Skip to main content

Full text of "A dictionary of the English and Dano-Norwegian languages. Danisms supervised by Johannes Magnussen. English pronunciation by Otto Jespersen"

See other formats


x-*«t 


to 


(Ehe  ^Ci 

of  tije 


tt    of  (Enronta 


The  Estate  of  the  late 
^r.  tf.H.  Lohse 


ENGELSK-DANSK-NORSK  ORDBOG 


ENGELSK-DANSK-NORSK  ORDBOG 

AF 

J.  BRYNILDSEN 

FOR    DANSKENS    VEDKOMMENDE   GENNEMSET   AP' 
JOHANNES    MAGNUSSEN. 

UDTALEBETEGNELSEN  AF  OTTO  JESPERSEN. 


F0RSTE  BIND:  A— M. 


K0BENHAVN. 
GYLDENDALSKE  BOGHANDELS  FORLAG- 

GREBES    BOGTRYKKKRI. 

1902. 


A  DICTIONARY 


OF  THE 


ENGLISH  AND  DANO-NORWEGIAN  LANGUAGES 


BY 


JOHN  BRYNILDSEN. 

w 


DANISMS   SUPERVISED   BY 
JOHANNES  MAGNUSSEN. 

ENGLISH  PRONUNCIATION  BY   OTTO  JESPERSEN. 


PART  I  (A-M). 


'S 


COPENHAGEN. 

GYLDENDAL   PUBLISHERS. 


PRINTED    BY    GRJBBE. 

1902. 


#7* 

jx.l 


FORORD 


T^ORELIGGENDE  Bog,  hvis  Iste  Heftc  kom  i  1900,  tager  fortrinsvis  Sigte  paa  det 
*-  engelske  Nutidssprog  i  Tale  og  i  Skrift  og  sager  at  fremstille  det  med  tilstraekke- 
lig  Udferlighed  for  den  store  Flerhed  af  Lsesere,  som  ikke  forfelger  specielle,  rent 
faglige  Maal.  Forevrigt  er  der  lagt  forholdsvis  ikke  liden  Vsegt  ogsaa  paa  Fagudtryk. 

Derimod  er  seldre  Forfattere,  en  Shakespeare,  en  Milton,  en  Spenser,  kun  komne 
med,  forsaavidt  Steder  af  dem  gaar  igen  som  Gitater  eller  Erindringer  i  den  senere 
Literatur,  hvad  der  alt  i  alt  heller  ikke  er  ganske  ubetragteligt.  Saalaenge  det  dansk- 
norsk-engelske  Ordbogsvsesen  ligger  saa  langt  tilbage,  som  det  g0r,  forekommer  det 
mig  at  haste  mindre  med  seldre  Aarhundreders  Vserker,  som  allerede  laenge  har 
foreligget  i  en  lang  Rsekke  af  gode,  let  overkommelige  Udgaver  med  Glossar  og  Tolk- 
ning,  en  Rsekke  der  stadig  0ges. 

At  Realoplysninger,  literaere  Allusioner,  Egennavne  o.  s.  v.  er  optagne,  er  intet 
nyt  Trsek;  at  Grsenserne  paa  dette  Felt  er  vanskelige  at  drage,  og  at  Inkonsekvenser 
(^Vilkaarligheder")  kan  paavises,  er  sikkert  nok.  Paa  den  anden  Side  har  disse  uund- 
gaalige  Ulemper  ikke  afskrsekket  andre  Forfattere,  som  dog  i  Regelen  henviser 
saadant  Stof  til  sserskilte  Tillaeg.  Skulde  nogen  lade  sig  skrsemme  af  Betaenkelig- 
heder  i  disse  Str0g,  maatte  det  tankerigtig  fere  til  Umuligheden  af  i  det  hele  at  op- 
tage  andet  end  de  blotte  Appellativer,  ved  hvilke  forresten  heller  ikke  uangribelig 
Konsekvens  lader  sig  gennemfere.  Idet  jeg  nu  indr0mmer,  at  endel  Forklaringer 
f0jede  til  udtalebetegnede  Egennavne  kanske  kunde  veere  udeladte,  skal  jeg  rent  ud 
tilstaa,  at  paa  mig  g0r  en  Raekke  n0gne  Ord  (endog  om  de  er  forsynede  med  Udtale) 
et  trist  Indtryk  af  torn  Lyd  og  forekommer  mig  at  slutte  sig  kun  altfor  virknings- 
fuldt  til  den  T0rhed,  Kedsommelighed  og  Hsengen  i  et  eller  andet  Pensum,  som  i 
manges  0jne  er  uadskillelige  fra  en  Ordbog.  Og  med  Hensyn  til  det  store  Flertal  af 
til  Egennavne  fejede  Oplysninger  er  det  min  Tro,  at  de  vil  vaere  nyttige  og  vel- 
komne,  og  paapegede  Savn  vil  for  mig  vaere  ligesaa  mange  Erkendelser  af,  at  jeg 
her  i  det  hele  har  vaeret  paa  rigtig  Vej. 

Hvad  angaar  Bogens  Indretning  for0vrigt,   er  Ordenes  (tit  ogsaa  Talemaadernes) 
Opstilling  alfabetisk;  ligelydende  Titelhoveder  foran  Artikler  af  st0rre  Omfang  er 


VIII 

nummererede  og  har  faaet  ny  Linie;  de  vigtigere,  mest  almengyldige  Gengivelser  er 
jsevnlig  fremhsevede,  og  i  de  vidtleftigere  Ord  vil  der  ofte  fmdes  antydet  et  Skille 
foran  del  paa  hver  Overssettelsesraekke  felgende  Frase-Udvalg.  Paa  mange  Steder 
staar  her  et  starre  Antal  cross  references,  hvorved  vedkominende  Artikel  end  mere 
afrundes,  samtidig  med  at  rum-edende  Gentagelser  undgaas.  Derimod  er  intet  vig- 
tigere og  almindelig  forekommende  Ord  i  Bogens  Hoveddel  affserdiget  med  en  blot 
og  bar  Henvisning,  der  kunde  nade  Brugeren  til  at  slaa  mange  Sider  frem  eller  tilbage. 

I  korte  Artikler  betyder  den  Raskkefalge,  hvori  Fraserne  kommer,  lidet.  Vanske- 
ligheden  er  der  farst,  naar  de  optraeder  i  store  Masser.  Blandt  alle  de  Veje,  som 
her  kunde  vandres,  har  jeg  valgt  at  gaa  frem  efter  de  elementaere,  fra  Grammatiken 
kendte  Kategorier  (Inddelinger),  fra  det  enkelte  til  det  mere  sammensatte,  og  mest 
muligt  alfabetisk.  Et  for  alle  eller  endog  blot  for  to  Sprog  gyldigt,  fra  alle  Sider 
uklandreligt  Princip  for  fraseologisk  Opstilling- fmdes  ikke.  Det  bevises  bedst  af,  at 
dygtige  Forfattere  gennem  Tiderne  har  naaet  Maalet  ad  de  mest  afvigende  Veje  og 
har  bygget  paa,  at  Laeseren  efterhaanden  bliver  fortrolig  med  Bogens  Lag  i  det  hele. 

Et  givet  Ords  Betydning  er  meget  ofte  noget  som  blot  ,,svaever  over",  uden  at 
lade  sig  opfange  i  et  andet  enkelt  Ord  i  et  fremmed  Sprog.  Hvad  en  mellemfolkelig 
Ordbog  da  kan  byde,  er  en  Samling  Forslag  til  Gengivelser  i  et  vist  Antal  Tilfaelde. 
Disse  Vederlag  —  Nadmidler  altsaa  —  kan  ikke  uden  videre  kaldes  Betydninger. 
Dette  bar  fastholdes,  hvis  man  vil  damme  om,  hvorvidt  det  har  lykkes  Forf.  at  for- 
ene  Korthed  med  Klarhed  og  Grundighed,  hvorvidt  tilsyneladende  ^Gentagelser"  er 
mer  end  tilsyneladende.  Sprogene  er  ikke  indbyrdes  kommensurable,  og  ikke  laenge 
ad  Gangen  laber  to  Sprog  langs  parallele  Linier.  Om  man  vilde  oversaette  en 
laengere  Artikel  efter  en  udfarlig  Nationalordbog,  der  fulgte  et  Ord  fra  dets  dybeste 
Rod  til  de  yderste  Forgreninger,  vilde  Resultatet  blive  underligt  i  den  fremmede 
Laesers  0jne,  og  sikkert  vilde  man  da  faa  en  ganske  anden  Grund  til  at  tale  om 
^Gentagelser". 

Nogle  uagtsomme  Afvigelser  fra  det  valgte  Skema  —  Mangier  som  aldrig  ganske 

undgaas  —  har  jeg  andetsteds  gjort  opmaerksom  paa. 

*  * 

*  » 

I  Henseende  til  Stavningen  har  danske  og  norske  Ord  tildels  voldt  Bryderi:  de 
danske  fordi  Saabys  iavrigt  fortrinlige  Bog  er  utilstraekkelig  til  dette  Brug;  de  norske 
fordi  man  her  i  Landet  ganske  savner  en  Retstavningsordbog,  om  der  end  er  nok 
af  spredte  Forslag  indenfor  snsevrere  Omraader.  Inkonsekvenser  i  Ordenes  Stavning 
vil  nok  kunne  paavises;  men  i  det  store  og  hele  vil  neppe  nogen  Lseser,  som  ikke 
tilfseldigvis  selv  rider  en  ortografisk  Kaephest,  tage  Forargelse  af  den  Dragt,  de 
skandinaviske  Ord  har  faaet  her. 

En  Inkonsekvens  er  den  i  Bogens  senere  Dele  nu  og  da  brugte  adskilte  Skriv- 
ning  af  sammensatte  Substantiver.  Det  er  en  Indrammelse  til  engelske  Brugere,  for 
hvem  den  tysk-skandinaviske  ubegrsensede  Sammenskrivning  er  en  haard  N0d.  For 
os  har  dette  intet  at  sige. 


IX 

Paa  Tillaeg  og  Rettelser  er  der  lagt  megen  Flid. 

Tilfojelserne  er  mere  omfattende,  end  nogle  maaske  havde  ventet.  Man  ville  i 
denne  Anledning  erindre,  at  der  paa  seks-syv  Aar  kan  komme  mangt  og  meget  nyt 
til,  og  det  ikke  altid  det  mindst  interessante,  ligesom  det  under  heftevis  Udgivelse 
kan  traeffe,  at  Savn  opstaar  i  en  faerdigtrykt  Levering  som  Felge  af  noget  som  staar, 
og  maatte  staa,  i  en  senere  o.  s.  v.  Til  at  0ge  Addenda  bidrog  ogsaa  meget  en  sendret 
Bestemmelse  m.  H.  t.  Bogens  Omfang,  efter  at  de  forste  Bogstaver  allerede  var  be- 
handlede.  Disse  maatte  da  tilsidst  bringes  paa  Trin  med  de  f01gende. 

Her  berigtiges  endnu  fig  Steder:  Pag.  1057  clavicorn.  Der  skal  laeses  kellehornet. 
—  214  cowberry.  B0r  oversaettes  Tytte(*Tyte)baer:  Vaccinium  vitis  idcea.  —  1067 
crush-hat.  Henvisningen  skal  vaere  crush  hat.  —  1079  drowse.  I  (  )en  skal  laeses 
slave.  —  1092  footer.  Det  her  indkomne  ,,(Fodstykke  n).  Tilf.  Sokkel  c  [scarcement]" 
samt  Forbindelsen  med  make  herer  t.  et  udfaldt  footing.  —  318  gafftopsail.  Signa- 

turen  c  udgaar. 

*  * 

Angaaende  Korrekturen  ytrer  en  anset  dansk  Fremsteder,  at  der  af  Trykfejl  er 
Mforbausende  faa." 

Af  paaagtelsesvaerdige  Recensioner  har  jeg  set  felgende  fire: 
Ad.  Han  sen,  i  Politiken  1900,  Nr.  78.  Vedkommer  Iste  Hefte. 
V.  0sterberg,  i  Nord.  Tidsskrift  f.  Filologi,  3dje  Rsekke,  IX  Binds  Iste  Hefte  1900, 

53-60.  Vedk.  1-2  Hefte. 

H.  Jantzen,  i  Englische  Studien  XXIX  1901.  Vedk.  1—9  Hefte. 
W.  Archer,  i  Morning  Leader  Sept.  16,  1905.  Vedk.  1—30  Hefte. 

Blandt  de  af  de  aerede  Fremstedere  gjorte  faktiske  Udssettelser  er  der  dem,  som 
jeg  med  Taknemmelighed  har  taget  til  Indtaegt  i  Tillaeg.  Andre  finder  jeg  helt  eller 
delvis  misvisende.  F.  Eks. 

abortion;  have  an  _.  ,,At  man  i  dansk  Folkesprog  siger  ,fare  ilde'  for  at  ,abortere% 
tvivler  jeg  paa,"  siger  en  Anmelder.  Jeg  skal  hertil  bemaerke,  at  ,fare  ilde'  er  vel 
kendt  i  p  norsk.  Og  jeg  finder  i  Molbech  ,£onen  foer  ilde  (fedte  i  Utide).'  At  det 
maaske  tillige  findes  hos  Holberg,  skader  jo  ikke. 

afford.  ,,B0r  ikke  gengives  ved  ,har  Raad  til',  hvilket  hedder  can  afford."  Anm. 
erkender  altsaa  ,have  Raad  til'  kun  i  Forbindelse  med  can.  Jeg  har  ved  Citater  i 
Tillaeg  vist  det  urigtige  i  denne  Antagelse  og  kan  henvise  til  Murrays  Definitioner. 

again.  ,,Betydn.  af  ~  som  rent  forstaerkende  i  Udtr.  som  roar  ~  er  neppe  til- 
straekkelig  betonet"  Der  er  ofret  tre  Linier  (hvoraf  to  Eksempler)  paa  denne  Side 
af  again,  og  Ordet  ,forstaerkende'  er  udtrykkelig  sat  i  Spidsen.  Kan  der  kraeves  mere? 

age.  nLook  one's  age  savnes."  Det  er  saa.  Men  skulde  det  mest  passende  sages 
under  aget  Det  er  jo  ikke  Substantivet,  der  er  noget  maerkeligt  ved.  Forbindelsen 
staar  under  look. 

all.  ,,Under  all  savnes  all  but  (naesten),  all  the  same,  og  et  Udtr.  som  all  the  better.11 
Men  all  but  staar  under  but,  og  det  ogsaa  med  andre  Bett.  end  ,naesten'.  All  the  same 


staar  under  same.  Anm.  har  hidtil  aUigevel  sine  Ord  i  Behold.  Det  har  ban  ikke, 
hvad  angaar  all  the  better,  som  findes  lyslevende  sidst  i  Artikelen  1.  all. 

amendment.  «Til  amendment  kunde  fejes  move  an  a.u  Det  naturlige  er  at  soge 
dette  under  Verbet,  hvor  det  ganske  rigtig  findes. 

answer.  ^Hvorfor  er  answer  intr  i  ,a.  an  address,  a  description,  a  name1,  men 
trans  i  ,a.  a  bill,  a  belt,  a  purpose' u? 

Det  er  ikke  mig,  som  har  sat  answer  an  address,  a  description,  a  name  klos  sam- 
men,  uden  Oversaettelse  og  som  fuldstaendig  ensartede  Udtryk.  De  er  hos  mig  tydelig 
adskilte,  hvert  med  sin  fyldte  [  ].  Ang.  det  ferste  maerkes,  at  answer  an  address 
(svare  til  en  Adresse)  kendelig  skiller  sig  fra  answer  an  address  (besvare  en  Tale), 
og  answer  a  description  (svare  til  et  Signalement)  kommer  vanskelig  paa  Linie  med 
answer  a  bill,  a  purpose,  idet  det  ogsaa  kan  hedde  answer  to  a  description.  Endelig 
synes  answer  a  name  ikke  at  dsekke  noget  af  de  Tilfaelde,  som  omhandles  i  1.  answer. 
Ogsaa  i  dette  Tilfaelde  kan  answer  staa  med  to  (Murray). 

Men  answer  er  et  vanskeligt  Verbum,  og  ikke  engang  Murrays  udtemmende  Be- 
handling,  hvorunder  vt  og  vi  idelig  skifter,  formaar  at  haeve  de  Tvivl,  som  melder 
sig,  naar  -  skal  opstilles  med  sine  Vaerdier  i  et  fremmed  Sprog. 

JLmrfpev*  *Nogle  til  Kategorien  Papirdansk  herende  Betegnelser  som  ,Anviser', 
,en  Sengerederske'  og  isaer  den  skraeksomme  ,Overfalder'  forstyrrer  kun  i  ringe  Grad 
Helhedsindtrykket,  men  bar  dog  paatales."  Jeg  kan  ikke  tale  med  Myndighed  i 

kSpergsmaal  om  dansk  Sprog,  og  Anm.  har  ikke  givet  Stedet,  hvor  ,Anviser'  fore- 
kommer.  Men  Ordet  er  ialfald  norsk,  ikke  papirnorsk,  og  almindeligt  nok.  Og  hvilket 
dansk  Ord  skal  saettes  istedet,  naar  ,Anviser'  vrages?  —  Ang.  Sengerederske  (bed- 
maker),  da  har  alt  Molbech  ,Sengereder'.  —  Det  latterlige  i  ,Overfalder'  er  det  for 
en  norsk  vanskeligt  at  se.  Hvad  siger  man  i  dansk  for  assaulter?  ,Overfaldsmand*  er 
angivelig  udelukkende  norsk. 

atomy  (nsom  Shakespeare  dog  snarere  bruger  i  Betydn.  ,Atom*  el.  ,Pusling'  end 
,Benrad'a).  At  atomy  kan  staa  for  atom,  er  muligt.  At  det  skulde  vsere  en  fremher- 
skende  Brug,  benaegtes.  Jeg  har  i  Tillaegget  sat  et  maerkeligt  Sted  af  Besant,  som  ogsaa 
har  andre  shakespearske  Erindringer.  For  Besant  stod  ialfald  ikke  atomy  som 
,Pusling*. 

attempt.  ^Medens  ~  to  sing  or  singing  har  Plads  under  det  trans  attempt,  som 
rigtigt  er.u  Ja,  det  er  rigtigt  —  efter  skandinavisk  Skolegrammatik.  I  Virkeligheden 
er  attempt,  hvad  Signaturen  angaar,  aldeles  ikke  rigtig  behandlet,  det  ligesaa  lidt 
som  adskillige  andre  Verber,  hvor  jeg  —  optaget  af  vigtigere  Spergsmaal  —  fandt 
det  0rkesl0st  at  forlade  det  vedtagne,  som  altid  tidsnok  kan  berigtiges.  (Man  lader 
heist  vaere  at  skifte  Heste  midt  i  et  Vadested.)  Tales  der  derimod  om,  hvad  der  er 
,ret',  da  maa  det  fastholdes,  at  en  Infinitiv  med  Prseposition  (to}  aldrig  kan  vaere 
Objekt,  direkt  Styrelse. 

bad.  Her  savner  Anm.  bad  grammar  og  keep  bad  hours.  Det  forekommer  mig,  at 
disse  Ting  naturligere  sages  under  Substantiverne.  Og  der  findes  de. 

^bankhollday  er  neppe  tilstraekkelig  oplyst  ved  det  lakoniske  ,Bankferie'«.  Det 


XI 

benyttede  Ord  maa  alligevel  antages  at  vsere  nok  for  den  nogenlunde  kyndige. 
,Bankferie*  er  'i  ethvert  Fald  det  faste  Ord  i  vore  Avisers  Forretningstelegrammer. 

begin.  Naar  man  kraever  begin  med  fig  Verbum  behandlet  som  transitivt,  sker 
det  i  Henhold  til  den  Paastand  i  Skolegrammatikerne,  at  -ing  ved  dette  og  en  (tem- 
melig  blandet)  Klump  af  andre  Verber  er  vbs,  og  at  Infinitiven  er  Objekt. 

Om  -ing  ved  nogle  af  disse  vvt  saaledes  ved  begin,  er  det  tilladt  at  naere  Tvivl. 
For  min  Part  er  jeg  tilbejelig  til  i  begin  searching  at  se  et  intransitivt  Verbum  med 
Praes.  part.  Ved  denne  Opfatning  faar  man  ogsaa  en  let  og  harmonisk  Forklaring  af 
tredje  Led  i  f.  Eks.  begin  searching  the  house.  For  den  taler  ogsaa  det  alternative 
begin  to  search,  hvor  Infinitiv  med  Proposition  danner  et  Komplement  (en  Dativ- 
infinitiv).  Her  at  opfatte  to  search  som  Objekt  er  almindeligt,  men  aabenbart  urigtigt. 

Skolegrammatiken  bar  fra  den  berarte  Regel  allerede  maattet  undtage  Forbb. 
som  go  on  reading.  Der  maa  ogsaa  ellers  tages  Forbehold.  Man  vil  saaledes  neppe 
stille  start  swimming  (igangsaette  Svomning)  grammatikalsk  lige  med  start  swimming 
(begynde  at  svemme,  start  to  swim). 

bill.  ,,Og  under  ~  var  der  Grund  til  at  nsevne  det  almindelige  stick  no  bills." 
Denne  Talemaade  staar  mindst  ligesaa  godt  under  stick.  Der  findes  den  da  ogsaa. 

*  * 

En  Tak  for  uegennyttig  Tjenstvillighed  skyldes  en  Flerhed  af  Landsmsend  og 
Udlaendinger,  som  bar  ydet  Bidrag,  mest  i  Form  af  Svar  paa  Spcrgsmaal,  jeg  bar 
stillet  dem,  hver  i  sit  Fag.  En  mindre  Liste  over  maritime  Udtryk  skylder  jeg  Kom- 
mandar  C.  J.  MORCH,  og  en  laengere  Rsekke  medicinske  Termini,  udarbejdet  af  Laege 
EDV.  KELD  (Svendborg,  Danmark),  er  kommet  Bogens  sidste  to  Tredjedele  tilgode. 
Prof.  OTTO  JESPERSEN,  hvis  Udtalebetegnelse  vistnok  er  en  af  Bogens  staerkeste  Sider, 
bar  ogsaa  stettet  med  Oplysninger,  Vink  og  Raad.  Efter  den  anden  danske  Med- 
arbejders  Bortgang  overtog  Prof.  J.  Gennemsynet  af  Dansken  i  Tillaeg  fra  Ordet  dead. 

BIRKELI,  HORTEN  (Norge),  Marts — Juli  1907. 

J.  BRYNILDSEN. 


OM  UDTALEBETEGNELSEN 


MINE  bestrsebelser  ved  udarbejdelsen  af  den  lydlige  del  af  denne  ordbog  bar  vaeret  rettede 
pa  at  bringe  denne  i  overensstemmelse  med,  hvad  man  i  nutiden,  efter  det  vaeldige 
opsving  fonetikken  bar  taget,  bar  lov  til  at  krseve  af  en  lydbetegnelse.  Medens  man  i  de 
sidste  snes  ar  bar  fact  et  ikke  ringe  antal  fonetiske  engelske  texter  og  ligeledes  gode  om- 
skrivninger  i  glossarer,  navnlig  til  elementaere  beger,  bar  ordb0gerne,  isser  de  i  England  selv 
udkomne,  ikke  rigtig  fulgt  med.  De  fleste  af  dem  bar  endnu  den  gamle  opfattelse,  hvorefter 
vokalerne  i  de  svage  stavelser  angives  med  de  lyd,  de  vilde  ha  haft,  om  de  stod  i  stserk 
stavelse,  altsa  i  natural  med  vokalerne  i  tune  og  alley,  i  corrupt  som  i  corn,  osv.  Endvidere 
betegnes  de  stummeste  r'er  ligesom  de  tydeligt  konsonantiske,  o.  a.  m.  I  modsaetning  hertil  bar 
jeg  villet  give  en  mere  virkelighedstro  udtalebetegnelse,  der  viste  de  vokal-  og  konsonant- 
svaekkelser,  der  faktisk  findes  i  alle,  selv  de  mest  dannede  englaenderes  naturlige  udtale.  Van- 
skeligheden  bestod  sa  kun  i  at  afgrsense  de  tilfaelde,  hvor  svaekkelserne  naturligt  indtraeder, 
idet  der  er  en  hel  del  tilfaelde,  hvor  man  ved  siden  af  den  svsekkede  udtale  kan  here  den  fulde 
vokalklang  mer  eller  mindre  rent.  For  ikke  bestandig  i  sadanne  tilfaelde  at  skulle  spilde  plads 
ved  efter  hinanden  at  trykke  to  udtale-angivelser  liar  jeg  fundet  pa  at  benytte  skrd  (kursive) 
bogstaver,  der  altsa  betegner,  at  bade  en  klar  og  en  mer  eller  mindre  udvisket  vokal  kan 
bruges.  Det  kan  tilrades  i  de  mere-  dagligdags  ord  at  udtale  det  skrat-trykte  bogstav  med 
vserdien  [a],  i  mere  hqjtidelige  eller  laerde  ord  derimod  snarere  at  vaelge  den  klare  vokal.  Pa 
lignende  made  bruges  typen  [6]  for  at  betegne  vaklen  mellem  det  mere  hojtidelige  [e]  og  det 
mere  dagligdags  [i].  Hvor  jeg  i  slutningen  af  (mest  indiske)  ord  bar  skrevet  a,  menes  der  egent- 
lig  vaklen  mellem  langt  [a']  og  kort  [a]. 

Lydskriften  er  ellers  den  samme  som  jeg  i  en  arraekke  bar  brugt  i  forskellige  laerebeger 
og  i  min  «Fonetik»,  og  som  egen  og  andres  erfaring  bar  fundet  praktisk.  Den  skiller  sig  kun 
meget  lidt  fra  det  « internationale*  System,  der  bruges  i  Mattre  Phonetique  og  stadig  vinder 
stigende  udbredelse;  de  fa  og  sma  afvigelser  rammer  kun  punkter,  hvor  den  internationale 
lydskrift  viser  sig  i  praxis  at  volde  danske  og  norske  laesere  vanskeligheder.  At  skrive  [maen] 
for  man  forleder  let  til  at  udtale  med  samme  lyd  som  i  vort  mcend;  [mein]  for  mane  voider 
forvexling  med  [main]  i  mine  pa  grund  af  vort  eget  ei  (ej),  og  ligeledes  f0rer  [ou]  i  [bounj  for 
bone  let  til  overdrivelse  af  diftongen.  Disse  ulemper  undgas  ved  mit  [man,  me^,  boun].  Der- 
ved  bliver  bogstavet  [se]  frit  til  anvendelse  i  ord  som  hair  [hae'a],  hvor  den  internationale  lyd- 
skrift bar  [«].  —  Med  hensyn  til  lydvaerdierne  ma  jeg  her  nojes  til  mine  fremstillinger  i  min 
Grammatik  og  Fonetik;  blot  vil  jeg  advare  mod  den  lukkede  udtale  af  [i]:  dette  star,  isaer  i 
svag  stavelse,  imellem  vort  i  og  e,  f.  ex.  i  only  ['ounli],  ligesa  i  den  dagligdags  udtale  af  uge- 
dagenes  navne,  Sunday  ['sAndi],  hvor  et  skarpt  («tyndt»)  [i]  vil  stede  mere  end  den  fulde  ud- 
tale ['sAnde']. 


XIII 

Som  kilder  bar  jeg  benyttet  forst  og  fremmest  en  msengde  optegnelser  om  udtaleformer, 
jeg  selv  bar  hert  bos  dannede  englaendere  i  en  raekke  af  ar;  dernaest  bar  jeg  systematisk 
seddelfert  alle  de  oplysninger  om  udtale,  jeg  bar  kunnet  opdrive  i  vaerker  af  virkelige  fone- 
tikere  fra  de  sidste  artier:  Bell,  Ellis,  Sweet,  Miss  Soames,  Jeaffreson,  Edwards,  Rippmann  o.  a. 
Men  det  siger  sig  selv,  at  jeg  i  utallige  tilfaelde  bar  mattet  tage  mine  oplysninger  fra  ord- 
b0ger  og  bestandig  under  mit  arbejde  bar  haft  en  del  af  dem  opslaede  for  mig.  Storst  nytte 
bar  jeg  naturligvis  haft  af  kaempeordbogen  A  New  English  Dictionary,  udg.  af  Murray,  Bradley 
og  Craigie,  sa  vidt  den  er  udkommen  (eller  var  udkommen,  da  jeg  var  ved  vedkommende 
bogstav).  Dernsest  ma  jeg  fremhajve  The  Standard  Dictionary  (Funk  &  Wagnalls);  af  ikke-engelske 
forfattere,  der  bar  vaeret  mig  nyttige,  ma  jeg  isaer  naevne  Schroer,  Muret  og  Tanger.  At  jeg  i  en 
del  tilfaelde  er  blevet  ladt  i  stikken  af  alle  mine  hjaelpekilder,  kan  ikke  undre  i  betragtning  af 
den  ualmindelige  sporsans  overfor  overset  stof,  der  udmaerker  denne  ordbogs  forfatter;  i  ikke 
fa  tilfaelde  bar  ban  da  selv  kunnet  hjaelpe  mig,  i  andre  bar  jeg  trods  al  anvendt  umage  og 
tit  mundtlige  og  skriftlige  foresporgsler  bos  indf0dte  ikke  kunnet  na  videre  end  til  det  [?], 
som  bar  vaeret  det  mojsommeligste  tegn  for  mig  at  anvende  under  mit  arbejde. 

At  tilfredsstille  alle,  hvor  det  gaelder  noget  sa  flygtigt  og  vaklende  som  et  levende  sprogs 
udtale,  er  pa  forhand  umuligt.  Hver  kender  og  anerkender  i  reglen  kun  een  udtale  af  hvert 
ord,  selv  hvor  ban  til  daglig  (ubevidst)  bruger  flere  i  sit  eget  naturlige  sprog.  Mange  vil  for- 
kaste  en  udtaleform,  nar  de  ser  den  skrevet  med  lydskrift,  blot  fordi  de  fortolker  dennes  tegn 
p<i  en  anden  made  end  det  var  forfatterens  hensigt.  Jeg  bar  bestrsebt  mig  for  ikke  at  for- 
kaetre  nogen  af  de  i  virkelig  naturlig  dannet  sydengelsk  tale  forekommende  former,  om  jeg 
end  ved  den  orden,  hvori  jeg  bar  opstillet  dem,  og  navnlig  ved  det  semikolon,  hvorved  jeg 
bar  skilt  gode  fra  mindre  gode  udtaler,  bar  viist,  hvilken  der  efter  mit  skon  fortjener  at  fore- 
traekkes.  En  saerlig  vanskelighed  bar  jeg  felt  ved  dialektord.  Det  bar  tit  ikke  vaeret  muligt, 
ikke  engang  ved  hjaelp  af  Joseph  Wright's  lige  afsluttede  store  sex-bindsvserk,  at  finde  ud  af 
vedkommende  egns  udtale;  en  nojagtig  angivelse  af  den  stedlige  lyd  vilde  ogsa  kraeve  mange 
flere  lydtegn  end  den  ellers  anvendte  lydskrift.  Jeg  bar  da  i  reglen  ligesom  ved  de  ikke  belt 
optagne  ord  fra  fremmede  sprog  valgt  at  betegne  den  udtale,  som  en  dannet  «rigsmalstalende» 
englaender  vilde  anvende,  nar  ban  skulde  laese  vedkommende  form  op.  Udvejen  er  ikke  belt 
tilfredsstillende,  bl.  a.  fordi  en  sadan  dannet  mand,  nar  ban  vilde  vaere  aerlig,  i  de  fleste  til- 
faelde vilde  sige  pas;  men  belt  skaevt  er  princippet  ikke.  Kun  overfor  skotsk  som  den  bedst 
kendte  dialektgruppe,  der  ogsa  i  litteraturen  spiller  den  storste  rolle,  bar  jeg  del  vis  fraveget 
princippet  ved  at  indfere  saerlige  tegn  for  den  skotske  «cb»-lyd  [x]  og  for  det  [y]  eller  [0]  der 
tit  heres  daer.  De  fleste  sydenglaendere  vil  ganske  simpelt  saette  [k]  istedenfor  den  forste  og 
[(j)u']  istedenfor  den  anden.  Det  skotske  r  bar  jeg  noget  inkonsekvent  somme  steder  omskrevet 
med  konsonanten  [r],  andre  steder  med  den  sydengelske  erstatning  [a],  Lignende  vanskeligheder 
findes  med  hensyn  til  mange  stednavne,  hvad  jeg  dog  ikke  skal  fordybe  mig  i. 

OTTO  JESPERSEN. 


over  uataiBDeiegneisen. 

(Udtalebetegnelsen  staar  i  skarpe  Klammer  [  ]  i  Begyndelsen  af  Artiklen.) 


[']  betegner  Tryk  (Akcent):  det 
saettes  for  an  den  staerke  (ak- 
centuerede)  Stavelses  Begyn- 
delue,  f.  Eks.  city  ['siti]  med 
Tryk  paa  ferste,  insist  [in'sist] 
med  Tryk  paa  anden  Stavelse. 
Staar  Tegnet  to  Qange,  betyder 
det  ligelig  eller  vaklende  Ak- 
centuation,  som  inside  ['in'said] 
med  Tryk  paa  ferste  eller  anden 
Stay  else  (eller  paa  begge);  in- 
comprehensibility [in'kampri- 
hensi'bilitij  med  tilnaermelses- 
vis  llge  stserkt  Tryk  paa  anden 
og  sjette  Stavelse. 

[•]  betegner  Lydlsengde;  f.  Eks. 
seat  [si  t],  me  dens  sit  [sit]  ud- 
tales  med  kort  Vokal. 

[•]  inde  i  Ord  betegner,    at  den 
foregaaende   Lyd   er   stavelse- 
dannende ;     f.    Eks.    flattener 
['flatn-a]   trestavelses;   ['fl&tna] 
vilde  Iseses  som  to  Stavelser. 
[a-]  som     far  [&••],  father  ['ftrtto]. 
[ai]  som     eye  [al]. 
[au]  som     how  [hauj. 

[&]  som     hat  [hat], 

[b]  som     bed  [bed],  ebb  [eb]. 

[d]  som     do  [du  ],  bed  [bed]. 
[«]  som     then  [Sen]. 

[b]  som     thin  [bin]. 

[e]  som  i  let  [let], 
[ei]  som  i  hate  [he't]. 

[e]  vaklende  Udtale  mellem  [e]  og 
[i]  som  i  basket  ['ba-sket  = 
'ba-sket,  'ba-skit]. 


[a-]  som  i  hurt  [ha-t],  her  [he-]. 
[e]  som  i  inner  ['ina],  a&ot*£[e'baut], 

hear  [hie]. 
[9]  den  samme  Lyd  svag  som  i  far 

[fa-«],  vary  ['vse^ri]. 
[fj  som     find  [faind]. 
[g]  som     go  [go"], 
[h]  som     hat  [hat]. 
[i-]  som     feel  [fi'l]. 
[i]  som     fill  [fil]. 
[la]  som     hear,  here  [hie], 
[j]  som     you  [jir]. 
[k]  som     can  [kanj. 
[1]  som     low  [Ion],  ell  [el], 
[m]  som     man  [man], 
[n]  som     no  [nou]. 
[rj]  som     singer  ['sirj a],  finger 

['firjge]. 

[ou]  som  i  no  [nou], 
[o]  det  samme  svaekket,  som  i 

phonetic  [fo'netik], 
[oi]  som  i  boy  [boi]. 
[p]  som  i  pea  [pi']. 
[r]  som  i  red  [red],  vary  ['v»<eri]. 
fs]  som  i  so  [sou]. 
[/]  som  i  she  [/!•],  cWn  [t/in]. 
[t]  som  i  *oe  [to"]. 
[ir]  som  i  fool  [ftil]. 
[u]  som  i  full  [fill]. 
[v]  som  i  vivid  ['vivid]. 
[w]  som  i  we   [wi1] ;    [hw]    som   i 

when  [hwen]. 
[x]  som  i   skotsk   Udtale  af  loch 

[lax];    Ikke-Skotter    udtaler   i 

Region  [k]:  [l&k]. 
[y]  som  i  skotsk  guid  [gyd,  g0'd]. 


[z]  som  i  eeal  [zH]. 

[j]  som   i   measure  ['mega],  join 

[dgoin]. 
[»•]  som  i  hair  [hse'a],  vary  ['vse^ri]. 

[0]  som  i  skotsk  guid  [g0'd,  gydj. 
[&•]  som  i  caught  [k&'t],  court  [ka>et]. 

[a]  som  i  cot  [k&t]. 

[A]  som  i  cut  [kAt]. 
Kursive  Vokaltegn  betyder  Vaklen 
mellem  Vokalens  fulde  Lyd  og 
den  svaekkede  [a],  f.  Eks.  am- 
bition [dm'bi/an]  udtalt  [am-] 
eller  [am-];  possible  ['p&stbl] 
udtalt  ['pasibl]  eller  ['pasabl]; 
authority  [d'bariti]  udtalt 
[a(')'baritij  eller  [a'bariti] ; 
accuracy  ['akjurasi]  med  [juj 
eller  [ja].  I  Stedet  for  kursivt 
[A]  er  brugt  [9]  om  Vaklen 
mellem  [A]  og  [a],  f.  Eks.  subdue 
[wb'dju-J  med  [sAb]  eller  [sab]. 

(  )  omslutter  Tegn  for  Lyd,  som 
kan  medtages  eller  udelades, 
f.  Eks.  every  ['ev(a)rl]f  empty 
['em(p)ti].  —  (•)  angiver  vak- 
lende Laengde,  f.  Eks.  soft 
[sa(-)ft]  med  langt  eller  kort  [a]. 
[fr.J,  [it.]  osv.  ved  Fremmedord  vil 
sige,  at  dannede  Englaendere 
bestrseber  sig  for  saa  vidt  som 
muligt  at  efterligne  denfranske, 
italienskc  osv.  Udtale  af  ved- 
kommende  Ord;  i  Region  er 
tUf0jet  den  almindelige  Til- 
naermelse  hertil  med  eugelske 
Lyd,  som  ofte  bruges. 


Hvor  et  Ord  opferes  med  to  eller  flere  Udtaler,  er  den  f0rete  den,  som  anses  for  den  bedste;  hvis 
de  adskilles  ved  Komma,  er  de  to  Udtaler  dog  paa  det  naermeste  lige  gode,  medens  de  Udtaleformer,  der 
staar  efter  et  Semikolon,  maa  betragtes  som  afgjort  ringere  end  de  foran  Semikolon.  I  mange  Tilfselde  beror 
Afeerelsen  af,  hvilken  af  flere  forhaandenvserende  Udtaler  der  er  at  foretrsekke,  paa  et  8k0n,  hvor  det  er 
nmuligt  at  tilfredsstille  alles  Smag. 


De  vigtigste  Tegn  og  Forkortelser. 


»  (kort   Slange)    betegner,    at 

Hovedordet  gentages. 
*  (Stjerne)  betegner  Ordet  som 

norsk. 
\  (Komet)  betegner  Ordet  som 

sjseldent. 
t  (d0d)  betegner  Ordet  som  for- 

seldet. 

F  daglig  Tale, 
p  Folkesprog. 
<J>  S0sprog. 
^  Militaersprog. 
©  (Tandhjul)  teknisk  Sprog. 
$  Botanik. 
i  Ornitologi. 
X  Iktyologi. 
J"  Musik. 
a  Adjektiv. 
aba  absolut. 
ad  Adverbium. 
agr  Jordbrug. 
aim  almindelig. 
amr  amerikansk. 
anat  Anatomi. 
antiq  Antikviteter. 
arch  Arkitektur. 
archce  Arkaeologi. 
art  Artilleri. 
ast  Astronomi. 

bet,  Bet.  betyder;  Betydning. 
biU  bibelsk. 
bill  Billard. 
bl.  blandt. 
bl.  a.  blandt  andet. 

c  Ftellesken. 
COD  Kavalleri. 
ehem  Kemi. 
chir  Kirurgi. 

cj  Konjunktion. 
coll  kollektivt. 
comp  Komparativ. 
cone  konkret. 

cont  ringeagtende,  dadlende. 
(Imp  Dampmaskine. 
d.  o.  dette  Ord. 


ds  det  samme. 
dss  det  samme  som. 
egl,  Egl  egentlig. 
Eks.  Eksempel. 
el.  eller. 
ent  Entomologi. 
esp  specielt. 

f.  for. 

fig  figurlig,  overfert. 
flg  f01gende. 
fort  Fortifikation. 

fr.  fransk. 
geol  Geologi. 
geom  Geometri. 
git  gammelt. 
gr  Grammatik. 
gr.  graesk. 
her  Heraldik. 
hst  h0j  Stil. 
imp  Imperfektum. 
int  Interjektion. 
ir  irsk. 
iron  ironisk. 

is.  isser. 
istf.  istedenfor. 
it.  italiensk. 
joe  sp0gende. 
jwr  juridisk. 
jvf,  Jvf  jaevnf0r. 
log  Logik. 
m.  med. 

mach  Maskinvaesen. 
man  Manege. 
mat  Matematik 
med  Medicin. 
mere  merkantilt. 
met  Metallurgi. 
min  Mineralogi,  Grubedrift. 
mng  Manege. 
myth  Mytologi. 
n  Intetk0n. 
ndf  nedenfor. 
nt  noget. 
ogs.  ogsaa. 
6.  1.  og  lignende. 


opt  Optik. 
ord  Ordenstal. 
orig,  Orig  oprindelig. 
osv  og  saa  videre. 
ovf  ovenfor. 
p.  paa. 

parl  Parlament. 
part  Participium. 
path  Patologi. 
pharm  Apotekervsesen. 
phil  Filosofi. 
phys  Fysik. 

pi  Pluralis. 
poet  poetisk. 
pron  Pronomen. 
prov  provlnciel(t). 
prcep  Proposition. 
railm  Jsernbane. 
rhet  Retorik. 
s  Substantiv. 
sc  skotsk. 
Shak.  Shakespeare. 

si  Slang'. 

sml.,  Sml.  sammenlign. 
sms.,  Sms.  Sammens8etning(erj. 
sp.  spansk. 
sp  Sport. 
st  something. 
stip  Superlativ. 
t.  tysk;  til. 
tel  Telegrafi. 
teleph  Telefoni. 
theat  Teater. 
theol  Teologi. 
Tilff.  Tilfselde  pi. 
typ  Typogran. 
ud.  uden. 
univ  Universitet. 
v  Verbum. 
v.  ved. 

vet  Veterinserkunst. 
vi  intransitivt  Verbum. 
v.  reft  refleksivt  Verbum. 
vt  transitivt  Verbum. 
eoo  Zoologi. 


A 


1.  A  [e1]  A  c  &  n.  Forkortelser:  a.  o:  ana.  Sel.  ana! 
A  1  o:  first  class,  letter  A,  i  Skibsklassiflkation;  fig  af 
allerferste  Sort,  af  f0rste  Skuffe,  la  creme  de  la  creme; 
the  wedding  cake  stands  „,   staar  0verst,  er  det  ypper- 
ste;  an.  o:  ana.  Sel.  ana!  A.  B.  o:  artium  baccalaureus, 
bachelor  of  arts.    Ogs.  f.  able-bodied  (seaman);  A.  B.  C: 
an  _  book,  en  Abe;  go  into  an  -  o:  go  into  an  aerated 
bread  company   (shop);    the    _  process  o:    the   alum, 
blood,  charcoal  (or  clay,  chalk)  process.    Denne  bruges 
for  at  g0re   Forurensningspartikler  i  Vanddrag  (*Vas- 
drag)  saa  tunge,  at  de  straks  synker  til  bunds ;  abt.  0: 
about  ca.,  omkr.,  cirka,  omkring;  A.  C.  o:  after  compli- 
ments; Alpine  club;  anno  Christi;   A.  D.  552  0:  anno 
Domini  552  i  Aaret  552  efter  Kristus;  an  A.  D.  C.  0:  an 
aide-de-camp;  ad  lib.  o:  ad  libitum  efter  Behag;  A.  E.  I. 
p.  Guldsmedsager:   for  ever  and  for  aye.    Grsesk  aei; 
A.  M  o:  anno  mundi(i  Aaret .  .  .)  efter  Verdens  Skabelse; 
artium  magister,  master  of  arts;  ante  meridiem  om  For- 
middagen,  om  Morgenen;  at  3  ~;   A.  0.  F.  o:   ancient 
order  of  foresters.    En  gensidig  Sygeforsikringsindret- 
ning;  A.  P.  A.  0:  American  protective  association;  A.  R. 
o:   anno  regni  i  det  og  det  Regeringsaar;   A.  B.  A.  o: 
associate  of  the  royal  academy;  A.  B.  S.  A.  o:  associate 
of  the  royal  Scottish  academy;  A.  S.   0:   Anglo-Saxon; 
A.  S.  S.  o:  antiquarice  societatis  socius  Medlem  af  det 
antikvariske  Selskab. 

2.  a  [-a,  V'e1],  an  [-en,  \  'an]  art  en,  et;  a  hand- 
somely fitted-up  saloon  en  smukt  monteret  Salon;  twice 
a  day  to  Gange  om  Dagen;  a  hundred  a  year  et  Hun- 
drede  om  Aaret;  she  was  a  widow  hun  var  Enke;  when 
she  becomes  of  an  age  to  wear  ornaments  naar  hun 
kommer  i  den  Alder,   at  hun  kan  (el.  naar  hun  bliver 
gammel    nok    til    at)    bsere   Smykker;    be  of  an    age 
vsere  p.  samme  Alder,  jsevnaldrende,  jsevngammel;  they 
areofasise,  af  en  (el.  ens)  St0rrelse;  i  (el.  af)  samme 
Format ;   live  and  die  a  bachelor  (a  maid)  leve  og  d0 
som  Ungkarl  (som  Jomfru),  d0  ugift;  it  is  not  a  sin  to 
sell  dear  det  er  ikke  (nogen)  Synd  at  . .  .;  was  stabbed 
in  an  arm,  i  Armen,  i  den  ene  Arm;  be  of  a  decided 
opinion,  that  .  .  .  af  den  bestemte  Formening,  at ... 

3.  a  [9],     Et  i  det  hele  git  &  poet  Prseflx,   opr.  on; 
go   a-begging    gaa    og    tigge;    gaa    Tiggergang,    ikke 
finde  lysthavende.     Bedre:    go  begging;  go  a-fishing 
gaa  ud  at  fiske,  gaa  ud  *paa  Fiske;  *roFiske.    Bedre: 
go  (out)  fishing;  he  lay  a-dying  ban   laa  for  D0den; 
a-bed  i  Seng  [in  bed];  afoot  tilfods.    I  denne  Bet  bedre: 
on  (or  by)  foot. 


aard-Tark  ['a-adva'ak]  kapsk  Jordsvin  n:  Orycteropus 
Capensis. 

Aaron  ['ae  aran]  Aaron.  —  Aaron's  rod  Kongelys  n: 
Verba'scum  thapsus. 

aback  [a 'bak]  ad  &  bak ;  brace  ~  brase  bak ;  lay  the 
sails  ~  laegge  (el.  stille)  Sejlene  bak;  at  all  this  I  was  a 
good  deal  put  ~,  blev  jeg  ikke  lidet  perpleks;  be 
taken  ~  &  faa  bak,  faa  bakke  Sejl;  blive  h0jlig  over- 
rasket,  p  blive  gauske  perpleks;  the  information  took  her 
~  ogs.  denne  Underretning  kom  saa  rent  bag  p  hende. 

abacas  ['abakAS,  -as]  Regnebraet  w;  Regnemaskine,  Kugle- 
ramme.  Aim  counting  board;  arch  Abakus,  Dsekplade 
c,  paa  S0jlekapitsel. 

Abaddon  [a'badan]  Abaddon,  (grsesk:)  Apollyon.  Navn 
p.  en  ond  Engel,  Odelaegger,  j0disk  D0dsengel.  Aabenb. 
IX.  11. 

abaft  [a'ba'ft]  ad  &  agter;  prcep:  ~  the  beam  agtenfor 
tvsers. 

abalienate  [ab'eUjaneit]  vt  afhaende. 

abandon  [a'bandan]  vt  opgive,  give  til  Pris,  prisgive, 
udlevere;  svigte;  forlade;  _  all  P  ogs.  10be  fra  alt, 
gaa  fra  det  hele;  -  an  idea,  ogs.  slippe  en  Tanke; 
they  ~ed  their  native  dialect  for  [for  at  antage]  the 
more  cultivated  language;  _  [overlade]  him  to  his 
fate;  ~  himself  [hengive  sig]  to . . .  abandoned  [a'ban- 
dand]  a  forladt;  vserge!0s;  rygges!0s,  p  gudsforgaaen. 
abandonment  [a'bandanmant]  Opgivelse;  Afstaaelse;  For- 
ladthed;  ^  Abandon  c. 

abase  [a'beis]  vt  fornedre;  ydmyge.  abasement  [a'bete- 
mant]  Fornedrelse;  Ydmygelse  c. 

abash  [a'ba/]  vt  besksemme,  g0re  forlegen;  ~ed,  ogs. 
skamfuld,  forlegen;  he  is  not  even  ~ed  by  the  presence 
of  [ban  skammer  (el.  unds6r)  sig  ikke  engang  for] 
his  wife. 

abate  [a'beH]  vt  nedslaa;  formindske;  dsempe;  slaa  af, 
i  Pris.  abate  [a'beH]  vi  formindskes;  aftage,  f.  Eks.  om 
Sygdom;  Isegge  sig,  om  Vind;  hofte,  ogs.  *bedage  sig, 
om  Vejr.  abatement  [a'beitmant]  Formindskelse  c ;  Ned- 
slag,  Afslag  n,  Rabat,  Moderation  c;  I  have  no  hope  of 
getting  any  ~.  abater  [a'beHa]  Formindsker;  Dsemper  c. 

abatis  ['abatis;  aba'tr]  ^  Forhugning,  f  Braade,  *For- 
huguing,  Braate  c.  abat-jour  [fr.;  aba'gua]  Skraavindue 
(*Skraavindu),  skraat  Ovenlys  n.  abattoir  [aba'twa-a] 
Slagterhus  n. 

abb  [ab],  abb-wool  Ksede  c,  Rendegarn  n. 

abba  ['aba]  Abba,  Fader  c.  abbacy  ['abasi]  Abbedvserdig- 
hed  c;  Abbeds  (el.  abbedlige)  Rettigheder  og  Besiddelser 


hote;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [6]  the;  [\>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

1 


abb 


abl 


pi.  abbatial  [a'be'/(j)al]  a  abbedlig.  abbess  ['abes]  Ab- 
bedisse  c.  abbey  ['abi]  Abbedi  n;  Klosterkirke  c. 

ahbogado  [abo'ga'do].    Se  avocado! 

abbot  ['abat]  Abbed  c.  abbot  ship  ['abat/ip]  Abbedvaer- 
dighed,  -stilling  c. 

abbreviate  [d'bri'vie'tj  vt  forkorte.  abbreviation  [dbri'- 
vi'e'/an]  Forkortelse  c;  forkortet  Navn,  Kselenavn  n;  the 
ladies  usually  called  him  by  .s.  abbreviator  [d'bri'vie'ta] 
Forkorter  c.  abbrefiatorj  [d'bri'viatarij  forkortende,  for- 
kortelses-,  forkortet. 

abbs  [abz],  pi,  sefafco/ 

Abdal  ['abdal]  Abdallerc,  persisk  Fanatiker,  som  10ber 
grassat  gennem  Gaderne  for  at  myrde  anderledestroende. 

Abdera  [ab'diaro]  Abdera  n.  Abderian  [ab'diarian]  ab- 
deritisk.  Abderite  ['abdirait]  Abderit;  fig  Abderit,  Molbo  c. 

abdest  ['abdest]  Tvset,  Tvsetning  c,  far  Ben.  Bl.  Ma- 
homedanerne. 

abdicate  ['abdike't]  vt  frasige  sig,  nedleegge,  om  hajere 
Embede;  abs  esp  takke  af,  abdicere,  frasige  sig  Tronen, 
nedlsegge  Kronen;  _d  princes  Fyrster,  som  bar  abdiceret 
Ac;  to  -  the  throne,  abdication  [abdi'ke'/an]  Nedlseg- 
gelse,  af  hejere  Embede;  is.  Tronfrasigelse,  Abdikation  c. 
abdlcatire  ['abdikeUiv]  \  Abdikations-,  Frasigelses-. 

Abdiel  ['abdiel]  Abdiel,  den  tro  Engel,  der  modstod 
Satan,  da  denne  vilde  have  Englene  til  at  g0re  Opr0r. 
(He)  adheres  with  the  faith  of  ~  to  the  ancient  form  of 
adoration,  W.  Scott. 

abdomen  [ab'doumen]  Underliv,  Liv  n,  Bug;  ent 
Bagkrop  c.  abdominal  [ab'daminal]  a  Underlivs-,  Bug-; 
.  belt  Mavebselte;  .  fin  Bugfinne;  .s  Jf  Bugfinnede. 

abduce  [db'dju's]  vt  aflede,  is.  anat;  bortvende,  traekke 
(el.  dreje)  hen.  abduction  [db'dAk/an]  Abduktion,  is.  i 
Btt.  Bortf0relse  c.  Ogs.  om  en  Muskels  udadgaaende 
Bevsegelse;  Benbrud  naer  Leddemodet;  Maade  at  drage 
en  Slutning.  abdnrtor  [db'dAkta]  Abduktor,  udadbevae- 
gende  Muskel;  Bortf0rer  c. 

Abe  [e'b;  'e'bi]  F  Abraham;  honest  (or  old)  ~  Lincoln. 

abeam  [a'bi'm]  ad  &  tyaers;  got  the  wind  _  fik  Vinden 
tvaers;  in  the  several  bearings  of  _  i  de  forskellige  Ret- 
ninger  fra  tvaers. 

abecedarian  [e'bisi-'dse-arian]  Abc-Lserer;  -Laerling  c. 

abed  [a'bed]  ad  p  i  Seng  [in  bed]. 

Abednego  [d'bednigou]  bibl  Abednego,  en  af  de  tre 
i  Ildovnen.  (Daniel  I,  7). 

Abel  ['e'bl]  bibl  Abel. 

abele  [e'bH,  e«bl],  abel-tree  ['e'bltri']  ^  Abild,  Abelle, 
S01vpoppel  c:  Populus  alba. 

abellow  [a'belo«]  ad  p  br01ende,  *ogs.  beljende; 
brusende,  larmende. 

Abencerrage  [a'bensare'dg]  Abencerrage  c. 

Abercorn  ['abaka  an]  Abercorn  n,  skotsk  By. 

Abercrombie  ['abakrAmbi,  aba'krambi]  a. 

Aberdeen  [aba'drn]  Aberdeen  n;  ~  fish  Laberdan, 
Kabliov  (ogs.  *Torsk)  c  saltet  i  Tender. 

aberdevine  [abadi'vain]  ^  Gr0nsisken,  *Sisik  c:  Frin- 
gilla  spinus. 

Abergayenny  ['abageni,  aba'g-]  8. 

Abernethy  [aba'ni  bi,  sc  'nepi];  .  biscuits  Tvebak,  en 
Art  store  Kommenkavringer  (*Karvekjex).  Efter  en 
Doktor  A. 

aberrent  [ab'erant]  \  afvigende,  omvankende,  om- 
strejfende.  aberration  [abe'rei/an]  Afvigelse;  Forvildelse, 
Vildfarelse  c;  mental  _  Sindsforvildelse,  Sindsforvirring 
c;  the  -s  of  passion  Lidenskabens  Forvildelser;  _s  of 
youth  Ungdomsforvildelser. 

abernncator  [aberAn'ke'ta]  Lugemaakine  c. 

abet  [a'bet]  vt  tiLskynde,  (under)st0tte,  hjselpe,  t.  det 


onde.  Se  v  aid!  abetment  [a'betmant]  Tilskyndelse; 
Underst0ttelse,  Hjselp  c.  abetter,  abettor  [a1  beta]  Til- 
sky  nder;  Medskyldlg,  Hjaelpers-Hjaelper,  Haandlanger  c 
[aider  and  ~] . 

abeyance  [a'be'ans]  jur  Ekspektance,  Forventning, 
Venten  p.  Hjemfald;  fig  Hvile,  Slumren  c;  it  is  probable 
that  the  human  faculties  in  plants  are  only  in  - ,  blot 
beflnder  sig  i  Hvile,  kun  slumrer;  the  inheritance  is 
(or  lies)  in  _  Arven  er  f.  Ojeblikket  herre!0s;  the  question 
is  in  ~  Spargsmaalet  hviler,  er  hvilende;  fall  into  ~ 
slumre  ind;  leave  it  in  ~  bl.  a.  lade  det  staa  hen; 
lie  in  .  om  Len:  vsere  midlertidig  inddraglt.  The 
memory  is  in  a  condition  of  absolute  _. 

abhor  [db'ha •*]  vt  afsky.  abhorrence  [db'harans]  Af- 
sky  c;  have  an  -  to  have  (el.  nsere)  Afsky  for;  as  for 
anonymous  letters,  that  odious  system  was  my  ~,  s&& 
var  dette  Uvsesen  min  Afsky;  I  hold  all  such  things  in 
,  jeg  naerer  Afsky  f.  alt  saadant;  turn  away  in  ~ 
vende  sig  bort  m.  Afsky.  abhorrent  [d'b'harant]  som 
afskyer,  afskyende,  fuld  af  Afsky;  afskyelig,  modbydelig; 
>  to  modbydelig  for;  uforenelig  med.  abhorrer  [d'b'hara] 
Hader,  afgjort  Fjende  (*Fieude)  c.  Abhorrers  kaldtes 
Hofpartiet  under  Karl  II,  de  senere  Torier. 

1.  abide  [a'baid]  vt  bie  (el.  vente)  paa,  bibl;  taale, 
udstaa,  bsere  m.  Taalmodighed,  bibl  &  poet. 
.  2.  abide  [a'baid]  vi  blive,  bo,  opholde  sig,  bibl  & 
poet;  it  was  manifest  that  here  was  no  abiding  place 
for  us,  ikke  var  blivende  Sted  f.  os;  _  by  a  con- 
tract staa  v.  en  Kontrakt;  -  by  a  resolution  blive 
staaende  ved  (el.  fastholde)  en  Beslutning. 

abietic  [abi'etik]  Gran-;  .  acid  Abietinsyre. 

Abigail  ['ftbigeH]  bibl  Abigail;  F  Kammerpige,  Terne, 
esp  theat  Soubrette  c. 

ability  [a'biliti]  Dygtighed,  Duelighed,  Evne  c;  pi 
(Aands)evner,  Talenter  pi;  each  working  to  the  best  of 
his  (or  to  his  best)  ~,  efter  bedste  Evne. 

Abimelech  [a'bimilek]. 

Abingdon  ['abirjdan]  Abingdon  n,  By  syd  f.  Oxford,- 
a  brute  of  a  mare  of  mine  had  fell  with  me  only  two 
days  before,  out  with  the  ~,  fuldstsendig :  Abingdon 
hunt  or  hounds. 

Abinger  ['abindgaj  s. 

abintestate  [abin'testet]  Intestatarving  c. 

abject  ['abdgektj  a  lav,  ussel,  foragtelig,  ynkelig. 
abjectly  ['abdgektli]  ad  foragtelig,  ynkelig.  abjection 
[db'dgek/en]  is.  Ydmygelse  c  for  Gud.  abjectness  ['ab- 
dgiktnes]  Lavhed,  Usselhed,  Foragtelighed  c. 

abjuration  [abdgu're'/an]  Afsvsergelsec.  abjure[db'dgu9] 
vt  (h0jtidelig)  afsvserge. 

ablactate  [db'lakteH]  vt  afvsenne,  fra  Brystet;  ablak- 
tere,  afsuge,  i  Gartnersprog. 

ablactation  [ablak'te'Ian]  Afvsennelse;  Ablaktation, 
Afsugning  c. 

ablation  [db'leifan]  Borttagelse,  Fjernelse;  med  ogs. 
Udt0mmelse  c. 

ablatire  ['ablativj :  the  ~  (case)  gr  Ablativ  c. 

ablaut  ['ablaut]  gr  Aflyd  c. 

ablaze  [a'ble'z]  ad  i  Brand,  i  lys  Lue,  F  i  fuld  Fyr; 
in  spring  it  is  _  with  roses,  blusser  det  af  Roser;  set  ~ 
ssette  (el.  stikke)  i  Brand;  once  more  fanaticism  was 
set  _  atter  blussede  (el.  luede)  Fanatismen  op. 

able  [e»bl]  duelig,  dygtig,  habil;  sagkyndig;  &  helbe- 

faren,  fuldbefaren  [ bodied];  an  ~  article,  ogs.  en  vel- 

skreven  Artikel  (*ogs.  Opsats);  be  _  to  vsere  istand  til  at, 
kunne;  ..bodied  stserk,  rask  og  r0rig;  &  helbefaren, 
fuldbefaren.  Jvf.  A,  B.t 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


abl 


abr 


abloom  [a'bhrm]  ad  i  Blomst;  be  (all)  „  staa  i 
Blomst  (i  fuldt  Flor). 

abluent  a  ['abluent]  rensende,  affiarende.  ablution 
[ab'lu'/an]  Vadskning,  Tvsetning,  Renselse  c. 

ably  [eibli]  ad  dygtig,  med  Dygtighed,  med  Duelig- 
hed;  med  Sagkundskab;  an  ~  edited  paper,  ogs.  et  vel- 
redigeret  Blad. 

abnegate  ['abnigeU]  vt  \  naegte;  fornsegte;  give  Afkald 
paa.  abnegation  [abni'geyen]  Nsegtelse;  Fornsegtelse;  Op- 
givelse  c;  _  of  self  Selvfornsegtelse. 

abnormal  [db'na'aml]  abnorm,  uregelmsessig;  sygelig; 
vanskabt.  abnormity  [db'na^miti]  Abnormitet,  Uregel- 
msessighed;  Sygelighed;  Vanskabthed,  Misdannelse  c. 
abiiormous  [db'na-amas],  a,  se  abnormal! 

Abo  ['a-bou]  Abo  n. 

aboard  [a'ba-ad]  ad  P  ombord;  all  _!  amr  railw 
tig  ind!  aboard  prcep,  ombord  paa. 

1.  abode  [a'boud]  v  blev  &c.    Af  abide. 

2.  abode  [a'boud]  s  Bolig,  Bopsel  c;  took  up  his  ~  tog 
Bolig;    during  this  time  his  house  was  the  ~  of  peace, 
en  Fredens  Bolig. 

abolish  [e'bali/]  vt  afskaffe,  ophseve;  inddrage,  om 
Embede  &c;  nedlsegge,  om  Skole  &c.  abolishable  [a'ba- 
li/abl]  afskaffelig;  inddragelig.  abolisher  [a'balija]  Af- 
skaflfer;  Inddrager  c.  abolition  [abo'lijan]  Afskaffelse, 
Ophsevelse;  Inddragning,  Inddragelse;  Nedlseggelse  c. 
abolitionist  [abo'li/anist]  Abolitionist,  En  der  s0ger  at 
faa  noget  afskaffet;  amr  is.  Forksemper  c  for  Neger- 
slaveriets  Ophsevelse;  the  ~s  of  the  national  debt  For- 
kaempere  for  Statsgseldens  Afskaffelse. 

abominable  [a'baminabl]  afskyelig. 

abominate  [a'bamineH]  vt  afsky.  abomination  [aba- 
mi'neijan]  Afsky;  Afskyelighed,  hst  Vederstyggelighed  c; 
pi  Afskyeligheder;  the  ~  of  desolation  bibl  Odelseggelsens 
Vederstyggelighed ;  he  is  my  _  ban  er  mig  en  Pest; 
hold  in  _  have  (el.  nsere)  Afsky  for. 

aboon  [a'bu'n]  ad  prov  over  [above]. 

aboriginal  [abo'ridginal]  oprindelig,  Ur-;  -inhabitants 
Urbeboere,  Urindvaanere;  s  Urbeboer,  Urindvaaner;  Ind- 
f«dt  c.  aborigines  [abo'ridgini'z]  Urindvaanere  pi;  \  sg: 
Type  of  an  Aborigine  [abo'ridgini-]. 

abortient  [a'ba'a;(j)ant]  $  gold,  ufrugtbar.  abortion 
[a'ba-ajan]  Abort,  mislykket  (el.  for  tidlig)  F0dsel  c;  Mis- 
foster  n;  have  an  ~  abortere,  P  fare  ilde.  abortive 
[a'ba/niv]  utidig,  umoden;  mislykket,  forfejlet;  old 
leaves  of  ~  memorials,  m.  mislykkede  Forestillinger; 
prove  ~  mislykkes,  strande,  slaa  fejl,  slaa  Klik,  vise  sig 
forfejlet;  render  ~  bringe  t.  at  strande. 

abound  [a'baund]  vi  findes  (el.  haves,  vsere  tilstede) 
i  Overflod,  vaere  overfl0dig  tilstede;  those  _,  ogs.  af 
dem  (el.  af  saadanne)  er  der  (el.  har  vi)  nok. 

1.  about  [a'baut]  prcep  omkring,  om;  have  him 
constantly  _  me  stadig  have  ham  om  mig;  I  am  easily 
swayed  by  (the  opinions  of)  those  ~  me  jeg  lader  mig 
let  bestemme  af  mine  Omgivelser;  walk  ~  the  room 
gaa  omkring  (el.  op  og  ned)  i  Vserelset;  walk  _  the 
streets  gaa  (el.  spadsere)  (omkring)  i  Gaderne;  somewhere 
~  the  house  etsteds  (*ogs.  ensteds)  i  Huset;  several 
persons  _  the  court  nogle  Personer  ved  Hoffet;  I  have 
no  money  _  me,  hos  (*ogs.  paa)  mig;  omtrent, 
cirka,  ca.  Sml.  dbt.l  animals  ~  the  size  of  rabbits 
Dyr  omtrent  af  Sterrelse  som  . . . ;  (at)  ~  the  same  time 
omtrent  paa  (el.  heuved  den)  samme  Tid);  _  20  I  cirka 
(el.  omtrent)  20  Pund;  _  how  old  might  this  here  child 
be?  hvor  gammel  omtrent  kunde  dette  Barn  vsere? 
*ogs.  hvor  gammel  p.  Lag  kunde  dette  Barnet  vsere? 
They  are  ~  [snart  sagt]  the  best  respected  people  in  ten 


parishes  round;  angaaende,  iAnledning  af;  om; 
he  saw  me  twice  _  the  purchase,  i  Anledning  af  Han- 
delen;  what  the  conversation  is  _  hvad  Samtalen  drejer 
sig  om;  what  are  you  talking  ~?  hvad  taler  I  om? 
without  knowing  what  it  was  aU  _,  hvad  det  hele 
drejede  sig  om  el.  gjaldt,  hvad  det  altsammen  skulde 
betyde,  hvad  der  var  paafaerde;  they  were  not  long  _ 
it  de  var  ikke  Isenge  om  det;  you  ought  to  know  all  ~ 
it  du  maa  vide  det  altsammen;  ved,  i;  there  was 
something  _  all  I  saw  which  seemed  to  intimate,  ved 
alt  hvad  jeg  saa  .  .  . ;  the  natives  see  nothing  odd  ~  it, 
ser  ikke  noget  underligt  (*ogs.  rart)  deri ;  there  was 
something  ~  the  girl,  abs:  der  var  noget  ved  Pigen  0: 
hun  duede;  what  are  you  _?  hvad  har  du  for  (*for 
dig,  fore)?  hvad  bestiller  du?  he  is  _  no  good  han  har 
intet  godt  isinde;  go  (or  set)  ~  a  thing  tage  fat  (el. 
begynde)  p.  noget. 

2.  about  [a 'bant]  ad  omkring;  omtrent;  all  ~  til 
alle  Sider;  overall;  north  _  nordpaa;  do  the  thing 
right  ~  forsvarlig,  tilgavns;  he  knows  his  way  ~  han 
er  kendt,  lokaliseret,  lokalkendt;  be  _  vsere  paa- 
fserde;  vaere  paa  Benene;  vsere  oppe,  ogs.  efter  Syg- 
dom;  gaa,  grassere,  om  Sygdom;  staa  paa  [to  be 
pending];  she  is  _  again  hun  er  oppe  (el.  paa  Benene) 
igen;  she  is  everywhere  ~  hun  er  overall  paafserde; 
he  knew  what  he  was  ~  han  vidste,  hvad  han 
gjorde;  there  is  much  illness  ~  der  er  (el.  der  hersker) 
megen  Sygelighed  blandt  Folk;  if  the  smallpox  were  ~ 
hvis  Kopperne  grasserede;  diphtheria  is  much  ~  Difteritis 
grasserer  staerkt;  there  is  a  good  deal  of  distress  _  der 
hersker  stor  N0d;  while  the  Irish  trouble  is  ~  medens 
de  irske  Uroligheder  staar  paa ;  come  ~  komme  istand; 
put  ~  ssette  ud,  om  Rygte  &c ;  put  a  ship  ~  Isegge  et 
Skib  om,  gaa  over  Stag,  (stag)vende;  wait  ~  vente 
der,  vente  deromkring;  they  would  treat  us  ~  as  [om- 
trent som]  the  chieftain  treated  his  prisoners;  you  are 
~  right  there  deri  har  du  saa  temmelig  Ret. 

about-sledge  [a'bautsledg]  Forhammer  c. 

1.  above  [a'bAv]  ad  oppe,  ovenpaa;  oventil,  foroven; 
ovenpaa  [upstairs];  over  and  ~  ovenik0bet,    p  *  om- 
fremt;   she  was  _  in  her  room  hun  var   (oppe)  p.   sit 
Vaerelse;  lighted  from  ~  oplyst  ovenfra,  m.  Ovenlys. 

2.  above  [a'bAv]  prcep   over,   ovenover;   over,   mere 
end;  _  all  f0rst  og  fremmest,   fremfor  alt,   mere  end 
noget  andet,   fornemmelig;  -  board,  fig  med  Kortene 
p.  Bordet,   aabent  og  serlig,   uden  Falskhed;    be  ~  all 
commendation  or  praise  vsere  hsevet  over  al  Ros;   be 
~  ground  vsere  oven  Mulde,  endnu  vsere  ilive;  seamen 
in  laced  coats  ~  their  own  tarry  jackets,  udenpaa  deres 
(*sine)  tjserede  Tr0jer;  it  is  ~  me  det  er  (el.  ligger)  mig 
f.  h0jt;  it  seldom  happens  ~  once  a  year,  mere  end  en 
Gang  om  Aaret;  _  att  the  rest  bl.  a.  mere  end  alle  de 
0vrige ;   be  ~  suspicion,  hsevet  over  Mistanke ;  ~  water 
oven  Vande. 

3.  above  [a'bAv].    Som  Adjektiv:  the  ~  ovenstaaende 
(n);  the  ~  improvements  ovennsevnte  (i  Kancellistil:  for- 
meldte)  Forbedringer;    the  ~  languages   ovenstaaende 
(el.   nsevnte,   ovennsevnte)  Sprog;   entitled  as  ~  under 
ovenstaaende  Titel;  per  ~  [med  ovennsevnte]  ship. 

abracadabra  [abraka'dabra]  Abrakadabra  n,  kabbalistisk 
Fonnel;  (menings!0s)  Rarase  c. 

abrade  [db'reJd]  vt  afskrabe,   afgnide,   *ogs.  skrubbe. 

Abraham  ['e^raham,  'eibram]  Abraham;  si  Vaga- 
bond, Klsedej0de  c. 

abranchial  [a'brankjal],  abranchiate  [a'brankjet]  a  jf 
gsellel0s. 


[e*]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [>]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

1* 


abr 


abs 


abrasion  [db're'gan]  Afskrabning,  Afgnidning  c;  hud- 
lest  (*ogs.  skrubbet)  Sted  n;  bumps  and  .s. 
abraum  ['abraum,  -a'm]  red  Okker  c. 
abraxas  [d'braksas]  Abraksas  c,  pi  Abrakser,  (Trylle- 
stene  med)  indgraverede  Hieroglyfer. 

abreast  [a'brest]  ad  jaevnsides,  ved  Siden  af  hinanden, 
ved  Siden  af  hverandre;  line  formed  ~  &  Frontlinje;  a 
fleet  formed  .  en  Flaade  (formeret)  i  Frontlinje;  six  . 
is.  seks  Mand  h0j;  _  of  the  island  p.  H0jden  (el.  tvsers) 
af  Oen;  _  of  the  main  channels  tvsers  ind  f.  Storer0st; 
be  -  of,  fig  vsere  a  jour  med;  bring  the  establish- 
ment .  of  modern  requirements  bringe  Anstalten  op  i 
H0jde  m.  Nutidens  Krav,  op  t.  et  tidsmaessigt  Stand- 
punkt ;  keep  -  of,  fig  holde  sig  a  jour  med ;  keep  ~  of 
the  times  f01ge  (el.  holde  sig  i  H0jde)  m.  Tiden. 
abreuroir  [fr.j  Fuge  c,  i  Muring  [joint]. 
abridge  [a'bridg]  vt  forkorte;  formindske;  sammen- 
drage;  that  liberty  is  sadly  ~d  now,  er  nu  i  en  s0rgelig 
Grad  indskrsenket,  beklippet;  goes  far  to  ~,  ogs.  g0r  et 
dybt  Skaar  i  .  .  .;  would  ~  him  of  his  rights,  beklippe  (el. 
indskraenke,  g0re  et  Skaar  i)  bans  Rettigheder.  abridger 
[a'bridga]  Forkorter  Sec,  Udtogsforfatter  c.  abridgment 
[a'bridgmantJForkortelse;  Indskraenkning,  Formindskelse 
c;  Sammendrag,  Ddtog  n;  pi  t  Knaebukser. 

abroach  [8'brout/J  ad  anstukken,  om  T0nde;  set  ~ 
anstikke,  fig  udbrede;  saette  i  Gang;  bringe  p.  Tapetet; 
set  mischief  .  stifle  Ufred. 

abroad  [a'bra  d]  ad  ude  (af  Huset);  ud;  udenlands, 
udenfor  Landet,  udenfor  Landets  Graenser,  *hst  i  det 
fremmede;  udenlands,  til  Udlandet;  at  home  and  _ 
hjemme  og  ude;  the  market  ~  det  udenlandske  Marked; 
in  several  offices  ~  p.  flere  udenlandske  Kontorer;  he  is 
-  ban  er  i  Udlandet;  the  town  was  _  in  the  thorough- 
fares, var  ude  paa  Gaderne;  the  smallpox  is  ~,  grasserer; 
be  att  (or  quite)  _  F  vaere  rent  ude  af  sit  Element; 
vaere  rent  vsek,  have  tabt  Fatningen;  vsere  ganske  uden- 
for Forstaaelsen;  it  is  all  ~  det  er  kommet  ud,  det  er 
almindelig  bekendt;  he  escaped  ~  ban  undkom  (el. 
flygtede)  t.  Udlandet;  ban  slap  ud  af  Landet;  go  ~ 
drage  (el.  rejse)  udenlands;  he  was  ordered  ~  &  ban 
blev  udkommanderet;  she  sent  ~  for  a  phalanx  of 
tutors,  indforskrev  en  Haerskare  af  Laerere ;  set  ,  ssette 
ud,  udsprede,  g0re  bekendt  el.  offentligt;  this  threw  all 
~  again,  bragte  atter  det  hele  i  Uorden,  P  *i  Ugreie; 
walk  _  gaa  ud;  learn  the  difference  between  us  ana 
_,  mellem  os  og  Udlandet,  mellem  hjemme  og  ude 
a  letter  for  _,  til  Udlandet ;  bring  from  ~  hjemfare 
(fra  Udlandet);  something  brought  direct  from  _  noget 
direkte  hjemf0rt;  take  a  lesson  from  _  tage  Laerdom 
af  (el.  fra,  lade  sig  belsere  af)  Udlandet ;  write  for  an 
article  from  _  hjemforskrive  en  Vare;  he  does  a  good 
business  with  ~  ban  driver  store  Forretninger  p.  Udlandet. 
abrogate  ['abroge't]  vt  ophseve,  ssette  ud  af  Kraft. 
abrogation  [abro'ge'/an]  Ophaevelse  c. 

abrupt  [ab'rApt]  afbrudt;  brat,  stejl;  fig  brat,  pludse- 
lig,    *ogs.   braa;   _  precipitous    rocks    afrevne,    bratte 
Klipper.   abruptly  [ab'rAptliJ  ad  brat,  stejlt;  brat,  plud- 
selig,  *ogs.  braat.    abruptness  [ab'rAptnes]  Afbrudtbed; 
Brathed,  Stfjlhed;  Brathed,  Pludselighed  c. 
Abruzzi  [a-'bnrtsi-]  pi:  the  -  Abruzzerne  pi. 
abscess  ['abses]  Svulst  (F  *ogs.  Svul),  Byld  c. 
abscissa  [db'sisa]  mat  Abscisse  c;  pi  abscissae  [ab'sisi  ]. 
abscission  [db'sigan]  Afskserelse,  Fjernen,  Fjernelse  c. 

abscond  [db'skand]  vi  skjule  sig;  r0mme,  *F  stikke 
paa  sig;  an  -ing  prentice  from  en  (bort)r0mt  Laeredreng 
fra  ...  absconder  [db'skanda]  R0mningsmand1,  *ogs. 
R0mling  c. 


absence  ['ftbsans]  Fravaerelse  c,  *ogs.  Fravaer  H; 
Udeblivelse;  Fors0mmelse;  Aandsfravaerelse,  Distraktion 
c  [  ~  of  mind];  your  ~  would  be  more  agreeable  than 
your  company,  ogs.  vi  saa  heist,  at  du  holdt  dig  borte 
herfra);  our  _  [Udeblivelse]  had  created  the  greatest 
alarm;  you  don't  know  how  I  feel  his  ~  du  ved  ikke 
el.  kan  ikke  taenke  dig),  hvor  jeg  savner  ham;  with  such 
an  entire  -  of  parade  m.  saadan  en  gennemf0rt  Prunk- 
10shed  el.  Bramfrihed;  _  of  wood  Mangel  p.  Skov,  Trae- 
[0shed,  Traebarhed  c;  in  the  ~  of  the  chairman  (through 
illness)  i  Praesidentens  (Sygdoms)forfald;  in  the  _  of  such 

Mangel  af  saadanne,  naar  (el.  hvor,  hvis,  forsaavidt) 
saadanne  ikke  haves  el.  flndes;  a  sealed  envelope  stating 
the  cause  of  his  _  en  lukket  Forfaldsskrivelse,  en  luk- 
ket  Skrivelse  indeholdende  Oplysning  om  Forfaldet; 
20  per  cent,  of  ~s  20%  (is.  Skole)fors0mmelser,  he  has 
frequent  fits  of  ~  ban  bar  hyppige  Anfald  af  Distrak- 
tion, ban  er  tit  aandsfravaerende,  er  meget  distrait;  he 
was  on  _  from  India  ban  havde  Permission  (*ogs.  var 
for!0vet)  fra  I. 

1.  absent  ['absent]   a  fravaerende;    distrait,    tanke!0s 
[-  in  mind];   with  quite  an  ~,   distraught  air  m.   en 
fuldstaendig  aandsfravaerende  Mine;  the  large  number  ~ 
det  store  Antal  (el.  de  mange)  fravaerende;   de  mange 
Fors0mmelser;  those  (or  the)  _  de  fravaerende;  the  ~  are 
always  in  the  wrong  de  fravaerende  bar  altid  Uret,  det 
gaar  gerne  ud  over  de  fravaerende;   he  is  ~  bl.  a.  ban 
bar  ikke  Tankerne  m.  sig;  from  most  of  the  dictionaries 
his  very  name  is  ~  i  de  fleste  Ordb0ger  findes  ikke  en- 
gang  (el.  savnes  endog)   bans  Navn;   the  word  is  still 
(or  continues)   ~  from  your  dictionary,    er  freindeles 
ikke  kommet  med  (el.  ind)  i  Deres  Leksikon;   ~  from 
home  fravaerende  (fra  Hjemmet),  borte  fra  sit  Hjem;   a 
subject  rarely  ~  from  his  mind  en  Sag  der  sjaelden  kom 
ham   af  Tankerne;   defend  the  ~   forsvare   de(n)   fra- 
vaerende. 

2.  absent   [db'sent]   v.   reft:  _  himself  fjerne  (F  ab- 
sentere)  sig. 

absentee  [absan'ti  ]  s  &  a  fravaerende,  udenforboende 
(c);  _  landlords  udenforboende  Godsejere,  *ogs.  Verier, 
is.  Godsejere  som  stadig  ligger  i  Udlandet.  absenteeism 
[absan'ti-izm]Absent(ee)ismec,  is.  stadigtOpholdn  uden- 
for Landet. 

absent-minded  aandsfravaerende,  distrait,  adspredt. 
absent-mindedly  ad  ogs.  i  Distraktion,  af  (el.  i)  Tankeles- 
hed.  absent-mindedness  Aandsfravserelse,  Distraktion  «. 

absinth  ['absinb;  fr.]  Malurtbraendevin  n.  absinthiated 
[ab'sinbieHid]  malurtblandet,  bitter. 

absolute  ['absal(j)u't]  absolut:  uindskraenket,  ube- 
graenset;  fuldkommen,  ubetinget;  vilkaarlig,  egenmaeg- 
tig;  Captain  Absolute,  en  despotisk  Person  i  Sheridans 
the  Rivals;  it  appeared  an  act  of  _  insanity,  at  vaere 
ligefrem  (el.  det  rene)  Vanvid;  the  water  rushed  in  ~  cas- 
cades [formelig  styrtede  ind  i  Str0mme,  *ogs.  fossede  ind] 
from  the  ports;  .  king  Enevoldskonge.  absolutely  ['ab- 
sal(j)u-tli]  ad  absolut;  ganske;  -  like  madmen  ganske  (el. 
aldeles)  som  gale  Mennesker;  -  nothing  slet  (el.  aldeles) 
intet,  ikke  det  ringeste.  absoluteness  ['absal(j)u-tnes] 
Uindskraenkethed ;  Fuldkommenhed ;  Ubetingethed  e. 
absolution  [absa'l(j)u  Jen]  Frikendelse;  rel  Absolution, 
Syndsforladelse,  Afl0sning  c.  absolutism  ['absal(j)utizm]s 
Enevaelde  c  &  n  (*Enevaelde  n);  rel  Praedestination,  For- 
udbestemmelse  c,  ubetinget  Naadevalg  n.  absolutist 
['absal(j)utist]  s  Absolutist,  Ven  (el.  Tilhamger)  c  af 
Enevaeldet;  a  absolutistisk,  enevaeldig;  _  proclivities. 
absolutory  [db'saljutari]  frifindende;  an  ~  sentence. 

absolratory  [d'b'salvatari]  frifindende,  Frifindelses-. 


[a-  i-  u-]  OST.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [4-]  faU;  [a]  hot;  [A]  but;  [a-]  hwrt;  [a]  inner; 


abs 


ace 


absolve  [gb'zalv;  9b'salv]  vt  frikende  [for  from}; 
give  Syndsforladelse  (*ogs.  Aflosning);  lose  [fra  en  For- 
pligtelse  from  an  obligation;  fra  et  L0fte  from  a  pro- 
mise], fritage  [for  en  Forpligtelse  from  an  obligation] . 
The  court-martial  ~d  them  from  all  blame,  absolver 
En  der  frikender,  Frikender  c,  &c. 

absorb  [ab'sa  9b]  vt  opsuge,  indsuge,  optage  i  sig, 
absorbere;  sluge,  opsluge,  absorbere;  these  things  are 
being  discussed  with  ~ing  interest,  dr0ftes  m.  alt- 
slugende  Interesse;  they  had  some  ~ing  object  in  view 
de  havde  en  eller  anden  Genstand  af  altopslugende 
Interesse  i  Kikkerten;  an  ~ed  picture  et  indslaaet 
Maleri,  et  Maleri  m.  indslaaede  Farver;  ~ing  well  ab- 
sorberende  Br0nd;  the  weaker  states  were  ~ed  by  (or 
became  ~ed  in)  the  stronger,  gik  op  i  (el.  slugtes  af) 
de  stserkere;  he  was  ~ed  by  (or  in,  with)  his  studies, 
ganske  optaget  af  sine  Studier;  be  ~ed  in  thought 
sidde  (el.  staa  &c)  i  dybe  (el.  vsere  optaget  af)  Tanker, 
sidde  (el.  staa  &c)  hensunken  i  Betragtninger.  absorbent 
[9b'sa'9b9nt]  a  &  s  opslugende,  indsugende,  absor- 
berende  (Middel,  Absorbens  n).  absorption  [ab'sa^p/an] 
Absorption,  Opsugning,  Indsugning,  Optagelse;  fig  For- 
dybelse,  Optagethed,  Opgaaen  c.  absorptive  [ab'sa^ptiv] 
absorberende. 

absquatulate  [ab'skwatjuleH]  m  si  stikke  af,  *ogs. 
stikke  paa  sig. 

abstain  [db'stein]  m  afholde  sig  [fra  from] .  abstainer 
[db'ste'na]  En  som  af  holder  sig,  Afholdsmand  c;  a 
total  _  en  Totalafholdsmand,  F  Totalist. 

abstemious  [db'strmjes]  afholden,  afholdeude.  ab- 
stemiousness [db'strmjgsnes]  Afhold  n,  Afholdenhed  c. 

abstention  [ab'stenjan]  Afhold  n,  Afholdenhed  c. 

absterge  [db'st9'dg]  vt  vadske,  rense.  abstergent  [db- 
'sta'dgant]  rensende.  abstersion  [db'st9'/3n]  Rensning, 
(Ud)vadskning  c,  af  Saar.  abstersive  [db'st9-siv]  ren- 
sende. 

abstinence  ['abstinans],  abstinency  ['abstingnsi]  Af- 
hold n,  Afholdenhed  c ;  day  of  ~  Fastedag.  abstinent 
['abstingnt]  afholden,  afholdende. 

1.  abstract  ['abstrakt]  a  abstrakt,  almindelig,  for  sig 
betragtet;  _  numbers  ubensevnte  Tal. 

2.  abstract   ['abstrakt]   s   abstrakt  Begreb;   Uddrag, 
Udtog  n,  Ekstrakt  c;  -  for  concrete  abstrakt  f.  konkret; 
an  ~  of  the  accounts    en  Ekstrakt  af  Regnskabet,    et 
Regnskabsuddrag;  in  the  ~  in  abstracto. 

3.  abstract  [db'strakt]  vt  afsondre;  uddrage,  udtrsekke, 
udskille,  fraskille;  g0re  et  Uddrag  (el.  en  Ekstrakt)  af; 
chem   udskille,    udvinde,    udtrsekke   [aim  to  extract]; 
phil  abstrahere,  om  Begreber ;  tilvende  (el.  tilegne,  be- 
msegtige)  sig,   stjsele;   -ing  [naar  man  fratrsekker,  med 
Fradrag  af  ]  these  sums  .  .  . 

abstracted  [db'straktid]  a  is.  forfinet,  lutret;  aands- 
fravaerende,  adspredt,  distrait;  dunkel,  dyb,  ufor- 
staaelig.  abstraction  [db'strak/9n]  Abstraktion  [Afson- 
dring  c;  abstrakt  Begreb  n];  eneboermsessig  Verdens- 
opgivelse;  Tilegnelse,  Tilvendelse,  Bemsegtigelse  c, 
Tyveri  n;  Adspredthed,  Aandsfravserelse,  Distraktion  c. 
abstractive  [db'straktiv]  abstraherende.  abstractiveness 
[db'straktivnes]  Abstraktion;  Dunkelhed;  Spidsfindig- 
hed  c. 

abstruse  [db'stnrs]  dunkel,  uforstaaelig,  vanskelig.  ab- 
struseness  [db'stru'snes]  Dunkelhed  &c,  Vanskelighed  c. 

absurd  [9b's9'd]  absurd,  urimelig,  meningsl0s,  ufor- 
nuftig.  absurdity  [9b's9'diti]  Urimelighed,  Meningsl0s- 
hed,  Ufornuft,  Absurditet  c.  Se  even!  the  ~  of  this, 
the  .  of  the  notion  det  urimelige  (el.  menings!0se,  ab- 
surd e)  heri;  where  is  the  _  of...?  hvad  urimeligt  er  der 


i  .  .  .  ?  reduce  to  an  ~  reducere  ad  (el.  in)  absurdum,  vise 
(sin  Modpart),  at  hans  Paastand  &c  er  urimelig. 

Abukir  [abu'kig]  Abukir  n. 

abundance  [9'bAnd9ns]  Overflod,  Overfl0dighed,  rig(elig) 
Msengde  c ;  the  ~  of  fuel,  ogs.  den  rige  Tilgang  p. 
Brsende  (Brsendsel);  have  an  ~  of  these  articles  have 
Overflod  paa  (el.  en  Overfl0dighed  af)  disse  Artikler; 
if  the  bill  had  been  introduced,  it  was  in  ~  of  time, 
var  den  kommet  rigelig  tidsnok,  havde  der  vseret  rige- 
lig  Tid ;  of  the  _  of  the  heart  his  mouth  speaketh  af 
Hjertets  Overfl0dighed  taler  Munden.  abundant  [9'bAn- 
d9nt]  rigelig,  overfledig.  abundantly  ad  i  Overflod,  i 
Overfl0dighed;  it  is  ~  [til  Overflod]  clear  that . . . 

a  burton  [9'b9'tn]  ad:  stowed  J>  stuvet  tvserskibs. 

abuse  [9'bju  z]  vt  misbruge;  udskselde,  F  bruge  Mund 
(*ogs.  bruge  sig)  paa.  abuse  [9'bju's]  s  Misbrug  c&n; 
Skaeldsord,  Ukvemsord,  GrovhederpZ,  F  engrovMundc. 
abusive  [9'bju'siv]  urigtig;  grov;  an  ~  fellow  en  grov 
Person;  use  ~  language  bruge  Skseldsord,  F  bruge 
Mund,  F  *ogs.  bruge  sig.  abusively  ad  urigtig;  med 
Skseldsord.  abnsiveness  Sksendelyst;  Grovhed  c. 

abut  [9'bAt]  vi:  _  on  grsense  (el.  st0de  op)  til,  trseffe 
sammen  med,  ende  ved;  hvile  paa.  abutment  [9'bAt- 
m9nt]  arch  Hvaelvingspille  c;  Vederlag  n  (Murpille,  der 
bserer  en  Bue  el.  Hvaelving).  abuttal  [9'bAt9l]  Skel  n, 
Grsense;  agr  Agerkant,  Agerr6n  c. 

Abydos  [9'baid9s]  Abydos  n. 

abysmal  [9'bizm9l]  bund!0s.  abyss  [9'bis]  Afgrund  c, 
Svselg,  *ogs.  Slug,  Gjuv  n. 

acacia  [a'ke1^]  $  Akacie;  mere  Akaciegummi  c. 

acacio  jg'keiJYiJou]  Acajou  c. 

academic  fakg'demik]  a  akademisk;  a  figure  of  - 
proportions  o:  i  Halvdelen  af  naturlig  St0rrelse.  acade- 
mic s  akademisk  Filosof;  Student  c.  academical  [ak9- 
'demikl]  akademisk;  -s  akademisk  Uniform  c.  acade- 
mician [9kadi'mi/9n]  Akademiker  c,  Medlem  n  af  et 
Akademi. 

academy  [9'kadimi]  Akademi,  laerd  Selskab;  Univer- 
sitet  n;  H0jskole;  h0jere  Skole  c;  an  ~  figure  en  Akademi- 
figur,  aim  i  Halvdelen  af  naturlig  St0rrelse  efter  n0gen 
Model;  an  ~  for  young  ladies  en  (h0jere)  Pigeskole,  et 
Pigeinstitut. 

Acadia  [g'ke^jg]  o6s  &  poet  Nyskotland  n. 

acajou  [fr.;  'ak9gu]  Acajou  c. 

acaleph  i'akalefj,  acalepha  [akg'li  f9],  acalephan  [ake- 
'li'fgn]  soo  Gople,  *ogs.  Manset  c:  Medusa. 

acanthus  [9'kan>9s]  $  Bj0rneklo;  arch  Akant  c,  pi 
Akanter  pi,  L0vvserk  n. 

a  capite  ad  calcem  [e1  'kapitr  ad  'kalsgm]  fra  Top  til 
Taa,  fra  Isse  til  Saal  el.  Fod. 

accede  [dk'si'd]  vi:  _  to  gaa  ind  paa;  tiltrsede  [en 
Konvention  a  convention]. 

accelerate  [dk'selareit]  vt  fremskynde,  paaskynde; 
.d  motion  phys  (Bevaegelse  c  med)  akcelererende 
Hastighed.  acceleration  [dksete're'/an]  Fremskyndelse, 
Paaskyndelse ;  phys  &  ast  Akceleration  c ;  _  of  motion 
0gende  (el.  voksende,  akcelererende)  Hastighed  c;  the  ~ 
of  the  moon,  accelerative  [dk'selargtiv]  fremskyndende, 
paaskyndende.  accelerator  [dk'selareHg]  Fremskynder; 
is.  Posthusvogn  c. 

1.  accent  ['aksnt]  Akcent:  Tone  c,  Tryk,  Eftertryk 
p.  en  Stavelse,  Tonefald  n,  Lydveegt  c;  Tonetegn; 
Tonefald,  Sving,  Sserpraeg  n,  i  Udtale ;  pi  ogs.  Toner, 
Ord ;  he  spoke  in  .s  that  went  to  all  our  hearts,  i 
Toner,  som  gik  os  alle  t.  Hjerte ;  in  sepulchral  -s  i  en 
gravlignende  Tone,  m.  Gravrest;  speak  English  with 
a  Danish  ~,  m.  dansk  Tonefald  el.  Sving. 


[e1]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [5]  measure;  [n]  singf;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


ace 


ace 


2.     accent   [dk'sent]   vt   akcentuere:    betone,   Isegge 
Eftertryk  paa,    ogs.  fig;  ssette  Tonetegn  paa  el.  ved. 
accentual  [dk'sentjual]  Tone-,  Betonings-,  Akcent-,  som 
angaar   Betoning.      accentuation    [dksentju'e'/an]     Ak 
centuation,  Akcentuering  c. 

accept  [dk'sept]  vt  modtage,  antage,  akceptere, 
•ogs.  godtage;  tage  tiltakke  med;  mere  akceptere  [en 
Veksel  a  bill].  Se  mason!  Mserk  at  to  accept  tit 
staar  m.  overfledigt  of;  be  ~ed  bl.  a.  blive  antaget; 
som  Bejler  F  ogs  faa  Ja;  which  was  read  and  ~ed 
(som  blev)  oplaest  (el.  forelagt)  og  vedtaget;  _  the  crown, 
an  invitation,  an  offer  modtage  Kronen,  modtage  en 
Indbydelse,  modtage  (el.  antage)  et  Tilbud ;  the  Em- 
peror will  not  ~  that  explanation,  lade  den  Forklaring 
gaelde;  friends  please  ~  this  intimation  (Dedsfaldet) 
meddeles  kun  p.  denne  Maade;  he  begged  us  to  ~  it, 
bad  at  vi  ikke  vilde  forsmaa  den;  it  may  be  ~ed  [an- 
tages]  as  certain;  my  lady  ~ed  every  excuse  as  bona 
fid£,  tog  enhver  Undskyldning  f.  god,  lod  enhver  Und 
skyldning  gaelde. 

acceptability  [dksepta'biliti]  Antagelighed  c.  accep- 
table [dk'septabl;  'aksaptabl]  antagelig,  akeeptabel; 
kaerkommen,  velkommen;  these  gifts  are  often  ~,  F 
*ogs.  saadanne  Gaver  kommer  tit  vel  med;  sacrifices  ~ 
to  God  Gud  velbehagelige  Ofre.  acceptably,  ad:  the 
change  came  very  -,  var  meget  kserkommen.  acceptance 
[dk'septans]  Modtagelse;  Antagelse,  *ogs.  Godtagelse, 
Akceptering;  Billigelse  c,  Bifald  n\  mere  Akcept;  mere 
Akcept,  (akcepteret)  Veksel  c;  we  ask  the  ~  by  your 
Lordship  of  a  volume  vi  beder  Deres  Herlighed  mod- 
tage . .  .;  I  request  your  ~  of  a  small  present,  ogs.  jeg 
beder  Dem  ikke  (at)  forsmaa .  .  . ;  his  ~  to  favour  [at 
ban  blev  taget  t.  Naade]  was  the  result  of ...;  force 
it  on  his  .  nede  ham  t.  at  modtage  det;  paan0de  ham 
det;  hear  with  _  b0nh0re.  acceptation  [aksap'te^an] 
Betydning  c.  accepter,  acceptor  [dk'septa]  Modtager; 
is.  mere  Akceptant  c. 

access  ['akses,  dk'ses]  Adgang;  Adgang,  *ogs.  Adkomst; 
Tilvaekst,  Foregelse  c  [aim  accession];  Anfald  n,  af 
Sygdom  [aim  accession];  an  ~  of  territory,  ogs.  en 
Landudvidelse,  Landvinding;  the  -  is  by  a  neck  of 
land  Adgangen  dannes  af  .  .  . ;  gain  -  [faa  Adgang] 
to  a  prince;  ~  was  had  to  the  interior  by  [Adgangen 
t.  det  indre  dannedes  af]  a  rickety  ladder;  of  easy  (or 
easy  of)  -'let  at  koinme  til,  hvortil  Adgangen  er  let, 
let  tilgaengelig,  *F  let  tilkommelig. 

accessary  ['aksesari,  dk'sesari]  a.  se  accessory! 

accesserant  [akse'siarAnt]  pi  af  accessit;  proocime  _ 
Akcessit  fik  felgende: 

accessibility  [aksesi'biliti]  Tilgaengelighed  c.  acces- 
sible [dk'sestbl]  tilgsengelig;  ~  to  reason,  ogs.  mod- 
tagelig  f.  Grunde. 

accession  [dk'se/an]  Til  trsed  else ;  (Embeds)tiltr8edelse, 
Tiltraeden  [.  to  office] ;  is.  Regeringstiltrsedelse,  Tron- 
bestigelse  [.  to  the  throne];  Foregelse,  Tilgang,  Til- 
vaekst;  Andel,  Delagtighed;  med  Sygdoms  Begyndelse  c; 
the  -  of  Savoy  to  [Savojens  Tiltrsedelae  af]  the  Grand 
Alliance;  an  .  of  territory  en  Landudvidelse,  Land- 
rinding,  territorial  Udvidelse;  that  he  had  any  actual  - 
to  [Andel  i]  his  flight,  he  positively  denied;  since  the  - 
to  office  of  the  present  Government,  accessit  [ak'sesit] 
egl  «han  kom  nser»:  Akcessit  n,  anden  Pris,  anden 
Praemie  c;  anden  Praemie  tilfaldt ....  Akcessit  fik  .  .  . 
Ofte  m.  tilfejet  proorime. 

accessory  ['aksesari,  dk'sesari]  a  underordnet,  Bi-; 
delagtig,  medskyldig  [i  to];  .  revenues  Biindtaegter; 
that  is  but  _  det  er  kun  en  Biting,  det  er  noget  under- 


ordnet el.  uvsesentligt.  accessory  s  Medskyldig,  Delagtig; 
Bidel  c,  Akcessorium  n,  is.  ipl  Rekvisiter pi,  Tilbehern; 
pi  Bifigurer  pi,  Staffage  c,  i  Maleri  &c;  was  placed  upon 
his  trial  as  an  ~  after  the  fact  sattes  under  Tiltale  f. 
efterfelgende  Delagtighed.  Cycles  &  accessories. 

acciaccatura  [it.;  a  tjaka'tu'ra]  ^  kort  Forslagsnode  c. 

accidence  ['aksidans]  gr  Formlaere  c. 

accident  ['aksidant]  Tilfselde  n;  Hsendelse  c;  Ulykkes- 
tilfselde  n;  uvsesentlig  Omstsendighed;  tilfseldig  Egen- 
skabc;  pi  gr  Akcidenser  pi,  som  K0n,  Tal,  Kasus.  Se 
vi  meet!  ~  company  Ulykke(s)forsikringsselskab ;  -s 
insurance  Ulykke(s)forsikring;  _s  will  occur  (in  the  best 
regulated  families)  saadant  noget  kan  hsendes  den 
bedste;  naar  Ulykken  (el.  gait)  skal  vsere,  kan  man 
bryde  (el.  braekke)  sit  Ben  p.  et  jsevnt  Gulv  (el.  Stue- 
gnlv);  hvem  kan  f.  Ulykken  fly?  insured  against  ~s 
ulykke(s)forsikret;  by  ,  ved  et  Tilfselde,  v.  en  Haendelse; 
v.  en  ulykkelig  Hsendelse,  v.  et  Ulykkestilfaelde;  by  the 
merest  -  (in  the  world),  by  sheer  ~  ved  et  rent  Til- 
faelde ;  by  a  fortunate  (or  by  some)  ~  ved  et  lykkeligt 
Tilfeelde;  by  some  ~,  in  consequence  of  (or  through) 
an  ~  ved  en  ulykkelig  Hsendelse,  v.  et  Ulykkestilfaelde; 
they  seldom  come  to  any  _  de  kommer  sjselden  t.  noget, 
der  kommer  dem  sjselden  noget  til ;  he  saw  through 
the  ~s  of  life  to  its  essentials  bans  Blik  traengte  gen- 
nem  Livets  Tilfseldigheder  til  dels  Vsesen. 

accidental  [aksi'dentl]  tilfseldig;  jur  hsendelig; 
uvaesentlig,  tilfaeldig,  phil  akcidentel;  -  death  D0d  r. 
et  Ulykkestilfselde;  -  profits,  ogs.  Biindtaegter ;  _s  J^ 
tilfasldige  Afledningstegn.  accidentally  [aksi'dentali]  ad 
tilfseldigvis,  hsendelsesvis,  ved  en  Haendelse ;  _  shot  om- 
kommet  v.  et  Vaadeskud;  it  is  ~  done  for  the  purpose 
det  er  et  Tilfaelde,  der  ser  ud  som  en  Tanke. 

accipient  [ak'sipiant]  Modtager  c,  git. 

accite  [ak'sait]  vt  t  =  cite;  excite. 

1.  acclaim  [a'kle'm]  vt  S  tiljuble,  tiljuble  (el.  til- 
raabe)  Bifald,  juble  im0de;  hilse  som. 

2.  acclaim  [a'kleim]  s  Jubelraab,  Bifaldsraab  n  [ac- 
clamation], 

acclamation  [akla'meijan]  Tilraab,  Bifaldsraab,  Jubel- 
raab n;  amidst  the  ~s  of  the  people  under  Folkets 
Jubel;  admitted  a  member  by  ~  optaget  m.  Akklama- 
tion.  acclamatory  [a'klamatari]  Bifalds-,  Jubel-. 

acclimate  [a'klaimet]  itfakklimatisere,*ogs.  akklimatere: 
vejrvsenne,  g0re  landsegen;  ~d,  ogs.  stedvant.  acclima- 
tion [akli'mei/an],  acclimatatioH  [aklaima'tei/an],  aecli- 

atlsation  [aklaimat(a)i'zes;an] »  Akklimatation,  Akkli- 
matisering,  *ogs.  Akklimatering :  Vejrvaennelse ;  Vcjr- 
vanthed,  Stedvanthed  c. 

acclimatise  [a'klaimataiz]  vt,  se  acclimate! 

accllTlty  [a'kliviti]  Skraaning  (opad),  Bakke  c.  Mod- 
sat  declivity. 

accolade  [ako'leid,  'la'd]  Ridderslag  n;  J^  Klammer  c. 
To  give,  to  refuse  him  the  ~. 

1.  accommodate  [a'kamadeH]  vt  af  passe;  anbringe 
[p.  Gulvet  on  the  floor] ;  optage,  afgive  Plads  til  [hun- 
drede  Fanger  a  hundred  prisoners] ;  udjaevne,  bilsegge, 
forlige;  forsyne  [m.  Vaerelse  with  a  room;  m.  Penge 
with  money];  hjaelpe,  statte  [m.  Penge  withmoney], 
laane;  be  well  ~d  is.  have  (et)  godt  Logi,  bo  godt 
el.  bekvemt;  the  footman  will  be  ~d  [anbragt]  elsewhere; 
her  sisters  were  ~d  [ogs.  til  hendes  S0stre  var  der 
redet]  on  the  floor;  matters  were  ~d  Sagen  blev  for- 

1  The  first  form  of  the  word  is  anomalous;  the  sec- 
ond is  that  used  in  French,  and  the  third  is  that  most 
in  use  in  English.  A.  Findlater  1882. 


la-  1-  u-]  oav.  lange  som  I  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [aj  inner; 


ace 


ace 


ligt  el.  bilagt,  det  kom  t.  Forlig;  ~  himself  to  cir- 
cumstances lempe  (el.  f0je)  sig  efter  Omstsendighederne; 
people  ~  each  other  [hjaelpes  ad,  st0tter  hinanden]  in 
money  matters. 

2.  accommodate  vi  passe  [t;  we  _  together  vi  deler 
Vserelse. 

accommodating  [a'kamadeitirj]  a  is.  im0dekommende, 
hjselpsom;  medg0rlig;  his  ~  conduct  bans  Im0dekom- 
menhed  c;  an  ~  conscience  en  elastisk  (el.  frisiudet) 
Samvittighed ;  the  terms  will  be  ~  Vilkaarenes  bliver 
lempelige. 

accommodation  [akama'dei/an]  Afpasning,  Indretning; 
Ordning;  \Passeligbed,  Bekvemhed ;  Plads  c,  Husrurn, 
Kvarterw;  ogs.  pi  Udstyr  n,  BekvemmelighederpZ;  Bilseg- 
gelse,  Forligelse  c;  Forlig  n;  Forsyning;  Understattelse  c, 
Laan  n;  mere  Rytterveksel  c  [bill  of  ~] ;  good  and 
clean  ~  godt  og  renligt  (*rensligt)  Kvarter,  gode  og 
renlige  (*renslige)  Kvarterer,  *ogs.  gode  Kvarterer  og 
rensligt  Stel;  -  for  the  night  Nattekvarter;  passenger  ~ 
Passagerbekvemmeligbeder  pi ;  sleeping  ~  Soveplads  c; 
Sovesteder  pi ;  cells  for  the  ~  of  refractory  prisoners, 
t.  Anbringelse  af  genstridige  Fanger;  — bill  mere  Rytter- 
veksel, *ogs.  gjort  Veksel  c,  gjort  Papir  n;  — ladder  & 
Faldrebstrappe  c. 

accompaniment  [a'kAmpanimant]  Ledsagelse  c;  £  ogs. 
Akkompagnement  n ;  to  an  ~  of  under  Ledsagelse  (el. 
med  Akkompagnement)  af .  .  .  accompanist  [a'kAmpa- 
nist]  £  Akkompagnat0r  c.  accompany  [a'kAmpani]  vt 
f01ge,  gaa  (el.  rejse,  vsere)  med,  ledsage  [ham  p.  flugten 
him  in  his  flight];  £>  ledsage,  akkompagnere;  the  ~ing 
collection  of  anecdotes  medf01gende  (f.  Eks.  i  en  For- 
tale:  foreliggende)  Anekdotesamling;  the  ~ing  letter  med- 
felgende  Brev;  F01gebrevet  [covering  letter};  ~ing  paper, 
is.  Bilag  n. 

accomplice  [a'kamplis]  Deltager  Medskyldig  c;  be  an 
.  of,  ogs.  vsere  i  Ledtog  med. 

accomplish  [a'kamplij]  vt  fuldbyrde,  fuldf0re,  fuld- 
ende;  udrette  [sit  yErinde  his  errand];  opfylde  [et 
L0fte  a  vow,  a  promise};  opnaa  [sin  Hensigt  his  pur- 
pose];  naa  [sit  Maal  his  object];  tilbagelaegge  [en 
Strsekning  a  distance] ;  without  ~ing  our  errand,  is. 
med  uforrettet  Sag.  accomplished  [a'kamplij't]  a  fuld- 
endt;  talentfuld,  dannet;  very  highly  ~  b0jtdannet;  the 
most  ~  men  of  their  age,  ogs.  Msend  der  staa  (el.  stod) 
p.  H0jden  af  sin  Tids  Dannelse.  accomplishment  [a'kam- 
pli/mant]  Fuldbyrdelse,  Fuldf0relse,  Fuldendelse;  Ud- 
rettelse  ;  Opfyldelse ;  Opnaaelse  &c ;  Fuldendtbed  c ;  pi 
Fserdigheder,  Talenter;  pi  (en  Kvindes)  Fserdigheder, 
Talenter,  *ogs.  (Fruentimmer)netheder  [female  ~s] ;  a 
cricket  ground  which  had  all  the  ~s  possible  [alle 
mulige  Dyder,  Egenskaber]  for  the  due  prosecution 
of  the  game. 

1.  accord  [a'kS^d]   vi  J^  &  fig' stemme;  fig  stemme 
overens;   an  air  of  melancholy  which  ~ed  [stemte]  ex- 
actly with  his  own  feelings. 

2.  accord  vt  bringe  til  at  stemme,  bringe  i  Samklang; 
forsone;  jaevne,  hseve  [Vanskeligheder  difficulties],  bi- 
laegge    [Stridigbeder    differences];    indramme,    bevilge, 
tilstaa  [grant]. 

3.  accord   [a'ka-ad]   £   Akkord,    Samklang.     Oftere: 
concord,   chord;  fig  Overensstemmelse  c;   Forlig  n;   of 
his  own  ~  af  egen  Drift;  of  his  own  ~  he  summoned  a 
meeting  of  the  Privy  Council  ban  sammenkaldte  selv 
et  Statsraad;  with  one  ~  enstemmig. 

accordance    [a'ka^dans]    Overensstemmelse   c;    in   ~ 
with. 
according  [a'ka'8dirj]  a  stemmende,  harmonisk;  -  as 


(alt)  eftersom;  efterbaanden  (*ogs.  efterbvert)  som;  -  to 
prcep  i  Overensstemmelse  med,  if01ge;  i  Forbold  til; 
the  rates  were  increasing  ~  to  distance  Satserne  steg 
med  (el.  i  Forhold  t.)  Afstanden;  dress  ~  to  the 
weather,  eftersom  Vejret  er  el.  var. 

accordingly  [a'ka/adirjli]  ad  i  Overensstemmelse  der- 
med,  i  Overensstemmelse  hermed,  derefter;  derfor, 
altsaa1,  f01gelig,  i  den  Anledning;  he  made  a  speech, 
ban  boldt  en  (el.  indrettede  sin)  Tale  i  Overensstem- 
melse dermed ;  >  I  went  there  jeg  gik  altsaa;  which 
many  of  them  did  _  som  mange  af  dem  ogsaa  gjorde. 

accordion  [a'ka  adjan]  J^  Akkordion,  (Trsek-)Harmonika, 
*ogs.  Trsekspil  n;  —plaited  trsekspilfoldet,  som  Serpen- 
tinedanserinders  Kjoler.  The  three  stories  [Etager]  of 
finely-kilted,  accordion-pleated,  or  ruffled  material. 

accost  [a'kast]  vt  gaa  (el.  traede)  hen  til;  tale  til,  til- 
tale,  accostable  [a'kastabl]  tilgsengelig,  omgsengelig, 
venlig. 

accouchement  [fr.;  a'kuj"m8nt,  a'kaut/mant]  Forl0sning; 
Nedkomst;  F0dselshjselp  c.  accoachenr  [fr.;  aku'/a-J 
Aceoucheur,  F0dselshjselper  c.  accoucheuse  [fr.;  aku'/a'z] 
Jordemoder,  *is.  Jordmoder  c. 

1.  account  [a'kaunt]  vt  regne  (el.  holde)  for;    he  is 
~ed  a  learned  man;  no  one  .s  that  an  abridgment  of 
liberty;  it  was  not  ~ed  to  them  for  [det  regnedes  dem 
ikke  til]  shame. 

2.  account   vi   g0re   rede,    aflaegge    (el.    g0re) 
Regnskab  [for  oppebaarne  Penge  for  money  received]; 
_    for,    fig   ogs.    g0re   sig    Rede    for,    motivere, 
forklare  sig  [dette  Mysterium  this  mystery};    an  of- 
ficer must  ~  to   (or  with)  the  treasurer  for  money  re- 
ceived, maa  staa  Kassereren  t.  Regnskafl  f.  Oppeb0rsler; 
we  ~ed  for  several  men  vi  gjorde  Rede  for  (o:  vi  fseldede, 
nedlagde)  flere:    R.   Haggard,    King  Solomon's  Mines 
XIII;  that  -s  for  it  det  forklarer  det  hele,  intet  (*ogs. 
ingen)  Under  da. 

3.  account    [a'kaunt]   s  Regning,    Beregning;    mere 
Konto  c ;   is.  pi  Regnskab  w,   Regnskabsvaesen  n,  Bog- 
holderi  n;  pi  Mellemvserende  n,    *ogs.   Mellemvser  n; 
Beretning,   Forklaring,  Redeg0relse;  Beskrivelse;   Gen- 
givelse  c,  Referat  n;  *Opfatning;  Aarsag,  Grund  c.    Se 
delivery,  money!   the  Julian  ~  of  time  den  julianske 
Tidsregning.     Styret  af  Verber:   find  his  ~  in    it 
finde  sin  Regning  derved;  an  ~  is  one  day  to  be  given 
der    skal    engang    aflaegges  Reguskab;    give   an   ~  of 
himself  klare  (el.  g0re  Rede)  f.  sig;  give  an  ~  of  your- 
self! g0r  Rede  f.  Dem !  the  vessel  is  said  to  be  heavily 
armed,   but  I  dare  say  we  shall  give  a  good  ~  of  her, 
men   vi  skal   nok   faa  Has   p.  det;    have  ~s  against 
have   et   Mellemvserende    (*ogs.    et   Mellemvser)    med, 
is.   fig  ogs.  have    noget  udestaaende  med;   keep  an 
(accurate)  ~  holde  (n0jagtigt)  Regnskab;  keep  -s  f0re 
B0ger;  keeping  (of)  ~s  Regnskabsf0relse,  *Regnskabsf0rsel 
c;  keep  an  ~  with  the  bank  have  (en)  Konto  i  Banken; 
lay  his  ~  with  g0re  Regning  paa;  he  makes  his  ~  of  it 
ban  finder  sin  Regning  derved;    after   ~s  made  up 
efter  Regnskabets  Afslutning;   open   an  ~   with  him 
aabne  ham  en  Konto;   settle  ~s  g0re   op,   afg0re  sit 
(el.  et)  Mellemvserende  (*ogs.  Mellemvser) ;  I  have  an 
~  to  settle  with  him,  fig  ogs.  jeg  bar  noget  udestaaende 
m.  ham.    Styret  af  Prsepositioner:  at  last  ~s  three 
arrests  were  made   det  sidste  vi  h0rte  var,   at  der  var 
foretaget . .  .;  latitude  by  ~  &  formodet,  gisset  Bredde 
(ogs.  *Brede);   by  all  ~s  efter  alle  Beretninger,   efter 

1  Om  det,  der  er  naturligt,  sk0nt  ikke  logisk  n0d- 
vendigt.  Om  det  sidste  hedder  det  consequently. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


ace 


8 


ace 


alt  hvad  der  berettes;  by  last  .8  if01ge  de  seueste  Efter- 
retninger  el.  Beretninger;  for  private  .  for  privat  Reg- 
ning, undert.  for  privat  Konto ;  the  mines  are  worked 
for  .  of  the  state,  f .  Statens  Regning ;  speculation  for 
(the)-  Termin-SpekulationerpZ,  -Forretuinger  pi,  Diffe- 
renceforretninger ;  take  into  (the)  .  medregne,  ogs. 
fig  medtage  i  Beregningen;  fig  tage  i  Betragtning,  regne 
med,  tage  Heiisyn  til;  what  the  country  had  lost  in 
its  great  naval  hero  was  scarcely  taken  into  the  ~  of 
grief,  det  taenkte  man  nseppe  p.  i  sin  Sorg;  from  all 
.«  efter  alle  Beretninger,  efter  alt  hvad  der  berettes; 
on  Government  -  for  Regeringens  (el.  Statens,  offentlig) 
Regning;  on  my  ~  paa  min  Regning;  p.  min  Konto; 
f.  min  Skyld;  on  no  _  i  intet  Tilfeelde,  under  ingen 
Omstaendighed,  p  endelig  ikke;  they  commenced  on 
their  own  ~,  f.  egen  Regning,  undert.  for  egen  Konto; 
on  my  own  ~  and  risk  p.  min  Regning  og  Risiko;  on 
that  -  af  den  Grund,  derfor;  pay  on  _,  i  Afdrag, 
a  conto;  on  -  of  honorarium  a  conto  Honorar;  on  ~  of 
f.  Regning  af ;  p.  Grund  af;  on  ~  of  himself  f.  bans 
(.  .  .  sin)  egen  Skyld;  leave  God  out  of  ~  ssette  Gud 
ud  af  Betragtning,  ikke  regne  m.  nogeu  Gud;  call 
to  -  kraeve  t.  Regnskab;  go  to  his  _  hst  indgaa  f. 
sin  Dommer ;  pay  to  his  ~  indbetale  p.  bans  (. . .  sin) 
Konto ;  place  to  his  ~  skrive  p.  bans  Konto  el.  Reg- 
ning; put  to  ~  bringe  i  Regning;  fare  sig  t.  Nytte 
[turn  to  -] ;  put  down  to  his  _  skrive  (el.  fere)  p. 
bans  Konto,  skrive  p.  bans  Regning;  send  him  to 
his  _  sende  ham  over  i  Evigheden;  turn  to  _  vi: 
svare  Regning;  vt:  drage  Nytte  af,  f0re  sig  t.  Nytte, 
g0re  sig  nyttig,  g0re  (god)  Brug  af;  here  Bitty  turned 
his  time  to  such  good  ~  that . . . ;  I  shall  not  trouble 
the  reader  with  an  .  [en  GengSvelse,  et  Referat]  of 
the  speech. 

accountability  [akaunta'biliti]  Ansvarlighed,  Tilregne- 
lighed;  Regnskabspligt  c.  accountable  [a'kauntabl]  an- 
svarlig;  regnskabspligtig.  accountancy  [a'kauntansi] 
Regnskab,  Regnskabsvaesen  w,  Regnskabsf0relse,  *Regn- 
skabsfarsel  c.  A  separate  ...  accountant  [a'kauutant] 
Regnskabsf0rer,  Bogholder  c.  accountjbook  Regnskabs- 
bog;  Kontobog;  .sales  Forhandlingsregning  c;  -work 
Regnskabsf0relse,  *Regnskabsf0rsel  c. 

accoutre  O'ku  ta]  vt  klaede,  beklaede,  udruste,  ud- 
styre,  is.  J&.  accoutrements  [a'ku'tamants]  pi  &  Be- 
klsedning,  Udrustning,  Mundering,  (*ogs.  Mundur)  c, 
Udstyr  n. 

accredit  [a'kredit]  vt  skaenke  sin  Tillid;  mere  give 
(el.  forsyne  med)  Kreditiv  el.  Kreditbrev;  ~ed  soni  a 
troet ;  anset ;  anerkendt ;  .  him  to  the  French  monarch 
akkreditere  ham  hos  .  .  .,  i  det  diplomatiske  Sprog. 

accrescence  [a'kresans]  Vsekst,  Ogning  c.    Git. 

accrescent  [a'kresant]  voksende,  0gende.    Git. 

1.  accrete  [a'kri't]  vt:  _  a  thing  to  oneself  berige  sig 
med  (el.  tilegne  sig,  profitere  af)  noget. 

2.  accrete  vi  vokse  sammen. 

S.    accrete  [a'kri't]  a  $  sammenvokset. 

accretion  [a'kri'Jan]  Tilvaekst,  Ogning,  Foregelse  c. 
accretire  [a'kri'tiv]  voksende,  tiltagende,  0gende. 

accrue  [a'knr]  vi  egl  vokse  til;  opstaa,  udkomme, 
flyde  [af  from};  tilfalde;  tilligge,  tilb0re;  the  accruing 
interest  de  paa!0bende  Renter;  the  profits  accruing 
therefrom  den  deraf  flydende  Fordel;  the  right  of 
freshwater  fishing  _s  [tilligger,  tilh0rer]  as  a  rule  to 
the  owner  of  the  soil;  the  importance  which  would  _ 
to  him  den  st0rre  Betydning  ban  da  vilde  faa. 

accubation  [akju'be'Jan]  antiq  Liggen  tilbords;  med 
Barselseng  c. 


accumbent  [a'kAmbant]  tilbagelseuet,  liggende;  $  paa- 
liggende  [incumbent]. 

accumulate  [a'kju'mjule't]  vt  opdynge,  ophobe;  laegge 
sig  til;  this  sum,  with  ~d  interest,  [med  Renter  og 
Renters  Rente]  has  become  nearly ...;  vi  ophobes,  op- 
dynges;  vokse,  0ge,  tiltage;  I  have  directed  the  sum 
to  -,  [anordnet,  at  Renterne  laegges  t.  Kapitalen]  until 
you  are  eighteen,  accumulation  [akju  mju'le^an]  Op- 
hobning,  Opdyngning;  Opsamling;  Hob(*Haug),  Dyngec. 
accumulative  [a'kju'mjulativ]  ophobende,  opsamleude; 
ophobet;  opsamlet.  accumulator  [a'kju'mjuleHa]  Op- 
hober;  Opsamler;  elect  Akkumulator  c  [secondary 
battery], 

accuracy  ['akjwrasi]  N0jagtighed,  F  Akkuratesse;  Rig- 
tighed;  ^  Skudsikkerhed,  Tnefsikkerhed  c;  the  .  (of 
instinct)  with  which  birds  of  passage  den  Sikkerhed 
(el.  det  sikre  Instinkt)  hvormed  Traekfugle . . . ;  the  ex- 
traordinary _  of  the  enemy's  artillery;  an  opportunity 
of  testing  the  .  [Rigtigheden]  of  what  I  have  said. 

accurate  ['akjwret]  n0jagtig;  they  are  «  in  their  aim 
de  sigter  (el.  trseffer)  godt;  an  .  person,  ogs.  et  Ordens- 
menneske,  en  Ordensmand. 

accursed  [a'ka  sid,  a'ka'st]  forbandet;  nederdraagtig. 

accusable  [a'kju-zabl]  som  kan  anklages;  strafbar;  for- 
demmelig,  dadelvaerdig.  accusation  [akju'ze!/an]  An- 
klage,  Klage  c;  make  an  .  [rette  en  Anklage]  against 
him;  in  jail  on  an  _  of  [anklaget  for]  murder,  accu- 
sative [a'kju'zativ]  s:  the  _  gr  Akkusativ,  Genstands- 
form  c  [the  objective];  the  personal  pronoun  ~,  som 
(el.  i)  Akkusativ.  accusatory  [a'kju  zatari]  auklagende; 
with  an  _  emphasis  m.  anklagende  Eftertryk;  the  ~ 
libel  Anklageskriftet ;  the  ~  process  Anklage -Maksimen, 
-Processen.  accuse  [a'kju'z]  vt  anklage;  stand  ~d  of 
vaere  anklaget  for;  the  ~d  (party)  den  anktegede,  An- 
klagede.  A  mistake  as  to  the  -d's  identity,  accuser 
[a'kju-za]  Anklager  c. 

accustom  [a'kAStam]  vt  vaenne;  .ed  ogs.  a  vant  [til 
to] ;  vant,  tilvant,  ssedvanlig ;  be  ~ed  to  walk,  ogs.  at 
pleje  at  gaa.  Be  ~ed  to  be(ing)  alone. 

accustomary  [a'kAstamari]  ssedvanlig.   Aim  customary. 

ace  [e's]  0je  n,  paa  Kort  el.  Terning;  Es  n,  *Es  c  &n, 
i  Kortspil;  the  _  of  diamonds  Ruder  Es;  be  within 
an  ~  of  doing  it  vsere  meget  nser  ved  (el.  staa  p. 
Springet  til,  p.  Nippet  t.)  at  g0re  det. 

Aceldama  [a'keldeima,  a'selde'ma]  bibl  Hakeldama  n, 
Blodageren. 

aeephal  [a'sefal],  acephalan  [a'sefalan],  acephalous 
[a'sefalas]  soo  hoved!0s. 

acer  [e'sa]  ^  L0n,  Ahorn  c  [maple]. 

acerbate  [a'sa'be'tj  vt  forbitre. 

acerbity  [a'sa'biti]  Bitterhed  c. 

aceric  [a'serik]  L0n-,  Ahorn-;  _  acid. 

acerose  [asa'rous],  acerous  ['asaras]  ^  avnet,  *ogs. 
agnet  [chaffy];  naaleformigt,  om  Blad. 

acervate  [a'sa'vet]  hobet,  voksende  i  Hob(e)  el.  i 
Klynge(r). 

acescencv  [a'sesans]  chem  Syrlighed;  Surnen  c.  aces- 
cent ['asesant]  syrlig;  surnende.  acetabnlum  [asi'tabju- 
lam]  antiq  Eddikekar  n\  anat  Hofteskaal;  000  Suge 
skaal  c,  hos  Blseksprutten  [sucker].  acetarious  [asi- 
'tse-^rias]  brugelig  til  Salat.  acetary  ['asitari]  sur  Masse 
c,  i  Frugt.  acetate  ['asite1^  eddikesurt  Saltn;  -  of 
copper  Kobbergrant;  ointment  of  ~  of  lead  K01esalve  c. 
acetic  [a'si-tik,  a'setik]  eddikesur;  _  acid  Eddikesyre. 
acetifler  [a'setifaia]  Eddikedanner  c.  acetify  [a'setifai] 
vt  g0re  sur,  forvandle  til  Eddike;  vi  blive  sur,  forvand- 
les  til  Eddike.  acetimeter  [asi'timita]  Acetimeter  n, 


[a-  I"  TZ-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [fba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  h*«t;  [a-]  hurt;  [aj  inner; 


ach 


acq 


Maaler  c  for  Eddikesyre.  acetone  ['asitoun]  Aceton  n. 
acetose  [asi'tous],  acetous  ['asites]  sur;  _  fermentation. 

Ichab  ['eikab]  Akab. 

Achates  [a'keHl  z]  Achates,  ^Eneas'  Ledsager;  fidus 
~  trofast  Ledsager  c. 

1.  ache  [esk]  s  Vaerk,  Smerte  c.  Is.  i  sms.  som 
headache.  2.  ache  [e'k]  vi  vaerke,  smerte;  my  head 
(my  heart)  _s  mit  Hoved  vserker,  jeg  bar  ondt  i 
Hovedet  (mit  Hjerte  b!0der);  I  ~d  all  over  det  vserkede 
i  alle  Lemmer;  he  is  aching  to  be  off  ban  er  syg  (*F 
ban  verker)  efter  at  komme  afsted. 

Acheron  ['akaran]  myth  Acheron  c. 

Achievable  [a'tJTvabl]  udf0rbar,  praktisk;  opnaaelig. 

achieve  [a'tjrv]  vt  udf0re,  fuldende;  opnaa,  erholde, 
vinde;  opnaa,  bringe  Cel.  drive)  det  til,  hst  ramme 
[Idealet  af  the  beau  ideal  of] ;  Thor  only  ~d  [vandt 
kun  at,  drev  det  kun  t.  at]  drinking  the  ocean  down 
to  ebb-mark;  thus  Napoleon  ~d  making  his  every  word 
and  look  affect  his  soldiers  like  a  charm  saaledes 
bragte  N— n  det  dertil,  at  bans  Ord,  bans  Blik  for- 
tryllede  Soldaterne;  ~  conspicuous  failure,  iron,  g0re 
eklatant  Fiasko,  veere  ganske  mserkelig  uheldig;  the 
marvellous  results  ~d  de  vidunderlige  Resultater,  som 
er  opnaaede;  she  (the  piece)  ,d  immense  success,  a 
genuine  triumph  bun  (Stykket)  gjorde  umaadelig  Lykke, 
fejrede  en  sand  Triumf. 

achievement  [a'tJTvmant]  Udf0relse,  Fuldendelse;  fig 
Fuldendelse;  Daad,  Bedrift,  Heltegerning,  Heltedaad, 
*ogs.  Bragd  c;  her  ^resskjold,  Vaabenmaerke  n;  a 
great  _  en  Stordaad,  et  Storvaerk;  it  is  the  ~  of  cri- 
ticism to  [det  er  Kritikens  sidste  Ord  at  kunne,  den 
hejeste  kritiske  Kunst  atj  distinguish  such  counterfeits 
from  originals. 

achira  [di'tjrra]  $•  sydamerikansk  Pilerod  c:  Canna 
edulis. 

Achitopel  [a'kitofel]  Achitophel,  Davids  Raadgiver. 
Drydens  Navn  for  Shaftesbury. 

achor  ['eika,  'eika,'9]  Skufv  c  [scald-head]. 

achromatic  [akro'matik]  opt  farve!0s.  achromatism 
[9'kroumatizm]  Farvel0shed  c.  achromatopsy  [a'krou- 
matapsi]  Farveblindbed  c. 

Aclmrch  ['e't/a-t/]  s. 

acicular  [a'sikjwla]  $  naaleformig,  naaledannet;  - 
leaves  naaledannede  Blade  pi,  Bar  n. 

acid  ['asid]  a  sur;  svovlsyregarvet,  om  Hemlock- 
laeder.  acid  s  Syre  c.  acidiflable  [a'sidifaiabl]  som  kan 
gaa  over  til  Syre.  acidification  [asidifi'kei/an]  Over- 
gang  c  til  Syre.  acidifler  [a'sidifaia]  Syredanner  c. 
acidify  [a'sidifai]  vt  g0re  sur,  forvandle  til  Syre.  acidity 
[a'siditi]  Surhed  c.  acidulate  [a'sidjwleH]  vt  g0re  syrlig, 
syre;  ~d  ogs.  syrlig.  acidulous  [a'sidjwlas]  syrlig. 

aciform  ['asifa-am]  naaleformig,  naaledannet. 

acinaciform  [asi'nasifa^m,  a'sinasifa-om]  dannet  som 
en  Krumsabel. 

acinose  [asi'nous],  acinous  ['asinas]  kornet,  om  Baer. 

ackman  ['akman]  &  Tyv  c,  paa  Inds0  eller  paa 
Flod,  Elv. 

1.  acknowledge  [a'knalidg;  ak'n&ledg]  vt  erkende, 
anerkende;  tilstaa,  vedkende  sig;  kendes  ved,  *ogs. 
kjende  sig  ved;  erkende,  vaere  erkendtlig  for;  paa- 
sk0nne ;  by  way  of  acknowledging  his  attentions  som 
en  Paask0nnelse  af  bans  Opmserksomhed ;  the  curate  ~d 
[kvitterede  (m.  Tak)  for,  takkede  for]  the  gift;  I  forgot 
to  -  [erkende  Modtagelsen  af]  his  last  letter;  some 
funny  observations,  which  she  ~d  [honorerede]  with  a 
merry  laugh;  he  was  not  far  from  acknowledging  to 
[erkende  ved  el.  for]  himself  that . . . 


2.  acknowledge,  vi:  .  to  erkende.  A  woman  will 
never  ~  to  a  defeat. 

acknowledgment  [a'knalidgmant]  Erkendelse,  Aner- 
kendelse;  Tilstaaelse,  Vedkendelse;  Erkendtlighed;  Paa- 
sk0nnelse;  Tilstaaelse,  Erkendelse,  Kvittering  c  [receipt]; 
pi  ogs.  Tak  c;  make  my  ~s  to  those  ladies  bevidne 
Damerne  min  Erkendtlighed  el.  Tak;  she  is  by  ~  [er 
anerkendt  som]  one  of  the  most  beautiful  ladies;  by 
way  of  ~  til  Tak,  for  at  vise  sin  Erkendtlighed  el.  Paa- 
sk0nnelse;  in  ~  of  [til  Tak  for,  som  en  Anerkendelse 
af]  his  great  services. 

ack-pirate  ['akpairet]  &  Tyv  c  [ackman]. 

acme  ['akmi]  Top  c,  Toppunkt;  Glanspunkt;  path 
H0jdepunkt  n,  Krisis,  Krise  c;  the  _  of  perfection  Top- 
punktet  af  (el.  den  h0jeste)  Fuldkommenhed. 

acne  ['akni]  Finne,  Filipens  c. 

a-cockbill  [a'kakbil]  &  for  Kranen,  om  Aiiker;  kajet, 
om  Rser.  The  anchor  is  (the  yards  are)  ~. 

acology  [a'kaledgi]  Akologi  c,  Lseren  om  Saarlsege- 
midler. 

acolyte  ['akolait],  t  acolyth  Akolut,  Akolyt:  Fselle, 
Stalbroder;  is.  Messehjselper  c. 

aconite  ['akonait]  ^  Akonit,  Stormhat,  en  Giftplante; 
poet  Forgift  c. 

acorn  ['e^a^n]  ^  Agern  n,  *Egen0dc,  Aakornw; 
^  F10jknap  c  [truck];  the  little  .  [det  lille  Agern, 
*den  lille  N0d]  you  are  now  planting  may  grow  to  an 
oak;  ~  galls  Knopper.  acorned  ['eika^nd]  fedet  ined 
Agern  (*Egen0dder,  Aakorn). 

acotyledon  [ekati'lrdan]  $  Akotyledon,  Sporeplante, 
Kryptogam  c.  acotyledonous  [akati'li'danas]  ^  akoty- 
ledon,  blomster!0s,  kryptogam. 

acoustic  [a'kaustik,  9'ku'stik]  akustisk,  H0re-;  ~  organ 
H0reredskab  n.  acoustics  Akustik,  Lydlsere  c;  the  ~  of 
the  hall  are  very  satisfactory  Lokalet  er  i  akustisk 
Henseende  meget  heldigt,  Lydforholdene  er  meget 
beldige.  acoustician  [ak(a)ulsti/an]  Akustiker  c. 

acquaint  [a'kwe^t]  vt  g0re  bekendt  [med  with], 
underrette  [om  with],  melde  til.  Se  acquainted!  it  was 
no  use  ~ing  the  captain,  at  g0re  Kaptajnen  (*Kap- 
teinen)  bekendt  dermed,  at  melde  det  t.  Kaptajnen; 
v.  reft:  ~  himself  with  g0re  sig  bekendt  med.  ac- 
quaintance [a'kweintansj  Kendskab  w,  *Kjendskab  n 
(&  c);  i  Forhold  t.  en  Person:  Bekendtskab  n;  Kund- 
skab;  Bekendt,  F  Kending;  coll  Bekendtskabskreds  c, 
Bekendtskaber  pi ;  an  ~  with  [Kendskab  til]  the  rules 
of  syntax;  our  great  ~s  [fine  Bekendtskaber,  Bekendte] 
from  town;  we  are  old  ~s,  undert.  old  _,  gamle 
Kendinger;  form  (or  make)  (an)  _  with  g0re  (el. 
stifte)  Bekendtskab  med;  I  had  no  ~  [Bekendtskab] 
with  them;  make  his  ~  (the  nearer  ~  of)  g0re, 
stifte  bans  Bekendtskab  (gore,  stifte  naermere  el.  n0jere 
Bekendtskab  med);  for  old  _  (sake)  for  gammelt  Kend- 
skabs  Skyld,  *f  for  gammelts  Skyld;  he  is  somewhat 
retiring  and  modest  on  first  ~,  ved  det  f0rste  Bekendt- 
skab; take  a  glass  with  you  to  our  better  ~,  paa 
naermere  Bekendtskab. 

acquaintanceship  [a'kweintansjip]  Kendskab  n,  *Kjend- 
skab  n  (&  c);  Bekendtskab  n.  Ogs.  i  pi. 

acquainted  [a'kwemtid]  bekendt,  kendt.  Se  locality! 
the  prisoner  is  pretty  well  ,  [kendt]  from  Richmond 
to  Alexandria;  be  -  with,  om  Ting  ogs.  at  have 
Rede  paa;  be  closely  ~  with  the  state  of  things  ogs. 
vsere  n0je  inde  i  Forholdene;  _  with  [kendt  i]  a  family, 
a  library;  a  person  ~  with  seamanship,  som  er  kendt 
med  S0mandskab,  en  s0kyndig  Mand ;  become  ~  with 
blive  bekendt  med;  blive  kendt  i  [en  Familie  a  family; 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  ottt;  [8]  the;  [J>]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing-  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


acq 


10 


act 


et  Bibliotek  a  library];  a  lucky  chance  which  has 
brought  me  -  with  you,  soin  bar  ladet  mig  g0re  Deres 
Bekendtskab;  he  keeps  me  -  with  [holder  mig  under- 
rettet  om]  the  state  of  affairs;  make  him(self)  ~  [be- 
kendt]  with  it. 

acquiesce  [akwi'es]  vi:  ~  in,  undert.  ~  to  ak- 
kviescere  (el.  bllve  staaende)  ved,  veere  tilfreds  (el. 
lade  sig  neje)  med,  finde  (el.  f0je)  sig  i;  om  Dom:  ak- 
kvlescere  ved,  vedtage;  slutte  sig  til  [en  Mening  an 
opinion] ;  this  measure  has  been  -d  in  man  bar  udeu 
videre  (el.  rolig)  fundet  sig  i  (el.  man  bar  underkastet 
sig,  ikke  modsat  sig)  denne  Forboldsregel.  acquiescent 
[akwi'esntj  f0jelig,  medgerlig. 

acquirable  [a'kwai-rabl]  erhvervelig,  opnaaelig. 

acquire  [a'kwaia]  vt  erhverve  [Formue  a  fortune], . 
erhverve  sig,  F  Isegge  sig  til;  erhverve  (hst  forhverve) 
sig  [/Ere  glory,  honour;  et  h0jt  Ry  reputation];  I  -d 
[bar  Isert]  my  French  in  Paris;  she  has  lately  -d  [til- 
egnet  sig,  faaet  fat  paa,  lagt  sig  til]  some  sentimental 
ideas;  .  a  thing  by  habit  faa  noget  ind  v.  Vauen. 
acquired  [a'kwaiad]  tillsert.  acquirement  [a'kwaiamant] 
Erhvervelse,  hst  Forhvervelse ;  erhvervet  (el.  tilegnet) 
Egenskab  c;  ~s,  ogs.  Kundskaber;  Talenter.  acquirer 
[a'kwai3ra]  Erhverver  c.  acquisition  [akwi'zijan]  Er- 
hvervelse; Tilegnelse;  Anskaffelse  c;  (tilegnet)  Talent 
n;  new  -s  Nyanskaffelser.  acquisitive  [a'kwizitiv]  er- 
hvervet \;  opsat  paa  at  erhverve,  som  bar  Sans  for  at 
erhverve,  erhvervstilbejelig,  is.  i  Frenologien.  An  ~ 
person.  An  ~  disposition. 

acquist  [a'kwist]  git  Erhvervelse  c;  make  .  of  er- 
hverve, opnaa. 

acquit  [a'kwit]  vt  10  se  [fra  en  Forpligtelse  of  an 
obligation],  fri finde,  frikende  [Arrestanten  the  pri- 
soner] ;  v.  reft:  ~  himself  well  g0re  sine  Sager  godt; 
the  performers  ~ted  themselves  well,  ogs.  de  optrsedende 
skilte  sig  godt  v.  deres  (*sine)  Roller  (el.  Partier), 
gjorde  deres  (*sine)  Numre  (el.  Sager)  godt;  _  themselves 
with  exemplary  propriety  opfare  sig  monstervserdigt. 
acquittal  [9'kwitl]  Frifindelse,  Frikendelse  c.  acquit- 
tance [a'kwitans]  Befrielse,  L0sning;  Kvittering  c  [re- 
ceipt]; omittance  (or  forbearance)  is  no  ~  gemt  er 
ikke  glemt. 

1.  acrejf'e'kaj  s:  an  ~  of  rupees  100,000  Rupi,  i  Mon- 
goliet.    Jvf.  2.  lac! 

2.  acre  ['e'ka]   Acre   c,    10.271  Kvadratalen    ca.   8/4 
Tende   Land,   0.405   Hektar,    ca.    40   Ar,    ca.    5   Maal 
Jord;    t   Ager  c;    God's   .   Kirkegaard   c;    _s  pi   tit: 
Jord  c,   Land  n;   twenty   -s  of  land  hundrede  Maal 
Jord.  acreage  ['e'karids]  Arealn,  i  Acres,    acred  ['e5kad]: 
a  large-acred  man  en  Hand  m.  megen  Jord,  m.  store 
Jordejendomme. 

Acres  ['e'kaz]  s:  Bob  -.  En  Person  i  Sheridans 
«Rivalerne»;  Kryster  c. 

acrid  ['akridj  skarp;  bitter,  besk. 

acridian  [d'kridjan]  zoo  Grseshoppe  c. 

acridity  [a'kriditi]  Skarphed;  Bitterhed,  Beskhed  c. 

acrimonious  [akri'mo«njas]  skarp,  bitter;  _  humors 
skarpe  Vsedsker.  acrimony  ['akrimani]  Skarphed,  Bitter- 
hed c. 

acroa(ma)tic  [akroa'matik,  akro'atik]  akroamatisk, 
esoterisk,  for  indviede,  videnskabelig,  Iserd,  h0jere. 

acrobat  ['akrobat],  Akrobat,  Linedanser  c.  acrobatic 
[akro'batik]  akrobatmsessig,  Akrobat-;  _  feats  Akrobat- 
kunster. 

urolith  ['akrolip]  Akrolit  c,  antik  Statue,  hvisHoved, 
Hsender  og  F0dder  er  af  Sten,  Kroppen  derimod  af 
Tree  eller  Bronze. 


acromiou  [d'kroumj9nj  s:  the  -  (process)  anat  Skul- 
derbladkammens  Spids  c. 

acronyc(h)al  [d'kranikl]  ast  akronyktisk,  som  gaar  op, 
naar  Solen  gaar  ned. 

Acropolis  [d'kr&polis]  s:  the  ~  Akropolis  n. 

acrospire  ['akrospaia]  $•  Staengelspire,  Maltkim  c 
[plumule]. 

across  [a'kra(')s]  ad  over  (*ogs.  i)  Kors,  over  hinanden; 
paatvoers,  tvaersover;  with  arms  ~  med  korslagte  Anne, 
m.  Armene  overkors;  a  river  more  than  a  mile  ~, 
over  halvanden  Kilometer  bred;  everything  goes  _, 
gaar  sksevt  (*ogs.  skakt);  take  him  _  saette  ham 
over,  across  prcep  (tvsers)  over;  hinsides;  a  blow  ~ 
[over]  the  back;  broad  ~  [over]  the  shoulders;  ~  country 
over  Marken,  over  Markerne,  *ogs.  over  Jordet,  over 
Jorderne;  i  Terrsenridning,  paa  Jagtridt  [cross-country]; 
he  sometimes  came  unpleasantly  ~  [i  ubehagelig  Be- 
r0ring  m.]  the  police;  the  most  stupid  bore  he  ever 
came  ~  det  dummeste  og  kedeligste  Menneske,  ban 
nogensinde  havde  truffet  paa,  *ogs.  havde  vseret  ude 
for;  a  sort  of  consciousness  of  he  didn't  know  what, 
coming  ~  him,  der  kom  over  ham,  der  paakom  ham. 

acrostic  [d'krastik]  Akrostikon  n,  et  Digt,  hyori 
Linjernes  Begyndelses-  el.  Endebogstaver  v.  at  laeses 
sammen  giver  et  Navn  el.  en  Saetning. 

1.  act  [akt]  vi  handle,   virke,   vaere  i  Virksomhed; 
fangere,    funktionere,    virke;    theat    &    fig    spille 

Komedie;  &  &  fig  operere;  fig  [ogs.  optrsede  [imod 
against].  Se  3.  hint,  2.  instinct!  he  ~ed  foolishly  in 
doing  so  deri  gjorde  ban  dumt;  if  they  are  only  -ing, 
[kun  spiller  Komedie]  we  despise  them;  but  to  the 
driver's  great  alarm  the  brakes  did  not  ~  properly, 
virkede  Bremserne  ikke,  som  de  skulde ;  ~  against 
your  wishes  handle  mod  Deres  0nske,  g0re  Dem 
imod;  _  on  [f01ge]  his  advice,  the  hint;  Dr.  Strong 
had  ~ed  on  [gjort  Alvor  af]  his  intention  of  retiring; 
~  on  [gribe  ind  i]  the  destinies  of  Europe;  ~  out  of 
character  falde  ud  af  Rollen;  he  seldom  ~ed  up  to 
[handlede  efter,  falgte]  this  principle;  ~  up  to  [opfylde] 
all  my  engagements. 

2.  act  [akt]  vt  opf0re,  spille,  give  [et  Stykke  a  play]; 
spille,  udfore,  give  [en  Rolle  a  part] ;   fungere  (el.  op- 
trsede)  som;  give,   agere.     Se   charade!   be  ~ed,   ogs. 
gaa  over  Scenen;    _  the  cicerone    fungere   som   Om- 
viser;  she  is  only  ~ing  a  part  det  er  blot  Komediespil; 
_  the  (part  of  a)  spy  agere  Spion ;   the  children  were 
~ing  plays,   spillede  Komedie ;    such  scenes  have  been 
-ing  [opfarte]  in  our  very  vicinity;  a  tragedy  intended 
for  the  stage,  but  never  -ed,  ogs.  men  som  aldrig  kom 
t.    Opf0relse;    _  out    [ud0ve,    praktisk  udf0re,   0re    i 
Gerningen]  the  sermon.   "A  good  woman  is  an  under- 
study for  an  angel". 

3.  act  [akt]   s  Handling,    is.   hst   Akt;    theat  Akt, 
Handling;  parl  Parlamentsakt,  Lov  [~  of  parliament]; 
univ   Disputats,    Disputationsakt   c;    the   Acts   of  the 
Apostles  Apostlernes  Gerninger;   the  act(s)  of  God   en 
h0jere  Magt,  en  uforudselig  Hsendelse,  en  uafvendelig 
(Natur)begivenhed,  en  vis  major  c ;  an  ~  of  friendship 
en    Vennetjeneste;    open    ~s    of    hostility    aabenbare 
Fjendtligbeder  (*Fiendtligheder) ;  an  _  of  liberality  en 
Liberalitet;  en  Im0dekommenhed ;  a  five-act  [Femakts] 
opera;   the  bill  became  an  ~  Forslaget  blev  Lov;   my 
messmates  had  done  me  a  friendly  ~,   gjort  mig  en 
(Venne)tjeneste;   no   other   nation   was  to  have  ~  or 
part  [skulde  have  nogensomhelst  Andel]  in  the  Fram 
expedition;  perish    by  her    own   -   d0    f.   (sin)  egen 
Haand ;   I  was  in  the  ~  of  ringing,  in  (the)  .  to  ring 


[a-  i-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


act 


11 


Ada 


jeg  var  ifserd  m.  at  ringe,  *ogs.  jeg  holdt  (just)  p.  at 
ringe;  be  caught  (or  found,  taken)  in  the  (very)  ~  gribes 
p.  fersk  Gerning,  p.  fersk  Fod;  pass  from  word  to  ~  gaa 
(over)  fra  Ord  t.  Handling  [from  sounds  to  things]. 

actable  ['aktabl]  gennemferlig,  mulig. 

act-drop  ['aktdrap]  theat  Mellemaktstseppe  n. 

acting  ['aktirj]  a  fungerende,  konstitueret,  fore!0big 
ansat;  i  nogle  tilff.  Saette-,  *Saet-;  _  captain  fungerende 
Kaptajn  (*Kapteiu);  Ssetskipper  c;  _  governor  fungerende 
Kommandant  &c ;  receive  an  ~  order  to  a  brig  fore- 
10big  anssettes  p.  en  Brig;  I  am  only  ~,  and  may  not 
be  confirmed  jeg  er  kun  forelobig  ansat,  og  min  An- 
ssettelse  bliver  kanske  ikke  bekrseftet.  acting  ['aktirj]  s 
Handlen  c;  theat  Spil  n;  -  [(det)  at  spille  Komedie]  is 
not  learnt  in  a  day;  the  ~  [spillet]  is  good  throughout; 
there  is  that  in  her  ~  [noget  v.  hendes  Spil]  which...; 
~  edition  Sceneudgave;  _  rights  Opf0relsesret  c;  his  ~ 
upon  [Handlen  i  Overensstemmelse  med,  *ogs.  Be- 
f01gelse  af,  Tilf01getagelse  af]  the  advice. 

actinia  [ak'tinja]  Aktinie,  S0anemone  c. 

actinic  [ak'tinik]  aktinisk.  actinism  ['aktinizm]  Ak- 
tinisme,  Solstraalernes  kemiske  Virkning  c. 

action  ['ak/an]  Handling,  Gerning,  hst  Daad;  Virk- 
somhed;  Aktion,  Optrseden;  (Ind)virkning;  {&  Mekanisme 
(f.  Eks.  i  et  Klav6r);  Gestikulation  c;  Gestikulationer 
plt  Gestus  pi ;  sp  (Hests)  Bevsegelser  pi;  sp  Fodlag  n; 
Jji  Aktion,  Kamp,  Trsefning;  jur  Proces,  Sag  c;  S0gs- 
maal  n,  Sag  c;  a  well-actioned  horse  en  Hest  m.  gode 
Bevsegelser;  bring  (or  enter,  lay)  an  _  against  an- 
Isegge  Sag  imod;  there  is  an  (no)  .  jur  Klagen  er  (ikke) 
grundet;  do  a  charitable  (or  good)  ~  g0re  en  god 
Gerning;  the  horse  has  a  beautiful  ~,  bar  sk0nne  Be- 
vsegelser; the  ~  (or  the  scene  of  _)  is  laid  in  [Hand- 
lingen  er  henlagt  til,  foregaar  i]  the  time  of  Queen 
Anne;  take  _  tage  Affsere  (*ogs.  r0re  p.  sig),  ssette  sig  i 
Bevsegelse,  ssette  sig  i  Aktivitet;  no  further  _  has  been 
taken  der  er  intet  videre  foretaget;  but  now  I  shall 
(or  will)  see  that  ~  is  taken  upon  it  men  nu  vil  jeg 
ogsaa  s0rge  for,  at  der  handles  derefter;  would  to 
Heaven  that  I  could  express  to  you  my  gratitude  by 
~s! .  . .  i  Gerningen,  i  Handling!  it  crumbles  to  dust  by 
the  -  of  the  sun,  v.  Solens  Indvirkning;  be  in  _  is. 
vsere  i  Kamp,  vsere  i  Ilden;  stories  shown  in  ~,  frem- 
stillede  i  Handling(er) ;  carry  (or  put)  into  ~  om- 
ssette  i  Handling,  ivserkssette;  go  into  ~  drage  i  Kamp; 
a  man  of  ~  en  Handlingens  Mand ;  plan  of  _  Plan  (t. 
Handling) ;  Felttogsplan ;  scene  of  ~  Kampplads  c ;  the 
style  of  art  is  full  of  ~,  er  livfuld,  fuld  af  Liv; 
place  (or  put)  out  of  ~  is.  g0re  ukampdygtig,  ssette  ud 
af  Kamp,  ud  af  Spillet ;  stille  (el.  saette)  hors  de  com- 
bat; come  to  ~  ]£  komme  i  Kamp. 

actionable  ['akjanabl]  paatalelig,  som  kan  paatales  el. 
medf0re  Ansvar. 

active  ['aktiv]  virkende,  virksom;  fremmende;  ak- 
tiv,  rask,  driftig,  p  som  der  er  Fart  i;  rask,  r0rig, 
*ogs.  dispos,  P*  ogs.  sprsek;  livlig;  praktisk;  gr  aktiv; 
the  most  ..  of  climbers  den  raskeste  Fjeldbestiger;  an  ~ 
demand,  mere  livlig  Eftersp0rgsel,  livligt  Begser ;  the 
functions  of  government  are  negative  and  restrictive, 
rather  than  positive  and  ~,  snarere  negative  og  hem- 
mende  end  positive  og  fremmende;  the  duties  of  ~  life 
det  praktiske  Livs  Pligter;  an  _  trade  livlig  Handel, 
livlig  Omssetning;  the  _  (voice)  gr  Aktiv  n,  Handle: 
form  c;  ~  volcanoes  virksomme  Vulkaner,  Vulkaner  i 
Virksomhed.  actirely  ['aktivli]  ad  is.  virksomt;  raskt; 
kraftig;  _  engaged  is.  ivrig  optaget. 

activity  [dk'tiviti]  Virksomhed;  Raskhed,  Driftighed, 


Aktivitet,  Iver  c;  inspire  ~  into  bringe  Liv  i,  p  saette 
Fart  i;  put  into  ~  ssette  i  Virksomhed. 

actor  ['akta]  handlende  Person;  theat  Skuespiller;  fig 
Komediant  c;  the  ~s  ogs.  de  agerende,  medvirkende, 
optrsedende,  spillende;  become  an  _,  ogs.  gaa  t. 
Scenen;  the  -s  in  [de  der  spillede  en  Rolle  i,  Akt0rerne 
i,  Deltagerne  i]  the  bloody  drama,  actress  ['aktres] 
theat  Skuespillerinde  c. 

actual  ['aktjual,  'akt/ual]  a  virkelig;  haandgribelig, 
*paatagelig;  formelig;  nservserende,  nuvsereude,  aktuel. 
Se  mutiny!  become  an  ~  fact,  ogs.  traede  ud  i  Virkelig- 
heden,  ud  i  Livet,  blive  (t.)  en  Kendsgerning ;  in  _  life 
i  det  virkelige  Liv;  down  to  ~  times  indtil  Nutiden;  words 
in  ~  use,  ogs.  Ord  som  virkelig  bruges.  actualize  ['ak- 
tjualaiz,  kt/J  vt  virkeligg0re.  actuality  [aktju'aliti,  kt/] 
Virkelighed,  Aktualitet  c.  actually  ['aktjuali,  'aktjuali] 
ad  virkelig,  faktisk ;  formelig,  p  ordentlig;  on  the 
third  day  they  could  ~  [formelig ,  ordentlig]  fly  a 
little. 

actuary  ['aktjuari,  ktj]  Aktuar,  Protokolf0rer  c. 

actuate  ['aktjueit,  ktf]  vt  saette  i  Virksomhed,  ssette  i 
Gang,  drive,  bevsege;  fig  ogs.  tilskynde,  paavirke;  the 
actuating  [drivende,  ledende]  principle;  be  ~d  [ledes] 
by  the  most  generous  motives. 

acu  [lat.] :  ~  rem  tetigisti  du  traf  det  paa  en  Prik. 

acuition  [akju'ijan]  med  Skserpelse  c. 

aculeate  [a'kju'ljet]  tornet,  pigget,  med  Barktorne. 

acumen  [a'kju'men]  Skarpsindighed  c,  hst  Skarpsind 
n.  acuminate  [a'kju'miuet]  ^  (langt  og)  skarpt  til- 
spidset.  acnmination  [ekju'mi'nei/an]  skarp  Tilspids- 
ning  c. 

acupressure  [akju'preja]  med  Akupressur,  Naaletryk- 
ning  c.  acupuncturation  [akjupArjktju're^an;  -kt/a-], 
acupuncture  [akju'pArjkt/a]  Akupunktur,  Naalestikning  c, 
i  Orienten  et  smertestillende  Middel. 

acushla  [?  a'ku'/la]  ir  Yndling,  Kseledsegge  c  [darl- 
ing]. Egl.  a  cuisle  «=  0  pulse  (of  my  heart)! 

acute  [a'kju't]  skarp,  h0j,  om  Lyd;  fin,  om  Sanser  A 
Aandsevner;  spids;  path  hidsig,  akut;  heftig,  om 
Smerte;  fin,  skarpsindig.  Jvf.  cute!  an  ~  angle  en 
spids  Vinkel;  an  ~  ear  et  fint  0re;  a  man  of  ~  eye- 
sight en  Mand  m.  skarpt  Syn;  an  ~  memory  skarp 
Hukommelse;  an  ~  observer  en  fin  (el.  skarp)  lagttager; 
an  ~  tone  en  skarp  (el.  skingrende)  Tone,  acutely 
[-li]  ad  is.  skarpt;  he  feels  it  ~  han  f01er  det  dybt, 
p  *det  gaar  ind  p.  ham.  acuteness  [a'kju'tnes] 
Skarphed ;  Finhed  &c ;  path  Hidsighed,  akut  Karakter; 
Heftighed;  Skarpsindighed  e. 

1.  ad    [ad]    amr   forkortet   f.   advertisement.     Sml. 
deadad! 

2.  ad  [ad],   lat.  prcep   ad,    til;   the  proposal  is  not 
only  ~  hoc,  it  is  ~  omnia,  gselder  ikke  blot  dette  ene 
Tilfselde,  det  gselder  i  Almindelighed;  an  argumentum 
_  hominem   et  Argument  bygget  p.  en  Mauds  Tsenke- 
ssst,  Interesser  eller  Lidenskaber;  _  interim  midlertidig; 
appoint   ~   interim;    .   libitum  frit,    efter   Behag;    _ 
valorem,  ogs.  efter  Vaerdien. 

Ada,  Adah  ['e'da]  Ada  c. 

adage  ['adidg]  Ordsprog,  Mundheld,  Ord  n. 

adagio  [a'da'dgio]  ^  adagio,  langsomt;  aw  -  (move- 
ment) en  Adagio. 

Adair  [a'dsea]  s. 

Adam  ['adam]  Adam  c;  the  ancient  (or  the  old  man) 
~  den  gamle  Adam;  ~'s  ale  or  wine  Gaasevin  c;  ~'s 
apple  Adamsseble;  I  don't  know  the  man  from  ~  jeg 
kender  ikke  Manden,  om  jeg  faldt  (el.  snublede,  p 
*ogs.  dat)  over  ham ;  a  son  of  ~  en  Adamss0n. 


[e']  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [}>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


ada 


add 


adamant  ['adamant]  Diamant  c,  eller  andet  meget 
haardt  Stof;  t  Magnet  c. 

adamantine  [ada'mantin]  Diamant-;  diamantfast, 
ubrydelig. 

Aclamic  [d'damik]  adamisk;  .  earth  K0dler  n. 

Adamite  ['adamait]  Adamit,  Adamianer  c;  in  an  . 
state  i  paradisisk  Paaktodning  (*ogs.  Antraek),  kostu- 
meret  som  Adam  oer  Eva. 

adap  fVj  Palmel0v  n,  bl.  Malayerne;  Tsekning  c 
[atapj. 

adapt  [a'dapt]  vt  afpasse,  indrette  [efter  Jo];  bearbejde, 
f.  eks.  for  Scenen;  anveude;  -edfrom  [bearbejdet  efter] 
the  French;  -ed  to  its  purpose,  ogs.  formaalstjenlig, 
hensigtsmsessig. 

adaptability  [adapta'biliti]  Smidighed;  Anvendelighed, 
F  *H0velighed  c ;  he  had  not  patience  or  ~  [Smidig- 
hed] enough  to  respond  to  their  advances;  the  ~  of 
the  climate  [Vejrligets  Skikkethed]  for  agricultural 
pursuits;  ~  to  purpose  Tjenlighed  for  (el.  til)  0jemedet, 
Hensigt* maessighed  c;  struck  by  her  cleverness  and  -, 
og  Smidighed  el.  Elasticitet.  adaptable  [a'daptabl]  som 
lader  sig  afpasse;  anvendelig,  F  *ogs.  hevelig;  this  _ 
[smidige,  t.  meget  anvendelige,.  alsidige]  lady,  the 
Cupid  of  the  first  piece,  appeared  as  an  old  heart- 
broken grey-haired  Lucia;  is  ~  to  far  wider  purposes 
er  anvendelig  (el.  lader  sig  anvende)  i  langt  videre 
Ojemed. 

adaptation  [adap'te'/an]  Tilpasning,  Tillempning;  Be- 
arbejdelse  c;  a  free  .  into  [Bearbejdelse  paa]  English; 
is  commended  for  its  _  [Tjenlighed]  to  the  purposes 
for  which . . . 

adapt  at  ire  [a'daptativ]  is.  bearbejdende;  -  experience 
Bearbejderroutine  c. 

adapter  [a'dapta]  Bearbejder  c. 

adapti?e  [a'daptiv]  smidig,  elastisk;  /  did  not  believe 
him  -  enough  to  make  use  of  such  weapons. 

adaptor  [a'dapta]  Bearbejder  c  [adapter]. 

1.  add    [ad]  vt   tillaagge,   tilfeje,   laegge  (el.  f0je)  til. 
Se  added!   a  building  -ed  en  Tilbygning;    -    [bygge 
til]  a  studio  at  the  west;   some  salt  must  be  -ed,  maa 
tilsaettes,   maa   haves  (el.   kommes)   i;    _  in  tillsegge, 
tilf0je;   two  may  have  been  -ed  in   [kan  vaere  tilf0jet, 
tilkommet  under]   the  revision;  the  work  has  ~ed  a 
new  word  to  the  English  language,  har  skaenket  det 
engelske  Sprog  (el.  beriget  det  engelske  Sprog  m.)  et 
nyt  Ord;   _  something  to   [indlaegge,   inddigte  noget  i] 
a  known  motive;   _   force    to   the   blow,    strength   to 
the  inference,  vivacity  to  the  description  give  Slaget 
eget  Kraft,   styrke  denne  Slutning,   bringe  (st0rre)  Liv 
i  Skildringen;  .ed  to  this,  ~ed  to  which  hertil  (el.  hvor- 
til)  kommer,  at .  .  .,  foruden  at .  .  . ;   to  this  (or  these) 
may  (or  must)  lie  -ed  hertil  kan  fejes,  hertil  kommer 
(endnu)  .  .  . ;    -  together  or  up    addere,    addere  (el. 
laegge)  sammen. 

2.  add  [ad]  vi   &  abs:    _   to   for0ge,    0ge,    forh0je 
[Vh-kningen  the  effect] ,  paabygge  [et  Hus  a  house] ;   it 
would  only  .  to  your  offence,  gere  din  Forseelse  st0rre, 
g0re   gait  vaerre;   see  if  it  -s  up  right!  se  (efter).   om 
Additionen  er  rigtig! . .  .  om  der  er  lagtrigtig  sammen! 

added  ['adid]  a  foreget,  0get,  forh0jet;  give  .  relief 
to  fremhseve  stserkere;  surely  what  he  should  say 
would  have  an  _  force,  addendum  [a'dendarn]  Til- 
fojclse  c,  noget  som  skal  tilf0jes.  PI  addenda;  addenda 
tt  corrigenda  Tillseg  og  Rettelser. 

adder  ['ada]  Hugorm  c:  Vipera  berus;  deaf  as  an  - 
dev  som  en  Stok;  ..fly  Guldsmed,  ogs.  *Libelle,  0jen- 
stikker  c:  Libellula  [dragon-fly];  ..wort  $  tvevreden 


Pileurt,  Slangeurt  c,  *tvevredent  Skedeknae  n:  Poly- 
gonum  bistorta. 

addioe  ['Mis],  se  adz ! 

addict  [a'dikt],  v.  reft:  .  himself  to  hengive  (F  slaa) 
sig  til,  forfalde  (el.  blive  forfalden)  til;  -ed  to  drinking 
forfalden  (t.  Drik),  drikfseldig.  addictedness  [a'diktid- 
nes],  addiction  [a'dik/an]  Tilb0jelighed  [til  to],  Svaghed 
c  [for  to];  .  to  drink(ing),  ogs.  Drikfaeldighed  c. 

addition  [a'di/an,  a'di/an]  Tilf0jelse,  Tilssetning,  For- 
0gelse,  0gning  c,  Tillaeg  n ;  mat.  Addition  c ;  altera- 
tions and  ~s  Forandringer  og  Tilf0jelser;  Om-  og  Til- 
bygninger;  build  ~s  foretage  Tilbygninger ;  an  ~  to 
coffee  en  Kaffetilssetning;  in  .  som  Tillaeg  dertil;  i  TU- 
gift;  in  ~  to  the  fact  [foruden]  that  he  was  not  hand- 
some . . .  additional  [a'di/anal]  tilf0jet,  tillagt,  yder- 
ligere;  (senere)  tilkommet;  ekstra;  without  _  charge 
uden  Ekstrabetaling ;  uden  Prisforh0jelse ;  by  paying  5 
dollars  .,  ekstra;  I  know  nothing  ~  [mere,  videre, 
yderligere]  about  him;  .  observations  Tillaegsbemserk- 
ninger;  something  _  noget  mere;  noget  ekstra;  _  trains 
Ekstratog;  threepence  extra  for  each  five  words  ., 
f.  hver  tilkommende  (el.  overskydende)  fern  Ord.  ad- 
ditionally [a'dijanali]  ad  som  en  Tilfejelse;  i  (el.  som) 
Tilgift.  additiye  ['aditiv]  som  kan  (. .  .  skal)  tillsegges; 
the  .  index  error  plus  Indeksfejlen. 

1.  addle  ['adl]  a  bedservet,  raadden,  syg;   torn,  hul; 
gold,    ufrugtbar;    thy   egg  is   by  no   means   .,    noget 
Vind-^g. 

2.  addle  vt  bedaerve;  g0re  torn  (el.  gold,  ufrugtbar); 
he  is  half  _d,   halvvejs   s!0v,    halvtosset;   a  rotatory 
movement  that  would  have  ~d  the   brain   [vilde  for- 
styrret  Hjernen  paa,    vilde  have  ladet  det  10be  (*gaa) 
rundt   for]    any  sane  man;   he  ~d  his  brass  in  jute 
(R.  Kipling:)  han  0dede   sine  M0ntsorter  paa  Jute  o: 
Klseder  ;   _  their  eggs  laegge  Vind-^g ;   ~d  egg  Vind- 
^Eg;  the  ~d  parliament  det  ufrugtbare  Parlament,  under 
Jakob  I. 

3.  addle   ['adl]    s  agr    Ajle,    flydende    G0dning  c, 
*Land  n,  Lande;  Vinbserme  c  [lees  of  wine]. 

4.  addle  ['adl]  vt  f  &  sc  tjene,   fortjene;   laegge  op; 
vi  f  trives. 

5.  addle  s  prov.    Arbejdsl0n  c  [labourer's  wages], 
addlejhead  Dumrian  c,  *ogs.  Tomhovedn;  — brained, 

— headed  dum,  tomhovedet ;  — pate,  — pated,  se 
^head(ed)! 

addorsed  [a'da-ast]  her  med  Ryggen  vendt  mod  hin- 
anden. 

1.  address  [a'dres]  vt  henvende  sig  til;   tiltale;  tale 
med;   adressere,   om  Brev  [direct];    henvende,    rette, 
adressere;  henvise  [refer].    Sml.  apply!  ~  him  by  letter 
henveude  sig  skriftlig  t.  ham ;   he  ~ed  me  in  the  Eng- 
lish language,  tiltalte  mig  p.  Engelsk ;   I  cannot  guess 
whom  I  have  the  honour  of  -ing,   den   JEre   at   tale 
med;   it  ~es  the  heart  det  taler  t.  Hjertet;    members 
who  desire  to  .  the  House  [som  0nsker  Ordet]  usually 
hand  in  their  names  to  their  respective  whips;  Dr. 
Stockmann  will  ~  the  meeting,  vil  tale  v.  M0det;  har 
Ordet ;  Mr.  Simon  ~ed  [talte  ved]  a  large  meeting  at; 
_  this  office  Ekspeditionen  anviser;  you  is  used  in -ing 
a  person   De  bruges  i  Tiltale;   the  town  at  which  the 
colonel   was  to  -   him,   til   hvilken   Obersten   skulde 
adressere  Breve  t.  ham;  -  his  discourse  to  henvende 
(el.  rette)  sin  Tale   til;    we  take  the  liberty  of  -ing 
[henvise,  vise]  him  to  you. 

2.  address,   v.  reft:    ~  himself  to   henvende  sig  til 
[Forfatteren  the  author] ;   give  sig  ifserd  med,   tage  fat 
paa  [Arbejdet  the  task]. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


add 


13 


adj 


3.  address  [a'dres]  s  Henvendelse ;  Tiltale;  Tale 
{speech];  Maade  c  at  udtrykke  sig;  Veesen  n  [manners]; 
Behsendighed  [dexterity];  Forestalling,  Adresse;  Tak- 
adresse;  Udskrift,  Adresse  c  [direction  of  a  letter]; 
deliver  (or  make,  spe+k)  an  ~  holde  en  Tale;  have 
a  good  ~  f0re  et  godt  Sprog,  udtrykke  sig  godt;  he 
began  paying  (his)  ~es  to  the  girl,  at  vise  Pigen  Op- 

mserksomhed; commission  mere  Adresse-Kommission, 

-Provision,  addressee  [adre'sr]  Adressat  c.  The  ~  could 
not  be  found,  addresser  [a'dresa]  Ans0ger,  Indsender 
af  Forestilling  el.  Adresse;  Afsender  c;  ~s,  ogs.  om 
Folkepartiet  under  Karl  II  [petitioners].  Modsat:  ab- 
horrers. 

adduce  [a'dju's]  vt  fremf0re,  anfere;  -  instances  an- 
f0re  (el.  levere)  Eksempler;  these  evidences  were  ~d 
disse  Vidner  f0rtes,  *ogs  disse  (Vidne)prov  fremf0rtes 
el.  fremkom.  adducible  [a'dju'sibl]  som  kan  anfiares.  ad- 
duction [a'dAk/an]  Fremf0relse,  Anferelse,  *ogs.  Anf0rsel; 
anat  Tiltraekning  c.  adductor  [a'dAkta]  anat  tiltrsek- 
kende  Muskel  c. 

Adela  ['adila]  Adele,  Edle  c.  Adelaide  ['adileid] 
Adelheid,  Adelaide  c.  Adele  [fr.]  Adele,  Edle  c.  Ade- 
lina  [adt'laina],  Adeline  ['adil(a)in]  Adelina  c. 

Adelphi  [a'delfi];  the  .  Adelfi  n,  et  Kvarter  i  London, 
mellem  West-Strand  og  Co  vent  Garden.  Her  ligger  et 
Teater.| 

ademption  [a'dem/an]  jur  Tilbagetagelse  c. 

Aden  ['eidn]  Aden  n. 

adenoid  ['adinoid]  anat  adenoid,  kirtellignende. 

adenology  [adi'naladgi]  Adenologi,  Kirtellsere  c. 

adeps  ['adeps]  med  Fedt  n. 

adept  [a'dept]  indviet,  Iserd,  forfaren;  s  Mester,  Adept; 
Guldmager  c.  Sml.  2.  dab!  I  am  no  ~  at  [just  ingen 
Mester  i]  this;  be  an  .  [Mester]  in  flattery. 

adequacy  ['adikwasi]  rigtigt  Forhold  n,  Forholdsmses- 
sighed;  Tilstrsekkelighed  [sufficiency];  Hensigtsmsessig- 
hed,  (Formaals)tjenliglied  c.  adequate  ['adikwet]  lig, 
tilsvarende;  forholdsmsessig;  passende,  rigtig;  tilstrsekke- 
lig,  fyldestg0rende ;  hensigtsmsessig,  (formaals)tjenlig; 
if  an  ~  advantage  were  to  be  derived  from  it  hvis 
deraf  skulde  flyde  nogen  klsekkelig  Fordel,  *ogs.  om 
der  skulde  blive  nogen  Mon  i  det;  in  those  days  Ire- 
land had  no  ~  [fuldt  tjenlig]  champion;  he  is  not  ~ 
to  the  task  (to  the  thing),  Arbejdet  (Tingen)  voksen. 
adequately  [-li]  ad  forholdsmsessig  &c;  passende,  rigtig; 
to  .  [rigtig,  traeffende]  characterise  the  sensation. 

adhere  [ad'hia]  vi  hsenge  fast,  hsenge  ved;  -  to 
[trolig  g0re]  his  duty;  sticky  objects  ~  to  [hsenger  fast  v.] 
the  fingers;  ~  to  [opfylde]  an  obligation;  ~  to  [fast- 
holde,  holde  fast  ved,  hsenge  ved]  an  opinion;  by 
adhering  too  strictly  to  the  text  v.  at  hsenge  for  meget 
i  Tekstens  Ord,  i  Ordene;  he  will  ~  to  [staa  ved]  his 
word,  adherence  [dd'hiarans]  Vedhsengen,  Hsengen  ved; 
fig  ogs.  Fastholden,  Troskab  c  [attachment];  the  obstinate 
~  to  [Fastholden  af,  Hsengen  ved]  the  wild  habits  of 
savage  life,  adherent  [dd'hiarant]  a  vedhsengende;  ad- 
hserent,  tilfseldig  forbundet;  s  Tilhsenger  c  [follower, 
partisan],  adhesion  [d'd'hi'gan]  Vedhsengen,  Fasthsengen, 
Hsengen  ved;  Tilslutning  c;  give  in  their  _  to  [yde 
sin  Tilslutning  til]  the  peace  party,  adhesive  [dd'hi'siv] 
fasthsengende,  klsebende;  _  envelope  gumm(i)eret  Kon- 
volut;  _  plaster  Hsefteplaster,  ogs.  *Heftplaster. 

adhibit  [dd'hibit]  vt  ssette  (el.  klaebe)  paa;  indgive. 

adiaphora  [adi'afara]  pi  af  adiaphoron.  adiaphoron 
[adi'afaran]  theol  Adiaforon  n,  ligegyldig  Ting,  *ogs. 
Middelting  c;  med  Adiaforon,  neutralt  Middel  n.  adia- 
phorous [adi'afaras]  som  kan  g0res  eller  lades,  indiffe- 


rent, ligegyldig;  indifferent,  neutral,  som  hverken  g0r 
fra  eller  til. 

adieu  [a'dju-]  ad  adj0,  farvel;  s  Afsked  c;  our  ~s 
[Afskeden  mellem  os]  were  anything  but  affectionate; 
bid  ~  to  tage  Afsked  (el.  Farvel)  med,  sige  Farvel 
til;  waved  his  hand  by  way  of  ~  vinkede  t.  Afsked. 

Adige  ['adidg]  s:  the  -  Adige,  Etsch  c. 

adipocere,  adipocire  ['adiposia]  Fedtvoks,  Ligvoks  n. 

adipose  [adi'pous]  fed,  fedtet,  Fedt-. 

adit  ['adit]  Adgang,  Indgang,  Tilgang;  min  Dagaab- 
ning  [_  in  the  open];  Stoll  c  [adit-level]. 

adiye  [d'daiv]  soo  Korsakreev,  Kirsa  c:  Vulpes  cor  sac. 

adjacency  [a'dge'sansi]  Tilgrsensning,  Tilst0den,  Hos- 
liggen,  Nserhed  c.  adjacent  [d'dgeisant]  tilgrsensende; 
tilst0dende  [Vserelse  room] ;  two  ~  rooms,  ogs.  to  sam- 
menhsengeude  Veerelser. 

adjectitious  [adgek'tijas]  tilf0jet,  tilsat. 

adjectival  [adgek'taivl]  adjektivisk,  adjektiv-.  ad- 
jectivally ad  adjektivisk;  used  ~.  adjective  ['adgektiv] 
Adjektiv,  Tillsegsord  n;  law  .  Proces,  Procedure  c.  Mods. 
law  substantive;  used  as  an  (or  for  the)  _  brugt  som 
Adjektiv.  adjectively  ad  adjektivisk. 

adjoin  [a'dgoin]  v  stede  (el.  grsense,  ligge  op)  til; 
-ing,  a,  is.  tilst0dende;  a  farm  ~ing  (to)  the  highway, 
en  til  Landevejen  st0dende  Gaard. 

1.  adjourn  [a'dga'n]  vt  opssette,  udssette;  parl  ajour- 
nere,  udssette;  -  court   [haeve  Retten]   for  that  night; 
on  motion,  the  meeting  was  ~ed  paa  derom   fremsat 
Forslag  hwvedes  M0det;    that  this  meeting  stands  ~ed 
[at  Forhandlingerne  udssettes,   *ogs.  udstaar]   till   two 
o'clock  sharp;    the  sitting  was  ~ed    [den   videre    (el. 
Sagens)  Behandling  udsattes]  to  the  following  Monday. 

2.  adjourn    [a'dga-n]   vi  parl   ajourneres,    indstille 
sine  M0der,  tage  Ferier;  F  begive  sig  [tiHo];  the  court 
~ed  Retten  hsevedes;    that   the  House  should  ~    [tage 
Ferier]    over  Derby  Day;  the  legislature  ~ed  sine  die 
Legislaturen  blev  op!0st  amr.     adjournment  [a'dga'n- 
mant]  parl  Ajournering  c;  Ferier  pi. 

adjudge  [a'dgAdg}  vt  tild0mme,  tllkende;  paad0mme 
[en  Sag  a  case] ;  id0mme ;  the  prise  was  ~d  to  [til- 
kendt]  the  victor;  that  prize  was  not  ~d,  blev  ikke  ud- 
delt;  be  ,d  to  pay  the  whole  expense  id0mmes  samt- 
lige  Omkostninger.  adjudgment  [a'dgAdgmant]  Tild0m- 
melse,  Tilkendelse;  Paad0mmelse;  Id0mmelse;  Dom  c. 

adjudicate  [a'dgu'dikeH]  vi  d0mme,  fselde  Dom  [i  en 
Sag  upon  a  case];  _  upon,  ogs.  paad0mme;  be- 
d0mme  [de  indsendte  Arbejder  the  works  sent  in] ;  vt, 
paad0mme  [Klagen  the  complaint;  en  Sag  a  case],  ad- 
judication [adgirdi'keJJan],  se  adjudgment!  adjudicator 
[a'dgu'dikeHa]  Tilkender;  Dommer  c. 

adjunct  ['adgAqkt]  tilfejet,  (dermed)  forbundet;  s  Til- 
f0jelse,  Tilssetning  c;  Tilbeh0r  n;  (Professors)  Med- 
hjselper,  (Adjunkt)stipendiat  c ;  gr  Komplement  n;  phil 
Egenskab,  Akcidens  c;  ~s  (to  a  picture)  Staffage  c. 
adjunction  [d'dgArjk/an]  Tilf0jelse;  Tilf0jelse,  Tilsats  c, 
Tillseg  n.  adjunctive  [d'dgArjktiv]  tillseggende ;  s  Ad- 
latus,  Adjutant;  Adjunkt,  Medhjselper;  Tilf0jelse  c;  Til- 
lseg, Tilbeh0r  n.  adjnnctly  ad  i  Forbindelse,  i  For- 
ening  [med  with];  som  en  F01ge  deraf. 

adjuration  [adgu're^an]  Besvsergelse  c.  adjure  [a'dgua] 
vt  besvserge. 

adjust  [a'dgAst]  vt  berigtige,  bringe  i  Rigtighed, 
bringe  i  Orden,  ordne,  F  *greje;  mere  opgere  [et 
Regnskab  accounts] ;  regulere,  stille ;  afrette  [en  Ma- 
skine  an  engine],  indstille  [et  Instrument  an  instrument; 
en  Maskine  an  engine];  verificere  [en  Sekstant  a  sextant]; 
fig  bilsegge  [Tvistemaal  differences],  afg0re.  Se  ami- 


hate;  [o"]  so;  [ai]  I;  [au]  out,  [S]  the;  [)>]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  si«^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


adj 


14 


adm 


cably!  -ing  balance  Justervsegt;  -ing  block  Juster- 
klods ;  -.ing  file  Justerfll ;  -ing  screw  Stilleskrue,  Fin- 
skrue.  adjust,  v.  reft:  -  himself  lempe  (el.  indrette) 
sig,  efter  to.  adjustable  [a'dgAStabl]  is.  indstillelig,  *stil- 
bar.  adjuster  [a'dgAsta]  is.  Berigtiger;  Ordner;  Justerer, 
Justermester  c  [>  of  weights  and  measures] .  adjustment 
[a'dgAStmant]  Berigtigelse,  Ordning;  Regulering,  Stilling; 
Afretning;  Indstilling;  Verifikation ;  Udjsevning;  Bilseg- 
gelse,  Afgerelse  c;  Opg0r  n,  is.  ved  Assurance;  get  a 
good  -  faa  Instrumentet  godt  (ind)stillet;  be  in  (out  of) 
-  (ikke)  vaere  indstillet;  throw  (be  thrown)  out  of  - 
bringe  (komme)  aflave,  *ogs.  bringe  (komme)  i  Ulag; 
come  to  an  amicable  ~  of  differences  komme  til 
mindeligt  Forlig,  t.  et  venskabeligt  Opg0r. 

adjutage  [a'dgu'tidg,  'adgutidg]  0  Straaler0r  n,  Ac. 
Se  ajutage! 

adjutancy  ['adgutansi]  Adjutantpost  c.  adjutant  ['ad- 
gutant]  (Regiments)adjutant ;  3fr  Adjutant,  Kaempestork, 
Marabu( stork),  Filosof,  Argolac:  Leptoptilus  crumenifer; 
..general  Generaladjutant.  adjuvant  ['adguvent]  hjael- 
pende,  medvirkende;  s  med  Adjuvans,  Bimiddel  n;  ~ 
causes  medvirkende  Aarsager. 

admeasure  [d'd'mega]  vt  maale,  opmaale;  tilmaale; 
udskifte.  admeasurement  [dd'megamant]  Maaling,  Op- 
maaling;  Tilmaaling;  Udskiftning  c;  system  of  .  Maale- 
system. 

adminicle  [dd'minikl]  f  Hjselp  c;  scjur  underst0ttende 
Bevis  n  [collateral  proof]. 

1.  administer  [ad'minista]  vt  administrere,   bestyre, 
forvalte;  give,  yde;  meddele,  uddele  [Sakramentet  the 
sacrament] ;   anvende,   give  (ind),   lade  tage  [et  Opiat 
an  opiate];  tildele  [Straf  punishment;  en  Irettessettelse 
a  reprimand] ;    haandhseve    [Lov   og  Ret  justice] ;    _ 
the  oath  to  a  person  forestave  En  Eden,   edfaeste  En; 
_  the  poison  bibringe  ham  (&c)   Giften;   ~  relief  yde 
Hjaelp. 

2.  administer  [ad'minista]   vi:  .on  bestyre   [et  Bo 
an  estate];   ~  to  bidrage  (el.  bidrage  sit,   g0re  sit)  til; 
hjselpe  paa,  for0ge,  forh0je,   0ge;   serge  for,   afhjaelpe 
[vore  Savn  our  wants];  his  presence  ~s  to  our  pleasure, 
er  en  Glaede  f.   os;   _  to  his  tastes   and  fancies    til- 
fredsstille  (el.   feje  sig  efter)    bans  Smag  og  Indfald; 
beings  destined  to  -  to  the  happiness  of  true  believers, 
at  tjene  t.  sande  troendes  Lykke;  a  fountain  ~s  to  the 
pleasure  of  the  place,  forh0jer  Stedets  Behagelighed. 

administration  [admini1  streiran]  Administration,  Be- 
styrelse,  Forvaltning;  Administration,  Forvaltning,  ud- 
0vende  Magt,  Regering;  Ydelse  [af  Hjselp  of  relief]; 
Meddelelse,  Uddeling  [af  Sakramentet  of  the  sacra- 
ment] ;  Anvendelse ;  Bibringelse ;  Tildelelse  [af  Straf  of 
punishment;  af  en  Advarsel  of  an  admonition] ;  Haand- 
haevelse,  Pleje  [Rettens  of  justice] ;  Bestyrelse  c  [af  Bo 
of  an  estate] ;  powers  of  (or  talents  for)  _  Admimstra- 
tionstalent  n.  administrate  [dd'ministreHiv]  admini- 
strativ,  forvaltende;  Bestyrelses-,  Forvaltnings-.  admin- 
istrator  [dd'ministre'ta,  admini' stre'to]  Bestyrer,  For- 
valter ;  Administrator  [af  et  Bo  of  an  estate] ;  sc  Vserge, 
Formynder  c. 

admirable  ['admirabl]  beundringsvaerdig ;  fortrseffelig, 
udmaerket;  .  specimen  Pragteksemplar.  admirably  ad 
is.  udmaerket,  fortrseffelig;  _  adapted  for  udmserket 
velskikket  for;  _  wen  done  udmaerket  godt  gjort. 

admiral  ['admiral]  Admiral  c;  Admiralskib  n;  Lord 
High  Admiral  Lord  Storadmiral,  bl.  a.  Praesident  i 
Admiralitetsretten.  admiralship  ['admiral/ip]  Admirals- 
vaerdighed  c,  Admiralat  n.  admiralty  ['admiralti]  Admi- 


ralitet  n;  Marinekommando  c;  first  lord  of  the  -  ferste 
Admiralitetslord. 

admiration  [admi're'/an]  Beundring  [for  of,  undert. 
for];  f  Undren,  Forundring  c  [wonder];  in  years  lony 
past  it  was  my  _,  var  det  Genstand  f.  min  Beundring, 
var  det  mit  Svsermeri;  note  of  ~  Udraabstegn  n;  he  did 
this  to  -,  ndmaerket;  to  the  ~  of  all  his  neighbours  t. 
Forundring  for  .  .  .  W.  Irv.,  The  Alhambra. 

admire  [ad'maia]  vt  beundre;  ynde,  svserme  for;  amr 
sserdeles  gerne  ville;  Mr.  Newland,  the  -d  [den  be- 
undrede]  and  the  leader  of  fashion ;  at  one  time  the 
~d  of  a  brilliant  court,  Genstand  f.  et  glimrende  Hofs 
Beundring;  she  was  much  ~d  [ogs.  gjorde  megen 
Lykke]  at  the  ball;  the  book  was  universally  _d, 
gjorde  almindelig  Lykke;  the  suggestion  was  not  much* 
~d  by  the  ladies  Tanken  gjorde  ikke  megen  Lykke  (el. 
vandt  ikke  synderligt  Bifald)  hos  Damerne;  in  most 
(or  much)  admired  confusion  i  malerisk  Forvirring. 
admirer  [ad'mai»ra]  Beundrer;  Elsker  c  [af  of];  she  i» 
the  centre  of  a  crowd  of  ~s,  ogs.  hun  er  meget  om- 
sveermet.  admiringly  [ad'maiarirjli]  ad  beundrende,  med 
Beundring. 

admissibility  [ddmisi'biliti]  Antagelighed ;  Adgangs- 
berettigelse  c.  admissible  [dd'misiblj  antagelig,  op- 
tagelig,  adgangsberettiget;  antagelig,  som  lader  sig 
h0re;  boys  are  ~  at  any  age  between  seven  and  fifteen 
years  Adgang  bar  (el.  optages  kan)  Drenge  (*Gutter)  i 
Alderen  fra  .  .  .  til . .  .;  if  such  people  became  -,  flk  Ad- 
gang,  admission  [ad'mijen]  Indladelse,  F  Indslipning; 
dmp  Indslipning,  Paaslipning;  Adgang;  Adgang,  Op- 
tagelse;  Anerkendelse,  Indremmelse;  Entree  c;  Admis- 
sion, 1  s  Entree  1  Krone;  the  ~  of  the  demands  of 
France  en  Indr0mmelse  (el.  Anerkendelse)  af  Frankrigs 
Krav;  examination  for  ~  Optagelseseksamen ;  at  a 
charge  for  _  of  Is  each  mod  en  Entree  af  1  Krone 
pro  persona;  prices  (or  fees)  of  ,.  Billetpriser ;  — dinner 
H0nsegilde,  H0nselag  n. 

1.  admit  [ad'mit]  vt  indlade,   give  (el.  tilstede)  Ad- 
gang, slippe  ind;   optage,  antage;   antage,  anerkende, 
indr0mme;   indr0mme,   tilstaa.     Se  2.    admit!  be  (or 
get)  ~ted.  ogs.    faa  Adgang;    be    -ted  a  member    op- 
tages som  Medlem;  a  large  proportion  of  the  passages 
-ted  [af  de  optagne  Stykker]  are  taken  from  examina- 
tion papers;    -   a  modified  supremacy  in   the  Pope 
indr0mme   Paven  en  betinget   Overh0jhed;    _  the  sig- 
nature  as  his  own    vedkende  sig  Underskriften ;    be 
-ted  as  one  of  [optages  i]   the  sisterhood;    ~   a  stu- 
dent into   [optage  en   Student  ved]  a  college;    ~  into 
[skaenke .  .  .]  his  confidence;  -  such  a  notion  (into  his 
mind)  give  en  saadan  Tanke  Rum,   f.   Alvor  tro  (el. 
teenke)  dette  &c;   .  it  into   [optage  det  paa]   his  pro- 
gramme;  the  poet  was  -ted  of  [blev  optaget  i]  their 
number. 

2.  admit  vi  tilstede,  tillade;  as  well  as  our  circum- 
stances would  ~,  som  vore  Omsteendigheder  tillod  det, 
tilstedede ;  it  -s  of  explanation  det  lader  sig  forklare; 
it  hardly  -s  of  a  doubt  det  tilsteder  naeppe  (el.  lader 
nseppe  Rum  for)  Tvivl,  *Tvil;  there  is  no  law  -ting  of 
the  taxation  of  [som  giver  Adgang  t.  at  beskatte]  such 
incomes. 

admittance  [ad'mitans]  Indladelse;  Adgang  c;  No  ~ 
(except  on  business)!  Uvedkommende  forbydes  Ad- 
gang !  except  by  special  order  there  was  no  -  at  [kun 
v.  saerskilt  Tilladelse  flk  man  Adgang  til]  his  house; 
deny  (gain)  -  uaegte  (faa)  Adgang. 

admixture  [ad'mikt/a]  Tilsaetning  c. 

admonish  [ad'manij]  vt  paaminde,   formane,   advare. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


adm 


15 


adv 


admonisher  [ad'manija]  Paaminder  c.  admonition  [ad- 
mo'ni/an]  Paamindelse,  Formaning,  Advarsel  c.  Se  1. 
nurture!  admonitive  [dd'manitiv]  paamindende,  for- 
manende,  advarende.  admonitor  [ad'manita]  Paamin- 
der, Formaner  c.  admonitory  [dd'manitari]  advarende, 
formanende,  Formanings-. 

admors  ['admaz]  jur  si  Administratorer  pi.  Sammen- 
trukket  af  administrators. 

admortization  [ddma^ti'zeijan]  Admortikation,  Hen- 
Iseggelse  c  under  den  d0de  Haand.  Sml.  mortmain! 

adnascent  [ad'nasant]  voksende  paa,  paavoksende;  ~ 
plant  Snylteplante.  adnate  [ad'neit]  vokset  paa,  paa- 
rokset,  tilvokset. 

ado  [a'dir]  Vidtl0ftighed  c,  Besvser,  Vr0vl,  *ogs.  Be- 
styr,  Plunder,  KUis  n;  much  ~  about  nothing  hvilke 
Opheevelser  f.  en  Bagatel!  *ogs.  megen  Kvalm  (el.  stor 
Staahei)  f.  ingenting ;  make  a  great  ~  about  trifles 
g0re  stort  Vsesen  af  (el.  g0re  Ophsevelser  over)  Smaa- 
ting;  with  much  ~  med  stort  Besvser. 

adobe  [a'doub(i)]  amr  raa  (el.  ubrsendt)  Teglsten  c. 

adolescence  [ado'lesans]  Ynglingealder  c. 

adolescent  [ado'lesant]  opvoksende,  i  Opvseksten; 
Ynglinge-. 

Adolph  [a'dalf],  Adolphns  [a'dalfas]  Adolf  c. 

Adonais  [ado'neUs]  Shelleys  Digt  over  og  Navn  for 
Digteren  John  Keats. 

Adonis  [9'dounis]  myth  Adonis  c. 

adopt  [a'dapt]  vt  adoptere,  antage  (et  Barn)  som  sit, 
tage  i  Barns  Sted,  F  tage  (Barn)  til  sig,  hst  setlede, 
knsessette;  fig  adoptere,  knsessette,  g0re  til  sin  (el.  sit, 
sine  &c),  tilegne  sig;  optage;  _  [antage,  f01ge]  his 
advice;  an  ~ed  child,  ogs.  et  Adoptivbarn;  his  ~ed 
country  ban  andet  (el.  ny,  nye)  Fsedreland;  his  ~ed 
father,  amr  bans  Adoptivfader ;  what  means  did  he  _ 
[brugte  ban]  to  obtain  it?  his  ^ed  parents,  amr  bans 
Adoptivforseldre ;  .  .  .  moved  a  resolution  which  was 
unanimously  ~ed,  der  enstemmig  vedtoges;  _  [til- 
egne sig]  a  rule,  a  view;  an  ~ed  word  et  Ord  som  bar 
faaet  Hsevd  (el.  Borgerret)  i  Sproget;  for  a  wonder,  I 
can  agree  with  you  and  ~  your  words,  og  g0re  Deres 
Ord  t.  mine;  -  a  lection  into  [optage  en  Lsesemaade  i] 
the  text;  a  word  ~ed  into  the  language  et  Ord  som  er 
optaget  (el.  bar  faaet  Hsevd,  Borgerret)  i  Sproget. 

adoption  [a'dapjan]  Adoption,  Antagelse  i  Barns  Sted, 
hst  Knsesaetning,  ^Etledning;  fig  Adoption,  Knsessetning, 
Antagelse,  Tilegnelse;  Optagelse,  Indf0relse  c;  the 
speedy  ~  of  the  contrivance  in  [Indretningens  snarlige 
Indferelse  i]  every  household;  recommending  its  ~  into 
[Antagelse  til]  general  use;  the  country  of  his  ~  bans 
andet  (el.  ny,  nye)  Fsedreland ;  the  new  language  of 
their  ~,  som  de  havde  autaget. 

adoptive  [a'daptiv]  Adoptiv;  _  father,  son  Adoptiv- 
fader .  . . 

adorable  [a'da-rabl]  tilbedelsesvserdig.  adoration 
[ada'rei/an]  Tilbedelse;  Hyldest  c;  pay  _  to  yde .  .  .  Til- 
bedelse.  adore  [a'd9>]  vt  tilbede;  fig  tilbede;  forgude. 
adorer  [a'da'ra]  Tilbeder  c;  the  adored  of  all  -s  alles 
tilbedte. 

adorn  [a'da-an]  vt  pryde,  smykke;  udsmykke,  deko- 
rere;  forskenne.  adornment  [a'da-anmant]  Prydelse, 
Pryd  c;  Smykke  w;  Dekoration  c;  Ornament  n. 

adoscnlation  [adaskju'le'Jan]  Podning;  Mgs  Befrugt- 
ning  c  udenfor  Moderens  Legeme. 

Adriatic  [e'dri'atik,  ad-]  adriatisk;  the  ~  Adriater- 
havet. 

adrift  [a'drift]  ^  i  Drift  (*prov.  paa  Rsek),  flydende 
om,  drivende  (for  Vind  og  Vejr);  10s,  10srevet  (fra  Sur- 


ring  &c) ;  be  .  vsere  i  Drift,  drive ;  fig  vide  hverken 
ud  eller  ind;  vaere  p.  Vildspor;  the  spars  are  _,  er  los; 
break  ~  gaa  i  Drift,  *prov.  komme  paa  Rsek;  broken 
~  ogs.  10srevet,  fra  Surring  &c;  cut  ~  10se,  g0re  (el. 
sksere)  10s ;  go  ~  gaa  i  Drift;  go  ~  from  the  sub- 
ject, fig  skeje  ud  fra  Sagen,  komme  ud  p.  Vidderne; 
send  him  _  slaa  Haanden  af  ham,  lade  ham  sejle 
sin  egen  S0;  at  eight  I  was  turned  ~,  blev  jeg  kastet 
ud  i  Verden  (p.  egen  Haand);  it  would  be  inhuman  to 
turn  him  _  [slaa  Haanden  af  ham]  in  his  old  age, 

adroit  [a'droit]  behsendig,  f  adrset;  _  at  [behsendig 
t.  at]  eluding  the  blows,  adroitly  ad  behsendig.  adroit- 
ness  [a'droitnes]  Behsendighed  c. 

adscititious  [adsi'tijas]  tilf0jet,  tilkommet,  laant. 

adscript  ['adskript]  s:  an  _  of  the  soil  en  Livegen. 

adstriction  [ad'strik/an]  Sammenbinding;  med  Sam- 
mensnserpning;  Forstoppelse  c. 

adulate  ['adjuleH]  vt  git  &  \  smigre. 

adulation  [adju'leifan]  Smiger  c,  Smigreri  n.  adulator 
['adjuleita]  Smigrer  c.  adulatory  ['adjulatari]  smigrende. 
adnlatress  ['adjule^res]  Smigrerske  c. 

Adullam  [a'dAlam]  s;  the  cave  of  ~  Adullams  Hule. 
Se  1  Sam.  XXII  1  &  2  !  Adullamite  [a'dAlamait]  Adul- 
lamit,  Frafalden,  et  Spottenavn  der  f0rst  brugtes  af 
John  Bright  om  en  Gruppe  engelske  Liberale,  som  i 
1866  skilte  sig  fra  Gladstone  i  Valgreformsagen. 

adult  [a'dAlt]  a  &  s  voksen  c;  _  baptism  Voksnes  Daab; 
~  people;  an  ~  passenger;  the  .s. 

adulterant  [a'dAltarant]  Forfalsker  c;  Forfalsknings- 
middel  n.  adulterate  [a'dAltaraH]  vt  forfalske,  om 
Vare  eller  M0nt.  adulteration  [adAlta'reiJan]  Forfalsk- 
ning  c.  adulterer  [a'dAltara]  Horkarl  c.  adulteress 
[a'dAlt(9)res]  Horkvinde  c.  adulterine  [a'dAltarain]  Hore-; 
usegte;  ulovlig;  s  i  Hor  avlet  Barn  n.  adulterous  [a'dAl- 
taras]  skyldig  i  Hor,  segteskabsbrydersk,  horagtig. 
adultery  [a'dAltari]  Hor,  vEgteskabsbrud  n;  Ukysk- 
hed  c. 

adultness  [a'dAltnes]  Modenhed,  *ogs.  Voxenhed  c. 

adumbrant  [a'dAmbrant]  givende  et  (Skygge)rids, 
skitserende(*skisserende),,skitseret(*skisseret).  adumbrate 
[a'dAmbreH]  vtgive  et  (Skygge)rids  af,  skitsere  (*skissere), 
g0re  et  flygtigt  Udkast  til.  adumbration  [adAm'bre'/on] 
(Skygge)rids,  flygtigt  Udkast  w,  Skitse  (*Skisse)  c.  To 
see  in  it  the  ~  [et  Skyggerids]  of  some  deeper  mystery. 

1.  adust  [a'dASt]  forbrsendt,    sveden;   t0r;  skr0belig, 
sk0r;   med  hidsig,   betsendt,  inflammeret;   a  specimen, 
shrivelled  and  ~. 

2.  adust  [a'dASt]  st0vet  [dusty].    G.  Eliot,  Romola. 
adnsted  [a'dAStid]  a,  se  1.  adust!    adustion  [a'dAst/an] 

Brand;  Ophedning;  T0rhed;  Hidsighed,  Betaendelse;  Ud- 
brsending,  Kauterisation  c. 

1.  advance  [ad'va'ns]  vt  bevsege  (el.  f0re,  rykke  &c) 
frem;  fremssette  [en  Mening  an  opinion;  en  Teori  a 
theory};     befordre,     forfremme     [en    Officer    an 
officer],   lade  avancere;   paaskynde  [Modningen  the 
ripening];   frem  me   [deres  Interesser  their  interests; 
Kirkens  Sag  the  cause  of  the  Church],  fremhjselpe,  op- 
hjselpe;   forskudsvis   udrede   [Penge  money],   for- 
strsekke  med   [Penge  money],   Isegge  .  .  .  ud  for.     Se 
advanced!  ~  a  claim  fremssette  (el.   fremkomme  med) 
et  Krav;   ~  matters  foregribe  Begivenhederne;   -  him 
the  money,  ogs.  g0re  Udlseg. 

2.  advance  vi  avancere,  gaa  frem  el.  fremad,  rykke 
frem;  brede  sig  (videre  og  videre),  om  Luer;  rulle  frem, 
komme  (frem)rullende,  om  B01ger;  fig  avancere,   g0re 
Fremgang  el.   Fremskridt;  fig  g0re  det  f0rste   Skridt 
[make  the  advances] ;  &  avancere,  blive  forfremmet  el. 


hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing-  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


adv 


16 


ad1 


befordret;  mere  stige,  i  Pris;  his  advancing  age 
bans  fremrykkende  Alderdom;  -  [rykke,  rykke  frem] 
against  the  enemy;  -  in  years  komme  op  i  Aarene; 
_  on  the  last  bidder  overbyde  sidstbydende ;  the 
Turks  _d  upon  [rykkede  (frem)  mod]  Vienna;  we  saw 
three  figures  advancing  upon  [komme  imod]  tts. 

3.  advance  [ad'va'ns]  s  Fremrykning,  fremadgaaende 
Bevregelse;  Naermelse;  Fremrykkethed,  Stilling  fremfor; 
fig  Tilnsermelse  c;  ogs.  fig  Fremskridt  n  [progress];  Frem- 
gang,  Bedring  c  [mending];  mere  Overbud  n;  mere 
Avance,  Fordel,  Fortjeneste;  Befordring,  Forfremmelse 
c,  Avancement;  Forskud,  Udlseg  n,  forstrakt  Sum  c; 
the  concerto  is  a  considerable  -  upon  [Fremskridt  fra] 
his  previous  compositions;  make  ~s  bl.  a.  s0ge  en 
Tilnsermelse;  make  ..s  to  bl.  a.  s0ge  en  Tilnsermelse 
med,  naenne  sig  til;  make  the  _,  the  (first)  ~s  g0re 
det  f0rste  Skridt;  science  has  in  recent  years  made 
great  ~s,  gjort  store  Fremskridt;  A  made  large  .s  to  B 
gjorde  store  Udlseg  for  B,  forsk0d  B  (el.  forstrakte  (*for- 
strak)  B  med)  store  Summer;  make  prodigious  ~  [mserk- 
vaerdige  Fremskridt]  in  the  knowledge  of  the  language; 
meet  his  ~s  komme  bam  im0de  (p.  Halvvejen) ;  put 
off  at  an  ~,  mere  afssette  m.  Avance,  m.  Fordel; 
ready  for  an  ~  fserdig  t.  Fremrykning;  passengers 
must  be  booked  well  in  _,  en  rum  Tid  i  Forvejen, 
*ogs.  i  god  Betids;  pay  in  _,  paa  Forskud,  forskudsvis; 
payable  in  _  som  erlsegges  forskudsvis ;  walk  in  ~ 
gaa  foran ;  gaa  (el.  drage)  i  Forvejen ;  in  ~  of  fremfor, 
foran ;  the  legislature  is  sometimes  in  ~  of  [forud  for] 
public  opinion;  I  have  the  news  in  ~  of  [f0r]  them; 
situated  a  little  in  _  of  [foran]  the  smokestack;  A  is  in 
-  to  B  a  thousand  pounds,  staar  i  1000  Funds  Forskud 
til  B;  be  on  the  ,,  under  Fremrykning;  Ney  dashed 
on  the  ~  of  the  allied  troops,  kastede  sig  over  de 
allierede  Troppers  Avantgarde. 

advanced  [ad'va'nst]  fremrykket;  fig  fremskreden 
[Tinker  thinker] ;  the  day  (month,  morning)  was  far  ~ 
det  var  langt  op  ad  Dagen,  *langt  p.  Dag  (langt  ind 
(*ude)  i  Maaneden,  langt  op  ad  (*langt  p.)  For- 
middagen);  ~  sheets  Udbaengsark;  the  preparations 
reached  a  comparatively  ~  stage  (of  progress),  et  for- 
holdsvis  fremrykket  Stadium;  text-books,  introductory 
and  ~,  for  Begyndere  og  f.  Viderekomne;  as  the  work 
became  more  _  eftersom  Arbejdet  skred  (el.  rykkede) 
frem,  eftersom  det  led  med  Arbejdet;  people  in  ~  years 
Folk  i  fremrykket  Alder,  seldre  Folk ;  the  inhabitants 
were  not  far  _  [komne  langt]  in  civilisation;  ~  in  life 
i  en  fremrykket  Alder,  en  seldre  Mand,  pi  seldre  Folk. 

advance-guard  [ad'va'nsga  ad]  ^  Avantgarde. 

advancement  [ad'va'nsmant]  Fremskriden;  fremskreden 
Tilstand;  Fremme,  Fremhjselp,  Ophjselp;  Forfremmelse  c, 
Avancement  n;  forskudsvis  Udredelse  c;  for  the  ~  of 
science  t.  Videnskabeligheds  Fremme. 

a<lvaHce|money  [ad'va'ns  mAni]  forstrakt  Sum  c,  For- 
skud ;  Udlseg  n;  &  Udgaaningspenge  pi  [~  on  wages]; 
— note  J,  Anvisning  c  paa  Udgaaningspenge. 

advancer  [ad'va'nsa]  is.  Fremmer,  Fremhjselper ;  Bod- 
merist  c  [.  on  bottomry]. 

advance-sheet  Udhsengsark. 

1.  advantage  [ad'va'ntidg]  Fordel;  Overvsegt  c,  For- 
trin,  F  *Prse;  Gode  n ;  confined  lodgings,  their  .s  and 
disadvantages,  deres  Fordele  og  Mangier,  deres  For- 
dele  og  Ulemper,  deres  Dyder  og  Lyder;  if  they  find  it 
to  their  .  dersom  de  finder  deres  (*sin>  Fordel  derved; 
gain  an  „  over  (undert.  of)  them,  en  Fordel  over 
dem ;  he  had  greatly  the  -  over  [bl.  a.  et  stort  Prse 
fremfor]  his  brother  officers;  you  have  the  _  of  me  F 


jeg  bar  ikke  den  Forn0jelse  at  kende  Dem ;  I  fail  to 
see  that  you  have  any  -  of  (or  over)  your  brother,  at 
du  bar  nogen  Fordel  fremfor  (el.  noget  forud  for)  din 
Broder ;  take  ~  of  f0re  sig  til  Nytte,  p"  nytte ;  dadlende: 
benytte  sig  af ;  overliste,  narre,  F  snyde,  F  *ogs.  lure. 
They  should  in  every  instance  endeavour  to  dis- 
guise their  position,  or  „  may  be  taken  of  them  by 
those  with  whom  they  have  to  deal;  have  him  at  -  hare 
en  Fordel  fremfor  ham;  bave  (el.  faa)  ham  i  sin  Magt; 
overrumple  bam ;  to  the  best  ~  paa  det  fordelagtigste, 
m.  st0rst  Fordel;  i  det  bedste  (el.  fordelagtigste)  Lys; 
in  the  saddle  he  did  not  appear  (or  exhibit,  look, 
show)  to  -,  viste  ban  sig  ikke  (el.  tog  ban  sig  ikke 
ud)  t.  sin  Fordel;  look  to  better  _  tage  sig  bedre  ud; 
can  be  used  to  equal  -,  med  ligestor  Fordel;  a  com- 
parison that  would  hardly  be  to  my  _,  vilde  falde 
ud  t.  min  Fordel;  sell  (work)  to  ~  sselge  (drive)  m. 
Fordel ;  under  every  ~  under  de  gunstigste  Forhold, 
under  de  trenkelig  gunstigste  Omstsendigbeder;  a  book 
that  students  may  consult  with  ~,  med  Fordel,  m. 
Udbytte;  the  illustrations  might  with  _  [gerne]  have 
been  more  numerous. 

2.  advantage  [ad'va'ntidg]  vt  gavne,  hjselpe;  frem- 
bjselpe,  ophjselpe. 

advantage-ground  ^£  fordelagtigt  Terrsen  [vantage- 
ground],  advantageous  [advan'teidgas]  fordelagtig. 
advantageously  [-li]  ad  fordelagtig;  med  Fordel,  med 
Nytte.  advantageousness  [-nes]  Fordelagtighed  c. 

advent  ['advent]  hst  Komme  n,  Tilkommelse,  Til- 
komst;  Advent  c;  from  Joan  of  Arc's  ~  [Fremtrseden], 
the  English  power  in  France  had  gradually  declined. 
Death's  dreadful  ..  adventitious  [advan'tijas]  tilkom- 
men;  fremmed;  tilfseldig;  ikke  arvet,  ikke  medf0dt. 
adventive  [ad'ventiv]  ^  tilfseldig  (el.  spredt)  forekom- 
mende;  s  t  fremmed  c.  adventual  [ad'ventjual]  Ad- 
vents-. 

adventure  [ad'ventja]  Hsendelse  c,  Trsef;  Eventyr  n, 
(eventyrlig)  Hseudelse,  Oplevelse  c;  Vovestykke,  farligt 
Foretagende;  mere  git  Handelsforetagende  w,  Spekula- 
tion,  is.  tils0s;  Ekspedition,  Rejse,  K0bmandsfserd; 
Ladning  c,  Varer  pi  sendte  (el.  forskrevne)  p.  Spekula- 
tion;  gross  ~  Bodmeri  n;  _  in  a  mine  Grubelod,  Kuks 
c;  his  ~,  ogs.  hvad  der  var  haendt  ham;  the  -s  of  his 
life,  ogs.  bans  Oplevelser;  be  out  in  search  of  -s 
vsere  ude  p.  Eventyr.  adventurer  [ad'ventjara]  Vove- 
hals;  Eventyrer,  Lykkeridder;  f  rejsende  Spekulant, 
Rejsende  c;  a  Scotch  ~  en  skotsk  Eventyrer,  en  for- 
10ben  Skotte.  adventuress  [ad 'vent/ares]  Eventyrerske 
c  adventurous  [ad'veut/aras]  forvoven;  eventyrlig. 
adventurousness  Forvovenhed;  Eventyrlighed  c. 

adverb  ['adva'b]  gr  Adverbium,  Biord  n.  adverbial 
[ad'va  bjal]  adverbial,  adverbially  ad  adverbialt,  som 
Adverbium,- 

adversaria  [adva'sse  «ria]  antiq  Kladdebog;  Noticebogc. 

adversary  ['advasari]  Modstander,  Modpart;  Modspiller; 
Satan  c  [1  Pet.  V.  8].  adversative  [tfd'va  sativ]  gr  adver- 
sativ,  modssettende ;  s  modssettende  (el.  adversativt) 
Ord  n.  adverse  ['adva  s]  modsat;  ugunstig,  ulykkelig, 
uheldig;  through  ~  circumstances  under  ulykkelige 
Omstsendigheder;  i  Modgang;  _  fate  or  fortune  ulykke- 
lig Sksebne,  Vanskaebne;  -  party  Modparti  n;  ~  wind(s) 
Modvind  c.  adverseness  ['adva  snes]  Modssetning,  Mod- 
strid;  Ugunst,  Ugunstighed,  Uheldighed  c.  adversity 
[d'd'va'siti]  Modgang  c;  in  the  school  of  ~  i  Modgangens 
Skole;  in  seasons  of  ~  i  Modgangens  Dage.. 

advert  [ad'va't]  vi:  _  to  Isegge  Maerke  til,  vaere  op- 
mserksom  (el.  have  sin  Opmaerksomhed  rettet)  paa; 


la-  i-  tr]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


adv 


17 


aff 


g0re  opmserksom  paa,  omtale1.  advertence  [ad 'va' tans] 
Opmserksomhed  c.  have  _  to  Isegge  Maerke  til,  vsere 
opmserksom  (el.  have  sin  Opmserksomhed  rettet)  paa. 

1.  advertise    ['advataiz]    vt    underrette     [ham    om 
him  of};  aver te re  [et  Hus  tilsalgs,  tilleje  a  house  for 
sale,   to   let],    bekendtg0re,    fremlyse   [fundne   Sager 
property  found] ;   efterlyse  [en  Deserter  (*R0mling) 
a  runaway],  _  things  lost  avertere  efter  noget  tabt. 

2.  advertise  vi  avertere   [efter  en  Kontorist  for  a 
clerk}. 

advertisement  [ad'va'tizmant]  Underretning,  Efterret- 
ning;  Annonce,  Bekendtg0relse  c,  Avertissement  n. 
advertiser  ['advataiza,  adva'taiza]  Underretter;  Aver- 
tereude;  Efterlyser;  Annoncetidende  c,  Avertissements- 
blad  n;  Morning  Advertiser:  Organ  f.  Gsestgivere  og 
Vsertshusholdere.  advertising  Avertering  c,  &C;  ~ 
columns  Avertissementsspalter,  office  Annoucebureau  n, 
van  Annoncevogn. 

advice  [ad'vais]  Raad  n;  Betsenkning  c,  Respons  w; 
is.  i  pi  Efterretning ;  mere  Advis  c.  Se  1.  act!  a  bit 
(or  piece)  of  ~  et  Raad;  good  ~  gode  Raad  pi;  several 
pieces  of  ~  flere  Raad ;  it  is  the  only  [det  eneste]  -  I 
can  give  you;  take  ~  s0ge  Raad;  lade  sig  belsere; 
indhente  (en)  Betsenkning;  s0ge  Lsege;  the  ~  of  the  fac- 
ulty Fakultets-Betsenkningen,  -Responset;  according  to 
(or  by)  last  ~s  if01ge  de  seneste  Efterretninger ;  at  (or 
on)  the  ~  of  paa  Ens  Raad;  acting  on  (or  under)  the  _ 
of  Dr.  N,  ogs.  efter  Dr.  N's  Raad;  — boat  Aviso-Baad  c, 
-Fart0j  n. 

advisability  [advaiza'biliti]  Raadelighed,  Tilraadelig- 
hed  c.  advisable  [ad'vaizabl]  (til)raadelig.  advise  [ad- 
'vaiz]  vt  raade;  tilraade;  underrette  [om  of];  mere 
avisere;  ill-advised  mindre  vel  betseukt;  well-advised 
velbetsenkt.  advise  vi  overveje  Sagen,  overlsegge;  _ 
with  raadfare  sig  med.  advisedly  [ad'vaizidli]  ad  med 
Overlseg,  med  beraad  Hu.  adviser  [ad'vaiza]  Raadgiver; 
Underretter  c ;  legal  ~  juridisk  Kousulentc;  spiritual  ~ 
Sjseles0rger  c.  advisory  [ad'vaizari]  raadgivende;  _ 
power  raadgivende  Myndighed. 

advocacy  ['advokasi]  Forsvar  n,  Advokatur  c;  his  -  of 
[ogs.  at  han  g0r  sig  t.  Talsmand  f.]  Irish  rights;  his  ~ 
of  [at  han  tager  Ordet  f.]  an  inquiry  into  . . .;  they 
would  give  him  their  ~,  g0re  sig  t.  hans  Talsmseud. 
The  people  were  grateful  for  this  _. 

1.  advocate  ['advoket]  is.  sc  Advokat ;  fig  ogs.  Tals- 
mand;  Forfsegter  c;   the  Advocate  theol  Talsmanden  o: 
Frelseren. 

2.  advocate  ['advoke*t]  vt  forsvare,    forfsegte;   udtale 
sig  (el.  tage  Ordet)  for;  -  his  cause  forfsegte  (el.  tale) 
hans  Sag.     advocateship  ['advoket/ip]  Forsvar  n,   Sag- 
f0rsel,  Advokatur  c. 

advowee  [advau'i1]  Kirkepatron,  Kaldsherre  c.  ad- 
vowson  [ad'vauzn]  Kaldsret,  Patronatsret  c  [right  of-}. 

adynamic  [adi'namik]  kraft!0s.  adynamy  [a'dinami] 
Kraftesl0shed,  Kraftl0shed  c. 

adytum  ['aditAm]  Adyton  n,  det  allerhelligste  el.  inderste. 

ad/,  adze  [adz]  B0dker0kse,  Tsengsel,  *B0dker0x, 
Dixel,  Texel  c  [addicej. 

x.  Ord  med  JP  er  her  oftest  opferte  med  Skrive- 
maaden  e. 

•  ~aegagropila  [i'ga'grapila]  Haarkugle,  Haarbold,  *Haar- 
balc,  p  Troldn0stew;  hos  Fugl:  Fjerbolle,  *ogs.  Fjser- 
bal  c. 

1  At  a  later  day,  learning  how  suspicion  had  ad- 
verted to  [vendt  sig  mod]  his  employer,  he  dared  not 
state  the  truth.  Engineering  1887  579 3. 


hate;  [o«]  so;  [al]  J;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [f]  she;  [5]  measure;  [n]  sing;  [a,  a, 


aeger  ['i'dga]  univ  syg;  s  Lsegeattest,  Sygeattest  c. 

aegilops  ['edgilaps]  path  Byld  i  0jekrogen;  0jefistel  c. 

aegis  ['i-dgiB]  myth  yEgide;  fig  ^Sgide  c,  Skjold  (og 
Vaerge),  Vaern  n. 

aegrotat  [i'groutat]  univ  (er)  syg;  s  Sygeattest,  Lsege 
attest  c;  ~  degree  Kontinuation,  Kontinuationseksamen 
c,  paa  Grund  af  Sygdom. 

JEneld  [i'ui'id,  'i-njid]  s:  the  ,  ^Eneiden. 

vEolian  [i'ouljan]  seolisk;  «.  harp  or  lyre  jEolsharpe, 
Vindharpe  c.  aaolipile  [i'alipail]  Dampkugle,  Vindkugle  c. 

aeon  [i'an]  Verdensalder,  Evighedc;  they  may  endure 
far  into  the  ~s  of  futurity,  ud  i  en  meget  lang  Frern- 
tid,  F  evindelig. 

aerate  ['se^reU]  vt  forbinde  med  Kulsyre  t;  lade  optage 
Luft;  soo  arterialisere,  rense;  ~d  bread  Luftbr0d.  Sml. 
A.  B.  C.!  ~d  waters  Bruslimonade,  F  *Brus  c.  aera- 
tion [33>alrei/an]  Forbindelse  med  Kulsyre  f;  soo  Ar- 
terialisation;  agr  (Jordens)  Udluftning  c.  aerial  [e'rrial] 
Luft-;  h0jtliggende,  h0j  ;  seterisk;  _  feats  Luftkunster; 
-  roots  Luftr0dder. 

aerie  ['se>8ri,  'iari]  (0rne)rede  c  (*n);  0rneuuger  pi; 
fig  Afkom  n  [ayry,  eyryj. 

aeriferons  [se-alrifares]  Iuftf0rende.  aerification  [33'ari- 
fi'kei/an]  Forbindelse  (el.  Maetning)  med  Luft;  Over- 
gang  til  Luftform;  Luftformighed  c.  aeriform  ['ae^ri- 
fa-om]  luftformig.  aerify  ['se-arifai]  vt  indbringe  Luft  i, 
fylde  (el.  forbinde)  med  Luft;  forvandle  til  Luftform. 
aerodynamics  [se^rodi'namiks]  Aerodynamik  c.  aero- 
graphy  [se'a'ragran]  Aerografi  c,  Beskrivelse  af  den 
atmosfseriske  Luft.  aerolite  ['se-«>rolait]  Aerolit,  Meteorit. 
Meteorsteu  c.  aerolitic  [se-aro'litik]  Meteorsten-;  _  iron 
Meteorjaern.  aerology  [se-a'raladgi]  Aerologi,  Luftlsere  c. 
aerometer  [se-a'ramita]  Aerometer  n,  Luftmaaler  c. 
aeronaut  ['se-arona't]  Aeronaut,  Luftskipper,  Ballon- 
f0rer  c.  aeronautics  [8e>8ro'na'tiks]  Luftsejlads  c,  Luft- 
skipped  n.  aerophyte  ['se'arofait]  ^  Luftplante  c. 
aerostat  ['se^rostat]  Aerostat,  Luftballon  c,  Luftskib  n. 
aerostatics  [se^ro'statiks],  aerostation  [se^ro'steJ/an],  se 
aeronautics ! 

aerugo  [i'ru-gou]  Rust  c;  Spanskgr0nt  w. 

esthete  ['esbi-t,   'i'sj^i't],  &c,  se  esthete  &c! 

jet.,  se  cetat.! 

aetat.  i  en  Alder  af.  Forkortet  af  lat.  cetatis;  a  por- 
trait of  Dobbs  -  25,  i  25aars-Alderen . 

aetltes  [eU'taiti'z],  aetitestmw  Aetit,  0rnesten,  Klapper- 
sten  c  [eaglestone]. 

aface  [a 'fete]  ad:  ~  of  him  f  ligeoverfor  ham  [in 
front  of  him], 

afar  [a'fa'a]  ad  fjernt,  laugt  borte;  _  off  t  langt  borte 
[far  off];  from  -  langvejs,  langvejs  fra;  paa  lang  Af- 
stand,  F  *paa  lange  Leder. 

affability  [afa'biliti]  Venlighed,  Omgsengelighed,  Ned- 
ladenhed  c,  nedladende  Vsesen  n.  affable  ['afabl]  ven- 
lig,  omgaengelig,  nedladende. 

affair  [a'fse-a]  Anliggende  n,  Aflfsere,  Sag;  Forretning, 
Affsere;  ^  Fsegtning,  Affsere  c;  continental  ~s,  the  state 
of  .s  on  the  Continent  Forholdene  (el.  Sagernes  Stil- 
ling, Stillingen)  p.  Fastlandet,  de  kontinentale  Affserer; 
quite  a  different  ~  en  ganske  anden  Sag,  noget  ganske 
(el.  helt)  andet,  F  *andre  Boiler;  that's  his  ~  det  bliver 
hans  Sag,  han  om  det,  det  maa  han  om;  an  -  of 
posts  ^  en  Forpostfeegtning ;  the  smallest  ~  in  the 
shape  of  a  church  [den  mindste  Tingest  af  en  Kirke] 
J  had  ever  seen;  on  his  private  ~s  i  private  Forret- 
ninger. 

affect  [a'fekt]  vt  afficere,  (ind)virke  paa,  paavirke; 
ber0re,  vedkomme  [vore  Interesser  our  interests];  am- 

osv.  vaklende  med  [a] 

2 


aff 


18 


aft 


cere,  angrlbe  [0jnene  the  eyes] ;  afficere,  g0re  Indtryk 
paa,  rore;  stemme,  g0re  .  .  .  stemt;  leegge  an  paa  [en 
letlivet  Skrivemaade  a  frivolous  style] ;  gerne  antage 
[en  rund  Form  o  round  figure};  give  sig  Mine  (el.  Ud- 
seende)  af,  hykle,  affektere;  ynde,  g0re  af  [fancy], 
Se  1.  air!  her  eyesight  is  -ed  hendes  Syn  er  afficeret 
(el.  noget  svaekket);  Italian  poetry  has  powerfully  -ed 
ipaavirket]  some  of  our  greatest  minds;  the  matter  -s 
Sa-t'ii  ber0rer]  landowners  quite  as  much  as  tenants; 
this  does  not  -the  principal  question  Hovedsp0rgs- 
maalft  bliver  uber0rt  heraf ;  the  -ed  person,  is.  den 
angrebne;  how  did  it  -  the  king?  te.  hvilket  Indtryk 
gjorde  det  p.  Kongeu?  f  hvorledes  tog  Kongen  det? 
deeply  -ed  dybt  r0rt;  -  [tragte  efter,  stile  til,  tage 
Sigte  paa]  imperial  sway;  -  ignorance  hykle  Uviden- 
bed,  lade  (ogs.  *anstille  sig)  fremmed;  _  a  stare 
lade  forundret,  ogs.  *spille  den  forundrede;  ~  the 
character  of  an  [give  sig  Udseende  af  at  have  vseret] 
eye-witness;  I  .ed  to  be  satisfied  (to  overlook  him)  jeg 
lod  som  jeg  var  tilfreds  (lod  som  jeg  ikke  saa  ham, 
oversaa  ham  m.  Forsset) ;  a  soft  buff  colour  is  much 
~ed  [yndet,  s0gt]  by  brunettes;  -  him,  ogs.  have  til- 
overs  f.  ham;  -ed  [r0rt]  to  tears;  -ed  with  [angreben 
af]  ophthalmia. 

affectation  [afek'te'/an]  Laeggen  an,  Given  sig  Udseende 
(el.  Mine\  Aflfekteren;  Affektation,  tvungen  Efterlig- 
ning,  forceret  Straeben  c,  noget  villet  n;  his  absurd  ~ 
of  scholarship  bans  urimelige  Lyst  t.  at  agere  (el. 
gaelde  f.)  laerd;  _  of  wit  Vittighedsjagt  c. 

affected  [a'fektid]  is.  affekteret,  kunstlet.  affectedly 
ad  paa  en  kunstlet  (*ogs.  tilgjort)  Maade;  med  Forsaet. 
affected  ness  Forstillelse;  Affektation  c,  affekteret  Vassen 
n,  *ogs.  Tilgjorthed  c.  affectibility  [afekti'biliti]  Paa- 
virkelighed,  Modtagelighed  c.  affectible  [a'fekttbl] 
paavirkelig,  modtagelig.  affecting  [a'fektirj]  is.  roreude, 
bevaegelig,  hjertegribende.  affectingly  ad  paa  en  r0rende 
(Ac)  Maade,  i  gribende  Ord. 

1.  affection  [a'fek/au]   Affekt,    (Sjaels^temning;   (vae- 
sentlig)   Beskaffeuhed ;    (naturlig)   Tilb0jelighed,   Lyst; 
Velvilje,    Hengivenhed,    Kferlighed,    0mhed  c;    figure, 
rveight  &c  are  -s  of  [vaesentlige  Egenskaber  ved]  bodies; 
love,   fear,    and  hope   are   .s   of  the  mind,   sjsolelige 
Stemninger    el.    Affekter;      conjugal    _     aegteskabelig 
Kifrlighed;   feel    (or   have)    an    -  for    (sjseldnere   to, 
towards)  nsere  Godhed  el.  Tilb0jelighed  for;   my  chief 
had  no  great  -  for  me,  ogs.  min  Chef  havde  ikke  stort 
(el.  synderlig,  *ogs.  noget  st0rre)  tilovers  f.  mig;  she  upon 
whom  his  soul's  .s  are  fixed,   ogs.  den  bans  Hu  staar 
til;   gain  his  -   vinde  bans  Godhed  el.  Hengivenhed; 
the  mistress  (or  queen)  of  his  -s  bans  Hjertes  Dame. 

2.  affection  vt,   \   nsere  Tilbejelighed  (el.  Godhed) 
for,  g0re  af. 

affectlonal  [a'fek/onal]  Stemnings-,  Affekts-,  stem- 
ningsm*s.sig.  affectionate  [a'fekjanet]  kserlig,  0m,  hen- 
given;  an  _  [venligt]  countenance;  your  -  [hengivne] 
daughter,  affectionately  ad  0mt,  kaerlig.  affectionate- 
ness  [a'fek/anitues]  Hengivenhed  c. 

affiance  [a'faians]  givet  L0fte  n,  Tro,  Trolovelse  c;  - 
in,  poet  Tillid  til,  Tro  paa.  affiance  vt  forlove;  trolove 
sig  med,  faeste;  poet  sksenke  sin  Tillid,  slaa  Lid  til,  tro 
paa;  the  -d  one  hendes  Kaereste  (hst  Fsestemand).  af- 
fiant [a'faiant]  Bekrseftende,  Erklseringsudsteder  c.  af- 
fidavit [afi'de'vit]  beediget  Forklaring,  Erkltering,  Be- 
krtpftelse,  Attest;  Bekraeftelse,  istedenfor  Ed;  Leveattest  c. 

affiliate  [a'fllieH]  vt  antage  i  Barns  Sted,  adoptere;  op- 
tage,  som  Medlem;  -  (on,  to)  udlsegge  som  (Bame)- 
fader;  .d  school  Filialskole,  Annekgskole;  (Universitete)- 


filial  c,  -d  society  Filial  c,  Filialselskab,  *ogs.  tilsluttet 
Selskab  n.  affiliation  [afili'e'/on]  Adoption,  Antagelse  i 
Bains  Sted;  Optagelse;  Filial  c,  Filialselskab  w;  jur 
Udlaegning  c,  af  Barnefader,  som  Barnefader;  take 
out  an  -  summons  against  him  tage  (Amts)resolution 
p.  ham,  p.  Barnefaderen. 

afflnage  ['afinidg]  f  met  Affinage,  Affinering  c. 

affinity  [a'finiti]  Svogerskab,  Slaegtskab  n;  Overens- 
stemmelse,  Lighed;  Forbindelbe,  Sammenhasng;  chem 
Affinitet  c,  Valgsleegtskab  n;  languages  which  bear  a, 
close  -  to  [er  i  naer  Slaegt  m.]  the  Greek;  silver  has 
little  -  to  [Afflnitet  til]  oxygen. 

affirm  [a'fa-m]  vt  stadfseste  [Dommen  the  judgment}; 
udtale,  bekraefte1,  paastaa;  vi,  bekrsefte,  paastaa.  af- 
firmance [Q'famens]  Stadfaestelse ;  Konfirmation  c,  af 
Testament,  i  nogle  tilff.;  a  statute  in  _  of  common  law 
en  skreven  Lov  som  stadftester  den  uskrevne.  afflrmant 
[a'fa-mant]  Beknefter,  Bekrseftende  c.  affirmation  [afa- 
'me'/an]  Bekrreftelse;  Forsikring;  h0jtidelig  Forsikring, 
Bekraaftelse  c,  istedenfor  Ed.  affirmative  [a'fa'mativ]  a 
afflrmativ,  bejaende,  bekrsefteude ;  bekraeftende,  stad- 
ftestende;  the  French  imperative  ~,  Imperativ  uden 
Naegtelse ;  an  act  ~  of  common  law  en  (skreven)  Lov, 
der  stadfaester  den  uskrevne.  affirmative  s  bejaende 
(el.  bekrseftende,  affirmativt)  Ord  n;  Bejaelse,  Be- 
krseftelse  c;  answer  in  the  ~  besvare  bejaende,  med 
ja;  vi:  svare  bekrseftende,  svare  ja,  give  et  bekraeftende 
Svar;  being  answered  in  the  ~  da  ban  (&c)  fik  et  be- 
kraeftende Svar;  there  were  seventy  votes  in  the  _,  Ja- 
stemmer. 

afflrmer  [a'fa'ma]  s,  se  afflrmant! 

affix  [a'fiks]  vt  tilf0je,  vedf0je,  tilhaenge,  faeste,  haenge 
(el.  faeste,  sactte)  paa  el.  til,  knytte;  we  -ed  our  names 
vi  satte  vore  Navne  under;  -  his  seal  trykke  sit  Segl 
under  [et  Dokument  to  a  document] ;  names  -ed  [som 
er  knyttede,  som  knytter  sig]  to  ideas;  -  a  syllable 
to  a  word  affigere  en  Stavelse,  tilf0je  en  Stavelse 
Slutningen  af  et  Ord.  »fflx  ['afiks]  gr  Affiks  n. 

afflation  [a'fle'Jan]  Paablsesning,  Paaaanding  c.  af- 
flatus [o'fleHas]  Pust  n;  (poetisk;  profetisk)  Inspiration. 
Beaandelse;  med  Traekluft,  p  Trsek  c. 

afflict  [a'flikt]  vt  bedr0ve,  aengste;  pine,  plage;  hjem- 
s0ge;  -ed  ogs.  nedb0jet;  -ed  at  bedr0vet  over;  .ed  by 
(or  with)  great  misfortunes  hjems0gt  (el.  ramt)  af 
store  Ulykker;  .ed  with  (undert.  by)  the  gout  plaget  af 
Podagra  affliction  [a'flik/an]  Sorg,  Kummer,  Graem- 
melse;  Lidelse,  Plage  c,  Kors  n.  afflictive  [a'fliktiv] 
smertelig,  smertefuld;  kummerfuld. 

affluence  ['afluans]  Velstand,  Overflod  c;  this  raised 
him  to  (a  state  of)  ~,  gjorde  ham  t.  en  velstaaende 
Mand.  affluent  ['afluant]  overfl0dig;  s  Biflod  c,  Till0b  n, 
*ogs.  Bielvc.  afflux  ['aflAks]  Tilstr0mning  c  [af  Blod  t. 
Hovedet  of  blood  to  the  head],  af  fluxion  [a'flAk/an]  s, 
se  afflux  I 

afforce  [e'fa'9s]  vt  forstserke  (Jury,  med  nye  Med- 
lemmer). 

afford  [a'f&  9d]  vt  yde,  frembringe,  afgive,  give,  levere; 
mere  kunne  saelge,  kunne  levere,  t.  en  vis  Pris;  be- 
stride, have  Raad  til,  overkomme;  -  accommodation 
for  [have  (el.  afgive)  Plads  for  (el.  til)]  sixty  persons; 
the  best  medical  assistance  the  town  -ed,  som  kunde 
skaffes  i  Byen;  the  finest  clothing  the  market  -s,  som 
Markedet  kan  levere  el.  praestere;  -  [yde]  consola- 

1  bekrsefte,  som  almindelig  er  ligt  «stadf33ste»,  be- 
tegner  i  juridisk  Brug  ogsaa  overhovedet  at  udtale 
noget  i  positiv  Retning. 


fa-  I1  tr]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['b»]  Tryketav«lse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a*]  hurt;  [a]  inner; 


aff 


19 


aft 


tion;  I  cannot  _  myself  [kan  ikke  have]  that  pleasure; 
the  milage  ~s  [afgiver]  comfortable  quarters;  grapes  _ 
[yder,  giver]  wine;  he  can  _  his  son  a  liberal  allowance, 
give  sin  S0n  rundelige  Maanedspenge ;  we  cannot  ~  it 
vi  bar  (*ogs.  vi  ser  os)  ikke  Raad  dertil,  *ogs.  vi  bar 
ikke  Magt  t.  at  koste  det;  we  can  no  longer  -  [bar  ikke 
Isengere  Raad  t.  at  holde]  a  governess;  my  mother 
cannot  -  me  [bar  ikke  Raad  til  at  give  mig,  *ogs.  kan 
ikke  koste  mig]  another  suit  of  clothes;  you  can  - 
[afse]  the  time  too;  I  can  -  to  jeg  bar  Raad  t.  at;  jeg 
kan  finde  mig  i  at .  .  .;  unable  to  -  [holde,  *ogs.  koste 
sig]  better  lodgings;  Adams  can  ~  [levere]  wine  at  a 
less  price  than  Benson;  he  can  .  [afse]  a  sum  yearly 
in  charity. 

afforest  [a'f&rist]  vt  forvandle  (el.  udlsegge)  til  Skov; 
beplante  med  Skov.  afforestation  [afari'ste^an]  For- 
vandling  (el.  Udlseggelse)  til  Skov;  Beplantning  c  med 
Skov. 

affray  [a'fre1]  vt  poet  forskrsekke;  s  Slagsmaal,  p. 
offentligt  Sted;  Opl0b  n,  Tumult  c. 

affright  [a'frait]  vt  forskrsekke,  skrsekslaa;  s  Sknek, 
Alteration  c. 

affront  [a'ft-Ant]  vt  mode,  Ansigt  t.  Ansigt  git;  for- 
nserme;  forhaane;  -  danger  m0de  (el.  trodse) 
Faren ;  be  ~ed  with  him  vsere  (.  .  .  blive)  fornsermet 
p.  ham.  affront  [a'frAnt]  s  Fornsermelse ;  Forhaanelse 
c;  offer  an  ~  to,  pass  an  -  on  tilfeje  ...  en  For- 
n  perm  else;  vise  .  .  .  Haan;  an  ~  offered  to  me  [en  For- 
nsermelse mod  mig]  as  her  guardian,  affronter  For- 
npermer  c. 

affusion  [a'fju'gan]  Paagydning;  med  Badning  c. 

afghan  ['afgan]  amr  hseklet  (el.  stukket)  Vogntseppe; 
Sofatseppe  w,  *Sofal0ber  c.  Afghan  ['afgan]  afghansk; 
s  Afghaner  c.  Afghanistan  [af'ganistan]  Afghanistan  n. 

afield  [a'fi  Id]  ad  i  Marken;  &  i  Felten;  ud  paa  Mar- 
ken;  ^  i  Felten;  ud;  fig  paa  Vildspor,  *ogs.  ude  paa 
Vidderne;  far  _  vidt  og  bredt,  lange  Veje;  further  - 
Isengere  (ud,  bort) ;  go  (or  look)  ~  se  sig  om;  go  far  _ 
for  [g0re  sig  sserlig  Umage  m.]  a  thing;  he  has  no  time 
to  go  far  _  for  [at  umage  sig  langt  for  at  faa]  society; 
lead  -  f0re  vild. 

afire  [a'faia]  ad  i  Brand;  she  was  all  ~  bun  var  lutter 
Fyr  og  Flamme;  set  _  stikke  (el.  ssette)  i  Brand. 

aflame  [a'fleim]  ad  i  Luer,  i  Flammer;  be  ~  staa  i 
Luer;  fig  komme  i  G10d,  i  Brand;  set  _  stikke  (el. 
ssette)  i  Brand. 

afloat  [a'flout]  ad  flot,  flydende,  sv0mmende;  tils0s,  ude; 
fig  paa  Farten,  i  Bevsegelse.  Se  ashore!  time  _  bl.  a. 
Fartstid;  be  -  vsere  flot;  vsere  tils0s,  vsere  ude;  vsere 
p.  Togt;  mere  vsere  i  Oml0b;  a  detective  is  ~,  er  ude, 
er  p.  Farten,  er  paafserde;  attain  a  greater  speed 
than  any  ship  _,  end  noget  Skib,  der  flyder  p.  S0en; 
all  ships  ~  alle  Skibe  som  er  i  Farten ;  the  gangway 
and  quarterdeck  were  ~,  stod  under  Vand;  rumours 
get  ~  [der  begynder  at  gaa  Rygter  om]  that . . ,;  keep 
-  holde  (refl  holde  sig)  oppe,  holde  (.  .  .  sig)  oven 
Vande,  holde  (.  .  .  sig)  flot;  set  her  -  bringe  Skibet 
flot;  rumours  have  been  set  -,  er  satte  i  Oml0b. 

af cam  [a'foum]  ad  i  Skum;  the  sea  is  all  _,  staar  i  et 
Skum  [is  all  in  a  foam]. 

afoot  [a'fut]  ad  tilfods  [on  foot,  by  foot];  fig  i  Gserde, 
i  Gang;  i  Bevsegelse,  paa  Benene;  a  design  is  _  der  er 
en  Plan  (el.  noget)  i  Gserde;  get  ~  again  koinme  p. 
Benene,  efter  Sygdom. 

afore  [a'fa'a]  ad  &  prcep,  se  before!  -said  fornsevnt, 
bemeldt;  -thought,  a:  malice  ~  Overlseg  n  [malice 
prepense]. 


a  fortiori  [e>  fa^/i'a'rai]  lot  med  des  st0rre  Grund, 
med  desto  stserkere  F0je;  end  mere. 

afonl  [a'faul],  ad,  se  foul!  A  vessel  ran  ~  of  us. 

afraid  [e'fre'd]  a  bange,  rsed;  I  am  -  so  jeg  er  bange 
(el.  reed)  f.  det ;  "Your  fortune  .  . .  but  you  have  no 
fortune".  "I  am  -  not . .  ."  Nej,  jeg  er  bange  for  det; 
I  am  much  _  she  will,  meget  (*ogs.  sterkt,  F  stygt) 
bange  for,  at  bun  (det)  vil;  the  keeper  was  ~  for  his 
life,  bange  f.  sit  Liv;  -  of  death  bange  f.  D0den;  _  of 
her  mother  bange  (el.  rsed)  f.  sin  Moder,  f~  *ogs.  rsed 
sin  Mor. 

afresh  [aTreJ]  ad  paa  ny,  *ogs.  paanyt,  F  *paa  nyt 
Lag;  start  -,  ogs.  begynde  p.  en  frisk,  *ogs.  begynde 
p.  ny  frisk. 

Afric  ['afrik]  afrikansk  t;  -  heat  en  sand  tropisk 
Hede.  Africa  ['afrika]  Afrika  n.  African  ['afrikan] 
afrikansk;  s  Afrikaner(inde)  c;  .  traveller  Afrikarej- 
sende.  Africander  ['afrikanda]  Afrikander,  Sydafrikaner 
c,  Efterkommer  af  europseiske  (is.  hollandske)  Kolo- 
nister.  Africo  ['afriko«]  hind  Negerslave  c.  Afridis 
['afridis?]  pi  Afridier,  en  afghansk  Klan  vest  &  syd  f. 
Peshawar. 

afrit  ['afri(-)t,  a'frit],  afrite  ['afrait]  (ond)  Daemon, 
Djsevel  c,  i  mahomedansk  Mytologi  [ufreet]. 

aft  [a-ft]  ad  ,£,  agter;  agterlig;  agterind,  om  Vmd; 
let  the  guns  be  pointed  more  ~,  mere  agterlig. 

1.  after  ['a  fta]  prcep  efter;  placed  in  a  line  one  » 
another,  den  ene  efter  den  anden ;    Battleships  of  the 
future  (~  Admiral  Reveillere),  efter  Admiral  R.;  _  all 
naar  alt  kommer  t.   alt;    alligevel;    things  will  be  so 
different   -    tomorrow,   fra    imorgen;    _    supper   efter 
Aftensmad(en ; ;   _  a  year  efter  et  Aars  Forl0b ;  .  next 
year  fra  nseste  Aar;   be  ~  a  thing   at  p0nse  p.   noget; 
he  is  ~  no  good  ban  bar  intet  godt  isinde;  what  tricks 
are  you  ~  now?   hvad  Streger  bar  du  nu   for?   hvad 
gaar  du  nu  og  p0nser  (el.  lurer)  paa?  inquire  _  [sp0rge 
efter]    a  friend;   make  a  thing  ~   a  model,  efter  en 
Model;  efter  Model. 

2.  after  ['a'fta]  ad  efter;  in  a  moment  ~  et  0jeblik 
efter. 

3.  after  ['a'fta]  cj  efter  at;  -  the  ship  sails  (sailed), 
er  (var)  afsejlet,  er  (var)  afgaaet. 

4.  after,  i  smss. ;   — ages  Eftertiden,  Efterverdenen, 
de  kommende  (el.  senere)  Slsegter;   — birth  Efterbyrd; 

body  &  Agterskib  n;  — clap  Eftersmsek  n;  — cost  senere 

Udgift  c;   fig  EfterveerpZ;   —crop  Efterh0st; dinner 

wine  Dessertvin  c,  nap  Middagss0vn  c,  speech  Bordtale 
(ved  Desserten);    — face  &  10s  Agterstsevn  c;   — grass 
Eftergrses  n,  Efterslset,  *auden  Slaat,  Efterslaat,  (Efter)- 
haa  c ;  — guard  J,  Agtergaster  pi  •  — hoars  Fritimer  pi, 

Fritid  c; life:   in  ~  i  (sine)  senere  Aar;    .math,   se 

-.grass!  -most  agterst;  -noon  [a'fta'nu-n;  i  smss.  'a'fta- 
nu'n]  Eftermiddag  (mellem  Kl.  12  og  Aften) ;  good  _! 
Adj0!   Farvel!   in  the  _  om  Eftermiddagen ;   in  the  -s 
om   Eftermiddagen(e) ;    on  the  -  of  the  same  day   om 
Eftermiddagen  samme  Dag,    _    church,   ~  tea;   -pains 
Efterveer;  -part  sidste  Del;  ^  Agterdel  c,  Agterskib  n; 

-peak:    the   _    &   Agterskarpen   indenbords; period 

senere   Periode;    at  an  _  paa   et   senere   Tidspunkt; 
-piece  f01gende  (el.  senere)  Stykke;    bageste  (el.  sidste) 
Stykke;    theat  Efterstykke,    lille  (*lidet)   Lystspil  &c; 
Bagstykke  n ;  ^  Rorfylding  c ;  -thought  senere  Tanke, 
Eftertanke    c,    noget   man    f0rst   senere   (el.    bagefter) 
tsenker  paa ;    I  was  only  an  ~   paa  mig  tsenkte  man 
f0rst  senere  el.  bagefter;   this  came  as  an  ~  paa  dette 
taenkte  ban  <fec  f0rst  bagefter;  -wale  Stavpude,  Kumte- 
pude  c;  -wards  ['a-ftawadz]  ad  sidenefter,  senere,  bag- 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  [J>]  thin,  [/] 


;  [g]  measure;  [rj]  sing,  (a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

2* 


aft 


age 


efter;  Edward  Fowler,  -  bishop  [(den)  sen  ere  Biskop] 
of  Gloucester;  -wise  bagklog,  ogs.  *efterklog. 

aftnard  [a  ftwad]  ad  agter,  agterover. 

ag  [ag,  a-g]  hind  lid  c.    Give  me  some  -/ 

aga  [a'ga-,  'ago,  'e'ga]  (tyrkisk)  Herre;  Opsynsmaud; 
Anferer;  Qberst  c. 

again  [a'getn,  a'gen]  ad  igen,  alter,  en  Gang  til, 
endnu  (el.  nok)  en  Gang;  endvidere,  v.  Opregniug  &c; 
paa  den  anden  Side;  don't  do  it  ~!  g0r  det  ikke  igen 
el.  oftere!  I  shall  call  -  jeg  kommer  igeu;  -  and  - 
den  ene  Gang  efter  den  anden,  Gang  efter  (*ogs.  paa) 
Gang;  over  ~  enduu  en  Gang;  and  he  struck  him  ~, 
and  still  (or  yet)  -,  endnu  en  Gang  og  nok  en  Gang; 
as  big  -  [dobbelt  saa  svser]  as  you  were  this  morning; 
as  fast  -  dobbelt  saa  strerkt  (*fort);  as  much  -  en  Gang 
til  (el.  dobbelt)  saa  meget;  the  news  was  communicated 
to  Adams,  to  Benson,  and  to  the  servant,  who  ~  [igen, 
p.  sin  Side]  told  his  master;  what's  his  name  -?  hvad 
er  det  nu  ban  hedder?  but,  -,  [paa  den  anden  Side] 
the  tread  was  too  cautious  and  stealthy  for  that. 
Forstferkende :  my  eyes  ached  ~  det  sved  i  Ojnene;  he 
struck  his  fist  on  the  table  so  heavily  that  the  wood 
cracked  _,  saa  det  (formelig)  knagede. 

1.  against    [a'genst,    a'ge'nst]   prcep    ligeoverfor 
[over-];   sammenlignende:    imod,    ved   Siden   af  /as 
compared  to];    om   Modssetning  eller   ugunstig  Stem- 
ning:  mod,  imod;  sp  om  Kap(s)  med  [for  a  wager]; 
om  Tiden :   hen  ad,  ogs.  *henimod;  -  the  mouth  of 
the  river   udfor  Flodmundingen,   *ogs.  udfor  Elvemun- 
dingeu,  udfor  Elveosen;  put  a  cross  ~  [ved]  his  name; 
_  [mod]  the  wind;   he  looks  like  a  boy  ~   [mod,   ved 
Siden  af]  you;  510  as  ~   [mod]   343  last  year;  ~  law 
mod  Lov  og  Ret ;  -  reason  mod  Fornuften ;  /  have  an 
account  _  [en  Regning  paa]  him;  it  is  ~  us,  i  Kortspil:  at 
tage,  at  stikke,  Mr.  Sedley  was  strongly  ~  [meget  imod] 
this  plan;  is  there  anything  -  [at  sige  paa]  this  lady's 
reputation?  what  have  you  got  ~  [hvad  bar  du  imod] 
him?  I  won't  hear  one  word   ~   [til   Forklejnelse   for] 
my  father;    J  know  nothing  ~  [ufordelagtigt  om]  him; 
drink  -  him  drikke  omkap  (*ogs.  kapdrikke)  m.  ham; 
swallows  fly  low  ~  [f0r,  mod]  rain. 

2.  against   cj    F    til.      They  ordered  a   steak   and 
some  oysters  ~  they  came  back. 

agal-agal  ['e'gel'eigal]  s,  se  agar-agar! 

agalaxy  ['&gdl&kni]  path  Agalaksi,  Mangel  c  paa  Maelk 
i  Bry sterne. 

agamogenesis  [agamo'dgenisis]  Agamogeuesi,  k0ns!0s 
Avling  c.  agamouft  ['agamasj  $  agam,  agamisk,  k0ns!0s. 

1.  agape    [a'geip]    a  &   ad    gabende;    stand    with 
mouth  -  staa  m.  gabende  Mund. 

2.  agape  ['agopi],  pi  agapae  ['agapi']  Agape,   Kserlig- 
hedsmaaltid  n. 

agar-agar  ['e'gar'e'ga]  ceylonsk  Mos  n  (*Mose  c),  ben- 
galsk  Husblas  c,  bestaaende  af  flere  Arter  Tang  i  t0rret 
Tilstand.  Som  Gracilaria  lichmoides,  Eucheuma  spi- 
nosum.  Bruges  i  Orienten  t.  Supper  og  Geleer». 

agarle  ['agarik,  a'garik]  Paddehat,  Bladsvamp  c;  oak 
~  Fyrsvamp,  *Knusk  c. 

1.  agate  [a'ge't]  ad  p  igang;  get  [komme]  ... 

2,  agate  ['agit]  s  Agat  c. 

Agatha  ['aga>a]  Agate,  *ogs.  Aagot  c. 
agatiferous  [aga'tifaras]  agatf0rende.    agatise  ['agataiz] 
vt  forvandle  til  Agat. 

1  Agar-agar,  en  Substans,  i  hvilken  man  dyrker 
Bakterler.  Naturen  1887  No.  3.  —  Kaldes  ogs.  agal- 
agal.  Svarer  vaesentlig  til  Gelatin  c.  Sml.  gelose! 


agave  [a'ge'vij  ^  Agave  c:  Agave  Americana. 
ag-boat  ['agbout,  a  g-]  hind  Dampskib  n  [steamer]. 

1.  age  [e»dg]  s  Alder;  Menneskealder  (lifetime};  Alder- 
dom  [old  -];  Alder  c,  Alderstrin  n;  moden  Alder;  Tids- 
alder;    Slsegt  c,   Slaegtled;    Aarhundrede  n;    lang  Tid, 
Evighed   c.     Se  2.    a,  admissible!   ~   [Alderdomj    and 
rheumatism  had  left  him  a  cripple;  double  my  -  det 
dobbelte  af  min  Alder,   dobbelt  saa  gammel  som  jeg; 
what  ~  is  he?  hvor  gammel  er  ban?  when  I  was  your 
_  da  jeg  var  p.  din  Alder;    the  seven  ~s  (of  man)   de 
syv  Aldere,  Alderstrin.    Se  Shakespeares  ^4s  you  like  it 
II.    7!    the   _   of  chivalry  Riddertiden ;    _s  yet  unborn 
(endnu)  uf0dte  Slaegter;  these  five  _s  disse  fern  Aarhun- 
dreder;  he  has  not  been  here  this  -,  i  lang  Tid,  *ogs.  paa 
langsommelig  Tid.   Styret  af  Prsepositiouer:  die  at 
the  -  [i  en  Alder]  of  forty;  behind  the  ,  ude  af  Tideu,  F 
agterudsejlet;  between  the  .s  of  10  and  30  i  Alderen  fra 
10  til  30  Aar;  for  an  ~  i  lang  (langsommelig)  Tid;  m. 
Naegtelse :  i  (el.  paa)  lang(e)  Tid(er);  in  (his)  old  ~,  in  his 
_  paa  sine  gamle  Dage,  p.  sin  gamle  Alder;  a  man  of 
my  ~,   i  (el.  paa)  min  Alder;    of  ~  enough  to   gammel 
nok  til  at ;    a  youth  of  eighteen  years  of  _  en  ISaars 
Yngling;   the  prejudices  of  the   ~   Tidens  Fordomme; 
den  Tids  (el.  Tidsalders)  Fordomme;    until  you  are  of 
an  ~  to  wear  them,   i  den  Alder,   at  du  kan  bsere  (el. 
gaa  med)  dem;    he  was  just  of  _,    var  netop  bleven 
myndig;   come  of  ~   blive  myndig;    in  the  course  of 
_s  gennem   Tiderne ;     be  over  _,    over    Alderen;   she 
was  neither  better  nor  wiser  than  her  ~,  end  sin  Sam- 
tid;    to  all  .s   i  al  Evighed,    for   al   Fremtid;   live  to  a 
great  -  opnaa  en  h0j  Alder,    blive  en  gammel  Mand 
&c;  under  ~  umyndig,  mindreaarig. 

2.  age  [e'dg]  vt  aelde,  g0re  gammel. 

3.  age  vi  aeldes,  blive  gammel. 

age-clause  [e'dg  kla  z]  Aldersklausul;  he  retired  from 
the  service  under  the  ~,  faldt  for  Aldersgrsensen. 

aged  [e*dgid]  gammel;  tilaarskommen,  aldrende;  be- 
daget;  i  en  Alder  af .  .  .;  show  deference  for  the  ., 
for  Alderdommen;  a  youth  .  [e>dgd]  nineteen  en  nitten- 
aai*s  Yngling,  en  ung  Mand  i  19aars-Alderen ;  over- 
aged  for  gammel,  over  Alderen,  overaarig. 

age-limit  ['eMg'limit]  Aldersgnense. 

agency  ['e'dgensi]  Virken,  Virksomhed  c;  Middel  n; 
Agentur  c  &  n;  Bureau  n\  the  .  [Virken,  Virksomhedj 
of  Providence  in  the  natural  world;  moved  by  some 
unseen  ~,  usynlig  Kraft,  usynligt  Middel;  by  the  simple 
•  of  [simpelt  hen  ved]  an  oyster;  God  may  speak  to 
us  through  the  ~  of  dreams,  gennem  Dr0mme;  through 
Reuter's  Agency  genuem  R.'s  Bureau;  -.office  Kom- 
missionskontor . 

agenda  [a'dgenda]  Noticebog;  Agende  c,  Ritual  n\ 
the  .,  ogs.  Dagsordenen.  agendum  [a'dgendam]  \  nogot 
som  skal  g0res. 

agent  ['e'dgantjhandlende  Person,  Fuldmsegtig,  Agent; 
Ekspedit0r  [shipping  ~,  steamship  _];  ir  &  sc  Forvalter, 
Bestyrer  [steward];  Agens  c,  (Virke)middel;  Redskab  n; 
the  ~  gr  agens  c;  det  logiske  Subjekt,  i  Passiv  [the  ~ 
of  the  passive];  a  bleaching  ~  et  Blegemiddel ;  be  a 
free  ~  bl.  a.  have  fri  (el.  frie)  Hsender,  vsere  sin  egeu 
Herre,  vaere  Herre  over  sine  Handlinger,  handle 
frit;  man  is  a  free  -,  er  et  frit  Vsesen,  handler  af  fri 
Vilje;  Heaven  made  us  -«  [til  virkende  Vsesener],  free 
to  good  or  ill;  singer  marks  the  -  «Sanger»  betegner 
agens,  en  handlende  Person;  -  for  (or  to)  the  Company 
Agent  f.  Kompagniet;  God  was  merciful  in  removing 
the  -  of  [Redskabet  for]  such  affliction;  --noun  gr 
nomen  (pi  nomina)  agentis. 


[a   i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['baj  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a  ]  hurt;  [a]  inner; 


Age 


ago 


Aircsilaus  [adgesi'leias]  s. 

ag-gari  [a'g-,  a  g'ga-ri]  hind  egl.  Ildvogn  c:  Lokomo- 
tiv;  Jsernbanetog  n  [railway  train]. 

agglomerate  la'glamareH]  v  samle  (sig)  i  Hob  (*Haug), 
dynge  (sig)  sammen,  pakke  (sig)  sammen.  agglomera- 
tion [aglama'rei/an]  Opdyngning,  Ophobning;  Masse  c. 

agglutlnant  [a'gkrtinant]  klsebende,  sammenlimende, 
bindende;  s  Bindemiddel  n.  agglutinate  [a'glu'tineH] 
vt  klsebe  (el.  lime,  binde)  sammen;  a  [a'glutinet] 
sammenklsebet ;  _  languages  agglutinerende  Sprog. 
agglutination  [aglirti'nei/an]  Sammenliming ;  Sammen- 
hseng  c.  agglutinative  [a'glu'tineHiv;  -nativ]  sammen- 
limende; _  languages  agglutinerende  Sprog. 

aggrandize  ['agrandaiz]  vt  udvide,  forst0rre;  fig  for- 
h0je ;  ~  [udvide]  our  conceptions ;  his  scheme  for 
aggrandising  his  son  bans  Plan  til  Sennens  Oph0jelse. 
aggrandizement  [a'grandizmant]  Udvidelse,  Forst0rrelse; 
fig  Oph0jelse  c;  an  ~  (of  territory)  en  Landudvidelse, 
en  Landvindiug. 

aggravate  ['agrave't]  vt  forvserre;  skserpe  [Straffen  the 
punishment};  farve,  markere  stserkt  [en  Skildring  a  de- 
scription], karrikere  lidt,  chargere,  overdrive,  g0re  et 
st0rre  Nummer  af;  p  tirre,  f  terge,  *tirre,  erte  (op), 
prov  terge;  ~d,  ogs.  kvalificeret,  om  Forbrydelse;  be 
~d,  om  Person  ogs.  vsere  (.  .  .  blive)  sergerlig;  aggravat- 
ing circumstances  skserpende  (el.  graverende)  Omstsen- 
digbeder;  aggravating  crimes  graverende  Forbrydelser; 
.  the  mischief  g0re  gait  vserre;  for  treasons  so  ,d 
[for  saa  kvalificerede  Majestsetsforbrydelser]  there  could 
be  no  pardon,  aggravation  [agra'veijan]  Forveerrelse; 
Skserpelse  [af  en  Straf  of  a  punishment] ;  stserk  Farve- 
Isegning,  Markering,  Chargering,  Karrikering,  Farvning, 
Overdrivelse;  Ondskab  c;  circumstances  of  such  peculiar 
_  saa  sserdeles  skserpende  (el.  graverende)  Omstsendig- 
heder;  by  a  little  -  of  the  features  [ved  at  markere, 
karrikere  Trsekkene  lidt]  he  changed  it  into  the 
Saracen's  head;  he  was  probably  acting  out  of  pure  », 
af  bare  Ondskab.  aggravators  ['agrave>taz]  f.sZ  (hos 
costermongers:)  Orelokker. 

aggregate  ['agrige't]  vt  samle  (i  en  Sum,  i  en  Masse); 
i  alt  be!0be  sig  til;  the  receipts  of  lumber  ,d  2000000 
feet,  aggregate  a  samlet;  the  ,  testimony  of  many 
hundreds;  ~  value;  9  per  cent,  on  the  ,  patients  ni 
Procent  af  samtlige  (el.  det  samlede  Antal)  Patienter, 
*ogs.  af  det  samlede  Belaeg.  aggregate  ['agriget]  Samling, 
(samlet)  Sum;  Masse  c,  Aggregat  n.  aggregately  ['agri- 
getli]  ad  samlet,  (tagen)  i  en  Sum,  i  en  Masse,  aggre- 
gation [agri'geijan]  Samling;  Sum;  Masse  c,  Aggregate. 
aggregative  ['agrigeHiv]  samlet,  tilsammentagen. 

aggress  [a'gres]  vi  anfalde  abs;  ~  on  anfalde,  over- 
falde.  aggression  [a'gre/an]  Anfald,  Angreb,  Overfald  n. 
aggressive  [a'gresiv]  angribende;  paagaaende;  assume 
the  _  gribe  Offensiven,  gaa  angrebsvis  tilvserks.  aggress- 
iveness [a'gresivnes]  Tilb0jelighed  til  Angreb;  Paa- 
gaaenhed  c.  aggressor  [a'gresa]  Angriber  c. 

aggrieve  [a'gri'v]  vt  forurette,  kraenke;  with  an  ~d 
[ogs.  malkontent]  face. 

aghanee  [ag'hani']  hind  Vinterris  [amunj;  anden 
Rish0st  c. 

aghast  [a'ga  st]  a  &  ad  forfserdet;  he  caps  your  story 
with  an  experience  that  simply  leaves  you  ~ ,  som  faar 
Dem  t.  at  gaa  bagover;  stand  (or  be  struck)  ~  staa 
ganske  forfserdet  [over  at]. 

agile  ['ads(a)il]  rask,  *ogs.  ledig,  adrset,  *prov  snau. 
agility  [a'dgiliti]  Raskhed,  *Ledigbed  c. 

Aginconrt  ['adginka^t]  Azincourt  n. 

agio  ['adsiou,  'eidgio"]  mere  Agio,  Opgaeld  c.    agiotage 


['adgjotids,  'ei-]  Vekselaager,  Agiotage  c,  B0rsspil  w, 
B0rsspekulationer  pi. 

agitable  ['adgitabl]  t  bevsegelig;  som  lader  sig  dr0fte, 
som  kan  droftes.  agitate  ['adgiteH]  vt  (voldsomt)  be- 
vsege,  saette  i  Bevsegelse ;  ryste ;  forstyrre ;  afhandle, 
dr0fte,  undersoge  [et  Sp0rgsmaal  a  question] ;  omgaas 
med  [fortvivlede  Planer  desperate  designs];  ~d  ogs.  op- 
r0rt,  f.  eks.  om  Hav;  ophidset,  om  Sind;  be  ~d,  om 
et  Sp0rgsmaal,  ogs.  vsere  p.  Bane,  i  Bevsegelse,  oppe; 
he  was  greatly  ~d,  ogs.  det  gjorde  et  stserkt  Indtryk 
p.  ham;  an  ~d  countenance  en  forstyrret  Mine;  ques- 
tions that  are  now  agitating  the  public,  som  nu  ssetter 
Sindene  i  Bevsegelse;  the  wind  ~s  the  sea  ssetter  Havet 
i  Bevsegelse;  _  his  views,  ogs.  agitere  f.  sine  Me- 
ninger.  agitate  vi  agitere  [for  for,  in  favour  of],  agi- 
tation [adgi'teijan]  Bevsegelse;  Rystelse;  Forstyrrelse, 
Uro;  Ophidselse,  ophidset  Stemning;  Dr0ftelse,  Under- 
s0gelse;  (politisk  &c)  Agitation  c;  religious  ~s  religi0se 
Brydninger;  the  sea  is  in  _,  i  voldsom  Bevsegelse,  i 
Opr0r,  opr0rt;  a  violent  ~  was  set  on  foot  [en  voldsom 
Agitation  blev  sat  i  Gang]  to . . . ;  the  scheme  which  he 
had  in-,  som  ban  omgikkes  med.  agitator  ['adgite{ta] 
Ophidser;  Tilskynder;  Agitator  c;  Rystevserk  n. 

aglao!  ['agla  ou]  hind  bring  (el.  giv)  mig  lid! 

aglee,  agley  [a'gli'j  ad  sc  sksevt;  gait;  gang  ~. 

aglet  s,  se  aiguillette. 

Aglionby  ['aglianbi]  s. 

aglow  [a'glou]  g!0dende;  bed;  her  face  all  ~  med  gl0- 
dende  Kinder. 

agnail  ['agueU]  Neglebyld  [whitlow];  Neglerod  c 
[hangnail]. 

agnate  ['ague1!]  beslsegtet  paa  fsedrene  Side;  s  Agnati 
fsedrene  Frsende,  Slsegtning  c  paa  fsedrene  Side,  agiiatic 
[dg'natik]  agnatisk,  paa  Mandslinien;  _  succession 
Arvegang  p.  Mandslinien.  agnation  [ag'ne^an]  agna- 
tisk Slsegtskab,  Fsedrenefrsendskab  n. 

Agnes   ['agniz]  Agnes. 

agnomen  [«g'noumen]  antiq  Tilnavn  n.  agnomination 
[agnami'neijan]  Tildelelse  (el.  Givelse)  c  af  Tilnavn; 
Tilnavn  w;  rhet  Paronomasi  c 

agnostic  [ag'nastik]  a  agnostisk;  _  doubt,  agnostic  s 
Agnostiker  c,  En  der  ikke  vil  udsige  noget  bestemt  om 
det  guddommeliges  Natur.  agnosticism  [ag'nastisizm] 
Agnosticisme  c. 

agnns  ['agnas]  egl.  Lam  n;  Agnus  Dei  en  Vokskage 
m.  indprseget  Figur  af  et  Lam  baerende  Sejersfanen; 
~~castus  ty  Kyskhedstrse  n:  Vitex  agnus  castus. 

ago  [a'gou]  ad  for  ...  siden ;  three  days  _  for  tre 
Dage  siden;  long  ~  for  Isenge  siden,  forlsengst;  not  long 
~  for  ikke  Isenge  siden;  days  of  very  long  ~  laengst  for- 
svundne  Dage.  ago  s:  in  the  long  ~  i  gamle,  Isengst 
forsvundne  Dage. 

agog  [a 'gag]  a  &  ad  lysten,  opsat;  set  him  ~  for 
(or  on)  g0re  ham  lysten  paa;  set  his  curiosity  - 
pirre  (el.  vsekke)  nans  Nysgerrighed ;  -  to  lysten  efter 
(el.  paa)  at,  opsat  p.  at ... 

agoing  [a'gouirj]  i  Gang;  set  ~.  agone  [a'ga(-)n]  ad 
p  &  poet  for  ...  siden  [ago] ;  a  svunden,  fremfaren; 
in  years  _  i  fremfarne  Tider. 

agonism  ['agonizm]  Vseddekamp,  Vseddestrid  c. 
agonist  ['agonist]  Vseddeksemper ;  theol  Agonistiker, 
Donatist  c.  agonistes  [ago'nisti-z]  Vseddekaamper  c,  i 
det  Udtryk  Samson  Agonistes,  Titlen  p.  en  Tragedie 
af  Milton,  agonistic  [ago'nistik]  Vseddekamp-,  Vsedde- 
ksemper-,  vseddekampsmsessig;  polemisk.  agonize  ['ago- 
naiz]  vt  pine,  martre;  the  ~d  cry  of  my  brother  min 
Broders  Smerteskrig;  to  escape  from  an  agonizing 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  ()>]  thin;  [/]  sfee;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [e]. 


ago 


aid 


[kvalfuld]  death;  the  -d  [ulykkelige]  father;  he  -d  his 
mother  by  his  behaviour.  Agonize  vi  martres,  pines, 
lide  Kvaler;  fig  arbejde  (el.  ksempe,  anstrenge  gig)  til 
det  yderste,  pine  sig;  every  one  who  has  no  real  fancy 
seems  agonizing  for  [at  jage  efter]  originality;  I  might 
-  [arbejde  t.  det  yderste]  in  words  for  a  day,  and  I 
should  not  express  the  delight;  I'd  ~  [g0re  mit  yderste] 
to  serve  you  if  I  could,  auronothete  [o'gounobi't]  antiq 
Kampdommerc.  agony  ['agoni]  opr.  Kamp;  D0dskamp, 
Dedskval  t;  Kval  c,  Kvaler  pi,  Pine;  Sjaelekval,  Angst, 
Fortvivlelse ;  Krise,  hoj  Spending  c ;  F  ni  Point  pi,  i 
Whist1;  the  ~  column  Jammerspalten.  En  Afdeling  af 
en  Avis,  f.  eks.  i  the  Times,  hvori  Bekendtg0relser  om 
savnede  Paararende  &c  indrykkes;  the  -  moment,  sp 
det  afgerende  (el.  niest  spsendende)  0jeblik;  mortal  ~, 
_  of  death  D0dskamp,  Agoni  c ;  the  crisis  or  essential 
_  of  the  battle  Slagets  Krise  eller  afg0rende  Moment. 
Carlyle ;  an  ~  of  tears  fortvivlet  Graad  c ;  she  was  in 
an  _  nun  led  Angstens  (el.  D0dens)  Kvaler;  nun  var 
ganske  ulykkelig ;  some  of  his  followers,  who  had  eaten 
some,  died  in  ~,  under  store  Smerter;  be  in  an  ~  of 
apprehension,  of  fear  svseve  i  den  d0deligste  Angst;  in 
an  -  of  pain  under  svsere  (el.  ulidelige)  Smerter;  he 
struck  the  marble  in  an  _  of  pleasure,  [i  en  Paroksysme 
af  Begejstring]  bidding  it  "Speak!"  burst  into  an  ~  of 
tears,  of  weeping  brast  i  voldsom  (el.  fortvivlet)  Graad. 

agouti  [a'gu-ti]  Guldharec:  Dasyprocta. 

agrarian  [a'grae^rian]  agrarisk,  jordbrugs- ;  s  Agra- 
rianer;  Lov  c  om  Jordens  Udstykning  i  lige  Dele. 
agrarianism  [a'grse^rianizm]  Agrarianisme  c,  Principet 
om  Jordens  ligelige  Fordeling. 

1.  agree   [a'gri']   vt  indr0mme   [Faktum,    dette   the 
fact];  blive  enige  om;   ~d?  enig?  /  am  ~d,  enig;  well, 
it  is  -d  godt,  det  er  en  Aftale,  et  Ord;  and  it  was  ~d 
bl.  a.  og  saaledes  blev  det  da;  it  was  ,d  that  man  blev 
(.  .  .  var)  enig  om,  at .  .  .;  the  ~d  [stipulerede,  *ogs.  om- 
forenede]  charge  of  100  gs ;  the  price  -d  to  be  paid  den 
aftalte  (el.  stipulerede,  *ogs.  omforenede)  Pris;  pay  him 
his  -d  [den  aftalte]  salary;  at  the  -d  [aftalte]  spot. 

2.  agree  vi  stemme,   stemme  overens;   vsere  enig(e), 
vaere  enstemmig;  enes,  blive  enig,  komme  til  Enighed; 
enes,   leve  i  Enighed;    the  brothers  did  not  _  kunde 
Ikke  enes,   kom  ikke   overens;    .  for  the  price  enes 
(el.  blive  enige)   om  Prisen;   authors  do  not  ~  in   [er 
ikke  enige  om]    the   sense   of  this   expression;   ~   on 
blive  enige  (el.  komme  t.  Enighed)  om  [en  Kendelse  a 
decision] ,   vedtage   [en  Beslutning   a  resolution};    ~  to 
indvilge  i  [et  Tilbud  an  offer] ;  vedtage  [en  Resolution 
a  resolution] ;  this  was  .d  to  ogs.  dette  blev  indvilget; 
I  ~  with  him    [er  enig  in.  ham  i]   that . . .;   I  quite  ~ 
with  him  there  F   ogs.  det  holder  jeg  ganske  m.  ham 
i;  lobsters  do  not  „  with  him,   bar  ban  ikke  godt  af, 
harinonerer  ikke  m.  ham,  bekommer  ham  ikke  vel;  I 
don't  .  with   [jeg  befinder  mig  ikke  vel  paa,   *ogs.  jeg 
kommer  ikke  af  det  med]  the  sea. 

agreeable  [a'gri'abl]  overensstemmende  [med  to];  be- 
hagelig;  do  the  ,  g0re  sig  behagelig,  F  *ogs.  g0re 
sig  fore;  do  the  (or  make  himself)  _  to  g0re  sig  be- 
hagelig for ;  if  all  the  company  are  ~  R  hvis  alle  saa 
synes,  *ogs.  hvis  ingen  er  modbydelig;  /  am  quite  -  to 
anything  [jeg  vil  ikke  modsaette  mig,  *ogs.  vsere  modbyde- 
lig t.  noget]  that  will  he&pedite  business;  mix  [forene] 
the  useful  with  the  -.  agreeably  [a'gri'abli]  ad  be- 

1  [There  are]  nine  points  to  an  agony  of  whist. 
Choice  Reading.  Ed.  by  W.  A.  Clouston.  Melbourne, 
E.  W.  Cole,  p.  192. 


hagelig,  paa  en  behagelig  Maade;  -  to  i  Overensstem- 
melse  med.  agreement  [a'gri'mant]  Overensstemmelse, 
Enighed ;  Aftale ;  Akkord,  Overenskomst,  Kontrakt  c; 
Forlig  n ;  we  met  by  ~,  efter  Aftale;  come  to  an  .  slutte 
(el.  gaa  til)  Forlig;  slutte  Akkord. 

agrestic  [a'grestik]  landlig;  bondeagtig,  raa.  agrl- 
cultor  ['agrikAlta]  Landmand  c  [husbandman],  agri- 
cultural [agri'kAltJaral]  Jordbrugs-,  Landbrugs-;  _  college 
hejere  Landbrugsskole  c;  the  _  prospects  are  fair 
H0studsigterne  er  ganske  gode;  -  society  Landhushold- 
ningsselskab.  agriculture  ['agrikAlt/a]  Jordbrug,  Land- 
brug  n.  agriculturist  [agri'kAltJarist]  Agronom  c. 

agrimony  ['agrimaui]  ^»  Agermaane,  *Akermaane  c: 
Agrimonia  eupatoria. 

agriot  ['agriat]  prov  B0nderkirsebaer,  surt  Kirsebser, 
Syltekirsebser,  *Kirseb?er  n :  Prunus  cerasus. 

agrom  ['e^rdm]  path  Agrom  c,  i  Bengalen  «kc  en 
Sygdom  hvorved  Tungen  revner  og  klseber  v.  Ganen. 

agronomy  [a'granami]  Agronomi,  Jordbrugslaere  c. 

agrostology  [agro'staladgi]  Grseslsere  c. 

aground  [a 'graund]  ad  &  paa  Grund ;  we  ran  her 
[satte  Skibet]  .. 

agroupment  [a'gru-pmant]  Grupperiug  c  [grouping]. 

ague  ['eigju]  Kuldegysning;  Koldfeber  c.  ague  ['e'gjuj 
vt  slaa  med  (el.  ligesorn  med)  Koldfeber;  -d  febersyg; 
— fever  Koldfeber;  — tree  Sassafrastrse,  indisk  Fenuikel- 
trse:  Radix  (s.  Lignum)  sassafras,  aguish  ['e'gjui/] 
feberagtig;  feberkold;  gysende. 

agnn-boat  [?]  hind  Damper  c,  Dampskib  n. 

ah  [a1]  int  ah!  o!  ak!  _  me!  ak,  ve  mig!  aha  [a'ha'] 
int  aha !  s  Haha  c,  Aabning  i  Hegn  m.  en  dyb  Grav 
foran  [ha-ha]. 

Ahab  ['e»hab]  Achab. 

Ahasuerns  [ahazju'rras]  Ahasverus  c. 

ahead  [a'hed]  ad  forud,  foran;  fremad;  &  forud;  ^ 
forover ;  line  ~  K01vandslinie ;  a  vast  stride  ~  et  langt 
Skridt  fremad;  be  so  much  ~  fig  ogs.  have  saameget  For- 
spring  (*til  Forgangs);  wind  right  -  stik  Modvind,  Vind 
stik  i  Stsevn;  the  wind  is  right  ~,  stik  i  Staevn;  get  ~ 
komme  forud ;  fig  ogs.  faa  Indpas ;  go  ~  gaa  forover; 
skyde  over  Stfevn;  go  _!  forover !  Ogs.  som  arnerikansk 
Valgsprog;  a  go-ahead  man  en  Fremskridtsmand. 
ahead,  i  Forb.  m.  of:  be  .  of  vsere  foran  (el.  forud 
for);  vsere  (el.  sidde)  ovenfor  [i  Klassen  in  class];  be 
_  of  her  time  &  vsere  forud  i  Ruten;  get  _  of,  amr 
overliste,  narre,  *ogs.  lure ;  the  island  bore  but  a  little 
~  of  [pejledes  blot  et  kort  Stykke  forenfor]  us;  he  sat 
for  some  moments  looking  -  of  him,  og  saa  frernfor 
sig;  run  _  of\  the  reckoning  vsere  forud  for  Be- 
stikket. 

ahint  [a'hint]  ad  &  prcep  bagved,  *ogs.  bag  sc  A 
prov  [behind];  his  rooms  _  the  club. 

Ahithophel  [d'hibofel]  Achitofel  c. 

ahoy!  [a'hoi]  int  J,  hoj!  all  hands  ~!  alle  Maud  op! 

ahull  [a'hAl]  ad:  lie  .  J,  ligge  hi  for  Takkol  og  Tov 
f*Taug). 

1.  ai  ['a'i]  zoo  (almindeligt,  tretaaet)  Dovendyr  n,  Aj  c: 
Bradypus  tridactylus. 

2.  ai  [a(-)i]  ad  ja  [ay].    Ofte  hos  R.  Kipling. 

1.  aid  fe'd]  vt  hjaalpe,  staa  bi,  st0tte;  Heaven  [Gud] 
-a  those  who  ~  themselves;   he  ~ed  my  escape,  hjalp 
mig  t.  at  undvige. 

2.  aid  vi  hjaelpe   til,  bistaa;   -  and  abet  gaa  ham 
(Ac)  tilhaande,  v.  en  Ugerning;  -  in  [hjselpe  til  m.  at] 
concealing  the  goods;   ,ed  in  [bistod  ved]  the  destruc- 
tion of  the  pirates'  nest. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [9'}hwrt;  [a]  inner; 


aid 


aja 


3.  aid  s  Hjselp,  Stette;  Penge-Hjaelp,  -Underst0ttelse 
c,  an  _  to  memory  en  Stette  f.  Hukommelsen ;  F  en 
Fuskelap;  these  may  be  *s  [Stetter,  en  St0tte]  to  mem- 
ory; gave  (or  rendered)  such  ~  in  the  household  as 
might  be  expected  hjalp  til  i  Huset,  saa  godt  de  kunde; 
render  -  yde  Hjselp;  call  him  in  ~  kalde  (el.  tage) 
ham  til  Hjselp;  in  .  of  the  funds  t.  Indtsegt  for 
Fondet;  come  (swim)  to  his  ~  komme  ham  t.  Hjselp 
(sv0mme  ud  f.  at  hjselpe  ham);  the  translation  has  to 
be  performed  without  any  ~,  uden  noget  Hjselpe- 
middel. 

aide  [e!d]  &  Adjutant  c;  with  -  and  staff,  aide-de* 
camp  [fr.;  'eiddakarj]  &  (Generals)  Adjutant  c.  Forkortet 
A.  D.  C.  aider  ['e'da]  Hjselper;  St0tte  c,  Se  abettor! 

aigrette  ['e'gret]  Diamantbusk,  Bsevrenaal  c.  •  Se  egret, 


aiguillette  [eigwi'let]  Dup,  *ogs.  Dop,  p.  Frynse  el. 
Snor;  ^  Aiguillette  c,  Snorebaand  n,  Sn0relidse  c. 

ail  [e»l]  vt  fejle;  what  ~s  you?  hvad  fejler  du?  hvad 
er  det  som  fejler  dig?  something  ~s  him  han  fejler 
noget,  der  fejler  ham  noget,  der  er  noget  som  fejler 
ham.  ail  vi  fejle  noget.  ail  [eU]  t  Upasselighed  c. 

nil  a  nt  us  [ententes] ;  .  tree  Ajlanttrse,  Anghikatrse  n: 
Simarubacece,  Xanthoxylacece. 

ailing  ['eilirj]  a  upasselig;  skranten,  *ogs.  hanglesyg. 
ailment  ['eUmant]  Upasselighed,  Sygdom  c;  little  -s  *ogs. 
smaa  Ramperier;  Andrew  Ague  asked  his  aunt  her  ~, 
hvad  der  fejlede  hende?  Begyndelsen  t.  en  Slags 
0velsesstykke  i  Tungefcerdighed,  f.  B0rn;  he  has  the  ~ 
badly  at  present. 

ails  [eUz]  $»  prov  Stak  c,  Avneb0rste  c,  ogs.  *Akse- 
skaeg  n,  *Snerp  c. 

1.  aim   [e»m]    vi  sigte   [paa  a*];  fig  stile    [til   a*]; 
strsebe;   tragte   [efter  kongelig  Magt   at  royal  power}; 
~  high    sigte  h0jt;    fig  stile  h0jt;    _  at,    ogs.   sigte  til; 
tage  Sigte  paa;  m.  upers.  S\ibj.  sigte  til,  tilsigte,  gaa  ud 
paa;  efterstrsebe  [nans  Liv  his  life] ;  it  was  ~ed  at  you, 
you  were  ~ed  at  det  sigtede  (el.  der  sigtedes)  til  Dem, 
det  var  m0ntet  .(ogs.   *myntet)   p.   Dem;    _  for  sigte 
efter;    both  boats  were  ~ing  for   [ogs.   stilede  til]    the 
same  whale. 

2.  aim  vt  rette;  fig  rette,   stile     -  his  rifle  at  sigte 
(m.  sin  Riffel)  paa;  a  satire  ~ed  at  [rettet  mod,  stilet 
til,  som  tager  Sigte  paa]  this  vice. 

3.  aim   [etai]  a  Retning  c,    Sigte;    Maal,    Sigte;    fig 
Sigte,   (For)maal  n\   my  life's  ~   min  Livsopgave,   mit 
Livsmaal;  technique  is  not  the  ~  and  end  of  art,  Kun- 
stens  Endemaal;   cry  _  raabe  «Sigt!»   v.  Bueskydning; 
fig  f  opmuntre,  st0tte,  segge;   give  _  f  lede  Ens  Sigte, 
vejlede  En  (v.   at  sige   ham  Udfaldet  af  foregaaende 
Skud),    i  Bueskydning;    a  society  having  for  its  _  the 
the  revival  of,  som  bar  til  (el.  saetter  sig  det)  Formaal 
at  faa  genindf0rt  .  .  .;    take  .  tage  Sigte,   sigte;  take 
-!    >&  (Iseg)   an!    take  a  steady  ~  now!    tag  nu  godt 
Sigte !    — crier  Vejleder,  Bistand  (v.  Sigtet,  under  Bue- 
skydning); fig  Hjaelper  c  med  Ord  alene.    aiming  Sigten, 
Sigtning  c,  Sigte  n;  ~  apparatus  Sigte-Apparat  n,  -Mid- 
ler pi;  -  tube,  art  0velsespatron  c.    aimless  uden  Maal, 
hensigts!0s,   formaals!0s;    an  ~  life  et  Liv  uden  Maal 
(og  Med).    aimlessly  ad  uden  Maal  og  Med. 

ain  [e!n]  sc  egen  [own];  en  [one]. 

Aino  ['ainou]  Aino  c,  Menneske  af  endel  lavtstaaende 
Stammer  p.  Jeso  &c;  a  Aino-. 

ain't,  aint  [e'nt]  v.  Staar  for  am  not,  is  not,  are  not. 
Undert.  f.  have  not,  has  not. 

1.  air  [se-Q]  8  Luft;  Luftning;  J*  Melodi;  ^  Arie; 
Mine ;  Holdning  c ;  Vsesen  n ;  light  -s  lette  Luftninger; 


a  lofty  .  en  stolt  (el.  vserdig)  Mine ;  affect  the  ~s  of 
a  lady  spille  Dame ;  horse  and  rider  passed  through 
man  and  carriage,  as  if  they  had  been  thin  ~,  som 
de  havde  veeret  Luft;  he  is  thin  ~  to  me  han  er  Luft 
f.  mig;  it  would  simply  be  beating  the  _  det  blev  lutter 
Slag  i  Luften;  find  _  faa  Luft;  give  himself  (or 
put  on)  _s  g0re  sig  til,  g0re  sig  vigtig,  give  sig  en 
air;  the  grand  ~  he  is  giving  himself  [den  fornemme 
Mine  han  giver  sig]  this  morning;  the  .  smells  sweet, 
ogs.  Luften  er  ren;  take  ~  trsekke  frisk  Luft;  f  blive 
bekendt,  komme  ud;  take  the  _  trsekke  frisk  Luft; 
*motionere;  I  feel  as  free  as  ~,  fri  (og  let)  som  Fuglen 
i  Luften;  gasp  for  _  snappe  efter  Luft;  numbers 
were  walking  for  ~,  var  ude  for  at  trsekke  Luft;  it  is 
[ligger]  in  the  ~;  the  boatswain  raised  his  cat  high  in 
~,  h0jt  i  Vejret;  up  into  the  ~  (op)  i  Luften,  tilvejrs; 
a  trout  would  leap  a  foot  into  [op  i]  the  air;  live 
on  _  leve  af  Luften,  F  leve  af  Herrens  Vejr  og  Norden- 
vind. 

2.  air  [ae*8]  vt  lufte,  udlufte;  ventilere;  fig  give  Luft, 
F  lufte  [sine  Tanker  om  his  ideas  as  to;  sine  Besvse- 
ringer  his  grievances] ;  _  his  French  opfriske  sin 
Fransk ;  *bravere  m.  sin  Fransk ;  _  [r0re,  ogs.  *movere] 
a  horse;  the  usual  first  ideas  that  ~  themselves  [ogs. 
som  ventileres]  on  every  new  acquaintance;  ~  quo- 
tations kaste  (el.  slaa)  om  sig  m.  Citater;  _  his  [komme 
m.  sin,  tillade  sig  denne]  insolent  swaggerings. 

air|ball,  — balloon  Ballon  c,  som  Leget0j;  — bladder 

Luftblaere;  Sv0mmebl8ere ; born  Iuftf0dt,  luftig,  fan- 

tastisk; built  bygget  i  Luften;  _  castles  Luft-Slotte, 

-Kasteller; casing  Kappe  c,  paa  Dampskibsskorsten; 

— draught  Lufttrsek; drawn  tegnet  i  Luften;  _  castles 

Luft-Slotte,  -Kasteller;  —gun  Luftb0sse  c;  —holder 
Gasmaaler  c,  Gasometer  n.  airily  ['se-arili]  ad  luftig; 
fig  friskt,  raskt,  vindig;  i  det  blaa.  airiness  ['se%9rines] 
Luftighed;  fig  Friskhed,  Lethed,  Raskhed,  Vindighed  c. 
airing  ['a^rir)]  Luftning,  Udluftning;  Ventilation;  Luft- 
ning, af  Vind ;  Motion,  Tur  c;  a  light  ~  en  svag  Luft- 
ning, *ogs.  et  Hseng  af  Vind;  _  hours  Spadseretid(en); 
walk  out  (take  the  child  out)  for  an  ~  gaa  ud  for  at 
trsekke  frisk  Luft,  *ogs.  motionere  (movere  Barnet). 

airjplant  Luftplante ; poise  Luftvsegt;  — sac  Luftssek, 

i  Fuglelegeme;  — shaft  Luftskakt;  — spacing  (et  vist 
Antal)  Kubikfod  Luft;  ..thread  (Edderkops)  Lufttraad 
c;  pi  flyvende  Sommer  c,  *Lufttraade  pi  [gossamer]; 
—tight  lufttset;  -.trap  Vandlaas  n. 

1.  airy   ['se^ri]   s    R    Gaardsplads  c,    under   Gadens 
Niveau  [area];  in  a  parenthesis  were  the  words  "airy 
bell",  as  an  instruction  to  the  bearer.    Pickw.  P. 

2.  airy  ['se'9ri]  s  (0rne)rede  c,  *n  [aerie,  eyry]. 

3.  airy  ['se'Ti]  ad  is.  amr  nogensinde.  m.  Nseg- 
telse  [ary,  ever  a];  -  a  sail  en  eneste  Sejler. 

4.  airy  ['se-ori]   a  luftig;  fig  frisk,   let,   luftig,   i  det 
blaa,  rask,  vindig :  i  dadlende  Bet. ;  merry  and  ~  glad 
og  let;  empty  sound  and  ~  notions,  og  vindige  Ideer. 

aise  [ete]  ^  prov  H0rsilke,  *Snyltetraad :  Cuscuta; 
mere  Shilling  c,  i  Billingsgate. 

aisle  [ail]  arch  F10j ;  Gang  c,  i  gotisk  Kirkebygning; 
is.  Sideskibw,  ogs.  side  ~;  middle  .  Midtskib;  .d  med 
F10je ;  med  Sideskibe. 

ait  [e»t]  Ulle  (*liden)  0,  Holm,  *Holme  c  [ayot,  eyotj. 

aitch-bone  ['eH/boin]  Halestykke  w. 

aits  [ejts]  pi  sc  Havre  c  [oats]. 

Aix-la-Chapelle  [e'(k)sla/a'pel]  Aachen  w. 

ajar  [a'dga-9]  ad  paa  Klem,  F  *P»a  Glyt,  paa  G10t; 
leave  the  door  ~  lade  D0ren  staa  p.  Klem  <fcc;  open 
the  door  ..  ajar  ad:  they  are  ~  der  er  kommet  en 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [»]. 


aju 


Alb 


Kurre  paa  Traaden,  der  er  kommet  dem  noget  iraellem. 
8ml.  1  &  2  jar! 

ajutage  fo'dgu  tidg,  'adgutidg]  Straalerer,  Regulerings- 
rer;  dmp  Aflebsrer;  cfcem  Forbindelsesrer  n,  mellem 
to  Apparater. 

ajutment  o'dgAtmont]  Fremspring  n.  Marryat,  P. 
Simple. 

alt* s*  f?  Akasa  c  &  n,  forste  aabenbarede  Element 
i  Kosmos,  Urstof  n.  I  teosofiske  Beger. 

Akbar  ['akbira]  Akbar  c,  egl.  meget  stor.  En  Mogul- 
kejser  i  16.  Aarh. ;  the  king  was  as  tolerant  as  ,  in 
matters  of  belief.  Sml.  Allah! 

Akenside  ''e'knsaid]  s. 

Akerman  ['akoma'n]  Akjerman  n  (By). 

akimbo  [o'kimbo11]  ad  i  Siden;  arms  ~  m.  Hamderne 
i  Siden;  tvith  one  arm  -. 

akin  [o'kin]  a  beslsegtet,  i  Slsegt,  *R  i  Skyld  [med  to]; 
the  ttvo  families  are  near  _,  er  na?r  besla^gtede,  *P  i 
nsert  Skyldskab;  tvith  a  feeling  ,  to  [som  var  besla-gtet 
m.,  i  Sla>gt  m. I  gratitude. 

•knee  [o'ni'j  poet  paa  Kme. 

Akyab  [a'kjab]  s. 

al.,  andre,  flere,  en  Forkortelse  af  alii  [e'liai] ;  at  the 
suit  of  Aleck  Brodie,  et  ~  efter  Rekvisition  af  A  B. 
med  flere  (m.  fl.). 

Alabama  [illo'ba  ma]  Alabama  n ;  the  -  question  Ala- 
bamasagen,  et  Stridssp0rgsmaal  mellem  de  nordameri- 
kanske  Fristater  og  England  i  Anledning  af  Krydseren 
Alabama. 

alabaster  i'aloba'sto,  ala'ba'sta]  Alabast  c;  ..glass 
Alabastglas,  Mjelkeglas. 

alack!  [a'lak]  int,  ak !     _a>day!  Gud  hjselpe  mig! 

alacrity  [o'lakriti]  Frejdighed,  Kvikhed,  Raskhed  c; 
-  to  'Redebonhed  t.  at]  undertake  the  commission;  the 
soldiers  advanced  tvith  _  to  meet  the  enemy,  rykkede 
frejdig  Fjeuden  (*Fienden)  im0de. 

Aladdin  [.Vladin]  Aladdin  c;  finish  Js  window  o: 
at  (forsoge  at)  fuldf0re  et  Arbejde  som  eu  stor  Aand 
bar  ladet  ufuldendt. 

a-la-grecque  [fr.;  alo'grek]  arch  a  la  grecque  c  &  n, 
rette  Linier  brudte  under  rette  Vinkler. 

alamode  [fr.;  Ial8'mo"d]  moderne,  alamodisk. 

aland  [a'land]  ad  iland.    Aim.  ashore, 

Alani  [o'leinai],  Alans  ['alanz]  pi  Alaner. 

alar  [e'la]  Vinge-;  vinget. 

Alaric  ['alarik]  Alarik  c. 

1.  alarm  [a'la  »m]  s  Alarm,  Alarmering  c,  Anskrig  n; 
Brandalarm,  Brandmelding  [an  -  of  fire];  Uro,  ^ng- 
stelse;  Bekymring;  Vaekker  c  (i  Ur);  Vsekkerur  n 
[alarum];  Appel  c,  i  Fsegtning;  ~s  of  fire,  ogs.  Brand- 
raab,  Raab  p.  Brand;  beat  an  ,  slaa  Alarm;  give 
the  -,  m.  pers.  Subj.  g0re  Anskrig;  the  cry  of  the  pay- 
master had  given  an  (or  the)  ,,  havde  sat  Folkene  (&c) 
i  Bevfegelse,  havde  alarmeret  Folkene;  I  gave  him  no 
small  -  jeg  gjorde  ham  ikke  licit  (lidet)  urolig;  on  an 
~  of  fire  being  given  da  der  var  gjort  Brandalarm,  da 
Brand  var  varslet;  v.  (en)  Brandalarm;  raise  an  (or  the) 
~  gere  Anskrig,  g0re  Alarm,  raabe;  take  (the)  .  tage 
Skraek,  mrerke  Uraad;  take  the  .,  ogf.  blive  alar- 
meret, komme  i  Beva?gelse;  take  -  at  blive  urolig 
(e4.  *ngstelig  &c)  over.  "What  do  you  mean?"  she 
cried,  in  .,  raabte  him  urolig;  I  was  constantly  in  . 
about  him  jeg  gik  i  stadig  Uro  (el.  yEngstelse)  f.  ham; 
keep  them  in  a  state  of  -  holde  dem  i  stadig  Uro; 
the  party  were  under  great  .,  befandt  slg  i  stor  Uro; 
you  need  not  be  under  the  slightest  .,  beh0ver  aldeles 
ikke  at  sengste  Dem. 


2.  alarm  [a'la-<»m]  vt  kalde  til  (el.  under)  Vaaben; 
saette  i  Bevsegelse,  bringe  paa  Benene,  alarmere;  varsle; 
skraemme;  forurolige,  aengste;  ~ed,  ogs.  forskrtekket; 
urolig,  aengstelig.  alarm|bell  Alarmklokke,  Larmklokke, 

Stormklokke;    -.clock    Vsekkerur  n     drum    Alarm- 

tromrne,  Larmtromme,  Stortromme;  — gauge  [— ge'dg] 
dmp  Manometer  n,  Vandstandsmaaler  c;  -.ground 
Alarmplads;  .-gun  Alarmkanon.  alarming  a  skrsek- 
indjagende,  frygtelig;  mindre  stserkt:  foruroligende, 
sengstende.  alarmingly  ad  is.  i  en  foruroligende  (el. 
seugstende)  Grad;  the  fever  increased  ~;  the  knees  of 
the  trousers  began  to  get  ~  [beta?nkelig]  white,  alarm- 
ist [9'la-aniist]  Alarmist,  Urostifter  c.  alarmjpost  Alarm- 
plads c;  — natch  Vaekkerur  n.  alarum  [a'laram]  Vfek- 
kerur  n;  is.  ^  Larmpibe  c.  Ogs.  larum. 

alary  ['e'lari]  Vinge-;  vingedannet. 

alas!  [o'la's,  a'las]  int,  ak!;  destovserre,  ogs.  *des- 
vserre;  for  loss  of  life  along  that  coast  was,  -/  [des- 
vserre]  no  novelty;  ~  for  us,  [saameget  vaerre  for  os,  ve 
os]  if  we  get  a  few  pinches!  but  -  for  the  vanity  of 
human  hopes!  men  ak !  hvor  tomme  er  ikke  men- 
neskelige  Forhaabninger ! 

alastor  [o'la'sto]  Hsevnaand ;  Alastor,  or  the  Spirit  of 
Solitude,  et  Digt  af  Shelley. 

alate  ['eUeH]  anat  &  $•  vinget. 

a  latere  [e5  'Jatari  ]  (legatus)  a  latere  c,  paveligt 
Sendebud.  Sml.  de  latere! 

alaya  [?]  Verdens  Sjsel  c,  Aanden  (Buddhi)  som  Ver- 
deus  Princip.  I  teosofisk  &c  Sprog. 

alb  [alb],  alba  ['alba]  Albe,  Messesserk  c,  hos  Kato- 
liker. 

albacore  ['albaka-9]  s,  se  albicore! 

Alban  ['alban]  a:  the  ,  Mount  Albanerbjsorget.  al- 
ban  Alban  n,  et  hvidt  krystallinsk  Stof  udvundet  af 
Guttaperka.  Albania  lal'be'nja]  Albanien  n.  Albanian 
[al'be'njan]  albanesisk;  s  Albaneser  c.  Albans  ['a'lbanz]. 
Albany  ['a  Ibani],  bl.  a.:  the  ~  Albany  n.  Et  Kvarter  i 
Piccadilly,  London,  m.  elegante  Lejligheder  f.  ugifte. 

albata  [al'beHa]  Nys01v  n  [German  silver]. 

albatroKs  ['albatras]  3f  Albatrosc:  Diomedea  eoculans 
fman-of-war  bird]. 

albeit  [al'bi'it]  cj  poet  hvorvel,  endsk0nt. 

Albemarle  ['albima  »1]  s. 

Albert  ['albot]  Albert  c;  a  prince  -  amr  Surtout,  Slags 
dobbeltknappet  Boujour  c;  an  ,  chain  en  (*ogs.  et) 
kort  Urkaede;  _  rock  Albertitc. 

Alberta  [dl'ba  ta]  Alberta,  Berta  c. 

albescent  [al'besnt]  hvidnende;  hvidlig. 

albicore  ['albika  a]  Jf  Bonitc:  Thynnus  pelamys. 

Albigenses  [albi'dgensi-z],  Albigeois  [fr. ;  'albidgois] 
Albigensere.  Alblgensian  [albi'dgensian,  -Jan]  albi- 
gensisk;  the  ~  war  Albigenserkrigen. 

Albin  ['albin]  sc  (det  skotske)  H0jland  n. 

albinism  ['albinizm]  Albinisme,  Lysskyhed  c.  albino 
[al'bi  no",  -(baino«]  Albino,  Kakerlak  c.  PL  albinos. 

Albion  ['albjan]  poet  Albion,  England  n ;  -  metal 
Alb(ion)metal,  fortinnet  Ely  n. 

Alboin  ['alboin]  s. 

albugineons  [albju'dgi  njas]  seggehvideagtig,  *0jehvide- 
agUg.  albngines  [al'bjirdsini  z\pl  af  albugo  [aPbju'go"] 
path  hvid  Staer  c.  album  ['albam]  hvid  Tavle,  is.  til 
Bekendtg0relser,  hos  Romerne;  Stambog  c;  (Fotografi)- 
Album  n;  Navneprotokol  c.  albumen  [al'bju'man]  ^Egge- 
hvide  c;  ^Eggehvidestof  n\  Frohvide  c.  alburnum 
[al'bd-nam]  Spint,  Gede  c,  Hvidtrse  n,  ogs.  *Splint,  *Gjete, 
Yte  c  [blea,  sap,  sapwood]. 

Albyn  s,  se  Albin! 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  fee],  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat,  [A]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


ale 


alh 


alcade  [81'ke'd]  =  alcalde  &  alcaid. 

alcahest  ['alkahest]  Alkahest  c  &  w,  Menstruum,  al- 
mindeligt  Opl0sningsmiddel  n. 

Alcaic  [al'keUk]  alkseisk;  s  alkseisk  Vers  el.  Verse- 
maal  n. 

alcaid  [al'ke{d]  (spansk)  Kommandant;  Slutter  c. 

Alcaia  [alka'la-]  s. 

alcalde  [al'kaldi]  Alkalde,  Byfoged  c,  i  Spanien. 

alcanna  [al'kana]  Alkanna  c.    Se  (al)henna! 

alcarraza  [alka'ra  za]  Vandk01er  c. 

aleayde,  s,  se  alcaid! 

Alcester  ['a'lsta,  'a'(l)sta]  8. 

alchemist  ['alkimist]  Alkymist,  Guldmager  c.  alche- 
mistic  [alki'mistik]  alkymistisk.  alchemy  ['alkimi]  Al- 
kymi  c,  Guldmageri  n.  alchymist  &c,  se  alchemist,  &c\ 

Alcina  [aTtJrna]  Alcina  c,  en  Person  i  Ariosts  Orlando 
Furioso.  N0d  sine  Elskere  en  Tid,  og  forvandlede 
dem  saa  til  Trseer,  Stene,  Kilder,  Dyr. 

Alco  ['alko«]  ;  _  dog  Alkohund,  en  Varietet  af  Vild- 
hunde  i  Meksiko  og  Peru. 

Alcock  ['a-lkak]  s. 

alcohol  ['alkohal]  Alkohol  c.  alcoholic  [alko'halik] 
alkoholisk.  alcoholize  ['iilkohdlaiz]  vt  alkoholisere,  for- 
vandle  til  Alkohol.  alcoholmeter  [alko'halmita],  alco- 
bolometer  [alkoha'lamita]  Alkoholometer  n,  Brsende- 
vinspr0ver  c. 

Alcoran  [alko'ra-n,  'ran;  'al-]  s:  the  -  Koranen. 

alcove  ['alkouy,  al'ko«v]  Alkove,  Fordybning,  i  Vse- 
relse;  Niche  c,  til  Statue  &c. 

alcyon  ['Slsidn]  s,  se  halcyon!  alcyonian  [alsi'ounjan] 
alcyonisk;  -poZt/psKorkkoraller.  alcyoninm  [alsi'ounjam] 
Korkkora  c;  -  digitatum  D0dningehaand  c  [dead  men's 
fingers]. 

Aldebaran  [al'debaran]  as*  Aldebaran  c. 

aldehyde  ['aldihaid]  chem  Aldehyd  c  &  n 

1.  alder  ['a'lda]  $  El  c,  Elletrse  n,  *Or  c,  Oretree  n, 
prov  Older  c  :  Betula  alnus;  -  buckthorn  T0rstetrse  n, 
*Brakal,  Hundheg,  Troldheg  c  :  Rhamnus  frangula. 

2.  alder  sp  en  Art   kunstig  Flue  c   til   0rredfangst 
Sort  Krop,  brune  Vinger,  sorte  Tva?rbaand. 

alderman  ['a/ldaman]  Oldermand,  Raadmand,  Raads- 
herre  c  ;  mayor  and  ~  Borgmester  og  Raad  ;  an  »  in 
chains,  si  f.  en  Kalkun  behsengt  m.  P01ser.  aldermanic 
[a'lda'manik]  a  Raadmands-;  the  vacant  ~  gown,  alder- 
manship  ['a'ldemanjip]  Raadmandsvserdighed  c. 

aldern  ['a'lden]  a  Elle-,  *Ore-,  prov  Older-. 

Aldersgrate  ['a-ldazge1!];  _  Street,  i  London. 

Aldershot  ['a'lda/at]  Aldershot  n,  en  Standlejr  i  Hamp- 
shire, sydvest  f.  London. 

Aldine  ['a'ldain,  'aldain]  a  aldinsk,  trykt  af  Aldus 
Manutius  i  Venedig;  s  Aldiner  c. 

ale   [en]    (staerkt,   klart,    gulagtigt)  01  n;    -  -berry   f 


aleatory  ['e^jatari]  afhsengig  af  et  Terningekast, 
usikker,  hasarderet,  *ogs.  hasardi0s. 

alecampane  [alikam'pe^]  Slags  Brystsukker  n,  Kara- 
mel,  Drops  c. 

alecnst  ['eUkast]  ^  Balsom,  ogs.  *Balsam  c:  Tana- 
cetum  balsamita. 

alectryomachy  [alektri'amaki]  Hanekamp  c. 

alee  [a'lr]  ad  &  i  Lse;  helm  ./ 

alegar  ['iiliga,  'eUiga]  surt  01  n,  Malteddike  c. 

ale|glas8  01glas  [aim.  tumbler};  ..house  01hus;  -poli- 
tician, ogs.  politisk  Kandest0ber  c. 

Alemanni  [ali'manai]  Alemanner.  Alemannie  iili- 
'mauik]  alemannisk. 

alembic  [a'lembik]  Destillerkolbe  c. 


Aleppine  [ale'pi'n]  a,  aleppensisk,  fra  Aleppo;  s 
Aleppenser  c. 

alerion,  s,  se  allerion! 

alert  [a'la't]  aarvaagen,  agtpaagivende,  rask  (i  Ven- 
dingen),  f  vaagen;  he  is  always  on  the  ~,  altid  p.  sin 
Post,  altid  aarvaagen;  a  sentinel  on  the  ,  en  aarvaagen 
Skildvagt;  the  Sorbonne  became  on  the  ~,  kom  i  Ge- 
vaer;  keep  attention  on  the  _  holde  Folk  i  Aande; 
put  him  on  the  -  g0re  ham  aarvaagen,  advare  (el. 
*varsle)  ham.  alertness  Aarvaagenhed ;  Raskhed,  F 
Vaagenhed  c. 

alesilver  f  01afgift  c,  til  Londons  Lordmayor. 

aleuromancy  [a'lju^ramansi]  Aleuromanti,  Melspaa- 
dom  c.  aleurometer  [alju'ramita]  Melmaaler,  Melpr0ver 
c,  til  at  bestemme  Melets  Maengde  af  Plantelim. 
aleuron(e)  [a'lju<aran,  -roun]  Aleuronat,  Glutenmel  w, 
^Eggehvide,  is.  udvundet  af  Hvede.  aleuronlc  [a'lju- 
'ranik]  Aleuronat-. 

Aleut  [ali'u-t]  Aleut  c.  Aleutian  [ali'u  fan],  Aleatic 
[ali'u-tik]  aleutisk. 

alewife  01v8ertinde;  amr  Jf  Alose,  Aletflsk,  Majflsk, 
Stamsild  c :  Clupea  alosa. 

Alexander  [aleg'za'nda]  Alexander  c;  ~  the  coppersmith, 
se  1  Tim.  I.  20  &  2.  Tim.  IV.  14!.  Alexandra  [aleg- 
'za'ndra].  Alexandrian  [aleg'za'ndrian]  Aleksandriner  c; 
a  aleksandrinsk.  alexandrine  [aleg'za'ndrin]  Aleksan- 
driner  c,  en  Versart. 

alexipharmic  [aleksi'fa-amik]  indeholdende  Modgift, 
*ogs.  modgiftig;  s  Modgift  c. 

alexiteric  [aleksi'terik]  indeholdende  Modgift,  *ogs. 
modgiftig;  s  Modgift  c. 

Alf  [glf]  Alf,  Alv  c,  forkortet  f.  Alfred. 

alfa  ['a'lfa]  ^  Alfa  c,  Spartogr»s  n:  Stipa  tenacis- 
sima. 

Alfonso  [al'fansou]  Alfonso  c. 

Alford  ['alfad].    Alfred  ['alfred]. 

al  fresco  [al  'freskou]  i  det  fri,  i  fri  Luft,  under  aaben 
Himmel;  _  cafe  Friluftskafe,  *ogs.  Udekaf6;  _  con- 
certs, luncheons;  an  ~  costume  en  luftig  Dragt. 

alga  [alga]  $  Tang,  Tare,  Alge  c.     PI  algae  ['aldgi']. 

algal  ['algal]  a  algeagtig;  s  Alge  c. 

algebra  ['aldgibra]  Algebra  c.  algebraic(al)  [aldgi- 
'breMk(l)]  algebraisk.  algebraist  [aldgi1  breast]  Alge- 
br(a)ist  c. 

Algeria  [al'dsiaria]  Algerien,  Algier  n.  Algerian 
[al'dgiarian]  algiersk;  s  Algierer  c.  Algerine  [aldsi'ri'n] 
algiersk;  s  Algierer;  fig  S0r0ver  c. 

Algernon  ['aldganan]. 

Algic  algonkinsk  [Algonkin]. 

algid  ['aldgid]  is.  path  iskold;  .  cholera  asiatisk  (el. 
indisk)  Kolera;  the  cholera  reached  the  ~  stage. 

Algiers  [dl'dgiaz]  Algiern. 

alglflc  [al'dgifik]  med  steerkt  k01ende. 

algology  [al'glladgi]  Algologi  c,  Lseren  om  Algerne. 

Algonkin,  Algonquin  [al'garjkin]  algonkinsk. 

algor  ['alga]  path  Frysning,  Kulde  c. 

algorism  ['algarizm],  algorithm  ['algaribm]  det  ara- 
biske  Talsystem;  Beregning  c;  the  ~  of  numbers,  of 
surds. 

algous  ['algas]  Alge-,  Tang-,  Tare-;  algeagtig;  algerig. 

alguazil  [algwa'zil]  (sp.)  Politibetjent  c. 

algum  ['algam]  bibl  r0dt  Sandeltrse  n  [almug]. 

Alhambra  [al'(h)ambra]  s :  the-  Alhambra  n,  et  Slot  i 
Granada.  Alhambresque  [al(h)am'bresk]  alhambresque, 
i  Alhambrastil. 

alhenna  [al'hena]  ^  Henna  c,  en  orientalsk  Plante 
som  bruges  t.  Sminke  [alcanna]. 


hate;  [o*]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [n]  siw^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


alh 


26 


all 


alhydic  [al'baidik]  a:  >  chain  &  Luftsaekksede  c,  til 
Optagning  af  sunkne  Skibe. 

All  [a -11]  *;  -  Baba,  en  K0bmand  i  Tusind  og  en 
Nat. 

alia  ['e'lja]  a:  inter  ~  blandt  andet.  alias  ['eUjas, 
•aljas]  ad  alias,  ogsaa  kaldet;  s  andet  (el.  autaget)  Navnn; 
he  goes  by  [under]  several  ~es;  the  numerous  ~es  he 
had  assumed,  alibi  ['alibai]  egl.  andensteds  (ad); 
jur  Alibi  n,  Ikketilstedevterelse  c,  paa  Gerningsstedet ; 
prove  his  -  be  vise  sit  Alibi. 

Allcant(e)  [iili'kant]  Alikantew;  Alikantevin  c. 

Alice  ['alia],  Alicia  [a'li/a]  Alice  c. 

alidad  [ali'dad],  alidade  [ali'de'd]  ast  Alhidade  c. 

alien  ['e'ljan]  a  &  s  fremmed  [for  from,  to];  the  Alien 
BUI  Fremmedloven ;  -  jury  Fremmed  jury,  halvt  be- 
staaende  af  Udlaendinge;  -  office  Paskontor.  alienabi- 
lity [e'ljana'biliti]  Af haendelighed  c.  alienable  ['eUjanabl] 
afhsendelig.  alienate  ['eUjaneH]  vt  afhsende;  overdrage; 
vende  Ens  Hjerte  fra;  st0de  fra  sig,  vende  Ens  Hjerte 
fra  sig,  forspilde  Ens  Sympati  /"-  the  affections  of]; 
the  recollection  of  his  former  life  is  a  dream  that  only 
the  more  _s  him  from  [fjerner  ham  mere  fra,  bringer 
ham  i  et  end  fjernere  Porhold  til]  the  realities  of  the 
present;  having  -d  his  relations . . .  alienation  [eHja- 
'ne'/an]  Afhaendelse;  Overdragelse ;  Bortstedelse,  For- 
spildelse  af  Velvilje  el.  Sympati;  Sindsforvirring  [-  of 
mind,  mental  _];  hind  Afgiftsfrihed  c.  alienator  ['eHja- 
ne{ta]  Afhaender,  Overdrager  c.  alien(e)  ['e'ljan]  vt  af- 
haende;  overdrage;  sselge;  ~  him  from  faa  (el.  bringe) 
ham  t.  at  afstaa  fra.  alienee  [eUja'ni1]  K0ber  c. 
alienism  ['eUjanizm]  Fremmedforhold  n.  alienist  ['e1!- 
janist]  Sindssygelaege,  Alienist,  Psykiatriker  c.  alienor 
('e'ljana,  'eilja'na  a]  Overdrager,  Sselger  c. 

alift  [a'lift]  rejst;  the  hackles  were  _  on  her  back. 

1.  alight  [a'lail]  vi  stige  ned;  stige  (el.  staa)  af,  om 
en  ridende  [~  from  a  horse,    from    on    horseback]; 
stige  ud,   om  en  k0rende  [~  from   a  carriage] ;   dale 
(el.  falde)  ned;   Noah  .ed  from   [steg  ud  af]   the  Ark; 
a  bird  ~s  on  [daler  ned  i,  slaar  sig  ned  i,  saetter  sig  i] 
a  tree;   and  may  his  blessing  _  on   [hvile  over]   my 
endeavours! 

2.  alight  [a'lait]  a  tsendt;  oplyst;  fall  asleep  with  the 
candle  _,  ogs.  sove  (*ogs.  sovne)  fra  Lyset;   no  stoves 
shall  be  .  [der  skal  ikke  vsere  lid  (F  Varme)  i  nogen 
Ovn]  after  a  certain  hour;  the  lamps  were  ~,  taendte; 
many  of  the  windows  were  open  and  .,    og  oplyste; 
the  whole  house  was  _  with  [oplyst  af]  the  sunshine; 
keep  the  cigar  .  holde  lid  (F  Fyr,  Varme)  i  Cigaren; 
I  had  left  the  lamp  .,  ladet  Lampen  (staa  og)  bnende; 
set   the  patch    -    ssette   Fyr  paa    (el.   afsvide)   denne 
Jordplet  (Mordflek). 

align  [a 'lain]  vt  opstille  i  (el.  paa)  Linie,  an  bringe  i 
en  Linie  el.  i  Linier;  udstikke,  om  Vej  [aline];  art 
*bringe  over  et;  the  recruits  ~  themselves,  man  by 
man;  the  route  is  so  ~ed  that  this  place  is  never 
likely  to  be  reached;  the  route  will  be  in  parts  ~ed 
[rettet]  and  widened;  _  his  rifle;  ~  the  sights  and  the 
buUseye.  align  vi  &  stille,  stille  sig  op,  trsede  an 
[fan  into  line],  alignment  [a'lainmant]  Opstilling  (el. 
Ordning,  Anbringelse)  i  el.  paa  Linie(r) ;  Linie ;  Snor- 
rethed;  Udstikning  c,  af  Vej  &c. 

alike  [a'laik]  a  ens,  lige,  uden  Forskel;  you  two  are 
much  ~,  Ugne  meget  hinanden;  today  or  next  day,  is 
-  to  him,  er  det  samme  f.  ham.  alike  ad  lige,  lige- 
meget;  weigh  .  veje  ligemeget  (*ogs.  ligt);  dressed  - 
ens  klaedte ;  deaf  „  to  us  and  to  him  d0v  baade  f.  os 
og  f.  ham. 


aliment  ['alimant]  Nsering,  F0de  c;  sc  Underholdnings- 
bidrag;  Opfostringsbidrag  n  [alimony],  alimental  [ali- 
'mentl]  naerende,  Nserings- ;  >  sop  Ernaeringssaft.  ali- 
mentallj  ad  som  (el.  til)  Ernsvring.  alimentary  [ali- 
'mentari]  Naerings  ,  F0de-;  -  canal  Ford0jelseskanal; 
_  substances  Naaringsstoflfer,  *ogs.  F0deemner.  all* 
mentation  [aliman'te^an]  Ernsering;  naarende  Kraft, 
Naeringsvaerdi  c.  alimentative  [ali'mentativ]  Ernaerings-; 
their  ~  machinery,  alimentiveness  [ali'mentivnes]  Er- 
naeringsdrift  c,  i  Frenologi;  Ernseringsdriftens  Organ  n 
[organ  of  „] .  alimony  ['alimani]  Alimentation  c,  Under- 
holdningsbidrag,  t.  fraskilt  Hustru  &c;  Opfostrings- 
bidrag n,  til  Barn. 

aline  [a'lain]  vt,  alinemeat  s,  se  alignment)! 

aliped  ['aliped]  a  &  s  vingefodet  (Dyrn). 

ali.inant  ['alikwant]  uligedeleude.  aliquot  ['alikwat] 
ligedelende;  -  tone  J^  Bitone,  Alikvottone. 

Alison  [-alisan]  s. 

alit  [a'lit]  v,  f  steg  ned  &c.    Af  1.  alight. 

alitrnnk  ['alitrArjk]  ent  Vinge- Segment,  -Stykke, 
-Led  n. 

alive  [a'laiv]  a  levende;  i  Virksomhed;  livlig,  fuld  af 
Liv;  med  en  levende  F01else  [af  to] ;  burial  ~  levende 
Begravelse;  man  J.  men  Menneske  dog!  the  best  man 
~  det  bedste  Menneske  af  (el.  i)  Verden;  bring  him 
to  camp,  dead  or  ~,  d0d  eller  levende;  he  came  ~ 
[levende]  to  land;  a  pool  of  water  absolutely  _  with 
[som  formelig  vrimlede  (el.  mylrede,  *ogs.  yrede,  F 
aulede)  af]  slimy  reptiles;  while  -  [i  levende  Live]  he 
had  given  instructions  how  to  proceed;  within  the 
memory  of  those  now  ~  i  (el.  indenfor)  nulevendes 
Erindring;  the  city  was  all  ~  Byen  var  (el.  i  Byen  var 
der)  lutter  Liv;  the  company  were  all  -  Selskabet  var 
lutter  Liv;  be  ~  to  vaere  vaagen  og  indse,  have  aabent 
(el.  opladt)  0je  (el.  have  0jnene  aabne,  oppe)  for,  have 
en  vaagen  Forstaaelse  af;  fee  .  to  every  sound  vsere 
aarvaagen  ved  (*ogs.  vsere  vak  for)  den  mindste  Lyd; 
become  ~  to  faa  0jnene  op  for,  faa  (el.  vaagne  t.) 
Forstaaelse  af,  F  blive  klog  paa  [at  the  fact  that] ; 
keep  ~  vedligeholde  [Uden  the  fire],  holde  Liv  i  [Hadet 
the  hatred};  keep  the  game  (the  lawsuit)  ~  holde 
Spillet  (Processen)  gaaende;  tlook  ~  F  rappe  (el. 
rubbe)  sig,  *rappe  (el.  svinte,  raske,  R  n0ite)  sig. 

alizari  [ali'za-ri]  mere  Krap  c,  i  Orienten  [madder J. 
alizaric  [ali'zarik]  Krap-.  alizarin,  alizarine  [a'lizarin, 
ali'za'rin]  Alisarin  c. 

alkahest  s,  se  alcahest! 

alkalescence  [alka'lesans]  Udvikling  af  Ludsalt,  raadden 
Gaaring  c.  alkalescent  [alka'lesant]  udviklende  Ludsalt. 
alkali  ['alkal(a)i]  Kali,  Alkali,  Ludsalt  n,  Potaske  c.  PI 
alkalies,  alkali! y  ['alkalifai]  vt  forvandle  til  et  Alkali; 
vi  forvandles  (el.  gaa  over)  til  et  Alkali,  alkalfmeter 
['alka'limita]  Alkalimeter  n,  Alkalimaaler  c.  alkaline 
['alkalain]  alkalisk,  ludsaltagtig.  alkalinity  [alka'liniti] 
Alkali(ni)tet  c.  alkalize  ['alkalaiz]  vt  alkalisere,  brasnde 
til  Ludsalt;  blande  (el.  maette)  med  Ludsalt.  alkaloid 
['alkaloid]  Alkaloid  n,  Plantebase  c. 

alkanet  ['alkanet]  Alkanne  c,  et  Farvestof  af  Planteu 
Anchusa  tinctoria. 

alkekengi  [alki'kendgi]  $  Blserebfeger,  ogs.  *J0de- 
kirsebser  n,  Boborelle  c :  Physalis  alkekengi. 

alkermes  [al'ka'miz]  pharm  Alkermeskonfekt;  Kermos- 
saft  c. 

alkool  [al'ku'l]  Kohol  c  &  n,  et  Farvestof,  is.  soin 
0jensminke  bl.  Orientalerinder. 

1.  all  [a  1]  a  al  (n  alt,  pi  alle);  hel;  lutter;  pi  ogs. 
samtlige.  Se  1.  for,  3.  mistake!  Adjektivisk:  _ 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  faU;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


all 


all 


day  (long)  den  hele  Dag,  hele  Dagen,  Dagen  igennem; 
-  day  tomorrow  hele  Dagen  i  Morgen,  f  *i  hele  Morgen; 
J  did  nothing  but  dream  _  last  night,  hele  Natten,  ogs. 
*i  hele  Nat;  -  this  year  (i)  hele  dette  Aar ;  (over)  .  Den- 
mark (over)  hele  D.;    -   over  (or  over  ~)  the  country 
hele  Landet  over;   good  night,  gentlemen  ~!  Godnat, 
alle    mine    Herrer !     have    a    talent   for    becoming    ~ 
things  to  ~  men,  blive  alt  f.  alle;  why  should  it  be  in 
Norway,  of  _  places?   hvorfor  skulde   det   netop  (el. 
endelig)  vsere  i  Norge  ?  J  like  it  of  ~  things  det  lider 
jeg  meget  vel,  det  synes  jeg  sserdeles  godt  om,  det  ser 
jeg  meget  genie;  det  saa  jeg  meget  gerne.     Som  Ap- 
position:   my  heart  is  ~  his,  tilherer  ham  helt;    she 
is  ~  smiles  (soul),  lutter  Smil  (Sjsel);   the  tools  were  „ 
jags  and  notches  Vserkt0jet  var  Hak  i  Hak;   it  was  ~ 
a  dream   det  hele  var  en  Dr0m.     Prsedikativt:   it 
was  ~  she  could  do  to  [hun  kunde  ikke  andet  end  lige, 
*det  var  saavidt  hun  kunde]  squeese  out  of  the  window; 
it  is  ~  I  can  do  to  F  *ogs.  jeg  har  evig  nok  m.  at . . .; 
is  that  ~?  er  det  det  hele?  ikke  andet?  p  ikke  vserre? 
if  that  be  ~  hvis  det  er  det  hele  .  .  .;  er  der  ikke  andet 
ivejen,   saa  .  .  .;   that's  ~   (about  it)   det  er  det  hele; 
would  ~  were  ~/  jeg  vilde  0nske  alle  var  enige!    I 
Forbindelse    med   Pronominer:    _   and  every,  ~ 
and  each,  each  (or  one)  and  ~  alle  og  enhver,  hver  og 
en;    (and)  I  don't  know  what  ~  og  hvad  ved  jeg  alt? 
we  ~  (of  us)   vi  alle ;   _  whose  carriages   [hvis  Vogne 
alle]  were  in  the  hands  of . . .;  who  were  ~,   who  ~  of 
them  were  . . .   som  alle   (el.   som  samtlige)  var  .  .  . ;  _ 
(of)  which  reasons   [Grunde   som  alle,   hvilke  Grunde 
alle  el.  samtlige]  have  been  conclusive  with  the  young 
couple;  _  of  which  [hvilket  altsammen]  would  occasion 
delay;  for  ~  your  sakes  for  eder(s)  alles  Skyld ;  gentle- 
men, ~  your  healths!  Skaal,  alle  mine  Herrer!    Sidst 
i  en  Opregning:    and  ~  F  og  hele  Resten,  etcetera 
etcetera.    Styret  af  Prsepositioner:  at  _  i  det  hele, 
i  det  hele  taget,  overhovedet,  is.  v.  Naegtelse,  v.  Tvivl, 
v.  Superlativ;   f  ganske  [altogether,  wholly];  not  at  ~ 
aldeles  (F  slet,  p  *slettes)  ikke;  som  Svar  p.  en  Tak- 
sigelse:  intet  at  takke  for!  aa,  jeg  be'er!  nothing  at  ~ 
[intetsomhelst,  aldeles  intet]  poetical;  could  you  give 
me  any  information  at    _    touching    [som   p.    nogeu 
Maade  angaar]   Miss  N?    I  do  not  think  so  at  ~,  ogs. 
det  kan  jeg  aldrig  tro,    jeg   tror  aldrig  det ;    with  no 
inscription  at  _  uden  nogen(somhelst)  Indskrift;  if  he 
•could  at  >   [paa  nogen  Maade  kunde]   help  it;   is  my 
mother  changed  at  .?  er  .  .  .  paa  nogen  Maade  ander- 
ledes?   the   ablest  general  that  this  war  did  produce 
at  ,,  som  denne  Krig  i  det  hele  kunde   opvise ;   you 
were  afraid  of  going  down  at  ~;  she   ridiculed  them 
for  wearing  such  dresses  at  -;  it   will   at  ~  tell   det 
bliver  ganske  (el.  meget)  virkuingsfuldt,  vil  g0re  forme- 
lig  Effekt.    Trollope,   Orley  Farm  XXXIV;   a  paper 
for  ~  et  Blad  for  Hvermand;  in  _  i  alt,  i  det  hele,  alt 
i  alt ;  seven  in  ~  i  alt  sy v;  in  part  or  in  ,~  delvis  eller 
ganske ;  this  man  seemed  _  in  -  to  her,  seemed  her  - 
in  ~,  syntes  at  vsere  hende(s)  alt;  that  is  ~  in  ~  det  er 
Hovedsagen,  det  vigtigste;  he  is  .  in  ~  with  the  family, 
Pot  og  Pande  der  i  Huset ;  taking  (or  take)  him  for  _ 
in  ~  he  is  a  pleasant  enough  fellow  i  det   hele   taget 
(el.  alt  i  alt)  er  nan  en  ganske  behagelig  Mand.    For- 
stserkende  en  Komparativ:    that  only  made  the 
room   (~)   the  warmer,   kun    saameget  lunere;    -    the 
better  (kun)  saameget  desbedre. 

2.  all  [&1]  ad  ganske;  helt.  Se  1.  along,  1.  right! 
fight  _  [ganske]  alone;  _  along  [langs  hele]  the 
frontier;  stretch  himself  .  out,  helt  ud;  shake  - 


over  skselve  over  hele  Legemet,  ryste  p.  alle  Leramer; 
.  round,  is.  helt  rundt;  Bordet  (el.  Salen,  Kredsen) 
rundt,  *F  ogs.  over  hele  Jaegten.  Sml.  all-round! 
eat  ~  up  splse  ganske  (el.  helt)  op;  the  bogeyman  will 
eat  us  -  up,  spiser  os  m.'Hud  og  Haar;  come  ~  too 
soon  komme  altfor  (*ogs.  saa  altfor)  tidlig. 

3.  all  [a-1]  s  alt  w;  risk  their  _  ssette  alt  i  vove, 
spille  va-banque ;  it  was  my  little  ~  det  var  alt  (*det 
lille)  jeg  havde. 

all-age(d)    ['a  leidg(d)]   sp  af  enhver   Alder,    af  alle 
Aldere;  _  horses;  all-age  stakes  Leb  n  for  Heste  af  eii- 
I  hver  Alder, 

Allah  ['ala]  Alia  c;  _  Akbar!  Gud  er  stor!  _  ho  Akbar 
(Kipling,  Life's  Handicap  326).  Dette  er  Muezzinens 
Ord  fra  Minaretens  Top. 

allantotoxicon  [a'lante'taksikan]  P01segift  c. 

allay  [a'le1]  vt,  bringe  til  Ro,  berolige,  dsempe;  for- 
milde,  lindre,  mildne;  daempe,  om  Suit  og  T0rst;  _ 
popular  excitement  dsempe  Ophidselsen  (ude  i  Folket); 
something  must  be  done  to  ~  public  feeling,  berolige 
Almenheden;  _  the  severity  of  affliction  mildne 
Hjems0gelsens  Haardhed. 

all-blaze  [aTble*z]  et  Slags  Fyrfad  n.  Ogs.  an  ~  pot; 
heating  an  ~  pot  on  a  fire  of  twigs. 

allegation  [ali'gei/an]  Paastand,  *ogs.  Anf0rsel  c,  An- 
bringende  n;  erroneous  ~s  of  fact  fejlagtige  faktiske 
Paastande ;  a  false  _.  allege  [a'ledg]  vt  paastaa,  anf0re, 
angive;  paaberaabe  (sig)  [en  Autoritet  an  authority}; 
he  is  ~d  to  have  said  han  angives  at  have  (*ogs.  han 
har  angivelig)  sagt.  allegeable  [a'ledgabl]  som  lader 
sig  anf0re  el.  paastaa;  som  kan  paaberaabes. 

Alleghanian  [ali'geinjan]  a  alleghanisk  s  Alleghanier 
c.  Alleghany  ['aligeini]  s:  the  _  Mountains  or  Ridge, 
the  Alleghanies  Alleghany  n,  Apalacherne  pi ;  _  vine 
ty  klatrende  Jordr0g  (*Aakersissel)  c :  Adlumia  cirrosa. 

allegiance  [a'li'dgaus]  Troskabspligt,  Troskab;  Lydig- 
hed  c;  bear  -  hylde;  give  in  his  _  to  the  Bour- 
bons hylde  Bourbonerne;  own  ~  to  .  .  .  hylde  .  .  ., 
ogs.  fig;  swear  ~  to  at  svserge  .  .  .  Troskab;  throw 
off  ~  to  (or  withdraw  their  ~  from)  the  King  opsige 
Kongen  Huldskab  (og  Troskab);  take  the  oath  of  ~ 
aflaegge  Hyldingseden ;  aflaegge  Lenseden.  allegiant 
[a'li-dgant]  huld  og  tro;  tro,  trofast,  brav,  loyal;  s 
Undersaat  c. 

allegoric(al)  [ali'garik(l)]  allegorisk,  sindbilledlig. 
allegorically  ad  allegorisk.  allegorist  ['aligarist]  Alle- 
gorist,  Allegoriker  c.  allegorize  ['aligaraiz]  vt  allegori- 
sere;  forstaa  (el.  opfatte)  allegorisk  el.  billedlig;  vi  tale 
i  Allegorier,  i  en  Allegori.  allegory  ['aligari]  Allegori, 
sindbilledlig  Fremstilling  c. 

alleluia(h)  [ali'lu-ja]  int  &  s  Hallelujah  (w);  ^  G0ge- 
mad,  Skovsyre,  Surkl0ver,  *Gj0gsyre :  Oxalis  acetosella; 
Farvevisse,  gul  Visse  c :  Genista  tinotoria. 

all | embracing  altomfatteude;  ..engrossing  alt  slugende, 
altopslugende;  the  ~  topic. 

1.  alien  ['alin]  prov  nyp!0jet  Grsesland  n;  Brakmark; 
Stubmark  c. 

2.  Allen  ['alin]  Allen  c;  Barbara  Allen's  Cruelty,  en 
engelsk  Folkevise;   Lough  (or  bog  of)  ~  Allens0,   i  Ir- 
land,   gennemstr0mmet  af  Shannon ;  — a-Dale,  en  Bue- 
skytte  i  Robin  Hoods  Bande  og  Helten  i  flere  gamle 
Ballader. 

allenarly    [a'lenali]    ad  jur   alene,     blot,    ikkun;    a 


aller-float  ['a'l8flout],   aller-trout  ['a'latraut]   jf  Hvid- 
0rred,  *Laks0rret  c :  Salmo  trutta. 
allerion  [a'liarian]  her  0rn  c  uden  Naeb  og  K10r. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  ^e;  [g]  measure;  [n]  sing;  (a,  a,  e]  o»v.  vaklende  med  [a]. 


all 


all 


allerlate  [a'H-vie«t]trflindre,  lette;  formilde  [Straffen  the 
punishment},  alleviation  [ali'vi'e'/an]  Lindring,  Lettelse; 
Formildelse  c.  alleviator  [a'li-vie1^]  Lindrer;  Formilder 
c;  Lindringsmiddel  n,  Lseskedrik  c.  alleriatory  [a'li'vja- 
tari]  lindrende. 

1.  alley  ['ali]  Alle,  Gang,  f.  eks.  i  en  Have;  Gyde,  ogs. 
*Gang  c,   *Smug  n,   "prov  Veit ;    arch  Gang,    Korridor; 
sp  Keglebane  c  [bowling  or  skittle  ~J;  they  rolled  over 
like  skittles  in  an  .. 

2.  alley    ['ali]   sp   Marmel,   ogs.   *(Kixe)kugle,   prov 
*Kiksert,  Mablis  c.    Forvansket  af  alabaster  [ally]. 

alleyite  ['aliait]  F  Gydebeboer,  *Smugbeboer ;  fig 
Plebejer  c. 

alleytavr,  alleytor  ['ali'ta-(e)]  sp,  se  2.  alley! 

All  I  Father  myth  Alfader;  the  -  is  just;  ..Fools'  day 
Narredag,  Iste  April  c.  alljfours  engelsk  Firkort  c;  go 
on  -  gaa  p.  (alle)  fire;  this  example  goes  on  _  [stem- 
mer  t.  Punkt  og  Prikke]  with  the  rest;  no  simile  can 
go  on  ~  der  er  ikke  den  Lignelse  som  jo  halter;  run 
on  -  fig  gaa  glat;  shoe  ~  kringsko;  —good  algod; 
the  Allgood  den  Algode;  —hall!  int  nil  (vaere)  dig!  - 
and  welcome!  hil  og  ssel !  Alljhallow  [a'l'halo11],  i  smss. 
Allehelgens;  _  eve  Allehelgensaften,  31.  Oktbr.;  — hal- 
lows Allehelgensdag,  Iste  Novbr.,  f  Helgemesse  c.  all- 
heal $>  Baldrian,  *Vendelrod:  Valeriana;  Fuglelim, 
ogs.  *Mistel,  Mistelten  c :  Viscum  album. 

alliaceous  [ali'e'/as]  10gagtig;  hvidlogagtig;  lugtende 
af  Hvidleg. 

alliance  [a'laians]  Forbund  n,  Forbiudelse,  Alliance; 
(^gteskabs)forbindelse  c,  Giftermaal,  Parti ;  Slsegtskab, 
Svogerskab  n\  pi  ogs.  Forbundsffeller,  forbundne,  al- 
lierede  [allies] ;  form  (or  make)  an  .  stifle  en  For- 
bindelse;  gifte  sig;  enter  into  [iiidgaa]  an  _. 

alllce  ['alls]  f  Alose,  Aletfisk,  Majfisk,  Stamsild  c: 
Clupea  alosa. 

allied  [a'laidj  forbundet;  beshegtet,  besvogret.  Se  1. 
ally!  the  ,  powers  de  forenede  (el.  forbundne)  Magter, 
de  allierede;  climate  and  its  _  [og  dermed  beslsegtede] 
phenomena. 

allies,  pi,  af  ally. 

alliitate  ['alige't]  vt  sammen-binde,  -knytte  f;  beregne 
ved  Alligation,  alligation  [ali'geijon]  Sammenbinding  f; 
Legering  c;  (rule  of)  ~  alternate  Blandingsregning, 
Alligationsregning  c;  -  medial  Gennemsnitsregning. 

alligator  ['aligelta]  Alligator,  Kaiman,  amerikansk 
Krokodille  c;  -  pear  Advokatpsere  [avocado  pear]. 

all-important  sserdeles  vigtig,  *ogs.  h0jvigtig. 

alliteration  [alita're'/an]  Alliteration  c,  (Bog)stavrim  n. 
alliterative  [a'litorativ,  -eUiv]  allitererende. 

allmouth  ['a'lmaup]  jf  S0djsevel  c.  Lophius  pisca- 
torius. 

Alloa  ['aloaj  8. 

Allobroges  [o'l&brodgi  z]  pi  Allobroger. 

allocation  [alo'ke'Jan]  Tildelelse;  Anvisning,  t.  Udbe- 
tnling,  af  Plads;  (An)ordning,  Opstilling  c. 

allni-ution  [alo'kju-Jan]  Tale,  Allokutiou,  Henven- 
delse  c. 

allodial  [a'lo»dj9l]  a  Odels-,  Ejendoms-;  allodials 
Odelsjord  c;  -  farm  Ejendomsgaard,  Odelsgaard;  -  law 
Odelsret,  Odelslov  c.  allodlally  ad  til  (Odel  og)  Eje. 

allodium  [a'lo»djam]  Odelsgods  n,  Selvejendom  c. 

allogamy  [d'lagami]  ^  Krydsning  c. 

allonge  [fr.;  a'l&rjg]  Tilsatsstykke  n,  Forlsengelse ;  is. 
mere  Allonge,  Tllhaengsseddel  c;  f  for  lunge;  -  wig  f 
Allongeparyk  [full-bottom]. 

allonym  ['alonim]  Allonym,  laant  Navn,  Pseudonym 
*/.  allopathic  [alo'pa}>ik]  allopatisk.  allopathist  [d'la- 


papist]  Allopat  c.  allopathy  [a'lapebi]  Allopati  c.  Mod- 
sat  homoeopathy. 

allot  [a'lat]  vt  udlodde,  fordele  ved  (el.  som  ved) 
Lodtrsekning;  fordele;  tilkende;  sksenke,  tilstaa;  is.  hst 
beskikke,  beskrere,  om  Sksebnen  &c;  fastssette,  tilmaale; 
each  one  had  his  .ted  [bestemte,  hst  beskikkede]  share; 
every  man  should  be  content  with  that  which  Provi- 
dence .s  to  [beskaerer,  tilskikker]  him;  vi:  _  upon 
amr  P  agte,  tsenke  paa  [lot];  I  'lot  upon  going  to 
Boston,  allotment  [a'latmont]  Udlodning;  Tildeling, 
Tildelelse;  Tilkendelse;  Tilstaaelse;  Tilskikkelse;  concr 
Lod,  Del;  Tilskikkelse;  agr  Jordlod,  Parcel  c;  tmnGrube- 
felt  n;  &  Trrck  c&n,  TraekptngepZ;  _  note  Tnekseddel  c; 
cottar's  ~  Hus(mands)lod,  *Husmandsplads,  Pladseb6t  c. 

allot rious  [a'latrias]  frenimed,  uvedkommende. 

allotropism  [a'latropizm],  allotropy  [a'ldtropij  chem 
Allotropi  c. 

allottee  [al&'ti  ]  Deltager,  Lodhaver;  Modtager  c. 

all-over  [a'l'ouvo]  a  P  ganske  syg;  s  mere  helforgyldt 
(el.  helpletteret)  Knapc;  ~s  Ildebefindende  n.  all-orerlsh 
[a'l'ouvarij]  f"  utilpas,  utidig,  *ogs.  doucement;  an  ~ 
feeling  of  sickness  et  almindeligt  Ildebefindende  =  all- 
orerishuess. 

1.  allow  [a'lau]  vt  indromme,  tilstaa,  give;  indromme, 
lade  gselde,  inedgive;  tillade;  godkende;  godkende,  lade 
passere,  om  Revisor;  fradrage,  slaa  af;  sc  &  amr  paa- 
staa,    udtale,    erklsere,    sige;    amr   mene,    tsenke,   tro; 
amr  agte,   taenke  (paa),  prov  *vsere  tsenkt  paa,   med 
Inf.  el.  at-Sa?tn.;  amr  synes,  saa  synes,  finde  for  godt; 
children  are  not  ~ed  on  the  grass,   maa   ikke  gaa  i 
Grsesset;   .  a  claim  erkende  (el.  indr0mme)  et  Krav; 
the  claims  of  the  applicants  in  most  cases  were  ~ed, 
ogs.    Ans0gernes   Paastand  blev  .  .  .  taget   tilfelge;   the 
judge  refused  to  ,  costs  Sagens  Omkostninger  ophseve- 
des;    dogs  are  not   ~ed   [maa  ikke   medtages]   in  this 
park;  those  who  will  ~  the  expense  de  som   vil   spen- 
dere  det ;   if  I  may  be  ~ed  [om   man  vil   tillade  mig] 
that  expression;  will  you  ~  nothing,  then,  for  [vil  du 
da  ikke  tage  noget  Hensyn  til]  the  long  misery  I  was 
made  to  endure?  he  was  ~ed   [der  blev  tilstaaet  ham, 
F  *han  blev  tilstaaet]  three  thousand  pounds  a  year; 
no   smoking   is   ,ed    Tobaksr0gning   forbydes;    _    [af- 
drage]   a  sum  for  leakage;  I  scarcely  -  myself  time 
for  meals    jeg   under   mig    kuapt    Madro;   -   [tilladej 
his  son  to  be  absent;  we  are  ~ed  only  to  accompany 
the  travellers  (on  a)  part  of  the  journey  vi  faar  (hst  det 
forundes  os)  kun  fulgt  (*f01ge)  .  .  .;  /  didn't  ~  to  ever  see 
you  again,  amr  jeg  tsenkte  ikke  nogensinde  at  skulle 
se  dig  igen ;  he  asked  as  a  favour  to  be  -  ed  to  die  [om 
at  maatte  d0]   in  his  native  country;  no  tobacco  was 
~ed   [Tobak   maatte  ikke]    to  be   grown;    -   time  for 
him   [lade  ham  faa  Tid,   give   ham   Tid]   to  get  off;   ~ 
him  [give  ham  Henstand]  till  Monday  morning  to  .  . .; 
be  .ed  on  shore  <J,  faa  Landlov. 

2.  allow    [a'lau]   vi  &  abs:    .  for  tage  Hensyn   til, 
medtage  i  Beregningen,    F    regne  [Luftmodstanden  the 
resistance  of  the   air};  .  for  tare   beregue   Rabat  f. 
Tara;    ~   of  tilstede,    tillade;  it  .8  of  an  excuse  det 
lader  sig  undskylde;   it  is  ~ed  of  in   [det  kan  gaa  an 
for]  men  of  your  years,     allowable  [a'lauobl]    tilstede- 
lig,    tilladelig,   tilladt;   in  these  every  shift  and  dodge 
are  -.     allowance  [a'lauans]  Indremmelse,   Tilstaaelse, 
Erkendelse;   indremmet  (el.  tilstaaet)  Del,  Portion;   is 
<t  Ration,  p  Ranson,  Luns,  Lons  c,  Hensyn  n,  Hensyn- 
tagen;    mere  Rabat  c,   Nedslag,    Fradrag  n-    Refaktie; 
Tolerance  c,  Remedium,  Spillerum  n,  i  M0ntv.    Se  af- 
ford!   house   ~    is.    Huslejegodtg0relse   c;    monthly    . 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  »om  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


all 


alo 


MaanedspengepZ;  pay  and  ~s  &  Gage  og  Einolumenter; 
make  ~s,  abs  tage  Hensyn;  even  when  that  ~  was 
made,  is.  endog  bortset  derfra;  make  ,  for  tage 
Hensyn  til;  we  must  make  „  for  youth  and  inexperience, 
ogs.  man  maa  holde  Ungdom  og  Uerfarenhed  noget 
tilgode;  make  ~  for,  and  yield  to,  one  another  und- 
skylde  (el.  baere  over  med)  og  f0je  sig  efter  hinanden; 
making  (proper)  _  for  naar  man  tager  (tilborligt,  pas- 
sende)  Hensyn  til;  go  beyond  his  _  overskride  den 
tilstaaede  (el.  anviste)  Sum,  overskride  det  faste  Bidrag 
&c;  live  within  the  compass  [holde  sig  inden  Graen- 
serne]  of  his  _;  put  them  on  (an)  .,  on  short  ~ 
ssette  dem  p.  Ration,  allowance  [a'lauans]  vt  saette  paa 
Ration. 

"alloy"  [a'loi]  vt  legere  [S01v  m.  Kobber  silver  with 
copper],  ogs.  fig  blande;  fig  forringe,  nedsaette,  *ogs.  op- 
blande;  pleasure  ~ed  [blandet]  with  misfortunes,  alloy 
[a'loi]  Legering  [Tilsaetning ;  Blanding,  Sammensaetning 
c];  no  happiness  without  ~,  er  ublandet.  alloyage 
[a'loiedg]  Legering  c. 

all  |  poke    [&Tpo"k]    f   Solhat,    *ogs.    Kraakehat  c    [. 

bonnet]; round  ad  belt  rundt;  iflaeng,  uden  Forskel, 

over  en  Bank,  (saaledes)  som  det  falder.  Se  2.  all!  a 
som  gaar  belt  rundt;  almindelig;  gennemsnitlig,  gen- 
nemsnits;  alsidig,  mangesidig;  .  fire  Skydning  over 
bele  Linien;  _  game  Selskabsspil.  Aim.  round-game; 
an  .  man  en  jaevnt  dygtig  (el.  til  alt  brugelig)  Mand; 
at  an  .  price  of . . .  til  (el.  efter)  en  Gennemsnitspris 
af .  .  . 

alls  [a'lz]  pi  si  Tapdryp  n. 

All! Saints  [aTseints]  Allehelgensdag  c,  Iste  November 
[All  Saints'  day];  -wort  $  Perikon,  *Pirkum  c :  Hyperi- 
cum  perforatum;  — Souls  alle  Sjaele  c,  2den  November 
[All  Souls'  day],  allspice  ['a'lspais]  $  Allebaande  c : 
Myrtus  pimenta.  all-to-pieces  amr  overvaettes ;  ad 
.  ganske  og  aldeles. 

allude  [a'l(j)u'd]  vi  alludere,  hentyde,  sigte  [til  to], 
*ogs.  henspille  [paa  to]. 

allure  [a'l(j)ua]  vt  lokke;  forlokke,  forfore;  .  them 
on  lokke  dem.  allurement  [9'l(j)uamant]  (Til)lokkelse; 
Forlokkelse,  Forf0relse  c;  Lokkemiddel  n;  Tiltraeknings- 
kraft,  Dragelse;  pikant  Interesse  c.  alluring  [a'l(j)uarinj 
tillokkende,  hst  dragende. 

allusion  [9'l(j)u-gan]  Hentydning  [til,  paa  to],  Allusion 
c  [til  to];  the  _  seems  to  be  to  [der  synes  at  hentydes 
til,  *ogs.  henspilles  paa]  a  horse;  in~  to  med  Hentydning 
til  (el.  paa),  med  Allusion  til.  allusive  [9'l(j)u'siv]  hen- 
tydende,  alluderende.  allusively  ad  hentydningsvis. 

allus  ['a  laz]  ad  F  =  always. 

alluvia  [a'lj)u-vja]  pi  Alluvialland,  opsv0mmet  Land, 
*ogs.  Opsv0m  n.  Af  alluvium,  alluvial  [9'l(j)u'VJ8l] 
alluvial,  opsv0mmet,  opskyllet.  alluvion  [a'Kjjirvjan], 
alluvium  [9'l(j)irvJ9m]  pi  alluvia,  se  alluvia! 

.allwool  ['a  Iwul]  a  belulden;  _  wear  Normaldragt  c 
(f.  Eks.  Jagers). 

ally  [a'lai]  vt  forene,  forbinde;  forene  (v  Slaegtskab). 
Se  allied!  ally  [a'lai]  s  Forbundsfaelle,  Allieret  c;  the 
war  of  the  allies  Krigen  m.  Forbundsfsellerne.  ally 
['ali]  s,  se  2.  alley! 

Alma  ['alma]  s;  bl.  a.  the  ,  Alma  c,  en  Flod  p.  Krim; 
the  battle  of  [ved]  the  -;  -  Mater  Universitetet.  alma, 
s,  se  almah! 

Aim  tick's  ['almaks]  Al  macks  n.  Et  i  1765  bygget 
Lokale  i  King's  Street,  London.  Subskriptionsballer  f. 
det  fineste  Selskab.  Nu  kaldes  Stedet  Willis's  Rooms. 

Almagest  ['almadgest]  Almagest  c,  et  astronomisk 
Vterk  af  Ptolemaeus. 


almagra  [al'meigra]  Spanskr0dt  n. 

almah  ['alma]  (segyptisk)  Danserinde  c  [almeh]. 

almanac  ['a'lmanak]  Almanak  c;  — maker  -trykker  c. 

almandine  ['alma'  d(a)in]  Almandin  c,  en  Art  r0dGranat. 

alme(h),  se  almah. 

Almeric  [al'merik]  s;  ~  road,  i  Brixton. 

almery  [?  'almari]  arch  Skab,  Vsegskab  n\  Kommode 
c.  Sml.  ambry! 

almightiness  [aO)l'maitines]  Almagt  c.  almighty  [&(•)!- 
'maiti]  almaegtig;  P  kolossal,  svaer,  voldsom;  Almighty 
God,  the  Almighty  den  Almaegtige;  the  ~  dollar  Penge- 
dyrkelsen.  Et  Udtryk  som  f0rst  brugtes  af  W.  Irving 
i  1837;  be  in  an  ,  fix  R  vaare  i  Fedtefadet  (*i  en  ge- 
valtig  Vaande). 

almirah  [al'maira]  hind  Skab  n\  Kommode  c. 

almond  ['a'maud]  Maudel  c,  ogs.  anat; nuts  Peber- 

(*Pepper)u0dder  m.   Handler  i;    —powder   Mandelklid 
pi  (*n). 

almoner  ['almane,  'a'mne]  Almosenier,  Huskapellan, 
Slotspraest  c.  almonry  ['almanri]  Slotspraastebolig  c.  Se 
almery! 

almost  ['a'lmoust]  ad  naesten;  naer;  naer  (el.  snartj 
sagt ;  _  all,  ogs.  omtrent  alle ;  -  and  very  nigh  saves 
many  a  lie  «naer  ved»  skyder  ingen  Hare  el.  slaar 
ingen  Mand  ihjel,  «na3sten»  slaar  ingen  af  Hesten; 
siibtle,  me  had  ~  said  casuistical  vi  bavde  naer  sagt 
kasuistisk;  I'd  ~  forgotten  that  det  bavde  jeg  naer  glemt. 

alms  [a'mz]  Almisse  c;  Almisser  pi,  Almisse  c  &  coll; 
|  ask  an  _  bede  om  (en)  Almisse;  ask  ~  from  him 
bede  ham  om  Almisse;  bestow  ~  give  Almisse(r); 
take  heed  that  ye  do  not  your  ~  before  men!  give 
much  ~  give  mange  Almisser;  scorn  [forsmaa]  an  ~; 
live  on  [af]  ~;  .deeds  bibl  Almisser.  Ap.  Gern.  IX.  36; 
.giving  det  at  give  Almisse ;  .house  Fattighus  n,  *ogs. 
Fattigstue  c;  _  for  widows  Stiftelse  for  Enker,  *ogs. 
Enkestue  c;  -woman  fattig  Kone,  *ogs.  Fattigkone. 

almuce  ['almju's]  f  Amiktus  c  [amice]. 

almug  ['almAg]  bibl  r0dt  Sandeltrrc  n  [algum]. 

almura,  almyra,  s,  se  almirah! 

alnage  ['a'lnedg]  f  Alenmaaling  c. 

Alnaschar  [al'naske]  Alnaschar  c.  En  K0bmand  i 
Tusind  og  en  Nat ;  fig  Dr0mmer,  Fantast  c ;  the  dream, 
of  ~  A's  Dr0m.  Svarer  t.  vort  «Konen  med  ,ZEggene». 

Aln(e)wick  ['anik]  s. 

aloe  ['alou]  ^  Aloec:  Aloe; pi  ogs.  Aloesaftc;  American 
(or  century)  _  amerikansk  (el.  hundredaarig)  Agave  c. 
aloetic  [alo'etik]  aloeholdig,  lavet  af  Aloe. 

aloft  [a'l&Oft]  ad  h0jt,  i  Vejret,  tilvejrs ;  ^  tilvejrs; 
-  and  alow  tilvejrs  og  nede ;  the  colours  flew  .  Flaget 
fl0j  tiltops;  go  _  gaa  tilvejrs;  F  krepere;  go  .  [gaa  til- 
vejrs, spraenges  i  Luften]  in  good  company;  hold  .  holde  i 
Vejret;  fall  from  .  ^  falde  ned  fra Riggen,  *ogs.  fra  Vejret. 

alogians  [a'loudgianz]  pi  theol  Aloger. 

alogy  ['alodgi]  Alogi,  Ufornuft  c. 

1.  alone  [a'loun]  a  ene,  alene;  -  withhim,  is.  paa 
Tomandshaand;  it  is  not  good  that  the  man  should  be 
_,  at  Mennesket  er  (for  sig)  alene;  we  are  not  (or  do 
not  stand)  ~  in  this  belief  vi  staar  ikke  (al)ene  med 
denne  Tro;  the  murderer  was  not  ~  in  [ene  om,  alene 
om]  his  crime;  leave  it  _/  bryd  dig  ikke  m.  det! 
let  me  leave  it  ~,  then!  naa  saa  faar  jeg  lade 
vsere !  leave  me  ~!  lad  mig  vaere ! ;  forstyr  mig  ikke! 
some  place  where  they  may  be  left  ~  by  [kan  vaere  i 
Fred  for]  the  wolf;  let  ~  p  endsige;  /  didn't  hide,  nor 
wouldn't,  from  any  man  living,  let  ~  a  woman;  let 
that  book  ,!  lad  den  Bog  (F  *den  Bogen)  ligge!  P 
*ikke  aens  den  Bogen!  whatever,  I  do,  or  let  ~,  [hvad 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  *fein;  [/]  she;  [3]  measure;  [n]  si«0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


alo 


30 


alt 


jeg  saa  g0r  eller  ikke  g0r]  all  one,  it  goes  against  me; 
let  -  the  fact  that . . .  ikke  at  tale  om  at  .  . ;  let  well 
(enough)  -!  det  bedste  er  det  godes  Fjende  (*Fiende)! 
F  *lad  vrere  m.  det  som  er!  (det  er)  bedst  ikke  at  base 
mere  paa  det!  let  me  -  for  that!  lad  mig  serge  for  (el. 
lad  mig  om)  det!  det  skal  jeg  nok  serge  for!  det  er 
min  mindste  Kunst!  let  him  ~  for  [ban  finder  altid 
paa]  an  excuse!  stand  ~,  is.  staa  paa  egne  Ben;  walk 
_  om  Smaab0rn:  gaa  alene. 

2.  »lone  [a'lo»n]  ad  alene;  not  ~  ikke  alene,  ikke 
blot  [not  only]. 

1.  along  [a'l&rj]  ad  afsted,  *ogs.  bortover;  med; 
all  .  hele  Vejen ;  hele  Tiden ;  henstrakt,  saa  lang  ban 
var;  /  said  so  all  ~  det  var  det  jeg  sagde  hele  Tideu; 
be  -  vaere  med;  is  the  book  -.9  er  Bogen  med?  it 
was  ~  in  [ude  i]  this  wild  country  somewhere  that...; 
come  J  f01g  (el.  kom)  med !  as  I  came  _  idet  jeg  kom 
gaaende  (el.  k0rende  <fcc);  the  children  are  coming  . 
'efterj  presently;  get  ~  komme  afsted,  F  *komme 
sig  afsted,  fig  klare  (*ogs.  greie)  sig,  klare  (*ogs.  greie) 
det;  /  suppose  I'd  better  be  getting  -;  if  you  know 
English,  you'll  be  able  to  get  ~  nearly  everywhere;  I 
shall  get  ~  very  well;  we  shall  get  _  all  right  together, 
komme  ud  (*ogs.  komme)  af  det  m.  hinanden;  get  ~ 
i  klare  sig]  without  it;  go  ~  gaa;  go  -  (with  you)! 
gaa  Deres  Vej!  gaa  m.  Dem!  go  ~,  [aa  Sludder!  *ogs. 
aa  T0v!  aa  T0v  m.  dig!]  you  stupid  fellow!  I  manage 
to  keep  -  jeg  holder  det  nogenluude  *(saavidt)  gaaende ; 
lie-  knenge  over;  put  them  .!  k0r  paa!  k0r  vsek!  I'll 
take  him  ~,  tager  ham  med;  ~of,  se  long  of,  u.  4.  long! 
-  with  sammen  med;  tilligemed;  ligesom;  it's  0!  to  be 
a  slave  _  with  [Trtel  ligesom]  the  barbarous  Turk! 

•2.  along  [a'larj]  prcep  langs,  langsmed,  *ogs.  bort- 
over. 

alongside  [a'laqsaid]  ad  Side  om  Side;  fig  jsevnsides; 
.£,  til  Siden,  undert.  langbords;  come  (or  go,  lay)  ~ 
ogs.  Isegge  til,  v.  Bro  (*Brygge),  v.  Skibsside;  free 
from  ~  frit  fra  Skibsside,  *ogs.  frit  over  Reekken. 
alongside  prcep:  ~  (of)  ved  (.  .  .  til)  Siden  af,  langbords 
rned;  _  (of)  the  ship,  ogs.  ved  Skibssiden ;  she'll  come 
~  the  quay  den  (f.  eks.  Damperen)  laegger  til  Kajen; 
but  ~  this  [ved  Siden  heraf]  there  is  another  step  which 
might  be  taken  .  . . 

»loo  [?]  Ind.  Kartoffel,  *Potet  c  [potato];  -  Bokhara 
«Bokharablommer»,  *«Bokharaplommer».  Moore,  Lalla 
Rookh. 

aloof  [a'hrf]  ad  paa  (el.  i)  Afstand;  borte;  they  are 
all  most  pleasant  and  chatty,  and  do  not  hold  you  ., 
;paa  Afstand,  F  tre  Skridt  fra  Livet]  like  some  upstart 
people;  keep  (or  stand)  ~  from  holde  sig  borte  fra, 
fig.  aloofness  [a'lu  fnes]  Forbeholdenhed,  Reserverthed 
c;  in  a  soft  tone  which  had,  however,  a  distinct  .,  even 
hauteur. 

alopecy  [a'lapisi,  'alopisi]  path  Alopeki  c,  Haar- 
fald  n. 

alose  [a'lo«s]  Jf  Alose,  Aletfisk,  Majflsk,  Stamsild  c: 
Clupea  alosa. 

aloud  [a'laud]  od  h0jt ;  overlydt ;  think  .  toenke  h0jt. 

a  1'outrance  [«fr.»]  ad  til  det  yderste;  a  outrance;  trial 
.  Sprsengningsfors0g. 

alow  [a'lo«]  ad  lavt;  lavt  nede;  nede.  Se  aloft!  with 
studdingsails  .  and  aloft  m.  alle  Laesejl  satte. 

alp  [alp]  h0jt  Fjaeld,  H0jfjseld  n,  the  Alps  Alperne. 

alpaca  [aTpaka]  Paka,  Alpaka  c,  peruviansk  Faar  n  -. 
Auchenia  paca;  Alpaka  c  &  n,  Slags  T0J. 

alp«nhorn  ['alpenha  »n]  «^  Alpehorn  n,  Lur  c.    alpen- 


stock  ['alpanstak]    Alpestok  c.      alpestrine   [al'pestrin] 
Alpe-;  _  diseases  Alpesygdomme. 

alpha  'iilfa  Alfa  n  &  c;  I  am  Alpha  and  Omega, 
the  beginning  and  the  end.  alphabet  ['atfabet]  Alfabet 
n,  Bogstavrsekke ;  Abe  c ;  he  had  only  learned  the  -  of 
it  [dens  Abe]  in  his  father's  sudden  death,  alphabet 
vt  ordne  alfabetisk;  betegne  ved  Bogstaver.  alpha- 
betic(al)  [alfa'betik(l)]  alfabetisk.  alphabetize  ['alfsbi- 
taiz]  vt  ordne  alfabetisk. 

alphenic  [al'fenik]  med  Alfeniks,  hvidt  Bygsukker  n 
[white  barley-sugar]. 

alp-horn  ['alpha'an]  J*  Alpehorn  n,  Lur  c.  Alpine 
['ftlpain]  alpinsk,  alpikolisk,  Alpe-,  H0jfjselds-;  .  climber, 
is.  Tindebestiger  c,  club  Alpeklub,  Turistforening  c,  horn 
Alpehorn  n,  Lur  c,  plants  Alpeplanter,  stock  Alpestok  c. 
alp-staff  ['alpsta  f]  Alpestok,  Alpestav  c. 
.  already  [aQl'redi]  ad  allerede,  F  &  hst  alt;  even  > 
allerede  (da);  allerede  (nu);  -  as  an  undergraduate;  . 
in  1804,  in  those  days;  the  contrivances  ~  in  use. 

alright  amr  f.  all  right. 

alruna  [al'ru'na]  $•  Galdebaer  n:  Bryonia  alba. 

Alsace  j'aisas,  al'sa's,  iil'se's]  Elsass  n.  Alsatia  [al- 
Ise1/(j)a]  Elsass  n;  f  ogs.  Forbrydertilholdssted  i  London. 
Alsacian,  Alsatian  [ar.seij(j)an]  elsassisk;  s  Elsasser  c. 

alsine  ['alsain]  ^  Fuglegrses,  H0nsebid  n,  *Arve, 
Vassarv  c :  Alsine  (s.  Stellaria)  media  [chickweed]. 

also  ['&(')lsou]  ad  ogsaa,   F  og- 

alt  [alt]  ^  Alt  c. 

Altai  [al'tai]  s:  the  _  Altaj  n.  Altaian  [artelau, 
Altaic  [al'te'ik]  altaisk,  Altaj-. 

altar  ['&(  )lta]  Alter  n;  an  -  to  [for]  Eros;  lead  her 
to  the  ~,  ogs.  f0re  hende  t.  Brudeskamlen.  altarage 
['ar)ltarids]  Offer  n,  Offerpeuge  pi.  altar|cloth  Alter- 
Klsede  n,  -Dugc;  -..piece  Altertavle  c;  — screen  Alter- 
skab  n,  --slab  Altersten  c;  — steps  Knrefald  n. 

alter  ['&(-)lt3]  vt  forandre,  oendre;  -  his  mind 
skifte  Sind;  that  ~s  the  case  det  forandrer  Sagen. 
alter  m  forandre  sig.  alterability  [aitara'biliti]  For- 
andrelighed  c.  alterable  ['a(-)ltarabl]  forandrelig. 
alteration  laita'rei/an]  Forandring,  .Endring  c. 

alterative  ['a(-)ltarativ]a&swed  altererende  (Middeln). 

altercate  ['altakeH,  'a(-)lt-]  vi  traette,  trsettes.  alter- 
cation [alta'kei/an,  &lt-]  Trtette,  Ordstrid  c. 

alter  ego  ['altar  'i  gou]  audet  Jeg  n  [Dobbeltgsenger; 
Fuldmsegtig  c]. 

altern  [al'ta  n,  'altan;  ogs.  med  a]  crystall.  alter- 
nerende.  alternant  [al'ta  nant,  &lt-]  geol  med  alter- 
nerende  (el.  vekslende)  Lag.  alternate  ['altane't,  'a(-)lt-] 
vt  udf0re  skiftevis  el.  turvis,  skiftes  til  (el.  om) ;  sende 
(el.  lade  f01ge)  skiftevis;  forandre  skiftevis.  God  -s  good 
and  evil,  alternate  vi  skifte,  veksle.  alternate  [al- 
'ta'net,  alt-]  a  skiftende,  skiftevis,  vekslende;  ^  veksel- 
stillet;  -  angles  Vekselvinkler;  on  -  (Fri)days,  mornings 
hver  anden  (Fre)dag,  Morgen;  -  generation  Genera- 
tionsskifte  n.  alternate  [al'ta  net,  alt-]  s  amr  Sup- 
pleant  c.  alternately  [al'ta  netli,  &lt-]  ad  afvekslende, 
skiftevis,  F  i  Bunterad;  black  and  white  ..  alternation 
[alta1 'net/an,  alt-]  Veksling,  Afveksling  c,  (indbyrdcs) 
Skifte  n;  math  Ombytning,  Permutation,  Variation  c; 
theol  £  Responsorium  n\  -  of  generation  Generations- 
skifte  n.  alternative  [al'ta "nativ,  alt-]  a  alternativ, 
mellem  hvilke  der  kan  vselges.  alternative  s  Alternativ; 
Valgw,  egl.  mellem  to  Ting;  there  is  no  ~,  intet  Valg, 
ikke  noget  Enten— Eller;  der  er  ikke  andet  for  [end 
but],  in  either  -  i  begge  Tilfaelde,  i  begge  Fald.  alter- 
natively  ad  alternative 

althea  [al'bi'a]  $  Altsea,  vild  Katost  c. 


[a-  I'  n-]  O«T.  lsn?e  som  i  far,  feel,  fool;  I'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  h**rt;  [9\  inner; 


alt 


31 


amb 


Althorp  ['a-lpa-ap]  s. 

although  [aC)l'8o«]  cj  endsk0nt,  uagtet,  ihvorvel. 

altimeter  [dTtimita]  H0jdemaaler  c.  altimetry  [dl- 
'  timitri]  H0jdemaaling  c. 

altincar  [al'tirjka]  Tinkal,  raa  Boraks  c  [tincal]. 

altitude  ['altitjird]  H0jde  c,  is.  ast;  the  ~  of  a  star, 
mountain,  a  bird's  flight;  take  an  ~. 

alto  ['altou]  J"  Alt,  Altstemme  c. 

altogether  [a(-)lta'geSa]  ad  alle  sammen,  &  til  gelik; 
tilsammcn,  i  det  hele,  i  alt,  alt  i  alt;  i  det  hele  taget; 
aldeles,  ganske  [quite];  for  bestandig,  f  *for  godt,  for 
godt  og  alt  [for  good,  for  good  and  all]. 

alto-relievo,  alto-rilieyo  [altori'li  vou]  Hautrelief, 
stserktoph0jet  Arbejde  n. 

altruism  f'altruizm]  Altruisme,  Naestekserlighed  c. 
Mods,  egotism,  altruistic  altru'istik]  altruistisk,  nseste- 
kserlig.  Mods,  egotistic,  altruist  ['altruist]  Altruist, 
Menneskeven  c. 

alum  |  'alom;  s  Alun  c  &  n.  alum  vt  alune.  alumina 
[a'l(j)u-min8],  alumine  ['aljumain]  Aluminiumjord  c. 
aluminium  [alju'minjam] ,  aluminum  [9'l(j)u-ininam] 
Aluminium  n.  aluminous  [a'l(j)u-min9s]  alunholdig. 
alumish  ['alamij]  alunagtig. 

alumni  [a'lAmnai]  pi  Alumner.  Af  alumnus  [a'lAm- 
nas]  Alumnus,  Discipel  c. 

alntaceous  [alju'tei/as]  Isederbrun. 
.  Alva  ['alva]  s  Alba;  Duke  of  -.    alvamarina  [alvama- 
'raina]  mere  t0rret  Tang  c,  S0grses  n. 

alveary  ['alviari]  Bikube;  0rehule,  Orehulhed  c. 
alveated  ['alvieUid]  cellet,  bullet,  alveole  ['alvio»l] 
Celle,  i  Kube;  Tandhule  c.  alveoli  [al'vrolai],  pi,  af 
alveolus  [al'vi  olas].  Se  alveole!  alveus  ['alvias]  anat 
Gang,  Kanal  c;  Flodleje,  Elveleje  n.  alvine  ['alvainj 
Underlivs-;  _  discharges. 

always  ['a'lwez]  ad  altid,  F  alletider,  hst  stedee;  not 
for  ~  ikke  for  bestandig. 

am  ['am,  (a)m]  v.  I  am  jeg  er.    Af  to  be. 

amadavat  [amada'vat]  "^  Amadavat  c,  en  indisk 
Spurvefugl:  Estrilda  amadava. 

amadou  ['amadu']  Fyrsvamp,  *ogs.  Knusk  c. 

Amag  [?  'amag],  Amager  ['a'ma-ga]  Amager  n. 

amah  ['a'ma]  hind  Amme,  Tjenestepige  c. 

amain  [a'me'n]  ad  af  al  Kraft,  paa  Kraft;  shout  ~; 
let  go  J.  &  (kast)  los!  lower  J.  fir  ned!  strike  J.  lad 
10be! 

Amalekite  [a'malikait,  'amel-]  Amalekit  c. 

amalgam  [a'malgam]  Amalgam  n,  Legering  mellem 
Kviks01v  og  Metaller.  amalgam  vi  amalgameres,  amal- 
gamere  sig.  amalgamate  [a'malgame1!]  vt  amalgamere; 
vi  amalgameres,  amalgamere  sig;  fig  ogs.  gaa  op  i  hin- 
anden.  amalgamation  [amalga'mei/an]  Amalgamering  c. 

amandine  [a'mandin]  Amandin,  Sk0nhedspaste  c. 

amanuenses  [amanju'ensi'z]  pi.  Af  amanuensis. 
amanuensis  [amanju'eusis]  fHaand)skriver ;  Famulus  c 
[esp.  a  bishop's  ~]. 

amaranth  ['amaran)>]  ^  Amarant:  Amarantus; 
uvisnelig  Blomst,  som  Billede  p.  Ud0deligheden; 
Amarant  c,  en  blaaligr0d  Farve.  amaranthine  [ame- 
'ranpiu]  Amarant-;  uvisnelig. 

amaryllis  [ama'rilis]  ^  Amaryl  c. 

amass  [e'mas]  vt  samle  [en  Formue  a  fortune}. 
amassette  [ama'set]  (Malers)  Farvekniv  c.  amassment 
[a'masmant]  Ophobning,  Hob,  Masse  c;  an  -  of  imagin- 
ary conceptions. 

amateur  [ama'ta-,  \  'amatjua]  Amat0r,  Dilettant, 
Kunstven  c;  an  _  casual  et  frivilligt  Fattighuslem ;  - 
performances  Dilettantforestillinger.  amateurship  [ame- 


'ta'/ip]  Egensk&b  c  som  Amat0r  el.  Kunstven;  Dilettanteri 
n;  the  danger  of  ~. 

Amati  [a-'ma'ti  ]  Amati  pl\  an  „  J^  en  Amati,  en 
Kremoneserviolin.  Opr.  fabrikeret  af  Familien  Amati 
fra  Kremona. 

amatorial  [ama'ta'rial]  elskovs-,  kaerligheds- ;  ~  pro- 
geny Elskovsb0rn  pi.  nmatorian  [ama'taTian]  elskovs-, 
erotisk;  _  odes,  amatory  ['amatari]  elskovs-,  kferlig- 
heds-,  erotisk;  _  potion  Elskovsdrik. 

amaurosis  [ama'rousis]  path  sort  Staer  c. 

amaze  [a'me^]  vt  betage,  forfaerde;  forbavse.  amaze 
s  hst  Forfterdelse ;  Forbavselse  c ;  the  other  men  stood 
in  _,  stod  forfaerdede;  the  pictured  ceiling,  from  which 
gods  and  men  looked  down  upon  them  with  ~.  amaze- 
ment [a'meizmant]  Betagelse,  Forfaerdelse ;  Forbav- 
selse c.  amazingly  ad  i  en  forbavsende  Grad,  F  for-, 
ferdelig. 

ama/.on  ['amazan]  Amasone  c;  -  ant  Amasonmyre  c: 
Formica  rufescens.  Amazon  s:  the  ~  Amasonfloden. 
Amazonian  [ama'zounjan]  Amasone-;  Amason-. 

ambages  ['ambidgi'z,  am'beidgi'z]  Omsv0bpZ. 

ambassador  [d'm'basada]  Ambassad0r  c;  appoint 
him  ~  to  [i]  Paris,  ambassadorial  [ambasa'da  rielj 
Ambassad0r-.  ambassadress  [am'basodres]  Ambassa- 
drice;  Ambassadors  Gemalinde  c. 

amber  ['amba]  Oplagssted  n,  mere  Ambar  c  &  n1; 
you  may  be  disposed  to  preserve  it  in  your  _.  Notes 
and  Queries,  cit.  i  Brewer,  amber  ['amba]  Rav  n, 
Bernsten  c:  Electrum,  Succinum;  a  fly  (or  straw)  in 
.  o :  en  Raritet ;  that  girl  ought  to  be  preserved  in  ~ 
[ssettes  i  (el.  paa)  Spiritus]  as  the  only  one  of  the  kind 
in  existence;  — gris  ['ambogri's]  Ambra  c:  Ambra  am- 
brosiaca  s.  grisea. 

amberline  ['ambal(a)in]  J,  Amberline  c  [hambroline, 
hamberline];  serve  out  marline,  ~,  and  different  stores 
F.  Marryat,  Driven  to  Bay  1 157  T. 

amber|seed  Abelmoskusfr0,  Bisamkorn,  Bisamfre, 
Desmerkornw:  Semen  Abelmoschi;  ..tipped  ravspidset, 
med  Ravspids. 

ambidexter  [ambi'deksta]  Tvehsending,  En  der  bruger 
begge  Hsender  lige  godt;  fig  behsendig  Man0vrist,  Poli- 
tikus,  Vejrhane,  Vendekaabe  c.  ambidexterity  [am- 
bideks'teriti]  Tveheendethed,  *Tveha3ndthed ;  Behsendig- 
hed  c  i  Man0vren,  dygtige  Man0vrer  pi,  Dobbeltspil  n. 
ambidextrous  [ambi'dekstras]  tvehfendet,  *tvehsendt;  fig 
behsendig,  man0vredygtig,  politisk,  som  haenger  Kap- 
pen  efter  Vinden,  som  blscser  varmt  og  koldt. 

ambient  ['ambjant]  omsvsevende,  omsluttende,  om- 
givende;  the  ~  air,  clouds. 

imbign  ['ambigju']  f  Ambigu,  Blandingsret  c,  F 
Ruskomsnusk  n.  ambiguity  [ambi'gju'iti]  Dobbelttydig- 
hed,  Tvetydighed,  Utydelighed  c;  when  the  phrase  is 
not  subject  to  ~,  ogs.  naar  Tvetydighed  ikke  kan  op- 
staa;  words  of  single  signification,  without  any  ,;  no 
shadow  of  ^  can  rest  upon  .  .  .  ambiguous  [am'bigjuas] 
dobbelttydig,  tvetydig,  utydelig.  ambignousness  s,  se 
ambiguity ! 

ambis  [?  'ambis]  Ambis  c,  en  Musling,  af  hvis  Skal 
der  laves  kunstige  Taender. 

ambit  ['ambit]  Omkreds  c,  Omraade  n. 

ambition  [am'bijan]  ^Ergerrighed ;  Magtsyge,  Herske- 
syge ;  Fordringsfuldhed  c,  Pretentioner  pi ;  have  no  . 
to  be  ikke  naere  den  ^Ergerrighed  t^el.  ikke  tragte  efter) 

1  Ambar  (russ.)  Pakhus,  isaer  de  i  de  russiske  Hoved- 
eksportstseder  vaerende  store  Pakhuse  til  Opbevaring  af 
HampogLin;  Hampambaf.  J.  Lampe,  Handelsordb. 


[e*]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  o«tt;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  afce;  (&]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [»]. 


amb 


ami 


at  vtere  el.  blive.  ambitious  [dm'bi/as]  rergerrig,  hejt- 
stilende;  magtsyg,  herskesyg;  fordrlngsfuld,  pretenti0s; 
.  of  conquests  erobrelysten ;  be  -  of  obtaining,  ogs. 
s»tte  en  JEre  i  at  opnaa,  saette  stor  Pris  paa;  be  -  of 
honours,  ogs.  tragte  efter  Udmaerkelser ;  Jess  ~  ivories 
mindre  fordringsfulde  (el.  mere  beskedne)  Arbejder. 

amiiitiis  ['ambitas]  antiq  Ambitus,  Stemmehvervning 
(*-hverving);  Omkreds,  Yderkant  c;  arch  aabent  Rum 
ft,  langs  Bygning  el.  Grav. 

amble  ['ambl]  vi  gaa  Pasgang;  s  Pasgang  c.  ambler 
['ambla]  Pasgsenger  c.  ambling  gaaende  Pasgaug;  fig 
trippende;  s  Pasgang;  Trippen,  trippende  Gang  c;  an  - 
pace,  amblingly  ad  i  Pasgang;  trippende. 

amblyopy  ['ambliopi]  path  0jentaage,  Svagsynet- 
hed  c. 

ambo  ['ambou],  ambon  ['amban]  Ambon,  aflaug  Kirke- 
pult  c. 

ambreada  [ambri'a  da]  kunstigt  Rav  w;  gulred  Glas- 
perle  c.  ambreate  ['arnbrie1^  ambrainsurt  Salt  n.  am- 
breic  [am'bri'ik]  a;  _  acid  Ambrainsyre.  ambreln(e) 
f'ambriin]  Arnbrafedt,  Ambrein  n. 

Ambrose  ['ainbrouz]  Ambrosius  c;  the  hymn  of  St.  ~ 
den  ambrosianske  Lovsang.  ambrosia  [am'brouzia,  -ga] 
myth  Ambrosia,  Gudernes  Spise ;  ^  Ambrosia  c.  am- 
brosial !am'brouzial,  -gel]  ambrosisk,  vellugtende,  s0dt- 
duftende,  himmelsk,  dejlig.  Ambrosian  [am'brouzian, 
-gan]  ambrosiansk ;  the  -  chant  den  -e  Lovsang. 

ambry  ['a'mbri]  Skab,  K0kkenskab  n;  Niche,  For- 
dybningc,  Aflukken,  til  Kirkes  hellige  Kar  [=  almery}. 
Ogs.  ved  Misforstaaelse  f.  almonry  Almisse-bus,  -rum  n. 

ambsace  [amz'e's]  Esser  alle  pi,  laveste  Terningekast; 
I  had  rather  be  in  this  choice  than  throw  ~  for  my 
life.  Sh.,  All's  well . . . 

ambulance  ['ambjulaus]  Ambulance  c,  Feltlasaret, 
Felthospital  w;  Ambulancevogn,  Sygevogn  c  [-  cart];  - 
association  Samarit(an)forening ;  -  class  Samaritkursus 
w;  _  classman  Samarit  c ;  St.  John  ~  man  Johanniter  c. 
ambulant  ['ambjulant]  ambulerende,  vandrende.  am- 
bulation  [ambju'lei/an]  (Om)vandring  c.  ambulator 
•'iimbjule'ta]  ent  T0mrnermand:  Lamia  cedilis;  surv 
SkridtUeller  c  [perambulator],  ambulatory  ['ambju- 
lotari]  a  ambulerende,  vandrende;  for  Tiden  ugyldigt 
[Testament  will] ;  _  animal  Dyr  m.  Bevsegelsesevne; 
_  feet  ^  Gangf0dder.  ambulatory  arch  Gang,  S0jle- 
gang  c,  Galleri  n  &c ;  Promenadeplads ;  &  Voldgang, 
Rundegang  c. 

ambury  ['ambari]  vet  Blodvorte  c. 

ambuscade  [amba'ske'd]  &  Baghold  n,  om  Personerne; 
lay  (or  prepare)  an  _  Isegge  et  Baghold;  draw 
[lokke]  them  into  an  _.  ambuscade  vt  laegge  sig  i  Bag- 
hold  efter.  ambuscade  vi  Isegge  et  Baghold;  ligge  i 
Baghold,  lure,  ambush  ['ambuj]  &  Baghold  n,  om 
Stedet;  lay  (or  prepare)  an  ~;  station  them  in  .. 
ambush  v  laegge  (vi  ligge)  i  Baghold. 

ami-bean  [ami'bi'an]  skiftevis  svarende. 

ameer  [a'mia]  Emir  c. 

Amelia  [a'mrlja]  Amalie. 

ameliorable   [a'mi  Ijarabl]    forbedrelig,    som  kan  for- 

bedres  el.    foraedles.      ameliorate    [a'mi'ljare't]   vt  for- 

bedre;    foreedle.      ameliorate   vi   blive   bedre,    bedres, 

bedre   sig;    forsedles;    wines   .  by    age,   v.    at   ligge. 

amelioration   [a'mi  Ija're'Jan]  Forbedring;   Forsedling  c. 

amelioratlre    [a-mi'ljareHiv]    forbedrende;    foraadlende. 

ameliorator  [a'mi'ljare'ta]  Forbedrer;  Foraedlerc. 

amen!  fe^men,  'a-'men]  int  &  s  Amen  n. 

amenability  [emi'na'biliti]  Medg0rlighed,   F0jelighed; 

Ausvarlighed  c.     amenable*  [a'mi'nabl]  medg0rlig,  f0je- 


lig ;  ansvarlig  [overfor,  for  to] ;  be  ~  to  counsel  tage 
imod  (el.  vsere  modtagelig  f)  Raad,  lade  sig  raade, 
lade  sig  slge;  -  to  reason  modtagelig  f.  Grunde,  med- 
g0rlig;  prisoners  that  have  committed  one  great  crime 
are  not  so  depraved,  and  are  much  more  ~  [when 
in  prison];  make  -  drage  t.  Ansvar;  saette  under 
Tiltale  [make  _  to  justice];  made  _,  but  not  con- 
victed. 

amend  [a'mend]  vt  rette  paa,  forbedre;  parl  tendre; 
_  our  ways  forbedre  vort  Levnet.  amend  vi  rette 
paa  (el.  forbedre)  sig;  aendre;  my  fortune  [Vilkaar  pi] 
-s;  A  moved  to  -  by  [stillede  det  Jindriugsforslag  at] 
striking  out  shall,  amendable  [a'mendabl]  som  lader 
sig  rette;  _  errors,  amendatory  [a'mendatari]  retteude, 
forbedrende,!  berigtigende ;  ^Endrings-.  amende  [fr.; 
a'marjd;  a'mend]  (fr.)  Bod,  Mulkt;  Tilbagekaldelse;  Op- 
rejsningc;  -  honorable,  ogs.  offentlig  Af  bigt  c.  amend- 

ent  [a'mendrnaut]  Forbedriug;  (moralsk)  Forbedring; 
Berigtigelse,  yEndring  c  i  Lovtekst  &c;  ^ndringsforslag 
n ;  prov  Gedske,  G0dning  c,  M0g  n,  *Gj0dsel,  Haevd, 
M0g,  Gj0dning  c  [manure];  put  an  _  parl  &c  stille 
et  ^ndringsforslag ;  vow  -  love  Bod  og  Bedring. 
amends  [a'mendz]  pi  Oprejsning  c;  Fyldestg0relse  c, 
Erstatning  c ;  ample  _  were  made  der  gaves  fuld  Op- 
rejsning; make  ~  for  . . .  g0re  .  .  .  god  igen;  erstatte. 

amenity  [a'meniti]  Behagelighed;  Sk0nhed,  Fagerhed, 
Ynde  c;  amenities  is.  Skonheder. 

a  in  P  nsa  et  toro  [e1  'mense*  et  'ta-rou]  jur  fra  Bord 
og  Seng. 

ament  [a'ment]  ^  Rakle  c  [catkin],  amentaceous 
[aman'te'Jas]  ^  rakle-lignende ;  -bserende;  ~  plants 
Rakleplanter.  amentum  [a'mentam]  s,  se  ament! 

amerce  [a'ma's]  vt  id0mme  (*ogs.  ilsegge)  en  Bod  [af 
25  Pund  in  the  sum  of  251],  mulktere.  amercement 
[a'ma-smant]  Bod,  Kendelse,  Mulkt  c. 

America  [a'merika]  Amerika  n.  American  [a'merikan] 
amerikansk;  _  chair  Kaminstol;  _  cloth  Voksdug  c,  -  ivy 
vild  Vin,  *Vildvin  c :  Ampelopsis  quinquefolia;  ~  trunk 
EtagekuflFert.  American  Amerikaner  c.  Americaness 
[a'merikanes]  \  Amerikauerinde  c.  americanism  [a'nie- 
rikanizm]  Amerikanisme  c.  americanize  [a'merikanaiz] 
vt  amerikanisere. 

ametabola  [ami'tabola]  pi  Ametamorfoter,  Insekter 
uden  Forvandling.  ametabolian  [ameta'bouljan]  Ameta- 
morfot  c. 

amethyst  ['amibist]  Ametyst  c,  blaa violet  ^Edelsten. 
amethystine  [ami'bistin]  ametyst-,  blaa  violet. 

Amhara  [am'ha-ra]  Amhara  n. 

Amherst  ['am(h)a-stj  Amherstn. 

amiability  [e»mja'biliti]  Elskvaardighed  c.  amiable 
['eimjabl]  elskvaerdig;  make  herself  ..  amiableness. 

amianthus  [ami'anpas]  Amiant  c,  Slags  Asbest. 

amicability  [amika'biliti]  Venskabelighed  c.  amicable 
['amikabl]  venskabelig;  fredsommelig ;  mindelig.  Se 
adjustment!  an  ~  temper  en  fredsommelig  Karakter, 
Fredsommelighed  c;  if  you  take  that  tone,  any  -  ar- 
rangement will  be  impossible,  amicably  ad  venskabe- 
lig &c;  ~  adjust  afg0re  i  Mindelighed. 

amice  ['amis]  Amiktus  c,  Gejstligs  Hoved-  el.  Skulder- 
klsede,  Akselklaede  n. 

amicus  [a'maikas]  (lat.)  Yen  c;  ~  curia?  tilfaeldig  Raad- 
giver  c. 

amid  [a'mid]  prcep  midt  i,  (midt)  iblaudt;  under;  - 
[under]  hearty  cheers,  the  laughter  of  the  rest. 

amide  ['amaid,  a'maid]  chem  Amid  //.  amidin(e) 
['amidin]  Amidin  n.  amidogen  [a'maidodgen]  s,  se 
amide! 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  Inner; 


ami 


33 


amp 


amidships  [a'mid/ips]  ad  midtskibs. 
amidst  [a'midst]  prcep  midt  i,   (midt)  iblandt;   midt 
under;   under  [Folkets  Jubel  the  acclamations  of  the 
people};  -  my  family  i  min  Families  Sk0d. 

Aminadab  [a'minadab]  Amminadab;  Kvteker  c,  i  gamle 
Komedier. 

amir  [a'mia]  Emir  c  [ameer], 

amiss  [a'mis]  a  fejlagtig,  urigtig;  it  may  not  be  ~  to 
det  t0r  ikke  vsere  afvejen  (el.  saa  gait,  saa  ilde)  at. . .; 
it  would  not  be  ~  [afvejen]  if .  . .;  she  is  not  _  hun  er 
ikke  saa  ilde,  *ogs.  ikke  vserst;  tell  her  what  was  ~  in 
[ivejen  med]  her  dress;  that  there  is  anything  ~  [ivejen] 
with  .  .  .  amiss  ad  fejl,  fejlagtig,  F  gait;  come  - 
komme  i  Utide,  komme  t.  Ulejlighed;  nothing  comes  . 
to  him  (to  a  hungry  stomach)  ban  tager  tiltakke  med 
hvad  det  skal  vsere;  ban  bar  Brug  f.  alt  muligt;  ban 
er  med  til  (*paa)  alt ;  (for  huugrig  Mave  er  iutet  Br0d 
sort,  Hunger  kreever  ej  Herreretter);  a  bathe  could  not 
come  ~,  kunde  ikke  vsere  afvejen,  kunde  komme  vel 
med;  do  ~  forse  sig,  fejle,  F  g0re  gait;  take  ~  optage  ilde. 
amity  ['auriti]  Venskab  n;  conclude  (or  make)  a 
treaty  of  ~  and  commerce,  en  Venskabs-  og  Handels- 
traktat;  bonds  (or  ties)  of  ~  Venskabsbaand;  they  parted 
on  great  terms  of  ~,  i  den  bedste  Forstaaelse,  som  sser- 
deles  gode  Venner. 

Amhvch  ['amluk]  Amlwch  n. 

a  nun  a  ['ama]  Abbedisse,  Moder  c  i  Gud.    ttrama  ['ama] 
Bind,  Beelte  n,  Bandage  c. 
ammite  ['amait]  Rognsten,  Oolit  c. 
ammochryse  ['amokrais]  Guldglimmer  c,  Katteguld  n. 
ammodyte  ['amodait]  Sand-Aal;  -Snog;  -Plante  c. 

ammonia  o'mo"njo  Ammoniak  c.  ammoniac  [a'moun- 
jak]  a  Ammoniak-,  ammoniakholdig ;  spirit  of  sal  ~ 
Salmiakspiritus.  ammoniac  s  Ammoniakgummi  n  [gum 
-].  ammoniacal  [amo'naiakl]  a,  se  ammoniac!  ~ 
water  Ammoniakvand  n,  Salmiakspiritus  c. 

ammonite  ['amonait]  Ammouit  c,  forstenet  Blsek- 
eprutteskal. 

ammonium  [a'mounjam]  Ammonium  n. 
ammunition  [amju'ni/an]  Krigsforraad  pi;   is.  Krudt 
og   Kugler  pi,    Artillerigods  n,    Ammunition  c;    - 
bread,  shoes,  stockings  Kommis-Br0d,   -Sko,  -Str0mper. 
amnesia    [am'ni-sia]    Hukommelsestab   n.      amnesty 
['amnisti]   almindelig   Tilgivelse,    Amnesti    c    [act   of 
oblivion];  the  persons  included  in  the  _   de  af  Amne- 
stien  omfattede  Personer,  de  amnesterede. 

amnion  ['amnidn],  amuios  ['amnids]  Fosterhinde, 
Lammehinde  c.  amniotie  [amni'atik]  Amnions-;  -  fluid 
Amnionsvsedske,  Modervaedske  c,  Moder vand  n. 

amo'ba  [a'mi'ba]  Vekseldyr  n.  PI  amoebae  [-br].  amoe- 
baean  [ami'bi'an]  vekslende,  skiftende.  amcebseum  [ami- 
"bi-am]  Vekseldigt,  Digt  n  i  Samtaleform.  amoeboid 
[a'mi'boid]  vekseldyrlignende,  vekslende,  skiftende;  an 
~  movement,  amoebons  [a'mi'bas]  a  i  Samtalefonn, 
dialogisk. 

amok  ad,  se  amuck! 

among  [a'mAn]  prcep  blandt,  iblandt ;  fought  ~  them- 

selves  sloges  indbyrdes;   select  from  ~   [vaelge  i,  vselge 

af]    the  whole  collection  those   which  .  .  .      amongst 

[a'mAnst]  prcep  blandt,  iblandt;  ^  other  things  blandt 

Andet,  bl.  a. 

Amoor  [a'mua]  s:  the  ~  Amur  c. 

amorist  ['amarist]  Elsker,  forelsket  c. 

amorous  ['amaras]  som  let  forelsker  sig,  let  forelsket, 

letfsengelig,  F  forlibt  af  sig;  forelsket,   F  forlibt  [i  of}; 

jElskovs-,  Kserligheds-;  the  -  couple,  is.  de  forlovede  pi, 

F  Kserestefolkene ;   of  an  -  disposition  m.   Anlseg  til 


Forelskelse,  erotisk  anlagt,  letfsengelig ;  _  glances  for- 
libte  0jekast.    amorously  ad  forelsket;  kaelent. 

amorphism  [a'ma-aflzm]  Amorfisme,  Amorfi  c,  uformet 
Tilstand;  in  a  state  of  .  i  amorf  Tilstand.  amorphous 
[a'ma-afas]  a  amorf,  amorfisk  [uregelmsessig  formet; 
ukrystalliseret]. 

amortization  [ama>ati'zei/an]  Amortisation,  is.  Afdrag- 
ning  c.  amortize  [a'ma-atiz]  vt  amortisere,  is.  afbetale, 
afdrage.  amortlzement  [a'ma-atizmant]  s,  se  amortisation. 

Amos  ['e'mas]  s  Amos  c. 

amount  O'maunt]  vi  be!0be  sig,  gaa  op  [til  to} ;  his 
bill  ~s  to  fifty  pounds;  suspicions  almost  .ing  [der 
nsesten  grsenser]  to  certainty;  a  sensibility  which  ~ed 
to  [som  nsesten  blev  til,  som  nsesten  fik  Lighed  med] 
a  disease;  their  testimony  ~s  to  [indeholder]  little;  his 
fears  almost  _  [er  nsesten  blevet  til]  to  madness;  which 
-s  to  the  same  (thing)  hvad  der  kommer  ud  p.  det 
samme,  ud  p.  et;  make  the  number  ~  [bringe  Tallet 
op]  to  six;  his  speech  ~s  to  this  bans  Tale  (el.  Replik) 
siger  (el.  indeholder)  alt  i  alt  f01gende:  .  .  .  amount  s 
Bel0b  n,  Sum  c;  the  -  [Summon]  of  7  and  9  is  16;  any 
~  of  newspapers  en  sand  (el.  Guds)  Velsignelse  (el.  en 
stor  Overflod)  af  Aviser,  *ogs.  Aviser  i  lange  Baner;  the 
~  of  damage  Skaden;  the  ~  of  damages  Erstatningens 
St0rrelse  c;  the  ~  [Summen]  of  his  discourse;  the  ~  of 
the  testimony  is  this  Vidneudsaguene  (*-provene)  gaar  i 
e  n  Sum  ud  paa  falgende ;  the  ~  of  traffic  Trafikmseng- 
den,  Trafiken ;  what  prodigious  _  of  traffic!  this  »  o 
confidence  on  rather  a  short  acquaintance,  saa  megen 
Tillid  .  .  .;  to  a  large  -  til  (el.  med)  et  stort  Bel0b;  to 
the  .  of  til  et  Bel0b  af. 

1.  Amour  [a'mua]  s:  the  ~  Amur  c. 

2.  amour  [a'mua]  Kserligheds-Forhold  n,  -Forstaaelse 
c,  galant  Eveutyr  n;  carry  on  an  ~  with  staa  i  Kserlig- 
hedsforhold  til.    amourists,  se  amorist!  amour-propre 
[fr.]  Egenkaerlighed  c. 

ampelite  ['ampilait]  Ampelit  c,  en  kulstofholdig 
Alunskifer. 

ampersand,  amperse-and  [ampa'sand]  Tegnet  &,  som 
tidligere  stod  i  Alfabetet,  efter  s. 

amphibia  [am'flbja]  pi  Amflbier.  Af  amphibium. 
amphibian  am  'lib Jon;  Amfibium  n.  amphlbiology  [am- 
fibi'aladgi]  Amfibiologi  c,  Leeren  om  Amflbierne.  am- 
phibious [am'flbjas]  amfibisk;  ~  beings,  ogs.  Amfibier. 
amphibiousness  amfibisk  Natur  c.  amphibium  [am'fi- 
bjam]  Amfibium  n.  PI  amphibia. 

amphibole  ['amfiboul]  Amfibol,  Hornblende,  Straal- 
sten  c.  amphtbolite  [am'fibolait]  Hornblendesten  c. 
amphibological  [amfibo'ladgikl]  af  tvivlsom  Betydning, 
utydelig,  tvetydig.  amphibology  [amfi'baladgi]  tvetydig 
Frase  (el.  Tale,  Ssetning),  Tvetydighed  e.  amphibolous 
[dm'fibolas]  utydelig,  tvetydig. 

amphictyonio  [amfikti'anik]  Amfiktyoner-.  amphietyons 
[dm'fiktidnz]  pi:  the  .  Amfiktyonerne  pi,  Amfiktyoner- 
raadet  [the  council  of  -].  amphictyony  [am'fiktiani] 
Amfiktyonerforbund  n,  Forbund  mellem  Nabostater. 

Amphion  [am'faian]  myth  Amfion  c. 

amphisbaena  [amfis'bi'na]  Dobbeltl0ber,  Orme0gle  c. 

amphisoians  [am'fi/anz],  amphiscii  [am'fi;iai]  pi  to- 
skyggede  Folk. 

amphitheatre  [amfi'bi  ata]  Amfiteater  n.  amphi- 
theatrical  [amfibi'atrikl]  Amfiteater-;  amfiteatralsk.  am- 
phitheatrioally  ad  amfiteatralsk,  i  Form  af  (el.  som  paa) 
et  Amfiteater. 

Amphitrite  [amfi'traiti-]  myth  Amfitrite  c. 

amphora  ['amfaroj  antiq  Amfora  c,  stor  tve banket 
Krukke. 


hate;  [o*]  so;  [ai]  I;  [au]  emt;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  siw^;  [a,  a,  e}  osv.  vaklende  med  [a]. 

0 


amp 


34 


ana 


amphoterlc  [amfo'terik]  amloterisk,  dels  det  ene,  dels 
det  andet,  neutral. 

ample  [ampl]  vid,  rummelig;  overfledlg,  ruudelig; 
fyldig,  udfarlig.  Se  amends!  an  -  [vid]  cloak;  an  ~ 
rummeligt:  house;  -  [fuld]  justice;  in  an  .  wanner 
overflodig,  i  Overflod,  m.  rund  Haand ;  _  [overfl0dig, 
rundelig  provision;  there  was  ~  time  to,  nmdelig  Tid 
(inok)  til  at.  ampleness  Vidhed  c,  &c. 

Hinpliative  ['ampliativ-  udvidende,  tilf0jende,  ud- 
sigende  noget  nyt,  syntetisk.  amplification  [amplifi- 
'ke'/ani  Udvidelse;  (videre)  UdvikHng,  videre  Udforelse; 
Videredigtning  c;  what  he  had  to  say  was  in  _  [var 
en  videre  Udforelse,  videre  Udvikling]  of  statements 
previously  made;  briefly,  without  any  ~,  uden  al  Vidt- 
loftighed,  udeu  Bredde.  ampliflcative  ['amplifikeHiv] 
udvidende;  videre  udviklende;  (mere)  udfort,  detailleret. 
amplify  1'amplifaij  vt  udvide;  udvide,  for0ge,  0ge,  for- 
storre ;  forstserke ;  fig  udvikle,  udfere  (i  det  enkelte,  i 
Detaillen),  behandle  udf0rlig(ere) ;  all  concaves  _  [for- 
stserkerj  the  sound,  amplify  vi  udvide  sig;  for0ges, 
eges;  fig  tale  (el.  skrive)  bredt;  udbrede  sig  [over  et 
Emne  upon  a  subject],  amplitude  ['amplitju'd]  Vidde, 
(stor)  Udstra?kning ;  fig  Evne  c,  Midler  pi;  art  &  ast. 
Amplitude  c;  _  compass  &  Pejlkompas,  Azimutkompas 
[azimuth  compass] ;  .  of  oscillation  (Penduls)  Sving- 
ningsbue,  Svingebue  c.  amply  ['amplij  ad  vidt,  rumme- 
lig;  overfledig,  rundelig,  mere  end  tilstrsekkeligt,  i  fuldt 
Maal,  p  *ogs.  fuldskurende ;  they  should  be  ~  [rigt] 
rewarded;  _  sufficient  mere  end  tilstrtekkeligt,  runde- 
lig (stor  Ac)  nok. 

ampul  I'ampAl]  Ampulla  c,  is.  Kar  m.  Salveolje,  i 
den  kat.  Kirke.  ampulla  [am'pAla]  antiq  Ampulla  c, 
et  tranghalset,  buget  Kar.  ampullaceous  [ampA'te^as] 
flaskeformet,  buget. 

amputate  ['ampjute't]  vt  amputere,  afsaette;  lemlaeste. 
Se  mahogany!  amputating  "knife  Amputationskniv. 
amputation  [iimpju'te'/an]  Amputation,  Afssetning  c. 

amuck  [a'mAk]  ad:  run  ~  gaa  Bersa?rkergang  (*Ber- 
M-rkgang),  gaa  grassat  Gang,  10be  grassat;  fig  tale  (el. 
skrive)  op  ad  Va>gge  og  ned  ad  Stolper;  lade  Fantasien 
lobe  af  m.  sig. 

amulet  ['amjuletj  Amulet  c,  Tryllemiddel  baaret  paa 
Kroppen.  amuletic  [amju'letik]  baaret  som  Amulet. 

amun  ['amen]  Vinterris  c,  i  Nedrebeugaleu  [aghanee]. 

amuse  fc'mjirz]  vt  more,  underholde;  afspise,  opholde 
m.  tomme  Lafter  with  idle  promises] .  F  sm0re  om 
Munden  'm.  Fraser  with  fair  words];  to  ~  my  leisure 
hmtrs  til  Morskab  i  ledige  Timer;  I  must  leave  my 
sister  to  _  [underholde]  you;  you  seem  to  be  ~d  De 
synes  at  more  Dem,  De  synes  at  finde  det  morsomt; 
they  were  highly  _d  by . . .  de  morede  sig  ineget  over . . .; 
I  was  much  .d  by  (or  with)  her  playing  jeg  fandt 
hendes  Spil  meget  uuderholdende.  amuse,  v.  reft:  . 
himself  more  (el.  uuderholde)  sig;  Emma,  to  _  herself, 
took  [t.  Tidsfordriv  tog  E.]  a  rifle  and  went  out;  . 
himself  by  (or  in,  with)  reading  a  book  underholde 
sig  m.  en  Bog;  my  keepers  -d  themselves  with  my 
proceedings,  morede  sig  ved,  hvad  jeg  foretog  mig. 
amusement  [a'mju'zmant]  Morskab,  Forn0jelse,  Under- 
holdning  c;  for  .  for  (el.  til)  Morskab;  for  his  .  for 
Morskabs  (el.  for  Moro)  Skyld,  for  sin  Pornejelse,  til 
Tidsfordriv;  read  for  .  Isese  f.  sin  Forn0jelse,  Isese  f. 
Morskab ;  to  the  great  .  of  til  stor  Morskab  (el.  Moro) 
for  ...  amusing  [d'mjirzirj]  morsom,  forn0jelig,  under- 
holdende.. 

Amj  ['e»mi]  Ka-lenavn  f.  Amata,  Amelia. 

Amyag  ['amids  ?]  Amyas  c. 


amygdalae  [tVmigdali']  anat  Handler,  Tonsiller. 
amygdalate  [a'migdaleH]  Mandelma-lk  c.  amygdaloid 
[a'migdaloid]  Mandelsten  c. 

nmykos  [a'maikas  ?|  Amykos  c;  aseptin  ,  Amykos 
Aseptin. 

amyl  ['amil]  Stivelse  c,  Amyl  n.  amylaceous  [ami- 
•le^as]  Stivelse-,  stivelseagtig.  amylic  [a'milik]  Stivelse-; 
_  ether  Amyl-^Eter. 

an  [an ;  \  'an]  art  en,  et;  an  enemy,  an  hour. 
Bruges  af  nogle  ogsaa  foran  udtalt  h  i  ubetonet  Sta- 
velse:  an  historian,  an  horticulturist,  an  humanitarian. 
an  [on]  cj  f  &  poet  dersom.  Ogs.  an  if. 

ana  ['ana]  med  ana,  lige  Dele,  ana  ['e'na,  'a'na].  En 
Endelse  som,  f0jet  t.  et  Navn,  betegner  en  Samling 
mindevrcrdige  Udsagn,  Anekdoter  &c,  f.  eks.  John- 
soniana. 

anabaptism  [iina'baptizm]  Auabaptisme  c,  Gend0ber- 
nes  Lsere.  anabaptist  [ana'baptist]  Anabaptist,  Gen- 
deber  c.  anabaptlstic  [iinebap'tistik]  anabaptistisk, 
gend0bersk.  anabasis  [a'nabssis]  Anabasis  c.  Oprejse, 
Rejse  (el.  Tog)  op  fra  Kysten,  som  Cyrus  den  yngres; 
the  ~  of  Napoleon. 

anacardic  [ana'ka-adik]  Anakardien0d-,  (A)cajoun0d-; 
_  acid  (A)cajousyre,  Anakardsyre.  anaoardium  [aiie- 
'kaiadj9m]  ^  Anakardietrtc,  (A)cajoutra?  w.  anacathartic 
[anaka'pa-atik]  auakatartisk  (Middel,  is.  Brsekmiddel  w). 

Anacliarsis  [ana'ka'asis]  Anakarsis  c;  _  among  the 
Scythians  o:  en  Vismand  blandt  Daarer. 

anachoret  [ii'nakdret]  Eneboer  c.    Aim.  anchoret. 

anachronism  [o'nakronizm]  Anakronisme,  Tidsreg- 
ningsfejl;  Ubetimelighed  c;  noget  n  som  kommer  i 
Utide.  anachronistic  [onakro'nistik]  anakronistisk. 
anaclastic  [ftne'klastik]  anaklastisk,  bevirket  ved 
Straalebrydning;  _  ciirves.  anaclastics  [-s]  Dioptrik  c. 

anacoluthic  [anako'l(j)u-pik]  gr  anakolutisk,  maug- 
lende  F01ge  og  Sammenhreng.  anacoluthon  [anako- 
'l(j)u'pan]  Anakolut,  Anakoluti  c. 

anaconda  [iiua'kanda]  Anakonda  c,  storste  Kvfeler- 
slange. 

Anacreon  [a'nakrian]  Auakreon  c;  the  ~  of  the  guillotine 
0:  Bertrand  Barere.  Anacreontic  [anakri'antik]  ana- 
kreontisk,  handlende  om  Vin  og  Krerlighed;  s  ana- 
kreoutisk  Digt  n. 

anacrusis  [ana'kru'sis]  Anakrusis,  Optakt  c,  i  Verslare. 

anadem  ['Jinadem]  Blomsterkrans  c,  om  Hovedet. 

anadromous  [a'niidromas]  opad!0bende,  anadrom,  om 
Fisk  som  t  visse  Tider  s0ger  op  i  Ferskvand,  Elve  &c. 

anaemia  [a'nrmja]  Antomi,  Blod-Fattigdom,  -Mangel  c. 
anaemic  [a'nemik]  antemisk,  blodfattig. 

anaesthetic  [ani-s'petik, -'pi'tik]  ansestetisk,  bed0vende 
(Middel  w).  anaesthetize  [a'ni'spitaiz,  o'nesb.]  vt 
bed0ve. 

anaglyph  ['anaglif]  Anaglyf,  Auaglypt  c.  Basrelief  n, 
Billedvrcrk  i  halvoph0jet  Arbejde.  anaglyphic(al)  [ana- 
'gliflk(l)]  anaglyfisk.  anaglyphies  [ana'gliflks]  Ana- 
glyfer. 

aMngogic(al)  [ana'gadgiktl}]  anagogisk,  aandig,  Imj, 
mystisk,  om  Bibelfortolkning. 

anagram  ['anagram]  Anagram  n,  Bogstavomflytning, 
hvorved  en  anden  Mening  faas;  form  (or  turn)  his: 
name  into  an  -  lave  et  Anagram  af  bans  Xavu.  ana- 
grammatifst  [ana'gramatlst]  Anagrammatiker  c.  ana- 
grammatize  [ana'gramataiz]  vt  anagrammatisere. 

anal  ['einal]  Anal,  h0rende  til  Anus;  -  fin  Halefinne, 
Gatfinne. 

analcime  [o'nalsaim]  Analcim  c  &  n,  Tsernlngzeolit  c, 
et  halvgennemsigtigt,  r0dligt  Mineral. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  1  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


ana 


35 


anc 


analecta  [ana'lekta],  analects  f'analekts]  Analekta  pi, 
(Samling  c  af)  udvalgte  Brudstykker  pi. 

analogic(al)  [ana'ladgik(l)]  analogisk,  grundet  paa 
Analog!  el.  Forholdslighed.  analogically  ad  analogisk. 
analogism  [e'nalodgizm]  f  Analogisme,  Slutning  fra 
Aarsag  til  Virkning;  analogisk  Undersegelse  c.  ana- 
logize [a'naladgaiz]  vt  analogisere,  forklare  analogisk. 
analogon  [a'nalagau]  s,  se  analogue!  analogous  [a'na- 
lagas]  analog,  liguende.  analogously  \ad  analogt;  i 
Lighed  hernied,  i  Lighed  dermed.  analogue  ['analag] 
Analogon,  Sidestykke  n,  Analog!  c,  noget  tilsvarende 
el.  lignende;  the  nearest  ~  [bl.  a.  det  nsermest  tilsva- 
rende] I  can  find  for  it;  meet  [trseffe,  flnde]  its  ~ 
in ...  analogy  [a'naladgi]  Analog!,  Lighed  c;  his  mind 
bears  a  singular  „  to  [bar  en  mserkelig  Lighed  m.j 
his  body;  there  is  an  ~  [der  er  Analog!]  between  plants 
and  animals;  after  the  _  of  i  Analog!  (el.  i  Lighed) 
med  .  .  . 

analphabet  [d'nalfabet].  analphabete  [ct'nalfabi  t]  a  & 
s  analfabet,  ulpesekyndig(c).  analphabetic  [dnalfa'betik] 
analfabetisk,  om  Lydtetegnelse  forskellig  fra  Bogstav- 
princippet. 

analysis  [a'nalisis],  pi  analyses  [a'nalisi'z]  Analyse  c. 
analyst  ['analist]  Analytiker,  Analyst  c.  analytical) 
[ana'litik(l)]  analytisk;  ~  geometry  analytisk  Geometri, 
F"  Analyt  c.  analytically  ad  analytisk.  analytics  [ana- 
•litiks]  Analytik  c.  analyzable  ['analaizabl]  soni  kan 
analyseres,  som  lader  sig  analysere.  analyzation  [ana- 
lai'zeijan]  Analyse,  Opl0sning  c.  analyze  ['analaiz]  vt 
analysere,  op!0se;  fig  ogs.  (kritisk)  eftergaa,  unders0ge, 
vurdere;  ~  an  action  to  ascertain  its  morality,  ana- 
ly/er  ['analaiza]  Analytiker  c;  Oplosningsmiddel  n. 

anamnestic  [anam'nestik]  Hukommelsen  st0ttende. 

anamorphosis  [ana.'ma "fasis],  pi  anamorphoses  [-si'z] 
Forvrtengning  c,  Vrsengebillede  n ;  catoptrical  ana- 
morphoses. 

auan!  [a'nan]  int  p  hvad?  *ogs.  bee?  well,  what  say 
you  to  a  friend  who  would  take  the  better  bargain  off 
your  hand?  Anan!  Goldsm. 

ananas  [a'neinas,  a'na'nas,  a'nanasl  ^  Ananas  c 
fpine-applej. 

ananthous  [#'nanj>as]  blomster!0s. 

anapest  ['anapest]  Anaptest  c.  En  Versfbd  af  to  korte 
Stavelser  og  en  lang,  som  General  og  intervene. 

anaphora  [a'nafara]  rhet  Anafora  c. 

an  aphrodisiac  [dnafro'diziak]  K0nsdriften  s!0vende 
(Middel  n). 

anarch  ['ana-ak]  f  Anark,  Fredsforstyrrer,  Urostifter  c; 
the  Union  of  Labour,  a  born  ~  and  tyrant,  anarchic(al) 
[a'na-»kik(l)]  anarkisk,  Iovl0s.  anarchist  ['anaakist] 
Anarkist,  Fredsforstyrrer,  Urostifter,'  Opr0rer  c.  anarchize 
['ana<»kaiz]  vt  f0re  til  (el.  ud  i)  Anarki.  anarchy  ['ana»ki] 
Anarki  n,  Voldsvselde  c  &  n  (*Voldsv?elde  w),  Lovl0s- 
hed,  Forvirring  c;  bring  society  into  a  state  of  [f0re 
Samfundet  ud  i]  ~. 

anasarca  [ana'sa>aka]  Hndvattersot,  Anasarka  c,  0dem 
n.  anasarcous  [ana'sa>9kas]  vattersottig. 

Anastasia  [ano'ste'ga]  Anastasia  c. 

anastomose  [a'nastomollz]  vi  anat  anastomosere, 
inoskulere,  forbinde  sig,  munde  ind;  the  anastomosing 
network  of  vessels,  anastomosis  [anasto'mousis]  Ana- 
stomose, Inoskulation,  Indmunding  c,  Sammenl0b  n. 

anathema  [a'na]>ima]  Banlysning,  Forbandelse,  Ud- 
st0delse  c  (af  Kirkens  Samfund),  Anatema,  Ban  n;  ud- 
st0dt,  banlyst  (Person),  banlyst  Ting  c;  pronounce 
an  ~  against  lyse  .  .  .  i  (Kirkeus)  Ban.  anathematic(al) 
;an8j>i'matik(l)]  anatematisk,  Ban-,  Banlysnings-,  For- 


bandelses-.  anathematize  [a'najjimataiz]  vt  anatemati- 
sere,  lyse  (el.  ssette)  i  (Kirkens)  Ban. 

anatifa  [a'natifa],  pi  anatifse  Andesksel  w;  Lepade  c. 
anatifer  [a'natifa]  Langhals,  Lepade  c.  anatlferous 
[ana'tifaras]  andfrembringende,  om  Andesksel.  If01ge 
den  Tro,  at  de  f0dte  .Ender. 

anatomic! al)  [ana'tamik(l)]  anatomisk.  anatomically 
ad  auatomisk,  ad  anatomisk  Vej.  anatomist  [a'nata- 
mist]  Anatom  c.  anatomize  [9'natamaiz]  vt  anatomere, 
s0nderlemme,  i  videnskabeligt  0jemed.  Ogs.  fig.  ana- 
tomy [a'natami]  Anatomi ;  fig  Anatomeriug,  S0nder- 
lemmelse  c;  poet  Benrad  c  <fc  n,  Skelet  n.  Sml. 
atomy ! 

anatron  ['anatran]  Glasgalle,  Glasgalde  c:  Fel  vitri; 
Salpeter  n  <fc  c. 

anbury  ['anbarij^ef  Blodvorte  famburyj;  K10vning 
c  i  flere  Grene.  en  Sygdom  paa  Roer  (*Naeper).  Ogs. 
kaldt  fingers  and  toes. 

ancestor  ['ansista]  Ane,  Stamfader,  *ogs.  Forfader;  jur 
Arvelader  c;  pi  is.  Forfsedre;  our  ~s  vore  Forfaedre; 
Fsedrene;  the  direct  .  of  direkte  Stamfader  til ;  -  wor- 
ship Fsedredyrkelse.  ancestral  [an'sestral,  'ansistral] 
Fsedrene  ,  arvet,  nedarvet;  -  estate  Fsedrenegods,  Stam- 
gods  n,  Faedrenegaard  c ;  ~  trees  seldganile  Traeer.  an- 
cestress ['ansistres]  Ane,  Stammoder  c.  ancestry  ['an- 
sistri]  Aner  pi,  Stamfsedre  pi,  Forfaedre  pi ;  Byrd,  Her- 
komst  c;  my  maternal  ~  mine  Forfcedre  p.  m0drene 
Side;  a  long  line  of  _  en  lang  Auertekke. 

anchor  ['arjka]  j,  Anker  n\  cast  ~  kaste  Anker; 
fig  ogs.  havne;  drop  ~  kaste  (P  dryppe)  Anker; 
weigh  ~  lette  Anker,  abs  lette;  ride  at  ~  ligge  til 
Ankers,  f.  Anker;  twenty-four  hours  at  -  et  Anker- 
Etmnal;  come  to  (an)  ~  komme  til  Ankers,  ankre 
op,  *prov.  ta'  fast;  with  all  her  _s  out,  ogs.  med  alle 
Joern  ude.  anchor  vt  ankre  med,  forankre  [et  Skib  a 
ship];  forankre  [Kabler  cables],  anchor  vi  ankre,  kaste 
Anker;  fig  ogs.  havne.  anchorable  f'arjkarabl]  skikket 
til  Ankring.  anchorage  ['arjkaredg]  Ankerplads  c,  *ogs. 
Ankersaat  n;  Aukrings-Redskaber  pi;  -Afgift  c. 

anchoret  ['aqkaret]  Anakoret,  Eneboer  c.  anchoret- 
ic(al)  [arjka'retik(l)]  Eneboer-,  eneboermeessig. 

anchor| ground  Anker-Bund,  -Grund,  Holdebund  c; 
— hold  Ankerhold;  --ice  Bundis  / ground-ice J. 

anchoiite  ['arjkarait]  s,  se  anchoret! 

anchory  [an'tjollvi,  'antjavi]  Ausjovis,  F  Ansjos  c: 
Engraulis  encrassic(h)olus ;  — paste  Ansjossnuar  w; 

pear  Anschojepsere :  Grias  ca/uliftora;  — pickler, 

preserver  Ansjosnedlregger  c;  — sauce. 

anchylosis  [anki'lousis]  Stivhed  (i  et  Ledemod),  Ube- 
V33gelighed  c. 

1'ancien  regime  [fr.],  ogs.  det  gamle  Regimente,  den 
gamle  Tingenes  Tilstand.  Egl.  om  Tiden  f0r  1789. 

ancient  [Vnjant]  a  gammel;  more  (most)  _  seldre 
(aaldst);  the  -s  de  gamle,  Oldtidens  Mennesker;  the  An- 
cient [den  gamle]  of  days;  ~  author,  city,  days,  forest; 
the  -  continent  den  gamle  Verden;  according  to  ~ 
custom  or  usage  efter  gammel  Skik;  in  ~  [den  seldre] 
history;  the  Ancient  Mariner  Den  gamle  S0mand:  et 
Digt  af  Coleridge;  in  ~  and  modern  times  i  gammel 
og  ny  (el.  aeldre  og  nyere)  Tid.  ancient  ['etojant]  t 
Flag  n\  the  bloody  -  Blodflaget.  anciently  ad  fordum, 
i  fordums  (el.  gamle)  Dage  el.  Tider. 

ancile  [dn'saili]  Ancile  n,  Mars's  himmelfaldne 
Skjold. 

ancillary  ['ansilari]  tjenende,  underordnet. 

ancipital  [dn'sipital],  ancipitous  [dn'sipitas]  ^  tve- 
segget. 


hote;  [o»]  so;  [ai]  I;  [an]  out;  [5]  the;  [b]  /fcin;  [/]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


anc 


36 


ang 


ancon  ['aqkdn]  (gr.  lat.)  Albue;  arch  Konsol  c; 
Ancon  sheep  Ankonfaar,  en  (uddod)  Faarerace  m.  lang 
Krop,  meget  korte  Ben  og  krogede  Forben  [otter  breed]. 
ancone  s,  se  ancon! 

ancony  f'aqkani]  Luppe  c,  ogs.  *Smeltestykke  n, 
formet  som  en  flad  Jwrnstang  m.  et  firkantet  Hoved  i 
hver  Ende. 

and  and,  an]  c;  og;  og  det;  frank,  candid,  and 
honourable:  Komma  efter  candid!  ~  tvith  reason  og 
det  med  rette;  I  must  run  for  it,  -  soon,  og  det 
snart;  there  are  women,  ~  handsome  women  too,  og 
det  til  og  med  (el.  tilmed)  smukke  Kvinder;  there  are 
wometi  ~  women  Kviuder  og  Kviuder  er  to,  der  er 
Forskel  paa  Kvinder.  and  cj  1  hvis,  dersom  [an]. 

Andalusia  [anda'lu'ga]  Andalusieu  n. 

Andaman  randa'man] ;  the  ~  Islands,  the  ~s  Anda- 
manoerne. 

andante  [an'danti]  £  Andante  (c). 

andarac  ['andarak]  Andarak  c,  rodt  Auripigment  n. 

Andean  f'andion]  andinsk,  andes-,  Andes-.  Andes 
['andi-z]  s:  the  .  Andesbjsergene,  Anderne. 

andiron  ;'andai(r)an]  Ildbuk,  Buk  c  til  Stegespid. 

andranatomy  ;andra'natarni}  Menneskets  Anatomi  c. 

Andrew  ['andnr]  Andreas,  Anders,  *ogs.  Endre.  Se 
ailment t  St.  ~'s  cross  Andreaskors,  i  Form  af  X; 
.  Millar  &  si  Orlogs-Mand  c,  -Skib  n. 

Androcles  ['andrdkli'z   Androkles. 

androgynal  [dn'dradginal],  androgynous  [dn'dradgi- 
nas,  hermafroditisk,  tvetullet;  $  tvekonnet. 

android  ['android]  Androide,  menneskelig  Automat  c. 
PI  andrnides  [an'droidi  zj. 

Andronicus  [iindro'naikas,  Shakesp.  an'dranikas] 
Andronikus. 

androsphinx  f'androsnqks]  Audrosflnks  c,  L0ve  med 
Menneskehoved,  i  aegyptisk  Kunst.  androtomy  [an'dra- 
tami]  Menneskets  Anatomi  c.  Mods,  sootomy. 

anecdotage  [anek'doutidgj  Anekdotesamling  c;  joe  den 
snaksomme  (Oldinge)alder.  anecdotal  ['anekdo«tl] 
anekdotemtessig.  anecdote  ['anekdout]  Anekdote,  lille 
(*liden)  Historie  c,  pi  ogs.  Smaahistorier ;  much  . 
mange  Anekdoter;  full  of  ~  fuld  af  Anekdoter; 

monger    Anekdotekraemmer    c.      anecdotist    ['anek- 

doutist]  Anekdote-Fortaeller;  -Samler  c. 

anele  [a'ni'l]  vt  give  den  sidste  Olie. 

anelectrlc  [ani'lektrik]  uelektrisk  (Legeme  n).  anelec- 
trode  [ani'lektroud]  positiv  Pol  c. 

anellid  ['anilid],  anellidan  [a'nelidan]  Ledorm  c 
[annelid]. 

anemia  [a'ni'mja]  Anaemi  c  [ancemia]. 

anemography  [ani'magrafi]  Anemografi,  Vindbeskri- 
velse  c.  anemology  [ani'inaladgi]  Anemologi,  Vindlsere 
c.  anemometer  [ani'mamita]  Vindmaaler  c. 

anemone  [a'nemani]  ^  Simmer,  Anemone,  *Symre  c. 
Anemone;  blue  -  Blaasimmer,  *Blaasymre,  Blaaveis  c: 
Hepatica  triloba;  white  -  Hvldsimmer,  *Hvidsymre, 
Hvidveis  c:  Anemone  nemorosa. 

anend  [a'nend]  ad  ^  paa  Ende;  omhoug,  *omhaug. 
anent   [a'nent]    prcep    is.   sc  ligeoverfor;    om,    an- 
gaaende;  live  _  the  church;  say  nothing  .  this  parti- 
cular. 

Anerley  ['anali]  Anerley  n,  ved  London. 
aneroid    ['aniroid]    a:     .    barometer     Aneroidbaro- 
meter. 

aneuriam  I'anjurizm]  Aneurysma  n,  Aareknude,  Puls- 
aaresvolst  c. 

anew  [a'njir]  ad  paany,  *ogs.  paanyt. 
anfractuosity  [dnfraktju'asiti]  Bugtethed;  Krumning 


Bugtniug,  Bugt,  Vinding  c.     anfractuous  [dn'fraktjuas] 
bugtet,  snoet,  vreden;  the  ~  spires  of  a  horn. 

angel  [lein(d)gal]  Engel  c;  angels'  visits,  few  (or  short) 
and  far  between  sjtelden  (el.  en  Sjaaldenhed)  som  en 
hvid  Ravn,  P  sjrelden  som  Steg  i  Ugen;  an  -  passes 
hrough  the  room  der  gaar  en  Engel  gennem  Stuen, 
*o?s.  der  gaar  en  Konstabel  forbi;  talk  of  the  ~s  .  .  . 
here  she  is  naar  man  taler  om  Solen,  saa  skinner  den; 
vrite  like  an  .  skrive  som  det  var  prentet.  Egl. 
krive  som  Angelo  Vergecio,  en  Skeuskriver  i  XV  Aarh. 
mgelic  [dn'dselik]  Engle-,  englelig.  angelica  [dn'dge- 
ika]  ^  Engelskrer,  ogs.  *Kvan,  Angelika,  *Kvanne, 
Kvannerod,  (Kvan)j6l  c:  Angelica  (archangelica). 
angelical  [dn'dgelikl]  Engle-,  englelig.  Angelina  [and- 
gi'laina]  Angelina,  *ogs.  Inghild.  Ange'o  ['andgilo"] 
Angelo;  the  Castle  of  St.  _  Engelsborg  n,  en  Frestniug 

Rom.  angelology  [e'ndga'laladgi]  Angelologi  c,  L«ren 
om  Engleue.  angelot  i'andgtlat]  £  Angelika,  en  Slags 
Lut  el.  Guitar;  Engelot,  Engelsdaler;  Angelot  c,  en 
Slags  Ost  fra  Normandiet.  angel-shot  LrenkekuglerpZ. 
angelus  ['andgilas]  Angelas  c,  en  katolsk  B0n  &.Ring- 
ning  t.  denne  Bon. 

anger  ['anga]  Vrede  c  [paa  with};  what  he  does  in  ~, 
i  Vrede ;  a  shot  fired  in  -  et  skarpt  Skud,  affyret  i 
fjendtlig  (*fiendtlig)  Hensigt,  et  skarpt  Skud  i  Felten; 
he  had  never  seen  a  shot  (or  smelled  powder)  fired 
in  ,,  lugtet  Krudt  i  et  Slag,  i  Felten.  anger  vt  be- 
tfende,  inflammere,  hidse;  eegge,  tirre,  g0re  vred. 

Angermania  [anga'meinja]  Angermanland  n. 

Angerin(e)  ['andgavin]  fra  Angers,  fra  Anjou,  auge- 
vinsk. 

angina  ['andgina,  do'dgaina]  Halsbetfendelse,  Hals(e)- 
syge  c;  .  diphtherica  ondartet  Cogs,  trondhjemsk) 
Hals(e)syge. 

angiography  [andgi'a^rafij  anat  Karbeskrivelse,  Angio- 
grafi  c.  angiology  [audgi'aladgi]  Karlasre,  Angiologi  c. 
angiotomy  [andgi'atami]  Kardissektion  c. 

angle  ['arjgl]  Vinkel  c;  at  right  -s  i  rette  Vinkler; 
at  a  right  ~  to  or  with  i  en  ret  Viukel  med ;  fire  at 
high  ~s,  med  stor  Elevation;  view  from  different  -s, 
fra  forskellige  Synspuukter,  under  forskellige  Syns- 
vinkler.  angle' ['angl]  Medetoj,  ogs.  *(Fiske)redskab  n, 
P  *Fiskegreier  pi;  cast  his  -  on  the  water,  angle 
vi  mede,  ogs.  *flske  [,  for  fish];  ~  for  mede,  ogs.  *flske 
efter,  ogs.  fig ;  she  is  angling  for  him  hun  laegger  sine 
Garn  ud  efter  ham;  -  with  a  silver  hook  flske  p. 
S01vkrog.  angle  vtfig  mede  (ogs.  *angle,  fiske)  efter,  s0ge 
at  lokke;  —bar,  ..iron  Vinkeljaern.  angler  ['aqgla] 
Fisker,  Sn0refisker;  Jf  Sadjaavel,  Marulk  c:  Lophius 
piscatorius;  angler's  fish  Sportsfisk  [game-fish]. 

Angles  ['anglz]  pi:  the  -  Anglerne. 

Angle|sea,  -sey  ['anglsi']. 

anglet  ['aqglet]  lille  (*liden)  Vinkel  c. 

Angll  ['aqglai]  pi:  the  ~  Anglerne.  Anglla  ['arjglia] 
poet  England;  East  -  Ostangeln  n.  Anglican  ['aqglikan] 
engelsk;  theol  anglikansk;  the  -  Church,  anglicanism 
[•arjglikanizm]  Anglikanisme  c.  anglice  ['aqglisi]  paa 
Engelsk;  paa  godt  Engelsk;  LAvorno,  -,  Leghorn,  angll- 
cism  ['aqglisizm]  Anglicisme,  engelsk  (Sprog)egenhed  c. 
anglicize  ['aqglisaiz]  vt  anglisere,  g0re  engelsk,  give  et 
engelsk  Tilsnit. 

angling  ['aqgllq]  (Sn0re)fiskeri  n. 

anglo>,  Anglo-  [aqglo(u)],  ismss;  ..German  anglotysk; 

•mania   [-'metaja]    Anglomani;    -maniac   Angloman   c; 

-phll  anglofll,  engelsksindet;  -phobia  [-'foubja]  Anglofobi, 

Frygt  c    for   Engelskmsendene ;    -phobian   Anglofob  c; 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [a-]  foil;  [i]  hot;  [A]  hut;  [a'j  hurt;  [a]  inner; 


Ang 


37 


arm 


-portugos  portugisiske  0sters  fedede  i  Kent;  — Saxon 
[-'sakssn]  angelsaksisk;  s  Angelsakser  c. 

Angola  [arj'gollla]  Angorakamelot  c  &  n;  ~  pea  Due- 
sert:  Cytisus  cajan  [pigeon  pea].  Angora  [cirj'ga'ra] 
Angora  n;  -  rabbit  Angorakanin,  Silkekanin. 

angrily  ['arjgrili]  ad  vredt.  angry  ['arjgri]  a  vred 
[over  at\  paa  with,  undert.  at],  p  vild,  *P  sint,  vond, 
prov  ful;  path  indammeret;  Christian  the  Angry,  om 
Kristian  II ;  the  wound  had  assumed  such  an  ~  [hidsigt] 
appearance  that , . .;  never  an  ~  word  passed  [der 
faldt  aldrig  et  ondt  Ord]  between  them;  he  got  ~  about 
(or  at)  nothing  ban  blev  vred  f.  ingenting. 

angnllllform  [arj'gwilifa-8m]  aalformig,  aalagtig.  an- 
gnin«al  [arj'gwinjal]  Snog-,  suogagtig. 

anguish  ['angwij]  (Sjsele)angest,  Fortvi(v)lelse ;  Kval, 
Marter,  Pine  c.  anguish  ['arigwi/]  vt  pine;  vi  lide. 

angular  ['arjgjwla]  spids,  vinkeldannet,  ogs.  fig  kantet; 

-  point  (Vinkels)  Toppunkt.     angularity    [arjgju'lariti] 
Vinkelform,  Spidskantethed;  fig  Kantethed  c.    angularly 
ad  i  Vinkel,  i  Vinkler,  med  spids(e)  Kant(er).    angulated 
['aijgjuleHid]     (spids)kantet.      angulosity    [arjgju'lasiti] 
(Spids)kantethed  c. 

anhelation  [anbi'lelfan]  Stakaandethed,  Hiven  c;  be- 
svserligt  Aandedrset  n. 

anhungered  [an'hArjgad]  sulten;  Isengselsfuld. 

anhydrite  [an'haidrait]  Anhydrit,  Karstenit,  Muriacit, 
Pengit,  vandfri  Gibs  c.  anhydrous  [an'he.idras]  vandfri; 
~  vinegar  Iseddike. 

Aniba  [a'ni'ba-]  s, 

anidiomatical  [anidja'rnatikl]  sprogstridig,  modSprogets 
Aand.  You  would  not  say  two  times;  it  is  ,.  Landor. 

a-night(s)  [a'nait(s)]  om  Natten. 

anil  ['anil]  Anilindigo  c. 

anile  ['anailjgammelkonemeessig,  ksellingeagtig  (*kjser- 
ringeagtig).  Sml.  senile!  puerile  or  ~  ideas;  a  childish 
or  ~  overacting  of  hitman  testimony. 

aniline  ['anilain]  Anilin  c. 

anility  [a'niliti]  det  n  at  vaere  en  gammel  Kone; 
(Kones)  Alderdom,  S10vhed,  S10vbedstilstand  c.  Sml. 
senility!  marks  of  ~  Tegn  paa  S10vbed. 

animadversion  [animad'va'Jan]  (dadlende,  kritiske) 
Bemserkninger  pi,  Kritik,  Dadel,  *ogs.  Klander;  Irette- 
sfettelse  c;  dismiss  them  with  severe  ~  lade  dem  gaa 
m.  en  streng  Irettessettelse.  animadversive  [animed- 
'va-siv]  a:  .  faculty  lagttagelsesevne,  Opfattelsesevne. 
animadvert  [animad'va't]  m  iagttage;  is.  ~  on  g0re 
(dadlende,  kritiske)  Bemaerkninger  om  el.  ved,  kriti- 
sere,  dadle,  *ogs.  klandre.  animadverter  Kritiker, 
Dadler  c. 

animal  ['animal]  Dyr  n;  go  the  entire  (or  extreme) 
.  P  tage  Skridtet  fuldt  ud.  Sml.  hog!  ~  fable  Dyre- 
fabel;  -  painter  Dyremaler.  animal  animalsk;  dyrisk; 

-  appetites  dyriske  Lyster;   .  chemistry  Dyrkemi,  Zoo- 
kemi;    -   food   animalsk  F0de;    K0d-F0de,    -Kost  c;   - 
functions  Livsfunktioner ;   the  ~  "kingdom  Dyreriget;  _ 
spirits  Livsaanderp?,  Spiritus  animales  pi,  Nervevsedske; 
Kraft  c,   Liv  n ;    his  courage  rose  and  fell  with  his  _ 
spirits,   steg   og   faldt  m.   bans  legemlige  Befindende. 
animalcnla  Smaadyr  pi.   Af  animalculum.    animalcular 
[ani'malkjula]   Smaadyr-,    h0rende  til   de  meget  smaa 
(is.  mikroskopiske)  Dyr.     animalcule  [ani'malkjul]  lille 
(*lidet)  Dyr,    mikroskopisk  Dyr  n.     animalculist   [ani- 
'malkjulist]   Animalkulist  c,   Kender  af  mikroskopiske 
Dyr.    animalculum   [ani'malkjulam]  s,   se  animalcule! 
PI  animalcula  [-19]. 

animalism  ['animalizm]  Dyretilstand,  dyrisk  Tilstand; 
Dyriskhed,  dyrisk  Sanseligbed  c.  animalization  [ani- 


Animalisation,  Meddelelse  af  dyrisk  Liv 
el.  dyriske  (animalske)  Egenskaber;  (F0dens)  Forvand- 
ling  c  til  dyrisk  Stof.  animalize  ['animalaiz]  vt  ani- 
malisere. 

animate  ['animeitj  vt  give  Liv,  g0re  levende,  *ogs.  belive, 
besjsele;  (op)ildne,  animere;  tlie  harbour  presented  an 
~d  [livligt]  appearance;  an -d  [levende]  sandwich;  his 
speech  was  very  ~d  bans  Tale  var  meget  livfuld  el. 
livlig,  der  var  meget  Liv  i  bans  Tale;  -  [opmuntre, 
opildne]  the  soldiers  to  battle;  the  passion  which  ~s  to 
any  active  purpose,  animate  ['animet]  a  levende,  med 
Liv;  -  bodies. 

animation  [ani'me^an]  Levendeg0relse  c;  Liv;  Liv  n, 
Livlighed.  p  Fart  c;  there  is  not  much  ~  [stort  Liv, 
synderlig  Fart]  in  trade  just  at  present;  signs  of  re~ 
turning  ~  Tegn  p.  tilbagevendende  Liv;  with  ~  med 
Liv,  livfuldt;  recite  a  story  with  great  ~,  m.  meget 
Liv,  p  med  megen  Fart,  animator  ['anime'ta]  (den, 
det)  besjselende,  *belivende  c  (ri)\  bevsegende  Princip  n. 

anime  ['animi]  Animegummi  c  &  n,  Courbarilbarpiks, 
Flodbarpiks  c  &  n:  Resina  anime. 

animosity  [ani'masiti]  Had,  (bittert)  Fjendskab  (*Fiend- 
skab)  n,  bitter  Uvilje  c;  I  bear  them  no  ~  jeg  nserer 
ingen  Uvilje  mod  dem ;  these  factions  never  suspended 
their  animosities  [lodikkeHadethvile]  till  they  ruined ... 
animus  ['animas]  Aand,  Hensigt,  Retning,  Tendens; 
Animositet,  personlig  Uvilje  c;  the  ~  in  which  the  boolc 
is  written;  accuse  them  of  ~  sigte  dem  f.  at  neere 
personlig  Uvilje  mod  ham  (&c). 

anion  ['anian]  s:  the  ~  chem  Anionen,  Medgsengeren. 
Mods,  the  cation. 

anise  ['anis]  ^  Anis,  Anisplante  c:  Pitnpinella 
anisum;  — seed,  ani-seed  ['anisi'd]  Anisfr0  n,  Anis  c: 
Semen  anisi;  Anisbrfendevin  n.  anisette  [ani'zet] 
Anisette,  Anislik0r  c. 

avjeela  [an'dgi'la]  flydende  Hus,  Kanobus  n,  blandt 
Singhaleserne. 

Anjfvin  a,  se  Angevin! 

anker  ['arjka]  Anker  n,  som  Maal. 

ankle  ['aqkl]  Ankel  c;  —bone  -Ben;  —boots,  _jacks 
-Sko.  anklet  ['anklet]  Ankelprydelse  c;  iron  ~s  Fod- 
jsern;  heavy  iron  ~s  *ogs.  Fodheller. 

anlace  ['anlas]  f  &  poet  Dolk,  Daggert,  Kniv  c. 

anlaut  ['anlaut]  gr  Forlyd,  Fromlyd  c  [initial  sound}. 

anna  ['ana]  Anna  c,  en  ostind.  M0nt  =  Vie  Rupi  = 
11  0re. 

annalist  ['analist]  Annalist,  Aarbogsforfatter  c.  an- 
nalize  ['analaiz]  \  vt  annalisere,  optegne  (i  Aarbog). 
annals  ['analz]  Annaler,  Aarb0ger. 

Annam  [a'nam]  Aunam  n.  Annamese  iino'mi'/  ,  An- 
namite  ['anamait]  Annamit;  a  annamitisk. 

Annandale  ['anande1!],  en  Dal  i  Skotland.  Ogs.  en  Dal 
i  Nserbeden  af  Simla  (Forindien).  Med  V8eddel0bsbane, 
Boldplads  &c. 

annat(e)s  ['ane'ts,  'anats]  Annater  pi,  F0rstegr0de, 
f0rste  Aarsindtsegt  c  af  Praestekald,  Naadsensaar  n. 

Anne  [an]  Anna,  Anne  c;  Queen  -  is  dead  0:  gainmelt 
nyt  [stale  news]. 

anneal  [a'nll]   afk01e,   om  Glas;   udg!0de,   adoucere, 
om  Metal;  efterg!0de,  for  at  indbrsende  Farver  i  noget. 
annealing  [a'ni'lirj],   annealment  [a'nHrnant]   Afk01iug; 
^Udgl0dning  c,  &c. 
,    Annecy  [fr.;  a'n'si']  s. 

,    annelid  ['anilid]  Ledorm  c.     aunelida  [a'nelida]  Led- 
onne.    annelidan  [a'nelidan]  Ledorm  c. 

Annesley  ['anzli]  s. 

annex  [a'neks]  vt  vedf0je,  tilknytte,  tilf0je;  hoslregge, 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [al]  J;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thm;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


ann 


38 


ano 


vedlsegge;  forene,  indlemme,  annektere;  I  hand  you 
.ed  account  of,  mere  jeg  overraekker  Dem  vedlagt  (el. 
hoslagt)  Reining  over  .  .  .;  there  is  no  salary  -ed  Stil- 
lingen  (Ac)  er  ikke  forbuudet  m.  L0n;  -  [f0je]  a  codicil 
to  a  will;  .  a  penalty  [knytte  en  Straf]  to  the  prohibi- 
tion; -  this  province  to  [indlemine  denne  Provins  i] 
his  kingdom,  annex  vi  slutte  (el.  knytte)  sig.  annex 
[a'neks]  s  noget  tilknyttet,  Anneks  w.  Sml.  annexe! 
the  -es  of  [det  der  slutter  sig  til]  divinity,  annexation 
[anek'se'Janj  Vedfejelse,  Tilfojelse,  Tilkuytning;  Hos- 
la^ggelse,  Vedhoggelse ;  Auneksion,  Forening,  Indlem- 
melse,  Tilknytning  c;  French  appetites  of  ~,  Tilknyt- 
ningslyster,  Anneksionslyster.  annexe  [a'neks]  noget 
tilknyttet,  Anneks  [annex];  Anneks  n,  Anneksbygning 
c;  the  society  is  little  more  than  an  ~  [et  Anneks]  to 
the  Foreign  Office. 

anniciit  ['anikAtj  hind  Dam,  Daemniug  c. 

Annie  ['aui    Annik  c. 

annihilate  [a'naiileH]  vt  tilintetgore.  annihilation 
[anaii'le'/an]  Tilintetgorelse  c.  annihilator  [a'naiileHa] 
Tilintetg0rer,  0delsegger;  Ekstinkt0r  c  \ fire  .].  an- 
nihilatorj  [a'naiilatari]  tilintetg0rende,  0delseggende. 

anniversary  [ani'va'sari]  aarlig  (tilbagevendende) ;  an 
~  feast.  anniTersary  Aarsdag;  Aarsfest  c;  the  -  of  his 
wedding  bans  Bryllupsdag;  the  (one-)hundredth  .  of 
American  independence  Hundredaarsdagen  for  den 
amerikanske  Uafhtengighedserklsering. 

anno  ['anou]  i  Aaret  .  .  . ;  -  Domini  ['daminaij  i 
Aaret  .  .  .  efter  Kristus.  Se  A.  D. 

annomlnation  [anami'ne'/an]  Ordspil;  (Bog)stavrim  n. 

Aanonay  [fr.;  ano'ne1]  s. 

annotate  ['auoteUj  vt  annotere,  forsyne  med  Noter 
el.  Anmserkninger ;  an  ~d  edition  [ogs.  en  Anmaerk- 
ningsudgave]  of  Childe  Harold,  annotation  [ano'te^an] 
Note,  Anmferkning  c  [til  on},  nnnotator  ['anote'ta] 
Annotator,  Fortolker  c. 

annotto  [a'natou]  Annatto,  Annotto,  Orlean,  Oste- 
farve,  Sm0rfarve  c. 

announce  [a'nauns]  vt  forkynde,  tilkendegive,  be- 
kendtg0re ;  melde ;  forkynde  [en  Lsere  a  doctrine} ;  the 
servant  ~d  [meldte]  me;  Lord  Clive  now  -d  his  inten- 
tion (or  p^^rpose)  of  [tilkendegav,  meldte,  at  det  var 
bans  Agt  at]  proceeding  to  England,  announcement 
[a'naunsmant]  Forkyndelse,  Tilkendegivelse,  Bekendt- 
g0relse;  Melding  c,  Budskab  n.  announcer  Forkyuder  c. 

annoy  [a'noi]  vt  tilf0je  Skade,  fortrsedige;  ulejlige, 
plage,  genere;  forurolige;  tirre;  chikanere,  aergre,  p 
krepere;  -ing  kedelig;  ~ed  ogs.  sergerlig  [over  at  af-  ' 
brydes  at  being  interrupted} ;  he  would  be  ~ed  if  [ban 
vilde  blive  lergerllg,  det  vilde  eergre  ham,  ban  vilde 
zergre  sig,  hvis]  it  was  supposed . . .  /  .  [forurolige, 
genere]  the  army  by  a  continued  cannonade;  be  much 
-ed  by  (or  with)  flies  generes  (el.  plages)  meget  af 
Pluer.  annoyance  [a'noians]  Plage,  Ulejligbed,  For- 
trsed,  Gene  c;  this  is  a  great  ~  to  him  or  gives  him 
great  _  dette  voider  ham  stort  Besvaer,  er  ham  t.  stor 
Plage  el.  Ulejlighed;  to  the  great  -  of  farmers  t.  stor 
Fortned  (el.  Plage)  f.  Landmanden.  annoyer  Plage- 
aand  c. 

annual  ['anjual]  aarlig;  .  grant  Aarstilskud,  Annuum, 
noget  vist  n  aarlig;  .  plant  enaarig  Plante;  .  poetry 
Nytaarsgavepoesi,  Julenummerpoesi ;  the  Annual  Re- 
gister Aarsprotokollen,  et  Tidsskrift,  hvorl  mindevaer- 
dige  Begivenheder  aarlig  optegnes;  .  ring  %  Aarmrerke 
n,  ogs.  *Aarring,  *Aarsring,  Gaare,  Voxt(r)c;  -  tenant 
Fsester  p.  Aaremaal ;  _  ticket  Abonnementskort  n,  Aars- 
billet  c,  is.  paa  Jaernbane.  annual  Aareskriftn;  poetisk 


Kalender,  Nytaarsgave ;  ^  enaarig  Plante  c ;  Aarskort  « , 
Abonnementsbillet  c,  is.  i  pi.  annually  ['anjualij  ad 
aarlig;  om  Aaret. 

annuitant  [a'nju  itant]  Livrentenyder,  Pensionist  c. 
annuity  [a'nju'ili]  Livreute  c.  Sail,  to  defer! 

annul  [a 'HA!]  vt  annullere,  erklsere  ugyldig,  kende 
uefterrettelig,  omst0de,  ophasve ;  the  signal  made  is 
-led,  tilbagekaldes. 

annular  ['anjwla]  ringforniig;  ringet;  Ring-;  .  finger 
Riugfinger.  annulary  ['anjwlari]  a,  se  annular!  an- 
nulated  ['anjwleUid]  ringet,  cirklet.  annulation  [anju- 
•le'/an]  Ringform ;  Ring  c,  Bselte  n.  annulet  ['anjwlet] 
lille  (*lideu)  Ring;  Ring  c,  paa  S0jleskaft. 

annulment  [a'nAlmant]  Annullering,  Omst0delse,  Op- 
hfevelse;  Tilbagekaldelse  c. 

annnlose  [anju'lous]  bestaaende  af  Rtnge,  ringet;  . 
animals  Leddyr. 

annum  ['anam]:  per  annum  =  pro  anno,  om  Aaret. 

annunciation  [anAnsi'e^an]  Forkyndelse  c;  Budskab  n; 
Marias  Bebudelse;  Marise  Bebudelsesdag  c,  25.  Marts 
[—day}.  annunciator  [a'nAnsieHa,  a'ttAn/ie'ta]  For 
kynder;  Klokkeledning  c,  Ringeapparat  n. 

annus  ['anas]  (lat.)  Aar  n.  Sml.  anno,  annum, 
A.  D.!  -  mirabilis  Underaaret  0:  Aaret  1666. 

anode  ['anoud]  positiv  Pol  c.    Mods,  cathode. 

anodyne  ['anodain]  smertestillende  (Middel  n);  - 
necklace  Tand(perle)halsbaand  w;  Strikke  c,  Goldsm. 

anoint  [a'noiut]  vt  salve  [ham  t.  Konge  him  king}; 
si  gennemprygle,  *cgs.  sm0re  op ;  the  Anointed  deu 
salvede ;  the  Lord's  Anointed  Herrens  salvede ;  an  ~ed 
scoundrel  is.  ir  en  ^Erkeslyngel.  anointing  Salving;  si 
banket  Tr0je  c,  *ogs.  opsmurt  Skind  n.  anointment 
[a'nointmant]  Salving  c. 

anomal  [a'noumal]  \  gr  uregelniaassigt  (el.  afvigende) 
Ord  n.  anomalism  [a'namalizm]  Anomali,  Uregel- 
msessighed,  Afvigelse  c.  anomalistic  [anaina'listik] 
anomal,  uregelmsessig,  afvigende;  ast  anomalistisk . 
anomalous  [a'namalas]  anomal,  uregelmsessig,  uregelret, 
afvigende.  anomaly  [a'nameli]  Anomali,  Uregelmsessig- 
hed,  Afvigelse  c. 

anon  [a'nan]  ad  ret  nu,  straks;  igen;  of  whom  (of 
which)  more  _  om  hvem  (hvorom)  mere  siden;  ever 
and  ~  git  nu  og  da  [now  and  then];  let  vsek  [every 
now  and  then], 

anonyma  [a'nanima]  Halvverdensdame,  Demimonde- 
dame,  Demimondaine  c.  anonymity  [ano'nimiti]  Ano- 
nymttetc.  anonymous  [a'nanimas]  anonym,  navnl0s, 
unaevnt,  unavngivet;  the  author  is  -.  anonymously  ad 
anonymt. 

anophyte  ['anofait]  ^  Mosplante  c. 

a  n  ops y  ['anapsij  Blindhed  c. 

anormal  [a'na  amal]  uregelmiessig,  anormal  [ab- 
normal], 

anosmia  [a'nasmia]  Lugttab,  Tab  n  af  Lugtesansen. 

another  [a'nASa]  en  anden,  et  andet;  en  (el.  et)  til, 
endnu  (el.  nok)  en,  endnu  (el.  nok)  et,  Se  1.  one! 
I  won't  walk  _  step  jeg  gaar  ikke  et  Skridt  videre; 
you'll  never  have  -  happy  moment  du  faar  aldrig  mere 
en  lykkelig  Stund;  in  ~  six  months  om  seks  Maaneder; 
you  are  an  Englishman,  I  am  ~,  det  er  jeg  ogsaa; 
Tell-tale! ...  You're  _/  Sladderhank!  ...  det  kan  du 
selv  vsere!  I  am  ~'s  jeg  tilh0rer  en  anden;  I'll  kill 
her  sooner  than  see  her  Js  hellere  end  se  hende  til- 


[a-  i-  u-j  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['DA]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


ano 


39 


ant 


h0re  en  anden;  -guess,  -guise  andeu,  anderledes1;  the 
law  is  executed  in  ~  sort  of  way. 

anotta  [d'nate]  s,  se~  annotto! 

ansated  ['anse'tid]  banket,  med  Hank. 

Ansc(h)arius  [an'skse'^rias]  Ansgar  c. 

anserine  ['ans9r(a)iu]  Gaase-;  Gaasehuds-;  an  -  skin 
en  Hud  som  Gaaseus. 

Anstruther  ['ansta,  'an(')stnr3a]. 

1.  answer  ['a'nsa]  vt  svare   [ham  hint],   besvare, 
svare  paa  [et  Spargsmaal  a  question;  et  Brev  a  letter]; 
fyldestgore,    tilfredsstille;  forsvare,  g0re  Rede  (el.  staa 
til  Ansvar)  for;  b0de  for;  svare  til  [binandeu  each  other]-, 
-  the  bell,  door,  milk  passe  (p.)  Klokken,  passe  Daren, 
lukke   op   f.   Mselkemanden;    -   a  bill  of  exchange,   a 
claim,  a  debt  honorere  en  Veksel,   fyldestg0re  (el.  til- 
fredsstille, dsekke)  et  Krav;  she  ~ed  her  helm  no  longer 
Skibet  lystrede  ikke  Irenger  Roret ;  t o  -  a  purpose  tjene 
et  0jerne<3;  som  Hensigtsssetn.:  naar  ban  (&c)  havde  en 
Hensigt  dermed;   this  does  not  ~  the  purpose,  svarer 
ikke  t.    Ojemedet;   these  holes  _  the  purpose  of   [kan 
tjene  som,  tjener  som]  receptacles;  ~  me  one  question! 
svar  mig  p.  et  Sp0rgsmaal!  Lord  F.  -ed  [is.  irn0degik] 
the  speaker;   and  grievously  has  Ccesar  ~ed  it,  b0dei 
derfor;    to  the  other  question  she  absolutely  knew  not 
what  to  ~  paa  det  andet  Sp0rgsmaal  vidste  bun  ikke, 
bvad  bun  skulde  svare;  I  cannot  ~  it  to  [forsvare  for] 
my  conscience  to  . . . 

2.  answer  vi  svare;  g0re  Rede;  gaa  an,  kunne  bruges, 
lade  sig  bruge,  vsere  anvendelig,  slaa  til;  btere  sig,  om 
Forretning;  svare  til;  staa  i  Forhold  til;  and  shoes  to  ~ 
og  dertil  svarende  (el.  og  tilsvarende)  Sko;  a  very  few 
will  ~  det  vil  vsere  nok  m.  nogle  ganske  faa,   F  nogle 
ganske  faa  g0r  det;  this  did  not  ~  dette  viste  sig  ikke 
heldigt,  dette  slog  ikke  til,  F  dette  gik  ikke;  it  -.s  ad- 
mirably   bl.    a.    det    svarer    udmserket   Regning;    he 
stopped  before  a  house  -.ing   [der  svarede  til]    the  ad- 
dress; it  does  not  ~  my  description,  svarer  ikke  t.  min 
Beskrivelse,   t.  mit  Sigualement;    the  lad  -s  the  name 
of  [lyder  Navnet,  F  *ogs.  roper  sig  for]  Jim;   _  again 
svare,  om  nsesvis  Tjener  &c;  gypsum  ~s  [er  anvendelig] 
as  mamire;  III  ~  for  it  jeg  svarer  (el.  indestaar)  f.  det; 
I'll  -  for  it   [jeg  skal  svare  for,   jeg  vaedder]   that  she 
loses  herself;  know  how  to  ~  for  it   vide  at  klare  for 
sig;   the  same  furniture  which  had  ~ed  for  [var  brugt 
af,  var  benyttet  af]    his  predecessor;   this  spar  will  ~ 
for  [vil  kunne  bruges  til]  a  jib-boom;  every  one  must 
~  for  himself  enhver  faar  svare  f.  sig;  _  for  yourself! 
ogs.  *vi  er  ej  Ordet;  -  in  law  m0de,  give  M0de,  som 
indsUevnt;    it  does  not  -   [svarer  ikke]  to  my  descrip- 
tion; Starlight  Tom  -s  [svarer]   to  his  name;  by  the 
time  the  bell  was  sounded,  most  of  the  passengers  had 
arrived  to  ~  to  [efterkomme,   f01ge]   its  summons;  the 
man  must  _  to  his  employer   [maa  vsere  sin  Principal 
ansvarlig]  for  the  money  entrusted  to  his  care. 

3.  answer  s  Svar;  math  Resultat  n,  Facit  c,  pi  ogs. 
Facitbog  c;  Ansvar;  jur  Forsvarsindlseg  n.    Se  1.  ques- 
tion! in  three  days  you  shall  have  an  ~,  skal  De  faa 
Svar;    make  ~  svare,  sige  til  Svar;    make  [give]  an  _; 
made  no  .  to  this  gav  intet  Svar  (herpaa);   an  ~  will 

1  Burke  uses  the  word  anotherguess,  in  which 
expression  are  both  vulgarity  and  ignorance.  The 
real  term  is  another  guise;  there  is  nothing  of 
guessing.  Landor,  cit.  i  Imperial  Dictionary.  — 
Anotherguess  er  en  Fordrejelse  for  anothergets,  -gates; 
Dryden  skriver  -ghess;  det  bruges  ogsaa  bl.  a.  af  Field- 
ing og  R.  Browning. 


oblige  or  is  requested  Svar  udbedes  [S.  u.];  be  held  to 
_  [drages  til  Ansvar]  as  an  accessory  before  the  fact; 
was  not  without  his  _  havde  Svar  p.  rede  Haand. 

answerable  ['a'nsarsbl]  som  lader  sig  besvare,  som 
kan  besvares;  ausvarlig;  tilsvarende,  som  kan  lignes 
[med  to];  passende,  svarende  til,  tilsvarende;  tilstnekke- 
lig;  som  er  i  H0jde  med;  anvendelig,  tjenlig.  answer- 
less  svar!0s;  hvortil  (el.  hvorpaa)  intet  Svar  kan  gives. 

an't  [eint,  a'nt]  v  P  er  ikke.  Smtr.  af  am  not,  are 
not.  Sml.  ain't! 

ant  [a-nt,  ant]  Myre,  p  *ogs.  Maur  c:  Formica;  go 
to  the  ~,  thou  sluggard!  du  lade,  gak  til  Myren ! 

anta  ['antd]  arch  Ante  c,  fremspringende  Sidemur  i 
et  grsesk  Tempel.  PI  antce  ['anti'];  a  temple  in  antis 
et  Tempel  med  Anter,  in  antis. 

antacid  [ant'asid]  syredsempende  (Middel  n). 

antagonism  [dn'taganizm]  Autagonisme,  Strid,  Mod- 
strid  c,  Modstetningsforhold  n.  antagonist  [dn'taganistj 
Modstauder;  Antagonist  c,  en  Art  gr0nne  Stikkelsbser. 
antagonistic  [d'ntaga'nistik]  stridende  [mod  to],  rnodsat; 
modvirkende;  dressed  in  a  costume  wholly  ~  to  his 
views  of  the  becoming,  antagonize  [dn'taganaiz]  vt 
modvirke,  modarbejde,  modstette  sig;  the  paper  in 
question  has  made  it  an  object  to  ~  all  attempts  at . . .; 
vi  f  virke  imod. 

antanaclasis  [ante'naklasis]  rhet  Antanaklase  c,  Ords 
Gentagelse  i  en  anden  Betydning. 

antaphrodisiac  [antafro'dizjak]  antafroditisk ,  mod 
K0nsdriften  virkende  (Middel,  Antafrodisiakum  n). 
antaphroditic  [antafro'ditik]  antivenerisk  (Middel  n). 

Antarctic  [du'ta-<»ktik]  antarktisk,  sydpolar;  the  ~ 
circle  Sydpolarkredsen,  Ocean  Sydishavet,  pole  Syd- 
polen;  the  ~  regions,  the  ,s  Sydpobiregnene,  An- 
tarkterne. 

antarthritic  [anta^'britik]  god  for  (el.  tjenlig  mod) 
Gigt;  s  Gigtmiddel  n. 

antasthmatic  [antds(b)'matik]  god  for  (el.  tjenlig  mod) 
Astma;  s  Middel  n  mod  Astma. 

ant-bear  ['a-ntbse'a,  'antbse-a]  Myresluger,  *ogs.  Myre- 
bj0rn  c:  Myrmecophaga. 

ante  ['anti]  lat.  prcep,  foran,  f0r;  ad  foran,  ovenfor; 
see  >!  se  ovenfor!  ante  ['anti]  Indsats,  Pouille  c,  i 
Poker;  vi  ssette,  i  Poker;  aim.  ~  up. 

anteact  ['autiakt]  tidligere  (el.  forudgaaende)  Hand- 
ling. 

ant-eater  ['anti  ta,  a]  s,  se  ant-bear! 

antecedence  [anti 'si -dans]  Antecedens,  Forudgaaen, 
Forudgang;  Planets  tilsyneladende  Bevaagelse  c  mod 
Vest,  modsat  Tegnenes  Orden.  antecedent  [anti'srdant] 
forudgaaeude ;  _  history  Forhistorie,  Historik  c;  an 
event  _  to  [som  gik  forud  for,  som  foregik  f0r]  the 
the  deluge,  antecedent  noget  forudgaaende;  gr  Antece- 
dens c,  Ord  hvorpaa  Relativet  gaar;  math  Forled  n; 
log  Forsaetning  c;  -s  ogs.  tidligere  Liv  n,  Fortid  c,  An 
tecedentia  pi.  antecedently  ad  tidligere,  forud ;  -  to 
conversion  forud  for  Omvendelsen.  antecessor  [anti- 
'sesa]  Forgaenger  c. 

antechamber  ['antitjeimba]  Antichambre,  Forveerelse  n. 

anteclan  a,  se  antiscian! 

antedate  ['antideH]  tidligere  Datum;  Forudnydelse  c. 
antedate  ['antideH]  vt  antedatere;  vaere  eeldre  end,  Hggo 
forud  for;  anticipere,  nyde  forud  [anticipate]. 

antedilurlan  [antidi'Kj^rvjan]  autediluviausk,  som 
var  til  (el.  indtraf)  f0r  Syndflodeu;  the  -  world,  ogs 
Forverdeuen.  nntodiliiTian  s  antodihivirtiisk  Menneske 
el.  Dyr  n. 

antelope  ['antiloup]  Antilope  c. 


[e»]  hote;  [o«]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [3]  the;  [}>]  thin;  [/]  sfee;  [z]  measure;  [n]  sing; 


e\  osv.  vr.klende  med  [a]. 


ant 


40 


ant 


antemeridian  [ftntimi'ridjan]  Formiddags,  f0r  Middag. 

antemundane  [anti'mAnde'n]  fra  (el.  som  var  til)  for 
Verdens  Skabelse. 

antenatal  [anti'ne'tl]  (fra)  f0r  F0dselen;  dim  phantoms 
of  some  ~  existence. 

antenna  [dn'tena]  F01ehorn  n.    PI  antennae  [-ni']. 

Antenor  [an'ti'na]  Antenor  c. 

antepasfhal  [anti'paskal]  f0r  Paasken. 

antependium  [anti'pendjam]  arch  Antependium,  An- 
temensale  n,  en  Tavle  af  Tree  eller  Metal  eller  et  ud- 
sp;cmU  brod^ret  Stof  p.  et  Alters  Forside  og  Side- 
vsegge. 

antepenult  [antipi'nAlt],  antepennltima  [antipi'nAltimo] 
gr  Antepenultirna,  3dje  Stavelse  c  fra  Enden.  ante- 
penultimate [antipi'DAltimet]  (som  h0rer  til)  Antepenul- 
tirua  c. 

antepileptic  [antepi'leptik]  tjenlig  (Middel  w)  mod 
Epilepsi. 

anterior  [dn'tiarie]  forangaaende,  foranliggende,  tid- 
ligere,  feldre;  foranliggende,  *ogs.  ^fremmere,  fremre; 
forrest,  *ogs.  fremmest,  fremst ;  the  ~  [forreste]  part  of 
the  mouth;  an  event  ~  to  [som  indtraf  f0r,  som  ligger 
forud  for]  the  fall  of  Constantinople,  anteriority  [dn- 
tiari'ariti]  tidligere  (el.  seldre)  Datum,  Prioritet;  Be- 
liggenhed  c  foran.  anteriorly  [dn'tiariali]  ad  tidligere; 
fortil. 

anteroom  ['antiru(-)m]  Forvaerelse  n. 

antestomach  ['antistAmak]  Formave,  Kirtelmave. 

anthelion  [an'brljan,  ant'hi'ljan]  Bisol,  Solglans,  Sol- 
ulv,  (.Sol)ur,  Vejrsol  c. 

anthelmintic  [anbel'mintik]  ormdrivende  (Middel, 
Ormemiddel  w). 

anthem  ['anbem]  Anthem,  (kirkelig)  Vekselsang; 
senere:  (kirkelig)  Kantate  c;  the  national  _  National- 
sangen. 

anther  ['anba]  $  St0vpung  c.  anthesis  [an'bi'sis] 
Blomstring,  Blomstringstid  c. 

ant | hill,  ..hillock  Myretue,  p  *ogs.  Maurtue  c. 

anthocarp  ['anboka'9p]  ^  Frugtstand  c.  antholite 
['anbolait]  forstenet  Blomst,  Blomsterforstening  c.  an- 
thology [dn'baladgi]  Antologi,  Krestomati  c,  udvalgte 
Laesestykker  pi. 

Anthony  ['antoni]  Antonius,  Anton  c.  Se  absolute! 
an  ~  pig  en  Dseggegris,  ogs.  "Kselegris;  St.  ~'s  fire  path 
Rosen  c:  Erysipelas. 

anthophyllite  [anbo'filait,  an'baf.]  Autofyllit,  *ogs. 
Potetsten  c.  antho/.oa  [anjjo'zou9]  pi  Blomsterdyr. 

anthracite  ['an)>r9sait]  Antracit  c,  Glanskul  n  &  pi. 
anthracometer  [anj>re'kamit9]  Kulsyremaaler  c.  anthrax 
['anj)rceks]  path  Blodbule,  ogs.  *Blodbyld,  Brandbyld, 
Karbunkel;  vet  Miltbrand;  min  Litantraks  c,  Stenkul 
n  &  pi. 

anthropography  [anj>ro'pagr9fi]  Antropografi  c.  an- 
thropoid ['an)?ropoid]  menneskelignende ;  motikeys  are 
an  ..  race,  anthropolite  [an')>roupolait]  Antropolit, 
menneskelig  Forstening  c.  anthropologist  [anj>ro'pa- 
ladgist]  Antropolog  c.  anthropology  [an^ro'palodgi]  An- 
tropologi,  Menneskets  Naturlaere  c.  anthropometric  [dn- 
>roupo'metrik]  antropometrisk ;  an  ~  laboratory,  an- 
thropometry [an]?ro'pamitri]  Antropometri  [Menneskets 
Proportionslare ;  Maaling  c  af  Mennesker,  t.  senere 
Genkendelse  af  en  Forbryder  &c] ;  a  process  of  .  for 
the  purpose  of  checking  the  evils  of  fraudulent  en- 
listment and  desertion,  anthropomorphic  [dn bro"po' ma  »- 
fikj  antropomorfisk.  anthropomorphism  [dnJ?ro«po'ma-9- 
flzm]  Antropomorfisme,  Sanseligg0relse,  Forestilling  c 
om  Gud  1  menneskelig  Skikkelse.  anthropomorphlte 


I  [-'ma-9fait]  Antropomorflt  c.  anthropomorphous [ 
menneskelignende,  med  menneskelig  Skikkelse,  antro- 
pomorf ;  an  ~  [antropomorf]  plant;  ~  monkeys  Menne- 
skeaber:  Anthropomorpha.  anthropophagi  [anj>ro'pa- 
fadgai]  Menneskesedere,  Kannibaler.  anthropophagous 
[-'pafages]  menneskesedende,  kannibalsk.  anthropophagy 
[-'paf9dgij  Menneskesederi  n,  Kannibalisme  c.  anthro- 
posophy  [-'pasofl]  Antroposofi,  Menneskets  Naturlaere  c. 
anthropotoiny  [-'pat9mi]  Menneskets  Anatomi  c. 

anti  ['anti]  gr.  prcep  imod. 

antiar  ['antja^,  'ant/a]  chem  Antiarin  n  &  c,  paa  Java 
en  Gift  af  Upastrseets  Saft. 

anti-attrition  Antifriktionsmiddel  n,  Sm0relse  c. 

Autibes  [fr.;  aq'ti'b]  Antibes  n. 

antibilious  [anti'biljgs]  tjenlig  mod  Mavesyre,  syre- 
dsempende,  galdefordrivende;  _  pills. 

antic  ['antik]  gammel,  sselsom  f.  antic  Hans  Kvast  f; 
arch  grotesk  Ornament  n,  fantastisk  Figur  c;  -s  (under- 
lige)  Fagter,  Krumspring;  Dikkedarer.  antic  ['antik]  vi 
g0re  (underlige)  Fagter  &c. 

anticardinm  [anti 'ka-ad jam]  Hjerlekule,  Hjertegrube  c 
[pit  of  the  stomach]. 

anticausodic  [antika-'sadik],  anticausotic  [-tik]  (Mid- 
del  n)  mod  Feberhede. 

antichlore  ['antiklg,  a]  Antiklor  n. 

Antichrist  ['antikraist]  Antikrist  c.  antichrisfinn  [an- 
ti'kristjan]  antikristelig;  antikristelig. 

antichronism  [an'tikronizm]  Antikronisme,  Tidsreg- 
ningsfejl  c. 

anticht hones  [an'tikjjoni  z]  Antiktoner,  Jordboere 
under  lige  Bredde,  p.  modsatte  Halvdele  af  Kloden. 

anticipant  [dn'tisip9nt]  foregribende,  forudfolende, 
forudanende,  m.  of.  anticipate  [dn'tisipeH]  vt  (forudse 
og)  forekomme;  anticipere,  foregribe,  forudgribe,  tage 
f0r  Tiden;  (forlods)  tage  op  paa  [sine  Midler  his  means]; 
forudse;  forudf01e,  (forud)ane;  forud  nyde,  nyde  i 
Forventningen ;  glsede  sig  til  [look  forward  to];  love 
(el.  vente)  sig;  a&s  foregribe  Tingenes  Gang,  foregribe 
Begivenhederne  [advance  matters];  I  ~  [venter  mig, 
lover  mig]  much  amusement  from  .  .  .;  ~  [forudse] 
and  prevent  a  design;  _  the  evils  of  life  g0re  sig 
Livet  tungt  f0r  Tiden;  Henry  certainly  does  ~  [tager 
virkelig  op  af  (*paa)]  his  means;  the  barrister  ~d  [an- 
ticiperede,  foregreb,  fremsatte  allerede  da]  part  of  his 
argument;  ~  payment  anticipere  Indbetalingen,  be- 
tale  f0r  Forfaldsdag ;  .  the  pleasures  of  [ogs.  glsede 
sig  til,  *ogs.  hygge  sig  til]  a  visit;  I  did  not  ~  [ventede 
ikke]  a  refusal. 

anticipation  [dntisi'pei/an]  Anticipation,  Foregribelse, 
Forudgriben;  Forudfalelse,  (Forud)anelse ;  Forsmag; 
Forudnydelse  [af  Himlens  Glseder  of  the  joys  of  Heaven]', 
Forventning,  glad  (Forud)anelse ;  forudfattet  Mening  c, 
Forhaandsindtryk ;  phil  Forhaandsbegreb ;  mere  For- 
skud  n,  Forskudsoptagelse  c;  the  happy  ~  of  [den 
glade  Forventning  om]  a  renewed  existence;  payment 
by  ~  Forudbetaling ;  Forskudsbetaling ;  I  feel  that  I 
hate  him  by  -,  paa  Forhaand,  forhaandsvis;  as  in  -  of 
this  is.  ligesom  i  Forudfblelsen  heraf;  our  doors  were 
guarded,  in  _  of  [idet  vi  ventede,  *ogs.  i  Paavente  af]  a 
visit  from  the  famous  thief;  in  -  [i  Tilfselde]  of  a  pos- 
sible sudden  storm;  many  men  give  themselves  up  to 
the  first  „«  of  their  minds,  overlader  sig  til  deres  (*sit) 
f0rste  Indtryk.  anticipatire  [dn'tisipeitiv]  anticipi-rendo, 
foregribende;  forudfolende;  forlods,  forhaands-.  Med  of. 
antlcipatlTely  ad  forud,  paa  Forhaand,  forlods.  antici- 
patory [an'tisip9t9ri]  a,  se  anticipative! 


[a-  i-  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  fba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


ant 


41 


ant 


anticlimax  [anti'klaimdks]  rhet  Antiklimaks  c.  Ogs. 
dss.  bathos. 

anticlinal  [anti'klainal]  geol  antiklinal,  udfaldende, 
om  Lagstilling;  -  line  or  axis,  ogs.  Sadellinje  c. 

anticonstitutioiial  [antikansti'tju'Janal]  antikonstitu- 
tionel,  forfatningsstridig,  grundlov(s)stridlg. 

anticontagious  [antikan1  tongas]  (god)  mod  Smitte. 

anticouYnlsive  [antikan'VAlsiv]  (god)  mod  Krampe. 

anticor  ['antika-e]  vet  Hjertehaevelse  c. 

anticorrosiye  [antika'rousiv]  mod  Rust. 

anticnm  [an'taikam]  arch  Bislag  n,  udbygget  Vestibule  c. 

antidactyl  [anti'daktil]  pros,  omvendt  Daktyl,  Ana- 
psest  c. 

antidotal  ['antidoutl]  indeholdende  Modgift,  *ogs. 
modgiftig.  antidotally  ad  som  Modgift.  antidote 
['antidollt]  Modgift  c. 

antidj  sent  eric  [antidieen'terik]  god  (Middel  w)  mod 
Blodgang. 

anti-fat  ['antifat]  a  (god)  mod  Fedme ;  a  very  ~  diet. 

antifebrile  [anti'febril,  'fi'bril]  feberstillende,  feber- 
daempende  (Middel,  Feberiniddel  n).  antifebrin  [anti- 
'febrin]  Antifebrin  n. 

anti-fouling  [anti'faulirj]  (god)  mod  Forurensning ;  _ 
composition  or  marine  paint  &  Bundmaling  c. 

antifriction  [anti'frikjan]  (god)  mod  Friktion;  _  grease 
Smorelsec;  -  metal  Antifriktionsmetal,  Taplagermetal. 

Antigone  [an'tigoni  ]  Antigone  c;  the  modern  ~  0: 
Marie-Therese-Charlotte,  Hertuginde  af  Angouleme. 

antigropelos  [anti'grapilas,  -louz]  vandtatte  Gamasker 
pi,  *ogs.  Leggings  pi;  the  surgeon  of  the  union,  in 
Mackintosh  and  ..  Kingsley,  Yeast  1. 

antiguggler  [anti'gAgla]  Sifon,  krurn  Hsevert  c. 

antihypnotic  [antihip'natik]  Middel  n  mod  Sovesyge. 

antilithic  [anti'libik]  virksom  (Middel  w)  mod  Sten. 

Antilles  [an'til(i')z]  pi:  the  ~  Antillerne. 

antikemic  [anti'li'mik] ,  antiloimic  [-'loimik]  Pest- 
middel  n. 

antimacassar  [antime'kasa]  Antimakassar  c  [tidy]. 

antimask  ['antima'sk]  Antimaske  c.  Et  komisk  Mel- 
lemspil  i  de  saakaldte  masks. 

antimonial  [anti'mounjal]  Antimonial-,  Spydglans-;  s 
Antimonprseparat  n.  antimony  ['antimani]  Antimon, 
Antimonium  n,  Spidsglans,  Spydglans  c. 

antinephritic  [antini'fritik]  tjenlig  (Middel  n)  mod 
Nyresygdomme. 

Antinomian  [anti'noumJ8n]  theol  antinomistisk;  s  An- 
tinomist,  Lovfjende  (*Lovfiende)  c,  paa  Luthers  Tid. 
antinomy  [an'tinami]  Antinomi,  Lovstrid,  Modsigelse 
(mellem  to  Love);  modsat  Lov,  Modssetning  c. 

Aiitiiioiis  [an'tinoAs]  Antinous  c.  Hadrians  Page  og  el- 
skede,  et  Menster  paa  mandlig  Sk0nhed, 

antiparalytic  [antiparo'litik]  tjenlig  (Middel  n)  mod 
Lamhed. 

antipathetic  [antipa'J)etik]  antipatisk.  antipathic  [an- 
ti'paj>ik]  antipatisk.  antipathist  [an'tipe^ist]  Hader, 
Fjende  (*Fiende)  c;  the  -  of  light  en  Fjende  (*Fiende) 
af  Lyset.  antipathy  [an'tipajn]  Antipati,  (uvilkaarlig) 
Modbydelighed,  (naturlig)  Afsky  [for  to],  Modvilje  c 
[mod  to] ;  the  -  of  class  to  class  Antipatierne  imellem 
Klasserne,  Klassehadet;  inveterate  antipathies  against 
[indgroet  (Af)sky  for]  particular  nations;  what  is  your 
_  to  [hvad  (el.  hvorfor)  har  du  egentlig  imod]  this 
man?  if  a  natural  ~  should  exist  between  hope  and 
reason,  ogs.  hvis  Haab  og  Fornuft  aldeles  ikke  skulde 
kunne  forliges;  have  an  ~  to  (\  against)  nsere  Af- 
sky for;  take  a  great  .  to  faa  (el.  fatte)  stserk  Antipati 
(el.  Afsky,  Modbydelighed)  for. 


antiperistasis  [antipa'ristasis]  Antiperistase  c,  som  naar 
ulsesket  Kalk  kommer  i  Brand  v.  Vand. 

antiphon  ['antifan]  s,  se  antiphony!  antiphone  ['an- 
tifoun]  Korets  Svar  n,  ved  Vekselsang.  antiphony  [dn- 
'tifoni]  Antifoni,  kirkelig  Vekselsang  c. 

antiphrasis  [an'tifrasis]  rhet  Antifrase  c,  Ords  Brug  i 
en  Betydning  modsat  den  egentlige;  this  court  of  justice, 
this  court  of  vengeance,  antiphrastic  [anti'frastik] 
antifrastisk. 

antipodal  [dn'tipodal]  antipodal,  antipodalsk,  stik 
modsat;  be  utterly  -  to  . . .;  the  knack  of  seeing  con- 
nexions between  the  most  seemingly  ~  things,  antipode 
['antipoud]  Antipode;  fig  Antipode,  Modsaetniug  c. 
PI  antipodes  [dn'tipodi  z];  she  was  the  perfect  »s  of 
her  husband,  i  et  og  alt  sin  Mand  modsat,  en  Modsset- 
ning  t.  sin  Mand ;  fairly  wish  him  at  the  ~s  formelig 
0nske  ban  sad  p.  Bloksbjerg,  formelig  0nske  ban  var, 
hvor  Peberet  (*Pepperen)  gror. 

autipope  ['autipoup]  Modpave  c. 

antipyrin(e)  [anti'pairin]  Antipyrin  n. 

antiqua  mater  [an'tikwa  'meHa]  gamle  Moder  0:  Uni 
versitetet. 

antiquarian  [anti'kwae-arien]  Antikvar,  Oldforsker, 
Oldgransker  c;  in  ~  [antikvariske]  circles;  of  some 
interest  to  «s.  antiquarianism  [anti'kwa3'ari8nizm]  Old 
forskning  c.  antiquary  ['antikweri]  Oldgransker  c. 
antiquate  ['antikweH]  vt  antikvere,  g0re  forseldet;  bringe 
ud  af  Brug;  erklsere  forseldet,  afskaffe,  opheeve.  anti- 
quated ['antikweHid]  gammel;  antikveret,  forseldet,  af 
Brug  gaaet,  ubrugelig,  af  Mode  gaaet,  umoderne,  for- 
ladt,  opgivet;  ~  misery  gammel  Elendighed,  Elendig- 
bed  af  gammel  Dato;  an  _  view  et  forladt  (el.  over- 
vundet)  Standpunkt. 

antique  [dn'ti'k,  poet  'antik]  antik,  fra  Oldtiden,  gam- 
mel; garnmeldags;  he  has  rather  an  .  look  f  *han  ser 
temmelig  forhenvserende  ud ;  an  ~  robe,  ogs.  en  gam- 
melmodisk  (el.  gammeldags)  Dragt;  an  ~  [antik]  statue; 
the  ~  style  of  [den  antikiserende  (*ogs.  alderdommelige) 
Tone  i]  Thomson's  Castle  of  Indolence;  .  [gammeldags 
af  Brug  gaaede]  words,  antique  [dn'ti'k]  gammel  Gen- 
stand,  Genstand  af  agtvserdig  ^Elde,  Antik(e),  autik 
Kunstgenstand  c;  study  the  ~  studere  Antiken; 
adorned  with  woodcuts  from  the  ~,  elter  Antiken ; 
draw  from  the  ~  tegne  efter  Antiken.  antiqneuess 
dn'ti'knes]  JElde  c,  Oldtidspraeg,  antikt  (*ogs.  alder- 
dommeligt)  Tilsnit  n;  Gammeldagshed,  Gammelagtig- 
hed  c.  antiquity  [dn'tikwiti]  Oldtid;  ^Elde;  Antikvi- 
tet  c,  (*ogs.  Stykke  n)  Oldsag,  Oldtidslevning,  *ogs, 
Fornlevning  c,  Oldverk  n;  pi  ogs.  Oldtidsindretninger, 
OldtidssEeder ;  the  remote  (or  venerable)  ~  den  fjerne 
(el.  graa)  Oldtid ;  you  are  a  shrewd  ~,  neighbour  en 
listig  gammel  Mand,  *ogs.  et  listigt  Stykke  Oldsag;  from 
all  (or  from  the  most  remote)  ~  fra  den  fjerneste  (el. 
graa)  Oldtid ;  a  dealer  in  antiquities  en  Antikvitets- 
bandler ;  one  of  the  most  eloquent  orators  of  ~,  en  af 
Oldtidens  st0rste  Talere;  remnants  of  ~  Oldtidslevninger 
[antiquities];  a  family  of  great  ~  en  meget  ganirnel 
Familie,  en  Familie  som  gaar  langt  tilbage  (i  Tiden); 
the  tower  is  of  such  high  (or  great)  ~  [af  saa  h0j  ^Ide] 
that  no  man  knows  who  built  it. 

antis  ['antis]:  in  ~,  se  anta! 

antiscians  [dn'ti/anz],  antiscii  [dn'tisiai,  -'tijiai]  Anti- 
scii,  modskyggende. 

antiscriptiiral  [anti'skript/wral]  skriftstridig;  s  Ord  pi 
af  den  Art,  der  omhandles  i  det  2det  Bud,  Banden  c, 
Raaheder  pi,  raa  Tale  c. 


[e5]  hate;  [o»]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  s\ng;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


ant 


42 


any 


antiseptic  [anti'septik]  antiseptisk,  mod  Forraadnelse 
bevarende  (Middel  w). 

antlslaferj  [anti'sle'vri]  Autislaveri-,  mod  Slaveriet 
ksempende  Ac. 

antisocial  [anti'sou;al]  samfundsfjendtlig,  *samfunds- 
fiendtlig. 

antispasmodic  [antispaz'madik]  krampestilleude  (Mid- 
del  H  . 

antlstrophe  [an'tistrofi  ]  Antistrofe. 

aiitlstriunatic  [autistru'matik]  god  for  Krop. 

antithesis  [au'tipisis],  pi  antitheses  [an'tiJMsi'z]  Anti- 
tese,  Mtfsietning  c.  antithetic(al)  [auti'betik(l)]  anti- 
tetisk  [til  to],  Modsa-tnings-,  modssetningsvis;  be  -  to, 
ogs.  staa  i  Modstetuing  til. 

antitype  ['antitaipi  Antitype  c,  Modbillede  n  [paa, 
for  of  j;  the  paschal  lamb  is  the  type  [Billede]  of  which 
Christ  is  the  .;  the  Ark  was  supposed  to  be  the  ~  of 
the  Argo.  antitypical  [anti'tipikl]  antitypisk,  mod- 
billed  tig. 

antler  ['antla]  sp  Tak,  Bade,  Spids,  paa  Hjortehorn; 
Opsats  c  paa  Raabnk;  .ed  med  Takker,  med  Opsais, 
takket. 

ant-lion  ['a'ntlaian,  a]  ent  Myrel0ve  c:  Myrmeleo. 

untied  [an'ti  sai]  pi,  se  antiscians! 

antonomasia  [d'ntono'meizja]  rhet  Antonomasi  c,  Brag 
af  Faellesnavn  for  Egennavn  eller  omvendt.  antonoiuas- 
tically  [antono'mastikali]  ad  ved  Antonomasi,  antono- 
mastisk. 

Antony  ['antonij  Antonius,  Anton.    Se  Anthony! 

anus  ['etnas]  Anus,  Endetarnisaabning  c. 

anvil  ['anvil]  Ambolt  c;  be  on  the  ~  fig  staa  p. 
Stabelen,  vsere  p.  Tapetet,  vsere  igserde. 

anxiety  [iiij'zaitti]  ^ngstelse,  Angest,  Uro;  Spsending 
c,  (ivrigt)  Onske1  n.  Se  2.  look!  his  -  of  mind  bans 
Sjseleangst;  his  _  to  please  hans  Strseben  efter  (el.  bans 
Ouske  om)  at  taekkes  andre;  my  ~  for  [den  Spending 
hvori  jeg  ventede]  that  news  threw  me  into  a  fever; 
the  ladies  were  all  ~,  stod  (el.  sad,  befandt  sig)  i  stor 
Spending;  his  health  continues  to  give  great  ~  to  his 
friends,  voider  vedblivende  hans  Paarorende  stor  Be- 
kymring;  he  was  watching  with  intense  ~,  iagttog  det 
hele  i  stor  Spsending. 

anxious  ['arj(k).fas]  rengstelig,  angst,  bange,  urolig; 
spsendt;  ivrig,  ivrig  0nskende,  laengselsfuld.  Se  Note 
t.  anxiety!  one  ~  [bange]  hour  dragged  on  after  an- 
other; _  [spa?ndt]  expectation;  Sophia  felt  an  „  interest  in 
[en  nerves  Interesse  for]  all  that  concerned  them;  there 
can  be  no  question  that  the  times  are  ~,  at  Tiderne  jo 
er  betydningsfulde  el.  urovsekkende ;  Nelson's  most  ~ 
[inderligste,  ivrigste]  wish  was,  to  be  once  more  in  com- 
mand; I  am  ~  about  [sengstelig,  urolig  for]  them;  ~ 
for  ivrig  for,  F  opsat  paa;  spsendt  paa;  I  see  now  why 
he  was  so  ~  for  my  company,  var  saa  ivrig  efter  (el.  for, 
F  *saa  nedig  om)  min  Tilstedekomst ;  .  .  .  saa  ivrig 
s0gte  mit  Selskab;  be  -  for  [spsendt  paa]  the  issue  of 
a  battle;  the  people  were  _  for  [Landet  Isengtes  efter] 
peace;  they  are  >  for  his  presence  de  Isenges  efter  at 
(el.  de  vilde  sierdeles  gerne)  se  ham,  lamges  efter  at 
han  skal  komme;  de  ensker  hans  Tilstedevrerelse,  de 
ousker  han  skal  vare  tilstede ;  he  is  ~  for  your  safety 
han  vil  saa  gerne  (.  .  .  han  ensker  at)  se  dig  i  Sikker- 
hed,  din  Frelse  ligger  ham  meget  p.  Hjerte.  Med 

1  Ligesom  a  anxious  tit  bar  mistet  sit  Begreb  af 
nerves  (el.  spsendt)  Interesse  Ac,  saaledes  forekommer 
ogs.  s  anxiety  ofte  m.  den  svagere  Betydning  0nske. 


Infinitiv:  be  ~  to  have  stor  Lyst  til  at,  gerne  ville, 
ladedetva>resigmagtpaaliggende;0nske,  ville;  be  deeply 
_  to  [jengstelig  spa?ndt  p.  at]  know  .  .  .;  be  _  to  please 
gerne  ville  trckkes  andre;  vsere  behagelysten ;  the 
Queen  was  ~  to  possess  [havde  stor  Lyst  til  (*paa)] 
a  splendid  set  of  diamonds;  ~  to  purchase  k0belysten. 
Med  at-Ssetuing:  why  are  you  so  -  she  should 
[hvorfor  vil  du  endelig  nun  skal]  marry  me?  anxiously 
['arj(k)Jasli]  ad  fengstelig  &c;  _  await  the  result  vsere 
spamdt  p.  Udfaldet;  the  end  I  so  -  [gerne,  ivrig]  desire; 
Mrs.  P.  did  at  last  find  the  opportunity  she  so  ~ 
[ivrig]  sought;  -  wait  [vaere  spsendt  paa]  to  see ... 

any  ['eni]  pron  en,  iiogen,  uogeusomhelst ;  hvilkeu- 
somhelst,  euhver.  Se  2.  detail!  in  -  (and  every)  case 
i  ethvert  Fald;  -  day  hvad  Dag  dct  skal  vsere,  naar- 
somhelst;  -  distance  hvilkensomhelst  Afstaud  el.  Vej- 
Isengde,  hvor  langt  det  skal  (.  .  .  skulde)  vsere;  if  you 
are  going  .  distance  hvis  De  skal  rejse  et  Isengere 
Stykke  Vej,  hvis  De  skal  langt;  evidence  for  the  im- 
putation there  was  scarcely  -  af  Bevis  .  .  .  fandtes  der 
saagodtsom  intet;  at  -  hour  til  hvilketsomhelst  Klokke- 
slet,  naarsomhelst;  at  ~  moment  hvad  0jeblik  det  skal 
vsere,  naarsomhelst;  ~  number  (et)  hvilketsomhelst  An- 
tal,  hvormange  det  skal  vaere;  plunge  into  _  and 
every  [enhver]  self-abasement;  -  time  [naarsomhelst] 
before  three;  are  there  -  witnesses  [(nogen)  VLdner] 
present?  I  don't  think  we  ~  of  us  [at  nogen  af  os]  did 
him  justice;  the  puff  collusive  is  the  netvest  of  -,  den 
allernyeste;  for  the  purpose  of  determining  what  sum, 
if  _,  [i  Tilfselde]  should  be  paid,  any  ['eni]  ad.  For- 
stserker  en  Komparativ:  they  don't  know  ~  better  de 
ved  ikke  bedre;  are  you  ~  better?  er  De  bedre?  1 
couldn't  bear  it  -  longer,  holde  det  ud  Isengere;  ~  more 
mere,  anybody  ['enibadi]  pron  nogen;  hvemsomhelst, 
enhver;  in  the  presence  of  everyone  in  London  who 
is  .,  i  Nservserelse  (*ogs.  Overvser)af  enhver  mere  betyde- 
lig  Londoner,  anyhow  ['enihau]  ad  p  paa  nogen  Maade; 
paa  en  hvilkensomhelst  Maade;  paa  en  Maade,  paa  en 
Vis,  taliter  qualiter,  *ogs.  paa  Sset  og  Vis ;  i  ethvert 
Fald,  i  ethvert  Tilfselde;  ~  and  everyhow  paa  alle 
mulige  Maader;  paa  en  Maade,  *ogs.  paa  Sset  og  Vis; 
he  did  it  -  han  gjorde  det  saa  som  saa;  he  went  on  . 
han  f0rte  et  vildt  (el.  frygteligt)  Liv;  ~,  you  must 
manage  it  for  me  paa  den  ene  eller  den  anden  Maade 
(*ogs.  paa  Saet  og  Vis;  .  .  .;  an  ~  story  en  10s  Historie; 
en  Intrige  uden  Hold,  i  Drama  &c.  anyone  ['eniwAu] 
pron,  se  anybody!  anything  ['enipirj]  pron  noget;  alt, 
hvadsomhelst,  hvad  det  skal  vsere,  alt  muligt;  she  can 
do  -  [hvad  det  skal  vsere]  with  him;  ~  but  (or  rather 
than)  agreeable  alt  andet  end  (el.  just  ikke)  behagelig, 
is  -  the  matter  [er  der  noget  ivejen]  with  him?  if  the 
men  do  ~  like  [kun  nogenlunde,  nogenledes,  tilntermel- 
sesvis  g0r]  their  duty;  as  pleased  as  ~  saa  tilfredse  soin 
bare  muligt,  p  *ogs.  saa  forn0iede  som  dertil;  I  would 
not  for  .  have  him  believe  jeg  vilde  ikke  for  alt  i  Ver- 
den  (el.  for  meget,  p  *ogs.  for  aldrig  det,  for  alt 
det),  han  skulde  tro  .  .  .;  I  would  not  have  had  this 
happen  for  ~  jeg  vilde  ikke  for  meget,  at  dette  skulde 
vsere  hsendt ;  for.I  know  saa  vidt  jeg  ved,  for  alt 
det  jeg  ved;  if  ~  nsermest,  *ogs.  heist;  the  sea  had, 
if  .,  increased,  ogs.  S0gangeu  var  snarere  til-  end  af- 
taget.  anyway  ['eniwe1]  ad  paa  uogen  Maade;  paa 
hvilkensomhelst  Maade;  i  ethvert  Tilfselde,  P  nok  er 
det .  .  .  anywhen  ['enihwen]  ad,  is.  amr  naarsomhelst, 
til  alle  Tider,  til  enhver  Tid ;  the  London  Trader  ar- 
rived ..  anywhere  ['enihwara]  ad  nogensteds,  noget- 
steds ;  hvor  det  skal  (.  .  .  skulde)  vsere,  overalt,  alle- 


[a-  i'  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [(ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


Aoi 


43 


apo 


vegne.  anywise  ['eniwaiz]  ad,  paa  nogen  Maade;  paa 
enhver  Maade:  i  alle  Maader. 

Aoiz  [a'o'i'p,  a  'wi  J>]  Aoiz  n. 

Ionian  [ellounjan]  aonisk,  Musernes  (gen);  the  ~ 
fount. 

aorist  ['se  arist]  gr  Aorist  c  &  n;  a  aorlstisk. 

aorta  [ei'a  ata]  anat  Aorta  c,  den  store  Hjertepulsaare. 
aortal  [ei'^tol],  aortic  [e^'a-Hik]  a  Aorta-. 

apace  [a'pe's]  ad  rask,  *raskt;  winter  is  coming  on  «, 
nsermer  sig  m.  stserke  Skridt,  i  Stormskridt ;  hand 
out  the  cable  -!  J,  stik  villig  paa  Tovet  (*Tauget)!  the 
work  is  now  proceeding  ~,  gaar  nu  rask  (*raskt) 
fremad. 

Apaczai  [a'pa-'tsr]  s. 

apagoge  [apa'goudgtj  log  Apagoge,  Apagogi  c,  Bevis 
f.  en  Ssetnings  Rigtighed  ud  fra  den  modsattes  Urime- 
lighed.  apagogic(al)  [apa'gadgik(l)]  apagogisk;  _  demon- 
stration, ogs.  indirekte  Bevisf0relse. 

apart  [a'pa-»t]  ad  afsides;  afsondret,  for  sig  selv. 
Se  2.  pull!  any  two  points  at  a  convenient  distance  ~, 
fra  hinanden;  joking  ~!  Sp0g  tilside !  that  _  bortset  (el. 
afset)  derfra;  begin  business  -  begynde  (en  Forret- 
ning)  f.  sig  selv,  f.  egen  Regning,  etablere  (en)  egen 
Forretning;  fall  ~  falde  fra  hverandre;  falde  i  Staver, 
om  T0nde;  falde  op,  om  Bog;  the  book  was  sure  to 
fall  ~  [det  var  sikkert,  at  Bogen  faldt  op]  at  his  essay 
on  gardens;  live  ~  leve  adskilte,  hver  f.  sig;  set  funds 
~  for  some  particular  purpose  reservere  (*ogs.  afssette) 
Penge  t.  et  bestemt  0jemed;  number  8  was  to  be  set 
[reserveres]  for  him;  a  portion  of  the  prison  set  -  for 
[bestemt  for,  anvist]  boys  under  fourteen;  take  a  thing  ~ 
tage  noget  fra  hinanden,  fra  hverandre ;  tell  them  ~  tage 
dem  ud  (el.  skelne  dem)  fra  hverandre ;  teeth  far  ~ 
Tseuder  med  store  Mellemrum,  *ogs.  meget  glisne 
Tsender;  eyes  wide  ~  0jne  som  ligger  langt  fra  hin- 
anden; vidt  opspilede  (el.  opspserrede)  0jne;  legs  wide 
~  strittende  (P  skrsevende)  Ben;  -  from  bortset  (el. 
afset)  fra ;  a  speech  _  from  [som  ikke  angaarj  the  pre- 
sent purpose;  ~  altogether  from  ganske  bortset  fra, 
for  slet  ikke  at  tale  om.  apart  afsides  Replik  c;  an- 
other _. 

apartment  [a'pa-atmant]  Vserelse  n\  pi  ogs.  Lejlighed 
c,  Bekvemmelighed  c;  he's  got  .s  to  let  si  haiis  Kvist- 
etage  (*Overetage)  er  saa  temmelig  torn ;  live  (or  reside) 
in  ~s  logere,  leje  m0blerede  Vserelser;  — house  is.  amr 
Leje-Hus  n,  -Gaard  c  [tenement-house]. 

apathetic  [apa'petik]  apatisk,  kold,  koldsindig,  ube- 
r0rt;  sl0v.  apathetically  ad  apatisk.  apathy  ['apapi] 
Apati  c. 

apatite  ['apatait]  min  Apatit  c. 

ape  [e»p]  Abe:  Pithecus;  fig  Abekat,  Efteraberjc; 
lead  -s  in  hell  d0  som  gammel  Jomfru.  ape  vt 
efterabe. 

apeak  [a'pi'k]  ad  &  op  og  ned;  *i  Kryds  og  Pig;  the 
anchor  is  -,  er  op  og  ned,  er  i  Brsekning;  my  anchor's 
short  ~,  er  hevet  ind  t.  kortstagsvis ;  set  her  yards  ./ 
bras  i  Kryds  og  Pig! 

Apelles  [a'peli-z]  Apelles  c. 

apellous  [a'pelas]  n0genhudet. 

Apennines  ['apinainz]  pi  -.  the  _  Apenninerne. 

apepsy  [a'pepsi]  Apepsi,  mangelfuld  Ford0jelse  c. 

aper  ['e'pa]  Efteraber,  P  Abekat  c. 

aperon  [fr. ;  apa'sju1]  Aper^u,  Overblik ;  Udkast  n, 
Skiise  (*Skisse)  c. 

aperient  [a'pi'ariant]  aflf0rende,  aabnende  (Middel, 
Aperiens  n).  aperitive  [a'peritiv]  Aperitiv,  aabnende 
(el.  aff0rende)  Middel,  Aperiens  n. 


a-per-se  ['eipasi'J  en  (el.  noget)  ganske  aparte  Sml. 
an  A.  1. 

aperture  ['apat/ej  Aabning;  Revue  c;  Hul  n, 

apetalous  [a'petalas]  (blomster)blad!0s,  kron!0s. 

apex  ['e'peks]  Top  c;  Toppxmkt  n;  fig  ogs.  Spids  c;  gr 
Lsengdetegn;  mat  Toppunkt  n.  PI  apexes  &  apices 
['eipisi-z,  'apisi-z]. 

aphasia  [a'feizja]  Afasi,  Maall0shed  c. 

aphelion  [a'fi'ljan]  Afel,  Afeliuni,  Solfjerne  n. 

apheresis  [a'flarisis]  Afaeresis,  Ords  Forkortelse  c  forfra. 

aphides  ['iifidi  z]  pi  Plantelus.    Af  aphis. 

aphilanthropy  [afi'lanprapi]  manglende  Menneskekser- 
lighed;  path  Folkeskyhed  c. 

aphis  ['afis]  Plantelus  c.    PI  aphides. 

aphlogistic  [aflo'dgistik]  flammelos;  ~  lamp  davysk 
Sikkerhedslampe. 

aphonous  ['afouas]  stemme!0s.  aphony  ['afonij  Stem- 
metab  n. 

aphorism  ['afarizm]  Aforisme  c,  Tankesprog  n. 
aphorist  ['afarist]  Forfatter  c  af  Tankesprog.  aphor- 
istic [afa'ristik]  aforistisk. 

aphrodisiac  [afro'dizjak]  K0nsdriften  pirrende  (Mid- 
del,  Afrodisiakum  n).  aphrodisiacal  [afrodi'zaiakl] 
K0nsdriften  pirrende.  Aphrodite  [afro'daiti]  Afrodite  c. 

aphthae  ['afj>i']  Mselkeskorper  pi,  Frosk,  Mundsvie, 
Tr0ske  c. 

a  piacere  [it.]  ^  a  piacere,  efter  Behag. 

apiarian  [e^i'se^rian],  apiarist  ['eipjarist]  Biavler, 
Biholder,  Bir0gter  c.  apiary  ['eipjari]  Bihave  c. 

apical  ['apikl]  Top-,  Toppunkt-.  apices  ['e'pisi'z, 
'apisi'z]  pi  Toppe,  Toppunkter.  Af  apex. 

Apician  [a'pijan]  apiciansk;  epikurseisk,  uds0gt,  fin, 
om  Mad.  Apicius  [a'pi/ias]  Apicius. 

a-pick-a-back  [a'pikabak]  ad  paa  Ens  Skuldre  [pick- 
a-back]. 

apiculture  ['9«pikAlt/a]  Biavl  c.  aplculturlst  [e'pi'kAl- 
t/aristj  Biavler  c. 

apiece  [a'pi's]  ad  (for)  hver,  tilmands,  p  *per  Snude; 
(for)  Stykket;  be  fined  a  thousand  pounds  ~,  hver; 
they  cost  a  shilling  _,  Stykket. 

a-pigga-buck,  ad,  se  a-pick-a-back ! 

apis  ['e'pis]  ent  Bi,  *Bie  c.  Apis  ['e'pis]  Apis ;  Apis- 
okse  c,  i  segyptisk  My tologi ;  the  god  - ;  mummied  ~ 
bulls. 

apish  ['e'pij]  Abe-,  abeagtig;  fig  ogs.  efterabende,  uar- 
agtig,  *ogs.  tilgjort. 

aplomb  [fr.;  a'plarj]  Aplomb,  Frejdighed,  Ligevaegt, 
(Selv)sikkerhed,  Selvtillid  c  [self-possession], 

apocalypse  [a'pakalips]  Apokalypse,  Aabenbaring  c. 
apocalyptic(al)  [apaka'liptik(l)  apokalyptisk;  the  ~  num- 
ber, apocalyptist  [apaka'liptist]  Apokalyptiker  c,  For- 
fatter om  (*over)  Aabenbaringen. 

apocopate  [a'pakopeH]  vt  apokopere,  afkorte  et  Ords 
sidste  Del.  apocope  [a'pakopi]  Apokope,  Endeafkort- 
ning  c. 

apocrypha  [a'pakrifa]  pi  Apokryfer.  apocryphal  [a'pa- 
krifal]  apokryf,  apokryflsk;  mindre  paalidelig,  tvivlsom, 
af  tvivlsom  ^Egthed. 

apod  ['apad]  fod!0s.  apodal  ['apodal]  fod!0s;  f  bar- 
buget,  bugfinne!0s.  apode  ['apoudj  fod!0st  Dyr  n;  bar- 
buget  (el.  bugfinne!0s)  Fisk  c. 

apodictic(al)  [apo'diktik(l)]  apodiktisk,  uimodsigelig, 
iudlysende. 

apodosis  [a'padosis]  gr  Apodosis,  Efterstetning  c,  is. 
om  betinget  Ssetning. 

apodous  ['apodas]  a,  se  apod! 

apogean  [apo'dgi'an]  apogseisk,  jordfjern;  ~  tides  Nip- 


[el]  hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  King;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [»]. 


a  point 


44 


app 


tider.      apogee  ['apodgi  ]  ast  Apegfe,   Apogaeum,   *ogs. 
Jordfjerne  n. 

a  point  [fr.J  a  point,  paa  en  Prik,  nojagtig;  passelig, 
F  *ogs.  passe. 

Ipollinarian  [apali'nse  erian]  apollinarisk;  s  Apollina- 
rist  c.  ApolHnarls  [apali'n8e-»ris]  ApolHnarisvand  n,  et 
kulsyreholdigtMineralvand  fra  Ahrweiler  iRhinprejssen. 
Apollo  [a'palou]  Apollo  c;  -  Belvidere  den  belvederiske 
A.,  en  ber0mt  Billedst0tte  i  VatJkanet;  _  Bunder  Apollo 
Skibsbro  (*Brygge),  i  Bombay ;  a  perfect  _,  ogs.  en  ren 
Adonis.  Apollyon  [a'palian]  Apollyon  c.  Se  Abaddon! 
apologetir(al)  [ap&lo'dgetik(l)]  apologetisk,  Forsvars-, 
til  Forsvar;  undskyldende.  apologetics  [apalo'dgetiks] 
theol  Apologetik  c.  apologist  [a'paladgist]  Apologet, 
Talsmand,  Forsvarer,  Forfsegter  c.  apologize  [a'p&- 
ladgaiz]  vi  g0re  Undskyldning  [for  for],  apologue  ['apo- 
lagj  Apolog,  Fabel  c.  apology  [a'palsdgi]  Apologi,  For- 
svarstale  c,  Forsvarsskrift,  Forsvar  n ;  Undskyldning; 
formildende  (el.  maskerende)  Omskrivning;  Nedhjaelp  c, 
Surrogat  n ;  an  _  for  a  breakfast  (pocket),  ogs.  noget 
som  skulde  betyde  (en)  Frokost  (en  Lomme);  take  a 
hasty  ~  for  a  breakfast  i  Hast  spise  lidt  Frokost;  an 
~  for  an  oath  en  maskeret  Ed;  an  ~  for  washing  en 
Slags  Toilet,  F  en  Kattevask  [a  lick  and  a  promise]; 
make  (or  offer)  an  .  g0re  (en)  Undskyldning;  in  ~ 
[til  sin  Undskyldning]  he  pleaded  . . . 

apophlegmatic  [apofleg'matik]  slimafferende  (Middel  n). 
apophthegm  ['apobemj  Tankesprog  n.  apophyge  [a'pa- 
fidgi]  arch  Apofyge  c,  S0jleskaftets  0verste  Led.  apo- 
physis  [a'pafisis]  Benudvsekst  c,  Overben  n.  apoplectic 
[apo'plektik]  apoplektisk  [Slag-,  slagagtig;  m.  Ansats  t. 
Slag];  an  -  fit  or  stroke  Slag,  et  Slaganfald  n.  apoplec- 
tic Apoplekliker  c.  apoplexy  ['apopleksi]  Apopleksi  c, 
F  Slag  n;  be  in  (die  of)  an  _  have  ftiaet  (d0  af)  Apo- 
pleksi; die  of  an  .  of  the  heart,  af  Hjerteslag. 

aport  [o'pa-^t]  ad  &  Bagbord;  put  the  helm  _. 

aportoise  [a'pa-atiz]  ad:  lower  the  yards  ~  ^  fire 
Rseerne  ned  til  Rtelingen. 

aposiopesis  [aposaio'pi'sis]  rhet  Aposiopesif,  Aposio- 
pese,  Tankefoitielse,  pludselig  Afbrydelse  c  midt  i 
Talen.  Saa  skal  jeg  da  .  .  .! 

apostacy,  apostasy  [a'pastasi]  Frafald  n.  apostate 
[a'pastet]  Apostat,  Frafalden  c.  apostatic(al)  [apo'sta- 
tik(l)]  Apostat-,  apostatmaessig,  Frafalden(s).  apostatize 
[a'p&stataiz]  m  apostasere,  blive  Apostat,  falde  fra  [-from 
his  religion}. 

apostemate  [a'pastime^]  vi  bulne,  ogs.  *bolne,  *ssette 
sig  til  Verk.  apostemation  [a'p&sti'meijan]  Bulnen  (ogs. 
*Bolnen),  R0dessetning,  *Verk  c.  apostematous  [apo- 
'stematasj  Bylde-,  byldeagtig,  Svulst-,  svulstagtig. 
uposteme  ['apostrm]  Byld,  Svulst,  F  *ogs.  Svul  c. 

a  posteriori  [e1  pasteri'&Tai]  a  posteriori,  aposteriorisk, 
ad  Erfaringens  Vej;  an  ..  argument.  Mods,  a  priori. 

apostil(l)  [a'p&still  Apostille,  Randbem^erkning  c. 

apostle  [a'pasl]  Apostel  c.  Se  3.  act!  Paul  the 
Apostle  Apostelen  Paulus;  the  ^  creed  den  apostoliske 
Bekendelse;  the  _  of  France  (to  the  Indians)  Frankrigs 
(Indianernes)  Apostel.  apostleship  [e'paal/ip],  apostolate 
[a'pastaleH]  Apostelembede,  Apostolat  n.  apostolic 
[apo'stalik]  apostolisk ;  His  Apostolic  Majesty,  en  Titel 
f.  Kejseren  af  0sterrig. 

apostrophe  [a'pastrofi]  rhet  Apostrofe;  gr  Apostrof  c. 
apostrophic  [apo'strafik]  apostrofisk.  apostrophize  [a'pa- 
strofaiz]  vt  apostrofere  [henvende  sig  til,  tiltale;  be- 
tegne  en  Forkortelse  af]. 

apostnme  a,  se  aposteme! 

apothecary  [a'paj>ikari]  Apoteker;  Laege,  Underlsegec. 


I  England  bar  en  apothecary  Ret  til  ogsaa  at  foreskrive 
Lsegemidler;  ~'s  Latin  K0kkenlatin;  an  ~'s  shop  et 
Apotek  [aim.  chemist's  shop], 

apothegm  ['apobem]  Tankesprog  n  [apophthegm]. 

apotheosis  [apobi'ousi8]  Apoteose,  Optagelse  c  blandt 
Guderne.  apotheosize  [apo'bi  osaiz]  vt  apoteosere,  op- 
tage  blandt  Guderne. 

apothesis  [a'p&bisis]  arch  Apotesis  c,  S0jleskaftets 
nederste  Led  n;  chir  Ledssetning  c. 

apozeni  ['apozem]  med  Dekokt  n  [decoction]. 

appal  [a'pa/1]  vt  forfserde,  indjage  Skreek.  appalling 
forfserdelig,  skrsekindjagende. 

appanage  ['apanedg]  Apanage  c;  fig  Underhold  n. 
appanagist  ['apanedgist]  apanageret  Person  c. 

apparatus  [apa'reHas]  Apparat,  Redskab  n;  respiratory 

•  AandedrsetsredskaberpZ.    apparel  [a'paral]  Klsedning, 
Dragt,  Garderobe  c.    apparel  [a'paral]  vt  klsede;  kltede, 
pryde,  smykke. 

apparent  [a'pa^rant,  a'parant]  tilsyneladeude; 
git  0jensynlig  [evident,  obvious];  ~  death  skind0d;  heir 

-  nsermeste  Arving;  Tronarving,  Kronprins  c ;  _  horizon 
ast  apparent  Horisont,   Kimmiug  c;   -  [tilsyneladende] 
motion  of  the  sun;  -  noon  sand  Middag;  _  time  sand 
Tid;    as  is  _  from  som  det  fremgaar  af  [as  is  evident 
from],     apparently  ad  tilsyneladende,   som  det  synes, 
(i  Fortid:)  som  det  syntes;  git  0jensynlig;  -  dead  skin- 
d0d ;   one  -  dead  en  skind0d ;  «  intoxicated  synlig  be- 
ruset.      apparition    [apa'ri/an]    Tilsynekomst ;    Aaben- 
barelse;  Genstand,  Skikkelse  c;  Syn  n,  Aabenbarelse  c; 
Syn;   Genfserd  n;   ast  Synlighed  c  [mods,  occupation], 
apparitor  [a'parita]  Pedel,  Retstjener  c. 

appeal  [a 'pi  1]  vi  appellere;  to  ~  against  (or  from)  a 
decision,  a  sentence  appellere  (el.  paaanke,  *ogs.  paa- 
kjaere)  en  Kendelse;  .  to  appellere  til,  indskyde  sig  (el. 
sin  Sag,  Sagen)  for  el.  under;  beraabe  sig  paa;  klage 
til;  appellere  (el.  tale)  til,  F  slaa  paa  [de  patriotiske 
F01elser  patriotic  feelings] ;  ~  to  arms,  to  the  sword  lade 
Svserdet  afg0re  Sagen,  (i  sidste  Instans)  lade  Vaaben- 
lykken  afg0re  Sp0rgsmaalet;  /  -  to  Cesar,  appellerer  til 
(*ogs.  indskyder  min  Sag  f.)  Kejseren;  I  _  [ogs.  henviser] 
to  the  Scriptures  in  the  original;  she  used  to  say  she 
liked  things  that  -ed  [talte]  to  the  heart;  it  does  not  ~ 
to  me  det  tiltaler  (el.  huer)  mig  ikke ;  J  ~  to  all  man- 
kind for  the  truth  of  what  is  alleged  jeg  appellerer 
(el.  heustiller)  til  den  hele  Menneskehed,  om  det  an- 
f0rte  ikke  er  Sandhed;  there  is  no  superior  to  ~  to  for 
relief,  t.  hvem  man  kan  klage  (f.  at  faa  Oprejsniug). 
appeal  vt  kalde,  stsevne,  udfordre  f;  appellere,  paaanke, 
*ogs.  paakjaere;  the  case  was  ~ed  from  the  inferior 
court,  blev  paaanket  fra  Underretten,  Underretsdommen 
blev  paaanket  (*ogs.  paakjjeret).  appeal  [a'pi'l]  8  App  el 
(til),  i  flere  Tilff. ;  jur  ogs.  Paaankning  c,  *ogs.  Kjeere- 
maalw;  Beraabelse  (paa),  Paaberaabelse  (af);  B0n,  Hen- 
stilling,  Henvendelse  (til);  Tilflugt  c,  Middel  n\  an  ~  to 
arms  (to  force)  is  all  that  is  left  us  at  lade  Svserdet 
afg0re  Sagen  (Magtanvendelse)  er  nu  vor  eneste  Til- 
flugt ;  an  ~  lay  [der  kunde  appelleres]  from  it  to  a 
superior  council;  woe  to  the  defaulter  whose  ~  lay  to 
[som  skulde  (el.  maatte)  appellere  til,  indanke  sin  Sag 
for]  the  tribunal  where  he  presided;  make  an  ~  rette 
en  Appel,  appellere,  henstille,  vende  sig  [til  to] ;  the  ~ 
was  (made  in)  vain,  ogs.  bans  &c  B0n  var  forgiuves; 
-  can  be  made  to  der  kan  appelleres  til  .  .  . ;  make 
an  -  to  the  country  rette  en  Appel  t.  Landet  0:  oplose 
den  lovgivende  Forsamling  og  udskrive  nye  Valg;  cases 
on  ~  Appelsager,  *ogs.  Kjaeremaalssager;  summons  on  _ 
Ankestsevniug,  Appelstsevning. 


la-  i-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [it]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [aj  inner; 


app 


45 


app 


appealable  [a'pHabl]  appellabel,  paaankelig,  *ogs. 
paakjaerelig.  appealant  [a'prlant]  f  Appellant  c  [ap- 
pellant], appealing  a  bedende,  b0nlig;  an  ~  look. 
appealingly  ad  b0nlig. 

appear  [a'pia]  vi  blive  (.  .  .  vaere)  synlig,  komme  (el. 
lade  sig)  tilsyne,  komme  (el.  traede)  frem,  vise  sig; 
udkomme,  om  Bog  &c;  indfinde  (el.  fremstille)  sig, 
mode,  give  M0de;  optraede;  vise  sig,  kunne  ses;  se  ud 
til,  forekomme,synes.  Se  applicant !  the  defendant 
did  not  ~  indstaevnte  m0dte  ikke;  it  ~s  so  det  synes 
saa,  det  lader  til;  she  was  not,  however,  what  she  ~ed 
hun  svarede  imidlertid  ikke  t.  sit  Ydre ;  why  (or  from 
what  cause)  does  not  _  uvist  hvorfor,  uvist  af  hvad 
(el.  hvilken)  Grund;  he  never  let  it  „  det  maerkedes 
ikke  p.  ham,  ban  lod  sig  ikke  mserke  dermed;  I  replied 
so  as  to  make  it  ~  that,  saaleies  at  det  fik  Udseende 
af,  at  .  .  . ;  there  -s  [der  synes]  to  have  been  a  million 
of  men  brought  into  the  field;  you  had  better  not  ~  to 
know  anything  about  it  det  er  bedst  du  lader,  som  du 
ikke  ved  om  det;  at  first  sight  it  might  _  [synes] 
that ...;  this  ~s  as  if  it  would  be  [dette  lader  til  at 
skulle  blive]  a  strong  gale;  this  man  ,ed  [optraadte 
(som  Vidne,  som  Klager)]  against  me;  we  must  all  - 
before  [mede  for,  fremstille  os  for,  hst  *fremstaa  for] 
this  judgment  seat;  ~  (before  the  public)  as  a  writer 
optraede  som  Forfatter;  it  will  ~  by  what  follows  det 
vil  ses  af  det  f01gende  .  .  . ;  it  ~s  by  or  from  [fremgaar 
af,  ses  af]  his  letter;  from  what  you  hinted  just  now 
it  would  ~  that  [det  lod  p.  Dem  f0r,  som]  you  mean 
to  say . . .;  I  cannot  decently  ~  [optraede,  vise  mig]  in 
this  jacket;  ~  in  [optrsede  paa]  his  pulpit;  an  angel 
~ed  to  [viste  sig  for]  him  in  a  dream;  it  ~s  to  [fore- 
kommer]  me  that . . .;  how  impossible  did  it  ~  to  her  to 
lose  him,  ogs.  som  hvor  umuligt  stod  det  ikke  f.  hende 
at  skulle  miste  ham !  his  absence  ~ed  to  me  long,  forekom 
mig  lang;  _  with  their  own  heads  optraede  fel.  vise  sig) 
m.  deres  (*sit)  naturlige  Haar. 

appearance  [a'piarans]  Tilsynekomst,  Fremkomst, 
Fremtrseden,  Optraeden;  Tilstedekomst,  Tilstedeblivelse; 
(Bogs)  Fremkomst,  *ogs.  Udkomst  c ;  noget  som  ses,  Syn n, 
Aabenbarelse;  Foreteelse,  Fremtoning,  Tilsyneladelse  c, 
Faenomen;  Skin,  Udseende;  Ydre,  Udseende,  Udvortes; 
Vaesen  n ;  Mine;  Holdning;  (Afgivelse  c  af)  M0de  n ;  -s 
pi  is.  Skinnet  n,  i  bestemtForm;  (*Fiske-,  Silde-)Syner 
pi,  Fornemmelser  pi  [.s  of  fish].  Se  applicant,  1.  gen- 
eral! an  ~  in  the  sky  en  Foreteelse  p.  Himlen,  et  Luft- 
fsenomen,  et  Luftsyn;  the  ~  [Holdning]  of  the  regiment 
was  exceptionable;  -s  are  against  him  hau  bar  Skin- 
net  imod  sig;  his  first  ~  is.  hans  f0rste  Optraeden;  hans 
Debut;  ~s  are  often  deceitful  Skinnet  bedrager  ofte; 
there  was  every  ~  of  rough  weather,  of  a  gale  alt 
tegnede  til  (el.  det  saa  sikkert  ud  t.  at  blive)  haardt 
Vejr,  Storm ;  there  is  no  -  of  [det  ser  ikke  ud  til]  fine 
weather;  the  defendant  had  entered  no  ~,  [havde  ikke 
givet  M0de,  var  ikke  m0dt]  nor  filed  any  defence; 
keep  up  -s  [holde  gode  Miner]  with  him;  make  his 
_  vise  sig,  lade  sig  tilsyne;  trsede  frem;  traede  ind 
[enter  the  room  &c] ;  iodfinde  sig,  give  M0de,  komme 
tilstede;  fig  frerntrsede,  optraede  [som  Historiker  as  a 
historian] ;  frembyde  et  Skue;  vaekke  Opsigt ;  laughing 
•at  the  ~  [den  Figur]  we  made  .  . .;  made  his  first  ~ 
[debuterede]  in  1842;  the  forest  presented  the  .  of  hav- 
ing been  [saa  ud,  som  den  var]  destroyed  by  a  hurri- 
cane; put  in  an  ~  indfinde  sig,  m0de,  komme  til- 
stede; lade  sig  se;  put  on  the  ~  [give  sig  Skin]  of 
poverty ;  (just)  to  save  ~s  for  at  frelse  (el.  redde)  Skin- 
net;  his  sudden  „  [Tilsynekomst]  surprised  us;  judge 


not  according  to  ~/  bibl  d0mmer  ikke  efter  Anseelse! 
to  judge  from  ~s  at  d0mme  efter  det  udvortes,  efter 
det  ydre ;  for  the  sake  of  ~s  for  Skinnets  (el.  for  et 
Syns)  Skyld ;  to  ~  at  any  rate  ialfald  tilsyneladende; 
to  all  _  efter  alle  Tegn,  Solemaerker,  Julemserker,  *ogs. 
Merker  (at  d0mme);  the  next  morning  the  town  was, 
to  all  ~,  [tilsyneladende]  quite  quiet;  they  all  prostrated 
themselves  before  the  image,  with  every  -  of  [alle  Tegn 
paa]  the  greatest  devotion. 

appearant  [a'piarant],  appearer  [a'piara]  jur  Kompa- 
rent,  m0dende  c. 

appeasable  [a'pi'zabl]  som  lader  sig  berolige  (el.  til- 
fredsstille,  stille,  daempe).  appease  [a'pi'z]  vt  bringe  til 
Ro,  berolige,  daempe;  -  [stille]  his  hunger;  -  [daempe] 
the  tumult  of  passions,  appeasement  Beroligelse,  Daem- 
pelse  c.  appeaser  Beroliger,  Dsemper  c. 

appellant  [a'pelant]  Appellant  c.  Ogs.  the  party  ... 
appellate  [a'pelet]  a  Appellations-;  -  court,  judges. 
appellation  [ape'le'/an]  Benaevnelse  c.  appellative  [a'pela- 
tiv]  gr  appellativisk;  s  Appellativ,  Faellesnavn  n.  ap- 
pellatively  ad  som  Appellativ,  appellativisk.  appella- 
tory  [a'pelatari]  appellatorisk;  _  libel  Appellationsskrift 
n.  appellee  [ape'li']  jur  Appellat  c.  Mods,  appellant. 

append  [a'peud]  vt  vedhaenge,  vedhaefte;  tilf0je,  knytte 
til;  hidsaette;  the  condition  which  she  had  ~ed  [knyttet] 
to  her  help;  the  seal  ~ed  to  the  record  det  Protokollen 
vedhsengende  Segl.  appendage  [a'pendidg]  Vedbaeng, 
Tillaag,  Appendiks;  *Underbrug  n  [under  to]',  modesty 
is  the  „  of  [et  Tilbeb0r  til]  sobriety,  appendant  [a'pen- 
dant]  vedhaengeade,  vedheftet;  medf01gende;  the  seal  ~ 
to  the  paper  det  Papiret  vedbaengende  Segl ;  the  ad- 
vowson  is  ~  to  [tilligger]  the  manor,  appendant  s  Til- 
beb0r;  Tilliggende  n,  Tilliggelse  c.  appendix  [a'pen- 
diks]  Bilag,  Tillasg  n.  PI  ogs.  appendices  [a'peu- 
disi-z]. 

Appenzell  [apant'sel]  Appenzell  n. 

appertain  [apVte'n]  vi  hst  tilhore  [dette  Liv  to  this 
life]. 

appetence  ['apitans],  appetency  ['apitansi]  Lyst,  (Natur)- 
drift,  Tilb0jelighed  c,  Instinkt  n;  an  ~  for  [Lyst  til, 
*paa]  food;  an  .  for  [Lyst  til]  rest,  appetite  ['apitait] 
Lyst  c,  Begaer  n,  Begaerlighed;  Madlyst,  Appetit  c.  Se 
annexation!  an  _  for  plunder  Rovlyst;  his  ~  for 
revenge  haus  Hsevnlyst;  walk  to  get  up  (or  for)  an  - 
spadsere  (*ogs.  motionere)  for  at  faa  Appetit;  give  (or 
produce)  an  _  give  (el.  frembringe)  Appetit;  eat  with 
an  ~,  med  god  Appetit;  — compelling  appetitvaekkende. 
appetitive  ['apitaitiv,  a'petitiv]  lysten,  begaerende;  - 
faculty  or  power  Begaereevne.  appetize  ['apitaiz]  vi 
vaekke  Begaer,  g0re  lysten;  give  Appetit,  skaerpe  Appe- 
titen.  appetizer  ['apitaiza]  Appetitvsekker  c,  Lokke- 
middelw.  appetizing  appetitvaekkende,  appetitlig,  ind- 
bydende,  fristende. 

Appian  ['apjan]  appisk. 

applaud  [a'plad]  vt  tilklappe  (el.  tilraabe)  Bifald, 
klappe  til,  applaudere;  rose,  prise,  modtage  med  Bifald. 
applauder  [a'pla-da]  Blfaldsytrer ;  Ynder  c.  applause 
[a'pla'z]  Bifaldsytringer  pi,  Bifald  n,  is.  (Haand)klap, 
Applaus;  fig  Ros  c,  Bifald  w;  the  performance  met 
with  general  ~,  vandt  almindeligt  Bifald.  applansire 
[o'pla  siv]  Bifalds-,  bifaldende,  velvillig;  the  House  was 
crowded  and  -  Huset  var  fuldt,  og  Bifaldet  stserkt. 

apple  ['apl]  ^Eble  w;  how  we  .s  swim!  vi  Paerer,  vi 
sv0mmer !  the  ~  of  discord  et  Tvistens  ^Eble ;  I  loved 

him  as  the  very  ~  of  my  eye,  som  min  0jesten; cart 

^Eblevogn;  it  will  upset  the  ~  p  det  vil  volde  stor 
Larm  (*ogs.  et  svare  Opstyr);  upset  his  ~  si  endevende 


Ie«]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


46 


app 


(el.  vende  op  og  ned  p.)  ham;  down  with  his  J.  si  slaa 

hamoverende! cobbler  atnr  (i  Pennsylv.)  .Eblepostej, 

.Eblepai  c;  —fool  .Eblegred;  —fritters  ^Ebleskiver; 
..jack  amr  .Eblebrandevin  w;  —John  ,Eble  n  i  Kon- 
volut?  —pie  .Eblepostej,  .Eblepai  c;  an  _  bed  F  en 
Seng  hvis  Lagener  er  lagte  saaledes,  at  man  ikke 
kan  faa  F0dderne  ued  i  den;  in  ~  order  i  den  nyde- 
ligste  Orden,  saa  nydelig  som  Perler  p.  en  Snor;  —rose 
Hunderose,  *Klunger,  Nyperose  c:  Rosa  canina; 
.-sauce  jEblemos  c. 

appliable  [.Vplaiobl]  t  anvendelig  [applicable],  ap- 
pliance [.Vplaions]  Anvendelse;  Indretning  c,  Redskab  n; 
pi  Tilbehor  n;  pi  Reinedier  pi;  iise  various  -s;  a 
machine  with  its  .s.  applicability  [aplika'biliti]  An- 
vendelighed  c.  applicable  f'aplikabl]  anvendelig  [paa 
foreliggende  Tilfa?lde  to  the  case  under  consideration]; 
these  general  observations  are  fully  ~  to  [ogs.  bar  sin 
fulde  Anvendelse  paa]  the  present  state  of  our  own 
affairs,  applicant  ['aplikant]  Ans0ger,  Kandidat;  Re- 
flekterende,  Lysthavende;  amr  flittig  Studerende  c ;  the 
.  for  [den  der  beder  om]  a  cup  of  water  declares  him- 
self to  be  the  Messias;  -s  are  required  to  appear  in 
person  vedkommende  (Ans0ger)  maa  indfinde  sig  per- 
sonlig.  applicate  ['apliket]  a  anvendt;  -  ordinate  mat 
Applikat,  Ordinal  c.  application  [apli'ke'/an]  An- 
bringelse;  Paala?gning;  Paastrygning  c,  (Paa)str0g;  Om- 
slag  w;  Henvendelse,  Begsering;  Ans0gning  c,  An- 
dragende  n;  Anvendelse,  Brug;  Flid  c,  iha>rdigt  Ar- 
bejde  n;  Anvendelse  c,  f.  eks.  af  en  Bemserkning;  prak- 
tisk  Anvendel.se,  praktisk  Brug  c;  cold  -s  kolde  Om- 
slag;  well,  sir,  what  is  your  ~?  .  .  .  hvad  er  Deres  Be- 
gfering?  I  make  the  remark  and  leave  you  to  make 
the  ..,  og  overlader  t.  Dem  at  anvende  den,  g0re  An- 
vendelsen;  his  _  for  the  grant  of  land  bans  Ans0gning 
om  at  faa  Jord  overladt;  there  have  been  numerous  ~s 
for  [der  bar  meldt  sig  mange  til]  this  office;  the  _  of 
emollients  to  [Anbringelse  af  .  .  .  paa]  a  diseased  limb; 
mustard  ~s  to  [Sennepsomslag  paa]  the  soles  of  the 
feet;  indefatigable  _  to  [ufortredent  Arbejde,  utrfettelig 
Flid  i]  the  public  business;  the  ~  of  the  microscope  to 
researches  [Anvendelse  v.  Forskninger]  in  that  study; 
the  _  of  balloons  to  the  purposes  of  war,  Anvendelse 
til  Krigsbrug,  i  Krig;  the  ~  of  botany  to  medicine,  An- 
vendelse i  Medicinen;  the  expression  certainly  did 
have  an  .  to  [havde  sin  Anvendelse  paa]  himself; 
make  .  [henvende  sig]  to  the  court;  ~  to  be  made  [man 
henvende  sig  (el.  Henvendelse  sker)  to  the  steward; 
send  ~  sub  "H.  S."  to  this  paper!  Billetter  mserkede 
«H.  S.»  indlrcgges  paa  dette  Blads  Kontor,  nedlspgges  i 
Ekspeditiouen;  by  -  efter  (el.  paa)  Ans0gning;  the  pain 
was  removed  by  this  ~,  ved  dette  Middel ;  prospectus 
(sent)  on  .,  tilstilles  p.  Forlaugende;  on  _  at  [v.  Hen- 
vendelse t.]  the  office;  on  the  proper  .  being  made  p. 
derom  sket  Henvendelse.  applicative  ['aplikeHiv]  ud- 
ovende,  praktisk.  applicatory  ['aplikat8ri]  ud0vende, 
praktisk.  applied  [a'plaid]  a  anveudt;  -  mathematics. 
applique  ffr. ;  apli'kei]  Applikationsarbejde,  paalagt 
Arbejde  n. 

1.  apply  [o'plai]  vt  anbringe,  Isegge  (el.  saette)  paa, 
F  applicere ;  anvende,  bruge;  ans0ge  (el.  anholde,  an- 
drage)  om  [at  that].  Se  inwardly!  be  applied,  ogs. 
komme  til  Anvendelse;  ladders  were  now  applied,  til- 
sattes  nu;  .  the  hand  to  [la?gge  Haanden  paa]  the 
breast;  _  medicaments  to  [lacgge  .  .  .  paa]  a  diseased 
part  of  the  body;  I  _  [laegger]  my  ear  to  the  wall;  _ 
[anvende]  a  sum  of  money  to  the  payment  of;  -  the 
testimony  to  [anvende  .  .  .  paa]  the  case;  the  first  that 


applied  the  term  to  [brugte  Udtrykket  om]  the  unknown 
novelist:  ~  his  mind  to  rette  sin  Opmrerksomhed  paa; 
Isegge  sig  efter,  Isegge  Vind  paa,  ofre  sig  for,  F  slaa 
sig  paa;  CEdipus  applied  his  powerful  mind  to  [anvendte 
(*lagde)  sin  msegtige  Aandskraft  paa]  the  subject;  as 
applied  to  the  state  of  the  weather  [brugt  om  Vejret] 
the  word  means  .  .  . 

2.  apply   [o'plai]   v.   reft:   -   himself  g0re  sig  Flid, 
gribe  sig  an;   Vfere  flittig;   ~  himself  to  tage  fat  paa; 
laegge  sig  efter  [Grsesk  the  study  of  Greek]. 

3.  apply  [a'plai]  vi  passe;  henvende  sig  (m.  Aumod- 
ning),    anmode;    melde  sig;    g0re  sig  Flid    git;    v?ere 
flittig  git  /-  himself]  ;  the  description   applies  [passer] 
but  partially;  no  Irish  need  ~  Irloendere  beh0ver  ikke 
at  melde  sig;  Tom  applies  too  much,  er  altfor  flittig;  _ 
at  this  office  man   henvende  sig  her  paa  Kontoret;   I 
doubt  whether  the  word  would  _  to   [passe   paa,   lade 
sig  brnge  om,   have   (sin)  Anvendelse  paa]  her  at  all; 
the  word  applies  to  [ogs.  bruges  om]   a  low  cart;  ~  to 
a  friend  for  information  henvende  sig  t.  en  Ven  om 
(el.  for  at  faa)  Oplysninger  ;   for  price  &  particulars  ~ 
to  H.   nrermere  Oplysninger  erholdes  (el.  det  nsermere 
erfares)  ved  Henvendelse  til  .  .  .  ;   ~  to  him  for  relief 
anmode  ham  om  Underst0ttelse;  -  to  or  address  Mr.  H. 
man  henvende  sig  mundtlig  eller  skriftlig  til  ... 

appoggiatnra   [it.  ;    apadga'tu'ra]    J^    Forslag  n,    For- 
slagsnode  c. 

1.  appoint   [a'point]    vt   bestemme,    fastssette;    fore- 
skrive;  anordue;  udpege,  bestemme,  udva^lge;  udnsevne 
(*ogs.  opna?vne),  ansatte;  anvise,  bestemme;  udstyre,  ud- 
ruste.    Se  moment!  well  ~ed  godt  (el.  vel)  udrustet,  i  god 
Stand;   -  [nedsfette]  a  commission;  at  the  ~ed  hour  t. 
aftalt  (el.  bestemt)  Tid  el.  Klokkeslet;  ~  [bestemme,  be- 
rarnme]  a  meeting,  a  time;  exactly  at  the  ~ed  [aftalte, 
bestemte]  minute;  a  person  is  ~ed  (as)   [ansa^ttes  som] 
steward;  Mr.  H.  was  ~ed  his  heir  iudsattes  til  Arving; 
was  ~ed  [udnpevntes  til]  ambassador  at  Constantinople; 
he  ~ed  me  for  (or  to  come  at)  six  o'clock,  satte  mig 
Stsevne   t.   Kl.   seks;    the  Queen  ~ed  him  to  be  one  of 
her  pages,  gav  ham  Ansjettelse   som  Page;    -  him  to 
command  [ssette  ham  t.  at  f0re]   a  regiment;   Captain 
H.  was  ~ed  to  [fik  Kommaudo  over]  a  frigate;  _  him 
to  [ansfette  ham  i]  the  office;  be  ~ed  to  office  komme  i 
Embede,  komme  i  Stilling;  that  the  vacancy  should  be 
~ed  to  abs  at  Posten  skulde  bessettes. 

2.  appoint  [a'point]  s  mere  Appoint,  Afsuit  n. 
appointee  [opoin'ti']  s  ansat,  udntevnt  c;  he  is  an  ~  of 

my  son's,  er  ansat  af  niin  S0n.  appointer  [a'pointo] 
Bestemmer,  Fastsa^tter;  Udnsevner,  Ansa^tter,  ansa>ttende 
Myndighed  c.  appointment  [a'pointmant]  Bestem- 
melse,  Fastsrettelse;  Anordning;  Ansa^ttelse,  Udna^vnelse, 
Antagelse  ;  Ansattelse,  Post  c,  Embede  n  ;  Aftale,  Be- 
stemmelse  c;  (aftalt)  Staevne,  M0de  n;  pi  Udstyr  n\  pi 
L0n  c,  Gage  c;  divine  .s  guddoinmelige  (el.  Guds)  An- 
ordninger;  her  toilet  table  .s  Udstyret  af  (el.  paa)  hen- 
des  Toiletbord;  it  is  his  -  is.  det  er  anordnet  (el.  be- 
skikket)  af  ham  ;  get  an  _  faa  en  Ausa^ttelse  [v.  Jtern- 
banen  on  the  railway],  faa  et  (el.  komme  i)  Embede; 
you  should  not  give  people  ~s  [saette  Folk  Staevne], 
when  I  am  out  of  the  way;  having  an  ~,  [da  jeg 
skulde  traffe  nogen]  I  left  the  house  just  afterwards; 
schoolmasters  holding  ~s  Skolelserere  som  bar  An- 
sajttelse,  ansatte  Skolelarere  ;  we  made  an  -  to  meet 
[aftalte  et  Mode  (til),  satte  hinanden  Sta;vne  til]  six 
o'clock;  receive  the  ~  of  [faa  Posten  som]  ambassador; 
received  his  _  to  [flk  Kommando  til]  a  gunboat;  came 
according  to  .,  efter  Aftale;  by  ~  efter  Aftale;  (efter 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [»ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [Q-]  hurt;  [oj  inner; 


app 


47 


app 


Firma:)  Hofleveraud0r,  Hofleveranderer ;  the  cavaliers 
emulated  their  chief  in  the  richness  of  their  ~s,  ved 
deres  (*sin)  rige  Ekvipering. 

apportion  [a'pa/a/an]  vt  fordele,  udskifte;  „  time 
among  [fordele  sin  Tid  paa,  mellem]  varioiis  employ- 
ments, apportioner  Fordeler,  Udskifter  c.  apportion- 
ment [a'pa-a/anmant]  Fordeling,  Udskiftning  c;  the  ~  of 
punishment  Strafudmaalingen. 

appose  [a'pouz]  vt  f  sp0rge,  eksaminere.  Sml.  appo- 
sition &  to  pose!  apposite  ['apazit]  passende,  anvende- 
lig,  trseffende;  this  argument  is  very  ~  to  [rammer  netop] 
the  case,  appositeness  Anvendelighed,  Passelighed  c; 
an  ~  of  imagery,  apposition  [apo'zi/an]  Tilvsekst,  For- 
0gelse;  gr  Apposition;  f  Eksamination  c;  -  day  Aars- 
fest,  v.  St.  Paul's  School,  London,  appositional  [apo- 
'zi/anal]  gr  appositionel.  appositive  [a'pazitiv]  i  Appo- 
sition [til  to],  appositiv. 

appraisal  [a'preizol]  Vurdering,  Vserdssettelse,  Takst.; 
Vserdi,  Takst,  Vserditakst  c.  appraise  [a'pre'z]  vt  vur- 
dere,  vaerdssette,  taksere;  ~d  value  Takst-sum,  -vaerdi, 
Vurderingssum  c.  appraisement  Prisberegning  c.  Se 
appraisal!  appraiser  Taksationsmand  c. 

appreciable  [a'prr/jabl]  mserkelig,  mserkbar,  kendelig, 
synderlig.  appreciably  ad  mserkelig,  kendelig;  -  lighter. 
appreciate  [a'prr/ie^t]  vt  vurdere,  vserdssette,  taksere;  fig 
ogs.  paask0nne,  skatte,  ssette  Pris  paa;  amr  0ge  Vser- 
dien  af,  bringe  t.  at  stige  i  Vserdi;  we  seldom  sufficiently  _ 
[ssetter  .  .  .  nok  Pris  paa]  the  advantages  we  enjoy;  . 
them  at  [skatte  dem  efter]  their  proper  value,  ap- 
preciate vi  amr  stige  i  Vserdi.  appreciation  [apri'/iei- 
Jan]  (rigtig)  Vurdering;  Paaskennelse ;  amr  Vserdistig- 
ning,  Stigning  i  (el.  0get)  Vserdi  c;  show  her  _  of 
vise,  at  hun  saetter  (.  .  .  satte)  Pris  paa;  from  an  _  of 
fordi  ban  (Ac)  satte  Pris  paa  .  .  . ;  meet  with  little  ~ 
from  those  who  finde  lideu  Paask0nnelse  hos  dem  (el. 
fra  deres  Side)  der  .  .  .  appreciate  [a'prrjjativ]  sk0n- 
som;  an  _  [skensomt;  taknemmeligt]  audience,  ap- 
predatory  [a'pri'Jjatari]  sk0nsom;  an  ~  commendation. 
apprehend  [apri'hend]  vt  anholde,  paagribe;  begribe, 
fatte,  forstaa,  opfatte;  befrygte,  frygte  (for),  apprehend 
vi  autage,  formene.  mene,  tro.  apprehensible  [apri- 
hensibl]  fattelig,  som  kail  begribes.  apprehension  [apri- 
'heu/an]  Griben;  Anholdelse,  Paagribelse;  Forstaaelse, 
Opfatning;  Tanke  c,  Begreb;  Begreb  n,  Fatteevne,  p 
Begribelse;  JEngstelse,  bange  Anelse,  Frygte,  .s  of  war 
Krigsfrygt  c;  in  our  .,  [efter  vor  Opfattelse]  the  facts 
prove  the  issue;  Claudius  was  in  no  small  ~  for 
[nserede  ikke  ringe  ^ngstelse,  var  ikke  lidet  sengstelig 
for]  his  own  life;  organ  of  ~  Griberedskab  n;  dull  of 
(or  of  dull)  ~  af  langsomt  Begreb,  p  tung  i  Begribel- 
sen;  quick  of  -  hurtig  t.  at  opfatte,  af  hurtigt  Begreb, 
som  har  let  ved  at  opfatte;  be  under  great  ~s  svseve  i 
stor  Angest;  be  under  the  -  of  nsere  Frygt  for.  ap- 
prehensive [apri'hensiv]  Iserenem  f;  falsom  t;  bange 
[for  of-,  for  at  that]. 

apprentice  [a'prentis]  Lserling,  Laeredreng  *ogs.  Lsere- 
gut  c     Se  1.   bind!    Sml.  prentice!    apprentice  [a'pren- 
tis]  vt  ssette  i  Lsere  [hos  t o]  •   was  ~d  to  (the  trade  of) 
a  millwright,  i  M011ebyggerlsere,  i  Lsere  hos  en  M011e- 
bygger.     apprenticeship   Lsere,   Lserlingestilling;   Lsere- 
Tid  c,  -Aar  pi-  serve  his  .  to  whaling  udstaa  sin  Lsere- 
tid  (*ogs.  staa  Lseren)  som  Hvalfanger;  has  served  three 
years'  ~  bar  vseret  (el.  staaet)  tre  Aar  i  Lsere. 
apprise  [a'praiz]  vt  underrette  [om  of]. 
appri/.al  [o'praizal],  apprize  [a'praiz]  vt,   se  appraisal, 
appraise  ! 
appro,  [a'pro11].    En  Forkortelse  af  approbation;  on  ~, 


bl.    Juvelerer:    i    (el.    per)   Kommission    [on   sale   or 
return], 

approach  [a'prout/]  vi  nserme  sig,  komme  nasrmere, 
vsere  i  Anmarch.  Kun  i  uegentlig  Bet.  med  to; 
congratulate  yo^l  upon  your  ~ing  [forestaaende]  happi- 
ness; _  very  near  gaa  (.  .  .  komrne)  meget  nser;  - 
nearer  or  more  nearly  gaa  (.  .  .  komme)  naermere ;  ~ 
near  and  more  near  komme  nsermere  og  neermere; 
violence  ~ing  to  [som  nsesten  grsenser  til]  madness;  the 
cat  ~es  to  the  tiger  neermer  sig  i  Natur  t.  Tigeren, 
staar  Tigeren  nser;  _  to  a  close  nperrne  sig  (el.  lakke 
ad)  Enden ;  be  fast  ~ing  to  a  state  of  completion  raskt 
neerme  sig  Fuldendelsen;  I  saw  a  figure  .ing  towards 
me,  nserme  sig  mig.  approach  vt  bringe  (el.  f0re, 
rykke)  nser  el.  nsermere;  naerme  sig  (til),  komme  nser; 
henvende  sig  til,  trsede  i  Forbindelse  med;  _  his  camp 
as  near  as  he  can  to  the  city  rykke  sin  Lejr  saa  naer 
ind  mod  Byen  som  .  .  . ;  ~  completion  nserme  sig  Fuld- 
endelsen; the  stalls  are  ,ed  [tilgsengelige]  from  each 
side  of  the  entrance;  and  from  it  alone  can  they  be 
~ed  og  dette  er  den  eneste  Vej  (el.  *Adkomst)  t.  dem; 
the  church  was  not  easily  ~ed  [let  at  komme  til,  *ogs.  p 
let  tilkommelig]  in  bad  weather;  it  was  not  wise  to  _ 
him  bl.  a.  ban  var  ikke  god  at  komme  nser;  _  [hen- 
vende sig  til]  the  Sanitary  Board  upon  the  unsatis- 
factory state  of,  on  the  subject;  I  don't  know  how  to  _ 
the  task,  hvorledes  jeg  skal  gribe  Sagen  an;  he  thought 
to  have  ~ed  even  Homer,  at  vsere  kommen  Homer  nser. 
approach  [a'prollt.n  s  Nsermelse;  Adgang,  Adkomst;  Op- 
k0rsel,  Indk0rsel;  <£,  Indsejling  c  [seaward  ~] ;  pi  Ad- 
gang  c,  Adkomst  c;  pi  X  L0begrave,  Approcher pi ;  fig 
Tilnsermelse  c;  the  only  (way  of)  ~  [Vej,  Adgang,  Ad. 
komst]  was  a  narrow  staircase;  I  did  not  perceive 
his  ~,  bans  Nsermelse,  bans  Komme ;  the  nearest  ~  fig 
det  nsermest  tilsvarende;  the  ~  to  [Adgang  til,  Omgang 
med]  kings;  the  ~  of  the  herring  Sildens  Indskriden  c, 
*Sildens  Indsig  n-  the  ~  of  winter  Vinterens  Nsermelse; 
graft  by  _  afsuge  vt ;  on  a  still  nearer  ~  da  ban  &c 
kom  endnu  nsermere ;  alluded  to  the  near  ~  of  her  [t. 
sin  naer  forestaaende]  confinement,  approaching  s  Af- 
sugning  c.  approachless  utilgsengelig. 

approbate  ['aprobe^]  vt  t  &  amr  antage,  approbere; 
a  person  ~d  to  [med  Ret  til  at]  preach,  to  keep  a 
public-house,  approbation  [apro'beijan]  Billigelse  c,  Bi- 
fald  n;  Ros  c;  a  smile  of  ~  et  bifaldende  Smil;  none  of 
these  proposals  met  the  baron's  ~,  vandt  Baronens  Bi- 
fald.  approbative  ['aprobeHiv]  bifaldende. 

appropriable  [8'proupri8bl]  tilegnelig;  som  kan  afssettes 
(el.  disponeres)  til  et  bestemt  Brug.  appropriate  [e'pro11- 
prieit]  vt  tilegne  sig,  beholde  for  sig  (alene);  afssette, 
anvise,  bestemme;  bevilge;  henlsegge  (til  gejstlig  Stif- 
telse);  a  spot  of  ground  ~d  for  [bestemt  til]  a  garden; 
_  funds  towards  bevilge  Penge  til;  special  funds  ~d  to- 
certain  public  necessities  sseregne  Fonds,  hvorpaa  visse 
Statsforn0denheder  er  anviste.  appropriate  [-et]  a  be- 
stemt for  en  vis  Person  el.  et  vist  0jemed;  som  udeluk- 
kende  tilh0rer  En,  egen,  saeregen;  passende;  skikket;  paa 
sin  Plads,  velvalgt.  appropriately  ad  paa  en  passende 
Maade.  appropriateness  Skikketlud,  Passelighed  c.  ap- 
propriation [8proupri'ei/8n]  Tilegnelse;  Anvisning;  Bevil- 
ling  (*Bevilgning);  Henlseggelse  c,  f.  Eks.  til  Reservefond; 
_  bill  Fiuanslov  c,  *Budget  w;  make  the  necessary  ~s 
anvise  (el.  bevilge)  de  n0dvendige  Pengemidler;  make 
an  ~  of  1500  I  towards  bevilge  .  .  .  til  .  .  .;  this  act  of  ~ 
denne  Besiddelsestagelse;  denne  Tilegnelse.  appropria- 
tive  [a'prouprietiv]  tilegnende,  Tilegnelses-;  Bevillings-, 
*Bevilgnings-.  approprlator  [8'prouprie1ta]  Tilegner;  Au- 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  J;  [an]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  ting;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


app 


48 


arb 


viser,    Bevilger,    bevilgende    Myndighed;    (Praebendes) 
Indehaver  c. 

approrable  [a'pru'vabl]  bifaldsvaerdig,  antagelig;  for- 
tjenstfuld,  rosvrcrdig.  approval  [a'pnrral]  Bifald  n; 
Billigelse;  Approbation  c;  if  the  plan  meets  your  ~, 
vimler  Deres  Bifald;  books  (boots)  sent  on  -  B0ger  t. 
Geunemsyn  (Stevler  sendte  t.  Prove),  approve  [a'pnrv] 
vt  bifalde,  billige;  ynde;  finde  Behag  i;  rose;  antage, 
approbere;  stadfieste  [en  Dom  a  decision].  Se  approved. 
M;erk  at  -  ogs.  staar  m.  overfl0digt  of!  the  war  was 
not  universally  .d  (of),  ogs.  Krigen  omfattedes  ikke 
ra.  almindeligt  Bifald;  .  of  his  conduct,  approved 
[a'pnrvdj  a  anerkendt;  yndet,  afgjort;  dressed  after 
the  most  _  fashion,  *i  den  mest  patente  Stil ;  the  most 
_  Janerkendte]  surgeon  of  the  town;  an  -  [yndet,  popu- 
l.-er]  writer,  approvement  [a'pru'vmant]  Optraeden  c 
som  Kronvidne  el.  Angiver  og  Vidne  mod  Medskyldig(e). 
approver  [a'pnrva]  Bifalder  c;  jur  Kronvidne  n,  An- 
giver  og  Vidne  mod  Medskyldig(e) ;  turn  -.  approv- 
ingly ad  bifaldende. 

approximate  [a'praksimet]  a  omtreutlig,  tilnaermelses-, 
npproksimativ.  approximate  [a'praksimeU]  vt  nserme, 
bringe  naer;  vi  komine  naer,  nserme  sig.  approximately 
ad  tilnaermelseavis,  nogenledes,  approksiniativt ;  very  - 
meget  naer,  paa  lidet  naer.  approximation  [apraksi- 
'mel/an]  Tilnsermelse  c.  approximative  [a'praksimetiv] 
lilnsennelsesvis  n0jagtig,  omtrentlig. 

appulse  [O'PA!S]  Sammensted  n,  Berating;  ast  Appuls, 
B3r0ring  c.  appulslon  [a'pAl/on]  f  Sammenst0d  n.  ap- 
pnlsive  [a'pAlsiv]  sammeust0dende,  ber0rende. 

appurtenance  [a'pa'tiuans]  Tilbeh0r  n;  Tilliggelse, 
tilliggende  Ret  c.  appurtenant  [-nant]  tilh0rende;  til- 
liggende. 

apricot  ['e'prikat]  ^   Aprikos  c:   Prunus  Armeniaca. 

April  ['e'pril]  April  c;  make  an  ~  fool  of  him  narre 
ham  April;  my  ~  morn  git  iron  min  Bryllupsdag. 

a  priori  [el  pri'a'rai]  a  priori,  paa  Forhaand  [at  the 
•outset];  an  ~  [apriorisk]  argument. 

apron  ['e'pran;  'e'pan]  Forklaede;  (Skomagers)  For- 
skind,  Sk0dskind;  Forskind  w,  paa  Vogn;  Vindueskarm, 
*ogs.  (Vindus)brysting  [sill];  &  Inderstaevn,  p.  Forstsevn; 
Slemholt  c;  art  Platlod,  Dseksel  n;  — string  For- 
klaedebaand. 

apropos  [fr.;  apro'pou]  a  propos  [tllpas,  belejlig;  del 
er  sandt,  medens  jeg  busker  del]. 

apse  [aps],  se  apsis!  apsis  [apsis],  pi.  apsides  ['ap- 
sidl  z]  ast  Apsis  c,  pi  Apsider  pi;  arch  hvaelvet  Tag  n; 
Korhvaelving  c;  Relikvieskrin  n. 

apt  [apt]  skikket,  bekvem,  passende,  F  *ogs.  h0velig; 
traeffende;  tilb0jelig  (til),  udsat  (for),  som  let  bliver 
(.  .  .  g0r)  noget;  tllb0jelig  (til),  anlagt  for,  F  *ogs.  lagt 
(for);  laerenem,  laervillig;  the  comparison  is  anything 
but  -,  alt  andet  end  passende  el.  trseffende;  this  affords 
-a  very  _  [trseffende]  illustration;  ~  instruments  be- 
kvemine  Redskaber;  .  at  [anlagt  f.,  flink  i]  languages; 
-  for  [anlagt  f.]  social  intercourse;  the  song  was  ~  to 
[passede  til]  what  was  going  on;  wheat  on  moist  land 
is  .  to  blast,  udsat  f.  Meldr0je ;  which  it  would  other- 
.wise  be  very  _  to  do,  som  den  ellers  meget  let  kunde 
(gere);  that  is  -  to  be  the  case  [det  er,  det  bliver  gerne 
Tilfseldet]  with  such  as . . . ;  >  to  forget  glemsom, 
*ogs.  glemsk;  a  pupil  .  to  learn  en  Iferenem  (el.  Iser- 
villig)  Etev. 

aptera  ['aptara],  apterans  ['aptaranz]  ^  vingelese 
.apterous  ['aptaras]  vingel0s. 

apteryx  ['aptariks]  "±  Snaeppestruds :  Apteryx;  Kivi  c 

A.  Mantelli. 


aptitude   ['aptitju-d]    Hang,    Anlaeg  n,   Tilb0jelighed;  - 
Skikkethed  c,  Anlseg;  Nemme  n,  Leerenemhed,  Laervil- 
ighed  c ;    men  acquire  an  -  to  [faar  Hang  til]  parti- 
cular vices;   oil  has  an  _  to  [bar  Tilbojelighed  til  at] 
burn;  shwv  an  ~  for  vise  Aulaeg  for;   a  boy  of  re- 
markable ~,  med  srerdeles  godt  Nemme.    aptly  ad  pas- 
sende;   traeffende;    it  has  ~    [traeflfende]    been  said  .  .  . 
aptness  ['aptnes]  s,  se  aptitude!  the  ~  of  things  to  their 
ends  Tingenes  Hensigtsmaessighed  c;   the  -  of  iron  to 
\Taerns  Tilbojeligbed  til  at]  rust. 
aptote  ['aptoH]  gr  Aptoton,  ubejeligt  Ord  n. 
apyretic  [api'retik]   feberfri;   -   days,     apyrexy  ['api- 
raksi]   Feberfrihed  c.      apyrous   [a'paires,    'apiras]    ufor- 
braendelig,  ildfast. 

aqua  ['e'kwa,  'akwa]  Vand  w;  .  fortis  ['f&  «tis]  Skede- 
vand;  _  marina  or  marine  [ma'ri'n]  Akvamarin  c, 
Slags  Beryl ;  _  regia  ['ri'dga]  Kongevand.  aquarium 
>'kwfe'ariam]  Akvarium  n.  Aquarius  [a'kwae -arias]  s: 
the  -  ast  Aquarius,  Vandmanden.  aquatic  [a'kwatik] 
akvatisk,  Vand-;  .s  Vandsport(en).  aquatint  ['akwatint], 
aquatinta  [akwa'tinta]  Vandfarveman6r,  Tuschman^r  c. 
aquavit:?  [eikwa'vaiti']  Akvavit  c.  aqua-virarinm  [e'kva- 
vi'vae^riam]  Akvarium  n,  for  Dyr.  aqueduct  ['akwi- 
dAkt]  Vandledning;  anat  Gang,  Kanal  c;  — bridge 
Akvaedukt  c.  aqueous  ['e^wias]  vandagtig,  vandig; 
vandrig;  ^  humor  (0jets)  Vandvaedske;  -  rocks  Flets- 
bjerge,  neptuniske  Bjergarter.  aquiferous  [a'kwifaras] 
vandforeude. 

aquiline  ['akwil(a)in]  0rne-;  _  nose  Ornenaese. 

aquosity  [a'kvvasiti]  Vandagtighed,  Vandighed  c. 

Arab  ['arab]  s  Araber  c;  (City  or  street)  .s  Gade- 
mennesker,  hjemlose  Gadedrenge  (*Gadegutter).  Arab  a 
arabisk;  an  ~  dome,  village. 

araba  [a'ra'ba]  Karre,  *Kjaerre;  is.  Oksevogn  c;  a 
train  of  ~s. 

arabesque  [ara'besk]  arch  Arabesk,  Slynge  c,  Slynge- 
ornament  n.  Arabia  [a'reibja]  Arabien  n.  Arabian 
[a'reibjan]  arabisk.  Aim.  Arab:  the  ~  bird  0:  Fugl 
F0niks;  an  _  horse  en  Araber;  the  ~  Nights  (or  Nights' 
Entertainments)  Tusind  og  en  Nat;  it  sounds  like  an  ~ 
night,  som  et  Eventyr  fra  Tusind  og  en  Nat.  Arabic 
['arabik]  arabisk,  is.  orn  Sprog  &  Tal;  a  dial  with  ~ 
figures;  the  ~  Gulf,  arabist  ['arabist]  Araber  c,  Kender 
af  Arabisk. 

arable  ['arabl]  a  p!0jbar,  F  *p!0iende;  lagt  under 
Ploven  (*Plaugen),  opdyrket,  dyrket.  arable  s  Ager- 
land,  P10jeland,  *ogs.  Plaugland  n. 

Araby  ['arabi]  poet  Arabien  n  [Arabia];  ~  the  Happy 
Det  lykkelige  A. 

arachnoid  [a'raknoid]  spiudelvaevagtig;  s  anat  Spinde1 
vsevhud  c  /"-  membrane]. 

Arad  ['a^rad]  s. 

Aragon  ['aragau]  Aragonien  n. 

Aral  ['aral]  s:  Lake  -  Aralsoen. 

Aram  ['se  aram]  s. 

Aramaic  [ara'meUk],  Aramean  [ara'mi  an]  arainaeisk. 

ara neons  [a're'njas]  spindelvaevagtig. 

arango  [a'rango11]  Araugo  c,  Perle  af  usleben  Karneol. 

Aranjueth  [sp.;  a'ranjuep]  Aranjuez  n. 

Ararat  ['ararat]  s:  Mount  -  Ararat  n. 

aratory  ['aratari]  P10jnings-,  P10je-,  Jordbrugs-. 

arbalist  ['a-abalist]  Arinbr0st,  Laasbue  c. 

Arbela  [a-'bHa],  Arbil  ['a^bi'l]  Arbela  n. 

arbiter  ['a  abita]  Voldgiftsmand  [aim.  arbitrator}; 
Dommer  c ;  the  ~  of  the  situation  Situationens  Herre  c; 
on  ~  of  taste  en  Smagsdommer.  arbitrament  [a-»'bitra- 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  Bom  i  for,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


arb 


49 


ard 


mant]  fri  Vilje,  Afg0relse  c,  frit  Valg  n;  Voldgifts- 
kendelse  c.  arbitrariness  ['a'ebitrarines]  Vilkaarlighed  c. 
arbitrary  ['a ^bitrari]  vilkaarlig;  egeumsegtig.  arbitrate 
['a^bitreH]  vt  afgere,  *ogs.  kende  i,  som  Voldgiftsmand; 
afg0re,  bestemme;  vi  d0mme  (el.  optrsede)  som  Vold- 
giftsmand [i  on,  upon],  arbitration  [a  abi'treijan]  Void- 
gift  c;  _  court  Voldgiftsret ;  refer  (or  submit)  a  case 
to  .  undergive  en  Sag  Voldgift,  voldgive  en  Sag.  ar- 
bitrator I'a-abitre'ta]  Voldgiftsmand;  Herre,  (uind- 
skrsenket)  Hersker  c;  -  of  averages  Dispacher  c.  arbi- 
tratrix  [a^bi'treHriks],  arbitress  ['a'abitres]  Voldgifts- 
kvinde  c. 

arblast  ['a^bla'stj  Armbr0st,  Laasbue  c. 

arbor  ['a>aba]  lat.  Tree  n\  ~  vitce  Livstrae :  Thuja,  ar- 
boreal [a-a'ba-rialj  Tree-,  Skov-,  som  lever  (el.  findes) 
p.  Treeer,  i  Skove.  arboreous  [a'a'ba'rias]  traeformig; 
trseagtig;  som  vokser  paa  Trseer.  arborescence  [a>aba- 
'resans]  Traeform,  trselignende  Forgrening  c,  i  Krystaller. 
arborescent  [a'aba'resant]  trselignende,  som  gerne  an- 
tager  Lighed  m.  et  Tree  el.  bliver  traeagtig.  arboricul- 
ture ['a'abarikAlt/a]  Traedyrkning  c.  arboriform  ['a'aba- 
rifa^m]  traeformig.  arborist  ['a-abarist]  Trsegartner; 
Traekender  c.  arborization  [a^barai'zei/an]  Planteteg- 
ning,  Lovtegniug  c,  paa  Sten.  arborized  ['a'abaraizd] 
traelignende.  arbour  ['a'aba]  L0vhytte  c,  Lysthus  n. 
arbuscle  ['a-abAsl]  Dvergtrse  n.  arbuseular  [a-a'bAskJMla] 
buskagtig.  arbustive  [a'a'bAstiv]  f  busket,  kratbevokset. 
arbute  ['a^bju't]  Jordbsertrse  n:  Arbutus. 

Arbuthnot  ['a'abej>nat,  sc  ar'bAjmat]  s. 

arc  [a-ak]  Bue,  Cirkelbue;  F  Buelampe  c.  Uudert.  f. 
arch;  forming  the  ~  of  a  circle  dannende  en  Cirkel- 
bue; -  lamp  (light)  Buelampe  (Buelys).  arcade  [a'a- 
'ke'd]  Buegang,  Arkade;  Hvselving  c\  ~d  med  Bue- 
gange,  hvselvet. 

Arcades  ['a'akadrz]  lat.  pi  Arkadiere;  _  ambo  begge 
to  Arkadiere  o:  lige  eksceutriske  begge  to.  Arcadian 
[a-alke!djan]  arkadisk;  landlig,  landlig-uskyldig;  an  - 
youth  F  en  Klodsmajor,  et  Fjog.  Arcadian  s  Ar- 
kadier  c. 

arcanum  [a^'keinam]  Arkanum,  hemmeligt  Middel, 
L0nmiddel  n.  PI  arcana  [-na], 

1.  arch  [a-atfj  Bue  c,  Hvaelv  n;  ~  and  pillar  bricks 
for  stferkt  brsendte  Mursten.  2.  arch  vt  bue,  hvselve; 
_  his  back  krumme  Ryggen  opad;  skyde  Ryg;  ~ed 
bridge  Buebro.  3.  arch  m  bue  (el.  hvselve)  sig. 

4.  arch  [a-atr]  a  skalkagtig,  *ogs.  sk0jeragtig;  ^rke-; 
an  -  [polisk,  *skejeragtig]  lad;  an  -  [skselmsk,  skalk- 
agtig] look;  an  _  rogue  en  Mesterskselm. 

»rchaeologic(al)  [a'akio'lad3ik(l)]  arkseologisk ;  . 
museum,  ogs.  Oldsamling  c.  archaeology  [a^ki'aladsi] 
Arkaeologi,  Oldkyndighed  c.  archaic  [a>a'keUk]  ar- 
kaistisk,  arkai'serende,  forseldet,  is.  om  Ord.  archaism 
['a-ake'izm]  Arkai'sme  c,  foraeldet  Ord  el.  Udtryk  n. 

archangel  ['a^k'e'ndgal]  ^rkeengel;  ^  Kvan,  ogs. 
*Angelika,  *Kvannerod,  (Kvann)jol  c:  Archangelica. 
Archangel  [a^'keiudgal]  Arkangel(sk)  n. 

arch|bishop  ['a^t/'bi/apj  ^rkebiskop;  -bishopric 
^rkebispedamme;  .buttress  ['a^t/bAtris]  svsevende  Bue- 
kontrefort;  .deacon  Arkidiakon,  ^Erkedegnc;  — deaconry 
Arkidiakonat;  .diocese  yErkestift;  .ducal  serkehertugelig; 
.duchess  ^rkehertuginde ;  .duchy  ^Erkehertugdemme; 
.duke  ^rkehertug;  the  Archduke  Stephen  ^Erkehertug 
Stefan;  .dukedom  ^rkehertugdemme ;  .enemy  Arve- 
fjende,  *Arveflende. 

archer  ['a'at;a]  Bueskytte,  *Bueskytter  c.  archeress 
'a-atjares]  kvindelig  Bueskytte,  *Bueskytterske  c. 


archery  ['a-at/ari]  Bueskydning  c ;  _  hat  Amazonehat;  _ 
meeting  Bueskydningsm0de  n. 

Arches  ['a^t/iz] ;  _  Court,  Court  of  -  Overkonsisto- 
rium  n,  0verste  gejstlige  Ret. 

arche|typal  ['a-akitaipal,  a-a'ketipal]  oprindelig,  origi- 
nal; .type  ['a-akitaip]  Monster  n,  Original;  Normal  c, 
M0nstereksemplar  n,  af  Maal,  M0nt,  Vsegt;  -typical 
[a-aki'tipikl]  se  -typal! 

archi-  [a'»ki],  i  sms.;  .ater  [a^ki'eita]  Livlsege,  f0rste 
Livmedikus;  Stadsfysikus  c;  -diaconal  [a>akidai'akanal] 
arkidiakonal ;  -episcopacy  [a>8kii'piskapasi]  aerkebiskop- 
pelig  Vaerdighed  c ;  .episcopal  [-e'piskapal]  aerkebiskop 
pelig. 

archil  ['a-atjil,  'a'akil]  Lakmusplante,  Orseille  c. 

archimandrite  [a'aki'mandrait]  Arkimandrit,  Over- 
abbed  c,  i  den  grseske  Kirke. 

Archimedean  [a'aki'mrdjan]  a:  _  screw  Arkimedes' 
Skrue.  Archimedes  [a  aki'mi-di'z] ;  -  screw,  se  Archi- 
medean ! 

archipelago  [a-9ki'pelagou]  Arkipelag,  Arkipel,  0hav  n- 
the  Archipelago  Arkipelagus  n. 

architect  ['a'akitekt]  Arkitekt,  Bygmester  c;  the  ~  of 
his  own  fortunes  sin  egen  Lykkes  Smed.  architect!?? 
['a'akitektiv]  Bygnings-,  brugt  (el.  brugelig)  t.  Bygning, 
til  Bygningsbrug.  architectonic  [a'akitek'tanik]  a  arki- 
tektonisk,  Bygnings-;  s  phil  Arkitektonik,  Anordnings- 
laare,  Systematik  c;  -s  Bygningskunst,  Arkitektonik  c. 
architecture  [a'aki'tektja]  Arkitektur,  Bygningskunst  c; 
military  -  Befsestningskunst ;  naval  ~  Skibsbygnings- 
kunst  c. 

architrave  ['a  akitre>v]  arch  Arkitrav,  nederste  Del  af 
Gesims ;  Gerikt  c  /.  moulding,  ~d  dressing], 

archival  ['a'akival]  Arkiv-,  arkival.  archive-keeper 
['a'akaiv  ki-pa]  Arkivar  c.  archives  ['a<akaivz;  'a'akivz] 
pi  Arkiv;  Arkiv  n,  Arkivsager  pi,  Arkivalier  pi ;  lodged 
among  the  ~  nedlagt  i  Arkivet.  archivist  ['a'akivist] 
Arkivar  c. 

Archkensim  [?  a^t/'kenzim]  tysk-polske  J0der  [Ash- 
kenasim], 

archly  ['a-atjli]  ad  skselmsk,  skalkagtig.  archness 
Skselmeri  n,  Skselmskhed,  Skalkagtighed  c. 

archon  ['a-akdn]  antiq  Arkont  c. 

archway  ['a^tjwe1]  (hvselvet)  Port  c,  Portrum  n. 
archwise  L'a^t/waiz]  ad  som  (el.  i  Form  af)  en  Bue  el. 
Hvaelving. 

Arcite  ['a-asait]  s. 

arc-lamp  ['a^klamp]  Buelampe. 

arco  ['a>akou]  min  Stykmessing  c  &  n  [impure  brass], 

arctation  [a^k'te^an]  path  egl  Forsnsevring ;  For- 
stoppelse  c. 

Arctic  ['a<aktik]  arktisk,  hejnordisk,  nordlig,  Nord-; 
the  .  Ocean  Nordishavet;  -  raspberry  *Aakerbaer :  Bu- 
bus  arcticus;  the  -  regions  de  nordlige  (el.  arktiske) 
Egne,  Arkterne  pi,  H0jnorden  n. 

arcubalist  ['a-akjubalist]  Armbr0st,  Laasbue  c. 

ardassine  [a  ada'si'n]  Ardassin,  Perlesilke  c. 

Ardeche  [fr.]  s:  the  -  Ardeche  n. 

Arden  ['a'9dn]  s. 

ardency  ['a-»dnsi]  Varme,  Fyrighed,  Inderlighed;  Iver; 
&  Luvgerrighed  c. 

Ardennes  [a<a'den]  pi :  the  ~  Ardennerne ;  the  Forest 
of  -  Ardennerskoven. 

ardent  ['a'adnt]  brsendende,  fyrig,  varm;  ivrig;  ^ 
luvgerrig;  _  explorers  ivrige  Opdagere  el.  Opdagelses- 
rejsende;  this  ~  mind  dette  varme  Gemyt;  with  that  ~ 
[braendende]  thirst  for  knowledge;  ~  spirits  ildfulde 
Sjaele,  varme  Gemytter;  hidsendeDrikkep?,  Brsendevin. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the;  []>]  thin;  [J]  she;  [3]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

4 


ard 


50 


an 


ardour  ['a'*da]  Hede,  Varme;  fig  Hede;  Vanne,  Fyrig- 
hed,  Inderlighed;  Iver,  Ivrighed;  (brsendende)  Lyst  c; 
martial  .  Krigslyst  c,  krigersk  Sind  n ;  his  -  in  [Iver 
for]  the  cause;  the  _  of  the  sun's  rays  Solstraal ernes 
Bnenden,  Solbranden,  den  braendende  Sol;  in  the  -  of 
conversation  i  Talens  Hede ;  in  the  ~  of  his  zeal  [i  sin 
store  Iver,  i  sin  braendende  Xidkaerhed]  he  promised 
more  than  he  was  able  to  perform;  he  pursues  study 
with  ~,  med  Liv  og  Lyst. 

arduous  ['a-8djuas]  a  brat,  stejl,  h0j  poet ;  svaer,  be- 
svserlig,  vanskelig;  an  ~  post,  task,  arduously  ad  med 
(stort)  Besvaer,  med  (stor)  Vanskelighed.  arduousness 
Besvserlighed,  Vanskelighed  c. 

1.  are  [a'*,  a;  foran  Vokal  a  r,  (a)r]  v.  tve  (you,  they) 
[\vi-  a'9,  wia;  ju'  a'9,  jua,  joa,  jaV8;  Se1  a-9,   Saea]  _  vi 
C.  .  .)  er,  hst  vi  (...)  ere.     Af  to  be;  tve  ~  praised  vi 
blive  roste,  vi  roses. 

2.  are  [a-*]  s  Are,  Ar  c  =  100  Kvadratmeter. 

area  ['ae^ria]  (afgraenset,  indhegnet)  Plan  n,  (plan) 
Flade;  (indhegnet,  bebygget)  Tomt;  (saenket)  Gaards- 
plads  c;  Fladeindhold,  Rumindhold,  Areal;  path  bart 
(el.  skaldet)  Sted  n,  f  Maane  c,  i  Hovedet;  path  Haar- 
fald  n;  the  ~  of  St.  Paul's;  ..drain  arch  Luftlag  n. 
areal  ['se  »rial]  a  Flade  ,  Plan-,  area-sneak  Gaards- 
pladstyv. 

areca  ['arika]  $  Arekapalme,  Betelnodpalme  c:  Areca 
catechu. 

areek  [a'ri'k]  ad  darapende,  rygende. 

arena  [a'ri'na]  egl  Sand  c  &  n;  sandet  Plads;  Arena, 
Kampplads  c;  path  Nyregrus  n.  arenaceous  [ari'ne'/as]  a 
Sand-,  sandet,  sandagtig;  smuldrende;  -  quarts  Kvarts- 
sand  c  &  n.  arenarious  [ari'nae  9rias]  sandet,  sandig. 
arenatton  med  Sandbad  n.  arenose  [ari'nous]  sandet, 
sandig. 

areola  [a'ri'ola]  Rand,  Ring  c,  omkring  Brystvorte, 
omkring  Kopper  <fec.  PI  areolce  [-li]. 

areometer  [ae  8ri'amita]  Araeometer  n. 
.  areopagite  [ari'apagait,   -dgait]  Areopagit  c,   Medtem 
af  Areopagus      Areopagus   [ari'apagas]  s:   the  -  antiq 
Areopagus  «,   H0jesteret  c,   i   Athen;   fig  Areopag  n, 
h0j  Domstol  c. 

Arezzo  [it.;  a''retsou]  Arezzo  n. 

1.  argal  ['a^gal]  Argol,  Argal  c,  raa  Vinsten. 

2.  argal  ['a -»gal]  cj.    En  Fordrejelse  af  ergo  (altsaa), 
f.  Eks.  i  Hamlet  V.  1. 

argali  ['argali]  zoo  Argalifaar  n :  Ovis  ammon. 

argand  ['a'8gand]  argandsk  Lampe  c  [ArgandlampJ. 

Argean  [a'9'dgran]  som  herer  til  Argo  el.  Arkcn. 

argent  ['a^dgantj  s  her  S01vfarve  c,  hvidt  n;  a  S01v-, 
s01vhvid.  argental  [a  ^'dgental]  S01v-,  s01vlignende, 
s01vholdig.  argentan  ['a-adgantan]  Argentan,  Nys01vw. 
argentic  [a-a'dgentik]  a,  se  argental!  argentiferous 
[a-»dgan'tifaras]  s01v-f0rende,  -holdig. 

Argentina  [a'9dgan'taina]  Argentina  n. 

Argentine  [a'«dgan'taiu]  argentinsk,  the  ~  republic. 

argify  ['a^gifai]  m  p  rsesonnere,  snakke;  vt  prov 
betyde  [argue];  don't  you  ,!  ikke  rsesonnere!  -  with 
him  snakke  f.  ham.  Ogs.  argufy. 

argil  ['a  8dgil]  Pibeler,  Pottemagerler  n.  argillaceous 
[a  'dgi'leVas]  leret.  argilliferous  [a  »dgi'lifaras]  staarkt 
lerholdig.  argllllte  ['a-Mgilait]  Lerskifer  c  &  n. 

Arrive  [>  »gaiv,  'a'-'dgaiv]  argivisk,  graesk. 

argol  ['a  agal],  se  1.  argali  t0rret  M0g  n,  *t0rket  (el. 
terret)  M0g  c,  som  Brsendsel. 

argol-bargol  ['a  «gal  'ba^galj  vi  sc  mundhugges,  bides. 

argon  ['a'»gan]  Argon,  luftformigt  Grundstof,  opdaget 
1894  af  de  engelske  Kemikere  Rayleigh  og  Ramsay. 


Argonaut  ['a^gona't]  Argonavt  c,  en  af  Jasons  Ffeller 
ombord  p.  Argo.  argonauta[a-9go'nata]zooNavtilc.  Argo- 
nautic  [a  9go'na'tik]  a:  the ~  expedition  Argonavtertoget. 

Argonne(s)  [a<9'gan(z)]  s:  the  -  hills  Argonne  n. 

argosy  ['a^gasi]  git  &  poet  kostelig  ladet  Snekke  c, 
rigtladet  Skib  n\  the  Argosy,  Titel  p.  et  Tidsskrift 

argue  ['a'9gju]  vi  argumentere,  bruge  Argumenter; 
raesonnere;  disputere;  they  -d  [rsesonnerede  som  saa,] 
that . . .;  I  can't  pretend  to  •  with  you.  argue  vt  af- 
handle,  dr0fte;  jur  procedere  [en  Sag  a  case]  \  vise, 
bevise,  tyde  paa;  overbevise,  overtale  v.  Grunde;  -  the 
case  or  point,  ogs.  dr0fte  Sagen,  afhandle  den  Sag; 
not  to  know  me  ~s  yourselves  [viser,  at  I  selv  ere] 
unknown,  The  lowest  of  your  throng.  Milton,  Paradise 
Lost;  ~  away  bortprocedere,  procedere  vsek;  .  a 
man  into  [(ved  Grunde)  bibringe  en  Mand]  a  different 
opinion;  ~  them  out  of  [(ved  Fornuftgrunde)  bringe 
dem  fra]  their  determination,  arguer  ['a>agjua]  Bevis- 
f0rer,  Argumentator ;  Disputant,  Polemiker  c.  argufy 
['a-egjufai]  v,  se  argify!  argument  ['aagjwmant]  Argu- 
ment, Bevis  n,  (Bevis)grund ;  Begrundelse,  Udvikling, 
Argumentation  c,  Raesonnement  w;  Dr0ftelse,  Diskussion; 
Disput,  Ordstrid ;  jur  Procedure ;  i  Bog  &c :  Indholdsan- 
givelsec,  Udtog;  ast  Argwcaentn;  pretty  strong  ~s  temTae- 
lig  stserke  (el.  kraftige)  Argumenter;  the  ~  from  design 
en  Argumentation  ud  fra  (at  der  foreligger)  en  Plan,  ud 
fra  det  planmoessige ;  much  _  [mange  Argumenter]  has 
been  advanced  to  show  that . . .;  the  -  [Proceduren]  in 
this  case  was  continued  in  support  of . .. ;  pursue  the 
_  fortssette  Diskussionen ;  he  firmly  resisted  ~,  ogs. 
ban  var  utilgsengelig  for  (Mod)grunde;  nothing  was  to 
be  gained  by  .,  ved  (Fornuft)grunde ;  too  weak  to 
engage  in  ~,  til  at  optage  nogen  Diskussion  el.  Argu- 
mentation &c;  for  the  sake  of  -  for  Eksemplets  Skyld, 
som  et  (blot)  Tankeeksperiment;  in  the  course  of  his  _ 
under  bans  (.  .  .  sin)  Argumentation  &c;  in  the  heat 
of  -  i  Disputens  Hede.  argumentation  [a-agjwman- 
'te'/an]  Begrundelse,  Bevisf0relse,  Udvikling,  Argu- 
mentation c,  Rsesonnement  w;  this  manner  of  ~.  ar- 
gumentative [a-agju'mentativ]  som  viser,  som  beviser 
el.  tyder  paa  [en  uendelig  Visdom  of  infinite  wisdom}; 
demonstrerende,  docerende ;  disputerelysten ;  this  ~  ad- 
dress, ogs.  dette  vel  motiverede  Foredrag ;  an  -  writer. 

Argus  ['a-9gasj  myth  Argus  c;  possess  the  eyes  of  , 
have  Argus0jne;  Richelieu  is  an  ~,  bar  Argus0jne; 

eyed  med  (el.  som  bar)  Argus0jne;  the  ~  vigilance 

of  his  father  Faderens  Argus0jue  pi. 

argute  [a  e'gju  t]  skarp,  skarpsindig. 

Argyle  [a'9'gail,  •a'-'gail]  s. 

arhan,  arhat  hind  stor  Aand  c  [mahatmaj. 

aria  ['a-ria]  ^  Arie,  Melodi  c. 

Arian  ['ae  9rian]  ariansk ;  s  Arianer  c. 

arid  ['arid]  t0r,  udt0rret,  forterret  (*ogs.  forterket), 
*ogs.  t0rlsendt.  aridity  [a'riditi],  aridness  T0rhed  c. 

Ariel  ['83'9riel]  Ariel. 

aries  ['83  9rii  z]  antiq  Aries,  Stormbuk,  Vasdderc;  the 
Aries  ast  Veedderen,  Aries  c;  Nulpunktw  afVaedderens 
Tegn  [the  first  point  of  Aries].  Gen.  Arietis. 

arietta  [a-ri'eto],  ariette  [a-ri'et]  £  lille  (*liden)  Arie, 
Ariette  c. 

aright  [a'rait]  git  &  poet,  rettelig,  rigtigen. 

aril  ['aril],  arillns  [a'rilas]  ^  Fr0da?kkew,  Fr0kappe  c 
[seed-coat]. 

Arion  [a'raian]  Arion  c. 

ariose  [ari'ous]  ^  arioso,  sangmaessig,  melodies, 
i0refaldende. 

•rise  [a'raiz]  in  rejse  (el.  haeve)  sig,   stige  (op) ;   staa 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  «om  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hwrt;  [a]  inner; 


Ari 


51 


aro 


op,  om  Solen;  opstaa,  fra  de  d0de;  optrsede,  fremtrsede; 
m.  upers.  Snbj.  opstaa,  opkomme.  Se  inquiry!  the 
name  arose  [opkom]  upon  that  occasion;  ~  from  fig 
ogs.  skrive  sig  fra;  this  ~s  from  not  considering,  kom- 
mer  af,  at  man  ikke  betsenker  .  .  . 

Aristarch  ['arista^kj  Aristark  c;  fig  ogs.  oni  en  streng 
Kritiker  el.  Kunstdommer. 

Aristides  [ari'staidi'z]  Aristides  c 

aristocracy  [ari'stakrasi]  Aristokrati  n,  aristocrat 
[a'ristakrat,  'aristokiat]  Aristokrat  c.  aristocratic  [ari- 
sto'kratik,  arista'kratik]  aristokratisk. 

Aristogiton  [aristo'dgaitdn]  s. 

Aristophanes  [ari'stafani'z]  Aristofanes  c.  Aristophauic 
[aristo'fanik]  aristofanisk. 

Aristotelian  [aristo'trljan]  aristotelisk;  s  Aristoteliker  c. 
Aristotle  [ari'statl]  Aristoteles  c. 

arithmancy  ['aribmansi]  Aritmanti,  Spaadom  c  af  Tal. 
arithmetic  [e'ri^mitik]  Aritmetik,  Regnekuust;  Regning; 
Regnebog  c.  Sml.  mental,  the  three  R's!  arithmetical 
[aritjj'metikl]  aritmetisk;  .  table  Regnetabel.  arithmet- 
ician [a'ribmi'tijan,  aribmi'tijan]  Aritmetiker,  Regne- 
mester  c.  arithmocracy  [arib'makrasi]  Aritmokrati  n, 
Talvselde  n  &  c  (*Talvselde  n),  Majoritetsvaelde  n  &  c ; 
a  mere  brute  ~. 

Arius  ['se^rias,  e'raias]  Arius  c. 

Ark  [a-»k]  bibl:  the  ,  Arkeu;  the  .  of  the  Covenant 
Pagtens  (*Paktens)  Ark.  ark  amr  (Flod-,  Elve)baad, 
(Torve)baad;  sc  Kasse,  *ogs.  Bing(e)  c;  a  meal-ark. 

Arkansas  [a'8'kansas,  amr  'a  8kansa.-]  Arkansas  n. 

Ark  wright  ['a'8krait]  s. 

arle  [a>8l]  vt  sc  fseste,  give  Fsestepenge;  give  Haand- 
penge.  arles  [a'alz]  sc  Fsestepenge,  *ogs.  Stedpenge; 
Haandpenge  pi  { — penny.  Eng.  earnest-money]. 

1.  arm  [a  tfm]  s  Vaaben;  Vaaben  n,  Vaabenart  c  [an 
~  of  service].    Se  arms!  it  is  the  rifling,  sighting,  and 
regulation  of  the  ~  that  makes  a  perfect  match-rifle. 
Cit.  Whitney,    Century  Diet.;    the  cavalry  _  Kavalleri- 
vaabenet,  Kavalleriet. 

2.  arm    [a'am]    vt   vsebne;    om    Skib,    om    Magnet: 
armere;  styrke,  beslaa,  forstcerke;  pansre;  the  employ- 
ment of  ~ed  force,  af  vsebnet  (el.   af  den  vsebnede) 
Magt;    _  the  lead  ssette  Talg  p.  Loddet;   ~ed  men  be- 
vsebnede;    the  league  of  .ed  netitrality   det  vsebnede 
Nevtralitetsforbund;      -     himself     [vsebne     sig]     with 
patience. 

3.  arm  vi  vsebne  sig;  gribe  til  Vaaben. 

4.  arm  [a-9m]  s  Arm;  &  Nok    [yard-arm];  fig  ogs. 
Magt  c;  make  a  long  ~  strsekke  Armen  ud,  for  at  naa 
nt;   hold  a  thing   (out)   at   ~'s  length    holde   nt    (ud 
fra  sig)  i  stiv   (el   strakt)   Arm ;    keep  him  (off)  at,  ~'s 
length  holde  ham  i  tilberlig  Afstand,  F  holde  ham  tre 
Skridt  fra  Livet;  Edward  had  his  sister  on  his  ~  ved 
(*i)  Armen;  fly  to  [flyve  i]  his  -s;  throw  himself  into 
the  ~s  of  kaste  sig  i  Armene  paa  .  .  . 

armada  [a  8'meida]  Armada,  (armeret)  Flaade, 
Eskadre  c. 

armadillo  [a>ema'dilou]  zoo  Armadil  c,  Panserdyr, 
Bseltedyr  n:  Euphractus. 

Armageddon  [a^ma'gedn]  s. 

Armagh  [a<a'ma-]  s. 

armament  ['a^mamant]  Krigsmagt,  Vsebning ;  art  Be- 
stykning,  Armering,  Montering  c ;  a  land  and  naval  ~ 
en  Haer  og  en  Flaade  (el.  Eskadre);  apparently  of 
about  the  same  ~  as  ourselves,  armatoli  [a^mato'li1, 
-'touli]  Armatolis  pi,  nygraesk  Folkeveebning.  armature 
[a>9mat;a]  Bevasbning  c,  Vaaben  pi,  Rustning  f;  (Bjael- 
kes,  Magnets)  Armatur;  (Bjaelkes)  Forstserkning  c. 


arm | hand  ^  Gcvaer-Opsats,  -Raekke,   -Reol  c;   -chair 
Lsenestol ;  .chest  Armaturkiste,  Gevserkiste. 
Armenian  [a'9'mi'njan]  armenisk;  s  Armenier  c. 
armful  ['a-emful]  Favnfuld,  Byrde  c,  *Fange  n.    arm- 
gasket  *t,  Noksejsing. 

Armida  [a^'mi'da]  myth  Armida  c. 

armiger  ['a  amidgaj  lat.  Vaabendrager,  Vaebner;  senerer 
Vaabenskjoldbasrer  c  [esquire]. 

armillet  ['a-8miletj  f  (lille,  *lidet)  Armbaand  n. 
Sml.  armlet! 

arming  ['a^mirj]  Vaebning;  ^  Armatur  (el.  Armering) 
paa  Lod,  Lodtalg  c  /-  of  the  lead];  ~s  gammelt  Tov- 
vserk  n  •  Klasder  pi  hsengte  t.  Terring  udenbords. 

Arminian  [a  a'minjan]  arminiansk;  s  Arminianer  c. 

armistice  ['a'amistis]  Vaaben-Hvile,  -Stilstand  c. 

armless  ['armies]  vaaben!0s;  armies. 

armlet  ['armlet]  egl.  lille  (*liden)  Arm;  (lille,  *liden) 
Arm,  Vig  c,  af  S0en;  (lille,  *lidet;  ^Ermew;  Armskinne 
c;  Armbaand  n  [bracelet]. 

armorial  [a  s'maTial]  Vaaben-;  _  bearings  (or  ensigns, 
insignia),  signs  ~  Vaabeu-Billede,  -Mserke,  Skjold- 
maarke  n. 

Armoric  [a-a'marik]  armorikansk.  Armorican  [a'a'ma- 
rikan]  armorikansk;  s  Armorikaner  c. 

armour  ['a'ama]  Vaaben  pi,  Bevsebning;  Rustning  c, 
Harni^k,  Panser;  ^  Panser  n;  in  complete  ~  i  fuld 
Rustning.  armour  vt  pansre,  panserklsede ;  — hearer 
Vaabendrager  c;  — breaking  panserbrydende ;  — clad 
panserklsedt,  pansret;  s  Panserskib  n,  p  Panser  c. 
armourer  ['a'9mara]  Vaabensmed;  Rustmesterc.  armour- 
plated  pansret.  armoury  ['a^mari]  Rustkammerw;  her 
Vaabenlsere;  amr  Vaabenfabrik  c. 

armpit  ['armpit]  Armhule,  Armhuling  c. 

arms  [a>amz]  pi  Vaaben;  her  Vaaben;  assume  (or 
take  up)  ~  gribe  t.  Vaaben ;  be  in  [staa  under]  ~ ;  rise 
in  [gribe  til]  ~ ;  be  taken  in  ~  gribes  m.  Vaaben  i 
Haand  el.  ihsende ;  beat  to  ~  slaa  Alarm ;  call  to  ~ 
raabe  (F  *ogs.  rope)  i  Gevser;  a  cry  to  ~  was  given 
der  raabtes  i  Gevaer;  get  to  ~  trsede  under  Vaaben, 
i  Gevaer ;  be  under  [staa  under]  _ ;  get  (or  turn  out) 
under  ~  trsede  under  Vaaben,  i  Gevser;  be  up  in 
[staa  under]  - ;  call  up  in  [kalde  til]  _ ;  the  Sorbonne 
was  up  in  ~,  var  kommet  (.  .  .  kom)  i  Gevaer.  army 
['a-9mi]  Hser,  Arme;  Landetat;  fig  Hserskare,  Hser  c;  be 
in  [staa  ved]  the  ~;  the  princes  were  with  [laa  ved] 

the   ~   in    Caledonia; cloth   Militserklaede ; corps 

Armekorps; estimates  Armebudget,    Militaerbudget ; 

—list    Armeens  Rulle  c,    Armeens  Ruller  pi;  Militser- 
kalender  c;  -...officer  Landofflcer,  Officer  i  Landetaten; 

surgeon  Militserlaege ;    — worm  Processionslarve  c,  af 

Bombyx  processionea. 

arnatto  s,  se  annotto! 

Arnaut  ['a^naut,  a-a'naut]  egl.  tapper  Mand;  Arnavt, 
albanesisk  Fjseldbonde  c. 

arnee  ['a'8ni]  zoo  Arnibeffel  c:  Bubalus  Ami. 

arnica  ['a'anika]  $  Nyseblomst,  Tobaksurt,  Volverlej, 
*Solblom,  Olkong  c:  Arnica  montana. 

Arnold  ['a'anald]  s. 

arnot  ['a'9nat]  Jordn0d  c,  af  Bunium  bulbocastanum. 

Arnott  ['a-anat]  s. 

arnotto  s,  se  annotto! 

arn't  [a-8nt]  v.    Sammentr.  af  are  not. 

arnut  ['a'8nAt,  -at]  8,  se  arnot! 

aroint!  int,  se  aroynt! 

aroma  [a'rouma]  Aroma,  Duft,  Bouquet  c;  the  ~  [den 
Duft]  of  youth  and  freshness  which . . .  aromatic  [aro- 
'matik]  aromatisk;  _  pills  Aandepiller,  F  undert. 


[e»]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thm;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

4* 


aro 


arr 


*MundpiUer;  -  vinegar  Regeddike,  Vinaigre  c.  aromatic 
s  aromatisk  Stof,  Krydderi  n.  aromatization  [arouma- 
tai'ze'/an]  Krydren,  Krydring  c.  aromatize  [a'ro"ma- 
taiz]  vt  krydre. 

arose  [a'rouz]  vi  rejste  sig,  &c.    Af  arise. 

aroand  [a'raund]  prcep  &  ad  rundt  (om),  (rimdt;  om- 
kring,  om ;  I  haven't  been  ,,  rundt  omkring,  har  ikke 
setmigom;  take  it  all  -  [alt  i  alt,  i  det  hele],  there  is 
quite  a  good  deal  of  information  in  the  book;  several 
of  those  ~  flere  af  de  omstaaende. 

arouse  [a'rauz]  vt  vsekke,  opvsekke;  -  [vaekke]  suspi- 
cions; _  reflection  vaekke  t.  Eftertanke. 

arow  [9'ro»]  ad  i  Rad,  i  Rad  og  Rsekke;  the  ameer 
turned  to  his  nobles  all  ~. 

aroynt !  [a'roint]  int,  git  &  poet :  .  thee  bort  (med  dig)! 

arpeggio  [a^'pedgo11]  J*  Arpeggio,  Harpemaner  c. 

arpent  ['a'-'pant]  $  St.  Hansurt,  *Husl0g,  Smorbuk  c: 
Sedunt  telephium.  Ogs.  ..weed. 

arquebusade  [a^kwibA'se'd]  Arkebusadevand,  Saar- 
vand;  Hagebesseskud  n.  arquebnse,  arquebuss  ['a  akwi- 
bAs]  Hagebesse  c.  arquebnsier  [a^kwibA'sia]  Hage- 
skytte,  *Hageskytter  c. 

arrach  ['aratj]  $  Havemelde  c:  Atriplex  hortensis 
[orach], 

arrack  ['ardk,  a'rak]  Arrak,  Arak  c,  Risbrsendevin  n 
[rack]. 

arraign  [a're'n]  vt  stille  for  Retten;  anklage,  sigte 
[for  for],  arraignment  Anklage,  Beskyldning,  Sigtelse  c. 

arrange  [a're'nCd^j  vt  ordne,  bringe  (el.  Isegge,  ssette, 
stille)  i  Orden,  loegge  tilrette;  opstille;  indrette,  foran- 
stalte,  arrangere;  aftale;  ^  arrangere,  udssette;  _  [for- 
anstalte,  arrangere]  a  grand  funeral;  ~  the  materials 
Isegge  Stoffet  tilrette;  it  was  an  ~d  thing  [et  aftalt 
Spil]  between  them;  troops  ~d  for  battle  Tropper  opstil- 
lede  t.  Slag,  i  Slagordeu;  it  was  -d  [det  ordnedes  saa- 
ledes,  man  orduede  sig  saaledes,  det  aftaltes]  that . . . 
arrange  vi  ordue  sig;  ordne  (el.  indrette)  sig;  we  must 
.  accordingly,  indrette  os  derefter;  proceed  there  for 
the  purpose  of  arranging  about  [f.  at  ordne  sig  (el. 
ordne  det  forn0dne)  med  Hensyn  til]  the  machinery; 
for  tomorrow  the  Comedie  announces  "Frou-Frou",  as 
originally  ~d  for,  som  tidligere  bestemt;  _  to  indrette 
(el.  ordne)  sig  p.  at  ...  arrangement  [a'rein(d)3mant] 
Orduing,  Anordning,  Foranstaltning  c,  Arrangements; 
Aftale;  Overenskomst  c,  Forlig;  J^  Arrangement,  Ud- 
togn,  Udsjettelse  c;  temporary  .  midlertidig  Orduing; 
make  the  ~s  ordne  det  fornedne;  /  made  my  .s  ac- 
cordingly, indrettede  (el.  ordnede)  mig  derefter,  der- 
paa;  make  .s  for  [f0je  Anstalt,  trseffe  Foranstaltninger, 
g0re  Forberedelser  til  at]  meeting  the  attack;  make 
an  -  [ogs.  ordne  sig]  with  his  creditors;  deed  of  -,  is. 
Akkordforslag  n;  an  ~  was  come  to  [det  kom  t.  en 
Ordning,  t.  et  Forlig)  by  which  . . .  arranger  Ordner, 
Anordner;  Arrang0r  c. 

arrant  ['arant]  a  berygtet ;  durkdreven,  yErke-,  Top- 
maals,  topmaalt;  _  coward  ^rkekryster;  .  fool  top- 
maalt  Fse;  .  rogue  yErkeskselm. 

arras  ['aras]  egl  Arrastapet;  broderet  Tapet  n;  ..door 
Tapetder. 

array  [a're»]  s  Orden,  Orduing;  Slagorden,  Fylking; 
Dragt,  Paakl^dning;  jur  (Fortegnelse  c  over)  Jury- 
msend  pi;  a  gallant  ,  [Fylking]  of  nobles  and  cavaliers; 
drawn  up  in  battle  .  opstillede  i  Slagorden,  fylkede 
t.  Slag,  array  [a're1]  vt  ordne;  opstille,  fylke;  klsede; 
pryde;  .  a  jury  opraabe  Jur>'msendene,  ssette  Juryen; 
-  themselves  in  defence  of  fylke  sig  (t.  Vsern)  om,  slaa 
Kreds  (el.  slutte  Vagt)  om. 


arrear  [a'ria]  Rest,  Restance  c,  pi  Restancer;  -s  of 
taxes  Skatterestancer,  resterende  Skatter;  be  in  ~  staa 
til  Rest  (m.  Betalingeu),  *ogs.  reste  (f.  Terminen  &C)1; 
the  biisiness  of  the  House  was  greatly  in  ~s,  laa  meget 
tilbage  el.  tilagters;  be  in  his  -s1  staa  i  Restance  t. 
bam ;  he  is  six  weeks  in  -  to  my  proprietor,  staar  til 
Rest  f.  seks  Uger  hos  min  Vsert;  the  rent  has  been  so 
long  in  -  Lejeu  har  staaet  saa  Isenge  ubetalt;  salaries 
become  in  ~  Gagerne  bliver  ikke  betalte ;  he  got  nine 
months  in  -s  with  [kom  tre  Fjerdingaar  tilagters  med, 
kom  .  .  .  i  Restance  for]  his  rates;  fall  into  -  blive 
ubetalt.  arrearage  [a'riaridg]  Restancer  pi. 

arrest  [a1  rest]  vt  standse;  arrestere,  standse,  stoppe, 
saette  fast;  Isegge  Beslag  (el.  g0re  Arrest)  paa;  fseste, 
laegge  Beslag  paa  [bans  Opmaerksomhed  his  attention], 
tiltrsekke  sig  [bans  Blik  his  eyes] ;  _  the  current  of  a 
river  hsemme  Flodens  (*is.  Elvens)  Lob,  stemme  Floden 
(Elven).  arrest  [a1  rest]  Arrestatiou,  Haeftelse,  Faangs- 
ling;  Arrest  c,  Beslag  n-  an  -  was  laid  [der  blev  lagt 
Beslag]  on  the  cargo;  make  an  _  foretage  en  Arresta 
tion;  two  _s  were  made  der  foretoges  to  Arrestationer; 
be  under  .  vaare  i  Arrest,  vsere  Arrestant;  place  him 
under  (or  put  him  under  an)  -  saette  ham  i  (el. 
belaegge  ham  med)  Arrest;  he  was  threatened  with  ~ 
[m.  Gseldsarrest]  by  his  tailor,  arrester,  arrestor  [a'resta] 
Arrestudf0rer;  Arrestrekvirent  c. 

arriere-pensee  [fr.]  Bagtanke  c. 

arris  ['ftris]  arch  Grad,  Grat,  Kant  c;  -.gutter  Tag- 
rende,  af  Trse ;  -wise  ad  diagonal!. 

arriral  [a'raival]  Ankomst,  Fremkomst,  Henkomst; 
mere  Forsendelse,  Forsyning,  f  Sending  c ;  ~  platform 
Ankomstperron ;  fresh  _s  [ny  Forsyning,  ny  Tilf0rsel] 
every  week;  hotel  _s  ankomne  Rejsende;  steamer  >s 
ankomne  Dampskibe;  our  ~  at  the  castle,  at  home,  at 
the  (railway)  station,  in  England,  in  London,  on  the 
ground  (spot,  cruising  station),  vor  Ankomst  t.  Slottet, 
vor  Hjemkomst,  vor  Aukomst  t.  Stationen,  t.  England, 
p.  Pladsen  .  .  .;  our  -  at  this  conclusion  (Opnaaelsen 
af )  dette  Resultat ;  Mr.  F  was  the  first  ~,  den  f0rste  som 
kom,  den  f0rst  ankomne;  I  am  a  fresh  ~  in  [nylig 
kommen  til]  South  Africa;  at  (or  on)  my  _  ved  min 
Ankomst :  a  bad  look-out  for  later  ~s,  for  senerekom- 
iriende ;  on  .  of  the  mail  v.  Postens  Ankomst  [naar 
Posten  er  kommet ;  da  Posten  var  kommet] ;  on  safe  ~ 
of  the  goods  ved  Varernes  lykkelige  Fremkomst.  ar- 
rive [a'raiv]  vi  ankomme,  komme;  komme  frem;  komme 
tilstede  /_  on  the  spot,  on  the  scene];  expected  to  . 
mere  hidventet;  reinforcements  need  be  arriving  [maa 
vsere  undervejs],  or  they  will  be  too  late;  the  doctor 
thought  himself  ~d,  taenkte  ban  var  der  (-:var  fremme); 
.d  there  [ankommet  dertil],  he  fortified  three  camps; 
.  at  [ankomme  til]  the  castle,  London;  opnaa,  komme 
til  [et  Resultat  a  conclusion],  opnaa,  drive  det  til 
[saadan  Fuldkommenhed  such  perfection] ;  latitude  -d 
at  &  paakommende  Bredde;  _  in  [til]  England,  a 
country,  London;  ~  on  the  ground  komme  (tilstede) 
p.  Terrsenet,  *ogs.  komme  til  Feltet;  both  girls  ~  on  the 
scene  [optraeder  (p.  Skuepladsen),  kominer  ind  p. 
Scenen]  armed  with  knives;  -  on  the  spot  komme  til 
Stedet;  vsere  p.  Pletten. 

arrogance  ['aragans]  Anmasselse,  Arrogance  c,  Over- 
mod,  Hovmod  n.  arrogant  ['aragant]  aumassende, 
overmodig,  hovmodig.  arrogate  ['arage't]  vt  anmasse 

1  A  person  may  be  in  arrear  for  the  whole  amount 
of  a  debt;  but  arrears  and  arrearage  imply  that 
a  part  has  been  paid.  Webster. 


[a-  i-  u-]  osv.  lar?e  som  i  for,  feel,  fool;  V'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a-]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [aj  inner; 


arr 


53 


art 


(el.  tiltage,  tilrive)  sig;  krseve;  -  dominion  over,  the 
right  of  deciding  dogmatically.  Undert.  .  to  himself. 
arrogation  [are'geifan]  Anmasselse,  Tiltagelse;  For- 
dring  c,  Krav  n  [paa  of] ;  jur  Adoption  c. 

arrope  [a'roup]  Sherrykul0r  c. 

arrow  ['arou]  s  Pil  c;  broad  .  bred  Pii.  Et  p.  forskel- 
lige  Maader  brugt  Symbol.  Bruges  is.  som  det  offent- 
liges  Mserke  p.  Gods  beslaglagt  af  Toldvaesenet ;  green 
.  $  Rellike,  *Rylk,  Ryllik,  01kal  c:  Achillea  mille- 
folium.  arrow  vi  undert.  skyde  spidst  i  Vejret;  — grass 
Salting,  ogs.  *Trehagec :  Triglochin;  — green.  Se  — root! 
-head  Pilespids,  Pileod  c;  ~ed  characters  Kileskrift  c. 
arrowlet  ['aroint]  (lille,  *liden)  Pil  c.  arrow-root  vest- 
indisk  Salep  c,  Arrowmel,  Pilerodmel,  amerikansk  (el. 
indiansk)  Stivelsemel  n:  Amylum  arrow,  arrowy 
['aroui]  a  Pile- ;  pildannet,  spids ;  pilsnar. 

arroyo  [a'roio11]  amr  Vandleb  n,  Aa,  Bsek  c. 

Arry  ['ari]  vulg.  Udtale  af  Harry;  lystig  Fyr  af  Lon- 
dons  P0bel.  Arryese  [ari'i  s]  simpelt  Londonnersprog  n 
[Cockney].  Arryish  ['ariij]  simpel-gemytlig. 

arse  [a'»s]  Bagdel,  Bag;  J>  Nakke  c. 

arsenal  ['a'asanal]  Arsenal,  T0jhus  n. 

arseniate  [a  a'si'njet]  arseniksurt  Salt  n.  arsenic 
['a-8snik]  Arsen  n,  Arsenik  c.  arsenic  [a-a'senik]  a 
Arsen-,  arsenikalsk,  arsenikholdig.  Ogs.  arsenical, 
arsenicate  [a ^'senikeH]  vt  forbinde  med  Arsenik.  ar- 
senions  [a'8'srnjas]  a,  se  arsenical!  arseninret  [a'a'sen- 
juret]  Arsenikmalm  c;  -  of  nickel  Nikkelkis  c. 

arsis  ['a-asis]  Arsis  c,  i  Metrik :  den  stserke  Stavelse. 

arson  ['a'aS8n]  Brandstiftelse,  Ildspaassettelse,  Mord- 
brand  c. 

1.  art  [a-n]  v.  thou  ~  du  est.    Af  to  be. 

2.  art  [a'at]  s  Kunst;  Kunstfserdighed ;  Forstillelse; 
Klegt,  List  c;  the  ~s  Kunst,  Kunsten,  de  sk0nne  Kunster 
[the  fine  ~sj;  the  ~s  of  rule,  the  ~  hotv  to  rule  Kunsten 
at  herske ;   the  .s  of  painting  and  sculpture  Maler-  og 
Billedhuggerkunsten ;   there's  the  _  of  it  det  er  (netop) 
Kunsten ;   J  was  (or  had)  no  -  nor  part  in  it,   havde 
ingensomhelst  (An)del  deri;    cultivate  peaceful  -s  or 
the  -s  of  peace  dyrke  (el.  drive)  fredelige  (el.  Fredens) 
Kunster  el.  Sysler,  0ve  fredelige  Idrsetter;  the  English 
had  the  ~  to,  var  saa  listige  (el.  var  listige  nok  til)  at. 

Artegal(l)  ['a^tigdl]  s:  Sir  ~,  en  Helt  i  Spensers 
Faery  Queen.  Irenes  Befrier.  En  Type  paa  Ret- 
fserdighed. 

artcmisia  [a  ati'mizia,  -'miga]  $  Malurt  c. 

Art  emus  ['a'timas]  s  Artemus  c;  -  Ward,  en  Fore- 
viser  [showman],  meget  klegtig,  meget  amerikansk, 
meget  forfsengelig.  Den  angivelige  Forf.  af  C.  F.  Brownes 
saaledes  betitlede  Afhaudlinger. 

arterial  [a'a'tiari9l]  arteri0s,  arteriel.  arteriali/.ation 
[a-niarialai'zei/an]  Arterialisation  c.  arterialize  [a>a'tia- 
rialaizj  vt  arterialisere,  omdanne  t.  Arterieblod  [aerate]. 
arteriology  [a  8tiari'al8dgi]  Arteriologi  c,  Lseren  om 
Pulsaarerne.  arteriotomy  [a  niari'atami]  Arteriotomi  c 
[Pulsaares  Aabning;  Pulsaarernes  Anatomi].  artery 
['a<9tari]  Arterie,  Pulsaare,  *ogs.  Livaare  c. 

Artesian  [a  a'ti-gan]  artesisk;  -  well,  ogs.  boret  Br0nd. 

artful  ['a>atf(n)l  kunstig,  kunstfserdig;  k!0gtig,  snu 
(*slu).  Sml.  Dodger!  artfully  ad  is.  med  K10gt, 
k!0gtig.  artfulness  is.  K10gt,  Snuhed  (*Sluhed)  c. 

arthritic  [a  a'pritik]  Lede-,  som  angriber  Ledemodene; 
gigtagtig,  *ogs.  gigtisk;  gigtlsegende.  arthritis  [a'9'prai- 
tis]  Ledbetaendelse;  Gigt  c. 

Arthur  ['aiaba]  Artur  c;  Js,  nml.  chib,  en  af  de  aeldre 
Spilleklubber  i  London;  .'s  chase  den  vilde  Haer,  den 
(el.  Kong  Valdemars)  vilde  Jagt,  *Aasgaardsreien, 


Oskereiden;  -'s  seat  Arturs  Ssede,  et  Fjeld  v.  Edin- 
burgh; Js  round  table  bl.  a.  24  i  Fjeldet  udgravede 
Seeder  i  Denbigh  Amt  i  Wales. 

artichoke  ['a^titjouk]    $    Artiskok  c:    Cynara  sco- 
lymus;  _  bottom  Artiskok-Bund,  -Stol  c. 

article  ['a'atikl]  Led,  Afsnit  n,  Del;  Genstand;  Post  c, 
Punkt  n ;  gr  Artikel ;  mere  (Vare)artikel,  (Handels)- 
artikel,  Vare  [„  of  merchandise];  (Avis)artikel,  (Blad)- 
opsats  c,  *undert.  Opsset;  si  Vsesen  n,  Figur,  Perpen- 
dikel  c.  Se  genuine!  ~s  is.  Genstande  pi,  Sager  pi; 
Lserebrev  n,  Lserekontrakt  c;  ^  Hyrekontrakt  c  /-s  of 
agreement];  ~s  for  offices  Kontorrekvisiter ;  -s  for  use 
Brugsgenstande ;  an  .  of  dress  et  Klsedningsstykke,  F 
*ogs.  Kl3ed(es)plag;  an  -  of  faith  en  Trosartikel;  an  . 
of  food  et  F0demiddel,  *ogs.  et  F0deemne;  pi  ogs. 
F0devarer,  Levnetsmidler;  an  .  of  furniture  et  Stykke 
Bohave;  that's  the  ~  si  det  er  Hovedsagen,  derpaa 
kommer  det  an ;  what's  the  next  ~?  mere  hvad  kan  jeg 
saa  tjene  Dem  med?  contribute  two  ~s  on  [levere  to 
Indlseg  i]  the  question;  serve  his  ~s  honourably  udstaa 
sin  Lseretid  m.  JEre;  sign  .s  onboard  [tage  Hyre  paa] 
a  ship;  such  as  hold  it  as  an  ~  of  faith  [de  for  hvem 
det  er  en  Trosartikel]  that . . .;  dispose  of  her  heart  as 
an  ~  of  merchandise,  som  en  (anden)  Haudelsvare;  in 
the  ~  of  death  in  articulo  mortis,  paa  D0dslejet;  be 
within  seven  months  of  the  expiration  of  his  ~s  have 
7  Maaneder  igen  af  sin  Lseretid.  article  ['a'atikl]  vt  is. 
ssette  i  Lsere,  hos  to;  an  ~d  clerk  en  Sagf0rerfuld- 
msegtig;  an  ~d  pupil  en  Elev  paa  Kontrakt1,  Elev  og 
Medhjselper,  *ogs.  Laeredatter  c. 

articular  [a  a'tikjwla]  Lede- ;  _  disease,  process,  ar- 
ticulate [a-altikjttlet]  a  Led-,  ledet;  artikuleret,  tydelig 
adskilt,  klar,  tydelig;  the  assumption,  ~  or  tacit  den 
udtalte  eller  stiltiende  Antagelse.  articulate  [a'a'tikjw- 
let]  s  Leddyr  n.  articulate  [a^'tikjwlek]  vi  artikulere, 
udtale  (Ordene)  tydelig;  tale  tydelig;  Lord  C,  melted 
to  tears,  could  not  ~,  but  held  his  arms  open  to  em- 
brace his  son.  articulate  [a^'tikjwle't]  vt  Iedf0je,  arti- 
kulere; artikulere,  tydelig  udtale,  ogs.  fig.  articulately 
[-letli]  ad  tydelig.  articulateness  [-letnes]  Tydelighed  c. 
articulation  [a^tikjw'le^an]  Ledf0jning,  Leddannelse, 
Artikulation;  (tydelig)  Udtale  c;  _  now  became  difficult 
det  blev  nu  vanskeligt  for  ham  &c  at  tale  tydelig. 

artifice  ['a-atifis]  (kunstfserdig)  Indretning  c;  Kunst- 
stykke  n,  Kunst;  List  c,  Kuustgreb  n.  artificer  [a-a'ti- 
fisa]  Kunstner,  Haandvterker;  ^  Haandvaerker  c.  arti- 
ficial [a'ati'fijal]  kunstig;  kunstlet;  ~  manure  kunstig 
G0dning  (*ogs.  Gj0dsel),  Handelsg0dning ;  _  [fingerede] 
persons,  artificiality  [a-nifiJTaliti]  Kunstighed;  Kunstlet- 
hed  c,  kunstlet  Vaesen  n.  artificially  ad  paa  kunstig 
Maade,  ad  kunstig  Vej.  artiflcialness  s. 

artillerist  [a  a'til(8)rist]  Artillerist  c.  artillery  [a'a'til- 
O)ri]  Artilleri  n;  —man  Artillerist  c;  ..park  Artilleri- 
park. 

artisan  [a^ti'zan,  'a'atizan]  Haandvserker  c. 

artist  ['a-atist]  Kunstner  c.  Tit  is.  om  Malere;  formed 
by  the  ~  hand  of  nature,  af  Naturens  Kunstnerhaand; 
>  life  Kunstnerliv(et).  artiste  [a>a'tist]  Artist,  Skue- 
spiller2;  virkelig  Kunstner  c  i  sit  Fag.  artistic  [a'a'ti- 
stik]  kunstnerisk,  artistisk;  kunstmaessig.  artist-like 
kunstmaessig.  artless  ['a'atles]  naturlig,  ukunstlet; 
naiv;  jaevn,  *ogs.  enkel;  play  the  parts  of  ~  girls 

1  Miss   Sharp  was  an    articled  pupil,   Thack., 
Vanity  Fair.     Betyder  der,  at  hun  havde  frit  Ophold 
og  Undervisning  mod  selv  at  undervise  i  Fransk. 

2  Saaledes  is.  i  Avisreferater. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  ot«t;  [6]  the;  [p]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


aru 


54 


asc 


spille  Ing6nueroller.  artlessly  ad  is.  naivt.  artless- 
ness  s,  bl.  a.  Naivetet  c. 

arum  ['&  ••ram]  $  Arum,  dansk  Ingefser  c:  Arum 
maculatum  [cuckoo  pint], 

Arnndel  ['arandal]  s.  Arundellan  [aran'di  Ijan]  arun- 
delsk;  the  .  marbles  de  arundelske  Marmortavler, 
Marmorkreniken,  i  Oxf. 

arundinaceous  [arAndi'ne'/as]  R0r-;  rerlignende.  arun- 
dineous  [aran'dinjas]  rerbevokset. 

arnpa  [?  a'nrpa]  a  uden  Form,  i  Teosofi. 

aruspex  [a'rASpeks],  aruspice  [a'rASpis]  antiq  Haruspeks 
c.  arusplc)  [a'rASpisi]  Haruspicisme  c. 

ary  ['se  ari,  'eri]  ad  is.  amr  nogensinde  [3.  airy]; 
since  that  day,  have  you  seen  ~  a  sail  on  the  sea? 

Aryan  ['se^rian;  'a'rian]  arisk;  s  Arier  c. 

arj  itallus  [ari'balas]  antiq  (Vin)flaske,  (Vin)ssek  c. 

arytenold  [ari'ti-noid]  (cartilage)  Tudbrusk,  Pyramide 
brusk  c. 

1.  as  [as] :  ~  in  prcesenti.     En  af  de  ferste  Konjuga- 
tionsregler  i  den  latinske  Formlsere.     Fuldst. :    as  in 
prcesenti  perfectum  format  in  avi.     Nsevnes  tit  som 
Eksempel  p.  en  ganske  elementser  Regel. 

2.  as  fas]  s  antiq  As  c,  en  romersk  Vsegt  &  M0nt. 

3.  as   [as]   myth   As,   Aas  c;  pi  teser,   Aser,    /Eser; 
Thor  the  As  Asator. 

4.  as  ['az,  aim.  az]  ad  lige  saa;  som;  we  have  many 
writers  -  [lige  saa]  great  as  he;   the  barometer  was  ~ 
low  -   [stod   belt  nede   paa]  41  degrees;   -  easily  lige 
saa  let;  we  might  ~  easily  ~  not  [vi  kunde  lige  saa  let] 
have  . . .;  accompany  him  _  far  _   [felge  ham  til]  the 
theatre;   ~  much  _  to  say   som  (om)   ban   &c  vilde 
sige  .  .  . ;   -  soon  «  saa  snart  som ;   I  may  ~  well   [lige 
saa  godt;  gerne]  do  it;  it  would  be  ~  well  [det  er  bedst] 
to  tell  him  so;  I,  ~  well  -,  you,   am   wrong  jeg  bar 
Uret,  saavelsom  du. 

5.  as  ['az,  aim.  az]   cj  sammenlignende :   ligesom, 
som;.  samtidig:    idet;    kavsalt:    idet,    eftersom; 
forsikrende,  i  Udraab:   saasandt  [as  sure  as];  grad- 
vis  tiltagende:  eftersom,   efterhaanden  som  [ac- 
cording as];  som  om,  som  [as  if,  as  though];  far  from 
helping  each,  ~  became  [som   det  semmede  sigj  good 
neighbours  . . .;  _  it  is  som  Sagerne  nu  staar;  nu;  alle- 
rede  nu;  _  it  was  som  Sagerne  stod;  da,  nu;   allerede 
da;  .  you  were!  ^  midtad!   the  captain  remained  on 
deck  all  night,  _  did   [og  det  samme  gjorde]   most  of 
the  officers;  when  Harold  comes  again,  ~  come  he  will, 
og   ban   vil   komme,   og  ban  kommer  .  .  .;    late  ~  the 
hour  was  sent  som  det  var  [da  det  var  sent;  sk0nt  det 
var  sent] ;  we  esteem  you  highly  ~  an  individual,  som 
Menneske;   he  died  in  604,  leaving  a  name,  .  priest 
[som  Freest],  ruler,  and  writer,  second  to  none  of .  .  .; 
-  we  go  [undervejs],  I'll  let  you  into  a  secret;  ravaging 
~  he  went  hterjende  hvor  ban  kom ;   a  horse  unfit  for 
the   road,   ~   wanting   [som   manglende,    saasom   den 
manglede]  an  eye;  _  J  have  life!  ~  I  live!  ~  saasandt 
jeg  lever!    .  I  hope  to  be  saved!  saasandt  jeg  haaber 
p.   Saligheden!    they  will  improve.   ~    [eftersom]   they 
grow  older;   the  Spirit  paused  a  moment,  -  observing 
[som  om  den  mserkede]  his  condition;  I  remember  it  , 
it  were  but  [som  om  det  var]  yesterday;  Mr.  Barnacle 
bent  his  head,   -  who  should  say:   [som  om  ban  vilde 
sige]  "I  do  not  deny  that";  .  it  were  to  meet  som  for 
at  mede  .  .  .;  .  it  were,  adverbialt  efterstillet:  ligesom, 
saa  at  sige.      Med   spergende   Pronomen   eller 
Adverbium:   _  how  hvorledes,  hst  &  joe  hvorlunde; 
Digby  did  not  fail  (.  how  could  a  lover  neglect?)  to 
try  .  .  .   (og   hvorledes   kunde  .  .  .?) ;    and  very  likely 


Emily  was  jealous,  ~  what  mother  is  not,  [og  hvilkeu 
Moder  er  ikke  det?]  of  those  who  . . .?  I  was  content, 
~  who  would  not  have  been,  og  hvem  vilde  ikke  (have) 
vseret  det  ?  som  enhver  vilde  va?ret ;  I  didn't  return 
the  venison,  -  why  should  I?  thi  hvorfor  skulde  jeg 
det?  I  nogle  prsepositionale  Forbb.:  .  [az]  for 
med  Hensyn  til,  hvad  augaar,  hvad  det  angaar,  at.  .  .; 
he  might  look  in  at  that  address  -  per  advertisement, 
efter  (el.  ifelge)  Bekendtg0relsen;  -  [azj  to  med  Hensyii 
til,  hvad  angaar;  -  to  [paa]  body  and  mind. 

6.  as  [az]  Som  pron  som,  efter  same,  such,  as.     p 
som  almindeligt  relativt  pron;    p  for  cj  that;  such  - 
saadanne  (el.  de)  som ;  _  many  -;  «  much  ~. 

7.  as.    Forkortet  f.  assigns. 

asadulcis  [iisa'dAlsis]  Benzoe  c.  asafetida  [asa'fetida] 
Dyvelsdrsek  c. 

asbestine  [dz'bestin]  asbestisk,  uforbrsendelig.  as- 
bestos, asbestos  [az'best&s,  -tas]  Asbest  c. 

Ascalon  ['askalan,  aska'lan]  Askalon  n;  publish  it  not 
in  _/  bibl  bebuder  det  ikke  p.  Gaderne  i  Askalon!  fig 
fortsel  det  ikke  p.  Gader  og  Strseder! 

ascarls  ['askaris]  Askaride,  Spolorm  c.  PI  ascarides 
[a'skaridi-z]. 

ascend  [a'send]  vi  stige  i  Vejret,  gaa  (el.  stige)  op  el. 
tilvejrs,  haeve  sig;  entre.  Sml.  4>  to  'scend,  send!  ~  to 
heaven  fare  tilhimmels.  ascend  vt  bestige;  .  a  hill, 
ladder,  rampart,  throne,  tree,  asceudant  [a'seudant]  a 
(over  Horisonten)  opstigemle,  opgaaende;  fig  overlegeu, 
overvejende,  overmsegtig.  ascendant  [a'sendant]  s 
Herredomme  n,  Magt;  Overmagt,  (overvejende)  Ind- 
flydelse,  Overlegenhed ;  Ascendent,  Sltegtning  i  op- 
stigende  Linje;  astrol  Ascendant  c,  den  v.  et  Menneskes 
F0dsel  opgaaende  Del  af  Ekliptikeu;  snow  and  rain 
struggling  for  the  ~,  ksempende  om  Overvaegten,  om 
Overtaget;  my  star  is  in  the  ~,  er  i  Opgaaende,  i  Op- 
gang,  staar  h0jt,  mine  Udsigter  lysner;  be  in  the  ~ 
vsere  v.  Magten,  have  Overvsegten,  vsere  den  (el.  det) 
overvejende.  ascendency  [a'sendansi]  Overlegenhed, 
(overvejende)  Indflydelse,  (Over)magt  c,  Overtag  n. 
ascendible  [a'sendibl]  bestigelig.  ascension  [a'sen/anj 
Opstigning;  Bestiguing,  Bestigelse  c;  Ascension  Ascen- 
sion n;  the  Ascension  Kristi  Himmelfart;  _  Day  Kristi 
Himmelfartsdag.  ascent  [a'sent]  Opstigning,  Opfart, 
Opgang,  *ogs.  Optur;  Opgang,  Vej  op;  Bakke,  H0jde; 
Stigning,  Haeldning  c.  Hseldw.  Se  lineal!  a  steep  ~  en 
stejl  Bakke,  *ogs.  en  Bnekke;  the  road  has  an  .  of 
[Stigning  paa,  Stigning  af]  five  degrees;  a  hill  said  to 
be  two  miles  of  ~,  to  Mil  op  ad  (*op  for)  Bakke. 

ascertain  [asa'te'n]  vt  bringe  paa  det  rene,  forvisse 
sig  om,  skaffe  sig  at  vide,  bestemme,  fastslaa,  komme 
efter,  konstatere;  it  is  an  ~ed  fact,  sikkert  nok,  ganske 
sikkert;  to  ~  the  fact  for  at  forvisse  mig  herom,  for  at 
komme  p.  det  rene  hermed.  ascertainable  [asa'te'nobl] 
bestemmelig,  som  lader  sig  bestemme  el.  fastslaa  &c. 
ascertainment  [asa'te'nmant]  Bringen  paa  det  rene; 
Bestemmelse,  Fastslaaen,  Fastslaaelse, 'Konstatering  c; 
the  verification  and  ~  of  these  accounts. 

ascetic  [d'setik]  asketisk ;  >  theology  Asketik,  Opbyg- 
gelseslsere  c.  ascetic  [d'setik]  Asket;  Eneboer  c.  asceti- 
clsm  [d'setisizm]  Askese,  Verdensforsagelse  c. 

Aschani  ['askam]  s  Ascham  c.  ascham  sp  Skab  n, 
Kiste,  Kasse  c,  til  Buer,  Pile  og  andre  Rekvisiter  v. 
Bueskydning. 

ascians  ['a/ianzj  pi  Askii,  skyggelese. 

ascldian  [a'sidjanj,  ascidium  [a'sidjam]  zoo  S0puug, 
S0kede  c  PI  ascidia  [a'sidja]. 

ascii  f'ajiai]  pi  Askii,  skyggelese. 


[a-  1-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  but;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


asc 


55 


asp 


ascites  [a'saiti'z]  path  Underlivsvattersot  c. 

ascititious  [asi'ti/as]  a,  se  adscititious ! 

Ascot  ['askat]  s:  .  Heath  Askot  Hede  (*Mo),  v.  Wind- 
sor. Med  et  Vseddel0b  i  Maj  Maaned. 

ascribable  [a'skraibabl]  som  kan  tilskrives,  som  er  at 
tilskrive,  tilregnelig ;  a  failure  largely  [f.  en  stor  Del] 
_  to  .  . .  ascribe  [a'skraib]  vt:  -to  henfere  til,  tilskrive, 
tilregne.  ascription  [a'skrip/an]  Tilskrivelse,  Tilregnelse, 
Tillfeggelse  c;  his  habitual  ~  to  them  of  [det  at  hail 
stadig  tillsegger  dem,  bans  stadige  Udstyrelse  af  dein 
med]  a  saintly  freedom  from  all  the  passions  of  ordi- 
nary political  humanity;  the  ~  of  human  passions  to 
the  Supreme  Being  det  at  tillsegge  det  h0jeste  Vaesen 
menneskelige  Lidenskaber;  en  Udflndelse  (el.  Op- 
dagelse)  af  menneskelige  Lidenskaber  hos  det  bejeste 
Vaesen. 

ascriptitious  [askrip'ti/as]  livegen.     Sml.  adscript! 

aseptic  [a'septik]  uforraadnelig,  aseptisk. 

asexual  [a'seksjual]  a  k0ns!0s. 

Asgill  ['azgil]  s. 

ash  [aj]  $»  Ask  c:  Fraxinus;  Asketree  n.  ash  [a/] 
Aske  c.  I  aim.  ashes;  cigar  ~,  bone  -  Cigaraske  .  .  .;  a 
white  biilky  _  is  left;  light  grey  or  _  lyse-  eller  aske- 
graa ;  of  an  _  colour  askefarvet ;  the  absence  of  ~  and 
scoria. 

ashamed  [a'/e'ind]  skamfuld;  be  ~,  ogs.  skamme  sig;  he 
was  so  ~  about  f  skamfuld  over]  it;  I  am  ~  [jeg  skam- 
mer  mig  for]  to  beg;  they  ought  to  be  ~  of  themselves 
de  burde  (el.  rnaatte)  skamme  sig  (noget);  and  hope 
•maketh  not  ~  bibl  men  Haabet  besksemmer  ikke. 

Ashantee  [ajau'ti',  a'/anti']  Asbantier  c;   a  asbantisk. 

Ashby  ['ft/bi]  s.    Ashby-de-la-Zouch  [-dela'zu-J]. 

ash j cat  f  askefarvet  Kat;  — coloured  askefarvet,  aske- 
graa. 

ashen  ['ft/an]  Aske-,  Asketrses,  af  Asketrse.  ashen 
{'ajau]  Aske-;  askegraa;  his  face  was  _;  he  turned  an 
_  colour;  his  face  turned  an  ~  grey  (or  white). 

ashory  ['ajari]  Askehul  n;  Potaskefabrik  c.  ashes 
fajiz]  pi  Aske  c ;  lie  among  [i]  the  ~;  the  house  lies 
[ligger]  in  ~;  lay  in  (or  reduce  to)  ~  Isegge  i  Aske; 
.  to  -,  dust  to  dust!  af  Jord  er  du  kommen,  t.  Jord 
ekal  du  blive!  Ashiepattle  ['a/ipatl]  sc  Askepot  c,  for- 
s0mt  Barn  n. 

Ashkeuazim  [ajki'nazim]  pi  tysk-polske  J0der.  Mods. 
Sephardim. 

ash-keys  ^  Askens  Frugtstand  c  [culver-keys] . 

ashlar  ['a/la]  Kvadersten;  Kvader(stens)mur ;  Mur  c 
med  Kvaderblendering.  ashlaring  ['ajlarin]  arch  korte 
opretstaaende  Stcendere,  mellem  Gulv  og  Bjaelkelag  i 
Loflsvserelse,  hvorved  uudgaas  de  spidse  Vinkler. 
ashler  s,  se  ashlar! 

Ashmolean  [a,f'mo«ljau,  ajuio'lran]  ashmoleansk;  the  , 
Museum,  i  Oxford. 

ashore  [a'/a'a]  ad  &  iland;  „  and  afloat  iland  og  tils0s; 
be  ~  vaere  iland;  staa  p.  Land,  p.  Grand;  go  _  gaa 
iland;  komme  p.  Grund;  runher  _  sejle  Skuden  iland, 
laudsjette  Skuden. 

ash  pan  Askeskuffe; pit  dmp  Aske-Grav  c,  -Hul  n. 

Ash- Wednesday  Askeonsdag.  ash-weed  Skvalderkaal  c: 
jEgopodium  podagraria.  ashy  ['a/i]  Aske-;  askestr0et; 
— pale  ask»  graa,  i  Ansigtet. 

Asia  ['e'/a]  Asia,  Asien  n;  -  Minor  ['maina]  Lille- 
asieu.  Asiatic  [e^'atik,  eisi'atik]  asiatlsk;  s  Asiat(er)  c. 
aslaticism  [e^i'atisizm]  Asiatisme,  Efterligning  c  af 
asiatisk  Skik. 

aside  [a'said]  ad  tilside,  til  Siden;  paa  hver  Side  f 
[on  each  side];  grow  ~  vokse  sksevt;  take  him  ~,  af- 


sides,  tilside;  that  is  totally  _  from  the  purpose,  Jigger 
ganske  udenfor  Sagen,  *ogs.  p.  Siden  af  Sp0rgsmaalet; 
some  one  backed  me  against  another  man  for  fifty 
pound  ~:  Jacob  Faithful  VII.  aside  s  afsides  Replik  c. 

asinine  ['asinainj  ^Esel-,  aeselagtig. 

ask  [a'sk] l  vt  bede,  bede  om;  bede,  indbyde;  sp0rge, 
sp0rge  om;  krseve,  fordre,  forlange.  Se  alms!  ~  alms, 
his  consent  bede  om  Almisse,  om  bans  Samtykke; 
would  it  be  ~ing  too  much  of  him  [var  det  for  meget 
forlangt]  to  beg  .  .  .?;  your  opinion  is  not  ~ed  man 
sp0rger  ikke  om  Deres  Mening;  I  have  st  to  _  you  jeg 
bar  noget  at  bede  dig  om,  en  B0n  t.  dig;  what  makes 
you  -  that?  hvad  bringer  Dem  t.  at  sp0rge  om  det? 
.  .  .  sp0rge  saaledes?  p  bvorledes  (el.  hvordan)  det? 
what  sum  did  you  -  him?  hvilken  Sum  (el.  hvad) 
forlangte  De  af  ham?  -  his  way,  ogs.  sp0rge  sig 
frem;  they  were  ~ed  (in  church)  der  lystes  f.  dem,  *f 
de  faldt  ned  fra  Prsekestolen ;  -  her  to  dance  engagere 
hende ;  ~  him  to  dine  bede  bam  t.  Middag ;  we  have 
been  ~ed  to  publish  [ogs.  efter  Anmodning  offentliggor 
vi]  the  following  correspondence;  ~  him  for  it  (for 
news)  bede  ham  derom  (sp0rge  ham  om  nyt);  how 
much  do  you  ~  [hvad  forlanger  De]  for  this  book?  - 
st  of  him  bede  ham  om  noget;  fordre  noget  af  ham. 
ask  vi  sp0rge  [efter  after;  for;  om  about,  after}; 
bede  [om  for];  do  they  ,  for  [sp0rger  man  efter] 
passports  ?  he  would  ~  for  no  forgiveness  from  Harry 
ban  vilde  ikke  bede  Henrik  om  Tilgivelse ;  we  ~ed  for 
the  light  to  be  covered,  bad  om  at  Lyset  maatte  blive 
tildaekket. 

askance  [a'ska-ns,  a'skans]  ad  til  Siden;  sksevt;  paa 
sk0ns;  eye  him  .  skseve  t.  ham,  skotte  hen  (el.  skele) 
t.  ham ;  look  ~  at  skaeve  til,  skotte  hen  (el.  skele)  til; 
eye  (or  view)  ~,  look  ~  at  fig  se  sksevt  til. 

asker  ['a-ska]  Sp0rger;  bedende  c;  zoo  Vandfirben  n: 
Triton  [water  newt]. 

askew  [a'skju1]  ad  skaevt,  *ogs.  paaskakke. 

asking  [a'skirj]  Beden;  Sp0rgen;  Lysning  c,  til  ^Egte- 
skab;  have  it  for  the  ~  faa  det,  blot  man  beder 
(derom);  you  may  have  anything  for  the  ~,  ogs. .  . .  alt 
hvad  du  (blot)  peger  paa;  the  banns  are  published 
between  N  N  and  N  N.  This  is  the  second  time  of  . 
der  lyses  til  ^Egteskab  auden  Gang  for  ...  og  .  .  . 

aslant  [a'sla'nt]  ad  paask0ns,  paaskraa,  *ogs.  paa  Sned, 

asleep  [a'sli'p]  ad  i  S0vne;  sovende;  be  _  at  sove;  a 
man  who's  _  does  no  harm  den  der  sover,  synder 
ikke;  catch  him  -  is.  overrumple  ham;  drop  (or  fall)  _ 
falde  i  S0vn,  *ogs.  sovne  (paa) ;  go  fast  _  falde  i  dyb 
S0vn;  something  that  will  put  me  .,  sound  -,  som  jeg 
kan  sove  af,  sove  trygt  el.  godt  af. 

aslope  [a'sloup]  ad  hseldende,  skraanende. 

asp  [a-sp,  asp]  zoo  Giftsnog  c:  Coluber  haje.  asp 
[a-sp,  asp]  3f  Bsevreasp,  ^sp,  *Asp,  Esp,  Osp :  Populus 
tremula;  S01vpoppel  c:  P.  alba. 

asparagus  [a'sparagas]  ^  Asparges  c.  aspartate 
[a'spa'atet]  chem  aspargessurt  Salt  n.  aspartic  [a'spa^- 
tik]  a  Asparges-;  _  acid. 

aspect  ['aspekt;  \  poet  a'spekt]  Aspekt,  Udseende, 
Aasyn;  ast  Aspekt  n;  Beliggenhed,  Retning  c;  his 
piteous  ~  [Udseende]  might  have  moved  even  Tod; 
their  ~  [Beliggenhed]  being  mostly  towards  the  South 
. . .;  the  -  of  the  garden  was  almost  due  [ogs.  Haven 
laa  nsesten  stik  imod,  ret  i]  south-west;  consider  the 
matter  under  new  ~s.  under  three  ~s,  fra  nye  Syns- 
puukter,  fra  tre  forskellige  Sider. 

asked  udt.  ofte  [a'stj. 


[e>]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med 


asp 


56 


ass 


aspen  ['a-span.  'aspanl  a  .Espe-,  *Aspe-,  Espe-,  Ospe-; 
s  .Esp,  *Asp,  Esp,  Osp  c  [asp];  tremble  like  an  -,  som 
et  JEspel0v,  *som  et  Aspelov. 

asper  ['ftspe]  a:  spiritus  -  gr  Spiritus  asper  c.  asper 
['aspa]  Asper  c,  en  tyrkisk  Ment,  ca.  4  0re. 

aspergery  [a'spa'dsari]  Asparges-Bed,  -Anlaeg  n. 

aspergill  ['aspedsll],  aspergillum  [aspa'dsilam]  Vie- 
vandskost  c. 

asperifollate  [aspari'fouljet"|,  asperlfollous  [-'fouljas]  $ 
rubladet.  asperity  [a'speriti]  Ruhed,  Ujsevnhed;  (is. 
Stemmens,  Sindets)  Haardhed,  Barskhed  c;  the  accliv- 
ities and  asperities  of  duty  Pligtens  stejle  og  knudrede 
Veje. 

aspermous  [a'spa'mas]  ^  frelos. 

asperse  [a'spa's]  vt  stwnke;  beklikke,  bagvadske,  svaerte. 
asperser  Bagvadskerc.  aspersion  [a'spa-Jan]  Bagvadskelse 
c.  aspersorinm  [aspa'sa'riam]  Vievands-Kar  M;  -Kost  c. 
aspersory  [a'spa-sari]  bagvadskende. 

asphalt  ['asfalt,  as'falt]  Asfalt  c ;  vt  asfaltere ;  ~ed  felt 
Asfaltfilt.  asphaltic  [as'faltik]  asfaltisk.  asphalt-paper 
Tagpap  c  &  n.  asphaltum  [as'faltam]  Asfalt  c. 

asphodel  ['asfodel]  3(  Asfodel:  Asphodelus  ramosus; 
Pinselilje  c:  Narcissus  poeticus. 

asphyctlc  [as'fiktik]  skinded;  still  living,  although  in 
an  ~  condition,  asphyxia  [as'fiksja]  Skinded  c.  as- 
phyxiated [as'fiksieUid]  skind0d.  asphyxy  Skind0d  c. 

1.  aspic  ['aspik]  200  Giftsnog  c  [asp]. 

2.  aspic  $  bredbladet  Lavendel  c:  Lavandula  spica. 

3.  aspic  ['aspik]  Gelee  c:  _  of  eggs  Mg  i  Gelee  o.  1. 
Aspinall  ['aspina-1,  'aspin«l]  s. 

Aspinwall  ['aspinwa'l]  s. 

aspirant  [a'spairant;  'aspirant]  Kandidat,  Aspirant  c. 
aspirate  ['aspire't]  vt  gr  aspirere,  udtale  med  h-Lyd. 
aspirate  ['aspiret]  s  Aspirata  c ;  Aspirationstegn  n,  Spiri- 
tus asper ;  h-Lyd  c.  aspirate  a  aspireret ;  h  ,,  the  .  h. 
aspiration  [aspi're'/an]  Pust  w;  gr  Aspiration;  fig  Attraa, 
Higen,  Tragten  c,  tit  i  pi;  ~s  ogs.  Strseben  c.  aspire 
[a'spaia]  vi  hige,  tragte  [efteraf],  stile;  stige,  stile;  a&s 
stile  hejt ;  a  person  like  myself  had  better  not  ~  stile 
hejt,  vsere  sergerrig;  he  -d  no  higher  ban  stilede  (el. 
bans  Higen  gik)  ikke  hejere;  -  after  [tragte  efter] 
hidden  knowledge;  I  have  -d  at  great  things,  tragtet 
efter  store  Ting,  stilet  hejt;  _  to  [aspirere  til]  a  crown. 
aspiring  a  higende;  opadstrsebende ;  sergerrig,  h0jt- 
stilende;  .  pump  Sugepumpe. 

asp-tree  s,  se  asp! 

asquint  [a'skwint]  ad  skelende,  skeevt. 

As.,uith  ['askwip]  s. 

ass  [a-g,  as]  ^Esel  n :  Equus  asinus;  fig  JEsel  c,  Fae  n\ 
~'s  milk  ^Eselmselk. 

assagai  ['a-sagai]  Assegaj  c,  (sydafrikansk)  Kastespyd  n. 

assail  [a'se'l]  vt  angribe,  anfalde;  .  [bestorme]  with 
questions,  assailable  angribelig,  som  kan  angribes. 
assailant  Angriber  c. 

Assam  ['asam]  Assamn.  Assamese  [asa'mi'z]  assame- 
sisk;  s  Assameser  c;  Assamesisk  n. 

assapanic  [asa'panik]  Assapan  c:  Sciuropterus  volu- 
cella,  en  Art  Flyve-Egern  (*Flyve-Ekorn). 

••••••in  [a'sasin]  (Snig)morder  c.  assassinate  [a'sasineH] 

vt  (snig)myrde.  assassination  [asasi'ne^an]  (Snig)mord  n. 

assault  [a'sa(-;lt]  vt  angribe,  anfalde;  jur  overfalde 
/-  and  batter].  assault  vi:  _  on  jur  overfalde. 
assault  [a'sa(-)H]  s  Angreb,  Anfald;  ^  Stormangreb  n, 
Storm;  jur  Realinjurie  c,  Overfald  n;  an  .  with  intent 
to  kill  ogs.  forsegt  Mord,  et  Mordforseg;  the  .  had  been 
given  three  times  [tre  Stormangreb  var  foretagne]  in 
one  night;  make  an  -  on  gere  et  Angreb  paa;  fig  ogs. 


gere  Indgreb  i ;  carry  by^~  tage  m.  Storm,  storme. 
assaulter  Angriber;  Fornsenrier,  Overfalder,  *ogs.  Over- 
faldsmand  c. 

assay  [a'se5]  s  Pr0ve,  Probering;  Justering  c.  assay 
[a'se1]  vt  prove,  probere.  assayer  Probermester,  Vurder- 
mester,  (M0nt)guardein  c  [~  to  the  mint],  assay] master, 
se  assayer!  — piece  Pr0vestykke. 

assegai  s,  se  assagai! 

assemblage  [a'semblidg]  Samling,  af  Ting;  Forsamling 
c,  af  Personer.  assemble  [a'sembl]  vt  samle;  samle, 
forsamle;  sammenkalde.  assemble  vi  (for)samles,  (for)- 
samle  sig;  sammentrsede ;  the  Parliament  has  again 
~d,  er  igen  traadt  sammen.  assembly  [a'sembli]  For- 
samling c,  Selskab;  is.  Balselskab  n,  Assemblee  c;  & 
Samlingssignal,  Signal  n  til  Opstilling  [,  call];  the  ~ 
beats  det  trommer  (el.  der  trommes)  t.  Opstilling; 

— call  Samlingssignal,  Signal  n  til  Opstilling; rooms 

Bal-,  Festivitets-,  Societetslokale  n. 

assent  [d'sent]  Samtykke,  Bifald  n;  the  royal  . 
(kongelig,  Kongens)  Sanktion  c;  pass  the  royal  ~  faa 
(el.  opnaa)  kongelig  Sanktion;  I  nodded  my  head  in  - 
jeg  nikkede  samtykkende,  t.  Samtykke;  a  murmur  of 
~  en  Bifaldsmumlen ;  with  one  ~  enstemmig.  assent 
[a'sent]  vi:  ~  to  samtykke  i,  bifalde.  assenter  sam- 
tykkende c. 

assert  [a'sa't]  vt  hsevde,  paastaa;  haevde,  forsvare, 
tage  i  Forsvar;  _  [hfevde,  forsvare,  g0re  gseldende] 
our  rights;  _  him  from  forsvare  ham  mod  el.  overfor; 
^  himself  g0re  sig  gseldende;  hunger  -ed  itself,  [gjorde 
sig  gfeldende]  but  there  was  nothing  to  eat.  asserter 
Hsevder,  Forsvarer  c.  assertion  [a'sa-Jan]  Paastand; 
Hsevdelse  c,  Forsvar  n\  it  is  a  big  -  to  make  [ogs.  det 
er  meget  (*ogs.  sterkt)  sagt]  but . . .  assertive  [a'sa'tiv] 
paastaaelig;  selvbevidst,  suffisant.  assertireness  [-nes] 
selvbevidst  Vsesen  n,  Sufflsance  c. 

assess  [a'ses]  vt  paalaegge  Skat,  *ogs.  skatlsegge,  skatte- 
Isegge,  ligue  i  (el.  iligne)  Skat,  p  ligne;  -  the  damages 
bestemme  Erstatningssummen ;  -ed  taxes  direkte  Skat; 
the  -ed  value  Skattetaksten ;  -  him  at  401  ligne  ham 
i  40  Funds  Skat,  assessable  [a'sesabl]  skatbar.  assess- 
ment [a'sesmant]  Beskatning;  (Skatte)ligning ;  Udlig- 
ning  c;  .  [Bestemmelse]  of  the  damages;  ~  committee 
Ligningskommission  c.  assessor  [a'sesa]  Assessor,  Bi- 
sidder;  Ligningsmand  c  /-  of  taxes];  Valgvidne  n. 

assets  ['asets]  jur  (Bos)  Masse  c;  -  and  debts  or 
liabilities  (Boets)  Aktiva  og  Passiva  pi,  Indgaeld  og 
Udgseld  c. 

asseverate  [a'sevare't]  vt  (bestemt)  forsikre,  (hojtidelig) 
bekrsefte.  asseveration  [a'seva're'/an]  Forsikring,  Be- 
krseftelse  c;  make  a  solemn  -  forsikre  h0jtidelig. 

assibilate  [a'sibile't]  vt  gr  assibilere,  give  Hvislelyd; 
shot,  an  -d  form  of  scot. 

assiduity  [asi'dju  iti]  Vedholdenhed,  (stadig)  Flid, 
(ufortr0den)  Driftighed  c;  pi  Opmserksomheder,  Ga- 
lanterier.  assiduous  [a'sidjuas]  vedholdeude;  flittig; 
ufortr0den;  an  ~  frequenter  of  [en  flittig  Gaest  i]  the 
readingroom.  assiduousness  s,  se  assiduity! 

assiento  [asi'ento"]  Overenskomst  angaaende  For- 
syning  m.  Negerslaver;  is.  den  spanske  Forpagtuings- 
(*Forpaktnings)kontrakt  c  om  Slavers  Indfersel  t.  Ame- 
rika;  Negerhandelsselskab  n. 

assign  [a 'sain]  vt  anvise;  bestemme;  vaelge,  *ogs.  op- 
nsevne;  afhaende,  overdrage;  _  new  meanings  to  old 
words  underlregge  gamle  Ord  nye  Betydninger  [affix]; 
»  mean  motives  to  his  opponents  tillsegge  sine  Mod- 
standere  lave  Motiver  [impute];  the  vessels  ~ed  for 


fa-  i-  tr]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  Inner; 


ass 


57 


ast 


[udsete  til]  the  expedition;  ~  each  class  to  the  super- 
intendence of  henlsegge  Opsynet  m.  hvert  Parti  til ... 
assignable  angivelig,  paaviselig.  assignation  [asig'ne1- 
Jan]  Anvisning;  Henlseggelse  c;  aftalt  M0de,  Stsevne,. 
Stsevnem0de  n\  Afhsendelse,  Overdragelse  c.  assignee 
[asi'ni1]  Fuldmsegtig,  Reprsesentant ;  (Bos)  Bestyrer  c. 
assigner  [a'saina]  Anviser  c,  &c.  assignment  [a'sain- 
mant]  Anvisning;  Henlseggelse;  Bestemmelse;  Angivelse; 
Overdragelse  c;  Overdragelsesdokument  n  [deed  of  ~/; 
Konkurs;  Udnsevnelse  c  af  Bestyrer,  i  Bo;  he  made  an 
~  of  his  affairs  ban  opgav  sit  Bo ;  -  [Angivelse]  of 
reasons,  assignor  [asi'naV9]  Anviser  &c;  Overdrager  c. 

assimilable  [a'similabl]  assimilabel,  *ogs.  indoptagelig; 
is.  omsaettelig,  fordejelig.  assimilate  [a'simile't]  vt  assi- 
milere;  omssette,  ford0je;  m  assimilere  sig,  lade  sig  ind- 
optage;  is.  omssettes,  fordejes.  assimilation  [asimi'le1- 
Jan]  Assimilering,  Indoptagelse ;  Lighed;  (Stof)omsset- 
ning,  Fordejelse;  Lighed,  Identitet  c.  assimilative 
[a'simileHiv],  assimilatory  assimilerende. 

Assist  [as 'si -si] ;  Francis  of  ~. 

assist  [a'sist]  vt  hjselpe,  bistaa,  gaa  tilhaande,  vsere 
behjselpelig;  hjselpe  paa;  _  his  memory  (his  will)  hjselpe 
p.  bans  Hukoinmelse  (komme  bans  Vilje  til  Hjselp);  _ 
him  in  [hjselpe  ham,  vsere  ham  behjselpelig  med]  doing 
it;  ~  her  off  hef  horse  (to  a  sofa)  hjselpe  hende  af 
Hesten  (hen  t.  en  Sofa),  assist  vi  hjselpe  til  [ved  in; 
med  at  in  -ing],  yde  Hjselp,  g0re  sit  [til  in] ;  _  at 
vsere  tilstede  ved,  bivaane;  vsere  med  til  (*i,  ved). 
assistance  [a'sistans]  Hjselp,  Bistand,  F  Assistance  c; 
we  may  be  of  some  ~  to  him  vi  kail  vsere  ham  t.  Hjselp; 
run  to  the  ~  of  the  marquis  ile  Markien  t.  Hjselp. 
assistant  [a'sistant]  Medhjselper,  Assist ent;  Andenlserer, 
Underlserer  [~  teacher];  Amanuensis  /_  siirgeon];  Sveud, 
*Diskemand  [,  in  a  shop  or  at  the  counter,  draper's  .]; 
Laborant  c;  _  chief  bl.  a.  Afdelingschef,  f.  Eks.  i  Brand- 
vsesenet;  _  professor  Lektor,  Universitetsstipendiat  c; 
I  have  no  «.  bl.  a.  jeg  bar  ingen  (til)  Hjselp,  f.  Eks.  i 
Butiken. 

assize  [a'saiz]  s  (af  det  offentlige  fastsat)  Pris,  Takst  c, 
is.  for  Br0d  [~  of  bread];  pi  Assiser  pi,  Assiseret  c, 
(Kreds)ting,  (Retter)ting  n;  the  bloody  ~s  det  blodige 
Ting,  1685  i  Dorchester  under  Overdommer  Jeffreys; 
at  every  ~s  paa  hvert  Ting,  assize  [a'saiz]  f  vt  ssette 
Takst(en)  paa;  udligne  [assess],  assi/.ement  f  Efter- 
syn  n,  Kontrol,  af  Maal  og  Vsegt;  (Br0dtakstens)  Sset- 
telse  c.  assizer  f  Kontrollor  c,  af  Maal  og  Vsegt. 
assizor  [a'saiza]  f  sc  Jurymand  c. 

associable  [a'soujabl]  forenelig;  omgsengelig,  selskabe- 
lig  [sociable],  associate  [e'soufieH]  vt  knytte  til  (el.  til 
sig);  optage,  som  Fselle,  som  Medlem;  optage  i  sig;  the 
interest  ~d  with  [som  knytter  sig  t.]  the  appearance  of 
the  book;  particles  of  rock  ~d  with  [indblandede  i]  the 
substance;  it  is  ~d  in  my  mind  with  det  bringer  mig 
altid  t.  at  tseqke  paa,  det  minder  mig  altid  om  .  .  . 
associate  vi  slutte  ( F  slaa)  sig  sammen,  slutte  sig  til 
hinanden;  ~  with  fserdes  sammen  (el.  s0ge  Omgang) 
med,  sage  sin  Omgang  blandt,  F  holde  til  med. 
associate  a  forenet,  forbunden;  medoptaget,  associeret; 
~  judge  Meddommer,  Assessor  c ;  foreign  ~  members 
udenlandske  (korresponderende)  Medlemmer.  associate 
[a'sou/iet]  s  Fselle,  Kammerat,  Omgangsfselle ;  jur  Med- 
dommer, Kollega,  Assessor  [-judge];  mere  Kompaguon, 
Medinteressent ;  Deltager  c;  his  ,  in  guilt  bans  Med- 
skyldige.  association  [asouji'e'/an]  Forbindelse,  For- 
ening;  Forening  c,  Selskab  n;  Ideforbindelse  /-  of  ideas]; 
pi  ogs.  Erindringer,  Minder;  the  ~s  [Minder]  called  up 
by  the  name;  localities  famous  for  their  _s  with  Wil- 


liam Tell,  kendte  fra  W.  Tells  Historic;    rich  in  (or 
charged  with)  ~s  minderig  a. 

assoil  [a'so'l]  vt  t  frikende;  theol  tilsige  Syndsforladelse, 
give  Afl0sning;  10se  af  Band  (*af  Ban,  af  Bannet);  is.  iForb. 
whom  God  ~!  omtr.  velsignet  vsere  bans  Minde !  assoilyie 
[a'soUji],  assoilzte  vt  sc  jur  frikende,  frifinde.  Se  assoil! 
Her  er  s  en  Misforstaaelse  for  det  gamle  Bogstav  g  ==  y. 

assonance  ['asanans]  Assonans  c,  Halvrim  n.  assonant 
['asanant]  assonerende,  halvrimet. 

assort  [a'sa-at]  vt  sortere  [sort];  mere  assortere,  for- 
syne,  m.  fuldstsendigt  Vareforraad  i  en  bestemt  Genre; 
well  ~ed  vel(as)sorteret ;  an  ~ed  cargo  en  Stykgodslad.- 
ning.  assort  vi  passe,  egne  sig;  passe  sammen;  _  with 
omgaas  (med).  assortment  [a'sa>tmant]  Sortering  c;  mere 
Assortiment  n. 

assuage  [a'swe'dg]  ^lindre,  mildne;  berolige,  dsempe. 
assuagement  [a'swe'dgmant]  Lindring;  Beroligelse,  Dsem- 
pelse  c.  assnager  Lindrer;  Dsemper  c. 

assume  [a's(j)u-m]  vt  overtage  [et  (el.  sit)  Embede 
office] ;  antage,  paatage  sig  [en  Mine  an  air;  en  Skik- 
kelse  a  form];  paatage  sig  [Fromheds  Maske  a  mask 
of  piety] ;  forudsaette,  antage ;  tillage  sig ;  forpligte  sig 
til  [undertake].  Se  aggressive!  -  a  coat  anlsegge  en 
Frakke;  affekteret  &  joe:  tage  en  Frakke  paa  [put 
on  a  coat];  ~  [overtage,  tiltrsede]  the  government;  with 
cm  air  of  ~d  indifference  m.  en  paataget  ligegyldig 
Mine;  an  ~d  [antaget]  name;  assuming  that  forudsat 
(el.  naar  man  antager)  at  .  .  . ;  -  too  much  to  himself 
have  for  h0je  Tanker  om  sig  selv,  vsere  anmassende  el. 
indbildsk.  assume  vi  vsere  anmassende  el.  indbildsk. 
assuming  anmassende,  overmodig,  pretenti0s,  indbildsk. 
assumpsit  [a'SAmsit]  jur  L0fte  n;  make  an  ..  assump- 
tion [a'SAmJan]  Overtagelse;  Anlseggelse,  af  en  Dragt 
[adoption];  Antagelse,  Forudssetning;  Anmasselse,  Ind- 
bildskhed  [presumption];  Himmelfart,  is.  Jomfru  Marise; 
(Mariaa)  Himmelfartsdag;  theat  Opfattelse,  Fremstilling  c 
(af  en  Rolle) ;  we  are  writing  on  the  [under  den  For- 
udssetning, vi  gaar  ud  fra]  that . . .  assumptive  [a'sAm- 
tiv]  antagelig;  autaget,  forudsat. 

assurance  [a'Juarans]  Tilsikring,  Forsikring;  Forvis- 
ning,  Fortr0stning ;  Sikkerhed,  Selvtillid,  Suffisance; 
mere  Forsikring,  Assurance  c.  assure  [a'Jua;  a'/aV9]  vt 
forsikre,  tilsikre;  love;  mere  forsikre,  assurere;  he  -d 
[forsikrede]  me  that .  . .;  but  who  is  to  ~  us  [men  hvem 
sikrer  os,  F  hvem  bar  givet  os  Brev  paa]  that . . .?  I 
solemnly  ~d  her  to  [forsikrede  hende  om]  the  contrary; 
we  may  feel  or  rest  ~d  [vsere  forvissede  om,  vsere  sikre 
paa]  that . . .;  ~  himself  of  [sikre  sig]  obedience,  as- 
suredly [a'Juaridli]  ad  sikkerlig,  sikkert.  assuree 
[a/ua'ri-]  Forsikret,  Forsikringstager  c.  assurer  [a'Juara] 
Assurand0r  c. 

Assyria  [a'siria]  Assyrien  n.  Assyrian  [a'sirian]  assyrisk; 
s  Assyrer  c ;  Assyrisk  n. 

Astarte  [a'sta>9ti]  myth  Astarte  c. 

a-stay-peak  [a'ste'pi'k]  ad  &  stag(s)vis. 

aster  ['asta,  a-sta]  >  Aster,  F  Asters  c.  asteriatcd 
[a'stiarie^id]  stjernedannet,  straale-.  asterisk  ['astarisk] 
Asterisk,  Stjerne  c,  i  Bogtryk  &c;  ~s  ogs.  R  for  hysterics; 
lying  in  screeching  ~s  now  down  the  hill.  Westward 
Ho!  I  192  T.  asterism  ['astarizm]  lille  (*liden)  Stjerne- 
klynge  c;  tre  Stjerner,  i  Bogtryk  &e. 

astern  [a'sta'n]  ad  &  agterud;  drop  [sakke]  ~;  he 
fell  _  fig  det  gik  tilagters  m.  ham;  be  ~  of  the  reckon- 
ing vsere  agterud  f.  Bestikket. 

asteroid  ['astaroid]  ast  Asteroid  e  c. 

asthenia  [asbi'naia],  astheny  ['asbini]  path  Asteni, 
Svsekkelse  c. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [si]  7;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


ast 


58 


ath 


asthma  ['asmaj  path  Astnia,  Trangbrystighed  c.  asth- 
matic [as'matik]  astmatisk,  trangbrystig;  s  Astmatiker  c. 

astir  [a'sta']  ad  i  Bevtegelse,  oppe,  paa  Benene;  early 
as  it  was,  the  toivn  was  ~. 

Astley  ['astli]  Astley  c,  bl.  a.  Grundlreggeren  af  en  Cir- 
kus  (med  Folketeater)  i  London,  Astley's.  Nu  ganger's. 
Astlej'Cooprr :  Sir  _,  en  engelsk  Kirurg,  bekendt  f.  sit 
Vid  og  sit  frie  Sprog. 

astonied  [a'stanid]  part  lamslaaet,  rrcdselslagen. 

astonish  [a'stani/]  vt  forbavse,  ssette  i  Forbavselse;  _ 
his  n-eak  mind  git  forbavse  ham  (den  svage  Sjsel).  En 
i  sin  Tid  stnaende  Sp0g;  literally  to  ~  his  son's  weak 
mind,  i  Dickens'  Christmas  Car.:  fordi  denne  Tale- 
maade  passer  bogstavelig  p.  Hamlet;  Brand  looked  at 
him,  ~ed;  be  ~ed  at  (. . .  to  find)  va?re  forbavset  over 
(ved  at  finde) .  .  . ;  /  am  ~ed  at  you  De  forbavser  mig, 
gor  mig  formelig  forbavset.  astonishingly  ad  forbav- 
sende;  i  en  forbavsende  Grad.  astonishment  [d'stanij"- 
mantj  Forbavselse  c;  looked  at  her  in  ~  saa  forbavset 
p.  hende;  in  great  ~  bajlig  forbavset;  to  the  no  small  ~ 
of  til  ikke  ringe  Forbavselse  for  .  .  . 

Astor  ['astaj  s;  bl.  a.  William  ~,  en  amerikansk  Rig- 
maud;  _  Hotel,  et  stort  Hotel  i  New  York. 

Astoreth  ['astarep]  myth  Astoreth,  Astarte  c. 

astound  [a'staund]  vt  slaa  med  Forbavselse. 

astraddle  [e'stradl]  ad  skrrcvs,  ridende. 

Astnea  [a'stri'a]  Astrsea  (Gudinde  og  Stjerue);  Aphra 
Behns  Pseudonym. 

astragal  ['astragal]  arch  Astragal,  Rundstav  c. 

Astrakhan  [astra'kan,  -'ka  n]  Astrakan;  Astrakauskind 
M,  Baranke  c  /_  lambskin];  a  black  _  cap. 

astral  ['astral]  Astral-,  Stjerne-,  stjerneliguende ;  - 
lamp  Astrallampe. 

astray  [o'stre1]  ad  paa  Vildspor;  go  ~  gaa  vild;  komme 
p.  Vildspor,  (undert.)  vildre;  lead  ~  fore  vild,  lede  p. 
Vildspor. 

astriction  [a'strikjan]  path  Sammentrsekning ;  For- 
stoppelse;  Underbindiutf;  Blodstillen,  v.  snerpende 
Midler;  sc  Malletvang  c  [socome,  thirlagej. 

astride  [a'straid]  ad  skrsevs,  ridende;  _  of  or  on 
skrsevs  over,  rideude  paa;  Bacchus  ~  on  a  barrel 
Bakkus  p.  T0nden. 

astringc  [a'strin(d)3]  vt  sammentrsekke,  sammen- 
trykke;  binde,  forpligte.  astringency  [a'strin(d)3ansi] 
bindende  (el.  sammensnerpende,  snerpende)  Kraft. 
astringent  [-ant]  a  &  s  astringerende,  bindende,  sam- 
mensnerpende, snerpeude  (Middel,  Astringens  n). 

astrolabe  ['astrole'bf  f  <*st  Astrolabium  n.  astrol- 
atry  [d'stralatri]  Stjernedyrkelse  c.  astrologer  [d'stra- 
ladgaj  Astrolog,  Stjernetyder  c.  astrological  [astro- 
•ladxikl]  astrologi^k.  astrology  [fi'straladgi]  Astrologi  c, 
Stjernetyderi  n.  astronomer  [d'stranama]  Astronom  c. 
astronomical  [astro'uamikl]  astronomisk  astronomy 
[d'stranami]  Astronomi  c. 

astrut  [a'strAt]  ad  spankende. 

Asturian  [<i1st(j)uoriau]  a  asturisk ;  s  Asturier  c.  Astu- 
rlas  [d'st(j)uarias] :  (the)  .  Asturien  n ;  the  -  [asturiske] 
mountains. 

astute  [e'stjirt]  a  snu,  *slu.    astuteness  s. 

asunder  [a'sAnda]  ad  istykker,  *F  isonder;  adskilt, 
fra  hinauden,  fra  hverandre;  trees  growing  full  six 
feet  _,  fra  hverandre;  start  ~  fare  fra  hinanden;  take  it 
-  tage  det  fra  hveraudre. 

a-swim  ;a'swim]  ad  svemmende,  *paa  Sv0m,  til- 
svems;  sc  flydende,  svemmende  [afloat];  drive  the 
horse  ~;  start  .. 

a-swoon  [e'swu  u]  ad  besvimet. 


asylum  [a'sailam]  Asyl,  Fristed,  Tilflugtssted  n,  Til- 
flugtc;  B0rneasyl  (*Barneasyl)  w,  *Barnekrybbe/w/cw*  -7; 
Sindssygeanstalt  c  [lunatic  .//  .  for  the  poor  Fattig- 
husn;  .  for  the  deaf  and  dumb  D0vstummeinstitut  n\ 
right  of  ~  Asylret,  Kvarterfrihed  c. 

asymmetry  [a'simitri]  Asymmetri,  Mangel  paa  Sym- 
metri;  mat  Inkommensurabilitet  c.  asymptote  ['asiin- 
tout]  mat  Asymptote  c.  asyndeton  [a'sinditan]  rhet 
Asyndeton  n,  Bindeordenes  Bortfald. 

at  [at,  aim  at]  prcep  ved;  i;  hos;  paa;  til.  Se  to 
aim,  to  arrive!  come  in  .  [ind  ad,  ind  af]  the  door; 
.  him  again!  paa  ham  igen!  ~  a  little  after  [lidt  over] 
four;  _  [ved]  his  accession,  death;  ready  .  [hos]  all 
booksellers  and  news  agents;  I  am  so  frightened! 
What  .,  dear?  ...  for  hvad  .  .  .?  -  [mod]  a  compara- 
tively trifling  sacrifice;  they  are  not  dear  ,  that 
(price)  det  er  ikke  dyrt,  det  er  ikke  forme?et  forlang!; 
(f.  dem);  Smith  had  sold  him  a  vicious  horse,  and  a 
dry  cow  ~  that,  og  dertil  en  gold  Ko. 

atabal  ['atabal,  ata'bal]   £  Atabal  c,  mavrisk  P.xvkc. 

ataghan  ['atagan]  Yatagan  c  [yataghan]. 

ataman  ['ataman]  Hetmau,  Kosakhovding  c. 

a-tanto.    Se  a-taunto! 

atap  [?]  Palrael0v  n  (is.  af  Nipa  fruticans),  som 
Tajkningsmateriale;  (Tag)tajkning  c,  i  de  malayo-javau- 
ske  Egne  [atepj. 

atar  ['ata]  Rosenolie  c  [attar]. 

a-taunt(o)  ra'ta-ut(ou)]  ad  &  fuldt  rigget,  m.  alt  oppe, 
i  (fuld)  Puds. 

atavic  [d'tavik]  atavistisk.  atavism  ['atavizm]  Atav- 
isme  c.  atavistic  [ata'vistik]  atavistisk. 

ataxia  [a'taksja],  ataxy  [o'taksi]  path  Ataksi,  Uregel- 
msessighed  c. 

ate  [et,  e!t]  v  spiste;  spist.  Af  to  eat.  I  part  bedre 
eaten. 

Ate  ['e'ti]  myth  Ate,  Hsevngudinde  c. 

atop  s,  se  atap! 

Athulia  [a'beUja]  Atalia  c.  Athanase  [aba'ne's]  Ate- 
uasius  c.  Atlianasian  [aba'ne'/au]  atanasiansk  [Beken- 
delse  creed] ;  s  Atanasiauer  c.  Athanasins  [apa'ne'/as] 
Atanasius  c. 

atheism  ['e'pjizm]  Atei'sme,  Gudsfornaegtelse  c. 
atheist  ['eipjist]  Ateist  c.  atheistic  [e'pi'istik]  ateistisk. 

Athena,  Athene  [d'pi'ua,  -ni]  myth  Atenec.  athenteum 
[api'ni'am]  Ateueum  n  [Ateuetempel ;  Lseseselskab; 
offentlig  Leesesal];  the  Athenceum,  kritisk  Ugeblad  i 
London.  Athenian  [a'prnjan]  ateniensisk;  s  Atenienser  c. 
Athens  ['apinz]  Aten  n;  modern  ~  det  moderne  (el.  Nu- 
tidens)  A.;  the  modern  ~,  om  Byen  Edinburgh;  the  ~ 
of  America  or  of  the  New  World  Boston  n. 

Atherley  ['apali,  'aSali]  s. 

athirst  [a'^a'st]  a  terstig,  *ogs.  t0rst;  .  for  battle 
tarstende  efter  Kamp,  kampt0rstende. 

athlete  ['aplrtl  Atlet,  Naeveksemper;  Turner,  Gymnast  c; 
.  of  the  faith  Troshelt,  Martyr  c.  athletic  [ap'letik] 
atletisk;  kcempestserk;  .  shoes  Gymnastiksko,  Turnsko. 
athletics  Legemsovelser  pi,  Gymnastik  c. 

Athol  ['apdlj  Athol  n;  _  brose  or  porridge  «Athol 
Suppe-,  en  Blending  af  Whisky,  Honning,  Mselk. 

at<home  [at'houm]  s  Modtagelses-Aften,  -Dag  c.  at- 
home(igh)ness  [at'houm(ijjnes]  Hjemlighed,  Hyggelig- 
hed,  Hygge  c. 

athwart  [a'pwa  8tj  prcep  tvsersover;  ^  tvsers  for; 
tvsers  paa.  Se  forefoot !  the  yards  are  laid  still  more  ~ 
the  ship's  length,  er  endnu  mere  opbraste;  .ships 
tvaerskibs. 


[a   i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a']  l:Mrt;  [a]  inner; 


ati 


59 


att 


atilt  [a 'tilt]  ad  paa  Haeld;  run  -  fare  10s  [paa 
at,  with]. 

Atkins  ['atkinz]  s,  se  Thomas! 

Atlantean  [atlau'ti'an]  a  Atlas- ;  atlantisk,  ksempe- 
maessig;  _  shoulders  Atlasskuldre.  atlantes  [at'lanti  z] 
pi  arch  Atlanter,  mandlige  Figurer,  som  St0tter  under 
Bygningsdele.  Atlantic  [at'lantik]  atlantisk,  som  barer 
t.  Atlanterhavet  eller  t.  0en  Atlantis;,  fra  Atlas  stam- 
mende;  the  ~  Atlanterhavet,  *ogs.  p  Atlanteren. 
Atlautides  [at'laatidi'z]  pi:  the  _  ast  Atlautiderne, 
Plejaderne  og  Hyaderne.  Atlantis  [at'lantis]  Atlantis  n, 
en  uhyre  stor  0,  der  skulde  have  ligget  udenfor  Gibral- 
tarstrsedet.  Skal  efter  Teosoferne  vsere  den  4de  Races 
Bolig.  atlas  ['atlas]  Atlas,  *ogs.  Kartverkw;  Atlasfolio 
/_  folio] ;  mere  Atlas,  Atlask;  anat  Atlas(hvirvel)  c. 
Atlas  myth  Atlas  c;  atlases  is.  Atlasser,  Atlanter. 

atma  ['atmaj  Universalaand  c,  i  Teosofi. 

atmolosry  [at'maladgi]  Atmologi,  Lseren  om  Vaud- 
dampe.  atmometer  [at'mamita]  Fordampningsmaaler  c. 
atmosphere  ['atmasfia]  Atmosfsere,  Dunstkreds,  Luft- 
kreds ;  Luft  c,  ogs.  i  Maleri ;  the  figure  wants  more  - 
[Luft],  more  perspective;  his  ~  of  life  haiis  Livsluft; 
war  is  in  the  ~  der  er  Krig  i  Luften.  atmosi)heric(al) 
[atmas'ferik(l)]  atmoslaerisk;  _  presstire  Lufttryk. 

atoll  [a'tal,  'atal],  atollon  [a'talau]  Atol  c  &  n,  Ring- 
rev  n,  Koral-0  c  med  Lagune  i  Midten. 

atom  ['atam]  Atom,  St0vgran;  Gran  n,  Smule  c;  a 
man  destitute  of  even  an  ~  [det  ringeste  Gran]  of 
imagination;  crush  (grind)  to  ~s  knuse  i  Atomer,  slaa 
i  tusinde  Stumper  og  Stykker  (male  t.  Atomer,  F 
knuse  i  Mas);  the  glass  was  shivered  to  ~s,  ogs.  .  .  .  gik 
i  tusiude  Stykker.  atomic  [a'tamik]  Atom-;  lillebitte, 
*bitteliden,  f  0rliden;  atomistisk;  _  weights  Atom- 
vsegte,  *Atomvegter.  atomist  ['atamist]  Atomist,  atomi- 
stisk Filosof  c.  atomize  ['atamaiz]  vt  forvandle  til 
Atomer.  atomy  ['atami]  Benrad  c  &  n,  Skelet  n. 
Shakesp. 

atone  [a'toun]  vt  b0de  for,  sohe.  Ogs.  -  for.  atone* 
rnent  [a'tounmant]  (Ud)soning;  theol  Forsoning  c;  make 
~  for  (ud)sone.  atouer  [a'touna]  theol  Forl0ser  c. 

atonic  [a'tanik]  a  atonisk  [nedspsendt,  slap;  gr  ton- 
las,  ubetonet,  svag].  atonic  s  Atonou,  toulost  (el.  ube- 
tonet)  Ord;  med  nedstemmende  Middel  n.  atony 
['atoni]  Nedspsendthed,  Slaphed,  Atoni  c. 

atop  [a'tap]  ad  ovenpaa;  -  of  ovenpaa. 

atrabilarian  [atrabi'lae^rian,  eHra-]  galdesyg,  melan- 
kolsk  (Melankoliker  c).  atrabilarious  [-as],  atrabiliar 
[-'bilja],  atrabiliary  [-'biljari],  atrabiliOHS  [-'biljas]  galde- 
syg, melankolsk. 

atrial  ['e'trial]  herende  til  en  Forhal  eller  Forgaard. 

atrip  [a'trip]  ad  &  let;  under  Hejsniug;  the  anchor 
is  ~,  er  let,  af  Gruuden ; ,  the  topsails  are  ~  nu  hejses 
Mserssejlene. 

atrocious  [a'trou/as]  afskyelig,  frygtelig,  F  fsel;  most 
~  ogs.  himmelraabende.  atrociousness  Afskyelighed  c. 
atrocity  [a'trasiti]  Afskyelighed;  Grumhed  c;  pi  Af- 
skyeligheder. 

atrophied  ['atrofidj  hentseret,  indsvunden.  atrophy 
['atrofl]  Atrofl,  Hentsering,  Indsvinding;  Hentserethed  c. 

Atropos  ['atropasj  myth  Atropos  c. 

attach  [a'tat/]  vt  fseste,  knytte  (*knyte),  binde;  jur 
arrest  ere,  hsefte,  beslaglsegge ;  fig  vinde  (f.  sig,  f.  en 
Sag),  knytte  til  sig  &c;  tillsegge;  -  it  by  [faeste  det  medj 
a  string;  my  father  ~es  blame  not  to  [Isegger  Skylden, 
ikke  paa]  the  Pope,  but  to...;  become  ~ed  to  [blive 
ansat  ved]  the  revenue  department;  the  mystery  ~ed 
to  my  birth,  the  interest  ~ed  to  [som  knytter  (el. 


knyttede)  sig  til]  the  performance;  he  thus  succeeded 
in  ~ing  them  to  [vinde  dem  for,  knytte  dem  til]  the 
cause;  too  great  importance  should  not  be  ~ed  to  it 
man  b0r  ikke  tillsegge  det  f.  stor  Vigtigbed;  man  maa 
ikke  laegge  formeget  deri.  attach  vi  knytte  sig,  vsere 
knyttet;  the  degradation  which  ~es  to  a  blow;  a  deep 
interest  ~es  [knytter  sig]  to  this  event;  the  importance 
which  once  ~ed  to  [som  i  sin  Tid  tillagdes]  them;  a 
penalty  ~es  to  it  der  er  sat  Mulkt  derfor;  the  privileges 
~ing  to  [som  tilkommer  (*ogs.  tilligger)]  this  class;  no 
responsibility  ~es  to  [paahviler]  the  occupant  of  the  in- 
vaded premises,  attachable  [a'tat/abl]  som  kan  fsestes 
&c;  arrestabel;  where  the  blame  was  -  to  [Skylden, 
den  var  at  tilskrive]  the  Board  itself,  attache  [fr.; 
a'ta-Je1]  Attache  c  attached  [a'tat/t]  knyttet;  hengiven; 
it  is  a  common  enough  belief  that  cats  are  -  to  places 
only,  kun  holder  af  (el.  knytter  sig  t.)  Steder;  become  ~ 
to  faa  .  .  .  kser,  *ogs.  blive  glad  (el.  kjser)  i.  attacheshlp 
[a'ta-Jei/ip]  Attachepost  c;  the  military  _  [Hosten  som 
Militserattach6]  at  Berlin,  attachment  [a'tatjmantj 
Knytning,  Tilkuytning;  Fasthsengen;  fig  Hoengen  [ved 
to]  •  Troskab;  Hengivenhed,  Sympati,  Kserlighed,  Til- 
bojelighed  c,  Sympatier  pi;  Forbindelse  c,  Faeste, 
Baand;  Tilhseng,  Tilbeh0r  n;  Hseftelse,  Beslaglfeggelse 
c,  Beslagw;  an  ~  [Forbindelse]  between  the  phonograph 
and  the  window;  tell  him  of  his  ~  [Tilb0jelighed, 
F01elser]  for  his  daughter;  -  to  liberty  Frisind  n;  form 
an  ~  to  fatte  Tilb0jelighed  for,  kaste  sin  Tilb0jelighed 
paa;  she  had  an  ~  to  him  hun  nserede  Tilb0jelighed 
(*ogs.  inklinerede)  f.  ham. 

attack  [a'tak]  vt  angribe,  anfalde,  kaste  sig  over; 
antaste;  fig  tage  fat  paa  [Arbejdet  the  task};  si  tage  for 
sig  af,  g0re  Indhug  paa,  om  Mad;  be  ~ed  with  [au- 
grebet  af]  dysentery,  attack  [a'tak]  Angreb,  Anfald«. 
pi  ogs.  Angrebsvserker ;  the  ~s  of  calumny,  ogs.  onde 
Tungers  Antastelser;  make  ready  for  an  (the)  ~  g0re 
sig  fserdig  t.  Angreb  (t.  at  modtage  Angrebet);  he  was 
killed  in  [faldt  v.]  the  ~  on  Lucknow;  come  on  (rush, 
rush  on)  to  the  ~  rykke  (styrtej  frem  t.  Angreb. 

attain  [a'te!n]  vi:  ~  to  naa  frem  til;  fig  opnaa.  at- 
tain vt  naa,  opnaa;  naa,  komme  op  imod,  komme  i 
Ja3vnh0jde  med.  attainability  [atema'biliti]  Opnaaelig- 
hed  c.  attainable  [a'teinabl]  opnaaelig.  attainder 
[a'teinda]  Besmittelse;  Skamplet,  *ogs.  Skamflek;  t 
borgerlig  D0d,  Vanaare;  Faaldelse  c  for  hals!0s  For- 
brydelse ;  a  bill  of  „  en  Lov  givet  f.  Tilfaaldet,  mod 
Persouen:  en  Karrikatur  af  Rigsretstiltale  impeach- 
ment, attainment  [a'te^mant]  Opnaaelse  c;  Taleut  n, 
is.  i  pi.  attaint  [a'teint]  vt  besmitte  [taint] ;  ssette  en 
Skamplet  (*ogs.  Skamflek)  paa;  f  bibringe  borgerlig 
D0d,  (vansere  v.  at)  fselde  f.  hals!0s  Forbrydelse.  Sml. 
(bill  of)  attainder!  attaint  [a'te'nt]  s  f  Plet,  Skamplet; 
Smitte;  Besmittelse  c  [taint],  attaintmeut,  attainture 
[a'tetotja]  f  borgerlig  D0d,  Vausere  c. 

attal  ['atl]  Grus  n\  min  *Berghalder  pi. 

Attalia  [ata'laia]  Atalia  c. 

attar  ['ata]  Rosenolie  c  [~  of  roses].    Aim.  otto. 

attempt  [a'tem(p)t  vt  fors0gc;  foretage  sig;  tragte  (el. 
strsebe)  efter;  g0re  et  Attentat  paa;  the  bill  will  be  ~ed 
[der  vil  blive  gjort  et  Fors0g  m.  Lovforslaget]  next 
session;  ~  an  escape,  an  excuse,  a  laugh,  resistance 
fors0ge  (paa)  at  undvige,  at  undskylde  sig,  at  le,  at  g0re 
Modstaud  el.  saatte  sig  t.  Modvaerge;  _  impossibilities 
fors0ge  (p.)  det  umulige;  _  a  (his)  life  strsebe  En  (ham) 
efter  Livet;  _  his  (own)  life  fors0ge  Selvmord,  laagge 
Haand  p.  sig  selv;  Pope  ~ed  [fors0gte  sig  i]  the  pathetic; 
a  case  of  -ed  suicide  et  Selvmordsfors0g;  -  to  sing  or  sing- 


[e>]  hate;  [o»]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  King;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


att 


60 


att 


ing  fors0ge  (el.  prove,  F  probere)  at  synge;  fors0ge  sig  i 
Sang,  attempt  vi  forsoge,  pr0ve  (paa);  -  on  a  person's 
life  strobe  (el.  staa)  En  efter  Livet.  attempt  [a'tem(p)t] 
«  Forseg;  fig  Tilleb,  *og.«.  Tilsprang;  Attentat  n  [paa  ham 
on  his  life];  an  _  at  murder,  on  life,  to  kill  or  murder 
et  Mordforseg;  an  ~  at  [et  Tilleb  til]  mirth,  at  a  smile; 
an  .  at  conciliation  et  Forsoningsforseg;  et  Mseglings- 
forseg;  make  an  ~  on  his  life  gere  et  Attentat  p.  ham 
el.  paa  bans  Liv,  efterstrsebe  bans  Liv,  *ogs.  staa  (el. 
etnebe)  ham  efter  Livet ;  after  an  unsuccessful  ~  at  [For- 
s0g  m.j  the  study  of  law;  perish  in  [under]  the  ~;  the 
author  of  some  dramatic  ~s,  Fors0g;  on  the  slightest 
_  of  escape,  Fors0g  p.  at  undvige,  Flugtfors0g. 

attend  [a'tend]  vt  ledsage,  f01ge,  is.  om  at  ledsage 
en  Foresat;  betjene,  opvarte,  p  *ogs.  stelle  for;  pleje; 
fig  ledsage,  f01ge  med,  felge  af;  bivaane,  overvsere, 
vsere  tilstede  ved;  h0re,  f.  Eks.  en  Professor  [i,  over 
for];  the  ceremony  was  largely  ~ed,  fandt  Sted  under 
stor  Tilslutning;  the  circumstances  .ing  [de  nsermere 
Omstsendigheder  ved]  his  death;  _  the  debates  (school) 
felge  Debatterne,  overvsere  Forhandlingerne  (s0ge 
Skolen);  _  [ledsage;  opvarte,  betjene]  the  Emperor;  he 
passed  some  time  ~ing  [tilbragte  nogen  Tid  ved]  the 
medical  faculties;  ~  a  funeral  overvsere  en  Begravelse; 
vfere  til  (*i)  Begravelse ;  ~  his  funeral,  ogs.  folge  ham  t 
Graven;  success  did  not  ~  him  ban  havde  ikke  Lykken 
med;  _  an  invalid,  a  patient  pleje  en  syg;  -  mass  bi- 
vaane Messen,  git  lyde  Messe;  she  ~ed  [betjente]  my 
ship  as  a  bumboat  woman;  the  theatre  was  well  ~ed, 
var  godt  bes0gt;  a  book  .ed  [ledsaget]  by  a  map;  was 
~ed  [blev  tilset],  for  lock-jaw,  by  a  veterinary  surgeon; 

-  him  to  the  door  f01ge  ham  t.  D0ren,  tild0rs;   a  book 
..ed  with  [ledsaget  af]  a  map;   an  enterprise  .ed  [for- 
bundet]   with    danger;   the  omission  was  ~ed  with  no 
[fik   (el.  havde)  ingen]   disagreeable   consequences;  be 
~ed  with  sticcess  faa  et  heldigt  Udfald.    attend  vi  vsere 
tilstede;  tage  sig  af  Sageu;  ~  (up)on  ledsage;   vsere  til- 
stede hos,   vsere  tilstede  i  Ens  Nserhed,   have  Tjeneste 
hos;   m0de  (el.  give  M0de)  for  el.  hos;   _  to   give  Agt 
paa,  Isegge  Mserke  til;  passe;  h0re  paa,  lytte  til;  tage 
sig  af;  I  had  the  boy  -ed  to  [lod  Drengen  (*Gutten)  tilse] 
and  examined;  _  to  [ekspedere]  a  customer;   ~  to  his 
duty  passe  sin  Tjeneste;  the  surgeons  had  more  upon 
their  hands  than  they  could  ~  to,  end  de  kunde  over- 
komme;  I  wish  you  would  ~  to  the  question,  at  De 
vilde  h0re  efter,  hvad  der  sp0rges  om;  he  was  required 
to  .  upon  [m0de  for]  the  committee;  ~  below  [gaa  ned 
om  Lse]  with  the  carpenter. 

attendance  [a'tendans]  Tilstedeveerelse ;  Tjeneste  c; 
M0de  n;  Opvartning;  Betjening  c,  Tjenerskab;  F01ge; 
Bes0g  n,  Frekvens  c.  Se  to  dance!  the  average  .  den 
gennemsnitlige  S0gning  el.  Frekvens,  det  gennemsnit- 
lige  Bes0g;  the  _  was  not  large  Bes0get  var  ikke  stort; 
der  var  ikke  mange  Folk,  f.  Eks.  i  Teatret;  a  larger 
~  [Tilslutning]  of  the  workmen  of  the  locality;  a  select 

-  et    uds0gt    Publikum;    (compulsory)    .    at    school 
(tvungen)   Skolegang;   official  duties,   .   on   [M0der  i] 
Parliament   called  his  father  to  town;   a  rebuke  for 
their  late  .,  fordi  de  indfandt  sig  (el.  kom)  saa  sent; 
in  .,  is.  tjensthavende,  tjenstg0rende,  opvartende;   the 
officer  in  .  tjenstharentJe  Officer  -&c;   be  in  ~  is.  Tsere 
tilstede;  komme  tilstede;  find  this  officer  in  „  finde .  .  . 
tilstede ;  certificate  of  _  Flidsattest,  ogs.  "Frekvensattest; 
hours  of  .  Skoletid;  Kontortid  c,  Ac. 

attendant  [a'tendant]  medf01gende;  ledsagende;  tjenst- 
havende,  tjenstg0rende  [hos  upon] ;  fig  ledsagende; 
on  [tilstede  hos]   their  Lord;  battues  and  .    [de  dem 


]  ledsagende,  de  m.  dem  forbundne]  butcheries;  the  un- 
|  avoidable  inaccuracies  ~  on  the  execution,  attendant 
s  Tilstedevaerende ;  Ledsager;  Opvarter,  Oppasser,  Op- 
vartende c;  noget  som  f01ger  med;  medical  .s  tilstede- 
vserende  Lseger;  an  _  at  (or  on)  a  meeting  en  af  Del- 
tngerne  i  et  M0de,  en  v.  et  M0de  tilstedevserende ;  is 
delirium  usually  an  _  on  [f01ger  Vildelse  ssedvanlig- 
vis  med]  this  disorder? 

attention  [a'ten/an]  Opmserksomhed  c;  &  Retstilling, 
*Givagt  n.  Se  arrest,  attract !  attract  (or  direct,  draw)  - 
to  henlede  Opmserksomheden  (el.  gore  opmserksom)  paa; 
call  ~  to  henlede  Opmserksomheden  paa;  *ogs.  fremholde; 
-  is  also  called  to  . . .  ogs.  tillige  bringes  .  .  .  i  Eriudring; 
catch  (or  excite)  ~  vaekke  Opmserksomhed;  this  dis- 
covery drew  [henledede]  upon  him  the  -  of .  . .;  fix  ~ 
on  fseste  Opmaerksomheden  ved;  give  -  abs  Isegge 
Mserke,  vsere  opmserksom,  h0re  efter ;  no  _  was  given 
to  the  invention  [Opfindelsen  sksenkedes  der  (*skjsenke- 
des)  ingen  Opmserksomhed j  until . . .;  pay  me  (great)  ~ 
vise  mig  (megen)  Opmserksomhed;  pay  ~  to  Isegge 
Mserke  til ;  tage  Hensyn  til ;  drage  Omsorg  for ;  Isegge 
sig  efter,  drive  (el.  Isegge  Vind)  paa ;  be  paying  her 
[vise  hende]  _;  pay  close  (or  great)  to  ~  Isegge  n0je 
Mserke  til,  give  n0je  Agt  paa;  nor  did  he  pay  much  ~ 
to  dress  heller  ikke  sin  Dragt  sksenkede  han  synderlig 
Oprnserksomhed ;  if  he  had  paid  but  tolerable  -  to  [blot 
nogenlunde  havde  passet]  his  business . . .;  the  navy, 
too,  received  much  of  Peter's  ~  ogsaa  Flaaden  ofrede 
(el.  sksenkede)  Peter  megen  Opmserksomhed;  sheep  are 
receiving  particular  .  der  drives  isser  (*paa)  Faareavl; 
we  received  every  [der  vistes  os  al  mulig]  _;  she  con- 
tinued to  receive  her  lover's  ~s,  Opmserksomheder; 
show  us  every  [al  mulig]  ~;  the  .s  [den  Opmserksom- 
hed] I  had  shown  her;  Edward  now  turned  his  ~  to 
[rettede  sin  Opmserksomhed  paa]  Scotland;  the  battalion 
was  (or  stood  drawn  up)  at  -.,  stod  ret,  *stod  (opstillet) 
i  Givagt,  stod  opstillet,  havde  stillet;  stand  to  -  *staa 
i  Givagt;  *stille  sig  i  Givagt,  stille;  be  treated  with  every 
[al  mulig]  ~;  the  vessel  is  fitted  up  with  every  ~  [alt 
muligt  Hensyn]  to  comfort;  — signal  Opmserksomheds- 
signal. 

attentive  [a'tentiv]  opmserksom  [paa  to],  paapasselig. 
attentively  ad  opmserksomt. 

attennant  [a'tenjuant]  a  &  s  fortyndende  (Middel  n). 
attenuate  [a'tenjue1!]  vt  fortynde;  findele,  pulverisere; 
fig  svaekke;  the  ~d  [svsekkedej  garrison  were  expecting 
to  be  reinforced,  attenuate  vi  fortyndes;  formindskes, 
blive  mindre.  attenuation  [atenju'e'/an]  Fortyndelse; 
Findeling,  Pulverisering ;  fig  Svsekkelse;  Afmagring  c. 

attest  [a'test]  vt  bevidne,  bekrsefte;  tage  til  Vidne; 
fig  vidne  om;  an  -ed  [bekrseftet]  copy;  the  ruins  of 
Palmyra  _  [vidner  om]  its  ancient  magnificence. 
attestation  [ate'ste^an]  Vidnesbyrd  w;  Bevidnelse;  Un- 
derskrift  c  til  Vitterlighed;  in  -  [til  Bevidnelse]  of. 

Attic  ['atik]  a  attisk;  _  salt  attisk  Salt.  Attics 
Atenienser  c.  attic  ['atik]  arch  Kvistetage,  Kvist  c 
/.  story  J;  Kvistvarelse,  Tagkammer  w;  i  autik  Arki- 
tektur:  Attika,  Attike  c.  Sml.  basement!  queer  in 
the  .  si  ikke  rigtig  i  Overetagen.  atticism  ['atisizm] 
Atticisme  c.  atticize  ['atisaiz]  v  bringe  i  Samklaug 
med  Kttisk  (Sprog)brng;  bru^e  Atticismer. 

attire  [a'taia]  vt  ^klsede,  if0re;  pryde;  .d  in  [ogs. 
if0rt]  a  white  robe,  attire  [a'taia]  s  Klsedning,  Dragt  c, 
*ogs.  Antrsek  n;  pi  Hjortehorn,  Takker;  a  man  in 
female  .. 

attitude  ['atitju'd]  Stilling,  Holdning;  F  Postyr, 
Positur,  Attitude  c;  fig  Stilling.  Holdning  c;  preserve 


[a-  1-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  [(ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


att 


61 


aug 


a,  firm  ~,  en  fast  Holdning ;  an  ~  of  entreaty  en 
bedende  Stilling;  his  ~  to  [Stilling  til,  Standpunkt  til] 
fiction;  strike  (or  take)  an  ~,  put  himself  into  (or 
in  an)  ~  p  ssette  sig  i  Positur;  standing  in  an  _ 
[staaende  i  Positur,  posereude]  at  his  writing  table. 
attitudinize  [ati'tjirdinaiz]  vi  indtage  en  teatralsk  Stil- 
ling el.  teatralske  Stillinger,  posere;  g0re  sig  til,  gore 
sig.  vigtig,  F  vigte  sig,  *gj0re  sig  til,  gj0re  sig  vigtig. 

attle  ['atl]  Grus  w;  min  Berghalder  pi  [attalj. 

attorney  [e'ta'ni]  Fuldmsegtig;  f  &  amr  Sagforer  c 
{solicitor];  letter  (or  power,  warrant)  of  ~  Fuldmagt  c; 

general  Regeringsadvokat ;  amr  Justitsminister  c. 

attorneyship  Fuldmsegtigstilling ;  t  &  «>w^  Sagf0rer- 
stilling  c. 

attract  [a'trakt]  vt  tiltrsekke;  fig  ogs.  lokke;  tiltale. 
•Se  attention!  ~  [tiltrsekke  sig,  tildrage  sig]  attention; 
his  attention  was  ~ed  by  . . .  ogs.  ban  blev  opmserksom 
paa  . .  .;  her  ears  were  ~ed  by  [bendes  0ren  opfangede] 
a  noise;  ~ed  [tiltrukne,  lokkede  did]  by  the  hope  of 
plunder;  ~  my  attention  away  [bortdrage  rain  Op- 
mserksomhed]  from  my  books,  attractability  [atrakte- 
'biliti]  Evne  til  at  tiltrsekkes,  *ogs.  Tiltrsekkelighed  c. 
attractable  [a'traktabl]  tiltrsekkelig ;  udsat  for  Tiltrsek- 
iiing.  attraction  [a'trakjan]  Tiltrsekniug;  Tiltrseknings- 
kraft;  fig  Tiltrsekningskraft,  dragende  Magt,  Dragelse  c; 
theat  Kassestykke,  F  Trsekplaster  n;  beauty  is  a 
powerful  ~,  ever  en  msegtig  Tiltrsekning ;  feel  an  ~ 
towards  f01e  sig  tiltrukket  af  (el.  draget  til),  f01e  en 
Dragelse  til;  music  has  no  -  [Tiltrsekning]  for  him. 
attractive  [a'traktiv]  tiltrsekkende  (Middel,  Trsekmiddel 
w);  this  made  them  mutually  ~,  bevirkede,  at  de  f01te 
sig  tiltrukne  af  binanden.  attractively  ad  paa  en  til- 
trsekkende Maade.  attractiveness  Tiltraekningskraft  c. 
attrahent  ['atrahant]  a  (til)trsekkeude ;  s  noget  tiltrsek- 
kende; med  Trsekmiddel  n. 

attributable  [a'tribjutabl]  som  kan  tillsegges  (el.  til- 
skrives,  tilregnes);  is  ~  to,  ogs.  hseuger  sammen  med; 
no  blame  whatever  is  ~  to  [ingen  Fejl  kan  tilskrives] 
her  officers;  a  fault  not  ~  to  the  author,  ogs.  en  For- 
fatteren  utilregnelig  Fejl.  attribute  [a'tribjut]  vt  til- 
Isegge,  tilskrive,  tilregne  [ham  Fejlen  the  fault  to  him}. 
attribute  ['atribjut]  s  Egenskab  c;  Attribut,  Sserkende, 
Ssermserke;  gr  Attribut  n ;  a  club  is  the  _  of  Hercules. 
attribution  [atri'bju'Jan]  Tillseggelse;  tillagt  Egenskab  c. 
attributive  [a'tribjutiv]  tillseggende. 

attrition  [a'trijan]  Slid  n,  ved  Friktion;  slidt  Tilstand; 
.theol  S0nderknuselse  c. 

attune  [a'tju'n]  vt  stemme;  bringe  til  f.t  stemme 
[med  to]. 

aubaine  [fr.;  o'bein]  (Kronens  Ret  til)  Arv  c  efter 
Udlsending. 

aubin  [fr.  o'barj]  Travgalop  c. 

auburn  f'a'ban]  kastanjebrun,  barkbrun. 

Auckland  ['aVkland]  s. 

au  courant  [fr.;  oku'rarj] ;  be  ~  have  fulgt  med,  vsere 
a  jour;  be  ~  of  vsere  a  jour  med,  have  Rede  (F*  ogs. 
<5reie)  paa;  anyone  who  has  cared  to  keep  himself  ~ 
with  [f01ge  med  i]  what  has  been  doing  during  recent 
years  . . . 

auction  ['a-k/an]  Avktion  c;  I  bought  it  at  [p.  en]  _; 
sell  by  (amr  at)  ~,  ved  Avktion;  a  sale  by  _  en  Avktion; 
put  up  to  [ssette  til]  ~;  go  to  [paa]  ~s.  auctioneer 
[a-kja'nia]  s  Avktionarius ;  h0jre  Haand  c,  i  Bokser-sZ; 
tip  him  the  -  si  slaa  ham  t.  Jorden;  it  was  as  if  a 
fighting  man  were  engaged  to  go  about  the  house,  ad- 
ministering a  touch  of  his  art,  which  I  believe  is 
-called  The  Auctioneer,  to  every  domestic  he  met  with: 


Christmas  Stories  13  T.  auctioneer  vt:  ~  away  bort- 
avktionere,  foravktionere.  auction-rooms  Avktions- 
lokale  w;  visit  ~  gaa  p.  Avktioner. 

audacious  [a''de'Jas]  forvoven,  dristig;  frsek.  auda- 
ciously ad  forvovent,  dristigt;  frsekt.  audaciousness,  se 
audacity!  audacity  [a-'dasiti]  Forvovenhed,  Dristighed; 
Fraekhed  c ;  this  piece  of  ~  denne  Dristighed ;  have  the 
[den]  .  to  . . . 

audibility  [a'di'biliti]  H0rbarhed,  H0rlighed  c.  audible 
['a/dibl]  h0rbar.  Ji0rlig,  lydelig;  an  -  voice,  whisper; 
cries  were  distinctly  ~,  kunde  tydelig  h0res;  make 
himself  (or  his  voice)  ~,  render-  himself  ~  faa  (el. 
skaffe  sig)  0renlyd;  failing  to  render  himself  ~  da  det 
ikke  lykkedes  ham  at  trsenge  igennem,  at  skaffe  sig 
Orenlyd.  audience  ['a'djans]  Avdiens  c,  Foretnede; 
Publikum  w,  Tilskuere  pi,  Tilh0rere  pi,  Forsamling  c; 
is.  univ  Auditorium  w;  a  large  ~  bl.  a.  en  talrig  Til- 
h0rerskare;  ask  (or  beg,  request)  an  ~  from  bede  oni 
Avdiens  hos;  close  [hseve]  the  ~;  draw  crowded  ~s 
traakke  fuldt  Hus;  have  an  ~  of,  sometimes  with  have 
Avdiens  (el.  Foretrsede)  hos  ;  to  such  an  appeal  we  shall 
always  give  ready  ~,  skal  vi  altid  villig  laane  Ore;  no 
pacific  overture  could  obtain  ~  der  var  ikke  0renlyd 
at  faa  f.  noget  fredeligt  Forslag ;  at  a  private  -  i  Pri- 
vatavdiens.  audiphone  ['a-difounl  Audifon,  H0revifte  c. 
audit  ['a-dit]  s  Revision  c.  audit  ['a'dit]  vt  revidere; 
_,ale  Camb.  univ  «Revisions01»,  sserdeles  stserkt  01, 
der  antages  at  drikkes,  naar  Regnskaberne  er  revi- 
derede;  — commissioner  Statsrevisor  c;  — department 
Revisionsdepartement.  audition  [a-'dijan]  H0ren; 
H0relse,  H0reevne,  *ogs.  H0rsel  c;  noget  h0rt,  def.  det 
h0rte;  one  of  the  -s  [et  masrkeligt  Udsagn]  of  Pytha- 
goras was  this . . .;  what  may  be  called  ~,  the  listening 
to  French  sentences  and  rapidly  interpreting  them; 
the  music  lies  quite  beyond  the  limit  of  his  ~.  audit- 
office  Revisionsdepartement  n.  auditor  ['a'dita]  Til- 
h0rer;  Revisor  c.  auditorium  [a'di'ta-riam]  Avditorium 
n.  auditorius  [-ta/rias] :  meatus  „  anat  H0regang  c. 
auditory  ['a'ditari]  a  H0re-;  the  .  nerve;  s  Avditorium 
n,  Tilskuerplads  c.  anditress  ['a/ditres]  Tilh0rerinde  c. 

au  fait  [fr. ;  o'fe»]  i  Grunden;  be  ~  at  (or  to)  vsere 
inde  i. 

Augean  [a/'dgran]  a-,  clean  the  ~  stable(s)  rense 
Augias'  Staid. 

auger  ['a'ga]  Naver  c,  stort  Bor  n  (*stor  Bor  c);  — bit 

Borbid  n,  *Borbid  c; bore, hole  Borhul;  J>  Bolte- 

hul  n. 

aught  [a't]  pron  hst  noget;  he  may  stay  or  go  for  _ 
I  care  for  mig  kau  ban  blive  eller  rejse;  for  _  I  know 
for  alt  det  jeg  ved. 

augite  ['a'dgait]  min  Avgit  c. 

augment  [a'g'ment]  vt  0ge,  for0ge.  augment  vi  0ge, 
for0ges,  tage  til.  augment  ['a'gmaut]  s  0gning,  For- 
0gelse,  Tilvaekst  c;  gr  Avgment  n.  augmentation  [a'g- 
man'tei/an]  0gning,  For0gelse  c;  her  ^Erestegn  n,  i 
Vaaben;  -  court,  court  of  ~(s)  Avgmentationsretten,  en 
af  Henrik  VIII  oprettet  Domstol  t.  Behandling  af 
Sager  og  Trsetter  vedkommende  Klostre  og  Abbedi- 
land.  augmentative  [a'g'nientativ]  0gende,  for0gende, 
For0gelses-;  s  gr  Augmentativ,  betydningsforstserkende 
Ord  n. 

augur  ['a-ga]  s  Avgur,  (romersk)  Spaamandc.  augur 
['a'ga]  vi  tage  Varsler;  gsette;  ane;  a  circumstance 
from  which  he  ~ed  ill,  af  hvilken  han  spaaede  ilde, 
tog  daarlige  Varsler;  it  ~s  well  of  [varsler  (el.  spaarj 
godt  for]  the  expedition,  augur  vt  spaa,  varsle;  this  ~s 
no  good,  auguratien  [a/gju're'Jan]  f  Spaadom  c,  egl. 


hate.  [ou]  so; 


;  [au] 


.  [r]]  sing.[a  d  .e]  osv   vakiende  med  [a]. 


aug 


a  ut 


af  Fugles  Flugt  Ac.  augnrial  [&•  'gjuarial]  Avgur-, 
avgurmfessig.  augury  ['a  gjuri]  Spaadom  c,  egl.  af 
Fugles  Flugt  &c;  Varsel,  Omen  «;  and  his  mother 
drew  many  happy  auguries  from  [tog  mangt  et  lykke- 
ligt  Varsel  af]  the  gallantry  of  his  manner;  full  of 
evil  -  ulykkespaaende. 

august  [a'gASt]  bej,  oph0jet.  August  ['a-gast]  Avgust, 
Hestmaaned  c.  Augusta  [d'gASta]  bl.  a.  (et  latinsk  Navn 
f.)  London  n.  Augustan  [d'gAstan]  augustseisk;  augs- 
burgsk;  the  -  [augustseiske]  age;  the  -  confession  den 
augsburgske  Bekendelse,  Augustana  c.  Augustine 
[a'gAStin,  'a  gastin]  Aiigustinermunk ;  St.  ~  Augustinus 
[Austin].  Angustinian  [a'ga'stinjan]  Augustinermunk  c. 
augustness  [a'gAStnes]  H0jhed,  Ophejcthed  c.  Augustus 
[d'gAstas]  Avgust  (Personnavnet). 

auk  [a  k]  >  Alke:  Alca;  great  _  Gejrfugl:  A.  im- 
pennis;  little  _  lille  Krabbedykker,  S0konge, 
Gr0nlands0rn,  lille  Kongeand,  *Alkekonge  c:  Mer- 
gulus  alle. 

nularian  [a'la?  arian]   a   uni-v  avlisk,   avlar,   som   an- 
gaar  en   «Hall»   el.  et  mindre  pengestierkt  Kollegium;  j 
s  Avlarianer  c,  Medlem  n  af  en  «Hall». 

auld  [aid,  aid]  sc  gammel  [old];  (the  days  of)  ~ 
lang  syne  gamle,  laengstforsvundne  Cage,  det  som  var 
engaug;  Auld  Lang  Syne,  Titelen  p.  en  Vise,  skrift- 
ftestet  af  Robert  Burns;  Auld  Reekie  p  det  gamle  R0g- 
hul  0:  Byen  Edinburgh;  ~f annul  gammelklog,  gammel- 
voksen,  *ogs.  veslevoxen. 

aullc  ['a  lik]  Hof-;  .  councillor  (court)  Hofraad  (Hof- 
ret),  i  Tyskland.  aullc  theol  Doktordisputats ;  Doktor 
promotion  c. 

auiuuce  s,  se  almuce! 

aunt  ['a-nt]  Tante,  Faster,  Moster  c;  Aunt  Sally 
Kastning  m.  Keeppe  efter  en  Figur  som  liar  en  Kridt- 
pibe  i  Munden;  go  to  see  my  ~  joe  gaa  t.  Tante  Meyer. 
auntie,  aunty  ['a  nti]  p  lille  Tante,  *ogs.  Tantemor  c. 

aura  ['&  ra]  egl.  Luft;  Duft,  Uddunstning  af  en  Tings 
finere  Dele;  Avra,  Udstraaling,  Lysning  c  I  teosofisk 
•fc  lignende  Sprog.  aural  ['a'ral]  Luft-.  aural  0re-; 
_  catarrh  Orekatarrh;  _  surgeon  0renlsege. 

aurate  ['a-ret]  $»  Guldpa?re  c;  chem  Avrat,  guldsurt 
Salt  n.  anrelia  [d'rMja]  ent  Puppe;  zoo  Oregople  c: 
Aurelia  aurita.  anrelian  [d'rrljan]  Puppe-;  s  Insekt- 
samler  c.  aureola  [a'ri'ala],  aureole  ['a-rio"!]  Glorie, 
Straalekrans  c,  is.  over  hele  Legemet.  auric  f'a-rik] 
Guld-;  _  actd  Guldsyre.  auricle  ['a'rikl]  udvendigt 
Ore;  (Slags)  H0rer0r  n;  the  ~  of  the  heart  Hjerte0ret. 
auricled  ['a'rikld]  eret,  (forsynet)  med  0re.  auricula 
[d'rikjttla]  $f  Aurikel  c:  Primula  auricula;  Judas0re 
n:  Peeisa  auricula,  auricular  [d'rikjwla]  0re-;  Hjerte- 
0re-;  ~  confession  hemmeligt  Skriftemaal,  Oreskrifte- 
maal.  aurlculate  [d'rikjtdet]  0ret,  0redannet,  auriferous 
[d'rifaras]  guldf0reude.  auriform  ['a  rifa  9mJ  ereformig, 
0redannet. 

auriga  [a'raiga]  anat  fjerde  Leverlnp  c;  chir  Side- 
bind  n.  Auriga  ast  Kusken. 

auri«calp  ['a-Tiakalp]  0reske;  chir  Oreske,  Oresoude  c. 
aurlst  ['a-ristj  Orelsege  c. 

aurochs  ['auraks,  'Araks]  zoo  Ksempeokse,  Urokse  c: 
Bos  urns. 

aurora  [d'ra-ra]  Morcenr0de  c;   .  borealis  (aiistralis) 
Nordlys  (Sydlys)  n.     Aurora  myth  Aurora  c.      auroral 
[d'raral]    a   Morgenr0de-;    frisk;   Nordlys-;   .   light,    ~ 
splendour,    aurorean  [d'r&Tian]  poet  =  auroral. 
Anrungaliail  [a  TAnga'ba 'd]  s 
auscultation    [a  skAl'te'/an]    Auskultation  c,    Under- 


s0gelse  af  Hjerte  &c  ved  Herelsens  (*H0rselens)  Hjaelp. 
anficnltatory  [a'skAltatari]  auskultatorisk. 

auspice  ['a-spis]  Varsel  n,  egl.  af  Fugles  Flugt  &c; 
-s  Auspicier  pi,  Beskyttelse  c,  Ledelse  c;  under  the  .» 
of  the  King  under  Kongeus  Auspicier  (el.  Ledelse, 
0jne,  Tilsyn).  auspicious  [d'spi/as]  lovende,  heldig, 
lykkevarslende;  gunstig,  gunstig  stemt.  auspleiousncss 
[-nes]  lovende  (el.  gode)  Udsigter,  lykkelige  Varsler  pi; 
Lykke  c,  Held  n. 

austere  [a'stia]  streng;  an  ~  [strengt  ssedeligt]  life; 
an  ~  look;  .  morals  strenge  Saeder.  austerity  [a'steriti] 
Strenghed  c. 

Austin  ['a'stin]  Eystein,  Osten;  St.  -  Avgustinus;  - 
friar  (nun)  Avgustiner  Munk  (-Nonne) 

austral  ['a'strdlj  sydlig,  avstral.  Australasia  [a  strol- 
'e^a]  Avstralien,  Oceanien,  Polynesien.  Australasian 
[a-stral'e'/an]  avstralisk;  s  Avstralier  c.  Australia 
[a'stre'lja]  Avstralien,  Nyholland  n,  Avstraliens  Fast- 
land.  Australian  [a'stre'ljan]  avstralisk;  s  Avstralier  c. 

Austria  ['a'stria]  Osterrig  w;  — Hungary  Osterrig- 
Ungarn.  Austrian  ['a'strian]  0sterrigsk;  the  .  lip:  den 
tykke  Lsebe,  der  kendetegner  Huset  Habsburg;  the  . 
woman  0sterrigerinden,  is.  om  Marie  -  Antoinette. 
Austrian  s  0sterrigerc.  Austro-Hungary  [a'stro-'bArjgari] 
Osterrig-Ungarn  n. 

authentic(al)  [d'bentik(l)]  avtentisk,  paalidelig,  rigtig; 
aegte;  retsgyldig.  authenticate  [a'pentikeU]  vt  avtenti- 
sere,  bekrrefte ;  legalisere ;  bevise  Avtentien  (el.  Piialide- 
ligheden)  af.  authentication  [dbenti'ke'/an]  Bekraeftelse, 
Legalisation  c.  authenticity  [a  pan'tisiti]  Avtenti,  Paa- 
lidelighed;  ^Egtbed;  Retsgyldighed,  Formrigtighed  c'r 
a  line  of  doiibtful  .. 

author  ['aba]  Ophavsmand,  Fader  c,  Ophav  n,  For- 
fatter,  Autor  c;  the  _s  of  this  statute  denne  Lovs 
Faadre;  who  is  the  ~  of  [f  Fa'r  til]  this  joke  cannot  be 
ascertained.  authoress  ['a  pares]  Forfatterinde  c. 
authorial  [a'pa'rial]  Forfatter-.  I  am  a  total  stranger 
to  .  vanity.  Scott,  Antiquary  XIV.  128.  authoritarian 
e-orian]  a  avtoritetstro.  authorttatire  [d'pari- 
avtoritetsmsessig,  officiel,  efter  Bemyndigelse  af- 
givet;  myndig,  bydende;  an  .  contradiction  has  been 
given  det  er  (blevet)  officiel  t  dementeret,  demeuteret 
fra  kompetent  Hold,  anthoritatively  ad  officielt;  myn- 
digt.  authoritativeness  [-nes]  Myndigbed  c.  authority 
[d'bariti]  Avtoritet,  Myndighed;  Myndighed  c,  bydende 
(el.  respektindgydende)  Vsesen  w;  Vfegt,  Anseelse  c; 
Vidnesbyrd,  Vidne  n,  Hjemmelsmand,  Hjemmel;  Kilde; 
Bemyndigelse  c;  jur  Praejudikat  w;  Praejudikatsamling, 
c;  the  authorities  Avtoriteterne,  Myndighederne;  the  - 
of  parents  [Forseldres  Myndighed]  over  children;  our  ~ 
on  [Kilde  for]  the  early  Merovingian  reigns;  an  ~  on- 
[Avtoritet  i]  German;  the  Gospels  are  our  only  au- 
thorities [Kilder]  for  the  miracles  of  Christ;  he  carries 
no  -  in  appearance  hans  Ydre  indgyder  ingen  Respekt, 
*ogs.  der  staar  ingen  Respekt  af  haus  ydre  Meuueske ; 
in  Hallam's  work  I  find  -  [St0tte]  for  this  opinion;  I 
have  my  ~  jeg  har  miu  Hjemmelsmand,  *P  jeg  bar 
Mand  f.  mig;  the  bishop  had  no  _  [Adgang,  Befojelse, 
Berettigelse,  Kompetence,  Myndighed]  to  do  so;  people 
who  by  -  obtained  an  order  to,  som  af  Avtoriteterue  fik 
Tilladelse  til  at  .  .  .;  witnesses  appointed  by  -  Retsvid- 
ner,  *ogs  mandtalsf0rte  Vidner,  Retsbisiddere;  published 
by  -  udgivet  efter  offentlig  Foranstaltning ;  by  my  ~ 
efier  Bemyndigelse  fra  mig;  those  in  ,  Avtoriteterne, 
Myndighederne;  a  historian  of  no  ~,  som  ikke  nyder 
nogen  Anseelse ;  in  a  voice  of  menacing  ~  i  en  myn- 
dig, truende  Tone ;  with  an  air  of  ~  med  en  myndig 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [& •]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


aut 


63 


ave 


Mine ;  in  virtue  of  their  own  .,  on  their  own  ~  af  egen 
Magtfuldkommenhed  el.  Myndighed,  p.  egen  Haand; 
on  his  _,  ogs.  med  ham  som  Kilde;  7  have  it  on  good 
-,  fra  god  Kilde,  fra  paalideligt  Hold ;  the  work  was 
produced  under  the  ~  of  the  Lords  of  the  Admiralty, 
p.  Admiralitetets  Foranstaltning.  authorization  [a'parai- 
'zeijan]  Bemyndigelse;  Bekraeftelse  c.  authorize  ['erparaiz] 
vt  bemyndige,  give  Fuldmagt;  give  Magt;  g0re  retsgyldig, 
legalisere;  ~  [bekrsefte,  stadfseste]  an  opinion,  a  report; 
idioms  ~dby  [som  bar  faaet  Hsevd  v.]  usage,  authorlet 
['a-palet],  authorling  [-lin]  lille  (el.  dimiuutiv,  *liden, 
diminutiv)  Forfatter  c,  pi  Smaaforfattere.  authorship 
Forfatterskab  n\  commence  -  begynde  sin  Forfatter- 
virksomhed ;  a  poem  of  unknown  ~,  af  en  iibekendl 
Forfatter,  hvis  Forfatter  er  ukendt. 

auto]  biographer  [a'tobai'agrafa]  Selvbiograf;  -bio- 
graphical [baio'grafikl]  selvbiografisk;  .biography  [-bai- 
'agrafi]  Selvbiografi  c. 

autochthon  [a'takpan]  egl.  Jordfeding;  Urindvaaner  c. 
autochthonic  [a  tak'banik],  autochthonous  [a'takpanes] 
egl.  jordfodt;  Ur-,  indf0dt,  oprindelig. 

autocracy  [a'takrasi]  Avtokrati  n,  Enevselde  c  &  n 
(*Enevselde  n).'  autocrat  ['a/tokrat]  Avtokrat,  Selv- 
hersker,  enevseldig  Hersker  c.  autocratic  [a'to'kratik] 
avtokratisk,  enevseldig.  antocratrix  [a'takratriks]  Selv- 
herskerinde  c. 

auto-da-fe  [a'toda'fe*,  au-]  Avtodafe,  Ksetterbrsen- 
ding  c. 

autogeneal  [a'to'dgi'njal],  autogenous  [a'tadganas]  selv- 
avlende,  selvdanneude. 

autograph  ['a'tograf]  egenhsendig  |  Skrivelse  letter] ;  s 
egenhsendig  Skrivelse  c;  egeuhsendigt  Skrift  n\  egen- 
hsendig Underskrift  c;  sp  Aftryk  n  af  Hestehov.  auto- 
graphic [a-to'grafik]  egenhsendig;  Avtograf-;  -  press 
Avtografpresse.  autography  [a'tagrafi]  Haandskrift- 
kyndighed;  Litografering,  Kontratryk  c;  Litografi,  Kon- 
tratryk  n.  Se  autograph! 

Autolycos  [a't&likas],  Autolycus  myth. 

automata  [a'tamata]  Avtomater.  PI  af  automaton. 
automatic  [a'to'matik]  avtomatisk  [selvbevsegende ; 
maskinmsessig].  automatism  [a'tamatizm]  avtomatisk  Be- 
vaegelse  el.  Bevsegelsesevne  c.  automaton  [a'tamatan] 
Avtomat,  selvbevsegende  Maskine  el.  (isser  menneskelig) 
Figur  c.  PI  ~s  or  automata. 

automedon  [a'tamidan]  Avtomedon,  Kusk  c. 

antonomic  [a/to'namik]  avtouomisk,  Selvstyre-,  Selv- 
lovgivnings-.  autonomy  [a'tanami]  Avtonomi  c,  Selv- 
styre n. 

autopsy  ['a'tapsi,  a'tapsi]  Avtopsi  c,  Selvsyn  n;  anat 
Obduktion  c.  autoptkal  [a'taptikl]  avtoptisk,  selvseet, 
ved  Selvsyn  iagttaget  el.  erhvervet. 

autumn  ['a'tam]  Efteraar,  H0st  c;  -  is  setting  in  or 
coming  on,  det  bliver  H0st,  *ogs.  det  hestes;  in  the  _ 
om  Efteraaret  &c ;  in  the  _  of  1897.  autumnal  [a'tAm- 
nal]  Efteraars-,  Host-,  h0stlig.  autumn-sown:  ~  corn 
Efteraarssaed,  H0stsaed  c. 

auxiliary  [ag'ziljari]  hjselpende,  hjselpe-;  an  ~  (verb) 
et  Hjselpeverbum;  -  troops  Hjaelpetropper.  auxiliary  s 
Hjaelper,  Underst0tter,  St0tte  c;  gr  Hjeelpeverbum  n; 
pi  Hjaelpetropper ;  anything  that  might  be  an  -  to 
intelligence,  som  kunde  hjselpe  ham  t.  Oplysninger. 

Ava  ['a-va]  Ava  n,  et  Sted  i  Birmah.  Med  Marmor- 
brud,  i  hvilke  Gudebilleder  forfaerdiges,  og  hvor  kun 
Prsester  bar  Lov  t.  at  handle.  Se  Moore,  Lalla  RooTch  I ! 
a?a'  [a'va1]  ad  sc.  Staar  f.  of  a',  of  all.  Ofte  =  at 
all.  ava  ['a'va]  Ava  c  Paa  Sydhavs0erne  en  berusende 


Drik  lavet  af  Avabuskens  Rod.  ava  ['e^ej  3t  Topas- 
kolibri,  Topas  c:  Topasa  pella. 

aradavat  [avade'vat]  3t  Amadavat  c  [amadavat]. 

avail  [a'veU]  v  refl:  ~  himself  of  benytte  sig  af,  f0re 
sig  til  Nytte,  nytte.  avail  vi  gavne,  hjselpe,  nytte;  no 
canvas  ~s  [hjselper]  against  the  desert  sun;  ~  of  be- 
nytte (el.  betjene)  sig  af,  nytte ;  if  every  opportunity 
was  ~ed  of  to  .  . .;  ~  upon  t  fore  bag  Lyset,  bedrage, 
dupere,  bestikke  [impose  upon],  avail  [a've1!]  Gavu 
n  &  c,  Nytte,  Hjselp,  Fordel  c;  pi  Udbytte  n,  Frugt  c; 
the  -s  [Udbyttet]  of  a  sale  by  auction;  the  ~s  [Frugten, 
Frugterne]  of  their  own  industry;  his  endeavours  were 
(of)  no  ~  var  frugtes!0se,  frugtede  ikke;  but  without  ~, 
uden  Frugt,  t.  ingen  Nytte.  availability  [aveila'biliti] 
Fordelagtighed,  Gavnlighed,  Nytte,  Hensigtsmsessighed; 
Disponibilitet;  Gyldighed  c.  available  [a'veUabl]  gavn- 
lig,  som  der  er  Gavn  (el.  Hjaelp)  i,  nyttig,  fordelagtig, 
hensigtsmsessig ;  disponibel,  f.  Eks.  om  Kapital;  gsel- 
dende,  f.  Eks.  om  en  Billet,  om  Lov;  gyldig,  om  Lov, 
om  Argument ;  brugbar ;  trout  fishing  and  ptarmigan 
shooting  are  ~  der  er  Adgang  til  .  .  . ;  there  are  many 
smaller  buildings  in  which  quiet  rest  is  ~  to  [kan 
faas  af]  those  who  suffer  from  . . .;  have  books  ~  have 
Adgang  t.  B0ger.  availably  ad  med  Fordel,  med 
Nytte;  med  Virkning,  hensigtsmaessig. 

avalanche  [fr.;  'ava'la-nj]  s  Lavine  c,  Sneskred  n  (Sne- 
skred  c  &  n] ;  vi  skride  (el.  glide)  ud ;  rutsche ;  every 
time  we  ~d  from  one  end  of  the  stage-carriage  to  the 
other. 

avant-courier  [fr.;  a'va  ntkuaria]  Forbud  n,  Forl0ber, 
Kurer  c. 

avanturine  [a'vantjurin]  s,  se  aventurine! 

Avar  [9'va>e]  avarisk;  s  Avar  c. 

avarice  ['avaris]  Gerrighed,  Havesyge  c;  «  of  power 
Magtsyge  c.  avaricious  [ava'rijas]  gerrig,  havesyg. 
avariciousness  s,  se  avarice! 

avast!  [a'va-st]  int  &  vast!  staa!  stop!  ~  hauling! 
staa  i  Braserne!  -  heaving!  staa  hive!  avast  [a'va'st] 
Standsning,  F  *ogs.  Stans  c. 

avatar  [a-ve'ta'9,  'avata'9]  myth  (Guddoms,  is.  Vishnus) 
Nedstigning,  K0dspaatagelse,  ogs.  fig  Aabenbaring;  fig 
(ny)  Optraeden;  (ny)  Ytringsform;  Udgave,  Skikkelse  c; 
woman  is  seldom  present  there  save  in  her  worst  and 
foulest  _. 

avaunt!  [a'va'nt,  a'va'nt]  int  hst  bort! 

Ave  ['eM]  egl  vser  hilset!  _  Maria  or  Mary  hilset 
vsere  du,  Maria!  Avemaria  n,  en  m.  disse  Ord  begyn- 
dende  B0n;  Bedeklokke  c. 

Aveley  ['e^vOi]  s. 

avenaceous  [avi'nei/as]  Havre-,  havrelignende. 

avenge  [a'ven(djg]  vt  hst  heevne;  it  is  certain  to  - 
itself  [det  vil  ganske  vist  hsevne  sig,  straffe  sig  selv] 
in  the  end.  avenger  Hsevner  c. 

avens  ['avanz]  ^  Engklokke,  Kopatte,  *Humleblomst : 
Geum  rivale  [drooping  ~J;  Nellikerod,  *Nellikrod  c: 
Geum  urbanum  [city  ,]. 

Aventine  ['avantain] :  Mount  -  Aventinerbjerget. 

aventurine  [9'ventjurin]  min  Aventurin,  Avanturiu, 
en  Art  Kvarts;  Guldflus,  kunstig  Avanturin  c. 

avenue  ['avinju]  Tilgang,  Vej;  Alle  /.  of  trees];  amr 
bred  Gade,  Boulevard,  Hovedgade,  is.  i  Byens  Lsengde- 
retning,  mods,  street;  Opk0rsel,  Indk0rsel,  Avenue ;  fig 
Adgang,  Tilgang,  Vej  c.  Se  fifth!  the  .s  [Adgangeu] 
to  the  army  and  navy  are  closed  to  them;  every  .  was 
closed  against  [alle  Veje  var  stsengede  (*staengte),  alle 
Sunde  var  lukkede  for]  me. 

aver  [a'va  ]  vt  erklsere,  forsikre.     average  ['av(a)ridg] 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the;  [>]  toin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


ave 


64 


awe 


Geunemsnit,  Middeltal,  Medium  n;  pi  is.  Gennemsnits- 
Kornpriser  pi ;  Havari  n ;  general  -  Havari  grosse ;  im- 
perial _  Kapitelstakst  c;  particular  ~  Havari  parti- 
culaire  el.  particuliere ;  strike  an  ~  tage  Middeltallet 
(el.  Medium)  af ;  an  -  may  be  struck  at...  de  kan  i 
Gennemsnit  ssettes  til;  above  the  _  ogs.  over  det  al- 
mindelige;  the  harvest  now  in  progress  is  below  .,  ogs. 
under  et  Middel(*Middels)aar ,  statement  of  ~  Dispache  c; 
put  into  a  harbour  upon  _,  under  Havari;  on  an  (or  the) 
_  i  Gennemsnit,  efter  Middeltal,  *ogs.  i  Middel.  average 
som  a  genuemsnitlig,  Gennemsnits-;  an  ~  girl  en  Pige  af 
det  almindelige  Slags  el.  af  Genuemsnittet,  en  Pige,  som 
Piger  (er)  flest;  an  .  year,  ogs.  et  Middel(*Middels)aar. 
average  ['av(a)rids]  vt  beregne  (el.  tage)  efter  Gennem- 
snittet  el.  Middeltallet;  fordele,  repartere,  udligne; 
tage  Gennemsnittet  (el.  Medium,  Middeltallet)  af;  gen- 
nemsnitlig  be!0be  sig  til  (el.  afholde,  dreje  sig  om, 
drive  det  til,  g0re,  have,  koste);  -  six  balls  a  month, 
slips  an  hour,  meetings  a  week;  -sized  af  Gennemsnits- 
St0rrelse  el.  -Format,  mellemstor,  middelstor;  an  ~ 

farm; statement  Dispache  c.     averment  [a'va'nwnt] 

Erklsering,  Forsikring  c. 

averruncator  [av9rArj'ke!ta]  Trsebeskseringssaks,  Rosen- 
saks  c,  med  Snor. 

averse  [a'va's]  utilb0jelig,  uvillig  [til  from  or  to] ;  he 
has  shown  himself  strongly  ~  from  it;  my  nature  is  ~ 
to  it  det  er  imod  min  Natur,  min  Natur  imod.  averse- 
ness  s.  aversion  [9'va  J"9n]  Modbydelighed,  Afsky, 
Modvilje,  Uvilje  c;  conceive  an  -  to  faa  (el.  fatte)  Af- 
sky for,  F  faa  imod,  p  *faa  Stygge  til;  feel  (or  have) 
an  _  against  (or  to,  sometimes  for)  use  re  Afsky  (el. 
have  Modbydelighed)  for  el.  Uvilje  mod.  avert  [a'va-t] 
vt  bortvende  [Ojnene  the  eyes] ;  afvende  [bans  Vrede 
his  ire] ;  with  his  face  ~ed  med  bortvendt  Ansigt. 

aviary  ['e'vjari]  Fuglehus,   (stort)  Fuglebur,  Flyvebur 
n,  Voliere  c. 
Arice  ['avis]  s. 

aviculture  ['e^ikAltJa]  Fuglekultur  c. 
avidity  [a'viditi]  Griskhed,  Begaarlighed  c. 
avigato    ['avi'geHo]    -  pear  Avokatpaere,    Frugten  af 
Avokattrseet .-  Laurus  perfea. 

avitchi  [?]  Ulyksalighed  c,  Helvede  n,  betragtet  som 
Tilstand,  ikke  som  Sted.  I  teosofiske  B0ger. 

Avocm  [9'vouka];  the  Vale  of  .,  Emnet  f.  enaf  Moores 
Irske  Melodier. 

avocado  [a  vo'ka-do]  s,  se  avigato! 
avocation     [avo'keVan],    is.    i   pi    (Kalds)forretning, 
Dont  c. 

avocato  [a-vo'ka'to]  s,  se  avigato! 
avocet(te)   ['avoset]    >   Brogeblit,    Strandskade,    ogs. 
*Klyde  c:  Recurvirostra  avocetta. 

avoid  [a'void]  vt  sky,  undgaa;  undlade;  jur  ikke  ind- 
lade  sig  paa  (at  gendrive),  forbigaa;  erklsere  (el.  g0re) 
ugyldig;  _  [sky]  the  company  of  gamesters;  ~  [undgaa] 
me;  in  order  to  ,  [for  at  undgaa,  for  at  b0je  af  for]  a 
constitutional  conflict;  examples  to  be  ~ed,  som  ikke 
b0r  efterlignes  el.  f01ges;  -ing  notice  of,  is.  med  Forbi- 
gaaelse  af.  avoid  vi  blive  ledig,  blive  vakant.  avoid- 
able  [9'voidabl]  undvigelig;  som  kan  undgaas;  som  b0r 
undgaas.  avoidance  [9'voidans]  Undgaaelse;  Ledig 
bliven,  *ogs.  Ledigblivelse ;  (is.  Prsestekalds)  Ledighed, 
Vakance;  Ugyldighedserklaering  c. 

avolrdnpois  [avada'poiz,  -dju-]  Handelsvsegt,  Viktualie- 
vsegt  c.    Mods,  troy  weight;  1  pound  -  er  453l59  Gram. 
Afon  ['e'van,  'av9n]  s. 

avouch  [a'vaut/]  vt  erklsere,  forsikre,  paastaa;  be- 
krsefte,  st0tte.  avouchable  [a'vaut/abl]  som  lader  sig 


paastaa  «fcc.     avoucher   [a'vaut/9]   Forsikrer,   En  c  der 
paastaar. 

avourneen  [a'va  ani-n]  ir  Skat,  F  Snut  c  [darling]. 
Sml.  mavourneen! 

avow  [9'vau]  vt  aabent  erklsere  (el.  udtale,  tilstaa), 
bekende,  vedkende  sig;  an  ~ed  [erklseret]  enemy;  1 
yedkende  sig]  his  principles,  a  crime,  avowable  som 
frit  (el.  aabent)  kan  udtales,  som  man  aabent  kan  ved- 
keude  sig.  avowal  [a'vaual]  aaben  Erkleering,  (frimodig) 
Erkendelse,  Tilstaaelse  c.  avowedly  [o'vauidlij  ad 
aabent,  frimodigt,  frit ;  efter  hvad  der  er  in  confesso. 
avowee  [avau'i']  s,  se  advowee! 

avuncular  [a'vAqkjwla]  Onkel-,  Onkels,  onkelmsessig; 
an  ~  privilege. 

await  [e'weU]  vt  oppebie,  veute  paa;  vente,  forestaa. 
Se  development!  a  glorious  reward  ~s  the  good;  the 
punishment  that  ~ed  him. 

awake  [a'we*k]  vt  veekke.  Sml.  to  call!  I  Fortid  ogs. 
awoke,  awake  vi  vaagne.  I  Fortid  oftest  awoke;  the 
watchman  gave  so  great  a  thump  at  my  door,  that  I 
-d  at  the  knock;  _  to  righteousness,  awake  [a'we'k]  a 
vaagen;  be  ~  vrere  vaagen;  si  veere  vaagen,  have  0jnene 
oppe;  be  -  to  the  thing  si  skonne  Tingen,  vsere  inde  i 
det.  awaken  [a'we'kn]  vt  vsekke;  vi  vaagne;  ~ed  som  a 
is.  (religi0st)  vakt;  those  -ed  de  vakte;  ~ing  som  a 
vsekkende;  they  had  suddenly  -ed  to  the  fact  that,  to 
the  importance  of,  havde  faaet  0je  (el.  0jnene  op)  for 
at  .  .  .,  for  Vigtigheden  af .  .  .  awakener  Vsekker  c. 
awakening  (is.  religi0s)  Veekkelse  c. 

award  [a'vva  ad]  vt  tilkende,  tild0mme;  forunde,  tildele 
tilstaa;  -  damages;  were  ,ed  [fik,  *ogs.  blev  tilfundne] 
long  terms  of  penal  servitude;  the  punishment  to  be 
~ed  [id0mmes]  in  each  case,  award  vi  keude,  afgive 
(el.  afsige)  Kendelse;  afgive  sin  Censur.  award  [a'wa'dd] 
s  Kendelse;  Bedommelse,  Censur;  Karakteristik  c;  make 
his  ~  afgive  sin  Kendelse  «fcc.  awarder  Dommer;  Censor  c. 
aware  [a'wse'a]  opma?rksom  [paa  of],  vidende  [om  ojTj; 
be  ~  of  or  that,  ogs.  kende  til  (til  at),  mserke  (at)  .  .  ., 
vide  (at)  .  .  .;  we  are  but  little  -  of  it  det  er  saavidt  vi 
rnserker  ( P  *gaar  til)  det ;  he  was  well  ~  that . . .,  is. 
han  vidste  godt,  at .  .  . ;  before  he  was  ~  of  it,  ogs. 
*inden  han  fik  Ord  f.  sig;  become  ~  of  blive  opmserksom 
paa  el.  vidende  om ;  mserke ;  make  him  -  [opmeerksom] 
of  or  that . . . 

awash  [a'waj1]  ad  &  i  Vandspejlet,  i  Vandskorpen; 
the  rock  is  just  [ligger  lige]  .. 

away  [a'we1]  ad  borte,  F  vsek;  bort,  F  vsek;  forstserkende 
v.  et  Verburn :  v  se  k.  Se  far  (ad) !  the  master  is  .  (from 
home)  er  borte,  ikke  hjemme ;  they  were  better  -de 
burde  heist  vsere(t)  borte;  he  was  ~  [vaek  var  han, 
*ogs.  afsted  bar  det]  like  an  arrow;  I  cannot  ~  with 
his  music  jeg  kan  ikke  med  bans  Musik;  frown  ., 
[rynk  kun  Paudeu]  but  I  must  speak!  mount  a  horse 
and  -/  og  saa  af  Sted!  F  *og  saa  afgaarde!  speak  -/ 
tal  vsek !  stand  ~ !  gaa  tilside ! 

awe  [&•]  8  (.Ere)frygt,  (hellig)  Ra9dsel;  Respekt  c;  we 
stood  in  ~  of  him,  we  held  him  in  ~  vi  havde  stor 
Respekt  f.  ham.  awe  vt  indgyde  (^Ere)frygt  el.  Re- 
spekt, vsekke  JSrefrygt  hos;  skrtemme,  imponere,  domi- 
nere;  be  ~d  by  clamours  lade  sig  sknemme  (el.  domi- 
nere)  af  Skriget,  «  him  into  slcrsemme  ham  til  ... 
aweary  [a'wiari]  a(d)  trset. 

aweather  [3'we8a]  ad  &  til  Luvart ;  helm  ./  op  m. 
Roret!  aweigh  [o'we1]  ad  &  let,  af  Grunden;  the 
anchor  is  -. 

awejinspiring  serefrygtiudgydende ;  skrsekindjageude; 
stricken, struck  greben  af  ^refrygt  el.  af  hellig 


[a-  i-  u']  osv.  lan-e  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hurt;  [9]  inner; 


awh 


65 


Baa 


Rsedsel,  betageu .  (af  <Erefrygt,  af  Reedsel),  hajtidelig. 
awful  ['a'f(u)l]  serefrygtveekkende,  h0jtidelig,  betagende 
poet;  skrtekiiidjagende;  p  skrsek^elig,  frygtelig,  fsel; 
an  _  hat,  nose,  awfully  ['a'fwli]  ad  p  skrpekkelig  &c; 
..  dull  jolly. 

awhile  [a'hwail]  ad  en  Stund,  en  Tid;  not  yet  ~  ikke 
f.  det  ferste,  ikke  endnu  p.  en  Stund. 

awkward  ['a/kwadj  avet,  akavet,  ogs.  *kejtet,  klodset, 
ubehsendig;  p  slem,  *ogs.  lei.  Sml.  squad!  this  is  ~  det 
var  da  kedeligt  (el.  slemt,  P  *ogs.  leitj;  an  ~  sort  of 
[et  slemt,  P  *ogs.  leit]  animal;  some  ~  [famlende] 
essays;  this  produced  a  rather  ~  [forlegeu ;  pinlig] 
pause;  tve  soon  passed  the  ~  [slemme,  p  *leie]  place 
near  the  summit;  it  is  an  ~  thing  .  . .  ing  det  er  saa 
sin  Sag  at ...  awkwardness  Avethed,  ogs.  *Kejtethed, 
Klodsethed,  Ubehseudighed  c;  find  some  ,  in  [fiude  det 
noget  ubekvemt  at]  dismounting. 

awl  [a-1]  Syl  c. 

unless  ['ales]  uaerb0dig;  ubetageu ;  som  man  ikke 
bar  Respekt  for,  *ogs.  som  dei  ikke  staar  Respekt  af. 

awlwort  ['a-lwo't]  Sylblad  n.  Subularia  aquatica. 

awn  [a-u]  agr  Stak,  Aviieb0rste,  *Snerp(e),  Agne  c. 
awued  [a'ud]  stakket  &c. 

awniug  ['a-uiq]  Solsejl,  Soltelt  n,  Markise  c;  -  deck 
overbygget  Daek  n,  (nieget  let)  Overbygniug  c;  ~  fish 
Flynder  (*Flyndre)  c  til  Solsejl. 

awoke  [a'wouk]  v  veekkede;  vaagnede.    Af  awake. 

awry  [a'rai]  a(d)  skaevt,  paa  Skraa;  til  Siden;  glance 
a  look  -  kaste  et  Sideblik,  skele;  her  cap  is  ~,  sidder 
skeevt. 

ax  [aks,  a'ks]  v  P  bede  &c  [ask]. 

axayacatl  [a'ksa'jakatl]  Kaviar  c  af  (en  vis  Slags) 
Flue-^Eg,  i  Meksiko. 

axe  [aks]  (Hugge)0kse,  *0x  c;  hang  up  his  ~  traekke 
sig  tilbage  fra  Forretningeme ;  opgive  et  Foretagende; 
head  Oksehammer  c. 

axes  ['aksiz]  pi  Akser.     Af  axis;  0kser.     Af  axe. 

axial  ['aksial]  aksial,  Akse-;  its  _  rotation,  ogs.  dens 
Akse-Omdrejning,  dens  Roteriug  om  sin  Akse. 

axil  ['aksil],  axilla  [ak'sila]  anat  Armhule;  $  Blad- 
vinkel  c. 

axiom  ['aksiam,  'akjiam]  Aksiom  n,  selviudlysende 
Sandhed  c.  axiomatic  [aksio'matik]  aksiomatisk,  selv- 
indlyseude. 

axiometer  [aksi'amita]  ^  Aksrometer  n,  *ogs.  Vise- 
piude,  Ratviser  c. 

axis  ['aksis]  Akse  c.  PI  axes,  axle  ['aksl]  (Vogn> 
aksel,  (Hjul)aksel  c;  — box  Taplager  n;  —pin  Lund- 
stikke,  *Luustikke  c  [linch-pin];  —tree  Aksel  c;  — tree 
hoop  &  art  Dragbaand  n. 


AxmiHster  ['aksminsta]  s  (By) ;  axminster  Axminster- 
tfeppe  n. 

axolotl  ['aksolatl]  soo  Axolotlc:  Ambystoma  axolotl. 

axotomous  [ak'satamas]  tnin  lodretklevbar. 

Axy  ['aksi]  p  forkortet  f.  Alexander. 

ay  [a'i,  ai]  ad  ja!;  ak!;  (undert.)  hvad?  ay  ay,  sir! 
ja  vel  (Hr.  Kaptajn,  *Hr.  Kapteiu  &c) ;  oh  -  /  aa  jo !  _ 
me  unhappy!  ak  jeg  ulykkelige! 

ayah  ['eija,  a'ia]  hind  (Tjeneste)pige;  Barnepige  c. 

Aybar  [ai'ba'9]  s. 

aye  [a(')i]  ad  ja  [ay].  Se  ayes!  aye  [e'j  ad  hst  stedse; 
allow  the  greatness  to  pass  from  her,  it  might  be  for 
-,  for  stedse.  Jvf.  A.  E.  L! 

aye-aye  ['aiai]  soo  Abe-Egern  n,  ogs.  *Aye-aye, 
Gnaver-Abe  c,  Fingerdyr  n :  Chiromys  Madagascar ensis. 

ayes  [a(  )iz]  parl  Jaer;  .  and  noes;  call  for  the  -  for- 
lange  Afstemuiug. 

Ayesliah  ['aiaja',  Vaja']  Ayeshah,  Mahomeds  2den  og 
Yudlingshustru. 

Aylesbury  ['e'lzbari]  s.    Aylesham  [1eilz(h)8m,  'eU/am]  s. 

Aylmer  ['eUma]  s 

Aymer  ['eima]  Ajmar  c. 

ayont  [a'jant]  ad  prov  hinsides  [beyond];  from  « 
the  sea. 

Ayrshire  ['se-aja]  s;  the  ~  Poet  0:  Robert  Burns,  f0dt 
i  Nserheden  af  By  en  Ayr  [se'a]. 

ayry  ['se^ri]  (0rne)rede  c,  *(0rner)rede  n  [airy,  eyry], 

Aytoun  ['e'tu'n,  'e'tau]  s. 

azalea  [a'zeUje]  ^  Azalea  c;  alpine  (or  trailing)  ~ 
*Fjeldbrisk,  Grepplyng,  Hsengebrisk,  Kreplyng  c:  A. 
procumbens. 

Azazel  [a'zeizal]  Azazel,  Syndebuk,  bl.  J0derne.  I  Mil- 
tons  Paradise  Lost  Fanebserer  f.  Helved eshseren. 

A/.a/.il,  se  Asasel! 

azimuth  ['azmiAf>]  ast  Azimut  c;  -  compass  &  ogs. 
Pejlkompas.  azimuthal  ['azimju'^alj  azimutal;  -  dial 
Azimutal-Ur  n. 

a/oic  [a'zouik]  azoisk,  udeu  Dyrelevuinger;  ~  rocks. 

Azores  [a'za/az,  a'za'rrz]  pi  Azorer.  Azoriait  [a'za-rian] 
azorisk. 

axote  [a'zout,  'azout]  chem  Azot,  Kvaelstof  n;  -d 
kvselstofholdig.  azotic  [a'zatik]  a  azotisk,  Kvselstof-. 
u/oti/e  ['azotaiz]  vt  azotisere,  kvselstofmsette.  azotous 
[a'zoutas]  Salpeter-;  _  acid. 

Azrael  ['azHel]  myth  D0dseugel  c. 

Aztec  ['aztek]  azteksk,  oldmeksikansk ;  s  Aztek(er), 
Oldmeksikaner  c;  Azteksk  n. 

azure  ['e^a,  'aga]  azur-,  himtnel-,  lyse-blaa;  s  Azur, 
azur-,  himmel-,  lyse-blaat  n;  poet  Himmelhvselving  c, 
Himlens  Blaa  [heaven's  ~];  her  blaat  Felt  n;  vt  farve  blaa. 


B 


B,  b  [bi]  B,  b«,  *ogs.  c;  £  h;  .  flat  b.  Forkortel- 
ser:  B.  A.  0:  bachelor  of  arts;  Bart.  0:  baronet;  B.  Q, 
o:  before  Christ;  ^  bad  character,  hvilket  i  sin  Tid 
indbrsendtes  paa  vedkommende  for  Desertion  &c;  B. 
C.  L.  o:  bachelor  of  civil  law;  B.  D.  0:  bachelor  of 
divinity;  bds.  0:  boards  Pap,  Papbind;  B.  0.  O:  branch 
office;  Bp.  0:  bishop;  B.  L.  0:  bachelor  of  law;  B.  L.  L. 
o:  bachelor  of  laws;  B.  and  S.  o:  brandy  and  soda; 


B.  Sc.  o:  bachelor  of  science:  B.  S.  ^  0:  botanical 
society  of  London;  Bt.  0:  Baronet;  B.  V.  0:  blessed 
virgin;  B.  W.  G.  o:  Birmingham  wire  gauge. 

baa  [ba-]  Brsegen  c,  *ogs.  Braeg  n.    baa  v  braege,  *ogs. 
mekre. 

Baal  ['be^al]  Baal  c.    baalism  ['be'alizm]  Baalsdyrkelse, 
Baalisme  c. 


hate;  [ou]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [5]  the;  [])]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [aj, 

5 


Bab 


66 


bac 


Bab  [bab]  F  forkortct  f.  Barbara.  bab  [bab]  Tatte, 
•Tat,  Taate  c.  Slags  Snere  t.  Aalefangst. 

baba  ['ba-ba-]  hind  Fader;  lllle  Dreng,  *Lillegut  c, 
brugt  som  Kseleord  til  B0rn.  Ofte  I  pi  (babalog, 
babalok)  =  Smaafolk,  B0rn. 

Babbage  ['babidgj  s.  Bl.  a.  Navnet  p.  Opfinderen  af 
en  Regnemaskine. 

babble  ['ba'bl]  r*  pludre,  *ogs.  prate,  om  B0rn;  pjatte, 
ogs.  *prate,  *skravle;  every  babbling  [sladrende]  brook; 
a  babbling  hound  sp  en  Hund  som  st0der  formeget  p. 
Foden.  babble  ttf  (frem)pludre.  babble  s  Pludren  c,  ogs. 
*Prat;  Pjat,  ogs.  *Prat,  *Skravl  n.  babblement  F 
Pludren  c,  ogs.  *Prat  n,  Passiar  c.  babbler  Pludder- 
mund,  p  Pluddermads,  *Pratmager,  Skravler;  Sladder- 
hank  c. 

babe  [be'b]  (Patte)barn  n. 

Babel  ['be'bl]  Babel,  Babylon  n;  by  ~'s  streams 
Babylons  Floder]  we  sat  and  wept;  that  ~  [det  Babel, 
den  babyloniske  Forvirring]  of  strange  tongues. 

Babington  ['babirjtan]  s. 

babironssa  [ba'bi'nrsa]  eoo  Bablrussa  c,  Hjortesvinw: 
Porous  babirussa. 

baboo  ['ba'buj  st  se  babn! 

baboon  [ba'bu'n]  zoo  Bavian  c:  Cynocephalus. 

babu  ['ba-bu]  hind  en  Titel  som  Hr.  (Mr.);  bengalesisk 
Kontorist  c. 

baby  ['be»bi]  (Patte)barn  w;  the  ~  (of  the  family)  ogs. 
den  yngste  (el.  mindste,  lille);  his  -  daughter  bans  lille 
Datter;  — calf  Spaedkalv;  — farmer(ess)  Englemager(ske) 
c;  — farming  Englemageri  n.  babyhood  tidligste  (el. 
spaed)  Barndom  c.  babyhouse  Dukke-Stue  c,  -Hus  n. 
babyish  pattebarneagtig;  barnagtig. 

Babylonian  [babi'lounjan]  babylonisk;  the  ~  whore  o: 
Paved0mmet.  Babylonian  s  Babylonier;  Stjernetyder  c. 
Babylonic  [babi'l&nik]  babylonisk,  ogs.  fig.  Babylonish 
;babi'louni/]  babylonisk;  the  _  captivity  of  the  Church. 

baby-pin  Sikkerhedsnaal. 

babyrougsa  s,  se  babiroussa! 

bac  [bak]  Faerge,  Pram  c;  Bryggerkar  n. 

bacca  ['bake]  p  Tobak  c  [bacco,  baccy,  tobacco]. 

baccalaureate  [bako'la'riat]  Bakkalavreat  n,  Kandidat- 
eksamen  c. 

baccarat  [fr.;  baka'ra  ]  Baccarat  c,  et  vist  Kortspil. 

baccaroon  [baka'nrn]  Arbejderdepot,  Slaveoplag  n. 

baccate  ['bake1!]  baeragtig,  kedet. 

bacchanal  ['bakanal]  Bakkusdyrker,  Bakkantfinde); 
Drikkebroder  e;  Svirelagw;  a  bakkantisk;  svirende. 
baechanalia- [baka'ne'lja]  pi  Bakkusfester,  Bakkanalier; 
Svirelag.  bacchanalian  s  &  a,  se  bacchanal!  bacchanals 
pi,  se  bacchanalia!  bacchant  ['bakant]  Bakkuspraest, 
Bakkant  c.  bacchante  [ba'kant(i),  'bakent]  Bakkus- 
prsestinde,  Bakkantinde  c.  Bacchic  ['bakik]  a  bakkisk; 
p  glad,  drukken. 

bacciferous  [bak'sifaras]  baerbaerende. 

baccilll,  baccillus,  se  bacillus! 

bacclToroui  [bak'sivaras]  basr-aedende,  -spisende. 

baeco  ['bako«]  p  Tobak  c  [tobacco],  baccy  ['baki]  p 
Tobak  c  [tobacco];  ..prick  &  stor  Tobaksrulle  c,  med 
Smerting  om. 

bach,  p  Ungkarl  c.  Forkortet  f.  bachelor,  bachelor 
','batjila]  Ungkarl,  p  Pebersvend  c;  her  ~"  ir  hendes 
Ksereste  [her  sweetheart];  die  a  -,  ogs.  d0  ugift;  the 
party  was  a  Js  one  det  var  et  Ungkarleselskab ;  -  of 
arts  Kandidat  (efter  3  Aars  Ophold) ;  he  took  his  -  of 
arts  degree  ban  blev  Kandidat;  Js  button(s).  Et  folke- 
ligt  (*og8.  Trivial-)Navn  for  adskillige  Planter,  saasom 


|  Nyser011ike,     *Hvitkomming    c:     Achillea    ptarmica. 
bachelorhood  Ungkarlestand  c,  Ungkarleliv  n. 
bacillus  [ba'silas]  pi  bacilli  [ba'silai]  path  Bac(c)ille  c. 

1.  back  s,  se  bad 

2.  back   [bak]   s  Bag,   Ryg;    Bagside;    Rygside;   & 
Agterkant;  Stoleryg  c,  Lsene  n;  ~  and  belly  p  KIsader 
og  Kost;  the  ~  of  a  book  en  Bogryg;  the  .  of  the  hand 
Haandbagen;  the  -  of  the  head,  of  the  neck  Nakken;  the 
_  of  a  knife  Ryggen  af  en  Kniv,  *ogs.  en  Knivsbag;  the 
-  of  the  wood  Skovens  Bagside;   ~  foremost  baglsengs, 
*bagfrem;  get  (or  put)  his  ~  up  gere  Modstand,  stride 
imod;    blive  vred  (*ogs.  harm,  P  *sint),   rejse  B0rster, 
skyde  Ryg,  *ogs.  sastte  Ug,  vise  Uggen;  give  (or  make, 
proffer)  a  ~  staa  Buk,  f.  ham  &c;  put  a  person's  ~  up 
faa  En  t.  at  skyde  Ryg,   g0re  En  vred   (P  *sint);   see 
the  -  of  st  blive  noget  kvit ;  the  gentleman  turned  his 
~,  vendte  ham  (&c)  Ryggen;  turn  my  _  upon  him  vende 
ham  Ryggen ;  at  the  -  of  bagved,  ogs.  *bag,  *bag(en)om; 
I'd  give  something  to  discover  whether  there's  another 
man    at   the  ~   of  [om   der  staar  nogen   anden   bag- 
ved, *bag]   all   this;  have  eyes  at  the  -  of  his  head, 
0jne  i  Nakken;  have  him  at  his  _  have  ham  i  Ryggen; 
well  sheltered  in  front  and  in  ~,  foran  og  bag(til) ;   be 
on  a  person's  ~  vaere  p.  Nakken  af  En;  he  is  thoroughly 
on  his  ~,  er  kommet  rent  p.  Knseerne;  she  has  eighty 
years  on  her  ~,  paa  Bagen ;   hat  on  the  ~  of  my  head 
med  Hatten  bag  i  Nakken;   have  no  clothes  (shirt)  to 
his  ~  ikke  have  Klseder  (Skjorten)  p.  Kroppen;  stand  ~ 
to  ~,  Ryg  mod  Ryg. 

3.  back  ad  tilbage,   P  *tilbars;  P  igen;  a  two-pair  ~ 
et  Vaerelse  p.  anden  Sal  (*i  tredie  Etage)   til  Gaarden; 
a  month  or  two  -.  for  et  Par  Maaneder  siden;  am  I  to 
say  'Good  morning'  ~?  igen?  get  (or  receive)  ~  faa  til- 
bage, faa  igen;  stand  -!  tilbage!  try  ~  p  pr0ve  igen; 
s0ge  at  komme  10s,  s0ge  at  retirere,  fors0ge  at  komme 
fra  det;   sp  fig  f01ge   Sporet,    f01ge  Sporene;   a  house 
situated  ~  [som  ligger  rykket  ind,  *indrykket]  from  the 
street;  far  -  [langt  lilbage,  *ogs.  op]  in  the  Middle  Ages; 
_  in  the  thirties  (tilbage,  oppe)  i  Trediverne ;  we  must 
find  out  who  stands  ~  of  [staar  bagved  (*bag)]  him;  ~ 
of  the   barracks   bagved  (*bag)  Kasernen;   I  decline 
to  go  ~  on  [komme  tilbage  til]  the  question  whether .. 
I'll  be  »  [tilbage]  to  supper. 

4.  back  vt  ligge  paa  Bagsiden  af,  ligge  bagved  (ogs. 
*bag);    danne  en  Baggrund  til;    st0tte,   ogs.  fig  [,  a 
friend];  bsere   paa  Ryggen;   rykke  tilbage   [en  Stol  a 
chair];  dmp  reversere,  kaste  bak  [Maskineu  the  engine]; 
&  bakke  [Sejl  sails] ;   saatte  Ryg  i  [en  Bog  a  book] ;  i 
katte,  et  Anker  t.  et  st0rre;  sp  saette  Penge  paa,   ogs. 
fig  holde  paa;  -  him  saette  Penge  p.  ham,  ogs.  fig  holde 
p.  ham;  I  ~  him  at  a  rebus  or  a  charade  against  the 
best  rymer  in  the  kingdom;   III   ~   him   to  do  it   jeg 
vasdder  ban  g0r  det;   I  -  myself  to  run  him  any  day 
jeg  vil  (forbinde  mig  t.  at)  10be  omkap  m.  ham,   hvad 
Dag  det  skal  vasre;  -  a  bill  mere  endossere  eu  Veksel; 
.  a  horse  bestige  en  Hest;  humme  en  Hest,  ogs.  *rygge 
(m.)  en  Hest,  *prov  haape,  hoppe;  sp  holde  (el.  saette 
Penge)  p.  en  Hest ;  ~  the  oars,  -  water  skaade,  skodde, 
*hamle,   skaate,   stryge;   _  down  kaste  (p.  Ryg),   *ogs. 
saette  i  Bakken;   faa  Bugt  med;   >  up  st0tte,  fig  ogs. 
give  .  .  .  et  Rygst0d ;    sp   slaa   (el.    st0de)   tilbage    [en 
Kugle  a  batt]. 

5.  back  vi  gaa  (el.   bevaege  sig,   rykke)  tilbage;   ^ 
bakke;  J,  baghale  sig,  om  Vind;  the  horse  refuses  to  ~, 
vil  ikke  humme  sig,  ogs.  *vil  ikke  rygge;  -  and  fill  &, 
bakke   og  fylde ;   fig  sige   (snart)  ja  og  (snart)  nej ;   - 
down  gaa  baglaengs  nedad,   f.  Eks.  en  Stige;  fig  vige, 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


bac 


67 


bad 


give  tabt,  F  opgive  ^Evret,  give  sig;  tage  sine  Ord  (el. 
en  Beskyldning)  tilbage;  be  firm,  don't  ~  down! ;  -  out 
gaa  baglsengs  ud;  fig  trtede  (el.  trtekke  sig)  tilbage; 
_  out  of  the  royal  presence  gaa  .  .  .  ud  af  det  konge- 
lige  Gemak;  -  [trsekke  sigl  out  of  a  difficulty;  then 
that's  why  you  ~ed  out  of  going  [trak  Dem  tilbage  og 
ikke  gik]  down  the  Chute. 

6.  back  a  Bag-,  bagre,  Ryg-;  Mod-. 

7.  back-,  ismss. ;    — balance  dmp  Modvregt;    — bite 
vt  bagtale,   —biter  Bagtaler  c;   —board   Haekbrsedt,   i 
Fsergebaad;    Rygbrsedt  n,    som   skulde   give  Pigeb0rn 
rank  Holdning;    — bone  Rygben  n,    Rygrad;   fig   ogs. 
Holdning,  Karakter;    baerende  Tanke  c,  bserende  Prin- 
cip  n;    he  is  the  _  of   [det   er   ham    som  bserer]    the 
business;   you   always  wanted  ~,   ogs.    du   har   altid 
vseret  en  holdnings!0s  Person;  Kroomen  are  the  labour 
_  of  [med  Korornanerne  staar  og  falder  Arbejdsmarkedet 
i]   some   W.  African   colonies;  he  has  plenty  of  -  ban 
bar  Ben  i   Naesen;   a  gentleman  to  the  ~  Kavaler  til 
Fingerspidserne,  nobel  t.  det  yderste,   i  Sind  og  Skind; 
a  queen  to  the  .  Dronning  lige  ud  i  Fingerspidserne; 
—breaker    agr    Formand,    Leder    c,    for    Arbejdslag; 
— comb  Nakkekam,    Topkam;    — country  amr  Opland; 
—door  Bagd0r. 

.backed,  i  smss.  -rygget. 

back  |  eddy  Vandbvirvel,  Bagevje, end  Slutning;  is. 

sc  Slutning  af  Efteraaret,  H0stens  Slutning  c  [latter  part 
of  autumn] ;  I  clipped  the  hedges  with  my  ain  hands 
last  ~;  ~  handicaps. 

backer  ['baka]  St0tte,  St0tter;  Yen;  is.  Kaverings- 
mand;  sp  Vseddende  c,  En  der  ssetter  Penge  p.  en 
Hest. 

back)  front  Dsekgrund  c,  ved  Radering  el.  Graveriug; 
—gam  mo  n  Triktrakw;  _  board  Triktrakbraet ;  —garden 
Baghave,  Have  p.  Bagsiden;  — ground  Baggrund,  Fond 
c;  — hair  Nakkebaar  n;  Chignon,  10s  Fletning  (*Flette)  c; 
— handed  a  &  ad  med  Bagen  af  Haanden,  med  Haand- 
bagen;  a  _  Now;  a  ~  [indirekte]  compliment;  -  [bag- 
overliggeude]  letters;  — hander  F  Slag  med  Haand- 
bagen ;  fig  Sidehug  n  [til  at] ;  — house  Baghus ;  Privet, 
*ogs.  Udhus  n. 

backing  I'bakin]  bl.  a.  Tilridning,  *ogs.  Indridning, 
af  en  Hest ;  Bakning  c,  Underlag  n,  af  Tree  el.  Mur; 
Bakning,  Reversering;  (Bogrygs)  Liming;  fig  St0tte  c; 
he  has  an  Irish  ~ ;  I  received  no  - ;  — up  sp  Bakning 
c,  i  Cricket. 

back|lill  £  bagved  liggende  (*ogs.  bagre)  Hul  n,  paa  et 

Instrument.  Fejlagtig  back-lilt; number  seldre  Num- 

mer;  -.parting  Nakkeskilniug;  — paternoster  Fadervorw 
Isest  bagfra,  som  Tryllemiddel ;  mumlende  Ed  el.  For- 
bandelse  c;  — pay  resterende  L0n(ning)  c;  ..payments 
Restancer;  ..pressure  dmp  Modtryk;  ..rent  Restance  c, 
paa  Forpagtningsafgift;  — room  Vaerelse  t.  Gaarden. 

backs  [baks]  mere  engelsk  Pundlseder  n  eller  Affaldet 
deraf;  a  -  et  Parti  Pundlseder. 

back  |  scraper  Ryg-Kradser,  K10pind  c  [scratch-back]; 

seat  Bagssede;  take  a  ~  amr  fig  trade  i  Baggrunden; 

settlements,  is.  Graensekolonier. 

backshee  ['bakfi •],  backsheesh,  backshish  ['bak/i  /]  is. 
hind  Bakshish,  (Penge)gave  c,  Gratiale  w. 

back] shop  Vserelse  n  bag  Butik;  — show  Perspektiv- 
kasse  c;  — side  Bag,  Bagdel  c;  ..sided  vankantet; 
..slide  ['bakslaid,  bak'slaid]  m  falde  fra;  ..slider  Fra- 
falden,  Apostat  c;  ..sliding  Frafald  w,  Apostasi  c; 
— slum  skummelt  Hul  n,  skummel  Baggade  c;  Tyve- 

rede  c  (*n); square  et  Vserkt0j:  Anslagsvlnkel  c; 

— stair  is.  fig  Bagtrappe- ;  no  -  influence  for  me  bl.  a. 


jeg  gaar  ikke  ad  (*i)  Bagtrapper;"  a  few  cowardly  . 
rogues,  fejge  Karle  af  dem  som  gaar  ad  (*i)  Bagtrapper; 
..stairs  Bagtrapper;  fig  ogs.  Bagveje;  —stay  &  Bardun 
c;  .  stool  R0st  n  til  Barduner;  ..stitch  Attersting; 
..surf  Bags0  c,  ogs.  *Rendesug  n,  *Dragsu(g)  c; 
..swanked  p  svajrygget,  *keikrygget,  svairygget; 
..sweep  Bags0  c,  ogs.  *Rendesug,  *Dragsu(g)  c  /.  of 
the  waves];  — sword  sp  Huggestok  c  [singlestick]; 

—tools  (Bogbinders)  Stempler  og  Fileter; track  Bag- 

spor;  take  the  -  amr  fig  gaa  tilbage  (fra  sin  Stilling), 
retirere;  — train  Returtog; volume  seldre  Bind. 

backward  ['bakwad]  a  uvillig,  modstrsebende ;  efter 
liggende,  tilbageliggende ;  sen,  unern;  sildig,  sen,  som 
kommer  for  sent;  forbigangen;  -  ships  mere  backward 
Skibe  o:  Skibe  som  er  p.  Tilbagevejen  og  ventes  om 
noget  Isengere  Tid.  Sml.  forward!  spring  is  _,  kom- 
mer sent;  agriculture  was  in  a  -  state,  laa  tilbage,  F 
*laa  i  Baglexen;  they  thrive  like  everything  else  in  this 
country,  and  that  is  .the  _  way,  det  vil  sige  den  anden 
Vej,  det  vil  sige  at  de  gaar  Krebsegang;  -  [modstrse- 
bende]  wills;  -  [tilbageliggende]  in  the  art  of  raising 
vegetables,  backward  ad  tilbage.  Aim.  backwards. 
Backward  . . .  March! 

backwardation  [bakwa'de^n],  backwardizatlon  [bak- 
wadi'zei/an]  mere  Backwardation  c,  HenstandsrenterpZ, 
Renter  erlagte  f.  at  opnaa  Udssettelse  m.  at  levere 
Vserdipapirer. 

backwardness  Uvillighed;  Efterliggen;  Trseghed,  Sen- 
bed,  Unemhed;  Sildighed,  Senhedc;  sildigt  Komme  n, 
lang  Udebliven  c;  lavt  Standpunkt  n. 

backwards  ['bakwadz]  ad  tilbage;  bagover,  baglaengs; 
fall  ~,  bagover;  the  work  went  ~  det  gik  tilbage  m, 
Arbejdet;  move  _  [tilbage]  and  forward;  read  -  laese 
bagover  el.  bagfra. 

backjwash   Mods0  c; water  *Bagevje  c;    Vand  n 

kastet  tilbage  fra  M011ehjul ;  swamps  and  ~s; water 

v  skaade,    skodde,    *skaate,   prov   hamle,    stryge;    the 

craft  was  instantly  .ed  out  of  harm's  way ; winter 

Eftervinter;  .woods  amr  Vestens  (el.  de  vestlige)  Ur- 
skove,  i  Amerika.  I  amr  Dagligtale  er  Ordene  back 
og  western  indbyrdes  ombyttelige;  -woodsman  Kolonist 
i  de  vestlige  Urskove,  Skovrydder  c;  the  -woodsmen  of 
civilisation  Kulturens  Pionerer,  Nybrudsmsend. 

bacon  ['beikan]  Flsesk  n,  af  Dyrets  Sider  og  Bug; 
save  his  -  si  hytte  sit  Skind.  Bacon  ['be*kan]  s.  Baco- 
nian [bei'kounjan]  baconsk,  bakoniansk;  s  Bakonianer  c. 

bacterium  [bak'tiariam]  path  Bakterie  c;  pi  bacteria 
[bak'tiaria]  &  bacteriums.  bacteriology  [baktiari'aladgi] 
Bakteriologi  c. 

Bactrian  ['baktrian]  baktrisk;  _  camel  almindelig 
Kamel :  Camelus  Bactrianus. 

Bacup  ['bakap]  s. 

1.  bad  [bad]  a  ond,  slet;  ond,  slem;  bedservet,  syg; 
F  syg,  daarlig;  daarlig,  mislig,  slet;  falsk,  eftergjort;  - 
crops  Misvsekst  c,  *ogs.  Uaar  n ;  .  [bedeervet]  fish,  lobster; 
.  fortune  Ulykke;  come  back  like  a  ~  halfpenny,  m. 
uforrettet  Sag;  a  .  sovereign  bl.  a.  et  falsk  Pundstykke; 
chopped  horsehair  in  their  oats  isn't  a  .  thing, 
er  ikke  ilde,  er  ikke  (saa)  gait;  _  words  Skseldsord, 
stygge  Ord;  it  is  ~  [stygt]  of  you;  but  it  was  just  as  . 
men  lige  gait  (el.  ilde)  blev  det;  what  do  you  think 
of  it?  . . .  not  so  .,  ikke  saa  gait;  nothing  is  so  .  as 
not  to  be  good  for  st  intet  er  saa  gait,  at  det  jo  er 
godt  f.  noget;  thafs  too  _  det  er  for  gait  (el.  grovt,  dr0jt); 
she  is  very  .  [daarlig]  indeed;  be  -  of  a  fever  vsere 
daarlig  af  Feber;  how  _  [daarlig]  you  look!  that  looks 
.  det  ser  gait  ud;  be  taken  .  p  blive  daarlig. 


hate;  [ou]  so;  [al]  J;  [au]  out-  [S]  the;  [>]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vakleude  med  [a]. 


bad 


68 


bai 


2.  bad  »  ondt;  slet  n;  there  are  -s  and  goods  among 
them  der  er  godt  og  slet  iblandt ;  make  ~  worse  g0re 
gait  (el.  ondt)  vserre;  matters  went  from  -  to  worse  det 
blev  vwrre  og  v»rre ;  go  to  the  -  blive  0delagt  gaa  i  j 
Hundene;  blive  ruineret,  P  *ryge;  tabe,  tilsrette  Penge; 
I  am  now  100  pounds  to  the  _  jeg  bar  nu  tabt  (el. 
tilsat) .  .  . 

Badajo/  [sp.;  bada'kous]  s. 

badderlorkn  ['badalaks]  $  'Bladtare,  Butarec:  Alaria 
esculenta. 

bade  [bad]  v  bod  &c.     Af  bid. 

Baden  ['ba'dn;  Baden  w;  a  badensisk,  badensk. 
Budener  ['ba'dn-aj  Badener,  Badeuser  c. 

badge  [badg]  Kendetegn,  Tegn,  Mserke  w;  is.  i  pi  ogs. 
Distinktioner,  f.  Eks.  paa  Militserhue;  (Ordens)insignier; 
member's  ~  Medlems-Tegn  n;  -Knap  c;  -  of  honour 
jErestegn.  badge  vt  mrerke. 

badgeer  ['badsia]  hind  &  pers  Vindfanger,  Venti- 
lator c. 

badger  ['badge]  Grsevling,  prov  Brok,  *prov  Svintax, 
Svinsok:  Meles  vulgaris;  Pensel  af  Grfevlingehaar; 
Kornpranger  c.  badger  vt  forf01ge ;  plage ;  —dog  Grav- 
hund,  Grrevlingehund,  Taks  c :  Canis  vertagus;  — legged 
(hos  Shakesp.)  halt,  *ogs.  laag-,  lav-,  steg-,  stuthalt. 

badgir,  se  badgeer! 

badian  ['ba'djanj  ^  Stjernanis  c:  Fructus  anisi 
stellati. 

badigeon  [be'didgan]  Kit  n,  hos  Billedhuggere  og 
Snedkere. 

badinage  [fr.;  'badinidg]  Sksemt,  Sp0g  c. 

bad-looking  ilde  udseende ;  she  is  not  .  hun  er  ikke 
ilde,  ser  ikke  ilde  ud.  badly  ad  slet;  slemt;  daarlig, 
ilde;  things  had  been  going  .  with  [det  var  gaaet 
daarlig  for  (el.  raed)]  both  uncle  and  nephew;  need 
(or  want)  them  (so  very)  _  trsenge  haardt  til  dem, 
*ogs.  traenge  dem  saart;  ~  [slemt,  haardt]  wounded. 
bad-metal  Knapmetal. 

Badminton  ['badmintan]  Badminton  n;  Badminton  c, 
en  vis  Sommerdrik  af  R0dvin  &c. 

iiadncss  ['badnes]  Slethed;  Daarlighed,  Slethed,  dnar- 
lig  Beskaffenhed  c. 

bael  ['be'al]  $•  bengalsk  Kvfedetrre  n. 

ba flaty  ['bafati]  Kattun  n,  bl.  Manufakturister. 

baffle  ['bafll  vt  narre;  spotte;  if  the  wind  does  not  ~ 
[ikke  narrerj  MS;  it  ~d  [spotted e]  all  our  efforts;  baffling 

[lunefuld,    omflakkende,    ustadig]    wind; door   dmp 

Leded0r;  —plate  Beskyttelsesplade.  baffler  En  som 
narrer;  Tilintetgorer,  Forstyrrer  c  af  Plan  &c ;  slaaende 
Modbevis  n,  Trumf  c. 

baft  [baft  ,  bafta  ['bafta]  mere  Kattuu  n  [baffaty]. 

bag  [bag]  s  Sa?k,  Pose;  Haarpung;  Taske,  *ogs.  Vseske 
c;  vet  Yver,  *ogs.  Jur  w;  Kuffert  [travelling  -7;  _s  si 
Beuklreder,  Bukser  [t rousers];  get  the  -  faa  Fur,  ogs.  *faa 
Lubepas,  *faa  Fyg  [get  the  sack];  make  a  good  .  sp 
g0re  god  Fangst;  we've  made  a  pretty  good  .,  ogs.  vi 
har  haft  ganske  god  Jagt;  -(s)  made  Fangst  c,  (Fangst)- 
udbytte  n;  Jagt  c,  Jagtudbytte  n ;  put  your  head  in  a 
-/  hvor  vil  De  hen  ?  gaa  hjem  og  Issg  Dem !  *ogs.  De 
da!  bag  vt  putte  (el.  pakke)  i  Saek  el.  Pose;  fig  drive 
ind  i  en  Seek,  klemme  op  i  en  cul-de-sac;  sp  fange; 
flake;  vejde,  faelde,  nedlaegge,  skyde;  a  ~ged  army;  i 
himself,  ogs.  for!0be  sig.  bag  vi  pose  sig,  laegge  sig 
(el.  ligge)  i  Poser;  a  ~ging  [poset]  waistcoat. 

bagait  ['ba  'ga-it]  hind  Have  c,  Haveland  n. 

bagasM  [ba'gas]  Bagasse  c,  Rester  af  Sukkerr0ret 
[canetrash]. 

bagatelle  [baga'tel]  Bagatel,  Ubetydelighed  c,  pi  ogs. 


Smaating  pi;  sp  <Halv»billard  c,  en  afaendret  Form  af 
Billardspil. 

Bagehot  ['be'dgat]  s. 

bag-fox  sp  «S8ekke»roev,  en  i  en  Sa?k  p.  Jagten  med- 
bragt  Rsev,  der  slippes  og  derefter  jages  [bagman]. 

baggage  ['bagidg]  ^  Bagage  c,  Tros;  is.  amr  Rejse- 
t0j  n,  Bagage;  cont  Sk0ge  git;  (joe  git)  T0jte,  T0s  c; 
bag  and  ~  med  Pik  og  Pak;  — car  amr  Bagagevogn; 

smasher    joe    amr    (Jernbane)port0r    c;     — waggon 

Bagagevogn,  Trosvogn. 

baggala  ['bagala1]  J,  Baggala  c,  arabisk  tomastet 
Baad,  i  det  indiske  Hav. 

bagging  a  poset,  som  hsenger  i  Poser,  bagging  s 
Ssekkelserred  n;  -  factory  Posefabrik;  S?ekkefabrik. 

baggit  ['bagit]  Hunlaks  c. 

baggy  ['bagi]  poset;  vid  som  en  Srek;  -  trousers. 

bagh  [ba-g]  hind  Tiger  c. 

Baglers  ['baglaz]  pi:  the  ~  Baglerne. 

baglo  ['biiglo1']  s,  se  baggala! 

bag] man  ['bagman]  mere  Haudelsrejsende.  Nu  aim. 
commercial  traveller;  sp  si  Stekkeraev  c  [bag-fox]; 
net  Posenot,  *Kilen6t. 

bagnio  ['banjo«]  f  Badehus,  Bad;  Bordel  n;  —keeper 
Bordelvpert(iude)  c. 

baglpiper  J^  Ssekkepiber  c;  — pipes:  a  pair  of  ~  ^ 
en  Ssekkepibe;  —reef  J,  uuderste  Rev,  i  M?erssejl. 
bagsman  s,  se  bagman! 

baguette  [ba'get]  arch  lille  (*liden)  Rundstav  c. 

bag-wig  ['bag'wig]  Pungparyk  c. 

bah!  [ba-]  int  ba!  (aa)  pyt! 

Bahama  [ba'ha-ma]  s:  the  _  islands,  the  _s  Bahama- 
0erne. 

Bahia  [ba'(h)i'a]  Bahia  n. 

BaYkal  ['baika-1]  Bajkal  n;  Lake  ~  Bajkals0en. 
Baikaleaii  [bai'keUjan]  bajkalsk,  Bajkal-. 

bail  [be1!]  vt  deponere;  jur  10slade  mod  Kavtion;  gaa 
i  Kavtiori  for;  he  was  ~ed  out,  10slodes  mod  Kavtion; 
_  up,  is.  i  Austr.  sZ  staudse,  stoppe  (og  plyndre),  om 
Stratenr0ver.  Ogs.  skrevet  bale  up;  they  were  ~ed  up, 
and  making  some  resistance,  were  shot  down  and  all 
their  gold  stolen,  bail  [be!l]  s  Kavtionist;  Kavtion; 
Hank,  *ogs.  Hav,  p.  Kedel  &c;  sp  Tvserpind  c,  paa 
Wicket;  he  was  only  a  ~  det  var  blot  en  Kavtionist; 
find  ~  skaffe  sig  Kavtion  el.  Kavtionister;  go  (put 
in)  _  gaa  i  (stille)  Kavtiou ;  a  couple  of  ~  [aldrig  bails 
i  pi]  et  Par  Kavtionister ;  the  man  is  out  on  .,  paa  fri 
Fod  mod  Kavtion;  the  prisoner  was  admitted  to  ~,  flk 
Lov  til  at  stille  Kavtion.  bailable  som  kan  loslades 
mod  Kavtion ;  the  charge  is  not  a  ~  matter  der  kan  i 
denne  (el.  i  en  saadan)  Sag  ikke  stilles  Kavtion.  bailee 
[be11!!1]  jur  Depositarius,  Modtager  c.  bailey  ['be'li] 
t  Ydermur,  v.  et  fevdalt  Slot;  Ydermur;  ydre  Borg- 
gaard  c;  the  Old  Bailey  Garnle  Bailey  nt  et  Retslokale 
i  London,  Sfedet  f.  the  Central  Criminal  Court,  bailie 
['beUij  s,  se  bailey!  sc  Foged  c.  bailiff  ['be'lifj  Sogue- 
foged,  *Lensmand;  Underforvalter  c.  bailiwick  ['beUi- 
wik]  Sogn,  ogs.  *Fogderi,  *Lensmandsdistrikt  n.  bail- 
ment ['be'lmant]  Sikkerhedsstillelse,  Afgivelse  c  af  De- 
positum  t.  Sikkerhed. 

hain't,  balnt  [be»nt]  v  p  er  ikke  [ain't,  isn't];  this  is 
the  tenth,  ~  it? 

It  a  Irani  ['bai'ra'in]  Bajranic,  Mahomed  anernes  Paaske, 
efter  Ramadan  fast  en. 
bairn  [bae'an,  beru]  sc  Barn  n. 

bait  [be't]  sp  Madiug,  ogs.  *Lokkemad,  *Mad  c,  Agn  w; 
til  Rovdyr:  Lokkemad  c,  *is.  Aate  c  &  n;  Hidsniug  c, 
af  Dyr,  in.  Hund;  Forfriskniuger  pi,  indtagne  under- 


-  i-  u-]  osv.  lange  som  1  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  bat;  (&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  i 


nner; 


bai 


bal 


vejs;  Beden,  ogs.  *Hvil,  Rast;  Jt  Hvidsild  c:  Cltipea 
alba  [whitebait].  Se  nibble!  the  _  took,  is.  ban  bed  p. 
Krogen,  *ogs  ban  gik  p.  Agnet;  swallow  the  .  bide  p. 
Krogen,  *ogs.  gaa  p.  Agnet;  be  in  a  ~  p  vsere  vred, 
vsere  vild,  *ogs.  vsere  vond ;  put  him  in  a  ~  g0re  ham 
vred,  *ogs.  gj0re  ham  vond,  faa  ham  sint,  erte  ham 
op.  bait  vt  ssette  Madiug  paa,  *segne,  ague;  udlsegge 
Lokkemad  (*Aate)  i  el.  paa;  hidse;  fig  plage,  forf01ge; 
~  [hidse]  a  bear;  .  (up)  the  ground  (or  pitch,  spot,  swim) 
udkaste  Lokkemad  til  Fisken  (for  at  den  skal  sarnie 
sig;,  *fly,  flu ;  -  the  horse  lade  Hesten  bede,  ogs.  *fodre 
Hesteu,  give  Hesten  Foder.  bait  vi  bede,  ogs.  *indtage 
Forfriskninger,  holde  Hvil  el.  Rast,  raste;  bede,  ogs. 
*fodre,  fore;  we  stopped  to  .,  ogs.  vi  stand.sede  for  at 
give  Hesten(e)  Foder;  ~  for  all  fish  mede  (*lsegge  Agn 
ud)  efter  alt  muligt.  baiter  bl.  a.  Forfelger,  Plageaand; 
Driller,  ogs.  *Ertepotte  c  [teaser], 

baito  ['be'to  ?]  anglo-hind  f.  wait  you  vent  (hvor  du 
er)!  I  Kiplings  Soldiers  Three. 

bait-stables  pi  Foderstald  c.  Tit  i  Forbindelstn  livery 
and  bait  stables. 

baize  [be5z]  Baj  c  &  n,  et  vist  Uldt0j. 

iiajan  ['be'dgan]  sc  univ  Rus  c  [bejan]. 

bake  [bejk]  vt  bage;  stege,  i  Ovu,  i  Aske,  i  Solen; 
brsende,  om  Potter,  omTegl1;  _  [stege]  apples;  baking 
apple  Madseble;  the  meal  which  ~d  her  [hvoraf  hun 
bagte  sine]  cakes;  a  ~d  [stegt]  leg-of-mutton,  bake  vi 
bage;  bages;  steges;  the  horses  were  baking  [stegtes]  in 
the  sun;  ..house  Bageri  n.  baker  ['be'ke]  Eager  c;  a 
Js  dozen  si  tretten,  (undert.)  fjorten.  Eftersom  der 
gives  et  eller  to  Br0d  p.  K0bet;  give  him  a  ~'s  dozen 
si  give  ham  eu  ordentlig  Lussiug,  *ogs.  rundjule  ham; 

Js  salt  Hjortetaksalt; legged  kalvbenet,  *kalvbent. 

baking  Bagning,  *ogs.  Bagst;  Bsegt,  *Bagst  c. 

bakshish  s,  se  backsheesh! 

Balaam  ['beUsm,  'beHi-im]  bibl  Bileam  c;  si  Spalte- 
fyld  c  &  n,  Spaltef0de  c,  for  Aviser. 

balachoiig  ['balatjarj]  Rejepulver  (*Raekepulver),  Fiske- 
pulver  «,  et  kinesisk  Krydderi. 

balalaika  [bala'laika]  £  Balalajka  c,  russisk  Citer 
med  to  eller  tre  Strenge. 

1.  balance  ['balons]  sfig  Veegt,  Vsegtskaal;  Overvsegt; 
Forskel,  Difference,  Rest;  is.  amr  Rest  c;  Overskud  n; 
mere  is.  Saldo;  mere  Balance;  Vejning  (mod  hinanden), 
Sammenligning;  Vurdering  c,  Sk0n;  rigtigt  (el.  ret)  For- 
hold  n,  Ligevsegt,  Balance;  Uro  c,  i  Ur;  the  Balance 
ast  Vsegteu ;  disturb  the  ~  of  power  in  Europe  for- 
styrre  den  evropseiske  Ligevaegt;  it  is  an  even  ~  Vaegt- 
skaalen  vakler  (*ogs.  vejerj,  det  staar  paa  Vippebrsedtet 
(p  paa  Vip),  det  vejer  op,  F  *ogs.  det  staar  p.  Bil  begge; 
det  gaar  lige  op,  *ogs.  det  gaar  op  i  op ;  hold  the  .  of 
power  have  Overmagten,  have  Overvaegten;  strike  the 
.  mere  opg0re  Balaucec;  a  .  of  parties  took  place  der 
begyudte  en  Vseddekamp  mellem  Partierue;  turn  the  ~ 
g0re  Udslaget,  la?gge  det  afg0rende  Lod  i  Vsegtskaaleu; 
hang  in  the  ~  staa  p.  Vippebreettet,  F  *ogs.  staa  p. 
Bil  begge ;  the  fate  of  the  bill  hung  in  the  .  ;  his  life 
hung  in  the  _,  ogs.  han  svsevede  mellem  Liv  og  D0d; 
push  (or  throw)  him  off  his  -  bringe  barn  ud  af  Ba- 
lance el.  Ligeva?gt,  lade  ham  miste  (el.  tabe)  Balanceii; 
owing  to  the  close  ~  of  parties  p.  Grund  af  deu  knappe 

1  Dog  skelnes  der  tildels  netop  mellem  at  broende 
og  at  bage  Tegl:  I  ^Egypten  brsendte  man  ikke 
Teglene,  men  «bagte»  dem  i  Solen.  A.  Chr.  Bang 
til  et  Sted  i  Vogts  Bibelhistorie,  mellemste  Format,  1890. 


(el.  ringe)  Forskel  i  Partiernes  Styrke,   fordi  Partierne 
staar  (.  .  .  stod)  neesten  lige1. 

2.  balance  ['balans]   vt  veje  fig-   overveje;   bringe  i 
Ligevsegt,  briuge  (el.  faa)  til  at  balancere;  opveje,  veje 
op;   veje  mod  hinanden,    sammenholde,   sammenligne; 
mere  balancere,  saldere,  afslutte,  om  Bog  el.  Konto  &C; 
~d,   ogs.   i  Ligevsegt;   stabil;   vel  afvejet,   symmetrisk; 
equally  ~d,   is.  i  Ligevsegt;  ligevaegtig;  ~  the  account, 
ogs.  slutte  Kontoen   (el.  Regningen,   Regnskabet);   the 
Emperor  ~d  [afvejede]   his  favours  with  an  impartial 
hand;  ~  his  income  faa  sine  Indtsegter  (og  Udgifter)  t. 
at  balanceve,   bringe   Balance  i  sit  Budget;   -  [svigte] 
the  mizen;   -partners  g0re  Balance,   figurere  (f.   sin 
Dame,    f.  sin  Herre);  parties  were  nearly  equally  ~d 
Partierne  stod  og  vippede,  stod  nsesten  lige,  var  nresten 
jsevnstserke ;    was    evidently    balancing   in   his   mind 
[overvejede]  whether  he  should  . . . 

3.  balance  vi  balancere,   veje  lige,   vsere  i  Ligevsegt, 
veje  op ;   mere  balaucere,   stemme,   om  Regnskab  &c; 
gaa  lige  op,  *ogs.  gaa  op  i  op;  vtere  uvis;  — flsh  Men- 

neskesederc:  Carcharias; pole  Balancerstang;  — reef 

Svigtereb,    Diagonalrev;     vt    klosreve;    —sheet    mere 
Status  c;   file  his    _    gaa    t.    Konkurs,    opgive    sit  Bo; 
— step  ^  ferste   Gang0velser  pi,   Rekrutgang,   Rekrut- 
march  c;  — verge  mech  Balancerstang  c ;  — wheel  Gang- 
fa  jul,  Stighjul,  Echappement  n,  i  Lommeur. 

balas  ['bales]  a:  ~  ruby  Ballasrubiu,  Rubin  balais, 
Rubin  spin  el  c. 

Balaton  ['bfilatan]  Plattense  c. 

balaustine  [ba'lft-stln]  ^  vildt  Granatrebletrse  n. 

balbuties  [bal'bju'/ii  z]  path  Stammen  c. 

balcony  ['balkeui]  Balkon,  Altan ;  ^  Vsegtergang  c, 
Galleri  n. 

bald  [bald]  skaldet;  n0gen,  bar;  om  Fugl:  bseldet, 
ogs.  *fjserl0s;  ^  blad!0s;  a  ~  crown;  .  on  the  top  of 
the  head  flenskaldet,  *fleinskaldet ;  ~  wheat  stak!0s 
Hvede. 

baldachin  ['baldakin]  Baldakin,  Tronhimmel  c. 

baldcoot  s,  se  baldicoot! 

balderbrae  ['ba-ldabre1]  $  git  Baldersbraa,  Liuharts- 
urt,  *Balblom,  Balderbraa  c:  Pyrethrum  inodorum 
[mayweed]. 

balderdash  ['b&'ldadaj]  Miskmask,  Lavsammeu;  is. 
P01sesnak,  Vr0vl,  *ogs.  T0v,  R0r  n.  t 

bald|head  Skaldepande  c;  ..headed  (flen)skaldet, 
*(flein)skaldet;  snatch  him  ~  \  stikke  ham  ganske  ud, 
tage  Luven  fra  ham. 

baldicoot  ['ba'ldiku't]  egl  n0gen  Vandh0ne  (*Soth0ne); 
fig  kronraget  c.  Ogsaa  baldcoot. 

baldly  ['ba-ldli]  ad  skaldet;  n0gent,  uden  Pynt  el. 
Broderier;  ligefrem,  ligetil. 

baldmoney  ['baldmAni]  $  Bj0rnefennikel  c:  Meum 
athamanticum. 

baldness  Skaldethed;  N0geuhed,  Barbed  c.  bald|pate 
Skaldepande  c; pated  skaldet;  — rib  Svinekotelet  c. 

baldric  ['baVldrik]  Akselskserf  n. 

Baldwin  ['ba-ldwin]  Balduiu,  Boldevin. 

bale  [be»l]  s  git  &  list  Elendighed,  Sorg,  Ulykke, 
N0d  c;  when  ~  is  hext,  boot  is  next  naar  N0den  er 
st0rst,  er  Hjselpen  nsermest;  the  idol  could  work  bitt 
little  .  [volde  lidet  Fortreed]  at  the  bottom  of  a  good 

i  Mk.  ogs.  N.  Univ.  &  Skoleann.  1893,  P.  188  (Juell- 
T0unesen):  I  Tegniug  drev  man  det  til  Ornamenter  og 
Genstande  with  a  balance  o:  med  to  Sider,  bestaaende 
af  tilsvarende  krumme  Linjer. 


[ef]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  ^e;  [b]  thin;  [J]  she,  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


Bal 


70 


bam 


deep  n-ell   bale  s  mere  (Vare)balle  c  /-  of  merchandise].  I 
bale  vt  pakke   1   (el.  som)  Bailer;  stacks  of  ~d  hay  | 
Stakke  af  He  i  Bailer;  .  up  einballere,  indpakke,  pakke 
(i  Bailer),     bale  vt  0^ ;   Ifense,   0se  (laens) ;   >  out  [0se 
Isens]  a  boat;   ~  out  [bakke  op]  the  peasoup.     bale  ««: 
_  up  si  standse,  stoppe.     Se  bail! 

Balearic  [bali'iirik'  a:  the  ~  islands  Balearerae. 

baleen  [ba'li  ir  Hvalbarde  c,  Hvalben  n. 

bale-fire  sc  Signalild,  Bavn  c.  baleful  ['beUf(u)l]  for- 
dttrvflig;  odeheirgeude;  farlig,  frygtelig;  giftig. 

Balestier  [bo'lestia,  'balostio]  s. 

Balfe  [bftlf  s. 

Bal  four  ;'balfuoj  s. 

ball  ">  'ba  li,  hind  is.  Offer  n,  til  en  Gud. 

ballki  [ba'li'ki]  russ.  roget  St0r(ryg)  c. 

Ballol    'l..'ilj.>l    s. 

balist  j'balistj  Ballist  c,  en  Kastemaskine.  balister 
[ba'listo;  Arrabrost,  Laasbue  c  [arcubalist]. 

Balize  [b&  'li'z    s. 

balk  [ba'k]  s  Agerren;  Bjselke;  fransk  Kant,  en  Form 
af  Trrelast;  fig  Skuffelse,  Streg  i  Regningen;  Hindring  c, 
Afbr?ek  n;  min  (Lejes)  Forsna?vring  c.  Sml.  baulk! 
balk  vt  agr  rispe;  tilokse,  ogs.  *ruhugge,  *grovhugge, 
rubbe  (i  Skoven),  om  T0inmer;  fig  skuflfe;  spotte,  g0re 
tiliutet,  tilintetg0re ;  bedrage,  narre  [for  of],  forholde 
[ham  en  Fornejelse  him  of  a  pleasure}.  Sml.  baulk! 
~ed,  ogs.  fejlslagen;  _  him  of  a  customer  skille  ham 
ved  en  Kunde,  tnekke  en  Kunde  fra  ham.  balk  vi 
standse  brat,  standse  med  et,  F  *ogs.  stoppe  (plud- 
selig)  op,  braastanse;  gaa  bag  Tojleu,  om  Hest;  he  ~ed 
in  his  speech. 

Balkan  f'ba-lkan,  bal'ka'n] :  the  ~  peninsula  Balkan- 
halv0en;  the  ~(s)  Balkan  n. 

balker  f'ba'ka]  En  der  skuffer  (forstyrrer,  tilintetg0r); 
Hest  som  gaar  bag  T0jlen,  stfedig  (*sta)  Hest;  Varsler, 
Udkigsmand  (F  *ogs.  Udkik,  Udkiger),  Signalmand  c, 
paa  Sildefangst:  varsler  Stirnernes  Reining,  balky  amr 
som  gaar  bag  Tejlen. 

ball  rb&-l]  sp  Boldt,  ogs.  *Bold,  *Bal;  sp  &  art  Kugle; 
Balde,  i  flere  .tilff;  ret  Pille,  t.  Hest  [horse-ball] ;  Tin- 
grube,  i  Cornwall;  Luppe  c,  *Smeltestykke,  i  Jternfabr 
rbloom];  N0gle,  *N0ste  n  [_  of  yarn  &c] ;  .  of  the  eye 
(knee)  0jesteu  c  (Kmeskal  c);  three  (red)  ~s  tre  (r0de) 
Kugler,  is.  *som  Pantelaauerskilt ;  keep  up  the  ,  fig 
holde  Samtalen  gaaende;  play  at  -  spille  (el.  slaa)  Boldt 
(ogs.  *Bold,  *Bal);  fire  ivith  .  skyde  skarpt.  ball  [b&  1] 
sp  Bal  n,  Dansefestc;  give  them  a  ..  g0re  (el.  give)  et 
Bal  f.  dem;  be  at  (go  to)  a  (or  the)  ~  vsere  (gaa)  p. 
Bal.  ball  vi:  the  horse  ,s,  samler  Sne  p.  Hovene. 

ballad  ['balod;  (Folke)vise;  (Gade)vise  c;  ..monger 
Visesa-lger  c;  —poetry  Visedigtning;  —ginger  Vise- 
sanger;  Gadesanger  c. 

ballahon  ['balohu  ]  ^  Ballahou  c,  en  Slags  hnrtig- 
sejlende  Tomaster  m.  Skonnertrig,  i  Vestindien;  slet 
Skib  n,  *ogs.  Filleskude  c. 

ballam  ['balem]  Kano  c,  bl.  Perleflskere  p.  Ceylon. 

ballan  ['balon] ;  .  wrasse  Jf  Berggylte,  *ogs.  Berg- 
sugge  c:  Labrus  maculatus. 

ball-ari(l-sork.-t  Ledhoved  n  med  Ledskaal ;  .  joint 
Kugleled. 

ballarag  ['balarag  vt  p  kujonere,  *ogs.  topride,  n0d- 
true  [bullyrag J. 

ballast  ['biilast;  Ballast  c;  Grusdakke  n,  paa  Jsernb; 
discharge  (or  heave,  take  out)  the  .  skyde  Ballasten; 
she  will  stand  and  shift  (or  stands  and  shifts)  without 
-  Skibet  kan  ligge  tomt  og  forhale  uden  Ballast,  bal- 
iMt  vt  ballaste;  gruse;  vi  indtage  Ballast;  gruse. 


ballastage  'balastid/,;.  Ballastpenge  pi.  ballast) hea?er 
Ballasthiver,  —lighter  -Pram,  ballasting  Ballast;  Grus- 
ning  c.  ballast-naggon  Grusvogn. 

ball | cartridge  skarp  Patron;  — cock  Svommekran; 
dmp  &  art  Kugleventil  c. 

ballerina  [bate'ri'na]  (Ballet)danserinde  c.  PI  ballerine, 
ballet  ['bftlit]  Ballet  c. 

Balliol  ['beUjal]  s. 

ballista  [ba'lista]  art  Ballist  c,  en  Kastemaskine. 
ballister  [ba'lista]  Armbr0st,  Laasbue  c  [arcubalist]. 
ballistic  [ba'listik]  Kaste-,  ballistisk;  -s  Ballistik  c; 
Projektillaere  c. 

ball-lightning  Kuglelyn. 

balloon  [ba'lu'n]  Ballon;  Ballon,  Glasbeholdei  c. 
balloon  [ba'lu-n]  vt  udspile,  opbl?ese;  fig  g0re  staerk 
Reklame  for;  — fish  Pindsvinflsk :  Diodon.  balloonist 
[ba'lu'nist]  Ballonf0rer,  Luftskipper  c.  balloonry  [-rij 
Luft-Fart,  -Sejlads  c,  -Skipperi  n. 

ballot  ['balat]  s  Kugle,  brugt  v.  Stemmegivning ;  al- 
mindelig:  Stenimeseddelc;  Antal n  afgivne  Sternrner; 
(skriftlig,  anonym)  Afstemning,  Stemmegivning,  Vo- 
tering  c  [private  ~J;  complete  the  militia  by  ~,  ved 
Lodtr?ekning ;  become  members  without  ,,  uden  Vo- 
tering.  ballot  vi  stemme  (skriftlig,  anonyrnt),  votere; 
box  Valgurne  c. 

ball|practice  ^J  Skyde0velser  pi,  Skarpskyduing  c; 

proof  kuglesikker,  skudfast;  — room  Balsal  c; shoot- 

iug  Skarpskydning.  bailsman  Jongl0r  c.  balllralre 
Kugleventil  [ball-cock]; work  Arbejde  i  Tiugrube. 

bally  ['bali]  p  praegtig,  ypperlig,  *ogs.  grusk  [bully 
a] ;  a  -.  horse,  picture,  run;  let  us  make  .  asses  of 
ourselves!  bally  ['bali]  s  ir  By  c.  Et  Led  i  mange 
irske  Stedsnavne.  Ballyacliath  [bali'akliilb].  Egl  Ris- 
gaerdernes  (*FlettegfBrdernes)  Stad,  et  irsk  Navn  for 
Dublin. 

balm  [ba'm]  Balsam;  Balsam,  Vellugt;  Lfegedom,  Lin- 
dring  c;  -  of  Gilead  Mekkabalsam ;  ..cricket  ent  Tree- 
L0ber,  -Pikker,  *-Kryber  c :  Certhia  familiaris.  Dette 
Ord,  der  forekommer  i  A.  Tennysotis  Dirge,  er  opkom- 
met  v.  Misforstaaelse  af  T.  Baumgrille.  Se  Murray^ 
Ordbog  og  The  Westminster  Gazette  1893.  121 ! 

Balmoral  [bal'marol]  Balmoral  n,  et  kongeligt  Slot  i 
Aberdeenshire  i  Mellemskotland.  balmoral  Slags  m0n- 
stret  Sk0rt  n;  (Dame)sn0rest0vle  c;  ~  stockings  skotsk- 
vsevede  Str0mper. 

balmy  ['ba'mi]  balsamisk;  balsamisk  duftende;  Itegende, 
lindrende;  si  aandssvag. 

balneum  ['balniAm]  lat.  Bad  n;  ~  Marios  chem  Marie- 
bad,  Vandbad. 

balsa  ['balsa]  Fiskeflaade  c,  ved  Det  stille  Hav;  lif e  ~ 
Reduingsflaade,  af  Kavtschukpuder. 

balsam  ['balsam]  Balsam  c;  garden  ~  Balsamine  c: 
Impatiens  balsamina;  -  of  Mecca  Mekkabalsam.  bal- 
samic [baTsamik,  b#l-]  balsamisk;  laegende;  lindrende. 
balsamine  ['ba'lsamin]  ^  Balsamine  c:  Impatiens  bal- 
samina. 

Bait  [baXOlt]  Balte(r)  c.    Jvf.  Baltic! 

Balthasar  [bal'be'sa]  Baltasar,  Beltsasar  c. 

Baltic  [ba(-)ltik]  baltisk,  0sters0-,  0stersoisk ;  the  . 
Det  baltiske  Hav,  0sters0en. 

Baltimore  ['b&C)ltiin&-»]. 

baluster  ['balasta]  Baluster,  Tremme  c  i  Rsekvserk 
balustrade  [bala'stre'd]  Balustrade  c,  Raekvaerk,  *ogs. 
Haandrev  n. 

bam  [bam]  s  Snyderi,  *ogs.  Jux  n;  Historic,  *ogs. 
Skr0ne  c.  bam  vi  snyde,  *ogs.  juxe. 

bamboo  ]bdm'bu-]  Bambus  c,  Bambusr0r:   Bambusa 


la-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  fed,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt:  [c']  hwrt;  [9]  inner; 


bam 


71 


ban 


arundinacea;  Bamboo  n,  Slags  uglasseret,  brungult 
Porcellsen.  bamboo  [bdm'bir]  vt  prygle  m.  Bambus. 

bamboozle  [bam'bu'zl]  vt  si  snyde,  *ogs.  juxe.  bam- 
boozler  si  Snyder,  joe  Snydenstrup,  *ogs.  Juxer  c. 

Bampfield  ['bampfHd]  s. 

ban  [ban]  s  Kundg0relse  c;  pi  Lysning  c,  til  ^Egte- 
skab  [the  ~s  of  marriage];  Forbud;  Ban  n,  Forbaudelse; 
(Rigens,  Rigets)  Akt;  Pengestraf  c ;  bid  (or  publish)  the 
-s  lyse  til  jEgteskab ;  forbid  the  ~s  between  . . .  and  . . . 
nedlsegge  Indsigelse  v.  Lysningen  for  .  .  .  og  .  .  .;  place 
a  ~  upon,  is.  ssette  i  Samfundets  Ban;  place  a  potent 
_  on  the  business  of  prizefighting  nedlsegge  et  kraftigt 
Forbud  mod  Bokserfaget;  the  -s  were  published  today 
idag  lystes  der  f.  hende  (el.  dem),  joe  idag  faldt  hun 
ned  fra  Prsedikestolen ;  publish  the  ~  of  the  Empire 
against  him  erklsere  ham  i  Rigens  Akt;  be  (come)  under 
the  ~  of  the  law  vsere  (komme)  i  Lovens  Ban;  fall 
under  the  ~  of  Government  authorities  komme  p.  Re- 
geringens  sorte  Brset;  place  under  a  ~  ssette  i  Ban; 
saette  i  Samfundets  Ban;  put  him  under  the  ~  of  the 
Empire  erklsere  ham  i  Rigens  Akt.  ban  [ban]  v  git  & 
sc  bande;  ~ning  away  at  a  deuce  of  a  rate,  ban  [ban] 
s  Ban,  Guvern0r  c,  for  Eks.  i  Kroatien. 

banal  ['betaal,  'banal]  banal,  triviel.  ^banality  [ba- 
•naliti]  Banalitet,  Trivialitet  c.; 

banana  [ba'mvna]  Adamsfigen,  Banan,  Paradisfigen, 
Pisang  c,  Frugten  af  Musa  paradisiaca;  ~  man  si 
Queenslsender  c. 

banat  ['bauat'j  Banat  n.    Se  ban! 

banco  ['bankou]  Bank,  is.  den  venetianske;  Banko, 
Baukom0nt  c,  Bankopenge  pi,  mods.  Kurant ;  mark  ~ 
Bankomark;  sittings  in  ~  jur  regelmsessige  Sessioner  af 
de  h0jere  Retter  i  Retsterminen. 

Bancroft  ['baqkraft]  s. 

band  [band]  s  Baand,  ogs.  fig;  (Dame)baelte  n;  *£, 
Forsteerkningslap,  Styrkelap  c;  pi  Prsestekrave  c,  Blad- 
krave  c  [clerical  ~s];  pi  (Jurists)  Krave  c  [legal  ~s]; 
Forening,  Skare  c,  Samfund;  Musikkor,  Musikkorps  n, 
Musik  c,  ^  ogs.  Spil  n  [~  of  musicians] ;  a  gold  .  en 
Guldsnor,  en  Guldtresse;  _  of  hope  Ungdomsforening  c, 
for  Totalaf hold;  a  composition  for  a  full  instrumental 

for  fuldt  Orkester;  in  ~s  under  (Kors)baand.  band 
vt  binde,  knytte;  mserke  m.  Baand;  samle,  forene;  cont 
sammenrotte;  ~ed,  is.  (stribet)  m.  Tvserbaand;  si  sulten. 
band  vi  rotte  (el.  Isegge)  sig  sammen.  bandage  ['ban- 
didg]  s  Bind  n,  Forbinding,  Bandage  c;  Brokbaand  n; 
cooling  ~s  kolde  Omslag;  the  .  [Bindet]  was  taken 
from  his  eyes;  it  has  torn  the  ~  off  my  eyes;  still  with 
the  ~  on  my  eyes,  bandage  ['bandidg]  vt  forbinde; 
binde  for  [0jnene  his  eyes] ;  his  eyes  were  ~d,  is.  nans 
0jne  blev  tilbundne,  der  blev  bundet  f.  bans  0jne;  _ 
(up)  their  hurts  forbinde  deres  Saar. 

bandalore  ['baudala-a]  Slange  c,  et  Legetej  som  kan 
kastes  til  Jorden,  men  v.  Hjselp  af  en  Spiralfjeder  kan 
springe  tilbage  i  Haanden. 

bandan(n)a  [bd'n'dana]  mere  Bandanna  c,  Slags  indisk 
T0rkleede. 

bandar  [?]  hind  Abe  c  [monkey]. 

banrlari  [ban'da-ri]  hind  Kok  c  [cook]. 

liaiida-soap  ['band8soupj  indisk  Muskatsm0r  n. 

bandbox  ['bandbaks]  (Dames)  Hataeske  c;  neat  as  a  ~ 
net  som  et  pillet  Mg\  he  (she)  comes  out  of  a  _  fig 
nan  (hun)  ser  ud,  som  om  ban  (hun)  kom  lige  fra 
Skrsedderen  (Modehandlerinden) ;  — maker  Paparbejder 
c.  bandelet  ['bandalet]  arch  lille  (*liden)  flad  Liste  c. 
bandelore  ['bandala'9]  sp  Slange  c.  Se  bandalore! 

banderbast  [banda'ba'st]  hind  Orden;  Ordning  c. 


banderole  ['bandaral]  Vimpel;  Trompetsnor  medKvast, 
Banderole;  Lansefane  c. 

bandicoot  ['bandiku't]  soo  Bandikut,  avstralisk  Pung- 
grsevling  c:  Perameles. 

banding  bl.  a.  Partidaunelse;  Sammenslutning;  Stribe, 
Linie  c;  Baand  n;  its  -_  [Stribning  af]  the  stream  with 

colder  and  warmer  water;  indistinct  .s; plane  Not- 

h0vl  m.  Baksav  (*Baksag). 

bandit  ['bandit]  Bandit,  R0ver,  Stimaud  c.  banditti 
[ban'diti]  pi  Banditter,  R0vere ;  the  captain  of  ~  Ban- 
ditchefen,  R0ver-H0vdingen,  -Kaptajnen  (*-Kapteinen); 
a  party  of  ~  en  R0verbande ;  a  ~  [en  hel  Bande]  of 
bailiff's  followers. 

bandle  ['bandlj  ir  61  Cm.,  omtrent  1  Alen  c. 

bandlet  ['bandlet]  arch  lille  (*liden)  flad  Liste.  band)- 
man  J^  Hoboist,  Spillemand  c;  — master  Musik- 
instrukt0r  c.  bandog  Lsenkehund,  *ogs.  Bandhund. 
bandoleer  [baudo'lia]  ^  Akselrem  c  med  Kuglepung 
&c,  Bandoler  n.  Nu  cartridge-box  and  shoulder- 
belt,  bandoline  ['bandolin]  Bandolin(e)  c,  Kvsede- 
slim  n. 

bandore  ['ban'da  a]  J^  Pandore  c,  Sstrenget  Guitar. 

band-plant:  large  ~  Sf  Vinca  major  c.  bandrol  s,  se 
banderole!  bandsaw  Baandsav,  *Baaudsag.  bandsman 
Hoboist,  Spillemand  c  [bandman].  band-stand  Musik- 
tribune. 

bandy  [?  'ba'ndi]  hind  Vogn  c,  K0ret0j  n.  bandy 
['bandi]  sp  b0jet  Boldtrse,  *b0iet  Baltrse;  Spil  n  med 
Bandy,  Bandybold;  sZ  Sekspenny  c.  bandy  vt  kaste  (el. 
slaa)  frem  og  tilbage,  slsenge  fra  Mund  til  Mund;  skifte, 
(ud)veksle,  give  og  faa;  _  [udveksle]  compliments;  let 
not  obvious  truths  be  bandied  about  [slsenges  fra  Mund 
t.  Mund]  in  a  disputation!  -words  skifte  (el.  udveksle) 
mange  Ord;  bides,  mundhugges;  — legged  hjulbenet, 
*hjulbent;  —legs  Hjulben. 

bane  [beta]  Gift,  Forgift,  is.  fig  &  i  smss.;  fig  Bane  c; 
Banesaar,  Ulivssaar;  Forlis  n,  Undergang;  vet  Lever- 
syge,  *ogs.  Mingle  c,  hos  Faar;  _  and  antidote  Gift  og 
Modgift;  money,  thou  _  of  bliss!  .  .  .  du  Lyksaligheds 
Ruin!  the  ~  of  the  case  (cause)  det  som  gjorde,  at 
Sagen  tables  (det  hvorpaa  Sagen  strandede);  this  was 

the  ~  of  his  life,  blev  bans  Livs  Ulykke; berry  Drue- 

munke  c,  *Ormegra?s,  Svinebter,  Troldbser  n:  Actcea 
spicata.  baneful  giftig;  fordservelig.  banewort  ['beta- 
wat]  Galnebser  n,  ogs.  *Belladonna  c:  Atropa  bella- 
donna. 

Banff  [bamf]  s. 

bang  [ban]  vt  banke,  slaa;  smaelde  med;  lade  brage 
el.  dundre,  dundre  paa;  dsenge,  prygle,  p  *svolke; 
si  slaa  af  Marken,  overgaa,  tage  Luven  fra  [beat]; 
klippe  tvsers  af;  arrangere  med  (el.  give)  Paudehaar; 
the  present  style  of  ~ed  girl,  Pige  med  Pandehaar; 
that's  what  ~s  me  most  about  it  all  det  er  f.  mig  det 
ufatteligste  v.  den  hele  Sag;  -  the  door  slaa  D0ren  i  m. 
Brag,  smselde  m.  D0ren;  _  [dundre  10s  paa]  a  drum; 
~  a  hand  on  [slaa  i]  the  table,  bang  vi  smaelde, 
dundre,  brage;  a  couple  of  men-of-war  ~ing  away  [som 
dundrer  10s]  at  each  other,  bangs  Slag;  Smseld,  Brag, 
Dr0n ;  Paudehaar  n  [bangs],  bang !  int  bum !  bang 
[ban]  s  Bang  c  &  n  [banguej. 

Bangalore  [bango'la'9]  s. 

banghy  ['barjgi]  hind  Skulderaag  n;  Pakkepost;  Baerer, 

Drager  c,  Bud  n; bedar  (Last)drager,  Bsererc; trallah 

[-wala]  Mand  med  Skulderaag,  (Last)drager,  Bserer  c. 

banging  ['barjirj]  a  si  svaer,  stor  svser,  som  bar 
vasket  sig;  a  -  fellow  en  stor  Prygl,  *en  stor  Rusk,  p 
en  svser  Svolk. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [an]  o«t;  [ft]  the;  []•>]  thin;  [/]  she;  [z]  measure;  fn]  siwflr;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


Ban 


bar 


Bangkok  "ban'kak]  s. 

bangle  ['bantf]  Armring  [bracelet J;  Ankelring  c. 

Bangor    'bMij-.-i'-    .-• 

ban  in*  [barjz]  pi  Pandehaar  »/. 

bane-tail  lang,  klippet  (Heste)hale. 

banjfuc  [ban]  hind  Bang  c  A  »»,  et  Berusningsmiddel 
af  Hampeblade. 

bang-np  ['\  iirj  Ap]  sJ  forstcrangs,  *ogs.  gild,  grum,  grnsk. 

banirnan  ;?J  (zuluisk)  Stik-Assegaj  c. 

banian  ;'banjan]  hinduisk  Kobmand,  Banjan1;  Banjan- 
Kjortel,  -Kappe  c;  indisk  Figentne  n  [banyan];  ~  days 
<£.  Fastc-,  Fiske-,  Grod-Dage. 

haniRh  i'ba'ni/]  vt  forvisc  [fra  Riget  (from)  the  king- 
dom; til  to  ;  fig  ogs.  banlyse,  fjerue,  fordrive,  forjage; 
_  himself  gaa  i  frivillig  Landflygtighed.  banishable 
«om  kan  forvises;  som  kan  medf0re  (el.  straffes  med) 
Forvisning;  a  -  offence,  banishment  [-mont]  Forvisning 
c ;  place  of  -  Forvisningssted. 

banister  Cbanista]  Balustre,  Tremrae  c,  i  Raakvserk 
[baluster]. 

banjo  ['ba'ndgo11]  £•  Banjo,  Negerguitar  c; frame 

dmp  Skrueramme.  baujoist  ['bandgouist]  Banjoist(inde) 
c.  banjore  ['bandga8]  s,  se  banjo! 

bank  [bank;  s  Banke,  i  adskillige  tilff.;  (Flod,  *Elve)- 
Bred :  Bakke,  Greftevold ;  mere  Bank  c ;  a  _  of  clouds 
(raspberries;  violets)  en  Skybanke  (en  Hindbrerbakke, 
*Bringeb?erbakke;  et  Violbed);  how's  the  .?  si  hvordan 
staar  det  til  med  (*hvor  stanr)  Finanserne?  keep  Jfee.holde 
(el.  Isegge)  Bank;  he  is  as  rich  as  a  ~  han  bar  Penge  som 
Gnes;  deposit  (or  lay  up)  at  (or  in)  a  -  indsaette  i  en 
Bank,  sa?tte  i  Banken;  mining  by  ~s  Strossebrydniug  c; 
give  each  other  down  the  ~  f  give  hiuanden  ordentlig  (paa 
Pukkelen),  *ogs.  give  hinauden  fuldskurende;  stock  in  ~ 
Bankkapital;  stand  in  the  ..  bank  vt  omdremrae;  si 
anbringe  i  Sikkerhed;  _  the  fires  &  dmp  bsenke  Fyreue. 
bank  vi  saette  i  en  Bank,  saette  i  Banken;  drive 
Bank(ier)forretninger ;  _  up,  om  Skymasser:  trsekke  op; 
you  must  -  [dele]  with  me  si.  bankable  anbriugelig, 
i  Bank  &c.  baiikjbill  Bankveksel;  is.  amr  Banknote, 
Pengeseddel  c;  ..book  Bankbog,  Kontrabog,  m.  Bank; 
Bankprotokol  c.  banker  ['banks]  Bankier,  Veksellerer 
(*Vexeller),  Peugehandler ;  Bankfisker;  Bank-Fisker  c, 
-Fartoj  n,  -Skojte;  austr  flonimeude  Flod  el.  Elv,  Elv  i 
Flom  (belt  op  t.  Bredderne),  *ogs.  flo  Elv  c ;  the  river 
was  then  nearly  half  a  _;  I  wish  you,  would  let  me  be 
your  .  for  [tjene  Dem  m.]  a  hundred  pounds;  came 
from  his  Js,  fra  sin  Bankier.  bank-holiday  [bank'halide] 
Bankferie.  banking  Bankvaeseu  n;  Bank(ier)forretninger 
pi  [ogs.  _  business] t  Pengehandel  c;  _  firm  or  house 
Bankier-Firma,  -Hus.  banknote  Banknote,  Pengeseddel 
c;  — postbill  Bankanvisuing,  paa  7  Dages  Sigt.  bank- 
rapt  ['bankrapt]Bankerott0r,Fal lent,  *ogs.Opbyderc; 
turn -(a)  fallere,  F  spille  Bankerot,  f  *spille  op.  bank- 
rupt a  bankerot,  fallit;  go  .  gaa  baukerot  el.  fallit; 
make  him  ,  gore  ham  baukerot,  ruinere  ham.  bank- 
nipt  t£  gore  bankerot,  ruinere.  bankruptcy  ['bankrapsi] 
Bankerot,  Fallit,  Konkurs  c,  go  into  ~  gaa  (til)  Konkurs 
Ac;  .  court  Skifteret. 

bankshall  ['bank/al]  hind  Pakhus;  Havuekoutor  n. 

bankMock  Bankaktie. 

Bannatyne  ['banatain]  s;  .  club,  en  litener  Klub  der 
har  udgivet  adskilligt  af  aeldre  sc  Poesi.  Opl0st  i  1859. 

1  Dissc  er  bekendte  f.  deres  Nyjsomhed.  Spiser  slet 
ikke  Ked.  Deraf  saadanne  Udtryk  som  Nor  must  it  be 
forgotten  that  a  Banian  will  flourish,  where  even  a 
Jew  would  starve.  The  Mail  25.  5.  1888. 


banner  ['bana]  Banner,  Mserke  n.  banneret  ['banaret 
Banncrherre  c.  Ogs.  lord  -;  seven  lords  ,. 

bannock  f'Muak]  (flad)  Kage  c.  Bannockbnrn  ['ba- 
nak'ba-n]  s.  bannock-fluke  Jf  sc  Pig(h)var,  *ogs.  Sand- 
hverv  c  fturbotj. 

banns  [banz]  pi  Lysning  c  [bans]. 

banqnet  ['barjkwet]  Banket  c,  Gaestebud  n,  Fcstc;  a. 
|  held  to  Odin  en  Fest  f.  Odin,  banquet  ['bankwei]  vt 
gere  (et)  Gaestebud  for,  bevaerte.  banquet  vi  feste, 
V3ere  til  Gsestebud;  leve  h0jt,  *ogs.  gasterere;  ~ing  hall 
Festsal,  (i  celdre  Sprog:)  Gildesal.  banqueter  Vsert; 
Gsest,  Festeude  c. 

banshee  ['ban/I  ]  ir  &  sc  dodspaaende  Fe,  *Drang  c. 

banstickle  ['banstikl]  jf  Hundestejle,  Pigsild,  *Sting- 
sild,  prov  Stikling  c :  Gasterosteus  aculeatus. 

Bantam  ['bantam]  s.  bantam  ['bantam]  Bantam- 
hene  c. 

banter  ['banta]  vt  spege  (el.  skasmte)  med,  drille. 
banter  s  Sp0g,  Sksemt  c,  Drilleri  n.  banterer  Sp0ge- 
fugl  c. 

Banting  ['bantirj]  Banting.  Is.  Navnet  p.  en  eng.  Be- 
gravelsesentreprenar,  p.  hvem  den  af  Lsegeu  \V.  Harvey 
opfundne  Bantingkur  f0rst  blev  an  vend! ;  do  ~  p  brnge 
Bantingkuren.  bantingism  ['bantirjizm]  path  Banting- 
kur c,  en  vis  Afrnagriugskur. 

bantling  ['bantlin]  f  Unge  c,  lille  (*lidet)  Barn. 

Bantu  ['bantu]  Bantu  c  &  pi,  en  vis  Folkea?t  i  Syd- 
afrika;  Bantu,  Bautusprog  n. 

banyan  ['banjon]  $  Baniantne,  iudisk  Figentro?  n: 
Ficus  indica.  Ogs.  >,tree. 

baobab  ['ba-obab,  'be1-]  ^  Baobab  c  &  n,  Abebr0dtrse 
n:  Adansonia  digitata. 

bap  [blip]  sc  (3-0res-,  7-0res-)  Br0d  n. 

Baphomet  ['bafomet]  Bafomet  c,  en  Afgud  el.  et  Sym- 
bol, som  Tempelherrerne  sagdes  at  tilbede. 

baptism  ['baptizm]  Dnab  c;  his  -  of  fire  Ilddaabeu; 
the  sign  of  the  cross  is  used  in  -,  v.  Daabeu.  baptismal 
[bap'tizmal]  Daabs-;  .  name  D0benavn;  -  covenant 
Daabspagt,  *Daabspakt.  baptist  ['baptist]  D0ber;  Gen- 
d0ber,  Baptist  c;  St.  John  the  Baptist  Doberen  Jo- 
hannes, baptistery  ['baptist(a)ri]  Baptisterium,  D0bested, 
Daabskapel  n.  baptistical  [bap'tistikl]  D0be(r)-,  Daabs-. 
baptize  [bdp'taiz]  vt  d0be  [Barnet  med  Navnet  M  the 
child  by  the  name  of  Margaret];  be  -d  a  Christian, 
ogs.  tage  Daaben,  lade  sig  d0be. 

1.  bar  [ba-<»]  s  Slaa,  ogs.  *Bom,  Stang;  Tremme, 
Stang,  f.  Eks.  i  et  Bur;  Labank  c,  Tvsertise  n,  i  Kasse; 
fig  Bom,  Hiudring,  Skranke  c,  Stsengsel  n;  &  Bauke, 
Barre,  p  Bar,  forau  Havn;  Sandbauke,  ogs.  *0r,  ved 
Flod-  el.  Elvemunding;  Skranke,  i  Tingsal;  fig  Domstol; 
Skaenk,  i  Vsertshus;  Restavrant,  Restavration ;  J"  Takt-. 
streg;  f  Takt;  sp  Rsekke  c  [horizontal  ~J;  Baand, 
Tvserbaaud  n,  paa  Fuglevinge;  her  Bjaelke;  jur  Ekscep- 
tiou,  Indsigelse;  mech  Brajkstang  c,  *ogs.  Spet  n1;  the 
.,  is.  Advokatstanden,  Advokaturen  c,  Advoknternej)?; 
~s,  ogs.  Stangjseru  [iron  in  ~s] ;  parallel  ~s  bl.  a. 
Stang  c,  i  Gymnastik;  the  .s  of  a  gate  Tremmerue  i 
et  Led,  *ogs.  Stsengerne  i  en  Grind ;  the  ~s  of  a  fence 
Tremmeme  (*ogs.  Grinderne)  i  et  Gserde;  -s  of  rest  J*1 
hele  Pavser;  the  .  of  [Barren  (F  Baren)  ved]  Sandy- 
hook;  a  -  of  soap  en  Stang  Ssebe;  create  new  .s  to 
commerce  skabe  nye  Skranker  (el.  Staangsler)  f.  Haude- 
len;  a  case  at  -  en  Sag  der  mi  procederts,  som 
staar  f.  Retteu;  a  trial  at  _  eu  Sag  f0rt  f.  en  West- 
minsterdomstol.  Mods,  a  case  at  nisi  prius;  below  the 

1  Larsen  (1897)  har:  Lauer  (paa  Hest)  bars. 


[a-  i-  ir] 


osv.  lange  som  i  far,  'eel,  too}-  [«bft]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


bar 


73 


bar 


.,  is.  parl  nedenfor  Skranken,  i  Uuderhuset;  pass  his 
examination  for  the  _  tage  sin  juridiske  Eksamen; 
iron  in  ~s  Stangjsern;  soap  in  ~s  Stangssebe;  be  ad- 
mitted (or  be  called,  go)  to  the  -  faa  Bestalling  (*Er- 
klsering)  som  Advokat,  blive  Advokat;  calling  to  the  ~ 
Advokat-Bestalling,  *-Erklaering  c. 

2.  bar  [ba  a]   vt  stsenge,   steenge  for.     Forsteerket:  ~ 
up;  fig  ogs.  afskaere,  forbyde,  forhindre;  udelukke,  und- 
tage;   afslaa,   i  Piquet;   vet  aabne   og  underbinde   [en 
Aare  a  vein];   baande,   maerke  m.   Tvserbaand;    over- 
strege;    a  five-barred  gate   et  Led  m.   fern  Tremmer, 
*ogs.   en   Grind  m.   fern  Stsenger;   J  ~  that  throw  jeg 
protesterer  mod  det  Kast,  del  Kast  gselder  ikke;   stop, 
I  ~/  abs  vent,  jeg  reserverer  mig!    -red  by  time  jur 
pneskriberet ;  wings  faintly  -red  with  black,  m.  svagt 
sorte  Baand. 

3.  bar  [ba>9]  prcep  undtagen  [barring];   ~  mistakes 
mere  m.  Forbehold  af  Fejl  (og  Udeladelser).    Se  barring! 
~  one  paa  en  nser. 

Barabbas  [bo'rabss]  s. 

barb  [ba>ab]  $  Skseg  n,  paa  Plantedele ;  Straale,  p. 
Fjer;  Genhage,  *ogs.  Holdert,  Agnor;  Taggc,  paa  Jsern- 
traad;  _  fence  Pigtraadgserde,  Taggegcerde.  barb  [ba  eb] 
Panser  [bard];  senere:  Skabrak  n.  barb  vt  bessette 
med  Genhager  (*ogs.  Aguorer);  pansre;  a  ~ed  wire 
fence  et  Pigtraadgserde,  Taggegserde;  a  ~ed  steed;  this 
~ed  the  point  [bkserpede  Brodden]  of  his  hatred.  Barb 
Berber  c.  barb  Berber,  marokkansk  Hest;  Kilke,  numi- 
disk  Due  c :  Columba  Numidica. 

barbacan  ['ba^bakd'n]  Brotaarn,  Porttaarn;  Skyde- 
skaar  n. 

Barbadian  [ba  -e'btidjan]  barbadisk.  Barbadois  [ba'»- 
'be'do"/]  Barbadoes  n;  ~  cedar  Barbadoesceder,  Kuba- 
ceder  (hvoraf  Cigaikassetrse) ;  ~  leg  path  Baibadoesben, 
Elefantben  n,  Elefantiasis  c:  Elephantiasis  Arabum; 
Fodfnat  n  [~  leg  in  poitltry], 

Barbara  ['batabaia]  Barbara.    Se  Allen! 

barbarian  [baa'bse  arian]  Barbarc;  pi  ogs.  Barbaresker 
pi;  outside  ~s,  is.  Ikkekinesere.  barbarian  a  barbarisk. 
barbaric  [baa'barik]  barbarisk;  wild  ~  music,  barbarism 
['ba-abarizm]  Barbari  w;  Barbarisme,  Sprogsynd  c,  is. 
unodigt  Fremmedord.  barbarity  [baa'bariti]  Barbari  n. 
barbari/c  ['ba-abaraiz]  vt  barbarisere,  g0re  til  en  Barbar 
el.  til  Barbarer,  f0re  tilbage  til  Barbariet.  barbarous 
['ba-dbaras]  barbarisk,  i  flere  Tilff.  Barbary  ['ba'abari] 
Berberiet;  between  Tripoli  and  ~;  ~  lion  Berberl0ve, 
Atlasl0v€:  Leo  Barbarus;  ~  pigeon  Kilke,  numidisk 
Due  c:  Columba  Numidica  [barb]. 

barbate  ['ba^beH]  $  sksegget,  *skjegget.  barbated 
['ba^be^id]  geuhaget,  med  Genhager  (besat).  barb-bolt 
&  Hakkebolt. 

barbecue  ['ba'abikju-]  Dyr  'n  stegt  belt;  f  arch 
Terrasse;  Platform  c  til  T0rriug  af  Kaffe,  p.  Jamaika. 
barbecue  vt  stege  (et  Dyr)  helt. 

barbel  ['ba  abal]  Skseggetraad,  hos  Fiske;  Sksegkarpe  c: 
Barbus. 

barber  ['ba^ba]  Barber  c;  -  surgeon  Feltskger,  Bart- 
skser  c;  Js  block  Parykblok. 

Barberini  [ba-aba'rrrri]  s;  is.  the  ~  Barberinivaseu, 
Portlandvasen,  i  biitisk  Museum. 

barberry  ['ba-abari]  5^  Berberis  c:  Berberis. 

barbet  ['ba^bet]  Pudel(hund):  Cam's  familiaris 
aquaticus;  >  Sksegg0g  c:  Bucco. 

barbette  [baa'bet]  art  Barbette  c,  aabent  Batteri  w; 
a  ~  battery;  the  guns  are  in  ~,  er  monterede  a  (el.  en) 
Barbette;  fire  en  ~  skyde  over  Bank,  over  Bseuk,  over 
Brystvternet.  Mods,  gennem  Skydeskaar. 


barbican  ['ba  abikdu]  s.    Sebarbacan!    Barbican,  ogs, 

Navii  p.  en  oftere  nsevnt  Gade  i  London,  v.  Aldersgate 
Station. 

barbnle  ['ba'»bju-l]  fint  Skseg  w;  lille  (*liden)  Geu- 
hage;  Hage  c,  paa  Fjer;  F01ehaar  n,  paa  Fisk  [feeler]. 

barb-vrire  Pigtraad. 

barcarolle  ['ba-ak9roul]  J^  Barkarole,.  Gondolf0rer' 
sang  c. 

Barclay  ['ba%akli]  s,  is.  en  bekeudt  Brygger. 

bard  [ba>ad]  Barde,  Skjald  (*Skald)  c.  bard  (Bests)  Pauser. 

Bardell  ['ba-a'del]  s. 

bardic  ['ba<adik]  bardisk,  Barde-,  a  -  poem,  bardism 
[•ta-odizm]  Skjalde(*Skalde)kunst  c. 

bardit  Bardit  c,  gammeltysk  Kampbymne. 

bare  [bse'a]  v  bar,  &c.  f  f.  bore,  af  to  bear,  bare  a 
bar,  u0geu,  blot,  blottet;  blottet  [for  of] ;  the  _  \  det 
n0gne  [the  nude];  lay  -  blotte;  my  illness  has  left  me 
~  (of  cash),  har  aldeles  blottet  mig  (f.  Kontanter);  ~ 
contract  jur  u0gen  Kontrakt,  pactum  nudum;  going  in 
his  ~  feet,  m.  bare  F0dder;  throttle  the  brute  with  his 
~  hands,  m.  blotte  Hseuder;  the  _  idea  or  notion  den 
blotte  Tanke,  allerede  (F  bare)  Tanken ;  it  is  .  justice 
to  [kun  simpel  Retfsei  dighed  mod]  Clive  to  say  that . . .; 
lie,  lie-to,  scud  (or  run)  under  ~  poles,  for  Takkel 
og  Tov;  -  [bare,  blad!0se,  afl0vede,  skaldede]  trees. 
bare  vt  blotte,  afklsede;  afl0ve;  .back  paa  usadlet  Hest, 
uden  Sadel;  ride  .;  the  renowned  ~  rider;  -backed 
usadlet,  banygget ;  -bone  skindmager  (*ogs.  skranglet) 
Peison  c;  -bones  frasestserk  Fauatiker  c;  -faced  util- 
hyllet;  fra?k;  of  the  most  ~  possible  description  af  det 
freekkest  mulige  Slags;  -facedly  utilhyllet;  frsekt;  -foot 
a  &  ad  barfodet;  -handed  a  med  bare  Hsender;  -headed 
a  barhovedet;  -legged  barbenet,  *barb6nt.  barely  ad 
knapt  (el.  ueppe,  F*  ogs.  snaut)  nok;  knebent,  *ogs. 
saavidt.  Se  just!  and  ~  that;  I  could  -  hold,  ogs.  det 
var  knapt  nok  (*ogs.  det  var  saavidt)  jeg  kunde  holde  . . . 
bareness  Barbed,  Blottelse,  N0genhed  c.  baresark  ['bee>a- 
sa-»k]  Berserk. 

Barenth  Baireuth  n. 

bargain  ['ba'agin]  K0b  n,  Handel,  Forretning;  Altaic, 
Akkord  c;  a  .  is  a  _  K0b  er  K0b;  let  it  be  a  -/  lad 
det  vspre  en  Aftale!  it's  a  -/  det  er  altsaa  en  Aftale! 
det  er  afgjort!  det  er  et  Ord!  buy  a  ~  g0re  en  god 
Forretning  el.  Handel,  et  godt  K0b;  buy  (or  get)  it  a 
(great,  hollow)  ~  faa  det  f.  (meget)  godt  K0b  (faa  det 
f.  R0verk0b);  too  honest  to  drive  so  good  a  ~,  til  at 
g0re  en  saa  god  Forretuing;  give  up  the  ~  lade  Haude- 
len  gaa  tilbage;  have  a  good  ~  of  [let  faa  Bugt  m.]  the 
pirates,  W.  Sc. ;  make  a  _  [akkordere,  g0re  Akkoid] 
with  the  cabman;  into  (undert.  in  to]  the  ~  oven  i 
K0bet,  paa  K0bet,  p.  Handeleu;  get  [fua],  throw  [give] 
s£  into  the  -;  she  dreaded  to  be  made  an  object  of  ~ 
and  sale,  (en)  Genstand  f.  K0b  og  Salg.  bargain  vi 
k0bslaa,  tinge  [om  for}:  staa  i  Handel  [om  for};  -  for, 
ogs.  tinge  paa;  aftale;  betinge  sig;  bestille,  tinge  [Vogn 
a  carriage];  a  carriage  can  also  be  ~ed  for  Vogu  kan 
ogsaa  tinges;  it  wasn't  exactly  what  I  ~ed  for,  ogs. 
.  .  .  det  jeg  ventede  (el.  havde  tsenkt  mig).  bargain 
vt:  ~  away  handle  bort;  borttinge.  bargainee  [ba  8gi'nr] 
K0ber  c.  bargainer  [rbaagina]  Sselger  c. 

barge  [ba'9dg]  stor  Lystbaad,  Pragtslup,  Studsbaad; 
&  Chefsslup;  mere  (Laste)pram,  *ogs.  (F0rings)praui  c; 
the  Barge  Office  Faergekontoret  (is.  i  New-York),  hvor 
Emigranter  interneres  v.  Landstigniugeu,  f0reud  det 
tillades  dem  at  lande  i  De  forenede  Stater. 

barge|board  ['ba  adgba>ad]  arch  Vind-Ske,  Sked, 
-Skede,  *is.  Vindski,  Svil  c,  paa  Tagende;  .course 


[e«]  hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [an]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [q]  si«^,  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bar 


74 


bar 


Lesholt  c; course  Tags  Fremspring  (el.  Udstik)  n, 

udover  Gavlen. 

bargee  [ba^'dgi']  Baadforer;  Praminand  c;  -s  Baad- 
luandskab  n,  Roere  ft,  ved  Cauibr.  univ.  bargeman 
Prammand. 

barghefit,  bargnest  ['ba^gestj  prov  Spogelse,  Gen- 
tard  M. 

baric  ['bae-erik;  o  Barium-. 

barilla  [ba'rila]  chem  Barilla,  spansk  Soda  c. 

Baring  ['bwTiij]  s. 

bar-iron  ['baTai(rten]  Stangjaern. 

baritone    'barito"n:  J"  Bariton,  h0j  Bas;  Baritonist  c. 

barium  Mbif->ri.nnj  chent  Barium,  Baryum  n. 

bark  [ba -*k]  s  Bark;  Kinabark ;  si  Irlaender(inde),  Ire  c; 
ibirch-)bark  Birkebark,  *ogs.  Nsever  c;  that's  the  word 
tvith  the  ~  on  it  der  bar  De  Ordet  uskrsellet  el.  rent 
ud  af  Posen.  bark  vt  afbarke,  *ogs.  barkflette,  sokke, 
stette,  sevle,  syre;  flaa  Huden  af,  *ogs.  skrubbe  [Ar- 
mene  their  arms],  bark  «  G0eu  c;  furious  ~s  rasende 
Geen  c.  bark  [ba-°k]  vi  ge  [ad,  *paa  at];  dogs  ~  at 
the  moon,  bark  [ba'»k]  s  &  Bark  c,  Barkskib  n  [barque]. 

barkantine  ['ba  »kauti  n]  &  Skonnert-Skib  n,  -Bark  c. 

bark  (bag  Barktaske,  *Nfeverskrukke  c;  --bared  af- 
barket. 

barkeeper  Krovfert,  ogs.  *Vsertshusholder  c. 

barkentine  ['ba  <>kanti-n]  J.  Skonnert-Skib  n,  -Bark  c. 

barker  ['baiaka]  G0er;  Afbarker,  *ogs.  Barkfletter;  si 
Kundekaprer  [tout];  si  Pistol  c.  barkery  ['ba>akari] 
Garveri,  Skavsted  n.  barking  G0en;  Afbarkning  c;  - 
trows  (Bark)fljekkejfern  n,  *ogs.  Kyttel  c,  Tykel  c. 

barley  ['ba  ali]  Byg  c  &  n:  Hordeum  ;  French  (or 
peeled,  pot,  Scotch)  ~  Bankebyg  c  &  n,  *Helgryn  pi ; 

corn  Bygkorn.  Soin  Liengdemaal  8.5  mm. ;  — sugar 

Bygsukker,  Brystsukker. 

barling  ['ba'3lirj]  mere  prov  Stage  c,  pi  ogs.  Stik  c, 
en  Dimension  af  Treelast;  Jf  prov  Ni0je,  ogs.  *Lampret, 
Negenoje  c.  Petromyson  [lamprey]. 

barloom  ['ba>alu'm]  M011estol  c,  til  Baandvsevning. 

barm  ;ba>am]  Gaer,  *ogs.  Gang,  prov  Gjester  c;  pressed 

-  Presgaer. 

barmaid  i'ba^me'd]  Opvartningspige,  Jomfru  c. 

barmaster  ['ba'»ma-sta]  prov  Bjsergmester,  *Borg- 
mester  c. 

Barmecide  'ba-amisaidj  Barmakifle  c,  Medlem  af  den 
persiske  Familie  Bannak;  a -feast  et  Gsestebud  i  Fan- 
tasien.  Efter  en  Fortfelling  i  Tusind  og  en  Nat,  om  en 
Barmakide  og  Tiggeren  Shacabac. 

Yarmouth  ['ba'amap]  s. 

barn  sc  Barn  n  [bairn,  child],  barn  [ba-an]  agr  Lade 
c,  *Lade  c  &  n,  *ogs.  Laave  c;  a  parson's  _  is  never 
so  full  but  there's  room  for  more  Praestessekken  bliver 
aldrig  fuld;  gather  into  _s  samle  i  Lader. 

barnacle  ['ba^iiakl]  conch  Langhals,  Andeskael,  Lepade : 
Lepas;  >  Bramgaas,  svensk  Gaas,  *Fjeldgivas  c :  Bernicla 
leticopsis;  .8  Bremse  c,  Naesejsern  n,  til  Hest;  si  Briller 
pi;  Njeseklemmer  c. 

Barnardo  fba-&'na-9do»]  s.  Is.  om  Dr.  ~,  eu  engelsk 
Filantrop  af  irsk  Herkomst  (f.  1845),  "the  Father  of 
Nobody's  Children",  Stifter  af  en  Mamgde  efter  ham 
opkaldte  B0rne(*Barne)hjem  i  London  og  andctstcds. 

barn-door  Laded0r;  -  fowl  H0ns  pi. 

barney  ['ba-»nij  si  Snyderi,  *ogs.  Jux  n;  Muntration; 
Kommers  c,  L0jerpl;  Udflugt,  Turc;  raise  (or  rise)  a 

-  si  samle  et  Publikum,  omkring  et  Marionetteater  &c. 
harn|floor  (Ta?rske)lo,  *Laave  c;   ..landing  Ladebro, 

•Laavebro  c,  ..owl  S10rugle,  *Perleugle:  Strixflammea; 
..it  or  men  si  I^destormere  0:  Skuespillere  p.  Landet. 


Barnum  ['ba^nain].  Is.  om  Ejeren  af  det  bekendte 
Kuriositetsmuseum  i  New-York,  den  moderae  Humbugs 
og  Reklames  Fader. 

Bamwell  ['ba  anwelj  s.  Is.  George  .,  Titelen  p.  et 
S0rgespil  af  G.  Lillo  f  1739. 

barn-yard  Ladegaard  c,  *Tun  n. 

barometer  [ba'ramita]  Barometer  n.  barometric  [ba- 
ro'metrik]  barometrisk;  .  curve  Barometerkurve ;  _ 
column,  barometrically  [baro'metrikali]  ad  barometrisk; 
v.  Barometrets  Hjselp. 

baron  ['baron]  Baron,  Friherre;  jur  ^Egtemand  c;  create 
(or  make)  him  a  ~,  ogs.  baronisere  ham ;  _  of  beef 
belt  Bagred  (*bel  Bagpart),  af  Kreatur;  -s  of  the  Ex- 
chequer Skatkammerbaroner,  Dommere  i  Finaussager 
mellem  Staten  og  private,  baronage  ['baranidg]  (samtlige) 
Baronerp^,  *ogs.  Friherskab;  Baronat,  *ogs.  Friberskab; 
Baroni  n.  baroness  ['baranes]  Baronesse,  Friherreinde 
c;  the  Baroness  B.  C.  baronet  ['baranet]  Baronet  c. 
Forkortet  Bart,  baronetage  ['baranetids]  Baronetter 
pi;  Baronetvaerdighed c.  baronetcy  ['baranetsi]  Baronets 
Range,  baronial  [ba'rounjal]  baron(i)al,  Baron-,  barony 
['baranij  Baronat,  *ogs.  Friherskab  n,  Baronvserdighed  c; 
Baroni,  *Friherskab;  Salser  til  «Skatkammerbaron»;  ir 
Herred  n,  Kreds  c. 

baroque  [ba'rouk]  barok. 

baroscope  ['baroskoupj  Baroskop  n,  Lufttrykmaaler  c. 

barouche  [ba'ru1/]  Barutsche  c,  Slags  firhjulet  Kalesche- 
vogn  c.  barouchet  ['baru/e5]  Barutschet  c. 

barque  [ba'*k]  ^  Bark  c,  Barkskib;  Skib  n,  Skude; 
Baad  c.  barquentine  ['ba<akanti'n]  Skonnert-Skib  n, 
-Bark  c. 

barrack  ['barak]  Kaserne  c;  -s  pi  &  sg  Kaserne  c;  in 
a  respectable  house,  not  in  a  ~;  a  cavalry  .s.  bar- 
racoon  [bara'ku'n]  Slave-Depot  n,  -Gaard  c,  -Oplag  n. 

barrage  ['ba'ridg]  Spurring  c,  Sttengsel  n. 

barras  ['baras;  fr.]  Barras,  ordinser  Fyrreharpiks 
(*ordinaer  Furukvae);  Ba(r)ras,  Rapper  c,  en  Sort  ordi- 
nsert  Paklaarred. 

barrator  ['barataj  Traettebroder,  Tingstud;  is.  uredelig 
Skibsf0rer  el.  S0mand;  jur  sc  bestikkelig  Dommer  c. 
barratrous  ['barotras]  uredelig;  bestikkelig,  bestukken. 
barratry  ['baratrij  Tilskyndelse  c  til  Trsette;  ^  Baratteri, 
Underslseb  n,  Uredelighed;  jur  sc  Bestikkelighed  c, 
som  Dommer. 

barrel  ['baral]  s  T0nde;  Maalt0nde;  lang  (og  hul,  cylin- 
drisk)  Genstand;  (Hests)  Krop;  J,  Rat-Bom,  jStamme, 
*ogs.  -Aas  /"-  of  a  wheel];  Snaekke,  i  Stueur;  art  Gevaer- 
Pibe  c,  -L0b;  Fjederhus  n,  i  Lommeur,  i  Taffelur;  ~  of 
a  capstan  Spilstamme  c ;  -  of  the  ear  anat  Tromme- 
hule  c;  -  of  a  pump  Pumpest0vle  c.  barrel  ['baral]  vt 
pakke,  nedlaegge,  fylde,  i  T0nde(r);  J,ed  goods  T0nde- 
gods;  a  double  barrelled  gun  et  dobbelt!0bet  Gevaer, 

P  et  Dobbeltl0b ; bulk  Va>  Reg.  Tons ; buoy  T0ude- 

b0je; curls  korte,  tykke  Kr011er;   ..organ  Haandorgel 

n,  Lirekasse  cl  Positiv  n.     Se  grind!     .rault  T0nde- 
hvselving  c. 

barren  ['baran]  a  gold,  ufrugtbar  [paa  of;  in];  mager, 
tynd;  gold,  *is.  gjseld,  om  Ko;  gold,  skarp,  *ogs.  skrind, 
om  Jord;  the  marriage  proved  ~,  blev  ufrugtbart,  barn- 
10st;  an  age  ~  in  great  men;  a  book  ~  of  [ogs.  fatti 
paa]  ideas,  barren  s  amr  Hede,  *Mo  c.  barrenneis 
Goldhed  c  &c.  barren  wort  [-wa  t]  Epimedium  c  al- 
pinum. 

bar-rest  J*  hel  Pavse. 

barricade  [bari'ke'd]  s  ^  Barrikade  (af  Trfeer  &c),  For- 
hngning,  *ogs.  Braate;  fig  Bom,  Skrauke  c,  Stsengsel  n. 
barricade  vt  barrikadere,  spserre,  stsenge.  barrier 


[a-  i-  uj  osv.  langc  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat,  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


bar 


75 


bas 


['baria]  Barriere,  Bom  c,  Staengsel;  Greense-Vsern  n, 
-Fsestning;  fig  Boni,  (For)hmdring,  Skranke  c,  Staeng- 
sel; Skel  n,  Grsense  c,  *ogs.  Dele  n;  -  of  a  fish-pot 
Landgarn,  *Ragarn  n,  paa  Fiskeruse;  —gate  ^  Barriere- 

port; reef  Koralrev,  parallelt  m.  Kysten.  barring 

['ba'riq]  is.  Stsengning  c;  -  out  Udestaengning.  barring 
['ba'rir)]  part  &  prcep  undtagen;  -  accidents  hvis  ikke 
noget  uforudset  indtrseffer;  ~  a  few  rings  undtagen  (el. 
med  Undtagelse  af)  nogle  Ringe;  .  mistakes  mere  med 
Forbehold  af  Fejl  (og  Udeladelser),  salvo  error e  et 
omissione,  S.  E.  &  0.;  ~  that  undtagen  (el.  paa  det 
nser)  at ...  barrister  ['barista]  Advokat  c.  bar-room 
Sksenkestue. 

barrow  ['barou]  Haandvogn  [handbarrow ;  is.  coster- 
monger's  ~] ;  (Trille)b0r,  (Hjul)b0r  c  [wheel-barrow] '. 
barrow  ['barou]  Galtegris,  Gjseldgris  c  [ — hog,  ~~pig]. 
barrow  ['barou]  Kaempe-Dysse,  -H0j,  Jsettestue,  *Kjaempe- 
haug  c; coat  Uldsk0rt  n  med  Liv,  for  Smaab0rn. 

barse  [ba-as]  prov  Jt  Aborre,  *ogs.  Tryte,  prov  Skjebe, 
Fandens  Fisk  [perch]. 

barlshoe  Ringsko,  Sko  f.  hovesyg  Hest;  — shot  Stang- 
kugler  pi,  Knipler  pi. 

Bart.    Forkortet  f.  baronet. 

bar-tender  amr  Betjent  c,  i  Restavration. 

barter  ['ba'«»ta]  vi  bytte;  drive  Byttehandel.  barter 
vt  bortbytte.  Ogs.  _  away;  tilbytte  sig.  barter  s 
Bytte  n ;  Byttegenstand  c ;  take  st  in  ~  against  or  for 
tage  noget  i  (el.  til)  Bytte  for,  i  Bytte  mod;  the  prin- 
cipal articles  comprised  in  the  ~.  barterer  Bytter, 
byttende;  Byttehandler  c. 

Bartholomew  [baa']mlomju-]  Bartolomseus,  Bertel;  St. 
_  som  Tidsbetegnelse :  St.  Bartolomaeus,  p*  ogs.  Barsok, 
Bardonbukkekniv  [J,ide];  the  massacre(s)  of  St.  ~, 
the  (Eve  of)  Saint  _  Bartolomeeusnatten,  Blodbryl- 
luppet;  ~  fair,  p.  Smithfield,  London;  -tide,  se  Bar- 
tholomew ! 

bartizan  [ba^ti'zan]  fremspringende  mindre  Taarn, 
Bitaarn,  Hj0nietaarn;  Galleri  n. 

barton  ['ba-atan]  Lensgods,  adeligt  Jordegods,  Ridder- 
gods;  Herressede  n ;  Udhuse  pi,  Udrum  pi. 

bartram  ['ba^rem]  $  Nyser011ike,  *Hvidkomming  c : 
Achillea  ptarmica. 

bar|way  (G0erde)led  med  bevaegelige  Staenger,  *ogs. 
(Skutel)led,  (Skusle)led  n;  —weed  Agersnerle,  *Vindet  c, 
Vindelgrses  n:  Convolvulus  arvensis;  — wood  afrikansk 
R0dtne,  Angolatrse,  rundt  Sandeltrse. 

baryta  [ba'raita]  chem  Baryt  c.  barytes  [ba'raitrz] 
min  Tungspat  c  [heavy-spar],  barytone  ['baritoun]  a 
baryton;  s  gr  Barytonon,  Old  n  med  ubetonet  Eude- 
stavelse;  J^  Bariton,  h0j  Bas  c.  Se  baritone!  barynm 
'b3e>8riam]  min  Barium,  Baryum  n. 

basal  ['be'sal]  a  basisk,  som  h0rer  til  (el.  danner) 
Grundfladen;  -  plane,  i  Krystallseren :  basisk  Flade; 
«  cleavage  K10vniug  parallel  med  Aksen. 

basalt  [ba'sa(-)lt,  'basalt]  Basalt  c.  basaltic  [ba'sa(-)l- 
tikl  basaltisk,  Basalt-;  a  _  column  en  Basaltst0tte. 

base  [bete]  a  £  lav,  dyb;  fig  ringe,  mindre  sedel;  lav; 
slet;  usegte,  falsk;  _  coin  slet  (el.  falsk)  M0nt;  by  > 
means  ved  lave  (el.  lavtliggende)  Midler;  alloyed  with 
~r  [ringere]  metal;  do  a  ~  thing  [begaa  en  Lavhed] 
toward  her;  the  ~  tone  [Bastonen]  of  a  violin,  base 
[bete]  s  Grundvold ;  Fod  c,  Fodstykke  n ;  Grundflade, 
Basis;  Grundlinie;  chem  Base  c ;  Bejdsemiddel  n,  i  Farv- 
ning;  J^  Bas  [bass];  surv  Hovedlinie  c,  sp  Maal  n,  ved 
uogle  Spil;  off  his  _  si  som  tager  fejl,  som  bar  Uret; 
forrykt.  base  [bete]  vt  grunde,  grundlsegge,  fig  ogs. 
basere;  he  wrote  a  history  of  animated  nature  chiefly 


~d  upon  [efter,  p.  Grundlag  af]  Buff  on' s  great  work; 
— ball  amr  Slags  Boldspil  n\  — born  uaagte;  lavsettet. 

Basel  ['ba'sal]  Basel  n. 

baseless  ['beteles]  grund!0s,  ugrundet;  a  ~  prejudice. 
base-line  is.  surv  Hovedlinie.  basely  ['be'sli]  ad  uaedelt. 
lavt,  slet;  usegte,  udenfor  ^Egteskab.  basement  ['bete- 
mant]  arch  underste  Etage,  Underetage;  Kaelderetage  c 
[underground  ~J;  from  ~  to  attic  fra  Kaelder  t.  Loft, 
fra  0verst  t.  nederst.  base-minded  lavsjselet.  baseness 
Lavhed;  Ringhed,  ringe  Beskaffenhed ;  uaegte  F0dsel  c; 
the  _  of  . . .  ing  den  Nedrighed  at  ...  base]  pi  ate  is. 
drnp  Bundramine,  Tundameutplade  c;  — ring  f  art 
b0jeste  Frise  c;  — rocket  ^  Vav,  *Vau,  vild  Reseda  c: 
Reseda  luteola.  bases  ['beisizj  pi.  Af  base  &  af  basis. 
base-string  J^  Basstreng. 

bash  [baj1]  vt  si  slaa;  indslaa,  indst0de;  a  shocking 
bad  hat,  all  ,ed  [bulet,  ramponeret,  *ogs.  bunket]  and 
bent;  ~  about,  ogs.  at  hundse;  ~  in  [indst0de  Pullen 
i]  the  tall  hats,  bash  s  Slag,  St0d  n.  bash  int  burdus  ! 
ogs.  *bardus ! 

Bashau  ['beijan]  Basan  n. 

bashaw  [ba'fa  j  Pascha  [pacha], 

bashful  ['bajf(u)l]  unds'elig,  p  *flau;  be  .,  ogs.  at 
genere  sig;  don't  be  ~  on  my  account!  ogs.  gener 
Dem  ikke  f.  mig!  bashfulness  Undselighed,  F  *Flau- 
hed  c. 

Bashibazotik  [bajiba'zu'k]  Baschibosuk  c. 

basic  ['beteik]  chem  basisk;  _  cinder  or  slag  basisk 
Slagg.  basifler  ['beisifaia]  Basedanner  c.  basify  ['be'si- 
fai]  vt  basiftcere.  basil  ['bazil]  skraa  JEg,  (i  Grader  an- 
given)  Slib  c,  f.  Eks.  paa  H0vljsern.  basil  vt  afskraa, 
slibe  (f.  Eks.  H0vljsern)  i  en  bestemt  Vinkel.  basil  s  % 
Basilikum  n :  Ocimum  basilicum.  basil  s  mere  Basant- 
c,  garvet  Faareskind  n.  Basil  ['beteil,  'bazil]  s  Basilius. 

basilar  ['basila]  basilar,  basilaer,  Grund-.  basilic  ['ba- 
silik]  arcfeBasilika  [RetshaL  B0rshal;  Domkirke,  Lang- 
kirke]  c ;  Palads,  Slot  n ;  a  i  Basilikastil.  basilica  [ba- 
'silik9],se6as^c/  basilical  [-kl]  a  i  Basilikastil.  basilican 
[ba'silikan]  a  i  Basilikastil;  the  ~  churches  of  Rome. 
basilicon  [ba'silikan]  med  Kongesalve  c.  basiliscine 
[basi'lisin]  a  Basilisk-;  her  _  eyes,  basilisk  ['bazilisk, 
•bas-]  Basilisk  c  [et  Fabeldyr;  Firben;  en  gld  Kanonj. 
basilweed  ['bazilwi'd]  ^  Kransb0rste  c:  Clinopodium. 

basin  ['beten]  Kumme,  *ogs.  Kum  c;  Vandfad  n,  *ogs. 
Bolle;  Dam;  Br0ndkiste  c,  ogs.  *Bassin  n,  *Kum;  Dok 
c,  Bassin;  Nedslagsdistrikt  n  [fluvial  ~];  sugar  _  Sukker- 
Skaal,  -Kop  c;  — faced  med  Fuldmaaneansigt. 

basis  ['betels]  Grundvold;  Fod  c,  Fodstykke  n;  fig 
Grundvold  c,  Grundlag  n;  Grundbestanddel  c.  PI 
bases;  the  bases  of  the  cliffs  [Klippernes  Fod]  are  skirted 
with  evergreens;  make  this  the  of  ~  [laegge  dette  t. 
Grund  f.]  their  verdict;  in  framing  my  text,  I  have 
taken  Ernesti's  for  my  .,  lagt  Ernestis  til  Grund. 
basisity  [ba'sisiti]  chem  Baseitet  c.  basist  ['beteist]  / 
Bassist  c. 

bask  [ba'sk]  vi  varme  (*ogs.  mose)  sig,  bade  (el.  bage) 
sig,  i  lun  Varme;  sole  sig  /"-  in  the  sun(shine)];  be  -ing 
[sole  sig]  in  thoughts  of  sage  and  onion,  bask  vt  bade 
(el.  bage)  i  Solen,  *ogs.  mose. 

basket  ['ba'sket]  s  Kurv,  ogs.  paaKaarde;  &  Skanse- 
kurv  [gabion] ;  arch  Akantuskurv  c.  basket  vt  pakke 

(i  Kurv,  i  Kurve) ; buttons  kurvem0nstrede  Metal- 

knapper;  — handle-arch  Kurvebanksbue;  — hare  sp 
Kurvehare,  en  fangen  Hare  som  slippes  ud  af  en  Kurv 

for  at  jages  i  Mangel  af  andet; hilt  Kurvparerplade  c; 

— osier  Baandpil,  *Kurvpil :  Salix  viminalis.  basketry 
['ba-skitri]  Kurve  pi,  Kurvearbejde  n.  basketfsalt 


[e>]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I,  [au]  oui;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a], 


bas 


76 


bat 


Bordsalt;  ..woman  Kurvekone;  — irork  Kurve(mager)- 
arbejde. 

basking-Hhark  ^  Brygde  c :  Squalus  maximus. 

Basle  Mba-s9i;  Basel  n. 

bason  «,  se  basin! 

Basque  [ba'sk]  baskisk;  s  Basker  c.  basque  (Dame)- 
kofte  c,  Kofteliv  n,  *Kufte  c,  Kufteliv  n. 

bas-relief  ;ba'(s)ri'li'f]  Basrelief  n,  mindre  end  halv- 
ophejet  Arbejde.  bass  [ba's]  X  Bars  c:  Perca  labrax. 
bass  'ba'S;  $  amerikansk  (el.  negeu)  Liud  c:  Tilia 
glabra  s.  Americana,  bass  [be's]  ^  Bas  c.  Bass  [bas] 
lyst  01  n  [pale  ale],  Efter  FabrikanteDS  Navn. 

bassa  f'ba^a  ]  Pascha  [bashaw,  pacha]. 

Bassanio  [ba'sa'njo11]  8. 

bass-drum  !'be<sdrAni]  Stortromme. 

basset  'Lasit]  sp  Basset  c,  Bassetspil  n.  basset  ['basit] 
geol  Laghoved,  Skikthoved  n.  basset  vi  geol  dukke 
frem  el.  op;  vise  sig  i  Dagen;  — horn  J^  Bassethoru  n, 
Basklarinet  c.  bassett  s  &  vi  geol,  se  basset! 

bassinet  [basi'net]  Kurvevugge;  Vuggevogu,  Barne- 
vogn  i  Form  af  en  Kurvevugge;  $  Kabeleje,  Koblomme, 
*Hestehov,  Myrsoleie  c :  Caltha  palustris. 

bassock  i'basdk]  f  Bastmaatte:  Bede-Maatte,  Knaele- 
Maatte,  *-Matte  c.  Jvf  hassock! 

bassoon  [ba'strn]  J^  Fagot  c.    bassoonist  Fagotist  c. 

bass-relief,  basso-rlliero  [it.;  basori'lje^o"]  s,  se  6as- 
relief!  bass-riol  ['be'svaiolj  Gambe,  Violoncel  c. 

bast  iba'stj  Bast;  Bedematte,  Knselematte  c[bassock]. 
bast  sp  Bete  c. 

bast  a!  ['basta]  int  £  stop! 

bastard  ['bastad;  'ba'stodl  s  Bastard  c,  usegte  Barn  w; 
.s  mere  Farin  c  &  n.  bastard  a  usegte;  — file  Bastard- 
fil.  bastardize  >'bastadaiz]  vt  g0re  til  (el.  bevise  at 
vaere,  erklsere  for)  eii  Bastard,  bastard  (oats  Flyve- 
havre,  vild  Havre,  *Fald-,  Flog-,  Kryb-,  Laud-,  Svart-, 
Trold-Havre :  Avena  fatua;  — title  Smudstitel.  bastardy 
['bastodi]  usegte  F0dsel  el.  Herkomst  c. 

baste  [be'stj  vt  (mele  og)  dryppe  [en  Steg  a  joint];  si 
(ind)sm0re,  bauke,  it  was  ~d  with  cream  and  salt. 
baste  [be'stj  vt  rempe,  rimpe,  ri(e),  *traakle,  prov  neste; 
-  together,  ogs.  kaste  sarumen. 

bastile  [ba'sti'l,  'ba-stil]  Bastille,  hastig  opfert  Tree- 
fjestning;  (Be)fcestning  c;  the  Bastile  Bastillen. 

bastinado  [basti'neldo«]  s  Stokkeprygl  j>Z,  *Stokkeprygl 
c  &  n;  is.  Bastouade  c,  Stokkeslag pi  under  Fodsaalerne; 
vt  straffe  m.  Bastonade. 

basting  ['be'stirjj  Drypning;  Riniug,  *Traakliug  c;  _ 
ladle  Dryppeske. 

bastion  ['bastion]  fort  Bastion;  ~ed  med  Bastioner. 

basto  ['ba'8tou]  Basta  c,  K10ver  Es,  i  Lhombre. 

bat  [bat]  K011e,  *ogs.  Klubbe  c;  sp  Boldtiae  n,  *ogs. 
Klubbe  c;  Skiferler  n,  *Skiferler  c  &  n;  Vatplade  c; 
Stykke  n  (ituslaaet)  MursUm,  pi  ogs.  Murstensbrokker, 
Skserver  [brick-bats];  on  his  own  ~  si  paa  egen  Kouto 
el.  Regning,  p.  egen  Haand.  bat  w  fare  en  K011e  (*ogs. 
Klubbe);  bruge  (el.  f0re)  et  Boldtrae  el.  en  K011e  (*ogs. 
en  Klubbe).  Se  batting!  they  all  -ted  ff0rte  K011en, 
•ogs.  forte  Klubben]  up  to  their  reputation,  bat  [bat] 
s  >  Flapgermus  c:  Vespertilio. 

batable    'be'tobl]  omtvistet,  stridig;  is.  .  ground. 

batata  [ba'ta  to,  ba'teUs]  %  Batate,  s0d  Kartoffel 
(*Potet)  c:  Batatas  edulis. 

Batafia  '>Vtt«vjaj  Batavia  n.  Batavian  [bs'te'vjan] 
batavisk,  hollandsk. 

batch  [batf]  Ba?gt,  ogs.  *Bagning,  *Bagst;  fig  Afdeling, 
Portion  c,  Hold;  Slamg  n;  he  was  promoted  in  the  last  .. 

bate   [be't]  vt  sp   su-tte   Mading   paa,   *a>gne  [bait]. 


bate  [beH]  vt  formindske;  slaa  af.  I  nogle  Udtryk 
[abate];  nor  ~  their  hearers  of  an  inch  (poet)  ej  spare 
dem  som  lytter  f.  en  Tomme.  Don  Juan  XIII  98; 
abandon  the  idea  that  they  tiill  ~  one,  iota  of  [slaa  en 
Teddel  af  i]  their  pretensions;  with  -d  breath  med  til- 
bageholdt  Aandedrset;  med  dsempet  R0st,  dsempet. 

bath  [bab;  pi  ba  8z]  s  Bad;  Badekar;  Badehus  n. 
Bath  s  Bath  n;  Hanko  Baths  Hank0  Bad  n;  have  a  ~ 
tage  et  Bad;  in  a  perfect  ~  of  perspiration  fuldstaendig 
badet  i  Sved;  knight  of  the  Bath  Ridder  af  Bath- 
ordenen ;  go  to  the  ~s  rejse  t.  Bad;  (you)  go  to  Bath! 
P  ti  du  stille  !  *ogs.  hvad  sk0uner  du ?;  gaa Pokker  i  Void! 
*ogs.  aa  reis!  reis  p.  Vseggen!  (a)  du  da!  let  thy  ser- 
vants take  us  to  the  -/  .  .  .  f0re  os  i  Badl  bath  [ta-p] 
vt  Ifegge  i  Badekar;  .  the  baby;  —brick  [Bath-brick] 

Pudsesten  c; chair  Rullestol  (m.  Kalesche);  — coating 

si  korthaaret  Dyflfel  c  &  n. 

bathe  [be'S]  vt  bade  [sine  0jne  his  eyes];  vi  (undeit. 
reft:  -  himself)  bade  sig,  bade;  perish  when  (or  while) 
bathing,  ved  (el.  under)  Badniug).  bathe  Bad  n ;  have 
you  had  [faaet,  taget]  your  .?  bather  ['be*6a]  badeude; 
Badegsest  c. 

bathershiu  ad  R  mod  Solen,  *ogs.  rangs01es;  forkert, 
bag  vend  t. 

bath-gloves  Vadskeskindshandsker. 

bathing  ['be'Sirjj  Badniug  c;  —box  Afklreduiugs- 
v^erelse  n\  —machine  Badevogn  c;  — place  Badested; 
—tub  Bade-Balje  c;  -Kar  w;  —fan  Badevogn. 

bath|man  Bademand;  —metal  Tombak  n,  *Tambak  c. 

bathorse  ['bath&^s,  'b&'-]  Officershest;  Bagagehest. 

bathos  ['be'bds]  rhet  Batos,  latterlig  Antiklimaks  c. 

Bathshela  [bab'JTba]  Batseba. 

Bathurst  ['ba -past]  s. 

i>;ithj  metric-ill  [babi'metrikl]  batymetrisk,  Dybde- 
maalings-.  bathymetry  [ba'pimatri]  Batymetri,  Dybde- 
maaling. 

bating  ['be'tirj]  prcep  undtageu;  s  Formindskelse  c. 

batist  [ba'tist]  Batist  c. 

batlet  ['batlet]  Bauketaerskel  c,  Banketrae  n. 

but. man  ['ba'mdn;  'batman]  ^  Oppasser  c;  —money 
^  L0nningstill8eg  n.  Jvf.  batta! 

batn.    Forkortet  f.  battalion. 

baton  ['batan;  fr.]  Stok,  Stav;  &  Kommandostav,  p. 
Epaulet;  ^  Instnikt0rstok,  Taktstok  [conductor's  .]; 
Politistok  c  [~  of  a  policeman];  the  ~  of  a  field-marshal 
Marskalkstaven.  batoon  [ba'tirn],  se  baton! 

batrachia  [ba'tre'kja]  pi  n0genhudede.  batrachomyo- 
machy  [batrokomai'aniaki]  Fr0musekamp,  *Froskmuse- 
kamp  c;  is.  the  B.,  en  Parodi  p.  Iliaden. 

batsman  ['batsman],  batster  ['batsto]  sp  Kolleferer, 
*Klubbef0rer  c. 

batswing  ['batsvvirj]  Flag(g)ermusvinge  c,  is.  om  en 
vis  Form  af  Gasbreetider. 

batta  ['bata]  ^  (L0nnings)tillseg  n,  for  Tjeneste  i 
Indien  elltr  anden  speciel  Tjeneste;  Kostpenge  pi ;  Til- 
laeg  n  [bat-money];  Kursforskel,  Agio,  Opgseld;  Dis- 
kouto  c,  Fiadrag  n,  paa  undervsegtig  eller  ikke  gang- 
bar  M0nt.  Batta  ['bata]  Battasprog  n;  the  .s  Battaerue, 
et  Folk  i  det  Indre  af  Sumatra. 

battalion  [ba'taijan]  Bataljon;  fig  Fylking  c. 

battel  ['batl]  f  Tvekamp  c,  som  Gudsdom  [battle]. 
battel  ['batl]  vi  f0des,  underholdes;  Oxf.  univ  lade  sig 
skrive  (el.  staa  skrevet)  for  F0devarer;  ligge  ved  Uni- 
versitetet.  Sml.  dinner-eating  t  battel  univ  F0devarer 
pi,  leverede  fra  Pioviantrummet;  Betaling  (el.  Uge- 
regniug)  c  for  Kost.  batten  ['batn]  vt  g0de  (ogs.  agr}, 
fede,  mseske.  batten  vi  g0de  (el.  fede,  mseske)  sig.  batten 


[a-  i-  u-]  osv.  lar?e  som  i  far,  feel,  fool;  I'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [aj  inner; 


bat 


77 


be 


['batuj  s  Syvtommers(*Syvtoms)planke  c;  &  Skalke- 
list,  Skalkningslist ;  Labank  c,  Tvsertrse  n,  i  Kasse ;  pi 
&  ogs.  Skamfilingsskaaler ;  K0jeribber ;  pi  Langsentere. 
batten  vt  skalke.  Ogs.  _  down;  the  hatches  were  pro- 
perly secured  and  ~ed  down,  battening,  is.  Skalkiiing  c. 

batter  ['bata]  vt  forslaa ;  bearbejde  (m.  Slag,  is.  med 
Skyts);  beskyde;  forskyde,  rampouere;  ~ed  forslaaet,  for- 
stedt,  beskadiget  (v.  St0d),  medtaget,  ramponeret;  for- 
skudt,  rampoueret;  a  ~ed  hat  en  ramponeret  Hat.  batter 
vi  skraane  tilbage,  om  Dossering.  batter  arch  Dosseriug 
c.  batter  R0rec.  batter  K011e(*Klubbe)f0rer  c  [ batsterj. 

batterdeau    [bata'dou]    Fangdsemuing    c   [cofferdam], 

battering  is.  Beskydning,  Bearbejdelse;  arch  Mave  c; 

charge:  the  gun  has  not  yet  been  fired  with  its  full 

~,  med  sin  st0rste  Laduing;  --pieces  Belejringsskyts  w; 

ram  Stormbuk,  Murbrsekker  c;  --train  Belejrings- 

park  c.  batter-pudding  Gr0d  c  [hasty -pudding],  battery 
['batarij  Batteri  w;  Stampe  c,  til  Erts;  jur  Overfald  n 
[assault  and  ~] ;  a  -  of  horse  et  rideude  Batteri  i 
place  in  ~  affutere. 

batting  ['batirj]  is.  K011e(*Klubbe)f0ring  c,  Spil  n- 
Pladevat  c  &  n;  — machine  Slagniaskine,  Batt0r  c,  til 
Bomuld  [scutcher  &c];  —staff  Banketrse  n,  til  Vask. 

battle  ['bftti]  &  Slag  n,  Batalje  c,  Feltslag  n.  Se  1. 
join,  2.  next!  careful  attention  is  half  the  ~,  er  halv- 
vundet  Slag,  er  den  halve  Sejr;  do  ~  fksempe]  for  the 
truth;  fight  a  ~  udkaempe  (el.  levere)  et  Slag;  fight  his 
.(s)  slaas  f.  ham,  vserge  ham;  give  ~  levere  Slag;  for 
the  purpose  of  giving  us  _  (of  giving  ~  to  Charles)  for 
at  levere  os  (Karl)  Slag;  offer  [tilbyde]  -;  he  fell  at  (or 
in)  the  ~  of  W  i  Slaget  ved  W.  battle  vi  slaa,  slaas, 
holde  Slag,  ksempe.  battle  vt:  _  it  out  udksempe 
Striden;  leave  them  to  ~  it  out  among  themselves; 

array  Slagorden  c;  form  in  ~;  —axe  Strids0kse, 

*Strids0x;  &  Entrebil  c;  -dore  ['batlda-*]  sp  Ketser, 
*Katscher  c;  -  barley  Viftebyg:  Hordeum  seocriton; 

field  Valplads  c,  *ogs.  Slagfelt;  Slagsted  n;  —ground 

Valplads  c.  battlement  ['bailment]  kreneleret  (el.  med 
Murtinder  forsynet)  Brystvsern  n,  (takket)  Murkrans, 
Murtiud(e)  c;  ~ed  kreneleret,  takket.  battlcjpiece  Slag- 
Stykke,  -Maleri,  Bataljemaleri  n;  painter  of  ~s  Slag- 

maler,  Bataljemaler; royal  Slag  (tit:  Slagsmaal)  over 

heleLiuien;  ordentligt  Slagsmaal  el.  Skseuderiw;  .ship 
Kampskib,  Slagskib. 

baltock(iug)  ['batak(irj)]  Batokker  pi,  Padogger  pi, 
Stokkeprygl  pi  (*Stokkeprygl  c  &  w),  Spidsrod  c,  i 
Ruslaud. 

battoule  [ba'tu1!];  -.board  Spriugbrsedt  n,  is.  i  Cirkus. 

battue  [fr.;  ba'tjir]  sp  Klapjagt,  *ogs.  Drivjagt  c; 
make  a  .  for  anstille  (el.  afholde)  en  Klapjagt  paa, 
jage  efter  .  .  . 

batty  ['batij  si  L0n  c;  Sportier  pi.    Jvf.  batta! 

batwing  ['batwirj]  Flag(g)ermusvinge  c  [batswing], 

baubee  ['ba-bi]  sc  Skilliug,  Tre0re,  *ogs.  Tre0ring  c; 
Jenny's  ~  Jennys  Medgift  c. 

bauble  ['baVbl]  Stykke  n  Leget0j  (el.  Snurrepiberi  n, 
Stads);  Bagatel;  Narrebriks  c  [a  fool's  -]. 

baud(e)kin  ['ba'd(i)kin]  f  Slags  Gyldenstykke  n. 

baudric  ['ba'drik]  Akselskserf  n  [baldric]. 

baiulrons  ['ba'dranzj  sc  Kis,  ogs.  *Pus,  Kat  c. 

baulk  [ba-k]  ^  Tvsersentw;  Barkun,  Muffers  c.  Sml. 
balk!  in  ~,  i  Billard :  in  salvo.  baulk  [ba'k]  vt  J, 
forst0tte  med  Tvsersenter. 

Kavaria  [ba'vse^ria]  Bajern  n.  Bavarian  [-n]  bajersk; 
s  Bajrer  c. 

bavin  ['bavin]  Risbrsende,  ogs.  *Kvas  n,  *Risved  git; 
prov  ureii  Kalksten  c. 


bawd  [ba'd]  s  Ruflfer(ske)  c.  bawd  vi  ruffe,  drive 
RufTeri.  bawdy  ['ba'dij  liderlig;  smudsig;  —house 
Bordel,  berygtet  Sted  n. 

bawhorse  s,  se  bathorse! 

bawl[ba-l]^skraale.  bawlsSkraalw.  bawlerSkraalerc. 

bawn  [ban]  ydre  Indhegning,  v.  et  irsk  Slot  f; 
Ydermur  f;  ***  Kvseghave,  Kvaegfold,  ogs.  *L0kke, 
*Kreaturhage,  v.  Gaarden;  (stor)  Bondegaard  c. 

baxter  ['baksta]  Bagstehelle,  *ogs.  Takke  c. 

bay  [be1]  a  r0dbrun,  fuksr0d;  a  >  horse  en  Fuks. 
bay  s  Fuks  c.  bay  [be5]  s  Bugt,  af  S0en ;  M011edam  c, 
opstemmet  Vand  n  [tumbling-bay];  arch  (D0r)aabning, 
(Vindues)aabning  c;  arch  Fag,  Felt;  H0rum,  *ogs.  H0- 
brut  [~  of  a  barn];  Vinduesniche,  Vinduesfordybning  c 
[~  of  a  window] ;  &  Batteridaek  n  foran  Beddingen; 
sick  ..  J,  Syge-Rum,  -Telt  n ;  the,  Bay  of  Naples  Bugten 
v.  Neapel;  Aboukir  Bay  Bugten  ved  A.  bay  [be1]  ^ 
Lavrbfertrse  n,  poet  Lavre  c;  pi  Lavrbserkrans  c,  fig 
ogs.  Lavrbser  pi  [laurels],  bay  [be1]  s  Glam  n,  G0en  c; 
the  -  of  the  bloodhound;  full  ~  sp  Hals,  *ogs.  Los  c;  hold 
(or  keep)  the  dog  (the  enemy)  at  ~  holde  sig  Hunden 
(.  .  .)  fra  Livet,  holde  Hunden  (.  .  .)  fra  sig;  holde 
Hunden  (...)  i  Klemme;  stand  at  ~  tage  Stand,  have 
taget  Stand  (for  at  ssette  sig  t.  Modvaerge,  egl  om  for- 
fulgt  Vildt),  g0re  Front,  have  gjort  Front  (mod  sine 
Forf01gere,  byde  ham  (el.  dem  &c)  Spidsen,  holde 
Stand;  trsenges  (el.  trues)  haardt;  bring  (or  drive)  to  ~ 
faa  til  at  tage  Stand  el.  g0re  Front;  bringe  t.  det 
yderste,  F  bringe  i  Klemme;  turn  to  -  vende  sig  mod 
siu(e;  Forf01ger(e);  endelig  ssette  sig  t.  JModvserge.  bay 
vi  glamme,  g0,  halse,  give  Hals,  bay  vt  halse  paa,  g0 
ad  (*paa);  -  the  boar,  the  moon. 

bayadere  [ba-ja'dia,  -'dee  a]  Bajadere,  (ostindisk)  Danser- 
inde,  *ogs.  Dansepige. 

bayard  ['beted]  r0dbrun  Hest,  Fuks  [bay];  Hest  c. 

bay-berry  Lavrbser. 

Bayes  [be'z]  s.  Is.  Hovedpersonen  i  Hertugen  af 
Buckinghams  Farce  The  Rehearsal,  en  Satire  p.  Hof- 
digteren  John  Dryden. 

bay -ice  Iskrav  n. 

baying  ['be'irj]  Glam  n,  Glammen,  Halsen,  G0en,  *ogs. 
Los  c. 

bay-leaved  lavrbserbladet ;  _  willow  Lavrbserpil,  *Ister- 
vidje  c :  Salix  pentandra. 

bayonet  ['be'auet;  'bagonet,  'banet]  s  ^  Bajonet;  drnp 
Sikkerheds-Stift,  -Naal  c;  with  ~s  fixed,  with  fixed  -s 
med  opplantede  Bajonetter,  m.  Bajonetterne  paa ;  they 
had  fixed  ~s  de  havde  Bajonetterne  paa.  bayonet  vt 
nedstikke  med  Bajouetten;  were  ~ted  [blev  p.  Bajonet- 
spidsen  drevne]  out  of . .  .;  — fencing  Bajonetfcegtuing. 

bayou  ['bain']  amr  (Sydst.)  Miude  n,  Mundiug  c,  *ogs. 
Os  c  &  w;  Kanal  c. 

bay! rum  Bayrum,  Lavrbser-Spiritus  c,  -Vandw:  Spiri- 
tus  myricce  acris;  —salt  Bajsalt,  raat  Havsalt;  — tree 
Lavrbsertrse ;  — window  (mangekantet,  fra  Jorden  op- 
gaaeude)  Karnapviudue ;  — wood  Hondurasrnahogiii  c; 
yarn  Uldgarn  [woollen  yarn]. 

bazar  [ba'za'8]  Basar  c,  (0sterlaudsk)  Torv  n. 

baxugar  [?]  hind  Akrobat,  Gymnast,  Luftspringer  c 
[tumbler]. 

bdellium  ['deljam]  Bdellium  c,   Slags  Gunimiharpiks. 

be  [bi  ]  vi  vaere;  vsere  til;  blive,  i  Fortid  og  is.  til 
at  danue  Passiv.  To  be;  was  var  (pi  were  var,  hst 
vare);  blev,  bleve;  been  vseret;  blevet;  its  magnificence 
is  now  among  the  things  that  are  not,  tilh0rer  ganske 
Fortideu,  er  nu  kun  en  Saga;  it  was  hours  [det  tog 
flerc  Timer,  det  varede  i  timevis]  before  the  caravan 


hate;  [o«]  so;  [fti]  I,  [an]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [Z]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


be 


78 


be 


could  be  collected;  today  is  [er,det]  Wednesday;  from 
Marseilles  to  Genoa  is  er  del]  a  run  of  one  night;  to 
satisfy  myself  that  there  tvas  no  deception,  at  der  ikke 
var  Bedrageri  m.  i  Spillet;  girls  were  girls  then  da 
var  der  Piger  til;  wheat  tvas  10  d  a  (or  the)  bushel 
Hvedfn  stod  i  (el.  Prisen  p.  Hvede  var) .  .  .;  there  was 
no  answer  der  var  ikke  noget  Svar,  der  skulde  ikke 
ventes  p.  Svar;  der  kom  Intel  Svar;  there  was  a  battle 
(a  change)  der  stod  et  (el.  det  kom  til)  Slag  (der  ind- 
traadte  et  Omslag,  der  kom  en  Forandring);  there  was 
a  pause  der  indtraadte  (el.  kom,  opstod,  blev)  en 
Pavse;  there  was  a  reconciliation  (a  scene)  det  kom  til 
Forsoning  (t.  en  Scene);  instead  of  hanging,  there  was 
transportation,  blev  det  t.  Deportation.  Indrom- 
meude:  Bath  -  it  then!  lad  det  vsere  B.l  Sml.  how- 
ever! Betingeude:  if  I  were  you  . . .  var  jeg  (el.  hvis 
jeg  var)  som  Dem  .  .  . ;  it  seems  as  if  it  was  to  «.  det 
synes  (at  vsere)  saa  beskikket  (R  *saa  laget).  I  Prse- 
sens  Participium:  that  being  so  naar  saa  er  (Til- 
fseldel) .  .  .;  being  [da  de  var,  som]  closely  interested  in 
the  matter  they  thought.  .  .  Omskrivende  med 
Prspsens  Participium:  the  wind  is  freshening 
Vinden  frisker  i  (el.  op,  paa),  *Vinden  frisker  (paa), 
Vinden  friskner  (i);  while  they  were  discussing  [medens 
de  (som  bedst)  dr0ftede]  this  favourite  question  .  . ./  he 
was  fully  twenty  minutes  dressing  ban  brugte  fulde 
tyve  Min.  til  (el.  var  fulde  tyve  Min.  om)  at  klaede  sig 
paa.  I  Forbindelser  med  Infinitiv:  where  am  I 
to  sit?  hvor  skal  jeg  sidde?  it  seems  as  if  it  was  to  ~ 
det  synes  saa  beskikket  (R  *ogs.  laget1);  my  brother-in- 
law  that  is  to  .,  F  my  brother-in-law  to  ~  min  til- 
kommende  Svoger;  if  I  was  to  make  it  known  hvis  jeg 
gjorde  det  bekendt;  if  you  were  to  see  him  now  om  du 
nu  fik  ham  at  se,  *om  du  nu  fik  se  ham ;  this  was  not 
to  ,  dette  skulde  ikke  ske  (el.  blive  Tilfseldet);  det  var 
ikke  saa  beskikket  ( R  *lagetj ;  his  surprise  is  not  to  _ 
described,  er  ikke  til  at  (el.  lader  sig  ikke)  beskrive; 
he  tvas  not  to  _  saved,  stod  ikke  t.  at  redde.  Med 
nogle  module  Verber:  that  can't  «  very  well, 
can  it?  det  gaar  ikke  (*rigtig)  godt  an,  hvad?  if  such 
things  could  _  hvis  saadant  var  muligt;  we  must  all 
die,  when  it  must  .,  naar  det  er  saa  beskikket,  naar  det 
maa  saa  vsere;  it  must  not  _  det  maa  ikke  ske.  Pas- 
sivt:  he  was  killed  ban  blev  drsebt,  ban  drsebtes; 
ban  faldt ;  she  would  not  ~  comforted,  guided,  warned, 
lade  sig  treste,  lede,  advare.  MedAdverbier:  as 
it  is,  se  5.  as!  here  we  are  her  er  vi;  her  bar  vl 
det,  nml.  det  sogte ;  here  you  are !  vser  saa  god !  be- 
fore you  know  where  you  are  f0r  De  (el.  man)  ved 
et  Ord  af  (*ved  Ord  af  det) ;  ask  her  how  her  mother 
««/...  bar  det,  lever,  befinder  sig,  hvorledes  det  staar 
til  m.  hendes  Moder!  (how  do  you  do?..  .)  how  are 
you?  (Goddag,)  hvordan  staar  det  til?  *hvor  staar  til? 
how's  att  at  home?  is.  amr  hvordan  staar  det  til  (*hvor 
staar  til)  hjemme?  I  can't  tell  how  it  is,  but...  hvor- 
dan det  bar  sig  .  .  .;  I'll  tell  you  how  it  is,  hvordan  det 
forholder  sig ;  how  is  it  [gaar  det  til]  that  I  see  you 
here?  how  much  is  that  goose?  hvad  koster  Gaasen? 
how  much  is  this  butter  a  pound?  hvad  koster  Pundet 
af .  .  .?  hvad  koster  .  . .  pr.  Fund?  how  much  will  that 

.?  hvormeget  bliver  det?  he  was  [det  varede]  long 
before  he  could  satisfy  himself;  had  we  listened 
to  him,  this  would  never  have  been,  var  dette  aldrig 
(el.  ikke)  sket;  her  hair  is  much  darker  than  it  was, 

T  blevet  meget  merkere,  er  meget  merkere  end  f0r. 
Sml.  young!  there  it  is  der  er  det;  der  bar  vi  det  oi 
jeg  ventede  det;  there  you  are,  is.  vsers'go!  Se  here 


we  (you)  are!  I  am  frequently  thus,  ogs.  jeg  bar  det  hyp- 
pip  saaledes ;  I  wonder  where  he  is  [ogs.  fserdes]  now. 
Med  Pronomen:  a  gentleman  every  inch  of  him;  in 
his  own  way,  that  is,  det  vil  (da)  sige  p.  siu  Maade; 
/  have  accepted  his  offer  . .  .  conditionally,  that  is,  det 
vil  sige  betingelsesvis,  betingelsesvis  da;  by  the  same 
way,  that  is  [ogs.  nemlig]  through  the  windows;  his  lady, 
Miss  M  that  was,  F  •  •  •  f»dt  M.,  *Fr0ken  M  var;  there 
were  two  classes  of  created  objects  which  he  held  in  the 
most  unmingled  horror:  they  were  [nemlig]  dogs  and 
children;  I'll  tell  you  what  it  is,  hvordan  det  forholder 
sig,  hvori  det  stikker;  you  have  not  told  me  what  that 
favotir  is,  hvori  denne  Tjeneste  bestaar,  hvad  det  er  f. 
en  Tjeueste.  I  Forbindelser  med  Prsepositioner: 
_  about  to,  se  about!  he  knew  what  he  was  about, 
hvad  ban  gjorde;  the  talk  had  been  all  about  [havde 
kun  drejet  sig  om]  dress;  my  first  question  was  after 
[gjaldt]  Clennam;  ~  at  is.  vsere  (etsteds,  *ensteds);  vsere 
med  ved;  bestille,  foretage  sig;  fare  10s  (el.  have  fat)  paa, 
*F  vsere  paa;  _  at  it  vsere  i  Gang  (el.  ifserd)  dermed, 
*ogs.  holde  paa  med  det;  abs  vsere  i  Gang  el.  i  Ar- 
bejde,  *ogs.  holde  paa;  why  didn't  you  kill  him,  while 
you  were  at  it  ?  . . .  med  det  samme  ?  he  was  at  [paa] 
me  in  a  moment;  the  poor  duckling  knew  not  what  to 
_  at,  hvad  den  skulde  gribe  (F*  ogs.  tage  sig)  til; 
what  are  you  at  there?  hvad  bestiller  du  (el.  bar  du  for, 
*ogs.  hvad  bar  du  fore)  der?;  hvad  er  det  f.  Anstalter? 
I  know  what  I  am  at,  hvad  jeg  g0r;  General  F  was 
at  [var  med  ved]  the  attack  on  Buenos-Aires,  was  at 
[var  med  (i  Slagene)  ved]  Nivelle  and  Toulouse;  he  has 
been  at  his  tricks  [paa  Spil,  *ogs.  ude  m.  sine  Streger] 
again;  the  election  is  by  [foregaar  v.]  ballot;  ~  for  is. 
holde  paa  (el.  med);  vsere  stemt  for;  ville;  skulle  til 
/,  going  to];  this  is  for  [til]  you;  what's  [hvad  er  der, 
hvad  skal  vi  have]  for  breakfast  ?  no,  thank  you,  I  am 
not  for  any  tak,  jeg  skal  ikke  ha' ;  I  am  for  staying 
[holder  for,  at  vi  bliver]  at  home;  I  am  for  [skla  til] 
Highgate  tonight;  my  last  thought  at  night,  and  my 
first  in  the  morning,  was  for  [gjaldt]  my  monkey;  what 
is  the  English  for  Dreng?  hvad  hedder  «Dreng»  paa 
Engelsk?  _  all  for  vsere  opsat  paa;  svserme  for;  I  am 
just  [jeg  kommer  lige,  F  Jeg  kan  hilse]  from  England;  ~ 
in  bl.  a.:  bo  i;  ligge  i;  ^  staa  ved,  m.  Tone  paa  in :  vaere 
engageret,  f.  Eks.  som  Sagf0rer;  vsere  hjemme;  what's 
that  in  [hvad  hedder  det  paa]  English?  he  was  twenty 
minutes  in  [brugte  ...  til  at,  var  .  .  .  om  at]  dressing; 
the  lover's  pleasure,  like  that  of  the  hunter,  is  [ligger] 
in  the  chase;  I'll  speak  to  him,  and  see  whafs  [hvad 
der  bor]  in  him;  repent,  if  it  ~  in  you!  . . .  hvis  det 
ligger  f.  Dem  at  angre!  _  in  [staa  v.]  the  Fusiliers;  ~ 
in  it,  is.  vsere  med,  vsere  delagtig(e);  they  are  not  in 
it,  ogs.  de  er  ikke  med  paa  Noderne,  *de  er  udenfor 
Begribelsen;  F  de  maa  ikke  komme  der;  -  in  for  have 
ivente,  kunne  vente  sig;  we  are  in  for  a  shower,  ct 
curious  trip,  some  trouble;  ~  in  for  it,  is.  have  paataget 
sig  (el.  indladt  sig  paa)  det;  „  in  with  si  vsere  ind- 
gaaet  med;  I  have  never  been  into  [i]  a  church;  his 
last  thought  was  of  [gjaldt]  her;  I  must  _  off  jeg  maa 
afsted,  *ogs.  jeg  maa  komme  afgaarde;  ~  on  it  si  vsere 
fserdig  (t.  Slagsmaal) ;  he  has  been  out  twice,  is.  ban  bar 
haft  to  Dueller,  *ogs.  ban  bar  to  Gange  gaaet  ud  f.  Haan- 
den;  J  have  never  been  to  [i]  India;  I've  been  to  [hos] 
the  doctor;  my  first  visit  was  to  [gjaldt]  Major  Ponto; 
whafs  that  to  me?  hvad  vedkommer  det  mig?  -  up 
with,  is.  indhente;  the  business  is  upon  [gselderj  life 
and  death;  ~  with  [ligge  ved,  staa  ved]  the  army;  that 
impudent  fellow  G  has  been  with  [hos]  me. 


[a-  i-  u-j  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  bat;  [a  ]  fall;  [A]  hot;  [A]  but;  [9-]  hwrt;  [9]  inner; 


bea 


79 


bea 


beach  [bi'tj]  s  Strand,  Strandbred,  S0strand  c.  beach 
vt  hale  paa  Land;  ssette  paa  Land,  landssette  [run 
ashore];  the  boat  was  ~ed,  ogs.  Baaden  lagde  til;  the 
ship  is  ~ed,  ogs.  Skibet  staar  p.  Land;  — comber  amr 
lang  (fra  Havet  indrullende)  B01ge;  forvildet  Evropseer 
c,  paa  de  avstraliske  0er.  Sml.  Besant,  The  Captains' 

Room,   Ashers   Sam] ing   90.  92.  95  og  is.  106! grass 

Marehalm,   vild  Rug,   Hjelme,    Klittetag  c,    Senegraes, 
Strandgraes,   *Ruggraes  n,   S(tr)andrug  c:    Elymus  are- 
narius  s  Psamma  arenaria. 
Beachy-Head  ['Wt/ihed]  Beachy  Head  n. 
beacon  ['bi'kan]  s  Bavn;  &  Kabe,  ogs.  *Baak(e),  Bake  c, 
Semserke  n;    ~   and  broom  Kostcvager  c.      beacon  vt 
lyse  for,   is.   fig;    oplyse;   &  afprikke,   afmserke,    *op- 
merke;   -  [lyse  op  i]   the  darkness  of  heaven;  ~  buoy 
Vagerboje,  ogs.  *Vagerb0ie.    beaconage  pi  Kabepenge, 
ogs.  *Prikkepenge,  Vagerpenge. 
Beaconsfleld  ['bi'kanzfHd,  lokalt  'bekanz-]  s. 
bead  [bi'dj  slille  (*liden)  Kugle,  Perle;  Perle,  Draabe, 
Boble  c;  pi  Rosenkrans  c,  Perler  pi;   arch  Perle-Snor, 
-Staf,   -Stav  c;    art   (Sigte)korn  n;    ~ed   is.    arch  noted 
Perlestaf;  bid  (or  tell)  ~s  tselle  sine  Perler;   draw  a  . 
tage  Sigte  [paa  on];  get  your  .  well  on  him!  tag  ham 
p.   Kornet!    raise    a   ~   vsere  pr0veholdig,    perle,    om 
Brsendevin  &c;  fig  faa  noget  til,  gennemf0re  det,    F 
faa  det  til  at  flaske  sig;    the  perspiration  stood  in  ~s 

[perlede   (el.  piblede)  frem]   on  his  forehead; cuffs 

Manchetter  m.  Perlestikninger.    beading  ['bi'dirj]  Perle- 
staf c;  Guldlister  pi;  Perlebroderi  n. 

beadle  ['bi'dl]  Ketsbud  n;  Universitetspedel;  agr 
Mark-Hyrde,  -Vogter,  Stodderfoged,  *Bygdev8egter, 
Stodderkonge  {parish  ~] ;  Bytjener;  Kirketjener  c. 
beadleship  bl.  a.  Bytjenerstilling  c. 

bead | mat  Perlebrikke,  perlebroderet  Lampebrikke  c; 
— proof  Perl epr0ve,  af  Spiritus;  a  pr0veholdig;  — roll 
[-roul]  Bedeliste,  Fortegnelse  over  dem  for  hvem  der  skal 
bedes;  Fortegnelse  c,  Katalog  n  (ogs.  *Katalog  c),  Lisle 
c;  going  over  the  ~  of  English  worthies,  beadsman 
['bi'dzman]  Forbeder,  Munk  c.  beady  ['bi'di]  a  perle- 
agtig;  (perle)rund. 

beagle  ['bi'gl]  Hyler  c,   den  lille  engelske  Harehund. 
beak  [bi'k]  s  Nseb  n;  Snabel;  Spids;  Skibssnabel;  Spore 
c,  Horn,  paa  Vsedderskib;   Nseb  n,   Nsebgrad,   Taa,  for 
Hoven,  p.  Hestesko;  si  (Politi)dommer;  (Politi)konstabel 
c.  beak  [bi'k]  vt  nsebbe,  gribe  med  Nsebet.   beaked  [bi'kt] 
a  nsebbet ;  snablet ;  spidst  ud!0bende ;  -  whale  Vaage- 
hval,    (gr0nl.)   Tikagulik  c:    Balcena   rostrata.     Ogs. 
bottle-head,  bottle-nose. 
beaker  ['bi'ke]  stort  Bseger  n. 

beakjhead  ['bi'khed]  &  10s  Bak  c;  — Iron  Spaerhorn  n 
[bickern], 

beal  [brl]  s  Blegn,  Pustel,  ogs.  *Filipens,  *Finne, 
Kveise  c.  heal  m  bolne,  bulne,  ssette  Materie,  *ogs. 
svelle,  trutne. 

be-all  ['br'a-l]-.  that  but  this  blow  might  be  the  ~  and 
the  end-all  here  (Macb.  I.  7)  saa  det  hele  var  et  St0d 
og  denned  alting  ude  her. 

beam  [bi'm]  s  Bjaelke;  J,  Dseksbjselke;  Bredde  over 
Daekket  [breadth  of  ~];  Vaegtbjselke  c  [~  of  a  balance]; 
sp  Hjortehorn  n;  Vognstang;  Vseverbom;  agr  Plovaas, 
*Plaugaas  [plough-beam];  agr  Harvebul,  *Harvbrand; 
dmp  Balance  [walking  (or  working)  ~J;  Straale,  Lys- 
straale  c.  Sml.  abaft!  on  deck  there  was  considerable 
.  Bredden  over  Daekket  var  betydelig;  before  the  ~  & 
foran  for  (*forenfor)  tvaers;  on  the  -  tvaers  p.  Diame- 
tralplanet;  a  sail  on  the  (or  our)  weather  ~  en  Sejler 
tvaers  til  Lu  vart ;  with  a  maximum  .  of  16  ft.  beam  vt 


udstraale.  Ogs.  >  forth,  beam  m  straale;  it  ~ed  on 
their  comprehension  det  gik  op  f.  dem,  de  kom  t.  For- 
staaelse  deraf;  — bird  Bityv,  Pottefugl,  ogs.  *graa  Flue- 
snapper  c:  Mtiscicapa  grisola;  — compasses, dividers 

Stangpasser;  — end  arch  Bjaelkehoved  n;  one  of  the 
faces  on  the  ~s  looking  at  me  sideways;  on  her  ~s  4, 
med  Rselingen  i  Vandet;  go  (or  be  thrown)  on  her  ~s 
&  kraenge  (el.  kastes)  belt  over;  he  is  on  his  ,s  fig  han 
er  rent  kommet  p.  Knaeerne ;  his  loss  threw  the  direc- 
tors, as  it  were,  on  their  ~s; engine  dmp  h0j  Ba- 

lancemaskine ;    — feather    Slagfjser,    Svingfjaer; sea 

Sides0;  — tree  Akselbser  n,  *Asal  c:  Sorbus  aria. 
beamy  ['bi'mi]  a  bjaelkelignende;  bjselketung;  f  bred- 
skuldret;  straalende. 

bean  [brn]  ^  B0nne  c:  Vicia  faba.  Sml.  beans! 
he'll  get  (I'll  give  him)  .s  F  han  faar  (jeg  skal  give 
ham)  p.  Pukkelen ;  hot  boiled  ~s  sp  Tampen  brsender; 
— caper  B0nnekapers:  Zygophyllum;  «_cod  (portugisisk) 

Lodsbaad,  Fiskerbaad  c; feast  egl.  B0nnefest,   Juli- 

udflugt,  en  Fridag  c  med  Udflugt,  som  Principaler  til- 
staar  deres  (*sine)  Arbejdere  en  Dag  i  Juli,  der  antages 
at  vsere  B0nnernes  Tid;  — goose  Sasdgaas,  Ruggaas, 

*ogs.  Graagaas:  Anser  segetum; pole  B0nne-Stang, 

-Stage  c;  as  tall  as  a  _  saa  lang  som  en  B0nnestage, 
Humlestang. 

beans  [bi'nz]  (af  fr.  biens?)  si  M0nt,  ogs.  *Mynt  cr 
Penge  pi,  *ogs.  Peng  pi. 

bean't,  beant  [bi'nt,  bient]  v  p  &  prov  er  ikke 
[bain'tj;  it  _  our  fault. 

1.  bear  [bae'8]  vt  baare,  bsere  (el.  holde)  oppe  [ogs. 
_  up] ;  baare,  f0re,  transportere  [aim.  carry] ;  besidde, 
have  [Magt  sway] ;  bsere,  f0re  [et  Navn  a  name;  et 
Maerke  a  badge];  om  aandelige  Forhold :  nsere  [Kserlig- 
hed  love;  Fjendskab,  *Fiendskab  enmity];  taale  [at  h0re 
Sandheden  truth],  udstaa;  finde  sig  i;  bsere,  bestride 
[Omkostningerne  the  expense],  F  staa  i;  udf0re  [en 
Rolle  a  part],  bestride;  tilstede,  egne  sig  til  [en  Tyd- 
ning  an  interpretation];  taale,  vsere  istand  til;  bsere, 
yde  [Frugt  fruit] ;  f0de  [et  Barn  a  child;  til  Verdeu 
into  the  world],  hst  &  om  Dyr:  baere.  To  bear;  bore; 
borne  (baaret),  born  (f0dt);  when  first  born,  is.  ved 
F0dselen;  he  ~s  [bserer]  his  age  well;  he  patiently  bore 
[fandt  sig  taalmodig  i]  all;  ~  arms  in  a  coat  f0re 
Vaaben  i  sit  Skjold;  ~  him  company  holde  ham  m. 
Selskab ;  the  enmity  her  neighbour  has  persistently 
borne  [nseret  f.]  her  during  a  whole  generation;  the 
most  favourable  interpretation  that  the  words  can 
possibly  _  den  gunstigste  Tydning  Ordene  tilsteder; 
the  love  they  ~  (to)  [som  de  nserer  for,  hvormed  de 
omfatter]  her  Majesty;  -  a  part  [tage  Del,  del  tage]  in 
the  conversation;  ~  a  conspicuous  part  spille  en  frem- 
traedende  Rolle;  poets  are  born  Digtere  fades,  man 
fades  t.  Digter;  she  cannot  ~  [f0re]  her  sails;  the  word 
~s  [har,  staar  med]  this  sense  in  Shakespeare;  he  was- 
born  a  soldier  han  var  f0dt  (til)  Soldat;  a  son  was  (or 
he  had  a  son)  born  to  him  der  f0dtes  ham  (el.  han  flk) 
en  S0n;  _  a  sword  bsere  et  Svserd;  baere  Svserd.  Med 
Prsepositioner  &  Adverbier:  science  was  born 
again,  genf0dtes,  f0dtes  paany;  .  away  [gaa  af  med] 
the  prise;  _  back  drive  (el.  jage,  trsenge,  tvinge)  til- 
bage;  -  down  nedslaa;  overvselde,  overmande;  J,  is. 
bore  (el.  10be)  1  Saenk;  »  down  everything,  opposition 
nedslaa  (el.  knuse)  enhver  Modstand,  jage  alt  forau 
sig,  knuge  al  Modstand  til  Jordeu;  a  creature  so  borne 
down  in  [nedbrudt  paa]  soul  and  body;  this  kind  of 
ourage  is  born  in  some  men,  er  nogle  Mennesker 
medf0dt;  the  occurrence  was  borne  in  upon  him  det 


[e*]  hate;  [ou]  £0;  fail  I;  [au]  owt;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bea 


80 


bea 


passe  rede  dagede  oj.  i  bans  Erlndriug;  it  was  borne  in 
upon  [det  gik  (*steg)  op  f.|  him  hotv . . ./  he  was  born 
of  Scotch  parentage  bail  var  af  skot«k  Herkoinst,  f0dt 
afskotskeForseldre;  -  off  [afbode]  a  blow;  -  off  a  boat 
holdc  en  Baad  fri;  _  out  bekrsefte,  bjemle,  stetle;  - 
Mm  out  (in  his  statements)  bekrrefte  bans  Udsagu ;  he 
was  bom  to  power  ban  er  f0dt  til  at  herske,  en  f0dt 
Hersker;  he  was  born  to  [v.  F0dselen  Arviug  til]  twelve 
thousand  a  year ;  ~  up  holde  oppe;  holde  flydeude  el. 
flot;  fig  holde  oppc;  a  raft  that  would  -  me  up;  ~  up 
the  helm  laegge  Roret  op;  hope  -s  up  the  mind  [holder 
En  oppe]  under  sufferings;  ~  up  a  horse  trsekke  i 
Opsatstojlerne;  virtues  which  were  born  with  him  or 
that  he  was  born  with,  der  var  ham  medf0dte,  mod- 
fed  te  Dyder. 

2.  bear  [bfie'a]  v.  reft:  ~  himself  f0re  sig;  opf0re  sig. 

3.  bear  [bse'a]   vi  bsere,   i  flere  tilff;    bsere,   bsere 
Frugt;    art   bsere;    J,   ligge    (i   en   bestemt  Retuiug), 
pejles;   holde,   staa,  styre.    Mserk  at  i  &  Udtryk  staar 
for  borne  almindelig  bore!   discharging  her  broad-side 
into  them  as  the  guns  bore,  eftersom  Skytset  bar;   the 
ice  ~s  or  will  ~   Isen   bserer;    how   does  the  land  -?   i 
hvad  Reining  ligger  Laudet?   at  four  o'clock  Cape  F 
bore  S.  W.  by  compass,  pejledes  Kap  F  i  misviseude 
Sydvest;  the  light  was  just  visible  -ing  ft.  N.  W.  about 
twenty  miles,  syuligt  i  N.  N.  V.  tyve  Kvartmil  af;  the 
ship  -s  Skibet  stikker  f.  dybt;   that  matters  may  be 
brought  to  _  for  at  det  kan  (el.  skal)  lykkes,  *for  at  der 
kan  blive  uogen  Mon  i  det,  for  at  der  skal  komme  nt 
(*ogs.  ut  monueude)  ucl  af  del;  the  pressure  thus  brought 
to  -  det  Tryk   der  saaledes  0vedes   [paa  against,  on]. 
Be  ndf !   -  away  &  bsere  (el.  holde)  af ;  .  back  from 
gna  (el.  vige)  tilbage  fra;  vige  tilbagefor;  ~  down  upon 
&  bsere  (el.  holde,  staa,  slsevne,  styre)  ned  paa;  _  in 
with  the  land  bolde  ned  p.  Laudet;   -ing  then  to  the 
right  [idet  man  saa  holder  tilh0jre]   the  grounds  will 
be  entered;  ~  toward  stsevne  (el.  styre)  imod;  ~  up  & 
Isegge  Roret  op1;  fig  vsere  fast,   vise  Karakter  el.  Ka- 
rakterstyrke,    holde  sig    (el.  Modet)   oppe,    bolde  ud, 
holde  Stand,  F  holde  sig  ksek,  *ogs.  ikke  give  sig  over 
/_  up  against  adversity];  she  has  bore  up  J,;  until  Na- 
ture can  ~  up  no  longer,  ikke  mere  holder  det  ud;  the 
calmness   and  fortitude  with  which  she  was  Jing  up 
against  [hvorined  hun  bar]  her  grievous  loss;  ~  up  for 
styre  i  Retniug  af,  ssette  Kursen  til ;  fig  stile  (heu)  til; 
_  up  under  [holde  Stand  i]  affliction;  _  upon  vise  (el. 
vsere  rettet)  imod;   art  bestryge;   fig   have  Hensyn  til 
(*ogs.  paa),  staa  i  Forbiudelse  med;   the  artillery  bore 
upon   [bestr0g;   spillede  pan]  our  centre;  the  wind  -s 
[bserer,  staar]  upon  the  house;  how  does  it  _  upon  the 
matter?   hvilkeu  Forbiudelse   bar  det  m.    Sagen?   he 
brought  his  eye,  his  glass  to  -  upon  [rettede  0jet 
paa]  the  object;  till  the  wind  _  upon  [lager  i]  the  sail; 
1  implore  you  to   bring   your  interest  to  -  upon  this, 
at   g0re  Deres  ludflydelse   gseldende   her;    collect   all 
materials  -ing  upon  the  subject  sainle  alt  didh0rende 
(el.  Ill  Einnet  herende,   Emuet  vedkommende)  Stof; 
hard  upon  bl.  a.  ramme  haardt,  falde  haardt  paa;  om 
Person  ogs.  gaa  stserkt  p.  Klingeu:  fare  ilde  med';  the 
ti-ind  .s  hard  upon  the  place  Vindeu  bserer  staerkt 
paa,  Vluden  lager  stserkt  der;  the  measure  will  .  with 
peculiar  hardship  upon   [vil  falde  sserlig  haardt  paa] 
schools  in  poor  districts;   _  tvith   baere  over  (el.   vsere 
overbserende)  uied. 

1   To  put  the  helm  up  so  as  to  bring  the  vessel  into 
the  wind.    Whitney,  Cent.  Diet. 


4.  bear  [bse  9]  soo  Bj0ru,  dmp  Lokkedoru,  *F  (Lokke)- 
d6r,  mere  Baissier,  Baissespekulant  c\  first  catch  your 
-,    and  then    divide   the   skin!   sselg   ikke   Huden   af 
Bj0rnen,  f0r  den  er  fauget! 

5.  bear    [bse'a]    vi   mere    spekulere   i    Prisnedgaug, 
frembringe  Baisse;  vt  sselge;   the  best  time  to  sell   or 
_  consols. 

C.  bear  [bse  a]  $•  sc  Byg  c  &  n,  P  *ogs.  Koru  n, 
Hummel  c:  Hordeum  vulgare  [barley]. 

bearable  ['bse'-rabl]  udholdelig;  was  the  thought  .? 
var  den  Tauke  t.  at  holde  ud  ?  such  a  visit  will  be  not 
only  -,  but  enjoyable. 

bear] berry  Melbter,  -Ris,  *Melbser  n,  -Lyng  c:  Arc 
tostaphylos;  -.bind  3-  Gedeblad  n,  Kaprifolium,  F 
Kravlop,  *Rseveklo,  Vedveudel,  Vivendel:  Lonicera 
periclymenum ;  Gserdesuerle,  *Strandviudel  c:  Convol- 
vulus sepium. 

beard  [biad]  s  Sksegn;  before  he  had  a  [havde  faaet] 
_;  ever  since  I  had  _  to  my  chin,  fik  Skseg  p.  Hagen; 
stroking  his  .  strygeude  sig  om  Sksegget  (*Skjegget) ;  he 
wears  his  ~  hau  gaar  med  Skseg;  he  never  had  such 
a  fight  since  he  wore  -,  siden  ban  fik  Skseg;  the 
monkey  was  laughing  at  his  ~,  stod  og  lo  ham  op  i 
Ansigtet;  shave  for  a  -,  for  at  faa  Skseg;  but  I  heard 
him  murmur  "fortunate"  into  his  _,  mumle  .  .  .  i 
Sksegget  (*i  Skjegget).  beard  vt  trsekke  i  Sksegget 
(*i  Skjegget);  fig  trodse;  forsyne  med  Skseg;  tage 
Sksegget  af  [Osters  oysters] ;  b0rste,  ogs.  *skrubbe  (m. 
Sksegget);  tilhugge,  efter  opslaaet  (&c)  Liuie;  skeuske, 
fortynde  fra  Tilhuguiugslinien ;  _ed  bl.  a.  Sksegget 
(*skjcgget) ;  grsesgroet ;  spidstakket ;  some  of  the  young 
men  were  romping  with  the  girls  and  ~ing  their  rosy 
faces,  beardiuj?  bl.  a.  Tilhugniug;  Skenskning,  For- 
tynding  c;  —Hue  Ssetliuie,  Tilhuguingsliuie.  beardless 
['biadles]  sksegtes,  cont  fledesksegget  (*fl0deskjegget). 

bearer  ['bse-Ta]  Bserer;  is.  Overbriuger;  St0ttepille; 
*Tverjukke;  her  Skjoldbaerer;  dmp  Vange;  dmp  Bsere- 
staugc;  desire  him  to  send  it  by  ~,  ved  Overbringereu 
heraf!  a  cheque  (payable)  to  ~  en  Anvisuing  lydende 
p.  Ihseudehavor,  et  ihreudebaverpapir. 

brarjganlen  Bj0ruegaard ;  fig  polsk  Rigsdag,  *ogs. 
Huskestue  c;  — hunt  Bjernejagt;  go  -ing  gaa  paa 
Bj0mejagt. 

bearing  ['bse'9rirj]  is.  Holdning;  Retuiug,  Beliggeiihed; 
J>  Pejliug;  fig  For  bind  el  se  c  [med  on],  Forhold  [til  on]; 
dmp  (Tap)lager  n\  -s  her  Vaabeumserke  n  [armorial 
-s] ;  find  his  (or  take  the)  ~s  orieutere  (el.  lokalisere) 
sig;  I  had  lost  my  ~s  jeg  kunde  ikke  Icengere  orieutere 
mig,  jeg  kendte  inig  ikke  igeu;  set  .s  &  udssette 
Pejlinger;  take  the  .s  of  tage  Pejliug  af;  in  order  to 
understand  the  ~s  of  the  situation,  Situatioueu  til  alle 
Sider;  the  drawing  of  the  figure  is  out  in  all  its  ~s 
Figuren  er  gauske  forteguct;  discuss  the  question  in 
every  ~  or  in  all  its  ~s  dr0fte  Sp0rgsmaalet  fra  alle 
Sider,  dr0fte  (og  behaudle)  Sagen  p.  Kryds  og  Tvsers, 
give  Sagen  eu  alsidig  Draftelse;  the  trees  are  now  in 
full  ~,  bserer  uu  som  bedst;  she  is  down  to  her  ~s 
Skuden  er  p.  sin  st0rste  Ktseuguiug;  the  weight  was 
just  sufficient  to  bring  the  boat  well  down  to  her  .s. 
belt  ued  t.  Vandlinieu;  --bar  dmp  Bserestang  c; 

monument    orieutereude    Monument,    fremtrsedcnde 

Mserkepuukt  n; power  Bareevne;   — reiii  Opt0mme, 

Opsatst0jle  c. 

bearish  ['bse-arij"]  bj0rueagtig;  mere  spekulereude  i 
Baisseu ;  operators  are  growing  -,  begyuder  at  speku- 
lere i  Baisseu,  i  faldeude  Priser  &c.  bear] leader 
Bj0ruetra3kker;  F  Rejsehovmester  c;  —pit  Bj0rnegrav; 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  ht#t;  [a']  hurt-  [a]  inner; 


bea 


81 


bea 


fig  polsk  Rigsdag,  *ogs.  Huskestue  c.     bear's | breech  $ 
Akant  c;    — ears    ty    Avrikel   c:    Primula    auricula; 

garlic  Ramsl0g,  *Rams  c:  Allium  ursinum;  — grease 

Bj0rnefedt,  is.  om  en  Slags  kostbar  Pomade,  bearskin 
Bj0rneskind  n;  langhaaret  Kalmuk;  Bj0rneskindshue  c. 
beast  [bi-st]  Dyr  n\  the  .s  of  the  field  Markens  Dyr; 
the  Beast  (in  Revelations)  Dyret  (i  Aabenbaringen); 
the  proconsul  flung  (or  threw)  them  before  (or  to)  the 
~s,  before  (or  to)  wild  ~s,  lod  dem  kaste  f.  vilde  Dyr; 
--epic  Dyre-Epos.  beastish  ['bi'stij]  f  dyrisk.  beast- 
liness Dyriskhed;  F  Fselhed,  Gemeahed  c.  beastly 
['bi'stli]  dyrisk;  F  fsel,  bestialsk,  gemen;  ad:  ~  drunk 
drukken  som  et  Dyr,  som  et  Svin;  declared  it  was  too 
~  mean,  alt  for  bestialsk  usselt. 

1.  beat    [bi't]   vt   banke,    slaa;    (fln)st0de,    knuse; 
bryde,  banke,  om  Hamp;  stampe;  tserske;  udhamre  [til 
tynde  Plader  into  thin  plates] ;  sp  gennemstrej  fe,  gen- 
nems0ge,  afs0ge;  bane,  *opgaa,  om  Vej  el.  Sti;  bryde 
(el.    vaske)    imod,    vaske,    om    B01ger;    omtumle,    om 
B01ger;   bestryge,  stryge  imod,  staa  paa,  om  Vind;  fig 
overvinde,   slaa  [defeat].    Se  1.   alarm,  arms,  beaten, 
drum!  he  was  -en,  is.  ban  fik  Bank  (el.  Prygl,  F  Stryg), 
git  ban  fik  Hug;   if  her  history   does  not  _  a  book, 
[ikke  er  en  hel  Roman]  I  never  read,  one;  ~  the  bounds 
opgaa  Grsenserne;   -  his  brains  (or  head)  about  bryde 
sin  Hjerne  (el.  sit  Hoved)  med;   he  ~  [slog  sig  for]  his 
breast  and  cried  most  piteously;   ~   [bauke]   a  carpet; 

-  the  chimp  sp  afs0ge  denne  Trseklynge;   ~  a  cover  sp 
afs0ge  et  (Vildt)stade ;    that  ~s  everything    F    den  var 
vserre !  he  was  walking  up  and  down,  ~ing  his  hands 
upon  his  breast,  slaaende  Hsenderne  mod  Brystet,  *ogs. 
slaaende  Floke;   that   (or  that's  what)  ~s  me    F    det 
sk0nner  jeg  ikke,  den  kau  jeg  ikke;  _  [bane]  the  way; 
~  away  min   bortgrave,   udgrave;    ~  down   slaa  ned, 
kaste  overende;  demolere;   Isegge  flad;    nedtrsede,  F* 
nedtraakke;  agr  nedslaa,  nedklappe,  bringe  til  at  Isegge 
sig,    klappe   til   Jorden,    om    Seed;    nedslaa,    dsempe, 
bringe   til   at  Isegge  sig,    om  St0v ;    knuse,    knuge  til 
Jorden    [enhver  Modstand  opposition] ;    slaa  ned,   faa 
nedsat,  faa  nedtinget,  om  Priser;  prutte  med  [Manden 
the  man];  their  mode  of  extinguishing  the  flames  had 
been  to  ~  them  down  [dsenge  p.   dem]   with  branches; 

-  it  into  him  (or  his  brains,  mind)   banke  (el.  hamre, 
F  *ogs.  plugge)  det  ind  i  ham,   give  ham  det  ind  m. 
Skeer;   _  it  into  shape  tilhamre  det;   fig   ssette  Fagon 
(el.  Skik)  paa  det;   be  ~  out  vsere  ganske  opgiven  (af 
Trsethed),  udaset,  *ogs.  ganske  kvit,  prov  klar  [dead  ~J; 
an  iron  plate  .en  out  thin  en  tyndhamret  Jaernplade; 
~  out  [udtvsere]  a  thought;  _  him  out  of  it  bringe  (el. 
faa)  ham  fra  det,  faa  ham  til  at  afstaa  fra  det;  -  [ryste] 
up  feathers;  ~  up  the  enemy's  quarters  angribe  Fjen- 
den  (*Fienden)  i  hans  egen  Lejr;   went  about  ~ing  up 
[og  hvervede]  recruits;  subscribers  mostly  ~en  up  from 
among  [opst0vede   (el.  kaprede)  bland t]  his  personal 
friends. 

2.  beat  vi  slaa,   banke,   ogs.  om  Hjerte  &  om  Puls; 
•i,  bovte  (*baute),  krydse,  lavere  [.  to  windward};  with 
a  ~ing  [m.  bankende]   heart;  he  felt   his   heart  ~ing 
with  [banke  af]  joy;  my  heart  once  _  about  [slog  for] 
that  woman;  his  pulse  ~  faster  or  more  quickly,  slog 
steerkere;   _  about  for  s0ge  (at  udfinde),   s0ge  paa  for- 
skellige  Maader;    the  sun  ~  down   [braendte,    stegte] 
mercilessly;  „  off  &  krydse  ud  fra  Land;  ~  up  for  fig 
gaa  (el.  ligge)  og  hverve  el.  kapre;  ~  up  and  down  sp 
springe  frem  og  tilbage;  the  waters  of  the  lake  ~  upon 
[slaar  mod]  the  rocky  shore. 

3.  beat  s  Slag,  i  fprskellige  Tilff.;  /  Taktslag  w;  J^ 


Mordent,  Halvtrille  c;  (Politimands,  Vsegters)  Distrikt; 
sp  (Jagt)distrikt,  (Jagt)felt,  Revier;  almindeligt  Tilhold, 
almindeligt  Tilholdssted  n  [habitual  place  of  resort]; 
amr  B011e,  *Slusk  c;  -  of  the  drum  Trommeslag;  the 
inevitable  squad  of  ~s  with  bleary  eyes  and  wolfish 
faces;  the  clock  is  in  ~,  har  en  jsevn  Lyd ;  the  clock  is 
out  of  ~,  har  en  ujsevn  Lyd,  halter,  hikker;  he  (Or- 
kesterdirigent  &c)  gave  his  three  -s,  slog  tre  Slag. 
lu-aten  f'bi'tn]  a:  the  ~  path  (or  road,  track)  fig  den 
slagne  Vej  el.  Landevej;  gammel  Slendrian  c;  a  ~  [for- 
tsersket]  question;  a  ~  [pr0vet]  soldier,  beater  En  som 
slaar,  slaaende;  sp  Driver,  Klapper;  St0der,  (Morter)- 
stang;  i  smss.  tit:  -Slager  c;  the  ~s  sp  *ogs.  Drevet  sg. 

beatific  [bi'8'tifik]  Iyksaligg0rende,  (lyk)salig;  _  vision 
saligt  Syn,  is.  et  Syn  af  de  salige  i  Himmelen.  beati- 
fication [biatifi'keijan]  Lyksaligg0relse ;  Beatifikation, 
Salighedserklsering  c.  I  den  katolske  Kirke  det  f0rste 
Skridt  t.  Ens  Oph0jelse  t.  Helgen.  beatified  [bi'atifaid] 
a  forklaret.  beatify  [bi'atifai]  vt  erklsere  (el.  betragte 
som)  lykkelig  (el.  lyksalig;  Iyksaligg0rende) ;  is.  beati- 
ficere,  erklaere  salig.  Jvf.  beatified! 

beating  ['bi'tirj]  Slag  pi,  Banken  c;  Prygl  pi,  BankpZ, 
*Prygl,  Bank  c  &  n;  &  Bovten  (*Bauten,  Bauting), 
Krydsning,  Lavering  c;  give  him  a  _  give  ham  en 
Dragt  Prygl,  prygle  (el.  banke)  ham  op;  fig  banke  ham 
0:  overvinde  ham;  in  all  of  them  we  hear  the  ~  of  a 
good  and  warm  heart  i  dem  alle  slaar  det  gode,  varme 
Menneskehjerte  os  im0de;  I  held  my  breath  till  the 
very  ~s  [Slag]  of  my  heart  seemed  to  suffocate  me. 

beatitude  [bi'atitju'd]  Lyksalighed;  Beatifikation, 
Salighedserklsering  c. 

Beatrice  ['bi^tris]  Beatrix,  Beatrice.  Is.  en  Person  i 
Shakespeares  Much  Ado  about  Nothing. 

Beattie  ['bi  ti]  s. 

beau  [bo11]  Laps,  Modeherre,  Kavaler,  Sprade  c.  PI 
beaux,  beaus  [bouz] ;  Beau  Nash,  en  ber0mt  Mode- 
herre i  XVIII.  Aarh.  Levede  f.  det  meste  i  Bath  og 
gjorde  meget  f.  dette  Sted. 

Beauchamp  ['brt/am]  s.  Beauclerc  ['boukla'k,  bou- 
•klse-a]  s. 

beaufet  ['boufet]  Buffet  c,  (Vseg)skab  n. 

beau-ideal  [bouai'dial]  ideal  Fuldkommenhed  c;  Ideal 
w;  the  (very)  ~  [et  sandt  Ideal,  et  Pragteksemplar]  of 
a  waiter,  beauish  ['bouij]  lapset,  kavaiermsessig,  sprade- 
msessig,  Sprade-.  Beanlieu  ['bjuli]  s.  Beanmaris  [bou- 
'm83-aris,  -maris] :  ~  shark  Sildehaj,  *Haabrand,  Haa- 
mser  c:  Lamna  cornubica  [porbeagle].  Beaumont 
['boum8nt]  s.  beauteous  ['bju'tias]  is.  poet  sk0n. 
beautifler  ['bju'tifaia]  Forsk0nner  c;  Sk0nhedsmiddel n. 
beautiful  ['bju'tif(u)l]  sk0n ;  a  ~  butter,  lady,  picture, 
poem;  a  ~  lady,  ogs.  en  Sk0nhed.  beautifully  [-fali] 
ad  sk0nt;  Lucretius  has  said  -  [saa  sk0nt,  saa  smukt] 
that  .  .  .  beautify  ['bju-tifai]  vt  forsk0nne;  pryde. 
beauty  ['bju'ti]  Sk0nhed;  cone  Sk0nhed  c;  the  Beauty 
and  the  Beast  Dejligheden  og  Uhyret  (i  Eventyret); 
that  is  the  ~  of  it,  netop  Dyden  derved;  we  must  wait 
for  sunshine  in  order  to  see  the  beauties  of  Kew,  Kews 
Sk0nhed;  the  country  is  in  its  full  ~  Landskabet  (el. 
Naturen)  pranger  i  sin  bedste  Dragt,  staar  i  sin  fulde 
Pragt;  -  doctor,  is.  amr  Sk0nhedslsege ;  ~  sense  Sk0n- 
hedssans;  _  sleep  den  bedste  S0vn:  f0r  Midnat;  go  to 
bed  now,  and  have  your  ~  sleep!  ~  wash  Sk0nheds- 
vand  n. 

beaver  ['bi'va]  Baever  c:  Castor  fiber;  Baeverskind  n; 
git  &  amr  Hat  c;  ~'s  house  Bseverbo  c  (*w).  bearer 
Hjselmgitter,  Visir  n;  ~ed  med  (Hja3lm)gitter,  med 
Visir;  — house  Bseverbo  c  (*w);  — rat  Bseverrotte, 


[e>]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [2]  measure;  [n]  siw^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 

G 


bee 


82 


bed 


Moskusrotte,  Ondatra  c:  Fiber  zibethicus.  bearery 
['bi'vari]  Bcevergaard  c. 

becaflco  ;beka'fl-kou]  \  Have(gra?s)smutte,  Grsessmutte, 
ogs.  *Havesanger  c:  Sylvia  hortettsis. 

becalm  [bi'ka-m]  vt  &  tage  Luven  fra ;  be  -ed  faa 
Stille;  be  .ed  by  [faa  sine  Sejl  i  D0dvinden  af]  a  ship. 

became  [bi'ke'm]  v  blev  Ac.    Af  become. 

because  [bi'ka(-)z]  cj  fordi;  bread  itself  was  a  delicacy 
seldom  thought  of,  -  hard  to  be  obtained,  fordi  del 
var  saa  vanskeligt  at  faa ;  -  of  paa  Grund  af,  (i  Skrift- 
sprog:)  formedelst,  mere  grundet  paa;  she  did  not  dare 
.  of  [turde  ikke  for]  her  mother. 

beccaflco,  se  becafico! 

beche-de-mer  [fr  ]  Trepang,  spiselig  S0p01se  c-.  Holo- 
thuria  edulis. 

Bechuana(land)  [bet;u'a'na(land)]  s. 

beck  ,bek]  Aa,  Ba?k  c.  beck  [bek]  s  Vink,  Tegn  n;  be 
at  their  .  and  nod  staa  p.  Pinde  f.  dem;  have  him 
always  at  ~  altid  have  ham  v.  Haanden;  be  obedient 
to  the  .  and  call  of  adlyde  Ens  mindste  Vink.  beck 
[bek]  v  vinke,  give  Tegn,  nikke  [beckon];  vinke  til  sig 
[beckon  up]. 

becket  ['bekit]  &  (Tov)knevel;  Hundsvot  c.  becket 
tt  indknevle. 

Beckford  ['bekfad]  s. 

beckon  ['bekan]  vi  vinke.  beckon  vt  vinke  til;  -  me 
to  him,  to  .  me  up  vinke  mig  hen  til  sig;  ~ed  me  to 
follow  gav  mig  Tegn  (el.  et  Vink),  at  jeg  skulde 
komme  med. 

Becky  ['beki]  Bekka,  forkortet  &c  af  Rebecca. 

become  [bi'kAm]  vi  blive;  -  Icing;  .  a  Christian  blive 
Kristen;  after  this  it  became  [blev  det,  blev  det  til] 
street  fighting;  by  the  prompt  administration  of  jus- 
tice, he  became  [blev  ban]  obeyed  and  dreaded;  the 
pope  had  ~  reconciled  to  [var  bleven  forsonet  med] 
Charles;  the  plaintiffs  became,  therefore,  in  very  dis- 
tressed circumstances,  kom  derfor  i  trykkende  Kaar; 
that  she  should  thus  suddenly  .  of  importance,  blive 
af  Vigtighed,  en  vigtig  Person;  what  would-  [vilde 
der  blive]  of  them?  become  vt  passe  til,  F  *ogs.  hove; 
passe  (el.  semme  sig)  for,  klsede;  klsede;  she  .s  the 
character  perfectly  hun  passer  fortrseffelig  t.  Rollen. 
becoming  [bi'kAmin]  blivende,  vorclende;  passende, 
semmelig;  klseclelig;  klaedelig;  the  .  det  vordende;  det 
passende;  things  which  were  little  in  _  [som  lidet 
s0mmede  sig  (for)J  a  queen;  with  an  air  -  to  the 
moment  m.  en  t.  Ojeblikket  passende  Mine,  becomingly 
ad  passende,  semmelig,  p.  en  passende  (el.  s0mmelig) 
Maade.  becomingness  [-nes]  Klsedelighed,  S0mme- 
lighed  c. 

1.  bed  [bed]  Seng  c;  Bed  n,  *ogs.  Seng  c;  Elveleje, 
*ogs.  Elvefar;  min  Lag,  Leje;  0  Fundament;  railw  Bane- 
legeme  n  [road  bed];  .  of  a  mortar  Morterblok  c;  do 
(or  make)  the  -  rede  Sengen,  *ogs.  rede  op;  as  you 
make  your  .,  so  you  must  lie  upon  it  som  man  reder, 
saa  ligger  man,  the  daily  average  number  of  .a  occu- 
pied or  filled  [den  gennemsnitlige,  daglige  Belsegning 
(*det . . .  Belaeg)]  was . . .;  be  separated  from  .  and  board 
skilles  fra  Bord  og  Seng;  be  in  >  ligge;  J,  is.  vaere  tilk0js, 
*ogs.  vaere  k0jet,  have  k0jet  sig;  be  ill  in  .  ligge  syg,  F 
abs  ligge;  be  in  .  with  ligge  syg  af;  die  in  his  .,  ogs.  d0 
Sotted0d ;  sleep  in  (or  on)  a  good  -,  i  en  god  Seng ; 
they  found  him  on  a  (or  the)  .  of  death,  p.  D0dslejet; 
children  of  the  first  .,  af  f0rste  Kuld ;  children  of  two 
.s  B0rn  af  to  Kuld,  to  Kuld  B0rn;  this  stretched  him 
on  a  sick  .,  on  a  .  of  sickness,  lagde  (el.  strakte)  ham 
p.  Sygelejet;  be  out  of  .  vsere  oven  Senge,  vsere  oppe; 


she  had  not  been  to  -,  i  Seng;  be  brought  to  .  of  [for- 
10ses  (el.  nedkomme,  *P  blive  liggende)  med]  a  son; 
go  to  .,  i  Seng,  tilsengs,  F  *k0je  sig,  k0je;  put  the 
children  to  .  bringe  B0rnene  i  Seng,  Isegge  (F  *k0je) 
B0rnene;  lade  B0rnene  gaa  i  Seng;  take  to  his  .  Isegge 
sig  syg,  gaa  tilsengs,  gaa  i  Seng;  by  this  time  she  had 
taken  entirely  to  her  ~,  var  hun  bleven  stadig  senge- 
liggende. 

2.  bed  vt  plante  (i  Bed),  ssette;  lejre,  nedfaeste,  i 
Jorden;  _  [opsaette]  a  boiler;  -  [nedfseste]  a  mortar; 
~  [lejre,  nedfseste]  a  stone;  where  large  bodies  of  still 
waters  are  ~ded  hvor  store  Ansamlinger  .  .  .  er  lejrede, 
bar  sit  Leje;  -  out  udbede,  udplante,  udpotte. 

bed-accommodation  Sengerum  n. 

bedad  [bi'dad]  ir  ved  Gud,  minsandten  [by  God]. 

bedaub  [bi'd&'b]  vt  tils01e,  tilsm0re. 

Itedawin  f'beda'wi'n]  Beduin  c. 

bed|bug  Sengetsege  c:  Cimex  lectularia;  —chamber 
Sovevserelse;  ladies  of  the  -  Hofdamer;  ..cover  Senge- 
taeppe,  *ogs.  Overbredsel  n. 

bedder  ['beda]  Ligger,  i  Oliem011e;  Bedplante  c. 

bedding  ['bedin]  Sengetej  n,  Sengeklseder  pi;  &  K0je- 
klteder  pi;  dmp  Underlag  n,  for  Kedel;  agr  Str0else  c; 
geol  Lejringsforhold  n  &  pi;  -  plant  Plante  (t.  Udbed- 
ning),  *ogs.  Plente  c;  articles  of  .  Sengeartikler. 

Bede  [bi'd]  Beda,  Bfeda. 

bedesman  s,  se  beadsman! 

bedevil  [bi'devl]  vt  forg0re,  forhekse;  the  cards  seemed 
Jed.  bedevilment  [-mant]  Forg0relse,  Forhekselse  c. 

bedew  [bi'dju-]  vt  dugge. 

bed  [fellow  ['bedfelou]  Sovekammerat,  Sengekammerat 
c;  be  a  good  ~  have  et  godt  Sovehjerte  [be  a  good 
sleeper];  ..furniture  Sengeudstyr  n;  M0belsirts  c  &  n; 
..head  Hovedgterde  n;  ..heat  Sengevarme. 

bedight  [bi'dait]  part  &  a  poet  prydet,  smykket;  - 
with  blue  ribbon;  the  modest  maidens  have  me  .. 

bedim  [bi'dim]  vt  fordunkle. 

Bedirere  ['bediviaj  s.    I  Tennyson's  Idyls  of  the  King. 

bedizen  [bi'daizn]  vt  udmaje,  ugle  ud  (*ogs.  til),  *ogs. 
udspjaake,  jugle  til. 

Bedlam  ['bedlam]  Bedlam  n,  et  Sindssygeasyl  i  Lon- 
don, svarende  t.  Bidstrup  i  Danmark  og  t.  Gaustad  i 
Norge;  I'll  retire  to  ..  bedlamite  ['bedlamait]  Daare- 
kistelem  n,  Bidstrupkandidat  (*Gnustadkandidat,  p 
Gaustadgalning)  c. 

Bedford  ['bedfad]  s.  Bedfordshire  ['bedfad/dj  Grev- 
skab  i  England;  I'm  for  -  (spegende :)  jeg  vil  i  Seng. 

bedmaker  ['bedme'ka]  Sengerederske,  Oppasserske, 
Gungkone  c. 

Bedouin  ['bedui  n,  'bedwin]  Beduin  c. 

bedjpan  (Stik)b83kken  n;  —piece,  ~.plate  dmp  Fun- 
damentplade,  Bundramme  c  [base-plate];  .-post  Senge- 
stolpe  c;  in  the  twinkling  of  a  -  joe  i  et  Nu,  *ogs.  i 
r0de  Rappet,  paa  r0de  Rappen. 

bedrabble  [bi'drabl],  bedraggle  [bi'dragl]  vt  tils01e, 
tilrakke  (is.  med  Gferer,  *med  S01eborder). 

bedral  ['bedral]  Klokker  c,  i  Skotlaud. 

bed  (ridden  (is.  stadig)  sengeliggende ;  both  were  .  a 
long  time;  ..room  Sovevaerelse,  F  Sengekammer  n;  - 
candlestick  Lyseplade,  prov  *Blakkert  c;  ..side  Side 
af  Seng,  Seugekant,  Sengestavc;  he  assembled  around 
his  .  the  nobles . . .  om  sit  Leje,  rundt  om  sin  Seng; 
the  cradle  stands  at  Jenny's  -,  ved  Jennys  Seng;  he 
stood  by  her  .,  ved  hendes  Seng  el.  Leje,  hos  hende 
v.  Sengen;  ..site  \  Alkove  c;  —sore  Liggesaar  n; 
..stead  Sengested  n,  Seng  c;  a  double  -  en  Dobbelt- 
seng,  en  Tospaenderseng ;  —straw  Sengehalm;  $  gul 


[a-  i-  u-]  osv   lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hot;  [&•]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


bee 


83 


beg 


Snserre,  Klammerurt,  Jomfru  Maries  Sengehalm,  *Gul- 
fegre,  Gulmaure  c :  Galium  verum.  Ogs.  Our  Lady's  ~; 
—string  Snor,  i  Sengebucd;  —tassel  Sengebaand  n; 

—tick  Dynevaar  n ; work  Overrisling  c,  af  Kunsteng; 

the  four  systems  of  irrigation  employed  in  England... 
namely,  ~,  catchwork,  subterranean,  and  warping 
irrigation. 

bee  [bi-]  Bi,  *ogs.  Bie:  Apis;  amr  Arbejdshjselp  c  (af 
sammenkomne  Naboer),  Arbejdsm0de  n,  *Dovning, 
Doning,  Dugning.  Sml.  spelling-bee!  J>  Klampe  c,  paa 
Spryd,  t.  Forrestsengestagsojl ;  have  a  -  in  his  bonnet 
or  head  have  Fluer  i  Hovedet. 

beebee  ['bi'bi-]  anglo-hind  Kvinde,  Dame;  Maitresse, 
Konkubine  c;  -  Miriam  Jomfru  Maria. 

bee|block  &  Violin  c  paa  Bov(*Boug)spryd ;  —bread 
Bibr0d. 

beech  [bi't/]B0g,  *ogs.  B6k  c:  Fagus.  beechen  ['bi't  Jan] 
a  B0ge-.  beech|mast  B0geolden  c,  *B0gen0dder  pi; 
— tree  B0getrse. 

bee|culture  Biavl  c;  — eater  "$.  Biseder:  Merops. 

beef  [bi'f]  Oksek0d  n;  amr  Okse  c:  Bos  taurus;  pi 
beeves  Okser  [aim.  oxen]; broth  K0dsuppe. 

beefeater  ['bi'fi'ta]  Drabant,  Livgardist  c,  pi  ogs. 
kongelige  Hustropper  [yeomen  of  the  guards]. 

beef|extract  K0dekstrakt;  — fat  Oksetalg  c;  — head  p 
H0ved,  ogs.  *Kvseg,  *ogs.  Gr0dboved  n  [~ed  person]. 

beeflower  Gyldenlak  c:  Cheiranthus  cheiri. 

beef |  steak  [-ste!k]  B0f,  B0fsteg,  *Bif  c ;  —suet  Oksetalg 
c;  — tea  K0dekstrakt,  Bouillon,  K0dgelee  c;  — wood  Bo- 
tanybaytite,  Paraporttrse.  Af  Casuaria  equisitifolia. 
beefy  ['bi'fi]  k0drig;  our  dinners  are  baronial  and  -. 

bee|glue  Forvoks  n;  — hiye  Bikube;  put  his  hand  into 
a  ~  fig  r0re  v.  en  (*et)  Hvepserede;  — keeping  Bihold; 
—line  Luftvejen,  Fuglevejen;  take  a  -. 

Beelzebub  [bi'elzibAb]  s. 

bee-master  Biholder,  Biejer  c. 

been  [bin;  bin]  v  vseret;  blevet.    Af  to  be.    Jvf.  bin! 

bee | nettle  S(  *Guldaae  c:  Galeopsis  versicolor;  — orchis 
Orchis  c  militaris. 

beer  [bia]  01  n; can  -Stob,  ogs.  *-St0b  n;  — chiller 

-Varmer  c;  -.house  -Hus;  -  keeper  01vsert  c ;  — machine, 
— pull  -Pumpe  c. 

BeersheJ>a  ['biejrba,  bi'e'/iba]  Beerschaba  n;  from 
Dan  to  ~  fig  ogs.  fra  Ende  til  anden. 

beery  ['biari]  011et,  i  flere  Tilff. 

bees  [bi'z]  pi  Kostbarheder  &c  [bighes]. 

bee's|wax  [bi'zwaks]  Bivoks;  -waxed  bonet;  -  tables; 
-wing  Hinde  c,  paa  gammel  Vin. 

beet  [bi't]  $  Bede,  *Bete:  Beta;  chard  (or  leaf, 
white,  wild)  _  Bladbede,  *Mangold  c:  Beta  vulgaris 
ft  cicla. 

Beethoren  [ty.;  'beitouV8n,  'bi'pouv9n]  s. 

beetle  ['bi'tl]  (Brolaegger)jomfru  t;  stor  K011e  (*Klubbe); 
^  Prsest  c,  Nagleslag,  Klamajslag  n,  Klamaj-K011e 
(*-Klubbe);  ent  Bille,  Skarnbasse,  Torbist,  *ogs.  Skal- 
basse,  Tordyvel  c,  pi  ogs.  vingedsekkede :  Scarabceus. 
beetle  vi  staa  frem,  skyde  (sig)  ud,  hsenge  (el.  rage) 

udover ; brow   busket   Bryn   n ;    fig   m0rk   Mine  c; 

browed  m.  buskede  Bryn;  m0rk; head  H0ved,  ogs. 

*Kvseg,  Gr0d-,  K0d-,  Trse-Hoved  n;  he  is  a  .,  ogs.  man 
kan  rende  D0re  ind  (el.  op)  m.  ham ;  — squashers  si 
com  Bj0rnelabber; wafer  Ut0jkage  c. 

beet|radish,  —rare  Bladbede,  *Mangold  c:  Beta 
vulgaris;  — root  R0dbede,  Runkelroe. 

beeye  [bi'v]  %  Stud,  Okse,  Ko  c.     Sml.  beef. 

befall  [bi'fa-1]  vt  ramme,  tilst0de,  times,  trseffe,  veder- 
fares;  evil  will  -  you  det  vil  gaa  dig  ilde;  an  experience 


which  befell  him  [en  Oplevelse  ban  havde,  et  Even- 
tyr  han  bestod]  more  than  twenty  years  ago;  a 
like  fate  befell  [rammede,  vederfores]  one  of  the  gig's 
crew;  if  anything  _s  me  hvis  der  skulde  komme  mig 
noget  til,  ogs.  *hvis  det  skulde  gaa  gait  med  mig,  hvis 
der  tilst0der  mig  noget,  hvis  jeg  kommer  til  noget. 
befall  vi  hsende,  hst  begive  sig;  gaa  for  sig,  gaa  til; 
these  things  befell  two  seasons  after;  this  was  how 
things  befell  saaledes  var  det  Tingen  gik  for  sig,  gik  til; 
the  worst  that  may  -.,  som  kan  hsende;  it  befell  that . . . 

beflt  [bi'fit]  vt  passe  for,  s0mme  sig;  ~ting  passende. 

befool  [bi'firl]  vt  holde  for  Nar. 

before  [bi'fa'a]  prcep  foran;  i  Nservserelse  af;  -  her 
foran  hende;  foran  sig;  i  hendes  Nfervserelse;  -  witnesses- 
i  Vidners  Overvserelse,  i  Overvser  af  Vidner ;  he'd  been 
here  -  now  [vseret  her  f0r,  tidligere]  but  that . . .;  at  a 
quarter  _  [paa,  f0r]  five;  I  have  little  doubt  that  _ 
[inden]  many  years  there  will  be . .  .;  something  in  his 
face  tells  her  there  is  bad  news  -  her,  at  der  venter 
hende  slemme  Efterretninger ;  they  sometimes  forgot 
what  was  -  them,  hvad  der  forestod  (el.  ventede) 
dem  .  .  . ;  had  given  notice  for  the  letter  to  be  produced, 
and  that  it  was  not  -  the  court,  at  det  ikke  forelaa  i 
(el.  for)  Retten,  ikke  var  dokumenteret;  the  case  (data) 
_  us  det  foreliggende  Tilfrelde  (de  os  foreliggende  Data); 
Rochelle  fell  _  [for]  Richelieu;  this  letter  was  of  a 
pattern  with  all  that  went  .  it,  med  alle  de  fore- 
gaaende;  we  have  the  day  _  [for]  us;  he  had  them  _ 
him,  lod  dem  komme  (el.  kaldte  dem)  for  sig;  one 
thing  he  had  _  all  other  men  e  t  havde  han  forud  for 
(el.  et  Prse  havde  han  fremfor)  alle  andre;  lay  the  papers 

-  the   council    fremlsegge    Dokumenterne    for    (el.    i) 
Raadet,   forelsegge  Raadet  Papirerne;  put   her   ~  the 
wind  &  Ifegge  Skibet  for  Vinden    el.    fordevind,    *P 
laegge  Skibet  undaf  Vinden ;  stand  -  [ogs.  udenfor]  the 
house;  walk  straight  ~  you!  gaa  lige  (*ogs.  bent)  frem! 
before  ad  foran,  forud ;   om  Tid :   f0r,   forud ;  allerede; 
she  went  -  [foran]   with  the   candle;   the  works  that 
went  ~,  som  gik  (el.  var  gaaede)  forud.    before  cj  f0rend, 
f0r;  they  had  not  proceeded  far,  -  he  suddenly  brought 

himself  up; cited  f0rna>vnt;  -hand  ad  paa  Forhaand; 

be  _  with  them   komme  dem  i  Fork0bet;   — mentioned 
fornsevnt,  f0rn?evnt,  f0r  omtalt. 

befoul  [bi'faul]  vt  forurense;  tilsmudse. 

befriend  [bi'frend]  vt  vtere  en  Ven  for,  vaere  Ens  Ven, 
vise  Velvilje;  hjaelpe,  staa  bi;  so  far,  luck,  has  ~ed  me, 
har  Lykken  staaet  mig  bi,  vseret  mig  huld. 

beg  [beg]  vt  bede;  bede  om,  udbede  sig;  tiltigge  sig. 
Se  pardon!  not  so  fast,  I  ~!  ikke  saa  raskt,  maa  jeg 
(el.  om  jeg  maa)  bede!  I  -  (leave)  to  observe  jeg  til- 
lader  mig  (*ogs.  skal  faa  Lov  til)  at  bemserke  .  .  . ;  the 
pope  -ged  his  aid  [bad  ham  om  Hjselp]  against  .  .  .; 
from  him  they  ~ged  hard  [ham  tiggede  de  (*tyndt) 
om]  a  bunch  of  grapes;  ~  his  leave  bede  ham  om 
Tilladelse  el.  Lov;  all  the  money  he  could  ~  [tigge, 
tigge  sig  til]  or  borrow;  we  had  ~ged  (him  to  spare) 
our  son's  life  vi  havde  bedt  ham  spare  vor  S0n,  lade 
vor  S0n  beholde  Livet;  -  the  question  som  Bevis  bruge 
noget  ubevist,  tage  Sagen  f.  givet;  he  ~s  the  entire 
question  and  considers  his  accusations  well-founded; 

-  him  off  bede  ham  fri  [for  Udvisning  from  being  ex- 
pelled],   gaa   i  Forb0n   f.   ham.     beg   vi   bede,    tigge, 
trygle;   tigge,  betle;   -  hard  bede  og  tigge,   bede  saa 
vakkert  (p*   saa  tyndt);   _  and  pray  tigge  og  bede, 
tigge  og  trygle,    bede    saa  b0nlig,    bede  saa   inderlig 
vakkert;   go  ~ging  gaa  og  tigge,   gaa  Stoddergang,  gaa 
Tiggergang;  ikke  flnde  Lysthaver(e)  el.  K0ber(e);   -  at 


J1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [b]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

6" 


beg 


84 


Beh 


every  man's  [tigge  f.  Hvermands]  door;  he  continued 
to  ~  [bede]  for  his  life;  Captain  Cs  lady  -ged  for  [bad 
for,  gik  i  Forbon  f.]  him,  and  he  was  spared;  ~  off 
bede  sig  fri,  bede  f.  sig;  it  tvas  for  my  old  dames  I 
•MW  -ging  to  [tiggede  hos]  Lord  Varley. 

begad  [bi'gad]  int  ved  (el.  for)  Gud!  min  Seel!  min- 
sandten ! 

began  [bi'gan]  v  begyndte.    Af  begin. 

beget  [bi'get]  rt  avle. 

beggar  ['bega]  Tigger,  Betlerc;  sue  a  -,  and  catch  a 
louse!  hvor  intet  er,  bar  Kejseren  tabt  sin  Ret!  Js  bush 
Tiggerherl>erge«;  ~'s  buttons  ^  Burre,  *Borre,  Klenge, 
Purre  c,  Klaategra-s  M:  Lappa  major;  ~'s  lace  (en 
Slags)  Traadbaaud  og  va?vede  Kniplinger;  ~'s  lice  $ 
Burresnivrre  c,  Smaaburrer  pi,  *Friergra's,  Klengegra^s 
»»,  Tiggerlus  pi:  Galium  aparine;  ~'s  petition  com. 
Lommetorkhede  n.  beggar  rt  bringe  til  Tiggerstaven, 
ruinere;  (nearly)  .ed,  ogs.  tiggefrerdig;  _  description 
overgaa  al  Beskrivelse.  Et  staaende  Citat  af  Shake- 
speare beggarly  a  tiggeragtig,  stodderagtig;  fig  ogs. 
ussel,  *ogs.  fattigslig;  it  was  all  a  matter  of  ~  salaries. 
beggar-my-neighbour  F  et  Slags  langvarigt  Kortspil  n, 
*Svelte  c.  beggary  ['begari]  Arniod,  Usseldom  c;  reduced 
to  -  bragt  t.  Tiggerstaven,  ruineret,  F*  som  Freed.  Ord: 
(kav)  t'ant.  begging  Tiggen  c,  Tiggeri  n;  their  ~  and 
praying  deres  Tiggen  og  Tryglen ;  _  letter  Tiggerbrev; 
_  friar  or  monk  Tiggermuuk. 

Beghard  ['begad]  Beghard(e;  c. 

Beghiiie  ['be'gin]  Beghine,  Begutte  c. 

begin  [bi'gin]  vi  begynde  [tage  sin  Begyndelse; 
gere  Begyudelsenj ;  the  difficulty  is  only  ~ning  nu  be- 
gyp.der  forst  Vanskeligheden ;  _  searching  or  to  search 
begyude  at  soge ;  _  at  the  beginning,  m.  Begyndelsen; 
he  began  by  [m.  at]  saying,  by  telling  us  that . . .;  I 
think  I  shall  ~  by  [med  at]  preventing  you  from  .  .  .; 
the  count  began  again  on  [med]  the  business  of  their 
visit;  ~  to  [paa]  the  repast.  W.  Black,  A  Daughter  of 
Heth  I  235  T;  ~  with  [med,  paa]  Latin;  always  ready  for 
a  quarrel,  he  -s  with  us  [p*  begynder  ban  p.  os]  loudly 
enough  about  this  and  that;  to  -  with,  [t.  en  Begyndelse, 
f.  del  ferste]  there  is  no  doubt . . .  begin  vt  begynde; 
he  began  life  [ban  begyndte]  as  a  reading  boy  in  a 
printing  office;  he  had  nothing  to  _  the  world  [at  be- 
gynde] with,  begin  F  Begyndelse  c  [beginning];  in 
the  -  of  July,  beginner  Begynder  c;  Greek  for  ~s,  ogs. 
graesk  Elementarbog  c.  beginning  Begyndelse  c;  make 
a  -  g0re  Begyndelsen ;  at  (or  in)  the  ~  i  Begyndelsen 
[af  of];  from  the  ~  fra  Begyndelsen  (af),  fra  f0rste 
Faerd,  fra  forste  Stund;  from  such  small  ,s  arose  af 
en  saa  ringe  Begyndelse  opstod;  the  story  is  a  lie  from 
-  to  end,  fra  Begyndelse  (*ogs.  fra  Egg)  til  Ende ;  by 
way  of  making  a  «  til  (el.  for  at  g0re)  en  Begyndelse. 

beglerbeg  ['beglabeg]  (tyrkisk  Provins)guvern0r  c. 

begone!  [bi'gan]  int  bort!  pak  dig!  ud! 

begonia  [bi'go«nja]  $>  Judas0re  n  &  c,  Begonia  c. 

begored  [bi'ga-»d]  blodbesudlet. 

begorra!  [bi'gara]  int  p  ved  (el.  for)  Gud!   min  Sael! 

begot  [bi'gat]  vt  avlede.    Af  beget. 

begrime  [bi'graim]  vt  tils01e,  tilsmudse. 

Begnard  ['begad]  Begbard(e)  c. 

beguile  [bi'gail]  vt  skuffe,  git;  fordrive  [Tiden  m.  Sam- 
tale  the  time  with  conversation]  \  .  the  tedium  of  the 
journey  fordrive  Rejsens  Kedsommelighed,  Tiden 
undervejs. 

Beguln(e)  ['be'gin]  theol  Beguine,  Begut(te)  c. 

begum  ['bi-gam]  Begum,  (ostindisk)  Fyrstinde  c. 

behader  [?]  vi  ir  lege,   fjase ;   I  was  ,in'  round  with 


the  gangs  on  the  'bankmint.  R.  Kipling,  Soldiers 
Three. 

behalf  [bi'ha'f]  Gavn,  Bedste  n,  Interesse  c;  in  my  - 
til  mit  Bedste,  i  min  Interesse ;  make  interest  in  her 
_;  I  am  watching  chances  in  your  ~  is.  mere  *jeg 
vigilererf.  Deres.  Interesse;  his  speech  in  ~  of  [Tale  for] 
Roscius;  on  my  _  p.  mine  Vegne;  on  _  of  Denmark, 
ogs.  for  Danmarks  Vedkommende;  watch  the  case  on  _ 
of  the  relatives,  ogs.  iagttage  de  efterladtes  Tarv  under 
Sagen,  under  Forretningen. 

behare  [bi'he'v]  vi  opfore  sig;  f0re  (el.  gerere)  sig; 
om  Skib:  bsere  sig  ad;  ~  gallantly  holde  sig  tappert; 
the  ship  ~d  nobly,  bjfergede  sig  godt;  v.  reft:  _  himself 
is.  opf0re  sig  godt,  skikke  sig  (godt);  he  seems  to  have 
~d  himself  here;  he  hardly  knew  how  to  ~  himself, 
[hvad  Ben  ban  skulde  staa  paa]  for  joy;  a  well-behaved 
lad  en  Dreng  (*Gut),  som  opforer  (el.  skikker)  sig  godt. 
behaviour  [bi'he'vja]  Opf0rsel,  Fa>rd;  Holdning,  Maade 
c  at  f0re  (el.  gerere)  sig;  a  ship's  -  et  Skibs  Holdning 
el.  Opf0rsel,  hvorledes  et  Skib  brerer  sig  ad;  during 
good-,  om  Embedsmand :  (ansat)  for  Livstid,  *for  Leve- 
tiden,  "quamdiu  se  bene  gesserit";  on  his  (or  her)  - 
der  opforer  (el.  maa  opf0re)  sig  godt  el.  anstrendigt;  F 
paa  Pr0ve;  be  on  his  best  ~  skikke  (el.  opfore)  sig  saa 
godt  som  muligt,  vise  sig  fra  den  bedste  Side;  I  shottld 
be  obliged  to  be  so  much  on  my  good  ~,  maatte  staa 
baade  den  ene  og  den  andeu  t.  Regnskab  (f.  mit  For- 
hold);  Lady  L,  who  was  now,  for  reasons  of  her  own, 
upon  her  good  _  [maatte  skikke  sig],  did  penance; 
Wherwell  was  on  his  worst  ~,  [opforte  sig  saare  ilde] 
as  in  a  close  finish  he  collided  with  Whitewind.  Sp. 

behead  [bi'hed]  vt  halshugge.  beheading  Halshug- 
ning  c. 

beheld  [bi'held]  vt  skuede,  saa.    Af  behold. 

Behemoth  [bi'hrma>]  bibl  Behemot  c. 

behen  ['bi'heu]  sav(*sag)bladet  Knopurt:  Centaurea 
behen;  Bla?rehanekam  c:  Cucubalus  behen. 

behest  [bi'hest]  fast  Bud  nt  Befaling  c. 

behind  [bi'haind]  prcep  bagved,  ogs.  *bag,  *bagom; 
they  are  _  the  (or  their)  age  de  ere  tilbage  for  deres 
Tid,  *de  ligger  -agterud  f.  sin  Tid;  be  ~  (his)  time 
komme  for  sent;  vsere  forsiuket;  it  is  so  wofully  -  the 
times,  saa  s0rgelig  lidt  tidssvarende,  *saa  bedr0velig 
agterud  for  (el.  ude  af)  Tiden;  five  minutes  ~  time 
already,  ogs.  .  .  .  over  Tiden;  Asia  is  much  ~  [staar 
meget  tilbage  f.]  Europe  in  civilisation;  get  (thee)  ~ 
me  (,  Satan) !  vig  fra  mig  (,  Satan) !  we  had  the  wind 
-  MS,  i  Ryggen.  behind  ad,  bagved,  ogs.  *bag,  bagtil, 
*bag  om;  we  are  ~,  is.  vi  er  forsinkede  [~  time];  judged 
from  this  standpoint  the  country  is  lamentably  ~,  er 
(*ligger)  Landet  beklagelig  tjlbage;  there  is  st  -  fig  der 
stikker  ut  under;  it's  the  first  time  I've  been  -  (in  paying 
rates),  at  jeg  bar  vseret  i  Agterhaanden  (in.  Skatter); 
be  left  ~,  is.  distanceres,  F  agterudsejles;  fig  ogs.  over- 
fl0jes;  drop  (or  fall,  get)  ~  sakke  agterud,  ogs.  fig;  I 
looked  ~,  saa  mig  tilbage ;  none  dared  stay  ~,  ingen 
turde  udeblive  el.  blive  borte.  behindhand  [bi'baind- 
hand]  a  som  staar  i  Restance;  tilbageliggende ;  be  -  in 
his  circumstances  vsere  i  Underbalance,  F  vsere  kom- 
met  tilagters,  F*  °gs-  V8ere  i  Subus;  the  books  were  ~ 
B0gerne  var  ikke  (f0rte)  a  jour,  *ogs.  Bogholderiet  laa 
tilbage,  F*  ogs.  Bogholderiet  var  kommet  i  Bagmessen, 
i  Baglexen;  he  is  much  ~  in  his  studies,  ogs.  ban  er 
(*staar,  ligger)  meget  tilbage;  be  ~  [vcere  (*ligge)  til- 
bage] with  his  lessons;  seem  -  with  Bob  in  . . .  synes 
at  staa  tilbage  for  Bob  i  .  .  . 

Behn  [ben,  be'n]  s;  Afra  ['afra]  .,  en  Forfatterinde. 


[a-  i-  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


beh 


85 


bel 


behold  [bi'ho«ld]^  skue.se;  .!  se!  Sml.  lo!  beholden 
[bi'houldn]  a  forbunden,  takskyldig;  I  am  -  to  you  for 
.  .  .  jeg  er  Dem  forbunden  (el.  Tak  skyldig,  jeg  skylder 
Dem  Tak)  for.  beholder  [bi'houlda]  Beskuer,  Betragter 
c.  beholding  a.  Mindre  godt  f.  beholden. 

behoof  fbi'hu'f]  Tarv  c  &  n,  Baade  c;  for  the  use 
and  -  of  til  Gavn  og  Baade  for;  arranged  an  enter- 
tainment for  his  ~  gjorde  Gilde  for  ham.  behoove, 
behove  [bi'htvv;  bi'houv]  vt  behoves;  passe  (el.  somme) 
sig  for;  vaere  tjenligt  for,  veere  til  Ens  Tarv;  tilkomme; 
whom  does  it  better  ~  to  .  . .?  hvem  er  vel  ngermere  til 
at  .  .  .?  Altid  upersonligt,  med  it  til  Subj. 

Behring['b3eiarirj,  'berirj]  Behring;  _'s  Strait(s)  Behrings- 
strsedet. 

being  ['bi'irj]  a  ntervserende :  for  the  time  .  for  nser- 
vserende  (Tid);  indtil  videre;  til  enhver  (given)  Tid; 
be  signed  by  the  prefect  for  the  time  ~.  being  n  Veeren, 
Tilvrerelse  c,  *ogs.  Tilveer;  Vfesen  n;  clerks,  draper's 
assistants,  and  similar  ~s  in  the  humbler  walks  of 
life,  og  lignende  beskedne  Eksistenser;  be  in  (or  have) 
~  vpere.til;  in  him  we  live,  and  move,  and  have  our  _ 
bibl  i  ham  leve  og  r0res  og  ere  vi;  there  is  not  such 
another  man  in  ~,  ogs.  bans  Mage  eksisterer  (el.  fiudes) 
ikke ;  bring  (or  call)  into  _  kalde  tillive ;  in  another 
state  of  ~  i  en  anden  Tilvaerelsestilstand. 

Beirout  ['begirt,  'bainrt]  Bejrut  n. 

bejan  f'brdgan]  sc  ^^niv  Rus  c  [freshman,  recentiorj. 
Sml.  bajan! 

bejewelled  [bi'dgu'ild]  smykkebesat,  is.  beringet. 

Bel  [bel]  F  Bella,  Arabella;  Isabella. 

belabour  [bi'le^a]  vt  bearbejde  (med  Prygl)  P"  * 
sm0re  op. 

belard  [bi'la-ad]  vt  speekke;  -  each  other  with  praise 
overrose  hinanden.  Troll  ope. 

belated  [bi'leitid]  forsinket;  is.  overfaldet  af  Natten 
el.  af  M0rket;  a  whipper-in  brings  up  a  ~  hound. 

belay  [bi'le1]  vt  &  kaste  til ;  - !  fast !  pipe  _  (with 
breakfast)!  pib  fast  (pib  t.  at  staa  m.  Frokosten) !  _ 
fast  g0re  fast  for  godt.  belaying;  _  pin  Kofilnagle;  _ 
pin  rack  (Kofil)nagleb?enk. 

belch  [bel(t)J]  vi  rsebe,  repetere,  P  *  rape,  belch  Rseb  n, 
Rseben  c,  ogs.  *Opst0d,  p  *Rap;  si  P0jt  n,  *Skvaleramp 
c,  Skvalw,  daarligt  01;  the  .  [dette  Pust,  p*  ogs.  dette 
Gufs]  of  heat  and  foul  atmosphere  was  so  disgusting 
when  I  first  lifted  the  (hatch-)cover  that . . .  belcher 
['belfa]  m0rkeblaat  Halst0rklsede,  *ogs.  (Halse)skjerf, 
med  hvide  Prikker;  Halst0rkl3ede ,  *ogs.  Skjerf  n. 

beldam  ['beldam]  (Pulver)heks  c;  the  ~  p  ogs.  Mutter  c. 

beleaguer  [bi'li'ga]  vt  hst  belejre  [besiege]. 

belemnite  ['belamnait]  min  Tordensten,  ogs.  *Belem- 
nit  c,  Vsettelys  n,  *ogs.  Tore-Lod,  -Lo,  -Sten  c. 

Belfast  [bel'fa-st]. 

belfry  ['belfri]  bevsegeligt  Belejringstaarn ;  Klokke- 
Taarn,  -Hus,  f  Barfred  n-  Klokkestabel ;  &  Klokke- 
galge  c. 

Belgae  ['belgi'J  pi  Belger.  Belgian  ['beldg(j)an]  a  bel- 
gisk;  s  Belgier;  Belgierinde  c;  the  King  of  the  ~s. 
Belgic  ['beldgik]  belgisk,  som  herer  t.  Oldtidens  Belger. 
Belgium  [pbeldg(j)am]  Belgien  n. 

Belgrade  ['bel'gre^]  Belgrad  n. 

Belgravia  [bel'gre'vja]  Belgravia  n,  et  fornemt  Str0g  i 
Londons  Westend.  Belgravian  [-vjan]  belgraviansk; 
aristokratisk. 

Belial  ['bMjal]  bibl  Belial  c. 

belibel  [bi'laibl]  vt  paskvillere;  injuriere. 

belie  [bi'lai]  vt  g0re  til  L0gner;  he  does  not  .  his 
appearance  hans  (el.  det)  Ydre  bedrager  ikke;  he  does 


not  ~  [han  svarer  ganske  til]  his  name;  her  firmness 
did  not  _  itself  [fornsegtede  sig  ikke]  even  then. 

belief  [bi'li-f  ]  Tro  c  [paa  in] ;  the  old  .s  den  gamle 
Tro ;  .  and  knowledge  Tro  og  Viden ;  a  ~  in  ghosts 
Tro(en)  paa  Sp0gelser,  Spegelsetro;  a  .  in  witchcraft 
Tro(en)  paa  Hekseri;  a  ~  is  expressed  [der  udtales  den 
Tro]  that . . .;  that  is  beyond  (all)  _  det  er  (ganske) 
utroligt ;  picturesque  beyond  (or  past)  ~  utrolig  male- 
risk  ;  in  [efter]  my  ~,  it  had . .  .;  in  (or  under)  the  _ 
that  i  den  Tro,  at  .  .  . ;  at  a  time  when  I  was  under 
the  [stod  i  den]  firm  .  that .  . .  believable  [bi'li  vabl] 
trolig;  it  seemed  hardly  .  that.  . .  believe  [bi'li'v]  vt 
tro ;  I  could  scarcely  .  my  [tro  mine  egne]  ears,  eyes; 
well,  then  .  your  own  eyes!  ogs.  se  da  selv!  make 
him  ~  st  g0re  ham  vis  paa  nt,  binde  ham  noget  p. 
YErmet;  make-believe  to  be  asleep  lade  som  (orn)  man 
sover;  to  ~  her,  [hvis  man  kan  tro  hende]  she  marries 
a  fortune;  I  _  you  P  det  skulde  jeg  (vel)  mene;  he  is 
not  to  be  -d/ikke  at  tro,  ikke  at  stole  paa;  7  do  not  _ 
it  of  Jack  jeg  tiltror  ikke  Jakob  dette,  jeg  tror  det 
ikke  om  (P*  til)  Jack;  _  me  on  my  (bare)  word,  p. 
mit  (blotte)  Ord.  believe  vi  tro  [paa  Gud  in  (bibl  ogs. 
on)  God;  p.  hans  Uskyldighed  in  his  innocence];  she  -s 
with  me,  som  jeg.  believer  troende,  En  c  der  tror;  a 
true  ~  en  rettroende,  is.  en  Mahomedaner;  I  am  not 
a  ~  in  [jeg  tror  ikke  paa]  Mesmer. 

belike  [bi'laik]  ad  prov  &  sc  maaske,  kanske. 

belittle  [bi'litl]  vt  is.  amr  forklejne. 

Belize  [bi'li'z]  s. 

bell  [bel]  s  Klokke,  Bjalde,  *ogs.  Vfekke  c;  &  Glas 
n:  Halvtime;  Lydtragt  c  [~  of  a  wind  instrument];  it 
is  four  ~s  £  der  slaar  4  Glas;  bear  the  ~  gaa  af  m. 
Prisen,  vinde  Kransen;  strike  ~s  &  slaa  Glas;  the  ~s  of 
London  sp  Brobrobrille  c;  her  voice  is  as  clear  as  a 
_  er  klokkeren;  Peter  Bell,  Titelen  p.  et  Digt  af  Words- 
worth (1819);  Bell's  Life,  Titelen  p.  en  Avis  f.  Sport  og 
noble  Passioner.  bell  vi  skrige,  p*  ogs.  belje;  vokse 
klokkeformig;  they  _  one  to  the  other  like  challenging 
bucks,  bell  vt  danne  (el.  forme)  som  en  Klokke ;  who 
will  .  [hsenge  Klokken  p  ]  the  cat? 

Bella  ['bete]  Bella,  Arabella,  belladonna  [bele'dana] 
^  Galnebaer  n,  ogs.  ^Belladonna  c :  Atropa  belladonna. 
Bellamy  ['belami] ;  dine  at  ~'s,  hos  Bellamy  o :  i  Parla- 
mentsbygningens  Restavrant. 

Bellario  [be'la'riou]  s. 

bell|clapper  Klokkeknevl,  *ogs.  Klokkekolv  c;  —cow 
Bjseldeko;  — crank  Viukelvsegtstang  c. 

belle  [bel]  Sk0nhed,  sk0n  Kvinde  c.  belle  [bel]  Op- 
hold  n,  Pavse  c.  I  Marryats  Frank  Mildmay  XXIV. 

Bellerophon  [be'lerefan]  myth  Bellerofon  c. 

belles-lettres  [bel'letez]  de  sk0nne  Videnskaber  pi, 
Humaniora  pi,  Bellettristik  c.  bellettristic  [beli'tristikj 
bellettristisk. 

Bellingham  ['belindgam]  s. 

bell]  founder  Klokke -St0ber;  — foundry  -St0beri; 
..hanger  -Ophaenger  c;  ..harness  Bjteldet0j  n. 

bellicose  [beli'kous]  stridbar.  belligerence  [be'lidga- 
rens]  Krigs-F0relse,  *ogs.  -F0rsel  c.  belligerency  [be'lidga- 
ransi]  Krigsf0relse  c;  assume  the  obligations  of  a  state 
of,,  Krigstilstandens  Forpligtelser.  belligerent  [be'lidga- 
raut]  krig(s)f0rende ;  krigersk;  the  _  operations  Krigs- 
operationerne ;  the  .  [krigerske]  tone  of  a  debate,  bel- 
ligerent s  krigsforende  (Magt,  Stat  c,  Folk  n). 

bell |, jar  Glasklokke  c;  .man  ['belman]  Udraaber, 
Klokkemand  c;  ..metal  Klokke-Gods  n,  Klokke-Malm 
c  &  n  (*-Malm  c),  -Metal  n;  .  ball  Melerkugle,  v. 
Krudtfabrikation ;  mouth  Indgusaabningens  Ud- 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [5]  the-  [b]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure; 


[a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bel 


86 


ben 


videlsec;  ..mouthed  art  med  Trompetmunding:  som  i 
sin  Tid  Karrouader. 

bellon  f'belaii]  path  Blykolik  c. 

bellow  ['belouj  <N  agr  boge,  ogs.  *br01e,  Taute; 
skraale,  R*  belje;  brele,  om  Hav  el.  Storm,  bellow  s 
Bogen  c,  ogs.  *Br0l,  *Raut;  Skraal,  p*  Belj;  Br01  n. 

bellows  ['belo"z,  'betes]  (Bltese)baelg;  Pusterc  [a  pair 
of  _/;  blow  the  -  tra-kke  I  Bielgen ;  ..blower  Baelge- 
tneder  c.  bellowser  ['beloza]  R  dybt  Suk,  Suk  n  fra 
Lungedybet.  bellows|flsh  Snreppefisk:  Centriscus; 
— mender  B;elgeflikker. 

bell  pepper  spansk  Peber  (*Pepper):  Capsicum  an- 

nuum; pull  Klokkestreng  c;  —ringer  (Klokke)ringer; 

..ringing  Ringning  (m.  Kirkeklokker).  Klokkeringning 
drives  i  England  tildels  som  en  Sport  (campanology) 
af  dertil  danuede  Foreninger;  — rope  Klokkestrseng  c; 
hang  in  the  -s  fig  udsaette  Vielsen,  sk0nt  der  er  lyst 
t.  .Sgteskab;  — ware  ^  (Baendel)tang  c,  *Aale- 
grses,  S0graes  n,  Madlauk,  Mandlauk,  Marlauk,  Mar- 
halm,  Matlauktare  c:  Zostera  marina; wether  Klokke- 

faar  n,  *is.  Bjeldesau  c. 

belly  ['beli]  s  Bug,  i  Here  Tilff;  Bug  c,  (Under)liv  n, 
(om  Dyr  <fc  R  om  Menneske :)  Vom  c;  the  ~  of  a  bottle 
(fiddle)  en  Flaskemave  (Sangbuuden  i  en  Violin);  make 
a  god  of  one's  _  g0re  Bugeu  t.  sin  Gud;  bellied,  i  smss. 
-mavet,  -buget.  belly  vi  bugne,  svulme;  the  sail  bellied 
(out),  bugnede,  satte  Bug;  ..ache  R  Kolik  c,  *ogs. 
Magetag  ft;  .band  Buggjord,  *ogs.  Gjort  c;  Brystbaand 
n,  paaDrage;  &  Forstaerkniugslap,  Styrkelap  c;  .bound 
R  forstoppet,  som  bar  haardt  Liv  [tied  up];  .bumper: 
go  -  bl.  B0rn:  *age  Ktclkebakke  liggende  p.  Maven; 
.ful  p  Vomfuldc;  -roll  buget  Tromle  (*ogs.  Kunke- 
stok,  Rul,  Rult)  c. 

belong  [bi'lan]  vi  h0re  til ;  both  _  abs  begge  er  Med- 
lemmer,  af  Klubben  &c;  did  they  ~  here?  h0rte  de  til 
her?  var  de  herfra?  where  may  that  schooner  .  (to)? 
.  .  .  h0re  (el.  have)  hjemme?  vaere  hjemmeh0rende?  or 
wherever  else  they  may  .  (to)  eller  hvor  de  nu  ellers 
harer  hjemme;  .  in  [hate  til  (el.  vaere  hjemmeh0rende) 
i.  va^re  fra]  England;  _  to  [vaere  Medlem(mer)  afj  a 
club;  this  book  .s  to  [tilh0rer]  me;  I  .  to  [tilh0rer] 
L&titia;  much  shipping  .s  to  [har  (el.  h0rer)  hjemme  i] 
this  port;  that  lady  was  believed  to  .  to  [vaere  fra] 
Belfast;  vengeance  .s  to  Heaven  Haevuen  h0rer  Gud 
til;  this  -a  to  [h0rer  hjemme  i]  imagination;  it  does 
not  ~  to  [tilkommer  ikke]  this  commission  to  .  .  . 
belongings  pi  Tilbeh0r  n;  Sager  pi,  Ejendele  pi; 
Familie  c,  Paar0rende  pi  [folks,  friends,  family];  I 
gathered  together  and  packed  up  my  .. 

Belooche(e)  [bi'hrt/i]  belutsche(n)sisk,  belutschisk;  s 
Belutsche(n)ser  c.  Beloochistan  j-sta'n,  -stan]  Belut- 
schistan  n. 

belOTed  [bi'lAv(i)d]  elsket;  afholdt  [af  by,  undert.  of]; 
not  particularly  .  of  his  comrades. 

below  [bi'lou]  prcep  under;  it  is  .  me  or  my  dignity, 
under  min  Vterdighed.  below  ad  nede,  uedenunder"; 
nedenfor.  Se  attend  vi!  be  -  &  have  Frivagt;  down  . 
under  Daek. 

Belphegor  ['belfiga»]  Belfegor  c,  som  Betegnelse  f.  en 
ryggesl0s,  utugtig  Person.  Efter  Bel  Phegor,  en  moa- 
bitisk  Guddom. 

Belshazzar  [bel'Jiizo]  Beltsasar  c. 

Belsize  ['belsaizj  s;  .  Lane,  en  Gade  i  London. 

belt  [belt]  s  Bselte  n;  Runddel,  i  Skov;  Maskinrem  c; 
put  two  bottles  under  his  .  stikke  to  Flasker  under 
Vesten.  Belt  s  geog  Belt  n ;  the  great  (lesser)  _  Store- 
belt  (Lillebelt).  belt  vt  ombifilte;  tugte,  piske,  dsenge; 


_ed  cruiser  ,J,  Krydser  m.  Panserbtelte  (i  Vandlinien); 
_ed  knight  (B£elte)ridderi. 

Beltane  ['belteu]  ir  &  sc  Beltan-Fest  [en  Fest  der 
fejres  i  Irland  21.  Juni  og  i  nogle  Egne  af  Skotland 
Iste  Maj.  Blus,  Dans.  Der  spises  Br0d,  der  kaldes 
beltan  cakes];  sc  ogs.  Pinsetermin  c. 

belting  ['beltiq]  Omgjorduing  uied  (el.  If0relse  c  af) 
Bselte;  Maskinremme  pi,  Remgods  n.  belt-saw  Baandsav, 
*Baandsag. 

beluga  [bi'lu-ga]  Hvidfisk  c. 

belyedere  [belvi'dia]  arch  Udsigt  c,  Belvedere  n. 

BelToir  ['bi'va]  s. 

Belzoni  [it.];  is.  G.  B.  .,  en  italiensk  Rejsende  og 
Oldforsker  f  1823.  Tnengte  ind  i  det  segyptiske  Ipsam- 
bultempel,  Kongegravene  og  i  Kefrens  Pyramide. 

bema  ['brma]  antiq  Bema  n,  Talerstol  c,  i  det  gamle 
Athen. 

bemoan  [bi'moun]  vt  jamre  over,  begrcede;  beklage; 
_  himself  jamre  over  sin  Sksebne. 

bemuse  [bi'mju'z]  vt  omtaage;  _  himself  with  beer. 

ben  [ben]  prcep  sc  indeufor ;  ind  i ;  gae  -  the  house 
or  hoose  gaa  ind  i  Huset;  gaa  ind  i  Bedstestuen;  but 
the  hoose  and  -  the  hoose  udenfor  og  indeufor  (Huset). 
ben  a  fortrolig,  familiser,  F  indgaaet;  he  is  far  ~,  (alt- 
for)  farniliser.  ben  sc  &  prov  Bedstestue  c.  Modsat 
but.  ben  si  Benefice  c  [benefit],  ben  sc  &  ir  (Bjserg)- 
Spids,  *ogs.  Nut  c,  is.  i  Egennavne,  som  Ben  Nevis. 
ben  v  amr  vseret  [been].  Ben  Ben  [Benjamin] ;  the 
big  -  of  Westminster,  Kselenavn  f.  den  store,  13700  Kilo 
vsegtige  Klokke  i  Westminster. 

Benares  [bi'na-ris,  -riz]  s. 

Benbo(w)  [benbou].  Is.  Admiral  .,  som  faudt  Helte- 
d0den  i  1701  i  Slaget  v.  St.  Martha;  Benbow,  ogs.  om  en 
Drikkebroder  af  dette  Navn,  omtalt  i  Crabbes  Borough. 

bench  [ben(t)J]  s  Bsenk;  H0vlebseuk  [carpenter's  or 
joiner's  -7;  Berme,  Banquette  c,  i  Vejbygning;  Dom- 
merssede  n ;  Dommere  pi,  Domstol  c ;  the  _  and  the 
bar  Dommerne  og  Advokaterne;  the  bishops'  (or  the 
sacred)  ~  Bispebsenken,  Biskoppernes  Ssede,  i  Over- 
huset;  the  King's  (Queen's)  Bench  Overhofretten.  Ogs.  et 
Fsengsel  i  Southwark  [King's  Bench  prison];  until  the  - 
[Domstoleu]  differentiates  between  . . .  and  . . .;  he  nar- 
rowly escaped  the  ~,  var  p.  et  hsengeude  Haar  blevet 
Biskop;  he  gets  into  parliament  just  to  keep  himself 
out  of  the  Bench,  for  ikke  at  komme  i  Slutteriet. 
bench  vt  bsenke.  bencher  Senior,  v.  Juristkollegium; 
Lavs  (ogs.  *Laugs)  Oldermand  c.  bench | mark  fast 
Mrerke,  (forkortet:)  F  M;  — plane  Skothevl;  ..show 
Hundeudstilling. 

bend  [bend]  vt  b0je;  spjende  [en  Bue  a  bow];  rette, 
fa^ste  [sin  Opmajrksomhed  his  attention;  sit  Blik  his 
eye];  rynke  [Brynet  the  brow  git.  Aim.  knit  the  brow}; 
<£  sammenknobe ;  *beude,  istikke  [Ankertovet  the 
(chain-)  cable],  fastg0re.  Se  bent!  ~  the  chain-cable, 
ogs.  ihekse  Ksettiugeu,  laese  Kaettingen  ind  i  Anker- 
riugeu;  he  sat  for  some  moments,  with  his  ears  bent 
to  listen,  anspeendt  lyttende,  lyttende  spjendt;  -ing  end 
4,  paastikkende  Part  c;  -  his  march  towards  rette 
Marchen  henimod,  marchere  i  Retning  af;  .  his  mind 
to  rette  sin  Opmaerksomhed  (el.  Isegge  Vind)  paa,  Itegge 
sig  efter;  .  [underbende,  underslaa]  sails,  bend  vi 
b0je  sig;  the  men  bent  lustily  to  their  oars,  lagde  sig 

1  Retten  til  at  bsere  Baelte  og  Sporer  var  forbeholdt 
Riddere,  knights.  Den  Dag  idag  er  Grevskabsrepraesen- 
tanter,  knights  of  the  shire,  ved  den  officielle  Bekendt- 
g0relse  af  deres  Valg  omgjordede  med  Baelte  og  Svaerd. 


fa-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt,  [a]  inner; 


ben 


87 


ben 


m.  Kraft  p.  Aarerne,  roede  kraftig  til  (*paa) ;  tlie  tree 
~s  to  [svajer  i  el.  for]  the  blast,  bend  B0jning(F*  B0i), 
Krog  c;  Knserer;  min  forhserdet  Ler  n  (*ogs.  Lere  c); 
her  Skraabjaelke  c  [bar  sinister];  &  Bend,  Bendsel,  t. 
Ankerstik  [cable  ~]  ;  J,  Stik;  mere  Kernelseder,  (ren- 
skaaret)  Saalelaeder,  Pundlseder  n  [.s,  bend  leather, 
butt];  -s  ^  ogs.  Barkholter  [aim.  wales] ;  there  are 
nearer  a  hundred  than  fifty  different  ~s  [Former, 
Sorter]  of  hooks;  the  road  makes  a  ~,  g0r  en  Bugt  (*ogs. 
Krog);  the  river  takes  an  abrupt  .  [g0r  en  skarp  B0j 
ning,  et  Knaek]  to  the  west;  go  on  the  ~  si  gaa  p.  Sold 
(*Rangel).  Sml.  bender!  the  superstructure  was  out  of 
its  .,  havde  givet  sig,  havde  faaet  en  Hceldning,  *ogs.  et 
Held,  lien dable  b0jelig.  bender  ['benda]  B0jer  c;  si  Seks- 
pencestykke  n;  si  Arm  c;  si  Ben  [leg];  amr  si  Sold  n, 
*Rangel,  Hallo;  amr  si  Soldebroder,  Solderist,  *Rangle- 
fant,  Ranglepave  c. 

bendigo  ['bendigo11]  prov  laadden  Skindhue  c. 

bend-leather  Kernelseder,  (renskaaret)  Saalelseder, 
Pundlseder  [bends]. 

bene  ['beni]  ^  Olieplante  c:  Sesamum  orientale 
[benne], 

bciieaped  [bi'ni'pt]  <t,  paa  Grund  (v.  Niptid),  *ogs. 
nept. 

beneath  [bi'ni'p]  prcep  under;  -  me  or  my  dignity 
under  min  Vserdighed.  beneath  ad  nede;  neden- 
under. 

Benedick  ['benidikj  Benedick.  En  ung  Paduaner, 
der  tilsidst  segter  Beatrice.  Se  Shakespeares  Much  Ado 
about  Nothing!  become  a  ~  gifte  (p  forandre)  sig. 
Benedict  ['benidikt]  Benedikt;  gift  (is.  nygift)  Mand  c. 
Benedicta  [beni'dikta]  Benedikte.  Benedictine  f-'diktin] 
Benediktiner- ;  _  liqueur.  Benedictine  Beuediktiner, 
-Munk  c.  benediction  [-'dik/an]  Velsignelse;  (Abbeds) 
Indvielse  c;  bestow  his  _  give  ham  (el.  dem  &c)  sin 
Velsignelse;  give  (or  pronounce)  the  ~  lyse  (el.  uddele) 
Velsignelsen.  benedictory  [-'diktari]  velsignende,  Vel- 
signelses-.  benefaction  [-'fak/an]  Velgerning  c;  Bene- 
ficium  n;  the  physic  ~,  en  vis  Pengeuddeling  ved 
Magdalenakollegiet  i  Oxford,  benefactor  [-'fakta]  Vel- 
_g0rer  c.  benefactress  [-'faktres]  Velg0rerinde  c.  bene- 
fice f'benifis]  Prsestekald,  Kald  n.  beneficence  [bi'nefi- 
sans]  Godg0renhed  c.  beneficent  [bi'nefisont]  god- 
g0rende.  beneficial  [beni'fijal]  velg0reude,  gavnlig, 
heldig,  (som  er)  til  Gavn.  beneficiary  [beni'fijari] 
(Kalds)indehaver,  Beueficiar;  underst0ttet  (Person), 
•Gavenyder  c;  the  list  of  beneficiaries,  beneflciate  [beni- 
'fi/ieH]  vt  (om  meksikanske  Gruber:)  drive  [en  Grube 
a  mine];  tilgodeg0re,  udnytte;  the  majority  of  the  ores 
_d  [tilgodegjorte]  are  from  the  bonanza  mine  of  the 
district,  benefit  ['benifit]  s  Velgerning;  Vinding,  Nytte 
c,  Gavn,  Bedste  n ;  theat  Benefice  c  [~  play];  a  clear  _ 
theat  en  hel  Benefice;  confer  ~s  vise  Velgerninger; 
derive  .  from  have  (el.  h0ste)  Gavn  af,  drage  (el.  h0ste) 
Nytte  af;  have  the  (full)  .  of  nyde  godt  (have  rigtig 
Nytte,  fuldt  Udbytte)  af;  let  the  prisoner  have  the  -  of 
doubt  give  Anklagede  Tvivlens  (*Tvileus)  Beneficium; 
plead  (~  of)  clergy  krseve  (el.  procedere  paa)  gejstliges 
Forret:  Fritagelse  for  i  Kriminalsag  at  m0de  f.  verds- 
lige  Dommere.  AfskafFet  1827;  Mrs  N  will  take  a  (or 
her)  -  [har  (sin)  Benefice]  on  Saturday;  for  the  _  of 
til  Bedste  (el.  Gavn)  for;  for  at  nyde  godt  af  [Luften 
the  air};  theat  til  Benefice  for;  for  the  public  ~  for  det 
almene  Bedste;  for  the  ~  of  his  health  for  sin  Helbred, 
for  sin  Helbreds  Skyld;  my  decision  is  for  his  .,  til 
haus  Bedste;  the  vital  force  and  the  nourishment  are 
expended  to  the  ~  of  [til  Fordel  for]  height,  benefit 


['bemfit]  vt  (m.  upersonl.  Subj.)  vsere  velg0rende  for, 
komme  tilgode,  g0re  (En)  godt;  gavne;  (m.  pers.  Subj.) 
g0re  vel  imod.  Se  beneficiate!  my  sister,  under 
pretence  of  ~ing  [pleje,  s0rge  for]  her  own  health,  . .  .; 
be  ~ed  by  drage  Fordel  (el.  Nytte)  af,  have  (el.  h0ste)  Gavn 
af.  benefit  vi  have  (el.  drage)  Fordel  [af  by];  —society 
(gensidig)  Underst0ttelsesforening  c;  — stock  (Velg0ren- 
heds)k0dkraft,  Bouillon  c,  til  Uddeling.  I  Thackerays 
Vanity  Fair,  benevolence  [bi'nevalans]  Velvilje;  Men- 
neskekserlighed ;  Velgerning;  Gave  c.  benevolent  [bi- 
•nevalant]  velvillig;  menneskekserlig ;  .  fund  Under- 
st0ttelsesfoud ;  ~  society  Underst0ttelsesselskab,  Vel- 
g0renhedsselskab. 

Bengal  [ben'ga/l]  Bengaleu  n;  -  light  bengalsk  lid  c; 
_  Tigers  F  17de  Infanteriregiment,  hvis  Maerke  er  en 
gren  Tiger.  Bengalee  [ben'ga'li',  'bengd'li']  Bengali, 
Bengaleser  c;  Bengali,  bengalsk  Sprog  n.  Bengalese 
[benga'li'z]  Bengali,  Bengaleser  c;  a  Bengali,  bengalsk. 

Benicia  [bi'nij(j)a]  Benicia  n,  et  Sted  i  Kalifornien;  . 
Boy  0:  John  C.  Heenan(s),  en  amerikansk  Nfeveksemper 
som  i  1860  sloges  m.  Tom  Sayers  om  Bfeltet. 

benight  [bi'nait]  vt  indhylle  i  M0rke;  is.  i  part  over- 
rasket  af  Natten;  fig  form0rket;  _ed  tourists;  we  ~ed 
heathens;  these  ~ed  pagans. 

benign  [bi'nain]  mild,  venlig;  huld,  naadig,  gunstig; 
velg0reude,  f.  Eks.  om  Lsegemiddel;  godartet,  om  Syg- 
dom.  benignant  [bi'nignant]  god,  naadig,  mild,  huld. 
benignity  [bi'nigniti]  Mildhed,  Venlighed;  velg0rende 
Virkning  c  el.  Virkninger  pi. 

benison  ['benisan]  poet  Velsignelse  c. 

Benjamin  f'bendgamin]  Benjamin;  Yngste  c;  Ksele- 
barn  n;  si  Frakke  c;  Queensland  is  the  ~  of  our  colonial 
possessions;  ~'s  mess  fig  Broderparten ;  an  upper  -  en 
Overfrakke.  benjamin  Benzoe  c  [gum  ~];  Beuzoetr?e  n : 
Styrax  bemoin. 

benjee  [ben'dgi']  soo  almindelig  Iknevmon,  segyptisk 
Manguste,  Faraorotte  c:  Herpestes  Ichneumon. 

benjy  ['bendgi]  Diminutiv  af  Benjamin;  si  Vest  c; 
upper  ~  Overfrakke  c. 

Beumore  [ben'mfi/9]  Benmore  n;  is.  om  et  Forsamlings- 
lokale  i  Simla,  Indien. 

benne  ['beni]  ^  Olieplante  c  [bene]. 

bonnet  ['benit]  ^  Nellikerod,  *ogs.  Krathumleblomst 
c:  Geum  urbanum  [herb  ~J.  Bennet  ['benit]  Bent, 
Bendix. 

hen-nut.  ['bennAt]  ^  Behenn0d:  Nux  behen. 

benshee  s,  se  banshee! 

bent  [bent]  part  &  a  b0jet;  fig  opsat  [paa  upon]; 
standing  with  ~  head  and  his  robe  torn;  if  you  are  ~ 
upon  [endelig  vil]  leaving  us  so  soon;  his  mind  was  _ 
on  [bans  Hu  stod  til  at]  gaining  glory  on  the  plains  of 
Palestine,  bent  s  (Sinds)  Retuiug,  Tilb0jelighed,  *ogs. 
Dragelse  c;  Aulseg  n;  the  ~  of  his  mind  (or  his  natural 
,)  was  for  (or  towards)  literature  haus  Tilb0jelig- 
hed  gik  i  Retning  af  Literaturen ;  I  began  to  doubt 
whether  my  mind  would  hold  its  proper  ~  [sin  Spsend- 
kraft]  under  the  strain  thus  laid  upon  it;  an  intensely 
religious  ~  pervades  [der  gaar  et  dybt  religi0st  Drag 
genuein]  our  nation;  at  the  top  of  his  ~  af  Hjertens 
Lyst ;  it  is  out  of  my  ~  det  ligger  ikke  for  mig ;  they 
fool  me  to  the  top  of  my  ~  man  gsekker  mig  nsesten 
mere,  end  jeg  kan  udholde.  Sh.  bent  ^  bl.  a.  R0r- 
grses  n-.  Phalaris  arundinacea;  Siv,  S0kogleaks  n, 

Ravi  (c?),  *Sev  n:  Scirpus  lacustris; about  is.  med 

opkrampede  (*opbrettede)  Bremmer;  a  ~  hat;  — gasket 
<£,  Hanefod  c;  — grass  Mosebunke,  *Bunke,  Vein  c. 
Askegrses  w:  Aira  ccespitosa. 


[et]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [b]  tfun;  [/]  sfce;  [g]  measure;  '[n]  si«flf,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [»]. 


Ben 


88 


bes 


Bentham  ['bentam,  'benbam]  8;  is.  Jeremy  -,  en  i 
1832  afded  Statsokonom  og  utilistisk  Filosof.  benthamite 
['bentamait,  'benj>-j  Benthamit  c. 

bent|lerer  Vinkelvaegtstang;  -.wood  Efev,  Vedbend  c, 
Vintergrant  n,  *Bergflette,  Vedbcnde  c:  Hedera  helix; 
Austrian  -  chair  Wienerstol. 

benumbed  [bi'nAmd]  valen,  p*  ogs.  nummen;  _  with 
cold  stivnet  (el.  stiv)  af  Kulde. 

benzine  ['benzrn]  chetn  Bensin,  Bensol  c.  benzoin 
['benzouin,  'benzoin]  Bensoe  c  [gum  benjamin],  benzole 
['benzal,  -zoul]  8,  se  benzine! 

boons  [bi'arj  ?]  Shilling  c,  i  lingua  franca. 

Beowulf  ['be'owulf,  'bra-]  s. 

bepralse  [bi'pre'z]  vt  udskrige;  ,d,  ogs.  forrost. 

bequeath  Tbi'kwi  8,  bi'kwrb]  vt  testamentere.  beqneath- 
able  test(ament)abel.  beqneather  Arvelader,  Testator  c. 
bequest  [bi'kwest]  Arv.  Legat  n. 

Berber  I'ba  bo]  Berber,  Mavrer  c. 

Berbicc'[ba-'bi-s]  s. 

here  [bio]  ^  Byg  c  &  n  [6.  bear}.    Bere  [bar  a]  s. 

bereare  [bi'rrv]  vt  bereve  (is.  ved  D0den),  ber0ve 
(En)  en  af  bans  el.  hendes  Naermeste;  ~d  bl.  a.  fader- 
10s;  moderlos;  the  ~d  family  den  hjems0gte  Familie; 
the  -d  father  den  sergende  Fader ;  a  life  so  entirely 
bereft  of  joy  et  saa  ganske  glaede!0st  (el.  glaedetomt) 
Liv.  bereavement  [-mant]  Tab  n,  Hjems0gelse  c,  is. 
D0dsfald  n ;  Familiesorg  c ;  a  severe  -  et  foleligt  Tab ;  et 
tuugt  Dodsfald;  on  account  of  a  recent  ~  paa  Grund  af 
et  nylig  indtruffet  D0dsfald  i  Familien. 

Berehaven  ['bae-aheH-anj  s. 

Berenger  ['berindga]  s.  ^ 

Berenice  [beri'naisi]  s. 

Beresford  ['berisfd  9d]  s. 

Berezina  [beri'zi'na]  s:  the  _  Berezina  c. 

berg  [ba'g]  Isbjserg  n. 

bergamot  ['ba'gamat]  Bergamottrje  n:  Citrus  berga- 
mia;  Bergamot- Essens;  -Paere  c;  -Snus  c  (*n). 

bergander  ['ba  'ganda]  Brandgaas,  Gravand,  Grav- 
gaas,  *Fagergaas  c:  Anas  tadorna.  berggil,  bergle 
['ba'g(i)l],  bergylt  ['be  gilt]  X  Berggylte,  *ogs.  Berg- 
sugge  c:  Labrus  berggylta.  bergraaster  ['ba'gma'sta] 
Bergmester,  i  Derbyshire  [barmaster],  bergmehl  ['ba'g- 
mi-1]  Kiselguhr  c. 

Berhampoor  [beram'pua]  s. 

beriberi  ['beri'beri],  beriberla  [beri'biaria]  hind  Vatter- 
sot  c  med  Lamhed  i  Benene. 

Beringer  fberindgo]  s.  Berkeley  ['ba'kli;  'ba-akli]  s. 
Berks  [ba-ks]  F  Berkshire  n.  Berkshire  ['ba'kfa, 
'ba-«>k;a].  Berlin  f'ba-'lin]  Berlin  n;  Berlinervogn  c ;  pi 
Traadvanter  /.  gloves];  ~  blue  ['ba'lin  blu']  Berliner- 
blaat;  «  wool  Kanevasgarn,  Sefyrgarn  n;  -  worJc  Brode- 
rier  pi  Berliner  ['ba'lina]  Berliner  c. 

berm(e)  [ba-m]  fort  Berme. 

Bermoothea  [ba'mu'Siz].  En  seldre  Form  f.  Bermu- 
das. Bermuda  [ba'm(j)irda];  .  berry  Saebebser.  Bermu- 
das [-z]  s:  the  ~  Bermudas0erne,  Sommereerne. 

Bern(e)  [ba-n]  Bern  n.  Bernese  [ba''ni-z]  Berner  c;  a 
Berner-,  bernesisk,  bernsk;  the  -  Alps  Berneralperne. 

Berners  ['ba  naz]  s;  is.  Dame  Juliana  -,  Priorinde  v. 
Sopewell   Kloster  v.    St.  Albans,   antagen  Forfatter  af 
The  Bokys  of  Hawking  &  Hunting  samt  Cootarmures  I 
at  St.  Albans  (1486). 

berri-berri  s.    Se  beriberi! 

berry  ['beri]  *  Baer  n;  (Kaflfe)b0nne  c  [coffee  >7;  Fiskeag, 
Rognkorn  n;  brown  as  a  ~  brun  (el.  solbnendt)  som 
en  Tater,  *ogs.  brun  som  en  Orestub;  be  in  ~  have 
Rogn.  b«rry  vi  bsere  Baer;  go  ~ing  gaa  ud  at  (el.  og) 


plukke  Brer,  berry  vt  befrugte;  — brown  taterbrun; 
my  face,  neck,  and  hands  were  burnt  to  a  -,  var  sol- 
brtendte  som  p.  en  Tater. 

berserk  ['ba'sa'k]  Bersaerk  c. 

berth  [be- >]  &  Ankerplads,  Liggeplads  c;  Lukaf  n, 
*Lugar  c  &  n;  Soveplads,  K0jeplads;  Baas,  p.  Takkel- 
loft;  fig  Stilling  c;  give  a  good  (or  respectable,  ivide)  . 
to  holde  sig  i  god  (el.  aerb0dig)  Afstand  fra,  gaa  langt 
afVejen  for,  gaa  langt  udenom,  p*ogs.  holde  sig  godt 
undaf;  he  has  a  good  ~  ban  bar  en  god  Plads,  bar  (el. 
sidder  i)  en  god  Stilling,  berth  vt  lade  nnkre,  anvise 
(Anker)plads ;  anbringe;  is.  anvise  K0je  (el.  Kojeplads, 
Lukaf  (*Lugar)). 

bertha  ['ba'ba],  berthe  [ba-]?]  Berta  c,  liggende  (Knip- 
lings)krave  paa  Damekjole. 

berth-rate  mere  &  ^  Fragt  c  for  anlaeggende  Skibe. 

Bertie  ['ba'ti]  f  Albert  c. 

bertram  ['ba'tram]  ^  Nyser011ike,  *Hvidkomming  c 
fbartram], 

Bcrty  ['ba  ti]  F  Berte,  Berta  c. 

Berwick  ['berik;  amr  'ba-wik]  s. 

beryl  ['beril]  Beryl  c,  (blaa)gron  /Edelsten. 

bcsant  ['bezant]  Bysantiner,  bysantisk  M0nt  c,  !J/4 
Dukat  [bezant].  Bcsant  ['bezant,  bi'zant]  s. 

bcs-antlers  [te'z'antlaz]  pi  a'ndet  Saet  Hjortetakker. 

beseech  [bi'si'tj]  vt  b0nfalde,  bede  (indstsendig) ;  b0n- 
falde  om,  bede  om;  fervently  ~  her  pardon  bede  hende 
b0nlig  om  Tilgivelse.  beseechingly  ad  b0nlig. 

beseem  [bi'si'm]  vt  semme,  s0mme  sig  for.  beseem- 
ingly  ad  s0mmelig,  paa  en  semmelig  Maade. 

beset  [bi'set]  vt  omringe,  *ogs.  kringsaette;  blokere, 
indeslutte;  he  was  ~  [omringet]  and  treacherously  slain; 
his  Mng  sin  bans  Sk0desynd;  after  considering  the 
difficulties  which  ~  [der  klseber  ved]  the  theories  here- 
tofore advanced;  ~  by  the  ice  *ogs.  i  Bestet  i  Isen;  the 
investigation  is  ~  with  many  difficulties,  er  forbundet 
m.  mange  (el.  er  fuld  af)  Vanskeligheder.  beset  men  t 
Omringelse;  Bickering;  Sk0desynd  c  [besetting  sin], 

beshrew  [bi'Jru-]  v :  ~  me  but ...  jeg  vil  vaere  for- 
d0mt  (el.  en  evig),  om  .  .  . 

beside  [bi'said]  prcep  ved  Siden  af;  udenfor.  Undert. 
f.  besides;  he  was  ~  himself,  ude  af  sig  selv;  it  would 
be  ~  my  purpose,  ligge  udenfor  min  Opgave,  min  Plan; 
it  is  (or  lies)  ~  the  question  altogether;  drive  (or  put, 
set)  him  -  himself  bringe  ham  ud  af  sig  selv.  besides 
[bi'saidz]  prcep  foruden,  ved  Siden  af;  st  .  exercise  nt 
mere  (el.  andet,  nt  andet  og  mere)  end  Motion;  many 
_  me  mange  med  mig.  besides  ad  desuden,  desfor- 
uden,  ved  Siden  deraf  el.  heraf;  nobody  ~  ingen  anden, 
ingen  flere;  and  who  knows  what  ~  og  Gud  ved  hvad. 

besiege  [bi'si'dg]  vt  belejre.    besieger  Belejrer  c. 

besmear  [bi'smia]  vt  besm0re,  tilsm0re. 

besom  ['Wzam]  Fejekost  (af  sammenbundne  Kviste), 
*Lime,  Sopelime  c;  vt  feje,  *ogs.  sope. 

besot  [bi'sat]  vt  s!0ve,  egl.  ved  Drik;  indtage,  for- 
blinde,  daare  git;  ~ted,  ogs.  s!0v,  *ogs.  0rsk;  our 
brother's  ..ted  [lidenskabelige,  overvaettes,  F  naragtige] 
devotion  to  this  Jewess.  Scott ;  but  he  was  utterly  ~ted 
on  [aldeles  forgabet  i]  her.  Kingsley.  besotment  S10v- 
hed,  *S10velse  c;  (Vane)drikkeri  n. 

besought  [bi'sa-t]  v  b0nfaldt  &c.    Af  beseech. 

bespatter  [bi'spata]  vt  overstaeuke,  tils01e,  *ogs.  over- 
skvette. 

bespeak  [bi'spi'k]  vt  tiltale  f  &  joe;  abonnere  (paa), 
bestllle,  betinge  sig,  *ogs.  tinge  (paa);  s0ge  at  vinde; 
tyde  paa,  vise;  Mr.  Pettifer  bespake  [tiltalte]  him  thus; 
~  his  attention  udbede  sig  bans  Opmferksomhed,  Op- 


'  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


bes 


89 


bet 


mserksoruhed  hos  ham;  laegge  Beslag  p.  bans  Opmserk- 
somhed;  these  letters  ~  [betegner,  viser]  the  character 
of  the  man;  bespoke  department  Bestillingsafdeling, 
f.  Eks.  i  Ekviperingsforretning;  „  a  play  bestille  en 
Teaterforestilling.  bespeak  [bi'sprk]  concr  Bestilling  c; 
it  was  a  ~  night  theat  Stykket  (el.  Forestillingen)  gaves 
efter  Bestilling. 

bespew  [bi'spju1]  vt  bespy. 

Bess  [bes]  Betsy,  Lise;  is.  (good)  Queen  -,  om  Dron- 
ning  Elisabet  f  1603;  Black  ~,  Stratenr0veren  Dick 
Turpins  rappe  Hest;  Brown  -  Flintelaasgevser;  Gevser  n. 

Bessemer  ['besima];  _  iron  Bessemermetal  n. 

Bessy  ['besi]  F  Lise,  Betsy. 

best  [best]  a  bedst;  tell  the  truth:  that's  the  ~  plan 
or  way,  det  bedste ;  the  ~  thing  [det  bedste]  I  can  do 
is,  to  be  off;  one  of  the  _  things  about  it  [nt  af  det 
bedste  derved]  is  ... ;  it  is  ~  that  we  should  part  det 
er  bedst  vi  skilles;  it  were  ~  you  saw  how  [det  er  nok 
bedst  du  ser  til]  to  get  away;  I  began  to  consider  what 
was  (or  would  be)  _  to  be  done,  hvad  der  var  bedst  at 
g0re;  I  had  ~  say  so  jeg  gjorde  bedst  i  at  sige  det; 
you  had  ~  abs  det  gjorde  De  bedst  (el.  det  g0r  De  ret)  i; 
I  shall  discharge  these  duties  as  I  think  ~,  som  jeg 
finder  (det)  tjenligst.  best.  Substantivisk :  I'll  try  and 
do  my  ~,  mit  bedste;  get  the  _  of  it  staa  sig  bedst 
derved  (f.  Eks.  ved  en  Handel),  gaa  af  med  Fordelen; 
gaa  af  med  Prisen ;  have  the  ~  of  the  battle  have  (el. 
faa)  Overvsegten  i  Slaget,  gaa  sejrende  ud  af  Kainpen; 
look  my  _  tage  mig  (mest  muligt)  ud  t.  min  Fordel; 
she  is  bent  on  looking  her  ~  [p.  ret  (ogs.  *rigtig)  at 
vise  sig]  today;  make  the  ~  of  benytte  (paa  bedste 
Maade),  udnytte;  make  the  ~  of  bad,  of  a  bad  bargain, 
of  a  bad  matter  klare  sig  fra  det  med  mindst  mulig 
Skade  el.  Skam,  faa  det  bedste  ud  af  Situationen;  *ikke 
give  sig  over,  tage  det  rolig;  tage  Verden  som  den  (el. 
finde  sig  i  det)  som  falder,  F  lade  fern  vsere  lige;  it  is 
a  matter  to  make  the  ~  of  det  er  noget  som  man  fin- 
der sig  i  (men  ikke  synes  om) ;  make  the  ~  of  things 
faa  det  bedste  ud  af  Situationen.  Se  make  the  ~  of 
bad!  make  the  _  of  your  time!  (be)nyt  Tiden!  he  made 
the  ~  of  his  way  home  ban  skyndte  sig  hjem,  alt  hvad 
(el.  det  bedste)  han  kunde;  try  his  very  (F  dead)  ~ 
g0re  sig  den  bedst  mulige  Flid ;  at  ~  i  bedste  Fald,  i 
(det)  heldigste  Tilfselde ;  I  acted  for  the  _  jeg  gjorde 
det  i  den  bedste  Hensigt;  dressed  in  my  (very)  _  i  min 
bedste  Puds;  dressed  in  their  Sunday  ~  i  S0ndags- 
klseder,  F  med  Kisteklsederne  paa;  act  to  the  „  of  his 
employer's  interest  staa  p.  sin  Principals  Bedste;  to  the 
~  of  my  (humble)  ability  or  abilities  af  al  min  Evne, 
efter  bedste  Evne,  saalangt  min  Evne  strsekker  (efter 
min  ringe  Evne);  to  the  ~  of  my  knowledge  saavidt  jeg 
ved;  to  the  ~  of  our  means  efter  Evne;  efter  fattig  Lejlig- 
hed;  to  the  _  of  my  power  saa  godt  jeg  kan,  efter  (bedste) 
Evne,  saavidt  det  staar  i  min  Magt ;  to  the  .  of  my 
remembrance  saavidt  jeg  mindes.  best  ad  bedst;  they 
bore  their  imprisonment  as  _  they  could  or  might,  as 
they  might  ~,  saa  godt  (el.  som  bedst)  de  kunde;  his  ~ 
known  [mest  bekendte]  work;  he  loves  that  little  child 
(the)  .  [h0jest]  of  all  his  children;  the  two  persons  I 
loved  ..  [h0jest]  in  the  world;  he  was  the  one  subject 
they  loved  ~  to  [heist  vilde]  discuss;  it  would  be  hard 
to  say  which  read  (the)  .,  hvem  der  laeste  bedst; 
thinking  how  ~  to  (or  how  -  she  should)  show  .  .  . 
hvorledes  nun  p.  bedste  Maade  skulde  vise  .  .  .  best 
vt  si  have  Fordelen  over  el.  fremfor;  besejre;  snyde,  lure; 
be  ~ed,  ogs.  ligge  under;  is.  blive  taget  ved  Naesen. 
bestest  joe  bedsteste ;  the  sweetest,  ~  boy  that  lives. 


bestial  ['bestjal]  dyrisk.  bestiality  [besti'aliti]  Dyrisk- 
hed  c.  bestlalize  ['bestjalaiz]  vt  g0re  til  (et)  Dyr. 

bestiarian  [besti'se>arian]  Dyreven  c.  bestiary  ['best- 
jari]  Bestiarium  n,  Dyrebog  c  fra  Middelalderen. 

bestir  [bi'sta']  v  reft:  ~  himself  skynde  sig,  *ogs.  rore 
paa  sig;  gribe  sig  an,  F*  ogs.  tage  i. 

best|man  sc  Brudef0rer  /"„  to  the  bride] ;  Forlover, 
*ogs.  Kaveringsmand  [~  to  the  bridegroom];  Brudesvend, 
*ogs.  Brudekarl  c;  — natured  godmodigst,  mest  godrnodig. 

bestow  [bi'stou]  vt  henstuve  [stow  away],  anbringe, 
gemme,  (ned)lsegge  git;  meddele,  sksenke,  yde;  vise 
[MTG  honours] ;  he  had  now  got  the  remains  of  his 
pudding  safely  ~ed  vel  forvaret  el.  anbragt;  he  ~ed 
[lagde]  it  in  a  pouch  . . .;  lavish  in  ~ing  . . .  0dsel  (el. 
rundhaandet)  med  .  .  . ;  ~  an  estate  upon  him  sksenke 
ham  et  Gods ;  forsere  ham  en  Landejendom ;  far  more 
deserving  of  the  honours  ~ed  on  [den  Mre  der  vistes] 
him  than. . .;  the  highest  praise  that  can  be  .ed  on 
[ydes]  a  man;  Scrooge  had  not  ~ed  one  thought  on 
Marley,  havde  ikke  ofret  M.  en  Tanke;  the  amount  of 
work  ~ed  [det  Arbejde  som  er  lagt]  on  the  book. 
bestowal  [bi'stollal]  Ydelse,  Tildelelse  c;  a  wholesale  _ 
of  this  distinction  on  [en  massevis  Uddeling  af  denne 
Udmserkelse  til]  men  who  . . .  bestower  Giver,  Yder  c. 

best-parlour  git  &  amr  Bedstestue,  Stadsestue, 
*Bedststue,  Stasstue  c. 

bestride  [bi'straid]  vt  ride  paa.  bestrode  [bi'stroud]  v 
red  paa.  Af  bestride. 

bet  [bet]  Vseddemaal  n,  Pare  c;  accept  (or  take)  the 
~  holde  (el.  modtage)  Vseddemaalet ;  it  is  a  safe  ~ 
[man  kan  trygt  vsedde  paa]  that . . . ;  I  will  lay  you 
any  _  [vsedde  (m.  Dem)  om  hvad  det  skal  vsere]  that...; 
_s  are  started  as  to  whether  der  indgaas  Vseddernaal 
om,  hvorvidt ...  bet  v  vsedde,  R*  vaage;  you  ~  amr 
det  kan  De  vsedde  paa,  De  kan  tro.  Som  parentetisk 
Indskud:  kan  De  tro;  «.  his  half-crown  (any  sum)  on 
it  vsedde  en  Krone  (hvadsomhelst)  derpaa;  -ting  on 
who  [om  hvem  der]  should  finally  capture  him;  ~  ten 
to  one.  bet  [bet]  v  slog,  slaaet  &c,  f  &  vulg  f.  beat. 

betake  [bi'teik]  v  reft:  ~  himself  begive  sig;  s0ge  ind; 
ty;  they  betook  themselves  [tyede,  *F  tog]  to  the  boats; 
-  themselves  to  [slaa  sig  paa]  brandy-and-water ;  ~ 
himself  to  flight  gribe  (el.  tage)  Flugten;  the  stag  -s 
himself  to  [s0ger  ind  i]  the  thicket. 

betel  ['bi'tl]  Betel,  Betelpeber  (*Betelpepper)  c:  Piper 
betle. 

Ret  ham  ['bepam]  s. 

Bethany  ['bebani]  Betania  n. 

bethel  ['bepal]  Bedehus,  Kapel,  f.  Dissentere  [ogs.  _ 
chapel];  is.  amr  Bedehus  n  for  S0msend;  — flag  Betel- 
flag,  Flag  f.  Gudstjeneste; ship  Betelskib:  ombord  p. 

hvilket  Gudstjeneste  holdes. 

Bethesda  [bi'bezda];  the  Pool  of  ~  Betesda  Dam. 

bethink  [bi'pirjk]  v  reft:  _  himself  (t  him)  of  konirne 
i  Tanker  om,  huske. 

Bethnal  ['bebnal]  Bethnal  n;  ~  Green  cemetery. 

Bethphage  ['bebfadgi-,  'bebfe'ds]  Betfage  n. 

Beth ii uc  [bi'bu-n]  s. 

betide  [bi'taid]  vt  times;  woe  ~  [Gud  naade]  the  of- 
ficer who  . . .!  Woe  ~  you  if .  . .! 

betimes  [bi'taimz]  ad  itide,  betids,  betimelig  [in 
(good)  time]. 

betoken  [bi'toukn]  vt  vsere  et  Tegn  paa,  betegne,  au- 
tyde,  tyde  paa;  varsle. 

betony  ['betani]  $  Betonie  c. 

betray  [bi'tre1]  vt  forraade,  hst  svige;  svigte  [sin  Pligt 
his  duty] ;  r0be  [sig  himself;  sin  Uvidenhed  his  ignor- 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thiu;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


bet 


90 


bew 


once};  we  are  -ing  no  confidetice  in  stating  [vi  be- 
gaar  iugen  Indiskretion  v.  at  sige]  that ...;  -  [svigte] 
this  duty;  that  action  -s  [reber]  the  blackest  heart;  - 
a  trust  svige  Ens  Tillid ;  -  me  into  the  hands  of  my 
enemies  forraade  mig  t.  mine  Fjender  (*Fiender),  i  mine 
Fjenders  Void ;  I  have  been  ~ed  into  [er  bleven  ledet 
(el.  bar  ladet  mig  fere)  ind  paa]  a  Jong  disquisition. 
betrayal  [bi'tre'al]  Forraederin,  *ogs.  Forraadelse;  Aaben- 
baring,  *ogs.  Fordagenlaeggelse  c;  /  had  much  difficulty 
to  suppress  the  -  of  [for  ikke  at  robe]  my  satisfaction; 
it  would,  therefore,  be  alike  affectation  and  a  -  of  our 
duty,  en  Svigteu  af  vor  Pligt,  en  Pligtfors0mmelse. 
betrayer  Forraader;  En  der  rober;  Forferer  c. 

betroth  [bi'trou5;  bi'tr&}>]  vt  hst  trolove  sig  rued, 
fceste,  F  forlove  sig  med;  udnsevne,  til  Biskop;  his  (or 
her)  -ed  bans  .  .  .  Forlovede.  betrothal  [bi'trouSal], 
betrothment  [bi'trouSmant]  Trolovelse  c. 

Bets(e)y  ['betsij  F  Betsy,  Elisabet. 

1.  better  ['beta]  a  bedre;  Oh,  this  is  [dette  bliver]  _ 
and  .!  I  hope  to  hear  you  are  (or  I  hope  you'll  be)  ~ 
soon  (jeg  ensker  Dem)  god  Bedring !  be  getting  -  bedres, 
blive  bedre;  go  him  one  ~  (modtage  Veeddemaalet  og 
tilbyde   at)   0ge   Indsatsen  med   I1;   fig  overbyde  (el. 
overgaa)  ham.     Ogs.  go  one  .  on  him;  this  decidedly 
goes  one  .  on  mental  calculators;  you  had  ~  (not)  det 
gor  De  ret  i  (*det  faar  De  uok  passe  Dem  for;   det  er 
er  ikke  vaerdt);  he  had  ~  do  so  ban  gjorde  bedst  i  at 
gore  det;  what  had  I  ~  do?  hvad  skal  jeg  g0re?   you 
had  ~    [g0r  rettest  i  at]   let  him  go;   she  had  ~   [det 
havde  vaeret  bedst,   om  bun  havde]  married  him;  Ihe 
carriage  had  ~  be  ordered   [det  er  bedst  at  bestille 
Vognen]  for  one  o'clock;  I  had  ~  stay  jeg  b0r  bellere 
(el.  heist)  blive;  you'll  be  (all)  the  -  for  it   det  vil  De 
bare  have  godt  af;  fellows  who  are  no  .  than  they 
should  be,  som  ikke  er  Vorherres  bedste  B0ru ;   I  am 
none  the  ~   det  bar  ikke  hjulpet  mig;   dermed  er  jeg 
lige  user;   *jeg  bar  intet  igen  derfor;   what  shall  I  be 
the  ~  for  it?  hvad   vil   det  hjaelpe  mig?  she  seemed 
somewhat   ~  for   [at  blive  uoget  bedre  af]   what  you 
gave  her. 

2.  better  s  noget  n  bedre;  Fordel,  Overmagt;  Over- 
mand  c,   is.  i  pi;   ape  his  _s  efterabe  sine  Overmaend, 
bedre  Folk;   a  vile  slanderer  (for  she  is  no  >)  .  .  .  (ti 
aiidet  er  bun  ikke) ;   I  shall  do  -  soon  jeg  skal  snart 
g0re   det   bedre;   you  can't  (or  couldn't)  do  ~   De  kan 
ikke  g0re  uoget  bedre,   det  er  det  bedste  De  kau  g0re; 
but  you  could  expect  no  -,  ikke  vente  andet;  get  the  ~ 
of  tage    (el.   faa)   Overhaand  over;   besejre;   forvinde; 
persotis  who  should  have  known   [burde  vidst]  _;    I 
know  ~  jeg  ved  bedre  (end  som  saa) ;   take  him  for  - 
for  (F  sometimes  or)  worse  blive  bans  Hustru  i  Med- 
gang  og  i  Modgaug,  tage  bain  til  ^Egteffelle. 

3.  better  ad  bedre;  st  that  were  ~  away  noget  som 
heist  burde  vaere(t)  borte;  ninety  years  and  .,  godt  og 
vel  halvfemsindstyve  (*niti)  Aar,   *ogs.  niti  Aar  og  vel 
saa  det;  -  [mere,  prov*  bedre]  than  ninety  years;  rather 
-  than  half  past  eleven  meget  over  halv  tolv. 

4.  better  vt  forbedre;  we  can't  -  it  vi  kan  intet  g0re 
ved  det,   derved  er  intet  at  gere ;   -   himself  forbedre 
sine  Kaar,  faa  en  fordelagtigere  Stilling ;  slaa  sig  op. 

1  Ogsaa  om  at  forh0je  Indsatsen  med  et  hvilketsorn- 
helst  Bel0b.  Is.  bruges  denne  Forbindelse  i  poker:  1 
see  you  hedder  det  der,  naar  en  spilleude  deponerer 
en  Indsats  lig  sin  Formands.  Saetter  ban  en  h0jere, 
hedder  det  derimod  I  see  you  and  go  one  (or  more) 
better. 


5.    better  ['beta]  Vaaddende,  "Vsedder  c  [bettor]. 

betterment  ['betamant]  Forbedring;  is.  amragr  Grand- 
forbedring  c.  bettermost  ['betamoust,  -mast]  amr  F 
bedst  [best]. 

betting  ['betirj]  Vaeddemaal  j?Z,  PareerpZ.  bettor  ['beta] 
Vceddeude,  *Vaedder  c. 

Bettws  y  Coed  ['betu-s  a  'koid]  s. 

Betty  ['beti]  F  Betsy,  Elisabet.  betty  ['beti]  kort  Braek- 
jaern  n,  Brsekstang  c,  *ogs.  Brot  n,  bl.  Tyve;  italiensk 
Olieflaske ;  chem  Florentinerflaske  [Florentine  flask  or 
receiver] ;  F  K0kkenskriver  c  [cot-betty,  molly J.  betty 
['beti]  vi:  ~  about  vimse  om,  som  en  K0kkenskriver. 
Betty  ['beti]  s;  Master  .,  egl  Henry  West  ~,  "the 
infant  (or  young)  Eoscius",  en  Dreug  (*Gut)  der  i  sin 
Tid  gjorde  Opsigt  som  Deklamator.  Debuterede  tolv 
Aar  gamniel  1803  og  d0de  1874. 

Betubium  [bi'tju'biam]  Durnsby,  Kap  n  St.  Andrew, 
i  Skotland. 

betune  [bi'tu  n]  prcep  P  imellem  [between]. 

between  [bi'twi'n]  prcep  imellem,  mellem;  ~  this  and 
E—d  herfra  t.  England;  -  you  and  me  (F  I),  -  our- 
selves rnellern  os  sagt;  I  am  quite  unreserved  with 
you,  as  .  yourself  and  myself  [p.  Tomandshaand  m. 
Dem]  I  know  I  may  be;  ~  them  i  Fsellesskab,  i  For- 
eniug;  ved  faelles  Hjselp;  tilsammen;  expenses  to  be 
borne  ~  us;  we  gained  a  hundred  pounds  _  us. 
between  Ting  c  af  Mellemsorten,  af  Mellemst0rrelse; 
_s  is.  halvlange  Naale,  mods,  blunts  &  sharps,  between 
ad  imellem ;  fig  ogs.  i  Vejen;  we  had  fixed  this  picnic 
for  three  years,  but  st  always  came  ~.  betwixt  [bi- 
•twikst]  prcep  git  &  hst  imellem;  _  and  between  (saa) 
rnidt  imellem. 

Beulah  ['bju  la]  bibl  ^Egtehustru  c;  and  thy  land 
(shall  be)  called  ~,  en  uEgtehustru;  the  -  iSpa  Beulah 
Bad,  et  Forlystelsessted  i  Nserheden  af  Krystalpaladset 
i  London. 

betel  ['bevl]  skoev  Vinkel  [enhver  Viukel  som  ikke  er 
45°  el.  90°],  Skaevning,  Skraakant;  Maal  c,  Skaevmaal  n, 
&  ogs.  Svaj  c;  a  -  angle  en  sksev  Vinkel.  bevel  ['bevl]  vt 
afskraa;  &  afsvaje,  svaje.  svajhugge;  facettere;  _»edged 

med  (slebue)  Facetter;  a  -  mirror; gear  mech  Ind- 

gribuing  c ;  — wheel  konisk  Hjul. 

bever  ['bi'va]  Drik  c,  mellem  Maaltiderne;  -  days,  i 
Eton,  Dage  da  der  udleveres  Ekstra01.  beverage  ['beva- 
ridg]  Drik;  jEbleviu,  af  de  t.  Cider  brugte  .Ebler,  i 
Devonshire;  Limonade  c. 

Beverley  ['bevali]  s. 

Bevil  ['bev(i)l],  et  M0nster  p.  en  Hand,  i  Steeles 
Conscious  Lovers.  Ogs.  usevut  i  Thomsons  Winter. 

Bevls  ['bi  vis,  'bevis]  Lord  Marmions  Hest,  hos  W. 
Scott;  Sir  ~  of  Southampton,  en  Ridder  hvis  Bedrifter 
fortselles  i  Draytons  Polyolbion  II. 

bevy  ['bevi]  Svserm  c,  is.  af  Vagtler;  a  „  of  ladies. 

bewail  [bi'weU]  vt  jamre  over,  begraede. 

beware  [bi'wae'a]  vi  vogte  (el.  vare)  sig,  tage  sig  i  Agt 
[for  of];  I  would  have  you  .;  ~  how  you  [vogt  Dem 
for  at]  trust  your  life  in  the  power  of  those  men! 

Bewick  ['bju'ik]  s.  Is.  naevues  ~'s  Quadrupeds  og 
~'s  Birds,  populaere  Naturhistorier. 

bewilder  [bi'wilda]  vt  f0re  vild  f;  forvirre,  F  k0re 
rundt,  F*  fortulle;  ~ed,  is.  forstyrret;  a  ~ing  noise  en 
St0j  som  g0r  En  gauske  0r  i  Hovedet.  bewilderment 
[-maut]  Forvirriug  c. 

bewitch  [bi'wit/]  vt  forhekse ;  fortrylle;  a  -ing  [for- 
tryllende]  smile;  it's  water -ed  f  det  er  uoget  P0jt,  p 
det  er  t.  at  faa  Lus  i  Maven  af. 

bewray  [bi're1]  vt  git  &  bibl  r0be;   thy  speech  [Maal] 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool,  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a~]  hurt;  [a]  inner; 


bey 


91 


bid 


-eth  thee;  their  clothes  and  faces  ~  them  as  toilers  for 
a  weekly  wage. 

bey  [be1]  Bey,  (tyrkisk)  Statholder  c. 

beyond  [bi'jand]  ad  over;  Isengere.  beyond  prcep  bin- 
sides,  paa  den  anden  Side  af,  F*ogs.  bortenfor;  uden- 
for;  fig  bl.  a.  udover;  it  is  ~  my  comprehension  det 
ligger  udenfor  min  Fatteevne;  it  is  ~  [udenfor]  all 
doubt;  devoting  himself  to  tasks  -  his  strength,  Op- 
gaver  som  nan  ikke  magter;  this  is  ~  even  you  det 
overstiger  endog  Deres  Krsefter,  det  magter  end  ikke 
De;  be  -  himself  vsere  ude  af  sig  selv;  overgaa  sig  selv; 
~  [foruden,  bortset  fra]  the  immense  crowd  of  people 
present,  there  was  no  demonstration  . . .;  they  slightly 
altered  their  attitude  of  perfect  repose,  but  ~  that 
betrayed  neither  [robede  ellers  hverken]  curiosity  nor 
interest;  they  get  -  me  de  vokser  mig  over  Hovedet, 
tager  Magten  fra  mig;  the  situation  was  getting  ~  me, 
ogs.  Stillingen  blev  mig  for  broget;  go  .  gaa  Isengere 
end,  gaa  udover;  fig  overgaa;  svige,  skuffe;  we  don't  go  ~ 
[Isengere  end  til]  Clapham  Junction;  go  ~  himself  (or 
his  strength)  in  dealing  with  a  subject  forlefte  sig  p. 
et  Emne;  _  that  he  never  goes  laengere  (el.  udover  det) 
gaar  ban  aldrig;  they  pretend  to  nothing  ~  what  de 
g0r  ikke  Krav  p.  andet  (og  mere)  end  bvad  .  .  . ;  the 
Britons  retired  ~  [trak  sig  bort  bag]  the  mountains;  ~ 
[paa  den  anden  Side  af,  *ogs.  bortenfor]  Mm  sat  the 
Governor;  I  shall  not  step  ~  the  line  of  [overskride 
Grsensen  for]  my  duty;  work  ~  [over]  office-hours;  it 
wounds  me  ~  expression  or  words,  usigelig,  mere  end 
Ord  kan  sige.  beyond  s:  the  -  det  binsidige;  dresses 
of  tone  and  bonnets  of  the  .. 

bezant  s,  se  besant! 

bezel  ['bezl]  Kapsel  c,  paa  Ring,  t.  Sten  &c. 

bezoar  ['bi'za9,  'bezoa'9]  Besoar,  Besoarsteu,  Modgift  c; 
German  ~  Gemsekugle,  evropseisk  (el.  tysk)  Besoar- 
sten  c,  p*  Troldn0ste  n:  JEgagropila. 

Bezonian  [bi'zounjen]  f  Tigger,  Stodder  c.  Hos  Shake- 
speare, Scott,  Bulwer  o.  a. 

B  flats  joe  si  Vseggedyr  [bugs].    Sml.  F  sharps! 

bhadoe  ['ba'doui-]  hind  f0rste  Host  c,  i  August  og 
Septbr. 

bhagavat  ['ba-gava't  ?]  (Sauskr.)  servserdig,  hellig;  - 
gita,  en  Afdeliug  af  det  indiske  Epos  Mahabharata,  en 
Samtale  mellem  Krishna  og  Arjuna. 

bhang  [bag]  s.    Se  bang,  bangue! 

Bhavani  [ba-'va'ni?]  hind  myth  Shivas  Hustru. 

bheesty  ['bi  sti]  hind  Vandbserer  c.  Ogs.  bhisti, 
Kipling. 

bi  [bai-].    En  Forstavelse:  to,  to  Gange,  dobbelt. 

binmbonne  [biamba'ni1  ?]  Silkebast,  Bast  c. 

In-art Iciilate  [baia-«"tikjulet]  toledet. 

bias  ['baias]  s  Eksceutricitet;  Sideiudflydelse,  afvigende 
Retniug;  ensidig  Dragelse,  Tilb0jelighed  c,  Hang  n 
(*ogs.  Ludning);  Partiskhed  c.  bias  ad  paa  skraa;  cut 
cloth  ~.  bias  vt  g0re  ekscentrisk;  give  en  bestemt 
Retniug,  afb0je,  drage  til  en  af  Siderne;  paavirke, 
forud  indtage;  ~(s)ed,  ogs.  ekscentrisk;  the  balls  are  not 
entirely  round,  but  what  is  called  ~(s)ed. 

bib  [bib]  s  Smsek,  is.  Saglesmsek,  Savlesmsek  (*Sikle- 
smek)  c.  bib  vi  pimpe.  bibables  ['baibablz]  Drikke- 
varer  pi,  *f  Drikkende  n.  bibacious  [b^i'be'Jas]  for- 
drukken. 

bibasic  [bai'beteik]  chem  tvebasisk. 

bibation  [bi'beijan]  Drik,  Drikken  c. 

bibi  s,  se  beebee! 

bible  ['baibl]  Bibel  c;  Bible  moths  Bibelm01,  et  0ge- 
navn  p.  Wesley  og  bans  Tilhsengere ;  111  take  my  ~ 


oath  [g0re  min  Saligheds  Ed  paa]  that...;  .  with 
notes  Bibelvserk;  .-clerk  Oxf.  univ  Gratist  c  [som  orig 
Iseste  h0jt  af  Bibelen  i  Kollegiets  Kirke] ;  -man  Bibel- 

bud  n; pedlar  Kolport0r  c;  — reading  Bibellaesning, 

i  to  Tilff.;  —woman  Bibelkviude  c,  (kvindeligt)  Bibel- 
bud  n.  biblical  ['biblikl]  bibelsk.  bibliognoste  ['biblio- 
gnost, -ast]  Bogkender  c,  med  Hensyn  t.  Titler,  Trykke- 
sted,  Datum,  bibliographer  [bibli1  agrafe]  Bogkender  c. 
bibliographic  [biblio'grafik]  boghistorisk,  bibliografisk; 
-  knowledge  Bogkundskab.  bibliography  [bibli'agrafi] 
Bibliografi  c  [Bogkundskab;  Bogfortegnelse;  Literatur  0: 
hvad  der  er  skrevet  over  et  givet  Emne].  bibliolatry 
[bibli'alatri]  Bogforgudelse;  is.  Bibelforgudelse  c.  biblio- 
mania [biblio'meinja]  Bibliomaui  c,  Bograseri  n.  biblio- 
maniac [biblio'meinjak]  Biblioman,  Bognar  c.  biblio- 
phile ['bibliofll]  Bibliofil,  Bogven  c.  bibliopole  ['biblio- 
poul]  joe  Bibliopol,  Boghandler  c.  biblist  ['b(a)iblist] 
Biblist  (som  holder  sig  t.  Bibelen  alene,  uden  Hensyn 
t.  Tradition  og  kirkelig  Avtoritet);  Bibelkender  c. 

bibulous  ['bibjwlas]  sugende,  svampagtig,  svampet, 
por0s;  his  ~  affection  for  old  brandy;  ~  paper  Tr»k- 
papir. 

bice  [bais]  Bjaergblaat  n. 

bicentenary  [bai'sentinari,  baisau'ti  nari]  Tohuudred 
aars-;  s  Tobundredaarsfest  c,  ogs.  _  commemoration. 

bicephalous  [bai'sefalas]  bicefal,  tvebovedet. 

biceps  ['baiseps]  anat  Biceps,  en  Muskel  i  Overarmen 
&  i  Laaret;  P  Arm  c;  I've  a  good  -,  too;  did  you  ever 
feel  my  ~? 

Bicester  ['bista,  'baisista]  s. 

bichord  ['baika-ad]  tostrenget;  a  ~  [dobbeltstrenget] 
piano. 

bicker  ['bika]  vi  bides,  trsette,  mundhugges,  sksendes, 
p*  kjseftes;  git  &  poet  flagre,  spille,  sitre.  bicker  ['bika] 
Strid,  Trsette  c,  Ksevl  n.  bickerer  ['bikara]  Traettebroder, 
Trsettes0ster  c.  bickering  Mundhuggeri,  Sksenderi, 
Skaendsmaal  n,  Traette  c. 

bickeru  ['bikan]  Sperhorn  n. 

Bickerstaff  ['bikasta-fj  det  Navn,  hvorunder  Steele 
skrev  i  The  Tatler. 

bicycle  ['baisikl]  Bicyklec/ftifce/.  bicyclism  ['baisiklizm] 
Bicykleridning  c.  bicyclist  ['baisiklist]  Bicyklist  c. 

bid  [bid]  vt  byde,  is.  i  Bet.  befale;  (ind)byde,  bede; 
\  tilbyde  [offer].  Se  ban,  bead!  we  do  as  we  are  -, 
ogs.  vi  parerer  Ordre ;  I  bade  bind  [b0d  at  biude]  him 
at  once  to  the  tree,  git  f.  ordered  him  to  be  bound;  ~ 
[byde]  farewell,  goodnight;  ~  [bed]  the  gentleman  wait 
a  moment,  come  in!  why  was  I  not  ~den  [budeu,  budt, 
bedt]?  why  was  I  the  only  one  excluded?  bid  vi 
byde  [paa  noget  for  (amr  ogs.  on)  a  thing;  over  ham 
over  him;  it  ~s  fair  det  er  (jo)  lovende;  he  -s  fair  to 
make  [ban  tegner  t.  at  blive]  a  good  scholar;  ,  for 
popularity  s0ge  at  g0re  sig  populaer,  laegge  an  p.  Folke- 
yndest,  flske,  angle,  fri  til  Vselgerne.  bid  Bud  n,  paa 
Avktion  &  fig ;  he  made  a  desperate  ~  for  victory  ban 
satte  alt  ind  paa  (el.  opb0d  sit  yderste  for)  at  sejre; 
it  certainly  is  nothing  but  a  ~  for  votes,  et  Bud  paa 
Vselgernes  Stemmer,  kun  anlagt  p.  at  fiske  Stemmer, 
kun  et  Frieri  t.  Vselgerne,  kun  et  Stemmefiskeri. 

Bidassoa  [bida'soual  s :  the  ~  Bidassoa  c. 

biddable  ['bidabl]  sc  lydig,  f0jelig.  bidder  Byder  c; 
the  highest  ~  h0jestbydende  c;  -s  at  the  auction  of 
^popularity;  there  was  not  a  single  _  for  [Byder,  Bud 
paa]  it.  Bidder;  George  ~.  Se  the  Calculating  Boy! 
bidding  Befaliug  c,  Bud,  Bydende  n;  do  her  mother's 
_  udf0re  sin  Moders  Befaling,  g0re  hvad  Moderen 
sagde;  mountains  will  not  move  at  his  ~,  paa  bans 


[e1]  hate;  [ou]  so,  [ai]  /;  [au]  o^l\.,  [8]  the,  [p]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vakleude  med  [a]. 


Bid 


92 


bil 


Bud;   a?  everybody's  -,  ogs.  paa  Kommando  af  hvem- 
somhelst; prayer  Bon  foran  Praedikenen. 

Biddy  ['bidf  Birgitte,  Brita.  biddy  F  Kylling,  Putte, 
*Toppe,  Tuppe;  F  (Tjeneste)pige,  *ogs.  Jente  c. 

bide  [baid]  vt  bie  (el.  vente)  paa;  finde  sig  i;  -  his 
time  se  Tiden  an ;  he  was  content  to  ~  his  time  ban 
biede  taalmodig,  til  bans  Tid  kom;  he  -s  it  by  reason 
of  his  breeding. 

Bideford  ['bidifa'd]  s;  the  .  Postman  o:  Digteren 
Edward  Capern,  sorn  engang  var  Postbud  i  Bideford. 

Indent al  [bai'dentl]  tvetandet. 

bleld  [bHd]  Dristighed  c,  Mod  n;  Selvtillid,  Tillids- 
fuldhed;  (Folelse  af)  Tryghed;  t  i  alle  disse  Bett; 
Hjfelp  t;  Beskyttelse,  Tilflugt  c;  Ly,-  Skjul  n  prov  & 
sc;  the  evil  showers  make  the  low  bush  better  than  no 
-,  Scott,  Monastery  I.  3;  we  have  stooped  to  the  _ 
[Skjulet]  and  the  byre  Kipling. 

biennial  [bai'enjal]  toaarlig;  $»  toaarig;  s  toaarig 
Plante  c.  biennially  ad  hvert  andet  Aar;  paa  to 
Aar. 

bier  [bia]  (Lig)baare  c. 

bies  [baiz,  bi  zj  pi.    Se  highest 

biestings  ['bi'stinz]  Raamrelk  c. 

blf  [bif]  vt  prov  banke,  bearbejde;  -  him  in  the 
rear. 

bifacial  [bai'fe'Jal]  med  to  ens  (el.  lige)  Sider. 

bifarious  [bai'fae  <»rias]  tvefoklig. 

bifer  ['baifa]  tvebser  Plante  c.  biferous  ['bifaras] 
tvfcba?r. 

biffin  ['bifin]  (Norfolk)seble  n,  torret  Dessertseble 
[Norfolk  -s/. 

bifld  ['b(a)ifid],  bifldate  f'bifideU]  $  tveklovet. 

biflorous  [bai'fla  ras]  toblomstret. 

biform(ed)  ['baifa'am(d)]  tveformet,  med  to  Legemer 
el.  Figurer. 

bifurcate(d)  [bai'fa'ket,  'baifa-keHid]  gaflet,  tvegrenet; 
tvedelt.  bifurcation  [baifa -'ke»fan]  Gaffelstilling ;  Tve- 
deling,  Klovning  c. 

big  [big]  a  tyk,  for,  F*  diger;  F  stor  [great,  large]; 
F  tyk,  *ogs.  fremmelig  [-  with  child],  dreegtig  /_  with 
young] ;  ,  with  fig  ogs.  fuld  af;  a  -  one  (sometimes:) 
fern  Shilling  pi ;  get  the  .  bird  theat  si  blive  udpebet. 
Sml.  goose!  ~  people  Storfolk,  F*  ogs.  Storinger;  be  ~ 
with,  ogs.  gaa  og  brygge  paa,  gaa  frugtsommelig  med; 
look  _  brese  (*briske)  sig;  talk  _  bruge  store  Ord,  f0re 
det  store  Ord.  big  [big]  sc  Byg  c  &  n  [barley],  big 
[big]  vt  sc  bygge  [build]. 

bigamist  ['bigamist]  Bigam,  Bigamist  c.  bigamy  ['bi- 
gami]  Bigami,  Tvegifte  n. 

bigaroon  [biga'nrn]  Bigarreau  c,  Slags  Kirsebser 
[white  heart]. 

Blgelow  f'biglo"]  s. 

big-brained  a  is.  tykskallet.  Big-endians  [big'endjanz] 
Tykendianere.  Et  Religionsparti  i  Kejserdommet  Lilli- 
put.  Se  Swift,  Gulliver's  Travels! 

bigg  [big]  sc  Byg  c  &  n  [barley]. 

biggin  ['bigin]  (Barne)hue,  0rehue;  Strippe  [pigginj; 
Kaffesi,  ogs.  *Kaffe-Pose,  *-Sil  c. 

hUhes  [baiz,  bi'z]  pi  Kostbarheder,  Smykker;  she  is 
all  in  her  _  today  bun  er  idag  'i  fuld  Puds;  idag  er  bun 
rigtig  oppe.  Ogs.  bees,  bies. 

big-korn  ['bigha^n]  Big-Horn,  vildt  amerikansk  Faar,4 
n:  Coprovu  (s.  ovis)  montana. 

bight  [bait]  Bugt  c,  af  Seen,  af  Towserk;  hook  the  - 
huke  Bugten,  om  Anker;  hang  in  _s. 

Biglow  f'biglo"] ;    the  .  Papers,  en  Rsekke  satiriske 


Digte  i  Yankeedialekt,  tillagte  eu  Hosea  Biglow,  men 
forfattede  af  James  Russell  Lowell  1848  &  1864. 

bigot  ['bigat]  Bigot  c  [Haengeboved  n;  ensidig  Ivrer, 
blind  Tilhfenger  c].  bigoted  ['bigatid]  bigot,  bigotry 
['bigatri]  Bigotteri  n,  is.  religies  Forbliudelse. 

bigwig  ['bigwig]  F  Avtoritet,  Embedsmand;  Stor- 
borger,  ogs.  *Stormand,  Matador,  *ogs.  Storing,  Kakse  c; 
the  -s,  ogs.  Spidserne.  bigwigged  vigtig,  stolt. 

bijou  ['bi(-)3u]  egl.  ^Edelsten;  (nydelig)  Miniaturgen- 
stand  c;  a  ~  lawn  en  nydelig  lille  (*liden)  Plsene. 

bike  [baik]  F  Bicykle  c ;  a  spin  on  the  -.  Saaledes 
i  The  Hub  26  Decbr  1896  p.  330.  Nu  (1899)  paa  Veje 
til  at  blive  det  anerkendte  Udtryk  for  bicycle,  bike  vi 
cykle. 

bilander  ['b(a)ilanda]  &  Bilander,  Bylander  c,  Forings- 
skib  p.  Hollands  Floder. 

bilateral  [bai'lataral]  tvesidig,  beggesidig. 

bilberry  ['bilberi]  Blaabaer  n:  Vaccinium  myrtillus. 

bilbo  ['bilbo"]  f  Kaarde  c.  bilboes  ['bilbo"zj  pi  & 
(Arrest)b0je  c. 

bile  [bail]  Galde  c;  stir  up  (all)  his  ~  bringe  bans 
Galde  t.  at  10be  over; duct*Galdegang,  Levergang  c. 

bilge  [bildg]  (Fade)bug;  (Skibsskrogs)  Bug,  Kimming  c; 
as  dead  as  a  ~  d0d  som  en  Sild.  bilge  vt  indst0de 
Bunden  i,  gore  leek  i  Bunden;  ~d  is.  Isek  i  Bunden,  i 
Flakket;  — block  Slagbedding  c ;  — coads  Lobere  p.  Bed- 
dingen;  — injection  Lastindsprojtning;  — keel  Ekstra-, 
Slag-,  Slingre-K01;  __planks  Kimraingsplanker,  Liv- 
holter;  — pump  Kimmings-,  Last-,  Lense-,  Slag-Pumpe; 

water  Grund-,  K01-,  Lse-,  Slag-Vand,  F  Slavand; 

..ways  Lobere  p.  Beddingen. 

biliary  ['biljari]  a  Galde-;  -  duct. 

bilingual  [bai'lirjgwal]  a  Tosprogs-,  affattet  paa  (el.  i) 
to  Sprog ;  a  -  dictionary,  inscription,  bilinguous  [bai- 
•lirjgwes]  totunget,  talende  to  Sprog. 

bilious  ['biljas]  Galde-;  galdesyg,  ogs.  fig;  f  kardial- 
gistisk;  be  _  F  have  Kardialgi.  biliousness  Galdesyge; 
F  Kardialgi  c. 

bilk  [bilk]  Streg  c  i  Regningen,  fatalt  (Mod)trsek,  i 
Cribbage;  Kneb,  Puds  n,  Streg  c,  Bedrag  n  \;  Snyder, 
Bedrager  c;  I  have  broken  my  .  jeg  bar  odelagt  Spillet 
f.  mig  selv  (V).  bilk  vt  gore  En  en  Streg  i  Regningen, 
odelsegge  Ens  Spil,  i  Cribbage;  F  rmrre,  skuffe;  lade  i 
Stikken;  lure,  snyde;  undgaa,  omgaa;  .  a  creditor;  ~ 
Mm  of  his  due. 

bill  [bil]  Bil  (*Bile),  0kse  (*0ks) ;  Stridsokse ;  Hakke; 
i  Sandspaan  c,  Nseb  n,  paa  Ankerflig.  bill  jur  (skrift- 
lig)  Klage;  Tiltalebeslutning,  F  Tiltale  [-  found];  For- 
skrivning  c,  (Gselds)bevis  n  [note  of  hand,  promissory 
note] ;  mere  Veksel  /_  of  exchange] ;  Regning  [trades- 
man's -];  parl  Bill  c,  Lovforslag  n  [-  in  Parliament 
or  in  Congress];  Fortegnelse;  Plakat  c,  Opslag  n 
[,  posted,  put  up],  Se  bring  in,  introduce,  month!  - 
of  building  &  Bilbrev  n;  ~  of  credit  Kreditbrev  n; 
Statsobligation  c;  -  of  divorce  Skilsmissebrev  n;  ~  of 
entry  Varefortegnelse  c,  til  Toldboden;  _  of  fare  Spise- 
seddel  c;  a  (clear)  »  of  health  (rent)  Sundhedspas;  . 
of  humanity  Humanitetsveksel  c ;  (as  per)  .  of  lading 
mere  (efter)  Konnossement  n ;  -  of  parcels  Vareregning 
c;  _  of  quantities  (Bygnings)overslag  n;  the  Bill  of 
Rights  Rettighedsloven,  hvorved  Englands  fri  Forfat- 
ning  sikredes  efter  Stuarternes  Fordrivelse ;  -  of  sale 
Salgsdokument,  Skode  n;  -  of  tonnage  Maalebrev  M; 
private  ~s  in  Parliament  private  Lovforslag;  a  -  in- 
troduced by  Government,  a  public  .  en  kongelig  Pro- 
position ;  find  a  true  ~  jur  dekretere  Tiltale ;  a 
true  .  had  been  found  against  him  by  the  grand 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  1  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hut;  [a-]  httrt;  [a]  inner; 


bil 


93 


bir 


jury1  Klagen  var  godkendt  af  Storjuryen,  der  var 
dekreteret  Tiltale;  I  have  a  _  for  [en  Veksel  paa]  20  I; 
I  pay  my  ~,  paa  offeutligt  Sted  ogs.  jeg  betaler  min 
Fortaering;  put  it  in  the  _  ssette  (el.  opf0re)  det  paa 
Regningen.  bill  [bil]  Nseb  n\  (Fugls)  Lyd,  Tone, 
Sang,  *ogs.  Laat  c.  bill  vi  nsebbes;  ~ing  and  cooing 
Nsebben  og  Kurren  c.  bill  vt  hugge,  *ogs.  bile;  a 
footpath  -ed  in  the  bush.  Bill  [bil]  f  Vilhelm.  For- 
kortet  af  William. 

bill  I  boards  J,  Ankerbro  c;  — book  mere  Vekselbog; 
— broker  Vekselmaegler;  — debt  Vekselgseld. 

billet  ['bilit]  Jt  aarsganimel  Sej  c.  billet  Brsende- 
stykke,  *Vedtrse  n.  billet  ['bilit]  Billet,  Biljet  [note]; 
$j£  Indkvarteringsseddel,  Kvarterseddel  c  [~  of  resi- 
dence]; Kvarter  n ;  the  house  where  the  major  had  his 
~,  sit  Kvarter;  every  bullet  has  its  ~,  har  sin  Adresse, 
sit  Bestemmelsessted  auvist:  only  those  are  killed 
whose  death  Providence  has  ordained,  J.  A.  H.  Murray. 
billet  ['bilit]  vt  an  vise  (el.  laegge  i)  Kvarter,  indkvartere 
[hos  upon] ;  be  ~ed  upon  ligge  i  Kvarter  hos ;  soldiers 
were  ~ed  off  in  the  neighbouring  public-houses. 

billet-doux  [bilei'dir]  Billet-doux  c,  Krerlighedsbrev  n. 
billet-head  3,  Gallion,  Skibssnabel  c,  som  ikke  fore- 
stiller  nogen  Figur. 

bill  holder  mere  Vekselejer  c;  — hook  Faskinekniv 
[hand-bill]. 

billiard  ['biljad]  Billard-,  *ogs.  Biljar-,  i  smss ;  —playing 
Billafdspil;  take  to  ~.  billiards  ['biljadz]  pi  Billard  c, 
Billardspil  n.  billiard-table  Billard  n. 

Billingsgate  ['biliqzge1!]  Billingsgate  n,  et  Fisketorv  i 
London;  Skseldsord^Z,  Gemenheder  pi,  PlumphederpZ; 
that's  ~  det  er  plumpt  el.  plat;  _  pheasant  si  R0gesild  c. 

billion  ['biljan]  Billion,  en  Million  Millioner;  amr 
Milliard  c. 

billman  ['bilman]  Bilemand  c. 

billot  ['bilatj  (Quid-,  S01v)barre  c. 

billow  ['bilo"]  s  (stor)  Bolge  c.  billow  vi  beige,  rulle. 
billowy  ['bilo«i]  bolgende. 

bill; poster,  ..sticker  Plakatklistrer  c;  Billstickers  will 
be  prosecuted!  Opslag  forbydes! 

Billy  ['bili]  F  Vilhelm.  Forkortet  af  William;  .  Ruf- 
fian, en  matrosmsessig  Gengivelse  af  Bellerophon.  billy 
so  Silkedomme)t0rklsede;  si  gammelt  Metal  n;  si  Politi- 
stok;  austr.  (Te)kande  c,  bl.  «Busk»maend ;  boil  a  ~  of 
tea;  — barlow  Gadeg0gler  c;  — boy  lille  (*liden)  Skon- 
nert,  Kulskude  c,  rund  for  og  agter;  ..cock  (hat)  b!0d 
Hat,  F  Bulehat  c;  -.fencer  si  Skrabhandler  c;  —goat 
Gedebuk  c;  — hunting  si  S0gen  (el.  Jagt)  c  efter  (el. 
K0b  n  af)  gammelt  Metal;  go  tatting  and  ~  in  the 
country. 

biltong  ['biltarjj  t0rret  Vildt(k0d)  n.  Ogs.  biltongue, 
biltung. 

bimanous  ['b(a)imanas]  tohsendet,  "tohaendt.  bimem- 
bral  [bai'membral]  to]ed(d)et.  bimensal  [bai'mensl]  to- 
maanedlig,  hveranden  Maaned.  bimetallism  [bai'me- 
tdlizm]  Bimetallisme,  Dobbeltm0ntfod  c. 

bin  [bin]  Bing,  Kasse,  *ogs.  B01e,  &  Kiste,  t.  ^Erter, 
t.  Gryn;  prov  Krybbe  c;  the  same  vintage,  but  another  . 
fig  af  samme  Surdejg;  det  samme  p.  en  anden  Maade. 
bin  v  git  f.  been,  be,  is,  are;  what  .  [are]  you  want- 
ing?;  also  there  .  another  pious  reason.  Byron,  Don 
Juan  XIII.  26. 

1  Er  der  i  the  grand  jury  (Anklagejuryen,  Storjuryen) 
mindst  tolv  Medlemmer,  der  i  Vidneforklaringerne  fin- 
der Grund  til  at  saette  Sigtede  under  Tiltale,  skrives 
der  paa  Klagen  A  true  bill.  Ellers  Not  found. 


binary  ['bainarij  binser,  to-,  som  falder  to  og  to,  som 
bestaar  af  to;  _  arithmetic  Dyadik  c,  dyadisk  Talsy- 
stem  n.  binate  ['baineU]  $  tvekoblet. 

bind  [baind]  vt  binde,  i  flere  Tilff;  forbinde  [dress]; 
forbinde,  forpligte ;  tilpligte;  stoppe,  forstoppe  [~  the 
bowels];  kante,  naadle,  om  Skot0j;  ind binde,  F  binde 
[en  Bog  a  book] ;  fast  ~,  fast  (or  safe)  find  bedre  at 
vaere  forklog  end  bagklog  (*ogs.  eftervar);  _  [binde]  con- 
science, grain;  .  [forbinde]  the  wound  with  a  piece  of 
linen;  be  bound  bl.  a.  have  haardt  Liv,  have  Forstop- 
pelse  /  be  tied  up] ;  such  blankets  are  bound  to  [maa 
n0dvendigvis]  breed  sores;  she  is  bound  to  [hun  inaa] 
have  kinsmen  somewhere;  as  in  duty  bound  pligt- 
skyldigst,  pligtrnoessig ;  he  felt  that  he  was  in  honour 
bound  [f01te  det  som  en  ^Eressag]  to  . . .;  ~  over  til- 
pligte; is.  jur  give  Tilhold  om  (el.  lade  afgive  Forpligtelse 
til)  at  m0de;  she  was  bound  over  [anbragt,  engageret] 
as  an  articled  pupil;  be  bound  (apprentice)  to  [stettes 
i  Lsere  hos]  a  carver;  they  had  little  to  .  [som  bandt, 
som  knyttede]  them  to  life;  she  must  be  bound  out  to 
service  hun  maa  ud  og  tjene;  -  up  binde;  ~  up  [for- 
binde] a  wound;  be  bound  up  in  fig  veere  ganske  op- 
taget  af ;  gaa  (el.  vsere  gaaet)  op  i,  koncentrere  sig  om; 
be  bound  up  with  bl.  a.  vsere  indbundet  sammen  med; 
fig  vsere  fast  (el.  uop!0selig)  knyttet  til;  staa  og  falde 
med;  a  box  thickly  bound  [beslaaet]  with  brass,  bind 
vi  trsekke  sig  sammen,  stivne;  (for)binde;  clay  ~s  by 
heat,  bind  $  (Humle)ranke  [hop-bind];  £  Bindebue  c; 
amr  Korn-Magasiu,  -Oplag  n;  grey  -  ^  Hvidl0gs- 
humle  c.  binder  ['bainda]  Kornbinder;  Bogbinder  c; 
Bind,  Baand;  Bindemiddel  n.  bindery  ['baindari]  amr 
(Bog)binderi  n.  binding  Bind,  Baand  n;  Indbiuding  c, 
(Bog)bind;  Beslag  n;  arch  Forbinding;  Kant,  Kantning, 
Bord;  Natsnor  c,  f.  Eks.  paa  Sofa,  binding  a  bindende, 
forpligtende.  bindweed  Gedeblad  n,  Kaprifolium, 
F  Kravlop,  *Vivendel  c:  Lonicera  periclymenum. 

bine  [bain]  $  slyngende  Steeugel,  Ranke  c;  great  ~s 
Gserdesnerle,  *Strandviiidel  c:  Convolvulus  sepium. 

Bingham  ['birjam]  s;  ~'s  Dandies,  17de  Lansener- 
regiment  n. 

bingo  ['birjgou]  git  si  Brsendevin  n. 

bingy  ['birji]  si  sejgt  (*ogs.  traakjernet)  Sm0r  n.  bingy 
a :  ~  milk  prov  syrlig  Mselk. 

Binkie  ['birjki]  F  ^Esel  n. 

binnacle  ['binekl]  J/  Nathus,  Kompashus  n. 

binocle  ['bindkl]  Dobbeltkikkert ;  Dobbeltlorgnet  c. 
binocular  [bi'nakjwla]  to0jet;  -  glass  or  telescope,  F 
binocular  Kikkert  f.  begge  0jne;  is.  Marinekikkert  c; 
a  present  of  a  pair  of  ~s ;  -vision  Seen  m.  begge  0jne. 

binomial  [bai'no^mjal]  mat  binom  n ;  a  binomisk,  to- 
le(d)det. 

biograph  ['baiogra'f,  -graf]  opt  Biograf  c,  et  Projek- 
tionsapparat  t.  Fremstilling  af  saakaldte  levende  Foto- 
grafier,  i  Lighed  m.  Kinematografen.  Jvf.  mutoscope! 
biographer  [bai'agrafa]  Biograf  c.  biographic(al)  [baio- 
'grank(l)]  biografisk.  biography  [bai'agrafi]  Biografi, 
Levnetsbeskrivelse  c.  biologic(al)  [baio'ladsik(l)]  bio- 
logisk.  biology  [bai'aladgi]  Biologi  c,  Lseren  om  Livet. 

biparous  ['biparos]  f0dende  to  hver  Gang,  bipartile 
[bai'pa'atail]  tvedelelig.  bipartite  [bai'pa^tait]  tvedelt. 
bipartition  [baipa-«"ti/an]  Tvedeling  c.  biped  ['baiped] 
tofaddet  Dyr  n.  bipennate  [bai'peneit]  tovinget.  bipe- 
talous  [bai'petalas]  tobladet.  Bipont  ['baipant]  Zwei- 
briicken  n.  biqnadrate  [bai'kwadre1!]  mat  Bikvadrat. 

birch  [ba-t/]  Birk,  *ogs.  Bjerk  c:  Betula;  Ris  n; 
spare  the  ~  and  spoil  the  child  or  barn,  birch  vt 
piske  (m.  Ris),  give  Ris,  rise; bark  Birkebark, 


[e1]  hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [au]  out-  [S]  the,  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  si«0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bir 


94 


bit 


*ogs.  Bjerkebark,  *Na>ver  c;  ..broom  Fejekost  (af  Birke- 
kvlste),  *Bjerkelime  c.  birchen  ['ba't/an]  a  Birke-, 
•ogs.  Bjcrke-.  birching  Ris,  *ogs.  Risbast  c.  birchjrod 
Birke(*ogs.  Bjerkejris;  —tar  Birketjfere,  *ogs.  Nseverolje 
c;  — wine  Birkevin. 

bird  >8-d]  Fugl  c;  a  little  .  h as  told  (or  whispered) 
me  jeg  har  hert  en  Fngl  synge  om.  bird  vi  fange 
Fugle;  —cage  Fuglebur;  Birdcage  Walk,  en  Prome- 
nade p.  Sydsiden  af  St.  James'  Park,  London;  —call 
Lokkepibe,  Fugleflojte  c;  —cherry  $  Heg  c:  Prunus 
padus;  —fancier  Fugle-Elsker,  -Samler;  -Opdrsetter, 
-Handler  c.  birdlkin  ['ba  dikin]  lille  (*liden)  Fugl  c, 
pi  smaa  Fugle,  blrdlng  Fuglefangst  c  [aim.  fowling}. 
bird|lime  Fuglelim  c  &  n-  —  of-paradise  Paradisfugl: 
Paradisea;  —organ  Fugleorgel.  bird's-eye  ^  bl.  m.  a. 
Bsevregraes  n :  Brisa  media,  bird's-eye,  i  smss ;  _  maple 
smaabladet  (el.  pensylvansk)  L0n  c:  Acer  spicatum;  _ 
view  Fugleperspektiv  n ;  obtain  a  ~  view  of  the  place: 
take  a  .  view  of  the  subject  bird  | shooter  Fuglejseger  c; 
—shot  Hagl  n  &  pi.  bird's|nest  Fuglerede;  —nesting: 
go  ~  (gaa  ud  at)  plyndre  Fuglereder,  *plyndre  (el.  r0ve; 
Fuglereder,  *F  gaaogrople,  gaa  p.  Repling,  R  raneReir. 

hireme  ['bairi-m]  Bireme  c,  toradaaret  Skib  n. 

blretta  [bi'reta]  Baret  c.    Ogs.  -  cap. 

birii  ['biTi-  ?]  hind  Arekaskraa  c  &  n;  Cigar  c. 

Birkbfck  ['ba'kbek];  Is.  George  .,  en  eng.  Lsege  og 
Filantrop,  Stifter  bl.  a.  af  London  Mechanics'  Institu- 
tion t  1841 ;  a  -  school. 

Itirkeheins  ['ba'kibainz]  Birkebeuer. 

Birkenhead  :'bd  knhed]  s. 

birm  [ba-mj  Snes  c  (*n),  21  Stykker,  bl.  Fiskere. 

Birmingham  ['ba'niirjam]  Birmingham  n\  a  -  h  et 
udeladt  eller  tilsat  h,  som  Tegn  p.  mangelfuld  Dan- 
nelse.  Sml.  Brummagem! 

Birnam  ['ba'narn;  birnam  n,  et  Fjreld  i  Perthshire, 
Skotland,  1324  eng.  Fod  h0jt,  engang  skovbevokset. 
Se  Shakespeares  Macbeth ! 

birr  [ba-]  vi  sc  snrre,  snurre.  birr  sc  Snurren;  Kraft  c; 
Sted;  Tilleb  n. 

blrse  [ba-s]  sc  Borste,  *Bust  c;  set  up  his  ~  vaekke 
bans  Vrede. 

birt  [bo-t]  Jf  Pighvar,  *Pigvar,  Sandhverv  c  [turbolj. 

birth  ;ba-p]  F0dsel,  hst  Byrd;  Byrd,  Herkomst  c;  new 
.  theol  Genf0delse  c;  give  ~  to  bringe  t.  Verden,  ned- 
komme  med;  she  died  in  giving  him  ~,  i  Barselseng 
m.  ham;  she  died  in  giving  -  to  a  daughter-  in  a  few 
months  after  ,,  efter  F0dselen;  at  -  [vert  F0dselen. 
idet  den  kommer  frem]  it  is  about  ten  or  twelve  feet 
long;  have  two  children  at  a  .,  paa  en  Gang;  a  man 
of  -  en  Mand  af  god  Famille ;  his  place  of  ~  hans 
F0dested;  .day  Fedselsdag;  -  honours  F  Stjernefald  n- 
~  suit  paradisisk  Dragt  c;  ..mark  Modermaerke  n,  *ogs. 
F0dflek  c;  ..place  F0dested  n,  hst  Vugge  c;  ..right 
Fedselsret ;  F0rstef0dselsret. 

Biscay  ['biske']  Biskaya  n;  the  Bay  of  .  Den  biskay- 
iske  Bugt,  F  Den  spanske  80,  F  *Spansks0en.  Bisrayan 
[bi'ske'an]  biskayisk. 

blscnit  ['biskit]  Tvebak,  ogs.  *Besk0jt  / sea-biscuit ]; 
Tvebak,  ogs.  "Keeks  [is.  captain's  .] ;  Biscuit  c,  uglas- 
seret  Porcellren  [bisque  ware] ;  passing  within  a  ~'s 
throw  of  passerende  ...  paa  Besk0jtkasthold;  ..baking 
Forgl0dnlng  c;  ..kiln  Forgl0dningsovn. 

1  A  small  parcel  of  areca-nut,  catechu,  spice,  and 
chunam,  rolled  up  in  a  betel  leaf,  to  be  chewed.  Bir  is 
are  presented  to  guests  as  a  mark  of  courtesy.  Biri 
is  also  the  name  for  a  cigar.  Whitworth. 


bisect  [bai'sekt]  vt  tvedele;  halvere.  bisection  [bai- 
'sek/an  Tvedeling;  Halvering  c.  hiscrial  [bai'siarial] 
toradet.  bisexual  [bai'sek/ual]  $f  tvek0nnet. 

bish-a-barnabee  [bi/a'ba^nabi]  prov  Marieh0ne,  *Jom- 
fru  Marie  c,  Mariefly  n:  Coccinella  [ladybird]. 

bishop  ['bi/ap]  Biskop,  F  Bisp;  Bisp,  en  saa  kaldt 
Drik;  L0ber,  i  Skak  (*i  Schak);  amr  Tonrnure,  L0jt- 
nant  c  [bustle,  dress-improver];  .  Barnaby,  se  bish-a- 
barnabee!  bishop  vt  konflrmere;  -  the  balls  typ  vsede 
Ballerne;  -  (a  horse's)  teeth  behandle  en  Hests  Taender 
(m.  g!0dende  Jsern,  for  at  give  dem  et  yngre  Udseeude); 
_  milk  P  svide  Mselk.  bishopess  Bispinde  c.  bishop- 
ric [-rik]  Bisped0mme  n;  the  three  ~s  0:  Metz,  Toul, 
Verdun. 

bisk  [bisk]  Kraftsuppe  c.  bisk  [bisk]  vt  udradere,  F 
stryge. 

Bisley  ['bizli]  Bisley  n,  en  By  i  Gloucestershire ;  a  - 
meeting,  is.  et  i  Bisley  afholdt  Staevne  af  Skyttefor- 
eningen  (*Landsskytterforeningen). 

Blsmillah  [bis'mila]  arabisk:  i  den  h0jbarmhjertige 
Guds  Navn1. 

bismuth  ['bismAp]  Vismut  c.  bismuthal  [-91]  vismut- 
holdig,  Vismut-. 

bison  ['b(a)isn,  'bizn]  Bison,  B0ffel  c:  Bonassus 
Americanus. 

bisque  [bisk]  Biscuit  c,  uglasseret  Porcellsen  /"-  ware]. 
bisque  sp  Forgave  c,  i  Tennis. 

bissextile  [bi'sekstil]  Skudaar  n\  the  -  day  Skud- 
dagen. 

bister  ['bista]  Bister,  Bistre  c  [bistre]. 

bistort  ['bista'at]  ^  tvevreden  Pileurt  c,  *tvevredent 
Skedeknte  n :  Polygonum  bistorta. 

bistoury  ['bistttri]  chir  Bistouri  c  &  n,  kirurgisk  Kuiv. 

bistre  ['bista]  Bistre,  Glansso^d,  Sodfarve  c,  kemisk- 
brunt,  n0ddebrunt  n. 

bisulcous  [bai'SAlkas]  med  Klove  (*K10ver);  tvefuret. 

bit  [bit]  Mundbid,  Mile ;  Kam  c,  *ogs.  Aks,  Skjeg  n, 
paa  N0gle;  draw  ~  holde,  holde  Hesten  an.  bit  vt 
bidsle,  p  *  bigsle,  beisle.  bit  v  bed.  Af  bite,  bit  Stykke 
n,  Bid,  *ogs.  Bete;  Borbid;  si  300re  c;  amr  12>/2 
Centstykke  n,  omtr.  Halvkrone  c  (i  Sydst.)2;  big  .s  F 
hele  Penge,  st0rre  Pengestykker;  a  long  ~  en  slidt 
20cent;  two  -s  amr  25  Cent(s);  touch  the  ,  faa  fat  p. 
M0nten  el.  Pengene;  hseve;  a  towel  and  a  -  of  [Stykke] 
soap;  I  am  a  _  [Stykke]  of  a  doctor;  a  little  -  of  a 
man  en  lille  bitte  (*en  bitteliden)  Maud;  give  him  a  - 
of  my  mind  sige  ham  min  Mening  (rent  ud),  *ogs.  synge 
op  f.  ham;  a  little  -of  a  thing  en  lille  (*liden)  Tingest; 
not  a  ~  of  it !  paa  ingen  Maade !  aldeles  ikke !  F  *  var 
det  ligt  sig!  not  to  care  a  -  for  ikke  bryde  sig  det 
mindste  (el.  det  ringeste,  en  D0jt,  en  Smule,  *ogs.  det 
Slag)  om;  she  was  not  a  ~  afraid,  envious;  a  little  (or 

1  Bismillah  (Arabic).     The  name  of  the  formula  'In 
the  name  of  God  the  most  merciful',   with  which   all 
letters  and  public  documents  among  Musalmans  are 
inscribed;   which  is   repeated   on  the  killing  of  any 
animal  for  food;   and  which  is  worn  as  a  talisman 
against  evil  spirits.    Etc.   Etc.    Whitworth,   Anglo- 
Indian  Dictionary. 

2  bit  bruges  paa  de  forskellige  Steder  med  andre 
Vserdier.    Det  bet.  saaledes  ifl.  Hale  paa  Chinooksprog 
sixpenny  piece  og  dime.     Nyttig  er  da  Oplysningen  i 
Slang  Diet.:    bit  usually   means   the   smallest   silver 
coin  in  circulation;   also  a  piece  of  money  af  any 
kind.   Til  det  sidste  slutter  sig  da Forbindelsen  touch 
the  bit. 


la-  i-  u-T  o«v.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavelse;  [&]  hat;  [a1]  fall;. [A]  hot;  [A]  h**t;  [9-]  bwrt;  [a]  inner; 


bit 


95 


bla 


the  least)  ~  envious  en  lille  (*lidenj  Smule  misundelig; 
you  are  evidently  interested  in  racing,  miss?  Not  the 
least  little  -;  after  a  _  snart,  om  lidt;  bite  on  the  ~ 
suge  paa  Labben;  hutle  (*hangle)  sig  igennem:  tear  to 
-s  rive  istykker,  *ogs.  rive  i  (Smaa)beter. 

bitch  [bit/]  Tseve,  Tispe;  fig  Tseve  c;  -party  Oxf. 
univ  Teselskab  n. 

bite  [bait]  vt  bide;  F  lure,  narre;  -  the  dust  bide  i 
Grsesset;  „  the  ground  &  tage  fat  i  G  run den,  om  Anker; 
he  bit  his  Up,  bed  sig  i  Laeben;  the  most  knowing  ones 
get  bit  [brsender  sig,  *bliver  brsendte]  sometimes.  Sml. 
fly,  a!  ~  in  indsetse;  -  off  afbide.  bite  vi  bide;  sp  & 
fig  bide,  bide  paa  [take  the  bait];  hugge,  om  Orm;  bide, 
tage,  om  Skrue;  the  perch  ~s  eagerly  (at  this  bait);  he 
thinks  he's  got  a  bargain,  and  ~s  directly ;  the  rascal 
bit  and  struggled  [bed  og  sled]  like  a  fox-cub;  the 
screw  does  not  _.  bite  Bid  n;  Bid,  Mundfuld  c;  Bid  w, 
paa  Fiskekrog  [rise] ;  it  enables  ~s  or  rises  to  be  felt; 
,  and  sup  p  Mad  og  Drikke  c.  biter  Bider,  Bidende 
c;  the  ~  was  (or  it  was  a  -)  bit  det  var  H0g  over 
H0g,  ban  var  kommet  t.  den  urette.  biting  bidende; 
those  -  articles;  _  cold,  biting  Biden  c;  _  in  Indsets- 
ning  c.  bitmouth  Mundbid,  Mile  c. 

bitnoben  [bit'nouban]  chem  et  Klorid  af  Natrium  el. 
K0kkensalt  med  Myrobalan  og  en  del  Jsern. 

bitt  [bit]  &  Beddingsknsegt  c  [vertical  ~/;  .s  Bed- 
ding c,  ombord.  bitt  v.  >  (the  cable)  g0re  Bedding- 
slag. 

bittacle  ['bitakl]  J,  Kompashus,  Nathus  n  [binnacle]. 

bitter  ['bita]  bitter,  besk;  bitter  [imod  against;  upon]; 
bidende,  *ogs.  sur,  om  Kulde;  the  cold  was  _  det  var  en 
bidende  Kulde,  *ogs.  koldt  og  surt  (Vejr);  be  ~  upon  ud- 
tale  sig  bittert  om,  p  *  harske  sig  over;  _  end  &  Tamp  c, 
af  Ksetting;  to  the  .  end  &  paa  Tamp;  fig  til  det  (aller) 
yderste,  F  til  sidste  Tamp;  belt  til  Enden;  til  D0.den; 
he  is  logical  to  the  ~  end;  the  Repiiblicans,  having 
advanced  too  far,  were  forced  to  go  to  the  ~  end;  pay 
out  (or  veer)  to  the  ~  end  fire  (el.  stikke)  p.  Tamp ;  I 
shall  see  this  business  out  to  the  ~  end;  his  .  est  friend 
joe  bans  bitreste  Yen;  the  Bitter  Lakes  Bitterseerne. 
bitter  noget  n  bittert;  pi  Bitterhed  c;  pi  Bitter  c,  en 
Drik;  the  champion  coimtry  tasted  the  ~s  of  defeat, 
Nederlagets  Bitterhed;  the  ,s  and  sweets  of  life;  do  a 
„  si  tage  sig  en  halv  Bajer  (*en  01).  bitter  ^  Bedding- 
slag  n.  bitter  ad  yderlig,  til  det  yderste;  the  pun  was 
a  -  bad  one,  var  yderlig  slet,  var  rigtig  ynkeligt ;  they 
try  to  do  their  _  best  de  s0ger  at  gore  deres  (*sit) 
yderste,  gore  det  rigtig  godt  el.  saa  godt  som  bare  mu- 
ligt ;  if  it  were  not  so  ~,  ~  cold,  saa  bidende,  bitterlig 
koldt;  in  a  ~  [yderlig,  absolut]  new  country  such  as 
the  Soudan;  — apple  Kolokvint  c,  Purger-Paradisseble  n: 
Fructus  colocynthidis ;  — cress  Springklap  c:  Carda- 

mine; cucumber,  — gourd,  se  — apple!  bitterish 

noget  bitter,  bitterly  ad  bittert;  the  wind  was  ~  cold 
Vinden  var  bidende  (el.  bitterlig)  kold,  *ogs.  det  blseste 
surt;  censure  -,  bittert;  feel  _  towards  nsere  Bitterbed 
imod;  he  went  out,  and  wept  .,  bitterlig. 

bittern  ['bitan]  >  Rerdrum  c:  Ardea  stellaris.  bittern 
bitter  Saltvandsrest  c,  i  Saltvserk ;  Bitterstof  n,  til  For- 
falskning  at  01. 

bitterness  Bitterhed  c;  in  that  hour  of  ~  i  bin  bitre 
Stund;  his  -  upon  [mod]  her.  bitter]  salt  Bittersalt, 
engelsk  (el.  Epsom)  Salt  n,  svovlsur  Magnesia  c; 
—sweet  3(  is.  bitters0d  Natskygge,  *Kipplyng,  S0d- 
vider,  Vivang  c:  Solanum  dulcamara.  Ogs.  -  night- 
shade. 

bittle  ['bill]  Banketrse  n,  Banketaerskel  c. 


bittock  ['bitok]  egl.  lille  (*lidet)  Stykke  n;  a  mile 
and  a  -  sc  &  prov  lidt  over  en  Fjerdingvej,  *en  Halv- 
fjerding  og  et  Stykke,  og  et  lidet  Skaav. 

bittor  ['bita]  R0rdrum  c  [bittern]. 

bitumen  [bi'tju'men;  'bitjumen]  Jordbeg  c  &  n. 
bitumenize  [bi'tju'minaiz]  vt  asfaltere.  bituminous  [bi- 
'tju'minas]  jordbegaglig,  bitumin0s. 

biralre  ['baivalv]  Musling  c.  bivalve  toskallet;  to- 
klappet.  l»i valvular  [bai'valvjula]  a,  se  bivalve! 

bivouac  ['bivuak,  'bivwak]  ^  Bivouak  c ;  v  bivouakere, 
ligge  (vt  Isegge)  i  Bivouak;  we  rode  to  where  they 
were  ~ked. 

biweekly  ['bai'wi  kli]  a  fjortendaglig,  to-ugentlig;  ad 
hver  anden  Uge.  Undertiden  fejlagtig  for:  to  Gange 
ugentlig. 

bizard  ['blzad]  ^  k0dfarvet  Nellike  c  med  to  forskel- 
ligfarvede  Striber. 

bizarre  [bi'za'9]  sser,  ogs.  *bizar. 

blab  [blab]  vt  udplapre,  r0be;  vi  udplapre  (el.  r0be) 
Hemmeligheder,  sladre  (af  Skole).  blabber  Plaprer, 
aabenmundet  (el.  indiskret)  Person  c. 

1.  black  [blak]  a  sort,    F  &  P  svart;    F    sktegget, 
ubarberet;  fig  sort;    -  with  human  beings  sort  af  Men- 
nesker;  beat  him  ~  [gul]  and  blue;  the  lamp  burns  ~ 
Lampen  oser;    finding  that  he  grew  ~   [blaa]   in  the 
face,  I  let  him  go;  matters  are  looking  ~  det  ser  sort 
ud;  the  -  [sorte]  art;  the  Black  Book   den  sorte  Bog, 
*Svartebogen ;  be  in  his  ~  books  staa  p.  det  sorte  Breet 
(el.  staa  ilde  anskrevet)  bos  ham;   get  into  the  -  books 
komme  p.  det  sorte  Brset.     Sml.  black-book!  the  Black 
Country  (theB.  C.JKuldistrikterne,  Fabrikdistrikterne #Z, 
i  England;  the  .  death  den  sorte  D0d,  *ogs.  Digerd0den; 
_  diamonds  Kul;  fig   uslebne   Juveler;   the  _  dog  fig 
Nedtrykthed,  Fortrykthed,  Tungsindigbed,  Melankoli  c, 
daarligt  Hum0r  n\   the   _   dog  is  on  the  child's  back 
prov  Barnet  er  i  ondt  Lune,  *ogs.  Barnet  furler;  shake 
off  the  -  dog;   I  was  under  the  ~  dog,  sulking  like  a 
child;  -  doll,  is.    som   Skilt   f.  Pjaltekrtemmere  (*Fille- 
handlere).       Deraf    dolly-shop;     ~     dose     sammensat 
Sennadekokt    n    (&    c) ;     exit    Sawbones,     looking    ~ 
doses,   sur  som  Eddike;    _    draught,    omtr.    =   black 
dose;  a  ~  eye  et  (af  Slag)  blaat  0je;  the  Black  Forest 
Scbwarzwald  n\  a  ~  frost  Barfrost;  ~  furniture  Rosen- 
trses  M0bler;   -  game  Urh0ns  pi,   *Aarfugl  c,   Aarh0ns 
pi;    a   ~  gentleman  en  farvet  Herre  o:  en  Neger;   _ 
grouse,  se  -  game!   the  _  hole  Kachotteri;    the  Black 
Hole  of  Calcutta,  se  is.  Macaulay,  Lord  Clive!  .  house 
F  Hvidevarehandel  c;   _  Maria  p  Cellevogn,   Fange- 
vogn  c  [prisoners'  van];  ,  oakum  tjaeret  Vserk,  *Tjaere- 
drev  n;   marshal  of  the  ,  rod  Marskalk  m.  sort  Stav. 
For   Riddere    af  Hosebaandsordenen.      Fungerer   ogs. 
ved  Underhuset;   -  sheep  fig  mauvais  Sujet  c,    daarligt 
Subjekt,  *ogs.  skabbet  Faar  w;  Skruebraekker,  ogs.  *Strej- 
kebryder  c;   there  is  a  ~  sheep  in  every  flock   der  er 
brodne  Kar  i  alle  Lande,  *ogs.  der  findes  allesteds  Fant 
mellem  Folk;  .  strap  si  (tyk,  s0d)  Portvin  c;  _  sugar 
Lakritsmikstur  c;  Black  Town,  de  Indf0dtes  Byhalvdel 
i  Calcutta;   printed  in  ~er  type,   m.  federe  Skrift  el. 
Typer;   _  varnish  &  Kultjsere  c;  -  water  Halsbrynde, 
(i  Slesv.)  Braendsel,  *Halsbrsende,  Haubit,  prov  Brystve, 
Hugbit  c:   Pyrosis;    ~  whale  Biskajerhval,   Nordhval, 
Nordkaper  c.-    Balcena  biscayensis  s.  glacialis  s.  islan- 
dica;  _  wood  p  Rosentrae  [rosewood]1. 

2.  black  s  sort  n;  sort,  farvet  0:  Neger  c;   0genavn 

1  Flere  Forbindelser  nedenfor  med  sammeu- 
f0jende  Streg. 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  *Mn;  [f]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [ej. 


bla 


96 


bla 


n,  bl.  Skoledrenge  (*Skolegutter) ;  -s  sort  n,  sorte 
Farver  (el.  Partier)  pi,  i  Malert  &c ;  argue  that  -  is 
tvhite  (ville)  gore  sort  t.  hvidt;  wear  _;  be  clothed  in 
.;  give  it  him  in  .  and  tvhite  give  ham  sort  p.  hvidt 
derfor;  Jet  us  have  it  in  .  and  tvhite!  be  set  down  in 
[med]  -  on  tvhite  for  public  perusal. 

3.  black  vt  svaerte,  is.  Ovn  med  Isensvaerte;  &  lap- 
salve  /-  down];  -  his  eye  give  ham  et  blaat  0je; 
.. amoor  Morian  ;  ^  Dunhammer,  Muskedonner  c, 
*Duukjevle  c  &  n.  Typha  latifolia;  wash  a  _  white; 

a  mi -tan  om  Himd:  med  sort  Krop  og  brune  Ben  (og 

tit  ogsaa  brunt  Ansigt),  sortred  Rottehund  c;  the  ~  setter 
den  *kotske  langhaarede  H0use(*Fugle)hund,  Gordon- 
setteren;  —  and-whlte  drawing  Haandtegning;  .a-vlsed 
prov  sortsmudset,  *sortsnmsket ;  —back  sort  Hav- 
maage,  *Svartbagmaage  c:  Larus  marinus  [.^backed 

gull]; ball  (Skomagers;  Voksstykke  n,  *ogs.  Voxbete 

[heelbaUJ;  sort  Kugle,  Stemnieseddel  med  Nej,  v.  Vo- 
u-ring  over  en  Kandidat  t.  Optagelse;  F  Slags  Sukker- 
kngle  c;  ^  Kulaks  w:  Ustilago  segetum;  ..ball  vt  ude- 
lukke,  forkaste,  nsegte  at  optage;  be  .ed  ogs.  falde 
igeunem;  —band  Sorgeflor  n;  min  Kuljsernsten  c; 
..bass  Jf  Sortaborre  c:  Zeitgopterus punct atus;  — beetle 

Kakerlak  c:  Blatta; berry  bl.  a.  Brombser,  *Bj0rue- 

brer:  Rubus  frut icosus;  were  as  plenty  as  -berries,  saa 
talrige  som  Fluer  i  September,  — berrying  Brom(*Bj0rne)- 
bnerplukning  c ;  -berry-swagger  si  Lidse(*Lisse)handler  c, 
paaGaden;  —  bird  Solsort,  Sortdrossel,  *Sorttrost:  Tur- 
diis  merula;  p  Negerslave  c;  — birder  Slavejaeger  c; 
..birding  Slave-Fangst,  -Jagt  c,  is.  om  den  polynesiske 
Coolietrafik;  — board  Vrcgtavle;  Opslagstavle  c;  — book 
univ  Straflfeprotokol  c;  —boy  australisk  Grsestrae  n; 
.brash :  .  iron  ore  brun  Haematit  el.  Limonit  c,  i  Forest 

of  Dean;  ..browed  sortbrynet; buck  Antilopehan  c: 

Antilope  besoartica;  ..cap  >  Haveskade,  Muukefugl, 
sorthovedet  Sanger,  Sorthtette,  *Munk,  p.  de  kanariske 
0er:  Capirot  c:  Sylvia  atricapilla;  — damp  tnin  Sump- 
gas,  skadelig  Grubeluft,  Stank  c,  breendbare  Luftarter 
pi  [choke-damp J;  — edged  sortrandet;  on  _  paper,  ogs. 
paa  Papir  m.  S0rgerand. 

blacken  ['blaknj  v  g0re  (.  .  .  blive)  sort,  svserte;  for- 
morke  (vi  formorkes) ;  fig  svserte ;  _  his  eye  give  ham 
et  blaat  0je ;  ever  since  the  fire  .ed  the  place,  lagde 
Stedet  i  Aske;  a  heap  of  _ed  [forkullede,  sveertede] 
ruins;  Welsh  coal  does  not  ~,  svaerter  ikke. 

black | faced  agr  sorthovedet;  — fellow  indf0dt  fau- 
stralsk)  Sort  c;  —  fliher  Fisketyv  c,  —foot  Skruebrsekker, 
ogs.  *Strejkebryder  c,  — friar  Sortebroder,  Dominikanerc. 

blackguard  ['blagadj  Sjofelist,  *ogs.  P0belist;  Slyngel  c; 
asjofel,  gemen,  pobelagtig;  vt  sjofle;  udskselde,  overfuse, 
over0se  med  Gemenheder.  blackguardism  ['blagadizm] 
Pobelagtighed  c.  blackguardly  sjofel,  gemen,  pebel- 
agtig. 

black-head  prov  bl.  a.  Byld  c. 

blacking  ['blakin]  Svaertning;  J,  Lapsalving;  Blank- 
svserte  c.  blackish  ['blaki/]  sortagtig,  sortladen. 

blackjack  Laederflaske  c;  ..knot  fast  Knude;  ..lead 
Blyant,  Grant  c;  ..lead  vt  pudse  (m.  Svserte);  ..leg 
Spillefugl,  (falsk)  Splller ;  vet  en  Form  af  Miltbrand  c, 
ukendt  hos  os.  Se  black  nob!  ..letter  Munkeskrift;  typ 
gotisk  Skrift,  Fraktur  c;  a  _  day  en  Ulykkesdag;  —list 
mere  trykt  Restanceliste,  Fortegnelse  over  Insolvente 
ogFallenter,  F*  ogs.  Svartebog;  *Svartebogc,  (det)  sorte 
Brset  n ;  Straffeprotokol  c ;  ..list  seette  paa  Restance- 
listen  (*ogs.  i  Svartebogen  Ac);  he  writes  home  and  has 

.a  fellow  ~ed,  og  faar  En  sat  p.  det  sorte  Braet; mall 

Tribut,  Sikkerhedsafgift,  mod  roveriske  Overfald; 


(Penge)udpresning ;  Ydelse  c  in  natura;  attempts  at  ~ 
[Pengeudpresning]  occasionally  turned  up;  levy  .  on 
hfeve  Tribut  hos;  is.  braudskatte,  afpresse  Penge,  presse 

Penge  ud  af;  — mail  vt,  se  levy  -/ match  Fyrsvainp, 

*ogs.  Knusk  c  [amadou];  — Monday  Ulykkesdag ;  Hen- 
rettelsesdag  f ;  Iste  Skoledag  efter  Ferierne ;  2den 
Paaskedag. 

blackness  Sorthed  c;  all  faces  shall  gather  _  bibl 
alle  Ansigter  skulle  blive  ganske  sorte;  unto  .,  and 
darkness,  and  tempest  til  Mulm  og  M0rke  og  Uvejr. 

blackjnob  Skruebrsekker,  ogs.  *Strejkebryder ;  L0s- 
gsenger  c,  Ikkemedlem  n  af  Fagforening  [blackleg,  knob- 
stick];— polled  sortkuldet,  *sortkollet;  — potSveertegryde; 
— pudding  Blodp01se  c;  —  sheep.  Se  black  sheep !  — smith 
Grovsmed;  _  coal  Smedeknlj^;  the  Harmonious  Black- 
smith, et  Stykke  af  Handel ;  a  harmonious  ~  F  En, 
der  hamrer  paa  Klaveret,  Flygelbanker,  Flygelhelt  c; 

— smithing  Grovsmed(e)arbejde  n; thorn  Slaaentorn, 

*Slaape(torn)  c :  Prunus  spinosa.  Blackball  ['blakwa'l] 
s;  .  hitch  J,  Nakkestik.  Blwkwell  ['blakwelj  s;  .  Island, 
ved  New- York,  hvor  Drankere  afsoner  deres  (*sine) 
Mulkter;  the  ~  winter  (otte  a  ti  Dages)  Kuldeperiode  c 
i  Slutningen  af  April,  blackwork  Grovsmed(e)arbejde; 
si  Arbejde  for  en  Begravelsesentrepren0r,  sort  Arbejde  n. 
blacky  ['blaki]  F  \  Krage  (*Kraake);  Kaa  (*Kaie) 
c,  &c. 

bladder  ['bladaj  Bleere  c;  — herb  Blserebseger,  ogs. 
*J0dekirsebaer  n :  Physalis  alkekengi;  — worm  Tinte  c : 
Cysticetus;  — wort  Blsererod  c:  Utricularia. 

blade  [ble!d]  Blad,  is.  Grsesblad;  Blad,  paa  Aare,  p. 
Kniv,  p.  Sav  (*Sag);  anat  Skulderblad  n  [shoulder.]; 
Klinge,  p.  Svserd;  F  rask  (el.  flot)  Herre  c;  the  _s  of 
a  swordfish  en  Svserdfisks  Nseb,  Svserd  n;  the  ~s  of  a 
propeller  Vingerne  p.  en  Dampskibsskrue;  a  knowing  ~ 
en  skrap  (*skarp)  Karl;  a  regular  .  en  fuldblods  Love; 
grain  in  the  .  Korn  i  Straaet;  — bone  Skulderben. 
bladed.  i  smss.  -bladet;  a  two-bladed  knife. 

Bladud  ['ble'dAd]  Bladud.  En  eng.  Sagnkonge  af 
dette  Navn  skal  have  anlagt  Bath,  hvis  Sundhedskilder 
han  helligede  Minerva. 

blain  [ble*n]  Blegn,  *Blemme  c. 

blair  [blse-a]  &  Stof  n,  Sm0ring  c. 

Blake  [blejkj;  is.  Robert  ~,  Englands  mest  ber0mte 
S0helt  i  XVII  Aarh;  f  1657;  William  .,  Digter  og 
Maler,  f  1827. 

blamable  ['bleimabl]  dadelvserdig,  lastveerdig.  blame 
[bleJm]  vt  dadle,  laste ;  I  cannot  .  you  (for  it)  is.  det 
kan  jeg  ikke  fortsenke  Dem  i;  he  is  to  -  han  er  at 
dadle,  det  er  ikke  rigtigt  af  ham ;  han  bar  Uret ;  he  is 
most  to  ~  han  bar  den  st0rste  Skyld ;  I  was  (or  had) 
myself  to  ~  det  var  min  egen  Skyld ;  one  is  as  much 
to  ~  as  the  other,  ogs.  de  er  begge  lige  gode ;  he  .d 
himself  for  having  han  bebrejdede  sig,  at  ban  havde; 
_d  som  a  &  ad  F  forbistret;  you  .d  young  poachers! 
ammunition  was  -d  scarce,  blame  Dadel;  Skyld  c; 
the  -  attaches  to  (or  lies  with)  Skylden  ligger  hos  .  .  .; 
bear  the  .  bsere  Skylden;  cast  (or  throw)  the  .  on  (the 
shoulders  of)  kaste  Skylden  (over)  paa  .  .  . ;  lay  the  . 
on  laegge  Skylden  paa,  F  skylde  paa;  share  the  .  bsere 
en  Del  af  Skylden,  dele  Ansvaret;  take  the  _  of  it  over- 
tage  Ansvaret,  F  tage  det  p.  sig;  very  noble  of  him 
to  take  the  whole  -  on  himself;  James  never  took  - 
to  [lagde  aldrig  Skylden  paa]  himself;  before  death  he 
absolved  his  brother  from  -,  for  enhver  Skyld;  the  jury 
acquitted  Joseph  of  .,  for  al  Skyld.  blameless  dadel- 
fri,  ulastelig.  blamelessness  s.  blameworthy  dadel- 
vserdig. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [-ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a-]  fall;  [a]  hot;  [A]  ht«t;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


bla 


97 


bla 


blanch  [bla'n/]  vt  g0re  hvid,  blege;  blege,  f.  Eks.  ved 
Hypning;  hvidkoge,  f.  Eks.  S01v;  skolde  [Handler  al- 
monds] ;  ~ed  [ligblege]  cheeks,  blanch  vi  blive  hvid, 
hvidne;  bleges;  his  cheeks  ~ed  [blev  ligblege]  with  fear; 
the  rose  ~es  [bleges]  in  the  sun.  Blanch(e)  [bla-nj] 
Blanka  c.  blancmange(r)  [bla'ma'ng,  bla'mang,  ogs.  m. 
fr.  Nasal]  Blancmanger  c,  Slags  Budding  (*Pudding). 

bland  [bland]  blid;  a  _  disposition  et  blidt  Gemyt; 
they  were  remarkably  ~,  blide  som  Duer  (*Lerker), 
due(*lerke)blide.  blandander  [blan'danda]  vi  ir  smigre, 
smiske.  Kipling,  blandish  ['blandij]  vt  ksele  for,  smigre. 
blandishment  ['blandi/mant]  kaelne  OrdpZ;  Kattevenlig- 
hede,  indsmigrendeKsertegnpZ.  bland  ness  ['blandnes] 
Blidhed  c. 

blank  [blank]  a  blank,  ubeskrevet,  uudfyldt;  arch 
blind;  torn  [paa,  for  of];  ren,  uden  Fangst,  blank;  om 
Net  ogs.  sort,  P*  svart;  resultat!0s,  frugtes!0s;  uden 
Forbogstav,  uden  Fornavn  [_  Tupman  &c ;  Mr.  Blank 
Hr.N.N.J;  forfserdet;  ublandet,  ren,  fuldstaendig;  eighteen 
hundred  .  F  attenhundrede  og  Hvidkaal  (*ogs.  Gr0n- 
kaal,  den  Tid);  it  leaves  him  hoarse,  palpitating,  and 
utterly  -  of  ideas,  og  absolut  tanketom;  draw  a  cover 
.  afs0ge  et  Stade  uden  at  finde  noget,  is.  ikke  finde 
nogen  Raev ;  s0ge  forgaeves ;  draw  his  gorse,  the  rooms, 
the  place  .;  fire  ~  skyde  blindt,  skyde  med  10st  (Krudt); 
look  ~  staa  maal!0s  (af  Forfaerdelse),  staa  (el.  vsere) 
fortvivlet  (*fortvilet)  el.  raadvild,  p  tabe  Nsese  og  Mund; 
a  ~  ballot  en  blank  Stemmeseddel ;  _  bill  Regnings- 
blanket  c;  ~  cannons  Kanoner  m.  blinde  Ladninger, 
ladede  m.  10st  Krudt;  ~  cartridge  blind  (el.  10s)  Pa- 
tron c,  10st  Krudt  n;  load  with  ~  cartridge,  ogs.  lade 
blindt;  return  the  money  under  »  cover,  i  blank  (el. 
uadresseret)  Konvolut;  it  was  a  ~  day  vi  kom  hjem 
uden  (Spor  af)  Fangst,  ganske  blanke,  om  Fiskere  p* 
uden  Ben  i  Baaden;  began  to  look  round  him  in  ~ 
despair,  rent  fortvivlet  (*fortvilet) ;  »  dice  blanke  (el. 
umeerkede)  Terninger;  ~  file  &  blind  Rode;  the  discovery 
of  his  ~  [fuldstaendige,  absolute,  tykke]  ignorance  on 
all  these  subjects;  «  leaf,  ogs.  Forsatsblad;  _  pages  are 
interleaved  der  er  indsat  rene  Blade;  a  _  piece  of  paper 
et  Stykke  rent  Papir;  a  ~  receipt  en  Kvitteringsblanket; 
only  Daniel's  seat  was  ~,  var  tomt;  a  ~  shot  en  blind 
Ladning;  et  bliudt  Skud;  a  ~  trip  pass  Blanket  c  til 
Fribillet ;  _  verse  Blankvers  n  &  pi,  rimfri  Vers  pi,  is. 
Sfodede  heroiske;  ~  wall  blind  Mur;  a  ~  [blindt]  win- 
dow, blank  tomt  (el.  aabent)  Rum,  *ogs.  Tomrum  n; 
Lakune,  Luge  c ;  blankt  Lod  n,  Nite;  Blanket,  t.  Doku- 
ment ;  Blanket  c,  i  M0ntv. ;  Stykke,  Materiale,  *ogs. 
Emne  n,  f.  Eks.  til  en  Kniv;  broken  -s  of  arrow- 
heads, lance-heads,  and  stone-axes;  then,  as  novelists 
inform  us,  "all  was  a  ~",  var  alt  som  et  ubeskrevet 
Blad;-£t7Z  you  once  more  grant  me  the  favour,  life  will 
be  a  .,  lutter  Tombed,  *ogs.  tomt  og  0dt ;  there  came 
a  noise,  as  if  Old  Bones  had  let  off  all  his  ~s  [aflyret 
sine  Skud]  at  once;  leave  that  in  ~!  lad  det  staa  aabent, 
in  bianco !  grant  him  a  credit  in  ~  mere  aabne  ham 
en  Blankokredit;  we  sate  down  with  a  ~  vi  fik  kun  en 
Nite.  Goldsm.;  — cutting  machine  Udslagvserk  n. 

blanket  ['blanket]  Uldtseppe;  typ  Filtunderlag  n; 
Overhud,  paa  Hval  [scarfskin];  Sukkerpsere,  Prinsesse- 
paere  c;  a  wet  ~,  is.  en  kold  Afrivning;  fig  ogs.  en  Af- 
k01ing;  put  a  wet  ~  on  (or  over)  fig  give  ...  en  kold 
Douche,  fare  en  kold  Straale  henover,  spolere,  kvsele, 
drsebe,  Isegge  en  Dsemper  paa;  a  dog  in  a  ~,  som  Mad- 
ret :  syltede  Solbser  pi  indbagte  i  en  Dejg,  Solbserpostej  c; 
toss  in  a  ~  lege  Himmelsprset  med,  *ogs.  himmelsprette, 
J,  ogs.  hyppe.  blanket  vt  Isegge  Uldtseppe(r)  i;  lege 


Himmelsprset  m.,  *ogs.  himmelsprette,  &  ogs.  hyppe. 
blanketing  Uldtseppet0j  n;  Himmelsprset,  &  ogs.  Hyp- 
ning c.  blanket-leaf  ^  Kongelys  n:  Verbascum 
thapsus. 

blankly  ad  forfserdet;  they  looked  at  each  other  ~, 
forfserdede. 

blare  [blse'a]  vi  brole  (om  Barn,  Kalv,  Elefant),  is. 
prov;  gjalde,  om  Trompet;  vt  br01e;  gjalde.  blare  s 
Br01;  Gjald  n.  blare  J,  Stof  n  [blair]. 

blarmed  [bla^md]  p  forbistret  [blamed]. 

Blarney  ['bla-ani]  Blarney  n,  en  Flsekke  i  Grevskabet 
Cork,  Irland.  En  h0j  Klippe  (og  et  Slot)  sammesteds; 
have  kissed  the  ~  stone  besidde  en  mserkelig  Over- 
talelsesgave  el.  Svada,  have  mserkelige  Talegaver,  p* 
ogs.  have  godt  af  Munden.  In.  et  Sagn  ang.  en  Sten 
p.  Slottet  Blarney,  blarney  Snak  c  &  n  (for  Pengene), 
fagre  Ord  pi ;  none  of  your  ~ !  hold  op  m.  den  Snak ! 
blarney  vt  overtale,  besnakke  [talk  over],  p  give  Snak 
for  Pengene. 

blase  [bla-'ze1]  blaseret. 

blaspheme  [blas'fi'm,  bla's-]  vt  bespotte;  vi  bespotte 
Gud ;  udst0de  Forbandelser,  bande ;  _  [tale  bespottelig] 
against  the  Holy  Ghost,  blasphemer  Bespotter  c. 
blasphemous  ['blasfimas,  'bla's-]  bespottelig.  blasphemy 
['blasfimi,  'bla's-]  (Guds)bespottelse ;  Ed  c. 

blast  [bla'st]  Blsesen,  Bluest  c;  Vindst0d  w;  Luftstr0m, 
f.  Eks.  fra  Bselg,  fra  Mund;  Spildedamp  [exhaust]; 
(Luft)tr£ek  c;  Skrald,  St0d,  i  Bleeseinstrument ;  St0d  n, 
i  Pibe,  med  Damppibe;  Spraengning,  Minering;  0del83g- 
gende  (el.  svidende)  Vind,  Dunst;  ^  Meldr0jer  c,  Drog 
(w?),  Moderkorn  n,  ogs.  *Meldr0je,  *Bogne:  Claviceps 
purpurea  [~  rye];  fig  Plage,  Landeplage;  Smitte  c;  ~s 
pi  (bl.  a.)  Blaesen  c,  Blaast  c;  prolonged  (short)  ~ 
laengere  (.kort)  St0d,  f.  Eks.  med  Damppibe;  smelt  so 
many  tons  of  iron  at  a  ~,  i  en  Kampagne;  by  the  ~  of 
God  they  perish  bibl  de  skulle  omkomme  f.  Guds 
Aande;  put  a  furnace  in  ~  tsende  en  Ma(r)sovn.  blast 
vt  brsende,  svide,  bringe  til  at  visne;  0delsegge;  smitte; 
bortminere,  (bort)sprsenge ;  udsprsenge;  ~ed  from  (or 
out  of)  a  rock  is.  udspraengt  i  Fjseldet.  blasted  ['bla'S- 
tid]  a  p  forbistret,  Helvedes.  blast-engine  met  Blsese- 
maskine.  blaster  Minerer  c.  blastfurnace  Marsovn, 
Masovn;  — hole  Minehul.  blasting  is.  Spraengning  c; 
Mineringsarbejder  pi;  _  gelatine  Sprsenggelatin ;  « 
operations  Mineringsarbejder,  Sprsengningsarbejder ;  ~ 
powder  Minerkrudt.  blast-pipe  Bleeser0r;  dmp  Blsese- 
r0r  n,  Sodkran  c. 

blatant  ['bleHant,  \  a]  br01ende,  som  en  Kalv; 
snakkesalig;  sladdervorn,  bagtalersk;  no  imposing 
majesty  of  composition,  no  ~  [saftig]  anecdote;  the  ~ 
beast  det  br01ende  Dyr  0:  Bagvadskelsen  fremstillet  som 
et  Uhyre.  Spenser,  Faery  Queen  V  &  VI;  a  ~  writer 
en  altid  sksendende  (el.  brummende)  Forfatter. 

blather  ['blaSa]  vi  pjatte,  ogs.  *prate,  *skravle;  vr0vle; 
fla3be.  Seblether!  the  ~ing  lunatic,  blatherskite  ['bia- 
?5askait]  amr  Pladdermund,  *Skravleb0tte  c;  Gifford 
was  such  a  manly  fellow,  no  ~,  talking  his  elders  to 
death. 

blaze  [ble'z]  Lue  c;  Lys  n,  Lysning;  Lysstr0m  c,  Lys- 
hav;  Blis,  paa  Dyr;  is.  amr  Mserke  n,  *Blink,  Blenk  c, 
paa  Trse ;  hot  as  ~s  it  was  varmt  var  det  som  bare 
Pokker;  like  ~s  p  med  Knald,  dygtig,  *ogs.  saa  det 
bar  (el.  havde)  godt  Lag;  they  hate  each  other  like  ~s; 
cry  like  -s;  what  the  -s  [hvad  Pokker]  is  in  the  wind 
now?  all  India  was  in  a  ~,  stod  i  lys  Lue,  i  fuld 
Brand,  var  i  fuldt  Opr0r;  his  whole  heart  was  in  a  ~ 
instantly,  var  straks  i  fuld  Brand;  set  in  a  ~  ssette  i 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [rj]  sing;  (a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [e]. 


bla 


98 


bli 


Brand;  bringe  t.  at  blusse  ordentlig  op,  faa  ordentlig  i 
Brand ;  ask  his  way  to  .s  F  sp0rge  om  Vejen  til  .  .  . 
hvad  var  det  nu?  gone  to  -*  F  gaaet  ad  Helvede  til, 
Pokker  i  Void,  blaze  vi  blusse,  lue,  flamme;  lyse, 
skinne,  straale;  braende  af,  smaelde  108  [paa  dem  into 
them};  wait  till  he  comes  back  to  the  same  place  again, 
and  then  ./  .  .  .  braend  af  I  a  biasing  [forbistret,  ban- 
sat]  strange  answer;  you  biasing  [forbi&trede]  young 
fool!  -  aloft  blusse  (el.  lue)  h0jt  op;  the  flames  ~d  out 
Luerne  blussede  (el.  slog)  op;  the  war  .d  out,  fanat- 
icism .d  up,  blussede  (el.  luede)  op.  blaze  vt  mserke, 
*ogs.  (ud)blenke,  (ud)bllnke,  blekke ;  _  a  path  mserke 
en  Sti  ud,  *merke  ud  (el.  udblinke)  en  Sti;  he  .d  his 
way  [meerkede  (*ogs.  blinkede)  sig  frem]  to  North  Fork; 
.  it  abroad  udbasune  det,  fortaelle  det  p.  Gader  og 
Straeder,  p  baere  det  udover.  blazer  bl.  a.  sp  vid  Flo- 
nelsjakke,  Flonelstr0je,  *Flanelsfrak  c. 

blazon  ['ble'zan]  vt  stille  tilskue,  fremvise;  udbasune, 
udraabe;  pryde;  kolorere;  besmykke;  tolke,  tyde,  egl. 
om  heraldiske  Figurer;  her  genealogy  had  been  beauti- 
fully .ed,  koloreret.  blazon  ['ble'zan]  Vaabenkunst,  He- 
raldik  c  [blazonry J;  Vaabenmaerke  n ;  Bram,  Brammen, 
Tilskuestilling,  Fremvisning;  Udbasunen  c.  blazoner 
[-a]  Vaaben-kyndig,  -Maler,  Heraldiker;  Talsmand, 
Forkynder,  Udbreder  c.  blazonry  [-ri]  Vaabenkunst, 
Heraldik  c ;  Vaabenmaerker  pi. 

blea  [bli-]  $  Gede  c,  Hvidtrae  n,  ogs.  *Splint,  *Gjete, 
Yte  c. 

bleaberry  ['ble'beri,  bli-»-]  $  is.  (Mose)b011e  c,  *Mik- 
kelsbaer  n,  (Skind)tryte  c,  prov  Blokkebaer  n :  Vaccinium 
uliginosum. 

bleach  [bli'tj]  vt  blege;  vi  bleges;  the  linen  is  .ing 
T0jet  bleges,  er  p.  Bleg.  bleacher  Blegemand,  Bleger  c. 

bleachery  Blegeri  n.  bleach) field, green  Blege-Dam, 

ogs.  *-Plads  *-Vold  c.  bleaching  Blegning,  Bleg  c;  ~ 
powder  Blegepulver. 

bleak  [bli'k]  (raa)kold,  blaesende,  trist,  *ogs.  (0de  og) 
vindsom,  0dslig.  bleak  [bli'k]  f  Blikke,  Hvidskalle, 
L0jer,  *L0je  c:  Cyprinus  alburnus.  bleakness  Kold- 
hed,  Kulde,  Tristhed,  *ogs.  Odslighed  c. 

blear  [blia]  vt  g0re  saar,  betaende;  bringe  til  at  rinde, 
om  0jne;  g0re  sur0jet,  give  rindende  0jne;  fonn0rke, 
om  Synet ;  .ed  rindende,  om  0jne ;  her  eyes  are  .ed 
and  red;  — eye  path  rindende  0jne  pi,  Sur0jethed  c; 
..eyed  sur0jet. 

bleary  ['bliari]  prov  Gr0d  c  [porridge]. 

bleat  [bli-t]  vi  braege,  *ogs.  mekre.  bleat  Braeg  w, 
*ogs.  Mekren  c.  bleating  is.  Braegen,  *ogs.  Mekring  c. 

bleb  [bleb]  Vandblaere,  Blegn  (*Blemme)  c. 

bled  [bled]  v  b!0dte,  *b!0dede;  aarelod.    Af  bleed. 

bleed  [bli'd]  vi  b!0de,  F  b!0;  _  at  the  nose  have  (*b!0de) 
Nssseblod;  .  to  death  forb!0de  sig;  his  heart  bled  within 
him  bans  HJerte  b!0dte  (*b!0dede).  bleed  vt  aarelade; 
F  aarelade,  lade  punge  ud ;  agr  skrabe  Saft  af,  *ogs. 
save,  om  Traeer;  they  bled  him  freely  for  [aarelod  ham 
dygtig  til]  this  fund,  bleeding  B10dning  c;  Blodtab  n; 
cWr  Aareladning;  agr  Saftskrabning,  *ogs.  Saving  c;  - 
from  the  nose  Naeseblod  n.  bleeding  b!0dende;  blodig. 

Blefuscu  [bli'fAskju]  Blefusku  n.  En  0  skilt  v.  en 
Kanal  fra  Lilliput  og  beboet  af  Dvaerge.  Skulde  betyde 
Frankrig.  Gullivers  Rejser. 

blemish  ['blemifj  vt  beklikke,  ssette  Klik  paa  [Ens 
Rygte  reputation],  blemish  Lyde,  F  Skavank;  fig 
Klik  c;  one  .  there  was  to  [en  Lyde  var  der  ved]  his 
otherwise  unblemished  record. 


blemo  ['bli-mo"  ?]  s  Sengetaeppe  n.  Kingsley,  Yeast 
30  T.  Af  graesk  blema. 

blench  [blen/]  vi  fare  (F*  ogs.  skvette)  tilside,  rykke 
tilbage;  vige,  svigte,  F*  drage  sig  undaf  [flinch]. 
blench  vi  [blen/]  blegne;  that  little  foot-page  he  .ed 
with  [af]  fear.  Ingoldsby  Legends. 

blend  [blend]  vt  blande.  blend  vi  blande  sig.  blend 
Blanding  c ;  each  generation  makes  history  for  itself, 
as  claret  is  made  with  "blends"  to  suit  the  taste. 
blending  Blanding;  gr  Sammenblanding,  Kontamination 
c  (af  Ord  el.  Udtryk). 

blende  [blend]  min  Blende  c.  blendons  ['blendes] 
blend0s,  Blende-. 

Blenheim  ['blenim]  Blenhejm  n,  en  Landsby  i  Bajern. 
Slag  1704;  _  House,  Hertugen  af  Marlboroughs  Slot  ved 
Oxford;  -  (spaniel  or  dog)  Blenhejm-Vagtelhund,  en 
lille  (*liden)  langhaaret  Stuehund,  kun  v.  sin  Farve  at 
skille  fra  Kong  Karls-Hunden. 

blennorrhea  [bleno'ri'9]  path  Slimflod  n ;  Dryppert  c. 

blenny  ['bleni]  Aalekvabbe,  *Tangaal  c:  Blennius. 

bleostauing  [?]  arch  Mosaikbrolaegning  c.    Weale. 

bless  [bles]  vt  velsigne,  p  &  poet  signe;  may  the  Al- 
mighty ~  and  preserve  you!;  (God)  .me!  p  -  my  eyes 
or  soul!  Gud  forbarme  sig!  ih  (*naa)  du  forbannende ! 
-  me  if  I  know  what  I've  said  or  done  to  offend  him! 
om  jeg  ved  .  .  .!  I'm  .ed  if  I  do  nej  men  om  jeg  g0r! 
J  have  not  a  shilling  to  ~  myself  with  p  jeg  ejer  ikke 
en  eneste  stakkels  (*ogs.  stakkers)  Krone,  bar  ikke  en 
Krone  i  Portemonnseen;  without  a  penny  (wherewithal) 
to  .  himself  uden  Hvid  eller  Skilling,  uden  en  Skilling 
i  Portemonnaeen,  uden  saameget  som  en  r0d  0re. 
blessed  ['blesid,  blest]  velsignet;  afd0d,  salig;  every  . 
day,  morning  hver  gudskabte  (el.  evige)  Dag  .  .  .; 
wouldn't  it  be  a  .  thing  [vilde  det  ikke  vaere  velsignet] 
to  . . .  ?  the  Blessed  Virgin  [B.  V.J  den  hellige  Jomfru; 
the  islands  of  the  .  de  saliges  0er.  blessedly  ['blesidli] 
ad  velsignet;  poor  fellow,  he  was  .  [saa  velsignet] 
blind  to  the  fact  that . . .  blessedness  ['blesidnes]  Lyk- 
salighedc;  live  in  single  .,  i  enlig  (*enslig)  Lyksalighed 
o:  ugift.  blesser  Velsigner  c.  blessing  Velsignelse  c; 
by  the  .  of  God  med  Guds  Hjaelp.  blest,  a,  se 
bless(ed)! 

blether  ['bleSa]  vi  pjatte,  ogs.  *prate,  *skravle;  vr0vle, 
sludre;  flaebe  [blubber],  blether  ['bleSa]  Pjat,  ogs.  *Prat, 
*Skravl;  Vr0vl,  Sludder  n. 

bletonism  ['bletanizm]  den  Kunst  c  at  paa  vise  Vand- 
aarer,  Vandf01eri  n,  Bletonisme  c. 

blets  [blets]  St0d  pi,  st0dte  Steder  pi,  paa  ^Ebler  Ac. 

blew  [blu1]  v  blaeste,  Ac.    Af  blow. 

Blifll  ['blaifll].  En  Person  i  Fieldings  History  of 
Tom  Jones,  a  Foundling. 

blight  [blait]  agr  Brandaks,  Kulaks,  Muldaks  n: 
Ustilago  segetum;  Sygdom,  p.  Planter;  fig  Ruin,  0de- 
laeggelse  c ;  a  .  seemed  to  have  fallen  on  our  fortunes 
der  syntes  at  have  lagt  sig  en  Sygdom  paa  alt,  hvad 
vort  var. 

bllmy  ['blaimi]  p  Fanden  tage  mig  [egl.  blame  me]; 
and  ~  if  both  the  orses  didn't  go  down! 

blind  [blaind]  blind  [for  to;  for  at  to  the  fact  that]. 
Se  1.  strike!  go  -  of  [blive  blind  paa]  one  eye  or  both; 
it  is  the  .  leading  the  .,  den  halte  som  leder  den 
blinde;  ~  blocking  Blindtryk  c,  i  Bogbinderi,  _  hooTcey 
Rambus  c,  et  Slags  Kortspil;  -  letter  office  Kontor  f. 
uanbringelige  Breve;  talk  like  a  .  man  of  colours, 
som  den  blinde  om  Farverne;  a  _  map  et  Blindkort; 
render  .  obedience  vise  blind  Lydighed;  _  school 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


bli 


99 


bio 


Blindeskole;  -  side  fig  svag  Side  [foible];  _  window. 
blind  vt  blinde;  om  Vindue:  blsende;  ^  blendere, 
blindere;  fig  blsende,  forblinde;  form0rke;  bigotry  of 
political  principle  ~ed  them  to  [gjorde  dem  blinde  f.] 
consequences;  ~ing  [blaendende]  white,  blind  Skserm, 
Jalousie  c  [window  -7;  Gardin,  Rullegardin  n,  *Gardin 
c  Sen  [roller-blind,  sun-blind];  Skyklap;  ^  Blendering, 
Blindering  c;  blindt  Vindue;  fig  Skalkeskjul,  Skjul, 
Sksermbraat  n;  the  _s  were  down  Gardinerne  var  ned- 
trukne,  nedrullede;  they  were  mere  ~s  to  lead  the 
police  off  the  real  track,  blindage  ['blaindidgj  & 
Blendering,  Blindering  c.  blind-coal  Kulblende,  An- 
tracit  c,  Glanskul  n.  blinder  Blfender,  Forblinder; 
Skyklap  c  [blinker],  blind-fascine  Dsekfaskine.  blind- 
fold a  &  ad  med  tilbundne  0jne,  med  Bind  for  0jnene; 
ad  fig  ogs.  iblinde;  blindthen;  .  play(er)  Blindspil(ler); 
knowing  his  district  _,  he  wasted  no  time  hunting  for 
short  cuts;  instead  of  rushing  ~  on  your  ruin,  blind- 
fold vt  tilbinde  (el.  binde  for)  Ens  0jne.  blindly  ad 
iblinde,  blindthen.  bllndman  blind  Mand;  Js-buff 
Blindebuk  c;  _'s  holiday  p  M0rkning  c,  Tusmerke  n ;  it 
is  Js  holiday  det  er  Tusmerke.  blindness  Blindhed  c. 
blind  worm  S10g,  Staalorm  c :  Anguis  fragilis. 

blink  [blink]  vi  glippe  (el.  klippe)  med  0jnene,  *ogs. 
blinke  (med  0jnene),  F  plire;  se  dunkelt,  skimte; 
blinke,  lyse  svagt  el.  mat;  skimte  frem;  brsende  mat  el. 
svagt;  ,ing  om  Pers.  F*  ogs.  plir0jet;  ~ing  candles 
desige  Lys;  ~ing  stars  matlysende  (el.  matskinnende) 
Stjerner.  blink  vt:  .  his  eyes  glippe  (el.  klippe,  *ogs. 
blinke)  med  0jnene ;  _  the  peril  (the  question)  b0je  af 
for  Faren  (omgaa,  undgaa  Sp0rgsmaalet).  blink  Blink; 
Glimt ;  J,  Isblink  n  [~  of  ice],  blinkard  ['blirjkad]  F 
Blindebertel,  *ogs.  Blinding,  ogs.  fig;  Skelevip,  *Bling- 
sing  c;  Glimt,  Blink  n;  calling  himself  an  ass  and  a 
.  for . . .  blink-beer  Sommer01,  vel  aflagret  Lagercl. 
blinker  ['blirjka]  Blinker  c.  Se  blinkard !  _s  is.  Sky- 
klapper;  si  Briller.  blinkered  (forsynet)  med  Sky- 
klapper. 

bliss  [blis]  Lyksalighed  c.    blissful  lyksalig. 

blister  ['blista]  Blegn,  ogs.  *Blsere,  Vable,  *Blemme  c; 
Traekplaster  w,  is.  spansk  Flue  c  [—fly] ;  raise  ~s  trsekke 
Blaerer.  blister  vt  Isegge  Trsekplaster  (is.  en  spansk 
Flue)  paa;  brsende  Vabler  i;  .ed  is.  blaeret  (ogs.  om 
Metal),  fuld  af  Vabler;  she  must  be  ~ed  bun  maa  have 
en  spansk  Flue  paa;  ~ing  paper  blseretrsekkende  Papir. 
blister  vi  haeve  sig  i  Blserer,  i  Vabler;  — fly  spansk 
Flue;  — steel  Blserestaal,  Cementstaal,  *ogs.  Blemme- 
staal. 

blithe  [blaiS,  blaib]  livsglad,  glad,  lystig.  Ogs. 
-some. 

blizzard  ['blizad]  amr  Snestorm,  m.  brat  Temperatur- 
fald;  F  haard  N0d  c  at  knaekke  [a  poser]. 

bloat  [blout]  vt  opblsese,  *ogs.  oppuse;  r0ge  rund,  om 
Slid  [blote];  fig  g0re  opbleest;  ~ed,  ogs.  plusset,  ogs.  *op- 
blsest,  *ogs.  opdunset,  *p!0set,  opdunstet;  a  ~ed  appe- 
tite of  power  ophovnet  Magtbegser;  a  ~ed  [hoven,  op- 
hovnet,  opblsest]  aristocrat,  bloat  vi  svulme  ud,  *ogs. 
svelle  ud,  trutne.  bloat  Hammer  c  som  er  udbuget 
v.  0jet.  bloater  rundr0get  (*rundr0gt)  Sild,  (rund)  R0ge- 
sild  c.  Ogs.  bloat-herring ;  small  .8  B0kling  c;  Yar- 
mouth Bloaters,  ogs.  0genavn  til  Beboerne  af  Yarmouth, 
bloating  Opsvulmen,  *ogs.  Truttenhed  c. 

blob  [blab]  Boble;  Draabe;  Klat  c;  on  the  _  si 
mundtlig. 

blobber  ['blaba]  p  Boble,  Blaere  c ;  —lip  tyk  Lsebe; 
-.lipped  tyklsebet. 


block  [blak]  Blok  c,  i  adskillige  Tilff;  is.  amr  Kvar- 
tal,  Kompleks  /_  of  houses  or  buildings];  Rektangel  n 
med  Hustomter;  ^  Blok;  fig  Hindring,  Standsning, 
Spserring,  Bickering  c,  f.  Eks.  af  Fserdselen;  a  _  sketch- 
book en  (Skitsebog  af)  Blok,  af  Blade  til  Afrivning;  the 
inconvenience  of  the  ~  of  traffic  [det  uheldige  i  at 
Faerdselen  spserres]  in  approaching . . .;  cut  ~s  with  a 
razor  fig  skyde  Hval  m.  Knappenaale;  the  butchers' 
shops  contain  chiefly  what  are  known  to  the  trade  as 
ornamental  ~s  or  ~  ornaments  o:  K0d  n  ophakket  t. 
Pynt  p.  Blokkene  (og  som  senere  sselges  t.  Fattigfolk), 
Udstillingsfars  c ;  as  deaf  as  a  _  (saa)  d0d  som  en  Stok 
el.  Sten ;  taken  in  the  _  i  det  hele  taget ;  a  hat  of  the 
newest  ~,  af  nyeste  Facon.  block  vt  hindre,  standse; 
spserre  [en  Vej  a  road;  en  Havn  a  harbour]-  blokere, 
indeslutte;  -  out  is.  ssette  Facon  paa;  >  up  spserre; 
blokere.  blockade  [bl&'keM]  Blokade  c.  blockade  vt 
blokere,  indeslutte;  .man  Kystvagt  c.  block|book  Bog 
med  rene  Blade  til  Afrivning,  Blok;  Blokbog,  tavle- 
trykt  Bog  c;  — capitals  Jsernskrift  c,  f.  Eks.  paa  Kroki; 
-head  Dosmer,  Dosmerpande  c,  K0dhoved,  Trsehoved 
n;  — house  Blokhus.  blockish  tung,  trseg;  klodset. 

block) notes  Bloknoter,  rene  Blade  t.  Afrivning; sight 

art  Sigteklak  c ;  — system  railw  Bloksystem,  det  at  der 
mellem  to  i  samme  Retning  gaaende  Tog  altid  skal 
vsere  et  Mellemrum  af  mindst  Afstanden  fra  en  Station 
til  den  nseste;  —tin  Bloktin. 

bloke  [blouk]  si  Fyr,  *ogs.  Fysak  c  [you  old  .];  Ksereste 
c.  Blokes  [blocks] ;  Mr.  -  Hr.  N.  N.,  is.  om  en  Tilstede- 
vserende,  hvis  Navn  man  ikke  vil  nsevne. 

blond,  blonde  [bland]  a  lysladen,  blond,  *ogs.  lyslet. 
blonde  s  Blondine  c.  blonde  s  Blonder  pi.  Ogs.  blond- 
lace. 

blood  [blAdj  Blod  n;  sp  ogs.  Svejs;  mere  r0d  Koral; 
git  Roue,  Udhaler  c.  Se  determination,  1.  run  I  the  ~ 
royal  det  kongelige  Blod ;  I'll  go  there  myself  to  keep 
the  young  ~s  in  order,  holde  Styr  p.  de  raske  unge 
Herrer;  his  ~  be  on  [komme  over]  us!  my  ~  was  up 
jeg  var  kommet  i  Harnisk;  breed  (or  make,  stir  up) 
bad  (or  black)  ~,  ill-blood  ssette  ondt  Blod;  bring  ~ 
vsekke  Blod;  bringing  ~  at  [ogs.  saa  der  kom  Blod  ved] 
every  blow;  so  as  to  bring  (or  till  it  brought)  ~,  till  the 
-  came,  ogs.  tilblods ;  was  that  humiliation  to  be  put 
upon  him  by  his  own  ~?  ...  tilf0jes  ham  af  hans  eget 
K0d  og  Blod?  in  [med]  cold  ~;  a  prince  of  the  _  (royal) 
en  Prins  af  Blodet ;  labour  under  a  tendency  of  -  [lide 
af  Blodstigning]  to  the  head,  blood  vt  sp  give  Blod  paa 
Tanden  (*p.  Tand),  lade  en  Hund  smage  (eller  se,  lugte) 
Blodet  af  det  Vildt  den  skal  jage;  fig  ogs.  vsenne  til  at 
se  Blod;  they  are  ~ed  to  fox;  be  anxious  to  -  his  men; 
..drawn  blodtappet;  ye  ~  calf  I  —horse  (Fuld)blods- 
hest;  —hound  Blodhund;  —kinship  Blodstsegtskab. 
bloodless  blod!0s;  a  ~  [ublodig]  victory,  blood  (letter 
Aarelader  c;  ..letting  Aareladning  c;  —making  blod- 

dannende; poisoning  Blodforgiftning;  — red  blodr0d; 

that  ~  hand  of  Sir  Pitt  Crawley's  would  be  in  any- 
body's pocket  except  his  own.  Sigter  til,  at  en  Baronet 
altid  f0rer  en  blodr0d  Haand  i  sit  Skjold :  the  open  red 
hand  in  the  armorial  coat  of  baronets;  — relation 
k0delig  Slsegtning;  — shed  Blodsudgydelse  c;  .shot 
blodskudt,  blodsprsengt;  ..sucker  Blodsuger,  is.  Igle  c; 

fig  Blodmenneske  n ; vessel  Blodkar;  break  (or  burst, 

rupture)  a  ~  sprsenge  et  Blodkar;  — wood  Blaa-,  Blod-, 
Kampeschetrse :  Hcematoxylon  Campechianum  [log- 
wood]; —wort  bl.  a.  R011ike,  *Ryllik,  01kall :  Achulea 
millefolium;  Sommerhyld,  *Dvserghyld  c:  Sambucus 


hate;  [o*>]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [«]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

7* 


bio 


100 


bio 


ebuJus.  bloody  ['blAdi]  blodig;  P  Helvedes*.  Tit  kun 
forefeerkende;  o  long  and  -  battle;  Bloody  Mary  Maria 
den  blodterstige ;  the  Bloody  Wedding  Blodbrylluppet; 
a  -  rascal;  not  a  ~  one  ikke  en  eneste  en;  -bones 
Bussemand,  *ogs.  R0s  c.  Tit:  rawhead  and  -. 

bloom  [blu-m]  i  Jaernf.  Smeltestykke  nt  (halvcylindrisk) 
Jsernblok,  p  Blomst,  Bloom  c.  bloom  [blirm]  Blomst; 
fig  Blomst,  Blomstring  c,  Flor  n ;  this  plant  bears  a  ~ 
[Blomst]  one  foot  to  ttvo  feet  in  diameter;  natural 
roses  have  the  finest  ~,  den  kenneste  (*vakreste)  R0dme; 
her  cheek  lost  its  .,  sine  Roser;  the  „  of  health  Sund- 
hedens  Roser  pi;  take  the  -  off  it  fig  lugte  p.  det;  be 
in  full  -  staa  i  fuldt  Flor;  cut  off  in  the  ~  of  youth 
bortrykket  i  sin  Ungdoms  Vaar;  the  trees  are  clothed 
with  ~,  i  Blomster.  bloom  vi  blomstre,  staa  i  Flor;  fig 
blorustre,  florere.  Se  blooming! 

Bloomer  ['bltrma]  s.  Is.  nrevnes  Mrs.  Amelia  ~  fra  New 
York,  der  i  1849  sogte  at  indfare  en  forbedret  Kvinde- 
dragt,  den  saakaldte  Bloomerdragt  c,  tvedelt  Skort  n. 
Se  bloomers!  bloomerism  ['blu  marizm]  Bloomerisme  c. 
bloomers  ['bhrmaz]  Bloomerdragt  c,  tvedelt  Skort  n, 
(Darnes)  Bicyklebukser  pi. 

blooming  ['bhrmin]  Ferskning,  Puddling  c.  blooming 
Blomstring  c.  blooming  blomstrende;  p  (egl.  fuldt  ud- 
sprunget:)  forbandet,  Helvedes,  iron  velsignet  [bloody]; 
but  n'hat  shall  we  do  with  the  ~  article  when  we've 
got  it?  there  is  no  ~  [Fanden  ingen]  error  about  it;  a 
_  [forbandet]  lie;  'tain't  because  you  ~  [det  er  Fanden 
ikke  fordi  De]  can't,  it's  'cause  you  ~  won't.  Blooms- 
bury  ['blu'mzbari]  Bloomsbury  n,  et  Kvarter  i  London. 
bloomy  blomstrende,  i  fuldt  Flor. 

Mossom  ['blasam]  Blomst  c,  som  Plantedel  hvoraf 
Frugteu  fremkommer.  blossom  vi  blomstre,  ssette 
Blomst(er);  ~  forth  fremblomstre. 

blot  [blat]  vt  plette;  tilklatte,  *ogs.  tilklakke;  udslette, 
F  slette,  udstryge  [~  out];  torre,  m.  Trsekpapir  [et 
Brev  a  letter];  ~  his  reputation  ssette  en  Plet  p.  bans 
Rygte;  Poland  was  torn  to  pieces,  and  -ted  from  [ud- 
slettet  af,  stroget  af]  the  map  of  Europe;  ~  out  the 
memory  of  udslette  Mindet  om.  blot  vi  is.  slaa  igen- 
nem,  om  Blaek.  blot  Plet,  *Flek;  Klat,  *Klad,  Klak; 
(Udjslettelse;  fig  (Skam)plet,  F  Blamage,  *ogs.  Skam- 
flek;  blotstillet  (el.  udsat)  Brikke  c,  i  Brsetspil;  a  _  in 
the  scutcheon  en  Plet  p.  bans  Skjold. 

blotch  [blat/]  Plet,  *Flek;  Klat,  *Klak;  (stor)  Blemme  c. 
blotchy  blemmet. 

blote  [blout]  vt  (rund)r0ge,  om  Sild.    Sml.  bloater! 

blotter  ['blato].  En  o  eller  noget  n  som  pletter  &c; 

mere  Kladde,  Kladdebog  c.  blotting,  i  srnss.; book 

Mappe  c,  af  Traekpapir;  —pad  Underlag  n  af  Trsek- 
papir,  Blseksuger  c ;  — paper  Skrsentspapir,  ogs.  *ulimet 
Papir,  Trsekpapir,  F*  ogs.  Klakpapir. 

Blonnt  [bUnt]  a. 

blouse  [blauz]  Bluse,  Kittelc;  the  -s  de  bluseklsedte, 
Blusemaendene . 

blouHed  [blauzd]  git  echaufferet,  r0d  [blowsed.  Nu 
flushed}. 

blow  [blo«]  s  Slag;  St0d;  J^  St0d,  i  Pibe;  Spyflueaeg 
n,  con  Spy  n  (*ogs.  c);  Bespyelse;  J,  Storm  c;  the  ~  of 
a  poniard  et  Dolkested;  two  long  (short)  -s  to  Isengere 

i  Da  bloody  er  meget  almindeligt  i  Eder  og  andre 
platte  Udtryk,  undgaa  mange  i  det  hele  at  bruge  Ordet 
udenfor  nogle  faste  Forbindelser.  Et  blodigt  Slag 
udtrykkes  da  ved  a  sanguinary  battle.  —  Blodigt 
(o:  raastegt)  K0d  hedder  beef  very  much  underdressed. 
Fuglen  var  belt  blodig  the  bird  was  aU  blood. 


(kortere)  St0d,  f.  Eks.  med  Damppibe;  I  caught  (or 
fetched,  gave,  struck)  him  a  -  jeg  gav  ham  et  Slag; 
the  _  [Stormen]  came  on  with  a  white  squall;  when 
hard  ~s  were  going  da  der  vankede  ramme  Hug  el. 
St0d,  da  Slaget  stod;  have  a  ~  at  your  flute!  blses  lidt 
p.  Deres  F10jte  (F*  paa  F10jten  Deres)!  strike  a  _  f0re 
et  Hug,  et  Slag.  Se  ovfr!  strike  a  ~  at  England  [til- 
f0jeE— d  etSlag,  rette  et  St0d  modE— d,  ramme  E—d] 
through  her  trade;  strike  him  a  ,  on  [ogs.  hugge  ham 
over]  the  hand;  strike  the  ~  for  slaa  et  Slag  for  .  .  .; 
strike  the  ~  for  the  cause  slaa  et  Slag  i  Sagen ;  at  a 
(or  one)  ~  med  et  Slag;  fig  ogs.  paa  en  Gang,  med  en 
eneste  Gang;  they  came  to  -s  de  kom  i  (el.  det  kom 
til)  Slagsmaal;  this  knife  will  settle  him  with  a  ~,  med 
et  St0d,  med  et  Stik;  the  English  entered  the  camp 
without  a  ~,  uden  Svserdslag.  blow  [blou]  s  Flor  n,  af 
Blomster  &  fig;  a  ~  of  tulips;  her  beauty  is  hardly  in 
its  full  -.  blow  [blo«]  vi  blsese,  p*  blaase;  he  -s! 
(p.  Hvalfangst:)  Baadfald!  the  number  of  furnaces 
-ing  Antallet  af  Ovne  i  Gang,  Antallet  af  igangvserende 
Ovne;  the  wind  blew  hard  det  blseste  stserkt;  the  door 
blew  open,  blseste  op;  I  ~  at  [blseser  paa]  my  flute 
every  day;  the  clouds  blew  away,  blseste  (el.  trak) 
bort ;  the  steeple  (the  tree)  blew  down,  blseste  ned ;  the 
snow  had  ~n  [var  f0get]  in  through  the  roof;  I  blew 
into  [ind  i]  it  with  all  my  strength;  the  mists  were 
-ing  off,  trak  bort;  _  [drive,  trsekke]  over;  the  wind 
blew  [ogs.  str0gl  chin  through  the  valley;  the  door  blew 
to,  blaeste  til;  the  affair  (the  ship)  blew  up  Planen  r0g 
i  Lyset  (Skibet  sprang  i  Luften);  _  upon  laegge  Spy  i; 
g0re  fortsersket;  r0be,  forraade;  the  credit  of  the  false 
witnesses  had  been  -n  upon  de  falske  Vidner  var  blevne 
blottede  el.  afklaedte,  det  var  ude  med  Vidnernes  An- 
seelse.  blow  vi  springe  ud;  blomstre.  blow  vt  blsese, 
ogs.  ^ ;  i  Forb.  med  ad  skyde ;  si  r0be.  Se  blown 
som  int  i  Imperativ :  blsese  vaere  med  .  .  . !  ogs.  *jeg 
blfeser  i  .  .  .!  P*  blaas  i  .  .  . !  Oh,  ~  the  letter!;  you  be  -ed 
p  aa  rejs  ad  Helvede  til,  *ogs.  reis  paa  Vpeggen !  Fll 
be  -ed  first!  Gud  om  jeg  g0r!  he  ~s  hot  and  cold  ban 
blseser  varmt  og  koldt,  ban  er  snart  med,  snart  mod, 
man  ved  ikke,  hvor  man  har  ham;  -  the  bellows  (the 
fire)  traede  Baelgen  (blsese  p.  Ilden);  I'm  going  to  get 
my  share  or  I'll  -  [r0be]  the  whole  gaff;  ~  one's  fingers 
or  nails  blaese  i  Haenderne  (for  at  varme  dem);  -  a  kiss 
(til)sende  hani  &c  et  Kys;  -n  kiss  F  Fingerkys,  Slaeng- 
kys;  _  [pudse]  his  nose;  ~  the  organ  f  slaa  Orgel;  ~n 
sand  Drivsand,  Flyvesand;  be  -n  about  by  every  wind  of 
doctrine  svaje  om  f.  enhver  Vind,  som  blseser;  _  away 
bortblaese ;  fig  bortvejre;  art  bortskyde,  (undert.)  bort- 
blaese;  he  had  an  arm  -n  away,  fik  en  Arm  afskudt; 
the  steeple  (the  tree)  was  -n  down  Taarnet  (.  .  .)  blseste 
ned;  socialists  were  -n  [udskudte]  from  guns;  ~  them 
into  the  air  sprsenge  dem  i  Luften;  have  his  left  arm 
\  -n  off  faa  .  .  .  afskudt;  -  off  a  gun  af  blaese  en  Kanon; 
all  his  resentment  seemed  -n  off,  syntes  bortblaest,  var 
som  str0gen  bort;  ~  off  her  (or  the)  steam  slippe 
Dampen;  ~  out,  ogs.  oppuste;  fede,  g0de;  _  out  his 
brain(s)  skyde  ham  en  Kugle  f.  Panden ;  ~  to  pieces 
spraenge  istykker;  _  up  spree nge  [en  Klippe  a  rock], 
spraenge  i  Luften  [et  Skib  a  ship] ;  r0fle,  tale  donners 
til,  godt  gennemm0nstre,  ogs.  *gennemhegle,  *tale 
dunders  til,  skrubbe  dygtig,  com  harpikse;  ~  up  a  con- 
tention vsekke  en  Strid. 

blow-ball  Dunhoved  n,  paa  L0vetand. 

blowen  ['blouin]  si  T0s,  Sk0ge  c;  a  short  simple  ser- 
vice that  might  catch  the  ears  of  the  roughs  and  the 
.a.  Kings  ley,  Yeast  177  T.  Jvf.  blower,  blowing! 


|cv  i-  tr]  osv   langc  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a']  hurt;  [o]  inner; 


bio 


101 


blu 


blower  ['bloua]  Blseser ;  Hval ;  Bselgetrseder  [bellows- 
blower];  Tinsmelter  c;  P  arrigt  Menneske  n,  *ogs. 
Sinnetagg;  p  for!0ben  Person;  Puster  c;  Blseser0r  n; 
T0s,  Pige,  *ogs.  Jente  c,  i  Tatersprog;  pi  ogs.  Stank  c, 
skadelig  Grubeluft  c,  Sumpgas  c  [fire-damps].  bl(w|fly 
Spy  flue:  Musca  vomitoria;  — hole  (Hvals)  Blsesehul. 
blowing  T0s  c.  Byron  [blowen].  blowing-up  R0ffel, 
ogs.  *Straffeprseken,  Sksendeprseken,  Overhaling,  *ogs. 
Skuring  c.  blow-milk  skummet  Mselk  [skim-milk], 
blown  a  is.  blsest,  f.  Eks.  om  Glas  [mods,  cut] ;  op- 
pustet;  svampagtig,  por0s,  om  st0bt  Qenstand;  med- 
taget,  belagt  (m.  Smuds,  m.  Flueskarn);  bedservet,  *ogs. 
skjsemt;  aande!0s,  forpustet;  udtemt,  udmattet;  udblaest, 
om  JEg;  _  kisses  Fingerkys,  Sleengkys;  -  meat  bedservet 
K0d;  a  -  reputation  et  medtaget  (el.  skadelidt)  Rygte; 
full-blown,  om  Blomst:  i  fuldt  Flor,  fuldt  udsprunget; 
a  half -blown  [halvt  udsprungen]  rose;  too  full-blown 
altfor  udsprunget.  blow-off;  — cock  dmp  Afblsesnings- 
kran;  (Kedels)  Bundkran;  —pipe  dmp  Afblsesningsr0r. 
blow-out  si  Maaltid  Mad,  godt  Maaltid  n.  blow-pipe 
B10eser0r.  blow-up  F  Overhaling,  *ogs.  Skuring  c ;  it'll 
end  in  a  ~  \  det  vil  tage  en  Ende  m.  Forfserdelse. 
blow-valve  dmp  Sn0fteventil.  blowy  ['bloui]  F  blee- 
sende,  stormende;  a  ~  morning. 

blowzed  [blauzd],  blowzy  ['blauzi]  echaufferet,  r0d. 
Nu  flushed. 

blub  [blAb]  vi  flsebe,  bl.  Skolegutter  [blubber];  it  isn't 
worth  ~bing  about,  at  flsebe  for.  blub  s  Flseben  c;  it 
would  do  him  good  once  more  to  have  a  good  ~,  flsebe 
rigtig  ud.  blubber  ['blAba]  (Hval)sp8ek  n\  Gople,  *ogs. 
Manaet  c:  Medusa,  blubber  ['blAba]  vi  flsebe;  ~ed,  ogs. 
opsvulmet,  hoven; lip  tyk  Leebe  [blobber-lip]. 

Blncher  ['blut/a,  'blu'ka]  Blucher;  -.boots  Sn0re- 
st0vler.  Ogs.  bluchers. 

bludgeon  ['blAdgen]  Kuippel,  p*  ogs.  Svolk  c. 

blndger  ['bL\dg9]  si  voldsom  Tyv  c,  en  Tyv  der  ikke 
betsenker  sig  p.  at  bruge  Void. 

blue  [blu1]  a  blaa;  fig  fortrykt,  nedtrykt,  hypokonder, 
melankolsk,  trist;  he  was  -  in  the  face  fig  ban  stod 
som  himmelfalden ;  feel  ~  f01e  sig  fortrykt  el.  melan- 
kolsk; the  officer  went  ~,  stod  som  himmelfalden;  look  _ 
F  se  yderst  flov  (el.  flad)  ud,  staa  ganske  fortabt;  a  ~ 
day  F  en  kedsommelig  Dag;  -  [blaat]  blood;  a  journey 
into  the  Blue  Distance  of  Tieck,  t.  Tiecks  blaa  Fjerne; 
be  in  a  ~  funk  p  vsere  morderlig  bange ;  ~  Monday 
F  Blaamandag;  once  in  a  ~  moon  F  en  Gang  hvert 
Jubelaar;  I  heard  her  calling  -  murders,  skrige  morder- 
lig op;  a  copy  by  the  ~  process  en  blaa  Solkopi;  a  bit 
of  ~  sky  en  klar  Plet  (p.  Himlen),  *ogs.  et  Glyt  af  blaa 
Himmel,  et  Glan  i  Sky;  .  talk  fri  Tale,  letfserdig  Pas- 
siar  c.  Mods,  brown,  Quakerish;  true  ~  segte;  streng; 
Presbyterian  true  _  strengt  presbyteriansk,  stokpresby- 
teriansk.  blue  s  blaa,  blaat  n;  blaa:  konservativ  c; 
Blaat  n,  Blaaelse,  ogs.  *Blaastivelse ;  si  Panser,  ogs. 
*Politikonstabel,  *Kost  c  [.bottle,  bobby];  blaat  Hav 
el.  Vand  n,  rum  S0  c;  _s  bl.  a.  Tungsindighed  c,  Me- 
lankoli  c,  Hypokondri  c;  the  Blues  bl.  a.  den  konge- 
lige  Livgarde  tilhest  [the  Eoyal  Horse  Guards];  that 
will  give  one  the  ~s  det  vil  g0re  En  melankolsk;  I 
have  the  (or  a  fit  of  my)  -s  jeg  har  et  af  mine  Ryk 
af  Forstemthed;  he  has  won  his  -  (univ  sp)  ban  er  valgt 
til  at  reprsesentere  sit  Universitet;  this  came  upon  the 
Committee  like  a  bolt  from  the  ~,  kom  over  Komiteen 
som  et  Lyn  fra  klar  Himmel ;  as  soon  as  the  steamer 
was  well  into  the  ~,  var  vel  ude  i  rum  S0.  blue  vt 
g0re  (el.  farve)  blaa,  blaane;  si  stampe,  ssette:  pant- 
saette;  .-apron  statesman  (politisk)  Kandest0ber  c; 


-bag  Blaapose;  -ball  ^  Djsevelsbid,  *Blaahat  c: 
Scabiosa  succisa;  — bell  Blaaklokke:  Campanula  ro- 
tundifolia;  nikkende  Scilla  c:  Scilla  nutans;  —black 
Ridsekul  n  ; book  Blaabog  c,  parlamentariske  Rap- 
porter  pi  som  Kongen  fremlaegger  f.  Parlamentets  Af- 
delinger;  amr  Statskalender  c;  — bottle  blaa  Spyflue 
[~  fiy];  si  Panser,  ogs.  *Politikonstabel,  *Kost;  ^  nik- 
kende Scilla:  Scilla  nutans;  Kornblomst,  *ogs.  Ager- 
nellik,  Kornknopurt  c:  Centaurea  cyanus;  -breast  "^ 
Blaakselke,  Blaahals  c:  Sylvia  suecica  s  cyanecula; 
— butter  Graasalve,  Lusesalve,  com  Ryttersalve  c;  — but- 
tons ^  Vinca  c  major.  Se  blueball!  -cake  Blaakugler pi, 
til  Vask;  -coat  boy  «Blaakaabe»dreng  (*gut),  i  Vajsen- 
huset  Christ's  Church,  der  ogs.  kaldes  Blue  Coat  School. 
Disse  Drenges  (*Gutters)  Dragt  er,  som  Navnet  antyder, 
blaa.  De  gaar  i  Almindelighed  barhovedet  Aaret 

rundt,  ogs.  paa  offentlig  Gade ; gum  avstralsk  Feber- 

trae  n ;  — devils  si  Drankersyner  pi ;  Forstemthed  c, 
Hypokondri  c,  Melankoli  c.  blueing  ['blu'irj]  Blaaning 
c;  Blaastof;  Blaat  n,  Blaaelse,  ogs.  *Blaastivelse  c, 
Blaakugler  pi.  blue|jacket  Blaatr0je,  *ogs.  S0gut  c; 

mantle  Blaakjole,  engelsk  Vaabenpersevant  c,  en 

Klasse  Herolder.  Sml.  rouge!  Blue-Nose  F  Nyskot- 

laender;  — ointment  Merkurialsalve ; paper  Blaapapir; 

peter  Lods-Flag  n,  -G0s  c;  hoist  the  _;  — pigeon  ,£, 

si  Lod  n  [sounding  lead];  fly  a  ~  st  stjsele  Zink  fra 
Hustage;  -  flyer  si  Zinktyv  c;  —pill  Merkurialpille; 

point  Art  amerikansk  0stexs  c; ribbon  Hosebaands- 

ridder;  Blaabaandsmand  c,  Slags  Maadeholdsrnand ; 
Ribbon  Army,  en  kristelig  Maadeholdsforening;  — rib- 
boner  Blaabaandsmand  c;  — rock  Fjselddue:  Columba 
livia;  (tam)  Due  c:  C.  domestica;  — stocking  fig  Blaa- 
str0mpe;  — stone  Blaasten,  blaa  Vitriol  c.  bluey  ['blu'i] 
si  Ely  n  [lead];  austr  Fempundsnote ;  Bylt  c 

bluff  [bUf]  a  bred  foran;  stejl,  brat;  &  rejsende  Steevn, 
nsesten  vertikal  i  Boven  (*Baugen);  fig  stejl,  barsk,  but, 
brusque;  (undert.)  ligefrem,  F  *  endefrem,  ligetil;  stand 
_  git  vsere  fast,  holde  sig  tappert;  that  he  should  have 
stood  -  to  [holdt  sig  tappert  som]  old  bachelor  so  long, 
and  sink  into  a  husband  at  last.  Sheridan  School  f. 
Scand.  II  3.  bluff  [blAf]  s  Brink,  Aas,  Fjseldvseg, 
prov  *Ufs;  &  Brink,  stejl  Klippe  el.  Fjseldvseg  c,  stejlt 
Forbjaarg  n;  Skyklap  c  [blinker];  Bind,  f.  0jnene; 
Spjseld,  for  arrig  (*olm)  Okse;  fig  Skalkeskjul,  Skaarm- 
braet  n,  Maske  c,  Komediespil ;  Paaskud  n,  torn  Und- 
skyldning  c;  udfordrende  Sprog,  Praleri  n,  overlegen 
Feerd  c  (beregnet  paa  at  skrsemme  el.  dupere),  Skrsem- 
meskud  n  &  pi;  Slags  Ecarte:  Scherwenzel  c  [brag, 
poker,  amr  euchre];  the  ~  of  her  bows  &  den  fyldigo 
Del  af  dens  Bov  (*Baug).  bluff  [blAf]  vt  binde  for  (el. 
tilbinde)  Ens  0jne;  dupere  (egl.  om  Modspilleren  i 
Ecart6  el.  Scherwenzel);  forb!0ffe  (f  forblurTe),  skrasrnme, 
forvirre;  amr  p  ogs.  afbide  fig;  ~  a  British  govern- 
ment; -  off  afskrsekke,  imponere  (v.  Bravader  &c). 
bluff  vi  leegge  an  paa  at  forb!0fTe  (sine  Modstandere), 

give  den  overlegne; bowed  ^  med  Boven  (*Baugen) 

ret  op  og  ned,  rejsende  Stsevn;  — head  brat  Nses,  stejlt 
Forbjaarg;  fig  Faahoved  n  [blockhead];  —headed,  se 
—bowed!  bluffly  ad  stejlt,  brat  &c.  bluff-nobbed  si 
med  Boven  (*Baugen)  ret  op  og  ned,  rejsende  Stsevn 
[bluff-bowed],  bluffy  ['blAfl]  stejl,  brat;  fig  stejl,  barsk, 
brusque,  but. 

bluing  s,  se  blueing!  bluish  ['blu'ij]  blaalig,  blaa- 
agtig;  -  white  blaahvid. 

blunder  ['bUuda]  vi  g0re  en  Bommert  (el.  Bommerter), 
bomre;  forvr0vle  sig;  _  about  rave  om;  -  along  or 
away  sjuske,  *ogs.  slarve  ivei;  -  upon  komme  dum- 


[e*]  hate;  [ou]  BO;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  th'm;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


blu 


102 


boa 


pende  ind  I  (*ogs.  op  i) ;  he  -ed  upon  this  due  quite  by 
accident;  in  my  peregrinations  I  have  chanced  to  ~  upon 
a  scene  which  . . .  blander  ['bUnda]  Fadaese,  Bommert, 
F  Buk  c;  Fejlgreb,  Misgreb  n;  forfejlet  Ytring  c; 
make  a  -.  Blnnderbore  ['bUndaba ••].  Navnet  paa  den 
Kaempe,  som  druknede  ved  at  Jack  borede  Hul  i  bans 
Baad.  I  Eventyret  om  Jack  the  Giant  Kitter.  blander- 
boss  ['blAndebAs]  Muskedonner;  joe  Klokker,  Klods- 
raajor,  Klodrian  c,  tanke!0st  Menneske  n.  Wanderer 
Klokker,  Klodrian  c.  blunderhead  s,  se  blunderer! 
blundering  uheldig,  klodset;  som  taler  (el.  handler) 
paa  maa  og  faa  (*paa  maafaa),  som  lader  Munden  10be, 
tanke!0s. 

blunt  [bUnt]  a  slev,  F*  slu;  but,  stump  [Blyant 
pencil] ;  fig  brusque,  brysk,  but ;  fig  ligefrem,  ugenert; 
a  -  [afstumpet]  cone,  blunt  vt  sieve,  (undert.)  d0ve; 
afstumpe;  the  -ed  [afstumpede]  cone  of  .  .  .  blunt 
[blAnt]  s  si  M0nt,  ogs.  *Mynt  c,  Myntsorter  pi,  Penge 
pi  blnntish  ['blAnti/j  noget  s!0v.  bluntly  ad  lige  (*ogs. 
b6nt)  ud,  lige(*ogs.  b6nt)  frem;  lige  til,  ugenert,  paa  sin 
ligefremme  Maade,  *ogs.  i  al  Ryhed.  bluntness  S10vhed; 
Ligefremhed,  Ugenerthed  c. 

blur  [bl9']  Plet  (*Flek),  Sm0re;  fig  Plet,  Skamplet, 
*ogs.  Skamflek  c;  see  things  with  a  _  se  Genstandene 
uklart,  som  1  en  Taage.  blur  vt  plette,  sksemme;  g0re 
uklar  el.  omtaaget;  fig  plette,  saette  en  Plet  paa,  be- 
klikke. 

blurt  [bla-t]  v  kimse,  ogs.  *blaese  [ad  at],  hos  Shake- 
speare; _  for  hint!  f  blaese  vaere  m.  ham!  ogs.  *jeg 
blaeser  ham  et  Stykke!  Endnu  i  Westward  Ho!  f.  Eks. 
U  309  T;  -  out  buse  ud  (el.  frem)  med,  plumpe  ud 
med;  _  it  out. 

blush  [D!A/]  vt  r0dme,  blive  r0d.  Forstaerket:  _  up; 
-ing  deeply,  ogs.  blussende  r0d;  _  redder  r0dme  endnu 
staerkere;  -  up  very  red  r0dme  dybt.  blush  a  bleg,  i 
enkelte  Udtryk;  _  coloured  [blegr0dt]  paper;  -pink 
satin  blegrad  Atlask ;  »  roses  blegr0de  Roser.  blush  s 
R0dme,  R0dmen  c;  it  was  inconceivable  to  me  how 
such  a  delusion  could  bear  the  -  of  daylight,  hvorledes 
en  saadan  Elusion  kunde  taale  Dagslyset.  det  fulde 
Dagslys;  at  (the)  first  ~,  on  (the)  first  -  (of  the  matter) 
ved  f0rste  0jekast;  the  answer,  at  the  first  ~,  seems 
simple;  put  him  to  the  -  bringe  ham  til  at  r0dme; 
without  a  -  uden  at  r0dme;  uden  at  beh0ve  at  r0dme. 
blushing  a  blussende,  r0dmende;  s  R0dmen  c.  blush- 
less  fni'k . 

bluster  ['blAStoj  vt  buldre,  larme,  bruse,  suse,  om 
Vinden;  fig  tale  h0jr0stet,  buldre,  larme,  g0re  Larm, 
F  *  braake ;  skvadronere.  bluster  s  Buldren,  Larm  c, 
F*  Braak  n.  blusterer  ['bUstera]  Skvadron0r,  Vind- 
mager  c. 

Blyth  [blaip]  a. 

bo  [bou]  t  A  prov  Nisse,  Bussemand  c.  bo!  int  bu! 
Is.  til  B0ra.  Ogs.  peep-bo.  Sml.  bo-peep!  he  cannot 
say  -to  a  goose  han  kan  hverken  sige  bu  eller  ba,  ban 
kan  ikke  taelle  t.  fern ;  han  er  fejg,  *ogs.  han  er  en 
Rsedhare. 

boa  ['bo«a,  b&-<»]  Kaempeslange ;  Boa  c,  om  Halsen;  - 
constrictor,  ogs.  Kongekvaeler  c;  .  Upas  Upastrae  n,  et 
stort  ostindisk  Gifttrae :  Antiaris  toxicaria. 

Boadlcea  [bo«adi'si-8]  Boadicea,  en  britisk  Dronning  i 
Iste  Aarh.,  paa  Neros  Tid.  Stillede  sig  efter  sin  Ge- 
mals  D0d  i  Spidsen  f.  Briterne  for  at  afkaste  Romer- 
nes  Aap ;  Ayacanora,  who  had  been  preaching  war 
like  a  very  -,  was  much  vexed.  Westward  Ho!  II 166  T. 

Boanerges  [bo^'na-dgi-z]  pi  Boanerges,  «Tordens0n- 
ner»,  som  Tilnavn  f.  Disciplene  Jakob  og  Johannes.  Boa- 


nerges som  sg  Krafttaler,  Skraaler;  Svovlprsedikant  c. 
PI  Boanerges(s)es. 

boar  [ba-o]  Orne,  Gait  c,  ogs.  *Hansvin  n,  *Galte, 
Raane  c;  Vildsvin  n,  *ogs.  Basse  c  [wild  -].  boar  vi 
saette  Naesen  for  h0jt  i  Vejret,  om  Hest.  boar  Spring- 
flod  c  [bore]. 

board  [ba-'d]  s  Braet,  *Bord;  Bord  n,  git  &  hst  [table]; 
Tavle,  Vsegtavle  c  [black  -];  Braet,  t.  Braetspil;  Spjaeld 
n,  til  arrigt  (*olmt)  Dyr  [a  .  over  his  eyes,  a  bluff]; 
Kost  c ;  Kostpenge  pi ;  Raadsbord  n ;  Kommission  c  ;  <k 
Slag  n,  Bovt  (*Baut)  c;  Pap  c  &  n  [card-,  mill-,  paste-, 
tar-]  ;  Bind  n,  *ogs.  Perm  c.  Se  above  prcep!  I  shall 
have  full  ~,  alt  i  Huset,  fuld  Pension;  the  -s  Is. 
Braederne  D:  Scenen;  ~  and  ~  ^  Bord  om  Bord;  leave 
the  -s  gaa  fra  Scenen;  pay  a  considerable  ~,  betyde- 
ligt  i  Kostpenge;  the  military  -  is.  Bed0mmelseskom- 
missionen,  v.  Udskrivning  &c;  rough  -s  Rispebord;  - 
and  men  Braet  og  Brikker;  -  and  room  fuld  Pension, 
Vserelse  og  Kost;  _  and  wages  Kost  og  L0n;  -  of  trade 
B0rskomit6  c;  the  -  of  works  Ingeni0rvaesenet  n  (i  en 
By);  at  the  festive  -  ved  breden  Bord;  place  at  -  ssette 
(el.  tinge)  i  Kost;  he  retained  his  seat  at  the  Board, 
sit  Ssede  i  Komrnissionen ;  the  mast  went  by  the  - 
Stangen  gik  overbord  (og  slaebte  over  Siden);  Masten 
braekkede(s)  i  Daekket ;  a  book  in  boards  (forkortet  in 
GO'S),  en  stift  heftet  Bog,  en  Bog  i  Papbind;  on  ~  of 
ship  tilskibs;  all  on  -  is.  alle  ombordvaerende;  she  was 
lost  with  all  on  ~  Skibet  forgik  m.  Hand  og  Mus;  ship 
...  on  ~  the  Latona  afskibe  (el.  aflade)  .  .  .  pr.  Latona ; 
go  (place)  on  the  ~s  gaa  t.  (bringe  p.)  Scenen;  take  me 
to  -  and  lodging  at  [i  Kost  og  Logis  f.]  six  shillings  a 
week,  board  vt  braedelaegge,  *brettelaegge;  beklaede  med 
Fjaele,  *(bord)klfiede ;  ^borde;  J,  entre;  holde  med 
Kost,  bespise;  saette  i  Kost  el.  i  Pension  [place  at  -]; 
om  Dyr:  saette  paa  Foder;  krisple,  om  Laeder;  a  -ed 
floor  et  Braedegulv,  *et  Brettegulv;  -  out  [bortsaette]  a 
pauper;  .  over  tildaekke  m.  Breeder  (*Bretter),  klaede 
ind.  board  vi  is.  vaere  i  Kost  el.  Pension  [hos  with]; 
is.  amr  bo  paa  Hotel;  a  Miss  St.  Omer,  who  was  then 
-ing  at  a  convent;  two  prim  aunts  with  whom  she  -ed 
and  lodged,  boarder  ['ba'9da]  Pensionaer,  Kostgaenger, 
Logerende  i  Pensionat  el.  Privathotel;  J,  Entregast  c; 
are  you  to  be  a  -?  bl.  a.  skal  De  spise  i  Familien? 
board |ffame  Braetspil;  —head  Bordende  c.  boarding 
['ba-odiij]  bl.  a.  Bording;  Entring;  Braedelaegning,  *Brette- 
laegning;  Beklaedning  m.  Fjaele,  *Bordklaedning  c; 
Braedelag,  *Brettelag;  Bra3de(*Brette)gulv  n;  Bordvaeg; 

Kost  c; boss  amr  Spisemester  c;  — house  Pension  c, 

Pensionat;  Logi(s)hus  n,  for  S0maend;  — master  Matros- 
vsert,  Logi(s)husvaert  c;  —nettings  J,  Entrenet  n; 

pike  Entrepig; school  Kostskole,  Pensions-Skole, 

-Anstalt  c.  board|man  Annoncemand  c;  — school  Folke- 
skole; wages  Kostpenge  pi. 

bearish  ['b&  ri/]  svinsk,  griset;  plump,  raa. 

boast  [boust]  vt  prale,  skryde,  rose  sig  [af  of],  *ogs. 
bravere  [med  of];  both  sides  may  -  of  [rose  sig  af,  op- 
vise]  great  talents  and  of  great  virtues,  boast  vt  prale 
(el.  rose  sig)  af,  *ogs.  bravere  med;  kunne  opvise;  tugte 
[en  Sten  a  stone];  this  -ed  [forroste,  udskregne]  imita- 
tion of  nature;  the  -ed  [udskregne]  miracle;  we  -ed 
ourselves  [roste  os  af  at  vaere]  her  equals;  his  coun- 
trymen -ed  that . . .  pralede  (el.  var  stolte)  af,  omtalte 
(el.  naevnte)  m.  Stolthed,  at  ...  boast  s  Bravade  c, 
Pral,  Praleri,  Skryderi,  F*  ogs.  Skryd  n  [a  vain  -];  it  is 
(or  he  makes  it)  his  -  that  ...  det  er  bans  Stolthed 
(el.  han  roser  sig  af),  at .  .  .;  make  a  ~  of  a  thing  rose 
sig  (el.  g0re  sig  til)  af,  *ogs.  bravere  med  nt.  boaster 


[a-  1-  H-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [9']  hurt;  [a]  inner; 


boa 


103 


bod 


Pralhans,  Storskryder,  *ogs.  Skrydhals  c.  boastful  stor- 
skrydende,  selvskrydende.  boasting  BravaderpZ,  Skry- 
den  c,  Pral,  F  *Skryd  n;  Tugtning  c. 

boaston  ['boust9n,  bastan]  Boston  c,  et  Kortspil. 

boat  [bout]  s  Baad  c;  burn  his  .s  fig  brsende  sine 
Skibe;  take  ~  tage  (el.  indskibe  sig  i)  en  Baad;  it  is 
about  ten  minutes  by  ~,  ti  Minuter  pr.  Baad,  ti  Mi- 
nuters  Baadfart;  we  are  both  in  the  same  ~  vi  behandles 
begge  ens,  skseres  begge  over  en  Kam;  vi  er  (begge)  i 
samme  Kasus;  cross  in  a  ~  ssette  over  m.  Baad.  boat 
vt  f0re  (el.  transportere ;  om  Mennesker  *ogs.  skydse)  i 
Baad;  befare  med  Baad;  _  him  over  ssette  ham  over. 
boatable  ['boutabl]  farbar  med  Baad.  boat]  fare  Baad- 

fragt; fly  ent  Rygsvemmer  c:  Notonecta;  — hook 

Baadshage; house  Baadhus,  *ogs.  (Baad)n0st  n.  boat- 
ing Honing;  Baad-Sejlads,  -Fart,  -Sport;  -Transport, 
Forsel  i  Baad;  *Baadskydsc;  ~  party  Baadtur,  Roturc. 
boat  |  keeper  J,  Baadvagt,  Bavian  c;  .man  Fsergemand, 
Baadmand,  *ogs.  Skullermand,  Skuddermand,  prov 
F10tmand; shed  Baadskur,  *ogs.  (Baad)n0st  n.  boats- 
man  s,  se  boatman!  boatswain  ['bousn]  &  Baadsmand 
c;  chief  .  H0jbaadsmand ;  .'s  mate  Baadsmandsmat; 
•'s  pipe  (or  whistle,  call)  Baadsmandspibe. 

Bob  [bab]  Bob,  forkortet  af  Robert;  si  Politibetjent, 
Panser,  *Kost  c  [bobby];  light  .s  si  lette  Infanterister  pi, 
let  Infanteri  n.  bob  [bab]  nt  10stb.se ngende,  (dinglende) 
Tilhseng,  (Stykke  n)  Hsengestads;  Pendeloque  c;  <J,  Lod 
n  [plumb  -];  Vsegt,  p.  Pendel;  Orm,  *Mark,  Taate, 
Tatte  c,  til  Aalefangst  [bab,  clod] ;  Ryk,  Kast  [med 
Hovedet  of  the  head],  Slag,  St0d;  Omkvaed  n;  kort 
Paryk  /_  wig] ;  si  Shilling,  Krone;  Melodi,  Figur  c,  i 
Klokkeringning1.  Se  nob!  all  is  .  si  alt  er  trygt;  give 
him  the  ~  lade  ham  faa  en  lang  Nsese,  narre  (el.  skuffe) 
ham.  bob  vt  rykke,  rykke  med,  bevaege  m.  et  Ryk 
el.  rykvis;  slaa,  slaa  til;  afstudse,  *ogs.  afstubbe,  stytte 
[en  Hestehale  a  horse's  tail].  Sml.  bobtail!  .  a  courtesy 
or  courtesies  g0re  et  Kniks,  knikse,  F  stebe  Lys;  he 
~bed  his  head  han  rykkede  (el.  gjorde  et  Kast)  m. 
Hovedet;  he  .bed  his  head  in  at  [stak  (hastig)  Hovedet 
ind  ad]  the  door,  bob  vi  rykke;  (hsenge  og)  dingle; 
gaa  (*ogs.  dyppe)  op  og  ned;  svinge;  ssette,  springe, 
p*  ogs.  skvette;  sp  rykke,  skiftevis  trsekke  og  fire, 
*ogs.  hile,  drotte,  p.  Fiskeri;  ~bing  and  courtesying 
Kniks  og  Nejen;  med  Kniks  og  Nejen;  _  for  eels  purre 
(el.  tatte)  Aal;  _  into  the  room  komme  ssettende  (el. 
hoppende,  p*  skvettende)  ind  i  Stuen. 

Bobadil  ['babadil]  s;  Captain  ~,  en  Person  i  Ben  Jon- 
sons  Every  Man  in  his  Humor,  en  Storpraler;  literary 
.s  litersere  Slagsbr0dre,  stridbare  Forfattere,  som  truer 
Kritikere  m.  Prygl. 

bobber  ['baba]  Fiskehandler,  Smaahandler  c  i  Fisk. 

bobbery  ['babari]  Tumult,  Staahej  c;  there  was  a  devil 
of  a  ~  der  blev  en  svare  Staahej. 

bobbin  ['babin]  Spole;  Kniple-Stok,  -Find;  Traadlidse, 
*Traadlisse  c.  bobbinet  ['babi'net]  Bobinet  c. 

bobbish  ['babi/]  F  rask,  frisk,  *ogs.  kry,  kjgek;  I  hope 

1  bob.  A  term  used  by  change -ringers  to  denote 
certain  changes  in  the  working  of  the  methods  by 
which  long  peals  of  changes  are  produced.  Treble 
bob  is  a  method  in  which  the  bells,  and  more  especially 
the  'Treble',  have  a  dodging  course.  A  bob  minor  is 
rung  upon  6  bells,  a  bob  triple  upon  7,  a  bob 
major  upon  8,  a  bob  royal  upon  10,  a  bob  maxi- 
mus  upon  12.  Grove,  Diet,  of  Music,  s.  v.  Change, 
cit.  af  Murray. 


I  have  the  pleasure  of  seeing  you  pretty  ~  this 
morning  ? 

bobby  ['babi]   F  Panser,  *Kost  c:  Politibetjent. 

bob | cherry  ['babt/eri]  s:  play  .  kaste  Ste"ne  i  Smaa- 
huller  i  Jorden;  ..fishing  Tatning  c  [clod-fishing] ; 
— major  Ringning  c  paa  otte  Klokker.  Se  Note  t.  bob! 

bobolink  ['babolink]  Risfugl  c:  Amadina  oryzivora. 

bob  |  stays  ['babsteiz]  J,  Vaterstagw;  ..tail  kort  Hale, 
F*  Spsel  c;  tag-rag  and  ~  Janhagel  c,  ogs.  *Pak  n, 
P0bel  c;  ..tailed  stumphalet,  korthalet;  ..white  ^ 
Kolinhane,  Trsevagtel,  virginsk  Vagtel  c:  Ortyx  vir- 
ginianus;  — wig  kort  Paryk. 

bocal  ['boukal;  fr.]  (korthalset)  Glaskar  n. 

boccia  ['bat/a]  sp  Boccia  c. 

bock  [bak]  Bock01  n.    Ogs.  bock-beer. 

bockey  ['baki]  amr  Grseskarflaske,  Kalebasse  c. 

bockland  ['bakland]  Arvefsestejord  c  [bookland]. 

bode  [boud]  vt  bebude,  varsle,  vsere  et  Varsel  om. 
bodeful  ['boudful]  varselsfuld,  varslende. 

bodice  ['badis]  Sn0rliv,  Korset;  Liv,  Kjoleliv  n, 
mods,  underdress.  bodied  ['badid]  ptc  &  a  med 
Legeme,  m.  Krop ;  _  and  headed  [m.  Krop  og  Hoved] 
like  a  capon,  bodiless  ['badiles]  ulegemlig.  bodily 
['badili]  a  legemlig;  put  him  in  ~  fear  g0re  ham  or- 
dentlig  bange.  bodily  ad  legemlig;  formelig,  fuld- 
staendig,  bogstavelig;  bring  him  _  before  us,  i  Legemet, 
i  K0det,  bringe  ham  personlig  tilstede;  carry  a  thing 
away  ~  formelig  (el.  bogstavelig)  bortf0re  en  Gen- 
stand;  he  was  carried  away  .  [med  Hud  og  Haar, 
*ogs.  med  Hud  og  Krop]  by  the  devil;  the  roof  of  the 
hotel  fell  in  ~;  lighten  a  ship  _  lette  et  Skib  over  det 
hele ;  his  dead  friend  stands  _  [lyslevende,  *ogs.  livs- 
levende]  before  him. 

boding  ['boudirj].a  varslende;  s  Varsel  n. 

bodkin  ['badkin]  Pren  [Nu  stiletto}\  typ  Aal;  Trsekke- 
uaal;  git  Haarnaal  c;  ride  ~  sidde  imellem,  mellem  to 
andre  p.  et  Vognssede. 

bodle  ['badl]  sc  0re  c. 

Bodleian  [bad'li'en,  'badlian]  bodlejansk;  the  .  library, 
F  the  .  det  bodlejanske  Bibliotek  n,  i  Oxford. 

body  ['badi]  Legeme  n,  Krop  c ;  Lig  [dead  ./;  F 
Menneske  n,  Person;  Stamme  c,  af  Tree;  ^  Gros, 
Centrum  n,  Hovedstyrke  c;  Samfund,  Korps  n,  Korpo- 
ration;  Forsamling;  Afdeling,  Flok;  Masse,  Msengde; 
Samling,  Ansamling  c;  geom  geometrisk  Legeme, 
Solidum;  (Vins,  Farves)  Korpus  n,  Fyldighedc;  Liv,  af 
Klseder ;  (Hats)  Underlag  n,  modsat  Silke  &c ;  (Vogns) 
Fading,  *Fatning  c,  Overstel  n  [.  of  a  carriage}; 
learned  (legislative]  bodies  laerde  Selskaber  el.  Sam- 
fund  (lovgivende  Forsamlinger) ;  the  poor  old  ~  det 
stakkels  gamle  Skind  el.  Skrog,  *ogs.  den  stakkars 
gamle  Krog  (el.  Krogen);  a  shrewd  kind  of  .  en  snu 
Rad,  *en  ful  Fant  el.  Kar ;  the  ~  of  electors  Valgkol- 
legiet,  Vselgerkollegiet,  Vaslgerkorpset,  *ogs.  Vaelgerstok- 
ken;  a  great  ~  [Samling]  of  facts;  a  .  offerees  et  Troppe- 
korps ;  .  of  laws  Korpus  n  juris ;  the  great  (or  large) 
_  of  water  which  falls  from  the  cataract  den  store 
Vandmaengde,  der  falder  ud  af  Fossen,  Fossens  store 
Vandf0ring  c;  the  ~  [Liget]  of '  .  .  .  was  found  in  a 
prospect  hole;  absent  in  ~,  [med  Legemet]  but  present 
in  spirit;  sick  in  ~  [syg  p.  Legeme]  and  mind;  in  a 
(or  one)  ~  samlet,  i  samlet  Flok,  i  sluttet  Trop,  F  i 
Flok  og  F01ge ;  alle  som  en;  in  corpore ;  finding  that 
we  could  not  effect  our  flight  in  one  .,  [samlet]  we 
agreed  to  separate;  in  the  .  i  K0det,  i  levende  Live; 
lyslevende,  *ogs.  livslevende;  in  the  .  of  the  book 
(court,  hall)  inde  i  selve  Bogen  (inde  el.  nede  i  selve 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  ot*t;  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she,  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,dve\  osv.  vaklende  med  [a]. 


Boe 


104 


bol 


Retssalen;  nede  el.  inde  i  selve  Salen);  the  mob 
gathered  into  great  bodies,  i  store  Hobe  el.  Flokke; 
wines  of  good  -  Vine  m.  godt  Korpus,  fyldige  Vine; 
the  son  of  my  .  jur  rnin  kodelige  Sen ;  the  majority 
of  the  House  of  Commons,  out  of  which  .  the  Crown 
[af  hvis  Midte  Kronen]  appoints  the  members  of  the 
Cabinet;  refer  the  question  to  the  whole  .  of  the  people 
indbringe  Spergsmaalet  f.  det  samlede  Folk,  body  vt 
danne,  forme;  legemliggore.  Ogs.  .  forth.  Se  bodied t 
as  imagination  bodies  forth  [Icgemligg0r]  the  forms  of 
things  unknown.  Sh.,  Mite.  Night's  D.;  ..cloth  Heste- 
dcekkc(n);  —clothing  Gangklseder  pl\  —coat  Livkjole; 
Grundfarve,  Grundiug,  *ogs.  Grundering  c,  ved  Vogn- 

maling; colour  Daekfarve;  .-guard  Livvagt;  — physician 

Livlaage;  .-plan  &  Spanteridsn;  —politic  Statslegeme; 
-.post  i  Propellerstsevn  c;  —side  Stavpude  c;  — snatcher 
Lig-Tyv,  -Rever;  si  Sognefoged,  *Lensmand;  si  Detektiv, 
Opdager  c. 

Boeotian  [bi'ou/an]  beotisk,  ogs.  fig;  s  B0ot(i)er  c. 

Boer  [bua]  Boer  c,  Nybygger  af  hollandsk  Herkomst, 
i  Kaplandet. 

Boffln  ['bafiu]  s.  En  Mrs.  -  omtales  i  Dickens'  Our 
Mutual  Friend;  questions  which  had  better  be  dis- 
cussed (if  ever)  in  the  absence  of  Mrs.  ~.  Cornh.  Mag. 
1888.  64. 

bog  [bag]  s  Mose,  *Myr  c;  Moseland,  *Myrlsende  n. 
bog  vt  nedsaenke  i  en  Mose  (*Myr);  be  -ged  synke  ned 
(i  en  Mose,  *i  en  Myr);  —bean  $•  Bukkeblad  w  &  c: 
Menyanthes  trifoliata;  —berry  Tranebser,  *ogs.  Myr- 
baer  n,  Myrtyte,  Trante  c :  Oocycoccos  palustris. 

bogey  ['bollgi]  B0rneaeder,  ogs.  *Bussemand,  *ogs. 
Res;  Dravg  c;  — company  Humbugkompagni  (uden 
Kapital);  -man  B0rneseder,  ogs.  *Bussemand,  *ogs. 
R0s;  Gendarm,  ogs.  *Konstabel  c  /_  in  blue]. 

boggard  ['bagad],  boggart  ['bagat]  prov  Genfserd, 
Spogelse  n;  Nisse  c. 

boggle  ['bagl]  vi  blive  urolig,  blive  skrsemt,  *ogs. 
kvrekke,  vsekke  til;  om  Hest  ogs.  give  et  Sset,  blive 
sky,  *ogs.  skvette;  fig  vakle,  studse,  betsenke  sig,  standse, 
vige  tilbage;  he  had  not  had  time  to  learn  his  lesson 
and  -d  [famlede]  helplessly;  they  .  at  nothing  [viger 
ikke  tilbage  for  nt]  which  serves  their  purpose,  boggle 
s  Saet,  *ogs.  Skvet  n,  Skvetten;  Skyhed;  Skrupel,  Be- 
tcenkelighed  f;  Bommert;  Forfuskning,  Forkludring  c, 
Kludder  n.  boggle-de-botch,  boggledy-botch  ['bagldi- 
'b&tfl  F  fuldstsendig  Forkludring  c. 

boggy  ['bagi]  moset,  *myret,  myrlsendt;  _  land  ogs. 
Moseland,  *Myrlaende  n\  -soil  Mosejord,  *Myrjord. 
boggy  mere  (grovere,  m0rkere)  Sunnhamp  c.  hog  hole 
Skarngrube,  *Binge  c;  — house  Vandhus. 

bogie  ['bougi]  J,  Kamin  c.    Se  bogey! 

bog-iron  ore  Mose(*Myr)jsern  n. 

bogle  ['bo"gl]  Spagelse,  Genfserd  n;  Bussemand  c. 

boi?  myrtle   Pors,    *ogs.    Post  c:    Myrica  gale; ore 

Mose(*Myr)jaern  n;  —trotter  «Mose(*myr)traver»  c,  irsk 
Omstrejfer,  eller  som  0genavn  p.  en  Ire  i  Alminde- 
llghed. 

bogus  ['bo«gas]  a  forloren,  falsk,  uaegte. 

bogwort  ['bagwa-t]  Moseb011e  c,  *Blokkebser,  Mikkels- 
bser  n,  (Skind)tryte  c:  Vaccinium  uliginosum. 

boh  [bo«]  hind  Kaptajn  c,  i  den  birmesiske  indf0dte 
Heer. 

bohea  [bo'hi1]  mere  Boheate  c. 

Bohemia  [bo'hi'mja]  B0hmen  n.  Bohemian  [bo- 
'hi-mjan]  behmisk;  zigeunertnsessig,  10s,  (om)flakkende; 
fig  bohememsessig.  Bohemian  Behmer;  Zigeuner,  Om- 


strejfer, F  *  ogs.  Fant;  fig  BohSme  c.  bohemianism  [bo- 
'hi'mjanizmj  BohSmevassen  n. 

bohoo  [bo'hu1]  vi  flaebe,  tude. 

bohnn;  .  upas,  se  boa  upas  I    Bohnn  ['bou(h)aii]  s. 

boiar  ['boia]  Bojar  c,  h0j  Rigsembedsmand,  fordum  i 
Rusland  [boyarj. 

boil  [boil]  vi  koge;  be  -ing,  ogs.  vsere  J  Kog;  keep 
the  pot  -ing  holde  Gryden  i  Kog;  fig  holde  Spillet 
gaaende;  my  blood  ~ed  (again,  within  me)  det  (el. 
Blodet)  kogte  i  mig;  make  his  blood  ~  bringe  bans 
Blod  i  Kog;  .  over,  boil  vt  koge;  ~ed  F  forkortet  for 
~ed  beef  or  mutton;  .  down  indkoge  [I.  en  Essens 
to  an  essence};  an  infusion  made  by  -ing  down  the 
tulip  leaves,  boil  s  Kogen,  Kog  c;  be  on  the  _,  i  Kog; 
come  to  a  ~  komme  i  Kog.  boil  s  Byld  c. 

Boileaugunge  [?]  Boileaugunge  n,  en  Forstad  til  Simla 
i  Ostindien. 

boiler  f'boila]  Koger;  (Damp)kedel  c.  boilery  Kogeri; 
Saltsyderi  n.  boiling  Kogen,  Kogning;  (K0d)kraft  c,  S0, 
Vand  hvori  noget  er  kogt;  Rodvand,  Vand  n  hvori 
Redder  Ac  er  kogte;  Kedel  c  (fuld);  the  whole  -  P  hele 
Molevitten,  *ogs.  hele  Sinelten;  — point  Kogepunkt;  he 
was  at  ~,  paa  Kogepunktet. 

boisterous  ['boistares]  vild,  voldsom;  stejende,  h0j- 
r0stet,  *ogs.  braakende.  boisterousness  Vildhed,  Vold- 
somhed;  H0jr0stethed,  st0jende  (el.  larmende)  Maner  c, 
*ogs.  Braak  n. 

bolar(y)  ['boula,  'bo«l8ri]  Ler-,  leragtig.    Sml.  bole! 

bold  [bo«ld]  dristig,  ksek,  djaerv,  ureed;  fri,  fripostig; 
fraek;  a  _  [rask]  hand;  a  -  [dristig]  metaphor;  a  . 
shore  et  stejlt  Land,  en  stejl  Kyst;  do  a  _  thing  udf0re 
en  dristig  Daad;  _  type  tydelig  Tryk,  F*  grei  Stil;  it  is 
a  -  word  det  er  stserke  Ord,  stserkt  sagt;  .  of  approach 
brat,  stejl ;  make  ~  tage  sig  Friheder,  vaare  fripostig; 
make  (or  be)  -  to  driste  (el.  fordriste)  sig  til  at. 

Bolderaa  [balda'ra-]  s  Bolderaa  n. 

bold-faced  fripostig,  frsek.  boldly  ad  dristig,  kaekt, 
djasrvt ;  fripostig ;  fraskt.  boldness  Dristighed,  Ksekhed, 
Djaervhed;  Fripostighed;  Frsekhed  c.  bold-spirited  dri- 
stig, ksek. 

bole  [boul]  Bol,  Boljord,  Bolus;  Bolus,  stor  Pille  c. 
bole  [boul]  Bui,  Trsestamme,  *ogs.  B61  c. 

bolection  bo'lek/an]  ophojet  Liste  (*List)  c  [~  moulding]. 

Bolerium  [bo'liariam]  s;  _  promontory  nu:  Kap 
Landsend  n. 

bolero  [sp.;  bo'le'ro]  Bolero  c,  en  spansk  Dans. 

boletic  [bo'letik]  R0rsvamp-.  boletus  [bo'li'tas]  R0r- 
svamp  c. 

Boleyn  ['bulin]  s. 

Bolingbroke  ['baliqbruk,  'bul-]  s. 

bollng-cloth  ['bo«linkla(-)p]  haandmalet  Silke  c. 

bolls  ['bo«lis]  Ildkugle;  Meteorsten  c. 

boll  [bo«l]  $  Fr0-Bae]g,  -Kapsel  c,  Frehus  n.  boll  [bo"l] 
mere  Boll  c,  2,is  Hektoliter  Korn.  boll  vi  faa  Bselge; 
the  barley  was  in  the  ear  and  the  flax  was  ~ed  bibl 
Byggen  var  i  Aks,  og  H0rren  (*Linen)  i  Stilke.  bollard 
['baled]  ,£,  Pullert,  Peal  c;  .  timber  Judas0re  n  [knight- 
head],  boiling  ['boulirjj  prov  Stasvnetree,  kappet  (*ogs. 
afstubbet)  Trae  n. 

Bologna  [bo'lounja]  Bologna  n;  ~  sausage  (en  Art 
grovere)  Cervelatp01se,  Hjernep01se,  r0get  Fl83skep01se. 
bologna  s,  se  Bologna  sausage !  amr  P01se  c  [sausage], 

bolometer  [bo'l&mita]  Bolometer  n,  (Langleys)  Straale- 
maaler.  bolometric  [balo'metrik]  bolometrisk. 

Bolor  ['boula<e,  -la]  «;  ~  Mountains  Bolor  Tag  n. 

bolster  ['boulsta]  (lang,  is.  Under)pude;  Sadelpude  c; 
Sadeltemmer  n\  chir  Kompres;  mech  Dyne;  Balance  c, 


la-  i-  u-1  cwv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [«•]  foil;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  bwrt;  [aj  inner; 


bol 


105 


bon 


paa  Kniv.  bolster  vt  underst0tte  m,  Puder;  fig  statte; 
nsere;  sy  Puder  under  Armene  paa.  Forstserket :  _  up 
bolstering  Underst0ttelse;  St0tte  c. 

bolt  [boult]  s  (Krydsbue)pil ;  Bolt,  i  adskillige  Tilff; 
Tordenkile  c  [thunder-] ;  Lyn  n.  Se  Hue!  make  a 
(clean)  ~  of  it  F  stryge  sin  Kaas  el.  Vej,  r0mme;  drop 
in  (upon  him)  like  a  _  dumpe  ned  (hos  ham)  som  et 
Meteor,  som  fra  Himmelen.  bolt  vt  stsenge  (med  Bolt); 
bolte ;  leegge  i  Lsenker,  hst  Isegge  i  Bolt  og  Jsern ;  fig 
ogs.  Isenkebinde;  sluge  hel,  uden  at  tygge  /_  a  thing 
whole];  ~  himself  in  stsenge  sig  inde.  bolt  vt  sigte, 
drifte  (*dryfte);  fig  sigte,  drefte;  sp  opdrive  [Kaniner 
rabbits  &c] ;  _  corn;  ~  out  the  truth  buse  ud  (el.  frem, 
plumpe  ud)  med  Sandheden  [blurt  out],  bolt  m  fare, 
pile;  give  et  Saet,  F*  ogs.  skvette;  sp  is.  durke;  is.  amr 
tage  tilbens ;  g0re  sig  usynlig ;  I  must  ~;  ~  in  komme 
farende  (el.  ssettende)  ind;  falde  med  D0ren  ind  i 
Huset;  _  out  of  the  house,  bolt  ad  lige,  *ogs.  rakt; 
bardus,  bums,  pladask;  rising  _  [lige  op]  from  his  seat; 
~  (up)  against  lige  paa,  lige  imod;  _  upright  ravret, 
ogs.  *rank  (el.  ret)  som  et  Lys,  ret  tilvejrs,  *ogs.  strag 
som  en  Stage,  bolter  ['boulta]  Bolter;  Sigtemaskine  c, 
Sigtevserk  n;  sp  Durker;  R0mling;  Renegat,  Frafalden, 
Overl0ber  c.  bolt-head  chem  Recipient  c.  bolting  is. 
Boltning;  Stsengning;  Sigtning,  Driftning  <fec;  sp  Durken, 
Durking  c;  aabent  T0j  n,  Sigtedug  c  [~  cloth];  Over- 

10beri  n,  F*  Snuing  c; cloth  Sigtedug  c; hutch 

Sigtebing ;  — mill(s)  Sigtem011e  c.  bolt-rope  <£,  Lig  n, 
paa  Sejl;  the  sail  was  blown  out  of  the  ~  Sejlet  blseste 
ud  af  Liget;  der  stod  ikke  Sejl  i  Lig. 

bolus  ['hollas]  med  Bolus,  (stor)  Pille  c. 

bomb  [bam,  bAm]  art  Bombe  c.  bombard  ['bambad, 
'bAmbadj  f  Bombarde  c.  bombard  [bdm'ba-od]  vt 
bombardere  [shell].  bombardier  [bamba'dia,  bAm-] 

Bombarded  c  \; beetle  ent  Bombard  erbille :  Brachi- 

nus.  bombardment  [bdm'ba<admant]  Bombardement  n. 

bombast  ['bambast,  'bAm-]  Bombast,  Svulst  c,  h0j- 
travende  Ord  pi,  svulmende  Fraser  pi.  bombastic 
[bdm'bastik]  bombastisk,  svulstig,  h0jtravende,  frase- 
svulmende. 

Bombay  [bam'be1]  Bombay  n. 

bombasine  [bambe'zi'n,  bAm-]  Bombasin,  Bommesi  n. 
bombic  ['bambik]  a  som  h0rer  til  Silkeormen,  Silke- 
orme-. 

bombjketrh  Morterchalup,  Bombard6rgalliot  c;  — proof 
bombefast;  —shell  Bombe  c;  fragment  of  a  ~  Granat- 
stump  c;  — vessel,  se ketch! 

bombycinons  [bam'bisinas]  silkeormfarvet,  gennem- 
sigtig  m.  gult  Skser. 

bon  [barj]  Kaffetrse  n,  i  ^Egypten. 

bona  ['bo«na];  ~  fide  [faidr],  ogs.  i  god  Tro;  ~  officia, 
ogs.  (sine)  gode  Tjenester  pi,  Tjeneste  c;  Msegling  c. 

bonanza  [bo'nanza,  -sa]  amr  egl  et  spansk  Ord: 
Lykke  c.  Mods,  borrasca;  is.  min  rigt  Ertsfund  n, 
rige  Anvisninger  pi ;  fig  Guldgrube  c ;  som  adjektivisk 
Tillseg:  rig,  sserdeles  fordelagtig,  overmaade  lennende; 
is.  storstilet,  i  stor  Stil,  i  stor  Skala;  this  was  (or 
proved)  a  ~  for  him;  strike  a  ~  g0re  et  stor(arte)t 
Kup;  the  mine  is  in  ~,  er  nu  paa  sit  rigeste,  giver 
overfladigt  Udbytte ;  a  financial  operation,  which  was 
to  have  been  a  ~  boom,  [som  skulde  vseret  Signalet  til 
rigt  Udbytte  og  blomstrende  (*ogs.  rige  Udbytter  og 
florissante)  Tider]  has  since  smashed  him  up;  _  farm 
Storgaard,  Gaard  af  den  storstilede  Type,  *ogs.  damp- 
brugt  Gaard;  _  mines.  Is.  &  orig  om  S01vgruberne  i 
Comstock  i  Nevada,  som  gav  overordentlig  stort  Ud- 
bytte f.  en  Tid. 


Bonaparte  ['bounapa-at]  s.  Bonapartean  [bouna'pa>a- 
tjan]  bonapartesk.  Bonapartism  ['bounapa'atizm]  Bona- 
partisme  c.  Bonapartist  ['boun9pa'9tist]  Bonapartist  c. 

bonasns  [bo'neisas],  bonassns  [bo'nasas]  zoo  Bison  c. 

bon-bon  [fr.;  'banban]  Bonbon  c. 

bonce  [bans]  Stenkugle  (der  af  B0rn  bruges  til  Leg), 
*(stor)  Marmel,  (Kikse)kugle,  prov  Kixert,  Mablis  c. 

bond  [band]  Baand  f  &  poet;  arch  Forband,  For- 
bandt;  fig  Baand,  Foreningsbaand,  Sambaand  [~  of 
union],  Venskabsbaand  n  [~  of  amity];  Forpligtelse; 
Obligation  c;  chem  Atom  w;  a  captive  in  .s  hst  en 
Fange  i  Lsenker,  en  Isenkebunden  (Fange);  goods  in  . 
Varer  p.  Oplag.  Se  v  bond!  bind  himself  in  a  ~  to  for- 
pligte  sig  til  at ...  bond  a  laenkebunden,  fangen,  *ogs. 
trselket.  bond  vt  mere  Isegge  i  (Told)oplag;  give  Obli- 
gation for;  ~ed  goods  (warehouses)  Varer  p.  Toldoplag 
(Magasiner  f.  Varer  p.  Oplag,  Toldvsesenets  Magasiner). 
bondage  ['bandidg]  Trseldom  c;  be  in  ~  to  vsere  en 

Trsel  under...  bond  {debt  Obligationsgseld ; holder 

Obligationsejer,  Obligations  Ihsendehaver  c.  bonding 
j  mere  Oplseggelse  c  paa  Toldvsesenets  Magasiner.  bond|- 
maid  Traalkvinde  c;  .man,  — servant,  — slave  Trsel  c. 
bondsjman  Trsel  f;  ;'wr  Kavtionist  c;  -woman  Trsel- 
kvinde.  bond  (timber  Bindlngstrse  w;  -woman  Trsel- 
kvinde. 

Bone  [boun]  Bona  n.  bone  [boun]  (Knokkel)ben  n; 
pi  Fiskeben,  i  Kjoleliv;  pi  Spiler,  i  Paraply;  pi  Kastag- 
netter,  af  Ben;  pi  TserningerpZ;  Fribillet  c;  no  -s  broke 
fig  der  er  ingen  Skade  sket;  he  was  happy  to  find 
himself  with  -s  unbroken,  ved  at  finde,  at  alle  Lem- 
mer  var  hele,  at  han  endnu  var  helskindet;  give  him 
a  „  to  gnaw  or  pick  fig  give  ham  nt  at  bestille  (el. 
tsenke  paa);  stoppe  Munden  p.  ham  (saa  Isenge);  lay 
(or  leave)  his  _s  among  them  Isegge  sine  Ben  blandt 
dem;  he  made  no  ~s  of  it  han  gjorde  ingen  Vanske- 
ligheder,  gjorde  det  glat  af;  work  in  ~;  this  is  now  ~ 
of  my  -s  bibl  denne  Gang  er  det  Ben  af  mine  Ben. 
bone  vt  ssette  Fiskeben  i,  om  Kjoleliv;  ssette  Spiler  i, 
om  Paraply;  tage  Benene  ud  af,  befri  f.  Ben;  si  negle, 
redde,  ogs.  *knibe  (med  sig),  rapse  (med  sig),  *ogs. 
nappe,  kvarte,  reise  med;  si  knibe,  fakke,  tage  v.  Vinge- 
benet;  ~d  is.  ben!0s,  benfri,  e.  g.  turkey;  ~  the  meat 
Isegge  Ben  i  K0det.  D.  Sk.  pag.  22  T.  bone  vi  amr 
&  slide  i  det,  ogs.  *pugge,  proppe  sig  t.  Eksamen; 

bed  geol  Benlag,  over  Triasgruppen;  — black  Bensort, 

Spodium  n,  Benkul  pi,  dyriske  Kul  pi;  — dog  prov 
Blaamave,  Svarthaa  c  [dogfish,  piked  dog];  — dressing 
Ben-G0dning,  -G0dske,  *-Gj0dsel  o;  —house  si  Fattig- 
(lig)kiste  c;  —idle,  —  la/y  luddoven.  boneless  ben!0s, 
benfri  [Torsk  cod];  kraftes!0s;  holdnings!0s.  bone|set  ^ 
Kulsukker  c  &  n:  Symphytum;  —setter  Ledreparat0r, 
Leddoktor  c; setting  Ledssetning. 

lioness  f'bounes]  Boness  n  [Borrowstounness]. 

Boney  ['bouni]   F  Bonaparte  [Bonaparte]. 

bonfire  ['banfaia]  (Glsedes)baal  (-)blus  n.  Jvf.  bonner! 
make  ~s  F  ogs.  blusse. 

Boniface  ['banifis,  -fe5s]  Bonifacius;   F  Vsert  c. 

boning  f'bounin]  is.  Ojemaalsnivellering  c. 

Bonington  ['bauirjtan]  s. 

bonlto  [ba'nito11]  Jf  Bonit  c :  Thynnus  pelamys  [al- 
bicore]. 

bonner  ['bana]  s  univ  si  =  bonfire. 

bonnet  ['banit]  (Dame)hat,  is.  *ogs.  0rehat;  sc  Hue, 
F*Lue;  fort  &  &  Bonnet;  si  Straamand;  railw  Gnist- 
fanger,  Gnistfsenger  c,  *ogs.  Gnistfsengernet  n;  a  woman 
with  forget-me-nots  on  [paa]  her  ~.  bonnet  vt  if0re 
Hat;  slaa  Hatten  ned  i  Panden  paa;  si  lokke  (til  Spil), 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  OST.  vaklende  med  [a]. 


bon 


106 


boo 


lokke  (til  at  gere  Bud);  ~ed  and  cloaked,  ogs.  med 
Hat  og  Kaabe,  i  Rejset0j;  —blind  Markise  c;  —box 
Hataeske,  *ogs.  Hattetine  c;  —pin  Hattenaal;  ..shape 
Hatteform;  -  maker  Hattefabrikant. 

bonny  ['bani]  a  sc  k0n,  *vakker;  glad,  lystig;  stovt, 
gUd;  —clabber  opsat  Maelk  c. 

Bononian  [bo'nounjan]  bolognesisk,  Bologneser- ;  „ 
bottles,  jars;  -  stone. 

bonus  ['bounas]  Ekstrabetaling;  Bonus,  Ekstradividende 
c,  Ekstraudbytte;  Gratiale  n,  Dus0r  c. 

bony  ['bouni]  benet,  knoklet;  knokkelfar;  a  ^  hand. 

bonze  [b&nz]  Bonze,  Praest  c. 

boo  [bu  ]  vi  sc  bukke  [bow].  Boo  [bu1]  s:  Prince 
Lee  -,  Son  af  Abba  Thule,  Konge  paa  Cooroora  (Pelew- 
oerne)  i  Det  stille  Hav.  Gsestede  England  og  d0de  der 
i  1784,  20  Aargammel.  Omtales  i  Marryats  Jacob  Faithful 
ch.  II  og  biograferes  i  Chambers's  Miscell.  XCIV  17—32. 

booby  ['bu'bij  >  hvid  Sule,  Tossefugl,  Jan  van  Gent, 
*is.  Havsule:  Sula  alba  s.  bassana;  fig  Klokker  c, 
Fjog  n;  Fuks  c,  i  Skoleklasse;  — hatch  &  Karmluge. 

boodhism  ['budizm]  Buddisme  c. 

boodle  ['bu'dl]  amr  Flok  c,  Slseng,  F01ge  n;  (Drifts)- 
kapital;  Profile,  Udbytte  (af  et  Bedrageri);  Bytte  n, 
vundet  p.  det  Offentliges  Bekostning;  Stikpenge  pi, 
Bestikkelser  pi ;  falsk  M0nt  (ogs.  *Mynt)  c ;  the  whole 
(kit  and)  ~  of  them  hele  Flokken  (el.  Slsenget,  F01get); 
_  aldermen  bestikkelige  Oldermaend;  it  ain't  ~  Tm 
after;  do  him  out  of  his  share  of  the  ..  boodle  $  git 
Brandenborger  c,  gul  Okse0je  n  &  c,  onde  Urter  pi, 
*Msriguld  n  &  c:  Chrysanthemum  segetum  [corn 
marigold];  fig  Fjog,  Fee  n.  boodler  Byttejaeger;  be- 
stikkelig  Funktionaer;  Stemmesaelger  c,  &c. 

boody  ['bu'di]  vi  F  se  barsk  ud;  surmule;  come, 
don't  ~  with  me! 

book  [buk]  Bog  c,  pi  B0gerpZ;  mere  Bogmusselin, 
Buckmusselin  n ;  the  ~  of  .s  B0gernes  Bog;  a  _  of  the 
play  Teksten;  a  .  of  verse  en  Digtsamliug;  it  does  not 
suit  his  _  det  passer  ikke  i  hans  Kram  (*ogs.  Kram- 
kiste),  passer  ikke  ind  i  hans  Kogebog;  speak  by  the  ~ 
tale  som  en  Bog;  be  in  his  bad  (good)  _s  vaere  ilde 
(godt)  anskrevet  (vaere  i  Kridthuset)  bos  ham;  the 
number  of  children  on  the  .s,  af  indskrevne  (el.  bog- 
f0rte)  B0rn;  he  knew  who  was  on  his  .s,  hvem  der 
stod  i  hans  (el.  hvem  ban  havde  i  sine)  B0ger;  look  on 
the  same  .  with  se  i  Bog  med  .  .  .;  bring  to  .  F  kraeve 
t.  Regnskab;  without  _  udenad.  book  vt  indf0re, 
bogf0re;  abonnere,  tinge,  f.  Eks.  Plads;  abonnere  paa 
[ham  him] ;  si  fakke,  knibe,  tage  v.  Svingfjedren  (ogs. 
•ved  Vingebenet);  _  a  passage  for  [tage  Billet  til]  New 
York;  places  (or  seats)  were  -ed  [Billetter  var  tegnede, 
der  var  abonneret]  one  month  in  advance;  _  a  place  in 
the  stagecoach  tage  Billet  t.  Diligencen;  he  was  ~ed 
at  last  F  tilsidst  blev  ban  kneben ;  _  him  for  a  place 
U-gne  ham  f.  Billet  (el.  Plads)  t.  et  Sted,  bestille  Plads 
f.  ham  t.  et  Sted;  be  ~ed  for . . .  staa  i  Bogen  (*tilbogs) 
for . . .;  he  is  -ed  for  a  party  ban  er  bestilt  (el.  der  er 
abonneret  p.  ham)  t.  et  Selskab ;  I  _  you  to  stay  with 
me;  he  is,  ed  for  [ban  kan  vente  sig]  st  uncomfortable; 
..agent  Kolport0r  c;  ..binder  Bogbinder;  ..bindery; 
..binding  Bogbinderi  n,  Indbinding  c  af  B0ger;  ..cage 
Bogskab  n;  ..club  Laeseforening  c,  Laeseselskab  n- 
— coyer  (Bog)bind  n,  *ogs.  (-)perm  c;  ..debt  Regnings- 
gaeld  [mods.  Vekselgaeld  Ma-deb*];  ..form  Bogform; 
the  articles  are  now  collected  in  ..  booking  is.  Bog- 
f0ring,  Indf0reel;  Indtegning,  Indskrivning  c.  I  smss. 
tit:  Indskrivnings-;  ..office  Indtegningskontor ;  is.  Bil- 
letkontor.  bookish  ['bukij]  laselysten  git;  boglaerd, 


stuelaerd,  pedantisk;  a  .  man  en  Stuelaerd,  en  Pedant, 
en  Bogorm.  bookism  ['bukizm]  Boglighed,  Interesse  for 
(el.  Opgaaen  i)  B0ger;  Stuelaerdom  c.  bookkeeper  Bog- 
holder  c;  — keeping  Bog-Holderi  n,  -F0rsel  c; land 

Arvefaestejord  c  [bockland];  — learned  boglaerd,  bog- 
laert;  — learning  Boglaerdom,  boglig  Lserdom.  booklet 
['buklet]  lille  (*liden)  Bog  c,  pi  Smaab0ger.  bookjmaker 
Bog-Mager,  -Fabrikant;  sp  Vseddemaals-Agent  c; mak- 
ing1 Bes0rgelse  c  af  Vaeddemaal  med  faste  Gevinster; 
— mark(er)  Bogmaerke  n;  — muslin  Buckmusselin;  — post 
Bogpost;  by  ~  is.  under  (Kors)baand;  — seller  Boghandler; 
Booksellers'  Row,  i  the  Strand,  egl  Holywellstreet;  Js 
shop  Boghandel  e;  — selling  trade  Boghandel;  accessible 
in  the  _;  — shop  Boghandel  c ;  — stall  Bog(handler)bod; 
— store  amr  Boghandel  c;  — trade  Boghandel;  — worm 
Bogorm. 

bool  [birl]  sc  Kugle,  Bold  (*Bal)  c  [bowl];  play  at 
_s.  boolwork  ['bu'lw9'k]  s,  se  buhlwork! 

booly  ['bu-li]  ir  agr  (Flytte)fold,  *ogs.  (Saue)grind  c, 
Sauegrinder  pi,  Kve,  prov  Kru  c;  (irske)  Nomader  pi. 

boom  [bu-m]  Bom;  &  ogs.  Laesejlsspire  c;  amr 
Haengsel,  Haengsle  [Umber-boom];  Dr0n  n,  Dr0nen, 
f.  Eks.  af  Kanoner;  hul  Brusen,  *ogs.  Dur;  (R0rdrums) 
Pavken  c;  a  large  boat  which  lay  on  the  ~s,  som  stod 
p.  Galgerne.  boom  [bu  m]  vi  drane,  *ogs.  dure;  pavke, 
om  R0rdrum;  she  came  -ing  Skuden  kom  strygende, 
f.  fulde  Sejl.  boom  [bu-m]  amr  glansfuld  Igangsaettelse, 
Reklame  c;  (Forretningernes  pludselige)  Opsving  n\ 
(Forretnings)feber,  (Bys,  Stats  unaturlige)  Opblomstren; 
feberagtig  Virksomhed;  blomstrende  (*ogs.  florissant)  Tid 
el.  Periode  c,  *ogs.  florissante  TiderpZ;  brat  Prisstigning 
c,  give  a  -to  is.  bringe  i  Vejret  el.  i  Skuddet;  at  -prices 
til  den  blomstrende  (*ogs.  florissante)  Tids  Priser;  the 
town  has  no  ~,  but  just  a  steady,  reliable,  rapid  growth; 
real  estate  has  taken  a  sudden  ~;  a  -  in  real  estate. 
boom  vt  g0re  Reklame  (el.  reklamere)  for,  dundre  op 
om,  slaa  paa  Stortromme  for;  .  his  show  fig  slaa  p. 
Stortromme  f.  ham.  boom  vi  tage  (et  staerkt,  pludseligt, 
unaturligt)  Opsving,  komme  i  Skuddet,  faa  en  blom- 
strende (*ogs.  florissant)  Periode;  gaa  tilvejrs,  om  Priser; 
vise  sig  som  en  god  Spekulation;  — brace  ^  Spirbras. 

boomer  ['bu'ma]  amr  Spekulant  c.  boomer  ['bu'ma] 
austr  Kaenguru(han) :  Macropus  major;  Showtl,  Fjaeld- 
baever  c :  Haplodon  rufus  s  Aplodontia  leporina. 

boomerang  ['bu-maranj  Bumerang  c,  avstralsk  Kaste- 
trae  n. 

boomermart  ['bu'mama<at?]  austr  sp  Skaerm  c  ved 
Fuglefangst. 

boom-iron  J>  B0jle  til  Klyverbom;  Laesejlsb0jle  c. 
boomkin  ['Inrmkin]  &  Udlsegger  c.  boom-tackle  Taljer 
pi  til  Bomskade. 

boon  [bu'n]  Gave,  Naadegave;  Gunst,  Gunstbevisning 
c;  a  blessed  (or  great)  -  to  en  sand  (el.  stor)  Velsig- 
nelse  for  .  .  .  boon  [bu-n]  a:  a  -  companion  en  glad 
Sjael ;  en  Drikkebroder ;  in  all  the  hollow  friendship  of 
boon-companionship  med  Drikkebredres  hele  skr0mtede 
Venskab.  boon  [bu  n]  H0r(*Lin)affald  n. 

boor  [bua]  orig  Bonde;  fig  B0flfel,  Bondeknold,  F* 
Bondekn6k,  prov  *Bauer  c.  boorish  ['buari/j  bursk, 

1  Ved  denne  Maade  at  vaedde  paa  [bookmaking] 
ved  man  altsaa  paa  Forhaand,  hvor  meget  den  Sum 
beleber  sig  til,  som  man  i  Tilfaelde  kan  vinde.  —  Ved 
Totalisatorvaeddemaal  ved  man  ikke  dette.  Gevinsten 
kan  her  f0rst  blive  bestemt,  efter  at  den  sejrende  Hests 
Navn  er  bleven  bekendtgjort ...  N.  Idraetsblad  1883. 
2072. 


la'  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  fed,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [o']  hwrt;  [a]  inner; 


boo 


107 


Bos 


ogs.  *b0ffelagtig,  bondsk,  *ogs.  bondslig,  prov  bauer- 
agtig. 

boose  [bu-z]  vi  svire  [boose],  foooser  Svirebroder, 
Drikkebroder  c.  boosy  ['bu'zi]  omtaaget. 

boost  [bu'st]  vt  amr  10fte  op  el.  ivejret;  ~ing  [ogs. 
drivende]  up  the  sand  like  a  whirlwind;  -  a  boy  up  a 
tree,  booster  L0fter  c;  Middel  n  til  at  10fte  (el.  hseve, 
0ge);  Forstaerkning  c;  .  .  .  will  prove  a  ~  to  the  net 
receipts. 

boot  [birt]  v  git  baade,  gavne.  boot  s :  to  ~  git  oven- 
ik0bet  [into  the  bargain];  to  the  _  of  foruden,  i  Tillaeg 
til.  Scott,  Iv.  ch.  XXXIII.  boot  [bu't]  St0vle  c; 
Gemme,  Rum,  Magasin,  i  Vogn;  Forskind  n,  i  Vogn. 
Se  boots!  the  .s,  ogs.  den  spanske  St0vle;  high  -s,  is. 
Skaftest0vler;  Puss  in  ~s  den  best0vlede  Kat;  be  in  his 
»s  P  vaere  paa  St0vlerne;  my  heart  positively  sank 
into  my  -s.  boot  vt  if0re  St0vler;  coated  and  -ed  for 
it  med  Frakke  og  St0vler  paa  (i  den  Anledning). 

boot-and-saddle  ['bu'tn'sadl]  cav  Boute-selle  c,  Sig- 
nal n  til  Sadling.  W.  Scott;  sound  to  -  blsese  (til) 
Sadling. 

bootee  [bu-'tr]  Halvst0vle  c. 

Bootes  [bo'outi'z]  astr  Bootes  c. 

booth  [bu-S]  Bod,  Fjselebod  c.  Booth  [bu-p]  s.  Is. 
General  William  -,  Stifteren  af  Frelsens  Haer.  Boothia 
Felix  ['bu-pja  'fi'liks]  s. 

bootjack  St0vleknaegt  c;  — lace  St0vlebaand  n. 

bootless  ['bu-tles]  uden  Baade,  frugtesl0s. 

boot | lick  amr  Spytslikker  c;  — maker  Skomager; 
— rack  St0vlersekke  c,  St0vlestativ  n.  boots  [birts] 
St0vlepudser,  Hotelkarl  c,  Hotelbud  n,  Dreng  (*Gut)  i 
et  Hotel,  *ogs.  Visergut  c.  Boots  Askeladden,  Esben 

Askelad,  i  Eventyret.  boot|top  St0vlekrave  c; top  vt 

&  laegge  Spigerhuden  paa  .  .  .;  —topping  £  Spigerhud 
c;  — tree  St0vlelsest  c. 

booty  ['bu'ti]  Bytte  n;  make  ~;  play  ~  spille  under 
Daekke;  tabe  med  Overlaeg;  ride  ~  sp  med  Forsaet  tabe 
L0bet. 

booze,  boozer,  boozy,  se  boose,  booser,  boosy! 

bo-peep  [bou'pi-p]  Tit,  Titteleg  c;  play  at  _  lege  Tit. 

bor  [ba-»]  prov  Nabo,  Ven.  I  Tiltale  til  Personer  af 
begge  K0n  og  alle  Aldre.  Sml.  mor!  how  are  you,  ~? 

boracic  [bo'rasik]  borsur;  _  acid  Aseptin  n  (*ogs.  c). 

borage  f'bAridg]  ^  Borasurt  c:  Borago. 

borasco,  se  borrasca! 

borate  ['ba'^reH]  borakssurt  Salt  n;  ~  of  soda  borsurt 
Natron. 

borax  ['ba>arflks]  Boraks  c;  _  honey  pharm  Spr0- 
saft  c. 

borborygm  ['ba-abarim],  borborygmus  [ba  aba'rigmas] 
Rumlen  c,  i  Indvoldene. 

Borda  [fr.]  s  Borda  c;  ~'s  circle  ^  Refleksions- 
cirkel. 

Bordeaux  ['ba'adou]  Bordeaux  n;  Bordeaux(vin)  c. 

bordel  ['ba>adal]  git  Bordel  n  [brothel]. 

border  ['ba^da]  Kant;  Rabat,  i  Have;  Graense  c;  is. 
pi  Grsenser  pi,  Grsenselandskab  n ;  ravage  the  -s  of  a 
country;  the  Border  Minstrel  o:  Walter  Scott;  hover  on 
the  ~s  of  indecency  svaeve  p.  Graenserne  af  det  uan- 
staendige,  *ogs.  svseve  p.  det  anstsendiges  Pynt.  border 
vi:  _  upon  graense  til;  his  age  ~s  (or  he  is  -ing)  upon 
fifty  ban  nsermer  sig  de  halvtreds  el.  de  femti.  border 
vt  kante ;  indfatte ;  begrsense ;  ~ed  carpets  afpassede 
Gulvteepper.  borderer  Graenseboer  c.  borderland  ['ba-ada- 
land]  Graenseland;  B~,  Navn  p.  et  spiritistisk  Tidsskrift, 
udg.  af  W.  T.  Stead,  borderline  Graenselinje;  .-lining 
Spundvaeg  c. 


bordjland  f  Taffelgods  n\  .man  f  Taflfelhusmand, 
Bordarius  c  (som  forsynede  Hovedgaarden  med  JEg  og 
Fugl). 

bordnre  ['ba^djua,  -dga]  her  (Felts)  Indfatning  c. 

bore  [ba>a]  vt  gennembore;  bore,  udbore;  plage, 
traette,  kede;  ~  [bore,  udbore]  a  cannon;  people  get 
~d  with  [bliver  kede  af]  each  other's  company;  the  ~s 
and  the  ,d  de  kedelige  og  de  der  kedes;  .  himself  to 
death  with  ennui,  ogs.  vaere  faerdig  at  forgaa  af  Ked- 
somhed.  bore  vi  bore;  lade  sig  bore,  bores;  pirouettere, 
i  Dans;  this  timber  does  not  ~  well,  bore  Borhul;  f 
Hul  n,  Aabning,  Spraekke,  Rift  c;  (B0sses  &c)  L0b  n, 
Boring  c,  Kaliber  c  &  n ;  P  kedelig  Person ; '  kedelig 
Ting  c,  nt  kedeligt;  kedeligt  Sted>  Se  light  s!  a  blue  ~, 
a  _  of  blue  sky  en  blaa  Rift  i  Sky  erne,  *ogs.  et  Glyt  af 
blaa  Himmel,  et  Glan  i  Sky;  the  most  stupid  ~  [det 
dummeste  og  kedeligste  Menneske]  he  ever  came  across; 
it  is  a  ~  [(saa)  kedeligt]  to  be  ordered  off  where  .  .  .; 
the  ~  of  [det  kedelige  ved]  a  place  like  this  is, 
that . . .  bore  [ba/»]  (stor)  Tidevandsb01ge  c.  bore  [ba>a] 
v  bar  &c;  f0dte.  Af  bear. 

boreal  ['ba^rial]  a  Nord-,  nordlig.  boreas  ['ba^rias] 
Nordenvind,  Boreas  c. 

boredom  ['ba'adam]  Kedsomhed  c. 

boreen  [ba-'ri'n]  anglo-hind  (smal)  Gade  c. 

bore-hole  Borhul. 

boreman  s,  se  bordman! 

borer  ['ba'ra]  Borer  c;  Bor  n,  *Bor  c;  Jf  Slimaal  c-. 
Myxine  [glutinous  hag],  boring  Boring  c;  Borhul  n\ 
Borspaan  c;  — bit  Borbid  c.  borish  ['ba'rij]  kedsom- 
melig.  borism  ['ba'rizm]  Kedsomhed,  Lede;  Livs- 
lede  c. 

born  [ba-«n]  f0dt,  P  f0d  [af  en  Kvinde  of  woman; 
af  graeske  Foraeldre  of  Greek  parents],  Af  bear;  never 
in  my  ~  [Iivf0dte]  days;  a  Bristol  man  ~  barnef0dt  i 
B— 1;  he  is  a  .  orator t  en  f0dt  Taler,  f0dt  (til)  Taler. 
borne  [ba-an]  baaret.  Af  bear. 

Borneo  ['ba>anjou]  Borneo  n.  Bornese  [ba-alni-z]  bor- 
nesisk;  s  Borneser  c;  Bornesisk  n. 

boron  ['ba-aran]  chem  Bor  n. 

borough  ['bArou,  'bAra]  K0bstad;  (Valg)kreds,  By,  By- 
del  c  [parliamentary  .];  shires  and  ~s  Amter  og  Byer; 
the  Borough  0:  South wark,  p.  Themsens  Sydside;  . 
English  jur  Minorat  n,  yngstes  Forret  i  Arvef01gen; 
— monger  Valgkrsemmer  c. 

borrasca  [ba'raska]  egl  et  spansk  Ord:  Uvejr  n;  amr 
d0v  (o:  uholdig)  Sten  c.  Mods,  bonanza  (mine). 

borrow  ['barou]  v  laane  [Penge  af  ham  money  of 
him] ;  he  that  goes  -ing,  goes  sorrowing  hvo  som  med 
Laan  og  Borgen  vil  fordrive  Betleren,  faar  ham  f0rst  i 
Huset  til  sig;  rites  ~ed  from  [fra]  the  ancients;  if  I 
had  to  -  out  of  twenty  purses  om  jeg  skulde  laane  p, 
tyve  Steder.  borrow  Pant  n;  Gissel  c;  ye  may  retain 
as  -s  my  two  priests.  Scott,  Iv.  XXXIII.  borrower 
Laaner,  Laantager  c.  Se  bottomry! 

Bors  [ba>9s,  bouas]  s. 

borstal  [ba-stl,  bastl]  prov  Bakkesti  c  [bostal]. 

bort  [ba  »t]  Diamantaffald  n;  daarlig  Diamant  c. 

Bortell  ['ba>tel]  Bortell  c,  Tyrens  Navn  i  «Reineke 
Fuchs". 

Borussi  [bo'rAsai]  s:  the  -  (Gammel)pr0jsserne. 
bornssomania  [borASo'metoja]  Borussomani,  Forkaerlig- 
hed  c  for  alt  pr0jssisk. 

boscage  ['baskidg]  Underskov,  Tykning  c,  taet  Blade- 
hang  n. 
Boscobel  ['baskobal]  s. 


hate;  [o«]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [q]  sm0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bos 


108 


hot 


bosh  [b&;]  Skin;  mere  Kunstsm0r,  Margarine,  *ogs. 
Oleomargarin;  (tom[t])  Snak,  Sludder;  Omrids  n,  Skitse 
(•Skisse)  c;  Skovlandskab  n;  cut  a  -  prov  stase,  g0re 
Figur.  bORh-bok  ['ba;b&k]  goo  Skovbuk  c:  Sylvicapra. 
boRhy  ['ba;i]  dum,  vrevlet;  -  games. 

BoKJe(R)man  ['bfijman,   'b&flzman]  Buskmand.    PI  -s 


bosk  [bask]  Underskov,  Tykning  c,  *ogs.  Skovsnar  w. 
bosket  ['basket]  Bosquet,  Lund,  Levgang  c. 

bosom  ['buzam]  Bryst  n,  Barm  c;  tn  Me  -  [Sk0d]  of 
the  church;  the  partner  (or  tvife)  of  his  -  bans  Hjerte 
Kone ;  as  you  lay  on  my  ~,  ved  min  Barm ;  put  the 
baby  to  the  -,  til  Brystet;  -.friend  intim  Ven,  Hjertens 
Ven;  Brystdug  c;  Hal£(e)skserf  n. 

Bosporian  [bas'p&Tien]  bosporansk.  Bosporus  ['bas- 
paras;,  BoRphems  ['basfaras]  s:  the  ~  Bosporus  n. 

boss  [bas]  Bugle,  ogs.  *Bule,  *Kul;  Knap,  Knop,  *ogs. 
Knot;  Bosse,  frit  og  rundt  formet  Genstand  c;  Tegl- 
tsekkers  Kalktrug  (*Kalktraug);  dmp  Nav  n;  Ssenke, 
ved  Sinedning  &c  [swage];  Halmmaatte  c,  lavt  Halm- 
sfede  n,  Halniskarnmel  [hassock];  loc  amr  Bisonokse  c 
[bison],  boss  [bas]  amr  Principal,  Hester,  Chef,  F 
Bas;  prov  Bas,  Mester,  Overmand  c;  a  ~  mason  en 
Forsterangs  Murer;  a  .  player;  are  you  the  ~  of  [er 
De  Mester  f.]  this  puke?  boss  [bas]  vt  bossere,  udf0re 
i  fuld  Bosse  el.  i  hel  Runding,  F  pussere;  p  amr  staa 
(el.  vsere  Bas)  for,  lede,  styre  [det  hele  the  whole  affair; 
Huset  the  house;  Arbejdet  the  work];  _  [anvise]  us 
where  to  dig;  .  it  abs  staa  for  det  hele;  _  the  occasion 
staa  (i  Spidsen)  for  det  hele  Arrangement;  ~  him  about 
kommandere  ham  (snart  her,  snart  der).  bossage  ['ba- 
sidg]  arch  KragstenejjZ,  *udkragede  StenepZ,  til  Orna- 
menter;  Rustique,  Opera  rustica,  Bossage  c:  Stenens 
Flade  springer  ru  frem.  bossets  ['basits]  Benknuder 
pi,  i  Hjortens  Pande. 

bostal  [bastl]  prov  Bakkesti  c  [borstal]. 

bostangi  [ba'standgij  orig  Gartner;  (tyrkisk)  Livvagt 
c ;  -  bashi  Livvagtchef  c. 

Boston  ['bastan]  Boston  w;  sp  Boston  c;  a  Bostoner; 
i  Chinookspr.  amerikausk  [American]. 

Boswell  ['bazwelj  s.  Is.  James  .,  ded  1795,  Samuel 
Johnsons  Biograf.  Bosworth  ['bazwap]  s. 

bot  [bat]  (Hestebremsens)  Larve  c;  pi  Orm  c,  hos 
Heste.  Ifl.  SI  D:  Kolik  c. 

botanic(al)  [bo'tanik(l)]  botanisk;  a  ~  case  en  Botani- 
serkasse  (*-kapsel)  c.  botanist  ['batanist]  Botaniker  c. 
botanize  ['batanaiz]  vi  botanisere  [herborise];  botanizing 
box  Botaniserkasse  (*-kapsel)  c.  botany  ['bateni]  Bota- 
nik  c.  Botany  Bay  [-be1]  s  i  New  South  Wales,  en 
Forbryderkoloni. 

botarga  [bo'ta-aga],  botargo  [bo'ta^go"]  Botargo,  Bou- 
targue  c,  SI.  Kaviar  af  Tunfiskrogn  Jfcc. 

botch  [bat/]  Hsevelse,  Svulst  (F*  Svul);  Flik,  Lap  c; 
Fuskeri,  Makvserk,  Makkeri,  forfusket  Arbejde,  Fusk  n. 
botch  [bat/]  vt  befsenge  med  Svulster;  bede,  flikke, 
lappe  (paa);  sammenmakke;  forfuske,  forkludre.  botcher 
Fusker;  Skoflikker;  Lappeskomager ;  Lappeskraedder  c. 

bot-fly  ['b&tflai]  ent  Brems,  Bremse;  is.  Hestebremsc: 
(Estrus  equi  [breeze-fly]. 

both  [boub]  begge,  poet  baade;  both .  . .  and.  . .  baade 
.  .  .  og  .  .  . ;  .  seem  (to  be)  plenty  p.  begge  Dele  synes 
der  at  vaere  rig  Tilgang ;  the  happiest  time  of  .  their 
[i  (deres)  begges]  lives;  on  _  our  parts  fra  vores  beg- 
ges  Side ;  .  of  n>hom,  who  .  of  them  som  (el.  hvilke) 
begge  .  .  .;  we  >  (of  us)  vi  begge. 

bother  ['baSa]  vi  gore  Knuder  (el.  Vr0vl,  Vidtl0ftig- 
heder,  Ophaevelser).  bother  vt  plage;  .  himself  plage 


sig;  fange  Griller,  skabe  sig  alskens  (m0rke)  Tanker;  - 
it!  F  saa  for  (*ogs.  til)  Pokker!  _  parents!  ogs.  gid 
Fanden  havde  Forseldre !  Skidt  med  Forseldre  !  _  [drsebe, 
*forgive]  him  with  talking,  bother  F  Plageri  n,  Vidtlef- 
tigheder  pi,  Ophaevelser  pi,  F*ogs.  Plunder  n;  be  in  a 
-  have  meget  travlt,  *have  det  meget  travlt,  vaere  op- 
kavet.  botheration  [baSa're'Jan]  p  Vr0vl,  ogs.  *Plageri 
n;  Vaande;  Travlhed,  *ogs.  Opkavethed  c;  -  to  it!  se 
saa  (for  (*ogs.  til)  Pokker) !  bother-headed  dum,  klodset; 
I  am  awfully  .  how  to  [dum  (el.  klodset)  t.  at]  manage 
some  correspondence. 

bothle,  bothy  ['bapi]  sc  &  ir  Hytte,  *ogs.  Stue  c,  is. 
til  mandligt  Tyende ;  black  _  Smugbrsenderi  n\  ~  system 
Kasernesystem,  det  skotske  System  at  bygge  Kaserner 
i  forskellige  Bydele  t.  Brug  f.  enlige  Folk. 

Bothnia  ['babnia]  Botten  n ;  the  Gulf  of  ~  Den  bot- 
niske  Bugt,  Bottenhavet. 

Bothwell  ['baSwel,  'bap-]  s. 

botry-  [batri-],  i  smss.  Drueklase-.  botryoid(al)  ['ba- 
trioid,  batri'oidl]  klaseformig. 

bottee  ['bati'  ?]  Pandemasrke  n,  hos  nogle  indiske 
Sekterere. 

bottine  ['bati'n]  Halvst0vle  c  [half -boot]. 

bot(t)s  [bats]  pi  Orm  c.    Se  bot! 

bottle  ['batl]  Flaske;  Butelje  c  [two-pint  ~] ;  Blaek- 
hus  n  [ink  -7;  take  to  the  .  slaa  sig  paa  (el.  til)  Flasken. 
bottle  vt  anbringe  i  Flaske(r),  komme  (el.  fylde, 
hselde,  F*  ogs.  have)  p.  Flasker;  paaflaske,  buteljere; 
~d  beer  aftappet  01;  ~d  snakes  Orme  p.  Glas;  -  up  his 
anger  opsamle  sin  Vrede.  bottle  Bundt  c,  Knippe  n 
[H0  of  hay] :  look  for  a  needle  in  a  ~  of  hay;  —case 
Flaskefoder  n;  —chart  Stromkort,  udarbejdet  p.  Grund- 
lag  af  Flaskesedler  [bottle-papers];  —ends  Flaske-. 
skaar,  *ogs.  Flaskebrot;  -gourd  Flaskegrseskar :  Cucur- 
bita  lagenaria  [calabash];  .head  goo  Vaagehval, 
(grenlandsk:)  Tikagulik  c:  Balcena  rostrata;  — holder 
(Boksers)  Sekundaut,  Medhjaelper  (som  holdt  Vand- 
karaflfen);  Hjaslpershjaelper;  Brudekarl  c;  —label  Flaske- 
skilt  n;  -nose  stor,  klumpet  Naese.  Se  bottlehead! 

nosed  klumpnaeset,  tyknseset;   — paper  Flaskebrev  n, 

Flaskeseddel  c.  Sml.  bottle-chart!  bottler  Flaskefy  Id  er, 
Tapper ;  Nedlsegger  c ;  a  _  of  anchovies,  an  anchovy  - 
en  Anschovisnedlsegger.  bottle) screw  Proptrsekker  c  git 
[corkscrew];  -.-sucker,  —top  Flaskehsette,  *Flaskesmok 

c; tray  Flaskebakke  c; wire  Flasketraad.    bottling 

(Paa)flaskning,  (Af)tapning,  Buteljering;  Nedlaegning  c; 
the  above  -  is  supplied  to  this  theatre. 

bottom  ['batem]  Nederdel,  nederste  Del,  nederste 
Ende;  Bund;  (Skibs)bund  c;  (Baads,  Skibs)  Hvselv;  For- 
fang,  *Forsyn,  paa  Fiskesn0re;  Grundlag  n,  Grund; 
Bagdel,  F  Ende,  Finale,  Hale  [sml.  botty];  Dalstrsek- 
ning  c ;  fig  Skib  n,  K01  c ;  mere  pi  Skibe  pi,  Tonnage  c; 
(Paryks)  Nederdel,  hamgende  Del  c;  Fed  n,  Dukke, 
*ogs.  Haspel,  Haaspel  c  f  [skein];  N0gle,  *N0ste  n  f 
[ball];  fig  Sejghed,  Udholdenhed  c.  Se  insurance!  a 
cane-bottom  et  R0rssede;  a  full  ~  en  Allongeparyk;  the 
_  one  den  underste,  den  nederste;  Mosely  Bottom 
Moselydalen ;  ~  up  or  upward  &  med  K01en  ivejret; 
we  found  no  _  &  vi  flk  intet  Lodskud;  have  no  ~  ikke 
have  Bund;  vsere  uudt0mmelig;  at  ~  underst;  nederst; 
fig  i  Grunden,  i  sin  Bund,  i  Hjertet;  but  at  ~  [i  Grun- 
den,  i  sit  Hjerte]  he  was  very  angry;  at  the  very  ~ 
aller  underst ;  aller  nederst ;  the  best  is  at  the  ~,  koni- 
mer  tilsidst;  at  the  -  of  [nederst  nede  i]  the  street;  at 
the  -  of  the  table  v.  nederste  Bordende;  at  the  very  ~ 
of  the  second  table  laengst  nede  ved  Euden  af .  .  . ;  he 
is  at  the  -  of  it,  at  the  _  of  the  mischief  det  er  ham 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


bou 


109 


bou 


der  staar  bagved  (det  hele) ;  get  at  the  .  of  it  komme 
tilbunds  i  Sagen;  from  .  nedenfra,  fra  neden;  appear 
in  a  full  ~  optrsede  i  (el.  med)  Allongeparyk ;  goods 
exported  in  Dutch  ~s,  i  hollandske  Skibe ;  venture  too 
much  in  one  ~,  paa  en  K01;  a  horse  of  good  ~  en  ud- 
holdende  Hest;  on  his  own  ~  paa  egen  Haand;  stand 
on  his  own  ~  fig  staa  p.  egne  Ben ;  get  to  the  _  of  it 
komme  tilbunds  i  Sagen ;  go  to  the  ~  gaa  tilbunds; 
send  to  the  ~  saenke  i  Kvag,  ogs.  *sende  tilbunds.  Bot- 
tom s.  En  Person  i  Shakespeares  Mids.  N.  Dr.,  «Rend- 
ing»  i  Lembkes  Overs,  bottom  vt  bunde,  saette  Bund(e) 
i,  forsyne  med  Bund(e);  fig  basere,  (grund)laegge, 
grunde;  we  doubt  whether  these  have  been  ~ed  on  [ogs. 
om  disse  bunder  i]  sound  principles;  it  would  be  diffi- 
cult to  point  out  one  [act]  that  is  ~ed  on  anything 
like  sound  principle,  bottom  vi  is.  tage  Bund;  the  pool 

suddenly  deepens  till  the  rail  will  not  _; die  Saenke 

c;  —glade  Dalslette  c;  —heat  Undervarme;  is.  Drivhus- 

temperatur,  kunstig  Temperatur  c  i  Drivhuse; land 

Daljord,  Dal  c,  *ogs.  Dallsende  n.  bottomless  bund!0s; 
uudgrundelig ;  the  ~  pit  Afgrunden,  Afgrundsdybet. 
bottomry  ['batamri]  mere  Bodmeri  n-  an  advancer  (or 
a  lender)  on  ~  en  Bodmerigiver ;  a  borrower  on  _  en 
Bodmerist,  Bodmeritager.  bottom-toko  Bank  pi  (*Bank 
c  &  n)  paa  Enden.  botty  ['bati]  Popo,  ogs.  *Hale,  Finale, 
*Nale  c,  et  Barnekammerord.  botty  ['bati]  a  prov  N 
indbildsk,  opblsest  [conceited];  the  frog  that  tried  to 
look  as  big  as  an  ox  was  a  "botty"  frog. 

boubie  ['bu'bi]  sc  Fuks  c,  i  Skoleklasse  [booby]. 

bouchal  [bu't/al]  ir:  ma  _  min  Ven!  F*  ogs.  Ven 
<-nen)  min! 

Boncicault  [fr.;  bu-si'kou]  s. 

boudoir  ['bu-dwa'9;  fr.]  Boudoir  n. 

bongh  [bau]  (st0rre)  Gren  c;  —pot  ['baupat]  (Blom- 
ster)buket  c  [bouquet,  bowpot]. 

bought  [ba-t]  v  kebte;  k0bt.    Af  buy. 

boul  [bul]  sc  B0jning;  Hank  c;  come  to  the  hand  like 
the  ~  o'  a  pint-stoup  gaa  som  Fod  i  Hose. 

Bonlangerite  [bu'landgarait]  cont  Boulangist  c.  Bou- 
langist  ['bulandgistj  Boulangist  c;  a  boulangistisk. 

bonlder  ['boulda]  geol  (st0rre)  Rullesten  [bowlder]. 

boule  [bu-1]  s,  se  buhl! 

boulevard  ['bul(9)va-a]  Boulevard  c.  boulevard  vt  boule- 
vardere,  anlaegge  som  (el.  udlaegge  til)  Boulevard;  >ed 
streets1,  boulevardian  [bul(9)'va'edjan]  Boulevardier  c. 

Boulogne  [bu'loun]  Boulogne  n. 

bounce  [bauns]  vi  springe,  fare;  dunke,  dundre;  F 
skryde,  *ogs.  kyte;  dominere.  bounce  vt  snyde,  lure; 
amr  fure,  ogs.  *jage,  *ogs.  skeie  ud.  bounce  Spring, 
Hop;  (tungt)  Slag,  Stod;  f  &  amr  Smeeld  n,  Eksplosion 
c;  Praleri,  Skryd  n,  Bravader  pi,  F*  ogs.  Kytw;  Over- 
drivelse;  Trusel;  dr0j  L0gn,  *ogs.  god  Skr0ne  c;  that 
is  a  ./  den  var  dr0j!  get  the  grand  ~  amr  si  faa  Fur 
(*Fyg);  J  don't  value  her  resentment  the  ~  of  a  cracker, 
Goldsm.  She  stoops  to  conquer  HI;  you  must  strike  the 
ball  on  the  -.  bounceable  ['baunsabl]  stortalende,  F* 
ogs.  kyten.  bouncible  undert.  f.  bounceable.  bouncer 
stor  Prygl,  *ogs.  svser  Rusk,  rigtig  en  Plug;  Praler, 
Skryder,  Skrydhals;  Tyran;  si  Lurendrejer;  dr0j  L0gn 
(*ogs.  Skr0ne);  stor  L0gnhals,  *ogs.  Skr0nemager;  En  c 
cller  noget  n  som  bar  vadsket  sig  el.  *som  siger  se  op ! 

1  Man  bar  i  Chicago  saakaldte  boulevarded  streets, 
ved  hvis  Skjaeringspunkter  der  er  anbragt  Skilte  med  In- 
skriptioner  som:  «Kun  for  Forn0ielseskj0rsel  —  ingen 
Trafikkj0rsel  tilladt .  .  .  paa  denne  Boulevard*.  N.  Mgbl. 
1892.  329. 


the  stone  must  be  a  ~.  bouncing  a  bl.  a.  stortalende, 
(stor) skryd ende,  pralende;  stovt,  gild,  som  bar  vadsket 
sig,  *ogs.  som  siger  se  op !  a  ~  boy  of  four  months  old. 

bound  [baund]  s  Graense;  fig  ogs.  Skranke  c.  Is.  i  pi; 
break  ~s  bryde  Skrankerne,  gaa  udenfor  den  tilladte 
Graense1;  his  rage  knew  no  ~s,  ingen  Graenser;  set  ~s 
to  [Graenser  f.]  his  ambition;  go  beyond  [over,  udover] 
all  ~s;  the  sickness  in  the  out-villages  spread,  the 
Basar  was  put  out  of  ~s,  stilledes  udenfor  det  tilladte 
Omraade  o:  Basaren  maatte  ikke  besoges;  hold  within 
~s  holde  indenfor  Skranker  el.  Graenser.  bound  s  Hop, 
Spring,  Saet  n;  at  a  (or  with  one)  ~  med  et  Hop,  i 
(el.  med)  et  Saet.  bound  vt  begraense;  _  Africa!  naevn 
Afrikas  Graenser!  a  district  ~ed  on  the  north  [i  Nord] 
by  the  Danube,  bound  vi  hoppe,  springe,  bound  a 
bestemt  [til  for,  to ;  til  Hjemstedet  home] ;  paa  Vejen, 
undervejs  [til  for,  to ;  fra  from] ;  where  are  you  ~?  F 
whither  _?  hvor  skal  De  (el.  agter  De  Dem)  hen  ?  where 
.,  som  Rubrik:  Bestemmelsessted ;  we  were  ~  [ogs.  vi 
kom]  from  Jamaica;  be  _  on  a  picnic  party,  on  the 
same  errand  skulle  paa  Skovtur  (*Landtur),  vaere 
ude  i  samme  ^Erinde.  bound  v  bandt;  bundet.  Af 
bind;  I'll  be  _  F  det  kan  jeg  forsikre.  boundary  ['baun- 
dari]  Graense  c ;  the  boundaries  of  Sweden;  -  plan  Be- 
graensningsflade  c.  bound-bailiff  Sognefoged,  *Lens- 
mand  c.  bounden  ['baundan]  bindende,  forpligtende; 
skyldig;  I  consider  it  my  ~  duty  [som  min  Skyldighed, 
som  min  simple  Pligt]  to  . .  .  bounder  ['baunda]  Hopper; 
si  Kabriolet  c,  K0ret0j  n.  bounder  si  simpel  Person, 
Sjofelist  c.  bounder,  i  smss:  inward  (outward)  -  Skib 
f.  indgaaende  (udgaaende  Skib)  n.  beunding-stoue 
Graensesten,  Skselsten;  f  Kugle  c  [marble]. 

bounteous  ['bauntjas,  -tfas]  poet  gavmild.  bountiful 
['bauutif(u)l]  gavmild,  rundhaandet,  velg0rende;  over- 
fl0dig,  rigelig;  ~  supply;  lady  ~  Barmhjertighedsengel  c. 
Egl.  efter  Lady  Bountiful  i  Farquhars  Komedie  Beaux' 
Stratagem,  bounty  ['baunti]  Gavmildhed;  Barmhjertig- 
hed;  Naadegave,  Gave;  Udf0rselspraemie  [~  on  exporta- 
tion], Indf0rselspraemie  [~  on  importation],  Praemie  c,  til 
Industriens  Ophjselp  &c;  Hvervepenge  pi;  Queen  Anne's 
Bounty  Dronning  Annas  Gave.  Anna  gav  Afkald  p. 
Tiende  og  F0rstegr0de  t.  Fordel  f.  fattige  Praestekald. 
Sml.  'a  certain  charity',  G.  Eliot,  Amos  Barton  V ! 
I  positively  will  not  live  upon  the  ~  of  [Gaver  fra] 
Mrs.  D.;  live  on  the  ~  of  others,  ogs.  af  andres  Naade. 

boufuet  ['bu-ke1,  bu'ke1]  (Blomster)buket ;  (Vins) 
Bouquet,  Blomst;  fig  Duft  c. 

Bonrbonist  ['buabanist],  Bourbonite  [-nait]  Bour- 
boni(s)t  c. 

Bourchier  ['buatjia,  'baut/a]  s. 

bourgeois  [bur'gwa1]  (fr.)  Borger  c;  a  borgerlig.  bour- 
geois [ba-ldgois]  typ  Bourgeois,  Burgis  o.  bourgeoisie 
[fr.]  Bourgeoisie  n,  Borgerklasse  c. 

bourgeon  ['ba'dgan]  vi  slaa  ud,  knoppes  [burgeon]. 

Bourke  [ba*k]  s. 

bourn  [ba>9n]  poet  Graense  c;  Maal  n,  hvortil  der 
sigtes  el.  stiles;  f  &  poet  Aa,  Baek  c.  bourne  s,  se 
bourn!  Bourne  [buan,  ba>9n]  s.  Bournemouth  [ba>9n- 
msb,  'buanmaub]  s. 

bournous  [ba-'nu's,  -'nu'z]  Burnus  c  [burnoose]. 

bouse  [bu'z,  bauz]  vi,  se  boose! 

bout  [baut]  Omgang,  Vending  sc  agr;  Dyst,  T0rn  c, 
(Baske)tag;  Drikkelag  n;  a  ~  of  dancing  en  Svingom; 

1  Mk.  ogs.  Christoffersen,  Ravnekroksbilleder  98 : 
i  den  Alder,  da  Laengslerne  pleier  at  komme,  og  Fan- 
tasien  bryter  Gar. 


[e'J  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [\>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sin^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bou 


110 


bow 


we  shall  have  no  going  to  Scotland  this  -,  [Gang]  I 
fancy,  bout  r:  -  ship  &  gaa  bovt.  bout  ad  &  prosp, 
forkortet  af  about. 

boute-selle  ['bvrtsel]  cav  BouteseUe,  Appel  c,  Signal 
*  til  Sadling. 

Boorerie  ['btrvri]  *. 

bOTlne  ['bo"vain]  a  bovin,  Hornkvfeg(s)-. 

borrll  ['bo«vril]  Bovril,  Bovrils  K0dekstrakt  c,  ogs. 
indeholdende  pulveriseret  K0d  [fluid  beef].  Efter  Fa- 
brikantens  —  en  Edinburghers  —  Navn. 

1.  bow  [bau]  vt  beje;   udtrykke  v.  et  Buk;   ledsage 
med  (el.  under)  Buk ;  he  ~ed  his  acknowledgments  or 
thanks  ban  takkede  m.  et  (dybt)  Buk,  ban  bukkede  t. 
Tak;  the  whole  nation  ~ed  their  necks  to  [b0jede  Nakke 
f.J  the  worst  kind  of  tyranny;  the  emissaries  were  ~ed 
in  [blev  forte  ind  under  megen  Bukken]  by . . .;  they 
~ed  hint  (themselves)  out  de  fulgte  ham  bukkende  ud 
(forlod  bukkende  Vserelset). 

2.  bow  [bau]  vi  bukke;  b0je  sig;  b0je  (el.  bue)  sig; 
with  him  I  have  not  even  a  ~ing  acquaintance,  bar 
jeg  ikke  engang  Hilsebekendtskab,   er  jeg  ikke  engang 
paa  Hat;  -  [falde]  down  and  worship;  he  had  soon  to 
_  before  [b0je  sig  for]  the  storm;  ~  to  bukke  for,  hilse 
(paa);  fig  b0je  sig  for;  -  to  her  decision,  the  majority, 
his  wishes. 

3.  bow   [bau]  s  Buk  n\   &  Boug,   Bov,    *Baug,   paa 
Skib;  Forende  c,   forreste   Stsevnrum,   *Fremskot  n,   i 
Baad.    Som   &  Udtryk  aim.  the  bows;  &  Pligthugger, 
forreste  Roer  c;  make  his  _  to  [g0re  sit  Buk  f.,  bukke 
f.]  the  party;  be  towed  -s  under  &  skaere  under;  in  -.' 
&  Bov,  *Baug! 

4.  bow  [bou]  &  &  sp  Bue  [archer's  ~];  ^  Bue;  £  Bue- 
faring;  Sadelbue  [saddle.];  10s  S10jfe  c ;  arch  Karnap  n; 
throw  out  a  -  bygge  et  Karnap. 

5.  bow  [bou]  vt  b0je,  krumme,   F  bukke;  -  a  ribbon 
binde  et  Baand  til  (el.  i)  S10jfe;   .ed  shutters  lukkede 
Lemme  ("Lemrner)  *. 

bow-and-quarter  line  &  Echiquier  c  &  n. 

Bow-bells  [bo«  belz]  Klokkerne  i  Bowkirken  i  Lon- 
don, som  p.  det  naermeste  danner  Byens  Centrum ;  be 
born  within  sound  of  ~  vaere  et  aegte  Londonerbarn  . .  . 
eller  en  aegte  Londoner  Hjemf0ding. 

bow-catcher  ['boukat/a]  si  Favorit,  Spytkr011e  c  [kiss- 
curl]. 

bow-chaser  ['baut/etee]  &  Bovjagerkanon  c. 

Bow-Chnrch  [bo«  tja-t/].    Se  u.  Bow-bells! 

Ftow-compasscN  ['bo«kAmpasiz]  Stillepasser,  Buepasser  c. 

Bowden  [boMn]  s. 

Bowdleh  ['baudit/]  s. 

Bowdler  ['baudla]  s.  Is.  omtales  en  Bowdler,  der  ud- 
rensede  alt  anst0deligt  bos  Shakespeare,  bowdleriza- 
tion  [baudlartaji'ze'/an]  Forhutling  c,  af  en  Forfatter, 
efter  Bowdlers  Maade.  bowdlerize  ['baudlaraiz]  vt  reuse, 
forhutle;  a  Shakespeare  ~d  en  Shakespeareudgave 
renset  af  (eller  a  la)  Bowdler. 

bowel  ['bautl]  s  Indvold  c.  Is.  i  pi;  the  .s  of  the 
earth,  ogs.  Jordens  Indre  n;  how  are  the  ~s?  bar  De 
Aabning  (el.  Aflf0ring)?  have  -s  have  Hjerte  i  Livet, 
have  Hjertelag;  have  Mod  i  Brystet;  he  has  no  [ikke] 
-«  or  no  -s  of  compassion;  move  the  ~s  bevirke  Af- 
f0ring.  bowel  vt  udtage  Indvoldene  af. 

Bowen  ['bo"an]  s. 

bower  ['baua]  B0jer  c;  &  Krananker  n;  best  (small) 

1  Dette  Udtryk  forekommer  paa  8  Steder  i  M.  De- 
lands  Roman  John  Ward,  Preacher. 


~  st0rste  (mindste)  Krananker.  bower1  ['baua]  amr 
Fil  c,  i  Euchre,  bower  ['baua]  L0vhytte,  L0vsal  c, 
Lysthus;  Bur,  Boudoir  n  [boudoir];  _  of  bliss  Lyk- 
salighedsbur,  i  Spensers  Faery  Queen  II,  Acrasias  for- 
tryllede  Bolig,  som  0delagdes  af  Sir  Guyon. 

boweric  ['bauarik]  hind  Br0nd  c,  med  Trappened- 
gang. 

bow-grace  ['baugrete]  ^  Ishud  c  af  gam  melt  Tov- 
vserk. 

bow-hand  ['bouhand]  Buehaand,  venstre  Haand,  v. 
Bueskydning;  J^  h0jre  Haand. 

bowieknife  ['bo«inaif]  amr  Tollekniv. 

bowing  ['bouirj]  ^  Buefaringc.  bow|instrament  Stryge- 
instrument;  — knot  10s  S10jfe  c  [4.  bow]. 

bowl  [boul]  Bolle,  Sp01kum;  Kumme,  *ogs.  Kum;  Terrin 
c;  Skeblad;  Pibehoved  n.  bowl  [bo»l]  Bossel,  Bold,  ogs. 
*Kugle,  *Bal  c;  they  who  play  at  -s  may  (or  must) 
meet  with  rubbers  med  i  Legen,  med  af  Stegen.  bowl 
vt  rulle,  trille ;  slaa,  i  Cricket ;  -  out  slaa  .  .  .  ud  af 
Spillet,  kaste  ud;  fig  ssette  .  .  .  ud  af  Spillet;  fortrgenge; 
opdage,  fange,  fakke,  knibe;  one  young  chap  I  ~ed  out 
[kneb  jeg]  not  long  ago;  -  over  slaa  til  Jorden;  ned- 
Isegge,  fselde,  is.  i  Jseger-sZ;  if  a  customer  is  struck 
with  the  showroom,  she  is  less  likely  to  be  ~ed  over  by 
[gaa  bagover  p.  Grund  af]  the  prices,  bowl  vt  slaa 
Bold,  *slaa  Bal ;  slaa,  is.  i  Cricket;  rulle,  trille ;  -  well, 
ogs.  sse tte  Kuglen  godt  an;  the  carriage  ~ed  along; 
next  day  they  were  in  the  trade  winds,  ~ing  merrily 
along. 

bowlder  ['boulda]  geol  (st0rre)  Rullesten,  Vandreblok 
c ;  and  for  each  .  [Kampesten]  on  his  estate  Scott  had 
a  legend  or  a  ditty. 

bow-legged  ['bo»legd]  hjulbenet,  *hjulbent. 

bowler  [«bo«l9]  (Bold)spiller,  (Cricket)spiller,  Spillende, 
Deltager;  Crickethue  c. 

Bowles  [boulz]  s. 

bowlful  ['bowlful]  Bolle,  Sp01kum  c  (fuld);  a  „  of 
water. 

bowline  ['boulain]  ^  Buline  c;  stand  on  a  -  sejle 
under  Bulinen,  sejle  bidevind;  -  knot  Pselestik  n. 

bowling  ['bo«lirj]  (Kugle)spil;  is.  (Bold)spil;  (Kegle)- 
spil;  (Cricket)spil ;  Spil  n  med  ekscentriske  Kugler. 
bowling  J>  Buline  c  [bowline];  — alley  (Kegle)bane, 
Boldplads  c,  &c;  — green  Gr0nning  (*Gnesvold)  c,  til 
Boldspil,  &c;  —knot  &  Pselestikn;  -.path,  se  —alley! 

bowman  ['bo«m<Xn]  Bueskytte,  *Bueskytter  c  [archer]. 
bowman  ['baum#n]  ^  Pligthugger  c. 

bow-net  f'bounet]  Tene,  ogs.  *Ruse,  *Teine  c. 

bow-oar  ['baua'8]  forreste  Aare;  Pligthugger,  forreste 
Roer  c. 

bow-pen  ['boupen]  Ridsefjer  c. 

howl  piece  ['baupi  s]  Bovjagerkanon  c;  — port  Bov- 
port,  Ladeport  (*Lasteport)  c  forud. 

bow-pot  ['baupat]  Buket  c;  "...we  have  made  her 
a  ~".  "Say  a  bouquet,  sister  Jemima,  'tis  more  genteel." 
Thackeray,  Vanity  Fair.  8ml.  bough-pot! 

Bowring  ['baurirj]  8. 

Bowrjr  ['bauri]  s.  Is.  om  en  berygtet  Gade  i  den  0st- 
lige  Del  af  New  York. 

bow-saw  ['bousa-]  Buesav,  *Buesag. 

bowse  [bu-z,  bauz]  vi  pokulere,  bsegre,  svire;  J>  bavse, 
hive  [boose,  bouse]. 

1  In  the  game  of  Euchre  the  name  of  the  two 
highest  cards  —  the  knave  of  trumps  and  the  knave 
of  the  same  colour,  called  right  and  left  bower  re- 
spectively. J.  A.  H.  Murray. 


[a-  i-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [ft]  hat;  [ft-]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hwt;  [a']  hwrt;  [a]  inner; 


bow 


111 


bra 


bow-shot  ['bou/at]  Bueskud  n;  bibl  Bueskuds  Afstand  c. 

bowsprit  ['bowsprit]  Bovspryd  «. 

Bow  Street  ['boustrrt]  Bowstreet  c  &  n,  en  Gade  i 
London,  tidligere  Soedet  for  Politiets  Hovedkontor  og 
sserlig  f.  det  hemmelige  Politi.  Svarende  t.  det  nu- 
vserende  Scotland  Yard;  — officer,  — runner  Opdagel- 
sesbetjent,  Opdager,  Detektiv  c.  Nu  detective. 

bow  |  string  ['boustrirj]  Buestrseng;  vt  strangulere,  v. 

Buestrseng;  — sweeps  pi  stor  Buepasser  c; window 

Buevindue;  Karnapvindue  (rundt,  og  bygget  belt  op  fra 
Jorden). 

bow-wow!  ['bau'wau]  int  (&  s)  Vowov,  *Vauvau  (n); 
Vov,  *Vau  c,  Barneord  f.  Hund;  -  word  lydbetegnende 
Ord.  Max  Muller. 

bowyer  ['bouja]  f  Bueskytte,  *Bueskytter  c.  Bowyer 
['bo«J9]  s. 

Box  [baks]  s ;  ~  and  Cox,  de  to  Hovedpersoner  i  John 
M.  Mortons  Farce  af  samme  Navn.  box  [baks]  s  $( 
Buksbom:  Buxus;  ^Eske  (*p  ogs.  Ask)  c,  Skrin  n,  *ogs. 
Tine,  L0b;  Kasse  c;  afdelt  Rum;  Kabinet,  f.  Eks.  paa 
Restavrant;  Aflukke;  Spiltov,  *Spiltaug,  Spilt  n,  i 
Staid;  theat  Loge;  (Kuske)buk  c,  Kuskessede  n  [coach- 
box]; B0sning,  *B0ssing  c,  i  Nav  [bush,  bushing];  mech 
Taplager  n  [journal-box];  hunting  (or  shooting)  ~ 
Skydehus,  Jagthus  n;  a  Christmas  _  en  Juleklap; 
housemaid's  ~  Knivkasse  c;  a  sailor's  _  en  Skibskiste; 
we  are  all  in  the  same  ~  F  i  samme  Kasus,  i  samme 
Kategori;  be  in  the  wrong  .  F  gaa  fejl  i  Byen,  ogs. 
*tage  rent  fejl,  vsere  ganske  p.  Vildspor.  box  [baks] : 
a  .  on  the  ear  en  Vinge,  ogs.  *en  (el.  et)  Orefigen,  en 
paa  (*under)  0ret,  *ogs.  en  Fig.  box  vi  bakses,  bokses, 
*boxe;  .  it  \  gere  Lykke  hos  (el.  tiltale)  Logernes 
Publikum ;  the  rants  of  Byron's  ryvning  plays  would 
have  pitted  it,  ~ed  it,  and  galleried  it  with  those  of 
any  Bayes  or  Bilboa,  Macaulay;  go  ~ing  gaa  omkring 
og  0nske  glsedelig  Jul  —  som  forhen  Svende  hos  deres 
(*sine)  Mestre,  for  at  faa  en  Drikkeskilling ;  .  off  & 
bakke  om.  box  [baks]  vt  Isegge  i  ^Eske(r),  laegge  i 
Kasse(r);  jur  deponere  i  Retten,  om  Dokument  [lodge 
a  document  in  a  law  court] ;  tilpasse  n0je,  indlaske; 
&  omsejle;  -  the  compass  &  laese  Kompasset  rundt; 
can  you  -  the  compass?  kan  du  Kompasset?  _  his 
ears  give  ham  paa  (*en  under)  0ret,  *ogs.  fige  ham 
(op);  -  a  tree  bore  et  Tree,  for  at  faa  Saften;  .  the 
watch  kantre  Vsegterhuset  (og  Vsegtereii);  .  in  inde- 
slutte ;  the  path  was  a  very  good  one,  though  ~ed  in 
on  all  sides  by  grass;  — bed  Skabseng;  — board  Kasse- 
Brset,  *-Bordw;  — compass  Boussole  c.  boxen  ['baksan] 
a  Buksbom-,  Buksboms-;  buksbomagtig.  boxer  ['b&ksaj 
Bakser,  ogs.  *Bokser,  Nseveksemper  c.  box  |  haul  ['b&ks- 
ha-1]  vt  &  bakke  for,  til  Affald;  ..hauling  &  Ombak- 
ning  c.  boxing  ['baksirj]  sp  Baksen,  ogs.  *Boksning, 
Nsevekamp  c;  — day  anden  Juledag;  ..night  anden 
Juledags  Aften.  boxjiron  Strygejsern  (m.  Bolt),  Bolte- 

jsern; keeper  Logeaabner,  Kontroll0r  c; keeperess 

Logeaabnerske,  Ouvreusec;  — ottoman  Puf  c; oysters 

amr  Daase0sters,  store  Stege0sters;  — plaiting  Modfolder 

jtf; stew  stegte  0sters  pi.  Sml.  box-oysters!  — tree 

Buksbom  c:  Buxus;  — wallah  hind  egl.  ^Eskemand, 
Kassemand  c :  Bud  n  (med  Varer,  fra  K0bmand);  — wood 
Buksbom  c. 

boy  [boi]  Dreng,  *Gut  c;  when  I  was  a  -  da  jeg  var 
Dreng  (*Gut),  som  Dreng  (*Gut);  I  have  been  timid 
from  a  ~,  fra  jeg  var  Dreug  (*Gut). 

boyar  [b&'ja^,  'boia]  Bojar  c,  h0j  Rigsembedsmand, 
fordum  i  Rusland. 

Boycott  ['boikat]  s.     Is.  nsevnes  en  Kaptajn  Boycott, 


der  i  1880  var  Godsbestyrer  v.  Ballinrobe  (Mayo,  Irland). 
Da  Befolkningen  afbr0d  enhver  Forbindelse  med  ham, 
maatte  han  nedlsegge  sin  Stilling  og  forlade  Godset. 
boycott  ['boikat]  Boycotting,  Banssettelse  c;  Boycott, 
Ban  w;  a  similar  ~  has  been  applied  to  the  doctor 
Doktoren  er  bleven  sat  i  et  lignende  Ban,  p.  en  lig- 
nende  Maade  er  Doktoren  bleven  boycottet ;  the  ~  was 
removed  Bannet  hsevedes.  boycott  ['boikat]  vt  boycotte, 
ssette  i  (Befolkningens,  Foreningens,  Kammeraternes, 
Samfundets  &c)  Ban,  holde  sig  borte  fra. 

boydom  f'boidam]  Drenge(*Gutte)vsesen  n.  boyhood 
['boihud]  Drengealder  n,  Drengeaar  pi,  ogs.  *Barndoru, 
*Guttealder  c,  GutteaarpZ;  from  _  fra  Drengeaarene,  ogs. 
*fra  Barnsb6n,  *fra  Gutteaarene.  boyish  ['boiij]  Drenge-, 
drengeagtig,  *Gutte-,  gutteagtig;  om  Pige:  drengeagtig, 
*gutteagtig,  F  guttet. 

Boz  [baz].  En  Fordrejelse  af  Moses.  Et  Maerke,  hvor- 
under  Charles  Dickens  skrev  sine  Sketches  of  Life  and 
Character  i  The  Morning  Chronicle. 

Bozzy  ['bazi].  Et  Kselenavn  f.  James  Boswell,  Dr. 
Johnsons  Biograf  t  1795. 

Brabant  [bra'bant,  -'ba-nt]  Brabant  n.  Brabantine 
[bra'bantin,  -'ba'ntin]  brabantsk. 

brabble  ['brabl]  Ksevl,  Mudder,  F*  ogs.  Kjangl  n. 
brabble  ['brabl]  vi  ksevles,  ogs.  *ksevle,  F*  kjangle; 
brabbling  curs  never  want  sore  ears  bidske  Hunde  (el. 
gale  Katte)  faar  revet  Skind. 

braccate  ['brakeit]  a,  med  fjerklsedt  Mellemfod. 

brace  [brete]  St0tte;  Taabjselke  c;  Baand,  Bind,  Bselte 
n;  typ  Parentes,  Klamme,  Accolade  c.  Sml.  brackets! 
sp  Par  n,  af  Vildt,  af  Fisk,  af  Pistoler ;  (Vogn)rem; 
Haengerem;  ^  Bras;  Borsvingel,  *Borsveiv  [breast  .];  fig 
Spaendkraft,  Spsending;  min  Haangebsenk  c  [pit-mouth]; 
pi  ogs.  Bukseseler;  pi  ogs.  Rorl0kkerpZ  [rudder-braces]; 
pi  ogs.  Spasnderem  c,  paa  Tromme;  two  .  to  Par;  a  _ 
and  a  half  tre  Stykker;  ogs.  et  Kobbel  p.  tre.  brace 
[bre5s]  vt  forst0tte,  is.  med  Bjselkeankere;  binde;  spsende, 
stramme;  styrke,  om  Nerverne  &c;  J>  brase;  -  about 
&  brase  om;  comeback,  ~d  [styrke  t]  in  body  and  mind 
by  your  vacation,  eh?  ~  his  feet  against  stemme  F0d- 
derne  imod,  F*  °SS-  tage  Spsendetag  i  .  .  .;  abandoned 
his  easy  attitude,  and  seemed  to  ~  himself  up  for 
[anspsende  sig  til,  F  stramme  sig  op  til]  a  trying  en- 
counter; _  sharp  up  &  skterpe;  ..button  Seleknap. 
bracelet  ['brevet]  Armbaand  n.  bracer  ['bretea]  is. 
Bind,  Bselte  n,  Sele  c. 

brach  [brat/]  sp  Taevehund,  ogs.  *Tispe  c.    Sh. 

brachial  ['brakjal,  'breikjal]  brakial,  Arm-;  armlig- 
nende. 

brachy-  [braki-],  som  Smstgslcd :  kort-.  brachycepha- 
lous  [braki'sefalasj  brachykefal,  korthovedet.  brmchylogy 
[bra'kiladgi]  rhet  Brachylogi,  fyndig  Korthed  c. 

bracing  ['breisin]  nervestyrkende;  s  <f,  Erase;  hands 
by,  after  .s  and  bowlings!  staa  klar  v.  Agterbraser  og 
Buliner ! 

bracken  ['brakn,  'brakin]  ^  0rnebregne,  *Eiustape, 
Kjelg  c:  Pteris  aquilina.  Ogs.  lady  .. 

bracket  ['brakit]  arch  Konsol  c;  J,  kort  Krumtemmer 
n;  lille  (*liden)  vaegfast  Bsenk;  art  Rapertvaeg  c;  -s  typ 
Parentes  c  [round  ~s],  Klammer  pi  [square  ~s],  Acco- 
lade c,  Tegnet  j  eller  |;  inclose  (or  place)  within  ~s 
ssette  i  Parentes  &c.  bracket  vt  underst0tte  ved  Kon- 
sol(er);  forsyne  med  Konsol(er);  ssette  i  Parentes  &c, 
indklamre  &c;  stille  (el.  ssette)  i  Accolade,  sammen- 
parre,  sammenstille;  the  names  Smith  &  Jones  are  ~ed 
(together)  as  candidates;  Mr.  C.  P.  Sanger,  ~ed  second 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [all  J;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [*,]  measure;  [n]  sin0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bra 


112 


bra 


wrangler,  w . . .;  —dock  Taffelur.  bracketing  is.  Kon- 
solrwkke  c.  bracket-system  art  Gafifelskydning  c,  en 
Slags  Indskydning,  mods.  Gruppeskydning. 

brackish  ['braki/J  brak,  halvfersk. 

brad  [brad]  Skopind  af  Joern,  ogs.  *(Jaern)plug,  *Nub, 
Nud;  i  Dykker(s)  c;  ~s  si  Gryn  pi:  Penge  pi;  -awl 
Spidsbor  n  (*c);  Stenker,  Soenkkolb  c. 

Bradford  ['bradfad]  s.  Bradlaugh  ['bradla  ]  s.  Brad- 
ley  ['bradli]  s.  Bradshaw  ['brad/a  ]  s.  Is.  _  som  Ud- 
giver  af  Jrcmbane(rejse)ruter  (Railway  Guide);  a  ~  en 
Bradshaw,  en  Samling  af  Jsernbaneruter. 

Bradwardine  ['bradwddln].  Is.  Rose  ~,  Datter  af 
Baron  Bradwardine  og  Heltinden  i  Scotts  Waverley. 

brae  [bre1]  sc  Bakke  c,  Bakkehseld  n  [bray], 

brag  [brag]  vi  skryde,  skraeppe,  prale,  brovte,  F*  ogs. 
kyte  [af  of},  brag  [brag]  Skryderi,  Praleri  n,  Skryden, 
Skneppen  c,  F*  ogs.  Kyt  n;  Scherwenzel  c,  Slags  Kort- 
spil.  braggadocio  [braga'doujjou]  s  Skryd,  Praleri  n, 
Bravader  pi,  Brovterier  pi.  braggart  ['bragat],  bragger 
['bragf>]  (Stor)skryder,  Brovter,  Storpraler,  Pralhals, 
*ogs.  Skrydhals  c. 

Brahma  ['bra'mo]  hind  myth  Brama,  Skaberen. 
Brahma  ['bra'mo]  geog  Birma  n.  Almindelig  Burma. 
Se  ogs.  Brahmapootra!  Brahma  ['bra'ma]  Brahma  c, 
is.  som  Navn  p.  en  eng.  Fabrikant;  Brahmanegle,  t. 
Brahmalaas;  _  lock,  ogs.  brahraaisk  Laas,  en  Slags  Sik- 
kerhedslaas;  Js  press  (en  Art)  hydravlisk  Presse.  Brah- 
man ['bra'mon]  Braman,  Bramin  c.  brahmanism  ['bra1- 
monizm]  Bramanisme  c.  Brahmapootra  [bra'ma'putra] 
Bramaputra-Hone  c;  -Hans  pi.  Ofte  forkortet  Brahma. 
Brahmin  ['bra'minj.  Se  Brahman! 

braid  [bre!d]  a  sc  bred  [broad];  fig  droj,  plump,  vel 
frl.  braid  [bre'd]  vt  flette;  sno;  besy  (el.  bessette)  med 
Snore;  a  ~ed  coat  en  Snorefrakke;  ~ed  lights  flettede 
Fyrstikker;  -  [tillavej  starch;  a  ~ed  swrtout  ^  en 
Begesche.  braid  Snor,  is.  Frakkesnor  c.  braiding  Flet- 
ning  c;  Fletninger  pi ;  Snore  pi,  Snorebessetning  c. 

brail  [breU]  J,  Givtov  (til  Skonnertsejl),  Gaffelgivtov, 
*Givtaug  n  (til  Sneiseil).  brail  vt:  .  up  opgive 
(Gaffelsejl). 

brain  [bre'n]  Hjerne  c;  is.  pi  Hoved  n,  Begavelse  c, 
F  Omlob  n  i  Hovedet;  he  has  ~s  ban  bar  Hoved,  der 
er  Hoved  p.  ham;  the  .s  [Hjernen]  are  used  to  throw 
in  as  a  ground  bait;  men  of  ~s  gode  Hoveder,  Be- 
gavelser;  he  has  France  on  the  ~  ban  er  Galloman; 
send  one  with  ~s  in  his  head  [m.  Omleb  i  Hovedet] 
down  tonight !  brain  vt  is.  slaa  Hjernen  itu  (el.  indslaa 
Hjernen)  paa;  — fe?er  Hjernebeteendelse  c.  brainless 

enfoldig;  aandles.    brain  [pan  si  Skalle  c; pulp  Hjerne-. 

marv  c;  — sick  ikke  rigtig  i  Hovedet,  *  F  tullet;  flygtig, 

tankeles;  — stone  Hjernekoral  c:  Caryophyllia; work 

Tankearbejde,  Aandsarbejde;  —worker  En  c  der  arbejder 
med  Hjernen. 

braise  [bre'z]  vt  lave  (el.  koge)  a  la  braise,  koge 
under  et  Laag,  hvis  Hulning  er  fyldt  med  Gleder, 
medens  K0det  er  omgivet  af  Skinkestykker,  Gr0nsager 
Ac.  braise  Jf  sc  Rudskalle,  *Mort  c :  Cyprinus  rutilus 
[roach],  bruiser  ['bre'za]  Gryde  (el.  Pande)  c  til  Kog- 
ning  a  la  braise. 

brait  [bre1!]  usleben  Diamant  c. 

braize.  Se  braise  &  breeze  [Kulstev] ! 
brake  [bre'k]  $  0rnebregne,  *Einstape  c  [bracken]; 
Bregnekrat;  Krat  n,  Tykning,  *ogs.  Kjerre,  undert.  ogs. 
Krampe  c;  canebrake  R0rtykning  c;  the  gelid  -s  of 
brown  oar-weeds,  brake  H0r-Bryde,  -Brage,  *Linbraak 
c  (pi  -Brseker  pZ);  ^Itetrug,  *Eltetraug  w;  Trense  c, 
ekarpt  Bidsel  n;  Bremse,  p.  Vogn  Ace;  agr  Brakharv 


[break-harrow];  Skolevogn,  Tsemmervogn  c.  brake  vt 
brage,  ogs.  *bryde  [H0r,  *Lln  flax};  bremse;  — carriage 
railw  Passagerstoppevogn,  C.  F.  Vogn; man,  brakes- 
man Bremser,  Bremsevogter  c.  brakeran  Bremsevogn, 
*Brsekvogn.  braky  ['bre^i]  bregnebevokset ;  fuld  af 
Krat,  *ogs.  kjerret. 

bramble  ['brambl]  Klynger,  ogs.  *Tj0rn,  Torn  <med 
Barktorne),  *Klunger  c:  Rubus;  Brombfer,  *Bj0rnebser 
n:  R.  fruticosus;  he  sat  on  -s  [paa  Naale]  until  .  .  . 
bramble  ['brambl]  %>  Kvseker(finke),  norsk  Bogfinke, 
*Bjergflnke  c:  Fringilla  montifringula ;  .bush  Torne- 
krat  n;  ^flnch  3t  Kvteker,  *Bjergflnke  c.  Se  bramble! 
»net  Fuglenet.  brambly  ['brambli]  tornebevokset. 

Bramin  ['bra'min]  Bramiu,  Braman  c.  bramiuical 
[bra-lminikl]  braminsk,  bramansk.  braminism  ['bra'mi- 
nizm]  Bramanisme  c. 

bran  [bran]  Saad  n,  ogs.  *Saader  pi,  Saaer  pi,  Klid 
pi,  KliderpZ  (*Klid  n  &  c),  *Skrsede  n.  Bran  [bran].  Is. 
som  Navn  p.  Fingals  Hund;  if  not  „,  it  is  ~fs  brother 
0:  om  ikke  den  segte  Vare,  saa  dog  noget  lige  saa  godt. 

branch  [bra-n/]  Gren;  Arm,  Gren,  *ogs.  Kvisle,  af 
Elv;  Bjaelke,  Stang,  paa  Bidsel;  Afdeling,  Branche;  Di- 
sciplin  c,  Fag,  Lserefag  n  [~  of  knowledge,  of  learning]; 
mere  &c  Afdeling,  Filial  [~  association;  ~  house],  Filial 
c,  Afdelingskontor ;  &  Lodspatent  n;  the  ~es  [Fag] 
required  to  be  taught;  the  three  ~es  of  legislature  de 
tre  Rigsstsender.  branch  vi  skyde  Grene;  grene  (el.  for- 
grene,  udgrene)  sig,  grene  ud  /»  off  or  out];  when  I 
~ed  off  [tog  (el.  b0jede)  af]  homeward, . . .;  the  case  ~ed 
out  into  [forgrenede  sig  til]  several  distinct  lawsuits. 
brancher  ['bra'n/e]  Grenudskyder;  uflyg  (el.  netop  flyve- 

dygtig)  H0g  c.     branchjestablishment, house  Filial, 

Afdeling  c,  Afdelingskontor  n. 

branchiae  ['brarjkii']  pi  Brankier,  Gseller  pi. 

branchings  ['bra-n/ines]  Forgrening  c.  branching 
gren(e)skydende ;  forgrenet;  far  „  associations  vidtfor- 
grenede  Samfund  el.  Sammenslutninger.  branching  s 
Forgrening  c. 

branchiopoda  [braqki'apode]  pi  Brankiopoder,  gselle- 
f0ddede. 

branchless  gren(e)10s.  branchjline  Sidelinie,  For- 
greningslinie,  is.  railw  [„  of  rail];  Sidebane  c;  «,_offtce 

Afdelingskontor; pilot  fast  (el.  speciel)  Lods  c; pipe 

R0rforgrening,  Afstikker  c ; post-office  Postekspedition 

c.    branchy  ['bra'nJTj  grenet. 

brancorn  ['branka'fn]  $  Kul-Aks  n  &  pi :  Ustilago 
segetum. 

brand  [brand]  Brand  [firebrand];  poet  Brand,  Svaerd- 
klinge  c;  ^  Kul-Aks  n  &  pi  [brancorn] ;  jur  Brsende- 
mserke;  mere  indbrfendt  Maerke,  *ogs.  Sviemerke;  mere 
Mserke,  Stempel ;  Mrerke  n,  Kvalitet,  Sort  c ;  ale  of  a 
certain  ~;  tobaccoes  of  the  best  ~s.  brand  vt  brsende 
Mserke  i  el.  paa;  til  Straf :  braendemserke  /„  with  in- 
famy]; mere  mterke,  stemple,  m.  Varen  til  Obj;  ind- 
brsende,  (ind)stemple,  m.  Stemplet  til  Obj.  brander 
['brande]  Mserker;  sc  (Stege)rist  c;  vt  sc  riste.  brand- 
goose  Bramgaas,  svensk  Gaas,  *Fjeldgaas:  Bernicla 
leucopsis.  branding  is.  Brsendemserkning;  Mserkning, 

Stempling  c; iron  Brsendejsern.    brand-iron  Brtende- 

jsern  n;  Brandfod  c.  brandish  ['brandi/]  vt  svinge,  om 
Vaaben.  brandish  Sving  n. 

brandling  ['brandlirj]  r0d  (og  stribet)  Maddike  (*Mark), 
til  Fiskeri;  prov  lille  (*liden)  Laks,  Laksunge  c 
[samlet]. 

brand-new  f'brandnju1]  F  flunkende  (el.  splinter)  ny, 
*ogs.  spilder  (el.  spildrende)  ny. 

brandy  ['brandi]  (Drue)brsendevin;  (Korn)brffindevin  n; 


[&•  i-  u-]  osv.  lan.-?e  som  i  for,  feel,  fool;  V*>a]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  [9-]  hurt;  [aj  inner; 


bra 


113 


bre 


Konjak  c  [French  „];  pi  F  Drammeglas  [„  glasses]; 
•«.  is  Latin  for  fish  fig  Fisken  skal  svemme!  *Plsken 
sv0mme!  brandy  vt  blande  m.  Konjak;  behandle  i  (el. 
med)  Konjak ;  sylte  [Frugt  fruit] ;  _  his  coffee  ssette  en 

Spids  p.  Kaffen; and-water  Grog  c; bottle  is. 

Konjakflaske;  ^  Aakoneblad  n,  gul  Aakande,  *Aborre- 
blomst,  gul  Vassblom  c :  Nuphar  luteum;  — fruit  syltet 
Frugt; pawnee  anglo-hind  Grog  c. 

bran-gruel  Klidvand  n. 

Brangtons  ['brarjtanz]:  the  ~  Damerne  Brangton,  nogle 
ondskabsfulde,  misundelige  og  simple  Fruentimmer  i 
Prk.  Burneys  Roman  Evelina. 

brank  [brarjk]  ^  prov  Tarre,  ogs.  *Boghvede:  Fago- 
pyrum  eseulentum  [buckwheat];  Mundknevl  c,  for 
skaendesyg  Kvinde. 

brankursine  [brarjk 'a 'sin]  ^  Akant,  Bj0rneklo  c. 

bran-new  ['brannju']  a,  se  brand-new! 

branny  ['brani]  klidet,  klidagtig. 

brant  [brant]  s,  se  brand-goose!  — fox  Brandrsev, 
Brunrsev:  Vulpes  alopex;  — goose,  se  brand-goose! 

Brasenose  [bre!znouz]  s  Brasenose  n,  Navn  p.  et  Kol- 
legium  i  Oxford. 

brash  [bra/]  a  prov  &  amr  sk0r  [brittle];  ubesindig, 
overilet  [rash];  ~  ice,  radishes,  timber,  twigs,  vegetables, 
wood,  brash  [bra/]  s  Udslset  n,  is.  hos  B0rn  prov 
[rash];  pludselig  Opdagelse  prov;  Bragen  c,  Brag  n; 
afhugne  (el.  affaldne)  Grene  pi,  Kap,  Afkap  n  prov; 
Klippestykker  pi,  under  Alluvialdannelser;  Sjap-Is,  sk0r 
Is;  Kvadder  n,  ogs.*  Issjap,  *ogs.  Iss0rpe  c  / — ice], 
Sml.  brush-ice!  Sml.  water-brash! 

brasier  s,  se  brasier! 

brass  [bra's]  (ukogt)  Kis,  p.  Java;  (afskallet)  Ris  c,  i 
Ostindien.  brass  [bra's]  (kobberblandet)  Malm  c;  Mes- 
sing c  &  n,  *Messing  c  [yellow  ~] ;  Bronse,  Bronze  c; 
Kobber  n  [red  ~] ;  fig  F  Frsekhed,  frsek  Pande  c;  the 
_  p  M0nten  c,  M0ntsorterue  pi,  Moneterne  pi,  *Mynten 
c,  Myntsorterne  pi.  Sml.  addle!  ~es  ogs.  Messing-T0j 
n;  -Instrum enter  pi,  BlikinstrumenterpZ,  om  Personerne 
ogs.  Blikblsesere  pi;  Messingornamenter  pi,  a  memorial 
_  [Mindetavle  (af  Messing)]  erected  to  the  memory  of 
the  late  Canon  L;  borrow  the  _  for  a  drink;  she  gave 
us  the  ~;  as  bold  as  _  med  den  st0rste  Frsekhed,  *ogs. 
uden  Genance.  Brass  [bra's]  s.  Is.  Mr.  Sampson  ~,  of 
Bevis  Marks,  en  slyngelagtig  Sagf0rer.  Se  Dickens'  Old 
Curiosity  Shop!  brass) band  Hornmusik  c,  Blikblsesere 
pi;  — battery  Plademessing  c  &  n  (*c). 

brasse  [bras]  f  Sandart,  *Gj0rs  c:  Perca  lucio- 
perca. 

brassets  ['brasits]  Hjelm  c,  Hovedpanser  n. 

brassjfoil  Messingfolie  [Dutch  gold];  —gun  Malm- 
kanon.  brassiness  Messingagtighed  c.  brass  (leaf  Mes- 
singfolie c  [brass-foil];  — visaged  frsek.  brassy  ['bra-si] 
malmagtig,  messingagtig;  messingfarvet ;  fig  F  freek;  ~ 
looks  frsek  Mine  c,  frsek  Pande  c. 

brat  [brat]  orig  vErmeforklsede  n  [pinafore];  p  Unge 
c  [child]. 

brattach  ['bratak,  sc  -ax]  sc  Klsede;  Mserke  n,  Fane  c; 
every  man  must  repair  to  the  -  of  his  tribe.  Scott. 

brattice  ['bratis]  Indbygning  c,  Plankevaerk  n,  f.  Eks. 
omkring  en  Maskine.  Ogs.  brattice-work. 

brava!  ['bra'va]  int  brava!  bravado  [bra've'do11, 
-'va'dou]  Bravade  c,  Bravader  pi,  Praleri  n;  forego  his 
„  stikke  Pibe  i  Ssek;  only  a  bit  of  ~  ikke  andet  end  en 
Trumf ;  say  so  out  of  _  sige  det  for  at  prale,  *ogs.  paa 
Skryd;  Dick  had  probably  performed  it  out  of  ~,  for  at 
vise  sig,  F*  ogs.  for  at  vsere  Kar.  brave  [bre*v]  ksek,  tap- 
per, hst  gsev;  udmserket,  storartet;  sk0n;  she  is  ~  [svaer] 


in  ribbons;  they  were  ~  over  it  de  holdt  sig  tappert; 
wasn't  it  _  of  Nett  to  risk. ..?  braye  [bre^]  tapper 
Mand;  (is.  blandt  Vilde:)  Kriger;  Slagsbroder,  *ogs. 
Slagskjsempe,  Slaaskjsempe ;  Vovehals  c;  our  -s  vore 
Tapre.  brave  vt  trodse,  byde  .  .  .  Trods ;  _  [overstaa] 
dangers  and  hardships  which;  _  it  out  holde  Konte- 
nancen.  bravely  ['breivli]  ad  keekt,  tappert.  bravery 
['bre^Cajri]  Tapperhed;  f  Pynt,  Puds,  Stads  c;  women 
who  can  dress  in  silk  and  satin,  and  put  on  all  man- 
ner of  -.  Besant,  Ready-Money  Mortiboy.  bravo  ['bra'- 
voul  Bravo,  Bandit,  lejet  Morder  c;  roughs  and  hired 
~s.  braro!  ['bra-lvou]  int  &  s  Bravo  (n).  bravura  [bra'- 
'vu'ra]  Bravur;  J^  ogs.  Bravurarie  c. 

brawl  [bra'l]  hind  Brawl  n,  blaa-  og  hvidstribet  Bom- 
uldst0j.  brawl  [bra'l]  vi  skraale;  klamres;  suse,  *ogs. 
dure,  om  Elv.  brawl  [bra'l]  Skraal  n;  Larm  c;  Klam- 
meri  n;  Susen,  *ogs.  Dur  c.  brawler  Skraaler;  Traette- 
broder  c.  brawling  a  trsettekser;  s  Skraal;  Klammeri  n, 
Klammerier  pi. 

brawn  [bra-n]  (Vild)svinek0d)  Galtek0dn;  (Grise)sylte 
c;  Muskelk0d,  muskelf0rt  Sted  n;  svsere  Muskier  pi, 
(is.  Armens)  Muskelkraft;  fig  Arm  c.  brawniness 
Muskelf0rhed ;  fig  Styrke  c.  brawny  ['br&'ni]  muskel- 
f0r,  (muskel)stserk. 

braxy  ['braksi]  vet  Bugl0b  n;  Tarmbetsendelse  c,  hos 
Faar.  braxy  a  selvd0d,  kreperet;  -  mutton. 

bray  [bre1]  vt  st0de,  flnst0de  [Droguerier  drugs];  rive 
[Bogtrykkerfarve  printer's  ink] ;  prov  banke,  prygle; 
though  thou  shouldst  ~  him  among  wheat  with  a 
pestle,  bibl.  bray  vt  skralde  [~  forth];  skryde.  bray  vi 
skralde,  hst  gjalde;  skryde,  om  ^Esel.  bray  Skrald; 
Dr0n  n;  (^Esels)  Skryd  en  c;  the  _  of  the  trumpet  Trom- 
petens  Skrald  n,  Gjalden  c.  bray  Bakke  c,  Bakkehseld 
n,  prov  *ogs.  Slade  c  [sc  brae];  f  Grses  n  som  ligger  i 
Skaare.  bray  hind  afskallet  Ris  c.  Bray  [bre*]  s:  (the) 
vicar  of  -  Prsesten  i  Bray  o :  en  Vendekaabe,  en  Ja- 
broder,  *ogs.  en  Jaberre,  *en  Medgaaer,  et  Msehse. 
Braybrooke  ['breibruk].  Is.  Baron  ~,  som  i  1825  f0rste 
Gang  udgav  The  Diary  of  Samuel  Pepys.  brayer 
['bre^]  Skryder,  som  et^Esel;  Farvest0der;  Farveriver 
c.  braying  is.  Skrydenc;  Dr0n  w;  Susen,  *ogs.  Dur; 
Alarm  c. 

braze  [bre^]  vt  bronsere;  lodde,  v.  Slaglod;  beslaa 
m.  Messing;  fig  forhserde;  fig  hserde,  staalssette.  brazen 
['bre^an]  a  Malm-,  Messing-,  Bronse-.  Se  brass!  fig 
frsek,  skam!0s,  ublu;  the  ~  serpent  Kobberslangen. 
brazen  v:  ~  it  trodse,  vsere  frsek;  _  it  out  fraskt  blive 
ved  (el.  fastholde)  sit,  F  hjselpe  sig  igennem  ved  Frsek- 
hed, nsegte  frsekt;  — faced  frsek,  skam!0s.  brazen  ness 
Metalagtighed;  Frsekhed,  Skaml0shed  c.  brazier  ['bre^a] 
G0rtler,  Messingsmed ;  Kobberslager  c ;  lille  (*lidet)  Kul- 
bsekken,  Fyrfad  n,  Kulpande  c. 

Brazil  [bra'zil]  Brasilien  n\  ~  nut  Paran0d,  Juvian0d, 
brasiliansk  Kastanje  c,  Fr0et  af  Bertholletia  excelsa; 
be  at  [i]  ~.  brazil  [bra'zil]  Brasilietrse,  Fernambuktrse 
n,  F  Fernambuk  c:  Ccesalpinia  echinata  [Brazil 
wood],  braziletto  [brazi'letou]  Brasilettrse  w,  simplere 
Sorter  R0dtrse.  Brazilian  [bra'ziljan]  a  brasiliansk;  s 
Brasilianer  c;  the  Emperor  of  the  »s.  Brazils  [bra'zilz] 
s:  the  ~  Brasilien  n. 

breach  [bri't/]  Brud  n\  art  Bresche  c;  a  -  of  confi- 
dence en  Indiskretion ;  a  _  of  discipline  et  Brud  p. 
Disciplinen;  a  _  of  faith  et  Brud  p.  Tro  og  Love ;  a  ~ 
of  promise  et  L0fte(s)brud;  brudt  .35gteskabsl0fte  w  /"-  of 
promise  of  marriage];  a  ~  of  trust  en  Misbrug  af  Ens 
Tillid,  en  Tillidsmisbrug ;  make  a  .  in  ^  skyde 
Bresche  i ;  widen  the  ~  [Bruddet,  K10ften]  between  the 


Ie«]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [q]  sin0;  [o,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


bre 


114 


bre 


two  countries;  the  .  [Bruddet,  K10flen]  between  the 
King  and  the  people  widened  or  grew  wider  and 
wider;  a  custom  more  honoured  in  the  ~,  than  the 
observance  (Sh.,  Hamlet)  en  Skik  der  snarere  maa  kal- 
des  en  Uskik,  et  Eksempel  paa,  hvad  man  ikke  ber 
gere.  breach  vt  skyde  Bresche  i.  breachy  ['bri  t/i] 
som  springer  over  Gaerderne,  *ogs.  som  bryder  Gard, 
gardhar,  garhar. 

bread  [bred]  Br0d  n.  Sml.  loaf!  two  ~s  to  (Portioner) 
Bred;  earn  (or  make)  his  _  tjene  sit  Bred;  he  could 
scarcely  earn  .  for  [tjene  Br0det  til]  his  numerous 
family;  make  ~  bage  Bred,  abs  bage;  take  the  -  out 
of  his  mouth  tage  ham  Bredet  af  Munden.  bread  vt 
panere  [crumb];  ~ed  lamb-chops. 

Breadalbane  [bred'alban,  -'aOlban,  -'a'ban]  s. 

bread -ami-butter  [bredn'bAta]  Sm0rogbr0d,  Sm0rre- 
br0d;  p  nedterftigt  Ophold  n,  del  n0dt0rftige ;  a  piece 
or  slice  of  -  et  (Stykke)  Sm0rogbr0d;  a  .  miss  en  Back- 
fisch, *ogs.  en  Fremslsenge,  joe  en  Styvingsjente. 
bread) barge  <£,  Br0dbakke  c;  —corn  Br0dkorn;  — fruit 

Br0dfrugt;  making  (Br0d)bagning  c;  — room  Bred- 

kammer  n,  &  ogs.  Br0dk0je  c;  — stnif  Br0d-Stof,  -Korn 
n,  Kornvarer  pi ;  — tax  Br0dtakst  c. 

breadth  [bredj>]  Bredde  c.  Se  beam,  length!  the  ~  of 
a  hair  en  Haarsbred,  et  Haarsmon;  five  man's  ~s  fem 
Mandsbredder. 

bread  | tree  Br0d(frugt)trae :  Artocarpus  incisa; win- 
ner Fors0rger  c;  Underhold,  Levebr0d  n. 

1.  break  [bre{k]  vt  spraenge  [et  Tov  a  rope;  en 
Laas  a  lock];  bryde  [Jord  ground;  H0r,  *Lin  flax;  en 
Forpligtelse  an  engagement];  s0nderbryde,  knuse; 
slaa  Hul  i  [Hovedet  his  head];  bryde,  g0re  Brud 
paa  [et  Lofte  a  promise;  en  Lov  a  law];  braekke  [et 
Segl  a  seal;  en  Aksel  a  shaft],  bryde  [Seglet  the  seal]; 
afbryde,  bryde  [Stilheden  thesilence],  bryde  [Tavs- 
heden  silence];  nedbryde  [Sundheden  his  health]; 
daempe  [Faldet  the  fall];  skole,  tilride,  tilk0re,  taemme, 
*skole,  indride,  indkj0re,  taemme  [en  Hest  a  horse]; 
mere  bringe  til  Fallit,  ruinere;  k  as  sere  [en  Officer  a 
military  officer;  et  Testament  a  will],  Sml.  broken! 
Se  jest !  «  a  butterfly  (or  flies,  houseflies)  on  a  (or  the) 
wheel  fig  skyde  Spurve  m.  Kanoner;  _  ground  bryde 
Jorden,  begynde  at  grave  el.  at  p!0je;  ^  aabne  L0be- 
gravene;  fig  forberede  Sagen;  ~  new  ground  fig  bryde 
nyt  Land,  vaere  banebrydende ;  it  is  hard  to  .  habits 
one  has  been  eighteen  hundred  years  accustomed  to, 
at  bryde  med  .  .  .  gamle  Vaner;  he  broke  his  head  han 
slog  ham  (.  .  .  sig)  Hul  i  Hovedet;  -  [knuse]  her 
heart;  a  horse  never  thoroughly  broke,  som  aldrig  er 
blevet  ordentlig  tilk0rt  (*indkj0rt)  &c;  _  it  gently  to 
his  father!  sig  det  t.  hans  Fader,  men  p.  en  lempelig 
Maade!  tal  forsigtig  t.  hans  Fader!  -  the  news  to  him 
(lempelig)  forberede  ham  p.  Budskabet;  .  the  way 
k0re  (el.  ride  &c)  afvejen,  give  halv  Vej.  Med  Ad- 
verb ier:  -  down  nedbryde,  nedrive,  F*  rive;  the 
Austrians  broke  down  [af br0d,  afkastede]  the  bridge 
behind  them;  the  people  were  ready  to  .  down  the 
doors  [rive  D0rene  ned]  to  get  in;  ~  in  a  horse  skole 
(tilride,  tilk0re,  taemme)  en  Hest.  *skole  (indride,  ind- 
kj0re,  taemme)  en  Hest;  .  off  an  engagement  hseve 
en  Forbindelse,  en  Forlovelse;  „  it  off  abs  haeve  For- 
bindelsen,  F  g«re  det  forbi,  slaa  op  [med  with] ;  _ 
over  bryde,  overtrade;  _  over  a  rule  bryde  (el.  g0re 
Brud  paa)  en  Regel ;  .  over  rule  bryde  p.  Regelen  el. 
Reglerne,  g0re  en  Undtagelse;  .  through  bryde  [Tavs- 
heden  thesilence;  Overenskomsten  the  agreement];  bryde 
med  [den  forfejlede  Politik  the  mistaken  policy] ;  bryde 


paa  [en  Grundsaetning  a  principle] ;  ~  through  his  in- 
variable rule  of  never  signing  a  photograph;  _  to  harness 
tilk0re,  *indkj0re;  _  to  the  saddle  tilride,  *indride;  a 
fine  American  horse  broke  to  the  saddle  en  ...  tilredet 
.  .  .  Hest;  .  up  bl.  a.  st0de,  finstede,  pulverisere;  op- 
hugge  [et  Skib  a  ship] ;  agr  brakp!0je;  afbryde  [en 
Samtale  a  conversation];  op!0se  [et  Hus,  en  Husholdning 
housekeeping,  an  establishment] ;  hseve  [Anlaegget  the 
establishment]. 

2.  break  [breik]  v  refl:  _  himself  of  a  habit  bryde 
med  en  Vane,  vaenne  (F  laere)  sig  af  med  nt. 

3.  break  [bre'k]  vi  springe,  briste,   braekke,  gaa  af, 
gaa  itu,  *F  gaa  is0nder;  braekke,  bryde.  om  S0;  bryde 
frem,   om  Lys,    om   Dagen;    mere    g0re    Opbud,    gaa 
Fallit,  g0re  (F  spille)  Bankerot,    F  spille  op;  fig  gaa 
sin  Oplesning  im0de,  vaere  meget  affaeldig  el.  betaenke- 
Hg  syg-    Forstserket:  -  up;  the  others  broke  [splittede 
sig  (ad)]  and  ran;  he,  his  health  is  -ing  fast  han  gaar 
hurtig  sin  Oplesning  im0de,   han  ligger  p.  det  sidste; 
_  open  revne,  gaa  istykker;  the  abscess  broke  der  gik 
Hul  p.  Bylden;   the  bank  is  broke  F  Banken  er  gaaet 
overstyr;  daylight,  the  day  -s  Dagen  bryder  frem;  my 
heart  was  ~ing,  vilde  briste,    var  bristefserdigt ;    who 
was  crying  as  if  her  heart  would  -,  vilde  (el.  skulde) 
briste;  "before  the  rain  ~s,  holder  op;  the  rains  broke, 
ogs.  Regntiden  var  tilende;  Regntiden  var  begyndt;  his 
voice  is  -ing  hans   Stemme  er  i  Overgang,   *han  er  i 
(Stemme)skiftingen.     Med  Adverbier  &  Praeposi- 
tioner:  -  away  [is.  rive  sig  10s]  from;  -  down  briste 
(el.  bryde,  braekke,  falde,  ramie,  styrte)  sammen,  styrte 
ind,  styrte  ned,    F  ramie ;  gaa  istykker,  f.  Eks.  om  en 
Vogn;  sp  braekke  sammen,  om  Jagthund;  fig  forulykke, 
f.  Eks.  om  et  Banetog;  fig  slaa  Klik,  klikke,   svigte, 
f.  Eks.   om  Forsyningsvaesenet ;    om  Person  is.   bryde 
sammen,   komme  rent  ud  af  det,   gaa  (reut)  fra  Kon- 
cepterne;  he  broke  down,  ogs.  det  gik  istykker  f.  ham; 
he  had  broken  down  almost  at  the  outset,  ogs.  det  var 
gaaet  (ham)  gait,   naesten  i  det  samme  han  begyndte; 
my  patience  ~s  down  [brister,  svigter,  slaar  Klik]  some- 
times; the  train  for  L  has  broken  down,  er  forulykket; 
-  forth   bryde   frem   el.    ud;    «  from   her  moorings 
spraenge  Fort0jningerne ;   ~  in  bryde  ind;   ~  in  upon 
bryde  (el.  vaelte)  ind  over;   tage  Hul  paa   [sine  Spare- 
penge  his  savings]-  g0re  Brud  paa,  bryde  paa  [en  Regel 
a  rule];  a  light  »s  in  upon  me  der  gaar  et  Lys  op  f.  mig; 
~into  bryde  sig  iud  i,  g0relndbrud  i  [etHus  a  house]; 
tage  Hul  paa  [en  Fempundsnote  a  five-pound  note] ; 
_  into   a  [ssette  i,  *fatte]  gallop;  the  house  had  been 
broken  into  der  var  gjort  Indbrud  (i  Huset);   -  into  a 
run  tage  til  at  10be,  slaa  om  i  L0b,  *ogs.  ssette  p.  Sprang; 
^  into  [bryde]  the  awkward  silence;  the  glacier  -sinto 
view,  bliver  (pludselig)  synlig,  ses ;  -  off,  is.  bryde  med 
sin  Forlovede,    F    S0re  det  forbi;  if  he  were  to  -  off 
[bryde]  with   her;   the  wind  ~s  off  &  Vinden  skraler 
[hauls  forward];  ~  out  bryde  ud  [af  Fsengslet  of  their 
prison];   bryde  frem,   f.  Eks.  om  Sved ;  fig  komme  til 
Udbrud;  the  perspiration  broke  out  on  his  forehead;  ~ 
through  falde  (el.  gaa)  igennem   [Isen  the  ice] ;   where 
thieves  do  not  ~  through,  nor  [bryder  ind  og]  steal;  ~ 
up  is.  op!0se  sig;  gaa  sin  Opl0sning  im0de,  vaere  meget 
affaeldig;   gaa  op,   om  Is;   ~ing  up,   om  Is:   i  Opbrud; 
om  Person:   affseldig;   the  party   broke  up  Selskabet 
br0d  op;   when  does  school  „  up?  naar  slutter  Skolen 
[Skoleterminen]  ?  the  society  broke  up  Selskabet  op!0ste 
sig,   F  •  •  •  gik  ind ;  the  wreck  will  ~  up  [gaa  istykker, 
blive  slaaet  istykker]   in  the  next   storm;    ~   [bryde] 
with  him. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [9-]  hurt;  [Q]  inner; 


bre 


115 


bre 


4.     break  [bre»k]  s  Brud;  Frembrud  n;  Afbrydelse  c, 
i  flere  Tilff;  Fremspring  n  [projection];  Afsats  [a  ~  in 
the  deck];  typ  Divis  c,  Delingstegn ;  Ophold  n,  Stands- 
ning,    F*  Stans;   opdyrket   Straekning;   Case;   Skru  c, 
Vrid   n,    forandret   Retning,    f.    Eks.    af  Cricketkugle 
[twist];  bill  &c   Serie   (af  gode  St0d  &  deraf  f01gende 
Points);  prov  Masse,   stor  Klynge  [a  „  of  folk,  honey 
suckle,  stars];   mere  Konsignation,   Sending  c,  Parti  n 
[af  Tekister  of  chests  of  tea];  the  'break'  or  oasis  believed 
to   exist  in  the  interior  of  Greenland;  a  .  [Aabning 
in  the  clouds,  in  the  hedge;  a  „  in  the  horizon  et  lys 
Punkt,  ogs.  fig;  a  ~  [Afsats]  in  the  wall;  there  was  a 
_  in  the  weather  der  kom  Vejrforandring;   make  a  _ 
bryde  ud  (af  Feengsel;  af  Rsekkerne;  fra  Linien  el.  Ret 
ningen);  g0re  en  Afstikker;  fig  bryde  (el.  skille  sig)  ud 
the  prisoner  made  a  „  for  liberty;  I  made  a  _  over 
[en  Afstikker]   here  to  tell  you;   make   a  ~  for  it    p 
bryde  ud  &c;    at  (or  with)  _  of  day  i  Dagbrsekningen 
ved  Daggry,  ved  Dagens  Frembrud;  at  the  ~  of  June 
Begyndelsen  (el.  i  de  f0rste  Dage)  af  Juni. 

5.  break  [breik]  Bremse  [brake];  Skolevogn,  Tsem 
me(r)vogn;  Charabancs  c. 

breakable  ['bre*kabl]  brsekkelig.  breakage  ['br^kidg; 
mere  Braekage  c,  Brsek,  Brud  n;  free  from  ~  is.  fri  for 
Brud.  break|bones  <£,  F  Fiske0rn,  Flodorn  c:  Pandion 

haliaetus; down    is.    Sammenstyrtning;    Ubrugelig- 

g0relse  c,  Havari,  Uheld  n,  Skade;  Tilintetgerelse, 
Undergang  c;  amr  Kavallerichok  n,  vild  Galopade; 
Negerdans  c;  a  _  gang  [Hjselpemandskab  n]  was  soon 
on  the  spot;  the  ~  locomotive  [Hjselpelokomotivet]  sent 
from  Boulogne  also  left  the  metals;  dance  a  _;  owing 
to  the  „  of  [Havari  paa,  Skade  paa,  Uheld  med]  his 
cycles,  breaker  ['bre^ka]  S0nderbryder,  Knuser;  &  Op- 
hugger  [ship-breaker];  Overtrseder;  Tsemmer,  Dress0r, 
Berider  [horsebreaker] ;  &  Braads0  c,  *ogs.  Braat  n; 
&  pi  ogs.  Brsending  c,  Brsendinger  pi,  p  Brsekninger 
pi;  J>  Vandanker  n,  til  Baad;  ~'s  yard  &  Spaanhave  c. 
breakfast  ['brekfast]  Frokost  c;  _  [Frokosten]  is  ready; 
~  cup  Kontorkop;  _  things  Frokost-T0j,  *-Stel  n. 
breakfast  ['brekfast]  vi  spise  Frokost,  joe  *frokostere; 
_  on  [nyde  til  Frokost]  a  cup  of  chocolate  and  a  very 
small  roll,  breakfasting  Frokostspisning  c.  break-harrow 
Brakharv.  breaking  is.  Tilridning,  *Indridning  c. 
breaking-in  Tsemning,  Dressur,  Skolering,  Tilridning 
(*Indridning),  Tilkering  (*Indkj0ring)  c.  breaking-up 
Opbrud  n.  Sml.  break  up!  the  _  of  the  ice  Isens  Op- 
brud  el.  Opgang,  Isl0sningen,  Isgangen;  _  dance  Af- 
skedsbal,  Slutningsbal  n.  break  (man  Bremse  vogter  c; 
_neck  ['breiknek]  halsbrsekkende ;  at  (a)  ,  pace,  speed; 
hurry  them  through  Committee  at  ~  speed;  _neck  hals- 
brsekkende  Sted;  halsbraekkende  Fald  n;  _out  Udbrud 
n;  on  the  ~  of  the  war;  — up  Opl0sning  c;  a  „  of  a 
party  into  [et  Partis  Oplesning  i]  factions;  _  party  Af- 
skedsselskab ;  Slutningsselskab ;  ^water  B01gebryder, 
Molo  c. 

bream  [bri  m]  Jt  Brasen  c :  Abramis  brama.  bream 
[bri'm]  vt  &  braende  i  Bunden  [et  Skib  a  vessel] . 

breast  [brest]  Bryst  n ;  the  pleasure  of  giving  ~,  at 
give  Bryst ;  make  a  clean  _  (of  it)  gaa  t.  Bekendelse; 
strike  his  _,  is.  slaa  sig  f.  Brystet;  sink  sobbing  on 
[til]  his  .;  .  to  [mod]  _;  put  [Isegge]  the  baby  to  the  _. 
breast  [brest]  vt  ssette  (el.  stemme)  Brystet  imod;  fig 
ksekt  m0de ;  „  [stemme  sig  imod]  the  popular  current; 
~  the  waves  stsevne  (el.  stemme  sig  imod)  S0erne; 

— band  ^  (Lodhivers)  Livline  c ; beam  &  Listebjaelke, 

p.  Forkant  af  Skans  el.  paa  Agterkant  af  Bak ; fast 

Bryst-Fort0jning  c,  -Faaste  n;  -^glasses  Patteglas;  __hlgh 


brysth0j,   ogs.  ad  i  Brysth0jde;    _hook  is.  Bovbaand 

n;   — pad  Brystpude;    — pang  ondartet  Brystkrampe  c: 
Angina  pectoris;   — plate  is.   Brystharnisk,   Kyrads  n; 

— plough    Skuffejsern  n,    Skyffel  c; rope   Livline  c 

[breast-band]; work  Brystvsern  n. 

breath  [breb]  Aande  c;   Aandedrag,  Aandedrset  n,   F 
Pust  c;    Pust  n,    Luftning;   Duft  c;   fig   Mundsvejr  n, 
fuldstsendig :   idle  _;  he  apologises  the  next  _  [i  nseste 
Aandedrset]   to  tell  us  that ...;  it  is  the  very  «  of  us, 
it  is  the  „  of  our  nostrils  det  er  en  Livsbetingelse  (el. 
en  ren  Velfserdssag)  f.  os;  her  ~  came  fast  hun  aandede 
hurtig;    draw  his  „   drage  Aande,   trsekke  Vejret,    F 
trsekke  Luft;   draw  a  deep  (or  long)  ~  trsekke  Vejret 
dybt ;  draw  his  last  _  drage  sit  sidste  Suk ;   I  drew  in 
deep  _s,  ogs.  jeg   aandede  af  fuldt  Bryst;  fetch  his  „ 
trsekke  Vejret,  *ogs.  skyde  (el.  treekke)  Pusten;  faa  Vejret 
( F*  Pusten)  igen;  we  all  held  our  ~s  vi  holdt  alle  Aanden 
(is.  F*  Pusten);   recover  his  _  faa  Vejret  igen;  take  ~ 
komme  til  Aande,   F  puste  ud;  give  them  time  to  take 
~,  ogs.  give  dem  (et)  Pusterum;  laugh  and  sob  almost 
at  a  ~,  naesten   i  samme  Aandedrset ;   pause  (or  stop) 
for  _,  for  at  drage  Aande,  for  at  puste  ud,   *ogs.  puste 
i  Bakken ;   keep   himself  in  ~  holde  sig  i  Aande ;   . . .? 
asked  all  in  a  „,  med  een  Mund ;   out  of  _  aande!0s, 
forpustet;  under  his  „  (ganske)  sagte,  sotto  voce;  with 
the  same  ~   i   samme  Aandedraet.      breathe   [bri'8]    vi 
aande,   trsekke  Vejret,    F*   puste,   trsekke  Pusten;    as 
well  as  any  woman  breathing,  som  nogen  Kvinde  i 
Verden;  give  him  breathing  time,  give  ham  (et)  Puste- 
rum ;   I  _  easier  or  more  freely  jeg  aander  friere ;  I  „ 
once  more  jeg  aander  atter  frit;   stop  to  ~    F*  puste  i 
Bakken.     breathe  vt  aande,  indaande  [Luften  the  air]; 
indaande,  meddele  v.  Aanden;  henaande,  hviske;  ytre, 
udtale  [et  0nske  a  wish] ;   ytre,  vise,  Isegge  for  Dagen; 
lade  puste   ud   [en  Rest   a  horse];   aabne,  vsekke   [en 
Aare  a  vein] ;   g0re  forpustet,   tage  Vejret  fra ;   he  was 
a  little  ~d  by  [forpustet  af]  the  journey  up;  don't  ~  it 
[ikke  et  Ord  derom]  to  papa!  he  softly  ~d  [henaandede, 
hviskede]    thy    name;    ~    [aande]    vengeance;    words 
scarcely  ~d  let  henaandede  Ord;  _  out  is.  ytre,  udtale. 
breather   ['bri'Sa]   Aander  c,   aandende  Vsesen  n;  Ind- 
blseser;  Beliver  c.    breathing  ['bri'Sirj]  Aande,  Aanden; 
Luftning;     fig    Indblsesning ;     (10nlig,    stille)     Higen; 
Motion  c ;   Lufthul  n ;  gr  Aspiration ;   the  rough  (soft) 
_  gr  Spiritus  asper  (lenis);    — place   Luft -Aabning  c, 
Hul    n;     — space,    — time    Pusterum    n.      breathless 
i'breples]  aande!0s;  aandelas,  forpustet;   _  expectation 
aande!0s  Forventning ;    at  a  ~  pace  med  en  Fart,  som 
nsesten  tager  Vejret  fra  En.     breathlessly   ad  aande- 
0st;  forpustet;  listen  _  lytte  under  aande!0s  Stilhed. 

breccia  ['bret/a]  Breccia,  Breccie  c,  enStenart:  skarp- 

kantede  Brudstykker  af  andre  Stenarter  forbundne  v. 

et    kalk-    el.    kiselholdigt    Bindemiddel.      brecciated 

•bret/ieHid]  breccieagtig  [Sten  rock];  ~  agate  Ruin- 

agat. 

breckan  ['brekan]  sc  Bregne  c  [bracken,  fern]. 

bred  [bred]  v  avlede  Ac;  avlet  Ac.    Af  breed. 

breech   [bri't/]    (Kroppens)   Bagdel,    (Tings)    bageste 

Del  c,   Bagparti  n;   Bund  c;   (Kanons)  Bundstykke  n; 

Bugt,  af  Krumt0mmer;    F  Baglader  c  [Joader];  ~es 

•brit/iz],  ogs.  Knsebukser;  Bukser  [nu  trousers];  she  (or 

he  wife)  wears  the  ~es  fig   det   er  Konen,   som  bar 

Bukserne  paa.     breech   [bri(-)t/]   vt  if0re  (el.  klsede  i) 

Bukser;  art  Isegge  Brog  paa;  a  child  newly  ~ed  et  Barn 

om  lige  (ogs.  *netop)  har  faaet  Bukser  paa,  joe  en  (*et) 

Buksetrold;  _block  ar^Kilec,  Kilestykkew,  (i  de  Bajjges 

kyts:)  Skrue  c.    breeching  ['bri  t/irj]  Strambuks  /a  „]; 


[e«]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

8* 


bre 


116 


bri 


Bagrem,  *ogs.  Bagole,  Bagsele  [crupper] ;  art  Brog  c; 
_bolt  Bolt  t.  Brogbejle.  breech  (loader  Bagladevaaben 
n,  F  Bagladerc;  —loading  Baglade-;  „  rifleguns  riflede 
Bagladekanoner;  __pln  art  Svansskrue. 

breed  [bri'd]  vt  avle;  opdnette,  opelske  (*ogs.  opale), 
is.  poet  fostre;  fig  opdrage;  uddanne,  m.  Angivelse  af: 
hvortil?;  fig  avle,  fostre,  frembringe,  fremkalde,  volde, 
vcekke ;  the  place  where  I  am  born  and  bred,  f0dt  og 
opdraget,  f0dt  og  fostret;  an  Englishman  born  and 
bred  engelsk  af  Fedsel  og  efter  sin  Opdragelse;  all 
men,  whether  city  or  country  bred,  opdragne  (el.  op- 
voksede)  i  Byen  eller  p.  Landet,  i  By  eller  p.  Land;  „ 
ill-blood  saette  ondt  Blod;  the  pond  ~s  [avler,  frem- 
bringer]  fish;  the  country  ~s  [avler,  fostrer]  a  race  of 
stout  men;  „  strife  vsekke  Strid;  bred  a  soldier  (with 
a  view  to  the  bar)  uddannet  t.  Militaer  (til  Skranken, 
til  Jurist);  a  dog  supposed  to  be  bred  between  [en  Ba- 
stard af]  a  dog  and  a  wolf;  bred  in  the  bone  i  K0det 
baaret  (og  ej  i  Klaederne  skaaret);  _  in  and  in  indavle, 
forplante  v.  Indavl.  breed  m  formere  sig,  yngle;  f0de; 
good  animals  to  ~  from  gode  Dyr  til  at  g0re  Tillaeg 
efter,  gode  Tillaegsdyr.  breed  s  Afkom  n;  Race,  Rase  c. 
breeder  Avler;  Opdrsetter  c;  Avlsdyr  n.  breeding  Avl 
c;  Opdrset,  Tillseg,  *ogs.  Al,  Opal  n;  Udklsekning;  Ud- 
dannelse,  Opdragelse  c;  good  ~  Velopdragenhed,  Leve- 
maade  c ;  be  past  ~,  for  gammel  til  at  faa  Lam,  til  at 
kselve  (ogs.  *bsere)  &c;  ^establishment  is.  Udklsek- 
ningsanstalt;  — In-and-in  Indavl,  Renavl  c;  — pan  Ruge- 
kasse. 

breeks  [bri-ks]  prov  Bukser  pi,  f  Brog  c,  t  *ogs. 
Br0ker  pi. 

breeze  [bri'z]  s  Brise,  *Bris;  p  Tumult  c,  Opstyr  n;  a 
moderate  ~  en  frisk  Brise;  a  strong  „  stiv  Brise,  (en)  frisk 
Ruling;  there  is  a  light  _  [det  lufter  (*ogs.  briser)  lidt] 
on  the  water,  breeze  w  blsese,  lufte,  *ogs.  brise;  f0res 
af  Brisen,  h0res  [rise  on  the  ~] ;  ~  up  friske  i  (el.  op, 
paa),  *friske  (paa),  brise  op,  om  Vind;  at  this  moment 
the  noise  of  the  distant  fight  ~d  up  louder  [steg  h0jere, 
hertes  staerkere]  than  ever,  breeze  [bri'z]  s  (grovere) 
Kulaske  c,  Kulgrus  n.  breeze  [bri'z]  s  ent  Klseg  c: 
Tabanus;  «fly  Bremse  c:  (Estrus.  breezeless  blikstille. 
breezy  [bri-zi]  luftig,  F*  brisen. 

brent  [brent],  brent-goose  s,  se  brand-goose,  brant! 

Brentford  ['brentfad]  Brentford  n;  like  the  two  kings 
of  ~  smelling  at  one  nosegay:  om  to  forsonede  Rival er. 
Der  sigtes  t.  en  Situation  i  en  gammel  Farce,  The 
Rehearsal,  af  Hertugen  af  Buckingham. 

Breslaw  ['bresla';  -lau]  s  Breslau  n. 

bressomer  ['bresama]  arch  Drager  c. 

bret  [bret]  jf  prov  Pighvar(re),  *Pigvar,  Sandhverv  c : 
Pleuronectes  maximus. 

Bretagne  [bri'te'n;  fr.]  s  Bretagne  n  [Brittany]. 

brethren  ['breSrin]  pi  fast  Br0dre  [brothers];  fig  Em- 
bedsbr0dre,  Kolleger;  Stammefraender. 

Breton  ['bretn]  a  bretagnisk;  s  Bretagner  c. 

brettiee  ['bretis]  s,  se  brattice! 

breve  [bri'v]  £  Brevis,  Ottefjerdedelsnode;  gr  Bue  c, 
Korthedstegn,  Breve  n,  over  en  Vokal.  Se  brief! 
brevet  ['brevit]  kongeligt  Patent  n;  &  titulser  Forfrem- 
melse  eller  Rang  c.  brevet  vt  tildele  titulser  Rang. 
brevet  a  titulser;  „  rank,  ogs.  Rang  i  Hseren.  brevetcy 
['brevitsi]  titulaer  Rang;  titulser  Forfremmelse  c.  breriary 
['bri-vjari]  Udtog;  Breviar  n,  B0nne(formular)bog  c. 
brevier  [bri'via]  typ  Petit  c.  brevity  ['breviti]  Korthed, 
Kortfattethed  c;  for  _  for  Kortheds  Skyld. 

brew  [bnr]  vt  brygge  [01  beer;  et  Glas  Grog  a 
glass  of  grog]-  _  pave]  a  cup  of  tea;  the  tea  is  set 


to  ~,  staar  og  traekker  [draw] ;  _  mischief  brygge  p' 
noget  ondt.  brew  vi  brygge;  fig  brygge  op,  vsere 
igserde,  vsere  igaere;  as  you  ~,  so  you  must  drink  som 
man  reder,  saa  ligger  man;  mischief  is  ~ing  der  er 
noget  (ondt)  igaere,  der  er  Fare  paafaerde,  F  der  er 
Ugler  i  Mosen,  *ogs.  det  brygger  op  t.  noget;  a  stornt 
is  ~ing  det  trsekker  op  t.  Uvejr,  *ogs.  det  brygger  (el. 
bygger)  op.  brewage  ['bru'idgj  Brygw.  brewer  [bnre] 
Brygger  c.  brewery  ['bnrari],  brew-house  Bryggeri  n. 
brewing  Brygning;  Brygning  c,  Bryg  n. 

brewis  ['bnris]  git  &  prov  Suppe,  Vselling  c;  Mselke- 
br0d  n. 

briar  ['braia]  s,  se  brier!  briar-root  Hvidlyngrod, 
hvoraf  laves  korte  Tobakspiber.  Se  brier! 

bribe  [braib]  Bestikkelse  c,  Stikpenge  c  &  pi ;  ~s  of 
money  Pengebestikkelser ;  he  scorns  to  give  a  ~,  for- 
smaar  at  bruge  Bestikkelser;  take  a  ~  or  ^s  tage  imod 
Bestikkelser,  lade  sig  bestikke.  bribe  vt  bestikke ;  - 
him  into  silence  k0be  bans  Tavshed;  had  been  ~d  into 
silence  havde  faaet  Penge  f.  at  tie.  bribeless  ubestuk- 
ken;  ubestikkelig.  briber  Bestikker  c.  bribery  ['brai- 
bari]  Bestikkelser  pi-,  Bestikkelighed  c;  the  long- 
established  system  of  ~  det  gamle  Bestikkelsessystem. 

brick  [brik]  s  Mursten;  Teglsten;  Bundt,  Kasse  c, 
is.  som  Pakning  om  ben!0s  Fisk;  a  load,  a  thousand  of 
„;  lay  a  first  _  laegge  en  Grundsten,  som  h0jtidelig 
Ceremoni;  a  regular  ~  F  en  gemytlig  Fyr;  en  lystig 
Faetter  el.  Broder;  he's  no  end  of  a  _,  en  Knop,  ogs.  *en 
storartet  Fyr;  a  _  in  his  hat  si  en  Ksefert,  ogs.  *en  Hivert; 
like  ~s  F  som  Ingenting;  read  like  a  ~  univ  si  slide  i 
det,  ogs.  *laese  som  en  Hest.  brick  [brik]  vt  belsegge 
(el.  brolsegge)  med  Mursten;  mure;  briquetere,  male 
(en  Vaeg)  som  Mursten;  _  in  indemure;  indmure;  -  out 
mure  ude;  „  up  tilmure;  indmure;  — bat  Murstens- 
Skaerve,  -Brokke  c,  Stykke  n  Mursten;  — burner  Tegl- 
braender;  — clay  Tegller;  — dust  Teglmel  n;  the  Brick- 
dusts  det  53de  Infanteriregiment,  efter  Farven  p.  dets 
Uniformopslag;  (yellow)  „  Trippelse,  prov  *Stripsl  c; 
«»fleld  Teglmark  c,  Teglvserk,  (Felt)teglbrsenderi  n; 

fielder  austr  (kaempemaessig)  St0vsky  c;  — kiln  Tegl- 

ovn; layer  ['brikleia,  -lae'a]  Murer  c.  Sml.  mason! 

maker  Teglbrsender  c;  — nogging  Bindingsvaerk  n, 

Fagmur  c,  faginuret  Staendervserk  n;  — oil  Murstens- 
olie:  Oleum  philosophicum ;  — tea  Te  indpakket  i  en 
teglstensagtig  Form;  en  Slags  tarvelig  Te;  — timber 
Prop  c,  Spigerslag  n ;  — wall  Grundmur;  — work  Mur  c, 
Murvserk  n;  pi  Teglvaerk  n  &  pi;  in  ~  af  Mur,  muret; 
— yard  Teglvserk  n. 

bridal  ['braidal]  a  Brude-,  Bryllups-;  _  couple  Brude- 
par;  ^  favours  Brudesl0jfer:  som  Brudepigerne  i  Kir- 
ken  foraerer  Herrerne  i  F01get;  -  wreath  Brudekrans. 
bridal  hst  &  poet  Bryllup  n  [wedding],  bride  [braid] 
Brud  c;  Js  wreath  Brudekrans.  bridegroom  ['braid- 
gru'm]  Brudgom  c;  -'s  man  Forlover  c.  bridesjmald 
Brudepigc;  — man  Brudesvend,  *ogs.  Brudekarl  c. 

bridewell  ['braidwel]  Tugthus  n. 

bridge  [bridg]  s  Bro;  amr  Bro,  *Brygge;  Nseseryg  [„ 
of  the  nose];  £  Stol,  Violinstol;  J^Anhangsstok,  i  Piano; 
dmp  Fyrbro;  <£,  (Kommando)bro  c,  (-)braet  [captain's 
~];  Land  n,  i  Blok  [partition];  the  Bridge  of  Sighs 
Sukkenes  Bro,  il  Ponte  dei  Sospiri;  throw  a  ~  across 
or  over  slaa  Bro  over,  bridge  vt  bygge  (el.  slaa)  Bro 
over,  bridge  vi  hvselve  sig,  is.  om  Violin;  — construc- 
tion Brobygning;  ..gutter  Tagrende,  af  Tree;  .head 
Jji  Brohoved. 

Bridget  ['bridgit]  Birgitte  c. 

bridge-train  Brotrsen,  Pontontrsen. 


[a-  i-  u-]  o«v.  lange  som  i  for,  fed,  fool;  [(ba]  Trykatavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


bri 


117 


bri 


bridging  Brobygning,  Broslagning  e;  Dholes  Lekker 
af  Staaltraad  eller  Vidje,  v.  Forfserdigelse  af  Fletvserk. 

bridle  ['braid)]  Bidsel  n;  fig  T0jle  c;  draw  _  holde 
Hesten  an.  bridle  vt  bidsle,  p*  bigsle;  fig  t0jle;  his 
efforts  to  ~  his  temper,  t0jle  sin  Vrede.  bridle  vi  knejse, 
ssette  Nakken  ivejret.  Ogs.  ~  up;  — arm  (Rytters)  ven- 

stre  Arm; bit  Mundbid; hand  (Rytters)  venstre 

Haand ;  —path  Ridevej  c ;  —port  &  Bovport,  *Baug- 

port  (p.  Fregat); way  Ridevej.  Bridlington  ['ba'lirj- 

tan]  s.  bridoon  [bri'du'n]  Trense,  Bridon  c. 

brief  [bri'fj  kort(varig),  hst  stakket;  kort(fattet);  in  , 
language  kort  sagt;  _  petticoats  joe  stakkede  Skorter 
[short];  to  be  ~,  is.  for  at  fatte  mig  kort  el.  i  Korthed, 
kort  sagt.  brief  Udtog  w,  kortfattet  Fremstilling,  is.  af 
en  Retssag;  Embedsskrivelse,  is.  Retsordre;  Bevilling  c 
til  Indsamling;  Breve,  paveligt  Brev  [apostolical  _// 
Skrivpapir  n\  Laaneseddel,  Assistenshusseddel,  *Pante- 
(laaner)seddel  c ;  there  was  but  small  chance  of  his  ob- 
taining ~s,  til  at  ban  skulde  faa  Sager  at  (ud)f0re;  such 
are,  in  ~,  [i  Udtog,  i  Kortbed,  kortelig]  his  qualifications; 
their  stories  are  written  in  ~  upon  their  colours. 
brief  vt  jur  forfatte  (et)  Udtog  af,  bringe  i  Udtog ;  for- 
syne  (en  ledende  Advokat)  med  Udtog,  meddele  (i  sit 
Udtog);  I  never  could  looJc  a  counsel  in  the  face  again, 
if  I'd  neglect  to  ~  Mm  with  [i  mit  Udtog  til  ham  at 
medtage]  such  facts  as  these,  briefless  uden  Sager, 
*ogs.  sageslos;  a  ~  barrister,  briefly  ad  kortelig,  i  Kort- 
hed. briefness  Korthed  c. 

brier  ['braia]  ^  Hunderose,  Hybentorn,  *Nyperose, 
Nypetorn,  Klunger:  Eosa  canina;  f  Nsesevarmer,  kort 
Tobakspibe,  *ogs.  Snaddepibe,  Snadde  c,  af  Tree.  Sml. 
briar-root!  — tooth  Ulvetand,  p.  Sav,  *p.  Sag.  briery 
['braiari]  a  tornet. 

brieze  [bri'z]  s  Aske  c,  Kulgrus  n  [breese] ;  Klseg  c 
[breese]. 

brig  [brig]  &  Brig  c. 

brigade  [bri'geid]  ^  Brigade  c;  the  _  ogs.  Brand- 
vsesenet  [the  fire  ~J.  Ogs.  om  de  irsk-katolske  Med- 
lemmer  af  Underhuset,  p.  Grund  af  deres  stramme 
Sammenhold  [the  Irish  ~] ;  the  ~  [Brandvsesenet, 
Brandfolkene]  were  promptly  in  attendance,  brigade 
vt  danne  til  en  Brigade,  oprette  en  Brigade  (el.  Bri- 
gader)  af ;  ~  them  with  [indlemme  dem  i,  stikke  dem 
ind  i]  two  strong  regiments,  brigadier  [briga'dia]  Bri- 
gadegeneral  c.  Ogs.  — general,  brigand  ['brigandj 
Brigant,  (Straten)r0ver,  hst  Stimand  c.  brigandage 
['brigandidg]  R0veri;  R0vreruvsesen  n.  brigantine  ['bri- 
ganti-n]  &  Brigantine  c.  Brlgdr.,  forkortet  for  brigadier. 

Briggian  ['brigjan]  a  briggisk. 

Brigham  ['brigam]  8. 

bright  [brait]  a  blank,  klar,  lys;  lys,  om  Tanke; 
klogtig,  ofte  iron;  »  [blanke]  buttons;  depict  all  in  the 
~est  colours,  ogs.  skildre  alting  i  et  rosenfarvet  Lys;  a 
~  [lysende]  example;  a  ~  idea  (or  thought)  en  lys 
Tanke ;  the  journey  had  its  ~  side,  sin  lyse  Side,  sin 
Lysside;  he  is  not  very  ~,  meget  k!0gtig;  on  those  rare 
days,  when  the  sun  is  ~  de  faa  solklare  (*solblanke) 
Cage.  Bright  s  Bright;  ~'s  disease  Brights  Sygdom, 
morbus  Brightii,  en  Slags  Nyrebetsendelse.  brighten 
[braitn]  vt  klare,  g0re  klar  el.  blank,  g0re  klarere  el. 
blankere,  *ogs.  klarne ;  forh0je  Glansen  af,  ogs.  fig; 
indbringe  mere  Lys  i,  g0re  lysere  el.  venligere,  *ogs. 
lysne.  Tit  m.  forstserkende  up;  ~  the  prospects  g0re 
Udsigterne  lysere,  *ogs.  lysne  Udsigterne.  brighten  vi 
lysne  (*ogs.  klarne),  blive  lys  (el.  lysere),  blive  klar  og 
straalende;  as  the  day  ~ed  eftersom  det  lysnede;  her 
prospects  ~,  blive  lysere  (*ogs.  lysner) ;  things  ~  up  a 


little  det  lysner  lidt.  brightness  Blankhed,  Klarhed' 
Glans;  K10gt,  K10gtighed  c. 

Brighton  ['braitn]  s  Brighton  n. 

brill  [bril]  f  Slethvar,  *Sletvar  c :  Pleuronectes  rhom- 
bus [pearl,  prill], 

brilliance  ['briljans]  Glans;  fig  Aand,  Aandrighed  c; 
a  member  more  remarkable  for  _  than  principle,  som 
udmserker  sig  mere  v.  Aand  end  v.  Principernes  Fast- 
bed,  brilliancy  ['briljansi]  Glans;  Lysstyrke  c;  the  ~  of 
the  eye,  ogs.  0jets  lid;  the  light  arrives  at  its  maxi- 
mum .,  opnaar  sin  maksimale  Lysstyrke;  false  ~  for- 
loren  Aandrighed,  Ordglimmer  c.  brilliant  ['briljant] 
glimrende,  straalende;  funklende;  fig  glimrende;  fig 
aandrig;  ~ly  lighted  straalende  oplyst;  he  thought  he 
was  being  epigrammatic  and  ~,  og  aandrig.  brilliant 
s  Brillant  c. 

brills  [brilz]  pi  (Hests)  0jenhaar.  brill-snake  Brille- 
slange  [spectacle  snake]. 

brim  [brim]  s  Bred,  Rand,  af  Glas  &c;  Overkant; 
Skygge,  Brem  c,  paa  Hat;  better  spare  at  the  ~,  than 
at  the  bottom  bedre  at  spare  p.  Bredden  end  p.  Bun- 
den,  bedst  at  spare  fra  Laaget;  det  er  sent,  naar  En 
ser  Bunden;  full  to  the  _  fuld  t.  Randen,  bredfuld,  f* 
ogs.  tremmende  fuld.  brim  vt  fylde  til  Randen.  brim- 
ful svingende  fuld,  ogs.  *bredfuld,  fuld  til  Randen,  p  * 
ogs.  tremmende  fuld.  brimmer  bredfuldt  Glas,  Bseger  n. 
brimming  bredfuld  [brimful]. 

brims(e)  [brimz]  Bremse  c :  CEstrus;  you  have  a  _  in 
your  tail  du  har  Kviks01v  i  Enden,  du  er  altid  paa 
Farten. 

brimstone  ['brimstan]  Svovl  n,  *Svovl  c  &  n;  Citron- 
sommerfugl  c;  -  for  casks  Indslag  n;  ~  butterfly  Citron- 
sommerfugl:  Gonopterysc  rhamni.  brimstony  ['brim- 
stani]  a  svovlagtig,  svovlholdig;  svovlet. 

••rinded  ['brindid]  gulbrun,  brunstribet. 

brindled  ['brindid]  a  stribet,  spsettet,  *ogs.  brandet; 
a  ~  cow  en  skjoldet  Ko. 

brine  [brain]  s  salt  Vand,  Saltvand  n;  (Salt)lage  c; 
Saltvand,  S0vand  n ;  poet  (salte)  Taarer  pi.  brine  vt 
Isegge  i  Lage;  salte,  sylte,  f.  Eks.  H0;  — pan,  — pit, 
_pump,  ..spring  Salt-Pande,  -Kilde,  -Pumpe, -Kilde  c. 

1.  bring  [brirj]  vt  bringe,  is.  til  den  talende;  med- 
bringe,  medtage;  amr  tit:  hente  [fetch];  bringe,  ind- 
bringe ;  forskaffe ;  bringe,  bevsege  [til  at  to] ;  household 
requisites  must  be  brought,  maa  medbringes;  have  you 
brought  the  book?  har  De  (bragt,  taget)  Bogen  med? 
«  it  me!  bring  mig  den!  the  cups  brought  [indbragte] 
40 1;  there  is  nothing  will  ~  [bringe]  more  honour 
than  .  .  .  Med  Adverbier  &  Praepositioner:  ~ 
about  istandbringe,  faa  istand;  gennemf0re;  fremkalde; 
_  about  [indlede]  an  acquaintance;  be  brought  about, 
ogs.  komme  istand;  _  about  her  ends  naa  sit  Maal; 
he  was  brought  before  [f0rt  for]  the  general;  .  down 
bringe  ned ;  ydmyge ;  trykke  [Priserne  prices] ;  sp  &c 
nedlsegge,  faelde;  _  down  the  house  theat  &c  tage  stor- 
mende  Bifald ;  -  down  to  date  bringe  (el.  f0re)  a  jour, 
f0re  t.  Dato;  the  record  has  been  brought  down  to  the 
present  time,  er  f0rt  ned  t.  Nutiden;  -  forth  frem- 
bringe,  fede;  aabenbare,  bringe  f.  Dagen;  .forward 
fremssette,  fremkomme  med,  f  komme  (frem)  med;  _ 
forward  for  [opstille  til]  discussion;  .  the  case  forward 
fremme  Sagen;  _  in  bringe  ind;  optage,  samle  [ad- 
spredte  Kreaturer  straggling  cattle];  bringe  indenfor 
de  rette  Grsenser;  indbringe  [en  Pris  a  price;  Udbytte 
profits;  et  Lovforslag  a  bill];  ~  in  [indf0re]  their 
religion  again,  all  through  the  country;  they  brought 
in  [kendte]  Anne  Boleyn  guilty;  the  sailor  was  brought 


hate;  [ou]  so;  [ai]  /;  [au]  ottt;  [8]  the;  [}>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bri 


118 


bro 


into  [fartes  ind  i]  the  room;  the  bill  (the  indictment) 
was  brought  into  the  House  Forslaget  blev  indbragt 
(Anklagen  blev  bragt  frem)  for  Tinget;  -  off  bortbringe, 
bortfare;  hente;  faa  .  .  .  frikendt;  faa  .  .  .  fri;  -  on  bringe 
videre  [til  to],  fig  forauledige,  bevirke;  paadrage  [ham  &c 
en  Sygdom  an  illness] ;  -  out  bringe  ud ;  bringe  frem; 
theat  bringe  p.  Scenen,  fremf0re,  opfere;  faa  frem,  om 
Ord;  blotte,  bringe  f.  Dagen,  bringe  f.  Lyset;  *ogs.  laegge  I 
i  Dagen;  opdage;  finde  frem;  bringe  t.  at  tale,  F  faa  Hul 
paa,  faa  p.  Snak;  circumstances  had  brought  out  [bragt 
f.  Dagen,  *ogs.  lagt  i  Dagen]  the  natural  peculiarities  of 
both;  the  context  will  generally  ~  out  the  meaning  Be- 
tydningen  vil  fremgaa  af  Sarumenhaengen;  _  over  bringe 
over;  overbringe;  overf0re,  i  Bogholderi;  to  this  place  he 
tvas  brought  [f0rt],  surrounded  by  a  guard;  Condorcet 
brought  to  [tilferte]  the  party  a  different  kind  of 
strength;  -  him  to  p  bringe  ham  t.  Bevidsthed;  - 
under  daempe,  kue;  kue,  tvinge  t.  Lydighed  el.  Under- 
kastelse;  -  up  is.  bringe  til  Stedet,  bringe  tilstede; 
hente;  fig  bringe  p.  Bane,  fremkomme  med;  fig  op- 
drsette,  opelske,  *ogs.  opale;  opdrage,  uddanne;  staudse, 
stoppe;  g0re  Holdt  med;  ^  forankre,  ankre  med;  why 
do  you  ~  up  bygones  like  this?  hvorfor  ripper  du  op  i 
saadanne  gamle  Sager  (*ogs.  Passager)?  -  up  a  question, 
a  subject  bringe  p.  Bane  .  .  .  ;  that  you  would  some  day 
be  brought  up  short,  ogs.  at  du  en  skenne  (*vakker) 
Dag  pludselig  maatte  sige  stop;  at  du  en  sk0nne  (*vak- 
ker)  Dag  vilde  blive  taget  ved  Vingebenet,  *ogs.  vilde 
blive  knebet;  be  brought  up  for  an  [uddannes  til]  ar- 
chitect; *  misery  upon  f0re  Elendighed  over;  ~  down 
ruin  on  fore  i  Ulykke ;  the  father,  by  his  recklessness, 
brought  much  trouble  upon  the  family,  beredede  v.  sin 
Ligegyldighed  Familien  megen  Ulykke,  *ogs.  mange 
Vidervaerdigheder ;  _  all  his  provisions  with  him  med- 
bringe  al  Proviant,  bringe  al  Proviant  m.  sig. 

2.  bring  [brirj]  v  reft:  ~  himself  to  believe  overtale 
sig  til  at  tro;   they  could  not  _  themselves  to  believe 
that   F    de  kunde  ikke  faa  (det)  i  deres  (*sit)  Hoved, 
at .  .  .;  _  himself  up  standse,  stoppe  op. 

3.  bring  [brin]  vi  &  abs :   >  to  &  dreje  bi,  dreje  til, 
stoppe  (v.  at  kaste  paa);  standse,  g0re  Holdt;  _  up  ankre 
op,    komme   tilankers,  stoppe,    v.  at   ankre;    standse, 
stoppe   op,    om   Rytter   ogs.    holde  Hesten  an.     For- 
stcerket:  _  up  short. 

b  ringer  ['brine]  Overbringer  c. 

brinja(u)l  ['brindg&'l]  Frugt  c  af  ^Eggeplanten  (Sola- 
num  Melongena). 

Brinja(r)ree  [brin'dga'ri]  Kornhandler,  Salthandler  c, 
i  Dekkan. 

brink  [brink]  Brink,  Kant,  Rand  c;  be  on  the  ~  of 
anger  vsere  p.  Vredens  Rand,  vsere  p.  Nippet  (el.  staerkt 
p.  Vej)  t.  at  blive  vred ;  on  the  _  of  despair  p.  For- 
tvirlelsens  Rand  (*ogs.  Pynt);  on  the  ~  of  the  grave 
(precipice,  road)  paa  Gravens  (Afgrundens)  Rand  (paa 
Vejkanten);  he  saw  that  she  was  on  the  _  of  tears,  at 
hun  var  gnedefserdig  (P*  paa  Graaden). 

briny  ['braini]  a  salt;  the  -  deep;  ~  tears;  the  -  p 
Seen,  Havet;  at  the  bottom  of  the  _  paa  Havsens  Bund. 

brtony  ['braiani]  ^  Galdebaer  n  [bryonyj. 

briquet  ['briket],  briquette  [bri'ket]  Briket,  Briquette 
c:  Slags  fransk  Teglsten  &  presset  Kul. 

brigance  [bri'zans]  chem  &  art  Brisance  c.  brisant 
[bri'zarj]  art  brisant,  for  hurtigbraendende,  is.  om 
Krudt; 

Brisbane  ['brizbe'n,  -ban]  «. 

Brisgow  ['braisgau]  Breisgau  n. 

brisk  [brisk]  a  livlig ;   fyrig ;   mousserende,   om  Vin 


(mods.  still);  the  air  was  _  [frisk]  and  cold;  a  -  [liv- 
lig] fire;  at  a  ~  pace  m.  raske  Trin;  i  raskt  Trav;  one 
or  two  of  his  _  sayings  [Kvikheder,  P*  ogs.  Kvikkerter] 
soon  scattered  the  party;  a  -  [livlig]  trade;  at  a  - 
trot  i  raskt  Trav.  brisk  vt  opmuntre,  oplive,  P  muntre. 
Forstserket:  -  up.^ 

brisket  ['briskit]  Forbryst,  Bryst  n,  paa  Kreatur. 

briskly  ['briskli]  ad  livlig;  raskt. 

Brister  ['brista]   p  &  Bristol  n.    Se  shipshape! 

bristle  ['brisl]  B0rste  c,  stivt  Haar  n,  *ogs.  Bust  c; 
the  ~s  of  the  pinewood  Fyrrens  (*Furens)  Naale;  set 
up  the  _s  ogs.  fig  rejse  B0rster,  *ogs.  ssette  op  Uggen; 
setting  up  the  ~s,  ogs.  med  strittende  Haar.  bristle  vi 
stritte,  staa  stivt;  rejse  sig;  bristling,  ogs.  stivtstaaende; 
stiv;  fremstikkende  [Kanoner  guns;  Pistoler  pistols]; 
the  difficulties  which  ~  in  these  works,  hvormed  disse 
Arbejder  er  spsekkede;  _  up  stritte;  ogs.  fig  rejse  B0r- 
ster;  a  mound  bristling  [spsekket]  with  batteries,  bristly 
['brisli]  b0rstet,  *ogs.  bustet. 

Bristol  ['bristal]  Bristol  n;  —board  Bristolpapir,  limet 

Velinpapir; fashion  Bristolvis,  god  S0mandsskik  c. 

Sml.  shipshape! 

brit  [brit]  Sildeunge;  Brisling  [sprat];  Hvalf0de  c, 
*Hvalaat  n,  Hvalaate  c,  is.  Entomostraoa. 

Britain  ['britn]  Britannien,  poet  Bretland  n.  Bri- 
tannia [bri'tanja]  Britannien  n.  britannia  Britannia- 
metal,  Argentin  n  [~  metal  or  pewter],  Britannic  [bri- 
'tanik]  britannisk,  britisk;  one  of  his  _  Majesty's  ships. 
British  ['briti;]  britisk.  Britisher  ['briti/a],  is.  amr 
Britte  c;  North  -  Skotte,  Skotlsender  c.  North  Brit- 
ishers. Scotch.  So  they  often  call  themselves.  Briton 
['brit(a)n]  Britte  c. 

britt  [brit]  s,  se  brit! 

Brittauy  ['britani]  Bretagne  n. 

brittle  ['britl]  a  sk0r.  brittle  vt  sp  opsprsette,  ud- 
veje  [hulk] ;  -  a  hare;  if  you  lay  a  finger  on  me, 
I  will  .  you  like  any  deer,  brittleness  Sk0rhed  c. 

britzska  ['bri(t)ska]  Britzska  c,  lang  Kaleschevogn,  i 
Polen  &  Rusland. 

Brixton  ['brikstan]  s. 

brize  [bri'z,  braiz]  Klseg  c  [breeze]. 

broach  [broutj]  Rival,  ogs.*  Opr0mmer;  mach  Dril; 
Spids  c,  paa  Hjort.  Se  brooch!  broach  [broutj]  vt  tage 
Hul  paa,  begynde  at  bruge  af;  anbore,  anstikke,  prov 
*sprette,  sprette  paa  [et  Fad  a  cask] ;  begynde;  frem- 
ssette  [en  Mening  an  opinion] ;  fremkomme  med  [et 
Forslag  a  proposition],  bringe  paa  Bane  [et  Emne  a 
subject],  broach  vi:  -  to  J>  breekke  til,  kaste  sig 
tvsers  paa  Seerne.  broacher  Spid  n  git;  Fremssetter; 
Ophavsmand  c,  Ophav  n. 

broad  [br&'d]  a  bred,  ogs.  fig;  it  is  five  yards  _  at 
the  (or  where)  ~est,  paa  det  bredeste;  -  in  the  shoul- 
ders bred  over  Skuldrene,  bredskuldret;  _  bean  Ager- 
b0nne,  ogs.  *Hesteb0nne,  *B0nne:  Vicia  faba;  the 
Broad  Church  Bredkirken,  den  frisindede  Protestant- 
isme;  Broad  Church  som  a:  bredkirkelig;  a  -  compli- 
ment en  flov  (*flau)  Kompliment;  it  was  -  [lys]  day;  I 
fell  asleep  and  only  woke  at  ~  day,  da  det  var  blevet 
hejlys  Dag;  in  _  day  or  daylight  v.  h0jlys  Dag,  p*  ogs. 
midt  p.  lyse  Dagen;  till  ~  daylight  t.  den  lyseMorgen; 
a  -  farce  en  lavtliggende  (el.  lavkomisk)  Farce ;  a  ~ 
[meget  tydeligt]  hint;  ~  mirth  plump  Lystighed;  - 
nonsense  det  rene  Vr0vl,  p  Paerevr0vl;  _  Scotch  lav- 
skotsk  [Lowland  Scotch];  by  ~  sunlight  i  fuldt  Sol- 
skin;  a  man  of  -  views,  m.  et  bredt  Syn  p.  Tingene, 
med  liberate  Anskuelser.  broad  ad:  -  awake  lys- 
vaagen.  broad  s  Bredning,  Udvidelse  afenElv,  grund 


fa-  i-  tr]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


Bro 


119 


bro 


Ferskvandss0,  Mose  (*Myr)  c;  the  Norfolk  _s;  —arrow, 
se  arrow!  — axe  Bredbil  c;  — brim  bredskygget  (el. 
bredbremmet)  Filthat;  F  Kvaeker;  gammel  Herre  c; 
.-cast  Haaudsaaning,  Bredssed,  Fuldssed  c;  a  haand- 
saaet,  bredsaaet;  fig  som  street  udover;  sow  ~  saa 

bredt,  saa  med  Haanden,  haandsaa; cloth  dobbelt- 

bredt  (fint)  Klsede.  Modsat  narrow-cloth,  broaden 
['bra-dn]  v  g0re  bredere,  udvide;  blive  bredere,  udvide 
(el.  brede)  sig.  broad-gauge  [bra/d  ge*dg]  railw  bredt 
Spor  n.  broadish  ['bra'dij]  temmelig  bred;  fig  noget 
plump;  noget  fri,  noget  slibrig.  broadly  ad  bredt; 
plumpt  ud,  *ogs.  i  al  Ryhed;  _  speaking  i  sin  Alminde- 
lighed,  i  det  store  taget.  Breadmoor  ['bra'dmua,  -ma-a] 
Broadmoor  n,  i  Crowthorne,  Berks.  Med  et  Kriminal- 
asyl:  -  Criminal  Lunatic  Asylum,  broadness  is.  fig 
Bredde,  Bredhed  c;  her  clear,  girlish  voice,  with  its 
musical  Irish  _.  broad  | seal  Statssegl;  — sheet  Piakat 
c;  -side  Bredside;  is.  &  Bredside;  Salve  c;  glat  Lagw; 
Piakat  c  [broad-sheet];  ~  guns  Bredsidekanoner;  wait 
till  the  beast  turns  ~  on,  vender  (sig  med)  Bredsiden 
til;  _  on  to  the  wharf  m.  Siden  t.  Broen  (*Bryggen); 
pour  in  (or  to  give  the  enemy)  a  ~  give  (Fjenden, 
*Fienden)  det  glatte  Lag;  ~sword  ^  Huggert  c;  - 
exercise,  play,  practice  Hugning  c.  Broadway  ['bra'd- 
we1]  Broadway  n,  New  Yorks  Hovedgade,  fra  Batteriet 
i  Sydvest  t.  Unionspladsen  i  Nordost.  broadwise  ['bra/d- 
waiz]  ad  efter  Bredden.  broady  ['bra'di]  si  Klsede  n. 
Egl  f.  broadcloth. 

Brobdlngnag  ['brabdirjnag]  Brobdingnag  n,  et  Even- 
tyrland  befolket  af  Ksemper.  Modsat  Lilliput.  I  Gul- 
liver's Travels.  Brobdingnaggian  [brabdin'nagjen] 
brobdingnaggiansk,  ksempemsessig,  kolossal. 

brocade  [bro'keid]  Brokade  c,  Slags  Silket0j ;  ~d  bro- 
kadevsevet;  brokadeklsedt. 

broccoli  ['brakoli]  Brokkoli,  italiensk  Rosenkaal, 
Aspargeskaal  c.  Jvf.  brockiloes! 

brock  [brak]  prov  Brok,  ogs.  *Grsevling,  *prov 
(Svin)tax  c  [badger].  Se  brocket! 

Brocken  ['brakan]  s:  the  ~  Brocken,  Bloksbjserg  n; 
the  spectre  of  [paa]  the  ~. 

brocket  ['brakit]  Gaffelhjort,  Spidshjort,  toaarig 
Hjort  c. 

brockiloes  ['brakilouz]  p  Brokkoli  c  [broccoli]. 

brodekin,  brodequin  ['broud(i)kin,  'bradkinj  f  Halv- 
stevle  c. 

brog  [brag]  Haandbor  n,  *Haandbor  c. 

brogan  ['brougan,  'bragan]  (tyk)  Sko  c.  broganeer 
[brouga'nia]  Ire,  Irlsender  c.  Ainsworth,  Rookwood  II  5. 
brogue  [broug]  ir  Hudsko,  *ogs.  Komag;  irsk  Akcent, 
irsk  Udtale,  irsk  Brydning  c;  pi  ogs.  Bukser  [trousers]; 
from  the  ~  to  the  boot,  all  speak  well  of  him  h0j  og 
lav  ... 

broider  f'broida]  vt  brodere  [embroider],  broidery 
['broidari]  Broderi  n. 

broil  [broil]  Opstyr  n,  Tumult,  *ogs.  Opstuds  c. 
broil  [broil]  vt  stege,  riste;  ~ed  bones  opstegte  Ben, 
*ogs.  opsnurrede  Stegeben;  the  hot  Jing  sun  den  ste- 
gende  Sol,  *ogs.  Solstegen.  broil  vi  steges,  ristes. 
broiler  Urostifter;  Rist  c. 

broke  [brouk]  vi  vsere  Msegler;  is.  koble  \.  Jvf.  broker! 
broke  [brouk]  v  br0d;  (undert.,  is.  p)  brudt  <fec.  Af 
break,  hv.  se!  I'm  dead  _  jeg  er  ruineret,  *ogs.  jeg 
er  kav  Fant.  broke  s  noget  n  som  bryder  f ;  Sorg  c  t; 
_s  kort  (el.  kortstaplet)  Uld  c  [short  wool] ;  noils  and 
~s  Uldblaar  (*Uld^ry)  n  og  kort  Uld  c.  broken  ['broukn] 
brudt,  braekket,  knsekket,  knust,  itu,  itukommen;  af- 
brudt;  brudt  [Hest  horse] ;  nedbrudt  [p.  Legeme  og 


Sjsel  in  body  and  mind] ;  kuperet  [Terrsen  ground]. 
Se  fortune!  he  is  much  ~,  meget  .nedbrudt,  dybt  ned- 
b0jet;  _  bottles  knuste  Flasker;  Flaskeskaar,  *ogs.  Flaske 
brot;  one  case  of  ~  discipline  et  Brud  p.  Disciplinen; 
a  -  [ramponeret]  floor;  _  heads  brodne  (el.  knuste) 
Pander;  die  of  a  ~  heart  d0  af  (Hjerte)sorg;  a  ~  [streget] 
line;  a  ~  [brudt,  knsekket]  man;  ~  meat  K0drester  pi, 
K0dlevninger  pi  •  „  [gammelt]  metal;  a  ~  [bruddent] 
number;  a  ~  [kasseret]  officer;  a  piece  of  a  ^  pot  et 
Potteskaar;  „  [gammelt]  silver;  a  ~  soldier  en  gammel 
Invalid;  _  stone(s)  Stenskserver  pi,  Puksten,  P*  ogs. 
Puk  f,  a  -  [sprungen]  string;  a  ~  tradesman  en  fal- 
leret  Handelsmand;  -  victuals  Mad-Rester,  (-)Levninger; 

in  a  ~  [brusten]  voice;  _  water  Brsendinger  pi  • backed 

rygbrudt,  F*  ogs.  rygv6k;  ^  k01brudt; down  ned- 
brudt; ruineret;  _  in  constitution  legemlig  nedbrudt, 
m.  en  nedbrudt  Helbred;  a  ~  [ruineret]  solicitor; 
.—hearted  med  knust  Hjerte,  (dybt)  nedb0jet;  _ln  is. 
tilredet,  *indredet;  a  ~  artillery  horse  ^  ogs.  en 
Nummerhest.  brokenly  ['brouknli]  ad  afbrudt,  rykvis. 
broken | spirited  (s0nder)knust,  dybt  bedr0vet  cl.  ned- 

b0jet; up  opbrudt;  opk0rt;  a  _  road,  ogs.  en  bundles 

Vej; winded  stakaandet 

broker  ['brouka]  Msegler;  Marschandiser  [furniture  ~]; 
Avktionarius,  Inkassator  c;  Js  contract  Slutseddel  c. 
brokerage  ['broukarid3]  Courtage,  Mseglerl0n  c;  carry 
on  a  commission  and  „  business,  og  Mseglerfbrret- 
ning. 

brolly  ['brali]  univ  si  Paraply  c  [umbrella]. 

bromate  ['broimeitj  chem  bromsurt  Salt  n.  brome 
[broum]  chem  Brom  n. 

brome-grass  ['broumgra's]  (Rug)hejre  c,  *Fax,  Havre- 
grses  n:  Bromus  secalinus. 

bromide  ['broumaid]  chem  Bro  mid  n.  bromine  ['brou- 
m(a)in]  Brom  n. 

Bromley  ['brAmli,  'bramli]  s. 

Brompton  ['brAmtan]  Brompton  n.  Bromwlch 
['brAmidg]  s. 

bronchia  ['braqkia],  bronchiae  ['braqkii-]  pi  anat 
Bronkier,  Luftveje,  Luftr0rets  Grene  pi.  bronchitis 
[brarj'kaitis]  path  Bronkit(is)  c;  ^  kettle  Inhalations- 
apparat. 

broncho,  bronco  ['brarjko'1]  (halvvild)  Praeriehest  c, 
Krydsning  af  Hest  og  Mustang. 

Bronte  ['branti,  -te1]  s. 

brontology  [br&n'taladgi]  Brontologi  c,  Lseren  om 
Torden  og  Lynafledning. 

bronze  [br&nz]  Bronse;  Bronse,  Bronsefarve  c;  Bronse- 
Vserk  n,  -Figur;  -Medal je  c.  bronze  vt  bronsere;  fig 
hserde,  barke;  forhserde;  ~d  bl.  a.  barket;  vejrbidt  [~d 
by  sun  and  wind];  ~d  skin  path  Bronsesygdom,  Addi- 

sons  Sygdom  c; powder  usegte  Bronsepulver  n,  Metal- 

bronse,  Stavbronse  c; shoe  Bronsesko.  bronzy  ['br&nzi] 

bronselignende. 

brooch  [broutf]  Brosche,  Brystnaal;  S01je  c;  Mono- 
krom,  ensfarvet  Maleri  n. 

brood  [bru'd]  vi  ruge;  Jing  time  Rugetid;  a  storm 
was  Jing  above  et  Uvejr  trak  sammen  over  vore  Ho- 
veder;  _  on  [ruge  over]  unprofitable  gold;  ~  over  [ruge 
over]  misfortunes,  brood  vt  ruge,  udruge.  brood  s 
Yngel  c,  Afkom,  *ogs.  F0stre;  Kuld,  *ogs.  F0stre  n; 
— hen  Liggeh0ne,  Rugeh0ne;  — mare  Stodhoppe;  F01- 
hoppe.  broody  ['bru'di]  rugelysten;  indesluttet;  sc 
frugtbar;  you're  as  moody  and  ~  a  lad  as  never  I  set 
eyes  on  yet:  Dickens,  Lord  Silverman's  Expl.  V. 

brook  [bruk]  Aa,  Bsek  c ;  Brook  Farm,  et  socialistisk 
Samfund  v.  Boston,  brook  [bruk]  vt  taale,  aim.  m. 


[e«]  hate;  [o«]  so;  [al]  I;  [au]  out-  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bro 


120 


bru 


Nsegtelse;  they  could  ill  -  the  slightest  indignity  at  his 
hand;  in  the  tone  of  one  who  wul  not  .  much  delay; 
young  men  cannot  _  restraint;  this  business  -8  no 
delay.  Brookes  [bruksj;  ~'s  (club),  en  af  de  seldre 
Klubber  i  St.  James's  Street,  London.  Whiggernes 
Hovedkvarter.  Man  spillede  hejt  der.  brooklfme 
['bruklaim]  $  Lemmike,  *Vasflesme  c:  Veronica  beo- 
cabunga. 

brool  [bru'l]  Summen,  Susen,  *ogs.  Dur;  Muralen  c, 
ogs.  fig. 

broom  [bru  m]  ^  Lyng:  Calluna  vulgaris;  Gyvel: 
Spartium  scoparium  [green  _/;  Fejekost,  *ogs.  (Sope-) 
Lime  c;  new  _s  sweep  clean  nye  Koste  fejer  bedst. 
broom  vt  feje.  broom  vt  &  brsende,  i  Bunden  [bream]. 
broom  vi  flosse,  flosse  (el.  flise)  sig  op;  there  should  be 
no  -ing  of  the  head  [of  a  pile]:  Engineering  1892. 

412; rape  ^  Gyvelkvseler  c:  Orobanche;  .stick 

Kosteskaft,  *ogs.  Limeskaft  n ;  she  rides  .s  post,  like 
a  witch.  broomy  [bnrmi]  lyngbevokset ;  gyvelbe- 
vokset. 

brose  [brouz]  sc  (Havre-,  ^rte)suppe  c.     Sml.  Athol! 

brosier  ['brouzia]  prov  Bankerott0r,  Fallent  c;  — my- 
dame  fuldstsendig  Plyndring  c,  hos  Husholderske  el. 
Vsertinde,  t.  Straf  for  Gerrighed.  Et  Skoleudtryk  i 
Eton. 

brotany  ['bratani]  $  (Have)ambra,  Abrod  c:  Herba 
abrotani  [southernwood]. 

broth  [bra(-)b]  (K0d)suppe  c,  *ogs.  (Gryn)sod;  amr 
Sne-Pludder,  -P10r  n,  -Plere  c  &  n,  *Snes0rpe  c;  the 
black  .  of  Sparta  Spartanernes  sorte  Suppe;  too  many 
cooks  spoil  the  .  jo  flere  Kokke,  des  vserre  Sod;  a  .  of 
a  boy  en  glad  Sjael ;  Hugh  was  always  a  .  of  a  boy 
after  the  girls,  en  Pigernes  (*en  Damernes)  Jens;  a 
cake  of  (portable)  .  en  Suppekage,  ogs.  *en  Bouillon- 
kage  [a  cake  of  portable  soup]. 

brothel  ['brabl,  'braSlJ  Bordel  n. 

brother  [brA?te]  Broder,  F  Bror  c,  pi  Bredre  pi ;  fig 
Kollega;  Svoger  c  [brother-in-law];  .  blade  orig  Krigs- 
kammerat;  Fagfselle,  Broder  c  af  (el.  i)  Faget;  .  chip 
orig  T0mmennands  Kammerat;  Fagfaelle,  Fagbroder, 
Broder  c  af  (el.  i)  Faget;  his  .  consul  bans  (en  Kon- 
suls)  Kollega  c;  a  .  mason,  is.  en  Broder  0:  Frimurer; 
a  .  spirit  en  Aandsftelle,  Aandsfrsende;  a  .  student  en 
Medstuderende,  en  Kammerat;  .  whip  (Kusks)  Kollega; 
— german  Helbroder,  kedelig  Broder.  brotherhood 
['brAfohud]  Broderskab  n.  brother-in-law  ['brASarin'la'] 
Svoger  c.  brotherllness  Broderlighed ;  Kollegialitet  c. 
brotherly  ['brASali]  a  broderlig;  .  feeling,  ogs.  Kol- 
legialitet c;  act  in  a  .  spirit,  ogs.  optraede  (el.  handle) 
kollegialt. 

Brongh  [brAf]  «. 

Brougham  [bnr(8)m,  'brouam];  -  English  slet  engelsk 
[Brummagem  English],  brougham  ['brou8m,  bru-m] 
Landaulet,  let  Landauer  c. 

brought  [br&'t]  bragte  &c;  bragt  Ac.    Af  bring. 

brow  [brau]  Bryn  n,  i  adskill.  Tilff.;  poet  Pande;  & 
Laatestilling,  Landgangsstilling ;  arch  Kaabe  c;  the  ~ 
of  a  forest  Skovbryn  n,  Skov-Kant,  -Rand,  Udkant  c 
af  en  Skov;  the  .  of  the  hill  H0jbrynet,  *Haugbrynet; 
bend  (or  knit)  the  ~s  rynke  Brynene ;  ..antlers  f0rste 
8»t  n  Takker;  .beat  behandle  ovennodig,  s0ge  at  im- 
ponere  el.  skraemme  (v.  bistre  Blik  Ac);  .beater  arro- 
gant Person  c. 

brown  [braun]  brun;  .  bess,  se  bess!  .  bread  Grov- 
br0d;  .  butter  brunet  Sm0r;  .  George  si  Kommisbrod  n; 
Lerkrukke  c;  the  hare  is  .,  er  graa;  .  stout  «brun» 
Porter,  finere  Sort  Porter;  be  in  a  .  study  sidde  el. 


staa  i  (dybe)  Tanker;  .  sugar  Puddersukker;  .  talk 
kveekermffissig  (el.  sserdeles  anstaendig)  Konversation. 
Sml.  blue!  do  .  brunstege;  si  fig  tage  ordentlig  v. 
Nsesen,  *ogs.  narre  (el.  snyde)  op  i  Stry.  brown  brunt 
n;  brune  Farver  el.  Tinter  pi,  brunt  n,  i  Maleri,  i 
Landskab;  si  Halvpenny;  Kobberdank  c;  fire  into  the 
.  of  the  men  skyde  ind  i  Massen.  Brown  Bruun  c; 
John  .'s  body  lies  mouldering  in  the  ground,  en  be- 
kendt  faderal  Marschsang  under  den  amerikanske 
Borgerkrig.  brown  vt  brune;  bronsere,  om  Gevaerpibe; 
brsende  (el.  fyre)  10s  paa.  brown  tri:  .  to  si  begribe, 
sk0nne;  — coal  Brunkul.  Brownie  P  den  brune,  *ogs. 
Brunen,  om  en  brun  Hest.  brownie  Nisse,  *ogs.  Tuft, 
Tomtegubbe  c.  browning  bl.  a.  Bronsering  c.  brownish 
brunlig;  (of  a)  .  yellow  brungul.  brown-paper  Kardus- 
papir,  Pakpapir;  .  man  si  simpel  Spiller  c.  Brownrlgg 
['braunrig];  Elisabeth  „,  blev  henrettet  f.  Mord  1767. 

browse  [brauz]  vi  afbide  unge  Skud;  grsesse,  *ogs. 
havne,  beite;  .  upon  afbide,  *ogs.  afbeite.  browse  vt 
afbide;  gnesse  (*ogs.  havne,  beite)  paa. 

Bruce  [bnrs]  s. 

Bruges  ['bru'dgiz]  s  Brugge  n. 

Bruin  ['bnrin]  s:  (Master,  Sir)  .  Bruno,  Bamse. 

bruise  [bnrz]  vt  kvseste,  kontundere,  saare;  (for-) 
st0de,  forslaa;  knuse;  skraa,  grutte,  ogs.  *grovmale, 
*gr0pe;  it  shall  .  thy  head,  and  thou  shalt  .  his  heel 
bibl  den  samme  skal  senderknuse  dit  Hoved  .  .  .  bruise 
Kontusion,  Kvaestelsec;  St0d,  Slag;  St0d,  st0dt  Sted  n, 
paa  Frugt.  bruiser  s>l  Bokser  c.  bruising  si  Boksen, 
*ogs.  Boxing  c. 

bruit  [bru't]  vt  git  g0re  bekendt,  udbrede,  udsprede. 
Ogs.  .  about;  the  word  is  _ed  about  that . .  .  der  gaar 
det  Ord  at ... 

Brum  [brAm]  s^  Birmingham  n.  Forkortet  af  Brum- 
magem. 

brumal  ['bnrmal]  a  vinterlig,  Vinter-.  brume  ['bru-m] 
poet  Taage  c. 

Brummagem  ['brAmadgem]  si  Birmingham  n;  Imita- 
tion c,  usegte  Sager  pi ;  som  a  forloren,  falsk,  usegte; 
.  buttons  si  falske  Shillingstykker ;  .  English  slet 
engelsk  [Brougham]. 

BrnmmelO)  ['brAmal]  Brummel  c.  En  i  sin  Tid  be- 
kendt Londoner  Modeherre  og  Deltager  i  Georg  IV's 
Udsvsevelser  f  1840. 

brunette  [bru'net;  fr.]  Brunette  c. 

Brunswick  ['brAnzwik]  Brunsvig  n;  ~  sausage  Cerve- 
Iatp01se,  Hjernep01se. 

brunt  [brAnt]  (Kamps,  Angrebs)  Hede;  Dagens  Strid 
og  Hede ;  Kraftanstrengelse  c ;  the  ~  of  the  battle,  ogs. 
den  afg0rende  Kamp ;  bear  (or  sustain)  the  .  of  the 
battle  udholde  Kampens  Hede ;  of  course  the  .  of  the 
business  [Arbejdsbyrden]  fell  on  me;  stand  the  first  . 
tage  (el.  staa)  den  f0rste  T0rn. 

brush  [brA/]  s  B0rste;  Malerkost  [paint-brush],  Pensel 
[hair-pencil];  si  Maler  [house-painter];  Risskov  c, 
Krat,  *ogs.  Snar;  Risbrsende,  ogs.*  Kvas  n,  *Risved  c 
[~wood];  F  Basketagn,  Dyst,  T0rn;  sp  Lunte,  (Raeve-) 
Hale  c,  is.  som  Jagttrofse ;  a  fellow  .  en  (Malers)  Kol- 
lega; burn  _  amr  agr  afbrsende  Skov  og  Krat,  "brsende 
Braate ;  give  it  another  J  fig  giv  det  endnu  en  lille 
(*liden)  AffilingI  he  drew  farther  into  the  shade  of 
the  _.  brush  vt  b0rste;  ber0re,  strejfe;  afb0rste;  af- 
stryge  [~  off];  pensle  [Halsen,  i  Halsen  the  throat,  his 
throat];  -ing  machine  B0rstemaskine ;  Tregarva  ~ed 
his  hand  across  his  eyes,  str0g  sig  m.  Haanden  over 
0jnene;  .  [stryge]  the  tears  from  her  eyes;  he  had  ~ed 
his  sleeve  [blandet  sig  med]  the  crowd;  .  up  b0rste; 


[a-  i-  11']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [*]  hurt;  [a]  inner; 


bru 


121 


buc 


fig  opfriske  [sine  Kundskaber  his  knowledge] ;  opfriske, 
opfiffe,  p  opfikse.  brush  vi  b0rste  sig.  Forstaerket:  . 
up;  fig  jolle  (ogs.  *feje,  stryge)  afsted;  at  a  J,ng  gallop 
i  strygende  Gallop;  -  along,  away,  off;  he  ~ed  [str0g] 

by  me; house  Rishytte,  Grenehytte  c;    — ice  Issjap, 

*ogs.  Iss0rpe  c;  — maker  B0rstenbinder  c;  ..making 
B0rstenbinderi  n;  ..turkey  Busk-H0ne,  -Kalkun,  Tyk- 
nsebh0ne  c :  Talegallus  Lathami;  — wheel  Friktionshjul; 
.wood  Krat  n,  Smaaskov  c,  *ogs.  Snar;  Risbrsende, 
Grenebraende  n,  Risved  n  (*c),  Kvas  n. 

brusque  ['brAsk;  fr.]  a  brusque,  hastig;  in  short,  ~ 
tones  i  en  kort,  hastig  Tone. 

Brussels  ['brAslz]  Bryssel  n;  Brysselertsepper  pi  /". 
carpets];  ~  lace  Brysselerkniplinger  pi;  _  sprouts  Rosen- 
kaal  c. 

brutal  ['bnrtal]  dyrisk;  umenneskelig.  brutalism 
['bru-talizm]  Dyriskhed;  Umenneskelighed,  Raahed  c. 
brutality  [bnr'taliti]  Dyriskhed;  Umenneskelighed,  Raa- 
hed c.  brutalize  ['bnrtalaiz]  vt  g0re  til  et  Dyr  el.  til 
Dyr,  g0re  til  et  Umenneske  el.  til  Umennesker,  ned- 
saette,  forraae.  brute  [bru't]  a  ufornuftig,  dyrisk;  _ 
force  (den)  raa  Kraft,  brute  s  (umaelende,  ufornuftigt) 
Dyr;  Ubaest,  Baest;  raat  Menneske;  Afskum,  Umenneske 
n.  brutish  ['bru'ti/]  dyrisk;  raa,  umenneskelig.  bru- 
turn  ['bru'tam] :  _  fulmen  (lat.)  s!0vt  Lyn  n,  torn 
Trusel  c.  brutns  ['bnrtAs]  Paryk  i  Smag  m.  Brutus, 
Haarfacon  c  som  paa  romerske  Buster;  Haar  n  tilbage- 
str0get  fra  Pan  den. 

bryony  ['braiani]  $  Galdebaer  n. 

bub  [bAb]  si  Drik;  p  Patte  c,  Bryst  n.  bubbles  ['bAbiz] 
p  Bryster;  Batterier. 

bubble  ['bAbl]  Boble;  fig  Boble,  Humbug  c,  Humbug- 
foretagende  n;  the  tongue  is  boiled  to  a  ~,  er  akkurat 
tilpas  (*passelig,  p  passe)  kogt.  bubble  m  boble,  skyde 
Bobler;  boble,  *ogs.  pjutre,  putre,  om  kogende  Gryde. 
bubble  vt  p  narre,  bedrage;  what  swindler  has  .d  you? ; 
— ami-squeak  p  Ruskomsnusk  n.  bubbler  P  Lurendrejer 
c.  bufcbley-jock  is.  sc  Kalkun  [turkey];  fig  Skryder, 
Pralhans,  Vindmager  c.  bubbly  ['bAblij  a  boblende. 

bubo  ['bju'bou]  ^  Hornugle;  anat  Lyske;  Lyskebyld, 
Bubon  c.  bubonocele  [bju'banosrl]  Lyskebrok  n. 

bncca  ['bAka]  Nisse  c,  is.  i  Tingruber. 

buccal  [bAkal]  a  Kseve-,  Kind-. 

buccanier,  buccaneer  [bAka'nia]  Bukkan6r,  S0r0ver  c,  i 
Vestindien  i  17de  og  18de  Aarh. 

Bucclengh  [bA'khr]  s. 

Bncellas  [bju'selas]  Bucellas  c,  en  portugisisk,  sherry- 
lignende  Vin. 

Bucentaur  [bju'senta^,  'bju'-]  Bucentavr,  Bucentoro 
c,  den  Galej,  hvorpaa  Venedigs  Doge  sejlede  ud  for  at 
"formaele  sig  m.  Havet». 

Bucephalus  [bju'sefalas]  Bukefalos  c. 

Buchiui  ['bAkanj  s.    Buchanan  [ba'kanan,  bju-]  s. 

buck  [bAk]  Byg,  Bygelud,  *B0gelud  c.  buck  [bAk] 
Daahjort;  Han  (af  Faar,  Ged,  Hare,  Kanin);  rask  ung 
Herre,  Modeherre;  si  (Kabkusks)  Stedfortrseder,  Vikar; 
Aaleruse,  *ogs.  Aaleteine  c  [eel-buck];  three  and  a  . 
si  tre  Shilling  og  seks.  buck  vt  byge,  *b0ge;  min  knuse, 
pukke;  stange  [butt],  buck  vi  10be,  parre  sig;  skyde 
Ryg  og  slaa  bagud,  om  Hesti;  fig  sparke  imod,  stejle; 

1  To  make  a  violent  effort  to  throw  off  a  rider  or 
pack  by  means  of  rapid  plunging  jumps  performed  by 
springing  into  the  air,  arching  the  back,  and  coming 
down  with  the  forelegs  perfectly  stiff,  the  head  being 
commonly  held  as  low  as  possible:  said  of  a  horse  or 
mule.  Whitney,  Century  Dictionary. 


~  at  improvements  stejle   v.    enhver  foreslaaet   For- 
bedring.  buckaboo  ['bAkabu']  Bussemand  c.   buck  (basket 

Kurv  t.  Vadsket0j; bean  Bukkeblad  n,   *ogs.  Gjede- 

k!0v  c:  Menyanthes  trifoliata  [bogbean];  — coney  Han  - 
kanin,  Ramler  c. 

buckeen  [bA'krn]  tr  git  fattigfornem,  forfejlet  L0ve  c; 
several  squireens,  or  little  squires,  a  race  of  men  who 
have  succeeded  to  the  ~s,  described  by  Young  and 
Crumpe.  Edgeworth,  Tales  of  Fashionable  Life. 

bucket  ['bAkit]  Spand  c  (*w),  B0tte ;  Br0ndjunge  c, 
ogs.*  Br0ndspand  c  (*w);  J>  P0s;  (Ventil)kury;  Celle  c, 
i  Vandhjul.  bucket  vt  hale  (el.  trsekke)  op,  i  Spand,  i 
P0s;  slaa  (el.  p0se)  Vand  paa;  gennemb!0de;  si  snyde; 
ride  skarpt,  forride,  skamride  ['taking  it  out  of  a  horse 
by  bucketfuls'] ;  ~ing  his  wretched  horse  [idet  ban  red 
sin  elendige  Hest  i  strakt  Karriere]  home  to  Cam- 
bridge; we've  cut  their  base,  and  now  will  ~  'em  to 
pieces,  hugge  dem  s0nder  og  sammen.  bucket  vi  hale 
(el.  trsekke)  Vand  op;  p0se  Vand  op;  si  fig  fare,  stryge, 
ile;  i  Roning:  skyde  Kroppen  hurtig  forover,  f0r  Aare- 
taget  g0res;  _  back  ile  tilbage,  *ogs.  stryge  hjemover;  . 
off;  -fnl  Spand  c  (*w)  &c ;  P0s  c,  &c ;  a  .  of  water  en 
(*et)  Spand  Vand;  in  ~s  i  spandevis.  Ogs.  in  buckets 
full;  — shop  amr  (simpelt)  Spillehus  n. 

buckeye  ['bAkai]  Kastanje :  JEsculus;  Ohienser  c,  Ind- 
bygger  i  Ohio;  the  _  state  0:  Ohio  n. 

buckjgoat  Buk  c;  — horse  si  Snudedrag  n;  — hound 
sp  Hjortehund;  master  of  the  .s  Jaegermester. 

buckle  ['bAki]  Konkylie  c.    Se  bucky! 

Buckingham  ['bAkiqam]  Buckingham;  .  Palace,  et 
kongeligt  Slot  i  London,  m.  Facade  til  St.  James's 
Park,  en  af  Dronning  Victorias  Residenser;  off  with  his 
head!  so  much  for  ./  hug  Hovedet  af!  med  Bucking- 
ham g0r  man  kort  Proces.  Et  Sted  i  Colly  Gibbers 
Richard  III  altered,  ofte  brugt  som  et  Mundheld. 

buckingjore  Scheideerts; stool  Vadskebaenk;  — tub 

Bygekar,  *B0gekar  n. 

inick  jumper  Raster,  Rygskyder,  Afsmider  c,  om  Hest. 
Se  Note  til  buck  vi!  he  could  ride  a  ~. 

buckle  ['bAkl]  s  Spaende  n,  *Spaende  c  &  n;  Baand- 
jaernforbinder  c.  buckle  vt  (fast)spaende,  paaspaende; 
b0je;  kr011e,  v.  Varme;  ~d  shoes  Spaendesko;  be  ~d  si 
blive  arresteret;  gifte  sig;  .  on  his  sword  spaende  Sabe- 
len  om  Livet.  buckle  vi  kr011es,  kr011e  sig;  -  to  abs 
tage  fat  p.  noget  ordentligt,  tage  sig  noget  ordentligt 
for;  I  can't  .  to  that  p  det  kan  jeg  ikke  vaere  enig  (el. 
samtykke)  i;  jeg  forstaar  det  ikke;  _  down  to  (regular) 
work  tage  fat  og  arbejde,  tage  fat  p.  noget  ordentligt; 

beggar  si   en  Person,   der  fungetede  som  Freest  v. 

Vielser  i  Fleetfaengselet  [couple-beggar],  buckler  ['bAklaj 
Skjold;  &  Klydslaag  n. 

Buckley  ['bAkli]  s;  who  struck  .?  hvem  var  det,  som 
slog  til  B— y?  En  Forbindelse,  der  bruges  f.  at  aergre 
Irlaendere1. 

buckmast  ['bAkma'st]  Bog,  B0geolden  c,  *B0ge- 
n0dder  pi. 

buckra  ['bAkra]  hvid;  s  Hvid,  hvid  Mand  c,  i  amr 
Negersprog. 

buck-rabbit  Hankauin,  Ramler  c. 

1  Efter  f01gende  Historic.  En  Engelskmand  havde 
slaaet  til  en  Irlsender  v.  Navn  Buckley.  Denne  skreg 
op,  og  en  af  bans  Venner  ilede  til  og  spurgte :  "Who 
struck  Buckley?"  «Det  var  mig,»  sagde  Engelskman- 
den,  beredende  sig  til  Slagsmaal.  «Dem?»  sagde  Irlaen- 
deren,  efter  omhyggelig  at  have  m0nstret  sin  Modstan- 
ders  Muskier  og  Sener,  «ja,  da  var  det  tilpas  for  ham.» 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  1;  [au]  owt;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sin^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a] 


buc 


122 


buk 


buckram  ['bAkram]  Rullebuk  c,  ogs.  *Dvelg,  stivt 
Indlsegslajrred  n.  Sml.  tape!  a  af  Rullebuk,  af  Dvelg; 
fig  stiv,  fin  og  stram. 

bnckghish  ['bAk/i/]  hind  Gave  c,  Gratiale  n  [back- 
shishj. 

buck  shot  Dyrehagl  pi;  -skin  Hjortelseder,  Hjorte- 
skind;  Buckskin  n,  en  Sort  T0j ;  -  gloves  Hjorteskinds- 
handsker;  -thorn  $  Slaaen,  Slaaentorn,  *Slaape  c, 
Slaapebwr  n:  Prunus  spinosa;  Vrietorn,  *Troldved  c, 
Troldbser  n :  Rhamnus  cathartica  [common  ~J;  sea  ~ 
Klintepil,  (Sand)tidse,  *Tindved  c:  Hippophae  rham- 

noides; wheat  Tarre,  ogs.  *Boghvede  c:  Fagopyrum 

esculentum. 

buckj  ['bAkij  sc  Konkylie  c;  roaring  ~  Trompetsnegl, 
Trompetsnekke,  ogs.  *B01gehornsnegl  c:  Buccinum 
undatum  [whelk]. 

bncollc  [bju'kalik]  bukolisk  [hyrdemsessig,  landlig;  fig 
landlig-uskyldig];  s  Hyrdedigt,  Bukolikon  n. 

bud  [bAd]  Knop;  prov  Aarling,  Aarsunge  c,  ogs.  *aars- 
gammelt  Dyr  n  [yearling];  be  [staa]  in  _.  bud  vi 
knoppes,  skyde  Knopper;  fig  spire,  fremspire;  in  cases 
of  sores  and  -ding  [begyndende]  ophthalmia;  a  young 
.ding  [fremspirende]  talent,  bud  vt  inokulere. 

Buda  ['bu-da]  Buda,  Ofen  n. 

Buddha  ['buda]  Buddha  c.  buddhi  ['budi]  Buddhi  c, 
Menneskets  sjette  Princip,  Aanden.  buddhism  ['budizm] 
Buddhisme  c.  buddhist  ['budist]  Buddhist  c. 

budding  ['bAdirj]  Knopskydning;  fig  Fremspiren  c. 

huddle  ['bAdl]  min  Vadsketrug,  *Vasketraug  n; 
Slemme-Herd,  -Gray  c.  bnddle  vt  slemme,  vadske,  om 
Erts.  bnddle  $  Brandenborger,  gul  Okseoje,  onde 
Urter  pi,  *Mariguld  c  &  n :  Chrysanthemum  segetum 
[corn  marigold]. 

budge  [bAdg]  vi  r0re  sig,  af  Stedet;  si  *stryge  sin 
Vej.  budge  si  stserkt  n,  stserke  Drikkevarer  pi.  budge- 
barrel  art  Lsederkoggers,  Krudtt0nde  c  med  Laeder- 
pose. 

Bndgel(l)  ['bAdgal].  Is.  Eustace  .,  Essayist  og  Poli- 
tiker  f  1736 ». 

bndgero(w)  ['bAdgaro"]  hind  (stor  bengalesisk)  Lyst- 
baad  c. 

budget  ['bAdgit]  Pose,  Taske,  *ogs.  Vaeske;  parl  Fi- 
nanslov  c,  ogs.  *Budget  n;  let  the  man  trudge  it  mho 
has  lost  his  ~,  sin  Pung ;  ~  of  news  Nyhedspose;  my  _ 
of  news  min  Pose  med  (el.  alle  mine)  Nyheder;  open 
the  ~  parl  forelaegge  Budgettet. 

Budle  ['bju'dlj;  -  Hill. 

budmash  [bAd'ma'J]  hind  Afskum,  Skarn  n,  Skurk, 
Kanalje;  Opr0rer  c. 

Buenos  Aires  ['bounas  'ae>9riz,  'bju'nas-]  Buenos 
Aires  n. 

buff  [bAf]  semsket  B0ffelheder,  Semsklaeder;  Brungult; 
&  Laederkyrads  n,  K011ert;  mech  Polerskive,  Smergel- 
skive  c;  be  (or  stand)  in  _  si  vaere  (el.  staa)  ganske 
u0gen;  strip  to  the  _  si  klasde  sig  n0gen  t.  Skindet. 
buff  o  Semsklaeder-,  Semsklseders ;  brungul,  gul;  a  - 
[gul]  waistcoat;  stand  ~  si  staa  ganske  n0gen.  buffalo 
['bAfalo"]  B0ffel:  Bubalus;  amr  Bison,  Bisonokse  c: 
Eonassus  Americanus. 

buffer  ['bAfa]  railw  Puflfer,  ogs.  *Buffer,  St0dpude;  & 

i  Pope  refers  to  him  -  'Let  Budgell  charge  low 
Grub  Street  on  my  quill,  And  write  whate'er  he  please, 
except  my  will'.  The  allusion  ...is  to  the  legacy  of 
two  thousand  pounds  left  to  Budgell  by  Dr.  Tindal 
in  his  will,  which  Budgell  was  popularly  supposed  to 
have  forged  . . .  Adams. 


Baaclsmandsniat ;  Pudsekone,  Polererske,  i  Sheffield; 
Pudsemaskine,  i  Fotografl;  si  Hund;  Fyr,  Karl,  *ogs. 
Fysak  c;  an  old  _  p  en  gaminel  Fyr;  en  gammel 
St0daf  (ogs.  *St0der);  a  steady  old  _;  a  regular  _  en 
gemytlig  Karl;  a  _  state  en  St0dpudestat. 

buffet  ['bAfit;  fr.]  Buffet  c.  buffet  ['bAfit]  Puf,  St0d  n; 
Klaps  c  &  n,  *ogs.  Drei  c;  &  (S0ens,  Vindens)  Skub  n. 
buffet  ['bAflt]  vt  piifife,  st0de;  klapse;  .  the  billows  ligge 
og  tumle  (p*  ogs.  svolke)  p.  B01gerne.  buffet  ['bAfit]  vi 
skubbe  (el.  puffe)  sig  frem;  be  ~ing  about,  se  -  the 
billows! 

buff-jacket  Lsederkyrads  n,  K011ert  c. 

bnffle-head  ['b/vflhed]  git  Kedhoved  n. 

buffo  ['bufou]  Komiker  c,  i  Opera,  buffoon  [bA'fu'n] 
Bajads,  G0gler  c.  buffoonery  [bA'fu'nari]  Lejer  pi, 
Bajadsstreger  pi,  G0gleri  n. 

buft'l stick,  — wheel  Filskive,  Pol6rskive,  Smergel- 
skive  c. 

buffy  ['bAfi]  laaderfarvet;  si  dmkken. 

bug  [bAg]  Tsege  c,  Vseggedyr  n;  _s  amr  vinge- 
daekkede. 

bugaboo  ['bAgsbu  ],  bugbear  ['bAgbae'a],  bnggaboo 
['bAgabu']  Bussemand,  *prov  R0s  c. 

bugger  ['bAga]  Sodomit  c.  buggery  ['bAgari]  Sodo- 
miteri  n. 

buggy  ['bAgi]  fuld  af  (el.  befaengt  m.)  Vasggedyr. 
buggy  [bAgi]  Gig,  *Trille  c. 

bugle  ['bju'gl]  vild  Okse,  B0flfel  c.  bugle  ['bju-gl] 
(langagtig,  sort  Glas)perle  c.  bugle  ['bju'gl]  $  Laebe- 
10s,  *Jonsokkoll  c:  Ajuga.  bugle  ['bju'gl]  sp  (Jagt)- 
horn;  ^  (Signal)horn,  p  Bygelhorn  n;  — call  Horn- 
signal;  — horn  Jagthorn;  Signalhorn,  p  Bygelhorn; 
— major  Tambourmajor  c.  bugler  ['bju'gla]  Hornblaaser, 
Signal0r  c. 

bugloss  ['bju'glas]  ^  Oksetunge,  *Kotunge  c:  An- 
chusa. 

buhl  [bu'l]  mat  Guld  n;  (mat)  Indlsegning  c,  Mar- 
quetteri  n;  — furniture  M0bler  i  indlagt  (el.  decouperet) 
Arbejde,  Rococom0bler  pi;  — s»w  L0vsav,  *L0vsag; 

work  (mat)  Indlaegning  c,  Marquetteri,  Decoupeur- 

arbejde  n. 

buhrstone  ['ba-stoun]  min  fransk  Flint,  M011estens- 
kvarts,  M011estensflint  c  [burrstone]. 

build  [bild]  vt  bygge;  F  lave,  skabe,  g0re,  sy;  a 
lady's  dress  built  by  Redfern  ;  a  very  well  built  dress; 
Calcutta-built  clothes  kalkuttasyede  Klseder;  a  London 
built  cutler  en  i  London  uddannet  Knivsmed ;  steel- 
built;  a  strongly  built  person;  I  can  understand  an 
Afghan  stealing,  because  he's  built  that  way,  [er  saa- 
ledes  skabt,  anlagt]  but . . .;  the  heat  in  the  built-in 
[indebyggede]  street  is  fearful;  with  a  room  built  on 
[til]  here  at  one  time,  and  there  at  another;  ~  up 
bygge  op;  bibl  opbygge;  bygge  for,  forbygge;  ~  up  a 
suit  komponere  (el.  sy)  en  Dragt.  build  vi  &  abs  bygge; 
it  is  easier  to  pull  down  than  to  ~,  end  at  bygge  op; 
ravens  ~  [bygger  (Rede)]  early  in  spring;  .  on  bygge 
paa,  bebygge;  fig  bygge  paa;  the  ground  has  been  built 
on;  a  great  amount  of  land  not  built  upon,  af  ube- 
bygget  Land;  _  over  bebygge;  -  to  [bygge  paa]  a  house. 
build  Bygning,  Bygningsmaade;  (Legems)bygning;  Facon 
c,  Suit  n;  a  big  man  of  powerful  ~;  his  stout  ~  (of 
body),  builder  Bygger;  Bygmester;  Murmester  c.  build- 
ing Bygning  c,  abstr.  &  konkr.;  has  been  two  years  in 
_,  under  Bygning;  -  committee,  fund,  lot,  site  Bygge- 
-Komite,  -Fond,  -Tomt. 

bukshish  ['bAk/i/]  hind  Gave  c,  Gratiale  n  [back- 
shish]. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


bul 


123 


bul 


bulb  [bAlb]  L0g,  Svibel;  Kugle,  sora  p.  Termometer; 
P01se  c,  som  p.  Jsernbaneskinne;  _  of  the  eye  Ojeaeble  n 
[eye-ball],  bulb  vi  svulme  (*ogs.  svelle)  ud.  bulbed  [bAlbd] 
10gformet;  rund,  rundhovedet.  bulbiferous  [bAl'biferes] 
10gbserende.  bulb-iron  Pelsejsern.  bnlbotuber  ['bAlbo- 
tju'ba]  ^  L0gknold  c.  bulbous  ['bAlbas]  L0g-,  10gformig. 
bulb-plate  &  P01seplade. 

bulbul  ['bulbul]  (persisk)  Nattergal  c. 

buldo  ['buldou?j  Bremse,  Brems  c  [bulldog];  bad  ~, 
R.  Kipling,  The  Story  of  the  Gadbys. 

Bulgaria  [bAl'gse^ria]  Bulgarian  n.  Bulgarian  [-rian] 
Bulgarer  c;  Bulgarisk  n\  a  bulgarisk. 

bulge  [bAldg]  s  Bug,  Udbugning,  fremstaaende  Del, 
*ogs.  Kul  c.  Se  bilge!  bulge  w  bovne,  ogs.  *bugne, 
ssette  Bug,  staa  frem,  *ogs.  danne  en  Kul.  Ogs.  _  out; 
faa  Bunden  indst0dt,  blive  laek.  8ml.  bilge!  with  its 
bleary  windows,  its  bulging  doorsteps;  the  belts  of  all 
of  them  simply  ~  with  [bugner  af]  loot,  bnlger  ['bAldga] 
si  nt  stort,  nt  som  siger  Sparto  (*Sex)  [buster],  bulgy 
['bAldgi]  opsvulmet,  svullen,  *ogs.  trutten;  the  throat 
feels  -;  ~  legs  \  krogede  Ben  [bandy  legs]. 

bulimy  ['bju'limi]  path  Bulimia,  glubende  Appetit  c: 
Fames  canina. 

bulk  [bAlk]  Omfang  n,  Masse,  St0rrelse  c,  Dimensioner 
pi;  sterre  Del,  Hovedmasse,  Hovedstyrke,  (den  store) 
Flerhed,  Majoritet,  *ogs.  Tyngde;  J>  (indstuvet)  Lad- 
ning;  arch  Udbygning  c,  Udbyg,  Fremspring  n;  Af- 
deling  c,  Aflukke  n ;  the  ~  of  his  forces  Hovedstyrken 
af  bans  Stridskrsefter,  bans  Hovedstyrke ;  the  „  of  the 
fleet  Flaadens  Hovedstyrke;  break  -  bryde  (el.  brsekke) 
Lasten  0:  begynde  at  losse;  sale  by  ~  Salg  p.  Rus,  Rus- 
salg;  -  for  _  forholdsvis,  forholdsmsessig;  air  is  lighter 
~  for  ~  than  water  0:  et  Volumen  Luft  er  lettere  end 
samme  Volumen  Vand;  cargo  in  ~  Styrtegodsladning; 
corn  (stowed,  laden)  in  ~  10st  Korn,  Korn  stuvet  10st  i 
Rummet ;  pork  in  _,  ogs.  Flsesk  in  bulk.  Mods,  pork 
in  barrels;  it  is  laden  in  _,  ogs.  det  f0res  som  Styrte- 
gods;  salt  in  ~  salte  10st  i  Rummet;  this  oil  is  never 
sold  in  -,  10st;  goods  stowed  in  ~  Styrtegods.  bulk  vi 
tage  stor  Plads,  vsere  omfangsrig,  p*  ogs.  ruve,  rue; 
.Jiead  J,  Skodde,  ogs.  *Skot  n,  Afdeling;  Udbygning  c, 
Skur  n;  -head  vt  anbringe  Skodder  (ogs.  *Skot)  i,  af- 
dele;  -  off  fraskille  v.  Skodder  (*Skot);  .heading  Skod- 
der, *Skot  pi.  bulky  ['bAlki]  a  svaer,  diger;  omfangsrig, 
som  fylder  op,  som  tager  stor  Plads,  vidt!0ftig,  vo- 
Iumiu0s,  p*  ogs.  ruvsom;  udstaaende;  ~  goods,  bulky 
['bAlki]  sc  &  prov  Panser,  Politibetjent,  ogs.  *(Politi)- 
konstabel,  *Kost  c. 

bull  [bul]  paveligt  Segl  n;  Bulle;  Snitser,  ogs.  *Bommert 
c;  make  a  ~;  an  Irish  ~,  ogs.  et  irsk  Indfald.  bull  [bill] 
Tyr,  ogs.  *Oxe,  Stud;  Han,  f.  Eks.  Hvalhan  [—whale]; 
mere  Haussier  c;  eng.  Kronestykke  n,  Krone  c,  fern 
Shilling  pi;  bl.  Fanger:  (Okse)k0d  n  [beef].  Som  a 
(i  Smstgg.)  ofte:  stor.  bull  vt  mere  k0be;  the  best  time 
to  buy  or  _  consols  or  shares;  _  a  cask  «vande»  et 
Fad  0:  hselde  varmt  Vand  p.  et  tomt  Rumfad  f.  senere 
at  drikke  den  fremkomne  Blanding. 

bnllace  ['bulis]  $  Krsegetrae  n:  Prunus  insititia 
/_  plum];  Slaaen,  Slaaentorn,  *Slaape  c,  Slaapebser  n: 
Prunus  spinosa. 

bullary  ['bulari]  Bullarium  n,  Bullesamling  c. 

bnll|baiting  Tyrehidsning  c;    — bat  amerikansk  Nat- 

ravn  (*Kveldknar)  c :  Caprimulgus  Americanus; beef 

Tyrek0d,  i  Udtryk  f.  Ringeagt:  as  ugly  as  -  grim  (ogs. 
*styg)  som  en  Ulykke;   go  to  the  billy-fencer,  and  sell 

yourself  for  -.  som  gammelt  Skrab; boat  Skindbaad; 

varying  from  a  Thames  skiff  to  an  Indian's  -; calf 


Tyrekalv,  ogs.  *Oksekalv;  — dance  J>  Dans  uden  Darner; 
— dog  Buldog,  Bulbider;  univ  si  Prorektors  Assistent; 
si  Sognefoged,  *Lensmand;  ent  Brems,  Bremse  c  [gad- 
fly], bl.  Halvblodsfolket  i  Kanada.  Sml.  buldo!  _doze 
piske  (en  Neger)  fordservet;  hundse,  0ve  Tryk  paa, 
skraemme,  kujonere;  -dozer  Pisker;  Tyran;  stor  Pistol  c. 

Bullen  ['bulin]  s.    Bnller  ['bula]  s. 

bullet  ['bulit]  lille  (*liden)  Kugle;  Kugle  c,  is.  til 
Haandvaaben;  get  the  ~  si  blive  opsagt;  shake  the  ~  at 
him  si  true  ham  m.  Afsked.  bullet  vt  afskedige,  give 
L0bepas;  -^catcher  sp  &  ^  Kuglefanger;  ^.extractor, 
^forceps  Kugletang  c;  _b.ead  ent  Hvirvler:  Gyrinus; 
fig  haard  Hals,  *ogs.  Stridbuk  c;  —headed  haard,  stiv, 
*ogs.  strid. 

bulletin  ['bulttin]  Bulletin  c.  bulletin  ['buHtin]  vt 
udsende,  opslaa,  som  Bulletin;  every  few  minutes  a 

new  dispatch  was  ~ed  from  . . . ; board  Bulletinbrset 

n,  Opslagstavle  c. 

bullet-proof  skudfast,  kuglesikker.  bullety  ['buliti] 
kugleformig,  (kugle)rund; 

bull|flght  Tyrefsegtning;  -finch  Dompap:  Pyrrhula; 
sp  Jordvold,  lav  Mur  c  (med  en  let,  h0j  Hsek  over, 
som  Hesten  maa  bryde  igennem);  pine  _  Krognseb, 
norsk  (el.  svensk)  Papeg0je,  *Konglebit,  Fjelddompap 
c :  Pinicola  enucleator;  — fly  Bremse,  Brems  c  [gadfly]; 
— frog  Oksefro,  *Oxefrosk:  Rana  mugiens  s.  pipiens; 
— head :  armed  ~  Jf  Panserulk,  *Steuulk  c :  Agonus 

(s.  Cottus)  cataphractus; headed  m.  Tyrehoved,  bred- 

pandet;  stiv,  halsstarrig,  *ogs.  strid;  blindt  paagaaende, 
dumt  fremfusende,  dum. 

bullimong  ['bulimArj]  agr  Blandingskorn,  *ogs.  Bland- 
korn  n. 

bullion  ['buljan]  Guld  (el.  S01v)  n  regnet  efter  Vsegt, 
is.  um0ntet  (ogs.  *umyntet)  i  Stsenger  el.  Tener,  Barrer 
pi,  Barreguld,  Barres01v;  (Banks)  Metalforraad  n;  git 
Bouillon,  Kantilje  c;  silver  ~  ogs.  S01v  n. 

bullirag  ['bulirag]  vt  p  kujonere  [ballarag]. 

bullish  ['buli/]  tyreagtig;  mere  spekulerende  i  Haus- 
sen,  k0belysten;  Chicago  operators  are  growing 
more  ~. 

bull-necked  tyrehalset.  bullock  ['bulak]  Okse,  Stud, 
*ogs.  Gjseldokse  c.  Bullokar  ['bulake]  s.  bull-seg  ['bul- 
seg]  prov  Bulle,  B011e,  *Gj8eldstud,  Gjseldokse  c.  bulls- 
eye  ['bulzai]  ^,  (stor)  Klaade  c,  Bigat  n,  (en0jet,  rund) 
Jomfru  c;  rundt  Patentglas  w;  Luftglug,  Lysglug,  *Luft- 
glugge,  Lysglugge;  lille  (*liden)  rund  Stormsky  c,  Okse- 
0je  n;  ast  Aldebaran;  Politimands  Blindlygte;  Blink  c, 
i  Skydeskive;  f  Tvebak,  ogs.*  Niirnberger-^g  n,  *ogs. 
Nsepe,  Pot6t  c,  Ur  med  sserdeles  konveks  Glas;  ku!0rt 
Kandiskugle,  stribet  Sukkerkugle  c;  -  glass,  ogs.  Knub- 
glas;  make  a  ~  trseffe  Blinken.  bulljterrier  Buldogge- 
pintscher,  Bulbider-Rottehund  c.  Se  V.  M011er, 

Hunden  og  Hunderacerne  204! trout  Laks-Forelle, 

-0rred,  *Lax0rret  c:  Salmo  trutta;  the  large  ~  is. 

Hunner-0rreten; need  Knopurt :  Centaurea;  — whacker 

Studedriver  c,  i  de  amr  Veststater;  — whale  Hvalhan, 
Hanhval  c. 

bully  ['buli]  Storskryder;  dominerende  (el.  storsnudet) 
Person;  B011e,  ogs.*  Bulbider,  Traettebroder,  Slagsbroder 
(*ogs.  Slaaskjsempe),  brutal  Person;  Tyran;  Sk0ges  Be- 
skytter;  Udsmider,  p.  oflfentligt  Sted;  &  (Arbejder)for- 
mand;  Dyst,  Mel6e  c,  Haandmsenge  n,  i  Eton  Fodbold. 
bully  vt  kujonere,  tyrannisere,  *ogs.  topride;  _  him  out 
of  it  fratrue  ham  det;  _  him  into  it  true  (*ogs.  pukke) 
ham  til  (at  g0re)  det.  bully  vi  dominere,  tyrannisere; 
husere,  *ogs.  braake;  ~ing  [truende]  brutality,  bully 
a  si  &  p  praegtig,  gild,  prov  &  *ogs.  grum  [capital, 


[e»]  hote;  [o»]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bul 


124 


bun 


crack,  firstrate  &c] ;  a  _  boat,  horse,  place,  woman;  - 
for  you!  F  bravo!  (det  var)  godt  gjort!  *ogs.  nu  var 
De  Kar!  -  for  old  Sawbones!  ogs.  Hurra  for  .  .  .! 
bally  ».  Kan  staa  for  bullfinch,  bullhead,  bully-cod, 
bully-beef;  —beef  salt  K0d  [pickled  beef*];  —cod  et 
kornisk  Navn  f.  Fisken  Pholis  subfurcata  [shanny];  tas- 
manisk  Aalekvabbe  (*Tangaal)  c :  Blennius  Tasntanicus; 

rag  se  bullirag!; rook  skvadronerende  Bedrager, 

Lurendrejer  c;  how  now,  my  ~?  nu,  min  gode  Mand? 
Sh.,  Merry  Wives. 

bulrush  ['bulrA/j  $  Siv,  *ogs.  Sev  n;  is.  Ravi  (n?),  Siv, 
Storsiv,  Sekogleaks,  *S0konglesiv  n  -.  Scirpus  lacustris; 
Dunhammer,  Muskedonner  c,  *(bredbladet)  Dunkjevle 
c  &  n:  Typha  lati folia  [great  ~];  amr  Lysesiv  n: 
Juncus  effusus. 

bulse  [bAls]  mere  Pakke  c,  med  Diamanter  eller 
Guldstev. 

bulter  ['bAlta],  bnltow  ['bAltou]  Line,  *ogs.  Bake, 
Bakke,  Rev  c. 

bulwark  ['bulwark,  -wa*k]  Bolvaerk  n,  Bastion;  & 
Skanseklaedning  c;  fig  Bolvserk,  (Skjold  og)  Vserge  n; 
the  ~s  and  stanchions  &.  det  opstaaende. 

Bulirer  ['bulwa]  s. 

bum  [bAm]  p  Bagdel  c. 

bumbailifT  ['bAm'beUif]  Sognefoged,  *Leusmand  c 
[bound-bailiff]. 

Bumble  ['bAmbl].  Is.  Mr.  .,  en  Bytjener  [beadle]  i 
Dickens'  Oliver  Twist,  bumble  si  &  joe  Bytjener  c. 
bumble  vt  si  indhylle,  omvikle  [muffle]. 

bumble-bee  Humle,  undert.  Humlebi  c  [humble-bee], 

bumbledom  ['bAinbldam]  Bytjenervselde  c  (*n),  Vigtig- 
mageri  hos  kommunale  Avtoriteter,  *ogs.  kommunalt 
Paveri  n. 

bumble-footed  klumpfodet;  klodset  i  Gang. 

bnmblepuppjr  ['bAmblpApij  sp  M011e  c,  M011espil  n,  f 
Troumadame  c,  et  Kuglespil  i  ni  Huller  [merils, 
nine-holes,  nine  men's  morris];  f  Damewhist,  Whist 
c  spillet  regel!0st. 

bumboat  ['bAinbout]  Bumbaad,  Kadrejerbaad,  Pro- 
viantbaad. 

bnmkin  ['bAmkinj  J,  Buttelur;  Udligger  c,  agter,  t. 
Storbras  Blok. 

bummaree  [bAma'ri']  Opk0ber,  Detailhandler  c,  paa 
Billingsgate  Fisketorv. 

bummer  ['bAma]  amr  Civilist  v.  Hovedkvarteret,  Lejr- 
kammerat,  Krigsamat0r;  Marod0r,  Landleber  [camp- 
follower];  Driver  c. 

bump  [bAmp]  St0d  n,  Dunk  c;  is.  Sammenst0d  n,  i 
Kaproning;  Bugle,  ogs.  *(fremstaaende)  Knude,  Bule, 
*Kul  c;  Organ  n,  egl  i  Frenologi;  we  had  good  confi- 
dence in  the  driver's  _  of  locality,  i  Kuskens  Stedsans; 
have  the  _  of  music  have  Sans  for  Musik,  vsere  musi- 
kalsk,  besidde  det  musikalske  Organ,  bump  vt  st0de, 
dunke;  sp  st0de,  dunke;  sp  indhente  og  paast0de,  i 
Kaproning;  _  [st0de  (med),  rende,  10be]  the  head 
against  a  watt;  _  out  typ  udspile,  om  Sats.  bump  m 
st0de;  the  ship  ~s  Sklbet  hugger,  bump  [bAmp]  int  bar- 
dus !  bums !  come  .  against  a  post,  bumper  ['bAmpa]  amr 
railw  Puffer,  ogs.*  Buffer,  St0dpude  c  [buffer],  bumper 
bredfuldt  Glas;  theat  git  fuldt  Hus  n;  to  vundne  Spil 
pi,  otte  Points  pi  (opnaaede  f0r  Modspilleren  bar  vun- 
det  noget);  a  double  ~.  bumper  vi  bsegre,  pokulere. 

bumpkin  ['bAm(p)kin]  Klods,  T01per,  *ogs  Slamp  c 
Se  bumkin! 

1  8ml.  Norsk  Morgenblad  1897  661:  det  salte  her- 
metiske  K0d  (bully  beef). 


bumpology  [bAm'p&ladgl]  cont  &  joe  Frenologi  c. 
bump  |  stick  Glatholt  c,  et  Skomagerredskab  t.  at  glatte 
Saalen ;  ..supper  Festmaaltid  n  blandt  Kaproere,  f.  at 
fejre  en  gjort  bump. 

bumptious  ['bAm(p);as]  F  dumstolt,  hovmodig,  iud- 
bildsk,  opblaest. 

bun  [bAn]  Bolle  c,  Slags  Br0d. 

bnnce  s,  se  bunsel 

bunch  [bAn/]  Knippe  n,  Bundt  c;  K10vse,  ogs.  *Klase; 
undert.  Pukkel  c  [hump];  a  _  of  sweet  cherries  et  (*en) 
Bundt  Kirsebser,  *ogs.  en  Krans  Moreller;  a  -  of  grapes 
en  Drueklase ;  a  ~  of  keys  et  N0gleknippe ;  I  thought 
she  came  off  her  horse  rather  in  a  ~,  saadan  i  en 
Klump.  Aim:  in  a  bundle;  he  is  the  best  of  a  bad  ~ 
of  them  ban  er  forholdsvis  (el.  efter  Omstaendighederne) 
den  bedste.  bunch  vt  (sammen)knippe;  folde;  gruppere. 
bunch  vi  knippe  (el.  klase)  sig;  svulme  (*ogs.  svelle) 

ud; backed  pukkelrygget  [hump-backed]; grass 

Svingel  c:  Festuca.  bunchy  ['bAn.fi]  knippet;  voksende 
i  Klaser;  busket. 

bunco  ['bAijkou]  amr  si  Bondefangeri,  svigagtigt  Spil  n. 
Ogs.  bunco  game. 

buncombe  ['bArjkam]  Vselgerne  pi;  Valgflaesk  n,  Tale 
holdt  for  et  Syns  (el.  for  Vselgernes)  Skyld;  (par- 
lamentarisk)  Teatereifekt,  Bombast;  lutter  Snak  c 
(*Snak  c  &  n). 

bund  [bAnd]  hind  Dsemning,  Kaj  c.  bund  [bAnd]  vt 
anglo-hind  ordne.  Forstserket:  _  up;  when  the  house 
is  ~ed  up  for  the  night,  bundabust  ['bAndabAst]  hind 
Orden;  Ordning,  Anordning  c;  Anstalter  pi,  Arrange- 
ments pi;  every  one  was  employed  in  making  what 
they  call  out  here  his  "bundabust",  i.  e.  arrangements 
for  the  ensuing  campaign. 

Bundelcnnd  [DAndl'kAnd]  s. 

bunder  ['bAnda]  hind  Havn;  Skibsbro,  ogs.*  Brygge; 
Landgangsbaad  c  [surf  boat];  Flydebro,  *Flydebrygge. 
Ogs.  bunder  boat,  bunder  ['bAnda]  zoo  Bhunder,  Rhesus- 
abe:  Macacus  rhesus;  fig  And  c  [canard];  — boat, 
se  ovfr! 

bunderbust  ['bAndabASt]  hind  Orden  c.    Se  bundabust  I 

bundle  ['bAndl]  Bylt  c,  *ogs.  Knyten  [e.g.  of  clothes], 
Bundt  c,  Knippe  n  [e.  g.  of  straw],  Pakke  c  [e.  g.  of 
yarn],  bundle  vt  (sammen)bylte,  *ogs.  (sammen)knyte; 
pakke;  fig  pakke,  praktisere,  uden  videre  anbringe  el. 
ssette,  putte,  k0re,  *ogs.  skydse;  they  have  a  way  of 
bundling  you  about  [praktisere  En  hid  og  did,  *ogs. 
skydse  En  om]  in  a  matter-of-fact  style  that  makes, 
you  feel  as  if  you  were  being  trundled  like  a  wheel- 
barrow; ~dme  and  my  second  into  a  hackney-carriage; 
the  children  were  .d  off  to  bed,  puttedes  (&c)  i  Seng; 
.  him  out  of  doors  k0re  (*ogs.  skydse)  ham  p.  Portenj 
.  up  indbylte,  *ogs.  balle  (el.  knyte,  tulle),  sammen; 
indhylle,  indbylte,  *ogs.  indballe,  indtulle.  bundle  vi 
pakke  ind,  lave  sig  til  at  rejse;  i  en  Fart  komme  afsted 
el.  afgaarde,  ssette  afsted,  *ogs.  leegge  afgaarde;  drive 
natligt  Frieri,  gaa  p.  Nattefrieri,  *ogs.  gaa  Kjellgang, 
prov*  gaa  paa  Tuske;  the  savages  ~d  [pakkede  sig] 
back  to  their  canoes;  the  doors  of  the  palanquins  slid 
back,  and  the  women  ~d  [ogs.  kom  ssettende]  out; 
..pillar  arch  Knipperpille,  ogs.  *knippet  S0jle  c,  S0jle- 
knippe  n.  bundling  Byltning,  Sammenknippen  c,  &c; 
Nattefrieri,  Nattel0beri  n,  *ogs.  Kjellgang,  Udpaagang 
c; press  is.  Garnpresse. 

bundobust  f'bAndobAst]  hind  Orden  c,  &c.  Se  bunda- 
bust t 

bung  [bAn]  Spuns  n  &  c,  *is.  Spuns  c;  f  Understyr- 
mand  c  [som  bl.  a.  havde  Opsyn  m.  Uddelingen  af 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  [»ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  httt;  [a-]  ht*rt;  [aj  inner; 


bun 


125 


bur 


Grog] ;  the  second  master  and  master's  assistant  are 
or  used  to  be  .  .  .  known  as  'bungs'  in  the  service. 
Murray,  bung  vt  spunse;  tilspunse;  -  (up)  his  eyes 
indemure  (el.  tilmure)  bans  Glugger,  i  Boksersprog. 

bungalow  ['bArjgalo11]  hind  (Sommer)hus  n. 

Bungay  ['bArjgi]  Bungay  n;  go  to  -  with  you!  F  vsek 
med  dig !  lad  mig  vsere !  plag  mig  ikke ! 

bung-hole  Spunshul. 

bungle  ['bArjgi]  vi  fuske,  kludre,  *ogs.  tukle;  bungling 
work  Makvserk  n.  bungle  vt  sammen-kludre,  -makke. 
Forstserket:  -  up;  forkludre.  bungle  Kludder,  Makvserk 
n\  Bommert  c.  bungler  ['bArjgla]  Fusker,  Kludrer  c. 
bungling  fuskeragtig;  sammenkludret,  sammenjasket; 
forfusket,  forfejlet;  _  work,  ogs.  Makvserk  n. 

bunheaded  ['bAnhedid]  \  k0dhovedet,  gr0dhovedet, 
dum. 

bunion  ['bAnjan]  Knyst,  *Trsel  c,  paa  Stortaaen; 
plaster  Ligtornplaster  n,  *ogs.  Ligtornflytter  c. 

bunk  [bArjk]  <£,  fast  K0je,  Standk0je  c.  bunk  vi 
ligge  (egl  i  Standk0je),  sove,  holde  til,  vsere  anbragt 
(om  Natten);  <£,  ogs.  t0rne  ind  [~  in];  _  it  si  echappere, 
fordufte;  t0fle  af;  I  shall  ~  on  two  chairs  in  the 
counting-room;  the  two  boys  ~ed  together,  bunker 
['bArjka]  Kistebsenk;  Bing(e),  Beholder;  &  (Kul)bunker, 
*ogs.  Kulbax  c;  Maskinrum  n;  lille  (*liden)  Sandgrav  c, 
Sandhul  n,  isser  paa  Golf  bane  ;  amr  Jt  Menhaden  c,  en 
Sildeart:  Brevoortia  tyrannus  [menhaden,  moss- 
bunker];  si  01  n.  Bunker  ['bArjka]  s;  ~'s  Hill,  i  Nser- 
heden  af  Boston.  Slag  17  Juni  1775,  Republikan ernes 
f0rste  Vaabendaad  i  Uafhsengighedskrigen. 

bunko  ['bArjkou]  s,  se  bunco! 

bunkum  s,  se  buncombe! 

bunneah  ['bAnia'],  bunnla  ['bAnja]  hind  Kornhandler, 
Fr0handler  c. 

bunny  ['bAni]  prov  Ravin,  Hulvej,  mod  S0en;  Erts- 
masse  c  som  ikke  danner  en  Aare  el.  Gang;  Baadhus, 
*ogs.  N0st  n;  Kanin  c. 

Bnnsby  ['bAnzbi].  Is.  Jack  ~,  Kaptajn  Cuttles  Ven,  i 
Dickens'  Dombey  and  Son. 

bunse  [bAns]  s  si  Kommission;  Kommission,  Profit  c; 
sell  upon  ~  si  sselge  pr.  Kommission,  for  Frugthandlere 
[costermongersj.  Ogs.  bunce,  bunts. 

bunt  [bAnt]  J,  Midtduge  pi,  Bug  c,  paa  Sejl ;  take  a 
_  tage  en  Bug.  bunt  vt:  ~  a  sail  skinde  et  Sejl  op  i 
Bugen.  bunt  vi  stange  [efter  at]',  drikke  en  Skalle,  ogs.* 
skalle  [ham,  efter  ham  at  him],  hunter  ['bAnta]  si 
Kludesamlerske;  Sk0ge  c  (som  ogs.  tigger  &  stjseler). 

bunting  ['bAntirj]  ^  Verling,  *Spurv  c:  Emberisa. 
bunting  Flagdug,  Haardug  c  til  Flag;  Flag  pi;  gay 
with  «  i  rigt  Flagskrud,  rigt  flagsmykket,  som  pranger 
m.  Flag. 

buntline  <k  Buggording  c. 

bunts  [bAnts]  pi,  se  bunse! 

bunya  ['bAnja]  hind  Kornhandler  c  [bunneah,  &c]. 

Bitnyan  ['bAnjan]  s. 

Buonaparte  &c.    Se  Bonaparte,  Ac. 

buoy  [boi,  \  bwoi]  Boje,  ogs.  *B0je;  B0je  c,  Mserke 
n,  *ogs.  Varde,  V01e,  Vite  c,  paa  Fiskegarn.  buoy  [boi, 
\  bwoi]  vt  holde  flot  el.  flydende,  ogs.  fig  holde  oppe; 
markere,  *ogs.  opmerke  (v.  Bojer),  Isegge  Boje(rj  ved;  ~ 
the  dangers;  I  was  still  ~ed  up  with  [bares  (el.  holdtes) 
oppe  af ]  some  faint  hope  that . . .;  he  was  so  ~ed  with 
[10ftet  af  ]  new  hope  and  good  spirits,  buoy  vi  flyde, 
sv0mme.  buoyage  ['boiidg,  \  'bwoiidg]  Bojer  pi,  ogs.* 
B0jer  pi;  Opmserkning  c;  Opmserkningsvsesen,  Maerke- 
vsesen  n;  Bojepenge  pi.  buoyancy  ['boiansi,  \  'bwoiansi] 
Opdrift,  specifisk  Lethed;  fig  Elasticitet,  Frejdighed  c, 


frejdigt  Syn  el.  Sind  n,  Lethed,  Livsglaede,  Livslyst  c[~  of 
spirits],  buoyant  ['boiaut,  \  'bwoiant].  letflydende,  let- 
sv0mmende;  elastisk,  frejdig,  (livs)glad,  let;  a  ~  dis- 
position et  let  Sind;  a  _  (submarine)  mine  en  Flyde- 
mine. 

bur  [ba*]  $  Burre  c,  ogs.  *ru  (el.  pigget)  Fr0gemme 
n,  *Borre,  prov*  Klaate;  Humlek(n)op;  Slibe-Eg,  ogs. 
*Grad,  Grat;  gr  Rotacisme,  Skarren  paa  Bogstav  r;  zoo 
Rose,  Krans,  p.  Hjortehorn;  Kalvebrissel  [sweetbread]; 
Klinke  c,  Slags  Mursten;  he  sticks  like  a  ~  ban  hsenger 
paa  som  en  Burre,  *han  er  paahsengelig  som  en  Borre. 
bur  vi  gr  kremle,  ogs.*  kurre ;  udtale  r  med  Dr0belen 
el.  uvulsert,  *ogs.  skarre  paa  r.  bur  vt  udtale  uvulsert, 
*ogs.  skarre  paa;  _  up  bertle. 

Burbage  ['ba'bidg]  s.  Is.  Richard  ~,  Skuespiller,  Shake- 
speares  Ven. 

burbolt  ['b8'boult],  aim.  burbot  ['ba'bat]  Jf  Aale- 
kvabbe,  *Lake  c:  Gadus  lota. 

Burchell  ['ba't/il]  s.  Is.  om  en  Baronet,  som  under 
Navnet  Mr.  -  spiller  en  Rolle  i  O.  Goldsmiths  Vicar 
of  Wakefield;  Js  sebra  soo  Dav,  Davhest,  Burchells 
Tigerhest  c:  Hippotigris  Burchellii. 

Burd  [ba'd]  s.  Is.  Helen  ~,  Heltinden  i  en  skotsk 
Folkevise  &c,  en  Type  paa  ksek  Standhaftighed. 

burden  ['ba'dn]  Byrde,  *ogs.  B0r;  fig  Byrde;  ^  Drseg- 
tighed  c;  be  (become)  a  _  on  or  to  his  family  ligge 
(falde)  sin  Familie  t.  Byrde;  bear  the  ~  and  heat  of 
the  day;  beast  of  ~  Lastdyr;  _  of  proof  Bevisbyrde; 
the  ~  of  Isaiah  Udsagn  over  Babel,  som  Esajas,  Amoz's 
S0n,  skuede.  Esajas  XIII  1.  burden  vt  betynge,  tynge 
(paa),  trykke;  _  [betynge,  trykke]  a  nation  with  taxes. 
burden  Omkvsed,  Kor  n  [~  of  a  song],  burdensome 
['be'dnsem]  byrdefuld,  tung,  tyngende,  trykkende. 

Burdett  [ba-'det,  'ba'dit]  s;  „ Coutts  [-kirts]  s: 
Baroness  ~,  bekendt  for  sit  menneskekserlige  Arbejde. 

burdock  ['ba'dak]  ^  Burre,  Purre  c,  *Klengegr3es, 
Klaategrses  n:  Lappa  major. 

bureau  [bju'rou,  'bjuarou]  is.  amr  Kontor,  is.  Rege- 
ringskontor  n;  amr  Kommode  c  [small  chest  of 
drawers],  bureaucracy  [bju'roukrasi,  bju'rak-]  Bureau- 
krati,  Kontorstyre  n,  Bureaukratisme  c.  bureaucrat 
['bjuarokrat]  Bureaukrat  c.  bureaucratic  [bjuaro'kratik] 
bureaukratisk.  bnreaucratist  [bju'roukr9tist,  bju'rak-] 
Bureaukrat  c. 

burg  [buag,  ba-g]  \  poet  Borg  c. 

bnrgage  ['ba'gidg]  jur  Slags  Fseste  n,   Forpagtning  c. 

burgee  [ba-'dgi']  Slags  smaa  KulpZ;  ^  Stander  c, 
mindre  Splitflag  n. 

burgeon  ['ba'dgan]  poet  Knop  c,  Skud  n.  burgeon  vi 
knoppes,  skyde  frem,  blomstre.  Ogs.  bourgeon. 

burgess  ['ba'dgis]  Borger,  af  en  K0bstad;  Borgerreprae- 
sentant;  Bydommer  c;  •  roll  Mandtalsprotokol  c  over 
stemmeberettigede,  p  Mandtal  n.  burgessship  Borger- 
skab  n,  Borgerret  c.  bnrggrare  ['ba-gre^]  Borggreve 
c.  burggrariate  [ba^'gre'viet]  Borggrevskab  n.  burg- 
gravine  ['ba'gre^in]  Borggrevinde  c.  burgh  ['bAra]  K0b- 
stad,  By  c,  med  Reprsesentationsret  [borough],  burgher 
['ba-ga]  Borger  c.  bnrghmaster  ['ba-gma'sta,  'bAra-] 
Borgernaester,  *ogs.  Bormester  c.  Se  barmaster! 

burglar  ['ba'gla]  (natlig)  Indbrudstyv  c.  burglarious 
[ba-'glse^rias]  indbrudsmsessig,  Indbruds-.  burglariously 
ad  ved  Indbrud.  burglar-proof  indbrudsfri,  tyvefast, 
tyvesikker.  burglary  ['ba'glari]  (natligt)  Indbrud,  Ind- 
brudstyveri  n.  burgle  ['ba'gl]  vt  bryde  (sig)  ind  i,  g0re 
Indbrud  i.  burgomaster  ['ba-goma-sta]  Borgermester, 
*ogs.  Bormester;  >  Graamaage,  hvidvinget  Maage, 
Perlemaage,  *Bormestermaage  c:  LOTUS  glaucus. 


[e»]  hote;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bur 


126 


bur 


burgoo,  burgont  ['be  'gu']  is.  ^  Gred  c. 

Bunroyne  [ba'goin]  s. 

bnrgrare  .fee,  se  burggrave! 

Burgundy  ['ba'gandi]  Burgund  n;  -  pitch  Galipot  c, 
Fyrreharpiks  c  &  n,  *Galipot,  Furuharpix  c  [galipot]. 
burgundy  Burgunder(vin)  c. 

burial  ['berial]  Begravelse,  hst  Jordfaestelse  c;  give  this 
phantom  a  Christian  -,  ogs.  faa  bragt  en  saadan  Gen- 
ganger  i  Kristenjord;  receive  (a)  Christian  .  faa  kristelig 
'el.  hejtidelig)  Begravelse;  ..case  Metal(lig)kiste  c; 
service  Begravelsesritual  n. 

Buridan  ['bjuaridan]  s;  ~'s  Ass. 

burin  ['bjuarin]  Gravstik(ke)  c. 

Burke  [ba  k]  s.  burke  [ba'k]  vt  kvsele,  myrde,  ved 
Kvaelning,  med  fserrest  muligt  Mserker  p.  Void;  fig 
kvaele  i  Fedselen,  begrave,  stiltiende  henlsegge;  tie 
ihjel ;  sea  burking  &  forssetligt  Forlis  n,  Assurancesvig 
efter  Overenskomst  mellem  Reder  og  Skipper;  -  a  book 
undertrykke  en  Bog,  f0r  den  er  udkommet;  _  discus- 
sion undertrykke  enhver  Diskussion;  .  an  issue,  a 
question,  burker  Kvseler,  Morder,  Kadaverleverandor  c. 

burl  [ba  1]  Knude,  p.  Traad;  Noppe  c,  paa  T0j.  burl 
vt  valke;  noppe,  nopre.  burl  prov  Kegemester  c.  burl 
r  prov  sksenke,  om  Drikkevarer ;  pokulere,  bsegre ;  _ 
out  a  glass. 

burlap  ['ba'lap]  (grovt,  svaert)  Ssekkelserred  n. 

burlaw  ['ba  la~]  sc  f  Lynchlov,  Folkejustits  c. 

Burlelgh  ['ba'li].  Is.  William  Cecil,  Lord  ~,  Stats- 
sekretaer  under  Elisabet  f  1598;  Lord  ~'s  nod  (en 
talende  Gestus),  sigter  t.  et  Sted  i  Sheridans  The 
Critic  III.  1 :  Lord  .  comes  forward,  shakes  his  head, 
and  exit. 

burler  ['ba'la]  prov  Kegemester  c  [burl]. 

burlesque  [ba-'lesk]  burlesk,  lavkomisk.  burlesque 
Parodi,  Travesti  c;  musical  .  Opera  c  buffa.  burlesque 
vt  latterliggere,  parodiere,  travestere ;  a  photographer 
who  has  so  abominably  «d  me.  burletta  [ba-'leta] 
(komisk)  Operette,  musikalsk  Farce  c;  a  _  singer. 

burly  ['ba-li]  fyldig,  dr0j,  svser,  *ogs.  diger,  r0slig; 
buldrende,  *ogs.  braakende. 

Burma(h)  ['ba'ma]  Birma  n. 

bur-marigold  ['ba-marigould]  Br0ndsel,  *Br0ndsle  c: 
Bidens  tripartita. 

burn  [ba  n]  vt  brsende;  be  ~t,  om  Ting  ogs.  brsende 
(op)  vi.  Se  burnt!  ,t  agr  fortorret  (*is.  fort0rket), 
skadet  af  T0rke,  solskoldet,  *ogs.  forskinnet;  six  per- 
sons were  -t  (in  the  house)  seks  Mennesker  inde 
braendte,  p  *  brandt  inde ;  he  was  so  badly  ~t  [saa 
slemt  forbrsendt]  that...;  the  hdtel  was  ~t  down,  to 
the  ground,  up,  afbraendte  (el.  nedbraendte)  til  Grun- 
den ;  these  singular  words  ~ed  themselves  in  upon  or 
got  -t  into  [braendte  sig  ind  i]  my  memory;  he  was  ~t 
out  twice  to  Gange  blev  ban  brandlidt,  blev  ban  hus- 
vild  v.  Ildebrand,  braendte  det  f.  ham;  burnt-out  people 
brandlidte;  some  burnt-out  [udbrsendt]  volcano,  burn 
vi  brsende;  brsende,  svide,  Isegge  sig  ved,  v.  Grydens 
Bund ;  fig  brsende,  t0rete  [efter  Hsevn  for  revenge] ;  fig 
vsere  brsendende,  om  Sp0rgsmaal;  he  cursed  and  swore 
so  as  to  make  my  ears  .,  saa  det  susede  (F*  ogs. 
hedtnede)  om  0rene ;  in  America  the  silver  question 
does  actually  .;  the  light  .«  blue  or  dim,  mat,  d0sig; 
.  away  or  out  braende  ud;  the  house  had  already  -ed 
to  the  ground,  var  nedbraendt ;  you  .  /  Tampen  brsen- 
der !  burn  8  brsendt  Sted ;  Brandsaar,  F  *  Braend  n 
(Tegl)brsending  c;  agr  Kulaks  n  &  pi,  Brand  c,  i 
Korn:  Ustilago  segetum.  burn  [ba'n]  poet  &  sc  Aa 
Baek  c. 


Burnand  ['ba'nand]  s.  Is.  Mr.  F.  C.  .,  Redakter  af 
Punch  omkr.  1893. 

burner  ['ba'na]  Opbraender;  Antsender;  (Gas-,  Lampe)- 
brsender  c. 

Burnet  ['ba  nit]  s.  bnrnet  ['ba  nit]  $  Bibernelle  c: 
Poterium  sanguisorba;  — moth  ent  ogs.  Blodplet  c; 
— saxifrage  $  *Gjeldkarve  c:  Pimpinetta  saxifraga. 
Burnett  ['ba'nit]  s.  burnettize  ['ba  nttaiz]  vt  galvani- 
sere,  om  Sejldug  «fe  Tovvserk  (*Taiigverk). 

burning  brsendende;  a  ~  [ogs.  hidsig]  fever;  it  is  a  . 
shame  det  er  en  Synd  og  Skam,  *ogs.  det  er  Skam  og 
Spot;  under  a  _  sun  i  stegende  Solskiu,  F*  ogs.  i  Sol- 
stegen;  .  [forsmsedelig]  thirst,  burning  Brand  c;  the  - 
of  Troy;  a  firebrand  plucked  from  the  ~  en  rygende 
Brand,  der  reddes  af  en  lid;  — glass  Braendeglas;  — mir- 
ror Brsendspejl;  — point  Antsendelsestemperatur  c. 

burnish  ['ba  nij]  vt  polere;  vi  blive  glat,  blive  blank; 
blive  fyldig  og  trind  (*lubben).  burnish  Polering; 
Glans  c.  burnisher  Polerer  c;  Poler-T0j,  -Staal,  -Jsern  n, 
-Tand  c. 

burnoose  [ba''mrs,  -'nu  z,  'ba'nus]  Burnus  c,  en  hvid 
ulden  arabisk  Kappe  m.  Hsette. 

Burns  [ba'nz]  s.  Is.  Robert-,  skotsk  Digter,  og  John 
~,  engelsk  Arbejderf0rer. 

Biirnsliinii  ['ba'nzland]  Ayrshire  n,  i  Skotland. 

burnt  [ba'nt]  a  brsendt;  a  .  child  dreads  the  fire 
brsendt  Barn  skyr  Ilden;  a  -  match  en  af  brsendt  Taend- 
stik  (*Fyrstik);  — ear  (St0v)brand  c,  Kulaks,  Sodaks  n: 

Ustilago  segetum; offering  bibl  Brsendoffer;  — out,  se 

burn ! 

burr  [ba']  s  Sc  v,  se  bur! 

burra  ['bAra]  anglo-hind  stor;  herlig;  _  bibi  egl  den 
h0je  Frue,  is.  om  det  ostindiske  Kompani;  ~  khana 
stor(arte)t  Selskab,  stor  Opdsekning;  .  sahib  egl  stor 
Herre;  is.  hvid  c. 

bur-reed  ['ba'ri'dj  Pindsvinknop  c:  Sparganium. 

burro  ['buro]  ^  Glastare:  Laminaria  digitata;  Purre, 
*Porre(10g)  c:  Allium  porrum;  amr  Msel  n,  i  Kolo- 
rado  &c. 

burr-oak  storblomstret  Eg  c:  Quercus  macrocarpa. 

burrock  ['bArdk]  Rusedam  c,  i  en  Aa  (*Elv). 

burrow  ['bAton]  s,  \  f.  borough,  burrow  ['bArou] 
(f.  Eks.  Kanins)  Hule,  (gravet)  Gang  c.  burrow  vi  grave 
(Huler  i  Jorden,  Gange),  grave  sig  ned;  ~ing  dog  nord- 
amerikansk  Praeriehund  :  Cants  latrans  [coyote]. 

bnrrstone  ['ba'stoun]  s,  se  buhrstone! 

burry  ['ba-ri]  a  burret,  burreagtig,  *borret,  borre- 
agtig. 

bursar  ['ba'sa]  is.  univ  Kvsestor,  Skatmester;  sc  Sti- 
pendiat,  Student  c  med  Stipendium.  bursarship  Kvaestur 
c  &  n;  Stipendium  n;  Friplads  c.  bursary  ['ba  sari] 
Kvaestors  Kontor;  sc  univ  Legat,  Stipendium  n. 

bursat  ['ba-sa't  ?]  hind  Regn  c  (*ogs.  n),  Regntid  c,  i 
Midten  af  Juni  Maaned.  bursati  [ba-'sa'ti  ?]  vet  Regn- 
tidssygdom,  Sommersygdom  c. 

burst  [ba'st]  vi  briste,  spraekke,  springe;  fare;  brage 
108,  om  Bifald;  the  boiler  .  Kedelen  sprang;  the  bubble 
_  Boblen  brast;  _  in  bryde  ind;  komme  farende  ind;  - 
into  the  room  (into  tears,  into  view)  komme  farende 
ind  i  Stuen  (briste  i  Graad;  vise  sig,  blive  synlig);  - 
out  is.  bryde  frem;  fare  op;  .  out  laughing  briste  i 
Latter,  *ogs.  stikke  i  at  le;  .  out  [buse  ud]  with  a 
secret;  .  through  bryde  (sig)  igennem;  -  up  briste, 
spraekke,  springe;  mere  ramie  (overende),  gaa  istykker, 
bryde  sammen,  om  usolide  Foretagender.  Sml.  ovfr. 
the  bubble  _/  ready  to  .  bristefserdig,  sprsekkefserdig; 
~ing  with  fat  smsekfed,  *smeldfed;  his  cheeks  are  ~ing 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  bwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


bur 


127 


bus 


with  [ban  strutter  af]  health;  -ing  with  suppressed 
laughter  (with  rage)  forpint  af  Latter  (lynende  for- 
bitret).  burst  vt  spraenge  [et  Blodkar  a  blood-vessel; 
en  Kanon  a  cannon;  mit  Faengsel  my  confinement}. 
burst  s  Udbrud,  Frembrud;  Brist  n,  Bristning  c,  Brud 
n;  Spraengning,  Bristning;  Sprsengning,  Eksplosion  c; 
Smseld,  Skrald,  Brag;  F  (Kraft)tag,  *ogs.  (Spaende)tag; 
si  Sold  n,  ogs.  *Svir,  *Rangel  c  [spree] ;  si  Maaltid 
Mad,  godt  Maaltid  n,  (stor)  Opdaekning,  Servering  c 
I  big  feed,  blow-out];  a  week's  ~,  Sold  n,  *Rangel  c;  _ 
of  applause  bragende  (el.  storm ende)  Bifald  n,  Bifalds 
storm  c;  _  of  laughter  Latterudbrud;  a  loud  _  [stserkt 
Skrald]  of  military  music;  ~  of  passion  Vredesudbrud; 
-  of  tears  Taarestr0m  c;  _  of  thunder  Tordenskrald  n; 
there  are  foxes  that  run  so  short  that  you  can  never 
get  a  ~  [faa  ordeutlig  fuldt  Rend]  after  them;  at  a  (or 
one)  ~  egl  med  en  Kraftanstraengelse ;  paa  en  Gang, 
*ogs.  i  et  Rend;  go  on  the  ~  gaa  p.  Sold  (*Rangel); 
come  out  with  a  ~fig  optraede  (el.  vise  sig,  komme)  med 
Eclat,  burster  ['bQ'Sta]  Spraenger;  Spraengladning,  t. 
Granat  &c;  voldsom  Motion,  Spraenggymnastik  c;  (tuugt) 
Fald  n,  Melsaek,  Bj0rn  [cropper] ;  austr  Sommerstorm, 
S0ndenstorm  c  [a  southerly  bu(r)ster].  Se  ogs.  buster! 
bursting  bl.  a.  bristefserdig,  f  &  joe  spraekkefaerdig. 
bursting  Bristen,  Bristning,  Spraengning;  Eksplosion, 
Spraengning  c;  my  heart  beat  almost  to  .,  som  det 
skulde  (el.  vilde)  briste;  — charge  Tsendladning.  bnrst-up 
mere  f  Krach  n,  Spillen  c  op. 

hurt  [ba-t]  Jf  Pighvar(re),  *Pigvar,  Sandkverv  c:  Pleu- 
ronectes  maximus. 

burthen  ['be "San]  f  Byrde  c,  Ac  [burden], 

burton  ['ba'tnj  ^(Haand)taljec.  Sea-burton!  —tackle 
Arbejdstalje. 

bur-weed  Burresnerre  c,  *Klengegraes  n:  Galium 
aparine. 

bury  ['beri]  Kabstad  f  undt.  i  Smstgg  som  Canter- 
bury [borough];  prov  Herregaard,  Herskabsbolig  c. 
bury  ['beri]  vt  begrave,  hst  jorde ;  here  is  (or  lies)  Mo- 
hammed buried;  ~ing  ground  Begravelsesplads  c;  let 
the  dead  (past)  ~  its  dead! 

1.  bus   [bAs]    F    Basse  c  [omnibus],     Se  ogs.    buss! 

2.  bus  [bAs]  vt;  _  it  F  tage  med  Omnibussen. 

3.  bus  [biz]  theat  si  Mimik  c,  Minespil,  stumt  Spil  n 
[business], 

busby  ['bAzbi]  &  Husarhue,  Kolbak,  Bj0rneskinds- 
hue  c. 

bush  [buj]  Busk;  (avstralisk,  kanadisk)  Udmark,  Skov, 
p*  Skau  c;  Land  n  [country;  modsat  By  town];  mere 
Efeugren,  som  Vinskilt  &c;  sp  Lunte,  Raevehale;  mach 
B0ssing  c ;  where  there  are  no  -es  there  can  be  no 
nuts  fig  en  Skselm  giver  mere,  end  ban  bar;  burn  - 
amr  agr  afbraende  Skov  og  Krat,  *braende  Braate; 
good  wine  needs  no  _  god  Vare  anbefaler  (el.  saelger) 
sig  selv ;  beat  (or  go)  about  the  .  ikke  ville  ud  m. 
Sproget,  g0re  Omsv0b,  p*  baere  sig  undaf;  turn  the 
cows  into  the  „  slippe  Kreaturerne  p.  Overdrevet  (*paa 
Havn,  paa  Beite);  does  not  grow  on  every  _  fig  vokser 
ikke  paa  (alle)  Traeer ;  she  looks  as  if  she  had  put  her 
head  through  a  _  o:  hendes  Haar  er  meget  forpjusket 
(*ogs.  fliset,  fjonet);  lead  him  a  dance  thoro'  _  thoro' 
briar  lade  ham  10be  m.  Limstangen;  take  to  the  _ 
r0mme  tilskovs.  bush  [bu/]  vi  buske  sig,  buskes;  the 
-ing  [buskede]  alder,  bush  vt  t0jre,  *tjore,  efter  T0m- 
men;  rise  [^Erter  peas] ;  agr  barve,  rive,  med  Engharv 
[bush-harrow];  b0sse  [et  Taphul  a  pivot-hole] ;  _  in 

seeds  barve  (el.  rive)  Fr0et  ned,  med  Engharv; bean 

Sabel-,  Snitte-,  Svaerd-B0nne,  ogs.  *Stangb0nne:  Pha- 


seolus  vulgaris  communis  [kidney-beau] ; beater  sp 

Driver,  Klapper  c. 

bushel  ['bujal]  (engelsk)  Skaeppe  c  =  8  Gallons,  36.348 
Liter;  hide  [saette]  his  light  under  a  ~. 

Bush(e)y  ['buji].  Is.  Bush(e)y  Park,  en  Skov  ved 
Hampton  Court,  et  Slot  3  Mil  sydv.  f.  London. 

bush-harrow  Engharv.  bushing  B0ssing,  B0sning; 
Buskplantning  c.  bush  |  man  ['bujman]  is.  austr  Kolonist, 
Nybygger,  Skovrydder;  Buskmand  c,  i  Sydafrika.  Se 
bosjeman;  — master  Skovmester,  Sururuku  c,  en 
Klapperslange  i  tropisk  Amerika:  Lachesis  mutus; 
— ranger  is.  austr  Stimand,  Bandit,  undvegen  For- 
bryder  c;  — town  is.  austr  Landsby  [country  town]; 
— tree  Buksbom  c:  Buxus  sempervirens;  — retch  Gaerde- 
vikke,  *ogs.  Tranevikke :  Vicia  sepium;  —whack  v  ligge 

ude  i  Skoven;    overfalde,    stoppe;    myrde; whacker 

Klapper,  Driver;  En  som  faerdes  i  (el.  baner  sig  Vej 
gennem)  Skov  og  Krat;  Skovrydder,  Nybygger  [back- 
woodsman]; under  den  amr  Borgerkrig :  irregulser  Sol- 
dat,  Friskaremand ;  Bandit,  Stimand  c  [bushranger]. 
bushy  ['buji]  busket;  busket,  *ogs.  kjerret;  _  [brusende] 
whiskers.  Se  ogs.  Bushey! 

busily  ['bizili]  ad  travlt,  ogs.*  travelt. 

business  ['biznis]  Forretning  c;  Forretninger  pi ;  Ger- 
ning  c,  Kald  n;  Opgave;  Sag  c;  theat  (stumt)  Spil  n, 
Mimik  c  ["action  as  distinguished  from  dialogue"]; 
much  ~  mange  Forretninger;  the  next  _  in  order  naeste 
Sag,  p.  Dagsordenen  &c;  the  two  ~es  [Forretninger] 
would  often  run  into  one  another;  what  ~  is  that  of 
yours?  hvad  kommer  det  Dem  ved?  the  _  of  each  day 
[Dagens  Gerning]  commences  with  prayer;  such  as  take 
an  interest  in  the  _  [Gerning]  of  the  school;  .  [Arbejde] 
is  the  salt  of  life;  what's  your  ~  here?  is.  hvad  bar 
De  her  at  bestille  (el.  g0rej?  hvad  skal  De  her?  it's  no 
,  of  his  or  none  of  his  ~  det  vedkommer  (ogs.  p* 
kommer,  skiller)  ham  ikke;  it  must  be  our  ~  [det  maa 
vaere  vor  Opgave  el.  Sag,  for  os  maa  det  gaelde]  to 
prevent  it;  their  _  [Opgave,  Sag]  was,  to  enjoy  life  as 
brilliantly  as  possible;  our  ~  is  (or  lies)  with  Barer e 
vi  bar  m.  Barere  at  bestille  el.  g0re;  carry  on  a  (com- 
mission and  brokerage)  ~  drive  en  (Kommissions-  & 
Maegler)forretning;  do  -  g0re  Forretninger;  the  theatres 
are  doing  an  excellent  -,  g0r  udmaerkede  Forretninger 
el.  Affaerer;  that  firm  does  a  good  _  [gode  Forret- 
ninger] with  . . .;  do  a  good  (stroke  of)  ~  by  [g0re  en 
god  Forretning  (el.  g0re  Affaere)]  by . . .;  no  „  is  doing 
(there  is  but  little  _  done)  der  g0res  ingen  Forretninger 
(ogs.  der  er  kun  liden  Omsaetning);  one  little  spoonful 
does  the  ~,  ger  det;  lead  novices  to  attempt  what  they 
have  no  ~  to,  hvad  de  ikke  b0r  befatte  sig  med;  what 
~  had  he  [hvorfor  skulde  ban  ogsaa]  marry  the  prin- 
cess? make  a  ~  g0re  en  Forretning;  make  it  his  „  to 
.  .  .  g0re  det  t.  sin  (el.  saette  sig  t.)  Opgave  at .  .  .,  ar- 
bejde  p.  at  .  .  . ;  make  a  ~  of  gere  ...  til  en  (el.  sin) 
Forretning;  majce  it  the  (whole)  ~  of  his  life  to  g0re 
det  t.  sin  Livsopgave  at  .  .  . ;  mean  _  mene  det  alvor- 
lig  [med  at  in  .  .  .  ing];  have  reelle  Hensigter;  will 
you  state  your  ~?  vil  De  sige  mig  Deres  ^Erinde? 
Sty  ret  af  Praepositioner:  about  (or  for,  on)  ~  i 
Forretninger;  send  him  about  his  _  vise  ham  Vinter- 
vejen;  give  ham  en  god  Dag;  go  there  either  for  _  or 
amusement  rejse  did  i  Forretninger  eller  f.  sin  For- 
n0jelse;  go  into  ~  for  himself  etablere  egen  Forretning, 
etablere  (el.  nedsaette)  sig  p.'egen  Haand;  a  great  deal 
of  _  mange  Forretningef ;  a  piece  of  ~  en  Forretning, 
en  Affaere;  communications  on  _  forretningsmaessige 
Meddelelser;  come  to  ~!  is.  kom  t.  Sagen!  let  us  to  ~ 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [n]  si«0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [e]. 


bus 


but 


.directly!  lad  os  straks  komrae  t.  Sagen!  business  ad- 
jektivisk:  -  card  Anbefalingskort ;  -  hours  Forret- 
ningstiden ;  out  of  [udenfor]  -  hours;  a  good  ~  neigh- 
bourhood et  godt  Forretningsstreg;  _  paper  (for  the 
day)  Dagsorden  c;  transact  all  the  ~  part  of  [alt  det 
forretningsmaessige  ved]  the  marriage;  consider  the 
matter  from  a  -  [forretningsmaessigt]  point  of  view; 
„  year,  ogs  Driftsaar.  businesslike  forretningsmaessig. 

bask  [bAsk]  Blanchet  c.  busk  [bAsk]  vt  git  &  sc  gere 
(F*  stelle)  island,  g0re  fserdig,  forberede;  bruge,  an- 
vende ;  vi  gore  sig  faerdig  og  rejse  (el.  komme  afsted); 
kljede  (el.  pynte)  sig ;  ile,  skynde  sig ;  -  ye,  _  ye,  my 
bonnie  bride!  Det  forste  Vers  af  The  Braes  of  Yarrow, 
en  Folkevise  af  William  Hamilton  af  Bangour  f  1754. 
—  Endnu  bruges  _  (it)  P  i  Bett.  falbyde  Varer  fra 
Hus  til  Hus,  s0ge  Kunder  (el.  handle)  paa  Gader  og 
Straeder,  g0re  Forretninger  p.  Vaertshuse;  om  Musi- 
kanter  og  Taskenspillere :  optraede  (for  Gaesterne)  paa 
Vaertshuse  Ac. 

buskin  {'bAskin]  h0j  St0vle;  Koturne  c;  tread  in  -s 
gaa  p.  Koturnen  o:  optraede  som  Tragiker;  ~ed  h0j- 
st0vlet;  koturneklaedt. 

busman  ['bAsman]   F  Omnibuskusk  c. 

buss  [bAs]  F  Kys  n  (*ogs.  c),  Smask  c.  buss  vt  git 
kysse.  buss  [DAS]  Sildeb0js,  (st0rre)  Sildebaad  c. 

bust  [bASt]  Buste,  Byste  c ;  stand  for  a  ~  staa  Buste. 
Jbust  vi    P    briste  [burst];    angive  (el.  melde)   Sagen,- 
blive  Angiver,   sladre  {inform,   split],     bust   [bASt]    p 
Bristning  c,  &c  [burst];  Sold  n,   *Rangel  c  [burster]; 
go  on  the  -  gaa  p.  Sold  (*Rangel). 

bustard  [bAstad]  \  Trap  c:  Otis. 

buster  ['bAsta]  p  amr  nt  stort,  nt  n  som  bar  vadsket 
sig,  Krabat  c,  Uhyre  n,  *ogs.  stor  Rusk;  Buldrebasse, 
Bulbider,  *ogs.  Braaker,  Varg  c.  Se  burster!  what  a  J. 
den  har  vadsket  sig! 

bustle  [bAsl]  vi  vaere  i  Bevaegelse,  have  travlt  (*have 
det  travlt),  vimse;  _  about  is.  vimse  om;  the  two  men 
now  -d  about,  fik  (*fik  det)  nu  travlt.  bustle  Travlhed 
£,  *ogs.  Kav  n;  F  Tournure,  *ogs.  L0jtnant  [bishop]; 
si  M0nt,  ogs.  *Mynt  c;  draw  the  _  sZ  haeve  (Penge);  be 
(all)  in  a  „  have  svsert  travlt,  *have  det  svsert  travelt, 
vaere  opskj0rtet  el.  opkavet.  bustle  vt  si  komme  plud- 
selig  over,  overraske,  overrumple;  plade  [rush];  you 
have  sharped  and  ~d  us.  bustler  travlt  (*ogs.  opkavet) 
Menneske  n.  bustling  travl;  vims;  urolig;  livlig  [By 
town}. 

busy  f'bizi]  travl  (*ogs.  travel),  stseikt  (el.  meget)  op- 
taget;  beskaeftiget,  optaget;  be  ~  have  travlt  (*have  det 
travelt),  vsere  meget  optaget;  reporters  are  ~  taking 
notes,  bar  travlt  m.  at  g0re  Notater;  what  are  you  _ 
at  (or  on)  now?  hvad  er  det  De  nu  bar  travlt  med? 
she  was  «  in  the  kitchen,  ogs.  bun  syslede  (*ogs.  stel- 
lede)  i  Kekkenet;  pickpockets  became  „,  flk  travlt,  *fik 
det  travelt;  with  our  minds  ~  upon  m.  vore  Tanker 
optagne  af .  .  .  busy  vt  beskaeftige,  sysselsaette,  give 

noget  at  bestille;  -  himself  with,  ogs.  sysle  med; body 

geskjseftig  Person,  Vigtigper  c.  busyness  [bizines] 
Travlhed  c,  det  at  have  travlt.  busy-sack  si  Vadsaek 
[carpet-bag]. 

but  [bAt,  bet]  prcep  &  cj  uden  t  &  »c,  fig  uden; 
undtagen;  hvis  ikke;  touch  not  the  cat  .  [uden]  a 
glove;  «  the  hoose  and  ben  the  hoose  baade  i  Daglig- 
stuen  og  i  Bedstestuen  (*Bedstvserelset) ;  att  -  alt  und- 
tagen; saagodtsom,  naestea;  all  .  twelve  of  which  [som 
alle  p.  tolv  nser]  took  fire  from  . . .;  I  have  forgotten 
att  .  [undtagen]  love,  all  .  you,  Madam.  Westward 
Ho!  I  266;  the  soldiers  all  .  worshiped  him,  formelig 


(el.  naesten)  tilbad  ham;  a  criminal  is  a  criminal,  and 
nothing  ~  it,  og  intet  andet;  he  had  no  relation  _  [ingen 
anden  Slaegtning  end]  his  nephew;  what  ~  hvad  andet 
end;  who  „  he  [hvem  andre  end  ban]  could  have  done 
it?  his  immediate  predecessor  ~  one  bans  Nsestformand; 
the  next  day  _  one  to  Dage  efter;  the  smallest  Toddle 
_  one  den  naestmiudste  T ;  I  will  pawn  my  dukedom 
_  [saette  .  .  .  i  Pant, 'p.  at]  I  take  that  garrison;  they 
would  starve  ~  for  the  assistance  of..  .  hvis  de  ikke 
blev  hjulpne  af .  .  .;  -  for  him  hvis  ban  ikke  var,  hvis 
ban  ikke  havde  vaeret .  .  .,  uden  ham  .  .  . ;  _  for  the 
fact  that ...  var  det  ikke  (el.  havde  det  ikke  vaeret) 
fordi  .  .  .;  -  for  this  hope  . . .  havde  jeg  ikke  (el.  havde 
jeg  ikke  haft)  dette  Haab  .  .  .,  ellers .  .  .;  -  for  that . . . 
ellers  .  .  .,  hvis  det  ikke  havde  vaeret,  uden  det;  ~  that 
I  [havde  jeg  ikke]  met  him;  there  is  hardly  any  pro- 
fession ~  has  [som  ikke  har,  som  jo  bar,  uden  at  den 
har]  its  slang;  who  knows  ~  (that)  this  may  be  [hvem 
ved.  om  ikke  dette  er]  true?  there  is  no  question  ~ 
the  king  will  [der  er  ikke  Sp0rgsmaal  om,  at  Kongen 
jo  vil]  reform  the  abuses;  I  cannot  ~  recognise,  kan 
ikke  andet  end  erkende ;  J  cannot  ~  say  that  jeg  kan 
kun  (el.  ikke  andet  end)  sige,  jeg  kan  ikke  sige  andet 
end,  jeg  maa  (F  det  maa  jeg)  sige,  at .  .  .;  kun,  blot, 
F  bare:  he  is  formidable  ~  to  [ban  frygtes  kun  af] 
his  enemies;  I  shudder  -  to  think  of  it,  ved  den  blotte 
Tanke  (derpaa);  one  can  „  [man  kan  altid]  try;  ~  now 
[lige  nu,  ogs.  *nys]  you  seemed  to  share  the  joy  you 
gave;  men;  derimod;  -  [men]  the  senate  dissented; 
they  are  selfish,  not  so  much  by  nature,  ~  because . . . 
som  fordi  .  . .  but  Men  n,  F  Aber  c  &  n;  there  is  a  _ 
in  the  question,  en  Hage  (*ogs.  en  Aber)  v.  Sagen ;  let 
there  be  no  .s!  (but  me)  no  ~s/  ingen  Men'er!  but  s, 
se  butt!  but  sc  Dagligstue  c.  Sml.  ben!  but  ad  i  Dag- 
ligstuen,  i  Ydervserelset. 
butcha  ['bAtJa]  hind  Unge  c;  Barn  n. 
butcher  ['but/a]  Slagter  c;  ~'s  meat  (Slagte)k0d;  ~'s 
steel  (Slagters)  Hvaessestaal.  butcher  vt  slagte;  — bird 
Tornskade  c:  Lanius.  butchery  ['but/aril  Slagteri  n. 

Bute  [bju't]  Bute  n,  et  Grevskab  i  Skotland;  Bute  c, 
en  af  Persevanterne  v.  det  heraldiske  Kollegium  f. 
Skotland. 

but-end  fbAtend]  s,  se  butt-end! 
butler  ['bAtla]  Kaeldermester ;   anglo-hind  Overtjener, 
F0rstemand;   bibl  Mundsksenk  c.     butleress   ['bAtlaresj 
Kaeldermesterske;  Overpige,  *ogs.  Overtjener  c. 

bntment  ['bAtmant]  Landkar,  paa  Bro;  arch  Veder- 
lag  n.  butt  [bAt]  (den)  tykke  Ende,  Tykende ;  Rod- 
ende,  af  Bjaelke,  af  Planke;  &  Butlask;  agr  Skeljord; 
F  (Yder)kant;  ^  Skydevold  c,  Kuglefang  n  [artillery, 
practice,  proof  ~];  fig  Skive  c,  for  Sp0g,  f.  Spot;  St0d  n 
(med  Hovedet),  F  Skalle  c;  St0d  (med  Horn),  Stang; 
undert.  St0d,  i  Feegtning;  Fad  n  (b.n  Hektoliter  Vin; 
4.91  Hektoliter  01);  flrkantet  Hud,  (Hud  c  af)  Pund- 
laeder  n  [som  halveret  efter  Ryggen  giver  to  bends}; 
undert.  Stump  c  [af  en  Cigar  of  a  cigar}.  Undert.  f. 
butty;  round  >a  Stik  c  &  pi,  en  Form  af  T0mmer; 
make  him  the  ~  of  his  jokes  (of  his  sarcasms)  g0re 
ham  t.  en  Skive  f.  sine  Vittigheder  (lade  sin  Spot  gaa 
ud  over  ham) ;  five  feet  through  at  the  ~  fern  Fod  i 
Diameter  i  Rodenden;  the  marker  at  the  ~s  [ved 
Sklven]  knows  what  he  has  to  do;  balancing  himself 
on  the  _  [Yderkanten]  of  a  chair,  butt  vt  st0de  op 
[til  on],  grsense  [til  on],  ende  [ved  on];  st0de;  skalle; 
stange;  ~  at  or  into  st0de  til,  skalle;  stange  (efter). 
butt  ad:  come  fun  -  against  komme  dejsende  lige  paa; 
they  ran  .  at  [lige  paa,  F*  ogs.  ende  paa]  each  other 


i-  B-]  .osv.  langc  som  i  for,  feel,  fool;  ['baj  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


but 


129 


like  ram-goats;  —end  Tykende,  Rodende ;  ^  Kolbe  c, 
Sksefte  n. 

butter  ['bAta]  Sm0r  n ;  foo  much  ~  fig  altfor  mange 
Blomster;  make  [ogs.  kserne]  .;  he  looks  as  if  ~  would 
not  melt  in  his  mouth  ban  ser  saa  uskyldig  ud.  butter 
vt  smere ;  fig  sm0re  om  Munden,  smigre  (for) ;  _  him 
to  his  heart's  content;  ~ed  eggs  R0rseg  pi,  yEgger0re  c, 
~ed  side  Smorside;  know  on  which  side  one's  bread  is 
~ed  fig  forstaa  sig  p.  sin  Fordel,  vaere  om  sig,  P*  ogs. 
have  Naeringsvet ;  hot  ~ed  toast  varmt  ristet  Br0d  (*ogs. 
Ristebr0d)  m.  Sm0r;  ..and-eggs  $  Flseg,  (gul)  Iris, 
ogs.  *(gul)  Svaerdlilje:  Iris  pseudacorus;  Paaskelilje: 
Narcissus  pseudonarcissus ;  Dorotealilje  c:  Leucoium 
vernum;  —boat  Sm0rkande,  Sauceskaal  c;  — bowl  Sm0r- 

skaal  c; bump  >  stor  R0rdrumc:  Botaurus  stellaris. 

Prov  &  hos  Tennyson; cup  ^  Gaasepotentil,  *Mure 

c,  S01vgrses  n:  Potentilla  anserina;  Kabeleje,  Ko- 
blomme,  *Sm0rblomst,  Gjethams,  Hestehov  c:  Caltha 
palustris  [big  ~] ;  — finger  fig  Klodrian  c;  — fingered 
klodset,  *ogs.  sliphamdt;  fedtet  (el.  glat)  p.  Fingrene; 
— fly  Sommerfugl  c.  butterine  ['bAtarrnj  Blandiugs- 
sm0r,  Kunstsm0r,  Margarin(e),  Oleomargarin  n  [bosh]. 

butteris  ['bAtaris]  Virkejaern  n,  til  Hov. 

butter] making  Sm0r-Lavning,  -Kserning,  -Fabrikation 

c; milk  Kaernemselk; nut  amr  aflang  (bvid)  Val- 

n0d:  Juglans  cinerea  s.  oblonga;  — sauce  r0rt  Sm0r  n; 

scotch  Slags  Sukkert0j,  Brystsukker  n\  — shell  Sm0r- 

skaal; shore  p  &  Sm0rland  [Cape  Fly-away] ';  — tub 

Sm0rb0tte,  *ogs.  Sm0rbut  c;  ^.worker  (Sm0r)selte- 
maskine  c;  — wort  Vibefedt,  *Tsettegr3es  n :  Pinguicula 
vulgaris. 

buttery  ['bAtari]  a  sm0rret,  sra0ragtig.  buttery  ['bA- 
tari] s  is.  univ  Spisebod  c,  Proviantrum  n. 

buttock  ['bAtak]  Balde  c. 

button  ['bAtn]  Knap;  Dup,  Dop,  Knap,  p.  Floret;  art 
Drue;  si  Lokkefugl,  Straamand  c,  paa  Avktioner  &c; 
~s  p  Page  c;  6-button  gloves  Gknaps  Handsker;  I 
wouldn't  give  a  ~  [D0jt  (*ogs.  Hegte)]  for  it;  make  ~s  P 
se  trist  ud;  hold  him  by  the  ~  holde  ham  fast  v.  Knap- 
hullet;  is.  opholde  ham  laenge  (m.  Passiar);  staa  p.  en 
fortrolig  Fod  m.  ham.  button  vt  knappe,  P*  ogs. 
kneppe;  knappe  til,  P*  knappe  igen  /.  up],  button  vi 
knappes;  lade  sig  knappe;  shoes  that  ~  about  the  ankle. 
buttener  si  Lokkefugl,  Straamand  c,  paa  Avktioner  &c. 
button  {holder  snakkesalig  (*ogs.  taledryg)  Person,  Plad- 

dermund  (*Skravlekop)  c; hole  Knaphul  n\  P  Kuap- 

hulsbuket  c,  Blomster  pi  i  Knaphullet ;  a  .  merchant; 

— hole  vt  opholde  (m.  Snak); holing  is.  Knap- 

hulss0m  c;  — hook  Handskeknapper  c;  — maker  Knap- 

mager;  — mould  Knapskaal  c; nose  p  Knaphuls- 

buket  c;  .-onions  Perlel0g,  meget  smaa  L0g;  ..shank 
Knapstilk;  ..tree  Platan  c:  Platanus  Occident alis. 
bnttony  ['bAtani]  med  mange  Knapper,  mangekuappet, 
knapperig;  the  -page.  Thackeray,  Van.  F. 

buttress  ['bAtrts]  Modpille,  Kontrefort  c.  buttress  vt 
afst0tte,  afstive,  v.  Modpille. 

butt-shaft  ['bAt/a-ft]  Pil  c. 

butty  ['bAti]  si  min  Formand,  bctroet  Hand;  Kamme- 
rat,  i  det  kongelige  Marinerkorps ;  Underpolitibetjent, 
*Underkonstabel  c  [policeman's  assistant]. 

butyraceoug  [bju'ti'reijas]  Sm0r-,  sm0ragtig.  butyric 
[bju'tirik]  Sm0r-;  -  ether  Sm0rseter. 

buxom  ['bAksam]  elastisk;  munter,  livlig,  task; 
trivelig. 

buy  [bai]  v  k0be;  k0be,  i  Kortspil  <fcc;  ~ing  vessel 
K0befart0j;  this  shilling  shall  ~  [gaa  til]  tobacco;  the 
finest  bouquet  that  money  could  _,  som  kunde  faas  f. 


Penge;  _  cherries  with  [for]  the  money;  ~  him  free,  ~ 
his  freedom  k0be  ham  fri,  ud!0se  ham ;  go  to  lots  of 
places,  ~ing  things,  [og  g0re  Indk0b]  you  know;  _  it 
of  [af]  him;  .  off  afk0be,  bortk0be  [Vikingerne  the 
vikings};  Frederic  was  bought  off  [afk0btes]  by  the 
cession  of  a  province;  .  himself  off  10sk0be  (el.  ud!0se) 
sig;  _  out  [ud!0se]  his  co-heirs;  _  over  k0be,  bestikke; 
_  up  opk0be;  fig  neddysse,  v.  Penge.  buyer  ['baia] 
K0ber;  Lysthavende,  Reflekterende,  Reflektant  c  [in- 
tending ~], 

Buys  [bois]  s. 

buz  [bAz]  vi  summe ;  rumours  ^eing  about  [der  om- 
summede]  her  name,  buz  vt  is.  hviske  om ;  hemmelig 
udsprede,  ssette  ud  /_  about];  .  a  bottle  dele  Resten 
(af  en  Flaske,  uden  at  der  bliver  fulde  Glas),  omtr. 
«vride»  Flasken.  buz  Summen;  Hvisken,  i  Krogene; 
Travlhed,  Bevsegelse;  Gsering  c;  a  -  saw  amr  en  Cirkel- 
sav,  *Cirkelsag;  .  wig  stor,  brusende  Paryk;  but  what 
with  your  fast  talking  and  fine  speaking,  I'm  all  in 
a  ~,  er  jeg  ganske  fortumlet. 

buzzard  ['bAzad]  %  Musvaage,  *0rmeh0g,  Vaspipe: 
Buteo  vulgaris;  amr  si  Georgier  c;  rough-legged  ~ 
laaddenbenet  Musvaage,  Vintermusvaage,  *Fjeldvaage  c: 
Buteo  lagopus. 

1.  by  [bai,  \  svagt  bi]  prcep  nser,  (naer)ved,  hos; 
sit  ~  me  I  sid  (her)  hos  mig!  forbi;  go  _  a  church; 
over,  via;  go  [rejse,  tage]  to  Prague  ~  Dresden; 
return  ~  Germany  and  France;  _  land  tillands;  . 
water  tilvands;  ved;  lead  a  horse  _  the  bridle;  _  all 
that  is  sacred;  ~  night  om  Natten,  ved  Nattetid;  med; 
_  his  second  wife  he  had  a  son;  take  _  force,  med 
Magt;  go  (or  sail,  steam)  _  her  for  England  rejse  med 
det  Skib  t.  England;  af,  is.  ved  logisk  Subj.  i  Passiv; 
I  see  by  ~  advertisements  in  the  papers .  . .;  he  was 
killed  ~  a  soldier;  a  statue  ~  Canova;  you  might  get 
killed.  Who  ~?  af  hvem?  hvem  af?  if01ge,  efter;  _ 
[efter,  paa]  his  advice;  live  _  rule  leve  efter  Regler; 
despot  as  he  was  .  taste  and  _  deeds,  efter  sin  Smag 
og  efter  sine  Handlinger;  it  is  ten  o'clock  _  me,  _  my 
watch,  hos  mig,  efter  mil  Ur.  Om  et  Maal,  is.  ved 
Komparativ:  larger  ~  a  half  en  halv  Gang  til  saa 
stor;  not  so  much  as  you  _  a  large  deal  ikke  p.  langt 
nser  saa  meget  som  De ;  it  was  not  the  first  time  ~ 
many  (times)  det  var  langtfra  f0rste  Gang;  efter,  i, 
is.  foran  Salgsenhed;  seZZ  meat  ~  the  pound,  efter  Pund, 
pundvis ;  shoot  partridges  ~  the  thousand,  i  tusindvis; 
go  _  ones  and  twos,  ~  threes  gaa  en  og  to  (ad  Gangen), 
gaa  tre  ogtre  (ad  Gangen);  inden,  senest;  _  Friday 
senest  (paa)  Fredag,  inden  Fredag  [on  or  before  Fri- 
day]; ~  noon,  ogs.  til  Middag;  _  now  or  ~  this  time 
[nu,  ved  disse  Tider]  we  are  running  down  the  pas- 
sage; ~  seven  (o'clock)  inden  (el.  senest)  Kl.  syv;  ~ 
tomorrow,  ogs.  som  imorgen;  if  they  are  not  better  „ 
tomorrow,  til  imorgen;  _  the  time  [naar]  you  are  strong 
enough.  Forskellige  Udtryk:  he  is  _  Antilope  from 
[den  er  falden  under  A.  og]  a  Danish  mare;  a  house 
standing  somewhat  ~  itself,  som  ligger  noget  f.  sig 
selv,  noget  isoleret;  poverty  _  itself  [i  sig  selv,  i  og  for 
sig]  is  no  such  great  curse;  all  ~  himself  for  sig  selv; 
(ganske)  alene;  (ganske)  p.  egen  Haand;  waiting  here 
all  .  yourself,  ganske  alene;  he  can  see  sufficiently  to 
walk  -  himself,  ogs.  ban  bar  Gangsyn;  revelation 
and  belief,  considered  _  and  for  themselves,  i  og  for 
sig;  twenty  feet  .  forty  seks  Meter  lang  og  tretten 
Meter  bred  el.  h0j ;  _  and  by(e)  med  det  f0rste,  snart; 
senere;  straks;  that  is  _  the  by(e)  dette  i  Forbi- 


hate;  [ou]  so;  [al]  I;  [au]  ottt;  [S]  the-  [J>]  thin;  [J]  she;  [3]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


by 


130 


cab 


gaaende;  -  the  by(e)  det  er  sandt!  a  propos!  *ogs.  paa 
Tale  herom  .  .  . 

2.  by  ad  tilstede;  forbi;  &  bi;  -  and  large  fuld  og 
bi;  be  ~  vsere  tilstede;  go  ~  .gaa  forbi. 

by-by  [bai'bai]  farvel!  egl  i  Barnesprog;  Visselulle, 
ogs.*  Seng,  S0vn  c;  come  to  -  komme  (. .  .  gaa)  i  Seng, 
*komme  (gaa)  og  lalle  sig. 

by-corner  Afkrog. 

bye  [bail.  S6  *•  *V  fl  Slutningen)!  put  to  _  bringe  i 
Visselullen  (ogs.*  i  Seng),  i  Barnesprog;  —bye  F  farvel 
/ good-bye]  I 

by-election  Eftervalg,  *ogs.  Stikvalg. 

bye-lo  [bai'lou?]  hind:  goto-  gaa  i  Visselullen,  *gaa 
og  lalle  sig,  i  Barnesprog. 

bylgone  ['baiga(')n]  forbigangen;  let  -s  be  ~s!  lad  For- 
tiden  (el.  lad  gemt)  vsere  glemt !  why  do  you  bring  up 


.s  [gamle  Historier,  *ogs.  gamle  Passager]  like  this? 
— hours  Fritimer,  Fristunder;  — lane  Sidegade,  *ogs. 
Afgade  c;  —Ian  Bilov,  Saerlov;  pi  Statuter,  Love  pi. 

byle  [bail]  hind  Stud,  Okse  c. 

by  |  name  Tilnavn,  0genavn;  —place  Afkrog  c,  *ogs. 

Afhul  n\  — play  theat  stumt  Spil; product  Bi- 

produkt. 

byre  [baia]  sc  &  prov  Kostald  c,  ogs.  *Fsehus,  *Fj0s 
n,  prov  F16r  c. 

Byron  ['bairan]  s.    Byronic  [bai'ranik]  byronsk. 

Bysshe  [bi/]  s. 

by | slander  Hosstaaende,  Tilstede  vserende,  Tilskuer  c; 
—street  Sidegade ;  .-time  Fritid,  ledig  Tid ;  ..way  Bi- 
vej,  Sidevej;  —word  Ordsprog,  Mundheld  n. 

Byzantine  [bi'zantain,  'bizautain]  bysantinsk;  s  By- 
santiner;  Bysantiner,  bysantisk  M0nt  (ogs.  *Mynt)  c. 


C,  e  [si1]  C,  c  n,  *ogs.  c.  Forkortelser:  C.  o:  centum; 
C.  B.  0:  confined  (or  confinement)  to  barracks;  com- 
panion of  the  Bath;  C.  C.  o:  circuit- closer  Str0mslutter- 
mine;  C.  C.  C.  0:  Corpus  Christi  College,  i  Oxford;  C.  D. 
acts  o:  contagious  diseases  acts;  C  E.  0:  civil  engineer; 
cent,  o:  centum;  cf.  o:  confer,  compare  jsevnf0r  (jvf., 
jvfr.);  C.  G.  S.  o:  centimeter  gram  second;  eh.  o:  chapter; 
C.  J.  0:  chief  justice;  CM  G.  0:  companion  of  the  order 
of  St.  Michael  and  St.  George;  C.  0.  0:  commanding 
officer;  c.  o.,  e/o  o:  care  of . . .  Adresse .  .  .;  C.  0.  D.  o: 
cash  (or  collect)  on  delivery;  C.  P.  o:  county  police  (?); 
Crystal  Palace;  cp.  o.  compare.  Sml.  cf.!  C.  P.  S.  0: 
custos  privati  sigilli  gehejme  Seglbevarer;  Cr.  0:  credit; 
creditor;  C.  B  M.  &  P  P.  B.  o:  Chicago  Rocky  Moun- 
tains &  Pacific  Railroad;  C.  I.  E.  o:  companion  of  the 
order  of  Indian  empire;  C.  S  I.  o:  companion  of  the 
star  of  India;  C.  S.  E.  o:  civil  service  engineer;  ct  0: 
cent;  Ct.  0:  count;  court;  curt.  D:  current  dennes;  cts. 
o:  cents;  ewt.  0:  centweight,  hundredweight. 

Caaba  ['ka  (a)ba,  ka  'eiba,  'ke^ba]  s-.the~  Kaaba(en), 
Templet  i  Mekka  og  esp  et  mindre  Bedehus  indeni  dette. 

cab  [kab]  Kabriolet,  Kab,  Droske;  Overssettelse,  Suyde- 
seddel,  *Fuskelap  c,  i  Skolesprog  [crib],  cab  vi -.  -it 
F  k0re  i  Kabriolet,  i  Droske. 

cabal  [ka'bal]  Klike  c;  pi  ogs.  Kabaler,  Rsenker. 
cabal  [ka'bal]  vi  danne  en  Klike;  bruge  Kabaler  el. 
Rsenker,  intrigere,  kabalere. 

Cabal  [ka'bal]  «:  the  .  Cabalministeriet  (1670). 

Cabals)  ['kabala,  ka'bal]  Kabbala  c,  Rabbinernes 
hemmelige  Visdom.  cabalist  ['kabalist]  Kabbalist, 
kabbalakyndig  c.  cabalistic  [kaba'listik]  kabbaiistisk. 

caballada  [sp.;  kava'l(j)a  da]  Flok  c  Heste. 

caballer  [ka'bala]  Rsenkesmed,  Kabalemager  c. 

caballine  ['kabalain]  a  som  h0rer  til  Heste,  Heste-. 

cabbage  ['kabidg]  Kaal  c;  Kaalhoved  n;  Smugg  c  &  n, 
Sportel,  bl.  Skraeddere;  Rosenstok  c,  paa  Hjort.  <  abbage 
vi  ssette  Hoved,  om  Kaal;  faa  (el.  braende  m.)  lang  Tande 
(*Tane),  om  Lys;  F  knibe  (*nype)  noget,  se  sig  selv 
tilgode.  cabbage  vt  F  knibe,  negle,  redde,  *nype, 
kvarte,  rejse  med;  —head  fig  Kaalhoved  n;  lang  Tande 


(*Tane)  c;  — headed  (som  brsender)  med  lang  Tande; 
fig  kaalhovedet;  —lettuce  Laktuk(salat),  *(Hoved)salat: 
Lactuca  sativa;  — moth  Kaalugle  c:  Mammestra 

brassicce; rose  Centifolie  c:  Rosa  centifolia; tree, 

Kaal(areka)palme :  Areca  oleracea;  Hate  af  Palmebast; 
— white  Hvidsvsermer,  Kaalsommerfugl,  *Kaalpapilion 
c:  Pieris  brassicce. 

Cabbala,  rabbalist,  cabbalistic,  se  Cabala  &c! 

cabby  ['kabi]  F  Kab(riolet)kusk,  Droskekusk,  *Kab- 
kusk,  Vognmand  c. 

caber  ['ke^baj  Stang,  Stage  c,  til  Stillads  &C;  throw 
(or  toss)  the  -  sc  sp  kaste  m.  Stang. 

cabiai  ['ka'biai]  zoo  Kapivar  c,  Flodsvin  n :  Hydro- 
chosrus  capybara. 

cabin  ['kabin]  Hytte,  *ogs.  Stue;  F  Hybel;  ^  Kahyt 
c;  first  _  this  time  p.  f0rste  Kahyt  (ogs.  *paa  f0rste 
Plads)  denne  Gang;  —boy  Kahytsdreng,  *Kabytsgut. 

cabinet  ['kabinit]  Kabinet.  i  flere  Tilff;  (finere)  Skab 

n; council  Kabinetsraad,  Statsraad;  — dinner  Minister- 

middag;  —maker  M0belsnedker  c;  — organ  Stueorgel; 
..piano  (tneget  h0jt)  opretstaaende  Piauo 

Cabiii  [ka'bairai]  KabirerpZ,  nogle  grseske  Guddomme 
af  dunkel  Betydning. 

cable  ['keJbl]  Kabel;  Trosse;  Kabellaengde  c;  Kabel- 
tov  (*-taug);  Kabeltelegram  n\  half  a  -  broad  en  halv 
Kabellaengde  bred;  my  former  ~s  mine  tidligere  (Kabel)- 
telegrammer;  .-"s  length  Kabellsengde,  ca.  100  fathoms, 
600  feet,  Vio  nautical  mile,  220  Meter  i;  about  three  ~s' 
length,  tre  Kdbellaengder.  cable  vt  (fast)kable;  kable, 
telegrafere  (pr  Kabel) ;  —car  Kabel(bane)vogn ;  .gram 
['keiblgram]  Kabeltelegram;  ..laid  kabelslaaet;  —length 
Kabellsengde.  cablet  ['ke'bletj  smaakkert  Kabeltov  n. 
cablejtier  Kabelrum  n,  Tov(*Taug)briks  c;  —way  Kabel- 
bane  c. 

cabman  ['kabman]  Kab(riolet)kusk,  Droskekusk  c. 

cabob  [ka'bab]  «ben!0s  Fngl»,  i  Tyrkiet  &  Persien; 
hind  Steg;  Bedek011e  c  (*Faarelaar  n)  spaakket  med 

1  The  regular  length  of  a  chain  cable  is  120  fathoms 
(720  feet).  Whitney,  Cent.  Diet. 


[a-  i-  u']  osv.  lange  Pom  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [o]  inner; 


cab 


131 


cag 


Slid  &c.  cabob  vt  siege  paa  Find,  som  ben!0s  Fugl. 
Ogs.  kabob. 

caboodle  [ka'bu'dl]  s:  the  whole  _  si  hele  Kompagniet, 
*ogs.  hele  Hurven;  hel*  Stadsen.  Jvf.  boodle! 

Cabool  ['ka'bul,  ka'bu'l]  Kabul  n.  Cabolee  [ka'bu'lr] 
kabulesisk;  s  Kabuleser  c.  Caboolistan  [ka'buli'sta'n] 
Kabulistan  n. 

caboose  [ka'bu  s]  &  Kabysse,  Kabys,  F  Bysse;  atnr 
railw  en  Vogn  i  et  Godstog  til  Brug  for  Arbejdere  og 
Jsernbanefolk,  *ogs.  Brsekvogn  c,  til  Godstog. 

Caboul  ['ka-bul,  ka'bu -1]  Kabul  w. 

cabriole  ['kabrioul]  Kapriol  c,  Bukkespring,  Krum- 
spring  n. 

cabriolet  [kabrio'le^]  Kabriolet  c.  cabjstand  Holde- 
plads  c;  — runner  Kab(riolet)kusk,  Droskekusk  c. 

cacao  [ka'keio11,  ka'ka-ou]  Kakaotrae  n:  Theobroma 
cacao;  Kakaob0nne  c. 

cachalot  ['ka/alat]  soo  Kaskelot  c. 

cache  [kaj",  ka'J]  amr  Gemmested,  Skjulested  n;  is. 
Stendysse,  ogs.  *Varde  c,  hvori  noget  gemmes;  in  a  ~ 
among  the  rocks,  cache  vt  gemme,  begrave,  nedstene. 

cachectic  [ka'kektik]  usund,  fordservet,  rued  fordservet 
Blod,  kakektisk;  „  remedies  kakektiske  Midler,  cachexy 
[ka'keksi]  Kakeksi  c. 

cachinnation  [kaki'nei/an]  Skoggerlatter  c. 

cachucha  [ka't/u't/a]  Cachucha  c,  en  spansk  Dans. 

cacique  [ka'si'k]  Kasik,  (indiansk,  is.  meksikansk) 
H0vding,  Konge  c. 

cack  [kak]  vi  ksekke,  ogs.*  kakke;  bl.  B0rn :  g0re  Bee, 
ogs.*  g0re  A. 

cackle  ['kakl]  vi  kagle;  fig  gnsegge,  ogs.*  fnise,  *knegge, 
skratte  [~  with  laughing] ;  skvadronere,  *ogs.  skravle. 
cackle  ['kakl]  Kaglen,  *ogs.  Kakkel;  Gnseggen,  *Kneggen, 
Skratten  c,  Skrat  n;  Skvadronering  c,  *ogs.  Skravl  n\ 
he  laughed  with  a  little  malevolent  ~  as  he  spoke. 
cackler  bl.  a.  Skvadron0r,  *ogs.  Skravlekop  c. 

cacochymic(al)  [kako'kimik(l)]  usund,  med  fordservet 
Blod.  cacochymy  ['kakokaimi]  Kakokymi  c,  usunde 
Vsedsker  pi.  cuooda-mon  [kako'di'man]  ond  Aand; 
Satan  c;  the  perch  twisted  himself  among  those  roots 
and,  ~  that  he  was,  ran  off,  hook  and  all.  cacoe'thes 
[kako'i'Jjes,  -pi'z]  Kakoetes,  slet  (el.  slem)  Vane,  Mani 
c;  ulsegeligt  Onde  el.  Saar  n;  ~  loquendi  Talesyge, 
(overstr0mmende)  Taletrang  c;  _  scribendi  Mani  for  at 
skrive,  Skrivekl0e  c.  cacography  [ka'kagrafi]  Kakografi, 
slet  Bogstavering,  slet  Graft  c.  cacology  [ka'kaladgi] 
fejlfuld  Tale  c;  fejlagtigt  Ordvalg  n.  cacophonic(al) 
[kako'fanik(l)]  kakofon,  ildeklingende,  mindre  vel- 
klingeude.  cacophony  [ka'kafoni]  Kakofoni,  Mislyd  c. 
cacotrophy  [ka'katrofi]  slet  Ernsering  c. 

cactus  f'kftktas]  ^  Kaktus  c.    PI  ogs.  cacti  ['kaktai]. 

cad  [kad]  iiniv  si  Filister;  si  (Omnibus)kondukt0r; 
Bydreng  (*Visergut)  c,  Bud  n;  Sjover;  simpel  Person, 
*ogs.  Simpleks  c. 

cadaver  [ka'de'va]  Kadaver,  Lig  n.  cadareric  [kada- 
'verik,  ka'davarik]  h0rende  til  Lig,  Lig-;  -  rigidity. 
cadaverous  [ka'davares]  ligagtig;  gusten. 

cad-bait  ['kadbeH]  ent  Sprok  pi,  Ugger  pi,  ogs.  *Myg- 
larver  pi,  *Ugg  pi,  i  Vandet. 

cadder  ['kada]  prov  Allike,  *Kaie  c  [jackdaw], 

caddis  ['kadis]  s,  se  cad-bait!  — fly  Vaarflue  c: 
Phryganea. 

caddon  ['kadou]  prov,  se  cadder! 

caddy  ['kadi]  Tedaase  c. 

cade  [ke!d]  T0nde,  Dunk,  *ogs.  Kagge;  si  Hate,  *ogs. 
Masrs  n;  already  as  full  as  a  ~  of  herrings;  there  is 
your  J.  cade  [ke'd]  vt  dsegge,  ogs.  *opflaske  [bring 


up  by  hand];  bejle  over,  ogs.  *deegge  for,  *klistre  op; 
tsemme.  Cade  [ke'd]  s.  Is.  Jack  ~,  en  Irlsender,  som  i 
1450  i  Spidsen  f.  20000  vsebnede  Msend,  is.  fra  Kent, 
agtede  at  procure  redress  of  grievances.  Deraf  endnu 
Jack  ~  legislation  (Lovgivning  c  efter)  Tryk  n  udenfra. 

cadence  ['ke'dans]  (Talens)  Fald,  afmaalt  (el.  rytmisk) 
Tonefald  n;  mng  harmoniske  Bevsegelser  pi ;  ^  Takt; 
J^  Kadence  c,  Slutningsl0b  n.  cadence  ['keidans]  vt 
kadencere,  afmaale,  afrunde,  *ogs.  rytmere,  lade  falde 
jsevnt. 

cadene  [ka'di'n]  mere  Kadene  n,  ordinsert  Uldtseppe 
fra  Levanten. 

cadent  ['kejdant]  rytmisk,  harmonisk,  som  falder 
godt. 

cade-oil  Kadinolie,  branket  Enebaerolie:  Pyroleum 
Cadinum. 

cadet  [ka'detj.yngre  (el.  yngste)  S0n;  10nnet  Officers- 
aspirant,  v.  et  Regiment;  Kadet,  Krigsskoleelev  c  [mili- 
tary _7;  the  ~  of  a  royal  house,  cadetship  Kadetplads; 
Anssettelse  c  som  Kadet. 

cadew  ['kadju]  s,  se  cad -bait!  cade -worm,  se 
caddis-fly! 

cadge  [kadg]  vi  si  luske;  snylte,  tigge;  prov  bsere  en 
Byrde;  sc  gaa  vild,  *ogs.  vildre;  you  lousy,  cadging  ci- 
vilian! cadge  [kadg]  s:  be  on  the  ~  si  vsere  ude  paa  Rov, 
*ogs.  vsere  paa  Udkig  efter  noget  at  hale  [be  on  the 
make],  cadger  Torvh0ker,  Torvebonde;  Snylter;  Plat- 
tenslager;  simpel  Person,  *ogs.  Simpleks  c. 

cadi  ['ka-di,  'ke'di]  Kadi,  (tyrkisk)  Fredsdommer  c. 
cadilesker  [ka'di'leska]  (tyrkisk)  Dommer  c. 

Cadiz  ['keidiz]  Kadiz  n. 

cadlock  ['kadlak]  ^  Agersenuep,  prov  *ogs.  Moster: 
Sinapis  arvensis;  Agerraeddike,  Kiddike  c:  Raphanus 
raphanistrum. 

Cadmean  [kad'mian]  kadmeisk,  Kadmus-;  a  ,  victory 
0:  en  altfor  dyrek0bt  Sejr. 

cadmium  ['kadmiAm]  min  Kadmium  n. 

Cadogan  [ka'dougan;  ka'dAgan]  s. 

cadre  ['ka'da]  egl  Ramme  c;  ^  Kadrer,  *ogs.  Kadres 
pi,  Officerer  &  Underofficerer. 

caducean  [ka'dju  sian]  kaduceisk.  caducens  [ka'dju'- 
siAs]  myth  Kaduceus,  Merkurstav  c. 

caducity  [ka'dju  siti]  Affseldighed;  Forgsengelighed  c. 
caducous  [ka'dju-kas]  ^  tidlig  affaldende. 

Cadwallader  [kad'walada]  s. 

cady  ['kadi]  sc  Bybud  n. 

c»cal  ['si  kol]  csekal,  Aabnings-,  Blindtarms-.  caecum 
['si-kAin,  -am]  Csekum,  Blindtarm  c. 

CaMlnion  ['kadman]  Csedmon  c. 

Caen  [fr.;  karj;  ke}n]  Caen  n. 

Caerleon  [kee-a'li'dn,  'ka^'li'dn]  Caerlon  n,  et  Sted  i 
Wales,  Kong  Arturs  ssedvanlige  Ssede. 

Caermarthen  [ka'9'ma  9J>an,  -San]. 

Caernarvon  [ka'9'na*9v8n,  ka--]. 

Caesar  ['si'za],  se  Cesar!  Caesarian  [si'zse>arian],  se 
Cesarian! 

civsura  [si'zjuara,  si'sjuara]  Csesur  c,  Versafsnit  n. 

caf  mere  caf,  c.  a.  f.  [cost  assurance  freight]. 

cafe  ['kafei;  fr.]  Cafe,  Kafe  c.  cafenet  ['kafinet]  (tyr- 
kisk) Hotel,  Herberge  n. 

Caffraria  [kaf'rse  9ria]  Kaffraria,  Kafferlandet,  Kaffer- 
nes  Land  n.  Caffre  ['kafa]  Kaffer  c. 

caftan  ['kaftan ;  kafta'n]  Kaftan,  (tyrkisk)  Over- 
kjortel  c. 

cag  [kag]  Bimpel,  ogs.  *Kagge,  Dunk  c  [keg],  caff 
[kag]  vt  drille,  ogs.  prov  *terge,  *erte,  i  SkolesZ. 

cage  [ke*dg]  Bur;  Fangebur;  Arresthus  n,  *ogs.  Lens- 


H  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [}>]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [rj]  siw^r;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

9* 


cag 


132 


cal 


mandsarrest  c;  the  -  of  a  staircase  Trappehus  n.  cage 
vt  8»tte  (el.  indespserre)  i  Bur;  fig  fange ;  a  .d  lion  en 
L0ve  i  Bur ;  my  friend,  you  are  -d/ 

ciggy  ['kagi]  o  som  smager  af  Duuken. 

cagmag  ['kagmag]  «Z  sejg  gammel  Gaas;  usmagelig 
Mad  c. 

cague  [kelg]  Kaag  c,  hollandsk  Kanalskib  el.  Smakke. 

cahoot  [ka'hu-t]  antr  p  Kompagniskab  n ;  go  in  ~ 
with  him. 

caiftc  ['ke'jd'k,  'kaiak]  Kajak,  (eskimoisk)  Skind- 
baad  c. 

caiman  ['ke'man]  Kajman,  (amerikansk)  Krokodille, 
Alligator  c. 

Cain  [ke'n]  Kajn. 

ca'lng  ['ka-irjj;  -  whale  Grindehval,  Grinde  c:  Glo- 
bicephalus  globiceps. 

cainlte  ['ke'nait]  G0dningssalt  n.  Cainites  ['keUiaits] 
pi  Kajniter,  en  Sekt  i  2det  Aarh. 

eaVqae  [ka'i'k]  Kaik  c,  tyrkisk  Baad  eller  let  Skib. 

calr.l  [kae  9d]  sc  Landstryger  c. 

Cairene  [kai'rrnl  kajrensisk,  fra  Kajro;  s  Kajrenser  c. 

cairn  [kse  an]  Stendysse,  R0se,  *R0s,  Varde  c;  sc 
ofte  om  h0je  Fjaelde.  F.  Eks.  _  Toul,  .  Gorm  i 
Grampiankseden.  Cairngorm  ['kae'anga  9m]  Cairngorm 
n,  en  Fjaeldtop  i  de  skotske  Grampians ;  deraf  _  stone 
or  cairngorm  skotsk  Agat  c  [Scotch  pebble] .  cairn  jflre 
Vfetteild;  ..tangle  ['kse'antarjgl]  $  Glas-,  Hav-,  Hest-, 
Kurv-,  Stok-,  Stor-,  Tongle-Tare  c:  Laminaria  digitata. 

Cairo  ['kairo]  Kajro  n. 

caisson  ['ke'san],  caissoon  [ke^su'n]  ^  Ammunitions- 
kiste ;  Rustvogn,  Ammunitions vogn ;  arch  Flydedok; 
Dokport,  i  Form  af  et  Skib ;  Ssenkkasse,  Saenkkiste  c; 
symmetrisk  bosserede  Felter  pi. 

raithness  ['kernes]  Caithness  n. 

caitiff  ['ke'tif]  Nidding,  Skurk  c. 

Caius  ['ke'asj.  Is.  Dr.  ~,  en  fransk  Lsege  i  Shake- 
speares  Merry  Wives;  the  clipped  English  of  Dr.  .; 
_  College  ['ki'z  'kalidg]  et  Kollegium  i  Cambridge. 

cajepnt  ['kadgapAt]  Kajeputolie  c:  JEtheroleum  Caje- 
puti. 

cajole  [ka'dgoul]  vt  smigre  (el.  smiske,  sleske,  lirke, 
F*  ogs.  gj01e)  for;  _  him  out  of  it  narre  det  fra  ham; 
-  him  to  [lokke  ham  til  at]  part  with  it;  _  him  into  a 
reception  of  these  views  lirke  og  bibringe  ham  (el.  for- 
lede  ham  t.  at  antage)  disse  Anskuelser.  cajoler 
Smigrer,  Smisker,  Slesker  c.  cajolery  [ka'dgoulfa)ri] 
Smiger,  Smisken,  Slesken,  Lirken  c. 

cake  [ke'k]  univ  si  tarveligt  Hoved,  K0dhoved  n;  si 
Tosse;  Nathue  c.  cake  [ke'k]  Kage  c;  the  land  o'  .s 
o :  Skotland ;  a  _  of  chocolate  en  Chokoladeplade ;  a  _ 
of  soap  et  Stykke  Ssebe ;  you  cannot  eat  your  _  and 
have  it  man  kan  ikke  faa  (el.  have)  baade  i  Pose  og  i 
Saek;  lift  (or  take)  the  ,  fig  brere  Prisen.  cake  vt  bage 
(el  kage)  sammen;  belsegge;  -d  with  dirt,  cake  vi 
kage  sig,  *ogs.  klabbe  sig  sammen;  caking  coal  Beg- 
kul;  ..making  Kagebagning  c;  ..slice  Kagespade  c. 

cal  [kal]  Volfram  c,  i  Cornwall. 

calaber  [kala'ba1*]  zoo  Burunduk  c,  stribet  sibirisk 
Jordegern  (*Jordekorn)  n :  Tamias  striatus. 

calabash  ['kalaba^  $  Flaskegraeskar  n:  Lagenaria 
vulgaris  [bottle  gourd];  Graeskarflaske,  Kalebasse  c. 

calaboose  [kate'bu  z]  ^  si  Kachot  c,  Faengsel  n. 

Calabria  [ka'leibria]  Kalabrien  n. 

Calais  ['kalis;  fr.]  Calais  n. 

calamanco  [kala-manko"]  Kal(a)mank  n,  Slags  T0j. 

calamlferous  [kala'mifaras]  r0rrig,  r0rbaerende. 

calamlae  ['kalamain]  twin  Kiselgalmej  c,   Zinkglas  n. 


calamint  ['kalamint]  ^  Bakkemynte  c:  Melissa  cala- 
minta. 

calamitous  [ka'lamitas]  ulykkelig,  bedr0velig.  calamity 
[ka'lamiti]  Ulykke;  ElendighedV. 

calamus  ['kalaniAs]  ^  Rotang;  Kalmus  c  [sweet  flag]. 

Caland  ['katend]  Kaland,  Kalend  c,  Kalandgilde  n, 
Broderskab  af  Gejstlige  og  Lsegfolk. 

calando  [ka'la  ndo]  £  calando,  aftagende,  hen 
d0ende. 

calapee  s,  se  calipee! 

calash  [ka'la;]  Kalesche;  Kaleschevogn;  Damehsette  c; 
— top  Kalesche  c. 

oalavances  ['kalavansiz].  Flere  Slags  ^Erter  eller  B0n- 
ner  (Murray).  I  Marryats  Frank  Mildmay  ch.  VI. 

calcar  ['kalka 9]  Fritteovn;  ^  Spore  c.  calcareous 
[kal'kse-arias]  kalkagtig;  .  tufa  Kalktuf.  calces  ['kalsi'z] 
pi  Oksyder.  Af  calx,  calciferous  [kal'sifaras]  kalk- 
f0reude.  calcimine  ['kalsim(a)in]  (Art  finere)  Hvidte- 
kalk,  Hvidtning  c.  calcimine  ['kalsim(a)in]  vt  hvidte. 
calcination  [kalsi'neijan]  Forkalkning;  Oksydation  c. 
calcine  [kal'sain]  vt  forkalke;  oksydere;  udg!0de;  vi  for- 
kalkes;  oksydere(s).  calcite  ['kalsait]  Kalkspat  c.  eal- 
cium  j'kalsiAm]  Kalcium  n,  Metallet  i  Kalk.  calco- 
graphy  [karkagrafi]  Gravering  c  i  Kridtmaner  [chalco- 
graphy]. 

Calcraft  ['kalkra'ft].  Is.  Navn  p.  en  B0ddel  v.  Midten 
af  19de  Aarh. 

calculable  ['kalkjwlabl]  beregnelig,  som  kan  beregne?. 
calculate  ['kalkjwleit]  vt  beregne  [til  4%  at  4  per  cent.]; 
iudrette;  amr  agte,  have  til  Hensigt;  amr  antage,  for- 
mode;  when  he  did  speak,  it  was  with  a  ~d  [bereguet, 
studeret]  caution;  ~d  for  beregnet  paa;  egnet  for;  a 
republic  is  only  ~dfor  [egner  sig  kun  for]  an  enlightened 
and  virtuous  people;  a  system  -d  to  [beregnet  p.  at; 
egnet1  til  at]  save  time,  calculate  vi  beregne;  austille 
(el.  g0re)  Beregninger;  .  on  ot  upon  regne  (el.  g0re 
Regning)  paa.  calculating  regnende ;  Regne- ;  fig  be- 
regnende,  beregnet;  the  _  boy,  is.  den  unge  Regne- 
mester.  I  Dickens'  Hard  Times  I  ch.  XVI  kan  herved 
tsenkes  p.  George  Bidder  eller  Zerah  Colburn;  _  dupli- 
city; ~  machine  Regnemaskine.  calculation  [kalkju- 
'le^an]  Beregning,  F  Regning  c;  take  this  into  our  -s 
medtage  dette  i  Beregningen,  tage  Hensyn  hertil  (i  vor 
Beregning) ;  on  a  rough  ~  ved  en  10selig  Beregning. 
calculator  ['kalkjwleita]  Beregner;  Reguemester  c;  ready 
_  (fserdigreguet)  Tabel  c.  calcnlous  ['kalkjulas]  sten- 
lignende,  haard;  gruset,  sandet;  lidende  af  Sten.  cal- 
culus ['kalkjulAs]  path  Sten ;  mat  Regning  c,  b0jere 
Regnemetode. 

Calcutta  [kal'kAta]  s. 

caldera  [kal'dse'9ra]  stor  Kedel;  geol  Kedel,  Gryde, 
Botndal  c,  i  en  Vulkans  Side. 

Calderon  ['kaldardn]  s. 

caldron  ['ka'ldran]  (stor)  Kedel  c  [cauldron], 

Caleb  ['keUeb]  Kaleb  c;  -  Quotem,  en  Klokker  og 
Tusindkunstner  i  Colmans  The  Review  or,  The  Wags 
of  Windsor;  -  Williams,  Helten  i  W.  Godwins  (f  1836) 
Novelle  Adventures  of  Caleb  Williams. 

Caledonia  [kali'douiij8]  poet  Kaledonia,  Skotland  n. 
Caledonian  [kali'dounjan]  Kaledonier,  Skotte  c;  skotsk  n; 
a  kaledonisk,  skotsk. 

calefactory  [kali'faktari]  ophedende,  varmende;  .  ap- 
paratus Varmeapparat. 

1  ...  and  frequently  (though  improperly)  in  the  sense 
of  fitted,  without  any  thought  of  intentional  adapta- 
tion. Whitney,  Cent.  Diet. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [(ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [oj  inner; 


cal 


133 


cal 


calendar  ['katenda]  Kalender,  Almanak  c;  vt  indf0re 
(i  Kalender),  indregistrere. 

calender  ['kalanda]  Kalander,  Varmpresse  c;  vt  presse, 
glitte.  calendrer  [-dra]  Presser  c. 

Calends  ['kalandz]  pi  Calendse  c,  hos  Romerne  den 
f0rste  Dag  i  hver  Maaned;  at  the  Greek  ~  til  den  30te 
Februar,  i  en  blaa  Fremtid;  defer  a  thing  to  the  Greek 
_,  ogs.  udskyde  noget  ganske  i  det  blaa. 

calenture  ['kalantjua,  -t/a]  path  hidsig  Feber,  Klimat- 
feber  c,  Solstik  n,  bl.  sofarende  i  tropiske  Egne. 

calf  [ka-f]  Kalv,  i  flere  Tilff. ;  Laag  c  /"-  of  the  leg]. 
PL  calves;  ~'s  skin  Kalveskind;  cow  in  ~  Ko  med 
Kalv,  *ogs.  Baereko ;  (bound  in)  whole  ~  (indbundet)  i 

Skindbind; lo?e  p  begyndende  Lidenskab  c;  ~.skin 

Kalveskind.  .  . 

Caliban  ['kaliban]  Caliban,  en  Person  i  Shakespeares 
The  Tempest;  a  _  language  or  style  et  nyt  Sprog; 
Satan  had  not  the  privilege,  as  ~,  to  use  new  phrases, 
and  diction  unknown. 

caliber  ['kaliba]  Kaliber,  Vidde  c,  Viddemaal  n ;  fig 
Kaliber,  Evne  c.  calibrate  ['kalibreit]  vt  kalibrere. 
calibration  [kali'brei/an]  Kalibrering  s.  calibre,  se 
caliber ! 

Calibnru  f'kaliba'n]  Kaliburn  n,  Kong  Arturs  Svserd 
[ExcalibarJ. 

calico  ['kalikouj  Kaliko  w,  Slags  Kattun;  —printer; 
--yard  austr  Hestehave  c. 

calidge  ['kalidg]  Kelitsch  c,  en  Fasan-Art:  Euploca- 
mus  gallophasis  albocristatus. 

Calidore  ['kalida-']  s;  Sir  .,  Helten  i  4de  Bog  af 
Spensers  Faery  Queen,  en  Type  paa  H0viskhed. 

calif  ['keUif,  'kalif]  Kalif  c  [caliph]. 

California  [kali'fa-anja]  Kalifornien  n ;  si  M0nt,  ogs. 
*Mynt  c,  Guld  n.  Californian  [-an]  kalifornisk ;  s  Kali- 
fornier  c;  Kalifornisk  n;  ~s  si  Guld  n. 

calipash  ['kalipa/]  Rygstykke  n  (af  Skildpadde);  Skild- 
padderagout  c.  calipee  ['kalipi-]  Bugstykke  n  (af  Skild- 
padde); Skildpadderagout  c.  calipee  ['kalipi']  Riffel, 
*Rifle  c,  i  Chinook.  Forvansket  af  fr.  carabine. 

caliper  ['kalipa]  i  Smstgg;  _  compasses  Krumpasser  c; 
_  measure  Klavemaaling,  Klavemaalsberegning  c.  I 
Forstv,  mods,  string  measure;  -s  Krumpasser  [ogs.  in- 
side -s];  Calliper,  Loddeklave,  Diameterklave  c,  i  Forstv. 

caliph  ['ke»llf,  'kalif]  Kalif  c.    caliphate  [-eH]  Kalifat  n. 

calisthenic  [k'alis'benik]  kalistenisk;  .s  fransk  Gym- 
nastik  c,  Anstands0velser^.  calisthenium  [kalis' pi  njam] 
Gymnastiksal  c. 

caliver  ['kaliva,  ka'li'va]  f  Hageb0sse  c. 

calk  [ka-k,  kalk]  vt,  se  caique!  calk  [ka-k]  vt  &  kal- 
fatere  [caulk] ;  skserpe,  om  Hestesko ;  skarpsko,  om 
Hest.  calk  [ka'k]  (Is)brodde  c.  calker  Kalfaterer;  (Is)- 
brodde;  si  Snaps,  ogs.*  Dram  c;  finish  off  with  a  .  of 
good  cognac,  calkin  ['ka  kin,  'kalkin]  Hage,  p.  Heste- 
sko; (Is)brodde  c;  Haeljsern  og  Saalebesparere  pi,  Beslag 
n,  paa  Skot0j.  calking-iron  <£,  Kalfatjsern. 

1.  call  [ka-1]  vt  kalde,  i  forskell.  Tilff;  opkalde 
[ efter  after,  from]  •  kalde  [en  Freest  a  clergyman] ;  jur 
kalde  til  Skranken,  give  Bestalling  som  Advokat 
[fuldst.  _  to  the  bar];  indkalde  [et  Parlament  a  parlia- 
ment], sammenkalde  [et  Raad  a  council];  kalde  paa, 
raabe  (*ogs.  rope)  paa,  tilkalde;  raabe  paa,  *ogs.  rope  paa 
[Brand  fire];  lyse  (til  ^gteskab)  for  [et  Par  a  couple], 
lokke  paa  [Kvseget,  *ogs.  Buskapen  the  cattle];  vaekke, 
om  Morgenen,  efter  Aftale;  &  purre,  purre  ud;  be  .ed,  is. 
blive  kaldt;  kaldes;  hedde,  *hede;  she  was  ~ed  Sophia; 
if  to  live  it  can  be  ~ed  hvis  det  kan  kaldes  at  leve; 
they  which  are  ~ed,  bibl;  _  [vsek]  me  at  six!  ~  a  bond, 


om  Debitor :  opsige  en  Obligation ;  shall  I  _  [hente]  a 
cab?  a  ~ed  [overordentlig]  congress;  a  boy  who  ~s  his 
name  [som  kalder  sig,  *ogs.  roper  sig  for]  Green;  for 
eleven  years  Charles  ~ed  [indkaldte]  no  parliament; 
the  manager  will  .  the  play  [sammenkalde  Personalet 
til  Pr0ve]  tomorrow;  a  ~ed  [overordentlig]  session; 
,  a  station  i  Telefoni :  opringe  en  Station;  _  the  watch 
J,  ogs.  slaa  Pur.  Med  Adverbier  &  Prseposi- 
tioner:  .ed  his  children  about  him  kaldte  sine  B0rn 
om  sig;  ~  her  [opkalde  hende]  after  her  aunt;  ~  forth 
fremkalde;  kalde  til  (el.  ssette  i)  Virksomhed;  opbyde; 
built  a  city  from  [efter]  him  ~ed  Saba;  .  in,  is.  til- 
kalde, om  Lsege,  om  Politi,  om  Tolk;  opsige  [Penge 
money] ;  inddrage  [Penge  money] ;  potters  were  ~ed  in 
[indkaldte,  indforskrevne]  from  Holland;  ~  in  to  (his) 
aid,  ~  in  the  aid  of  kalde  til  Hjselp,  indkalde;  lade  sig 
bitraede  af;  _  into  being  or  life  kalde  tillive;  fremkalde; 
.  off  bortkalde ;  .  off  your  dog,  [kald  Hunden  t.  Dem] 
or  III  shoot  him!  _  off  [bortdrage]  the  attention;  .  out 
indkornmaudere,  indkalde  [Mandskaber  men];  J>  purre, 
purre  ud  [Folkene  the  men] ;  udfordre,  t.  Duel ;  fig 
fremkalde  [Flyveskrifter  pamphlets] ;  the  military  have 
been  ~ed  out  Militseret  er  indkaldt;  but  the  contingent 
~ed  out  is  subordinate  to  financial  considerations;  ~ 
over  oplsese  [en  Liste  a  list,  a  roll],  op  raabe  [Navnene 
the  names] ;  the  list  was  ~ed  through,  oplsestes ;  -  up 
raabe  (*ogs.  rope)  hen  til  sig;  indkalde,  indkommandere 
[~  out] ;  indkalde  [saameget  pr.  Aktie  so  much  per 
share;  Reserven  the  reserves};  fremmane,  citere  [Fan- 
den  the  devil] ;  fremkalde  [Minder  associations;  dunkle 
Erindringer  dim  remembrances] ;  the  men  of  the  line 
are  ~ed  up  for  at  least  twenty-four  days;  ~  up  the 
unpaid  calls  indkalde  de  ikke  indbetalte  Terminer;  the 
devil  was  ~ed  up,  [citeret,  stsevnet  til  at  m0de]  sworn, 
and  examined;  ~  up  for  trial  imlstcevne;  paaraabe. 

2.  call  [ka'l]  vi  raabe,   hst  knUe;   lokke,   om  Fugl; 
gale,  om  G0g;    komme,   indfinde  sig;   se  ind,   *ogs    se 
(P  lyes)  indom;   be  out  ~ing  voere  ude  i  Visiter;   the 
physician  ~ed  immediately,  kom  straks  (tilstede);   he 
~ed  his  way  ban  fortsatte  sin  Vej;  I  shall  -  your  way 
jeg  skal  se  iud  til  (*ogs.  indom)  dig.    Med  Adverbier 
&  Prsepositioner:  I  shall  ~  again  jeg  kommer  igen; 
_  at  an!0be,    p*  ogs.   bilse  indom;   railw  stoppe  ved, 
(under t.)  an!0be;  ports  ~ed  at  Anl0bssteder,   Stoppe- 
steder;  Mellemsteder;  ~ing  at . . .  is.  med  Anl0b  af .  .  . ; 
.  down  komme  ned  og  bes0ge,  *ogs.  komme  nedom;  _ 
for  komme  efter,  komme  for  at  hente ;  sp0rge  efter;  for- 
lange  [sin  Hat  his  hat;  Vin  wine];  fig  krseve,  paakraeve; 
to  be  (left  till)  ~ed  for  poste  (telegraphe)  restante;  _  in 
se  ind  til  ham  (&c),  *ogs.  h0res  (el.  lydes,  lyes,  stikke) 
iudom ;  _  into  my  father's  se  ind  til  min  Fader,   *ogs. 
gaa  (el.  se)  indom  min  Far;  _  in  upon,  se  _  in!  ~  on 
him   s0ge  ham,   i  bans  Hjem;   aflaegge  ham  en  Visit, 
bes0ge  ham;  melde  sig  hos  ham.    Se  ogs.  .  upon!  ~  out 
raabe,  skrige;  _  out  for  [raabe  paa]  him;  _  over  komme 
over  og  bes0ge  ham  &c,  *ogs.  komme  (el.  stikke)  bortom; 
_  to  raabe  (*ogs.  rope)  til;  crimes  that  ~  to  heaven;  a 
cheerful  voice  ~ed  to  us  to  enter,  raabte  vsersgo !  raabte 
kom!   »  (up)on  opfordre;   _  upon  a  lady  is.  opfordre 
en  Dame  t.  at  synge  .  .  .  idet  en  Herre  og  en  Dame 
synger  skiftevis. 

3.  call  [ka-1]  s  Raaben  (*ogs.  Roping),  hst  Kalden  c; 
Raab,  *ogs.  R6p  n;  teleph  Opringning;  Vsekning;  J,  Pur; 
sp  Lok,  Lokken;  (G0gs)  Galen  c,  Gal  n;  (Tjurs,  *Tiurs) 
Kluuk  c;  Paaraab,  Opraab  n  [is.  roll-call];  theat  Fremkal- 
delse;  is.  ^  Indkaldelse;  mere  Indkaldelse,  af  Termin; 
Kaldelse  c,   til  Prsest;   (indre;  guddommeligt)  Kald  n; 


hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


cal 


134 


cal 


Fordring  c,  Krav,  Bud  n;  Invit(e),  i  Kortsp.;  Opfordring, 
Anledntng,  Foranledning  c;  kort  Bes0gw,  Visit  c;  is.  ^ 
(Horn-,  Tromme)signal  n ;  Pibe,  Signalpibe,  is.  Baads- 
mandspibe;  sp  Lokkepibe,  *ogs.  Lok;  were  Terrain, 
som  indkaldes  el.  kan  indkaldes  *;  mere  Efterspergsel  c 
[efter  for],  Begser  n  [for  for] ;  an  extensive  -  [Efter- 
spergsel  efter,  Begser  for]  the  commodity;  a  ~  of  the 
House  parl  Navneopraab;  en  Indkaldelse  af  Parla- 
mentet ;  a  sudden  _  of  the  House ;  a  second  ~  [Ind- 
kaldelse] of  125  francs  per  share;  you  didn't  answer 
my  -,  bl.  a.  De  besvarede  ikke  mm  Invite;  there  is  no 
_  for  you  to  snigger  De  behever  ikke  at  fnise ;  _  up 
the  unpaid  ,s  indkalde  de  ikke  indbetalte  (Aktie)ter- 
miner;  feel  a  _  to  [fole  sig  opfordret  (el.  kaldet)  til  at] 
speak;  give  (or  make,  pay)  him  a  ~  aflaegge  (el.  g0re)  hani 
on  Visit,  g0re  (en)  Visit  hos  ham,  se  ind  til  (*se  indom) 
ham,  se  op  t.  ham  &c;  he  also  had  the  distinction  of 
a  .  theat  ban  n0d  ogsaa  den  Udmaerkelse  at  blive 
fremkaldt;  you  had  no  ~  to  be  there  De  havde  ingen 
Opfordring  t.  at  vaere  der;  De  havde  intet  der  at  be- 
stille;  did  you  hear  the  ~?  &  h0rte  du  Purren?;  make 
a  few  -s  on  [Visiter  hos]  the  families  to  whom  I  had 
introductions;  a  _  will  be  made  at  Bermuda  B— a  vil 
blive  an!0bet,  B— a  an!0bes ;  on  the  _  for  action  being 
sounded  da  der  var  blaest  Signal  til  klart  Skib;  die, 
if  need  be,  at  the  ~  of  duty,  at  duty's  -,  naar  Pligten 
kalder  el.  byder;  money  at  ~  mere  Penge  p.  Anfor- 
dring;  J  am  always  (with)in  ~,  altid  indenfor  H0re- 
vldde,  aldrig  laengere  borte  end  at  jeg  kan  h0re(s); 
house  of  .  Standkvarter,  fast  Sted;  Herberge,  Laugs- 
hus  n ;  port  of  _  Anl0bssted ;  Ordrested ;  money  on  _ 
mere  Penge  p.  Anfordring. 

callable  [ka'labl]  indkaldelig,  som  kan  indkaldes; 
only  £  860000  will  be  .  in  cash. 

Callaghan  ['kalahan]  s. 

callant  ['kalant]  prov  &  sc  Kn0s,  Dreng,  *Gut  c. 

Callao  [ka'l(j)a  o]  Kallao  «. 

call|bird  Lokkefugl ;  ..boy  theat  Regiss0rbud  n ;  J, 
Repetit0r  c,  hos  Dampbaadskaptajn;  ..change  Ringning 
c  efter  mundtlig  eller  skriftlig  Besked. 

Callcott  ['ka  Ikat]  s. 

call-duck  Lokkeand  [decoy  duck],  caller  Raaber, 
*ogs.  Roper;  Bes0gende;  Kommeude,  En  c  der  kommer 
(el.  indflnder  sig) ;  _s'  letters  Posterestantebreve ;  there 
have  been  several  _s  [Visiter]  today;  the  property  was 
cleverly  stolen  by  the  first  ~,  [den  f0rste  der  kom]  who 
never  turned  up  again. 

calligrapher  [kd'ligrafe]  Kalligraf,  Sk0nskriver  c. 
calHgraphlc(al)  [kali'grank(l)]  kalligraflsk,  Skenskrifts-, 
Sk0nskriver-.  calligraphy  [kd'ligrafi]  Kalligrafi,  Sk0n- 
*krift,  Sk0nskrivning  c. 

calllmanco  [kali'manko"]  s,  se  calamanco! 

calling  ['ka-liq]  bl.  a.  bes0gende,  som  aflsegger  Vi- 
sit(er);  this  is  flattering  to  us,  for  you  are  not  a  ~ 
man,  en  Mand  som  g0r  mange  Visiter.  calling  Ind- 
bydelse,  Opfordring,  Kaldelse  c,  Kald;  Opraab,  Paa- 
rnab  n,  Oplcesning  c;  Kald,  LivskaM  /_  in  life];  Fag  n, 
Klasse ;  bibl  (guddommelig)  Kaldelse  c ;  —over  Opraab, 
Paaraab  n. 

1  Temple  og  Whitney  omtaler  ogs.  flg.  mere  Anven- 
delser  af  call :  the  privilege  of  claiming  or  demanding  \ 
&  receiving  (a)  a  certain  number  of  shares  of  some  ! 
particular  stock,  at  a  specified  price  &  within  a  stated  \ 
period,  or  (b)  the  difference  of  value  at  the  time  of  j 
making  the  demand  over  that  specified  in  the  contract,  \ 
if  the  price  has  risen;  hence  the  document  itself. 


Calliope  [kd'laiopi']  Kalliope  c. 

callipash  s,  se  calipash! 

callipers  pi,  se  calipers! 

callisthenic  a,  se  calisthenic! 

call  | loan  mere  Laan  (at  tilbagebetale)  paa  Anfordring ; 
-.money  Penge  p.  Anfordring;  — night  Bestallingsaften, 
den  Aften  da  juridiske  Studerende  kaldes  t.  Skranken; 
..note  sp  Lokketone  c;  — office:  a  public  telephone  _ 
en  offentlig  (Telefon)talestation. 

callose  [kd'lous]  $  med  haarde  Pletter  (*Flekker)  eller 
Forhserdelser.  callosity  [ka'lasiti]  (Hud)forhserdelse, 
haard  Hud;  fig  haard  Hud,  Haardhudethed  c;  posterior 
-  Saedepude  c.  callous  ['kalats]  forhserdet,  haardhudet; 
fig  hserdet,  haardhudet,  uf01som;  J  have  grown  _  to  it, 
ogs.  jeg  f01er  (el.  maerker)  det  ikke  Isengere,  p*  ogs. 
jeg  gaar  ikke  Isengere  til  det.  callousness,  is.  Haerdet- 
hcd,  Haerdelse,  Haardhudethed,  Ufalsomhed  c. 

call  (out  Indkaldelse,  Indkommando  c;  —over  Opraab, 
Paaraab  n  [roll-call], 

callow  ['kalo«]  bar,  n0gen;  is.  bseldet,  ogs.  *fJ83r!0s; 
ir  lavtliggende,  sid  (og  sumpig),  *ogs.  sidlaendt.  calloir 
['kalou]  ir  Moseland,  *Myrla3ude,  Vaadlaande  n,  isser 
langsmed  en  Elv. 

call-station  s,  se  call-office! 

callus  ['kalAs]  med  haard  Hud;  Bennydanuelse  c  efter 
Brud. 

calm  [ka-m]  rolig,  stille,  om  Vejr;  rolig,  om  Sind; 
about  midnight  it  became  -,  blev  det  stille;  he  looked 
quite  ~  and  quiet,  rolig  og  stille;  dead  _  d0dstille,  blik- 
stille;  it  fell  dead  (or  perfectly)  -  det  blev  blikstille. 
det  stillede  (*stilnede)  af.  calm  Vindstille,  Stille  c; 
after  a  storm  comes  a  ~  efter  Storm  kommer  Stille; 
the  .,  the  belt  of  ~s  det  stille  Baelte,  mellem  Passaterne; 
the  next  morning  it  was  almost  a  ~,  var  det  nsesten 
stille;  it  is  a  dead  (or  perfect)  .  det  er  blik  (F  d0d 
dam)  stille,  det  er  Havblik;  in  ~  or  in  tempest  i  Stille 
eller  i  Storm ;  be  caught  in  a  _  faa  (Vind)stille.  calm 
vt  berolige,  stille ;  and  even  that  did  not  -  his  fears. 
calm  vi  blive  rolig  el.  stille,  stilles  (*ogs.  stilne) ;  sud- 
denly the  water  »s;  the  turmoil  was  already  ~ing 
down,  var  ved  (*holdt  p.)  at  Isegge  sig.  calmer  [ka-ma] 
Beroliger,  Dsemper,  Stiller  c;  F  beroligende  Middel  n. 
calmly*  ad  rolig.  calmness  Stilhed;  Ro;  Sagtmodig- 
hed  c. 

Calne  [ka'n]  s. 

calomel  f'kalomel]  chem  Kalomel  c  &  n,  Kviks01v- 
kloryr  n:  Chloretum  hydrargyrosum. 

caloric  [ka'larik]  Varmestof  n.  caloric  a  Varme-. 
caloricity  [kalo'risiti]  dyrisk  Varme,  Egenvarme,  Legems- 
varme  c.  calorlfere  [ka'larifla]  Varmeapparat  n,  is.  ved 
Vand  i  R0r.  calorific  [kalo'rifik]  varmende,  varmeud- 
viklende;  _  capacity  Egenvarme  c.  calorimeter  [kalo- 
"rimita]  Varmemaaler  c. 

calotype  ['kalotaipj  Kalotypi,  Papirfotografl  c;  Kalo- 
typi,  Papirfotografi  n. 

caloyer  ['kaloja]  Munk  af  Basiliusordenen,  Basiliu.s- 
munk  c,  i  den  grseske  Kirke. 

caique  [ka  k,  kalk]  vt  kalkere,  gennemtegne,  over- 
tegne.  caiqning  Kalkering,  Gennemtegning,  Over- 
tegning  c. 

Calthorpe  ['kalpa-ap,  'ka-lba'ep]  s. 

Calton  [ka'ltan]  Calton.  Is.  Gallon  Hill,  «Edinburghs 
Akropolis»,  en  H0jde  nordost  f.  Edinburgh,  hvorpaa 
adskillige  Mindesmaerker,  hvoriblandt  Nationalmonu 
mentet  t.  Erindring  om  Kampene  v.  Waterloo. 

caltrop  ['kaltrap]  ^  Tribulus,  en  Slags  Tidsel  (*Tistel); 
^  Fodangel  c. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  Imt;  [a']  hwt;  [a]  inner; 


cal 


135 


cam 


calumet  ['kaljumet]  Tobakspibe  c,  bl.  Indianerne:  the 
~  of  peace  (war)  Fred(krigs)piben;  accept  (refuse)  the  ~ 
antage  (forkaste)  Fredsvilkaarene. 

calumniate  [ka'lAmnie't]  vt  bagtale,  bagvadske.  calum- 
niator [ka'lAmnieHa]  Bagtaler,  Bagvadsker  c.  calum- 
nious [ka'lAinnias]  bagtalersk,  bagvadskende.  calumny 
['kalamni]  Bagtalelse,  Bagvadskelse  c;  onde  Tunger  pi. 

Calvary  ['kalvari]  Ubl  Kalvariebjserg,  Hovedpande- 
bjserget,  Golgata  n. 

calve  [ka-v]  m  kaelve,  *kalve,  bsere. 

Calvert  ['kalvat]  s;  ~'s  entire,  om  en  vis  01sort  &  om 
14de  Infanteriregiment. 

calves  [ka-vz]  pi  Kalve,  &c.    Afcalf. 

Calvinism  ['kalvinizm]  Kalvinisme  c.  Calvinist  ['kal- 
vinist]  Kalvinist  c.  Calvinistic(al)  [kalvi'nistik(l)] 
kalvinistisk. 

calrity  ['kalviti]  Skaldethed  c. 

calx  [kalks]  Oksyd  n.    PI  calces  (hv.  se!)  &  calxes. 

calycanthns  [kali'kanf>as]  ^  karolinensisk  Allehaande 
c:  Calycanthus  floribundus.  calycle  ['kalikl]  3j»  Bi- 
bseger,  Yderbseger  n.  calyx  ['kaliks,  'keUiks]  ^ 
Bseger  n. 

Cam  [kam]  s:  the  ~  Cam  c,  en  Elv  i  det  0stlige 
Engl.  Cam.,  forkortet  f.  Cambridge,  cam  [kaem]  dmp 
Hsevekam,  *Kam  c  [til  Ekspansiou  for  expansion}. 

camaieu  [fr.;  'kamaju']  Kamee,  Gemme  med  oph0jede 
Figurer  [cameo];  Camayeu,  Camaieu  c,  Monokrom, 
en(s)farvet  Billede  w,  f.  Eks.  graat  i  graat,  r0dt  i 
T0dt. 

camail  [ka'me1!]  Skulderkrave ;  Ringkrave  c,  paa 
Hjselmrand. 

camarilla  [kama'ril(j)a]  Kamarilla  c. 

Camaroons  [kama'nrnz]  s:  the  ~  Kamerun  n,  en  tysk 
Koloni  p.  Afrikas  Vestkyst. 

camass  [ka'mas]  ^  spiselig  Strandl0g  c:  Squilla  (s. 
Camassia)  esculenta.  Ogs.  _  root. 

Camb.  forkortet  f.  Cambridge. 

camber  ['k'amba]  arch  konveks  Bue;  J>  Katteryg; 
Molohavn  c,  for  Smaafart0jer;  a  torpedo-boat  ~;  — dock 
T0mmerdok.  cambered  f'kambad]  buet.  cambering 
krum,  krummet  opad;  katterygget,  om  Daek. 

Cambenvell  ['kambawel]  Camberwell  n,  et  Kirkesogn 
i  London;  -  beauty  Vidjefalsene  c:  Bombyx  vinula, 
Vanessa  antiopa. 

cambial  ['kambial]  kambial,  Bankier-,  Veksel-;  kam- 
bial,  som  h0rer  t.  Kambium  el.  Dannelsesvsev  n.  cambist 
['kambist]  Bankier,  Vekselkyndig  c.  cambium  ['kam- 
biam]  ^  Kambium,  Dannelsesvsev  n. 

Cambodia  [kam'boudja],  Cambodja  [-dga]  Kambodscha. 

camboge  [kam'boudg]  Gummigut  c  [gamboge]. 

cambrel  ['kambrsl]  (Heste)bagben  n;  Slagterbjaelke  c 
[gambrel]. 

Cambria  ['kambriaj  Cambria,  Wales  n.  Cambrian 
['kambrian]  vallisisk;  s  Valliser  c;  Vallisisk  n. 

cambric  ['keimbrik]  Kammerdug,  Bomuldsbatist  c. 

Cambridge  f'ke5mbridg]  Cambridge  n. 

Cambro-  ['kambro],  iSmstgg.; Briton  Kambrobritte, 

Valliser  c. 

Cambyses  [kam'baisrz]  s. 

Camden  ['kamdanj.  Is.  William  ~,  en  Historiker  f 
1623,  til  hvis  Erindring  et  Selskab  der  udgiver  seldre  hi- 
storiske  og  litersere  Mindesmserker  kaldes  the  ~  society; 
«,  Town,  et  Kvarter  i  det  nordlige  London. 

came  [ke'm]  v  kom  <kc.  Af  come,  came  [ke!m]  Vin- 
duesbly  n. 

camel  ['kamal]  zoo  Kamel  c:  Camelus;  break  the  Js 
back  fig  bringe  Bsegeret  t.  at  flyde  over;  a  feather  will 


break  (or  it  is  the  last  ounce  that  breaks)  the  ~'s  back. 
cameleer  [kama'lia]  Kameldriver;  Kamelrytter  c. 

camellia  [ka'melia]  ^  Kamel(l)ia  c. 

camelopard  ['kamalopa^d,  ka'melo-]  Girafc:  Camelo- 
pardalis  girafa. 

camelot  ['kamlat]  Kamelot  c  [camlet].  Camelot 
['kamilat]  Camelot  n,  i  Somersetshire,  Kong  Arturs 
Residens. 

camelry  ['kamalri]  J^  Kameleri  n,  Troppeafdeling 
eller  Tropper  ridende  paa  Kameler.  camelthorn  ['kii- 
mal}>a'an]  ^  Kameltorn,  en  tornet  Baelgplante:  Alhagi 
Maurorum;  en  t0rstetr9e(*troldbaer)agtig  Busk,  i  Persien 
&  Indien:  Zisyphus  nummularia;  i  Sydafr.  Acacia  c, 
i  flere  Arter,  is.  Acacia  giraffce  &  erioloba. 

cameo  ['kamiou]  Kam6e,  Camee,  Gemme  c  med  op- 
h0jede  Figurer. 

camera  ['karaara]  buet  (el.  hvselvet)  Tag;  (Fotografs) 
Kamera  n.  cameralistic  [kamara'listik]  kameralistisk; 
_s  Kameralvidenskaber  pi,  Regerings-  el.  Statsviden- 
skaber  pi,  Stats0konomi  c.  camerated  ['kamareHid] 
buet,  hvselvet. 

Cameron  ['kamaran]  Camero  c;  ~'s  gathering  «Cameros 
Samlingssignal»,  Skotternes  (Udtryk  f.  deres)  militsere 
Signaler  m.  Ssekkepibe.  Cameronians  [kama'rounjanz] 
Cameronianere,  om  et  sc  Religionsparti  &  om  26de 
Infanteriregiment  . 

camesa  [ka'mi'sa]  si  Skjorte  c;  Linned  n,  Chemise  c. 
camese  [ka'mvs]  knsesid  Frakke  c.  Byron.  Camisar(d) 
['kamizai9(d)]  Camisard  c.  camisole  ['kamisoul]  Under- 
liv,  Liv  n. 

camister  ['kamista]  si  Prsedikant,  Freest;  Lserer  c. 

camlet  ['kamlat]  Kamelot  c. 

cammock  ['kamak]  $  R011ike,  *Ryllik,  Rylk,  Olkalc: 
Achillea  millefolium;  Perikon,  Perikum,  *ogs.  Pirkum, 
01kong  c  :  Hypericum  perforatum. 

camoena    [ka'mi'na]   myth   Kam0ne,    Muse.     PI   ca- 


camomile  ['kamomail]  ^  romersk  Kamille,  *romersk 
Kamomille  c:  Anthemis  ndbilis. 

camorra  [ka'mara]  Slags  Bluse,  Kittel;  Camorra  c,  et 
hemmeligt  Forbrydersamfund  i  Neapel. 

camouflet  [fr.]  ^  Camouflet,  Indslagsmine  c. 

camp  [kamp]  Lejr  c;  -  of  exercise  or  instruction 
Ovelseslejr  ;  pleasure  _  Lystlejr  ;  break  or  break  up 
(his)  ~  bryde  Lejren;  fix  their  ~  slaa  (el.  opslaa  sin) 
Lejr;  then  there  was  life  in  the  ~  da  kom  der  Liv  i 
Lejren;  carry  the  war  into  the  enemy's  ~  f0re  Krigen 
over  i  Fjendens  (*Fiendens)  egen  Lejr,  angribe  Fjenden 
i  nans  egen  Lejr.  camp  vt  lejre,  Isegge  i  Lejr,  lade 
lejre  sig  [encamp],  camp  vi  ligge  i  Lejr,  kampere; 
lejre  sig. 

campagnol  ['kampanjal]  Markmus  c:  Arvicola  agres- 
tis  [field  vole]. 

campaign  [kam'pein]  Felttog  n.  campaign  [kam'pe'n] 
vi  ligge  (el.  vsere)  i  Felten;  two  months'  Jing  to  Maa- 
neders  Felttog  el.  Feltliv.  campaigner  [kd'm'peina] 
gammel  Kriger,  Veteran  c. 

campaniform  [kam'panifa>9m]  klokkeformig.  cam- 
panile [it.;  'kampan(a)il]  Klokketaarn  n.  campanology 
[kampa'naladgi]  sp  Klokkeringning,  Ringe(r)kunst  c. 

campjbed  Feltseng;  __  bedstead  Feltseng. 

Campbell  ['kambal,  'kamel]  s. 

Campeachy  [kam  'pi  -t.fi]  Campeche  w;  _  wood  Cam- 
pechetrae,  Blaatrse:  Hcematoxylon  campechianum. 

campestral  [kam'pestral],  campestrian  [kam'pestrian] 
som  h0rer  til  en  Mark  el.  Marker,  Mark-. 

campjflre  Lejrbaal  n,  Bivouakild  c;  __  follower  Civilist 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


cam 


136 


can 


ved  Hovedkvarteret,  Ikke-Kombattant,  Lejrkammerat, 
KrigsamatOT  c;  —ground  Lejrplads  c. 

camphine  ['kamfi  n]  Kamfln  c,  et  Belysningsstof. 

camphor  ['kamfa]  Kamfer  c;  „  essence  Kamferdraaber 
pi.  ramphorate  ['kamfare'tj  vt  maette  med  Kamfer;  -d 
oil  Kamferolie.  camphoric  [kdm'farik]  Kamfer-,  kamfer- 
agtig;  -  acid  Kamfersyre. 

camp-hospital  Felthospital,  Feltlasaret  n.  camping 
is.  Kampering  c;  —ground,  —place  Lejrplads  c. 

campion  ['kampian]  $•  Agrostemma  coelirosa  c. 

camp|kettleFeltkedel,  Feltgryde;  — meeting  Lejrm0de 
n,  (religi0s)  Forsamling  c  i  fri  Mark. 

Campo  Santo  [it.]  egl  hellig  Mark;  Kirkegaard  c;  the 
_  of  Dissenters  0:  Bunhill  Fields  Kirkegaard,  i 
London. 

camp|sheating,  — shed(ding),  — sheet(ing)  T0mmerbe- 
klsedning,  T0minervaeg  c,  langs  en  Strandbred;  — stool 
Feltstol;  — train  Tros  n. 

camptulicon  [kiimp'tju'likan]  Kamptulikon  n  [kamp- 
tulicon]. 

ram  wheel  mech  Kamhjul;  — wood  afrikansk  Rodtrse, 
Angolatrae,  rundt  Sandeltrse  [bartvood]. 

1.  can  [kan]  Kande,  *ogs.  (Melke)saa;  Kande;  Daase  c. 

2.  can  vt  nedlsegge  i  Daase(r);  nedlaegge  (hermetisk), 
henkoge,  *ogs.  hermetisere;  fresh  and  ~ned  corn  Korn 
i  frisk  og  bermetisk  henkogt  Tilstand ;  ~ning  establish- 
ment Kogeri  n;    ~ned  goods  hermetisk  nedlagte  Sager 
pi,  *ogs.  Hermetik  c. 

3.  can  [kan,  kan]  v  kan;  J  _  jeg  kan;  I  could  jeg  kunde; 
-  I  trouble  you  for  a  light?  t0r  (el.  turde)  jeg  bede  Dem 
om  lid?  how  .  I?  bvorledes  (el.  hvor)  kan  jeg  det? 
but  what  could  [skulde]  I  do?  mho  could  havethoiight 
it?  hvem   skulde  have  troet  det?   could   [kan,   skulde] 
it  have  been  the  cat?    this  _  be  said  dette   kan  siges, 
lader  sig  sige ;   she  laughed  all  she  could,  alt  det  bun 
kunde,  *ogs.  alt  det  bun  vaudt;  as  bad  as  bad  ~  be  saa 
daarlig  som  vel  (F  bare)  muligt;   this  cannot  be  done, 
is.  dette  lader  sig  ikke  g0re;  I  .  well  of  woodcraft  jeg 
er  kyndig  i  Jagt.    Ivanboe  XXXIII.  335  T. 

Cana  ['ke'na]  Kana  n;  the  marriage  in  (or  of)  ~ 
Brylluppet  i  K.  Canaan  ['ke'nan,  'ke!nj8n]  Kanaan  n. 
Canaanite  ['ke!nanait]  Kanaanit  c.  Canaanitish  ['ketoe- 
'naitij]  kanaanitisk. 

Canada  ['kanada]  Kanada  n.  Ogs.  the  Canadas;  the 
French  were  beaten  out  of  the  ~s.  Canadian  [ka'ne'djan] 
kanadisk;  >  glove  Bselgvante,  Helhandske,  *Lovante, 
Lovaatt(e)  c.  Canadian  s  Kanadier  c;  Kanadisk  n. 

canal  [ka'nal]  Kanal,  gravet  v.  Kunst;  Kanal  c,  i 
Legemet.  canal  ['kanal];  _  coal  Kannelkul  [cannel 
coal]. 

canard  [ka'na^d;  fr.]  (Avis)and  c,  pZ  ^Ender. 

Canaries  [ka'nae'8riz]  pi.  the  „  Kanarierne.  canary 
[ka'nae-arf]  kanarisk,  Kanari-;  the  Canary  Islands  de 
kanariske  0er.  canary  Kanarifugl  c;  —bird  Kanarifugl; 
— seed  Kanari  fr0. 

canaster  [ka'nasta]  Kanaster  c. 

canbuoy  ['kanboi]  &  Kandeb0je  c. 

cancel  ['kansal]  vt  udstrege,  udstryge;  overstemple, 
kassere,  om  Frimaerke;  fig  ophaeve,  annullere,  slaa  en 
Streg  over;  mere  ristornere;  jur  aflyse;  mat  haeve  [hin- 
anden  each  other],  typ  omtrykke.  cancel  typ  Omtryk; 
omtrykt  Blad  el.  Ark  n.  cancellate  ['kansalet]  gitter- 
formig,  gitterlignende ;  _d  tvaerstreget.  cancellation 
[kansa'lei/an]  Udstregning  c.  cancelling  bl.  a.  mere 
Ristorno  c. 

cancer  ['kiinsa]  zoo  Krabbe;  ast  Krebs;  path  Krseft  c;  - 
of  the  stomach  Mavekraeft;  die  of  a  _  in  the  (or  her) 


breast;  the  tropic  of  Cancer  Krebsens  Vendekreds.  can- 
cerate  ['kansareH]  vi  blive  (el.  gaa  over)  til  Krseft,  kance- 
rere.  cancerous  ['kanssras]  kraeftagtig,  kankr0s.  cancrine 
['karjkrain]  krabbeagtig.  cancroid  f'karjkroid]  krabbe-, 
krabbeagtig;  kraeftagtig,  kraeftlignende;  .  tumors. 

candelabrum  [kandi'le^ram]  Kandelaber:  h0j  Lyse- 
stage;  Armstage  c.  I  pi  candelabrums  &  candelabra. 

candid  ['kandid]  oprigtig;  to  be  ~  with  you,  is.  naar  jeg 
skal  vsere  oprigtig,  oprigtig  talt.  candidacy  ['kandidasi] 
Kandidatur  c.  candidate  ['kandide%  -det]  Kandidat, 
Ans0ger  c.  Se  membership!  a  ~  (to  be)  sent  up  en 
Dimittend ;  the  successful  ~  will  enter  upon  his  duties 
[Posten  tiltrsedes]  early  in  August;  even  now,  sufficient 
_s  are  not  forthcoming,  melder  der  sig  ikke  Kandidater 
nok,  er  Tilgangen  ikke  tilstrsekkelig ;  become  a  ~  for 
the  chair  of  logic  (for  the  consulate)  melde  sig  (F* 
kandidere)  t.  Professoratet  i  .  .  .  (stille  sig  t.  Konsulatet); 
he  invited  me  to  become  a  ~,  til  at  stille  mig;  til  at 
s0ge  Posten.  candidateship  [-Jip]  Kandidatur  c.  candi- 
dature ['kandide'tje,  -detfe]  Kaudidatur  c.  candidly  ad 
oprigtig;  oprigtig  talt. 

candle  ['kandl]  (Form)lys;  elect  Normallys  n  [stand- 
ard ~];  ~s  F  °^s.  (Snot)dolker ;  he  cannot  (or  is  not 
fit  to)  hold  a  ~  (or  -s)  to  her  ban  bserer  ikke  Vand 
(F*  ogs.  maa  ikke  komme  der)  mod  hende;  it  is 
too  soon  to  light  _s,  for  tidligt  til  at  taende  Lys;  as 
pale  as  a  .  bleg  som  et  Lagen;  a  motion  for  (fresh) 
_s  t  parl  et  Forslag  om  at  bringe  (friske)  Lys  ind  i 
Salen.  Ved  et  saadant  Forslag  kunde  M0det  afbrydes; 
a  number  of  siocteen-candle  incandescent  lamps  et 
Antal  G10delamper  af  16  Normallys;  the  game  was  not 
worth  the  ~  (let  kostede  mer  Umage  end  det  var  vaerdt, 

det  10nnede  ikke  Umagen; bomb  Knaldglas  n;  — coal 

Kannelkul  [cannel-coal] ;  —light  (kunstigt)  Lys,  (Ilds)- 
lys;  worTc  by  [ved]  ..  Candlemas  ['kandlmdsj  Kyndel- 
misse,  ogs.  *Lysmesse,  Kyndel(s)misse  c,  2den  Februar. 
candlejpower  Lysstyrke  c,  Normallys  pi;  — rush  Lysesiv, 
*Lyssiv:  Juncus  effusus;  .stick  Lysestage  c;  .  orna- 
ments Lysemanscbetter. 

candour  ['kanda]  Oprigtighed  c;  Mrs.  Candour,  en 
bagtalerisk  Kvinde  i  Sheridans  School  for  Scandal;  in 
,  [naar  jeg  skal  vsere  oprigtig,  oprigtig  talt]  I  must 
acknowledge .  .  . 

candroy  ['kandroi]  et  Apparat  t.  at  tringe  Bomulds- 
t0j  henover  en  Valse  for  at  trykkes. 

candy  ['kaudi]  Kandi,  Kandis;  amr  Konfekt  c,  Sukker- 
t0j  n.  candy  ['kandi]  vt  indkoge  med  Sukker,  sukker- 
sylte;  krystallisere,  om  Sukker;  kandere,  kandisere, 
oversukre.  candy  vi  sukre  (el.  kandere,  kandisere,  kry- 
stallisere) sig. 

cane  [kejn]  R0r  n;  (myg)  Stok,  Spaserestok  c;  Sukker- 
r0r;  Spanskr0r  n;  poet  (R0r)pil  c;  give  a  boy  the  ~  give 
en  Dreng  (*Gut)  af  (el.  med)  Spanskr0ret,  give  .  .  . 
Spanskr0r;  have  the  ~,  is.  faa  af  (el.  med)  Spanskr0ret; 
as  lean  as  a  .  saa  mager  som  en  Humlestang.  cane 
vt  forarbejde  af  (el.  udstyre  m.)  R0r;  saette  R0rsaede(r) 
i,  forsyne  m.  (R0r)saeder;  give  af  (el.  med)  Spanskr0ret. 
cane  vi  bruge  Spanskr0r,  give  af  (el.  med)  Spanskr0ret; 
..bottomed  med  R0rsaede(r);  _  chair,  ogs.  R0rstol; 
.brake  R0rkrat  n,  R0rtykning  c;  .mill  Sukkenn011e. 

canescent  [ka'nesant]  hvidnende,  graalig. 

canetrash  ['ketotraj]  Bagasse  c,  Rester  pi  af  Sukker- 
r0ret. 

cangue  [kan]  Cangue,  transportabel  Gabestok  c,  i 
Kina. 

can-hooks  J,  Skinkelhager;  .  slings  Fadelaenge  c  med 
L0shager. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  faU;  [ft]  hot;  [A]  hut;  [a-]  httrt;  [a]  inner; 


can 


137 


can 


canicular  [ka'nikjwla]  a:  _  days  Hundedage;  -  year 
segyptisk  Aar.  Canicule  ['kanikjul]  s:  the  ~  ast  Hunde- 
stjernen.  canine  ['kanain,  ka'nain]  a  Hunde-,  hunde- 
agtig;  _  appetite  glubsk  (el.  glubende)  Appetit;  _  letter 
Hundebogstav :  r ;  _  madness  Hundegalskab ;  -  tooth 
Hundetand,  Ojentand. 

canikin  s,  se  cannikin! 

caning  ['keinirj]  Dragt  Prygl  (af  Stokken,  af  Spansk- 
r0ret),  Lussing  c;  get  a  ~,  ogs.  faa  af  Stokken. 

canister  ['kanista]  lille  (*liden)  Kurv;  Daase  c,  Skrin 
n,  f.  Eks.  til  Te  el.  Kaffe;  art  Daase  c,  til  Kartsesker; 
shot  Kartaeske  c ;  Kartsesker  pi. 

cank  [karjk]  vi  R  prov  plapre,  snakke,  sladre;  blive 
ved;  vt:  ~  a  thing  about  gaa  og  sladre  om  noget. 

canker  ['karjka]  omsigaedende  (el.  krseftagtigt)  Saar  n, 
Krseft,  p.  Trseer  &  fig;  Krseftskade;  Hunderose,  *Nype- 
rose:  Rosa  canina;  prov  Kaalorm,  Larve,  *ogs.  Aame 
c  [caterpillar],  canker  ['karjka]  vt  taere  (el.  sede)  paa; 
fordserve;  besmitte.  canker  vi  blive  giftig  el  ondartet, 
forgiftes;  fordaerves.  cankerous  ['karjkaras]  omsig- 
aedende, omsiggribende,  fortaerende.  canker|rash  gan- 

gren0s  Treskec; rose  Kornvalmue:  Papaver  rhceas; 

Hunderose,  *Klunger,  Nyperose  c:  Rosa  canina;  — weed 
Engsvineblom  c:  Senecio  Jacobcea;  — worm  gr0u  (Land)- 
maaler,  gren  Spanner  c,  Larven  af  Geometra  brumata. 
cankery  ['karjkari]  fordaervet,  krseftsyg. 

cannabino  ['kanabin]  Hamp(e)-,  som  h0rer  til  (el.  er 
af)  Hamp  \. 

cannel  ['kanal];  ~  coal  Kannelkul. 

cannery  ['kanari]  Kogeri  n,  hermetisk  Nedlcegning  c. 

cannibal  ['kanibal]  Kannibal,  Menneskeaeder  c;  pi 
joe  0velsesbaade  for  Russen,  i  Cambridge  ["cannot- 
pulls"].  cannibalism  ['kanibalizml  Kannibalisme  c, 
Menneskeaederi  n;  Umeuneskelighed  c. 

cannikin  ['kanikin]  lille  (*lidenj  Kande  c,  &c. 
canning  is.  hermetisk  Nedlaeguing,  Henkogning  c. 

cannon  ['kanan]  art  Kanon;  bill  Karambolage;  vet 
Skank  c  [shank];  ~s  [Kanoner]  are  made  of  brass, 
iron  &c;  _  [Artilleri]  were  planted  round  Whitehall. 
cannon  ['kanan]  vi  bill  karambolere  [med  into],  can- 
nonade [kana'ne'd]  Kanonade;  Kanontorden  c.  can- 
nonade [kana'ne'd]  vt  beskyde  m.  Kanoner;  vi  skyde 

m.  Kanoner.  cannon) ball, bullet  Kanonkugle.  can- 

nonier  [kana'nia]  Kanoner  c.  cannoujnietal  Bronse  c, 
Kanonmetal  n ;  —powder  Kanonkrudt ;  — shot  Kanon- 
Kugle;  -Skudvidde  c. 

cannot  ['kanat,  ka-nt]  v  kan  ikke. 

eannula  ['kanjula]  med  Kanyle,  Canule  c,  R0r  n. 
cannular  ['kanjula]  R0r-,  rerformig. 

canny  ['kani]  sc  brav,  skikkelig,  *ogs.  snil;  snu, 
*slu;  there's  a  smell  here  that  isn't  ~,  som  ikke  er 
god;  a  ~  Scot  en  snu  (*slu)  Skotte, 

Canobic  ['ka'noubik]  kanopisk  [Canopic]. 

canoe  [ka'nu1]  Knubskib  n,  ogs.*  Kano;  Lorje,  *ogs. 
Ege,  Eke  c. 

canon  ['kanan]  Kanon:  Regel,  Rettesnor;  Kirkelov; 
Helgeuliste;  Slags  stor  Trykskrift;  mus;  —  Kannik, 
Domherre,  Stiftsherre;  bill  Karambolage  c;  the  ~  law 
den  kanoniske  Ret. 

canon  ['kanjan]  (stor  FJ3eld)kl0ft,  dybt  indskaaren 
Flodseng,  Ravin  c,  i  den  vestlige  Del  af  de  forenede 
Stater. 

cauoness  ['kauanes]  Kanonisse,  Stiftsdame  c.  canonic 
[ka'nanik]  kanonisk;  kirkelig.  canonical  [ka'nanikl] 
kanonisk;  kirkelig;  -s  Ornat  n;  clergy  [Praester]  in  full 
-s.  canonicate  [ka'naniket]  Kanonikat  n.  canonist 
['kananist]  Kender  c  af  kanonisk  Ret.  canonization 


[kananai'zeijan]  Kanonisation,  Oph0jelse  c  til  Helgen. 
cunoni/e  ['kananaiz]  vt  kanonisere,  opheje  til  Helgen. 
canonry  ['kananri]  Kanonikat,  Domherreembede  n. 
canon  ship  Kanonikat  n. 

Canopic  [ka'noupik]  kanopisk,  fra  Kanopus,  en  gam- 
mel  By  i  ^Egypten;  _  jars,  ogs.  Kanoper,  bredbugede 
Kar  med  Hoved  og  F0dder. 

canopy  ['kanapi]  (Tron)himmel  c.  canopy  ['kanapi] 
vt  bedsekke  (som)  med  en  (Tron)himmel;  fig  ogs.  over- 
hvselve. 

canorous  [ka'na'ras]  klingende,  melod50s,  musikalsk, 
sangfuld. 

canstick  ['kanstik]  git  Lysestage  c  [candlestick] ;  Kit 
with  the  -  Lygtemand  c.  Se  Henry  IV,  III.  1  &  Wash. 
Irving,  en  Note  til  Stratford  on  Avon  i  Sketchbook! 

canstore  ['kanstouv]  Selvkoger  c. 

cant  [kant]  vt  kante,  stille  paa  Kant,  *ogs.  bikke 
paa;  ssette  (el.  stille)  paa  H0jkant;  kaste,  kyle;  kantre, 
om  Bjaslke,  om  Rundholt;  hugge  en  Kant  af;  _  a  batt; 
_  [vippe]  him  deftly  out  of  the  saddle;  ~  over  a  cask 
or  pail;  ~  up  a  plank,  cant  [kant]  Hseld  n,  Hseld- 
ning  c;  Skub,  St0d;  Kast  w;  Portion,  Del,  Andel; 
Pakke;  Afdeling ;  prov  (H0)bundt;  Yderstav,  i  T0nde- 
bund  [cantle];  agr  Strimmel,  *ogs.  Teig  c;  give  a  ball 
a  ~,  et  St0d,  et  Skub ;  a  haystack  is  said  to  be  cut 
across  in  ~s,  and  a  field  of  wheat  is  divided  into  ~s, 
when...;  be  on  the  _  staa  p.  Hseld.  cant  [kant]  vi 
klynke,  tale  klynkende,  tale  i  en  affekteret  syngende 
Tone;  hykle;  bruge  Floskler  el.  Eraser,  *ogs.  floskulere; 
git  sselge  v.  Avktion;  git  g0re  Bud,  v.  Avktion;  let 
amateur  critics  ~  [*floskulere]  and  cavil  as  they 
choose!  -ing  arms  Vaabenmserke  n  indeholdende  en 
Rebus;  ~ing  fanatics,  ogs.  frasestserke  Fanatikere:  ~iny 
humanity  bl.  a.  frasestaerk  (el.  frasesvulmende)  Hu- 
manitet.  cunt  [kant]  Klynk  n,  klynkende  (og  hyklerisk) 
Tale  c;  Hykleri  n;  Slang,  Jargon  c,  Fagsprog,  Klassesprog 
[nu  slang] ;  P0belsprog;  Landstrygersprog,  *ogs.  Fante- 
sprog;  Frasemageri  n,  Floskler  pi,  (hule)  FraserpZ,  Tale- 
maader  pi,  *ogs.  Floskulatur  c;  sell  by  ~  git  saalge  v. 
Avktion.  cant  a  slangagtig;  _  words,  ogs.  Sleengeord, 
Ord  uden  rigtig  Grund.  Cant.,  s,  forkortet  f.  Canter- 
bury, can't  [ka'nt]  v  p  kan  ikke  [cannot]. 

Cantab  ['kantab]  F  Cambridger,  Cambridge(r)- 
student  c  [Cantabrigian]. 

cantabile  [kan'ta'bile]  a  &  ad  ^  cantabile,  sangmses- 
sig,  syngende. 

Cantabrigian  [kanta'brid3(i)an]  Cambridger,  Cam- 
bridge(r)student  c.  Forkortet:  Cantab. 

cantalerer  ['kantali'va]  arch  (udskaaret)  Bjselkehoved 
n,  Modillon  c. 

cantaloupe  ['kantalup]  $  Kantelupe  c,  en  Afart  af 
Melon. 

cantankerous  [kdn'tankaras]  F  vrangvillig,  trsettekser, 
krakilsk,  *ogs.  vrang,  F*  ogs.  aeglesyg. 

cantata  [kan'ta'ta]  ^  Kantate  c. 

canteen  [kan'ti'n]  Feltflaske  c;  Marketenderi  n;  (Regi- 
ments) Drikkestue  c;  Feltk0kken;  Rejsek0kken  n. 

cantel  s,  se  cantle! 

canter  ['kanta]  vi  galoppere,  gaa  (el.  ride)  i  (kort, 
samlet)  Galop,  canter  ['kanta]  (kort,  samlet)  Galop  c; 
win  at  (or  in)  a  -  fig  vinde  en  let  Sejr;  fall  into  a  ~ 
sastte  i  (*fatte)  Galop,  canter  ['kanta]  Klynker;  Hykler; 
Frasemager,  *ogs.  Floskulant  c. 

Canterbury  ['kantaberi]  Canterbury  n;  a  ~  gallop 
kort  (el.  samlet)  Galop  [canter],  canterbury  (Node)- 
etagere  c. 

cant-furrow  agr  Kantfure. 


hate;  [ou]  so,  [ai]  I;  [au]  ottt;  [0]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


can 


138 


cap 


cantharis  ['kanbaris],  pi  cantharides  [kdn'baridi'z] 
spansk  Flue  c. 

can thus  ['kanbas]  anat  0jekrig,  0jekrog  c. 

canticle  ['kantikl]  Sang,  Vise  c  git;  the  ~s  Salomons 
Hejsaug  c,  Hejsangen. 

cantico(y)  ['kantikoi,  -kou]  Dans,  is.  religies  Dans, 
bl.  Indianere;  Dans,  *ogs  Dansemoro  c  [kantikoy]. 

cantilate  c.  se  cantillate! 

cantilever  ['kantili  va]  arch,  se  cantalever! 

cantillate  ['kantileH]  v  messe,  som  i  en  Synagoge. 
cant  illation  [kanti'le'/au]  Messe(n)  c. 

Can  tire  [kdu'taia]  Can  tire  n. 

ca title  ['kantlj  Stykke  w,  *ogs.  Stub;  is.  Yderstav,  i 
Teudebund,  i  Tendelaag;  Bagsvissel  c,  bageste  Op- 
hojning  p.  Sadel.  cantlet  [kautlet]  lille  (*lidet) 
.Stykke  n. 

canto  ['kantou]  Sang,  som  Afdeling  af  et  Digt;  £  Dis- 
kant  c.  PI  cantos. 

Canton  [kau'tan]  s. 

canton  ['kiintan]  Herred,  Tinglag  n;  Kanton  c,  f 
Fylke;  her  mimlre  Hjernefelt;  Hj0rne  n,  i  Flag;  fig 
Del,  Afdeling  c,  Hold  n;  the  _  Ticino,  the  .  of  Glarus 
Kanton  Tessin,  Glarus;  a  red  ensign  with  the  union 
in  the  upper  _.  canton  ['kantan]  vt  inddele;  J^  kan- 
tonnere.  cantonize  ['kantanaiz]  vt  inddele  i  Herreder 
ifec.  cantonment  ['kantanmant]  ^  Kautonnement  n. 
cantoonment  [kan'tu  nmant]  ^  Kantonnement  n. 

cantred  ['kautrad],  cantref  [-af]  Hundrede  n,  Distrikt 
af  hundrede  Landsbyer,  i  Wales. 

cantrip  ['kantrip]  sc  &  prov  Trolddom  c,  Trylleri  n, 
Tryllesang  c;  Kneb,  Kunstgreb  w,  Kunst  c. 

<xu nt -timber  ['kanttimbaj  J>  Kantespant  n. 

canty  ['kanti]  sc  livlig;  glad;  net  lille,  lille  (*liden) 
og  net;  a  ~  creature;  we  grew  crouse  and  ~. 

C'antyre  [kdn'taiaj  Cantyre  n. 

Canuck  [ka'nAk,  'kanak]  Kanadier  c,  som  et  Ogenavn 
i  de  forenede  Stater. 

Canute  [ka'nju't]  Knud,  Knut. 

canvas  ['kanvas]  groft  Laerred  n,  *ogs.  Strie  c  &  w; 
Dug,  Sejldug;  Dug,  Teltdug;  Sigtedug  c;  Kanevas  c  & 
n  [embroidery  _/;  Sejl_pZ;  Telte  pi,  under  _,  is.  i  Telte; 
under  Sejl,  tilsejls;  part  of  the  force  is  under  _,  ligger 
(el.  er  anbragt)  i  Telte;  the  regiment  have  been  ordered 
to  go  under  _,  lejre  sig  i  Telte;  place  (or  put)  under  .; 
— actor  Teltakt0r  c,  rejsende  Skuespiller,  som  optraeder 
i  et  Telt,  p.  et  Fjaelebodsteater;  —back,  —backed  duck 

amr  Kanevas-And  c:  Anas  vallisnerice  ; bucket  <J, 

Admiral,  Slagp0s  c. 

canvass  ['kanves]  vt  drefte,  undersege;  hverve  Stem- 
nier  (el.  agitere)  i  el.  paa,  bearbejde;  -  a  district  (for 
votes),  canvass  vi  hverve  Stemmer,  agitere,  bearbejde 
Stemningen;  samle  Abonnenter  el.  Subskribenter';  ~ 
against  him;  ~  (for  votes);  ~  for  a  seat  in  parliament, 
ogs.  arbejde  (el.  virke)  f.  Ens  Kandidatur ;  I'm  ~ing  for 
[paa]  the  National  Portrait  Gallery,  canvass  ['kanvas] 
Droftelse,  Unders0gelse ;  Stemmesamling,  Agitation  c, 
Arbejde  n  for  Ens  Kandidatur;  Subskribentsamling  c. 

canvagseens  [kanva'sruz]  pi  Sejldugsbukser. 

canvasser  ['kanvasa]  Stemmesamler,  Stemmehverver, 
Agitator;  Valgbestyrer,  Valgprever;  Abonnentsamler, 
Suhskrlbentsamler,  Kolporter  c.  Sml.  book-canvasser! 

canvas-theatre  Teltt eater  n,  Fjaelebod  c. 

cany  ['ke'ni]  rerbevokset;  R0r-,  af  R0r. 

canyon  ['kanjan]  s,  se  canon! 

canzonet    [kanzo'net]    Kanzonetta    c,    lille    (*liden) 


caolne  [ki-n]  ir  Klagesang  c,  over  enAfd0d. 


caoutchouc  ['kanljuk,  S  'ku't/uk]  Kautschuk  c,  Viske- 
laeder  n  [India  rubber];  _  tube  Kautschukslange  c. 

cap  [kap]  Kasket,  Hue,  F  I^ue;  (Kvinde)bsette ;  art 
Fsenghsette,  Tseudhaette  [copper  (or  percussion)  .];  art 
&  Knaldperle  c;  &  ^Eselhoved  n;  Dop,  i  Kompas; 
Hsette  c  (for  Bolter,  f.  Pullert,  f.  Tovvaerk  &c);  Pak- 
papir  [cap-paper] ;  Papir  i  st0rre  Format  [cap-paper]; 
agr  Hatbaand  n  [cap-sheaf];  min  d0v  Sten  c  som  Lag 
over  den  holdige;  bowsprit  ~  Bovspryd  ^Eselhoved; 
the  ~  fitted  Bemaerkningen  rammede  el.  traf ;  han  (&o 
f01te  sig  truffen;  if  the  ,  fits,  wear  it!  hvis  Kjolen 
passer,  saa  trsek  den  paa !  set  her  ~  at  or  for  Isegge 
an  paa,  Isegge  sine  Garn  ud  efter,  g0re  sig  elskvserdig 
for;  lower  the  topsail  down  on  the  ~  lade  Mserssejlene 
10be  ned  paa  Randen.  cap  typ  Kapital  c,  Kapitalbog- 
stav  c  &  n  [capital],  cap  vt  bedsekke  (med  el.  som  med 
en  Hue);  tildsekke;  seette  Haette  paa;  ssette  Faenghsette 
(el.  Taendhaette;  Knaldperle)  paa;  tilkapsle,  kapsle  [en 
Flaske  a  bottle] ;  fig  fuldstsendigg0re ;  fuldkommeng0re, 
bringe  til  H0jdepunktet ;  saette  Kronen  paa;  ligge 
oven  paa,  daekke;  overgaa,  p  tage  Luven  fra  [excel]; 
overbyde  [en  Historie  a  story] ;  overgaa  Ens  Forstand, 
ligge  udeufor  Ens  Begreb;  tage  Huen  af  for,  hilse; 
that  ~s  all  (or  everything,  the  globe)  det  siger  (*slaar) 
Sparto  t.  alt;  _  the  climax  slaa  Rekorden,  saette  en  ny 
Rekord;  ~  the  climax  of  absurdity,  ogs.  naa  Topmaalet 
af  Ufornuft;  it  ~s  me  how  he  gets  his  work  done  jeg 
begriber  ikke  (*ogs.  jeg  begriber  mig  ikke  paa),  hvor- 
ledes  .  .  . ;  the  young  scholar  ~ped  the  distich  forth- 
with, havde  straks  nseste  Liniepar  faerdigt,  kunde  straks 
citere  falgende  Liniepar;  -  the  hock  beskadige  Hase- 
ledet;  -  a  rifle  saette  Faenghaette  p.  en  Riffel;  .  a  rope 
&  saette  en  Haette  p.  Tampen  af  et  Tov;  -  a  speech 
overbyde  en  (falden)  Replik ;  _  a  story  with  its  moral 
udstyre  Historien  m.  en  Moral;  -  verses  kapcitere  Vers 
(som  begynder  m.  et  bestemt  Bogstav).  cap  vi  is.  hilse 
(m.  Hue),  tage  til  Huen.  Ogs.  _  it. 

capability  [keipa'biliti]  Duelighed,  Dygtighed;  Evne  c; 

-  of  dispersion    Spredningsevne.      capable    ['ke^abl] 
istand  [til  of];  modtagelig  [for  of];  dygtig,  duelig;  dygtig 
[til  of],  som  forrnaar,  som  evner  [at  of  ...  ing];  it  is  ~ 
of  explanation  det   lader  sig  forklare ;   a  castle  ~  of 
[som  er  istand  til  at,  som  formaar  at]  resisting  a  long 
assault,    capacious  [ka'pe'Jas]  rummelig,  omfattende;  a 
_  mind  en  fordomsfri  Aand.    capacitate  [ka'pasite^]  vt 
dygtigg0re,   saette  istand ;   skaffe  Betingelserne  (for  at). 
capacitation  [kapasi'te'/an]  Dygtigg0relse  c;   the  super- 
natural birth  was  essential  as  a  ~  for  the  work  to  be 
performed.  De  Quincey  hos  Murray,    capacity  [ka'pasiti] 
Vidde,  (Rum)udstraekning ;  &  Lasteevne  c,  Indtagende 
n  [carrying  .];  Optagelsesevne,  Modtagelighed;  Dygtig- 
hed, Evne  c,  Anlaeg  n  &  pi ;  Ydeevne ;  Betingelse,  For- 
udsaetning  c;  Egenskab,  Stand  c,  Fag  w;  jur  Betingel- 
ser  pi,  f.  Eks.  for  at  beklaede  en  Stilling ;   geom  Rum- 
fang,  Rumindhold  n;   heat-capacity  Varmekapacitet  c; 

-  for  work  Arbejdsdygtighed,  Arbejdskraft  c;  a  pursuit 
in  which  we  have  no  ~  for  excellence,  hvori  vi  ikke 
har  Forudssetninger  for  at  drive  det  t.  noget  udmaerket, 
work  in  the  ~  of  masons   arbejde  som  (el.  i  Egenskab 
af)  Murere;  measure  of  -  Hulmaal;  with  many  ca 

ties  of  being  otherwise  m.  mange  Betingelser  (el.  For 
udsaetninger)  for  at  blive  noget  andet. 

cap-a-pie  [kapa'pi']  ad  fra  Top  til  Taa;  be  armed  -., 
ogs.  vaere  i  fuldt  Harnisk. 

caparison  [ka'parisan]  Skabrak,  Sadeldaekke  w;  ~ed 
with  purple  med  purpurfarvet  Skabrak. 

cape  [ke'p]  Forbjaerg,  Kap,  Naes;  (Kappe)slag;  Kaabe- 


ra-  i-  ir]  osv.  lange  som  1  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


cap 


139 


cap 


slag  n;  Cape,  is.  som  Overstykke  f.  Darner;  Kapvin  c. 
Cape  s:  the  _  Kap;  _  pigeon  Kapdue:  Procellaria 
Capensis. 

capel  ['keipl]  min  et  Mineral  bestaaende  af  Kvarts, 
Sk0rl  og  Hornblende.  Capel  ['ke^pl,  kapl];  _  court,  et 
Sted  i  London  (mellem  Lombard  Str.  og  Cornhill),  B0rs 
f.  Jaernbaneaktier. 

capelan  ['kap(a)lan],  capelin  ['kaplin]  Jf  Lodde  c: 
Mallotus  arcticus. 

capellet  ['kapilet]  vet  Staalsvamp  c. 

capello  [ka'pelo11]  s,  se  cobra! 

capelocracy  [kapi'lakrasi]  Detaillister^Z,  Detailhandlere 
pi,  K0bmsend  pi;  K0bmandsvaelde  n. 

caper  ['keipa]  m  kapriolere,  g0re  Bukkespring,  g0re 
Luftspring  el  Kaprioler,  danse,  hoppe.  caper  ['ke^pa] 
Bukkespring,  Luftspring  (*ogs.  Luftsprang  n),  Kapriol  c; 
cut  ~s  g0re  Bukkespring,  kapriolere  &c.  caper  ['ke^pa] 
^  Kapers  c,  af  Capparis  spinosa. 

capercailzie  [kapa'keilzi,  egl  -'keiljij  %  Tjur,  *Tiur  c: 
Tetrao  urogallus;  _  hen  R0je  c.  capercali  [-'keili]  s,  se 
capercailzie! 

Capet  [fr.;  'keipit] ;  is.  Hugh  _  Hugo  Capet. 

Capetian  [ka1  pi 7(1)311]  kapetingisk;  s  Kapetiuger  c. 

capful  ['kftpful]  J,  Hatfuld;  a  -  of  wind. 

capi  ['ka-pi]  pi,  af  capo  (d'opera). 

capias  Pkapias]  jur  Arrestbefaling  c,  Arrestdekret; 
Eksekutionsdekret  n  [writ  of  ~]. 

capibara  [kapi'ba-ra]  soo  Kapivar  c,  Flodsvin  n: 
Hydrochcerus  capybara. 

capillament  [ke'pilamont]  Filament  n,  Fiber  c.  capil- 
larity [kapi'lariti]  Haarr0rskraft  c.  capillary  ['kapilari, 
ka'pilari]  haarlignende ;  haardannet;  haarfin;  -  action 
or  attraction  Haarr0rsvirksomhed,  Kapillarattraktion  c. 
capillary  Haarr0r  n.  Ogs.  _  tube. 

caping  ['keipirj]  arch  Kaabe  c. 

capital  ['kapital]  Hoved-,  vigtigst,  hovedsagelig ;  F 
fortrseffelig,  udmserket,  ypperlig;  a  ~  f  stort  f,  *ogs. 
stor  f;  _  letters  store  Bogstaver;  Kapitaler;  a  _  offence 
en  Kapitalforbrydelse,  en  hals!0s  Gerning;  ~  punish- 
ment D0dsstraf,  Livsstraf;  many  crimes  that  are  ~  [som 
der  er  sat  Livsstraf  for,  som  straffes  m.  Livets  For- 
tabelse]  among  us;  it  ought  to  be  made  ~  [der  burde 
saettes  Livsstraf  for]  to  attempt  to  .  .  .  capital  arch  S0jle- 
hoved  n,  Kapitael;  Hovedstad;  mere  Kapital,  Hoved- 
stol;  mere  Kapital  c,  Kapitaler  pZ,  Pengemagt  c,  Penge- 
midlerjpZ;  typ  Kapital(bogstav)  c,  stort  Bogstav  w;  small 
-s  typ  smaa  Kapitaler,  Kapitelker;  make  ~  of  or  out 
of  g0re  (el.  slaa)  Kapital  af;  an  incident  of  which 
calumny  made  _;  Mr.  Toole  made  much  comic  _  out 
of  the  part,  capitalist  ['kapitalist]  Kapitalist,  Penge- 
mand  c.  capitalize  ['kapitalaiz]  vt  kapitalisere.  capit- 
ally ad  is.  fortraeffelig,  udmserket,  ypperlig ;  jur  med 
Livsstraf;  do  ~  g0re  sine  Sager  fortraeffelig,  g0re  det 
udmaerket,  F*  ogs.  greie  det  (el.  sine  Sager)  meget 
fint;  punish  ~  straffe  p.  Livet,  .(ogs.  om  Gerningen:) 
straffe  med  D0den.  Capitan  j'kapitan,  kapi'ta-n];  _ 
Pacha  Kapudan-Bascha,  Kapidau-Bassa  c,  tyrkisk 
Overadmiral.  capitation  [kapi'te'Jan]  Folketaelling; 
Kopskat  c;  _  tax  Kopskat;  Bel0nning  pr.  Hoved  f. 
Krigsfanger,  is.  i  S0krig;  Pris  c,  udbetalt  f.  Hovedet  af 
en  Fjende  (*Fiende)  eller  Fredl0s.  capite  ['kapiti]  jur 
Besiddelse  c,  af  Jord;  tenure  in  _  Tronlen  n.  Capitol 
['kapitdl]  s:  the  ~  Kapitolium  w»  Capitoline  [ka'pito- 
lain,  'kapi-]  kapitolinsk.  capitular  [ka'pitjula]  Kapitel-, 
Kapitels-;  ^  hovedet,  om  Blomsterstand.  capitular 
Domkapitels  Forordning;  Samling  c  af  Kapitelsforord- 
ninger,  Kapitularier  pi ;  Lovbog;  Kapitular  c,  Kapitels- 


medlem  n.  capitularly  ad  i  Kapitel;  «  assembled,  ogs. 
samlede  t.  Kapitel.  capitulary  [ka ' pit j uteri]  a  &  s,  se 
capitular!  capitulate  [ka'pitjuleit]  vi  kapitulere,  over- 
give  sig  paa  Betingelser.  capitulation  [kapitju'le'Jan] 
Kapitulatiou  c. 

capivi  [ka'pi'vi]  ^  Kopajvabalsam  c; tree  Ko- 

pajvatrae. 

cap-maker  Kasketmager,  ogs.*  Huemager  c. 

cap'n  ['kapn]  p  ^  =  captain. 

capnomaucy  ['kapnouiansi]  Kapnomanti,  Spaadom  c 
af  R0g. 

capoch  [ka'putj]  Kabuds,  ogs.*  Hsette  c. 

capo  d'opera  ['ka'po'dapara]  ^  Mestervaark  n.  PI 
capi  d'opera. 

capon  ['keipan]  Kapun  c,  gildet  Hane;  -  justice  git 
bestikkelig  Dommer;  Js  feather  $  Akeleje :  Aquilegia; 
~'s  tail  3*  Baldrian,  *Vendelrod  c:  Valeriana.  capon 
['keipan],  caponize  ['ke'panaiz]  vt  kapunere,  kapune. 
capot  [ka'pat]  sp  Laes  n  kaput,  i  Piquet,  capot  [ka'pat] 
vt  g0re  Laas  kaput,  capote  [ka'pout]  lang  Damekaabe, 
*ogs.  Slynge  c. 

cappadine  ['kapadi(')n]  Kapiton,  Affaldssilke,  Flok- 
silke  c. 

cap | paper  Kardus-,  Indpaknings-,  Posepapir,  (graat) 
Pakpapir;  Skriv(e)papir  n  (i  st0rre  Format),  Folio  c; 
—peak  Kasketskygge,  ogs.*  Hueskygge.  capper  Kasket- 
(ogs.*  Hue)mager  c.  capperclawing  ['kapakla'ir)]  si  Sam- 
menst0d  n  mellem  Kvinder.  Jvf  clapperclaw!  capping 
bl.  a.  min  d0v  Sten  c  som  Lag  over  den  holdige  [cap]. 

Capri  ['ka-pri]  Kapri  n. 

caprice  [ka'pri's]  Lune,  Indfald  n,  Kaprice  c.  capri- 
cious [ka'pri/as]  lunefuld,  lunegod,  *ogs.  lunet;  the 
weather  had  been  -  [lunefuldt,  ustadigt]  all  the  morn- 
ing. Capricorn  ['kaprika  on] ;  the  ~  (ast:)  Stenbukken. 
caprification  [kaprifi'kei/an]  ^  Kaprifikation  c,  kunstig 
Befrugtning  af  Figentrae  v.  Gallehvepse.  caprine  ['k'a- 
pr(a)in]  Bukke-,  bukkeagtig.  capriole  ['kaprio11!]  Bukke- 
spring, Luftspring  n,  is.  man  Kapriol  c.  caprizant 
['kaprizant]  med  hoppende;  a  ~  pulse. 

cap-rock  min  d0v  Sten  c,  som  Lag  over  den  holdige 
[cap,  capping]. 

caps,  [kaps]  typ  Kapitaler  pi  [capitals]. 

cap-sheaf  agr  Hatbaand ;  fig  Toppuukt  n,  Krans, 
Krone  c;  this  letter  is  the  ~  of  his  independence. 

capsicum  ['kapsikarn]  spansk  Peber  (*Pepper)  c. 

capsize  [kap'saiz]  vt  &  ksentre,  *kantre;  endevende 
[en  Tovkvajl,  *en  Taugkveil  a  coil  of  rope] ;  be  ~d  is. 
kaentre  (*kantre),  F  kapsejse.  capsize  vi  ksentre 
(*kantre),  F  kapsejse.  capsize  [kap'saiz]  Kaentring 
(*Kantring),  Kuldsejlas,  Kuldsejling  c. 

cap-square  art  f  Pandedseksel  n. 

capstan  ['kapstan]  ^  Gangspil,  Spil  n. 

capsular  ['kapsjulaj  bul,  kapselformig.  capsulate(d) 
['kapsjuleHCid)]  indkapslet.  capsule  ['kapsjul]  Kapsel  c; 
trade  mark  on  ~s  and  cases,  capsule  vt  kapsle;  med 
&c  indkapsle;  carefully  ~d  [indkapslede]  quiescent 
spores. 

capt.,  Capt.  forkortet  f.  captain. 

captain  ['kaptm,  p  'kap(t)n]  Kaptajn,  *Kaptein; 
Spr0jtef0rer,  *Brandmester;  Feltherre,  Haerf0rer  c1;  the 
_,  i  Skoleklasse:  Duksen,  Nummer  et  (*en);  _  general 
Generalkaptajn,  kommanderende  General;  ~s'  room  & 
Skipperstue;  be  ~  of  the  Venus,  Kaptajn  paa  (el.  F0rer 

1  Man  maerke  ogs.  Captain  med  et  tilf0jet  Adjektiv 
som  en  anonym  Beteguelse  for  et  Kapl0bsselskab. 
F.  Eks.  Captain  Blue. 


'[e«]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [«5]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  fa]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


cap 


140 


car 


af)  v— s;  the  -  of  the  college  ajldste  Mesterlektianer  c; 
-  of  foot  Infanterikaptajn;  .  of  a  gun  Kanonkomman- 
der  c;  -  of  the  hold  (Last)skibmand  c;  -  of  the  port 
Havnekaptajn,  kommanderende  S0officer  c  i  en  Havn; 
the  „  of  their  salvation  bibl  deres  Saligg0relses  Fyrste 
c;  the  _  of  the  school  aeldste  Mesterlektianer  c;  he  is 
the  -  of  the  shotv,  Manden  f.  det  hele ;  -  of  the  top 
Formand  c  i  Maerset.  captain  ['kapttn]  vt  vsere  Leder 
for,  lede,  anfere.  staa  i  Spidsen  for;  anfiare,  vsere  Chef 
(el.  Kaptajn)  for;  Mr.  C.  will  -  the  Ministerialists;  a 
volunteer  crew,  .ed  by  I—d.  captaincy  ['kapU'nsi]  Kap- 
tajns(*Kapteins)post  c;  obtain  a  ~,  is.  blive  Kaptajn. 
captain  ship  Kaptajns(*Kapteius)post;  Haerfererdygtighed 
c;  shotv  good  ~  vise  sig  som  en  dygtig  Hoerferer. 

captation  [kap'te'/an]  Yndesttilsnigelse,  Smiger  c. 
caption  ['kap/anl  Arrest;  Overskrift  c.  captious  ['kap/as] 
dadlesyg,  vauskelig;  snaereude,  spidsflndig,  lumsk, 
underfundig.  captivate  ['kaptive1!]  vt  fig  tage  fangen, 
bedaare,  indtage.  captive  ['kaptiv]  (Krigs)fange  c;  _ 
chains  Fangelsenker ;  carry  (away)  the  pope  (a)  _  to 
Savona  (bort)f0re  .  .  .  som  Fange  til  S — a;  lead  him  ~ 
fore  ham  i  Fangenskab,  bortfore  ham  som  Fange. 
captive  faugen;  a  -  balloon  en  t0jret  (*tjoret)  Ballon, 
en  Ballon  captif;  a  -  [fanget]  lion,  captivity  [kdp'tiviti] 
Fangenskab  n ;  carry  into  .  (bort)f0re  i  Fangenskab; 
bringing  into  ~  every  thought  to  the  obedience  of  Christ 
tage  al  Tanke  tilfange  under  Christi  Lydighed.  captor 
L'kapta]  Tilfangetager;  Paagriber,  &  Opbringer,  Kapt0r, 
Prisetager;  ^  Erobrer  c. 

cap-trimming  KappebesaUuing,  Kappepynt  c. 

capture  ['kaptja]  Tilfangetagelse ;  Paagribelse;  <£,  Op- 
bringelse;  ^  Indtagelse,  Erobring;  „£,  Prise;  Fangst  c. 
capture  ['kaptja]  vt  tilfangetage,  fange,-  tage;  paagribe 
[en  Forbryder  a  criminal] ;  &  opbringe,  tage;  ^  ind- 
tage,  erobre;  fig  indtage,  tage  fangen,  indfange  Ens 
Sympati  el.  Interesse  ;  the  new  Nitouche  has  quite  ~d 
the  public. 

capuchin  ['kapjutjm;  kapju'Jrn]  Haettekaabe;  Kapu- 
ciner,  Kapucinermunk;  >Kappeduec:  Columba  cucul- 
lata  minor;  _  monkey  Kapucinerabe,  Cay,  Saj  c :  Cebus 
capucinus. 

Capulet  ['kapjuletj.  Se  Shakespeare,  Romeo  and 
Juliet!  Jvf  Montague! 

capweed  ['kapwi  d]  $  Hyrdetaske  c:  Capsella  bursa 
pastoris. 

car  [ka  3]  prov  Krat,  Holt  n,  Lund,  *ogs.  Kjerre  c; 
Kaer  n,  Mose,  *Myr  c  [carr,  carse] ;  an  osier-car;  a  ~ 
of  alders,  car  [ka  a]  Karre,  ogs.*  Kaarre  [aim.  cart]; 
Baad,  Gondol,  til  Luftballon;  poet  Triumfvogn;  antiq 
Stridsvogn;  ir  Charabancs  [jaunting  (or  outside)  -]; 
amr  (Jaernbane)vogn  c  [railway  ~];  freight  _  amr 
Godsvogu  [eng.  goods  van];  the  Car  ast  Karlsvognen. 

Carabas  ['karabiis]. 

carabine  ['karabin]  Karabin  c.  carabineer  [karabi'nia] 
Karabinier  c. 

Caracas  [ka'ra  kas,  ka'rakas]  Caracas  n. 

earack  ['karak]  Karake  c,  Slags  sp.  Skib. 

caracol(e)  ['karakal,  -ko«l]  man  Karakole  c,  Halv- 
sving  n.  caracol(e^)  ['karakal,  -ko«l]  vi  karakolere; 
tumle  sin  Hest. 

carafe  [ka'ra- f]  Karaffe(l)  c. 

caragheen  ['karagrn]  ^  irlandsk  Mos  n,  *Sauetang 
c:  Chondrus  (s.  Fucus)  crispus.  Ogs.  .  ntoss,  car- 
rag(h)een. 

caramel  ['karamel]  Karamel  n  &  c,  Sukker  varmet 
til  ca.  1700. 

carant  [ka'rant]  vi  git  lebe,   rende;    if  everybody's 


~ing  about  to  once  each  after  his  own  men.  West- 
ward Ho!  II  315  T.  carant,  caranto,  se  coranto! 

carapace  ['karepe's]  Rygskjold  n;  the  -  of  a  crab,  of 
a  tortoise. 

carat  ['karat]  Karat  c  &  n;  gold  (of)  twenty  .s  fine 
20  Karats  Guld. 

caravan  ['kara'vanj  Karavane;  (Menageri)vogn ;  Vogn 
c  til  Fangetransport ;  si  Jsernbanetog  n,  is.  et  som  er 
bestilt  f.  at  f0re  Folk  til  en  Priskamp.  caravansary 
[kara'vansari],  caravansera  [-sara],  caravanserai  [-sarai] 
Karavanseraj,  Karavaneherberge  n;  si  (Jaernbane)- 
station  c. 

caravel  ['karavel]  Kravel,  et  gammelt  sp.  Skib;  fransk 
Sildeb0js  c. 

caraway  ['karawe1]  ^  Kommen,  *Karve,  Karvi  c: 
Carum  carvi;  _  seeds. 

carbine  ['ka  8bain]  art  Karabin  c.  carbineer  [ka-abi- 
'nia]  Karabinier  c. 

carbolic  [ka-»'balik]  Karbol-;  _  acid  Karbolsyre;  - 
soap  Karbolssebe ;  a  solution  of  _  acid  Karbolvand  n. 

carbon  ['ka'aban]  Kul,  Kulstofw;  -  filament  Kulfiber. 
carbonaceous  [ka  abo'nei/as]  kulstofholdig.  Carbonari 
[ka'abo'na-ri]  Karbonari  pi.  carbonate  ['ka  abonet]  kul- 
surt  Salt  n;  _  of  potash  kulsur  Kali  c.  carbonic  [ka-a- 
'bauik]  kulsur;  _  acid  Kulsyre ;  -paper  Grafitpapir, 
mere  ogs.  Blaapapir.  carboniferous  [ka  9bo'nifaras]  kul- 
f0rende;  the  ~  period  Kulperioden.  carbonize  ['ka-abo- 
naiz]  vt  forvandle  til  Kulstof,  forkulle. 

carboy  ['ka'9boi]  Glasballon,  Damejeanne,  stor  (m. 
Fletvaark  omvunden)  Flaske,  p*  ogs.  Dimension  c.  Sml. 
demijohn ! 

carbuncle  ['ka^bAnkl]  Karbunkel,  Brandbyld;  mtn 
Karbunkel,  Karfunkel  c;  ~d  (besat)  med  Brandbylder; 
m.  r0de  Bylder,  *ogs.  rodkvejset;  karbunkelbesat.  car- 
buncular  [ka'a'bArjkjula]  Karbuukel- ;  karbunkelagtig, 
r0d,  inflammeret.  carburet  ['ka  9bjuret]  Kulforbindelse 
c;  -  of  hydrogen,  ~(t)ed  hydrogen  Kulvandstof  n. 

carcase,  carcass  ['ka'9kas]  d0d  Krop  c,  Aadsel;  Kor- 
pus  n,  *ogs.  Skrot  c,  i  Ringeagt  el.  Sp0g  om  Legemet; 
Skrog,  n0gent  T0mmervaerk  n;  Rester  pi,  Stumper  pi, 
hvad  der  er  igen,  f.  Eks.  af  et  Skib;  art  Karkas,  Brand- 
kugle  c;  where  the  ~  is,  the  eagles  will  be  gathered 
hvor  Aadselet  er,  der  skulle  Ornene  forsamles,  *der 
Aatet  er,  vil  0rnene  sankes;  have  his  ~,  en  folkelig 
Omtydning  af  Habeas  Corpus;  — butcher  Storslagter. 

carcel  ['ka»sal];  _  lamp  Moderat0rlampe. 

carcinoma  [ka'asi'nouma]  Kraeft,  Kraeftbyld  c.  caret- 
noniutoiis  [ka  8si'noumatas]  kraeftagtig. 

card  [ka  9d]  Karte,  (Uld)karte,  *ogs.  Kare  c.  card  vt 
karde,  karte,  *ogs.  kare.  card  [ka'9d]  Kort,  (Spille;kort, 
(Visit)kort  n;  J,  (Kompas)rose  c;  ~s  Laas  n,  i  Piquet;  big 
-  fig  F  Storborger,  ogs.*  Matador,  *ogs.  Bixe;  a  queer 
_  en  sser  Praas,  ogs.*  en  underlig  En,  en  underlig 
Sekser,  en  snurrig  Patron,  *ea  snurrig  Buk;  the  -s 
were  against  him  han  fik  daarlige  Kort,  han  sad  i 
Uheld;  do  (or  make)  the  ~s  blande  og  give,  i  Kortspil; 
leave  a  (or  his)  ~  on  aflevere  (el.  nedlaagge)  (sit)  Kort 
bos;  be  at  ~s  (sidde  og)  spille  Kort;  lucky  at  ~s,  un- 
lucky in  love  or  in  life  uheldig  i  Kort,  lykkelig  i  Kaer- 
lighed;  two  by  ~s,  i  Kortspil :  to  for  Stik;  speak  by  the 
~  veje  hvert  Ord ;  tell  fortunes  by  (or  with)  ~s  spaa  i 
(el.  laegge)  Kort;  it  is  on  the  .s  that,  it  seems  quite  on 
the  ~s  that . . .  det  syfles  p.  Forhaand  rimeligt  (el.  det 
lader  sig  m.  Sikkerhed  forudsige,  det  er  at  forudse), 
at .  .  . ;  trick  with  ~s  g0re  Kortkunster. 

cardamom  ['ka  9damam]  Kardemome  c. 

card | board  Tegnepap  c  &  n,   Karton  c;   — case  Visit- 


u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


car 


141 


car 


kortbog  c;  ~ castle  Korthus  n;  — counter  Regnepenge, 
Jeton  c. 

carder  ['ka'ada]  Karder,  Karter,  *ogs.  Karer  c. 

cardiac  ['ka-«diak,  'ka'adjak]  a  &  s  Hjerte-;  hjertestyr- 
keude,  oplivende  (Middel  w) ;  -  wheel  mach  Hjertehjul 
n,  hjerteformig  Ekscentrik  c.  cardiacal  [ka'a'daiakl]  a, 
se  cardiac!  cardialgy  ['ka-odialdgi]  path  Kardialgi, 
Smerte  (el.  Trykken;  c  i  Hjertekulen. 

cardigan  ['ka-adigan]  (Dame)vest  c. 

cardinal  ['ka^dinal]  vigtigst,  fornemst,  Hoved-,  af 
st0rst  Vigtighed ;  ~  number  Hovedtal,  Kardinaltal;  _ 
points  Hovedstreger,  p.  Kompas;  -  virtues  Grunddyder, 
Hoveddyder.  'cardinal  Kardinal  c,  ogs.  i  Bett.  en  vis 
Drik  &  en  Slags  Damekaabe.  cardinalate  ['ka-»dina- 
le't],  cardinalship  ['ka^dinal/ip]  Kardinalat  n,  Kardinal- 
vserdighed  c. 

carditis  [ka-a'daitis]  Kardit(is),  Hjertebetsendelse  c. 

card-match  Strygeflade  c. 

card  oo  n  [ka  a'du'n]  ^  Kardon-Artiskok,  spansk  Arti- 
skok  c:  Cynara  cardunculus. 

card  (rack  Kortrsekke,  Korthylde  c,  Stativ  n  til  Visit- 
kort  &c;  — sharper  falsk  Spiller,  Bedrager  c  (i  Kort- 
spil); trick  Kortkunst. 

Cardwell  ['ka'adwal].  Is.  Edward  ~,  Statsmand, 
Krigsminister  i  1868;  -'s  men  Officerer  som  forfremmes 
efter  Principet  om  Ikkek0b  af  Officers bestallingen. 

care  [kse  a]  Omsorg  c,  Opsyn  n\  Pleje;  Forsorg  [pro- 
vident ~];  Omhu,  Omhyggelighed ;  Sorg,  Uro,  Bekym- 
ring  c;  the  ~  and  maintenance  of  bridges  Opsyn  med 
og  Vedligeholdelse  af  Broer;  the  ~  of  his  farm,  bl.  a. 
Tilsyuet  m.  sit  Landbrug;  she  shall  be  my  ~  hende 
s0rger  jeg  for,  hende  tager  jeg  mig  af ;  his  first  ~  was 
to  . .  .  det  f0rste  ban  s0rgede  for,  var  at  .  .  . ;  his  per- 
sonal interest  was  his  first  (or  greatest)  ~,  gik  bam 
over  (el.  gik  hos  ham  foran)  alt;  have  a  _  vsere  lor- 
sigtig,  vare  (el.  vogte)  sig;  have  a  ~!  vser  forsigtig  &c! 
you  would  not  have  thought  this  fellow  had  a  ~  for 
[br0d  sig  om]  the  picturesque;  have  a  ~  of  vogte  sig 
for;  have  a  ~  of  your  steps!  se  Dem  for  (el.  vser  for- 
sigtig med),  hvorDe  trseder!  have  the  _  of  a  thing,  is. 
skulle  bes0rge  noget;  _  killed  the  cat  Sorg  kan  endog 
blive  Kattens  D0d  (sk0nt  den  bar  ni  Liv);  take  „  vaere 
forsigtig,  tage  sig  iagt,  *ogs.  agte  sig;  -  must  be  taken 
notito  •  •  •  man  maa  se  til  (el.  der  maa  passes  paa)  ikke 
at  .  .  . ;  take  ~  of  drage  Omsorg  for;  tage  sig  af ;  every 
~  was  taken  of  her,  is.  bun  blev  plejet  p.  det  bedste; 
great  ~  is  taken  of  (to,  that)  ...  is.  man  passer  n0je 
(el.  vel)  paa  (paa  at)  .  .  .;  take  _  of  [ogs.  tage  vare  paa] 
his  horse;  take  good  ~  of,  ogs.  fare  vel  (el.  paent) 
med  .  .  .;  only  take  _  you  don't  fall!  ogs.  fald  blot 
ikke  ned !  you  must  go  to  bed  and  take  ~  of  yourself 
...  og  pleje  Dem;  with  ~  (som  Paaskrift:)  forsigtig! 
care  [kse-a]  vi  bekymre  sig,  bryde  sig  [om  about,  for}; 
who  ~s?  hvem  bekymrer  sig  om  det?;  F  jeg  er  lige 
glad,  p*  jeg  er  lige  ssel;  I  don't  ~,  is.  jeg  er  lige  glad; 
det  er  mig  det  samme;  they  don't  ~  (twopence)  f  ogs. 
de  blseser  i  det  hele ;  1  don't  ~  if  I  do  det  kan  jeg  al- 
tid  (el.  gerne)  g0re ;  I  don't  know  if  I  _,  is.  for  mig 
gerne!  nobody  knows,  because  nobody  .s  to  know, 
bryder  sig  om  at  (el.  gider)  vide  det;  but  what  .  his 
employers?  men  hvad  bryder  (el.  bekymrer)  bans  Prin- 
cipaler  sig  om  det  ?  what  do  I  ~  about  [hvad  bryder  jeg 
rnig  om]  that  man?  the  governor  did  not  -  about  [br0d 
sig  ikke  om  0:  0nskede  ikke]  laying  out  more  money 
than  could  be  helped;  ~  for  nothing  ikke  bekymre  (el. 
bryde)  sig  om  nogen  Ting,  f  lade  fern  (el.  syv)  vsere  lige; 
that  I  -d  nothing  for  det  br0d  jeg  mig  slet  ikke  om; 


she  -d  little  for  [br0d  sig  lidet  om]  what  was  said  on 
the  subject;  though  1  should  not  .  for  him  to  hear  it 
sk0nt  jeg  ikke  br0d  mig  om  (o:  sk0nt  jeg  mindre  gerne 
saa),  at  ban  h0rte  det.  care  vt  sc  bryde  sig  om,  have 
tilovers  for  [regard,  care  for]. 

careen  [ka'ri'n]  vt  &  k01hale.  eareen  vi  krsenge, 
krsenge  over  [for  Vinden  before  (or  to)  the  wind],  ligge 
p.  Siden;  so  violent  was  the  gust  that  even  thepunt  ~ed 
to  it;  ~ing  beach  K01halingsplads,  Bank  c.  careenage 
[ka'ri  nidg]  Bradbsenk  c. 

career  [ka'ria]  Bane  c,  til  L0b,  til  Ridt;  Kapl0b  n; 
Karriere,  hastig  Bevsegelse;  fig  Bane;  fig  Karriere,  L0be- 
bane  c,  Livsl0b  n  [ .  in  life];  the  whole  of  his  public  ~, 
ogs.  bans  hele  offentlige  Virksomhed;  commence  (or 
plunge  into)  a  ~  of  crime  slaa  ind  p.  Forbryderbanen; 
give  up  his  ~  of  crime  opgive  Forbryderbanen ;  make 
a  _  g0re  Karriere;  in  mad  ~  i  vild  Karriere,  i  vildt 
Jag;  enter  upon  a  .  of  authorship  slaa  iiid  p.  For- 
fatterbanen.  career  [ka'ria]  vi  ile,  jage,  storme,  10be 
hastig,  have  stor  Fart;  _  away  bl.  a.  storme  afsted; 
one  day  he  was  ~ing  [jog  ban  afsted]  in  a  carriage- 
and-four. 

care-free  sorgfri;  a  happy,  ~  sort  of  recreation. 
careful  ['kse  afl]  forsigtig  [med  of;  na.  hvad  jeg  siger 
what  I  say];  omhyggelig  [for,  om  of};  a  small  manual, 
with  which  he  had  been  ~  to  provide  himself,  som  ban 
havde  vaeret  saa  forsigtig  at  forsyne  sig  med,  hvormed 
ban  forsigtigvis  havde  forsynet  sig.  careless  ['kse'alis] 
ligegyldig;  sk0des!0s;  henkastet,  om  Bemserkning;  he 
is  so  ~  F~  ogs.  ban  lader  fern  (el.  syv)  vsere  lige;  in  a 
_  tone  or  way,  ogs.  benkastende,  henkastet,  i  en  let 
henkastet  Tone;  a  man  ~  of  life,  is.  en  Mand  som 
bryder  sig  lidet  om  Livet.  carelessly  ad  ligegyldig; 
sk0des!0st;  henkastende,  henkastet;  af  Vanvare;  whether 
it  is  done  ~  or  by  design,  carelessness  Ligegyldighed; 
Sk0desl0sbed  c;  apart  from  a  few  ~es  of  construction, 
Sk0desl0sheder  i  Konstruktionen. 

caress  [ka'res]  vt  ksele  for,  ogs.*  ksertegne,  *ksele. 
caress  [ka'res]  Ksertegn  n. 

caret  ['karit,  'kae  9rit]  typ  Udeladelsestegn  n:  /\. 

caretaker  ['kse  ate'ka]  R0gter,  Vogter;  Opsynsmand, 
Opsynskone  c,  Opsyn  n,  pi  ogs.  Opsyn  n,  OpsynsfolkpZ. 

Carew  ['kae'arir,  ka'rvr]  s. 

care-worn  medtagen  af  Sorg,  forgrsemmet. 

Carey  ['kse'9ri];  mother  ~'s  chickens  J>  smaa  Storm- 
svaler  (el.  Stormfngle,  Uvejrsfugle),  Stormpetreller : 
Thalassidroma  pelagica. 

carfax  ['ka'afaks]  f  Korsvej  c.  Carfax,  Navn  paa  et 
Gadekryds  i  Oxford. 

cargo  ['ka-9gou]  Ladning  c,  ombordvserende  Gods  n; 
a  ~  ex  [pr.]  Neptune. 

cargoose  ['ka'agu's]  ^  toppet  Lappedykker  el.  Silke- 
and,  Topdykker,  *Toplom  c:  Podiceps  cristatus. 

Carib  f'karib]  Karaib,  Karib  c.  Carib  kar(a)ibisk,  om 
Sproget.  Caribbean  [kari'bi'an]  kar(a)ibisk.  Caribbee 
['kari'bi']  Kar(a)ib1  karaibisk  0  c. 

caribou  ['kari'bir]  amr  Rensdyr  n,  Rene:  Tarandus 
rangifer. 

caricature  ['karikatjua,  -t/a]  Karrikatur  c,  Vrsenge- 
billede  n.  caricature  ['karikatjua,  -tja]  vt  karrikere, 
vrsenge,  forvrsenge.  caricaturist  [karika'tjuarist]  Karri- 
katur teguer  c. 

caries  ['kae^rii'z]  Benedder,  Raaddenbed  c. 

carinate  ['karinet]  k01dannet. 

Carinthia  [ka'rinpia]  Karnthen  n. 

cariole  ['karioul]  Kariol,  *ogs.  Karjol  c.  cariole  ['ka- 
rioul]  vi  k0re  i  Kariol. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  7;  [au]  ottt;  [S]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [z]  measure;  [rj]  sin^;  [a,  a,  e}  osv.  vaklende  med  [a]. 


car 


142 


car 


cariosity  [kari'asiti]  Ben ed d er  c  [caries],  carious  ['kae'9- 
rias]  angreben  af  Benedder,  raadden,  karies;  a  _  tooth. 

Carisbrooke  ['karizbruk]  s\  -  Castle,  p.  Isle  of  Wight. 

e»rk  [ka-9k]  poet  Bekymring,  Kummer  c;  fling  ~  and 
care  aside!  bort  m.  Kummer,  bort  m.  Klage!  -ing 
care  nageude  Kummer.  Carker  ['ka'9ka].  Is.  James 
-,  i  Dickens's  Dontbey  &  Son,  Dombeys  Fuldmsegtig, 
som  forraader  sin  Principal. 

earl(e)  [ka^l]  Bonde,  Bondetamp;  sc  Gnier  c.  Jvf 
housecarl!  _  hemp  Hunplanten  af  Hamp. 

Carle  [ka>9l];  -  Sunday  5te  S0ndag  i  Faste. 

carlic  ^  se  charlock! 

carline  ['kaolin]  Karolin,  en  saa  kaldt  M0nt;  bill 
Karoline  c.  carline  ['kaolin]  J>  Kravel  c  [carling] ;  . 
heather  Klokkelyng,  *Bustelyng,  Poselyng  c  &  n-. 
Erica  tetralix;  .  thistle  Karline,  Bakketidsel,  *Stjerne- 
tistel  c:  Carlina. 

carling  ['ka  9lirj]  &  Kravel;  Mastegrette  c  [mast- 
carlingj. 

carl  ings  ['ka  9lirjz]  prov  (Graa)serter  pi  som  nydes 
S0ndag  f0r  Palmes0ndag.  Sml.  Carle  Sunday. 

Carlisle  ['ka^'lail]  s. 

carlock  ['ka'alak]  Husblas  c,  Fiskelim  c  &  n.  Se 
charlock! 

Carlovingian  [ka-olo'vindgan]  karolingisk;  s  Karo- 
linger  c.  Carlsbad  ['ka  »lzbad]  Karlsbad  n.  Carlsrnhe 
['ka-»lznr]  s.  Carlton  ['kaftan].  Is.  the  ~  (Club) 
Carltonklubben,  i  Pall  Mall,  London,  de  konservatives 
Hovedkvarter. 

carl-tangle  ['ka  «ltangl],  se  cairn-tangle! 

Carlyle  ['ka-a'lail].  Is.  Thomas  .,  engelsk  Forfatter 
t  1881.  Carlylean  [ka>a'lailian]  Carlyleaner  c.  Carlylese 
[ka-alai'li  s,  -'li  z]  Carlyle  Sprog,  carlylesk  n. 

carmagnole  [ka  aman'joul]  Carmagnole  c,  en  vild 
Dans  &  Sang  under  den  franske  Revolution. 

carman  ['ka-amau]  Vognmand. 

Carmarthen  [ka-a'ma'apan,  -San]  s. 

Carmel  ['ka  amel]  s:  Mount  _  Karmel  n.  Carmelite 
['ka'amalait]  Karmeliter,  Karmelitermunk  c. 

Carmichael  [ka  a'maikl]  s. 

carminative  ['ka^mine'tiv]  a  &  s  vinddrivende,  var- 
raende  (Middel  n). 

carmine  ['ka^min]  Karmin  c;  a  _  cloth  et  hejredt 
Klaede. 

earn  [ka  an,  karan]  Stendysse,  Rose,  ogs.*  R0s,  Varde 
[cairn];  is.  Ksempedysse,  Ksempeh0j,  Jsettestue, 
*Kjrempehaug  c. 

carnage  ['ka  anidx]  Blodbad  n;  sp  Fangst,  Hundenes 
Del  c  (af  faeldet  Vildt).  carnal  ['ka  9nal]  *0delig;  sanse- 
lig;  -  knowledge  kedelig  Omgang.  carnality  [ka-a'na- 
liti]  K0delighed,  Sanselighed  c.  carnalize  ['ka -«nalaiz] ' 
vt  g0re  k0delig,  nedvaerdige  til  K0delighed,  til  Sanse- 
lighed. carnally  ad  k0delig;  sanselig;  paa  en  k0delig 
(el  sanselig)  Maade;  ..minded  k0deligsindet;  sanselig; 
verdsligsindet. 

Carnarvon  [ka»'na  »van]  s. 

Carnatic  [ka^'natik]  s:  the  -  Karnatik  n,  et  teldre 
Navn  p.  det  sydestlige  Dekkan. 

carnation  [kaa'ne'/an]  Inkarnat  n,  K0dfarve;  ^  k0d- 
farvet  Nellike,  Haveuellike  c:  Dianthus  caryophyllus. 

Carnegie  [ka  -ni  gi,  ka-e'neigi]  s.  Is.  Andrew  -,  «Staal- 
kongen». 

earnellan  [ka»'ni  Ijan]  Karneol  c,  en  blodr0d  Kalcedon. 

carneous  ['ka-»nias]  K0d-,  k0det. 

carney  ['ka ^ni]  vi  si  smiske,  indsmigre  sig,  logre;  - 
up  to  smiske  for.  carney  si  hykkelsk  Tale,  Smiger, 
Smisken  c. 


Carniola  [ka'9ni'o"la]  Krain  n. 

carnlsh  ['ka'ani/]  si  K0d  n,  Mad  c. 

carnival  ['ka-anival]  Karneval,  Karnaval  n;  in  -  time 
i  Karneval stid en.  carnivora  [ka»'nivara]  pi  k0dsedende 
Dyr.  carnivorous  [kaa'nivaras]  k0dsedende.  carnosity 
[kaa'nasiti]  K0dudvsekst;  K0dfuldhed  c.  carnous  ['ka<a- 
nas]  K0d-,  k0det. 

on rn -tan trie,  se  cairn-tangle  &  carl-tangle! 

carny  ['ka-9ni]  vi  &  s,  se  carney! 

carob  ['kardb]  ^  Johannesbr0dtrse  n :  Ceratonia 
siliqua.  Ogs.  carob-tree. 

carol  ['karal,  \  'karal]  Sang,  Jubelsaug,  Lovsang  c. 
carol  ['karal;  -al]  vt  lovsynge;  m  synge,  poet  sjunge. 

carolin(e)  ['karalin]  Karolin  c  [carline].  Caroline 
['karalain]  Karoline  c.  Caroline  ['kiiralain]  karolinsk, 
h0rende  til  Karl ;  the  .  dramatists  Dramatikerne  under 
Karl  I  og  II.  Carolus  ['karalas]  Gutdm0nt  til  V^rdi  20 
eller  23  s,  under  Karl  I. 

1.  caroon  [ka'ru'n]  si  fern  Shilling. 

2.  caroon  [ka'nrn]  $  Fuglekirsebaer,  *s0dt  Kirseb»r 
n,  Morel  c:  Prunus  avium. 

carosse  [ka'ras]  Forvserkskappe  c,  i  Sydafrika  [kaross]. 

caroteel  [karo'ti  1]  mere  Frugtfad  n,  Fad  hvori  t0rret 
Frugt  forsendes. 

carotic  [ka'ratik]  Bed0velses- ;  Halspulsaare- ;  _  state 
bed0vet  Tilstand ;  _  arteries  Halspulsaarer.  carotid 
[ka'ratid]  anat  Carotis,  Halspulsaare  c.  carotid  [ka'ra- 
tid],  carotidal  [-al]  Halspulsaare-;  ~  nerve. 

carousal  [ka'rauzal]  (Drikke)gilde  n.  carouse  [ka'rauz] 
m  bsegre,  pokulere;  drikke,  svire;  sidde  og  svire. 
carouse  [ka'rauz]  s,  se  carousal! 

carp  [ka>ap]  f  Karpe  c :  Cyprinus  carpio.  carp  [ka<ap] 
vi  skumle  [over  a£],  have  noget  at  udssette  [paa  at}; 
-ing  spirit  Dadlesyge,  Lastesyge  c;  -  at,  ogs.  laste, 
dadle;  he  -s  at  everything,  ogs.  ban  bar  nu  altid  noget 
at  udssette. 

Carpathians  [kaa'pei>janz]  Karpaterne. 

carpenter  ['ka'»panta]  T0minermand,  Bygningssnedker 
c;  -'s  bench  H0vlbaenk;  _'s  rule  Tommestok  c;  ~'s 
scene  Prosceuiumspassage  c  (der  spilles  medens  Scenens 
st0rre  Bagparti  er  tildsekket).  Carpenter  s.  Is.  Miss 
Mary  _,  filantropisk  Amerikanerinde,  fortjent  af  Fseng- 
selsvsesenet  f  1877.  carpenter-bee  ent  Trsebi,  *Trsebie: 
Xylocopa.  carpentry  ['ka  apantri]  T0mring  c,  T0mmer- 
mandshaandvserk;  T0mmervaerk  n. 

carpet  ['ka^pet]  Tseppe;  om  Tseppe  af  hjemlig  Til- 
virkning:  *ogs.  Aaklsede  n;  as  smooth  as  a  new  ~  saa 
glat  som  et  Stuegulv;  be  on  the  _  veere  p.  Tapetet,  p. 
Tale,  p.  Omtale.  carpet  ['ka  apet]  tfeppelsegge ;  a  little 
-ed  room;  — bag  Vadssek;  — bagger  Vadssekmand, 
haanlig  om  en  Nordstatsboer  som  efter  Krigen  1861—65 
midlertidig  tog  Ophold  i  en  Sydstat;  Levebr0dspolitiker 
c;  .-dance  «T0eppedans»,  et  improviseret  Bal  uden  Af- 
tagning  af  Gulvtaepperne.  carpeting  ['ka  9pitirj]  (Gulv)- 
tseppet0j  n;  Tsepper  pi.  carpet) knight  Stuehelt;  Damer- 
nes  Jens  c;  — rod  Tseppestang;  — way  Gneskant  rundt 
Ager,  Agerren  c. 

carpolite  ['ka'»polait]  forstenet  Frugt,  Karpolit  c. 
carpologist  [ka9'paladgist]  Karpolog,  Frugtkender  c. 
carpology  [ka"'paladsi]  Karpologi,  Frugtlfere  c. 

carpus  ['ka  9pas]  anat  Haandled  n. 

carr  [ka  9]  prov  Krat,  Holt  n  [car,  corse], 

carrng(h)een  ['karagi'n]  irlandsk  Mos  n,  *Sauetang  c: 
Chondrus  (s.  Fucus)  crispus. 

carrancha  [kd'rant/a]  Carancho,  Traro  c,  en  Art 
Gribbefalk :  Polyborus  (vulgaris  s.  Brasiliensis). 

carriage  ['karidgj  F0rsel,  Transport,  Fragtning;  Vogn, 


fa-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  J'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hwrt;  [a]  inner; 


car 


143 


car 


Ekvipage  c,  K0ret0j  w,  F  *  ogs.  Redskab;  art  Affutage, 
Lavet,  &  Affutage,  Rapert;  Holdning,  Maade  c  at  f0re  sig; 
dmp  Bsereleje  (*-lager)  n;  ~s  Ubl  Bagage  c;  -  free  or  paid, 
is.  frit  tilbragt,  frit  tilk0rt  <fec;  water  ~  s0vserts  Trans- 
port; water  _  would  not  be  available  s0vserts  kunde  de 
ikke  f0res;  by  water  „  s0vserts  ad;  two  hours  by  ~  to 
Timer  pr.  Vogn,  to  Timers  K0rsel;  a  new  road  is 
opened  for  ~s,  for  K0rsel ;  avoid  paying  for  ~  of  [at 
betale  Fragt  f.j  the  machine;  in  a  ~,  in  his  ~,  is.  til- 
vogns;  he  ordered  the  horses  to  his  _  ban  lod  spaende 
for.  carriageable  ['karidsabl]  farbar,  *k0rbar;  _  road 
K0revej.  carriage-aud-four  firspaendt  Vogn;  drive  in  a 
-  ogs.  k0re  med  fire,  carriage! dog  dalmatisk  (H0nse)- 
hund,  Vognhund,  Porcellaenshund ;  — double  Dobbelt- 
slag  (p.  Derklokken)  f.  k0rende  Herskaber.  Sml.  run- 
away! — paid  franko,  fragtfrit,  frit  tilbragt,  frit  tilk0rt  &c; 
— top  Kalesche  c; way  K0revej;  K0rebane,  Gade  c. 

carriboo,  se  cariboo! 

Carrick  ['karik]  Carrick,  en  af  Persevanterne  ved  det 
heraldiske  Kollegium  f.  Skotland.  Sml.  Bute  &  Uni- 
corn, carrick  ['karik]  Karake  [carack];  sp  Klubbe; 
Golf  c,  Golfspil  n  [shinty];  —bend  &  Gr0nlandsstik; 
— bitts  &  Bradspilknsegte. 

Carrie  ['kari]  f  Lina,  Line  c. 

carrier  ['karia]  Bserer,  Drager;  Foermand,  ogs.*  Fragt- 
kusk,  *Fragtemand,  Vognmand;  Overbringer;  ^  is.  De- 
peschef0rer;  &  Fragtfarer;  mere  Transportvare,  Vare  som 
transporteres  el.  taaler  Transport ' ;  Patron  c,  paa  Dreje- 
baenk.  Se  —pigeon.  — pigeon  Brevdue. 

carriole  ['karioul]  Kariol,  *ogs.  Karjol  c  [cariole]. 

carrion  ['karian]  Aadsel  n;  the  hyena  feeds  on  [er- 
naerer  sig  af]  ~;  —crow  holstensk  (el.  sort)  Krage, 
Ravnekrage,  *(Sort)kraake,  graa  Kraake :  Corvus  corone. 

carriwitchet  ['kari 'wit/it]  si  Kaeldermand  c,  umuligt 
Sp0rgsmaal. 

car ro in  f'karam]  bill  Karambolage  c.  carrom  vi  ka- 
rambolere. 

carron  ['karan]  ^  Fuglekirsebser,  *s0dt  Kirsebser  n, 
Morel  c:  Prunus  avium  [caroon] ;  _  oil  pharm  Kalk- 
liniment  n. 

carronade  [kara'ne'd]  art  Karronade  c,  en  let  Skibs- 
kanon. 

carroon  [ka'nrn]  f  Karreafgift,  *Kjserreafgift  c,  i 
London. 

carrot  ['karat]  5fc  Gulerod  c:  Daucus  carota;  ~s  joe 
ogs.  r0dt  Haar.  carroty  ['karati]  gulerodfarvet;  F  (ild)- 
r0dt,  om  Haar,  om  Skseg;  r0dhaaret;  ~  whiskers. 

car  row  ['karou]  f  ir  rejsende  Spiller  c. 

1.  carry  ['kari]  vt  bsere,  bsere  paa;  bringe,  fra 
den  talende;  f0re;  f0re,  indehave  [en  Ladning  a 
cargo];  om  Vogn  &  Skib:  fragte;  f0re,  medhave,  med- 
f0re,  vsere  forsynet  med;  fig  drive  igennem  [en  Kandi- 
dat  a  candidate;  en  Lov  a  bill] ;  mat  beholde  i(n; 
mente;  &  erobre,  indtage;  fig  indeholde,  have.  I  For- 
bindelse  med  it:  ~  it  cunningly  gaa  listig  tilvaarks, 
fare  stille;  _  it  fair  towards  holde  sig  gode  Venner  (*til- 
vens)  (el.  ikke  Isegge  sig  ud,  ikke  bryde;  med;  that  is 
.ing  it  very  fine  det  er  at  tage  det  meget  n0je;  .  it  high 
spille  Herre,  optraede  myndig;  _  it  off  vise  en  dristig 
(el.  frsek)  Pande,  hjselpe  sig  igennem  v.  Frsekhed,  holde 
Kontenancen;  _  it  off  well  holde  Kontenancen,  spille 
sin  Rolle  godt.  I  Forbindelser  med  Substan- 

1  Mserk  Steam  coal ...  is  essentially  a  'carrier';  and 
the  demand  for  it  rises  and  falls  with  the  general 
prosperity  of  trade.  The  Daily  News  7  12  1877.  — 
carrier,  an  oyster  that  will  bear  transportation  well. 


tiver  &  Prouomener:  _  arms  bsere  Vaaben;  ~ 
arms!  i  Arm  en  .  .  .  Gevser!  _  your  grandmother  these 
calces!  bring  din  Bedstemoder  disse  Kager!  passion 
carried  him  too  far  Vreden  f0rte  ham  f.  vidt,  Hidsig- 
heden  10b  af  m.  ham,  ban  forivrede  sig;  they  carried 
their  candidate  in  spite  of  all,  ogs.  de  trodsede  deres 
(*sin)  Kandidat  igennem ;  _  corn  fig  si  bsere  sin  Med- 
gang  godt,  ikke  lade  Lykken  stige  sig  til  Hovedet ;  a 
tent  and  all  food  have  to  be  carried,  maa  baeres  did; 
maa  medf0res  (el.  medtages,  medhaves);  contract  for 
~ing  the  mails  overtage  Postbefordringen;  _  one  (mat:) 
1  in  mente;  laane  1  som  er  10  [borrotv  and  ~  one];  the 
ship  will  ~  a  physician  Skibet  (med)f0rer  Lsege,  Laege 
f01ger  med  Skibet ;  _  his  point  ssette  (el.  tvinge)  siu 
Vilje  igennem,  F  ssette  sin  Krig  igennem,  faa  sin  Krig 
frem;  bring  in  a  verdict  that  carries  [lyder  paa]  capi- 
tal punishment;  a  resolution  protesting  against  the 
measure  was  carried  unanimously,  vedtoges  enstem- 
mig;  .  a  sword  (an  umbrella)  gaa  med  Sabel  (m.  Pa- 
raply);  the  word  of  command:  Carry  sword!  Korn- 
mandoordet  Trsek  Sablen  an!  *I  Armen  Sabel!  _  tales 
(out  of  school)  f0re  (el.  fare  med,  gaa  med)  Sladder, 
sladre  af  Skole ;  the  town  was  carried,  erobredes,  ind- 
toges;  qualifications  ~ing  a  vote  Betingelser,  som  med- 
f0rer  Stemmeret,  Stemmeretsbetingelser;  a  barrage  ~ing 
less  than  6  ft  of  water  en  Spserring  m.  en  Vanddybde 
af .  .  .  Forbindelser  med  Prsepositioner  &  Ad- 
verb ier:  ~  away  bortf0re;  bsere  bort;  tage  med  sig, 
medtage;  J>  forlise,  sejle  overbord  [en  Stang  a  mast];  be 
carried  away  &  ogs.  brsekke;  bortbrsekkes;  she  was  so 
carried  away  [revet  med]  by  the  play  that ...;  we 
were  all  carried  away  with  [revne  med  af]  him  as  by 
whirlwind  force;  he  carries  all  before  him  ban  sejrer 
overall,  tager  (alt  og)  alle  m.  Storm,  river  alt  m.  sig; 
he  thought  it  carried  something  of  argument  in  it,  at 
det  havde  noget  overbevisende  ved  sig,  indeholdt  noget 
af  et  Argument;  on  hearing  this,  the  king  carries 
[f0rer]  him  into  a  hall;  ~  off  bortf0re,  F  trsekke  afsted 
(el.  af )  med ;  vinde,  F  drage  af  med ;  bortrive,  bort- 
rykke,  v.  D0den;  bringe  til  at  passere,  g0re  passabel, 
faa  til  at  glide  ned;  opveje,  vsere  en  Undskyldning  for, 
brede  over,  F  kvitte  for.  Se  ogs.  ovfr.  _  it!  a  rapid 
intellect  and  ready  eloquence  may  ~  off  a  little  inde- 
pendence; I  have  not  enough  diamonds  to  ~  off  black 
velvet;  if  you  expect  to  ~  off  your  obedience  by  being 
impertinent . . .;  you  ~  off  this  matter  [De  tager  dette] 
with  tolerable  coolness;  at  the  N  N  rifle  contest  they 
carried  off  [vandt  de,  *ogs.  tilsk0d  de  sig]  all  the  great 
prises;  -  on  drive  [store  Forretninger  great  business; 
S0r0veri  piracy],  f0re  [Korrespondancen  the  corres- 
pondence; en  Diskussion  a  discussion;  en  Prores  a 
lawsuit;  Krigen  the  war];  fortssette  [Krigen  the  war}. 
Se  amour!  the  t  of  tout  is  carried  on  [overfly ttes  (el. 
overf0res,  lyder  over)  paa]  that  vowel;  the  ~ing  on  of 
war  [Krigsf0rsel]  with  different  powers;  ~  out  fig  ud- 
f0re,  ssette  ivserk,  ivserkssette,  gennemf0re  [Billed et  the 
image];  ~  me  outj  F  (com:)  hold  p.  mig,  Magdelone!  to 
,  out  the  metaphor,  ogs.  for  at  blive  i  Billedet;  _ 
through  fare  igennem;  fig  gennemfare,  ssette  igennem; 
to  this  place  he  was  carried,  [blev  ban  f0rt]  surrounded 
by  a  guard;  _  it  to  the  expenditure  f0re  det  t.  Udgift; 
the  art  has  been  carried  [bragt]  to  such  perfection 
that . .  .;  ~  (along)  with  him  medbringe,  medf0re. 

2.  carry  v  reft:  ~  himself  f0re  sig;  opf0re  sig. 

3.  carry  vi  bsere;  naa  frem,  h0res,  om  Lyd;  art  naa 
frem),  om  Projektil;   rsekke,  uaa,   skyde,  om  Vaaben; 

fig  slaa  til,   kunne  g0res  gseldende;   no  gun  carries  so 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [\>]  thin;  [f\  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [o].- 


car 


144 


cas 


far  as  that  intet  Ildvaaben  naar  saa  langt  (som  did); 
these  guns  ~  to  a  long  distance,  rsekker  (el.  skyder) 
langt,  er  langtraekkende ;  where  the  Queen's  law  does 
not  -,  [ikke  naar  frem,  ikke  kan  g0re  sig  gseldende]  is 
it  rational  to  expect  an  observance  of  other  and 
weaker  rules?  you  have  no  notion  how  your  voice 
carries,  raekker  (el.  hares)  langt;  the  horse  carries, 
holder  Hovedet  godt  (op);  the  horse  carries  low,  holder 
Hovedet  lavt;  _  on  fortsaette,  F  holde  paa,  holde  det 
gaaende;  <£,  presse  Sejl;  fig  fare  frem;  tage  p.  Vej,  holde 
Hus ;  -  on  drinking  and  rollicking  holde  det  gaaende 
m.  Drik  og  Kommers ;  and  he'd  just  ~  on  [fare  frem] 
according  to  the  number  of  glasses  he  had  taken; 
after  dinner  we  carried  on  much  as  usual;  ~  on 
heavily  slaa  stort  paa. 

4.  carry  f'kari]  Baerested,  Slaebested,  *ogs.  Drag,  Draag 
n  amr ;  Baering,  af  Baad,  over  Baerested ;  sc  Skyernes 
Drift  c,  (drivende)  Skyer  pi;  sc  Himmel,  Skyhimmel; 
Vogn,  Arbejdsvogn;  H0gs  Flugt  c  med  sit  Bytte;  ^  Traek 
Gevaeret  (Sablen)  an !  *i  Armen  Gevser;  i  Armen  Sabel  n; 
art  Raekkevidde  c;  secure  the  longest  possible  ~;  bring  a 
rifle  to  the  _  trsekke  Gevaeret  an,  *tage  i  Armen  Gevser. 

rarry-all  ['kariaVl]  amr  firhjulet  Enspaender  c. 

carrying;  _  capacity  Lasteevne;  ~  pole  Baerestang;  _ 
trade  Fragtfart;  -  traffic  Godstraflk. 

carse  [ka-8s,  sc  kers]  sc  Mose  c,  Moseland  w,  *Myr, 
Myrjord  c,  langs  en  Elv. 

cart  [ka'at]  Karre,  ogs.*  Kaerre,  Arbejdsvogn  c;  ~s  si 
(Par  n)  Sko  pl\  a  crab  _  prov  en  (*et)  Krabbeskal; 
be  whipped  at  the  ~'s  tail  piskes  bag  Karren  (ogs. 
*Kaerren)  o :  piskes  idet  Forbryderen  var  bunden  t.  en 
Vogn,  der  kertes  over  en  vis  Strsekning.  cart  vt  fare 
(el.  transportere)  p.  Karre  (ogs.*  Kaerre),  kere,  fragte; 
stille  tilskue  p.  en  Karre.  cartage  ['ka^tids]  K0rsel; 
K0rel0n  c,  ogs.  cost  of  ~. 

carte  [ka-at]  Fotografi  w,  i  Visitkortformat;  I  give  you 
-  blanche  [carte  blanche]  as  for  (or  as  to)  the  terms. 

cartel  ['ka  9tal]  Kartel  n,  Udleveringstraktat  c,  an- 
sraaende  Krigsfanger;  — ship  Parlamentaerskib. 

carter  ['ka'ata]  Karrekusk,  ogs.*  Kserrekusk,  (Arbejds)- 
vognmand  c. 

Cartesian  [ka^'ti'zjan,  -san]  kartesiansk;  s  Kartesi- 
aner  c;  _  devil,  vortices. 

cartful  [ka>atful]  (Karre)l8es,  (Kaerre  )laes,  (Vogn)lsesn. 

Carthage  ['ka  «>edg]  Kartago  n.  Carthaginian  [ka'»- 
)>a'dgi-njan]  kartagisk,  kartaginiensisk;  s  Kartager,  Kar- 
taginienser  c. 

cart-horse  Karre(ogs.*  Kaerre)hest,  Arbejdshest  c. 

Carthusian  [kaa'KJ)u'zjan,  -S9n]  s  &  a  Karteuser(-)  c. 

Carthy  [ka-»bi]  s;  Me.  ~. 

cartilage  ['ka  atileds]  Brusk  c  [gristle],  cartilaginous 
[ka-Hi'ladsinas]  bruskagtig. 

cartle  [ka»tl?];  a  hide  "cartle"  or  bed.  H.  Rider 
Haggard,  King  Solomon's  Mines  III  42. 

cartload  ['ka  nio«d]  s,  se  cartful! 

cartographer  [ka^'tagrafa]  Kartograf:  Korttegner; 
Korttrykker  c.  cartographical)  [ka  »to'grafik(l)]  karto- 
graflsk.  cartography  [kaa'tagrafi]  Kartografi:  Kortteg- 
ning;  Korttrykning  c. 

carton  ['ka  nan]  Karton  c  &  n  [crayon-board];  vt 
kartonnere;  „ plerre  [fr.]  Tagpap  c  &  n  [.for  roofing]. 
cartoon  [kaa'tu'n]  Karton,  Menstertegning,  paa  stserkt 
Papir;  Karikaturtegning  c.  cartouche  [ka^'tu1/]  arch 
Cartouche,  Tavle  m.  oprullede  Kanter;  &  Kardus; 
Kartaeskeladning ;  Permissionsseddel  c,  Afskedspas  n, 
for  Soldat;  elliptisk  Ring  c,  om  Gude-  el.  Kongenavne, 
i  aegyptiske  Antikviteter. 


cartridge  ['ka-8trids]  Patron,  Kardus  c; bag  Patron- 
pose,  Karduspose;  — box  Patrontaske;  &  ogs.  Kardus- 
pose;  .-box  Patrontaske;  &  ogs.  Karduskoggers  c; 
— paper  Karduspapir. 

cartulary  ['ka  9tjulari]  Kartularium  n  [Kirkeprotokol, 
Klosterprotokol  c;  Kirkearkiv  n];  Arkivar  c. 

cart  |  wheel  Karre(ogs.*  Kaerre)hjul ;  tumble  -s  sp  slaa 
Hjul,  *ogs.  kante  Bj0rn;  —Bright  ['ka»trait]  Vogn- 
mager  c. 

caruncle  [ka'rAijkl,  'kararjkl]  Kedsvulst,  Karunkel  c. 

carve  [ka  »v]  vt  udskaere,  om  Sten  el.  Tree;  udskaere, 
i  Sten  el.  Tree;  indskaere,  udhugge;  sksere  for,  ved 
Bordet;  fig  tildele;  quaint  ~d  [udskaarne]  chairs;  ~  his 
desk,  om  Skoleelev:  skaere  i  Pulten;  ~d  work  Billed- 
skaererarbejde;  _  his  own  way  in  the  world  selv  bryde 
sig  en  Bane;  he  ~d  his  way  [arbejdede  sig  op]  to 
wealth;  ~  out  work  for  him  give  ham  noget  at  bestille; 
the  Saxons  ~d  out  [tog,  vandt]  their  kingdoms  with 
their  swords;  ~  his  way  up  arbejde  sig  op,  kaempe  sig 
frem.  carve  vi  &  abs  sksere;  is.  skaere  Billeder,  drive 
Billedsksererfaget. 

carrel  ['ka'aval]  J>  Kravel  [caravel];  ^  S0naelde,  ogs.* 

S0anemone,  *S0nesle  c;  ..built  kravelbygget ; work 

Kravelbygning  c. 

carver  ['ka'ava]  Billedskaerer;  Forskaerer,  v.  Bordet  Ac; 
Forskaerkniv,  Retterkniv  c;  the  ~  of  his  own  fortunes  sin 
egen  Lykkes  Smed.  carving  Billedskaering;  Forskaering 
c;  Billedskaererarbejde,  udskaaret  Arbejde  n;  .s  in 
wood  Trsesksererarbejde,  Traeskaereri  n;  — room  is.  An- 
retningsvaerelse. 

Cary  ['k8e>eri],  se  Carey! 

caryates  [kari'e'tiz],  caryatid  [kari'atid]  arch  Karya- 
tide  c,  S0jle  i  Form  af  en  Kvindefigur.  PI  caryatides 
[kari'atidi-z]  &  caryatids  [-'atidz]. 

ca-sa  ['ke5  se1]  jur  si  Arrestbefaling  c  for  Gseld  [capias 
ad  satisfaciendum] . 

cascade  [ka'sketo]  Vandfald  n,  (mindre)  Fos  c,  p*  ogs. 
Foshogg  n.  cascade  [ka'skeid]  vi  si  vomere,  kaste  op, 
*ogs.  give  Hals. 

1.  case    [kete]    Overtraek;   Hylster,  Futteral;   Bestik, 
Etui  n  [~   of  drawing  instruments,  knife  ~] ;  Kasse, 
yEske  c ;   typ  Fag  n,   med  Typer ;   a  ~  of  teeth  et  Saet 
Taender,  W.  Sc.  [a  set  of  teeth];  leaden  -  (art:)  Mantel 
c;  mathematical  ~  Bestik  n. 

2.  case  [ke's]  vt  overtraekke ;  indpakke ;   ~d  with  ice 
overiset,  belagt  m.  Is. 

3.  case  [ke^s]  Forhold,  Tilfaelde  n\   Tilstaud,  Stilling 
c,  Kasus  c  &  n;   Tilfaelde,  Sygdomstilfaelde  n,  Kasus  c 
&  n\  (Ret)sag  c;  jur  Bevis  n,  Bevisligheder  pi,  jur  fak- 
tisk  Fremstilling  c,    til   hejere  Ret;   gr  Kasus  c  &  n; 
amr   si   Original,    Skrue,    *ogs.   Raring   c   [character, 
queer  one];  our  opponent's  ~  (jur:)  Modpartens  Bevislig- 
heder; the  ~  for  the  prosecution  Referentens  Deduktion 
el.   Fremstilliug  c,    Aktoratet;   smallpox  ~s  Koppetil- 
fselde;   it  certainly  is   a  very  hard  ~  det  er  ogsaa 
meget  haardt;   a  hard  ~  amr  si  en  D0genigt,   et  slet 
Subjekt;  it  is  all  a  _  det  er  et  og  det  samme  [all  one]; 
it  is  not  all  a  ~  det  er  ikke  ganske  det  samme;   then 
that  is  my  -,  my  Lord,  (jur:)  og  hermed  indlader  jeg 
Sagen  (tildoms);  or  whatever  the  ~  may  be  eller  hvad 
det  nu  kan  vaere;   such,  however,  was  not  the  ~  dette 
var  dog  ikke  Forholdet  el.  Tilfaeldet;   supposing  that 
to  be  the  ~,  ogs.  isaafald,  hvis  saa  er;   ah,  just  my  ~, 
[jeg  var  i  samme  Kasus,   netop  som  med  mig]  when  I 
pined  for  Dorothy;  if  it  were  my  -   dersom   det  var 
mig;  om  jeg  var  i  Deres  Sted;  this  not  being  our  _  da 
dette  ikke  er  (el.  var  &c)  Tilfaeldet  med  os;  they  were 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


cas 


145 


cas 


almost  as  much  frightened  as  if  it  had  been  their 
own  ~,  ogs.  .  .  .  som  om  det  havde  geeldt  dem  selv; 
there  was  no  -  [forelaa  intet  Bevis]  against  the  prisoner; 
this  appears  to  have  been  the  ~  [Tilfseldet]  in  ancient 
Home;  as  is  the  _  [som  Tilfseldet  er]  with  madmen;  it 
is  a  ~  with  him  f~  det  er  gait  fat  m.  ham;  he  has  no 
_  ban  bar  intet  reelt  at  paaberaabe  sig;  bans  Klage  er 
ubef0jet;  ban  bar  ingen  (el.  ban  mangier)  Beviser;  has 
Mr.  N  N  a  strong  _?  bar  .  .  .  gode  Bevisligheder  at 
irettelsegge?  she  hasn't  the  heart  to  do  it,  she  hasn't 
the  ~  to  do  it,  Beviser  gode  nok  dertil ;  make  the  ~ 
yours  or  your  own!  sset  Dem  i  mit  (&c)  Sted!  make 
out  a  strong  ~  levere  kraftige  Beviser;  levere  kraftige 
Argumenter;  prove  his  ~  bevise  hvad  der  skal  bevises, 
fore  Beviset;  put  a  ~  ssette  et  Tilfselde,  g0re  et  Tanke- 
eksperiment;  let  us  take  a  ~  is.  lad  os  tage  et  Eksempel ! 
take  a  ~  med  stille  en  Diagnose;  take  ~s,  med  ogs. 
diagnosticere  vi;  win  their  _  vinde  Sagen;  be  in  the 
dative  _  gr  staa  i  Dativ ;  we  are  in  a  bad  (or  in  evil) 
_,  i  en  slem  Kasus,  ilde  stedte;  be  in  comfortable  (or 
good)  _  f  vsere  vel  ved  Magt,  vsere  i  godt  Huld  (*Hold); 
in  few  ~s  kun  sjselden ;  the  complaint  is  in  no  _  [ogs. 
er  aldrig]  dangerous;  in  some  ~s,  ogs.  undertiden,  til- 
dels;  in  ~  I  am  wanted  i  .Tilfselde  af,  at  der  sp0rges 
efter  mig;  in  ~  of  i  Tilfselde  af;  the  inquiry  is  dis- 
pensed with  in  the  ~  of  natives,  bortfalder  overfor  (el. 
naar  det  gselder)  indf0dte;  find  the  hour  angle  in  the  _ 
of  [naar  det  gselder]  a  star;  it  was  so  in  the  _  of  [saa- 
ledes  (var  det)  med]  Raymond;  their  view  of  the  _ 

deres  Anskuelse  af  Forholdet; board  Kassebrset, 

*Kassebord;  — book  (Lseges)  Sygejournal  c; bottle 

Rejseflaske;  -harden  cementere,  staalhserde,  ssethserde; 
fig  (staal)hserde ;  i  ond  Bet. :  forhserde ;  ~ed  veterans; 
anybody  would  think  you  were  ~ed. 

casein(e)  ['keisiin]  Kasein,  Ostestof  n. 

case|  knife  stor  Bordkniv;  -man  typ  Ssetter  c. 

casemate  ['keismeH]  ^  Kasematte  c,  hvselvet,  bombe- 
fast  Rum;  vt  kasemattere. 

casement  ['ketemaut,  'ke^mant]  Vinduesramme  c; 
(Hsengsel)vindue  n.  Mods.  sash. 

caseous  ['keisias]  Oste-,  osteagtig. 

casern  [ka'za'n]  Kaserne  c. 

casejshot  ['ke's/at]  art  Kartseske  c;  — taking  med 
Diagnostik,  Kasuistik  c. 

cash  [ka/j  Kasse  c,  Gemmested  n  for  Penge  git;  rede 
Penge  pZ,  Kontanter  pZ.  Se  immediate!  hard  ~  klin- 
gende  M0nt  (ogs.*  Mynt);  _  in  hand  kontant  Behold  - 
ning  c ;  the  lowest  ~  price  den  laveste  Pris  mod  Kon- 
tant; keep  the  _  staa  f.  Kassen;  pay  _  betale  kontant; 
for  ~  mod  kontant;  in  ~  kontant,  i  Kontanter;  be  in  ~ 
vsere  ved  Penge,  F  vsere  pr.  Kasse,  beslaaet,  v.  Muff  en; 
when  in  _  mere  efter  Indgang,  he  paid  for  everything 
in  ~  down,  betalte  alt  koutant;  he  got  into  -  again, 
blev  alter  pr.  Kasse;  convert  it  into  ~  g0re  (el.  omssette) 
det  i  Penge.  cash  vt  bseve,  hseve  Penge  paa  [a  cheque, 
a  note,  an  order];  k0be  (el.  betale)  pr.  kontant;  _  a 
bill  betale  en  Veksel;  whenever  they  could  _  or  credit 
it;  — account  Kassekonto;  — balance  Kassebeholdning; 

book  Kassebog; box  Pengekasse  c,  Pengeskrin  w; 

credit  Kassekonto,  Kredit  c  bos  Bankier. 

cashew  [ka'Ju']  Anakardietrse,  Nyretrse  n;  — nuts 
Anakardien0dder. 

cashier  [ka'Jia]  Kasserer  c.  cashier  [ko'/ia]  vt  kassere, 
is.  om  Officer. 

cash-keeper  ['ka/krpoj  Kasserer  c. 

cashmere  ['kajmiaj  Kachemii  sjal  n. 

cashoo  [ka'/u  ]  Katechu  c  [catechu,  1.  catch]. 


casing  ['keteirj]  Overtrsekning,  Overdragning ;  Hud  c, 
Overtrsek  n;  apply  a  temporary  ~  &  Isegge  Konvolut 
p.  et  Skib. 

casino  [ka'si-no"]  lille  (*liden)  Villa;  Kasino,  Klub; 
Kasino  c,  Slags  Kortspil  &  Kort  deri;  great,  little  .. 

cask  [ka'sk]  Fad  n,  Fustage  c.  Ogs.  f.  casque,  cask 
vt  fade;  the  wine  is  ~ed,  ogs.  Vinen  smager  af  Fadet. 

casket  ['ka'skit]  (Smykke)skriu  n. 

cask  |  stare  T0ndestav;  ..sugar  Raasukker. 

Caspian  f'kaspian]  Saltvandss0  c;  the  Caspian  (Sea) 
det  kaspiske  Hav. 

casque  [ka'sk]  Hjselm,  Panserhue  c. 

cassan  f'kasan]  f  si  Ost  c. 

Cassandra  [ka'sandra,  -'sa'ndra]  s. 

cassa-reep  ['kasarrp]  Kassavesauce  c. 

cassation  [kd'sei/an]  Kassation  c,  af  Bestillingsmand 
&c,  af  Dom;  court  of  -  Kassationsret,  Overret  c,  i 
Frankrig. 

cassava  [ka'sa'va]  ^  Kassave,  Maniok  c:  Jatropha 
manihot. 

Cassell  ['kasal]  s. 

cassia  ['kasia]  ^  Kassia;  Kassiabark,  Kanelbark  c;  - 
buds  Kanelblomster,  Kassiablomster. 

Cassibelan  [ka'sibalan]  s. 

cassidony  ['kasidani]  Kassimir  c  &  n  [kerseymere]. 

cassino  s,  se  casino! 

Cassiopeia  [kasio'pi  a,  ka/o-]  myth  &  ast  Kassiopeja  c. 

cassiteria  [kasi'teria]  Kassiterit,  Tinsten  c.  Cassite- 
rides  [kasi'teridi'z]  pi:  the  ~  Kassiteriderne,  Tin- 
0erne. 

cassock  ['kasak]  Samarie,  Prsestekjole  c;  he  wore  his 
_  ban  var  i  Samarie. 

cassouade  [kasa'ne'd]  dsekket  Sukker  n,  Kassonade  c. 

cassowary  ['kasowarij  3^  Kasuar  c:  Casuarius. 

cast  [ka-st]  vt  kaste,  i  adskill.  Tilff;  miste,  om 
Hestesko ;  jur  faelde,  d0mme,  i  Retssag;  beregne ;  kas- 
sere, udm0nstre,  udrangere ;  st0be ;  fordele  [Rollerne  i 
et  Skuespil  the  characters  in  a  play] ;  afgive  [Stemme 
a  vote].  Sml.  cast  a  &  cast-off!  ~  the  balance  in  his 
favour  g0re  Udslaget  t.  bans  Fordel,  i  bans  Fav0r; 
both  were  ~,  d0mtes,  fseldtes;  J  have  been  ~  in  four 
actions,  ogs.  jeg  bar  tabt  fire  Processor;  _  his  hair 
baare,  ogs.*  fselde  (el.  miste)  Haar,  *r0te;  _  [stille]  a 
horoscope;  his  life  is  indeed  -  in  pleasant  places  f. 
bam  er"  Snorene  i  Sandhed  faldne  p.  dejlige  Steder; 
the  piece  might  have  been  ~  better,  kunde  have  faaet 
en  bedre  (Rolle)bessetning;  _  the  (or  his)  skin  or  slough 
kaste  (el.  skyde)  Hammen;  count  the  votes  .  optselle 
de  afgivne  Stemmer;  on  a  certain  occasion,  when  ~  to 
play  Macbeth,  he . . .  da  ban  havde  faaet  M.'s  Rolle;  ~ 
young  kaste  f0r  Tiden,  kaste  Kalven ;  it  will  be  -  at 
him  [man  vil  forekaste  ham]  that...;  ~  away  kaste 
bort,  ogs.  fig;  the  vessel  was  ~  away  Skibet  forliste; 
Mr.  F  had  been  ~  for  the  Captain,  havde  faaet  Kap- 
tajnens  (*Kapteinens)  Rolle;  _  it  in  his  teeth  kaste  (el. 
rive)  bam  det  i  Nsesen;  ~  off  bl.  a.  forkaste;  henlsegge; 
kassere,  udm0nstre,  udrangere;  slippe,  10se;  <£,  kaste  los; 
_  off!  &  los !  ~  off  copy  ssette  en  Pr0veside  op ;  ~  my- 
self on  him  stille  mig  ganske  t.  bans  Raadighed;  is.  kaste 
mig  i  Armene  p.  ham,  ty  (*ogs.  henty)  t.  ham,  Isegge 
min  Sag  i  bans  Haand,  appellere  t.  ham;  be  ~  upon  is. 
vsere  henvist  til;  -  up  ndregne;  addere  (el.  Isegge) 
sammen.  cast  vi  &  abs  forme  sig;  kaste  sig,  om  Trse; 
<t  falde  af,  i  Letning;  -  prematurely  f0de  f0r  Tiden, 
kaste  Kalven ;  _  about  (him)  for  some .  means  to,  ~ 
in  his  mind  how  to  . . .  spekulere  (el.  studere)  p.  et 
Middel  til  at,  paa"  hvorledes ;  _  up  R  kaste  op.  cast 


Le»]  hate;  [o«]  so;  [aij  J;  [auj  out;  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  dt  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

10 


Gas 


146 


cat 


ika-st]  s  Kast,  I  forskell.  Tilff;  Tserningkast ;  Kast  n, 
med  Fiskesnor  &c;  Stobning;  Form,  Stebeform;  fig 
Form,  Art  c,  Pra?g;  Skfer  n;  theat  (Rolle)bes8etniug  c 
/.  of  characters  or  parts];  Blik,  Ojekast;  Kast  w  (med 
0jet),  Skeleu  c ;  prov  Udbytte  n,  Afgr0de  c  [yield  of 
corn];  the  last  -  is  det  sidste  Taerningkast  el.  Middel, 
en  sidste  Anstrcngelse;  the  same  ~  of  countenance,  ogs. 
den  samme  Ansigtstype ;  a  -  of  flies  sp  et  Saet  Fluer; 
a  -  of  hawks  et  S»t  (Jagt.hege;  it  is  an  even  -  whether 

. .  or . . .  der  er  (en)  ligesaa  stor  Mulighed  for  at  .  .  . , 
som  for  at  .  .  .;  the  paper  has  a  bluish  -,  bar  et  blaat 
Skaer,  *ogs.  skrerer  i  det  blaa;  he  has  a  .  in  his  eye 
ban  kaster  m.  det  ene  0je,  ban  bar  et  Kast  med  (el. 
paa)  det  ene  0je;  have  the  ~  of  a  cart  faa  Lov  til  at 
(*ogs  faa)  sidde  op  p.  en  Arbejdsvogn.  W.  Sc;  the  _  was 
sustained  by  . . .  Rollerne  indehavdes  af .  .  . ;  founded 
at  one  ~  formet  i  en  Stebning,  helst0bt;  stake  all  on 
the  _  of  a  die  ssette  alt  (ind)  p.  et  Kast.  cast  part 
&  a  kasseret,  udm0nstret,  udrangeret,  p  afdanket;  _ 
horses,  lovers. 

Castaiian  [ka'ste'ljan]  kastali.sk.  Castaly  ['kastali] 
myth  Kastalia  n,  en  Muserne  viet  Kilde  p.  Parnas. 

castanet  ['kastanet,  'ka-sta'net]  ^  Kastanjet,  Ka 
stagnet  c. 

castaway  ['ka  stawe1]  a  egl  bortkastet;  forslaaet  af 
Storm;  forulykket,  strandet;  fig  ubrugelig,  kassabel, 
kasseret.  castaway  ['ka-stawe1]  is.  kasseret  (el.  bort- 
kastet) Genstand;  Skibbrudden,  Forlist,  Havarist;  fig 
forstedt  Person,  forstedt,  havareret  Eksisteus  c. 

caste  [ka  st]  Kaste  c;  lose  ~  miste  sin  Kaste ;  fig  ogs. 
g0re  sig  umulig,  *ogs.  skfemme  sig  ud. 

castellan  ['kastalau,  'ka'st-]  Kastellan,  Borgfoged, 
Slotsfoged,  Slotskommandant;  Slotsforvalter  c.  castt-1- 
lany  ['kastalani,  'ka'st-J  Kastellani  n.  castellated  ['kft- 
staleHid]  indbygget,  f.  Eks.  om  eri  Br0nd ;  kreneleret, 
med  Murtinder. 

caster  ['ka  sO]  Kaster  c;  (T{ermnge)baeger  n;  Be- 
regner,  Regner;  lille  (*liden)  Flaske,  (Str0)daase, 
(Peber)b0sse ;  Trinse,  under  Bobave;  Regiss0r,  Rolle- 
fordeler  c;  the  dice  and  _  Tserningerne  og  Bsegeret;  a 
set  of  -8  en  (el.  et)  Opsats,  en  Platmenage. 

castigate  ['kastige'tj  vt  revse,  tngte,  egl  med  Pisk. 
castigation  [kasti'ge»Jan]  Revselse,  Tugtelse;  Bod  c. 
castigator  ['kastigeHa]  Tugtemester  c.  castigatory 
['kastigatari]  revsende,  tugtende;  Revselses-,  Tugtelses-. 

Castile  [ka'sti  1]  Kastilien  n.  Castilian  [ka'stiljan]  ka- 
stiliansk;  s  Kastilianer(inde)  c;  Kastiliansk  n. 

castinet  ['kastinet]  J^  Kastanjet  c  fcastanet}. 

casting  ['ka'stirj]  Kasten,  Kastning;  St0bning;  (Trse- 
vserks)  Kastning,  Krumning  c;  ~s,  ogs.  St0begods  n, 

st0bte   Sager  pi ;    -  of  a  drapery  Foldekast  n ; net 

Kastevod,  ogs.*  Kastegarn  n,  "Kastendt  c;  ..shovel 
Kasteskovl;  — Tolce,  ..Tote  afg0rende  Stemme,  Stemme 
c  som  g0r  Udslaget;  _ -weight  Vsegt  som  giver  Udslag. 
oast-iron  St0bejaern. 

castle  ['ka  si]  (befaestet)  Slot  n,  Borg;  Herregaard  c; 
Taarn  n,  i  Skak,  ogs.*  i  Scbak;  every  man's  house  is 
his  .  enbver  er  Herre  i  sit  Hus;  build  -«  in  the  air, 
in  the  clouds,  in  Spain  byggc  Luftslotte  el.  Luftkastel- 
ler;  Castle  Garden  «Slotshaven»,  tidligere  et  stort  Bu- 
reau og  Landingssted  f.  Immigranter  i  New  York,  ved 
Broadways  Begyndelse  Nu  afl0st  af  Ellis  Island; 
Castle  Rock  «Slotsfj?Eldet»,  Edinburgbs  Midtpunkt 
castle  v  rokere,  i  Skak,  ogs.*  i  Schak;  —builder  Luft 
slotbygger,  Dr0mmer  c  Castlereagh  ['ka  sl're1,  -ri].  Is 
Henry  Robert  Stewart,  Viscount  -,  eng.  Statsmand  f 
1822.  Castlenood  ['ka  slwud].  Is.  som  Familienavn  i 


Thackerays  Esmond;  Beatrix  ~,  Heltindeu  i  denne 
Bog. 

castling  ['ka-stliq]  Abort  c,  utidigt  Fostern.  cast-off 
aflagt,  kasseret;  -  clothes. 

castor  ['ka  sta]  Bsever;  Bsevergejl;  Kastorhat;  si  Hat  c. 
castor  ['kasta]  Str0daase;  Trinse  c  [caster].  Castor 
['kasta]  s  myth  Kastor.  castorenm  [k'a'sta'riam]  Baever- 
gejl,  Bsevergel  c.  castor|oli  amerikansk  Olie,  Lakser- 
Olie;  — sugar  Str0sukker. 

castrametation  [kastrami'te'/en]  Lejrudstikning  c. 

castrate  ['kastreHj  vt  kastrere;  om  Dyr  ogs.  gilde 
(*gjaelde),  skaere;  rense,  f.  Anst0deligbeder ;  skamfere, 
om  Bog.  castration  [ka'stre^en]  Kastrering;  Rensning; 
Skamfering  c.  castrato  [ka'stra'tou]  ^  Kastrat;  kunstig 
Sopran  c. 

castrel  f'kastral]  >  Kirke-,  Muse-,  Taarn  fa  Ik  c: 
Falco  tinunculus  [kestrel], 

castrensian  [ka'strensian]  Lejr-;  ~  crown  Lejrkrans  c. 

cast-steel  St0bestaal;  som  a  St0bestaals-. 

casual  ['kazjual,  'kagual]  tilfseldig;  _  pauper  midler- 
tidig  fattigunderst0ttet;  is.  husvild,  Omstrejfer  c;  _ 
ward  Modtagelsesstue,  for  Husvilde  el.  Omstrejfere. 
casual  s,  is.  L0sarbejder;  Amat0r;  tilffeldig  (el.  midler- 
tidig)  Underst0ttet;  Omstrejfer  c,  the  great  army  of  ~s. 
casually  ad  tilf^ldig,  tilfseldigvis ;  lejlighedsvis ;  I  _ 
remarked  [ogs.  sagde  henkastet]  that  .  .  .  casualty 
['kazjualti,  'kagualti]  Tilfselde  n,  Tilfseldighed  c;  ulykke- 
ligt  Tilffelde,  Ulykkestilfelde  n,  (legemlig)  Skade, 
Ulykke  c,  D0dsfald;  Tab  w;  pi  is.  Afgaug  c,  Udgang  c, 
af  Maudtal;  pi  Faldne,  Saarede  pi;  ship  (or  shipping) 
casualties  Havarier,  S0ulykker,  Ulykker  p.  S0en;  the  _ 
ward  Modtagelsesstueu,  p.  Hospital.  Forskelligt  fra 
casual  ward;  list  of  casualties  ^  Tabsliste.  casuist 
['kazjuist,  'kaguist]  Kasuist  c.  casuistical)  [kazju'istik(l)] 
kasuistisk.  casuistry  ['kazjuistri,  'kaguistri]  Kasuistik  c. 
casus  ['ke>sas]  egl  Tilfaelde  n;  jur  bsendelig  Begivenhed 
c;  _  belli  ['belai]  Krigsaarsag  c,  Casus  c  &  n  belli; 
tvithout  giving  them  grounds  for  a  ~  belli,  Grund  t. 
Krigserklsering. 

cat  [kat]  soo  Kat:  Felis;  &  Kat  c,  *ogs.  Katgjen 
[^tackle];  Katskib,  Art  Kulskib  n\  dobbelt  Trsefod  c; 
jerk  (or  shoot,  whip)  the  _  Fkaste  op,  *ogs.  give  Hals;  let 
the  -  out  of  the  bag  fig  plumpe  ud  m.  Hemmeligheden; 
turn  (a)  ~  in  (a)  pan  fig  slaa  om,  *ogs.  snu,  i  Religion, 
i  Politik,  *ogs.  pludselig  give  sin  Fortid  p.  Baaden;  a  _ 
of  (or  o')  nine  tails  (nihalet)  Kat  c,  til  Straf ;  like  a  ~ 
about  hot  milk  som  Katten  om  den  varme  Gr0d;  live 
like  ~  and  dog,  som  Hund  og  Kat;  you  know  as  much 
about  it  as  a  -  does  of  music  du  forstaar  (*ogs.  sk0n- 
ner)  dig  p.  det,  som  B0nder  (*en  Bonde)  paa  Agurkesalat, 
*ogs.  som  Katten  p.  Muskat.  cat  vt  &  katte,  om  Anker. 

catachresis  [kata'kri'sis]  rhet  Katakrese,  st.0dende  (el. 
s0gt)  Lignelse  c.  catachrestic(al)  [kata'krestik(l),  -'kri'-J 
st0dende,  s0gt,  om  Lignelse.  cataclysm  ['kataklizm] 
Vandflod,  Vaudflom,  stor  Oversv0mmelse  c  catacomb 
['katakoum]  Katakombe,  underjordisk  Gang  c  med 
Gravsteder.  catacoustics  [kata'kaustiks]  Kataku.stik  c, 
Laeren  om  Genlyd  catadioptric  ['katadai'aptrikj  kata- 
dioptrisk;  .s  Katadioptrik  c,  Laereu  om  forenet  Virk- 
ning  af  tilbagekastet  og  af  brudt  Lys.  catadupe  ['kata- 
dju-p]  f  Vandfald  n.  catafalque  ['katafalk]  Katafalk  c, 
Ligstillads  n. 

Catalan  ['katalanj  katalansk,  katalonisk;  s  Kata- 
lonier  c,  Katalansk  n. 

catalectic  [kata'lektik]  gr  katalektisk,  om  Vers  som 
ender  m.  en  ufuldstsendig  Fod.  catalepsy  ['katalepsi] 
Katalepsi,  Stivsyge,  krampeagtig  Sovesyge  c. 


[a-  i-  H-]  osv.  lan?e  som  i  for,  feel,  fool;  V'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  h«rt;  [aj  inner; 


cat 


147 


cat 


catalogue  f'katalag]  Katalog  c  &  n  (*Katalog  c),  For- 
tegnelse  c;  stand  first  on  the  _,  0verst  i  Katalogeu;  > 
card  or  slip  Katalogseddel  c.  catalogue  vt  katalogisere. 

Catalonia  [kata'lounjaj  Katalouien  n.  Catalonian  [-an] 
katalansk,  katalonisk;  s  Katalonier  c. 

catamaran  [katama'ran,  ka'tamaran]  ^  Kassamarang, 
en  af  T0mmerstokke  sammenbunden  Flaade  t.  Sejlads 
og  Fiskeri;  amr  T0mmerflaade  paa  St.  Lawrenceflodeu; 
flydende  Helvedesmaskine ;  fig  F  Havgasse,  Rappen- 
skralde  c;  you  old  _/ 

catamenia  [kata'mrnja]  med  Forandringer  pi,  ogs.* 
Menstruation  c,  PerioderpZ,  Maanedsflod  n.  catamenial 
[kata'mi-njal]  Menstruations-. 

catamite  ['katamait]  Giton,  Dreng  (*Gut)  c  hos  en 
Paederast. 

catamount  ['katamaunt]  200  Kuguar,  Puma  c:  Felis 
(s.  Puma)  concolor. 

cat  a  n  a  dromons  [kata'nadromas]  f  katanadrom,  som 
engang  aarlig  fra  S0en  gaar  op  i  Ferskvand  og  tilbage 
igen,  om  Fisk.  Nu  anadromous. 

cat-and-dog  sp  Pind,  Vippepind  c  [tipcat];  ~  life  Liv 
som  Hund  og  Kat.  cat-and-rat  Skralde  c;  _  brace 
Skraldebor  n  (*c). 

cataphract  ['katafrakt]  Soldat  c  i  fuld  Rustning. 
Milton. 

cataplasm  ['kataplazm]  med  Omslag  n. 

catapult  ['katapAlt]  Elide,  Kastemaskine ;  Slynge  c, 
som  Leget0j.  cataract  ['katarakt]  Vandfald  n}  *ogs.  Fos 
c,  Fossefald;  f  langt  Slips  n  [waterfall];  chir  (graa) 
Stser  c. 

catarrh  [ka'ta  9]  path  Katarrh,  Snue,  prov*  Krim  c. 
catarrhal  [ka'ta'ral]  katarrhalsk. 

catasterism  [ka1  taste rizm]  (Stjerners)  Katalogisering  c; 
Stjernekatalog  c  &  n  (*Stjernekatalog  c). 

catastrophe  [ka'tastrafi]  Katastrofe  c:  ulykkelig  Be- 
givenhed;  (Knudes)  Udvikling  el.  L0sning,  i  Drama. 

<-atawamp(ti)ous  [kata'wampas,  -'wamjas]  R  amr 
vseldig,  gevaltig,  ganske  forfserdelig,  P*  ogs.  liderlig. 

catawba  [ka'ta/ba]  ^   Art  nordamerikansk  Drue  c. 

cat|block  £  Katblok;  —boat  Katbaad,  Baad  rigget 
m.  et  eneste  Gaffelsejl  og  m.  Masten  anbragt  belt 
fremme  v.  Forstavnen;  .-call  Pibe,  til  Pibekoncert; 
Mjaven;  make  -s  bl.  a.  mjave;  -.call  vi  pibe;  mjave, 
"mjaTie,  prov  jamte. 

1.  catch  [katj]   F  Katecbu  c  [catechu]. 

2.  catch  [katf]  vt  fange;   faa  fat  i,   faa  Tag  i;   aii- 
holde,   F  fakke,  om  Forbryder  &C;  indbente  [ham 
p.    Gaden    him  in   the   street];    naa,    komme   med 
[Toget  til  K0benhavn  the  train  for  Copenhagen] ;   faa, 
paadrage  sig,   om  Sygdom;    _  him  one    F    lange  ham 
en;    how  that  habit  -es  her  [kniber]   under  the  arms! 
won't  he  _  it!  jo  ban  faar!    no,  ~  me!  .  me  doing  it! 
ja  se,  om  jeg  g0r !  when  once  they  have  tasted  our  beef, 
~  them  returning  [se  (saa),  om  de  vender  tilbage]  to 
their   own   barren    Highlands!   ~   him   (in  the  act  of) 
stealing  gribe  (F*  fakke)  ham  i  Tyveri;  her  ear-rings 
caught  [vakte]  my  attention;  the  fire  caught  [fsengede  i, 
bredte  sig  til]  the  adjoining  building;  ~  [fiske]  the  buoy; 
_  cold  blive  fork01et,   fork01e  sig,   *undert.  fange  For- 
kj01else;    it  ~es  the  ear   det  falder  i  0rct,    er   i>?refal- 
dende;   she  -es  her  father's  eye,   [opfanger  et  Blik  fra 
sin  Fader]  and  removes  her  arm;  -  the  chairman's  (the 
speaker's)  eye  g0re  sig  bemserket  af  Ordstyreren ;    faa 
Ordet;  the  moment  the  offender  ~es  his  eye  straks  ban 
faar  0je  (el.  bans  0je  falder)  p.  Synderen;  the  quantity 
of  fish  caught  det  opfiskede  Kvantum ;   he  caught  his 
foot  in  a  stump,  a  stump  caught  his  foot  bans  Fod  hang 


(*ogs.  kom)  fast  (el.  ban  fik  Foden  ind)  i  en  Trsestub; 
_  a  melody  gribe  (el.  faa  Tag  i)  en  Melodi;  uvilkaarlig 
tilegne  sig  en  Melodi;  go  mouse-catching  gaa  p.  Muse- 
fangst ;  Vera  bent  forward  with  fierce  eagerness  to  ~ 
[opfange]  the  reply;  ~  the  spirit  of  the  situation  komme 
ind  i  Situationen,  vsere  (*ogs.  blive)  med;  ~  the  smallpox 
faa  Kopperne;  Chinooks  are  quick  in  ~ing  [opfatte] 
sounds.  Med  Prsepositioner  &  Adverbier:  no,  ~ 
me  at  it!  ja  se  (til),  om  jeg  g0r!  let  me  _  them  at  it, 
and  [griber  (*kniber)  jeg  dem  engang  saa]  I'll...;  it 
takes  a  clever  man  to  keep  his  eye  open  and  ~  'em  at 
it,  og  gribe  (*ogs.  knibe,  fakke)  dem;  J  must  put  every- 
thing tidily  away,  or  I  shall  -  it  from  [ellers  faar  jeg 
af]  mother;  ~  him  in  a  lie,  in  a  theft  gribe  ham  i 
L0gn  .  .  .;  _  him  in  words  fange  ham  i  Ord;  Dumkins 
was  caught  out,  i  Cricket:  D's  Bold  (*Bal)  opfangedes  i 
Luften  af  en  af  Udpartiet,  og  ban  maatte  ud;  he  got 
caught  out  in  a  storm  ban  overraskedes  af  Uvejret,  han 
fik  Uvejret  over  (el.  paa)  sig;  _  up  rive  (prov*  ogs.  trive) 
til  sig;  indhente,  &  ogs.  sejle  op  [ogs.  ~  up  with,  vi}; 
afbryde,  stoppe,  i  Talen ;  amr  indfange  og  sadle  &c 
[Hestene  the  horses};  ~  himself  up  bryde  af,  tage  sig  i 
det ;  his  wig  is  caught  up  by  [kommer  fast  (el.  hsenger 
sig  op)  i]  the  chandelier;  be  caught  up  to  Heaven  op- 
tages  i  Himlen  (*tilhimmels). 

3.  catch  [katj]  vi  komme  fast,  blive  siddende,  blive 
haengende;  smitte;  gaa  i  Baglaas,  gaa  i  Vranglaas,  om 
Laas;  komme  i  Brand,  fsenge,    F  tage  Fyr  /_  alight]; 
a  door  ~es  so  as  not   to   open,  holder  igen,   saa  den 
ikke  vil  gaa  op ,  the  lock  has  caught  D0ren  er  gaaet  i 
Baglaas   el.  i  Vranglaas ;    don't   open  your  mouth   as 
wide   as  that,  or  it'll   ~   so,   ellers  kunde  den   blive 
staaende   saadan ;    'It  is  hung',  he  said,   his  lips  ~ing 
against  one   another,   [idet   bans  Lseber  kneb  sig  sam- 
men]  as  he  spoke;   ~  at  gribe  (prov*  ogs.  trive)  efter; 
snappe  efter ;   _  at  his  breath  snappe  efter  Vejret,    F  * 
higste  (efter  Aanden);   _  at  a  hint  gribe  et  Vink;   a 
drowning  man   will   ~   at   a  straw   den  som  er  ved 
(*paa;  at  drukue,  griber  efter  et  Halmstraa;  _  on  (prcep) 
komme  fast  i  el.  paa,  blive  hsengende  i  el.  paa;  ~  on 
(ad)  gribe  fat,    F   hsenge  paa;    F  g0''e  Lykke,    slaa  an 
[take];   amr  F   fid  forstaa  (el.  sk0nne)  det;   now  it  is, 
the  time  to  -  on   [heenge  paa,   slutte  til]   in  order  to 
keep  up  with  the  procession;  I  don't  think  I  ~  on,  for- 
staar  det  &c ;   the  game,  the  play  never  caught  on;  he 
could  not  .  on  to   the  thing   at   all  ban  forstod  (el. 
skannede,  *sk0nte)  ikke  noget  af  det  hele. 

4.  catch   [katj]    Griben  c,    Greb  n ;   sp  H0g  og  Due; 
Fangst;   Gribefals,  Gribeknast,    Stoppeknast;   Hfegte  c; 
D0rgreb,    Haandgreb    n    paa    D0r;     Medbringer,    paa 
Ekscenterskive  [eccentric  ~];  £  humoristisk  Rundsang, 
komisk  Kanon ;  fig  Fselde  c,  listigt  Sp0rgsmaal,  Fange- 
sp0rgsmaal;    Ordspil   n;    short    convulsive   ~es    of  the 
breath.  Ryk  (*ogs    Skjaelvinger;  i  Stemmen,    *F  Higst; 
the  deep  ~es  of  his  labouring  breath;  a  good  _  en  god 
Fangst;    et  godt  Kup   (R  ogs.  Varp);   there  is  a  ~  on 
the  names,  et   Ordspil  m.  Navnene;  fasten  the  ~es  of 
her  cloak  hsegte  sin  Kaabe;  he  asked  me  a  number  of 
frivolous   questions  which  appeared  to  have  a  sort  of 
.  in  them,  at  indeholde  en  Fselde;    make  a  special  _ 
g0re  et  ekstra  Kup,   F  skyde  Papeg0jen;  sing  ~es  synge 
komiske   Rundsange ;    God   will   not  take  a  ~  of  him 
[Boswell's  Life  of  J.  LH]  omtr.    Vorherre    vil   ikke 
til  det  yderste  gaa  irette  m.  ham;  lie  at  (or  on)  the  ~ 
ligge  p.  Lur;   by  ~es  is.  rykvis,   *ogs.  rykkevis;  with  a 
little  (nervous)  ~  in  his  voice   m.    en  lille  (*liden)  .  .  . 
Skaelveu  i  Stemmen. 


[el]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [ft]  the;  [p]  th'm\  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sin#;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

10* 


cat 


148 


cat 


catrh|club  Kvartet,  Sangforening  c,  egl  for  komiske 
Rundsange;  —crop  tilfaeldig  Afgrede,  Mellemh0st; 
..cropping  Indhostning  c  af  tilfseldig  Afgrade;  —drain 
Vandingsgreft ;  (Bi)kanal,  *ogs.  Vandsamlingsveit  c; 
_>m-aliTe  si  human  Faelde;  Taetkam,  Finkam  c;  (faer- 
digklfebet)  Fluepapir  n.  catcher  Fanger,  Fangstmand; 
Garnruse,  Ketser,  ogs.*  Glib  c.  catch-fly  ^  Skumnel- 
like,  klfebrig  Pragtstjerne,  *Tj?ereblomst  c:  Viscaria. 
catching  a  is.  smitsom;  fig  smittende  [Latter  laugh}; 
ustadig;  -  weather  upaalideligt  (el.  ustadigt)  Vejr,  Om- 
gangsvejr.  catching  s  is.  dmp  Indgribning  c,  Indgreb 
n;  Ska?lven  c,  F  *  Higst  n,  Higsten  c ;  Scrooge  muttered, 
icith  an  unusual  ~  in  his  voice  . . .;  with  a  little  -  of 
her  breath,  catchment  ['katjmant]  naturligt  Vand- 
bassin;  Nedslags-Distrikt,  -Omraade  n  [~  basin].  catch|- 
penny  a  anlagt  paa  (el.  lavet  for)  at  tjene  Penge, 
sty  verfsengeragtig ;  s  Styverfsengerprodukt  n;  a  ~  life, 
is.  en  Dusinbiografl ;  _  work  Styverfaengeri  n;  _  writer 

Styverfaenger  c; pole, poll  [-poul]  (underordnet  Rets)- 

betjent,  F  Gripomenus  c. 

catchup  ['kat/Ap]  Katsup,  ogs.*  Champignonsauce  c. 

catrh|water:  ~  reservoir  Vandsamlingsbassin,  *ogs. 
(Vand)indtag  n ;  — weed  Burresnerre  c,  Smaaburrer  pi, 
*Drag,  Friergraas,  Klengegraas  n:  Galium  aparine; 
..weight:  fight  (ride)  (at)  -  sp  slaas  (ride)  uden  Vsegt- 
udjsevning.  Sml.  handicap!  — word  typ  Kustos  c\  fig 

Slagord  n; work  agr  Overrisling  c.  catchy  ['kat.fi] 

rykkende,  p*  ogs.  higstende;  stakaandet ;  grisk,  *ogs. 
naeringsvittig;  reklamatorisk,  reklamernsessig. 

catechetic(al)  [kati'kctik(l)]  kateketisk,  eksamiuerende, 
eksaminatorisk,  i  Spergsmaal  og  Svar.  catechise  ['kati- 
kaiz]  vt  katekisere,  eksaminere,  sparge.  catechism 
['katikizmj  Sp0rgemetode ;  Katekismus,  Katekisme  c; 
the  longer  and  shorter  [st0rre  og  mindre]  -;  put  him 
through  the  ~  of  eksaminere  ham  i  Elementerne  af .  . . 
catcohist  ['katikist]  Kateket,  Eksaminator  c.  catechize 
vt,  se  catechise! 

catechu  ['kati(t);u]  Katechu  c. 

catechumen  [kati'kju'manj  Katekumen,  Katekismus- 
lyerling  c.  catechumenlcal  [katikju'menikl]  Katekumen-, 
katekumensk. 

categorical  [kati'g&rikl]  kategorisk  [udsigende;  be- 
stemt,  ubetinget].  category  ['katigeri]  Kategori,  (Be- 
grebs)klasse  c 

cateiectrode  [kati'lektro«d]  negativ  Pol  c,  i  Elektro- 
kemi. 

catena  [ka'ti  na]  Kaade;  Rsekke  c  Uddrag  af  Kirke- 
faedrene.  catenary  [ka'ti  nari]  mat  Kaadelinie,  Kaede- 
kurve  c.  catenate  ['katinelt]  vt  kuytte  sammen  (til  en 
Kaede).  catenation  [kati'nei/an]  Sammenkasdning,  Sam- 
menknytning;  Raskkefelge  c.  Jvf  concatenation! 

cater  ['ke'ta]  vi  samle  F0de  [til  for];  ~  for,  ogs.  er- 
usere;  the  young  then  ~  for  themselves,  ernasrer  sig  selv; 
that  class  of  people  who  ~  for  newspapers,  som  samler 
Stof  for  (el.  til)  Aviser;  _  to  the  comforts  of  his  own 
body  s0rge  f.  sit  eget  Velvaere.  cater  ['keUa,  'kata] 
Fh-e  c,  i  Kort-  el.  Taerningspil ;  --cousin  fjern  (el. 
vidt!0ftig)  Slsegtning,  F*  Fillefaetter;  Snyltegaest  c. 

cat  era  ns  ['kataronz]  f  (hejskotske)  Marod0rer  pi, 
(R0ver)bande  c. 

caterer  ['ke^tare]  (Proviant)skaffer;  Spisemester;  & 
Baksmester,  Messeforstauder  c. 

caterpillar  ['katepila]  Kaalorm,  Larve.   *ogs.  Aame  c. 

caterwaul  ['katawa  1]  vi  skrige,  *ogs.  gaule,  om  Kat  i 
Parringstiden.  caterwauling  Katte-Skrig  n,  -Koncert  c, 
*ogs.  Kattegaul  n. 


cates  [keHs]  pi  git  Kost  c,  Mad  c,  Retter  pi;  laekker 
Mad  c,  *ogs.  Fysemad  c. 

Catesby  ['keHsbi]  s. 

cat  fal I  i  Katl0berc;  ..flsh  Havkat,  *ogs.  Stenbitc: 
Anarrhichas  lupus. 

catgut  ['katgAt]  Tarmstreng;  Slags  stiv  Forgaze  c, 
Silkestramaj  c  &  n. 

Catharine  ['ka>arin]  Katarina,  F  Katrine  c;  braid 
St.  ~'s  tresses  o:  forblive  ugift,  sidde  som  Jomfru. 

cathartic  ['ka'pa^tik]  a  &  s  staerkt  aflf0rende  (Mid- 
del  n). 

Cathay  [ka'be1]  f  Kinesiens  Land  n. 

Cathcart  ['kabka^tj  s. 

cat-head  J,  Kranbjaelke  c. 

cathedral  [ka'pi'dral]  Katedral,  Katedralkirke,  Dom- 
kirke,  hst  Dom  c.  cathedral  a  Katedral-;  embedsrnses- 
sig;  pavelig;  biskoppelig;  a  _  church,  school. 

Catherine  ['kaparinj  Katarina,  F"  Katrine;  ~  Hayes 
austr  si  Bisp  c ;  Catherine  (or  Catherine)  wheel  Ildhjul 
n,  Sol  c,  i  Fyrv;  arch  Rosettevindue  n  [~  wheel  win- 
dow]; do  the  -  sp  slaa  Hjnl  [tumble  cartwheels], 

catheter  ['kabita]  chir  Kateter  n. 

cathode  ['kaboud]  chem  negativ  Pol,  Udleder  c. 

cat-hole  ['katho"!]  &  Varpeklyds  n. 

Catholic  ['kabalikj  katolsk;  liberal,  frisindet;  s  Ka- 
tolik  c,  aim.  Roman  ~.  Catholicism  [ka'balisizm,  \ 
•kabalisizm]  Katolicisme  c.  catholicity  [kaba'lisiti]  Ka- 
tolicitet;  Liberalitet,  frisindet  Taankeniaade  c.  catholicon 
[ka'balik&n]  Katolikon,  Universalmiddel  n. 

cat -hook  &  Kathage,  Katkrog  c. 

Catilinarian  [katili'use "nan]  katilinarisk.  Catiline 
['katilain]  Katilina;  the  speeches  against  -  de  katilina- 
riske  Taler. 

cation  ['katian]  chem  Medgsenger  c.    Mods,  anion. 

catkin  ['katkin]  ^  Rakle  c.  cat-lap  P0jt  n,  Slam- 
pamper  c,  *Skvip  n.  catlike  ['katlaikj  katteagtig. 
catling  tve-aegget  Dissektionskniv  c. 

Catnac(h)  ['katnak].  Is.  Catnach  og  Pitts,  der  for- 
lagde  Gadeliteratur,  Viser  «trykte  i  dette  Aar»,  Taler 
fra  Skafottet  «fcc. 

cat-nap  ['katnap]  H0neblund  c  <fe  n,  Lure,  is.  siddende. 

Cato  ['ke'to"]  Kato;  the  ~s  Katonerne;  _  Street  Con- 
spiracy, en  i  1820  af  Arthur  Thistlewood  o.  a.  indgaaet 
Sammensvsergelse  om  at  myrde  Ministrene.  Catonian 
[ka'tounjan]  katonisk;  alvorlig,  streug. 

cat-o'-ni ne-tails  [kata'nainteUz]  ^  Tamp  c. 

catoptric  [ka'taptrik]  katoptrisk;  .s  Katopti-ik  c, 
Spejllaare  c. 

cat's,  i  Smstgg; cradles.  Se  cradle!  — ear  $  r0d 

Evighedsblomst,  Kattefod  c,  *Gustegra3S  n,  Harefod, 
Jaselab,  Katteklo,  Kattelab  c:  Gnaphalium  dioicum; 

—eye  min  Kat0jen; foot,  se  cat's-ear!  Jordvedbend, 

Korsknop,  *Jordrev,  Sj01vgr0de  c:  Glechoma  hede- 
racea. 

catsilver  ['katsilva]  f  *»tin  Kattes01v. 

cat'sjkeys  ['katski'z]  $  Askens  Frugtstand;  Ask  c. 

Fraxinus  excelsior; nap  H0neblund  c  &  n;  —paw  ^ 

Blaf  n,  svag  Viiid ;  &  Kattefod,  Hollander  c,  Kraange- 
stik;  fig  Redskab  n;  maJce  a  ~  of  him  bruge  ham  til 
sit  (el.  som)  Redskab,  lade  ham  rage  Kastanierne  (ud) 
af  Ildeu. 

catsticks  ['katstiks]  Pindebraande  n,  *Pindeved  c,  Ved- 
pinderp/;  fig  Pibestilke  pi,  tynde  Ben. 

cat's-tail  Kattehale;  $  bl.  m.  a.  Padderokke  c,  Rok- 
kerpZ,  *Kjeiringrok,  Snelde  C:  Equisetum  arvense;  ~ 
grass  Engraavehale  c,  Raavehalegraes,  *Kja3mpegr8es, 
Kjevlegrass,  Timoteigraes  n,  Timoteic:  Phleum  pratense. 


[ft-  i-  u-]  osv.  langc  som  i  icr,  feel,  fool;  ['baj  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [d]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


cat 


149 


cav 


catsup  ['katsAp]  Katsup,  ogs.*  Champignon  sauce 
[catchup,  ketchup]. 

cat-tackle  £  Kat  c,  *ogs.  Katgj<§n  n.  catting  &  si 
S0syge  c. 

cattle  ['katl]  Kvaeg  n,  is.  Hornkvseg  n  [horned  -], 
(Stor)fae  n,  Kreaturer  pi,  *ogs.  Buskap  c,  B01ing  c;  F 
Heste  pi,  my  ~  are  lost  mit  Kvaeg  er  borte,  *ogs.  min 
Buskap  er  vaek;  several  ,  perished  flere  Stykker  (el. 
Hoveder)  Kvaeg  omkom;  these  _  dette  Kvaeg,  disse 
Kreaturer  &c;  twenty  ~  tyve  Stykker  Kvseg  el.  Storfae, 
ogs.*  tyve  H0veder,  *tyve  N0t  (p  Naut);  _  and  sheep, 

ogs.  K0r  og  Faar;  — car  amr  Kreaturvogn; dealer 

Kvaeghandler,  *ogs.  Slagtehandler ;  — guard,  is.  Fald- 

grube  c,  for  Kreaturer,  p.  Jaernbanelime; lifting 

Kreaturtyveri  n; plague  Kvaegpest,  Kreaturpest; 

— range  Graesgang,  *ogs.  Havn,  Havnegang  c,  Beite  n, 
Betesmark  c;  — rearing  Kvaegtillaeg,  Kvaegopdraet, 
Kreaturopdrset  n-  — show  Kvaegskue,  ogs.*  Dyrskue; 
— station  Faeleje  n,  Kvaegstation  c,  *Faelaege(r)  n. 

('attract  h  ['katre*}>  ?]  s. 

Catwater  fkatwa'ta]  s:  the  _  Catwater  c  &  n,  Plyrn- 
ouths  0stlige  Havn,  f.  Koffardiskibe. 

Caucasian  [ka  lkeij%(j)an]  kavkasisk;  s  Kavkasier, 
Indoevrop83er,  Arier  c.  Caucasus  ['ka'kasAs]  s:  the  _ 
Kavkasus  n. 

caucus  ['ka  kas]  amr  Prove valg  n,  Nominering  c;  M0de 
n  for  at  bestemme  Kandidater ;  i  Eugl. :  Valgkomite, 
Vaelgerforening  c,  is.  cont  om  Modpartiets  Organisation. 

caudal  ['ka'dal]  kaudal,  Hale-,  caudate  ['ka'deM;] 
halet,  med  Hale. 

Caudine  ['ka  dain]  kaudinsk;  the  _  Forks  de  kau- 
dinske  Passer. 

caudle  ['kadi]  Vinkandel  c  Caudle  [ka-dl].  Is.  Mrs. 
~,  den  talende  Person  i  Jerrolds  Curtain  Lectures. 

cauf  [ka-f]  Hyttefad  n,  Fiskekiste  c. 

caufle  [ka-fl]  Slavetransport  c  fcofflej. 

caught  [ka-tj  v  fangede  &c;  fanget,  <fec.  Af  2.  &  3.  catch. 

cauk  [ka'k]  min  svovlsur  Baryt;  Kalksten  c. 

caul  [kal]  Stok,  *ogs.  Kavle;  is.  Tulad  c,  et  glat 
Brset  ved  Sidefinering.  caul  [ka'l]  anat  Tarmenet; 
Bagparti  n  af  en  Kvindebue;  be  born  with  a  _  vaere 
f0dt  m.  Sejrs-Skjorte,  -Hud,  -Hue. 

cauldron  [kaldran],  se  caldron! 

cairtiferous  [ka-'lifaras]  staenglet,  med  Staengel.  cauli- 
flower ['kaliflaua]  Blomkaal  c.  cauliform  ['ka-lifa^m] 
staengelformig.  cauliue  ['ka  lain]  staengelbaaren. 

caulk  [ka'k]  vt  kalfatere  [calk];  abs  si  tage  sig  en 
Lur,  *ogs.  lure  den  af.  caulker  si  Snaps,  *Dram;  vid- 
underlig  Historie,  *ogs.  Skr0ne  c.  caulkin(g>pin  Knappe- 
naal  (i  st0rste  Format);  Insektnaal. 

Caurns  ['ka'ras]  Vestnordvestvind  c,  som  blaeste  fra 
Caurus.  The  ground  by  piercing  ~  seared.  Thom- 
son, Castle  of  Indolence  II. 

causal  ['ka'zal]  kausal,  aarsagelig,  Aarsags-.  causality 
[ka-'zaliti]  Kausalitet,  Aarsagelighed  c,  Aarsags forh old 
n;  Evne  c  til  at  udflnde  Aarsager,  i  Frenologi. 

'cause  [ka(  )z]  cj  p  fordi  [because],  cause  [ka'z]  Aar- 
sag;  jur  Sag,  Retssag;  Sag  c,  f.  Eks.  Frihedens ;  a  first 
_  0:  en  Skaber;  et  Forsyn ;  sufficient  _  for  [Aarsag  t.] 
dissatisfaction;  one  great  ~  why ...  en  vsesentlig  Aar- 
sag til  at  .  .  . ;  advocate  ~s  f0re  Sager,  gaa  irette  f. 
andre;  gold  has  been  (the)  ~  of  [Aarsag  til]  much  mis- 
chief; unless  you  give  me  ~,  Aarsag  dertil ;  show  ,  jur 
angive  sine  Grunde ;  from  other  ~s  af  andre  Aarsager; 
from  [af]  this  .;  he  was  ready  to  die  in  [for]  the  -  he 
had  espoused;  through  [af]  some  unknown  ~;  I  never 
did  it  without  a  ~,  udeu  Aarsag.  cause  [ka'z]  vt  for- 


aarsage,  volde,  fremkalde,  have  til  F01ge;  ~  his  men  to 
fit  out  [lade  sine  Folk  udruste]  a  ship;  ~  a  ship  to  be 
fitted  out  lade  et  Skib  udruste.  causeless  ['ka-zlesj 
ugrundet. 

causense  [fr.]  Causeuse  c,  Slags  Sofa. 

causeway  ['ka/zwe1]  Chausse"e,  Landevej;  Baadbro 
(*Baadbrygge),  Baadtrappe  c;  the  Giant's  Causeway 
Ksempedaemningen,  en  Basaltdannelse  p.  Irlauds  Nord- 
kyst  i  Antrimshire.  causeway  vt  chaussere.  causey 
{'ka'ze1,  'ka'se1]  s  &  v,  se  causeway! 

caustic  ['ka'stik]  kaustisk,  aetsende;  fig  setsende, 
bideude,  skarp;  .  lime  ulsesket  Kalk;  .  lye  Ssebesyder- 
lud;  a  series  of  ~  [setsende,  bidende]  sketches;  she  has 
a  ~  tongue  hun  bar  (el.  f0rer)  en  hvas  Tunge.  caustic 
['ka-stik]  s  ^tsemiddel  n,  aetsende  Substans;  Helvedes- 
sten  c  [lunar  „].  causticity  [ka1  'stisiti]  ^tsekraft, 
aetsende  Egenskab;  fig  Hvashed,  Skarphed  c.  cauter 
['ka  ta]  vet  Braendejaern  n.  cauterant  ['ka'tarent]  ^tse- 
middel  n.  cauterization  [ka'tarai'zei/an]  Udbraending; 
Touchering  c,  med  Helvedessten.  cauterize  ['ka/taraiz] 
vt  kauterisere,  udbrsande;  touchere,  med  Helvedessten. 
cautery  ['ka/tari]  ^Etsning  c.  cauting-iron  ['ka  tirjai(r)an] 
vet  Braandejaern. 

caution  ['ka'/an]  Forsigtighed,  Varsomhed;  sc  jur  Kau- 
tion  [security];  Kautionist;  Advarsel  c;  ^  Avertisse- 
mentsord  [cautionary  word];  si  nt  foruroligende,  nt  n 
ganske  forbavsende,  Maerkelighed  c1;  a  ~  to  look  at 
formelig  fael  at  se  paa ;  »  money  (depoueret)  Kaution  c; 
univ  Indtraedelsesgebyr  n,  give  the  ~  ^  give  Avertisse- 
mentsordet;  a  few  words  of  ~  [nogle  advarende  Ord] 
to  students;  the  theistic  argument  requires  to  be  ap- 
plied with  much  ~,  ogs.  med  megen  Kritik.  caution 
['ka'/an]  vt  advare  [imod  against,  from] ;  ^  a6s  give 
Avertissementsordet.  cautionary  ['ka/janari]  advarende; 
Garanti-;  pantstillet;  _  word  ^  Avertissementsord. 
cautioner  ['ka'/ana]  Advarer;  sc  jur  Kautionist  c. 
cautious  ['ka'/as]  forsigtig,  varsom;  be  ~  how  you  trust 
him!  vaer  forsigtig !  ban  er  ikke  at  stole  paa !  cautiously 
ad  forsigtig,  med  Forsigtighed,  varsomt;  med  Kritik. 

cavalcade  [kaval'keid]  Kavalkade  c,  (ridende)  Optog, 
(Ride)tog  n,  bereden  (el.  ridende)  Skare  c.  cavalier 
[kava'lia]  Rytter;  Ridder;  Kavaler  c,  ogs.  mods.  Round- 
head, cavalier  a  kavalermaessig;  hoven,  overlegen;  af- 
fejende.  cavalierly  ad  kavalermaessig,  hovent,  over- 
legent;  aflfejende;  treat  .,  ogs.  at  aflFeje.  cavallard 
[ka'va'la'ad]  amr  Flok  c  Heste  [caballada],  cavalry 
['kavalri]  KavaUeri,  Hestfolk  n;  seven  thousand  -  syv 
tusinde  Mand  Kavalleri;  a  ~  horse,  ogs.  en  Nummer- 
hest;  a  light  ~  regiment  et  Regiment  let  Kavalleri; 
~man  Kavallerist  c. 

< 'avan  ['kavan]  s. 

Cavanagh  ['kavana1]  s. 

carass  [ka'vas]  Kavas,  tyrkisk  Politibetjeut  el.  Ge- 
sandtskabstjener  c. 

cavatina  [ka'va'ti'na]  ^  Kavatine,  Sang  c. 

cave  [kejv]  Hule,  *ogs.  Heller;  udtraadt  Fraktion  c, 
udtraadtej?Z,  Malkontenter  pi;  (en  Fraktions)  Udtraeden, 
i  parlamentarisk  si;  Indstyrtuing  c,  *ogs.  Ras  n.  Sml. 

1  You  are  a  caution  du  er  virkelig  underlig  <fec;  the 
way  the  two  women  worked  was  a  caution,  var  ganske 
maerkelig,  det  var  store  Ting  hvad  (el.  at  se,  hvorledes) 
de  to  Kvinder  arbejdede;  ain't  she  a  .!  hun  har 
vadsket  sig !  —  "Caution  8.  Something  to  excite  alarm 
or  astonishment;  something  extraordinary:  absolutely 
or  with  some  fanciful  addition;  as,  the  way  they 
scattered  was  a  _  to  snakes".  Whitney,  Cent.  Diet. 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sin0,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


cav 


150 


eel 


AduUam!  cave  vi  ligge  (el.  lure)  i  en  Hule;  falde  (el. 
synke)  ind,  styrte  sammen,  *ogs.  rase  ned ;  trade  (el1 
.skille  sig)  ud,  danne  en  misfornejet  Fraktion;  amr  give 
sig,  opgive  det;  -  in  falde  (el.  synke)  ind,  styrte  sam- 
men, *ogs.  rase  ned;  fig  gaa  overstyr,  *ogs.  bsere  over- 
ende;  give  sig,  opgive  det;  the  bank  has  ~d  in  bl.  a. 
Banken  er  gaaet  overstyr;  the  affair  -d  in,  ogs.  det 
gik  rent  gait,  det  blev  en  komplet  Fiasko.  cave  [ke'v] 
vt  udhule,  udgrave,  udskaere;  prov  &  sc  kaste  [H0  hay], 
kaste  med,  gore  et  Kast  med  [Hovedet  the  head],  slaa 
med  [Nakken  the  head];  ryste  truende  [sine  Horn  the 
horns] ;  as  if  the  ground  were  -d  full  of  [var  under- 
gravet  og  fuld  af]  hollow  galleries;  _  in  his  head  slaa 
ham  et  Hul  i  Hovedet.  cave  fke'vi]  lat.  tag  Dem  i  Agt! 
*ogs.  agt  Dem !  be  (or  stand)  -  staa  paa  Lur,  i  Skole- 
sprog;  .  canem!  tag  Dem  i  Agt  f.  Hunden!  Indskrift 
1>.  Dertserskelen  i  romerske  Huse.  Cave  [ke>v].  Is.  en 
Boghandler,  der  stod  i  Forbindelse  med  S.  Johnson  og 
O.  Goldsmith. 

caveach  [ka'vi  t/J  vestindisk  Spegemakrel  c.  caveach 
vt  spege,  p.  vestindisk  Maade. 

careat  ['ke'vjat]  jur  Protest,  Indsigelse;  Advarsel; 
amr  Patentbeskrivelse  c,  Patentkrav  n;  enter  a  ~  ned- 
laegge  Protest,  g0re  Indsigelse ;  file  a  ~  for  a  patent 
indkornrne  m.  Patentkrav. 

cave-dweller  Huleboer.    care-in  F  bl.  a.  Fiasko  c. 

Cavendish  ['kavndij].  Is.  den  pseudonyme  Forfatter 
af  Bogen  Cavendish  on  Whist  (1862),  og  som  egl  bed 
Henry  Jones,  cavendish  Kaveudish  c,  Tobak  i  pres- 
.sede  Tavler. 

carern  ['kavan]  Hule  c;  rocky  ,  Klippehule,  *ogs. 
Heller  c.  carerned  ['kavand]  hulet;  hulebeboende,  som 
bor  i  Huler.  cavernous  ['kavanes]  hulet,  fuld  af 
Huler. 

cavesson  f'kavfaan],  carezon  ['kavizanj  Kapsuu,  Nsese- 
rem  c. 

caviar,  caviare  [kavi'a-a,  ka'v'ja •»,  ka  v'jse  9]  Kaviar  c, 
saltet  Fiskerogn ;  .  to  the  general  or  multitude  (fig) 
Kaviar  for  Massen,  noget  som  ligger  f.  h0jt  f.  den  store 
Maengde;  that  is  .  to  the  general,  ogs.  hvad  forstaar 
Bonder  sig  p.  Agurkesalat? 

cavicorn  ['kavika  *»n]  hulhornet  Dyr  n. 

cavil  ['kavil]  &  Krydsholt  [kevel];  Murers  0kse  (*0x) 
el.  Hammer  c.  cavil  ['kavil]  Spidsfindighed,  Sofisme  c, 
pi  ogs.  Juristerier  pi,  (smaalig)  Kritik  c,  *ogs.  Vringl  n. 
cavil  vi  chikanere,  kritisere,  skumle;  -ling  F  ogs. 
(snus)kritisk;  rethaverisk;  ~  at  (smaalig)  kritisere,  laste, 
skumle  over,  caviller  Soflst,  snuskritisk  Person,  Kri- 
tikakler,  Skumler  c.  cavilling  Juristerier  pi,  *ogs. 
Vringl  n;  Kritikakleri  nt  (Snus)kritik  c;  Rethaveri  n. 

cavings  ['ke'vinz]  prov  Emter,  ogs.*  Avner,  *ogs. 
Agner  [chaff]. 

cavity  ['kaviti]  Hulhed;  Hule,  Huliug,  Fordybning  c. 

cavo-relievo  ['ka'voril'je'vo]  Hulrelief,  Relief  n  i  For- 
dybning. 

cavort  [ka'v&-9t]  m  amr  kurbettere,  danse  [curvet, 
prance] ;  hoppe  og  springe,  g0re  Krumspring  el.  Ka- 
prioler;  ride  (el.  10be)  grassat. 

caw  [ka  ]  vi  garpe,  ogs.*  skrige  (om  Krage  og  Ravn), 
*grave,  om  Kraake  og  Ravn.  caw  [ka  ]  Garpen,  ogs.* 
Skrigen,  *Graving  c;  Garp,  *ogs.  Skrig,  *Grav  n. 

cawky  ['ka  ki]  si  naesvis,  *ogs.  nebbet  [cheeky]. 

caxon  ['kaksan]  prov  gammel  Paryk  c.  Caxon  ['kaksan]. 
Is.  om  en  Person  i  Scotts  The  Antiquary. 

Caxton  ['kakstan].  Is.  William  .,  den  f0rste  eng. 
Bogtrykker  f  1491  eller  1492 ;  a  .  en  Caxton  en  Bog 
trykt  af  W.  Caxton. 


cay  [kei,  ki  ]  vestindisk  Koral0,  lav  0  c.    Ogs.  key. 

Cayenne  [kei'jen,  kai'en]  s:  -  pepper  Cayenne 
-(peber)  c. 

cayman  ['ke'man]  Kajman,  Alligator  c. 

cayopollin  [?]  JEneasrotte  c:  Philander  dorsiger. 

cazique  [ka'zi'k]  Kazike,  Konge,  H0vding  c,  hos  nogle 
Indianerstammer. 

cease  [si  s]  vi  holde  op,  h0re  op,  oph0re  [med  from]; 
holde  op,  om  Regn  &c;  without  ceasing  uden  Oph0r, 
uoph0rlig.  cease  vt  holde  (el.  h0re)  op  med;  standse; 
~  to  appear,  om  Skrift:  ophere  at  udkomme,  F  ga& 
ind;  .  to  exist  oph0re  (at  vsere  til);  om  Skrift:  oph0re 
at  udkomme,  F  gaa  ind;  _  playing  holde  op  (med)  at 
spille,  holde  inde  m.  sit  Spil;  -  the  allowance  inddrage 
(el  stryge)  Tilskudet;  -  fire  (or  firing)!  Skyduingen 
oph0rer!  he  never  ~d  the  praises  of  [ogs.  han  blev  al- 
drig  faerdig  m.  at  rose]  the  captain,  ceaseless  ['si  sles] 
uafladelig,  uopherlig.  ustandselig. 

Cean  ['sran]  ceansk,  fra  Ceos;  the  ~  poet  0:  Si- 
monides. 

cecchin  ['sekin,  t/i'ki'n]  Zecchino  c,  en  italiensk 
Guldm0nt  [sequin,  sechinj. 

Cecil  ['sesil,  'si'sil].  Is.  William  .,  Lord  Burleigh, 
eng.  Statssekretaer  1548  f  1598.  Cecilia  [si'silja]  Csecilia, 
F*  ogs.  Sidsel;  St.  ~,  en  Romerinde,  der  led  Martyr- 
d0den  i  3dje  Aarh.,  Patronesse  f.  blinde  og  f.  Musikere, 
Orgelets  Opfinderske;  when  we  used  to  read  ~  at  Chis- 
wick  (Th.,  Vanity  Fair).  Der  menes  en  Roman  af  dette 
Navn  i  fern  Bind  (London  1782)  af  Frances  Burney  t 
1840.  Cecily  ['sesili,  'sisili]  Csecilia,  F*  ogs.  Sidsel. 

cecity  ['si-siti]  Blindhed  c  \. 

Cecuban  ['si'kjuban]  Ca9kuber  c,  Slags  Vin. 

cedar  f'si'da]  ^  Ceder  c:  Cedrus. 

cede  [si'd]  vt  afstaa;  _  the  place  to  afstaa  sin  Plads 
til;  fig  ogs.  vige  Pladsen  for. 

cedilla  [si'dile]  gr  Cedille  c. 

Cedric  ['sedrik].  Is.  Cedric  the  Saxon,  en  Person  i 
Scotts  Ivanhoe. 

cedrine  ['si'dr(a)in]  cedrinsk,  Ceder-. 

Cedron  ['si'dran]  Kedron  c. 

ceiba  ['saiba]  ^  Silkebomuldstrse,  Uldtrae  n. 

ceil  [si  1]  \  Sild  c  [herring];  _  conin1  Sildekonge  c. 
Gymnetrus  glesne  s.  grillii.  ceil  [si  1]  vt  loftlaegge. 
ceiling  ['si'liq]  Loft,  Tag  n;  &  indenbords  Klsedning, 
Inderklaeduing,  Foring,  Garnering  c;  false  -  arch  Ind- 
skudsdsekke,  *Stubbegulv,  Stubbeloft  n;  ~  lamp  Hsenge- 
lampe ;  _  plate  Rosette  c,  i  Tag ;  she  sprang  nearly  to 
the  ~  overhead  hun  var  nser  ved  at  spric-ge  til  Loftet 
(*hun  hoppede  nsesten  i  Taget):  af  Glaede. 

celandine  ['selandain]  ^  Selidon,  *ogs.  Svaleurt  c. 
Chelidonium  majus. 

celature  ['srlatjua,  -t/a]  Grav0rkunst  c. 

celebrant  ['selibrant]  forrettende  Praest  c.  celebrate 
['selibreU]  vt  forherlige,  love,  prise;  besynge,  fejre  [som 
as];  fejre,  h0jtideligholde,  holde.  celebrated  ['selibre'tid] 
ber0mt,  navnkundig.  celebration  [seli'bre'/en]  For- 
herligelse,  Ber0mmelse,  Pris;  Besyngelse,  Fejring, 
Fejrelse;  Fejring,  Fejrelse,  H0jtideligholdelse  c;  -  of 
marriage  Brudevielse  c.  celebrity  [si'lebriti]  Ber0mt- 
hed,  Navnkundighed;  Ber0mthed,  Celebritet  c,  ber0mt 

1  In  the  museum  at  Pemance  is  a  rough  painting 
of  the  Ceil  Conin,  that  was  washed  ashore  in  1788, 
minus  its  tail,  which  has  been  depicted  from  imagi- 
nation .  .  .  Murray's  Handbook  to  Travellers  in  Nor- 
way 8th  ed.,  Route  19,  p.  101. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['bo]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


eel 


151 


cen 


Menneske  n ;  he  is  one  of  the  celebrities  of  the  place- 
become  a  _,  ogs.  blive  kendt  i  vide  Kredse. 

celeriac  [si'leriak]  ^  Seller!  c:  Apium  graveolens. 

celerity  [si'leritij  Hastighed  c. 

celery  ['selari]  fy  Selleri  c:  Apium  graveolens. 

celestial  [si'lestjal]  himmelsk,  Himmel-;  the  Celestial 
Empire  or  Kingdom  Det  himmelske  Rige  o:  Kina;  _ 
globe  Himmelglobus,  Stjerneglobus;  -  map  Stjernekort; 
_  signs  Himmeltegn.  celestial  Himmelboer;  Indvaaner 
af  det  himmelske  Rige,  Kineser  c ;  talk  of  ~s,  and  the 
angels  appear  naar  man  taler  om  Solen,  saa  skin- 
ner den. 

Celestine  ['selist(a)in,  si'lestin]  C01estiner(munk)  c. 

Celia  ['sHja]  Caelia.  Et  poetisk  Navn  f.  en  Dame  eller 
Ens  Hjertes  Dame.  I  Spensers  Faery  Queen  Moder  t. 
Tro,  Haab,  Kserlighed. 

celiac  f'siljak]  Bug-,  som  h0rer  til  Bugen. 

celibacy  ['selibasi]  ugift  Stand,  enlig  (*enslig)  Stand  c, 
C01ibatw;  vow  of  _  C01ibatsl0fte.  celibate  ['selibeitj 
ugift  Hand  c;  the  glories  of  a  ~  life  C01ibatets  Her- 
lighed  c. 

celine  ['si'lin]  Bug-,  som  h0rer  til  Bugen. 

cell  [sel]  Celle,  i  forskellige  Tilff;  Celle,  Arrest  c; 
and  you'll  go  into  ~s  for  that,  vandre  i  Kachot  el.  i 
Arrest,  cell  vt  ssette  (el.  indeslutte)  i  en  Celle  el.  i 
Celler;  ssette  i  Arrest  el.  i  Kachot.  cellar  L'sela]  Ksel- 
der  c;  from  the  ~  to  the  attics  fra  Loft  t.  Kselder, 
oppe  og  nede,  h0jt  og  lavt.  cellar  vt  Isegge  i  Ksel- 
der(en),  indlsegge;  wines  which  have  been  long  ~ed, 
som  bar  ligget  Isenge  (i  Kselderen),  som  har  lagret  Isenge. 
cellarage  ['selaridg]  Kselder  c,  Kseldere  pi,  Kselderrum 
n;  Kselderleje  c.  cellaret  [sela'ret]  Flaskeskab;  Flaske- 
foder  n.  cellar-flap  ['selaflap]  Kselderlem,  Kselderluge; 
en  Art  Matrosdans  c.  cellarous  ['selaras]  kseldermsessig, 
Kselder-;  underjordisk,  dybtliggende  \. 

'cello  ['t/elo]  J^  Violoncel,  Cello  c. 

cellular  ['seljula]  cellet,  Celle-,  celledannet;  _  tissue 
Cellevaev.  celluloid  ['seljuloid]  Celluloid  n.  cellulose 
[selju'lous]  Cellulose  c,  Cellevsev  w. 

Celt  [selt,  kelt]  Kelter  c.  celt  [selt]  Celt,  Kelt, 
Huggesten  c,  Huggejsern  n.  Celtic  ['seltik,  'keltikj 
kel^sk. 

cement  [si'ment,  \  'semant]  Bindemiddel;  Cement; 
Tandkit,  .Cement  n,  Crusta  c  petrosa;  fig  Forenings- 
baand,  Sambaand  n.  cement  [si'ment]  vt  binde;  ce- 
mentere;  fig  (sammen)binde,  forene;  (be)faeste;  that  the 
friendship  might  be  more  fully  ~ed  for  at  ...  kunde 
yderligere  befsestes  el.  styrkes;  ~ing  staff  Kittestok  c. 
cement  [si'ment]  vi  binde.  cementation  [si 'man1  te1  Jan] 
Binding;  Cementering;  metall  Cementation  c.  cementi- 
tious  [si'man'ti/as]  \  bindende. 

cemetery  ['semitari]  Begravelsesplads,  Gravlund,  Kirke- 
gaard  c. 

cenatory  ['senatari]  som  h0rer  t.  Aftenmaaltidet. 

Cenci  ['t/entjij.   Is.  The  ~,  en  Tragedie  af  Shelley. 

Cenis  ['senis,  sa'ni']:  Mount  _  Mont  n  Cenis. 

cenobite  ['srnobait,  'sen-]  C0nobit,  (Kloster)munk  c. 
Mods,  hermit  &  anchoret. 

cenotaph  ['senota'f]  egl  torn  Gray  c;  Cenotaf,  ^Ere(s)- 
minde  n,  hvor  vedkommendes  Legeme  ikke  hviler. 

cenozoic  [si'no'zouik]  geol  kajiiozoisk,  tertuer;  the  _ 
period,  ogs.  Nutiden. 

cense  [sens]  vt,  se  encense.  censer  ['sensa]  R0gelse- 
kar  n. 

censor  ['sensa]  Censor  c,  i  flere  Tilff;  Cato  the  Censor 
Cato  Censorius.  censorial  [sen 'sa' rial],  censorian  [sen- 
's&Tian]  censoral,  Censor-,  censorious  [sen'sa-rias]  dadle- 


syg,  lastesyg,  kritisk.  censoriousness  Dadlesyge,  Laste- 
syge  c.  censorship  Censorat  n,  Censur  c;  exercise  a  ~ 
over  0ve  Censur  over,  censurere;  submit  it  to  your  _ 
underkaste  det  Deres  Censur.  censual  ['sensjual,  'sen- 
Jual]  Folketsellings-,  Mandtals-;  -  roll  Mandtalsprotokol 
c.  censurable  ['sen/wrabl]  dadelvserdig,  lastvserdig. 
censure  ['sen/a]  Dadel  c;  pass  (severe)  ~  on  (skarpt) 
dadle,  udtale  sig  (skarpt)  dadlende  om,  give  en  (skarpt) 
dadlende  Paaskrift ;  a  vote  of  .,  et  Dadelsvotum.  cen- 
sure ['sen/a]  vt  dadle,  laste;  demme.  census  ['sensas] 
Tselling,  Optselling;  is.  Folketaelling,  Mandtalsop- 
tagelse  c;  _  enumerator  amr  Mandtalsoptager,  Mand- 
talsf0rer  c ;  take  a  ~  is.  holde  (el.  optage)  Mandtal ;  at 
(the  time  of  taking)  the  last  ~  v.  Optagelsen  af  sidste 
Mandtal,  v.  sidste  (Folke)tselling. 

cent  [sent]  Hundredew;  amr  Cent  c,  8.74  0re;  9  per 
cent,  on  [9  Procent  af]  the  aggregate  number;  a  cent, 
per  cent,  profit  en  Fortjeneste  af  100  Procent.  Ogs.  _ 
for  _;  it  will  not  pay  five  ~s  to  the  dollar,  give  5  Pro- 
cent,  5  %.  centage  ['sentidg]  Procenter  pi  [per- 
centage]. 

Centaur  ['seuta'9]  myth  Centaur  c.  centanry  ['sentdri] 
%  Knopurt'c:  Centaurea. 

centavo  [sen'ta  vo,  J>en-]  (meksikansk)  Cent  c.  centen- 
arian [senti'nse-ari9n]  Hundredaarig  c.  centenary  ['sen- 
tinari,  sen'ti'nari;  sen'tenari]  Huudrede;  Aarhundrede 
n  [~  of  years] ;  Hundredaarsfest  c.  centenary  a  be- 
staaende  af  huudrede;  _  solemnities  Hundredaarsfest- 
ligheder.  centennial  [sen'tenjal]  Hundredaars-;  _  anni- 
versary Hundredaarsdag ;  ~  day,  jubilee,  centennial 
Hundredaarsfest  c. 

center  s  is.  amr  f.  centre,  centering  ['sentarirj] 
Lserebue  c. 

centesimal  [sen'tesimal]  Hundrede-,  v.  Br0k;  the  ~ 
part  of  a  grain  en  Hundrededels  Gran,  centesimal 
Hundrededel  c.  centesimation  [sen'tesi'mei/an]  J&  Cen- 
tesimation  c,  Afstraffelse  af  en  af  hundrede.  centi- 
folious  [senti'fouljas]  hundredebladet.  centigrade  ['sen- 
tigre'd]  hundredegradet,  hundredegradig,  om  Termo- 
meter.  centimeter  ['sentimrta]  Centimeter  c.  centi- 
ped(e)  ['sentipi'd,  -ped]  Tnsindben  n,  Skaalorm,  Skolo- 
pender  c.  centner  ['sentna]  Prob^rvsegtenhed  c  dele- 
lig  i  Hundrededele.  cento  ['sentou]  Cento,  Centon  c, 
Flikvserk,  Potpourri  w. 

central  ['sentral]  central,  Midt-,  midterst;  Kserne-, 
Hoved-;  ~  draft  hooks,  ~  drafts  skotske  (Fiske)kroge. 
centrality  [sen'traliti]  central  Beliggenhed  c.  central- 
ization [sentral(a)i'zeij'an]  Centralisation.  Samling  c,  paa 
et  Punkt,  p.  en  Haand.  centralize  ['sentralaiz]  vt  cen- 
tralisere,  samle.  centre  ['senta]  Centrum,  Midtpunkt  n; 
Penolspids  c ;  the  _  figure  Midtfiguren ;  _  of  gravity 
Tyngdepunkt  w;  drive  the  _  (amr),  make  a  ~  or  ~s 
trseffe  Centrum  (*Blinken);  from  _  to  ~,  is.  fra  Midt 
til  Midt.  centre  vi  ligge  i  Centrum;  koncentrere  (el. 
samle)  sig  [om  in,  on;  round];  the  interest  ~s  in  that 
actor's  impersonation  of  Sir  Frederic;  his  whole  affec- 
tions ~d  in  his  son;  our  hopes  must  ~  on  ourselves 
alone,  centre  vt  anbringe  centralt  el.  i  Centrum;  be  ~d 
in  or  on  koncentrere  (el.  samle)  sig  om;  our  dislike  ~d 
itself  on  [koncentrerede  sig  om]  Sir  Frederic;  — bit 
Centrum(s)bor;  — board  Saenkekel  c;  — lathe  Spidsdreje- 
baenk;  — piece  Bordopsats  c,  *ogs.  w;  — punch  K0rner  c; 
--shell  Rur,  ogs.*  Balan  c.  centric  ['sentrik]  centrisk. 
Mods,  eccentric,  centrifugal  [sen'trifjugal]  centrifugal; 
_  machine  Centrifuge,  Udslyngemaskine  c;  refine  by 
the  ~  machine,  ogs.  centrifugere  vt.  centripetal  [sen- 
'tripital]  centripetal,  centripetency  [sen'tripitansi]  Cen- 


hate;  [ou]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [8]  the;  [>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [«,  a,  e]  osv.  vaklende  ined  [a]. 


cen 


152 


ces 


tripetalitet  c.  centrist  ['sentrist]  Centrumsmand  c;  the 
Centrists,  ogs.  Centrumspartiet. 

centuple  ['sentjupl]  hundrededobbelt,  hundredefoldig. 
centuple  vt  0ge  (el.  bringe  op)  til  det  hundrededobbelte. 
c«ntoried  ['sent/arid]  undert.  hundredaarig.  centurion 
[sen'tjuarian]  Centurion,  romersk  Kaptajn,  bibl  H0veds- 
mand  c.  century  ['sentjari]  Hundreds  n ;  sp  hundrede 
Point  pi;  antiq  Centurie  c;  Aarhundrede,  hst  Sekulum  n; 
the  English  of  the  fourteenth  and  fifteenth  centuries, 
I  (det)  14de  og  15de  Aarhundrede;  ..end  a  fin-de-siecle; 
a  -  business  man.  centvreight  f'sentweH]  Centner  n, 
50.8  Kilogram.  Forkortet:  cwt. 

cephaluliry  ['sefolaldgi]  Hovedsmerte,  Hovedpine  c. 
cephalic  [si'falik]  kefalisk,  Hoved-;  s  Hovedmiddel  n. 

'cept  [sept]  p  undtagen  [except]. 

cerago  [si're'go"]  Bibr0d  n. 

ceramic  [si'ramik]  ceramisk,  keramisk,  Pottemager-; 
_  art,  ogs  Keramik  c.  ceramics  Ceramik,  Keramik  c. 
Ogs.  concr. 

cerate  ['siaret]  Vokssalve  c;  ~d  overtrukket  med 
Voks. 

ceraunics  [si'ra-niks]  Ceraunik  c,  Varine-  og  Elektrici- 
tetslsere. 

Cerberus  ['S3  baras]  myth  Cerberus  c. 

cerca  ['sa  ka]  ent  beveegelig  Traad,  B0rste,  Tang  c,  paa 
nogle  Insekters  Bagkrop.  PI  cercce.  cercaria  [sa-'kae-9ria] 
Hale-Ikte  c. 

cere  [sia]  vt  vaekse,  vokse,  bestryge  (el.  overtraekke) 
m.  Voks.  cere  Vokshud  c,  hos  Rovfugle. 

cereal  ['siarial]  Korn-;  s  Kornsort  c;  _s,  ogs.  Korn  n, 
Kornvarer  pi. 

cerebel  ['seribel]  f>  cerebellum  [seri'belam]  anat  lille 
(*ogs.  mindre)  Hjerne  c.  cerebral  ['seribral]  a  Hjerne-, 
cerebral;  _  inflammation,  cerebrum  ['seribram]  Hjerne  c. 

cerejcloth  Voksdug  c,  Voksklaede,  Vokslagen  n; 
— faced ;  _  goose  H0nsegaas,  Kappegaas :  Cereopsis 
Novce  Hollandice.  cerement  ['siamant]  Voksklaede  n, 
til  Balsamering. 

ceremonial  [seri'mounjal]  ceremoniel,  Etikette-;  cere- 
monies, hejtidelig,  stiv.  ceremonial  Ceremoniel  n. 
ceremonialism  [seri'mounjalizm]  Ceremouivaesen  n, 
Haengeu  i  Ceremonier  el.  Former,  ceremonious  [seri- 
'mounjas]  bestaaende  i  ydre  Former  el.  Skikke,  cere- 
monies, ceremoniel,  formel;  formrigtig;  formstreng, 
stiv.  ceremoniousness  Formstrenghed,  Stivhed  c.  Se 
ceremonialism!  ceremony  f'serimani]  Ceremoni,  Akt, 
(h0jtidelig)  Handling  c;  Formaliteter  pi,  Former  pi; 
Omstseudigheder  pi,  Omsv0b  pi.  Se  christening!  we'll 
drop  -  for  once,  saette  Formerne  tilside;  I  use  no  _ 
with  you  m.  Dem  g0r  jeg  ingen  Omstaendigheder;  there 
was  no  time  for  ~,  t.  mange  Ceremonier;  master  of 
(the)  ceremonies,  M.  C.,  Ceremouimester,  Balinspekter, 
Baldirekt0r  c,  on  occasions  of  ~  ved  sterre  (el.  h0jtide- 
llge)  Lejligheder;  stand  on  .  g0re  Omstaendigheder, 
g0re  Ceremonier;  with  great  ~  h0jtidelig,  m.  stor  H0j- 
tidelighed;  with  scant  -,  without  (further)  .  uden  Om- 
stsendigheder,  uden  videre,  sans  facon. 

Ceres  ['siariz]  Ceres;  sine  Cerere  et  Baccho  friget 
Venus  (lat.)  naar  Krybben  er  torn,  bides  Hestene. 

cerine  ['siarain]  chem  Cerin  n,  Voksharpiks  c  &  n, 
Korkvoks  n;  Cerotiusyre  c,  Korkvoks  n. 

cernuous  ['sa-njuas]  $  (ned,hsengende 

cerography  [si'ragrafi]  Voksinaleri  n. 

ceroon  [si'ru'n]  mere  Seron,  Surou  c  [seroonj. 

ceroplastlc  [siaro'plastik]  Ceroplastik,  Voksforme- 
kunst  c. 

certain  ['sa'tn;  'sa-tin]  a  sikker,  vis,  om  Person  &  om 


Ting;  vis  [en  vis,  ubestemt];  that  _  death  was  before 
them  both  at  den  visse  D0d  ventede  begge;  there  can 
nothing  .  be  known  der  kan  intet  vides  m.  Sikkerhed; 
a  -  remedy  et  sikkert  (el.  probat)  Middel ;  a  place 
worth  a  ~  forty  shillings  a  year  en  Plads  (el.  Rendi- 
tion) paa  (el.  med  en  L0n  af)  .  .  .  om  Aaret  vist;  a  ~ 
shot  en  sikker  Skytte  (*Skytter);  one  thing  ~  is  that . . . 
en  Ting  (el.  et)  er  sikkert  .  .  .;  a  maiden  lady  of  a  ~ 
age,  som  ikke  laengere  er  ganske  ung;  about  all  he 
wrote  there  was  a  ~  grace  [en  vis  Ynde]  and  decorum; 
it  would  be  advisable  for  me  to  go  away  for  a  ~  time, 
at  rejse  bort  p.  nogen  Tid;  _  [visse  Folk]  of  my  acquaint- 
ance; all  that  is  _  is  that . . .  det  visse  er,  at  .  .  .,  nok 
er  det,  (at)  .  .  .;  that  is  the  ~  of  it  det  er  detsikre,  det 
visse;  I  am  quite  ~  of  it,  sikker  (el.  vis)  p.  det;  I  feel 
~  [f01er  mig,  er  overbevist  om]  that . . . ;  he  seemed  to 
make  so  ~  of  [vaere  saa  sikker  p.]  her;  he  is  -  to  come 
ban  vil  sikkert  komme;  this  experiment  is  the  most  ~  to 
succeed,  bar  st0rst  Udsigt  t.  at  lykkes;  know  (say)  for  - 
vide  for  vist,  m.  Vished  (sige  sikkert).  certainly  ['sa  tnli] 
ad  sikkert,  sikkerlig,  vist,  visselig;  ganske  vist,  vistnok, 
vel;  certainly !  ja  vel !  ja  vist !;  saa  gerne !  most  ~  gauske 
vist;  the  number  is  not  ~  known,  vides  (el.  kendes) 
ikke  m.  Vished;  certainly  . . .  but  vistnok  (el.  vel,  gan- 
ske vist)  men  .  .  . ;  _  not  vist  ikke.  certainty  ['sa'tnti] 
Sikkerhed,  Vished  c;  there's  the  .  saa  er  man  sikker; 
the  suspicion  became  a  ~,  suspicion  became  _  Mis- 
tanken  blev  t.  Vished;  accuracy  in  aiming  and  ~  in 
hitting  godt  Sigte  og  Trsefsikkerhed;  the  most  seemingly- 
palpable  certainties  det  tilsyneladende  mest  haand- 
gribelig  sikre;  nobody  knows  (or  can  say)  for  (or  to)  a 
~  [med  Vished]  what  became  of...;  hope  was  con- 
firmed into  -  [Haabet  blev  t.  Vished]  by  later  intelli- 
gence; of  a  ~  git  f.  to  a  ~;  it  is  somebody  for  us  to  a 
~  det  er  vist  nogen  (,  som  skal)  til  os.  certes  ['sa'ti  z] 
ad  git  &  joe  tilvisse.  certificate  [sa-'tiflket]  Attest, 
(skriftlig)  Bevidnelse  c;  ^  (Skipper)patent;  Certifikat  n; 
take  out  a  ~  sp  is.  lese  Jagttegn  (n);  builder's  -  ^  Bil- 
brev  w;  share  ~  Aktiebrev  n;  ~  of  discharge,  is.  Skifte- 
attest;  -  of  his  election  (hans)  Valgbrev  n,  Fuldruagt  c; 
_  of  existence  Leveattest;  >  of  illness  Sygeattest.  certi* 
flcate  [sa-'tifike't]  vt  bevidne  (skriftlig),  attestere;  give 
Attest;  ~d  bankrupt  Akkordant  c;  -d  [eksamiueret] 
teacher,  certification  [sa'tifi'ke'/an]  Attestering,  Attesta- 
tion, (skriftlig)  Bevidnelse;  Attest  c;  Pas  n.  certifler 
['sa  tifaia]  Attestudsteder,  Bevidner  c.  certify  ['sa  tifai] 
v  (skriftlig)  bevidue,  attestere;  bestyrke,  bekraefte;  this 
is  to  -  [nerved  bevidnes,  attesteres]  that . . .;  he  would 
be  willing  to  ~  to  [bevidne,  attestere]  the  cause  of 
death,  certitude  ['sa'titju'd]  Vished  c.  certy  ['sa'ti]. 
Forkortet  f.  certificate  eller  f.  certainty,  i  det  Udtryk: 
my  -  min  Tro,  minsandten,  *ogs.  sandelig  miu  Hat! 

Cerulean  [si'nrljan]  himmelblaa,  blaa;  merkeblaa; 
s0gr0n. 

cerumen  [si'nrman]  0revoks  n.  ceruse  ['siarus,  si- 
'ru's]  Blyhvidt  c  &  n  {lead-white,  whiteleadj. 

cervical  ['sa  vikl,  sa-'vaikl]  Hals-;  -  appendage. 

cervine  ['sa'vain]  Hjorte-. 

Cesar  ['si'za]  Caesar;  Kejser  c;  .,  i  historisk  Stil  tit 
om  den  tyske  Kejser;  Kejseren;  render  to  _  the  things 
that  are  ~'s!  giver  Kejseren,  hvad  Kejserens  er!  Cesa- 
rean,  Cesariaii  [si'zae^rian]  caesariansk,  Caesars;  kejserlig; 
~  operation  or  section  Kejsersnit  'n. 

cesious  ['si  zjas]  ^  blaagraa. 

cespitous  ['sespitas]  Graesterv-,  *Graestorv-;  t0rv(*torv)- 
agtig,  voksende  i  taette  Dusker. 

cess  [ses]  Maal  n  f;   ir  Grundskat  c;   bad  -  to  him! 


la-  i-  u-1  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&']  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hwrt;  [aj  inner; 


ces 


153 


cha 


ir  gid  ban  faa  en  Ulykke!  out  of  all  ~  over  al  Maade, 
*ogs.  overlag.  Sh. 

cessation  [se'se'Jan]  Standsning  c,  Oph0r  n,  F*  ogs. 
Stans  c;  _  of  arms  Vaabenhvile  c.  cession  ['se/an]  Af- 
staaelse;  jur  cessio  bonorum,  frivillig  Konkurs  c,  fri- 
villigt  Opbud  n.  cessionary  ['se/anari]  soin  bar  gjort 
frivilligt  Opbud;  _  bankrupt  frivillig  Opbyder  c. 

cesspool  ['sespirl]  Slamkiste  c,  i  Kloak.  cesspoolage 
f'sespu-lidg]  Slamkistesystem  n. 

cest  [sest]  \  (Kvinde)baelte  n.  cestnm  ['sestam]  Baand- 
gople  c.  cestus  ['sestas]  antiq  (is.  Venus')  Baelte  n; 
Csestus,  Kamphandske  c,  med  Blykugler.  Jvf.  knuckle- 
duster! 

cesura  [si'zjuara,  si'sjuara]  Csesur  c,  Afsnit  n  [caesura]. 

cetacea  [si'tei/(j)a]  pi  Cetaceer,  Hvaldyr,  Hvaler.  Ogs. 
cetaceans  [si'te^anz]  &  cetaceous  [si'te^es]  animals. 

Cetewayo  [setju'a  jou,  ke't/wajo11;  egl  m.  Smaekkelyd 
for  c]  s. 

eetine  ['srtain]  chem  Cetin  h,  Grundstoffet  i  Hvalrav. 

Ceuta  ['sju'ta]  Ceuta  n. 

Revenues  [si'ven(z)]  pi:  the  ~  Cevennerue.  Cevenol 
[seva'ual]  Cevenol  c. 

Ceylon  [si'lan,  si'lounj  Ceylon  n.  Ceylonese  [silo'ni'z] 
singalesisk;  s  Singaleser  c;  Singalesisk  n. 

chabonk  ['tja'buk]  (laug)  Pisk;  Pisk,  Piskning  c,  i 
Persien  &  Kina. 

chac-chac  ['tjak'tjak]  ^  Chacchac  c,  en  Blaere  med 
^Erter,  bl.  Negere. 

chace  [t^e's]  s  (&  v)  Jagt  c  (jage).  Se  chase!  chacer 
['tje'sa]  amr  Daemper  c,  et  Glas  Vand  for  at  daempe 
Alkohollugten. 

chack  [t/ak]  is.  sc  let  Maaltid  n,  Bid  Mad  c;  family- 
chack  Familiemiddag  (i  al  Tarvelighed).  chack  vt  is. 
bide  i. 

chaco,  se  shako! 

chad  [(t)Jad]  Jt  Alose,  Aletfisk,  Majfisk,  Stamsild  c: 
Clupea  alosa  [shad].  Chad  [tjad] :  St.  ~  Sankt  Chad; 
— pennies  «Chadskillinger»,  som  i  Lichfield  Domkirke 
erlaegges  hver  f0rste  Pinsedag  t.  Kirkens  Vedlige- 
holdelse. 

chaf%  [t/eif]  vt  guide  (f.  at  varme),  varme;  gnave, 
skave,  f.  Eks.  om  et  Tov;  &  skamfile;  fig  opirre,  irri- 
tere,  tirre,  hidse;  banke,  prygle.  chafe  w  aergre  sig, 
(hemmelig);  blive  irriteret;  (staerkere:)  komme  i  Har- 
nisk;  vaere  i  Harnisk,  skumme  af  Raseri;  the  chafing 
[kogende,  sydende]  river  below;  he  will  ~  at  the  doctor 
marrying  my  daughter,  ogs.  det  vil  sergre  ham  ikke 
lidet  (el.  *det  vil  krybe  i  ham),  at ...  chafe  Hidsighed, 
Irritation,  p.  Grund  af  Friktion ;  Gnaven  c,  Gnav  n;  & 
Skamfiliug;  fig  ^Ergrelse  c,  (stserkere:)  Raseri  n;  the 
shroud  catches  (or  lies  in)  the  ~  of  the  sail,  er  udsat  f. 
at  skamfiles  af  Sejlet;  to  take  the  ~  off  the  sail  f.  at 
bevare  Sejlet  f.  Skamflling;  I  found  him  one  day  in 
high  _  about  [i  Haruisk  over]  a  sarcastic  allusion. 
chafer  ['t/eifa]  Gnider;  Balje  (*ogs.  Balj)  c,  Fad  n. 
chafer  ['tje'fa]  ent  Bille  c.  chafery  ['t/eifari]  G10deesse, 
Hammer,  Smedeesse  c.  chafe-wax  Lakvarmer  c,  en 
Betjent  hos  Kansleren. 

chaff  [tja'f]  agr  Emter  pi,  ogs.*  Avner  pi,  *AgnerjpZ; 
Hakkelse,  *ogs.  Hak  c;  fig  Udskud,  Affald  n;  be  con- 
founded and  made  like  ~  [og  blive  som  AvnerJ  before 
the  wind ;  an  old  bird  is  not  to  be  caught  with  ~  paa 
det  Agn  bider  jeg  ikke.  chaff  [tja'f]  F  Drilleri  n,  Har- 
eellas  c,  *ogs.  Gj0n  n.  chaff  [tja'f]  vi  drille,  harcellere, 
*ogs.  gj0ne,  gj0re  gj0n.  chaff  vt  drille,  harcellere,  *ogs. 
gj0ne  med ;  i  Bluecoatskoleu  :  by tte ;  _  me  your  knife ! 


byt  Kniv  m.  mig!  — bin  Skserekiste,  Hakkelsekiste  c; 
— cutter  Skaerekiste,  Hakkelsekiste  c. 

chaffer  ['tjafa]  vt  f  k0be.  chaffer  vi  k0bslaa,  tinge; 
sjakre,  ogs.*  prutte. 

chaffinch  ['t/a'finj"]  \  Bogflnke  c:  Fringilla  ccelebs. 

chaffing  ['t/a'firj]  Drilleri  n,  Harcellas  c,  *ogs.  Gj0n  n. 

chaff- wax  ['t/afwaks]  s  Lakvarmer  c  [chafe-wax]. 

chaffy  ['tja-fl]  avnet,  *ogs.  agnet;  let,  indholdsfattig; 
i  Bluecoatskolen -.  rar,  ogs.*  hyggelig,  behagelig. 

chafing  ['t/eifin],  i  Smstgg;  —board  &  (Skamfilings-) 

skaal  c;  —dish  Fyrfad; gear  *£>  Skamfilingsgods  n; 

— mat  ^  Klaedningsmatte. 

Chagan  [ka'ga'n]  Chagan,  Khan  c,  Avarernes  Suversen 
i  6te  &  7de  Aarh. 

chagreen  [/a'gri  n,  -'grin]  Chagrin  c  &  n  [shagreen]. 

chagrin  [JVgrrn,  -'grin]  ^Ergrelse;  Krsenkelse  c. 
chagrin  [Ja'grrn,  'grin]  vt  aergre;  kraenke;  not  a  little 
~ed  ikke  lidet  aergerlig. 

chain  [t/ein]  Laenke;  Keede1;  (svaerere:)  Kaetting; 
(Landmaaler)kaede  [is.  Gunter's  -];  fig  Kaede,  Raekke  c; 
-s  £  R0st  n,  til  Vant;  a  ~  [Kaede,  Rsekke]  of  events: 
a  ~  of  mountains  en  Bjergkaede,  *ogs.  en  Fjeldkjaede; 
_  of  reasoning  Tankegang  c,  Rsesonnement  n;  form 
the  ~  stille  sig  i  Kaede,  f.  at  lange  Vand  &c;  vexation 
at  being  unable  to  take  up  the  _  of  [genoptage  Traaden 
i]  his  thoughts*;  put  a  dog  on  the  ~  saette  en  Hund  i 
Laenke,  laenke  en  Hund ;  lead  a  dog  with  a  ~  f0re  en 
Hund  i  Laenke ;  Columbus  was  sent  home,  loaded  with 
-s,  hjemsendtes  i  Lseuker.  chain  vt  laenke;  spaerre  (m. 
Laenke,  m.  Laenker);  surv  kaede;  fig  faengsle  [Lseserens 

Opmaerksomhed  the  attention  of  the  reader], armour 

Riugpanser;  . — bolts  0verste  R0stbolter; bridge  Kaede- 

bro; cable  Ankerkaetting,  F  Kaede  c;  .-gang  Parti  n 

af  sammenlaenkede  Slaver,  *ogs.  Slavelaenk  c;  — mail 
Ringpanser;  — pier  Kaedebro,  *Kaedebrygge,  is.  om 

Kaedebroen  i  Brighton; plate  ^  Rostjaern  n,  pi  R0st- 

beslag  n;  — pump  Kaedepumpe; rule  Keederegel, 

Kaederegning,  Regula  c  multiplex; salpa  Kaedesalpe; 

— shirt  Panserskjorte;  — shot  Lsenkekugler  pi ;  — stitch 
Kaedesting  n,  pi  ogs.  Kaedes0m  c;  — wales  ['tjeinweilz, 
'tjanalz]  ^  R0st  n,  til  Vant  [channels];  ~web  L0vsav- 
(*L0vsag)blad  n; work  Filet  n. 

chair  [tjae  a]  Stol  c;  Embedssaede;  Kateder  n;  Lsere- 
stol  c,  Professorat  n,  Professur;  Dirigent,  Formand, 
Ordstyrer,  Praesident  c;  Praesidentskab  n;  Baerestol  c 
[sedan-chair];  ~!  Hr.  Praesident!  Hr.  Dirigent!  et  Ud- 
raab,  hvorved  Dirigentens  Opmaerksomhed  henledes 
paa  et  Reglementsbrud  &c;  hold  the  _  f0re  Forsaedet, 
lede  Forhandlingerne,  vsere  Dirigent  el.  Ordstyrer; 
challenge  a  division  on  the  question,  "that  the  Speaker 
do  now  leave  the  ~",  at  M0det  haeves;  place  (or  put)  a 
.  saette  en  Stol  frem ;  take  a  _  tage  en  Stol,  saette  sig; 
take  the  ~,  is.  indtage  Dirigentpladsen ;  saette  Retten; 
he  entered  the  hall  within  a  few  minutes  of  the  ~ 
being  taken,  f0rend  Dirigenten  havde  indtaget  sin 
Plads;  .  .  .  f0rend  Retten  var  sat;  be  in  the  ~  f0re  For- 
saedet,  lede  Forhandlingerne,  vaere  Dirigent  el.  Ord- 
styrer(ske) ;  a  barrister  in  the  ~  under  Forssede  af  en 
Advokat;  remain  in  his  ~  blive  siddende  (p.  sin  Stol); 
be  put  into  (or  be  called  to)  the  ~  vaelges  t.  Dirigent 
&c;  he  sank  back  on  his  -.,  sank  tilbage  i  (el.  paa) 
Stolen;  he  threw  himself  on  the  ~  fig  han  appellerede  t. 
Dirigenten.  chair  vt  baere  paa  en  Stol;  is.  baere  p. 

1  Om  Urkaede  *ogs.  Intetk0n. 

2  between  the  chains  synes  i  Johannesburg  (Sydafrika) 
at  betyde  «paa  Fondsb0rsen». 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thin;  [f]  she,  [g]  measure;  [rj]  ting,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


cha 


154 


cha 


Guldstol;  —bottom  Stolewede  n;  ..bottomer  Kurv- 
(stol)mager  c.  chairman  ['t/ae  aman]  Port0r;  Formand, 
Diligent,  Ordferer,  Ordstyrer;  parl  President  c,  i  Under- 
huset,  naar  dette  forhandler  som  Komit6  [~  of  com- 
mittees]; the  -  of  the  local  council  Formandskabets 
Ordforer.  chairmanship  Ordfererskab,  Forsaede  n;  under 
the  .  of  under  Forsaede  af.  chairwoman  Dirigentinde, 
Ordfererske,  Ordstyrerske;  Praesidentinde  c. 

chaise  [Je'z]  Chaise,  Gig  c,  enspaendt,  tohjulet  Kalesche- 

vogn; and-four  (— and-pair)  Firspsender  (tospaendt 

< 'liaise  el.  Gig)  c;  -cart  omtr.  K0kkenvogn  c.  Dickens, 
Sketches  ch.  VI  76  T. 

chalcedony  [kal'sedani,  'kalsidani]  min  Kalcedon  c, 
en  Halvaedelsten. 

chalcographer  [kiil'kagrefa]  Kobberstikker  c.  chalc- 
ography [kal'kagrafi]  Kobberstikning,  Kobberstikker- 
kunst  c 

Chaldaic  [kdTde'ik]  kaldaisk,  kaldaeisk.  Chaldean 
[kdTdi-an]  Kaldaeer  c;  a  kaldseisk.  Chaldee  [kdTdr, 
'kiildi']  kaldaeisk;  the  land  of  the  ~s  Kaldaeernes  Land; 
from  Ur  of  the  -s  fra  Ur  i  Kaldaea. 

chaldron  ['t/a'ldran,  't/a'dran]  et  Stenkulsmaal,  36 
bushels;  i  Newcastle  =  2692. 4  Kilogram. 

chalet  [fr.  Ja'le1]  Saeterhytte  c;  Swiss  .  Schweizer- 
hytte. 

chalice  ['tjalis]  Baeger  n;  is.  (Nadver)kalk  c. 

chalk  [tjak]  Krid,  Kridt  n;  know  ~  from  cheese 
forstaa  (*ogs.  skj0nne)  hvad  det  gaelder;  forstaa  sig  p. 
sin  Fordel;  walk  a  .  gaa  efter  en  Streg,  f.  at  vise  at 
man  ikke  er  beruset;  that  will  be  a  ~  in  his  favour 
det  er  et  Point  (*Mou)  til  Fordel  for  ham;  walk  your 
-s!  P  gaa  din  Vej!  win  a  -  sp  tilkaampe  sig  en  Sejr; 
she  grew  as  white  as  _,  saa  hvid  som  en  kalket  Vaeg; 
by  a  great  ~  is.  antr  betydelig;  (v.  Naegtelse:)  paa 
langt  naar,  langt  fra;  I  beat  him  by  long  .s  jeg  slog 
ham  grundig;  jeg  slaar  ham  m.  Glans;  he  bests  them 
by  -s,  by  long  ~s,  han  overgaar  dem  langt,  *ogs.  de 
niaa  aldrig  komme  der  mod  ham;  a  drawing  in  .  en 
Kridttegning ;  write  in  .,  med  Kridt.  chalk  vt  kride, 
kridte;  a  .ed  cross  et  Krid(t)kors,  et  Kors  tegnet  m. 
Krid(t) ;  a  ~ed  line  en  Krid(t)streg ;  though  his  real 
mind  had  been  ~ed  [skrevet  m.  Kridt]  on  his  back;  ~ 
out  afmaerke,  udstikke ;  I'll  _  out  your  path  for  you; 
you  can  _  it  up  si  du  kau  kridte  (0:  kreditere)  mig  f. 
det;  we  must  .  it  up  p  vi  maa  ssette  et  Kors  p.  Vaeg- 
gen,  i  Almanakken;  — cntter  Krid(t)bryder  c;  — drawing 
Krid(t)tegning;  ..egg  Krid(t)a3g,  Rede-^g  af  Kridt; 
— flint  Krid(t)flint,  Flintesten  omgivet  af  et  Krid(t)lag; 
-.line  Krid(t)linie;  Krid(t)snor,  Slagsnor;  —pipe  Krid(t)- 
pibe;  —  pit  Krid(t)brud  n ;  ..priming  Krid(t)grund,  i 
Maleri;  ..stone  Kalkbyld  c,  Forkalkninger,  Kalkkonkre- 
menter,  Kalkafssetninger  pi,  hos  Gigtpatienter.  chalky 
f't/a-ki]  krid(t)agtig;  Krid(t)-;  hvid  af  Krid(t);  .  water 
Kalkvand. 

challenge  ['tjalan(d)3]  Udfordring;  Opfordring,  Pro- 
vokation  c;  &  (Skildvagts)  Anraab;  Krav  n,  Fordring 
[paa  of}-  sp  Hals,  Halsen,  *is.  L6s;  jur  Bestridelse;  jur 
Forkastelse;  jur  Ddskydelse,  Forkastelse  c,  af  Nsevning; 
peremptory  _  (Ret  t.)  Udskydelse  uden  Angivelse  af 
Grund;  .  cup  or  trophy  sp  Udfordriugspokal,  Vandre- 
praemie  c;  let  the  observation  pass  without  ~,  gaa  upaa- 
talt  (el.  ubestridt)  hen.  challenge  vt  udfordre;  opfordre, 
provocere;  ^  anraabe;  kraeve,  fordre,  gore  Krav  paa 
[Opmserksomhed  attention;  Agtelse  respect};  sp  give 
Hals  paa;  jur  bestride  [bans  Adkomst  his  title};  for- 
kaste,  udskyde  [is.  en  Naevning  a  juryman};  the  .d  den 
ndfordrede.  challenge  vi  is.  gore  Indsigelse;  sp  s0ge 


at  afvinde  ham  (&c)  Raugen.  challengeable  ['t/alan(d)- 
gabl]  som  kan  udfordres  «fec.  challenger  Udfordrer,  Ud- 
fordrende;  Konkurrent;  Fordrings  Opstiller;  Bestrider; 
Udskydende  c. 

Chalmers  ['tja'maz;  \  't/almaz;  sc  't/a'maz]. 

chalybeate  [ka'libjet]  jaernholdig,  staalholdig;  med 
Jsernsmag;  -  spring  Jaernkilde;  .  taste  Jaernsmag;  _ 
water  Jaernvand,  Staalvand.  chalybeate  jsernholdig 
Vaedske;  is.  Hserdevsedske  c,  Haerdevand  n. 

cham  [kam]  Kan,  Khan,  Tatarfyrste,  Fyrste  c  af  Ta- 
tariet.  Nu  skrevet  khan;  the  great  Cham  of  literature 
Literaturens  Storfyrste,  om  Samuel  Johnson  t  !784. 
cham  [Jam]  p  Champagne  c. 

chamade  [Ja'meid;  fr.]  ^  Parlementasrsignal  n. 

chamber  ['tje'mba]  Sal  c,  Vaerelse;  Kammer  n,  i  flere 
Tilflf»;  -s  Vaerelser  pi;  is.  (Advokats,  Dommers)  Kontor 
n;  live  in  _s  bo  tilleje,  leje  Vasrelser;  a  bachelor  life 
in  _s  et  Liv  en  garcon,  et  Liv  som  ugift  Mand  i  en 
Ungkarlelejlighed ;  there  is  but  one  judge  in  town. 
Even  he  comes  only  twice  a  week  to  sit  in  -s,  kommer 
tilstede  f.  Kontorforretningernes  Skyld;  — counsel, 
—counsellor  Konsultationsjurist;  — duties  (Advokats, 
Dommers)  Kontorforretninger.  chambered  ['tombed] 
kamret,  kammerdelt,  f.  Eks.  om  et  Sneglehus.  cham- 
bering bibl  L0sagtighed  c.  chamberlain  ['t/eimbalin] 
Overtjener,  f.  Eks.  i  et  Hotel;  Kammerherre;  Kaemner 
c;  the  Lord  Chamberlain  0verste  Kammerherre;  Cen- 
sor c;  a  play  that  will  give  offence  to  the  Lord  Cham- 
berlain, ogs.  et  Stykke,  som  Censuren  vil  tage  Anst0d 
af.  chamberlainship  Kammerherreembede  n;  Kaem- 
uerstilling  c,  &c.  chambermaid  Kammerjomfru ;  Stue- 

pige  c; master  (is.  Skomager)mester  som  arbejder 

hjemme; organ  Stueorgel;  — pot  Kammerpotte  c, 

M0bel  n ;  — practice  Forretnlnger  pi  (el.  Praksis)  som 
juridisk  Konsuleut,  Konsultationspraksis  c;  — utensil, 
— vessel,  se  — pot! 

chamblet  ['tjamblet?]  vt  male  broget  el.  i  Ruder. 

chameleon  [ka'mi'ljan]  Kamaeleon  c. 

chamfer  ['tjamfa]  vt  kannelere,  rifle;  afskraa,  afsvaje 
[bevel],  chamfer  Kannelure,  Rifle;  Skraakant,  sksev 
Vinkel  c  [bevel]. 

chamfrain  ['t/amfrin]  Pandeharnisk  n,  for  Hest. 

chamfret  ['tjamfret]  s,  se  chamfer! 

chamfron  ['tjamfrau]  Pandeharnisk  n,  for  Hest. 

Chamitlc  [ka'mitik]  kamitisk;  the  -  race. 

chainlet  ['tjlmlat]  t  Kamelot  c  [camlet]. 

chamois  ['Jamwa',  '/amwa,  'Jam(o)i]  Gemsec:  Capella 
rupicapra;  ['/ami]  Gemselaeder,  Semslseder,  Vadske- 
skind  n  [—leather,  shammy]. 

chamomile  ['kamomail]  ^  romersk  Kamille  (ogs.* 
Kamomille)  c:  Anthemis  nobilis  [Scotch  (or  white)  ~]. 

champ  [t/amp]  vt  tygge,  tygge  paa,  is.  paa  Mund- 
biden;  knase,  bide  i  Smaastykker;  .  the  bit;  ~  [bide 
i,  *ogs.  tygge]  our  chains;  ~ing  [tyggende]  three  wretches 
in  his  foam-dropping  mouths,  champ  vi  tygge;  the 
dull  ~ing  [tyggende]  sound  of  boys  steadily  munch- 
ing was  all  that  broke  the  silence;  ~  upon  the  bit 
tygge  p.  Mundbiden;  fig  tygge  Skum;  tygge  sine  Linker 
i  Forbitrelsens  Skum.  champ  Gr0d,  b!0d  Masse  prov; 
Mos,  *Stap,  Stappe  c  prov;  is.  mosede  Kartoflerfrt,  *Po- 
tetesstap  prov;  Grund  c,  hvorpaa  Billedskaererarbejde; 
but  he  has  survived,  and  is  now  considerably  on  the  ~ 
prov  &  sc,  og  bar  nu  god  Madlyst. 

champagne  [Jam'pe'n]  Champagne  c;  the  Champagne 
Speech,  holdt  af  Charles  Townshead  i  1766. 

'  Kammer,  i  Bet.  lille  (*lidet)  Vaerelse,  hedder  closet. 


[a-  i1  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&'.]  fall;  [a]  hot;  [A]  h«*t;  [Q-]  hwrt;  [aj  inner; 


cha 


155 


cha 


champaign  ['t/ampein,  (t)Jam'pein]  git  &  hst  Slette  c, 
Sletteland  w;  a  ~  country,  _  lands  Slettelaud  n 

champak  ['t/ampak]  hind  Sfr  Champak  c,  en  aromatisk 
Plante,  som  skyes  af  Bier,  og  som  Kvinder  bserer  i  Haaret. 

champan  ['tjampan]  (kinesisk)  Sejlpram  c. 

champignon  [(tXfam'pinjan]  ^  Champion,  Skampion, 
ogs.*  Champignon  c:  Agaricus  (s.  Psalliota)  campestris. 

champion  ['t/ampianj  egl  Ksemper;  Forksemper,  For- 
svarer,  Bidder1;  Beskytter;  sp  Champion,  Mester, 
Konge  c;  Philip  II  considered  himself  as  the  ~  [Be- 
skytter] of  the  Roman  Catholic  Church;  ~  race  Mester- 
(skabs)10b;  ~  rower  Mesterroer.  champion  vt  forsvare, 
trsede  i  Skranken  for,  vsere  (Ens)  Ridder;  forfsegte;  - 
the  cause,  championship  Egenskab  som  Ksemper  (el. 
som  Forsvarer,  Ridder),  Forsvarerstilling  c;  Forsvar  n; 
Forfaegtelse  c;  sp  Mesterskab  n;  the  ~  of  the  proscribed 
Forsvar  n  af  de  proskriberede;  Hsevdelse  c  af  de  proskri- 
beredes  Ret  &c ;  the  ,  of  the  world  sp  Verdensmester- 
skabet. 

chance  [tja'ns]  Tilfaaldighed;  Tilfseldighed  c,  Tilfcelde 
n,  F  Slump;  Mulighed,  Udsigt,  Chance;  Anledning, 
Lejlighed,  F  *  Kans  c ;  a  fair  _  ganske  gode  Udsigter, 
gode  Chancer;  a  poor  ~  daarlige  Udsigter;  -  [Tilfaaldet] 
is,  as  it  were,  the  shadow  of  reason;  the  ~s  are  [Saud- 
synligheden  taler  for]  that . .  .;  all  our  ~  [al  den  Ud- 
sigt vi  havde]  was  . . .;  there  is  an  early  ~  of  man  bar 
i  nser  Udsigt  en  .  .  . ;  it  is  an  even  ~  [man  vover  intet 
v.  at  sige,  man  kan  nsesten  vsedde]  that . .  .;  there  is 
every  _  [al  Udsigt  til]  that . . .;  our  only  ~  would  be  by 
trying  the  curate  del  eneste  skulde  da  vsere  at  pr0ve 
med  (.  .  .  el.  hos)  Kapellanen,  Kapellanen  skulde  da 
vsere  den  eneste;  the  ~  is  very  remote  dermed  har  det 
lange  Udsigter ;  the  first  time  he  got  a  _  f0rste  Gang 
nan  fik  Ram  dertil,  ogs.*  saasnart  han  kunde  komme 
til  (med  det),  v.  f0rste  Lejlighed;  he  might  have  had 
every  _  of  being,  kunde  haft  al  Udsigt  t.  at  blive  .  .  .; 
we  had  not  this  ~,  is.  vi  var  ikke  saa  heldige;  .  would 
have  it  [Tilfaeldet  vilde]  that . . .;  as  _  would  have  it 
tilfseldigvis  ad,  when  he  has  a  (or  the)  -,  is  naar  han 
kan  komme  til ;  have  a  ~  of  . . .  ing  have  Udsigt  til; 
faa  R*m  til,  ogs.*  faa  (.  .  .  el.  have)  Lejlighed  til;  lose 
the  .  gaa  glip  af  Lejligheden ;  III  run  my  ~  of  that 
jeg  lader  staa  til;  such  women  stand  the  best  _s  for 
happiness,  har  de  bedste  Chancer  for  (el.  de  bedste 
Udsigter  til)  at  blive  lykkelige ;  stand  the  ~  to  (or  of 
. .  .  ing),  is.  10be  Fare  f.  at .  .  . ;  he  stands  a  good  -  of 
[bar  gode  Udsigter  til  at]  getting  the  place;  stand  little 
(or  a  poor,  a  small)  ~  of  have  lideii  (el.  ringe)  Udsigt 
til .  .  . ;  a  lottery  office  inviting  everybody  to  take  a  ~, 
til  at  pr0ve  Lykken;  take  his  (or  our)  ~  or  the  -s  lade 
det  komme  an  paa  Lykken,  F  lade  staa  M;  s^e 
waved  the  paper  in  mid-air,  and  took  the  ~s  for  blots, 
og  lod  det  staa  til,  om  der  kom  Klatter  (*Kladder, 
Klakker) ; "  TZZ  take  my  ~  of  that  det  faar  staa  sin 
Pr0ve,  *undert.  det  faar  staa  sin  Vove;  take  your  ~  of 
[lade  staa  til  med]  a  political  crisis;  try  the  ~  of 
battle,  the  ~s  of  war  pr0ve  Slaglykken,  Krigslykken; 
watch  his  ~  tage  Lejlighedeu  i  Agt,  F  passe  sit  Snit; 
by  -  af  (el.  ved)  en  Hsendelse,  v.  et  Tilfselde;  they  met 
by  ~,  ogs.  Tilfseldet  f0rte  dem  sammen;  by  some  happy 
~  v.  et  lykkeligt  Tilfselde;  the  doctrine  (or  theory)  of 
~s  Saudsynlighedsregning  c;  a  game  of  -  et  Lykkespil, 

1  Originally  champion  stood  to  signify  the  hired 
combatant  who  did  battle  for  the  rights  and  wrongs 
of  women  and  others  who  could  not  defend  themselves 
by  strength  of  arm. 


et  Hasardspil;  on  ~  paa  maa  og  faa  (*paa  inaafaa),  p. 
det  uvisse;  leave  it  to  (the  action  of)  _  lade  det  komme 
an  p.  Tilfaeldet.  chance  [tja'ns]  m :  I  ~d  to  meet  him, 
rn0dte  ham  tilfseldig(vis),  *ogs.  traf  t.  at  m0de  ham. 
chance  vt  lade  .  .  .  komme  an  p.  Tilfseldet;  vove;  would 
not  ~  a  fight  vilde  ikke  vove  en  (el.  lade  det  komme 
til)  Kamp;  _  it,  is.  lade  det  staa  sin  Prove,  lade 
det  komme  an  p.  Lykken,  F  lade  staa  til;  _  the 
rest,  chance  [tJVns]  a  tilfseldig;  a  ~  comer  En  der  til- 
fseldig  kommer,  en  tilfseldig  Gsest;  take  a  ~  conveyance 
rejse  med  Lejlighed;  ~  customer,  ogs.  Lejlighedskunde; 
-  medley  (jur:)  Vaadedrab,  N0dvsergedrab  n;  ~  shot 
Slumpeskud  n;  fig  Gsetuing,  Gisning  c. 

chancel  ['tja-nsal,  'tjansal]  Korn,  Alterplads  c.  chan- 
cellor ['tja'nsala]  Kansler  c;  the  Lord  High  Chancellor 
Lordkansleren,  Storkansleren ;  the  Chancellor  of  the 
Exchequer  Skatkammerkansleren,  Finansministeren. 
chancellorship  [-Jip]  Kansler-Embede  w,  -Vserdighed; 
(Kanslers)  Embedstid  c;  he  was  offered  the  ~  of  the 
exchequer,  fik  tilbudt  Finansministeriet.  chancery 
['tja'nsari]  Kancelliret  c.  Fuldstsendig :  court  of  ~. 
Indtil  1853  var  Proceduren  her  meget  langsom.  Jvf. 
Dickens'  Bleak  House!  get  into  _  komme  under  Kan- 
celliretten:  hvilket  Isenge  var  naesten  enstydigt  m. 
Ruin;  get  his  head  into  ~  faa  hans  Hoved  ind  under 
sin  Arm :  i  hvilken  Stilling  der  frit  kan  hamres  10s  p.  det. 

chancey  a,  se  chancy! 

chancre  ['Jarjka]  Chanker  c,  syfilitisk  Saar  n.  chancrous 
['Jarjkras]  chankr0s. 

chancy  ['tja'nsi]  heldig  sc  [lucky];  heldig,  lykkelig  sc 
[auspicious];  usikker,  uberegnelig;  risikabel;  vovelig; 
he  is  so  ~,  saa  uberegnelig. 

chandelier  [Janda'lia]  Lysekrone  c;  electric  ~,  ogs. 
Elektrokrone  [electrolier];  gas  -  Gaskrone  [gasalier, 
gaselier],  chandler  ['tja'ndla]  orig  Lysest0ber;  K0b- 
mand,  Detailhandler,  Husholdningshandler,  git  H0ker 
[tallow-chandler],  I  Smstgg.  -Handler  c.  chandlery 
['tja-ndlari]  Husholdningsvarer  pi,  git  H0kervarer  pi. 

chandoo  [tjan'du-]  Tschaudu  c  &  n,  et  tykt  Opiums- 
udtrsek,  bl.  Kineserne. 

Chandos  ['tfanddsj. 

chaney  ['l/e^ni]  p  Postelin  n  [china]. 

chanfrin  [fr.;  't/anfrin]  Pande  c,  Forhoved  n,  paa  Hest. 

'change  [tjein(d)g]  mere  B0rs  c  [exchange],  change 
[tje5n(d)s]  vt  sendre,  forandre ;  bytte,  ombytte,  skifte; 
bytte,  veksle  [Penge  money};  forbytte;  bringe  tilatsurne; 
a  ~d  [forbyttet]  child;  ~  my  feet  sc  skifte  p.  F0dderne; 
_  hands  bytte  Haand;  the  house  has  ~d  hands,  har  skiftet 
Ejer,  er  kommet  p.  andre  Haender;  ~  hats  [bytte  Hat] 
with  him;  the  island  ~d  its  inhabitants,  skiftede  Beboere; 
_  leg  or  step  bytte  om  Fod;  the  milk  has  been  ,dby  the 
weather,  er  surnet  i  dette  Vejr;  -  his  mind  skifte  Sind, 
ombesternme  sig,  betsenke  sig,  komme  p.  andre  Tanker; 
girls  have  leave  to  ~  their  minds  en  ung  Pige  maa 
aldrig  sige  aldrig;  yesterday  I  ~d  my  last  note,  veks- 
lede  jeg  (el.  tog  jeg  Hul  p.)  min  sidste  Seddel;  I 
wouldn't  .places  with  him  for  all  his  money,  bytte  m. 
ham,  saa  rig  han  er;  .  my  shoes  and  stockings  skifte 
p.  F0dderne;  _  the  subject  skifte  Samtalesemne,  gaa 
over  til  nt  andet;  I  then  ~d  my  tone,  ogs.  jeg  slog  da 
over  i  en  anden  Tone;  _  it  for  ombytte  det  med;  bytte 
det  med  el.  i;  changing  [flytteude]  the  sword  from  his 
right  hand  to  his  left;  the  ogre  ~d  itself  into  [skabte 
sig'  om  til]  a  lion,  change  vi  forandre  sig,  foraudres, 
omskiftes,  skifte;  forandre  sig,  slaa  om,  om  Stemning; 
as  eight  o'clock  ~d  from  the  clock  idet  Kirkeuret  spil- 
lede  otte;  the  colour  ~s  is.  Farven  taber  sig  el.  falmer; 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [al]  J;  [au]  owt;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


cha 


156 


cha 


the  leaves  -  Bladene  (el.  Level)  falmer  el.  gulner;  then 
his  mind  ~d  saa  skiftede  ban  Sind,  saa  kom  ban  p. 
andre  Tanker;  the  moon  -s  Maanen  skitter;  public 
opinion  -8,  ogs.  den  offentlige  Mening  drejer  sig  efter 
alle  Vinde;  his  voice  is  changing  bans  Stemme  er  i 
Overgang,  *ogs.  ban  er  i  Stemrneskiftningen ;  the 
tveather  is  changing  Vejret  foraudrer  sig;  der  er  Om- 
slag  i  Vejret;  "Kulden  giver  sig,  Veiret  slaar  sig;  ~ 
for  the  better  foraudre  sig  t.  det  bedre ;  competition 
began  to  -  into  [forandre  sig  til,  gaa  over  til]  undis- 
guised war;  the  ivind  has  -d  [er  gaaet  om]  to  the  south; 
when  I  was  a  boy,  we  used  candles;  then,  as  I  grew 
older,  we  ~d  [gik  vi  over]  to  lamps,  change  [l/e^i^g] 
Forandring,  yEndring;  Skiften  c,  Skifte,  Omslag  n; 
friske  Heste  pl\  pi  (vekslende)  Klokkespil  n,  Kunst- 
ringen  c;  Ombytte,  Bytte  n;  Smaapenge  pi;  Veksle- 
penge  pi  [small  -];  Penge  pi  igeu;  P  B0rs  c  [exchange, 
'change];  a  ~  of  attire  or  of  clothes  en  Dragt  at  skifte 
med,  et  andet  Saet  (*ogs.  et  Omskifte  af;  Klteder,  et  Om- 
bytte, *ogs.  et  Kkede(s)bytte;  _  of  feelings  is.  Omslag 
i  Stemningen;  a  -  of  linen  Linned  at  skifte  med,  *is. 
et  Ombytte,  et  Skjortebytte;  _  of  the  moon  Maaneskifte; 
the  -  of  the  seasons  Aarstidernes  Skiften;  a  ~  of  scenery, 
is.  en  Dekorationsforaiidring ;  a  _  of  stockings  et  Par 
Stremper  t.  at  skifte  med,  et  andet  Par  Str0mper,  *ogs. 
et  Strempebytte ;  a  _  of  system  et  Systemskifte ;  ~  of 
voice  Stemmens  Overgaug,  Stemmeskiftning,  Mutation  c, 
Stemmeskifte  n;  my  _  is  not  right,  is.  jeg  bar  ikke 
faaet  rigtig  igen  el.  tilbage;  it  was  Change  last  night 
det  (Barometret)  stod  paa  Foranderligt  igaar  Aftes;  isn't 
there  any  .  in  Mrs.  F?  er  der  ingen  Forandring  i  Fru 
F's  Tilstaud?  the  ice  was  a  delightful  ~  from  or  to 
Torandring  efter,  Forandring  ovenpaa]  the  long  toil 
up-hill;  give  .  for  [bytte,  veksle;  give  igen  paa]  a 
sovereign;  we  shall  have  a  ~  in  (or  of)  the  weather  vi 
faar  Forandring  p.  Vejret;  he  had  no  small  ~  [Smaa- 
penge] about  him;  I  received  threepence  ~,  igen,  til- 
bage; ring  the  _  P  snyde  p.  Veksling,  bedrage  under 
Pengebytniug;  ring  the  -s  udf0re  en  Kunstringning,  p. 
8—10  Kirkeklokker  samtidig;  ring  eternal  (or  the)  _s 
on  fig  tarske  Langhalrn  paa,  *stadig  gnaale  paa;  take 
your  ~  out  of  that !  giv  mig  igen  p.  den !  fig  stik  mig 
den !  as  (or  for)  a  ~,  by  way  of  ~  til  at  skifte  med,  til 
en  Forandring;  a  love  of  .  Lyst  t.  Forandriuger ;  he  is 
(goes)  on  ~,  paa  B0rsen ;  a  report  on  ~  et  B0rsrygte. 
changeability  [t/ein(d)3e'biliti]  Forandrelighed ;  For- 
anderlighed,  Ustadighed  c.  changeable  [It/e1n(d)39bl] 
forandrelig,  amdrelig;  foranderlig,  ustadig,  om!0bende; 
-  silk  changeant  Silke  c.  change-house  sc  Post(*Skyds> 
station  c.  changeless  [lt/ein(d)gles]  uforanderlig,  fast. 
changeling  ['t/e'n(d)glirj]  Skifting,  *Bytting  c.  changer 
Forandrer;  Vekseller  c;  ustadigt  Menneske  n.  change* 
stitch  Kaedesting. 

chank  [t/arjk]  Tritoushorn  n,  Trompetmusling  c: 
Murex  tritonis. 

channel  ['t/anal]  Flodleje,  Leje  n,  Str0mrende  c,  *ogs. 
Elvefar  n;  (naturlig)  Kanal;  fig  Kanal,  Vej;  arch  Rifle, 
Kannelure  c;  the  Channel  Kanalen,  den  britiske  Kanal; 
the  King's  Channel  Kongedybet;  the  news  reached  us 
by  different  ,s,  ad  forskellige  Veje.  channel  vt  danne 
en  Rende  (el.  Render)  i;  rifle,  kannelere.  channel 
J1  t/anal]  ^  is.  pi  Rest  n  fchainwalej;  abreast  of  the 
main  .  tvaers  iud  for  Storr0stet. 

chant  [t/a-nt]  vt  hst  synge,  sjunge;  besynge,  fejre  i 
Sang;  rel  messe.  chant  vi  synge,  sjunge;  they  ~  to  the 
sound  of  the  viol  de  gere  Melodier  efter  Psalternes 
Lyd.  chant  Sang,  Melodi  c,  Kvsede  n;  Messe  c.  chanter 


Sanger,  Forsanger,  Kantor  f;  si  Visesselger  c ;  a  horse  - 
(bedragersk)  Hestehandler  c.  chanticleer  ['t/a'ntiklia] 
Hane,  Hane-Pane  i  Dyreeposet;  Kykeliky  c,  i  Barnesprog. 

chaos  ['ke'dsj  Kaos;  Vildnis  n;  the  present  state  of  ~, 
ogs.  den  nuvaerende  kaotiske  Tilstand.  chaotic  [ke^atik] 
kaotisk. 

chap.  Forkortet  f.  chapter,  chap  [t/ap]  vt  bringe  til 
at  sprsekke  el.  revne.  chap  [tjap]  vi  spraekke,  f.  Eks. 
om  Jord,  om  Hud.  chap  [t/ap]  s  Spraekke,  Spraek  c. 
chap  s,  se  chaps!  forreste  Del  af  Kroen  p.  en  Due 
[chop],  chap  [tjap]  P  Fyr,  Patron,  *ogs.  Fysak  c;  an 
old  .,  ogs.  en  gammel  Knark ;  her  _  hendes  Kaereste, 
*ogs.  Fyren  hendes;  a  queer  ~  en  sser  Praas,  ogs.*  en 
underlig  Sekser,  en  snurrig  Patron. 

chaparral  [t/apa'ral]  amr  Egelund  c,  *ogs.  Egeholt; 
tset  Tornekrat  n. 

chap-book  ['t/apbuk]  Kolportagebog,  Folkebog. 

chape  [t/e'p]  Krog,  Ring,  Bejle;  is.  Dopsko,  Dupsko  c. 

chapeau-bras  [fr. ;  Ja'pou  bra']  ^  trekantet  Chapeau 
bas  c. 

chapel  ['tjapol]  Kapel  n;  (Dissenter)kirke 1  c,  Bedehus; 
Bogtrykkeri,  Officin;  Kapitel  n,  Typografforening  c;  ^ 
Kapel  n;  build  a  „  J>  fange  en  Ugle;  hold  a  ~  (typ:) 
holde  Kapitel.  chapel  ['tjapol]  vi  '&  fange  en  Ugle. 
chapel  vt :  ~  an  undergraduate  give  en  Student  Kirke- 
parade,  beordre  ham  til  at  overvsere  to  Gudstjenester 
daglig. 

chapelet  ['tjapalet]  Cbapelet  c,  Stigremme  fsestede  m. 
Bejlerue  t.  Sadelknappen. 

chapelite  ['tjapalait]  si  Dissenter  c.  cluipel-of-ease 
Annekskirke,  Hjselpekirke  c,  Kapel  w;  si  milde  Stiftel- 
ser  pi,  Retirade  c,  Privet  n.  chapelliug  ^  Uglefaug- 
ning  c.  chapelry  ['t/apalri]  Annekssogn  n. 

chaperon  ['Japaroun,  -ran]  Hsette,  Hue,  is.  som  Del 
af  Hosebaandsridders  Uniform;  Chaperone,  Ledsagerske, 
Beskytterinde,  Anstandsdame  c,  P  Forklaede  n.  chape- 
ron ['/ap9roun,  -ran]  vt  ledsage,  som  Anstandsdame. 

chapfallen  ['tjapfa'lan]  modfalden,  lang  i  Ansigtet. 

chaplain  ['tJapKn]  (Felt-,  Faengsels-,  Hof-,  Skibs)praest 
c;  the  _  of  the  prison;  _  to  the  Queen;  the  Queen's  ~. 
chaplaincy  ['tjaplinsi]  (Be)stilling  c  som  Feltpraest  &c. 
chaplaiuship  ['t/apltn/ip]  Feltprsests  (&c)  Stilling  c  eller 
Forretninger  pi. 

chaplet  ['tjaplet]  Krans,  t.  at  bsere  p.  Hovedet;  rel 
Rosenkrans  c,  Paternoster  n,  arch  Perlesnor  c.  Se 
chapelet!  award  him  the  _  tilkende  ham  Kransen. 

Chaplin  ['t/aplin].  Is.  naevnes  et  Firma  Chaplin  <fr 
Herne,  Lastvognejere  [carriers],  af  hvilke  den  f0rste 
blev  Medlem  af  Parlamentet  og  var  gift  m.  en  Datter 
af  Hertugen  af  Sutherland. 

chapman  ['t/apman]  K0bmand,  Handlende  f;  Bisse- 
krsemmer,  *Skreppekar;  Bogkolport0r  c;  chapmen's 
books,  is.  Folkeb0ger,  Kolportageb0ger  [chap-books]; 
Bjorn  the  Chapman  Bj0rn  Farmand. 

chappie  ['t/api]  s,  se  chappy! 

chappow  [tja'pau]  anglo-hind  Plyndretog  n,  Razzia  c 
[raid]. 

chappy  ['t/api]  sprukken  [Hud  skin],  chappy  ['t/api]  P 
lille  (*liden)  Fyr;  Kammerat,  intlm  Ven,  Hjertensven; 
Laps  c. 

chaps  [t/aps]  pi  Kaje  c,  ogs.*  Kaeft  c,  Flab  c. 

chapter  f't/apta]  Kapitel  n,  i  flere  Tilff;  trust  to  the 
_  of  accidents  stole  p.  Tilfaeldet;  the  statements  could 
not  be  challenged,  ~  and  verse  [ogs.  fuld  Hjemmel]  had 

1  FuldsUendig :  dissenting  chapel.  Ordet  church  er 
forbeholdt  Statskirkens  Gudshuse. 


[a   i   u-1  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [Q-]  hurt;  [Q]  inner; 


cha 


157 


cha 


been  given  for  every  one  of  them;  chapter-and-verse 
man  kapitelfast  Mand; house  Kapitelshus. 

chaptrel  ['t/aptral]  arch  Impost  c. 

char  [tja-a]  Genferlaks:  Salmo  umbla;  red  ~  Fjseld- 
erret,  R0ie,  R0re  c:  Salmo  alpinus.  char  [t/se-e,  t/a  9] 
Arbejde;  is.  husligt  Arbejde  f.  Dagl0n;  (Stykke)  Arbejde 
»,  Sjov  (*Sjau)  c  &  n.  char  [t/se'9,  tja"9]  vi  arbejde  for 
Daglon;  vsere  til  Hjselp  i  Huset,  gaa  i  Husene  som  Ar- 
bejdskone,  arbejde  som  Lejekone;  she  goes  out  ~ing  and 
washing  hun  gaar  omkring  (*borte)  og  vadsker.  char 
ft/ae'9,  t/a  8]  vt:  that  char  is  -ed,  as  the  goodwife  said 
when  she  had  hanged  her  husband  saa  er  det  gjort 
t.  Helgen,  som  Manden  sa',  ban  havde  dsenget  Ksel- 
lingen  (*Kjerringen).  char  [t/a  9]  vt  forkulle,  brsende 
(Trae)  til  Kul;  bearbejde,  behugge,  om  Sten. 

character  ['karikta]  Karakter,  i  flere  Tilff;  Karak- 
teristik  c;  Skelnemserke,  Tegn;  Sserprseg,  Prseg  n\  Skrift- 
tegu  pi,  Skrift;  Karakter,  Egenskab,  Stilling;  Omtale  c, 
Rygte;  Skudsmaal  n,  Attest,  for  Tyende;  theat  Rolle; 
Personlighed,  Person,  Figur,  Sterrelse  c,  Subjekt  n;  a 
~  dance  en  Karakterdans;  a  _  dress  en  Karakterdragt; 
the  ~  of  his  administration  det  Prseg  bans  Bestyrelse 
bar  el.  havde;  the  ~s  of  the  book  Bogens  Personer;  his 
_  [Karakteristik]  of  our  troops  in  India;  his  ~  as  a 
[bans  Egenskab  af  el.  som]  magistrate;  his  ~  for 
honesty  is  unquestionable  bans  Karakter  som  serlig 
Mand  (el.  bans  ^Erlighed)  er  hsevet  over  Tvivl;  both 
have  hitherto  borne  an  excellent  ~,  haft  udmaerkede 
Vidnesbyrd,  haft  det  bedste  Lov;  give  the  chief  ~ 
spille  (el.  give)  Hovedrollen;  he  has  the  .  of  [bar  Ord 
f.  at  vsere]  a  great  miser;  an  adventurous  ~  en  Even- 
tyrer;  it  has  made  him  an  altered  ~,  til  et  andet  Men- 
neske;  a  bad  ~  (et)  daarligt  Rygte;  en  slet  (el.  berygtet) 
Person,  et  mauvais  Sujet,  et  daarligt  Subjekt;  a  dange- 
rous _  en  farlig  Person,  et  farligt  Subjekt;  a  loose  „  en 
10s  Fugl;  a  Ion}  ~  en  simpel  Person,  *ogs.  en  Simpleks;  an 
odd  -  en  Original,  Skrue,  F  *  ogs.  Raring  c,  a  well-known 
Parisian  ~  en  velkendt  Pariserpersonlighed  el.  parisisk 
Sterrelse;  a  street  ~  en  Gadefigur;  you  have  been  saying 
st  against  my  ~,  sagt  nt  ufordelagtigt  om  mig;  I  know 
him  *bnly  by  ~,  kun  af  Omtale ;  an  inscription  in  the 
Runic  _,  i  runiske  Skrifttegn,  en  Runeindskrift;  Mr.  H 
in  the  _  of  the  King,  i  Kongens  Rolle,  som  Kongen; 
(dressed)  in  ~  i  Kostyme,  maskeret  i  Rollens  Medf0r, 
klsedt  efter  Rollen;  it  has  passed  into  his  -  det  er 
gaaet  ham  i  Blodet;  a  girl  of  _  en  uberygtet  (el.  brav) 
Pige;  the  modern  novel  of  _,  Karakterroman;  a  person 
of  bad  _  en  slet  (el.  berygtet)  Person.  Aim.  a  bad  ~; 
people  of  questionable  _  Folk  af  tvivlsom(t)  Kaliber; 
out  of  ~,  se  1.  act!  be  out  of  ~  vsere  udeufor  Stilen; 
there  was  a  great  eye  to  _  dor  var  lagt  stor  Vaegt  p. 
Kostymet;  a  transparent  lamp  embellished  with  "~sa, 
dekoreret  m.  sceniske  Figurer.  characteristic  [karikta- 
'ristik]  karakteristisk,  ejendommelig,  sserkendelig;  with 
-  boldness,  ogs.  med  den  bam  egne  Dristighed;  _  letter 
gr  Karakterbogstav,  Kendebogstav ;  a  reply  _  of  [som 
er  karakteristisk  (el.  betegnende)  for]  the  man.  charac- 
teristic s  Kendemserke,  Sserkende,  Vaesensmserke,  Ka- 
rakteristikon  n,  Ejendommelighed;  mat  Karakteristik 
c ;  that  perfect  sacrifice  of  self  which  has  always  been 
her  ~,  som  altid  bar  vser«.-t  et  Sserkende  f.  hende,  som 
bar  vseret  hende  egen.  characteristically  f-'ristikali]  ad 
is.  paa  sin  ejendommelige  Maade;  betegnende  for  Man- 
den  &c.  characterization  [kimktarai'zeifan]  Karakteri- 
stik c ;  this  vigorous  -  of  our  conduct;  that  force  of  ~ 
which  . . .  characterize  ['kariktaraiz]  vt  karakterisere, 
betegne;  m.  Tingssubj.:  karakterisere,  betegne,  prsege, 


udmserke,  kendetegne,  vsere  betegnende  for;  under  the 
name  of  Tamerlane  he  intended  to  ~  King  William; 
glossaries  ~  [betegner]  the  word  as  a  form  of  East 
Anglia.  char  artery  ['kariktari]  symbolsk  Betegnelse  c, 
Symboler,  Tegn  pi. 

charade  [fa'ra  d]  Karade,  Stavelsegaade  c;  act  .s  lege 
Ordsprogsleg,  fremstille  Karader  i  Handling. 

charcoal  ['tja  «ko"l]  (Trse)kul,  Milekul;  ~  burner  Kul- 
svier,  Kulbrsender  c;  -  kiln  Kulmile  c ;  -  pencil  Ridse- 
kul  n;  drawing  in  _  Kultegning. 

chard.    Jvf.  beet! 

chare  [t/se'a]  v  arbejde;  s  Arbejde  n  [char]. 

charfron  ['t/a^fran]  Pandeharnisk  n  [chamfron], 

1.  charge  [tja-9dg]  s  orig  Byrde  c;  Ilseg  n,  i  Masovn 
[heat];  Genstand  for  Ens  Omsorg,  Nogen  c  (el.  noget) 
som  er  En  betroet,  betroet  Gods,  Barn,  Plejebarn, 
(konvojeret)  Skib  n,  Elev,  Fange,  Patient;  Omsorg  c, 
Opsyn  n,  Bestyrelse,  Ledelse,  Kontrol,  Kommando, 
Varetsegt;  (bejtidelig,  indtrsengende)  Henvendelse,  som 
en  Dommers  t.  en  Jury :  Retsbelsering  /"_  of  a  judge  to 
the  jury];  Biskops  Tale  c,  efter  Visitats;  Paalseg  n,  Be- 
faling;  Byrde,  Omkostning  c,  Omkostninger  pi,  Bekost- 
ning,  Udgift;  Betaling,  Pris;  Betaling  c,  Gebyr  n;  jur 
Ankepost,  Anklagepost ;  jur  (An)klage ;  ^  Ladning  c; 
^  Angreb;  Indhug,  Cbok  [cavalry  ~];  Signal  n  til  Ind- 
hug,  Marschmarsch  c;  Anlseg  n,  Anlsegsstilling  c,  af 
Spyd  &c;  her  Vaabenmserke  n,  the  Charge  of  the  Light 
Brigade  Den  lette  Brigades  Indhug,  i  Krimkrigen  25 
Oktbr.  1854,  ved  Balaklava,  under  Cardigan,  ^muet 
f.  et  Digt  af  A.  Tennyson,  Poet.  Works  III  265  T;  his 
~  is  a  dollar  a  lesson  bans  Pris  er  (,el.  ban  tager)  en 
Dollar  Timen;  what's  your  ~?  hvad  erDeresPris?  bvad 
tager  De?;  bvad  skal  De  have  (i  Betaling)?;  beat  a  ~ 
tromme  (el.  give  Signal)  t.  Angreb;  give  a  ~  [g0re  Ind- 
hug] upon  the  enemy ;  I  gave  my  servant  a  _  to  [det 
Paalseg  at,  Paalseg  om  at]  bear  with  Mr.  F's  rough 
manner;  have  ~  of  have  i  Forvaring,  have  i  sin  Vare- 
tsegt; have  i  sin  Varetsegt,  bevogte,  om  Fange;  bestyre, 
have  at  passe,  have  under  sig,  f0re  Opsyn  (el.  Tilsyn) 
med ;  he  had  ~  of  the  public  clocks  de  offentlige  Ure 
stod  under  bans  Opsyn;  who  had  ~  of  these  things  bl. 
a.  som  (el.  hvem)  disse  Ting  var  betroede ;  lay  the  ~ 
of  matrimony  at  her  door  beskylde  hende  f.  (allerede) 
at  vsere  gift;  make  the  ~  that . . .  anf0re  (el.  paastaa,  gere 
gseldende),  at .  .  .;  the  ~  was  read  over  Klagen  oplsestes; 
sound  the  _  blsese  t.  Angreb;  take  ~  ^  art  tage  Raus, 
om  Kanon ;  take  ~  of  overtage  Ledelsen  af;  tage  Kom- 
mandoen  over  (el.  i,  vedj ;  tage  i  Forvaring,  tage  i  sin 
Varetsegt;  I  am  at  the  ~  of  it  jeg  bestrider  (el.  dsekker) 
Omkostningerne,  Udgifterne;  at  a  certain  ~  for  (en  vis) 
Betaling;  at  a  small  extra  ~  mod  en  lille  (*liden) 
Ekstrabetaling ;  at  their  own  private  ~  paa  egen  Be- 
kostning;  at  a  reasonable  ~  for  en  rimelig  Peiige; 
stand  at  the  _,  is.  staa  med  faeldet  Bajonet;  the  crowds 
had  to  be  dispersed  by  police  _s,  maatte  spredes  v.  at 
Politiet  gjorde  Indhug,  gik  paa  med  sine  K011er  (*Klub- 
ber)  &c;  be  reasonable  in  his  ~s  holde  rimelige  Priser; 
be  in  ~  have  Kommandoen;  have  Vagt;  have  Jour;  be 
in  _  of  bl.  a.  have  faaet  (sig)  overdraget  el.  betroet; 
have  i  sin  Varetsegt;  forestaa:  in  ~  of,  ogs.  under  Be- 
vogtiiing  af;  under  Kommando  (;  Ledelse;  Opsyn)  af .  .  .; 
the  lieutenant  in  _  vagthavende  (;  jourhavende)  L0JV 
nant;  the  fortress  is  in  _  of  [staar  under]  a  command- 
ant; the  mate  was  in  ~  of  the  deck,  the  deck  was  in 
_  of  the  mate  Styrmanden  havde  Vagt;  the  prisoner 
was  in  ~  of  a  policeman,  a  policeman  was  in  ~  of  the 
prisoner  Arrestanten  var  i  en  Konstabels  Varetsegt;  the 


lei]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [])]  thin;  [JJ  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


cha 


158 


cha 


officer  in  ~  of  [Offieeren  v  ]  these  two  guns;  give  him 
in  -  (of  a  policeman)  lade  ham  arrestere  el.  anholde; 
the  men  given  in  his  -  de  ham  tildelte(el.  underlagte) 
Folk;  have  it  in  _  [have  del  ^Erinde  (el.  Hverv)]  to...; 
four  detectives  were  put  in  ~  of  the  matter,  flk  sig 
Sagen  overdraget ;  he  said  he'd  answer  the  door  and 
remain  in  ~,  og  passe  Huset;  an  account  of  _s  (mere:) 
en  Rekambioregning,  in  prison  on  a  -  of  [sigtet  (el. 
anklaget)  for]  robbery;  bring  the  weapon  to  the  -  bringe 
Vaabenet  i  Anloegsstilling;  faelde  Lansen;  faelde  Bajonet; 
the  clergyman  was  removed  to  a  new  ~,  til  en  ny 
Menighed,  t.  et  nyt  Kald ;  return  to  the  _  forny  An- 
grebet;  fig  ogs.  g0re  et  nyt  Forseg,  forsege  igen;  under 
the  -  of,  se  in  ~  of!  place  Miss  Brook- Dingwall  under 
her  ~  anbriuge  Frk.  B.  D.  hos  hende,  i  hendes  Institut 
Ac ;  impressed  with  his  ~,  is.  i  F01elsen  af  sit  Ansvar; 
ivithout  -  to  [Udgift  f.]  the  exhibitor. 

2  charge  [t/a'adg]  vt  paalaegge,  overdrage,  give  i 
Kommission  [at  g0re  nt  with  (doing)  st] ;  henvende  sig 
til,  is.  instruere,  afgive  sin  Retsbelsering  til,  om  Dom- 
raer  /_  the  jury] ;  paalaegge,  om  Skat  el.  Afgift;  mere 
bela.ete  [bans  Konto  his  account],  tage  en  vis  Betaling 
af,  jur  anklage,  sigte,  beskylde;  laegge  tillast;  ^  &  elect 
lade;  ^  angribe;  is.  cav  gere  Indhug  paa,  hugge  ind 
paa;  anf0re,  gore  gaeldende;  when  you  are  arrested 
and  -d  naar  De  anholdes,  og  Klagen  laeses  f.  Dem;  _ 
bayonet(s)  faelde  Bajonet;  the  receiver  is  ~d  [afkneves] 
nearly  three  times  the  deficiency;  what  do  you  ~?  hvad 
lager  De?  hvad  Pris  holder  De?  the  second  count  _d 
[angik,  gjaldt]  a  publication...;  the  third  count  ,d 
that . . .  gik  ud  p.  at  .  .  .;  it  has  been  .d  [paastaaet] 
that  Coleridge  appropriated  the  ideas  of  Lessing;  ~  st 
against  (or  on,  upon)  him,  ~  him  with  st  anklage  (el. 
beskylde)  ham  for  nt;  Isegge  ham  nt  tillast;  such  ex- 
penses are  ~d  against  his  wages,  &  indeholdes  i  hans 
Hyre;  the  accident  must  be  ~d  against  or  to  [maa  til- 
skrives]  his  carelessness;  -  him  for  goods  delivered  be- 
laste  hans  Konto  f.  leverede  Varer;  what  will  you  ~ 
me  [hvad  skal  De  have,  hvad  forlanger  De]  for  getting 
up  a  stone?;  _  it  in  the  bill  opfere  (el.  saette)  det  p. 
Reeningen,  fere  det  i  Regning;  _  rent  on  land  laegge 
Afgift  p.  Jord;  _  their  doings  on  (or  to)  themselves  give 
dem  selv  Skylden  f.  deres  Handlinger,  laegge  Skylden 
f.  deres  Handlinger  p.  dem  selv;  a  tax  ~d  on  en  Skat 
som  paahviler  .  .  . ;  none  of  these  expenses  must  be  ~d 
to  the  public  treasury,  ogs.  samtlige  disse  Omkost- 
ninger  bliver  Statskassen  uvedkommende;  _  with,  se 
ovfr!  he  is  ~d  with  the  entertainment,  ogs.  han  fore- 
staar  Underholdningen;  the  King  ,d  him  with  .  .  .  ogs. 
Kongen  gav  ham  det  Hverv  at  .  .  .;  .d  with  consequences 
(disasters)  felgerig  (ulykkesvanger). 

3.  charge  [tJVdg]  vi  tage  Betaling;  ^  angribe;  g0re 
Indhug,  hugge  ind;  chargel  til  Hund  :  couche!  then  the 
police  -d,  [huggede  Politiet  ind,  gik  Poliliet  paa]  driving 
the  people  in  all  directions;  with  the  wounded  bull 
charging  [storuiende]  after  them;  -  at  or  on  rette  et  An- 
greb  paa;  angribe;  storme  10s  paa;  then  the  bull  came 
charging  at  [stormende  10s  paa]  us;  I  did  not  ~  for 
them  jug  tog  ingen  Betaling  (el.  jeg  beregnede  mig 
iutet)  for  dem ;  .  into  [gaa  10s  paa]  a  tale,  a  laboured 
explanation;  _  into  [rende  paa,  10be  paa]  a  table;  he 
-d  into  [gik  10s  paa]  his  work  afresh,  chargeable 
ft/a  9dgabl]  som  kau  paalaegges  el.  opkrseves;  som  kan 
tilskrives;  som  kan  anklages;  a  fault  -  against  (or  on) 
him  en  Fejl  som  kan  tilskrivi-s  ham,  som  kan  Isegges 
ham  tillast;  the  dues  are  .  on  [kau  (op)kraeves  af]  such 


Hjemstavnsret  i]   the  parish;  the  person  -  with  [som 


the   death   of  the 
charger  Paalaegger 


kan    anklages    for   at   have   voldt] 

woman;  a  man  _  with  murder. 

&c;  Officershest  c.    charge-sheet  jur  Sagli^te  c. 

charily  ['tjae^rili]  ad  forsigtig,  varsomt;  med  nsensom 
Haand;  sparsomt;  sparsommelig.  chariness  Forsigtig- 
hed,  Varsomhed;  Sparsommelighed  c. 

Charing-Cross  ['t/se^rirj  'kra's]  Charing-Cross  n,  en 
Plads  i  London,  med  en  Statue  af  Karl  I  og  en  Jaern- 
banestation. 

chariot  ['tfariat]  (firhjulet  Herskabs)vogn,  med  et 
Saede;  antiq  Stridsvogn  c,  the  fiery  -,  the  ~  of  fire  bibl 
Ildvognen.  charlotte  [tjaria'li']  (firhjulet,  tosaedet  Her- 
skabs)vogn  c.  charioteer  [tjaria'tia]  Kusk  c. 

charitable  ['t/aritebl]  velvillig;  godg0rende,  hst  vel- 
daedig,  milddsedig ;  Velg0renheds- ;  by  a  _  [velvillig, 
skaansom]  construction  it  may  be  a  sermon;  a  ~  in- 
stitution en  Velg0renhedsanstalt,  en  mild  Stiftelse;  the 
largest  subscription  ever  raised  for  a  _  object,  i  vel- 
g0rende  0jemed.  charity  ['t/ariti]  Velvilje;  (Kristen)- 
kaerlighed,  Naestekaerlighed ;  Barmhjertighed ;  Kaerlig- 
hedsgerning;  Godg0renhed;  Almisse  c,  Almisser_pi;  Vel- 
vilje, Mildhed,  Skaansomhed,  i  sin  Dom  om  andre; 
(mild)  Stiftelse,  velgarende  Indretning,  Velg0reuheds- 
anstalt  c.  Se  afford!  faith,  hope,  .,  og  Kaerlighed. 
I  den  nyeste  Oversaettelse  (1S81)  staar  her  love;  ~ 
children  Asylb0rn,  Stiftelses  B0rn;  ~  commissioner 
Tilsynsmand  c,  i  Fattigkommission,  pi  ogs.  Fattigkom- 
mission  c-  _  fair  Velg0renhedsbasar,  Basar  i  velg0rende 
0jemed;  _  school  Fattigskole;  it  would  be  (quite)  a  ., 
[en  (ren)  Velgerning,  Sjaelebod]  if  somebody  took  it,  to 
buy  it;  beg  _  bede  om  Almisse;  _  begins  at  home  en- 
hver  er  sig  selv  naermest;  these  coins  are  still  used  to 
distribute  in  ~,  til  at  uddele  som  Almisse;  the  giving 
of  one-tenth  in  ~,  i  Almisse,  til  Almisser;  in  ~,  ogs. 
for  Sjaelebods  Skyld;  bread  of  ~  Naadseus  Br0d;  sister 
of  ~  barmhjertig  S0ster ;  of  your  ~  af  Deres  Barmhjer- 
tighed; live  on  his  ~  leve  af  hans  Naade,  leve  af  hans 
Almisser;  I  received  her  out  of  ~,  af  Naade  og  Barm- 
hjertighed; the  frequent  applications  now  made  to  the 
_  of  the  public  de  mange  Krav,  som  nu  stilles  t.  Publi- 
kurns  Offervillighed. 

chariTari  [JaTi'vaTi]   Charivari  c  &  n,   Kattemusik  c. 

charlatan  ['/a^latan]  Charlatan,  Markskriger  c.  char- 
latan ic  [J"a  9la'tanik]  charlatanmaessig,  oharlatanagtig, 
markskrigersk.  charlatanism  ['/a^latanizm],  charlatanry 
['/a  Blat8nri]  Charlatanisme  c,  Markskrigcri  n. 

Charlemagne  ['Ja^limein]  Karl  den  store.  Charles 
[t/a  8lz]  Karl  c;  King  ~,  fuldst.  King  -.'  dog  or  spaniel 
Kongkarlshund,  en  Dvaergvagtelhuud;  .'s  Wain  ast 
Karlsvognen.  Charley  ['tja'«>li]  lille  Karl,  Karlemand; 
F  t  (Nat)vsegter;  Mikkel  (Raev),  *ogs.  R0den;  —pitcher 
Bondefanger  c.  Charlie  ['tja'alf],  se  Charley!  ['/a'9li] 
Charlotte  c;  charlies  si  Batterier,  Kvindebryster. 

charlock  ['t/a9ldk]  Agersennep,  prov*  ogs.  Moster: 
Sinapis  arvensis;  gnl  (el.  hvid)  Sennep:  Sinapis  alba; 
Kiddike,  Agerreddike  C:  Raphanus  raphanistrum 


F  Lotte  c      charlotte 
c   med    ristede    Br0d- 


{jointed  (or  white)  ~]. 

Charlotte  ['Ja<8ldt]  Charlotte, 
[7a-»lat]:  apple  ~  ^Eblegr0d 
skiver. 

charm  [t/a-sm]  Tryllemiddel  n;  Trylle-Formel,  -For- 
raular  c;  Trylleri  n,  Tryllemagt,  Charme,  (steerk)  Til- 
traekuing;  Amulet  c.  Se  novelty!  her  ~s  is.  hendes 
Yiidigheder,  hendes  Ynder,  the  .s  of  the  chase  Jagteus 


vessels  as...;  keep  him  from  being  _  to   [fra  at   faa  |  Tillokkelser;    -s  (of  a  watch-chain)  Berloquer;    there 
[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [v]  hurt;  [o]  inner; 


cha 


159 


cha 


must  be  a  „  in  [nt  eget  dragende  (el.  lokkende,  be- 
tagende)  ved]  the  life,  that  is  certain;  painting  is  the 
~  of  his  life  at  male  er  bans  Livs  h0jeste  Glsede,  er 
bans  Liv;  books  have  but  few  ~s  [kun  liden  Tiltraek- 
ning]  for  him;  the  ruse  appeared  to  have  lost  its  ~, 
tabt  sin  Kraft,  sin  Virkeevne.  charm  vt  forhekse,  for- 
trylle,  p  fortrolle,  trolde,  trolle;  borttrylle,  fordrive; 
deve,  f.  Eks.  Smerte;  fig  (be)daare,  fortrylle,  betage, 
indtage;  the  ~ed  circle  Tryllekredsen;  he  bears  (or  has) 
a  ~ed  life  intet  kan  antaste  ham,  ban  er  usaarlig;  - 
them  into  [heksede  dem  ind  i]  his  box;  he  felt  as  if 
~ed  to  the  spot  ban  var  ligesom  fasttryllet,  *ogs.  ban 
stod  som  fjettret;  be  ~ed  with  vsere  f.  .  .  blive)  indtaget 
(*ogs.  henrykt)  i.  charmer  Maner,  Troldmand  bibl;  P 
Fortryllerske,  Tryllerinde,  Hjertetyv  c.  charming  a  be- 
daarende,  fortryllende,  indtageude;  yndig,  nydelig; 
variety  is  ,  Forandring  fryder;  in  all  its  _  [betageude] 
beauty,  charmless  blottet  for  Tiltrsekning,  lidet  tiltrsek- 
kende,  lidet  tillokkende,  uindtagende;  flov  (*flau),  fad. 

charnel-house  ['t/a-anal  haus]  Benbus  n,  Beukselder  c. 

Charnock  ['tja'andk].  Is.  nsevnes  Job  ~,  Kalkuttas 
Grundlsegger. 

Charon  ['kse^rdn]  myth  Karon,  Charon. 

charpoy  ['t/a-apoi]  hind  Sovested  n,  Seng  c. 

charqui  ['t/a  »ki]  solt0rret  K0d  n.  Et  sydamerikansk 
Ord,  hvoraf  opkom  jerked  beef. 

charry  ['t/a'ri]  Traekul-;  trsekulagtig. 

chart  [t/a>at]  Tabel  c;  (geologisk,  meteorologisk, 
Stjerne-,  S0)  k  o  r  t ,  *ogs.  K  a  r  t  n  [over  of] .  chart  vt  kort- 
Isegge,  *ogs.  kartlsegge.  charta  ['ka<ataj  Papir;  Dokument 
n;  Magna  Chart  a  (libertatum)  det  store  Frihedsbrev  af 
1215.  ci.artaceous[ka'a'te'Ias]papiragtig.  oharter['t/a-ata] 
Dokument,  Brev,  is.  Rettighedsbrev,  Privilegium;  (i 
fransk  &  eug.  Historic :)  Charte  n;  &  Befragtning  c; 
the  people's  _  Folkechartet,  Programmet  f.  det  demo- 
kratiske  Arbejderparti  (Chartisterne)  i  England  1838  og 
senere;  a  ship  under  ~  for  et  Skib  fragtet  til  ... 
charter  vt  tilprivilegerc;  fragte;  bortfragte;  leje  [en  Vogn 
a  carriage  &c] ;  ~ed  [tja  ated]  tit :  autoriseret  [Regn- 
skabsf0rer  accountant;  Kompagni  company];  erklseret 
[Yudltog  favourite;  Ven  friend];  ~ed  friend,  ogs.  intim 
(el.  svoren)  Ven;  ~ed,  twice-dyed,  and  double-branded 
idiots,  charterer  ['t/a-atara]  is.  Befragter  c. 

Charter-house  ['t/a'9tahaus]  egl  Karteuserkloster.  Is. 
Navn  paa  en  stor  Skole  i  London,  nu  flyttet  til  Godal- 
ming;  Thackeray  was  a  ~  boy. 

chartering  ['tja-atarirj]  is.  Fragtslutning  c. 

Charteris  ['tla'ataris]  s. 

charter-party  ['tja-atapa-ati]  Certeparti,  Fragtbrev  n. 
chart-house  &  Bestiklukaf  n,  *Bestiklugar  c  &  n. 
chartism  ['tfa'9tizm]  Chartisme,  engelsk  Radikalisme  c. 
Se  (people's)  charter!  chartist  ['t/a^tist]  Chartist  c, 
eng.  Radikal.  chartography  [ka'a'ta,grafi]  Korttegning  c 

chnrwoman  ['t/a^wumon,  'tfae'a-]  Arbejdskone,  Leje- 
kone,  Skurekone,  Kone  c  som  «gaar  ud»  (*gaar  borte). 

chary  ['t/se  9ri]  forsigtig,  varsom ;  nsensom;  sparsom; 
sparsommelig  [med,  paa  of] ;  ~  of  words  sparsom  p. 
Ord,  ordkuap. 

Charybdis  [ka'ribdis]  myth  Charybdis  n. 

chasuble  f'tje'sabl]  jagtbar.  chase  ['tie's]  Jagt  c;  (jaget) 
Vildt;  jaget  Skib;  Jagtfelt,  (Jagt)revier  n,  Jagtmark  c, 
*ogs.  Jagtvald  n;  typ  Form,  Formramme;  bred  Rifle  c, 
i  drevet  Arbejde;  art  Forstykke  n,  paa  Kanon;  give  _ 
to  g0re  Jagt  paa;  abs  give  _  gere  Jagt  p.  den  &c,  saette 
efter  (den  <fec).  chase  [t/e's]  vt  jage;  g0re  Jagt  paa,  for- 
f01ge  [pursue},  chase  [tie's]  vt  drive,  uddrive,  ciselere 
[enchase];  drive;  ~d  work,  chase  vi  g0re  Chasse;  — gun 


Jagerkanon;  — port  Bovport  (*Baugport)  forud  [~  at  the 
bows],  rhaser  jagende,  Jager;  art  Jagerkanon  c;  & 
jagende  Skib  n.  chaser  Cisel0r  c  [enchaser],  chasing 
is.  drevet  Arbejde  w;  — hammer  Dybehammer,  ogs.* 
Drivhammer  c. 

chasm  [kazm]  dyb  K10ft  c,  *ogs.  Glap;  fig  Hul,  tomt 
Rum  n,  Lakune  c.  chasmy  ['kazmi]  k!0ftet,  fuld  af 
(dybe)  K10fter. 

chasse  [fa  s]  is.  Udslagsladning,  i  Fyrv?erkeri;  Pousse- 
cafe  c.  chasseur  [fr.;  /a-'sa']  Livjseger  c. 

chaste  [t/e5st]  kysk,  ren.  chasten  ['t/eten]  vt  tugte, 
revse;  fig  Jutre,  rense;  his  temper  was  not  soured,  but 
~ed,  men  lutret;  the  ~ed  [lutrede]  spirit  which  marked 
yesterday's  discussion;  a  ~ed  [lutret]  style,  chastener 
['tje'sna]  Tugter,  Revser,  Tugtemester  c.  chaste-tree 
Kyskhedstrse  :  Vitex  agnus  castus.  chastise  [t/a'staiz]  vt 
tugte,  revse;  fig  tsemme,  holde  i  T0mme,  t0jle,  holde  fra 
Udskejelser.  chastisement  ['tjastizmant]  Tugtelse,  Rev- 
seise  c.  chastiser  [t/a'staizo]  Tugter,  Revser  c.  chastity 
[•l/astitl]  Kyskhed,  Renhed  c;  vow(s)  of  .  Kyskhedsl0fte . 
chasuble  ['tjasjubl]  Casula,  (katolsk)  Messehagel, 
Messekaabe  c. 

chat  [t/at]  vi  passiare,  smaasnakke,  slaa  en  Passiar  af 
[med  to,  with],  chat  Passiar  c;  have  a  ,  slaa  en  Pas- 
siar af.  chat  prov  Kvist;  Pind  c. 

chateau  ['/a'tou]  Chateau,  Slot  n,  Herregaard  c;  _  de 
plaisance  Lystslot.  chatelain  [fr.;  'Ja'tale'n]  Slotsherre, 
Kastellan  c.  chatelain(e)  ['/a  talein]  Livksede  til  N0gler, 
*Margaretataske  c  chatelany  ['Ja'tslani,  'Jat-]  Kastel- 
lani  n,  Slotsherres  Omraade  el.  Jurisdiktion.  chatelet 
['Jatelet]  f  lille  (*]idet)  Slot  n. 
Chatham  ['tjatam]  Cbatham  n. 

chatoyant  [fr  ;  Ja'toieut]  min  changeant,  opaliserende 
spillende.  chatoyment  [Ja'toimant]  Spillen  c,  Farvespil 
n  [play  of  colours]. 

Chattelin's  [H/atalinz] ;  .  (coffeehouse),  en  Kafe  p. 
Moden  i  Karl  II's  Tid. 

chattels  ['tfatlz]  pi  Mobilier  pi,  L0s0re  n,  (rerligt) 
Gods  n,  goods  and  .  p  Habengut  n. 

chatter  ['tjata]  vi  klapre;  skogre,  \  skrikke,  *skratte, 
om  Fugl;  fig  pjatte,  ogs.*  pludre,  plapre,  prate,  *ogs. 
skravle  git  passiare  [chat];  his  teeth  are  ~ing  [klaprer] 
against  the  edge  of  the  tumbler;  my  teeth  are  ~ing 
with  cold  (jeg  fryser,  saa)  jeg  hakker  Tsender.  chatter 
vt:  ~  his  teeth  hakke  Taender.  chatter  Klapren;  Skog- 
ren,  \  Skrikken,  *Skratten,  fig  Pjatten  ogs.*  Pludren, 
Plapren  c,  Prat,  *ogs.  Skravl  n.  chatteration  [t/ata- 
re'Jan]  joe,  se  s  chatter!  chatterbox  ['t/atabaks]  Pjatte- 
raas,  *Skravlekop,  Skravleb0tte  c.  chatterer  ['tjatara], 
se  chatterbox!  \  almiudelig  Sidensvans,  (p.  Kristianse:) 
Skitter  c:  Bombycilla  garrula.  chatterpie  ['t/atapai], 
se  chatterbox! 

Chatterton  ['t/atatan].  Is.  Thomas  ~,  en  engelsk 
Digter  1752—1770.  chatterton  Chatterton  c  &  n,  i 
Telegrafi,  en  Blanding  af  Tjfere,  Harpiks  og  Gutta- 
perka. 

Chatti  ['katai]  pi:  the  ~  Katterne. 
chatty    ['tfati]    passiarende,    snaksom,     P*    pratsom. 
chatty  si  luset  Person,  Lusangel  c. 

chat  wood  ['t/atwud]  prov  Pindebrsende  n,  *Pinde- 
ved  c. 

Chaucer  ['t/asaj;  Geoffroy  .,  Englands  st0rste  Digter 
f0r  Shakespeare,  f  1400.     Chaucerian  [tja  'slarian] 
cersk,  s  Chaucerheundrer,  Chaucerforsker  c. 
Chauci  ['ka  kai]  pi  Chauker(e). 
chauffer  ['t/a'fa]  chem  Blikovn  c. 
chauk  [t|a  k]  hind  (aabeu)  Plads  c,  Square  c  &  n. 


[e'j  hate;  [ou]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [J]  she-  [g]  measure;  [rj]  si«#,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [Q], 


cha 


160 


che 


it  [t/a-nt]  v  &  s,  se  chant  I 

Chanvln  [fr.]  s.  Nicolas  ~  fra  Rochefort,  en  af  Na- 
poleons Soldater,  gjort  beremt  ved  Cogniards  Vaude- 
ville La  Cocarde  Tricolors  (1831)  og  ved  Scribes  Sol- 
dot  laboureur.  Df.  en  blind  Tilbeder  af  Napoleon  I. 
chauvinism  ['.fouvinizm]  Chauvinisme,  krigsgal  Patriot- 
isme  c.  Faedrelanderi  n  [jingoism],  chauvinist  ['/ouvin- 
ist]  Chauvinist,  national  Storskryder  c  [jingoist].  chau- 
vinistic [/ouvi'nistik]  chauvinistisk. 

charender  ['t/avanda]  Jf  Aland,  *Buke,  Orbuk  c: 
Cyprinus  cephalus  [chub]. 

chaw  [t/d  ]  vt  vulg  &  amr  tygge;  si  fig  g0re  det  af 
med,  vulg*  0ie,  tyne;  ~ing  gum  Knaldvidskelseder, 
*3meldgummi;  -  over  his  words  tserske  Langhalm  paa 
(el.  idelig  gentage)  bans  Ord:  for  at  latterliggore  dem; 
~ed  up  udtygget,  optygget,  om  Smeldgummi;  fig 
faerdig,  kaput,  chaw  vi  is.  amr  tygge,  skraa.  chaw 
Skraa  c,  *Skraa  c  &  n,  p*  Bus  c  [quid  of  tobacco]; 
have  a  -?  skal  det  vaere  en  Skraa?  — bacon  Bonde- 
knold,  *Bondekn6k;  Dompap  c. 

chawl  [t/a'l]  Arbejderbolig  c,  i  Bombay. 

Chaworth  ['tja  web]  s. 

cha) ue j  ['t/eini]  vulg  Postelin  n  [chaney  0:  china]. 

cheap  [tJTp]  a  billig;  Godtkobs-;  fig  ogs.  letkebt.  Se 
estimate !  hold  ~  agte  ringe;  ~  Jack  or  John  Godtkebs- 
handler  c,  paa  Markeder,  v.  Vaeddel0b;  _  prices  billige 
Priser;  -  shop  Godtkebsudsalg  n,  Godtk0bsbasar  c;  - 
wit  letkebt  Vid,  Godtkebsaandrighed ;  they  are  10 
pounds  and  ~  at  that  de  er  vserd  sine  180  Kr.  mellem 
Bredre;  get  it  at  sixpence  .er  faa  det  45  0re  billigere; 
do  it  on  the  -  si  leve  p.  billigste  Maade,  indrette  sig 
okonomisk  (men  saaledes,  at  det  velstandsmaessige  Skin 
reddes);  get  the  paper  on  the  _  faa  Avisen  p.  billigste 
Maade,  is.  faa  (laese)  Avisen  gratis,  cheap  ad  billig,  til 
billig  Pris,  for  godt  K0b;  buy  ~  and  sell  dear,  cheapen 
i'tjrpii]  vt  byde  (el.  tinge)  paa;  slaa  af  (i  Prisen)  paa; 
g0re  billigere;  fig  nedsaette;  cheap  Jacks  put  an  article 
up  at  a  high  price,  and  then  .  it  by  degrees;  an 
endeavour  to  _  the  food  of  the  poor,  g0re  F0den  bil- 
ligere f.  Fattigfolk.  cheapener  Tinger  c.  cheaply  ad 
billig;  a  place  where  human  life  is  held  (or  valued) 
so  _,  hvor  et  Menneskeliv  agtes  saa  ringe.  Cheapslde 
['t/i  p'said]  Cheapside  n,  Hovedgaden  i  Londons  City. 

cheat  [t/i  t]  vt  bedrage,  snyde,  F*  ogs.  juxe;  plade; 
the  greatest  thief  that  ever  ,ed  [bar  vidst  at  undgaa] 
the  gallows;  the  world  likes  to  (or  will)  be  ~ed  Ver- 
den  vil  bedrages;  that  fellow  ~ed  me  in  [sn0d  mig 
med,  *paa]  the  cow;  -  him  into  a  belief  [narre  ham  t. 
at  tro]  that ...;  .the  crew  of  [snyde  Mandskabet  for] 
their  pay  and  rations,  cheat  vi  snyde;  narre,  F  *  ogs. 
juxe,  g0re  Jux;  _  at  lessons  snyde  (*fuske)  i  Timerne;  . 
at  play  snyde  (*fuske)  i  Kort,  bedrage  i  Kortspil.  cheat 
[tji  t]  Bedrageri,  Snyderi,  F*  ogs.  Snyd,  Jux  n;  Be- 
drager,  Bedragerske,  Snyder;  Plattenslager(ske) ;  $ 
Hejre  c,  Hejregraes,  *Fax,  Havregrses  n:  Bromus  seca- 
linus;  Sviugel  c,  Svingel  Rajgrses,  *Skjaerax  n,  Svim- 
ling:  Lolium  temulentum;  Dodder  c,  Hundeb0r  n,  *Lin- 
60ster  c :  Camelina  sativa.  cheater  Bedrager,  Snyder  c. 
cheatery  ['tji  tari]  F  Bedrag,  Suyderi,  *ogs.  Jux  n\  for 
~  paa  Bedrag,  *ogs.  paa  Jux. 

chech  [?]  antiq  Stenkiste,  (keltisk)  Stenligkiste  c  [cist- 
caenj. 

check  [tjek]  Hindring  c,  Afbrsek  n;  Standsning,  F* 
ogs.  Stans;  Kontrol  c,  Kontrolmiddel ;  Mserke,  sat 
under  Gennemgaaelse  af  en  Liste,  v.  Regningspost  &c; 
Kontramaerke,  Bevis  n,  Kvittering,  Seddel ;  Udgangs- 
billet;  Kontroller,  v.  Omnibus  &c;  Genpart,  f.  Eks.  af 


en  Kontrakt;  Rude,  Taerning  c;  rudet  (el.  taernet)  T0j  n. 
Se  ogs.  cheque!  ~s  mere  Checks  pi,  (blaat,  hvidtaernet) 
Matroslaerred  n ;  -s  si  Spillemaerker  pi,  Jetous  pi ;  a  _ 
fig  ogs.  Modb0r,  Opposition,  Modstand  c;  (railway)  _ 
for  luggage  Garantiseddel,  *Coupon  c  for  T0iet;  a  ~ 
to  [et  Af brsek  i]  the  progress  of  Christianity;  useful 
-s  upon  [gavnlige  Baand  paa]  the  administration; 
give  -  byde  Skak  (*Schak);  hand  in  his  ~s  amr  ssette 
Piben  til,  sejle  af,  *ogs.  seette  til;  put  a  ~  upon  haemme, 
(ogs.  om  Person:)  t0jle,  lasgge  (en)  Kapsun  paa,  (om  Per- 
son:) ave,  *ogs.  age;  keep -him  in  _  holde  ham  i  Skak 
(*Schak),  holde  ham  i  Ave  (*ogs.  Age),  check  a  rudet, 
taernet,  karreret ;  a  ~  shirt,  check  vt  hsemme,  hindre, 
standse,  stoppe ;  ££  si  saette  i  Kachot;  fig  ogs.  holde 
igen  imod,  t0jle,  ave,  Isegge  Baand  (el.  T0jle,  en  Dsem- 
per)  paa,  *ogs.  age,  stagge,  irettessette ;  bide  af  [snub]; 
afmaerke,  om  Regnskabsposter,  om  Navne  [tit:  ~  off]; 
gennemgaa,  gennemse,  revidere  [en  Regning,  et  Regn- 
skab  an  account] ;  sammenholde,  m.  en  Genpart, 
railw  ogs  kontramarkere;  kontrollere,  pr0ve;  I'll  ~ 
my  baggage  amr  jeg  vil  lade  min  Bagage  mserke;  _  a 
brace  (yard)  &  keekke  p.  en  Bras  (Raa);  a  ,ed  frudet, 
taernet,  karreret]  shirt;  follow  him  and  ~  [kontrollere] 
him  in  his  calculations;  _  himself,  ogs.  laegge  Baand 
p.  sig.  check  vi  standse,  stoppe,  stoppe  op;  spraekke, 
om  Traevserk.  om  Maling  <fcc.  Se  cheque!  the  charge 
-ed  at  [Angriberne  standsede  v.]  a  high  mud  wall;  the 
hounds  had  ~ed  in  the  woods  behind;  —alarm  dmp 
Vaekker  c;  — clerk  Kontroll0r,  M0nsterskriver  c;  — dis- 
tances Hovedpunkter,  v.  Opmaaling. 

checker  ['tjeka]  vt  taerne,  g0re  taernet  el.  rudet;  fig 
bringe  Afveksling  i;  ~ed  rudret,  ogs.*  rudet,  taernet; 
fig  vekslende,  afvekslende;  broget  [chequered];  our 
minds  are,  as  it  were,  ~ed  with  truth  and  falsehood 
vor  Aand  bestaar  .  .  .  af  Sandhed  afvekslende  m.  L0gn. 
checker  Haemmer,  T0jler,  *ogs.  Stagger  c;  echiqueteret 

Arbejde  [ work];  amr  Dambraet  n;  amr  Dambrikke  c; 

_s  pi  amr  ogs.  Dam  c;  — work  echiqueteret  Arbejde. 

check-key  prov  Entreen0gle,  *ogs.  Eutreen0kkel 
[latch-key],  ctieckless  ustyrlig,  F*  ogs.  age!0s. 

check-mate  ['t/ek'meH]  skak(*schak)mat.  checkmate 
vt  g0re  skakmat. 

cluck | nut  Kontram0trik;  ..roll  Liste  (el.  Fortegnelse) 

c  over  Tjenerskab ; strap  Hagebaand  n,  paa  Hjselm; 

string  Stop(pe)snor,  hvorved  der  kau  gives  Kusken 

Tegn  t.  at  holde;  pull  the  .s  fig  sige  Stop. 

cheeky  ['tjeki]  her  skak(ogs.*  schak)tavlet. 

Chedilar  j'tjeda]  Cheddar  n,  Cheddardalen  i  Grev- 
skabet  Somerset;  »  cheese. 

Chedorlaomer  [keda'le'oma]  s. 

Chee-Chee  ['t/i  t/r]  'hind  egl  fy!  fy  hvilken  Skam! 
cont  Cheechee,  Bastard,  Eurasianer  c,  Halvkastemen- 
neske  n,  Barn  af  Europaeer  og  Asiat. 

cheek  [tji  k]  Kind;  Kind  c  (*w),  ogs.  af  Skydeskaar; 
pi  ogs.  Vanger,  0restykker,  *ogs.  Kjakestykker  pi ;  pi 
Kaeve  c,  *Kjseft  c,  paa  Tang;  si  Andel,  Portion,  F  *  ogs. 
Luns;  si  Frejdighed,  Friskhed,  Fraekhed,  Uforskammet- 
hed;  Vigtighed  c;  Cheeks,  the  marine,  «Ingensen». 
Marryat,  P.  Simple  ch.  VII1;  ~  by  jowl  taet  v.  hin- 
auden,  i  fortrolig  Naerhed ;  if  they  gave  me  half  the  ~ 
om  de  var  halvt  saa  uforskammede  mod  mig  .  .  . ;  it 
was  like  his  _  [det  var  uforskammet  (el.  naesvist)  af 
ham]  to  ask  me,  but . . ./  all  to  his  own  ~  ganske  for 

1  Cheeks,  the  marine.  This  celebrated  personage  is 
the  prototype  of  Mr.  Nobody  on  board  of  a  man-of- 
war.  Marryat,  Note  t.  det  anferte  Sted. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [& •]  fall;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [a-]  hurt;  [o]  inner; 


che 


161 


che 


sig  selv,  ganske  f.  sin  egen  Mund.  cheek  vt  si  ud- 
skselde;  opirre;  vaere  nsesvis  ^el.  uforskammet)  mod; 
anklage,  gaa  irette  med;  the  scene  in  which  Hamlet 
~s  his  mother  is  a  very  bad  example;  ~  it  out  frsekt 

naegte  alt,  hjselpe  sig  igennein  v.  Frsekhed; bone 

Kindben,  Kseveben;  —braces  St0dremrae;  pouch 

Ksevepose.  cheeky  ['t/i'kij  si  frejdig,  frisk,  frsek,  ufor- 
skammet, nsesvis,  *ogs.  nebbet. 

cheelah  ['t/e'la;  ?  't/i'la]  anglo-hind  Discipel,  Novice  c 
fchela(h)]. 

cheep  [tj"i-p]  vi  kvidre,  *ogs.  skvitre  [chirp],  cheeper 
['t/rpaj  sp  Pibekylling  c;  _  grouse  ogs.  Rypeunge  c. 

cheer  [t/te]  orig  Aasyn,  Ansigtsudtryk  n .  Stemning; 
Mad  c;  almindelig:  opmuntrende  (el.  bifaldende)  Til- 
raab  n,  Bifaldsytring  c,  is.  pi  Bifald  n,  Bifaldsytringer 
pi,  Hurraer  pi,  Hurraraab  pi ;  what  -?  hvor(dan)  gaar 
det?  give  the  gentleman  the  _/  byd  den  Herre  vel- 
kommeu!  the  crowd  gave  three  ~s,  raabte  tre  Gange 
Hurra  [for  for] ;  be  of  good  _/  bibl  vserer  frimodige!  a 
table  loaded  with  good  ~,  som  bugner  af  god  Mad,  af 
gode  Sager.  cheer  vt  opmuntre,  f  muntre;  tilraabe 
Bifald,  raabe  Hurra  for;  there  were  ~ing  [opmuntrende] 
signs  of  returning  confidence;  ~  on  opmuntre,  auimere 
(t.  at  trsenge  videre  frem  &c).  cheer  vi:  how  .  you? 
hvordan  bar  du  det?  _  up  fatte  Mod.  cheerful  ['t/iaf(u)l] 
opmuntrende;  forn0jet,  frejdig,  glad;  hyggelig  [Kamin- 
ild  chimney  fire] ;  a  ~  [venligt]  room ;  in  ~  tones  i  en 
opr0mt  Tone,  opr0mt.  cheerfully  ad  opmuntrende; 
frejdig,  med  frejdigt  Mod.  cheerfulness  Munterhed  c, 
godt  Humer,  *ogs.  godt  Lynne  n.  cheerily  ad  frejdigt, 
med  Liv  (og  Lyst).  cheerless  ['t/iales]  bedr0velig;  trist, 
gl83de!0s;  a  ~  night,  cheerly  ['t/iali]  ad  frejdigt;  med 
Liv;  raskt;  heave  round  ~!  &  hiv  kserlig!  lower  away 
J.  fir  rask  (*raskt)  ned !  cheerup  ['t/iar'Ap]  vt  (op)muntre, 
ssette  Mod  i.  cheery  ['t/iarij  glad,  munter;  oplivende, 
(op)muntrende;  the  ~  major. 

cheese  [tji  z]  Ost ;  $  Katost  c :  Malva  silvestris,  ogs. 
cheeses;  that's  the  ~  si  det  er  rigtigt,  *ogs.  saa  skal 
det  vsere!  two  curtseys,  two  ~s  are  made,  to  Balloner 
g0res:  idet  Kjolen  bruser  op,  medens  der  nejes;  it  is  no 
morg  like  than  chalk  is  to  _  det  er  som  Nat  og  Dag. 
eheese  [t/i'z]  vt  si  holde  inde  nied;  _  your  barrikin!  bold 
din  B0tte!  -  it!  hold  op!  .cake  Sukkerbrad  n,  prov* 

engelsk  Ost  c; colouring  Ostefarve  c;  — cutter  Oste- 

kniv  c; dairy,  — farm  Osteri,  *Ysteri  n;  Sseter  c 

[summer  cheese  farm];  ,_lep  Ksese,  (Kalve)10be,  Kalve- 
mave,  L0bemave,  *Kjcese  c;  — maggot  Ostemide,  Sprin- 
ger c; making  Ostelavning,  *Ystning  c;  — monger 

[-mArjga]  Spsekh0ker,  ogs  *  Ostehandler,  Fedevare- 

handler  c; paring  is.  Ostekant  c,  fig  Pindehuggeri, 

*ogs.  Flisespikkeri  n;  _plate  Ostetallerken;  is.  Assiette 

c;  rennet,  — running  ^  gul  Snerre,  Jomfru  Maries 

aengehalm,  *(Mari)  Fegre,  Gulmaure  c,  Frismegrses  n: 
Crdlium  verum.  Cheesewring  ['t/i  zriq]  egl  Ostepresse  c, 
Navn  p.  en  Klippemasse  i  Cornwall,  bestaaende  af 
otte  enkelte  Stene,  der  rager  op  t.  en  Hejde  af  32  eng. 
Fod.  cheesy  ['tjrzi]  ostet,  ost(e)agtig;  ost(e;formig ;  si 
flot,  gen  til. 

«heet  [t/i-t]  vi  kvidre,  *ogs.  skvitre.    Jvf  cheep! 

cheetah  ['t/i  ta]  en  Art  Jagtleopard:  Tschitah  c:  Cy- 
natturus  jubatus. 

clief  [Jef]  Overkok;  Kok  c. 

ehefTo tiier,  se  chiffonier! 

ehekoa  [tj"i'kour)]  kinesisk  Porcelsenjord  c. 

ehela(h)  ['t/eU^]  hind  Disoipel,  Novice,  is.  hos  en  Ma- 
hatma;  Magiker,  Troldmand  c.  chela  ['ki-laj  Hummer- 
klo  c,  pi  chelae  ['ki  li  ] 


Chelmsford  [(tjea)mzfed]  s. 

chelonia  [ki'lo*nj8]  pi  Chelonii,  Skildpadder. 

Chelsea  ['t/elsi']  Chelsea  n,  i  det  sydvestlige  London; 
the  ,  Sage  o:  Carlyle. 

Cheltenham  ['t/eltn-am]  s. 

chemical  ['kemikl]  kemisk;  ~  engine  (stor)  Ekstinkter 
c,  _s  Kemikalier. 

chemise  [Ji'mi  z]  Chemise,  Saerk  c,  Linned  n.  chemi- 
sette [femi'zet]  (Dame)underkrave  c. 

chemist  ['kemist;  \  'kimist]  Kemiker  [scientific  -7; 
Apoteker  c  [pharmaceutical  _/;  ~'s  shop  Apotek  n. 
chemistry  ['kemistri;  \  'kim-]  Kemi  c;  Apotek  n 
[chemist's  shop]. 

chene  [fr.    \  chineret,  flammet  [chine]. 

rhenille  [Ti'nH]  Chenille  c,  rund,  fl0jlsagtig  Snor. 

Chennappa  [t/e'napa]  s:  the  city  of  _  (Indf0dtes  Narn 
paa)  Madras  n. 

Cheops  ['ki-dps]  Cheops  c;  the  Pyramid  of  .  Cheops 
pyramid  en. 

cheque  [tfek]  mere  Anvisning,  Cheque  c  [check]; 
clerk  of  the  _  Kontroll0r,  M0nsterskriver  c.  cheque 
[tjek]  vi  give  (el.  udstede)  en  Anvisning  el.  Anvisninger 
[for  for]; book  Anvisningsbog. 

chequered  ['t/ekad]  rudet,  tsernet  [checkered];  fig 
broget;  a  .  [broget J  career,  picture;  a  _  [broget,  be- 
vseget]  life;  ~  pattern  Bndem0nster,  Tavlem0nster. 

cherish  ['t/erijj  vt  haege,  ogs  *  pleje  (med  Omhu),  op- 
elske,  hegne  (el.  vserne)  om;  have  kaer,  omfatte  m. 
Kaerlighed;  _  a  hope  that  nsere  Haab  om,  at  .  .  .; 
another  ,ed  [Isenge  nseret]  hope  had  failed;  the  ashes 
of  those  whose  memory  we  ~,  vi  omfatter  m.  Kserlig- 
hed;  life  a  .ed  [kaertj  prison;  scalping  is  interwoven 
with  his  most  ~ed  [ksereste]  traditions,  cherisher  Op- 
elsker;  Hegner;  Fremmer  c. 

Cherokee  [tfero'ki']  cherokesisk;  .s  pi  Cherokesere  pi, 
en  Indianerstamme. 

cheroot  [(t)Ji'nrtj  Cerut  c;  Manila  ~  Manilacerut, 
Manilacigar  c. 

chprry  ['t/eri]  Kirsebaer  n:  Prunus  cerasus;  Kirse- 
bserlik0r  c  sweet  cherries  s0de  Kirsebaer,  *Moreller; 
pudding  cherries  (sure)  Kirsebaer;  — bum  p  Kerub  c, 
pi  Kerubim  pi  [cherub,  cherubim];  pi  ogs.  Ogenavn  p. 
lite  Husarregirnent,  hvis  Benklseder  ere  kramoisir0de; 
cheeked  r0dkindet,  r0dmusset. 

cherry-merry  [tjeri'meri]  hind  Drikkepenge  pi,  Gra 
tiale  n. 

cherrystick.['t;eristik]  Weichselr0r  n. 

Chersonese  ['ka  seni  s,  -\-/.    Kersones  n. 

chert  [tJVt]  Helleflint  c  [hornstone]. 

cherub  ['t/erab]  Kerub.  Engel  c,  fig  Englebarn  n.  PI 
cherubs,  cherubim(s);  a  little  boy,  as  beautiful  as  a  _, 
som  en  Eugel;  a  (Dutch)  ~  eu  Basunengel.  chembicml 
[t/e'rubikl]  kerubisk;  englelig.  chernbim(s)  ['t/eru- 
bim(z)]  pi  Keruber,  Kerubim.  Af  cherub. 

cherup  ['t/erap]  vi  kvidre,  *ogs.  skvitre;  pibe,  knirke 
(om  Faarekylling),  *pibe,  rixe,  sippe,  om  Siris  [chirrup]. 
cherup  Kvidren  c,  *ogs.  Skvitr  n;  Knirken,  ogs.*  Piben  c, 
*Sip  n.  cherup  vt  opmuntre,  F  muntre. 

chervil  ['t/9  vil]  $   K0rvel  c :   Anthriscus  cerefolium 

Cherwell  ['t/8'w^l,  't/a  »wal]  Cherwell  c,  en  Biflod  t. 
Temsen,  v.  hvis  Udl0b  ligger  Oxford. 

Chesapeak(e)  ['tjesapi-k]  s. 

Cheshire  ['t/e/ij  Cheshire,  Chester  n,  et  Shire  i  det 
vestlige  England;  -  cheese  Chesterost. 

chesllp  ['t/eslip]  prov  B^enkebider  c,  ogs.*  Skrukke- 
trold  n-.  Oniscus  asellus  [woodlouse]. 

chcsnut  ['t/esnAt]  amr  F  gammel  Vits  c. 


[e5]  hate;  [o«]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [»]. 

11 


che 


162 


chi 


•hess  [t/es]  Skak,  ogs.*  Schak  c.    chess  $  amr  Hejre 
c,  Hejregrses,   'Fax,   Havregraes  n:    Bromus  secalinus 
[cheat],    chess-board  Skakbrset  n. 
•hessel  ['t/esl]  Ostekar  n,  *ogs   Osteask  c. 
chesses  ['t/esiz]  $  Bonderose,  ogs.*  Paeon  c:  Pasonia. 
chessman  ['tjesman]  Skakbrik  c.     chess-nut  >oc  Skak- 
opgave  c  [chess  problem]. 
chess-tree  &  Halsklampe  c. 

chest  [t/est]  Kiste;  anat  Brystkasse  c,  Bryst  n 
[thorax];  ~  of  drawers  Dragk;ste,  Chiffoniere ;  Kom- 
mode  c  [small  -  o/"  drawers];  a  voice  from  the  ~  Bryst- 
stemme.  chest  vt  laegge  i  Kiste;  gemme  paa  Kiste- 
bunden ;  -  a  rail  sp  rende  m.  Brystet  mod  Barrieren. 
Chesterfield  ['t/estafi'ld]  s,  a  ~  coat  en  lang,  lysebrun 
O?erfrakke. 

•best-foundered  vet  bovlam,  ogs.*  bauglam. 
chestnut   ['t/esnAt]    $    (segte)   Kastanje  c:    Castanea 
vesca;  a  _  (horse)  en  Fuks. 
•httah  s,  se  cheetah! 

ehetowaik  ['t/i  towe'k  ?]   >  Brokfugl  c:    Charadrius 
/plover].    Longfellow, 
fhetwyml  ['t/etwind]  s. 

ehefal  [Ja'va'l,  -'val];  ...de-frise  [fir.]  spansk  Rytter  c; 
..glass  [-gla's]  Toiletspejl,  Drejespejl  n.  chevalier  [Jeva- 
'lia]  Ridderc,  af  en  Orden.  chevanx-de-frise  [fr.]  spanske 
Ryttere  pi.  He  Hicks,  as  it  were,  against  a  -  of  steel. 
•heven  ['tjevfn]  J  Aland,  *Aarbuk(e),  Orbuk,  Buk(e) 
c :  Cyprinus  cephalus  [chub]. 

cheveril  ['Jevaiil]  Kid(*Kje)skind  w;   he  has  a  ~  con- 
science ban  bar  en  elastisk  Samvittigbed. 
ehevil  ft/evil]  J,  Krydsholt  c  &  n  [kevel]. 
*li«  >in    se  cheven! 

Cheviot  ['t/i-vjat,  't/evjat]  Cheviot  w;  „  Hills  Bjsergene 
mellem  England  og  Skotland.  cheviot  Cheviot  n  &  c, 
en  Slags  Klaede. 

chevrette  [Jev'ret]  Maskine  c  til  at  10fte  Kanoner  ind 
i  Affutagen;  en  Art  Handskeskind  n. 

chevron  ['fevrau]  her  Sparre;  ^  Armdistinktion  c,  for 
Underofficer. 

chevy  ['tjevi;  't/ivi]  vt  si  jage,  fordrive;  jage.  Ogs. 
chivy;  ~  [jage]  him  round  the  table;  localities  whence 
omnibuses  and  railways  have  chevied  romance,  chevy 
vi  jage,  fare;  hares-  over  the  plain,  chevy  ['tjevi, 
't/ivi]  int  sp  hej!  chevy  Jagt;  «Fiygter»  c  [prisoner's 
base];  Frygterparti  n\  play  -  lege  Frygter,  fuldst.:  lege 
<-hvem  frygter  f.  den  sorte  Mand?»  Chevy  Chace  Chevy 
Jagt  en,  et  Slag  som  Rikard  II  af  England  i  1388  leve- 
rede  Robert  II  af  Skotland,  og  en  dertil  knyttet  Folke- 
vise. 

chew  [t/ir]  vt  tygge;  fig  tygge  paaj  „  tobacco,    chew 
vi  tygge;  he  ~s,  is.  ban  tygger  Tobak,  ban  skraar;  old 
politicians  -  on  wisdom  past,     ohelf  Skraa  c,  *Skraa  c 
&  n  [quid]:-  '<in-ii(->       >i[c 
Cheyenne  [Ji'en];  .  India**.    Clieyn*  [t/etn]  s. 
ehiack  [t>]  vt  prov  ndskaelde,  gaa  irette  med,  anklage. 
Chlan  ['kaian]  kiisk,  Kier-,  fra  Kios;  -  wine. 
chiaroscuro  [kja  raSkirro]  Clair-obscur  w. 
chiasm  ['kaiazm],  chiosma  [kai'azma]  is.  anat  Kryds 
n,  Kryd»-8till!ng  c. 

chiaus  [tjans]  tyrkisk  Bud  n,  Betjent  c. 
chibbal,  chlbble  f't/ibal]  %  Skalotlegc:  AUium  asca* 
lonicum  [cibbol]. 

Chibl»l>os  [t/.bi'e'bds]  Cbibiabosc,  Musikeren,  Naturens 
Hartnoni  personifioeret.  Longfellow,  Hiawatha  VI. 

•hlbook,  chibouk  [tfi'buk],  chiboqne  [?  -'bo»k]  Chibnk 
9,  lang,  tyrkisk  Tobakspibe.  Chiboqne  s:  the  .  Chi- 
boquerne. 


chic  [/ik]  kunstnerisk  Dygtighed,  Flothed  c;  a  chic, 
flot,  elegant. 

chic»  ['tji'ka]  Chika  c,  et  r0dt  Farvestof  af  Bignowia 
chica. 

Chicago  [Ji'ka'go",  i  England  ofte  /i'ka'go"]  Chikago  «. 
Chicagoan  [/i'ka'go^n],  Chicagonian  !Jika"go»njan]  Chi- 
kagenser  c. 

chicane  [Ji'ke'n]  Chikane  c,  Chikaner  pi,  Kneb  pi, 
Soflsmer  pi,  Lovtraekkeri  n.  chicane  [Ji'kein]  -vi  bruge 
Kneb  el.  Soflsmer,  *ogs.  vringle.  ehicaner  [Ji'ke'n;) 
chikau0s  Person,  Lovtrsekker,  *ogs.  Vringler  c.  chi- 
canery [Ji'ke'nari]  s,  se  chicane! 

chlce  [fais]  si  Skidt  n;  it's  all  -  [shice]. 

chich  [t/itj]  s,  se  chick-pea! 

Chi  chaster  ['tjitjista]  s. 

chichling  ['t/itflifl]  ^  (Foder)vikke  c:  Vicia  satica. 
Ogs.  „  vetch. 

chick  [t/ik]  vi  prov  spire,  som  Ssed  i  Jorden.  chink 
[t/ik]  Kylling;  F  Unge  c,  Barn  n.  prov  Spnek,  Revne  r. 
Ogs.  f.  dabchick;  the  _  is  breaking  the  shell;  well,  .s. 
[ogs.  Bernlille]  do  you  remember  me?  have  neither  ~ 
nor  child  ikke  have  Spor  af  Arvinger,  af  B0rn.  chick 
[tjik]  hind  fire  Rupis.  Forkortet  f.  chickeen;  whist  at 
.  points  Whist  til  8  Shilling  Pointet. 

chickabiddy  ['tjikabidi]  Kylling,  Hone,  *ogs.  Tuppo, 
Toppe  c,  lille  (*lidet)  Barn  n,  pi  Smaab0rn,  Rollinger, 
i  Barnekammersprog. 

chickaree  [t/ika'rr]  zoo  amerikansk  Redegern  (4:R0d- 
ekorn)  n:  Sciurus  Hudsonius. 

chickeen  [t/i'ki-n]  hind  fire  Rupis  pi.  Jvf  chick,  i 
Slutningen ! 

chicken  ['t/ikin]  Kylling  c,  pi  coll  chicken.  I  flere 
Smstgg  lille  (*liden),  pi  smaa;  the  .s  (path:)  Vandkopper 
[~-pox] ;  she  is  no  -  F  hun  er  ingen  Aarsunge,  ogs.1 
bun  bar  forlsengst  traadt  sine  Barnesko ;  him  er  ikke 
tabt  bag  af  (*bag)  en  Vogn,  er  ikke  f0dt  idag;  keep  - 
holde  Kyllinger;  reckon  your  ~s  before  they  are 
hatched  tselle  Kyllingerne,  I0r  de  er  udrugede,  saslge 
Fisken,  f0r  den  er  fanget.  chicken  ['tjikin]  hind  Broderi 
n;  — breasted  fladbrystet;  ..halibut  Smaakvejte  c,  *ogs. 

Kveitebarn  n\ hazard    Hasard   m.    smaa   Indsatser; 

hearted    harehjertet,     forsagt;     _-pox    Skoldkopper, 

ogs.*   Skaalkopper,    Vandkopper:    Varicella;   — stakes 
smaa  (el.  ubetydelige)  Indsatser. 

chick|ling  ['t/iklin]  Kylling  c;  _  vetch  Flada'rt  c: 
Lathyrus  sativus;  _^pea  Kaffeaert,  Kikersert,  *Buksert : 

Cicer  arietinum; we«d  Fuglegraes  n,  H0nsebld  c&«, 

*Arve,  Vassarv  c:  Stellaria  media. 
chicory  ['tjikari]  $(  Cikorie  c:  Cichorium  intybus. 
chid  [tjid]  v  skaendte  paa,  &c.    Af  chide,    chide  [t/aid] 
vt  skaende  paa,  irettesaette.    chider  ['t/aida]  Skrendende, 
Irettesaetter ;  Skaendegaest  c. 

chief  [t/i-f]  f0rst,  fornemst,  h0je?t,  vigtigst ;  .  com- 
mand Overbefaling;  _  direction  Overledelse;  the  -  sub- 
ject of  conversation,  is.  det  staaende  Samtaleemnc; 
that  is  the  ~  thing  det  er  Hovedsagen,  his  ~est  treasure 
on  earth  bans  dyreste  jordiNke  Skat,  chief  Hoved,  Over- 
hoved  n,  Anf0rer,  Chef;  Hovedmand  c;  her  Skjoldhoved 
n;  the  -  p  den  gamlc,  *'ogs.  Gamlen;  S  Hovedparten, 
det  m«  ste.  Miss  Austen;  ~s  of  company  Kompagniohefer; 
the  Chief  of  the  State  Stat-ehef.-n,  Statsoverhovedet; 
commander  (som  Adj :  commanding)  in  ~  0verstbt-fa 
lende  c,  --justice  Justitiariuc  c,  --justiceship  Justitiariue 
embede  n.  chiefly  ad  hovedsagelig,  isaar,  vwsentlig,  i 
f0rste  Rfckke.  chieftain  f't/i'fttn]  H0vding  c.  chief- 
taincy [-si],  chieftainship  ['t/i'fu'ii/ip]  H0vdingstillinf , 
Chefsstilling  c. 


I-  u-]  OBT.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  bat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inn«w;. 


chi 


163 


chi 


ehiel(d)  [tji'l(d)]  sc  Tjener;  Person,  Fyr,  Karl;  Dreng, 
*Gut  c. 

chiffchaff  ['t/iftja-f]  Bastardnattergal,  Bityv,  stor 
Bladsmutte  Gulbug,  gulbuget  Sanger  c :  Sylvia  hypolais 
[lesser  pettychaps]. 

chiffon  [fr  ;  Ji'larj]  (Dame)pynt;  tynd  Gaze  c.    chiffo- 
nier Chiffontere  c. 
chiffy  ['t/ifi]   F  Nu  n.    Se  jiffy  I 
ehignon  [fr.;  /in'jarj]  Chignon  c  [backhair]. 
ehl«co    ['t/igo0],    chigre    ['tjige]    Sandloppe   c:    Pulex 
penetrans. 

chi-ike^ai'aik]  vt  si   praje   (el.  Wise)  venskabelig; 

opmuntre  (v.  h0jlydte  Tilraab);  s  Prajen,  Hilsen  c;  (h0j- 

lydte)  Lovord  pi,  blandt  Gadehandlere.     Jvf  chyaike! 

ehikara    [t/i'ka'ra]    firhornet    Antilope,    Shikara    c: 

Tetraceros  quadricornis. 

ehilam  ['I/item]  hind  (Hookahs)  Hoved  n;  Hookah, 
(Vand)pibe  c. 

child  [tjaild]  Barn  n;  Junker  c,  i  Balladerne.  Jvf 
childe!  children  ['tj'ildren,  'tjuldran]  B0rn,  p*Barn^, 
children  and  children's  children  B0rn  og  B0rneb0rn; 
the  „  Jesus  Barn  Jesus,  Jesusbarnet;  a  mere  (or  thor- 
ough) ~  et  rent  Barn;  ever  since  they  were  children 
fra  de  varB0rn,  fra  devarsmaa;  has  he  any  children? 
har  han  B0rn?  have  a  ~  with  have  (et)  Barn  med; 
from  a  ~  fra  Barn  af ;  be  (get)  with  -  vsere  med  Barn, 
vsere  (g0re)  frugtsommelig ;  be  with  ~  of  gaa  frugtsom- 
melig  med,  ~'s  affection,  booJc,  game,  play,  work  Barne- 
Sygdom,  -Bog,  -Leg,  -Vaerk. 

child]  bed  Barselseng;  _  linen  Barnet0j  n;  die  in  [i, 
*paa]  _;  -birth  Barnef0dsel;  Barselseng  c;  die  in  .,  i 
i;;:paa)  Barselseng. 

childe  [t/aild]  Junker  c;  Childe  Harold,  Roland.  En 
arkaiserende  Skrivemaade  for  child. 

Childermas    ['t/ildamos];    _    day   Barnedagen,    28de 
December. 
Childers  ['tJMldaz]  s. 

childhood    ['tjaildhud]    Barndom    c;    from   your   ~'s 
home   fra  Deres  Barndomshjem ;   from   her  _   up  fra 
Bamdommen   (el.  Barnsben)    af.      childie   ['t/aildi]    F 
Barnlille  n.    childish  ['tjaildij]  barnagtig,  barnlig  (*ogs. 
barnslig)     child |killi ng  Barnemord  n;  — labour  F0dsels- 
arbejde ;   she  was  seised  with  the  pains  of  ~   hun   flk 
F0dselsveer,    p*    ogs.    huu   flk   Barneondt.      childless 
['tjaildles]  barn!0s.     childlike  ['tjaildlaik]  barnlig,  *ogs. 
barnslig.      childly    ['tjaildli]  poet   &   \   barnlig,    *ogs. 
barnslig.     cliildren   ['t/ildran,    't/uldren]  pi   B0rn.     Se 
child!   child-wife  ['tjaildwaif]  «Barnekone»;  is.  om  Dora 
Dickens' s  David  Copperfield. 
Chilean  ['tjilian],  Chileno  [t/i'li'no"]  Chilener  c. 
ehili  s,  se  chilli!     Chill  ['tjili]  s  Chili,  Chile  n. 
chiliad  ['kiljedj  Tusinde;  Aartusinde  n. 
Chilian  ['tjilian]  Chilener  c;  a  chilensk. 
Chiliad  ['kiliast]  Chiliast  c. 

chill  [tjii]  kold,  k01ig;  kold,  som  fryser;  nedslagen; 
a  ~  reception;  it  struck  her  ~  and  dumb  hun  blev 
kold  og  stum,  chill  [tjil]  s  Kulde,  K01ighed;  Gysning, 
Gysen,  Kuldegysning;  cold  ~s  Kuldegysninger ;  a  « 
came  over  the  assembly  det  lob  dem  koldr  nedad 
Ryggen;  dette  kelede  (*ogs  kj01nede)  Forsamlingens 
Begejstring;  I  have  got  a  -  down  my  back  det  10ber 
mig  koldt  nedad  Ryggen;  take  off  the  ~  kuldslaa  Van- 
det  &c ;  with  the  ,  off  kuldslaaet.  chill  vt  g0re  kold, 
bringe  til  at  fryse;  kuldslaa  [take  the  -  off];  haard- 
st0be,  hserde  [Hagl  shot];  fig  k01e,  *ogs.  kj01ne  [deres 
Begejstring  their  enthusiasm]  •  nedslaa.  chill  vt  blive 


kold;  kuldslaa  sig;  the  blood  ~ed  within  her,  10b  koldt 
i  hendes  Aarer. 

chilli  ['tjili]  (Bselg  af)  Kayennepeber  c. 

chilliness  ['t/ilines]  K01ighed;  Frysen  c.  chillingly  ad 
koldt,  k01ig. 

Chillon  ['/ilan;  fr.]  s;  the  prisoner  of  ~,  Francesco  di 
Bonnivard.  Is.  som  Emnet  f.  et  Digt  af  Byron. 

chillum  ['t/ilam],  se  ehilam! 

chilly  ['t/ili]  kold,  k01ig;  forfrossen,  kuldskaer;  a  very 
~  fellow;  — body  F  Frossenpind,  *ogs.  Frostb0ig  c. 

chilo  ['t/ailo]  Barn  n,  i  Kineserengelsk  [child] ;  have 
a  wife  and  several  ~es  to  provide  for. 

Chiltern  ['t/iltan]  s;  _  Hills,  et  Sted  i  Bucks;  accept 
the  (stewardship  of  the)  ~  Hundreds  overtage  et  Foged- 
embede  i  Chiltern  Herreder,  nedlsegge  sit  Mandat  (som 
Medlern  af  Parlamentet)1. 

chimb  [t/aim]  Lugge,  *Lag,  Lug,  paa  T0nde  [chine]; 
&  Kam  c,  paa  Vaterbord. 

chime  [tjaim]  (is.  Klokkers)  Samklang;  Kimen, 
(Klokke)ringning  c;  Stet  Klokker;  Klokkespil,  Carillon 
n;  ~s,  ogs  Klokkeledning  c.  chime  vi  stemme  sammen; 
kime,  ringe;  -  in,  ogs.  falde  ind,  m.  Ord;  ~  in  with 
fig  harmonere  (el.  stemme)  med.  chime  vt  kime  (el. 
ringe)  med.  chime  s,  se  chimb!  chimer  Ringer  c. 

chimera  [k(a)i'miara]  Kimaere,  Dr0m  c,  Hjernespind  «; 
jf  Gulhaa,  Haagylling,  S0mus  c:  Chimcera  (monstrosa). 
chimerical  [k(a)i'merikl]  kimserisk,  fantastisk,  indbildt. 

chimiater  [kimi'eHa]  Kemiater  c,  Lsege  som  gaar  fretn 
efter  kemiske  Prlnciper  [iatrochemist]. 

chimley['tjim]i]  p  &prov  Skorsten;  Kamin  c  [chimney]. 

chimney  ['tjimrii]  Skorsten,  i  flere  Tilff;  Kamin;  geol 
Skorsten  c  [gully];  — board  Skorstensbrset :  der  om 

Sommeren  lukker  f.  Kaminen; can  prov  Skorstens- 

pibe  c  / pot]; corner  Skorstenskrog ;  Kakkelovns- 

krog; doctor  R0gfordriver  c;  —hook  Grydekrog, 

Kedelkrog,  prov*  ogs.  SkjserfdMng  c;  .-money  Skor- 
stensskat,  Ildstedsskat,  f  Arnegseld  c;  — piece  Kamin- 
stykke  n,  Kaminindfatning  c;  --pot  Skorstenspibe  c,  af 

brsendt  Ler; shaft  Skorstenspibe  c;  —stack  Skorstens- 

piberpZ;  —sweep  Skorstensfejer ;  ~'s  cancer  Skorstens- 
fejerkrselt:  Carcinoma  (scroti)  asbolicum;  — sweeper 
Skorstensfejer;  —top,  se  —pot! 

chimpanzee  [t/im'panzi,  -pan'zi']  Schimpanse,  Troglo- 
dyt  c:  Simia  troglodytes. 

chin  [t/in]  Hage  c;  ~  fever  Hagefeber,  Lsengsel  efter 
at  faa  Skseg. 

China  ['t/aina]  Kina,  joe  Kinesieus  Land  w;  .  grass 
Rami6  c  Sen,  Basttrevlerne  af  Urtica  utilis;  -  ink  Tusk, 
Tusch  n  (*c);  -  Town  Kineserbyen,  is.  i  San  Francisko. 
china  ['tjaina]  Porcella?n  w;  -  cabinet  Skab  t.  Porcella?n; 
.  clay  Porcellaensjord,  Kaolin  c  [Tcaoline];  ~  root  Kina- 
rod;  ~  stove  Stent0jovn,  Porcellaensovn;  _  ware  Porcel- 
laen  n.  Chinaman  ['tjainaman]  Kineser;  Kinafarer  c. 
chinaman  Porcellsenshandler  c.  chinamania  [tjain.v 
'melnj^»]  Porcellsenssamlermani,  Porcellanomani.  china- 
maniac  [-J3k]  Porcellanoman  B.'1'11 

chinch  [tjin(t)j]  Sengetsege  c,  Vreggedyr  n,  F  Vteggc- 
lus  c:  Cimeoc  lectularius. 

chinchilla  [tjin't/ila]  Haremus,  Chinchilla  c:  Eriomys. 

chin-chin  ['t/in'tjin]  Hilsen  c,  i  Anglokinesisk. 

chlncough  ['t/inka  f]  Kighoste:  Tussis  convulsiva  s. 
pertussis. 

1  Da  en  Tingmand  der  udnsevnes  til  Embedsmand, 
skal  underkaste  sig  Omvalg,  opnaas  0jemedet  derved, 
at  han  udneevues  til  et  saadant  imaginaert  Embede, 
uden  Forretninger  og  uden  L0n. 


[e«]  hate;  [o»]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [5]  the;  [b]  thin;  [/]  the;  fg]  measure;  frj]  sing;  [a,  a,  e]  OBV.  yaklende  med  [»]. 


11* 


chi 


164 


cho 


chine  [t/ainj  Rygben  n,  paa  Dyr;  H0jkara  c.  Se 
chimb!  ~  of  pork  Fleeskeryg  c.  chine  vt  ophugge  i 
Rygbenet;  ophngge  i  Kamstykker. 

chiii  [fir.]  chine,  chineret,  flammet. 

Chinee  ['t/ai  ni'j  P  Kinesor  c  [Chinese].  Chinese 
I't/ai'nizj  kinesisk;  .  eyes  0:  sksevtliggeude  0jne;  - 
ink,  se  China  ink!  ~  shades  (kinesiske)  Skyggebilleder; 
_  skirt  o:  meget  trans?t  Sk0rt.  Chinese  s  Kineser  c; 
Kinesisk  n  the  ~  is.  Kineserne. 

Chingachcook   [t/irjgiit/'kuk].     En  Indianerh0vding 
flere  af  Fenimore  Coopers  Rouianer. 

chingie  ['t/irjgl]  Tagspaan  n,  &c.    Se  shingle! 

chink  [t/ink]  s  Sprrek,  Spraekke  c.  chink  vi  spra?kke. 
chink  vt  danne  en  Spr?ek  (el.  Sprsekker)  i;  ttette,  *ogs. 

•  lytte;   -   a  church,   a  wall,     chink   [I/ink]    Klirren  c, 
Klir  « ;    si  Mont,    ogs.*  Mynt  c.     chink  vt  lade  klinge 

el   klinge,  rasle),  klirre  (el.  rasle)  med.     chink  vi  klirre, 
Vasle.    rhinky  ['t/irjki]  fuld  af  Spraekker,  sprukken. 
Chinook  [t/i'nu'k]  Chinook,  Chinooksprog  n,  et  Blan- 

•  ling.ssprog   af  Indiansk,    Fransk  og  Engelsk  i    britisk 
Amerika,  sterlig  v.  Stillehavskysten;  the  ~  jargon. 

chinse  [t/ins]  vt  &  digte,  drive  Laselig. 

rhiiiNtrap  ['t/instrap]  &  Hagerem;  &  Toplent  c,  til  Hue. 

chintz  Mints]  (M0bel)sirts  n  &  c. 

Chios  ['kaids]  Kios  n;  the  man  of  ~  0:  Home>. 

chip  [t/ip]  vt  opflise,  afskave;  behugge;  mejsle;  ,ped 
knees  (Hests)  afstodte  Knseer;  .ping  squirrel,  se  chip- 
monk!  -  off,  is.  afmejsle,  afhugge  m.  Mejsel.  chip  vi 
flise  sig  op;  .  in  (ogsaa)  g0re  en  Indsats,  deltage  i 
Spillet;  fig  bidrage  (sit),  yde  sin  (An)del ;  ~  in  equally 
in  the  game;  they  all  ~ped  in  to  buy  it.  chip  s  Spnan, 
Huggespaau ;  Flis ;  &  Flynder,  *Flyndre  c  [log-chip]; 
Spillenuerke  n,  Regnepenge  [counter] ;  si  Suveraen  c, 
Fund  n  Sterling;  ~s  ogs.  Spr0js  n,  ogs.*  Spon  c, 
*Sp0ner  pi;  ~s  &  si  ogs.  T0mmermand  c.  .s  si  M0nt  c, 
ogs.*  Mynt  c,  Myntsorter  pi ;  fried  fish  and  .s,  og 
brunede  Kartofler  (*Poteter);  brother  _  F  Fagfelle,  Fag- 
broder,  Kammerat  c  \  ifs  a  -  of  the  same  (or  old)  block 
del  er  noget  af  samme  Stof;  ban  slsegter  sin  Fader  paa 
(*p.  sin  Fader)  i  Sind  og  Skiud;  it  is  like  -  in  porridge 
det  er  som  det  ferate  Hjul  t.  en  Vogn;  it  tastes  just  like 
a  .  in  porridge  det  smager  af  intet,  det  smager,  som 
uaar  man  stikker  Tungen  ud  af  Vinduet; axe  Bred- 
bile,  Sletokse  (*Slet0x)  c;  —bonnet,  ..hat  Spaanhat. 

chipmonk,  chipmunk  ['t/ipmArjk]  Buruuduk  c,  stribet 
sibirisk  Jordegern  (*Jordekorn)  n:  Tamias  striatus. 

chippatifs  [t/i'pa'tiz]  hind  Chippatis  pi,  Klatter  af 
usyret  Br0d,  der  paa  en  hemmelighedsfuld  Mtade  kan 
cirkulere  forud  f.  en  Opstaud,  som  i  1857  [chupatties]. 

Chippendale  ['t/ipandeU] ;  .  chairs  &c  Chippendale 
Stole  <fec,  m.  smsekre  Ben,  skarpe  Omrids,  uden  Ud- 
skee  ringer. 

chipper  ['t/ipa]  p  livlig;  munter,  frejdig,  glad. 

Chippenay  ['t/ipiwe']  Chippeway  c,  Flod  i  Nord- 
amerika. 

chipping  bl.  a.  Opflisning;  Afst0dning  c.  Se  ogs.  chip! 
_  knife  is.  Spaankniv;  -s  of  stones  Stenslag  n,  Sten- 
skserver  pi,  *ogs.  Puksten  c,  Finpuk  c.  chippy  spaanet; 
fliset;  afstodt.  chip-yard  Spaanhave  c. 

ehir-,  i  Smstgg;  .ajrra  [kai'ragra]  Kiragra,  Haand- 
gigt  c;  -ognomy  [kai'raktnami]  Kirognomik  c,  Spaadom 
af  Haandens  Linier  &c  [palmistry];  -ogriiph^r  [kai'ra- 
grafa],  .ographist  [-fist]  Haundskriver  c;  .ography  [-fi] 
Skrivekunst,  Skrivning.  Haandskrift,  egenhsendig  Skrift 
c;  -ology  [kai'raladgi]  Fingersprog  n;  .omancer  ['kairo- 
mansa]  Kiromant,  Haandspaamand  c;  .omancy  [-si] 
Kinimanti,  Haandspaadom  c. 


Chiron  ['kairan]  s. 

chiropodist  [kai'rapodist]  Ligtorneoperat0r  c.  Opr. 
Haand-  og  Fodlsege. 

chirp  [t/a  p]  vi  pippe,  ogs.*  kvidre,  *skvitre.  chirp 
vt  pippe,  ogs.*  kvidre;  fig  (op)muntre.  Forstterket:  - 
up.  chirp  Pippen,  ogs.*  Kvidren  c,  Kvidder,  *Skvit^. 
chirpy  ['t/a  pi]  egl  kvidreude;  livlig;  munter,  glad. 
chirr  [t/a1]  vt  pibe,  skingre.  chirr-chirr  ['t/a 't/a- ! 
Skingren  c;  the  ~  of  a  grasshopper,  chirrnp  ['t/irap] 
v  &  s,  se  chirp!  hviske. 

chisel  ['t/izal]  Mejsel,  Bejtel  c-  cold  ~  Koldmejsel,  p* 
Kalbeit  c.  chisel  ['t/izal]  vt  mejsle;  P  snyde,  *ogs. 
lure,  chisel  ['t/izal,  't/isalj  Grubbemel  n  [chfoels]. 

Chishoim  f't/izam]  s.     Chtslehwrst  ['t/izlha  st]  s. 

chisley  ['t/izli]  sandet  og  leret;  bestaaende  af  Grus  og 
Rullesten. 

Chisnie  [t/iz'me'j  Tscbesme  n. 

chissels  ['t/isalz]  prov  Grubbemel,  ogs.*  grovt  Mel, 
*Gr6p  n. 

Chiswick  ['t/izik]  s. 

chit  [t/it]  Spire,  *ogs.  Groe  c,  som  i  Kartoffel  (*Potet); 
p  lille  Skidt  n,  Unere  c,  Barn  n,  *ogs.  Barnunge;  a 
romancing  ~  of  a  girl  et  romantisk  Pigebarn,  P*  ogs. 
en  romantisk  Jentunge ;  when  you  wed  a  ~  like  her. 
chit  [t/it]  anglo-hind  Brev  n,  Billet,  Seddel  c;  .  book 
Bog  hvori  kvitteres  for  Modtagelsen  af  en  Billet. 

chitchat  ['t/itt/at]  Passiar  c. 

chittah  ['tjita]  hind  Jordstatistik  c. 

chitterlings  f't/itolinz]  spiselige  Dele  pi  af  Dyrs  Ind- 
volde;  Hakkemad;  Hakkepelse,  (Spegejp01se  c. 

chitty  ['t/iti]  udspiret,  ^ogs.  udsprotten,  groen,  grodd. 
chitty  ['t/iti]  hind  Brev  n,  Billet,  Seddel  c  [chit]. 
chiity-faced  mager  (i  Ansigtet). 

chivalresque  [Jlval'resk],  chiralric  [/i'valrik,  '/ivalrik], 
chiralrous  ['/iv^lros;  t/-]  ridderlig;  the  chivalrous  ages 
Riddertiden.  chivalry  ['/ivelri,  t/-j  Ridderskab  n\  Rid- 
dervserdighed;  Ridderlighed  c;  -  romance  Ridderroraan. 

chive  [t/iv]  si  Kniv  c  [knife],    chive  vt  knive. 

chives  [t/aivz]  St0vtraade  pi  •  Purl0g,  Snitl0g,  *Graes- 
10g  c:  Allium  schcenoprasum.  Ogs.  chive  garlick; 
Maltspirer  pi  [cooms  &c]. 

chivy  f't/ivi]  vt  jage  [chevy];  when  a  tiger  chivied  him. 

chiamydophore  ['klarnidofa  9]  Bseltemus  c,  Panserdyr, 
Kyradsdyr  n:  Chlamydophorus  truncatus. 

Chloe  ['kloui]  Chloe.  Is.  poet  som  Navn  p.  en  Hyrd- 
inde.  Jvf  Strephon!  Barere  was,  like  ~,  false  and 
common;  but  he  was,  like  -,  constant  while  possessed. 
Macaulay,  Bertrand  Barere  229  Tauchnitz1;  as  drunk 
as  .  si  fuld  som  en  Allike  (*Alke). 

chloral  ['kia-ral]  chem  Kloral  n  chloric  [-rik]  a  Klor-. 
chloride  ['klaT(a)id]  Klorid  n;  -  of  gold  Klorguld  n; 
_  of  lime  Blegekalk,  Klorkalk  c,  Blegepulver  n  chlor- 
ine ['kla  r(a)ln]  Klor  n,  *Klor  c  at  n.  chlorodyne  ['kla-- 
rodain]  Klorodyn  n,  et  staerkt  smertestillende  Middel; 
get  drunk  on  _.  chloroform  ['kla  ro  a  am]  Kloroform  c; 
put  under  ~  kloroformere  vt.  chlorophyll  ['kla'rofil] 
Bladgt0ut  n.  chlorosis  [kld'rousis]  Blegsot  c. 

chock  [t/ak]  vt  standse  med  Kile  (el.  Klods,  Klampe); 
forst0tte;  fastkile;  kile;  -  the  luff  &  beknibe  Talje- 
Laberen.  chock,  is.  &  Klods,  Klainp(e);  Kalv,  Klod>=, 

1  Tell  me  no  more  I  am  deceived,  That  Chloe  is 
false  and  common  (tilfals  f.  alle) :  I  always  knew  (at 
least  believed)  She  was  a  very  woman;  As  such,  the 
liked,  as  such,  caress'd,  She  still  was  constant  while 
possess'd,  She  can  do  more  for  no  man.  Congreves 
Vaerker  London  1774  II  285. 


[a-  i-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstayclse;  [a]  hat;  (&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


cho 


165 


cho 


mellem  T0mmer;  Kniber,  t.  Ror  [rudder-chock];  Aare- 
klamp(e)  c;  pi  ogs.  Str0er.  chock  ad  klos;  belt;  _  home 
&  klos  for;  ~  forward  belt  forud.  Jvf  ogs.  chock-full! 
— a-block  ad  &  klos  for;  — full  pakfuld,  ogs.*  propfuld, 
ogs.*  pakkende  (el.  proppende,  stoppende,  stuvende, 
*p  dergende)  fuld. 

•hockling  ['t/akliq]  amr  tyrannisk,  myndig;  stor- 
snudet,  grov. 

chocolate  ['t/akelet]  Chokolade  c;  a  ~  [chokolade- 
farvet]  coat; nut  Kakaob0nue  c. 

chohan  [?]  h0jt  Aandevsesen  n,  i  teosofisk  Sprog. 

choice  [t/ois]  s  Valg  n;  fig  Blonist,  Kserne  c;  have 
the  ~  have  Valget;  I  have  no  ~,  ogs.  det  er  mig  det 
samme,  det  er  mig  lige  ens  [aim.  I  have  no  preference}; 
he  rose,  as  he  had  no  ~  but  to  do,  ban  havde  jo  intet 
Valg ;  the  seven  princes  with  whom  the  ~  was  left  or 
lay,  i  hvis  Haand  Valget  laa,  p.  bvem  Valget  beioede; 
the  ~  of  weapon  lies  with  you,  ogs.  De  bar  Valget  af 
Vaaben;  make  _  of  vselge;  by  the  free  ~  of  the  foresters 
themselves  ifelge  (el.  ved)  Skovboernes  eget  fri  Valg; 
for  ~  F  fortrinsvis,  isser,  belst  [by  preference,  of  all 
others] ;  very  fond  of  liquor,  arrack  for  ~;  from  ~  af 
(frit)  Valg;  of  ~  udsegt;  men  of  .  uds0gte  Folk,  choice 
a  uds0gt,  udvalgt.  choiceness  Uds0gthed  c. 

choir  [kwaia]  Kor  n,  i  to  Tilff;  -  boy  Kordreng, 
*Korgut. 

choke  [t/o"k]  s  Artiskokstok  c.  choke  [tj"ouk]  hind 
Hovedgade;  Torveplads  c,  Tory  n  [chouk,  chowk], 
choke  [tjouk]  vt  drive  ind,  indstoppe;  nedramrne ;  til- 
snore;  fuldstoppe;  forstoppe,  tilstoppe.  Forstserket:  - 
up;  kvsele,  F*  kverke;  the  ~d  end  of  the  bag  Srek- 
kens  tilsnorede  Ende,  Stekkens  Hals;  with  ~d  pump* 
&  med  uklare  Pumper;  .  down  her  tears  tilbage- 
traenge  sine  Taarer;  _  off  skaffe  sig  af  Halsen,  for- 
drive,  fortrsenge ;  •  it  off  our  hands  skaffe  os  det  af 
Halsen ;  _  out  fordrive;  udestsenge  [Luft  og  Himmel 
air  and  sky] ;  _  up  forstoppe,  tilstoppe,  F  *  ogs.  til- 
teppe;  -  up  a  channel,  choke  vi  kvseles;  hoste,  r0mme 
sig,  *ogs.  krecmte;  he  had  a  choking  sensation,  en  For- 
uemmelse,  som  ban  skulde  (*vilde)  kvseles ;  the  word  ~d 
in  fyis  throat,  sad  bam  fast  i  Halsen.  choke  Hosten,  *ogs. 
Kraemten  c,  Krsemt  n;  art  trangere  Del,  i  trangboret 
Gevferl0b;  Sammensn0ring,  Kop  c,  i  Signalraket; bar- 
rel, — bore  (gun)  trangboret  Gevser  n;  — damp  Sump- 
gas,  skadelig  Grubeluft  c. 

chokee  ['tjouki]  hind  Stok  c,  Ssede  n;  Station  c;  si 
«Hullet»:  Fsengsel. 

chokeedar  ['tj"oukida'9]  hind  Vagt,  Vagtmand  c. 

choke-full  ['tjo"kful]  a,  se  chock-full! 

choke-pear  ['t/oukp8e  •»]  (Mund)knevel;  fig  (bitter)  Pille, 
Stikpille  c.  choker  ['tjo"k8j  Kvseler;  Person  eller  Ting 
som  bringer  En  t.  Tavsbed;  si  (stram)  Halsdug  c. 

chokidar  ['tjoukida-a]  hind,  se  chokeedar! 

choky  ['t/ouki]  kvaelende;  kvalt;  in  a  -  voice,  choky 
s,  se  chokee! 

cholagogue  ['kalagag]  med  Cbolagogon,  galdeaff0reude 
Middel  n.  choleic  [ko'li  ik]  a;  _  acid  Galdesyre.  choler 
['kala]  Galde;  Vrede  c. 

cholera  ['kalora]  Kolera  c;  British  ~  Kolerine  c;  die 
of  the  .,  af  Kolenv.  choleraic  [kala'reMk]  kolera- 
agtig. 

choleric  ['kalarik]  kolerisk,  varmblodig,  hidsig. 

cholerlfo mi  ['kalarifa ^m]  kolera-agtig.  cholerine  ['kftla- 
r(a)in]  Koleriue  c. 

•holesterine  [ka'lestarin]  Galdefedt  n. 

Oholmely,  Cholmondely  ['t/Amli]  s. 

ehologogue  ['kalogag]  galdeaft'0rende  Middel  n.    cho- 


lolith  [kou'lalib]  Galdesten,  Chololit  c.  cholology  [kou'la- 
ledgi]  Cholologi  c,  Lseren  om  Galden. 

choltry  [(t/oultri]  hind  Herberge,  Hotel  n  [choultry], 

chonkey  ['tjarjki]  sZ  (Slags)  K0dpostej  c. 

choose  [t/u'z]  vt  vselge,  bst  kaare;  _  Harold  their 
king,  as  (their)  king,  for  their  king,  to  be  their  king 
vselge  H— d  til  Konge;  was  chosen  speaker,  for  their 
place  of  meeting,  valgtes  t.  Prsesident .  .  . ;  _  to  vselge 
at;  bebage  (el.  flnde  f.  godt)  at.  choose  vi  vselge ;  a 
fixed  order,  which  he  could  not  ~  but  follow,  som  ban 
ikke  kunde  andet  end  (el.  som  ban  ikke  kunde  undgaa 
at)  f01ge;  ~  between  [mellem]  exile  and  the  block;  there 
is  little  to  ~  between  them,  liden  Forskel  mellem  (el. 
paa)  dem.  chooser  Vaelger,  Vaelgende  c;  cannot  be  ~s 
kan  ikke  veje  og  vrage;  beggars  must  not  (or  cannot) 
be  ~s,  ogs.  Stoddere  maa  ikke  vsere  krsesne,  given  Hest 
!  skal  man  ikke  skue  i  Munden.  choosing  Vrelgen  c, 
j  Valg  n ;  he  took  me  apart  very  polite,  for  he  cud  be 
that  at  the  choosin',  naar  ban  gad  vfere  over  det,  ogs.* 
naar  ban  fandt  f.  godt.  R.  Kipling,  Soldiers  Three. 

chootah  ['tjowta]  hind  yngre;  lille  (*liden),  ubetydelig, 
mindre  [chotaj. 

chop  [t|apj  vt  bakke,  opbakke;  hugge,  k!0ve  [Brsende, 
*Ved  wood] ;  fig  hugge  s0nder  og  sammen,  lave  til 
Hakkemad;  0delsegge,  spolere.  Forsteerket:  ~  up;  ~ped 
straw,  ogs.  Hakkelse  c;  _  off  his  head  bugge  (el.  kappe) 
Hovedet  af  ham.  chop  vi  &  springe,  springe  om,  om 
Vind.  Ogs.  .  round.  Tit:  _  and  change;  the  wind  _s 
about,  ogs.  Vinden  er  om!0bende;  -  upon  a  hare  sp 
pludselig  se  en  Hare  springe  op.  chop  [t/ap]  vt  bytte; 
udveksle,  give  og  faa;  -  bargains  drive  Byttehandel; 
|  _  logic  git  disputere.  chop  s,  se  chap!  chop  Hak; 
|  Hug;  (afhugget)  Stykke  n;  Karbonade;  Spreek,  Sprsekke; 
I  Kaeve,  Kseft  c  [chap],  chop  [t/ap]  (kinesisk  &  hind.) 
|  Signet;  Mserke,  Stempel;  mere  Fabrikma?rke  [trade- 
mark]; mere  Mterke  n,  Kvalitet  c;  Klareringsdokumeut 
w;  a  ~  of  tea  et  Parti  Te  (af  samme  Mserke) ;  a  first- 
chop  dinner  en  F0rsterangs  Middag;  silk  of  the  first  ~, 
af  prima(*F  enma)  Kvalitet;  —boat  (privilegeret)  Lsegter 
c;  ..chop!  int  hurtig!  raskt!  —fallen,  se  chapf alien! 
—house  Spisehus  n;  anglokinesisk :  Toldbod  c.  chopper 
Hugger;  (Slagter)kniv  c.  chopping  bl.  a.  springende, 
om!0bende,  omflakkende,  om  Vind;  si  rund  og  trind, 
*ogs.  tyk  og  lubben,  om  Barn;  -  sea  Kobles0.  chop- 
ping s;  is.  ~s  and  changings  idelige  Forandringer, 

evindelige  Omkalfatringer ; block  Huggebl ok,  *ogs. 

(Hugge)stabbe  c;  —board  Hakkebrset;  -dollar,  Dollar, 
hvori  der  er  bakket  Mserker,  i  Kina;  .dollar  face  kop- 
arret  Ansigt;  —knife  Hakkekniv.  choppy  ['t/apij  spruk- 
keu  [chappy],  chops  Kseft  c;  Mund  c;  Munding  c,  Gab  n- 
krappe  S0er  pi,  krap  80  c ;  the  sea  rose  in  ~  S0en  gik 
krap(t);  in  the  .  of  the  Channel  1  Kanalgabet.  chop- 
stick  (kinesisk)  Spisepind;  Tvserpind  c,  nederst  paa 
Fiskesnor. 

choragic  [ko'radgik,  '-re1-]  a:  -  monument  koragisk 
Monument,  Mindesmserke  over  sejrende  Korf0rer  &c. 
chorngus  [ko're'gas]  Korf0rer;  Korgiver;  fig  Koryfa>, 
Korf0rer  c.  choral  ['ka-ral]  a  koral,  Kor-;  s  Koral, 
Salmemelodi  c.  choralist  ['ka'ralist]  Korsanger  c. 
chorally  ad  som  et  Kor,  som  Korsang. 

Chorazan  [k&ro'zan]  s. 

chord  [ka'ad]  egl  String;  ^  Akkord;  geom  Korde  c. 
chord  [ka  ad]  vt  bestrsenge,  saette  Strseng(e)  paa. 

chore  [tja'a]  t  &  awtr  (mindre  Stykke)  Arbejde; 
^Eriude;  busligt  Arbejde  [char]. 

chorea  [ko'ri'OJ  med  Sanktvejtsdans  c.  choree  [ko'ri'j 
gr  Troch.-e,  Trokse ;  Tribrachys  c.  choregraphy  [ko're- 


hate;  [o«]  so;  [ai]  7;  [au]  out-  [8]  the-  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  measiire;  [q]  sing;  (a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [&}. 


cho 


166 


chr 


graft],  choreography  [kari'agrafi]  Koreografi  c,  Beskri- 
velse  af  Dans  ved  Figurer.  chorees  [ko'ri'as]  s,  se 
choree! 

ohorlon  ['ka-rian]  anat  Aarehinde  c. 

chorister  ['karista]  (Kor)sanger,  Korist  c;  -boy  Kor- 
dreng,  *Korgut. 

chorofgrapher  [ko'ragrafa]  Korograf;  Korttegner  c; 
-graphical)  [karo'graftk(l)]  korografisk;  — graphy  [ko'ra- 
graft]  Korografi  c. 

choroid  ['ka  roid]  anat  Aarehinde  c, 

chorok  [?]  sibirisk  Ilder  c.  Putorius  Sibiricus. 

chortle  ['t/a  »tl]  vi  joe  klukke,  klukle,  le,  gotte  sig.  Et 
Ord  der  forste  Gang  brugtes  af  L.  Carroll  i  Through 
the  Looking  Glass,  soin  det  synes  v.  en  Forbindelse  af 
chuckle  og  snort;  ~  to  [v.  at]  think  that . .  .;  ~  over  the 
fact  that... 

chorus  ['ka'ras]  Kor  w,  af  syngende;  in  ~.  chorus  vt 
istemme. 

chose  [t/ouz]  v  valgte.  Af  choose,  chosen  ['t.fouzn] 
ptc  &  a  valgt;  udvalgt.  Af  choose;  -  friend  Hjerteven; 
the  bridegroom  and  his  -  friend,  Forlover;  his  _  [faste] 
haunts;  readily  understood  that  he  was  the  ~  victim, 
det  kaarede  (el.  mserkede,  udsete)  Offer;  her  -  hendes 
udvalgte,  hendes  udkaarede. 

Chosroes  ['kagrourz]  s. 

chota  ['t/outa]  a  hind  yngre;  lille  (*liden),  mindre, 
ubetydelig  [chootahj.  Se  bursat! 

chott  [tjat]  Chot,  Schott,  Salts0,  Saltlagune  c,  i 
Tunis. 

Chouau  ['Jiran;  fr.]  Chouan  c,  royalistisk  Insurgent 
under  den  f0rsle  franske  Revolution. 

chough  [t/Af]  Snekrage,  *Snekraake  c-.  Pyrrhocorasc 
alpinus. 

choultry  ['t/aultri]  hind  Herberge,  Hotel  n  [choltryj. 

chouse  [t/aus]  s  f  Bedrag,  Bedrageri  n ;  Bedrager  c. 
choose  [tjaus]  vt  p  snyde  [for  of,  out  of]. 

chout  [t/avit]  hind  Fjerdedel;  (uretmsessig)  Tribut  c; 
25  %  af  Brutto-Indtsegten;  p  Gilde  n. 

chowchow  ['t/aut/au]  (i  Kineserengelsk  &c)  blandet. 
Som  s  blandet  Ret;  Mad;  Slags  Sukkade;  Slags  Mixed 
-pickles;  Passiar  c;  bamboo  -  Bank  n  &  pi  (*Bank  c  &  n) 
med  Bambusstok ;  -  600?  Proviantskrin  n,  *ogs.  Niste- 
bomme  c;  -  cargo  Stykgodsladning  [mixed  cargo];  _ 
chop  sidste  Parti  (af  mindre  Kolli)  som  afgaar  pr.  Lseg- 
ter  t.  et  Skib  under  Ladning ;  -  shop  Krsemmerhandel, 
*Kj0bmandshandel  c,  Landhandleri  n  [general  shop]; 
~  sweetmeats;  -  water  Kraps0,  ogs.*  krap  S0  c;  Skrue- 
vand  n. 

chowder  ['tjauda]  stuvet  Fisk  c;  Spruceel,  Fyrre- 
(*Furu)01,  Sirups01  n /-.oeer;.  Jvf  dam  -/  chowder  vt 
stuve,  oni  Fisk. 

chowgamah  [t/au'ga  ma]  hind  Sadel  c. 

Chowringhee  ['t/au'ringi]  Chowringhee  w,  Kalkuttas 
fine  Del. 

cliowry  ['t/auri]  hind  Fluevifte  c. 

chrematistics  [kirmo'tistiks]  Krematistik  c,  Lauren 
om  Midlerne  t.  at  0ge  Statsformuen. 

chrestomathy  [kre'st&mabi]  Krestomati,  literser  M0n- 
stersamling  c. 

chrism  [krizm]  Chrisma  c,  den  hellige  Olie  el.  Salve. 
chrlsmal  ['krizmal]  a  Salvelse(s)-,  Olie-.  chrlsmation 
[kriz'ine'Jan]  Salving  c.  chrtsmatory  ['krizmatari]  Olie- 
kar,  Salvekar  n.  chrlsom  ['krizam]  Daabskjole  c ;  > 
child  ny'debt  Barn  n.  Chrissie  ['krisl]  Kirsten,  '*ogs. 
Kristi  c.  Christ  [kraist]  Kristus,  hst  Krist  c.  Chrlstabel 
I'kristabel]  Christabel,  Heltinden  i  et  ufuldendt  Digt  af 
Coleridge,  christen  ['krisn]  vt  d0be,  F  kristne;  & 


d0be,  om  Skib;  he  was  ~ed  John;  settle  what  name  to 
_  her,  hvad  de  skulde  d0be  hende  (for),  hvilket  Navn 
de  skulde  give  hende  (i  Daaben).  Christendom  ['krisn- 
dam]  Kristenhed  c.  christening  ['krisn-irj]  Daab  c;  be 
out  in  his  ~  si  vsere  p.  Vildspor;  _  robe  Daabskjole; 
i  ceremony  of  _  Daabshandling  c.  Christian  ['kristjan, 
•kristjan]  kristen;  kristelig;  F  menneskelig;  the  ~ 
Fathers  Kirkefa?drene ;  ~  name  D0benavn,  Fornavn; 
the  girls  ,named  each  other,  kaldte  hinanden  v.  For- 
navn; the  most  ~  [allerkristeligste]  King;  the  English 
became  ~  [kristnedes,  an  tog  Kristendoramen]  in  627. 
Christian  Kristen  c;  F  Menneske  n;  the  English  be- 
came -s  in  627;  your  duty  as  a  ~  din  Kristenpligt. 
Christian  ['kristjan]  Kristian;  Kristiane,  Kristiue;  prin- 
cess _.  Christiana  [kristi'ano]  Kristiane,  Kristine  c; 
undert.  Kristiania  n  [Christiania] .  Christiania  [kri- 
sti'a  nja,  -anja]  Kristiania  n.  Christianity  [kristi'aniti] 
Kristendom  c.  christianization  [kristjanai'ze^an]  Krist- 
ning,  Omvendelse  til  (el.  Antagelse  c  af)  Kristendom- 
men.  christianize  ['kristjanaiz,  -st/a-]  vt  kristianisere; 
is.  kristne,  onivende  t.  Kristendommen ;  many  -d 
languages  and  dialects.  Christian-like,  chrlstianly  der 
s0mrner  sig  en  Kristen,  *ogs.  kristsemmelig.  Christie 
['kristi]  s.  Christina  [kri'strns,  -aine]  Kirstine,  ogs.* 
Kristine.  Christison  ['kristisan]  s.  Christ-like  ['kralst- 
laik]  kristuslignende  Se  christianly!  Christmas  ['kris- 
mas]  Jul  c;  -  comes  but  once  a  year  det  er  ikke  hver 
Dag  Juleafteu;  keep  -  holde  (F*  ture)  Jul;  at  _  i  Julen; 
stick  a  bit  o'  ~  [Kristtorn]  in  'em.  Picktv.  Pap.  I  ch. 
XXVIII.  Christmas  vi  holde  (F*ture)  Jul,  F  Jule; 
skaere  (.  .  .  el.  handle  med)  Kristtorn;  vt  is.  dekorere  (el. 
pynte)  med  Kristtorn;  — box  Julegave,  *ogs.  Juleklap  c; 

--carol  Julesang  c; day  f0rste  Juledag;  the  day  after 

~  anden  Juledag; flower  Julerose,  ogs.*  sort  Nyserod 

c:   Helleborus  niger; log  Juleknude,    *Julekubbe  c; 

— rose,  se  — flower! 

Christopher  ['kristafa]  Kristoffer.    Jvf  Kit! 

Christy  ['kristi];  _  minstrels,  melodious  ~s  omtr. 
«Muntre  Musikanter*.  Malede  som  Negre. 

chroma te  ['krowmeH]  chem  kromsurt  Salt  n.  chrom- 
atic [kro'matik]  £  kromatisk;  -s  Farvelsere  c.  chrom- 
atology  [krouma'taladgi]  Kromatologi,  Farvelaere,  Af- 
handling  c  om  Farver.  chrome  [kroum]  Krom  n. 
chromic  ['kro"mik]  a.  ~  acid  Kromsyre.  chromium 
['kroumjam]  Krom  n.  chromo  ['kroumou]  F  Kromo- 
litografi  n.  chromograph  ['kro«mogra-f]  Kromograf, 
Hektograf  c.  chromolithograph  [kroumo'libagra-f]  Kromo- 
litografl  n. 

chronic  ['kranik]  a  Tid-,  Tids-;  med  kronisk,  lang- 
varig.  Mods,  acute,  chronicle  ['kranikl]  Kr0nike  c; 
the  Chronicles  Iste  og  2den  Kr0nikernes  Bog.  chronicle 
vt  kronikere;  nedskrive,  optegne.  chronicler  [-kla] 
Kr0nikeskriver,  Kronik0r;  Nedskriver,  Optegner  c. 

chrono|gram  ['kranogram]  Kronogram,  Aarstalsvers  n, 
hvori  udhsevede  Bogstaver  betegner  Tal;  -graph  [-gra'f], 
se  .gram!  -grapher  [krou'nagrafa]  Kronograf,  Tids- 
regner  c;  .logical  [krano'ladsikl]  kronologisk,  tidsf01- 
gende,  (ordnet)  efter  Tidsf01gen;  -legist  [krou'naladsist] 
Kronolog,  Tidberegner  c;  .logy  [krou'naladgi]  Krono- 
logi,  Tidsregning  c;  -meter  [kro«'namita]  Krouometer, 
S0ur  n ;  my  watch  keeps  .  time,  gaar  som  et  Krono 
meter. 

chrysalid  ['krisalid],  chrysalis  ['krisalis]  zoo  Puppe  c. 
PI  chrysalides  [kri'salidi'z],  chrysalids,  clvrysalises 
['krisalisiz].  chrysanthemum  [kri'sanj>imam]  $  Prseste- 
krave;  Indian  -  Guldblomst,  Vinterasters  c.  chrysolite 
['kris^lait]  Krysolit,  Guldsten  c.  chrysoprase  ['krisa- 


-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  fe«l,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


fcllll 


167 


preizj  Krj-sopras,  gr0n  Kalcedon  c.  Chrysostom  [kri- 
'sastam,  'krisastam]  Krysostomus. 

chub  [t/Ab]  /  Aland,  *Orbuk(e),  Buke  c:  Cyprinus 
cephalus. 

chubara  [tju'ba'ra]  %>•  Hubara,  Kravetrap  c:  Hubara 
Macquenii. 

Chubb  [tJAb].    Is.  en  Fabrikant  af  dirkefri  Skabc. 

ehnbby  ['t/Abi]  buttet,  trind,  *(tyk  og)  lubben.  chubby 
rig  paa  Aland  (*p.  Orbuk). 

chubdar  ['t/Ab'da-a]  hind  Bud  n. 

ehuck  [tfAk]  vi  klukke  [cluck J;  le  indvendig,  le  stille, 
le  haansk  [chuckle],  chuck  vt  lokke  hen  til  sig  ved  at 
klukke,  klukke  (hen)  til  sig  chuck  vt  slaa  let;  klappe, 
stryge;  kaste,  slsenge,  smide;  F  give  L0bepas;  opgive; 
~  loafing  holde  op  med  at  gaa  ledig;  ~  [klappe,  stryge, 
tage]  the  barmaid  under  the  chin;  her  sweetheart  ~ed 
her  over,  lod  hende  sidde ;  ~  up  (the  sponge)  sp  kaste 
Svampen  i  Vejret.  Se  sponge!  fig  give  tabt,  give  sig, 
opgive  Sagen,  opgive  det  (hele).  chuck  vi  F  give  sig; 
opgive  det;  tage  sin  Afsked.  chnck  s  Klap  c  &  n, 
Str0g  n,  under  Hagen;  Patron  c;  elastic  _  Klern(me)- 
patron;  get  the  ~  si  faa  Fur,  *faa  Fyg  o  faa  sin  Afsked; 
give  him  the  ~  give  ham  Afsked  (p.  graatPapir).  chuck 
s  Kluk  n;  (sweet)  _  min  Snut.  clmcker-out  ['t/Akaraut] 
Udsmider  c,  ved  offentligt  Lokale.  chuckey  ['t/Aki]  F 
lille  H0ne,  *Tuppe  c.  ehuck|farthing  sp  Klink  c-  ..hole 
Hul  (i  Hjulspor),  *St0p  n,  i  Hjulfar;  play  at  .  sp  spille 
So  i  Hul,  *knipse.  chuckle  ['t/Akl]  vt  klukke  ad  (*paa), 
klukke  til  sig;  f  ksele;  f  forksele.  chuckle  s  indvortes 
(el.  stille)  Latter;  kort  (og  haansk)  Latter  c.  chuckle 
vi  klukke,  le  stille,  smaale;  le  hjertelig  el.  inderlig;  le 

skadefro; head  Tykhoved  n,  Dumrian,  Dumnierjan  c; 

headed  tykhovedet. 

Chnd  [tJVvd,  tfu-d?]  Tschuder  c;  a  tschudisk. 

chudder  ['t/Ada]  anglo-hind  Shawl  n. 

Chudic  ['tju  dik?]  tschudisk. 

chuff  in  ess  ['t/Aflnesj  Buttethed,  *Lubbenhed  c.  chuffy 
['t/Afi]  buttet,  *lubben;  pluskindet. 

chum  [t/Am]  Sluf,  ogs.*  Stuekanimerat,  Kontubernal; 
J>  Kammerat  c;  they  are  great  ~s,  fine  (el.  gode)  Ven- 
ner.  chain  vi  dele  Vserelse  el.  Lejlighed,  vsere  Kon- 
tubernal(er);  slaa  sig  sammen;  holde  Kammeratskab ;  _ 
in  with  [*ogs.  slutte  sig  til,  slaa  sig  i  Kammeratskab 
med]  the  Democrats;  sheep  and  tigers  will  ~  on  the 
top  of  a  rock,  when  an  inundation  comes;  ~  together. 
chum  vt  anbringe  (el.  indlogere)  sammen;  _  him  some- 
where else  lade  ham  dele  Vserelse  (el.  Lejlighed)  m.  en 
anden;  ~med  hitn  on  me  anbragte  ham  (p.  Vserelse) 
sammen  m.  mig,  gav  mig  ham  t.  Kontubernal. 

chumar  [t/u'ma'9]  hind  Garver;  Skoflikker,  ogs.* 
Lappeskomager  c  [cobbler]. 

chummage  ['t/Amidg]  (Stue)kammeratskab;  Kammerat- 
ekab  n. 

chummy  ['I/Ami]  p  Fejerdreng,  *Feiergut  c.  Se  ogs. 
chum ! 

chump  [t/Amp]  Trseklods,  Knude  (*Kubbe,  Kub)  c;  si 
Hoved  n,  Skalle  c;  ~  end  Tykende ;  go  off  his  ~  si  gaa 
fra  Snevsen  (ogs.*1  fra  Forstanden).  chump  [t/Amp]  v 
smaabide  (i),  gnave  (paa),  F*  ogs.  gnavle. 

chnnam  [t/u'na-m]  hind  Kalk  c  [lime]. 

chunk  {t/Arjk]  tyk  Stump  c;  amr  Dunk,  St0d  n;  a  .  of 
bread,  of  meat  en  tyk  Br0dskive,  *ogs.  en  Br0dsnei  .  .  .; 
a  tolerable  ~  of  a  pony;  he  went  down  with  a  ~  that 
shook  the  building,  chunk  vt,  is.  amr  kaste  (Jord- 
klump,  Stok)  efter;  I'll  ~  him.  chunk  vi  dunke,  st0de; 
can't  you  hear  their  paddles  ~ing?  Kipling,  chunked 
a,  undert.  f.  chunky,  chunk(y)  ['tfAnk(i)]  bl.  Indianere  : 


Stavkastning  (el.  Pilekastning)  c  efter  en  rulleude  Skive. 
chunky  ['t/Anki]  a  lille  (*liden)  og  tyk;  a  ~  boy  en  lille 
(*liden)  Tyksak  el.  Tykkert. 

chup!  [t/Ap]  hind  ti  (el   vser)  stille!    Ogs.  chuprao! 

chupatties  [tja'pa  tiz]  hind,  se  chippaties! 

chupranee  [?]  hind  Bud  n;  Politibetjent,  *Politi- 
koustabel  c. 

chuprao!  ['tfAp'ra'o]  hind  ti  (el.  vser)  stille!    Se  chup! 

chuprassee  [tja'pra-si]  hind  Breper  af  Embedstegn;  be- 
troet  Tjener  c. 

Chur  [kua]  Chur  n  [Coire]. 

church  [t/a-tj]  Kirke;  sp  Prsesten  c  paa  Prtekestolen1; 
the  Church  of  England  den  anglikanske  (el.  engelske) 
Kirke;  _  is  over  (Guds  tjenesten  er  forbi;  enter  the  ~ 
gaa  ind  i  Kirken ;  tnede  i  Kirkens  Tjeneste ;  on  that 
site  a  ~  was  raised  to  [rejstes  en  Kirke  for]  St.  Paul; 
be  at  -,  i  Kirke,  *i  Kirken ;  fall  asleep  in  ~,  i  Kirken ;  be 
at  work  in  the  ~,  i  Kirken,  i  Kirkebygniugen;  they  had 
been  to  -,  i  Kirke,  *i  Kirken;  go  to  -,  i  Kirke,  *i  Kirken; 
go  to  the  ~,  til  Kirken.  church  vt  indlede,  holde  B0n  for, 
om  Barselkoue  (*Indgangskone);  be  ~ed  holde  sin  Kirke- 

gang,  om  Barselkone; breaking  Indbrud  n  i  Kirke; 

—goer  Kirkegsenger  c;  — history  Kirkehistorie. 

Churchill  ['tja't/il]  s. 

churching  ['tJVtJIrj]  (Barselkones  f0rste)  Kirkegang  c; 
the  clergyman  had  two  ~s,  Kirkegaugs(*Indgaugs)koner. 
church | man  gejstlig;  statskirkelig,  Tilhsenger  c  af  den 
anglikanske  Kirke  [English  .];  .mouse :  as  poor  as  a 
~,  som  en  Kirkerotte;  — people  statskirkelige_pZ;  — plate 
Kirkes  (hellige)  Kar  pi,  Kirkes01v  n;  -warden  Kirke- 
vserge;  joe  lang  Krid(t)pibe  c.  churchy  ['t/a'tji]  stserkt 
kirkes0gende;  _  people,  churchyard  ['tja  t/'ja^d]  Kirke- 
gaard  c;  a  ~  cough  Kirkegaardshoste,  farlig  t0r  Hoste 
(*ogs.  T0rhoste);  in  [paa]  the  ~. 

churl  [t/a-1]  Bonde;  Bondeknold,  *Bondeslamp,  Bonde- 
knok;  fig  T01per  c,  ubeh0vlet  Menneske  n\  \  Gnier  c. 
Sml.  gentleman!  churlish  [-i/]  bondeagtig;  bondsk; 
t01peragtig,  ubeh0vlet. 

churn  [t/8-n]  s  Kserne  c.  churn  vt  krcrne,  om  Sm0r; 
fig  male  [til  Skum  into  foam],  hvirvle;  -butter,  churn 
vi  kserne;  fig  male(s),  hvirvle.  churnability  [tja'na'bi- 
liti]  Ksernelighed,  Ksernbarhed  c.  chnrnable  ['t/a'nabl] 
koernelig,  ksernbar.  churn-staff  Ka?rnestav,  *ogs  Tverelc. 

churrworm  ['t/a  wa  m]  Jordkrebs  c:  Gryllotalpa. 

chute  [/u't]  Fald,  *ogs.  Stryg  n,  i  Elv;  Damaabning  c. 
Jvf  shoot! 

chntnee,  chutney  ['t/Atni]  hind  en  stserkt  krydret 
Frugtret  el.  skarp  Sauce. 

Chuzzlewit  ['t/Azlwit],  Martin  .,  Helten  i  en  Roman 
af  Dickens. 

chyalke  [tjai'e»k]  i  Skolesprog:  Spektakel  n.] 

chyle  [kail]  Mselkesaft  c,  i  Maven.  chyljlfactlon  [kaili- 
Tak/an]  \  Dannelse  af  (el.  Overgang  c  til)  Mselkesaft; 
-ifactive  [-'faktiv]  mselkesaftdannende ;  -Iferous  [kai'li- 
faras]  mgelkesaftf0rende;  .iflcation  [-ifi'ke'/an],  se  chyli- 
f action!;  _opo(l)etlc  [kailopo(i)'etik]  som  deltager  i 
Mselkesaftens  Dannelse. 

chyme  [kaim]  Mavevselling  c. 

cibarious  [si'bse  arias]  spiselig,  *ogs.  madnyttig. 

cicada  [si'ke'da]  ent  Cikade  c  [harvest-fly],  cicala 
[si'ka-la]  \  &  poet  Cikade  c. 

cicatrice  ['sikotris],  cicatrix  [si'ke'triks,  'sikatriks]  Ar, 
Mserke  n,  Skramme  c.  cicatri/.ant  [sika'traizant]  med 

1  Denne  Barneleg  (med  Fingrene  p.  begge  Hsender) 
beskrives  i  N.  Univ.  &  Skole-ann.  1891  p.  124  (Adjunkt 
L.  Hermanstorff). 


[e«]  hate;  [o«]  so;  [al]  J;  [au]  out-  [8]  the;  [>]  thin;  [/]  she-,  [z]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


C1C 


168 


cir 


Cikatrikans,  helende  Middel  n.  cicatrization  [sikatrai- 
'ze'/an]  Heling,  Skorpessetning  c.  cicatrize  ['sikatraiz] 
vt  hele,  bringe  til  at  gro;  vi  heles,  gro. 

•leely  ['sisili,  'saisli]  $  spansk  K0rvel:  Scandix  odo- 
rata  [sweet  ~J;  vild  K0rvel,  "Hundkjex  c :  Anthriscus 
silvestris.  Cicely  ['sisili]  Cecilie,  Caecilie,  *ogs  Sidsel. 

Cicero  ['sis-aro"]  s.  cicerone  [t;it/a'rouni,  sisa-]  Cice- 
rone, F0rer,  Omviser,  Vejviser  c;  vt  fore  (el.  vise)  orn, 
rsere  Ferer  for.  Ciceronian  [sisa'ro«njan]  ciceroniansk. 
cleeronianlsm  [-izm]  Ciceronianisme,  Ciceros  Maade  c. 

cici-bco  [it.;  tjit/iz'be'o,  si'sisbe'o]  Cicisbeo,  Husven; 
(Fruesj  Galan  c. 

Cid  [sid;  sp.j  Herre,  Kelt  c;  is.  the  ~  Cid,  spansk 
Nationalhelt,  Ruy  Diaz  i  XI  Aarh. 

elder  ['sa'da]  Frugtvin,  Most,  ^Eblevin  c\  hard  [sur]  _. 
ciderkin  [-kin]  Eftermost  c. 

ci-devant  [fr.;  'si'davarj]  a  ci-devant,   forhenvferende. 

olf  [sif]  mere  cif,  frit  leveret.  Af  cost,  insurance, 
freight. 

cigar  [si'ga-9]  Cigar  c; bott  -Stump  c;  — case -Fede- 
ral, ogs.*  -Futteral  «;  — cutter  -Kniv  c;  — end  -Stump  c. 
cigarette  [siga'ret]  Cigaret  c.  cigar|holder,  —stub,  — tip 
Cigar-Ror  n,  -Stump,  -Spids  c. 

cilia  ['silja]  pi  anat  0jenhaar;  ^  Haar,  p.  Bladrand; 
zoo  Fimrehaar,  Flimmerhaar,  Cilia,  ciliary  ['siljari] 
anat  (Ojen)haar-;  the  ~  body  Straalelegemet.  ciliated 
['silieHid]  cilieret;  -  epithelium  Fimre-Epitel.  clliclons 
[si'li/as]  haaret,  af  Haar,  Haar-. 

cill  s,  se  sill! 

Cimabue  [it.;  t/ima'bu'e1]  s. 

Cimbric  ['simbrik]  cimbrisk. 

cimiter  ['simita]  s  (kort,  tyrkisk)  Krumsabel  c  /scim- 
itarj. 

Cimmerian  [si'miarian]  cimmerisk,  kirnmerisk ;  the  ~ 
Bosphorus  Kaffastrsedet;  ~  darkness  or  gloom  cimme- 
risk (el.  segyptisk)  M0rke. 

cimolite  ['simolait]  Pibeler  n. 

cinchona  [sirj'kouna]  Kinatrrc  n;  Kinabark  c-.  Cortex 
Chinee. 

Cincinnati  [sinsi'na  ti,  -'ne'ti,  -'nati]  s.  Cincinnatus 
[-'neHas]  s. 

clnct  [sirjkt]  poet  omgjordet.  cincture  ['sinktjua,  -t/a] 
Bselte  n;  ~d  bseltet,  m.  Bselte  om. 

cinder  ['sinda]  (Kul)aske  c;  g!0dende  Kul  n,  G10d 
(*ogs.  Glo)  c,  Stykke  glodende  Aske;  Stykke  n  Slak 
(*Slagg) ;  pi  is.  Cinders  pi  &  c,  Stenkul  pi  afsvovlede  i 
Ovne,  modsat  cokes;  basic  ~  Tomasfosfat  n,  Tomas- 
slakkerpZ;  burnt  (or  reduced)  to  a  -  brsendt  t.  Kul;  take 
a  soda  with  a  ~  in  it,  med  noget  i;  —cone  Askekegle. 

Cinderella  [sinda'rela]  Askepot,  Cendrillon,  Ceneren- 
tola.  Cinderella  Bal  n  der  slutter  Kl.  12. 

cinematics  [sini'matiks]  Kinematik  c,  Indledning  til 
Mekanik  {kinematics]. 

cinerary  ['sinirdri]  Aske-;  -  urn  Aske-Urne,  -Krukke  c. 
cineratlon  [sina'reVan]  \  Forbrsending  c  til  Aske.  cin- 
critious  [sina'ri/as]  askeagtig;  a&kegraa. 

Cingalese  [singa'li'z]  Singaleser  c;  a  &  s  singalesisk, 
ceylonsk  (n). 

cinnabar  f'sinoba]  Sinober  c. 

cinnamon  [Vsinaman]  Kanel  c:  Cortex  caryopht/llata; 
-jay  Redskade,  *Lavskrike,  R0dskjsere  c:  Garrulus 
infaustus  [Siberian  jay];  „  stick  Kanelstang. 

cinque  [sink]  Fern  c,  i  Kortspil  &c;  >.cento  [it.; 
tjinkwa'tjeuto"]  egl.  500;  16de  Aarhundrede  w;  ringere 
(el.  udartet)  Kunst  c;  .foil  f'sinkfoil]  ^  Esparsette, 
*Esparset  c:  Onobrychis  sativa;  .ports  ['sirjkpa/ats] 
fern  Havne,  p.  Englands  Sydkyst:  Hastings  (m.  Seaford), 


Dover,  Hythe,  Romney,  Sandwich.  Embedet  som  Ou- 
vern0r  over  disse  (hvortil  er  kommet  Winchelsea  og 
Rye)  bestaar  endnu  som  en  Sinecure. 

cion  ['saian]  Podekvist  c  &c  [scion]. 

ciper-tunnel  ['saipatAn;'!]  prov  amr  forloreu  Skor- 
stenspibe  c. 

cipher  ['saifaj  Nul  n;  fig  ogs.  Nullitet  c  [a  mere  ~J: 
Monogram,  Navnemicrke,  NavnecifFer  w;  Chiflferskrift  c; 
her  -  [Nul,  Nullitet]  of  a  father;  be  (or  stand  for)  a  - 
vsere  et  rent  Nul,  F  vsere  Nummer  niks;  a  despatch 
in  -,  ogs.  en  chiffreret  Depesche;  a  key  to  a  ..  cipher 
['saifa]  m  regne.  ciphering  [-rirj]  Regning  c.  cipher-key 
Chiffern0gle. 

cipolin  ['sipolin]  C'ipolino  c,  Svibelmarmor  w. 

circar  ['sa'ka]  hind  Distrikt  n,  Provins  c. 

Circassian  [sa-'kasjan,  -iijan]  cirkassisk,  tscherkessisk; 
s  Cirkassier,  Tscherkesser  c. 

Circe  ['sa  si]  Circe,  Kirke  c.  Circean  [sa-'si'an]  circeisk; 
magisk;  giftig. 

circensial  [sa-lsen/al],  circensian  [-Jan]  eirceusisk, 
Cirkus-.  clrciter  ['sa'sitaj  lat.  prcep  omkring,  cirka, 
ved  (om  Tiden).  circle  ['sa  kl]  Cirkel;  Kreds;  Cirkel, 
(Omgangs)kreds;  Ring;  ty  Aarring  c,  Aarmserke  n, 
*Gaare,  \7oxt,  Voxter,  Aarsring  [annual  ,] ;  Bane  c,  i 
Cirkus  [ring];  ~  trains  Tog  p.  den  uurterjordiske  Bane; 
form  a  ~,  ogs.  drage  en  Kreds;  form  a  ~  round  slaa 
Kreds  om.  circle  vt  lade  kredse;  svinge;  kredse  om; 
omfatte,  indeslutte;  circling  [svingende]  his  aoce  round 
his  head;  -  in  indeslutte;  sammenholde.  circle  vi 
kredse.  circlet  ['sa'klet]  lille  (*liden)  Cirkel  Ac;  Ring 
c;  the  iron  ~  of  the  Lombard  Kings  den  lombardiske 
Jrernkrone. 

circs  [sa-ks]  p  Omstscndigheder  [circumstances]; 
under  the  _  under  disse  OmsUendigheder. 

circuit  ['sa'kit]  Kredslob  n;  elect  Str0mbaue,  Ledning, 
Str0m,  Slutning;  lukket  Kurve,  i  matematisk  Elektrici- 
tetslsere;  Rundrejse;  jur  (Dommers)  Tingrejse;  Rets- 
kreds,  Jurisdiktion  c,  *ogs.  Tinglag  [law  ~];  Omfang  n; 
mat  Omkreds,  Periferi  c;  cantonal  law  .  Birk  c,  *Soren- 
skriveri  n;  short  _  elect  kort  Ledning,  kort  Slutning, 
Kortslutning;  short-circuit  vt  kortslutte;  fetch  (or  make, 
take)  a  ~,  is.  tage  en  Omvej;  go  (or  travel)  the  .  fore- 
tage  Tingrejser,  i  Provinsen;  take  a  .  of  the  place  gere 
en  Tur  rundt  (el.  en  Rundtur)  om  Stedet;  take  his  , 
through  the  country  rejse  om  i  Landet,  foretage  Rund- 
rejser;  be  in  _  with  elect  staa  i  (ledende)  Forbindelse 
med;  took  the  place  in  his  ~  gacstede  Stedet  p.  sin 
(Ruud)rejse;  go  on  the  -  rejse  ud  for  at  holde  Ting. 
circuital  [sa-'kju'ital]  a  i  sig  selv  tilbage!0bende  (i  ma- 
tematisk Elektricitetslrcre).  circultation  [sa-kjui'te'J^n] 
mat  Integral  n  langs  en  Strambane  el.  ved  en  lukket 
Kurve.  circult|breaker  elect  Str0m(af)bryder  c;  —closer 
Stromsluttermine,  elektrisk  St0dmine  c.  Forkortet :  C.  C. 
circuitous  [sa-'kju'itas]  kreds!0bende ;  fig  omsv0bsfuld, 
vidt!0ftig,  (som  bevfeger  sig)  ad  Omveje;  -  path  or 
road  Omvej  c ;  a  -  manner  of  accomplishing  an  end 
en  Omvej  t.  Maalet.  circuitoosly  ad  ad  Omveje,  paa 
(en)  indirekte  Maade.  circuity  [sa-'kju'iti]  is.  Omsv0bs- 
ftildhed,  Omvej  c.  circular  ['sa  kjwla]  (cirkel)rund; 
kreds!0bende;  bevagende  sig  i  en  Cirkel  /-  reasoning]; 
-  direction  Kredsl0b  n;  -  letter  Rundskrivelse  c,  Cir- 
kulsere  n;  _  note  mere  Cirkulscrveksel  c;  ~  saw  Rund- 
sav,  Cirkelsav,  *Cirkelsag;  _  staircase  Vindeltrappe;  - 
style  Rundbuestil;  -  ticket  Rundrejsebillet ;  -  tour 
Rundrejse  c.  circular  Rundskrivelse  c,  Cirkulsere  n. 
circularity  [sa-kjw'lariti]  Cirkelform,  Rundhed  c.  cir- 
cularly ad  i  en  Cirkel,  i  Cirkler,  i  Kreds,  i  Kredse 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [©']  hurt;  [a]  inner; 


cir 


169 


cit 


circulate  ['sa  kjwle't]  vi  cirkulere,  gaa  rundt;  cirkulere, 
gaa,  vsere  i  Oml0b,  om  Rygte  &c;  vsere  udbredt,  om 
Avis  [blaudt  among] ;  circulating  decimal  periodisk 
Decimalbr0k  c;  circulating  library  (medium)  Leje- 
bibliotek  (Betalingsmiddel)  n ;  there  is  a  rumour  cir- 
culating that,  ogs.  Rygtet  gaar,  at ...  circulate  vt  lade 
cirkulere;  sende  (el.  lade  gaa)  rundt;  ssette  i  Bevsegelse, 
ssette  i  Cirkulation  el.  i  Oml0b,  udstede;  _  [udstede] 
bills  of  credit;  ~  her  spouse's  blood  ssette  sin  ^Egte- 
faelles  Blod  i  Bevsegelse.  circulation  [sa'kjw'leijan]  Om- 
10b  n,  Cirkulation;  (Skrifts,  Blads)  Udbredelse,  Lsese- 
kreds  c,  Antal  n  Abonnenter;  _  of  the  blood  Blodom- 
10b;  restore  his  ~  genoprette  Blodoml0bet  hos  ham; 
printed  for  private  ,  trykt  som  Manuskript;  withdraw 
from  -  ssette  ud  af  Oml0b,  inddrage;  be  in  >,  ogs.  gaa; 
notes  in  ~  Noteoml0b  n.  circulator  ['sa'kjttleUa]  is. 
periodisk  Decimalbrok  c.  circulatory  ['sa'kjwldtari]  cir- 
kulser,  omgaaende,  Onigangs-. 

circuin  ['sa'kam]  prcep  &  ad,  i  Smstgg.  om,  om- 
kring.  circumbendibus  [sa'karn'bendibas]  si  Omsv0b 
pi,  vidt!0ftig  Histories,  Vidtl0ftighed  c.  Circumcellions 
[sa'kam'seljanz]  Cirkumcellioner,  raa  Tilhsengere  af 
Donatisterne  i  IV  Aarh.  circumcise  ['savkamsaiz]  vt 
omskaere.  circumference  [sa''kAinfarans]  Periferi;  Cirkel; 
Kugleflade  c.  circumferential  [sa'kAmfa'ren/al]  peri- 
ferisk.  circumferentor  [sa  'kAinfarenta]  Vinkelmaaler  c, 
Landmaalerkompas  n.  circum|flect  [sa'karn'flekt]  vt  gr 
cirkumflektere  \;  -flex  ['sa'kamfleks]  Cirkumfleks  c;  vt 
cirkumflektere.  circumfluent  [sa''kAmfluant]  flydende 
omkring,  omgivende ;  that  ~  ocean  called  "practical 
human  life".  circumincession  [sa  kamin'se/an]  theol 
Cirkumincession  c,  gensidig  Ihverandrevseren  af  de  tre 
Persouer  i  Gud.  circumjacent  [sa  kam'dge'sant]  omlig- 
gende;  the  inhospitable  regions  ~  to  [der  ligger  om- 
kring] the  North  Pole,  circumjovialist  [-dgouvjalist]  ast 
Jupiterdrabant  c.  circumlittoral  [-'litaral]  til  Kysten 
(el.  Stranden)  st0dende.  circumlocution  [-lo'kjirjan] 
Omskrivning  c;  fig  Omsv0b  pi-  synonyms  and  ,s  [Om- 
skrivniuger]  for  massacre  and  murder;  the  Circum- 
locution Office  Omsv0bsdepartenientet.  circumlocutional 
[-lo'kju  Janalj  omskrivende ;  omsv0bsfuld  [circuitous]. 
circum|  navigate  vt  omsejle;  .navigation  Omsejling  c; 
-navigator  Omsejler  c.  circumpolar  [sa'kam'poula]  cir- 
kumpolar,  ved  Polen  (liggende).  circum (rotation  Ro- 
tation, Omdrejning  c;  -rotatory  omdrejende,  omhvirv- 
lende,  roterende.  circumscribe  [sa'kam'skraib]  vt  geom 
omskrive;  fig  begrsense,  icdskraenke.  circumscription 
[-'skripjanj  Omskrivning  c;  GrsenserpZ;  Begrsensning, 
Indskrsenkning  c.  circnmscriptive  [-'skriptiv]  begrsen- 
sende.  circumspect  ['sa-kamspekt]  omsigtsfuld,  forsigtig. 
circumspection  [sa'kam'spek/an]  Omsigt,  Forsigtighed  c. 
circumstance  ['sa-kamstans]  Omstsendighed;  Sag  c,  For- 
hold ;  gr  Komplement  n ;  git  Stads  c,  (stadseligt)  Til- 
beh0r  n;  p  amr  (betydeligere)  Genstand,  Sag  c,  med 
Nsegtelse;  not  a  _  intet,  f.  intet  at  regne  [mod  to]1;  ~s 
Omstsendigheder ;  Omstsendighederne,  Forholdene;  the 
very  ~  of  [selve  den  Omstsendighed  at,  allerede  det  at] 
the  captain  being  in  love;  the  ~  of  glorious  war  Rust- 
ningerne  til  en  serefuld  Krig.  Sh.;  the  romantic  ~s  at- 
tending [de  romantiske  Omstsendigheder  ved]  Ms  death; 

1  Feeding  animals  in  the  Zoo  isn't  a  circumstance 
to  feeding  dogs  in  the  Barrens.  Harper's  Monthly  1896 
XCII  722;  Pharaoh's  lean  kine  warn't  the  smallest  part 
of  a  circumstance  to  her.  I  had  to  look  twice  before 
I  could  see  her  at  all.  Sam  Slick,  Human  Nature 
184,  cit.  af  Bartlett. 


should  -s  occur  i  Tilfaelde;  the  occasion  was  marked 
by  great  pomp  and  ~,  betegnedes  af  megen  Pomp  og 
H0jtideligbed ;  in  (or  under)  these  ~s  under  disse  Om- 
stsendigheder; in  easy  (or  good)  -s  i  gode  Kaar,  i  gode 
(Formues)omstsendigheder;  in  [under]  ordinary  -s;  the 
force  of  ,s  Omstsendighedernes  Magt;  according  to  ~s, 
according  to  the  ~s  of  the  case  efter  Omstsendighederne, 
efter  Sagens  Beskaflfenhed ;  under  any  ~(s)  under  en- 
hver  Omstsendighed ;  under  the  ~s  under  disse  Om- 
stsendigheder; I  acquainted  him  with  the  ~.  gjorde 
hani  bekendt  m.  Sageu;  with  _s  [is.  i  Former]  which  . . . 
circumstance  vt  bringe  (el.  saette)  i  en  vis  Stilling,  si- 
tuere,  stille.  Kun  i  Perf.  part.;  two  bodies  so  ~d  will 
[vil  under  disse  Omstsendigheder]  balance  each  other; 
this  is  how  I  am  ~d  saaledes  er  jeg  stillet,  gitueret; 
thus  fortunately  ~d.  circumstantial  [sa'kam'stan/al] 
som  ligger  i  (el.  beror  paa)  Omstsendighederne;  som 
angaar  Eukeltheder;  omstsendelig;  som  angaar  Biting, 
uvsesentlig,  tilfcelclig;  ~  evidence  Indiciebevis;  a  ~  [ud- 
spekuleret]  lie;  tedious  and  ~  [omstseudelige]  recitals; 
substantial  truth  under  ~  variety,  under  Afvigelser  i 
det  enkelte.  circumstantiality  [sa'kamstanji'aliti]  Om- 
steendelighed  c.  circumstantially  ad  omstsendelig. 
circumvallation  [sa'kamva'le^an]  Omskansning,  Ind(e)- 
slutning  c.  circumvent  [sa  kam'vent]  vt  gaa  rundt  om. 
Rider  Haggard  King  Solomon's  Mines  XVI  257;  is.  sp 
omgaa,  afsksere;  fig  overliste,  besnsere.  narre.  cir- 
cumvention [-'venjan]  is  Overlistelse  c.  circumvolution 
[-vo'lu  fan]  egl  Oinrulling;  Vinding,  Snoning  c. 

circus  ['sa'kas]  Cirkus  c  &  n;  Runddel,  rund  Plads  c, 
i  en  By. 

Cirencester  ['sisi(s)ta;  'sairausesta]  s. 

cirque  [sa'k]  geol  (Dal)kedel,  *ogs.  Botn  c;  \  Cirkus 
c  &  n  [circus]. 

cirriferons  [si'rifares]  ^  med  Slyngtraade.  cirrous 
['siras]  endende  med  en  Slyngtraad.  cirrocumuluK 
[siro'kju'mjulas]  Makrelsky  c.  PI  -cumuli  [-ai].  cirrus 
['siras]  ^  Slyngtraad;  meteor  Fjersky  c. 

cis  [sis]  som  Forstavelse:  cis-,  paa  denne  Side 

(af); Alpine  cisalpinsk,  paa  denne  (0:  den  sydlige) 

Side  af  Alperne;  — Atlantic  cisatlantisk;  .leithan  [sis 
'laiban,  -tan]  cislejtansk;  .montane  cismontan,  paa  (el. 
fra)  denne  Side  af  Fjseldene,  is.  af  Alperne;  _  heretics; 
.pailane  [sis'pe'dein,  'sispade'n]  cispadan. 

cissing  ['sisirj]  Skumring  c,  som  Indledniug  til 
Aadring. 

cissoid  ['sisoid]  geom  Cissoide  c,  krum  Linie  af  3dje 
Grad. 

cist  [sist]  Kiste,  Kurv,  v.  Optog  under  eleusinske 
Mysterier;  (keltisk  Sten)ligkiste  c.  Sml.  cyst! 

Cistercian  [si'sta-Jan]  Cistercienser,  -Munk  c. 

cistern  ['sista  n]  Cisterne;  Brandkiste  c,  ogs.*  Bassiti 
n,  *Kum;  Kapsel  c,  f.  Eks.  paa  Barometer;  — barometer 
Kapselbarometer. 

cistvaen  ['sistvem]  (keltisk  Sten)ligkiste  c. 

cit  [sit]  (Spids)borger,  Filister  c.    Forkortet-af  citizen. 

citadel  ['sitadel]  Citadel,  Kastel  n. 

citation  [si'te'Jan]  jur  Stsevning;  Anf0rsel  c  (af  Boo- 
sted <fec),  Citat  n  [quotation];  Opregning;  jur  Henvis- 
ning  c,  til  Prsejudikat  &c.  citatory  ['saitatari]  som  an- 
gaar Steevning,  Stsevnings-;  letters  ~.  cite  [sait]  vt 
stsevne;  anfere,  citere  [quote],  alter  Strevner,  Citaut; 
Citerende  c. 

citizen  ['sitizan]  Borger,  Byborger  c;  ~'s  dress  amr 
civil  Dragt;  the  first  of  all  ~'s  duties  [Borgerpligter]  is 
obedience  to  the  law;  ~  (or  Js)  Sunday  Borgers0ndag, 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I\  '[au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [Jj  she;  [g]  meaaure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


cit 


170 


cla 


da  der  efter  en  i  1894  indf0rt  Regel  i  alle  Kirker  prae- 
dikes  om  horgerlige  Pligter,  hvis  Opfyldelse  Isegges 
Menigheden  paa  Hjerte;  _  of  the  world  Verdensborger, 
Kosmopolit  c.  cit  i/.t'iu'ss  [-6s]  Borgerinde  c.  citizenship 
Borgerskati  n,  Borgerret  c. 

citrate  ['sitre't]  chem  Citrat,  citronsurt  Salt  n.  citric 
''sitrik  ;  -  acid  Citronsyre.  citrine  ['sitrinj  citronfarvet; 
citrougul,  grengul.  citron  ['sitran]  Citron  c:  Fructus 
citri.  cltrnl  ['sitral]  f  Vandmelon  c.  Cucumis  ci- 
trullus  [water  melon]. 

cittern  ['sita  n]  J"  Citter,  Citar  c. 

city  ['siti]  (stor)  By,  Stad;  Stiftsstad;  (By)kommnne  c; 
the  ~  of  Copenhagen,  sometimes  the  -  Avignon  <fec 
Byen  (el.  Staden)  Kobenhavn,  Byen  A— n;  three  sailors 
of  Bristol  -,  fra  (el.  af)  Bristol  By;  the  City  (of  Lon- 
don) Londons  City,  Forretningsstr0g  w,  *ogs.  Gamleby  c; 
_  article,  is.  Markedsberetning  c,  i  en  Avis;  _  avens,  se 
arens!  ~  banked  \  sikker  som  den  engelske  National- 
bank  (i  City);  the  City  Fathers  Byens  Faodre;  -  free- 
dom or  freedom  of  the  _  Borgerret  c;  Borgerskab  n;  ~ 
hall  Raadhus  n,  ~  mission  Bymission,  Indremission;  _ 
[indenbys]  subscribers;  -  surveyor  Stadskoudukt0r  c; 
I've  got  three  orders  for  the  „,  tre  indenbys  Ordrer. 

cit/  [sits]  amr  &  civil  Dragt  c  [mufti]. 

cites  [saivz]  pi  $  Purl0g,  Snitl0g,  *Graesl0g  c 
[chives]. 

civet  ['sivit]  Zibet:  Zibethum;  Zibetkat  c:  Viverra. 
Se  ogs.  cives! 

ciTio  ['sivikj  By-,  Borger-,  kommunal;  -  archives,  ogs. 
Stadsarkiv;  _  crotvn  Borger-Krans,  -Krone  c  civil 
['siv(i)]]  By-,  Borger-;  borgerlig;  civiliseret;  h0flig;  civil 
fmodsat:  Embedsmand  &  modsat:  kriminal] ;  _  action 
jur  privat  S0gsrnaal  n;  ~  death  jur  borgerlig  D0d;  _ 
dissensions  indre  Splid  c;  _  engineer  Civilingeni0r; 

-  justice  amr  (is.  i  New  York)  Fredsdommer,  Forligel- 
seskommissser  c.  afg0r  civile  Sager  op  til  en  Vserdi  af 
250  Dols;    ~  law  Civillov;   Romerret;   _  list   Civilliste, 
Udgifter  til  Konges  Privathusholdning;  -  rights  Borger- 
rettipheder;   Byrettigheder;    „  war  Borgerkrig;    say  _ 
things  to  him  sige  ham  nogle  H0fligheder;    «   [borger- 
ligt]  year;   an   aggravating  girl,  who  can't   be   com- 
monly .  to  [vise  simpel  H0flighed  mod]  her  own  father. 
civilian    [si'viljon]    Romerretskender ;    Romerretsstude- 
rende;  Civilist,  civil  Mand  c.    civilian  a  civil;  _  engineer, 
dress,  friend,  gloves,    civility  [si'viliti]  H0flighed  c;  pi 
ogs.  H0flighedsbeviser.   civilization  [siviKaJi'ze'/an]  Civi- 
lisation, Kulturc;  the  history  of  _,  ogs.  Knlturhistorien. 
civil!/.'  ['sivilaiz]  vt  civilisere,  kultivere.    civilizer  Civili- 
sator,    Kulturbringer,    Kulturfremmer   c;    civilisatorisk 
Middel  n;  be  so  powerful  a  ~,  ogs.  have  en  saadan  op- 
.dragende  Magt  .  .  .    civilly  ad  is.  h0flig.     civiljgpoken, 
.-tongued  h0flig  (i  sin  Tale),     clvlsm  ['sivizm]   Borger- 
sind  n,  Fsedrelandskserlighed  c. 

clabber  ['klaba]  tyk  Mselk;  opsat  Maelk  c  [bonny- 
clabber].  Clabber;  .  Napper's  Hole,  et  Sted  v.  Graves- 
end. 

clachan  ['klakan,  sc  klaxan]  sc  Klrkeby,  lille  (*liden) 
Landsby  c  med  Kirke. 

clack  [klak]  vi  klapre,  rasle;  pladre,  tjadre,  ogs.* 
plapre,  lade  Munden  10be,  *skravle,  snavle;  the  old 
woman  ,3  away  with  her  sabots  echoing  over  the 
stones,  clack  vt  klapre  (el.  rasle)  med;  fremplapre;  - 
woo*  afklippe  Mserket,  paa  Faareuld.  clack  Klapren 
Cogs.  Klapring),  Raslen;  (Fugle)skralde,  Klapper; 
Pladren,  Tjadder,  ogs.*  Plapren  c,  *Skravl  n;  the  .  of 

*  mitt  M011eklapperen;  ..valve  Klapventil. 
clad  [klad]  v  klaedte;  klaedt.    Poet.    Af  clothe. 


claim  [kleim]  vt  kraeve,  fordre,  g0re  Krav  (el.  For- 
dring)  paa.  Se  kindred!  ~  descent  from  paastaa  at 
nedstamme  (el.  regne  sin  Herkomsty  fra;  ~ing  stakes 
sp  Salgsl0bn;  each  ,ing  the  victory  idet  begge  (Parter) 
tilskriver  (el.  tilskrev)  sig  Sejren;  he  is  ~ed  as  a  real 
earl  han  hrevdes  som  (el.  paastaas  at  vtere)  en  virkelig 
Jarl.  claim  s  Krav  n,  Fordring;  amr  optaget  Jord, 
Lod,  *ogs.  Lot;  min  Grubelod  c,  Skaerp  n  [mining  ~J; 
~s  jur  ogs.  (Bos)  Indgaeld  c,  aktiv  Gseld  c;  advance  (or 
prefer,  put  forth,  put  forward,  put  in,  set  up)  a  ~  on 
or  to  fremkomme  med  (el.  fremssette)  Krav  paa;  their 
~s  for  [Krav  paa]  rewards  for  past  services;  have  a  ~ 
against  (or  upon)  the  estate  for  (or  of)  40 1,  et  Krav 
(el.  en  Fordring)  p.  Boet  stor(t)  720  Kr.;  his  earlier 
productions  have  ~s  on  [Krav  paa]  our  attention,  to 
consideration;  he  reflected  that  science  had  a  ~  upon 
him;  lay  -  to  g0re  Krav  paa ;  renounce  [opgive]  all  ~s 
to  the  throne;  take  ~s,  is.  min  andrage  om  Til- 
ladelse  til  at  bearbejde  en  Mine,  *mute  vi.  claimable 
f'kle'msbl]  som  kan  krseves,  *ogs.  krsevbar.  claimant 
['kleimant]  Kraever;  Praetendent  [is.  -  for  a  throne]; 
amr  Skaerper  c  [~  of  a  ledge  &c].  claim-club  Forbund 
n  af  Kolonister  el.  Skaerpere.  claimer  s,  se  claimant! 

Clair  [klae-a];  St.  _  [sn'kl89'f>;  'siqklae'a].  Claire 
[klae  a]  Claire,  Klara;  St.  ~  Sankta  Klara.  Grundlagde 
Klarisserindernes  Orden.  Sml.  Clare! 

clairvoyance  ['klae'e'voians;  fr.]  Klarsyn  n,  Clair- 
voyance c,  under  magnetisk  S0vn.  clairvoyant(e)  [klae'9- 
'voiant]  a  &  s  clairvoyant(e). 

Clak-ho-haryah  [klakho'ha'ja  ?]  ved  Fort  Vancouver, 
et  Blandingssprog  bestaaende  af  kanadisk  Fransk, 
Engelsk,  Indiansk  og  Kinesisk1. 

clam  [klam]  tomusklet  Skaldyr,  Sksel  n;  si  Suit  c;  -s 
ogs.  ^  art  Klammer  c ;  ~s  ogs.  (Trae)klenime  c,  is.  som 
Skomagervaerkt0j;  -  bake  amr  ristede  Skael  pi  (is.  som 
tillavede  p.  en  Udflugt  t.  Kysten);  Udflugt  c  ned  t. 
Kysten ;  _  chowder  amr  Skaelsuppe  c.  clam  vt  fast- 
klaebe;  fange  p.  Limpind.  clam  vi  si  suite;  better  ~ 
than  go  to  the  Union;  I  could  not  let  him  ~. 

clamber  ['klamba]  vi  klavre;  klyve. 

clamjamphric,  clamjamphry  [klam'dganifri]  sc  Pak  n; 
(pengestolte)  ParvenuerpZ;  Snak,  Sludder  n  [nonsens- 
ical talk]. 

clammy  ['klami]  klaebrig;  (raa)klam. 

clamorous  f 'klam^ras]  skrigende,  st0jende ;  be  ~  for 
[raabe  (*og,s.  rope)  paa]  its  abrogation,  clamonr  ['klarna] 
Skrig,  Skraal  n.  clamonr  vi  skrige,  skraale,  raabe 
(*ogs.  rope);  -  for  [raabe  (*ogs.  rope)  paa]  freedom  of 
the  press. 

clamp  fklampj  Klampe,  *ogs.  Klamp;  Krampe,  som 
Snedkerreskab;  »J,  Bjaelkevejer,  Bjaelkevseger  c;  Ov'erfald 
n,  tilB0jle;  Klammer;  Klampen,  klampende  Gang  c, 
*ogs.  Klamp  n.  clamp  vt  fastklampe,  fastkrampe; 
kaemme,  i  T0mring.  clamp  vi  klampe,  gaa  tungt. 
clamper  ['klampo]  Brodde,  Isbrodde  c. 

clan  [klan]  Klan,  Stamme,  is.  sc,  Familie,  ^t;  Klike  c. 

clandestine  [klan'destin]  hemmelig,  Smug-,  clan- 
destinely ad  hemmelig,  i  Hemmelighed,  i  Smug. 

clang  [klarj]  vt  klirre  (el.  rasle)  med.  clang  vi  klirre, 
rasle ;  klinge,  skralde ;  I  heard  the  gate  _.  clang  Klir- 
ren,  Raslen  c,  Klir  n;  Klang  c,  Skrald  n.  clangor 

1  I  dette  Sprog  er  den  almindelfge  Hilsen  clak-ho- 
haryah,  en  Forbindelse  som  opkom  derved,  at  Indi- 
anerne,  der  ofte  h0rte  en  Forretningsmand  v.  Navn 
Clark  tiltalt  med  Clark,  how  are  you?  antog  dette  for 
at  vaere  den  rigtige  engelske  Hilsningsformel. 


i-  u-]  osv.  langc  som  i  far,  feel,  fool-  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [4]  hot;  [A]  h««t;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


cla 


171 


•la 


Klang  c,  Skrald  n;  the  .  of  the  trumpet. 
clangorous  ['klan(g)9r9s]  klingende,  skraldende.  clangous 
['klarjgas]  \  klingende,  raslende. 

clank  [klank]  Klir  n,  Klirren,  Raslen  c.  clank  vt 
klirre  (el.  rasle)  med.  clank  vi  klirre,  rasle. 

Clanna-Gael  [klauCn^'geU]  Clan (-)na- Gael  n,  et  be- 
rygtet  hemmeligt  Selskab,  Midtpunktet  f.  den  feniske 
Sainmensvsergelse. 

clannish  ['klani/]  sluttet,  neje  forenet,  klanmsessig; 
som  holder  sammen,  *ogs.  stserkt  sam(men)holdig. 

Clauricarde  [klanri'ka-ad]  s. 

clanship  f'klan/ip]  klanmsessig  Forening,  Familieaand 
c,  (Familie)sammenhold,  *ogs.  Samhold.  Klanforbund  n. 
clansman  f'klanztnan]  Klansbroder  c,  Kians(med)lem  n. 

clap  [klap]  vt  slaa  mod  hinanden,  slaa  sammen; 
klappe  (el.  klaprej  med;  theat  &c  applavdere,  klappe 
til,  tilklappe  Bifald  [~  a  performance  on  the  stage]; 
(venerisk)  smitte;  klappe,  Isegge  (el.  ssette)  hurtig, 
putto;  kaste,  smide.  Se  spur!  they  ~ped  their  hands 
(wings),  klappede  i  Hsenderne  (slog  fa.  Vingerne);  _ 
hold  of  gribe  fat  (el.  hugge  sig  fast)  i;  Isegge  Beslag 
paa;  _  them  in(to)  prison  putte  dem  i  Kachot ;  -  on  a 
saddle  kaste  (en)  Sadel  p.  Hesten;  ~  on  more  canvas 
tilssette  flere  Sejl;  -  on  a  tackle  paaslaa  en  Tallie;  - 
on!  tag  fat!  *ogs  tag  i  her!  .ped  a  pistol  to  his  breast 
satte  ham  en  Pistol  f.  Brystet:  and  his  knees  positively 
~ped  [slog,  klappede]  together  when...;  ~  up  (i  en 
Fart)  faa  fserdigt,  faa  istand;  _  up  a  match  or  matches 
sammenklappe  Folk,  i  ^Egteskab.  clap  vi  klappe  (el. 
slaa)  saminen ;  klappe,  i  Hsenderne ;  ~  into  it  F  gaa 
paa ;  I  -ped  on  a  bit  [bl.  a.  jeg  red  et  Stykke  til,  *til 
et  Stykke]  to  lead  him  further  away,  clap  s  Smseld; 
Slag,  F  Klaps;  Skrald  n  [.  of  thunder];  path  Dryppert 
c;  -s  is.  (Bifaldsjklap  c,  Klappen  c;  —board  ['klapba^d, 
'klabad]  amr  Tagspaan;  Pibestav,  T0ndestav  c. 

Clapham  ['klapara]  Clapham  n,  en  Del  af  London. 

clap-net  Fuglenet,  Fuglegarn.  clapper  Klapper,  Klap- 
pende;  Klap,  Lsederventil,  i  Pumpe;  Knevl,  *ogs.  Kolv, 
i  Klokke,  Spang,  *Klop,  over  en  Elv;  Fsergeport  c;  she 
let  her  ~  run  hun  lod  Mnnden  10be,  *ogs.  hun  skrav- 
lede  ivej ;  .claw  vi,  is.  amr  vsere  i  Totterne  paa  hin- 
anden, *ogs.  klores,  slaas  (el.  disputere  .  .  .)  saa  Fil- 
lerne  driver  el.  flyr;  nseves,  nsevetages;  again  I  ~ed 
according  to  the  fashion  of  the  country,  a  violent 
shake  of  the  paw  being  the  Jamaica  infeftment  to 

acquaintanceship; dudgeon  si  tiggende  Bedrager, 

Plattenslager  c  [Abram  man].  clap|sill  Slusetaerskel  c; 
-.trap  (beregnet)  Teatereffekt  c;  Slagord  pi,  (tomme) 
Fraser  pi,  Knaldsatser  pi,  — trap  a  effektfuld,  beregnet 
p.  Effekt. 

claque  [kla-k,  klak]  Claque  c,  i  Teater.  claqner  ['klaka], 
claqueur  [fr.]  Claqueur,  Klak0r  c. 

Clara  ['klse^ra],  Clare  [klse-9]  Klara  [Claire],  clare 
[klrc-a]  Klarisserinde  c.  Clarence  ['klarans]  s.  Claren- 
c'i)eux  ['klaransjtr]  her  ferste  (provincielle)  Vaaben- 
konge  c.  Clarendon  f'klarindan]  s;  the  ~  Press  Univer- 
sitetsbogtrykkeriet  og  -forlaget  i  Oxford,  clarendon  typ 
(halv)fed  Type  c.  clare-obscare  [klse-^db'skjua]  rigtig 
Fordeling  c  af  Lys  og  Skygge;  Clair-obscur,  Chiar- 
oscuro, tofarvet  Bileden;  a  lysdunkel.  claret  ['klarit] 
R0dvin  c;  _  cup  en  Slags  kold  R0dvinspunch.  clari- 
fication [klarifi'ke^n]  Klaring,  Afklaring  c.  clarifler 
['klarifaia]  Klaringsmiddel  n;  Klarekedel  c.  clarify 
['klarifai]  vt  klare;  fig  ogs.  opklare;  love  clarifies  the 
intellect;  vi  klares,  *ogs.  klarne.  clarion  ['klarianj  £ 
Clarino,  snfevrere  Trompet  c.  clari(o)net  ['klari(a)'net] 
eT  Klarinet  c. 


Clarkstreet  ['kla^kstri't].  En  af  Samfperdselens  Hoyed 
aarer  i  Chicago. 

clary  ['klse^ri]  ^  Skarleje  c:  Salvia  sclarea. 

clash  [klaj]  vi  klaske,  klaske  (el.  st0de,  t0rne)  sammen; 
klirre;  fig  karambolere,  kollidere,  st0de  sammen,  staa 
i  (Mod)strid  [med  with];  .  with  himself  komme  i  Mod- 
sigelse  m.  sig  selv.  clash  vt  karambolere  (el.  kollidere, 
st0de  sammen)  med.  clash  s  Klask,  Sammenst0d;  fig 
Sammenst0d  n,  Karambolage,  Kollision,  Strid;  Bryd- 
ning  c;  _  of  arms  Vaabenklang  c,  hst  Vaabengny  n\ 
call  ~es  sc  udsprede  ondskabsfulde  Rygter.  clasliy 
['klaji]  anglo-hind  simpel  Person;  Arbejder  c. 

clasp  [kla  sp]  Haegte  c;  Spsende  n,  *Spsende  c  &  n, 
paa  Baelte  el.  paa  Bog;  Favntag  n.  clasp  vt  sammen- 
holde,  fastholde;  favne,  trykke  i  sine  Anne  /-  in  his 
arms];  holde  fast;  omfatte;  gribe  om;  omslynge,  slynge 
sig  om;  I  woo'd  a  goddess,  and  I  ~  a  cloud,  og  favner 
en  Sky;  _  his  hands  together  folde  Hsenderne;  slaa 
Hsenderne  sammen;  -ing  ivy  (slynget)  Efeu.  clasper 
Hasp;  $  Slyngtraad;  slyngende  Vsekst,  Slyngplante  c. 
clasp|knife  Foldekniv;  — lock  Smseklaas. 

class  [kla-s]  Klasse  c,  i  flere  Tilft;  Kursus;  Parti  w; 
sp  (Atlet)egenskaber  pi  Jvf  ambulance,  confirmation! 
_  book  Lserebog;  _  hatred  Klassehad;  the  book  is  use- 
less for  ~  purposes,  til  Skolebrug;  -  subject  valgfrit 
Fag;  J  had  already  begun  my  ~es  in  medicine,  var  alt 
begyndt  at  gaa  p.  medicinske  Forelsesninger ;  he's  not 
~  enough  sp  ban  (en  Atlet)  bar  ikke  Egenskaber  nok; 
her  _  expired  J,  dens  Klassetid  ud!0b ;  travelling  first 
.,  paa  Iste  Klasse;  in  ~  paa  Skolen;  i  Timen;  an  exer- 
cise (to  be)  done  in  ~  en  Skolestil,  en  Ekstemporalstil; 
she  was  in  ~  hun  (en  Lsererinde)  Iseste,  havde  Time; 
we  were  of  the  same  .,  paa  samme  Parti;  be  on  a  ~  & 
staa  i  en  Klasse.  class  vt  inddele  (el.  ordne)  i  (el. 
efter)  Klasser;  ssette  i  Klasse  [med  with];  danne  et 
Parti  (el.  en  Klasse)  af.  classable  ['kla-sabl]  som  kan 
klassificeres.  classer,  i  F  Smstgg;  a  third-classer  en 
tredjeklasses  Passager  &c.  classic  ['klasik]  klassisk, 
m0nstergyldig,  fortrinlig;  (gammel)klassisk.  classic  s 
Klassiker  c.  classical  [-(a)l]  klassisk.  classicality  [klasi- 
•kaliti]  Klassicitet  c.  classically  ad  klassisk;  efter  Klas- 
ser(ne).  classicism  f'klasisizm]  Klassicisme  c.  classicist 
['klasisist]  klassisk  Filolog  c.  classifiable  [klasi'faiabl] 
som  lader  sig  klassificere.  classiflc  [kla'sifik]  klasse- 
dannende.  classification  [klasifl'keifan]  Klassedeling, 
Klasseaussettelse,  Klassifikation  c.  classify  ['klaslfai]  vt 
klassificere;  classified  civil  service  (amr:)  Embedsmsend 
ansatte  efter  Eksamenskarakter.  classjmate  Klasse- 
kammerat; room  Klassevserelse,  Lsesevaerelse ;  Audi- 
torium n. 

clatter  [klate]  vi  klapre ;  lade  Munden  10be,  plapre, 
*ogs.  skravle.  clatter  vt  klapre  (el.  klirre)  med;  -  a 
kettle,  clatter  s  Klapren  c.  clatterer  Klaprer,  Klaprende; 
Plaprer,  *ogs.  Skravler  c. 

Clans  [kla-s]  Klaus.    Se  Sandy  (Claus)! 

clause  [kla  z]  Passus  c,  Komma,  Punktum  n;  gr  Sset- 
ning;  jur  &c  Klausul  c,  Forbehold  n;  Artikel,  Para- 
graf  c.  clause  [kl&'z]  \  lukket;  letter  ~  (lukket)  Brev. 
Mods,  letters  patent,  claustral  ['kl&'stral]  klosterlig, 
Kloster-.  clausular  ['kla  zjula,  -gula]  klausuleret,  for- 
synet  med  Klausuler. 

clarate(d)  ['kletveH'id)]  k011e(*klubbe)formig. 

clare  [kle^]  v  kleebede.    Af  cleave. 

clarellated  ['klavale'tid]  brsandt  af  Trfe,  kalciueret, 
om  Potaske. 

claver  ['kle'va]  prov  Snak  c,  *Snak  c  &c  n;  vi 
snakke. 


[e«]  hate;  [o*]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [9]  the;  [J>]  thin;  [/I  she;  [z]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


Cla 


172 


cle 


fflarerhouse  ['kliivaraus,  'klavaz]  s. 

•laviclc  ['klavikl]  anat  N0gleben,  Kraveben  n 
ular  [kla'vikjwla]  N0glebens -,  Kravebens-.    clavier  [kl9- 
'rie]  £  Klaviatur  c;  Klaver  n. 

•la  fi  form  ['klavifa^m]  $  k011e(*klubbe)formig. 

dagger  ['klavidga]  Neglebserer;  K011e(*Klubbe)bserer  c. 

•lavis  ['kle'vis]  fig  N0gle  c. 

•law  [kla-]  P  Eclat  c.  Forvansket  af  eclat,  claw 
[kla]  Klo;  $  Negl  c.  claw  vt  kradse,  *is.  klore;  fig 
klo  [tickle];  ~  me  and  I  tvitt  ~  thee!;  ~  his  eyes  out 
kradse  (*is.  klore)  Ojnene  ud  p.  ham;  _  together  [sam- 
menskrabe]  a  sort  of  meal,  c'.aw  m  kradse;  -  off  the 
shore  &  klare  Landet  fra  sig;  ..hammer  K10ft-,  Klo-, 
Laegtehammer;  ~  coat  F  «»wr  Knibtang,  *Knibetang, 
Snibel  c  [steel-pen  coat] ;  — sickness  Klovesyge.  Aim. 
foot-rot;  — wrench  is.  Hovtang  c;  Koben  n. 

clay  [kle!]  Ler  c  &  w;  Lerjord,  F*  ogs.  Lere  c;  -s  ogs. 
Krid(t)piber;  pound  him  into  wet  _  F  hugge  (*st0de) 
ham  t.  Plukfisk.  clay  vt  Ierg0de,  *lerg0dsle;  dsekke, 
om  Sukker.  clayey  ['kle'i]  leragtig;  leret;  ~  soil  Ler- 
jord, F*  ogs.  Lere  c.  claying  is.  Dsekning  c,  af  Sukker. 
•layish  leret,  leragtig.  clay-mill  Trosse,  ogs.*  ^Elte- 
m011e,  *Lerkvern  c. 

claymore  ['kle'ma  a]  sc  Slagsvaerd  n. 

•leach  iiigj-mt  ['kli-t;(in)net]  Glib,  *ogs.  Haav  c. 

elead  [kli  d]  vt  indklsede,  om  Cylinder,  om  Kedel 
{jacket]. 

elf  an  [kli'n]  ren;  kvistfri,  knastfri;  renlig,  *renslig; 
a  _  [renlig,  *renslig]  girl;  have  -  hands  fig  have  rent 
Mel  i  Posen ;  -  profit  ren  Fordel ;  the  _  thing  F  atnr 
det  rette  [the  right  course  to  pursue;  the  honourable 
thing  to  do/;  things  ~  and  unclean  rene  og  urene 
Ting,  rent  og  urent;  cast  not  out  thy  foul  water  till 
thou  hast  -!  slaa  ej  det  urene  (el.  skidne)  Vand  ud, 
f0reud  du  faar  (el.  fanger)  det  rene !  ~  water  &  rent 
Farvand.  clean  ad  ganske,  rent  git;  _  gone  gaaet  (i) 
F10jten;  Pope  came  off  -  with  [klarede  sig  fint  fra] 
Homer,  clean  vt  rense,  pudse;  g0re  ren.  vadske;  feje; 

-  himself  p   vadske  (og  pynte)  sig,   *ogs.  fjelge  sig;  _ 
[pudse]  boots;  ~  out  [g0re  rent  i]  the  cabin;  ~  a  vault, 
is.  t0mme  en  Skarngrube  (*Binge);  _  him  out  afblanke 

(ogs.*  plukke,  ribbe)  ham;  lense  ham; built  <£,  slank- 

bygget;    — cut  renskaaret,    ogs.  fig;    a  ~  mouth;   a  _ 
statesman,    cleaning  ['klrnirj]  Rensning,  Pudsning;  Ren- 
g0ring,  Vadskning;  Fejning;   Renovation  c,  *ogs.  R6n- 
hold »»;  _  of  the  streets,  street  ~  Dagrenovation  c,  *ogs. 
Gadernes  Renhold  n,  Gaderenovation  c;  -  of  a  vault  or 
vaults,  is.  (Nat)renovation  c;  -  parade  ^  Pudseparade; 
— rod    ^   Ladestok   c.      clean-limbed    velvoksen,    ren- 
skaaret.     cleanliness    ['klenlines]    Renhed;    Renlighed, 
*Renslighed  c;  _  is  next  to  godliness  ren  i  Skind,  ren  i 
Sind,  *h61t  og  rent  er  bedste  Siasen;  with  a  view  to  ~ 
for  Renligheds  (*Rensligheds)  Skyld.     cleanly   ['klenli] 
a  renlig,  *renslig;  ren;  rensende.     cleanly  ['kli  nli]  ad 
renlig  (*renslig),   net.     cleanness   ['kli'unes]   Renhed  c. 
dean -run  velvoksen,  renskaaret. 

cleanse  [klenz]  vt  rense;  pudse.  Jvf  hose!  cleanser 
Renser,  Pudser  c,  Rensemiddel;  Pudsemiddel  n.  cleans- 
ing  Rensning;  Pudsning  c.  Se  cleaning! 

clear  [klia]  a  klar,  i  forskell.  Tilff;  ublandet,  'hel, 
ren;  ryddet,  fri,  *ogs.  ryddig;  uhindret;  fejlfri;  fig  ren; 

-  brandy,  is.  amr  rent  (el.  bare)  Brsendevin;  that's  a  - 
case  den  Sag  er  klar;   the  coast  is  .  fig  Farvandet  er 
rent  el.  klart;   with  a  „  conscience  m.   god  (el.  frelst) 
Samvittighed ;   gain  a  v.  [hel]  day;   it  is  as  _  as  day 
(-light),  klart  som  Dagen ;   in  _  diameter  i  Lysningen; 
swimming  with   their  eyes  .   of  [fri  af,    klar  af]    the 


water;  a  ~  fire  en  frisk  lid  el.  Varme;  they  were  con- 
sidered as  so  much  ~  gain,  som  ren  Gevinst;  o  -  head 
et  klart  Hoved,  en  lys  Forstand;  the  place  is  now  .  of 
[frit  for]  troops;  a  fabric  of  ~  silk  is.  amr  et  Helsilke- 
stof,  -  tea  is.  amr  ublandet  (el.  ren)  Te;  the  way  is  ~, 
is.  Banen  er  fri;  it  is  .  by  [det  fremgaar  af]  what  fol- 
lows that...;  I'm  not  quite  .  that  (whether)  jeg  er 
ikke  ganske  klar  paa  at  (klar  over,  hvorvidt),  ikke 
ganske  p.  det  rene  med  at  (p.  det  rene  om  .  .  .);  I'm  ~ 
of  nothing  but  choking  [jeg  er  ikke  klar  p.  andet,  end 
at  jeg  hostede]  and  gasping  then;  come  (or  get)  -  off, 
is.  gaa  fri,  gaa  (el.  slippe)  fri  f.  Straf,  in  a  moment  all 
came  ~  upon  [stod  alt  klart  f  ]  me;  get  ~  slippe  (el. 
klare  sig)  fra  det;  she  got  ~  [kom  klar]  by  the  aid  of 
tugs;  get  ~  as  to  blive  klar  (el.  vinde  Klarhed)  over,  F 
blive  klog  paa;  go  -  <£,  gaa  klar,  klare  Grunden;  go 
(or  lead,  pass)  _  of  bsere  fri  (el.  gaa  klar)  af,  klare; 
keep  the  boat  _  of  water,  Itvns.  clear  arch  Lysning  c; 
a  room  ten  feet  square  in  the  ~.  som  er  ti  Fod  i  Fir- 
kant ;  a  closet  ifi  the  ~  et  Kammer  i  Hovedbyguingen. 
clear  ad  ganske,  belt;  from  Kansas  -  to  (lige  til]  the 
ocean;  cut  a  piece  ~  [tvsers]  off.  clear  vt  klare;  klar- 
g0re;  rydde,  ryddelig(*ryddig)g0re ;  renfeje,  *ogs.  sope;. 
is.  ^  udr0mme;  fig  befri,  rense,  renvadske,  f.  en  Be- 
skyldning ;  mere  fortjene  netto ;  mere  likvidere ;  _  ac- 
counts opg0re  sit  Mellemvserende ;  the  boat  will  ~  her 
cost  [tjene  sig  op]  in  two  runs;  _  [klare,  betale]  a  debt; 
_  [ssette  over]  a  ditch;  ~  the  house,  is.  gore  ryddeligt 
(*ryddigt)  Hus;  .  the  land  J>  klare  Landet  (fra  sig);  _  a 
path  skuffe  Vej;  -  his  plate  spise  af  sin  Tallerkeu;  _  a 
road  bane  Vej,  *ogs.  veie  op;  -  a  ship  klarere  et  Skib 
/_  a  ship  at  the  customhouse];  g0re  klart  Skib  [~  a 
ship  for  action] ;  ,  the  table  tage  af  Bordet,  daekke  af; 
-  his  throat  (klare  sin  Strube),  namme  sig,  *ogs. 
kremte;  ~  the  way  rydde  Vej(en),  g0re  ryddeligt 
(*ryddigt);  _  away  bortrydde,  rydde  af  Vejen;  bortskuffe, 
bortlempe ;  bortfeje,  *ogs.  bortsope ;  ~  her  reputation 
from  [rense  heudes  Rygte  for]  suspicion;  ~  the  vessel 
of  water  Isense  Skibet;  -  out  rydde;  rense,  oprense  [en 
Br0nd  a  well];  lense  (f.  Penge);  wheat  is  totally  ~ed  out, 
er  ganske  ryddet;  _  out  of  the  way  rydde  af  Vejen; 
~  up  opklare,  bringe  Lys  i.  clear  vi  klares,  *klarne; 
komme  klar,  blive  fri;  mere  klarere,  g0re  op,  likvidere; 
lette  (*ogs.  letne),  fordele  sig,  om  R0g  &  Taage;  haul 
a  line  from  the  bottom  till  the  hooks  ~,  er  fri  (el.  klar) 
af  samme;  the  vessels  ~ed,  kom  klar  af  hinandcn;  prove 
where  you  ~ed  last!  ...  det  Sted,  hvorfra  De  sidst  blev 
udklareret!  _  out  F  pakke  sammen,  pakke  sig  (ud), 
tage  L0bepas;  i  Bogbiuderi:  skille  og  reuse  Arkene 
samt  skserfe  Ryggen.  clearance  ['kliarans]  Opklariug, 
Opklarelse;  mere  (Told)klarering ;  mere  Opr0mning, 
Realisation;  Aabning,  Klaring,  *ogs.  Klare,  i  Skov;  mere 
Nettofortjeneste  c,  Nettoudbytte  n\  obtain  .(«)  faa  Kla- 
rering;  _  inwards  iudgaaende  Klarering,  Indekspedi- 
tion  c;  general  ~  mere  total  Realisation;  the  ~  of  the 
piston  dmp  det  skadelige  Rum  n,  Sternplets  Klariug  c; 
a  mystery  uncleared  up  without  hope  of  -.  clearer 
['kliaro]  Klarer  c;  Klaremiddel  n;  Hamphejrle,  *Hamp- 
hekle  c.  clearing  Klaring;  Opklaring;  ^Klareriug,  Told- 
klarering;  &  Klarg0ring,  Rydning,  *ogs.  Ryddiggerelse; 
cone  Rydning  c,  ryddet  Land,  Ryddeland;  aabeut  Sted 
n,  *ogs.  Klare  c,  i  Is;  mere  Opg0r  n,  Likvidering,  Li- 
kvidation;  Ultimoregulering  c;  — house  Bankafregnings- 
kontor,  Likvidationskontor  n  [bankers'  ~].  clearly 
['kliali]  ad  klart;  klarlig.  clearness  Klarhed;  Tydelig 
hed  c,  for  -  (sake)  for  Tydeligheds  Skyld.  clearfsecinf? 
klartseende,  klartskueude ; sighted  klarsynet;  the 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  httt;  [a1]  hurt;  [o]  inner; 


Gle 


173 


cli 


clearest-sighted  men  de  mest  klarsynede;    -.starch  vt 

stive; statelier  Strygekone  c;  — stuff  kvistfri  (el.  knast- 

fri)  Materialier  pi. 

Cleasby  ['kli'zbij  s. 

cleat  [klit]  is.  i  Klarnp(e);  Stuvklamp(e)  c;  Trin  n. 
«leat  vt  forsyne  (el.  forst0tte)  m.  Klamper. 

cleavable  ['kli'vablj  k!0vbar,  spaltelig.  cleavage  ['klr- 
vidg]  Klevning  c.  Jvf  basal!  cleave  [kli  v]  w  klsebe 
[red  to],  fig  hfenge  [v.  en  Person  to  a  person];  k!0ves, 
*ogs.  k!0vne;  my  tongue  literally  clave  (or  clove)  to 
the  roof  of  my  mouth,  klsebede  v.  Ganen ;  -  unto  his 
wife  bibl  blive  fast  hos  sin  Hustru.  cleave  vt  k!0ve; 
his  skull  was  cloven,  c'eaver  K10ver;  Kedkniv,  Slagter- 
kniv  c.  Jvf  marrowbone!  ~s  Bnrresnerre  c,  Smaa- 
burrer  pi,  *Drag  n,  Friergrses  w,  Klsengegrses  n,  Tinarv 
c:  Galiutn  aparine. 

cledge  [kledg]  0verste  Lag  n  af  Valkejord. 

cleek  [kli  k]  Hage,  Krog,  i  Fiskeri  &  Golfspil;  Fangst- 
krosr,  *Klep  c,  paa  Fiskeri. 

clef  [kief]  J»  N0gle  c. 

cleft  [kleft]  ptc  &  a  klovet.  Af  cleave;  put  him  in 
ft  _  stick  bringe  ham  i  Klemme,  i  Kuibe.  cleft  [kleft] 
K10ft;  K10ftc,  *ogs.  Glap.  Braendestykke,  *Vedstykke  w, 
Vedski  c  [.  of  wood];  —footed  k!0ftfodet,  med  k!0ftet 
Hov  [cloven-footed];  --graft  vt  spaltepode,  *k!0ftpode. 

cleg  [kleg]  Klsege,  *Klseg:  Tabanus;  blind  Flue,  ogs.* 
Blinding  c:  Chrysops  cozcutiens. 

Clegliorn  ['klegsn,  'klegha-9n]  s. 

Cleishbot  am  ['kli-Jbobdm].  Is.  Jedediah  ~,  den 
fingerede  Udgiver  af  Scotts  Tales  of  my  Landlord. 

clem  [klem]  vt  prov  klemme;  suite;  vi  suite.  Sml 
clam!  almost  ~med  to  death.  Kipling,  Life's  Handi- 
cap 72. 

clematis  ['klematis;  kli'meitis]  ^  Klematis  c. 

clemency  ['klemansi]  Mildhed,  Skaansomhed,  Skaan- 
sel  c.  clement  ['klemant]  mild,  skaansom.  Clement 
Klemens,  Klement.  Is.  Samuel  ~,  den  amerikanske 
Forfatter  Mark  Twains  egentlige  Navn. 

clench  [klenf]  vt  klinke  [clinch];  fig  besegle,  stad- 
feeste  [clinch];  ~  the  bargain  besegle  Handelen;  ~  his 
fingers,  fist,  lips,  the  teeth  holde  Fingrene  fast  sam- 
men,  knytte  Naeven,  kuibe  Lseberne  sammen,  bide 
Taenderne  sammen  with  .  ed  [knyttet]  fist,  clench  bl.  a. 
(fast)  Greb;  Ordspil  n  [clinch];  keep  their  hands  fixed 
in  it  with  a  -  never  relaxed. 

Cleopatra  [kli  o'peHra,  -'pa  tra,  \  kli'&patra];  -'s  needle 
K's  Naal,  en  v.  Temsens  Bred  i  1879  opstillet  Obelisk. 

clepsydra  ['klepsidra]  Vandur  n. 

clerestory  ['kliasta  ri]  arch  Kleristorium  n,  H0j- 
kirkens  Vinduer,  en  Raekke  h0jereliggende,  mindre 
Vinduer. 

clergy  ['kla'dgi]  Gejstlighed  c,  Prsesteskab  n,  Prsester 
pi,  Gejstlige  pi,  is.  i  Kirkehistorien :  Klerus  c ;  cont 
Kleresi  n;  f  jur  gejstliges  Forret  c  [benefit  of  ~]; 
twenty  „  [gej^tlige]  walking  in  procession,  clergy- 
able  ['kla'dgiabl]  berettiget  (el.  givende  Adgang)  til 
gejstliges  Forret.  Jvf  benefit!  clentyman  ['kla'dgi- 
nwn]  Gejstlig,  Freest  c.  cleric  ['klerik]  Gejstlig  c. 
clerical  ['klerikl]  gejstlig,  praestelig;  teologisk;  - 
error  Skrivfejl;  «  staff  Kontorpersonale;  .  students 
teologiske  studerende,  ~  work  Skriverarbejde,  Kontor- 
arbejde,  Skriveri  n.  clerlsy  ['klerisi]  B'tglserde  pi 
clerk  [kla-ok;  kl9  k]  orig  Klerk,  Gejstlig;  Indstillet,  t 
Praestekald;  Degn,  ogs.*  Klokker  /parish  _/;  Skriver; 
Kontorist ;  Fuldmsegtig  [confidential,  first,  head  ~j;  pi 
ogs.  Kontorfolk  pi,  Kontorpersonale  w;  senior  and 
Junior  ^s  Fuldmsegtige  og  Kopister,  i  Ministerinm,  *i 


Departement;  Clerk  of  the  Closet  kongelig  Konfessio- 
narius  c ;  _  of  the  weather  o :  Vorherre.  clerk  vi  kon- 
ditionere  [p.  et  Apotek  in  a  drugstore].  Clerkenwell 
['kla-oksnwel]  s.  En  Del  af  London,  clerkly  ['kla'9klii 
a  kontormsessig ;  a  ~  hand  en  Kontorhaand.  clerkly 
ad  flinkt,  dygtig.  Shak.  clerkship  [-/ip]  bl.  a.  Kontoc- 
post,  Kontorplads  c;  Degnekald,  *Klokkorat  n,  Klokker- 
bestilling  c;  get  him  a  ~. 

cleromancy  ['kleromansi]  Kleromanti,  Spaadom  c  red 
Tserningekast. 

cletch  [kletj]  Kuld  n  [clutch]. 

Cleveland  ['kli  vlaud]  s;  Cleveland  (scarf)  clevelandsk 
Dsekslips  (*ogs.  Dseksel  n,  Dsekker  c). 

clt-ver  ['kleva]  flink,  dygtig,  behsendig,  F  ferm,  fiks; 
begavet;  aandrig;  amr  tsekkelig,  elskvaerdig,  *ogs. 
hyggelig,  godlidelig,  snil;  he  is  ~  at  everything  ban  er 
flink  i  alt;  han  bar  let  ved  (*for)  alt;  don't  be  ,,  [aand- 
rig] Polly!  you  make  my  head  ache;  ~  Dick  or  shins 
forslagent  Hoved  n,  *Fulas,  Filling,  Sluing  c,  i  Skole- 
sprog;  a  -  man  or  person  et  godt  Hoved,  en  Begavelse, 
en  begavet  Mand;  a  „  speech  en  heldig  (el.  vellykket) 
Tale;  a  ~  trick  en  nffig  Streg;  en  behsendig  udf0rt 
Kunst.  cleverly  ad  fliukt,  med  Dygtighed,  behsendig, 
paa  en  behsendig  Maade.  cleverness  Dygtighed,  Bc- 
heendighed  Begavelse,  Aandrighed  c. 

Cleves  ['kli-vzj  Kleve  n. 

clew  [khr]  N0gle,  *N0ste  n  [ball,  bottom];  Ledetraad; 
fig  Ledetraad,  N0gle,  Traad;  ^  Sk0dbarm ;  Skaarline  c 
[hammock-clew].  Ogs.  skrevet  clue;  this  affords  a  ~ 
[giver  en  N0gle]  to  the  whole;  follow  out  the  ~  [f01gc 
den  Traad]  he  had  obtained,  clew  vt:  ~  up  opgive, 

om  Raasejl; garnet  Givtov,  *Givtaug  n,  til  Under- 

raasejl;  ..line  Givtov,  *Givtaug  n,  til  Raasejl,  dog  ikke 
t.  Undersejl;  —up  si  fortvivlet  Stilling  c. 

clibber  ['klibe]  sc  Paksadel,  *K10v,  K10vsadel  c. 

cliciie  [kli'Jei]  Kliche  c,  Aftryk  i  flydende  Stof;  ~ 
casting  Klichering,  Afklaskning  c. 

click  [klik]  vi  pikke,  tikke,  om  Ur;  smaakke,  knsekke, 
*ogs  kneppe,  om  Gevaerhane,  om  Laas  &c.  click  of 
smsekke  (*ogs.  kneppe)  med;  si  snappe;  „  the  latch;  ~ 
back  the  bolt;  _  hold  of  R  gribe  fat  i.  click  Tikken, 
Pikken  c;  Smsek,  Knsek,  *ogs.  Knep  n;  Kliklyd, 
Smsekkelyd  c,  is  i  Zulusprog.  click  Spserhage,  Pal 
[pawl];  Spaerrefjer  c,  i  Ur  [stop];  Skraldebor  n, 
*Skraldebor  c;  —beetle  ent  Smselder  c :  Elater;  ^.claok 
Pikken,  Tikken  c;  the  ~  of  the  clock,  clicker  bl.  a. 
typ  Ombrsekker;  P  Kundekaprerske,  ved  Modeforret- 
ning;  git  <fe  prov  Mestersvend  c.  cllcliet  ['klikit]  D0r- 
hammer;  (D0r)klinke  c;  Smssklaas  c  &  n;  N0gle  c,  tii 
Smasklaas  clicketty -clack  ['klikiti'klak]  ad  klaprende, 
klipklap;  they  go  .  upon  the  pavement. 

client  ['klaiantj  Klient,  Klientinde  c.  clientage 
['klaiantidg]  Klientel  n  cllental  [klai'entl]  klientmses- 
sig ;  afhsengig ;  I  sat  down  in  the  ~  chair,  paa  Klient- 
stolen.  clientele  [klaian'tel,  -'til,  f r  ]  Klientel  w. 
cllentship  ['klaiantjip]  Klientforhold,  Klientel  n. 

cliff  [klifj  J"  N0gle  c  [clef],  cliff  [klif]  Klint,  ogs.* 
(Klippe)skra3nt,  (Fjeld)skraent  c,  ved  S0en;  _dwe  ler 
amr  Huleboer  c.  Cliffhouse  ['klifhaus] :  the  ~  et  Sted 
v.  Havet  udenfor  San  Francisko.  Herfra  sees  the  Seal 
Rocks  og  S010verne  Clifford  ['klifad].  Is.  nsevnes  Paul 
-,  en  romantisk  Stratenr0ver,  Helten  i  Lyttons  Roman 
af  samme  Navn  cliffy  ['klifi]  klippefuld,  brat,  stejl. 

climacteric  [klaimak'terik]  kritisk  (el  klimakterisk) 
Aar  n  eller  Periode  c,  i  et  Menneskes  Liv;  the  grand 
.  det  store  klimakteriske  Aar,  det  63de  Aar  climac- 
teric a  kritisk,  klimakterisk.  c  imatal  f'klaimatal]  kli- 


[e<]  hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [5]  measure;  [q]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a], 


cli 


174 


•io 


matisk,  Klimat-;   -  diseases,     climate   ['klaimit]   Jord- j 
k«lte,  Jordstrog,  Himmelstr0g;  Klima,  Klimat,  Vejrlig,  I 
*ogs.  Veirlag  n.    climatic,  climatical  [klai'matik(l)]  kli-  | 
»atisk.    cllmatize  ['klaimataiz]  vt  akklimatisere,  *akkli-  j 
matere,   vejrvamne;   vt  akklimatiseres,    *akklimateres,  | 
yejrvaennes.     climax   ['klaimaks]    rhet   Klimaks  c;   fig 
•gs.  Hejdepunkt,  Toppunkt;  Topmaal  n.    Se  cap!  put 
the  -  to  saette  Kronen  paa. 

•limb  [klaimj  vi  klatre,  klyve;  gymn  klatre,  entre;  <J, 
entre;  stige;  -ing  pole  Krage,  ogs  *  Krybestang  c,  _  on 
op  paa]  his  mother's  back;  ~  on  to  [op  i]  a  sofa;  ~  to 
his  knee,  op  p.  bans  Sk0d  (*Fang);  -  up  [op  i]  a  tree. 
elimb   [klaim]   vt  klatre  (el.   klyve)   over;    klatre    (el. 
klyve)  opad;  bestige.     climb  Klatring,  Klyvning  (*ogs.  J 
Klyving);  Opstigning  c;  our  ~  [Opstigniugen]  began  to  j 
be  more  arduous,     climber  ['klaime]   Klatrer,  Klyver;  j 
Bestiger;  Slyngplante;  Klatrefugl  c.    Se  Alpine! 
clime  [klaim]  is.  poet  Jordstreg,  Himmelstreg  n. 
•linch  [klinj]  vt  nitte,  *is.  klinke,  om  Bolt;  <t  istikke  | 
:  Ankertovet,  *Ankertauget  the  cable] ;  fig  bekrsefte,  be-  j 
segle,  stadfaeste.    Se  clench!     clinch  vi  &  gore  Anker-  j 
stik.     Ogs.  _  a  cable,    clinch  s  (fast)  Tag;  <£,  Ankerstik  i 
n;  get  the  _  si   puttes  i  Arrest;    get  a  good  ~  of  [godt 
Tag  paa]  an  antagonist,     clincher   Nitter,  *is.  Klinker  I 
e;  p  afgerende  (el.  slaaende)  Argument  n;  dundrende  j 
L0gn  c;  —bolt  Klinkebolt;  ..built  klinkbygget;  ..nail  j 

Klinknagle; work  Klinkbygning  c. 

cling  [klirj]  vi  haenge  ved,  haenge  fast;  slntte  taet,  t. 
Kroppen;  klamre  (el.  klynge)  sig  [til  to] ;  fig  om  Per- 
son: vaere  paatraengende,  bage  (el.  haegte)  sig  fast,  p* 
ogs.  vaere  paahaengelig,  klaenge  (sig  ind  p.  Folk);  her 
straight,  ~ing  [taetsluttende]  white  gown;  ,  (on)  to  a 
piece  of  plank  klamre  sig  til  .  .  . ;  men  _  to  [haenger 
ved]  their  prejudices;  defects  which  still  ~  to  [klaeber 
ved]  the  institution;  an  odium  which  clung  to  her  [der 
fulgte  hende]  to  the  last,  cling  vt:  I  clung  my  legs 
iklyngede  mig  med  Benene]  as  close  to  his  side  as  I 
could.  clingsome  [-sain]  vedhsengende;  fig  paatraeugende, 
F*  ogs.  paahaengelig.  clingy  ['klirji]  vedhsengende,  klse- 
bende. 

clinic  ['klinik]  a  Senge-;  sengeliggende ;  med  klinisk. 
elinic  sengeliggende  (el.  klinisk)  Patient  c.  Se  clinique! 
•linical  ['klinikl]  a,  se  clinic!  .  baptism  Daab  p.  Syge- 
lejet;  _  lecture  (med:)  kliuisk  Forelsesning.  clinique  [kli- 
'ni  k,  'klinik]  Klmikum  n,  Klinik  c,  Sygeundersegelse 
og  Foredrag  v.  Sygelejet. 

clink  [klirjkj  vt  klirre  med;  .»  glasses  together  klinke 
abs.  clink  s  Klir  n,  Klirren;  si  Kachot  c,  Faengsel  n; 
in  barrack  and  camp  and  „;  go  into  ~. 

clinker  ['klirjka]  Klinke  c,  Slags  Mursten;  Slakker  pi, 
Hlag,  Slagge  n  &  c,  *Slagg  c,  efter  Stenkul.  clinker  vi 
bage  sig  sammen;  — built  kliukbygget,  bygget  paa 
Klink. 

clinkstone  ['klirjkstoun]  Fonolit,  Klingsten  c. 
rlinkiini-clankuni  ['klirjkam'klankem]  Klir  n,  Klirren, 
Klingklang  c. 

clinometer  [klai'namita]  Klinometer  n,  Hseldnings- 
maaler  c. 

clinquant  ['kliqkant]  Flitter  n.    Et  fransk  Ord. 
Clio  ['klaio»]  myth  Klio  c.     cUo  Kopepoder  pi,  *ogs. 
Aat  c;  boreal  .  Hvulaat. 

clip  [klip]  vt  klippe  [Haar  &c  hair  &c};  kippe,  ogs.* 
l->eklippe  [en  M0nt  a  coin];  afstudse,  studse,  *ogs.  af- 
stubbe,  stytte;  stapkke  [Vinger  wings}',  git  omfavne  /_  her 
m  his  arms];  beard  -ped  short,  kortklippet;  -  the 
King's  English  mishandle  det  engel>ke  Sprog,  is  udelade  j 
h  i  Forlyd.  Jvf  Caius!  .  [kontrollere]  a  ticket,  clip  vi 


pile  afsted.  Ogs.  .  it.  clip  s  Klip  n;  Klipning;  Klip- 
ning  c,  paa  en  Gang  klippet  Kvantum  n  Uld;  Optaar 
paa  Hestesko;  Fangstkrog,  *Klep,  p.  Fiskeri;  omr 
Vinge,  *Drei  c,  Drag  n,  about  2000  bales  of  the  new  _; 
.flsh  Klipfisk.  clipper  Klipper;  Kipper,  ogs.*  Beklipper 
c  (af  M0nt);  &  Klipperskib  n;  fig  Klypper,  K10pper  c; 
a  real  .  of  a  dog.  clippflsh  ['klipfi/]  Klipflsk,  Klep- 
fisk  c.  clipping  Klipning  c,  &c;  Afklip  n.  clipping  a 
p  mage!0s,  perfekt. 

clique  [kirk]  Klik(e),  Kammeratkreds  c. 

cliqnet  ['klikit]  vt  klirre  med  [sine  Strikkepinde  her 
needles}. 

cliquish  ['kli'kij]  Klik(e)-,  klikemaessig.  cliquiSM 
['kli  kizm]  Klikevaesen  n;  Klikeaand  c. 

Cliquot  [kli'kou]  Cliquot  c,  en  Sort  Champagne;  ~ 
(of  Punch  celebrity),  et  0genavn  p.  Fredrik  Vilhelm  IV 
af  Preussen  t  1861. 

clisli-ma-cla(i)ver  [kli/ma'kleiva]  sc  taabelig  Snak, 
Passiar  c,  Vr0vl,  *ogs.  Tev  n. 

clitoris  ['klaitdris]  anat  Klitoris,  Kildrer  c. 

Clire  [klaiv]  s.  Is.  Lord  ~,  Erobrer  og  Governor  i 
indien  f  1774. 

clivers  ['klivaz]  %t  Burresnerre  c,  *Kl8engegrees  n 
[cleavers]. 

clo  [klou]  p  Klseder,  Klaer  pi  [clothes];  ole  „! 

cloaca  [klou'eika]  is.  soo  Kloak  c.    PI  cloacae  [-si']. 

cloak  [klouk]  Kappe,  KaHbe;  (Dame)kaabe  c;  ^  Far- 
t0jsklaede  [boat-cloak,  white  .];  fig  (Skalke)skjul,  :!:ogs. 
Sk83rmbraet,  Paaskud  n;  baby's-  Bserekaabe;  serve  him 
as  a  ~  staa  Sksermbraet  (el.  holde  Lyset)  f.  ham;  under 
the  ~  of  friendship  under  Venskabs  Skin  el.  Maskc. 
cloak  vt  ifare  Kappe  el.  Kaabe;  fig  dsekke,  iudhylle;  fig 
overdtekke,  dsekke,  maskere,  tilhylle,  she  preferred  some 
semblance  of  intrigue  to  ~  even  her  most  commonplace 
actions;  — bag  Vadssek.  cloaking  ['kloukirj],  is.  Kaabe- 
toj  n;  fig  Overdsekniug,  Maskering  c.  cloak-room 
Garderobe  c. 

clock  [klak]  Klokke  c,  Slagur  n;  Svikkel,  p.  Str0mpe; 
ent  Barkbille,  is  Trsebuk,  T0mmermand  c:  Cerambyoc 
four  o'clock  arrived  or  came  Klokken  blev  fire;  what's 
o'clock?  hvad  er  Klokken?  know  what  o'clock  it  is  fig 
vide  hvad  Klokken  er  slagen ;  there  goes  four  o'clock 
der  slaar  Klokken  (el.  den)  fire!  four  o'clock  strikes,  it 
strikes  four  o'clock  Klokken  slaar  fire;  at  four  (o'clock) 
Klokken  fiie,  Kl.  4;  sleep  round  the  _  sove  D0gnetigen- 
nem  (*rundt),  p  sove  durk,  *ogs.  sove  over  et;  for 
cast  see  "Under  Clock"1  angaaende  Rollebessetningen  se 
(under)  de  saerskilte  (*reserverede)  Avertissementer ! 

beetle  Barkbille,  is.  Trsebtik,  T0mmermand  c:  Ceram- 

byx  [clock]; calm  ^  d0d  dam  stille,  Havblik  n;  — case 

Klokkehus  n;  — face  Urskive  c;  — hand  (Time)viser  c; 

.maker  Unnager; work  Urvaerk;  like  (or  as  regular 

as)  ~  n0jagtig  som  et  Urvaerk,  som  efter  Klokkeu. 
praeoist,  som  (.  .  .  hvor  alt)  gaar  efter  en  Snor. 

clod  [klad]  Klump;  (Jord)klump;  Orm,  *Mark,  Taate, 
Tatte,  t.  Aalefangst  [bob,  bob];  Knold,  ogs  *  Bonde- 
knold,  *Bondeku6k  c.  »lod  vt  bekaste,  ogs.*  over 
daenge,  tildaenge,  *kry,  kri,  m.  Jordklumper;  — coals 
Sinterkul,  ogs.*  Grovkul;  — crusher  agr  Klumpknuser, 
Tandtromle,  Pigtromle  c;  — fishing  Aalefangst  paa  Orm, 

1  I  flere  Aviser,  f0rst  og  fremmest  (*fremst)  i  The 
Times,  er  der  afbildet  et  Slagur  lige  foran  de  ledende 
Artikler.  Det  er  vsesentlig  kun  Teatrenes  Avertisse- 
menter, der  udfyldes  v.  nsermere  Oplysninger  Under 
Clock.  Selve  Figuren  kan  vaere  s!0jfet,  men  Betegnel- 
sen  bruges  alligevel. 


-  i'  tr]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hut;  [»•]  hurt;  [a]  inner; 


clo 


175 


clo 


*Tatning  c  [bobbing]; hopper  Knold,  ogs.*  Bonde- 

knold,  Bondekn6k;  Dosmer  c; pate  Dosmerpande  c; 

— pated  dosmeragtig. 

eloff  [kla(-)f]  s,  se  dough! 

elog  [klag]  vt  belemre,  hindre,  besvaere;  fig  ogs.  vsere  en 
Klods  om  Benet  (*ogs.  en  Klamp  om  Foden)  p.;  beleegge, 
forstoppe,  tilstoppe;  the  tobacco  .s  the  pipe  Tobakken 
sauser.  clog  vi  belemres;  belsegges;  ligge  i  Vejen,  fylde 
op;  haenge  (*ogs.  klabbe  sig)  sammen,  haenge  ved.  Ogs. 
.,  together;  sause,  om  Tobak;  he  very  cautiously  picked 
his  way  over  the  ~ging  [ivejenliggende]  ballast  and  rails; 
the  snow  ~s  Sneen  klumper  sig,  *Sneen  kladder,  Sneen 
er  kram;  the  teeth  of  the  saw  begin  to  ~,  at  blive  belagte. 
clog  [klag]  Klampe  (el.  Klods,  *ogs.  Klep)  om  Foden; 

Trset0ffel,  Traesko;  Primstav  c  [ almanac];  King  Clog 

Demos  n,  P0belen;  — almanac  Primstav  c;  ..dance  Trse- 
skodans.  clogging  Klampe  (el.  Klods)  c  om  Foden,  gene- 
rende  Paahaeng  n  [clog],  cloggy  ['klagi]  vedhaeugende, 
besvaerlig,  generende,  hindrende,  paahaengende. 

Cloghor  ['klag9,  'klaxo]  s. 

Cloghnakilly  [klana'kilti]  s. 

Cloister  ['kloiste]  Klostergang  c;  Kloster  n.  cloister 
vt  indespaerre  (i  et  Kloster,  som  i  et  Kloster).  cloistered 
['kloistad]  a  klosterlig  afsondret;  indebygget.  cloistral 
['kloistral]  klosterlig. 

«loke  [klo«k]  vt  dsekke,  indhylle  [cloak];  now  I  lift 
the  cloth  that  ~s  the  day.  Kipling,  Soldiers  Three. 

clomh  [kloum]  v  f  klatrede  [climbed]. 

Clonakilty  [klane'kilti],  se  Cloghnakilty ! 

•Ionic  ['klanikj  med  rykvis,  spraellende;  ~  spasms. 

•loof  [klu(-)fj  (Fjeld)kl0ft,  *ogs.  Glove  c;  the  deep  ~s 
cut  in  the  hills  by  the  rushing  rains  of  centuries. 
Rider  Haggard,  King  Solomon's  Mines  III  35. 

cloop  [klirp]  Kluk  n,  ogs.*  Klunk;  Svuppen  c,  ogs.* 
Smseld  n,  som  af  Flaske  der  trsekkes  op. 

Clootie  ['klu-ti];  Auld  -  sc  Gamle  Erik,  *ogs.  Gamle- 
sjur  [Old  Nick]. 

1.  close  [klouz]   vt  lukke  [Bogen  the  book;   0jnene 
the  eyes};    slutte  [Gelederne  the  ranks;   en  Handel  a 
bargain};  indeslutte;  ~d  gr  Inkket;  _  the  accounts  af- 
slutte  Regnskaberne;  it  has  been  as  a  ~d  [lukket]  book 
to  me;  within  ~d  [for  lukkede]  doors;   ivith  their  ~d 
fists  m.  knyttede  Naever,   *ogs    med  Knytnaever;   -  the 
march  slutte  Toget;  „  the  jurybox  against  [for]  idiots; 
I  ~d  my  chair  to  his  jeg  flyttede  .  .  .  hen  til  bans ;  _ 
up  spaerre,  stsenge,  lukke. 

2.  close  [klouz]  vi  lukke  sig;    ^   slutte  op;    komme 
sammen;  forene  sig;  slutte,  ende ;  the  day  ~d  det  blev 
Nat;  the  list  will  _  [Listen  inddrages]  on  Monday;  the 
wound  ~d  [Inkkede  sig]   and  healed;   as  the  darkness 
_s  down,  falder  paa;  „  in  om  Personer :  rykke  sammen; 
begynde,   f.  Eks    om  et  Slag;  falde  paa,    om  Nat  &c; 
trsekke  sammen,  om  SkytT  &o;  the  year  ~d  in,  gik  til 
Ende;  the  shades  that  were  dosing  in  upon  [trak  sam- 
men over]  his  evening  of  life;  Learoyd  and  Ortheris 
~d  in  upon   [gik  tset  ind  p  ,  gik  10s  p.]  him;    _  into 
[slutte  tset  til,  *slutte  paa]  his  neighbour;  the  water  ~d 
[lukkede  sig]  over  her  head;  the  other  men  >  to  [slut- 
ter  op  paa,  rykker  ind  paa]  their  proper  places;  _  to  the 
right!  ^  Retning  .  .  .  h0jre  !•  ~  up  flytte  (el.  rykke)  sam- 
men ^  slutte  op;  „  upon  [enes  om]  a  measure;  a  glass 
of  whiskey  to  ~  up  with,  t.  at  ssette  det  hele ;   „  with 
slutte  sig  til;  gaa  ind  paa;  _  with  him  gaa  (el.  10be) 
ham  ind  p   Livet;  eaa  ind  paa  (el.  modtage)  bans  Til- 
bud;  _  with  an  offer  gaa  ind  paa  (el    modtage)  et  Til- 
bud  ;   ^d  in  hand-to-hand  fight  with  the  enemy  be- 
gyndte  en  Kamp  Hand  mod  Maud. 


3.  close  [klouz]  Forening,   Sammenslutning ;   Afslut- 
ning;  Slutning,  Ende;  J^  Fine  c;  at  the  „  of  night  ved 
Nattens   Frembrud,    p*   ogs.    ved   Afdagstider;    bring 
(come)  to  a  ~  bringe  t.  Afslutning  (gaa  til  Ende,  ende). 

4.  close  [klous]  Indhegning,  indhegnet  Plads  c;  Vsenge 
|  n,  *L0kke;  sc  Plads  c  foran  et  Hus  [area];  sc  Gaardsrum 

(p.  Landet),  *Tun  n;  sc  Gyde,  ogs.*  Gang,  prov*  Veit  c. 

5.  close    [klo«s]    a   lukket   [Vogn    carriage;    Brer 
letter;  Vokal  vowel};   indespaerret ;   afsondret;   tilbage^ 
trukket;   indestaengt,   indeklemt.    kvalm  [Luft  air; 
tavs,  *taus;  indesluttet;  n0jeregnende,  paaholden;  taet, 
kompakt;  typ  taettrykt,  kompres;   ^  (taet)sluttet ;  naer; 
nser,  iuderlig,  n0je,  om  Forening,   om  Ber0ring;   n0j- 
agtig  [Oversaettelse  translation},  som  holder  sig  naer  t. 
Teksten;   opmaerksom,   skarp  [lagttager  observer} ;  an- 
spaendt   [Opmaerksomhed  attention};   logisk  [Raesonne- 
ment  reasoning;  Taenker  thinker} ;  -  action  Naerkamp; 
-  argument  bl.  a.  skarp  Ordstrid  c;   _  breeding  Ren- 
avl;  -  confinement  strengt  Fsengsel;  uafbrudt  Sygeleje; 
keep  him  in  ~  confinement;  form  „  connections  with 
kriytte  naere  (el.  n0je)  Forbindelser  med,  a  ,  courtyard 
et  indeklemt  (el.  trangt)  Gaardsrum;  „  friend  naer  (el. 
n0je)  Yen;  in  _  order  ^  i  sluttet  Orden,  i  (taet)sluttede 
Raskker,  came  to  ~  quarters  kom  i  Naerkamp,  i  Kamp 
Mand  mod  Mand;  we  had  a  ~  shave  of  [undgik  m.  N0d 
og  naeppe  at]  being  arrested;  _  shot  Skud  p.  naert  Hold; 
devoting  a  _   study  to   the  subject  viende  ^Emnet  et 
n0je   (el.   indgaaende)   Studium;    was  on  „  terms  with 
him,  ogs.  stod  ham  naer;  on  a  ~r  view  v.  naermere  Be- 
tragtning,  n0jere  (el   nsermere)  beseet;  a  „  vote  en  Vo- 
tering,  hvor  Stemmerne  staar  naesten  lige,  keep  _.'  hold 
dig  skjult!  lad  dig  ikke  se!  keep  ~  about  it!  hold  taet 
(med  det)! 

6.  close  [klous]    ad   taet;   is.  <£,  klos;    she  was  right 
ahead  of  us,  nearly  .,  naesten  klos  ind  paa  os;   sit  ~ 
sidde  tset  sammen;   om  Fugle  &c:  trykko;  we  must  sit 
nr,  rykke  sammen;    ~  at  [taet  v.]   his  side;  went  ~  by 
[taet  forbi]  me;  admire  it  from  ~  by  beundre  det  naer- 
ved ;    _  home   &   klos  for ;  -  on  [taet  paa]   a  hundred; 
wouldn't  it  be  jolly  to  see  the  humourist  ~  to?  .  .  .  paa 
naert  Hold  o:  i  Privatlivet?  a  grey  jerkin,  which  sat  ~ 
to,   som  sluttede  t  •  t ;    ..-bodied  taetsluttende ;    — fisted 
paaholden,    kueben,    *ogs.    knaphsendt,     p*    knegen; 

—hauled  ad  &  klos  bideviud; legged  a  mod  samlede 

Ben. 

closely  ['klousli]  ad  taet;  n0je  &c;  -  acquainted  with 
[n0je  inde  i]  the  matter;  «  apply  himself  to  [laegge  sig 
indgaaende  paa]  the  study  of .  . .;  ~  [staerkt]  interested 
in  .  .  .;  to  look  _  at  it  uaar  man  ser  n0je  til ;  pursue  ~ 
forf01ge  skarpt,  vaere  i  Haelene  paa;  watch  him  _  iagt- 
tage  ham  n0je,  give  n0je  Agt  p.  ham;  bevogte  ham 
strengt;  _  written  taetskreven.  closeness  ['klo-'snes] 
Lukkethed;  Afsondrethed ;  Taethed  c,  &c;  Kniberi  H, 
&c;  ~  in  reasoning  logisk  Stringens,  streng  Logik, 
Konsekvens  c.  c1ose|question  vt  udsp0rge.  closer 
['klouz  »]  Slntter,  Sluttende ;  Slutsten  c  [keystone].  Jvf 
circuit-closer!  close-reefed  &  klosrehet,  *klosrevet;  - 
fore  topsail  Forstump  c;  entered  the  harbour  under  ~ 
topsails  kom  ind  f.  bare  Sturnperne;  —season  Freduings- 
tid; set,  is.  taetstillet;  _  ranks  of  pines; stool  Natstol. 

closet  ['klazit]  Kammer.  Kabinet;  Studerevaerelse;  is. 
amr  iVaeg)skah  w.  Se  clerk!  his  influence  in  the  _. 
closet  ['klazit]  vt  forvare  i  et  Kammer;  is.  modtage  i 
Enrum,  have  for  'el.  hos)  sig  under  fire  0jne:  was  ~ed 
with  befandt  sig  (el  var)  under  fire  0jne  med  .  .  . 

close|time  Fredningstid ;  — tongued  tavs  (*taus),  for- 
sigtig  i  sin  Tale. 


hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [}>]  thin;  f/]  she;  fg]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e}  osv.  vaklende  med  [d]. 


clo 


176 


clu 


closh  [kla/j  vet  en  Art  Halssygdom  med  Haaraffald, 
hos  Kvseget. 

closing  ['klo»zirj]  is.  Slutnings-;  -  chapter;  ~  quotation 
mere  Slutniugsuotering. 

closure  ['klo'-ga]  Lukning,  Lukkelse;  Stopuing  [af  en 
Spnekki'  of  a  chink],  Lukkelse,  Lukkeindretuingc.  Inde- 
lukko  n ;  Slutning,  Ende ;  parl  Debattens  Afskaeriug, 
Ci.'iture  c;  Mr.  M.  moved  the  _,  which  was  agreed  to. 
closure  ['klo'-ga]  vt  parl  afsksere  Debatten  over  [en  Lov- 
paragraf  a  clause] .  afsksere  (fra  at  fortsaette  Debatten); 
there  are  a  feiv  of  this  type  who,  if  not  ~d,  would  fill 
Hansard  at  a  single  sitting. 

clot  [klat]  (sterkuet)  Klump;  $  F01fod,  *Hestehov  c 
[coltsfoot];  -s  ^  Burre,  *Borre  c  [clotbur] ;  ~  of  spittle 
Spytteklat,  *Spytklyse  c.  clof  [kl&t]  vi  10be  sammen,  oste 
sig;  storkne;  levies,  om  Blod;  klumpe  sig,  .ted  [levret] 
blood;  Jted  cream  (en  Slags)  Fledebudding  (*-pudding) 
c;  -bur  $•  Burre,  *Borre  c:  Lappa  major  [burdock]. 

clote  [klout]  ^  prov  F01fod,  *Hestehov  c:  Tussilago 
farfara  [coltsfoot];  .-loaf  Aakoneblad  n,  gul  Aakaude, 
*Aborreblomst  C:  Nuphar  luteum. 

cloth  [kla(-)p]  Klsede  n,  i  flere  Tilff ;  Dug;  Borddug  c 
[table-cloth];  Klsedebon;  fig  Fag  n,  Stand  c,  is.  den 
gejstlige.  Se  cloths,  clothes,  coat!  the  „  fig  is.  Em- 
bedet  0:  den  gejstlige  Stand;  lay  (remove)  the  -  daekke 
(tage  af)  Bordet;  she  spreads  much  „  &  Skuden  bar 
brede  Sejl;  -.boots  T0jst0vler,  --clothes  Klsedtvsklaeder. 
clothe  [klo"S]  vt  klsede,  klsede,  holde  (el.  forsyne)  med 
Klaider;  fig  beklaede;  -d  with  large  powers  beklaedt  m. 
stor  Myndighed.  clothes  [klouSz,  klo«z]  pi  Klseder,  F 
Klaer;  bedclothes  Seng(e)klaeder  fine  ~  make  fine  birds 
Klaeder  skaber  Folk  (og  K0d  Heste).  lie  down  in  his  „, 
\  Klsederne,  m.  Klsederne  paa;  -.basket  Klsedeskurv; 

brush  Klsede(s)b0rste ;  —closet  Klsedekammer; line 

Klaedesnor,  J^Vadskejollc  c;  -.peg,— pin  (Klajdes)klemme 

c; press  Klaedeskab,  -stand  Klsedeholder,  Garderobe- 

holder  c.  T0jstativ,  *ogs.  Klsedestativ  n.  clothier  ['klouSia] 
Klfcdefabrikant,  Klsede(vare)handler,  amr  Klaedevalker 
c  clothing  ['klouSirj]  Beklsedning  c;  (Gang)kl£eder  pi, 
(Gang)t0j  n;  ^  Uniformering,  art  Mantel  c-  -  club,  is. 
Syforening  c.  cloths  [kl&OJw;  kla  Sz]  pi  Kinder  pi, 
T0jer  pi,  Stykker  pi  T0j.  cloth-shearer  Overskeerer  c. 

clotting  ['klatirj]  is.  klumpet  Masse,  Klump  c;  ~s,  is. 
Klump(e)uld  c.  clotty  ['klati]  klumpet. 

cloud  [klaud]  Sky;  Sky,  i  Marmor  &c;  stor  Svserm  c; 
langt  Sjal,  Gevant  n;  there  is  a  ~  over  [for]  the  moon; 
blow  a  „  F  tage  sig  en  R0g ;  blow  -s  dampe  o :  ryge 
(*r0ge)  staerkt;  a  _  hung  [laa,  hvilede]  upon  every 
brow;  a  ~  passed  [gik  hen]  over  his  face;  be  in  the  _s 
svieve  i  Skyerne,  i  de  h0jere  Regioner;  om  Ting:  svaeve 
i  det  blaa;  thick  masses  of  -  taette  Skymasser;  fatten 
on  the  -s  of  insects,  store  Insektsvserme;  was  under  a 
-  stod  i  Skygge,  var  i  Miskredit;  var  i  Forlegenhed,  i 
Vanskelighedt-r.  cloud  vt  overtraekke  (m  Skyer);  for- 
m0rke;  fig  form0rke;  his  ,ed  [formerkede]  mind;  -ed 
[skyet]  marble,  wood;  the  sky  was  ~ed  over,  overskyet. 
cloud  vi  blive  overskyet,  *ogs.  skye  til,  about  4  o'clock 
it  began  to  -  over,  at  blive  overskyet,  *ogs.  at  skye  til; 
— berry  Multebaer,  *ogs  Moltebser,  Myrbser  n,  Multe  c: 
Rubus  chamcemorub;  ,  jam  Multegr0d  c;  -.burst  Sky- 
brud  n-  -.capped,  — capt  skydaekt;  skyh0j;  —compelier 
myth  SkysHmler  c.  cloudless  [  les]  skyfri.  cloudlet 
( -let]  Sky  Staenk  n,  -Plet,  *-Dot,  -Floke  c.  cloud- 
wreathed  skykranst-t  cloudy  ['klaudi]  skyet,  overtruk- 
ken,  overskyet;  skyet,  nklar,  om  Vsedske;  skyet,  om 
Marmor  &c;  ra0rk,  ogs  fig-  .  white  blakket  hvid ;  the 
pillar  -  (bibl:)  8kyst0tten 


clough  [klAf]  K10ft  c.  Clough  [kUf].  Is.  Arthur  Hugh 
~,  Digter  (1819-1861).  clough  [kla(  )f]  mere  God- 
vjegt  c. 

clout  [klaut]  Klud,  Lap;  p  Vinge  c,  oga.*  Nakke- 
drag  n,  *Drei  c.  clout  vt  lappe;  p  stikke  (ham)  en 
ud,  *give  (ham)  p.  Skallen,  t0rke  (el.  Isegge)  t.  ham;  give 
(ham)  en  Lussing,  sm0re  (ham)  op;  _ed  cream  Slags 
F10debudding  (^-pudding)  [clotted  cream]. 

clonties  ['klautiz]  pi  mere  Slags  smaa  Lferredslomme- 
t0rklseder. 

clouting  ['klautirj]  p  Sm0r  pi,  Lussiug,  *Juling  c,  (et) 
opsmurt  Skind  M;  swearing  that  he  would  put  his  skull 
past  ~,  give  ham  saaledes  p.  Kassen  (*p.  Skallen),  at 
ban  aldrig  skulde  kunne  faa  mere. 

clove  [klouv]  v  klavede.  Af  cleave,  clove  [klouv]  $> 
(Krydder)nellike  c :  Caryophylli  aromatici.  clove  [klouv] 
K10ft,  *ogs  Glove  c,  Skar  n.  Naesten  kun  i  Stedsnavne, 

som  the  Stony  Clove; gil  iflower  k0dfarvet  Nellike 

[clove-pink];  — hitch  ^  B0jerebsbend,  B0jerebsstik  n, 
Kontrat0rn  c.  cloven  ['klouvan]  k!0vet;  k!0ftet.  Se 
cleave!  it  is  hard  not  to  betray  the  ~  foot,  ikke  at 
stikke  Hestefoden  frem,  Hestefoden  er  vanskelig  at 
skjule;  show  the  -  foot  stikke  Hestefoden  frem;  — footed, 
hoofed  med  k!0ftet  (el.  spaltet)  Fod,  klovbserende. 

cl'tver  ['klouv9]  %  K10ver  c:  Trifolium;  he  is  (or 
lives)  in  _  ban  sv0mmer  (el.  svselger)  i  Overflod,  lever 
som  Blommen  i  et  /Eg,  bar  det  saa  godt  som  en  Ko  i 
en  gr0n  Eng;  — sick  agr  kl0vertrset. 

Clovis  ['klo^vis]  Klodevig. 

Clowes  [klo"z]  s. 

clown  [klaun]  Bonde;  Boudeknold,  *Bondeknok, 
Bondetamp;  sp  Klown,  Bajads  c.  clownish  ['klauni/j 
bondeagtig,  bondsk,  ^ogs.  bondslig. 

cloy  [kloi]  vt  overmsette,  O'-erfylde,  overlaesse;  for- 
nagle.[en  Hest  a  horse];  vi  byde  imod.  Se  variety! 

club  [kUb]  K011e,  *Klubbe;  Klub;  Kontingent  c,  Bi- 
drag  n ;  -s,  i  Kortspil :  Tref  c,  K10r  c,  ogs.*  K10ver  c; 
a  -  (pigtail)  en  Stangpisk.  club  vi  slaa  sig  sammen; 
is.  skillinge  sammen  [til  for];  -  down  [lade  sig  drive 
nedad]  a  current;  ~  together  to  [slaa  sig  sammen  om 
at]  form  a  library;  the  men  Jbed  together  [kom  i 
fuldstsendig  Uorden,  demoraliseredes  ganske,  kunde 
hverken  komme  frem  eller  tilbage]  and  smote  blindly. 
club  vt  forene,  samle,  f.  Eks.  sine  Kraefter  i  Faelles- 
0jemed.  fordele,  udligne  [Udgifterne  v.  en  Fest  el.  lign. 
Arrangement  the  expense  of  an  entertainment] ;  Jj£  si 
demoralises,  forvirre,  saette  fast;  -feed,  ogs.  k011e- 
(*klubbe)formig ;  k011e(*klubbe)tung ;  -  his  battalion;  - 
the  musket  vende  (Gevaer)kolben  op;  were  killed  with 
the  sabre  and  .bed  musket,  og  m.  Kolben;  had  his 
stiff  tail  -bed  afresh,  [lod  sin  Stangpisk  opsaette]  with 
new  ribbon.  club(b)able  ['kUbabl]  egnet  til  (Klub)med- 
lem,  anlagt  for  Klublivet;  selskabelig  fanlagt).  clubber 
['klAba]  (Klub)medlem  n,  Klubbist  c.  clubber  ['kUba] 
sc  Paksadel,  *K10v  c  [dibber],  clubby-moss  Kattehale, 
Rsevehale,  Ulvefod,  *Kraakefod  c  [club-moss].  club|- 

foot  Klumpfod; gourd  Flaskegraeskar :  Lagenaria 

vulgaris;  — hand  Klumphaand;  — haul  ^  vende  ved 
Hjaelp  af  et  Anker;  ..house  Klublokale  n;  .politics 
Kandest0berier  pi.  clubite  ['klAbait]  Klubmenneske  n. 
clubjland  Klubverdenen ;  -law  Naeveretc;  Klublove  pi; 
»man  K011eb8erer,  *Klubbedrager  c;  Klubmenneske  H; 

moss  Krtttehale,  Raevehale,  Ulvefod,  *Kraakefod  c: 

Lycopodium  clavatum;  — pigtail  Stangpisk.  Jvf  club  s 

&  vt! rush  Ravi,  (Stor)siv,  S0kogleaks,  *Sev  n:  Scir- 

pus  lacustris;  Dnnhammer,  Muskedonner  c,  *Dnnkjerle 
n.  Typha  latifolia. 


fn-  i-  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hwrt;  [o]  inner; 


clu 


177 


coa 


cluck  [klAk]  vi  klukke.  cluck  vt  klukke  til  sig.  cluck 
Kliklyd  c  [click],  clucking  Klukken  c. 

cine  [klir]  s  &  v,  se  clew! 

Clugniac  ['klu-njak]  a  kluniacensisk ;  „  monk,  ogs. 
Kluniacenser  c  [Cluniac]. 

clump  [klAmp]  Knude,  ogs.*  Klods,  *Kubbe;  Klynge  c 
[a  ~  of  trees],  clump  v  prov  slaa,  banke;  the  ~ing 
[bankende,  *klampende]  noise  of  the  miners'  boots. 

clumsily  ['kUmzili]  ad  kejtet,  klodset;  concealed  his 
alarm  so  ~,  saa  lidet  behsendig .  .  .  clumsy  ['kUmzi]  a 
kejtel,  klodset,  ubehaendig;  om  Genstand:  klodset, 
tung,  *ogs.  klumpet. 

clung  [klAi]]  v  klyngede  sig,  &c.    Af  cling. 

Cluniac,  se  Clugniac! 

cluster  ['klASta]  Klynge;  Klase  c;  Knippe  n.  cluster 
vi  ligge  (el.  vsere  samlet)  i  Klynge,  i  Klynger;  vokse  i 
Klynge(r),  vokse  i  Klase(r),  klase  sig;  hsenge  tset;  flok- 
kes;  klynge  sig;  ~ed,  ogs.  knippet,  knippeformig ;  ~ed 

column  Knipperpille  c,  ogs.*  S0ileknippe  n; berry 

Tytte(*Tyte)b0er :  Vaccinium  vitis  idcea;  —cherry  Hseg, 
*Hegg"c:  Prunus  padus;  — pine  Kystfyr,  *Kystfuru: 
Pinus  maritima. 

clutch  [k-lAtJ]  vt  gribe,  gribe  om;  rive  til  sig,  hugge 
(el.  slaa)  Kloen  i;  prov  hsekke,  udruge,  udklsekke  [Kyi- 
linger  chickens},  clutch  vi:  _  at  gribe  efter.  clutch 
Greb,  Tag  w;  mach  Kobling,  Kupling  c;  prov  sp  Kuld 
n,  af  Mg,  af  Fugle  [cletch,  brood,  hatch];  bayonet  ~ 
Bajonetkobling ;  make  a  _  at  gribe  efter,  ville  have 
Kloen  i;  if  ever  he  gets  you  into  his  ~es,  faar  dig  i  sine 
K10r,  *ogs.  faar  Kloen  i-dig. 

clutter  ['klAta]  forvirret  (el.  uordentlig)  Masse  c, 
Virvar,  Kaos;  Rabalder  n,  Kvalm,  Larm,  St0j  c,  Op- 
styr  w;  things  mere  all  of  a  _  alt  laa  hultertilbulter,  i 
et  Virvar;  the  room  is  in  a  .,  ogs.  i  Stuen  er  der  et 
svsert  (*ogs.  svare)  Rabalder.  clutter  vt  sammenstable 
(i  Uorden);  ~  the  things  all  together  kaste  altsammen 
(ind  &c)  hultertilbulter;  _  a  house,  a  room  fylde  op  i 
Stuen  .  .  .  med  de  tusinde  Ting,  clutter  vi  g0re  et 
slemt  (*svare)  Rabalder,  st0je,  larme,  *ogs.  braake. 

cly  [klai]  si  Lomme  c;  -faker  Lommetyv  c  [pick- 
pocket]; _faking  Lommetyveri  n. 

Clyde  [klaid]  s:  the  ~  Clyde(n). 

clysmiatf  ['klizmian]  klysmisk,  Vandflom(s)-,  Synd- 
flods-. 

clyster  ['klista]  Klyster,  Lavement  n;  dry  _  Stikpille, 
Saebeprop  c;  apply  [ssette]  a  ~.  clysterize  ['klistaraizj 
vt  ssette  et  Klyster.  clyster-pipe  Klysterspr0jte  c. 

Clytie  ['klifii-]  s. 

co  [kou]  i  Smstgg:  sammen,  med-;  lige  med.  co.  for- 
kortet  f.  county,  Grevskab,  Amt  w;  -  Cork.  Co.  [kou] 
€o.,  forkortet  f.  company ;  get  in  ~  with  gaa  i  Kom- 
pani  med. 

coach  [koutf]  Karet;  Dagvogn,  ogs.*  Diligence  [stage- 
carriage];  F  Manudukt0r  c.  Se  slow!  conveyance  by 
„  Diligencebefordring.  coach  vt  k0re  (i  Karet);  F 
manuducere,  ogs.  .»  up.  coach  vi  k0re  (is.  med  Dili- 
gencen) ;  F  tage  Manuduktion  [hos  with] ;  „  away  F 
gaa  videre!  videre!  _  up  for  tage  Manuduktion  i; 

box  Kuskebuk  c,  Kuskesaede  n.  coachee,  coachey 

['kout/i]  F  Kusk  c.  coach) Tare  K0repenge  pi,  Takst  c; 

-ful  Vognladning  c; horse  Diligencehest; house 

Vognremisse  c.  coaching  Diligencek0rsel,  ogs.  sp;  Dili- 
gencebefordring; F  Manuduktion  c;  ~  is  a  splendid 
amusement;  the  _  club  meets  in  Hyde  Park,  coachist 
['kout/ist]  Elsker  c  af  K0resporten.  coach|man  ['koutj- 
man]  Kusk;  sp  (0rret)flue  c  med  sort  Krop  og  graa 
Vinger;  on  the  ~'s  seat  p.  (Kuske)bukken; office  Dili- 


gencekontor;  — whip  Karetpisk;  with  her  hair  stream- 
ing and  ~ping  [flagrende  i  lange  Snaerter]  astern  of 
her;  the  sail  wore  away  into  long  ~s,  sledes  op  i  lange 
Snserter; wrench  universal  Skruenegle  c. 

coad  [koud]  &  L0ber  c.    Se  bilgecoad! 

coadjutor  [kou8'dgu't8]  Medhjselper  c. 

coadrenture  [kou3d' vent/a]  Fselles-Foretagende  n, 
-Spekulation  c. 

coagency  [koi'e'dgansi]  Samvirken,  Fsellesoptreeden  c. 
coagent  [kou'eMsant]  Medvirkende,  Medarbejder  c. 

coagula  [kou'agjul8]  st0rknet  (el  sammen!0ben;  levret) 
Masse  c.  PI  coagulce.  coagulate  [kou'agjuleit]  vi  st0rkne; 
10be  sammen,  oste  sig;  levres,  om  Blod;  vt  lade  (el. 
bringe  til  at)  st0rkne;  lade  10be  sammen  el.  oste  sig; 
levre. 

coak  [ko"k]  Cokes  c  [coke],  coak  [kc^k]  &  (Metal)- 
b0sning  c,  i  Blok;  Laskelaas,  Trselaas  c  (*ogs.  w)  Dop, 
Dup,  Laaseprop,  K6k  c,  i  Skibsb.  coak  vt  doppe, 
koke. 

coal  [koul]  Kul  n  •  call  (or  haul,  pull)  him  over  the 
_s  r0fle  ham  (dygtig),  ogs.*  lade  ham  gaa  (ordentlig) 
igennem,  J>  ogs.  d0rhale  ham ;  carry  _s  to  Newcastle 
give  Bagerb0rn  Hvedebr0d;  heap  ~s  of  fire  [sanke  g!0- 
dende  Kul]  on  his  head,  coal  vt  forsyne  med  Kul. 
coal  vi  fylde  (el.  indtage)  Kul,  F  kulle;  _ash(es)  Kul- 
aske;  — backer  Kul-Drager,  -Sjover  (*-Sjauer)  c;  — box 

Kulkasse,  *ogs.  Kultrummert  c; brandy  f  afbreendt 

Cognac;  — bunker  Kul-Kasse  c,  -Rum  n,  *ogs.  -Bax  c; 
— depot  Kul-Oplag  n,  -Station  c.  coaler  ['koula]  Kul- 
sjover  c.  coalery  ['koulari]  Kul-Grube  c,  -Vserk  n. 

coalesce  [koua'les]  vi  vokse  (el.  smelte)  sammen,  for- 
ene  sig.  coalescence  [kou3'lesans]  Sammenvoksen,  Sam- 
mensmeltning,  Forening  c.  coalesce  tit  [-ant]  sammen- 
voksende,  -smeltende. 

coal  I  field  Kulleje  n; fish  (Graa)sej  c:  Gadus  car- 

bonarius;  — fitter  Kulmsegler  c;  • — heaver,  se backer! 

coaling  Kulfylding  c;  «  depot  Kuloplag  n;  _  station 
Kulstation  c. 

coalition  [koua'li/an]  Forening;  Koalition  c,  For- 
bund  n. 

coal  | measures  Kullejer; meter  Kulmaaler; mouse 

)t  Sortmejse,  *Kulmeise  c :  Parus  ater; oil  Stenkuls- 

olie;  Petroleum  c;  — owner  Kulgrubeejer; passer  Kul- 

langer  c;  — pit  Kulgrube;  —porter,  se  —heaver! 

scoop  Kul0se;  — scuttle  Kulkasse,  *ogs.  Kulboks  c; 

shed  Kulskur,  *ogs.  Kulskjul  n;  — tar  Kultjaere,  Sten- 

kulstjsere;  — trimmer  Kullemper;  — « nipper,  se  — heaver! 
works  Kulvserkn.  coaly  ['kouli]  Kul-;  -agtig;  -holdig. 

coaming  ['koumiq]  ^  (Trseparti  n  af)  Mastekrave  c; 
~s,  is.  Lugekarme  [combings]. 

coaptation  [ko'^'p'te^an]  Sammenpasning ;  Tilpas- 
ning  c. 

coarse  [ka-9s]  grov;  grov,  plump,  raa;  a  „  [raat]  ex- 
pression; ~  features  grov(ladn)e  Ansigtstrsek ;  .  fish  sp 
grovere  Fiskesorter:  alle  undtagen  Laks  &  0rred;  ~ 
[ogs.  grovkornet]  joke;  — Drained  grovkornet. 

coast  [koust]  Kyst  c.  Se  clear!  the  Isle  of  Wight  on 
[ved]  the  ~  of  Hampshire;  when  the  herrings  are 
on  the  _,  staar  (el.  er  st0dt)  under  Land,  coast  vi 
gaa  (el.  sejle,  dampe)  laugs  Kysten;  gaa  i  Kystfart,  gaa 
i  iudenrigsk  Fart;  amr  sp  age  Kselkebakke,  *ogs.  age; 
_  along  ...  is.  sejle  langs  (med)  .  .  .  coast  vt  f0re  langs 
Kysten;  _  the  shores  of  a  lake  gaa  (el.  rejse,  sejle, 

dampe)  langs  Stranden; defences  Kyst-Forsvar  n, 

•Vaern  n.  coaster  Kystfarer,  Kystbaad;  i  Kanada: 
Fragtkusk  (som  forsyuer  T0mmerhuggere  m.  Proviant); 
amr  sp  Kselkeager,  *ogs.  Agende;  amr  Flaskeslaede  c 


hate;  [o«]  so;  [ai]  /,  [au]  out;  [S]  the;  [b]  thin;  [S]  she;  [g]  measure;  [rj]  siwflr,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  (e]. 

12 


coa 


178 


coc 


/ bottle-slider J.  coastguard  Kystvagt;  -  officer  Kryds- 
betjentc.  coastguardsman  Kyst-Vagt,  -Vogter  c.  coast- 
ing is.  Kystfart;  amr  sp  Kaelkeagning  c;  -  pilot  Kyst- 
lods,  Kendtmand  c;  -  trade  Kystfart;  _  vessel  Kyst- 
farer  c.  coast-waiter  Toldopsynsmand  c,  ved  Oplos- 
ning  og  v.  Udskibning.  coastwards  ad  mod  Kysten. 
coastwise  ad  langs  Kysten;  trade  .  gaa  i  Kystfart, 
vaere  i  Kystfart  en. 

coat  [kout]  Frakke,  F*  Frak;  &  Krave  c,  oinkring 
Mast  el.  Pumpe;  anat  Lag  n;  anat  Hinde  c;  Paastr0g, 
Streg,  f.  Eks.  af  Tjsere;  Belseg  n,  f.  Eks.  med  Folie; 
(Dyrs)  Pels;  (Slanges)  Ham  c;  _  of  arms  Vaaben,  Vaa- 
benskjold  n;  -  of  mail  Panserskjorte  c;  I  cut  my  „  by 
(or  according  to)  my  cloth  jeg  satte  Tsering  efter  Nse- 
ring;  men  of  his  ~  [Stand]  ought  to  be  minding  their 
prayers.  Swift,  coat  vt  klsede  (m.  Frakke);  belsegge; 
give  et  (Paa)streg;  overtrsekke;  ryge  til,  ogs.*  tilr0ge, 
*indrege  [en  Pibe  a  pipe] ;  ~ed  is.  med  Frakke  (*ogs. 
Frak)  paa;  .ed  tongue  belagt  Tunge;  — card  Herrekort 
[court-card],  coatee  [kou'ti  ]  Jakke,  Jaket;  Vaabentr0je 
c.  coating  is.  Belaag  n,  Beklaedning,  f  Eks.  med  Ler; 
anat  Hud,  Hinde  c;  Str0g  n;  Halvkalmuk  c,  Slags 
Vinterfrakket0j;  three  _s  of  [Str0g]  oil-colour,  coatjlap 
Frakkesk0d  n;  —links  Lsenkeknapper  t.  Frakke  (*Frak); 
—pattern  Frakket0j,  T0j  til  en  Frakke  (*ogs.  Frak); 
tail  Frakkesk0d  n. 

coax  [kouks]  vt  tale  venlig  med,  *ogs.  godsnakke 
med,  snakke  godt  for  el.  med,  prov  gj01e  for;  lokke; 
_  him  into  lokke  ham  til  .  .  .;  -  him  out  of  lokke  ham 
ud  af ;  fralokke  ham  .  .  . ;  bringe  ham  fra  .  .  .  coaxer 
['kouks9]  Lokker,  (v.  spegende  Overdrivelse:)  Sleske- 
per  c.  coaxingly  ad  lokkende,  overtalende;  venlig,  be- 
roligende. 

cob  [k&b]  Ho  ved  n;  Knub,  ogs.*  hovedformig  Gen- 
stand,  Knap,  Klump,  *ogs.  Kuv  c;  mere  12  Realer  pi, 
«haard  Dollar-,  Pjastec.  c,  4  s  4  d  (pi),  i  Gibraltar;  prov 
Maage  [seagull];  sp  Cob,  en  kompakt  og  kraftigbygget 
halvblods  Ridehest  af  Mellemst0rrelse;  amr  (Majs)kolbe 
c;  arch  Ler  n  (*ogs.  Lere  c),  Pise;  ^  R0dkl0ver:  Tri- 
folium  pratense;  Hvidklever  c:  T.repens.  cob  vt  haar- 
trsekke,  *ogs.  lugge  f  <fc  prov;  min  s0nderhamre;  J, 
straflfe  m.  Slag  p.  Enden,  en  Straf  som  Mandskaber 
eller  Kadetter  bruger  (brugte)  indbyrdes, 

cobalt  ['kollbalt]  Kobolt  c:  Cobaltum  metallicum. 
cobaltic  [ko'ba(-)ltik  Kobolt-,  koboltagtig. 

cobbing  ['kabirj]  &  Slag  pi  paa  Enden.  cobble  ['kdbl] 
Rullesten,  *ogs.  Koppel,  Koppesten,  Kuppelsten.  f 
*Peppern0d  c.  Se  coble!  _s  Husholdningskul  ["from 
the  size  of  an  egg  to  that  of  a  foot-ball"],  cobble 
vt  lappe,  flikke;  sammenlappe;  atenslaa  med  Kuppel- 
sten, brolsegge  [en  Vej  a  road],  cobbler  ['kfibla] 
Skoflikker,  *is.  (Lappe)skomager ;  Fusker;  Isvin  c  at 
drikke  gennem  et  Straa.  Jvf  sherry-cobbler!  a  .  should 
not  go  beyond  (or:  let  not  the  _  overstep)  his  last  Sko- 
mager,  bliv  v.  din  Laest!  ne  sutor  ultra  crepidaml 
cobblejreach  sp  en  Forhindring  v.  Jagtl0b:  Gr0ft  c  med 
Hsek  el.  Stakit  foran;  ..stone  Rullesten,  *ogs.  Kuppel- 
sten [cobble],  cobby  ['kabi]  a  svser  og  underssetsig 
(*ogs.  undersat),  som  en  cob. 

cebcal  ['kabkal]  (Dame)sandal  c,  i  Orienten. 

eobjcoals  ['kabko"lz]  Husholdningskul  [cobbles]. 

Cobden  ['kabdin].  Is.  Richard  ~,  engelsk  Statsmand 
t  1865. 

Cobham  ['kabam]  a. 

cob| house  Lerhus;  —Irons  Ildbuk  c  med  Knub. 

cobihhop  [ko«'bi/8p]  Hjaslpebiskop. 

cobla  ['ko«bl]  Fiskerbaad  c. 


Coblence  ['kubl.ins,  'ko11-    Koblenz  n. 

cobnut  ['kabnAt]  (kentisk)  Hasselnnd  c. 

cobra  ['koubra]  Brilleslange  c:  .ZVcy'a  tripudians. 
Fuldst.:  -  da  (or  de,  di)  capello.  cobra  ['k&bre]  knuste 
Kokosn0dderj?Z,  Kokosmasse  c;  KokoskaernerpZ  [copra, 
copperah]. 

cobridge-head  ['ko«bridshedj  J,  f  Skud,  *Skot  n; 
strong  bulk-heads  ('cobridge-heads')  across  the  main 
deck.  Kingsley,  Westward  Ho!  II  74  T. 

cob | stone,  se  cobblestone!  — wall  Lervseg.  cobweb 
['kftbweb]  Spindelvsev,  *ogs.  Kingelvsev  c;  .bed  be- 
dsekket  m.  Spindelvsev.  cobwebby  bedsekket  med  Spin- 
delvaav;  spindelvsevagtig. 

Coburg  ['koub9'g]  Koburg  n;  ~  loaf  0:  rundt  Br0d  m. 
fire  Horn  el.  Spidser. 

coca  ['kouk9]  $  Kokabusk  c:  Erythroocylon  coca. 

Cocagne  [ka'ke'n]  Slaraffenland,  Eldorado,  jordisk 
Paradis;  Cockneyernes  Laud  n,  London  m.  Omegn 
[land  of  cockneys]. 

cocaine  ['koukiain;  k&'keln]  chem  Kokain  c  &  n. 

cocci ferous  [k&k'sifaras]  f  bserbserende.  COCCHS  ['k&- 
kas]  Kokke,  kugleformet  Bakterie;  Skjoldlus  c;  -  ilicis 
Kermeslus. 

Cochin  ['kat/in,  'kout/in]  s.  Cochin  China  [-'tjaina] 
Cochinkina  n. 

cochineal  ['k&t.fini  1]  Kochenille  c,  skarlagenr0dt 
Farvestof. 

cochlea  ['kaklio]  anat  (0rets)  Sneglegang  c.  cochleare 
['k&klijp-ari]  med  Ske;  Ske,  Skefuld  c.  cochleary  ['kfi,- 
klisB  ari],  cochleate(d)  ['kaklie'tid]  skrueformig,  snegle- 
dannet. 

Cochrane  ['kfikran].  Is.  Thomas  ~,  engelsk  Admiral 
t  I860. 

coch-y-bondy  [?J  en  Art  kunstig  Flue  t,  0rredfaugst: 
sort  Krop,  gulbrune  Fjer  /"„  hackle]. 

cock  [kak]  Han,  is.  af  H0nsefugle;  Hane;  SkovsniBppe, 
*Rugde  [woodcock];  art  (Gevaer)hane;  (Bier)hane,  *Kran; 
Vejrhane  [weather-cock];  Tunge,  p.  Vsegt;  Viser  c,  paa 
Solskive;  Indsnit,  Hak  n,  paa  Pil;  agr  H0stak  c,  *(H0)- 
saate  n  [haycock];  Retning  (is.  skarp  Bojuing)  opad;  Op- 
krampen,  *ogs  Opkrammen,  *Bret,  Bretning,  is.  Hats; 
Plireu,  Sammenknibning  af  0jet;  Knejsen  [m.  Nakken 
of  the  head] ;  si  Ammestuefortselling,  R0verhistorie 
[cock-and-bull  (story)];  Penis  c;  the  ~  of  the  club  Klub- 
bens  f0rste  Hand,  *ogs.  h0jeste  Hane  i  Klubben;  the  _  of 
the  roost  or  walk  ene  (*f0rste)  Hane  i  Kurven,  Mauden 
for  det  hele;  the  ~  of  the  school  Skolens  (el.  Klassens) 
Foregangsmand,  i  Leg  <fec;  -  of  the  wood  Tiur  c,  full  ~ 
(Gevsers)  Helspsend  n,  Helspsending  c;  som  ad,  om  Vand- 
ledniug:  med  fuld  Straale,  m.  fuld  Kraft;  give  a  hat  a 
saucy  -  *tilstudse  en  Hat  i  kjsekke  Bretninger;  giving 
his  cap  the  proper  ~  over  his  eye  idet  ban  satte  Huen 
tilb0rlig  p.  Suur;  a  fierce  ~  to  his  hat  [en  bistert  (*morsk) 
opkrampet  (*tilstudset)  Hat]  and  a  shabby-genteel  air; 
turn  the  ~  dreje  Hanen  (*Kranen);  at  ~,  at  (or  on) 
full  _  belt  spaendt,  *i  Helspsend;  at  half-cock  halvt 
spsendt,  *i  Halvspaend;  with  a  knowing  -  of  his  eye 
plirende  fling,  m.  en  polisk  Pliren;  the  Cock  Lane 
Ghost,  en  Tildragelse  fra  1762,  der  omtales  bl.  a.  i 
Boswell's  Life  of  Johnson  ch.  XII  (med  Note)  og  ch. 
XXXVII.  cock  vt  ssette  tilvejrs,  ssette  i  Vejret  [Nsesen 
his  nose;  Halen  his  tail],  kuejse  [med  Nakken  his  head], 
spidse  [0ren  his  ears],  plire  med,  sammenknibe,  til- 
knibe  [0jet  his  eye];  ~  the  (or  his)  eye  at  plire  ad, 
*plire  til;  a  self -cocking  float  et  Flaad  (*en  Flottor) 
der  altid  holder  sig  opret;  -  a  gun  spsende  Hanen  (p. 
et  evser);  >  a  hat  opkrampe  (*tilstudse,  opbrette)  en 


[a-  !•  u-]  osv.  langc  som  i  mr,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  h«*t;  [a1]  hurt;  [o]  inner; 


coc 


179 


cod 


Hat;  nn  isaer:  saette  en  Hat  p.  Snur,  p.  tre  Haar/_on 
one  side];  ~ed  [kakt]  hat  trekantet  (*ogs.  tresnudet) 
Hat;  knock  her  into  a  ~ed  hat  <£,  skyde  den  i  Smadder; 
a  cocked-hat  note  et  trekantet  Brev;  _  up  saette  tilvejrs;  - 
up  his  ears  spidse  0ren;  sit  down  on  a  chair,  ~  up  your 
feet,  and  enjoy  yourself;  a  cocked-up  nose  en  opstaaende 
Naese,  p  en  Opstoppernsese.  cock  vi  knejse;  spanke;  af- 
rette  (el.  holde)  Kamphaner;  a  ~ing  dog  en  Skovsnseppe- 
hund,  *Rugdehund  [cocker],  cock  a  vigtigst,  ofte  m. 
Bibegreb  af  Brovten;  the  .  lawyer  of  the  place,  cockade 
[ka'ke»d]  Kokarde  c;  ~d  med  Kokarde(r).  cockadoodledoo 
[kako'du-dldu-]  kykeliky  (n).  cock-a-hoop  [kaka'hu-p] 
ad  hoverende,  stolt,  triumferende,  paa  den  (*sin)  h0je 
Hest;  hensyns!0st;  that  ingenuous  habit  of  mind  which 
always  thinks  aloud,  which  rides  ~  on  the  tongue,  and 
is  forever  galloping  into  other  people's  ears.  Cockaigne, 
se  Cocagne!  cock-a-leekie  [kaka'lrki]  H0nsek0dsuppe  c 
med  L0g.  cock-and-bull  [kakan'bul]  Ammestuehistorie, 
R0yerhistorie,  And  c.  Ogs.  .  story. 

cockateel  [kaka'ti  1]  Kakodille,  Nymfepapeg0je  c:  Nym- 
phicus  Novce  Hollandice.  cockatoo  [kaka'tu  ]  Kakadue 
c:  Cacatua;  _  (farmer  or  selector)  i  Austr.:  Husmand, 
*Smaabruger,  Smaalsending  c. 

cockatrice  ['kakatr(a)is]  Basilisk  c. 

cock |  bill  J,  se  a-cockbill!  _bird  Hanfugl,  Han  c- 
— boat  Jolle,  Kaag,  Kog,  *Kag,  Snadde  c;  ..brained 
tanke!0s;  forstyrret;  urinaelig,  taabelig. 

Cockburn  ['kouba'n]  s. 

cock  |  chafer  ent  Oldenborre:  Scarabwis  melolontha; 
si  Traedem011e  c;  ..crow  Hanegal;  vi  hovere  [over 
over] . 

cocker  ['kakaj  sp  Skovsnaeppehund,  *Rugdehund;  El- 
sker  c  af  Hanekampe  Cocker,  is.  en  Videnskabsraand 
af  dette  Navn  p.  Karl  II' s  Tid;  according  to  _  fig  efter 
S0ren  Mathiesens  Regnebog.  cocker  vt  daegge  for, 
forksele,  *ogs.  klistre  (el.  kjsele)  op.  cockerel  ['kakaral] 
Hanekylling,  ung  Hane  c. 

cocket  ['kakit]  Toldpas;  Toldsegl  n,  Toldplombe  c 
[ledd-cocket]; bread  fineste  Hvedebr0d. 

cockey  ['kaki]  prov  Kloakrist  c. 

cock | eye  Skeleje; eyed  ske!0jet;  — flght  Hanekamp; 

..fighting  Hanekamp  c,  Hanekampe  pi-  that  beats  ~  F 
den  var  vserre!  det  var  da  svsert!  —horse:  ride 
(a-)cockhorse  on  ride  Kaephest  paa;  —laird  joe  mindre 
Selvejer  c  [yeoman], 

cockie-leekie,  se  cock-a-leekie! 

cockle  ['kakl]  $  Svingel  c,  Svingelrajgnes,  *Skjaerax  n, 
Svimliug:  Lolium  temulentum;  Vinca  major;  Klinte, 
*R0dklint:  Agrostemma  githago;  conch  Hjertemusling 
c:  Cardium;  is.  edible-  spiselig  Hjertemusling  c,  *ogs. 
Sauskjasl  n;  hot  .s  sp  Slag  i  Nseven ;  rejoice  the  ~s  of 
his  heart  p  glsede  ham  lige  ind  i  Hjerteroden.  cockle 
['kakl]  vt  rynke;  ~d  ogs.  (snegle)snoet,  skruedannet. 
cockle  vi  kruse  sig,  ogs.  om  Vand;  slaa  Rynker;  is. 
blive  smaakr011et,  kr011e  sig,  om  vaadt  Uldt0j;  prov 
vakle,  vaere  (el.  ligge)  ust0t;  — boat,  se  cock-boat! 
— brained,  — headed  underlig,  snurrig,  original,  *ogs. 

rar; shell  Muslingskal ;  N0ddeskal  c  (*n); stairs 

Vindeltrappe. 

cock|loft  Hanebjaelkeloft,  *M0rkloft,  Oversteloft; 
— master  sp  Haneholder;  — match  Hanekamp  c. 

cockney  ['kakni]  Bymenneske  n;  Hjemf0ding  c;  is. 
segte  Londounerbarn,  Citybarn  n,  Cockney  c;  simpelt 
Londonnersprog  n;  the  Cockney  School  Londonner- 
skolen  0:  Hunt,  Hazlitt,  Shelley,  Keats,  cockneydom 
[•dam]  Bymenneskenes  Verden;  Cockneyverden  c. 
cockneyfy  ['kaknifai]  vt  g0re  til  et  Bymenneske  eller  t. 


en  Cockney;  cockneyfied,ogs.  londonnermsessig.  cockney- 
ism  [-izm]  Byvsesen;  Cockney  vsesen;  Londonnerudtryk  n. 

cock  |  pigeon  Durik,  Handue  c;  ..pit  Hanekampplads 
c;  J,  Lasaret  n,  Forbindingslukaf  n  (*Forbindingslugar 
c  &  n);  —roach  Kakerlak  c:  Blatta.  cocks  comb  ['kaks- 
koum]  Hanekam;  .heads  $  bl.  a.  lancetbladet  Vejbred, 
*Smaakampe  c,  Livgrses  n :  Plantago  lanceolata.  cockj 

shoot  Skovsnseppetrsek,  *Rugdetrsek  n\ shot  Maal,  f. 

noget  der  kastes;  Kast  n ;  make  ~sof  (or  take  .s  at)  the 
windows  kaste  efter  Vinduerne ;  .shy  Kastespil  n,  Prse- 
miekastning,  paa  Markeder  &c;  Skive  c,  for  Diidel  &c; 
any  prominent  person  abused  in  the  papers  is  said  to 
be  a  common  ~,  en  Skive  hvorpaa  enhver  fors0ger  sig; 
..spur  Hanespore;  $  laurbserbladet  Hagtorn :  Cratcegus 
laurifolia  s.  crus  g alii;  prov  sp  r0d  Sandorm  (*Agnmark) 
c;  ..sure  fuldsteendig  sikker,  *skraasikker,  *tversikker, 
om  Ting  ogs.  spigerfast,  *ogs.  brsendsikker ;  .sureness. 

cockswain  ['kaksan;  'kakswein]  &  Kvartermester,  p. 
Baad;  sp  ogs.  Styrmand,  Cox,  Koks  c;  the  captain's  ~ 
&  Kvartermester  i  Giggeu  [coxwain]. 

cocksy  ['kaksi],  se  cocky! 

cocktail  h0jbaaret  Hale;  angliseret  Hest,  Hest  som 
bserer  Halen  h0jt;  amr  Cocktail  c,  en  Drik,  som 
laves  af  Champagne,  Whiskey  eller  anden  Vin  eller 
spiritu0s  Vsedske  m.  allehaande  Tilssetninger ;  .shaker 
et  Slags  pensel-  eller  kostformet  Redskab,  hvormed  en 
Cocktail  bringes  til  at  moussere.  cocky  ['kaki]  vigtig, 
nsesvis,  *ogs.  nebbet;  hoven,  kry.  cocky-leeky  [kaki- 
•li-ki],  se  cock-a-leekie!  cockyolly  [kaki'ali];  .  bird 
(lark),  i  Barnespr.:  s0d  lille  Fugl  (Laerke). 

coco  ['koukou]  Kokospalme  c :  Cocos  nucifera  [..palm, 
~~tree].  cocoa  ['koukou]  Kokospalme  [ — nut  tree]; 
Kakao  c  [cacao];  -  nut  Kokosn0d.  Jvf  cokemut! 
powder  art  Brunkrudt,  Chokoladekrudt. 

cocoon  [ka'ku  n]  Cocon  c,  (Larves)  Silkehus  w;  the 
silkworm  has  spun  its  ~,  har  spundet  sig  ind.  cocoonery 
[ka'ku  neri]  Opdraatteri  (f.  Silkeorme),  Magnaneri  n. 

coco.s  ['koukouz,  -as  ?]  spiselige  Aronr0dder  pi,  af 
Arum  esculentum.  Ogs.  eddoes. 

Cocytus  [kou'saitas]  s. 

cod  [kad]  Bselg  [pod];  Cocon;  p  Testikejpung  c.  cod 
[kad]  Kabliau,  ogs.*  Torsk:  Gadus  morrhua  [-fish];  si 
Dumrian,  Tosk  c;  Spilop  c  &  n.  cod  vi  fange  Torsk;  go 
~ding  rejse  p.  Torskefangst.  cod  vt  si  g0re  et  Spilop 
(el.  Spilopper)  med,  spille  .  .  .  et  Puds;  ~ded  grains 
Baelgfrugter. 

Codanus  [koi'deinas];  Sinus-  0sters0en,  poet  Kodans 
B01ge  c. 

codding  ['kadirj]  Torskefangst  c. 

coddle  ['kadi]  vt  halvkoge,  *ogs.  forvaelle;  pusle  om, 
ogs.*  daegge  for,  forkaele,  *kjsele  (el.  klistre)  op.  coddle 
F  forkaelet  (el.  sensibelt)  Vaesen,  *ogs.  Persilleblad  n. 

code  [koud]  Kodeks,  Lovbog;  Telegrafordbog,  N0gle  c 
[telegraph  ~] ;  the  _  signal  &  Signalsystemets  Kende- 
tegn  n;  ~  of  signals  Signalsystem  n;  laws  are  compiled 
into  (or  reduced  to)  a  .,  kodiflceres;  the  first  article 
of  his  ~  of  morals,  i  nans  Moralkodeks  el.  Morallov. 
code  vt  affatte  (el.  redigere)  efter  Telegrafordbog;  in 
coding  a  message  . . . 

codeine  ['koudiain]  chem  Kodein  n  &  c,  alkalisk  Stof 
i  Opium. 

codex  ['koudeks]  Kodeks  c,  Manuskript,  Haandskrift  n. 
PI  codices  ['koudisi'z]. 

codfish  ['kadfij]  Kabliau,  ogs.*  Torsk  c:  Gadus  mor- 
rhua; ~  aristocracy,  i  amr  Slang:  Pengearistokrati  n. 

codger  ['kadga]  Gnier,  Gniepind;  gammel  Saerling  c; 
gammelt  Skrog  n\  gammel  Knark,  ogs.*  Gamling  c. 


[e»]  hate;  [o"j  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [}>]  thin;  [f]  she;  fg]  measure;  [n]  sin^f;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

12* 


cod 


180 


COl 


codicil  ['kadisil]  jur  Kodicil  c,  Tillaeg  til  Testament 
codification  [koudifi'kei/an,  kad-j  Kodiflkation  c.  codify 
['koudifai,  'k&d-]  vt  kodificere. 

cod  ilia  [ko'dila];  -  of  hemp  Harapeblaar  pi,  *Hampe- 
stry  n.  codille  [ko'dil]  Kodille  c,  i  Lhombre. 

codle  v  &  s,  se  coddle! 

codlin  ['kadlin]  p  ung  Torsk,  Torekeuuge  c  [codling]. 
codline  Torskesnor  c,  ogs.*  Torskesn0re  n. 

1.  codling  ['kadliq]  uug  Torsk,  Torskeunge  c. 

2.  codling    ['kadlirj]    Madaeble,    Kogeaeble    n,    *ogs. 
JEblekart  c;  -  moth,  i  Insektlaeren :  ^Eblevikler  c :  Car- 
pocapsa  pomonana. 

codlirer-oil  Torsk elevertran.  codjoil  Torskelevertran; 
..pepper  AHehaande,  Piment  c  [Jamaica  pepper]. 

Codrington  ['kadrirjtan]  s. 

co-education  [kouedju'ke^an]  Faellesundervisning  c, 
for  Drenge  (*Gutter)  og  Piger. 

co-efficiency  [koue' fijansi]  Medvirkning;  Samvirken  c. 
co-efficient  [-ant]  medvirkende ;  samvirkende ;  s  med- 
virkende  Aarsag;  mat  Koefficient  c. 

Cd-fhis  ['si'fis].  Den  Coefhis,  der  omtales  i  Macaulays 
Bertrand  Barere  p.  293  Tauchn.,  er  maaske  identisk 
m.  Cuffey,  der  naevnes  af  McCarthy,  A  History  of 
our  own  Times  II  19  Tauchn. 

coenobite  ['si'nobait,  'sen-]  Munk,  Klosterbroder  c. 
Modsat:  hermit. 

coerce  [kou'a  s]  vt  tvinge,  eve  Tvang  mod;  .  [0ve 
Tvang  mod]  his  liberty;  -  [fremtvinge]  obedience. 
coercion  [kou'a  Jan]  Tvang  c,  Tvangsmaal  n;  .  bill 
Tvangslovforslag  n,  Tvangslov  c.  coercitive  [kou'8'si- 
tiv],  coerclfe  [kou'a'siv]  tvingende,  med  Tvangsmagt; 
tvungen ;  -  means  Tvangsrnidler;  .  measure  Tvangs- 
forholdsregel. 

co-essential  [koue'sen/al]  vaesenslig.  co-essentiality 
[kouesen;i'alitij  Vsesenslighed  c. 

coetaneous  [koui'te^jas]  samtidig;  jaevnaldrende;  af 
samme  Varighed. 

co-eval  [kou'i-val]  a  &  s  samtidig  (c);  my  own  ms. 

co-exist  [kouig'zist]  vi  bestaa  (el.  vsere)  samtidig 
[med  with};  ~  with,  ogs.  fig  bestaa  med;  that  the  Em- 
pire cannot  _  with  free  institutions,  co-existence  Sam- 
vseren  c.  co-existent,  co-existing  samtidig. 

coffee  ['kafi,  'ka-fi]  Kaf  fe  c;  — bean, berry  -Bonne  c; 

— grinder  -M011e  c;  — grounds  -Grums,  -Grus,  *-Grud  n, 
..house  -Hus  n;  Kafe  c;  —pot  -Kande  c;  ..roaster 
-Brsender  c,  i  to  Tilff;  ..room  Kafe  c,  i  Hotel. 

coffer  ['kafa]  Kiste;  is.  Pengekiste;  arch  Kassette 
[casket,  .  of  a  ceiling];  _s  ogs.  Kasse  c,  Fonds  pi;  ~ed 
ceiling  Kassettetag;  .dam  Fangdaemning ;  Saenkkiste  c; 
mere  Koir  c  &  n,  af  Kokostrevler  spuudet  Garn  [coirj; 
.work  Fyldmur  c. 

coff-fronled  ['kaffrAntid]  sc  halv-aaben,  om  Seng. 

coffin  ['kafin]  Kiste,  Ligkiste  c;  Kraemmerhus  w;  vet 
Hovvasg  c.  coffin  vt  laegge  i  (Lig)kiste. 

coffle  f'kafl]  Transport  c  af  (sammenlaenkede)  Slaver. 

cog  [kag]  vt:  -  a  die  forfalske  en  Tserning.  Aim. 
load  a  die.  cog  [kag]  Knag,  Tand,  *ogs.  Kug ;  min 
T0rmur  mellem  Kulpillarer;  Pille  c  af  Sten  el.  Kul. 
cog  vt  besflette  med  Tsender. 

cogency  ['koudgansi]  (tvingende)  Kraft,  Styrke;  over- 
bevisende  Kraft  c  /.  of  argument],  cogent  [-ant] 
tvingende,  overbevisende  [Grand  reason]. 

Coghlan  ['ko"lan]  s. 

cogitate  ['kadsiteit]  vi  taenke,  studere,  F*  fundere. 
cogitation  [kadgi'te'Jan]  Tsenkning,  Studering,  F*Fun- 
dering  c. 

cognac  ['kouujak,  'kanjtfk]  Cognac,  Konjak  c. 


cognate  ['kagne't]  beslsegtet;  s  Slsegtning  c. 
cogniao,  se  cognac! 

cognition  [k&g'nijan]  Erkendelse,  erfaringsmosssig 
Kundskab  c.  cognizable  ['ka(g)nizabl ;  kag'naizabl]  er- 
kendelig;  jur  liggende  under  en  Rets  Kompetence,  paa- 
kendelig.  cognizance  [!ka(g)nizans]  Kundskab;  jur 
Jurisdiktion,  Kompetence;  (retslig)  Unders0gelse  c,  For- 
h0r;  Aftegn,  Maerke  n;  take  ~  of  a  case  undersege  (og 
paad0mme)  en  Sag.  cognizant  [-ant]  vidende  [om  of}. 

cognomen  [kag'noumau]  Tiliiavn  n. 

cognoscente  [it.;  kanjo'Jente]  Kender,  Kunstkender  c; 
vandrende  Konversationsleksikon  n  PI  cognoscenti  [-ti]. 

cog-wheel  Tandhjul. 

cohabit  [kou'habit]  vi  bo  sammen;  leve  sammen  sora 
.^gtefolk.  cohabitation  [-'te1  Jan]  Samliv  n. 

coheir(ess)  [kou'83'a]  Medarving. 

cohere  [kou'hia]  vi  haenge  sammen.  coherence  [kou- 
'hiarans]  Sammenheeug  c.  coherent  [-ant]  sammen- 
haengende.  cohesion  [ko^hrgan]  Sammenhaeng;  fig  ogs. 
Forbindelse  c.  cohesive  [kou'hi  siv]  sammenhaengende; 
.  power  Sammenholdskraft.  cohesiveness  Sammen- 
haeng, Sammenhaengskraft  c. 

cohobate  ['kouhobe't]  vt  chem  kohobere,  distillere 
gentagne  Gange.  cohobation  [kouho'be'Jan]  Kohoba- 
tion  c. 

co(e)horn  ['ko"ha'9n]  art  Kohorn-Malmkanon,  Hau- 
bits  c.  Efter  Hollaenderen  Baron  van  Coehorn. 

cohort  ['kouha'at]  antiq  Kohorte  c,  500—600  Hand  pi; 
Kohorte,  Skare  c. 

cohosh  [ko'haj]  amr  %  is.  Druemunke  c,  *Onnegrses, 
Svinebaer,  Troldbaer  n:  Actcea  spicata  [red  -]. 

cohras  ['kouraz]  mere  Slags  trykkede  Silkevarer,  is. 
majsgule  Herrelommet0rklaeder  m.  paatrykte  Farver. 

coif  [koif]  Hue;  jur  Doktorhue;  ~ed  behuet. 

colgn(e)  [koin]  Kile;  is.  art  Stilkile  c  [coin,  quoin]; 
.  of  vantage  &  &  fig  fordelagtigt  Punkt  n. 

coil  [koil]  vt  riuge,  Isegge  (el.  opskyde)  i  Spiral  el,  i 
Rulle;*  ^  kvejle;  art  ringe,  paakrympe  Smedejaarnfi- 
rlng(e) ;  -  down  or  up  ,1,  opkvejle ;  .  up,  ogs.  rulle 
(*ogs.  ringe)  sammen,  laegge  i  Rulle;  the  dog  (serpent) 
.s  itself  up,  ruller  (*ogs.  ringer)  sig  sammen;  the  spring 
is  ~ed  [ligger  i  Spiral]  within  the  barrel,  coil  Ring, 
Spiral,  Rulle  (F*  ogs.  Rul);  ^  (Tov)kvejl,  (Tov)rulle, 
*(Taug)kveil,  (Taug)rul  /"_  of  rope];  art  Koil,  (paakrym- 
pet)  Smedejaernsring ;  elec  Spole  c,  i  Spiral  vunden, 
isoleret  Ledningstraad;  shuffle  off  the  mortal .  afstrejfe 
det  jordiske  Hylster.  Sh ;  ..taper  Voksstabel  c. 

Coin  [ko'i'n]  s.  coin  [ko'n]  Kile  c  [coign];  rustic  -s 
Forstanding  c,  Aftrapning  c,  i  Murfaget.  coin  [koin] 
M0nt,  ogs.*  Mynt  c;  .8,  ogs.  M0ntsorter;  much  ~,  much 
care  megen  M0nt,  megen  M0je;  pay  him  back  (or  off) 
in  the  same  _  betale  ham  m.  samme  M0nt.  coin  vt 
prsege,  udpraege,  m0nte,  udm0nte;  fig  lave  [Ord  words}; 
digte,  fabrikere,  smede;  _  [udmeute]  a  man;  .ed 
money,  ogs.  falsk  M0nt;  .  into  pennies  udpraege  t. 
Pennystykker.  coinage  ['koinidg]  (Ud)praegning,  (Ud)- 
m0ritning;  M0nt  c;  M0ntningsomkostninger  pi,  Slag- 
skat;  fig  Lavniug,  Nylavning  [af  Ord  of  words};  Op- 
digtelse,  Opflndelse  c;  word  ~,  ogs.  Ordlaveri  n;  ~  of 
the  brain  ^Hjernespind  n ;  a  modern  ,,  is.  et  nylavet 
Ord;  each  country  has  its  own  .,  har  (sin)  egen  M0nt. 

coincide  [kouin'said]  vi  falde  (el.  traeffe)  sammen 
[med  with] ;  an  opinion  in  which  they  perfectly  ~d, 
hvori  de  helt  ud  samstemmede.  coincidence  [kou'insi- 
dans]  Sammenfalden ;  Kaede  af  sammenst0dende  Om- 
staendigheder;  Tilfaeldighed  c,  Trsef,  Sammentraef  n ;  a 
mere  -;  by  a  singular  ~,  ogs.  ved  et  Spil  af  Tilfaeldig- 


-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


CO1 


181 


col 


heder.  coincident  [-ant]  sammenfaldende;  samstem- 
mende. 

coiner  ['koine]  M0nter,  *Mynter;  Falskm0ntner;  Laver; 
Opdigter,  Opfinder  c. 

coir  [koia]  Koir,  Kajr  c  &  n,  Kokosbast  c;  Kojr  c  &  n, 
Kokostov(*taug)v33rk  n. 

Coire  [kwa'»]  Chur  n. 

coir-rope  ['koiaroup]  Kokostov,  Grsestov. 

coit  [koit]  vt  sleenge,  kyle.  coit  sp  (Kaste)skive, 
Diskus  c  [quoit], 

coition  [kou'i/an]  Koitus  c  &  n,  Samleje  n,  (om  Dyr:) 
Parring,  Avledaad  c. 

coke  [kouk]  Koks  c,  Stenkul  afsvovlede  i  aabne  Miler. 
Is.ipl.  coke  vt  afsvo vie.  Coke  [kuk,  kouk] .  Is.  Edward 
~,  eng.  Retslserd  f  1634.  Hans  Skrift  Institutes  of  the 
laws  of  England  er  endnu  et  Hovedvserk  i  eng.  Ret; 
read  ~  upon  Littleton  spogende:  at  bsegre  dygtig. 

cokcr-nut  ['koukanAt]  mere  Kokosned. 

colander  ['kAlande]  D0rslag  n. 

Colbourne,  Colburn  ['kouba'n]  s. 

colcli(er)  ['kal/fa)]  prov  (tuugt)  Fald  n;  he  came  a 
regular  colcher  ban  drattede  formelig  ned  [colshj. 

Colchester  ['koultjesta]  s. 

colcothar  ['kalko^a'8]  chem  Kolkotar  c,  Cnput  n 
mortunm. 

cold  [kouldj  kold;  _  meat  si  Lig  n;  the  -  meat  train 
$£  si  sidste  Nattog  t.  Aldershot  p.  Sydvestbanen ;  . 
winters,  ogs.  strenge  Vintre ;  I  am  (or  feel)  ~  is.  jeg 
fryser;  my  hands  are  ~,  I  feel  ~  about  (or  on)  my 
hands  jeg  fryser  p.  Hsenderne ;  give  (or  show,  p  tip) 
him  the  ~  shoulder  vise  ham  afgjort  Kulde,  p*  snu 
Graasiden  ud  t.  ham;  run  .  isne;  my  blood  ran  _,  ogs. 
det  gik  (el.  rislede)  mig  koldt  nedover  Ryggen.  cold 
Kulde;  Koldhed,  Frysning,  Frysen,  Frost;  med  For- 
k01else;  Snue  c  [a  -  in  his  head];  catch  (a)  ~,  get  a 
(or  take)  .  fork01e  sig,  blive  fork01et;  leave  out  in  the 
~  fig  g0re  t.  Stedbarn,  stille  \idenfor,  behandle  sted- 
inoderlig.  Coldbath  ['kouldba'])] ;  -  Fields,  Navn  p.  et 
Tugthus  i  London,  cold  I  blooded  koldblodet,  p0kiloterm; 
koldblodet,  koldblodig,  om  Hest;  fig  koldblodig;  haard- 
hjertet,  f01es!0s;  a  ~  murder  et  Mord  begaaet  m.  koldt 
Blod;  — chisel  Koldmejsel,  p*Kalbeitc; cream  Cold- 
cream  c,  en  kelende,  hvid  Salve;  — drawn  koldpresset, 
om  Olie. 

Colden  ['ko«ldan]. 

colder  ['koulda]  prov  (udtsersket)  Halm  c. 

cold-hammer  vt  stivhamre,  koldhamre.  coldish  ['koul- 
dij]  noget  kold,  k01ig.  coldness  ['kouldnes]  Kulde  c,  is. 
fig;  there  is  a  ^  between  them  Forholdet  (mellem  dem) 
er  koligt,  mindre  godt;  a  >  still  subsists  between  them. 
cold-short  koldsker.  Coldstream  ['kouldstri'm]  Cold- 
stream  n,  et  Sted  i  Berwickshire;  ~s  (or  ~  Guards) 
Coldstreamgarde  c,  Coldstreamgardister  pi,  et  i  Cold- 
stream  af  General  Monk  i  1660  oprettet  Regiment. 

cole  [koul]  ^  Sommerraps,  *Sommerkaalraps  c: 
Brassica  napus  oleifera  annua.  Cole  [koul] :  King  ~, 
en  eng.  Sagnkonge,  "a  merry  old  soul". 

colemouse  ['koulrnaus]  )t  Sortmejse,  *Kulmeise  c: 
Parus  ater. 

coleoptera  [kali'aptera]  ent  ogs.  Vingedsekkede  [cole- 
opterous insects]. 

Coleridge  ['ko«lridg]. 

cole) seed  ['koulsi'd]  $  se  cole!  — slaw  Surkaal  c; 
— wort  [-wa  t]  Gr0nkaalc:  Brassica  oleracea  acephala. 
Se  cole! 

colibri  ['k&libri]  >  Kolibri  c. 


colic  ['kalik]  Kolik,  Mavekrampe;  hos  Hest:  Vrim- 
mel,  ogs.*  Kolik  c. 

Colinderies  [ko»'lindariz]  P  kolonial-indisk  Udstil- 
ling  c  [Colonial-Indian  Exhibition].  Sp0gende  dannet 
i  1886  i  Lighed  med  Fisheries  Exh.,  Healtheries  ( p  for 
Health)  Exhibition  &c. 

Coliseum  [kali 'si-am]  Coliseum  n. 

collaborate  [kd'labareH]  vi  vsere  Medarbejder(e).  col- 
laboration [kdlaba'reijan]  Medarbejde;  Medarbejderskab 
n.  collaborator  [kd'labafeHa]  Medarbejder  c. 

collapsable  [kd'lapsabl]  sammen-foldelig,  -klappelig, 
-Isegbar,  om  Ba-id  &c.  collapse  [kd'laps]  vi  falde  (el. 
klappe)  sammen;  trykkes  ned  el.  sammen,  f.  Eks.  om 
en  Kedel,  the  scheme  ~d  Projektet  faldt  sammen, 
Planen  r0g  i  Lyset.  collapse  [kd'laps]  Sammenfald  n, 
Sammenklapning ;  Nedtrykning,  Sammentrykning  c; 
mere  Krach  n,  Pengekrise  c. 

collar  ['kala]  Krave  c,  is.  paa  Frakke  el.  Skjorte; 
Halsbaand  [dog's  .];  Kobbel  n ;  agr  Klave  [cow's  -];  ^ 
Klave  som  forbinder  Vaterstag  og  Spryd;  Stavsele, 
ogs  *  Kiimt,  Kumtesele  [horse  .];  Snip;  Gutlaengde  c, 
paa  Fiskeri;  _  of  brawn  M0r-brade,  *-braderjpZ;  _  of  a 
stay  &.  Stag0je  n;  slip  the  ~  skyde  af  sig  (nml.  Hoved- 
laget) ;  fig  rede  sig  ud  af  det,  slippe  10s ;  keep  him  up 
to  the  _  holde  ham  i  T0jet  el.  i  Selen;  keep  well  up  to 
the  ~  Isegge  sig  tungt  i  Selen  ;  fig  ogs.  Isegge  sig  i  Selen. 
collar  ['kala]  vt  gribe  ved  Kraven;  koble;  give  Hals- 
baand (paa),  *lsegge  Kumt  <fcc  paa;  fig  faa  Tag  i,  faa 
fat  paa;  sp  indhente,  komme  paa  Siden  af;  ~ed  ogs. 
bekravet;  med  Halsbaand  &c;  .  beef  lave  M0rbrade 
(*-brader)  af  Oksek0d;  ~ed  beef  M0rbrade(r)  pi;  .edeels 
Rulleaal  c;  ~ed  head  Pressesylte,  ogs*  Svinesylte, 
*Persesylte  c;  ~ed  salmon  Rullelaks;  — band  L0skrave 
c;  ~~beam  Rigel,  Kehlbjselke,  Hanebjselke  c;  —bone 
Kraveben.  collaret(te)  [kala'ret]  (Dames)  Halskrave, 
Kniplingskrave  c.  collar-work  tungt  Arbejde. 

collate  [ka'leH]  vt  sammenligne,  sammenholde,  kon- 
ferere,  kollationere ;  _  a  clerk  meddele  Bestalling  som 
Praest  [i  to],  collate  vi  indsaette  en  Praest.  collateral 
[ka'lataral]  J83vusidesl0bende,  Side-,  Bi-;  _  circumstances 
Biomstsendigheder;  ~  descendants  ^tlinger  i  Sidelinien; 
-  pressure  indirekte  (Paa)tryk ;  _  proof  underst0ttende 
Bevis.  collateral  Slaegtning  i  Sidelinien;  yderligere 
Sikkerhed  c,  is.  (deponeret)  Vaerdipapir  n.  collaterally 
ad  Side  om  Side,  jsevnsides;  indirekte,  middelbart;  i 
Sidelinien.  collation  [kd'^/an]  Sammenligning,  Kol- 
lationering;  Givelse,  Meddelelse,  Ydelse.  Jvf  confer! 
Meddelelse  af  Bestalling,  som  Praest.  Jvf  collate!  Kol- 
lats  c,  Indssettelsesdokument  n;  a  cold  ~  en  kold  An- 
retning.  collative  [kd'leJtiv]  a.  a  -  living  et  Kald 
hvor  Biskop  og  Kaldsherre  er  samme  Person,  collator 
[kd'leHa]  Sammenligner,  *ogs.  Kollation0r;  Kaldsherre; 
Tildeler;  Yder  c. 

colleague  ['kali-gj  Vaarkfaslle,  ogs.*  Kollega,  Embeds- 
broder;  Medlasrer;  Medtjener  c. 

collect  [ka'lekt]  vt  samle,  indsamle;  afhente;  opkrasve. 
Undert.  med  in;  slutte  [gather,  infer].  Se  collected!  ~ 
himself  or  his  senses  samle  (el.  sanse)  sig;  ~  accounts 
inkassere  (el.  gaa  m.)  Regninger;  _  a  bill  inkassere 
en  Regning;  mere  inkassere  en  Veksel,  modtage  en 
Veksel  til  Inkasso;  _  coins  samle  (paa)  M0nter;  the 
hostess  begins  -ing  eyes  Vaertinden  giver  Damerne  et 
Vink  (om  at  rejse  sig  fra  Bordet);  _  money,  is.  ind- 
kraeve  Penge;  parcels  are  ~ed  in  all  parts  of  [afhentes 
overall  i]  the  town;  the  revenue  ~ed,  ogs.  de  oppe- 
baarne  Statsindtaagter ;  _  the  workpapers  indsamle  Be- 
svarelserne.  collect  vi  &  abs  indsamle;  sarnies ;  samle 


[e«]  hate:  [ou]  so;  [ai]  I;  [an]  ottt;  [«]  thv;  [p]  thm;  [/]  she;  [z]  measure;  [rj]  sinp;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


col 


182 


col 


sig;  (botanical)  -ing  box  Botaniser-Kasse,  -Kapsel  c;  a 
person  employed  in  -ing,  som  bmges  til  at  gaa  med 
Regninger;  _  on  delivery  [C.  0.  D.J  amr  Postopkraev- 
niug  c,  Postopkrav  n1.  collect  ['kalekt]  Kollekt  c,  Slags 
Ben.  collectanea  [kalek'te'nja]  Kollektanea  pi,  Udvalg 
n,  Antologi  c.  collected  [ka'lektid]  a  samlet;  fig  fattet; 
calm  (or  cool)  and  -  rolig  og  fattet;  a  -  [samlet]  edi- 
tion of  his  works;  publish  in  a  ~  form  udgive  samlet, 
i  Bogform;  that  was  his  last  -  [samlede,  rolige]  idea  be- 
fore.. .  collectedly  ad  samlet;  rolig,  fattet,  med  Fatning. 
collect  I'lliH-ss  Fattethed,  Fatning  c.  collection  [ka'lekjan] 
Samling ;  Indsamling,  ogs.  af  Bidrag ;  Kollekt  [congre- 
gational ~J;  Opkraevning  [af  Skatter  of  taxes];  Indkraev- 
ning,  Inkasso,  Inkassering;  T0mning  c,  af  Postkasse 
Ac;  ~s  bl.  a.  SemesterpreverpZ  ved  et  Kollegium;  -s  in 
aid  of  Indsamlinger  til  (Fordel  for)  .  .  . ;  _  of  house 
refuse,  is.  Renovation  c;  a  -  will  be  taken  up  eu  Ind- 
samling (el.  Kollekt)  vil  blive  afholdt .  .  .  collective 
[ka'lektiv]  samlet;  faelles;  Samlings-;  >  exhibition  Fael- 
lesudstilling ;  publish  the  letters  in  a  -  form,  samlet, 
samlede;  ~  name  gr  Kollektiv,  Samlingsnavn  n;  -  title 
Frellestitel.  collectively  ad  samlet,  under  et;  kollek- 
tivt,  som  et  Samlingsord;  weighing  _  [tilsammen]  130 
tons,  collector  [ka'lekta]  Samler;  Opkrsever;  Inkas- 
sator  c  [~  of  debts];  Regningsbud  n  [~  of  accounts]. 

collegatary  [ka'legatari]  Medarving  c. 

college  ['kalidg]  Kollegium;  univ  Kollegium,  som  Af- 
deling  af  et  Universitet ;  amr  Universitet  n ;  ladies'  ~ 
Kvindekollegium,  Kvindeuniversitet;  Pigeinstitut  n;  left 
the  _  forlod  Universitetet;  was  at  ~  laa  v.  Universitetet; 
professor  of  divinity  at  (or  in)  King's  College,  ved 
Kongens  Kollegium;  _  cap  Studenterhue ;  -  friend 
Universitetskammerat  c ;  College  Green,  i  Dublin :  Uni- 
versitetspladsen,  m.  et  Monument  over  William  III;  „ 
man  Student;  Akademikus  c;  ~  port  akademisk  Port- 
vin,  Portvin  af  sidste  Rang,  collegia!  [kd'li'dgal]  kol- 
legial.  collegian  [kd'li'dganj  Kollegiemedlem  n;  Alum- 
nus, Student,  Studerende  c.  collegiate  [kd'li  dg(i)et] 
kollegial;  after  completing  his  .  career  or  course,  sin 
akademiske  Lebebane,  sine  Universitetsstudier ;  _ 
church  Domkirke,  Stiftskirke.  collegiate  Kollegie- 
medlem n. 

collet  ['kalit]  Kapsel,  Kasse  c,  paa  Ring  [bezel]. 

colley  ['k&U],  se  collie!  Ogs.  f.  Student  c  [college 
student];  _>bait  jf  ir  undert.  Dyndsmerling  c:  Cobitis 
fossilis. 

collide  [kd'laid]  vi  stede  (el.  terue)  sammen,  kollidere; 
the  colliding  vessel  det  paasejlende  Skib. 

collie  ['kali]  sc  Faarehund,  Faehuud,  *ogs.  Buhund  c: 
Cants  ovilis. 

collier  ['kalja]  Kulgraver;  Kulhandler  c;  Kulskib  n. 
colliery  ['kaljari]  Kul-Grube;  -Handel;  -Fart  c;  _  explo- 
sion (Kul)grubeeksplosion. 

colliflowcr  ['kaliflauo]  Blomkaal  c  [cauliflower]. 

collimatlon  [kali'me'/an]  Sigtning,  Retning  c.  colli- 
mator  ['kalimeHa]  Kollimator  c,  Slags  Kikkert  m.  Traad- 
kors  i  Fokus. 

collineation  [kalini'ei/au]  s,  se  collimation! 

Collinga  [ka'liqga]  Collinga  Basar  c,  en  af  Kalkuttas 
vigtigste  Basarer,  hvor  indtll  f.  nogle  Aar  siden  Halv- 
verdenen  havde  sine  Boliger.  Kipling,  Glossary. 
[KullingahJ. 

collingual  [k&'lingwal]  a  af  samme  Sprog. 

1  Disse  Overesettelser  slaar  i  det  vsesentlige  til.  Men 
saadanne  Forretninger  beserges  i  Amerika  af  private 
Selskaber. 


collision  [ka'ligan]  Kollision  c,  Sammenstod  n;  <£, 
ogs.  Paasejling;  fig  ogs.  Rivning  c;  -  mat  &  Kollisions- 
matte,  Laekmatte. 

collitigant  [ka'litigant]  Modpart  c. 

collocate  ['kaloke't]  vt  placere,  stille;  anbringe;  an- 
vende.  collocation  [kala'ke^an]  Placering;  Anbringelse  c. 

colloch  [?]  Jf  ir  Dyndsmerling  c :  Cobitis  fossilis. 

collodion  [kd'lo»dJ9n]  Kollodium  c  &  n. 

collogue  [kd'loug]  vi  si  stikke  Hovederne  sammen, 
konferere  (sagte),  Isegge  Raad  op. 

colloidal  [ka'loidl]  limagtig;  _  matter. 

col  lop  ['kalap]  (is.  K0d)strimmel  c,  Stykke  M;  Collop 
Monday  Fastelavnsmandag. 

colloquial  [ka'lo«kwial,  \  ka'lak-]  som  h0rer  til  Sam- 
tale  el.  daglig  Tale,  som  barer  til  Omgangssproget, 
fortrolig,  familiser;  i  Samtaleform ;  ved  Samtale(r);  ^ 
exercises  Tale0velser,  Konversations0velser  pi,  Kon- 
versation  c;  a  ~  expression  et  Udtryk  fra  Omgangs- 
sproget; -  parlance,  ogs.  daglig  Tale  c;  Johnson's  _ 
talents  [Gaver  f.  Samtale,  Konversationstalent]  were 
indeed  of  the  highest  order,  colloquialism  [ka'lo«- 
kwializm]  Ord  fra  Omgangssproget,  Hverdagsord,  fa- 
milisert  Udtryk  n;  in  more  genteel  -  i  det  finere  Om- 
gangssprog.  colloquially  ad  i  daglig  Tale,  i  Omgangs- 
sproget, familisert,  Mand  imellem;  ved  (at)  samtale, 
ved  Samtaler.  colloqnist  ['kalokwist]  Deltager  c  i  en 
Samtale ;  he  turned  back  to  meet  his  ,'s  eye,  f.  at  se 
den,  ban  talte  med,  i  0jnene.  colloquy  ['kalokvri] 
Samtale  c. 

collow.    Se  collie  &  colly! 

collude  [ka'l(j)u'd]  vi  spille  under  Dsekke,  vaere  i  For- 
staaelse.  collusion  [ka'l(j)u>g9n]  (hemmelig)  Forstaaelsc 
c;  acted  (or  was)  in  ~  with,  had  ~  with  spillede  under 
Dsekke  (el.  var  i  Forstaaelse)  med.  collusive  [ka'l(j)u  siv] 
(bemmelig)  aftalt;  svigagtig;  the  puff  ~  is  the  newest  of 
any.  collusory  [-sari]  a,  se  collusive! 

colly  ['kali]  Kulsod;  Sod  c.  colly  ['kali]  vt  sode, 
svserte;  brief  as  the  lightning  in  the  collied  [kulsorte] 
night.  Sh.  colly  s,  se  collie! 

collyrium  [k&'liriam]  Ojenvand  n,  Ojensalve  c.  PI 
collyria. 

Colman  ['kolllman]  s. 

Colnebrook  ['kounbruk;  'ko"lb-]  s. 

Colney  ['k&lni];  .  Hatch,  et  Sted  i  Grevskabet  Middle- 
sex, med  et  *tort  Sindssygeasyl;  fit  for  „  Hatch 
moden  til  Bidstrup  (*Gaustad) ;  was  sent  to  ~  Hatch. 

colocynth  ['kalosinb]  Kolokvint  c,  aff0rende  Agurk. 

Cologne  [ka'lo"n]  K01n  n;  the  -  Gazette  Kolnische 
Zeitung  c.  cologne  Eau-de-Cologne  c. 

colon  ['kouldn]  anat  Kolon,  Tyktarm  c;  gr  Kolon  n. 

colonel  ['ka'n(a)l]  Oberst  c.  colonelcy  [-si]  Oberstrang, 
Obersts  Rang;  Obersts  Post  c;  was  promoted  to  a  - 
avancerede  t.  Oberst.  colonelsliip  s,  se  colonelcy! 

colonial  [ka'lounjol]  kolonial,  Koloni-;  _s  Kolonister, 
Beboere  af  Koloni;  Kolonialvarer;  >  secretary  Kolonial- 
minister.  colonist  ['kalanist]  Koloniat,  Nybygger  c. 
colonization  [kalanai'ze'/an]  Kolonisation ,  Bebyggelse  c. 
colonize  ['kalanaiz]  vt  kolonisere,  anleegge  Kolonier  i 
(el.  paa);  vi  nedssette  sig  som  Kolonist(er). 

colonnade  [kala'ne'd]  arch  Kolonnade,  S0jle-Raekke, 
-Gang,  -Hal  c. 

colony  ['kalani]  -Koloni,  Nybygd  c,  *ogs.  Nybygge  n; 
secretary  of  state  for  the  colonies,  ogs.  Kolonial- 
minister  c. 

colophon  ['kalofan]  Kolofon  c,  Slutningsefterretning  i 
gamle  Trykvaerker.  colophony  ['kalofouni,  ko'lafoni] 
Kolofonium  c  &  n,  (Violin)harpiks  c  &  n. 


[a-  i-  u'j  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['bo]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


col 


183 


com 


coloquintida  [kalo'kwintida]  $  Kolokvint  c  [colo- 
cynth]. 

Colorado  [kalo'ra'do]  Kolorado  n;  ~  beetle  Kolorado- 
bille. 

color  f'kAla],  is.  amr  Farve  c  [colour],  coloration  [kAla- 
'rei/an,  ka-]  Farvning  c.  coloratnre  ['kAlaratJa,  'ka-]  ^ 
Koloratur  c.  colorific  [kAla'rifik,  ka-]  farvegivende. 

colossal  [ka'las(a)l]  kolossal,  ksempemaessig,  af  (el.  i) 
overmen neskelig  Sterrelse.  Colosseum  [kala'si'am],  se 
Coliseum!  colossi  [kd'lasai]  Kolosser  pi.  Af  colossus. 
Colossiaiis  [ka'la/anz]  bibl:  the  ~  Kolossenserne.  co- 
lossus [kd'lasas]  Kolos,  Ksempestatue;  fig  Kolos,  Ksempe- 
skikkelse  c.  PI  ~es  &  colossi ;  the  Colossus  at  (or  of) 
Rhodes  Kolossen  p.  Rodus. 

colostrum  [ka'lastram]  f0rste  Mselk  efter  Barselseng; 
Raamselk  c. 

colour  ['kAla]  Farve;  Farve,  Kul0r,  F*  Kol0r  c;  An- 
strog,  Skin,  Udseende;  Paaskud  n;  Besmykkelse  c;  _s, 
is.  (National)flag  n,  forskelligt  fra  ensign  og  fra  signal; 
ogs.  kulert  T0j  n,  modsat  whites  [Lint0j] ;  what  ~  is 
[bar]  the  funnel?  her  _  came  and  went,  she  turned  all 
(manner  of)  ,s  hun  blev  baade  r0d  og  bleg;  display 
-s  flage  vi;  display  (or  show)  the  (or  one's,  his,  her) 
_s  &  &  fig  tone  Flag;  wore  false  -s  f0rte  falsk  Flag; 
be  in  ~s  p  vsere  klsedt  i  ku!0rt;  painted  in  [med]  so 
glowing  _s;  play  in  ~s  spille  i  alle  Farver,  skifte;  she 
now  showed  herself  in  her  true  _s,  i  sin  sande  Skik- 
kelse;  that's  a  horse  of  quite  another  _  amr  det  er  en 
ganske  anden  Sag ;  men  (or  people)  of  ~  Farvede ;  a 
pair  of  ~s  en  Fane;  a  threatened  invasion  of  ~,  af 
Farvede;  off  ~  af  ringere  Vserdi.  Is.  om  JEdelstene:  p. 
Grund  af  mangelfuld  (el.  mindre  rigtig)  Nuance;  fig 
af  anden  Rang,  sekunda,  andenrangs,  ringere;  took  the 
oath  on  the  _  of  his  battalion  aflagde  Faneeden,  svor 
t.  Fanen;  service  under  (or  with)  the  ~s,  under  Fanerne; 
under  ,  [Skin,  Paaskud]  af  converting  her.  colour 
['kAla]  vt  farve;  ssette  Farve  paa;  kolorere,  farvelsegge, 
om  Billede;  ryge  til,  *indr0ge,  om  Pibe;  fig  farve;  fig 
give  en  vis  Sandsynlighed;  besmykke;  _  brandy;  a  ~ed 
gentleman  (lady)  en  Neger(inde)1;  ~ed  people  Farvede  pi, 
NegerepZ;  ~ed  [farvede]  reports;  ~ed  rings  (newtonske) 
Farveringe;  figures  ,ed  of  every  hue  with  [Skikkelser  i 
alle  mulige  Farver  efter]  the  clothes  they  wore,  colour 
vi  faa  Farve;  r0dme;  ~ed  high  r0dmede  dybt.  colour- 
able ['kAlarabl]  antagelig,  rimelig;  a  ~  allegation,  pre- 
tence; -  [simulerede]  papers.  colour|bearer  Fanebserer; 
..blind  farveblind.  Jvf  daltonist!  ..box  Farveskrin  n; 
— glasses  farvede  Glas;  — grinder  Farveriver  c;  — guard 
Fanevagt.  colouring  ['kAlarirj]  Farve;  Farve-Givning, 
-Lsegning,  Kolorit;  Farveblanding ;  fig  Farve  c;  falskt 
Skin  n  [false  ~],  Besmykkelse  c;  -  matter  Farvestof  n; 
a  society  destitute  of  any  political  ~.  colourist  ['kAla- 
rist]  Kolorist  c  colourless  ['kAteles]  farve!0s;  gennem- 

sigtig.  colourjman  Farvehandler  c; pot  Malerp0s, 

Malerpotte  c; saucer  Farveskaal  c; sergeant  Fane- 
junker  c,  pi  ogs.  Fauevagt  c. 

colportage  [fr.;  'kalpa'atidg]  Kolportage,  Omdeling, 
TJdbredelse  c,  ved  Kolport0rer,  is.  af  religi0se  Skrifter. 
colporter  ['kalpa^ta],  colporteur  [fr.;  'kalpa^ta']  Bisse- 
krsemmer,  *Skrseppekarl;  is.  Kolport0r,  Traktatsselger  c 

Colquhoun  [ka'hu'n,  kou'hu-n]  a. 

colsh  [kalj]  prov  Rystelse  c  [concussion];  Smseld; 
Slag  n  [colch]. 

colstaff  ['kalsta-fj  Baerestang  c. 

1  At  kalde  en  Neger(inde)  anderledes  er  i  Amerika 
en  Fornsermelse. 


colt  [koult]  F01  n,  Fole,  Unghest,  Hest  indtil  fire  Aar 
i  det  h0jeste;  (ung)  Gaining;  &  Tamp  c;  had  a  ~ 
havde  F01;  your  skittish  ~  makes  the  best  horse  kaad 
(*ogs.  kipen)  Fole  bliver  god  Hest;  have  a  ~'s  tooth,  is. 
have  en  ungdommelig  Smag,  agere  ung  paany,  om 
aldrende  Person,  colt  vt  J>  tampe.  Colt  [koult].  Is. 
nsevnes  Samuel  ~,  en  Amerikaner,  der  i  1828  opfandt 
Revolveren  t  1862. 

colter  ['koulta]  agr  Langjsern  n,  *ogs.  Ristel  c,  paa 
Plov  (*Plaug)  [coulter]. 

coltiness  ['kaltiues]  -^  Frostrev  pi,  Frostrevner  pi, 
Frostkl0fter  pi,  i  T0mmer.  colting  ['koultirj]  &  Tamp 
c;  gave  him  a  good  ~,  en  god  Portion  Tamp,  coltish 
['koulti/]  kaad,  overgiven,  *ogs.  galen,  kipen,  som  en 
Fole;  kaad,  springsk.  coltsfoot  ['kollltsfut]  ^  F01fod, 
*Hestehov,  (Ler)fivel  c :  Tussilago  farfara;  Aakoneblad 
n,  *Aborreblomst  c:  Nuphar  luteum;  ~  sticks  Hoste- 
sukker  n,  i  Staenger. 

colnmbary  ['kalambari]  (Due)hus,  (Due)slag;  antiq 
Kolurnbarium  n,  Urnehal  c  [columbarium].  Columbia 
[ka'lAmbja]  Columbia  n.  columbiad  [ka'lAinbiad]  art 
Kolumbiade  c^  en  Slags  Kanon  til  Kystvsern.  Colum- 
bian [ka'lAmbjan]  kolumbisk,  amerikansk.  columbine 
['kalombain]  Due-,  due-agtig;  -farvet;  som  en  Duehals. 
columbine  ['kalambain]  3>  Akeleje  c:  Aquilegia.  Co- 
lumbine Kolumbine  (c),  Heltinden  i  Pantomimer,  Har- 
lekins  Elskede.  colnmbophile  [ka'lAinbofail]  Kolumbofil, 
Dueven  c. 

columella  [kalju'mela]  Skalst0tte,  hos  Skaldyr;  ^  Fr0- 
stol  c.  column  ['kalam]  S0jle;  ^  Kolonne ;  typ  Ko- 
lumne,  Spalte,  F  Klumme;  Rubrik  c;  the  first  _  of  the 
Times  f0rste  Spalte  i  Times:  i  denne  bekendtg0res 
F0dsler,  Vielser,  D0dsfald.  columnar  [ka'lAmna]  s0jle- 
formig. 

Colyer  ['kalja]  s. 

colza  ['kalza]  ^  Sommerraps,  *Sommerkaalraps  c: 
Brassica  napus  oleifera  annua;  ~  oil  Roolie,  *ogs. 
Rapsolje. 

coma  ['kollm9]  path  Sovesyge  c.  coma  ast  Taage- 
daekke  n,  om  Komet;  ^  (Blad)dusk  c;  _  Berenices,  i 
Astr:  Berenices  Hovedhaar  n. 

Comae  [ko'mak]  s.         v,^ 

co-mate  ['kou'meH]  Kammerat  c. 

comate  ['ko«melt]  dusket;  haaret,  lodden.  comatose 
['koum9'tous],  comatous  ['koum8tas]  komat0s,  som  h0rer 
t.  Sovesj'ge.  comazants  ['koumazants]  pi  St.  Elms  lid  c 
[comosants], 

comb  [ku-m]  Dalh0jde,  Dais  Fortssettelse  over  den 
deri  faldende  h0jeste  Kilde;  (trang)  Dal  c.  comb  [ku-m] 
halvanden  Hektoliter  c,  et  Maal  f.  t0rre  Varer.  comb 
[koum]  Vokskage  c.  Jvf  honey-comb!  comb  [koum] 
Kam  c,  i  flere  Tilff ;  the  _  of  the  roof  M0nningen,  ogs.* 
Tagryggen,  *M0nen,  M0net.  comb  [koum]  vt  kaemme; 
rede,  *  F  re,  prov  greie;  karde,  karte,  *ogs.  kare.  comb 
vi  toppe  sig,  om  B01ger. 

combat  ['kambdt;  'kAmbat]  vi  kaempe.  combat  vt 
keempe  imod,  beksempe.  combat  ['kambcit;  'kAmbat] 
Kamp  c.  combatant  ['kambatant,  'kAin-]  Ksemper;  ^ 
Kombattant,  Stridsmand;  fig  Forksemper  [for  for],  For- 
faegter  c  [af  for],  combative  ['kambativ;  'kAm-J  stridbar, 
stridslysten,  *ogs.  slagslysten. 

comb-cleat  ['koumkli't]  ^  Hulklampe. 

combe  [ku'm]  Dal  c  [comb].  Combe  [ku'm,  koum], 
comber  ['kollma]  Ksemmer;  Karter  c. 

Combermere  ['kambamia]. 

combination  [kambi'nei/an]  Forbindelse,  Forening  c; 
Komplot;  Konversationsvaerelse  n  [~  room];  ~  garment 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [S]  she;  [g]  measure;  [rj]  siw^r,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


com 


184 


com 


Kombination,  *ogs.  Buksebjern  c;  -  room  v.  Camb.  Univ. 
Konversationsvaerelse  n,  hvori  man  begiver  sig  ind 
efter  Middagen.  combine  [kam'bain]  vt  forbinde,  for- 
ene,  slaa  sammen  ;  combining  faculty  or  power  Kom- 
binationsevne  c.  combine  vi  forbinde  (el.  forene)  sig, 
slaa  sig  sanimen.  Ogs.  -  together;  ~  against  the  com- 


combing  ['koumin]  Kaemning  c;  ~s,  is.  Afksem  n,  af- 
kaemmet  Haar  n.  combing  &  se  coaming! 

oomboloio  [kambo'loujo]  (mahomedansk)  Rosen- 
krans  c. 

combustibility  [kembASti'biliti]  Antfendelighed,  Brsend- 
barhed;  Ildsfarlighed  c.  combustible  [kam'bAStibl]  an- 
taendelig,  braendbar;  ildsfarlig;  s  antaendeligt  (el.  braend- 
bart)  Stof,  Fsengstof  n,  is.  pi  braendbare  (el.  ildsfarlige) 
Sager  el.  Stoflfer.  combustion  [kam'bAStjan,  -t/an]  For- 
braending  c;  ~  chamber  Forbraendingskammer. 

1.  come  [kAm]  vi  komme;  spire,  om  Malt.  Undert. 
p  f.  become  og  f.  go;  were  coming,  ogs.  var  i  An- 
rnarsch,  under  Opsejling,  i  Farvandet;  when  evening 
came,  ogs.  da  del  blev  Aften  ;  the  time  has  ~,  er  kom- 
men,  er  inde;  take  it  just  as  it  ~s,  ganske  som  det 
falder;  to  ~  som  a:  kommende,  tilkommende;  ages  to 
.  kommende  Tidsaldere  el.  Slsegter;  all  events,  past,  pre- 
sent, and  to  ~;  in  time  to  ~  engang  i  Tiden;  for  a  long 
time  to  „  i  lange  Tider  der  forestaa,  *i  lange  Tider  frem- 
over;  not  for  a  few  years  to  -  ikke  i  (*p.)  nogle  Aar 
endnu;  that  pleasure  is  to  ~  yet,  we  shall  have  that 
pleasure  to  _  den  Forn0jelse  bar  vi  (endnu)  tilgode;  come, 
come!  nej,  b0r  nu  !  ;  naa  naa!  ten  years  .  Martinmas, 
til  Mortensdag;  how  came  the  book  gone?  f  hvorledes 
kom  Bogen  (el.  er  Bogen  kommet)  bort?  how  came 
you  so  knowing  in  [hvorledes  fik  du  Forstand  (p*  ogs. 
Vet)  paa]  these  matters?  Med  Praepositioner  <k 
Adverbier:  .  about  gaa  om,  om  Vind;  indtrseffe, 
tildrage  sig,  gaa  for  sig;  gaa  til;  things  „  about  so 
strangely  det  gaar  saa  underlig  til  (her  i  Verden),  det 
er  en  underlig  Verden  vi  lever  i;  it  came  about  [gik 
til]  in  this  way;  ~  after  komme  efter;  komme  efter 
[-for];  ~  asunder  gaa  fra  hverandre,  gaa  istykker;  „ 
at  komme  til,  naa;  fig  faa,  opnaa;  is  that  what  you're 
coming  at?  er  det  der  De  vil  hen?  -away  gaa,  gaa 
sin  Vej  ;  gave  me  his  blessing  as  I  came  away,  idet 
jeg  gik,  idet  jeg  rejste;  «  back  komme  tilbage;  when 
we  were  coming  back,  ogs.  (da  vi  var)  p.  Hjemvejen; 
_  by  komme  forbi;  komme  i  Besiddelse  af;  if  they 
quarrel,  I  shall  _  by  my  own,  kommer  jeg  t.  mit; 
came  by  his  death,  their  deaths  fandt  D0den;  a  doubt 
whether  it  had  been  honestly  ~  by,  om  den  var  aerlig  er- 
hvervet  (*bekommet);  ~  down  komme  ned;  falde  (ned); 
naa,  raekke;  mere  slaa  af;  fig  nedstemme  sin  Tone,  slaa 
af  (i  sine  Krav)  ;  both  busts  came  down,  faldt  ned  ;  the 
clouds  threatened  rain,  but  it  was  not  yet  coming 
down  Regn  var  ivente,  men  endnu  ikke  i  Nedbrud;  _ 
down  handsomely  spsede  klaekkelig  til,  punge  dygtig 
ud,  vaere  gavmild;  I  made  him  „  down  two  shillings 
on  [slaa  .  .  .  af  i]  the  price;  his  moustache  came  down 
[naaede,  gik]  far  below  his  chin;  how  he  had  ,  down 
so  low?  hvorledes  han  var  kommet  i  den  Grad  paa 
Knseerne?  he  has  _  down  in  the  world  det  er  gaaet 
tilagters  m.  ham;  the  shape  in  which  Hamlet  has  _ 
down  to  us,  hvori  H—  t  er  overleveret  os;  the  history 
_s  down  [gaar]  to  the  Reformation;  .  down  upon,  is. 
vsere  p.  Nakken  af  ;  .  down  with  rykke  ud  med,  be- 
tale;  ~  for  komme  efter,  komme  f.  at  hente;  _  from 
bl.  a.  komme  (el.  udspringe)  fra;  komme  af,  have  sin 
Grund  i;  I  have  (or  am)  just  _  from  England,  ogs.  jeg 


kan  hilse  (Dem)  fra  England;  _  in1,  ogs.  komme  i  Hus 
agr;  blive  valgt;  komme  til  Magten;  komme  p.  Moden; 
falde  ind,  med  Ord,  i  Musik  Ac;  indlebe,  om  Bestil- 
linger  <fcc;  indflyde,  om  Pengemidler;  amr  kselve,  ogs.* 
kalve;  amr  f011e;  fig  vise  sig,  flndes,  komme  for  Dagen; 
cherries  ~  in  Kirsebserrenes  Tid  begynder,  Kirsebser 
kommer  p.  Marked et ;  if  the  corn  _s  in  weU,  kommer 
godt  i  Hus ;  he  asks  where  the  fun  ~s  in,  hvori  Mor- 
somheden  bestaar;  he  could  not  understand  where  the 
iniquity  came  in,  hvad  saa  forfserdelig  gait  han  egent- 
lig  havde  gjort;  came  in  useful  kom  til  Nytte;  that  -s 
in  very  well  det  kommer  tilpas,  *ogs.  tilmaade;  -  in  at 
[ad]  the  door;  an  Irishwoman  who  came  in  by  the  day 
en  irsk  Gangkone;  „  in  for  optrsede  m.  Krav  paa;  faa, 
betsenkes  med;  came  in  for  the  estate,  little  legacies; 
~  in  for  a  share  of  faa  Del  i;  fig  ogs.  blive  lodtagen(de) 
i ;  if  he  remained  here,  we  should  all  _  in  for  some- 
thing, ogs.  .  .  .  saa  faldt  der  lidt  af  t.  os  alle ;  winter 
mostly  _s  in  [kommer]  with  a  gale;  let  me  ~  in  with 
[faa  min  Dividende  som,  konkurrere  sammen  med]  the 
rest  of  the  creditors;  ~  into  komme  i  Besiddelse  af,  om 
Arv  <fec;  he  is  much  changed  since  he  came  into  his 
fortune;  he  has  ~  into  (a)  property  han  bar  arvet  (han 
bar  faaet  en  st0rre  Arv);  _  of  komme  af  [stamme  fra; 
have  sin  Grund  i] ;  nothing  came  of  it,  of  the  negotia- 
tions der  kom  intet  ud  af  det  hele,  af  Underhand- 
lingerne;  what  has  _  [hvad  (el.  *hvor)  er  der  blevet] 
of  him?  _  off  gaa  af ;  skalle  (el.  skraelle)  af,  om  Hud; 
J,  komme  (.  .  .  gaa)  ombord;  &  gaa  fraborde;  slippe 
bort;  blive  af,  finde  Sted,  F  gaa  af  Stabelen;  slaa 
ind,  gaa  i  Opfyldelse;  the  exhibition  is  to  ~  off; 
about  ninety  per  cent,  of  our  prophecies  ~  off;  ~  off 
with  his  life  komme  (el.  slippe)  fra  det  m.  Livet;  ~ 
on  gaa  (el.  rykke)  frem,  vaere  i  Aumarsch,  under  Op- 
sejling, i  Farvandet;  brede  sig  (videre  og  videre),  om 
Luer;  theat  komme  frem  (el.  ind)  p.  Scenen,  optraede; 
komme  efter  [m.  Bagagen  with  the  luggage];  F  have 
det,  leve;  _  on!  is.  kom  an!  there  is  (or  she  has) 
another  child  coming  on  hun  bar  (el.  der  er)  et  Barn 
til  ivente,  F  hun  venter  sig  igen ;  darkness  is  coming 
on  M0rket  falder  paa;  the  frosts  had  not  yet  ~  on,  var 
endnu  ikke  kommet,  havde  endnu  ikke  indfundet  (el. 
meldt)  sig;  a  sensation  lawsuit  coming  on,  ogs.  en 
optraekkende  Sensationsproces;  stepping  in  twice  to  see 
how  his  neighbour  came  on,  havde  det,  levede;  a 
storm  is  coming  on  der  er  Uvejr  i  Anmarsch,  det  traek- 
ker  op  t.  Uvejr;  it  was  coming  on  wet  det  begyndte  at 
regne,  der  kom  Nedb0r;  _  on  for  discussion  komme 
under  Forhandling  el.  Diskussion;  _  on  (for  hearing) 
komme  for;  it  came  on  to  blow  (rain)  det  begyndte  at 
blaese  (.  . .).  det  blaeste  op;  a  gale  came  on  to  blow  det 
r0g  op  m.  Storm;  ~  out  komme  ud;  fig  komme  frem 
(el.  op,  for  Dagen);  springe  ud,  *ogs.  spraette,  om  Trae; 
slaa  ud,  om  Maeslinger  &c;  udkomme,  om  Bog;  frem- 
traede,  optraede,  debutere;  debutere  (el.  g0re  sin  Ind- 
traedelse)  i  Selskabslivet ;  -  out  safe  komme  heldig  fra 
det.  Se  conqueror!  how  best  to  „  out  in  his  ministerial 
capacity  hvorledes  han  bedst  skulde  vise  sig  som 
Minister  (*Statsraad) ;  _  out  first  in  order  staa  sig 
bedst,  g0re  den  bedste  Eksamen;  you  have  ~  out  of  it  to 
your  great  honour  De  er  kommet  derfra  m.  stor  ^Ere; 
_  out  with  komme  frem  med;  offentligg0re;  aabenbare; 
_  out  [slippe  ud]  with  my  income;  ~over  komme  over, 

1  Let  us  therefore  come  in.  Kipling,  Life's  Handi- 
cap 207  —  og  saaledes  tit  om  en  vild  Stamme,  der 
indfinder  sig  og  tSlbyder  Underkastelse. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [ft]  hat;  [&  ]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hut;  [a4]  hurt;  [a]  inner; 


com 


185 


com 


ogs.  fig;  si  narre,  *ogs.  lure;  ,.  over  him  with  that  dodge 
g0re  (el.  spille)  ham  det  Puds,  *ogs.  gjare  ham  det  Peg; 
a  change  had  come  over  the  aspect  of  affairs,  over 
her;  if  he  comes  through  [fra]  it  all  alive  . . .;  ~  to 
komme  til;  naa  til;  belobe  sig  til;  komme  paa; 
tilfalde;  „  to  (ad)  komme  til  sig  selv  [ogs.  _  to  him- 
self}; blive  blid  igen  /_  round];  I  never  thought  it 
would  „  to  anything,  at  der  vilde  blive  noget  (el. 
komme  noget  ud)  af  det;  if  matters  again  came  to  a 
crisis  hvis  det  igen  kom  t.  en  Krise;  if  it  came  to  a 
court-martial  hvis  det  kom  t.  Krigsret;  came  to  his 
death  fandt  sin  D0d,  fandt  D0den,  kom  afdage;  _ 
[komme]  to  a  determination;  the  knickers  came  to  his 
knees,  naaede  ham  til  Knseerne;  it  ~s  to  so  much  a 
head  der  kommer  saameget  p.  hver;  if  it  _s  to  that 
[for  den  Sags  Skyld]  .  . .  what  are  you  up  to  here?  is 
(or  has)  it  _  to  this,  that .  . .  er  det  kommet  dertil, 
at .  .  .?  salaries  and  allowances  _  to  [kommer  paa,  be- 
10ber  sig  til]  22000  I;  bless  me  if  I  know  what  has  _  to 
me!  ...  hvad  der  er  kommet  over  (el.  hvad  der  gaar 
af)  mig !  /  don't  know  what  girls  are  coming  to  nowa- 
days, hvor  det  vil  ende  rued  Pigeb0rn  .  .  . ;  a  feeling 
which  _s  to  [paakommer]  any  one  sitting  alone .  . .; 
how  came  you  to  [til  at]  do  it?  when  it  came  to  be 
known  [da  det  blev  bekendt]  that . . .;  -under  [falde 
(el.  gaa  ind)  under]  a  denomination;  ~  up  komme  op; 
komme  i  Brug,  p.  Mode;  komme  for,  om  Sag;  koinme 
p.  Tale;  komme  til,  komme  tilstede;  udkomme,  m. 
Nummer,  m.  Gevinst;  _  up  [ind]  to  London;  ~  up  to, 
ogs.  naa  op  til;  fig  holde  Maal  med;  svare  til  [For- 
ventningerne  expectation,  our  expectations};  ~  up  with 
indhente,  F*  ogs.  tage  igen;  _  upon  koinme  over; 
overfalde;  all  this  has  _  upon  [over]  me  through  that; 
they'll  _  upon  me  for  the  money  m.  Hensyn  t.  Pengene 
vil  de  holde  sig  t.  mig;  have  st  to  ~  and  go  upon  have 
nt  at  10be  paa. 

2.  come  [kAm]  vt    F  &  p    drive,   0ve;   spille;   _  the 
disinterested  over  us  give  (el.  spille)  den  uegennyttige 
overfor  os;  you  can't  ~  [bruge]  that  dodge  with  me;  ~ 
the  honest   dodge,    the   old  soldier   spille   den    aerlige 
Hand,  den  gamle  Taktiker;  .  tricks  bruge  Kneb;  you're 
coming  it  rather  strong  du  driver  det  (el.  gaar)  noget 
vel  vidt;  that's  coming  it  too  strong  det  er  f.  dr0jt,  f. 
gait;   -  it  over  si  agere  Formynder  for,   holde  i  For- 
mynderskab. 

3.  come  [koum,  kirm]  Spire  c,  f.  Eks.  af  Malt.    Jvf 
corns! 

4.  come  [kAm] :  the  ~  Naturen,  v.  Samleje. 
come-at-able  [kAin'atabl]  joe  tilkommelig  o :  tilgsenge- 

lig.    Jvf  get-at-able! 

comedian  [ka'mrdjan]  Komiker;  Komiker  c.  comedy 
['kamtdi]  Lystspil  n,  Komedie;  Komik  c;  the  ~  of 
Andria;  writing  his  ~  of  the  Alchymist;  I  never  liked 
this  actor's  _. 

comeliness  ['kAmlines]  Psenhed  (*Penhed),  Taekkelig- 
hed  c.  comely  ['kAmli]  net,  paen  (*pen),  tsekkelig. 

comer  ['kAma]  Kommende  c;  ~s  and  goers;  the  first 
„  den  f0rste  som  kommer  (el.  kom),  den  f0rst  ankom- 
mende  (el.  ankomne);  open  to  all  _s,  for  alle  som 
kommer  (el.  kom),  f.  den  f0rste  den  bedste. 

comestible  [kd'mestibl]  spiselig;  -s  Madvarer. 

comet  ['kamet]  ast  Komet  c. 

comether  [ka'meSe].  En  dialektisk  Udtale  af  come 
hither!  Brugt  som  Kalden  eller  Lokkeu  til  Ko,  Hest 
Ac;  put  his  (or  the)  ~  on  lokke,  lirke  (el.  snakke)  for; 
faa  Indflydelse  (el.  Magt)  over. 


cometic  [ka'metik]  kometisk.  conietography  [kami- 
'tagrafi]  Kometbeskrivelse,  Kometografl  c. 

comfit  ['kAmflt]  Konfekt  c,  Confiturer  pi,  Bonbons 
pi,  Sukkergodt  n.  comflt  ['kAmfit]  vt  kandisere;  _Jbox 
Bonbonaeske.  comfltnre  ['kAmfitjua,  -t/a]  s,  se  comfit! 

comfoozle  [kam'fu  zl]  vt  amr  ruske  i,  pjuske;  forvirre, 
*ogs.  fortulle. 

comfort  ['kAmfat]  vt  styrke,  oplive,  hst  kvaege,  veder- 
kvsege;  tr0ste;  „  [blidg0re,  hygge  om]  his  advancing 
age;  be~ed!  lad  dig  tr0ste!;  vaer  v.  tr0stigtMod!  com- 
fort ['kAmfet]  Styrkelse,  Oplivelse,  hst  Vederkvaegelse; 
Tr0st  [consolation];  rolig  Livsnydelse,  Hygge  c,  Vel- 
vaere;  Velbefindende  n;  Nydelse;  Behagelighed;  sorgfri 
Stilling  c.  Se  cater,  creature!  that  is  a  (or  one,  some) 
_  det  er  altid  en  Tr0st ;  one  ~  is  that ...  en  Tr0st  er 
det,  at  .  .  .;  it  is  a  -  [ogs.  Beroligelse]  to  know  that . .  .; 
which  was  a  gfeat  ~  [ogs.  en  stor  Glsede]  to  both;  took 
~  in  the  thought  [tr0stede  sig  med]  that . . .;  live  in  ~ 
leve  sorgfrit;  a  drop  of  ~  si  en  Kvtegedrik,  *en  Styrke- 
draabe;  say  st  in  the  way  (or  some  words)  of  ~.  noget 
tr0stende,  et  (el.  nogle)  Tr0stens  Ord;  has  risen  to  a 
position  of  comparative  ~,  opnaaet  en  forholdsvis  sorg- 
fri Stilling ;  he  will  be  a  source  of  great  ~  to  you  De 
vil  faa  megen  Glsede  af  ham.  comfortable  ['kAinf(a)tabl] 
trastelig;  behagelig,  bekvem,  hyggelig,  god,*ogs.trivelig; 
velbefindende,  veltilfreds,  vel  tilpas,  *ogs.  trivelig.  Se 
case  s!  a  ~  [magelig]  chair;  in  ~  circumstances  i  gode 
Kaar;  _  [fortr0stningsfuld,  tryg]  conviction,  hope;  - 
quarters  godt  Kvarter  el.  Logi;  the  most  _  [h0jhellige] 
sacrament;  be  ~  have  det  hyggeligt  (el.  bekvemt,  godt); 
he  was  very  -  [is.  han  sad  (el.  laa)  meget  godt]  where 
he  was;  he  was  quite  well  and  ~,  is.  han  var  (el.  be- 
fandt)  sig  i  bedste  Velgaaende;  feel  _  befinde  sig  vel, 
*ogs.  hygge  sig,  like  sig,  trives,  (p.  et  Sted),  *ogs.  synes 
om  sig;  make  him  ~  g0re  det  bekvemt  (el.  hyggeligt, 
godt)  f.  ham,  hygge  om  (el.  for)  ham,  *ogs.  hygge  ham; 
did  everything  in  his  power  to  make  her  ~,  for  at  hun 
skulde  have  det  godt;  make  yourself  _/  ger  Dem  det 
bekvemt !  comfortable  amr  Stoppetaeppe,  Vattaeppe  n. 
comfortably  ad  bekvemt  &c;  i  god  Ro  og  Mag;  was  _ 
off  sad  godt  i  det,  levede  sorgfrit.  comforter  ['kAmfata] 
Trester;  Tr0ster  c,  Skserf;  amr  Stoppetaeppe,  Vattseppe 
n  [comfortable];  the  ~  bibl  Talsmanden.  comfortless 
['kAmfatles]  tr0stes!0s;  uhyggelig,  *ogs.  utrivelig. 

comfrey  ['kAmfri,  'kamfri]  $  Kulsukker  n  &  c,  *Val- 
urt  c:  Symphytum.  Ogs.  (comfrey-)consound. 

comfy  ['kAmfi]  F  velbefindende,  F*  ogs.  bra.  En 
Forkortelse  af  comfortable.  Your  head  .,  Sweetheart? 
Kipling,  The  Story  of  the  Gadbys  79. 

comic  ['kamik]  komisk;  humoristisk;  10jerlig;  ^  paper f 
work  Vittigheds-Blad,  -Vaark.  comical  ['kamikl]  komisk. 
comicality  [kami'kaliti]  Komik  c;  noget  komisk  el.  10jer- 
ligt  n,  L0jerlighed  c;  the  ~  of  ...ing  det  komiske  i 
at  .  .  . ;  as  the  Notary  he  displayed  genuine  ~ ;  nothing 
could  exceed  for  downright  ~  the  scene  where  .  . . 

coming  ['kAmirj]  kommende;  anstundende;  to  all  ~ 
time  for  al  Fremtid.  coming  Komme  n. 

comma  ['kama]  Komma  n;  put  in  the  ~s  ssette  Kom- 
mata,  kommatere  vi; bacillus  Kommabacille. 

command  [ka'ma'ud]  vt  befale,  is.  hst  byde;  ^  &  & 
kommandere,  f0re;  art  &  fig  dominere,  beherske  [en 
Stilling  a  position] ;  art  bestryge  [Feltet  the  field] ;  fig 
ogs.  disponere  (el.  raade)  over,  have  t.  sin  Raadighed; 
kunne  opdrive,  kunne  skafie  sig,  raade  over  [Midler 
funds] ;  betinge  [gode  Priser  good  prices] ;  krseve.  Se 
appoint!  I  cannot  ~  [jeg  raader  ikke  over]  the  ele- 
ments; God  only  ~s  [raader  f.]  the  issue;  ~  good  prices, 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [J]  she,  [g]  measure;  [rj] 


[a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


com 


186 


com 


ogs.  betales  godt;  -  respect  have  Respekt  m.  sig,  ind- 
gyde  Agtelse;  _  his  temper  styre  sit  Sind,  beherske 
sig;  -  a  vessel,  ogs.  fere  Fartej  el.  Skib;  _  a  view 
[have  Udsigt]  over...;  and  ~s  a  wide  view  og  man 
bar  derfra  en  vid  Udsigt.  command  vi  befale,  byde; 
kommandere;  ~ing  officer  [C.  O.J  komraanderende  Offi- 
cer; Batterichef  c;  the  Earl  of  Bath,  who  ~ed  [havde 
Kommandoen]  at  Plymouth,  command  [ka'ma'nd]  Be- 
faling  c,  is.  hst  Bud  n,  &  Kommando;  Anfersel;  concr 
Kommando,  Styrke;  ^  Kouinmndo  c,  F0rerskab;  fig 
Herredomme;  Kommaudement  n,  i  Befaestningslsere;  a 
-  night,  is.  en  befalet  Forestilling,  en  Forestilling 
givet  efter  allerh0jeste  Befaling;  _  in  chief  Overbe- 
faling,  Overkommando ;  «  of  the  subject  Herredemme 
over  Stoffet ;  .  of  temper  Selvbeherskelse,  Sindets  Be- 
herskelse  c;  what  are  your  ~s?  hvad  staar  til  Tjeneste? 
hvormed  kau  jeg  tjene  Dem?  he  had  hot  the  full  ~  of 
any  language,  havde  ikke  fuldt  Herredemme  over 
noget  Sprog,  var  ikke  noget  Sprog  fuldt  msegtig;  the 
Phenicians  had  complete  _  of  [beherskede  fuldstaendig] 
the  Red  Sea;  took  _  of  overtog  Kommandoen  over; 
was  at  his  „  stod  t  bans  Tjeneste;  has  words  at  -  bar 
Ordet  i  sin  Magt;  shed  tears  at  »  fselde  Taarer  p.  Kom- 
mando, kunne  greede  naar  man  selv  vil;  general  in  ~ 
kommanderende  General ;  was  in  ~  of  stod  under 
Kommando  af;  f0rte  Kommandoen  over  (.  .  .  el.  paa,  i); 
was  in  chief  (or  supreme)  -  havde  Overbefalingen  el. 
Overanferseleu;  I  have  it  in  _  to  inform  you  jeg  skal 
(herved)  efter  Befaling  (el.  tjenstlig)  underrette  Dem 
om  .  .  . ;  was  placed  (or  put)  in  ~  fik  Kommandoen 
[over  Tropperne  of  the  forces] ;  came  into  the  _  of  fik 
Kommandoen  over  .  .  .;  a  gesture  of  ~  en  bydende  Be- 
vaegelse.  commandant  [kaman'da'nt]  Kommandant  c. 
commander  [ka'ma  nda]  Anf0rer,  F0rer,  Befalingsmaud; 
<£.  Kaptajnl0jtnant  c.  commanding  a  bydende.  com- 
mandment [ka'ma  ndmant]  theol  Bud  n;  the  ten  -s  de 
ti  Bud;  p  de  ti  Fingre  eller  Negle;  the  eleventh  _ :  thou 
shalt  not  be  found  out. 

commatic  [ka'matik]  kommatisk,  kort,  med  korte 
Saetninger. 

commem.  [ka'mem]  univ  Mindefest  c.  Forkortet  af 
commemoration ;  come  up  for  the  _.  commemorate 
[ka'memareit]  vt  ihukomme,  mindes;  fejre.  com- 
memoration [kamema'rei/an]  Ihukommelse ;  Fejrelse, 
Fejring;  Mindefest  c;  in  ~  of  til  Ihukommelse  af,  til 
Erindring  (el.  Minde)  om.  commemorative  [ka'mema- 
rativ]  Erindrings-,  Minde-;  a  .  tablet  en  Mindetavle. 

commence  [ka'mens]  vi  begyude;  tage  sin  Begyndelse; 
the  work  is  only  commencing  yet,  er  endnu  f0rst  i  sin 
Begyndelse;  the  light  will  -  [Fyret  tsendes]  on  the  1st 
August;  ~d  as  a  bookseller;  we  _  [begynder  at  optraede 
som]  judges  ourselves;  but,  instead  of  commencing  on 
the  other  boot,  the  boy  packed  up  his  brushes;  ~  upon 
the  work,  commence  vt  begynde  [at  skrive  to  write, 
writing],  commence  ^  Begyndelse  c.  commencement 
[ka'mensmant]  Begyndelse;  univ  Promotionsdag  c;  the 
~  of  the  new  century,  ogs.  Aarhundredskiftet;  make  a 
-;  as  [til]  a  _.  Immediate  ~,  i  Avertissement :  Kan 
tiltraedes  straks. 

commend  [ka'mend]  vt  anbefale;  prise,  rose;  _  me  to 
London!  nej  da  priser  jeg  (*ogs.  nej  takke  mig  da  til  f.) 
London !  ,ed  him  on  [roste  ham  for]  having  . .  .  com- 
mendable [ka'mendabl]  anbefalelsesvferdig ;  paask0nnel- 
sesvaerdig,  prisveerdig,  rosvserdig.  commendation  [ka- 
mau'dei/an]  Anbefaling  c;  Bifald  n;  Ros  c;  obtain  a  . 
red  Udstilling:  faa  hsedrende  Omtale.  commendatory 


[ka'mendatari]  anbefalende;  rosende.  commender  [ka- 
'menda]  Anbefaler;  Roser  c. 

commensurability  [ka'menjura'biliti]  Kommensura- 
bilitet  c.  commensurable  [ka'men/urabl]  kommensu- 
rabel,  maalelig  m.  samme  Maal.  rommenHnrate  [ka- 
'men/uret]  kommensurabel ;  som  staar  i  Forhold  [til 
with,  \  to],  commensuration  [kamen/u're'/an]  Propor- 
tion, Forholdslighed  c. 

comment  ['k&ment,  ka'ment]  vi  gore  (sine)  Bemaerk- 
ninger  [om  on];  skumle  [over  on];  skrive  Anraaerkninger 
[til  on];  ~  on,  ogs.  kommentere  vt.  comment  ['kfinaent] 
Bemserkning  [om,  over  on];  Anmserkning  [til  on], 
Kommentar  c  [til  on];  cause  much  -  give  Anledning 
t.  megen  Omtale;  excite  ~  fremkalde  Bemserkninger; 
pass  ~  on  g0re  Bemserkninger  om ;  skumle  over;  some 
~  was  passed  on ...  commentary  ['kamantari]  Kom- 
mentar [til  on],  Fortolkning  c  [af  on],  commentation 
[k&men'te^an]  Fortolkning  c.  commentator  ['kaman- 
teUa]  Kommentator,  Fortolker  c,  _  on  the  Bible  Bibel- 
fortolker.  commenter  ['kamanta,  ka'menta]  Fortolker  c. 

commerce  ['k&mas]  Forbindelse  c,  Samkvem  n;  Om- 
gang;  Handel  c  [paa  0sters0en  to  the  Baltic]-  illicit  _ 
is.  utilladeligt  Forhold ;  come  into  ~  komme  i  Hande- 
len;  extend  the  maxim  even  to  the  ~  of  friendship,  til 
Omgangen  mellem  Venner.  commercial  [ka'ma'Jal] 
kommerciel,  Handels-;  _  arithmetic  Handelsregning ;  _ 
room  Handelsrejsendes  Vaerelse.  I  Hotel.  Mods,  coffee- 
room;  ~  traveller  Handelsrejsende.  commercial  p  Han- 
delsrejsende,  joe*  Handelsrasende  c. 

commination  [kami'ne'Jan]  Trusel  c.  commlnatory 
['k&minatarij  trueude;  _  letter,  sermon  Tru^els- 
brev  .  .  . 

commingle  [kd'mirjgl]  vi  blande  sig;  an  odd  com- 
mingling look  of  friendship  and  dignity. 

comminute  [.'kaminju  t]  vt  knuse,  finknuse,  st0de, 
findele.  comminution  [kami'nju'/an]  Knusning,  Fin- 
deling  c. 

commiserate  [ka'mizare't]  vt  ynke,  ynkes  over;  /  sin- 
cerely ~  [beklager]  your  loss,  commiseration  [kamiza- 
're'Jen]  Medynk;  Deltagelse  c. 

commissariat  [k&mi'sse-eriat]  ^  Intendantur  c;  _  bread 
Kommisbr0d.  commissary  ['kfi,misari]  Kommissaer,  Kom- 
missarius;  ^  Intendant,  Chef  f.  Intendanturen ;  Oaf. 

univ  undert.  Vicekansler  c  [vice-chancellor]; general 

Generalintendant  c.  commissaryshlp  Kommissser-Stil- 
ling  c,  -Hverv. 

commission  [ka'mi/an]  Ud0velse;  is.  For0velse,  Be- 
gaaelse;  Betroelse,  Overdragelse  c;  Patent,  is.  Officers- 
patent;  Brev,  is  Kaperbrevn;  Kommission,  i  flere  Tilff; 
mere  Provision;  Bestilling  c.  Se  appoint!  a  1  per  cent. 
~  on  the  sales  1  %  Provision  af  det  solgte,  af  Omsset- 
ningen ;  I  have  three  •»  for  the  city,  tre  indenbys  Be- 
stillinger;  he  obtained  his  ~  &  ogs.  ban  blev  Officer; 
be  in  the  ~,  is.  indehave  Hvervet  (el.  Ombudet)  som 
Fredsdommer.  Fuldst. :  be  in  the  ~  for  (or  of)  the 
peace;  ship  in  ~  udrustet  Skib,  Skib  i  Tjeneste,  Skib 
som  bar  hejst  Kommandoen;  put  a  ship  in  ~,  is.  hejse 
Kommandoen  p.  et  Skib;  put  the  great  seal  in  ~  over- 
drage  Statsseglet  t.  en  Kommission;  sin  of  ~  Gernings- 
synd;  poods  sold  on  ~,  i  (el.  pr.)  Kommission;  put  a 
ship  out  of  ~  afm0nstre  (el.  stryge  Kommandoen  paa) 
et  Skib,  a  disgrace  to  the  ~  en  Skam  f.  (Officers)stan- 
den.  commission  [ka'mi/an]  vt  bemyndige,  give  Fuld- 
magt;  give  et  (el.  det)  Hverv,  give  i  Kommission;  mere 
bestille  [hos  of]  •  ~ed  officer  Officer.  Med  Bestalling 
fra  Admiralitetet;  she  is  ~ed  for  [udrustet  til]  the  E.  I. 
station;  -edto  her  medkommanderet;  -  him  [give  ham 


[a-  i-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelso;  [a]  hat,  [a]  fall;  [&]  hot;  [A]  but;  [a']  hwrt;  [a]  inner; 


com 


187 


com 


i  Kommission]  to  paint . .  .  commissionaire  [ka'misja- 
'nae'a,  -mi,fa-]  Drager  c,  ogs.*  Bybud  n.  commissioner 
[ka'mij'ana]  Kommissser,  Kom(m)iteret  c ;  _  of  education 
Skolekontorets  Chef  c.  commissure  ['kamisjua,  -i/a] 
anat  Sammenf0jning,  Kornrnissur  c,  Foreningspunkt  n. 
$  Bugflade  c. 

commit  [ka'rnit]  vt  betro,  overgive.  overlade;  begaa, 
gore,  ud0ve,  0ve;  blotstille;  jur  ssette  under  Tiltale 
[~  for  trial];  binde.  Se  dispatch,  nuisance!  without 
otherwise  standing  ,ted,  is.  uden  ievrigt  at  binde  sig; 
-  the  amiable  p  spille  (el.  give,  agere)  den  elskvserdige; 
_  a  bill  oversende  et  Forslag  t.  Udvalg,  ogs.*  til  Ko- 
mite(behandling) ;  _  a  pun  lave  en  Brander,  ogs.*  be- 
gaa et  Ordspil;  -  for  trial  ssette  under  Tiltale;  undert. 
aumelde  og  forlange  straffet;  _  him  to  earth,  the 
ground,  his  last  home  stede  ham  t.  Jorden,  t.  Hvile, 
jorde  ham;  _  to  the  flames  kaste  p.  Ilden,  (op)brEende; 
_  to  jail  indssette  (*ogs.  opssette)  i  Arrest;  _  to  memory 
Isegge  p.  Hukommelsen;  _  to  prison  afsige  Fsengslings- 
kendelse  over.  Se  _  to  jail!  _  him  to  [ssette  ham  i]  th$ 
Tower;  -  to  type  lade  trykke,  sende  i  Trykkeriet;  „  to 
writing  fseste  p.  Papiret,  optegne,  nedskrive.  commft 
v.  reft:  ~  himself  betro  sig  [i  Ens  Heender  into  the 
hands  of;  t.  Forsynets  Varetsegt  to  Providence'] ;  biude 
sig;  stille  sig  blot;  abs  stille  sig  blot,  kompromittere 
sig,  give  sig  en  Blottelse;  for!0be  sig,  ssette  sig  selv  i 
Gabestokken,  ssette  sig  bete;  r0be  sig;  he  never  >s  him- 
self, ogs.  ban  ser  altid  til  at  have  sine  Ord  i  Behold; 
_  himself  to  a  course  bestemtne  sig  for  (el.  til)  en 
Fremgangsmaade ;  7  do  not  ~  myself  to  [indlader  mig 
ikke  paa]  implicit  approval;  after  -ting  himself  [bun- 
det  (el.  forpligtet)  sig]  to  certain  opinions;  ~  himself 
to  Providence,  ogs.  give  sig  under  Forsynets  Varetaegt; 
the  author  definitely  ,s  himself  to  [indlader  sig  paa, 
vover]  the  statement  that  .  .  .  commitment  [ka'mit- 
ment]  Betroelse;  jur  Arrestation,  Fsengsling;  Fsengs- 
lingskendelse ;  Tiltale;  parl  Oversendelse  til  Udvalg 
(ogs.*  Komite);  Begaaelse,  Forevelse  [af  en  Ugernmg  of 
a  crime};  Blotstillelse  c;  det  at  binde  (el.  forpligte)  sig; 
his  -  to  prison,  to  the  Tower,  committal  [ke'mitl]  s, 
se  commitment!  after  the  ~  of  the  deed;  a  non-com- 
mittal [uforbindende,  uforpligtende]  expression,  com- 
mittee [ka'miti}  Udvalg  n,  ogs.*  Komite;  Festkomite; 
Direktion  c;  ~  of  ten  Timandskomite;  ~  on  business 
Arbejds-Udvalg,  -Komite;  it  was  said  in  _  [i  Udvalget] 
that  .  .  .;  go  (or  resolve)  into  ~  gaa  i  Udvalg  .  .  .  ;  is  on 
[sidder  i]  the  ~.  committee  [kami'ti  ]  jur  Formynder 
c,  is.  for  Sindssyg.  committer  [ka'mita]  Betroer,  &c; 
Forever  c,  &c. 

commix  [kd'miks]  vt  blande.  commixture  [ka'miks- 
tjua,  -st/a]  Blandiug  c. 

commode  [ka'moud]  Dragkiste  c.  commodious  [ka- 
'raoudj8s]  bekvem;  rummelig.  commodity  [ka'maditi] 
(Vare)artikel,  (Handels)vare  c. 

commodore  ['kamada'9]  Kommand0r  [~  of  the  first 
class],  Kommandarkaptajn  [,  of  the  second  class]; 
Standerf0rer,  Chef  c  for  en  Ekspedition ;  konvojerende 
Skib  n. 

common  ['kaman]  fselles;  gr  af  begge  K0n;  gr  anceps, 
lang  eller  kort;  alrnindelig,  i  flere  Tilff ;  hverdagslig, 
simpel;  tilfals  (f.  enhver),  liderlig.  Se  Chloe,  council! 
make  .  cause  [fselles  Sag]  with .  . .;  ~  courtesy  simpel 
H0flighed ;  stand  in  no  ~  fear  of  vsere  ualmindelig 
bange  for;  met  at  the  house  of  a  -  [fselles]  friend; 
Common  Garden,  si  f.  Covent  Garden;  ,  lands  Over- 
drev  n,  Fselleder  pi,  Fselled  c,  Alminding  c,  *Almen- 
ningsland  »,  Almenning  c,  Almenninger  pi;  fights  were 


a  -  occurrence,  h0rte  til  Dagens  Orden;  „  people  al- 
mindelige  Folk  pi,  Menigmand  c;  Smaakaarsfolk  pi ;  „ 
prayer  protestantisk-biskoppelig  Liturgi  c;  ^  room 
Fsellesvserelse  n;  Gsestestue  c,  i  Vsertshus;  Laerervserelse; 
(Professorers,  Kollegiaters)  Forsamlingsvserelse  n ;  _ 
sailor  (simpel)  Matros;  »  school  Alnienskole  [grammar 
school];  amr  omtr.  Middelskole;  _  sense  praktisk  Om- 
demme  n,  sund  Forstand  c,  f*  almindeligt  Folkevet  n; 
the  ~  side  of  the  prison  Fsengslets  Kriminalafdeling, 
Afdeling  c  for  simple  Forbrydere.  Mods,  state  side; 
~  spirit  Almenaand ;  what  a  ~  [simpel.  ordinser]  voice 
he  has!  ~  to  fselles  for;  _  to  the  period  (som  var)  al- 
mindelig  p.  denne  Tid;  this  was  a  failing  ~  to  him 
[som  ban  havde  (til) fselles]  with  many  great  men;  she 
is  ~  to  [tilfals  f.  enhver  i]  the  regiment;  it  was  ~  for 
them  to  det  var  almindeligt,  at  de  .  .  . ;  in  ~  i  Fselles- 
skab,  sammen;  in  ~  with,  ogs.  ligesom;  a  man  out  of 
the  -  en  ikke  almindelig  Hand,  F*  ogs.  no  get  til 
Mand;  st  out  of  the  _  nt  ualmindeligt,  F  nt  ekstra 
common  Overdrev  n,  Fselled,  Alminding,  *Almenuing  c. 
Se  commons!  ~  of  fishing  Fiskeret  c;  right  of  ~  to 
pasture  Overdrevsret,  *Ret  t.  Samhavn.  commonage 
['kamanidg]  Feellesret  c;  Overdrev,  *Sambeite  n,  Sam- 
havn c.  commonalty  ['kamanalti]  Borgerstand  c,  Bor- 
gerlige  pi.  commoner  ['kamana]  Borgerlig;  Samejer; 
Oxf.  univ  Student  c  af  anden  Klasse.  commoney  ['ka- 
mani]  (gulagtig)'  Kugle,  Marmel,  *Kiksekugle,  prov 
Kixert  c  common-looking  ordinser,  ordinsert  udseende. 
commonly  ad  almindelig,  i  Almindelighed ;  more  than 
_  [almindelig]  disagreeable,  commonness  Almindelig- 
hed; Simpelhed  c,  &c.  commonplace  ['kamanplete]  Al- 
mensats  c,  Almensted  n,  fortsersket  Frase;  Suusfornuft 
c;  talked  ~s  to  the  vicar,  commonplace  almindelig, 
forslidt,  fortsersket;  prosaisk,  snusfornuftig;  _  book  No- 
tisebog,  Ekscerptbog;  _  character,  ogs.  Dusinfigur  c, 
Dusinmenneske,  Hverdagsmenneske  n.  commons  ['ka- 
manzj  borgerlige  Folk  pi,  git;  univ  Portion  c,  fra 
Madbod  eller  K0kken;  a  _  of  bread,  of  cheese;  the 
(house  of)  Commons  Underhuset;  board  in  _  spise 
v.  samme  Bord;  be  kept  (or  live)  on  short  ~  faa  smal 
Kost.  commonweal  ['kamanwi  1]  s  t,  s«  commonwealth! 
commonwealth  ['kamanwelb]  Almenvel  n  [common 
good];  Stat,  git  &  fig ;  Republik  c,  is.  om  Cromwells 
eller  den  nederlandske ;  the  _  of  letters  Literaturens 
Rige  n ;  in  France,  the  Protestants  formed  a  ~  within 
the  realm,  en  Stat  i  Staten. 

commotion  [ka'mo"J'an]  (stserk)  Bevsegelse  c;  pi  ogs. 
Uordener  pi,  Tumult  c,  Opt0jer  pi. 

commore  [ka'mirv]  v,  is.  poet  &  sc  bevsege. 

communal  ['kamjunal,  ka'mju'nal]  kommunal.  com- 
mune [ka'mju  n,  'kamju'n]  vi  samtale ;  theol  kommuni- 
cere,  gaa  til  Alters  [~  at  the  Lord's  supper],  commune 
['kamju-n]  s  Raadslagning  \;  (fr.)  Kommune  c;  hold 
„  together;  the  C~  ['kamju'n;  fr.]  Kommunen,  i  Paris 
1871.  communicability  [kamju-nika'biliti]  Meddelelighed 
c.  communicable  [ka'mjirnikabl]  meddelelig;  undert. 
meddelsom  F.  Eks.  Black,  Strange  Adventures  of  a 
Phaeton  II  108  T.  communicant  [ka'mju'nikant]  Kom- 
munikant,  Nadverga?st  c,  *pl  ogs.  Altersfolk.  communi- 
cate [ka'mju-nike5t]  vt  meddele  [bam  dette  this  to  him]. 
communicate  vi  kommunicere,  staa  i  Forbindelse;  kom- 
municere,  ssette  sig  i  Forbindelse;  forhaudle,  under- 
handle;  theol  kommunicere,  gaa  til  Alters;  a  cave  com- 
municating with  the  infernal  regions,  with  the  interior 
of  the  building;  the  police  have  been  -d  with  man  bar 
sat  sig  i  Forbindelse  m.  Politiet.  communication  [kamju'- 
Meddelelse  c;  Samkvem  n,  Samfserdsel,  For- 


Ie»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [an]  out;  [S]  toe;  [b]  thin;  [/]  sfce;  [g]  measure;  [n]  siwflr,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


com 


188 


com 


bindelse,  Forbindelsesvej,  Kommunikation  c;  Kommu- 
nikationsmiddel  n,  Meddelelse,  Efterretning;  Samtale  c 
[conversation];  -  valve  dmp  Stoppeventil ;  -  by  rail 
Jsernbaneforbindelse;  establish  (or  open)  a  -  with,  ogs. 
ssette  sig  i  Forbindelse  med;  ~s  [ogs.  Faerdselen]  were 
everywhere  stopped;  I  was  in  -  [stod  i  Forbindelse; 
forhandlede]  with  him;  was  [stod]  in  railway  _  with; 
door  of  „  Mellemder;  his  line  of  -s  j£  hans  Komruu- 
nikationslinie.  comniunicatiTe  [ka'mju  nikativ]  nieddel- 
som,  raeddelelseslysten  ;  sruitsom  ;  fig  smittende.  com- 
municator [ka'mju  nike'ta]  Meddeler  c;  agitate  the  ., 
iSp0g:  ringe  [ring  the  bell] '.  communion  [ka'niju'njan] 
Omgang,  Forbindelse:  Euighed  c;  Fsellesskab,  hst  Fael- 
lig,  Samfund,  Kirkesamfund  n;  Altergaug,  Kommuniou, 
Nadver  c;  Holy  ~  Alterens  Sakrament  n,  ~  bread  Alter- 
br0d,  Nadverbred;  -  rails  Alterskranke  c;  Knsefald  w; 
_  table  Nadverbord ;  partake  of  the  (or  go  to)  ,  gaa  t. 
Alters.  communism  ['kamjunizm]  Kommunisme  c. 
communist  ['kamjunist]  Kommunist  c.  communist 
komruunistisk.  Ogs.  communistic  [kamju'nistik].  com- 
munitj  [ka'mju-niti]  Fsellesskab,  jur  &  hst  Fsellig; 
Samfund  n;  a  _  of  interests  Faellesskab  i  Interesser, 
Interessefaellesi-kab,  faelles  Interesser;  a  ~  of  monks. 

commutable  [ka'mju'tabl]  ombyttelig  [med  for] ;  byt- 
bar,  afhaendelig.  commutation  [kamju'te'/an]  Omskif- 
telse;  elect  Linieveksling  c;  Bytte  n;  jur  (Strafs)  For- 
mildelse;  Benaadning  [a  ~  of  sentence);  Aflesning,  Om- 
skrivning  c,  af  Tiende  &c;  Abonnement  w,  paa  Jsern- 
bane  <fcc;  -  ticket  Abonnementsbillet.  commutatiye 
[ka'mju- tativ,  'kamjuteUiv]  Bytte-;  orabyttelig;  som  gaar 
(el.  kan  gaa)  fra  den  ene  t.  den  anden;  ~  justice  gen- 
sidig  Retfserdighed,  den  Pligt  v.  Bytte  at  give  fuldt 
Vederlag.  commutator  ['kamjuteUa],  is.  elect  Linie- 
veksler  c.  commute  [ka'mju't]  vt  ombytte;  formilde 
[StrafFen  the  punishment] ;  abonnere  paa ;  omskrive  [i 
for],  aflese  [med  for] ;  -  ihe  sentence  to  exile  formilde 
Straffen  til  (el.  benaade  dem  &c  med)  Forvisning.  com- 
mute vi  s0ge  (el.  tinge  oni)  Aflesuing  el.  Fritagelse; 
abou  ne  re. 

•omose  [kou'molls]  ^  haaret. 

comozants  ['koumazants],  se  comasants! 

comp.  [kamp]  Ssetter  c  [compositor];  [kAmp]  &  Kom- 
pas  n  [compass];  course  by  ~  misvisende  Kurs. 

compact  [karn'pakt]  tset,  kompakt;  min  djserv,  *derb; 
fig  sammentrsengt.  compact  ['kampakt]  Overenskomst, 
Pagt  (*Pakt)  c.  compactness  [kam'paktnes]  Tnethed  c 

companion  [kam'panjen]  Facile,  Stalbroder,  Kammerat 
c;  Selskab  n\  Ledsager,  Ledsagerinde  c,  F01ge  n;  Sel- 
skabsdame  c  [lady's  -];  Pendant,  Modstykke  n  [til  to]; 
&  Kahytskappe  c  /-  hatch];  avoid  bad  ~s,  slet  Sel- 
skab ;  a  gay  ~,  is.  en  lystig  Faetter ;  his  dog  was  his 
only  ~,  Selskab;  his  daughter's  (son's)  ~  for  life,  Livs- 
ledsager(inde) ;  his  ~  in  guilt  hans  medskyldige;  a 
Companion  of  the  Bath  Ridder  af  Bathordenen ;  the 
daily  .  [Selskab,  Felge]  of  two  girls  in  their  walks 
and  rides;  the  -  of  his  flight  hans  Ledsager  p.  Flugteu; 
the  „  of  all  his  dangers  den  der  delte  alle  haus  (el. 
stod  ved  hans  Side  i  alle)  Farer;  was  a  -  to  him  var 
ham  t.  Selskab,  var  hans  Selskab;  made  her  the  _  of 
[tog  hende  med  p  ]  this  journey;  act  as  „  [vaere  t. 
Selskab]  and  assist  the  lady  in  her  household  duties; 
with  only  little  Alfaretta  for  a  .,  til  Selskab,  til  F01ge; 
til  Forklsede.  companion.  Som  Adjektiv.  -  hatch 
&  Kappeluge,  Kahytskappe  c;  „  picture  Pendant  n; 
the  -  trip  of  last  year  den  tilsvarende  Tur  ifjor;  _  way 
Kahytstrappe  c;  _  work  Pendant  n.  companion  [kam- 
•panjan]  vt  ledsage,  f01ge;  be  -ed  in  their  walks  abroad 


by  . . .  companionable  [-abl]  omgsengelig,  selskabelig* 
*ogs.  kammeratslig.  companionship  Kainmeratskab  n, 
Omgang  c;  Samliv  n;  the  -  of,  is.  Omgang  med;  for  ., 
undert.  for  Selskabs  Skyld.  company  ['kAmpani]  Sel- 
skab; F01geskab;  Lav  (ogs.*  Laug),  Selskab;  mere  Sel- 
skab, Konsortium,  undert.  Kompagni;  ££  Kompagni; 
^  Mandskab  n  [ship's  ~].  Se  absence,  bear  vt!  _  of 
travellers  Rejseselskab,  Rejsef01ge  n;  -  came  jeg  &c  fik 
Fremmede;  kept  uncle  ~  holdt  Onkel  m.  Selskab;  keep- 
_  with  holde  Selskab  (el.  F01ge)  med;  p  vsere  Kaereste 
med ;  I  know  my  ~  jeg  kender  mine  Folk  ( F  Pappen- 
hejmere) ;  I  like  his  place  (or  room)  better  than  his  ~ 
jeg  ser  hellere  hans  Hsel  end  hans  Taa;  godt  Rum  efter 
ham !  obtain  a  ~  ^  blive  Kaptajn  (og  Kompagnichef); 
part  _  skille  F01ge  el.  Lag,  skilles;  cannot  afford 
seeing  ~  bar  ikke  Raad  til  at  se  nogen  hos  sig;  sees  no 
~,  ogs.  har  aldrig  Fremmede,  lever  meget  stille;  desires 
to  know  whether  she  sees  -,  om  hun  tager  imod?  be- 
fore ~  i  fremmedes  Nservaerelse ;  for  (or  by  way  of)  ~ 
for  Selskabs  Skyld;  we  are  even  more  in  .,  endnu  flere 
}  F01ge ;  I  have  erred  in  good  _  jeg  fejler  i  godt  Sel- 
skab; in  ..  of  or  with  i  Selskab  med ;  satZ  in  ~,  i  Kon- 
voj ;  go  much  into  _  gaa  meget  i  Selskaber,  deltage 
meget  i  Selskabslivet,  leve  selskabelig,  p*  vsere  meget 
borte;  if  he  will  favour  her  with  his  -  to  tea,  tage 
tiltakke  hos  hende  m.  en  Kop  Te? captain  F  Kap- 
tajn, Kompagnichef  c; drill  Kompagnieksercits. 

comparable  ['kamparabl]  som  kan  (sammen)lignes- 
[med  with}.  comparative  [kam'parativ]  sammenlig- 
ningsvis,  jsevnf0relsesvis;  forholdsvis;  a^few  forholds- 
vis  faa;  a  ~  adjective  gr  et  Komparativ;  the  ~  (degree) 
Komparativ  w;  with  ~  ease  (unconcern),  ogs.  forholds- 
vis let  (ubekymret);  with  little  ~  loss  m.  forholdsvis 
ringe  Tab;  _  philology  (anatomy)  sammenlignende 
Sprogvidenskab  (Anatomi).  comparatively  ad  sammen- 
ligningsvis;  forholdsvis;  nogenlunde;  my  ~  few  oppor- 
tunities for  observation;  ~  few  of  my  men;  that  ~  so 
little  damage  had  been  done;  .  to  or  with  i  Forhold 
til.  compare  [kam'pae-a]  vt  sammenligne,  jsevnfere 
[med  with,  to];  fig  ogs.  ssette  (el.  stille)  ved  Siden  [af 
with,  to],  sidestille  [med  with,  to] ;  gr  komparere;  «. 
logs  ^  stikke  Hovederne  sammen;  konferere,  pas- 
siare;  «  notes,  se  -  logs!  comparing  some  notes  about 
[passiarende  om]  their  fellow  passengers;  as  ~d  to  sam- 
menlignet  (el.  i  Sammenligning)  med;  i  Forhold  til, 
(i)mod.  compare  vi  kunne  sammenlignes  [med  with, 
to],  kunne  maale  sig  [med  with,  to],  komme  op  [imod 
with,  to] ;  cannot  ~  to...  compare  [kam'pse  a]  Sam- 
menligning, Jaevnf0relse  c,  i  nogle  Tilff ;  hold  ~  taale 
(en)  'Sammenligning;  beyond  -  uden  (al)  Sammenlig- 
ning. comparison  [kam'parisan]  Sammeuligning,  Jsevn- 
f0relse;  gr  Komparation  c;  it  can  bear  (a)  -  with,  it 
bears  (or  stands)  ~  with  det  taaler  en  Sammenligning 
med  .  .  . ;  beyond  [uden]  all  ~ ;  all  things  are  by  _  alt 
er  relativt;  by  -  with  i  Sammenliguing  med;  was  but 
a  gentle  breeze  in  ~,  i  Sammenligning  hermed,  mod 
denne  (Storm),  mod  dette  at  regne;  in  -  to  i  Sammen- 
ligning med  .  .  .;  it  cannot  enter  in  ~  [taaler  ikke  Sam- 
menligning] with  . .  .;  danger  at  sea  is  all  a  matter  of 
»,  er  et  relativt  Begreb. 

compartment  [kam'pa  9tmant]  Afdeling  c,  Fag,  Felt, 
Rum  n,  railw  Coupe  c;  watertight  ~  J>  vandtfet  Afdeling. 

compass  ['kAinpas]  Omkreds,  Periferi  c,  Omfang;  Maal 
n,  Graense;  Udstraekning  c,  Omfaug;  £  Omfang;  ^ 
Kompas  n  [mariner's  .];  Passer  c,  is.  i  nogle  Smstgg.. 
Se  allowance,  bear  vi.,  comp.,  compasses,  fetch!  true 
as  a  _  tro  som  Guld;  bogstavelig  sandt;  course  by  ~ 


[a-  i-  u-]  osv    lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  1  at;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  \v\  hurt;  [oj  inner; 


com 


189 


com 


<J,  misvisende  Kurs ;  a  work  of  this  limited  .,  af  dette 
begrsensede  Omfang;  we  speak  within  _,  [siger  ikke  for- 
meget]  when  we  state  that . . .;  within  narrow  _  inden- 
for  en  snaaver  Ramme,  i  sammentrsengt  Form,  com- 
pass ['kAmpas]  vt  omringe,  omgive;  opnaa,  udf0re, 
ivaerksaette ;  volde  [bans  D0d  his  death];  tilbagelaegge; 
\wr  omgaas  m.  Tanker  om,  nsere  Planer  til;  -ing  J> 
B0jning  c,  af  Temmer.  compassable  ['kAmpasabl]  ud- 
f0rlig,  udforbar,  opnaaelig.  compass-card  Kompasrose 
c.  compasses  ['kAmpasiz] :  a  pair  of  ~  en  Passer. 

compassion  [kam'pa/an]  Medlidenhed,  Mertf01else  c; 
take  -  on  forbarme  sig  over,  compassionate  [kam'pa/a- 
net]  medlidende,  medf01ende;  vt  have  Medlidenhed 
(el.  Medf0lelse)  med. 

compass) saw  Rotterumpe  c,  — timber  J,  Krumt0mmer; 
--window  Karnapvindue  (rundt,  p.  Konsoler). 

compatibility  [kampati'biliti]  Forenelighed ;  Overens- 
stemmelse  c  [i  Smag  of  taste],  compatible  [kam'patibl] 
forenelig  [med  with]. 

compatriot  [kdm'pe!tri8t,  -'pat-]  Laudsmand  c.  corn- 
patriotism  [-izm]  Landsmandskab  n. 

compeer  [kam'pia]  Ligemand,  (Jaevn)lige  c;  _s,  i  Ringe- 
agt  ogs.  Konsorter. 

compel  [kam'pel]  vt  tvinge;  fremtvinge,  tvinge  til 
[Sparsommelighed  economy ;  Lydighed  obedience],  g0re 
n0dvendig,  krseve  [bans  Tilstedevaerelse  his  presence], 
be  -led  to,  ogs.  at  maatte;  -  a  compliance  with  tvinge 
ham  &c  til  at  indvilge  i  .  .  . ;  his  writings  •_  our  [af- 
vinder  os]  love  and  veneration;  ~  (into)  submission 
tvinge  t.  Underkastelse.  compellable  [-abl]  tvangspligtig. 
compellably  ad  tvangsvis.  compeller  Tvinger  c.  Jvf 
cloud-compeller ! 

compendious  [kam'pendjas]  kortfattet,  udtogsvis;  . 
dictionary  Haandordbog.  compendium  [kam'pendjam] 
Udtog,  Kompendium  n,  Haandbog  c. 

compensate  ['kampinseit,  kam'penseit]  vt  give  Veder- 
lag,  holde  skades!0s;  opveje,  erstatte,  give  (.  .  .  el.  vaere) 
Fyldest  for.  compensate  vi:  ~  for  opveje,  erstatte. 
compensation  [kamprn'sei/an]  Opvejelse;  Erstatuing, 
Fyldest;  Kompensation  c;  _  balance  or  pendulum 
Kompensationspendel.  compensator  ['kampmse'taj 
Kompensator  c;  magnetic  ~  Kompensationsmagnet  c. 

compete  [kam'pi't]  vi  konkurrere  [med  with;  om,  til 
for;  i  for],  competence  ['kampitans],  competency  [-si] 
Passeligbed,  Tilstrsekkelighed  c;  Udkomme  n;  jur  & 
fig  Kompetence  c;  have  a  _,  have  til  Bebov,  nok  at 
leve  af,  et  anstsendigt  Udkomme;  an  ample  (a  bare; 
an  easy)  _  et  rundeligt  Udkomme  (kun  det  n0dt0rftige; 
et  godt  Udkomme).  competent  ['kampitant]  passende, 
•tilstrsekkelig ;  (med  Rette)  tilkommende,  m  to;  kom- 
petent;  sagkyndig;  a  good  -  [antagelig,  solid]  pie;  scrape 
.together  a  ~  subsistence,  et  n0dt0rftigt  Udkomme. 
competition  [kainpi'tijan]  Kappestrid,  Konkurrence  c;  • 
wallah,  i  Indien:  Embedsmand  ansat  efter  Konkurrence, 
eksamineret  Embedsmand  c;  carry  on  a  -  with  kappes 
med;  konkurrere  med;  enter  the  _  deltage  i  Konkur- 
rencen;  optage  Konkurrencen ;  the  design  was  an- 
nounced for  ~  der  aabnedes  Konkurrence  om  Planen; 
works  submitted  for  .  indleverede  Konkurrencearbejder; 
could  not  come  in  .  [koukurrere,  maile  sig]  with  .  .  . 
competitive  [kam'petitiv]  som  fremkalder  Kappestrid; 
som  medf0rer  (el.  sker  under)  Koukurrence;  _  examina- 
tion (Eksamen  med)  Konkurrence  c.  competitor  [kam- 
•petita]  Medbejler,  Konkurrent,  Konkurrerende  c.  com- 
petitory  [kam'petitari]  konkurrerende.  competitrix 
[kam'petitriks]  Medbejlerske,  Konkurrentinde  c. 

compilation    [k&mpi'le^an]    Samling;     Udarbejdelse; 


Kompilation  c,  Sammendrag,  Samlervserk  n;  the  -  of 
a  dictionary  Udarbejdelse(n)  af  en  Ordbog;  industry 
in  _  Samlerflid;  books  consulted  in  ~  ved  Udarbejdelsen 
(el.  ved  Arbejdet)  brugte  B0ger  compile  [kam'pail]  vt 
samle;  sammenskrive,  kompilere;  ~  [skrive,  forfatte, 
udarbejde]  a  dictionary,  compiler  Samler,  Kompilator; 
For  fatter  c. 

complacence  [kam'ple^ans],  complacency  [-si]  Tilfreds- 
hed,  Tilfredsstillelse  c;  Velbehag  n;  Selvtilfredshed; 
Forekommenhed  c ;  the  eye  may  dwell  upon  it  with  -, 
med  Velbehag.  complacent  [kam'pleisant]  tilfreds,  for- 
n0jet;  selvtilfreds. 

complain  [kam'ple'n]  vi  klage  [over  of;  against;  til 
to],  besvsere  sig;  klage  sig;  ^  knage;  he  ~ed  bitterly, 
ogs.  han  klagede  sig  ilde;  -  of,  ogs.  anke  (el.  f0re 
Anke)  over,  complainant  [-ant]  Klager  c.  cnmplainer 
Klager;  Dadler;  Misforn0jet,  Malkontent  c.  complaint 
[kam'pleint]  Anke,  Besvsering,  Klage;  Sygdom  c;  a  _ 
against  or  of  (en)  Klage  over  .  .  . ;  has  a  dangerous  ~ 
bserer  p.  en  farlig  Sygdom ;  determined  to  make  ~,  til 
at  klage;  _  was  made  [der  blev  klaget]  to  Parliament; 
gave  rise  to  much  _  gav  Anledning  t.  mange  Klager. 

complaisance  ['kample'za'ns]  Artighed,  Forekommen- 
hed c.  complaisant  ['kample'za'nt,  -ant,  -pie1-]  artig, 
forekommende. 

complement  ['kamplimant]  Udfylding,  Fuldstaendig- 
g0relse  c,  Komplement;  ast  &  mat  Komplement  n  [til 
of];  ^  fuld  Bemanding  c.  complemental  [kampli'mentl] 
udfyldende.  compleuieiitary  [kampli'mentari]  udfyl- 
dende,  Udfyldings-,  Komplement- ;  _  colours,  is.  Kom- 
plementfarver ;  the  services  rendered  by  these  savants 
are  ~,  udfylder  hverandre.  complete  [kam'pli  t]  fuld- 
staendig,  mere  komplet;  (when)  ~  i  komplet  Stand;  . 
_  works  samlede  Vserker;  from  seven  years  ~  [fra  det 
fyldte  syvende  Aar]  to  fifteen  years,  complete  [kam- 
'pli't]  vt  fuldstaendigg0re,  is.  mere  komplettere;  fuld- 
ende,  fuldf0re;  be  ~d,  ogs.  vaere  faardig;  blive  faerdig; 
to  .  her  misfortunes  for  at  g0re  hendes  Ulykke  fuld- 
staendig.  complete  vi  komplettere;  to  -  with  coal,  is. 
<£,  for  at  komplettere  sin  Kulbeholdning.  completely 
ad  fuldstseudig,  p  komplet.  completion  [kam'pli'Jan] 
Fuldst83ndigg0relse,  Komplettering;  Fuldendelse,  Fuld- 
f0relse  c.  Se  approach  vt!  their  maintenance  after  ~, 
efter  Fuldf0relsen;  carry  to  ~  fuldf0re. 

complex  ['kamplek*]  sammensat;  indviklet,  kompli- 
ceret.  complexion  [kam'plekjan]  Hudfarve;  Teint,  An- 
sigtsfarve  c  [facial  ~J;  Udseende  n ;  _  powder  Pudder 
n,  for  Ansigt  og  Hals;  the  .  of  circumstances,  of  the 
sky.  complexioned  [kam'plek/and]  i  Smstgg.  farvet, 
med  Farve.  complexity  [kam'pleksiti]  Sammensathed; 
indviklet  (el.  forviklet)  Beskaffenhed,  kompliceret 
Natur  c. 

compliance  [kam'plaians]  Efterkommelse,  Efterlevelse, 
Tilf01getagelse  [af  with],  Gaaen  iud  [paa  with] ;  Ind- 
r0mmelse,  Indvilgelse;  F0jelighed,  Lydighed  c.  Se 
compel!  a  _  with,  ogs.  Efterlevelse(n)  af;  in  _  with  til 
Efterkommelse  af;  in  ~  with  [efter,  if01ge]  the  custom 
of  the  present  day.  compliant  [kam'plaiant]  b0jelig  f; 
eftergivende,  f0jelig. 

complicate  ['kamplikeH]  vt  sammensno,  fllt(r)e;  is.  fig 
forvikle,  g0re  indviklet;  ~d,  ogs.  sammensat,  indviklet, 
filtet,  filtret,  F  *  ogs.  floket.  complicate  [-et]  sammen- 
sat. complication  [kampli'ke'Jan]  sammensat  (el.  Ind- 
viklet, forviklet)  Beskaffenhed;  Fo'rvikling  c;  Virvar  n; 
Forbindelse,  Sammenssetning ;  path  Komplikation,  til- 
st0dende  Sygdom  c;  raise  ~s  p  ogs.  g0re  Knuder  [ved 
at  about  . . .  ing] ;  a  -  [et  Sammenst0d]  of  diseases;  a 


hate;  [ou]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [8]  the;  [}>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj] 


[a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


com 


190 


com 


-  [ogs.  en  speget  Masse,  *en  Floke]  of  ideas,  complicity 
[kem'plisiti]  Delagtigbed,  Medskyld(ighed)  c. 

compliment  ['kamplimant]  Artighed,  Behagelighed, 
Kompliment.  Elskvaerdighed  c;  pi  ogs.  Hilsen  c,  Hil- 
sener  pi  •  the  -s  of  the  season  de  saedvanlig*  Hilsener; 
no  ,s,  [ingen  Ophaevelser]  ma'am;  your  beds  are  good 
enough  for  me;  I  desire  my  ,s  to  Mrs.  Smith,  is.  jeg 
beder  hilse  Deres  True!  give  him  my  -s/  hils  ham  fra 
mig!  give  my  .s  and  say  that . .  .  hils  ham  og  sig  fra 
mig,  at  .  .  . ;  pay  him  a  ~  vise  ham  en  Artighed ;  sige 
ham  en  Behagelighed,  g0re  (el.  sige)  ham  en  Kompli- 
ment [for  on];  present  his  ~s  sende  sin  serbodige  Hil- 
sen, hilse  saa  mange  Gange;  in  (or  out  of)  -  to  him 
for  at  vise  ham  en  Artighed ;  t.  ^Ere  f.  ham ;  af  Hen- 
syn  t.  ham;  tell  her  with  Mrs.  Smith's  ,s  that  hils 
hende  fra  Fru  Smith  og  sig  .  .  . ;  without  a  ~,  is.  uden 
at  ville  smigre  Dem  .  .  .  compliment  ['kampli'ment]  vt 
komplimentere  [for,  i  Anledning  af  on];  komplimentere, 
0nske  tillykke  [med  ow].  compliment  vi  sige  Behage- 
ligheder  el.  Komplimeuter.  complimental  [kampli- 
•mentl]  Artigheds-,  Hefligheds-;  -  phrases,  compli- 
mentally  [-tali]  ad  som  en  Behagelighed,  som  en  Ar- 
tighed. complimentary  [kampli'mentari]  komplimen- 
terende,  artig,  smigrende;  Lykensknings-;  -  ticket  Fri- 
billet.  complimenter  ['kamplimenta]  En  der  siger  Be- 
hageligheder,  Komplimentmager  Smigrer  c. 

complot  ['kamplat]  Sammenrottelse  c,  Komplot  n 
[plot],  complot  [kam'plat]  vi  sammenrotte  sig  [plot]. 

comply  [kam'plai]  vi  efterkomme  Anmoduingen  (el. 
Paalaegget,  Ordren  <fec),  adlyde,  F  g0re  saa  el.  det;  gaa 
ind  paa  Forslaget,  F  slaa  til;  feje  sig;  samtykke;  - 
with  adlyde  [Ordren  the  order],  efterkomme  [Ordren 
the  order;  Anmodningon  the  request] ;  gaa  ind  paa, 
samtykke  i  [Forslaget  the  proposal],  f0je  (el.  rette)  sig 
efter  [bans  0nske  his  wishes;  Regeringeus  0nske  the 
Government];  indvilge  i,  opfylde  [bans  Forlangende 
his  demand;  bans  B0n  his  prayer]. 

compo  ['kampou]  si  &  Forskud  n  paa  Maanedshyre; 
agr  Kompost  c  [compost];  komprimeret  Laeder  n;  typ 

Sats  c; board  Kompositionsbrset,  *Kompositionsbord, 

Tree  og  Pap  sammenbuudne  m.  en  Art  Cement. 

component  [kam'po"n9nt]  som  danner,  som  udg0r;  „ 
parts  Bestanddele;  the  ~  states  of  the  federation  de 
Stater  hvoraf  Forbundet  danne(de)s,  som  udg0r  (el.  ud- 
gjorde)  Forbnndet.  component  Bestanddel;  Komponent 
c;  -s  of  velocity  Sidehastigheder. 

comport  [kam'pa'8t]  vi  stemme  [med  with];  passe  [til 
with],  v.  reft:  ~  himself  opfere  (el.  skikke)  sig;  for- 
holde  sig.  comportment  [-rnanl]  Opf0rsel  c,  Forhold  W; 
Holdning  c. 

compose  [kam'pouz]  vt  sammensaette;  m.  upers.  Subj.: 
danne,  udg0re;  forfatte;  is.  /  komponere;  laegge  til- 
rette,  ordne;  jaevne;  berolige;  typ  ssette;  -  his  coun- 
tenance laegge  sit  Ansigt  (el.  sin  Maske)  tilrette,  laegge 
Ansigtet  i  (de  rette)  Folder;  composing  draught  be- 
roligende  Drik;  _  her  voice  laegge  sin  Stemme  tilrette; 
v.refl:  .  himself  ssette  sig  tilrette;  fig  fatte  sig;  berolige 
sig;  tilkaempe  sig  Fatning;  -d  himself  for  [satte  sig  til- 
rette for  at  tage]  a  nap;  .  himself  to  finde  (el.  f0je)  sig  i. 
composed  [kam'po"zd]  a  fattet,  rolig.  composedly  [kom- 
pponz(i)dli]  ad  med  Fatning;  rolig.  composedness  [-zid- 
nes]  Fattethed,  Fatning;  Ro  c.  composer  [kam'po«zs] 
Sammensaetter,  Komposit0r;  Beroliger;  Forfatter;  is. 
Komponist,  Musiker  c  [musical  _;.  composing  Sam- 
mensaetning  Ac;  £  Komposition;  typ  Saetning,  Sats  c; 
a  piece,  a  song  of  his  -,  som  ban  bar  komponeret,  en 
af  bans  Kompositioner;  — powder  beroligende  Pulver; 


Kinderpulver;  — room  typ  Saetteri  n ; stick  typ  Vinkel- 

hage  c.  composite  ['kampazit]  sammensat;  is.  &  bygget 
dels  af  J8?m,  dels  af  Trse ;  _  candle  Stearinlys ;  the  ~ 
empire,  composite  Sammenssetning  c.  composition 
[kampa'zijan]  Sammensaetning;  Affattelse,  Komposition; 
Stil,  Udarbejdelse  c;  (literaert)  Arbejde,  (Kunst)vserk  n; 
typ  Sats,  Saetning  /_  of  type];  Forening;  art  Sats;  fig 
Karakter;  jur  Underhaaudsakkord  c;  Forlig  n;  _  candle 
Stearinlys;  explosive  ~  Spraengsats ;  his  creditors  have 
accepted  a  -  of  [en  Akkord  paa]  6  s  in  the  pound; 
their  rare  merits  as  _s,  is.  deres  sjaeldne  stilistiske 
Fortrin ;  chiefly  used  in  ~,  i  Samrnensaetninger ;  errors 
in  ~  Kompositionsft-jl;  stilistiske  Fejl;  if  he  have  such 
a  thing  as  vanity  in  his  ~,  i  sin  Karakter,  i  sin  Natur; 
neither  officers  nor  men  have  it  in  their  ~  to  det  lig- 
ger  hverken  til  Offioerer  eller  Mandskaber  at .  .  . ;  book 
of  .s  Stilebog;  a  class  book  of  French  -  franske  Stil- 
0velser,  Materialier  pi  til  franske  Stile;  grace  of  ~  stili- 
stiske Sk0nheder  pi;  a  masterpiece  of  ~,  is.  et  stilistisk 
Mestervaerk.  composltire  [kam'pazitiv]  sammensat; 
sammeusaettende.  compositor  [kam'pazita]  Sammen- 
saetter &c;  is.  typ  Saetterc.  Jvf  comp!  compost  ['k&m- 
past]  agr  Kompost,  Blandg0dning  (*Blandgj0dsel)  c. 
compost  ['kampast]  vt  kompostere,  blandg0de  (*bland- 
gj0dsle).  composure  [kam'pouga]  Fatning;  Ro  c; 
struggled  with  herself  for  -  s0gte  at  tilkaempe  sig 
Fatning. 

compotation  [kampo'te'Jan]  Pokulation  c,  Drikke- 
lag  n. 

compote  ['kampoutj  Kompot  c. 

compound  [kam'paund]  vt  sammensaette;  cont  (sam- 
|  men)lave;  afg0re,  opg0re  (i  Mindelighed),  bilaegge,  gaa 
til  et  Kompromis  om,  forlige;  afg0re  (v.  at  betale  nogle 
Procenter  eller  en  Del  af  Gaelden) ;  atl0se,  ud!0se  sig 
fra,  betale  (med  en  st0rre  Sum)  en  Gang  f.  alle;  dmp 
omg0re  til  Compound(maskine);  I  am  willing  to  ~  the 
felony  for  a  month's  pay.  compound  vi  forlige  sig, 
gaa  til  Forlig;  akkordere,  tinge  [m.  ham  pr.  Aar  with 
him  by  the  year] ;  they  were  at  last  glad  to  -  for 
[maatte  omsider  n0jes  m.  at  betinge  sig]  his  bare  com- 
mitment to  the  Tower;  ~  for  a  fault  g0re  en  Fejl  god 
igen ;  the  fox  ~ed  with  his  tail  for  his  life  ved  at  ofre 
sin  Hale  frelste  Raeven  Livet,  Cornwall  ~ed  to  [vedtog 
at]  furnish  ten  oxen  for  thirty  pounds;  -  with  con- 
science gaa  p.  Akkord  m  Samvittigheden.  compound 
['karnpaund]  a  sammeusat;  -  addition  Addition  i  be- 
naevnte  Tal ;  -  engine  dmp  Compoundmaskine,  H0j-  og 
Lavtryksmaskine ;  -  felony  kvalificeret  Misgerning;  _ 
fracture  splintret  Brud;  ~  interest  Rente(r)s  Rente;  ~ 
[sammensat;  benaevnt]  number;  ~  pillar  Knipperpille  c, 
*S0ileknippe  w;  ~  time  J"1  afledet  Taktart  c.  compound 
['kampaund]  Sammenssetning  c;  gr  ogs.  Kompositum  n\ 
Blanding  c,  cont*  Lavement  n;  Lik0r;  hind  Plads  c, 
rundt  om  en  Bygning.  com  pounder  [kam'pauuda] 
Blander;  Laver;  (Forligs)maegler;  Akkordant  c. 

comprador(e)  [kampra'da'9]  Leverand0r,  Agent,  (ind- 
f0dt)  Forretningsf0rer  c,  i  Kina. 

comprehend  [kampri'hend]  vt  indbefatte,  omfatte;  be- 
gribe;  we  made  him  ~  [gjorde  ham  begribeligt]  that... 
comprehensible  [kampri'hensibl]  omfattelig;  begribelig; 
what  is  ~  [hvad  der  kan  begribesj  by  us.  comprehension 
[kampri'henjan]  Indbefatning,  Indbefattelse;  Fatteevne, 
Opfatning,  Opfatningsevne  c;  kort  Begreb,  Udtog  n;  it 
passes  our  ~  det  gaar  over  vor  Forstand,  ligger  uden- 
for  vor  Forstaaelse;  much  beyond  our  ~  langt  over  vor 
Forstand;  dull  (or  slow)  of  ~  langsom  (el.  sen)  i  Opfat- 
ningen,  sen  t.  at  fatte.  compreheasiTe  [kauipri'hensiv] 


[a-  1-  u-]  osv.  lar»?e  som  i  far,  feel,  fool;  \l\>a.]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hwt;  [&•]  burt;  [aj  inner; 


com 


191 


con 


omfattende;  indholdsrig;  sammentrsengt;  a  _  bom,  ogs. 
et  Rundbuk  (t.  det  samlede  Selskab) ;  a  very  ~  defini- 
tion; a  -  dictionary  en  Haandordbog;  a  _  head  en 
mangesidig  Begavelse;  ~  [udvidende]  interpretation  of 
a  statute,  comprehensively  ad  efter  en  omfattende 
Maalestok  &c.  comprehensiveness  stor  Udstrsekning; 
Vidde,  Rummelighed;  Sammentrsengihed  c. 

compress  [kam'pres]  vt  komprimere,  sammen-trykke, 
-presse;  fig  sammentraenge;  ~ed  [fladtrykt]  at  the  poles. 
compress  f'kampres]  chir  Kornpre^se)  c.  compressible 
[kam'presibl]  sammentrykkelig  &c,  som  lader  sig  sam- 
mentrykke  &c.  compression  [kam'prejan]  Sainmen- 
Trykning,  -Presniug;  fig  Sammentrsengning;  Sammen- 
trsengthed  c;  the  ~  of  the  Earth  Jordens  Fladtrykning; 
-  of  thought,  compressor  [kam'presa]  chir  Kompres- 
sorium  w;  art  Redekamkompressor,  *Pladekompressor  c, 
— stopper  Klemstopper  c.  compressure  [kam'preja]  Sam- 
mentrykniug  c;  ,  of  the  feet  was  forbidden. 

comprisal  [kam'praizal]  Indbefattelse  c;  Indbegreb  n. 
comprise  [kam'praiz]  vt  indbefatte. 

compromise  ['kampramaiz]  Overenskomst  om  Void- 
gift;  Overenskomst  c,  Forlig,  Kompromis  n;  make  a  ~ 
slutte  Forlig;  make  a  ~  [gaa  p.  Akkord]  with  necessity; 
came  to  a  ~  gik  t.  Forlig.  compromise  ['kampramaiz] 
vt  bilsegge,  afg0re  i  Mindelighed;  blotstille,  kompro- 
mittere;  all  who  had  been  ~d  in  [taget  Del  ij  the  late 
disturbances;  don't  ~  yourself!  ogs.  udsset  Dem  ikke  for- 
meget !  not  to  ~  himself  with  [binde  sig  til]  any  party. 

compter  ['kaunta]  f  Gaeldsfsengsel  n  [counter];  Wood- 


Compton  ['karn(p)tan,  'kAm-J. 

comptrol  [kan'troul]  f  for  control,  comptroller  [kan- 
'troula]  Kontroll0r  c;  _  general  Statsrevisionens  Chef. 

compulsion  [kam'pAl/an]  Tvang  c;  by  ~  of  law  under 
Lovs  Tvang;  a  matter  of  ~  en  tvungen  Sag;  on  -  (kun) 
nedtvungent,  nedt  og  tvungeu.  compulsive  [kam'pAl- 
siv]  tvingende,  Tvangs-.  compulsorily  [kam'pAlsarili] 
ad  ved  Tvang,  tvangsvis,  ad  Tvangsvej ;  was  not  _ 
retired  blev  ikke  tvungen  t.  at  tage  Afsked.  compul- 
sory [kam'pAlsari]  a  tvungen;  ~  education  (vaccination) 
tvungen  Skolegaug  c  (Vakcination);  -  enlistment  (pilot- 
age) Vsernepligt  (Lodspligt)  c;  his  labour  is  voluntary, 
while  that  of  the  negro  is  .;  it  was  almost  ~  on  [en 
tvungen  Sag  for]  a  man  of  fashion  to  get  drunk  regu- 
larly after  dinner. 

compunction  [kam'pArjkJau]  Anger  c,  Samvittigheds- 
nag  n.  compunctious  [-/as]  git  angergiven,  s0nder- 
knust;  that  half -compunctious  readiness  to  succour... 

computation  [kampa  'ge'/an]  jur  Mededsmsends  ede- 
lige  Bekrseftelse,  Tyltered  c.  compurgator  ['kampa'- 
geHa,  karn'pa  gata]  Mededsmand  c. 

computable  [kam'pju  tabl,  "kampjutabl]  beregnelig. 
compulation  [karri  pju'tei/an]  Beregning  c;  beyond  ~ 
uberegnelig;  useful  beyond  .  af  uberegnelig  Nytte. 
compute  [kam'pju  t]  vt  beregne  [til  at],  computer  [-a] 
Beregner;  Regnem ester  c. 

comrade  ['kamrad,  -rejd]  Kammerat  c.  \  comradeship 
Kammeratskab  n. 

Comrie  fkarnri]. 

corns  [koumz,  ku'mz]_pZ  Maltspirer  [chives,  3.  come  Sec}. 

Comslock  ['kAmstdk]. 

Comus  ['koumas]  myth  Komus,  Gud  f.  Taffelets  Glseder 
og  selskabelig  Sp0g.  Titelen  p.  et  Digt  af  J.  Milton. 

Comyn  ['kAmin]  s. 

con  [kan]  lat.  ad  med.  con.  [kan].  Forkortet  for 
contra;  pro  and  ~  for  og  imod,  pro  et  contra;  the  pros 
and  ~s  Grundene  for  og  imod.  con  [kan]  vt  studere; 


&  lodse;  _  (over)  a  lesson  Isese  p.  en  Lektie;  -  the 
helm  &  skraage  f.  Roret,  ogs.*  praje  t.  Rorgsengeren, 
passe  Styringen;  he  has  ~ned  [lodset]  the  German  ship 
of  state  with  a  judicious  eye;  ~ning  bench  &  Repos  c; 
~ning  tower  Udkigstaarn ;  <£,  Styretaarn;  «  it  over  stu- 
dere p.  det,  overveje  det.  con  Lodsning  c;  stand  at 
the  _,  se  -  the  helm! 

con-acre  ['kane5ka]  vt  ir  bortforpagte  for  et  enkelt 
Aar,  for  en  enkelt  Hest  [let  out  under  the  ~  system], 

Couan  ['kounan].  En  Person  i  «Fingal»,  tapper  indtil 
Ubesindighed.  Aflagde  det  L0fte  aldrig  at  modtage 
et  Slag  uden  at  gengaelde  det.  "Claw  for  claw";  "blow 
blow",  as  Conan  said  to  the  devil.  Scott,  Waverley 
XXII.  Ogs.  som  Fornavn. 

concatenate  [kan'katineit]  vt  sammenksede.  concate- 
nation [kdnkati'neijan]  Sammenkseduing;  Ksede  c. 

concave  f'kanke'v]  konkav,  (ind)hul.  concave  Hul- 
hed;  Hvselving  c.  concave  ['kankeiv]  vt  hule.  concav- 
ity [kan'kaviti]  (Ind)hulhed,  Konkavitet  c.  concavo- 
[kan'ke'vo11]  i  Smss.;  — concave  dobbelt  indhul,  indbul 
p.  begge  Sider; convex  konkavkonveks,  hulophejet. 

conceal  [kan'si'l]  vt  skjule,  poet  fjsele;  skjule,  d01ge 
[for  from],  laegge  Skjiil  paa.  concealable  [-abl]  for- 
d01gelig,  som  kan  skjules.  concealment  [-mant]  For- 
d01gelse;  Skjulthed;  Afsondring  c,'Skjul,  Skjulested  n\ 
Fordelgelse,  Hemmeligholdelse,  Fortielse;  Hemmelighed 
c;  could  1  have  any  ~  from  [Hemmelighed  for]  her 
to  whom  .  .  .?  we  shall  make  no  ~  of  [ikke  Isegge  Skjul 
paa]  our  regret;  place  of  _  Skjulested;  was  delivered 
under  ~  of  pregnancy  f0dte  i  D01gsmaal;  without  ~ 
ufordulgt. 

concede  [kan'si'd]  vt  indromme;  men  of  -d  [aner- 
kendt]  ability;  _  the  point;  was  obliged  to  ~  this  point 
also,  ogs.  maatte  give  efter  ogsaa  i  dette  Punkt. 

conceit  [kan'srt]  Forestilling;  Grille  c,  Indfald  w; 
Indbildning;  Indbildskhed  c;  wise  in  his  own  ~,  bibl 
viis  f.  sine  egne  0jne ;  was  out  of  ~  with  havde  tabt 
Lysten  til,  var  ked  (el.  led,  *kjed,  lei)  af,  put  him  out 
of  ~  with  be  tage  ham  Lysten  til,  g0re  ham  ked  af, 
conceited  [kan'si'tid]  indbildsk;  a  ~  puppy. 

conceivable  [kan'si  vabl]  tsenkelig,  fattelig;  optfenke- 
lig.  conceive  [kan'si'v]  vt  undfange,  jur  ogs.  koncipere; 
fig  undfange;  fatte;  forestille  (el.  tfenke)  sig.  Ofte  m. 
overfl0digt  of;  you  will  hardly  ~  him  to  have  been 
[man  vil  knapt  kunne  forestille  sig,  at  han  er]  bred  in 
the  same  climate;  my  feelings  may  be  more  easily  ~d 
[tsenkes]  than  described;  ~  [undfange]  the  idea  of  a 
work;  ~  [fatte]  suspicion;  let  the  reader  _  of  [forestille 
(el.  tsenke)  sig]  a  mob  of  men  as  brutal  as . . .;  I  can- 
not ~  of  such  a  thing  as  Genoa  in  ruins,  conceive  vi 
koncipere,  undfange. 

concentrate  ['kansantre't,  kan'sen-]  vt  koncentrere, 
samle  (i  et  fselles  Midtpunkt),  forene,  sammentrsenge; 
^  ogs.  sammendrage;  our  interest  becomes  ~d  on  [kon- 
centrerer  (el.  samler)  sig  om]  the  actress,  concentra- 
tion [kansen'treijan]  Koncentrering.  Sammendragning  c 
[at'Tropper  offerees],  -matte,  iMetallurgi:  Koncentra- 
tionssten,  undert.  Tyndsten  c.  concentre  [kdn'senta]  vi 
10be  sammen  (t.  faelles  Midtpunkt),  koncentrere  sig;  vt 
koncentrere,  samle;  sammendrage.  concentric  [kdn'sen- 
trik]  koncentrisk.  concentrically  [-aJi]  ad  koncentrisk, 
om  samme  Midtpunkt.  concentricity  [kansen'trisiti] 
Koncentricitet  c. 

concept  ['kansept]  Forestilling  c,  Begreb  n.  concep- 
tion [kan'sepjan]  Konception,  Undfangelse;  Forestilling 
c;  Begreb  w;  Begrebsevne  c;  _  of  duty  (right)  Pligt- 
begreb  (Retsbegreb) ;  our  _  [Opfattelse,  Opfatning]  of 


hote;  [o«]  so;  [ai]  1;  [auj  out;  [«5]  the;  [p]  ^in;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


con 


192 


con 


the  term;  beyond  ~  ufattelig,  ubegribelig;  an  under- 
taking so  patriotic  in  its  -,  i  sin  Tanke. 

concern  [kan'sa-n]  vt  angaa,  ber0re,  gselde;  interes- 
sere;  g0re  urolig,  g0re  bekymret,  aengste.  Se  con- 
cerned! ~ed  that,  is.  interesseret  i  at .  .  . ;  I  am  not 
-ed  [det  er  ikke  min  Sag]  to  defend  the  procedure  of 
an  ambassador;  when  I  am  ~ed  naar  det  gselder 
mig.  .  .;  a  secret  known  but  to  the  two  ~ed,  hvem 
den  angaar  el.  angik;  when  party  interests  are  ~ed, 
kommer  med  i  Spillet,  spiller  ind;  his  life  is  ~ed  det 
gaelder  bans  Liv;  all  ~ed  alle  vedkommende ;  the  par- 
ties -ed  de  vedkommende;  was  ~ed  in  havde  noget  at 
gare  med,  var  indviklet  i;  was  ~ed  with  gav  sig  af  (el. 
befattede  sig)  med;  var  delagtig  i  [Falskneriet  the 
forgery},  concern  v.  reft:  ~  himself  interessere  sig  [for 
about,  in] ;  without  ,ing  himself  about . . .  bryde  (el. 
bekymre)  sig  om;  a  good  prince  _s  himself  in  the 
happiness  of  his  subjects,  concern  [kan'so'n]  Anlig- 
gende  n,  Sag;  luteresse;  Befatning;  mere  Bedrift,  For- 
retning  c,  Finna  n ;  F  Historic,  Affaere;  Tingest  c.  Jvf 
losing!  his  first  care  and  ~  must  be  [han  maa  f0rst  og 
fremmest  lade  det  vaare  sig  magtpaaliggende]  to  . .  .;  it 
is  a  poor  ~,  is.  det  er  smaat  bevendt;  my  apartment  was 
rather  a  primitive  .,  en  temmelig  primitiv  Historic; 
that's  the  whole  ~,  hole  Redeligheden,  ogs.*  hele  Herlig- 
heden,  hele  Geschichten;  give  ~  to  volde  .Engstelse  hos, 
rengste;  gave  my  aunt  -  tengstede  min  Tante;  have  no 
~  for  ikke  bekymre  sig  om;  would  have  no  ~  in  [In- 
teresse  af;  Befatning  med]  the  matter;  she  made  it  no 
~  of  hers  whether  . . .  brad  sig  ikke  om,  enteu  .  .  .; 
with  as  little  ~  as  possible  saa  uber0rt  (el.  udeltagende) 
som  muligt;  saa  ugenert  som  niuligt.  concerned  [kon- 
'sa  nd]  a  urolig,  bekymret,  sengstelig;  deltagende; 
much  ~  for  his  safety;  the  most  ~  of  the  whole  group. 
concerning  prcep  angaaende. 

concert  [kan'sa-t]  vt  aftale;  planlsegge;  indrette,  ordne; 
a  measure  ~ed  [en  Forf0jning  truffet]  by  God  himself; 
_ed  music  Koncertmusik;  ~ed piece  Koncertstykke;  ~ed 
piece  of  acting  aftalt  Spil  n.  concert  ['kansat]  Over- 
ensstemmelse  (i  Plan,  i  Optraeden),  Samvirken,  For- 
staaelse  c,  Samraad  n-  /  Koncert  c;  the  European 
Concert,  the  Concert  of  Europe  den  evropseiske  Kon- 
cert; give  a  ~,  give  ,s,  ogs.  koncertere  vi;  in  ~  i  Over- 
ensstemmelse,  i  Fsellesskab,  i  (el.  efter)  Samraad  [med 
with] ;  i  Kor ;  act  [handle,  optrsede]  in  -  with  . . .;  is 

going  to  a  ~  [skal  p.  Koncert]  this  evening; giver 

Koncertgiver(inde)  c.  concertina  [kansa'ti'na]  J"  (Slags 
finere)  Harmonika,  Trsekspil  n.  concerto  [it.;  kan'sa'tou] 
^  Koncert  c  [concerted  piece],  concert-pitch  J>  Kam- 
mertone  c. 

concession  [kan'se/an]  Indremmelse;  Koncession  c 
[paa  for;  paa  at  to],  concessionaire  [kansesjo'nae'a] 
Koncessionshaver  c.  concessive  [kan'sesiv]  indr0m- 
mende. 

concetti  [kan'tjeti]  pi  af  concetto,  concetto  [kan- 
•t/eto"]  Concetto,  (s0gt)  Aandrighed,  Vittighed  c.  PI 
concetti. 

conch  [k&rjk]  Konkylie;  F  Bahameser  c.  conchite 
['kankait]  Konkyliolit  c,  forstenet  Skaldyr.  conchoid 
['karjkoid]  mat  Konkoi'de,  Sneglelinie  c.  conchoidal 
[karj'koidal]  snegleformig;  _  fracture  or  surf  ace  musklet 
Brud  n.  conchology  [k&n'kaladgi]  Konkyliologi  c. 
<5onchyl(i)aceons  [kankili'ei/as],  conchylious  [kaq'kiljas] 
Konkylie-,  konkylieagtig. 

conciliate  [kan'silieH]  vt  vinde;  a  conciliating  address; 
~  his  affection,  his  favour,  the  nation;  _  [msegle  inel- 
lem,  forsone]  the  contending  parties;  .  his  prejudices 


forsone  hans  Fordomme.  conciliation  [kansili'e'/on] 
Vinden  for  sig,  Erobring;  Kommen  i  Yndest;  Forsoning, 
Forligelse  c;  -  board  Forligelseskommission  c;  board  of 
-  and  arbitration  Eaigheds-  og  Voldgiftskammer  n. 
conciliator  [kan'silie'ta]  Forliger,  Msegler,  Fredsstifter  c. 
conciliatory  [kan'siljatari]  mfeglende,  Maeglings-.  con- 
clliatrix  [kan'siliaitriks]  Maeglerske,  Mseglerinde;  Ruf- 
ferske  c. 

conciiinity  [kan'siniti]  Koncinnitet  c,  Korthed,  Fyn- 
dighed,  Passelighed  og  Velklang.  concinnons  [kan'si- 
nas]  koncin,  fyndig  og  velklingende. 

concise  [kan'sais]  koncis,  kort  og  fyndig.  conciseness 
Fyndighed,  Koncision  c.  concision  [kon'sigan]  Bort- 
sksering  c;  Parti  n;  \  Fyndighed  c. 

conclave  f'kaukle'v]  Kouklave  n,  egl  om  Kardinalernes 
Forsamling  t.  PaveA^alg;  it  was  considered  in  secret  -. 

conclude  [kan'klird]  vt  (af)slutte,  ende  [med  at  by 
...ing];  afslutte,  slutte,  om  Fred,  om  Handel;  slutte: 
udflnde  slutningsvis;  amr  beslutte  [resolve],  conclude  vi 
slutte;  concluding  line  sidste  Linie  c;  J>  Faldtov  (*-taug) 
i  Lejder;  concluding  remark  Slutningsbemserkning;  _ 
by  [med]  saying,  with  a  remark,  conclusion  [kan'klu'- 
gan]  (Af  )slutning,  Ende;  Afslutning;  Slutning;  amr  Be- 
slutning,  Bestemmelse  c  [resolution];  try  ~s  with  prove 
Styrke  (el.  Kraefter)  med,  vove  et  Fors0g  med;  arrive  at 
(or  come  to)  a  ~  komme  t.  en  Slutning,  t.  et  Resultat, 
F  faa  nt  ud ;  bring  the  matter  to  a  ~  faa  en  Ende  (F* 
faa  Slut;  p.  Sagen,  afslutte  Sagen;  come  to  a  ~,  ogs. 
komme  t.  en  Bestemmelse.  conclusive  [kan'klu-siv] 
Slutnings-;  afg0rende  [for  with},  beviskraftig,  slaaende. 
conclusively  ad  afg0rende,  paa  en  slaaende  Maade. 
collusiveness  afg0rende  (el.  slaaende)  Art,  Beviskraft  c. 

concoct  [kan'kakt]  vt  egl  ford0je;  bringe  t.  Modenhed; 
is.  fig  udklsekke  [en  Plan  a  scheme],  laegge  Planen  til; 
sammenlave,  sammenbrygge  [en  Prsediken  a  sermon}. 
concoction  [kan'kakfan]  is.  Udklsekning;  Sammenlav- 
ning  c. 

concomitant  [kan'kamitant]  ledsagende,  medf01gende. 
concomitant  Ledsager,  F01gesvend;  is.  fig  F01gesvend, 
ledsagende  Omstaendighed  c,  is.  medf01gende  Onde  n; 
war  and  its  _s  Krigen  og  dens  F01gesvende,  Krig  og 
det  den  bar  i  sit  F01ge,  og  hvad  dermed  f01ger;  re- 
proach is  a  ~  to  greatness,  Storhedens  F01gesvend. 
concomitantly  ad  sammen  dermed. 

concord  ['kanka'9d,  'kan-]  Samdraegtighed,  Endraagtig- 
hed  c;  Sammenhold,  Samhold  n;  gr  Overensstemmelse; 
J*  Akkord,  Harmoni  c;  Place  de  la  Concorde  Kon- 
kordiapladsen;  the  Form  of  Concord  Konkordiaformelen. 
concordance  [kan'ka  adans]  Overensstemmelse;  Konkor- 
dans  c;  a  ~  of  (or  on)  the  Psalms  en  Konkordans 
til .  .  . ;  a  ~  to  the  Bible,  to  Shakespeare  en  Bibelkon- 
kordans  .  .  .  concordant  [-ant]  stemmende;  enstemmig, 
samstemmig. 

concourse  ['karjka  as,  'kau-]  Sammenl0b;  Till0b  n,  Til- 
str0mning  (af  Folk),  (tililende)  Skare  c,  (tililende) 
Skarer  pi,  Forsamling;  Deltagelse,  Tilslutning  c;  the 
burial  took  place  in  presence  of  a  large  ,,  under  al- 
mindelig  Deltagelse. 

concrement  fkankrimant]  Sammenvoksning ;  fast 
Masse  c,  Konkrement  n.  concrescence  [kon'kresans] 
Sammenvoksning  c.  concrete  ['kankrrt;  kan'kri't]  sam- 
menvokset;  fast,  faestnet,  haard;  fig  konkret;  -number 
benaevnt  Tal.  concrete  fast  Masse;  is.  arch  Beton  c, 
Konkret;  Konkret  n,  i  Logik.  concrete  [kan'kri't]  vi  blive 
haard,  hserdes,  hserdne;  (sammen)sintre,  ogs.*  forstene 
sig/ petrify];  st0rkne;  tykne.  concrete  vt  haerde,  hssrdne. 
concreteness  Haardhed,  Fasthed;  konkret  Beskaffenhed  c. 


(a-  i-  u-1  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hwrt;  [aj  inner; 


con 


193 


con 


concretion  [kdn'krrfan]  fast  Masse ;  Klump  c ;  Konkre 
ment  n.  Jvf  chalkstones!  concretiye  [kdn'krrtiv; 
haerdende;  st0rknende. 

concubinage  [kan'kju'binidg]  Konkubinat;  Konkubi 
nat,  Boleri  n.  concubine  ['kaqkjubain]  Medhustru 
Konkubine;  Frille,  Bolerske  c. 

concupiscence  [kan'kju'pisans]  kedelig  Lyst,  k0deligt 
Begaer.  concupiscent  [-ant]  lysten. 

concur  [kan'ka-]  vi  stemme;  deltage;  -ring  figure 
kongruent  Figur;  all  voices  -ring  m.  alle  Stemmer, 
enstemmig  ad;  -  in  [dele]  an  opinion;  -  in  . .  .ing 
vaere  enig  om  at ...  concurrence  [kan'kArans]  Sam 
mentraef  w;  Samstemmighed,  samstemmig  Mening  c 
/_  of  opinion];  samstemmigt  Onske;  Bifald,  Samtykke 
n;  Medvirkning,  Hjsplp  [til  to];  jur  Konkurrens  c. 
concurrent  [-ant]  medvirkende  [Aarsag  cause];  led- 
sagende;  jaevnsidesgaaende;  jaevnsidesvirkende;  „  [sam 
menst0dende]  vowels,  concurrent  medvirkende  Aarsag 
c.  concurrently  ad  Side  om  Side  hermed,  jaevnsides 
hermed  (el.  denned) ;  _  with  this  measure  [v.  Siden 
heraf]  he  intended  addressing  his  creditors  . . . 

concussion  [kan'kA/an]  Rystelse  c;  -  of  the  air  Luft- 
rystelse;  _  of  the  brain  Hjernerystelse.  concussive 
[kan'kAsiv]  rystende. 

cond  [kAnd,  kand]  v  J>  lodse.  Se  con  (the  helm)! 
condemn  [kan'dem]  vt  forkaste,  ford0mme,  d0mme; 
dadle;  jur  d0mme,  faelde;  &  kondemnere;  kassere;  -ed 
[kasseret]  army  bacon;  ~ed  cells  Celler  f,  d0dsd0mte, 
D0dsceller;  _  [d0mme]  to  death;  -  him  to  pay  [ogs. 
id0mme  ham]  treble  costs;  were  personally  attached 
to  the  ~ed,  den  (el.  de)  d0mte.  condemnable  [kan'dem- 
nabl]  forkastelig,  ford0mmelig;  strafvaerdig.  condemna- 
tion [kaudem'neijan]  Forkastelse,  Ford0mmelse ;  jur 
Domfaeldelse,  Faeldelse,  fteldende  Dom;  fig  Ford0mmel- 
sesdom ;  J>  Kondemnation ;  Kassation  c ;  I  merit  your 
censure,  your  sentence  of  ~,  Deres  Ford0mmelsesdom. 
condemnatory  [kan'demnatari]  ford0mmende;  jur  fael- 
dende.  condemner  [kan'dema]  Fordommer  c. 

condensable  [kan'densabl]  fortaetbar,  fortaettelig;  sam- 
mentraengelig.  condensate  [kan'denseH]  vt  fortaette  &c 
{condense},  condensation  [kanden'se^an]  is.  dmp  For- 
taetning,  Kondensation ;  fig  Sammentraengning ;  Sam.- 
mentraengthed  c.  Jvf  jet!  condensatiTe  [kan'densativ] 
fortaettende.  condense  [kan'dens]  vt  fortaette,  konden- 
sere;  fig  sammentraenge ;  Sensation  Novels  ~d,  en  Sam- 
ling  Parodier  af  Bret  Harte.  condense  vi  fortsette  (el. 
kondensere)  sig.  condenser  Fortaetter,  Kondensator  c. 
oonder  ['kanda]  Lods.  Jvf  cond!  Lods,  Udkig  c,  paa 
Sildefiskeri  [balker]. 

condescend  [kandi'send]  vi  nedlade  sig  [saa  dybt 
so  low;  t.  sin  Husholderske  to  his  housekeeper] ;  -ing 
som  a  nedladende,  naadig;  -  to  speak  nedlade  sig  til 
(el.  vaere  saa  naadig)  at  tale,  condescension  [kandi- 
•sen/au]  Nedladenhed ;  Naade  c ;  an  act  of  _  en  Ned- 
ladenhed;  en  Naade(s)sag. 

condign  [kan'dain]  fortjent  [Straf  punishment],    eon- 
-dignity  [kan'dignitij,  is.  theol  Fortjeneste  c. 
condiment  ['kandimant]  Krydderi  n,  Sauce  c. 
condisciple  [kandi'saipl]  Meddiscipel  c. 
condition   [kan'di/an]   Tilstand ;  phys  Aggregatform; 
sp  &  mere  Kondition;  Betingelse  c,  Vilkaar  n,  pi  ogs. 
Konditioner;   the  atmospheric  ~s  de  atmosfaeriske  For- 
hold,  Vejrforholdene ;   her  excellent  -s  git  hendes  for- 
traeffelige  Egenskaber;   -  in  life  Livsstilling  c;   annex 
-s  [knytte  Betingelser]  to  a  grant;  such  being  the  -  of 
affairs  under  denne  Tingenes   Tilstand,   under  disse 
Forhold;   change  her  -  F  forandre  (0:  gifte)  sig,  *ogs. 


joe  gifte  p.  sig;  make  (his)  -s  stille  (sine)  Betingelser; 
put  ~  on  a  horse  sp  saette  en  Hest  i  Kondition,  i 
Stand ;  he  put  as  a  ~  upon  his  invitation  [satte  som 
Vilkaar  f.  sin  Indbydelse]  that  I  should  not . .  . ;  in  - 
bl.  a.  i  Kondition,  i  Stand;  om  Ost  &c:  faerdig,  gjort, 
moden ;  in  excellent  (or  hard)  -  i  meget  godt  Huld 
(*Hold),  i  meget  god  Kondition;  in  its  free  -  i  fri  Til- 
stand;  in  good  -,  is.  i  forsvarlig  Stand;  i  godt  Huld 
(*Hold);  i  god  Kondition;  a  sample  in  good  -  en  vel- 
konditioneret  (el.  vel  vedligeholdt)  Pr0ve ;  in  proper  ~ 
&  vel  forseet ;  I  am  in  no  -  to  jeg  er  ikke  istand  til 
at ... ;  in  this  -  of  things  under  denne  Tingenes  Til 
stand,  under  disse  Forhold ;  the  hops  cannot  be  got  in 
anything  like  -,  kan  ikke  faas  endog  blot  nogenlunde 
fserdig ;  on  -  of  (. .  .ing)  paa  Betingelse  af  (af  at) ;  on 
~  of  receiving  a  good  reward  mod  (en)  god  Bel0nning; 
on  one  -;  on  (or,  subject  to  the)  -  that  p.  Betingelse  af 
at .  .  . ;  on  the  sole  -  [alene  p.  Betingelse  af]  that .  .  .; 
the  capture  of  the  fish  when  out  of  ~  Fangsten  af 
denne  Fisk  i  Utide;  with  favourable  ~s  of  water  under 
heldige  Vandforhold.  condition  [kan'dijan]  vt  betinge, 
aftale;  betinge,  vaere  en  Betingelse  for ;  amr  univ  lade 
(Rejektist)  kontinuere ;  _  this  on  . . .  lade  dette  vaere 
betinget  af.  conditional  [kan'dijanal]  betingelsesvis; 
betinget  [af  upon] ;  gr  betingende,  betinget,  Betingel- 
ses- ;  made  his  consent  ~  upon  . . .  satte  .  .  .  som  Be- 
tingelse f.  sit  Samtykke.  conditionally  ad  betingelses- 
vis; _  upon  p.  Betingelse  af. 
condog  [kan'dag]  vi  joe  vaere  enig  [concur]. 
condolatory  [kan'doulatari]  a  Kondolence-,  kondo- 
lerende,  Deltagelse  udtalende.  condole  [kan'doul]  vi: 
I  _  with  him  upon  jeg  kondolerer  ham  i  Anledning 

af.    condolence  [kan 'dou Ions]  Kondolence,  Kondolation, 

Bevidnelse   c  af  Deltagelse.     condoler   Kondolerende, 

*ogs.  Kondolant  c. 

condonation  [kando'ne^an]  Tilgivelse  c.  condone  [kan- 
doun]  vt  tilgive  [en  Forbrydelse,  Forseelse  a  crime,  an 

offence]-,  jur  tilgive,  glemme,  overse,  is.  om  aegteskabe- 
ig  Utroskab;  m.  upers.  Subj.:  undskylde,  vaere  en 

Undskyldniug  for,  lade  glemme,  lade  overse,  sone; 
lhat  fact  alone  would  ~  many  offences;  the  offence 

could  not  be  .d  by  [sones  med]  money. 
condor    ['kanda9]     "fc     Kondor    c:      Sarcoramphus 

condor. 

condottiere  [kdndat'jae're]  Condottiere,  Bandefarer  c 
conduce  [kan'dju's]  vi  bidrage,   tjene  [til  to,  toward]. 

conducive  [kan'dju'siv]  tjenlig  [til  to],  som  bidrager 
1.  tjener  (til),  conduct  ['kandakt]  F0relse;  Ledelse; 

Opf0rsel  [mod,  overfor  Jo] ;  Faerd,  Handlemaade,  Op- 
raeden;  (Legems)holdning ;  Konduite,  Takt  c  [aim. 

management];  the  ,  of  this  war  denne  Krigs  F0relse; 

dissolute  -  udsvaevende  Liv  n ;  all  we  could  get  from 
he  -,  fra  Ledelsen  o :  Lederen,  F0reren ;  in  the  _  of 

government  i  Regeringens  F0relse;  i  Regeringens  Fserd 
kc.  conduct  [kan'dAkt]  vt  f0re,  lede;  f0re,  som  Vej- 
iser  &c;  styre,  bestyre,  F*  styre  med;  £  dirigere;  _ 

himself  opf0re  sig ;   ably  (or  well)  ~ed,  om  Blad :   vel- 

redigeret;   _  his  own  case  selv  f0re  sin  Sag;   _   [fere] 

your  foreign  correspondence;  a  division  is  -ed  [en  Af- 

stemning   fore^aar,   gaar  for  sig]   in  this  way;   -  the 

defence  udf0re  Defensoratet;  the  examination  is  ~ed  in 
foiegaar  paa]  French;  -  government  fare  Regeringen; 

_  lightning  aflede  Lynet;  -  matters  styre,  lede  Sagerne, 
~*  styre  og  stelle,  stelle  (el.  styre)  med  Tingene;  ,ing 

wire  Ledningstraad ;  a  properly  (or  well)  conducted 
ad  en  Dreng  (*Gut\  der  opf0rer  sig  ordentlig  eL  godt. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  fe]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [o]. 

13 


con 


194 


con 


conduct  [kan'dAkt]  vi  &  abs  ^  f0re  an,  dirigere. 
eoBdnctlbility  [kandAkti'biliti]  Ledbarhed  c.  conductible 
[ken'dAktibl]  ledbar.  conduction  [kan'dAk/an]  Ledning 
c;  -  of  heat,  conductlre  [kan'dAktiv]  ledende;  -  power 
Ledningsevne.  conductiflty  [kandak'tiviti]  Lednings- 
evne  c.  conduct-mark  Opforselskarakter,  make  up  the 
.a.  conductor  [kan'dAkta]  F0rer;  Leder,  F0rer,  Be- 
styrer;  (Hoved)redakt0r;  Kondukt0r,  p.  Omnibus;  antr 
railtv  Togferer  [guard];  ^  Dirigent;  Lynafleder  /»  of 
lightning,  lightning  -];  tel  Ledningstraad ;  phys  Kon- 
duktor,  Leder  c;  a  bad  ~,  is.  en  slet  (Varme)ledtT. 
eonductorial  [kandak'ta  rial]  Bestyrer-,  bestyrermsessig; 
Dirigent-,  dirigentmaessig  Ac.  conductorship  [kan'dAk- 
ta/ip]  Auf0rsel  (f.  Eks.  en  Dirigents),  Lt-delse  c.  con- 
ductress [kan'dAktres]  F0rerske  &c;  Bestyrerinde ;  Diri- 
gentinde  c,  «fec. 

conduit  ['kAndit,  'kandit,  \  -dwit]  (Lednings)r0r  n, 
(R0r)ledning;  arch  (underjordisk)  Gang  c. 

eondyle  ['kandil]  anat  Benhoved  n.  condyloid  ['kan- 
diloid]  kondyloideisk,  knapformig. 

cone  [koun]  Kegle;  ty  Kogle,  *Kongle,  prov  Kjuke; 
conch  Keglesnekke  c  [ — shell],  cone  vt  g0re  kegle- 
formig;  _d  kegleformig. 

eonepate  ['kounipeH],  conepatl  ['kounipatl]  eoo  Stank- 
dyr,  Stinkdyr  n,  Skunk  c:  Mephitis. 

cone-shell  Keglesnekke  c:  Conus. 

coney  ['kouni,  'kAni]  Kanin  c  [cony], 

confab  [kan'fab]  F  Passiar,  Sladder  c  [confabulation]. 
confabulate  [kan'fabjule't]  vi  passiare,  slaa  en  Sladder 
(el.  Passiar)  af.  confabulation  [kanfabju'lei/an]  Passiar 
8.  Jvf  confab! 

ronfect  ['kanfekt]  Konditorvare,  Konfekt  c,  Sukker- 
bagvserk,  Sukkert0j  n.  confection  [kan'fek/an]  Tilbe- 
redelse,  Blanding,  Tillavning;  Konditorvare,  Konfekt  c, 
Sukkerbagvserk;  pharm  Prseparat  n  i  Sukker,  Konserve; 
(Dame)garderobe  c,  pi  ogs.  (Dame)konfektioner  pi,  fser- 
dige  DameklsederpZ;  the  ~  of  sweetmeats.  confictioner 
Konditor,  Sukkerbager  c.  confectionery  [kan'fekjanari] 
KonditorvarerpZ,  Sukkerbagvaerk,  Sukkert0j  n,  Konfekt 
c;  Konditori  n. 

confederacy  [kan'fedarasi]  Forbund  n\  jur  Sammen- 
svaergelse  c.  confederate  [kan'fedaret]  forbunden;  s 
Forbundsfselle  c;  was  his  -,  is.  var  bans  Medskyldige, 
var  i  Ledtog  m.  ham.  confederate  [kan'fedare't]  vt  for- 
binde,  slutte  sammen.  confederate  vi  slutte  Forbund, 
slutte  sig  pammen.  confederation  [kanfeda're!/9n]  For- 
bund n;  act  of  .  Forbundsakt. 

confer  [kau'fa1]  vt  tildele  [ham  det  it  upon  hint], 
sksenke,  give;  medf0re  [visse  Fordele  certain  advant- 
ages]. Se  benefit!  „  a  thing  upon  one,  om  Fyrste  &c 
ogs.  benaade  En  med  nt;  this  order  is  .red  upon  [ogs. 
uddeles  t.]  such  as...;  have  such  an  honour  ~red 
upon  hint  nyde  en  saadan  ^Ere.  confer  [kan'fa-]  vi 
konftrere,  overlaegge,  pleje  Raad.  conferee  [kanfa'ri  ] 
Deltager  c  i  en  Overlsegning  &c,  En  som  der  konfe- 
reres  med.  conference  ['k&nfarans]  Raadslagning,  Over- 
laegning,  Konference  c;  hold  (a)  ..  conferment  [kan- 
'fe-mant],  conferral  [kan'fa  ral]  Tildelelse;  Uddeling  c. 

eonferra  [kan'fa-ya]  Traadalge  c:  Conferva.  PI  con- 
fervas [-vi];  green  confervce  gr0nne  Traadalger  pi, 
*ogs.  Gr0nske  c,  p  Sli  n. 

confess  [kan'fes]  vt  bekende,  tilstaa,  erkende;  theol 
bekende,  skritte;  skrifte,  modtage  (Ens)  Skriftemaal;  . 
himself  skriite  vi.  confesg  vi  bekende,  gaa  til  Beken- 
delse,  tilstaa;  .  to  [bekende]  a  murder;  I  _  to  a  little 
turiosity  in  the  matter  jeg  maa  bekende,  at  jeg  er  lidt 
nysgertig  (hvad  det  angaar,  for  saavidt;.  confessedly 


[kan'fesidli]  ad  efter  egen  Erkendelse  el.  Tilstaaelse; 
efter  hvad  der  er  paa  det  rene,  ubestrideligt,  *ogs.  ustri- 
dig;  a  subject  of  which  he  is  .  ignorant,  confession 
[kan'fe/an]  Bekendelse,  Tilstaaelse,  Erkendelse  c,  Skrifte 
(uden  Artikel),  Skriftemaal  »;  (Tros)bekendelse  c;  make 
_  bekende,  gaa  t.  Bekendelse;  make  a  -  aflsegge  en  Be- 
kendelse; hear  him  at  -  modtage  bans  Skriftemaal. 
confessional  [kan'fejanal]  Skriftestol  c.  coBfessionalist 
[-1st]  Skriftefader  c.  Aim.  (father-)confessor.  confes- 
sionary  [kan'fe/anari]  Skriftestol  c  confessionary  a  som 
h0rer  til  Skrifte,  Skrifte-.  confession-box  Skriftestol  c. 
confessor  [kan'fesa]i  Bekender,  Erkender;  Skriftefader  c 
[father  ~J;  Edward  the  Confessor  E— d  Bekenderen, 
E-d  Konfessor. 

confidant  [kanfi'da'nt;  -'dant]  Fortrolig  c;  make  the 
captain  his  _;  I  had  made  up  my  mind  that  I  would 
make  no  [ikke  at  have  nogen]  -;  make  a  .  of  [betro 
(el.  fortro)  sig  til]  his  mother,  confidante  [kaufi'da'nt, 
-'dant]  Fortrolig  c.  Hunk0n  til  confidant,  confide 
[kan'faid]  vi  stole,  F  lide  [paa  in];  have  (el.  naere) 
Tillid  [til  in] ;  confiding  som  a  tillidsfuld ;  umistsenk- 
som;  fully  _  in  stole  trygt  paa.  confide  vt  betro  [ham 
Hemmeligheden  the  secret  to  him],  confidence  ['kan- 
fidans]  Tillid;  Tillidsfuldhed ;  Fortrolighed ;  Selvtillid, 
Sikkerhed:  i  Optraeden  &c;  cone  fortrol(g  Meddelelse, 
*ogs.  Betroelse  c,  is.  i  pi  [confidential  communication]; 
~  in  (or  of)  victory  Sejersikkerhed ;  lose  ~  in  tabe  Til- 
liden  til ;  place  (or  put)  -  in  slaa  Lid  (el.  have  Tillid) 
til ;  have  Fortrolighed  til ;  Jack  wound  up  his  ~s  [sine 
Fortroligheder,  *ogs.  sine  Betroelser]  by  saying  that...; 
was  in  (or  was  possessed  of)  his  ,  besad  (el.  havde)  bans 
Fortrolighed;  in  -  i  Fortrolighed;  those  in  his  -,  ogs. 
bans  Fortrolige;  I  speak  to  you  in  the  strictest  [i  dybeste] 
_;  with  this  hope,  or  rather  in  this  -,  *[i  Tillid  hertil] 
she  went .  .  .;  admit  (or  take)  him  into  [sksenke  ham] 
my  _;  an  air  of  _  en  selviillidsfuld  Mine;  a  feeling  of 
great  _  in  himself;  ..game  Bondefangeri  n;  .man 
Boudefanger  c.  confident  ['kanfidant]  overbevist;  til- 
lidsfuld; selvtillidsfuld,  sikker:  i  Optrseden;  be  .,  ogs. 
vide  m.  Bestemthed;  _  that,  is.  i  Tillid  til  at .  .  .;  -  in 
or  of  sikker  (el.  tryg)  paa;  sikker  (el.  tryg)  i  Bevidst- 
heden  om;  i  Tillid  til;  I  well  know  you  are  -  to  [Med- 
vider  i,  vidende  om]  one  dreadful  secret.  Scott,  The 
Antiq.  XXXII.  confidential  [kanfi'denjal]  fortrolig 
[Meddelelse  communication;  Yen  friend],  betroet.  Se 
clerk!  confidentially  ad  i  Fortrolighed,  konfidentielt. 
confidently  ['kanfidantli]  ad  tillidsfuldt,  tr0stig;  trygt, 
med  Tryghed,  tr0stig. 

configurate  [kan'fig(j)arelt]  vi  forme  (el.  stille)  sig,  an- 
tage  et  (eller  andet)  Aspekt,  udvikle  (el.  arte)  sig. 
configuration  [kanfigQJa're'/an]  Anordning,  Form,  Skik- 
kelse  c,  Konturer  pi,  Omrids  pi,  ast  indbyrdes  Stilling 
c,  Aspekt;  Horoskop  n.  configure  [kan'fig(j)a]  vt  forme; 
ordne. 

confine  [kan'fain]  vt  indskrsenke,  begraense;  inde- 
slutte,  indespaarre,  fsengsle;  -d  [indestsengt]  air;  suffer 
from  .d  bowels  have  (el.  lide  af)  Forstoppelse ;  of  ~d 
intellect  indskraeuket;  ~d  lodgings  trang  Bolig,  ind- 
skraenket  Lejlighed  c;  I  am  very  much  -d  jeg  sidder 
meget  inde,  gaar  sjselden  ud,  be  .d,  is.  ligge  i  Barsel- 
seng;  she  is  (daily,  hourly)  expecting  to  be  .d  hun 
venter  sin  Nedkomst,  F  veuter  at  skulle  ligge  (F*  hun 
gaar  p.  faldende  Fod);  hold  (or  keep)  him  closely  -d, 
i  haardt  Fseugsel,  i  strengt  Fangenskab;  visit  the  -d 
bes0ge  Barselkoner;  I  am  rather  -d  for  room  det  er 

i  Af  nogle  udtalt  ['kanfasa]  i  Betydningen  Skriftefader 


>•  I'  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool,  ['ba]  Trykatavelse,  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  burl;  [a]  inner; 


con 


195 


con 


temmelig  knebent  med  Rummet,  trangt  med  (*om) 
Plads  her,  jeg  bor  temmelig  indskraenket ;  be  ~d  in  his 
body  have  Forstoppelse;  _  him  in  a  (the)  fortress  inde- 
spserre  ham  p.  en  Faastning  (ssette  ham  p.  Faastningen); 
be  .d  to  his  bed  maatte  holde  Sengen,  vaare  sengelig- 
gende;  for  a  short  time  he  was  ~d  to  his  bed  by  fever, 
var  han  sengeliggende  af  Feber;  was  ~d  to  the  house 
maatle  holde  sig  hjemme,  havde  Husarrest;  _  himself 
lukke  sig  inde  [p.  sit  Vaarelse  to  his  room]  ;  fig  ind- 
skraanke  sig  [til  Kommissionsbranchen  to  the  commis- 
sion line;  t.  at  bevidne  to  testify},  confine  vi  grsense 
[til  on,  with],  confinement  [kan'fainmant]  Indskraank- 
ning,  Begraansning ;  Afsondring;  Indespaarring;  Faangs- 
ling  c;  Fangenskab;  Sygeleje  n,  Sygdom;  Nedkomst, 
Barselseng  c.  Se  5.  close!  ~  to  barracks  or  lodgings 
^  Ber0velse  af  almindelig  Frihed,  Naagtelse  c  af  Per- 
mission, Portforbud  n  \  place  in  ~  indespaarre ;  in  the 
severe-  [Indespaarring,  Afsondring]  J  enjoined...',  "keep 
him  in  strict  ~,  i  haardt  Fsengeel ;  they  lived  for  four 
years  in  this  state  of  -,  i  dette  Fangenskab ;  J  have 
sentenced  him  to  twenty-four  hours'  ~,  Stuearrest; 
Husarrest.  con  finer  ['kanfaina,  kan'faina]  Graansebo(er); 
Mellemskabning,  Mellemting  c.  confines  ['kanfainz, 
kan'fainz]  Graanser,  Landemaarker. 

confirm  [kan'fa'm]  vt  styrke,  bestyrke;  bekraafte,  stad- 
fasste;  theol  konfirmere;  be  ~ed,  ogs.  faa  sin  Bekraaftelse, 
faa  sin  Stadfaastelse;  staa  til  Konflrmation,  staa  Konfir- 
mand;  _ed*  som  a  uhjselpelig,  uforbederlig,  indgroet; 
path  invetereret;  ~ed  [uforbederlig]  drunkard;  his  case 
is  ~ed,  conflrraable  [kan'fe'mabl]  bevislig;  stadfaastelig. 
confirmation  [kanfa-'mei/en]  Bestyrkelse;  Bekraaftelse, 
Stadfaastelse;  theol  Konflrmation  c;  a  -  class,  a  class 
for  .  et  Konfirmationsparti;  attend  (teach)  a  ~  class 
gaa  t.  Praasten,  gaa  t.  Konfirmation,  gaa  og  laase  (laase 
m.  Konfirmander) ;  he  was  in  the  same  ~  class  as  I 
n><*$  vi  Yftr  L33sekammerater.  conflrmator  ['kanfa-- 
'me*ta]  Bekraaftef,  Attestant  c.  confirmatory  [kan'fa-- 
matari]  som  bekraafter,  bekfseftetide. 

confiscate  ['kanfiske't,  kan'fiskeH]  vt  beslaglaagge,  ind- 
drage,  konfiskere.  confiscation  [kanfi'ske^an]  Beslag* 
l33ggelse,  Inddragelse,  Inddragning,  Kohfiskation  c. 
confiscatorj  [kan'fiskatari]  konfiskerendev  Konfiska- 
tions- , 

COnflagratioft  '[kanflg'gre^n]  (slot)  Brand  c. 
'conflict   ^kanflikt]    Sammenste(d   H,    Konflikt,    Strid, 
Brydhltog  C;    come  into  ~  [i  Strid]  with;  every  custom 
th^  Was  in  .  [stod  i  Strid]  "with  Christian  life,     con- 
^'ict    [ksn'flikt]  vi  stode  '(el.   t0rne)   sammen;    stride, 
kaempe;    -ing   [Rtridende,    krydsende]    interests;    ~ing 
[stridende]  passfotis, 

confloption  [kan'n'ApJan]  joe  Karrikatur  C. 
confluence  ['kanfluaus]  Sammenl0b,  *ogs.  Aamot; 
Till0b  n,  Tiisfrflmning,  Konfluks  c,  af  Folk,  confluent 
['kanfluaptj  satomen-^bende,  -flydende;  -  [konfluerende, 
sammenl0;l>eiide]  smallpox,  confluent  Biflod  c,  Till0b 
n,  ^ogs.  Btelv  c;  Sammenl0b  n  [confluence]. 

couflustrigate  [kan'flAStrigek]  vt  amr  forvirre,  saette 
b£te. ,  UF.  Eks.  The  Clockmaker  II  III.  confluBtrlga- 
tion  [kaj.flAStri'geiJan]  amr  Forvirring,  Hurlurahej  c. 
Ibidem  II  VIII. 

"conflux  ['kanflAks]  Sammenl0b  n  &c.  Se  COM-- 
'fiuence ! 

conform  [kan'fa  »m]  vt  afpasse,  danne,  in^rette, 
lempe,  tillempe  [efter  to] ;  -  himself  to  bringe  sig  (el. 
vaere)  i  Overensstemmelse  med;  rette  sig  efter.  con- 
form vi  rctte  sig  [efter  to,  undert.  with];  for  ihe present 
you  must  blindly  ~  to  my  will,  conformability  [kan 


fa'ama'biliti]  Overensstemmelse,  is.  geol  Parallelisme  c. 
conformable  [kan'fa-amabl]  ens,  overensstemmende  [med 
to];  skikket,  passelig,  *ogs.  h0velig;  f0jelig,  lydig.  con- 
formably ad  overensstemmende  [med  to] ;  _  to,  ogs. 
i  Medhold  af.  conformation  [kanfa •o'meij'an]  Enhed, 
Overensstemmelse,  Sammenfalden  [med  to];  Bygning, 
Dannelse,  Form,  Sammensastning  c.  conformist  [kan- 
'fa>rr:ist]  theol  Konformist  c.  conformity  [kan'fa-omiti] 
Overeusstemmelse  c  [med  to,  with];  in  _  with  the 
situation,  ogs.  i  Stillingens  Medf0r. 

confound  [kan'faund]  vt  sammenblande ;  fig  ogs.  for- 
veksle  [bedre:  confuse];  bringe  i  Forvirring,  forvirre; 
gere  tilskamme,  beskaamme;  ~ed  som  a  forvirret;  be- 
skaammet;  F  afskyelig,  forbistret,  fortvivlet,  infernalsk; 
innocence  will  always  ~  [beskaamme]  guilt;  ~  it!  F  s&a- 
forPokker!  *ogs.  saa  til  Pokker(s)!  hold  your  tongue,  . 
you!  ti  dog  stille,  f.  Pokker!  I  am  ~ed  jeg  staar  som 
himmelfalden;  he  was  utterly  ~ed  han  stod  (el.  var)  som 
tiliutetgjort.  confoundedly  ad  forbistret,  infernalsk;  _ 
lucky  svineheldig. 

confraternity  [kanfra'ta'niti]  Broderskab  n. 
confront  [kan'frAnt]  vt  m0de  (Ansigt  t.  Ansigt),  stille 
sig  Ansigt  til  Ansigt  med ;   staa  (fjendtlig,  *fiendtlig) 
overfor;  jur  konfrontere;  -  (the)  danger,    confrontation 
[kanfran'tei/an]  jur  Konfrontation  c. 

confuse  [kan'fju'z]  vt  sammenblande,  sammenr0re; 
fig  sammenblande,  forveksle;  forvirre;  _  the  names, 
ogs.  10be  (el.  gaa)  sur  i  Navnene;  ~d,  is.  forvirret;  for- 
virret, F  rodet.  confusion  [kan'fju'gan]  Sammenblan- 
ding;  Sammenblanding,  Forveksling;  Forvirring;  Be- 
skaammelse;  Undergang,  Ruin  c,  Nederlag  n.  Se  ad- 
mire! the  _  of  progeny  [Afkommets  Forblandelse]  con- 
stitutes the  essence  of  the  crime;  drank  ~  to  all 
government  udbragte  et  Pereat  over  alt  hvad  Regering 
bed;  after  the  -  of  tongues  efter  Sprogforvirringen; 
arises  from  an  absolute  ~  of  ideas  kommer  af  en 
fuldstaandig  Begrebsforvirring;  throw  (be  thrown)  into 
-r  bringe  (komme)  i  Forvirring,  i  Uorden;  author  (heap) 
df  -  Konfuslonsmager  c  (Vr0vlehoved  n). 
confutable  [kan'fju'tabl]  gendrivelig,  som  lader  sig 
endrive.  confutation  [kanfju'te'Jan]  Gendrivelse  c. 
confute  [kan'fju-t]  vt  gendrive.  confuter  Gendriver  c. 

congeal  [kan'dgi'l]  vt  lade  st0rkne,  stivne;  bringe  til 
at  fryse ;   vi  st0rkne,   stivne ;   fryse ;   .ing  point  Fryse- 
punkt.    congealable  st0rknelig,  stivnelig;  frysbar. 
conge(e)  ['kandgi]  Buk  n;  Asked  c. 
congee  ['kandgi-]  hind  Risvand  n,  Risvaalling;  Stivelse- 
c;  Faangsel,  Arresthns  n  [conjee]. 

congelation  [kandgi'le^an]  St0rkning,  Stivning;  Frys- 
ning  c. 

congener  ['kan^gina]  Slaagtsfaalle  c  [af,  med  to]. 
congenial  [kdn'Nlsrnjal]  (natur)beslaagtet ;  ligestemt, 
(artnds)besl83g*et,  samstemt;  sympatisk,  tiltalende;  stem- 
mende  [inedto];  som  passer  [for  to];  -  soil  Spiregrund  c. 
congeniality  [kandsi'ni'aliti]  Slaagtskab;  (Aands)slaagt- 
skab  n-,  Beslaagtethed,  Overensstemmelse,  Sympati  c ;  a 
.'of  (Overensstemmelse  i]  taste,  congenital  [kdn'dge- 
riitQl]  medf0dt. 

conger  ['kanga]  Havaal  c:  Anguilla  conger  [..eelj. 
congeries  [kan'dgiarii'z]  Hob,  Dynge  c.  congest 
[kan'dgest]  vt  ophobe;  path  kongestionere;  traffic  is 
frequently  -ed  at  this  point,  congestion  [kan'dgestjau] 
Ophobniug;  path  Kongestion,  Blodtilstr0mning ;  .Blod- 
stigning  c;  the  .  of  traffic  in  the  greatest  thorough- 
fares; -s  about  [Kongestioner  t  ]  the  head,  congestive 
[kan'dgestiv]  tydende  paa  (el.  ledsaget  af)  Blodtilstr0m- 
ning;  .  fever  Kongestionsfeber. 


hate;  [*J  so;  [al]  I;  [au]  out;  PJ]  the;  [W  **in;  [J]  **  [s]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

13* 


Con 


196 


con 


Coagleton  ['kangltan] :  -  bears;  the  men  of  -.  Det 
hedder,  at  Degnen  (*Klokkeren)  i  Congleton  solgte 
Kirkens  Bibel  for  at  k0be  en  Bj0rn. 

conglobate  ['kanglobe't]  vt  danne  til  en  Kugle;  a 
kugledannet.  conglobatlon  [kanglo'be'/au]  Kugledan- 
nelse,  Kugleform;  Runding;  Kugle  c. 

conglomerate  [kan'glamaret]  sammendynget,  ophobet; 
$  teetstillet;  geol  konglomereret.  conglomerate  [kan- 
'glamare'tj  vt  samle  til  et  N0gle  (*N0ste),  samle  til  en 
rund  Masse,  sainmenhobe;  geol  konglomerere;  s  Dynge, 
sammenhobet  Masse,  Hob  c;  geol  Konglomerat  n. 
conglomeration  [kanglama'reyan]  Sammenhobning  c; 
geol  Konglomerat  n. 

conglutinant  [kan'glu'tinant]  chir  egl  sammenlimende; 
helende,  lukkende;  s  Saarmiddel  n.  conglutinate  [kan- 
'glirtine't]  vt  (sammen)lime,  sammenklsebe ;  m  klaebe 
sig  (el.  vokse,  gro)  sammen;  a  sammen-limet ;  -vokset, 
-groet,  tilgroet.  conglutination  [kanglu  ti'nei/an]  Sam- 
menliming;  Forening;  (Samraen)groning  c. 

Congo  ['karjgou]  Kongo  w;  Kongote  c;  -  pea  Dueaert : 
Cytisus  cajan  f  pigeon  pea],  congo  ['kangou]  zoo  totaaet 
Aalepadde  c :  Amphiuma  didactylum  [-  snake].  Congou 
['karjgir],  se  Congo! 

congratulate  [kan'gratjule't]  vt  Iyk0nske,  gratulere, 
onske  tillykke  [med  upon},  congratulation  [kangratju- 
'leljan]  Lyk0nskning,  Gratulation  c\  make  my  -s.  con- 
gratulator  [kan'gratjuleUa]  Lyk0nskende,  Lyk0nsker, 
Gratulant  c.  congratulatory  [kan'gratjulatari]  lyk- 
0nskende,  Lyk0nsknings  ;  a  _  letter. 

congregate  ['kaqgrige't]  vt  samle;  m  samle  sig,  sam- 
les.  congregation  [k&rjgri'geij'an]  Samling;  Forsamling, 
Ansamling;  Forsamling,  af  Mennesker;  is.  Menighed 
c.  congregational  [karjgri'gei/anal]  a  Forsamlings-; 
Menigheds-.  Jvf  collect!  _  church,  is.  independent 
Kirke,  brownistisk  Menighed,  Frikirke  c.  Congregation- 
alism [-izm]  Independentisme,  Brownisme  c.  congre- 
gationalist  [-ist]  Independent,  Brownist  c. 

Congresbury  ['ku'nzbari]  s.  congress  ['kangres]  Sam- 
meutrsede,  M0de  n;  Kongres  c;  Samleje  n,  (om  Dyr:) 
Pairing,  Avledaad  c  [sexual  .].  Jvf  call  vt!  ~  boot  amr 
Fjederst0vle,  *Springst0vle;  Congress  water,  et  Mineral- 
vand  fra  Congress  spring,  Saratoga,  N.  Y.  congress 
[kan'gres]  vi  samle  sig.  congressional  [kdn'grejanal] 
Kongres-.  congressman  amr  Kongresmedlem  n. 

Congrere  ['karjgri'v] Congreve;  congrevesk  Svovlstik(ke) 
c;  _  rocket  congrev(e;sk  (Krigs)raket. 

congruence  ['karjgruans]  Overensstemmelse;  Sam  men- 
falden;  Kongruens  c.  congruent  ['kangruant]  overens- 
stemmende;  sammenfaldende,  kongruent.  Jvf  concur! 
congrnity  [kan'gnriti]  Overensstemmelse,  Harmoni; 
F01gerigtighed,  Konsekvens;  geom  Kongruens  c.  con- 
gruous ['karjgruas]  passende,  tilsvarende. 

conic  ['kanik]  Kegle-;  konisk,  kegleformig;  -s  Kegle- 
snitlsere  c,  KeglesnitjpZ;  _  section  Keglesnit.  conical  a, 
se  conic!  _  bullet  Spidskugle. 

conifer  ['kounifa]  $  Bartrae  n.  coniferous  [ko'nifaras] 
koglebserende,  Kogle-,  *konglebserfende),  Kongle-. 

conline  ['ko«niain]  chem  Koniin  n,  et  Alkaloid  i 
Skarntyde. 

conin  [?]  s.    Se  ceil! 

Coningsby  ['kdniqzbi]  s. 

conjecturable  [kan'dsektjarabl]  gsetbar,  gsettelig.  con- 
jectural [kan'dgektjaral]  som  beror  paa  en  Gsetning  el. 
paa  Gsetninger,  gsetningsvis,  konjektural;  .  emendation, 
ogs.  Konjektur  c.  conjcctu rally  ad  gaetningsvis,  is. 
ved  en  Konjektur;  .  altered,  conjecture  [kan'dgekt/a] 
Gsetning,  Gisniug;  gr  Konjektur  c;  though,  after  all,  it 


amounted  to  mere  .,  det  hele  kun  var  (el.  beroede  p.) 
Gisninger.  conjecture  [kan'dgekt/9]  vt  gsette;  gsette  sig 
til;  gaette  paa.  conjecture  vi  geette. 

conjee  ['kandgi']  s  Risvand  n,  &c  [congee]. 

conjoin  [kan'dgoin]  vt  forene.  conjoint  [kan'dgoint] 
forenet.  conjointly  ad  i  Forening. 

conjugal  ['kandgugalj  segteskabelig.  conjugate  ['kau- 
dgugeH]  vt  gr  konjugere,  b0je.  conjugate  ['kandguget] 
s  Ord  n  af  samme  Familie:  chem  Syre  c  dannet  af  flere 
Syrer;  a  parret.  Par-;  $  parvisstaaende ;  gr  af  samme 
Familie;  chem  dannet  af  flere  Syrer.  conjugation  [kan- 
dgu'ge'/an]  Konjngation  c.  conjunct  [kan'dgAnkt]  a  \ 
forenet  [conjoined,  united];  medvirkende,  som  gaar 
Haand  i  Haand  [concurrent],  conjunction  [kan'dgArjk- 
Jan]  Forbindelse,  Forening;  ast  &  gr  Konjunktion  c. 
conjunctional  [-al]  konjunktional,  Konjunktions-.  con- 
junctiye  [kan'dgAnktiv]  n0je  forenet  el.  forbundet;  for- 
bindende;  gr  konjunktivisk  [aim.  subjunctive] .  conjunc- 
ture [kan'dgAnkt/a]  Tidspunkt  w;  (Tids)omst8endigheder 
pi,  is.  mere  Konjnnkturer  pi  [juncture,  ~  of  circum- 
stances]; at  a  fortunate,  momentous  _  p.  et  heldigt, 
betydningsfuldt  Tidspunkt. 

conjuration  [kandgu're^an]  Besvsergelse  c  [h0jtidelig 
B0n;  Maning].  conjure  [kau'dgua]  vt  besvaerge.  conjure 
['kAndge;  \  kan'dgua]  vt  mane,  F  hekse;  -  down  ned- 
mane,  mane  i  Jorden;  _  into  being  fremmane;  -  up  the 
devil  mane  Fanden  (frem);  _  up  a  ghost  fremmane  et 
Genfaerd;  -  up  a  ghost  for  the  mere  purpose  of  exorci- 
sation,  is.  se  Sp0gelser  v.  h0jlys  Dag,  male  Fanden  p. 
Vaeggen.  conjure  ['kAndga]  vi  g0re  Troldkunster,  trylle, 
P  hekse,  trolde;  jonglere;  I  must  put  on  my  conjuring 
cap  F  jeg  maa  tage  Tasnkehuen  paa  [considering  cap]. 
Egl  efter  et  Sagn  om  Erik  XIV  af  Sverige ;  conjuring 
trick  Taskenspillerkunst,  Tryllekunst,  Troldkunst,  F 
Heksekunst  c;  ~,  act,  and  sing,  to  [for]  .  .  .;  -  [ogs. 
jonglere]  cleverly  with  popular  airs  of  the  day.  con- 
jurer [kan'dguara]  Besvserger,  Besvsergende  c.  conjurer 
['kAndgara]  Maner;  Taskenspiller,  Tryllekunstner,  Trold- 
mand,  F  Heksemester  c.  conjuror,  se  conjurer! 

conk  [karjk]  si  Snydeskaft  n,  Nyser;  Forrseder,  bl. 
Tyve;  loc  amr  Strandr0ver,  Vragplyndrer  [konck];  amr 
Kreeft  c,  hos  Bartrfeer.  Conky  ['k&nki];  old  -,  «den 
gamle  m.  Nassen*,  i  Vittighedsblade  &c  et  hyppigt  Navn 
paa  den  f0rste  Hertug  af  Wellington. 

conn  [kan]  v  &  s,  se  con  (the  helm  &c)l 

Connal  ['kanal]. 

connascence  [kd'nasans]  Samf0dsel;  Flerf0dsel;  Sam- 
menvoksniug  c.  connate  ['kanelt,  kd'neH]  samf0dt;  5^ 
samm  envokset. 

Connaught  ['kana't;  kd'na't]  Connaughtn;  -  rangers 
88de  Infanteriregiment  n. 

connect  [ka'nekt]  vt  sammenbinde,  forbinde;  ~.ed 
[sammenhaangende]  conversation;  highly  ~ed  af  meget 
god  Familie;  -ing  link  Bindeled,  Mellemled,  Forbindel- 
sesled  n;  dmp  Kulisse  c;  ~ing  railway  Sammenbindings- 
bane;  suburban  ~ing  railway  Ringbone;  he  was  .ed 
with  [ogs  havde  en  Bestilling  ved]  the  naval  dockyard; 
Narbonne  is  much  ~ed  with  [nsevnes  (el.  forekommer) 
ofte  i]  the  history  of  the  Albigenses;  ~  himself  (by  mar- 
riage) with  a  family,  ogs  gifte  sig  ind  i  en  Familie. 
connect  vi  &  abs  korrespondere,  staa  i  Forbindelse  [med 
with] ;  the  steamer  line  .s  with  the  National  Railway 
at  M.  connectedly  ad  i  Sammenhseng,  sammenhaengende. 

Connecticut  [ka'ne(k)tikAt]  Connecticut  n. 

connection  [ka'nek/an]  Forbindelse,  Sammenhamg  c; 
Samfund  n;  (Familie) forbindelse;  (Forretnings)forbin- 
delse;  Tilslutning,  Korrespondence  c,  i  Befordrings- 


i-  n-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a-]  fall;  [&]  hot;  [A]  ht»t;  [a-]  hurt;  [aj  inner; 


con 


197 


con 


vsesenet;  a  business  ~,  ogs.  en  Forretningsven;  house  , 
Afstikker  c,  fra  Hovedrer  el.  Kloak ;  the  Methodist  . 
det  metodistiske  Samfund;  rail  ~  Jsernbaneforbindelse; 
establish  a  _  with  istandbringe  (el.  etablere)  en  For- 
bindelse  med ;  saette  sig  i  Forbindelse  med ;  form  a  ~ 
with,  is.  komme  i  Forbindelse  med;  have  extensive  (a 
good)  ~  have  udstrakte  (gode)  Forbindelser;  have  ~  with 
staa  i  Forbindelse  med;  ceased  to  have  any  ~  [*ogs. 
fratraadte  enhver  Befatning]  with  the  print;  have  - 
with  a  woman,  is.  have  (legemlig)  Omgang  m.  en 
Kvinde;  make  _  with  komme  i  Forbindelse  med,  is.  ££; 
korrespondere  (el.  staa  i  Forbindelse)  med,  have  Til- 
slutning  med,  om  Befordringsrniddel ;  a  card  printed 
for  circulation  among  his  ~,  ogs.  Kunder  pi;  elevated 
by  powerful  ~,  ved  msegtige  (Familie)forbindelser, 
Konnektioner.  connective  [ka'nektiv]  forbindende;  s 
Bindeled,  Bindeord  n.  connectively  ad  i  Forening,  i 
Fsellesskab. 

Connemara  [kani'ma'ra]  s. 

connexion  [ka'nek/an]  s,  se  connection! 

connigry  ['kAnigri  ?]  f  Kanin-Gaard;  -Grav,  -Kule  c 
[conyger]. 

conning  Lodsning  e,  &c.    Se  con  (the  helm  &c)l 

connivance  [ka'naivans]  Seen  gennem  Fingre,  stil- 
tiende  Tilladelse,  Konnivens  c.  connive  [ka'naiv]  vi 
se  gennem  Fingre  [med  at],  lukke  0jnene  [for  at]. 

connoisseur  [kane'sa';  -'sjua]  Render,  Sk0nner  c;  be  a 
~  in,  ogs.  forstaa  (*ogs.  skenne)  sig  paa,  F*  have  Vet 
paa;  the  air  (look)  of  a  ~  Kendermine  (Kenderblik). 
connoisseurship  Kenderegenskab,  Egenskab  c  som  Ken- 
der,  Sk0u  n. 

connotation  [kano'teijan]  Indbefatning;  Bibetydning  c. 
connote  [k9pnout]  vt  indbefatte,  tillige  indeholde;  be- 
tyde  tillige,  have  Bibetydning  af. 

connubial  [ka'nju'bjal]  segteskabelig. 

conoid  ['kounoid]  kegleformig;  s  mat  Konoide;  anat 
Pinealkirtel  c.  conoidal  [ko'noidal]  nsesten  kegleformig. 
.  co-nominee  ['kounami'ni-]  Medindstillet,  Medopstillet  c. 

conquer  ['karjka]  vt  besejre,  overvinde;  erobre;  a  ~ed 
[erobret,  hst  hsertaget]  country;  ~  her  fears,  conquer 
vi  sejre;  ~ing  hero  Sejrshelt;  see,  the  conq'ring  hero 
comes,  [«Se,  han  kommer  sejerskronet*  .  .  .]  et  Sted  i 
Handels  Jos  va ;  the  -ing  rubber  Mesteren,  Mesterspillet. 
conquerable  overvindelig;  indtagelig.  conqueror  ['kaq- 
kara]  Sejrherre  c;  the  ~  i  Spil:  Mesteren,  Mesterspillet; 
come  out  of  the  war  a  _  gaa  sejrrig  ud  af  Krigen. 
conquest  ['karjkwest]  Erobring  c;  the  Conquest  0:  den 
normanniske  Erobring  af  England  i  1066 ;  the  ~  of  dif- 
ficulties Overvindelse  af  Vanskeligheder. 

Conrad  ['kanrd'd]  Konrad;  Lord  ~,  senere  kaldt  Lara, 
Korsaren.  I  det  byronske  Digt  the  Corsair. 

consanguineous  [kansaq'gwinjas]  beslsegtet,  konsang- 
vin,  af  Blodet;  _  marriages,  consanguinity  [kansarj- 
'gwinitij  (Blods)slsegtskab  n. 

conscience  ['kan/ans]  Samvittighed  c;  awaken  the  ~s 
of  the  people  vsekke  Samvittighederne;  make  a  (matter 
of)  ~  of  g0re  sig  en  Samvittighed  af ;  by  way  of  satis- 
fying his  -  for  sin  Samvittigheds  Skyld;  it  went  against 
their  -s  [stred  mod  deres  Samvittighed]  to  . . . ;  it  is 
neither  safe  nor  right  to  go  against  _,  ikke  sikkert  og 
tilraadeligt  at  g0re  noget  mod  sin  Samvittighed ;  in  ~ 
med  god  Samvittighed ;  in  (all)  _  paa  ^Ere  og  Samvit- 
tighed, oprigtig  talt,  paa  mit  Ord  F  minsandten;  what 
in  all  ~  [i  Alverden]  are  you  doing  that  for?  duty  in 
,  Samvittighedspligt ;  like  a  man  of  ~  som  en  samvit- 
tighedsfuld  Mand;  her  death  will  be  on  [faar  jeg  paa] 
my  _;  there  is  st  on  your  ~  du  har  noget  p.  Sam- 


vittigheden,  du  gaar  og  bserer  paa  nt;  I  will  take  the 
whole  on  my  ~;  you  may  accept  this  with  a  clear 
[med  god]  -.;  —keeper  Samvittighedsvogter ;  — money 
Samvittighedspenge,  Penge  der  indsendes  anonymt  t. 
Skattekontoret  (Skatkamret)  af  Folk  der  i  sin  Tid  har 
opgivet  for  lav  Indtsegt  og  betalt  for  lidt  i  Skat,  con- 
scientious [kan/i'enjas]  Samvittigheds-;  samvittigheds- 
fuld;  _  scruples  (Samvittigheds)skrupler.  conscientiously 
ad  for  sin  Samvittigheds  Skyld;  samvittighedsfuldt; 
persons  who  -  decline  taking  oaths,  conscionable 
['kan/anabl]  samvittighedsfuld,  forsvarlig.  conscious 
['kan/as]  bevidst ;  optaget  af  (el.  med)  sig  selv ;  genert, 
forlegen;  was  imputed  to  ~  guilt  tilskreves  bans  Skyld- 
bevidsthed;  the  .  moon  Maanen  som  Medvider.  Sheri- 
dan, The  Rivals  V.  1;  without  her  being  ~,  is.  uden 
at  nun  var  sig  det  bevidst;  _  that  vel  vidende,  at  .  .  .; 
be  _  that  vsere  sig  bevidst  (el.  have  Bevidstheden  om) 
at .  .  .;  be  ~  of  vaere  sig  ...  bevidst,  have  Bevidstheden 
om  [sin  Uskyldighed  his  innocence];  ~  of,  is.  i  Bevidst- 
heden om.  consciously  ad  med  Bevidsthed,  vitterlig. 
consciousness  [-nes]  Bevidsthed;  Forlegenhed  c;  regain 
~,  Bevidstheden. 

conscript  ['kanskript]  egl  bogf0rt,  indskrevet;  -  fathers, 
i  romersk  Historic:  Patres  conscripti,  Senatorer.  con- 
script ^  Udskreven  c,  udskrevet  Mandskab  n.  con- 
scription [kan'skrip/an]  &  Udskrivning  c;  Udskriv- 
ningsvsesen  n.  conscript  ion  al  a  [-al]  Udskrivnings-. 

consecrate  ['kansikreit]  vt  vie,  indvie,  poet*  vigsle; 
kanonisere;  apoteosere;  ordain  preachers  and  ~  [ordi- 
nere,  indvie]  bishops;  in  ~d  [indviet]  earth;  principles 
~d  by  time,  som  har  faaet  Aarenes  Hsevd.  consecration 
[kansi'krei/an]  Indvielse,  poet*  Vigsel;  Kanonisation; 
Apoteose;  (Bisps)  Ordination,  Bispevielse  c.  consecrator 
['kansikreita]  Indvier  c,  &c.  consecratory  ['kansikreitari] 
Indvielses-. 

consecutive  [kan'sekjutiv]  paahinandenf01gende ;  sam- 
menhsengende ;  paaf01gende  [subsequent];  f01gende  [af 
upon] ;  ~  fifths  J*  falske  Kvinter ;  three  nephews,  his  ~ 
heirs;  the  piece  ran  more  than  100  ~  nights,  spilledes 
over  100  Gange  i  Trsek.  consecutively  ad  i  Sammen- 
hseng,  i  Rad,  i  Trsek,  efter  hverandre;  air  difficult  to 
breathe  for  a  length  of  time  ~,  Isengere  Tid  i  Traek, 
laenge  ad  Gangen.  consecutiveness,  is.  Sammenhseng  c. 

consensus  [kan'sensas]  Samstemmighed,  Konsens  c 
/_  of  opinion] ;  there  is  a  _  of  opinion  in  favour  of 
this  course,  consent  [kan'sent]  Samtykke,  Minde  n 
[til  to];  Overenskomst  c;  silence  is  _  den  som  tier,  sam- 
tykker  el.  bekraefter,  intet  Svar  er  ogsaa  et  Svar;  by 
mutual  ~  efter  fselles  Samtykke;  efter  mindelig  Over- 
enskomst, i  Mindelighed;  age  of  ~  to  marriage,  con- 
sent [kan'sent]  vi  samtykke,  indvilge  [i  to] ;  cannot  ~ 
to  this,  ogs.  kan  ikke  vaere  med  til  (*paa)  dette;  ~ed 
that  [i  at]  the  marriage  should  take  place,  consent- 
aneous [kdnsen'te'njas]  stemmende  [med  to]. 

consequence  ['kansikwans]  Resultat  n,  F01ge;  log 
F01geslutning,  Konsekvens;  Betydning,  Vigtighed;  Ind- 
flydelse  c;  accept  (or  stand  to)  the  -s  tage  F01gerne; 
tage  Skade  f.  Hjemgseld;  not  the  least  ~  g0r  ikke  det 
ringeste,  har  ikke  det  ringeste  p.  sig;  upon  your  own 
head  be  the  -s  /  De  faar  selv  baere  F01gerne !  one  may 
imagine  what  was  the  ~,  ogs.  man  kan  taenke  sig, 
hvor  det  bar  hen;  the  ~  [den  Indflydelse]  he  obtained 
with  the  French;  play  at  -s  skrive  Sedler ;  by  ~  f01ge- 
lig;  in  ~  falgelig;  som  F01ge  deraf;  the  loss  made  in  ~, 
ogs.  det  deraf  f01gende  Tab;  in  ~  of  som  (en)  F01ge  af; 
a  person  of  ~  en  vigtigere  Person;  be  a  man  of  ~,  ogs. 
vsere  h0jt  p.  Straa ;  money  was  of  no  _,  havde  ingen 


[e1]  hate;  [o«]  so;  [al]  J;  [au]  out;  [8]  the;  [J>]  thm\  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  si«^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


con 


198 


con 


Betydning,  kom  ikke  i  Betragtning;  a  fear  of  -s  Frygt 
f.  Felgerne;  Frygt  f.  Konsekvenserne.  consequent  ['kan- 
sikwant]  folgende;  peace  and  the  ~  [deraf  felgende] 
increase  of  wealth;  overwork  and  -  [deraf  folgende] 
exhaustion;  be  -  on  f01ge  (el.  vsere  en  F01ge)  af;  mainly 
_  on  the  fact  [vaesentlig  som  Felge  af]  that . . .;  the  right 
was  ~  to  [fulgte  af ]  an  act  perfectly  personal,  conse- 
quent F01ge;  F01geslutning  c;  mat  Efterled  n.  conse- 
quential [kansi'kwen/al]  felgende,  deraf  betinget;  falge- 
rigtig;  is.  p  vigtig,  indbildsk,  anmassende;  h0jtidelig: 
af  Vsesen;  -  losses  (juridisk:)  undskyldelige  Tab.  con- 
sequentially  ad  f01gerigtig,  logisk;  ikke  straks,  i  Til- 
fselde  [contingently];  i  regelmaessig  F01ge;  konsekvent; 
med  en  vigtig  Mine,  m.  Sufiasance;  hejtidelig. 

conservable  [kan'sa'vabl]  bevarelig,  holdbar.  con- 
servancy [kan'sa'vansi]  jur  Bevaringskomraission  c,  Op- 
synskollegium,  Opsyn  n,  over  Flod  eller  Havn,  Fiskeri 
<fec;  the  Thames  Conservancy,  conservant  [kan'sa'vant] 
bevarende;  beskyttende.  conservation  [kansa(-)'vei/on] 
Bevarelse,  Bevaring;  Beskyttelse  c.  conservational  [-al] 
bevarende;  beskyttende.  conservatism  [kan'sa-vatizm] 
Konservatisme  c.  conservative  [kan'sa'vativ]  bevarende; 
vedligeholdende;  beskyttende;  konservativ;  the  English 
are  most  _  of  [h0jst  konservative,  hvor  det  gaelder] 
their  language,  conservative  Konservativ,  H0jremand 
c.  conservator  ['kansaveHa]  Bevarer;  Vedligeholder; 
Konservator,  (Samlings)bestyrer  c.  conservatorlo  [it.; 
kansa'va't&Tio]  £  Konservatorium  n.  conservatory 
[kan'sa'vatari]  bevarende;  beskyttende;  s  Opbevarings- 
sted  n\  Vinterhave  c.  Se  conservatorio  I  conserve 
[kan'sa-v]  vt  bevare;  sylte,  nedsylte  [Frugt  fruit},  con- 
serve [kan'sa'v]  syltet  Frugt,  Konserve  c;  calomel  in  -  of 
roses,  i  nedsyltede  Roser.  conserver  Bevarer;  Nedsylter  c. 

conshun's  ['kan/anz]  o:  conscience,  i  Pigeonengelsk;  _ 
price  rimelig  Pris,  intet  Optrsekkeri. 

consider  [kan'sida]  vt  betragte,  betaenke,  overveje; 
tage  Hensyn  til;  tage  under  Behandling;  agte  (el.  holde) 
for.  Ogs.  med  overfl0digt  of;  don't  ~  [tag  ikke  Hensyn 
til]  me  in  the  matter!  I  gravely  put  on  my  -ing  cap 
jeg  tog  gravitetisk  Taenkehuen  paa;  all  circumstances 
(or  all  things,  everything)  ~ed,  -ing  all  things  or 
everything  alt  vel  overvejet;  he  is  very  well,  .ing  F 
efter  Omstaendighederne;  -ing  [naar  man  &c  betragter] 
the  times  they  lived  in;  -ing  that.  ..,  ogs.  naar  man 
&c  betragter  (el.  betsenker)  at,  naar  henses  til  at,  i 
Betragtning  af  at .  .  .;  idet  man  mener  (. .  .  mente)  at . . .; 
J  ~  him  wise,  (as)  a  philosopher,  agter  ham  for  vis . . . , 
anser  (el.  agter)  ham  f.  en  Filosof.  consider  vi  betsenke 
sig,  taenke  efter,  taenke  sig  om;  overveje  Sagen.  con- 
siderable [kan'sidarabl]  anset,  betydelig,  vigtig;  om 
Ting:  betydelig;  be  in  _  use  vaere  adskillig  brugt;  lose 
-  [p  adskilligt,  betydeligt]  at  cards  and  races,  con- 
siderably ad  adskillig,  betydelig;  _  better,  nearer,  over; 
~  disturbed,  improved;  gain  ~  fadskilligt]  at  cards; 
swear  _  in  his  talk,  considerate  [kan'sidaret]  omtaenk- 
som,  betsenksom;  hensynsfuld  [mod  of],  consider- 
ately ad  omtaenksomt ;  hensynsfuldt.  considerate- 
ness  Hensynsfuldhed  c;  whereupon  he  in  _  [hensyns- 
fuldt] had  turned  away  his  head,  consideration  [kan- 
sida'reijan]  Betragtning,  Betaenkning,  Overvejelse  c; 
Hensyn  n;  Hensyntagen,  Hensynsfuldhed;  Agtelse  c; 
Vederlag  n;  _  money  Salaer  n,  L0n  c;  political  _s  poli- 
tiske  Hensyn;  »s  of  saving  Sparsommeligheds-  (el.  0ko- 
nomiske)  Hensyn ;  a  little  >  [Hensynsfuldhed,  Hensyn- 
tagen] would  be  appreciated  by  the  public;  the  cost  is 
no  „,  kommer  ikke  i  Betragtning,  spiller  ingen  Rolle; 
the  -  he  has  bestowed  upon  [det  Hensyn  han  bar  vist] 


me;  some  .  [Hensyn(tagen)]  would  seem  to  be  due  to 
such  as  .  .  .;  gave  it  grave  ~  tog  det  under  alvorlig 
Overvejelse;  gave  almost  no  ~  to  tog  nsesten  ikke  (el. 
intet)  Hensyn  til .  .  . ;  I  have  some  ~s  jeg  tager  visse 
Hensyn ;  for  which  I  received  no  ~  hvorfor  jeg  intet 
Vederlag  fik ;  showed  a  _  for  his  feelings  var  hensyns- 
fuld mod  Xel.  tog  Hensyn  til)  ham;  authorities  are 
guided  by  a  ~  for  [Hensynet  til]  the  pockets  of  rate- 
payers; for  a  _  for  (el.  mod)  en  Dus0r;  mod  (en) 
Godtg0relse;  summoning  an  assembly  for  the  ~  of  [til 
Raadslagning  om,  t.  Overvejelse  af]  affairs  in  general; 
from  (or  in)  ~  for  af  Hensyn  til ;  the  defence  of  an 
action  from  the  _  [ud  fra  den  Betragtning]  that . . .;  in 
~  of  i  Betragtning  af  [considering];  in  _  of  a  good  [mod 
en  klaekkelig]  reward;  took  it  into  -  tog  det  under  Over- 
vejelse, under  Behandling;  tog  Hensyn  dertil;  on  ~  ved 
nsermere  Overvejelse,  naar  jeg  tsenker  (el.  taenkte)  mig 
om,  naar  jeg  ret  betsenker  (el.  betsenkte)  det;  not  on  any 
.  under  ingen  Omstsendighed;  out  of  ~  to  af  Hensyn  til; 
it  was  not  out  of  -  [ikke  af  Hensyn]  to  me;  it  is  now 
under  ,,  under  Overvejelse;  treat  with  ~,  hensynsfuldt. 

consign  [kan'sain]  vt  overdrage;  betro,  hst  overant- 
vorde;  mere  konsignere,  give  (el.  sende)  i  Konsigna- 
tion,  i  Kommission,  til  Forhandling;  the  ship  is  ~ed 
[adresseret]  to  . . .;  -  [stede]  to  the  earth;  ~  to  oblivion 
kaste  Glemsel  paa,  overantvorde  t.  Glemsel;  skrinlsegge, 
henlsegge;  be  ~ed  to  oblivion,  ogs.  hjemfalde  t.  For- 
glemmelse;  ~  to  writing  faeste  p.  Papiret,  skriftfseste, 
(skriftlig)  optegne,  nedtegne.  consignation  [kansig- 
'nei/an]  Bekraeftelse  t;  Overleverelse,  Overlevering 
[consignment];  sc  jur  Deponering  (af  omprocederet 
Bel0b)  hos  Tredjemand;  rel  Konsignation  c.  consignee 
[kans(a)i'ni']  Modtager;  mere  Konsignat0r  c.  consigner 
[kan'saina]  Overdrager;  mere  Konsignat0r  c.  consign- 
ment [kan'sainmant]  Overdragelse;  Betroelse;  mere  Kon- 
signation c,  KonsignationsvarerpZ.  consignor  [kans(a)i- 
'na-a,  kan'saina],  se  consigner! 

consist  [kan'sist]  vi  stemme  [med  with] ;  bestaa  [med 
with}\  bestaa  [i  in;  af  of},  consistence  [kan'sistans] 
Fasthed,  Konsistens,  Tsethed  c.  Se  consistency!  con- 
sistency [kan'sistansi]  Sammenhseng,  Konsekvens;  Fast- 
hed, Konsekvens  c;  some  salvo  which  might  vindicate 
his  ~,  redde  bans  Standpunkt;  we  ought  in  _  [konse- 
kvent] aZso  to  defend  him.  consistent  [kan'sistant]  fast, 
konsistent;  sammenhsengende,  f01gerigtig,  (ogs.  om 
Person)  konsekvent;  rimelig;  this  spelling  is  more  ~ 
[stemmende]  with  the  etymology  of  the  word;  so  far 
as  is  ~  [det  kan  bestaa,  det  lader  sig  forene]  with  the 
general  plan  of  the  work,  consistently  ad  konsekvent; 
med  god  Samvittighed ;  as  often  as  he  could,  ~  with 
his  duty,  for  Tjenestens  Skyld,  f.  Tjenesten.  consistorial 
[kansi'sta-rial]  konsistorial.  consistory  ['kansistari,  kan- 
•sistari]  Konsistorium  [Kirkeraad;  Kardinalkollegium]  n; 
_  court  Konsistorialret. 

consolable  [kon'soul9bl]  modtagelig  for  Tr0st,  som 
lader  (el.  lod)  sig  troste.  consolation  [kanso'lei/an] 
Tr0stc.  Se  afford!  -prise  (omtr.)  Opmuntringspraemie; 
_  stakes  sp  Tr0stl0b  n;  there  is  one  piece  of  ~  I 
can  afford  you  en  Trest  kan  jeg  give  Dem,  en  Ting 
kan  jeg  tr0ste  Dem  med  .  .  . ;  administer  [yde]  _/  that 
is  one  (or  some)  ~  det  er  altid  en  Tr0st;  derive  (or 
take)  -  from  the  fact  [finde  (en)  Tr0st  i]  that ...;  for 
the  ..  of  til  Tr0st  for;  availed  himself  of  the  -«  of 
religion  s0gte  Religionens  Tr0st.  consolatory  [kan'sala- 
tari]  tr0stende,  tr0stefuld;  ~  discourse,  is.  Trestetale;  a 
-  letter,  is.  et  Trestebrev. 

1.  console  [kon'soul]  vt  tr0ste;  consoling,  ogs.  tr0stelig. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


con 


199 


con 


2.    console  ['kansoul]  arch  Konsol  c. 

consoler  [kan'soula]  Troster  c. 

console-table  ['kanso«l'teibl]  Konsolbord. 

consolidate  [kan'salideH]  vt  g0re  fast  el.  haard  fsestne 
sammenslaa,  forene;  mere  &  jur  konsolidere,  sammen- 
slaa,  is.  forskellige  Slags  Papirer  t.  ensartede  nye;  om 
Statspapirer  ogs.  fundere.  Jfr  consols!  ~d  annuities  or 
stocks,  se  consols!  two  ~d  [sammenslagne]  laws,  con- 
solidate vi  blive  fast,  fsestne  sig,  hserdes,  hserdne;  slaa 
sig  sammen;  the  two  companies  had  ~d.  consolidation 
[kansali'deijan]  Forening  (t.  en  Massej;  Sammenslag- 
ning,  Konsolidering  c.  consols  [kan'salz,  'kansdlz]  pi 
konsoliderede  (engelske)  Statspapirer,  is.  (funderede) 
3  %  Obligationer,  Consols.  Forkorfcet  f.  consolidated 
annuities  or  stocks. 

consonance  ['kansanans]  ^  Konsonans,  Samklang. 
Akkord;  fig  Overensstemmelse  c  [med  to,  with},  con- 
sonant [-ant]  J-  harmonisk,  stemmende  med  hinanden; 
fig  (overens)stemmende  [med  to,  with] ;  be  _  with,  ogs. 
stemme  med.  consonant  [-ant]  Konsonant,  Medlyd  c; 
Y  ~  konsonantisk  Y.  consonantal  [kansa'nantal]  kon- 
sonantisk.  consonantness  ['kansanantnes]  Overensstem- 
melse, Sams&emmighed  c. 

consort  ['kansa^t]  Kammerat,  Fselle;  is.  ^Egtefselle, 
Gemal,  Gemalinde;  J>  Kammerat,  Ledsager  c,  Kamme- 
ratskib  n.  consort  [kan'sa/at]  vi  leve  (el.  fserdes)  sam- 
men, omgaas  [med  with] ;  fig  bestaa  [med  with] ;  such 
manoeuvres  as  these  will  ill  ~  with  the  dignity  of  a 
great  nation. 

consound  [kan'saund]  ^  Kulsukker  n  &  c,  *Valurt  c: 
Symphytum  [comfrey]. 

conspeciflc  [kanspi'sifik]  af  samme  Art. 

conspectus  [kan'spektas]  Overblik;  Udtog  n. 

conspicuous  [kan'spikjuas]  i0jnefaldende,  i0jnesprin- 
gende:  fremtrsedende,  (let)  kendelig;  made  himself  _ 
gjorde  sig  bemserket  [som  Agitator  as  an  agitator]; 
was  ~  by  [glimrede  ved]  his  absence,  conspicuously 
ad  paa  en  i0jnefaldende  Maade ;  i  kendelig  Grnd, 
kendelig;  qualities  in  which  he  was  ~  wanting. 

conspiracy  [kan'spirasi]  Sammensvsergelse  c,  *ogs. 
Stemplinger  pi;  undert.  Samvirken  c.  Se  defeat  v! 
there  seemed  to  be  a  ~  of  silence  on  the  part  of  Gov- 
ernment, ogs.  Regeringen  syntes  at  ville  tie  Sagen 
ihjel ;  enter  (or  form)  a  _  indgaa  (el.  stifte)  en  Sam- 
mensvsergelse ;  you  are  in  a  ~  to  [bar  stiftet  en  Sam- 
mensvsergelse for  at]  get  rid  of  me.  conspirator  [kan- 
'spirata]  Konspirator,  Sammensvoren  c.  conspire  [ken- 
'spaia]  vi  Isegge  Raad  op;  stifte  en  Sammensvsergelse, 
sammensvserge  sig;  undert.  samvirke.  conspire  vt  laegge 
Raad  op  om;  sammensvserge  sig  om.  conspirer  Kon- 
spirator, Sammensvoren  c. 

constable  ['kAnstabl;  'kan-]  Connetable,  Rigsmarskalk 
[Lord  High  C—];  Politibetjent,  *Politikonstabel  c  [police 
,];  special  ~  Ekstrapolitikonstabel;  .  of  the  Tower  Kom- 
mandant  c  i  Tower;  outrun  (or  overrun)  the  ~  F  leve 
over  Evne,  g0re  Gseld ;  who's  to  pay  the  ~?  hvem  skal 
betale?  constablewick  [-wik]  Politibetjents  Distrikt,  *Kon- 
stabeldistrikt  n.  constabulary  [kan'stabjulari]  Politibe- 
tjent-, *Konstabel-;  s  Politikorps  n;  Politistyrke  c. 

Constance  ['kanstans]  Konstanz,  Kostnitz  n\  Lake  of 
~  Bodens0.  Constance  ['kanstans]  Constance  c. 

constancy  ['kanstansi]  Bestandighed ;  Fasthed,  Stand- 
haftighed  c;  as  a  _  til  Stadighed.  constant  ['kanstantj 
bestandig,  stadig;  fast,  standhaftig;  a  character  of  ~ 
occurrence  [en  staaende  Figur]  in  old  plays;  a  ~  prac- 
tice fast  (el.  staaende)  Praksis;  it  was  the  ~  subject  of 
conversation,  det  staaende  (Samtale)emne.  constant 


mat  Konstant  c.  Constantia  [kan'stan/a]  Konstance; 
Konstantiavin  c,  Slags  Vin  fra  Kap.  Constantino  ['kan- 
stantainj  Konstantin;  _  Tolmen,  Navn  p.  en  stor  seg 
dannet  Sten  i  Cornwall.  Constantinople  [kdnstanti- 
'noupl]  Konstantinopel  n.  Constant! nopolitan  [kan- 
stantino'palitan]  Konstantinopolitaner(inde)  c.  con- 
stantly ['kanstautli]  ad  standhaftig,  med  Fasthed; 
stadig,-  p*  st0dt. 

constellation  [kanste'leijan]  (Stjerne)billede  n\  in  the 
~  Virgo,  ogs.  i  Jomfruens  Tegn. 

consternate  ['kansta'neH]  vt  konsternere,  betage,  for- 
fserde.  consternation  [kansta-'ne^an]  Bestyrtelse,  For- 
fserdelse,  Skrsek  c;  the  agent  was  in  ~,  var  bestyrtet. 

constipate  ['kanstipeH]  vt  binde,  forstoppe.  constipation 
[kansti'peijan]  Forstoppelse,  *undert.  Bindsel  c.  con- 
stituency [kan'stitjuansi]  parl  Vaelgere  pi,  Valgkreds  c. 
constituent  [-ant]  dannende;  udg0rende;  vselgende;  _ 
[grundlovgivende]  assembly;  _  body  Valgkorporation  c, 
Vselgerkorps  n;  .  element  Bestanddel  c.  constituent  s 
Bestanddel;  parl  Mandant,  Vselger;  jur  Mandant,  Prin- 
cipal c.  constitute  ['kanstitju't]  vt  anordne,  bestemme, 
fastssette;  danne,  udg0re;  jur  antage,  give  Fuldmagt. 
Se  confusion,  game!  the  ~d  authorities  de  bestaaende 
Myndigheder;  that  which  ~s  man  a  man  det  der  g0r 
Mennesket  t.  et  Menneske;  the  will  which  _s  her  a  [der 
g0r  hende  til]  millionaire;  _  himself  [g0re  sig  til]  a 
protector  of  the  sick  man's  interests;  the  changes  are 
so  great  as  almost  to  ~  it  a  new  work,  constitution 
[kansti'tjirjan]  Indretning,  Ordning;  Bestemmelse,  Fast- 
ssettelse;  Anssettelse,  Indssettelse ;  Bygning,  Dannelse, 
Natur,  is.  Legemsbygning,  Legemsbeskaffenhed;  (Stats)- 
forfatning,  Grundlov  c;  Bestemmelser  pi,  Reglementw; 
Constitution  Hill,  en  Vej  mellem  St.  James's  Park  og 
Hyde  Park,  London;  a  worn-out  ~,  is.  et  udslidt 
Legeme;  the  result  of  the  election  makes  no  change  in 
the  ~  of  the  Chamber,  i  Kamrets  Sammenssetning. 
constitutional  [kansti'tjir/anal]  medf0dt,  naturlig; 
Grundlovs-,  grundlovsmsessig,  grundlovfsestet,  konstitu- 
tionel;  a  .  (walk)  en  Tur  f.  Motionens  Skyld;  be  out 
for  a  ~,  for  at  r0re  sig,  movere  sig;  start  for  his  ~. 
constitntionaHsm  [-izm]  Konstitutionalisme,  konstitu- 
tionel  Forfatning  c.  constitutionalist  [-ist]  Konstitu- 
tionel,  Forfatningsven ;  p  Moverende,  Spaserende  c. 
constitutionality  [kanstitju'/a'naliti]  Medf0dthed;  Forfat- 
ningsmsessighed  c.  constitutionally  ad,  is.  af  Naturen; 
forfatningsmaessig,  konstitutionelt;  for  Motionens  Skyld. 
constitutive  ['kanstitjirtiv]  udg0rende,  vsesentlig;  be- 
stemmende,  fastsaattende,  grundleeggende,  konstitutiv; 
_  parts  Bestauddele;  -  power  lovgivende  Magt. 

constrain  [kan'stre^]  vt  egl  indsn0re;  sammen-sn0re, 
-presse;  tvinge;  in  an  unnaturally  ~ed  [tvungen] 
position,  constrainable  [kan'stretaabl]  tvingbar,  som 
lader  sig  tvinge;  udsat  for  Tvang.  constrainedly  ad 
ved  Tvang,  tvangsvis;  is.  tvungent.  constraint  [kan- 
'stre^t]  Tvang;  Tvingsel  c,  Tvangsmiddel  n;  put  a  _ 
on  0ve  Tvang  imod;  put  a  (or  some)  ~  upon  myself 
paalsegge  mig  Tvang;  by  ~  med  Tvang;  ved  Tvang, 
tvangsvis. 

constrict  [kan'strikt]  vt  sammentrsekke,  indsn0re, 
indtvinge.  constriction  [kan'strik/an]  Sammentrsek- 
ning,  Indsn0ring,  Sammensn0ring ;  Kvselning  c.  con- 
strictive  [kan'striktiv]  sammentrsekkende,  sammensn0- 
rende,  indsn0rende.  constrictor  [kan'strikta]  Binde- 
muskel,  Slutmuskel,  Konstriktor;  soo  Kvseler  c.  con- 
stringe  [kan'strindg]  vt  sammensnerpe.  Se  constrict! 
constringent  [-ant]  sammensnerpende,  sammentrsek- 
kende, bindende. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  []>]  thin;  [J]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


con 


200 


con 


construct  [kan'strAkt]  vt  bygge,  opfere;  konstruere; 
bygge,  oparbejde  [en  Vej  a  road];  a  fireplace  -edmore 
for  [bygget  paa,  anlagt  paa]  comfort  than  economy. 
construction  [kan'strAk/an]  Bygning,  Opforelse;  Byg- 
ningsmaade;  gr  Saetningsbygning,  Konstruktion ;  For- 
tolkning;  Men  ing  c;  the  act  could  not  bear  the  .  put 
upon  it,  tilstedede  ikke  den  fors0gte  Fortolkning,  kunde 
ikke  fortolkes  som  sket ;  put  a  good  -  on  optage  i  en 
god  Mening;  put  the  best  ~  on  everything  laegge  alting 
ud  t.  det  bedste;  railways,  ships  in  course  of  (or 
under)  _  Jrernbaner  .  .  .  under  Bygning;  a  reply  was  in 
course  of  -,  under  Udarbejdelse;  a  road  in  progress  of 
„,  under  Oparbejdelse.  constructional  [-al]  fortolknings- 
msessig,  Fortolknings-.  constmctlonlst  [-ist]  Fortolker  c. 
const  met  ire  [kan'strAktiv]  indretteude,  ordnende;  Byg- 
nings-;  konstruktiv,  fortolkniugsmsessig ;  -  loadline 
Konstruktionsvandlinie;  stone  used  for  -  purposes  Sten 
t.  Bygningsbrug,  Bygningssten ;  „  skill  or  talent,  is. 
Kompositionstalent  w;  _  treason.  construct! veness 
Bygningsevne  c,  is.  i  Frenologien.  construe  ['kanstru, 
kan'stnr]  vt  fortolke;  gr  konstruere;  analysere;  for- 
berede  sig  paa ;  fig  fortolke,  udlaegge  [som  into] ;  -  his 
silence  into  a  delicacy  of  sentiment,  construe  ['kanstru] 
Gennemgaaelse,  Forberedelse;  is.  Overssettelse  c. 

constuprate  ['kanstjupreH]  t  ^  voldtage,  krsenke 
[force],  constupration  [kanstju'prei/an]  f  Voldtagelse, 
Voldtsegt  c. 

consubstantial  [kansab'stanjal]  ligeartet.  consubstan- 
tiality  [kansabstanji'aliti]  Ligeartethed,  Vaesensenhed  c. 
consubstantial  ion  [kansabstan.fi 'e^an]  Vsesensenhed ; 
theol  Konsubstantiation  c,  Kristi  legemlige  Tilstede- 
vserelse  i  Nadveren. 

consul  ['ki'iusol]  Konsul  c.  consulage  ['kansalidg]  Kou- 
sulatafgift  c.  consular  ['kansjula]  konsularisk;  _  agent 
Konsularagent ;  -  certificate  Konsularcertifikat ;  _  ser- 
vice Konsulatvaesen  n.  *  consulate  ['kansjulet,  -salet] 
Konsulat  n.  consulship  ['kausal/ip]  Konsulat  n  [Kon- 
sulembede ;  Konsuls  Einbedstid] ;  in  the  ~  of  Plancus 
under  Plancus'  Konsulat.  consult  [kan'SAlt]  vt  raad- 
sp0rge,  raadf0re  sig  med;  raadslaa  om;  tage  Hensyn  til. 
Se  compilation!  _  [slaa  op  i,  se  efter  i;  bruge,  benytte] 
a  book;  I  hope  you  have  -ed  [ogs.  beraadet  Dem  med] 
your  heart  as  well  as  your  friends;  ~  his  wife's  hap- 
piness, ogs.  have  sin  Hustrus  Lykke  f.  0je;  •  [se  paa] 
his  watch ;  .  [s0ge,  konsul(t)ere]  him  as  a  physician; 
~ing  master  or  tutor,  is.  Privatprseceptor,  c;  -ing 
physician  konsultatorisk  Lsege.  consult  vi  raadslaa 
[om  about,  on].  Ogs.  »  together,  consultation  [kan- 
SAl'te'Jan]  Raadslagning,  Overlsegning,  Konference; 
Raadf0rsel,  Konsultation  c;  a  -  was  held,  is.  der  hold- 
tes  Raad,  man  raadslog;  their  Lordships  are  in  ~,  is. 
Assessorerne  holder  en  Konference.  consultational 
[-al]  Konsultatious-.  consultatire  [kdn'sAltativ]  Raad- 
slagnings-;  raadgivende  [Stsender  estates;  Myndighed 
power] . 

consnmah  ['kansema]  hind  Overtjener,  Kseldennester 
c  [khansamah].  consumar  [-ma  a]  hind,  se  consuntah! 

consume  [kan'sju-m]  vt  fortaere;  is.  mere  (for)bruge, 
konsumere;  fig  sluge  [formeget  Tid  too  much  time];  the 
whole  city  shall  be  -d  by  fire,  ogs.  .  .  .  skal  gaa  op  i 
(Ilds)luer.  consumedly  [kan'sju'midli]  ad  f  forbistret, 
umaadelig;  his  neighbours  laughed  -,  when  they 
read  .  .  .;  I  hate  self-laudation  -.  consumer  [kan- 
•sju-ma]  Fortaerer;  (For)0der;  is.  mere  Forbruger,  Kon- 
sument  c.  Ogs.  f.  consumah;  .s  and  bread-winners 
tserende  og  nserende. 
consummate  [kan'sAme^,  'kansameU]  vt  fuldbyrde, 


fuldende,  fuldf0re;  and  in  due  time  its  abrogation  was 
a  -d  [fuldbyrdet]  fact;  _  [fuldbyrde]  a  marriage,  con- 
summate [-et]  a  fuldendt  [Dygtighed  skin] ;  -  rogue 
udlaert  Skaelni.  consummation  [kansa'me^an]  Fuld- 
byrdelse,  Fuldendelse,  Fuldfarelse;  Ende  c;  Resultat  n; 
both  -s  are  extremely  difficult  to  accomplish  begge 
disse  Resultater  (*ogs.  Endemaal)  er  vanskelige  at  naa; 
the  -  [Fuldbyrdelsen]  of  a  marriage. 

consumption  [kan'SAm(p)/9n]  Fortsering;  For0delse;  is. 
mere  Konsum(e)  c,  Forbrug  w;  path  Svindsot,  Taering 
c;  -  of  the  lungs  Lungetsering ;  have  the  _  have 
Tsering;  a  man  in  a  (rapid)  ~  en  Mand  som  har 
(galopperende)  Tasring ;  fell  into  a  [fik]  - ;  died  of  a 
[&(]  -.  consumptiye  [kan'SAm(p)tiv]  fortaerende,  taerende, 
0delaeggende ;  Taerings-,  Svindsot-,  svindsottig;  there 
was  a  moderate  -  business,  i  Handelsspr.:  der  gjordes 
en  moderat  Omsaetniug  f.  Konsumen;  »  (invalid  or 
patient)  Taeringspatient,  p  Taerings-Kandidat,  -Kraem- 
mer  c.  consumptireness  Anlaeg  n  til  Tasring. 

contact  ['kantakt]  Ber0relse,  Berering;  Koutakt;  Slyng 
c,  paa  Telefon,  Ac;  sliding  or  rolling  -  glidende  eller 
rullende  Kontakt;  came  in  (or  was  brought  into)  -  with 
kom  i  Ber0ring  med;  — mine,  — torpedo  St0d-Mine, 
-Torpedo  c.  contagion  [kan'te'dgau]  Smitte  c;  Smit(te)- 
stof  n.  contagious  [kan'te'dgas]  smitsom;  Smitte-;  the 
Contagious  Diseases  (C.  D.)  Acts  Lovene  angaaende 
smitsomme  Sygdomme;  example  is  ~  Eksemplet  smit- 
ter;  -  matter  Smittestof.  contagiousness  Smitsomhed  c. 
contagium  [kan'tejdgam]  Smit(te)stof  n. 

contain  [kan'te'u]  vt  indeholde;  (inde)holde,  rumme, 
F  tage;  -ing  arsenic  arsenikholdig ;  a  barrel  «s  more 
than  two  bushels;  the  East  part  of  the  Abbey  ,s  [inde- 
holder]  twelve  chapels,  contain  vi  bibl  afholde  sig;  if 
they  cannot  -,  let  them  marry,  container  mere  Be- 
holder, Emballage,  (Ind)pakning. 

contaminate  [kan'tamineU]  vt  besmitte.  contamination 
[kantami'ne^/an]  Besmittelse  c. 

contango  [kan'tango]  mere  Udssettelsesgebyr  n,  Op- 
gaeld  c  for  (fjorten  JJages)  Henstand.  Contango  is  a 
charge  for  continuing  stock  or  shares  from  one  ac- 
count to  another.  Temple  21. 

contankerons  [kan'tarjkaras]  a,  se  cantankerous! 

contemn  [kan'tam]  vt  ringeagte;  forsmaa;  -ingly  ringe- 
agtende,  m.  Ringeagt. 

contemplate  ['kantample't,  git  kan'temple't]  vt  beskue, 
betragte;  have  for  0je,  taanke  paa,  paatsenke,  omgaas 
med  Tanker  om ;  vi  gruble,  studere.  contemplation 
[kantam'plel/an]  Beskuelse,  Betragtning  c.  Se  lose!  the 
mere  _  of  the  deed  den  blotte  Omgang  m.  Tanken 
paa  (el.  Tanker  om)  denne  Daad;  serve  as  the  basis  of 
the  important  work  in  -,  det  paatsenkte  (el.  fore- 
havende)  Vserk;  have  it  in  -  to  tsenke  paa  (*ogs.  have 
Tanken  oppe  om)  at .  .  .,  vaere  betsenkt  p.  at ...  con- 
templatiTe[kan'templativ]  beskuende,  indadvendt,  tanke- 
fuld;  tsenkende,  taenksom;  _  faculty  Taenkeevne;  - 
[tankefulde]  looks;  the  ,  [tsankende]  part  of  mankind. 
conttmplator  ['kantample'ta]  Beskuer,  Betragter; 
Tsenker  c. 

contemporaneity  [kantempara'ni  iti]  Samtidighed  c. 
contemporaneous  [kantempa're'njas]  a,  contemporane- 
ously ad  samtidig.  contemporary  [kan'temparari]  a  &  s 
samtidig  (c);  in  a  foreign  -  we  read . . .;  my  own  con- 
temporaries. 

contempt  [kan'tem(p)t]  Foragt,  Ringeagt  c;  respekt- 
stridigt  Forhold  n  [mod  Foresatte  to  his  superiors]; 
jur  Kontumats  c,  respektstridigt  Forhold  n  [-  of  court]; 
a  ~  for  (or  of)  life  Ringeagt  f.  Livet,  D0dsforagt  c; 


[a-  i-  u-]  osv    lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hitt;  [a-]  hurt;  [oj  inner; 


con 


201 


con 


had  a  ~  for  them,  held  them  in  ~  foragtede  (el.  nserede) 
Foragt  f.)  dem;  oversaa  dem;  I  shall  commit  that  man 
for  ~;  gave  ample  proof  of  his  ~  for  death,  p.  sin 
D0dsforagt;  in  ~  foiagtelig;  paa  Spot;  spotvis;  i  for- 
agtelig  Betydning.  contemptibility  [kantem(p)ti'biliti] 
Foragtelighed;  Usselhed  c.  contemptible  [kan'tem(p)- 
tibl]  foragtelig;  ussel,  under  al  Kritik;  is  no  ~  enemy 
er  en  Fjende  (*Fiende),  som  ikke  kan  overses.  con- 
temptibleness  [-nes]  Foragtelighed;  Usselhed  c.  con- 
temptuous [kan'tem(p,tjuas]  foragtelig,  haanlig,  haansk. 
contemptuously  ad  foragtelig,  haanlig. 

contend  [kan'tend]  vi  ksempe,  stride;  -  for  ksempe 
om  [Prisen  the  prise] ;  forfsegte,  argumentere  for,  jur 
ogs.  procedere  paa;  paastaa;  -ing  [stridende]  claims, 
interests,  parties,  passions,  contend  vt  jur  paastaa, 
procedere  paa.  contender  Ksemper;  Forksemper;  For- 
fsegter  c. 

content  [kan'tent]  tilfreds;  six  ~s  and  seven  non- 
(or  not)  -s  seks  Ja'er  og  syv  Nejer,  v.  Afstemning  i 
Overhuset;  be  .,  ogs.  n0je  sig,  n0jes,  lade  sig  n0je 
[med  with] ;  I  should  be  _  to  let  this  voyage  be  [jeg 
var  tilfreds,  denne  Tur  blev]  my  last,  content  [kan- 
'tent] vt  tilfredsstille ;  won't  less  _  you?  P  kan  ikke 
mindre  g0re  det?  ~ed  tilfredsstillet,  tilfreds;  be  (or  rest) 
~ed  lade  sig  n0je  [med  with;  m.  at  to],  content  [kon- 
'tent]  Tilfredshed,  Til fredsstill else  c;  to  his  heart's  _  af 
Hjertens  Lyst,  saameget  han  lyster.  content  [kan1  tent, 
'kantent]  (Rum)indhold,  Rumfang  n.  Se  contents! 
cubic  ~  Kubikindhold.  contentedly  [kan'tentidli]  ad 
tilfreds.  contentedness  Tilfredshed  c. 

contention  [kan'ten/an]  Strid,  Kamp;  jur  Paastand  c; 
the  bone  of  -  et  Tvistens  ^Eble.  contentious  [kan'ten- 
Jas]  stridbar,  stridslysten. 

contentment  [kan'tentmant]  Tilfredshed;  Tilfredsstil- 
lelse;  N0jsomhed  c;  -  is  true  riches  Tarvelighed  (el. 
N0jsomhed)  er  en  Herregaard,  nok  har  den  som  n0jes, 
N0jsomhed  er  Rigdom  nok  (Demokrit). 

contents  [kan 'tents,  'kantents]  Indhold  n;  cubic  ~ 
Kubikindhold;  table  of  ~  Indholdsfortegnelse  c,  Ind- 
hold M  ;  —bill  [aim.  'kantantsbil]  Indholdsplakat  c : 
som  m.  store  Bogstaver  angiver  et  Avisnummers 
veesentlige  Indhold. 

conterminable  [kan'ta'minabl]  som  kan  bringes  inden- 
for  fselles  Grsenser.  conterminous  [-nas]  med  fselles 
Gr3ense(r),  samgrsensende,  tilst0dende,  sammenhsen- 
gende;  be  ~  with  (or  to)  st0de  (op)  til,  grsense 
(op)  til. 

contest  [kan'test]  vt  bestride;  stride(s)  om;  g0re 
stridig;  parl  stille  sig  (til  Valg)  i  [et  Distrikt  a  borough]; 
~ed  som  a  is.  omtvistet,  omstridt;  a  ~ed  election  et 
Valg  hvor  flere  konkurrerer;  the  troops  ~ed  every  inch 
of  ground,  gjorde  dem  &c  hver  Tomme  Jord  stridig. 
contest  [kan'test]  vi  stride,  ksempe.  contest  ['kantest] 
s  Strid,  Kamp;  Strid,  Tvist  c;  here  a  ~  of  opinion 
[Meningsstrid]  tooTc  place  between  the  horse  and  his 
rider;  a  little  kindly  ~  [venskabelig  Strid]  as  to  which 
(or  who)  should  go.  contestable  [kan'testabl]  omtviste- 
lig.  contestant  [kan'testant]  Bestrider;  jur  Modpart, 
is.  1  Testamentsag ;  parl  Modkandidat;  sp  Modstander, 
Konkurrent  c. 

context  ['kantekst]  Sammenhaeng  c.  Jvf  bring  out! 
contextual  [kan'tekstjual]  beroende  p.  Sammenhsengen; 
fremgaaende  af  Sammenhsengen.  contextnral  [kan- 
'tekstjural]  bygningsmsessig,  som  angaar  Legemsbyg- 
ning  el.  Aaudsbeskaffenhed.  coijtexture  [kan'tekstjua, 
-t/a]  Vsev;  Sammenssetning,  Bygning  c,  System  n;  a  ~ 
[et  Vsev]  of  absurdities. 


contiguity  [kanti'gju'iti]  Ber0ring,  Sammenst0den, 
Sammenhseng,  Nserhed;  Landfasthed  c  [~  to  the  land]; 
in  close  ~  to  st0dende  tset  op  til.  contiguous  [kan- 
'tigjuas]  tilst0dende;  st0dende  [til  to];  landfast  [med  to]; 
two  ~  [sammenhsengende]  rooms,  seats.  Jvf  adjacent! 
contiguously  ad  tset  sammen,  taet  op  til  hverariHre. 

continence  ['kantinans]  Afhold  n,  Afboldenhed  c. 
Jvf  contain  vi !  the  ~  of  a  Scipio.  continent  [-ant]  af- 
holden,  afholdende.  continent  [-ant]  Fastland  n;  Ver- 
densdel;  Verden  c.  Jvf  ancient!  the  Continent  Euro- 
pas  Fastland,  Fastlandet;  on  the  Continent,  tit:  i  Ud- 
landet.  continental  [kanti'nental]  Fastlands-,  Fast- 
landets,  kontinental;  the  .  houses,  is.  Fastlandets 
Fyrstehuse;  ~  [ogs.  udenlandske]  prices;  a  ~  sea  et  Ind- 
hav,  Indlandshav,  *ogs.  Indrehav ;  _  tour  Tur  til  (el. 
paa)  Fastlandet,  Udenlandsrejse.  continental  Fast- 
landsbeboer;  Kontineutalsoldat  c,  under  den  ameri- 
kanske  Revolutionskrig. 

contingency  [kan'tindgansi]  Mulighed,  Eventualitet  c, 
Tilfselde  n;  contingencies,  ogs.  tilfseldige  (el.  uforudsete) 
Udgifter;  not  by  any  possible  ~  ikke  p.  nogen  mulig 
Maade;  ikke  i  noget  optsenkeligt  Tilfselde ;  in  the  sup- 
posed _  i  det  forudsatte  Tilfselde.  contingent  [kan- 
'tiudgant]  mulig,  eventuel;  betinget  [af  on,  upon], 
usikker;  ~  [uforudsete,  tilfseldige]  expenses,  contingent 
Mulighed,  Eventualitet;  Andel,  Kontingent  c,  Bidrag, 
Tilskud  w;  ^  (Troppe)kontingent  c;  drawing  fresh  ~s 
as  he  advanced,  contingently  ad  i  Tilfselde,  eventuelt; 
bills  to  be  ~  posted. 

continual  [kan'tinjual]  bestandig,  uafbrudt,  uoph0r- 
lig.  continually  ad  bestandig,  uafbrudt  &c.  con- 
tinuance [kan'tinjuans]  Varighed,  Vedbliven,  Vedvaren, 
Fortssettelse  c;  long  ~  Langvarighed  c;  the  sacrifices 
involved  in  the  ~  [Fortssettelse]  of  the  war;  during  his 
_  in  office  saalsenge  han  bliver  el.  blev  staaende  (i  Stil- 
lingen) ;  I  should  not  like  that  berth  for  a  ~,  i  Lseng- 
den.  continuation  [kantinju'e^an]  Fortssettelse;  For- 
Isengelse  c;  ~s,  ogs.  Gamasker;  nu:  Permissioner,  Ben- 
klseder;  _  school  Fortssettelsesskole ;  ...  she  said  in  ~, 
videre;  in  _  of  his  statements  i  Fortssettelse  af  sine 
Udtalelser.  continuator  [kan'tinjue'ta]  Fortsaetter  c. 
continue  [kan'tinju]  vi  vedblive,  vedvare,  fortssette, 
fortssettes,  p*  holde  paa;  fremdeles  vsere  (el.  opholde 
sig),  blive;  blive  staaende  [~  in  office];  but  to  ~  men 
videre  i  Teksten!  the  weather  ~d  [var  fremdeles,  var 
vedblivende]  very  bad;  she  _s  [er  fremdeles]  very 
happy,  ill;  the  name  of  Pharos  was,  and  ~s,  [blev  og 
er  endnu]  in  many  countries  a  general  term  for  a 
lighthouse;  _  in  office  till  the  end  of  time  p  blive 
staaende  (i  Stillingen),  saalsenge  man  kan  tygge  Gr0d. 
continue  vt  fortssette  (med),  vedblive  (med);  lade  blive 
staaende,  beholde  [~  him  in  command,  in  office,  in 
the  post].  Se  continued!  it  ~d  raining  det  vedblev  at 
regne;  to  be  ~d  (in  our  next)  fortssettes  (i  nseste  Num- 
mer);  .  him  on  lade  ham  blive  staaeude  (i  Stillingen), 
beholde  ham;  I  am  going  to  ~  your  salary  to  your 
wife  jeg  skal  lade  Deres  Hustru  beholde  Deres  L0n. 
continued  [kan'tinjud]  fortsat  &c;  -  [ogs.  vedholdende] 
cannonade;  _  fractions  Ksedebr0k;  in  consequence  of 
his  _  [vedvarende]  indisposition;  _  [vedholdende]  bad 
weather,  continuedly  ad  vedblivende;  uafbrudt,  uop- 
h0rlig.  continuer  Fortssetter  c.  continuity  [kantin- 
•ju'iti]  Sammenhseng;  (fortsat,  uafbrudt,  ubrudt)  Rsekke 
c.  continuous  [kan'tinjuas]  sammeuhsengende;  fort- 
10bende ;  fortsat,  uafbrudt ;  _  current  Ligestr0m,  lige- 
rettet  Str0m,  i  Elektricitet;  _  numbers  L0benumre. 

contort  [kan'ta'at]  vt  vride.     contortion  [kan'ta-a/an] 


hate;  [ou]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [J]  s/te;  [5]  measure;  [rj]  si«^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


con 


202 


con 


Vridning,  Snoning,  Vinding;  anat  Forvridning  c.  con- 
tortioner  [kan'ta  9/ana],  contortionist  [-nist]  Kautschuk- 
mand,  Guttaperkamand  c,  Slangemenneske  n. 

contour  ['kantua,  kan'tua]  Omrids  n,  Kontur  c 
[outlines]. 

contraband  ['kantraband]  forbudt,  ulovlig;  _  article(s) 
Kontrabande  c;  ~  trade  Smughandel,  Snighandel. 
contraband  forbudt  Vare,  Kontrabande;  amr  ogs. 
Negerslave  c;  _  of  war  Krigskontrabande.  contra- 
bandist f'kantrabandist]  Snighandler,  Smugler  c,  is.  i 
Krigstid. 

contract  [kan'trakt]  vt  sammentraekke;  forkorte;  ind- 
skrsenke  [vore  Udgifter  our  expenses];  fatte  [en  Liden- 
skab  a  passion],  tilegne  sig  [en  Vane  a  habit],  stifte, 
ssette  [Gaeld  debts],  indgaa  [Venskab  a  friendship; 
^Egteskab  a  marriage],  paadrage  sig  [Sygelighed  ill- 
health],  paatage  sig  [en  Forpligtelse  an  obligation], 
vinde  [Styrke  strength];  bortlicitere,  bortakkordere, 
bortsaette  [til  with],  Se  intimacy!  ~ed,  i  Anatomi  &c 
ogs.  kontrakt;  we  must  «,  our  expenses  ogs.  tit:  vi 
maa  indskrsenke  os;  illness  ~ed  on  service;  the  work 
was  ~ed  with  a  foreign  company,  contract  [kan'trakt] 
vi  sammentraekkes,  trsekke  sig  sammen;  forkortes;  for- 
snaevres;  akkordere,  kontrahere  [om  for];  abonnere,  is. 
paa  Spisekvarter ;  ~ing  parties  kontraherende  Farter; 
~ed  for  carrying  the  mails  overtog  Postbefordringen; 
-  for  supplying  the  army  with  slaughter  cattle  over- 
tage  Leverancen  af  Slagtekvseg  t.  Haeren.  contract 
['kantrakt]  Kontrakt,  Overenskomst ;  Akkord,  Entre- 
prise;  railw  Abonnementsbillet,  Saesonbillet  c  /_  season 
ticket];  _  bread  ^  Kommisbred ;  _  speed  koutrakt- 
niaessig  Fart;  took  the  ~  for  [overtog  Leverancen  af] 
beef;  by  .  ifelge  Kontrakt,  kontraktmaessig ;  undertake 
by  _  overtage  p.  Akkord;  by  private  _  underhaanden; 
that  is  not  in  the  _  F  fig  det  var  ikke  Aftalen;  he 
came  into  ~  [blev  enig,  blev  forligt  o:  forlovet]  with  the 
young  lady  f  &  p .  contract  [kan'trakt]  a  anat  kon- 
trakt; forkortet;  forsnsevret;  gr  kontrakt,  kontraheret; 
a  viper  cranium  is  narrow  and  -.  contractibility  [kan- 
trakti'biliti]  Sammentrsekkelighed  c.  contractible  [kan- 
•traktibl]  sammen  traekkelig.  contractile  [kan'trakt(a)il] 
sammentraekkende,  Sammen traeknings-;  sammen  traekke- 
lig. contractility  [kantrak'tiliti]  Sammentraekningsevne, 
Sammentraekkelighed  c.  contraction  [kan'trak/an]  is. 
Sammentraekning;  Forkortelse;  Indsnsevring  c.  con- 
tractor [kan'trakta]  Sammen trsekker;  kontraherende 
Part,  Kontrahent;  Entreprener,  Akkordovertager;  Leve- 
rander;  Abonnent  c,  is.  paa  Spisekvarter. 

contra-dance  ['kantrada'nsj  Kontredans  c. 

contradict  [kantra'dikt]  vt  modsige;  benaegte;  modsige, 
dementere.  contradicter  [-a]  Modsiger;  En,  som  demen- 
terer,  Dementerende  c.  contradiction  [k&ntra'dikjan] 
Modsigelse;  Selvmodsigelse  c  [fuldst.:  _  of  myself],  De- 
menti w  [is.  authoritative-].  Se  involve,  least!  a  -  in 
terms  en  contradictio  in  adjecto ;  we  are  ready  to  give 
the  flattest  ~  to  [paa  det  mest  ubetingede  at  dementere] 
any  one  who . . .;  an  authoritative  ~  has  been  given  [ogs. 
det  er  officielt  blevet  dementeret]  by  . . .;  he  has  not  said 
one  word  in  .  of  [ban  bar  ikke  m.  et  Ord  modsagt]  what 
I  then  stated,  contradictionary  [kantra'dik/anari]  mod- 
sigende;  ~  beliefs.  Kingsley,  Yeast  336  T.  contra- 
dictions [kantra 'dikjas]  niodsigelseslysten,  disputeresyg, 
hyperkritisk ;  egensindig,  selvgod,  som  ikke  lader  sig 
sige;  being  by  nature  ..  R.Kipling,  Life's  Handicap. 
contradictory  [kantra'diktari)  modsigende;  selvmod- 
sigende,  tankestridig;  benaegtende;  stridende  [mod  to]; 
uforenelig  [med  to] ;  log  kontradiktorisk,  ganske  mod* 


sat;  o  tumult  of  .  [stridende]  feelings,  contradictory 
kontradiktorisk  Saetning;  Modsaetning  c;  Tacitus  re- 
marks that  it  is  common  with  princes  to  will  contra- 
dictories. 

contradistinction  [kantradi'stirjkjan]  Adskillelse  ved 
modsatte  Egenskaber,  Skelnen,  Modsaetning  c;  in  _ 
from  or  to  i  Modsaetning  til,  til  Forskel  fra,  modsat . . . 
contradistinguish  [kantradi'stingwij]  vt  adskille,  skelne 
(modsaetningsvis);  be  ~ed  from  modsaettes  .  .  . 

contralto  [kan'tralto]  J^  Alt;  Altstemme  [ogs.  _  voice]; 
Altsanger(inde)  c. 

contrapuntist  [kantra'pAntist]  ^  kontrapunktistisk ;  s 
Kontrapunktist  c, 

contrariety  [kantra'raiiti]  Modsaetning,  Modstrid  c; 
having  excited  this  ~  of  feelings  .  .  .  contrariwise 
['kantrariwaiz,  kan'trae'ariwaiz]  ad  tvaertimod;  omvendt. 
contrarions  [kan'trae'erias]  modsigelseslysten ;  ugunstig, 
uheldig,  skadelig;  inkonsekvent.  contrary  ['kantrari] 
a  modsat;  stridende  [mod  to];  egensindig;  log  kontraer; 
_  message  is.  Af  bud,  *ogs.  Atterbud;  against  a  ~  wind 
i  Modvind;  -  to  his  usual  manner,  is.  mod  Saedvane. 
contrary  s  Modsaetning  c,  noget  modsat;  contraries,  i 
Logik:  kontraere  (el.  kontrsert  modsatte)  Ssetninger; 
rather  the  ~  snarere  det  modsatte,  snarere  omvendt;  the 
direct  -  [det  stik  modsatte]  was  the  truth;  he  did 
quite  the  ~  of  (or  directly  the  -  to)  that  which . . ., 
det  stik  (el.  lige  det)  modsatte  af .  .  . ;  you  witt  find 
the  -;  reconcile  contraries  forsone  Modssetningerne; 
dreams  always  go  by  contraries,  betyder  altid  det 
modsatte;  on  the  ~  tvaertimod,  *ogs.  tvertom;  we  are 
able,  all  reports  to  the  ~,  [til  Trods  for  alle  Rygter]  to 
say  that. . .;  despite  of  all  his  efforts  to  the  .  trods 
alle  Anstrengelser  (i  modsat  Retning);  they  did  it  to 
the  ~,  gjorde  det  modsatte;  express  himself  to  the  - 
udtale  sig  i  modsat  Retning;  at  least  he  did  not  say 
to  the  ~,  sagde  ban  ikke  det  modsatte,  noget  andet; 
he  told  me  (to)  the  _. 

contrast  [kan'tra'st]  vt  stille  i  Kontrast  el.  i  Modsset- 
ning  [til  with],  kontrastere  [med  with];  danne  en  Kon- 
trast (el  Modssetning)  til,  kontrastere  med;  be  ~ed  by 
have  sin  Modsaetning  (el.  Kontrast)  i;  as  ~ed  with  i 
(el.  som)  Modsaetning  til.  contrast  [kan'tra-st]  vi  staa 
i  Modsaetning  [til  with],  kontrastere  [med  with],  con- 
trast ['kantra  st]  Modssetning,  Kontrast  c;  by  .  with  i 
(el.  som)  Modsaetning  til. 

contratenor  [kantra'tena]  ^  Alt  c  [contralto]. 

contravene  [kantra'vrn]  vt  modvirke,  modsaette  sig; 
overtraede,  handle  imod.  contratener  [-9]  Over- 
traeder  c.  contrayention  [kantra' ven Jan]  Overtraedelse 
c;  act  in  direct  -  of  [stik  imod]  this  regulation. 

contre-danse,  se  contra-dance! 

co u tributary  [kan'tribjutari]  bidragsydende;  skatskyl- 
dig ;  a  _  stream  et  Till0b.  contribute  [kan'tribjut]  vt 
bidrage ;  -  money  [yde  Pengebidrag]  to  . .  . ;  ~d  two 
papers  upon  [leverede  to  Opsatser  om,  to  Indlaeg  i]  the 
question,  contribute  vi  bidrage,  levere  (el.  yde)  Bi- 
drag;  had  ~d  greatly  (or  largely)  to...  havde  ydet 
store  Bidrag  til .  .  . ;  on  condition  of  (equally)  contri- 
buting to  the  expense  mod  at  bidrage  til  Daekning 
af  (deltage  ligelig  i)  Udgifterne;  edited  by  Mr.  H, 
and  -d  to  [med  Bidrag]  by  eminent  authorities;  ~ 
toward  [bidrage  til,  g0re  sit  til]  the  enlightenment 
of  the  people,  the  quelling  of  the  revolt,  contribution 
[kantri'bju /an]  Bidrag  n;  Ydelse;  Krigsskat,  Kontri- 
bution  c;  ~s  towards  [Bidrag  til]  the  history  of  oil 
painting;  state  ~s  Statsbidrag ;  all  these  have  been  put 
under  ~,  bar  maattet  yde  Bidrag.  contribntive  [kan- 


[a-  i-  ir]  osv.  lan^e  som  i  far,  feel,  fool;  I'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [aj  inner; 


con 


203 


con 


'tribjutivj  bidragende,  ydende.  contributor  [kan'tri- 
bjuta]  Bidragsyder  [til  to] ;  Medarbejder  c  [i  to] ;  was  a 
voluminous  ,  to  ydede  omfattende  Bidrag  til.  contri- 
butory [kan'tribjutari]  bidragsydende ;  s  Bidragsyder  c; 
a  meeting  of  the  contributories  of  the  bank  was  held. 
Contributory j  in  recent  English  law,  one  who,  by 
reason  of  being  or  having  been  a  shareholder  in  a 
joint-stock  company,  is  bound,  on  the  winding  up  of 
the  company,  to  contribute  towards  the  payment  of 
its  debts. 

contrite  ['kantrait,  f  kan' trait]  senderknust,  bodfser- 
dig.  contrition  [kan'trifan]  S0nderknuselse  c. 

contrivable  [kan'traivabl]  som  lader  sig  udfinde  el. 
optaenke.  contrivance  [kan'traivans]  Opfindelse;  Ind- 
retning  c,  p  Remediuin  n.  contrive  [kan'traiv]  vt  op- 
flnde,  udfinde,  udtsenke,  F"  finde  paa;  he  ~d  an  (or 
to)  escape  det  lykkedes  ham  at  undvige;  ~  to,  ogs. 
passe  paa  at;  klare  at;  _  to  solve  [heldig  10se,  formaa 
at  10se,  p  klare]  the  problem;  some  soldiers  who  had 
~d  [vidst]  to  conceal  themselves;  I'll  _  to  [skal  se  til  at] 
find  him;  I  must  ~  [se  til]  to  patch  it  up;  -d  [saa  til, 
lavede  (el.  magede)  det  saaledes,  passede  paa]  that  the 
young  people  should  be  left  to  themselves,  contriver 
Opfinder,  Udtsenker,  Ophavsmand  c,  Ophav  n. 

control  [kan'troul]  Tvang,  Indskrsenkning;  Kontrol  c, 
Opsyn,  Indseende;  Herred0mme  n,  Magt  c;  Kontrol- 
fors0g  n  [.  experiment];  gain  ~  over  faa  i  sin  Magt, 
faa  Magt  over,  P  faa  Styr  paa;  a  -  [Kontrolfors0g] 
made  at  the  same  time;  place  due  _  on  [t0jle,  styre] 
his  passions;  beyond  (his  &c)  -  umulig  at  styre  el. 
beherske;  violent  beyond  -  ubsendig  voldsom,  ustyrlig, 
ikke  til  at  styre;  victims  of  circumstances  quite  beyond 
their  (own)  ~,  Omstsendigheder  f.  hvilke  de  ikke 
raadede,  dem  utilregnelige  Omstsendigheder ;  got 
beyond  his  _  tog  Magten  fra  ham,  voksede  ham  over 
Hovedet;  in  a  voice  that  he  had  perfectly  under  „, 
fuldstaendig  i  sin  Magt;  keep  under  _  holde  i  T0mme, 
holde  i  Ave  (*ogs.  i  Age),  control  [kan'troul]  vt  tvinge, 
betvinge;  beherske,  t0jle;  ssette  en  Stopper  for;  styre; 
kontrolere,  fare  Indseende  (el.  Kontrol,  Opsyn)  med; 
struggled  to  ~  himself  s0gte  at  beksempe  sig;  not  a 
single  measure  of  precaution  had  been  taken  to  „  the 
immense  procession  ligeoverfor  det  umaadelige  Tog 
var  ingen  Foranstaltning  truffet.  controllable  [kan- 
'troulabl]  som  kan  betvinges,  betvingelig,  som  kan 
t0jles  el.  beksempes  «fcc.  controller  is.  Kontrol0r;  Styrer, 
Beherskerc.  Jvf  comptroller!  controllership  Kontrol0r- 
post  c,  Kontrolerembede  n. 

controversial  [kantro'va-Jal]  polemisk;  _  pamphlet, 
is.  Stridsskrift  n.  controversialist  f-alist]  Polemiker, 
Pennefaegter;  Stridsskriftforfatter  c.  controversy  ['kan- 
trova'si]  Kontrovers,  Skriftveksel,  Pennefejde,  Penne- 
fsegtning,  Polemik,  laerd  (is.  teologisk)  Tvist  c;  a 
point  of  ~  et  omstridt  Punkt.  controvert  ['kantro'va't] 
vt  bestride;  bekaempe;  ~ed  omstridt,  omtvistet.  con- 
trovrrtible  [kantro'va'tibl]  omtvistelig. 

contumacious  [kautju'me^as]  haardnakket,  forstokket, 
trodsig;  jur  overhang,  trodsig.  contumacy  ['kantju- 
masi]  Trods,  Haardnakkethed ;  jur  Kontumacia,  Kon- 
tumats,  Overharighed,  Trodsighed,  is.  Udeblivelse  c 
trods  givet  Varsel. 

contumelious  [kantju'mi'ljas]  fornsermelig,  (for)- 
haanende,  haansk.  contumelionsness  Haan,  For- 
haanelse  c.  contumely  ['kantjumili]  Forhaanelse,  Haan, 
Fornsermelse  c. 

contuse  [kan'tju'z]   vt  knuse,   stede;   chir  st0de,  til- 


f0je  ublodigt  Saar,  kontundere.    contusion  [kan'tju-gan] 
St0dsaar,  ublodigt  Saar  w,  Kontusion  c. 

conundrum  [ka'nAndram]  Kseldermand,  Brander  c, 
ogs.*  Ordspil  w;  Brandergaade,  ogs.*  Ordspilgaade  n. 

convalescence  [kanva'lesans]  Bedring,  Rekonvalescens 
c.  convalescent  [-ant]  i  Bedring  (vaerende);  s  Rekon- 
valescent  c. 

convection  [kan'vekfan]  Ledning,  Overf0relse;  is.  phys. 
i  Varmelseren:  (Varmeoverf0ring  ved)  Str0mning  c  /- 
of  heat],  convective  [kan'vektiv]  ved  Ledning  (is.  ved 
Str0mning),  Lednings-,  Overf0relses-. 

convene  [kan'vi  n]  vi  sammentrsede.  convene  vt  sam- 
menkalde;  sammenkalde,  indbyde  til  [et  M0de  a  meet- 
ing]; indkalde  [ham  for  him  before],  convener  Ind 
byder,  t.  M0de,  t.  Foretagende;  sc  Formand;  is.  Komit6- 
formand  c. 

convenience  [kan'vrnjans]  Bekvemhed;  Belejlighed; 
cone  Bekvemmelighed  c,  is.  i  pi;  _s  for  feeding 
Fodringsbekvemmeligheder;  the  ~s  of  life  Livsbekvem- 
meligheder  pi,  Livets  Komfort  c ;  he  makes  a  ~  of  us 
han  vil  kun  udnytte  os;  as  suits  your  _  eftersom  det 
falder  Dem  bekvemt;  you  may  do  it  at  your  -,  ved 
Lejlighed,  naar  De  har  (el.  faar)  Lejlighed;  at  your, 
earliest  ~  saasnart  De  (bekvemt)  kan;  for  (the  sake  of) 
~,  for  convenience'  sake  f.  Bekvemmeligheds  Skyld;  for 
the  ~  of  til  Bekvemmelighed  (el.  Lettelse)  f.;  marriage 
of~  Konveniensgiftermaal,  Fornuft-Giftermaal,  -Parti  n. 
convenient  [kan'vrnjant]  egnet,  passende;  bekvem;  be- 
lejlig;  ir  nser;  two  points  at  a  ~  [passende]  distance 
apart;  a  resolution  of  being  revenged  on  him,  time 
and  place  ~,  til  sin  Tid  og  p.  sit  Sted,  t.  Tid  og  Sted; 
if  you  can  make  it  ~  hvis  det  er  Dem  belejligt;  / shatt 
make  it  -  [indrette  mig  paa]  to  come,  conveniently  ad 
bekvemt. 

convent  ['kanvant]  Kloster  w;  enter  a  ~  gaa  i  Kloster. 
conventicle  [kan'ventikl]  Forsamling  c,  M0de;  is.  B0nne- 
m0de  w,  Opbyggelse,  Konventikel,  forbudt  religi0s  Sam- 
menkomst  c.  conventicler  En,  der  gaar  til  opbyggelige 
M0der,  *ogs.  Opbyggelsesgjaenger  c.  convention  [kan'ven- 
Jan]  Sammenkomst;  Konvention,  Aftale,  Overenskomst 
c;  the  National  Convention  Nationalkonventet.  conven- 
tional [ken'ven/anal]  stipuleret,  *ogs.  omforenet;  kon- 
ventionel,  vedtagen,  haevdet  v.  Skik  og  Brug;  skabe- 
lonmsessig:  _  decorum;  ~  fine  Konventionalbod,  ved- 
taget  Mulkt;  it  is  a  ~  humbug,  om  en  Skik  <fec:  det  er 
blot  en  Komedie;  _  language,  conventionalise  [kan- 
'ven/analaiz]  vt  bringe  i  Overensstemmelse  m.  det  ved- 
tagne;  stilisere;  -d  [stiliserede]  floral  devices  of  brilliant 
colours,  conventionalism  [kan'vanjanalizm]  det  (al- 
mindelig,  stiltiende)  vedtagne.  conventionalist  [-list] 
Yen  (el.  Hylder,  Ynder)  c  af  det  vedtagne.  conven- 
tionality [kanven/a'naliti]  almen  Brugelighed,  Alminde- 
lighed;  Haengen  i  (el.  ved)  det  brugelige,  Fastholden  e 
af  det  konventionelle ;  vedtagne  Former  pi,  is.  i  pi. 
conventionally  ad  vedtaegtsmcessig,  efter  stiltiende 
Overenskomst;  both  are  -  compared  [begge  er  man 
kommet  overens  om  at  ligne]  with  death. 

conventual  [kan'ventjual]  klosterlig,  Kloster-;  ~  rulr 
Klosterregel ;  _  vows  Klosterl0fte(r).  conventual  (Klo- 
ster)broder,  Munk;  Nonne  c. 

converge  [kan'va'dg]  vi  konvergere,  10be  sammen  til 
et  Punkt.  convergence  [kan'va'dgans]  Konvergens  c. 
convergent  [-ant]  konvergerende,  sammen!0bende. 

conversable  [kan'va'sabl]  konversabel,  underholdende; 
selskabelig.  conversant  [kan'va'sant]  bevandret,  hjemme 
[i  with],  fortrolig,  kendt  [med  with] ;  _  in  (aim.  with) 
elegant  literature;  those  _  with  the  subject,  ogs. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [>] 


[/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


con 


204 


con 


sagkyndige  (p.  dette  Felt),  conversation  [kanya'sei/an] 
Samtale,  Konversation ;  Omgang  c.  Jvf  crim.  con.! 
Conversation  Sharp,  om  Richard  Sharp,  en  Kritiker  f 
1835;  our  -  [vort  Borgerskab]  is  in  heaven;  open  [indlede 
en]  -  with;  little  (no)  ~  passed  der  taltes  lidet  (ingen 
talte);  after  some  general  .,  after  some  _  on  general 
topics,  is.  efter  nogen  Tale  frem  og  tilbage;  engage  him 
in  -,  enter  into  -  tvith  him  indlede  en  Samtale  ( p  give 
sig  i  Snak)  m.  ham;  hold  (or  keep)  him  in  _  p  holde 
ham  m.  Snak;  fall  into  -  tvith  komme  i  Samtale  (F  i 
Snak)  med ;  in  the  course  of  (the)  -  i  Talens  (el.  Sam- 
talens)  L0b.  conversational  [kanva'se'/anol]  samtale- 
maessig,  Samtale-;  underholdende,  p*  snakkefor;  sel- 
skabelig;  -  language  Talesprog(et);  -  powers  Konversa- 
tionstalent  n;  a  man  of  great  ~  powers,  m.  Konversa- 
tionstalent,  en  uuderholdende  Mand.  conversationalist 
[•list]  konversabel  (el.  underholdende)  Mand,  *ogs.  (god) 
Underholder;  is.  Selskabsmand  c.  conversationally  ad  is. 
samtalevis;  learn  the  French  language  grammatically 
and  ~.  conversazione  [kanv9satsi'oune]  Soiree  c.  PI  ogs. 
conversazioni  [-i].  converse  [kan'va's]  m  omgaas\;  sam- 
tale,  underholde  sig,  konversere;  -  with,  ogs.  konversere 
vt.  co  n  verse  ['kanva-s]  Samkvemw,  Omgang;  hst  Samtale; 
mat  &  log  omvendt  Ssetning  c;  hold  ~  with  pleje  Om- 
gang med;  the  window  where  Gascoine  and  the  senora 
were  in  ...  Midshipman  Easy  XXXI.  315  T.  converse 
['kanva  s]  omvendt.  conversely  ad  omvendt.  convers- 
ible  [kan'va'sibi]  forvandlelig;  omvendelig;  konversabel; 
a  nice  _  man.  conversion  [kan'va  "Jan]  Forvandling; 
Overgang  [til  Kristendommen  to  Christianity];  Om- 
vendelse  [t.  Kristendommen  to  Christianity};  Ombyt- 
ning,  Omvending,  *ogs.  Omsaetning;  omvendt  Ssetning; 
^  Frontforandring,  Konversion  c;  the  -  of  metals  Me- 
tallernes  Forvandling;  the  ~  of  the  furniture  into  cash 
Bohavets  Omsaetning  i  Penge.  conversionist  [kan'va -Ja- 
nist]  Omvender,  Proselytmager,  Missiouser  c;  the  New 
Testament  frequently  translated,  chiefly  for  ~  pur- 
poses, i  Missionsejemed.  conversive  [kan'va  siv]  kon- 
versabel, underholdende;  forvandlelig,  som  lader  sig 
forvaudle;  konversiv,  i  hebraisk  Grammatik.  convert 
[kan'va't]  vt  forvandle  [til  into};  omssette  [i  Penge  into 
cash];  omveude  [t.  Kristendommen  to  Christianity]; 
rende  om.  convert  [kan'va  t]  vi  forvandle  sig,  for- 
vandles;  omvende  sig.  convert  ['kanva't]  Konvertit, 
Proselyt,  Omvendt  c;  she  easily  became  a  -,  lod  sig 
omvende;  make  _s  to  [omvende  Folk  til,  g0re  Prose- 
lyter  for]  the  new  doctrine,  converter  [kan'va'ta]  For- 
vandler;  <J,  Maler,  Malsager  [timber  ~];  Omvender,  Prose- 
lytmager c.  convertibility  [kanva'ti'biliti]  Forvandlelig- 
hed;  Enstydighed  c.  convertible  [kan'va  tibl]  forvandle- 
lig; enstydig;  «  terms;  water  is  _  into  [lader  sig  for- 
vandle til]  ice. 

convex  ['kanveks]  konveks,  h0jrund;  s  konveks  (el. 
h0jrundt)  Legeme  n.  convexity  [kan'veksiti]  Konveksi- 
tet  c.  convexo-  [kdn'vekso],  i  Smstgg.  konveks-;  — con- 
cave; ..convex. 

convey  [kan've1]  vt  befordre,  f0re,  overfare,  overflytte, 
transportere;  fragte,  p.  Vogn,  p.  Skib;  bringe,  fare;  jur 
overdrage,  tilskede;  fig  bibringe,  meddele;  fig  indeholde, 
indebaere;  si  redde  o:  stjaele.  Jvf  insinuation,  notion! 
how  much  it  .s!  hvormeget  ligger  ikke  deri!  hvad 
indebserer  det  ikke !  how  much  is  -ed  [hvormeget  lig- 
ger der  ikke]  in  those  two  words!  a  censure  ~ed  in  a 
soft  sentence;  .  [give]  a  correct  (or  just)  idea  of . . .; 
-  an  impression  [gere  Indtryk  af]  that...;  without 
pretending  this  in  so  many  words,  he  contrived  to  ~ 
the  impression,  vidste  ban  dog  at  bibringe  (el.  med- 


dele) andre  dette  Indtryk;  the  moral  lesson  sought  to 
be  ~ed,  der  s0ges  bibragt  el.  meddelt;  the  kind  message 
you  have  ~ed  [bragt,  overbragt]  me  from  the  Presi- 
dent; _  it  to  [befordre  (el.  besarge)  det  i]  the  press; 
pen  and  ink  descriptions  cannot  .  the  dreary  reality 
to  the  reader,  conveyable  f0rlig,  f0rbar,  transportabel; 
overdragelig;  bibringelig,  meddelelig.  conveyance  [kan- 
'velans]  Befordring,  F0rsel,  Overf0relse,  Overflytning, 
Transport;  Overbringelse  c;  Befordringsmiddel  n,  Be- 
fordringsmidler  pi,  (is.  tils0s:)  Lejlighed  c,  (tillands  is.:) 
K0ret0j  n;  jur  Overdragelse,  Tilsk0dning  c;  Over- 
dragelsesdokument,  Sk0de  n  [deed  of  ~].  Jvf  chance  a! 
send  them  by  the  earliest  (or  first)  -,  med  f0rste  Lejlig- 
hed. conveyancer  [kan've'anss]  jur  Dokument-Affatter, 
-Opssetter;  si  Redder  c,  d.  v.  s.  Lommetyv  [pickpocket]. 
conveyancing  Dokumentaffattelse  c.  conveyer  [kan- 
've!9]  Befordrer;  Overbringer  c.  conveyor  [kan'vete] 
Kornskrue  c. 

convict  [kan'vikt]  vt  overbevise,  *ogs.  overf0re;  straf- 
fselde,  fselde  (t.  Straf);  I  will  use  those  means  to  ~  you, 
t.  at  faa  Dem  d0mt;  be  ~ed  of  [overbevises  om,  faeldes 
for]  a  crime,  convict  ['kanvikt]  foverbevist,  *ogs.  straf- 
faeldt)  Forbryder;  (Straf )fange  c;  _  colony  or  station 
Forbryderkoloni  c;  _  dress  Fangedragt;  _  establishment 
Strafanstalt.  conviction  [kan'vik/an]  Overbevisning; 
jur  Overf0relse;  (Straf)f33ldelse,  (fseldende)  Dom  c; 
suspicion  became  ~  Mistanken  blev  t.  Vished;  they 
declared  their  ~  [erklaerede  sig  overbeviste  om]  that .  .  .; 
had  a  ~  [naerede  den  Overbevisning]  that  .  .  .;  theft 
after  a  previous  _  anden  Gangs  Tyveri;  in  this  ~  i 
Overbevisningen  herom;  under  a  -  [i  Overbevisningen 
om]  that  ...  convictism  ['kanviktizm]  Deportations- 
systemet.  convince  [kan'vins]  vt  overbevise  [om  of; 
om  det  modsatte  to  the  contrary;  om  at  that];  con- 
vincing overbevisende ;  beviskraftig ;  slaaende  [Bevis 
proof};  this  fact  is  susceptible  of  convincing  proof 
dette  lader  sig  t.  Evidens  bevise.  convincingness  over- 
bevisende Kraft;  Beviskraft  c. 

convivial  [kan'vivjal]  selskabelig.  conviviallsm  [kan- 
'vivjalizm]  Selskabelighed  c;  encourage  [opmuntre  til] 
_  ;  if,  in  the  ardour  of  -,  one,  did  exceed  the  narrow 
limits  of  strict  ebriety.  convivialist  [-ist]  Selskabsmand  c. 

convocation  [kanvo'keijan]  Sammenkaldelse  c;  M0de; 
Pra3stem0de;  univ  akademisk  Kollegium,  (Universitets)- 
senat  n.  convoke  [kan'vouk]  vt  sammenkalde,  indkalde. 

ronvoliite(d )  ['kanvoljut(id)]  sammenrullet.  convolution 
[kanva'l(j)u>J'an]  Sammenrulling,  Sammensnoning;  cone 
Snoning,  Vinding  c;  _s  P  ogs.  Krummelurer,  ogs.*  Kruse- 
duller,  *Kruller.  convolve  [kan'valv]  vt  sammen-rulle, 
-sno;  forvikle;  vi  mile  (el.  sno)  sig  sammen,  vikle  sig  i 
hverandre;  the  centre  of  so  many  convolving  fates. 
convolvulus  [kan'valvjulas]  ^  is.  Agersnaerle,  *Vindel  c, 
Vindelgrses  n:  C.  arvensis  [common  bindweed]. 

convoy  [kan'voi]  vt  eskortere,  is.  &  konvojere,  led- 
sage  til  Beskyttelse.  convoy  ['kanvoi]  Ledsagelse  c, 
F01ge  n;  (Tilf0rsels)transport,  is.  &  (Vogn)transport; 
Eskorte,  ^  Konvoj  c ;  sail  under  (or  with)  a  _  sejle 
under  Konvoj. 

convulse  [kan'vAls]  vt  sammentraekke  krampagtig  el. 
rykvis,  ryste,  bringe  til  at  dirre  el.  ryste,  rykke  i;  the 
old  rivalry  -d  the  capital  Hovedstaden  rystedes  (el. 
f01te  Rystelsen)  af  den  gamle  Strid ;  the  curtain  was 
violently  ~d,  rystede  voldsomt;  emotions  which  -d  his 
powerful  frame;  the  young  ladies  were  ~d,  vred  sig  af 
Latter;  the  ~d  [krampagtige,  rykvise,  rykkende]  motions 
ceased;  the  world  is  .d  [f01er  Rystelsen]  by  the  agonies 
of  great  nations,  convulsion  [kan'VAl/an]  (Krampe)- 


fa-  i'  u-]  osv.  lange  som  i  lor,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  faU;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


con 


205 


cop 


traekning,  Konvulsion;  fig  ogs.  Brydning,  Rystelse  c; 
there  he  lay  in  a  ~  [og  vred  sig]  of  laughter,  con- 
vulsionary  [-ari]  krampagtig,  Krampe-.  conrulsive  [kan- 
'vAlsiv]  krampagtig,  konvulsivisk ;  _  smile  Krampesmil. 

Conway  ['kanwe1,  -wi]  s. 

cony  ['kouni,  'kAni]  Kauiu  c;  ~  wool  Kaninhaar  n. 

Conybeare  ['kAnibse-a;  'kanibia]  s. 

Conyers  ['kanjazj. 

conyger  ['kAnigaj  Kanin-Gaard;  -Gray,  -Hule  c. 

Conynhani  ['kAnirjam].     Aim.  Cunningham. 

coo  [ku-]  vi  kurre.  coo  Kurren  c,  Kur  n.  cooee 
['kiri]  m  give  Lyd,  *ogs.  hauke.  Som  Australiere  ude 
i  Busken,  og  senere  optaget  p.  Londons  Gader.  Ogs. 
om  Dyr;  a  solitary  dingo  coo-ee-ing  to  his  mates,  cooee 
Lyd,  ogs.*  Hauken  c.  cooey,  se  cooee!  cooing  ['ku'irj] 
Kurren  c;  billing  and  ~. 

cook  [kuk]  m  kukke.  cook  [kuk]  vt  tillave,  lave,  til- 
berede  [en  Frokost  a  breakfast];  fig  lave  istand,  lave 
[en  Skitse  a  sketch];  cont  g0re  Kunster  med,  fingerere 
paa;  -  accounts  pynte  (*ogs.  stelle)  paa  Regnskaber: 
_  the  bench  sammenlave  Domstolen,  g0re  Kunster  med 
Domstolens  Sammenssetning ;  the  plentiful,  well-cooked 
breakfast;  ~  up  a  story  sammenlave  (el.  digte)  en 
Historie.  cook  m  lave  Mad.  cook  [kuk]  Kok;  Kokke- 

pige,  *ogs.  Kokke  c.  Jvf  broth! book  Kogebog. 

cookery  f'kukari]  Madlavning  c,  Kekken,  *ogs.  Madstel 
n;  _  book  Kogebog;  training  school  of  ~  Husholdnings- 
skole;  his  love  of  good  ~  bans  Lyst  til  (*paa)  god  Mad. 
cook  |  house  Kogeri  n.  cooking,  is.  Madlavning  c.  cook|- 
maid  Kokkepige,  *ogs.  Kokke  c;  — room  K0kken  n;  & 
Kabys,  F  Bysse  c;  — shop  Spisekvarter  n;  Spisekselder 
c  [underground  ~], 

cool  [ku'l]  kalig,  sval;  afk01et,  afsvalet;  fig  kold- 
blodig,  uanfsegtet;  frejdig,  frisk  (paa  det),  not,  (lidt) 
frsek;  be  _,  is.  beholde  Fatningen,  F  holde  0rene  stive; 
slaa  Vand  i  Blodet;  you  are  a  ~  fish  p  du  er  en  net 
Fyr;  a  _  hundred  F  ikke  mindre  end  (el  en  Bagatel 
af )  hundrede ;  you're  a  ~  hand,  en  frejdig  Herre ;  a  ~ 
request  et  stift  (*ogs.  friskt)  Forlangende;  it's  the  ~est 
thing  I  ever  saw  det  er  det  stiveste  (*ogs.  friskeste)  jeg 
endnu  bar  set.  cool  K01ighed,  K01e  c;  in  the  ~  of  the 
morning  i  Morgeok01en.  cool  vt  (af)k01e,  (af)svale,  k01e, 
*ogs  kj01ne  [Venskabet  the  friendship].  Forstserket : 
-  down.  Jvf  bandage!  ~  his  heels  hvile  sine  m0dige 
F0dder;  fig  antichambrere.  cool  vi  afk01es,  k01ne(s). 
Forstserket:  ~  down,  cooler  K01e-Drik  c;  -Middel;  -Kar; 
Glas  n  01,  ovenpaa  Brsendevin.  cool-headed  sindig. 

coolie  ['ku-li]  Kuli,  (indisk,  kinesisk)  Sjover,  Arbejder; 
si  Soldat  c. 

cooling  ['ku'lirj]  k01ende;  _  draught,  ogs.  K01edrik  c. 
cooling  Afk01ing  c;  -  surface  dmp  Afk01ingsflade. 
roolish  ['ku'lif]  lidt  (el.  noget)  k01ig.  coolly  ['ku'lli] 
ad  k01ig,  svalt;  koldblodig,  uanfsegtet,  rolig,  med  Fat- 
ning,  uden  at  tabe  Fatningen,  som  om  intet  var 
(i  Vejen);  ugenert  (*ogs.  uden  Genance),  glatvsek  (*ogs. 
frisktvsek),  flot,  frejdig,  uden  videre;  take  things  (or  it) 
(very)  ~  tage  det  (knusende)  rolig,  med  (stor)  Ro. 
coolness  ['ku-lnes]  Kelighed;  fig  K01igbed  c,  mindre 
hjerteligt  Forhold  n ;  fig  Koldblodighed,  Ro ;  Ugenert- 
hed,  Flothed,  Frejdighed,  Aplomb,  *ogs.  Friskhed  c; 
there  is  a  ~  [mindre  hjerteligt  Forhold]  between  them; 
kept  his  ~  bevarede  Fatningen,  holdt  Kontenancen; 
shotv  _  to  vise  .  .  .  Kulde;  confused  by  the  -  of  the 
whole  affair,  af  den  Aplomb  hvormed  det  hele  foregik; 
with  the  greatest  -  med  den  st0rste  Ro;  m.  den  st0rste 
Ugenerthed.  coolth  [ku'lp]  K01ighed  c;  how  pleasant 
the  -  was.  Kipling,  Plain  Tales  from  the  Hills  136. 


cooly  ['ku'li]  s,  se  coolie! 

coom  [ku'm]  Akselskav  n,  gammel  Sm0relse  c,  som 
rinder  ud  af  en  Vognb0ssing;  Kulst0v  n,  Sod  c.  Se 
cooms ! 

coomb  [ku'm]  halvanden  Hektoliter  c  [comb];  five  -s 
of  malt,  coomb(e)  [ku'm]  s,  se  comb(e)!  coomhiir 
['ku'mirj]  J,  Lugekarm  c  [coaming],  cooms  [ku'mz] 
Maltspirer  [chives,  comes]. 

coon  [ku-n]  amr  Vaskebj0rn:  Procyon  lotor;  &  si 
Farvet,  Sort  c.  Forkortet  f.  racoon;  he  is  a  gone  ~ 
ban  er  fserdig,  *ogs.  han  er  solgt;  — heel  loc  amr  lang, 
smal  Osters  c. 

coop  [ku'p]  H0nse-Bur  n,  -Baank,  -Kurv  c.  coop  vt 
indestsenge.  Aim. :  -  in,  up;  I  don't  much  like  ~ing 
(or  being  ,ed)  up  onboard  ship,  saaledes  at  vsere  inde- 
stsengt  .  .  .  cooper  f'ku'pa]  B0dker  c;  sv0mmende 
Vaertshus,  Bevsertningsskib  n,  i  Nords0en  [coper]; 
Porter  og  Tyndt01  i  lige  Blanding,  bl.  Bryggerib0dkere; 
Cooper's  Hill,  i  Nserheden  af  Runnymede  og  Egham. 
cooper  vi  b0dkre;  vt  beslaa  [m.  Jaernbaand  with  iron 
hoops];  si  spolere.  cooperage  ['ku'paridg]  B0dker-L0n  c; 
-Arbejde,  B0dkeri;  B0dkeri,  B0dkervaerksted  n. 

co-operant  [kou'aparaut]  samvirkende.  co-operate 
[koulaparejt]  vi  arbejde  (el.  virke)  sammen,  samvirke; 
medvirke.  co-operation  [kouap8'rel.T9n]  Samvirken  c, 
Samvirke,  Samarbejde;  Medarbejde  n,  Medvirkning  c. 
co-operatiTO  [kou'aparativ]  samvirkende,  samarbejdende; 
medvirkende;  -  farming  agr  Andelsdrift;  at  -prices 
til  Forbrugsforeningspriser ;  _  society  Forbrugsforening; 
_  store  Forbrugsforenings  Udsalg  n.  co-operator  [kou- 
'apareHo]  Deltager,  Medarbejder  c. 

coopering  ['ku'parirj]  B0dkerarbejde  n,  B0dkring  c. 
coopery  ['ku'pari]  B0dkeri,  B0dkerhaandv83rk  n. 

co-opt  [kou'apt],  co-optate  [koulapteit]  vt  kooptere, 
indvselge  v.  Selvsupplering.  co-optation  [kouap'tei/an] 
Kooptation,  Selvsupplering  c. 

co-ordinate  [kou'a-<>dinet]  side-ordnet,  -stillet;  vi  side- 
ordne,  -stille;  s  En  (el.  noget)  sideordnet.  co-ordination 
[koua  9di'nei/9n]  Sideordnethed,  Sidestilling  c.  co-ordi- 
native  [kou'a^dine'tiv]  sideorduende. 

Coos  [ku-s,  ko'as]. 

coot  [ku  t]  ^  Blish0ne,  Blisand,  sort  Vandh0ne,  *Sot- 
h0ne  c:  Fulica  atra;  bald  as  a  ~  skaldet  som  en  Bil- 
lardbal;  drunk  as  a  ~  fuld  som  en  Allike  (*Alke, 
Kaie);  stupid  as  a  ~  amr  serkedum,  ogs.*  hestedum; 
a  silly  old  _  amr  tosset  Gamling  c. 

cooter  ['ku'taj  si  Fund  n  Sterling,  Sovereign  c.  Ogs. 
couter. 

cop  [kap]  Hoved  n,  Top  f;  (Garn)spole  [pincop];  si 
Panser,  ogs.*  Gripomenus,  *Kost  c  [copper].  Jvf  cops 
&  kop!  cop  vt  si  nappe,  fakke;  faa  [Bank  a  beating]; 
overgaa;  overvselde;  g0re  oversejlet;  ~ped  som  a  i  10ftet 
Stemning,  oversejlet;  nsesvis,  kry;  knarvorn,  *gra3tten. 
cop  vi  si  veere  neesvis;  vaere  knarvorn,  vrante,  *vaere 
graatten.  cop  vi  anglo-hind  agte  sig,  tage  sig  ivare. 

copatva  [ko'paiva]  Kopajvabalsam,  Kapivibalsam  c. 

copal  ['koupal]  Kopal  c. 

copartner  [kou'pa<9tna]  &c,  Kompagnon  c  [partner]. 

cope  [koup]  Hovedbedsekning  \;  Hvsslving,  som 
Himlens;  arch  Kappehvaelving;  Korkaabe  c.  cope  vi 
kappes ;  hamle  op  [med  with] ;  give  (el.  vove)  sig  i 
Kast  [med  en  Opgave  with  a  task];  efficient  police  pro- 
tection had  been  provided  to  -  with  any  emergency, 
til  at  magte  enhver  Situation:  my  eyes  being  once 
opened  to  the  evil,  I  am  enabled  to  ~  with  [beksempe; 
magte]  it  at  its  birth,  cope  vt  prov  bortakkordere, 
*ogs.  bortssette;  _  knees  J>  laas'e  (*ogs.  leese)  Knser  ind 


[e*]  hate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [auj  out;  [3]  the;  [b]  thin;  [/]  sfce;  [g]  measure;  [q]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


cop 


206 


cor 


copeck  ['koupek]  Kopek  c,  en  russisk  M0nt. 

Copenhagen  [ko^n'he'gan;  -'ha  gan]  Kebenhavnn;  a 
k0benhavnsk.  Copenhagener  [-a]  Kebenhavner(inde)  c. 

coper  ['koupa]  sc  Kebmand,  Handlende,  i  Smstgg. 
-Handler;  si  Hestehandler  c;  i  sv0mmende  Vaertshus, 
Bevaertningsskib  n,  i  Nords0en  [cooper]. 

Copernican  [kou'pa  nikan]  kopernikansk. 

copesmate  [Ikoupsme1t]  poet  Faelle,  Stalbroder  c;  -  of 
ugly  night. 

copestone  ['ko«pstoun]  Stenplade  c  i  et  Murtag.  Ogs. 
•opingstone. 

cophosis  [ko'fousis]  path  D0vhed  c. 

Cophetua  [ko'fetjua]  s.  En  Sagnkonge,  som  aegtede 
en  Tiggertes. 

copier  ['kapia]  Afskriver,  Kopist;  slavisk  Efterligner; 
Plagiator,  Plagiar;  Eftersnakker;  Kopiblyant  c;  -  of 
music  Nodeskriver  c. 

coping  ['koupiq]  arch  Murdsekke,  Murtag  ft;  ~  stone, 
se  copestone! 

copious  ['ko°pjas]  overfledig,  rigelig,  rig;  udf0rlig;  a 
_  [rigt]  language,  copiously  ad  rigelig;  bleed  _,  is. 
blade  staerkt.  copiousness  Overflod,  Overfl0dighed, 
Rigdom;  Udf0rlighed  c. 

coppel  ['kapalj  s,  se  cupel! 

copper  ['kapa]  si  Panser,  *Kost  c  [policeman],  cop- 
per ['kapa]  Kobber  n;  Kobber-Skilling,  F  -Dank, 
-Slant;  Kobberkedel  c  [washhouse  ~];  pi  ogs.  Kobber- 
t0j  w,  Kobbersager  pi ;  when  the  ~s  are  hot  p  naar  man 
bar  T0mmerm8end.  copper  vt  kobre,  is.  kobberforhude. 

copperah  ['kapara]  mere  (t0rrede)  Kokoskaerner  pi 
[copra,  cobra].  Se  ogs.  coir! 

copperas    ['kaparas]    Jaernvitriol   c.      copper|bottomed 

kobberforhudet,   kobret; captain  f  &  amr  forloren 

Kaptajn; fastened  kobberfast;  -head  zoo  Kobberhoved 

n\  Lanseslange:  Trigonocephalus ;  fig  amr  hemmelig 
Fjende,  Sydstatsven  c,  i  Nordstaterne,  under  den  nord- 
amerikanske  Borgerkrig.  Sml.  cops!  coppering  Kob- 
berforhudning,  Kobring,  cone  ogs.  Kobberhud  c. 
•opperish  ['kaparij]  kobber-holdig ;  agtig.  copper]  nose 
Kobbernaese,  Drankernaese;  —ore  Kobber-Erts,  -Malm  c; 
..plate  Kobber-Plade  c;  -Stik,  f  Kobber  n;  write  like 
.  skrive,  som  det  var  mejslet;  his  writing  is  perfect  -; 
—print  Kobberstik,  F  Kobber  n;  —  sheathing  Kobber- 
-Forhudning,  -Hud,  Kobring  c;  .smith  Kobbersmed, 
Kobberslager  c.  Se  Alexander!  —works  Kobbersmedje 
«;  — worm  Paeleorm:  Teredo  navalis.  coppery  ['kapari] 
kobber-agtig;  -holdig;  Kobber-. 

coppice  ['kapis]  Underskov,  ogs.*  Lavskov,  Smaaskov, 
Stubbeskov  c. 

coppin  ['kapin]  Spole  c  [cop,  pincopj. 

copplestone  ['kaplstoun]  Rullesten,  *ogs.  Koppel, 
Koppesten,  Kuppelsten  c  [cobble]. 

coppy  ['kapi]  Se  kopje  &  koppie!  coppy  ['kapi], 
•oppy-wood  prov  Underskov  c  [coppice]. 

copra  ['kapra]  mere  Kokoskserner  pi  [copperah].  Se 
ogs.  cofferdam  &  coir! 

coprolite  f'kaprolait]  Koprolit,  M0gforstening  c. 

cops  [kaps]  amr  hemmelige  Fjender  [copperheads]. 

copse    [kaps]    Uuderskov  c  [coppice];    .s   of  a  cart 

prov  (H0st  haver,  (H0st)l8etter,  i  Jyll.  Lejrer  pi,  *Haek 

c,  Sidestykker,  Siderjaelc  plt  paa  Vogn.    copse  vt  frede, 

cm  Underskov;  prov  besksere,  om  Underskov;  .wood 

Underskov,  *ogs.  Lavskov,  Stubbeskov.     copsy  ['kapsi] 

bevokset  med  Underskov  el.  Smaaskov. 

Copt  [kapt]  koptisk;  s  Kopter  c.  Coptic  ['k&ptik]  koptisk. 

copula  ['kapjula]  gr  Kopula  c&n,  (uselvstasndigt)  Ver- 

bum  n.     copulate  ['kapjule»t]  vi  parre  sig;  have  Sam- 


leje;  vt  parre.  copulation  [kapju'leVan]  Parring  c;  Sam- 
leje  n.  copulative  ['kapjulativ,  -le'tiv]  forbindende;  s 
Kopula  c  &  n. 

copus  ['koupas]  Cambridger  Krydderel  n  eller  -Vin  c 
[hippocras]. 

cop-waste  Spoleaffald  t%. 

copy  ['k&pi]  Kopi,  ogs.  af  Kunstvserk;  Afskrift  [MS  -]; 
Forskrift  c;  Aftryk,  Eksemplar;  Manuskript,  til  Tryk- 
keri;  mere  Koncept,  Konceptpapir  n  [-.paper];  that's 
a  mere  -  of  your  countenance  p  det  er  ikke  Deres 
(virkelige)  Mening;  make  (or  take)  a  ~  of  tage  en 
Kopi  (is.  en  Afskrift)  af;  set  him  a  _  or  copies  skrive 
for  ham;  fig  give  ham  Forskrifter;  spin  much  ~  out  of 
g0re  et  st0rre  (journalistisk)  Nummer  af;  take  .  from, 
figurlig :  tage  t.  M0nster,  t.  Forbillede;  he  is  out  of  .  ban 
mangier  Manuskript.  <-opy  vt  kopiere;  afskrive  [det  i 
Bogen  it  into  the  book],  kopiere,  efterligne,  F  tage 
efter;  eftersnakke;  what  little  he  earned  by  -ing  writ- 
ings, v.  Afskrivning,  v.  Arkskrivning ;  _  off  af  kopiere; 
afskrive;  -  the  words  on  to  [afskrive  .  .  .  paa]  a  form; 
.  out  af  kopiere;  afskrive.  copy  vi  kopiere,  efterligne; 
.book  Skrivebog;  -head  Forskrift  c;  -hold  Arvefaeste, 
"Leilsendingeforhold  n;  Arvefaestegaard  c,  "Leilsendings- 
gods  n;  -holder  Arvefaester,  *Leils8nding  c.  copying 
Kopiering;  Afskrivniug,  &c;  Arkskrivning  c  [.  at  so 
much  a  folio];  -  paper  Kopierpapir,  press  Kopipresse, 
telegraph  Kopiertelegraf.  copyist  ['kapiist]  Kopist; 
Afskriver;  Plagiar  c.  copylpaper  Konceptpapir,  F  Kon- 
cept n;  -right  Forlagsrt-t;  have  a  ~  in  have  Forlags- 
retten  til;  it  could  not  be  said  that  a  man  could  ob- 
tain ~  of  [Forlagsret  til]  an  incident;  .right  vt  sikre 
sig  v.  Forlagsret;  -slip  Forskrift  c. 

coquet  [ko'ket]  vt  kokettere  for,  s0ge  at  behage ;  vi 
kokettere.  coquetry  ['kouketri]  Koketteri  n,  Behage- 
syge  c,  coquette  [ko'ket]  Kokette  c;  play  the  ~,  oga. 
kokettere  vi.  coquettish  [ko'keti/]  koket,  om  Person 
&  om  Ting;  a  ~  little  cap. 

coracle  ['karakl]  vallisisk  Vidjebaad  c :  af  Vidjer  hvor- 
paa  er  spsendt  Laeder  eller  Voksdug. 

coracoid  ['karekoidj  anat  Ravnefremstaaenheden, 

coral  ['karal]  Koral;  ubefrugtet  Hummerrogn  cj  *.s 
ogs.  Tandring  c,  for  Smaab0rn;  _  [koralr0de]  lips. 
rorallaceous  [kara'lei/as]  koralagtig.  coralliform  [k&'ra- 
lifa-am]  koraldannet.  coralline  ['kdralin]  Koral-;  s  Ko- 
ralmos  n,  "Koralmose  c  corallold  ['karaloid],  coral- 
loldal  [kara'loidalj  koralformig. 

coranarh,  se  coronach! 

corant(o)  [ko'ra  nt(ou)]  Courante  c,  en  fransk  Teater- 
dans  [courantaj. 

corazza  [it.;  ko'radza]  Kyras,  Panser  n;  _  shirt  Figur- 
skjorte.  Book  of  Snobs  ch.  XII. 

corban  ['ka  9ban]  levende  Offer  w,  i  j0diske  antiq;. 
Slagtning  af  Faar  og  Uddeling  af  K0d  t.  Faitige,  bl.. 
Mahomedanere;  Almissekurv;  Almisse  c. 

corbeille  [fr],  corbel  ['ka  »bal]  arch  Akantuskurv  c,. 
paa  korintisk  S0jle;  Bjaelkehoved  n;  Kragsten,  udkraget 
Sten,  Konsol;  f.Nische  c.  corbel  vt  udkrage;  _. plate, 
—table  Konsolreekke  c,  paa  Mur.  corby  ['kaebi]  sc 
Ravn  c,  is.  her;  — crow  sc  Ravn  c.  corbysteps  arch  Af- 
trapning  c;  gable  with  -,  ogs.  kamtakket  Gavl. 

corcle  ['ka-»kl]  ^  Kim,  Spire  c 

Corcoran  ['k&  »karan  ?];  -  Palace,  i  Washington. 

Corcyra  [ka»'saira]. 

cord  [k&  8d]  Snor;  (Braende)favn,  *(Ved)favn  c;  ~s  Cords 
c  &  n  [corduroy];  three-cord  [tretraadet]  silk,  cord  vt 
sn0re;  favnsaette;  .ed,  ogs.  naalstribet,  furet;  snorebe- 
sat;  .ed  [ribbet]  silk;  ~ed  [sn0rede]  trunks;  closely  ~ed 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [&]  hot;  [A]  httt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


cor 


207 


cor 


taetribbet,  om  T0j.  cordage  ['ka  9didg]  Snore  pi;  Tove 
(*Tauge)  pi,  Tovvserk,  *Taugverk  n.  cordate(d)  ['ka'9- 
de{t(id)]  hjerteformig. 

Cordelia  [ka^'di  1J3].  Is.  Cordelia,  en  Person  i  Shake- 
speares  King  Lear. 

cordelier  [ka  adi'li9]  Graabroder,  Franciskaner  c. 

cordial  ['ka  adjal]  hjertelig;  hjertestyrkende;  -  draught 
Styrkedrik;  _  [ogs.  inderligt]  friendship;  a  _  [grundigt] 
hatred,  cordial  styrkende  Middel  n,  is.  Styrkedrik; 
mere  Likar  c.  cordiality  [ka 9di'aliti]  Hjertelighed  c. 
cordially  ['ka  <>djali]  hjertelig.  inderlig;  grundig;  I- 
[jeg  vil  bare  inderlig]  wish  and  hope  that ...;  .  hate 
him,  ogs.  hade  ham  af  et  aerligt  Hjerte. 

cordlform  ['ka'9difa  am]  hjerteformig. 

cordlllera  [ka ^di'liara;  sp.]  sp.  Fjeldksede  c. 

cording  ['ka'9dirj]  Snoring  c,  <fcc;  is.  Kantebaand  n  &pl. 

cordite  ['ka'9dait]  art  Kordit  c,  en  Art  Spraengstof. 

Cordle  ['ka>9dl];  Lord  and  Lady  .,  to  fint  udstafferede 
Kanarifugle  i  Ekvipage. 

cordon  ['ki^ddnj  Baand  n,  Snor,  som  2Erestegn;  arch 
Kordon  c,  Murbaand  w;  is.  ^  Kordon,  Afspaerrings- 
llnie  c;  -  bleu  (fr.)  Ridder  af  Helligaandsordenen; 
Mesterkok  c. 

Cordova  ['ka'9dova]  Kordova  n.  cordovan  ['ka  adovan] 
Korduan  n.  Ogs.  Cordovan  leather.  Jvf  cordwain! 

cordnrette  [ka>9dju'ret]  (lettere)  Korduroy  n  &  c. 
corduroy  [ka^da'roi]  Cords,  Korduroy  n  &  c,  Slags  tykt 
og  stserkt  Bomuldst0j;  -  road  Stokkevej,  over 
sumpige  Steder,  is.  i  de  vestlige  Distrikter  i  De  for- 
enede  Stater. 

cordwain  ['ka  9dwejn]  Korduan,  -Skind  n.  cord- 
wainer  ['ka  9dweina]  Skomager  c. 

cord'wood  ['ka'9dwud]  Favnebraende  n,  *Favneved  c. 

core  [ka>9]  Indre  n,  Kaerne,  i  flere  Tilff;  Sjael,  Led- 
ningstraad  c,  i  Kabel;  ^  Fr0hus;  Ksernehus  n;  fig  ogs. 
Hjerterod  c;  _  of  a  boil  Byldemoder,  Bulmoder,  ogs.* 
Kaerne  (i  Byld),  *Vaagmoder  c;  happy  to  the  .  [inderlig 
glad,  sjaeleglad,  glad  t.  Hjerteroden,  *ogs  glad  t.  Sjselen] 
to  have  us  under  his  roof;  a  socialist  to  the  ,,  i  (el. 
til)  Hjerteroden,  i  Sind  og  Skiiid.  core  vt  udtage 
Ksernen  (.  .  .  el.  Kaernehuset)  af. 

Corea  [ko'ria]  Korea  n,  consul  in  ~. 

co-regent  [kou'ri'dgant]  Medregent. 

Coreish,  &c,  se  Koreish! 

corer  ['ka'ra]  Kaerneudtager;  Kaernehusudtager  c. 

corf  [ka-af]  (stor)  Kurv,  is.  til  Kul;  Kurv  Kul  a  3 
Bushels;  Hytte,  *ogs  K0ie  c. 

Corflote  ['ka  9fiout]  Korfiot  c.  Corfu  [ka'9'fu-,  'ka  af(j)u] 
Korfu  n.  Corfnte  ['ka  9fjirt]  Korfiot  c. 

Cori  ['ka'ri  ?j  Kap  Komorin  n. 

coriaceous  [k&ri'e^ds]  Lseder-;  laederagtig,  sejg. 

coriander  [k&ri'ando]  ^  Koriander  c:  Coriandrum 
sativum. 

Corinth  ['karinj>]  Korint  n;  not  every  one  can  go  to 
D:  ikke  enhver  bar  Raad  til  saadanne  Udgifter  &c. 
Corinthiac  [kd'rinpjdk]  korintisk.  Corinthian  [kd'rin- 
pjanj  korintisk;  fig  lystig,  let,  is.  letfserdig;  ~  brass 
korintisk  Malm.  Corinthian  Korintier;  fig  Libertiner  c. 

Coriolanus  [k&rio'le'nss,  koraio'le^as]  s. 

corium  ['ka^riam]  Laederpanser  w;  anat  Lsederhud  c. 

eork  [ka*k]  Kork;  Kork,  (Korke)prop  c.  Undert.  f. 
calk,  calker,  calking,  corkin;  .s  P  Kseldermester  c 
[butler J;  how  are  you  off  for  ,s?  &  si  har  du  M0nt 
(ogs.*  Myntj?  taste  of  -  smage  af  Kork.  cork  vt  til- 
proppe,  tilkorke  [staerkere :  .  up] ;  korke,  svserte  med 
brsendt  Kork;  „  the  bottle,  ogs  ssette  Korken  i  Flasken; 
flits  bottle  (or  wine)  is  ~ed  Vinen  smager  af  Prop 


(*af  Korken,  har  faaet  Korksmag) ;  ~ed  eyebrows;  it 
drinks  rather  ~ed  den  smager  endel  af  Korken.  cork- 
age ['ka  9kidg]  Proppepenge,  *is.  ogs.  Korkepenge  .pZ. 
corker  ['ka-ak9]  Propper,  ogs.*  Korker;  Strsekker  c,  til 
Dameskot0j;  si  slaaende  Argument,  drsebende  Faktum, 
nt  n  som  g0r  Udslaget  eller*  som  slaar  Slag  i  Sagen; 
amr  god  Eksamen;  dundrende  L0gn  c;  play  the  ~  g0re 
Udslaget,  *slaa  Slag  i  Sagen.  corkes  [ka'^ks]  ^  prov  Sten- 
lav  w,  *Korke  c  [corkin].  corkin  ['ka-akiu]  ^  Stenlav  n, 
*Korke,  Stenskove  c,  Kviteblik,  Stenblik  n:  Lecanora 
(s.  Parmelia)  tartarea  [cudbear  &c],  corkin-pin  Knap- 
penaal  i  st0rste  Format;  Insektnaal  c  [caulking-pin] . 
corkling  ['ka-aklirjj  Jf  en  Art  Gyltec:  Labrus  pusillus. 

cork] screw  Proptraekker,  *ogs.  Korketraekker  c; tree 

Korkeg  C:  Quercus  suber.  corky  ['ka'8ki]  Kork-,  Korke-; 
korkagtig;  _  bark  Skrnp,  ogs.*  korkagtig  Bark  c. 

corm  [ka>am]  ^  knoldet  Rodstok  c  [cormus], 

cormorant  ['ka>9marant]  (Kormoran)skarv,  Kormoran, 
sort  Gaas,  S0ravn,  *Aalekraake,  Storskarv  c:  Phala- 
crocorax  carbo. 

cormus  ['ka  amas]  ^  knoldet  Rodstok  [corm];  zo» 
Hovedstamme  c,  hos  Kolonis0punge  &c. 

corn  [ka-^nj  Korn,  Fr0koru ;  coll  Korn  n.  I  England 
is.  Hvede,  i  Skotland  Havre,  i  Amerika  Majs;  -  in 
Egypt  P  Overflod,  Velstand,  Guds  Velsignelse  c; 
acknowledge  the  ~  amr  si  erkende  Faktum;  erkende 
sin  Fejltagelse;  erklaere  sig  overvunden  &c;  the  horse 
can't  carry  ~,  er  overfodret  (og  derfor  staedig  og 
umedg0rlig).  corn  vt  sprsenge,  om  K0d  el.  Fisk;  korne, 
f.  Eks.  Krudt,  si  drikke  fuld,  *ogs.  drikke  paa  en  Pisk; 
~ed  si  drukken,  *ogs.  paa  en  Pisk;  ~ed  beef  spraengt 
K0d;  ~ing  house  Korningshus,  t.  Krudt.  corn  [ka'anj 
Ligtorn  c.  cornage  ['ka>anidg]  f  Hornfaaste  n,  Besiddelse 
af  Land  p.  Betingelse  af  at  varsle  fjendtligt  Indfald  v. 
at  st0de  i  et  Horn.  Jvf  Pusey  horn!  cor n| bin  Korn- 
bing(e);  -bind  Gaerdesnerle,  *Strandvindel  c :  Convolvulus 
sepium;  -binks,  ..bluebottle  Kornblomst,  *ogs.  Ager- 
nellik  c:  Centaurea  cyanus;  .bread  Majsbr0d.  Corn- 
bury  ['ka-anbarij.  corn  (chandler  Kornhandler  en  detail 
(*ogs.  i  Detalj);  .cob  Majskolbec,  Majsaksw;  Naesevarmer 
(*Snadde)  caf  Maj*kolbe;  -cockle^  Klinte,  *R0dklint  c.- 
Agrostemma  githago;  .crack,  .cfake,  -crow  \  Eng- 
snarre,  Skraapfugl,  aim.  Vagtelkonge,  *Agersnerpe, 
Agerrixe  c:  Crex pratensis;  — cutter  Ligtornskaerer  c; 
dodger  amr  Majskage  c. 

cornea  ['k&  8nie]  anat  Hornhinde,  Cornea  c. 

cornel  ['ka'9nal]  ^  r0d  Kornel  c,  *Kornelkirseba3r  n : 
Cornus  mas.  Ogs.  ,-cherry.  cornelian  [ka-a'ni'ljan] 
Karneol  c  [cornelian].  Se  cornel! 

cornemuse  ['ka^nmjirz]  £  Saekkepibe  c  [(bag)pipes] '. 

corneous  ['k&'9nias]  hornagtig. 

corner  ['ka'ana]  Hj0rne  n,  Vinkel,  Kant;  Krog;  Snip, 
af  Forklsede  &c,  af  Brev  &e;  Flig;  mere  Kombiuation, 
Ring  c,  Syndikat  n\  the  Corner  sp  Sydvesthjernet  af 
Hydepark  i  London,  en  Vaeddel0bsb0rs,  ogsaa  kaldt 
Tattersall's.  Senere  flyttet:  the  -,  ogs.  Krogen  o:  Skam- 
mekrogen  [the  .  of  disgrace];  explored  all  the  ,s  of 
the  country  gennems0gte  (el.  gennemrejste,  berejste) 
Landet  paa  kryds  og  tvaers;  he  will  always  have  a  ~ 
[en  Plads]  in  my  heart;  that  the  .  [Fligen]  of  a  veil 
has  been  lifted  which  the  government  would  have  pre- 
ferred to  keep  drawn;  what  is  done  in  a  _  or  in  ~s 
hvad  der  sker  i  del  skjulte,  i  Krogene;  put  (F  stand) 
him  in  the  ~  saette  ham  i  Krogen,  drive  him  into  a  ~, 
figurlig :  trykke  ham  op  i  en  Krog,  saette  ham  til  Vaegs; 
shoot  round  -s,  figurlig:  vsere  klogere  end  klog.  corner 
vt  trykke  op  i  en  Krog,  bringe  i  Klemme,  saette  til  Vsegs, 


[e*i  hate;  [o"]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [J]  she,  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


cor 


208 


cor 


•ogs.  ssette  i  Vffig;  inaalbinde.  cornerer  ['kd  9nara]  Op- 
keber,  Spekulant;  haard  Ned  c  (at  knsekke).  corner)  man 
Komiker  c,  i  et  Selskab  af  Negersangere ;  —pin  Spiger 
c,  iKeglespil;  —  post  Afviser  c;  ..press  Hjerrneskab^  R* 
Roskab;  ..stone  Hjornesten; —tooth  Hj0rnetand.  corner- 
wise  ad  diagonalt. 

cornet  ['kd  9net]  ^  Kornet;  &  Rytterfaenrik,  Sekond- 
lejtnant  c.  cornetcy  [-si]  Faenrikpost  c,  &c  ved  Kavalle- 
riet.  coraeter  ['kd  9nataJ  £  Kornettist  c  [cornist]. 

cornlfleld  Korn-Mark,  -Ager  c;  -flag  $  Jomfrufinger 
c:  Gladiolus  communis;  -floor  Logulv,  *Laavegulv; 
-flower  Komblomst  [corn-bluebottle];  Kornvalmue  c: 
Papaver  rhceas;  -grate,  i  Wilts:  uregelmaessig  Masse  c 
aflost  Grus,  Sand  og  Kalksten.  Cornhill  ['kd  9nhil] 
Cornhill  n,  en  Gade  i  Hjertet  af  Londons  City,  med 
Bank,  B0rs,  Raadhus. 

cornice  ['ka  anis]  arch  Karnis  c  &  w;  Gardinstang  c 
Cornice  ['kd9nisj;  the  -  Road  Corniche  n,  en  romersk 
Vej  langs  Middelhavets  Kyst  over  Nizza  t.  Genua. 

corniculate  [ka  9'nikjulet]  hornet,  corniflcation  [k&-»- 
uifi'ke'/an]  Horndanuelse ;  Forhserdelse  c.  corniform 
['ka-°uifji  9m]  hornformig.  cornigerous  [ka>9'nidgoras] 
hornbrcrende,  hornet. 

Cornish  ['ka  8niJ]  kornisk;  the  ~,  ogs.  Kornwalliserne 
pi;  _  diamonds  korniske  Diamanter  o:  gennemsigtig 
Kvarts;  _  stone  Art  feltspatrig  Granit  c.  Cornishman 
Kormvalliser  c. 

cornist  ['kd-9nist]  ^  Kornettist  c. 

corn|law  Korulov;  the  ~  rhymer  Kornlovdigteren  0: 
Smeden  Ebenezer  Elliot,  der  tordnede  mod  Kornlovene 
t  1849;  _  rhymes;  — lift  Kornelevator  c,  Hejsevserk  n 

for  Korn; loft  Korn-Loft,  -Magasin  n;  — marigold  ^ 

Brandenborger,  gul  Okseaje  c,  onde  UrterpZ,  *Mariguld 
n  &  c.  Chrysanthemum  segetum;  — meter  Kornmaaler; 
— mill  Kornmelle. 

cornopean  [ka-9'noupjanj  J^  Kornet  c. 

corn | plaster  Ligtornring  c;  — rent  Afgift  i  Korn; 

nominel  Afgift  c, rocket  ^  Straudvaauer,  Takkeklap, 

"Taggskulpe  c:  Bunias  orientalis; salve,  se  — plaster! 

stalk  Kornstraa  n;  ~s  si  Nysydwallisere. 

cornu  ['kd-9nju];  — Anuuonis  Ammonshorn  n,  Am- 
monit,  forstenet  Blseksprut  el.  Snegl  c;  _copia  [ka-anju- 
'koupjaj  Overfledighedshorn  n.  cornulate  ['ka  9njuleH] 
vt  korne,  granulere. 

Cornwall  ['kd'9nwd-l,  -wal].     Cornwallis  [kd^n'walis]. 

corn-weevil  ent  Kornsnudebille  c :  Calandra  granaria. 

corny  ['kd'9ni]  hornhaard,  hornstiv.  corny  kornet; 
kornholdig,  maltrig;  p  011et,  *ogs.  blsekket  o:  beruset. 

corody  ['kdrodi],  se  corrody! 

corol  ['karal],  corolla  [ko'rdla]  $  (Blomster)krone  c. 
corollary  [ka'rdlari,  'kdrolari]  Korollar  n,  Tillaegsslut- 
ning,  F01ge,  Konsekvens  c. 

Coromandel  [kdro'mandal] ;  the  coast  of  ~  Koroman- 
delkysten. 

Coromautee  [karo'manti  ?]  Koromantee  c. 

corona  [k8'rouna]  arch  Vaterbord  n;  anal,  $(  &c 
Krone  c.  PI  coronas  [-i-]. 

coronach  ['karonak,  sc  -ax]  sc  Ligsaug,  Ligklage  c. 

coronal  ['karanal]  Krone-,  Kronings-;  Isse-;  s  Krans  c 
poet;  Pandeben  n.  coronary  ['karanarij  Krone-;  anbragt 
som  en  Krone;  kronelignende,  kranslignende.  corona- 
tion [karo'nei/an]  Kroningc;  the  Coronation  colt  Fellet 
•Kroningen..  coroner  ['kdrana]  Kronbetjent,  Kronens 
Reprsesentant  c;  -'a  inquest  Ligskue,  Ligsyn  n.  Jvf  to 
sit  I  coronet  ['karanet]  (Adels)krone ;  (Greve  krone;  vet 
(Hov)krone  c.  coronlform  [ka'rounif&'em]  kroneformig. 

corpora  ['ka  ^para]  pi  af  corpus,    corporal 


Legems  ,  legemlig;  .  punishment,  corporal  Messedug  c; 
_  oath  korporlig  Ed  (m.  Haanden  p.  Messedugen). 
corporal  ^  Korporal  c ;  -  major  Overkorporal  ?  cor- 
porality  [k&  epa'raliti]  Legemlighed  c.  corporally  ad 
legemlig,  med  Legemet;  _  present,  corporalship  Kor- 
porals  Grad;  Korporals  Tjeneste  c;  Korporalskab  n. 
corporate  ['kd>aparet]  inkorporeret,  som  danner  et  Lav 
(el.  en  Korporation,  en  Kommuue,  en  juridisk  Person); 
.  body  or  body  -  juridisk  Person  c;  -  spirit  Korpora- 
tionsaand,  Korpsaand,  Esprit  de  corps,  Laugsaand  c;  - 
town  Bykommune  c.  corporately  ad  som  juridisk  Per- 
son, corporation  [k&^pa're'/an]  Korporation,  juridisk 
Person  c;  Lav,  ogs.*  Laug  n;  si  Bormestermave,  Ister- 
bug  c;  the  Corporation,  the  district  -  Magistral  c  og 
Formandskab  n.  corporator  ['ktVapare'to]  Korporations- 
medlem  n.  corporeal  [kiVa'pa  rial]  legemlig;  the  doc- 
trine of  the  real  -presence,  corporealist  [kd'9lpd'rialist] 
Materialist  c.  corporeity  [ka  9pa'ri  iti]  Legemlighed  c. 

corposant  ['ka  apazant]  Vejrlys  pi,  St.  Elms  lid  c, 
*ogs.  Blaalys  pi. 

corps  ['ka  a]  Korps  n.  PI  corps  [ka  9z] ;  .  d'armee 
Armeekorps;  -  de  ballet  Balletpersonale  n;  .  dramatique 
Teaterpersonale  n.  corpse  [ka'a(p)s]  hst  Lig  n\  grew 
as  pale  as  a  ..  corpse  [ka  9ps]  vi  theat  gaa  fra  Kon- 
cepterne,  *ogs.  staa  fast;  vt  forvilde,  forvirre;  — candles 
mat,  blaalig  Lysniug  c  som  undert.  skal  vise  sig  paa 
eller  nter  Mennesker,  *BlaalyspZ,  NaalyspZ.  corpulence 
['ka'opjulans]  F0rhed,  Korpulens;  Fedtsyge  c.  corpu- 
lent [  lant]  f0r,  korpulent.  corpus  ['kappas]  lat.  Le- 
geme  n  [body];  fig  Samling  c.  PI  corpora;  _  Christi 
['kraisti]  rel  is.  Kristi  Legemsfest  c;  et  Kollegium 
i  Oxford;  _  Christi  cloth  Klsede  om  Hostiegemmet 
[pyx  cloth],  corpuscle  ['kd  9pasl,  ka'9'pASl;  -ski]  lille 
(*lidet)  Legeme  n  (pi  Smaalegemer  pi),  Atom  n; 
anat  Celle  c;  blood  .  Blodlegeme.  corpuscular  [kd'»- 
•pASkjula]  atomistisk;  Atom-. 

corradiate  [ko-'re'dieH]  vi  forene  sig,  om  Straaler. 

corral  [ko'ral]  sp.  Gaard;  amr  Kobbel,  ogs.*  Indheg- 
ning,  Have,  *Hage,  til  Dyr ;  Vognlejr,  Vognborg  c,  bl. 
Emigranter  p.  Vandring.  corral  vt  koble,  ogs.*  drive 
(el.  sarnie)  indenfor  Indhegning;  tage  tilfange,  opbringe; 
bemsegtige  (el.  tilegne)  sig;  -  the  whole  outfit  p  amr 
tage  alle  tilfange. 

correct  [ka'rekt]  ret,  rigtig;  n0jagtig;  stikholdig;  - 
behaviour  korrekt  Holdning;  uplettet  Vandel;  a  .  [sik- 
kert]  eye;  the  .  thing  det  rette ;  was  -  var  rigtig(t); 
medf0rte  Sandhed,  havde  sin  Rigtighed ;  havde  Ret  [i 
in];  are  you  sure  you  are  .?  er  De  vis  i  Deres  Sag? 
it  is  all  -  about  [det  bar  sin  fulde  Rigtighed  m.]  my  in- 
capacity; if  found  -,  i  Handelsspr.  efter  Rigtigtflndende . 
correct  [ka'rekt]  vt  rette,  rette  paa;  korrigere,  Isese 
Korrektur  paa;  afstraffe,  tugte;  modvirke,  b0de  paa, 
neutralises ;  I  stand  ~ed  jeg  erkender  min  Fejltagelse 
el.  Uret;  he  ,ed  himself  saying  ban  rettede  sig  (el.  tog 
sig  i  det)  og  sagde  .  .  .  correction  [ka'rak/an]  Rettelse, 
Berigtigelse ;  AMraffelse,  Tugtelse;  modvirkende  (el. 
neutraliserende)  Tilssetning  c,  Korrektiv  n;  .3  is.  Ret- 
telser ;  house  of  _  Tugthus ;  I  speak  under  ~  jeg  siger 
det  m.  alt  Forbehold;  det  er  min  uforgribelige  Mening. 
correctional  [ka'rek/anal],  se  corrective!  corrective 
[ka'rektiv]  rettende,  berigtigende ;  modvirkende,  korri- 
gerende,  neutraliserende  [m.  of]:  straffende;  Straffe-. 
corrective  s  Middel,  *ogs.  Botemiddel,  Korrektiv  n  [mod 
of],  correctly  ad  ret,  rigtig;  n0jagtig.  correctness  Rig- 
tighed; N0jagtighed;  Stikholdighed  c;  -  of  life  Renhed 
i  Saeder,  ssedelig  Renhed,  Renlivethed  c.  corrector 
[ka'rekta]  Forbedrer,  Berigtiger,  Retter;  Hsemmer  [af 


[a-  i-  u-]  osv.  langc  som  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavclse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  httrt;  [a]  inner; 


cor 


209 


cos 


Misbrug  of  abuses];  typ  Korrekturlaeser,  Korrekterr  c 
[~  of  the  press];  Middel,  *ogs.  Korrektiv,  Botemiddel  n 
[mod  of]. 

correi  ['kari]  sc  Hule,  K10ft,  Fordybning,  *ogs.  Gloppe 
c;  Hi  n  [corrie]. 

correlate  ['karileH]  Korrelat,  Modstykke,  modsvarende 
Stykke  n  eller  Ting  c.  correlate  ['karl'leU]  vi  svare  ti 
hinanden,  staa  i  gensidigt  Forhold  (t.  hinanden),  staa 
i  Forbindelse,  vaere  korrelative;  vt  stille  i  gensidigt 
(.  .  .  el.  n0je)  Forhold;  saette  i  Forbindelse  (m.  hin- 
anden); _  the  two  factors,  the  parts  of  a  mechanism 
correlation  [kari'lei/an]  gensidigt  Forhold  w, '  Korrela- 
tion;  Forbindelse  c.  correlative  [kd'relativ]  korrelativ, 
indbyrdes  tilsvarende  el.  afhaengige;  s  gr  Ord  n  hvor 
paa  Relativet  gaar. 

correspond  [kari'spand]  vi  svare,  passe  [til  to,  with}; 
staa  i  Forbindelse;  brevveksle,  korrespondere ;  _  to, 
ogs.  modsvare;  and  stockings  to  ~  og  tilsvarende  (el. 
dertil  svarende)  Str0rnper;  -ing  clerk,  i  Handelsspr.  Kor- 
respondent  c.  correspondence  [kari'spandans]  Overens- 
stemmelse;  Forbindelse;  Brevveksling,  Korrespondance 
c,  *ogs.  Brevbytte  n;  Skriftveksling  c;  be  in  -  with  staa 
i  (el.  pleje)  Brevveksling  med;  _  clerk,  i  Handelsspr. 
Korrespondent  c.  correspondent  [-ant]  Brevskriver,  Kor- 
respondent;  Korrespondent,  t.  Avis;  Indsender,  t.  Avis; 
mere  Handelsven  c.  corresponding  tilsvarende;  korres- 
ponderende,  ogs.  om  Medlem.  correspondingly  ad  is. 
i  tilsvarende  Grad;  at  a  ~  [tilsvarende]  low  price. 

corridor  ['karida'9]  Korridor,  lang  Gang  c;  _  car. 

corrie  ['kari]  sc,  se  correi! 

corrigenda  [kari'dgenda]  pi  Rettelser.  Jvf  addenda! 
corrigible  ['karidgibl]  forbedrelig  git;  strafvserdig. 

corroborant  [ka'rabarant]  styrkende  (Middel  n).  cor- 
roborate  [ka'rabaraH]  vt  bekrsefte,  stadfseste ;  bestyrke. 
corroboration  [karaba'rei/an]  Bekraeftelse,  Stadfaestelse; 
Bestyrkelse  c;  in  ~  of  til  Bestyrkelse  af.  corroborative 
[ka'rabarativ]  bekraeftende,  stadfaestende ;  bestyrkende; 
a  strong  ~  fact,  proof. 

corrode  [ka'roud]  vt  gnave  (el.  taere,  sede)  paa,  for- 
taere;  ~d,  is.  rusttaeret;  corroding  care  nagende  Kum- 
mer.  corrodent  [ka'roMant]  aedende  (el.  aetsende) 
Vaedske  c,  ^Etsemiddel  n. 

corrodier  [k&'roudja]  f  Panist  c,  klosterforsarget.  cor- 
rody  f'karadi]  f  Panisbrev  n,  Fors0rgelse  c  i  et  Kloster. 

corrosion  [ka'rougan]  ^tsning,  (For)t83ring,  Korrosion; 
is.  Forrustning;  Rust  c.  corrosive  [ka'rousiv]  aetsende, 
omsigaedende,  taerende  (Stof  n). 

corrngaat  ['kar(j)ugant]  rynkende.  corrugate  ['karf  j)u- 
ge't]  vt  rynke;  ~d,  ogs.  ruflet;  the  gaslight  flickered 
through  the  ~d  glass;  ~d  iron  B01geblik  n.  corruga- 
tion [karQju'ge^an]  Rynkning  c.  corrngator  ['kar(j)u- 
geita]  anat  Rynkemuskel  c. 

corrupt  [ka'rApt]  vt  fordserve;  demoralisere,  (saedelig) 
forvilde ;  forvanske,  fordreje  [til  into] ;  bestikke ;  he  is 
~ed  [fordaervet  paa]  60%  and  mind,  corrupt  [ka'rApt] 
vi  fordserves;  forraadne.  corrupt  [ke'rApt]  fordaervet; 
demoralisere  t,  (saedelig)  forvildet,  <fcc;  bestukken,  be- 
stikkelig;  -  [fordaervet]  Latin,  nature;  -  practices  Be- 
stikkelser,  is.  ved  Valg;  >  [forvansket]  text,  corrupter 
Fordaerver;  Forvansker;  Bestikker  c.  corruptibility 
[karApti'biliti]  Bestikkelighed  c.  corruptible  [ka'rAptibl] 
forgsengelig,  bibl  forkraenkelig ;  forraadnelig ;  bestikke- 
lig;  the  ,,  i  Bibelen :  det  forkraenkelige.  corrnptibleness 
Forgaengelighed  c,  <fec.  corruption  [ka'rAp/an]  For- 
daervelse;  Demoralisation;  (saedelig)  Forvildelse;  For- 
drejelse,  Forvanskning ;  Bestikkelighed,  Korruption  c; 
system  of  .  Bestikkelsessystem.  corruptire  [ka'rAptiv] 


fordaervende;  korrumperende.    corrnptless  [ka'iAptles]  f 
uforgaengelig;  uforraadnelig;  ubestikkelig. 

corsage  ['ka^sidg,  fr.]  Kjoleliv,  Liv  n. 

corsair  ['ka^sae-a]  Korsar,  S0r0ver;  S0r0ver  c,  -Skib  n. 

corsak  f'ka-asak]  soo  Korsak,  -Raev  c:  Vulpes  corsac. 

corse  [ka-as]  poet  Lig  n  [corpse,  dead  body]. 

corselet  ['ka^slet]  Brystpauser;  ent  Toraks  n. 

corset  ['ka'aset]  Korset,  Sn0rliv  n;  vt  forsyne  med  Sn0r- 
liv,  snare,  korsettere;  —bodice  (h0jere)  Spidsbaelte  n. 

Corsica  ['ka^sika]  Korsika  n.  Corsican  [-kan]  korsi- 
kansk;  s  Korsikaner  c;  Korsikansk  n. 

corsned  ['ka>asned]  antiq  egl  Pr0ve-Mundfuld ;  Br0d- 
spisning  c,  Br0d  n  spist  som  Gudsdom. 

cortege  [fr.,  ka^'te%]  Optog,  Tog  n,  Cortege  c. 

Cortes  ['ka-ates,  -iz]  pi  Cortes  pi,  lovgivende  Forsam- 
ling  i  Spanien  og  i  Portugal. 

cortex  ['ka-ateks]  Bark;  Hud  c.  cortical  ['ka-<»tikl] 
Bark-;  bark-lignende,  -agtig;  fig  ydre;  -  matter  Barkstof 
w;  is.  anat  Hjernebark  c.  corticate(d)  ['ka-Hiket,  -keHid] 
barkagtig.  corticiferous  [ka-ati'sifaras]  barkbaerende. 
corticiform  [ka^'tisifa-am]  barkagtig,  barkformig.  cort- 
icose  [ka-ati'ko«s]  barkagtig;  af  Bark. 

cortile  [ka^'trle]  (lille,  *liden)  Gaard  c.  Thackeray, 
Book  of  Snobs. 

corundum  [ko'rAndam]  Korund  c,  ^delsten  af  ren 
Lerjord. 

Cornnna  [ko'rAna]  Coruna  n. 

coruscant  [ko'rAskant]  (s01v)glimtende,  (-)lynende. 
coruscate  ['karaskeHj  vi  glimte  (el.  lyne)  med  S01v- 
glans.  coruscation  [kara'skei/an]  Koruskation,  Fulgura- 
tion  c,  S01vblink  pi,  S01vlynpZ,  en  ejendommelig  flam- 
mende  og  b01geagtig  Bevaagelse. 

corvette  [ka'a'vet]  (lukket,  dobbelt)  Korvet  c.  Jvf 
sloop-of-war ! 

corvine  ['ka^vain]  Krage-,  *Kraake-;  Ravne-. 

Corydon  ['karidan]  Corydon,  (forelsket)  Ungersvend  c. 
Opr.  en  af  Hyrderne  i  Virgils  Ecloga. 

corymb  ['karimb],  corymbus  [ko'rimbas]  ^  Halv- 
skaerm  c. 

corypheus  [kari1  fl  as]  Koryfe,  F0rer;  antiq  is.  Korf0rer  c. 

cese  [kouz]  vi  have  sat  sig  hyggeligt  tilrette,  *ogs.  kose 
(el.  hygge)  sig;  -  round  the  fire. 

co-secant  ['kou'si'kant]  Kosekans. 

cosey  ['ko»zi]  behagelig,  hyggelig,  lun,  *ogs.  koselig; 
s  Kafltevarmer,  Tevarmer  c  [cosy]. 

cosh  [ka/]  si  Totschlaeger,  Lifepreserver,  Blytamp; 
Politistok  c  med  Ely  i  Enden.  cosh  [kaj]  sc  rolig,  taus; 
hyggelig. 

cosher  ['ka/a]  vt  daegge  for.    cosher  ['ka/a]  vt  tvangs- 
gaeste;  snylte  hos;  vi  rejse  el.  vaere  p.  (Tvangs)gaesteri; 
snylte.    Ogs.  go  Jing.     cosherer  Tvangsgaest;   Snylter, 
Snyltegaest  c.    coshering  (Tvangs)gaesteri  n. 
cosily  ['kouzili]  ad  hyggelig,  lunt,  *ogs.  koselig. 
cosine  ['kousain]  Kosinus  c. 

cosmetic  [kaz'metik]  kosmetisk,  (is.  Huden)  forsk0n- 
nende,  Sk0nheds-;  s  Sk0nhedsmiddel  n.  cosmetical  [-kl] 
kosmetisk.  cosmetiqne  [kaz'metik,  ?  kazme'ti'k]  Kos- 
metik  c.  cosmic  ['kdzmik]  kosmisk,  som  h0rer  til  Ver- 
den  eller  til  Solsystemet;  som  staar  op  og  gaar  ned  m. 
Solen,  mods,  acronycal.  cosmical  a,  se  cosmic! 
cosmojgony  [kdz'magani]  Kosmogoni  c,  Videnskaben 
om  Verdens  Oprindelse;  .grapher  [kdz'magrafa]  Kosmo- 
graf,  Verdensbeskriver  c;  -graphical  [kazmo'grafikl] 
kosmografisk;  -graphy  [kdz'mdgrafl]  Kosmografi  c; 
-logical  [kazmo'l&dgikl]  kosmologisk;  .legist  [kaz'mA- 
adgist]  Kosmolog  c;  -logy  [-dgi]  Kosmologi  c,  Laeren 
om  Verdens  Bygning,  om  de  fysiske  Love;  .politan 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [9]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  si«^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


14 


COS 


210 


cou 


[kdzmo'palitan]  kosmopolitisk ;  »  Kosmopolit,  Verdens- 
borger  c;  -politanism  [  izm]  Kosmopolitisme  c;  -polite 
[kaz'mapolait]  Kosmopolit,  Verdensborger  c;  -rama 
[kazmo'ra-ma]  Kosmorama,  Verdensskue  n;  -ramie 
[•'ramik]  kosmoramisk.  cosmos  ['k&zmasj  Kosmos  c  & 
n,  Orden;  Verden  c,  Univers  n.  Mods,  chaos;  educe  _ 
out  of  chaos  bringe  Rede  I  Vilderedet;  he  has  still  too 
much  Ego  in  his  Cosmos,  Egenkserlighed  i  sit  System, 
i  sin  Personlighed. 

0088  [k&s]   hind  2000  eng.  Yards  pi,   2  Kilometer  pi. 

Coss  [k&s];  the  rule  of  ~  den  kossiske  Regel,  Bogstav- 
regning  c. 

Cossack  ['k&sdk]  Kosak ;  F  let  Sko ;  si  Panser,  *Kost 
c  [policeman];  ~  post  j&  langt  fremskudt,  bereden  Post. 

cosset  ['kasit]  dsegget  Lam,  ogs.*  Lam  opfostret  med 
fremmed  Maelk;  fig  Daeggelam  n,  Kaeledsegge  c.  cosset 
[•kasit]  vt  daegge  for,  forkaele,  *ogs.  kjsele  (el.  klistre) 
op;  coddling  and  .ing. 

coss-lettnce  ['k&s  letis]  Bindsalat. 

cost  [ka(')st]  Pris  c,  *ogs.  Kostende  «;  Omkostning  c; 
.8,  is.  (Proces)omkostninger  pi  [.s  of  proceedings]; 
had  bestowed  some  _  on  his  education,  ogs.  havde 
kostet  endel  p.  ham;  give  [tilkende]  him  all  the  ~s  of 
proceedings;  at  -  price  t.  Indk0bspris;  at  any  _  for 
enhver  Pris,  det  koste  hvad  det  vil  (el.  vilde);  at  less 
-  of  life  m.  Opofrelse  af  fserre  Menneskeliv;  was  at 
the  -  of  (be)kostede  sig  .  .  .;  you  shall  find  me  alive  to 
your  ~  De  skal  faa  (at)  f01e,  at  jeg  lever;  I  have  learned 
it  to  my  ~  jeg  bar  maattet  betale  Laerepenge;  selling 
out  under  _  price,  under  Indk0bspris.  cost  [ka(')st]  vt 
koste ;  those  promises  which  -  so  little  in  the  making, 
der  koster  saa  lidt  (*lidet);  an  arrangement  which  ~ 
him  dear,  der  kom  ham  dyrt  at  staa. 

costal  ['kastal]  anat  kostal,  Ribbons-. 

Costard  ['k&stad].  Is.  en  Clown  i  Shakespeares  Love's 
Labour's  Lost,  en  Person  i  Lighed  m.  Mrs.  Malaprop. 
costard  ['kastad]  f  Slags  stort  ^Eble  [deraf  costermonger]; 
si  Hoved  n. 

costean  [ka'strn]  vi  min  skserpe.  costeaning  Skserp- 
ning  c. 

coster  ['k&sta]  p  Frugtsaelger,  Grentsaelger,  H0ker(ske) 
c;  -boy  Dreng  (*Gut;,  der  sselger  Frugt  el.  Grontsager. 
costermoBger  ['kastamArjga],  se  coster! 

costfree  ad  frit,  uden  Bekostning  el.  Udgift. 

Costigan  ['kastigan].  Is.  Captain  ~,  en  Person  i 
Thackerays  Pendennis. 

coslire  ['kdstiv]  forstoppet,  haardlivet.  costiveness 
[-nes]  Forstoppelse  c,  haardt  Liv  n. 

costliness  ['k&(-)stlines]  Kostbarhed  c.  costly  ['ka(-)stli] 
kostbar,  bekostelig;  surface  condensers  are  more  ~ 
than  those  in  which  . . . 

costmary  ['k&stmse^ri]  p  Rejnfan:  Tanacetum  vul- 
gare;  Balsom,  ogs.*  Balsam  c:  T.  balsamita. 

costrt'l  ['kastralj  git  (stor)  Flaske;  Bimpel,  *Kagge  c. 

costume  [ka'stju'm,  'kastjum]  Kostume  n,  ogs.  fig; 
correctness  of  -  Kostumerigtighed  c.  costume  [ka'stju'm] 
vt  kostumere,  klaede  [i  sort  in  black}.  costum(i)er  [ka- 
'stju  m(i)a]  Kostume-Handler;  -Skraedder;  -Udlejer  c. 

cony  ['ko«zi]  hyggelig,  *ogs.  koselig.  Se  cosey!  Se 
ogs.  cozy! 

cot  [k&t]  Hytte,  *ogs.  Stue,  *K0ie;  agr  Fold,  *ogs. 
Kve;  Fingerhytte,  Fingerhsette,  *Smuk,  Smok  [finger- 
stall]; Barneseng;  Vugge;  ^  (hsengende  Ramme)k0je  c. 
Se  ogs.  cots! 

co-tangent  [kon'tandjant]  Kotangens. 

eot-betty  f'k&tbeti]  amr  K0kkenskriver  c  [betty]. 
eotch  [k4t/]  «  p  fange  &c  [catch]. 


cote  [ko«t],  se  cott 

cotemporaneons  [ko»tempo're«nj9s]  samtidig  [con- 
temporaneous]. 

coterie  ['kout8ri]  Koteri  n,  Klike,  Ring  c. 

cothurn  ['ko»b8-n,  ko'J>8'n]  Koturne  c.  cothurnated 
[ko'ta-neitid]  koturneklaedt. 

cotlcnlar  [ko'tikjula]  Hvaessestens-,  som  angaar  (el. 
egner  sig  til)  Hvsessesten,  *Brynestens-,  som  angaar  (el. 
egner  sig  til)  Brynesten. 

co-tidal  [kou'taidal]  med  (el.  som  angaar)  samme 
Havnetid;  -  lines  Linier  som  betegner  (el.  som  gaar 
over  Steder  med)  samme  Havnetid,  Isorrachier;  -  places 
Steder  m.  samme  Havnetid. 

cotillion  [ko'tiljan],  cotillon  [fr.]  Kotillon  c;  dance 
the  ~  with  danse  Kotillon  med;  _  favour  Kotillon- 
s!0jfe. 

cotqnean  ['k&tkwi'n]  git  Pottekiger,  K0kkenskriver  c. 

cots  [k&ts]  pi  mere  ordinasre  engelske  Sengetaepper 
af  Garveruld  [cuts]. 

Cotswold  ['kdtswo«ld,  -wald] ;  «  (Hills)  i  Gloucester- 
shire, m.  Grsesgange  f.  Faar;  a  _  lion,  i  Sp0g:  et  Faar, 
*ogs.  en  Sau.  cotswold  Cotswoldfaar  n,  af  en  vis  lang- 
uldet  Race;  Faarefold  c,  *ogs.  Sauegrinder  pi,  Kv6  c. 

cttta  ['kdte]  hind  12000  Cowries  pi. 

cottage  ['k&tidg]  Hytte,  ogs.*  Stue;  sc  (jord!0s)  Hus- 
mandshytte(*stue);  Villa  c;  >  meeting  or  preaching  Bibel- 
laesning,  Opbyggelse  c;  _  piano  opretstaaende  Piano;  - 
orne  Villa  i  Schweizerstil ;  love  in  (or  his  heart  and) 
a  ~  bans  Hjerte  og  en  Hytte,  Kserlighed  og  Kildevand. 
cottaged  ['k&tidgd]  villabebygget;  villamaessig  bebygget. 
cottager  Hytteboer;  Husmand  c.  cottar  ['kata]  Hus- 
mand  c  [cotter,  cottier];  ~'s  allotment  Hus(mands)lod, 
*Husmandsplads,  Pladseb6t  c.  cotter  ['k&ta]  spids  Kile 
c,  gennem  to  Stykker.  cotter,  se  cottar! 

Cottian  ['katian]  kottisk;  -  Alps. 

cottier  ['katia]  is.  ir  Indsidder,  ogs.*  Husmand  c. 

cotton  ['katn]  Bomuld;  (Bomulds)traad  c,  (Bomulds)- 
garn  n;  V33ge  c  [lamp  -];  ~s,  is.  Bomuldsvarer;  a  reel 
of  -  en  Rulle  (*Snelle)  Traad.  cotton  vi  ssette  Lu,  blive 
lodden  el.  dunet;  fig  stemme,  falde  i  Traad;  passe sam- 
men ;  vaere  (el.  blive)  enig  [i  to] ;  fatte  Godhed,  faa  til- 
overs  [for  to,  on  to];  -  on  to,  ogs.  faa  kser;  hsenge  ved; 
she  wasn't  slow  to  -  to  hun  var  straks  med ;  I  can't  ~ 
to  it,  kan  ikke  bekvemme  mig  dertil.  cotton  vt  dsegge 
for,  *ogs.  opkjaele,  opklistre;  rolling  in  wealth,  and 
~ed  up  in  a  palace;  — factory  Bomuldsspinderi  n; 

gin  Egreneringsmaskine  c;  — grass  Kseruld  c,  *Myr- 

dun  n,  Myruld  c:  Eriophorum;  — lavender  Cypres  c: 
Santolina  chamcecyparissus ;  —lord  P  Bomuldsbaron 
c,  Manchester  Fabrikant;  —mill  Bomuldsspinderi  n; 

mouth  «Bomuldsmund»,  en  Giftslange.  cottonocracy 

[k&ta'nakrasi]  Kottonokrati  n,  Vaelde  c  &  n  (*Vaelde  n) 
af  Bomuldsbaroner.  Cottonopolis  [k&ta'napolis]  p 
Bomuldsbyen  0:  Manchester,  cottonous  ['katanas]  bom- 
uldsagtig.  cotton  | reel,  is.  Traadrulle,  *Traadsnelle; 

rush,  se  —  grass!  — waste  Bomuldsaffald  n;  — weed 

Kattefod,  r0d  Evighedsblomst,  *Harefod.  Harelab,  Jase- 
lab,  Kattelab  c:  Gnaphalium  dioicum  [mountain 
purple  .];  — wool  raa  Bomuld  c. 

cotyla,  cotylc  ['k&tila,  -li~]  anat  Benhule;  (Blaekspruttes) 
Sugeskaal  c.  cotyledon  [kati'li'dan]  Fr0blad  n.  cotyle- 
donous  [-as]  frebladet,  Fr0blads-. 

conch  [kautj]  vt  Isegge  (paa  el.  som  paa  et  Leje); 
forme,  udtrykke  [i  el.  med  Ord  in  words];  affatte,  op- 
saette  [skriftlig  in  wri ting] ;  gudske,  guske  [Papir  paper]; 
_  himself  laegge  sig;  be  ~ed,  ogs.  ligge  vi;  .the  blind 
g0re  de  blinde  seende.  Byron;  -  a  cataract  operere 


[a-  i'  u']  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


cou 


211 


cou 


for  Stser;  ~ed  harp  £•  Spinet  c  [spinet];  -  a  lance  or 
spear  bringe  et  Spyd  i  Anlseg.  conch  L0jbsenk,  Kanap6, 
Chaiselongue;  Grund  c,  i  Maling;  (Malt)lag  n.  cou  chant 
['kaut/ant]  is.  her  liggende  (m.  10ftet  Hoved);  _  beasts 
of  colossal  sise. 

couchgrass  ['kaut/gra's,  'ku't/-]  Kvikhvede,  *Kvekec: 
Triticum  repens. 

cougar  ['ku'ga'9,  -ga]  BOO  Kuguar,  Puma,  S01vl0ve  c: 
Puma  concolor. 

cough  [ka(-)f]  Hoste  c.  cough  v  hoste;  r0mme  sig; 
drop  Hostebonbon  c;  si  forrykt  Menneske  n. 

could  [kud,  ked]  v  kunde.    Af  can. 

coulisse  [ku'li's]  fr.  Coulisse,  Kulis(s)e  c  [sidescene]. 

couloir  [kul'wa-°]  Bjergkl0ft,  *Fjeldkl0ft  c,  (Fjeld)- 
skar  n. 

coulter  ['koulta],  se  colter! 

eoumarin(e)  ['ku'marin]  chem  Tonkakamfer  n  (*c), 
Essens  c  af  Tonkab0nnen. 

council  ['kauns(i)!]  Raad  n,  Raadsforsamling  c;  is. 
Byraad,  *ogs.  Formandskab  n  [common  ~J.  Se  order, 
privy!  hold  a  _  holde  Raad;  take  _  together,  se  counsel! 
unless  the  Queen  in  Council  otherwise  directs  medmin- 
dre  anderledes  bestemmes  v.  kongelig  Resolution;  was 
had  into  ~  toges  p.  Raad; board  Raadsbord.  coun- 
cillor ['kaunsila]  Raad,  Raadsherre  c,  Raadsmedlem ; 
Byraadsmedlem  n,  *ogs.  Formand  c  {common  ~],  Se 
privy!  councilman  Byraadsmedlem  n,  *ogs.  Formand  c. 
council-table  Raadsbord.  counsel  ['kaunsl]  Raad  n, 
som  gives  eller  s0ges  <fcc;  Raadslagning ;  Raadgiver;  is. 
juridisk  (el.  retskyndig)  Bistand  c;  kept  his  own  _ 
holdt  Tand  f.  Tunge,  tav  (*taug)  m.  hvad  ban  vidste; 
take  ~  of  his  pillow  sove  p.  det;  take  -  together  raad- 
slaa;  take  _  with  s0ge  Raad  hos,  raadsp0rge,  raadf0re 
sig  med;  asfc  him  for  „  sp0rge  ham  om  Raad,  tilraads. 
counsel  vt  raade;  tilraade;  _  him  against  doing  it 
fraraade  ham  det.  counsellor  ['kaunsala]  Raadgiver  c. 

count  [kaunt]  (udenlandsk)  Greve  c;  John,  Count  of 
Namur,  Grev  Johan  af  N.  count  [kaunt]  vt  tselle  [til 
tyve  twenty;  hundrede  a  hundred]-,  fig  regne  for;  -  the 
buttons  tselle  p.  Knapperne;  ~ing  four  ^  Inddelicg 
til  to;  four,  ~ing  the  dog,  naar  Hunden  medtselles  el. 
blev  talt  med  (*medtselledes),  med  Hunden;  _  the 
hours  tselle  Timerne;  _  his  income  at  [beregne  sin  Ind- 
tsegt  til]  no  less  than  ten  thousand  pounds  per  an- 
num; _  in  medtselle,  medregne;  indbefatte;  _  out  ikke 
medtselle,  ikke  medregne;  udelukke;  optselle,  om  Penge; 
the  house  was  ~ed  out,  parlamentarisk :  da  Huset  ikke 
var  stemmedygtigt,  heevedes  M0det;  you  don't  think  it 
will  be  ~ed  a  sin  to  him?  ...  at  det  vil  blive  regnet 
ham  t.  Synd?  connt  m  tselle  [p.  Fingrene  on  his  fingers}; 
taelles,  medtselles,  medregnes;  tselle,  g0re  sit;  regne; 
g0re  Regning;  stole  [paa  on,  upon];  it  was  with  a 
blunt  knife,  and  that  did  not  -,  og  det  gjaldt  ikke; 
his  discovery  would  have  ~ed  for  nothing,  vilde  ikke 
have  betydet  noget,  havde  vseret  f.  intet  at  regne;  ~ing 
[at,  regne]  from  today;  the  blows  thus  received  do  not 
~  [medtselles,  medregnes  ikke]  in  the  after  punish- 
ment; .  (up)  to  twelve  taelle  til  tolv.  connt  [kaunt] 
Tselling,  Regning  c,  Tal  n;  jur  (Anklage)post  c  /_  of 
endictment];  at  one  time  the  attendance  fell  so  short 
of  quorum  that  a  ~  was  called,  at  M0det  forlangtes 
hsevet;  kept  _  of  holdt  Regning  over  el.  med; 
had  lost  all  ~  of  time  var  kommet  ud  af  Tidsregningen, 
havde  ingensomhelst  Rede  p.  Tiden;  take  no  -  of  intet 
Hensyn  tage  til;  there  are  not  forty  members  present; 
it  is  a  'Count  out' . . .  M0det  hseves ;  guilty  on  every  _ 
(of  the  endictment)  skyldig  i  (Anklagens)  samtlige 


Poster,      countable    ['kauntabl]    taelbar,   tsellelig;    be- 
regnelig. 

countenance  f'kauntinans]  Ansigtsudtryk,  Aasyn  n, 
Mine;  Beskyttelse,  Yndest,  Opmuntring,  St0tte  c,  Med- 
hold  n;  change  ~  skifte  Farve;  give  ~  to  yde  .  .  .  sin 
Beskyttelse,  give  .  .  .  Medhold,  st0tte,  begunstige ;  keep 
the  (or  his)  _  holde  Kontenancen,  bevare  sin  Fatning; 
g0re  gode  Miner  (t.  slet  Spil);  holde  sig  alvorlig;  in  ~ 
bl.  a.  fattet;  uforskammet;  frelst,  reddet,  i  Behold;  if 
the  profession  of  religion  were  in  -  [i  Yndest,  agtet] 
among  men  of  distinction,  it  would  have  a  happy 
effect  on  society;  keep  one  in  ~  bl.  a.  lade  En  beholde 
Kontenancen;  redde  En;  in  a  letter  which  may  keep 
in  _  [kanske  ikke  g0r  til  Skamme  (*Skam  paa)]  the  most 
unmanly  epistles  which  Cicero  wrote  during  his  banish- 
ment. Ma  caul  ay ,  Hist.  Ess.  Ill  24  Tauchn.;  it  puts  the 
learned  in  ~  [giver  de  Lserde  en  fastere  Position],  and 
gives  them  a  place  among  the  fashionable  part  of 
mankind;  put  (stare)  him  out  of  _  bringe  ham  ud  af 
Fatning  (fiksere  ham,  *ogs.  nidstirre  p.  ham),  coun- 
tenance ['kauntinans]  vt  bifalde,  st0tte,  give  Medhold, 
ynde;  m.  pers.  Obj.:  opmuntre,  st0tte,  yde  sin  St0tte, 
give  Medhold;  an  idea  fully  .ed  by  [som  bar  fuldt 
Medhold  (el.  Tilhold)  i]  the  modes  of  thought  of 
early  philosophers,  countenancer  [-0]  Velynder,  Be- 
skytter  c. 

counter  f'kaunta]  Taeller;  Regnskabsf0rer ;  Tselle- 
maskine;  Jeton,  Regnepenge  [card-counter];  Disk  c,  i 
Butik;  git  Fsengsel,  Gseldsfsengsel  n  [compter];  &  Gil- 
ling;  Bringe,  p.  Hest;  Bagkappe  c,  paa  Skot0j;  sell 
over  the  _,  i  Haandk0b.  counter  ['kaunta]  a  modsat, 
Mod-;  let  me  make  a  -  proposal,  et  Modforslag. 
counter  ad  mod;  act  _  to  modarbejde. . .;  modvirke. . .; 
go  (or  run)  _  to  gaa  stik  imod,  stride  imod;  drage  til- 
felts  mod ;  laegge  sig  paatvsers  for ;  he  was  certain  to 
go  ~  to  your  opinion  ban  vilde  sikkert  vsere  ganske 
uenig  m.  Dem ;  hunt  _  f  Jage  p.  Bagfod  [hunt  heel]. 
counter  vi  parere;  udveksle  Slag  el.  St0d,  i  Boksing. 
con nter | act1  [kauntar'akt]  vt  modvirke;  neutralises; 
.action  [-'ak/an]  Modvirkning;  Neutralisation,  Opvejelse 
c;  -active  f-'aktiv]  modvirkende;  -attraction  modsat 
Tiltrsekning;  .balance  f'kauntabalans]  Modvsegt  [til  to]; 
.balance  [kaunta'balans]  vt  veje  op  (imod),  opveje; 
.brace  ['kauntabrete]  Ise  Forremsersebuline  c;  v  brase 
ind  over  forskellige  Bove  (*Bauge);  ^charge  Modbe- 
skyldning;  -claim  Modkrav  n,  Modfordring  c;  .current 
modsat!0bende ;  s  Modstr0m;  .draw  [-'dfa']  f  vt  kal 
kere,  overtegne;  .-feit  ['kauntafi(-)t]  vt  efterg0re;  efter- 
skrive;  forfalske;  hykle;  the  ~ing  of  old  volumes;  -felt 
a  eftergjort ;  falsk ;  forloren  ;  the  ~  [forlorne]  apostles; 
a  .  [falsk]  coin,  friend;  -feit  Efterligning,  eftergjort 
Genstand  c;  poet  (Af)billede  n;  the  supposed  coachman 
was  as  much  a  _  [var  ligesaa  forloren,  usegte]  as  the 
coin;  -feiter  Efterg0rer;  Forfalsker;  Hykler  c;  -foil 
Talon  c,  i  Anvisningsbog ;  -fort  Kontrefort,  Modpille; 
Udl0ber  c;  -gage  Tilridsning  c,  i  T0mring;  .jumper  F 
Alenridder,  Diskespringer  c;  .mand  [-'ma'nd]  vt  tilbage- 
kalde  [en  Ordre  an  order];  afsige,  afbestille;  -march 
Kontramarsch,  Tilbagemarsch,  modsat  Bevsegelse;  fig 
Frontforandring,  Signalforandring  c;  -march  [-'ma^tj] 
vt  marchere  tilbage;  -message  Afbud;  -mine  Kontra- 

1  Sms.  med  counter-  bar  Tryk  p.  Forstavelsen,  med- 
mindre  andet  er  bemserket.  Sserligt  mserkes,  at  ofte 
Substantivet  bar  Tryk  p.  f0rste,  Verbet  p.  andet  Led 
(counterbalance,  -march,  ..poise,  -sign  o.  fl.);  i  coun- 
terpoison  og  et  Par  andre  er  der  Vaklen. 


i]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  ^e;  [b]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

14* 


cou 


212 


cou 


mine;  ..mine  [-'main]  vt  kontraminere,  laegge  en  Kon- 
tramine  (el.  Kontraminer)  imod;  -pane  ['kauntapin, 
-pe'n]  Sengetaeppe  n;  -part  Genpart  c;  tilsvarende 
Stykke,  Modstykke,  Sidestykke  n;  £  Modstemme, 
Understemme  c;  one  day  was  a  ~  [Genpart]  of  an- 
other; the  bass  is  the  -  to  the  treble;  -point  £  Kontra- 
punkt;  -poise  Modvsegt  c;  -poise  [-'poizj  vt  opveje, 
holde  i  Ligevsegt;  -poison  Modgift  c,  Giftmiddel  w; 
-proof  omvendt  Aftryk;  -prore  [-'pnrv]  vt  tage  et  om- 
vendt  (pi  omvendte)  Aftryk  af ;  -rail  Liste(*List)bjaelke, 
Pelseliste,  Spejlliste  c,  i  Skibsbygn.;  .scarp  fort  Kon- 
trescarpe;  .sign  [-'sain]  vt  kontrasignere,  parafere;  be- 
krsefte;  -sign  Kontrasignatur  c;  ^  L0sen  n;  -signature 
[-'signatja]  Kontrasignatur  c;  -sink  Forssenkning;  Saen- 
kerc;  -sink  [-'sink]  vt  forssenke;  ~sunk  rivets  forsaenkede 
Nagler,  is.  Nagler  opborede  t.  konisk  Form;  — skipper, 
se  ..jumper!  -stock,  se  .foil!  .sank.  Se  -sink!  s  For- 
ssenkning,  Saenker  c;  -tenor  £  Alt  c;  — time  Contre- 
temps c,  Kontratempo  n,  is.  Taktfejl  c,  i  Ridning  &  i 
Musik;  i  urette  Tid  anbragt  St0d  n;  -trades  Modpassat 
c;  -tail  [-'ve1!]  vt  opveje,  veje  op;  fig  ogs.  holde  .  .  . 
Stangen;  .ing  som  a  is.  modsvarende ;  _yote  [-'vout] 
vt  stemme  imod;  overstemme;  -weigh  [-'we5]  vt  veje 
op  (imod),  opveje ;  -weight  Modvsegt  c. 

countess  ['kauntes]  Grevinde  c;  the  Countess  South- 
down Grevinde  S— n. 

counting  ['kauntirj];  — board  Regnebord  w;,is.  Kugle- 
ramme  c; house  Kontor  n\  — room  Kontor  n. 

countless  ['kauntles]  utallig(e). 

conntrlfy  ['kAntrifai]  vt  gere  landlig;  is.  rustificere; 
countrified-looking  [landligudseende]  houses,  country 
['kAntri]  Laud;  Faedreland;  Land,  mods.  By;  &  Terrsen  n. 
Jvf  beauty!  (the)  love  of  -  [Faedrelandskaerligheden]  is 
strong;  fight  for  ~  [Fsedreland]  and  religion;  in  the  .  paa 
Landet ;  *(ude)  p.  Landsbygden ;  in  every  _  of  Europe 
i  ethvert  europseisk  Land;  went  into  the  _  rejste  p. 
Landet;  went  to  the  ~  appellerede  t.  Landet,  t.  Vael- 
gerne ;  put  (or  threw)  himself  upon  the  -  appellerede 
t.  Landet,  t.  Vselgerne;  appellerede  til  (el.  forlangte)  en 
Jury ;  —ball  Skovbal ;  —box  lille  (*lidet)  Landsted  n; 
—captain  hind  flsekket  og  stegt  Fugl  c  i  Karri ;  ..-car- 
rier Fragtmand,  *ogs.  F0ringsmand  c,  paa  Landet; 
— cousin  Bes0g  fra  Landet;  F  Gudsord  n  fra  Landet, 
*ogs.  Landskommission  c;  pi  ogs.  det  maanedlige; 
— dance  Kontradans;  — dealer  Landkrsemmer,  '''Land- 
handler  c;  — gentleman  Godsejer,  Proprietor  c;  — girl 
Bondepige,  *ogs.  Bondejente  c;  Gudsord  fra  Landet, 
*ogs.  Landsens  Pigebarn  w;  — house  Landgaard  c;  is. 

Landsted   n\    — lad    Bondedreng,    *Bondegut; lass 

Bondepige,  *ogs.  Bondejente  c; life  Landliv;  do  you 

like  a  -?  synes  De  om  Landlivet?;  -man  [-man]  Lands- 
mand;  Landmand,  Bonde,  Bondemand  c;  my  .men 
mine  Landsmaend;  what  _  [hvad  Landsmand]  was  he? 
—place  Sted  p.  Landet ;  in  -s,  is.  (ude)  i  Provinsen, 
*ogs.  ude  i  Bygderne,  i  Landdistrikterne ;  —residence, 

— seat  Landejendom  c,  Landsaede  n; ship  Kystfarer  c, 

i  Ostindien ;  -side  Egn,  Kant  c  (el.  Kanter  pi)  af  Lan- 
det, *ogs.  Trakter  pi,  undert.  Trakt  c;  in  this  ~  paa 
disse  Kauter,  her  paa  Egnen  &c;  — squire,  se  —gentle- 
man! ..town  Landsby;  ..trade  is.  indenlandsk  Handel; 
.woman  Landsmandinde;  Bondekone  c.' 
count-wheel  Stighjul,  i  Ur. 

county  f'kaunti]  Grevskab,  Amt  n  [shire],  Jvf  co.l 
the  -  of  York  Grevskabet  York;  in  a  mountainous 
part  of  the  -  Wicklow;  .  Tyrone;  counties  [Amter, 
*ogs.  Bygder]  and  towns;  by  counties  amtsvis; 
.-council  Amtsting  n;  -.court  Grevskabsret ;  -.crop  si 


kort,  rundklippet  Haar,  som  Fangers  [county-prison 
crop];  —family  «Grevskabs»familie,  aeldre  Godsejer- 

familie;  — town  Amts  Hovedstad; treasurer  amr 

Amtskasserer,  *ogs.  Foged  c. 

coup  [ku1]  fr.  Slag;  Kup  n;  make  a  _  g0re  et  Kup;  -  de 
main  ^  ogs.  Overrumpling  c;  .  d'Etat  Statskup  n;  -  de 
soleil  Solstik  it.  coup  [kaup]  vt  sc  vselte.  coupe  [fr.;  'kupe1] 
Coupe  c.  coupee  [ku'pi-,  'kupi]  Coup6c&n,  SI.  Dansetrin. 

couple  ['kApl]  Kobbel,  Par,  af  Hunde;  Parn;  _s,  ogs. 
Sparrer,  ogs.*  Tagsperrer;  two  .(s)  to  Par;  a  -  of  books 
et  Par  B0ger;  a  ~  of  forces  et  Kraeftepar;  a  ~  of 
hundred  yards  et  Par  huntlrede  Meter;  a  ~  of  pair  to 
Par;  run  in  -s  gaa  i  Par,  i  Spand.  couple  vt  koble, 
parre;  git  kopulere,  vie;  ~d  with,  ogs.  fig  parret  med; 
coupling  this  [idet  hun  satte  dette  i  Forbindelse]  with 
the  hint  of  Evans,  she . . .  couple  vi  parre  sig.  couplet 
['kAplet]  Par  n;  Kouplet  c,  (rimende)  Liniepar  n. 
coupling  ['kApliq]  Kobling;  Parring;  mech  Kobling,  For- 
bindelse c ;  ..box  (Koblings)muffe  c. 

coupon  ['ku'par),  -an,  fr.]  mere  Coupon  c,  Udbytte- 
bevis  n,  til  Fraklipning. 

courage  ['kAridg]  Mod  n  (i  Brystet) ;  have  you  -  for 
it?  har  De  Mod  dertil?  I  had  now  -  to  . . .  Mod  t. 
at .  .  . ;  had  not  the  -  (to  go)  havde  ikke  Mod  dertil 
(til  at  gaa);  have  the  -  of  (or  to  acknowledge)  his  con- 
victions, opinions  have  Mod  til  at  vedkende  sig  (*ogs. 
vedstaa)  sin  Overbevisning  .  .  .;  lose  _  tabe  Modet; 
summon  (or  take)  -  tage  Mod  t.  sig;  take  -  to  . . .  tage 
Mod  til  sig  og  .  .  .,  p*  ogs.  komme  sig  til  at  ... 
courageous  [ka're'dgas]  a,  courageously  ad  modig. 

courant  [fr.];  be  au  ~  on  have  Rede  paa,  vaere  a  jour 
med,  vsere  inde  i. 

courant(o)  [ku'ra'nt(ou)]  gltL0bedans;  Avis  c  [coranto]. 

courbaril  ['kuabaril]  Animegummi  n  (*c). 

courier  ['kuria,  'kuaria]  Kurer  c,  Ilbud  n;  Rejse- 
tjener  c.  Jvf  avant-courier! 

1.  course  [ka<9s]  p  (na)turligvis  [of  course]. 

2.  course  [ka-9s]  s  Bevaegelse,   Gang  c,   L0b;  Forl0b 
n,   is.  en  Sygdoms;   Gaenge  c  &  n;   Gang,   Vej,   Bane; 
Corso,  bred  Gade  t.  k0rende  Optog;  mng  Bane  [path, 
track,  way];  J>  Kurs;  mere  Barskurs,  Kurs  [(~  of)  ex- 
change]; Dyst;  fig  Faerd,  Fremgangsmaade,  (dadlende:) 
Fremfserd;   Vandel  c;   Middel  n;   Raekke  c,   Kursus  n 
(pi  Kursus,  *ogs.  Kurserpl);  med  Kur;  Ret  c  [two  ~s  to 
Retter  (Mad)];  ~e  bl.  a.  &  Undersejl,  nederste  Raasejl; 
path  Forandringer,  ogs.*  (Kvindens)  Perioder.    Se  con- 
versation! wait  the  ~  of  events  afvente  Begivenheder- 
nes  Gang;  read  a  _  of  geometry  holde  (en  Raekke) 
Forelaesninger  over  Geometri ;   a  ~  of  instruction  et 
(Undervisnings)kursus;   et  Instruktionskursus ;   a  ~  of 
physic  en  Kur;   a  ~  of  study  or  tuition  et  (Undervis- 
nings)kursus ;   a  _  of  (Carlsbad)  waters  en  Br0ndkur 
(en  Kur  m.  Karlsbadervand) ;  evil  .s  slet  Vandel;  For- 
bryderbanen  c;   that  was  his  wisest  -,  den  klogeste 
Fremgangsmaade,  det  klogeste  ban  kunde  g0re;  enter 
a  -  of  crime  betraede  (el.  komme  ind  p.)  Forbrydex- 
banen;  follow  a  -  f01ge  (el.  bes0ge)  et  Kursus;  give  un- 
controlled -  to  our  mirth   give   vor  Munterhed  (el. 
Latter)  frit  L0b;  the  _  was  laid  for  [Kursen  sattes  til] 
Portsmouth;  leave  the  .  [Banen]  clear  for  you;  .  made 
(good)  <t»  beholden  Kurs;  felt  much  at  a  loss  what  - 
to  pursue    forstod   ikke   hvad   ban   skulde  gribe    til; 
his  ~  is  run  bans  L0bebane  er  tilende;   let  matters 
(or  things)  run  (or  take)  their  (own)  ~  lade  det  (el. 
Tingene,  det  hele)  gaa  (el.  have)  sin  Gang;  shape  a  _ 
for  ssette  Kursen  til;  stand  a  -  ligge  en  Kurs;  -  steered 
styret  Kurs;  to  see  what  -  [Forl0b,  Retning]  events  had 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


cou 


213 


cov 


taken;  the  malady  will  take  its  ~,  vil  tage  (el.  have) 
sit  Forl0b;  France  insisted  that  the  same  ~  should 
be  taken  [at  man  skulde  forholde  sig  paa  samme 
Maade]  in  relation  to  .  .  .;  take  (or  be  in)  a  -  of 
physic  gennemgaa  en  Kur;  by  (aim.  in)  the  .  of  time, 
i  Tidens  L0b;  in  the  ~  of  autumn  i  L0bet  af  Efter- 
aaret  (*is.  H0sten),  i  Efteraarets  (*i  H0stens)  L0b,  *ogs. 
Hasten  udover  el.  fremigjennem ;  in  the  ~  of  the  day 
or  of  today  i  L0bet  af  Dagen,  i  Dagens  L0b;  in  _  of 
construction  (formation)  under  Bygning  (under  Dan- 
nelse,  under  Oprettelse);  in  the  ~  of  (his)  duty  i  Em- 
beds (el.  Bestillings)  Medf0r;  i  Tjenestens  Medf0r;  if 
he  had  reached  old  age,  he  would  in  the  „  of  nature 
[efter  Naturens  OrdenJ  have  been  living  now;  in  the  ~ 
of  the  sun  med  Solen  [sunwise];  in  the  ~  of  time  i 
Tidens  L0b ;  i  Tidens  Lsengde ;  . . .  negotiations,  in  the 
~  of  which  [ogs.  hvorunder]  Alaric  reduced  his  de- 
mands; in  due  _  til  rette  Tid,  i  sin  Tid;  efter  Bestem- 
melsen;  the  long  looked-for  Tuesday  arrived  in  due 
~  den  Isenge  ventede  Tirsdag  kom;  of  ~  naturlig- 
vis,  selvsagt,  selvf01gelig ;  that  of  _  det  f01ger  af  (el. 
det  siger)  sig  selv;  a  matter  of  ~  noget  selvf01geligt, 
en  given  F01ge,  en  Selvf01gelighed ;  it  follows  as  a 
matter  of  _  [det  f01get  af  sig  selv,  dermed  er  ogsaa 
givet]  that . . .;  days,  hours,  fate  went  on  their  ~,  gik 
deres  (sin;  Gang;  on  the  Course  paa  Corsoen;  drive  him 
to  bad  ~s  f0re  ham  p.  gale  Veje;  return  to  evil  ~s  atter 
slaa  ind  p.  et  uskikkeligt  Liv;  is.  vende  tilbage  til  For- 
bryderbanen. 

3.  course  [ka>as]  vt  jage,  jage  efter;  jage  hen  over. 

4.  course  [ka'^s]  m  jage,  fare;  the  tears  were  cours- 
ing down  [str0mmede  nedad]  her  cheeks,  courser  Jseger; 
Ganger,  (Ride)hest;  Strudsfugl  c.     coursing  is.  sp  Jagt 
med  Vindspillere,  Myndejagt  c. 

court  [ka'«t]  Gaard;  Baggaard;  Gyde,  *Smalgang  c, 
Smug  n,  prov  Veit;  Borggaard  [castle  ~J;  Kongsgaard  c 
[the  King's  Court],  Hofw;  Opvartning,  Kur  c,  Opmserk- 
somheder  pi ;  Hof  kur,  Kur ;  jur  Ret,  Domstol  c  /_  of 
justice  or  of  judicature};  Retslokale  n.  Se  friend! 
High  Court  of  Justice  H0jesteret;  attend  a  ~,  is.  ind- 
finde  sig  v.  en  Hof  kur;  dressed  as  if  to  attend  a  ., 
som  om  de  skulde  tilhove,  til  en  Kur;  fix  his  ~  opslaa 
sit  Hof;  hold  his  .  [holde  Hof]  here;  make  (or  pay 
his)  ~  to  g0re  Kur  til;  a  letter  to  some  one  about  the 
-,  til  nogen  ved  Hoffet ;  a  snug  post  about  the  ~;  at  ~ 
ved  Hoffet,  ved  Hove;  the  case  is  now  before  the  _, 
verserer  (el.  staar)  nu  f.  Retten;  he  is  in  ~,  i  Retten; 
I'll  swear  it  against  you  in  ~  [for  Retten]  too;  use  the 
language  in  >s  [ved  Rettergang]  and  public  matters; 
who'll  listen  to  that  in  a  _  of  justice?  ...  for  Retten? 
I  was  in  the  ~,  tilstede  i  Retten,  i  Retssalen,  i  Rets- 
lokalet;  bring  into  ~  indbringe  f.  Retten,  irettef0re; 
the  case  was  brought  (or  came,  went)  into  ~,  ogs. 
Sagen  kom  f.  Retten ;  out  of  .,  is.  som  bar  forspildt 
sin  Ret  til  at  (el.  som  ikke  kan)  h0res.  Nu  is.  om  Ar- 
gumenter :  these  gentlemen  are  almost,  if  not  altogether, 
out  of  ~;  though  there  is  much  truth  in  many  of  his 
statements,  the  conclusion  he  draws  from  them  is  quite 
out  of  ~  now,  bar  nu  intet  Krav  p.  at  h0res ;  put  him 
(himself)  out  of  -  afvise  ham  (forspilde  sin  Ret;  fra- 
skrive  sig  sin  Ret,  sin  Magt,  sin  Indflydelse);  rule  out 
of  -,  juridisk  &  fig  afvise.  court  [ka-*t]  vt  vise  Opmserk- 
somheder,  g0re  Kur  til ;  bejle  til ;  •  the  King  was  .ing 
[s0gte  at  vinde,  smigrede  for,  friede  (el.  gjorde  Kur)  til] 
his  old  adversaries;  „  defeat  berede  sig  et  Nederlag, 
F  gaa  lige  i  L0vens  Gab;  he  ~ed  defeat,  ogs.  ban  lig- 
ger  p.  sine  egne  Gerninger;  if  he  _s  inquiry  hvis  ban 


saa  gerne  vil  have  en  Unders0gelse ;  a  much-courted 
[meget  ombejlet]  lady,  court  m:  go  ~ing  gaa  p.  Frieri. 
conrtal  ['ka'tal]  f  <T  Basfl0jte  c  [curtal].  court  (card 
Herrekort;  — day  Modtagelsesdag  ved  Hove  (*tilhove); 
jur  Retsdag,  Tsegtedag;  — dress  Hofdragt.  courteous 
['ka-atjas,  'ka-tjas;  -tjas]  h0flig,  artig;  _  reader!  gun- 
stigeLseser!  courteously  ad  h0flig,  &c.  conrter  ['kd'ata] 
Bejler  c.  courtesan  ['ka-atizan,  'ka't-]  Kurtisane,  Sk0ge 
c.  courtesy  ['ka'atisi,  'ka't-]  H0viskhed;  H0flighed,  Ar- 
tighed, Belevenhed  c;  an  act  of  ~  en  H0flighed,  en 
Artighed;  which  in  common  _  he  ought  to  have  done 
som  simpel  H0flighed  krsevede.  courtesy  ['ka'tsi]  Nejen, 
Kompliment  c,  (is.  om  B0rn:)  Kniks,  *ogs.  Dup  n. 
j  Jvf.  606  vt!  Ogs.  skrevet  curts(e)y;  drop  a  (low)  ~  neje 
(dybt);  g0re  et  Kniks  &c.  courtesy  ['ka'tsi]  vi  neje; 
kniksej  *ogs.  duppe.  courtezan,  se  courtesan!  court)- 
fool  Hofnar;  .-guide  Hof-  og  Statskalender  c;  —hand 

Kancelliskrift  c; house  amr  Retslokale,  Tinghus  n. 

courtier  ['ka  atja]  Hofmand  c.  court'lady  Hofdame. 
courtledge  f'ka'tlidg]  f  Gaard,  Gaardsplads  c,  *ogs. 
Tun  n  [curtilage];  a  rambling  ~  of  barns  and  walls. 
Kings  ley,  Westward  Ho  I  332  T.  courtleet  ['kd  at- 
li-t]  f  Patrimonialret  c,  Jurisdiktion  som  Riddergods- 
ejere  havde  over  deres  (*sine)  undergivne.  courtliness 
Finhed,  Slebenhed,  Belevenhed;  Artighed,  H0flighed; 
Ridderlighed;  Kryben  c.  courtling  ['kaolin]  Hofsnog 
c,  Hofkryb  n.  courtly  ['ka<atli]  fin,  sleben,  beleven; 
artig,  h0flig;  ridderlig;  krybende;  _  manners,  is.  sle- 
bent  Vsesen;  in  the  most  _  [h0fligste]  terms,  though 
with  great  dignity,  courtjmartial  ['ka-efma^Jal]  ^  & 
<t  Krigsret  c  [over  upon}.  Forkortet  C.  M.  PI  courts- 
martial;  demand  (or  call  for)  a  _  forlange  Krigsret; 
demand  the  ~  of  forlange  Krigsret  over;  be  tried  by  a 
-  ssettes  under  (el.  stilles  f.  en)  Krigsret;  bring  him  to 
[lade  ham  saette  under]  a  .;  —martial  [ka -efma-'/al] 
vt  ssette  under  Krigsret;  — plaster  Hseft(e)plaster,  engelsk 
Plaster,  courtship  ['ka-at/ip]  Bejlen  c,  Frieri  n  [til  ofj; 
Religious  Courtship  Den  aandelige  Brudestand,  en 
folkelig  Andagtsbog;  days  of  _  Frierdage.  court|suit 

Hofdragt; yard  Gaardsplads  c,  Gaardsrum,  *(p.  Lands- 

bygden:)  Tun  n. 

couscous  ['kuskus]  Kuskussu  c,  en  i  Marokko  alminde- 
lig  Melret. 

cousin  ['kAzn]  S0skendebarn  n;  Faetter;  Kusine  c 
[lady  ~];  -  german,  first  ~  (k0deligt)  S0skendebarn, 
k0delig  Fsetter  (Kusine);  second  ~  Halvfsetter  (-kusine)  c, 
ogs.*  Naests0skendebarn  n,  *Tremsenning;  third  ~  Kvart- 
fsetter  (-kusine),  *Firm89nning  c;  a  sort  of  a  fiftieth  ~ 
of  mine  en  fjern  (*ogs.  vidt!0ftig)  Slaegtning  af  mig, 
*F  en  Fillefaetter  af  mig.  cousinly  ['kAznli]  fsetter- 
msessig ;  kusinemaessig ;  «  love  Kurtise  c  mellem  Fsetter 
og  Kusine.  cousinship  Faetterskab  n. 

couter  ['ku'ta]  si  Fund  n,  Sovereign  c  [cooter]. 

Coutts  [ku  ts]  s.    Jvf  Burdett-Coutts! 

couturier  [fr.]  Dameskrasdder  c. 

convade  [ku'va'd]  Couvade,  «^Egtemandsbarselseng»  c. 

coufre-pied  [fr.]  Slumretseppe,  ogs.*  Luretseppe  n. 

core  [kouv]  Vig,  Indvig,  Bugt;  arch  &  &  Spejlbue;  si 
Patron,  Fyr  c.  cove  vt  udkrage;  lade  springe  frem, 
udlade;  ~d  ceiling  Spejlloft  n,  (af  Trae:)  Himling  c. 
core  vi  springe  frem,  rage  udover,  danne  en  Ud- 
ladning. 

covenant  ['kAvinant]  Pagt,  *Pakt  c;  the  (Solemn 
League  and)  _  Kovenantet,  et  i  1586  eller  i  1638  af  de 
skotske  Protestanter  indgaaet  Forbund;  being  under  ~ 
to  [da  det  bar  forpligtet  sig  til  at]  pay  its  creditors  in 
gold,  covenant  ['kAvinant]  vi  indgaa  en  Pagt.  corenantee 


[e»]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


cov 


214 


cow 


[kAvinan'ti-]  ;t*r  Kontrahent  c.  covenanter  ['kAvinanta] 
Kontrahent;  Kovenanttilhaenger  c. 

coTent  ['kavant]  t  Kloster  n  [convent];  .  Garden,  et 
Distrikt  i  London  m.  et  Gr0nttorv  &  et  Teater. 

Coventry  ['kiivantri,  'kAV-J  Coventry  n,  en  By  i 
Warwickshire;  Slags  Kage  c,  pi  -s.  Jvf  Godiva!  put 
him  in  (or  send  hint  to)  -  udelukke  ham  fra  al  Om- 
gang,  afbryde  al  Omgang  m.  ham,  saette  ham  under 
Boycott,  ssette  ham  i  (Kammeraternes)  Ban;  uglese  ham. 

cover  ['kAva]  vt  dsekke,  bedaekke;  udruge,  ligge  paa 
[JEg  eggs] ;  beskytte,  daekke ;  overbygge ;  straekke  sig 
over  [et  halvt  Amt  half  a  county] ;  omfatte,  omslutte; 
tilbagelaegge  [Vejen  p.  otte  Dage  the  passage  in  eight 
days];  vsere  tilstraekkelig  for  el.  til,  straekke  til;  daekke 
[en  Gaeld  a  debt;  Udgifterne  expenses];  bedaekke,  parre 
sig  med;  art  tage  paa  Kornet  [-  him  dead];  abs  $& 
daekke  paa;  -ed  bl.  a.  vet  ifolet,  ogs.*  med  F01,  fel- 
tung,  *folediger;  be  -ed!  bedaek  Dem!  saet  (.  .  .  eller 
behold)  Hatten  &c  paa!  your  last  favour,  -ing  bill  of 
lading,  i  Handelsspr.  Deres  sidste  serede,  ledsaget  af 
Konnossement ;  just  „  the  bottom  lige  dsekke  (*saavidt 
dytte)  Bunden;  a  -ed  [bedsekket]  cart;  ~ed  dish  Fad  med 
Laag,  *ogs.  Laagefad;  she  was  -ing  her  eyes  hun  holdt 
sig  f.  0jnene ;  -ing  fascine  Dsekfaskine ;  _  a  wide  field 
omfatte  et  stort  Felt;  have  en  udstrakt  Anvendelse;  -ing 
file  ^  Rodekammerat  c;  your  letter  .s  [indeholder]  the 
agreeable  intelligence  that . . .;  -ing  letter  F01geskrivelse 
c;  the  horse  ~s  much  ground,  ~s  the  ground  well,  har 
et  jordvindende  Fodskifte;  the  loan  has  been  ~ed  [er 
overtegnet]  more  than  seven  times;  .ing  party  ^  Be- 
vogtningsdele  pi,  Marchbevogtning  c;  the  points  -ed 
[som  bestryges]  by  the  defences;  -ed  position  $£  Daek- 
stilling;  a  sealed  letter  -ing  [som  F01geskrivelse  til] 
a  formal  resignation  of  his  commission;  -ing  season 
Bedsekningstid ;  the  debate  thus  raised  ~ed  [omfattede] 
a  variety  of  subjects;  -ed  vehicle  lukket  K0ret0j ;  -ed 
way,  i  Befaestn.:  daekket  Vej;  -ed  in  [trukket  med]  silk; 
the  panes  are  -ed  over,  er  duggede,  *ogs.  har  slaaet 
sig;  .  up.  Forstserket  f.  cover;  I  must  ~  up  [ogs.  brede 
over]  the  scandal  as  well  as  I  can;  ~ed  himself  up 
(in  bed),  daekkede  sig  godt  til,  *ogs.  bredte  paa  sig;  ~ed 
[ogs.  bevokset]  with . . .;  but  Lemuel  already  had  him 
~ed  with  his  weapon,  havde  ham  p.  Kornet.  cover  ['kAva] 
Daekke;  Dsekke,  Taeppe,  (*om  Landsens  Tseppe  F  ogs.:) 
Aaklaede;  Hylster;  Traek,  Betraek;  Varetraek;  Futteral  n; 
&  ogs.  Presenning  c;  Omslag  n,  Konvolut;  Skrivelse, 
F01geskrivelse  c;  Bind  n,  *ogs.  Perm  c  [book-cover];  Laag 
n;  Convert,  Dsekning,  v.  Bordet;  sp  Saat,  ogs.*  Stand- 
plads  c,  Stade,  Leje,  Saede,  Hi;  fig  Skjul  n,  Beskyttelse; 
Maske;  ^  Daekning;  dmp  (Gliders,  *Sleids)  Daekning  c 
[lap];  break  _  bryde  ud  af  Lejet,  forlade  sit  Stade;  don't 
fire  the  first  -!  skyd  ikke  straks  du  har  (faaet)  ham  &c 
paa  Kornet!  -s  were  laid  for  140  der  var  daekket  f.  140 
Personer;  lay  a  third  -  daekke  f.  en  tredje;  we  used 
every  available  inch  of  ~  [Daekning]  ourselves;  a  din- 
ner of  twenty  -s,  paa  ty ve  Converter ;  ride  to  .  drive 
Parforcejagt  [ride  to  hounds];  deltage  i  en  Parforce- 
jagt;  run  to  .  sp  smutte  ind,  gaa  i  Hi,  *ogs.  gaa  i 
Berg;  under  .  i  Ly,  under  Tag;  &  i  Daekstilling, 
under  Daekning;  under  Konvolut,  i  Omslag;  under 
this  .  [vedlagt,  indlagt]  I  forward...;  under  -  of 
daekket  (el.  i  Skjul,  i  Ly)  af ;  I  retreated  under  ~  of 
[daekket  af]  your  uncle's  movements,  of  the  night. 
covering  ['kAV(e)riq]  is.  Bedaekning  c;  your  last  - 
[Deres  sidste]  brought  us  invoice  and  duplicate;  rear 
ranks  did  not  keep  their  -  with  their  front  ranks 
de  bageste  (*bagre)  Geledder  daekkede  ikke  de  foran- 


gaaende.  coverlet  ['kA valet]  Sengetaeppe,  *ogs.  Senge- 
sprede  n. 

Coverley  ['kAvali].  Is.  Sir  Roger  de  ~,  en  Person  i 
Addisons  Spectator;  SI.  Kontradans,  angivelig  opfundet 
af  Sir  Rogers  Oldefader:  russisk  Kavalleri  n,  *omtr. 
Kjserringen  med  Staven. 

coTerlld  f'kAvalid]  Sengetaeppe  n  [coverlet],  covert 
['kAvat]  bedaekket;  skjult;  maskeret,  fordaekt;  forblom- 
met;  bedaekket  [f.  Eks.  Gang  way];  jur  gift,  under 
Mands  Vaerge.  Jvf  feme!  indulge  in  a  -  laugh  le  i 
Smug,  covert  ['kAvat]  Skjul,  Ly,  Lae,  vaernet  Sted;  Fri- 
sted;  Gemmested,  Smuthul;  skyggefuldt  Sted;  Krat, 
*ogs.  Snar  n;  Saat,  ogs.*  Standplads  c,  Stade,  Saede, 
Leje,  Hi  n  [cover];  the  thick  ~;  .s,  ogs.  Daekfjer; 
..baron  jur  gift,  covertly  ad  is.  fordsekt;  forblommet; 
i  Smug,  coverture  ['kAvatjua,  -t/a]  Bedaekning  c;  poet 
Vaern,  Forsvar  n;  jur  Konestand,  Egenskab  c  som  gift 
Kone ;  I  pleaded  my  .,  min  Egenskab  som  gift  Hand. 
Dickens's  Sketches  440  T. 

covet  ['kAvet]  vt  begsere,  eftertragte,  bejle  til.  coreting 
Begser  n,  Tragten  c.  covetous  ['kAvatas]  begaerlig,  have- 
syg.  covetousness  Begaerlighed,  Havesyge  c 

covey  ['kouvij  si  Patron,  Fyr  c  [cove],  corey  ['kAvi] 
sp  Yngel;  Flok  c,  Kuld  n;  some  few  ~s  of  grouse. 

covin  ['kAvin]  jur  f  Bedrageri;  Komplot  n.  Forekom- 
merendnu  i  Boswells  Johnson  Kap.  XIX. 

coving  ['kouvirj]  arch  udoverhsengende ;  udkraget;  s 
Sidevaeg,  i  Kamin;  Udladning,  fremspringende  Etage  c, 
Fremspring  n;  Udoverhaengen  c. 

cow  [kau]  Ko,  pi  K0r;  Hvalko  c  [cow-whale],  cow 
[kau]  (undert.)  Hat,  Haette  c,  &c  [cowl]1,  cow  [kau]  vt 
kue,  forkue. 

cowan  ['kouan]  Ikkefrimurer  c;  keep  off  all  ~s  and 
intruders  to  masonry! 

coward  ['kauad]  Kujon,  Kryster,  fejg  Usling,  *ogs. 
Raedhare  c.  coward  a  fejg,  raed,  forsagt.  cowardice 
[-is]  Fejghed  c,  Kujoneri  n ;  fejg  Grusomhed  c.  cowardly 
[-li]  fejg,  raed,  *ogs.  livraed. 

cowjbane  ['kaube^]  ^  Gifttyde,  *Selsnaepe,  Spraeng- 
rod  c:  Cicuta  virosa  [water  hemlock];  — berry  Krage- 
fod,  *Kraakefod,  Myrhat  c:  Comarum  palustre;  .boy 
(ung)  Kohyrde,  Hyrdedreng,  *Gjaetergut;  amr  Kohyrde, 

*Gjseter  c; catcher  railw  Kofanger,  Koferer,  Skinne- 

rydder  c. 

cowcow  ['kaukau]  vi  (anglokinesisk :)  vaere  smsekvred; 
skaelde  og  smaelde. 

cowdie  ['kaudi]  ^  Dammartree  n:  Dammara  au- 
stralis. 

cower  ['kaua]  vi  synke  i  Knae;  kure,  krybe  sammen; 
sp  trykke;  a  brace  of  partridge  poults  -ing  [som  tryk- 
ker]  in  the  stubble. 

Cowes  [kauz]  Cowes  n,  paa  0en  Wight,  bekendt  f. 
Regattaer. 

cowjhair  Faehaar,  *ogs.  N0tehaar;  — heel  Kalvelabber 
pi;  -hide  Sv0be,  Pisk  c  (afraaHud);  vt  piske;  ..hocked 
kohaset; house  Kostald,  Faehus,  *Fj0s  n. 

cowish  ['kauij]  ^  Cowish  c,  en  i  Oregon  voksende 
Plante  m.  knoldede  R0dder,  som  i  Smag  ligner  S0dkar- 
toflen  (*S0dpoteten). 

cow-keeper  ['kauki-pa]  (Ko)hyrde,  *Gjaeter;  Koholder, 
Kreaturholder  c. 

cowl  [kaul]  (Munke)haette;  (Munke)kutte  [monk's  -]; 

i  Maerk  ogs.  Marryat,  Monsieur  Violet  XXXIII 279  T: 
a  cow  is  a  kind  of  floating  raft  peculiar  to  the  western 
rivers  of  America,  being  composed  of  immense  pine  trees 
tied  together,  and  upon  which  a  log  cabin  is  erected. 


[a-  i-  m-]  OST.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [e-]  hurt;  [a]  inner; 


cow 


215 


Cra 


R0ghat,  Pibehat;  <£,  Ventilator  c,  over  Dseksaabning. 
cowled  [kauld]  med  Hsette;  med  Kutte;  $  hsetteformig, 
om  Blad. 

cow-leech  Kolsege,  Kreaturdoktor  c. 

Cowles  [kaulz]  s.    Cowley  ['kauli]  s. 

cowlick  ['kaulik]  Dusk  c  af  slikket  Pandehaar. 

co-worker  Medarbejder(ske)  c. 

Cowper  ['ku-pa;  'kaupe];  -  law  0:  en  Sags  Under- 
segelse  efter  at  den  mistsenkte  er  hsengt. 

cow  |  plat  sc  Kokas(s)e  c  [cow-turd];  ..pox  KokopperpZ; 

qnake(s)  Hjertegrses,  Rystegrses,  ogs.*  Bsevregrses  n: 

Brisa  media;  Spergel,  *Linbelle,  Linbende(l),  Skorvc: 
Spergula  arvensis. 

cowrie-pine  ['kauripain].    Se  kaurie-pine! 

cowry  ['kauri]  Kavri,  M0ntsnegl,  Snogepande  c, 
Slangehoved,  Odderhoved  n:  Cyproea  moneta. 

cow | skin  ['kauskin]  Sv0be,  Pisk,  f*  Svepe  c  [cow-hide]; 
-slip  ['kauslip]  $  Vibeseg  n  &  c :  Fritillaria  meleagris; 
Hanekam,  Kodriver,  *N0kleblomst,  Maria- 
n0kkel  c,  Marie  N0klebaand  n  &  c:  Primula  veris 
[common  ~],  cow's|lip,  se  cowslip!  — lungwort  $ 
Kongelys,  *ogs.  Kongslys  n:  Verbascum  fhapsus; 
..tail  Kohale.  cow) turd  Kokas(s)e  c;  —whale  Hvalko 
c;  —wheat  Kohvede,  Ager-Kof0de,  *Marimjelde  c: 
Melampyrum  arvense. 

cox  [kaks]  sp  Cox,  Styrmand  c  [cockswain]. 

coxcomb  ['kakskoum]  Isse  f;  Laps,  Nar  c;  that  slate 
descended  on  the  laid  .  of  Sir  Vindex.  Westward  Ho! 
I  34  T.  coxcombical  [kaks'koumikl,  -'kamikl]  lapset, 
indbildsk,  naragtig.  coxcombicality  [k&kskoumi'kaliti, 
-kani-]  Lapsethed,  Indbildskhed,  Naragtighed  c.  cox- 
combry ['kakakemri]  Lapsethed,  Indbildskhed,  Nar- 
agtighed c. 

Coxeter  ['kaksita]. 

coxswain  ['kaksn]  s.    Se  cockswain! 

coxy  ['kaksi]  \  hoven,  kry  [cocky], 

coy  [koi]  bly,  undselig,  *ogs.  blyg,  blysom. 

coy-house  ['koihaus]  amr  Pakhus  n,  ved  en  Aa  (*Elv). 

coyish  ['koiij]  lidt  (el.  noget)  bly,  *ogs.  blysom. 
coyly  ad  bly,  undselig,  *ogs.  blysomt.  coyness  Blyhed, 
Undselighed  c. 

coyote  [ko'jout(e)]  soo  Preerieulv  c:  Cam's  latrans;  ~ 
diggings  smaa  Schakter,  i  kalifornisk  Guldgrube. 

coypou,  coypn  f'koipu]  soo  sydamerikansk  Bseverrotte 
c:  Myopotamus  coypu. 

coystril  ['koistrtl]  Taarnfalk  [castrel];  fig  hst  Ussel- 
ryg;  Kryster  c. 

coz  [kAz]  Fsetter;  Kusine;  fig  Snut,  Skate.  Forkortet 
af  cousin. 

cozen  ['kAzn]  vt  smigre,  smigre  (el.  sleske)  for;  be- 
drage,  besnsere.  cozenage  ['kAznidg]  hst  Bedrag,  Be- 
drageri  n;  strange  _/  none  would  live  past  years  again, 
yet  all  hope  pleasure  from  what  still  remain.  Dry  den. 
Ord  som  S.  Johnson  tit  citerede. 

cozy  f'kouzi]  a,  se  cosy!  s  Kaffevarmer,  Tevarmer  c. 

crab  [krab]  Krabbec:  Cancer;  vildt  ^ble,  Skovseble, 
Vildaeble;  i  Krabbespil  n,  Krabbekran;  F  Eddike- 
brygger,  *ogs.  Grinebider  c;  _'s  eyes  Krebs0jne:  Lapi- 
des  cancrorum;  catch  a  _  figurlig:  fange  en  Ugle 
(*Kraake),  fiske  en  Ulk  (*Ulke)  o :  falde  bagleengs  under 
Roning.  crab  [krab]  a  sur;  knarvorn,  ogs.*  gnaven, 
*grinet.  crab  vt  g0re  knarvorn;  is.  tirre,  *ogs.  erte; 
pirre,  ogs.*  sergre  (v.  Smaachikaner),  *ogs.  pirke,  prikke; 
—apple  Skovseble  [crab]. 

Crabbe  [krab]  s. 

crabbed  ['krabidj  knarvorn,  ogs.*  gnaven,  *grinet. 
crabber  is.  Krabbefanger  c.  crabbing  is.  Krabbefangst; 


fig  Pirren,  ogs.*  Prikken  c,  Prikkeri  n,  is.  i  pi.  crabby 
['krabi]  knarvorn,  ogs.*  gnaven,  *grsetten,  grinet. 
crab-cart  Krabbeskal  c  (*n)  —  der  tit  bruges  som  Lege- 
t0jvogn. 

craber  f'kre'ba]  f  s°°  Vandrotte,  Mosegris,  *(Vas)- 
vond  c:  Arvicola  amphibia,  Hypudoeus  amphibius 
[water  rat]. 

crabflsh  ['krabfl/J  Taskekrabbe,  *ogs.  H0vring  c: 
Cancer  pagurus.  crabite  ['krabait]  forstenet  Krabbe  c. 
crab-louse  Fladlus:  Pediculus  pubis. 

crabro  ['kreibrou]  Gedehams  c  [hornet]. 

crabjstick  Knortestok;  _tree  vildt  ^Ebletrae;  _yaws 
path  ondartet  Fod(saale)byld  c,  i  Vestindien. 

crack  [krak]  vt  slaa  Sprsekker  i,  slaa  Revner  (*ogs. 
Brister)  i;  sprsenge ;  bryde,  pukke  [Sten  stones] ;  smselde 
(el.  knalde)  med  [en  Pisk  a  whip];  udbasune;  udskrige, 
*ogs.  opskryde  [forstserket :  crack  up];  ~ed,  om  Pers.  for- 
rykt,  tosset,  P*  ogs.  skrullet  [crasy];  a  ,ed  [brusten, 
*ogs.  itukommen]  bell;  _  [knsekke  Halsen  paa]  a  bottle;  _ 
[bryde  ind  (el.  g0re  Indbrud)  i]  a  house  si;  _  your  house, 
ogs.  bryde  ind  hos  Dem ;  _  jokes  give  Vittigheder  til- 
bedste,  rive  Vitser  af  sig,  vaere  morsom;  ~ing  their  sides 
with  laughter  leende,  saa  de  var  fserdige  at  revne;  ~ed 
[brusten]  voice;  ~ed  on  [tilsatte]  all  the  canvas  the  ship 
could  carry,  crack  vi  sprsekke,  revne;  faa  (el.  slaa) 
Revner  el.  Sprsekker;  smselde,  knalde;  knage;  skralde; 
slaa ;  P  skrseppe,  prale,  skryde,  *ogs.  kyte  [af  of] ;  f  & 
sc  passiare,  *prov  dr0se;  sp  svigte,  blive  traet,  ikke 
kunne  mere,  vaere  fserdig;  squeezing  his  hand  till  its 
knuckles  ~ed  again,  saa  det  knagede  i  Knoerne  (*Kno- 
kerne);  it  was  some  minutes  before  the  rifle  ~ed 
[knaldede]  again;  his  voice  is  ~ing  bans  Stemme  er  i 
Overgang,  *ogs.  han  er  i  Stemmeskiftingen;  -  went  the 
whip  knald!  sagde  Pisken,  Pisken  knaldede;  -  out 
laughing  briste  ud  i  Latter,  stikke  i  at  le.  crack  [krak] 
Sprsekke;  Revne;  Brist,  *ogs.  Stekk,  St0kk,  Smseld  c; 
Smseld,  Knald  [af  en  Pisk  of  a  whip],  Brag  [af  et  sam- 
menstyrtende  Hus  of  a  falling  house],  Skrald,  Brag 
[af  Torden  of  thunder];  Slag  n;  fig  (en)  Skrue  10s;  for- 
rykt  (el.  halvgal)  Mand  c,  forrykt  Menneske;  p  Skryderi, 
Skryd  n;  si  Favorit  c,  ved  Vseddel0b;  si  Indbrud  n;  f 
lille  Dreng,  Purk,  *liden  Gut,  Smaagut,  Gutteprop,  Pjok 
c;  call  the  ~  P  holde  Samtalen  gaaende  el.  i  Gang; 
catch  (or  hit)  him  a  .  on  [give  ham  et  Slag  i,  en  i]  the 
head;  in  a  _  p  vupti !  ogs.*  vips,  i  et  Nu,  i  en  Snup, 
*ogs.  paa  flyvende  Flekken.  crack  [krak]  F  f0rste- 
rangs,  af  f0rste  Skuffe,  *ogs.  tutafaet,  gild,  Elite-;  the  ~ 
boat  f0rste  Baad,  *ogs.  den  gildeste  Baad;  a  ~  hand  en 
fuldendt  Mester,  en  L0ve,  *ogs.  en  Klypper;  a  -  regiment 
et  Eliteregiment;  the  -  shot  of  [Mesterskytten  (*Mester- 
skytteren)  i]  the  battalion;  — brained  tompet,  ogs.*  for- 
rykt, tosset,  *tomset,  skrullet.  cracked  [kraktj.  Se  ovfr.! 
Jvf  crack-brained!  cracker  Knalder,  &c;  (Piske)snaert; 
Knalder,  lille  (is.  r0d)  Raket,  kinesisk  Pistol;  Knaldbon- 
bon,  *ogs.  Smaaldbonbon  [detonating  -];  Tvebak,  ogs.* 
Kavring,  *Kjex;  Skryder,  Skrydhals,  *ogs.  Kythals;  si 

L0gn,  *ogs.  Skr0ne  c; box  Kavring-Kasse,  *ogs.  -Boks 

c;  — cap  af  Knaldbonbon  udtrukken  Hue.  crackjaw 
['krakdgd-]  kaebebrsekkende,  som  ingen  kan  udtale. 

crackle  ['krakl]  vi  knitre,  sprage,  *ogs.  frase.  crackl- 
ing Knitren  &c;  stegt  Flaeskesvser  (*Svor)  c;  -s,  is. 
(Fedte)grever,  *Skrseder  pi,  Talgaffald  n  [greaves]. 

cracknel  ['kraknal]  Tvebak,  ogs.*  Kavring,  *Kjex  c. 

cracksman  f'kraksman]  si  Indbrudstyv  c. 

crack-willow  Sk0rpil :  Salix  fragilis. 

Cracovian  [kro'kouvjan]  krakavsk;  s  Krakaver  c. 
Cracow  ['kre!kou]  Krakav  n. 


[e«]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  (}>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


era 


216 


era 


cradle  ['kre'dl]  Vugge;  Vuggegave;  Sygeseng;  chir 
Skinne  c,  Underlag  n,  *ogs.  Spjelk;  &  Bro,  paa  Ophaler- 
bedding;  agr  Mejekrog,  *Meiebugu,  Meiebrygje  c;  play 
at  cafs  (or  cratch,  scratch)  ~s  tage  af  og  paa,  *vende 
Vugge,  tage  Fisken  el.  Speilet;  from  their  ~  down  to 
their  grave  fra  Vuggen  t.  Graven ;  a  hundred  pretty 
gifts,  with  which  kind  fairies  had  endowed  her  ~,  som 
venlige  Feer  (*Huldrer)  havde  givet  hende  i  Vugge- 
gave. cradle  vt  laegge  i  Vugge ;  vugge ;  vugge  til  Ro 
el.  i  Sevn  /.  to  sleep];  agr  meje  med  Krog  (*med 
Bugu,  med  Brygje);  .d  infant  Vuggebarn;  the  nest- 
bird  -d  [som  vugger  sig]  in  its  bed  of  leaves;  ^scythe 
Mejered(e),  *Buguljaa  c.  cradling  ['kre'dliq]  arch  Laere- 
bue,  Buestilling;  i  B0dkeri:  T0ndes  Frahinandendriv- 
ning,  Klavning  c  i  to  efter  Laengden. 

craft  [kra-ft]  Kunst,  Haandtering  c,  Haandvserk,  Fag; 
Kunstgreb  n;  List,  Listighed,  Forslagenhed  c;  Fart0j  w, 
*ogs.  Farkost  c  [water  -].  PI  craft;  every  man  to  his 
-/  Skomager,  bliv  v.  din  Lsest!  craftily  ['kra'ftili]  ad 
listig,  poet  &  joe  listelig.  craftiness  Listighed,  For- 
slagenhed c.  craftsman  ['kra'ftsman]  Fagmand;  Haand- 
vserker  c.  craftsmanship  (faglig)  Dygtighed,  Fagdyg- 
tighed  c.  crafty  ['kra'fti]  listig,  forslagen,  udstuderet. 
crag  [krag]  ujsevn,  stejl  Klippe  c,  fremragende  Klippe- 
stykke  n,  *ogs.  Fjeldknat,  Fjeldhammer,  Kiev;  min  Krag 
c.  crag  Hals  c  git;  Halsstykke  n,  paa  Faar  [rack]. 
cragged  ['kragid]  knudret,  ujaevn,  kuperet.  cragged- 
ness  Knudrethed,  Ujaevnhed,  kuperet  Beskaffenhed  c. 
craggy  ['kragi]  a,  se  cragged!  cragsman  Bjsergbestiger, 
(Fjeld)klatrer  c;  a  practised  ~. 

Craigenputtock  [kre'gn'pAtak],  en  By  i  Dumfriesshire, 
hvor  Carlyle  boede. 

erail  [kre'l]  sc  &  prov  Vidjekurv,  Fiskekurv  c  [creel]. 
crake  [kre'k]   >   Engsnarre,  Vagtelkonge,   *Agerrixe 
[corncrake];  $»  Revling,  ogs.*  Krsekling  c,  *ogs.  Kraake- 
bser  n:  Empetrum  nigrum. 

cram  [kram]  (hurtig  tilegnet)  Eksamenslaerdom,  Manu- 
duktionsvisdom;  Terperi,  Spraenglaesning;  Historic,  L0gn, 
*ogs.  Skr0ne  c;  filled  to  the  ~  propfuld,  *ogs.  proppende 
fuld.  cram  vt  proppe,  stoppe,  P*  ogs.  stappe;  manu- 
ducere;  trykke  (noget)  i  (En);  lyve  fuld,  sm0re  en  L0gn 
(el.  L0gne)  i,  *ogs.  lyve  op  i  Stry,  skr0ne  for,  skr0ne 
fuld;  -med,  ogs.  pakfuld,  propfuld,  *ogs.  pakkende  (el. 
proppende,  stoppende,  stuvende,  p  stappende)  fuld;  a 
craven-hearted  pilot  -s  [ssetter]  her  crashing  on  the 
shore;  having  -med  up  [laest  godt  over  paa,  *lsest  godt 
efter]  the  rubrics  beforehand,  cram  vi  proppe  sig; 
herse  (el.  slide)  i  det,  ogs.*  traelle,  svede  over  B0gerne, 
slide  (t.  Eksamen),  terpe  med  at  laese,  *ogs.  spraeng- 
laese,  laese  paa  Spraeng  [til  Eksamen  for  an  (or  his) 
examination];  prov  fig  traenge  sig  ind,  vsere  paa- 
traengende  [thrust  himself  in,  intrude];  my  papa 
doesn't  like  me  to  ~  in  that  way. 
crambo  ['krambo"]  Rimleg  c;  Rimord  n. 
cram-fall  propfuld,  pakfuld.  Se  ogs.  crammed! 
crammer  (Eksamens)manudukt0r;  L0gner,  Digter,  *ogs 
Skr0nemager;  L0gn,  Historic,  *ogs.  Skr0ne  c.  cram- 
ming Propning,  Stopning ;  is.  Manuduktion  c ;  -  hours 
Manuduktionstimer. 

cramp  [kramp]  Hindring  c,  Baand  w;  Krampe  c;  arch 
(Mur)anker  n;  Limtvinge,  Skruetvinge  [cramping 
frame];  Skomagers  Krumblok ;  path  Krampe,  Krampe 
traekning  c;  writer's  -  Skrivekrampe ;  was  seized  with 
[flk]  -.  cramp  vt  holde  sammenpresset;  hindre;  trykke, 
indskraenke,  binde,  hindre;  fastskrue;  ssette  paa  Krum- 
blok; volde  Krampe  i;  -ed,  ogs.  ubekvem,  F*  ogs 
ukring  [Stilling  position];  trang,  F*  ogs.  trangstelt 


[Kvarter  quarters],  gnidret  [Skrift  writing];  ~ing  frame 
Limtvinge,  Skruetvinge  c;  be  -ed  for  room  bo  trangt 
el.  indskraenket ;  — bone  Knaesksel  n,  paa  Faar.  Tid- 
igere  brugt  som  Krampemiddel;  he  could  turn  ~s  into 
chessmen;  — flsh  undert.  Sitterrokke  c  [electric  rayfish, 
orpedo];  — iron  arch  Bindhage  c,  Bindejsern,  (Mur)- 
anker;  Akseblik  n. 

crampit  f'krampit]  Dupsko,  ogs.*  Dopsko  c,  paa  Slir. 
Se  cramp-iron !  ~s  prov  (Is)brodder. 

cramponnee  [kram'pani];  cross  -  Hagekors  n. 

crampons  ['krampanz],  crampoons  [kram'pu'nz]  Bjaelke- 
ankere;  (Is)brodder.  Se  cramp-irons! 

crampy  ['krampi]  som  har  Krampe,  krampesyg; 
Krampe  bevirkende. 

cran  [kran]  sc  Maalt0nde,  opsat  Tonde  c,  af  Sild 
[barrel,  crane]. 

cranage  ['kretoidg]  Kranret;  Kranafgift  c. 

cranberry  ['kranbari]  Tranebaer,  *ogs.  Myrbaer  n, 
Trante  c :  Oocycoccos  palustris. 

Cranbourne  ['kranba'n].  Is.  nsevnes  «  Chase,  i  det 
0stlige  Dorsetshire. 

crance  [kra'ns]  &  Dodshoved  af  Jaern,  Jaernsesel- 
hoved  n. 

cranch  ['kra-n/J  vt  knase,  knaske,  knuse,  s0ndermale; 
_  up  [sammenkramme]  a  paper. 

crane  [krein]  s,  se  cran!  crane  [kre'n]  >>  Trane: 
Grus;  Kran  [hoister];  Jsernarm,  Jpernstang  c,  i  Ildsted; 
pulled  a  -  from  the  jamb,  crane  vt  hseve,  10fte  med 
(el.  som  med)  Kran;  strsekke  [Hals,  Halsen  my  neck, 
their  wecfes].  crane  vi  strsekke  sig;  is.  sp  straekke  Hals 
el.  Halsen,  vaare  G£erden01er » ;  -fly  ent  Skrinkelben, 
ogs.*  Stankelben,  *p  Myhank,  Mehank  c :  Tipula.  cranes- 
bill  ^  Storkenaeb:  Geranium;  chir  Slags  Tang  c. 

crang  [krai]]  Hvalk0d  n  [kreng,  krang]. 

cranial  ['kre'njal]  kranial,  Hjerneskalle-.  craniologi- 
cal  [kre^jo'lildgikl]  frenologisk.  craniologist  [kre*ni- 
'dtedgist]  Frenolog  c.  craniology  [kre'ni'aladsi]  Freno- 
logi  c.  or  a  niuiii  ['kre^iam]  Kranium  n,  Hjerne- 
skal(le)  c. 

crank  [krank]  Svingel,  *Svev,  Sveiv;  mevh  is.  Krum- 
tap;  Metalvinkel,  p.  Klokkestreng ;  B0jning,  Bugt; 
Vridning  (F*  ogs.  Vrid)  c,  Ordspil  w;  is.  amr  f  Skrue, 
Saerling,  Grillefaenger;  Monoman;  git  &  amr  Bedrager, 
Lurendrejer  c;  -ed,  ogs.  med  Svingel  (*Sveiv);  med 
Krumtap.  crank  livlig,  rask  git  &  amr;  frisk,  rask 
paa  det,  kry,  kask,  tillidsfuld  git  &  amr;  ustedt  (*ust0), 
vaeltenem;  ^  rank,  om  Skib;  pirrelig,  kolerisk.  crank 
vi  vende  og  dreje  sig,  bugte  (og  sno)  sig;  gaa  i  Siksak. 
crank-handle  Svingel,  *Svev,  Sveiv  c.  crankle  ['kraqkl] 
Bugt,  Bugtning,  Krog  c;  Siksak  n.  crank-lever  braek- 
ket  Vaegtstang.  crankness,  is.  Rankhed  c.  crankous 
['krankos]  a,  se  cranky!  crank-pin  Krumtap(s)bolt,  *ogs. 
Krumtapspinde  c.  cranky  ['kr&qki]  a,  se  crank  a!  is. 
knarvorn,  ogs.*  gnaven,  *graetten;  i  rank;  amr  is.  egen, 
kunstig,  saer,  underlig ;  a  ~  oZd  brute  of  a  hut-keeper. 
Kingsley,  G.  Hamlyn;  she  is  a  very  good  girl, 
but  so  -. 

crannog  ['krandg]  antiq  ir  &  sc  befsestet  0  el.  Holm(e) 
c  i  en  Inds0. 

1  To  crane  is,  or  was,  an  expression  used  to  denote 
a  gentleman's  stretching  out  his  neck  over  a  hedge, 
'to  look  before  the  leaped';  ...  Byron,  Note  til  Don 
Juan  XIV,  Strofe  33.  —  Det  nyttede  [paa  en  Slaebjagt] 
ikke  at  vsere  «Grabenspion»  eller  «Gjaerden01er»,  alt 
maatte  tages  flying.  N.  Morgenbladet  1897  661.  —  No 
raning! 


[a-  i-  u-]  osr.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


era 


217 


ere 


cranny  ['krani]  Spraek,  Spraekke  c;  crannied  fuld  af 
Spraekker,  sprukken.  cranny  vi  faa  (el.  slaa)  Sprsekker; 
all  tenantless,  save  to  the  -ing  wind,  ubeboet  undtagen 
af  Vinden,  der  suser  gennem  Spraekkerne.  Byron, 
Childe  Harold  III  47. 

cranreuch  ['kranru'k,  sc  -x]  sc  Rim(frost)  c. 

crantara  [kran'tse>ara,  -'ta'ra]  sc  Bavn  c,  Ildkors  n. 

crape  [kre»p]  Florw.  crape  vt  kruse;  kreppe;  -bound 
floromvunden,  med  Flor  om;  -fish  salt  Pressetorsk 
(*Persetorsk)  c. 

crapulence  ['krapjulans]  Umaadelighed,  Umaade- 
holdenhed  (i  Mad  og  Drikke);  Fyldesyge  c.  crapulent 
[-ant]  umaadelig,  umaadeholdende;  fyldesyg;  the  _ 
monks;  the  collective  wisdom  of  the  country  was  in 
an  excessively  ~  state. 

crapy  ['kre»pi]  floragtig. 

crash  [kraj]  vt  \  slaa  i  Kvag,  ogs.*  slaa  i  Knas, 
knase.  crash  vi  brage,  buldre;  F  traenge  sig  frem; 
-  [skaere  bragende]  right  into  her  centre;  -  back 
into  cover  stikke  bragende  (el.  bardus)  ind  i  Stadet 
igen;  _  off  in  wild  alarm,  crash  Brag,  Bulder,  F  Ra- 
balder;  mere  Krach  w,  Katastrofe;  F  Traengsel  c; 
Saekkedrejl  n,  *Saekkedreil  c  &  n;  theat  (Kurv  c  med) 
Glasskaar  pi  eller  Stent0j  n,  for  at  efterligne  Lyden  af 
knust  Glas  &c;  _  towel  Saekkedrejls  (el.  grovt)  Haand- 
klsede;  he  bounded  on  his  reckless  flight,  leaving  ~es 
of  glass  behind  him;  end  in  a  _  tage  en  Ende  m.  For- 
faerdelse,  ende  m.  en  Katastrofe.  crasher  F  bragende 
Fald  n. 

crasis  ['kreteis]  med  Vaedskeblanding;  Legemsbeskaffen- 
hed;  gr  Krasis,  (Vokal)sammensmeltning  c. 

crass  [kras]  tyk,  grov,  kras ;  the  ~est  ignorance,  crass- 
ament  ['krasamant],  crassamentum  [krasa'mentam]  Blod- 
kage  c.  crassitude  ['krasitju'd]  Grovhed,  Plumphed  c. 

cratch  [kratj]  Krybbe  c  \.  Se  cradle!  Jvf  creche! 
cratch  s,  se  scratch! 

crate  [kre}t]  Pakkurv,  (kurvlignende)  Kasse  c,  til 
Stent0j,  Glas,  Fjerkrae;  -man  Mand  med  en  Pakkurv; 
(vandrende)  Stent0jhandler  c.  crater  fkreHa]  Krater  n; 
(irsk,  i  Smug  brsendt)  Whisky  c.  crater,  is.  «Kurvaeg», 
^Eg  n  som  er  transporteret  laengere  Vej.  crateriform 
['kre'tarifa  9m,  kra'teri-]  baegerformet. 

crannch  [kra-n/,  kra-n/]  v,  se  cranch! 

cravat  [kra'vat]  Halsbind  n;  -ted  med  Halsbind. 

crave  [kre»v]  vt  begaere,  bede  om  hst  &  poet;  kraeve, 
forlange;  the  stomach  -s  food;  I  ~  your  pardon;  vi:  ~ 
for  begsere,  hige  (el.  t0rste)  efter. 

craven  ['kronen]  fejg  Person,  Kryster,  Usling,  Kujon 
c.  eraven  a  fejg,  kujonagtig,  krysteragtig.  cravenness 
Fejghed,  Krysteragtighed  c,  Kujoneri  n. 

craving  ['kre^irj]  higende,  t0rstende;  s  Higen,  Trang, 
T0rst  c;  this  man's  _  for  blood  denne  Mands  Blodt0rst. 

craw  [kra-]  Kro,  Kraas  c. 

crawfish  ['kra-fi/J  Krebs:  Astacus  fluviatilis  [crayfish]; 
F  amr  (is.  en  politisk)  Renegat,  Vendekaabe  c.  craw- 
fish vi  traekke  sig  tilbage;  10be  over  (t.  Modpartiet), 
*ogs.  snu.  crawfishing  Krebsefangst  c;  amr  ogs.  Over- 
10beri,  Vendekaaberi  n. 

Crawford  ['kra'fad]  s. 

crawl  [kra'l]  vi  kravle,  krybe,  *ogs.  krabbe;  fig  krybe, 
F  mave  sig;  (krible  og)  krable;  have  en  krybende  For- 
nemmelse ;  the  flesh  -s  det  kryber  i  Kroppen ;  -  about 
[kravle  omkring  i]  the  room;  _  with  vermin  mylre  (el. 
vrimle,  *ogs.  yre)  af  Ut0j.  crawl  Kravlen,  Kryben, 
*ogs.  Krabben;  Kriblen,  Krablen  c.  crawl  Fiskegaard 
c  (*Fiskegjserde  n);  Fiskekvase;  (Skildpadde)park  c. 
crawler  Kryber,  Kravler;  fig  Kryber  c;  Kryb  n. 


Crawley  ['kra'li].  Is.  som  Navn  paa  en  aristokratisk 
Familie  i  Thackerays  Vanity  Fair. 

crawly-mawly  ['kra'li'ma'li]  si  skranten,  *ogs.  hangle- 
syg,  haenglesyg. 

crayfish  ['kreifi/]  Krebs  c:  Astacus  fluviatilis. 

crayon  ['kreten]  Tegnekridt  n;  Pastel,  Kridttegning; 
elec  Kulspids  c  [carbon  point],  crayon  vt  skitsere, 

*skissere  (m.  Kridt).  Ogs.  _  out; board  Karton  c; 

— painting  Kridttegning  c,  Pastelmaleri  n. 

craze  [kre'z]  vt  knuse,  (fin)st0de,  nu  mest  om  Kis; 
bringe  i  Vildrede;  g0re  forrykt;  -d,  is.  forrykt;  he  is 
always  -d  about  [bar  en  Mani  f.]  such,  craze  vi  vaere 
(el.  blive)  forrykt,  baere  sig  ad  som  en  forrykt,  *ogs. 
vime,  vimre.  craze  Forrykthed;  Mani,  Lidenskab,  Pas- 
sion; Mode  c;  it  was  quite  a  ~  with  him  [en  Mani  hos 
ham]  to  .  .  .  crazedness  s,  se  crasiness!  craziness 
Br0stfaeldighed,  om  Skib  ogs.  Ledel0shed;  Forrykthed  c. 
crazy  ['kre'zi]  br0stfaeldig;  om  Pers.  affaeldig,  medtaget, 
skr0belig;  omSkib:  skr0belig,  Iedel0s;  F  tompet,  ogs.* 
rent  af  Lave,  forrykt,  tosset,  *ogs.  skrullet,  rusk,  p 

gselen;  -back  F  naragtig  Person  c; Jack  F  forrykt 

Kvindemenneske  n. 

creak  [kri'k]  vi  knirke ;  knage ;  -ing  doors  hang  for 
ever,  -ing  hinges  last  longest  o:  den  svagelige  lever  tit 
laengst;  over  -ing  [knirkende]  snow;  I'll  make  him  ~ 
in  his  shoes  jeg  skal  g0re  ham  Helvede  hedt. 

Crealock  ['krrlak]  s. 

cream  [krrm]  F10de  c,  ogs.  fig;  the  _  of  the  jest;  -  of 
tartar  Cremor  tartari,  renset  Vinsten  c.  cream  vt  af- 
fl0de,  skumme  F10den  af;  komme  (*ogs.  have)  F10de  i. 
cream  vi  saette  F10de;  skumme;  in  long  lines  of  -ing 
billows;  look  at  the  wine  there,  ~ing  and  curdling! ; 

coloured  cremegul.  creamery  ['kri'm(a)ri]  is.  amr 

Maelkehandel  c,  Schweizeri  n.  cream  (faced  hvid,  bleg; 
—jug  F10de-Kande,  *-Mugge,  -Nebbe  c.  creamy  ['kri'mi] 
floderig;  fig  F  uds0gt;  salvelsesfuld. 

crease  [kri's]  Foldemaerke  w,  Fold  c,  *ogs.  Bret  c  &  n; 
Stempel  n,  ved  M0ntpraegning  &c;  J>  Rabat,  p.  Ra- 
batjaern;  malajisk  Dolk,  Kris  c  [kris,  kreese];  bowling  _ 
Kastegraense  c,  i  Cricket,  crease  [kri's]  vt  folde,  *ogs. 
brette;  sike,  i  Blikkenslageri ;  creasing  hammer  Sik- 
hammer;  creasing  tool  Sikstift  c. 

creases  ['kri'siz]  p  Karse  c  [cress(es)].  Is.  som 
Gaderaab. 

creasote  ['kri'asout]  s  &  v,  se  creosote! 

creasy  ['kri'si]  foldet,  *ogs.  rynket. 

creat  ['kri'at]  f  Beriderassistent  c  [usher  to  a  riding- 
master], 

create  [kri'eH]  vt  skabe;  oprette  [et  Embede  f.  ham 
an  office  for  him];  udnaevne  [ham  t.  Embedsmand 
hint  a  magistrate];  frembringe.  Se  furore!  _  him  a 
doctor  of  divinity  (a  knight)  kreere  ham  t.  Doktor  i 
Teologien  (g0re  (*ogs.  optage)  ham  t.  Ridder);  -  (a) 
doubt  vaekke  Tvivl ;  -  an  enemy  skabe  (el.  skaffe)  sig 
en  Uven;  -d  objects  or  things,  ogs.  Skabninger;  through 
all  -d  things,  ogs.  gennem  alt  det  skabte ;  -  [vaekke] 
suspicion;  of  his  own  creating  selvskabt.  create  skabt; 
you  can  only  see  the  Uncreate  in  the  Create. 

creatic  [kri'atik]  chem  K0d-,  kreatisk,  som  h0rer  t. 
K0d  eller  animalsk  F0de.  creatin(e)  ['kri'9t(a)in]  chem 
Kreatin,  K0dstof  w.  creatiuine  [kri'atinain]  chem  Krea- 
tinin  n. 

creation  [kri'e'/an]  Skabelse;  Forlening  med  en  Vaer- 
dighed;  Oprettelse;  Udnaevnelse;  Skabning  c;  _  Skab- 
ningen,  (alt;  det  Skabte;  Hawbuck  is  a  new  ~,  is.  H's 
Adelskab  er  af  nyere  Datum;  the  Bussia  of  our  day 
is  the  ~  [en  Skabning,  et  Vaerk]  of  Peter  the  Great; 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  tte;  [>]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


ere 


218 


ere 


like  all  ~  amr  F  saa  det  staar  (. .  .  stod)  efter;  a  lord 
of  the  -  en  af  Skabningens  Herrer,  en  af  det  stserke 
Ken.  creative  [kri'e«tiv]  skabende,  som  skaber;  med 
Skabennagt;  -  act  Skaberakt;  -  energy  Skaberkraft. 
creator  [kri'ete]  Skaber  c.  creatress  [kri'e'tres]  Skaber- 
inde  c.  creature  ['krrt/a]  Skabning  c;  Kreatur,  Dyr; 
V«sen  n;  -  comforts  F  materielle  Nydelser  pi,  Leve- 
maade  c ;  now  do,  that's  a  good  -  g0r  det,  saa  er  du 
rigtig  rar  (*er  du  snil);  poor  -  arme  Stakkel,  *stakkers 
Krog  c;  one  Ccecilius,  a  (mere)  ~  of  Verres,  et  (blot) 
Kreatur  af  V— s. 

creche  [kre/]  Vuggestue,  *Barnekrybbe  c. 

credence  ['kri'dans]  Tillid,  Tiltro  c;  arch  Kredens- 
bord  n  [..table];  attach  -  to  fseste  (el.  slaa)  Lid  til; 
find  (or  gain,  obtain)  -  finde  Tiltro  [hos  with] ;  had 
given  the  warning  no  ~  havde  ikke  sksenket  Ad- 
varselen  Tiltro;  a  letter  of  ~  et  Kreditiv  n,  Fuld- 
magt  c.  credenda  [kri'denda]  pi  Trosartikler  pi. 
credent  ['kri'dant]  lettroende.  credential  [kri'denjal]  a: 
_  letters  Kreditiver  pi.  credential  nt  som  skaffer  Til- 
tro, Jsertegn  n,  pi  is.  Kreditiver  pi,  Legitimation  c. 
credibility  [kredi'biliti]  Trovaerdighed,  Trolighed  c. 
credible  ['kredibl]  trovserdig,  trolig.  credibly  ad  tro- 
vserdig;  paalidelig;  I  was  ~  informed  [blev  fra  trovserdig 
Kilde  (*ogs.  trovserdigt  Hold)  underrettet  om]  that  .  .  . 
credit  ['kredit]  Tillid,  Tiltro;  Agtelse,  Anseelse,  Au- 
toritet  c,  Aktier  pi;  Indflydelse;  mere  Kredit;  fig  Aner- 
kendelse;  Kreditside  c,  i  Bogh.;  be  a  ~  to  g0re  (En) 
JEre;  deserve  ~  fortjene  Anerkendelse;  staa  t.  Troende; 
do  ~  to  gere  (En)  ^Ere;  find  .  finde  Tiltro;  I  got  ~  for 
nothing  man  havde  ingen  Tillid  til  mig;  give  ~  give 
Kredit;  give  him  ~  flgurlig:  yde  ham  sin  Anerkendelse; 
give  him  ~  for  st,  ogs.  tiltro  ham  (undert.  give  ham 
Kredit  for1)  nt;  the  author  gives  us  ~  for  more  than 
we  deserve,  ogs.  Forfatteren  g0r  os  bedre,  end  vi  er; 
give  ~  to,  is.  fseste  Lid  til,  tro  paa;  have  great  ~  with 
have  megen  Indflydelse  (el.  staa  i  stor  Anseelse,  have 
en  h0j  Stjerne)  hos ;  lodge  (or  open)  a  _  with . . .  aabne 
en  Kredit  hos  .  .  . ;  take  ~  to  himself  for  tilegne  sig 
yEren  for;  rose  sig  af,  regne  sig  t.  Fortjeneste,  til  yEre; 
took  great  ~  to  himself  for,  ogs.  var  ikke  lidet  stolt  af; 
he  need  take  no  ~  to  himself,  is.  det  er  ikke  noget  at 
takke  ham  for;  at  (or  on)  twelve  months'  _  paa  tolv 
Maaneders  Kredit;  a  letter  of  ~  on  [et  Kreditiv  paa, 
et  Kreditbrev  paa]  you;  on  a  ~  of  twelve  months  paa 
tolv  Maaneders  Kredit;  sell  on  ~,  paa  Kredit;  on  the  ~ 
of  Mr.  N  N  hvis  man  kan  tro  Hr.  N  N,  efter  N  N's 
Vidnesbyrd ;  under  N  N's  Garanti ;  he  is  out  of  ~  han 
har  ingen  Kredit  mere ;  to  his  ~,  ogs.  i  hans  Fav0r; 
place  it  to  his  ~  kreditere  ham  derfor,  godskrive  ham 
det;  with  full  ~  given  to  . . .  med  al  Anerkendelse  af . . . 
credit  ['kredit]  vt  tro,  fseste  (el.  slaa)  Lid  til;  mere 
kreditere,  opf0re  til  (Ens)  Kredit;  be  ~ed,  ogs.  finde  Til- 
tro ;  am  I  to  ~  my  ears  [skal  jeg  tro  mine  egne  0ren] 
that . . .?;  I  am  prepared  to  _  any  evil  of  [tro  alt  ondt 
om]  the  dancing  master;  ~  a  person  for  money  received 
kreditere  En  f.  modtagne  Penge;  the  fact  was  not  to 
be  -ed  to  [dette  skulde  ikke  godskrives,  /Eren  herfor 
ikke  tilskrives]  the  architects;  a  more  determined  ob- 
stinacy than  he  had  been  ~ed  with,  end  man  havde 
tiltroet  ham;  it  betokens  a  paucity  of  ideas,  with  which 
I  should  be  loth  to  _  them;  _  himself  with . . .  tiltro 

1  Og  som  hun  ssetter  Benene  —  saa  let,  at  jeg  gir 
hende  Kredit  for  de  tyve  Mil,  hun  flyr  paa  Plakaten, 
uden  saameget  som  at  blive  andpusten.  J.  Lie, 
Lindelin  222. 


sig  (selv)  .  .  . ;  only  such  a  person  may  be  ~ed  with 
[*ogs.  er  trolig  til  at]  doing  such  business,  creditable 
f'kreditabl]  agtvserdig,  hsederlig;  aerefuld;  very  ~,  is.  al 
yEre  vserd,  saerdeles  respektabel;  be  -  to  vsere  en  JSre 
for  .  .  .,  gere  .  .  .  /Ere.  creditably  ad  is.  paa  en  Maade 
der  er  al  /Ere  vserd,  meget  respektabelt.  credit-insti- 
tution Kreditanstalt  c.  creditor  ['kredita]  Kreditor, 
Fordringshaver  c;  ~'s  side  Indtsegtsside.  credo  ['kri'dou] 
£  Trosbekendelse  c,  Credo  n.  credulity  [kri'dju'liti] 
Lettroenhed  c.  credulous  ['kredjulas]  lettroende.  ere- 
dulousness  Lettroenhed  c. 

cree  [kri-]  vt  koge,  om  Hvede.  Cree  [kri']  Kri,  Kri- 
sprog  n.  Crees  [kri'z]  pi  Kri  pi,  en  Indianerstamme  v. 
James-  og  Hudsonsbugten.  creed  v.  Af  cree.  creed 
[kri-d]  Tro,  (Tros)bekendelse  c. 

creek  [kri'k]  Indvig,  Vig,  *ogs.  Kil,  Polle;  d0d  Arm; 
amr  [krik]  Aa,  Bsek;  Bugt,  Krumning  c;  it  gives  me  a  ~ 
in  the  neck  jeg  bliver  stiv  i  Halsen  af  det.  Jvf  crick! 
creeky  ['kri'ki]  bugtet,  indskaaret,  udtunget. 

cr«el  [kri'l]  sc  &  prov  (Fiskers)  Kurv  c. 

creep  [kri-p]  vi  krybe,  kravle,  *ogs.  krabbe;  fig  krybe; 
have  en  krybende  (el.  kriblende)  Fornemmelse;  & 
drsegge  fefter  for};  in  a  tone  that  made  the  drunkard's 
flesh  ~,  der  bragte  det  t.  at  krybe  i  Drankerens  Ryg; 
_  along  krybe  (frem),  slsebe  sig  frem,  F*  krseke  sig 
frem  el.  afsted;  the  fifteen  minutes  crept  away,  ogs. 
listede  afsted,  ogs.*  listede  sig  afsted;  many  errors 
have  crept  into  the  book  der  har  indsneget  sig  (el.  der 
er  ind!0bet)  mange  Fejl;  _  on,  om  Tiden :  hensnige  sig, 
liste  (ogs.*  liste  sig)  afsted;  has  always  a  hole  to  ~  out 
at,  at  smutte  (*ogs.  smyge)  ud  igennem;  it  crept  out, 
figurlig :  det  kom  (el.  sivede)  ud;  an  uneasy  feeling  crept 
over  him  en  F01else  af  Ubehag  lagde  sig  over  ham, 
*ogs.  han  blev  ilde  ved;  _  to  the  cross  krybe  t.  Korset, 
en  katolsk  Kirkestraf.  creep  [kri-p]  &  Drseg  c  [creepers]; 
_s  F  Gaasek0d  n,  ogs.*  Gaasehud  c,  Kuldegys  pi. 
creeper  ['kri -pa]  Kryber  c;  Kryb  n;  $  Krybeplante;  > 
Trse-L0ber,  -Pikker,  *-Kryber  c :  Certhia  familiaris;  .s 
&  ogs.  (Fisker)drseg  c,  *(Sokne)drseg  c.  creep-hole 
Krybhul.  creeping  krybende  &c;  -  crowfoot  Krybsoleje 
c:  Ranunculus  repens;  ~  plant  Krybeplante;  a  ~ 
sycophant;  ~  thing  Kryb  n.  creeping  Kryben;  Kriblen; 
fig  Kryben  c,  Kryberi  n.  creep-mouse  a  stille  (som  en 
Mur),  rolig ;  so  you  may  be  as  ~  as  you  like,  but  we 
must  have  you  to  look  at.  Miss  Austen,  Mansfield 
Park  ch.  XV,  citeret  af  Davies.  creepy  ['kri'pi]  a  hos 
hvem  det  kribler,  som  f01er  en  Kriblen  el.  en  kold 
Gysen,  uhyggelig  tilmode;  uhyggelig ;  one's  blood  grew 
curdling  and  ~  Ens  Blod  stivnede  og  det  kriblede  i 
Huden;  a  ~  feeling. 

creese  [kri's]  Kris,  (malajisk)  Dolk  c  [crease,  &c]. 

Creich  [kri't/]  s. 

cremate  [kri'meH]  vt  brsende,  is.  om  Lig.  cremation 
[kri'me^an]  (Lig)brsending  c  /-  of  the  human  body]. 
cremationist  [-ist]  Krematist,  Tilhsenger  c  af  Ligbrsen- 
ding.  crematorium  [krema'ta-riam]  Krematorium  n, 
Ligbrsendingsanstalt  c.  crematory  ['krematari]  a  Lig- 
brssndings-;  ~  furnace. 

Cremona  [kri'mouna]  Kremona  w;  ^  Kremoneser- 
violin,  F  Kremoneser  c.  Se  ogs.  cromorna!  Cremonese 
[kri'mo'ni-z]  kremonesisk;  s  Kremoneser  c. 

Cremorne  ['kri-mi^n,  kri'ma-en];  -  Gardens,  en  Lyst- 
have  i  Chelsea,  London. 

crems  [kramz]  Kremserhvidt  n.    Ogs.  — white. 

crenate  ['kri'neH]  $  savformet,  ogs.*  (rund)takket, 
*sagformig.  crenated  [-id]  a,  se  crenate!  undert.  kre- 
neleret  [crenelated],  crenelated  ['krenile'tid]  fort  kre- 


•  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


ere 


219 


en 


neleret,  udtakket  med  Skydehuller.  crenel(le)  ['krenal, 
kri'nel]  arch  Skydehul  n. 

Creole  ['kri'oul]  Kreol  c,  En  der  er  fadt  i  Amerika 
el.  i  Vestindien  af  evropseiske  Forseldre.  En  der  er 
f0dt  indenfor  eller  v.  Troperne  af  hvilkensomhelst 
Farve.  I  New  Orleans  om  en  indf0dt  af  fransk  Her- 
komst;  a  kreolsk;  i  Sydstaterne :  indenlandsk,  hjemme- 
avlet;  _  cattle,  chickens,  corn.  Jvf  Criollo! 

creosote  ['krrosout]  Kreosot  c;  vt  indssette  med  Kreo- 
sot,  kreosotere;  ~d  deal  Hocks. 

crepitaculum  [krepi'takjulam]  (Klapperslanges)  Rangle 
c.  crepitate  ['krepiteH]  m  knitre,  sprage.  crepitation 
[krepi'te^an]  Knitren,  Spragen  c. 

crept  [krept]  v  kr0b;  kr0bet.    Af  creep. 

crepascle  [kri'pAsl,  'krepasl]  Tusm0rke  n,  Dsemring  c 
/ twilight],  crepuscular  [kri'pAskjula]  Tusm0rke-(  Dsem- 
rings-.  crepuscule  [kri'pAskjul,  'krepaskjul].  Se  crepuscle! 
crepnsculous  [kri'pAskjulas]  a.  Se  crepuscular! 

crescendo  [kre'/endo]  ^  crescendo  (n).  crescent 
f'kresant]  voksende,  is.  poet;  the  ~  moon,  crescent  ast 
voksende  Maane;  Halvmaane;  balvrund  (aaben)  Plads  c. 
crescentade  [kresan'te5d]  Krig  for  Halvmaanen,  (maho- 
medansk)  Religionskrig  c. 

cresol  j'kresal]  chem  Kresol  n:  Ci  H*  O. 

cress  [kres]  ^  (Have)karse  c:  Lepidiuwi  sativum. 

cresset  ['krestt]  Bavn  (*Baun),  Fyrgryde;  Fakkel- 
stander,  Marschal,  Begfakkel  paa  Stativ;  railw  Lan- 
terne,  Stanglygte  c. 

Cressid(a)  ['kresid(a)].  Is.  en  Person  af  dette  Navn 
hos  Chaucer  og  hos  Shakespeare;  Troilus  and  „. 

Cresswell  ['kreswelj.  Is.  nsevnes  Sir  CressweU-Cress- 
well,  Dommer  v.  Skilsmissedomstolen. 

crest  [krest]  Kam,  Top,  p.  Dyr;  (B01ge)kam,  (B01ge)- 
top;  Hjelmbusk,  Fjerbusk;  her  Hjelm,  over  Vaaben- 
skjold;  Kam,  Crete  c,  af  Fjeld  eller  Glacis ;  floating  on 
the  ~  of  the  waves,  crest  vt  pryde  med  (el.  tjene  som) 
Hjelmbusk;  naa  op  til  Kammen  &c  af;  ~ed,  om  Fugl: 
kappet,  toppet;  ~ed  diver  ^  Topdykker,  toppet  Lappe- 
dykker  el.  Silkeand,  *Toplom  c:  Podiceps  cristatus; 
~ed  pigeon  Krondue:  Columba  coronata;  ~ed  seal 
Blseressel,  Klapmydse  c:  Cystophora,  Stemmatopus 
cristatus;  -  an  eminence,  crest  vi  toppe  fsig),  hseve 
sig  (i  Topper),  om  B01ger.  crestfallen  ['krestf&'lan] 
modfalden,  sluk0ret. 

Creswick  ['kresik]  8. 

cretaceous  [kri'tei/as]  Kridt-,  kridt-agtig;  -rig.  Cretan 
['kri'tan]  kretensisk;  s  Kretenser  c;  the  ~s,  ogs.  Kre- 
terne.  Crete  [kri't]  Kreta,  Kandia  n.  creticism  ['kri1- 
tisizm]  Kreticisme  c:  en  L0gn. 

Cretin  ['kri'tin]  Kretiner,  Idiot  c,  is.  i  de  lavere 
Alpedale.  cretinism  ['kri'tinizm]  Kretinisme,  Idioti  c. 

cretism  f'krrtizm]  Kreticisme  c  [creticism]. 

crevasse  [kri'vas]  geol  Revne,  Slette,  Sprsekke;  amr 
Breche  c,  Brud  n,  i  Flodbred.  crevassed  [-t]  revnet. 

crevet  ['krevit]  Digel  i  crucible];  prov  Flaske  c 
[cruet]. 

crevice  ['krevis]  Sprsekke,  *ogs.  Sprsek  c. 

crew  [knr]  Mandskab;  p  Kompagnin;  boat's-  Baad- 
mandskab,  *sp  ogs.  Baadlagn;  such  a~!  sikken  (ogs.* 
saadan)  en  Bande!  crew  [knr]  v  galede,  gol.  Git  f. 
crowed,  af  crow. 

crewel  ['knral]  10stspundet  Uldgarn  w;  -  work  Uld- 
garnsbroderi  n. 

Cri  [krai] :  the  -,  kort  for  the  Criterion  (Theatre). 

crib  [krib]  Krybbe;  Baas;  Barneseng;  Bing(e),  *ogs. 
B01e;  si  Kondition,  Plads  c;  si  Hus  n;  iSkolespr.:  Over- 
ssettelse  c,  til  en  Klassiker.  crib  vt  indespserre;  ssette 


paa  Baas;  F  negle,  redde,  hugge,  ogs.*  knibe,  rapse 
(med  sig),  annektere,  *nappe,  kvarte,  reisemed;  ~bing, 
cabining,  and  confining  his  subjects,  crib  vi  &  abs 
stimle  sammen;  ligge  sammenstuvede,  som  i  en  Baas 
eller  i  en  Seng;  i  Skolespr.:  snyde,  *fuske;  -bing  notes 
or  slip  Snydeseddel  c,  *Fuskelap  c.  oribbage  ['kribidg] 
Pukspil  n,  Puk  c  &  n;  -board  Pukbrset.  cribbing  vet 
Krybbebiden  c,  Krybbedrag;  i  Skolespr.:  Snyderi, 
*Fusk  n.  crib|biter  vet  Krybbebider  c;  (gammelt) 
Gnav  n,  *Grinebider,  joe  Grinatus  c;  — biting  Krybbe- 
biden c,  Krybbedrag  n  [cribbing]. 

cribble  ['kribl]  groft  Sold,  *ogs.  Hemsesold  n.  cribble 
vt  sselde.  cribriform  ['kr(a)ibrifa'am]  soldformig,  sold- 
lignende. 

Crichton  ['kraitn].  Is.  James  ~,  "the  Admirable", 
en  Skotte  i  det  16de  Aarh.,  der  fjorten  Aar  gammel 
blev  master  of  arts. 

crick  [krik]  Sprsekke,  Revne,  Rift  c;  Hj0rne  n,  Krog; 
lille  Donkraft  [jackscrew];  path  krampagtig  Stivhed, 
stiv  Hals,  Rygstivhed  c;  _s  ogs.  SkssverpZ,  ogs.*  engelsk 
Syge,  Krumning  ogr  Ledsvulst;  Forvridning  c  [af  Skul- 
deren  in  his  shoulder] ;  it  gives  me  a  ~  in  the  neck 
jeg  bliver  stiv  i  Halsen  af  det1;  a  child  born  with  the 
_s.  crick  vt  p  forvride;  strsekke  og  myge,  i  Ledene, 
som  For0velse  t.  gymnastiske  Kunster. 

cricket  ['krikit]  ent  Faarekylling,  *Siris  c:  Gryllus 
domesticus.  cricket  Skammel,  *ogs.  Krak;  sp  Cricket  c; 
which  is  considered  not  ~  p  flgurlig:  hvilket  anses 
mindre  rigtigt;  .  .  .  mindre  kostumerigtigt.  cricket  ['kri- 
kit] vi  spille  Cricket;  —bat  Cricket-K011e,  *-Klubbe  c. 
cricketer  ['krikita]  Cricketspiller  c.  cricket-match 
Cricketstsevne  n. 

cricksy  ['kriksi]  ^  Krsegetrse  n:  Prunus  insititia. 

cricoid  ['kraikoidj:  the  ~  cartilage  of  the  larynx 
Strubehovedets  Ringbrusk. 

cried  [kraid]  v  skreg;  skreget  &c.  Af  cry.  crier 
['kraia]  Raaber;  Udraaber  c  [common  ~].  cries  [kraiz] 
v  skriger.  Af  cry.  cries  [kraiz]  pi  Skrig  &c.  Af  cry. 

crikey  ['kraiki]  int  si  Herre  J0sses!  *aa  j0ie  mig! 
J0sses !  J0ssenam(n) !  Oh,  -,  you  don't  say  so !;  it  would 
make  you  exclaim,  'twould  so  forcibly  strike  ye,  If  a 
Frenchman,  (Superbe!'—if  an  Englishman,  'Crikey!' 
Bar  ham.  Ing.  Leg. 

crim.  con.  [krim  kan]  jur  utilladeligt  Forhold  n,  til 
gift  Kone.  Forkortet  f.  criminal  conversation,  crime 
[kraim]  Lovbrud  n;  (st0rre)  Forbrydelse  c.  Jvf  mis- 
demeanour! the  ~  of  high  treason  H0jforrsederi  n. 

Crimea  [krai'mra]:  the  ~  Krim  n.  Crimean  [-an] 
krimsk;  the  _  war  Krimkrigen. 

criminal  fkriminal]  forbrydersk;  kriminal,  kriminel; 
~  case  Kriminalsag,  Straffesag;  _  conversation,  se  crim. 
con.!  make  it  ~  in  any  one  [g0re  det  t.  en  Forbrydelse] 
to  have  . .  .  criminal  Forbryder  c.  criminalist  ['kri- 
minalist]  Kriminalist,  Kriminolog  c,  Kender  af  (el.  For- 
fatter  over)  Straffelovgivningen.  criminality  [krimi- 
•naliti]  Forbryderiskhed;  (Straf)skyld  c;  92  per  cent,  are 
reclaimed  from  ~,  forte  bort  fra  Forbryderbanen.  crim- 
inally ad  forbrydersk,  lovstridig;  kriminelt.  criminate 
['krimine't]  vt  anklage,  sigte;  overbevise  om  (*ogs.  over- 
fore,  fselde  for)  en  Forbrydelse;  bevise  Ens  Skyld; 
a  man  is  not  bound  to  -  himself,  t.  at  vidne  mod  sig 
selv;  ~  him  with  the  heavy  charge  of  [sigte  ham  for 
nt  saa  alvorligt  som]  disloyalty  and  fraud,  criminal - 

1  but  I  don't  want  no  more  harm  in  this  crick  of 
life.  Blackmore,  Springhaven  p.  355.  Her  synes 
det  at  betyde  «Rest»  [scrap] '. 


[e1]  hote;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  raklende  medfa]. 


en 


220 


cro 


tion  [krimi'neijan]  Auklage,  Sigtelse  c.  criminative 
['kriminativ]  anklagende.  criminatory  ['kriminatari] 
anklagende,  Klage-;  a  .  letter,  criminologist  [krimi- 
•naladgist]  Kriminolog,  Strafferetskender  c. 

Crlmmell  ['krimal]  ir  P  Cromwell ». 

crimp  [krimp]  vt  kruse ;  knibe,  gribe ;  -  fish  faa  Fisk 
t.  at  kruse  sig;  -ing  iron  Krusejaern  [crisping  iron]; 
~  seamen  lokke  Matroser,  i  Haenderne  p.  Hververe  el. 
Presgsengere.  crimp  Kulagent;  cont  Lokkefugl;  <J, 
Hyrebasse,  *Hyrebas  c.  Nu  boardingmaster.  crimple 
['krimpl]  vt  bringe  til  at  krympe;  kruse,  kr011e. 

crimson  ['krimzan]  Kramoisir0dt  n.  crimson  (kra- 
moisi)r0d.  crimson  vt  farve  (kramoisi)r0d ;  vi  r0dme 
dybt,  blive  purpurr0d ;  Amy's  face  ~ed  Amy  blev  pur- 
purr0d. 

crinated  ['kraine'tid]  haaret. 

crincam-crancum  ['kriqkem  'kraqkam]  krum,  vreden, 
i  Siksak  gaaende,  sn0rklet  (ogs.*  snirklet);  s  Sn0rkler 
pi,  Krummelurer  pi,  ogs.*  Kruseduller  pi-  Gnidder  n, 
gnidret  Skrift;  Gavtyvestreg  c.  Ogs.  crinkum-crankum. 

cringe  [krin(d)g]  vi  krybe  sammen,  af  Frygt,  i  slavisk 
Ydmyghed;  krumme  sig,  krybe,  ligge  paa  Maven  [for 
to],  cringe  Kryben  c,  Kryberi  n.  cringeling  ['krin(d)g- 
liq],  cringer  ['krin(d)sa]  Kryber,  Krybryg,  *ogs.  Vekryg 
c.  cringing  Kryben  c,  Kryberi  n. 

cringle  ['krtqgl]  Vidje  (t.  Led),  *ogs.  Nesting,  Taest; 
&  L0jert  c. 

crinigerous  [krai'nidgaras]  haarbserende,  haaret.  crin- 
ite  ['krainait]  som  en  Haardusk;  %  langhaaret. 

crinkle  ['krirjkl]  vt  forkr011e  prov  [rumple];  b0je; 
sno;  krelle,  kruse;  slaa  L0kker  paa;  krympe  [shrink]; 
green  ~d  [kr011ede,  krusede]  leaves;  ~d  (and  crepe) 
paper  Kreppapir,  t.  Blomsterpotter.  crinkle  vi  bugte 
(el.  sno)  sig;  rynke  sig;  kruse  sig;  hair  which  -d  [kru- 
sede sig]  naturally,  crinkle  Kr01,  Kr011e;  Krusning; 
L0kke,  Bugt;  Rynke  c. 

rrinkuin-craiikiim,  se  crincum-crancum ! 

erino  ['krainou]  Slags  Indvoldsorm  c.  PI  crinones. 
•rinoidean  [kr(a)i'noidi9n]  Fjerstjerne,  S01ilje  c.  crinoline 
['krinol(a)inj  Krinoline  c.  Opr.  Sk0rt  af  Hestehaarsdug. 
Jvf  Book  of  Snobs  XXXII  (XXV) !  crinones  [krai'no"- 
ni'z]  pi,  af  crino. 

crin/e  [krinz]  \  Slags  Baeger  n.    W.  Scott. 

Criollo  [kri'alo"]  (sydamerikansk)  Kreol  c. 

crippnwn  [kri'p&'n]  ir  Art  Ledelamhed  c,  hos  Krea- 
turer. 

cripple  ['kripl]  Kr0bling;  p  Klods,  Klodsmajor  c. 
•ripple  ['kripl]  vt  g0re  vanf0r,  g0re  til  Kr0bling;  lem- 
laeste;  slaa  fordaervet  el.  helse!0s  /_  him  for  life];  fig 
lamme,  lamslaa;  skamfere,  ubrugeligg0re;  &  forskyde, 
g0re  udygtig  t.  at  man0vrere;  ..stopper  p  En  c  (eller 
nt  n)  som  draeber  p.  Stedet;  -  Snider  bullets,  crippling 
bl.  a.  St0tte  c,  mod  Siden  af  et  Hus. 

crises  ['kraisi'z]  pi  Kriser.    Af  crisis. 

Crishna  ['kri/na]  myth  Crishna  c,  en  menneskebleven, 
billedsk0n  Guddom,  en  indisk  Apollo,  en  Inkarnation 
af  Vishnu. 

crisis  ['kraisis]  Krise,  Krisis  c,  afg0rende  (el.  farligt) 
Ojeblik,  Vendepunkt  n;  mere  Krise  c ;  reach  a  (or  ar- 
rive at  its)  _  komme  t.  en  Krise;  when  matters  came 
to  a  -  F  da  det  kom  t.  Stykket. 

crisp  [krisp]  kruset;  sk0r,  spr0d;  spr0d,  spr0dstegt 
[ogs.  fried  .];  frisk,  fast;  skummende,  mousserende 

i  Endnu  den  Dag  idag  er  paa  (sic)  Irland  Navnet 
Crimmell  et  Skraemmemiddel  overfor  B0rn.  N.  Mgbl. 
1894  473. 


[brisk;  mods,  still];  the  air  was  bracing,  ~,  [frisk]  and 
clear;  the  cakes  eat  short  and  .,  er  spr0d(stegt)e ;  - 
[sk0re]  foam-flakes;  the  laurel  yet  looks  as  hale  and  ~ 
[frisk]  as  if  it  would  last  ninety  years;  placing  a  ~ 
[frisk]  note  in  the  landlord's  hand;  a  _  touch  [kort 
Anslag]  on  the  piano;  received  me  with  the  sweetest 
and  -est  of  welcomes,  crisp  vt  kruse,  kr011e;  (sam- 
men)flette ;  b01ge ;  suffering  was  revealed  by  the  ~ing 
of  [Traekningerne  i]  the  nervous  hands;  -ing  iron 
Krusejaern;  -.ing  pin  Krusenaal.  crisp  vi  kruse  (el. 
kr011e)  sig;  -ing  ripples  krusede  Smaaskvulp.  crisp: 
burnt  to  a.  braendt  t.  Skorpe.  crispate(d)  ['krispeH(id)] 
kruset,  kr011et.  crisper  Kruser  e;  Kruseredskab;  Nopre- 
redskab  n. 

Crispin  ['krispin]  Crispin;  is.  St.  ~  St.  Krispin,  Sko- 
magernes  Skytshelgen.  Deraf  Crispin  p  Skomager  c. 

crispy  ['krispi]  kruset;  spr0d. 

crisscross  ['kriskra(-)s]  Kors,  Maerke  n,  istedenfor 
Navns  Underskrift;  Triptraptraesko  n  &  c,  en  Barneleg; 
ad:  things  go  _  alting  (el.  det)  gaar  sksevt  el.  *skakt; 
things  lie  _  alting  ligger  paatvsers(p*  ogs.  paatverke); 
-row  Fibelbraet  n. 

crista  ['krista]  anat  Kam,  Fremragning  c;  _  gaUi, 
i  Anatomi:  Hanekam.  cristate(d)  ['kristeH^d)]  med 
Kam;  med  Busk. 

criterion  [krai'tiarian]  Kriterium,  Kendemaerke,  Skel- 
nemaerke,  Saerkende  n.  Criterion:  the  ~,  Teater  og 
Restaurant  i  London.  Se  Cril 

Critias  ['kri;(i)ds]  Kritias,  is.  en  af  de  saakaldte  tre- 
dive  Tyranner  i  Athen. 

critic  ['kritik]  Kritiker,  i  flere  Tilff;  Kunstdommer; 
Teaterreferent ;  Bogaumelder;  Dadler  c;  -s  are  on  to 
him,  ogs.  Kritiken  har  ham  fat.  critical  ['kritikl] 
kritisk,  i  flere  Tilff;  kunstforstandig ;  n0je,  streng; 
dadlesyg;  afg0rende;  betaenkelig,  farlig;  _  edition,  ogs. 
Recension  c;  at  the  -  moment  i  det  afg0rende  (el.  ind- 
gribende,  kritiske,  psykologiske,  i  Afg0relsens)  0jeblik; 
he  is  lying  in  a  .  state,  ogs.  bans  Tilstand  er  be- 
taenkelig; this  great  -  year,  ogs.  dette  store  Mserkeaar. 
criticise  ['kritisaiz]  vt  kritisere;  bed0mme;  dadle.  crit- 
iclser  ['kritisaiza]  Kritiker,  Kritikus  c.  criticism  ['kri- 
tisizm]  Kritik  c;  I  can  only  venture  to  offer  one  small 
~  jeg  skal  kun  tillade  mig  en  eneste  lille  (*liden)  Ud- 
scettelse ;  .s  on  art  Kunstkritiker ;  pass  -  on  ...  kriti- 
sere vt ;  below  (or  beneath)  ~  under  al  Kritik.  critique 
[kri'ti'k]  Kritik  [over  on],  Anmeldelse  c  [af  on]. 

critter  ['krita]  p  Skabning  c,  &c  [creature]. 

crizzel,  crizzle  ['krizl]  Ruhed  c,  paa  Overfladen  af 
Glas;  Krav,  Iskrav  n;  vi  krave  (sig),  om  Vand. 

croak  [krouk]  vi  kvsekke,  om  Fr0  (*Frosk);  garpe 
(om  Krage  el.  Ravn),  *grave,  om  Kraake  el.  Ravu; 
knurre,  skrige,  om  Indvold;  knurre,  brumme;  F  nyle» 
jamrc;  p  bide  i  Grsesset;  fig  profetere  om  (el.  spaa) 
Ulykke,  vaere  Ulykkesprofet;  -  in  quod  F  sidde  i  Bruin- 
men,  have  en  Brummetur,  *  sidde,  vaere  indenfor. 
croak  vt  si  tage  afdage,  kverke.  croak  Garp,  *Grav 
n,  &c;  Knurren,  Brummen  c,  &c;  ~s,  is.  sidste  Ord,  Ord 
fra  Skafottet.  croaker  ['krouka]  bl.  a.  F  Ravn;  Knurre- 
potte;  Misantrop;  Pessimist;  Ulykkesprofet;  si  Tigger;  si 
d0ende  c;  he's  as  good  as  a  ~  han  synger  p.  det  sidste 
Vers.  rroaking(s),  is.  Ulykkesprofetier  pi. 

Croat  ['krouat]  Kroat  c.  Croatia  [krou'e^ija]  Kroatien 
n.  Croatian  [-an]  kroatisk. 

crochet  ['kro«/e*,  'kra/e»]  v  haakle.  crochet  ['kro^e', 
'kra/e']  Haekling  c;  Haeklet0j  n;  work  _  hsekle  vi; 
make  vests  of  Turkish  _  hakke  Veste;  — cotton 


fa-  i-  n-]  OST.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hwrt;  [a]  inner; 


cro 


221 


cro 


Hseklegarn  n.  crocheting  ['krou/eUrj,  -a-]  Hsekling  c; 
Haeklet0j  n. 

crock  [krak]  Krukke,  is.  til  Sm0r;  sp  Krallik,  Krikke, 
Hellemisse,  Rallike  c,  ogs.*  0g  n,  *Fillehest  c;  gammelt 
Faar  n,  *ogs.  gammel  Sau;  F  vandrende  Porcellsens- 
bandler  c;  (billigt)  Stent0j;  gammelt  M0bel  w;  gammel 
Violin  c;  a  -  of  butter  en  Krukke  Sm0r.  crock  vt 
komme  i  Krukke,  (i)krukke.  crock  amr  Sod  c.  crock 
vt  tilsode.  crockery  ['krak(a)ri]  Stent0j  n.  Ogs.  _  ware. 

crocket  ['kraktt]  arch  Kragsten,  *udkraget  Sten  c; 
L0vv8erk  w,  is.  paa  gotisk  S0jle;  tufts  of  brakefern 
throwing  up  their  bronsy  ~s  among  the  russets  of  last 
year's  pride,  crocket  f'krakit]  vt  udkrage;  ~ted  pin- 
nacles. 

Crockford  f'krikfed].  Is.  -'s  Crockfordklubben,  en  af 
de  seldre  Klubber  i  St.  James's,  hvor  der  spilledes  h0jt. 
Nu  en  Restaurant,  the  Wellington. 

crockshop  ['krakfap]  Stent0jhandel  c;  Glasmagasin  n. 

crocky  ['kraki]  amr  sodet. 

crocodile  ['krakadail]  Krokodil  c;  -  tears  Krokodille- 
taarer.  crocodilian  [krako'diljan]  krokodilinsk,  Krokodil-. 

crocus  ['kroukas]  Safran;  si  omrejsende  Doktor,  Kvak- 
salver  c;  amr  ordineert  evropseisk  Paklserred  n. 

Croesus  ['kri'sas]  Kr0sus  c. 

croft  [kra(')ft]  Vsenge  n,  Toft,  *Hjemeng  c.  crofter 
['kra( -)fta]  Husmand,  lille  (*liden)  Forpagter,  *ogs. 
Smaabruger  c,  is.  i  sc  H0jlande. 

Croghan  ['krougan]  s. 

croise(r)s  ['kroisi'z,  'kroisaz]  Korsbr0dre,  Korsriddere. 

Cromartie,  Cromarty  ['kramati,  kra'ma-ati]  s. 

cromby  ['krAmi]  s,  se  crummy,  crummock! 

Cromer  ['kroum8];  _  Bay. 

cromlech  ['kramlek]  antiq  Kromlek,  (keltisk)  Sten- 
dysse,  Jaettestue,  Jsetteh0j,  Ksempedysse,  *Kromlek, 
Kjaempehaug  c. 

cromorna  [kro'ma-an9],  cromorne  [-a>an]  J^  Krum- 
horn  n. 

Cromwell  ['kramwel]  s.  Jvf  Crimmell!  Cromwellian 
[kr&m'weljan]  cromwellsk;  s  Cromwellianer,  Cromwell- 
Tilhaenger  c. 

cronach  ['krounak,  sc  -ax]   sc  Ligklage  c  [coronach]. 

crone  [kroun]  gammelt  Moderfaar  n,  *is.  gammel  Sau; 
Kselling,  *Kj erring;  Havgasse,  *ogs.  Dragsekjerring; 
gammel  Mand,  Gamling  c;  .bane  ir  si  30re,  *30ring  c; 
.berry,  se  cranberry! 

Cronenburgh  ['krounanba'g]  Kronborg  n. 

Cronian  ['krounjan] :  the  ~  Sea  Nordpolarhavet.  Mil- 
ton, efter  Plinius. 

Cronos  f'krands]  myth  Kronos,  svarende  t.  Romernes 
Saturn. 

Cronstadt  ['kro«nstat]  Kronstadt  n. 

crony  ['krouni]  F  gammel  Kammerat;  fortrolig  Ven  c; 
have  become  great  cronies,  fine  Venner,  *ogs.  fine  (el. 
gode)  Busser. 

cronycal  ['kranikl]  ast  akronyktisk  [acronycal], 

crook  [kruk]  Krog,  Krumning,  Bugt;  fig  Krogvej  c, 
Kneb  n;  Krog,  Hage  c,  krumt  Redskab  n;  is  Krum- 
stav,  Hyrdestav,  Bispestav  c  [crosier],  Jvf  hook!  the 
~  of  my  lot  mit  Kors  n,  Paelen  i  K0det ;  there  is  a 
_  in  the  lot  of  every  one  enhver  bar  sit  Kors;  arm  in 
~  together  F  Arm  i  Arm;  on  the  ~(s)  si  i  Tyveri;  ved 
Tyveri.  crook  vt  kr0ge,  krumme;  fig  fordreje;  ~ed,  se 

ndfr.l  crook  vi  kr0ge  (el.  krumme)  sig;  b0je  af; back 

Krogryg  c.  crooked  ['krukid]  kroget;  krum,  knimmet, 
skaev;  fig  kroget;  they  are  a  ~  and  perverse  generation 
bibl  det  er  en  forvendt  og  forvirret  Slsegt;  -  spine 
Rygradskrumning,  Skoliose  c;  a  ~  stick,  figurlig:  en 


vrang  Person,  *ogs.  en  Vrangspiker;  en  knarvorn  Per- 
son, en  Gnavpotte,  *en  grsetten  Person,  F  en  Grsetten- 
peis;  set  ~  things  straight  rette  det  som  (v)rangt  er;  the 
love  of  mischief  and  of  darJc  and  ~  ways  Lyst  til  at 
stifte  Ufred  og  gaa  Krogveje.  crookedness  [-nes]  Kroget- 
hed;  Vanskabtbed;  (moralsk)  Forvendtbed,  Sksevhed  c. 

croom  [kru'm]  prov  krum  Genstand;  Krog  c;  Haand- 
tag  n;  a  turnip  -. 

croon  [kru'n]  Nyn  n.  croon  [knrn]  vt  (smaa)nynne, 
tralle;  smaanynne  for.  croon  vi  (smaa)nynne,  *ogs. 
surle;  sc  &  prov  b0ge,  ogs.*  br01e,  *ogs.  raute  [low]; 
sc  &  prov  dr0ne,  klemte,  som  en  Klokke. 

crop  [krap]  Kro  [craw];  Top,  is.  af  Plante;  Gr0de, 
Afgr0de,  H0st,  Aarsvsekst;  sp  Jagtpisk  c  [hunting  ~J; 
amr  (Tobaks)fad  n.  Jvf  green  &  neck!  bad  .s,  is. 
Uaar  n  &  pi,  slet  Aar  n,  Misvsekst  c,  slette  Aaringer 
pi ;  a  short  ~  kortklippet  Haar  n  \  a  luxuriant  ~  of 
hair  en  yppig  Haarvsekst ;  _  of  hay  H0h0st ;  brought 
into  cultivation  what  was  once  only  a  ~  of  stones,  en 
Stendynge;  -(s)  of  a  year  Aarsgr0de  c,  *ogs.  Aarvei  c; 
with  her  hair  curled  in  a  ~  all  over  her  head  med 
kort  og  kr011et  Haar :  som  et  Mandfolks.  crop  vt  af- 
studse,  studse,  *ogs.  afstubbe;  afsksere;  (af)klippe;  kort- 
klippe;  afbide,  topbide;  agr  tilsaa;  _  the  beard  (the 
hair)  close  or  closely  klippe  Sksegget  .  .  .  kort,  her  long 
locks  were  now  ~ped  [afklippede]  close  to  the  head. 
crop  vi.  I  Forb.  m.  out  &  up:  _  out,  i  Grubespr.  vise 
sig  (el.  trsede  frem)  i  Dagen;  fig  ogs.  komme  (el.  trsede) 
frem,  vise  sig,  g0re  sig  gseldende;  ~  up,  is.  vise  sig, 
dukke  op  el.  frem;  fig  ogs.  ytre  sig;  the  feeling  of  in- 
solence ~ping  up  again;  a  new  opponent  has  ~ped  up; 

ear  afstudset  (*ogs.  afstubbet)  Ore;  Studs0re,  *ogs. 

Stut0re,  Stub0re  n,  Person  eller  Dyr  m.  afstudsede 

0ren; eared  studs0ret,  *stub0ret,  stut0ret;  — lifting 

Mark-Ran,  -Tyveri  n. 

cropoh  ['krapou]  &-sl  Franskmand  c  [crapaud]. 

cropper  ['krapa]  Kropdue  c:  Columba  gutturosa;  F 
Fald,  F*  ogs.  Dett  n;  fig  Fiasko  c;  come  (or  fall,  go) 
a  _  dratte  (el.  falde,  dejse,  F*  ogs.  dette)  ned,  *(is.  i 
Skisport:)  trille  Melssek;  fig  g0re  Fiasko.  Jvf  burster! 
cropping  amr  prov  Dyrkning  c  af  en  Sort;  min  Lag- 
boved  n,  Lejes  Fremdukning  c  i  Dagen  [outcrop],  Jvf 
catch-cropping!  the  other  day  an  assay  of  mere  ~s 
yielded  over  four  thousand  dollars  to  the  ton. 

croque  [krouk]  v  sp  krokere.  croquet  ['krou'ke', 
'krouki]  sp  Croquet  c  &  n.  croquet  v  krokere.  croquette 
[kro'ket]  Bolle  c,  af  K0d  eller  af  Fisk. 

crore  [kra'a]  hind  Crore  c,  benved  17  Mill.  Kroner, 
100  Lak,  10  Mill.  Rupi. 

crosier  ['krousa]  Bispestav  c.  crosiered  ['krou28dj  med 
Bispestav(e),  stavbserende. 

croslet  ['kra(-)slet]  Bikors,  mindre  Kors  n  [crosslet]. 

cross  [kra(  )s]  Kors,  Kryds,  i  flere  Tilff;  Kors,  f.  Eks. 
Christi;  fig  Kors;  vet  Kryds  n,  Krydsning  [af  Ulv  og 
Svin  between  a  wolf  and  a  hog] ;  Bastard ;  Avers,  paa 
M0nt  [obverse];  Tvserstreg,  gennem  Bogstav  [score];  si 
hemmelig  Aftale  c,  aftalt  Spil  n,  i  userlig  Hensigt.  Se 
creep!  it  was  a  ~  si  bl.  a.  den  ene  (Bokser  &c)  lod  sig 
overvinde,  if01ge  Aftale;  preach  the  ~  prsedike  Korset; 
take  up  the  ~  tage  sit  Kors  (op),  bsere  sit  Kors  (m. 
Taalmodighed);  thieves  and  murderers  took  upon  them 
the  ~  [tog  Korset]  to  escape  the  gallows;  play  at  ~ 
and  pile  spille  M0nt  (el.  Plat)  og  Krone ;  on  the  -  paa 
skraa,  diagonalt  [bias];  si  paa  uffirlig  Maade,  ved 
Tyveri.  Mods,  on  the  square;  be  on  the  ~  vsere  Tyv; 
vsere  stjaalet;  got  on  the  ~  stjaalet;  I  meet  with  [bar] 
nothing  but  .es  and  vexations.  cross  [kia(*)s]  a 


lei]  hote.  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [«]  the-,  [b]  thin-  [/]  sfee;  [5]  measure;  [q]  sing;  [a,  a,  e]  osr.  vaklende  med  [9]. 


\ 


cro 


222 


cro 


Kryds-;  Tvaer-,  paatvsers,  skraa,  skserende;  ugunstig, 
modsat;  ulykkelig;  knarvorn,  tvser,  *graetten,  grinet; 
arrig,  ogs.*  olm,  om  Dyr;  he  had  a  pretty  good  idea 
that  there  was  st  .  about  the  horse,  at  det  var  gait  fat 
m.  Hesten,  at  Hesten  var  userlig  skaffet  til  Veje  (*be- 
kommet);  as  ~  as  two  sticks  knarvorn  (*grsetten)  som 
en  Postmester.  cross  [kr&(-)s]  vt  krydse,  korslsegge,  laegge 
over  (*ogs.  i)  Kors;  gaa  (el.  k0re;  rejse;  ssette)  over; 
satte  Kors  ved,  v.  Ens  Navn  &c;  ssette  Kors  over,  ud- 
strege,  i  Forb.  m.  off,  out,  over;  bestige,  ride  [en  Hest 
a  horse};  vet  krydse;  fig  komme  paatvsers  (el.  i  Vejen) 
for,  krydse,  hindre;  kun  m.  pers.  Obj :  g0re  imod;  theol 
korse;  ~ed,  i  Stud.  sZ:  som  ikke  faar  Lov  til  at  tage 
Mad  var  er  fra  Proviantboden;  .  each  other,  is.  gaa  uden 
om  hinanden,  *omfares;  with  arms  ~ed  med  korslagte 
Arme;  ~ed  cheque,  i  Bankv.  krydset  (el.  limiteret)  Anvis- 
ning;  the  country  is  ~ed  [gennemkrydses]  by  railways; 
.  the  fight  si  for  Betaling  lade  sig  overvinde;  -  the  floor 
gaa  (el.  stile)  over  Gulvet;  on  the  1st  May  the  lake 
was  -ed  by  vehicles,  blev  der  k0rt  paa  (*k0rtes)  S0en 
(*ogs.  Vandet);  _  the  letter  t  ssette  Tvaerstregen  over  t; 
_  the  Line  passere  Linien;  an  idea  ~ed  his  mind  en 
Tanke  krydsede  bans  Sind  el.  Hjerne,  gennemfor  ham; 
_  the  room  gaa  (el.  stile)  over  Gulvet;  _  the  stage  gaa 
over  Scenen;  -  the  staves  krydse  Staven(e);  _  the  street 
gaa  (el.  skraa)  over  Gaden;  ~ed  swords  krydslagte 
Sabler;  -  swords  [krydse  Klinge]  with  him;  ~  him  in 
his  designs  krydse  bans  Planer;  _  him  in  love  gaa  ham 
i  Vejen  i  Kserlighed;  ~ed  [ulykkelig]  in  love,  cross  vi 
ligge  (el.  staa)  korsvis,  ligge  &c  over  (*ogs.  i)  Kors,  ligge 
&c  krydsvis,  krydse  hinanden;  gaa  (el.  k0re;  rejse;  ssette) 
over;  gaa  uden  om  hinanden,  ogs.*  krydse  hinanden, 
omfares  [fuldst.  -  on  the  road];  _  (over)  to  England  gaa 
(el.  rejse)  over  til  E — d;  _  to  and  fro  [gaa  frem  og  tilbage 
paa]  the  stage;  ~  over  to  couple  chassere  over  t.  Vis-a- 
vis; — accident  Streg  c  i  Regningen; action  jur  Kon- 

tras0gsmaal  w;  — armed  m.  korslagte  Arme;  —arrow 
Krydsbuepil;  ..association  forstyrrende  Erindring  c; 
— bar  Tvsertrse  n,  Tvaerstang  c;  dmp  Krydshoved, 
*Tvserstykke  n;  ~s,  i  Heraldik :  Skraabjselker,  som  Maerke 
p.  uaegte  F0dsel  [bars  sinister];  .  shot  Stangkugler  pi; 
— barred  m.  Tvaertrseer,  m.  Tvserstsenger ;  tilgitret; 

— beam    Tvserbjselke ; bearings    Krydspejling,    Tre- 

pejling;  v.  Krokering:  Fremsksering  c,  Oversnit  n; 
— bench  Tvaerbsenk;  ~es,  is.  de  nederste  Tvserbsenke, 
hvor  de  neutrale  og  uafhsengige  sidder,  i  Underhuset; 
— bill  ^  Korsnaeb  c:  Loxia;  — birth  Tvserleje  n; 
-bones  korslagte  Dadningeben;  ..bow  [-bo»]  Armbr0st  c 
[arbalistj;  .bowman  Armbr0stskytte  (*-skytter)  c; 

— breed  Kryds  n,  Krydsning,  Blandingsrace  c; breed 

vt  krydse;  — breeding  Krydsning  c; bun  Langfredags- 

bolle.  I  Form  Ac  omtrent  svarende  til  vore  Faste- 
lavnsboller.  Med  et  indtrykt  Kors;  ..buttock  Slag  n 
paa  Enden;  — chap  si  langfingret  Person,  Tyv  c; 
— country,  se  across  country!  .  road  Genvej,  Tvser- 
vej;  ..cove,  se  — cfcap/  ..crib  si  Bordel;  Spillehelvede 
n ;  — eup :  barring  the  -s  afterwards  blot  at  han  senere 
blev  knarvorn  (*grsetten)  af  det,  han  havde  drukket. 
Ainsw.,  Rookwood  I  ch.  VIII;  ..cut  Genvej,  Tveervej, 
*ogs  Benvei  c;  .  saw  T0mmersav,  *Kapsag,  Tvserved- 
sag;  ..division  blandet  Votering;  ..examination  Kryds- 

forh0r;    — examine  krydsforh0re ; eye  0je  som  ser  i 

Kors;  have  her  -s  straightened;  ..eyed  som  ser  i  Kors; 
—flre  Krydsild;  —fish  S0stjerne,  *ogs.  Korskrabbe  c, 
Korstrold  n.  Asterias;  —grain  Hjernesnit,  Endetrse  n, 
Tvsersnitside,  Marvside  c;  ..grained  hjerneskaaret, 
skaaret  mod  Teksturen;  fig  forkert,  bagvendt;  fig  knar- 


vorn, ogs.*  gnaven,  *grinet,  graetten;  the  chick  is  leav- 
ing the  shell  in  a  somewhat  ~  fashion;  .  person,  ogs. 
Gnav  n,  *Grinebider  c;  ..head  Person  c  hvis  Kranium 
er  markeret  m.  krydset  Pandeben  og  Pils0mme;  krydset 
Kranium,  Krydshoved;  mech  Kryds  n  i  Stangledning, 
Vendebuk  c;  dmp  Krydshoved,  *Tvserstykke  n1. 
crossing  ['kra(')sirj]  Krydsning;  Overgang,  Overssetning; 
is.  (Gade)overak8ering  c,  (Gade)kryds  n,  Korsvej  c,  (Vej)- 
kryds  n;  railw  Vejovergang  c;  Krydsepunkt;  sp  Plads- 
skifte  n,  Overgang  c,  i  Cricket;  — sweeper  Gadefejer. 
cross|jack  ['kraOsdgak,  -kradgak]  &  Bergine-;  —legged 
m.  Benene  over  Kors;  sitting  _.  crosslet  Bikors,  min- 
dre  Kors  n.  cross-line  Tvserlinie,  Tvserstreg.  crossly 
ad  knarvornt,  ogs.*  gnavent,  *grsettent.  crossness 
Knarvornhed,  ogs.*  Gnavenhed,  *Graettenhed  c.  crossj- 

patch  P  Gnav  n,  *Grinebider,  joe  Grinatus  c; piece 

Tvserstykke  n;  &  Naglebsenk,  Tvserbeddiug  c; pur- 
pose egl  modsat  Ojemed,  nt  n  modsigende;  som  Leg: 
fordi  og  hvorfor;  fig  Misforstaaelse  c;  from  this  time 
ensued  a  series  of  ~s,  en  Rsekke  Misforstaaelser;  be  at 
~s  misforstaa  hinanden  (Gang  p.  Gang),  lege  Blindebuk 
m.  hinanden;  play  at  ~s  lege  «fordi  og  hvorfor»;  fig 
=  be  at  .s;  — question  krydsforh0re;  — reading  Spalte- 
Isesning;  —reference  Henvisning  c  til  et  andet  Ord,  i 
Register,  i  Ordbog;  — road  Korsvej,  Skillevej;  — row 
Fibelbrset  n,  med  et  Kors  i  Begyndelsen;  — ruff  M011e- 
brug  n,  i  Whist;  — sea  Krydss0;  — sighted  som  ser  i 

Kors;  skelende; sill  railw  Ballast  c  mellem  Slipers; 

staff  Jakobsstav; stitch  Korssting ;  — tail  dmp  Un- 

derkryds  n;  -  butt  Endestykke  n  til  Underkryds;  ..talk 
elec  Overledning  c;  —tig  sp  Slags  Klinkspil  n;  — trees 
<k  Tvsersaling  c;  — valley  Tvserdal;  — voting  blandet 
Votering;  — way  Tvservej;  Korsvej,  Skillevej;  place  me 
once  more  at  the  ~  of  life!  — wind  Sidevind;  Modvind. 
crosswise  korsvis,  i  Kors. 

crotalo  ['kroutalou,  'kra-]  ^  Krotalo  c,  Slags  Instru- 
ment, i  Tyrkiet.  crotalum  ['krout8lam,  'kra-]  Kastagnet 
c,  is.  for  Kybeles  Prsester.  crotalus  ['kroutalas,  'kr&-] 
Klapperslange  c  [rattlesnake]. 

crotch  [krat/]  K10ft,  Gaffel  c,  hvor  to  Arme  el.  Grene 
m0des.  Jvf  crutch! 

crotchet,  se  crochet!  crotchet  ['krat/tt]  gaflet  T0m- 
mer  n,  Gaffel;  £  Fjerdedelsnode;  typ  Klammer;  fig 
Grille  c,  Indfald  n.  crotcheteer  [kr&tjt'tia]  Grillefsenger 
c.  Ogs.  crotchet-monger,  crotchety  ['kratjttij  fuld  af 
Griller,  *ogs.  grillet. 

croton  ['kroHdn]  ^  Croton  c  (Tigliumj,  Sleegt  af 
Vortemselksfamilien ;  -.oil  Krotonolie:  Oleum  cro- 
tonis. 

crouch  [krautj]  vi  huge  sig  ned,  ligge  paa  Hug;  krybe 
sammen;  ligge  sammenkr0ben ;  sp  trykke  [~  motion- 
less]; fig  krumme  sig,  krybe,  g0re  sig  lille  (*liden);  ^ 
forward  krybe  fremad,  *ogs.  huge  sig  frem. 

croup  [kru-p]  Lsend,  Korsryg  c.  croup  [kru-p]  path 
Stfubehoste  c.  cronpade  [kru'pejd]  mng  Croupade  c, 
Hejspring  n  med  indtrukne  Ben.  croupier  ['kru  pi9, 
kru'pia]  Nsestformand,  v.  Festmaaltid;  Croupier  c,  Bank- 
holderens  Assistent  i  Spillehus. 

crouse  [kru-s]  sc  livlig;  kry,  tilsyneladende  tapper; 
flot. 

crout  [kraut]  Surkaal  c  [sour-crout]. 

crow  [krou]  vi  gale;  fig  hovere  [over  ham  over  him]; 

1  He  (a  reporter)  interviewed  the  policeman,  and 
said  he  had  got  several  good  "cross-heads"  out  of 
him  — whatever  that  may  be.  The  Globe  2Ve  1893. 
Mindre,  med  *  «  *  forsynede  Afsuit  af  et  Referat. 


fa-  1-  u-]  OST.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba}  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [&•]  hwrt;  [a]  inner; 


cro 


223 


cm 


brovte,  prale,  skraeppe,  *ogs.  bravere.  crow  [krou] 
Krage,  *Kraake :  Corvus;  Kofod  c,  *Koben;  (Hane)gal  n; 
Fedthinde  mellem  Tannene,  *ogs.  Kringsax;  bill  Gris  c, 
Svin  n;  si  Hjselpershjselper  c,  ved  Tyveri.  Se  crow's! 
eat  ~  atnr  ydmyges;  maatte  bide  i  det  sure  ^Eble, 
maatte  sluge  (el.  svselge)  den  beske  Pille;  as  the  „  flies 
som  Fuglen  flyver,  Fuglevejen,  Luftlinien;  gave  a  long 
_  satte  i  et  langt  Gal ;  had  a  ~  to  pick  (or  pull)  with 
him  havde  en  Gaas  (el.  en  H0ne)  at  plukke  m.  ham; 
pluck  (or  pull)  a  ~  amr  stride  (*ogs.  kave)  for  intet, 
stride  om  Pavens  Skseg;  a  regular  ~  ret  (ogs.*  rigtig) 
et  Svineheld;  -bait  amr  gammel  og  udlevet,  om  Hest; 
old  ~  horses.  Twain,  The  N.  Pilgrim's  Progress 
ch.  XX;  -bar  Koben,  Braekjsern  n,  Brsekstang,  Jsern- 
st0r,  *ogs.  Jernstaur  c,  Spet;  ^  Pinseben  n;  — berry 
Blaabser :  Vaccinium  myrtillus;  Tyttebser,  *Tytebser  n : 
V.  vitis  idcea;  Revling,  ogs.*  Krsekling  c:  Empetrum 
nigrum. 

crowd  [kraud]  vt  sammenpakke,  sammenpresse,  sam- 
mentrsenge;  overfylde;  trsenge  ind  paa,  trygle;  presse, 
rykke  [press  for  payment];  prov  trille  [wheel  in  a 
barrow].  Se  crowded!  don't  _  me!  plag  (el.  pres) 
mig  ikke!  ~  [overlsesse]  the  memory;  ~  sail  or  all  sail 
&  prange  (el.  f0re  Pres  af)  Sejl;  -ing  all  sail  tinder 
Pres  af  Sejl;  thus  each  map  is  made  to  contain,  with- 
out -ing,  [uden  Overlsesselse]  the  names  of  many  more 
places;  -  down  the  pain  trsenge  Smerten  tilbage ;  _ 
[stoppe]  a  few  shirts  into  the  valise;  -  out  natural 
butter  trykke  Natursm0rret  ud  (af  Markedet);  the  com- 
pany was  numerous,  even  to  ~ing,  indtil  Trsengsel. 
crowd  vi  trsenge  sig,  stimle,  stromme;  _  about  the  fire, 
him  stimle  (el.  trsenge  sig)  sammen  om  .  .  . ;  ~  in,  is. 
stimle  til ;  a  man  -s  [trsenger  sig,  skubber  sig]  into  a 
room;  images  came  ~ing  on  his  mind  [Billederne 
str0mmede  ind  p.  ham]  faster  than  he  could  put  them 
into  words;  misfortune  -ed  on  misfortune  Ulykke 
fulgte  p.  Ulykke,  Ulykkerne  kom  Slag  i  Slag,  crowd 
[kraud]  (kompakt)  Msengde,  Hob  (*Haug);  is.  Flok, 
Forsamling,  Skare,  Msengde,  Folkemsengde,  Menneske- 
msengde  c  [~  of  people];  the  -,  is.  Msengden,  den  store 
Hob,  hst  Hoben;  immense  ~s  of  birds  and  whales 
uhyre  Svserme  (*ogs.  stort  Brug)  af  Fugl  og  Hval; 
what  a  ~  of  passengers!  hvilket  (*ogs.  for  et)  Mylr  af 
Passagerer!  to  avoid  a  „  for  at  undgaa  Trsengsel; 
carry  a  ~  of  canvas  or  sail  fare  Pres  af  Sejl ;  draw 
a  ~,  is.  treekke  fuldt  Hus;  drawing  such  ~s  after  him 
med  (el.  og  havde)  saadant  Till0b;  a  motley  ~  moves 
along  [ogs.  et  broget  Folkeliv  bevseger  sig  paa]  the 
streets;  in  ~s  bl.  a.  i  Hobetal;  i  store  Skarer,  flokkevis; 
they  mustered  in  -s  ever  increasing  de  m0dte  op  i 
stadig  voksende  Skarer;  somebody  in  (or  one  of)  the  - 
en  af  (Menneske)hoben ;  — barrow  prov  Trilleb0r. 
crowded  ['kraudid]  (sammen)pakket  &c;  tsetpakket  (af 
Mennesker),  fuld  af  Folk,  *ogs.  folksom;  his  head  felt 
heavy  and  ~  han  havde  en  F01else  af  Tyngde  og  Over- 
laesselse  i  Hovedet ;  was  given  to  (or  produced  before) 
a  ~  house  gaves  f.  fuldt  (el.  udsolgt)  Hus;  play  to  ~ 
houses  spille  f.  fuldt  Hus ;  one  of  the  most  ~  sights  en 
af  de  mest  bes0gte  Sevserdigheder;  the  theatre  will 
certainly  be  very  _  der  bliver  vistnok  ganske  fuldt  i 
Teatret;  in  a  _  thoroughfare,  ogs.  paa  et  befserdet 
Sted;  be  ~  for  time  amr  have  knap  Tid;  a  harbour  ~ 
with  shipping,  som  ligger  fuld  af  Skibe. 

crowdy  ['kraudi]  sc  kold  Gr0d;  Gred  c. 

crowfoot  ['kroufut]  $  Scilla.  Oftere:  Gageurt,  Kuk- 
kerurt,  *Fandens  Haand  c,  Marigrses  n,  Mariklo,  Marie 


Haand:  Orchis  maculata;  &  flergrenet  Hanefod; 
Skaffebordsb0jle;  ££  Fodangel  c  [crow's-foot], 

crown  [kroun]  part  galet  [crowed],  crown  [kraun] 
Krans,  Krone;  (Konge&c)krone  c;  Femkronestykke  n; 
(Hatte)pul;  anat  Isse  /_  of  the  head];  Tonsur  c  [shaven 
-];  &  Kryds,  p.  Anker;  Stoppehoved  n,  i  Torpedo- 
vsesen;  the  Crown,  is.  det  offentlige,  Kongen  &c;  the 
Crown  Batteries  Batteriet  Trekroner;  and  I  will  give 
thee  a  -of  life,  Livsens  Krone;  appointed  by  the  Crown 
udnsevnt(e)  af  Kongen,  m.  kongelig  Udnsevnelse,  konge- 
lig(e)  Embedsmand(msend) ;  from  the  ~  of  his  head  to 
the  sole  of  his  foot  fra  Isse  t.  Fod  (el.  Saal),  fra  Top  t. 
Taa;  the  orations  respecting  the  _  Talerne  om  Kransen. 
crown  vt  kranse,  krone;  krone  [ham  t.  Konge  him 
King];  g0re  til  Dam;  fig  krone,  ssette  Kronen  paa;  F 
syne  [et  Lig  a  dead  body] ;  and  to  ~  it  all  og  for  at 
ssette  Kronen  p.  Vserket .  .  . ;  -ed  crane  Krontrane: 
Balearica;  the  evening  ~s  the  day  Enden  kroner 
Vserket;  -ing  effort  Glanspunkt  n;  after  -ing  [at  have 
besteget]  the  heights  above;  Cromwell's  ~ing  mercy  o: 
Slaget  v.  Worcester  i  1651,  hvor  Karl  H  blev  fuldstaen- 
dig  slaaet;  ~ed  with  success  kronet  m.  Held;  — antlers 
0verste  Takker  p.  Kronhjort;  — blue  Blaastivelse  c. 
Med  paatrykt  Form  af  en  Krone;  — bobs  Slags  r0de 
Stikkelsbser.  N.  Mgbl.  **/&  1890  (Schubeler).  crowner 
['krauna]  Kranser;  Kroner;  f  Kronbetjent  c  [coroner]; 
agv  Hatbaand  n  [capsheaf]. 

crow-net  Fuglenet. 

crown|fulls  mere  Sild  c  med  omcielt  Vragermserke, 
K0bmandssild  c;  — glass  Kronglas;  — grafting  Bark- 

podning; lands  Domsene  c,  Krongods  n,  *ogs.  Stats- 

almenning  c; law  Straffelov;  — lawyer  Kronjurist; 

Sagf0rer  c  i  Straffesager ; office  Kriminalafdeling  c,  i 

King's  (or  Queen's)  Bench;  — officer  Kronbetjent  c; 

pleas  offentlige  Straffesager,  Forseelser  som  paatales 

af  det  offentlige;  — prince  Kronprins;  — scab  vet  Kron- 
skadec;  — side  Kriminalafdelingc/croww-o/jfice/; — wheel 
Kronhjul. 

Crowquill  ['kroukwil];  Alfred  ~  0:  Alfred  H.  Forrester, 
f0dt  1805. 

crow's) bill  chir  Slags  Kugletang  c;  — feet  Rynker 
under  Ojnene;  ^  Fodangler.  crow-silk  $  Strandvand- 
haar  n:  Conferva  rivularis.  crow's-nest,  is.  &  Krage- 
rede,  ogs.*  Udkigs-Kurv,  -T0nde  c,  *ogs.  Kraakerede  n, 
p.  Hvalfanger.  crow-stepped  arch  aftrappet,  kamtakket. 

Crowther  ['krauSa]  s. 

Croydon  ['kroidan].  By  syd  f.  London.  croydo» 
Slags  Gig  c. 

croylstone  ['kroilstoun]  Spatkrystal  n. 

croze  [krouz]  (B0dkers)  Kr0s  c.  croze  [krouz]  vt  stryge 
[Stav  staves]. 

crucial  ['knrjal]  korsdannet;  Kors-,  Kryds-;  Digel-;  fig 
indgaaende,  skarp,  streng;  _  amendment  indgribende 
^Endring;  -  experiment  Korspr0ve  c;  afg0rende  (el. 
indgaaende)  Fors0g  n ;  _  incision  Krydssnit;  -  instance 
slaaende  Eksempel;  at  the  -  [afg0rende,  indgribende, 
kritiske,  psykologiske]  moment;  the  weakest  boys  were 
put  on  unexpectedly  at  .  passages,  eksamineredes  i 
sserlig  vanskelige  Steder,  i  Mserkesteder ;  -  proof  or 
test,  se  -  experiment!  this  -  [indgribende,  kritiske] 
time. 

crncible  ['kru'siblj  Digel  c;  «  steel  Digelstaal. 

crucifer  ['knrsifa]  $  Korsblomstret  c.  crnciferons 
[kru'sifares]  korsbaerende ;  ^  korsblomstret.  crucifler 
['kru-sifaie]  Korsfsester  c.  crucifix  ['kni'sifiks]  Kruci- 
fiks  n.  crucifixion  [kru'si'fik/an]  Korsfsestelse  c.  crnci- 
form  ['kru'sifa'9m]  korsdannet;  -  church  Korskirke. 


[e<]  hate;  [ou]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [5]  meaaure;  [rj]  si«y;  [a,  a,  e]  osr.  raklende  med  ^}. 


cru 


224 


cru 


crucify  ['kru-sifai]  vt  korsfseste.  cruci§  ['kru'sis].  Geni- 
tiv  af  crux  Kors;  is.  som  <t,  ast:  i  Sydkorset;  via  ~ 
Koreets  Vej. 

crude  [krvrd]  raa,  is.  om  Metaller;  ubearbejdet;  fig 
ufordejet;  umoden,  ufserdig;  _  efforts  of  an  amateur; 
_  iron  Rujsern.  crudely  ad  raat.  crudeness  Raahed  c. 
crudity  ['kru'diti]  Raahed;  fig  Ufordajethed ;  Umoden- 
hed,  Ufserdighed;  Uford0jelighed  c;  noget  n  uford0jet 
(el.  ubearbejdet,  ufaerdigt). 

cruel  ['kru  tl]  s.  Se  crewel!  cruel  ['knrtl]  a  grusom, 
hst  grum;  Christian  the  Cruel  Kristian  «Tyran»  (Kri- 
stian  II).  cruelly  ad  grusomt,  hst  grumt;  treat  ~,  ogs. 
mishandle,  cruelty  [-ti]  Grusomhed,  hst  Grumhed; 
Mishandling  c  [af  Dyr  to  animals] ;  _  to  animals,  ogs. 
Dyrplageri  n;  society  for  prevention  of  ~  to  animals 
Dyrebeskyttelses-Selskab  n,  -Forening  c;  an  act  (or  an 
instance,  a  piece)  of  ~  en  Grusomhed. 

cruet  ['kru  it]  Flaske  c,  is.  i  Bordopsats ;  — stand 
[-stand]  Bordopsats  c  &  n,  Plat(de)menage  c. 

crng  [krAg]  Skorpe  c,  Br0d  n,  ved  Bluecoatskolen. 
cruggy  ['krAgi]  sulten. 

Crulkshank  ['kru(  )kjaijk]  s. 

cruise  [knrz]  vi  &  krydse,  ligge  paa  Krydstogt. 
cruise  [kru  z]  J,  Krydstogt,  f  Kryds  n.  cruiser  & 
Krydser  c. 

cru  he  [kru'v]  (is.  Lakse)tene,  *ogs.  (Lakse)teine  c. 

cruller  ['krAla]  f  Hjortetakbakkelse  c  (*n). 

crumb  [krAm]  Smule,  is.  af  Br0d;  Krumme,  *prov 
Myge  c;  gather  (or  pick)  up  his  ~s  p  komme  til  Hseg- 
terne  igen,  ogs.*  begynde  at  komme  sig  (saa  smaat); 
if  you  can't  get  _,  you  must  fain  eat  crust  i  Mangel 
af  Tobak  man  bruger  andre  Blade;  to  a  ~  F  fig  aldeles 
nejagtig,  paa  en  Prik;  be  fed  with  the  ~s  [Smuler] 
which  fell  from  the  rich  man's  table,  crumb  vt  op- 
smule;  panere  [bread];  — cloth  Smuledug. 

crumble  ['krAinbl]  Smule  c.  crumble  ['krAmbl]  vt 
smuldre,  opsmuldre.  crumble  vi  falde  i  Smaadele, 
smuldre  (sig) ;  hensmuldre  /_  away  or  down];  ~  to 
pieces  F  gaa  i  Stykker. 

crumb-tray  Smulebakke  c. 

crumby  ['krAmij  smulet;  myg,  b!0d.    Se  crummy! 

Crummies  ['krAmlzj;  Mr.  Vincent  ~,  en  Teaterdirekt0r 
i  Dickens'  Nicholas  Nickleby. 

cru m mock  ['krAmak]  lille  Himalajako  c  [crummy]. 

crummy  ['krAmi]  a  smulet;  myg,  b!0d  [crumby];  si 
luset;  prov  fyldig,  f0r;  ..  doss  si  smudsig  (el.  luset) 
Seng;  .  dosser  (smudsig,  luset)  Omstrejfer,  L0sgsenger 
c.  crummy  s,  se  crummock! 

crump  [krAmp]  F  Drag,  Slag,  St0d  n,  *ogs.  Drei, 
T0rk  c;  fetch  you  a  ~  over  the  head  lange  dig  et  Drag. 
Anstey,  A  Fallen  Idol  105. 

crumpet  ['krAmpitj  Vandbakkelse  c  (*n);  si  Hoved  w; 
— face  si  koparret  Ansigt. 

crumple  ['krAmpl]  vt  forkramme,  forkr011e;  _  up 
kramme  (el.  kr011e)  sammen;  F  g0re  Kaal  paa. 
crumple  vt  krelle  sig,  slaa  Folder,  *ogs.  slaa  Skruk- 
ker.  crumpler  sp  stygt  Fald  n.  crumpling  ['krAmplirj] 
Slags  runkent  ^Eble,  *Skrukkeseble  n. 

crnmpy  ['krAmpi]  sker,  smuldrende. 

crunch  [krAnJ]  vt  knase,  *ogs.  knuspe;  those  wheels 
were  ~ing  down  [rullede  knirkende  henad]  the  soft 
sand  of  the  beach;  the  ship  ~ed  [skar  knagende]  through 
the  ice.  crunch  Knasen  c;  it  is  but  a  ~,  and  all  is 
over. 

Crnndall  ['kiAndal];  Js  signal  C's  Signal,  etLyssignal 
f.  Skibe  i  Havsn0d. 

cruor  ['knrd«]  lat.  (st0rknet,  levret)  Blod  n  [gore]. 


crupper  ['krApa]  Lsend,  Korsryg;  Halerem,  Bagrem 

Krydsrem,  *Bagkile,  Bagkyle,  Bagole  c; loop  Sadel- 

kammer  n,  paa  Sadel. 

crural  ['kru-ral]  Ben-;  _  arteries. 

crusade  [kru'seid]  Korstog  n\  go  on  a  ~  or  to  the  ~s 
drage  p.  Korstog.  crusade  [kru'se'd]  vi  drage  (. . .  vsere) 
p.  Korstog;  _  against,  figurlig  ogs.  drage  tilfelts  imod; 
-  against  sense;  from  crusading  times  [Korstogenes  Tid] 
to  the  present  day.  crusader  [-a]  Korsfarer  c ;  Sigurd 
the  Crusader  Sigurd  Jorsalfar(er). 

cruse  [krirs,  -z]  bibl  Krukke  c. 

cruset  ['kru  zit]  f  Digel  c  [crucible]. 

crush  [krA/]  vt  klemme,  kryste,  presse;  slaa  (el.  ssette) 
Buler  i;  knuse;  _  me!  som  Ed:  Gud  d0de  mig!  _ed  F 
mere  Klumpsukker  n,  st0dt  Melis  c  [~ed  loaf-sugar]; 
deal  a  .ing  blow  at .. .  tilfeje  .  .  .  et  knusende  Slag; 
beautiful  women  in  whose  honour  bloods  had  ~ed 
many  a  cup,  drukket  mangt  et  Baeger,  ladet  mangen 
Flaske  springe.  Jvf  crack  a  bottle!  ~ed  hats  bulede 
Hatte;  ~ing  mill,  is.  Knusevserk  n\  .  a  tear  knuse  en 
Taare;  _  the  letter  [sammenkramme  Brevet]  between  his 
fingers;  ~  [knaske,  knase]  between  the  teeth;  the  bottom 
was  ~ed  in,  indst0dtes;  _  out  [kvsele]  the  fire;  ~  out 
[udrense,  udrydde]  fraud  in  every  shape;  -  out  [ud- 
presse]  the  juice;  ~  his  hat  over  his  eyes  slaa  Hatteu 
ned  i  Panden  p.  ham.  crush  vi  sammenklemmes. 
crush  [krA/]  St0d,  Pres;  Sammenst0d  n;  Sammenpres- 
ning;  Trsengsel;  si  Soiree  c;  go  to  a  ~  gaa  i  Soir6e. 
crusher  ['krA/a]  St0der;  Presser;  Knuser  c;  sp  si  stygt 
Fald  I  crumpler];  si  Slag,  Drag  n;  si  Panser,  *Kost  c 
[policeman];  — gauge  Stukuingsapparat  n,  Trykmaaler  c. 
crush-hat  Claque,  Gibus,  Klaphat,  Teaterhat  c.  crushing 
si  fortrinlig,  utrolig  god,  *ogs.  grum.  crushingly  ad 
knusende;  J  was  ~  superior,  knusende  overlegen. 
crush-room  Garderobe  c,  Garderobevserelse  n. 

Crusoe  ['kru-sou]  s;  is  Miss  _  in  her  island  more 
solitary?  Book  of  Snobs  XXXV  (XXVIII).  Sigter  t. 
Life  and  Adventures  of  Miss  Robinson  ~,  en  Historic 
der  begyndte  at  udgives  i  Punch,  men  som  blev  ufuld- 
endt  og  forlader  Fr0kenen  siddende  i  Ensomhed  paa 
den  0de  0. 

crust  [krAst]  Skorpe;  Skorpe,  paa  Saar;  Skalk, 
Br0dskalk  c  [upper  ~J.  Se  crumb!  snow  ~  Skorpe 
(*is.  Skare)  c  paa  Sne;  an  honest  _  F  en  serlig  Skil- 
ling  (at  fortjene,  fortjent);  all  _  and  no  crumb  surt 
Arbejde  f.  Sultel0n  (el.  for  liden  eller  ingen  L0n). 
crust  vt  belsegge  med  (el.  som  med)  en  Skorpe;  _ed 
port  vel  aflagret  Portvin;  ~ed  snow  skorpet  Sne, 
*Skaresne.  crust  vi  skorpe  sig,  ssette  Skorpe,  belaegges, 
faa  (et)  Belaeg.  Crustacea  [krA'ste^ia]  pi  Krustaceer, 
Krebsdyr.  crustacean  [-J(i)an]  Krustace  c  &  n,  Krebs- 
dyr  n.  crustaceous  [-/as]  a:  ~  animal  Krustac6  c  &n, 
Krebsdyr  n.  crustated  ['krAste'tid]  skorpet,  med  Skorpe; 
med  Skal.  crustation  [krA'ste'/an]  Skorpe  c,  Belseg, 
Overtrsek  n.  crustily  ['krAStili]  ad  vrantent,  ogs.*  mut, 
*ogs.  grsettent.  crustiness  is.  Vrantenhed,  *ogs.  Graetten- 
hed  c.  crusty  ['krASti]  skorpet;  skorpeagtig;  F  vranten, 
knarvorn,  prov  gnaddrig,  ogs.*  mut,  muggen,  gnaven, 
*grinet,  graetten. 

crutch  [krAtJ]  Krykke;  J,  Gaffel  c,  Gaflfelscepter  w; 
RogaflFel  c;  walk  on  ~es  or  with  a  ~  gaa  p.  Krykke; 
_ed  friar  Korsbroder  c,  Medlem  af  en  tidligere  Munke- 
orden  i  Engl.;  —stick  Krykkestok.  crur  [krAks]  fig 
Kors;  is.  Kors  n  (el.  Marter  c)  for  Tanken;  ast  Syd- 
korset. Jvf  crucis!  this  is  the  _  of  the  matter  dette 
er  den  ulidelige  Vanskelighed  ( F  det  infame,  det  aekle) 
ved  Sagen;  a  ~  for  the  critics  on  Horace. 


[a-  I-  u-]  osv.  langc  som  i  iar,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  h«t;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


cry 


225 


cue 


cry  [krai]  vi  raabe  (*ogs.  rope),  skrige;  graede;  sp  slaa 
an,  give  Hals;  a  very  little  makes  him  _  Taarerne  sid- 
der  meget  Last  hos  ham;  he  bade  her  stop  ~ing,  or  he 
would  give  her  st  to  _  about,  at  graede  for;  the  little 
boy  ~ing  for  [som  graeder  efter,  skriger  efter]  the  moon; 
-  off  sige  sig  10s,  melde  (el.  sige)  Pas,  sige  Tak  f.  sig, 
opsige  F01geskabet;  -  out  skrige,  F  saette  i;  fig  skrige 
op,  raabe  (el.  skrige)  over  sig;  >  out  for  raabe  om, 
skrige  paa  [Hjaelp  help};  hejlydt  krseve;  she  nearly 
cried  [graed  naesten]  over  this  most  unreasonable  de- 
mand, cry  vt  raabe  (*ogs.  rope),  skrige;  efterlyse; 
kundgore,  udraabe;  lyse  (tilaegte)  for  [call,  ask  (in 
church)};  udraabe  (tilsalgs),  raabe  med  [Sild  herrings] 
~  treason  raabe  paa  Forraederi ;  ~  away  [bortgraede 
*ogs.  hengraede]  the  afternoon;  ~  down  bringe  : 
Vanry,  F  rakke  (el.  rive)  ned  paa;  be  cried  three 
times  in  a  country  church;  _  out  raabe,  skrige 
graede  ud;  _  her  eyes  out  graede  sine  0jne  ud,  graede 
sig  t0r;  _  out  a  miracle  raabe  paa  Mirakel;  _  up  be 
r0mme  for  staerkt,  *ogs.  opskryde.  cry  [krai]  Raab  (*ogs 
R6p),  Skrig  n;  Opsang;  sp  Hals,  Halsen,  Halsing  c,  Glam 
n,  *ogs.  L6s  c;  git  Kobbel  n;  git  Flok,  *ogs.  Smale  c.  Se 
wool!  a  far  ~  et  godt  Stykke  Vej;  give  _  give  Hals,  slaa 
an;  (in)  full  _  i  fuldt  Hallo,  *ogs.  med  fuld  Los;  against 
his  Life  of  Milton,  the  hounds  of  whiggism  have  opened 
in  full  ~,  aabnet  Jagten  i  fuldt  Hallo;  more  _  than  wool 
mere  af  Munden  end  af  Ulden,  *ogs.  mere  Hak  end 
Havre;  — baby  Skrighals,  Taareperse  c.  crying  fig 
skrigende;  stamp  out  a  ~  evil;  ~  drunk  F  spr0jtefuld. 
cryolite  ['kraiolait]  Kryolit,  Issten  c.  cryophorus 
[krai'afaras]  chem  Kryofor,  Frostflytter  c. 

crypt  [kript]  Krypt  c:  Gravhule;  underjordisk  Bede- 
hus;  Skjulested;  L0ngang.  cryptic  ['kriptik]  skjult,  for- 
borgen.  crypto-  i  Smstgg  [kripto] ;  -gam  [-gam]  Blad- 
plante,  Sporeplante,  Kryptogam  c;  ~gamia  f-'gamja]  pi 
Kryptogamer;  .gamic  [-'gamik],  _gramous  [krip'tagamasj 
kryptogam,  skjultblomstrende;  _s,'ram  ['kriptogramj 
Kryptogram,  Chifferskrift,  Skrift  n  affattet  i  Chiffer; 
_i,'raphy  [krip'tagrafi]  Chiffer  n  &  c,  L0nskrift  c ;  -logy 
[krip'taladgi]  Gaadesprog  «. 

crystal  ['kristal]  Krystal;  Krystalglas;  Urglas  n;  pools 
of  ~  [krystalklart]  water;  shoot  into  [anskyde  i]  _s. 
crystalline  ['kristal(a)in]  krystallinsk ;  _  humo(u)r  or 
lens  Krystallinse,  i  0jet.  crystalline  krystallinsk  Sten- 
art  c.  crystallization  [kristalai'ze^an]  Krystallisation, 
Krystallisering  c.  crystallize  ['kristalaiz]  v  krystallisere; 
krystalliseres,  krystallisere  sig,  anskyde  i  Krystaller. 
crystallography  [krista'lagrafi]  Krystallografi,  Krystal- 
laere  c. 

cuartillo  [sp.;  kwa-<»'tiljo]  3  Cent  jpZ,  i  Mejico  &c. 
cub  [kAb]  Unge  (is.  af  Bjern,  Raev,  Hval);  fig  L0mmel 
c.    cnb  vi  yngle;  be  ~bing,  ogs.  have  Unger;  yet  it  will 
seldom  attack  unless  when  ~bing. 

Cuba  ['kju-baj  Kuba  n;  ~s,  i  Handelsspr.  is.  Kuba- 
cigarer.  Caban  ['kju'ban]  kubansk;  s  Kubaner  c. 

cnbation  [kju'bei/an]  f  Liggen  c.  cubatnre  ['kju'ba- 
tjua,  -t/a]  mat  Kubation  c.  cube  [kju'b]  Kubus,  Taer- 
ning  c;  Kubiktal  n.  cube  vt  kubere. 

cnbebs  ['kju'bebz]  mere  Kubeber:  Fructus  cubebce, 
t0rrede  Baer  af  Kubebevaeksten. 

cubo|root  Kubikrod; spar  Anhydrit,  vandfri  Gips  c. 

cubical)   ['kju-bik(l)]    kubisk.     cubiform    ['kju  bifa^m] 
taerningformet. 

cubit  ['kju'bit]  anat  Forarm,  Underarm;  engelsk  Alen 
c,  4  a  Decimeter ;  which  of  you  by  taking  thought  can 
add  one  „  unto  his  stature?  bibl  men  hvo  iblandt 
eder  kan  laegge  en  Alen  t.  sin  Vaekst,  end  og  ban  be- 


kymrer  sig  derfor?  cubital  ['kju-bitl]  Forarms-;  alen- 
lang,  af  4.6  Decimeters  Laengde.  cublted  ['kju  bitid]  \ 
alenlang.  Cubittopolis  [kju'bi'tapalis]  Cubittbyen, 
Warwick  og  Ecclestoo  Square  Distrikterne  i  London. 
Saa  kaldte  efter  Arkitekt  Cubitt.  cuboid  ['kju'boid], 
cuboidal  [kju'boidl]  taerningeagtig. 

cucking-stool  Duk(ke)stol  c,  hvori  Folk  fastholdtes, 
medens  man  gav  dem  en  Dukkert.  Ogs.  ducking- 
stool. 

cuckold  ['kAkaldJ  Hanrej,  bedragen  ^Egtemand  c;  vt 
saette  (ham)  Horn  i  Pauden,  g0re  ...  til  Hanrej;  Cuck- 
old's Point,  et  Sted  v.  Flodbredden  i  Naerheden  af 
Deptford.  cnckoldom  ['kAkeldam]  Hanrejskab  n,  Horn 
pi  i  Panden. 

cuckoo  ['kuku(')]  ^  Kukker,  ogs.*  G0g  c:  Cuculus. 
Se  cuckold!  —flower  Scilla;  G0geurt,  Kukkerurt, 
*Fandens  Haand,  Mariklo  c,  Marigraesw:  Orchis  macu- 
lata;  Engkarse  c:  Cardamine  pratensis;  G0gemad, 
Skovsyre,  Surklever,  *Gauklefse,  Gj0gsyre  c :  Oxalis 
acetosella;  — pint,  ...pintle  ty  Engkarse  c:  Cardamine 
pratensis;  _'8-meat  ^  G0gemad,  Surkl0ver,  *Gj0gsyre 
c:  Oxalis  acetosella;  — spit,  — spittle  G0gespyt,  *Trold- 
kjerringspyt  n;  $  Eogkarse  c  [cuckoo-pint]. 
cucnllate(d)  ['kju-'kAleHad)]  med  Haette;  haetteformig. 
cucumber  ['kju'kamba]  Agurk;  si  Skraedder  c;  «  time 
flov  (el.  d0d)  Tid,  i  Skraedderfaget;  as  cool  as  a  „  saa 
koldblodig  som  muligt,  med  den  st0rste  Ro,  uden 
Genance. 

cucurbitaceous  [kjuke'bi'te^as]  Graeskar-,  graeskaragtig. 
cucurbit(e)  [kju'ka'bit]  (orig  graeskarformig)  Destiller- 
kolbe  c. 

cud  [kAd]  anglo-hind  Dal  c.    cud  [kAd]  Dr0v  n,  *ogs. 
Jort,    Urt,    0rt  c;   chew  the  _  tygge  Dr0v,    *ogs.  jorte, 
jortre,  0rte;  chew  the  ~  of  tygge  Dr0v  paa,  dr0vtygge. 
cud  [kAd]  streng,  i  Bluecoatskolen. 
cudbear  ['kAdbae  a]  Cudbear,  Persio,  r0d  Indigo  c. 
Cudd  [kAd] ;    _'s   Channel,  p.  Kysten  af  Kent.    Ogs. 
kaldt  Ramsgate  Channel. 
Cnddalore,  Cuddalnr  [kAda'la  »,  -'lua]  s. 
cudden  ['kAdn]  Jf  Sej  c:  Gadus  carbonarius. 
cuddle  ['kAdl]  vi  ligge  lunt  og  trygt;  grave  sig  (godt) 
ned;  kaele;  _  in  gaa  i  Seng;  but  the  horse  was  dumb 
and  could  only  -  up  to  [trykke  sig  (kaelent)  op  til]  his 
master,     cuddle  vt  trykke  (godt),  kaele,  kaele  for;  ned- 
grave,  begrave  i  Sengklaeder,  laegge  lunt;  _  each  other 
kaeles,  kaele;   ~  himself  down  to  sleep,  ogs.  krybe  dybt 
ned  i  Sengen,   brede  godt  over  (el.  paa)  sig;  prayers 
said  while  ~d  up  in  bed.     cuddle  (kaerligt)  Tryk,  Kaer- 
tegn  n,  Omfavnelse  c. 

cuddy  ['kAdi]  a  svaer,  vanskelig,  i  Bluecoatskolen. 
cuddy  ['kAdi]  &  (Baad)kahyt,  (Spise)kahyt;  Kahyt  c  paa 
Ostindiefarer.  cuddy  ['kAdi]  Jf  Sej :  Gadus  carbonarius; 
L0mmel,  *ogs.  Slamp  c,  ^Esel  n. 

cudgel  ['kAdgal]  Prygl,  ogs.*  Knippel,  Kaep,  *Lurk  c; 
cross  the  ~s  opgive  Kampen,  straekke  Gevaer;  take  up 
the  ~s  tage  Parti,  begynde  en  Strid  el.  Striden;  take 
up  the  -s  for  him  or  in  his  favour,  ogs.  bryde  en 
Lanse  (el.  vove  en  Dyst)  f.  ham.  cudgel  vt  prygle, 
rnnke;  ~  his  brains  about  bryde  sit  Hoved  med.  Orig 
hakespearsk.  cudgelling  Dragt  c  Prygl. 

cudweed  ['kAdwi'd]    Evighedsblomst,    *ogs.    Harefod, 
Kattefod  c :  Gnaphalium;  Steulav  n,  *Korke,  Stenskove 
,  Kviteblik,   Stenblik  n:   Lecanora  (s.  Parmelia)  tar- 
area;  American-  hvid  Evighedsblomst  c:  Gnaphalium 
margaritaceum. 

cue  [kju-]  egl  Hale;  (Nakke)pisk;  theat  Stikreplik  c, 
Stikord;  fig  Vink  w;  bill  K0  c;  it  was  not  his  -  [Poli- 


[e']  hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  [}>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

15 


cuf 


226 


cum 


tik]  to  appear  at  all  conscious  of  the  high  honour  he 
thus  enjoyed;  change  his  „,  is.  sadle  (el.  slaa)  om,  slaa 
om  i  en  anden  Gade,  ski fte  Position;  we  need  not  take 
our  -  from  [hente  Parolen  bos]  you;  be  in  good  ~,  i 
godt  Lune,  i  god  Stemning,  godt  oplagt;  put  hint  in  _ 
[wette  ham  i  Stemning]  for ...  cue  [kju-]  vt  danne  til 
en  Pisk,  sno.  cueist  ['kju  ist]  sp  Billardspiller  c. 

cuff  [kAf]  vt  klapse,  daske;  &  omtumle.  cuff  vi 
daske  hinanden,  slaas.  cuff  [kAf]  Slag  n  (mod  aaben 
Haand),  Dask  n,  *c,  Klaps  n,  *ogs.  c;  Opslag  n  paa 
jErme ;  Mansket  c. 

Cuffey  ['kAfl]  F  Neger  c;  Sambo  and  -  expand  under 
every  sky.  H.  Beecber  Slowe.  Jvf  ogs.  Ccefhis! 

cut  tin  ['kAfin]  si  Fyr  c  [cove];  queer  „  si  Politi- 
dommer  c. 

Cuflc  ['kju-fik]  kufisk,  seldre  arabisk.    Ogs.  Kufic. 

oui-bono.'  [kai  'bouno]  til  hvad  (praktisk)  Nytte? 

cuirass  [kwi'ras,  kju'ras]  Kyrads,  Harnisk  n.  cui- 
rassier [kwira'sia,  kju-]  Kyradserc;  three  officers  of  ~s 
tre  Kyradserofficerer. 

cuish  [kwi/]  Laarskiune  c. 

cuisine  [kwi'zi  n]  Kekken  n,  Kogekunst  c,  *ogs.  Mad- 
stel  n. 

cnisse  [kwis]  Laarskinne  c  [cuish]. 

Cnldee  ['kAldi']  a  culdeisk;  the  ~  Church.  Culdees 
[-z]  Culdeer,  egl  Guds  Tjenere,  keltiske  gejstlige,  der 
ikke  vilde  finde  sig  i  de  romerske  Kirkeskikke. 

cul-de-sac  [fr.]  Pose,  ogs.*  Blindgade,  Cul-de-sac, 
undert.  Ssekkegade  c. 

culerage  ['kAl(a)ridg]  f  ^  Vandpeber,  *Vaspepper  c: 
Polygonum  hydropiper. 

cnliciform  f'kju-lisifa-»m]  mygfonnet. 

culinary  ['kju'linari;  \  'kAl-]  kulinarisk,  til  Koge- 
kunsten  h0rende. 

culls,  se  cullis! 

cull  [kAl]  vt  udplukke,  udvselge;  samle,  sanke;  ud- 
sortere.  cull  [kAl]  lettroende  Person  c  [gull];  -s  ogs. 
Udskudstemmer  pi. 

cullender  ['kAlanda]  D0rslag  n  [colander]. 

culler  ['kAla]  Udvaalger,  Sorterer,  Sanker  c. 

cullet  ['kAlit]  Glasskaar  pi,  Glasaffald  n,  *ogs.  Glas- 
brot  pi,  til  Omsmeltuing  el.  soin  Tilssetning. 

culling  ['kAliijl  is.  Udvalg,  Udpluk;  Udskud  n. 

cullion  ['kAljan]  $  G0geurt,  *Marihaand  o:  Orchis 
maculata. 

cullis  ['kAlis]  Bouillon;  brun  Sauce;  (Tag)rende;  Rende, 
Fure,  Skylp  c;  Derslag  n  [colander]. 

Culloden  [ka'loudn]  s. 

cully  ['kAli]  si  Kammerat  c;  —  gorger  si  (Skuespillers) 
Kollega  c. 

culminate  ['kAlmineU]  vi  kulminere,  staa  paa  (el.  naa) 
sit  h0jeste ;  reach  the  culminating  point,  sit  H0jde- 
(el.  Kulminations)punkt.  culminate  a  opadvoksende, 
om  Koraller. 

culpability  [kAlpa'biliti]  Skyld,  Strafskyldighed ;  For- 
d0mmelighed  c.  culpable  ['kAlpabl]  (straf)skyldig;  for- 
d0mmelig.  culprit  ['kAlprit]  Skyldig,  Synder,  Gernings- 
mand  c. 

Culross  ['kAl'ras,  'ku'ras]  s. 

cult  [kAlt]  Kultus,  Dyrkelse  c,  the  modem  fashion- 
able _  of  the  actor. 

cultch  [kAltf]  Ostersrogn  c  [cutch]. 

culter  I'kAlte]  agr  Langjeern  n  [colter]. 

cultirable  ['kAltivabl]  dyrkbar;  p!0jbar. 

cnltiTate  ['kAltive't]  vt  dyrke;  dyrke,  avle;  fig  dyrke, 
laegge  sig  efter;  forsedle,  kultivere;  uddanne;  .  habits 
of  cleanliness  Isegge  sig  efter  Renlighed  (*Renslighed); 


his  tone  was  that  of  a  ~d  gentleman,  en  dannet  Her- 
res;  ~d  people  dannede  Mennesker;  _,  aperson,  is.  s0ge 
Omgang  med  En,  gerne  e0ge  Ens  Selskab;  sege  at  be- 
vare  Ens  Velvillie.  cultivation  [kAlti've'/en]  Dyrkning, 
Opdyrkning;  Uddannelse;  Dannelse;  Kultur  c;  be  in  a 
fine  (or  high)  state  of  -,  be  under  high  ~  vsere  vel 
opdyrket,  *ogs.  vsere  i  udmserket  Haevd;  bring  into 
(or  under)  ~  laegge  under  Dyrkning,  under  Ploven 
(*Plaugen);  vast  tracts  of  country  under  -  store,  op- 
dyrkede  Strsekninger.  cultivator  ['kAltiveHa]  Opdyrker; 
Dyrker;  Uddanner,  Forsedler;  fig  Dyrker;  agr  ogs. 
Grubber,  Kultivator  c,  en  Plovharv;  the  ~s  of  the 
sister  arts. 

cultural  ['kAlt/aral]  Kultur-,  Dannelses-,  kulturel. 
culture  ['kAlt/a]  (Ager)dyrkning ;  Dyrkelse,  Dyrkning; 
Civilisation,  Kultur,  Dannelse  c;  in  the  .  of  [Dyrkelsen 
af]  the  art  for  which  you  are  so  eminently  gifted . . .; 
a  man  of  average  ~,  rned  gennemsnitlig  Dannelse. 
culture  ['kAlt/a]  vt  (op)dyrke;  fig  danne,  civilisere, 
kultivere;  in  old  times,  when  folks  were  not  so  ~d,;  ~d 
people. 

culver  ['kAlva]  t  Due  c;  f  Slags  Feltstykke  n. 

cnlverin  ['kAlvariu]  f  art  Feltslange  c. 

culver-keys  ^  Askens  Frugtstand;  Ask:  Fraxinus  ex- 
celsior; Akeleje  c:  Aquilegia. 

culvert  ['kAlvat]  lukket  Rende,  Stenrende,  *ogs.  Hul- 
veit  c,  Huldige  n. 

culvertail  ['kAlveteU]  Svalerumpe  c,  i  Skibst0rnring. 
culvertail  vt  svaletrsekke,  forbinde  ved  Svaletraek. 

cum  [kAm]  prcep  p  med  samt;  Mr.  Gladstone  ~  Mr. 
Morley  and  the  whole  body  of  patriots. 

Cuma  ['kju  ma],  Cumae  [-mi1]  Kumse  n.  Ciirasean  [kju- 
'mi  an]  kumaeansk,  kumseisk. 

cumber  ['kAmba]  vt  belemre,  besvsere,  p  bryde;  over- 
laesse  [encumber]. 

Cumberland  ['kAmbaland]  Cumberland,  nordvestligste 
Shire  i  England;  the  _  disease  Miltbrand  c,  i  Austr. 

cumbersome  ['kAmbasam]  besvserlig,  brydsom,  byrde- 
fuld,  hinderlig;  ubaandterlig.  cnmbrance  ['kAmbrans] 
Besvser  n,  Byrde  c,  P*  Bryd  n. 

Cumbrian  ['kAiabrian]  cumberlandsk,  kumbrisk. 

cumbrous  ['kAmbras]  a,  se  cumbersome!  tung,  plump, 
svaerfaldende  [unwieldy];  ~  pillars,  apparently  ruins  of 
some  mighty  pile.  Marry  at,  Monsieur  Violet  XXII. 
171  T. 

cumfrey  ['kAmfri]  ^  '  Kulsukker  n  &  c,  *Valurt  c 
[comfrey]. 

cumin  ['kAmin]  ^  (Spids)kummen  c:  Cuminum 
cyminum. 

cummer  ['kAma]  sc  Kvinde;  Pige,  R*  Jente  c.  Jvf 
kimmer! 

cummerbund  ['kAmabAnd]  hind  Hoftebindsel,  Livsjal 
n,  som  Del  af  hindostansk  Galadragt. 

cummin  ['kAmin]  s,  se  cumin! 

cumshaw  f'kAm/a']  Anglo-Chin  Dus0r,  Forrering; 
Praemie  c. 

cumthach  ['kAmta'x]  ir  firkantet  Metalaeske  c,  hvori 
de  gamle  Irer  gemte  Skriftvaerker. 

cumulate  ['kjumjMle't]  vt  opdynge,  sammendyngc. 
cumulation  [kjumjtt'lei/an]  Opdyngning,  Sammendyng- 
uing;  Dynge  c.  cumulative  ['kju-mjwlativ]  opdynget, 
ophobet;  som  efterhaanden  vinder  i  Styrke  eller  g0res 
ptaarkere,  om  Argument  &c;  som  gaar  i  samme  Ret- 
ning,  om  Vidnesbyrd;  _  voting  kumulerende  Stemme- 
givning,  hvorved  den  der  bar  f.  Eks.  tre  Stemmer, 
kan  lade  dem  falde  p.  en  og  samme  Kandidat. 


i-  u1]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a~]  hurt;  [a]  inner; 


cum 


227 


cur 


cumulet  [?  'kju-mjulet]  Art  Due  c,  en  Slaegtning  af 
Tumleren. 

cumulo-stratus  [kju'mjuIo'streHas]  klodeformig  Lag- 
sky  c.  cumulus  ['kju  mjwlas]  Hobsky,  Klodesky,  Seek- 
sky  c.  PI  cumuli  [-lai]. 

cun  [kAii]  v,  se  con! 

cnnabula  [kju'nabjula]  pi  fig  Vugge  c;  Inkun  abler  jpZ, 
seldste  Tfykvserker  pi. 

Canard  [k(i)u'na>9d]  s;  _  steamer  Cunard-Damper, 
mellem  Liverpool  og  New  York.  Cunarder  [-a]  Cunard- 
Damper;  F  Slags  Regukappe  c. 

cundy  ['kAndi]  sc  Kloak;  lukket  Rende  c  [conduit]. 

cuneal  ['kju-njal]  Kile-,  kiledannet.  cuneate(d)  ['kjir- 
niet,  -eHid]  kiledannet.  cun(e)iform  [kju'nrifa'am,  'kju4- 
nifa'am]  kiledannet,  kileformig;  _  characters  Kileskrift 
c;  -  scholar  Kileskriftkeuder  c. 

canning  ['kAnirj]  orig  kyndig;  forslagen,  listig;  -  man 
(woman)  Spaamand,  klog  Mand  (Spaakone,  klog  Kone); 
run  _  rapportere,  om  Jagthund.  canning  Forslagen- 
hed,  List,  Listighed  c. 

Cunningham  ['kAnirjam]  s. 

cunningly  ad  kyndig;  kunstig;  listig.  Jvf  1.  carry! 
tvith  barge-boards  ~  carved. 

Cunnuck  [ka'iiAk,  'kAnak]  s,  se  Canuck! 

cup  [kAp]  Bseger  n,  Pokal,  bibl  Kalk;  sp  Pris,  Prsemie; 
Kop,  t.  at  drikke  af,  t.  Kopssetning;  Kardinal  c,  en  vis 
Drik;  -  (and  ball)  Fangbseger  n,  Bilboquetc;  a  .  and 
saucer  et  Par  Kopper;  let  this  ~  pass  from  me!  da 
gaa  denne  Kalk  fra  mig!  in  his  _s  (naar  ban  er,  naar 
&c  ban  var)  beruset;  crown  of  ~s,  i  Elektricitet :  Bseger- 

apparat  n.  cup  vt  ssette  Kopper; bearer  Mundsksenk  c; 

-board  f'kAbad]  (vsegfast)  Skab  n;  -  love  Madfrieri,  Snyl- 
teri  n,  Snylten  c;  my  stomach  cries  ~,  raaber  pa  a  Mad. 

cupel  ['kju  pal]  Kapelle,  Kupelle;  Afdrivningsskaal, 
Pr0vedigel.  c.  cupel  ['kju-pal]  vt  afdrive;  — dust  Af- 
rtrivningsaske  c.  cupellation  [kju'pa'leijan]  Afdrivning, 
*indrivning  c. 

cup  formed  ^  bsegerstillet;  ~ful  Bseger  n;  -galls 
(ungarske)  Knopper. 

Cupid  ['kju'pid]  myth  Kupido,  Amor;  -s  Amoriuer. 

cupidity  [kju'piditi]  Begserlighed,  Griskhed  c. 

cupola  ['kju-pola]  Kuppel;  Kuppelovn  c;  — furnace 
Kuppelovn. 

cup|marked  bsegermserket;  _  stones,  i  Arkeeologi:  Stene 
m.  skaalformige  Fordybninger,  ^Ebleskivestene;  -moss 
Stenlav  n,  *Korke,  Stenskove  c,  Kviteblik,  Stenblik  n: 
Lecanora  tartarea;  .mushroom  Baegersvamp :  Pesiza. 
cupper  ['kApa]  Kopssetter  c.  cupping  Kopssetning  c; 
dry  ~  t0rre  Blodkopper,  Vindkopper  pi ;  — glass  Kop 
c,  til  Kopssetning. 

cupreous  ['kju  prias]  Kobber-,  kobberagtig.  cupriferous 
[kju'prifaras]  kobberboldig,  kobberforende. 

cup|stones  pi,  se  cup-marked  stones!  -tosser  Jongler; 
amr  Spaamand  c  i  Kaffegrums  (*-grud).  cupuliferous 
[kju(-)pju'lifaras]  %  skaalformig;  „  trees. 

cur  [ka-]  K0ter  c.    Jvf  brabble! 

curability  [kjuara'biliti]  Helbredelighed  c.  curable 
f'kjuarabl]  helbredelig. 

Curasao  [k(j)uara'sou]  Curasao  c. 

curacy  ['kjnarasi]  Kapellani  n. 

curara  [kju'ra  ra]  s.    Se  curare! 

Curaray  [kura'rai]  s. 

curare  [kju'ra-ri]  Kurare  c,  Indianernes  Pilegift. 

curassow  [kju'raso",  'kjuarasou]  >  Hokko,  Hokkoh0ne 
c :  Crax. 

curate  ['kjuaret]  (Prsests)  Kapellan ;  P  (mindre)  Ild- 
rager,  *Ildrage  c.  cnrateship  Kapellani  n.  curative 


[•kjuarativ]  Lsege-,  Kur-;  laegende;  «  method  Kur- 
metode.  curator  [kju'reHa,  'kjuarata]  Kustode,  Be- 
styrer,  af  Bibliotek  &c ;  jur  sc  Kurator,  Vaerge  c ;  -  of 
intestate  estates  Skifteforvalter  c. 

curb  [ka-b]  Stang  c,  i  Stangbidsel;  Baand  n,  T0jle, 
T0mme;  Br0ndindfatning,  Br0ndkarm;  Bordursten,  Rand- 

sten  [~~stone];  vet  Haseledsgalle  c.  Se chain!  put 

a  strong  „  on  his  temper,  is.  lagde  stserkt  Baand  paa 
sig.  curb  [ka-b]  vt  t0jle,  styre,  fig  ogs.  holde  i  T0mme; 
indfatte;  don't  ~  him  up  too  tight!  hold  bam  ikke  f. 
stramt  (i  T0jlen)!  —bit  Kandar  c;  .-chain  Kindksede, 
Hageksede;  Staalksede,  t.  Ur.  curbless  t0jles!0s,  ustyr- 
lig.  cnrbjplate  arch  Krans  c,  som  bserer  Kuppeltaget 
eller  det  runde  Tags  Bjselke  end  er;  .reins  Stangt0jle  c; 
.roof  brudt  Tag,  Mansardtag;  .stone  Bordursten,  Rand- 
sten;  Afst0der,  ogs.*  Afviser,  *ogs.  Stabbesten  c.  curby 
['ka'bi]  si  rund;  kluntet,  klodset,  *ogs.  klumpet;  . 
hocks  kluutede  Ben. 

curch  [ka'tf]  sc  Linnedhue  c,  *Skaut  n.  Er  ligesom 
coif  &  toy  den  gifte  Kones  Hovedbedsekning.  Modsat 
ribbon  &  snood. 

curd  [ka-d]  Ost;  sammen!0bet  Mselk,  *ogs.  Ystel, 
Kost  c;  Fedt  n,  i  Fisk ;  _s  *som  Ret  ogs.  Dravle  c;  _s 
and  cream  Tykmselk,  prov*  R0mmekolle  c.  curdle 
['ka-dl]  vi  10be  sammen,  blive  tyk,  oste  sig,  ostes;. 
stivne;  fig  stivne,  om  Blod.  curdle  ['ka-dl]  vt  lade  10be 
sammen,  *ogs.  yste;  bringe  t.  at  stivne;  my  chill  blood 
is  ~d  [stivnet]  in  my  veins,  curdy  ['ka-di]  sammen- 
10bet,  *ogs.  ystet;  fed,  om  Laks  &c. 

cure  [kjua]  spogefuld  Mand;  amr  si  Person,  Patron  c. 
Af  curious,  curiosity,  cure  [kjua]  Omsorg  \ ;  Kur, 
Kurmetode,  (Syge)behandling;  Helbredelse  c,  „  of  souls 
Sjselesorg  c;  has  he  a  _  of  souls?  er  ban  i  Kald? 
no  ~,  no  pay  bvis  Kuren  ikke  lykkes,  betales  intet, 
betales  Honoraret  tilbage;  it  carries  its  own  _  det 
straffer  sig  selv,  det  hsevner  sig;  the  _s  [Helbredel- 
serne]  exceed  fifteen  per  cent,  cure  [kjuo]  vt  helbrede, 
kurere  [for  of],  laege;  behandle,  is.  (nedjsalte;  _  fish, 
hay,  meat,  tobacco;  what  cannot  be  ,d  must  be  endured 
det  som  vorder  at  vsere,  skal  man  villig  bsere;  time  ~s 
every  wound  Tiden  Iseger  alle  Saar,  *(Lang)tiden  Ireger 
mange  Saar.  cure  [kjua]  vi  helbrede;  helbredes;  lade 
sig  behandle,  is.  lade  sig  salte;  these  fish  will  not  .  so 
well  [er  ikke  saa  god  (el.  let)  at  behandle,  at  tilvirke] 
as  the  others,  curer  ['kjuara]  Helbreder;  Tilvirker; 
(Ned)salter  c. 

curfew  ['ka-fjuj  Aftenklokke  c. 

curia  ['kjuaria]  antiq  Kurie  [Borgerklasse  c;  Senatn]; 
jur  &  fig  Domstol  c.  Jvf  amicus!  the  Roman  _  o:  den 
paveligeRegering.  Curiatiifkjuri'ei/iai]:  the,  Kuriatierne. 
curio  ['kjuario"]  p  Kuriositet  c,  Kuriosum  n.  curiosity 
[kjuari'asiti]  N0jagtighed,  Omhyggelighed  git;  Videbe- 
gserlighed  [liberal  -7;  Skuelyst;  Nysgerrighed  [idle  .]; 
Sjseldenhed,  Maerkvaardighed,  Sevserdighed;  Kuriositet, 
Raritet  c,  Kuriosum  n.  Jvf  curio!  I  have  a  .  to  [er 
nysgerrig  efter  at]  see  it;  there  were  several  natural 
curiosities,  Naturmserkvaerdigheder ;  an  old  ~  shop  en 
Antikvitetshandel ;  for  the  .  of  the  thing  f.  Kuriosi- 
teteus  Skyld;  a  dealer  in  curiosities  and  antiquities 
en  Kuriositets-  og  Antikvitetshandler;  an  object  of  ~ 
en  Kuriositet;  a  piece  of  ~  en  Nysgerrighed.  curioso 
[kjuari'ousou]  Kunstelsker;  (Kunst)samler ;  Antikvitets- 
samler  c.  Jvf  virtuoso!  curious  ['kjuarias]  n0je  [paa 
in];  videbegasrlig,  videlysten;  skuelysten;  interesseret, 
som  interesserer  sig  [for  after,  as  to,  of,  undert.  in}- 
nysgerrig  [idly  ~J;  kunstig,  kunstfserdig  udf0rt;  interes- 
saut;  besynderlig,  underlig,  *ogs.  rar;  the  ~,  is.  interes- 


[e»]  hote;  [o«]  so;  [ai]  I-  [an]  out;  [8]  the;  [p]  thm;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sin0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [o]. 

15* 


cur 


228 


cur 


serede ;  his  ~  [grundige]  and  exact  knowledge  of  the 
Sanscrit  language;  a  subject  which  demands  the  most 
[den  omhyggeligste]  investigation;  be  _  in  [interessere 
sig  f.]  faces;  I  am  ~  to  [nysgerrig  efter  at]  know. 
curlonsness  N0jagtighed,  Omhu  git ;  Interesse ;  Kunst- 
faerdighed  c;  -  in  [Smag  f.,  Interesse  f.]  fine  linen. 

curl  [ka-1]  vt  kr011e,  kruse;  kruse  [Vandet  the  surface 
of  the  water};  sno;  ~ed  wood  aaret  (el.  flammet,  masret) 
Tree,  plettet  (*flekket)  Tree,  curl  vi  kr011e  (el.  lokke, 
*ogs.  ringe)  sig;  kruse  sig;  sc  sp  lege  Curl,  p  Isen;  hair 
~ing  in  a  crop  (in  natural  ringlets),  som  lokker  sig 
frit  (som  falder  i  naturlige  Kroller).  curl  [ka'l]  Krelle, 
F  Kr01;  Krusning  c;  a  wig  out  of  ~,  som  er  gaaet  af 
Kr01;  —cloud  Fjersky,  Cirrus  c.  curler  Kr011er;  Kruser 
c;  Kr011ejaern  n;  sp  Curlspiller  c. 

curlew  ['ka-l(j)u']  >  Regnspove,  stor  Spove  c:  Nu- 
menius  arcuatus. 

curling  ['kalirj]  is.  kr011et,  kruset.  curling  sp  sc 
Curl  c,  Curlspil  n.  curllng|lrons,  .tongs  Krallejaern  n, 
Kr01tang  c.  curl-paper  Papillotpapir  n ;  Papillot  c ;  - 
bill  Plakat  af  tyndt  Papir.  curly  ['kali]  kr011et;  _ 
hair,  a  hasty  temper  vrangt  Haar,  vredent  Sind; 
— pate  Kr01top  c. 

curmudgeon  [ka-'niAdgan]  Gnier,  gerrig  Knark,  Gnie 
pind  c. 

curmurring  [ka-'niArin]  sc  rumlende,  knurrende. 
cnrou  [ku'nrj  hind  100  Lak  Rupi  [crorej. 
curragh    ['kAra;     'kurax]     ir     Vidjebaad     [coracle]; 
Vidjevogn  c. 

currant  ['kArant]  $  Ribs:  Ribes  rubrum;  Korende  c; 
black  -  Solbaer  n:  R.  nigrum;  —jelly  Ribsgetee;  _  dog 
F  Harehund  c. 

cnrranto  [ku'ra'nto]  Courante  c  [coranto]. 

currassow  [ka'rasou]  ^  Hokkoh0ne  c  [curassowj. 

currency   ['kAransij   L0b,    f.  Eks.   Tidens;   Oml0b  n, 

Cirkulation;    Gangbarhed,    Kurs;    Vaerdi  i  Handel  og 

Vandel;  gangbar  M0nt  (ogs.*  Mynt)  c,  Penge  pi  i  Om- 

10b ;  Papirpenge  pi  [paper  ~J;  si  i  Australien  f0dte  pi : 

da  modsat  sterling;  the  ~  of  time  to  establish  a  custom 

[den  Tid  der  krseves  for  at  erhverve  Haevd]    ought  to 

be...;  gain  general  _  blive  kurant,   vinde  almindelig 

Gangbarhed  el.   Indgang;   I  regret  to  find  that  some 

_  has  been  given  to  the  notion  [at  den  Tanke  bar  faaet 

en  vis  Udbredelse,  t.  en  vis  Grad  bar  vundet  Indgang] 

that . . .;  obtain  full  _,  ogs.  faa  Hsevd,  ogs.  om  Ord  &c. 

current  ['kArant]  10bende  [Regning  account};  gangbar, 

gaengs,  gyldig.     Jvf  curt.,  som  Forkortelse !    account  ~ 

mere  ogs.  Kontokurant,  Mellemregning  c;  -  literature 

Dagsliteraturen;  -  number  L0benurnmer;  „  value  Vaerdi 

i  Handel  og  Vandel;   the  ~  year  indevaerende  (el.  det 

10bende)  Aar;   the  wildest  stories  were  „  der  gik  de 

rnest  fantastiske  Historier;  pass  _  have  Kurs,  gaa,  tages 

for  god,  god  tages;  pass  _  as,  ogs   gaa  og  gaelde  for  (el 

som) .  .  . ;  an  explanation  which  he  seems  to  have  been 

able  to  pass  ~  on  a  country  justice  and  his  clerk,  som 

han  synes  at  have  faaet  en  Birkedommer  (*Sorenskriver) 

...  til  at  tage  for  god  (Vare);   make  it  pass  ~,  ogs 

skaffe  det  Kurs.    current  ['kArant]  Str0m  c;  L0b  n;  the 

~  is  strong  here  Str0mrnen  er  staerk  (el.  strid)  her 

*ogs.  her  er  str0mt;   the  _  of  events  (time)   Begiven 

hedernes  Gang  c  Tidens  L0b);  the  ,s  of  opinion  Str0m 

ningerne  i  den  offentlige  Meuing;  by  contrary  -s,  ogs 

ved  at  have  Str0mmen  imod  (sig).     currente  calamo 

[ka'renti  'kalamo"]  med  10bende  Pen.     currently  ad  is 

ganske  almindelig.    Currer  Bell  ['kAra  'bel],  Pseudonym 

for  Charlotte  Bronte  f  1855.    curricle  ['kArikl]  git  (dob 

beltspsendt)  Karriol  c.     curriculum   [ka'rikjulam]  orig 


Rendebane  c;  Kursus  n,  ved  Skole  el.  Universitet;  has 
gone  through  the  entire  ~  of  the  school,  gennemgaaet 
den  hele  Skole. 

cnrrle  ['kAri]  Karri  c  &c  [curry]. 
currier  ['kAria]  Feldbereder  c. 

currish  ['k-rrij]  bidsk,  vranten;  k0teragtig,  t01per- 
agtig,  ubehevlet. 

curry  ['kAri]  vt  berede  [Laeder  leather] ;  strigle  [en 
Hest  a  horse],  garve  (Ens)  Ryg,  varme  (Ens)  Rygstykker 
tan  his  hide];  ~  favour  with  g0re  sig  laekker  for. 
curry  ['kAri]  Karri;  Frikass6e  c  med  Karri;  curried 
chicken  (veal)  Kylling  i  Karri  (Kalvefrikassee  m.  Karri). 
currycomb  ['kArikoum]  Strigle,  Hesteskrabe  c;  vt  strigle. 
Aim.  curry. 

curse  [ka  s]  vt  forbande;  bande.  curse  vi  bande  [ham 
at  him],  curse  Forbandelse;  Ed  c;  vulgar  people  say 
hey  do  not  care  a  ~  for  [bryder  sig  Fanden  (ikke) 
om]  books;  not  worth  a  ~  ikke  en  Snus  vserd;  mutter 
_s  smaabande.  cursed  [ka'st,  'ka'sid]  forbandet,  F  ban- 
sat  cursedly  ['ka-sidli]  ad  forbandet,  F  bandsat.  curser 

a'sa]  Forbander;  Bander,  Bandende  c. 

cnrsitor  ['ka  sita]  Kancellisekretser,  Protokolsekretser 

i  Kancelliretten. 

cnrsire  ['ka-siv]  flydende,  rask;  „  character  Kursiv  c. 
Aim.  italics;  ~  hand  Kurrentskrift,  almindelig  Skrift. 
cursorial  [ka-'sa  rial]  skikket  til  L0b  el.  Gang;  thelimbs 
of  the  horse  are  ~.  cursorily  ['ka'sarili]  ad  i  Forbi- 
gaaende,  i  Hast,  flygtig,  10selig,  kursorisk;  he  may 
have  ~  mentioned  it  to  the  cook,  cursory  ['ka'sari] 
flygtig,  hastig,  10selig ;  a  -  view  of  et  flygtigt  (el.  10se- 
ligt)  Blik  paa. 

curst  [ka-st]  forbandet  [cursed]. 

curt  [ka  t]  kort;  is.  fig  kort,  but;  ~  frittered  frag- 
ments; sneers  and  -  replies;  this  ~,  unimpassioned 
tone,  curt.,  forkortet  f.  current. 

curtail  [ka^'te1!]  vt  afstudse,  afstumpe,  *ogs.  afstubbe; 
fig  besksere,  beklippe  [en  Rettighed  a  right},  curtail- 
ment [ka  'teHmant]  Afstudsning;  is.  Beskaering,  Be- 
klipning,  Beklippelse  c.  curt  all- step  arch  Bloktrin. 

curtain  ['ka't(i)n]  Forhfeng;  Gardin;  Taeppe,  Fortaeppe 
n,  i  Teater;  Portiere  [draped  doorway];  fort  Kurtine  c; 
Hatteskaeg,  Nakkeskaeg  n,  draw  the  _  traekke  Taeppet 
&c  fra;  traekke  Taeppet  &c  for;  drop  the  „  lade  Taeppet 
falde  (el.  gaa  ned);  behind  the  ~,  fig  ogs.  ubemaerket. 
curtain  ['ka  t(t)u]  vt  behaenge  (el.  omhaenge)  med  Gar- 
diner &c;  afdele  ved  Gardiner  <fcc;  the  window  was  -ed 
der  var  Gardiner  i  (.  .  .  for)  Vinduet;  red-curtained 
windows  Vinduer  m.  rede  Gardiner;  white-curtained, 
ogs.  med  hvidt  (el.  hvide)  Omhaeng;  — lecture  Spar- 

lagensprsediken,  ogs.*  Gardinpraeken  c; net  Gardin- 

t0j  n; peg   Gardinholder  c; rest   Gardinbraet  n; 

rod  Gardinstang. 

curtal  ['ka  tal];  -  friar  Portnermunk. 

curtana  [ka-'ta-na,  -'telna],  cnrteln  [ka-'tein,  'ka'tin] 
Curtana  c,  Edvard  Bekenderens  stumpe  Svaerd,  Mild- 
hedens  Tegn,  som  v.  Kroningen  baeres  foran  engelske 
Monarker. 

curtilage  ['ka'tilidg]  f  Gaardsplads  c,  *ogs.  Tun  n. 

curtly  ['ka-tli]  ad  kort;  is.  kort  og  godt,  but. 

curtsey  ['ka  tsi]  s  Nejen  c,  &c  [courtesy]. 

cnrule  ['kjuar(j)ul]  a:  _  chair  Kurulstol,  Saede  f.  visse 
roinerske  Embedsmaend. 

curTation  [ka  've'/an]  Krumning  c.  currature  ['ka1 
vat/a]  Krumning  c.  curve  [ka'v]  a  krum;  a  -  line, 
surface,  curve  [ka-v]  s  Krumning,  is.  railw  Kurve; 
surv.  ogs.  Cote,  Kote  c;  a  ,  in  the  spine  en  Rygrads- 
krumning,  Rygskaevhed.  the  (railway)  line  takes  a  very 


[a-  i-  tv]  osv.  lan.?e  som  i  far,  feel,  fool; 


Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [9-]  hwt;  [a]  inner; 


cur 


229 


cut 


sharp  ~  [g0r  en  skarp  Kurve]  just  at . . .  curve  [ka*v]  vt 
krumnie,  b0je;  svejfe.  curve  vi  krumme  (el.  b0je)  sig; 
the  road  -s  [b0jer]  to  the  right;  the  stream  -s  with  the 
land,  f01ger  Landets  Krumninger.  curvet  ['ka'vit,  ka'- 
'vet]  (Hests)  Buespring,  Kruraspring  n;  Courbette;  fig 
Volte,  Streg  c.  curvet  [ke-'vet.  'ka'vit]  vi  kurbettere, 
courbettere;  hoppe,  danse.  curvet  vt  lade  kurbettere; 
lade  hoppe,  lade  danse.  curvi|lineal  [ka'vi'linjal], 
.linear  [-'linja]  krumliniet.  curvity  ['ka'viti]  Krum- 
ning,  Krumhed  c. 

Curzon  ['ka-zan]  s. 

cuscus  ['kAskas]  mere  hind  Kuskusgrsessets  Trevlerod 
c,  hvoraf  laves  Maatter  og  Skserme. 

cush  [kA/J  mere  hind  Sukkerr0r  w,  Sukkerdurra  c: 
Sorghum  saccharatum.  cush  [kA/,  ku/j  int  prov  du 
godeste  Gud !  *ogs.  du  min !  -,  man  alive,  that  beats  all! 

cushat  ['kA/9t]  >  Ringdue  c:  Columba  palumbus. 

cush-cush  ['ku/kuj]  Kushkush  c,  en  Ret  lavet  af  Ris. 

cnshew-blrd  ['kA/uba-d]  Stenfugl:  Crax  pauxi. 

cushion  ['ku/an]  Pude;  bill  Bande  c;  .  tire  Cushion- 
ring  c,  paa  Cycle,  cushion  ['ku/an]  vt  anbringe  paa 
Pude(r);  belsegge  med  Puder;  fig  berolige  \;  fig  stikke 
under  Stolen,  *ogs.  brede  over;  ~ing  the  piston  dmp 
Affjering,  ogs.*  Fendring,  Kompression  c.  cnshionet 
['ku/anet]  lille  (*liden)  Pude  c,  pi  Smaapuder.  cushiony 
['ku/ani]  b!0d;  fed,  f0r,  korpulent,  svser. 

cushlamacree 1  [ku-Jlama'krr]  ir  min  Ven,  *ogs.  Ven- 
nen  min  [my  darling]. 

cnshmawannee  [kAjma'wa-ni]  hind  sens  aldrig  det! 
g0r  intet! 

cusk  [kAsk]  f  Brosme  c:  Brosmius  vulgaris. 

cusp  [kASp]  Nsese,  Spids  c,  (is.  Maanens)  Horn  n. 
cuspidate(d)  ['kASpide*tid]  tilspidset,  spids;  _  tooth 
0jentand. 

cuspidor(e)  ['kASpida'9]   amr  Spyttebakke  c  [spittoon]. 

cuss  [kAs]  p  Forbandelse  [curse];  Fyr,  Person  c,  i 
Ringeagt,  i  Sp0g;  a  hard,  little,  mean  ~;  shoot  the  _. 
cussed  ['kAsidj  forbandet;  forbistret;  vrang,  ondskabs- 
fuld.  cnssedness  f  is.  Vranghed,  Ondskab  c;  that 
pure  ~  of  which  the  Times  has  given  evidence  in 
attacking  the  War  Office. 

custard  ['kAStad]  Creme;  (syv0res)  Omelet  c,  hos  Kon- 
ditoren;  _  apple  Anona  c  squamosa. 

custodian  [ka'stoudjan]  Bestyrer,  Konservator  c;  the 
.s  of  order  Ordenens  Haandhsevere  el.  Vogtere  pi,  Or- 
deiismagten,  Politiet.  custodianship  Konservator-Post, 
-Stilling,  Bestyrerpost  c. 

custody  ['kAStedi]  Forvaring,  Varetsegt  c,  Forvar  n; 
Varetsegt,  Bevogtniug;  Arrest  c;  have  the  ~  of  have .  .  . 
i  Forvaring;  place  him  in  their  ~  overgive  ham  i  deres 
Varetsegt;  a  box  in  your  daughter's  .,  som  Deres  Batter 
har  i  Forvaring;  the  ringleaders  are  placed  in  safe  ~, 
ogs.  Hovedmsendene  er  (bragte)  under  Laas  og  Lukke; 
take  into  ~  tage  i  Forvaring,  arrestere,  anholde,  F  tage. 

custom  ['kAstam]  Ssedvane,  Vane  c;  det  Tilvante  n, 
Skik  og  Brug;  mere  Usance,  Uso,  Coutume;  mere  S0g- 
ning  c;  mere  Kunder  pi,  Kundekreds;  Told  c.  Se  an- 
cient, breach,  customs!  the  ~s  of  the  trade,  is.  (Handels)- 
coutume(n);  as  is  the  _  of  som  Skik  er  hos  .  .  .;  -  is  a 
tyrant  Vanens  Magt  er  stor;  it  seems  to  be  the  usual 
(or  an  established)  ~,  ogs.  hsevdet  Skik;  levy  „  on  op- 
krseve  Told  af ;  pay  ~  for  betale  (el.  erlaegge)  Told  af; 

1   F.  Eks.    Ainsworth,    Rookwood   I.    XIII:    OchJ 


cushlamacree;    did  I  ever; 


I    The  Harp   of 


Erin   ed.   by  Charles  Jeffreys:   Oh  coush  la  machree! 
Jvf  acushla! 


as  of  ~  som  ssedvanligt.  En  \  Gallicisme.  custom 
['kAstsm]  vt  \  betale  Told  af.  customable  ['kAstemabl] 
ssedvanlig  \ ;  toldbar,  toldpligtig.  customary  ['kASta- 
mari]  almindelig,  brugelig,  saedvanlig.  customer  ['kA- 
stama]  Kunde  c.  Jvf  sorry!  a  queer  .  en  sser  Kegle, 
en  pudsig  Faetter,  ogs.*  en  snurrig  Patron;  an  ugly  ~ 
en  slem  Karl,  p*en  farlig  (el.  fsel)  Feier.  customhouse 
['kAstamhaus]  Toldbod  c;  _  officer  Toldmaud,  Toldbe- 
tjent  c.  customs  ['kAstemz]  Told  c;  Toldvsesen  n;  - 
dues  or  duties  Toldafgiiter  pi,  Told  c;  -  examination 
Toldvisitation  c;  ~  officer  Toldmand,  Toldbetjent;  si 
Appetitpille  c;  -  revenues  Told-Indtaegter,  -Intrader;  at 
the  ~  paa  Toldboden ;  a  situation  in  the  Customs  en 
Post  i  Toldvsesenet,  i  Toldetaten;  get  them  through  the 
~,  is.  ekspedere  dem  p.  Toldboden. 

out  [kAt]  vt  hugge,  sksere,  F  kutte;  vet  gilde  (*gjaelde), 
skaere;  tage  af,  i  Kortspil  [~  cards];  fselde  [Traer  trees], 
skaere  [Korn  grain],  slaa  [Grses  grass;  en  Eng  a 
meadow];  klippe,  f.  Eks  Haar;  klippe,  sksere,  f.  Eks. 
Negle;  tilhugge,  tilsksere;  udhugge,  udskaere;  slibe 
[Glas  glass;  JE&elstene  jewels];  skaere,  oversksere,  krydse, 
gennemsksere ;  fig  bide,  sksere,  f.  Eks.  om  Sarkasme;  ~ 
his  acquaintance,  the  connection  afbryde  Onigangen 
(el.  ophseve  Bekendtskabet)  m.  ham;  ~  the  country  F 
r0mme  fra  (el.  ud  af )  Landet;  he  ~  his  finger  ban  skar 
sig  i  Finger  en;  .  him  figurlig:  afbryde  Omgangen  m. 
ham,  is.  ignorere  (el.  overse)  ham,  ikke  ville  vsere  ham 
bekendt;  ~  it  tage  Rejsaus;  >  the  leaves  of  a  book  op- 
sksere  en  Bog;  _  a  lecture  F  skulke  fra  (*ogs.  s!0ife)  en 
Forelsesning ;  -  lots  trsekke  Lod;  «  his  teeth  fa&  Tasn- 
der.  Med  Prseposition  eller  Adverbium:  ~ 
away  bortskaere,  borthugge,  bortklippe,  F  af  kutte;  - 
down  nedhugge,  fselde;  sksere;  besksere,  f.  Eks.  Skue- 
spil;  beklippe,  f.  Eks.  Indtsegter;  _  in  indskaere;  _  in  a 
vessel  indvsekke  et  Skib,  gennem  Isen;  -  off  hugge 
(el.  sksere,  klippe,  F  kutte)  af;  afstaenge  [Vandet, 
Ledningen  the  water] ;  afskaere  [Dampen  the  steam; 
Skibet  the  ship] ;  bortrive,  v.  D0den ;  _  himself  off  F 
stikke  af;  _  out  bortsksere,  udsksere;  &  udsksere  [et 
Skib  a  ship] ;  tilskaare,  tilklippe  [et  Klaadningsstykke  a 
garment]1;  _  him  out  figurlig:  stikke  ham  ud;  _  out  work 
for  him  figurlig:  give  ham  noget  at  bestille,  skaffe  ham 
noget  at  tsenke  paa;  with  a  good  stiff  piece  of  work  _ 
out  for  them  med  et  stift  Stykke  Arbejde  for  sig;  - 
out  for  st  skaaret  til  nt,  skabt  for  (el.  til)  nt;  she  was 
[var;  er]  not  ~  out  for  an  old  maid,  to  be  a  good  wife; 
~  under  F  undersselge ;  _  up  ophugge,  opsksere;  fig 
rive  ned  paa;  gaa  nser,  bedr0ve;  ~  up,  som  ptc  &  a 
medtaget;  rystet,  ulykkelig,  bedr0vet,  nedbejet,  F  ude 
af  det.  cut  vi  &  abs  hugge,  skaare,  klippe;  lade  sig 
sksere  &c;  komme  frem,  om  Tsender;  chir  sksere  [for 
Sten  for  the  stone],  vet  stryge  Skank,  stryge  sig  [inter- 
fere]; chassere,  g0re  Chass6,  i  Dans;  p  stikke  af,  stryge 
sin  Vej,  stryge  sin  Kaas,  *ogs.  ta  Kuten,  prov*  pale  /~ 
and  run];  tage  af,  i  Kortspil;  the  bearings  _  dmp  Lejet 
(*Lageret)  skserer  i;  the  knife  >s  well,  bider  (el.  skserer) 
godt;  _  and  bind,  i  Landbrug:  skaare  og  binde;  (it  is)  ~ 
and  come  again  p  der  er  flere  (el.  mere)  hvor  deu  kom 
fra ;  -  and  run  &  kappe  og  gaa  under  Sejl ;  fig  tage 
L0bepas,  stryge  sin  Kaas,  stikke  af;  _  or  slip!  &  kap 
eller  stik  fra  Dem !  .  across  a  field  tage  en  Genvej 
(*ogs.  Snarvei,  Snapvei)  over  en  Mark,  *ogs.  over  et 

1  He  [Gorgius]  should  be  represented  cutting  out  a 
coat,  in  which  art  he  is  said  to  have  excelled.  Book 
of  Snobs  II  160  T.  I  England  Iserer  enhver  Prins  et 
Haandvaark,  og  enhver  Prinsesse  Madlavning. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  \p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  si«0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [»]. 


cut 


230 


eye 


Jorde;  -  at  one  hugge  (el.  stikke)  efter  En;  so  -  away! 
saa  afsted  m.  dig!  -  for  partners  trsekke  om  Makkere, 
om  hvem  der  skal  spille  sammen;  -  in,  figurlig  is.  falde 
(afbrydende)  ind;  »  into  the  cattle  piske  p.  Hestene;  - 
into  the  mast  gore  Indhug  i  Hasten;  .  into  and  sink 
her  &  skaere  ind  i  den  og  10be  den  i  Ssenk;  he  -  on 
ban  skyndte  sig  (*ogs.  streg)  videre;  -  up,  egl  et  Slagter- 
Udtryk:  (ved  Oplemningen)  vise  sig  dr0j  eller  mindre 
drej,  give  gode  (.  .  .  mindre  gode)  Stykker;  om  Person: 
efterlade  sig  meget  eller  lidet;  svare  (.  .  .  ikke  svare)  til 
Forventningerne;  solde,  ogs.*  svire,  holde  det  gaaende 
(med  Drik),  *ogs.  ture;  slaa  sine  Volter;  the  sheep  _s  up 
to  advantage;  how  does  the  old  gentleman  .  up?  hvad 
kaii  vel  den  gamle  Herre  efterlade  sig?  *ogs.  hvor- 
dan  stiller  sig  den  gamle  Herres  (efterladte)  Forinue? 
the  favourite  _  up  very  badly,  svarede  daarlig  t.  For- 
ventuingerne;  -  up  insolvent  d0  insolvent;  _  up  rough 
about  the  business  tage  p.  Vej  (el.  stejle,  g0re  Kvalm)  i 
denne  Anledning;  ~  up  well  efterlade  sig  en  smuk  For- 
mue,  p  en  k0n  (ogs.*  pten)  Skilling;  -  up  for  [efterlade 
sig]  two  hundred  a  year;  had  been  drunk  and  ~ting 
up  [holdt  Kommers  «fec]  all  night,  cut  part  &  a  is. 
bugget,  skaaret;  opskaaret  [F10J1  velvet],  slebet  [Glas 
glass] ;  si  oversejlet;  -  ball  Rendekugle;  ~  [afskaarue] 
flowers;  ~  meat  Slagteked  [butcher's  meat];  ~  and 
dried  (or  dry)  fiks  og  fserdig;  he  had  his  plans  all  _ 
and  dry;  _  up,  se  cut  vt!  cat  [kAt]  Hug,  Skaar,  Stik, 
Snit;  Saar  n,  Flaenge  c;  Slag,  Rap  n;  Haan,  haansk 
Behandling,  Formermelse ;  Tilsidessettelse ;  Steering, 
Gennemsksering ;  Kanal;  Rende,  *Raak,  i  Is;  Geuvej, 
*ogs.  Snarvei,  Snapvei  [a  short  ,];  Snitflade  c,  Snit; 
(afskaaret,  afhugget)  Stykke  [.  of  beef,  of  wood];  mere 
bl.  a.  ordinaert  Seugetseppe;  Snit  [Traesnit  n  wood-cut}; 
Illustration;  Aftagning,  i  Kortspil;  fig  Facon,  Stil  c,  Snit, 
Tilsnit  n;  a  second  ~,  i  Landbrug:  en  Efterslaet,  *en 
Efterslaat,  en  Haa;  short  _  Genvej,  *ogs.  Snarvei,  Snap- 
vei c;  a  short  ~  is  often  the  longest  (way)  Gensti  vor- 
der  ofte  Glapsti,  *det  beneste  er  stundorn  det  seneste, 
Benvei  bliver  tit  Senvei;  whose  „  is  it?  is.  hvem  tager 
af?  draw  ~s  traekke  Papir,  trsekke  Lod;  give  him  the  „ 
overse  (el.  ignore  re)  ham,  betragte  ham  som  Luft;  have 
(or  make)  a  ~  at  hugge  &c  efter;  make  a  ~  in  the  ice 
slaa  en  Rende  i  Isen,  *slaa  Raak;  it  was  a  ~  above  me 
det  laa  en  Streg  f.  hejt  f.  mig;  det  var  lidt  vel  stor- 
artet  f.  mig ;  a  cake  (a  joint)  in  ~  en  paaskaaret  Kage 
(Steg);  whafs  in  the  best  ~?  hvad  er  mindst  paa- 
skaaret? with  a  ~  on  [et  Saar  i,  en  Flaenge  i]  her 
forehead. 

cutaneous  [kju'telnjas]  Hud-;  «  disease. 

cutaway  ['kAtawet]  a  afskaaret;  a  skirt  quite  ~  in 
(the)  front  cutaway  ['kAtawe1]  (foran  afrundet) 
Jakke  c.  Ogs.  a  -  coat. 

catch  [kAt/]  Katechu  [catch,  catechu];  0stersrogn  c. 

cntrha  ['kAt/a]  hind  midlertidig,  fore!0big,  N0d-; 
riugere.  Mods,  pucka;  a  ~  roof;  a  „  seam  in  a  coat. 

cutche(r)ry  [kAt'Jeri,  'kAt/ari]  hind  oflfentligt  Kontor; 
Retslokale  n,  Retssal  c. 

cute  [kju-t]  F  skarp,  vaagen,  fin.  Forkortet  af 
acute.  Cute  [kju't] :  Alderman  ~,  en  Person  i  Dickens's 
The  Chimes. 

cntlfinger  ['kAtfirjga]  $  Baldrian,  *Vendelrod  c:  Va- 
leriana;  -glass  slebet  Glas;  a  .  decanter  en  sleben 
Karaffel;  .grass  Risgrses:  Leersia  oryzoides. 

Cnthbert  ['kApbe-t];  St.  Js  beads  St.  Cuthberti  Perler, 
Knuder  af  Enkrinitstammer  brugte  som  Rosenkrans; 
St.  .'8  duck  amr  Ederfugl,  *ogs.  .Efugl  c:  Somateria 
mollissima. 


cuticle  ['kju  tiki]  Overhud,  Hud  c  [scarf-skin]' 
caticular  [kju'tikjula]  Overhuds  ,  Hud-. 

cutlass  ['kAtlas]  Huggert  c. 

cutler  ['kAtla]  Knivsmed,  Cirkelsmed  c.  cutlery  ['kAt- 
lari]  Knivsmederi  n;  skaerende  Redskaber  pi ;  _  works 
Knivsmederi  n. 

cutlet  ['kAtlet]  Kotelet  c. 

cut|off  ['kAt'a  f]  Genvej,  *pgs.  Snarvei;  dmp  Afskae- 
ring;  elec  Afbryder  c;  -out  dec  Afbryder  c;  .purse 
Lommetyv;  R0ver  c.  cuttable  ['kAtabl]  agr  moden  (til 
Afsksering),  *ogs.  skjaer,  p  skjserende. 

Cuttack  [kA'tak]. 

cuttee  [kA'ti-]  Platin,  i  Vaeverstol  (*Vsevstol);  fig  Kaste- 
ksep,  Spedalsk  c,  Skumpelskud  n.  cutter  ['kAtal  Hugger, 
Skterer  c  &c;  skaerende  Redskab  n;  Skaerekniv;  ^Eg; 
Tand;  Skaeretand;  &  Slup;  ^  Kutter;  amr  Spidsslsede; 

gul  Formstenc; club  Kutterklub,  Sejlklub;  — out,  is. 

Tilskterer  c.  cut-throat  ['kAtbrout]  Morder;  Bandit, 
R0ver  c. 

cuttle  ['kAti]  sc,  se  cutty! 

cutting  I'kAtirj]  skaerende,  «fec;  fig  ogs.  bidende;  - 
irony;  a  ~  [bidende,  sur]  North  East  wind,  cutting, 
is.  Skaering,  ogs.  railw;  Hugning,  ogs.  med  Huggert; 
Stikling,  Ssetteplante,  Sfettekvist,  *ogs.  Plente  c;  Ud- 
klip  n  [af  from] ;  Chasse,  Chassering  c ;  (Tands)  Frem- 
brud  n;  (log-)cuttings  (Planke)kap  n  &  c;  —board 
Hakkebraet,  hos  Slagtere;  —cattle  Slagtekvaeg,  *P  Slagt 

w; engine,  is.  Fraesemaskine;  _~flle  Frsese  c;  — off,  is. 

Afskfering;  Amputation,  Afssetning;  Afstaengning  c; 
out,  is.  Opsksering;  Opstykning;  Tilskaeriug  c. 

cuttle  ['kAti],  se  —fish I  Captain  Cuttle.  En  Person 
i  Dickens'  Dombey  and  Son.  Et  af  bans  bekendte  Ud- 
tryk :  When  found,  make  a  note  of;  -bone  Blseksprutte- 
ben,  Merskumsben,  hvidt  Fiskeben  n,  Hvalfiskeskael  pi, 
*ogs.  hvidt  Hvalben,  Hvalskum,  Hvalspy  n:  Os  (s.  Ossa) 
sepice;  _ftsh  Blseksprutte,  *ogs.  Sprute,  Sprut,  prov* 
Akker,  Kaule  c:  Cephalopoda. 

cuttoe  ['kAtou]  loc.  amr  (stor)  Kniv  c. 

cutty  ['kAti]  sc  lille,  *liden ;  kort,  *ogs.  stut ;  hastig, 
kort  f.  Hovedet;  slem,  *ogs.  troldet.  catty  ['kAti]  sc 
let  Kvinde,  T0jte,  T0s;  Hyldeb0sse,  N0gleb0sse  [pop- 
gun]; Ske  [spoon];  Neesevarmer,  *ogs.  Snadde(pibe); 
Hare  [hare];  >  Tejste  c  [black  guillemot];  one  of  them 
was  a  proud,  saucy  ~,  the  other  was  a  bonny,  modest 
lassie;  _«axe  \  Huggert  c  [cutlass];  _bum  si  Jakke  c; 
..clap  (Hares)  Saat,  ogs.*  Standplads  c,  Stade,  Leje, 
Ssede,  Hi(d)  n  [cover];  —gun.  Se  —pipe!  Cuttykilts 
['kAtikilts] :  the  _  egl  «de  korte  Sk0rter»,  78de  Liniere- 
giment,  "the  Rosshire  Buffs",  cnttyjpipe  Nsesevarmer, 
*ogs.  Snadde(pibe)  c;  — stool  Skammel;  Bodsbsenk  c 
[stool  of  repentance]. 

cut wal  ['kAt'wa  1]  hind  Politimester  c  [kottval]. 

cutwater  ['kAtwa'to]  ^  Skaeg  n. 

Cuxharen  (kAks'he'van,  kuks-]  s.  Cnyp  [koip]. 
Cu/co  ['kubko,  'kusko]  s.  Cwmcarran  [kum'ka>8vanj  s. 
Cirmdn  ['kumdi]  s. 

cyanic  [sai'anik]  Cyan-,  cyanite  ['saianait]  Cyanit, 
Disthen,  Saffirspat  c.  cyanogen  [sai'anodgen]  Cyan  c 
&  n.  cyanosis  [saia'nousis]  path  Blaasot  c. 

Cybele  ['sibili']  myth  Cybele,  Kybele. 

cyclamen  ['siklaman]  ^  Alpeviol  (*-fiol)  c:  Cyclamen 
Europceum  [sowbread]. 

cycle  ['saikl]  Cyklus,  Kreds,  Periode  c,  Tidsrum  n; 
sp  Cycle  c.  cycle  [saikl]  vi  cykle,  hjule,  drive  Hjulsport. 
cycleallties  [sai'klalitiz]  pi  Cykletilbeh0r  n.  cyclicfal) 
['siklik(l)]  cyklisk,  Kreds-,  kredsformig;  _  poets  cykliske 
Digtere.  cyclist  j'saiklist]  sp  Cyklist,  Velocipedrytter, 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  h«*t;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


eye 


231 


dab 


Hjulrytter,  Hjulmand,  Velocipedist  c.  cycloid  ['s(a)ik- 
loid]  geom  Cykloide,  Hjullinie  c.  cycloidal  [s(a)i'kloi- 
dal]  cykloidal.  cyclometer  [sai'klamita]  Cyklometer  n. 
cyclone  ['saiklo«nj  Cyklon,  (udstrakt)  Hvirvelstorm  c. 
cyclopean  [saiklo'pi'an]  cyklopisk;  _  architecture;  ~ 
masonry,  ogs.  Cyklopforbandt  n.  cyclopedia  [saiklo- 
'pi'dja]  Encyklopsedi  c,  Konversatlonsleksikon  n. 
•cyclops  ['saiklaps]  myth  Cyklop  c.  PI  cyclop(e)s  [sai- 
'klo«pi-z,  'saiklaps]. 
cygnet  ['signit]  ung  Svane  c. 

cylinder  ['silinda]  Cylinder,  Valse  c;  art  L0b  n,  Ka- 
liber  c  &  n  [~  of  a  gun];  — engine,  is.  Hollander  c; 
—gauge  [-ge^ds]  Kalibermaal.  cylindric(al)  [si'lindrik(l)] 
cylindrisk. 

cyma  ['saima]  arch  Cyma,  Cymatium,  Hulkehl  c, 
Karnis  c  &  n.  Se  ogs.  cyme! 

cymar  [si'ma>a]  poet  (let)  Sjal  n  [simar], 
cymbal  ['simbal]    antiq   Cymbel  c ;   J^  Bsekken  n ;    p 
(Savoyard)lire  c;    a  sounding  brass,  or   a  tinkling  ~ 
bibl  en  lydende  Malm  eller  en  klingende  Bjselde. 

Cymbeline  ['simbal(a)in].      Is.   Cymbeline,   Kongen  i 
Shakespeares  Drama  af  samme  Navn. 
cyme  [saim]  ^  Kvast  c. 

•Cymri  ['kimri;  s-]  Kymrere,  Vallisere.     Cymric  ['kim- 
rik;  s-]  kymrisk,  vallisisk. 
cynanche  [si'narjki]  med  Luftr0rsbetsendelse  c. 
cynegetic  [sini'dgetik]  a  Jagt-;  ~  exhibition. 
Cynell  Mawr  ['kinal  maua]  s. 

cynic  ['sinikj  cynisk,  kynisk  [h0rende  t.  Cynikernes 
Skole;  knarvorn,  menneskefjendsk,  *grsetten,  merineske- 
fiendsk].  cynic  ['sinik]  Cyniker,  cynisk  Filosof;  knar- 
vorn (*grsetten)  Person,  Menneskefjende  (*Menneske- 
fiende).  Misantrop  c.  cynical  ['sinikl]  cynisk.  cynicism 
['sinisizm]  Cynisme  c,  Cynikers  Vsesen;  Menneskerjend- 
skab  n,  Verdensforagt  c.  cynocephalus  [s(a)ino'sef9las] 
Cynocefal,  Figur  med  Hundehoved;  zoo  Bavian  c.  Four 


cynocephali  [-ai].  cynophagous  [s(a)i'nafagas]  cynofag, 
hundespisende.  cynorexia  [s(a)ino'reksia,  -kja]  path 
Ulvehunger,  glubende  Appetit  c.  cynosure  ['s(a)ino,fua, 
-sjus]  ast  Polarstjerne,  lille  Bj0rn  c;  fig  (Midtpunkt 
n  for)  Tiltrsekning;  Ledestjerne  c;  was  the  ~  of  all  eyes 
or  of  every  eye  var  et  Maal  for  alles  Blik;  sad  (som) 
p.  Forundringsstolen.  cynotaph  ['s(a)inota'f]  Gravskrift 
c  over  en  Hund.  Is.  som  Titel  p.  et  Digt  i  R.  Barhams 
Ingoldsby  Legends. 

Cynthia  ['sinj>io]  s. 

cyperns  [sai'piaras,  's(a)iparas]  ^  Cypergrses  n. 

oyphosis  [sai'fousis]  Kyfose,  Rundryggethed  c. 

cypress  ['saipres]  ^  Cypres  c. 

Cyprian  ['siprian]  Venustilbederske ;  \  Cypriot  c 
[Cypriot];  a  Sk0ge-,  skegeagtig.  Cypriot(e)  ['sipridt, 
-out]  Cypriot  c.  Cyprus  ['saipras]  Cypern  n;  wine  of  ~, 
ogs.  cyprisk  Vin. 

Cyrene  [sai'ri'ni]  Gyrene  n.  Cyrenian  [sai'rrnjanj 
cyrenaisk;  s  Cyrenaiker,  Epikurseer  c. 

Cyrillns  [sai'rilas]  Cyril(lus). 

cyst  [sist]  med  Blsere,  Kapsel,  Seek;  Saeksvulst  c.  Jvf 
encysted!  cystic  ['sistik]  formet  som  (.  .  .  levende  i; 
som  indeholdes  i)  en  Blsere  el.  Kapsel;  blseret,  cystisk, 
kapslet.  cystocele  ['sistosH]  Blserebrok  n.  cystotomy 
[si'statomi]  Blseresnit  n. 

Cythera  [sai'J>iara]  Cythere,  Kytere  n.  Cytherea 
[sif>a'ri'a]  Cytherea,  Venus  c.  Cytherean  [sij?a'ri'an] 
cytherisk,  Venus-. 

czar  [za%a;  egl  tsa'9]  Zar,  Tsar,  (russisk)  Kejser  c;  the 
Csar  Peter  Peter  Zar.  e/arevna  [za'revna]  Zarsdatter, 
Kejserprinsesse  c.  czarina  [za'ri'na]  Zarinde,  (russisk) 
Kejserinde  c.  czarish  ['za-ri/j  zarisk,  Zars-.  c/arotvit/ 
['za-rovit/j  Zarevitch,  Zarsson,  is.  Storfyrsttronf01ger  c. 

Czech  [t/ek]  Tshecher  c.  Czechic  ['t/ekik],  Czechian 
['t/ekjan],  Czechish  ['tjeki/]  tshechisk. 


D 


D,  d  [di-]  D,  d  n,  *ogs.  c.  Forkortelser:  d.  0: 
denarius  (penny),  denarii  (pence);  I  haven't  a  ~  to 
bless  myself  with  jeg  bar  ikke  en  r0d  0re;  for  him  I 
don't  care  one  ~;  D.  D:  deserter;  doctor;  D.  A.  Q.  0.  o: 
deputy  assistant  quartermaster  general;  dbk.  0:  draw- 
back; D.  C.  L.  0:  doctor  of  civil  law;  D.  D.  o:  doctor 
of  divinity;  discharged  dead;  d-d  o:  damned;  D.  G.  0: 
Dei  gratid  af  Guds  Naade ;  D.  O.  M.  o :  datur  omnibus 
mori  det  er  enhver  beskikket  at  d0;  doz.  0:  dozen;  Dr. 
o:  debtor;  doctor;  Drs.  o:  doctors;  D.  Sc.  D:  doctor  of 
science;  d.  s.  p.  o:  died  sine  progenie  d0de  barn!0s;  the 
d.  t.  o:  delirium  tremens,;  D.  T.  o:  Daily  Telegraph; 
D.  V.  o:  deo  volente  om  Gud  vil;  d.  w.  o.-  dead  weight; 
dwt.  D:  pennyweight;  d.  w.  t.  o:  declined  with  thanks. 

D  [dr]  vt  bande  [damn];  he  even  went  so  far  as  to 
~  Mr.  Baps.  Dickens.  Jvf  d-d. 

'd  v.    Forkortet  af  had,  would. 

dab  [dab]  vt  ber0re  (el.  slaa)  let,  m.  noget  b!0dt  el. 
fugtigt,  klaske;  t0rre,  vadske,  *ogs.  t0rke,  dytte;  af- 
klaske,  clichere;  opklaske;  klapse;  she  forgets  to  ~  [terre, 


*ogs.  dytte]  her  eyes;  a  sore  should  be  wiped  only  by 
-bing  [reuses  .  .  .  ved  at  t0rre  (*ogs.  dytte)]  it  with  fine 
lint,  dab  [dab]  let  Klask  n ;  lille  (*liden)  Klump,  lille 
Klat  (*liden  Klak)  c;  Staenk  n;  pi  mere  Lumpsukker  n, 
ogs.*  klippet  Rafflnade  c;  jf  Slette,  *Sletflyndre  c: 
Platessa  limanda;  F  ogs.  f.  adept  Mester  c;  he  is 
quite  a  .  at,  en  hel  Mester  (*ogs.  en  hel  Smed  i)  i  at .  .  . 
dabber  ['daba]  typ  Balle;  Pudderdusk  c  [powder  _,  puff]. 
dabbing  ['dabin],  is.  Afklaskning,  Clichering  c  [cliche 
casting],  dabble  ['dabl]  vt  dyppe;  staenke,  sprsenge, 
*ogs.  dynke;  _  his  toes  in  the  water.  dabble  vi 
pjaske,  ogs.*  plaske,  *subbe;  fig  fuske  [i  Medicinen 
in  medicine],  *ogs.  kvakle  [med  in],  dabbler  ['dabla] 
Dypper;  *Dynker;  Fusker  c. 

dabchick  ['dabt/ik]  >  Dvaergsilkeand,  *lille  Lappe- 
lom  c:  Podiceps  minor  [little  grebe]. 

daboia,  daboya  [da'boia,  'da'boia]  soo  en  indisk  Gift- 
si  ange  :  Viper  a  elegans. 

dabster  ['dabsta]  F  Mester,  Adept,  *ogs.  hel  Smed  c 
j  [adept,  dab]. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I,  [au]  owt;  [f5]  the;  [^]  thin;  [!]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


dac 


232 


dam 


dace  [dels]  f  Hvidskalle,  *Hfiersling  c:  Cyprinus 
leuciscus. 

dacelo  [da'si'lo"]  Isfugl  c:  Alcedo  [kingfisher]. 

dacolt  [da'koit]  hind  (Straten)r0ver.  dacolty  [da'koiti] 
Stratenreveri  n;  R0veruvsesenet;  stand  his  trial  for  ~. 

Dacotah  [da'kouta]  Dacotah  n.    Dacre  ['de'ka]  s. 

dactyl  f'daktil]  Daktyl  c.  dactylar  [-a],  dactylic  [dak- 
•tllik]  daktylisk.  dactylology  [dakti'laladgi]  Finger- 
sprog  n.  dactylonomy  [dakti'lanami]  Fingerregning  c. 

dad  [dad]  Fa'r,  Papa  c,  i  Barnespr. ;  si  Faderen ;  I 
mean  to  make  .  suffer  for  [betale]  it.  dad  [dad]  vt 
slaa;  ryste.  dad  [dad]  vi :  ~  about  drive  om ;  ligge  og 
flyde.  daddie  ['dadi]  s,  se  dad,  daddy! 

daddle  ['dadl]  vi  stavre,  gaa  vaklende  el.  sagte,  *ogs. 
stabbe;  trippe  [toddle];  pille,  arbejde  smaat  (og  sent), 
*ogs.  klutre,  krutle.  daddle  ['dadl]  prov  Lalle,  Pole, 
Lab  0:  Haand  c. 

daddock  ['dadak],  is.  amr  fr0nnet  (*morken,  morsken) 
Traebul  c. 

daddy  ['dadi]  Fa'r,  Papa  c  [dad];  „ longlegs  [dadi- 
•l&rjlegz]  joe  Skrinkelben,  ogs.*  Stankelben  n,  *ogs.  My- 
hank  c:  Tipula  [craneflyj; pole  git  Dosmer  c. 

dado  ['de^o11,  'da-dou]  arch  Postament  n;  Bryst- 
(nings)hejde  c;  Brystpanel  n. 

Daedalian  [di'de'ljan]  daedalisk;  labyrintisk.  Daedalus 
['di-dalas,  'dedalas]. 

daff  [daf,  da-f]  vi  sc  fjase.  daff  [daf.  da-f]  vt  kaste, 
stode;  .  the  world  aside.  Shakesp. 

daffadonndilly  ['dafadaun'dili]  prov  $  Paaskelillie  c 
[daffodil],  daffodil  ['dafadil],  daffodilly  [-i]  $  Paaske- 
lillie c :  Narcissus  pseudonarcissus;  chequered  ~  Vibeseg 
n,  *ogs.  c:  Fritillaria  meleagris. 

Daffy  f'dafi] ;  infants'  ~,  Daffy's  elixir,  en  Art  vind- 
drivende  Saft  f.  Smaab0rn.  daffy  ['dafi]  si  Genever  c, 
Braendevin  n. 

daffydownadilly  ['dafidaun'dili]  prov,  se  daffodil! 

daft  [da  ft]  forstyrret,  fra  Forstanden,  tosset,  *ogs. 
dustet;  sc  overgiven,  *ogs.  leken,  leksom. 

dag  [dag]  10s  Ende,  is.  af  Uld;  Skorem;  f  Pistol, 
Dolk  c.  Jvf  daglocks! 

dagger  ['daga]  Dagger t;  typ  Obelisk,  Daggert  c,  som 
Henvisningstegn ;  these  tidings  were  ~s  to  the  heart  of 
poor  W,  skar  den  stakkels  (*stakkers)  W  i  Hjertet;  look 
.8  se  bister  ud,  *ogs.  hvsesse  0ine;  look  ~s  at  him  se 
gennemborende  paa  ham,  tilkaste  ham  et  gennem- 
borende  Blik,  laane  ham  et  Par  0jne;  they  are  at  -s 
drawn  mellem  dem  er  det  Haand  i  Haar  og  Kniv  i 
Strube;  be  at  -s  drawn  with  leve  (el.  ligge,  staa)  paa 
Feltfod  med.  dagger  vt  dolke,  gennembore. 

daggle  ['dagl]  vt  drage  (el.  traekke,  F*  ogs.  drasse)  i 
S01en,  tilsmudse.  daggle  vi  drage  (el.  slsebe)  sig  (el. 
10be)  gennem  Sele;  -tail  Sluske,  *Slurve  c  [draggle- 
tail], 

Daghestan  [da'ga'sta'n,  -an]  Daghestan  n. 

daglockg  ['dagl&ks]  uren  Uld  c,  Udskudsuld  c,  Flok- 
uld  c. 

Dago  ['de'go"]  Dag0n.  Dago  ['deigo«]  F  4/Spanier, 
Portugiser  c. 

dagoba  ['da-goba]  archce  Dagoba  c  &  n,  buddhistisk 
Mindesmserke  efter  Aleksander  d.  store. 

Dagon  ['de»gdn]  Dagon  c.    Dagoiiet  ['dagonet]  s. 

daguerreotype  [da'gerotaip]  Daguerreotypi  c;  Daguer- 
r6otypi  n;  vt  daguerreotypere. 

dag-nool  ['dagwul]  «,  se  daglocks! 

dah  [da-]  Dah  c,  kort  birmesisk  Svserd. 

Dahl  [da-1].    dahlia  ['deUjo]  ^  Georgine  c. 


Dahomey  [da'houme1;  'daho'me']  Dahome(j)  n.  Daho* 
mlan  [da'ho"mj8n]  dahome(j)ansk:  s  Dahome(j)aner  c. 

daily  ['deUi]  daglig;  ad  ogs.  hver  Dag;  s  Dagblad  n. 

daintiness  ['de'n tines]  Finhed;  Lsekkerhed;  Krsesen- 
hed  c.  dainty  ['de'nti]  fin,  smagfuld;  laekker;  krsesen; 
a  „  feeder  en  Madvrager;  _  bit  or  morsel  Laekker- 
bidsken,  *ogs.  Godbid  c.  dainty  Lsekkerbidsken,  *ogs. 
Godbid,  prov  Fysemad  c. 

dairy  ['dar«>ri]  Mselke-Bod  c,  -Hus,  -Kammer;  Meelkeri, 
Mejeri,  Schwejzeri  n,  — cattle  Mael^ekvaeg;  — farm  Hol- 
Iseuderi,  Mejeri,  Schseferi  n,  Mejerigaard  c-  .^farmer 
Mejerist,  *ogs.  Fj0sholder  c.  dairying  Mejeridrift  c, 
*ogs.  Meieristel,  Fj0shold  n.  dairyist,  se  dairy-farmer! 
dairj  [maid  Mejerske,  *ogs.  Budeie  c;  .man,  se  .farmer! 
.room  Mselkestue  c. 

dais  [de»(i)s]  Forhejning,  Estrade  c;  H0jbord;  H0jsaede 
n;  H0jsaedeshimmel  c. 

daisied  ['de^zid]  tusindfrydklaedt.  daisy  [-de»zi]  $ 
Gaaseurt,  ogs.*  Tusindfryd  c:  Bellis  perennis;  To  the 
Daisy,  to  Digte  af  Wordsworth ;  —cutter  lavttravende 
Hest  c1;  — picker  egl  Tusindfrydplukker(ske)  c;  play  ~ 

F  vsere  Skaermbrset  (el.  Forklaede)  f.  elskende; time 

gode  Dage;  we  had  anything  but  a  ~  of  it; trotter 

Traver  c.  Scott.  Se  ogs. cutter! 

daitya  ['de'tja  ?]  hind  Djsevel  c. 

dak  [da-k]  hind  Befordring  c;  Postvsesen  n.  Se 
dauk  ! 

daker  ['de»ka]  Deger  n,  ti  Skind. 

daker-hen  ['deikahan]  ^  Vagtelkonge,  *Agerrixe  c 
[corncrake]. 

dakoit,  dakoity,  se  dacoit(y)! 

dal  [dal,  da  1]  hind  Art  spiselig  Vikke  c  [doll]. 

Dalai-Lama  [dalai'la'ma]  Dalai-Lama  c. 

dale  [deil]  Dal  c.  Dalecarlia  [da'li'ka  »lia]  Dalarne  n. 
Dnlecarlian  [-lian]  dalsk,  Dalkarl-  ;  s  Dalkarl  c ;  -  girl, 
~  woman  Dalkulle  c.  dalesman  ['deHzmdn]  Dalbo, 
Dalbonde,  *ogs  D01  c. 

Dalgarno  [dal'ga-anou].  En  Person  i  Scotts  Fortunes 
of  Nigel. 

Dalgetty  [dal'geti].  Dugald  ~,  en  Person  i  Scotts 
Legend  of  Montr ose.  Dalhousie  [dal'hirzi]  s. 

Dalila  [da'laila,  'dalila]  s. 

Dalkeith  [dal'ki-p]  s. 

dall  [dal]  s,  se  dal!    Dalles  [dalz]  s. 

dalliance  ['dalians]  Fjas,  Koeleri  n.  dallier  ['daliaj 
Fjaser  c. 

D  ailing  ['dalirj]  s.    Dallinger  ['diilirja]  s. 

dally  ['dali]  vi  gante,  gantes,  ogs.*  fjase;  bortfjase 
Tiden;  ~ing  [legende]  with  moustache  and  beard,  a 
constant  habit  of  his. 

Dalmatia  [dal'me^a]  Damatien  n.  Dalmatian  [-/(i)an] 
Dalinater  c;  a  dalmatisk;  »  dog,  ogs.  Vognhund,  dal- 
matisk  Hensehund.  dalmatic(a)  [dal'matik(a)]  Dalmatika 
(katolsk)  Messehagel  c. 

Dalmeny  [dal'meni]  s. 

dalripa  ['dalripa]  git  Dalrype  c:  Lagopus  subalpinus 
[Norwegian  ptarmigan], 

Dalrymple  ['dal'rimpl]  s.     Dalston  j'dtHsten]  s. 

Dalton  ['da-ltan]  s.  daltonlan  [da(-)rtounj9n]  Farve- 
blind  c.  daltonism  ['da'ltanizm]  Farveblindhed  c. 

Daly  ['de»li]  s. 

Dal/.lel  1)  ['di-el,  de^'el,  di'l,  'dalzi'el,  'dal'zi'l;  gegl  f.  y] 

dam  [dam]  (Dyrs)  Moder;  sp  Dam  c,  til  Dam  gjort 
Brik.  dam  [dam]  Dige  n,  ogs.*  Dsemntng,  Dam  c. 

1  ...  at  den  (Hackneyen)  ikke  er  nogen  Puksteii 
sparker  (daisy cutter).  N.  Mgbl.  1900.  208. 


[a'  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


dam 


233 


dan 


dam  [dam]  vt  dsemme,  opdaemme.  Forstperket:  dam 
in  or  up. 

damage  f'damidg]  Skade  c.  Se  amount!  ~s  Skader 
pi;  Skade  c;  is.  Skadeserstatning  c,  Skadebod  c;  ~  to 
the  ship,  is.  Havari  n  paaKasko;  his  claim  of  £  700  ~s, 
700  Funds  (el.  Fund  i)  Skadeserstatning;  what's  the  „? 
F  hvad  bar  jeg  at  b0de  0:  belale?  before  much  ~  had 
been  done  to  the  building  far  Bygningen  havde  lidt 
(el.  faaet)  synderlig  Skade;  lays  her  ~s  at . . .  kraever 
.  .  .  i  (Skades)erstatning ;  cost  him  200  dols  (for)  ~s,  i 
Skadeserstatning;  with  ~  to  [m.  Skade  (el.  Havari)  paa] 
the  rigging,  damage  ['damidg]  vt  skade,  beskadige; 
skamfere,  (sergelig)  tilrede,  fare  ilde  med;  -d,  ogs. 
skadelidt;  medtaget;  turned  my  most  innocent  speeches 
into  damaging  [farlige,  skadelige]  admissions;  you  will 
only  ~  [skade]  your  cause;  ~  any  subject;  was  ~d,  ogs. 
led  (el.  flk)  Skade.  damageable  ['damidgabl]  udsat  for 
(at  tage)  Skade;  udsat. 

Damascene  [dama'srn]  Damaskdistriktet.  damascene 
[daina'si'n]  Damascenerblomme  (*-plomme)  c  [damson]. 
Damascus  [da'maskas]  Damask,  Damaskus  n.  Damask 
['damask]  Damask-,  Damast-,  Damascener-;  -plum,  se 
damson!  ~  rose  Damasceuerrose,  Maanedsrose;  _  steel 
Damascenerstaal,  Damast  n.  damask  ['damask]  Damask, 
poet  Damast  n.  damask  ['damask]  vt  damascere  [vseve 
m.  ophejede  Figurer;  omStaal:  indaetse  (el.  indlsegge) 
Figurer  i].  damaskeen  ['dama'skrn]  vt  damascere,  om 
Metal.  damaskin  ['dama'skin]  Damascenerklinge  c. 
damassin  ['damasin]  Damassin  n,  SI.  Silkedamask. 

dame  [deim]  Frue  f  &  i  nogle  Udtryk;  Skolebestyrer- 
inde,  *Skolemoder  c\  Dame  Fortune  Fru  Fortuna; 
Dame  Nature  Moder  Natur ;  the  Dame  Prior  of  the 
convent  Klostrets  Priorinde;  ~  (or  dame's)  school  privat 
Pcnsionsskole,  Smaaskole. 

dammar  ['dama],  dammara  ['damara]  Dammarharpiks, 
Stenharpiks  c  &  n. 

dammy  ['dami]  p  ford0mme  mig  [damn  me};  F  som 
Kfeleuavn:  Kissekat,  *Pus  c. 

damn  [dam]  vt  ford0mme,  naesten  altid  i  religi0s 
Forstand;  forkaste;  theat  git  udpibe  [hiss].  Se  .ned, 
~ning!  _  me!  ford0mme  mig!  Pokker  tage  mig!  Jvf 
dammy!  ~  reserve!  Pokker  skulde  holde  sig  tilbage! 
and  be  ~ed  to  him!  Pokker  tage  ham  !  damn  vi  bande; 
instead  of  ~ing  and  swearing,  damnability  [damna- 
'biliti]  Ford0mmelighed;  Forkastelighed  c.  damnable 
['damnabl]  ford0mmelig;  forkastelig;  p  ford0mt,  band- 
sat,  forbistret;  it's  perfectly  [ligefrem]  _.  damnation 
[dam'ne'Jan]  Ford0mmelse  c;  whosoever  drinketh  un- 
worthily drinketh  ~  to  himself,  drikker  sig  selv  til 
Doms;  his  _  horse  F  bans  ford0mte  Hest.  Jvf  nation! 
damnatory  ['damnatari]  fordemmende.  damned  [damd; 
poet  &  theol  'damnid]  ford0mt;  p  ford0mt  o: 
afskyelig.  damnific  [dam'nifik]  \  skadevoldende. 
damnify  ['damnifai]  vt  infamt  kassere.  His  proposal 
was  ~fied.  damning  ['dam(n)irj]  a,  is.  faeldende;  the  _ 
fact  of  having  fought . . .;  these  ~  evidences. 

Damocles  ['damakli  z]  Damokles;  like  Damocles'  sword 
Bom  et  Damoklessvserd. 

damoiseau  ['damizou]  git  Junker  c. 

Damon  ['desman]. 

damp  [damp]  fugtig,  klam.  damp  Fugtighed;  Dunst, 
*ogs.  Skodde;  fig  Nedslagenhed  \;  fig  Daemper,  Af- 
k01ing  c;  ~s  Fugtighed;  Sumpgas,  skadelig  Grubeluft  c 
[chokedampj;  the  ~s  of  winter;  throw  a  ~  upon  [kaste 
en  Dasmper  over,  laegge  en  Daemper  paa]  their  spirits; 
give  ourselves  a  -  si  fugte  Talentet,  fugte  vore  Struber. 
damp  vt  fugte;  fig  k01e,  nedslaa,  nedstemme,  daempe, 


ligge  som  (el.  vrcrc")  eri  Dsemper  paa;  dsempe  [Ilden  the 
fire;  en  Streng  a  string] ;  •  and  draw  clothes  fugte 
(*dynke)  og  trsekke  Klseder;  -  down  the  furnaces  slukke 
(af)  Ovnene.  damp  vi  raadne,  i  Forb.  m.  off;  flower- 
seedlings  in  hotbeds  are  especially  liable  to  ~  off. 
dampen  ['dampan]  vt  fugte;  daempe;  fig  daempe,  ned- 
stemme; vi  blive  fugtig,  blive  klam.  damper  ['dampa] 
Daemper  c;  Spjaeld;  austr  mygt  Fladbr0d  n,  *Lefse  c;  - 
pedal  J*  Fortepedal. 

Dampier  ['dampiaj. 

dampish  ['dampij]  (noget,  lidt)  fugtig,  klam. 

damsel  ['damzal]  poet  &  joe  Jomfru  c. 

damson  ['damzan]  Damascenerblomme  (*-plomme), 
Svedskeblomme  (*-plomme)  c;  _  cheese  Svedskekompot 
c;  -  pie  Svedskepaj  c. 

Dan  [dan]  F  Daniel.  Dan  [dan]  f  &;oc  Herre  c,  som 
Titel  [Don];  _  Chaucer,  well  of  English  undefyled 
Hr.  Chaucer  .  .  . ;  Dan  Cupid,  Sh.  Dan  [dan]  Dan  n. 
Se  Beersheba! 

Dana  ['deina]  s. 

danaide  ['daneUd]  mech  Danaide  c.  Dauaides  [da'ne'i- 
diz]:  the  _  Danaiderne. 

dance  [da'ns]  vi  danse.  Se  dancing!  ~  in  a  rope  or 
on  nothing  o :  ende  sit  Liv  i  Galgen ;  ~  to  (the  music 
of)  a  fiddle  danse  efter  en  Violin ;  his  heart  ~d  with 
[hoppede  af]  joy.  dance  vt  lade  danse;  _  attendance 
on  opvarte  (sent  og  tidlig)1;  fig  antichambrere  (el.  yd- 
mygt  staa  og  vente;  sent  og  tidlig  g0re  sin  Opvartning) 
hos;  ^  the  baby  on  his  arm;  what  do  you  _?  sydafri- 
kansk:  hvad  Stamme  herer  De  til?  dance  Dans;  Dans, 
F*  Dansemoro  c;  there  will  be  a  ~  der  vil  blive  danset; 
I'll  lead  you  a  pretty  _  jeg  skal  g0re  Dem  nok  af  det, 
ogs.*  jeg  skal  give  Dem  nok  at  tsenke  paa;  with  my 
heart  all  in  a  ~  med  hoppende  Hjerte,  medens  Hjertet 
hoppede  i  Livet;  go  out  to  ~s  gaa  p.  Dansebal,  *p. 
Dansemoro,  p.  Smaaballer;  winding  up  with  a  supper 
and  -,  og  Dans,  og  en  Svingom.  dancer  ['da  nsa]  Dan- 
ser,  F*  Dans0r;  Danserinde  c  [lady  ~,  opera  ,].  dan- 
ceress  f'da'nsares]  f  Danserinde  c. 

dancette  [da'n'set]  a  her  takket  (*tagget),  udskaaret. 

dancing  ['da'nsirj]  Dansen,  Dans  c;  _  hell  Dansebod, 
Dansebule  c;  „  jack  Spraellemand,  *Hallingmand,  prov 
Dansemand  c;  -,  men  [dansende  Herrer,  *ogs.  Dans0rer] 
are  so  scarce;  ~  master  Danselserer;  _  pumps  Danse- 
sko;  -  room  Dansesal  c. 

dandelion  ['dandilaian]  ^   L0vetand  c:    Taraxacum. 

dander  ['danda]  Skael  pi  (i  Hovedet),  *Flas  n  [dan- 
driffj;  get  his  _  up,  raise  his  ~,  is.  amr  bringe  ham  i 
Harnisk;  get  his  -  up,  have  his  ~  raised  komme  i 
Harnisk,  *ogs.  ssette  Ugg.  dander  ['danda]  vi  sc  strejfe 
(om);  slentre  (om). 

Dandle  ['dandi] :  Dandie  Dinmont,  en  Person  i  Scotts 
Guy  Mannering;  Dandie  (Dinmont)  sp  Dandie  Din- 
mont c,  en  Varietet  af  sc  Rottehund. 

dandify  ['dandifai]  vt  gore  lapset,  g0re  til  en  Laps; 
dandified  lapset. 

dandiprat  ['dandiprat]  git  p  lille  Purk,  ogs.*  Mands- 
ling,  Pusling,  *liden  Nurk  c. 

dandle  ['dandl]  vt  gynge,  lade  danse,  f.  Eks.  et  Barn; 
kaele  for  (*kjaele),  kaertegne;  lege  med;  behandle  som  et 
lille  (*lidet)  Barn;  his  head  was  ~d  up  and  down  on 
the  waggon;  ye  shall  be  borne  upon  her  sides,  and  be 

1  If  you  think  you  will  always  have  a  maid . . .  to 
dance  attendance  on  you  when  you  are  married. 
Lyall,  Wayfaring  Men  II  ch.  II  T. 


ei]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  ot*t;  [«]  the;  [p]  thiu;  [/]  «fee;  [g]  measure;  [n]  einp;  [a,  a,  c]  osv.  vaklende  med  (a]. 


dan 


234 


dar 


~d  upon  her  knees  bibl  .  .  .  og  paa  Knaeerne  skulle  I 
ksertegnes.  dandier  Kseler;  Barneven  c. 

Uando  ['dando"].  Is.  naevues  Dando  "the  Oyster 
Eater",  den  store  Ostersaeder.  dande  si  ^Ededolk, 
Tvserfyldiug,  Grovfeder,  ogs.*  Storspiser,  Storaeder  c. 

dandrifft'dandrif],  dandruff  [-af]  Skael  pi  (i  Hovedet), 
*Flas,  prov  Flos  n. 

dandy  ['dandi]  a  ken,  ken  lille,  ogs.*  nydelig,  *pen 
liden ;  a  -  little  hand,  dandy  Sprade(basse),  Laps, 
Love;  &  Slup  c  med  Papegejemast.  dandy  ['daudi]  fin 

Metalsigte  c,  ved  Papirfabr.  / roller],  dandy  ['dandi] 

ir  Glas  n  Punsch  el.  Whisky,  dandy  ['dandi]  hind 
Baadforer;  Bakke  c,  Braet  n;  — pock  Bantamhane. 
dandyish  ['dandi]/]  lapset.  dandyism  ['dandiizm]  Lapseri 
n,  Lapsethed  c.  dandy-rig  &  Dandyrejsning,  *Dandyrig 
0:  Stor-  og  Mesanmast  med  Suejsejl.  d n  n d. v -roller  fin 
Metalsigte  c,  ved  Papirfabr. 

Dane  [de>n]  Dansker,  *Danske;  dansk  Hund  c  dane- 
geld,  danegelt  ['de'ngeld,  -It]  f  Daneskat,  Dauskeskat  c. 
Danelagh,  Danelaw  ['de'nla'J  Danelag,  Danelov  c  (i 
England),  danewort  ['de^wo  tj  Sommerhyld,  *Dverg- 
hyld  c:  Sambucus  ebulus. 

dang  [dan]  v.  Forvansket  af  damn;  ~  it,  but  [saa  for 
Pokker,  *ogs.  saa  til  Pokkers]  everything  seems  to  go 
wrong  this  blessed  day!  ~  me  if  [Gud  om,  ogs.*  nei 
Gud  om]  I  do. 

danger  ['de»n(d)sa]  Fare;  &  Fare  c;  the  .s  of  [ved] 
fhis  sort  of  education;  the  ~  of  ...ing  det  farlige  (el. 
betaeukelige)  i  at,  hvor  farligt  (el.  betseukeligt)  det  er 
at .  .  . ;  a  „  arises  that  or  lest  der  bliver  Fare  for,  at .  . . ; 
there  is  ~  (afoot)  der  er  Fare  paafcerdc;  I  hope  there  is 
no  -  of  [ikke  er  (nogen)  Fare  for]  his  life;  there  is  _ 
of  the  family  . .  .ing,  that  the  family  should,  Fare  for 
at  Familien  .  .  . ;  all  .  from  fire  [Ildsfare]  had  ceased; 
the  «  I  am  running  in  doing  so  den  Fare  jeg  10ber 
derved ;  he  saw  his  _,  den  Fare,  hvori  ban  svaevede; 
be  in  ~  vsere  (stedt)  i  Fare,  svaeve  i  Fare;  be  in  ~  of 
staa  i  Fare  for  .  .  . ;  be  in  (imminent)  ~  of  his  life 
svaeve  el.  vsere  i  (overhaengende)  Livsfare ;  in  ~  of  hell 
fire  skyldig  t.  Helvedeslld;  he  should  not  even  become 
aware  of  his  ~,  ogs.  .  .  .  vide,  hvor  farlig  det  stod  til 
m.  ham;  on  account  of  the  ~  of  fire  paa  Grund  af 
Ildsfare(n),  p.  Grand  af  sin  Ildsfarlighed ;  out  (or 
beyond  the  reach)  of  ~  udenfor  Fare;  pronounce  the 
patient  out  of  „;  snatched  the  lamp  out  of  _  [langt 
nok  bort]  and  stood  back,  dangerless  [-les]  farefri, 
ufarlig.  dangerous  ['dein(d)3aras]  farlig;  betaenkelig; 
amr  F  betaenkelig  syg  [Jy  ill];  ~  dog  bidsk  Hund. 

dangle  ['darjgl]  vi  dingle;  rave,  *dilte,  dalte.  dangle 
vt  lade  dingle,  dingle  med  [Fedderne  the  feet],  dangle- 
ment  [-mant]  Dinglen;  Raven,  *Dilten  c.  dangler  Ra- 
vende,  *Efterdilter,  Dalt;  Kvindegaek,  Kvindenar  c. 

Danicism  ['de'uisizm]  Danskhed,  Danisme  c,  danise- 
rende  Udtryk  n. 

Daniel  ['danjal]  Daniel. 

danise  ['deinaiz]  vt  dauisere,  fordanske. 

Danish  ['de«nlj;  \  'dani/]  dansk.  Danism  ['de'nizm] 
Danisme,  Danskhed  c. 

Dantte  ['danait]  bibl  Danit;  the  «s  Daniterne,  Morder- 
englene,  bl.  Mormonerne,  en  hemmelig  Sekt,  hvem  for- 
skellige  Forbrydelser  tillaegges.  Jvf  ogs.  Marry  at, 
Violet  XL1I.  348  T  (Note)! 

dank  [dank]  fugtig.    danklsh  [-i/]  (noget)  fugtig. 

Dannebrog  ['danibr&g]  Danebrog  n,  Danmarks  rede 
Flag  med  det  hvide  Kors ;  the  Order  of  ~  Danebrogs- 
ordenen. 


dannocks  ['danaks],  is.  prov  (Haekkebeskaerers) 
Handsker. 

Dante  ['dante]  s.    Dantesque  [dan'tesk]  dantesk. 

Danube  ['danju(-)b] :  the  ~  Donau  c.  Dannbian  [dfi- 
'nju  bjan]  Donau-;  -  bridge. 

Danrers  ['danvaz]  s 

daplfer  ['dapifa]  Taffelanretter,  Overkegemester, 
Drotsete  c. 

dapper  ['dapa]  livlig,  rask,  vever;  ken  lille,  net  lille, 
*peu  (el.  net)  liden.  dapperling  [-lin]  lille  Purk,  *liden 
Nurk  c. 

dapple  ['dapl]  spaettet,  *ogs.  droplet,  dapple  ['dapl] 
Spaette,  *ogs.  Drople  c,  is.  i  pi.  dapple  vt  spaette,  *ogs. 
drople; bay  redblakket;  —grey  abildgraa. 

dar  [da-9]  Jf  Hvidskalle,  *Ha3rsling  c  [dace]. 

darbies  ['da'3biz]  pi  si  Haandjaern. 

Darby  ['da-9bi] :  „  and  Joan,  en  engelsk  Udgave  af 
Filemon  og  Baucis,  et  Mensteraegtepar,  som  skal  have 
levet  i  Lands byen  Healaugh  i  Yorkshire.  Darbyite 
['da-abiait]  Darbyit,  Plymouthbroder  c.  Efter  Juristen 
Darby,  der  i  en  Aarraekke  var  denne  Sekts  Organ. 

Dardanelles  ['da^danelz] :  the  _  Dardanellerne. 

dare  [dfe  8]  Jf  Hvidskalle,  *Haersling  c  [dace,  dart]. 
dare  [dee  a]  v  vove,  turde;  few  men  ~d  this  experi- 
ment, vovede  (el.  turde  indlade  sig  p.)  Forseget;  he  _d 
not  (to)  stay,  vovede  ikke  at  (el.  turde  ikke)  blive;  I 
~d  not  (or  did  not  ~  to)  go  there,  I  have  not  ~d  to  go 
there;  I  ~  say  jeg  kan  taenke;  jeg  taenker,  jeg  formoder; 
sagtens.  dare  vt  udfordre;  strike  me!  I  ~  you!  slaa 
mig,  om  De  ter !  _  larks  fange  Lserker  i  Garn,  v.  Brug 
af  Spejl,  Skarlagen  &c.  dare-devil  ['d0e'adev(i)l]  Vove- 
hals,  Lykkefrister,  F*  ogs.  forvoven  (el.  uvorn)  Brand, 
p  Uvele  c.  dare-derilry  [-ri]  Forvovenhed,  Dumdristig- 
hed  c. 

Darfoor  ['da  a'faa]  Darfur  n. 

daric  ['darik]  Darike,  Darejke  c,  persisk  Guldment, 
efter  Darius. 

Darien  ['dae  9rian] :  the  Isthmus  of  ~  Landtungen  v 
Darien. 

daring  ['dse'Tin]  dristig;  fraek.  daring  ['dae-arin]  Dri- 
stighed ;  Fraekhed  c ;  a  leader  of  more  than  ordinary 
-;  with  a  reckless  ..  daringness  Dristighed;  Fraek- 
hed  c. 

Darius  [da'raias]. 

Darjeeling  [da  »'dgi-lin].  Et  beremt  Sanatorium,  7000 
Fod  over  Havet,  i  det  estlige  Himalaja,  den  bengalske 
Regerings  Sommersaede. 

dark  [da>9k]  a  merk;  fig  is.  sort,  nederdraegtig;  the  ~ 
ages  den  merke  Tidsalder  o:  Tiden  mellem  Karl  den 
stores  Ded  og  det  karolingiske  Dynastis  Slutning,  en 
Tid  fattig  p.  laerde  Maend;  a  -  horse  sp  en  u(be)kendt 
Hest,  en  Hest  om  hvis  Bedrifter  og  Evner  der  ikke 
kan  faas  Oplysning;  fig  is.  amr  en  (is.  i  Politiken) 
ukendt  Sterrelse,  ny  Sterrelse,  ny  Hand  (der  pludselig 
stilles  t.  Valg  &c);  creep  out  with  the  ~  hours  [i  M0rk- 
ningen]  and  stare  at  the  window;  ~  lantern  Blind-, 
Blaend-,  Tyvelygte;  ~  plots  skumle  Anslag;  things  were 
-  det  saa  m0rkt  ud;  it  became  (or  set  in)  ~  det  blev 
merkt,  det  merknede;  his  brow  grew  ~,  formerkedes; 
get  -  si  holde  sig  stille,  ikke  vise  sig;  keep  -  about  it 
or  keep  it  _  si  holde  Taud  f.  Tuuge,  tie  m.  det,  holde 
tset;  lie  ~  si  holde  sig  skjult;  run  ~  drive  fordaekt  Spil, 
arbejde  i  Dybet.  dark  s  Merke  n;  Merkning  c;  at  .  i 
Merkningen,  i  Skumringen;  he  would  be  back  by  ~,  i 
Merkningen;  in  the  ~  i  Merket;  here  the  world  is  in 
the  ~  her  famler  Menneskene  endnu  i  Merke;  we  are  as 
much  in  the  „  as  before,  F  ogs.  vi  er  endnu  lige  kloge; 


[a-  i'  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


dar 


235 


das 


be  completely  in  the  ~  as  to,  ogs.  svaeve  i  Uvidenhed 
og  M0rke  om,  i  fuldstsendig  Uvidenhed  med  Hensyn 
til;  kept  Mm  in  the  ~  as  to  holdt  ham  i  Ubekendtskab 
med  .  .  .;  afraid  of  the  ~  morkersed;  you  must  remain 
under  the  table  till  ~,  til  det  bliver  m0rkt;  from  day- 
light to  „  fra  Morgen  t.  Aften ; brown  m0rkebrun; 

complexioned  m0rk  (af  Hudfarve),  brunet,  *ogs. 

m0rk!6t.  darken  ['da'akn]  vt  form0rke,  m0rke;  blsende 
[et  Vserelse  a  room,];  this  that  ~eth  counsel  [form0rker 
(Guds)  Raad]  by  words  without  knowledge?  Job 
XXXVIII  2;  if  ever  you  presume  to  ~  [komme  indeu- 
for]  my  doors  again,  darken  vi  form0rkes,  m0rkue(s). 
darkener  ['da  aku-a]  Form0rker  c;  he  was  no  -  of  coun- 
sel by  words  without  knowledge,  darkish  ['da-aki/] 
noget  m0rk,  m0rkladen,  dunkel.  darkle  ['da<akl]  vi 
form0rkes;  his  honest  brow  darkling  as  he  looked 
towards  me.  darkling  m0rk  poet;  som  s0ger  (el.  ynder, 
opholdcr  sig  i)  M0rket;  menneskesky,  folkesky;  the 
bird  sings  ~,  i  M0rke;  he  would  sneak  up  to  bed,  grope 
_  in,  i  M0rket  famle  sig  op  i  den ;  a  rare  beetle  of  ~ 
habits,  som  s0ger  M0rket;  his  _  demeanour,  ogs.  hans 
Menneskeskyhed ;  alone  through  the  ~  streets,  darkly 
ad  m0rkt,  dunkelt;  fig  ogs.  i  dulgte  Udtryk,  paa  en 
forblommet  Maade :  it  was  ~  hinted  that . . .  der  ymte- 
des  om,  at  ...  darkmnns  ['da^kmenz]  si  M0rke  n, 
Nat  c.  darkness  M0rke  n;  sit  in  the  ~,  talking,  ogs. 
holde  M0rkning;  it  was  closing  into  ~  when  det  m0rk- 
nede  (el.  M0rket  faldt  paa),  da  .  .  . ;  works  the  works 
(or  does  the  deeds)  of  ~  g0r  M0rkets  Gerninger.  dark- 
some ['da>aksam]  m0rk,  dunkel;,  a  lofty,  but  very  „ 
hall,  darky  ['da'9ki]  si  Neger,  Svarting;  Blsendlygte  c. 

Darley  ['da'ali] ;  „  Arabians  sp  Barley  Arabere,  en 
Kace  Vseddel0bere  efter  en  arabisk  Hingst,  der  ind- 
fortes  af  Darley. 

darling  ['da-9lirj]  Yndling,  Kseledsegge,  0jesten  c, 
Kaalebarn  n;  my  «,  F  min  Snut!  her  hats  are  ~sf  er 
ret  (ogs.*  rigtig)  nydelige,  er  allerksereste;  the  ~  of  the 
people  Folkets  Yndling.  darling  som  a  Yndlings-;  _ 
child  Sk0debarn;  some  _  science  en  Yndlingsvidenskab; 
his  ~  sin  hans  Sk0desynd;  hans  Orm  c.  Darling  s; 
Grace  ~,  f  1842,  Datter  af  Fyrvogteren  p.  Longstone, 
en  af  Farne0erne.  Gjorde  sig  1838  bekendt  under 
Bjsergningen  af  Mandskabet  p.  Damperen  Forfarshire. 
Se  bl.  a.  Chambers's  Miscellany  of  Instructive  and 
Entertaining  Tracts  No.  94. 

darn  [da-an]  v  vulg  fordemme  [damn];  .  my  buttons! 
Gud  ford0mme  mig !  a  ~ed  fool,  darn  [da-9n]  vt  stoppe 
[en  Strempe  a  stocking},  darn  s  Stopning  c,  stoppet 
Sted  n;  ~ing  cotton  Stoppegarn  n;  ~ing  needle  Stoppe- 
uaal. 

darnel  ['da  anal]  ^  Rajgrses  n:  Lolium;  is.  Dude, 
Svingel  c,  Svlngelrajgrses  n,  *Svimling  c :  Lolium  temu- 
lentum. 

darner  f'da^na]  Stopper;  p  Stoppenaal  c. 

dart  [daat]  Kastespyd  n,  Kastepil  c;  ent  Agerfly  n: 
Agrostis  segetum;  (Loppes  &c)  Sugemund.  Sugesnabel  c. 
dart  [da  at]  vt  kaste,  slynge;  stikke;  ~  rays  of  light 
kaste  Straaler.  dart  vi  kastes,  slynges;  stikkes,  stikke 
sig;  fare,  kaste  sig,  skyde  (sig,  afsted),  styrte;  the  deer 
-ed  from  [kastede  sig  ud  af]  the  thicket;  it  ~ed  on  my 
mind  [det  faldt  mig  pludselig  ind]  that . . .;  .up  fare 
op.  dart  Jf  Hvidskalle,  *H8ersling  c  [dace],  darter 
['da'ata]  (Spyd)kaster;  ^  Slangehalsskarv  c:  Plotus. 

Dartmoor  ['da-atmu8,  -ma>a]  c.  Dartmouth  ['da'at- 
map]  c. 

dartre  ['da'ata]  Ringorm  c  [ringworm]. 

Darwin  ['da<9win].     Is.  Charles  ~,  eng.  Naturforsker, 


f.  1809,  udgav  i  1859  Origin  of  Species.  Darwinian 
[da'a'winjan]  darwinsk,  darwinistisk;  the  ~  theory  o:  at 
Arterne  har  udviklet  sig  af  hverandre,  v.  Afaendring, 
ikke  hver  f.  sig  v.  sserskilt  Skabelsesakt.  Darwinian 
Darwinist  c.  Darwinism  ['da'awinizm]  Darwinisme  c. 
Darwinist  [-ist],  Darwinite  ['da'ewinait]  Darwinist  c. 

Dasent  ['decant]  s. 

dash  [da/]  vt  kaste,  slaenge;  drive  (m.  Fart);  knuse; 
fig  knuse,  kuldkaste,  tilintetg0re,  0delsegge;  beskaemme, 
g0re  skamfuld  (el.  forknj^t,  generet);  opspaede,  *ogs.  op- 
blande  [Vin  m.  Vand  wine  with  water];  stseuke,  slaa, 
F"  *  skvette;  understrege  [underline];  ~  a  stone  against 
a  wall,  a  basin  of  water  under  the  blanket  kaste  en 
Sten  imod  .  .  .,  slaa  et  Fad  (*ogs.  en  Bolle)  m.  Vand 
\inder  .  .  . ;  _ed  the  door  wide  open  slog  (el.  st0dte) 
D0ren  op  .  .  .;  -  his  hopes,  his  schemes  tilintetg0re  .  .  ., 
give  .  .  .  D0dsst0dei;  ~ed  away  a  couple  of  tears  bort- 
str0g  .  .  . ;  before  her  you  looked  ~ed  i  hendes  Nser- 
vaerelse  syntes  De  forknyt  el.  generet;  he  was  ~ed  in 
her  good  graces  for  ever,  havde  ugenkaldelig  forspildt 
hendes  Bevaagenhed ;  windows  were  ~ed  in,  sloges 
i  Stykker,  *indsloges;  _  off  a  review,  a  sermon  raskt 
henkaste  (el.  levere)  en  Anmeldelse  .  .  . ;  _  out  udslaa; 
udslette  (F  slette),  udstryge  (F  stryge);  was  ~ed  to 
pieces  sloges  istykker;  sloges  (el.  slog  sig)  istykker;  ~ed 
with  a  little  [ogs.  med  et  Stsenk  af]  Yankeeism.  dash 
vi  fare,  styrte  (sig);  slaa,  stede;  st0de  sammen;  the 
water  ~  ed  into  [slog  ind  i]  the  cabin ;  the  foam  ~ed 
[slog]  over  his  head,  dash  Sammenst0d,  St0d;  Brag; 
Afbrask  n,  Standsning,  *F  Stans;  Kuldkastelse,  Til- 
intetg0relse  c;  Afrids  n  [trace,  stroke];  Overstsenkning 
c  [med  koldt  Vand  of  cold  water]-  Stsenk  n  [af  Regn  of 
rain];  Tilssetning  c;  fig  Anstr0g,  Staank  [af  Forrykthed 
of  folly];  ^  Fremst0d,  raskt  Angreb  n,  rask  Bevsrgelse; 
Kaekhed,  Raskhed;  pralende  (el.  i0jnefaldende)  Optrae- 
den;  Tankestreg,  Streg  c;  £  Stakkatotegn  n;  eighteen 
hundred  ~  Anno  attenhundrede  og  den  Tid  (el.  Gr0n- 
kaal,  Hvidkaal);  cut  a  (great)  ~,  make,  a  great  ~  slaa 
stort  paa;  make  a  bold  ~  g0re  et  dristigt  Fremst0d; 
his  hopes  received  a  _,  fik  D0dsst0det  (el.  en  kold 
Straale,  et  stserkt  Knsek),  knustes,  tilintetgjordes,  kuld- 
kastedes;  red  with  a  -  of  purple,  ogs.  r0d  m.  blaat 
(el.  blaaviolet)  Skaer;  r0dt  som  spiller  (*ogs.  skasrer)  i  det 
violette ;  wine  with  a  ~  of  water,  m.  en  lille  (*liden) 
Tilsaetning  af  Vand ;  within  _es  mellem  Tankestreger; 
board  Forskaarm  c  [splash-board], 

dashed  [da/t]  p  ford0mt  [damned];  it's  going  to  be  ~ 
unpleasant. 

dasher  [pda/a]  Ksernestang,  *ogs.  Tverel;  Forskserm 
[dash-board];  En  der  slaar  stort  paa,  flot  Hand;  flot 
Herre,  *ogs.  Fifkavaler;  Modedame,  *ogs.  Fifdame, 
Elegante  c.  dashing  ['da/in]  fejende,  flot,  rask;  at  a  ~ 
rate,  i  flyvende  (el.  strygende)  Fart,  dashing  ['da/in] 
prov  (Mur)puds  c;  the  ~  was  off  the  walls,  dash-iron 
Forskserm  c.  dashism  ['da/izm]  \  Flothed  c,  flot  (el. 
fejende)  Vaasen  n.  dash-pot  ['da/pat]  mech  Dsemper 
(hvori  vandrer  et  lidt  utset  Stempel);  art  Bremse- 
cylinder  c. 

dasinre,  so  dasyure! 

dastard  ['dastad]  Kujon,  Kryster,  *ogs.  Raadhare  c. 
dastard  fejg,  harehjertet,  kujonagtig,  raad.  dastardly 
[-li]  fejg,  mod!0s ;  ussel ;  ad  fejgt,  reed,  (lastard(li)ness 
[-nes]  Fejghed,  Raadhed,  Forsagthed  c. 

dastnri  [dds'tusri]  hind  Kommission  c,  Gratiale  n, 
af  Handlende  betalt  t.  Agenter,  Tjenere,  Bestillings- 
maend;  a  hookum  hinting  at  supervision  of  ~. 

dasyporl  ['dasipad],  dasypus  ['dasipas]  Bseltedyr  n. 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [3]  measure;  [q]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


das 


236 


Day 


dasyure  ['dasijua]  egentlig  Pung(e)maar  c:  Dasyurus. 

data  ['de'ta]  pi  Data  &c.  A.f  datum,  datal  ['de'tel] 
ir  gratis ;  my  ~  house  det  Hus  jeg  bebor  frit,  datary 
['de'tari]  Datar,  pavelig  Kancellichef  c;  Datarembede  n. 
date  [de'tj  Datum,  Dato;  Tid  c,  Aar,  Aarstal  n;  Aars- 
angivelse  c  [~  of  the  year];  the  „  of  the  battle,  of  his 
birth,  ogs.  det  Aar  Slaget  stod,  bans  Fedselsaar;  his  ~ 
is  vague  bans  Levetid  er  uvis;  bearing  ~  (the  ninth) 
of  January  dateret  (niende)  Januar;  the  captain  takes 
~  [Kaptajnens  Anciennetet  regnes]  from  his  appoint- 
ment to  . .  .;  a  bill  drawn  after  -  mere  en  Datoveksel; 
draw  at  a  long  ~  mere  trsekke  p.  lang  Sigt;  between 
this  ~  [Aar,  Tidspunkt]  and  1821;  my  report  of  (or 
under)  today's  ~,  of  yesterday's  -,  af  Dags  Dato,  af 
Gaars  Dato;  fall  out  of  ~  blive  aflsegs  el.  antikveret; 
fallen  out  of  ~  aflsegs,  antikveret;  arrive  to  ~  ankomme 
p.  Dagen;  inquiries  as  to  the  state  of  growing  crops 
(up)  to  ~,  til  Dato;  up  to  _  fert  a  jour;  fig  F  tidsmaes- 
sig,  moderne;  a  church  up  to  ~,  an  up-to-date  church; 
bring  up  to  .,  is.  mere  f0re  a  jour;  fig  modernisere;  up  to 
„  in,  flgnrlig:  inde  (el.  vel  hjemme)  i;  without  a  ~  uden 
Aarstal,  udateret.  date  [de't]  vt  datere,  forsyne  med 
Datum;  bestemme  Tiden  for,  fastslaa  en  Tildragelses 
Tid;  henfere,  t.  en  vis  Tid,  t.  en  vis  Aarsag;  it  -s  its 
existence  [daterer  sig,  skriver  sig]  from  the  introduc- 
tion of . . .;  dating  a  disease  from  [henfere  .  .  .  til]  a 
certain  cause;  on  that  day  it  is  therefore  ~d  den  Dag 
er  det .  .  .  dateret.  date  vi  datere  (el.  skrive)  sig  [fra 
det  f0rste  Aarhundrede  from  the  first  century] ;  some 
of  the  statistics  _  back  more  than  half  a  century,  gaar 
mere  end  .  .  .  tilbage  (el.  op)  i  Tiden ;  a  race  which 
could  -  as  high  as  Charles  II,  som  kunde  f0res  til- 
bage belt  op  til  Karl  d.  andens  Tid.  date  [deH]  $ 

Daddel  c; palm  Daddelpalme  c:  Phoenix  dac- 

tylifera. 

dathollte  ['dapolait],  se  datolite! 

dative  ['de!tiv]  jur  nt  n  som  En  frit  raader  over;  the 
~  (case)  gr  Dativ  c.  datire  jur  som  En  frit  raader 
over ;  afssettelig  [mods,  perpetual] ;  beskikket ;  gr  da- 
tivisk;  .  executor  beskikket  Bestyrer  el.  Eksekutor. 

datum  ['deUam]  Datum;  (Nivellements)  Nulpunkt  n; 
(Nivellements)  Standlinie,  Grundlinie,  Nullinie  c  /- 
line];  data  pi  is.  Data,  Kendsgerninger,  Oplysninger. 

daub  '(h'i  b]  vt  tilkline,  tilsmere;  sammensmere.  daub 
[da'b]  Sm0re  c;  Sm0reri  n.  Begge  Dele  ogs.  oni  slet 
Maleri.  dauber  ['d&'ba]  Sm0rer  c.  daubery  [-ari]  Sm0reri 
n;  (Sh.)  Kunstgreb  pi. 

daughter  ['da  ta]  Datter  c,  pi  D0tre.  daughterly  [-li] 
a  datterlig,  Datter-.  daughtership  [-/ip]  Datterforhold 
n;  Barneret  c. 

dauk  [da  k]  hind  Befordringsvsesen,  Postvsesen,  *is. 
Skydsvsesen  n,  travel  _  rejse  med  Postbefordring  (*med 
Skyds),  isaer  pr.  Palankin ;  .  bungalow  Stationshotel, 
*ogs.  Skifte  n. 

daum  [da-m]  hind  40re,  *40ring  c. 

Daun  [da  n]  sc  Daniel  [Dan,  Daniel].  Daun  [daun]. 
Navn  p.  flere  tyske  Generaler. 

dannder  ['da'nda]  vi  drive,  flanere,  slentre. 

daunt  [da-nt,  da-nt]  vt  skrsemme;  kue;  nothing  ~ed 
uforfaerdet,  uforknyt,  uforeagt,  m.  frejdigt  Mod;  he  was 
nothing  (or  nowise)  ~ed  ban  lod  sig  ikke  forknytte;  / 
am  not  to  be  _ed  by  the  devil  himself,  dauntless  [-les] 
uforfaerdet,  ursed. 

Dauphin  ['da  fin]  Dauphin  c.  Dauphiness  [  es]  Dau- 
phinens  Gemalinde  c. 

daut  [d&  t]  vt  sc  kaele  for. 

DaTenant  ['davinant]  «. 


Daren  port  ['davanpa'9!].  Is.  nsevnes  the  brothers  ., 
to  spiritistiske  Bedragere  fra  Amerika  omkr.  1865. 
daYenport  ['davanpa-«>t]  lille  (*liden)  Skrivepult  c  (til 
at  scette  p.  et  Bord);  Skrivebord  n. 

David  ['de^id]  David ;  Js  harp  ty  Salomonssegl  w, 
Skovkonval,  *Storkonval  c:  ConvaUaria  multiflora. 
Daridic  [da'vidik]  davidisk;  -  psalms.  Davies  ['de^viz]  s. 
Davis  ['detvis]  s. 

davit  ['davit,  'deivit]  ^  Devis,  ogs.*  David,  Jollebom 
c  agter. 

daty  ['deJvi]  p  edelig  Forsikring  c  [affidavit].  Da?y 
['deivi]  F  David;  -  Jones  &  Gammelerik;  J  expect  we'll 
both  be  in  ~'s  locker  [vsere  paa  Havsens  Bund,  *ogs. 
spise  Frokost  m.  Hvittingen]  before  morning;  ~  lamp, 
i  Grubev.  davysk  Sikkerhedslampe  [aphlogistic  lamp]. 

daw  [da-]  ^  Allike,  Kaa(e),  *Kaie  c:  Corvus  mone- 
dula. 

dawdle  ['da'dl]  vi  sm01e,  ogs.*  dr0se,  *sumle,  somle; 
fjase,  spilde  Tiden  (m.  Bagateller),  s!0se  (*ogs.  t0fle,] 
vseve)  Tiden  bort;  dawdling  som  a  dr0sevorn,  *ogs. 
dr0set;  ~  away  a  whole  morning;  let  us  ~  [spadsere 
through  the  wood  F-  dawdler  [-a]  Sm01  n,  *Sumlekop, 
S01emikkel  c.  dawdy  ['da'di]  Sjuske,  S10je,  Slatte, 
*Slurve,  Sluske  c. 

Dawes  [da-z]  s. 

dawk  [dak],  se  dauk!  dawk  si  Brud,  Hul;  Snit, 
Indsnit  n,  i  T0miner.  dawk  vt  flsenge,  snitte,  sksere. 

dawm,  se  daum! 

dawn  [da-n]  vi  gry;  (op)rinde;  the  day  .s  det  dages, 
*ogs.  det  gryr  (el.  lyser  lidt)  af  Dagen ;  brighter  days 
~ed  der  oprandt  lysere  Dage  [f.  Kirken  for  (or  on)  the 
Church] ;  a  ~ing  recognition  [gryende  Erkendelse  af) 
that . . .;  it  ~ed  upon  me,  upon  my  mind  det  dremrede 
(el.  gryede,  gik  op)  f.  mig,  det  dsemrede  frem  f.  min 
Bevidsthed,  det  gryede  i  mit  Sind;  the  occurrence  -ed 
upon  his  mind,  *ogs.  det  passerede  dagede  op  i  bans 
Erindring;  a  light  ~ed  upon  [der  gik  et  Lys  op  for] 
me.  dawn  Gry  n,  Dagning,  *ogs.  Lysing  c;  early  (or 
the  grey  light  of)  ~  Morgendremringen,  *ogs.  Graa- 
lysingen;  at  [i]  grey  ~  next  day. 

Day  [de1].  Is.  naevnes  «  and  Martin,  to  bekendte 
Skosvsertefabrikanter.  day  [de1]1  Dag;  Dag  c;  Dagslys 
n;  Tid  c;  four  -s  and  nights  fire  D0gn  (*R  D0ger);  « 
(and  night)  at  sea  <t,  Sejletmaal  n ;  -  in  court,  i  Retsspr. 
Tregtedag;  -  in  and  ~  out  Dag  ud  og  Dag  ind;  twelve 
.s'  journey  tolv  Dagsrejser;  the  ~'s  newspaper  Dagens 
Avis;  Js  paper,  ogs.  Dag(s)liste  c ;  ~'s  pay  &  Etmaals- 
penge  pi ;  ~'s  work  &  Middagsbestik,  Bestik  n  pna  Et- 
maal;  all  ~  hele  Dagen,  den  hele  Dag;  all  yesterday 
hele  Gaarsdagen,  *ogs.  i  hele  Gaar;  all  (the)  ~  long 
den  hele  udslagne  Dag,  Dagen  lang;  (I  wish  you)  good 
„  /  Farvel !  Adj0 ! ;  git  Goddag !  as  happy  as  the  _  is 
long,  som  Dagen  er  lang;  my  (own)  .,  is.  en  Dag  jeg 
selv  bestemmer  (el.  bestemte,  bar  bestemt);  one  (or 
some)  .,  one  (or  some)  of  these  -s  engang;  the  -  sc 
idag  [today];  the  -  before  yesterday  i  Forgaars;  what 
-  (of  the  month)  is  this?  hvad  Datum  bar  (el.  hvad 
skriver)  vi  idag?  carry  (or  win)  the  _  vinde  Slaget, 
gaa  af  m.  Scjren,  bsere  Sejren  hjem;  the  ~  is  ours 
Sejren  er  vor;  the  ~  of  tyranny  [Tyranniets  Tid]  was 
past;  how  goes  the  ~  with  us?  hvordan  gaar  Slaget  f. 
os?  J  trust  you  may  have  a  fine  _  jeg  haaber  De  faar 
godt  Vejr;  had  happy  ~s  of  it  havde  gode  Dage;  the 

1  I  Sms.  som  birthday  udtalt  med  fuldt  [e1],    kun 
Ugedagenes  Navne   og  i  holiday,  yesterday  oftest  for- 
kortet  [-di,  -de]. 


-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,-  [?l]  hat;  [a-]  foil;  [a]  hot;  [A]  but;  [a-]  hurt;  [aj  inner; 


Day 


237 


dea 


fashion  has  had  its  (short)  _,  bar  levet  sin  (en  stakket) 
Tid ;  had  (or  made)  a  ~  of  it  gjorde  sig  en  glad  Dag; 
svirede  hele  Dagen,  *ogs.  holdt  paa  hele  Dagen;  lose  the 
_  tabe  Slaget;  at  the  last  ~,  at  the  -  of  judgment  p.  den 
yderste  Dag,  p.  Dommedag;  at  (or  to)  this  ~  den  Dag 
idag;  by  ~  om  Dagen;  «  by  „  Dag  f.  Dag;  for  ~s  i  dage- 
vis,  i  flere  Dage;  from  -  to  -  fra  Dag  t.  Dag,  daglig.  in 
the  ~  om  Dagen;  in  my  •  [Tid]  I  have  seen  eighteen 
crises;  names  which  were  literary  stars  in  their  own 
~,  i  sin  Tid;  in  the  present  -,  in  these  ~s  iiutildags, 
nuomstunder,  nu  om  Dagen ;  one  of  the  ablest  artists 
of  the  ~,  Nutidens ;  Datidens ;  officer  of  the  ~  ^  jour- 
havende  Officer;  on  the  ~  of  his  arrival  samme  Dag 
ban  kom  (el.  var  kommen);  they  remain  even  to  this  ~ 
de  bestaar  endnu  den  Dag  idag. 

Dayak  ['daidk]  s.    Dayakker  ['daiaka]  s. 

dayjbook  Dagbog;  — boy  skoles0gende  Discipel,  Eks- 
traner  (*ogs.  Extran),  Skoledreng  (*Skolegut)  c  som  bor 

hjemme; break, dawn   Daggry  n,  Dagbraekning  c; 

dream  Dr0m  c  (ved  lys  Dag),  Luftslot,  tomt  Haab  n; 

dreamer  Dr0mmer  c; fly  D0gnflue;  -go1;  — labour 

Dagarbejde,  *ogs.  L0sarbeide;  — labourer  Dagarbejder, 
*ogs.  L0sarbeider;  -light  Dagslys  n;  Lysning  c,  tomt 
Rum,  *ogs.  Tomrum  n,  mellem  Vsedsken  og  Glassets 
Rand;  pi  ogs.  0jne.  Jvf  blush!  no  ~s!  fulde  Glas!  it  was 
yet  scarcely  ~  det  var  endnu  knapt  blevet  lyst;  as  soon  as 
it  was  ~  saasnart  det  var  (el.  blev)  lyst;  as  long  as  there 
was  ~,  while  ~  lasted  saalsenge  det  var  lyst  el.  Dag, 
*ogs.  medens  det  endnu  var  lyst  af  Dagen ;  let  ~  into 
you  p  skyde  Dem  p.  Pelsen;  _  returned  det  blev  atter 
Dag;  by  (full)  ~  ved  (fuldt)  Dagslys;  — net  (egl  dare- 
net)  Lserkegarn; scholar  skoles0gende  Discipel  c.  Mod- 
sat:  Kostskoleelev; school  Ekstranerskole,  *Extranskole 

c.  Mods,  boarding-school,  daysman  ['desman]  git  Vold- 
giftsmand,  Opmand,  Msegler;  f  Dagl0nner  c.  day  (tail 
lejet  for  Dagen;  a  ~  critic.  Sterne  Tristram  Shandy 

III; time   Dag  c;   in  the  (or  during)  ~   om   Dagen; 

— work  Dagarbejde. 

daze  [deiz]  vt  blsende;  fig  ogs.  forblinde,  *ogs.  syn- 
kverve ;  in  a  dreamy,  ~d  way  she  saw  . . .  da/e  [de*z] 
min  Glimmer  c.  daz/,le  ['dazl]  vt  blaende.  Ogs.  _  his 
eyes;  of  a  dassling  whiteness,  ogs.  blsendende  hvid. 
dazzlement  [-mant]  Blsendelse  c. 

deacon  ['di'k(a)n]  Diakon;  sc  Fattigforstander,  (Prsests) 
Medhjaelper;  (Lavs,  ogs.*  Laugs)  Oldermand  c.  deaconess 
['di'kanesj  Diakonisse  c.  deaconry  ['di'k(a)nri],  deacon- 
ship  [-Jip]  Diakonat  n. 

1.  d*ad  [ded]  a  6.0A  [af  Sygdom  eller  ved  et  Ulyk- 
kestilfselde  from  disease  or  accident];  afd0d  [fra  Ver- 
den  to  the  world];  &  udd0d,  udgaaet  [Trse  tree]; 
fuldstfendig,  uafbrudt,  uden  Afbrydelse;  absolut,  ube- 
tinget;  mat,  om  Farve;  _  alive  levende  d0d;  -  from 
disease  or  accident,  ogs.  selvd0d,  kreperet;  the  man 
had  been  _  three  years,  var  d0d  f.  tre  Aar  siden;  fall 
~  falde  d0d  oni;  fig  falde  (virknings!0st)  t.  Jorden;  the 
book  fell  ~  from  the  press,  var  et  d0df0dt  Produkt;  she 
fell  into  his  arms  more  like  one  ~  than  alive,  mere 
dad  end  levende;  lie  (as  one)  ~  ligge  Lig,  ligge  p.  Lig- 
straa  (ligge  som  d0d) ;  J  had  it  a  .  bargain,  flk  det 

1  Forekommer  i  flere  nursery  rhymes,  som  There 
was  an  old  man  of  Tobago,  Who  lived  upon  nothing 
but  sago,  . . .  Who  will  to  the  Dickens  some  day  go. 
Sml.  ogs.  J.  O.  Halliwell  The  Nursery  Rhymes  of 
England  CCLXIX,  og  Dickens  Our  Mutual  Friend  1. 
17  Tauchn.:  a  leg-of-mutton  ended  in  daygo  o:  fik  Ende 
paa  en  eneste  Dag  [in  a  day's  time]. 


til  en  ren  Spotpris,  for  R0verk0b;  it  fell  a  _  calm 
det  blev  Havblik  (el.  blikstille,  *ogs.  d0d  dam  stille); 
a  ~  certainty  absolut  Vished;  som  Prsed.  Ord:  (det  er) 
stemplet;  a  _  child,  ogs.  et  Barnelig;  was  delivered  of 
a  ~  [nedkom  m.  et  d0df0dt]  child;  _  door  blind  DOT; 
was  in  ~  earnest  mente  det  for  ramme  (el.  i  rammeste) 
Alvor;  -  eye  &  Jomfru  c;  ~  fire  dsempet  (el.  svag)  lid;  _ 
letter  uanbringeligt  Brev,  Retourbrev;  fig  d0dt  Bogstav; 
.  letter  office  Kontor  f.  uanbringelige  Breve;  -  level 
ganske  vandret  Plan;  u(af)brudt  Flade  el.  Slette;  set  it 
down  for  a  ~  loss  satte  det  p.  Tabskontoen;  at  ~  lowtide 
v.  helt  udfaldet  (*udfaldt)  Vande;  he  is  a  _  man  (they 
are  _  men)  ban  (de)  er  D0dsens;  I  am  not  afraid  of  ~ 
men,  f.  D0dninger;  it  was,  to  all  three,  almost  as  if  a 
„  woman  [en  d0d]  had  risen;  ~  men's  fingers,  se  al- 
cyonium!  „  man's  hand  D0dningehaand;  ^  Glastare: 
Laminaria  digitata;  G0geurt,  Kukkerurt,  *Fandens 
Haand,  Hugvendel,  Mariklo  c :  Orchis  maculata;  the  ~ 
[bortd0de]  part  of  the  wound;  a  ~  patient,  ogs.  Liget 
af  en  Patient;  a  ~  shot  en  Blinkskytte,  *Blinkskytter; 
there  was  a  ~  silence,  is.  der  blev  d0dstille,  d0dsens 
stille,  dyb  (el.  en  d0dlignende)  Stilhed;  _  sticks  t0rre 
KvistepZ,  iForstv.:  T0rt  n;  -  stock  agr  RedskaberpZ  og 
Avling  c;  he  made  another  ~  stop  ban  stoppede  atter 
ganske  op;  in  ~  summer  time  ved  Midsommertid,  *ogs. 
mid(t)sommers ;  -  well  periodisk  Br0nd. 

2.  dead  [ded]  ad  fuldstsendig,  n0jagtig;   stik,  ret;  _ 
beat  rent  udaset.    Se  — beat!   cut  him  ~  figurlig:  igno- 
rere  ham  ganske,    behandle   ham  som  Luft;    ~  drunk 
pserefuld,   d0ddrukken ;   _  frightened  paa  sit  bare  Liv 
[for  at  of  ...ing];  with  _  smooth  water  i  ganske  smult 
Vand(e);  _  [svsert]  sleepy;  ~  sure  voldsom  sikker,  *braend- 
sikker,  skraasikker,  tversikker;  _  tired  d0d(s)traet,  F  <10d- 
sens  trset;  _  [stik]  against  the  stream;  the  wind  was  _ 
ahead,  stik  i  Stsevn;   go  (or  run)  ~  before  the  wind 
laense  plat  for  Vejret,  plat  f.  Gat;  _  down  wind  plat  f. 
Vejret;  _  on  to  lige  (el.  ret)  paa. 

3.  dead  [dedj  s  d0d;  is.  roligste  (el.  m0rkeste)  Tid  c;  ~s 
min  Bjsergbalde  pi,  *Bergbalder pi;  *uholdigt  Ty  n;  the 
-,  is    de  d0de;   the  ~  of  night  den  dybe  Nat,    P*  ogs. 
kvareste  Natten ;   the  _  of  winter  Mid(t)vinter,  h0jeste 
Vinters  Tid  c;  at  (or  in  the)  ~  of  night,  ogs.  i  Nattens 
Stilhed,  midt  om  (el.  paa)  Natten,   P*  ogs.  midt  i  svarte 
Natten ;   rise  from  the  ~  opstaa  fra  de  d0de ;   leave  me 
alone  with  my  ~,  m.  min  d0de! 

deadad  ['dedad]  amr  P  Gratisavertissement  n.  Se 
deadhead!  dead-and-alive  halvd0d;  som  der  er  liden 
Fart  i,  kedelig;  lunken,  slap;  rules  which  have  main- 
tained a  .  [f0rt  en  Slags  (halv)d0d]  existence  down  to 
our  own  time,  dead-and-burled  d0d  og  begravet;  his  . 
aunt.  dead|angle  fort  ded  Vinkel;  —beat  udaset;  a  _ 
[aperiodisk]  galvanometer;  —born  d0df0dt;  —centre: 
the  ~  dmp  det  d0de  Puukt;  — colouring  Undermaling  c. 
deaden  ['dedn]  vt  dsempe;  d0ve,  f.  Eks.  Smerte;  g0re 
flov,  *gj0re  flau,  om  Vin  &c;  -  [mindske]  a  ship's 
way.  dead|eye,  se  dead  eye!  —flat  J,  Middelspant, 

Nulkrydsspant  n; freight  Fautefragt;    .head  St0be- 

hals  c,  D0dhoved  «,  i  St0bning;  Spidsdokke,  Penol- 
spids,  p.  Drejelad  (*Dreiebsenk)  [tailstock  of  a  lathe]; 
Trseblok,  brugt  som  Ankerb0je;  p  is.  amr  Gratist, 
Fribillet,  Gratispassager,  Frigsest  (i  Hotel,  Ac);  Parader, 
Figurant  c;  a  ~  trip  en  Gratistur;  -head  vt  lade  gaa 
(.  . .  rejse,  k0re,  spise,  se,  opholde  sig  &c)  gratis  el.  frit; 
kaste  hovedkulds,  lade  g0re  en  Saltomortale  el.  et 
D0dsspring;  he  had  been  ~ed  [havde  maattet  g0re 
D0dsspringet]  into  the  world  some  fifty  years  ago;  ~ 
a  passenger;  -head  vi  gaa  (&c)  frit;  -header  Spring 


[e«]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


dea 


238 


dea 


n  paa  Liv  og  D0d  (i  Cirkus),  Saltomortale  c;  -head Ism 
['dedhedizm]  Gratissystem,  Uvsesen  n  med  Fribilletter 
(el.  Gratispassagerer  Ac) ;  -heat  sp  d0dt  L0b  n ;  -heat 
vi  ende  et  L0b  som  d0dt ;  — lift  (sserdeles  tungt) 
L0ft  wl;  tung  Byrde  c,  tungt  Left  ft;  stor  N0d,  haab- 
10s  Stilling  c;  there  may  be  other  .  [10ftende,  ind- 
gribende]  ameliorations  than  a  .  [L0ftning,  Forh0jelse] 
of  wages;  help  hint  at  a  .,  i  N0den ;  and  so  with  a  ~, 
as  it  were,  I  got  rid  of  hint;  -light  &  Lsenseport  c, 
Lem  t.  Kahytsvindu.  dead  Illy  ['dedlili]  ad  d0delig; 
the  man  he  hated  more  ~  than . . .  dead-lock  Laas  c 
(*Laas  c  &  n)  uden  Fjeder  el.  Klinke;  fuldstaendig 
Standsning,  Stilstand,  Forsumpning  c,  Uf0re  n.  deadly 
['dedlij  d0delig,  d0dbringende,  drsebende;  -  affront 
blodig  Fornsermelse;  -  [dedelige]  enemies;  -  nightshade 
$•  Galnebserw,  ogs.*  Belladonna  c:  Atropa  belladonna; 
.  [drsebende]  climate,  deadly  ['dedlij  ad  d0delig,  F 
svaert;  a  -  dull  [draebende  kedeligt]  place;  ~  pale  d0d- 
bleg.  dead-march  £•  S0rgemarch.  deadness  ['dednes] 
D0dhed;  Mathed,  Lunkenhed;  (Vsedskes)  Flovhed  c;  _ 
to  [d0d  f.]  the  world,  dead) nettle  $  blind  Nselde,  D0v- 
nselde,  ogs.*  Tvetand:  Lamium;  Agerpibe,  *Daae  c: 

Galeopsis; pay  ^  L0nning  t.  afdode  Mandskaber, 

haevet  af  uredelige  Officerer; plate  dmp  D0dplade; 

— point,  se  —centre! reckoning  &  (Sejlads)bestik  n; 

— ropes  &  staaende  Gods  n;  — set  sp  (H0nsehunds, 
*Fuglehunds)  Stand  f  [set];  Stilling  som  afskaerer  videre 
Fremgang,  Saek  c,  Uf0re;  Samraad  n  (el.  Aftale  c)  om 
at  bedrage  en  Spiller;  (djaervt)  Angreb;  (dristigt)  For- 
s0g  el.  Attentat  n;  malce  a  ~  at  or  on;  be  at  a  _,  ogs. 
staa  (rent)  fast,  hverken  kunne  komme  frem  eller  til- 
bage;  — shot,  ee  dead  shot!  — wall  blind  Mur;  — water 
D0dvand  [the  dead  water  of  the  wake];  — weight  D0d- 
vsegt;  tung  Last;  fig  ogs.  Byrde,  Tyngde,  Vaegt;  d0d 

Kapital  c; wind  Modvind ; wood  &  Opklodsning  c 

paa  K01 ; works :  the  ~  &  Sldbet  overvands. 

deaf  [def;  amr  ogs.  \  di'f]  d0v,  p*  ogs.  d0vh0rt, 
dump;  _  nut,  is.  prov  torn  N0d;  _  and  dumb  d0vstum; 
you  stand  like  one  ~  and  dumb,  som  du  var  baade 
d0v  og  stum;  _  of  (esp  amr  in)  an  ear  d0v  p.  det  eue 
0re;  turn  a  ~  ear  to  it  vsere  d0v  derfor,  vsere  dev  p. 
det  Ore.  deafen  f'defan]  vt  g0re  d0v;  fig  d0ve,  dsempe; 
arch  g0re  ugennemtraengelig  for  Lyd,  g0re  Iydl0s, 
dsempe  Lyden  i  (el.  paa,  af),  f.  Eks.  et  Gulv  a  floor; 
~ing,  is.  0red0vende;  lyddsempende  deafly  ['defli]  ad 
d0vt;  dumpt.  deaf  |  mute  ['defm  jut]  d0vstura;  —mutism 
D0vstumhed.  deafness  ['defnes]  D0vhed  c. 

Deal  [di-1]  Deal  n,  By  i  Kent.  Paa  Rheden,  the  Downs, 
samles  ofte  mange  Skibe,  som  venter  p.  gunstige  Sejl- 
forhold  i  Kanalen.  deal  [di  1]  vt  uddele,  tildele,  is. 
om  Slag  &c;  give  [Kort  cards].  Jvf.  v  crush!  blows  were 
dealt  der  vankede  Hug;  -ing  [tildelende]  him  a  series 
of  kicks  behind;  ~  blows  at  (or  to,  upon)  bibringe  (el. 
tildele).  .  .Hug  (el.  St0d,  Slag),  .  out  uddele;  bibringe, 
tilfeje,  om  Skade;  the  destruction  which  it  would  ~  out 
to  its  users  would  be  too  awful  to  contemplate,  deal  vi 
dele  ud,  give  ud;  is.  give  /_  cards];  mere  handle  [med 
in],  F  g0re  [i  in];  optrfede,  *ogs.  have  Befatning;  maegle 
[mellem  between] ;  it  is  for  you  to  ~  De  giver ;  _  well 
by  behandle  godt;  -  as  you  would  be  dealt  by!  g0r 
mod  andre,  hvad  du  vil,  de  skal  g0re  mod  dig!  .  in, 
figurlig:  befatte  sig  med,  F  gare  i;  Indian  rupee  papers 

1  Undertiden  blot  et  forstserket  lift:  you  think  ...no 
dead  lift  can  be  given  to  the  condition  —  in  plain  Eng- 
lish, the  wages  —  of  working  men,  without  tht  destruc- 
tion of  property  ?  K  i  n  g  s  1  e  y ,  Yeast. 


have  been  largely  dealt  in,  er  omsatte  i  stor  Udstraek- 
ning ;  •  in  politics,  in  sly  jokes  . . .;  ~  with  behandle, 
om  et  Mmne,  en  Person,  en  Sag;  -  with  a  case;  there 
is  no  -ing  [intet  Udkomme]  with  him;  he  did  not 
know  what  kind  of  man  he  had  to  -  with,  hvilken 
Hand  ban  havde  for  sig,  m.  hvem  ban  havde  at  be- 
stille ;  you  are  -ing  falsely  with  me  du  driver  ikke 
serligt  Spil  m.  mig;  -  harshly  with  behandle  haardt; 
he  was  roughly  dealt  with  ban  fik  en  slem  Medfart 
deal  [drl]  Del,  i  Forb.  m.  good,  great,  considerable; 
p  (en)  hel  Del;  Kortgivning;  givne  Kort  pi,  *Gift; 
mere  Handel,  Forretning  [i  Hvede  in  wheat],  Trans- 
aktion;  dadlende:  (hemmelig)  Spekulation  el.  Kom- 
bination,  Forretning,  Affsere  c;  Brset  af  Gran  el.  Fyr 
(*Bord  n  af  Gran  el.  Furu)  over  7  Tommer1;  -s  and 
boards  Flanker  og  Breeder  (*Bord);  he  has  had  a  con- 
siderable  ~  to  do  in  [betydelig  Audel  i]  the  prepara- 
tion of;  I  expect  a  great  ,  [grumme  meget]  of  you;  I 
would  a  great  ~  rather  [langt  hellere]  die;  a  great  ~ 
of  space,  of  time  en  god  (el.  hel)  Del  Rum,  Tid ;  a 
„  the  most  of  the  talk  [den  ulige  st0rste  Del  af  Sam- 
talen]  was  about  Slade;  whose  -  is  it?  hvem  giver?  a 
bad  horse-deal  en  daarlig  Hestehandel;  cZose  large  .s 
afslutte  st0rre  Forretninger;  had  lost  a  -  fbl.  a.  var 
gaaet  Glip  af  en  Affsere]  on  the  stock  exchange;  they 
made  a  ~  for  [traf  Aftale  om]  the  division  of  offices; 
—board  Fyrrebnet,  *Furnbord;  .-box  Trseaeske;  Trae- 

kasse  c; end  Brsedeende,  *Bordende.     dealer  ['di  la} 

Uddeler;  Krsemmer,  ogs.*  Detail  handler,  K0bmaud;  For- 
handler,  Handlende,  i  Smstgg.  -handler;  Kortgiver; 
amr  Croupier  c;  wholesale  paper  _  Grosserer  c  i  Papir; 
-  in  drapery  Kleede(vare)handler  c;  plain  .  serlig 
Mand.  Mods,  double-dealer ;  the  puff  oblique  is  a 
great  -  in  reports,  g0r  meget  i  Forlyderider.  dealing 
['di  lirj],  is.  Fserd  c;  -s  Befatning  c,  Forbindelse  c; 
Fserd  c.  Sml.  double-dealing!  plain  ~  (aaben  og)  a>rlig 
Fasrd;  the  ~s  of  God  with  man  Guds  Veje  m.  Menne- 
skene;  a  man  with  whom  I  had  formerly  had  -s,  med 
hvem  jeg  f0r  havde  staaet  i  Forbiudelse;  I  wish  to 
have  no  _s  with  him,  vil  aldeles  ikke  indlade  mig  (el. 
have  noget  at  skaffe)  m.  ham;  this  was  made  a  pre- 
tence for  very  violent  _s  with  [voldsom  Fremfserd  mod] 
the  Christians;  as  straight  as  a  shingle  in  all  his  -s 
en  retskaffen  (F*  ogs.  real)  Mand  i  al  sin  Faerd.  dealt 
[delt]  v  uddelte;  uddelt.  Af  deal. 

dean  [di'n]  prov  (lille,  *liden)  Dal  c.  Dean  fdi'nj. 
Is.  Dean  n,  en  Forstad  t.  Edinburgh ;  the  Forest  of  ~ 
Deanskoven,  et  Distrikt  i  Gloucestershire,  tilh0rende 
Staten.  Kulgruber  &  Jsernvaerker.  dean  [di'n]  (Stifts)- 
provst,  Domprovst,  Dekant;  Universitetsprovst;  Dekanus; 
amr  (Fakultets)notar  c;  -  and  chapter  Biskoppens 
Raad  n,  Stiftsdirektion  c ;  >  of  faculty  sc  Dekanus  c  i 
det  juridiske  Fakultet;  -  of  a  guild  Lavs  (ogs.*  Laugs) 
Oldermand. 

deaner  f'drna]  si  Shilling  c,  a  deuce  of  _s  to  Shilling. 

deanery  ['di  n(8)ri]  Provsteembede,  Provsti  n;  Provste- 
-Bolig,  -Gaard,  Pnrstegaard  c.  deanship  ['di'n/ip] 
Provsteembede,  Provsti  n. 

dear  [dia]  a  dyr;  kaer  [-  in  the  sense  of  fondness]; 
dear,  dear!  du  godeste  Gud!  *ogs.  aa  nei  aa  nei  da! 
_  me!  nej  dog!  ogs.*  Kors!  nej  da!  Gud  bevare  mig! 
*ogs.  kaere  dig!  du  Verden!  O  dear,  dear  me!  bevare 
mig  vel !  a  .  year,  is.  et  Dyrtidsaar;  they  will  be  a  .  ten, 

1  Man  siger  sredv.  oak  planks  og  elm  planks,  skj0nt 
disse  kan  vaare  af  samme  Tykkelse  som  fir  deals  og 
pine  deals.  P.  A.  Clausen,  S0ordb.  Art.  Planke. 


[a-  I'  n-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hurt;  [s»J  i 


dea 


239 


deb 


guineas  to  you  det  bliver  dig  ti  dyre  Guinea;  what  is 
-est  to  me,  ogs.  mit  ksereste;  the  _  ones  at  home  de 
ksere  hjemme;  (all)  those  ~  to  me  (alle)  mine  ksere; 
hold  _  have  kaer,  omfatte  m.  Kserlighed.  dear  s  Kser, 
Elsket,  Yen  c;  do,  that's  (or  there's)  a  ./  g0r  det,  saa 
er  du  s0d  1  *ogs.  gj0r  det,  (saa)  er  du  snil !  the  curate 
was  such  a  .,  such  a  perfect  love,  saadan  en  sed, 
elskelig  Mand ;  no,  my  ~  nej,  min  Ven  (*ogs.  Vennen 
min,  Ven  min)!  dear  ad  dyrt.  Jvf  2  a,  cost!  you 
shall  pay  _  for  it  det  skal  komme  dig  dyrt  at  staa ! 
sell  ~;  ..bought  dyrek0bt.  dearie  ['diari]  p  (min, 
bans  &c)  Elskede,  Hjertensven(inde)  c.  dearly  ['diali] 
ad  dyrt;  0mt,  b0jt;  love  him  _,  h0jt;  the  loss  of  the  _ 
loved  Tabet  af  sin  H0jtelskede ;  pay  _  for  betale  dyrt, 
is.  dyrt  maatte  b0de  (el.  undgselde)  for.  dearuess  ['die- 
nes]  Dyrhed;  Kserhed;  0mhed  c. 

Dearsley  ['diazli]  s. 

dearth  [da'b]  Dyrtid  [paa  of];  fig  ogs.  Goldhed  c;  a  _ 
of  money  Pengeknaphed  c,  pengeknappe  Tider  pi;  a  . 
of  subjects  Stofforlegenhed  c. 

deary  ['diari]  a  kser  &c  [dear];  .  me!  du  keere!  ksere 
du !  *ksere  dig !  s  Elsket,  Ven  c  [dearie]. 

death  [deb]  D0d;  sp  Dot  c;  D0dsfald  n;  D0dsmaade  c. 
Se  meet!  'sdeath!  Gud  d0de  mig!  the  most  barbar- 
ous of  ~s  den  mest  barbariske  D0dsmaade;  it  would 
have  been  ~,  certain  .,  D0den,  den  .visse  D0d;  it  was 
the  _  of  him  det  blev  bans  D0d;  ban  tog  sin  D0d  der- 
over;  speaking  in  subdued  tones,  as  if  there  was  (or 
as  though  there  had  been  a)  .  [som  der  var  (el.  havde 
vseret)  Lig]  in  the  house;  be  (blue)  _  on  p  vaere  en 
L0ve  (el.  en  Mester,  en  Adept)  i,  i  at .  .  .;  vsere  begserlig 
efter  (*ogs.  grov  paa) ;  the  old  doctor  was  .  on  fits;  he 
was  ~  on  thesherry;  he  will  catch,  his  ~  of  cold  ban 
kommer  t.  at  fryse  ihjel,  fryse  sig  en  D0dssygdom  p. 
Halsen;  up,  shameless  baggage,  or  thou  diest  the  ~! 
eller  dn  d0r  D0den !  die  (or  have)  an  easy  ~  faa  en  let 
D0d;  die  such  a  ~  d0  (el.  faa)  en  saadan  D0d;  it  nearly 
gave  me  my  ~  det  var  nser  blevet  min  D0d,  havde  nrer 
kostet  mig  Livet;  make  it  _  for  any  widow  to  marry 
again!  sset  D0dsstraf  f.  hver  den  Enke,  som  gifter  sig 
igen!  met  his  _  fandt  D0den  [f.  deres  Haand  from 
them],  fandt  sin  Grav;  until  a  ~  [et  D0dsfald]  occurred 
in  the  town  close  by;  we  all  owe  Heaven  a  ~  vi  er  alle 
Vorherre  en  D0d  skyldige;  there  is  no  medicine  against 
~  mod  D0den  gror  der  ingen  Urt;  be  in  at  the  ~  vaere 
inde  t.  Doten;  how  he  came  by  (or  to)  his  _  hvorledes 
ban  fandt  D0den,  sin  D0d,  hvorledes  ban  kom  af- 
dage,  bans  D0dsrnaade ;  the  loss  he  sustained  in  the 
~  of  his  partner,  v.  sin  Kompagnons  D0d ;  to  ,,  is. 
ihjel,  tild0de;  do  to  „  tage  afdage,  tage  Livet  af,  aflive, 
hst  omkomme;  fig  g0re  forslidt  el.  fortsersket;  scenes  of 
Australian  life  have  been  done  to  ~,  er  saa  rent  for- 
taerskede;  dress  to  ~  gaa  frygtelig  moderne  klsedt; 
drink  himself  to  _  drikke  sig  ihjel  [i  with] ;  you  are 
going  to  certain  ~  De  gaar  den  visse  D0d  im0de;  fight 
you  to  the  _  kaempe  med  Dem  p.  Liv  ogD0d;  put  to  ~ 
tage  afdage,  hst  omkomme;  could  she  love  to  the  _•> 
til  D0den?  else  it  would  not  be  like  him  who  loved  us 
to  the  ~;  work  to  _  arbejde  ihjel,  arbejde  Livet  af;  fig 
g0re  fortsersket,  i  Passiv :  blive  fortsersket ;  wound  to 
the  _  saare  tild0de,  *ogs.  til  Ulivs;  — agony  D0dskamp; 
— bed  D0dsleje  n;  — bell  D0dsklokke;  sc  Suseu  c  for 
0rene  [a  tingling  in  the  ears];  — blow  Banehug,  D0ds- 

st0d;  fig  ogs.  Grundst0d  w; damp  D0dssved  c; halloo 

sp  Dot  c, hurt  Banesaar  n.    deathless  ['deples]  ud0de- 

lig.    deathjlight,  se  corpse-candles!  -like  d0dlignende. 
deathliness   ['deblines]   D0delighed  c.     deathly  ['debli] 


d0delig,  d0dbringende ;  ad:  grow  _  pale  blive  ligbleg 
el.  d0dsens  bleg.  death|rate  D0dsprocent,  D0delighed 
c;  — rattle  D0dsrallen  c;  — roll  D0deliste;  the  «  of 
Mont  Blanc,  death's  [debs] :  be  at  -  door  ligge  f.  D0den, 
*ogs.  vsere  lige  inde  i  D0den;  gaa  p.  Gravens  Rand; 
.head  D0dningehoved;  _  moth  D0dningehoved  n :  Ache 
rontia  atropos.  Death  Valley  D0dsdaleu,  i  Territoriet 
San  Diego  vest  for  Rio  Colorado  i  Sydkalifornien : 
Colorado  -.  deathjwarrant  (af  Majestaeten  underskrevet) 
D0dsdom,  Befaling  c  til  Henrettelse ;  received  his  _•  flk 
sin  D0dsdom,  ogs.  fig;  fig  ogs.  fik  sit  Vandrebudskab; 
— watch  ent  D0dningeur  n,  Vaeggesmed  c:  Anobium 
pertinax;  — wound  Banesaar  n. 

debar  [di'ba  a]  vt  afsksere,  udelukke,  udestcenge  [fra 
from];  she  has  been  ~red  [udelukket  fra]  the  society  of 
her  relations. 

debark  [di'ba-»k]  vt  debarkere,  udskibe;  vi  debarkere, 
udskibe  sig,  gaa  fraborde.  debarkation  [di(-)ba»'keI/an], 
debarkment  [di'ba>akni8nt]  Debarkering;  Debarkering, 
Udskibning,  Ilandbringelse,  Landssetning  c. 

debarment  [di'ba ^mant]  Afskaering,  Udelukkelse  c. 

debase  [di'be's]  vt  nedvserdige,  nedseette;  fordserve, 
skeemme;  trsekke  ned  i  det  lave;  forringe,  forfalske;  ~dr 
i  Heraldik:  omvendt;  _  currency,  ogs.  slaa  slet  M0nt 
(*Mynt).  debasement  [-ment]  Nedva3rdigelse,  Nedsa3ttelse; 
Forringelse,  Forfalskning  c.  debaser  Nedvserdiger  c,  &c. 

debatable  [di'beHabl]  omtvistelig;  omtvistet,  stridig, 
tvistig;  the  Debatable  Land,  en  Landstrsekning  mellem 
Esk  og  Sark,  som  baade  England  og  Skotland  gjorde 
Krav  paa;  a  _  person  sc  en  Person  der  slaar  sig  godt 
igennem.  debate  [di'beit]  s  Ordskifte  n,  Debat,  (is. 
parlamentarisk)  Forhandling  c;  the  -  on  the  Address 
Adressedebatten ;  the  matter  in  _  den  omdebatterede 
Sag.  debate  [di'beitl  vt  krempe  for  f;  dr0fte,  debnttere 
over);  _  thy  cause  with  thy  neighbour  himself!  bibl 
udf0r  din  Sag  mod  din  Noeste !  debate  vi  kaempe  f; 
debattere  [over  upon] ;  debating  society  Debatklnb  c, 
*ogs.  Samtalelag  n\  I  stood  debating  with  myself  on 
the  course  [og  overlagde  m.  sig  selv  den  Kurs]  I  should 
follow,  debater  Debattant  c.  debative  [di'beHiv]  debat- 
msessig;  in  a  grave,  ~  tone. 

debauch  [di'ba/t/]  vt  forf0re  [en  Kvinde  a  woman], 
forlokke;  ~ed  som  a  udsvsevende,  forfalden,  ogs.*  for- 
ranglet;  liderlig;  ~ed  himself  by  intemperance  blev  et 
forfaldent  Menneske;  .  the  crew  from  their  allegiance 
forlokke  Folkene.  debauch  vi  skeje  ud;  solde,  *rangle. 
debauch  [di'ba't;]  Udskejelser  pi,  Udsvsevelser  pi,  p* 
ogs.  Rangel  c.  debauchee  [deba(')'/i';  fr.]  forfaldent  (el. 
udsvsevende,  p*  ogs.  forranglet)  Menneske  n;  Solde- 
broder,  ogs.*  Svirebroder  c.  debauchery  [di'ba't/ari] 
Udsvaavelser  pi,  uordentligt  Liv  n;  p  *  ogs.  Rangel  c. 

Debenham  [Mebanom]  s. 

debenture  ['debautjua,  -tfa]  Gseldsbrev  n,  Obligation, 
Debentur  c,  Toldvsesenets  Bevis  n  for  stedfunden  Ud- 
f0rsel  af  drawbackberettigede  Varer;  Jsernbane-  el. 
Kommuneobligationer  pi ;  ~d  goods  Debenturvarer. 

debilitate  [dl'biliteH]  vt  svgekke.    debilitation  [di'bili- 

J/an]  Svsekkelse  c.  debility  [di'biliti]  Svaghed,  Mat- 
bed;  Svsekkelse,  Svsekkelsestilstand  c. 

debit  ['debit]  Gaeldspost;  Gfeld,  Debet;  Debetside  c. 
debit  ['debit]  vt  debitere,  belaste;  »  him  (for,  to)  the 
amount  debitere  ham  Bel0bet. 

debon(n)air  [deba'nse-a]  beleven;  veblig. 

Deborah  ['debar a]  s. 

deboshed  [di'b&Jt]  p  forfalden  [debauched],  debosh- 
ment  [di'ba/mant]  p  Udsvsevelser  pi  [debauchery]. 

debouch  [di'bu(-)/]   vi  udmunde   [i  en  Skorsten  in  a 


[e«]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [z]  measure;  fa]  sin^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [aj. 


deb 


240 


dec 


chimney};  &  debouchere  [p.  Sletten  on  the  plain}. 
debouch  Udmunding;  ^  Debouchering  c. 

Debreczin  [de'bretsin,  -t/in]  s. 

Debrett  [di'bret].  Is.  usevnes  Burke  and  -  som  Ud- 
givere  af  Adelskalendere;  a  person  whose  name  is  in  ... 

debris  [fr.;  'de(i)bri']  pi  Stumper  pi,  Stykkerjrt;  10se 
Blokke  pi  ved  Foden  af  et  Fjaeld,  *ogs.  Ur  c;  Grus  n, 
Ruiner  pi. 

debruise  [di'bru  z]  vt  her  gennemsksere,  m.  Bjaelke  &c. 

debt  [del]  Gseld  c;  -s  Gseldsposter  pi;  Gseld  c.  Se 
contract  vt!  ~s  active,  ogs.  (et  Bos)  Indgaeld  c;  -s  ac- 
tive and  passive,  ogs.  Aktiver  og  Passiver;  the  _  of 
nature  Naturens  Krav  n,  D0den ;  _  of  obligation  For- 
bindtlighedsgaeld ;  his  -  to  [til]  her;  forgive  us  our  ^! 
forlad  os  vor  Skyld !  owed  him  a  ~  stod  i  Gseld  t.  ham, 
is.  skyldte  ham  Penge;  became  a  prisoner  for  _  kom  i 
Gseldsfsengsel ;  be  in  -  vsere  i  (el.  have)  Gseld;  was 
deep  in  -  var  meget  (el.  stserkt)  forgseldet;  go  in  [ssette 
sig  i]  _  for  opera  boxes;  got  into  (or  ran  in)  _  gjorde 
(el.  satte,  stiftede)  Gaeld,  kom  i  Gseld ;  got  into  the  . 
of,  went  in  _  to  kom  i  Gaeld  til;  I  ran  in  ~  about 
£  200,  kom  i  en  Gseld  paa  ca.  200  Pund;  got  him  out 
of  _  betalte  bans  Gseld,  gjorde  ham  gseldfri.  debtee 
[de'ti-]  Kreditor  c.  debtless  ['detles]  gseldfri.  debtor 
['deta]  Debitor,  Skyldner  c;  ~'s  (or  -s")  prison  Gselds- 
faengsel,  git  Slutteri  n. 

debut  [fr. ;  de'b(j)ir]  Debut,  ferste  Optraeden  c,  ferste 
Fors0g  n.  debutant(e)  [fr.;  deb(j)u-'tarj(t)]  Debutant 
(-inde)  c. 

decadal  ['dekadal]  ti-,  bestaaende  af  ti.  decad(e) 
['dekad,  'deke^,  'deked]  Dekade,  Samling  (el.  Gruppe) 
c  af  ti;  Aarti,  Tiaar  n  [.  of  years]. 

decadence  ['dekadans,  di'ke^dans],  decadency  [-si]  Ned- 
gang,  Tilbagegang  c,  Forfald  n ;  the  decadence  of  the 
pristine  virtue  of  our  soldiers  et  Forfald  i  vore  Sol- 
daters  gamle  Dyder.  decadent  ['dekadant,  di'ke'dant] 
nedadgaaende,  som  er  i  Tilbagegaug,  som  har  haft  sin 
bedste  Tid,  som  er  paa  Retur;  dekaderet. 

decagon  ['dekagan]  Tikant  c.  decahedron  [deka'hi-- 
drdn]  Dekaeder  n.  decalogue  ['dekalag] :  the  ~  Deka- 
logen,  de  ti  Bud;  the  latest  Decalogue,  et  satirisk 
Digt  af  Clongh. 

decamp  [di'kamp]  vi  bryde  op  (m.  Lejren),  afmarchere; 
fortrsekke,  F*  ogs.  have  sig  undaf;  tage  Foden  i  Haan- 
den  el.  paa  Nakken;  r0mme.  decamp  Opbrud  n,  Af- 
march;  R0muing  c;  there  was  every  prospect  of  a 
general  .  of  all  my  people,  decampment  [-mant]  Op- 
brud M,  Afmarch  c. 

decanal  [di'keiual]  a  dekanal,  Provste-,  Provsti-. 

decangular  [de'kangjwla]  tikantet. 

decant  [di'kantj  vt  afhselde,  afklare;  hselde  over  paa 
Karafler.  decantatlon  [drkan'tei/an]  Afhseld(n)ing,  Af- 
klaring  c.  decanter  [di'kanta]  Af hselder;  (Vin)karaffel  c. 

decapitate  [di'kapiteH]  vt  halshugge.  decapitation 
[dikapi'te'/an]  Halshugning  c. 

decastlch  ['dekastik]  tiliniet  Digt  n. 

decay  [di'ke'J  vi  forfalde,  komme  i  Forfald,  gaa  (el. 
ssettes)  tilbage;  tabe  sig;  visne;  raadne;  fr0unes, 
*morkne;  ~ed  som  a  bl.  a.  dekaderet,  reduceret,  om 
Person;  medtagen,  af  Tidens  Tand,  f.  Eks.  om  Mindes- 
mserke;  bygfseldlg,  ogs.*  affseldig,  brastfrcldig,  skr0be- 
lig,  om  Bygningsvserk  (*Bygverk);  bedservet,  f.  Eks.  om 
Brad;  fr0nnet,  ogs  *  forraadnet,  raadden,  om  Tree;  raad- 
den,  om  Gr0nsager,  om  Tand;  -ed  characters  deka- 
derede  Eksistenser.  dec*y  [di'kei]  s  Forfald  n,  Tilbage- 
gang; Forarmelse;  Bygfaeldighed,  ogs.*  Affseldighed, 
Brestfseldighed,  Skr0belighed;  Raadnen,  Forraadnelse  c, 


the  .  of  the  body,  bl.  a.  legemlig  Tilbagegang;  Legemets 
Hensygnen  c;  the  gradual  ~  of  the  practice  at  Skikken 
efterhaanden  table  sig  el.  kom  i  Forfald;  the  church  fell 
down  from  sheer  _,  af  lutter  ^Elde;  fell  (or  passed)  into 
-  kom  i  Forfald,  forfaldt,  sattes  tilbage;  a  family  falls 
into  ~,  ogs.  det  gaar  tilagters  (*ogs.  det  gaar  ud)  m.  en 
Familie ;  go  to  -  gaa  i  Forraadnelse ;  he  is  going  fast 
to  -  han  gaar  hurtig  sin  Opl0sniug  im0de;  his  failure 
was  not  to  be  ascribed  to  intellectual  ~,  svigtende 
(Aands)evner. 

Dei-can  ['dekan,  \  di'kan] :  the  -  Dekkan  n. 

decease  [di'si  s]  (d0delig)  Afgang,  D0d  c.  decease  [di- 
'si's]  vi  afgaa  ved  D0den;  (the)  -d,  the  ~d  gentleman 
afd0de;  the  wound  in  the  ~d's  head. 

deceit  [di'si't]  Bedrag  n,  Svig  c;  ignorant  of  the 
~s  of  the  world  ukendt  m.  (denne)  Verdens  Falsk- 
hed  c.  deceitful  [-f(u)l]  bedragersk,  falsk,  svigefuld.  Se 
appearance!  deceitful  ness  [-f(u)lnes]  Falskhed,  Svige- 
fuldhed  c;  as  one  who  knew  the  ~  of  this  world. 
deceirable  fdi'si'vabl]  bedragelig,  som  lader  sig  be- 
drage.  deceire  [di'si'v]  vt  bedrage,  skuffe;  svige;  be- 
daare,  vildlede;  poet  fordrive,  om  Tid  [beguile];  did 
not  -  himself,  bl.  a.  gjorde  sig  ingen  Illusioner;  was 
~d  by,  bl.  a.  lod  sig  blsende  af .  .  . ;  complained  that 
she  had  been  much  ~d  in  him,  over,  at  hun  havde 
taget  gauske  fejl  af  ham;  they  were  ~d  in  my  nature 
de  bed0mte  min  Natur  fejlagtig;  .d  him  into  a  belief 
[narrede  ham  t.  at  tro]  that...  deceirer  [di'si'va]  Be- 
drager;  Forfarer  c;  falsk  Menneske  M;  men  were  -s  ever 
Mandfolkene  have  stedse  vseret  falske.  Shakesp. 

December  [di'semba]  December  c.  decemvir  [di'semva] 
Decemvir  c.  decemviral  [di'semviral]  Decemvir-,  decem- 
viral.  decemrirate  [-re!t]  Decemvirat  n,  Timandsstyrelse  c. 

decency  ['di'sansi]  S0mmelighed,  Anstaendighed  c;  of- 
fence against  ~  and  morals  Saedelighedsforbrydelse  c; 
an  explanation  that  I  could  in  ~  [m.  S0mmelighed, 
ansteendigvis]  accept;  he  could  not  in  -  see  her  so 
early;  on  the  score  of  ~  af  S0mmelighedshensyn,  i 
Velanstaendighedens  Navn;  _  forbids  Urenlighed  fra- 
bedes  [commit  no  nuisance]. 

decennary  [di'senari]  Tiaar,  Aarti  n.  decennial  [di- 
•senial]  tiaarlig,  Tiaars-.  decennium  [di'seniam]  Tiaar. 
Aarti  n. 

decent  f'drsant]  s0mmelig,  anstaendig;  passelig  (*ogs. 
passe),  som  gaar  an,  tilstrsekkelig;  anstaendig,  rimelig; 
a  ~  [s0mmelig]  conduct;  a  ~  [anstaendig]  fortune,  girl; 
at  a  ~  hour  i  ordentlig  Tid;  a  very  ~  [ganske  god] 
surgeon;  if  the  weather  be  at  all  ~,  nogenlunde  rime- 
ligt.  decently  ad  s0mmelig;  med  S0mmelighed,  an- 
staendigvis;  nogenlunde  godt,  nogenledes;  as  soow  as  / 
.  [anstaendigvis,  m.  S0mmelighed,  godt]  could. 

decentralization  [disentralai'ze'/an]  Decentralisation  c. 
decentralize  [di'sentralaiz]  vt  decentralisere,  fjerne  fra 
Centret  (is.  Isegge  udeufor  Hovedstaden),  fordele. 

deception  [di'sep/an]  Svig  c,  Bedrag;  Sansebedrag  n 
[.  of  the  senses];  the  ~  [is.  Illusionen]  was  perfect. 
deceptive  [di'septiv]  bedragelig,  skuffende,  vildledende. 

decern  [di'sa'n]  vt  jur  dekretere,  anordne. 

dechristianlze  [di^'krist/auaiz]  vt  afkristne. 

Decian  ['di  /(i)an]  decisk;  the  _  persecution. 

decldable  [di'saidabl]  som  lader  sig  afg0re.  decide 
[di'said]  vt  afg0re;  beslutte;  jur  paakende;  that  ~s  it  det 
afg0r  Sageu ;  the  case  was  ~d  against  him  Dommen 
gik  ham  imod;  he  ,d  to  [bestemte  sig  til  (el.  besluttede) 
at]  speak  to  his  mother,  decide  vi  bestemme  sig, 
komme  t.  en  Afg0relse,  t.  en  Bestemmelse ;  jur  kende 
(i  Sagen),  afgive  Kendelse.  Se  doctor!  the  Editor  has 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  t'bal  Trykstavelsc;  [c.]  hat;  [&•]  fall;  [c.}  hot:  [A]  hut;  [o«]  hwrt;  [a]  inner; 


dec 


241 


dec 


_d  otherwise,  bar  bestemt  det  anderledes;  bar  bestemt 
sig  t.  noget  andet;  the  judges  ~d  against  him  Dommen 
gik  bam  imod;  the  commission  had  no  easy  task  in 
deciding  [d0mme]  between  the  rivals;  I  ~d  for  [be- 
stemte  mig  f.]  war*  a  right  to  ~  for  yourself  Ret(ten) 
til  selv  at  trseffe  en  Afg0relse;  din  Selvbestemraelsesret; 
J  -d  on  [bestemte  mig  f.j  Denmark;  -  on  the  case  of 
Arius  d0mme  i  A's  Sag;  after  our  tour  was  ~d  upon, 
var  bestemt;  the  plan  which  has  been  ~d  upon  den 
Plan  man  bar  bestemt  sig  for.  decided  [di'saidid]  af- 
gjort, bestemt;  they  had  a  ~  objection  to  my  becoming 
a  husband  de  var  afgjort  imod,  at  jeg  giftede  mig;  he 
was  of  a  ~  opinion  that . . .,  var  af  den  bestemte  (el. 
afgjort,  decideret  af  den)  Mening,  at .  .  . ;  had  a  ~  [af- 
gjort] taste  for...  decidedly  [di'saididli]  ad  (ganske) 
bestemt;  afgjort,  decideret;  most  J.  ogs.  tilvisse!  I  am 
-  of  opinion...  decider  [di'saida]  Afg0rer;  Opmand,  Vold- 
giftsmand  c;  sp  MesterLab,  afg0rende  L0b  n,  efter  d0dt 
L0b;  the  ~,  i  Spil:  Mesteren. 

decidua  [di'sidjua]  physiol  Decidua  c,  Hinde  om 
^Egget  i  Livmoderen.  deciduous  [di'sidjuas]  is.  ^  af- 
faldende.  deciduousness  Affaldenhed  c. 

decimal  f'desimal]  Decimal;  -  balance  Decimalvsegt, 
notation  or  system  Titalssystemet,  point  Prik,  foran 
Decimalbr0k.  decimal  ['desimal]  Decimal  c;  the  ~s, 
ogs.  Mantissen,  i  Logaritmetabel ;  circulating  (or  cir- 
culatory, recurring)  ~  periodisk  Decimalbr0k  c;  two  „ 
seven  to  Komma  syv,  2.?.  decimalism  ['desimalizm] 
Decimalsystem,  tidelt  System  n.  decimalize  ['desima- 
laiz]  vt  forvandle  (el.  reducere)  til  Decimaler.  decimally 
['desimali]  ad  efter  Tiere;  ved  Decimaler.  decimate 
['desime1^  vt  tage  Tiendedelen  af;  decimere  [straffe 
hver  tiende  af;  bserge  (*berje),  baardt  medtage].  deci- 
mation [desi'meifan]  Decimering  c.  decimo  ['desimo"]: 
man  in  ~  Menneske  i  L0mmelalderen. 

decipher  [di'saifa]  vt  dechifrere,  tyde,  udtyde,  hst  & 
poet  raade.  decipherable  [di'saifarabl]  tydbar;  easily  ~, 
ogs.  let  at  tyde.  decipherment  [di'saifamant]  Dechifre- 
ring,  (Ud)tydning  c. 

decision  [di'sigau]  Afg0relse;  Paakendelse  [af  on]; 
Kendelse,  Dom  [i  on] ;  Bestemthed  [~  of  character]; 
Sikkerbed  c,  i  Optrseden,  i  Foredrag;  a  wrong  _  on  a 
case,  is.  en  fejlagtig  Dom  (i  en  Sag);  give  (a)  _  afgive 
(en,  sin)  Kendelse,  afsige  Dom;  arrive  at  (or  come  to) 
a  ~  fatte  (el.  komme  til)  en  Bestemmelse,  tage  sit 
Parti;  came  on  for  ~  kom  under  Afg0relse.  decisive 
[di'saisiv]  afg0rende;  bestemt;  sikker;  a  „  campaign; 
in  an  under  but  ~  tone,  decisirely  ad  afg0rende,  &c. 

deck  [dek]  vt  dsekke;  drapere;  pryde,  smykke;  deko- 
rere;  &  Isegge  Daek  i;  ~ed  with  flags,  flowers  flagsmykket, 
blomster-klsedt,  -smykket.  deck  Dsek;  Spil  n  Kort,  p* 
ogs.  Kortleg  c  [~  (or  pack)  of  cards];  sweep  the  .,  figur- 

lig:  rydde  Bordet,  g0re  rent  Bord,  i  Spil; bucket  & 

Slagp0s,  Admiral  c;  — cargo  Daekslast.  decker  [deka],  is. 
Draperer;  Pynter  c;  Draper!  w;  Taffeldsekker  c  [table  ~J; 
a  two-decker  en  Todsekker.  deck  |  hand  ^  Daeksmand 
c; house  4>  Ruf  n,  p  Ruf  c;  — load  Dsekslast. 

declaim  [di'kle'm]  vi  deklamere;  ivre,  tordne  [imod 
against] ;  the  landlords  ~ed  against  [raabte  paa,  skreg 
paa]  ingratitude,  declaim  vt  deklamere.  declaimer 
[di'kle'ma]  Deklamator;  Ivrer  c.  declamation  [dekla- 
•mei/an]  Deklamation,  Deklamationskunst  c,  kunstmses- 
sigt  Foredrag  n;  Tale0velse;  Tale  c;  klingende  Fraser, 
Talemaader  pi.  declamatory  [di'klamatari]  deklama- 
torisk. 

declarable  [di'klse-orabl]  f  paaviselig.  declaration 
[dekla'rei/an]  Erklaering,  (bestemt)  Udtalelse  c;  jur 


Klageskrift,  Species  n  facti ;  (Told)angivelse ;  Selvan- 
glvelse,  egen  Angivelse  el.  Opgave  c,  i  Skattesager; 
a  ~  of  faith  (literser;  politisk)  Trosbekendelse ;  .  of 
war  Krigserklsering ;  make  one's  ~  afgive  sin  Erklee- 
ring;  ~s  of  mercy  and  love  made  in  the  gospel  Evan- 
geliets  Tilsagn  om  .  .  .  declarative  [di'klarativ],  declar- 
atory [di'klaratari]  oplysende,  forklarende;  erklserende. 
declare  [di'klse-a]  vt  forkynde;  erklaere  [til  (el.  for)  bam 
to  him] ;  angive,  m.  Hensyn  t.  Fortoldning  eller  Be- 
skatning;  ogs.  abs  melde,  i  Kortspil;  v.  reft:  _  oneself 
erklsere  (el.  udtale)  sig;  erklaere  sig,  afgores;  he  ~d 
himself  a  [erklaerede  sig  for]  Roman  Catholic;  the 
heavens  ~  [forkynder]  the  glory  of  God;  the  churches 
in  which  I  had  for  so  many  years  -d  [forkyndt]  the 
word  of  the  Lord;  he  ~d  [udtalte]  his  opinion  openly; 
a  republic  was  ~d  Republiken  erklseredes;  -  war 
against  (or  on)  her  erklsere  hende  Krig;  well,  I  „ 
nu  (el.  naa),  det  maa  jeg  sige  .  .  . ;  I  do  ~  that  det 
maa  jeg  sige,  at .  .  . ;  I  -  it  is  striking  ten  der  slaar 
den  sandelig  ti !  the  race  was  ~d  off,  blev  afsagt;  there 
is  trouble  between  you  and  her.  Yes,  everything  is  ~d 
off,  alt  er  (gjort)  forbi.  declare  vi  erklsere  sig  [for  for, 
in  favour  of;  imod  against] ;  jur  affatte  sin  Klage; 
melde,  i  Kortspil;  victory  .d  for  she  allies;  I  -  off  jeg 
siger  Pas  (el.  Tak  f.  mig).  declared  [di'klse-ad]  a  er- 
klseret;  svoren;  a  _  [svoren]  enemy;  the  ~  [ogs.  en  er- 
klseret]  partisan  of  Napoleon,  declaredly  [di'klse-aridli] 
ad  erklaere  t. 

declension  [di'klenjan]  (h0fligt)  Afslag  n:  amr;  gr 
Deklination,  B0jning;  phys  Afvigning,  Deklination  c 
/_  of  the  needle];  the  ~  of  a  nomination:  amr.  declin- 
able [di'klainabl]  b0jelig,  deklinabel.  declination  [de- 
kli'neijan]  Nedadb0jning,  B0jning;  fig  Nedgang;  Afbej- 
ning,  Afvigelse  c;  Afslag  w;  ast,  gr  &c  Deklination  c; 
the  ~  of  the  compass,  of  the  needle;  the  Queen's  ~ 
from  marriage,  Vaegring  v.  at  indgaa  ^Egteskab;  a 
time  of  ~  and  decay  en  Nedgangens  og  Forfaldets  Tid. 
declinator  ['dekline^a]  Afvigningskompas,  Deklinations- 
instrument  n.  declinatory  [di'klainatari]  afslaaende, 
Vsegrings-.  decline  [di'klain]  vi  haelde,  skraane  (nedad); 
nedlade  sig  \;  fig  dale,  gaa  tilbage,  gaa  nedad  (*ogs. 
nedfor)  Bakke,  vsere  i  Nedgang,  *ogs.  gaa  nedover;  b0je 
af,  ogs.  fig;  svare  afslaaende,  vsegre  sig  /~  the  offer], 
ikke  ville;  declining  [svigtende,  vaklende]  health;  his 
declining  years  [bans  Livsaften]  were  refreshed  by  .  .  .; 
his  affairs  began  to  ~  det  begyndte  at  gaa  tilbage  f. 
bam,  bans  Aktier  dalede  (*ogs.  var  i  Synkende),  bans 
Stjerne  begyndte  at  dale ;  his  influence  began  to  „,  be- 
gyndte at  dale  (el.  tabe  sig),  var  i  Nedgang.  decline 
vt  b0je  nedad;  afb0je,  b0je  tilside;  undslaa  sig  for  [at 
modtage  Hvervet  accepting  the  charge],  frabede  (*ogs. 
undbede)  sig  [officiel  Modtagelse  an  official  reception], 
afslaa,  ironisk :  betakke  sig  for;  (s0ge  at)  undgaa,  b0je  af 
for;  gr  deklinere,  b0je;  _  business  oph0re  med  Forret- 
ningerne,  m.  Forretningen;  _  a  contest,  is.  undgaa  en  (el. 
ikke  ville  indlade  sig  i)  Kamp;  _  the  course  of  justice 
b0je  Retten;  ~  the  invitation  (baflig)  afslaa  Indbydel- 
sen;  -  a  re-election,  is.  frasige  sig  Genvalg;  „  all  res- 
ponsibility fralsegge  sig  etbvert  Ansvar;  »  the  responsi- 
bility, ogs.  skyde  Ansvaret  fra  sig.  decline  Tilbage- 
gang,  Affalden,  Nedgang,  Dalen;  Nedgangstid;  path 
Synken,  Aftagen,  f.  Eks.  Febers;  Hensvinden,  Tsering, 
i  f0rste  Stadium;  mere  (Kursers)  Dalen,  Nedgaug, 
Baisse  c  [~  in  securities] ;  _  and  rise  Dalen  og  Stigen, 
Ned-  og  Opgang;  there  is  a  ~  [der  er  Nedgang]  in  the 
price  of  cotton;  in  the  ~  of  life  hst  ogs.  i  mit  (el.  bans 
&c)  Livs  Aften;  be  in  (fall  into)  a  _  have  (faa)  Taring; 


[e«]  bate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a). 

16 


dec 


242 


be  on  the  ~  vsere  synkende  (*ogs.  i  Synkende),  i  Ned- 
gang,  paa  Retur;  vsere  p.  Haeldingen.  decliner  [di- 
'klaina]  En  der  afslaar  el.  vaegrer  sig,  Afslaaer  c. 

declivity  [di'kliviti]  Skraaning,  Hselding  (nedad); 
Bakke  c,  Bakkehaeld  n.  Modsat:  acclivity,  declivous 
[di'klaivds]  skraanende,  haeldende. 

decoct  [di'k&kt]  vt  udkoge;  koge;  fig  ford0je.  de- 
coction [di'kak/an]  Udkogning;  Kogning;  (udkogt) 
Vaedske  c,  Vand  n,  *ogs.  Laag  c;  pharm  Dekokt  n; 
superintend  the  _  of  the  tea. 

decollate  [di'kaleH;  'dekdle't]  vt  halshugge,  om  Hel- 
gen;  the  -d  martyr.  Ingoldsby  Leg.  412.  decollete(e) 
[fr.]  nedringet. 

decolorant  [di'kAlarant]  Affarvningsmiddel ;  Blege- 
middel  n.  decoloration  [dikAla're'/an]  Affarvning; 
Blegning;  Farvel0shed;  Falmethed  c.  decolour  [di'kAla] 
vt  aflfarve;  blege.  decolo(u)rize  [di'kAlaraiz]  vt  affarve. 

decomposable  [di'kam'pouzabl]  op!0selig;  forvitrelig. 
decompose  [di  kam'pouz]  vt  oplase  [i  into],  dekomponere; 
geol  forvitre;  the  body  was  in  a  very  ~d  [oplest]  state; 
become  ~d,  is.  forvitres.  decompose  vi  op!0ses,  op!0se 
sig;  forvitres.  decomposite  [dr'kampozit]  dobbelt  sam- 
mensat.  decomposition  [di'kampo'zi/an]  Opl0sning; 
Forvitring  c;  the  body  was  in  a  state  of  -,  i  Opl0s- 
ningstilstand.  decompound  [di'kam'paund]  vt  alter 
sammenssette ;  op!0se  [decompose],  decompound  ['di'- 
kampaund]  dobbelt  sammeneat. 

decorate  ['dekare't]  vt  dekorere,  pryde,  smykke;  my 
rooms  were  newly  ~d,  malede  og  oppudsede.  decoration 
[deka'rei/an]  Dekoration,  Prydelse,  Udsmykning;  De- 
koration,  Prydelse  c;  Smykke;  Ordenstegn  w,  Dekora- 
tion c;  Decoration  Day,  amr  Gravsmykningsdagen, 
30te  Maj,  da  man  gaar  p.  Kirkegaarden  for  at  pynte 
de  i  Krigen  faldnes  Grave,  decorative  ['dekarativ]  de- 
korativ,  Dekorations-,  Pryd-;  prydende,  prydelig.  de- 
corati  veil  ess  [-nes]  Prydelighed  c.  decorator  ['dekareHa] 
Dekorat0r,  Pryder,  Udsmykker  c.  decorous  [di'k&'ras, 
'dekarosj  semmelig.  decorously  ad.  decorousness 
S0mmelighed  c. 

decorticate  [di'ka^tikeH]  vt  afskalle.  decortlcation 
[dika-ati'kei/an]  Afskalling  c. 

decorum  [di'ka'ram]  Dekorum,  det  s0mmelige  el.  vel- 
anstsendige  n,  S0mmelighed  c;  negligent  of  the  duties 
and  ~s  of  his  station  ligegyldig  f.  sine  Pligter  og  de 
for  Stillingen  gseldende  Anstandsregler ;  rules  of  -  An- 
standsregler. 

decoy  [di'koi]  vt  lokke;  forlokke;  &  vildlede,  v.  falske 
Lys  Ac.  decoy  [di'koi]  Lokkelse,  Lokkemad  c,  Lokke- 
middel  n;  Lokkefugl;  Lokkeplads  c;  — bird  Lokkefugl; 

.duck  Lokkeand;  song  Lokkesang,  *ogs.  Lok, 

Kauing  c. 

decrease  [di'kri's]  vi  formindskes,  aftage,  p  minke 
(af);  be  decreasing,  ogs.  vaere  i  Aftagende,  *ogs.  vsere  i 
Synkende.  decrease  [di'kri's]  vt  formindske.  decrease 
[di'kri's;  'di'kri  s]  Formindskelse,  Nedgang,  Synken, 
fogs.  Maanens)  Aftagen  c. 

decree  [di'kri']  Dekret  w,  Forordning,  Lov;  (Kancelli- 
rets,  Admiralitetsrets;  Kendelse,  Dom  c.  decree  [di'kri'] 
vt  dekretere,  bestemme,  forordne,  paabyde;  d0mme  fra 
Embedet;  it  was,  however,  so  ~d,  is.  det  var  imidlertid 
saa  beskikket  (af  Skaebnen);  the  divorce  was  ,d  der 
faldt  Dom  for  Skilsmisse;  the  officials  cannot  be  dis- 
charged unless  ,d  by  a  particular  court  of  justice. 

decrement  ['dekrimantj  Formindskelse,  Aftagen  c. 

decrepit  [di'krepit]  udlevet,  affseldig,  skr0belig.  de- 
crepitate [-e»t]  vi  chew,  forknitre.  decrepitation  [di- 


krepi'te'/an]  Forknitring  c.  decrepitude  [di'krepitjud] 
Udlevethed,  Affseldighed,  Skr0belighed  c. 

decrescendo  [it.;  dekri'/endo",  -'sendo"]  «^  dekre- 
scendo,  (i  Styrke)  aftagende.  decrescent  [di'kresant] 
aftagende;  s  Halvmaane  c.  Jvf  crescent! 

decretal  [di'kri'tal]  Forordnings-,  forordningsmsessig, 
indeholdende  (el.  givende)  en  Forordning;  a  _  epistle. 
decretal  (is.  pavelig)  Forordning;  Dekretal,  Sainliug  c 
af  pavelige  Forordninger.  decrete  [di'kri't]  vt  sc  & 
amr  dekretere,  forordne;  a  moratorium  recently  ~d  in 
the  Argentine  Republic,  decretlst  [di'kri'tist]  Cath. 
univ  Kirkeretslserer  c.  decretive  [-tiv]  anordnende, 
forordnende;  God's  will  _  and  preceptive  Guds  Villie 
m.  Menneskene  og  t.  Menneskene. 

decrial  [di'kraial]  Nedrakning,  Riven  ned  paa,  *ogs. 
Vanrygtelse,  Nedsvsertelse ;  Udskrigelse  c.  decrier  [di- 
'kraia]  En,  der  svserter,  *ogs.  Nedsvserter  c.  decry  [di- 
•krai]  vt  rive  ned  paa,  nedrakke,  svserte  (*ogs.  ned- 
svserte),  bringe  i  Vanry  (el.  i  Vanrygte,  i  Miskredit), 
miskreditere ;  be  decried,  ogs  komme  i  Miskredit;  was 
decried  [ogs.  udskreges]  as  an  atheist. 

decubitus  [di'kjirbitas]  path  Gennemliggen  c;  Ligge- 
saar  n.  decuman  f'dekjuman]  uhyre,  is.*  om  B01ge.  de- 
cumbeuce  [di'kAmbans],  decumbeucy  [-bansi]  Liggen, 
liggende  Stilling  c.  decumbent  [-bant]  liggende,  is.  om 
Grene,  Haar  o.  1. 

decuple  f'dekjupl]  tifold,  tidobbelt;  vt  tidoble.  de- 
curion  [di'kjuarian]  ^  (romersk)  Halvtropschef,  De- 
kurion  c. 

decurrent  [di'kArant]  $  ned!0bende. 

decus  ['di'kas]  si  Specie  c  [cr own-piece] . 

Dedalian  [di'deUjan]  dsedalisk,  slynget,  indviklet, 
labyrintisk. 

dedecorous  [di'dekaras]  f  vanaerende,  skaendig;  (min- 
dre  steerkt:)  us0mmelig. 

dedentition  [di'den'ti/an]  Tandfselding  c. 

dedicate  ['dedike't]  vtindvie  [et  Alter  til  an  altar  to]; 
vie,  hellige  [sig  t.  et  Fag  himself  to  a  profession] ;  de- 
dicere,  tilegne,  om  Bog  <fec.  dedicatee  [dedike'ti']  En  c 
hvem  noget  er  helliget  el.  tilegnet.  dedication  [dedi- 
•ke^an]  Indvielse;  Vielse,  Helligelse;  Dedikation,  Til- 
egnelse  c.  dedicator  ['dedike'ta]  Indvier;  Tilegner  c. 

Dedlock  ['dedlak] ;  Sir  Leicester  „,  i  Dickens'  Bleak 
House,  en  Haedersmand,  men  af  en  saa  forstenet  Tanke- 
gang,  at  <iugen  Mennesketunge*  kunde  rokke  bans 
Fordomme. 

deduce  [di'dju's]  vt  udlede;  slutte  [af  from],  deduce- 
ment  [di'dju'smant]  Udledelse;  f  Slutning  c.  deduci- 
bility [didju-si'biliti]  Udledelighed  c.  deducible  [di'dju-- 
sibl]  som  lader  sig  udlede  el.  slutte  [af  from],  dedu- 
clve  [di'djusiv]  \  udledende;  sluttende.  deduct  [di- 
'dAkt]  vt  fradrage,  fratrsekke,  bringe  i  Afdrag;  ~ing  ex- 
penses efter  (el.  med)  Fradrag  af  Omkostninger.  de- 
ductible [di'dAktibl]  fradragelig,  fratrsekkelig ;  skilbar, 
skillelig,  som  kan  skilles;  som  kan  udledes  el.  sluttes, 
Slutnings-.  deduction  [di'dAk/an]  Udledelse,  Slutning  c 
(fra  almindelige  Principper,  mods,  induction);  Fradrag; 
Afslag,  Nedslag  n  [i  from],  Rabat  c.  deductive  [di'dAk- 
tiv]  udledelig,  som  lader  sig  udlede  el.  slutte;  deduktiv; 
sluttende,  slutningsvis.  deductively  ad  slutningsvis. 

dee  [di']  v  f  bande;  forbande  [damn].  Jvf  d-d! 
Dee  [di']  s. 

deed  [di'd]  Gerning,  is.  Daad;  Ugerning,  Udaad 
[foul  -];  jur  Kontrakt  c,  Dokument;  Sk0de  n  [„  of  con- 
veyance]; pi  ogs.  Brevskaber;  «  of  arms  Vaabendaad; 
the  ~  is  done,  is.  gjort  Gerning  staar  ikke  til  at  aendre, 
gjort  er  gjort;  by  word  and  ~  med  Raad  og  Daad;  in 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


dee 


243 


def 


word  and  _   i   Ord   og   Gerning;   in  very  „  git  &  hs 
virkelig  [indeed];   carry  his  sympathy  into  .  f0re  sin 
Sympati  ud   (el.  omsaette  sin  Sympati)   i  Handling, 
Gerning.     deed    [drd]    vt   tilsk0de,    overdrage.      'deed 
deed  ad  F  virkelig  [indeed];   -ful  poet  daadrig.    deed 
less  daad!0s.    deed-poll  [-poul]  ensidig  Kontrakt  c. 
deck  [di'k]  prov  Graft;  Gr0ftekant  c  [dike]. 
deem  [di'm]  vt  tykkes;  anse  (el.  regne)  for;  if  Fate  be 
what  some  _;  may  ~  himself  fortunate,  ogs.  kan  prise 
sin   Lykke   el.    sin    Skaebne.     deem    vi   mene,    taenke 
deemster  ['di'msta]  Dommer  c,  paa  0en  Man. 
deener  ['di'na]  si  Shilling  c  [deanerj;  a  deuce  of  -s. 
deep  [di-p]  a  dyb,  ogs.  fig;   agr  med  dyb  Jord,  dyb- 
muldet,    *ogs.    dyblsendt;     dybttsenkende,    dybsindig; 
grundig;   fordybet  [i  Dr0mmerier  in  reverie;  i  Sp0rgs 
maalet  om  in  the  question  of];  vel  bevandret;  dyb,  om 
Farve  [_  blue  dybblaa];  a  ~  fellow  en  udspekuleret  Fyr 
el.  Karl,   f*  ogs.  en  ful  Fant;  lay  ~  schemes  laegge  ud 
studerede  (el.  omgaas  m.  dybt  anlagte)  Planer  [til  at 
for  at  to];  on  they  came,  two  -,  to  Mand  h0j;  they  were 
seven  in  the  boat,  and  ~  in  consequence,  og  stak  f01ge 
lig  dybt;  the  men  lay  four  ~,  fire  Mand  h0j;  _  in  debt 
i  Gseld  op  over  0rene.    deep   ad  dybt;   J  am  engaged 
two  ~,  engageret  f.  de  to  nseste  Danse;    dig  (drink)  . 
grave  dybt  (tage  dybe  Drag;   se  dybt  i  Flasken);    go  _ 
into  the  matter  gaa  grundig  ind  p.  Sagen.    deep  Dyb  n; 
the  .s  of  the  leadline  &.  Lodlinens  umaerkede  Laengder; 
from  the  ~s  of  his  mind  fra  Sjselens  Dyb,  fra  Sjaeledybet; 
— drawing ^dybtgaaende,  dybtstikkende;  — drawn  dybt, 
om  Suk.    deepen  ['di  pan]  vt  uddybe;  g0re  (en  Farve) 
dybere  el.  fyldigere;  fig  skserpe,  om  Sorg,  om  Indtryk; 
J*  fordybe;  J^  stemme  dybere;  we  were  -ing  our  water  J> 
vi  stod  ud  paa  dybere  Vand;  vi  var  ved  at  komme  bort 
fra  (*paa  Afgangen  af)  Banken.  deepen  vi  fordybes,  blive 
dybere;   rapidly  ~ing  &  stserkt  afgaaende;   the  gloom 
(water)  is   -ing  Market  bliver  tsettere   (Vandet  bliver 
dybere).    deep-laid  fint  (el.  klogt)  udtsenkt,  dybt  anlagt. 
deeply  ['di-pli]  ad  dybt;  grundig;  a  _  laid  [dybt  anlagt, 
m.  Klegt  udtaenkt]  intrigue;  offend  ~  saare  dybt  el.  f01e- 
lig;  play  -  spille  h0jt;   _  regret  beklage  dybt;    sigh  _ 
sukke  dybt.     deepjmouthed   ['di'pmauSd,    -mauj?t]   dyb- 
tonet;  — read  godt  belaest,  vel  bevandret;  _sea  Hav-,  Dyb- 
vands-;  -  anchor  S0anker,  Flydeanker;  _  cod  Havtorsk, 
*ogs.  Revtorsk;  _  explorations  or  researches  Dybvands- 
unders0gelser ;    -  fishing  Havfiskeri ;    _  lead  Dyblod ;  . 
line  Dyblodline ;   _  thermometer  Dybvandstermometer; 
— seated   dybtliggende ;   deeper  seated  dybereliggende; 
— set  dybtliggende  [0jne  eyes] ;  fig  ogs.  indgroet,  rod- 
feestet;    ..sighted  dyb(t)seende ;   ..thinking  dybsindig; 

waisted  &  h0jbordet. 

deer  [dia]  Dyr  f;  Dyr  n  (af  Hjorteslaegten),   Hjort  c: 

Cervus.    PI  deer;  rats  and  such  small  _.   Sh.; balls 

ty    Hjortetr0fler :    Elaphomyces;    — drive   Samling   (el. 

Flok)  c  Hjortedyr,  sammendrevne  Dyr  pi; park  Dyre- 

have,  Park  c;  — stalker  Pyrscher,  Pyrschjseger,  Hjorte- 
skytte,  *Hjorteskytter,  Lurejaeger;  Jaegerhat,  lavpullet, 
bredskygget  Filthat  c;  — stalking  Pyrschjagt,  Pyrsch- 
gang,  *Stillea,  Lurejagt  c,  Hjorteskytteri  n;  — stealer 
Vildttyv. 
Dee(t)z  [di  ts]  s. 

deevil  ['di'vl]  sc  Djaevel  c  [devil]. 
deface  [di'fe's]  vt  vanhelde,  ogs.*  sksemme;  makulere; 
beskadige,  0delsegge;  .  the  label,  is.  tilintetg0re  Etiket- 
ten.    defacement  [-mant]  Vanheldelse;  Makulering;  Be- 
skadigelse,  0delseggelse  c.    defacer  Vanhelder  c,  Ac. 
de  facto  [di-  'faktouj  ogs.  faktisk,  i  Virkeligheden. 
defalcate  [di'falke^]  vt  aftraekke,  fradrage,  fratraekke. 


defalcate  vi  begaa  Underslseb  el.  Kassesvig,  underslaa 
Penge.  defalcation  [drfarkei/an]  Fradrag  n,  Formind- 
skelse  [i  from];  Kassesvig  c,  Underslseb,  *ogs. Underslag n. 
defamation  [di'fa'me^an,  def-]  serererig  Omtale,  ^Ere- 
krsenkelse,  Bagvadskelse  c.  defamatory  [di'famatari] 
serekrsenkende,  83rer0rig,  bagvadskende.  defame  [di- 
•feim]  vt  bagvadske,  kraanke  paa  ^Eren.  defamer  [di- 
'fe^a]  ^Ereskaender,  Bagvadsker  c. 

default   [di'fa(-)lt]  Mangel;   Forseelse,    Fors0mmelse; 
Misligboldelse,  af  Termin,  af  Betingelse  <fcc;  jur  Ude- 
blivelse  (uden  gyldigt  Forfald),  Kontumacia  c;  make  a 
_  is.  ikke  m0de,  udeblive  (uden  gyldigt  Forfald);  if  the 
buyer  makes  _  in  any  instalment,  misligholder  nogen 
Termin,    udebliver    med    noget    Afdrag;    suffer   a    . 
lade  en  Udeblivelsesdom  overgaa  sig;   udeblive;   by  . 
if01ge  (el.  trods)  Udeblivelse,   in  coutumaciam;  by  his 
silence  he  allows  judgment  to  go  by  ~,  lader  ban  sig 
d0mme  in  contumaciam ;  judgment  by  _  Udeblivelses- 
dom ;  the  cattle  were  sold  for  -  in  payment  of  taxes, 
solgtes  f.  Skatter;   be  in  .,  is.  udeblive  m.  Betalingen, 
misligholde  Terminen  &c;  in  .  of  i  Mangel  af;  in  con- 
sequence of  .,  is.  som  F01ge  af  at  Obligatiouen  (&c)  er 
misligholdt ;    by  reason  of  said  ~,  Misligholdelse.     de- 
fault  [di'fa(  )lt]   vi  forse   sig;   begaa  en   Fors0mmelse; 
misligholde  en  Overenskomst,  en  Obligation  &c;   ude- 
blive  (fra  Retten;   med  Betalingen);   _  on  [svigte,   hst 
svige]  his  duty,     default  vt  fors0mme,    undlade;   ikke 
holde,   misligholde ;   jur   kontumacere.     defaulter   [-a] 
jur   kontumax,    udebleven;    udeblivende,    udebleven, 
kkem0dende;    fors0mmelig   (Bestillingsmand,    Soldat, 
Matros);  sp  uaerlig  Person,  paa  Traverbanen  &c;  Kasse- 
tyv,  *ogs.  Underslaaer;   Restant,  mankerende  Debitor, 
udeblivende  Skyldner,   *ogs.  Efterstander  c;   -S'  book, 
s.  ^  Bog  som  f0res  over  Forseelser,  Straffeprotokol  c. 
defeasance  [di'fi-zans]  Gyldighedsbetagelse,  Ophaevelse, 
Annullering;    Ugyldighedsklausul  c.     defeasible   [di'fl'- 
zibl]  ophasvelig.    defeat  [di'fi  t]  Tilbageslag  n,  Tilbage- 
laaelse,  Afslaaelse  [af  et  Angreb  of  an  attack];  Tilintet- 
g0relse,   Kuldkastelse,   Forpurring  c   [af  en  Plan   of  a 
ilan  or  design];  Nederlagw;  Sejr,  Sejrvinding  c  [over 
yf] ;    give  him  a  great  ~,  inflict  a  great  _  on  him  til- 
0je  ham  et  stort  Nederlag;  suffer  (or  sustain  a)  _  lide 
•t  Nederlag;  suffer  -  from  besejres  af,  ligge  under  for; 
le  works  his  own  ~   [bereder  sig  et  Nederlag]  by  .  . . 
Napoleon's   utter   _   by    Wellington   det   fuldstaendige 
Tederlag  W— n  tilfajede  N— n ;    a  .  like  that  of  [ved] 
Culloden.    defeat  [di'fi't]  vt  g0re  ugyldig;   afslaa,    til- 
)ageslaa  [et  Angreb  an  attack] ;   skufle   [for  of],   narre 
for  of],  ber0ve  [ham  noget  him  of  a  thing];  besejre, 
vervinde,    slaa;    tilintetg0re,    skuffe    [Forhaabninger 
opes],  g0re  tilskamme,  forhindre,    p  forpurre  [et  An- 
lag,  en  Plan  a  scheme];  ~  himself  berede  siget  Neder- 
ag;  a  conspiracy  to  ~  the  ends  of  justice  en  Sammen- 
vsergelse  mod  Retfserdigheden ;   was  ~ed,  om  Forslag : 
aldt  igennem;   was  ~ed  by,  ogs.  kom  tilkort  overfor; 
.  Valg:  faldt  (igennem)  for. 

defecate  ['defikeH]  vt  klare,  lutre,  rense.     defecate  vi 

ave  sine  Udt0mmelser.     defecation  [defi'ke^an]  Kla- 

ing,  Lutring,  Rensning  c;  Udt0mmelser  pi. 

defect  [di'fekt]  Fejl,  Lyde,  Mangel  c,   F*  ogs.  Manke- 

ment  n ;  Skade  c ;  a  -  in  (or  of)  the  eye,  in  timber  en 

Fejl  v.  0jet,  en  Fejl  ved  (el.  i)  T0mmer;  _  of  the  heart 

Hjertefejl ;   .s  of  speech  Talefejl ;   the  .s  are  supplied 

[det  manglende  erstattes]  by  verbs  from  other  roots;  a 

line  in  -  et  Vers  forlidet,   *ogs.  et  Vers  i  Underskud. 

defect  [di'fekt]   vi  git  falde  fra.     defection   [di'fek/an] 

Frafald  n.     defective  [di'fektiv]  mangelfuld;  ufuldstaen- 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the;  [>]  thin;  [J]  sfee;  [g]  measure;  [rj]  siwp;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a] 

16* 


def 


244 


def 


dig,  defekt;  gr  defektiv,  ufuldstaendig ;  abnonn,  om 
B0rn;  school  for  .  children  Abnormskole.  defective- 
nes8  [-nes]  Mangelfuldhed;  Ufuldstsendighed,  defekt 
Tilstand  c;  to  remedy  the  .  of  his  knowledge  for  at 
b0de  p.  sine  mangelfulde  Kundskaber. 

defedation  [di'fl'del/an]  \  Besmittelse  c  [defcedation 
i  Disraelis  Curiosities,  Afsnittet  Critical  Sagacity]. 

defence  [di'fens]  Forsvar;  Forsvar,  Vsern  n;  pi  Befaest- 
ninger,  Forsvarsvserker  pi  [works  of  ~];  jwr  Forsvar, 
Forsvarsindlaeg ;  Defensorat  n;  cunning  is  the  natural 
~  [ogs.  Vaaben]  of  the  weak;  the  ~  was  that . . .,  is. 
Defensoratet  gik  ud  paa  (el.  Defensor  gjorde  gseldende), 
at .  .  . ;  make  a  bold  (or  brave)  ~  forsvare  (el.  vserge) 
sig  ksekt;  had  no  .  to  offer,  intet  at  sige  t.  sit  Forsvar; 
for  his  ~  til  sit  (.  .  .  bans)  Forsvar;  appear  for  (or  on) 
the  ~  mode  (el.  optrsede)  som  Forsvarer  el.  Defensor; 
in  ~  of  til  Forsvar  for,  t.  Vsem  (el.  for  at  vaerne)  om; 
in  ~  of  the  Constitution  t.  Forfatningens  Vsern;  in  her 
son's  -  til  Forsvar  f.  Sennen;  in  his  own  _  i  Selvfor- 
svar,  af  Nedvaerge ;  array  themselves  in  ~  of,  is.  slaa 
(el.  slutte)  Vagt  om;  the  speech  delivered  in  .  of 
Roscius  Talen  for  R— s ;  fight  in  (the)  ~  of  it  ksempe 
(el.  trade  i  Skranken)  derfor,  vserne  derom;  all  she  could 
say  in  her  own  -,  til  Selvforsvar;  write  in  ~  of  [i  Skrift 
at  forsvare]  their  doctrines;  put  himself  (stood  vigor- 
ously) on  his  ~  lavede  sig  t.  Forsvar,  satte  sig  i  For- 
svarsstilling  (forsvarede,  vsergede  sig  kraftig).  defence- 
less [-les]  forsvarsles,  vaerge!0s.  defend  [di'fend]  vt  for- 
svare, vserge  [imod  against,  from] ;  jur  ogs.  bensegte; 
Heaven  _  me  against  (or  from)  him!  Gud  bevare  mig 
f.  ham !  defend  vi  jur  vsere  Forsvarer,  vaere  Defensor. 
defendant  [defendant] :  (the)  ~  Indstsevnte  c.  defen- 
dent  [defendant],  undert.  Forsvarer  c.  A.  Trollope, 
The  Fixed  Period,  Leipzig  1882  p.  66.  defender  [di- 
•fenda]  Forsvarer  c.  defensible  [di'fenstbl]  forsvarbar; 
holdbar;  fig  forsvarlig,  skellig.  defensive  [di'fensiv]  de- 
fensiv,  Forsvars-;  _  armour,  war  Forsvars-Rustning, 
-Krig.  defensive  s:  act  on  the  _  gaa  forsvarsvis  til 
Vserks,  holde  sig  p.  Defensiven;  be  (or  stand)  on  the  ~ 
staa  rede  t.  Forsvar,  t.  at  made  (et)  Angreb.  -defen- 
sively ad  forsvarsvis. 

defer  [di'fa1]  vt  opsaette,  udssette;  overlade,  henstille, 
t.  en  andens  Dom;  that  which  is  ~red  is  not  lost  gemt 
er  ikke  glemt;  -red  annuity  opsat  Livrente;  hope  -red 
Forventning  (*ogs.  Forventelse)  som  Isenge  forhales;  .red 
shares  Aktier,  der  f0rst  faar  Dividende  efter  en  vis  Tids 
Forleb,  f.  Eks.  efter  at  debenture,  preferred  og  ordinary 
shares  bar  faaet  visse  Procenter :  Aktier  med  opsat  Divi- 
dende. defer  [di'fa-]  vi  opssette;  beje  sig  [for  to] ;  „  to 
established  authority;  I  _  to  the  President,  deference 
['defarans]  Agtelse  c,  (skyldigt)  Hensyn  n;  Hensynsfuld- 
hed,  Hensyntagen  c.  Se  aged!  pay  _  to,  ogs.  vise  JEr- 
b0dighed  mod;  his  too  great  -  to  [Hensyntagen  t.]  the 
wishes  of;  in  (or  out  of)  -  to  af  Agtelse  for,  af  Hensyn 
til;  in  _  to  his  wishes  for  at  im0dekomme  (el.  af  Hen- 
syn t.)  ham,  *ogs.  til  Im0dekommelse  af  hans  Onsker; 
with  (every,  due)  „  to  med  al  Agtelse  for.  deferential 
[defa'ren/al]  aerb0dig  [mod  to],  deferentially  ad  eerb0dig. 
defiance  [di'faians]  Trods  c ;  bid  _  to  him,  set  him  at 
~  byde  ham  Trods;  glance  (. . .  glare)  ~  on  all  sides  se 
udfordrende  t.  alle  Sider ;  in  .  of  trodsende  .  .  . ;  til 
Trods  for;  in  sheer  .  (bare)  p.  Trods;  a  message  (yell) 
of  „  en  overbragt  Udfordring  (et  udfordrende  Hyl). 
defiant  [di'faiant]  trodsig;  udfordrende. 

deficiency  [di'fl/ansi]  Mangel  c;  is.  manglende  Bel0b  n, 
Underbalance,  Tilkortkommelse  c;  Underskud,  Under- 
maal  n,  isser  v.  Levering  ogs.  Manko  c;  fig  Hul  n,  La- 


kune  c;  pi  is.  typ  Defekter  pj;  the  ~,  ogs.  det  mang- 
lende; -  in  weight  Undervsegt,  Vsegtmanko  c;  make 
up  deficiencies  erstatte  det  manglende,  manglende  Be- 
10b  &c.  deficient  [di'fijant]  utilstrsekkelig,  mangelfuld; 
som  mangier,  manglende;  -  strength  utilstraekkelig 
Kraft;  the  cargo  turned  out  ~  vi  &c  kom  tilkort  paa 
Ladningen;  „  [svag,  F  tynd]  in  Greek;  be  _  in  energy 
mangle  Energi  (*ogs.  Fremfserd);  be  _  in  Greek,  ogs. 
vaere  (ogs.*  staa,  *ogs.  ligge)  tilbage  i  Grsesk.  deficiently 
ad  utilstrsekkelig.  deficit  ['defisit;  'di'-]  Deficit,  Under- 
balance, *F  Subus;  Kassemangel  c. 
defler  [di'faia]  trodsende,  Trodser;  Udfordrer  c. 
defile  [di'fail,  'di'fail]  Defile,  Pasw.  defile  [di'fail]  vi 
defilere,  marchere  rodevis.  defile  [di'fail]  vt  besudle; 
besmitte.  defilement  Besudling;  Besmittelse  c.  dottier 
Besudler;  Besmitter  c. 

definable  [di'fainablj  bestemmelig;  a  quantity  of  hair 
of  no  ~  [af  ubestemmelig]  colour,  define  [di'fain]  vt  af- 
grsense,  begraense,  bestemme;  definere,  bestemme  Be- 
tydningen  af;  prsecisere;  strongly  (or  well)  .d  staerkt 
(el.  tydelig)  markeret,  udprseget,  udformet;  afgraenset; 
accurate  portraits,  clearly  ~d,  ogs.  n0jagtige,  klart  ud 
fra  hverandre  holdte  Portrsetter.  deflner  Bestemmer  c, 
&c.  definite  ['definit;  'defnit]  afgraenset,  begrsenset;  fig 
bestemt;  the  ~  [bestemte]  article,  definitely  ['definitli] 
ad  is.  bestemt;  endelig,  definitivt,  en  Gang  f.  alle. 
definiteness,  is.  Bestemthed  c.  definition  [defi'ni/an] 
Bestemmelse;  Begrebsbestemmelse,  Definition  c.  defini- 
tional [defi'ni/anal]  til  Begrebsbestemmelse  egnet,  defi- 
nerende;  fuld  af  Definitioner.  definitive  [di'finitiv]  be- 
stemt; endelig,  definitiv;  bestemmende,  om  Ord,  om 
Udtryk.  definitive  Bestemmelsesord  n. 

deflagrability  [deflagra'biliti]  Forbrsendelighed  c.  de- 
flagrable  ['deflagrabl]  forbraendelig.  deflagrate  ['defla- 
gre!t]  vi  forbraende;  vt  afbrsende.  deflagration  [defla- 
'gre^an]  Forbraending;  Afbrsending  c. 

deflect  [di'flekt]  vi  b0je  af  [mod  0st  to  the  East] ;  vt 
afb0je.  deflection  [di'flek/an]  Afb0jning;  &  Forsaetning; 
opt  Inflektion  c;  angle  of  ~,  ogs.  Udslagsvinkel,  paa 
Kompas;  the  maximum  ~,  is.  Pilen  (fr.  la  fleche). 

deflorate  ['defloreit]  afblomstret.  defloration  [deflo- 
•rei/an]  Vanserelse,  Kraenkelse,  Uskyldigheds-Ber0velse; 
\  fig  Blomst  c.  deflour,  deflower  [di'flaua]  vt  tage 
Blomsten  af;  fig  bereve  (En)  hendes  Uskyldighed. 

delluction    [di'flAk/an]    Afl0b   n,    Bortflyden   c;    -  of 
humors  Flaad  n,  Vsedskning,  is.  Snue  c. 
Defoe  [di'fo«]  s. 

defoliation  [difoili'e^an]  L0vfald  w;  L0vfaldstid  c. 
deforce  [di'fa-as]   vt  jur  forholde;   sc  g0re  Modstand 
mod,  hindre,  om  Rettens  Folk,  om  Rettens  Ud0velse. 
deforcement  [-mant]  jur  Forholdelse;  Modstand  c. 
deforest  [di'f&rtst]  vt  afskove. 

deform  [di'fa-9m]  vt  misdanne;  skaemme,  vanpryde;  a 
~ed  [ogs.  forvokset,  vanskabt]  child,  deformation  [di-- 
fa^'me'Jan]  Misdannelse;  Vanprydelse  c.  deformity  [di- 
'fa  »miti]  Misdannelse,  Vanskabthed;  Lyde,  Fejl  c,  noget 
n  der  skaemmer. 

defraud  [di'fra'd]  vt  besvige  [for  of],  defrander  [-a] 
Bedrager,  Besviger,  Underslaaer,  Defraudant  c. 

defray  [di'fre1]  vt  bestride  [Udgifterne  expenses},    de- 
frayal [di'freial]  Bestridelse  c.     defrayer  Bestrider,  Be- 
taler  c.    defrayment  [di'fre'mant]  Bestridelse  c. 
deft  [deft]  flink,  rask,  net,  *ogs.  haandig. 
deftcr-dar    [defta'da'9]    Defterdar,    (tyrkisk)    Finans- 
minister  c. 

deniy  ['deftli]  ad  flinkt,  rask  (*raskt),  net,  *ogs.  hsen- 
dig.  deftness  Raskbed  c,  &c. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  gom  1  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


def 


245 


del 


defunct  [di'fArjkt]  a  &  s  afded  (c). 

defusel  [di'fju'zl]  vt  affusle;  .led,  ogs.  fuselfri. 

defy  [di'fai]  vt  udfordre;  trodse  [Tidens  Tand  the  tooth 
of  time] ;  J  _  you  to  do  it  jeg  vil  se  (paa),  om  De  kan 
(el.  ger  det);  he  will  make  you  like  him;  I  ~  you  not,  jeg 
vil  se  (paa),  om  De  kan  undgaa  det,  om  De  kan  andet. 

deg.  [deg?]  Grad  c,  Grader  pi.    Forkortet  af  degree(s). 

degeneracy  [di'dgenarasi]  Udartning,  Vanslsegtuing  c 
degenerate  [di'dgenare't]  m  udarte,  vauslsegte,  vanarte 
[fra  from];  udarte  [til  into],  degenerate  [di'dgenaret] 
udartet,  vanslaegtet.  degeneration  [didgena'reijan]  Ud- 
artelse,  Udartning,  Vanslsegtning  c;  fatty  ~  of  the 
heart  Fedthjerte  n:  Pimelosis  cordis.  degeneratiye 
[di'dgenarativ]  is.  vanslsegteude. 

deglutinate  [di'gnrtineitj  vt  .10se  (el.  lade  gaa  op)  i 
Limingen,  op!0se. 

deglutition  [di'glu'ti/an]  Svselgning,  Synkning;  Synk- 
uingsevne  c.  deglutitory  [di'ghrtitari]  Synknings-, 
Svselge-. 

degradation  [degra'deijan]  Nedvserdigelse ;  Afssettelse, 
Degradation;  Tilbagegang,  Udartning;  reduceret  Forfat- 
ning;  Formindskelse  c.  degrade  [di'gre^]  vt  nedvaer- 
dige  [sig  t.  at  skrive  om  himself  to  write  of] ;  afssette, 
degradere ;  _  him  from  the  bar  kassere  ham  som  Ad- 
vokat,  fratage  ham  bans  Autorisation  som  Sagf0rer; 
vice  ~s  [nedvserdiger]  a  man.  degrade  [di'gre'd]  vi  ud- 
arte, gaa  tilbage. 

degree  [di'gri1]  Grad,  i  flere  Tilff;  Stilling,  Rang; 
univ  Eksamen,  Grad;  (Slaegtskabs)grad ;  Klasse,  Orden 
c;  _  of  comparison  gr  Sammenligningsgrad ;  took  a 
good  ~  gjorde  en  god  Eksamen;  by  insensible  (or  im- 
perceptible) -s  umserkelig;  by  slow  ~s  langsomt,  lidt 
efter  lidt ;  in  a  ~  til  en  vis  Grad ;  it  is  in  a  very  high 
_  [i  h0j  Grad]  improbable  that .  . .;  a  difference  of  _ 
en  Gradsforskel ;  the  difference  is  only  one  of  ~  der  er 
kun  en  Gradsforskel;  curs  of  low  ~  simple  K0tere. 
Opr.  hos  Goldsm.;  mendacious  to  a  (high)  _  i  h0j 
Grad  10gnagtig;  to  the  last  ~  i  h0jeste  Grad;  left  the 
university  without  a  -,  uden  at  tage  Eksamen. 

dehisce  [di'his]  vi  ^  springe  op.  dehiscence  [di'hi- 
sans]  Opspringen  c.  dehiscent  [-ant]  opspringeude. 

deicide  ['di'isaid]  Guddrab,  Kristusmord  n  \;  Gud- 
drseber,  Kristusmorder  c.  deiflc  [di-'ifik]  guddomme- 
Iig(g0rende).  deification  [di^ijfi'ke^an]  Guddommelig- 
g0relse,  Optagelse  c  blandt  Guderne.  deifler  ['di'ifaia] 
Forguder  c.  deiform  ['drifa^m]  gudlig,  i  Guds  Billede. 
deify  ['di'ifai]  vt  g0re  til  en  Gud,  til  Guder,  optage 
blandt  Guderne;  fig  forgude,  g0re  Gud  lig. 

deign  [de{n]  vt  vaerdiges  [at  bes0ge  os  to  visit  us],  vser- 
•lige,  agte  vserdig  til,  tilstaa  [os  et  Blik  MS  a  look;  os  et 
Svar  us  a  reply];  Minna  ~ed  no  reply  to  this  invitation. 

dell  [di-1]  sc  Djsevel  c  [devil]. 

deipnosophist  [daip'nasofist]  Middagsfilosof  c. 

Deira  ['diara]  Deira  n,  et  Rige  i  Nordengland  i  gamle 
Dage  (nu  Yorkshire). 

deism  ['dHzm]  Deisme  c,  Fornufttro  uden  Aaben- 
baring.  deist  fdrist]  Deist  c.  deistic,  deistical  [di-- 
'istik(l)]  deistisk.  deity  ['driti]  Guddom,  Guddomme- 
lighed;  Guddom,  Gud  c;  the  Deity  Guddommen,  Gud. 

Dejanira  [dega'naira]  myth  Deianira  c. 

deject  [di'dgekt]  vt  nedslaa.  dejected  [-id]  nedslaaet, 
nedslagen.  dejectedness  Nedslagenhed  c.  dejection 
[di'dgekjan]  Nedslagenhed;  Svaghed;  med  Aff0ring,  Ud- 
t0mmelse  c,  Udt0mmelser  pi.  dejecture  [di'dgektjua, 
-t/a]  Aff0ring  c,  Udt0mmelser  pi. 

de  jure  [di1  'dguari],  ogs.  efter  Loven,  juridisk.  Mod- 
sat  :  de  facto. 


Delagoa  [dela'goua];  „  Bay. 

Delai-Lama,  se  Dalai-Lama! 

Delamere  [dela'mia]  s. 

Deland  ['di'land]. 

delapse  [di'laps]  vi  falde  (el.  glide)  ned;  tilfalde,  ved 
Arv.  delapsion  [di'lapjan]  path  Nedfald,  Fremfald  n. 

delate  [di'lejt]  vt  anklage,  angive. 

de  latere  [di-  'latari]  Internuntius  c,  underordnet 
paveligt  Sendebud  n,  som  ikke  er  Kardinal.  Fuldst.: 
legatus  ~.  Jvf  a  latere! 

delation  [di'lei/an]  \  Overf0relse;  Forplantning  /"-  of 
sound];  jur  git  Auklage,  Angivelse  c. 

Delaware  ['delawse'a]  s. 

delay  [di'le{]  vt  opssette,  udssette;  forhale;  forsinke, 
opholde;  all's  not  lost  that's  ~ed  gemt  er  ikke  glemt; 
-  telling  him  opssette  (*opsaette  med;  at  sige  ham  det. 
delay  [di'le1]  vi  n01e,  vente,  opssette,  hst  t0ve,  F*  ogs. 
dryge,  dr0ie ;  why  did  the  doctor  _  [udeblev,  lod  .  . . 
vente  p.  sig]  in  this  unwarrantable  manner?;  the  two 
who  still  ~ed  [t0vede]  among  the  flowers;  he  had  kept 
-ing  [havde  opsat  det]  from  day  to  day;  it  would  be 
madness  to  ~  any  longer  in  [udssette  laengere  at  (*rned 
at)]  ...ing.  delay  [di'le*]  Opssettelse,  Udssettelse;  For- 
haling ;  Forsinkelse  c,  Ophold  n ;  Frist ;  art  Brandr0rs 
Efterbrsenden  c;  _s  are  dangerous  det  er  farligt  at  op- 
ssette, *ogs.  Isenge  afdr0id,  let  afglemt ;  the  fuse  has  a 
_  of  Vso  second;  make  no  ~  in  [ikke  t0ve  (F*  ikke 
dr0ie)  med  at]  ...ing;  obtain  ~  faa  Udssettelse;  vinde 
Tid;  trembled  at  every  moment's  ~,  ogs.  for  hvert  Minut 
som  gik.  delayer  [di'leia]  Opssetter;  Opholder,  For- 
sinker;  N01er  c. 

delcredere  [derkreidare]  mere  Delkredere  n,  det  For- 
hold  at  en  Kommissionser  borger  f.  K0beres  Solvens. 

dele  ['di'li]  typ  udgaar!  deleble  ['delibl]  som  kan 
slettes,  sletbar. 

delectable  [di'lektabl]  liflig,  lystelig;  the  Delectable 
Mountains,  i  Bunyans  Pilegrimsvandring,  en  Fjeld- 
ksede,  hvorfra  Himmelbyen  kan  ses.  delectate  [di'lek- 
teH;  'di'lekte't]  vt  \  forlyste,  forn0je.  delectation  [dr- 
lek'teijen]  Lyst,  Forlystelse,  Forn0jelse  c. 

delectus  [di'lektas]  Elementarbog  c. 

delegacy  ['deligasi]  Beskikkelse;  Reprsesentation  c;  Ud- 
valg  n,  ogs.*  Komite  c;  appoint  a  ~  [Komite]  of  six  to... 
delegate  ['delige't]  vt  afsende,  udsende  (som  Fuldmseg- 
tig);  beskikke;  betro,  overdrage;  the  power  -d  to  your 
hands,  som  er  lagt  i  din  Haand,  betroet  dig,  betroet 
i  dine  Hsender.  delegate  ['deliget]  Udsending,  Fuld- 
msegtig,  Kommissser,  Kommitteret;  amr  Territorial- 
reprsesentant;  amr  Valgmand;  Konstituent  c,  Medlem  n 
af  Rigsforsamling.  delegate  ['deliget]  beskikket.  dele- 
gation [deli'gei/an]  Afsendelse,  Udsendelse  (som  Fuld- 
masgtig);  Beskikkelse;  Reprsesentation  c;  Udvalg  n,  ogs.* 
Komite;  jur  Gselds  Overdragelse  c  fra  den  ene  Skyldner 
t.  den  anden. 

delenda  [di'lenda]  pi  Udslettelser  pi,  hvad  n  der  skal 
slettes,  Steder  (el.  Ord)  pi  anmserkede  t.  Udslettelse. 
Jvf  addenda!  delete  [di'li't]  vt  typ  udslette,  delere. 

deleterious  [deli'tiarias]  skadelig,  0delseggende,  giftig. 

deletion  [di'lrjan]  typ  Udslettelse,  Slettelse  c.  dele- 
titious  [deli'ti/as]  som  egner  sig  til  (el.  som  tilsteder) 
Radering;  -  paper. 

delf(t)  [delf]  Fajance  c,  Delfter  Stent0j  n  [Delft  ware]. 
Delft  [delf(t)]  s. 

Delhi  ['deli,  amr  'delhai]  s.  Delhi  ['deli].  Egl  «dum- 
dristig,  tapper*;  (tyrkisk,  is.  Storvisirs)  Livvagt,  Liv- 
jseger  c;  a  ~,  with  his  high  cap,  reined  in  his  desperate 
steed.  Disraeli,  Cont.  Flem.  V.  XII.  286  T. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [3]  f/w;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


Del 


Del 


Deliae  ['di'ljfik]  delisk ;  -  vase.  Delian  ['drljan]  de- 
lisk;  the  .  problem. 

deliberate  [di'libare'tj  vt  overveje,  overlaegge.  deliber- 
ate vi  overveje  (Sagen),  betaenke  sig;  _  on  behandle, 
drafte,  raadslaa  om.  deliberate  [di'libaret]  betaenksom, 
forsigtig ;  rolig ;  vel  overvejet  [L0gn  falsehood;  Skridt 
measure;  Mening  opinion],  overlagt;  made  a  -  pause, 
ogs.  gjorde  en  Kunstpause.  deliberately  ad  betaenk- 
somt,  forsigtig;  rolig;  i  en  rolig  (el.  behersket)  Tone; 
efter  moden  Overvejelse,  med  Overlaeg.  deliberateness 
[di'libaretnes]  Betaenksomhed,  Forsigtighed ;  Ro;  Be 
herskelse  c;  roligt  Overljeg  n.  deliberation  [di'liba're1- 
Jan]  Overvejelse;  Overlaegning,  Forhandling  c  [om  on, 
over];  the  first  ~  over  the  existing  constitution;  come 
under  _.  deliberative  [di'libarativ]  overvejende;  over- 
laeggende,  diskutterende.  deliberatively  ad  diskussions- 
vis.  deliberator  [di'libare'ta]  Overvejer;  Deltager  c  i 
en  Diskussion. 

delicacy  ['delikasij  Finhed;  Skr0belighed,  Spaadhed, 
Svaghed;  Delikatesse,  Finf01else  /_  of  sentiment};  Krse- 
senhed;  Kaelenhed;  Saarhed,  Omskindethed,  Omtaalig- 
hed,  *ogs.  Holdsaarhed  /_  of  the  skin];  Delikatesse, 
Laekkerbidsken,  *ogs.  Godbid  c;  _  of  health  Svagelig- 
hed  c,  svagelig(t)  Helbred  c  &  n  (*Helbred  c);  she  could 
not,  in  ~,  push  her  claim  af  Delikatessehensyn  kunde 
nun  ikke  (el.  det  var,  syntes  nun,  en  delikat  Sag  at,  F 
saa  sin  Sag  at)  fastholde  sit  Krav;  in  _  to-  [af  Hensyn 
til]  Edward,  delicate  ['deliket]  fin  (i  forskell.  Tilff.); 
finfalende;  0mskindet,  0mtaalig,  *ogs.  holdsaar;  svage- 
lig;  laekker,  delikat;  delikat,  vanskelig,  som  krsever 
Finhed  el.  Takt;  have  a  _  ear  for  music  have  et  fint 
(musikalsk)  Ore ;  a  _  health  Svagelighed  c;  be  of  _ 
health  vaere  svagelig,  baere  p.  et  sygeligt  Legeme;  be  _ 
of  mentioning  0mme  sig  ved  (el.  krympe  sig  for  el. 
ved,  *ogs.  kvie  sig  for)  at  naevne.  delicately  ad  fint, 
&c;  -  organised,  bl.  a.  fintbygget,  spaedbygget.  delicious 
[di'li/as]  liflig,  s0d;  dejlig,  yndig;  delikat,  laekker;  the 
most  -  [kosteligste,  laekreste]  dishes,  deliciously  ad  is. 
dejlig;  feed  ~  bevaerte  m.  kostelige  Retter.  delicious- 
ness  [-nes]  Liflighed;  Dejlighed;  Kostelighed;  Laekker- 
hed;  \  Overdaadighed  c. 

delight  [di'laitj  Fryd,  (Hjertens)  Glaede,  Lyst  c,  Vel- 
behag  n ;  Titus  was  called  the  _  of  mankind,  Menne- 
skehedens  Lyst  og  Glaede;  hunting  is  his  .,  bans  Lyst, 
nans  Liv;  enjoy  the  -s  of  a  country  life  nyde  Land- 
livets  Behageligheder  (el.  Glaeder);  take  .  in  finde 
Glaede  i.  delight  [di'lait]  vt  fryde,  glaede ;  indtage, 
(mindre  staerkt.-)  tiltale;  .ed  henrykt,  sjaeleglad,  (min- 
dre  staerkt:)  glad,  lykkelig;  dreaming  one  of  those  .ing 
[glade]  dreams ...;  and  I  was  ~ed  og  glad  var  jeg ;  I 
shall  be  ~ed  to  det  skal  vaere  mig  en  sand  Forn0jelse 
(el.  Glaede,  F  Svir)  at . . . ;  I  am  so  ~ed  at  the  idea  of 
going!  ogs.  hvor  jeg  glaeder  mig  t.  at  komme  med,  t. 
at  skulle  derhen  (*ogs.  did) !  you  will  be  ~ed  with  [hen- 
rykt over,  indtaget  i,  *henrykt  (el.  indtaget)  i]  the  place. 
delight  vi  fryde,  glaede,  (mindre  staerkt:)  tiltale;  played 
on  new  lines,  it  nevertheless  -s;  ~  in  fryde  (el.  glade) 
sig  ved,  finde  Glaede  (el.  Forn0jelse)  i.  delightful  [di- 
'laitf(u)l]  herlig,  dajlig,  yndig,  fortryllende,  indtagende; 
morsom,  interessant,  underholdende ;  how  ~I  F  ogs. 
hvor  velsignet!  delightless  [di'laitles]  fryd!0s,  glaede- 
10s.  delightsome  [-sam]  poet  frydefuld. 
Delilah  ['delila,  di'laila]  Dalila  c. 
delimitation  [di'limi'tei/an]  Graensebestemmelse,  Af- 
graensning  c. 

delineate    [di'linieU]    vt    tegne,    skitsere    (*skissere); 
skildre.     delineation  [di'lini'e'Jan]  Tegning,    Skitsering 


(*Skissering) ;  Skildring,  Fremstilling  c.  delineator  [di- 
'linie'ta]  Tegner;  Skildrer,  Fremstiller  c.  delineator) 
[di'linjatari]  tegnende;  skildrende. 

delinquency  [di'linkwansi]  Forseelse,  Forsyndelse,  *ogs. 
Forgaaelse  c.  delinquent  [di'Hnkwant]  fejlende,  som 
forser  (el.  bar  forseet)  sig,  *ogs.  som  forgaar  (el.  har 
forgaaet)  sig.  delinquent  Skyldig,  Forbryder,  Gernings- 
mand,  Delinkvent,  F  Synder  c. 

deliquesce  [deli'kwes]  vi  chem  delikvescere,  henflyde. 
deliquescence  [-ans]  Delikvescens,  Henflyden  c.  deli- 
quescent [-ant]  delikvescerende,  henflydende.  deliquiate 
[di'likwieH]  vi.  Se  deliquesce!  deliqniation  [dilikwi'e*- 
/an]  s.  Se  deliquescence!  deliqnium  [di'likwiam]  *.  Se 
deliquescence!  fall  into  a  _  delikvescere,  henflyde. 

delirant  [di'lairant]  a,  se  delirious!  deliriant  [di'li- 
riantj  Gift  c  som  voider  Vildelse.  delirious  [di'lirias] 
delirerende,  fantaserende,  i  (Feber)vildelse,  som  ligger 
(el.  taler)  i  Vildelse,  som  taler  over  sig  el.  er  fra  sig 
selv;  vanvittig;  _  fancies  Feberfantasier,  Feberdr0mme; 
be  ~,  bl.  a.  tale  over  sig,  vaere  fra  sig  selv.  deliriously 
ad  is.  i  Vildelse,  vildt,  som  et  Menneske  i  Feber- 
dr0mme.  delirionsness  Delireren,  Fantaseren  c;  Van- 
vid  n.  delirium  [di'liriam]  Vildelse,  Febervildelse, 
Fantaseren  c;  Delirium  n;  .  tremens  Drankergalskab  c. 
Jvf  the  d.  t. ! 

deliver  [di'liva]  vt  fri,  befri  [for,  fra  from];  levere, 
overlevere,  overgive;  opgive,  tit  m.  up;  levere  fra  sig, 
tit  m.  up;  udlevere,  overgive,  f.  Eks.  en  Faestning,  tit 
m.  up;  anbringe,  give,  om  St0d  &c;  sende  [det  glatte 
Lag  a  broadside] ;  holde  [en  Tale  an  address] ;  for!0se; 
~ed,  bl.  a.  f0dt,  *ogs.  fremkommet  [~ed  in  childbed]; 
be  -ed,  bl.  a.  f0de  [et  Barn  of  a  child],  nedkomme, 
blive  for!0st  [med  et  Barn  of  a  child] ;  a  happily  -ed 
blow  et  velanbragt  Slag  el.  St0d;  -ing  [afleverende]  the 
whole  as  a  boy  whips  out  with  a  message;  .  us  from 
evil!  fri  os  fra  det  onde!  was  safely  ~ed  of  a  blunder 
nedkom  lykkelig  m.  en  Dumhed;  _  over  overlevere, 
overgive.  deliver  v.  reft:  ~  himself  befri  sig;  udtale 
(el.  ytre)  sig,  tale;  he  ~s  himself  very  well  han  udtryk- 
ker  sig  godt,  taler  godt  f.  sig;  had  evidently  just  ~ed 
himself  of  st  weighty,  afleveret  noget  gedigent.  de- 
liverable [di'livarabl]  at  levere,  at  overlevere  [til  to], 
deliverance  [di'livarans]  Befrielse,  Udfrielse,  Redning; 
Udtalelse,  Ytring  c;  a  .  [Udtalelse]  was  moved  and 
agreed  to,  expressing  a  conviction...;  especially  after 
Sir  John's  notable  „.  deliverer  [di'livaraj  Befrier, 
Frelser,  Redningsmand ;  \  Meddeler  c.  delivery  [di'li- 
vari]  Befrielse;  mere  Levering,  Leverance;  Overgivelse 
[af  en  Faestning  of  a  fortress],  Udlevering  [af  Gidsler 
of  hostages;  af  Fanger  of  prisoners] ;  Befordring,  Eks- 
pedition;  Ombringelse,  Aflevering,  Tilbringelse  [af 
Varer  of  goods];  Uddeling,  af  Sakrament;  Fremf0relse, 
Fremsigelse  c,  Foredrag  n;  Udtalelse  [deliverance];  For- 
10sning,  F0dsel;  Frihed,  Frelse  c;  parcels'  ~  company 
Pakkeombaeringsselskab ;  the  punctual  ~  of  a  letter  is 
secured  by  man  kan  sikre  sig,  at  et  Brev  bliver  ud- 
leveret  i  rette  Tid  (*kommer  punktlig  frem)  ved  . .  .;  at 
the  first  ..,  is.  ved  ferste  Ombaering  (*ogs.  Ombringelse); 
95  for  .,  [for  Levering  straks]  and  95  to  ll»  for  the  ac- 
count [pr.  Termin] ;  the  volume  is  now  ready  for  ~,  til 
Leveriug,  til  Omsendelse ;  charge  for  ~  Forsendelses- 
omkostninger  pi,  Omsendelsesgebyr  n;  Mr.  C—n  is  not 

at  his  best  in  his  latest  ~,  Udtalelse(r); pipe  Udl0bsr0r. 

dell   [del]    (trang)  Dal,    Dalgang,    Fordybning,    *ogs. 
Dump  c. 
Delmar  [del'ma-»]. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


del 


247 


dem 


Delmonico  [del'mounikou].  Is.  en  verdensbekendt 
Restaurant  af  dette  Navn  i  New  York. 

Delos  ['dHds]  Delos  n. 

Delphi  ['delfai]  Delfi  n.  Delphian  ['delfian],  Delphic 
['delfik]  delfisk. 

Delphio(e)  ['delfm]  Delfin-;  som  barer  t.  Dauphin'en; 
~  classics  (Udgaver  pi  af)  Klassikere  in  usum  Delphini. 

delta  ['delta]  Delta  n,  *Delta  c  &  n,  graesk  A  ;  Delta 
n,  Landdannelse  i  Flodmunding,  *ogs.  0r,  0re  c;  the 
-  of  the  Nile  Nildeltaet.  deltaic  [del'teMk]  deltaisk, 
Delta-,  deltoid  ['deltoid]  deltafonnig,  trekantet 

delndable  [di'Hj)u'dabl]  som  lader  sig  vildlede,  let  at 
narre,  lettroende,  godtroende.  delude  [di'l(j)u  d]  vt  be- 
drage,  vildlede,  sknife;  -  himself,  ogs.  gore  sig  (el. 
vugge  sig  i)  Illusioner;  _  himself  into  the  belief  that . . . 
vugge  sig  ind  i  den  Tro,  tro  (el.  indbilde  sig)  at .  .  .; 
they  were  easily  -d  into  [lod  sig  let  forlede  til] 
measures  which;  ~  Mm  into  thinking  forlede  ham  t. 
at  tro  .  .  . ;  ~  himself  with  [vugge  sig  i]  vain  hopes. 
delnder  Vildleder;  Forleder  c. 

delnge  ['delju'dg]  (Vand)flom,  Oversv0mmelse  c;  the 
Deluge  Syndfloden;  after  me  the  Deluge!  delnge 
['delju'dg]  vt  oversv0mme;  vi  flomme,  str0mme;  the 
torrents  of  obloquy  which  have  ~d  upon  them,  som  er 
str0mmet  (*har  flommet)  ind  over  dem. 

delusion  [di'l(j)u-gan]  Vildledelse,  Forledelse;  Vild- 
ledthed,  Forblindelse  c;  Blsendvserk  n;  Illusion,  Vild- 
farelse,  Skuffelse  c,  Selvbedrag  w;  optical  _  Synsbedrag 
n,  optisk  Skuffelse  c;  heighten  (help  out)  the  „  for- 
h0je  (bjselpe  paa)  Illusionen ;  fall  into  this  «,  g0re  sig 
en  saadan  Illusion;  be  under  a  _  svseve  i  (en)  Vild- 
farelse.  delusire  [di'l(j)u-siv]  vildledende,  skuffende; 
skuffende,  illuderende;  illusorisk,  bedragelig;  a  »  [be- 
drageligt]  hope;  but  this  appearance  of  concord  was 
quite  ..  delusiveness  Bedragelighed  c.  delusory  [di- 
'l(j)u-sari]  a,  se  delusive! 

delTe  [detv]  vt  grave  i.  delve  vi  grave;  fig  slide  (og 
slaebe);  dig  and  „  rode  og  grave;  in  the  days  when 
Adam  -d  (or  dolve)  and  Eve  span,  da  Adam  grov,  og 
Eva  spand. 

demagnetize  [di'magnitaiz]  vt  afmagnetisere. 

demagogical)  [dema'gadgik(l);  -'gagik(l)]  demagogisk. 
demagogue  ['demagag]  Demagog  [Folkeleder;  Folkefor- 
leder]  c.  demagogy  ['demagadgi;  -gagi]  Demagogi  n. 

demand  [di'ma'nd]  vt  krseve,  fordre;  forlange,  bede 
om;  sperge;  krseve,  udkrseve,  udfordre;  -  money  of  (or 
from)  me  forlange  Penge  af  mig;  bede  mig  om  Penge; 
_  of  them  the  account  _  bede  dem  om  . .  . ;  of  him  I 
did  ~  what  news?  ham  spurgte  jeg,  hvad  nyt?  demand 
[di'ma-nd]  Krav,  Paakrav,  Forlangende  n,  Fordring  c; 
Sp0rgsmaal;  mere  Begaer,  Behov  n,  Eftersp0rgsel ;  For- 
dring c,  Krav  n  [paa  Boet  on  the  estate;  t.  Menneskets 
Villie  on  man's  will;  som  stilles  t.  en  Roman  made 
on  novels};  jur  Paastand ;  Behovseddel  c ;  exacting  de- 
mands Fordringsfuldhed  c;  in  ~  efterspurgt,  begsert, 
s0gt;  he  was  in  frequent  ~,  ogs.  der  var  tit  Sp0rgs- 
maal  efter  ham;  money  began  to  come  into  ~,  at  blive 
efterspurgte  &c.  demandable  [-8bl]  jur  inddrivelig, 
eksigibel.  demandant  [-ant],  demander  [-a]  Krsevende, 
Fordringsstiller,  Fordrer;  Klager  c. 

demarcation,  demarkation  [di  ma^'ke'/an]  Afgrsens- 
ning;  Grasnse  c,  *ogs.  Dele  n;  line  of  _  Delelinie,  De- 
lingslinie. 

demean  [di'mi'n]  v.  reft:  -  himself  nedvaerdige  sig. 
demean  [di'mrn]  v.  reft:  -  himself  forholde  sig;  te~ 
sig.  demeanour  [di'mi'na]  Fserd;  Opf0rsel;  Holdning  c; 
Ydre  n. 


(leniency  ['drmansi]  \,  se  dementia!  dement  [di- 
•ment]  vt  g0re  afsindig,  drive  til  Raseri.  demented 
[di'mentid]  afsindig,  vanvittig;  nearly  drive  him  _ 
naasten  g0re  ham  afsindig,  bringe  ham  fra  Vid  og  Sans 
(el.  Samling).  dementia  [di'menJXi)a]  Afsindighed  c, 
Afsind,  Vanvid  n. 
Demerara  [dema'ra-ra]  s. 

demerit  [di'merit]  Fortjeneste,  i  dadlende  Betydning; 
Fejl,  Skyld;  Forbrydelse  c;  the  merits  and  the  -s  of 
the  system  Systemets  Dyder  og  Lyder,  Fordele  og 
Mangier;  into  her  merits  or  -s  I  do  not  enter  here;  he 
shall  be  punished  according  to  his  ~,  efter  Fort- 
tjeneste. 

demersed  [di'ma'st]  nedsaenket,  Undervands-.  de- 
mersion  [di'majan]  Nedsaankning,  Drukning;  Over- 
sv0mmelse  c. 

demesne  [di'mi'n,  di'me'n]  jur  Hovedgaard  c,  *ogs. 
Hovedb01e  n;  royal  .  Domaene  c;  hold  in  _  besidde 
som  Selvejer. 

demi  ['demi],  i  Smstgg.  Halv-.  demi  ['demi]  Halv- 
kollegiat  c,  ved  Magdalenakollegiet  i  Oxford  [scholar]. 
demi|ditone  [-'daitoun]  £>  lille  (*liden)  Terts  c;  -god 
Halvgud;  -John  ['demidgan]  Bojan,  Damejeanne,  Ballon, 
p*  Dimension  c;  -man  cont  Halvmand  c,  Halvmenne- 
ske  n;  -monde  [fr. ;  'demlmand]  Demimonde,  Halvver- 

den  c;  -pike,  — pique  Halvpike,  Sponton  c; rep  [-rep] 

Demimondedame,  Halvverdensdame,  tvivlsom  Dame  c; 
~s  of  science  halvstuderede  (R0vere). 

demise  [di'maiz]  Overdragelse  c  til  Arving;  Tronskifte, 
Kongeskifte  n  [~  of  the  crown];  (is.  Fyrstes)  Afgang, 
d0delig  Afgang,  D0d;  jur  Overdragelse  c.  demise  [di- 
'maiz] vt  overdrage;  testamentere ;  vi  afgaa  v.  D0den; 
~d  suddenly  without  leaving  issue. 

demi-semiqnaver  ['demi'semlkweiva]  ^   32delsnode  c. 

demission  [di'mi/an]  Nedlaaggelse  [af  suveraan  Myn- 
dighed  of  sovereign  authority];  Opgiven,  Opgivelse; 
Nedvaardigelse;  Ydmygelse  c. 

demit  [di'mit]  vt  opgive,  nedlaagge  [et  Embede  an 
office]. 

demi-tint  ['demitint]  Halvskygge  c. 

demiurge  ['demia'dg,  'di-m-]  Verdensskaber  c. 

demobilisation  [di-moubilai'zeijan]  ££  Demobilisering, 
Afvsebning,  Saatten  paa  Fredsfod,  Hjemsendelse  c.  der 
mobilise  [di'moubilaiz]  vt  demobilisere,  afvaabne,  ssette 
paa  Fredsfod,  hjemsende. 

democracy  [di'makrasi]  Demokrati,  Folkestyre  n. 
democrat  ['demokrat]  Demokrat  c.  democratic(al)  [de- 
mo'kratik(l)]  demokratisk. 

Democritos  [di'makritas]  Demokrit. 

Demogorgon  [di'mo'ga<9gan]  Demogorgon  c,  et  daamo- 
nisk  Uhyre.  Hos  Spenser,  Milton,  Shelley  o.  a. 

demoiselle  [fr.;  demwa'zel]  fr.  Jomfru,  Fr0ken;  BOO 
Jomfrutrane  c:  Anthropoides  virgo  [JXumidian  crane]. 

demolish  [di'm&li/]  vt  nedrive;  sl0jfe,  jaavne  med  Jor- 
den;  fig  bringe  ud  af  Verden,  ramme  en  Paal  igennem; 
rakke  til,  rakke  (el.  rive)  ned  paa;  0delaagge;  fortaare. 
demolition  [demo'li/an,  di'-]  Nedrivning;  S10jfning;  0de- 
laaggelse  c;  be  in  course  of  ~,  is.  vsere  under  Nedriv- 
ning. 

demon  fdi'man]  Daemon;  Djaavel,  ond  Aand  c. 

demonetization  [dimanitai'ze'/an]  Saatten  ud  af  Kurs, 
Inddragelse  c,  af  Penge.  demonetize  [di'manitaiz]  vt 
saatte  ud  af  Kurs,  inddrage. 

demoniac  [di'mounjak]  daamonisk;  djaavelsk;  besat;  a 
_  en  besat.  demoniacal  [dimo'naiakl],  demonic(al)  [di- 
manik(l)]  a,  se  demoniac!  demonism  ['di'monizm] 
Daamontro;  Djaavletro  c.  demonist  ['di'monist]  daamon- 


hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [S]  the;  []>]  thin;  [f]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


dem 


248 


den 


troende,  Dsemondyrker  c.  demonolatry  [drmo'nalatri] 
Dsemondyrkelse;  Djsevledyrkelse  c.  demonology  [di-mo- 
•naladgi]  Daemonlsere;  Djaavlelsere  c. 

demonstrable  [di'manstrabl]  paaviselig,  bevlslig.  de- 
monstrate [di'm&nstre't,  'demanstre't]  vt  anglve,  anvlse, 
fremstille,  paapege;  bevise,  paavise;  anat  (prosecere  og) 
forevise ;  -  the  fact,  ogs.  f0re  Beviset.  demonstration 
[deman'stre'/an]  Angivelse,  Anvisning,  Fremstilling; 
Bevisferelse;  Paavisning  c,  Bevis  n;  Ytring,  Demonstra- 
tion c,  af  Sindelag  <kc;  Bevis,  Tegn  n  [paa  of];  anat 
Forevisning  c  Jvf  ocular!  loyal  -s  [Ytringer  af  loyale 
Felelser]  towards  the  prince;  make  a  -  of  war  g0re  en 
krigersk  Demonstration,  vise  Tegn  t.  at  ville  begynde 
Krig;  made  no  hostile  ,s  viste  ikke  Tegn  t.  Fjendtlig- 
heder  (*Fiendtligheder);  to  ~  til  Evidens.  demonstra- 
tive [di'manstrativ]  oplysende,  klarg0rende;  F  (altfor) 
aaben1,  som  gerne  Isegger  sine  Felelser  f.  Dagen;  gr 
demonstrativ,  paapegende;  he  is  not  very  ~  ban  er 
gerne  rolig,  ban  bserer  ikke  sine  F01elser  til  Skue;  a 
little  too  ~  of  affection  som  viser  sin  Hengivenhed  lidt 
for  meget.  demonstrator  ['demanstreHa]  Paaviser;  For- 
klarer;  En  der  f0rer  Beviset;  anat  Prosektor  [~  in 
anatomy];  Demonstrant  c;  the  police  attempting  to  dis- 
perse the  _s.  demonstratory  [di'manstratari]  bevisende, 
overbevisende. 

demoralization  [dimaralai'ze'/an]  Demoralisation  [mo- 
ralsk  Fordservelse ;  is.  &  Nedbrydelse  af  Disciplin  & 
Selvtillid,  Modl0sbed]  c.  demoralize  [di'maralaiz]  vt 
demoralisere. 

Demosthenean  [dem&sbi'ni'an]  demosthen(i)sk.  De- 
mosthenes [di'masbini'z]  s.  Demosthenic  [demas'>enik] 
demosthen(i)sk. 

demotic  [di'matik]  folkelig,  Folke-;  demotisk,  om 
Hieroglyf. 

dempster  ['dem(p)st9]  git  Dommer  c.    Se  deemster! 

demulcent  [di'mAlsant]  med  beroligende,  bledg0rende, 
mildnende  (Middel  n). 

demur  [di'ma1]  vi  stille  (el.  ssette)  Sagen  i  Bero,  se 
Tiden  an,  vente;  have  (el.  faa)  Betsenkeligbeder  [v.  at 
modtage  to  accepting],  n01e,  betaenke  sig,  vaere  i  Tvivl; 
jttr  g0re  Indsigelse  [mod  at,  to],  ekscipere.  demur 
[di'ma1]  Opssettelse;  Betsenkelighed,  Tvivl  c;  what 
was  the  -? 

-  demure  [di'mjua]  alvorlig;  sat;  serbar;  from.  Aim.  om 
paatagen  Fromhed  &c;  and  yet  he  looks  so  ~. 

demurrage  [di'mAridg]  &  Overliggedage  pi  [days  on  ~]; 
Overliggedagspenge  pi.  demurrer  [di'mAra]  jur  Eks- 
ception,  Indsigelse  c  [mod  to]. 

demy  [di'mai]  lille  (*lidet)  Median  n,  som  Papirformat; 
univ  Halvstipendiat  c  [demij. 

den  [den]  Hi  w,  (Dyrs)  Hule;  so  Dal,  Dalgang,  For- 
dybning,  *ogs.  Dump  [dell,  dingle];  F  Knejpe  (om  Vse- 
relse),  ogs.*  Hybel  c.  den  f  &  poet  Aften  c  [evening]; 
God  ye  good  den  o:  God  (give)  ye  good  evening. 

denarius  [di'nae'Tias]  Denar,  romerek  M0nt;  Penny  c. 
denary  ['di'nari]  tifold,  indeholdende  ti ;  8  Tallet  ti. 

denationalize  [di'na/analaiz]  vt  is.  &  afhsende  (el. 
overdrage)  til  en  anden  Nation,  sselge  til  Udlandet. 

denatnration  [dinat/a'rei/an]  Denaturering  c.  denature 
[di'ne'tja]  vt  denaturere,  om  Sprit. 

Denbigh  ['denbi]  ». 

dendriform  ['dendrifa>em]  trselignende.  dendrite  ['den- 
drait]  tra-  eller  busklignende  Tegning;  Sten  c  med  saa- 
dan  Tegning.  dendritic  [den'dritik]  med  trse-  el.  busk- 

1  I  denne  Betydning  efter  Muret  mest  udt.  ['deman- 
stre'tiv]. 


lignende  Tegninger.    dendrology  [den'draladgi]  Trseernes 
Naturbistorie  c. 

dene  [di'n]  sc  (lille,  *liden)  Dal;  prov  Strandbred, 
*ogs.  Fjsere  c. 

dengue  ['denge>]  path  Dandyfeber,  Denguis  c,  en 
epidemisk  Reumatisme  i  tropiske  Egne. 

Denham  fdenoml. 

deniable  [di'naiabl]  som  lader  sig  ntegte  el.  modsige. 

denial  [di'naial]  Nsegtelse,  Modsigelse;  Fornsegtelse  c; 
Afslag  n;  the  ~  of  God  Gudsfornaegtelse;  a  -  of  justice 
Rettens  Fornaegtelse,  en  Retsnsegtelse ;  -  of  (one)self 
Selvfornsegtelse ;  his  re-appearance  gives  a  _  to  the 
rumour,  giver  Rygtet  et  Dementi,  dementerer  (el.  mod- 
siger)  dette  Rygte ;  I'll  take  no  ~  jeg  tager  ikke  imod 
nej,  et  Afslag. 

denization  [deni'ze'/an]  Naturalisation  c.  denizen 
['denizen]  naturaliseret  (Udlsending) ;  poet  Beboer, 
Borger  c.  denizen  ['denizan]  vt  naturalisere,  give  Ind- 
fedsret;  befolke.  denizenship  Indfadsret  c. 

Denmark  ['denma-9k]  Danmark,  poet  Dannevang  n\  - 
satin  Lasting,  undert.  Everlasting  n  (*c),  isser  til  Dame- 
st0vler;  >  satin  shoes  T0jst0vler,  p*  Overlastingssko. 

Dennis  ['denis]  Dines,  *ogs.  D0nnes. 

denominate  [di'namine^t]  vt  bensevne,  kalde,  betegne 
som.  denominate  [di'naminet]  benfevnt,  konkret.  de- 
nomination [dinami'ne^an]  Bensevnelse,  Betegnelse  c, 
Navn  n-  Klasse,  Samling;  Bekendelse,  Sekt  c,  Samfund 
n  [religious  ~J;  dissenters  of  all  ~s,  af  alle  Slags,  i  alle 
Afskygninger.  denominational  [-al]  Klasse-;  Samfunds-, 
Sekt-;  -  school  (Sekts)  Menighedsskole.  denomlnation- 
alism  [dinami'ne'Janalizm]  Kla&seaand,  Klassepolitik  c; 
is.  Sektvaesen  n.  denominatire  [di'naminstiv]  bensev- 
nende,  Betegnelses-;  som  bar  en  (bestemt)  Betegnelse, 
beteguet;  gr  afledet  af  Substantiv  eller  Adjektiv;  the 
least  ~  part  of  time  is  a  second,  denominative  gr 
Verbum  n  dannet  af  et  Nomen.  denominator  [di'nami- 
ne'ta]  Bensevner,  En  som  giver  Navn(e);  En  efter  hvem 
nt  er  opkaldt;  mat  Nsevner  c. 

denote  [di'nout]  vt  betegne;  tyde  paa, 

denouement,  denofiment  [fr.]  (Knudens)  L0sning,  Op- 
10sning  c,  isser  i  et  Drama;  some  -  to  [Opl0sniag  paa] 
this  eocperience. 

denounce  [di'nauns]  vt  (h0jtidelig,  truende)  forkynde; 
true  med;  dadle  (i  staerke  Udtryk),  bryde  Staven  over, 
ford0mme,  udtale  Ford0mmelsesdommen  over;  for- 
ksetre ;  angive,  anmelde,  melde  [f.  Bigami  for  bigamy; 
f.  Politiet  to  the  police];  opsige  [en  Traktat  (the  end  of) 
a  treaty];  death  was  ~d  against  all  who  alle  som  .  .  ., 
truedes  m.  D0den;  ~  [is.  undsige,  true]  the  judge  for . . .; 
•d  [stemplede]  him  as  a  swindler,  denouncer  For- 
kynder;  Ford0mmer;  Angiver,  Anmelder  c. 

de  novo  [di'nouvon]  paa  uy,  fra  nyt  af,  af  ny  Rod. 

dense  [dens]  tset;  sammentrsengt;  fig  tung,  tykhovedet; 
«  [tyk]  ignorance;  have  a  ~  head  for  figures  slet  ikke 
vsere  anlagt  (*ogs.  falden)  f.  Tal,  *ogs.  have  tungt  f. 
Tal;  a  _  mass  [*ogs.  tset  i  tset]  of  heads,  densely  ad 
taet ;  .  packed,  denseness  Taathed  c.  density  ['densiti] 
Taethed  c.  Mods,  rarity. 

dent  [dent]  (indst0dt)  Bule,  *ogs.  Bulk  c;  Indtryk  n; 
Saenkning,  Huling,  *ogs.  Sekk  c.  dent  [dent]  vt  bule, 
*ogs.  bulke.  dental  [dental]  dental,  Tand-;  .  surgery. 
dental  gr  Dental,  Tandlyd  c.  dentate(d)  ['dente»t(id)j 
tandet.  dentation  [den'te'/an]  Tandforhold  n,  Dentur, 
Tanddannelse,  Tandform  c.  denttcete  ['denti'si't]:  . 
whale  Tandhval.  denticle  ['dentikl]  lille  (*llden)  Tand  c. 
Se  dentil!  denticulate(d)  [den'tikjulet,  -leHid]  takket 
(*tagget),  tandet.  dentifrice  ['dentifrisj  Tandpulver  n. 


[a-  i-  tf]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  fnner; 


den 


249 


dep 


dentil  ['dentil]  arch  Kalvetand  c.  dentln(e)  [-in]  Tand- 
stof  n.  dentist  ['dentist]  Tandlaege  c.  dentistical  [den- 
'tistikl]  Tandlfege-.  dentistry  ['dentistri]  Tandlsege- 
kunst  c;  painless  -.  dentition  [den'ti/an]  Tandbrud  n, 
ogs.*  Tsendernes  Fremkomst  c;  soo  Tan dsy stem  n. 

dentity  ['dentiti]  p  Identitet,  Sammenfalden  c 
[identity]. 

denudation  [denju'de{/en]  Blottelsec.  denude  [di'nju'd] 
vt  blotte  [for  of]. 

denunciation  [dinAnsi'e'/an]  Forkyndelse;  Trusel  [med 
of];  staerk  Dadel,  Ford0mmelse;  Forksetrelse;  Angivelse, 
Anmeldelse;  (Traktats)  Opsigelse  c;  pi  ogs.  (stserke) 
Ford0mmelsesudtryk  pi,  (staerk)  Dadel  c.  denunciator 
[di'nAnsieHa,  -'nAn/i-]  Forkynder;  Truer,  Truende;  For- 
d0mmer;  Forksetrer;  Angiver,  Anmelder  c.  denunciatory 
[di'nAnsiatari,  -'nAn/i-]  truende;  Ford0mmelses-,  For- 
ksetrelses-;  anklagende;  ~  letters  Undsigelsesskrivelser, 
Truselsbreve. 

Denver  ['denve]  s. 

deny  [di'nai]  vt  nsegte,  bensegte;  afslaa;  nsegte,  ikke 
yde;  fornsegte;  fralsegge  (el.  ikke  vedkende)  sig;  fra- 
kende;  nsegte  hjemme;  was  denied,  is.  fik  et  Afslag; 
afvistes  (v.  D0ren),  nsegtedes  Adgang;  was  denied  ad- 
mittance or  entrance  nsegtedes  Adgang;  was  not  to  be 
denied,  is.  lod  sig  ikke  afvise;  -  oneself  fornaegte  sig 
selv;  Dsegte  sig  hjemme  [f.  enhver  to  everybody];  he 
denied  himself  [nsegtede  sig]  almost  every  comfort; 
there  was  no  -ing  that,  it  was  impossible  to  be  denied 
det  lod  sig  ikke  nsegte;  ~  having  (be)nsegte  at  have. ..; 
he  denied  [fralagde  sig]  all  power  of  making  old 
people  young;  „  bread  to  the  hungry  nsegte  den 
hungrige  Br0d. 

Deo  ['di-o"];  „  volente  [vo'lenti]  lat.  om  Gud  vil. 

deobstruct  [di'ab'strAkt]  vt  aabne.  deobstruent  [di'ab- 
struant]  med  aabnende  (Middel  M). 

deodand  ['di'odand]  Deodand  n,  Genstand  eller  Dyr, 
som  bar  voldt  Skade,  is.  D0dsfald,  og  derfor  hjemfalder 
til  Staten  eller  Kirken. 

deodar  ['di'oda'9]  ^  indisk  Ceder  c:  Cedrus  deodara. 

deodori/.ation  [dioudorai'zei/an]  Desinfektion  c.  deodor- 
ize [di'oudoraiz]  vt  desinficere,  betage  en  daarlig  Lugt. 

Deopham  ['di'pam]  a. 

deota  [di'o«ta]  hind  Helgenskrin  n. 

depart  [di'pa'9t]  vi  gaa  (bort);  afrejse,  rejse  [til  for]; 
trsekke  (*ogs.  flytte)  bort,  om  Fugle;  fig  svinde;  hst 
&  bibl  opgive  Aanden,  vandre  bort,  fare;  the  ~ed 
one  den  afd0de,  bortvandrede,  hedengangne,  for- 
evigede;  the  -ing  [svindende]  daylight;  antiquities 
and  ruins  of  ~ed  glory,  af  svunden  Herlighed;  I  was 
then  ~ing  for  [jeg  laa  da  p.  Rejse  t.,  *ogs.  jeg  stod 
da  p.  Rejsen  t.]  America;  the  glory  it,  -ed  [Herligheden 
er  flyet]  from  Israel;  the  spirit  is  not  utterly  -ed 
fveget]  from  . . . ;  we  cannot  _  from  our  rules,  from 
this  view,  afvige  fra  vore  Regler,  fravige  vort  Stand- 
punkt.  depart  vt :  ~  this  life  omskifte  Tiden  m.  Evig- 
heden;  ~  the  town  git  &  poet  forlade  Byen.  depart- 
ment [di'pa>9tm9nt]  Afdeling;  Kreds,  Virkekreds  c,  Felt 
«;  (f.  Eks.  Literatur)gren  c;  Departement  n;  the  intelli- 
gence -,  ogs.  Efterretningsvsesenet.  departmental  [dr- 
pa9t'mentl]  Afdelings- ;  departemental.  departure  [di- 
pa-«t;a]  Afgang;  Afrejse;  Bortgang,  Hedenfart;  Afvigelse 
[fra  /row],  Fravigelse  [af  from};  &  affarende  PI  ads 
[point  of  -];  ny  Maade  (el.  Metode,  Id6),  Forandring  c, 
nt  nyt,  nt  n  som  ssetter  Rekorden  [a  new  (or  novel)  -]; 
-s,  ogs.  afgaaede  Skibe;  afgaaende  Tog;  next  -,  bl.  a. 
nseste  (afgaaende)  Skib;  nseste  (afgaaende)  Tog  n;  this 
constitutes  a  (new)  ~  in  the  photographic  art,  a  novel  ~ 


in  the  matter  of  posting;  take  his  ~  gaa;  afrejse,  rejse, 
afgaa;  take  his  -  from  &  tage  sin  affarende  Plads  fra; 
the  book  gave  a  new  point  of  ~  to  scientific  thought, 
gav. .  .et  nyt  Udgangspunkt ;  port  of  _  Afgangshavn; 
-  platform  Afgangsperron. 

depasture  [di'pa'st/a]  vt  grsesse,  *havne. 

depend  [di'pend]  vi  hsenge  ned;  jur  versere  [f.  Retten 
in  court];  it  all  -s  det  kommer  ganske  an  paa;  that  -s, 
o6s  det  kommer  an  paa,  F  *  det  sp0rs ;  that  -8  [af- 
hsenger  af,  kommer  an.  paa]  how  hungry  they  may  be; 
a  gaslight  -ing  from  [som  hsenger  i,  ned  fra]  the  ceil- 
ing; _  on,  upon  afhsenge  (el.  vsere  afhsengig,  *ogs. 
haenge)  af,  bero  paa,  betinges  af;  gr  styres  af;  stole  (el. 
forlade  sig)  paa ;  as  far  as  -s  upon  me,  is.  forsaavidt 
det  kommer  an  p.  mig;  ~ing  entirely  upon  himself, 
ogs.  ganske  p.  egen  Haand;  men  who  .ed  for  their 
subsistence  on  a  familiarity  with,  hvis  Eksistens  be- 
roede  p.  et  fortroligt  Kendskab  til  .  .  . ;  there  was  no 
~ing  [man  kunde  ikke  stole]  on  his  promises;  had 
nothing  to  ~  upon,  is.  havde  intet  at  leve  af ;  _  upon 
it!  F  det  kan  De  stole  paa!  det  kan  De  forlade  Dem 
(*ogs.  vsere  st0)  paa!  vaer  vis  p.  det!  dependable  [di- 
•pendabl]  afhsengig  [af  on],  dependence  [di'pendans] 
Nedhsengen;  Afhsengighed;  Sammenhseng,  Forbindelse; 
gr  Styrelse  c,  styret  Ord  w;  Tillid;  St0tte  c,  Subsistens- 
middel  n.  dependency  [di'pendansi]  Hsengen;  Afhsengig- 
hed,  Underordning;  Sammenhseng;  Tillid  c;  Tilhseng; 
Tilbehor,  is.  i  pi;  Biland  w,  *ogs.  Tilliggelse  c,  isser  ipl. 
dependent  [di'pendent]  nedhsengende;  afhaangig  [af  on, 
upon],  underordnet;  a  -  orphan  en  forseldrelos  som 
andre  maa  tage  sig  af;  the  -  word  gr  det  styrede  Ord; 
delirium  is  -  [beror]  on  disease;  he  was  ~  for  his 
subsistence  on  the  charity  [bans  Bestaaen  afhang  af 
Almisser]  of  a  monastery,  dependent  afhsengig  Person, 
Underordnet,  Undergiven ;  Tilhsenger  c ;  a  host  of  -s 
on  [af  Folk  i  afhsengigt  Forhold  t.]  the  court. 

depict  [di'pikt]  vt  male;  male,  skildre;  horror  was 
~ed  [stod  malet,  var  at  Isese]  in  all  countenances.  ' 

depilation  [depi'leijan]  Afhaaring;  Fjernelse  (el.  Bort- 
tagelse)  c  af  Haar.  depilatory  [di'pilatari]  Afhaarings-; 
s  Afhaaringsmiddel  n;  Haarfjerner  c. 

deplantation  [di-pla-n'teijen]  Udplantning  c. 

deplete  [di'pli  t]  vt  t0mme;  udflske;  udjage;  rovhugge; 
udt0mme,  tappe,  stserkt  medtage;  med  udt0mme;  with 
-d  [tomme]  advertising  columns,  depletion  [di'pli' Jan] 
T0mning;  Udfiskning;  Udjagning;  Rovhugst;  Udt0m- 
melse,  Tapning  c,  &c;  the  sudden  -  [Tapning,  Udt0m- 
melse]  of  the  reserve,  depletory  [di'pli'tori]  udt0m- 
mende,  Udt0mnings-,  Udt0mmelses-. 

deplorable  [di'pla'rabl]  beklagelig;  bedr0velig,  s0rgelig. 

deploy  [di'ploi]  v  ^  deployere,  udvikle  (sig).  deploy 
[di'ploi],  deployment  [-mant]  &  Deployering,  Udvik- 
ling  c. 

depolish  [di'pali/j  (Glassets)  Mathed  c. 

depone  [di'poun]  vt  jur  sc  bevidne,  *ogs.  prove,  depone 
vi  vidne,  *ogs.  afgive  Prov,  prove;  erklsere  sig,  afgive 
Vidnesbyrd;  a  witness  -s  to  [vidner  om,  *prover]  a  con- 
versation, deponent  [di'pounant]  gr  deponent;  s  jur 
Deponent  c;  gr  Deponens  n. 

depopulate  [di'papjule't]  vt  affolke;  -d,  ogs.  folketom, 
mennesketom.  depopulation  [dipapju'le^an]  Affolkning  c. 

deport  [di'pa-»t]  vt  \  deportere  [transport],  deport 
[di'pa-»t]  v.  reft:  -  himself  forholde  (el.  opf0re)  sig. 
deportation  [di  pa^'te^an]  \  Deportation  c.  deportment 
[di'pa<8tmant]  Holdning,  Maade  at  f0re  sig;  Plastik;  fig 
Fserd  c,  Forhold  w;  lessons  in  ~  Anstands0velser,  Un- 
dervisning  i  Plastik. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [an]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [3]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  fa]. 


dep 


250 


der 


deposable  [di'pouzabl]  afsaettelig.  deposal  Afsaettelse  c 
•lepose  [di'po»z]  vt  afsaette;  jur  afgive  til  Protokollen, 
udsige,  *ogs.  prove,  depose  vi  vidne,  *ogs.  prove  [at 
have  to  having],  deposit  [di'pazit]  vt  nedlaegge,  la?gge; 
aflagre,  aflejre,  afsaette,  opslcemme:  oplaegge  [i  et  Pak- 
hns  in  a  warehouse};  anbringe,  henlaegge  [i  et  Gemme 
in  a  receptacle] ;  bissette  [.  in  a  vault];  anbringe  [hos 
with],  deponere,  betro,  give  i  Gemme,  give  i  Forvaring; 
indskyde,  saette  [Penge  i  en  Bank  money  in  a  bank]; 
a  crocodile  ~s  [nedlaegger]  her  eggs  in  the  sand,  de- 
posit [di'pazit]  Aflagring,  Aflejring,  Afsaetning  c,  Bund- 
fald;  Depositum  n,  Betroelse,  betroet  Genstand  c;  Pant; 
Indskud  n  [i  en  Bank  in  a  bank];  will  you  pay  a  ~? 
ofte:  vil  De  betale  noget  i  el.  som  (*p.)  Forskud?;  as  a  -, 
in  (or  on)  ~  i  Gemme,  som  Depositum;  place  of  ~  Opbe- 
vnringssted;  interest  on  ~s  Indlaansrente;  lender  on  ~s 
Pantelaaner.  depositary  [di'pazitari]  Modtager  (t.  Opbe- 
varing),  Opbevarer,  Vaerge  c;  be  the  _  of  have  i  sit  Vaerge, 
i  Gemme.  deposition  [di'po'zi/an,  dep-]  Nedlaeggelse; 
Aflagring,  Aflejring,  Afsaetning,  Bundfselding,  Opslaem- 
ning  c;  jur  Vidnesbyrd,  *ogs.  Prov  n;  Erklaering;  Af- 
saettelse c;  the  „  [Nedtagelse]  of  Christ  (front  the  cross). 
depositor  [di'p&zita]  Betroer;  Indskyder  c.  depository 
[di'pazitari]  Gemme;  Opbevaringssted  n.  depot  ['depou, 
•di'po",  di'po"]  Oplag;  &  Depot  n;  amr  Banegaard, 
ogs.*  (Jernbane)station  c. 

deprivation  [drpra've^an,  dep-]  Fordaervelse ;  Udart- 
ning,  Udartelse  c.  deprave  [di'pre'v]  vt  fordaerve.  de- 
pravedness  [di'pre^dnes]  s,  se  depravation!  depravity 
[di'praviti]  s,  se  depravation! 

deprecate  ['deprikeH]  vt  bede  om  Fritagelse  for,  bede 
Gud  bevare  sig  for,  0nske  sig  fri  for,  afbede;  (0nske  at) 
afvaerge,  vserge  sig  imod;  frabede  sig;  iron  betakke  sig 
for  beklage  dybt;  a  deprecating  [afvsergende]  gesture; 
his  purpose  was  ~d  [levende  beklaget]  by  all  around 
hint,  and  he  was  induced  to  abandon  it;  he  ~d  [frabad 
sig,  afvaergede]  all  such  questions,  deprecatingly  ad 
afvaergende;  undskyldende.  deprecation  [depri'ke^an] 
Ben,  om  Fritagelse,  om  Tilgivelse;  Beden  c,  Banner  pi, 
Undskyldning  c.  deprecative  ['deprike^iv]  b0nlig,  be- 
dende,  afvaergende;  undskyldende.  deprecator  ['depri- 
ke'ta]  Afbeder;  Bedende  c.  deprecatory  ['deprikeHari]  a, 
se  deprecative  I 

depreciate  [di'pri'/ieJt]  vt  nedsaette,  forringe;  under- 
vnrdere.  depreciate  vi  falde,  synke,  i  Vaerdi,  i  Pris; 
forringes.  depreciation  [dipri'Ji'e'/an]  Nedsaettelse,  For- 
ringelse,  Nedgang  (i  Vaerdi),  Vaerdiforringelse  c.  depre- 
clative  [di'prr/iativ]  nedsaettende,  forringende.  depre- 
dator [di'pri /ie{ta]  Nedsaetter,  Ringeagter  c.  depre- 
ciatory [di'pri'/iatari]  nedsaettende;  the  term  is  used  in 
a  ~  [ogs.  i  nfordelagtig]  sense. 

depredate  ['depride1!]  v  plyndre,  haerge  (*herje);  troops 
~  (on)  a  country,  depredation  [depri'de'/an]  Plyndring, 
Hsergning  (*Herjing)  c;  Kaperi  n;  commit  (or  make)  -s 
on  haerge,  *herje;  intemperance  commits  -s  on  the  con- 
stitution; neighbouring  states  commit  (or  make)  ~s  on 
each  other,  haerger  hinandens  Lande.  depredator  ['de 
pride'ta]  Plyndrer  c.  depredatory  [di'predatari]  Plyn- 
drings-,  plyndrende,  haergende  (*herjende). 

depress  [di'pres]  vt  nedtrykke;  saenke  [Kikkerten  the 
telescope};  art  plongere;  fig  trykke,  gere  nedtrykt;  ned- 
slaa,  nedstemme  [deres  Mod  their  spirits];  trykke 
[Handelen  commerce],  trykke  Prisen  (el.  Priserne)  paa; 
doubly  shotted  and  -ed,  i  Artilleri :  m.  dobbelt  Ladning 
og  dobbelt  Plonge.  depression  [di'prejan]  Nedtrykning; 
Saenkning;  art  Depression,  Plonge,  Plongering;  Synk- 
ning,  Synken;  Saenkning,  Huling;  Ydmygelse;  Ned- 


slagenhed,  Nedstemthed,  Nedtr>'kthed,  Beklemthed, 
Fortrykthed  c  [~  of  spirits];  mere  Tryk  n ;  chir  Ned- 
trykning; ast  Kimmingdaling  c  [dip  of  the  visible 
horizon];  Hvirvelcentrum  n;  the  .  of  [Trykket  p.]  the 
money  market;  the  „  of  prices  de  trykkede  Priser;  a 
gun  (or  shot)  fired  at  _  et  Plonge(r)skud ;  a  centre  of 
~,  i  Meteorologi:  et  Minimum,  depressive  [di'presiv] 
nedtrykkende.  depressor  [-sa]  Nedtrykker;  Undertryk- 
ker;  anat  nedtrykkende  Muskel  c. 

deprivable  [di'praivabl]  usikker  i  (el.  som  kan  ssettes 
ud  af)  sin  Besiddelse,  afsaettelig.  deprivation  [depri- 
•ve'/an]  Ber0velse  c,  Tab  n;  Afsaettelse  c.  deprive  [di- 
•praiv]  vt  bereve;  afsaette  [en  Praest  a  clergyman];  . 
him  of  a  thing  ber0ve  ham  nt,  skille  ham  ved  nt;  • 
him  of  [betage  ham]  all  desire  or  inclination  to  .  .  . 
depriver  Ber0ver  c. 

Deptford  ['detfad]. 

depth  [depp,  debp]  Dybde;  Grundighed  c;  Omfang; 
Inderste  n;  ~  of  feeling  Dybde  i  F01elsen;  it  was  the  ~ 
of  night  (winter)  det  var  midt  om  Natten,  *ogs.  det 
var  i  den  dybe  Nat  (det  var  midt  om  (*paa)  Vinteren, 
ved  Midvintertid,  *ogs.  midtvinters,  h0ieste  Vinters 
Tid);  be  beyond  (or  out  of)  his  ~,  their  ~s  ikke  kunne 
bunde,  *ogs.  ikke  have  (staa)  Bund;  fig  vaere  roet  (*have 
roet  sig)  for  langt  ud,  *ogs.  have  taget  sig  Vand  over 
Hovedet;  to  the  _  of  til  en  Dybde  af;  covered  with  snow 
to  the  [i  en]  ~  of  three  feet,  depthless  bund!0s. 

depurate  [di'pjuare1!,  'depjure't]  vt  lutre.  depuration 
[depju're'Jan]  Lutring  c.  depuratory  [di'pjuaratari] 
lutrende. 

deputation  [depju'te'/an]  Beskikkelse;  Afsendelse  (med 
Fuldmagt);  Deputation  c;  send  them  on  a  ~  [som  (el.  i) 
Deputation]  to  Ireland,  depute  [dl'pju't]  vt  beskikke; 
sende,  som  Fuldmsegtig,  med  Fuldmagt.  deputise 
['depjutaiz]  vt  beskikke;  sende  [depute];  -  me  to  con- 
sult with  you.  deputy  ['depjuti]  Fuldmaegtig,  Reprse- 
sentant,  Stedfortraeder  c;  .by  _  ved  Fuldmaegtig;  his 
duties,  so  long  carried  on  by  ~,  bestridt(e)  af  en  konsti- 
tueret;  on  motion  of  Deputy  H,  af  Repraesentanten  H; 
_  chairman  Naest(ogs.*  Vice)formand  c;  _  landlord 
Vicevaert,  *ogs.  Gaardsbestyrer  c ;  -  pilot  Reservelods. 

De  Qnincey  [di'kwinsi]  s. 

derail  [di'reU]  vi  railw  k0re  af,  spore  af  el.  ud, 
komme  af  Sporet.  derailment  [-mant]  Afk0ring,  Af- 
sporing,  Udsporing  c. 

derange  [di'rein(d)g]  vt  forstyrre,  bringe  Forstyrrelse 
i ;  g0re  sindsforvirret ;  -d,  is.  sindsforvirret.  derange- 
ment [-mant]  Forstyrrelse ;  Sindsforvirring  c  /"-  of  in- 
tellect, mental  ~];  the  -  of  [i]  trade  is  not  likely  to  be 
serious. 

deray  [di're1]  git  Forstyrrelse,  Uorden  c;  dancing 
and  ~. 

Derbend  [da1 'bend]  s. 

Derby  ['da^bi,  'da'bi]  Derby  n,  Shire  &  By  1  Eng- 
land; the  ~  (race,  stakes)  Derbyl0bet,  Hestevaeddel0bet 
v.  Epsom  i  Surrey,  som  aim.  holdes  midt  i  Maj;  _shlre 
[-/a]  Derbyshire;  _  neck,  som  Sygdom:  Krop  c  (*ogs.  n), 
hos  Mennesket.  Dereham  ['diaram,  'deram]  s. 

derelict  ['derilikt]  herre!0s,  forladt;  s  herre!0s  Ting  c, 
pi  ogs.  herre!0st  Gods,  is.  Vraggods  n;  herre!0st  (el. 
forladt)  Skib  n.  dereliction  [deri'lik/an]  Opgivelse; 
Fors0mmelse  c;  «  of  duty  Pligtfors0mmelse. 

D'Eresby  ['da'zbi]  s.    Derham  ['deram]  s. 

deride  [di'raid]  vt  spotte.  derider  Spotter  c.  derid- 
ingly  ad  spottende.  derision  [di'rigan]  Spot  c;  in  -  I 
(*paa)  Spot,  spotvis.  derisive  [di'raisiv],  derisory  [di- 
raisari]  spottende. 


[a-  1-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  fee\,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [a  ]  foil;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [o«]  hurt;  [a]  inner; 


der 


251 


des 


derivable  [di'raivabl]  som  lader  sig  aflede  &c  [af  from]; 
income  is  ~  from  [kan  flyde  af]  various  sources;  all 
honour  ~  upon  [som  kan  tilfalde]  me.  derivate  ['deri- 
vet]  afledet  Ting  c,  nt  afledet;  gr  Afledsord  n,  Afled- 
ning  c.  derivation  [deri've^an]  Udledning;  Afledning; 
tel  Afledning  [faulty  insulation];  Afledethed;  Oprin- 
delse  c.  derivational  [deri've^ana!]  Udlednings-;  Af- 
lednings-.  derivative  [di'rivativ]  afledet;  s,  se  derivate! 
med  Afleder  c.  derive  [di'raiv]  vt  hidlede,  faa,  som  fra 
en  Kilde;  faa,  hente,  0se;  udlede,  aflede;  «  [hente,  0se] 
information  from  . .  .;  the  black  sheep  skin  whence 
they  _  [har  faaet]  their  name;  _  [0se]  vigour  from . .  .; 
the  term  of  cabinet  council  is  said  to  be  ~d  [skal 
skrive  sig]  from  the  cabinet  of  Queen  Henrietta;  a 
council  ~d  from  [fremgaaet  af]  election;  the  revenue  is 
(or  revenues  are)  _  from  [flyder  af]  the  following 
sources.  derive  vi:  .  from  flyde  af;  stamme  fra; 
komme  af. 

derm  [da'm]  Hud  c.  dermal  ['da-mal]  Hud-,  derm- 
atoid  ['da-matoid]  hudlignende.  dermatology  [da-ma- 
•taladgi]  Hudlsere  c.  dermestes  [da"mestiz]  ent  Kla(n)- 
ner  c.  dermic  ['da'mik]  Hud-,  dermo-skeleton  ['da'mo 
•skelitan]  Hudskelet. 

dern  [da-n]  prov  Led(*ogs.  Grind)stolpe,  D0rstolpe  c 
[gatepost,  doorpost],  dern  [da~n]  vt  p  forbande  [damn]; 
this  ~ed  old  country. 

derogate  ['derogeH]  vtjur  delvis  ophseve,  indskrsenke, 
begrsense,  om  Lov;  forriuge,  nedssette.  derogate  vi:  - 
from  nedssette ;  vanslsegte  fra ;  afvige  fra,  stride  imod 
[almindelige  Regler  common  rules]-,  .  from  oneself 
nedvaerdige  sig.  derogation  [dero'ge'Jan]  Indskrsenk- 
ning;  Nedssettelse,  Forklejnelse  c  [&f  from,  of,  to};  and 
no  contract  in  _  of  [som  strider  mod]  that  right  is 
valid,  derogatory  [di'ragatari]  som  indskrsenker ;  ned- 
Sfettende,  forringende,  forklejnende  [m.  from,  to}. 

dprrias  ['derias]  soo  Kappebavian,  graa  Bavian, 
Hamadryasabe,  Parykabe,  Tartarin  c:  Cynocephalus 
Hamadryas. 

derrick  ['derik]  ^  Ladebom,  Lossebom;  flydende 
Lettekamel  c  [floating  ,];  teleph  Stillads  n. 

derring  ['derirjj.    Forvansket  af  daring;   -deed  git  & 
poet  Krigerdaad,  Krigsbedrift,  *ogs.  Bragd  c.    Ogs.  deed 
of  derring-do;  -doer  (Krigs)helt  c. 
derringer  ['derin(d)sa]  amr  Lommepistol  c. 
Derry  ['deri]   p  Londonderry  w. 

dervis(e)  ['da-vis],   dervish  ['da'vi/]  Dervish  c,   persisk 
(el.  tyrkisk)  Munk,  is.  Tiggermunk. 
Derwent(vfater)  ['da  'want(wa'ta)]  s. 
descant  ['deskant]  J^  Variation,  af  en  Melodi ;   Tale, 
Udvikling,  Kommentar;   Diskant,  Sopran;  flerstemmig 
Sang  c.    descant  [di'skant]  vi  ^  synge  en  Variation;  fig 
udbrede  sig  [over  on],  tale  vidt  og  bredt  [om  on]. 

descend  [di'send]  vi  stige  (el.  komme;  dale;  falde; 
flyve;  gaa)  ned;  naa  (el.  rsekke)  ned;  falde  over,  over- 
falde,  angribe  [m.  on} ;  &  g0re  Landgang  [i  England 
on  England];  nedlade  sig;  nedstamme,  stamme  [fra 
from} ;  nedarves,  gaa  i  Arv;  tilfalde ;  one  royally  ~ed 
En  der  er  af  kongelig  Afstamning  el.  Herkomst;  the 
rain  ,ed  [faldt]  in  torrents;  ~  on,  bl.  a.  dale  ned  paa; 
anfalde,  gaa  10s  paa,  p  gaa  paa;  the  fire  of  the  Holy 
Spirit  ~ed  on  [dalede  ned  over]  the  Apostles;  let  thy 
wrath  ~  [falde]  on  thy  suitors I;  _  to  particulars  gaa  i 
det  enkelte.  descendant  [di'sendant]  filing,  Efter- 
kommer  c.  descendent  [di'sendant]  nedstigende  <fcc; 
stammende  [fra  of},  descendibility  [disendi'biliti]  Frem- 
kommelighed,  Farbarhed;  Arvelighed  c.  descendible 
[di'sendtbl]  fremkommelig,  farbar,  passabel;  arvelig. 


descension  [di'sen/an]  Nedstigning,  Nedgang;  Synkeii  c; 
Forfald,  Fald  n.  descensional  [di'sen/anal]  Nedstig- 
nings-;  Landgangs-.  descent  [di'sent]  Nedstigning,  Ned- 
fart,  Nedgang;  Neddaling  c;  fjendtligt  (*fiendtligt)  Ind- 
fald,  Overfald,  Angreb  w;  &  Landgang  [i  Frankrig  on 
France];  fig  Nedgang;  Afstamning,  F0dsel,  Herkomst, 
is.  hst  Byrd;  Arvegang,  Gaaen  i  Arv;  Haeld(n)ing, 
Bakke  c  (nedad);  ^Etlinger  pi,  Afkom;  Led  n,  i  Slsegt- 
rsekke ;  Christ's  ~  from  the  cross,  into  hell,  Nedtagelse 
af  Korset,  Nedfart  c  til  Helvede;  the  ~  of  the  Holy 
Ghost  den  Helligaands  Udgydelse  c;  the  _  of  man 
Menneskets  Afstamning;  make  a  ~  on  g0re  et  Angreb 
paa,  anfalde;  is.  g0re  Landgang  i ;  be  of  Scotch  ~  vsere 
af  skotsk  Herkomst  el.  ^Et,  stamme  fra  Skotland;  the 
tenth  in  direct  >  [i  lige  (el.  ret)  nedstigende  Linie] 
from  ...;  proud  of  his  long  _,  af  sin  lange  Anersekke; 
a  nobleman  of  thirty  -s,  som  tseller  tredive  Aner; 
angle  of  ~,  i  Artilleri :  Nedslagsvinkel. 

describable  [di'skraibabl]  beskrivelig.  describe  [di- 
'skraib]  vt  beskrive  [en  Cirkel  a  circle};  beskrive,  skil- 
dre  [(f.)  ham  to  him] ;  _  him,  ogs.  give  hans  Signale- 
ment;  quandary  is  ~d  [betegnes]  in  the  dictionaries 
as  a  low  word,  describe  vi  skildre,  beskrive.  de- 
scribent  [di'skraibant]  geom  beskrivende  Linie  c.  de- 
scriber  Beskriver,  Skildrer  c.  description  [di'skrip/an] 
Beskrivelse,  Skildring;  Beskaffenhed;  Art,  Sort  c,  Slags 
c  &  n;  Signalement  n  [~  of  his  person,  written  „/; 
answer  the  _  svare  t.  Signalementet;  beyond  _  over  al 
Beskrivelse,  ubeskrivelig ;  beautiful  beyond  all  ~  ube- 
skrivelig  sk0n;  of  every  _  af  alle  Slags,  descriptive 
[di'skriptiv]  beskrivende;  geom  deskriptiv;  novels  ~  of 
[som  skildrer]  Eastern  life,  descriptiveness  [-nes]  Egen- 
skab  c  som  beskrivende;  Beskrivelser  pi. 
descry  [di'skrai]  vt  opdage,  skelne,  0jne,  blive  var. 
Desdemona  [dezdi'mouna]  Desdemona,  Heltinden  i 
Shakespeares  Othello.  Ogs.  Desdemon  ['dezdimoun]. 

desecrate  ['desikre1!]  vt  vanhellige.  desecration  [desi- 
'krei/an]  Vanhelligelse  c. 

Deseret  ['desiret]  Deseret  n,  Mormonernes  Navn  p. 
Salts0staden  eller  p.  Territoriet  Utah. 
desert  [di'za't]  vt  forlade,  svigte,  lade  i  Stikken;  is. 
desertere  (el.  r0mme)  fra;  _  [forlade]  his  post;  ~ed, 
rs  folketom,  forladt,  mennesketom,  udd0d,  0de. 
desert  [di'za't]  vi  r0mme,  desertere;  gaa  over  t.  Fjenden 
(*Fienden).  desert  ['dezat]  0de.  desert  ['dezat]  ubeboet 
Sted  n,  *ogs.  Ubygd;  0rken  c;  the  _  of  [0rkenen] 
Sahara,  desert  [di'za't]  Fortjeneste  c;  if  our  ~s  were 
dealt  to  us,  if  all  of  us  got  (or  had)  our  just  .s  der- 
som  det  gik  os  (alle)  efter  Fortjeneste;  they  will  get 
their  ~s,  he  will  meet  his  ~,  vil  faa  sin  L0n,  vil  faa 
L0n  som  forskyldt;  he  has  got  his  ^s,  ogs.  han  ligger 
p.  sine  Gerninger;  beyond  his  ~  over  Fortjeneste. 
deserter  [di'za'ta]  Frafalden,  Svigtende,  Svigter;  R0m- 
ningsmand,  Desert0r;  Overl0ber  c.  desertion  [di'za'/an] 
Frafald  n;  £6  Desertion,  R0mning;  Overgang  c  til  Fjen- 
den (*Fienden),  Overl0beri  n;  Forladthed,  forladt  Til- 
stand  c. 

deserve  [di'za-v]  vt  fortjene;  g0re  sig  fortjent  til;  for- 
tjene,  have  fortjent  el.  forskyldt.  Jvf  deserving!  they 
do  not  ~  any  [fortjener  det  ikke]  better;  men  who  have 
done  nothing  to  ~  it,  bl.  a.  Folk  som  ikke  har  for- 
skyldt det;  deserving  of...  som  fortjener  [Ros  praise], 
is.  om  Person  ogs.  fortjent  til;  _  of  praise  (punish- 
ment), ogs.  rosvserdig  (strafvserdig).  deserve  vi  g0re 
(el.  have  gjort)  sig  fortjent  [af  of].  Nu  almindelig:  - 
tvell  of;  he  had  done  an  action  well-deserving  of  his 
country  han  havde  v.  denne  Handling  gjort  sig  for- 


']  hate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [au]  owt;  [8]  the-  [b]  *Mn;-[/]  she;  [g]  mea«ure;  fa]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


252 


des 


tjent  af  Faedrelandet.  deservedly  [di'za'vidli]  ad  for- 
tjent,  med  Rette;  was  universally  and  ~  esteemed  n0d 
almindelig  og  fortjent  Agtelse ;  wen  with  a  -  bad  re- 
putation, som  bar  et  slet  Rygte  og  (som)  fortjener  det. 
deserving  fortjent;  veltjent;  vaerdig.  Se  deserve!  _  offi- 
cers, is.  veltjente  Officerer;  indigent,  ~  poor  vaerdige 
traengende;  -  relatives  vaerdige  Slaegtninge.  deserving 
\  Fortjeneste  c  [desert];  it  is  in  vain  to  suppose  that 
traditionary  ~s  will  elicit  gratitude,  when  the  present 
generation  are  neglectful.  Ch.  Lever,  St.  Patrick's  Eve. 
deservingly  ad  fortjenstlig,  paa  en  fortjenstfuld  Maade. 

desexnalize  [dr'seksjuolaiz]  vt  afkenne. 

deshabille  [deza'bi(  )1,  des-]  Neglige  n,  Morgendragt  c 
[dishabille];  en  [arj]  .. 

desiccant  [di'sikant,  'desikant]  t0rrende  (Middel  n). 
desiccate  [di'sikeit,  'desike't]  v  t0rre,  *ogs.  torke.  de- 
siccation [desi'ke^an]  Udterren;  T0rhed,  T0rke  c.  de- 
siccative  [di'sikativ,  'desikeHiv]  a  &  s.  Se  desiccant! 

desiderate  [di'sidare^]  vt  savne;  0nske;  the  ~d  solu- 
tion, desiderative  [di'sidarativ]  udtrykkende  et  0nske, 
0nske-;  s  gr  0nskeverbum  n.  desideratum  [disida're1- 
tam]  Savn;  0nske  n;  Egenskab  c  man  s0ger  [hos  in}; 
meet  [afhjaelpe]  a  „;  which  is  to  me  the  grand  ~  som 
er  det,  jeg  f0rst  og  fremmest  (*fremst)  sp0rger  efter; 
list  of  desiderata  0nskeseddel  c 

design  [di'zain;  \  di'sain]  vt  tegne  (i  Omrids);  skit- 
sere,  *skissere;  laegge  (el.  udkaste)  Planen  til,  plan- 
laegge;  udtaenke;  have  til  Hensigt  [at  to  or  ...ing];  be- 
stemme  [ham  til  Advokat  him  for  the  bar;  til  S0mand 
for  the  sea;  et  Stykke  Jord  t.  Have  a  piece  of  ground 
fora  garden];  ~ed,  som  a  forssetlig,  tilsigtet;  ~ing 
machine  Skabelonstikkemaskine;  ~ing  room  Tegnesal  c. 
design  [di'zain]  vi  laegge  Planer,  spekulere,  have  nt  for; 
-ing,  som  a  beregnende,  bereguet,  raenkefuld,  F  ud- 
spekuleret.  design  [di'zain]  Tegning,  Plan  c;  Tegninger 
pi,  Figurer  pi,  Udsmykninger  pi ;  M0nster  n ;  fig  Plan, 
Tanke  c,  Forehavende;  Forsset  n;  have  .s  upon  him 
have  Planer  mod  ham;  Isegge  an  paa  ham;  the  exhibit 
comprises  a  large  number  of  _s,  et  stort  Antal  M0nstre; 
carelessly  or  by  _  af  Vanvare  eller  med  Forsaet;  from 
~s  [efter  Tegninger]  by  L.  designable  [-abl]  bestemme- 
lig,  kendelig,  paaviselig,  *ogs.  mserkelig. 

designate  ['designed]  vt  angive,  betegne,  paapege, 
udpege;  betegue,  betyde;  bestemme,  udpege,  udse  [til 
to,  for],  designate  ['designet]  udset,  designeret;  the 
incumbent  _.  designation  [desig'ne'/en]  Angivelse,  Be- 
tegnelse;  Bestemmelse;  Betydning  c.  designative  ['de- 
signe'tiv]  betegnende;  bestemmende.  designedly  [di- 
•zainidli]  ad  med  Vilje,  med  Forsaet.  designer  [di'zaina] 
Tegner;  Planlaegger;  Raenkesmed  c,  beregnet  Menneske 
n.  designless  uforsaetlig;  planles. 

desilverize  [di'silveraiz]  vt  afs01ve. 

desirability  [dizaira'biliti]  0nskelighed,  0nskvaerdig- 
hed  c.  desirable  [di'zairabl]  0nskelig,  0nskvaerdig;  o  ~ 
thing,  ogs.  en  0nskelighed;  it  would  be  a  -  thing 
[vaere  0nskeligt]  that . . .;  ~  weather  Vejr,  som  man 
kunde  0nske  sig,  *ogs.  0nskeveir,  Viljeveir.  desirable- 
ness 0nskelighed,  0nskvaerdighed  c.  desire  [di'zaia]  vt 
0nske;  anmode,  bede,  opfordre,  hst  byde;  the  weather 
was  all  that  could  be  ~d  Vejret  lod  intet  tilbage  at 
0nske,  var  som  bestilt,  *ogs.  det  var  rigtig  et  0nskeveir 
el.  Viljeveir;  had  the  effect  -d,  produced  the  ~d  effect 
havde  den  0nskede  (el.  tilsigtede)  Virkning.  desire 
[di'zaia]  0nske  n,  Lyst;  Anmodning,  B0n,  Opfordring 
c;  Begser  n;  too  great  a  -  to  please  Behagesyge  c;  have 
a  ~  to  nsere  0nske  om  (el.  det  0nske)  at;  an  eager  _ 
for  acquiring  knowledge  stor  Laerelyst;  at  my  own  ~ 


efter  (mit)  eget  0nske;  by  „  efter  Anmodning,  efter 
Opfordring;  by  her  ~,  is.  efter  hendes  0nske.  desirous 
[di'zairas]  som  0nsker;  lysten  [efter,  *ogs.  paa  of];  be  ~ 
of . .  .ing,  be  -  to,  is.  0nske  at,  ville;  .  of  the  bull  tyregal, 
ogs  *  parrelysten,  p  *  yxna ;  ~  of  the  horse  brunstig, 
hingstegal,  *brunstig,  hingstgal,  F  hestgalen,  hestvild. 

desist  [di'zist]  vi  afstaa  [fra  at  arbejde  from  working 
or  to  work];  holde  op  [(med)  at  spise  eating]. 

desk  [desk]  Pult ;  (Skole)pult  c,  (Skole)bord ;  Kateder 
n  [master's  ~];  intend  him  for  the  ~  bestemme  ham  t. 
Prsest;  _  work  Kontorarbejde. 

desman  ['desman]  soo  Desman,  Wuchuchol  c :  Myogale 
moschata. 

desolate  ['desoleH]  vt  affolke;  laegge  0de,  0delsegge. 
desolate  ['desolet]  folketom,  0de;  0de,  tr0stes!0s,  *ogs. 
0dslig,  om  Sted;  forladt,  *ogs.  enslig,  om  Person; 
haardt  hjems0gt.  desolation  [deso'les/an]  Aflfolkning; 
0del83ggelse ;  Tr0stesl0shed,  Uhygge,  *ogs.  0dslighed; 
Forladthed,  forladt  Tilstand;  bibl  0rk  c;  a  sense  of 
loneliness  and  ~. 

despair  [di'spse'a]  vi  fortvivle;  mistvivle  [om  of};  -ing 
lamentations  fortvivlede  Klager;  his  life  is  ~ed  of  bans 
Tilstand  er  haables;  ban  er  opgivet  af  Lsegen.  despair 
[di'spse  9]  Fortvivlelse  c;  the  Giant  Despair,  i  Bunyans 
Pilegrimsvandring ;  in  _  at  fortvivlet  over;  be  in  -  of 
mistvivle  om.  despairingly  [di'spse-erinli]  ad  fortvivlet. 

despatch  [di'spatj]  vt  afsende,  sende,  is.  i  Hast,  i  vig- 
tigere  .^Erinde;  aflfaerdige,  ekspedere,  i  Hast;  tage  af 
Dage,  g0re  det  af  med,  F  ogs.  ekspedere;  F  saette  til 
Livs,  ekspedere,  *ogs.  d0ive ;  -  a  messenger,  a  note. 
despatch  [di'spatj]  (hurtig)  Afsendelse;  Affserdigelse, 
Ekspedition,  hurtig  Bes0rgelse  el.  Udf0relse;  Hast, 
Hurtighed,  Raskhed;  Depeche,  Embedsskrivelse  c;  com- 
mit the  happy  ~  foretage  en  Eksekution  p.  sig  selv, 
selv  tage  Livet  af  sig,  selv  tage  sig  af  Dage.  Egl  om  en 
Forret  f.  visse  japanske  Undersaatter.  Jvf  disemboweUer 
&  harikari!  she  had  a  good  (or  quick)  ~  at  Malaga  & 
Skibet  blev  hurtig  ekspederet  i  M— a;  use  all  possible  _ 
(in  making  off)  skynde  sig  saa  meget  som  (*mest)  muligt, 
*ogs.  gj0re  al  mulig  Fortgang  (forfeje  sig  bort  saa  hurtig 
ban  kan  el.  kunde);  with  all  -  i  al  Hast,  m.  al  mulig  Hur- 
tighed;   box  is.  ,£  Dokumentkasse;  — carrier  Depeche- 

Baerer,  -F0rer  c;  — money  J,Sjoverl0n  c  for  hurtig  Ladning. 

desperado  [despe're'do"]  Vovehals,  F*  forvoven 
Brand  c.  desperate  ['desp(a)ret]  fortvivlet;  the  case  is 
_  bans  &c  Tilstand  er  fortvivlet  el.  haab!0s;  a  ~ 
character  en  meget  farlig  Person;  _  diseases  need  (or 
require)  ~  cures  or  remedies  der  skal  skarp  Lud  til 
skurvede  Hoveder.  desperately  ad  fortvivlet;  they  fight 
„,  som  fortvivlede;  m.  Fortvivlelsens  Mod;  -  [meget 
haardt]  wounded.  desperation  [despe're'/an]  For- 
tvivlelse c;  I  am  in  love  with  you  to  .. 

despicable  ['despikabl]  foragtelig.  despise  [de'spaiz] 
vt  foragte;  forsmaa;  ~d  [forsmaaet]  love;  an  offer  not 
to  be  ~d,  som  ikke  er  at  foragte.  despiser  Foragter  c. 
despite  [de'spait]  Ondskab  [spite];  Trods  c ;  in  .  of  til 
Trods  for;  in  his  own  -  mod  sin  egen  Villie.  despite 
[de'spait]  prcep  trods.  despiteful  [-ful]  \  ondskabsfuld 
[spiteful]. 

despoil  [di 'spoil]  vt  udplyndre,  plyndre  [for  of]. 
despoiler  (Ud)plyndrer  c.  despoliation  [dispo"li'ei;an] 
(Ud)plyndring  c  [spoliation]. 

despond  [di'spand]  vi  opgive  Haabet,  fortvivle;  lade 
Modet  falde,  blive  modfalden.  despondency  [di'span- 
dansi]  Fortvivlelse;  Modfaldenhed  c.  despondent  [di- 
'spandant]  modfalden,  mod!0s.  despondently,  despond- 
ingly  ad  modfaldent. 


[a*  i-  U']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


des 


253 


det 


despot  ['despdt]  Despot  c  [Selvhersker;  Voldshersker] . 
despotic(al)  [de'spatik(l)]  despotisk,  is.  enevseldig. 
despotism  ['despatizm]  Despoti  n;  republics  and  ~s. 
despotize  ['despataiz]  vt  tyrannisere,  kujonere. 

despumate  [di'spju'me^,  'despjumeH]  vi  skumme. 
despumation  [despju'me^an]  Skumafsondring;  Afskum- 
ning  c. 

desquamation  [deskwa'meijan]  path  Afskalling,  Skal- 
ling  c. 

dessert  [di'za't]  Dessert  c. 

destination  [desti'ne\fan]  Bestemmelse ;  Adresse  c,  Be- 
stemmelsessted  n.  destine  ['destin]  vt  bestemme  [til 
for,  to};  ~d  for  the  church  bestemt  til  Freest;  a  squad- 
ron ~d  on  [bestemt  (el.  udset)  til]  a  particular  ser- 
vice; I  still  hold  the  door  of  the  rooms  ~d  to  you  open 
for  repentance;  the  profession  to  which  she  had  been 
~d;  he  was,  indeed,  ~d  to  further  trials;  ~d  to  eternal 
woe.  destiny  ['destini]  Skaebne  c;  destinies  Sksebner; 
Sksebnegudinder,  Norner,  Farcer;  there  is  no  resisting 
~,  thou  canst  not  escape  thy  „  ingen  midgaar  sin 
Skeebne;  Western  Europe,  on  whose  destinies  he  wrought 
so  notable  a  change, . . . 

destitute  ['destitjutj  blottet  [for  of];  ganske  blottet, 
p*  udfattig;  fattig;  leave  (or  render)  them  ~,  p  ogs. 
ssette  dem  p.  bar  Bakke.  destitute  Fattig,  Tr?engende  c. 
destitution  [desti'tjirjan]  Blottelse;  Armod;  Fattig- 
dom  c. 

destroy  [de'stroi]  vt  0delsegge;  was  ~ed,  ogs.  forgik, 
gik  t.  Grunde,  gik  under,  p  gik  i  L0bet;  ~ing  angel 
(ogs.  mormonsk)  Morderengel;  _  oneself  forkorte  sit 
Liv.  destroyer  0delaegger;  Banemand  c.  destructibility 
[distrAkti'biliti]  0delseggelighed ;  Forgaengelighed  c. 
destructible  [di'strAktibl]  edelaeggelig ;  forgsengelig. 
destruction  [di'strAk/an]  0delseggelse ;  Undergang  c. 
destructionist  [-ist]  Vandal;  Rodhugger,  Radikal  c. 
destructive  [di'strAktiv]  0delseggende ;  ~  incursion,  ogs. 
Hfergetog,  *Herjetogn;  ~  radius  Brydningsradius.  de- 
structive s.  Se  destructionist!  destructor  [di'strAkta] 
0delaegger;  is.  Forbrsendingsovn,  Opbrsendingsovn  c. 

desudation  [dis^u'dei/an]  med  Svedning  c. 

desuetude  f'deswitjud]  Oph0r  n,  Gaaen  c  af  Brug; 
fatt  into  ~  gaa  af  Brug. 

desultorily  ['desaltarili]  ad  10st,  plan!0st,  springende. 
desnltoriness  (Plan)10shed,  Spredthed,  Mangel  c  paa 
Metode.  desultory  ['desaltari;  'dez-j  10s,  planles,  om- 
10bende,  spredt,  springende,  umetodisk;  flygtig,  10st 
henkastet  [Bemserkning  remark] ;  ~  fire  spredt  Skyd- 
ning;  _  knowledge  spredte  Kundskaber;  ~  thoughts 
Str0tanker;  _  warfare  Guerrilla(krig),  den  lille  Krig;  _ 
work  10st  Arbejde,  Sjoverarbejde. 

detach  [di'tat/]  vt  skille,  sondre,  10se;  ^  detachere; 
,ed,  som  a  adskilt,  sserskilt;  fritliggende,  fritstaaende 
[Hus  house] ;  ~ed  [spredte]  clouds;  a  ~ed  [10srevet]  floe 
of  ice;  ~ed  [isolerede]  rocks;  the  crust  of  the  loaf  is 
~ed  from  the  crumb  Skorpen  er  skilt  fra  Krummen, 
*Br0det  er  frafaldt;  _  a  man  from  [bringe  en  Mand  til 
at  forlade]  a  party;  a  house  ~ed  from  the  road  et  Hus, 
som  ligger  indrykket  (el.  noget  fra)*Gade-  el.  Vejlinien. 
detachable  [di'tatjabl]  10s,  som  kan  tages  af  el.  fra. 
detachment  [di'tatfmant]  Adskillelse;  Sondring;  Afson- 
dring,  Afsondrethed  c;  ^  Detachement  n;  men  on  ~  ^ 
detacherede  Folk. 

detail  [di'te1!]  vt  berette,  fortselle  (omstsendelig) ;  op- 
regne;  is.  ^  udtage,  t.  saerskilt  Tjeneste;  one  messman 
is  ~ed  as  cook  for  every  two  sections,  detail  ['di'te1!, 
di'teU]  Enkelthed,  Detail;  (omstaendelig)  Beretning, 
Fortselling;  Opregning;  is.  ^  Udtagelse;  ^  udtaget 


Mand  c,  afgivet  Mandskab  n;  all  ~s,  detachments, 
and  other  bodies  of  troops;  in  ~  omstsendelig,  udf0rlig, 
i  Detail(ler);  allowed  themselves  to  be  defeated  in  ~, 
enkeltvis;  dear  enough  to  such  as  read  in  any  ,,  med 
nogen  Udf0rlighed ;  the  assassination  was  foreseen  in 
the  minutest  ~,  i  de  mindste  Enkeltheder;  enter  into 
the  .s  of,  ogs.  gaa  nsermere  ind  paa;  enter  into  ~,  go 
into  -s  gaa  i  det  enkelte,  i  Detail(ler);  the  pioneers, 
consisting  of  a  ~  of  one  man  for  every  section 
landed, . . .  detailer  [di'teUa]  (omstsendelig)  Beretter, 
Fortseller;  Detaill0r  c. 

detain  [di'te^n]  vt  tilbageholde ;  forholde;  opholde; 
anholde,  stoppe;  holde  i  Forvaring,  i  Arrest;  £  holde, 
om  Tone  [Disraeli,  Curiosities,  Afsnittet  Venice] ;  be 
-ed,  ogs.  sidde  over  (*igjen),  i  (ogs.*  paa)  Skolen ; '  she 
was  ~ed  there  three  days  by  [maatte  ligge  over . . .  for] 
bad  weather;  be  ~ed  by  contrary  winds  ligge  (el.  blive 
liggende)  f.  Modvind;  ~  it  from  him  forholde  ham  det. 
detainder  [di'tehida]  f  3ur  tilbageholdt  Person  c  eller 
Gods  n  [detinue],  detainer  [di'teina]  Til bageh older; 
Opholder;  jur  Forholdelse,  Tilbageholdelse;  Ordre  c  til 
fortsat  Faengsling.  detainment  [di'te'nmant]  Tilbage- 
holdelse c. 

detect  [di'tekt]  vt  opdage,  m.  en  vis  Anstreugelse; 
opdage,  opspore,  om  Forbryder,  om  Forbrydelse;  -  him 
lying,  in  a  lie  (in  gross  ignorance)  gribe  ham  i  L0gn 
(i  aabenbar  Uvidenhed).  detecter  Opdager  c.  detection 
[di'tekjan]  Opdagelse;  Opdagelse,  Opsporing  c.  detec- 
tive [di'tektiv]  Opdagelses-;  s  Opdagelsesbetjent,  Op- 
dager, Detektiv  c.  detector  [di'tekta]  Opdager  c;  Mid- 
del  t.  at  opdage;  is.  Kontrolapparat  [watchman's  ~], 
ogs.  <k  Sladreur  n,  Detektor  c; lock  Sikkerhedslaas. 

detent  [di'tent]  Spserhage  [pawl];  Trykfjeder  c. 

detention  [di'tenjan]  Tilbageholdelse;  Forholdelse; 
Anholdelse,  Stopning,  Tilbageholdelse;  Tvang,  Ind- 
skrsenkning;  Vareta-gt;  Oversidden,  *Gensidden  c,  paa 
Skolen;  Ophold  n;  (is.  Skibs)  Henliggen  c;  in  case  of  „ 
at,  is.  i  Tilfselde  af  Ophold  i  el.  paa  .  .  . 

deter  [di'ta']  vt  afskraekke  [fra  from], 

deterge  [di'ta'dg]  vt  rense,  om  Saar.  detergent  [-snt] 
rensende  (Middel  n). 

deteriorate  [di'tiariareit]  vt  forringe.  Undert.  m. 
from;  such  a  process  would  ~  from  its  quality,  de- 
teriorate vi  forringes  [i  Vserdi  in  value] ;  udarte.  de- 
terioration [di'tiaria'rei/au]  Forringelse;  Udartning  c. 

determent  [di'ta'mant]  Afskrsekkelse  c. 

determinate  [di'ta'minabl]  bestemmelig.  determinant 
[di'ta'minant]  bestemmende;  s  Bestemmer  c.  deter- 
minate [di'ta'minet]  bestemt;  "I  will  have  no  one  else," 
interrupted  Grace  J,y.  determination  [dita-mi'ne'/an] 
Bestemmelse,  ogs.  afDyr,  af  Plante&c;  Tilendebringelse; 
Bestemmelse,  Afg0relse;  Bestemmelse  c,  Forsset  n-  Be- 
stemthed,  Fasthed  c;  for  the  ~  [til  Afg0relse]  of  civil 
disputes;  a  ~  of  blood  to  the  head  Blodstigning  c  til 
Hovedet.  determine  [di'ta'min]  vt  afgrsense,  begraense; 
tilendebringe;  afg0re;  bestemme,  i  flere  Tilflf;  betinge, 
vsere  Betingelsen  for;  bevirke,  fremkalde;  by  way  of 
determining  [bestemme,  komme  efter]  who  were  to  be 
detailed  for  the  perilous  mission. .  .;  we  have  ~d  to 
[bestemt  os  t.  at]  found  an  establishment ...;  he  had 
_d  [ogs.  ban  var  p.  det  rene  med]  that . . .;  ~d  disputes 
skilte  Trsetter;  her  mind  was  irrevocably  «,d  hun  havde 
ugenkaldelig  bestemt  sig.  determine  vi  bestemme;  be- 
stemme sig  [t.  en  Rejse  on  a  journey;  t.  at  g0re  nt  on 
doing  st],  beslutte;  f  oph0re.  Forekommer  i  sidste  Bet. 
endnu  hos  Thackeray,  Misc.  VII 10  Tauchn.;  he  shall 
pay  as  the  judges  ~;  until  the  House  shall  otherwise 


[e»]  hate;  [o"j  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [J>]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  King;  [a,  a,  e]  osv.  vakleude  med  [a]. 


det 


254 


dev 


-.  determiner  Bestemmer;  Afgerer  c.  determinism  [di- 
'ta-minizm;  Determinisme,  Teori  c  om  Viljens  Lovbe- 
stemthed.  determinist  [-1st]  Determinist  c.  determin- 
istic [dita'mi'nistik]  deterministisk. 

deterration  [di'ta-'re'/an]  Opgravning,   Udgravning  c. 

deterrent  [di'terant]  afskraekkende  (Middeln);  act  as 
a  -  virke  afskraekkende. 

detersion  [di'ta'/an]  Afterring,  Rensning  c.  detersive 
[di'ta  siv]  afterrende,  rensende. 

detest  [di'test]  it  afsky.  detestable  [-abl]  afskyelig. 
detestation  [di'tes'te'/an]  Afsky  c;  hold  in  ~  uaere  Af- 
sky for  .  .  . 

dethrone  [di'proun]  vt  detronisere,  stede  fra  Tronen; 
afsaette.  dethronement  [di'prounmant]  Detronisering; 
Afssettelse  c.  dethroner  Afsaetter  c. 

detinue  ['detinju  ]  jur  tilbageholdt  Person  c  eller 
Gods  n. 

detonate  ['detoneit,  'di'-]  vi  eksplodere,  chetn  ogs. 
forpuffe;  knalde,  detonere.  detonate  vt  lade  eksplodere; 
^  a  torpedo  on  contact  bringe  en  Torpedo  t.  Sprseug- 
iiing  v.  Sted;  detonating  cap  (powder)  Knaldhsette 
(Knaldsats)  c.  detonation  [deto'ne'/an,  di--]  Eksplosion, 
chem  ogs.  Forpufning  c;  Knald  n.  detonator  ['deto- 
nejta;  'di'-j  art  Detonator,  Taendladning  c. 

detour  [di'tua,  'detua]  Bugt  [winding];  Omvej  c  [cir- 
cuitous may]. 

detract  [di'trakt]  vt  borttage  \;  fradrage  \;  . 
from  forklejne,  nedsaette,  forringe,  g0re  (et)  Skaar  i. 
detraction  [di' Irak/on]  Forklejnelse;  Bagtalelse  c.  de- 
tractor [di'trakta]  Bagtaler  c.  detractory  [di'tiaktari] 
forklejnende,  nedsaettende  [for  front};  bagtalerisk. 

detrain  [di'tre'n]  vi  &  forlade  (Baue)toget,  staa  (*gaa)  af 
Toget  (*ogs.  Trsenet);  vt  lade  staa  af  Toget  (*ogs.  Traenet). 

detriment  ['detriment]  Skade  c,  Forfang  n;  to  the  ~ 
of  til  Skade  (el.  Forfang)  for.  detrimental  [detri'mentl] 
skadelig,  til  Skade,  til  Forfang;  a  -  F  yngre  S0n  c, 
daarligt  Parti  n. 

detrital  [di'traital]  detritisk,  afslidt,  Grus-;  ~  accu- 
mulations, matter,  detrition  [di'tri/an]  Afslidning  c. 
detritus  [di'traita.s]  geol  Detritus  c  &  n,  Afslid,  Grus  w, 
afslidte  Smaadele  pi.  Mindre  end  debris. 

detrude  [di'tru  d]  vt  nedst0de,  ueddrive.  detrusioii 
di'tnrgan]  Nedstedning,  Neddrivning  c. 

Deucalion  [dju'keUjan]  Deukaliou.  Deucalioual  [-al] 
deukalionsk;  the  .  Deluge  or  Flood. 

deuce  [dju  s]  To,  i  Spil;  lige,  Deuce  c,  i  Tennis;  si 
Par  n,  to  pi;  a  _  of  deaners.  deuce  [dju's]  p  Fanden, 
Pokker  c;  the  ~  is  [Pokker  staar]  in  it;  play  the  ~  with 
g0re  Kaal  paa;  _  take  me  Fanden  tage  mig  .  .  .;  _  take 
me  if  1  [ogs.  nej  Pokker  om  jeg]  can  see  it;  wish  him 
at  the  -  0nske  ham  Pokker  i  Void;  in  a  regular  ~  of 
a  hole  i  et  rigtig  Pokkers  Hul. 

deuce-ace,  i  Terningspil:  to  og  en. 

deuced  [djirst,  'dju'sidj  a,  deucedly  ['dju'sidlij  ad 
Pokkers. 

deuterfogamist  [dju'ta'ragamist]  anden  Gang  gift,  gen- 
gift;  Deuterogamist  c,  Hylder  af  Gengiftets  Tilladelig- 
hed;  .ogamy  [-mi]  Gengifte  n;  -onomy  [dju'ta'ranami] 
lemte  Mosebog  c.  deutoxid(e)  [dju-'taks(a)id]  chem 
andet  Oksyd,  an  det  Oksydationstrin  n. 

Deutz  [dju  ts,  doits]  s. 

DeuxpontK  [dju"paq;  fr.]  Zweibrxicken  n  [BipontJ. 

deva  ['de'va]  hind  Aand,  Daemon,  Gud  c.  Beta 
['di  va]  Dee  c,  en  Flod  (*Elv)  i  Cheshire;  .'s  Vale, 
Deedalen,  i  Poesi. 

derachan  ['de^vakan]  Devachan  c  &  n,  i  Teosofi:  Le- 
Kemets  Hviletilstand  mellem  to  Inkarnationer. 


derail  [di'v&'l]  vi  sc  standse,  holde  op. 

Deranagari  [de!va'na-gari]  Sanskritalfabet  n. 

deTaporation  [di'vapa're'Jan]  f  Fortsetning  c  til  Vand. 

devastate  ['devaste't]  vt  heerge  (*herje),  Isegge  ede. 
devastation  [deva'stei/an]  Haergning  (*Herjing),  0de- 
laeggelse  c. 

devata  :'de'vota]  s,  se  dewata! 

develop  [di'velap]  vt  udfolde,  udvikle.  Ogs.  fig;  i 
Fotografi:  fremkalde;  min  bringe  til  at  betale  sig;  »  [ud- 
folde] great  munificence;  the  boy  did  not  -  [udfoldede 
ikke]  any  great  talent;  ~  [udvikle]  his  plan  to  them; 
waiting  for  the  children  to  ~  [vise]  similar  symp- 
toms ...;  a  fire  which  rapidly  ~ed  [antog]  alarming 
proportions;  demands  for  money  wherewith  to  ~  the 
said  mines;  the  mine  was  a  ~ed  one;  ~ing  solution,  i 
Fotografi:  Fremkaldelsesstof  n  develop  vi  udfolde 
(el.  udvikle)  sig;  udvikle  sig  [til  Lungebetsendelse  into 
pneumonia] ;  vise  sig,  blive  synlig,  komme  for  Dagen; 
I  have  ~ed  out  of  it  det  er  f.  mig  et  overvundet  (el. 
tilbagelagt)  fitandpunkt;  jeg  bar  vaennet  mig  af  der- 
med.  development  [di'velapmant]  Udfoldning,  Ud- 
vikling;  i  Fotografi:  Fremkaldelse ;  gr  ogs.  Efterdan- 
nelse,  Videredannolse  [further  .];  Videredigtning  c; 
await  (or  wait)  _*  vente  for  at  se,  hvad  videre  vil 
ske,  hvad  Vending  Sagen  vil  tage,  hvad  der  vil  komme, 
hvorledes  Tingen(e)  udvikler  sig,  afvente  Begivenheder- 
nes  Udvikling;  everybody  went  to  see  the  new  ~s,  disse 
Gruber,  der  var  bragte  i  10nnende  Drift;  a  somewhat 
unexpected  ~  [Tildragelse]  took  place  last  week;  he  was 
slow  of  (or  of  slow)  ~  han  udviklede  sig  langsomt;  the 
whole  of  this  _  hele  denne  Udviklingsgang.  develop- 
mental [divelap'meutl]  udviklingsmaessig;  Udviklings-; 
~  history  (stage)  Udviklingshistorie  (-stadium). 

De  Vere  [dt  'via]  s. 

Devereux  ['dev(a)ru']  s. 

deviate  ['di'vie'tj  vi  b0je  af,  vige  ud;  fig  ogs.  afvige. 
deviate  vt  afb0je.  deviation  [di'vi'e'/an]  Afb0jning, 
Udvigning;  fig  ogs.  Afvigelse;  as£  &c  Deviation  c;  his 
personal  ~,  is.  den  personlige  Ligning. 

device  [di'vais]  Plan  c,  Anslag  w;  Opfindelse;  Anord- 
uing,  Indretning  c;  i  Heraldik  &c  Aftegu  w,  Devise  c; 
leave  him  to  his  own  ~s  lade  ham  selv  klare  sig,  lade 
ham  sejle  sin  egen  80. 

devil  ['devl;  'devil]  Djaevel;  F  Fanden,  Pokker;  Tryk- 
keridjaevel;  staerkt  pebret  (*pepret)  Ret;  Volf,  Vulf,  i 
Spinderi  [willow];  dobbelt  Stegerist  c  [double  grill,  re- 
versible gridiron};  Medet0j  n  med  flere  Kroge,  *Rykke, 
Pilk  [killer];  Troldkaelling,  *Troldkja3rring,  Krudtkjser- 
ring  c  [maroon].  Se  devil's!  a  poor  -  en  (elendig, 
fattig)  Stakkel,  stakkels  Djaevel,  *ogs.  (fattig)  Stymper, 
*(fattig)  Stakker;  -  a  bit!  ikke  i  ringeste  Maade!  *ogs. 
var  det  ligt  sig!  -  a  word  the  chair  would  say!  aldrig 
et  Muk  vilde  Stolen  sige!  the  .  on  two  sticks  Halte 
fandeu;  Slags  Hysselkone  c;  a  -  of  a  fellow  en  Djae- 
vels  Karl,  ogs.*  en  Fandens  (el.  allerhelvedes)  Karl, 
Fanden '(el.  Pokker)  t.  Karl,  *ogs.  en  svare  Karl;  there 
will  be  the  ~  of  a  row  der  bliver  et  Dommedagshus  ! 
der  vil  ligge  et  Hus!  they  started  the  ~  and  all  of  a 
row  de  begyndte  et  Fandens  Spektakel;  they  are  in  a 
_  of  a  hurry  de  bar  et  Pokkers  (*ogs.  svare)  Hastvaerk; 
the  -  is  [Fanden  staar]  in  it ;  give  the  ~  his  due  gere 
enhver  Ret  og  Skel;  play  the  ~  with  holde  slemt  Hus 
med,  g0re  Kaal  paa;  wish  his  philanthropy  at  the  -, 
Fa-«den  (el.  Pokker)  i  Void ;  like  the  very  ~  som  bare 
Fanden,  som  (bare)  Pokker;  drink  from  day  to  ~  p 
drikke  uafbrudt,  *ogs.  sidrikke.  devil  ['devl;  'devil]  vt 
fordjaevle;  fig  plage;  volfe,  vulfe;  pebre  (*pepre)  staerkt; 


[a-  i'  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [o-]  hurt;  [o]  inner; 


dev 


255 


dia 


laese  over  paa,  (f.  Anledningen)  saette  sig  ind  i,  *ogs. 
laese  efter,  is.  om  Jurister  [read  up  for  the  subject];  I 
tried  to  .  the  thing  myself,  devil  vi  slide  i  det,  ogs.* 
slide  (og  slsebe);  laese  over  paa  Emnet;  is.  jur  udf0re 
det  forelebige  (grovere)  Arbejde,  laegge  Fakta  til  rette, 
om  yugre  Sagf0rer  overfor  den  seldre;  ~  for  a  barrister; 
—driven  F  besat  af  den  onde.  devilish  ['dev(i)lij] 
djaevelsk;  is.  som  ad  forbandet,  Pokkers;  so  -  cautious, 
cold,  derilkiu  ['devlkin]  Smaadjaevel,  Djsevleunge  c. 
devil-may-care  ['devlmei'kfe'a]  p  dumdristig.  devil- 
ment ['devlmant]  Djaevelskab,  Pokkers  T0j,  *ogs.  Fan- 
denskab  n;  L0jer  pi,  Moro  c.  devilry  ['devlri]  Djsevel- 
skab, *ogs.  Fandenskab  n.  devil's  ['devlz]  Djaevels,  p 
Fandens;  Devil's  Arrows,  tre  Druidestene  v.  Borough- 
bridge,  Yorkshire;  -  books  p  Kortleg  c,  Spil  n  Kort; 
_  claw  Klemhage  c;  Devil's  Den,  en  Stendysse  (*Kjsempe- 
haug)  i  Preschute  v.  Maryborough;  kick  up  a  -  delight 
holde  et  svaert  Styr  (*ogs.  svare  Leben);  ~  dozen  si  tretten 
[baker's  dozen];  _  dung  Dyvelsdraek  c;  _  dust  Pluk  n, 
opplukkede  Klude  (*ogs.  Filler)^;  Shoddy,  Kunstuld 
c;  .  livery  sort  og  gult.  Paa  Grund  af  disse  Farvers 
Brug  v.  Sorg  og  Karantsene;  the  _  own  (messmate)  si 
S0r0ver  c;  the  Devil's  Own,  i  Sp0g:  88de  infanteriregi- 
ment.  Saa  kaldt  p.  Grund  af  dets  Tapperhed  1808—14; 
Juristernes  Frivilligregiment  n;  the  Devil's  Throat,  om 
den  farlige  Cromerbugt.  deviltry  ['devltri]  prov  &  amr 
Djaevelskab,  *ogs.  Fandenskab  n. 

devious  ['di'vjas]  afvigende;  ~  intricacies  vildsomme 
Slyngveje  ;  ~  step  Fejltrin  ;  „  way  Afvej ;  Omvej.  devi- 
ously ad,  is.  ad  Omveje. 

devisable  [di'vaizabl]  som  kan  opfindes  (el.  optsenkes, 
udtsenkes);  jur  testabel.  devise  [di'vaiz]  vt  opflnde, 
optsenke,  udtsenke ;  jur  test(ament)ere,  om  fast  Ejen- 
dom;  -  a  scheme  udkaste  eu  Plan,  devise  vi  taenke, 
overlaegge.  devise  •  [di'vaiz]  jur  Bortgivelse  v.  sidste 
Vilje;  Arvr  c,  Testament,  Legat  n.  devisee  [divai'zi'] 
Testamentarving  c.  deviser  Opfinder,  Udtsenker  c.  de- 
visor [di'vaiza  a]  jur  Arvelader  c. 

devoid  [di'void]  blottet  [for  of];  fri  [for  of];  the  rumour 
is  „  of  [ogs.  savner]  all  foundation. 

devoir  ['devwa'9,  da'vwa'9,  -a a]  Opmserksomhed  c; 
pay  one's  ~(s)  to  her  g0re  hende  sin  Opvartning. 

devole  [di'voul]  Jan  c,  i  Spil. 

devolution  [devo'lQirJ'an]  Tilfalden,  Overgang  c  (ved 
Arv),  Hjemfald  n;  \  for  stserk  Udvikling,  Udartuing  c. 
devolve  [di'valv]  vt  egl  rulle  fremad  el.  nedad;  over- 
drage,  overlade,  lade  tilfalde,  lade  (aide  (el.  gaa  over) 
paa,  m.  upon,  to;  the  hardships  which  such  a  trip 
would  ~  upon  [paalaegge]  her.  devolve  vi  tilfalde  [ham 
upon  (or  to)  him];  udvikle  sig;  udarte  [t.  Uforskam- 
methed  into  impertinence]. 

Devon  ['devn]  Devon  n,  Shire  i  det  sydvestlige  Eng- 
land. Devonian  [di'vounjan]  devon(i)sk;  the  ~  forma- 
tion, i  Geologi.  Devonshire  ['devn/a]  Devonshire;  the 
~  Poet,  O.  Jones,  en  Uldkaemmersvend  i  18de  Aarh. 

devote  [di'vout]  vt  hellige,  vie  [sin  Tid  til  his  time 
to],  ofre  [al  sin  Kraft  paa  all  his  energy  to].  Se  de- 
voted! ~  himself  a  victim  ofre  (el.  devovere)  sig.  de- 
voted [di'voutid]  Undergangen  (el.  til  Undergang)  viet, 
ulykkelig;  hengiven;  selvopofrende,  opofrende  [Hen- 
givenhed  attachment];  pligttro  /«  to  duty];  were  poured 
on  the  „  [ulykkelige]  heads  of  the  ministers,  devotedly 
ad  med  Hengivelse;  be  ~  attached  to  him  have  ham 
inderlig  kaer,  hsenge  m.  Kaerlighed  v.  ham.  devoted- 
ness  Hengivenhed  [for  to],  Hsengen  [ved  to] ;  Opofrelse 
[for  to];  Gaaen  c  op  [i  to],  devotee  [devo'ti']  En  c  der 
helliger  (el.  har  helliget)  sig  til  (el.  gaar  op  i)  nt; 


Hseld0re  c  &  n,  ogs.*  Gudelig,  Laeser;  Tilbeder,  Til- 
hsenger  c.  devotion  [di'voujan]  Helligelse,  Indvielse, 
poet*  Vigsel ;  Hengivelse,  Opofrelse ;  Selvopofrelse ;  Til- 
bedelse;  Hengivenhed;  Fromhed,  Gudsfrygt,  Religi0sitet; 
Andagt;  Pligttroskab  c  /_  to  duty];  family  ~s  Husau- 
dagt  c;  the  family  were  (engaged)  at  their  »s,  holdt 
Andagt;  an  act  of  ~,  is.  en  opofrende  Daad.  devotional 
[-91]  andsegtig;  Andagts-;  _  exercises  Audagts0velser. 
devotionalist  [-alist]  Hseld0re  c  &  n,  ogs.*  Gudelig, 
Laeser,  prov*  B0nnemand  c. 

devour  [di'vaua]  vt  (op)sluge;  fig  sluge;  a  roaring 
lion  seeking  whom  he  \may  _;  Honoria  was  ~ing  the 
contents  of  the  letter,  his  words,  devourer  Opsluger; 
Sluger;  Fortaerer  c. 

devout  [di'vaut]  from,  gudfrygtig,  religi0s;  audaegtig; 
_  [oprigtige]  wishes,  devoutly  ad  fromt;  andaegtig;  op- 
rigtig,  af  et  oprigtigt  Hjerte. 

dew  [djuj  Dug,  Dugg;  ir  (is.  smugbrsendt)  Whiskey  c, 
Brsendeviu  n  [mountain  „];  the  ~  is  falling,  ogs.  det 
dugger;  will  you  have  a  taste  of  the  ~? 

dewaiiee  [?  di'wa/ni,  'deiwani']  hind  Galskab  c. 

dewata  ['deiwata]  hind  Gud  c;  Gudebillede  n. 

dew | beaters  p  F0dder,  Undersaatter  pi,  Bent0j  n; 
Sko  pi,  Skot0j  n;  — berry  Stikkelsbaer :  Ribes  gros- 
sularia;  Blaabaer,  Korbaer,  *Bj0rneb83r,  Kolbaer  n,  Kol- 
bring  (c?):  Rubus  ccesius;  — drink  agr  Morgensnaps, 
ogs.*  Morgendram  c. 

D'Ewes  [dju'z]  s. 

dew|fall    Dugfald;    — lap    Doglsep,     ogs.*    K0dlap    c; 

spangle  Dugperle  c;  — sprinkled  dugstaenket;  besat  m . 

Glasperler;  — worm  Regnorm :  Lumbricus.  dewy  ['dju'i] 
dugget. 

dexter  ['dekstaj  i  Heraldik  &  Maleri :  h0jre;  the  -  side 
of  a  picture,  dexterity  [deks'teriti]  Faerdighed,  Behaen- 
dighed  c.  dexterous  ['dekst(a)ras]  0vet,  behaendig.  d«x- 
tral  ['dekstral]  h0jre.  dextrin(e)  f'dekstrin]  Stivelse- 
gummi,  Dekstrin  c  &  n.  dextrorsal  [deks'tia'9sal]  hejre- 
vreden,  h0jresnoet. 

dey  [de1]  sc  Mejerske,  *ogs.  Budeie  c  [dairymaid]. 
Ogs.  dey-woman.  dey  [de!]  Dey  c,  Guvern0r  i  Algier. 

dhak(tree)  ['da-k(trr)]  hind  (blodr0dt)  Dhaktrae:  Butea 
frondosa,  hvis  Ved,  Blade  og  Blomster  bruges  v.  reli- 
gi0se  Handlinger. 

dhalee  ['dali']  Guldperlehalsbaand  n,  i  Levanten. 

dharma  ['da  ama]  Lov;  Leveregel;  Religion;  Natur 
lov  c.  I  Teosofi. 

dharua  ['da<ana]  hind  Dharna  c,  en  Maade  at  frem- 
tvinge  Betaling,  idet  Kreditor  sidder  stadig  fastende 
udenfor  Debitors  D0r,  til  Betaling  erlaegges. 

dhobi  ['do«bi]  hind  Vadskemand ;  Vadskekone  c 
[***). 

dhole  [do»l]  hind  vild  Hund  c  [kholsumj.  Jvf  Kip- 
lings  Junglebog  p.  193  ff! 

dhow  [dau]  arabisk  Kystfarer,  Dhow  c,   Dhowskib  n. 

dhurna  ['da'na],  se  dharna! 

dhyau  ['daiau  ?]  hind  Herre  c;  -  chohan  h0jere 
Aand. 

diabetes  [daia'bi'tiz]  path  Sukkersyge;  vet  Lutterstall  c. 
diabetic(al)  [daia'bi  tik(l)]  diabetisk. 

diablerie  [fr.]  Djaevelskab  n;  Laere  c  om  Djaevle. 
diabolic(al)  [daia'balik(l)]  djaevelsk;  Djaevle-.  diabolism 
[dai'abolizm]  Djaevle- Art;  (-)Besaettelse  c. 

diaconal  [dai'akanal]  diakonal,  Diakon-.  diaconate 
[dai'akanet]  Diakonat,  Embede  n  som  Hjaelpeprsest. 

diaeoustic  [daia'kaustik]  diakustisk;  .s  Diakustik  c, 
Lydbrydningslaere  c. 


[e1]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  toe;  [p]  thiu;  [/]  sfee;  [g]  measure;  [13]  si*0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


dia 


256 


die 


diadem  ['daiadem]  Diadem  n.  diademed  ['daiademd] 
med  Diadem(er). 

di»resli  [dai'iarisis,  -'er-J  gr  Diaeresis  [en  Stavelses 
Oplosning  c  i  to;  Adskillelsestegn,  Trema  n]. 

diagnose  [daiag'nouz]  vt  path  bestemme  (is.  Syg- 
domme),  diagnos(tic)ere  [Tilfaeldet  the  case;  Sygdomme 
diseases],  diagnosis  [daiag'nousis]  Bestemmelse  (is.  af 
Sygdom),  Diagnose  c;  make  a  „  stille  en  Diagnose. 
diagnostic  [daiag'nastik]  bestemmende,  diagnostisk;  s 
(Sygdoms)tegn,  Diagnostikum,  Symptom  n.  diagnostic* 
ate  [daiag'nastike't]  vt  diagnos(tic)ere. 

diagonal  [dai'aganal]  diagonal;  -  engine  dmp  Vinkel- 
maskine.  diagonal  s  Diagonal  c.  diagonally  ad  diago- 
nal t,  efter  Diagonalen. 

diagram  ['daiagram]  Rids  n,  (is.  matematisk)  Figur  c. 

dial  ['daial]  Solur  n,  Solskive;  (Ur)skive,  (Tal)skive  c; 
si  Fjaes,  Fysiognomi,  *ogs.  Opsyn;  ntin  Kompas  n;  ~ 
instrument,  is.  Visertelegraf  c ;  -  plate  Solskive ;  the 
Dials,  forkortet  af  Seven  Dials,  et  Tyvestr0g  i  London 
mellem  Charing  Cross  og  Oxford  Street.  Nu  omlagt  og 
ombygget. 

dialect  ['daialekt]  Dialekt  c;  cut  the  ~  and  come  to 
the  osses  (o:  horses)  R  holde  op  m.  Snakken  (*ogs.  Snak- 
ket)  og  komme  t.  Sagen  (Realiteten) ;  talk  in  [tale]  ~. 
dialectal  [daia'lektl]  dialektisk.  dialectic(al)  [daia'lek- 
tik(l)]  dialektisk,  som  h0rer  t.  Dialekter  eller  t.  Dialek- 
tik ;  undergo  ~  change,  dialectician  [daialek'ti/an]  Dia- 
lektiker,  Taenker  c.  dialectics  [daia'lektiks]  Dialektik, 
Tsenkelaere;  Ordkunst  c. 

dialing  ['daialirj]  Gnomonik  c  [Tidsmaaling  v.  Sol- 
skive;  Konstruktion  af  Solure].  dialist  ['daialist]  Gno- 
monist  c. 

dialogist  [dai'aladgist]  Deltager  i  en  (digtet)  Samtale; 
Dialogforfatter  c.  dialogistic(al)  [daialo'dsistik(l)]  a, 
dialogistically  ad  i  Samtaleform.  dialogize  [dai'ala= 
dgaiz]  m  samtale.  dialogue  ['daialag]  Samtale  c.  dia- 
logue v  samtale;  udtrykke  i  Samtaleform,  dialogisere. 

diameter  [dai'amita]  Diameter,  Gennemsnitslinie  c, 
Tvaermaal  w;  a  tube  7  inches  in  clear  ~,  med  7  Tom- 
mers  Lysning.  diametral  [dai'amitral]  diametral,  dia- 
metrical [daia'metrikl]  diametrisk,  diametral;  it  was  in 
_  opposition  to  [stod  i  diametral  Modssetning  til]  the 
style  of  Mrs.  G's  conversation,  diametrically  ad  dia- 
metralt;  _  opposed  or  opposite,  ogs.  stik  modsat. 

diamond  ['dai(9)inan<l]  Diamant;  typ  Diamant;  Ruder 
c,  i  Kortspil;  ~s,  i  Kortspil:  Ruder  coll;  -  against  (or 
cut)  ~  Trumf  og  Trumf  igen,  H0g  over  H0g,  List  mod 
List,  diamond  vt  besaette  med  Diamanter;  a  cobweb 

~ed  with  dew,  besat  m.  Dugperler; cement  Diamant- 

lim  c; cutter  Diamantsliber  c.    diamondiferous  [dai(n)- 

man'difaras]    diamantf0rende.      diamond-pin    Diamant- 
naal. 

Dian  L'daian]  poet  Diana;  Maane  c;  ~'s  worshiper 
Nattesvaermer  c.  Diana  [dai'ana,  dai'e'na,  dai'a-na] 
Diana  c;  great  is  the  -  of  the  Ephesians,  en  Tale- 
maade,  som  betegner,  at  Egeninteresseu  forblinder 
Menneskene.  Ifl.  en  Beretning  om  en  Guldsmed  i 
Efesus. 

diapason  [daia'pe'zan]   ^   Oktav;   Harmoni  c;  (Stem- 
mes,  Instruments)  Omfang  n. 
diapente  [daia'penti]  £  ren  Kvlnt  c. 
diaper  ['daiapa]  m0nstret  Laerred,  Drejl  n;  Ble,  *Bleie- 
buxe  c,   til  smaa  B0rn.     diaper  ['daiapa]  vt   m0nstre, 
blomstre,  indvaeve  Figurer  i;  give  Ble  (*Bleiebuxe)  paa. 
diaphaneity    [daiafa'ni'iti]    Gennemsigtighed  c.     dia- 
phanie  [daia'fanik]  t,  diaphanous  [dai'afanas]  gennem- 
sigtig. 


diaphragm  ['daiafram]  Skillevaeg,  Membran  c;  Mellem- 
gulv  n.  diaphragmatic  [daiafrag'matik]  Mellemgulvs-. 

diapositlTe  [daia'pazitiv]  diapositiv,  gennemsigtig  posi- 
tiv,  i  Fotografi. 

diarist  ['daiarist]  Dagbog(s)forfatter  c. 

diarrhea  ['daia'ri-a]  Diane  c,  tyndt  el.  10st  Liv. 

diary  ['daiari]  Dagbog  c. 

diastole  [dai'astoli]  (Hjertets  og  Arteriernes)  Udvidelse; 
gr  Forlaengelse  c,  af  en  kort  Stavelse.  Modsat :  systole; 
the  heart  was  in  ~,  udvidet. 

diastyle  ['daiastail]  arch  Diastyle  c,  Bygning  m.  tre 
S0jlediametres  Afstand  mellem  S0jlerne. 

diati'ssaroii  [daia'tesaran]  /  ren  Kvart  f;  theol  Evan- 
gelieharmoni  c. 

diathermal  [daia'pa  mal]  diaterman,  gennemtraengelig 
f.  Straalevarme. 

diatonic  [daia'tanik]  J^  diatonisk,  fremskridende  i 
Hel-  og  Halvtoner. 

diatribe  ['daiatraib]  Diskurs,  Undereegelse;  is.  (liden- 
skabelig)  Kritik  c;  heftige  Udladelser  pi.  diatribist 
['daiatraibist,  dai'atribist]  (lidenskabelig)  Kritiker,  ilter 
Disputant  c. 

Diaz  ['di'dp,  'di'tfzj. 

dib  [dib]  vi  synke  (*ogs.  sige)  sagte  ned,  som  Sn0ren 
(*Sn0ret)  v.  Fiskeri  m.  Kork,  Ac.  dib  s,  se  dibbsl 

dibble  [dib]  Plantepind,  Ssettepind  c;  vt  g0re  Huller 
i,  som  med  Plautepind;  plante;  is.  dible,  *laegge, 
plante  m.  Saettepind.  Modsat :  at  saa.  dibble  vi.  Se  dib! 

dibbs  [dibz]  pi  F  M0nt,  ogs.*  Mynt  c;  pocket  the  -; 
he  has  got  the  _,  is.  ban  bar  M0ut  o:  Penge. 

Dibdin  ['dibdin].  Is.  naevnes  Charles  ~,  Digter,  Kom- 
ponist  og  Skuespiller  f  1814.  Har  forfattet  et  stort 
Antal  Viser,  bvoraf  nogle  Sea  Songs.  Og  Thomas  F.  ~, 
Bibliotekar  t  1847. 

dibs  [dibz]  pi,  se  dibbs! 

dicacity  [di'kasiti]  Spottesyge;  Snakkesalighed  c. 

dice  [dais]  pi  Terninger.  Af  die.  dice  [dais]  vi  spille 

Terninger; box  Terniug(e)baeger  n.  dicer  (Terning)- 

spiller  c. 

dichogamous  [dai'kagamas]  dikogam,  om  tvekonuede 
Planter,  hvor  de  mandlige  og  kvindelige  Organer  mod- 
nes  til  forskellig  Tid. 

dichotomize  [dai'katomaiz]  vt  tvedele.  dichotomy 
[dai'katomi]  Tvedeling  c;  the  _  of  his  personality. 

dicing  ['daisirj]  Terning(e)spil  n. 

Dick  [dik]  Dick.  Forkortet  af  Richard,  dick  [dik] 
si  Ridepisk;  Ordbog  [dictionary];  edelig  Forklariug  c 
[affidavit];  take  my  ~  on  all  the  Bibles  in  the  jug;  up 
to  -  P  med  paa  Noderne;  flot;  play  dick-duck- drake 
=  play  ducks  and  drakes.  Se  duck! 

Dickens  ['dikinz]  Dickens.  Is.  Charles  _,  eng.  Roman- 
forfatter  f  1870.  dickens  ['dikinz] :  the  .  F  Fanden, 
Pokker,  *ogs.  Daegeren. 

dicker  ['dika]  Deger  n.  dicker  ['dika]  amr  Bytte- 
handel  c,  i  det  smaa.  dicker  ['dike]  vi  bytte. 

dickey  ['diki]  Tjenersaede  n,  paa  Vogn;  Hundsfot  c, 
paa  Slaede;  10st  Skjortebryst  n;  (Kvindes)  Underkrave  c; 
prov  Msel  n  [donkey];  lille  (*liden)  Fugl  c,  i  Barne- 
sprog  [dickey-bird];  second  -  ^  Andenstyrmand.  dickey 
['diki]  a  si  jammerlig,  elendig,  *ogs.  klein;  in  a  _  con- 
dition; .  on  his  forelegs;  it  isn't  all  «  det  er  ikke 
vserst,  ikke  ilde,  ikke  for  Katten,  ikke  afVejen;  —bird 
lille  (*liden)  Fugl  c,  isaer  i  Barnesprog. 

dicky  ['diki]  s  &  a,  se  dickey! 

dicotyledon  [daikoti'li'dan]  $  Plante  c  med  to  Fr0- 
blade. 

dicta  ['dikta]  pi  Udsagn,  &c.     Af  dictum,     dictamen 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [Q-]  hurt;  [a]  inner; 


die 


257 


dif 


[dik'teiman]  Diktamen,  Paalseg  n.  dictate  ['dik'teH]  vt 
diktere;  fig  sige  til,  *tilsige ;  the  first  thing  her  heart 
~d  bed  (*ogs.  tilsagde)  hende;  terms  which  Clive  ~d, 
som  Clive  foreskrev  ham  &c.  dictate  vi:  -  to  hov- 
mesterere,  foreskrive  Love;  be  ~d  to  lade  sig  foreskrive 
Love,  dictate  ['diktet]  Befaling  c,  Bud;  Magtbud, 
Magtsprog  n;  the  -s  of  conscience,  of  reason  Samvittig- 
hedens  .  .  .  Bud;  follow  the  ~s  of  her  heart  lyde  sit 
Hjerte,  sit  Hjertes  Bud.  dictation  [dik'tei/an]  Diktat  c 
&  n,  *is.  Diktat  c;  write  a  note  at  (or  from)  my  ~, 
efter  min  Diktat;  write  to  ~.  dictator  [dik'teHa]  Dik- 
tator  c.  dictatorial  [dikta'ta'rial]  diktatorisk;  _  com- 
mand, ogs.  Magtbud,  Magtsprog  n;  _  language,  ogs. 
Magtsprog.  diction  ['dik/an]  Ordvalg,  Sprog  n,  Stil, 
Udtryksmaade  c;  distinguished  for  elegance  of  ~  ud- 
mserket  som  Stilist,  der  udmserker  sig  v.  (et)  smukt 
Sprog.  dictionary  ['dik/anari]  Ordbog  c,  Leksikon  n 
(F*  Lexikon  c);  -  of  the  Bible  Bibelordbog;  _  meaning 
Ordbetydning,  Ords  leksikalske  Betydning;  speak.  ~ 
tale  som  en  Ordbog;  you  knock  us  down  with  your  ~, 
med  Deres  Iserde  Ord.  dictnm  f'diktam]  (autoritets- 
msessigt)  Udsagn  n;  jur  Betsenkning  c.  PI  dicta. 

did  [did]  v  gjorde,  &c.    Af  do. 

didactic  [di'daktik]  belserende,  Undervisnings- ;  . 
poem  Lseredigt ;  ~s  Psedagogik  c,  Undervisningslsere  c. 

didactylous  [dai'daktilas]  zoo  totaaet. 

didapper  ['daidapa]  \  Dvsergsilkeand,  *lille  Lappelom 
c  [dabchickj. 

didder  ['dida]  vi  ryste  (af  Kulde),  *ogs.  tetre. 

diddle  ['didl]  vi  vakle,  gaa  usikkert.  diddle  ['didlj  vt 
prelle,  ogs.*  snyde,  *juxe,  lure,  diddle  Prelleri,  ogs.* 
Snyderi,  *Jux,  Juxeri  n;  — daddle  Sniksnak,  Nonsens  n. 
IMddler  ['didla]  Plattenslager  c.  Orig  efter  Jeremy  ~, 
en  Person  i  Kennys  Farce  Raising  the  Wind  (1803). 

Dido  ['daidou]  myth  Dido,  dido  ['daidou] :  cut  a  „  si 
spille  ham  &c  et  Puds;  cut  up  one's  ~es  0ve  sine  Streger. 
dido  ['daido«]  a  elendig  [dickey]. 

didst  [didst]  v.  thou  .  du  gjorde.    Af  do. 

die  [dai]  vi  d0;  afd0  [fra  Synden  to  sin;  fra  Verden 
to  the  world].  Se  dying!  as  a  dying  man  to  dying 
men  som  en  deende  t.  d0ende ;  ~  leaving ...  d0  og 
efterlade  (sig) ;  d0  fra  .  .  . ;  their' s  to  do  and  »  f.  dem 
gselder  det  kun  at  handle  (el.  gore  deres  (*sin)  Pligt) 
og  d0;  never  say  ~  (while  life  remains)!  aldrig  for- 
tvivle!  giv  ikke  tabt!;  lad  (det)  bare  staa  til!  J  wish  I 
may  _/  ogs.  jeg  vil  d0  p.  det!  the  man  who  comes 
forward,  ~s,  er  D0dsens;  be  dying  vsere  d0ende,  ligge 
f.  D0den;  _  away  d0  bort;  svinde  bort;  „  by  [af] 
disease,  pestilence;  _  for  (or  of,  through)  love  to  an 
actress,  for  &c  jealousy  de  af .  .  .;  I  will,  if  I  .  for  it, 
vil  g0re  det,  om  det  saa  skal  koste  mig  Livet;  all 
the  colour  ~d  [svandt,  veg]  from  her  face;  ~  from  [af] 
overwork;  ~  of  cold,  of  (or  with)  laughing,  of  a 
disease,  of  grief,  of  hunger  d0  af .  .  . ;  „  out  d0  ud; 
hend0 ;  I  am  dying  to  see  him  again  jeg  er  lige  ved 
at  d0  af  Lsengsel  efter  at .  .  .,  ogs.*  jeg  forgaar  af  Lyst 
til  at  .  .  . ;  and  that  is  what  I  will  (live  and)  „  upon 
og  det  vil  jeg  d0  paa;  the  title  ~s  [udd0r]  with  him;  1 
am  dying  with  [d0r,  forgaar  af]  thirst;  his  heart  al- 
most ~d  within  him,  var  nserved  at  sprsenges.  die  vt: 
_  such  a  death  d0  (el.  faa)  en  saadan  D0d.  die  [dai] 
Terning  c,  ogs.  i  Fodstykke.  PI  dice  [dais];  (M0nt)- 
stempel  n.  PI  dies  [daiz];  throw  the  dice;  the  ~  is  cast 
or  thrown  Loddet  er  kastet;  as  straight  as  a  ~  F  rav- 
ret,  ogs.*  rank  (el.  ret)  som  et  Lys. 

Diebitch  ['di-bit/,  di'eibitj]  s. 

Diego  [dai'i'gou,  'djeigo*]  s. 


die-hard  ['dai-ha>ad]  djserv  Veteran,  *ogs.  Haardhaus 
c  af  en  Krigsmand;  pi  is.  om  57 de  Regiment. 

Diemen  ['di'man] :  Van  .'s  Land  Vandiemensland, 
Tasmanien  n. 

die-sinker  ['daisirjka]  Stempelskaerer  c. 

dies-non  ['daii'z  'nan]  jur  Ikkeretsdag  c. 

diet  ['daiat]  Diset,  Levemaade  c,  keep  the  dog  in  full 
-  fodre  Hunden  rigelig;  be  under  (on  low)  -  holde 
(streng)  Diset.  diet  vt  bespise,  give  Kost;  ssette  paa 
Diset.  diet  vi  spise;  holde  Diaet.  diet  ['daiat]  Landdag, 
Rigsdag;  sc  Udflugt,  Rejse  c;  -s  of  worship  sc  Kirketid 
c  [hours  of  worship];  hold  a  >.  dietary  ['daiatari]  Be- 
spisnings-,  Diaet-;  Landdags-,  Rigsdags-.  dietary  ['daia- 
tari]  Kosthold  n,  Kost,  Diast;  Madportion  c.  diet-drink 
Lsegedrik.  dieter  ['daiata]  Kostholder,  Bespiser;  Dieet- 
holder  c.  dietetic  [daia'tetik]  disetetisk;  _s  Diaetetik  c. 

differ  ['difa]  vi  vaare  forskellig,  afvige  [fra  from];  m. 
personligt  Subj.  ikke  vsere  enig  [med  from,  with];  they 
~  markedly  [ogs.  de  adskiller  sig  tydelig,  *ogs.  de 
mserker  sig  tydelig  ud]  from , .  .;  att  this  makes  us  _ 
[skiller  os  ud]  from  Hottentots;  Quintilian,  ~ing  [af- 
vigende]  from  Cicero,  considers  all  others  to  be  com- 
pound; all  those  who  ~  from  [ikke  deler]  our  opinions; 
I  _  with  you  with  respect  to.  differ  ['difa]  sc  &  p 
Forskel  c;  understand  the  -  'twixt  a  man  and  a  ghost. 
R.  Kipling,  Soldiers  Three,  difference  ['dif(a)rans] 
Forskel  c,  pi  ogs.  Forskelligheder  pi ;  Meningsforskel; 
Strid  c;  Stridspunkt,  Konfliktspunkt  w;  mat  Forskel, 
Differens;  mere  Differens  c;  Tab  w,  ved  Differense- 
handel1;  that  makes  all  the  ~  det  er  hele  Forskellen; 
det  forandrer  Sagen;  it  makes  no  ~,  ogs.  det  g0r  hver- 
ken  fra  eller  til ;  it  made  no  ~  to  him,  ogs.  ham  var 
det  det  samme;  there  has  been  a  ~  [ogs.  noget]  between 
them;  the  only  ~  being  (or  with  this  sole  -)  that . . . 
kun  m.  den  Forskel,  at .  . .;  with  the' (or  this)  .  that . . . 
med  den  Forskel  (el.  blot,  p.  det  nser)  at .  .  .;  with  a  ~ 
F  med  L0gn  og  Omkostninger,  *med  Ikke  (el.  L0gn) 
paa;  get  up  the  subject  with  a  _  s!0jfe  (*ogs.  puffe)  det 
Fag.  difference  ['dif(a)rans]  vt  g0re  forskellig,  adskille, 
*ogs.  mserke  ud.  different  ['dif(a)rant]  forskellig  [fra 
from,  to};  pi  ogs.  flere;  the  case  is  ~,  ogs.  det  er  noget 
andet,  en  anden  Sag ;  spoke  of  st  very  ~,  om  noget 
ganske  andet;  it  is  -  with  [der  er  Forskel  p.]  him; 
varied  much  at  ~  periods,  t.  de  forskellige  Tider;  when 
a  couple,  who  are  chained  together,  pull  ~  ways  [hver 
sin  Vej],  the  sooner  they  break  their  chain  the  better; 
is  spelt  eight  ~  ways,  differential  [difa'ren/al]  a  &  s 
differential  (n);  _  calculus,  duty,  gear  Differential-Reg- 
ning,  -Told,  -Mekanisme.  differentiate  [difa'ren/ie1!]  vt 
differentiere,  skelne,  adskille ;  vi  skelne  [mellem  .  .  . 
og  .  .  .  between  .  .  .  and  . . .].  differently  ['dif(a)rantli] 
ad  forskellig;  you  would  have  seen  this  ~  [i  et  andet 
Lys],*/-... 

difficult  ['difik(d)lt]  vanskelig  [at  faa  Adgang  til,  at 
komme  til  of  access] ;  ~  of  fusion  vanskelig  at  smelte, 
*ogs.  strengsmeltelig;  this  is  a  very  .  case,  ogs.  her  er 
gode  Raad  dyre;  it  would  be  ~  [ogs.  det  vilde  have  sine 
Vanskeligheder]  to...  difficulty  ['difik(a)lti]  Vanskelig- 
hed  c;  -  in  breathing  Vanskelighed  v.  at  aande,  Aande- 
n0d  c;  there  are  difficulties  attending  all  these  opinions 
alle  disse  Meninger  bar  deres  (*sine)  Vanskeligheder; 
there  is  seldom  ~  in  [ved  at]  procuring  horses;  there 
would  be  much  ~  about  that  det  vilde  have  sine  store 
Vanskeligheder;  a  ~  in  the  way  of  carrying  out  [en 

1  His  losses,  or  what  is  technically  termed  his  "differ- 
ences". J.  A.  Temple,  Hints  upon  Finance  37. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 

17 


dif 


258 


dil 


Vanskelighed  v.  (Udferelsen  af)]  this  scheme ;". has  given 
[voldt]  the  artist  great  -;  have  (a)  ~,  have  (a)  great  ~ 
about  (or  in)  ...ing  or  to  have  (stor)  Vanskelighed  ved 
at .  .  . ;  lam  afraid  we  shall  have  ~,  at  det  vil  falde  os 
vanskeligt;  he  at  first  made  difficulties;  the  passage 
makes  a  (or  occasions)  ~,  voider  Vanskelighed;  no  diffi- 
culties were  raised  der  gjordes  ingen  Vanskeligheder; 
to  this  [herved]  the  United  States  raised  difficulties; 
throw  difficulties  in  the  way  of  laegge . . .  Vanskeligheder 
i  Vejen,  laegge  Vanskeligheder  i  Vejen  for . . .,  berede  . . . 
Vanskeligheder;  under  difficulties  under  vanskelige  For- 
hold;  m.  Forhindringer;  with  -  kun  med  Vanskelighed, 
vanskelig;  med  Ned  og  nseppe;  it  was  with  _  that  I 
could  establish  my  innocence. 

diffidence  ['difldans]  Mistillid;  Forknythed,  manglende 
Selvtillid  e.  diffident  [-ant]  mistroisk  [overfor  of] ;  for- 
knyt. 

dlfform  [di'fa>9m]  uregelmsessig;  ulige,  uensartet. 

diffract  [di'frakt]  vt  is.  opt  afb0je.  diffraction  [di- 
'frak/an]  is.  opt  Diffraktion,  Infleksion,  Afb0jning  c. 

diffuse  [di'fju-z]  vt  sprede;  udbrede,  skaffe  Udbredelse; 
-  [sprede]  happiness  wherever  he  goes;  ~  [udbrede] 
literature;  I  am  concentrated,  you  ~  [spreder]  your- 
self, diffuse  [di'fju-s]  spredt,  udspredt;  vidt!0ftig,  bred. 
diffnsedly  [di'fjirzidli]  ad  vidt!0ftig,  bredt.  diffusedness 
[di'fju'zidnes]  is.  Vidtl0ftighed,  Bredde  c.  diffusible  [di- 
'fju'zibl]  spredbar;  flygtig,  let  fordunstelig.  diffusion 
[di'fju-gan]  Spredning,  Ddbredelse  c;  a  _  of  knowledge 
Oplysnings  Udbredelse.  diffusive  [di'fjirsiv]  som  spreder 
sig;  udbredt,  udstrakt,  vidtstrakt.  diffusiveness  [-nes] 
Udstrakthed,  Udstraekning ;  Spredning,  Udbredelse;  fig 
Vidtl0ftighed,  Bredde  c. 

dig  [dig]  vt  grave  i,  opgrave,  opspade  [Jorden  the 
earth,  the  ground] ;  grave ;  grave  efter ;  opgrave,  ud- 
grave;  -  potatoes;  ~  [grave,  opkaste]  a  well;  _  [bore] 
his  nails  into . . .;  _  his  way  into  grave  sig  ind  i;  the 
pit  whence  he  was  dug;  ~  out  a  fox.  dig  vi  grave; 
grave  sig;  fig  f  tyre,  *terpe  [ogs.  _  away];  -for  grave 
efter;  the  blade  dug  [grov  sig]  deeply  into  the  boafs 
side,  dig  St0d,  Puf  n;  F  Tyren,  ogs.*  Terpen  c,  Terp 
n;  he  had  a  -  at  his  Ccesar  han  tyrede  (ogs.*  terpede) 
C;  a  _  in  the  ribs  F  et  Ribbenst0d.  dig.,  forkortet  af 
dignitatem:  infra  ~  [infra  'dig]  under  Ens  &c  Vaer- 
dighed. 

digest  [d(a)i'dgest]  vt  ordne;  bringe  i  System  [Love 
laws];  ford0je,  prov*  smelte;  chem  digerere,  op!0se  v. 
jaevn  Varme;  fig  ford0je,  d0je.  digest  vi  ford0jes,  lade 
sig  ford0je;  digereres;  modnes,  om  Byld.  digest  ['dai- 
dgest]  ordnet  Hele,  System  n;  is.  Lovbog  c;  Udtog  n; 
Pandekter  pi  [pandects],  digester  [d(a)i'dgesta]  Ordner 
c;  Ford0jelsesmiddel  n;  chem  Digester,  is.  Papins 
Gryde  c.  digestible  [d(a)i'dgestibl]  fordejelig.  digestion 
[d(a)i'dgest/an]  Ordning;  Ford0jelse;  chem  Digestion, 
Digerering;  med  Modning  c.  digestive  [d(a)i'dgestiv] 
Ford0jelses-,  god  for  Ford0jelsen;  chem  digererende, 
op!0sende;  s  Digestiv,  Ford0jelsen  (el.  Modningen)  frem- 
mende  Middel  n;  a  .  to  his  dinner  F*  (en)  Pind  p. 
Maden. 

digger  ['diga]  Graver;  Guldgraver;  agr  Optagnings- 
maskine  c,  for  Kartofler  (*Poteter)  &c.  digging  ['diginj 
Gravning  c;  Guldgraveri  n;  .«  si  ogs.  Sted  n\  Bolig  c, 
PaulunerjiZi;  my  present  .»;  I'll  give  you  a  hail  at 
your  -s. 

digut  [dait]  vt  f  &  poet  ordne;  pryde  [bedightj. 

1  diggings,  used  for  any  place,  from  a  continent  to 
a  man's  lodgings.  Da  vies. 


digit  ['didgit]  soo  Taa,  Finger;  joe  &  p  Finger; 
Fingersbred  c;  mat  Ciffer,  belt  Tal  n  under  ti;  ast 
Digitus  eclipticus,  Tolvtedel  (el.  Tomme)  c  af  Solens 
el.  Maanens  Skive ;  a  number  of  five  ~s  et  femcifret 
Tal.  digital  ['didgital]  Taa-,  Finger-;  s  joe  Finger;  ^ 
Taste,  Tangent  c;  -s  ogs.  Tastatur  c.  digitalis  [didgi- 
'teUisj  $  Fingerb01,  *Fingerb011e,  Raevbjelde  c:  Digitalis 
purpurea.  digitate(d)  ['didgiteit(id)]  $  fingret,  koblet. 
digitigrade  ['didgitigre'd]  BOO  gaaende  paa  Tseerne;  * 
Taagaenger  c. 

digniflcation  [dignifi'ke'/en]  Ophejelse;  fig  ogs.  Ad- 
ling  c.  dignified  ['dignifaid]  ophejet;  vaerdig;  h0jtide- 
lig.  Se  dignify t  ~  language  sedel  Stil  c;  -  manners 
Vaerdighed  c;  ~  parts,  is.  Anstaudsroller ;  _  speech,  is. 
det  omhyggelige  Talesprog.  dignify  ['dignifai]  vt  op- 
h0je;  udmserke,  haadre;  a  wild  speculation  has  no  pre- 
tension to  be  dignified  by  or  with  [beseres  med,  adles 
under]  the  name  of  trade,  dignitary  ['dignitari]  h0j 
(is.  gejstlig)  Embedsmand,  Dignitser,  Dignitar  c.  dignity 
['digniti]  Vaerdighed;  H0jhed  c;  below  his  ~  under  bans 
Vserdighed;  he  was  a  man  of  particular  „,  som  holdt 
strengt  p.  sin  Vserdighed;  speak  evil  of  dignities  bibl 
bespotte  Vserdigheder. 

digraph  ['daigra'f]  gr  Digraf  c,  Tvetegn  n.    Som  ea 
head,  th  i  bath. 

digress  [di'gres;  dai-]  vi  afvige;  is.  skeje  ud,  fra 
Emnet.  digression  [di'gre/an;  dai-]  Digression,  Ud- 
skejelse  c  fra  Emnet.  digressional  [di'gre/anal ;  dai-], 
digressive  [di'gresiv;  dai-]  digressionsmaessig. 

digynian  [dai'dginjan]  ^  tohunnet. 

dike  [daik]  Grav,  Gr0ft  c,  *ogs.  Dige  n,  Veit  c ;  Dige 
n,  ogs.*  Dsemning,  Dam;  sc  ogs.  Mur  c,  Gaerde  n;  min 
Aare  c  af  Kampesten,  i  Kulleje.  dike  [daik]  vt  afdige, 
grafte,  *ogs.  veite;  inddaemme. 

dilacerate  [d(a)i'la88reit]  vt  s0nderrive.  dilaceration 
[d(a)ilas8're1/9n]  S0nderrivelse  c. 

dilapidated  [di'lapide^id]  fors0mt;  br0stfaeldig,  for- 
falden.  dilapidation  [dilapi'dei/an]  Fors0mmelse;  Br0st- 
faeldighed,  Forfaldenhed  c. 

dilatability  [d(a)ileH8'biliti]  Udvidelighed  c.  dilatable 
[d(a)i'le«tabl]  udvidelig.  dilatation  [daila'teJ/an]  Ud- 
videlse  c.  dilate  [d^i'le't]  vt  udvide;  vi  udvide  sig;  > 
upon,  figurlig:  udbrede  sig  over,  dilation  [d(a)i'lei/9n] 
Udvidelse  c.  dilatory  ['dilatari]  n01ende,  n01evorn;  for- 
halende;  sildig;  .  policy  Forhalingspolitik,  Udsaettelses- 
politik. 

dilemma  [d(a)i'lema]  Dilemma  n  [hornet  Slutning; 
Forlegenhed];  place  him  on  the  horns  of  a  ... 

dilettant  ['dilitdnt],  dilettante  [dile'tanti]  Kunstven, 
Kunstelsker;  Dilettant,  Halvlaerd  c  i  Faget.  PI  dilettanti 
[-ti-].  dilettant(e)ism  [dile'tantizm]  Kunstkjerlighed; 
Dilettantisms  c,  Dilettanteri,  Libhaveri  n.  dilettantish 
[-tij]  kunstelskende;  dilettantmaessig. 

diligence  ['dilidgens]  Flid;  (fransk)  Diligence  c  [stage- 
coach], diligent  [-ant]  flitlig;  make  .  use  of. 

Dilke  [dilk]  s. 

dill  [dil]  $  Dild  c:  Anethum  graveolens. 

dilling  ['dilirj]  Gammelmands  Barn,  yngste  Barn, 
*ogs.  Alderdoms  Barn;  Sk0debarn  w,  Kaeledaegge  c. 

dillisk  ['dilisk]  ^  is.  ir  (^Eti)s01,  *Soll,  Sauesel  n : 
Rhodymenia  palmata  [dilsk,  dulse]. 

Dillon  i  Milan    s. 

dillosk  ['dildsk].    Se  dillisk  I 

dilljseed  ['dilsi'd],  se  dill!  -.weed  Baldersbraa,  *Bal- 
derbraa  c:  Pyrethrum  inodorum. 

Dillwyn  ['dilwin]  s. 

dilly  ['dili]    F   Diligence;   si  Renovationsvogn,    *ogs. 


{a-  i-  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [*ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hwrt;  [a]  inner; 


dil 


259 


din 


Chokoladevogn  c.     Ogs.  f.  daffodill(y);  wild  ~  $  amr 
et  lille  (*lidet)  Sapodilletrse  n :  Mimusops  Sieberi. 

dilly-dally  ['dili'dali]  vi  sm01e  (ogs.*  sale)  Tiden  bort; 
fjase. 

dilsk  [dilsk]  $  801  w  [dittisk,  dulse]. 
diluent    ['diljuant]    fortyndende   (Middel  n).     dilute 
[di'l(j)u  t,  dai-]  vt  fortynde,  (op)spaede,  *ogs.  opblande 
vi  lade  sig  fortynde.    dilation  [di'l(j)u-Jan,  dai-]  Fortyn 
delse,  (Op)spsedning,  *ogs.  Opblanding  c.     diluvial  [di 
'KJ)u'vjal],  (liluvian  [-vjan]  Oversv0mmelses-,  Vandfloms- 
Plom-;  Syndflods-;  Diluvial-,   af  groft  Grus.     diluviun 
[-viam]  Oversvemmelse,  Flora,  Flod  c;  geol  groft  Grus 
Diluvium  n,  hos  tyske  Geologer. 

Dilworth  ['dilwap]  s.  Is.  nsevnes  the  Rev.  Mr.  ~ 
Udgiver  af  en  ABC. 

dim  [dim]  uklar;  mat;  matlysende;  taaget,  utydelig 
his  eyes  grew  ~,  is.  det  sortnede  f.  bans  0jne ;  J  have 
a  sort  of  -  [dunkel,  svag]  recollection  that . . .  dim  vt 
g0re  uklar;  form0rke. 

dime  [daim]  amr  Dime  c,  Vio  Dollar,  37  0re;  the  ~s 
p  ogs.  M0nt  c,  Gryn  pi,  ogs.*  Grunker  pi,  Mynt  c, 
Skillinger  pi,  Penge  pi;  she  has  got  [bun  bar]  the  ~s. 

dimension  [di'men/an]  Dimension  c,  Maal  n;   (Maal)- 
retning  c;   the  conspiracy  assumed  serious  _s,  et  be- 
teenkeligt  Omfang;  take  the  ~s  of  p  ogs.  maale. 
dimeter  ['dimita]  Dimeter,  Totaktsvers  n. 
dim-glaring  ['dim'glae^rirj]  matlysende. 
dimidiate  [d(a)i'midieH]   vt  balvere;   a  [-et]  halveret 
dimidiation    [d(a)imidi'eijan]    Halvering;    Reduktion   c 
med  (el.   til)  det  balve;   an  absolute  annihilation  of 
his  majority,  instead  of  its  ~. 

diminish  [di'minij]  vt  formindske;  vi  formindskes; 
minke;  all  the  stars  hide  their  ~ed  heads,  d01ger  deres 
(*sine)  beskasmmede  Personer.  Milton;  -ing  glass 
Formindskelsesglas.  diminishable  [di'minijabl]  for- 
mindskelig.  diminution  [dimi'nju'janj  Formindskelse; 
J>  Temas  Omssettelse  c  fra  st0rre  t.  mindre  Node- 
vserdier.  diminutive  [di'minjutiv]  meget  lille  (pi  smaa), 
*meget  liden  (pi  smaa),  p  0rliden  (pi  0rsmaa);  s  lille 
(*liden)  Ting  c,  lille  (*lidet)  Vsesen  n,  pi  smaa  Ting 
(Vsesener)  pi;  gr  Diminutiv,  Formindskelsesord  n.  dimi- 
nutively ad  i  meget  lille  (*lidet)  Format;  smaat;  for- 
ringende,  forklejnende.  diminutiveness  Lidenhed  c. 
dimity  ['dimiti]  Demet  c  &  n. 

dimly  ['dimli]  ad  uklart,  mat  &c.  Jvf  [traditional! 
~  lighted  dsempet  (el.  svagt)  oplyst.  dimness  Uklarhed, 
Mathed  &c;  Uklarhed,  Dunkelhed  (i  Luften),  *ogs. 
Dimme  c. 

dimorphic  [dai'ma  9flk]  dimorf,  tveformet,  sorn  antager 
(el.  findes  i)  to  forskellige  Former;  _  females  among 
insects,  dimorphism  [dai'maV8fizm]  Dimorfi,  Tveform, 
Tveformigbed :  (is.  Krystallers)  Evne  t.  at  antage  to 
aldeles  forskellige  Former;  3»  to  forskellige  Blomster- 
formers  Forekomst  p.  samme  Plante  el.  paa  Planter  af 
samme  Art;  soo  Forskel  i  Form  (. . .  Bygning,  Farve)  mel- 
lem  Individer  af  samme  Art;  gr  Forekomst  c  i  Dou- 
bletter  eller  Dobbeltformer,  som  fat  &  vat,  ration  & 
reason,  dimorphous  [dai'ma-afas]  dimorf,  tveformet 
[dimorphic], 

dimple  ['dimpl]  lille  (*liden)  Fordybning,  p.  Legemet; 
is.  Hagekl0ft,  Smilekl0ft  c,  Smilehul  n.  dimple  vi 
danne  smaa  K10fter  el.  Huller;  ~d  isaer:  med  Hage- 
k!0ft(er),  med  Smilehul(ler).  dimply  ['dimpli]  k!0ftet, 
bullet;  kruset. 

dimpsy  ['dimpsi] :  apple  ~  yEblekompot  c. 
dim-sighted  ['dimsaitid]  svagsynet,  prov*  dumsynt. 
din  [din]  Bulder,  Dr0n  n.    din  vt  bed0ve  ved  8t0j;  _ 


his  ears  drsebe  (*forgive)  bam  m.  Snak;  _  his  ears 
with  foresnakke  ham  .  .  . ;  „  hint  for  money  idelig 
mane  (ogs.*  rykke)  ham.  Jvf  dun!  _  his  complaints 
into  everybody's  ears  plage  alle  og  enhver  m.  sine 
Sygdomme;  all  the  women  ~ned  it  to  [prsedikede  og 
prsedikede  f.]  Lisa  that . . . 
Dinah  ['daina]. 

dindle  ['din(d)l]  $  prov  almindelig  Svinemselk  el. 
Svinedild,  *Haredylle  c:  Sonchus  oleraceus  [common 
sowthistlej. 

dine  [dain]  vi  spise  (til)  Middag;  .  off  or  on  holde 
Middag  paa  .  .  .;  faa  (el.  have)  ...  til  Middag;  -  out 
spise  ude;  vsere  i  Middagsselskab,  *ogs.  vsere  i  Middag. 
dine  vt  g0re  Middag  for;  bespise  (m.  Middag);  .  a 
hundred  men,  a  boat's  crew,  diner  ['daina]  Middags- 
gsest  c,  isser  p.  Spisekvarter ;  —out  Middagsherre,  Sel- 
skabsmand,  En  c  der  ofte  spiser  ude. 

ding  [din]  vt  is.  sc  slaa;  slaa,  kaste,  slsenge;  fig  slaa, 
slaa  af  Marken ;  ssette  fast  [nonplus];  bauke,  prygle;  I 
shall  get  out  these  boots  and  ~  [kaste]  mine;  ~ed  [dre- 
vet,  *opsnaret]  work,  ding  vi  buldre,  larme;  skraale  P ; 
ringe ;  not  to  keep  ~ing  it,  ~ing  into  one  so,  banke  og 
hamre  det  ind  saadan.  Goldsm.,  She  stoops  to  con- 
quer II.  ding  ad  amr  svsert,  *ogs.  svare;  it  was  ~ 
hot;  ~dong  ['diq'darj]  Dingeling;  Dingdang  n\  &  vold- 
som  Kanonade,  Musik  c;  ad  p  over  Hals  og  Hoved; 
a  ~  race  sp  en  Kaproning,  hvor  snart  den  ene,  snart 
den  and  en  Baad  tager  Teten;  they  went  at  it  ~  de  gik 
ordentlig  10s  p.  hinanden,  det  ene  Slag  ventede  ikke 
p.  det  andet. 

dingey,  dinghy  ['dingi]  hind  lille  (*liden)  Baad,  Jolle, 
*ogs.  Kag;  ^  Mselkejolle,  Mselkebaad  c. 
dinginess  ['din(d)gines]  Smudsighed  c;  M0rke  n. 
dingle  ['dirjgl]  (trang)  Dal,  Dalgang,  Fordybning,  *ogs. 
Dump  c;  a  ~  of  wild  bushes,     dingle  ['dirjgl]   vi  prov 
hsenge  ned,  dingle;  — dangle  Dingeldangel  n. 

dingo  ['dirjgo"]  soo  Dingo,  Dingohund  c,  i  Australien: 
Canis  dingo. 

dingy  ['dirjgi],  se  dingey!     dingy  ['din(d)si]  smudsig; 
m0rk;  sortagtig;  lurvet,  tvetydig;  -  Christian  &  si  Mulat  c. 
dining  ['dainirj]  Middag,  Middagsspisning  c;   — cabin 
Spisekahyt;    — room  Spise-Sal;  -Stue  c,  -Vserelse  n;  pi 
is.  Spisekvarter  n. 
dink  [dirjk]  sc  pyntet,  flot. 

dinmont  ['dinmant]  sc  Vseder  c  mellem  f0rste  og 
anden  Klipning.  Dinmont.  Jvf  Dandie! 

dinner  ['dina]  Middag,  Middags-Mad  c,  -Maaltid  n;  ~ 
is  ready,  is  on  (the)  table  Maden  er  fserdig  .  .  . ;  the  _ 
Maden]  looked  very  good;  eat  one's  ~s  (for  the  bar)  p 
studere  Jura  (ogs.*  Jus).  Se — eating!  I  gave  a  -to  [gjorde 
en  Middag  f.]  them;  be  at  (their)  _  sidde  til  Bords, 
sidde  og  spise,  J>  skaffe  Middag;  what's  for  ~?  hvad  skal 
vi  have  t.  Middag?  rise  from  -  gaa  fra  Bordet;  sit  down 
o  ~  ssette  sig  (el.  gaa)  til  Bords;  J  wish  to  be  home  to 
~,  til  Middag;  after-dinner  nap  Middagslur;  —bell 

Madklokke; eating  Middagsspisning  c;  p  ogs.  om.  det 

at  studere  Jura  ved  et  af  Londons  Juristkollegier,  hvad 
der  nu  ikke  betyder  stort  andet  end  i  et  vist  Antal 
Aar  at  have  vseret  indskrevet  hos  en  af  Sagfererne  der 
og  at  spise  nogle  Middage  i  den  kollegiale  Spisesal 
_  system,  eating  his  terms];  — gong  Bordklokke;  — hour 
Middagstid,  Spisetid  c.  dinnerless  uden  Middag.  dinner)- 
at  Bordbrikke;  — party  Middag  c,  Middagsselskab  n; 
—pill  Appetitpille ;  —service  Spisestel;  — slip  Seddel 
c  (med  vedk.  Gsests  Navn)  ved  Couverten;  — ticket 
Spisebillet;  .time  Spisetid;  — vfine  Bordvin.  dinnery 
•dinari]  p  Middags-;  a  ~  atmosphere  Madlugt  c. 


hote;  [ou]  so;  [aij  J;  [au]  out;  [S]  the;  []>}  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sin^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

17* 


din 


260 


dir 


dint  [dint]  Mserke  n  af  Sted,  Bule,  *ogs.  Bunk,  Bulk  c; 
by  ~  of  ved  Hjrelp  af;  by  -  of  patience  ved  Taalmodig- 
hed.  dint  vt  stede  Buler  i;  a  ~ed  [bulet]  brass  kettle, 

diocesan  [dai'asisan,  'daiasi'san]  Stifts-;  Diocesan 
Calendar  or  Directory  gejstlig  Stat  og  Kalender. 
diocese  ['daiases,  -st-s]  Stift  n. 

Diocletian  [daio'kli'/an]  Diokletian. 

diodon  ['daiodan]  jf  Pindsvinflsk  c. 

Diogenes  [dai'adgani'z]  Diogenes. 

Diomed  ['daiomed],  Diomedes  [daio'mi'di  z]  Diomedes. 

Dlonysiac  [daio'nisidk,  -ijak],  Dionysian  [-isian,  -i/an] 
dionysisk.  Dionysius  [-'nisias,  -i/as]  s.  Dionysus  [-'nat- 
sas]  8. 

dioptric  [dai'aptrik]  dioptrisk;  L  light  Linsefyr;  ~s 
Dioptrik  c,  Lseren  om  Lysstraalers  Brydning  og  Farve- 
adspredelse. 

diorama  [daio'ra'ma]  Diorama. 

dioscorea  [daio'ska'ria]  $  Yams  c. 

Dioscuri  [daio'skjuarai]  myth  Dioskurer,  Kastor  og 
Polluks;  a  worthy  pair  of  -. 

dip  [dip]  vt  dyppe;  0se ;  afbrsende  [pickle];  F  d0be 
[baptise];  fig  F  styrte  i  Vanskeligheder,  is.  ssette  i 
Gseld;  si  pantssette,  F  ssette,  stampe,  ssette  i  Stampe; 
~ped  candle  Spiddelys;  have  a  coat  ~ped  F  lade  en 
Frakke  farve;  -  a  courtesy  g0re  sin  Kompliment;  _  the 
flags  &  kippe  Flagene;  _  tobacco  drikke  Snus;  _  out 
0se  ud;  _  up  0se  op;  _  up  water,  dip  vi  dukke,  ogs. 
v.  Badning;  pikke,  hakke;  hselde;  the  vulture  ~ping 
[som  hakker]  in  Prometheus'  side;  -ping  into  [gorende 
et  Greb  i]  the  purse  of  the  English  people;  that  ~ped 
considerably  into  my  pocket,  gjorde  et  st0rre  Hul  i 
Kassen;  _  into  [kige  lidt  i]  the  book,  dip  Dypning, 
Neddukning  c;  Dyp;  Duk  n,  Dukkert  c,  f.  Eks.  ved 
Badning;  F  Bad;  Hseld  n,  Hselding;  Hseldingsvinkel; 
Dyppelse,  Sovs,  ogs.*  Sauce,  p*  Duppe  c;  Spiddelys  n; 
have  you  had  a  ~?  F  bar  du  badet?  „  of  the  horizon 
(needle)  Kimmingdaling  (Magnetnaalens  Afvigning)  c; 
following  the  ~  of  the  land;  — chick  \  Dvsergsilkeand, 
*lille  Lappelom  c  [dabchick]. 

dtpetalons  [dai'petolas]  $  tobladet. 

diphtheria  [dif'piaria],  diphtheritis  [difpa'raitis]  Dif- 
terit(is),  Difteri  c.  diphtheritic  [difba'ritik]  difteritisk. 

diphthong  ['difpaq;  'dipp-]  Diftong,  Tvelyd;  Digraf  c 
[digraph];  Bogstav  M.  diphthongal  [difpaqgal],  dlph- 
thongic  [-'pangik]  diftongisk,  tvelydagtig.  diphthongize 
['difpangaiz]  vt  diftongisere,  diftongere. 

diploma  [di'plouma]  Diplom  n.  diplomacy  [-si]  Diplo 
mati,  Diplomatik  c ;  Diplomat!  n ;  /  have  been  twenty 
years  in  ~,  i  Diplomatic!  diplomatic  [diplo'matik] 
diplomatisk;  the  -  body  det  diplomatiske  Korps;  the  - 
service,  ogs.  Diplomatiet;  _»  Diplomatik  c,  Palseografl  c, 
Kunsten  at  tyde  seldre  Dokumenter.  diplomatist  [di- 
'ploumatist]  Diplomat  c.  diplomatize  [di'ploumataiz]  vi 
bsere  sig  diplomatisk  (el.  fint)  ad. 
dip-net  ['dipnet]  Glib,  *ogs.  Haav  c. 
Dippel  ['dipal]  »;  ~'s  oil  Dippelsolie,  rafflneret  Hjorte- 
takolie. 

dipper  ['dipa]  Dypper;  F  D0ber;  F  Gend0ber;  0se  c; 
(Blik)maal;  Osekar  n;  >  Baekdrossel,  Str0mstaer,  Vand 
steer,  *Baekkefugl,  Elvekonge,  Fossekal,  Fossekonge, 
Kvernkal  c :  Cinclus  aquaticus;  the  Dipper  amr  Karls- 
vognen.  dipping  ['dipin]  Neddypning  c  (ogs.  v.  Daaben); 
ap  Fiskeri  n  med  naturlige  Fluer;  „  needle  Inklina- 
tionsnaal. 
dlpsM  f'dipsdto]  Dipsas  c,  en  Slange,  hvis  Bid  efter 

Sagnet  fremkaldte  brsendende  T0rst. 
dips(e)y   ['dipsi]    F   Dybs0-,   Hav-  [deepsea];   .  lead 


Dyblod.     dips(e)y,  is.   amr  Blyvsegt  c  paa  Fiskesn0re, 
*Blysynk,  p  Ssekke,  S0kke  n  [sinker]. 

dipsomania  [dipso'me'nja]  Dipsomani,  T0rstesyge, 
Drikkesyge  c.  dipsomaniac  [-jak]  T0rstesyg,  Drikkesyg, 
Dipsoman,  Kvartalsd ranker  c. 

dipsy,  se  dipsey! 

dlpter  ['dipta]  ent  tovinget  Insekt  n,  Flue  c  [dipter- 
ous insect],  diptera  ['diptora]  pi  tovingede  (Insekterj, 
Fluer.  dipteral  ['diptaral]  ent  tovinget;  arch  med  dob- 
belt  S0jlerad.  dlpterist  ['diptarist]  Dipterist  c,  Render 
af  tovingede  Insekter.  Ogs.  dipterologist  [dipta'rala- 
dgist].  dipteron  ['diptardn]  ent  tovinget  Insekt  n 
[dipter];  arch  Bygning  omgivet  (el.  Portikus  c  be- 
staaende)  af  to  S0jlersekker.  dipterous  f'diptaras]  ent 
&  $  tovinget. 

diptych  ['diptik]  antiq  Diptyk,  Foldetavle;  Bispeliste; 
Helgenliste  c. 

diradiation  [daire'di'e>/an]  Udstraaling  c. 

dire  [daia]  skrsekkelig,  s0rgelig;  they  all  proved  them- 
selves to  be  in  ~  need,  at  de  befandt  sig  i  skrsekkelig 
Trang;  _  necessity  den  s0rgelige  (F  sure)  N0dven- 
dighed. 

direct  [di'rekt;  dai-]  lige,  ret;  direkte,  umiddelbar;  in 
a  -  [i  lige,  ret]  line;  the  .  road  to  destruction,  direct 
ad  direkte;  imported  ~  from  China;  went  -  [ogs.  lige] 
to  Mr.  Carby's.  direct  [di'rekt;  dai-]  vt  rette;  eigte 
med,  stille;  fig  lede,  styre,  dirigere;  anvise;  befale, 
byde,  give  .  .  .  Ordre,  paalsegge;  adressere,  skrive  uden- 
paa  [et  Brev  a  letter];  ~  a  jury  instruere  en  Jury;  _tnp 
power  (is.  Torpedos)  Evne  t.  at  holde  Kurs;  -  his  steps 
to  stile  (el.  styre)  sin  Gang  til .  .  . :  J  immediately  ~ed 
[anordnede]  copious  venesection;  was  ~ed  to  . . .  bl.  a. 
fik  Ordre  til  at .  .  . ;  I  am  ~ed  to  [ogs.  jeg  skulde] 
say  . . .  that . . .;  a  will,  in  which  he  ~ed  [ogs.  bestemte] 
that...  direct  [di'rekt;  dai-]  vi  &  abs  is.  adressere 
Postsager;  _  to  me  at  Crompton!  — acting,  — action 
dmp  direkte  virkende.  direction  [di'rekjan;  dai-]  Ret- 
ning;  Ledelse,  Styrelse;  cone  Bestyrelse,  Direktion;  An- 
visning;  Anvisning,  Befaling,  Instruktion  c,  Paalseg  H, 
is.  i  pi ;  Adresse,  Udskrift ;  Kant,  Retning,  is.  ^  ogs. 
Kurs;  £,  ogs.  Led,  *ogs.  Farled  c;  ~s,  ogs.  Brugsanvis- 
ning  c  [~s  for  use];  changing  -  ^  Frontforaudring  c; 
by  ~  efter  Befaling,  &c;  the  Namur  gate,  from  which 
_  [ogs.  hvorfra]  the  noise  proceeded;  from  all  -s  fra 
alle  Kanter;  in  a  southerly  (in  our)  ~  i  sydlig  Retning 
(i  Retning  af  os) ;  are  you  often  in  this  _  ?  ad  (*paa) 
disse  Kanter?  if  his  fancy  lies  in  that  ~,  gaar  i  denne 
Retning;  take  this  note  to  the  ~!  bring  .  .  .  efter  Adres- 

sen! book   ^  Kursbog; post  Afviser,  Vejviser  c. 

directive  [di'rektiv;  dai-]  ledende,  styrende;  -  force  or 
power  Retningskraft  c.  directly  [di'rektly;  dai-]  ad 
direkte,  lige;  ogs.  cj  straks;  he  comes  _  from  Ber- 
lin; ~  he  comes  in.  directness  [di'rektnes;  dai-]  Ret- 
hed;  Ligefremhed;  Umiddelbarhed  c.  director  [di'rekta] 
Leder,  Styrer;  Vejleder;  Bestyrer,  Direkt0r;  art  Indika- 
tor  c,  Sigteapparat  n,  for  koncentreret  lid ;  _  of  stores 
&  Ekvipagemester  c;  -  of  naval  ordnance  (Marinens) 
T0jmester  c.  directorate  [di'rektaret]  Direktorat,  Direk- 
toriat  n.  directorial  [direk't&'rial;  dai-]  ledende,  sty- 
rende; Direktorial-.  directorship  [di'rekta/ip]  Leder- 
stilling;  Bestyrelse,  Ledelse  c;  took  the  _  of  affairs 
overtog  Ledelsen.  directory  [di'rektari]  vejledende, 
indeholdende  Anvisninger  el.  Vejledning;  8  Adresse 
«og,  -Kalender,  Vejviser  c.  directress  [di'rektres] 
Lederske;  Bestyrerinde,  Direktrice  c.  directrix  [di'rek- 
triks],  se  directress!  mat  Direktrice  c. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  fee\,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  bwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


dir 


261 


dis 


direful  ['daiaf(u)l]  skraskkelig,  s0rgelig  [dire],  dire- 
ness  ['daianes]  Skraekkelighed  c. 

dirge  [da'dg]  Klagesang,  S0rgesang  c,  hst  S0rgekvad 
n;  Ligsang  c  [funeral  ~J.  dirgefnl  [-ful]  klagende. 

dirigent  ['diridgent]  ledende,  styrende  f;  s  mat  Direk- 
trice  c.  dirigible  ['diridgiblj  som  lader  sig  styre,  styrbar. 

dirk  [da-k]  Dolk;  (stor)  Tollekniv  c;  vt  dolke;  stikke 
(Kniven  i,  med  Kniv). 

dirt  [da't]  Smuds,  Skarn  n;  S01e  n,  *S01e  c;  (Skrakle)- 
affald,  ogs.*  Husaffald,  *S0pl  [dust];  J,  stygt  Vejr,  *ogs. 
Styggeveir  n;  amr  Muld  c  &  n  (*Muld  c),  Jord  c;  eat 
_  spise  Jord  (og  lignende  uford0jelige  Ting);  fig  lade 
sig  byde  hvadsomhelst,  g0re  sig  t.  Hund  f.  et  Ben; 
svaelge  en  besk  Pille;  sede  sine  Ord  i  sig;  throw  ~  [kaste 
Skarn]  on  political  opponents;  a  barrel  of  ~  en  Skarn- 
b0tte,  *ogs.  en  S01eb0tte;  heard  feet  on  the  -  [Jorden] 
outside;  — cheap  t.  Spotpris,  for  R0ver(*ogs.  R0vers)k0b; 
it  is  _,  det  er  fundet  f.  de  Penge,  det  er  R0ver(*ogs. 
R0vers)k0b;  — eating  Jordspisning,  Geofagi  c :  Cachexia 
Africana;  — floor  Jordgulv,  Lergulv.  dirtiness  ['da'ti- 
nes]  Smudsighed  c.  dirt-road  amr  ubrolagt  Vej.  dirty 
['da'tij  beskidt,  ogs.*  skid(d)en,  smudsig;  urenlig, 
*urenslig;  -  habits  Skidenfserdighed,  Urenlighed,  *ogs. 
Urenslighed,  F  Skidtvornhed  c;  a  ~  trick  or  turn 
en  gemen  (el.  smudsig)  Streg;  _  walker  En  der  trseder 
i  alle  Pytter  &c;  -  weather  &  stygt  Vejr,  *ogs.  Stygge- 
veir; he  won't  do  your  ~  work  for  you  F  han  vil  ikke 
vsere  Deres  Dreng.  dirty  ['da'ti]  vt  tilsmudse,  smudse, 
F  grise  til,  tils01e ;  the  tobacco  dirties  the  pipe  Tobak- 
ken  saucer;  _  himself  smudse  sig  til;  is.  om  Barn  ogs. 
g0re  p.  sig,  *ogs.  sksemme  sig. 

dis  [dis;  dog  diz  i  nogle  folkelige  Ord,  hvor  stserk 
(betonet)  Vokal  f01ger  lige  efter ;  sml.  ogs.  discern, 
dissolve;  i  flere  Tilff.  Vaklen]. 

disability  [disa'biliti]  Svaghed ;  Udygtighed,  Ufor- 
muenhed;  jur  Mangel  p.  legale  Betingelser,  Inhabilitet, 
(lovbestemt)  Udelukkelse  c  (fra  visse  Handlinger);  the 
concurrent  ~  of  not  being  able  to  acquire  real  pro- 
perty den  medf01gende  Udelukkelse  fra  at  erhverve .  . .; 
were  punished  with  civil  disabilities  m.  Tab(et)  af  visse 
(med)borgerlige  Rettigheder.  disable  [dis'eibl;  z]  vt 
udygtigg0re,  ssette  ud  af  Stand  [til  at  from] ;  ^  g0re 
ukampdygtig;  &  g0re  us0dygtig;  jur  udelukke,  afsksere 
(fra  visse  Handlinger);  erklsere  udygtig  [til  at  from];  fig 
nedsaette,  forklejne;  ~  her  &  ogs.  g0re  Skibet  udygtigt 
t.  at  man0vrere;  ~d,  om  Skib  ogs.  stserkt  ramponeret; 
om  Person  is.  vanf0r;  ~d  creature  Kr0bling  c;  -d 
soldier,  is.  Invalid  c;  ~d  from  working,  is.  udygtig  til 
Arbejde,  ikke  Isengere  arbejdsdygtig  (*ogs.  .  .  .  arbejds- 
f0r).  disablement  [dis'e^lmant;  z]  Udygtigg0relse ;  is. 
Ubrugeligg0relse ;  Hjaelpel0shed ;  Invaliditet,  Vanf0r- 
hed ;  Usedygtighed ;  Ukampdygtighed ;  ramponeret  Til- 
stand  c;  in  the  event  of  my  death  or  _,  eller  Invalidi- 
tet;  the  cases  of  _  numbered  some  23000. 

disabuse  [disa'bju'z]  vt  betage  (el.  bringe  ud  af )  Vild- 
farelsen  Ogs.  -  him  of  the  error;  _  me  of  the  im- 
pression, of  such  a  suspicion  betage  mig  dette  Ind- 
tryk  .  .  . 

disaccord  [disa'ka<ad]  Modstrid,  Uoverensstemmelse  c. 

disaccustom  [disa'kAStam]  vt  afvaenne. 

disacknowledge  [disak'nalidg]  vt  fornsegte. 

disadvantage  [disad'va'ntidg]  Ufordelagtighed;  Mangel, 
Mislighed,  Ulempe  c,  Misforhold,  uheldigt  Forhold; 
Tab  n;  Skade  c.  Se  advantage!  the  one  _  of,  is.  den 
eneste  Ulempe  ved ;  place  him  at  (or  put  him  at  a)  - 
stille  ham  uheldig;  take  him  at  a  -.,  is.  komme  ufor- 
varende  over  ham;  to  your  ~,  is.  i  Deres  Disfav0r,  i 


Disfav0r  af  Dem,  nedssettende  f.  Dem,  p.  en  f.  Dem 
ufordelagtig  Maade;  sell  to  ~,  med  Tab;  under  every  ~ 
under  saa  uheldige  Omstaendigheder  som  muligt.  dis- 
advantageous [disadvan'te^dses]  ufordelagtig. 

disaffect  [disa'fekt]  vt  g0re  misfom0jet,  vsekke  Mis- 
n0je  hos  el.  iblandt;  ~ed  misforn0jet,  utilfreds.  dis- 
affection [disa'fek/an]  Misn0je  c  &  n,  Misforn0jelse, 
Utilfredshed  c. 

disaffirm  [disa'fa'm]  vt  jur  underkende. 

disafforest  [disa'farist]  vt  aabne,  g0re  offentlig,  ud- 
laegge  t.  Faellesejendom,  om  Skovstraakning. 

disaggregate  [dis'agrigeit]  vt  op!0se,  s0nderdele,  s0n- 
derlemme. 

disagree  [disa'gri-]  vi  ikke  stemme  overens;  vaare 
uenig  [med  with];  ikke  bifalde  [nt  to  st];  om  Mad  & 
Drikke:  bekomme  ilde,  ikke  harmonere;  everything  «s 
with  me,  is.  jeg  har  ikke  godt  af  nogen  Ting;  some- 
thing has  ~d  with  me,  is.  jeg  maa  have  nydt  noget  jeg 
ikke  har  godt  af.  disagreeable  [disa'gri'abl]  ubehage- 
lig;  _s  F  Ubehageligheder  pi.  disagreement  [disa- 
'gri-mant]  Uoverensstemmelse;  Uenighed;  Misfor- 
staaelse  c. 

disallow  [disa'lau]  vt  forkaste ;  misbillige,  naagte  at 
bifalde;  stryge  [f.  Eks.  en  Fritime  a  recess};  is.  om  Re- 
vision: ikke  godkende,  ikke  lade  passere,  gere  Anteg- 
nelse  ved.  Jvf  objection  statement!  the  claim  of  £  510 
for  travelling  expenses  was  ~ed.  disallowance  [disa- 
'lauans]  Forkastelse;  Misbilligelse ;  Strygning;  Ikkegod- 
kendelse  c. 

disappear  [disa'pia]  vi  f  orsvinde,  blive  borte,  komme 
afsyne.  Ogs.  ~  from  sight,  from  (his,  their)  view;  ~ing 
gun-carriage  Forsvindingsaffutage,  selvsaenkende  Lavet; 
before  the  snow  had  ~ed,  var  gaaet  bort;  -  into  (undert 
in)  the  house  forsvinde  ind  (el.  blive  borte  inde)  i. 
Huset;  had  ~ed  into  air,  var  (blevet)  spor!0st  borte. 
disappearance  [disa'piarans]  Forsvinden,  Bortebliven, 
Borteblivelse  c;  make  their  ~  \  ikke  godt  f.  disappear. 
Pearson's  Weekly  1893  IV.  157. 

disappoint  [disa'point]  vt  skuffe;  was  (or  found  him- 
self) ~ed  saa  sig  skuffet;  he  was  ~ed,  ogs.  det  glippede 
f.  ham;  the  tailor  has  ~ed  [narret]  me;  I'm  ~ed  in 
you  De  har  skuffet  mig,  jeg  faler  mig  skuffet  af  Dem; 
the  number  of  people  who  have  been  ~ed  in  obtain- 
ing seats,  som  ikke  har  kunnet  faa  Plads;  -  him  of 
narre  ham  for;  those  who  are  ~ed  with  earth,  som  er 
blevne  skuffede  her  i  Livet;  travellers  will  be  ~ed  with 
[ved  at  se]  the  architectural  meanness  and  the  out- 
ward dulness  of  so  important  a  place,  disappointedly 
ad  skuffet,  i  en  skuffet  Tone,  disappointment  [-mant] 
Skuffelse,  fejlslagen  Forhaabning  c,  fejlslaget  Haab 
n;  to  our  bitter  ~  Friday  was  ushered  in  by  showers 
of  rain. 

disappreciate  [disa'pri'/ieH]  vt  undervurdere,  ikke 
skatte  (h0jt)  nok. 

disapprobation  [disapro'bei/an]  Misbilligelse  c.  dis- 
approbatory [dis'aprobeHari]  misbilligende.  disapproval 
[disa'pru-val]  Misbilligelse  c.  disapprove  [dise'pru'v]  vt 
misbillige.  Tit  m.  of. 

disarm  [dis'a'em;  z]  vt  afvsebne;  &  desarmere;  vi  af- 
vaebne,  afruste;  ^  desarmere.  disarmament  [-amant] 
Afvsebiiing,  Afrustning;  &  Desarmering  c. 

disarrange  [disa'rein(d)g]  vt  bringe  i  Uorden,  forstyrre. 
disarrangement  Forstyrrelse  c. 

disarray  [disa're1]  vt  bringe  i  Uorden  el.  Forvirring; 
afklaade;  8  Uorden;  Forvirring  c;  undert.  Neglig6  n; 
undert.  N0genhed  c. 

disassociate  [disa'sou/ieH]  vt  adskille,  s0ndre. 


[e»]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  Bing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


dis 


262 


dis 


disaster  [di'za'sta]  Ulykke  c;  end  in  ~  tage  en  Ende 
m.  Forfaerdelse ;  the  scene  of  the  -  Ulykkesstedet. 
disastrous  [di'za'stres]  (hejst)  ulykkelig;  ulyksalig;  (_) 
accident  Ulykkestilfaelde;  a  ~  campaign. 

disavow  [disa'vau]  vt  ikke  erkende,  ikke  (ville)  ved 
kende  sig;  fralaegge  sig,  fragaa;  forkaste.  disavowal 
[-al]  Fornaegtelse;  Fralseggelse;  Forkastelse  c. 

disband  [dis'band]  vt  op!0se,  hjemsende  [et  Korps  a 
body  of  forces];  vi  op!0se  sig.  disband  merit  Opl0sning, 
Hjemsendelse  c;  the  paying  up  and  ~  of  cow-boys. 

disbar  [dis'ba'8]  vt  fjerne  fra  Skranken,  fratage  (el. 
fradomme)  Sagfererbevillingen. 

disbelief  [disbi'lrf]  manglende  Tro  [paa  in,  of],  dis- 
believe [disbi'li-v]  vt  ikke  tro,  vsegre  sig  ved  at  tro; 
ikke  tro  paa  <fcc;  vi:  ~  in  ikke  tro  paa.  disbeliever  En 
som  ikke  tror,  Vantro  c. 

disbranch  [dis '  bra  n/]  vt  tage  Grenene  af;  hugge  bort, 
afhugge. 

disburden  [dis'ba'dn]  vt  fjerne  en  Byrde  fra,  lette 
[sit  &c  Sind  her  mind]. 

disburse  [dis'ba-s]  vt  udtaelle,  udbetale.  disbursement 
Udteelling,  Udbetaling  c;  the  sum  was  handed  over  to 
an  officer  for  ~  to  the  families,  disburser  Udbetaler  c. 

dise  [disk]  Skive  c  [disk];  the  moon's  ~.  discal 
['diskalj  som  h0rer  til  en  Skive,  Skive-. 

discard  [dis'ka^d]  vt  kaste,  om  Kort;  aflsegge,  kas- 
sere,  udrangere,  om  Brugsgenstand  &c;  fig  om  Men- 
neske:  afskedige,  kassere,  udrangere,  skubbe  (el.  skyde) 
tilside,  om  Reprsesentant  &c  ogs.  kaste.  Jvf  limbo!  their 
old  half-discarded  [cont  ogs.  afdankede]  leaders;  a  ~ed 
[afskediget]  lover;  Eduard  Schnitzer  -ed  [aflagde]  his 
German  name;  .ed  theory  forladt  (el.  udrangeret) 
Teori  c;  tilbagelagt  (el.  forladt)  Standpunkt  n. 

discern  [di'za'n]  vt  skelne;  sk0nne;  it  was  plain 
enough  to  _,  at  sk0nne,  at  se.  discernible  [-ibl]  skelne- 
lig;  forstaaelig,  som  kan  skannes.  discerning  forstan- 
dig,  sk0nsom;  skarptseende,  skarpsindig,  skarpsynet. 
discernment  [di'ze'nmant]  Skelnen;  D0mmekraft,  Ind- 
sigt;  Takt  e,  Sk0n  n;  Skarpsindighed  c;  he  had  more  ~, 
is.  ban  var  mere  skarptseende. 

discharge  [dis't/a^dg]  vt  aflsesse;  &  losse;  art  af- 
skyde,  affyre ;  elec  udlade  [en  Leydenerflaske  a  Leyden 
jar];  udskyde  [en  Pil  an  arrow;  en  Torpedo  a  tor- 
pedo]; bortskaffe,  fjerne;  give,  udgive,  yde  [Vand  &c 
water  tfrc] ;  udst0de  [en  Ed  an  oath] ;  af  be  tale,  betale, 
klare,  *ogs.  klarere  [en  Gseld  a  debt];  r0gte  [sin  Tje- 
neste  his  duties];  fritage;  jur  frikende,  frifinde;  give 
fri;  udskrive,  fra  Hospital  Ac;  afskedige,  &  afm0nstre; 
discharging  berth  (rod)  Losseplads  (Udlader)  c;  the  gun 
was  (accidentally)  _d,  ogs.  Skuddet  breendte  af  (gik 
af ) ;  -  the  pilot  &  kvittere  Lodsen ;  .  urine  kvittere 
Urin.  discharge  vi  lette  sig,  af  kaste  Byrden ;  udlade 
sig,  om  Sky;  vsedske,  om  Saar.  discharge  Aflsesning; 
&  Loaning;  art  Afskydning,  Affyring;  art  Udskyd- 
ning;  elec  Udladning;  Bortskaffelse,  Fjernelse;  Ydelse  [af 
Vand  Ac  of  water];  Udst0delse;  Afbetaling;  Regtelse, 
Opfyldelse;  Fritagelse;  jur  Frikendelse,  Frifindelse;  Fri- 
givelse;  i  Regnskabsvaesen :  Decharge,  Kvittering;  Ud- 
skrivning,  Udskrivelse  [fra  Hospitalet  from  hospital]; 
Afskedigelse ;  esp  &  Afsked,  J>  Afm0nstring  c;  (Flods 
&c)  Udl0b  n;  .  of  duty  Pligtopfyldelse;  (Bestridelse  af) 
Tjeneste  c;  a  .  of  gunpowder  et  Skud  Krudt;  the 
river  has  no  apparent  (or  visible)  ~,  intet  synligt  Ud- 
10b ;  obtained  his  .  bl.  a.  mere  fik  sit  Bo  udleveret  (t. 
fuld  Raadighed)  el.  ekstraderet;  &  fik  sin  Afsked;  fik 
Udygtighedspas;  blunderbusses  which  threw  five  or  six 
musket  balls  at  a  ~,  i  e  t  Skud;  a  stoppage  for  the  ~ 


and  loading  of  cargo,  for  at  losse  og  lade;  — pipe  Ud- 
10bsr0r.  discharger  [dis'tja<9dg9]  Aflsesser  &c;  elec  Ud- 
lader c  [discharging  rod],  dischargejttcket  is.  Afskeds- 
pas  n;  having  received  his  _;  — valve  Stigeventil; 
— water  Spildevand,  v.  F0depumpe. 

disciform  ['disifa>em]  skiveformig. 

disciple  [di'saipl]  Discipel  c.  dlscipleship  [-/ip]  Disci- 
pel-Stilling  c,  -Forhold  n.  dtsciplinable  ['disiplinabl] 
modtagelig,  Iservillig;  modtagelig  f.  Disciplin;  git  straf- 
vaerdig.  disciplinarian  [disipli'nse-erian]  disciplinarisk, 
disciplinser ;  s  Lseremester;  esp  (streng)  Haandhsever  c 
af  Disciplinen  [a  strict  ~).  disciplinary  ['disiplinarij 
disciplinser;  -  chastisement,  punishment,  discipline 
['disiplin]  Opdragelse,  Oplserelse,  Undervisning ;  Kunst 
[e.  g.  the  ~  of  war];  Disciplin,  Orden;  Tugt,  Krigstugt, 
Mandstugt;  git  Tugtelse;  git  Piskning  [the  .  of  the 
whip];  Disciplin  c,  Fag,  Lserefag  n;  enforce  (or  main- 
tain) ~  holde  Disciplin;  the  vessel  was  in  a  very  bad 
state  of  ~  ombord  p.  Skibet  var  Disciplinen  slet ;  hold 
under  -  holde  i  Tugt,  holde  i  Ave.  discipline  ['disiplin] 
vt  oplsere,  uddaniie,  undervise;  disciplinere ;  tugte. 

disclaim  [dis'kleim]  vt  ikke  vedkende  sig;  fralsegge 
sig;  formegte;  forkaste.  disclaimer  [-0]  Fornsegter,  For- 
kaster ;  jur  Opgivelse ;  Fralseggelse,  Bensegtelse ;  For- 
nsegtelse  c. 

disclose  [dis'klouz]  vt  aabne;  fig  laegge  aaben,  aaben- 
bare,  blotte;  aaben  bare,  r0be  [en  Hemmelighed  a  secret]; 
~  himself  give  sig  tilkende.  disclose  vi  springe  op, 
aabne  sig,  gabe;  aabenbare  (el.  r0be)  en  Hemmelighed. 
discloser  Aabenbarer;  R0ber  c.  disclosure  [dis'klouga] 
Aabning;  Aabenbarelse,  Beretning,  Meddelelse;  R0ben  c. 

discobolus  [di'skabolas]  Diskuskaster  c,  isser  om  en 
ber0mt  antik  Statue,  discoid  ['diskoid]  skiverund. 

discoloration  [dis'kAlare'/en,  -kal-]  Affarvning;  Plet, 
Skjold,  *ogs.  Flek  c.  discolour  [dis'kAls]  vt  affarve, 
forandre  Farven  paa;  plette,  saette  Pletter  (*ogs.  Flek- 
ker)  paa;  _ed,  ogs.  misfarvet;  skjoldet;  the  water  is 
~ed,  er  aflfarvet,  viser  en  afstikkende  Farve;  the  flowers 
had  ~ed  [farvet]  the  water  green. 

discomfit  [dis'kAmfit]  vt  slaa,  kaste  p.  Flugt;  skuffe, 
g0re  Ens  Plan  tilskamme ;  bringe  rent  ud  af  Fatning, 
fuldstaendig  betage  Fatningen;  g0re  fortvivlet  el.  ulyk- 
kelig; -ed,  om  Pers.  ulykkelig,  fortvivlet.  discomfiture 
[dis'kAmfit/a]  Nederlag  n,  vild  Flugt;  Forstyrrelse;  Skuf- 
felse  c,  Uheld  n. 

discomfort  [dis'kAmfat]  Ubehag  n,  Ubehagelighed; 
Rummer,  Sorg  c;  the  ~s  of  travel  Ubehagelighederne 
v.  en  Rejse. 

discommend  [diska'mend]  vt  misbillige,  dadle. 

discommon  [dis'kamon]  vt  univ  ber0ve  en  (handlende) 
Ret  til  at  handle  med  Studenterne.  discommons  [dis 
'kamanz]  vt  univ  ber0ve  (en  Student)  Ret  til  commons, 
udelukke  fra  Fsellesmaaltid,  som  Straf.  Jvf  board  in 
commons! 

discompose  [diskam'pouz]  vt  bryde,  forstyrre,  bringe 
i  Uorden;  forurolige;  bringe  ud  af  Fatning,  betage 
Fatningen ;  I  fear  it  has  ~d  you  F  ogs.  jeg  er  bange 
for,  at  det  har  bragt  Dem  ud  af  det.  discomposure 
[diskam'poug9]  Forstyrrelse,  Forvirring;  Uorden  c. 

disconcert  [disken'sa't]  vt  forstyrre,  bringe  Uorden  i, 
bringe  i  Uorden;  tilintetg0re,  forpurre  [en  Plan  a 
scheme];  bringe  ud  af  Fatning  el.  fra  (*ogs.  ud  af)  Kon- 
cepterne,  g0re  forlegen;  ~ed,  om  Pers.  is.  forlegen,  fra 
(*ogs.  ude  af)  Koncepterne;  be  ~ed,  om  Pers.  ogs.  gaa 
fra  Koncepterne. 

disconnect  [diska'nekt]  vt  adskille,  sondre;  dmp  af- 
koble,  ud!0se ;  ~ed  [10srevne]  impressions,  quotations; 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [&•]  httrt;  [oj  inner; 


dis 


263 


dis 


my  letter  is  ~ed,  usammenhsengende;  -ing  gear  (strap) 
Afkoblings-Indretning  (-Muffe)  c. 

disconsolate  [dis'kansolet]  tr0stes!0s. 

discontent  [diskan'tent]  Misforn0jelse  c,  Misn0je  c  & 
n.  discontent  [diskdn'tent],  oftere:  discontented  [-idj 
misforn0jet. 

discontinuance  [diskan'tinjuans]  Afbrydelse  c;  Oph0r 
n\  S10jfnlng,  Nedlseggelse  c.  discontinuation  [diskan 
tinju'ei/an]  Afbrydelse  c.  Se  discontinuance,  discon- 
tinue [diskan 'tinju]  vt  afbryde,  standse  med;  bryde 
overtvsert  med  [en  Vane  a  habit];  afsige,  ogs.*  opsige 
[et  Blad  a  newspaper] ;  s!0jfe,  nedlsegge  [en  Skole  &c 
a  school],  discontinuous  [diskan'tinjuas]  usammenhsen 
gende. 

discord  ['diska-ad]  Disharmoni;  Mislyd;  fig  ogs.  Splid 
c;  bred  ~  in  families,  discord  [dis'ka-9d]  vi  vsere  uenig(e), 
ikke  kunne  forliges.  discordance,  discordancy  [dis'ka/9- 
dans(i)]  Disharmoni,  Mislyd;  fig  Uover6nsstemmelse, 
lukonsekvens  c.  discordant  [dis'ka-adant]  uharmonisk, 
disharmonisk;  stridende,  modsat. 

discount  ['diskaunt]  mere  Diskonto  c,  (Veksel)afdrag 
n ;  Rabat  c ;  it  is  published  at  . . .,  but  a  ~  is  allowed 
Bogladeprisen  er  .  .  .,  men  der  gives  Rabat;  special  _ 
to  dealers  Forhandlere  faar  Rabat;  be  at  a  ~  staa  under 
pari  (Kurs);  fig  ogs.  staa  i  lav  Kurs;  silks  are  at  a  ~, 
er  tilk0bs  t.  billige  Priser;  rate  of  ~  Diskontoprsemie  c. 
discount  [dis'kaunt]  vt  fradrage;  is.  diskontere;  fig  g0re 
sikker  Regning  paa,  (p.  Forhaand)  tage  for  givet;  bill 
give  (En)  noget  forud  [give  him  odds] ;  the  meaning 
of  these  divisions  is  understood  and  ~ed  in  the  coun- 
try, forstaas  af  Landets  Borgere,  som  heller  ikke  laegger 
formeget  i  dem ;  _  his  future  prospects;  ~  the  pleasure 
of  a  journey,  discount  vi  diskontere,  drive  Diskonto- 
forretninger ;  _  for,  figurlig :  anse  for  givet ;  garantere. 
discountable  [dis'kauntabl]  diskontabel,  anbringelig. 
discount-broker  Diskont0r  c. 

discountenance  [dis'kauntinans]  vt  forvirre,  bringeud 
af  Fatning  el.  fra  (el.  ud  af)  Koncepterne;  unddrage  sin 
St0tte,  ikke  opmuntre  el.  st0tte,  ikke  give  Tilhold;  s0ge 
at  hemme,  modarbejde. 

discounter  [dis'kaunta]  Diskont0r  c. 

discourage  [dis'kAiidg]  vt  betage  Modet,  g0re  mod!0s; 
afskrsekke  fra,  virke  nedslaaende  paa,  ikke  opmuntre 
(til);  (s0ge  at)  hemme;  he  evidently  ~d  my  visits,  viste 
tydelig,  at  han  ikke  sk0ttede  om  (el.  satte  Pris  p.)  mine 
Bes0g.  discouragement  [-mant]  Afskrsekkelse ;  Modl0s- 
hed  c;  the  revolution  was  commenced  under  every 
possible  _,  under  saa  lidet  opmuntrende  Forhold  som 
vel  muligt;  evil  examples  are  great  _s  to  virtue,  laeg- 
ger  Dyden  store  Hindringer  i  Vejen. 

discourse  [dis'ka-as]  Tale  c,  OrdjpZ;  Samtale  c;  Fore- 
drag  n;  Prsediken  c.  discourse  vi  tale;  holde  (et)  Fore- 
drag  [om,  over  on];  udbrede  sig  [over  on],  p  laegge  ud 
[om  on],  discourse  vt  git  afhandle,  tale  om;  some  tune 
which  in  her  ears  ~s  sweetest  melody,  der  i  h e n d e s 
Ore  klinger  som  den  lifligste  Musik;  some  guests  un- 
der the  trees  of  the  grounds  _  [yder,  prsesterer]  sweet 
music.  Efter  Shakespeares  Hamlet  III  2 :  it  will  _  [af- 
give,  yde]  most  excellent  music,  discourser  Taler,  ta- 
lende  c.  discoursive  [dis'ka'»siv]  f  i  Samtaleform;  med- 
delsom,  snaksom. 

discourteous  [dis'ka^tjas,  -ka'-]  uartig,  uh0flig,  mindre 
artig,  ugalant.  discourtesy  rdis'ka^tisi,  -ka--]  Uartighed, 
Uh0flighed  c. 

discous  ['diskas]  f  $  skiveformig,  bred,  flad. 

discover  [dis'kAva]  vt  afdsekke;  vise;  aabenbare,  g0re 
bekenclt;  aabenbare,  r0be;  op  dag  e;  have  they  ~ed? 


abs  bar  de  opdaget  det?  could  we  find  any  one  who 
could  speak  English,  we  might  ~,  abs  opdage  det. 
discoverable  [dis'kAv(a)rabl]  som  er  at  opdage,  opdage- 
lig;  synlig;  udfindelig;  easily  _  let  at  opdage.  dis- 
coTerer  [dis'kAvara]  Opdager  c.  discovery  [dis'kAvari] 
Opdagelse  c. 

discredit  [dis'kredit]  Vanry,  Vanrygte  n,  Miskredit  c; 
brought  ~  on  (fell  into  ~)  bragte  (kom)  i  Miskredit. 
discredit  [dis'kredit]  vt  ikke  (ville)"  tro ;  bringe  i  Van- 
rygte, i  Miskredit.  discreditable  [-abl]  som  ikke  g0r 
En  (el.  ikke  er  t.  Ens)  JEre;  beskeemmende,  vanserende; 
skammelig. 

discreet  [dis'kri't]  varsom,  forsigtig;  behersket;  takt- 
fuld. 

discrepancy  [dis'krepansi]  Modsigelse,  Uover^nsstem- 
melse,  Uforenelighed  c.  discrepant  ['diskripant,  dis- 
'krepant]  modsigende,  uoverensstemmende,  stridende, 
uforenelig. 

discrete  [dis'krrt]  afsondret;  saerskilt;  log  adskillende, 
disjunktiv;  mat  adskilt,  diskret.  discretion  [dis'kre/an] 
Forstand,  Forsigtighed,  Klogskab;  Diskretion,  Takt  c, 
Sk0n  n ;  _  is  the  better  part  of  valour  Forsigtighed  er 
en  Borgmesterdyd,  Mod  vil  have  Forstand  i  F01ge; 
exercise  a  ~  bruge  Diskretion;  follow  (or  use)  his  own 
_  g0re  som  han  selv  synes,  handle  efter  eget  Sk0n;  at 
your  own  ~  efter  (Deres)  eget  Sk0n;  at  the  ~  of  the 
Admiralty  efter  Admiralitetets  Sk0n;  arrive  at  (or 
come  to  the)  years  of  _  komme  t.  Skels  Aar  og  Alder; 
surrender  at  ~,  paa  Naade  og  Unaade;  act  by  ~,  on 
(or  within)  my  own  _,  efter  Sk0n.  discretional  [dis'kre- 
/anal],  discretionary  [dis'kre/anari]  diskretionser,  sk0ns- 
msessig.  discretire  [dis'kri'tiv]  adskillende,  modsaet- 
tende. 

discriminate  [dis'krimineit]  vt  skille;  skelne;  betegne 
(som  forskellig) ;  ~  right  from  wrong  g0re  Forskel  p. 
Ret  og  Uret.  discriminate  [dis'kriminet]  adskilt;  sser- 
skilt;  skmisom.  discrimination  [diskrimi'ne'/an]  Skel- 
nen,  Adskillelse;  Forskel;  Sk0nsomhed,  (fin)  Takt  c, 
(fint)  Sk0n;  Saerkende  n;  use  ~,  is.  bruge  Diskretion. 
discriminative  [dis'kriminativ]  saerkendelig,  ejendom- 
melig,  karakteristisk;  skarpt  skelnende,  sk0nsom. 

discnrsiTe  [dis'ka'siv]  fornuftig  sluttende;  is.  om!0- 
bende,  springende,  uberegnelig;  _  faculty  D0mmekraft 
c;  a  ~  [uberegnelig]  imagination. 
discus  L'diskas]  Diskus,  Kasteskive  c. 
discuss  [di'skAs]  vt  med  fordele;  fig  behandle,  diskut- 
tere,  dr0fte,  forhandle;  F  tage  t.  Indtsegt,  nyde,  is.  om 
Mad  eller  Drikke;  elections  are  being  ~ed  Valgene 
dr0ftes  &c;  ~ing  the  [nydende  sin]  morning  hookah. 
discusser  Dr0fter,  Unders0ger  c.  discussion  [di'skA/an] 
med  Fordeling  f;  Behandling,  Diskussion,  Dr0ftelse, 
Forhandling,  Unders0gelse;  Ordveksling,  Meningsudveks- 
ling,  p  *Dividering  c;  subject  in  (or  under,  set  down 
for)  ~  Forhandlingsgenstaud,  (omdebatteret)  Sag  c; 
..meeting  Diskussionsm0de.  discussire  [dis'kAsiv]  f, 
discutient  [dis'kju-;(i)ant]  med  fordelende  (Middel  n). 

disdain  fdis'de^;  z]  vt  ringeagte;  forsmaa  [at  svare 
to  answer,  a  reply],  disdain  [dis'dein;  z]  Ringeagt  c. 
disdainful  [-f(u)l]  a,  disdainfully  ad  ringeagtende. 

disease  [di'zi'z]  Sygdom  c;  take  [faa]  a  -;  a  -  of 
cattle  en  Kreatursygdom ;  ~s  of  the  chest  Brystsyg- 
domme ;  a  sheep  that  has  died  of  ~,  ogs.  et  selvd0dt 
(el.  kreperet)  Faar.  disease  [di'zi'z]  vt  g0re  syg;  smitte; 
sorrow  and  affliction  have  ~d  [angrebet,  omtaaget] 
your  understanding,  diseased  [di'zi'zd]  syg;  sygelig; 
a  ~  [sygelig]  imagination,  state  of  things;  _  nail  Kart- 
negl,  *Kattenegl. 


[e']  hate;  [ou]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [5]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


dis 


264 


dis 


disedge  [dis'edg]  vt  deve,  sieve,  om  JEg,  om  Lyst;  -d 
6y  feer  meet  af  hende.  Shakesp.,  Cymbeline  III.  4. 

disembark  [distm'ba-<»k]  vt  udskibe,  debarkere,  land- 
saette;  vi  udskibe  sig,  debarkere,  gaa  fraborde,  gaa 
Hand,  disembarkation  [distmba^'ke'/an]  Udskibning, 
Debarkering  c. 

disembarrass  [distm1  bares]  vt  befri,  faa  ud,  F  faa 
klar,  klare.  disembarrassment  f-mont]  Befrielse,  p 
Klarg0relse  c. 

disembody  [distm'badi]  rt  lose  (el.  befri)  fra  Legemet; 
^  oplese  [Tropperne  Me  forces]. 

disembogue  [di8im'boug]  vt  udt0mme,  som  en  Aa 
(*Elv;  sit  Vand  i  Havet;  vi  udt0mme  sig,  10be  ud, 
falde.  disemboguemeut  [-mant]  Udl0b  n. 

disembowel  [distm'bautl]  vt  udtage  Indvoldene  af; 
om  Fisk  ogs.  mave,  mave  op;  opspraette  Maven  paa; 
.  himself  sprsette  sin  Mave  op.  disemboweller  is.  Mave 
opspraetter  c.  Dette  ogs.  om  et  Svserd,  hvormed  visse 
Rangklasser  i  Japan  havde  den  Forret  at  aflive  sig  selv. 
Jvf  hari-kari  &  commit  the  happy  despatch! 

disembroil  [disim'broil]  vt  udrede,  p  *ogs.  udgreie. 

Misemploy  [distm'ploi]  afskedige;  ~ed  ogs.  arbejds!0s. 

disenchant  [disin't/a'ut]  vt  10se  af  Fortryllelsen,  haeve 
Ens  Fortryllelse ;  aabne  Ens  0jne,  rive  (En)  ud  af  en 
Vildfarelse;  skuffe.  disenchantment  [-mant]  Udrivelse 
af  en  (el.  denne  Ac)  Vildfarelse  el.  af  en  (el.  denne  &c) 
Illusion;  brusten  Illusion,  skuffet  Forventning,  Skuf- 
felse  c;  the  temperance  party  were  preparing  for 
themselves  a  terrible  ~,  beredte  sig  en  frygtelig  Skuf- 
felse. 

disencumber  [dism'kAmbo]  vt  losvikle,  befri,  fri.  dis- 
encumbrance  [-brans]  Befrielse;  Frihed  c. 

disengage  [distn'ge^g]  vt  10svikle,  frig0re,  10se,  befri, 
F  faa  klar;  lade  undvige,  som  Varme  &c;  fritage,  f. 
Eks.  for  Krigstjeneste;  10se,  f.  Eks.  fra  L0fte.  Se  dis- 
engaged! -  himself,  is.  frig0re  sig,  g0re  sig  (el.  komme) 
10s;  boat-disengaging  gear  &  Faldapparat  n  (for 
Baad).  disengaged  [-'ge'dgd]  fri;  fri,  uforlovet;  ledig; 
&  (fragt)ledig ;  will  it  be  long  before  he  is  .  ?  ferend 
ban  bliver  ledig?  -  [ledig]  capital;  gave  him  her  first 
~  [ledige]  dance;  my  ~  hand  den  Haand  jeg  havde  fri; 
two  ~  [fritstaaende]  pillars;  -  vessels,  disengagedness 
[-'ge'dgidnes]  Frihed;  Ledighed  c.  disengagement 
[-'geidgmant]  L0svikling,  Frig0relse;  Undvigen;  Frihed; 
Afgang  (fra  Lister  og  Mandtal),  Udgang  c  (af  Mandtal). 

disenrol(l)  [distn'ro"!]  \  vt  stryge,  af  Liste,  af  Mand- 
tal. disenrolment  [-mant]  \  Udslettelse;  Afgang  (fra 
Lister  og  Mandtal),  *ogs.  Udgang  c  (af  Mandtal). 

disentangle  [distn'taqgl]  vt  udrede,  P  *ogs.  (ud)greie; 
vikle  10s,  rede  ud,  m.  pers.  Obj;  •  himself  ogs.  komme 
(el.  g0re  sig)  10s,  frig0re  sig;  got  ~d  kom  (el.  slap)  10s. 
disentanglement  [-mant]  Udredning,  P  *ogs.  (Ud)grei- 
ning;  L0svikling,  Befrielse  c. 

disenthrall  [disin'bra'l]  vt  10se  fra  Aaget,  befri. 

disentitle  [distn'taitl]  vt  betage  (el.  ber0ve)  Adkom- 
sten  [til  to]. 

disentomb  [disfn'tu-m]  vt  opgrave,  optage  af  Graven. 

disestablish  [disi'stablij]  vt  op!0se ;  the  company  was 
anxious  to  be  ~ed.  disestablishment  Opl0sning;  Opl0s- 
ning,  Ophaevelse  c,  isaer  af  Statskirke. 

disesteem  [disi'sti'm]  vt  ringeagte,  ikke  agte  (el. 
saette)  h0jt ;  bringe  i  Miskredit.  disesteem  [disi'sti'm] 
Ringeagt;  Miskredit  c;  bring  into  -.  diseslimation 
[disesti'me'/an]  Ringeagt;  Miskredit  c. 

disfavour  [dis'fe'va]  Ugunst,  Disfav0r;  Unaade  c;  was 
in  ~  [Unaade]  at  court;  I  have  nothing  to  say  in  her 
~,  til  Forklejnelse  (el.  Ugunst)  f.  hende,  har  intet  ufor- 


delagtigt  at  sige  om  hende;  fell  into  ~  faldt  (el.  kom) 
i  Unaade;  regard  (or  view)  with  -  se  m.  Misgunst,  se 
skaevt  til,  ikke  se  med  gunstige  0jne  paa. 

disfiguration  [disfigju're'Janl  Vanpryd,  Vanprydelse, 
Mispryd;  Beskadigelse ;  Makulering  c.  disfigure  [dis'fi- 
g(j)a]  vt  vanpryde,  skaemme,  forstygge;  beskadige;  ma- 
kulere.  disfigurement  [-montj  s,  se  disfiguration! 

disfranchise  [dis'fra<ntj'(a)iz]  vt  ber0ve  (el.  fratage) 
Privilegier,  is.  fratage  Repraesentationsretten ;  ber0ve 
borgerlige  Rettigheder. 

disfrock  [dis'frak]  vt  ber0ve  gejstlig  Dragt,  frad0mme 
Kappe  og  Krave.-  ~ed  monks. 

disgorge  [dis'ga<edg]  vt  ophulke,  opgulpe,  opgylpe; 
fig  give  fra  sig  [en  uretmsessig  Vinding  ill-gotten 
gains],  disgorgement  Ophulkning,  Opgylpning  c;  Op- 
hulk  n.  disgorger  Ophulker;  sp  Krogl0ser,  Krogud- 
traekker  c,  et  Redskab  p.  Fiskeri;  the  ~  is  a  most  use- 
ful instrument,  by  the  aid  of  which  hooks  are  in- 
veigled out  of  fishes'  mouths. 

disgrace  [dis'gre's,  diz-]  Unaade;  Skam  c;  fell  into  ~, 
i  Unaade.  disgrace  [dis'gre's,  diz-]  vt  bringe  i  Unaade; 
vanaere;  g0re  .  .  .  Skam,  vaere  en  Skam  for;  the  -d  [den 
i  Unaade  faldne]  secretary;  I  had  just  been  ~d  by 
[var  lige  (ogs.*  netop)  faldt  i  Unaade  hos]  a  misguided 
prince,  disgraceful  [  f(u)l]  vanaerende;  skaendig,  skam- 
melig;  it  was  _  of  [skammeligt  af]  both  of  you. 

disgruntle  [dis'grAntl]  vt  p  is.  amr  skuffe;  fornaerme, 
fort0rne.  Is.  blot  i  Perf.  Part. 

disguise  [dis'gaiz;  diz-]  vt  forklaede;  fig  ogs.  maskere, 
overdaekke,  skjule;  in  a  ~d  hand  m.  fordrejet  Haand- 
skrift;  be  ~d  (in  liquor)  have  en  Kaefert  (ogs.  *Blyhat); 
I  could  not  ~  from  [skjule  f.]  myself  that ...;  ~d  [for- 
klaedte]  like  dancers,  disguise  [dis'gaiz]  Forklaedning; 
fig  Maske,  Forstillelse  c,  Maskespil  n;  did  not  make 
the  least  -  of  them  lagde  ikke  (det)  ringeste  Skjul  p. 
dem;  threw  off  the  ~,  overfart:  togMasken  af;  Europeans- 
in  -,  ogs.  forklaedte  Europaaere ;  an  exciseman  in  the 
~  of  a  [forklaedt  som]  Quaker;  in  this  ~  under  denne 
Forklaedning  el.  Maske;  without  _,  ogs.  uden  Omsv0b. 

disgust  [dis'gASt;  diz-]  Afsmag,  Modbydelighed,  Vaem- 
melse,  Afsky  c;  ~  of  life  Livslede  c ;  take  a  ~  to  faa 
Afsky  for,  fatte  Ulyst  til;  Felton  quitted  the  army  in  -, 
forlod  misforn0jet  Haeren.  disgust  [dis'gASt;  diz-]  vt 
vaekke  Modbydelighed  (el.  Afsky)  hos;  g0re  ked  [af 
with};  be  (or  feel)  ~ed  at  f01e  sig  frast0dt  af;  vsere  for- 
trydelig  (el.  aergerlig)  over;  -  him  with  [g0re  ham  kedl 
af]  the  world,  disgusting  a  afskyelig,  modbydelig,  vsem- 
melig,  aekel;  frast0dende.  disgustingly  ad  afskyelig(t) 
&c,  aekelt;  _  misshapen  vanskabt  indtil  Uhyggelighed. 

dish  [di/]  Fadn;  Ret  [Mad  of  food};  Hulhed,  Konkavi- 
tet ;  agr  Hulning  c,  *ogs.  St0p;  min  Maaletrug,  *Maale- 
traug  n;  min  Landslod  c;  carry  the  -  even  (between  two- 
parties)  lavere,  ikke  laegge  sigudm.  nogen  af  Part  erne. 
dish  vt  laegge  paa  Fad,  servere  [aim.  ~up}\  si  g0re  Kaal 
paa,  tage  afdage  [ogs.  m.  forstaerkende  up};  10fte  af 
Sadelen,  styrte  [ogs.  m.  forstaerkende  up] ;  snyde  [for 
out  of] ;  lure ;  the  most  ancient  fallacies  are  ~ed  up 
[serveres,'  opdiskes]  in  the  crudest  fashioti;  ~ed  (up), 
p  ogs.  leveret,  ogs.  *fa8rdig,  kaput. 

dishabille  [disa'bi(')l]  Neglige  n  [deshabille];  I  have 
seen  you  in  much  greater  [dybere]  -. 

disharmonious  [dis(b)a-»'mounjas]  uharmonisk;  ilde- 
klingende.  disharmony  [dis'ha-9mani]  Disharinoni  c. 

dlsh|cloth,  >.clout  Karklud,  Fadklud,  *Vaskeklud, 
*prov  Faddug  c. 

dishearten  [dis'ha<8tn]  vt  betage  Modet,  g0re  forsagt, 
nedslaa  Ens  Mod;  ~ed,  ogs.  forsagt,  mod!0s. 


[a-  i-  ;r]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  h«rt;  [a]  inner; 


dis 


265 


dis 


dishevel  [di'/eval]  vt  bringe  i  Uorden,  is.  om  Haar; 
..led  hair  Haar  som  er  bragt  i  Uorden;  udslaaet  Haar; 
her  hair  -led,  bl.  a.  med  Haaret  i  Opl0sningstilstand; 
her  -led  [forkr011ede]  nightcap;  some  of  the  lords  with 
their  wigs  .led,  m.  Haaret  nedover  Skuldrene. 

dlsh|ful  ['di/ful]  Fad  w  [med  of};  __mop  Karklud 
(*Vaskeklud)  paa  Stang,  Vadske-Ugle  c. 

dishonest  [di'zanist;  dis-]  uaerlig;  a  -  thing  noget 
userligt,  en  Userlighed.  dishonesty  [di'zanisti;  dis-] 
Userlighed  c.  dishonour  [di'zana;  dis-]  Vansere  c;  do 
the  -s  of  a  country  fremhseve  Skyggesiderne  v.  et 
Land,  dishonour  vt  vansere;  mere  lade  protestere, 
ikke  honorere,  tilbagevise  [en  Veksel  a  bill],  dis- 
honourable [di'zanarabl ;  dis-]  vanserende;  vanseret; 
uhsederlig. 

dishjrag.     Se  dish-cloth!  -..water  Skyllevand. 
disillusion  [disi'l(j)u-gan]   Desillusionering,  Frigorelse 
c  for  Illusioner.     disillusion   vt  desillusionere,   befri  f. 
Illusioner. 

disinclination  [disinkli'ne*Jan]  Ugidelighed,  ogs.  *Util- 
bojelighed,  Ulyst  c.  disincline  [disin'klain]  vt  g0re 
utilb0jelig  [til  for,  from],  g0re  lidet  lysten  [paa  for, 
from],  betage  Lysten  [til  for,  from] ;  can  you  wonder 
that  I  am  -d  for  [lidet  oplagt  t]  amusement? 

disincorporate  [disin'ka'apereit]  vt  ophseve  (el.  oplose) 
som  Korporation;  udelukke,  ekskludere  (fra  Korpora- 
tion,  fra  Selskab). 

disinfect  [disin'fekt]  vt  desinficere,  rense  (f.  Smitte); 
a  steam  -ing  chamber  et  Desinfektionsrum.  disinfect- 
ant [-ant]  Desinfektionsmiddel,  (smitte)rensende  Middel 
n.  disinfection  [disin'fekjan]  Desinfektion,  Rensning  c 
(for  Smitte). 

disingenuous  [disin'dgenjuas]  underfundig,  lumsk, 
perfid. 

disinherit    [disin'herit]   vt   g0re   arve!0s;    -ed  (gjort) 
arve!0s.    disinheritance  [-ans]  Arvel0sg0relse  c. 
disinhume  [disin'hju-m]  vt  opgrave,  udgrave. 
disintegrate    [dis'intigre't]    vt   op!0se;    geol    forvitre. 
disintegration  [disinti'greijan]  Opl0sning;  Forvitring  c; 
an  enlargement   of  the  perforation  having  later  been 
produced  by  -,   ved  Forvitring;  was  in  a  state  of  ~,   i 
Opl0sningstilstand;  meget  forvitret.    disintegrator  [dis- 
'intigreHa]  Opleser;  Stokkem011e,  ogs.  *Knusemaskiue  c 
disinter  [disin'ta-]  vt  opgrave;  fig  ogs.  bringe  f.  Lyset 
disinterest  [dis'intarest]  Mangel  paa  (el.  manglende) 
Interesse  c  [for  in],     disinterested   uegennyttig,   uinte- 
resseret.    disinterestedness  Uegennyttighed  c. 
disinterment  [disin'ta  mant]  Opgravning  c. 
disjection  [dis'dgekjan]  Splittelse  c. 
disjoin    [dis'dgoin]   vt    skille,   splitte.      disjoint   [dis- 
'dgoint]  vt  bringe  (el.  vride)  af  Led ;   a  -ed  [usammen- 
hsengende]  speech,     disjunct  [dis'dgArjkt]  skilt,  adskilt 
disjunction    [dis'dgArjk/en]   Adskillelse;   disjunktiv  Sset 
ning  c.    disjunctive  [dis'dgArjktiv]  adskillende;  s  gr  dis 
junktiv  Konjunktion;  disjunktiv  Ssetning  c. 
disk  [disk]  is.  $  Skive  c. 

dislike  [dis'laik]  Mishag  n,  Modvillie;  Afsky  c; 
conceive  (or  take)  a  -to  fatte  Mishag  til,  F  faa  (noget) 
imod  .  .  . ;  have  a  ~  of  or  to  nsere  Afsky  for,  F  have 
(noget)  imod;  have  Ulyst  til  ...  dislike  [dis'laik]  vt 
ikke  lide  (*ogs.  ikke  like),  ikke  synes  om;  -d,  om  Pers 
mindre  vel  lidt,  ogs.*  ikke  afholdt,  *ogs.  ikke  likt,  mis 
likt;  upopulser  [hos  by]. 
dislimn  [dis'lim]  vt  udslette,  udviske. 
dislocate  ['dislokeH]  vt  forrykke;  forvride,  bringe  af 
Led,  dislocere;  min  forskyde,  forrykke.  dislocation 
[dislo'ke^an]  Forrykkelse;  Forvridning;  min  Forskyd 


ning  c  nedad.     Jvf  reduce!    with  a  ~  of  the  ankle  m. 
Foden  af  Led. 

dislodge  [dis'ladg]  vt  fordrive;  flytte;  sp  opjage,  op- 
drive,  rejse;  ^  fordrive,  drive  ud. 

disloyal  [dis'loial]  falsk,  illoyal;  utro ;  pligtstridig. 
disloyalty  [-ti]  Falskhed,  Illoyalitet;  Utroskab;  Pligt- 
stridighed  c;  the  _  of  [det  mindre  loyale  i]  such  a  pro- 
ceeding. 

dismal  ['dizmal]  trist,  s0rgelig;  uhyggelig;  the  -s,  the 
~  swamp  amr  om  en  stor  Mose(*Myr)strsekning  i 
Virginia  og  Nordkarolina  [pocosins];  a  relapse  into  the 
-s  et  Tilbagefald  t.  det  triste;  et  Tilbagefald  t.  Tung- 
sindighed;  betake  himself  to  the  -s  slaa  sig  t.  Tungsin- 
dighed. 

dismantle  [dis'mantl]  vt  egl.  afklsede;  art  ubrugelig- 
g0re  [en  Kanon  a  gun] ;  &  aftakle,  ogs.*  afrigge,  des- 
armere;  ^  rasere,  slojfe  [en  Fsestning  a  fortress];  a  -d 
[tomt]  house,  without  windows  or  shutters;  ~  the  town 
s!0jfe  Byens  Fsestningsvserker. 

dismast  [dis'ma'st]  vt  afmaste;  -ed,  ogs.  maste!0s. 

dismay  [dis'me1]  vt  skrsemme,  forfserde,  saette  i  For- 
fserdelse,  nedslaa,  g0re  rsed ;  -ed,  is.  forfeerdet,  kon- 
sterneret.  dismay  [dis'me1]  Forfserdelse,  Konsternation, 
Skrsek;  Modleshed;  Sorg  c;  the  officers  looked  at  each 
other  in  -,  saa  forfserdede  p.  hverandre. 

dismember  [dis'membe]  vt  sanderlemme;  udstykke; 
-ed,  i  parlamentarisk  Forstand:  ureprsesenteret.  dis- 
memberment [-mant]  S0nderlemmelse;  Udstykning  c. 

dismiss  [dis'mis]  vt  lade  gaa,  bortsende,  diuiittere, 
sende  fra  sig;  hjemsende  [Soldater  soldiers};  afskedige; 
&  afskedige,  give  Afgangsordre;  op!0se  [Forsamlingeu 
the  assembly;  Parlamentet  the  parliament};  hseve  [Ret- 
ten  the  court];  jur  afvise  [en  Sag  a  case;  en  Klage  a 
complaint];  fig  slaa  af  Tankerne.  Se  animadversion! 
-ed!  ^  brsek  af!  he  had  but  a  few  minutes  before 
been  -ed  the  room,  var  .  .  .  bleven  sendt  (el.  vist)  ud 
af  Stuen;  he  was  -ed  the  service,  blev  afskediget  (fra 
Tjenesten);  the  king  -ed  him,  ogs.  Kongen  hsevede 
Audiensen ;  _  the  guard  dimittere  (el.  permittere) 
Vagten;  he  had  quite  -ed  the  incident  [slaaet  det  ind- 
trufne  af  Tankerne]  by  the  following  day;  ~  the  idea 
slaa  (el.  skyde)  denne  Tanke  fra  sig ;  the  notion  was 
-ed  man  slog  dette  af  Tankerne,  man  kom  bort  fra 
denne  Tanke.  dismissal  [-al]  Afskedigelse ;  ^  ogs.  Af- 
brsekning  c;  the  boatswain's  pipe  rung  out  shrilly  in  ~ 
of  the  men,  som  Signal  t.  at  braekke  (el.  trsede)  af. 
dismission  [dis'mijan]  Bortsendelse ;  Afskedigelse; 
Afvisning  c. 

dismount  [dis'maunt]  vi  stige  ned;  aim.  staa  (ogs. 
*s'tige)  af,  af  Hesten;  stige  ud,  ud  af  en  Vogu;  Cat) 
sidde  af;  -ed,  ogs.  ubereden;  -ed  cavalry,  ogs.  afsat 
Kavalleri.  dismount  vt  kaste  af  Hesten;  art  demontere 
[en  Kanon  a  gun];  -  our  horses  stige  af  (Hestene). 
dismount  able  [-abl]  is.  som  kan  tages  (el.  som  er  t.  at 
tage)  fra  hiuanden;  ~  dredgers,  dismounting,  is.  Af- 
stigning,  Udstigning;  Afsidden  c. 

disnatnralize  [dis'natjuralaiz,  -tja-]  vt  ber0ve  Borger- 
el.  F0dselsret,  denaturalisere.  disnatnre  [dis'neHfa]  vt 
g0re  unaturlig;  -d  unaturlig. 

disobedience  [diso'brdjans]  Ulydighed  [mod  to];  Over- 
h0righed  c  /-  of  orders],  disobedient  [-ant]  ulydig; 
overh0rig.  disobey  [diso'bei]  vt  ikke  adlyde,  ikke  lystre, 
vsere  ulydig  mod,  F  ikke  lyde  .  .  . ;  vi  vsere  ulydig, 
ikke  adlyde  (F  lyde),  ikke  lystre. 

disobligatlon  [disabli'gei/an]  Uvillighed,  Vrangvillig- 
hed;  Fornsermelse  c.  disobligatory  [dis'abligdtari]  f 
10sende  fra  Forpligtelser,  fritagende,  Fritagelses-.  dis- 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


dis 


266 


dis 


oblige  [diso'blaidg]  vt  gere  imod,  vise  sig  vrangvillig 
overfor;  fornsenne,  stede.  disobliging  is.  uvillig,  vrang- 
villig, F  vrang ;  expressed  his  thanks  in  cold,  „  [i  en 
uforbindtlig]  tones. 

disorder  [dis'a^da]  Uorden;  Sygdom  c.  disorder  [dis- 
'a-»de]  vt  bringe  i  Uorden,  bringe  Forstyrrelse  i,  F* 
uordne;  paavirke,  hilde;  g0re  syg;  fordserve;  judgment 
-ed  [hildet,  paavirket]  by  party  spirit,  disordered  a 
is.  syg;  complain  of  ~  bowels,  over  at  Ens  Mave  (el. 
Fordojelse)  er  i  Uorden;  a  -,  [fordaervet]  stomach,  dis- 
orderliness  Uorden  c;  ~  in  the  streets  Gadeuorden. 
disorderly  uordentlig;  i  Uorden,  syg;  ustyrlig;  stor- 
mende,  tumultuarisk ;  charged  with  being  drunk  and 
_  in  the  streets  anklaget  f.  Prukkenskab  og  Gade- 
uorden. 

disorganization  [disa^gani'ze'Jan]  Opl0sning  c.  dis- 
organize [di8'a-9ganaiz]  vt  oplese;  bringe  i  Oplesning, 
nedbryde;  disorganising  [is.  samfundsop!0sende,  ned- 
brydende]  principles. 

disown  [dis'oun;  diz-]  vt  fornaegte;  ikke  ville  vaere 
bekeudt ;  the  Disowned,  en  Roman  af  Bulwer  Lytton. 

disparage  [dis'paridg]  vt  nedssette,  forklejne;  in  a 
disparaging  [ogs.  i  ufordelagtig]  sense,  disparagement 
Forklejnelse  c;  terms  of  ~  forklejnende  Udtryk.  dispar- 
ager Forklejner  c. 

disparate  ['disparetj  ganske  forskellig,  uforenelig;  ~s 
ganske  forskellige  (el.  uforenelige)  Ting. 

disparity  [dis'pariti]  Ulighed  c ;  a  -  in  (or  of)  years 
Ulighed  i  Aar,  Aldersforskel  c. 

dispark  [dis'pa'9k]  vt  aabne  (om  Park),  g0re  offentlig. 

dispart  [dis'pa'9t]  art  f  Forlig,  Visir  n.  dispart  [dis- 
'pa<9t]  vt  adskille,  skille;  splitte;  fordele,  sprede;  vi:  ~ 
with  t  skille  sig  ved.  F.  Eks.  Scott,  The  Abbot  IV. 
49.  Nu:  part  with. 

dispassionate  [dis'pa/anet]  lidenskabsles,  rolig,  sindig. 

dispatch  [di'spatj]  vt  &  s.    Se  despatch! 

dispanper  [dis'pS/pa]  vt  ikke  (Isengere)  henregne  t. 
de  fattige. 

dispel  [di'spel]  vt  sprede;  we  must,  if  possible,  ~  the 
delusion  and  darkness  which .  .  . ;  now  that  the  illu- 
sion is  at  last  -led. 

dispensable  [di'spensabl]  som  kan  uddeles  el.  tildeles; 
undvserJig.  dispensary  [di'spensari]  Apotek  n  (paa  Ho- 
spital, p.  Skib,  f.  fattige,  Lseges  Privat-).  dispensation 
[dispen'se^an]  Uddeling;  F0relse,  Styrelse,  Tilskikkelse; 
Fritagelse,  Dispensation  c;  divine  ~  Guds  F0relse  el. 
Tilskikkelse;  obtain  a  ~  from  faa  Dispensation  fra; 
by  the  ~  of  Providence  v.  Forsynets  (naadige)  F0relse; 
her  hair  was  now  under  a  new  ~,  i  Sp0g:  opsat  p.  en 
anden  Maade.  dispensative  [di'spensativ]  fritagende, 
dispensatorisk,  Fritagelses-,  Dispensations-,  dispensator 
['dispensed]  Uddeler,  Fordeler;  Fritager  c.  dispensa- 
tory [di'spensatari]  fritagende,  med  Dispensationsret, 
med  Fritagelsesmyndighed ;  s  Farmakop0  c.  dispense 
[di'spens]  vt  uddele;  fordele;  git  anvende,  haandhasve, 
ivaerksaette ;  _  provisions;  ~  some  3000  in  charity;  „ 
with  dispensere  fra,  fritage  for.  dispense  vi:  ~  with 
nndvsere;  give  Afkald  paa;  a  vote  is  _d  with  Vote- 
ring  bortfalder.  dispenser  Uddeler;  Farmaceut  c 
[chemist's  _/. 

dispeople  [dis1  pi -pi]  vt  affolke. 

dispersal  [di'spa'sl]  Adspredelse  c.  disperse  [di'spa-s] 
vt  udbrede,  sprede;  sprede,  adsprede,  splitte;  -d 
[spred  harmony;  .  his  strength,  is.  splitte  sine  Knef- 
ter,  sprede  sig.  disperse  vi  sprede  sig;  om  R0g  &c 
ogs.  fordele  sig.  dlspersedly  [di'spa-sidli]  ad  spredt; 
the  slope  on  which  Cintra  lies  _.  dispersion  [di'spa'/anj 


Spredning;  Udbredelse;  Spredthed  c;  this.  [Spredning, 
Splittelse]  of  resources,  dispersive  [di'spa'siv]  spredende, 
Sprednings-. 

dispirit  [di'spirit]  vt  ber0ve  (el.  betage)  Modet,  ned- 
slaa;  -ed,  is.  mod!0s.  dlsplritedness  [di'spiritidnes] 
Modl0shed  c. 

displace  [dis'ple's]  vt  flytte;  forskyde,  ogs.*  forskyve; 
forrykke;  fortraange,  f.  Eks.  om  en  Vandmsengde;  af- 
skedige,  fjerne.  displaceable  [-abl]  flytbar;  forskydelig, 
*forsky velig ;  som  kan  afskediges ;  a  ~  penfold  agr  en 
Flyttefold,  *ogs.  Flytfold.  displacement  [-mant]  Flyt- 
ning;  Forskydning,  ogs.*  Forskyvning;  Forrykkelse; 
Fortrsengelse  c,  isaer  ^  D6placement  n. 

display  [di'sple1]  vt  ndfolde  ;  udfolde,  vise,  laegge  f. 
Dagen;  prange  med;  ~ed,  i  Heraldik:  med  udbredte 
Vinger;  _  the  bounteous  host  vise  sig  som  den  gav- 
milde  Vsert ;  _  his  learning  vise  sin  Lserdom ;  is.  ud- 
kramme  sin  Visdom;  _  himself  vise  sig  [show  off}. 
display  [di'sple1]  Udfoldelse;  Udfoldelse,  Ytring  c,  Bevis 
w;  Fremvisning,  Tilskuestillelse ;  Brammen,  Prangen  c. 
Se  fireworks!  special  .s  of  [Opvisning(er)  i]  bayonet 
exercise;  a  ~  of  bunting  Flagning  c;  make  a  ~  of, 
ogs.  paradere  med;  kokettere  med;  not  for  .,  ogs. 
ikke  for  at  paradere  dermed,  F  ikke  for  a*  g0re  sig 
til;  fond  of  _,  is.  glimrelysten;  pragtelskende. 

displease  [dis'pli'z]  v  mishage;  ~d  misforn0jet,  util- 
freds.  displeasure  [dis'plega]  Mishag  n;  Misforn0jelse  c; 
in  considerable  ~,  is.  h0jlig  misforn0jet.  displeasing 
ubebagelig,  *ogs.  mishagelig. 

dispone  [di'spoun]  vt  sc  jur  overdrage. 

disport  [di'spa>at]  v  refl:  _  himself  boltre  (el.  tumle) 
sig.  disport  t  Forn0jelse,  Morskab  c. 

disposable  [di'spouz9bl]  havende,  til  Raadighed  staa- 
ende  el.  vserende,  disponibel.  disposal  [di'spouzal] 
Raadigbed,  Disposition  c;  in  the  scanty  space  at  ~, 
som  staar  (el.  stod  &c)  til  min  (&c)  Raadighed;  pre- 
vent it  by  all  means  at  his  ~;  was  at  (or  was  left  to) 
his  -  stod  t.  nans  Raadighed,  t.  hans  Tjeneste,  t.  hans 
Forf0jning.  dispose  [di'spouz]  vt  laegge,  stille,  ssette; 
laagge  tilrette,  ordne;  stemme,  g0re  stemt  [for  to] ;  saette 
istand  [til  for];  -d  to  stemt  for,  tilb0jelig  til;  be  -d  to 
do  so,  ogs.  finde  f.  godt  at  g0re  det.  dispose  vi  &  abs 
ordae;  raade;  -  of  raade  over;  anbringe;  af hsende,  skille 
sig  ved,  saelge ;  faa  Bugt  med ;  bringe  ud  af  Verden  [et 
Sp0rgsmaal  a  question];  affeje,  aflfaardige,  ekspedere; 
spise  op ;  man  proposes  (or  purposes),  God  ~s  Menne- 
sket  spaar,  Gud  raa'r;  it  now  became  a  question  how 
to  -  of  [hvad  man  skulde  g0re  med]  the  disabled  men. 
disposer  Ordner;  Leder,  Styrer  c.  disposition  [dispo'zi- 
/en]  Tilrettelseggelse ;  Ordning;  Fordeling,  Anordning, 
Indretning;  Tilb0jelighed ;  Stemning  c,  Sindelag;  Na- 
turel  n,  Natur  c-  be  at  his  ~,  sjeldnere  f.  at  his  dis- 
posal. 

dispossess  [dispa'zes]  vt  ber0ve  [ham  det  him  of  it]; 
~  him,  ogs.  udssette  ham  af  (el.  fordrive  ham  fra)  hans 
Ejendom.  dispossession  [dispa'ze/au]  Ber0velse;  For- 
drivelse,  Forjagelse  c. 

dispraise  [dis'pre'z]  Dadel  c ;  say  st  in  ~  of  sige  nt 
dadlende  om;  a  term  of  -  et  dadlende  Udtryk. 

disproof  [dis'pnrf]  Gendrivelse,  *ogs.  Afbevisning  c; 
Modbevis  n. 

disproportion  [dispro'pa^Jan]  manglende  (el.  Mangel  c 
paa)  Forhold,  Misforhold  n,  Uforholdsmaassighed;  Util- 
straakkelighed  c;  -  to  Misforhold  til.  disproportion 
[dispro'pa<8/an]  vt  bringe  i  Misforhold;  was  ~ed  to  stod 
ikke  i  Forhold  (el.  stod  i  Misforhold)  til.  (Unpropor- 
tional [-el]  uforholdsmaessig;  utilstrsekkelig.  dlspro- 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


dis 


267 


dis 


portionality  [dispropa-aja'naliti]  Misforhold  n,  Ufor- 
holdsmsessighed;  Utilstraekkelighed  c.  disproportionate 
[dispro'pa>8Janet]  a,  se  disproportional ! 

disprorable  [dis'pnrvabl]  som  lader  sig  modbevise, 
*ogs.  afbeviselig.  disprove  [dis'pnrv]  vt  modbevise, 
*ogs.  afbevise. 

disputable  ['dispjutabl,  di'spju'tabl]  omtvistelig. 
disputant  ['dispjutantj  Disputant,  Disputator  c.  dispu- 
tation [dispju'te^an]  (Iserd)  Strid;  Disputation,  Dispu- 
tats  c.  disputations  [dispju'teijas]  disputeresyg.  dispute 
[di'epju't]  vi  strides ;  ksempe  [om  for] ;  disputere. 
dispute  vt  dr0fte,  diskuttere  f;  g0re  .  .  .  stridig ;  be- 
stride ;  ~d  [omstridt]  authority;  -  the  possession  (the 
way)  with  a  person  g0re  En  Besiddelsen  (Vejen) 
stridig;  the  victory  was  ~d  [der  ksempedes  (om  Sejren)] 
with  a  courage  which  . . .  dispute  [di'spju't]  (Ord)strid, 
Disput;  Kamp,  Strid  c;  pi  isser  Tvistigheder,  Stridigheder; 
beyond  (or  without)  ~  uomtvistelig,  ustridig;  in  ~  bl. 
a.  omtvistet;  I  heard  voices  high  in  ~,  som  f0rte  en 
h0jr0stet  Strid;  a  matter  in  _  en  omtvistet  Sag,  et 
Tvisteemne.  dispnter  Disputant,  Trsettebroder  c. 

disqualification  [diskwalifi'keijan]  Udygtigg0relse; 
Udygtighed,  Uskikkethed;  hindrende  Egenskab  c  eller 
Forhold  n;  Udelukkelsesgrund;  Inhabilitetsgrund;  Hin- 
dring  c;  illness  is  a  ~  for  [g0r  udygtig  t.]  labour. 
disqualify  [dis'kwalifai]  vt  udygtiggere,  gore  uskikket 
[til  for};  jur  udelukke,  is.  g0re  (el.  erklaere)  inhabil; 
disqualified,  is.  uskikket;  udelukket;  inhabil;  aliens 
are  disqualified  for  sitting  in  the  House,  ogs.  Udlsen- 
dinger  bar  ikke  Ssede  i  Huset'. 

disquiet  [dis'kwaiat]  Uro  c;  a  urolig;  vt  g0re  urolig; 
forurolige;  Z  became  restless,  ~ed,  urolig. 

disquisition  [diskwi'zijan]  Unders0gelse  c  [over  on}. 

Disrmeli,  Disraeli  [dlz'reili;  -ra'Mi;  -'rili1]. 

disrate  [dis'relt]  vt  &  degradere,  nedsaette  i  Charge. 

disregard  [disri'ga'ed]  vt  lade  uaenset,  ikke  sense, 
overse,  ikke  (el.  undlade  at)  tage  Hensyn  til,  ssette  sig 
ud  over;  they  are  utterly  ~ed  bl.  a.  man  senser  dem 
slet  ikke.  disregard  [disri'ga>ad]  Overseen,  Ringeagt; 
Ssetten  c  sig  ud  over;  his  _  [Tilsidesaettelse]  of  their 
interests;  with  his  usual  ~  of  truth  m.  sin  almindelige 
lette  Omgang  m.  Sandheden. 

disrelish  [dis'relij]  Modbydelighed;  ingenLyst,  Ulyst; 
Usmag  c;  have  a  _  for  ikke  finde  Smag  i,  ikke  have 
Lyst  til  (*paa).  disrelish  [dis'relij]  vt  ikke  finde  Smag 
i;  ikke  have  Lyst  til  (*paa);  tage  Smageu  af;  g0re 
usmagelig. 

disremember  [disri'memba]  vt  p  ikke  erindre. 

disrepair  [disri'pse-9]  Mangel  paa  Vedligeholdelse; 
Forfaldenhed  c;  in  _  slet  vedligeholdt,  forfalden. 

disreputable  [dis'repjwtabl]  sksendig;  ilde  anseet,  ilde 
omtalt.  disrepute  [disri'pju't]  slet  Rygte,  Vanrygte, 
Vanry  n;  bring  (fall)  into  ~  bringe  (komme)  i  Vanrygte. 

disrespect  [disri'spekt]  Mangel  paa  Agtelse,  Userb0- 
dighed  c;  respektstridigt  Forhold  n.  disrespectful 
[-f(u)l]  userb0dig;  respektstridig. 

disrobe  [dis'roub]  vt  afklsede. 

disroot  [dis'nrtJ-itfrykkeopmedRode;  ryddeaf  Vejen. 

disrupt  [dis'rApt]  vt  sprsenge.  disruption  [dis'rApJan] 
Sprfengning  c;  a  ~  of  the  British  empire,  of  their 
social  intimacy;  the  Disruption,  is.  Splittelsen  i  den 
skotske  Kirke  1843,  som  f0rte  til  Oprettelsen  af  the 
Free  Church  of  Scotland,  disrupture  [dis'rAptJa]  vt 
spreenge;  -  this  friendship. 

1  Denne  sidste  Udtale  skal  Benjamin  Disraeli  (Earl 
of  Beaconsfield  1804—1881)  selv  have  brugt. 


Diss  [dis].  En  By  i  Norfolk;  he  knows  nothing  of  _ 
p  ban  er  en  uvidende  Person.  Egl.  et  Ordspil  mellem 
Byen  Diss  og  disputationes  (or  dissertationes),  som 
forkortedes  t.  disses. 

dissatisfaction  [dis(s)atis'fakjan]  Utilfredshed,  Misfor- 
n0jelse  c,  Misn0je  n  &  c.  dissatisfactory  [dis(s)atis'fak- 
tari]  utilfredsstillende.  dissatisfied  [di(s)'satisfaid]  util- 
freds,  misforn0jet.  dissatisfy  [di(s)'satisfai]  vt  g0re  util- 
freds  el.  misforn0jet. 

dissect  [di'sekt]  vt  s0ndersksere ;  anat  dissecere,  dis- 
sekere;  obducere;  ~ed  map  Kort  (el.  Billede)  af  Dele, 
der  er  til  at  ssette  sammen,  Lseggekort  n.  dissection 
[di'sekjan]  S0ndersksering ;  Dissektion;  Obduktion'c. 
dissector  [di'sekta]  Dissektor;  Prosektor;  Obducent  c. 

disselboom  ['dislbu'm]  Stang  c,  paa  en  Oksevogu,  i 
Sydafrika. 

dissemble  [di'sembl]  vt  d01ge,  skjule,  Isegge  Skjul  paa; 
vi  forstille  sig.  dissembler  Hykler  c.  dissembling  a 
hykkelsk;  forstilt. 

disseminate  [di'semineH]  vt  saa,  udstr0,  udbrede. 
dissemination  [disemi'neijan]  Udsaaning,  Udstr0ning, 
Udbredelse  c. 

dissension  [di'senjan]  Splid,  Splittelse,  Tvedragt  c. 
dissent  [di'sent]  vi  vaere  uenig  [med  from};  disputere; 
nsere  afvigende  Meninger,  is.  i  kirkelig  Henseende; 
~ing  minister  or  preacher  Dissenterprsest.  dissent 
[di'sent]  Meningsforskel,  Afvigelse;  Dissens  c;  declare  ~ 
afgive  Dissens  el.  et  dissenterende  Votum;  I  hinted 
my  »  from  [at  jeg  ikke  var  enig  i]  the  sceptical  sneer 
of  the  day.  dissenter  [di'senta]  Dissenter,  Ssertroende 
c.  Dissenterism  [di'sentarizm]  Dissentervsesen  n.  dis- 
sentient [di'senjant]  uenig;  dissenterende;  s  ogs.  Mod- 
stemme  c;  with  one  -  mod  en  Stemme. 

dissertation  [disa'teijan]  Af  handling,  Unders0gelse; 
Disputats  c.  dissertator  ['disateHaj  Afhandlings  For- 
fatter;  Disputator  c. 

dissever  [di'seva]  vt  skille  ad,  s0nderdele,  s0ndre 
[sever]. 

dissidence  ['disidans]  Uenighed;  Afvigelse  c,  i  Tros- 
sager.  dissident  [-ant]  uenig;  Dissenter-. 

dissimilar  [di'simila]  ulig;  among  people  very  ~  from 
herself,  der  var  hende  selv  meget  ulige.  dissimilarity 
[disimi'lariti],  dissimilitude  [disi'militjud]  Ulighed  c. 
dissimulation  [di'simju'le^an]  Forstillelse  c. 

dissipate  ['disipeH]  vt  adsprede,  sprede;  for0de,  0de, 
tilgsette;  „  his  strength  splitte  (el.  sprede)  sine  Krsefter, 
sprede  sig.  dissipate  vi  sprede  sig,  spredes.  dissipated 
['disipeHid]  forsoldet,  ogs.*  udsvsevende.  dissipation 
[disi'pei/an]  Adspredelse,  Spredning  c;  Udsvsevelser  pi, 
vildt  Liv  n. 

dissociate  [di'soujie{t]  vt  (ad)skille;  v.  reft:  .  himself 
skille  sig;  fig  tage  Afstand  [fra  from} ;  the  Government 
has  ~d  itself  from  every  suspicion  of  slight  to  the 
Union  Jack,  dissociation  [disouji'e^an]  Adskillelse; 
Tagen  c  Afstand. 

dissolubility  [di'salju'biliti]  Opl0selighed  c.  dissolu- 
ble  ['disaljubl,  di'saljubl]  op!0selig.  dissolute  ['disoljut] 
udsvsevende,  liderlig;  t0jles!0s.  dissoluteness  Udsvse- 
velser  pi,  Liderlighed  c,  uordentligt  Liv  n.  dissolution 
[diso'l(j)u-Jen]  Opl0sning  c;  is  hastening  to  ~  gaar 
hastig  sin  Opl0sning  im0de.  dissolvabtlity  [dizalva'bi- 
liti]  Opl0selighed  c.  dissolvable  [di'zalvabl]  op!0selig. 
dissolve  [di'zalv]  vt  op!0se;  op!0se,  hseve,  om  M0de; 
.  the  charm  hseve  (el.  10se)  Fortryllelsen ;  I  declare 
this  meeting -d,  erklserer  herved  M0det  hsevet.  dissolve 
vi  op!0se  sig,  op!0ses;  smelte;  dissolving  figures  or 
views  (kinesiske)  Taagebilleder;  _  into  tears  henflyde  (el. 


[el]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p}  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  singr;  [a,  a,  e}  osv.  vaklende  med  [a]. 


dis 


268 


dis 


hensmelte)  i  Taarer.  dissolvent  [di'zalvant]  oplesende 
(Middel,  Opl0sningsmiddel  n).  dissolTer  Opl0ser  c; 
Opl0sningsmiddel  n. 

dissonance  ['disanansj  Mislyd,  Dissonans  c.  dissonant 
['disanant]  dissonerende,  skurrende,  uharmonisk;  fig 
ogs.  uoverenstemmende  [med  to,  from],  stridende. 

dissuade  [di'swe'd]  vt  fraraade  [ham  det  him  from 
it],  dissuasion  [di'swe'gan]  Fraraadelse  c,  (Mod)fore- 
stillinger  pi.  dissuasive  [di'swe'siv]  fraraadende;  - 
adctce  Advarsler  pi,  (Mod)forestillinger.  dissuasive 
Grund  c  (el.  Hensyn  n)  som  afholder  el.  afskrsekker; 
an  excellent  ~  [vel  egnet  t.  at  afskrsekke]  from  bad 
company. 

dissyllabic  [disi'labik]  tostavet,  Tostavelses-.  dissyl- 
lable [di'silabl]  Tostavelsesord  n  [disyllabic]. 

distaff  ['dista-f]  Rokkehoved  w;  fig  Spindeside  c  [. 
(or  spindle)  side  or  half]. 

distain  [di'stein]  vt  affarve,   tage  Farven  af;  berolige. 

distal  ['distal]  fjernere,  fjernest;  the  -  extremity  of  a 
bone;  the  „  ligatures  were  double. 

distance  ['distans]  Afstand,  Frastand,  Distance;  Fjern- 
hed  c,  hst  Fjerne  n  [far  -//  Vejlsengde,  Strsekning; 
fig  Tilbageholdeuhed,  Kulde  /_  of  manner];  sp  Distance 
c.  Jvf  blue!  drag  himself  that  ~  slsebe  sig  saalangt; 
gain  a  -,  is.  vinde  (el.  faa)  Forspring  (*ogs.  Forsprang); 
keep  his  _  holde  sig  i  tilb0rlig  Afstand;  keep  your  J. 
hold  Dem  p.  Afstand!  is.  bliv  mig  tre  Skridt  fra  Livet! 
_  run  &  opsejlet  Vejlsengde;  at  a  (or  some)  ~  i  (el. 
paa)  Frastand,  i  (el.  paa)  Afstand;  at  ten  paces  _  i  (el. 
paa)  ti  Skridts  Afstaud;  keep  him  at  a  -  holde  ham 
p.  Afstand,  holde  ham  fra  Livet ;  from  a  ~  paa  Af- 
stand; langvejs,  langvejs  fra  [from  long  (or  great)  _s/; 
in  the  (far)  -  i  det  fjerne;  was  out  of  _,  var  ikke 
(Isenger)  p.  Hold,  is.  var  udenfor  Skudvidde  el.  Skud- 
hold;  follow  to  a  greater  _,  Isengere  bort;  was  within  _ 
var  p.  Hold,  is.  var  inden  (el.  paa)  Skudvidde;  within 
easy  .  of  railways  m.  let  Adgang  (*ogs.  Adkomst)  t.  Jern- 
vej.  distance  ['distans]  vt  anbringe  i  eu  vis  Afstand; 
rykke  tilbage;  dlstancere,  lade  bag  sig,  agterudsejle, 
forbik0re  &c,  fig  ogs.  overfl0je;  _d  sp  distanceret.  En 
Hest  bliver  distanceret  (og  maa  udtrsede),  naar  den 
endnu  ikke  bar  passeret  Distancepselen,  idet  f0rste 
Hest  passerer  Dommerpselen  —  eller  naar  den  bar 
overtraadt  de  gseldende  Baneregler.  distanceless  uden 
Perspektiv;  kedelig,  kedsommelig.  distance] money  & 
Lodspenge  [pilotage  ~] ;  — post  sp  Distancepsel.  Denne 
staar  240  Yards  fra  Maalet,  the  winning  post.  Kan 
siges  at  svare  t.  «Maksimumstiden».  distant  ['distant] 
fjern,  fjerntliggende,  Qangt)  fraliggende;  fraboeude; 
langvejsfarende  [Rejsende  traveller] ;  fig  reserveret,  re- 
tire, kold,  kelig,  tilbageholden(de) ;  she  is  not  .,  ikke 
langt  borte ;  the  journey  was  _  Rejsen  (.  .  .  Vejen)  var 
lang;  we  have  always  been  rather  ~,  temmelig  tilbage- 
holdne  overfor  hinanden;  equally  ~  from  i  lige  Af- 
stand fra;  was  abroad  on  -  business,  ude  i  Isengere 
Grinder;  where  they  were  they  had  not  the  most  ~ 
conception  om  .  .  .,  havde  de  ikke  det  fjerneste  Be- 
greb;  at  some  not  very  _  day,  at  no  _  time  i  en  ikke 
fjern  Fremtid;  a  ~  meadow  en  Udeng;  ~  relation  fjeru 
Slsegtning,  *ogs.  Udslegtning.  distantly  ['distantli]  ad 
fjernt;  >  related  langt  ude  beslsegtet;  she  would  _ 
suggest  [kom  m.  fjerne  Hentydninger  til]  certain  dark 
suspicions. 

distaste  [dis'te'st]  Afsmag,  Modbydelighed,  Ulyst  c; 
a  .  for  a  life  at  sea  Ulyst  t.  S01ivet;  it  gave  him  a 
~  for  society,  gav  ham  Afsmag  p.  Selskabslivet;  exhibit 


their  -  of. .  .;  a  >  to  life  Lede  ved  (el.  til)  Livet.  dis- 
tasteful [-f(u)l]  usmagelig. 

distemper  [dis'tempa]  Sygdom;  Hvalpesyge  c;  o  -  in 
[hos]  children;  paint  in  _  male  i  Tempera.-  i  Lim-  el. 
^Egfarve.  distemper  [dis'tempa]  vt  bringe  Forstyrrelse 
i;  g0re  syg  el.  sygelig;  opirre,  bringe  i  Harnisk;  male 
i  Tempera;  ~ed  [syg,  sygelig]  imagination,  distemper- 
ature  [dis'temparat/a]  Sygdom;  Forstyrrelse  c. 

distend  [di'stend]  vt  strsekke;  udspsende,  udspile; 
with  jaws  ~ed  med  opspilet  Gab;  a  ~ed  [struttende, 
ogs.*  strittende,  *sprikende]  udder,  distend  vi  strsekke 
sig;  udspsende  (el.  udspile)  sig;  with  her  ~ing  eyes  m. 
opspilede  0jne.  distensive  [di'stensiv]  udvidende;  udvi- 
delig.  distention  [di'stenjan]  Strsekning;  Udspamdelse, 
Udspiling,  Udvidelse;  Vidde  c,  Rumfang  n. 

distich  ['.distik]  Distikon,  Liniepar  n. 

distil  [di'stil]  vt  dryppe;  distillere;  vi  dryppe,  falde 
draabevis;  the  medium  through  which  Christian  doc- 
trine will  _  [falde]  as  welcome  dew  on  withered  souls. 
distilUble  [di'stilabl]  distillerbar,  der  lader  sig  distillere. 
distillate  ['distilet]  Distillat  n.  distillation  [disti'leVan] 
Dryp,  Draabefald  w;  Distillation  c;  product  of  -,  ogs. 
Distillat  n.  distillatory  [di'stilatari]  Distillations-,  dis- 
tiller [di'stila]  Distillat0r,  (Brseudevinsjbrsender  c.  dis- 
tillery [di'stilari]  Distillation  c,  Braenderi  n. 

distinct  [di'stirj(k)t]  tydelig  adskilt,  sserskilt,  bestemt; 
tydelig;  forskellig  (derfra,  herfra);  as  ~from  modsat. . ., 
til  Forskel  fra  .  .  . ;  she  wrote  a  beautifully  small  and 
~  [tydelig]  hand;  a  ~  instruction  tydelig  Besked;  en 
udtrykkelig  Befaling ;  a  -  utterance;  keep  ~,  is.  holde 
ud  fra  hinanden.  distinct  ad  tydelig  [distinctly];  I 
see  her  quite  _  now.  distinction  [di'stirjkjan]  tydelig 
Adskillelse,  Skelnen;  D0mmekraft;  Forskel  c;  Skel, 
*ogs.  Skille,  Skjelne  n;  Udmserkelse;  Anseelse  c; 
achieve  (or  gain,  rise  to)  _  vinde  Anerkendelse,  udmserke 
sig;  stige  t.  stor  Anseelse ;  the  ~s  drawn  by . . .  de 
Skel,  som  ssettes  af  .  .  .;  no  sufficient  ~  has  been  drawn 
between  [man  bar  ikke  gjort  tilstrsekkeligt  Skel  (*ogs. 
Skille)  mellem,  gjort  nok  Forskel  paa]  these  two 
spheres;  «s  of  sex  K0nsforskelle;  in  ~  from  or  to  til  For- 
skel fra;  certain  people  of  ~  visse  fornerume  Folk; 
points  of  ~  Forskelle,  Forskelligheder ;  without  - 
(of  party)  uden  Forskel  (uden  Hensyn  til  Parti). 
(listiiictiTe  [di'stirj(k)tiv]  ejendommelig,  sserkendelig; 
udprseget.  distinctively  ad  ejendommelig;  udprseget; 
tydelig.  distinctly  ad  tydelig.  distinctness  tydelig 
Adskillelse  el.  Forskel;  Tydelighed,  Klarhed  c.  dis- 
tinguish [di'stingwi/]  vt  (tydelig)  adskille,  mserke  ud; 
adskille,  ssette  Skel  mellem,  *ogs.  g0re  Skille  mellem; 
inddele  [i  int o] ;  skelne,  tage  ud,  opfatte;  was  ~ed  at 
college  udmserkede  sig  ved  Universitetet;  were  distin- 
guished by  their  tall  hats  var  kendelige  paa  .  .  ,  *ogs. 
mserkede  sig  ud  ved  .  .  . ;  was  ~ed  for  [udmserkede  sig 
ved]  eloquence;  as  ~ed  from  til  Forskel  fra;  was 
(strongly)  ~ed  from  skilte  sig  (stserkt)  fra,  *ogs.  mser- 
kede sig  (skarpt)  ud  fra ...  distinguish  vi  skelne, 
skille  [mellem  between],  distinguishable  [di'stirjgwi/abl] 
som  kan  skilles  (el.  skelnes,  tages  ud);  was  _  from 
skilte  sig  fra,  *  ogs.  mserkede  (el.  skilte)  sig  ud  fra  ... 
distinguished  [-t]  udmserket;  fremragende;  forneni;  took 
a  ~  part  [deltog  m.  Udmserkelse]  in  the  storming  of  S.; 
a  ~  service  reward  bl.  a.  et  personligt  Tillseg;  our 
place  was  visited  by  a  .  [notabel]  traveller,  dis- 
tinguishing; _  badge  Kendetegn  n;  Distinktion  c;  _ 
letters  &  Kendingsbogstaver;  -  mark  Skelnemserke. 

distort   [di'staat]   vt   forvride,   fordreje;  fig  fordreje, 


[a-  i   u-]  osv.  lan?e  som  i  far,  feel,  fool;  I'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hwrt;  [aj  inner; 


dis 


269 


dm 


(Meningen  af).  distortion  [di'sta^/an]  For- 
vridning,  Fordrejelse;  Fordrejelse,  Forvrsengelse  c. 

distract  [di'strakt]  vt  aflede,  bortdrage,  bortlede, 
f.  Eks.  Opmserksomheden;  forvirre,  f.  Eks.  0jet;  ssette  i 
Bevsegelse;  forurolige,  plage;  g0re  forrykt  (el.  forstyrret 
i  Hovedet);  betage  indtil  Vanvid;  a  .ing  [knugende] 
sight,  thought,  distracted  [-id]  forrykt,  forstyrret;  ude  af 
sig  selv;  rasende ;  drive  me  utterly  ~  gere  mig  rent  for- 
rykt (el.  vanvittig  Ac);  go  ~  gaa  fra  Forstanden.  distrac- 
tion [di'strak/en]  Afledning,  Bortdragelse,  Bortledning; 
Forvirring,  Forstyrrelse ;  Sindsforvirring,  Forrykthed  c; 
political  ~s  politiske  Forstyrrelser ;  sought  ~  to  [Ad- 
spredelse  i]  his  sorrow  by  throwing  himself  into 
public  life;  love  to  ~  d0delig  Forelskelse ;  he  loves  me 
to  ~,  indtil  Vanvid. 

distrain  [di'stre^n]  vt  jur  udeksekvere,  tage  Udlseg  i 
[bans  Ejendom  (him  of)  his  goods] ;  ~ed  goods  udekse- 
kverede  Sager.  distrain,  vi:  _  upon  tage  Udlseg  (el. 
Pant)  i;  the  piano  was  ~ed  upon  der  blev  taget  Pant 
i  Pianoet;  „  on  [udpante,  F  pante]  him  for  debt,  dis- 
t  rain  able  [-abl]  som  der  kan  g0res  Udlseg  (el.  tages 
Pant)  i.  distrainer  [di'stre^na],  distrainor  [di'stre^na^] 
Udlsegstager,  Udpanter  c. 

distrait  [fr.;  di'stre1]  aandsfravserende,  adspredt,  dis- 
trait, distraught  [di'stra-t]  poet  vanvittig  [distracted]; 
undert.  aandsfravserende,  adspredt,  distrait  [absent, 
abstracted]. 

distress  [di'stres]  stor  Smerte  c,  store  Smerter  pi; 
Hjemsogelse,  Modgang;  N0d;  Fare,  Forlegeuhed, 
fortvivlet  Stilling  c ;  forpinte  Forhold  pi ;  jur  Ekseku- 
tion,  Udpantning  c;  alleviate  ~es,  relieve  _  lindre  N0d, 
hjselpe  den  n0dlidende;  effect  (or  levy,  put  in)  a  _ 
jur  holde  Eksekution ;  having  a  flag  (or  with  a  sig- 
nal) of  _  flying  &>  med  N0dflag  oppe;  I  have  a  ~  on 
my  mind  der  er  noget  som  piner  mig,  jeg  bar  An- 
fsegtelser;  suffer  >  from  the  [lide  meget  af]  gout ;  (a) 
sympathy  for  _  Medf01else  f.  fremmed  N0d ;  in  ~  i 
N0d,  *ogs.  n0dstillet;  J,  ogs.  i  Havsn0d ;  in  _  for  i 
stor  Forlegenhed  for;  J  am  in  great  _  of  soul,  i  stor 
Sjselen0d.  distress  [di'stres]  vt  pine;  plage,  hjemsege; 
bedr0ve;  bringe  i  N0d;  jur  udeksekvere;  .ing  ogs. 
pinlig;  knugende;  7  could  endure  the  ~ing  [pinlige] 
scene  no  longer;  ~ed,  ogs.  overanstrengt ;  betrsengt; 
n0dlidende,  stedt  i  N0d,  *ogs.  n0dstillet;  bedr0vet;  the 
-ed  vessel  det  i  N0d  stedte  (*ogs.  n0dstillede)  Skib;  I  am 
grieved  to  have  ~ed  [bedravet]  you;  I  am  ~ed  to  have 
to  say...  distressful  [-f(u)l]  elendig,  s0rgelig;  ~  cries 
Angst-,  Jammer-,  Smerteskrig. 

distribute  [di'stribjut]  vt  fordele,  uddele;  ombaere, 
ombringe;  omdele;  boots  are  ~d  [udleveres]  regard- 
less of  fit;  _  justice  forvalte  Retten;  ~  types,  is.  Isegge 
af.  distribution  [distri'bju-Jan]  Fordeling,  Uddeling; 
Udlevering;  Ombsering,  Ombringelse;  Omdeling;  typ 
Aflsegning;  $  &  zoo  Udbredelse,  Udbredning;  jur  & 
mere  Udlodning  c,  i  Bo;  the  ~  of  forests  throughout  the 
country  ogs.  Skovfordelingen  i  Landet ;  the  ~  of  power 
Magtfordelingen.  distributive  [di'stribjutiv]  fordelende; 
inddeleude ;  gr  distributiv ;  .  justice  delende  Retfser- 
digbed.  distributor  [di'stribjuta]  Fordeler,  Uddeler; 
Udleverer;  Ombserer,  Ombringer;  Omdeler  c. 

district  ['distrikt]  Distrikt;  jur  Tinglag  [judicial  .]; 
Opland  n,  Omegn  c;  the  town  and  its  _. 

distringas  [di'strirjgas]  jur  Udlsegsordre  c. 

distrust  [dis'trAStj  vt  mistro,  have  (el.  naere)  Mistillid 
(el.  Mistro)  til,  ikke  have  Tro  paa.  distrust  [dis'trAst] 
Mistro,  Mistillid  [til  in],  manglende  Tillid  c  [til  in]; 
hold  in  -  nsere  Mistillid  (el.  Mistro)  til.  distrustful 


mistroisk;  forknyt,  forsagt  [_  of  oneself],  distrustfully 
ad  mistroisk. 

disturb  [di'sta'b]  vt  forstyrre,  bringe  Forstyrrelse  i; 
(stserkt)  paavirke,  bringe  ud  af  Ligevsegt,  forurolige 
[Sindet  Ms  mind] ;  .  our  mutual  relations,  ogs.  for- 
rykke  Forholdet  imellem  os;  _  his  repose  forstyrre 
ham  i  bans  Hvile.  disturbance  [di'sta'bans]  Forstyr- 
relse; Forrykkelse;  Afbrydelse;  stserk  Paavirkning;  Op- 
hidselse  c;  Opl0b  n;  -s,  is.  Uroligheder;  Opl0b;  the 
dog  resented  this  ~  to  [af,  i]  his  rest,  disturber  For- 
styrrer  c,  forstyrrende  Element  n;  Fredsforstyrrer  c 
[~  of  the  peace]. 

disunion  [dis'ju-njan]  Adskillelse ;  fig  S0ndring,  Split- 
telse  c.  disnnionist  [-ist]  Opl0sningsven,  Forenings- 
fjende  (*-fiende),  Unionshader,  Splittelsesmand  c.  dis- 
unite [disju'nait]  vt  skille,  op!0se;  (ad)splitte,  sendre; 
vi  skille  (el.  opl0se)  sig,  adskilles,  splittes,  s0ndres. 

disnsage  [dis'ju'zidg]  f  Gaaen  af  Brug,  Aflseggelse, 
Nedlseggelse  c,  &c  [disuse],  disuse  [dis'ju-s]  Ikkebrug, 
Ikkebenyttelse ;  Ledighed ;  Gaaen  af  Brug ;  Aflseggelse; 
Afskaffelse;  Nedlseggelse;  Ubrugelighed  c;  Oph0r  n; 
the  ~  [is.  Afskaffelsen]  of  the  letter  h;  limbs  lose  their 
strength  by  ~,  ved  Ikkebrug,  v.  ikke  at  bruges;  has 
been  long  in  ~  er  forlsengst  gaaet  af  Brug;  er  forleengst 
nedlagt;  fall  into  ~  gaa  af  Brug;  nedlsegges,  disuse 
[dis'ju  z]  vt  oph0re  at  bruge,  ikke  mere  bruge  (el. 
ud0ve,  0ve);  nedlsegge;  afvsenne  [med  from,  in,  to]; 
a  ~d  bell  en  (nu;  da)  s!0jfet  Klokke ;  a  ~d  [nedlagt] 
graveyard;  a  term  now  ~d  et  nu  ubrugeligt  (el.  ikke 
mere  brugeligt)  Udtryk. 

disyllabic  [d(a)isi'labik]  tostavet,  Tostavelses-.  disyl- 
lable  [d(a)i'sil8bl]  Tostavelsesord  n  [dissyllable]. 

ditch  [ditj]  Grav,  Gr0ft,  *ogs.  Veit  c,  Dige;  prov 
Smuds  n,  S01e  c  &  n  (*S01e  c).  Mserk  at  ditch  i  Mar- 
ryat  Peter  Simple  II  ch.  XIV  danner  Ordspil  m.  moat 
(mote  Skseve);  the  Ditch  p  om  Suezkanalen  &  om  Den 
britiske  Kanal.  ditch  [dit/]  vt  (af)gr0fte,  *ogs.  veite; 
k0re  ud  i  Greften;  prov  tils01e;  smearing  his  hands 
with  spirits,  to  get  off  the  dirt  with  which  they  were 
~ed.  Besant&Rice,  Ready-Money Mortiboy  188;  were 
~ed,  bl.  a.  gik  (hovedkulds)  ud  (el.  kastedes)  i  Gr0ften. 
ditcher  ['ditja]  Gr0ftegraver  c;  F  Skib  n  (som  er)  kom- 
met  gennem  Suezkanalen  &c.  ditchwater  Gr0ftevand; 
dull  as  _  flov  (*flau)  som  lunkent  Vand. 

dither  ['di33J  vi  P  skselve,  *F  ogs.  skake ;  gyse, 
fryse,  *ogs.  tetre,  grysse,  gr0sse,  prov*  titre;  can  be 
worJced  up  into  a  dithering  rippling  hysteria.  R.  Kip- 
ling, Soldiers  Three  65.  dither  ['diSa]  Skselven;  Gysen, 
(Kulde)gysning  c,  Gys,  *ogs.  Grys,  Gr0s  n;  Nerv0sitet, 
Feber  c;  it  gave  me  the  ~s  jeg  formelig  g0s,  *ogs.  det 
gr0ssede  (formelig)  i  mig. 

dithyramb  ['dibiramb]  Dityrambe,  Drikkevise,  Sang  c 
til  Bacchi  Pris.  dithyrambic  [dibi'rambik]  dityrambisk; 
s  Dityrambe  c;  vildtbegejstret  Digt  n. 

Ditmarsh  ['ditma'9/]  Ditmarsken  n.    Ogs.  the  ~es. 

ditone  ['daitoun]  ^  stor  Terts. 

dittander  [di'tanda]  $  bredbladet  Karsec:  Lepidium 
latifolium.  dittany  ['ditani]  ^  Diptam  c :  Dictamnus. 
Se  dittander! 

ditto  ['dito"]  a  (&  ad)  ligesaa,  ditto;  (I  say)  ~  to  Mr. 
Burlee  F  joe  enig  m.  den  sidste  serede  Taler.  ditto  ['ditou] 
det  Samme  n,  nsevnte  Ting;  Doublet  c;  a  suit  of  ~es  bl. 
Skraeddere:  hel  Dragt,  *ogs.  hel  Dress  c  (af  samme  T0j). 

ditty  ['diti]  Vise  c.    ditty  ['diti]  vi  synge. 

ditty-bag  i  Sypose. 

diuresis  [daiju'rrsis]  Urinafsondring  c.  diuretic 
[daiju'retik]  a  &  s  urindrivende  (Middel  n). 


hate;  [on]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [<a\. 


diu 


270 


div 


diurnal  [dai'9'nal]  Dag-,  daglig;  .  arc  Dagbue,  i 
Astronomi.  diurnal  Dagrovfugl;  Dagsommerfugl  c. 

diT  [dlv]  sc  =  do.  dly  [div]  hind  <&c  Aand  c  [dive, 
djinn]. 

dlragation  [daiva'gei/an]  Afstikker  (fra  Emnet),  Di- 
gression; Vidtl0ftighed  c;  let  us  be  set  down . . .  without 
further  „.  Th.,  Vanity  F. 

divan  [di'van]  egl  Bog  c;  (tyrkisk)  Divan,  Raad,  Stats- 
raad  n,  Divan,  L0jbaenk  c. 

divarication  [divari'ke^an]  (Gaffel)deling,  Spaltning; 
Uenighed  c. 

dive  [daiv]  hind  myth  Div,  Aaud,  Engel  c  [djinn]; 
_s  and  genii,  dire  [daivl  vi  dukke;  fordybe  (el.  ned- 
saenke)  sig  [i  Oldtiden  into  antiquity];  si  begaa 
Lommetyveri(er) ;  diving  bell  .(dress)  Dykker-Klokke 
(-Dragt);  I  ~d  [gik  under  Daek,  gik  ned]  to  con- 
sult the  chart.  To  ~,  i  Impf.  undert.  dove,  dire 
Dukkert  c,  *ogs.  Duk  n;  antr  Smugkro,  *Gaukesjap  c 
[whistling  shop];  — dapper  %•  Dvaergsilkeand,  lille 
Lappedykker,  *lille  Lappelom  c:  Podiceps  minor 
[didapper,  dabchick].  direr  Dykker,  ogs.  >;  si  Lom- 
metyv  c. 

diverge  [di'va'ds;  dai-]  vi  fjerne  sig  (el.  gaa)  fra  hin- 
anden,  gaa  i  forskellige  Retninger,  divergere;  afvige. 
divergence  [di'va'dgans;  dai-],  divergency  [-'va'dgansi] 
Divergens ;  Afvigelse  c.  divergent  [-ant]  frahinanden- 
gaaende,  divergerende;  afvigende. 

divers  ['daivaz]  (flere)  forskellige,  flere,  P*  imse, 
ymse.  diverse  [d(a)i'va-s,  'daivas]  forskellig;  mang- 
foldig.  diversely  ad  forskellig,  paa  forskellige  Maader; 
i  forskellige  Retninger.  diversification  [d(a)iva'sifilke1- 
/an]  Afsendring,  Forandring,  Variation;  Variation,  Af- 
veksling  c.  diversify  [di'va-sifai ;  dai-]  vt  afsendre,  for- 
andre,  variere;  variere,  bringe  Afveksling  i;  diversified, 
ogs.  vekslende,  afvekslende.  diversion  [di'va'/an,  dai-] 
Afledning,  f.  Eks.  af  en  Flod;  (Sindets  &c)  Bortdra- 
gelse;  Adspredelse,  Forn0jelse,  Underholdning ;  ^  Di- 
version c.  diversity  [di'va'siti,  dai-]  Forskellighed; 
Selvstaendighed  (modsat:  identity);  Mangfoldighed  c;  a 
~  of  opinion  (en)  Meningsforskel.  divert  [di'va't,  dai-] 
vt  aflede,  bortlede;  bortdrage,  f.  Eks.  fra  en  Syssel; 
uretmaessig  disponere  over,  *ogs.  forvende,  om  betroet 
Gods;  adsprede,  more,  underholde;  ~ing  som  a  is. 
morsom,  underholdende ;  to  _  attention  from  for  at 
bortlede  Opmaerksomheden  fra;  _  suspicion  aflede  Mis- 
tanken.  diverter  En  c  (el.  noget  n)  som  bortleder  &c; 
Forvender;  Underholder;  Underholdning  c. 

Dives  ['daivi'z]  den  rige  Mand,  i  Evangeliet. 

divest  [di'vest,  dai-]  vt  afklsede,  aff0re;  blotte,  berave; 
_  myself  of...  aff0re  mig  .  .  . ;  I  cannot  ~  myself  (or 
my  mind)  of  the  feeling  (or  idea,  notion)  that . . .  fri- 
g0re  mig  f.  den  F01else  (el.  Tanke),  at ... 

divldable  [di'vaidabl]  delelig.  divide  [di'vaid]  vt 
dele  [i  fire  into  four  parts};  overskaere,  overhugge; 
dele,  uddele;  inddele,  ogs.  om  Instrument;  mat  is. 
dividere;  parl  &c  lade  afstemme;  vsere  anbragt  (el.  ind- 
lagt,  komme)  imellem;  fig  skille  (*ogs.  vsere  et  Skille) 
imellem ;  fig  splitte ;  ~d  30  per  cent.,  is.  flk  en  Divi- 
dende  af . . . ;  the  political  parties  which  -d  [splittede] 
the  country;  .  the  ladies,  is.  have  en  Dame  p.  hver 
Side,  sidde  (el.  ssette  sig)  mellem  to  Darner;  opinions 
were  ~d  Meningerne  var  delte,  der  var  delte  Meninger; 
-  the  votes,  is.  splitte  Stemmerne ;  a  vessel  .s  [k!0ver] 
the  waves;  ~d  among  themselves  indbyrdes  uenige;  - 
[dele]  the  loaf  between;  twenty  ^d  by  two,  aim.  for- 
kortet:  twenty  by  two  tyve  divideret  med  to,  to  i 
tyve;  -  [skille]  him  from  them,  from  the  party;  -  into, 


ogs.  inddele  i ;  his  reign  _s  itself  into  [ogs.  falder  i] 
two  parts;  »d  into  [splittet  i]  parties;  the  audience 
were  -d  on  this  point  blandt  Tilh0rerne  var  der  i 
dette  Punkt  delte  Meninger.  divide  vi  &  abs  dele 
[go  shares];  dele  sig;  parl  stemme,  votere  [mod  For- 
slaget  against  the  bill] ;  fig  splitte ;  there  the  roads  ~; 
that  design  unites  us;  to  go  beyond  would  ~.  divide 
[di'vaid]  (Gr8ense)skel,  *ogs.  Dele;  Vandskel,  *ogs. 
(Vand)skille  n.  dividend  ['dividend]  mat  Dividend; 
mere  Dividende  c;  the  results  of.  the  year  enable 
them  to  declare  a  ..  divider  Deler;  Uddeler;  Skiller; 
En  c  (el.  noget  n)  som  splitter;  _s,  ogs.  Tegnepasser  c, 
Stikpasser  c. 

dividibi  ['divi'dibi]  mere  Dividivi  pi,  Libidibi  pi, 
Kaskalotter  pi :  Fructus  (s.  Siliqua)  dividivi,  Bselgene 
af  Ccesalpinia  coriaria. 

dividing;  .  line  Delelinie,  Delingslinie  c,  *ogs.  Dele 
n;  ~  spoon  Potageske,  Op0serske,  *ogs.  Forlseggerese  c. 

dividivi  ['divi'divi]  s,  se  dividibi  I 

dividual  [di'vidjual],  dividuous  [-&s]  delelig;  delt,  for- 
delt;  adskilt. 

divination  [divi'ne'/an]  Spaadom  c,  Varsel  n;  gift  of 
_,  ogs.  Seergave.  divinator  ['divineHa]  t  Spaarnand; 
Seer  c.  divine  [di'vain]  guddommelig;  teologisk;  .  ser- 
vice Gudstjeneste,  p  Tjeneste.  divine  Gejstlig;  Teolog  c. 
divine  [di'vain]  vt  vide  forud,  ane,  gsette;  forudsige, 
spaa;  divining  rod  0nskekvist  c.  divine  vi  gsette;  spaa; 
_  rightly,  divinely  ad  guddommelig;  .  handsome. 
diviner(ess)  [di'vaina(res)]  Spaamand  (Spaakvinde)  c. 
divinity  [di'viniti]  Guddommelighed ;  Guddom,  Gud; 
Teologi  c. 

divisibility  [divizi'biliti]  Delelighed  c.  divisible  [di- 
•vizibl]  delelig.  division  [di'vigan]  Deling;  Inddeling  c; 
Skel,  *ogs.  Skille,  Delen;  Skillevaeg;  Afdeling,  ogs.  af 
Flaade;  Afdeling  c,  Rum  n,  f.  Eks.  i  Pengepung;  Valg- 
kreds;  fig  Uenighed,  Splittelse,  hst  Tvedragt;  parl  Af- 
stemning,  Votering  [over  on] ;  mat  &  &  Division  c ;  J> 
L0b  n;  ~s  &  Inspektion  c,  M0nstring  c;  ~  of  power 
Magtfordeling ;  long  (short)  ~  «lang»  («kort»)  Division. 
Den  «korte»  Division  synes  at  kaldes  saa,  fordi  Pro- 
duktet  af  Kvotient  og  Divisor  ikke  skrives  op,  men 
frasubtraheres  i  Hovedet  hver  Gang;  bring  ~  between 
bringe  Splittelse  (el.  ssette  Splid)  mellem  .  .  . ;  demand 
(or  require)  a  _,  isser :  forlange  Afstemning;  run  a  ~  £ 
g0re  et  L0b;  take  a  ~  upon  lade  afstemme  over;  were 
(mustered)  at  ~s  &  stod  opstillede  t.  Inspektion;  work 
sums  in  ~,  work  „  sums  regne  Divisionsstykker ;  in 
case  of  an  equal  _  i  Tilfselde  af  Stemmelighed ;  this, 
on  a  ~,  was  negatived  ved  Voteringen  faldt  dette  (For- 
slag) ;  this  difficulty  was  got  rid  of  on  a  ~  by  [med] 
116  votes  to  63;  the  hands  were  turned  up  to  -s  ^ 
divisional  [di'viganal]  Delings-;  Afdelings-;  -  general 
Divisionsgeneral;  -  line  Delingslinie;  _  surgeon  Distrikts- 
Isege.  divisive  [di'vaisiv]  delende;  fordelende;  splittende. 
divisor  [di'vaiza]  mat  Divisor  c. 

divorce  [di'va>9s]  Skilsmisse;  Separation  /".  a  mensa 
et  toro,  partial  ~];  Skilsmissedom  e.  Jvf  decree!  get 
(or  obtain)  a  ~  opnaa  Skilsmisse;  sue  for  a  [s0ge]  -. 
divorce  [di'va  9s]  vt  skille,  om  ^Egtefolk  &  fig;  separere 
[partially  ~J;  lade  sig  skille  fra;  vi  skilles;  separeres. 
divorceable  [di'va<9sabl]  som  kan  skilles.  divorcee  [di- 
va-9'si-]  Fraskilt  c.  divoreer  Aarsag  e  (el.  Ophav  w)  til 
Skilsmisse.  divorclve  [di'vaisiv]  fraskillende;  Skils- 
misse-; this  ~  law.  divert  ['divat]  amr  Vandskel, 
*ogs.  Vandskille  n. 

divot  ['divat]  sc  T0rv,  *Torv  c. 

divulgation   [d(a)ivAl'ge1/an]    Aabenbarelse,    Oflfentlig- 


Ia-  i-  u-]  osv.  lango  som  I  lar,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


div 


271 


do 


gerelse,  R0ben  c.  divulge  [di'vAl(d)g,  dai-]  vt  aaben- 
bare,  offentligg0re,  r0be.  dirulger  Aabenbarer,  R0ber  c. 

Dixie  ['diksi];  ~  Land  (is.  i  amr  Negersange):  Eldo- 
rado n,  JEgyptens  K0dgryder  pi ;  Sydstaterne  pi.  Ofte 
blot  Dixie;  I  wish  I  was  in  ~,  en  Negervise. 

dixonary  ['diksanri]  p  Ordbog  c  [dictionary], 

dizen  ['daizn,  'dizn]  vt  udmaje  [be~J;  pieced,  and 
-ed  out  afresh  as  a  toy.  Kingsley,  Yeast  297  T. 

dizziness  ['dizines]  Svindel,  ogs.*Svimmelhed  c.  dizzy 
['dizi]  svlmmel;  a  _  [svimlende]  height,  ladder;  at  a  - 
[svimlende]  speed,  dizzy  ['dizi]  vt  g0re  svimmel.  dizzy 
vi  \  svimle;  her  -ing  brain.  Dizzy  F  forkortet  for 
(Benjamin)  Disraeli. 

Djezzar  ['dgeza]  Slagter(en),  som  Tilnavn  til  den  for 
sin  Grusomhed  kendte  Achmed  Pascha  i  Akka  f  1804. 

djinn  [dgin]  (arabisk)  Ginn,  Aand,  Engel  c.  Deres 
Fyrste  er  Ellis,  Iblis,  Djsevelen.  Djianestan  [dgini- 
'stan,  -'sta'n]  Ginnistan  w,  Orientens  Aanderegion. 

Dnieper  ['ni'pe]  s:  the  ~  Dnieper  c. 

1.  do  [dou]  do.,  sammentrukket  f.  ditto. 

2.  do  [dou]  £  do  (C).     F0rste  Stavelse  i  Guides  dia- 
toniske  Skala. 

3.  do  [du-]  vt   g0re,   vaere  sysselsat  med,   arbejde 
paa,  bestille  paa;   fa  a  faerdig,   faa  fra  Haanden;    p 
berejse,   g0re  af,   som  Turist  el.  som  Handelsrejsende; 
spille,    give    [den    barmhjertige    Samaritan    the    good 
Samaritan};  si  snyde;  overliste,  *ogs.  lure;  undert.  af- 
fserdige,  afvise.    Se  business!    MedPronomen  som 

0  b j :    denied  having  had  anything  to  _  [noget  at  be- 
stille, *ogs.  naegtede  enhver  Befatning]  with  the  robbery; 
he  is  not  to   be  done    p   ban  lader  sig  ikke  lumpe; 
undert.  ban  lader  sig  ikke  afvise ;   if  I  hadn't  known 
how  to  swim,  I  should  have  been   done,   bavde  det 
vaeret  ude  m.  mig,    p  havde  jeg  vaeret  om  en  Hals;   _ 
you  ~  it  then!  saager  det  da!  he  could  ~  nothing,  ogs. 
ban   kunde  intet  udrette;   show  me  what  you  can  ~! 
is.  vis  (mig),   hvad  De   duer  til!   what  is  -ing  here? 
hvad  gaar  her  for  sig?  what  have  you  been  -ing  [bar 
du  bestilt]   since  noon?   what's  done  is  done  sket  er 
sket.    Med  Adjektiv  som  Obj:    -  evil  (good)   g0re 
ondt  (godt);  ~  the  like  by  me  g0re  det  samme  m.  mig; 
gere  mig  samme  Skel;   there  is  not  much  -ing  home- 
wards (in  coal  freights)   der  g0res  ikke  stort  i  Hjem- 
fragter   (i  Kulfragter).     Med    Substantiver:    _  the 
bacon   g0re   Skinken   fserdig,    *ogs.   stelle  Skinken  til; 
when  my  business  is  done,  er  bes0rgede;  h&  had  done 
[var  faerdig  m.]   dinner;  ~  the  distance  tilbagelsegge 
Vejen  &c;   -    [have,  laese]   geography;  -  lessons  laere 
Lektier;   _  a  room  g0re  et  Vaerelse  faerdigt  el.  istand, 
*ogs.  stelle  et  Vserelse;  it  was  a  shabby  thing  to  _  det 
var  lurvet  gjort,  en  lurvet  Streg;  be  ~ing  time  si  sidde 

1  Brummen,   g0re  en  Brummetur,   ogs.*  sidde,   *vaere 
indenfor;   ~  a  town  ekspedere  en  By,   g0re  en  By  af, 
gaeste  en  By;   mere  vaere  i  (el.  gaeste)  en  By;  thy  will 
be  done!   ske  din  Villie!     To   have   done:  to  have 
done  have   faaet  fra  sig  el.  fra  Haanden,   vare  fserdig 
med,  have  bag  sig;  this  was  a  nice  thing  to  have  done; 
have  done!   abs  bliv  nu  faerdig!;   hold  op!   nu  holder 
du  op!;  have  done  writing!  bliv  nu  faerdig  med  det 
Skriveri ! ;  I  have  done  speaking  (writing)  jeg  bar  nu 
talt  (.  .  .)  faerdigt,   jeg  bar  nu  talt  (.  .  .).     To  do  om- 
skrivende:  what  _  you  see?  hvad  ser  De?;  what  do 
you  think?   hvad  synes  De  vel?;   -  you  see?  ser  De 
(det)?;  _  I  think  it  possible?  om  jeg  tror  det  er  muligt?; 
you   don't   think  so.  —  Don't  I?   .  .  .  Ja  saa  (hvorfor 
ikke?).     To  do  udhaevende:  it  does  occur  det  hsen- 
der  (el.  forekommer)  virkelig;  when  I  _  begin  naar  jeg 


(f0rst,  engang)  begynder;  when  I  did  sleep  da  jeg  ende- 
lig  (var)  faldt  i  S0vn;  when  he  does  speak  naar  ban 
taler;  and  he  did  come,  and  come  he  did  og  ban  kom 
(ogsaa)  virkelig;  /  -  wish  [vilde  virkelig  0nske,  *skulde 
rigtig  0nske]  I  could  find  out  her  tribe;  ~  come  kom 
nu !  kom  endelig !  du  maa  endelig  komme ! ;  people  who 
always  ask  why  you  don't  come,  and  never  say  do... 
g0r  nu  Alvor  af  det  (,  og  kom)!  To  do  erstattende 
et  tidligere  Verbum:  I  missed  her  very  much;  we 
all  did,  det  gjorde  vi  alle;  he  laughed,  and  so  did  I, 
og  jeg  (lo)  med,  og  det  samme  gjorde  jeg;  the  French 
can,  and  -,  live  on  less  than  the  English,  kan  leve  og 
lever  .  .  .;  he  caressed  the  tiger,  as  I  would  have  done 
a  kitten,  som  jeg  vilde  gjort  med  en  Kattekilling 
(*Katunge).  I  Forbindelser  med  Praeposition 
eller  Adverbium:  _  away  fjerne,  f.  Eks.  en  For- 
dom,  et  Indtryk ;  there  is  little  -ing  [liden  Omssetning, 
*ogs.  liden  R0relse]  in  cotton;  _  into  Danish  oversaette 
t.  dansk,  fordanske ;  the  rooms  are  not  done  off  yet, 
er  endnu  ikke  afdelte;  _  out  a  room  g0re  rent  i  et 
Vserelse;  _  him  out  of  snyde  (*ogs.  lure,  lumpe) 
ham  for;  ~  over  g0re  om  igen;  repetere,  i  Skolespr.; 
bedsekke;  sm0re;  till  they  were  rig'larly  done  over 
[indtil  de  hverken  vidste  ud  eller  ind,  var  rent  ude  af 
det],  and  forked  out  the  stumpy.  Dickens' s  Sk. 
(Scenes  XVII,  p.  144  T);  we  must  find  him  first,  and 
then  consider  what  shall  be  done  to  him,  g0res  (el. 
ske)  m.  ham;  _  up  bl.  a.  ssette  istand  (*ogs.  stelle 
istand,  stelle),  saette  Skik  paa,  i  flere  Tilff;  opssette,  om 
Haar;  (stive  og)  stryge,  f.  Eks.  om  Kjole;  omsy,  foran- 
dre,  modernisere;  pynte  op,  *ogs.  opfiffe;  oppudse,  male 
og  tapetsere;  indpakke;  P  g0re  det  af  med,  ruinere, 
*ogs.  tage  Ryggen  af ;  udmatte ;  there  is  a  pleasure  in 
~ing  up  a  debtor,  which  none  but  a  creditor  can 
know;  I'm  feeling  done  up  [treet,  slidt,  *ogs.  slitenl, 
somehow;  _  it  up  comfortable  (Dickens's  Sketches, 
Scenes  IX,  p.  93  T),  slutte  hyggelig ;  «  with.  Se  ovfr. 
(do  m.  pronominalt  Objekt) !  so  ~  you  never  have  any- 
thing to  ~  with  it!  befat  dig  derfor  aldrig  m.  det! 
have  st  to  ~  with  it,  is.  have  nogen  Andel  deri ;  what 
will  you  -  with  it?  hvad  vil  du  (g0re)  m.  den? 

4.  do  [du-]  vi  &  abs  g0re;  handle;  baere  sig  ad;  -  as 
I  -I  g0r  som  jeg!  -  as  most  ~,  ogs.  f01ge  Str0mmeu; 
show  me  how  to  ~,  hvorledes  jeg  skal  (el.  skulde)  g0re, 
g0re  det,  baere  mig  ad;  that  will  ~  det  gaar  an;  det  er 
ikke  saa  gait;  det  er  nok;  will  that  ~?  gaar  det  an?; 
er  det  nok?;  how  ~  you  ~?  hvorledes  staar  det  til?  p 
hvor  staar  til?;  god  Dag!;  asfc  how  his  mother  did? 
.  .  .  hvorledes  bans  Moder  bavde  det?  _  better  g0re  det 
bedre,  i  flere  Tilff;  komme  sig,  vaere  bedre,  om  Syg;  ~ 
well  g0re  det  godt;  komme  sig;  vaere  flink;  if  I  live 
and  ~  well,  og  bar  Hilsen  el.  Helsen;  ~  well  to  g0re 
vel  i  at .  .  . ;  it  did  just  as  well  det  gjorde  samme 
Nytte;  _  and  die  kaempe  og  falde;  _  or  die  sejre  eller 
d0;  fig  p  gaa  paa  m.  D0dsforagt;  be  (up  and)  -ing 
vaere  p.  Taeerne,  ogs.*  vaere  i  Bevaegelse,  have  sin  Aarer 
ude,  p  r0re  Spillet,  vsere  ude,  vaere  om  sig.  Med 
Praepositioner  &  Adverbier:  -  away  with  fjerne 
[dette  Indtryk,  denne  Taiike,  raadeiide  Mangier  the  im- 
pression, the  idea,  existing  defects];  afskaffe;  s!0jfe 
[Fsestningsvaerkerne  &c  the  fortifications};  -  (to  others) 
as  you  would  be  done  by!  g0r  mod  andre,  som  du  vil 
andre  skal  g0re  mod  dig !  _  for  holde  Hus  (*ogs.  stelle) 
for;  tjene  (el.  g0re  Tjeneste)  som;  due  til;  vaere  nok 
for;  p  0delaegge,  g0re  Ende  (el.  Kaal)  paa,  g0re  det  af 
med,  ekspedere;  done  for,  ogs.  leveret,  ogs.*  faerdig, 
kaput;  was  done  for,  ogs.  fik  sit  Fedt  (ogs.*  sin  Be- 


[e«]  hate;  [ou]  BO;  [ai]  /;  [au]  out;  [S]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9],. 


do 


272 


dog 


komst);  -  in  spirits  gore  i  Spirituosa;  have  done 
with,  is.  vajre  f»rdig  med,  i  flere  Tilff;  you  will  return 
the  book  when  done  with,  naar  De  bar  brugt  den,  efter 
Afbenyttelsen;  /  have  done  with  him,  ogs.  jeg  vil  ikke 
vide  af  ham;  /  have  done  with  life;  if  you  escape  from 
him,  you  will  have  to  .  [g0re,  bestille]  with  me;  done 
with  you!  top!  ogs.*  lad  gaa!  -  without  undvsere, 
hjselpe  (el.  klare,  F  *  ogs.  greie)  sig  uden. 

5.    do  [dir]  F  Kneb,  Lurendrejeri  n;  Lurendrejer  c. 

doab  I'doueb]  hind  Landtunge,  *ogs.  0re,  Hals  c, 
mellem  to  sammen!0bende  Floder  [dooabj. 

doable  ['du'abl]  mulig,  garlig.    Carlyle. 

doat  [do»t]  vi.    ^Eldre  Stavning  af  dote. 

dobber  ['daba]  amr  Flyder,  *Dobbe,  (Vager)duvl, 
Varde,  V01e  c. 

Dobbin  ['dabin]  F  0g  w,  Hest,  *ogs.  Gamp,  paa  Lands- 
bygden;  Familiehest  c. 

dobie  ['doubi]  hind  Vadskemand;  anglo-hind  Vadske- 
kone  c  fdhobij. 

Dobson  ['dabsan]  s. 

•lobule  ['dabjul]  Jf  D0bel  c:  Leuciscus  dobula. 

doc  [dak]   F  amr  Doktor,  Lsege  c. 

docent  ['dousant]  Docent  c.  Kun  ved  enkelte  amr 
Universiteter. 

docile  ['dasil,  'do»sail]  Iservillig;  f0jelig.  docility 
[do'siliti]  Lfervillighed;  F0jelighed  c. 

dock  [dak]  ^  Syre  c:  Rumese.  dock  vt  (af)studse,  af- 
stumpe,  kupere,  *ogs.  afstubbe,  stytte,  om  Hale; 
bortskaere,  s!0jfe  [en  Stavelse  a  syllable]  •  aftrsekke, 
paa  (el.  i)  L0n  &c;  the  ~ing  of  horses  Kupering  c  af 
Heste;  -ed  tail,  ogs.  Stumphale.  dock  solid  Del,  af 
Hale;  Halestump,  Stub  c.  dock  Dok;  Delinkventplads, 
Forbryderbaenk  c  [felon's  -];  in  the  felon's  ~,  ogs.  paa 
Tyvebaenken;  go  to  ~  gaa  i  Dok.  dock  vt  dokssette.  dock 
vi  gaa  i  Dok,  F  dokke;  the  ship  will  „  shortly,  dockage 
['dakids]  DokpengepZ  dock-cress  ['dakkres]  ^  Haremad 
c:  La(m)psana  communis.  docker  ['daka]  Dokarbejder  c. 

docket  ['dakit]  (Indholds)seddel;  Mserkelap  c,  Maerke; 
jur  Domsuddrag  n ;  Udtogsprotokol ;  Sagliste  c,  *ogs. 
Kart  w;  Dagsorden  c;  be  on  the  ~  F  staa  p.  Ekspektance- 
listen,  vente  p.  Tur.  docket  ['dakit]  vt  forfatte  et  Ud- 
tog  af,  bringe  i  Udtog;  indfare  i  Udtogsprotokol,  regi 
strere;  maerke;  etikettere. 

dockize  ['dakaiz]  vt  anlsegge  Dok(ker)  i  eller  ved;  . 
Cattewater  Bay.  Engineering  1898  Iste  Halvaar  22 ». 
dockyard  ['dakja-»d]  Vaerft  n,  med  Dok. 

doctor  ['dakta]  Doktor,  i  flere  Tilff;  si  Distillat0r, 
Vinlaver;  &  si  Kok  c;  the  ~  F  ogs.  brun  Sherry  c;  > 
si  falske  Terninger.  Doctors'  Commons,  en  Domstol  i 
Londons  City.  Her  opbevares  Testamenter.  Se  Dickens's 
Sketches  II  VIII!  who  is  to  decide,  when  ~s  [de  Iserde] 
disagree  ? ;  go  t o  a  ~  (or  to  the  ~'s),  til  Doktoren.  doc- 
tor ['dakta]  vt  F  doktorere;  flikke  (el.  pynte,  *ogs. 
stelle)  paa.  Ogs.  m.  forstserkende  up;  F  forfalske,  *ogs. 
opblande,  om  Vin;  g0re  (el.  kreere)  til  Doktor;  .  ac- 
counts F  forbedre  (el.  pynte  paa)  Regnskaberne.  doctor 
vi  doktorere.  doctoral  ['daktaral]  doktoral,  Doktor-;  - 
gown  Doktor-Kaabe,  -Talar  c.  doctorate  ['daktaret] 
Doktorat  n,  Doktorgrad  c.  doctoress,  doctress  ['dak- 
t(a)res]  kvindelig  Laege,  Doktorinde  c. 

doctrinaire  [daktri'nse'"]  doktrinaer,  teoretiserende 
Statsmand  c,  isser  i  Frankrig.  doctrinal  ['daktrinal;  \ 
d&k'trainal]  Lsere-,  Tros-;  .  controversy,  proposition 
doctrine  ['daktrin]  Undervisning  bibl;  Lsere,  Lserdom  c 
false  ~s  falske  Laerdomme  pi,  Vranglaere  c. 

document  ['dakjumant]  Bevislighed  c;  Aktstykke 
Dokument  n.  document  ['dakjumant]  vt  forsyne  med 


Bevisligheder;  dokumentere;  forsyne  m.  Papirer,  f.  Eks. 
et  Skib.    documental  [dakju'mental]  Bevis-,  til  Bevislig- 
icder  h0rende;  som  grunder  sig  p.  Dokumenter.    docu- 
mentary [dakju'menteri]  dokumentarisk. 
dodder  ['dada]  vi  prov  skaelve,  sitre.     dodder  ['dada] 

Hjerte-,  Kyste-,  ogs.*  Baevregrses  n:  Briza  media; 
Spergel,  *Linbendel:  Spergula  arvensis.  Schubeler.  — 
If01ge  andre:  H0rsilke,  *Snyltetraad  c:  Citscuta. 
doddy  ['dadi]  prov  Dvserg,  Mandsling,  Pusling  c. 
dodecagon  [do^'dekagan]  mat  Tolvkant  c. 
dodge  [dadg]  vi  fare  (el.  springe,  vige)  tilside,  F*  ogs. 
vige  undaf;  sno  og  bugte  sig;  fig  sno  og  bugte  sig,  g0re 
Krumbugter,  bruge  Kunster  el.  Kneb,  "ogs.  snu  og 
vride  sig.  dodge  vt  (s0ge  at)  undgaa,  fare  (el.  springe, 
vige)  tilside  for,  *ogs.  vige  undaf  for.  dodi?e  Sidespring 
n,  ogs.  fig  klog  Bevaegelse,  (klog)  Man0vre;  fig  ogs. 
Kunst,  Krumbugt  c,  Kunstgreb,  Kneb  n.  dodger  ['dadga] 
Fiffikus;  prov  Nathue ;  si  Snaps,  *Dram,  is.  om  den 
sidste  Aftensnaps;  si  Praest  c.  Jvf  corn-dodger!  the 
Artful  Dodger,  en  ung  Mestertyv  i  Dickens's  Oliver 
Twist;  was  I  a  ~?  She  (a  prostitute)  meant  a  parson. 
May  hew,  London  Labour  &c. 

Dodington  ['dadirjtan,  'dou-] ;  Bubb  ~,  senere  Lord 
Melcombe-Regis.  Berygtet  f.  sine  behaendig  udfarte 
Kovendinger  i  Politiken. 

dodman  ['dadman],  i  Norfolk:  Snegl  c  [snail]. 

dodo  ['do"do]  >  Dronte  c:  Didus  ineptus.  Dodo, 
(Heltinden  i  en)  Roman  af  E.  F.  Benson  (1893). 

dodomoa  [?doudo'molla].  Et  udd0dt  australisk  Dyr;  as 
archceologically  interesting  as  the  extinct  .  and  mam- 
moth kangaroo.  Henty,  Australiana  5. 

Dodsley  ['d&dzli].  Is.  naevnes  R.  ~,  en  dramatisk 
Digter. 

doe  [dou]  Daahind;  Hun,  af  Hare,  af  Kanin;  sp  Boldt, 
ogs.*  Bal  c,  i  shinty;  — hare  Saetter,  *ogs.  Saette, 
Saettehare  c. 

doer  ['du-a]  Gerningsmand ;  bibl  G0rer;  Handlingens 
Hand,  Daadsmand  c;  he  was  not  much  of  a  talker;  he 
was  a  ~;  this  class  of  great  ~s  and  small  talkers. 

does  [dAz]  v  g0r;  he,  she,  it  ~. 

doeskin  ['douskin]  Daahud  c;  mere  Doeskind  n,  Slags 
Buckskin. 

doest  ['du'ist]  v  g0r;  tlion  -,. 

doff  [da(')f]  vt  affare  sig,  aftage.  Hos  Shakesp.  &joc. 
Modsat:  don. 

doflfer  ['dafa]  Kamvalse  c. 

dog  [dag]  Hun d,  fRakke,  *Hund,  F  Bikje;  i  Smstgg. 
Han,  af  flere  Dyr;  Krampe,  som  Redskab;  Jsernbuk, 
Brandrytter  [firedogj ;  Patron  c,  paa  Dreje(r)baenk ;  a 
lucky  -  en  heldig  Kant0ffel,  ogs.*  en  lykkelig  Pilot,  en 
heldig  Gris,  en  Lykkefugl ;  an  odd  -  en  saer  Praas, 
ogs.*  en  underlig  Sekser;  a  sly  ~  en  snu  Rad,  *en  ful 
Fisk  el.  Fant;  _  gone!  Se  doggone!  keep  a  ~  holde 
Hund ;  go  to  the  ~s  gaa  i  Vadsken ;  om  Pers.  gaa  i 
Hundene.  dog  vt  f01ge  (utraettelig)  i  Haelene,  f01ge  (el. 
passe  op)  overalt,  f01ge  Skridt  f.  Skridt,  *ogs.  fodf01ge, 
f01ge  Hak  i  Hael;  plage,  jage.  Ogs.  -  his  heels  or  steps. 

dogate  [Idonge1t]  Dogat  n,  Dogevserdighed  c. 

dog |  bane,  se  dog's-bane!  — berry  $>  vild  Snebolle, 
*B6nv6d  c:  Viburnum  opulus;  'Melbser  n:  Arcto- 
staphylos;  R0n,  *Rogn:  Sorbus  aucuparia;  Hunderose, 
*Nype(rose),  Klunger(rose)  c:  Rosa  canina;  Dogberry, 
en  Person  i  Shakespeares  Much  Ado  about  Nothing. 
Df  si  en  enfoldig  Panser  (*Kost);  — brier  Hunderose, 
*Nyperose,  Klungerrose  c:  Rosa  canina;  — cake  Hunde- 


1-  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel    fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


dog 


273 


dom 


tvebak,  *Hundekjex  c;  —call  Jagtfl0jte;  ..cart  Jagt- 
vogn  c  med  Hunderum;  — cheap  til  Spotpris,  for  R0ver- 
(*ogs.  R0vers)k0b.  Jvf  dirt-cheap !  —cook  Kok?  Davies, 
in.  Citat  fra  Th.  Hook;  -days  Hundedage. 

doge  [doudg]  Doge,  Hertug  c,  i  Venedig  og  i  Genua. 

dog-ear  J2sels0re  n  [dog's-ear]. 

dogeate  ['doudget]  Dogat  n,  Dogevserdighed  c. 

dogjfancier  ['dag'fansia]  Hundeelsker;  is.  Hunde-Op- 
drsetter,  -Handler  c;  — flsh  Hundehaj  c:  Squalus  cani- 

cula; fox  Hanrsev;   wet  as  a  ~  vaad  som  en  Hund 

(*ogs.  som  en  Kraake).  dogged  ['dagid]  bidsk;  is.  egen- 
sindig,  stiv;  trodsig,  umedg0rlig;  _  [sejg]  resistance;  ~ 
of  purpose  ihaerdig,  som  sejgt  forf01ger  sit  Maal.  dog- 
gedly ad  trodsig;  sejgt,  med  sejg  Bestemthed. 

dogger  ['dagaj  Doggerflsker  c;  Doggerfart0j  n. 

doggerel  ['dag(a)ralj  uregelmsessig :  i  Versemaal;  bur- 
lesk ;  s  Knyttelvers  pi,  burleske  Vers  pi.  Ogs.  ~  verse. 

doggerman  ['dagaman]  Doggerflsker  c. 

Doggett  ['digit].  Is.  nsevnes  Thomas  „,  en  Skue- 
spiller.  Indstiftede  1715  en  Kaproning  fra  London 
Bridge  t.  Old  Swan  i  Chelsea.  Roningen  finder  endnu 
Sted  hver  August,  og  Kampprisen  kaldes  Dogget's  Coat 
(en  rigt  prydet  Tr0je)  and  Badge  (S01vmedalje). 

doggish  ['dagi/]  hundeagtig;  bidsk;  hundsk.  dogjgoue 
F  &  p  Fanden  gale  mig ! ;  -  my  buttons,  but  I'm 
glad  I'm  goin  (Lazyland  I  XII  238)  jeg  er  (Fan- 
den)  gale  mig  glad  ved  at  skulle  afsted;  ~goned  for- 
bistret;  such  ~  economy.  Cent.  Diet.;  — grass  Kvik- 
grses  n,  *Kveke  c:  Triticum  repens.  doggy  ['dagi] 
hundeagtig,  Hunde-;  _  smell  Hundelugt.  dogjhair  Dsek- 

haar;  Hundehaar,  i  Uld;  — hutch  Hundehus; in-the- 

manger  f-'meindge]  se  manger!  — Latin  K0kkenlatin; 
— lead  Hundekobbel  n,  Hunderem  c;  — leech  Hunde- 
doktor. 

dogma  ['dagma]  Dogme  n,  Trosssetning,  Lseressetning  c. 
dogmaolatry  [dagma'alatri]  \  Dogmedyrkelse  c.  dog- 
matic [dag'matik]  dogmatisk;  selvsikker,  suffisant,  *ogs. 
skraasikker,  om  Person;  afgjort,  fast,  i  en  docerende 
Tone  fremsat;  how  dare  you  be  ~  enough  to...?  dog- 
matical. Se  dogmatic!  dogmatically  ad  is.  med  Selv- 
sikkerhed,  med  Suffisance,  docerende,  i  en  docerende 
Tone.  Jvf  arrogate!  dogmatics  [dag'matiks]  Dogmatik 
-c.  dogmatism  ['dagmatizm]  Suffisance,  (Selv)sikkerhed, 
afgerende  (el.  docerende)  Tone,  *ogs.  Skraasikkerhed 
•c.  dogmatist  ['dagmatist]  suffisant  (*ogs.  skraasikker) 
Person  c.  dogmatize  ['dagmataiz]  vi  tale  (el.  udtale  sig) 
.afg0rende,  tale  m.  (Selv)sikkerhed  (el.  Sumsance,  An- 
masselse). 

dogrose  Hunderose,  *Nyperose  [dog-brier  &c].  dog's|- 
bane  ['dagzbein]  ty  *Hunded0d  c:  Apocynum  andro- 

scemifolium;  — body  ^  si  uErtep01se  c; ear  ^Esels0re 

n,  omb0jet  Fold,  Omb0jning  (p.  Blad),  *ogs.  Bret  c  & 
n,  Brsek  c;  — ear  laegge  ^Esels0re  i,  omb0je,  *ogs. 
brette;  forkr011e.  dog|  shore  &  Dreng  c;  — sick  meget 

syg,  saa  syg  som  en  Hund,   saa  syg  saa  syg; sleep 

forstilt  S0vn,  *ogs.  Lensmandss0vn.  dog's|meat  Hunde- 
mad;  — Bose  Hundensese;  F  Blanding  (*ogs.  Pjolter  c)  af 
Genever  og  01.  dog|star  Hundestjerne;  — tired  udaset; 
J  sat  down  ~;  — tooth  Hj0rnetand,  0jentand;  — tricks 
Hunde'kunster ;  they  tried  some  of  their  ~  on  me; 
— trot  Luntegang  c,  ogs.*  Luntetrav  n,  *Lunk,  Dilt  c; 

— vane  <£,  Spanier  c; violet  ^  Hundeviol,  *Markfiol: 

Viola  canina;   — watches:  the  ~  ^  Platfoden;   — wolf 

Hanulv; wood  /vdld  Snebolle,   *Benved:    Viburnum 

opulus  [white  ~];  bittersed  Natskygge  c,  *Kipplyng  c 
&  n,  Vivang :  Solanum  dulcamara;  r0d  Kornel  c, 
H0nsebsertrse  n:  Cornus  sanguinea;  Benved  c  &  n: 


Evonymus  europcea;  T0rstetr3e  n,  *Brakal,  Hundhegg, 
Troldhegg :  Rhamnus  frangula;  Hseg,  *Hegg  c :  Prunus 
padus. 

doily  ['doili]  Dessertserviet  c. 

doing  ['du'irj]  s  G0ren  c;  Vaerk  n.  Se  saying!  ~s, 
ogs.  G0ren  og  Laden  c;  much  talking,  and  little  ~, 
og  lidet  af  Handling;  pretty  -s  here!  her  gaar  det 
dejlig  til!  it's  all  his  ~,  altsammen  hans  Vserk;  it  was 
none  of  his  -  det  var  ikke  hans  Veerk,  hans  Skyld. 

doit  [doit]  D0jt  c.    Git. 

Dol  [dal]  Dorte  c.    Forkortet  af  Dorothy. 

doldrnm  ['daldram]  Stilhed  c  \;  thrice  [it]  shook  its 
solemn  head,  and  then  vanished,  leaving  me  in  a  ~ 
of  terror,  i  Rsedselens  store  Stilhed.  Scraps  XVIII 
515.  Doldrums  [-z]  pi :  the  ~  &  Regnhullet,  Vindstillets 
Baelte  n,  i  Atlanterhavet;  the  doldrums  figurlig :  daarligt 
Hum0r;  be  in  the  ~  vsere  i  daarligt  Hum0r  [in  the 
dumps];  kede  sig,  vsere  renonce  paa  Underholdning, 
p.  Samtaleemner. 

dole  [doul]  Del;  Skserv  c.  dole  vt  dele;  ~  out  uddele; 
tildele,  lade  tilflyde  (i  sparsomt  Maal). 

doleful  ['doulful],  dolent  ['doulant]  hst  sorrigfuld, 
s0rgelig;  melankolsk. 

doless  ['du'les]  sc  &  amr  doven,  uvirksom;  unyttig. 

dolestone  ['doulstoun]  prov  Skelsten. 

dolichocephalous  [daliko'sefalas]  dolikokefal,  lang- 
hovedet,  langskallet. 

doll  [dal]  Dukke  c. 

dollar  ['dale]  amr  Dollar  c,  Kr.  8.73;  i  Engl.  (Covent 
Garden):  fire  Shillings.  Se  norske  Univ.  &  Skoleann. 
1893.  211! 

dollie  ['dali]  F  (lille,  *Uden)  Dukke  c. 

dollman  ['dalman]  Dolman  c  [en  lang  tyrkisk  Kjortel; 
^  det  ridende  Artilleris  Tr0je]. 

Dolly  ['dali]  Dortemor.  Af  Dorothy  &  Dol.  Is.  nsev- 
nes  _  Varden,  en  Person  i  Dickens' s  Barnaby  Rudge. 
Deraf  ~  Varden,  en  Slags  Overkjole  ophseftet  over  et 
stserktfarvet  Sk0rt;  en  Damedrik:  Limonade  med  Is- 
creme;  amr  Jt  en  Art  kalifornisk  0rred  c:  Salvelinus 
malma.  dolly  a  dukkeagtig;  small,  ~  features,  dolly 
s  Dukke;  met  bevaegelig  Trseskive  c  der  vandrer  op 
og  ned  v.  Koncentrationsarbejdet;  Forlsengelsesstykke  n, 
Sk0d,  paa  Peel  der  skal  nedst0des ;  primitiv  Vadske- 
maskine  c.  dolly  vt  koucentrere  (ved  en  vandrende 
Trseskive).  dolly  ['dali]  hind  Present  c  (isser  af  Frugt, 
Blomster,  Syltet0j  &c).  dolly-shop  Pjaltebod,  ogs.* 
Marskandiserforretning,  *Fillehandel  [med  a  black  dott 
t.  Skilt];  Pantelaanerforretning  c  uden  Bevilling  [leav- 
ing shop]. 

dolman  ['dalman]  s,  se  dollman! 

dolmen  ['dalman]  egl  Bordsten;  Dolmen  c,  keltisk 
Stenalter  i  Frankrig  [cromlech], 

dolorous  ['dalaras]  sorrigfuld;  sorgelig,  trist. 

dolphin  ['dalfin]  zoo  Tandhval:  Delphinus;  is.  Delfin, 
Springer :  Delphinus  delphis;  Jf  Butsnude,  Guldmakrel, 
ogs.*  Dolfin:  ICoryphcena  hippuris;  &  is.  Fort0jnings- 
b0je;  Fort0jningspael,  Pullert  c,  ved  Dok  &c;  Afvis- 
ningsvserk,  Afviservserk  n,  i  Havn  <fcc;  — flower  Ridder- 
spore  C:  Delphinium  Ajacis;  — striker  &  Pyntenets- 
strseber  c. 

dols.    Forkortet  f.  dollars. 

dolt  [do<4t]  Klods;  Klokker  c.  doltish  [-i/]  klodset; 
klokkeragtig,  tykhovedet. 

dol?e  [dalv]  v  gravede,  grov.    Af  delve.    Git. 

dom  [dam]  hind  Navn  p.  en  lav  Kaste:  Rakkere  & 
Natmsend,  &c. 

domador  [do'ma'da'9]  Tsemmer  c.    I  sp.  Sydamerika. 


i]  hate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [S]  the;  [}>]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sin^r;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med 

18 


dom 


274 


doo 


domain  [do'me«n]  Omraade  n,  Besiddelser  pi ;  Jord- 
ejendom  c,  iscer  omkring  Herresaedet;  fig  Felt,  Omraade 
n,  Enemserker  pi. 

Domdaniel  [dam'danial]  Domdaniel  n,  i  orientalske 
Sagn  Trolddomshule  under  Havet,  Helvedeshule  c. 
Hos  Southey,  Byron,  Carlyle. 

dome  [doum]  arch  Kuppel  c. 

domesday  ['doimzde1,  'du'mz-]  f  Dommedag  [dooms- 
day]; Domesday  Book  Vilhelm  Erobrerens  Jordebog. 

domestic  [do'mestik]  Hus-,  husllg;  indre  [Splid  dis- 
sensions}; huslig,  om  Person;  tarn,  om  Dyr;  hjemme- 
gjort ;  af  hjemlig  Tilvirkning,  af  indenlandsk  Fabrikat; 

animal,  is.  Husdyr;  ~  stories  Hverdagshistorier ;  - 
quarrels,  ogs.  Familietvist  c.  domestic  (Hus)tyende  n, 
Tjener  c;  ~s  amr  hjemlige  (el.  hjemmevirkede)  Fabri- 
kata,  is.  Bomuldsvarer.  domesticate  [do'mestike't]  vt 
g0re  husvant,  husvsenne,  vsenne  til  Hjemmet;  om  Dyr 
is.  toemme;  ~d,  is.  hjemmevant;  huslig,  f.  Eks.  om  en 
Kone;  tarn,  om  Dyr;  _  himself  with  indlogere  sig  (el. 
slaa  sig  ned)  hos.  domestication  [domesti'kei/an]  Hus- 
vsennelse,  Tilvsennelse  t.  Huset  el.  Hjemmet;  Taem- 
ning  c.  domesticity  [doume'stisiti]  Husvanthed,  Hjem- 
mevanthed;  Huslighed;  om  Dyr :  Tamhed;  tarn  Tilstand 
c;  those  little  domesticities  [huslige  Hygge]  which  glad- 
den the  lives  of  most  men;  the  animal  in  a  state  of  ~, 
i  tain  Tilstand.  domestici/e  [do'mestisaiz]  vt,  se  do- 
mesticate! is.  g0re  huslig.  Southey,  hos  Davies. 

domical  ['doumikel]  Kuppel-,  kuppelformig. 

domicile  ['damisil,  -sail]  Bopsel  c,  Hjemsted  n;  vt  bo- 
fseste,  bossette;  ~d,  is.  bosat.  domiciliary  [dami'siljari] 
Hus-,  Bosteds-;  -  visit  Husunders0gelse,  Ransagning  c. 
domiciliate  [dami'silieH]  vt,  se  domicile! 

dominant  [' dominant]  herskende;  fig  herskende,  frem- 
herskende;  his  ~  passion,  dominant  J^  Dominant,  ren 
Kvint  c.  dominate  ['damineH]  vt  beherske;  is.  ^  ogs. 
dominere,  *ogs.  overheie ;  the  strong  building  domin- 
ating the  village.  domination  [dami'ne'/an]  Herre- 
d0mme  n.  dominator  ['damineHa]  Hersker;  Behersker  c. 
domine  ['damini]  p  Prsest;  Skolemester  c.  domineer 
[d&mi'nia]  vi  herske,  dominere;  -ing  spirit  Herskesyge 
c;  -  over  dominere  over,  dominical  [do'minikal]  som 
angaar  Herren  (.  .  .  el.  Sendagen);  _  letter  Sendags- 
bogstav;  -  prayer  Herrens  B0n.  Dominican  [-an]  do- 
minikansk ;  s  Dominikaner,  Prsedikemunk,  Sortebroder 
c.  dominie  fdamini]  s,  isser  sc,  se  domine!  dominion 
[do'minjan]  Herred0mme  w;  -s  Rige  n,  Riger  og  Lande 
pi;  _s  bibl  Herredommer;  the  Dominion  of  Canada 
Den  kanadiske  Federation;  an  inordinate  love  of  _  en 
overvsettes  Herskesyge.  domino  ['daminou]  Domino  c; 
~(e)s  Domino  c,  Dominospil  n  [game  of  ~(e)s]. 

don  [dan]  Don,  Herre,  en  sp.  Titel;  F  Spanier,  Spa- 
niol;  Storborger,  *ogs.  Herremand,  Stormand;  Mester, 
L0ve,  *ogs.  Klipper,  Klypper  c;  the  ~s  univ  Aristokratiet: 
Magistre  og  Stipendiater,  tidligere  ogs.  adelige.  don 
[dan]  si  ypperlig,  mesterlig;  a  ~  hand  at  a  knife  and 
fork  en  JEdedolk,  ogs.*  en  Mester  i  at  bruge  sin  Kniv 
og  Gaffel,  *en  Mester  i  Madfadet.  Don  [dan]  s:  the  . 
Don  c;  .  Cossacks  donske  Kosakker.  don  [dan]  vt  tage 
pan,  ifere  sig.  Git  &  joe.  Modsat:  doff. 

Donald  ['daneld]  s. 

donation  [do'nel,fan]  Gave  c;  Gavebrev  n.  donatire 
f'd&nativ]  sksenket;  s  Gave  c. 

Donatus  [do'neHas]  Donat(us);  Donat,  grammatisk 
Elementarbog  c. 

Doncaster  ['daqkaste].    Se  Legerl 
done  [dAn]  v  gjort.   Af  3.  &  4.  do.   done  a  kogt;  stegt; 
om  Ost:  fserdig,  *ogs.  gjort,  moden.  Som  int  top!  ogs.* 


del  er  et  Ord!  lad  gaa  /_  with  you]!  -  enough  bl.  a 
gennemkogt;  .  too  much  kogt  for  meget,  *ogs.  forkogt 
&c;  overmoden. 

donee  [dou'ni-]  jur  (Gave)modtager  c. 

Donegal  ['dani'ga'l,  'danigal]  s. 

donjon  ['dAndgan,  'dan-]  Hovedtaarn,  Mid^taarn  n. 

Don  Jnan  [dan  'dgu'an]  Don  Juan  c.  Ogs.  et  Digt  af 
Byron. 

donkey  ['darjki]  ^sel;  fig  Asen  w;  Typ,  Saetter  c,  i 
Typograf-sZ;  _  engine  Donkeymaskine,  mindre  Maskine, 
som  faar  sin  Damp  fra  en  st0rre;  short  and  sweet  as 
a  ~  ride  F  Pernilles  korte  Fr0kenstand  c. 

Donne  [dan]  s. 

Donnybrook  ['danibruk] ,  en  Forstad  til  Dublin;  .  fair 
Babel,  Hurlumhej  n,  *ogs.  Huskestue  c. 

donock  ['danak]  amr  (i  Sydst.)  Sten  c. 

donor  ['do^na,  -na-»]  Giver  c. 

do-nothing  ['du- 'nAbirj]  ledig,  0rkesl0s;  s  Dagdriver,. 
ogs.  Ladhans  c. 

Donoran  ['danavan,  'dAn-];   -s  ir  Kartofler,  *Poteter. 

Don  Quixote  [dan  'kwiksdt]  Don  Quijote  c. 

don't  [dount]  f.  do  not;  F  ogs.  f.  does  not;  -  care, 
ogs.  som  a:  ligeglad;  in  the  ~  care  mood. 

donzel  ['danzel]  git  Junker  c.  donzella  [dan'tsela] 
Fr0ken  c,  isser  i  Italien. 

dooab  ['du-ab]  hind  Landtunge,  *ogs.  0r  c  [doab]. 

dood  [du-d]  anglohind  Kamel  c. 

doodeen  [du'di  n]  s.    Se  dudeen! 

doodle  ['du-dl]  Ffe,  Fjog  n,  Tosse  c. 

dookin  f'dukin]  si  (bl.  Zigeunere:)  Spaadom  c  [for- 
tune-telling]. Jvf  dukkering! 

dool  [du'l]  hind  Dool  c  &  n,  et  kasseagtigt  Tonered- 
skab  som  anslaas  m.  Stave,  v.  Bajaderers  Dans. 

dooly  ['du  li]  hind  Baerestol  c;  — box  Bserestol  e. 
R.  Kipling,  His  Majesty  the  King. 

doom  [divm]  vt  d0mme  [til  to] ;  fig  ford0mme;  ~ed'r 
is.  viet  t.  Undergang;  ulykkelig;  he  is  ~ed,  a  ~ed  man 
han  er  d0dsd0mt  (F  en  D0dens  Kandidat),  er  uden 
Redning,  staar  ikke  t.  at  redde;  ~ed  [ford0mt]  to 
struggle  with  difficulties,  doom  Straflfedorn,  Dom; 
(ulykkelig)  Lod,  Sksebne;  Undergang,  Ruin,  Ulykke  c; 
tragedy  of  ~  Sksebnetragedie.  dooms  [du-mz]  sc  R  for- 
bistret  [damned];  meget;  „  sweer  saa  forbistret  doven; 
F*  ogs.  luddoven.  doomsday  f'du'mzde1]  s,  se  domes- 
day!  doomsman,  doomster  ['du'msta]  Dommer  c. 

door  [da>9]  D0r;  Port  c.  Door  er  en  massiv  Port, 
gate  en  Gitterport,  Tralleport  (*Traleport);  you  know 
where  the  ~  lies!  der  er  D0ren!  showed  him  the  ~ 
viste  ham  D0ren;  appear  at  [i]  the  open  ~;  lay  it  at  his 
_  flgurlig:  Isegge  (el.  skyde)  Skylden  p.  ham,  F*  skylde 
p.  ham ;  the  fault  lies  wholly  at  my  -  Skylden  ligger 
belt  og  holdent  hos  mig;  (with)in  -s  indenfor  Huset, 
inden  D0re,  inde,  indend0rs;  keep  within  ~s,  is.  holde 
sig  inde;  stand  in  his  (in  the)  ~,  in  the  ~  of  staa  i  sin 
D0r,  i  D0ren,  i  D0ren  til;  out  of  ~s  udenfor  Huset,  i 
det  fri;  the  carriage  came  to  the  ~,  kom  f.  D0ren, 
k0rte  frem  el.  op;  my  carriage  to  the  -  [lad  min 
Ekvipage  k0re  frem]  directly,  if  you  please!  be  up  to 
the  -  F  holde  Maal;  —case  D0rkarm  c;  —  check^fceai 
Udgangsbillet  c;  ..handle  D0rgreb  w,  ogs.*  D0rvrider, 
D0rtrykker,  *ogs.  D0rhav(e)  c;  --keeper  D0rvogter; 

key  D0rn0gle,  *ogs.  D0rn0kkel;  Portn0gle. 

Doorm  [duam].  En  Person  i  Tennysons  Enid  (Idylls 
of  the  King). 

door | nail  Slagptede,  Slagknap  c,  hvorpaa  en  D0rham- 
mer  falder;  as  dead  as  a  ~,  som  en  Sild;  — post  D0r- 
stolpe.  doorsman  [da>9zman]  Kundekaprer  c,  ved  Bu- 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  son  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


dop 


275 


dot 


tiksder  &c  [touterj.  door  {step  (ydre)  Trappetrin  n; 
Trappe  c,  pi  ogs.  Trappe  c,  *ogs.  Tram  c.  Efter  enkelte 
(som  Cent.  Diet.)  D0rtserskel,  *ogs.  D0rstok  c1;  on  the 
.  of  [Trappen  til]  my  house;  kick  me  down  the  -s; 
.way  D0raabning;  Portaabning;  Indgang  c;  stand  in 
the  _,  i  Daren;  i  Porten. 

dope  [doup]  Sauce,  Saus;  Gr0d;  (tyk)  Sm0relse;  Vogn- 
sm0relse;  Opsugningsmasse  c,  Opsugningsmiddel  n; 
50  per  cent,  nitro-glycerine  and  -  of  sodium  nitrate 
and  wood-pulp. 

doper  ['doupa]  s,  se  dopper!  dopper  ['dapa]  ^  Dyk- 
ker;  is.  lille  Lappedykker,  *lille  Lappelom:  Podiceps 
minor  [didapper];  cont  Gend0ber,  Anabaptist  c,  isser  om 
de  gammelortodokse  Hugenotter  i  Transvaal,  hvortil 
President  Kriiger  og  de  ledende  blandt  Boerne  h0rer. 

dor  [da-9]  Humlebi,  ogs.*  Humle;  Drone  c.  Se  _ 
beetle!  give  him  the  ~  git  have  ham  tilbedste,  g0re 
Nar  af  ham.  Forekommer  f.  Eks.  hos  Kingsley,  West- 
ward-Hoi I  52.  57.  131  T. 

dorado  [do'ra'dou]  jf  Butsnude,  Guldmakrel,  ogs.* 
Dolfin  [dolphin];  ast  Svserdfisk  c. 

dorbeetle  ['d&-»bi-tl]  ent  Oldenborre  c:  Scarabceus 
melolontha. 

Dorcas  ['da'9kas]  bill  Dorkas  c.  Ap.  Gern.  IX  39;  „ 
meeting,  is.  Sym0de;  -  society,  is.  Syforening  c. 

Dorchester  ['da-n/tsta]  s. 

Dordrecht  ['da>9drekt]  Dortrecht  n. 

doree  ['da-ri]  Petersfisk,  Solfisk  c:  Zeus  faber. 

dorhawk  ['da^ha/k]  >  Aftenbakke,  Natravn,  Natskade, 
Skyfald,  *Kveldknar(re)  c:  Caprimulgus  europceus. 

dorian  ['da'rian  ?]  ^  se  durian!  the  ~  fruit.  Dorian 
['da-rian]  dorisk.  Dorian  Dor(i)er  c.  Doric  ['darik] 
dorisk.  doricism  ['darisizm],  dorism  ['da'rizm]  Dori- 
cisme  c. 

Dorking  ['da>9kirj]  Dorking  n,  en  By  i  Kent.  Kendt 
f.  sine  H0ns.  dorking  Dorkingh0ne  c. 

dormancy  ['da  9mansi]  Hvile,  Slummer,  hvilende  (el. 
slumrende)  Tilstand  c.  dormant  ['da-9mant]  slumrende, 
hvilende,  sovende;  -  mine  «Slumre»mine,  en  Art  Elek- 
trokontaktmine,  som  holdes  nede  ved  Bunden,  indtil 
den  ved  Fjendens  (*Fiendens)  Nsermelse  bringes  op  til 
passende  Dybde;  -  partner  passiv  Kompagnon;  _ 
[slumrende]  passions,  dormant  arch  Underslag  n. 
dormer  ['da  9ma]  arch  Underslag;  Tagvindue,  Kvist- 
vlndue  n  [—window]. 

dormice  ['da-8mais]  pi  Syvsovere.    Af  dormouse. 

dormitive  ['da<9mitiv]  s0vndyssende ;  s  Sovemiddel  n. 
dormitory  ['da  9mitari]  Sove-Sal,  -Stue  c,  -Vserelse, 
-Rum;  -Hus  n. 

dormouse  ['da'9maus]  Syvsover  c:  Glis  vulgaris, 
Myoxus.  PI  dormice. 

dorn  [da  9n]  jf  S0mrokke,  *Pigrokke  c:  Raja  clavata 
[thornback]. 

dornick  ['dff>9nik],  dornock  [(da-»nak]  Dornockerdug  c, 
Slags  tykt  m0nstret  Lserred  orig  fra  Dornick  (Tournay) 
i  Flandern. 

Dorothea  [dara'pi'a],  Dorothy  ['darapi]  Dorothea, 
P  Dorte  c. 

dorr  [da>8]  s,  se  dor! 

dorroTT  ['darou]  vt  sc  fiske  v.  at  traekke  Snoren  efter 
Baaden,  *dorge  [hook]. 

dorsal  ['da'9sal]  Ryg-;  -  line,  is.  (Ryg)aal  c;  _  suture 
Rygs0m. 

D'Orsay  ['da'9'se{].     Is.  naevnes  en  Grev  ~,   en  angli- 

1  Saaledes:  Don't  cross  the  doorstep  to-night.  Dickens, 
The  Battle  of  Life  79  T. 


seret  Franskmand  v.  Midten  af  19de  Aarh.    Var  tone- 
angivende  i  Modesp0rgsmaal. 

dorsel  ['da'9sl]  K10v  c  git;  Dorsale,  Tseppe  n,  Skaerm 
c,  bag  Trone  el.  Tronstol  [dossal]. 

dorser  ['da>9sa]  Kiev  c  git  [dosser]. 

Dorset  [!da'9sit]  Dorset(shire),  i  Sydengland;  Dorset 
(-sm0r)  n.  Dorsetian  [da^'si'/an]  \  dorsetsk;  the  ~ 
downs. 

Dort  [da>9t]  Dortrecht  n. 

dorty  ['da>9ti]  sc  gnaven,  ubehagelig. 

dory  ['da-ri]  jf  Petersfisk,  Solfisk  c  [doree].  Ogs. 
John  Dory,  dory  ['da/ri]  ^  Dory  c,  en  Art  Tomands- 
baad. 

dose  [dous]  Dosis,  *ogs.  Indgift;  Portion,  *ogs.  be- 
skseret  Del  c ;  fig  bedske  Filler  pi  (at  nedsvselge) ;  the 
theory  of  minute  ~s  de  smaa  Dosers  Teori.  dose  [dous] 
vt  dosere;  indgive  (En)  Doser;  lade  (En)  tage  ind;  fig 
is.  forgive  (En  m.  Medikam enter  &c) ;  the  sour  stuff 
you've  -d  [forgivet]  MS  with  today;  ~  himself,  is.  tage 
(noget)  ind. 

dosel  [dasl]  Dorsale  n.    Se  dorsel! 

doshalla  [do'/als]  hind  Doshalla  c  &  n,  Sjal  mere  end 
dobbelt  saa  langt  som  det  er  bredt. 

doson  ['dousan]  Doson,  L0ftegiver  (og  L0ftebryder)  c; 
Antigonos  Doson. 

doss  [das]  Halmpude;  Halmseng;  si  Seng  c.  Jvf 
crummy!  doss  vi  si  sove.  doss  vt  prov  stange  #oss 
with  the  horns,  gore];  ~  down  [rykke  ud  med]  the 
money. 

dossal,  se  dorsal! 

dosser  ['dasa]  Halmkurv  git;  K10v  git;  si  logerende  i 
Natteherberge,  is.  B011e,  ogs.*  Lazzaron  c.  Jvf  crummy ! 
a  chatty  _  en  (smudsig,  luset)  Omstrejfer.  doss-house 
['dashaus]  (billigt)  Logihus,  Natteherberge  n. 

dossil  ['dasil]  chir  Charpicylinder,  Bourdonnet  c. 

doss(ing)-ken  s,  se  doss-house! 

dost  [dASt]  v :  thou  ~  du  g0r,  &c.    Af  3.  &  4.  do. 

dot  [dat]  Prik  c,  Punkt;  Decimaltegn  n,  Prik  c  [deci- 
mal -];  describe  him  to  a  ~,  paa  en  Prik ;  off  his  ~ 
forrykt.  dot  vt  prikke,  punktere;  ssette  Prik  over  [i 
an  i] ;  a  ~ted  [punkteret]  line;  -ting  pen  Punkterpen; 
Mng  wheel  Punkterhjul;  a  landscape  -ted  [bestraet, 
*ogs.  oversseldet]  with  cottages;  people  -ted  the  fields 
rundt  omkring  paa  Markerne  saa  man  Folk,  dot  vi 
ssette  Prik(ker),  punktere;  _  and  carry  one  (ssette 
Punkt  og)  laane  «en  som  er  ti»;  _  and  go  one  p  halte, 
vsere  halt,  dot  [dat]  jur  Medgift  c  [dower]. 

dotage  ['doutidg]  (Alderdoms)sl0vhed,  S10vhedstil- 
stand,  Gaaen  c  i  Barndom.  Jvf  anecdotage! 

dotal  ['dout9l]  dotal,  Medgifts-,  given  i  Medgift. 

dotard  ['doutad]  s!0v  gammel  Hand,  Mand  c  der  gaar 
i  Barndom. 

dotation  [do'te^an]  (Udstyrelse  med)  Medgift;  Gave, 
Dotation  c. 

dote  [dout]  vi  vsere  s!0v(et),  gaa  i  Barndom;  time 
has  made  you  ~  Aarene  har  gjort  dig  s!0v;  an  old 
doting  [s!0v]  woman.  The  Antiquary  XXVII.  266; 
-  (up)on  have  stor  Svaghed  for,  forgude;  bsere  p. 
Haenderne;  doting  love  p  Abekaerlighed. 

doted  ['doutid]  amr  halvraadden;  is.  fr0nnet,  p.  Fyn: 
bommet,  *mor(s)ken;  _  wood.  Jvf  doty! 

doter  ['douta]  Forguder  c.    Se  ogs.  dotard! 

doth  [dAp]  v  hst:  he  (she)  ~  han  (hun)  g0r.  Af 
R.  &  4.  do. 

Dotheboys  ['du'fJaboizj;  _  Hall,  Hr.  Squeers'  Etablisse- 
ment  i  Dickens'  Nicholas  Nickleby.  Af  do  snyde. 

doti  ['douti]  Doti  c.    Et  afrikansk  Maal  =  4  yards. 


[e«]  hate;  [o»]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  xueaaure;  [n]  sinflf;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

18* 


dot 


276 


dou 


dotingly  ['doutirjli]  ad  med  (naesten)  forgudende  (*af- 
gudisk)  Omhed  el.  Svsermeri. 

dottel  ['datl]  s,  se  dottle!  lille  (*liden)  Del,  Partikel 
Hunter];  kvart  Pakke  c?  sold  shag  by  the  'dottel', 
[which  is  even  a  smaller  weight  than  the  half-screw. 
R.  Kipling,  Life's  Handicap. 

dotterel  ['dat^ral]  \  Pomeransfugl,  *ogs.  Boldtite, 
Rundfugl  c:  Charadrius  morindlus.  Ogs.  ~  plover. 

dottle  ['datl]  Prop;  Tap;  Klump;  Polak,  ogs.*  (ur0gt, 
halvr0gt)  Rest  i  Tobakspibe,  *ogs.  Lensmand  c. 

dottrel  ['datral]  s,  se  dotterel! 

dotty  ['dati]  punkteret;  plettet,  *ogs.  flekket.  Af  dot; 
slovet,  s!0v;  tosset,  forrykt.  Af  dote.  Jvf  sc  dottlit, 
doitit  &  amr  doty!  Herpaa  er  bygget  Ordspillet  Wot's 
wrong  with  BUI?  —  Gone  dotty.  —  What,  mad?  — No  — 
smallpox.  Funny  Folks  Nr.  975.  77  *;  go  ~  si  blive 
forrykt.  Jvf  off  his  dot! 

doty  ['douti]  loc  amr  fr0nnet,  *mor(s)ken. 

douar  ['du'a<a,  dau-]  (arabisk)  Teltby,  Duar  c. 

double  [dAbl]  a  &  ad  dobbelt ;  I  have  been  offered  ~, 
det  dobbelte;  -  the  quantity  det  dobbelte  Kvantum; 
_  altitudes,  i  Navigation:  Toh0jder  [two  altitudes]; 
_  curtain,  i  Teater:  begge  Tsepper  c  (som  gaar  ned  v. 
Slutningen  af  en  Akt) ;  as  a  parting  shot  he  fires  the 
quotation  after  them,  to  be  read  in  the  train,  and . . . 
double  curtain!;  _  flat  £  Dobbelt  B  c;  D  -  flat  J^  Deses  c; 
.  line,  is.  dobbeltsporet  Bane  c,  F  Dobbeltspor  n\  _ 
lines  &  Havarier,  S0skader.  Efter  Betegnelsen  i  Lloyds' 
Protokoller;  _  rhyme  kvindeligt  Rim;  .  time  £  alia 
breve,  Dobbelttakt  c;  ^  Doublerskridt  pi,  Hurtigmarsch, 
Stormmarsch  c,  Stormskridt  pi ;  bend  -  sammenbukke; 
carry  ~  baere  to  Ryttere;  fig  g0re  Fyldest  f.  to;  mount 
.  stige  begge  to  op  p.  en  Hest;  ride  to  p.  en  Hest; 
they  mounted  ~  and  galloped  away  unhurt;  stoop  _ 
bukke  sig  (el.  knsekke)  sammen,  *P  ogs.  gaa  (. . .  staa) 
tvekroget.  double  vt  fordoble;  Isegge  dobbelt.  Ogs. 
med  forstserkende  up;  folde  sammen.  Ogs.  m.  up; 
krumb0je.  Ogs.  m.  up;  omb0je,  *ogs.  brette,  Isegge 
Bret  paa.  Ogs.  _  down;  knytte  [Nseven  his  fist];  vsere 
det  dobbelte  af;  &  omsejle,  sejle  rundt,  doublere;  ^ 
&  theat  doublere;  -  down,  ogs.  slaa  (*ogs.  brette)  ned; 
om  Seng:  slaa  Sengetseppet  tilside,  *is.  brede  op 
[_  down  a  bed] ;  -  up,  se  ovfr !  sammenlaegge ;  sam- 
menb0je;  om  Person  is.  bukke  sammen;  si  g0re 
Kaal  paa;  a  doubled-up  [sammenlagt]  bootjack;  ~  up 
his  fist  knytte  Nseven  [ad  at] ;  a  doubled-up  [sammen- 
foldet,  *ogs.  sammenbrettet]  five-pound  note;  .  himself 
up  bukke  sig  (el.  bukkes,  knsekke)  sammen;  .d  him- 
self up  with  laughter  krummede  (el.  vred)  sig  af 
Latter,  sad  &c  kroget  (*ogs.  tvekroget)  af  Latter. 
double  vi  fordobles;  fordoble  sig;  sp  10be  frem  og  til- 
bage  (som  en  jaget  Hare),  ogs.  fig  g0re  Krumspring 
(*ogs.  Krumbugter);  fig  bruge  Kneb,  gaa  Krogveje;  ^ 
gaa  (el.  marschere)  i  Stormskridt  el.  i  Doublerskridt, 
storme  (frem,  paa) ;  si  undkomme ;  so  E  company  . . . 
~d  [stormede  frem,  gik  paa]  for  dear  life,  and 
in  the  rear  toiled  the  perspiring  sergeant,  adjuring 
it  to  .  [marscbere]  yet  faster.  R.  Kipling,  The 
Phantom  Rickshaw;  .  back  sp  vende  brat  om  (mod 
sine  Forf01gere)  og  saaledes  undkomme;  _  up  si  gaa 
sammen  [pair  off];  slaa  sig  sammen  [chum  with] ;  . 
upon  &  &  &  bringe  i  dobbelt  lid ;  sp  doublere,  und- 
gaa  (sine  Forf01gere)  v.  at  10be  tilbage.  double  s  det 
Dobbelte;  sp  (Hares  &c)  Krydsspring,  Tvserspring  n,  *ogs. 
Krumbugt ;  fig  Krumbugt  c,  Kneb,  Kunstgreb  n ;  Gen- 
part;  Doublet;  ny  Udgave,  anden  Version  c,  Sidestykke 
n;  Dobbeltgsenger;  Tagskifer  c  i  mindste  Format;  & 


Doublerskridt,  Ilskridt,  forceret  Marschtempo  w,  II- 
marsch,  Hurtigmarsch,  Stormmarsch,  Fremstormen, 
cav  Marschmarsch  c  [—quick];  give  (or  tip)  the  .  10be 
fra  .  .  .;  at  the  _  i  forceret  Marschtempo,  i  Stormskridt, 
i  Doublerskridt;  .bank:  .  the  oars  &  ro  Par,  sidde  to 
p.  Toften;  (my  ship)  was  a  frigate  of  the  largest 
class,  built  on  purpose  to  cope  with  the  large  ~ed  fri- 
gates of  the  Yankees.  Marry  at,  Frank  Mildmay  ch. 

XXIII.    Betyder  kanske  dobbelt  armeret; barrelled 

dobbelt!0bet ;  ..bass  Kontrabas;  ..breasted  dobbelt- 
knappet;  ..dealer  falsk  (el.  tvetunget)  Person  c;  ..deal- 
ing Dobbelthed,  Falskhed,  Tvetungethed  c,  Dobbelt- 
spil  n;  he  was  quite  above  ~;  -det  to  Prikker  el.  T0d- 

ler;   — dummy   Tomandswhist  c; Dutch  Kragemaal, 

*Kraakemaal,  Labelendsk  n; edged  tvesegget; faced 

m.    to   Ansigter;    falsk,    hykkelsk,   tvetunget; first 

univ  En  der  har  faaet  bedste  Karakter  i  klassisk 
FUologi  og  Matematik  (i  Oxford),  dobbelt  Prceceterist; 
Grad  c,  som  dobbelt  Prseceterist ;  ..gridiron,  ..grill 
Dobbeltrist;  — Joe  Dobbeltjohannes,  en  portugisisk 

M0nt,     omtrent    =    en    spansk    Doublon;      knock 

Dobbeltslag,  m.  D0rhammer; lock  egl  stsenge  dob- 
belt;  _  the  door  lukke  og  laase  D0ren; minded 

vankelmodig,  vaklende;  — quick  forceret  Marsch- 
tempo n,  Stormgang  c  &c.  Se  double  time  &  s  double! 
Ogs.  _  step  or  pace;  disappear  in  .  time  F  ogs.  faa 
Ben  at  gaa  paa;  — quick  vi  gaa  (el.  marschere)  i  Stonn- 
skridt,  storme  (frem,  paa).  Se  double  vi!  doublet 
['dAblit]  to  pi  af  en  Slags,  Doublet  c,  Par  n\  Tr0je, 
Vest;  Doublet,  doubleret  Sten  c;  throw  -s  slaa  Pasch, 

i  Terningespil.   double] time,  se  double-quick! tongned 

bibl  tvetunget;  ..tooth  Kindtand,  *ogs.  Jaaxei  c.  doubl- 
ing ['dAblirj]  Fordobling;  &  (Nagle)hud,  Forhudning 
c;  sp  pi  (Krum)bugter,  Krydsspring  pi;  pi  ogs.  Kunst- 
greb, Krogveje.  doubloon  [dA'bhrn]  Doublon  c,  en 
Guldm0nt,  ca.  10  Kr.  doubly  ['dAbli]  ad  dobbelt.  Jvf 
depress!  -  well-born  i  dobbelt  Henseende  af  god  Byrd. 

doubt  [daut]  vi  tvivle  [paa  of;  paa  om  whether],  doubt 
vt  betvivle,  tvivle  paa;  frygte  for,  befrygte,  W.  Scott, 
George  Eliot  m.  fl.  doubt  Tvivl  c,  pi  ogs.  Tvivls- 
maal.  Se  benefit  s!  no  ~,  is.  uden  Tvivl;  no  ~  about 
it,  is.  det  er  givet;  entertain  (express)  a  .  nsere  (ytre) 
Tvivl;  _  has  been  expressed  der  er  (bleven)  ytret  Tvivl; 
I  have  no  (or  not  a)  ~  but  that  jeg  har  (el.  nsere r) 
ingen  Tvivl  om,  at ...  (jo) .  .  . ;  I  have  my  own  -s  [en 
stille  Tvivl]  as  to  . .  . ;  I  have  even  my  _s  of  (or  on) 
that,  mine  Tvivl  om  det;  make  (no)  -  (ikke)  tvivle 
[om  at  that] ;  beyond  (a)  ~,  beyond  all  ~  udenfor  al 
Tvivl,  ingen  Tvivl  underkastet;  place  (or  put)  it  be- 
yond .  stille  det  udenfor  (al)  Tvivl ;  when  in  ~,  take 
the  trick,  i  Tvivlsmaal,  i  Tvivlstilfselde;  his  popularity 
has  never  been  in  ~,  vseret  tvivlsom;  is  a  subject  of 
much  _  er  Genstand  f.  megen  Tvivl.  doubted  ['dautid] 
tvivlsom,  usikker.  doubter  ['dauta]  Tvivler  c.  doubt- 
ful f'dautf(u)l]  tvivlsom,  tvivlraadig,  tvivlende;  tvivl- 
som, problematisk.  doubting  ['dautirj]  Tvivl  c  &  pl\ 
~s  Tvivl,  Tvivlsmaal;  in  the  tortured  .s  of  a  harassed 
mind,  doubtingly  ad  tvivlsomt,  tvivlraadig.  doubtless 
['dautles]  a  &  ad  upaatvivlelig,  utvivlsom  (ad  utvivl- 
somt).  doubtlessly  ad  upaatvivlelig,  utvivlsomt. 

douce  [dus]  sc  sat,  *ogs.  sedat;  serbar;  agtbar.  Douce 
[du's,  daus]  s. 

douceur  [du''s8']  Dus0r  c. 

douche  ['du7J  Douche  c,  Styrtebad  n. 

Dougal(l)  ['du-gal]  s. 

dough  [do"]  Dej(g),  *Deig  c;  ..baked  klaeget,  ogs.* 
dadbagt;  —boys  i  Melboller  pi,  Br0dbudding  (*-pud- 


-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&•]  faU;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [Q-]  httrt;  [Q]  inner; 


don 


277 


dox 


ding)  c;  —face  'Nathue,  *ogs.  Godfjot,  Dot  c;  —faced 
nathueagtig,  *ogs.  dottet; nuts  ^Ebleskiver,  *Munker. 

doughtily  ['dautili]  ad  ksekt,  mandig,  geevt;  drabelig. 
doughtiness  ['dautines]  Ksekhed,  Mandighed,  Gsevhed  c. 
doughty  f'dauti]  kaek,  mandig,  gaev;  drabelig. 

doughy  ['do«i]  dej(g)et,  *deiget;  bled. 

Douglas  ['dAglas] ;  the  (great)  ~  case.  Boswells 
Johnson  XVI  og  Macaulay  Critical  and  Historical 
Essays  in  296  T,  en  stor  Proces  ang.  Familien  Doug- 
las'  Adkomst  til  Titlen  og  Godset. 

doup  [daup]  sc  Ende,  Stump  c. 

dour  [dua]  sc  haard,  ubejelig;  genstridig,  *ogs.  strid; 
ksek,  ursed.  dour  [?]  hind  Felttog  n. 

douree  ['duari]  i  Orienten:  Halsbaand  n,  is.  af  Guld- 
perler. 

douse  [daus]  vt  kaste  (bums)  i  Vandet;  give  en  Duk- 
kert;  <£,  losse,  lade  gaa;  si  slukke.  douse  vi  gaa  bums 
(el.  plumpe)  i  Vandet.  donsing-rod,  se  dowser! 

Douster-swirel  ['dausta' swivel].  Navn  p.  en  tysk 
Bedrager  i  Scotts  Antiquary. 

dore  [douv]  v  dukkede,  &c.  Af  dive.  Almindelig 
dived,  dove  [dAv]  Due  c.  dovecot  [-kat]  Dueslag  n\ 
there  is  a  flutter  in  the  .,  is.  hele  H0nsehuset  kommer 
i  Oprer,  der  kommer  Uro  i  Lejren.  dorekie  ['dAvki] 
^  (Grylle)tejste,  *Per  Drikker,  Tejst(e)  c:  Uria  grylle. 
dorelet  ['dAvlit]  ung  Due,  *ogs.  Ungdue  c.  dovelike 
['dAvlaikj  duelignende;  duefrom. 

Dover  ['douv9]  Dover  n;  _  court  polsk  Rigsdag,  *ogs. 
Huskestue  c. 

dovetail  ['dAvte'l]  Svalerumpe  c,  en  Tap  som  en  om- 
vendt  Kile,  dovetail  ['dAvte1!]  vt  (ned)svale;  fig  sam- 
menfoje  (kunstfserdig,  n0je);  vi  slutte,  passe;  _  into 
vsere  nedsvalet  i,  ogs.  fig  slutte  ind  i;  fig  ogs.  falde  i 
Traad  med. 

dovey  ['dAvi]  min  Putte,  ogs.*  min  Snut  c. 

Dovrefjeld  ['douvrafjeld] :  the  _  Dovre  n;  far  up  in 
paa]  the  _. 

dow  [dau]  ^  iwofl  Ringeldue,  Ringdue,  ogs.*  (stor) 
Skovdue  c :  Columba  palunibus  [ringdove],  dow  [dau] 
<t  Dow  c,  et  arabisk  Sejlfartoj  i  det  indiske  Hav 
[dhow]. 

dowager  ['damdga]  (rig,  fornem)  Enke ,  Enkefrue  c; 
_  duchess  Enkehertuginde  c;  -  queen,  queen  ~  Enke- 
dronning. 

dowar  ['du-a'9,  'dau-]  (arabisk)  Teltby,  (Telt)lejr  c 
[douarj. 

dowark  [?  'daua^k]  (australisk)  Kastetrse  n.  "A  flat 
piece  of  wood,  oblong  in  shape,  used  for  throwing  the 
spear,  sometimes  called  a  throwing  stick." 

dowd  [daud]  gammelmodisk  Kvinde,  Kvinde  c  som 
klseder  sig  gammeldags  [dowdy]. 

Dowden  ['daudn]  s. 

dowdifled  ['daudifaid]  gammeldags,  gammelmodisk. 
dowdy  ['daudi]  gammeldags  Kvinde,  Kvinde  c  som 
klseder  sig  gammeldags;  a  gammelmodisk,  gammel- 
dags; a  ~  old  gown. 

dowel  ['dauil]  S  Laaseprop,  Trselaas,  *ogs.  Dop,  K6k  c. 

dower  ['dauaj  Medgift  c,  Udstyr;  Enkebo  n.  dower- 
less  [-les]  uden  Medgift,  uden  Formue,  fattig,  ufor- 
muende. 

dowf  [dauf]  sc  sl0v;  dump. 

do-without-able  [du'wi'Sautabl]  F  undvserlig. 

dowlas  ['daulas]  Kreaslserred  n;  si  Hvidevarehandler 
c  [linendraper] '. 

down  [daun]  Dun  n,  *Dun  c  &  n;  Fnug,  Fnok  n;  - 
coverlet  Dyne  c.  down  [daun]  Klit,  ogs.*  Kystbanke, 
Sandbanke  c,  ved  Kysten;  agr  Hedeland,  *Molaj»d  n, 


Sandmo  c;  the  Downs,  esp  [Dynerne,  Deals  Red,  ved 
Doverstreedet.  Ogs.  H0jdedrag  i  Kent  og  Surrey,  down 
[daun]:  ups  and  -s  Medgang  og  Modgang  c;  there  are 
ups  and  _s  in  theatrical  life  v.  Teatret  gaar  det  op 
og  ned.  down  [daun]  prcep  ned  ad,  *ogs.  ned  af. 
down  [daun]  ad  ned;  nede;  art  i  Hvile,  om  Gevserhane; 
F  mere  kontant;  udgaaet,  ud!0bet,  om  Ur;  -/  til  Hund : 
couche!  money  ~!  Pengene  p.  Bordet!  op  med  Pen- 
gene!  is  that-?  harDe  (skrevet)  det?  you  seem  rather 
~  (in  the  mouth)  today  du  synes  ikke  at  vsere  rigtig 
i  Hum0r  (*ogs.  ved  det)  idag;  le  ~  for  staa  skrevet 
for;  have  tegnet  sig  for;  vsere  antegnet  til,  f.  Eks. 
Straf ;  have  ivente ;  be  -  on  vsere  p.  Nakken  af ;  for- 
staa;  vide  hvad  der  menes,  vide  hvem  En  er  &c; 
_  to  our  own  time  lige  til  Nutiden;  ~  to  today  til  den 
Dag  idag;  be  ~  under  F  vsere  i  daarlig  Forfatning,  p. 
Knseerne ;  was  .  with  [laa  af  (*i)]  the  measles;  take  ~, 
bl.  a.  tage  til  Bords.  down  tt  F  foa  Bugt  med,  slaa  af 
Marken,  *ogs.  d0ive;  he  ~ed  Mike,  but  not  afore  he 
got  a  mark  he'll  carry  to  his  grave.  Chambers',  J. 
1894.  121  2;  I  ~ed  him  with  the  King  of  Prussia. 
Boswell's  Johnson  XL.  down  vi  gaa  ned  git;  Isegge  sig; 
if  so,  I  will  give  thee  an  oration  ogainst  inebriety, 
with  which  thou  mayst  ~  on  thy  pillow.  Marryat, 
Jacob  Faithful  I.  XIII  p.  106  T\  —beat  J^  Nedslag; 

bow  £  Nedstr0g  n\  .cast  nedslagen,  nedslaaet; 

-come  F  Fald;  Uheld  n; East  amr  i  Nyengland; 

-fall  Fald;  that  would  be  rather  a  _,  esp  det  var  at 
ssette  Bonden  p.  Herremanden,  en  Skrsedder  p.  en 
Herremand;  -fallen  falden;  — grade  nedadgaaende, 
(nedad)  skraanende;  so  many  milestones  on  the  - 
course,  p.  Nedgangens  Vej ;  -haul(er)  <f,  Nedhaler  c; 

hearted  mod!0s,  forsagt,  nedslagen,  nedslaaet;  -hill 

a  hseldende,  skraanende;  ad  nedad,  nedad  Bakke, 
*ogs.  nedover,  nedover  Bakken,  F  *ogs.  undaf  Bakke; 
I  am  going  ~,  figurlig:  med  mig  gaar  det  nedad;  it's 
going  ~,  figurlig  F  det  gaar  den  Vej,  H0nen  sparker; 
-hill  s  Skramt,  *Nedbakke  c. 

Downing  ['daunirj]  .  Street,  i  Westminster,  i  Nser- 
heden  af  Parlamentsbygningen.  Her  ligger  Udenrigs- 
ministeriet  og  Skatkamret. 

down|pipe  ['daunpaip]  Nedfaldsr0r  n,  Stikrende  c; 
—pour  0se,  Skylregn  c,  ogs.*  Regnskyl  n,  *Skylregn 
(c  &)  n ;  in  a  .  of  rain  i  (et)  0sende  Regnvejr  ;  -right 
a  ligefrem,  F*  endefrem;  ligefrem,  absolut,  fuld- 
stsendig;  if  this  is  not  plain  speaking,  there  is  no 
such  place  as  ~  Dunstable  in  being,  saa  vil  jeg  hede 
Mads.  Jvf  Dunstable!  it  is  a  ~  shame,  sandelig  en 
Skam,  Spot  og  Skam;  Elisabeth  was  herself  plain 
and  _  of  speech;  -right  ad  ligefrem,  forrnelig; 
-tightness  Ligefremhed  c;  .stairs  nedad  Trapperne; 
ned.  Som  Paastedsbetegnelse :  i  Stuen,  nedenunder; 
-stroke  Nedstr0g  n;  Nedstreg  c;  -throw  min  Forskyd- 

ning  c  nedad; train  Nedtog,  fra  London  afgaaende 

Tog;  —trodden  nedtraadt,  nedtrampet,  i  St0vet  traadt; 
poor  ~  Ireland  dette  arme,  i  Stovet  traadte  Irland; 
-ward  nedadgaaende ;  «,  progress  Nedgang  c ;  in  his  ~ 
progress  p.  Vejen  ned;  i  sit  Fald,  i  Faldet;  -wards 
['daunwadz]  ad  nedad. 

downy  ['dauni]  dunet;  (dun)b!0d;  si  snu,  snedig, 
*slu,  ful. 

dowry  ['dauari]  \  Medgift  c  [dower]. 

dowse  [daus]  vt,  se  douse!  dowse  [dauz]  vi  bruge 
0nskekvisten,  optrsede  som  Vandf01er  (*ogs.  Ruten- 
gsenger).  dowse  [daus]  p  Nsesestyver  c,  Snudedrag  n. 
dowser  ['dauza]  Onskekvist  c.  Ogs.  dowsing-rod. 

doxological   [dakso'ladgikl]  theol  doksologisk,    lovpri- 


[e1]  hate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [au]  o«t;  [8]  tJie;  [J>]  thin;  [/]  she-,  [g]  measure;  [n]  siw0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [e]. 


dox 


278 


dra 


sende.  doxologise  [dak'saladgaiz]  vi  lovprise  Gud. 
doxology  [d&k'saladgi]  Doksologi,  (kirkelig)  Lovsang  c. 

doxy  ['daksi]  prov  (Spsed)barn;  Legetej  n,  *ogs.  Leke; 
si  (Omstrejfers)  Kone,  Ksereste  c;  orthodoxy  has  been 
wittily  called  our  otvn  -  or  pet,  and  heterodoxy  the 
~  or  pet  of  other  folks. 

Doyle  [doil]  .--. 

doyly  ['doili]  s,  se  doily! 

D oyster  ['doista] :  Ralph  Royster  -  det  aeldste  en- 
gelske  Lystspil,  af  Udall. 

doze  [douz]  vi  halvsove,  smaablunde,  dose,  *ogs. 
donne,  duse ;  -  off  d0se  af.  doze  Halvs0vn,  let  S0vn 
c,  Blund  n  (*Blund  c). 

dozen  ['dAzn]  Dusin  n\  Tylft  c;  you've  talked  enough 
for  a  ~  F  du  har  talt  saa(meget,  at)  det  halve  kunde 
vaere  nok;  talk  thirteen  to  the  -  snakke  Fanden  et 
0re  af,  snakke  i  det  uendelige,  *ogs.  snikke  og  snakke. 

doziness  ['do»zines]  D0sighed  c.     dozy   ['douzij  d0sig. 

drab  [drab]  Drap  n,  Slags  brungult  (el.  graabrunt) 
Klaede;  ~s  esp  graabrune  (el.  lysebrune,  drapfarvede) 
Benklaeder.  drab  graabrun;  _  boots  gule  St0vler,  ku- 
10rte  Gedeskindsst0vler.  drab  Sk0ge  c.  drab  si  Gift  c 

drabble  ['drabl]  vt  (vsede  og)  tilsmudse,  tilsele 
[draggle] ;  the  damp  pavements  resound  with  pattens 
and  are  ~d  with  a  never-failing  mud.  Chambers's  J. 
1892.  642*. 

drab-coloured  graabrun,  drapfarvet. 

drabler  ['drabl a]  &  Underbonnet  c. 

drachm  [dram],  drachma  ['drakma]  Drakme  c. 

Draco  ['dre'ko"]  Drake,  en  graesk  Lovgiver;  ast  Dra- 
gen.  draco  flyvende  Drage,  i  Meteorologi;  soo  flyvende 
Drage  c:  Draco  volans  [dragon].  Draco  ['dre^o11]  s: 
~  Point  Drag0r  n. 

Draconian  [dra'kounjan],  Draconic  [-'kanik]  drakonisk; 
the  Draconian  code. 

draff  [dra-f]  Baerme,  Drank  c,  Drav,  Bundfald;  fig 
Affald;  Udskud  n;  as  the  sow  fills,  the  _  sours  naar 
Soen  er  mset,  er  Dravet  surt.  drafflsh  ['dra'fij]  baermet; 
snaus,  slet.  draffy  ['dra'fi]  a,  se  draffish! 

draft  [dra'ft]  Traekning;  Tapning  c;  ^  Detachement; 
&  Opbud  n,  (udskrevne)  Mandskaber  pi  [levy,  con- 
scription]; mere  Tratte,  Veksel;  Plan,  Tegning  c, 
(Grund)rids;  Udkast;  J,  Specialkort  n.  Jvf  draught! 
a  ~  contract  et  Kontraktudkast;  _  ewes  Udm0nstrings- 
faar,  *ogs.  Udm0nstringssauer;  a  -  [Traekken,  Tratte] 
upon  his  resources;  one  of  the  new  _  ^  en  af  de  ny- 
udskrevne  (Mandskaber);  ale  on  _  01  faerdigt  t.  Tap- 
ning. draft  [dra'ft]  vt  tegne  (i  Grundrids);  opsaette  (i 
Udkast),  g0re  Udkast  til;  ^  afgive,  detachere;  -  off 
detachere;  — horse  Traekhest.  draftsman  [-smon]  Tegner  c. 

drag  [drag]  vt  drage,  slaebe,  traekke;  agr  harve; 
draegge  (*ogs.  sokne)  i;  -  along  slaebe  paa,  F*  cont 
ogs.  drasse  paa;  ~  on  (or  out)  life  henslaebe  Li  vet;  _ 
through  the  mud  traekke  i  Skarnet,  ogs.  fig.  drag  vi 
slaebe,  i  flere.Tilff. ;  slaebe  sig  (afsted);  ^  slaebes  gen- 
nem  Vandet,  *ogs.  subbe;  om  Anker:  slaebe,  gaa  med; 
with  drooping  heads  and  ~ging  [slaebende]  feet;  that 
habit  -s  [kniber]  under  the  arms;  the  sale  ~ged,  gik 
traegt  el.  slaebende;  .  away,  om  Tid :  liste  afsted,  ogs.* 
slaebe  (el.  liste)  sig  hen  el.  afsted ;  -  for  draegge  (*ogs. 
sokne)  efter;  kaste  efter,  fiske  efter;  -  on,  se  _  away! 
one  anocious  hour  ~ged  on  after  another;  how  wearily 
[langsomt]  time  ,s  on.  drag  s  Drseg,  *ogs.  Soknedraeg 
c,  Soknn;  Skrabe,  Skraber,  til  Fangst;  KnubsUede,- 
*(Sten)slodde ,  Stenmser  c,  Drag,  Draag;  K0ret0j  n, 
Ekvipage ;  esp  Charabancs ;  agr  svaer  Harv ;  Hemsko, 
*ogs.  Spaender,  Stopper;  fig  Hemsko  c;  (Murers)  Fils- 


braet;  sp  Slaeb  n,  til  Slaebjagt  [an  artificial  scent  drag- 
ged on  the  ground];  that's  where  the  -  lies  p  det  er 
netop  Knuden  ( F  *  ogs.  Sygen),  der  ligger  Hunden  begra- 
vet;  he  had  a  ~  in  his  gait,  en  slaebende  Gang;  the  - 
[Slaebet]  was  taken  up  by  the  hounds;  the  heaviest  ~ 

[Hemsko]  upon  social  progress;  put  on  the  ~; bolt 

Kuppelbolt;  — chain  Spserrekaede,  Hemmekaede;  railw 
Tilkoblingskaetting. 

draggle  ['dragl]  vt  tils01e  (v.  at  slaebe),  tiljaske,  g0re 
sjasket;  is.  om  Kjole:  faa  en  Gaere  (*S01ebord)  om;  a 
dress  darned,  and  dirty,  and  ~d.  draggle  vi  slaebe, 
slsebes,  *ogs.  subbe;  slaebe  (el.  drage)  sig;  tils01es  (v.  at 
slaebe),  tiljaskes,  faa  en  Gsere  (*S01ebord);  the  draggl- 
ing [langsomt  listende]  hours;  one  priest  draggling 
up  through  the  wet  grass  to  the  deserted  altar;  .tail 
Sjuske,  Slatte,  S10je,  *Slurve,  Sluske;  a  _  crowd  en 
lurvet  Hob ;  -tailed  sjokket ,  sjokkevorn ,  *sjusket, 
slusket. 

dragjhnnt  sp  Slaebjagt ;  -man  Vodfisker,  *Vadtraekker 
c;  —net  Vod,  *Vad  n,  (Drag)n6t  c. 

dragoman  ['dragoman]  Dragoman,  Drogman,  (orien- 
talsk)  Tolk  c. 

dragon  ['dragan]  Drage,  i  forskell.  Tilff. ;  sc  sp  Drage 
[kite];  Drage,  Lindorm  [worm  dragon];  flyvende 
Drage  [draco];  ^  (Art)  Brevdue  c  [dragoon];  kept  a 
_  watch  upon  vogtede  .  .  .  som  en  Cerberus,  holdt  som 
en  Drage  Vagt  over,  rugede  over;  a  very  ~  at  en  hel 
Mester  i,  en  hel  Smed  i  (el.  til),  *ogs.  en  ren  K10pper 
i  .  .  .  dragonet  [Waganet]  lille  (*liden)  Drage;  Jf  F10j- 
fisk,  *F10jfjsesing  c.  Callionymus  lyra.  dragon-fly  ent 
Guldsmed,  Libelle,  0renstikker  c:  Libellula.  dragon- 
nade  [draga'neid]  Dragonade  c.  dragon's] blood  Drage- 
blod,  esp  om  en  saa  kaldt  Fernis;  -heads  $  L0vemule; 
ogs.*  L0vemund  c:  Antirrhinum  majus.  dragoon 
[dra'gu-n]  ^  Dragon;  ^  (Art)  Brevdue  c :  Columba  tabel- 
laria  minima,  dragoon  [dra'gu'n]  vt  dragonere,  bruge 
(Soldater)vold  imod.  dragoonade  [dragu'nett]  Drago- 
nade c. 

dragsman  ['dragzman]  (Charabancs)kusk  c. 

drain  [dre'n]  vt  lade  flyde  bort,  udtappe;  t0rlaegge, 
udtappe;  agr  afgr0fte,  draene,  draenere,  *ogs.  veite,  af- 
dige;  t0mme,  drikke  ud;  flltrere;  fig  aarelade,  tappe, 
t0mme  [for  of],  udt0mme.  drain  vi  flyde  bort.  Ogs. 
_  away  or  off;  have  Afl0b;  t0mmes;  dryppe  af  sig; 
gold  which  at  once  ~ed  away  to  Europe;  small 
streams,  which  -  into  [har  Afl0b  i]  the  river;  water 
-s  through  the  rocks  beneath,  drain  Udstr0mning, 
T0mning;  (Aflednings)gr0ft,  Kanal,  *ogs.  Veit  c,  Dige; 
Afl0b  w;  fig  Aareladning,  Tapning  c;  -s  prov  Drank  c, 
Drav  n  [grains];  they  have  been  a  heavy  ~  on  [ogs. 
de  har  taeret  stserkt  paa]  the  strike  funds;  it  implies  a 
_  on  [Tapning  af]  his  own  pocket,  drainage  ['dre'nidg] 
Afledning;  Aftapning;  Afgr0ftning,  Draening,  Drsenering, 
*ogs.  Afdigning;  Rerlaegning  c;  Kloakvaasen  n;  it  was 
called  officially  a  .Sanitarium',  for  the  good  reason 
that  the  _  [Kloakvaesenet]  was  utterly  neglected,  drain  |- 
pipe  (Aflednings)r0r,  Drsenr0r  n\  i  Skole-sZ  Makkaroni 
c;  — trap  Vandlaas  c  *Vandlaas  c  &  n. 

drake  [dre'k]  Andrik,  *ogs.  Andestegg  c.  drake  [dre*k] 
obs  Drage  c  [earth  ~];  ^  prov  Flyvehavre,  vild  Havre, 
*Fald-,  Flog-,  Kryb-,  Land-,  Svarthavre  c:  Avena  fatua; 
dragons  and  earthdrakes,  magicians  with  their 
potent  wands. 

dram  [dram]  Drakme  [drachm] ;  Snaps,  ogs.*  Dram* 
fig  Smule  c,  Gran  n  git.  dram  vi  snapse,  *dramme. 

drama  ['dra'ma]  Drama;  reciterende  Skuespil  n.  Se 
dram&tis!  the  ~  of  [Dramaet]  Marianne,  dramatical; 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a']  hwrt;  [a]  inner; 


dra 


279 


dra 


[dr8'matik(l)j  dramatisk.  dramatis  ['dramatis]:  _  per- 
sonce  [pa-'soum]  de  agerende,  Personerne,  de  hand- 
lende  pi;  Personliste  c.  dramatist  ['dramatist,  'dra--] 
Dramatiker,  dramatisk  Forfatter  c.  dramatization  [dra 
matai'zeijan]  Dramatisering  c.  dramatize  ['dramataiz, 
'dra1-]  vt  dramatisere.  dramaturgy  ['dramata'dgi,  dra' 
Dramaturgi  c. 

drank  [drank]  v  drak.  Af  drink;  F  drukket;  we've 
~  his  health. 

drape  [dre*p]  vt  drapere,  klsede;  tildsekke;  in  the 
manufactories'  building  most  of  the  exhibits  are  ~.d 
[tildsekkede]  and  unattended;  ~d  doorway  Portiere  c; 
~d  in  [draperet  med]  black,  draper  f'dre^a]  Klsede- 
handler  c.  Jvf  linendraper!  drapery  [ldreip(a)ri] 
Klsedehandel  c ;  Klseder  pi,  Klsedevarer  pi ;  Manufak- 
turvarer  pi  [ogs.  _  goods];  Draper!  n.  drapery 
['dreip(9)ri]  vt  drapere;  its  upper  portion  was  draper- 
ied  by  one  of  the  loose  open  sleeves  now  in  fashion. 
D rapier  ['dreipja] ;  Js  Letters,  en  Rsekke  Breve  (1724, 
1735)  af  Swift  t.  det  irske  Folk,  i  hvilke  ban  under- 
skrev  sig  M.  D.  Drapier.  draping  ['dreipirj]  Drapering 
c;  Draperi  n;  decorated  with  flags  and  other  -s. 

drastic  ['drastik]  a  &  c  drastisk,  staarktvirkende 
(Middel  n). 

drat  [drat]  v:  -it  R  saa  for  Pokker !  *ogs.  saa  til 
Pokkers!  -  the  boy!  gid  Pokker  havde  den  Dreng 
(*Gutten) !  forbistrede  Dreng  (*Gutunge) ! 

dratchel  ['dratjal]  Sjuskemalene,  *Slurve  c. 

drattle  ['dratl]  v,  sedrat!  drattle'em!  Hughes,  Tom 
Brown  at  Oxford  ch.  XXIII. 

draught  [dra'ft]  Trsek  n,  Trsekken;  Traek,  Trsekvind 
c;  (Fiske)drset  n;  Fangst  c;  Drag  n  (ved  Drikning); 
Slurk,  Drik;  med  Drik,  Mikstur  c;  &  Detachement; 
Udkast  n,  Tegning  [rough  ~] ;  mere  Tratte,  Veksel; 
J>  Dybde  c,  Dybgaaende  [~  of  water];  svagere  Traek- 
middel,  Sennepsomslag  n.  Jvf  draft!  ~s  sp  Dam  c, 
Damspil  n  [game  of  ~s]  ;  _s,  ogs.  Dambrset  n;  mix  a  ~ 
for  him  lave  ham  en  Mikstur.  draught  [dra -ft]  vt 
tegne  [Kort,  *ogs.  Korter,  Karter  maps].  Jvf  draft  v! 

— beer   01  fra  Fadet;    -board  Dambrset; compasses 

Tegnepasser;  — horse  Trsekhest,  Arbejdshest.  draughting- 
board  Tegnebrset.  Engineering  1899  Bind  67,  255 ». 
dranghtman  Dambrik(ke)  c.  draughtsman  [draftsman] 
Tegner  c.  Se  ogs.  draughtman! 

Drare  [dre'v] :  the  (river)  _  Drave,  Drau  c. 

draw  [dra-]  vt  trsekke,  i  flere  Tilff;  udtage  [Penge 
af  Banken  money  from  the  bank];  hseve  [Penge  money; 
Penge  i  Banken  money  from  the  bank];  tiltrsekke, 
drage  med  sig;  trsekke  for  [et  Gardin  a  curtain]; 
trsekke  tilside  [et  Gardin  a  curtain];  drage  [et 
Suk  a  sigh;  et  Svserd  a  sword];  udtrsekke  [en  Vsed- 
ske  a  liquid];  tappe  [01  beer;  Blod  blood];  udtraekke, 
som  Gevinst  &c,  som  Jurymand  &c;  hente  [Oplysnin- 
ger  information];  drage  [en  Slutning  a  conclusion]; 
udlede  [en  Slutning  a  conclusion;  en  Moral  a  moral]; 
aabne  [Fugl  poultry],  opsksere  [was  hanged,  drawn, 
and  quartered];  strsekke,  udtraekke,  i  Lsengden; 
spsende  [Buen  his  bow];  skitsere,  *skissere;  tegne, 
aftegne;  skildre;  affatte,  opsaette  [en  Beretning  a 
report];  &  stikke,  stikke  saa  (og  saa)  dybt;  sp  afsege, 
gennemst0ve  [et  Stade  a  cover];  spopst0de,  rejse 
[en  Rsev  a  fox;  en  Grsevling  a  badger] ;  sp  tage  (en 
Vindspiller)  tilbage,  slette  (en  Vindspiller)  af  Listen  p. 
konkurrerende  Hunde;  sp  affiske,  udfiske  [en  Dam 
a  pond].  Jvf  blank,  curtain,  drawn!  "The  idea 
of  putting  John  on  a  jury!"  exclaimed  Mrs.  T.,  when 
she  heard  that  her  husband  had  been  drawn;  «  a 


cork  trsekke   en  Flaske   op;   the   Colonists   have   now 
won  two,   lost  two,   and  drawn  two  matches,  og  gjort 
to   parties  remises;    when    the    curtain    rose,    or 
the  scene  was  'drawn'  [(Taeppet)  blev  trukket  tilside], 
the  audience  saw  before  them  a  table;  they  _  their 
wages,  hsever  deres  (*sin)  L0n ;   _  water  bl.  a.  &  hale 
Vand  op;  -  back,  bl.  a.  faa  tilbagebetalt,  om  Told  &c; 
~  down  bl.   a.   nedsmede,   om  Metalstaenger,   v.  Ham- 
ring;    he  drew  down  upon   himself  [paadrog   sig]    a 
severe  snubbing  from  . .  .;  it  ~s  off  [afleder]  his  atten- 
tion;  -  off  [inddrage]  a  poet;  _  out  strsekke,    F  *ogs. 
t0ie;  (ud)spsende;   udhale,  trsekke  ud,  trsekke  hen,  om 
Tid;    udtage,  om  Folk;    udtage,  af  Bank;    .  him  out 
fig  give  ham  Anledning  t.  at  g0re  sig  gseldende;    faa 
(el.  ssette)  ham  paa  Gled  (*Glid),  trsekke  ham  op;  „  to 
himself  bl.  a.  tillage  sig,    usurpere,    om  Magt  &c;    he 
quickly  drew  the  curtain  to,  til,   for.    Trilby  H  175; 
_  up  g0re  Udkast  til;   affatte,   opssette;   ^  opstille,  t. 
Slag;   drew  myself  up,  strammede  mig  op.     draw  vi 
trsekke,   i  flere  Tilff;   sp  afs0ge   (el.  gennemst0ve)  et 
Stade  /-  a  cover];  bill  trsekke  sin  Kugle  tilbage;    & 
trsekke  blank;  tegne;  mere  trsekke,  trassere;  hseve,  om 
Penge,  om  Gage ;  trsekkes  f  o  r  ,   om  Forhseng ;  trsekkes 
tilside,    om   Forhseug;    lade  sig  trsekke;    the  cart  -s 
easily,  er  let  at  trsekke,   F*  ogs.  er  lettrsekkende ;   the 
cigar,  pipe,  stove  -s  (well)  Cigaren  .  .  .  trsekker  godt; 
the  asbestos  pipe  _s  the  freest  of  any  pipe,   trsekker 
bedst   af  alle   Fiber;    the    lottery    -s    [trsekkes]    next 
month;  ~  ahead  &  om  Vind:  skrale,  skralle;  a  smart- 
sailing  pilot-boat  will  -   away  from  [hale  fra]    these 
lumbering  craft;  ~  back  trsekke  sig  tilbage,    ogs.  fig; 
the  day  began  to  ~  in  det  led  med  Dagen,  mod  Aften; 
the  days   begin  to   ~  in  Dagene  kortes;    evening  was 
-ing  in  det  led  mod  Aften ;  „  off  esp  traekke  sig  ud  af 
Kampen;   _  on  (Prsep.;  Adv.)  rykke  frem;   mere  &  fig 
trsekke  (Veksler)  paa,   trassere  paa;   ^   trsekke  blank 
mod;   traekke  (el.  drage)  ud;    as  the  evening  drew  on 
eftersom  det  led  p.  Aftenen;    the  evening  ~s  on  [kom- 
mer,  falder  paa]  a  little  cold  and  misty;  for  how  much 
longer   the  war   would  have  drawn  on  [trukket  ud] 
cannot  be  told;   -on    [trsekke   paa]    his    experience, 
imagination;    it    is    on    my    own    personal    remin- 
iscences that  I  ~  for   [i]   the  following   story;    days 
drew  on  to  [blev  til]  weeks;  ~  out,  bl.  a.  blive  Isengere, 
Isenges,  om  Dagen;  the  days  begin  to  -  out;  the  wind 
drew  [det  trak,   *ogs.  det  snoede]  strongly  through  the 
ravine;   -  up  bl.  a.  stramme   sig  op;    stille,    stille  sig 
op;  holde  stille,  standse,  g0re  Holdt;  the  curtain  -s  up 
on  [gaar  op  for]   the  entire   company  dressed  in  . . . 
draw   s  Traakken   c,  Trsek ;    trukket  Lod  n,  Gevinst  c; 
uafg0rende  Spil,  *ogs.  Staaspil,  partie  n  remise,  Re- 
mis  c;  fig  uafg0rende  Slag  n  eller  Kamp  c;  Skuffe,  F 
*ogs.  Skuf  c;  Udtrsek,  is.  i  Kikkert;  theat  &  fig  Trsek- 
plaster;  theat  ogs.  Kassestykke,  Traekstykke;  fig  F01e- 
horn  n  [feeler];   -back    ['dra'bak]   Hage,    Ulempe,    F 
*ogs.  (kedelig)  Aber;   mere  Drawback  c;    a  great  ~  to 
Ulempe  ved]  the  medical  line;  this  is  the  great  _  upon 
ved]  the  town;  be  a  -  to,  ogs.  gore  et  Skaar  i;    every 
country  has  its  ~s,  is.  (der  er)  brodne  Kar  i  alle  Lande; 
Jbays  [-beiz]  (Slags)  Lasting  c,  is.  til  Skot0j ;    —bench 
(Traad)tra3kkebsenk;  -bridge  Trsekbro,  Vindebro;  -bucket 
J,  Kastep0s.    drawee  [draV'r]  mere  &  jur  Trassat,  Paa- 
trukken   c.      drawer   ['dra'a,    dra-»]    Tegner;    Tapper; 
mere  &  jur  Trassent;  Skuffe,  F  *ogs.  Skuf  c;  _s  Under- 
benklseder  pi,    F   Underbukser  pi;  Kommode  c  [chest 
of  -s/;  consign  (be  consigned)  to  the  Drawer  of  Despair 
begrave,     overantvorde    til    (vandre    i)    Kaos;    -  of 


hate;  [o»]  so;  [ai]  7;  [an]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  oev.  vaklende  med  [a]. 


dra 


280 


dre 


water  Vanddrager.  Josva  IX  21.  drawer-up  Affatter, 
Koncipist  c.  draw-game  partie  n  remise,  Remis  c, 
*ogs.  Staaspil  n.  drawing  esp  Traekning,  ogs.  af  Lot- 
ten;  Tegning  c;  ~s  esp  Indtsegter  pi,  Omssetningsbeleb 
n,  i  Butik  &c;  fine  .  esp  Kunststopning  c;  in  ~  rigtig 
(el.  korrekt)  tegnet;  in  the  best  ~  bedst  tegnet;  out  of 
.  fortegnet;  fortrukket;  —back  (Skraanings)  Anlseg  n; 
..bench  Adjuste^vserk  n;  —board  Tegnebrset;  ..master 
Tegnelaerer;  ...pen  Tegnepen;  ..pencil  Tegneblyant; 

pin  Tegnestift,  F  (Tegne)lus  c;  — power  Traekkeevne; 

fig  ogs.  Tiltraekningskraft  c;  the  -  of  the  piece;  — room 
Sal,  Salon,  Stads(e)stue,  *ogs.  Storstue,  Bedststue  c; 
Selskab  n ;  Kur,  Hof kur,  for  begge  K0n ;  Tegnesal  c; 
Tegnekontor  n;  hold  a  ~  give  Kur;  .  piece  Konversa- 
tionsstykke;  Proverbe  n;  — through-needle  Traekke- 
naal. 

drawl  [dra-1]  vi  draeve  (*ogs.  drsege),  tale  (el.  laese) 
slsebende;  in  a  ~ing  voice,  ogs.  med  sleebende  Stemme. 
drawl  [dra-1]  Drseven  (*ogs.  Draegen),  slaebende  (Ud)tale 
el.  Laesning  c. 

drawn  [drsVn]  a  bl.  a.  bleg,  i  Ansigtet;  stram,  for- 
trukket, skarp,  om  Ansigt  eller  Ansigtsdel;  looking  _ 
and  thin;  have  ye  no  more  spunk  than  that,  ye  blood- 
drawn  [egl  blodtappede]  calf?  R.  Kipling  Soldiers 
Three;  with  _  white  cheeks;  the  face  became  ~  and 
hard;  his  face  was  white  and  ~;  .  features;  a  - 
[uafgerende]  battle,  game;  .  [afklaret,  smeltet]  butter; 
looked  at  him  with  -  [optrukne]  eyebrows;  a  _  fox,  is. 
F  en  snedig  Karl,  en  snu  Rad,  *en  ful  Fant  el.  Fisk; 
.  work  Hardangers0m  c.  draw  |  night  Gage-,  L0nnings-, 
Pengeaften; well  Trsekbr0nd. 

dray  [dre1]  Sluflfe,  *ogs.  Slodde;  01vogn;  Egernrede  c, 
*Ekornrede  n.  Draycote  ['dre'kat]  s.  dray|horse  Bryg- 
gerihest;  .man  01k0rer  c. 

Drayton  f'dreHan]  8. 

dread  [dred]  Frygt  c;  for  (or  from)  .  of  af  Frygt  for. 
dread  a  frygtet,  frygtelig;  imponerende,  h0j,  msegtig, 
aerefrygtvaekkende ;  the  ~  plague;  ~  sovereign;  _  tribu- 
nal, dread  [dred]  vt  frygte;  grue  for;  the  treacherous 
Corryvreckan,  ~ed  of  fishermen  det  lumske  C— n, 
Fiskernes  Gru  el.  Skraek,  det  lumske,  af  Fiskerne  frygtede 
C— n.  dreadful  ['dredf(u)l]  frygtellg;  a  penny  .  F  en 
nerverystende  Skillingsroman,  R0verroman,  Indianer- 
historie.  dreadfully  ad  frygtelig.  dreadnought  ['dred- 
n&'t]  a  uforsagt;  s  L0vehjerte  n;  mere  Dreadnought, 
Slags  Dyflfel;  Uvejrskappe  c;  the  Dreadnought,  et 
Hospitalsskib  p.  Temsen. 

dream  [dri'm]  Dr0m  c;  good  night  and  pleasant  .s/ 
.  .  .  og  dr0m  behageligt !  a  .  of  a  bonnet  en  aller- 
kaereste  (ogs.*  en  aldeles  yndig)  Hat;  -  face  et  (yndigt, 
Engle)ansigt  set  i  Dr0mme;  and  he  shall  hear  and 
understand  "Dream  Faces"  better  than  us  all,  R. 
Kipling,  Departmental  Ditties.  Her  betegnes  en  vis 
Vals  med  naavnte  Titel;  in  -s  i  Dr0mme;  like  one  in 
a  ~  ligesom  i  Dr0mme,  som  en  dr0mmende;  hen  for  sig; 
a  change  came  over  the  spirit  of  his  .  der  foregik  en 
Forandring  med  ham;  nu  flk  Visen  en  anden  Lyd,  *ogs. 
nu  kom  der  en  anden  Lyd  (el.  andet  Maal,  F  en  anden 
Laat)  i  Bjselden,  da  blev  det  en  andeii  Dans,  dream 
[dri-m]  v  dremme;  .  fortunately  dr0mme  heldig(t); 
they  little  .  [dr0mmer  mindst  om]  that  we  are  close 
to  them;  they  none  of  them  dreamt  of  danger,  ogs. 
de  dr0mte  om  Fred  og  ingen  Fare,  dreamer  ['dri'me] 
Dr0mmer(ske)  c.  dreamery  ['drf-m(a)ri]  Dr0mmen  c, 
Dremmerier  pi-  given  to  ..  dreaminess  ['dri'mines] 
dremmende  Stemning  c ;  Dr0mme  pi,  Dr0mmerier  pi. 
dreamy  ['dri'mi]  dremmende. 


drear  [dria]  poet  skummel,  uhyggelig,  trist  [dreary]; 
chill  and  .  enough,  drearily  ['driarili]  ad  skummelt, 
uhyggelig,  trist.  dreary  ['driari]  skummel,  uhyggelig, 
s0rgelig,  trist;  one  of  the  most  —looking  [tristeste] 
streets,  dreary  some  f-sam]  trist,  s0rgelig.  Ingoldsby 
Legends  cit.  af  Davis. 

dredge  [dredg]  Drseg;  (Bund)skrabe ;  (0sters)skrabe; 
Mudderpram,  Muddermaskine  a.  dredge  [dredg]  v 
draegge ;  skrabe  (vt  skrabe  efter) ;  opmudre ;  dredging 
machine  Muddermaskine.  dredge  [dredg]  agr  Blan- 
dingskorn,  *Blandkorn,  Halvbyg,  Hummelkorn  n. 
dredge  [dredg]  vt  drysse;  mele;  dredging  box  Str0daase 
c;  .d  with  grey  m.  Staenk  af  graat,  m.  graa  Staenk. 
dredger  ['dredga]  Str0daase;  Muddermaskine;  Skraber, 
0stersflsker  c.  dredging  Draeggen;  Skrabning;  (Op>- 
mudring  c,  &C;  ~s,  isaer:  optaget  Mudder  n,  Materiale  n. 
dredgy  ['dredgi]  ^  si  Genfaerd  n,  af  en  druknet. 

dree  [drr]  vt  sc  taale,  udstaa,  d0je  [drie].    Se  weird! 

dregginess  ['dregines]  baermet  Beskaffenhed,  Uklarhed, 
Gmmsethed,  *F  ogs.  Gj0rmethed  c;  Grums,  Bundfald 
w,  *F  ogs.  Gj0rme,  Gurme  c.  dreggish  ['dregij],  dreggy 
['dregi]  grumset,  uklar,  *F  ogs.  gjermet,  gurmet.  dregs 
[dregz]  pi  Bundfald,  Grums  n,  Baerme,  *  F  ogs.  Gj0rme, 
Gurme ;  fig  Baerme  c ;  the  .  of  the  people  (of  society) 
Folkets  (Samfundets)  Bserme;  drain  (or  drink  of)  it 
(even)  to  the  (or  its)  -  t0mme  det  t.  Baermen. 

drench  [drenf]  vt  lade  drikke;  bearbejde  (el.  maette) 
med  Drikke;  esp  vet  give  nt  ind  (m.  Magt),  bearbejde 
med  (esp  lakserende)  Medicin;  gennemb!0de,  gennem- 
vaede,  g0re  vaad;  -ed,  isaer  dyngvaad,  pjaskvaad,  ogs.* 
gennemvaad,  driwaad,  *dyvaad,  dyende  vaad,  klisvaad, 
sivaad.  drench  [dren/]  Drik;  vet  (is.  lakserende)  Dosis 
c,  indgivet  m.  Magt.  drencher  ['drenjej  B10de,  Skylle 
c,  Skyl,  ogs.*  Regnskyl  n. 

Dresden  ['drezdan]  Dresden  n;  ~  china  saksisk  Por- 
cellaen. 

dress  [dres]  vt  rette;  J^rette  [Gelederne  the  ranks}; 
bringe  istand,  g0re  faerdig;  berede,  garve,  tove,  *garve, 
taue  [Skind  skins];  forbinde  [et  Saar  a  wound]; 
h0vle  [Breeder,  *Bord  deals  and  boards];  pudse  [en 
Lampe  a  lamp.  Aim.  trim];  reuse,  *ogs.  renske,  op- 
gj0re  [Fisken  the  fish];  appretere  [Klsede  cloth]; 
lave  [Mad  victuals;  Salaten  the  salad};  besksere 
[Traer  trees.  Aim.  prune,  trim];  anat  prseparere;  agr 
g0de,  *gj0dsle;  J,  flagsmykke  /_  (a  ship)  with  bunt- 
ing]; klsede;  kostymere;  tilk0re,  tilride,  *indkj0re, 
indride  [aim.  break  in];  strigle  [curry  and  rub  down]; 
~ed,  om  Skind  ogs.  gar  a;  Foote  ~ed  Mr.  C  to  per- 
fection Footes  Maske  som  Hr.  C  (el.  i  Hr.  C's 
Rolle)  var  fortraeffelig,  *ogs.  var  udmserket  lagt;  .ed 
deals  and  boards,  ogs.  H0vllast  ,c;  ~ed  furs,  ogs. 
forarbejdet  Pelsvaerk;  .  [afstryge,  oppudse]  a  silk  hat; 
.  down  strigle;  fig  strigle,  banke,  give  Stribs;  laase 
(el.  synge)  op  for,  *ogs.  give  ...en  Afrivning;  -ed 
for  dinner,  is.  omklaedt  t.  Middag(en);  the  ships 
are  -ed  in  [ogs.  pranger  med]  all  their  flags;  ~  out 
esp  kostumere;  -ed  up  [udklaedt]  as  a  ghost,  dress 
vi^rettesig  [til  h0jre  by  (or  to)  the  right];  klsede 
sig,  klsede  sig  paa;  klaede  sig  om,  g0re  Toilette  [til 
Middag  for  dinner;  t.  Teatret  for  the  play],  dress  [dres] 
Dragt  c,  *ogs.  Antraek  n,  p  Klaedsel;  (Dame)kjole, 

*ogs.  (Bondekones)  Stak  c; basket  Kjolekurv,  Kjole- 

kuffert  c;  .-boots  lakerede  St0vler;  —circle  theat  Par- 
ket  n;  Balkon  c;  —clothes  Selskabsdragt,  Galadragt  c; 
—coat  Livkjole.  dresser  ['dresa]  En  der  retter,  En  der 
g0r  fterdig  Ac;  Paaklaeder;  theat  Pyntekone,  Garderobe- 
tjener;  chir  Forbinder;  K0kkenbaenk  c,  Anretuings- 


[a-  i-  u']  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


dre 


281 


dri 


bord  n;  Tallerkenrsekke  c.  dress|fabric  Kjole-Stof,  -T0j 
w;  — improver  Tournure  c.  dressing  ['dresin]  ^  Ret- 
ning;  (Paa)klaedning ;  (Paa)klaedning  c,  Klaeder  pi; 
agr  G0dning,  *Gj0dsling;  agr  cower  G0dning,  *Gj0dsel; 
Fars  c;  Vaeverklister  n,  Appretur,  Stivelse  c,  Gummi 
c  &  n,  i  T0j;  Sauce;  arch  Gerigt,  Gerikt  [architraved 
~] !  fid  F  Tugtelse,  Revselse,  *ogs.  Skrabe,  Afrivning 
c  [ogs.  -  down]-,  I  will  give  him  such  a  -  as. . .;  I 
would  give  that  man  a  ~  that  would  stop  him;  —box 

Toiletskrin  n; case  Necessaere,  *ogs.  Toiletvseske; 

chir  Forbindtaske  c;  -.down  F  Overhaling,  *ogs. 
Straffepraeken,  Skrabe,  Afrivning  c;  — gown  Slaabrok 

c; room  Paaklsedningsvaerelse ;  — table  Toiletbord. 

dressjmaker  Dameskraedderinde,  *Sydame,  Dameskraed- 
derske  c;  — making  Dameskrsedderi,  *ogs.  Kjoles0m  c; 
— parade  Galaparade;  — pattern  Kjolet0j,  T0j  n  til  en 
Kjole;  — rehearsal  theat  Generalpr0ve  i  Kostume; 
—shirt  Mansketskjorte ;  —stock  hvidt  Halsbind; 
-  -trousers  sorte  Benklaeder.  dressy  ['dresi]  alt  for 
pyntet,  *ogs.  forpyntet. 

drew  [dnr]  v  trak,  &c.    Af  draw. 

dribble  [dribl]  m  dryppe;  savle,  sagle,  *sikle,  prov 
*slseve ;  two  great  tears  came  dribbling  down  his 
cheeks,  dribble  vt  dryppe;  savle,  *sikle;  _  away  (or 
through)  money  bortklatte  (*ogs.  bortklatre)  Penge; 
_  the  ball  (along),  i  Fodbold  &  Golf:  rulle  Bolden  for- 
sigtig  foran  sig,  skyve  (el.  sparke)  smaat.  dribble 
Dryp;  Sagl,  Savl,  *Sikl  n,  prov  SlaeverpZ;  Rusk,  St0v- 
regn  c,  *St0vregn,  Duskregn  c  &  n  [drissling  rain  or 
weather J;  _s  joe  ogs.  Passiar  c,  (Str0)bemserkninger 
pi ;  always  a  little  black  -  from  the  left  corner  of  his 
mouth;  and  now  for  a  few  ~s  on  things  in  general. 
drib(b)let  ['driblit]  (lille,  *lidet)  Dryp  n,  pi  Smaadryp 
pi;  lille  (*liden)  Del  c  (pi  Smaadele  pi),  Bid,  ogs.* 
Stump,  Smule,  *(Smaa)bete  c;  ~s,  ogs.  Smaasummer; 
the  food  was  doled  out  in  -s,  tilmaaltes  i  Smuler,  i 
smaa  Portioner;  pay  in  ~s,  esp  betale  i  Smaapluk; 
in  winter  these  streams  are  reduced  to  ~s. 

drie  [drr]  vt  sc  taale,  udstaa,  d0je  [dree].  Jvf  weirds! 

drier  ['draia]  T0rrer,  *is.  T0rker  c;  T0rre(*is.  T0rke)- 
middel  n.  drier  ['draia]  a  torrere.  Af  dry. 

drift  [drift]  sammendreven  Dynge;  (Sne)drive,  *ogs. 
(Sne)fann,  (Sne)fane;  agr  Drift  [drove];  Drivkraft;  Ind- 
flydelse;  Kurs.  Retning;  J^  Str0mretning ;  £  Forsaet- 
ning,  Drift  [deflection];  fig  Retning,  Hensigt  c,  Sigte  n; 
drivende  Genstande  pi;  geol  Drift,  Rullestensformation 
[boulder  (or  bowlder)  ~],  Jvf  det  hinduiske  kunkur! 
min  Strsekke,  lang  Stoll,  horisontal  Drift;  0  Lokham- 
mer;  art  f  Saetter;  iSydafrika:  Vejle  c,  ogs.*  Vadested, 
*Vad  n;  I  perceive  (or  see)  your  ~  jeg  mserker  (el.  ser), 
hvor  De  vil  hen  ;  I  perceive  (or  see)  the  .  of  all,  hvad 
det  hele  gaar  ud  paa.  drift  vi  drive,  i  Vandet;  drive, 
fyge,  is.  om  Sne;  drive  (el.  fyge)  sammen,  *ogs.  fanne 
(el.  fane)  sig;  min  drive  [for  Ely  for  lead];  let  things  _ 
lade  Sagen  skotte  sig  selv,  lade  Tingene  gaa  deres 
(*sin)  Gang,  p*  ogs.  lade  det  skure;  the  snow  had  ~ed 
[var  faget]  in;  he  had  ~ed  into  [var  havnet  i]  this 
quiet  nook,  drift  vt  drive;  drive  sammen,  *ogs.  fane 
op  [forstaerket :  «,  up};  a  ~ed  [drivende]  mist;  was  ~ed 
up,  ogs.  f0g  sammen,  *ogs.  fanede  sig  op;  — compass 
Afdriftskvadrant  c;  __ flsh  vaere  paa  Drivfiskeri  (*Driv- 
flske),  flske  p.  Drivgarn;  —ice  Drivis.  drifting  ['driftin] 
bl.  a.  Driven;  Driven,  Fygen  c;  the  „  of  the  ice  Is- 
gangen;  Isl0sningen.  drift) material(s)  hidf0rt  Materiale 

n\  — sand  Drivsand,  Flyvesaud; torpedo  Drivmine  c; 

— way  agr  Kreaturvej,  *ogs.  Driftevej;  — wood  Drivved, 


ogs.*  Drivt0mmer  n,  *Driwed,  prov  *Raekved  c.  drifty 
['drifti]  sammendrevet,  sammenf0get,  *ogs.  fan(n)et. 

drill  [dril]  vt  drille,  bore;  agr  drille,  drillesaa,  radsaa; 
^  (ind)eksercere,  F*  eksere;  be  ~ed  bl.  a.  eksercere  vi; 
_  away  his  time  spilde  (el.  0de)  Tiden;  -  it  into  him 
indeksercere  ham  deri;  indbanke  det  i  ham.  drill 
[dril]  Drilbor  n  (*c);  agr  Radsaamaskine ;  agr  Fure, 
Rad,  Rille;  ^  Eksercits,  F*  -fiksis;  soo  Drill  c:  Papio 
leucophceus;  mere  Drill  n,  Slags  kipret  Bomuldst0j; 
he  is  a  bad  ~  han  eksercerer  slet,  *ogs.  er  en  slet 
Eksers0r;  — hall  Eksercerhus  n;  —harrow  Drilharv; 
— husbandry  agr  Drilkultur,  Radsaaning  c.  drilling 
['drilirj]  bl.  a.  Drillen,  Boring;  ^  Eksercits  c;  mere 
Drill  n,  Slags  kipret  Bomuldst0j.  drill|master  Instruk- 
t0r  (i  Gymnastik  &  Vaaben0velser),  Gymnastiklaerer, 

Eksercermester  c; plate  Borebraet  n; sergeant,  se 

—master! tool  Drilbor  n,  *Drilbor  c  (med  Skaft). 

drily  ['draili]  ad  t0rt. 

drink  [drink]  vi  drikke;  drikke,  vaere  drikfaeldig;  it 
~s  well  det  smager  godt;  a  ~ing  man  en  drikfaeldig 
Mand,  en  Dranker;  -  to  drikke  paa;  -  to  him  drikke 
en  Skaal  f.  ham;  drikke  ham  til;  _  up  [ud]  and  have 
some  more!  drink  vt  drikke;  -  the  ladies  drikke  Da- 
mernes  Skaal;  the  ladies  were  drunk  Damernes  Skaal 
blev  drukket;  our  spirits  were  drunk  out,  opdrukne. 
drink  Drik  c,  i  flere  Tilff ;  have  a  _  drik  et  Glas !  faa 
Dem  noget  at  drikke !  faa  Dem  en  Taar  (el.  en  Sup) ! 
-  [Drik,  Drikfaeldighed]  and  hard  living  had  written 
their  autographs  upon  them;  his  capture  is  duly 
celebrated  by  a  _,  ved  en  Sup;  in  (his)  _,  under  (the 
influence  of)  -  i  Drukkenskab;  when  he  was  in  -, 
drukken;  fond  of  ~  F*  ogs.  glad  i  det  staerke,  glad  i 
det  vaade;  go  on  the  _  begynde  at  drikke,  gaa  paa 
Sold  (*paa  Rangel).  drinkable  ['drinksbl]  drikkelig,  F* 
drikkende;  -s  Drikkevarer.  drinker  ['drirjke]  drik- 
kende;  esp  Dranker  c  [drunkard],  drinking  ['drinkirj] 
Drikken,  Drikning;  esp  Drik  c;  Drikkeri  n;  —bout 

Svirelag,  Sviregilde  n; companion  Drikkebroder, 

Svirebroder  c; evil:  the  -  Drikkeondet;  — horn  Drik- 

kehorn.  drinkitite  ['drinkitait]  joe  Lyst  t.  at  drikke, 
Drikkelyst  c;  he  had  —  what  I  have  heard  termed 
—  "drinkitite",  and  he  never  threw  it  away  upon 
water;  I  have  good  -.  Sp0gende  dannet  soin  appetite. 
drink|offering  Drikoffer;  —traffic  Drikketraflk,  Drikke- 
skik  c,  Drikkeri  n. 

drip  [drip]  v  dryppe ;  he  ~s  with  perspiration,  dryp- 
per  (el.  er  drivvaad)  af  Sved,  Sveden  driver  af  ham; 
~ping  (with)  wet  drivvaad,  drivende  (*ogs.  dyende 
vaad.  drip  Dryp;  Vaterbord  n.  dripping  ['dripirj]  Dryp- 
pen  c,  Dryp;  Afdryp,  (afdryppet)  Fedt,  Stegefedt  n;  F 
Kok,  Kokkepige  (*ogs.  Kokke);  Laekkevin  c;  — pan 
Fedtpande.  drip-stone  Vaterbord  w,  Gesims,  Kransliste; 
Filtrersten  c. 

Driscoll  f'driskal]  s. 

drive  [draiv]  vt  drive;  drive  paa;  genne,  ogs.*  jage; 
k0re;  dampe,  om  Fjer;  rydde,  t0mme;  amr  flaade, 
*fl0de,  br0te  [T0mmer  lumber] .  Jvf  driven!  -  a  bargain 
(efter  megen  Prutten)  g0re  en  Handel,  en  Forretning; 
_  a  hard  bargain,  dadlende:  g0re  en  meget  god  For- 
retning; _  hard  bargains  vaere  ublu  i  Forretniuger, 
lade  (Andenmands)  N0d  g0re  K0bet;  fig  lade  ham  &c 
dyrt  undgaelde  (el.  betale)  det;  -.s  his  own  car- 
riage holder  fegen)  Ekvipage;  -  (his)  pigs  (to  market) 
F  *  drage  T0mmerstokker  o :  snorke ;  driven  for  funds 
i  Pengeknibe;  -  [jage]  me  from  his  door;  _  in  drive 
(el.  slaa,  stode  &c)  ind;  _  off  opsaette,  udskyde,  ud- 
saette.  drire  vi  fare,  styrte;  drive,  drives;  k0re;  fig 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [J>]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


dri 


282 


dro 


sigte  [til  at];  either  driving  or  by  rail,  tilvogns 
eller  pr.  Bane;  a  driving  storm  et  forrygende  Uvejr; 
what  are  you  driving  at?  ogs.  hvor  vil  De  hen 
(m.  dette)?  let  ~  at  dreje  (el.  slaa,  *ogs.  laegge)  til;  a 
carriage  drove  to  the  door,  kerte  op  (el.  kom)  for 
Doren;  korte  frem.  dri  re  Driven,  Drivning;  Gennen, 
ogs.*  Jagen,  Jagt  &c;  K0rsel;  K0retur;  Kerevej,  Kere- 
promenade;  sp  Jagtvej;  amr  Flaade  c,  Parti  n  Temmer 
(som  flaades,  *som  fledes)  [„  of  logs];  agr  &  sp  Drift, 
Samling,  (saniniendreven)  Flok,  af  Kvreg,  af  Vildt; 
amr  Kvaags  Samling  c  (for  at  maarkes),  *ogs.  Maark- 
ningsstaavne ;  amr  Pres,  Hastvaark  n,  Travlhed,  travl 
Tid  c,  travle  Tider  pi  [a  ~  of  business];  amr  mere 
forceret  Salg;  si  Salgn  til  Underpris,  Realisation,  af  en 
bestemt  Artikel;  amr  Skose,  Stikpille  c;  a  heavy  .  of 
logs;  took  me  a  ~  tog  mig  med  (el.  ud)  p.  en  Koretur; 
charge  for  two  ~s  beregne  sig  (el.  tage  sig  betalt)  for 
to  Ture. 

drivel  f'drivl]  vi  sagle,  savle,  *sikle,  prov*  sleeve; 
fig  vraavle,  fjotte,  ogs.*  vaase,  vrevle.  drivel  ['drivl] 
Sagl,  Savl,  *Sikl  n,  prov*  Slaaver  pi ;  fig  Vraavl,  ogs.* 
Vaas,  Vrevl;  kedsommeligt  Snak  n.  driveller  ['drivl-a] 
Savlegris,  *Sikler;  Vraavler,  ogs.*  Vaaser  c,  Vaasehoved 
n,  Vrevler,  *Vaasekop  c. 

driron  ['drivn]  ptc  &  a  dreven  &c.  Af  drive;  white 
as  the  _  snow,  som  nyfalden  Sne.  driver  ['draiva] 
Driver  <fcc;  Kusk;  Maskinist,  esp  Lokomotivf0rer 
{engine  ~J;  amr  Flaadekarl,  ogs.*  Flaademand,  *F10- 
der,  Br0ter;  Baanddriver  [cooper's  ~];  0  Medbringer; 
J,  Mesan  c.  drive-up  esp  Opk0rsel  c.  drive-way  amr 
K0revej.  driving  ['draivirj]  Driven  &c;  esp  K0rsel  c; 

box  Kuskebuk;  Kuske-Pude  c,  -Hynde  n  (*c); road 

K0revej;  — seat  K0repude  c. 

driz  [driz]  p  Kniplinger  pi  [lace],  drizzle  f'drizl]  vi 
ruske,  ogs.*  st0vregne,  smaaregne,  staenke,  duske,  dusk- 
regne,  *yre,  af  Regn  el.  Dug;  drizzling  rain  Rusk  c  & 
n,  ogs.*  St0vregn,  Smaaregn  c  (*-regn  c  &  n), 
Staank  pi,  Taageregn,  Duskregn  c  (*Taageregn,  Dusk- 
regn  c  &  n),  *Yr  n.  drizzle  vt  staanke,  lade  perle, 
*ogs.  yre  med;  the  air  ~s  dew.  drizzle  ['drizl]  Rusk  c 
&  n,  *Yr  n.  Jvf  drizzling  rain!  drizzly  ['drizlij  rusket, 
*yren,  yret. 

Droeshout  ['drA/aut,  'dnrshaut]  s;  the  ~  picture  of 
Shakespeare. 

drog  [droug]  &  S0anker,  Drivanker  n.  Ogs.  drog- 
sail.  Jvf  seakite!  drog  [droug]  vi  &  ride  for  et  80- 
anker. 

droger  ['drouga]  esp  amr  (Last)skib,  (Fragt)skib  w; 
Kystfarer  c;  a  cotton  ~;  a  lumber  _. 

Drogheda  I'drahida,  'dragida,  egl  'draxida]  s. 

drogher  ['dro»g8]  s,  se  droger! 

drogue  [droug]  s  &  v.    Se  drog! 

drogueman  [dr&gman]  Dragoman  c,  &c  [dragoman]. 

droit  [droit;  fr.]  Afgift;  Sportel  c;  the  pUferings  of  the 
orchard  and  garden  I  confiscated  as  ~s.  Marryat, 
Frank  Mildmay  I. 

droll  [droul]  pudserlig,  pudsig,  10jerlig.  droll  [droul] 
git  Spa-smager;  Hansvurst  c;  Marionetspil  w;  Farce  c. 
drollery  ['dro«l(e)ri]  Pudserlighed,  Pudsighed,  L0jerlig- 
hed  c.  drollic  ['droulik]  git  Marionet-,  marionetmaassig; 
farcemaassig. 

dromedary  ['dramidari,  'drAm-J  Dromedar,  enpuklet 
Kamel  c:  Camelus  dromedarius. 

dromond  ['dramand,  'drAm-J  Dromund(e)  c,  Langskib 
n,  i  Middelalderen. 

drone  [droun]  Drone,  Vandbi;  fig  Dvaskepeter,  ogs.* 
Dr0nert,  Dr0nnert,  Ladhans,  lad  Krop;  Brummen,  Sum- 


men,  Snurren,  *ogs.  Dur;  J^  Baspibe  c,  Basr0r  n,  i 
Saakkepibe;  the  solemn  -  of  the  organ  within;  endow 
new  hives  to  sing  the  old  ~,  til  at  summe  i  den  gamle 
Dur.  Scott,  The  Abbot  XX  211  T.  drone  [droun] 
vi  dovne,  dorske,  10je,  *dovne  (el.  lade)  sig;  brumme, 
summe,  snurre,  *ogs.  dure.  drone  vt  hendovne,  i 
Forb.  m.  away,  out;  not  for  worlds  would  I  have  ~d 
out  a  lifetime  there.  Domestic  Stories  264  T.  drontsh 
['drouni/j  doven,  lad,  traag. 

dronte  [drant]  ^  Dronte  c :  Didus  ineptus. 

Drontheim  ['drant(a)im]  Trondhjem  n. 

drook  [druk?]  5^  Hejre,  Rughejre  c,  *Fax,  Havre- 
graas  n:  Bromus  secalinus. 

droop  [dru-p]  vi  lude,  hsenge  (slapt,  traegt);  fig  falde, 
synke,  segne;  hst  haalde,  om  Dagen;  the  conversation 
~ed,  gik  traegt;  was  in  a  -ing  condition  f0rte  en  syg- 
nende  Tilvaarelse,  *ogs.  laa  nede. 

drop  [drap]  Draabe;  p  Slat,  ogs.*  Draabe,  Taar, 
*Slant,  P  Slank  [~  of  wine];  Oredobbe  c;  Glasprisme; 
Drops  n,  Bonbon;  (Fald)lem  c;  theat  (For)ta3ppe 

/ scene];  Fald  n,  Faldh0jde;  fig  Forvaerrelse;  Nedgang 

c;  Fald  n,  ogs.  af  Priser;  4>  (Undersejls)  Dybde  c;  ace, 
king,  and  a  ~  Es,  Konge  og  en  lille  (*liden) ;  had 
had  a  ~  too  much  havde  faaet  en  Taar  over  T0rsten, 
havde  nydt  vel  meget  af  det  vaade ;  I  had  the  (dead) 
~  on  them  jeg  havde  dem  p.  Kornet;  a  -  in  (or  to) 
the  bucket,  in  the  ocean  som  en  Draabe  i  Havet.  drop 
vt  dryppe;  dryppe  af;  lade  falde;  fig  lade  falde  [nogle 
Ord  some  words] ;  fig  lade  falde,  om  Sag,  om  Emne; 
sastte  af,  om  Passager;  opgive,  om  Plan  &c;  s!0jfe, 
holde  op  at  bruge,  f.  Eks.  Alkohol;  afbryde  [Bekendt- 
skabet  the  acquaintance];  saanke  [Resten  his  voice]; 
sende  (m.  Posten),  skrive  [et  Brev  a  letter] ;  sp  faelde, 
skyde,  nedlsegge;  vet  &c  f0de.  Se  ceremony!  ~  anchor 
kaste  (F*  dryppe)  Anker;  _  a  boat  &  afflre  en  Baad; 
_  the  coin  P  punge  ud,  spytte  i  B0ssen ;  he  was 
~ped,  ogs.  man  slog  Haanden  af  ham,  han  maatte 
(*fik)  sejle  sin  egen  S0;  I  have  -ped  it  (smoking 
&c)  jeg  er  holdt  op  (dermed),  bar  lagt  det  af;  Oh,  ~ 
it,  Frank!  esp  aa  lad  vaare  (m.  det),  F— k!  -  one,  knit 
two  together!  i  Strikning:  kast  en  over...!  ~ped 
[saankede]  eyelids;  ~  a  letter  at  the  post  aflevere  et 
Brev  paa  Posthuset;  the  proceedings  were  ~ped  Tiltalen 
haavedes,  blev  ikke  fremniet.  drop  vi  dryppe;  falde; 
falde  om,  is.  hst  segne  (om);  esp  om  Dyr:  styrte,  *ogs. 
stupe;  blive  opgivet,  om  Plan  &c;  saanke  sig;  blive 
ledigt,  om  Kald;  ud!0be,  om  Police;  vet  kaste,  f0de;  a 
horse  -ping  with  fatigue  en  Hest  som  er  aldeles  segne- 
faardig  af  Traathed,  en  Hest  der  er  naarved  at  styrte; 
they  will  fight  like  heroes  and  march  till  they  .,  til 
de  segner  (el.  styrter,  *ogs.  stuper) ;  I've  let  it  .  very 
much  jeg  bar  naasten  ganske  opgivet  det  (f.  Eks.  Piano- 
spil),  jeg  bar  omtrent  lagt  det  p.  Hylden;  _  astern  & 
sakke  (F*  ogs.  dryppe)  agterud;  -  in  g0reen  (uventet) 
Visit,  se  ind  til  mig  (&c),  *ogs.  komme  (el.  se)  indom; 
si  braande  sine  Fingre,  gaa  i  Vandet;  faa  en  lang  Naase, 
*ogs.  blive  lurt;  -  in  like  a  stone  falde  m.  Daren  ind 
i  Huset,  dumpe  ned  i  Huset  som  et  Meteor;  ~  in  upon 
g0re  (ham  &c)  en  uventet  Visit,  &c,  se  ovfr !  _  off  (to 
sleep)  falde  i  S0vn,  *ogs.  sove  af,  sovne  (paa);  ~  on  st0de 
paa;  i  Skole-sZ:  vaare  p.  Nakken  af,  finde  (og  straflfe);  -  on 
to  P  komme  bag  paa,  overrumple;  gennembanke;  ud- 
skaalde;  „  out  esp  falde  ud;  she  ~ped  out  of  my  circle, 
forsvandt  fra  min  Omgangskreds;  _  out  of  use  gaa  af  Brag; 
the  prosecution  -ped  through  Sogsmaalet  kunde  ikke 
gennemferes,  Sagen  faldt;  prices  .ped  [Priserne  faldt  el. 
sank]  to  £7. 10s  a  ton;  -  up  [gaa  opad]  the  river  with  the 


-  i'  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hut;  [&•]  hurt;  [a]  inner; 


dro 


283 


dru 


tide;  — colour  Lakfarve;  — cores  si  «Slippe»gavtyve, 
Gavtyve,  som  slipper  vserdi!0se  Smykkegenstande  ned 
p.  Gaden,  for  at  de  igen  kan  flndes  af  en  Medvider, 
der  s0ger  at  faa  Fundet  afsat  f.  tilsyneladende  lav  Pris 

t.  en  godtroende  Trediemand ; curtain,    se scene! 

drop-down    f    Skuffelse  c.     drop|dry   drypfri;    — eared 

med  Hsengeeren,    *ogs.  Iuv0ret; lake,    se  — colour! 

— letter  amr  Bypostbrev.  dropping  a  dryppende  &c 
-  fire  >&  vedholdende,  sk0nt  uregelmsessig  lid;  _ 
gear  Faldapparat  n,  f.  Eks.  i  Torpedovsesen ;  -  travel 
Lokaltrafik,  Passagertrafik  c  paa  mindre  Afstande. 
dropping  Dryppen  c,  Dryp  n;  ~s  agr  M0g  n,  Spilding 
c,  *M0g  c,  Gjadsel  c.  drop-scene  theat  (For)tseppe  n. 

dropsical  ['drapsikl]  vattersotagtig,  vattersottig. 

drop-side  '['drapsaid]  «Fald»side,  Yderside,  paafyldt 
Side ;  the  rain  of  the  previous  night  had  rotted  the  ~ 
of  the  Himalayan-Tibet  road.  R.  Kipling,  Under 
the  Deodars  36:  den  Side,  hvor  Fyldingen  er. 

dropsied  ['drapsid]  vattersotagtig,  vattersottig.  dropsy 
['drapsi]  Vattersot  c. 

drop-wort  ['drapwa't]  Mj0durt,  r0d  Stenbrsek,  *knoldet 
Mj0durt  c :  Spircea  filipendula. 

dros(h)ky  ['dra/ki,  'draski]  (russisk,  pr0jssisk)  Droske  c. 

drosometer  [dro'samita]  Dugmaaler  c. 

dross  [dras]  Slag,  Slagge  n  &  c,  Slakker  pi,  *Slag(g); 
Rust  c;  fig  Udskud,  Snavs  n.  drossy  ['drasi]  slakke- 
agtig,  slakket,  *slagagtig,  slagget;  fig  snavs,  elendig. 

drought  [draut]  T0rhed;  T0rke,  F*  ogs.  T0rk;  T0rst  c. 
droughtiiiess  ['drautines]  T0rhed  c.  droughty  ['drauti] 
ter;  t0r,  t0rstende,  t0rstig;  a  hot  and  ~  month,  drouth 
[drau]>]  git  &  poet  f.  drought. 

drove  [drouv]  v  drev  &c.  Af  drive;  p-  drevet  &c. 
[driven].  Af  drive,  drove  [drouv]  Kreaturvej,  *ogs. 
Driftevei,  Rsekselvei;  Drift  c,  af  Kreaturer;  Stim(e) 
c,  *Stim  c  &  n,  Jag  n;  a  _  of  herrings,  drover 
['drouv9J  Kreaturf0rer,  ogs.*  Kvsegdriver,  *Driftebonde, 
Fsekar  c.  drover  \  Skude  c,  Skib  n.  Egl.  forsaavidt 
Fart0jet  driver  m.  Floden?  there,  ain't  much  chance  of 
these  -s  getting  the  dry  rot.  The  Globe  12  Juli  1893. 
Jvf  droger  &  Spenser  The  Faerie  Queene  III  VIII  22: 
he  woke  and  saw  his  ~  drive  along  the  streame. 

drow  [drau]  sc  Trold,  *Draug  c  [trow];  pi  ogs.  Elle- 
folk,  ogs.*  Underjordiske. 

drovrn  [draun]  vt  drukne;  fig  d0ve  [Tankerne  thought}; 
overd0ve  [bans  Stemme  his  voice] ;  was  (or  got)  ~ed 
druknede;  ~ed  land  Moseland,  Marskland,  *Myrland 
prov.  drown  vi  drukue,  is.  i  Prses.  Part. ;  left  me  to  ~ 
lod  mig  drukne;  let  them  _  and  be  d-d!  M.Scott,  Tom 
Cringle's  Log  93;  a  ~ing  man,  ogs.  en  druknende; 
save  him  from  -ing,  fra  at  drukne.  drownded 
['draundid]  p  druknet  [drowned].  Af  drown. 

drowse  [drauz]  vi  halvsove,  d0se;  vt  s!0ve.  drowse 
[drauz]  Halvs0vn,  D0s  c.  drowsily  ['drauzili]  ad  d0sig, 
S0vnig,  i  Halvs0vne.  drowsiness  D0sighed,  S0vnighed  c. 
drowsy  ['drauzi]  s0vnig,  s0vntung,  d0sig;  s0vndys- 
sende. 

drub  [drAb]  vt  kle,  ogs.*  banke,  sm0re  op;  _  it  into 
him  banke  det  ind  i  ham,  *ogs.  indbanke  det  i  ham,  ind- 
banke  ham  det.  drubber  ['drAba]  Banker  c.  drubbing: 
a  (sound)  «  ordentlige  K10  pi,  ogs.*  en  (god)  Lussing, 
*et  opsmurt  Skind,  dygtig  Peis  c  &  n,  dygtig  Juling  c. 

drudge  [drAdg]  vi  slide  i  det,  ogs.*  arbejde  som  en 
Neger,  trselle,  slide  (og  slsebe),  *trsele, „  p  maure. 
drudge  flittig  (el.  ivrig)  Arbejder,  Slider  c,  Slid  n, 
•flittig  (el.  ivrig)  Arbejder,  Arbejdstrsel,  p  Maur  c. 
Tit:  an  honest  _.  drudgery  ['drAdgari]  Slid  (og  Slseb), 


Negerarbejde,   Trsellearbejde  n,   Trselletjeneste  c,  *ogs. 
slidsomt  Arbejde;  fig  ogs.  Hoveri  n. 

drug  [drAg]  Drogue  c,  Drogueri  n,  pi  ogs.  Apoteker- 
varer,  Materialvarer  pi;  Drik  c,  som  indgives  En  i  ond 
Hensigt;  a  ~  in  (or  on)  the  market  (noget  som  er)  til- 
stede  i  Overflod,  noget  hvoraf  man  allerede  har  mere 
end  nok;  usaelgelig,  uafssettelig.  drug  vt  blande  (med 
Gift  &c),  forgifte,  hselde  Gift  i  [Vinen  the  wine] ;  ind- 

give  En  noget  (i  ond  Hensigt),   bed0ve; clerk   amr 

Farmaceut  c  [chemist's  assistant]. 

drugget  f'drAgit]  Droguet  c  &  n,  Slags  grovt  Uldt0j. 

druggist  ['drAgist]  Droguist,  Droguerihandler,  Mate- 
rialist; esp  amr  Apoteker  c.  drugstore  ['drAgsta'9]  amr 
Apotek  n. 

druid,  Druid  ['dnrid]  Druide  c.  drnidess  ['dru'idesj 
Druidekvinde,  kvindelig  Druide  c.  druidic(al)  [dru- 
'idik(l)]  Druide-,  druidisk.  druid  ism  ['dru'idizm]  Druide- 
vsesen  n. 

drum  [drAm]  ^  £  Tromme;  Tambur,  Trommeslager 
[drummer];  anat  Trommehulhed,  Trommehule;  arch 
Akantuskurv;  cylindrisk  Blok  c,  rundt  Led,  i  S0jle; 
staaende  Led  n,  over  eller  under  en  Kuppel;  amr  Fu- 
stage,  til  Klipfisk;  0  Tromle;  Valse,  til  Drivrem;  f 
Soiree ;  tidlig  Te  c  [kettledrum];  beat  the  _  slaa  (paa) 
Tromme;  the  ~  is  (or  the~s  are)  beating  Trommen  gaar; 
with  -s  beating  under  Trommehvirvler ;  with  ~s  beat- 
ing and  trumpets  sounding  m.  klingende  Spil;  under 
fuld  Musik.  drum  vi  tromme;  the  gentleman  sat  ~ming 
on  his  papers  with  his  clenched  fist,  drum  vt  tromme; 
tromme  med  [Hselene  mod  Bordet  his  heels  against 
the  table];  tromme  paa  [Papirerne  med  Nseven  his 
papers  with  his  fist] ;  -  out  a  soldier  (m.  Sksendsel) 
tromme  en  Soldat  ud  af  Regimentet.  Jvf  rogue's 
march!  _  up  tromme  sammen;  — brace  Tromme- 
streng  c. 

drumble-drone  ['drAmbldroun]  git  &  prov  Vandbi 
[drone];  Humle  c.  Ogs.  d(r)umbledore ;  ever  since  you 
used  to  put  ~s  into  my  desk  to  Bideford  school. 
Kings  ley,  Westward-Ho!  II  39  T  (ch  XVIII). 

drumbler  ['drAmblaj.  En  Art  Skib;  a  fleet  of  hoys 
and  -s.  Kings  ley,  Westward-Ho!  II  329  T. 

drum-case  ['drAmke^s]  Trommefor  n. 

Drumclog  [drAm'klagj.  En  H0j  i  Skotland.  Ogs.  en 
skotsk  Melodi.  Oftere  neevnt  i  William  Blacks  A 
Daughter  of  Heth,  f.  Eks.  I  305  T. 

drumhead  ['drAmhed]  Trommeskind  n;  ^  Hvidkaal, 
*ogs.  Hovedkaal  c:  Brassica  oleracea  capitata  de- 
pressa  /_  cabbage];  ~  court-martial  ^  Standret  c. 

drumly  ['drAmli]  a  sc  opr0rt,  i  flere  Tilff;  plumret, 
ogs.*  uklar,  mudret;  the  rapid  and  -  stream.  W.  Black, 
A  Daughter  of  Heth  II  228  T. 

drum-major  ^  Korpstambur,  Tamburmajor  c. 

drummer  ['drAma]  Trommeslager,  Tambur;  ent  vest- 
indisk  Ksempekakerlak ;  amr  Handelsrejsende  (joe 
Handelsrasende),  Probenreuter  c;  — boy  Tamburdreng, 
ogs.*  Tambur,  p  Tamburnisse  c. 

drnmmerdairy  ['drAma'dse^ri]  p  Dromedar  c  [drom- 
edaryj. 

Drummond  ['drAmand];  .  light  drummondsk  Lys. 

drnm|room  ['drAmru(')m]  git  Salon,  Balsal  c;  ...signal 

&  Cylindersignal;  — sling  Tromme-Snor,  -Rem  c; stick 

Tromme-Stikke,  -Stok  c;  (Fugle)ben  n. 

drunk  [drAqk]  v  drukket.  Af  drink,  drunk  a  druk 
ken  [af  Champagne  on  champagne],  P  fuld;  ever  ~, 
ever  dry  jo  mere  man  drikker,  des  mere  t0rster  man; 
get  .  blive  drukken  ( F  fuld);  drikke  sig  fuld  el.  druk- 
ken;  make  him  (himself)  .  on  drikke  ham  (sig)  fuld  . .  . 


hate;  [o«]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  (a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


dru 


284 


dud 


[i  on,  with},  drunk  [dr/vqk]  F  Sold,  *Rangel  [spree J; 
Rus  c  (*Rus  c  &  ri),  Fuldskab,  p*  Fyld;  Fuldsnude  c; 
that  was  the  same  old  ~  det  var  gammel  Drukkenskab 
(*ogs.  Fyld);  he's  getting  over  [s0ger  at  forvinde]  a  -, 
so  he  wanted  his  beer.  M.  Del  and,  John  Ward, 
Preacher  VI.  72.  drunkard  ['drArjkad]  Dranker,  Druk- 
kenbolt,  Vanedrikker  c.  Ogs.  a  habitual  _.  drunken 
['drArjkan]  fordrukken,  drikfteldig;  kun  som  Attribut: 
drukken,  F  fuld:  a  -  sailor,  drunkenness  ['drArjka(n)- 
nes]  Drikfaeldighed,  F*  Fyld  c,  Fylderi  n;  Drukken- 
skab c. 

drupaceous  [dru'pei/as]  ^  Stenfrugt-,  af  Stenfrugt- 
familien.  drupe  [drirp]  ^  Stenfrugt  c;  the  ~  [Frugten] 
of  a  pandanus. 

Druriolanus  [drurio'le'nas]  Druriolanus.  Et  populsert 
Haedersnavn  p.  den  i  1896  afd0de  Direkt0r  v.  Drury 
Lane  Teater  Sir  Augustus  Harris.  Drury  ['druari] ;  «, 
Lane  Drury  Lane  n,  en  (efter  Familien  Drury  kaldt) 
Gade  i  London,  hvor  det  kongelige  Teater  af  samme 
Navn  ligger. 

druse  [dnrz]  geol  Druserum,  Drusehul  n. 

Druses  ['dnrziz]  pi:  the  ~  Druserne. 

drnsy  ['dru'zij  a  druserummet. 

druv  [drAv]  v  R  drev,  &c  [drove].    Af  drive. 

drux(e)y  ['diAksij  angrebet  af  begyndende  Fyr  (*ogs. 
Lusraad),  *lusraadden;  ~  timber. 

dry  [drai]  t0r;  agr  gold,  *ogs.  gjseld,  afsinet,  om 
Ko;  t0r  i  Halsen,  t0rstig.  Jvf  drunk  a!  as  ~  as  a  bone 
knastor,  *knusende  (el.  knuskende)  t0r;  _  air  refriger- 
ator Luftekspansionsmaskine  c;  ~  blows  t0rre  Hug;  - 
[bart,  t0rt]  bread;  a  ~  cow;  ~  day,  is.  Opholdsdag;  a 
spell  of  _  and  hot  weather  en  Tids  (*ogs.  en  Bolk  af) 
drivende  Vejr;  _  wine,  ogs.  Sektvin;  milk  _  malke  ren, 
*maelke  t0r,  afmselke;  run  -  10be  (ogs.*  falde)  t0r,  om  Aa 
(*Elv)  &c;  agr  gaa  t0r,  blive  gold  (*ogs.  gjaeld),  om 
Ko.  dry  vt  t0rre,  *is.  t0rke;  3j>  udklsenge,  om  Kogler 
(*om  Kongler);  dried  flowers,  is.  pressede  Blomster; 
ham  of  dried  mutton  Spegelaar,  *ogs.  Spegekj0dlaar  n. 
dry  vi  &  abs  t0rre,  *is.  t0rke;  a  blood-stain  on  blue 
does  not  ~  [bliver,  naar  den  t0rrer,  ikke]  red,  but 
purple;  hang  (up)  to  ~  hsenge  (vt  &  vi)  op  t.  T0rring, 
*ogs.  til  T0rk;  hung  ~ing  hang  t.  T0rring;  „  up!  si 
hold  din  Bfctte!  ogs.*  ti  stille!  hold  Snavl!;  forduft! 
forsvind  1 

dryad  ['draiad]  myth  Dryade,  Skovnymfe,  Trse- 
nymfe  c. 

dry-as-dust  ['draiazdASt]  T0rpind,  T0rfisk,  t0r  Stue- 
Iserd;  Antikvar  c.  dryjbeat  ['draibi't]  vt  m0rbanke,  *ogs. 

t0rbanke; boots  F  t0rvittig  (Person)  c;  — cup  v  ssette 

Vindkopper;  — cupping  Vindkopper  pi. 

Dryden  ['draidn]. 

dryer  ['draia]  T0rrer,  *is.  T0rker  c;  T0rre  (*is.  T0rke)- 
middel  n.  dry-goods  ['draigudzj  amr  Manufakturvarer 
pi,  F  Manufaktur  c  [drapery  (goods)],  drying  ['draiirj] 
T0rring,  *ogs.  T0rk  c;  _  house  T0rre(*is.  T0rke)hus; 
esp  Lsekkevserk  n. 

dryite  ['draiait]  Dryit,  Trseforstening  c. 

dryly  ['drailij  ad  t0rt  [drily],  dryjnurse  Goldamme, 
*prov  T0ramme;  vt  opflaske;  fig,  esp  ^  vsere  Barnepige 
for;  he  _s  his  captain  o:  f0rer  p.  Grund  af  Kompagni- 
chefens  Ukyndighed  Befalingen  i  deimes  Sted;  —rot 
^  Hussvamp,  Trsesvamp,  *(Trse)sop :  Merulius  destruens 
s.  devastator;  T0rraaddenhed,  Koldbrand  (i  Tree),  Bjsel- 
kebrand,  Fyr  c,  i  T0mmer;  -salter  Droguist,  Kemikalie- 
handler  c;  .saltery  Droguerihandel,  Kemikaliehandel  c; 
Kemikalier  pi. 

Drysdale  ['draizde1!]  s. 


dryshod  ['dm/ad]  t0rskoet. 

d'see  [d'si-J  p  ser  De?    For  do  you  see? 

duad  ['dju-ad]  Tohed,  Dualitet  c;  iron  is  a  ~,  i  Kemi: 
Jsern  er  tovserdigt.  dual  ['dju-al]  To-,  todelt;  tvedelt, 
dobbelt;  with  Helen  there  was  a  -  life  Helene  forte  en 
Dobbelttilvaerelse ;  ~  monarchy  Dobbeltmonarki ;  the  ~ 
number  gr  Total(let),  Dualis  c  &  n.  dualism  ['dju'a- 
lizm]  Dualisme,  Dobbelthed  c.  dualist  [-ist]  Dualist  c. 
dnallstic  [djua'listik]  dualistisk.  duality  [dju'aliti]  To- 
hed, Tvedeling  c. 

dub  [dAb]  vt  slaa  prov;  slaa  til  Ridder,  hos  Shakesp.; 
skarre,  skarve,  om  T0mmer;  rue  [Klsede  cloth] ;  sm0re, 
om  Lseder,  om  Skot0j ;  iron  titulere  (for  h0jt ;  m.  et 
mindre  smigrende  Ord),  d0be,  udnsevne  til ;  si  give; 
betale;  _  fair  slette;  -  (the  comb  and  wattles  of)  a 
cock  sksere  Kammen  af  en  Hane;  strong  uppers  weU 
~bed;  ~  him  general;  _  him  a  thief  titulere  (el.  kalde) 
ham  Tyv,  tyvte  (*ogs.  tyvskjelde)  ham;  .  up,  uden  Obj. 
p  spytte  i  B0ssen,  rykke  ud  m.  M0nten.  dub  si  N0gler 
Dirk  c. 

dubash  [du'ba'J]  anglo-hind  Generalagent  c. 

dubber  f'dAbe]  hind  Lsederflaske,  Olieflaske  c. 

dubiety  [dju'baifti]  Tvivl  c,  Tvivlsmaal  n  &  pi. 
dubious  ['dju'bjas]  tvivlsom;  tvivlsom,  tvivlende.  dubi- 
ously ad  tvivlsomt. 

Dublin  ['dAblin]  Dublin  n. 

Dubric  ['dju'brik].  Is.  St.  ~,  en  Munk  v.  Kong  Ar- 
turs  Hof,  i  Tennysons  Enid  (Idylls  of  the  King). 

ducal  ['dju-kal]  Hertug-,  hertugelig.  ducat  ['dAkat} 
Dukat  c;  ~s,  i  Teater-sZ  M0nt  (ogs.*  Mynt)  c,  Penge  pi. 
ducatoon  [dAka'tu-n]  Ducaton  c,  en  vis  M0nt.  due 
d'albe  [fr.]  ^  Due  d'Albe,  Strempsel,  Fort0jningsp8el  c. 

Duchesne  [fr.;  djir'/ein;  ?  du'ka<9n]  s. 

duchess  ['dAtJis]  Hertuginde  c.  duchy  ['dAtJij  Hertug- 
d0mme  w;  the  ~  of  [Hertugd0mmet]  Saxony. 

duck  [dAk]  flamsk  Lserred  w;  ^  Ravendug  [Raven's  ~]; 
Russiadug  c  [Russia  ~J;  pi  (Lserreds)bukser.  duck 
[dAk]  And  c;  Pus  n,  ogs.*  Snut,  *Sukkerunge  c;  Duk  n; 
the  Ugly  Duck  Den  grimme  filing ;  a  ~'s  frost  F  let 
Rimfrost;  a  _  of  a  bonnet  (veil)  F  en  allerksereste 
(ogs.*  en  nydelig)  Hat .  .  . ;  make  (or  play  at)  ~s  and 
drakes  sp  kaste  (el.  slaa)  Smut,  slaa  Pandekage,  ogs.* 
fiske,  *flyndre,  prov*  munke,  munkle;  make  -s  and 
drakes  of  his  money  0se  Penge  ud,  bruge  Penge  som 
Grses,  kaste  Penge  i  Grams,  duck  vt  dukke;  &  d0be, 
v.  Linien;  -  a  curtsey  p  g0re  et  Kniks,  knikse.  duek 
vi  dukke;  sp  skyde  ^Ender,  gaa  (el.  vsere)  p.  Andejagt. 
duckie  ['dAki]  (lille)  Pus  n,  ogs.*  Snut,  *Sukkerunge  c. 
ducking  ['dAkirj]  Dukkert;  ^  Daab,  v.  Linien;  sp  Ande- 
jagt c;  -  punt  Baad  c  til  Fuglejagt;  -  stool  Dukstol  c, 
Dukkebur  n,  hvori  trsettekeere  Kvindfolk  anbragtes  og 
fik  en  Dukkert.  Duck  Lane  ['dAkle'n],  en  Gade  eller 
et  Kvarter  i  Nserheden  af  Smithfield,  hvor  der  i  Dron- 
ning  Annas  Tid  dreves  Handel  m.  gamle  B0ger,  som 
nu  i  Holywell  Street,  duck-legged  ['dAklegdj  kortbenet. 
duckling  ['dAklin]  ^Elling,  *Andunge  c.  duck|meat  ^ 
Andemad  c :  Lemna;  — stone :  play  at  ~  sp  slaa  Smut, 
*ogs.  slaa  Munk;  — weed,  se  — meat! 

Ducnw  [dju'krou].  Is.  om  en  Londoner  Cirkusejer 
af  dette  Navn,  omkr.  1830. 

duct  [dAkt]  anat  Gang,  Kanal  c.  ductile  ['dAkt(a)il] 
som  lader  sig  strsekke,  strsekkelig,  smidig.  ductility 
[dAk'tiliti]  Strsekkelighed,  Smidighed  c. 

dud  [dAd]  Pjalt,  *Fille  c.    Se  duds! 

dudder   ['dAda]   git  Godtk0bshandler  c  (der  oni 
angivelig  smuglede   Sager).     dndder  ['dAda]  vi  git  & 
prov  ryste,  *ogs.  skake.    Jvf  didder  &  dither! 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  [Q-]  hurt;  [a]  inner; 


dud 


285 


dul 


duddle  ['dAdl]  vi  git  &  prov  ryste,  *ogs.  skake. 

duddy  ['dAdi]  prov  (lille)  Pjalt,  *(liden)  Fille  c;  a 
pjaltet,  *fillet. 

dude  [dju-d]  amr  Sprade,  *ogs.  Fifkavaler;  Laps  c. 

dudeen  [du'di'n]  esp  ir  kort  Kridtpibe,  Pibestump, 
Nsesevarmer  c. 

dudgeon  ['dAdgan]  Fort0rnelse,  Harme,  Vrede  c;  in 
high  ~  i  fuldt  Harnisk,  meget  fort0rnet;  take  in  ~  op- 
tage  ilde,  blive  fort0rnet  over;  in  a  most  unusual 
fit  of  .. 

dudish  ['djirdif]  amr  not  (i  Klsededragt),  sprademses- 
sig;  lapset. 

Dudley  ['dAdli]  s ;  -  locust  en  Art  fossile  Trilobiter : 
Calymene. 

dudmaii  ['dAdman]  git  Fugleskrsemsel  c  (*n)  [scare- 
crow]. Dudman  ['dAdman]  Dudman  n,  et  Forland  p. 
Kysten  af  Cornwall,  hvor  ogs.  et  andet  Forland,  Ram- 
head,  ligger  i  omtrent  tyve  cngelske  Mils  Afstand;  when 
_  and  Eamhead  meet  F  naar  der  bliver  to  Torsdage  i 
en  Uge  o :  aldrig ;  ...  of  we'll  have  you  summoned  be- 
fore the  mayor  of  Halgaver,  and  that  before  „  and 
Eamhead  meet,  og  det  ret  snart.  Scott,  Kenilw. 
ch.  IV. 

duds  [dAdz]  gamle  Klaeder  pi,  Gammelt  n;  F  Pakke- 
nelliker^  Sager  pi.  Jvf  dud!  -man,  se  dudder! 

Dudu  [du'du-].  En  tankefuld,  syttenaarig  Pige, 
who  "never  thought  about  herself  at  all".  Byron, 
Don  Juan,  cantos  VI  &  VII. 

due  [djir]  a  pligtmsessig,  (pligt)skyldig ;  skyldig,  til- 
b0rlig,  beh0rig,  rigtig,  ret;  passende;  ssedvanlig;  mere 
&  jur  forfalden;  &&fig  ventet,  ventende  (if01ge  Ruten 
&c).  Jvf  2  course!  the  mail  is  ~  now  Posten  skal  (el. 
skulde)  komme  (el.  vsere  her)  nu;  the  young  man  was 
then  .  at  his  office,  skulde  da  vaere  p.  Kontoret;  surely 
the  moon  is  „  by  this  time  egentlig  skulde  Maanen  nu 
vsere  fremme ;  the  passage  of  the  comet  will  not  be  ~ 
[indtrseffe]  until...;  his  pay  is  _  [bans  Gage  falder] 
tomorrow;  a  large  sum  of  money  was  ~  to  me  from . . . 
jeg  bavde  en  st0rre  Sum  tilgode  bos .  .  . ;  the  respect  ~ 
from  a  son  to  his  mother,  som  en  S0n  skylder  sin 
Moder,  den  skyldige  Agtelse  f.  Ens  Moder;  no  more 
than  is  ~  and  fitting  soni  det  sig  h0r  og  b0r;  when  ~, 
i  Handelsspr.  ved  Forfaldstid;  that  was  „  to  his  ability 
det  skyldtes  bans  Dygtighed;  come  (or  fall)  ~  forfalde  vi; 
I  had  a  year's  pay  ~,  tilgode ;  at  a  .  [i  tilb0rlig]  dis- 
tance; Mrs.  C  received  ~  information,  ogs.  .  .  .  blev 
efter  Aftale  underrettet;  in  ~  season  i  sin  Tid;  if  he 
has  a  „  [tilborlig]  sense  of  his  vocation...;  came  in 
for  a  ~  share  of,  ogs.  fik  den  ham  tilkommende  (*ogs.  sin 
rettelige)  Andel  i . .  . ;  keep  .  time  holde  ordentlig 
Takt;  vessels  ~  Skibe,  der  ventes,  *ogs.  ventende  Skibe; 
wages  ~  &  ogs.  indestaaende  Hyre.  due  ad  &  ret, 
retvisende;  _  East,  ogs.  stik  0st;  by  a  ~  S.  course  ret 
syd(over).  due  [dju1]  hvad  n  der  skyldes,  Skyldighed, 
Ret;  Afgift  c.  Jvf  devil!  his  ~s,  is.  det  der  tilkommer 
ham,  *ogs.  bans  Tilkommende  n;  taxes  and  ~s  Skatter  og 
Skyldigheder ;  the  consideration  which  was  her  ~,  som 
tilkom  hende ;  when  everybody  had  got  his  ~,  havde 
faaet  sit;  lay  down  for  a  full  ~  F  slog  sig  til  Ro, 
*ogs.  lagde  sig  kvar,  lagde  sig  f.  godt ;  set  up  for  a 
full  ~  &  ssette  f.  godt. 

duel  ['dju-el]  Duel,  Tvekamp  c  [paa  Pistoler  with 
pistols] ;  fight  a  ~  udksempe  (el.  have)  en  Duel,  duel- 
lere.  duel  ['dju'el]  vi  duellere.  duelling  ['dju'elin]  det 
at  duellere;  Duelvsesen  n;  Dueller  pi.  duellist  ['dju'e- 
list]  Duellant  c.  duelsome  ['dju'elsam]  soni  gerne  duel- 
lerer;  duelsyg. 


duenna  [dju'ena]  Duenna,  Hovmesterinde  c. 

Duessa  [dju'esa]  Duessa.  En  Troldkvinde  i  Spensers 
Faerie  Queene  (books  I  &  II),  m.  Evne  t.  at  klsede  sig 
i  en  sk0n  Jomfrus  Skikkelse. 

duet  [dju'et]  Duet  c;  play  .s,  ogs.  spille  firhsendig. 

duff  [dAf]  Dej,  *Deig  prov  [dough];  &  Pudding;  prov 
amr  Vegetation  c  paa  Skovbund;  Kulbrokker  pi,  Smaa- 
kul  pi,  *ogs.  Kulsub  c  ["coals  that  crumble  down 
when  struck  by  the  fire-irons"];  you're  a  pretty  man 
av  your  inches,  an'  a  good  comrade,  but  your  head  is 
made  av  ~,  men  dit  Ho  ved  er  af  Gr0d.  R.  Kipling, 
Soldiers  Three,  duff  vt  opkradse,  om  Luven  p.  gamle 
Klseder  (f.  at  give  dem  Udseende  af  at  vsere  ny) ;  prov 
forskrsekke. 

duffel  ['dAflj  Dyffel  c  &  n;  amr  T0j  n,  Sager  pi. 

duffer  ['dAfa]  Lurendrejer  t;  Bissekrsemmer;  *Skreppe- 
handler,  Skreppekar;  esp  Udh0krer  af  billige  (og  an- 
givelig  smuglede)  Sager,  Forhandler  af  forloren  Guld- 
stads;  Dumrian,  enfoldig  Person;  Kompagnitraver;  Nat- 
hue,  *ogs.  Parad0r;  forloren  Genstand,  slet  Efterligning, 
daarlig  Vare  c.  Jvf  duffing !  when  the  owner  (of  the 
cycle)  comes  to  look  for  his  machine,  he  finds  the 
"duffer"  [denne  snavs  (*skarve)  Tingest]  in  its  place; 
the  board  consists  entirely  of  old  ~s,  gamle  Nathuer, 
(*ogs.  Parad0rer). 

Dufferin  ['dAfarin]  s. 

duffing  ['dAfirj]  si  enfoldig,  dum;  eftergjort,  falsk,  for- 
loren; _  coin  falsk  M0nt;  -  electro  (Elektro)plet  c  &  n; 
a  „  fellow,  ogs.  et  Fjog. 

dnftar  ['dAftaj  hind  Bog,  Protokol  c;  Kontor  n 

[ — khana];  — khana, room  Kontor  n;  the  mysteries 

of  the  duftar-room.  R.  Kipling,  His  Majesty  the 
King. 

dug  [dAg]  v  gravede,  grov.  Af  dig.  dug  [dAg]  vet 
Patte,  *ogs.  Spsene  c;  Yver,  *ogs.  Jur  n. 

Dugald  f'du-gald].    Et  Drenge(*Gutte)navn. 

Dugdale  ['dAgde1!].  Is.  om  en  eng.  Oldforsker  af  dette 
Navn  f  1686.  Hans  Hovedvaerk  er  Monasticum  Angli- 
canum.  Jvf  Book  of  Snobs  XLIII  T! 

dugong  ['du-garj]  Dygong  c,  Slags  S0ko:  Halicore 
cetacea. 

dug-out  ['dAgaut]  Kano  c. 

dugpa  ['dAgpa1  ?]  Sortekunstner,  Mester  p.  «Stien  til- 
venstre»,  egoistisk  Ud0ver  c  af  Kundskab  og  Evne.  I 
Teosofi. 

Dukduk  ['dAkdAk]  Dukduk,  Bussemand  c,  en  Justits- 
maske  i  Lighed  med  Mumbo-Jumbo. 

duke  [dju'k]  Hertug;  i  Italien  ogs.  Doge  c;  ~s  si 
Fingre;  the  Duke's  Walk,  et  Sted  i  Nserheden  af  Holy- 
rood  House,  Edinburgh :  i  sin  Tid  et  almindeligt  M0de- 
sted  f.  Duellanter;  an  invitation  to  meet  him  in  the 
Duke's  Walk.  Scott,  Bride  of  Lammermoor  XXXIV; 
Duke  or  Darling  Plat  eller  Krone.  Ved  en  Allusion 
t.  en  Hertug  af  York  og  en  Mrs.  Clarke,  dukedom 
[-dam]  Hertugd0mme  n;  Hertugtitel  c.  dukery  ['dju'kari] 
F  Hertugd0mme  [duchy];  Hertugssede  n-  the  Dukeries 
Hertugssedelandet,  i  Nottinghamshire. 

dukkering  ['dAkarirj]  Spaaen  c,  Spaadomme  pi,  i 
Zigeunerslang. 

dulcamara  [dAlka'mse>9ra]  $  bitters0d  Natskygge, 
*Kiplyng,  S0dved,  Vivang  c:  Solanum  dulcamara 
[deadly  nightshade]. 

Dulcarnein  [dAl'ka'anin  ?],  se  Dulcarnon!  send  him 
to  ~  git  forplumre  ham  med  Gaader;  slaa  ham  af 
Marken,  maalbinde  ham.  Dulcarnon  [dAl'ka<8nan]  git 
Dilemmaets  Horn  pi;  vanskeligt  Sp0rgsmaal,  Kors  n  for 


[e»]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


dul 


286 


dun 


Tanken;  Pons  c  asinorum,  bos  Euklid;  be  at  -  staa  fast, 
staa  (el.  vsere)  uvis. 

dnlce  [dAls]  f  Hflig,  dejlig,  sed.  Som  ren  Latin  i 
Forb.  Dttlce  Domum  ['dAlsi  'doumam],  Begyndelses- 
ordene  i  en  Afskedshymne  [holiday  song]  v.  Winchester 
Skole.  dnlce  [dAls]  Most  c;  sweetness  is  imparted  by 
the  addition  of  ~.  dulcet  ['dAlsit]  hst  &  poet  liflig, 
sed;  -  notes,  fig  ogs.  (blede)  Moltoner.  dulcify  ['dAlsi- 
fai]  vt  g0re  s0d  el.  blid.  dulcimer  ['dAlsima]  /  Hakke- 
breet  n,  Cymbel,  Dolce  c  melo.  Dulcinea  [dAl'sinio, 
dAlsi'ni'a]  Dulcinea:  Don  Quijotes  komiske  Elskovs- 
flamme  /_  del  TobosoJ;  fig  (Roman)elskerinde  c. 

dnle  [du-1]  prov  &  sc  Sorg;  Smerte  c.  Ogs.  f.  dole. 
And  where  is  the  Catshead,  light  Spring  green  [apples] 
( Which  gave,  while  eating,  such  glorious  fun,  If—  after 
munching  —  some  dule  and  teen)  ?  Punch  1893  July 
29  p.  41,  Smerte  og  Sorg  (el.  ^Ergrelse). 

•Julia  [du'laia]  theol  Helgendyrkelse  c. 

dull  [dAl]  langsom,  trseg;  stille  [modsat:  lively] ;  F 
dum;  kedelig,  F*  langtaekkelig;  slev,  om  JEg;  glans!0s, 
mat;  falmet;  d0sig,  om  lid  «fec;  mere  flov  (*flau),  for- 
retnings!0s;  «  of  hearing  tungh0rt;  a  _  crash  et  dumpt 
Brag;  -  music,  figurlig  amr  noget  kedeligt  (el.  trivielt) 
noget ;  have  a  _  time  of  it  kede  sig;  _  [d0dt]  weather; 
you  must  be  the  ~est  [dummeste]  woman  alive,  if  you 
think  ...;  I  wonder  whether  he  is  as  ~  as  we  are,  om 
ban  keder  sig  som  vi,  *ogs.  om  det  er  ligesaa  lang- 
somt  f.  ham  som  f.  os.  dull  vt  sl0ve;  g0re  mat  el. 
uklar;  with  uniforms  ~ed  and  unclean  med  falmede 
og  smudsige  Uniformer.  Kipling,  Wee  Willie  Winkie. 
dull  vi  sieves;  falme;  \  laegge  sig,  om  Vinden;  amr  sp 
drive  Snarefiskeri,  *fiske  p.  Snare1;  the  wind  ~ed 
(down)  about  midnight;  „  for  trout,  dull  [dAl]  amr 
sp  Snare  c,  til  Fiskefangst.  dullard  ['dAted]  Dumrian, 
Dosmer  c.  dulljbrained  ['dAlbre'nd]  tykhovedet;  —edged 

vankantet; eyed  mat0jet,  s!0v0jet,  m.  s!0vt  Blik;  hos 

Sh.  tungsindig,  melankolsk.  dullish  ['dAli/]  noget  lang- 
som el.  trseg  &c.  dullness  s,  se  dulness!  Dull-street 
f'dAlstri-t] :  in-,  sp0gende:  i  en  kedelig  Bydel.  dull- 
witted  ['dAlwitid]  tykhovedet.  dully  ['dAli]  a  langsom, 
traeg  <fcc ;  esp  dump ;  the  ~  sound  of  human  footsteps. 
Tennyson,  dully  ad  langsomt,  trsegt  &c;  mat,  &c. 
il illness  ['dAlnes]  Langsomhed,  Traeghed,  &c;  Kedsom- 
melighed,  &c;  Mathed  c,  <fec. 

dulocracy  [dju'lakrasi]  Slavevselde  c  (*n). 

dulse  [dAls]  $  (spiselig)  Sal,  *ogs.  Soil,  Sau(d)es01  c: 
Rhodymenia  palmata.  Ogs.  dillisk,  &c. 

Duluth  ['dju-tep]  s.    Dulwlch  ['dAlidg]. 

duly  ['dju  li]  ad  tilb0rlig;  -  [lovlig]  elected;  -  and 
dutifully  som  det  sig  h0r  og  b0r. 

Dumachns  ['dju'makas]  Dumachus,  den  ubodfaerdige 
Tyv.  Se  Longfellows  Golden  Legend! 

dumb  [dAm]  stum,  umaelende;  stum,  maal!0s;  amr 
•lum  [stupid];  was  struck  -  blev  maal!0s;  _  ague  stum 
Feber,  en  egen  af  Parsons  beskreven  Sygdom ;  _  barge 
&  Slsebepram;  -  bells,  se  dumb-bells!  ~  cartridge,  se 
dummy  cartridge!  ~  show  stumt  Spil  n,  Pantomime  c; 
in  „  show  pantomimisk  ad;  _  waiter  Stumtjener  c. 

Dumbarton  [dAm'ba'atan]  8. 

dumb-bells  ['dAmbelz]  gymn  Haandvsegte,  *Manualer. 

dum(b)fonnd  [dAm'faund]  vt  forb!0ffe,  g0re  (rent)  for- 
b!0ffet.  dnm(b)founder  [dAm'faunda]  vt,  se  dum(b)- 
found ! 

dumbledore  ['dAmblda'9]  ent  Humle(bi)  c. 

1  En  Beskrivelse  af  Snarefiskeri  efter  Gedde  findes  i 
0.  N.  L0berg,  Norges  Fiskerier  1864  p.  318. 


dumdum   ['dAmdAm]   hind  Dumdum  c,   Gevserkugle, 
hvis  Mantel  splittes  inde  i  Saaret.    Jvf  N.  Mgbl.  1897. 
610  &  1898  656!  a  ..  cartridge. 
Dumfries  [dam'fri's,  -z];  -.shire  [dam'fri-(s);a]  s. 

dumfnngled  [dAm'fAngld]  p  forb!0ffet  [dum(b)~ 
foundered]. 

dummy  ['dAmi]  Stumtjener;  forloren  Genstand;  Ud- 
stillings-Krukke,  -^Eske,  f.  Eks.  i  et  Apotek;  Glieder- 
mand,  Dukke  0:  Menneskeflgur;  Parykblok  c,  Skabilken- 
hoved  n;  sp  den  blinde  Mand,  *Blindemand,  i  Whist; 
theat  Figurant,  Statist;  Figurant,  Straamand;  Sandpaa- 
str0er,  *ogs.  Parad0r  c;  play  (or  take)  ~  spille  med 
den  blinde  Mand;  fig  (blot)  paradere.  dummy  ['dAmi] 
som  a  forloren,  som  kun  paraderer;  „  cartridge  & 
10s  Patron,  Eksercerpatron,  Ovelsespatron;  -  copy 
Pr0ve-Eksemplar,  -Nummer  n,  esp  et  blot  Omslag 
med  Illustrationspr0ver  &C:  an  imperfect  copy  of  a 
book  issued  by  a  publisher  to  the  trade  as  an  indica- 
tion of  the  size  &  appearance  of  the  book. 

dump  [dAmp]  (brasiliansk)  Kobberm0nt,  Kobberdank, 
D0jt,  2d-0re  (*20-0ring);  sp  Blyskilling;  Losseplads, 
*Styrteplads,  esp  Renovationsplads  c;  he  hasn't  got  a  _ 
F  han  ejer  ikke  en  r0d  Ore;  the  _s  F  M0nt  c,  M0nt- 
sorter  pi;  joe  trist  (*ogs.  trybel)  Stemning  c;  was  in  the 
.s  var  ganske  trist  (*ogs.  trybel);  when  a  gentleman 
jumps  in  the  river  at  midnight  for  want  of  "the 
dumps".  B  a  r  h  a  m ,  The  Ingoldsby  Legends  (Sir  Rupert 
the  Fearless),  dump  [dAmp]  vt  prov  &  amr  banke; 
kaste,  slsenge  (af);  esp  styrte,  aflsesse,  f.  Eks.  Sand; 
this  bag  they  ~ed  down  in  front  of  me;  anonymous 
communications  will  be  immediately  ~ed  into  [ogs. 

vandrer  straks  i]  the  waste  basket; bolt  &  Stuvbolt. 

dumping  esp  Aflsesning,  *ogs.  Styrtning  c;  — car  Styrte- 
karre,  *Styrtekjserre ,  Stutkjserre,  prov  Bikvogn  c; 
— ground  Losseplads,  *Styrteplads  c,  for  Fejeskarn, 
Grus  &c.  dumpish  ['dAmpiJ]  F  trist,  *ogs.  trybel.  dump- 
Hut,'  ['dAmplirj]  ^Ebleskive,  "vEbledumpling  c,  pi  ogs. 
tyske  Klumper.  dump-pile  ['dAmppail]  Affaldsdynge, 
Grusdynge  c ;  was  not  in  the  habit  of  picking  out  the 
least  valuable  fragment  of  rock  on  his  „.  Twain, 
Roughing  it  232  T.  dumpty  ['dAm(p)ti]  lille  (*liden)  og 
tyk.  Aim.  dumpy.  Jvf  Humpty!  dumpy  ['dAmpi] 
lille,  *liden.  dumpy  (Art)  kortbenet  H0ne  [creeper]; 
F  ^<  Undermaaler  c,  i  Henseende  t.  H0jde. 

dun  [dAn]  graabrun,  (om  Hest)  ogs.  blak,  *ogs.  borket; 
m0rk,  m0rkladen;  m0rk,  skummel.  dun  [dAn]  vt  krseve, 
rykke;  overhsenge,  F*  ogs.  knaegaa;  ~ning  letter  Rykker- 
brev.  dun  (graa)brun  (*ogs.  borket)  Hest;  Rykker  c; 
Rykkerbrev  n ;  ent  Klsege,  *Klaeg,  Hesteflue :  Tabanus; 
Brems  c:  Oestrus;  dace  also  rise  well  to  red-spinners 
and  yellow  .s.  dun  vt  amr  brunsalte,  om  Fisk. 
Jvf  dunfish! 

Dnnbar  [dAn'ba19]  s. 

dun-bird  ^  Brunnakke,  Blis-,  Lys-,  Pibeand  c:  Anas 
Penelope. 

Duncan  fdAi^kon]  s. 

Duncaunon  [dAn'kandn]. 

dunce  [dAns]  Dosmer;  Sinke  c;  the  ~,  is.  Fuks,  Num- 
mer sidst,  *ogs.  Nummer  schak,  i  Skoleklasse.  Dunciad 

dAnsiadj:  the  ~  Sangen  om  Taaberne,  Dosmernes  Epos 
n,  af  Pope. 

dun-coloured  ['dAnkAlad]  graabrun;  is.  brun,  blak, 
*ogs.  borket,  om  Hest.  Dun-cow  ['dAn'kau] :  the  ~  of 
Dunsmore  heath,  et  vildt  Dyr,  der  faeldedes  af  Guy 
of  Warwick. 

Dundas  [dAn'daa]  s.    Dundee  [dAn'di']  s. 

dunder  f'dAnda]  amr  Bserme  c,  Bundfald  n,   isser  af 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [v]  hurt;  [a]  inner; 


dun 


287 


dur 


R0rsukker  v.  Romfabrikation;  .funk  [-fAijk]  ^  Besk0jt- 
budding(*pudding)  c;  -head  Dosmerpande  c;  .headed 
dosmeragtig,  serkedum  (ogs.*  hestedum);  .pate,  se 
-head!  he  is  a  ~,  ogs.  man  kan  rende  D0re  ind  (el. 
op)  med  ham,  ogs.*  ban  bar  Fedt  p.  Hjernen,  p*  ban 
er  korket. 

dun-diTer  ['dAn'daiva]  \  stor  Skallesluger,  Sk0rand, 
stor  Havgasse,  *stor  Fiskand  c:  Mergus  merganser. 

Dundreary  [dAn'driari].  Is.  Lord  ..,  Hovedpersonen  i 
Tom  Taylors  Skuespil  Our  American  Cousin.  Df.  dun- 
dreary vindig  Laps,  tombovedet  Sprade  c. 

dune  [dju'n]  Dyne,  (Sand)banke  c. 

Dunedin  [dAn'edin]  s.  Det  gamle  gseliske  Navn  f. 
Edinburgh.  Dunfermline  [dAn'fa'(m)lin]  s. 

dunflsh  ['dAnfiJl  amr  brunsaltet  Fisk. 

dung  [dArj]  M0g  n,  *M0g;  si  Svend  c  som  arbejder 
under  «Forenings»10n.  dung  vt  g0de,  *gj0dsle. 
dung  m  m0ge  sig,  *gj0dsle. 

dungaree  ['dArjgari']  mere  Dongry  c  &  n,  en  Slags 
groft,  ubleget  indisk  Kaliko,  som  is.  bruges  af  S0msend1; 
.  jumper  Dongry treje! 

dung-beetle  ['dAqbi'tl]  ent  (almindelig)  Skarnbasse, 
Torbist,  *Tordyvel,  Tordivel  c:  Scarabceus  stercorarius. 

Dungeness  [dAndg'nes]  s. 

dungeon  ['dAndgan]  (Fange)taarn,  Fangehul  n. 
dungeon  vt  ssette  i  (Fange)taarnet; keep,  se  dungeon! 

dnng'fork  agr  M0ggreb  c  (*H),  *ogs.  Gj0dselgreb  n;  .hill 
M0dding  c,  *ogs.  Gj0dselkast  n;  ~  cock  Hushane, 
Gaardbane;  —pit  M0ggrav,  *Gj0dselgrav. 

duni(e)wassal  ['du'ni'wasal]  (gselisk)  Adelsmand  af 
lavere  Rang;  yngre  S0n,  i  adelig  Familie;  Junker, 
Herre  c  [gentleman]; 

Dunkers  ['dAnkaz]  Tunkere  pi,  en  baptistisk  Sekt 
[Tunkers]. 

Dunkirk  ['dAnka-k]  Dunkerque  n. 

dunlin  ['dAnlin]  ^  Strandl0ber,  *Strandvibe  c: 
Tringa. 

Dun  mow  ['dAnmou]  Dunmow  n,  et  Sted  i  Essex.  Her 
fik  det  JEgtepar,  som  beviste  ikke  at  have  skaendtes  i 
(*trsettet  p.)  Aar  og  Dag,  en  Skinke  i  Forseriug :  the  . 
flitch. 

dunnage  ['dAnidg]  ^  Garnering  c,  Underlag,  for  Lad- 
ning;  F  T0j  n,  Bagage  c,  Sager  pi. 

dunner  f'dAna]  Rykker  c. 

dunniewassal,  se  duniwassal! 

dunnish  ['dAniJ]  m0rkladen,  brunlig. 

dunno  [da'nou]  v  (jeg)  ved  ikke  [(I)  don't  know]. 

dnnnock  ['dAndk]  ^  almindelig  Brunelle,  Graairisk, 
stor  Gserdesmutte,  Vinternattergal,  *Jernspurv  c:  Ac- 
centor modularis. 

dunny  f'dAni]  sc  d0v;  s!0v,  trseg;  dum. 

Dunsin(n)ane  ['dAnsi'ne5n;  bos  Shakesp.  ogs.  dAn- 
'sinein]  s. 

Dunstable  ['dAnstabl].  Forekommer  is.  i  Udtrykket 
plain  as  the  road  to  _  som  Fod  i  Hose,  saa  simpelt 
og  lige  til.  Jvf  downright! 

Dnnstan  ['dAnstan].  Is.  St.  ~  den  hellige  Dunstan, 
^rkebiskop  af  Canterbury  f  988;  if  the  good  Saint  . 
had  but  nipped  the  evil  Spirit's  nose  with  a  touch  of 
such  weather  as  that,  instead  of  using  his  familiar 
weapons ...  Dickens,  A  Christmas  Carol.  Sigter  t.  at 
Helgenen  engang  skal  have  knebet  den  onde  i  Nsesen 
m.  en  gloende  Tang. 

dunt  [dAnt]  sc  St0d,  Slag  n. 

1  Dungaree  is  the  name  of  a  disreputable  suburb  of 
Bombay...  The  Slang  Dictionary. 


dniitle  ['dAntl]  vt  git  &  sc  slaa  Buler  i,  *ogs.  bulke 
[dent,  dint];  his  cap  is  ~d  in. 

duo  ['d(j)u-o]  ^  Duo,  Duet  c.  duodecimo  [dju'o'desi- 
mou]  Duodez  c.  Nu  hellere  twelvemo,  duodenum 
[dju-o'drnam]  anat  Tolvfingertarm  c.  duologue  ['dju-o- 
l&g]  Dialog  c,  Digt  (el.  Drama)  m.  to  Personer. 

dup  [dAp]  vt  git  aabne,  st0de  op;  -p'd  the  chamber 
door.  Hamlet  IV  *  [do  up]. 

dupe  [dju  p]  F  Doublet  c,  is.  af  Frimserke  [duplicate] . 
dupe  [dju-p]  En  der  narres,  Nar  c,  Offer  n;  be  a  ,  to 
blive  Nar  (el.  Offer)  for,  narres  af;  make  _s  f0re  Folk 
bag  Lyset.  dupe  vt  narre,  f0re  bag  Lyset,  F  pudse. 
dupeable  ['dju'pabl]  som  (let)  lader  sig  narre,  lettroende, 
dum  nok. 

duplicate  ['dju-pliket]  dobbelt;  .  Hey  falsk  N0gle 
(*ogs.  N0kkel),  Tyven0gle;  a  .  plant  &c  en  Doublet; 
.  portions  Reservedele.  duplicate  ['dju-pliket]  Dupli- 
kat  n,  Genpart;  Doublet;  Assistentshusseddel,  Pante- 
laanerseddel,  *Pante(laaner)seddel  c  [pawnbroker's  ~/;. 
by  a  singular  coincidence  I  had  a  .  of  it  [ogs. 
Mageii  dertil]  in  my  pocket;  made  out  in  -  udstedt 
in  duplo,  i  dobbelt  Afskrift;  run  the  trains  in  ., 
railw  doublere  Togene.  duplicate  ['dju'plikeit]  vt 
fordoble;  Isegge  dobbelt;  tage  en  Genpart  af;  infusoria 
.  themselves,  deler  sig;  _,  the  vessel  doublere  Skibet, 
bygge  Skibet  i  dobbelt  Eksemplar,  bygge  to  saadanne 
Skibe.  duplication  [dju'pli'keijan]  Fordobling;  Dobbelt- 
Isegning;  Deling  c,  isser  af  Infusorier.  duplicity  [dju- 
•plisiti]  Dobbelthed;  is.  Falskhed  c,  Dobbeltspil  n. 
duply  [dju'plai]  sc  jur  Duplik  c;  answers,  replies, 
duplies,  triplies.  Scott,  The  Abbot  1 11  T. 

dupper  f'dApe]  hind  Olieflaske  c  [dubber]. 

Dnppy  ['dApi]  Aand  c,  Genfserd  n.  Hos  Negrene  i 
Vestindien. 

dnr  [due]  J^  Dur  c  [major];  C  ~. 

durability  [djuara'biliti]  Varighed  c,  Hold  n.  durable 
['djuarabl]  varig,  holdbar.  duramen  [dju're'man]  ^ 
Malm  c,  Kserneved  n,  *Adel,  Adelved,  Al,  Alved,  God- 
ved,  Malme,  Kjerneved  c. 

durance  ['djuarans]  Varighed  c;  uopslideligt  (*ogs. 
uslideligt)  Stof;  is.  engelsk  Lseder  n,  Overlasting  c  &  n\ 
Fangenskab  n,  i  nogle  Udtryk;  _  vile  (forsmsedeligt) 
Fangenskab,  Fsengsel  n;  in  ~  vile;  came  out  of  .  vile 
better  clothed  than  he  went  in. 

duration  [dju're'/sn]  Varighed,  Lsengde  c;  the  aver- 
age ~  of  life,  ogs.  den  gennemsnitlige  Levetid;  .  of 
parliament,  ogs.  Par-laments  Samlingstid  c  ;  changes 
of  character  violent  enough,  but  sadly  short  in  ., 
kortvarige;  a  speech  of  an  hour's  ~. 

Durban  ['da  ban]  s. 

durbar  ['da'ba'9]  hind  Audiensvaerelse ;  Hof  n;  Au- 
diens  c. 

Durden  f'da'dn] ;  Dame  _,  Heltinden  i  en  Folkevise: 
en  huslig  Kone,  der  holdt  mange  Tjenere.  Ogs.  som 
Tilnavn  f.  Esther  Summerson,  Heltinden  i  Dickens' 
Bleak  House. 

duresco  [dju'reskou]  Duresko  c,  en  Art  vadskbar  Vand- 
farve. 

duress  [dju'res,  'djuares]  Void;  (uretmsessig)  Tvang  c. 
tvingende  Omstaendigheder  pi;  concessions  such  as 
scarcely  any  other  sovereign  has  ever  made  except 
under  .,  medmindre  ban  (. . .  hun)  var  n0dt  og  tvungen. 

Durham  ['dAram];  .  mustard. 

dnrian  ['duarian,  du'ri'an]  ^  Durian  c,  et  ostindisk 
Trse  m.  pigget,  spiselig  Frugt,  og  denne  selv. 

during  ['djuarirj]  prcep  under,  i  L0bet  af;  .  life- 
gennem  hele  Livet,  sit  hele  Liv  igennem;  f.  Livet,  f. 


hate;  [o*]  so;  [el]  I;  [au]  out;  [5]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a], 


dur 


288 


dya 


Livstid  (*f.  Livet,  f.  Levetiden);  om  Fsengsel:  paa 
Livstid;  -  [under]  an  unsuccessful  campaign;  „  [under] 
the  war. 

durmast  ['da-ma'st]  $  Durmast-Eg  c:  Quercus  pu- 
bescens. 

durn  [da-n]  R  forbistret,  forbandet  [darned,  derned 
o:  damned];  hadn't  a  ~  cent  [en  red  0re]  to  spare. 

durra  ['dura,  'dAra]  $  Durra,  Dura,  Negerhirse  c, 
Negerkorn  n:  Sorghum  vulgare. 

durrynacking  ['dArinakin]  s.    Se  dukkering! 

dnrst  [da-st]  v  turde,  vovede.  Et  i  Skrift  brugeligt 
Impf.  af  dare.  Aim.  dared. 

dusk  [dAsk]  m0rkladen,  mark;  dunkel,  (tus)m0rk, 
*ogs.  skummer;  he  lit  a  candle,  it  being  rather  .. 
dusk  [dAsk]  m0rk  Farve;  Skumring  c,  Tusm0rke  n  [. 
of  the  'evening],  duskiness  M0rkladenhed ;  Dunkelhed 
c.  dnsklsh  ['dAskiJ]  (tus)m0rk,  *ogs.  skummer.  dusky 
['dAski]  (tus)m0rk,  *ogs7  skummer,  som  a/n  ogs.  skymt. 

dust  [dASt]  St0v;  Guldst0v  n;  F  M0nt  (ogs.*  Mynt) 
c,  PengepZ;  Skrald(e-affald),  ogs.*  Fejeskarn,  *  S0pl  n; 
Dagrenovation;  sp  Dunst  c,  Dunsthagl  pi,  mindste  Hagl- 
sort ;  bite  the  ~  bide  i  Graesset ;  kick  up  (or  raise)  a 
(or  the)  -  hvirvle  St0v  op;  g0re  Spektakel;  take  the  ~, 
i  Sp0g:  gere  en  St0vpromenade.  Som:  take  the  air; 
throw  _  in  the  eyes  of  the  public  kaste  Publikum 
Blaar  i  0jnene.  dust  vt  afst0ve,  st0ve,  t0rre  (*ogs. 
terke)  St0vet  af;  t0rre  St0v  i;  tilst0ve;  dyste,  *ogs. 
duste,  om  Spsedbarn;  .  his  jacket  F  give  ham  en 
banket  Tr0je,  give  ham  p.  Pelsen;  — bin  Skarnfjerding, 
ogs.*  Fejebing(e),  *S0plkasse  c;  — brush  St0vekost  c; 

cart   Skraldevogu,    *S0plvogn ; coat   St0vfrak(ke). 

duster  f'dASta]  Afst0ver,  St0ver;  St0veklud;  St0vekost; 
F  St0vfrak(ke)  c;  Sold  n.  dustjheap  Skarndynge,  *S0pl- 
dynge,  S0plhaug  c;  — hole,  se  — bin  I  dusting  ['dAStirj] 
Afst0vning;  &  Storm  c,  stormfuldt  Vejr  n;  _s,  ogs. 
St0vmel  n.  dustman  ['dAstman]  Skraldemand,  *S0pl- 
kj0rer  c;  the  ~  F  Ole  Luk0je,  *is.  Haakon  (el.  J6n) 
Blund;  he  let  the  ~  get  hold  of  him;  —pan  Fejespade 
c,  *ogs.  S0plbret  n. 

dustoori(e)  [dA'stuari]  hind  Kommission  c,  Procenter 
pi,  Gratiale  n,  Dus0r  c  [dastttri]. 

dusty  ['dASti]  stevet;  none  (or  not)  so  ~  P  ikke  saa 
pukkelrygget,  ogs.*  ikke  (saa)  gal,  *ikke  (som)  vaerst. 
dusty  F  Skraldemand,  *S0plkj0rer  c  [dustman]. 

Dutch  [dAtJ]  hollandsk;  f  &  Pr°v  &mr  tysk;  the  . 
Hollaenderne;  that's  ~  [hebraisk,  *ogg.  graesk]  to  me;  ~ 
auction  «Auktion»  med  Afslag,  selvholdt  Auktion.  For 
at  spare  Auktionsomkostningerne  kan  en  saakaldt 
cheap  Jack  (Godtk0bshandler)  afhaende  Varer  p.  den 
Maade,  at  de  opraabes  t.  h0je  Priser,  men  som  redu- 
ceres,  indtil  et  Bud  g0res;  -  clock  Schwarzwalderur, 
Niirnbergerur ;  _  comfort  or  consolation  daarlig  Tr0st: 
«det  kunde  vaeret  vaerre» ;  _  concert  Pandaemonium  n, 
Hurlumhej,  *ogs.  Huskestue  c;  _  courage  tildrukket 
Mod  el.  Courage;  ~  gold  uaegte  Bladguld  n ;  Lahn 
c,  ogs.*  Flitterguld  n;  _  pipe  lang  Kridtpibe ;  _  rushes 
$(  Skavgrses,  *ogs.  Skjaeftegraes  n :  Equisetum  hyemale; 
~  tile  hollandsk  Teglflise;  -  toys  Nurnbergerkram  n; 
.  uncle,  figurlig :  Onkel  fra  Amerika ;  I'll  talk  to  you 
like  a  _  uncle  af  mig  skal  du  faa  Sandheden  at 
here,  jeg  vil  tage  Bladet  fra  Munden  el.  Isese  dig 
Teksten. 

Dutchman  ['dAtJman]  Hollaender;  amr  F  Udlsending 
c,  isaer  af  germansk  Herkomst ;  Dutchmen  F  i  Barne- 
sprog :  Bobler,  Bleerer  (dannede  af  Regn,  p.  Pytter  i 
Gaden);  the  Flying  _  den  flyvende  Hollander;  F  ogs 
om  Iltoget  p.  Vestbanen  mellem  Exeter  og  London 


I'm  a  -,  if  .  .  .  du  kan  kalde  mig  Mads,   dersom  .  .  . 
Dutchwoman  Hollsenderinde  c. 

duteous  ['dju'tias]  o,  poet  f.  dutiful,  dutiable  ['dju-- 
tiabl]  toldbar.  dutiful  ['dju'tif(u)l]  (pligt)tro;  lydig, 
serb0dig;  _  and  obedient  h0rig  og  lydig.  dutifully  ad 
esp  lydig.  Jvf  duly!  duty  ['dju-tij  Pligt,  Skyldighed; 
^Erb0dighed ;  serbedig  Hilsen ;  Skyldighed,  Afgift,  esp 
Told;  Tjeneste  c;  duties,  esp  Pligter  pi;  *G0remaal  pi; 
Tjeneste  c.  Jvf  bind  vt  &  bounden!  «,  off,  isaer:  ufor- 
toldet;  humble  ~  serbedig  Hilsen  c;  the  whole  Duty  of 
Man  Menneskets  hele  Pligt,  en  Bog  af  en  ubekendt 
Forfatter,  men  som  af  nogle  tilskrives  Dr.  Chaplin  af 
University  College,  Oxf.;  it  is  a  simple  ~  det  er  sim- 
pelthen  en  Pligt,  bans  &c  simple  Skyldighed;  do  his  ~ 
g0re  sin  Pligt,  sin  Skyldighed.  [mod,  overfor  by  or  to]; 
slack  in  payment  of  their  duties  traege  t.  at  indbetale 
deres  Gseld  (*sine  Skyldigheder);  pay  his  ~  to  g0re  sin 
Opvartning  hos;  pay  duties  on  [Afgift  af]  goods;  in  ~ 
to  af  skyldig  Agtelse  for;  be  off  ~  ikke  have  Tjeneste; 
^  ogs.  ikke  have  Vagt ;  J,  ogs.  have  Frivagt ;  be  on  ~ 
have  Tjeneste;  ^  ogs.  have  Vagt;  have  Jour  [be  on  - 
for  the  day];  sleep  while  on  ~,  isser :  sove  p.  sin  (*paa) 
Post;  -free  esp  toldfri; paid  fortoldet;  not  ~  ufortoldet. 

duuniTirate  [dju'Amviret]  Duumvirat  n.  duumviri 
[dju'Amvirai],  duumvirs  [dju'Amva'z]  antiq  Duumvirer. 

dux  [dAks]  is.  sc  Duks  c,  Nummer  e  t  (*e  n),  i  Skole- 
klasse  [head  boy]. 

Drina  ['dvrna]  s:  the  ~  Dvina  c. 

dnale  [dweU]  ^  bitters0d  Natskygge,  *Kipplyng,  Vi- 
vang  c:  Solanum  dulcamara;  Galnebaer  n  &  pi,  ogs.* 
Belladonna  c:  Atropa  belladonna  [deadly  _/. 

dwarf  [dwa-af]  Dvaerg  c;  a  .  among  giants,  isaer:  en 
Spurv  i  Tranedans.  dwarf  vt  forknytte,  forkr0ble,  *ogs. 
forsfette  i  Vseksten;  fig  lade  se  lille  (*liden)  ud,  stille  i 
Skygge  [~  into  insignificance] ;  are  ~ed  by,  ogs.  falder 
igennem  v.  Siden  af;  ~ed  [forkr0blede]  by  situation 
into  scrub;  the  waterfalls  are  ~ed  into  insignificance 
by  the  mountains  they  descend,  svinder  ind  t.  Ube- 
tydeligheder  v.  Siden  af .  .  .  dwarfish  ['dw8>fi.f]  dvaerg- 
agtig,  dvaerg-,  forknyttet;  -  growth  Dvsergvaekster  pi. 
dwarf-wall  lav  Mur  (under  en  Etageh0jde). 

dwell  [dwel]  vi  dvaele;  bo;  ~  on,  figurlig:  dvaele  ved. 
dwell  [dwel]  mere  &  sp  (Kursers,  Prisers)  Fasthed; 
Pause  c;  after  a  considerable  ~,  esp  efter  at  Kurserne 
havde  holdt  sig  laenge  p.  samme  H0jde.  dweller  ['dwela] 
Beboer  c;  some  Dweller  on  the  Threshold.  Brad  don, 
Eleanor  (144).  Synes  at  betyde  enHindring/~a  lion 
in  the  path],  dwelling  ['dwelirj]  Dvselen;  cone  Bolig  c; 
far  from  any  ~  langt  fra  Folk ;  —house  Vaaningshus; 
..place  Bosted;  -.room  Beboelses-Vaerelse,  -Eum. 

Dwight  [dwait]  s. 

Dwlna  ['dwi'na,  'dwaina]  s:  the  -  Dvina  c. 

dwindle  ['dwindl]  vi  svinde;  svinde  ind,  skrumpe 
ind  el.  sammen;  here  the  spot  stopped,  and  ~d  small, 
og  svandt  ind.  Far  from  the  Madding  Crowd  XI; 
_  away  svinde  sammen,  _  down  svinde  ind;  _  (in)to 
svinde  ind  til.  dwindlement  [-mant]  Svinden,  Indsvin- 
den  c.  Mrs.  Oliphant,  Salem  Chapel  ch  I. 

dwine  [dwain]  vi  sc  hentaeres  [pine];  lide;  aftage, 
svinde,  *prov  tvine;  being  up  early  and  doun  late 
wi'  his  dwining  [lidende]  daughter.  Scott,  Bride  of 
L.  XXXIV  349  T. 

dwither  ['dwiSaj  vi  prov  skaelve,  ryste,  *ogs.  skake; 
vaere  nerves  el.  febrilsk  [dudder,  twitter];  you  make 
me  ~  all  over.  Ainsw.,  St.  James's  (139). 

dwyle  [dwail]  prov  Karklud,  *Vaskefille  c. 

Dyak  ['daidk]  Dyak  c,  en  bornesisk  Indf0dt. 


[a-  i-  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


Dye 


289 


ear 


Dyce  [dais]  s. 

dydle  ['didl  ?]  vt  0se  laens,  t0mrne  [Idle  out]. 

d'ye?  [dji]  v  p,  sammentrukket  f.  do  ye?  ~hear? 
harer  du?  Ii0rer  De? 

dye  [dai]  vt  farve.  I  Prses.  Part,  dyeing,  dye  Farve; 

Farvesuppe  c;  a  republican  of  the  reddest  ~; house 

Farveri  n.  dyer  ['daia]  Farver  c;  ~'s  weed  Vajd :  Isatis 
tinctoria;  Vav,  *Vau :  Reseda  luteola  [Js  yellow  weed]; 
Farvevisse,  gul  Visse  c:  Genista  tinctoria.  dyery 
I'daiari]  Farveri  n.  dye|stuff  Farve-Stof,  -Emne  w; 
— works  (st0rre)  Farveri  n. 

dygogram  ['daigogram]  dmp  Kraftdiagram,  Kraft-  og 
Viukeldiagram  n. 

dying  ['daiirj]  v  d0ende;  the  ~  acknowledgment  of  his 

marriage   hans  paa  D0dslejet  afgivne  Erkendelse    af 

Giftermaalet;   _  bed  D0dsleje;   ~  moments  sidste  0je- 

likke;  ~  speech  Tale  fra  (el.  paa)  Skafottet,  fra  Galgen; 

_  words  sidste  Ord. 

dyke  [daik]  s,  se  dike! 

Dykes  [daiks].  Is.  et  (hos  R.  Kipling  nsevnt)  Firma 
af  Vognfabrikanter  i  Kalkutta. 

dynamic  [d(a)i'namik]  dynamisk;  _s  Dynamik  c, 
Kraftlaere  c.  dynamite  ['dainamait,  'din-]  Dynamit  c. 


dynamitard  ['dainamita-adj,  dynamiter  ['dainamaita], 
dynamitist  ['dainamaitist]  Dynamitard,  Dynamitmand  c. 
dynamo  ['dainamou]  Dynamo  c.  PI  dynamos,  dyna- 
mometer [daina'mamita]  Dynamometer  n,  Kraftmaaler 
c.  dynasty  ['dinasti;  'dai-]  Dynasti  n,  Hersker-Familie, 
-Slsegt  c.  dyne  [dain]  phys  Dyn  c.  Jvf  megadyne! 

d'you  [dju(')]  v  P  sammentrukket  f.  do  you.   Se  d'ye! 

Dysart  ['dai'za'H,  -s-]  s. 

dysenteric(al)  [disen'terik(l)]  dysenterisk.  dysentery 
['disentari]  path  Dysenteri,  Blodgang  c.  dysopsy  [dis- 
•apsi]  path  svagt  Syn  n,  Dysop(s)i  c.  dysorexy  ['diso- 
reksi]  path  Appetitl0shed  c.  dyspepsia  [dis'pepsia], 
dyspepsy  [dis'pepsi]  path  Dyspepsi,  slet  Ford0jelse  c. 
dyspeptic  [dis'peptik]  dyspeptisk;  s  Dyspeptiker  c. 
dysphony  ['disfoni]  Dysfoni,  Vanskelighed  c  for  at  tale. 
dyspnoea  [dis'pnra]  path  Aandeu0d  c.  dysury  ['disjuri] 
path  Urintvang  c. 

dyvour  ['daiva]  sc  Fallent  c;  f  (Fallents)  Kendemaerke, 
Aftegn  n,  Uniform  c. 

dzegguetai,  dziggetai  ['dzegatai,  'dzi-]  200  Dschiggetaj 
c,  (asiatisk)  vildt  ^Esel  (*Vildfesel)  n :  Asinus  (s.  Equus) 
hemionus. 


E 


E,  e  [i1]  E,  e  n,  *ogs.  c.  Forkortelser:  E.  o:  Earl; 
East;  Ebor  o:  Eboracum  York;  E.  C.  0:  Established 
Church;  Eastern  Central;  Ed.  o:  Editor  Red.,  Redak- 
tionen;  E.  E.  o:  errors  except ed;  e.  g.  o:  exempli  gratia, 
f.  Eks.;  E.  I.  0:  East  Indies;  E.  I.  C.  (S.)  East  India 
Company('s  Service);  E.  M.  o:  Engineer  of  Mines 
Grubeingeni0r ;  E.  P.  o:  eastward  position  0stlig  Posi- 
tion; E.  B.  o:  Elisabeth  Regina  Dronning  Elisabet; 
Esq.  o:  Esquire;  et  al.  o:  et  alibi  og  ellers;  et  alii  og 
andre,  med  flere,  m.  fl.;  et  seq.  o :  et  sequentia  og  (de,  det) 
falgende,  ff.;  etc.  0:  etcetera  o.  s.  v.;  ex.  o:  example; 
exception;  excli.  0:  exchequer;  exchange;  Ex.  Dir.  0: 
exclusive  of  dividend;  Ex.  Int.  o :  exclusive  of  interest; 
Exon.  o:  Exonia  Exeter;  Exr.  o:  executor. 

e'  [i]  p  De,  Dem  [ye]. 

'e  [i-]  p  ban  [he]. 

ea  [i'a]  git  &  prov  Aa,  Bsek  c;  through  mere  and  ». 

each  [i'tj]  pron  hver  (isaer),  hver  (enkelt);  cost  two- 
pence ~,  Stykket;  we  „  keep  our  opinion  vi  beholder 
hver  vor  (el.  hver  beholder  sin)  Mening;  .  other  bin- 
anden,  bverandre. 

Eachard  ['etjad]  s.  Eadbert  ['edba't]  s.  Saaledes  ogs. 
andre  oldengelske  Personnavne. 

eager  ['i'ga]  ivrig  [efter  at  to];  begserlig  [efter  after, 
for,  of};  spaendt;  utaalmodig  [efter  for;  efter  at  to]; 
awaiting  us  in  ~  [spaendt]  expectation;  the  most  ~ 
[ivrigste]  sportsman  in  the  Empire;  ~  of  money  penge 
-grisk,  -kser.  eagerly  [-H]  ad  ivrig;  begaarlig,  med  Be- 
gaarlighed;  spaandt,  med  spaendt  Interesse.  eagerness 
[-nes]  Ivrighed ;  Begaarlighed ;  Utaalmodighed  c ;  «  for 
gain  Vindesyge  c. 

eagle  ['i'gl]  >  0rn  c;  amr  ti  Dollars  [gold  eagle]; 
— eyed  med  Falkeajne,  skarpsynet;  —owl  stor  Horn- 


ugle,  Gaase-,  Klippe-,  0rneugle,  *Bjergugle,  Hubro, 
Roper  c:  Bubo  maximus,  Strix  bubo,  eagless  Hunorn 
c.  eaglestone  Klappersten,  Ornesten,  Aetit  c.  eaglet 
['i-glet]  lille  (*liden)  0rn;  Orneunge  c. 

eagre  ['i'ga,  'e^ga]  h0j  Tidevandsbelge,  stor  Flodbolge, 
*ogs.  Str0mskavl  c  [bore]. 

ear  [ia]  0re;  0re  n,  paa  Kar.  Jvf  deaf,  easy!  be  all 
»s  vsere  lutter  0re;  gain  the  ~  of  finde  (el.  vinde)  0re 
hos ;  the  elements  grant  her  no  ~,  laaner  hende  ikke 
0re;  have  an  _  for  music  have  0re  (el.  Sans)  f.  Musik; 
have  0re;  brought  the  world  about  his  «s  skaffede  sig 
Alverden  p.  Halsen;  be  by  the  ~s  vaere  i  Haarene  (*ogs. 
i  Luggen)  p.  hinanden;  kouime  i  Haarene  p.  hinanden, 
ryge  sammen;  catch  him  by  the  _  tage  ham  v.  Sving- 
fjedren  (ogs.*  v.  Vingebenet),  slaa  Klo  (*Kloen)  i  ham; 
fall  (out,  together)  by  the  ~s  komme  i  Haarene  p. 
hinanden,  ryge  sammen,  ryge  i  Totterne  p.  hinanden, 
*ogs.  komme  i  Haar  sammen;  play  by  „  spille  efter 
0ret,  spille  vildt ;  grinning  (or  laughing)  from  _  to  ~ 
spilende  (el.  spserrende)  Munden  op  t.  begge  0ren, 
leende  fra  det  ene  0re  t.  det  andet;  head  over  (or 
over  head  and)  -s  in  debt,  in  love  i  Gaeld,  forelsket 
op  over  (begge)  0ren.  ear  [ia,  ja-]  ^  Aks  /"_  of  corn]; 
amr  Majsaks  n,  Majskolbe  c;  set  ~s  skyde  Aks;  be  in 
_  have  (el.  staa  i)  Aks.  .ear  [ia,  ja1]  vi  skyde  Aks,  *ogs. 
exe.  ear  [ia]  vt  t  P^Je.  ear-ache  ['iare1^  0re-Pine, 

•Vserk  c; catching  i0refaldende ;  — drops  0redobber; 

drum  Tromme-Hule,  -Hulhed  c.  earing  ['iarirj]  bibl 

P10jning  c.  earing  &  Nokbarm  c,  paa  Raasejl;  Nok- 
basndsel;  Basndsel  n;  Stikbovt  c;  — man  J,  Maud  c 
ved  Stikbovten. 

earl  [a-1]  Jarl,  Greve  c;  the  Earl  Harold  Harald  Jarl; 
Earl's  Court,  et  stort  Forlystelsessted  (Tivoli)  v.  Lon- 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [n]  aing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

.    19 


ear 


290 


eas 


don  ("VV.  Brompton);  for  Brompton  talk  Earl's  Court, 
R.  Kipling,  Departmental  Ditties  103:  Brompton 
taler  (som)  E.  C.  o:  kun  nserliggende  Steder  (el.  be- 
slaegtede  Mennesker)  forstaar  hinanden. 

earlap  f'ialap]  Orelsep,  ogs.*  0relap  c. 

earldom  ['a-ldam]  Jarlevserdighed  c;  Jarledamme, 
Grevskab  n. 

earless  ['iales]  oreles. 

earliness  ['a'lines]  Tidlighed  c.  early  ['all]  a  tidlig; 
tidlig,  tidlig  moden,  *ogs.  snarkommen,  snarmoden; 
retire  to  an  ~  bed  gaa  tidlig  i  Seng;  gaa  til  Sengs  i 
borgerlig  Tid ;  the  ~  bird  catches  the  worm  Morgen- 
stund  bar  Guld  i  Mund;  the  ~  church  Oldkirken;  at 
an  ~  date,  at  (or  on)  an  ~  day  i  en  naer  Fremtid,  orn 
foje  Tid;  in  his  ~  days,  in  the  ~part  of  his  life  i  bans 
(.  . .  sin)  Ungdom ;  at  an  «  hour  tidlig  p .  Dagen,  f  * 
ogs.  tidligdags;  an  „  pipe  en  (. .  .sin)  Morgenpibe;  _ 
prayers  Morgenandagt ;  an  ~  riser  en  god  Morgen- 
mand,  *ogs.  en  Morgenfugl;  the  subject  demands  an  _ 
isnarlig]  settlement;  ~  summer,  is.  Forsommer;  an  „ 
tea  tidlig  Te;  you  are  ~,  tidlig  ude;  he  was  half  an 
hour  earlier  than  the  time  appointed;  the  day  is  ~ 
det  er  tidligt  paa  Dagen,  *ogs.  tidligdags;  though  the 
eason  is  yet  so  „  skent  det  er  saa  tidligt  p.  Aaret;  it  is 
_  in  the  day  to  talk  thus,  it  is  ~  in  the  day  of  pro- 
phecy det  er  for  (el.  lovlig)  tidligt  at  tale  saaledes,  at 
iudlade  sig  p.  Spaadomme;  it  is  too  ~  in  [paa]  the 
year;  tomorrow  at  (the)  earliest,  i  det  tidligste.  early 
ad  tidlig;  -  to  bed,  and  ~  rise,  makes  a  man  healthy, 
wealthy,  and  wise  Morgenstund  bar  Guld  i  Mund;  how 
you  were  ~  left  fatherless;  as  _  as  Spenser  allerede  ( p 
alt)  p.  Spensers  Tid. 

ear-mark  ['iama-ok]  0remserke;  cancel  the  -s. 

earn  [a'n]  vt  tjene,  fortjene.  earn  [a'n]  3fr  sc  0rn  c 
[erne]. 

earnest  ['a  nist]  Alvor  n;  I  am  (quite)  in  ~  det  er 
mit  (ramme)  Alvor;  how  in  ~  you  can  bet  hvor  De 
kan  tage  det  alvorlig !  work  was  commenced  in  „  [for 
Alvor]  on  the  railway  dock;  in  good  (or  real,  serious, 
sober,  very)  -  for  fuldt  (el.  ramme)  Alvor.  earnest 
f'a-nist]  Haandpenge  pi;  fig  Forsmag,  Morgengave  c. 
earnest  a  alvorlig;  alvorsfuld;  indtrsengende ;  an  ~ 

word  et  Alvorsord; money  Haandpenge.  earnestness 

Alvor  n. 

earnings  ['a  niijz]  pi  Fortjeneste  c. 

ear  |  pi  ok,  —picker  Oreske  c;  —shot  H0re-Vidde  c, 
-Hold  n;  within  ~  inden  (el.  indenfor)  H0revidde,  paa 
H0rehold. 

earth  [a-p]  Jord;  Jordart;  ast  &c  (Jord)klode;  sp  Hule 
c,  Hi,  *ogs.  Hid  n ;  sp  Udgang  c,  esp  i  Rsevehi ;  the 
planet  Earth  Planeten  Jorden;  the  „  is  round;  every  ~ 
was  stopped  sp  alle  Udgange  var  tilstoppede;  fig  alle 
Sund(e)  var  lukkede;  take  _  sp  smutte  ind  (i  Hiet),  *is. 
gaa  (el.  krybe)  i  Hi,  gaa  i  Berg;  the  wisest  man  who 
treads  this  _  of  God's,  som  gaar  p.  Guds  gr0nne  Jord; 
how  on  -  [hvor(dan)  i  Alverden]  could  I  see  into  their 
windows?;  the  greatest  monarch  upon  ~,  paa  Jorden; 
some,  again,  indulge  in  flights  of  fancy,  and,  like 
other  soarers,  fall  to  ~,  falder  t.  Jorden.  Cornh.  Mag. 
1889.  660;  run  to  ~  vi  sp  smutte  ind  (i  Hiet),  "is.  gaa 
(el.  krybe)  i  Hi,  gaa  i  Berg;  vt  jage  i  Hi;  fig  forf01ge  t. 
det  yderste,  behandle  udt0mmende,  faa  (endelig)  af- 
gjort;  an  unflinching  determination  to  run  the  question 
to  -  was  written  upon  her  brow,  earth  vt  nedgrave; 
agr  hyppe,  ogs.  m.  forstaerkende  up;  phys  aflede  til 
Jorden;  a  conductor  (a  fox)  is  ~ed  Lederen  afledes .  .  . 
er  afledet  t.  Jorden  (Raeven  jages  i  Hi ...  Rjeven  ligger 


i  Hi),  earth  vi  sp  grave  sig  ned;  gaa  i  Hi;  — bob  Regn- 
orm  c  / — worm],  earthen  ['a  Jm]  Jord-;  Ler-;  -ware 
Pottemagerarbejde  n,  Lervarer  pi,  Lerkar  pi;  _  dish 
Stent0jsfad.  earth-flax  Asbest  c.  earthiness  ['amines] 
Jordagtighed;  Jordboldighed  c.  earthite  ['a'pait]  Jordbo 
c.  earthliness  ['a'plines]  Jordiskhed  c;  verdsligt  Sind  n. 
earthly  ['a'pli]  jordisk;  sanselig;  what  „  business  can 
they  have  there?  hvad  i  Alverden  kan  de  have  at  be- 
stille  der?  their  presence  could  do  no  ~  good  or  would 
be  of  no  _  use,  vilde  ikke  vaere  t.  nogen  Verdens  (P 
Verdsens)  Nytte;  — minded  verdsligsindet,  *ogs.  ned- 
gravet  i  det  jordiske.  earthquake  Jordskaelv  n;  vt  \ 
ryste ;  overraske ;  when  he  was  -d  by  the  query  from 
Mrs.  Bonner:  "Why  don't  you  take  off  your  hat"?' 
Pearson's  Weekly  1893  785;  —stopper  sp  Hi(til)stopper. 
En  Person,  der  Natten  forud  for  en  Raevejagt  tilstopper 
Hi(d)ene,  medens  Dyrene  er  ude.  earthward  ad  mod 
Jorden.  earth  (work  (trinvis  afdelt)  Jordvold  c,  *ogs.  Ter- 
rassement;  ^  Jordvserk  n;  — worm  Regnorm,  Agnmark, 
*ogs.  Medemarkc:  Lumbricus  terrestris.  earthy  ['a'pi] 
Jord-,  jordagtig;  jordfarvet;  bleg,  (jord)graa,  sygelig 
udseende;  grov,  sanselig;  the  first  man  is  of  the  earth, 
_  det  f0rste  Menneske  var  af  Jord,  jordisk;  is  of  the 
earth,  ~,  ogs.  er  fordybet  (*ogs.  nedgravet)  i  det 
jordiske. 

earjtrumpet  H0rer0r  n;  .wig  0re(n)tvist,  (i  Jyll.) 
Tvestjsert :  Forficula  auricularis;  fig  0retuder  c ;  -wig- 
vt  indsmigre  sig  bos  (v.  0retuderi);  flsle  bos;  .wigging 
0retuderi  n;  privat  Irettesaettelse,  Reprimaude  c  tildelt 
under  fire  0jne  [wigging]; witness  0revidne. 

ease  [i'z]  Ro,  Rolighed;  Frihed;  Lettelse,  Lindring; 
Mageligbed,  Bekvemmelighed ;  Lethed,  Utvungeuhed, 
*ogs.  Ledighed  c;  little  ~  «ringe  Bekvemhed*,  susever 
Martercelle,  en  Celle  som  var  meget  for  lille  (*liden) 
for  Fangen,  brugt  som  Tortur  i  Elisabets  Tid;  enjoy, 
(or  take)  his  ~  g0re  sig  det  mageligt  (el.  bekvemt), 
hygge  (*ogs.  kose)  sig,  P*  ogs.  mage  sig;  at  _  i  (god) 
Ro ;  i  (Ro  og)  Mag,  magelig,  bekvemt ;  in  the  parlia- 
mentary conflicts  he  was  not  at  ~,  f01te  ban  sig  ikke 
hjemme;  be  (or  feel)  ill  at  ~  vsere  ilde  tilmode;  he  felt 
his  conscience  at  _  bans  Samvittighed  var  rolig,  ban 
havde  Ro  i  Samvittigheden ;  make  him  feel  at  _  lade 
ham  f01e  sig  vel  (tilmode),  *ogs.  lade  ham  hygge  sig; 
feel  well  at  ~;  the  servants  lay  at  _  [laa  (magelig)  og 
holdt  Hvil]  in  their  quarters  behind  the  house;  live  at 
his  _  leve  i  gode  Kaar,  *ogs.  have  det  rumrnelig;  then 
I  can  put  your  mind  at  ~  da  kan  jeg  berolige  Dem; 
settle  himself  at  ~  ssette  (el.  leegge)  sig  magelig  tilrette; 
stand  at  _  &  staa  i  R0rstilling,  ogs.*  have 'p.  Stedet 
Hvil;  for  „  in  reading  t.  Letteise  under  Laesningen  &c; 
of  ~.  Jvf  chapel-of-ease!  a  sort  of  palace  of  ~  [An- 
neksslot]  to  Whitehall,  ease  [i  z]  vt  lette,  lindre ;  ^ 
ogs.  soulagere  (om  Tov,  Skib,  Kedel  <fcc);  si  lette  0: 
udplyndre;  _  a  bloke  si  lette  en  Mand;  _  the  blow 
lindre  Slaget  (el.  St0det  &c);  -  the  engine,  ogs.  sagtne 
Maskinen;  „  her!  sagte!  -  the  helm  lette  p.  Roret,  falde 
af ;  _  your  mind  [berolige  Dem]  as  to  any  responsi- 
bility on  that  score!;  ~  the  sail  live  p.  Sejlet;  -  [lette] 
the  ship;  _  away  or  off  fire  paa,  affire;  -  him  of  [lette 
ham  for]  a  pocket-book,  ease  vi:  _  up!  &  &  sp  lang- 
somt! 

easel  ['i-z(a)l]  Staffeli  n;  .  picture  Staffelibillede  n. 

ease-loving  magelig.  easement  [Tzmant]  Lettelse  c; 
jur  Servitut  c  (*Servitut  c  &  n),  paabundet  Forpligtelse 
c.  easily  ['i  zili,  'i'zl-i]  ad  let,  med  Lethed;  phrases 
which  run  so  -  from  their  tongues  Talemaader,  der 
falder  dem  saa  mundret  og  flydende;  in  a  simple 


[a-  i-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavolee;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  [a1]  httrt;  [o]  inner; 


eas 


291 


Ecc 


and  ~  understood  [letfattelig]  manner;  take  life  (or 
the  world)  „  tage  sig  Verden  let.  easiness  Lethed, 
F0jelighed  c;  -  of  belief  Lettroenhed  c. 

East  [i-st]  s:  the  .  0st  c;  0sten;  Osterland,  Orienten 
n.  east  [i'st]  a  0st(en).  east  vi  gaa  mod  0st;  gaa  om 
i  (*til)  0st,  0stre  sig,  om  Vind.  Eastbourne  ['i'stba^n, 
-buan]  s. 

Easter  ['i'sta]  Paaske  c;  Paasken;  _  Day  (Monday) 
forste  (aaden)  Paaskedag;  the  ~  recess  Paaskeferierne. 
Kasterling  ['i'stalirj]  0stlsending;  Osterlsender ;  Easter- 
ling  c,  en  gammel  M0nt  (fra  Hansestaederne  ?) ;  a 
Flushinger,  or  „  of  some  sort.  Westward  Ho!  1361  T. 
easterly  ['rstali]  a  &  ad  0stlig;  who  goes  round  the 
world  once  ~  [mod  0st],  gains  one  day.  Eastern 
['i-stan]  fra  0sten;  0st-;  0sterlandsk ;  0sterlands-;  - 
coast,  ~  shore  0stkyst.  Eastern  0sterlsender  c.  eastern* 
most  [-mast,  -moust]  0stligst.  easting  ['i'stirj]  J,  0stlig 
Afvigning,  forandret  Ostlsengde  c;  try  to  make  much  _ 
se  at  komme  godt  0ster  i  (*0stover).  eastward  ['rst- 
wad]  ad  mod  0st,  0sterpaa,  *ogs.  0st(er)over;  _  posi- 
tion 0stlig  Position  [E.  P.].  Et  bekendt  ceremonielt 
Stridssp0rgsmaal  blandt  engelske  Teologer;  «  of 
0stenfor. 

easy  ['i'zi]  a  let,  vel  tilmode,  rolig;  sorg!0s;  magelig, 
om  Person;  let,  utvungen,  *ogs.  ledig;  gen,  ogs.*  let, 
simpel,  nem;  bekvem,  magelig;  f0jelig,  villig;  mere 
coulant ;  an  .  [magelig ;  bekvem]  attitude;  _  boots  be- 
kvemt  Skot0j ;  on  an  ~  bowline  <J>  bidevind  uden  at 
vsere  kloshalet;  in  ~  circumstances  i  gode  Kaar;  the  ~ 
[velhavende,  velstillede]  classes;  with  an  ~  [med  god] 
conscience;  ~  diction  let(flydende)  Sprog;  lend  an  - 
ear  to  villig  laane  Ore  til  .  .  .;  an  ~  [fri]  gait;  honours 
are  ~,  i  Whist:  Honn0rerne  er  lige  fordelte;  an  _ 
master  en  human  Arbejdsgiver  (el.  Arbejdsherre,  Prin- 
cipal, Chef);  under  ~  sail  for  smaa  Sejl;  ~  temper 
jtevnt  Hum0r  el.  Sind  n;  Sorgl0shed  c;  „  terms  Isempe- 
lige  (el.  moderate)  Vilkaar;  in  an  _  [utvungen]  Tone; 
at  an  .  trot  i  let  (el.  mageligt)  Trav ;  a  woman  of  ~ 
virtue  en  let  (el.  10s)  Kvinde;  _  weather  &.  Magsvejr; 
_  to  believe,  ~  of  belief  lettroende ;  that  activity  was 
not  ~  to  her,  faldt  hende  ikke  let;  an  ~  farm  to  work 
en  letbrugt  Gaard;  the  rest  comes  very  ~,  falder  meget 
let;  it  came  „  to  him  det  faldt  ham  let;  go  ~!  saa 
sagte!;  stop  nu  lidt !  make  him  ~  berolige  ham;  make 
yourself  ~!  berolige  Dem!  vaer  De  kun  rolig!  stand  _/ 
r0r!  *paa  Stedet  hvil!  easy  ad  p  let  [easily];  go  ~! 
Se  ovfr !  take  things  (or  the  world)  ..  Se  easily! 

chair  Lsenestol;  — going  sorglas;  letlivet;  the  most 

miserable  afternoon  he  had  ever  spent  in  his  whole  ~ 
life. 

eat  [i't]  vt  spise;  fortsere,  tsere  paa;  amr  ogs.  bespise; 
was  Jing  [ogs.  spiste  paa]  a  slice  of  bread-and-butter; 
I'll  -  my  hat  if  [du  kan  kalde  mig  Mads,  om]  I  don't; 
.  his  heart  ruge  over  sine  Sorger  el.  Skuifelser;  .  his 
words,  ~  it  up  again  sede  sine  Ord,  tage  sine  Ord  i 
sig;  _  his  head  off,  om  Hest  &C:  spise  og  spise,  (ikke 
g0re  Nytte,  men)  blot  spise,  spise  sig  fordaervet;  fig 
kede  sig  ihjel,  *ogs.  kede  sig  som  en  Mops;  bide  sig  i 
Fingrene;  then  you  will  be  ready  to  ~  your  head  off 
for  having  missed  the  chance,  eat  vi  spise;  it  ~s 
very  like  a  [smager  omtrent  som]  herring;  it  _s 
[smager]  well;  ~  into  spise  sig  ind  i;  om  Dyr  &  om 
Stof :  aede  sig  ind  i.  eatable  [Ttabl]  spiselig;  -s  spise- 
lige  Sager,  Spisevarer  pi,  p  Spisende,  p  Spisendes  n. 
eatage  ['i'tidg]  agr  Efterslaat,  *is.  Haa  c  [eddish],  eater 
['i't9]  Spisende,  Spiser;  Fortserer  c;  JEtsemiddel  n\  a  big 
(or  great)  ~  en  Grovseder,  en  .Sdedolk,  *en  Storspiser; 


a  little  (or  small)  ~  et  smaalaarende  Menneske,  smaa- 
taarende  (a),  *ogs.  en  liden  Madmand.  eating  ['rtirj] 

Spisning;  Mad  c;  good  ~  god  Mad; house  Spise- 

kvarter  n. 

can  [ou;  fr.]  Vand  n;  — de-Cologne  ['oud8ko'loun]  Eau- 
de-Cologne  c.  Forkortet:  cologne; de-nil,  i  Mode- 

sprog:  Lysegr0nt  n. 

eaye  [i-v]  \  Tagskseg  n  [eaves];  a  bedstead  under 
the  _.  Chambers's  J.  1894  338 1.  eaie  sc  (Hjul)nav  n 
[nave],  earedrop  ['i'vdrapj  vi,  se  eavesdrop! 

eaver  ['i'va]  ^  prov  (engelsk)  Rajgraas  w:«  Lolium 
perenne  [rye-grass]. 

eaves  [i'vz]  arch  Tagskaeg  n\  «drop  [-drap]  vi  lure, 
lytte,  staa  p.  Lur;  — dropper  Lurer,  Lytter  c;  then 

you've  been  playing  (the)  ~  saa  har  De  lyttet ; lath 

Tagrendekrog  c. 

ebb  [eb]  Ebbe  c;  the  ~  makes,  kommer;  be  at  a  low 
~,  figurlig:  staa  lavt.  ebb  vi  ebbe,  falde;  fig  vsere  paa 
Hseldingen;  my  money  is  -ing,  ogs.  det  er  p.  Hseldingen 
m.  mine  Penge;  his  life  was  fast  ~ing  away,  svandt 
hurtig.  ebberman  ['ebaman]  Ebbefisker,  Strandfisker 
c.  ebb-tide  ['ebtaid]  Ebbe  c,  *ogs.  udfaldt  (prov*  ogs. 
udfjseret)  Vand  n;  at  ~  i  Ebben,  *ogs.  ved  udfaldt 
Vand(e). 

Ebenezer  [eban'i'za]  Ebeneser. 

Eblis  ['eblis]  myth  (mahomedansk  &c)  Satan  c.  Jvf 
djinn!  the  sons  of  ~. 

Eboe  ['i-bou]  Ibenholtneger,  Beninneger  c.  eboe-tree. 
Et  mellemamerikansk  Trae :  Dipteryx  eboensis.  ebon 
['eban]  Ibenholt-,  -agtig;  fig  sort;  long  ~  tresses,  ebon- 
ize  ['ebanaiz]  vt  sortbejdse.  ebony  ['ebani]  Ibenholt  n; 
red  ~,  ogs.  Grenadiltrse  n ;  a  bit  (or  piece)  of  ~,  i  Sp0g : 
en  Neger  [the  image  of  God  cut  in  ~.  Thomas  Fuller]. 
ebony  a  (ibenholt)sort. 

ebriety  [i'braiiti]  Drukkenskab ;  S  N0gterhed  c: 
Th.  Hook,  Man  of  many  Friends,  cit.  af  Davies. 

Ebro  ['i'brou]  s:  the  _  Ebro  c. 

ebullience  [i'bAlians]  Opkogning  c,  &c.  Se  ebullition! 
the  annual  _  takes  no  fiercer  form  than  that  of  hoot- 
ing a  professor,  ebullient  [-ant]  overkogende,  ogs.  fig 
opbrusende.  ebullition  [eba'li/an]  Kogning;  aim.  Op- 
kogning, Overkogning,  fig  ogs.  Opbrusen,  Opbrus- 
ning  c. 

eburin  [Tbjurin]  chem  Eburin  n. 

Ebury  ['eb(e)ri]  s. 

ecardine  [i'ka-9dain]  Musling  c  uden  Laas  el.  Haengsel. 

ecarte  [fr.;  e^a^'te1]  Ecarte  n,  et  Kortspil. 

Ecbatana  [ek'batana]  Ekbatana  n. 

Eccelino  [it.;  et/e'li'no].  Is.  nsevnes  „  III  da  Ro- 
mano, m.  Tilnavnet  den  grumme  el.  Dja3Vles0nnen. 
Herskede  over  en  stor  Del  af  Overitalien,  f  1259. 

eccentric  [ek'sentrik]  ekscentrisk;  fig  ogs.  lunefuld, 
uberegnelig;  underlig,  original,  eccentric  mat  ekscen- 
trisk Cirkel;  ©  Ekscentrik,  Ekscenterskive;  fig  Original, 
Skrue,  Saarling  c.  eccentricity  [eksen'trisiti]  Ekscen- 
tricitet  c. 

ecchymosis  [eki'mo»sis]  Plet  (*is.  Flek)  c  af  under- 
lebet  Blod. 

Ecclefechan  [ekl'fekgn,  sc  -xan],  i  Dumfriesshire, 
Carlyles  F0deby. 

Eccles  ['eklz]  s. 

Ecclesiastes  [ekli-zi'asti'z]  Praadikerens  Bog  c.  eccle- 
siastic(al)  [ekli-zi'astik(l)]  Kirke-,  kirkelig,  gejstlig;  s 
Gejstlig  c.  Eccleslasticus  [eklrzi'astikas]  Jesu  Siraks 
Bog  c,  en  af  Apokryferne.  ecclesiology  [ekli'zi'aladgi] 
Ekklesiologi  c,  Kirkers  Bygning  og  Udsmykning. 

Eccloo  [e'klo"]  s. 


[e»]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [}>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 

19* 


ecd 


edg 


ecdysis  ['ekdisisj  (Fjer)skiftning,  (Fjer)faeldniug,  *ogs. 
Myting;  Hamskydniug;  Fremkomst  c,  som  Puppens  af 
Skallen  (*Skallet). 

cchinoderms  [i'kainoda-mz,  'ekino-]  200  pighudede. 
echinus  [i'kainas]  zoo  Pindsvin  n.  Erinaceus;  Seborre 
c,  ogs.*  S0£eg,  Sopindsvin  n,  Igelkser,  *Kraakebolle  c: 
Echinus;  $  pigget  Hoved  n;  arch  Torus,  Pude  c. 

echis  ['ekisj  soo  (Gift)slauge,  (Gift)snog  c;  this  viru- 
lent little  .  of  Peru-  Chambers's  Misc.  XCVIII 16. 

echo  ['ekou]  Ekko  n,  Genlyd,  *ogs.  Ljom;  fig  Genlyd, 
Genklang.;  om  Person:  Haleha?nger,  Jaherre,  Jabroder, 
*ogs.  Jadukke,  Jattebroder  c;  that  is  an  „  to  [Genklang 
af]  my  opinion;  find  an  -  finde  Genlyd,  finde  (el.  give) 
Genklang;  was  applauded  to  the  -,  saa  det  rungede  (i 
Salen);  screamed  to  the  -.,  saa  det  gav  Ekko;  ~  verses 
ekko(d)iske  Vers,  Vers  hvis  Endestavelser  gentages  som 
et  Ekko.  Eksempler  i  Disraelis  Curiosities  (Of  Ana- 
grams and  Echo  Verses),  echo  vt  tilbagekaste  /-  back], 
give  en  Genklang  af;  gentage,  F  ekkoe;  cont  efter- 
snakke;  you  -  my  opinion,  echo  vi  genlyde  [-  again]; 
the  amphitheatre  ~es  to  his  roaring,  genlyder  af  dens 
BroL  echoic  [e'kouik]  ekko(d)isk;  esp  lydbetegnende, 
lydmalende,  imitativ;  ~  or  imitative  words,  echoism 
|'ekouizm]  lydmalende  Ord,  Ononiatopoietikon  n.  echo- 
meter  [e'kamita]  Lydinaaler  c. 

eclaircissement  [fr.]  Opklarelse,  Oplysning  c. 

ecka  ['ekal   hind  Enspamder,   Enhests(*ogs.  Enbets)- 

vogn  c.     Ogs.  for pony;   half-starved  ponies  known 

as  "~s".    The  Army  &  Navy  Gas.  1892.  97*.    Der  skre- 
vet  ekka. 

eclat  [fr.;  e'kla",  R  -&•]  (fr.)  Eclat,  (slaaende)  Virk- 
ning;  Glans  c.  Jvf  claw! 

eclectic  [ek'lektik]  udvselgende,  eklektisk;  s  Eklek- 
tiker  c.  eclecticism  [ek'lektisizm]  Eklekticisme  c. 

eclipse  [e'klips]  Formerkelse  c;  Eclipse  sp  Navnet  p. 
en  af  Englands  rnest  beromte  Vteddelebsheste,  en  af 
de  Hingste,  hvorfra  Fuldblodet  stammer  f  1789;  be  in 
_  vsere  formerket.  eclipse  [e'klips]  vt  form0rke;  fig  for- 
dunkle,  trsenge  i  Baggrunden.  ecliptic  [e'kliptik]  ast 
Ekliptik-;  Formorkelses-;  s  Ekliptik,  Solbane  c. 

eclogue  ['eklag]  Eklog  c,  Hyrdedigt  w. 

ecnephia  [ek'ni  fja  ?]  Orkan  c;  the  circling  Typhon 
whirled  from  point  to  point  . . .  and  dire  Ecnephia 
reign.  Thomson,  Summer. 

economic  [i'ko'namik]  okonomisk.  econoniical(ly)  a 
(ad)  okonomisk.  economics  [i'ko'namiks]  0konomi  c. 
economist  [i'kanamist]  0konom  c.  economize  [i'kana- 
maiz]  vt  0konomisere  (el.  holde  Hus)  med,  spare  paa; 
fig  spare  (paa),  fare  psent  med;  vi  okonomisere,  spare, 
holde  Hus,  vsere  hasholdersk;  we  must  ~  on  the  table. 
economizer  0konom,  Sparer;  dmp  F0devandsforvarmer 
c,  isser  i  bellevillesk  Kedel.  economy  [i'kanami]  Okonomi, 
Husholduing;  Okonomi,  Indretning  c,  System  w;  Spar- 
sommelighed;  Besparelse  c,  it  is  ~  [det  er  en  Besparel&e, 
man  staar  sig  ved  (*paa)]  to  . . . ;  when  -  in  fuel  is 
desirable;  with  a  view  to  ~  af  Sparsommelighedshen- 
syn,  for  at  spare. 

ecstasied  ['ekstasid]  henrykt.  henf0rt.  ecstasy  ['ek- 
stasi]  Ekstase,  Henrykkelse,  Henf0relse  c;  an  ~  of  rage 
blindt  (el.  lidenskabeligt)  Raseri;  be  in  ecstasies  vsere 
lyksalig  el.  hhnmelglad,  P  i.den  syvende  Himmel;  be 
in  an  ~  [vsere  faerdig  t.  at  forgaa]  of  laughter,  ecstatic 
[ek'statik]  ekstatisk,  Henrykkelses-;  betagende,  sjaels- 
oploftende.  ecstattcize  [ek'statisaiz]  vt  ekstas(i)ere,  hen- 
rykke,  henf0re,  op!0fte. 

Ecuador  [ekwa'da-a,  e'kwa-da'a]  Ekuador  n. 
ecnmenic(al)  [ekju'menik(l)]  0kumenisk,  alniindelig. 


eczema  ['ekzima]  path  Ekzem,  afskallende  Udslset  n. 

Ed  [ed]  Edvin.    Diminutiv  af  Edwin. 

edacious  [i'dei/as]  graadig.  edacity  [i'dasiti]  is.  joe 
Graadighed  c.  edax  [Tdaks,  'edaksj  lat.  fortaerende; 
graadig;  time,  who  has  been  denominated  -  rerum, 
alle  Tings  Fortaerer. 

Edda  ['eda]  Edda  c.  Eddaic  [e'deUk],  Eddie  ['edik] 
eddaisk,  Edda-;  the  earlier  [seldre]  .  poems. 

eddish  ['edi/]  agr  Efterslset,  *is.  Haa  c  [eatagej. 

eddoes  ['edo»z]  pi  (spiselige)  Aronr0dder,  Arumrodder. 
Af  Arum  esculentum  [cocosj. 

Eddy  ['edi]  (lille)  Edvin  &c.  Diminutiv  af  Edwin,  Edgar, 
Edward,  Edmund,  eddy  ['edi]  Bagstr0m,  *ogs.  Bag- 
evje;  Nide1,  S  Strudel,  ogs.*  Malstrom,  Hvirvel,  Str0m- 
hvirvel,  Stromsksering,  *Ide,  p  Sveive;  Hvirvelviud  c 
eddy  ['edi]  vi  hvirvle,  male  (rundt),  *ogs.  ide,  p  sveive 
Eddystone  ['edistan]  s:  the  ~  Eddystone  n.  eddy-wind 
Vindkastw  (under  et  h0jt  Land),  Faldvind  c. 

edelweiss  ['eidlvais]  $  Edelweiss  c:  GnaphaUum 
Leontopodium. 

edematose  [i'dem8tous],  edematous  [i'dematas]  path 
0demat0s,  opsvulmet  (af  Vand),  vattersottig. 

Eden  ['i'dn]  Eden  n.  Eden  ['i'dnj  s-.  the  (river)  . 
Eden  c,  i  Carlisle;  the  Luck  of  -  Hall  Edenhalls  Lykke, 
et  gammelt  Btoger  af  malet  Glas,  der  antoges  at  vrere 
helligt.  "If  that  glass  either  break  or  fall,  Farewell 
the  luck  of  ~  Hall". 

Edensor  ['i'dnsa'9  ?];  .  inn.  Bos  well,  Life  of  John- 
son XXXV. 

edentate  [i'dente't]  tand!0s;  -s  soo  Gumlere. 

Edgar  ['edga]  s. 

Edgbaston  ['edgbastan]  Edgbaston  n,  Birminghams 
Westend. 

edge  [edg]  (Kuivs  Ac)  ^Eg;  JEg,  Rand;  Smalside;  H0j- 
kant ;  fig  Begyndelse  c ;  Snit  n,  paa  Bog ;  -  of  a  wood 
Udkant  (af  en  Skov),  Skov-Kant,  -Rand  c,  -Bryn  w;  give 
an  _  to  slibe  JEg  paa .  .  . ; .  give  an  ~  to  the  appetite 
skserpe  Appetiten;  the  razor  will  not  hold  an  _  Barber- 
knivens  ^g  staar  ikke;  at  the  water's  ~  i  Vandfladen, 
i  Vandets  Overflade,  *ogs.  paa  Vak;  my  teeth  are  on  ~ 
det  isner  i  mine  Tcender ;  on  (or  placed  on  its)  ~  paa 
H0jknnt;  set  the  teeth  on  _  bringe  det  t.  at  isne  i  Ens 
Tsender;  with  an  _  [Brod]  of  anger  in  his  voice,  edge 
vt  skserpe;  kante;  rykke,  traekke;  -  his  way  kile  sig 
frem;  ~d  in  (or  with)  black,  is.  med  sort  Kant,  med 
S0rgerand;  do  ~  in  [se  til  at  faa  anbragt]  a  word  or 
two  about  my  honour!  edge  vi  flytte  sig  (langsomt,  t. 
Siden),  rykke,  sk0ns(k)e;  ~  away  i  kile  Skibet  af,  styre 
bort;  -  down  on  &  sk0ns(k)e  ned  mod  el.  paa;  _  in 
with  &  nserme  sig  ...  lidt  efter  lidt;  ^  up  &  kile  Skibet 
op;  -bar:  _  needle  kantet  (el.  prismatisk)  Magnetnaal; 
— bone  vet  Halebeu  [aitchbone], 

1.  edger  ['edga]  Skserper;  $  Kantblomst  c;  $  Kant- 
blad  n;  0  Kantsav,  *Kantsag  c. 

2.  edger  ['edgaj  ^  tidligblomstrende  Tulipan  c. 
edge|rail  Kantskinne; tool  skarpt  Vserkt0j,  ^Egjseru, 

^Egredskab,  ^Egv33rkt0j  n,  play  with~s,  figurlig:  lege  m. 
Ilden,  m.  Skydevaaben.  Edgeware  ['edgwae'a]  s.  edgej- 
ways  ad  paa  (H0j)kant;  med  Kanten  f0rst,  paa  Siden; 
paa  tvsers;  you  can't  get  a  word  in  ~  det  er  umuligt 
at  faa  et  Ord  indf0rt  (naar  han  eller  nun  er  tilstede), 
ban  &c  snakker  for  os  alle;  -wise  ad,  se  -ways'  Edge- 
worth  ['edgwap]  s.  edging  ['edgirj]  Skferpning;  Kant- 

1  «Der  sees  Str0mskasringer,  eller  saakaldte  Nider. » 
(Den  d.  Lods  2.  Udg.  S.  5).  Citeret  af  Molbech,  Art. 
Str0msk8ering. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hwrt;  [a]  inner; 


edg 


293 


eff 


ning;  Kant,  Bort  c;  Kantebaand  pi;  i  Skrsedderfaget 
ogs.  Forst0d  n,  ogs.*  Passepoil  c;  Traadkniplinger  pi 
[,  lace],  edgy  f'edgi]  skarp,  skserende;  om  Maleri  &c: 
med  altfor  skarpe  (el.  haarde)  Omrids;  fig  irritabel,  op- 
farende,  hastig;  prov  ivrig  (efter),  opsat  [p.  at  komme 
did  to  go  there];  prov  vel  fri,  nsesvis  [forward,  pert], 

Edial  ['i'djal?].    Boswell,  Life  of  J.  ch.  17. 

edibility  [edi'biliti]  Spiselighed,  *ogs.  Madnyttighed  c. 
edible  ['edibl]  spiselig,  *ogs.  madnyttig;  ~  root,  ogs. 
Rodfrugt  c. 

edict  ['i'dikt]  Edikt  n,  Forordning  c. 

edification  [edifi'keijan]  Opbyggelse;  F  Belserelse  c. 
edifice  ['edifis]  Bygning  c.  edifler  [-faia]  Opbygger  c.  edify 
['edifai]  vt  fig  opbygge;  F  belaere.  edifying  opbyggelig. 

edile  [Tdail]  antiq  .Edil  c,  romersk  Bygnings-,  Vej- 
og  Politiiuspekt0r. 

Edina  [i'daina]  poet  Edinburgh  n.  Edinburgh  ['ed(i)u- 
bara]  Edinburgh  n. 

Edison  ['edisan].  Is.  Thomas  Alva  ~,  amerikansk  Op- 
flnder  f.  1847;  Js  incandescent  light  &c  edisonsk  G10de- 
lampe,  &c. 

edit  ['edit]  vt  udgive,  besorge;  udgive,  redigere,  om 
Blad  el.  Tidsskrift. 

Edith  I'i-dib]  Edit(h). 

edition  [i'dijan]  Udgave  c;  Oplag  n.  editor  f'edita] 
Udgiver;  Udgiver,  Redakt0r.  Forkortet:  Ed;  i  romer- 
ske  antiq  Giver  c,  om  ^Edilen  som  den  der  gav  (og 
ledede)  Kamplegene.  editorial  [edi'ta  rial]  Udgiver-, 
redaktionel,  Redakter-,  Redaktions-;  -article  Redak- 
tionsartikel,  ledende  Artikel;  -  management  Redaktion, 
Udgivelse  c;  -  staff  Redaktionspersonale  n,  Redaktion  c. 
editorial  esp  amr  Redaktionsartikel,  ledende  Artikel  c. 
editorially  ad  esp  redaktionelt.  editorship  ['edita/ip] 
Redaktion,  Redakt0rstilling,  Redaktorpost,  Udgiverstil- 
ling  c.  editress  ['editres]  Udgiverinde;  Redaktrice  c. 

Edmonton  ['edmamau]  s.    Edmund  ['edmand]  s. 

edobe  [i'doub(i)]  amr  raa  (el.  ubrsendt)  Teglsten  c 
[adobe];  ~  cottages  are  those  made  of  sun-dried  bricks, 
like  the  buildings  of  ancient  Egypt,  W.  Hepworth 
Dixon,  New  America  I  16  cit.  af  E.  C.  Brewer. 

Edomite  ['i'donmit]  Edomit  c. 

educability  [edjuka'biliti;  edg-]  Modtagelighed  c  for 
Opdragelse  el.  Uddannelse.  educable  ['edjukabl;  'edg-] 
opdragelig,  uddannelig,  modtagelig  f.  Uddannelse. 

educate  ['edjukeH;  'edg-]  vt  opdrage;  uddanne  [til 
Advokat  for  the  bar] ;  ~d  [dannede]  classes;  highly  ~d 
i  Besiddelse  af  megen  Dannelse,  h0jtdannet;  was  ~d 
[flk  sin  Uddannelse]  at  the  universities  of  M  &  P;  _ 
him  out  of  it  vsenne  ham  af  dermed,  pille  (el.  plukke) 
det  ud  af  ham;  it  ~s  us  up  to  [opdrager  (el.  uddanner) 
os  til  at]  understand  . . .  education  [edju'ke'/an;  edg-] 
Opdragelse;  Skolegang;  Uddannelse;  Dannelse;  Oplys- 
ning  c.  Jvf  compulsory!  the  Education  Act  Skoleloven; 
board  of  ~  Skolekommission;  the  Bureau  of  Education 
Skolekontoret,  i  Washington,  educational  [-al]  Opdra- 
gelses-;  Uddannelses-;  psedagogisk;  tilegnet  gennem  Op- 
dragelse, tillsert;  _  book  Lserebog,  is.  Skolebog;  _ 
establishment  Opdragelsesanstalt ;  Undervisningsanstalt 
c.  educationalist  [edju'keJ/analist;  edg-]  Opdrager(inde); 
Psedagog,  Skolemand  c.  educationally  ad  ved  Opdra- 
gelse &c,  ad  Opdragelsens  (&c)  Vej;  i  Henseende  t. 
Opdragelse,  &c.  educationist  [edju'ke'fanist;  edg-] 
(videnskabelig)  Psedagog  c.  educator  ['edjuke'ta;  'edg-] 
Opdrager,  (praktisk)  Psedagog  c.  educe  [i'dju's]  vt  ud- 
lede,  faa  frem  el.  ud.  Jvf  cosmos!  educible  [i'dju'sibl] 
ndledelig,  sorn  kan  udledes,  som  kan  faas  frem  el.  ud. 


eduction  [i'dAk/an]  Udledelse;  0  Udt0mning;  Udstr0m- 
ning  c;  _  pipe  Afl0bsr0r;  _  valve  Udstr0mningsventil. 

edulcorate  [i'dAlkore't]  vt  chem  edulkorere,  fors0de. 
edulcoration  [idAlko'reVanJ  Fors0delse  c.  edulcorative 
[i'dAlkorativ]  fors0dende,  Fors0delses-. 

Edward  ['edwad]  Edvard. 

Edwin  ['edwin]  Edvin.  Edyrn  ['i'da'n].  En  Person  i 
Tennysons  Idylls  of  the  King. 

eel  [i'l]  >  Aal ;  vet  Aal  c,  i  Hesteryg  [dorsal  (or 
mesial)  line],  eel  vi  fange  (el.  fiske)  Aal;  out  ~ing 
(ude)  p.  Aalefangst;  — backed  med  Aal  i  Ryggen; 
— bed  Aaledam;  ^  sv0mmende  Ranunkel  c:  Eanun- 
cuhis  fluitans;  —buck  stor  Aaleruse,  Aaletene  (*Aale- 

teine)  c; dam  Aalegaard  c.  eeler  ['via]  Aalefanger  c. 

celery  [Tlari]  Aalestade,  ogs.*  Aale(fangst)sted  n.  cell- 
fare  Aale-Fserd,  -Gang,  -Vandring ;  Aaleyngel  c;  this  - 
lasts  several  days;  — fork  Aalejern  n.  eeling  Aale- 
fangst c.  eel|pot  Aale-Ruse,  -Tene  (*-Teine)  c;  — pout 
jf  Kvabbe,  *Laken:  Gadus  lota  [burbot];  Tangaal  c: 
Blennius  [blennyj;  — spear  Aalestang  c,  Aalejern  n; 
..trunk  Aaie-Stue,  -Kiste  c. 

e'en  [i-n]  ad  endog,  &c  [even]. 

e'er  [se'a]  ad  nogensinde,  &c  [ever]. 

eerie  ['iari]  a.  Se  eery,  eerily  [-li]  ad  uhyggelig; 
vildt.  eery  ['iari]  a  uhyggelig;  vild. 

efacks  [i'faks]  int  R  sandelig!  min  Tro!;  du  min! 

eflfable  ['efabl]  udsigelig,   udtalelig. 

efface  [e'feis]  vt  udslette;  udviske.  effaceable  [-abl] 
udslettelig;  der  lader  sig  udslette  el.  udviske.  efface- 
ment  [-mant]  Udslettelse;  Udviskning  c. 

effect  [i'fekt]  Virkning;  Kraft;  art  &  cont  Effekt  c; 
-s  esp  Effekter,  Sager  pi;  L0s0re  n;  no  ~s,  i  Handels- 
spr :  ingen  Valuta,  ingen  Dsekning ;  deliver  his  ~s  op- 
give  sit  Bo ;  give  ~  to  a  desire  virkeligg0re  (el.  udf0re) 
et  Onske;  tage  et  0nske  tilf01ge;  have  (or  produce)  an 
„  g0re  (el.  frembringe)  Virkning;  take  ~  g0re  Virkning; 
ramme,  trteffe,  F*  tage,  prov  *drage  ('dra');  eksplodere; 
trsede  i  Kraft;  the  title  of  Master  took  ~  [ogs.  blev  gsel- 
dende]  in  1343;  for  ~  for  Effektens  Skyld;  strain  for  ~ 
jage  efter  Eflfekt,  efter  det  effektfulde;  fail  of  ~  forfejle 
sin  Virkning ;  art  &  fig  forfejle  sit  Maal ;  carry  into  _ 
udf0re,  bringe  istand,  virkeligg0re,  omstette  i  Virkelig- 
hed;  tage  tilf01ge;  or  words  to  that  ~  eller  (nogle)  Ord 
som  sagde  (el.  gik  ud  p.)  det  samme;  a  written  notice 
to  that  .  en  Meldeseddel  (af  dette  Indhold),  skriftlig 
Melding  derom;  a  telegraphic  despatch  to  the  „  that... 
som  meddeler,  at  .  .  . ;  the  reply  is  to  the  ~  [gaar  ud 
paa,]  that .  . .;  spoke  to  the  same  ~  ytrede  sig  i  samme 
Retning;  or  words  to  the  same  (or  to  a  similar)  ~ 
eller  noget  lignende,  eller  noget  1  den  Smag.  effect 
[i'fekt]  vt  bevirke,  udrette;  ivaerkssette,  gennemf0re; 
faa  til,  bringe  istand;  g0re  til  Virkelighed.  Jvf  distress! 
a  fault  in  the  indictment  ~ed  his  escape  en  Fejl  i 
Klagen  bevirkede,  at  han  gik  fri  (f.  Straf) ;  .  a  policy 
ladetegne  en  Police;  —hunting  effekt-jagende,  -s0gende; 
s  Effektjageri  n.  effectible  [-ibl]  ivserkssettelig,  udf0r- 
bar;  gennemf0rbar.  effective  [-iv]  virksom;  effektiv, 
fuldt  brugbar,  tjenstdygtig  [aim.  efficient] ;  ~  power,  i 
Mekanik:  Nyttevirkning  c;  1000  HP  -,  effektive  Hestes 
Kraft,  *ogs.  effektive  Hestekrfefter.  effectual  [i'fektjual, 
-tjual]  virksom;  kraftig,  F  ordentlig.  effectually  [-11] 
ad  kraftig,  med  Virkning,  med  Eftertryk,  ordentlig, 
F  saa  det  forslaar  (el.  forslog),  saa  der  er  (el.  var) 
Forslag  i  det.  effectuation  [ifektju'e'/an,  -tju-]  Ivserk- 
ssettelse,  Gennemf0relse;  Istandbringelse  c. 

effeir  [e'fl'a]  sc  (ydre)  Tilbeh0r  n,  Udrustning  c; 
arrayed  in  ~  of  war  rustet  t.  Krig.  effeir  [e'fi'a]  vi 


[c»]  hate;  [ou]  so;  [ai]  J;  [au]  <nit;  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


eff 


294 


eid 


sc  passe,  s0mme  ;  stemme ,  staa  i  Forhold;  all  that  ~s 
to  war  alt  hvad  der  herer  t.  Krig. 

effeminacy  [e'feminasi]  Kvind(e)agtighed,  Bledagtig- 
hed  c.  effeminate  [e'feminet]  kvind(e)agtig,  bledagtig. 

effendi  [e'fendi]  (i  Tyrkiet:)  hej  Civilerabedsmand  c, 
som  Emir,  Professor,  Overprsest.  Ogsaa  som  Titel,  efter 
Navnet,  i  Lighed  m.  det  engelske  Esquire:  Ali  _ 
Hr.  Ali. 

effervesce  [efa'ves]  vi  bruse  (op),  moussere;  lime  ~s 
with  [bruser  m.]  acids,  effervescence  [efa'vesans]  (Op)- 
brusen,  Opbrusning,  F  Brus  c.  effervescent  [-ant]  bru- 
sende,  mousserende. 

effete  [e'fi  t]  kraft!0s,  udlevet;  for  whose  good  are 
the  old  and  _  [udlevede]  to  be  maintained  amid 
these  troubles? 

efficacious  [efi'ke'Jas]  is.  med  virksom.  efficacy 
['efikasi]  Kraft,  Virkekraft,  Virkeevne  c.  efficiency 
[e'fijansi]  Virksomhed;  Kraft,  Virkekraft;  fuld  Brugbar- 
hed,  Effektivitet ;  Ydeevne;  (Hsers  &c)  Kampdygtighed 
c.  efficient  [e'ri/ant]  virksom;  kraftig;  fuldt  brugbar, 
effektiv,  sorn  g0r  Fyldest  (el.  Ret)  f.  sig;  ^  ogs.  kamp- 
dygtig;  prove  _  vise  sig  effektiv,  (om  Pers.  ogs.)  g0re 
Fyldest  f.  sig,  kurme  forsvare  sit  Arbejde  el.  siu  Tje- 
ueste.  efficient  s  phil  (virkende)  Aarsag  c.  efficiently 
ad  kraftig;  effektivt;  can  be  discharged  „  [med  Effekt] 
against  a  ship. 

effigy  ['efidgi]  Billede  n;  burn  in  „,  in  effigie. 

effloresce  [eflo'res]  vi  fremblomstre  \;  chem  udblomstre, 
udvitre.  efflorescence  [-'resans]  Blomstring  c ;  path  Ud- 
slset  M;  aim:  Emorescens,  Udblomstring,  Udvitring  c, 
Overtraek  n  (af  Udvitringskrystaller).  efflorescent  [-'re- 
sant]  udblomstrende,  udvitrende. 

effluence  ['efluans]  Udflyden,  Udstr0mning  c.  efflu- 
ent [-ant]  udflydende,  udstrernmende ;  s  Udl0b  n,  ud- 
10bende  Flod  c.  effluvia  [e'flu'vja]  pi.  Af  effluvium. 
effluvium  [e'flu'vjam]  Udstr0nining ;  (esp  Gas)udstr0m- 
ning,  Uddunstningc.  PI  effluvia,  ogs.  DunsterpZ.  efflux 
['eflAks]  Udflyden,  Udstr0mning  c;  by  the  _  of  time  \ 
Tidens  (el.  Tidernes)  L0b,  i  Tidens  Lsengde.  effluxion 
[e'flAk/an]  Udflyden  c,  ogs.  fig-  om  Tid:  Forl0b,  L0b, 
Udl0b  n  [expiry].  Se  effluvium  &  efflux!  the  part- 
nership having  expired  by  -  of  time,  med  Tiden,  i  sin 
Tid;  the  acts  of  1881  and  1885,  which  are  about  to 
lapse  by  ~  of  time. 

effort  ['efat]  Anstrengelse;  Prsestation,  Produktion 
c,  Nummer ;  Forseg  n ;  though  it  should  cost  an  ~,  abs 
ogs.  selv  om  det  skal  koste  (nnil.  en  Anstrengelse, 
Overvindelse,  tunge  Ofre);  it  was  an  ~  to  him  [is. 
det  kostede  ham  Overvindelse]  to  sit  still  through  a 
meal;  make  an  ~,  ogs.  gribe  sig  an,  F  ogs.  tage  et 
(alvorligere)  Tag,  *ogs.  tage  sig  p.  Tag;  make  an  _  at 
[et  Till0b  til]  cheerfulness;  making  a  strong  ~  to 
appear  composed  m.  tilkaempet  Fatning;  use  every  ~ 
opbyde  alt,  g0re  alt  sit;  the  centre  of  ~  of  the  sails 
&  Sejlenes  Virkningscentrum;  with  „  med  Anstrengelse; 
moralsk:  med  Overvindelse;  with  an  ~  at  composure 
idet  nan  &c  s0gte  at  fatte  sig. 

effrontery  [e'frAntari]  Fraekhed,  Uforskammethed  c. 

effulgence  [e'fAldgans]  Glans;  Pragt  c. 

effuse  [e'fju-z]  vt  udgyde;  udsende,  udstraale;  ud- 
strsekke.  effusion  [e'fjirgan]  Udgydelse ;  path  Udtrsed- 
else;  fig  Hjertelighed  c;  .  of  blood  Blodsudgydelse; 
path  Blodudtrseden  c;  Blodtab  w;  seizing  his  hand  with 
-,  m.  overatr0mmende  Hjertelighed.  effusive  [e'fjirsiv] 
udgydende;  aim:  str0mmende;  fig  str0mmende,  hjer- 
telig;  overstr0mmende;  expressing  his  thanks  in  . 
[overs tr0mmende,  de  hjerteligste]  terms. 


eft  [eft]  zoo  (Vand)firben  n,  *Firflssel:  Triton;  is. 
Seps:  Seps  chalcidica;  lille  Salamander,  *Vandsala- 
mander  c:  Triton  punctatus. 

efter  ['efta]  si  Teatertyv  c. 

eftsoon(s)  ['eftsu'n(z)]  ad  poet  saa  fage,  hel  snart. 

egad  [i'gad]  int  for  Pokker! 

Egan  ['i-gan]  s. 

Eger  ['e!ga]  Eger  n.    Egeria  [i'dgiaria]  s. 

Egerton  ['edsatan;  \  'egatan]  s. 

egest  [i'dgest]  vt  udkaste,  udstede.  egestion  [i'dgest/an] 
(Ekskrementers)  Udst0delse  c. 

egg  [eg]  vt  a?gge,  tilskynde.  Ogs.  »  on.  egg  [eg]  Mg 
n;  you  should  not  count  your  ~s  before  they  are  hatched 
sselg  ikke  Huden  af  Bj0rnen,  f0r  den  er  fanget !  as  sure 
as  ~s  is  ~s,  som  at  to  og  to  er  fire.  Eggs  her  egl  for  X. 
egg  vt  dyppe  i  JEg;  carefully  ~ed  and  bread-crumbed, 
dyppet  i  ^Eg  og  Tvebakker  (*Kavringer) ;  — feast 
Peders  Stol  c,  i  Oxf;  ~_flip  ^Eggesnaps,  ogs.*  Egge- 
punsch  c;  — hot  (varm)  yEggesnaps,  ogs.*  yEggepunsch 

c;  —iron  Pibesaks  c ; meat :  that's  the  ~  of  his  plan, 

Kipling,  Life's  Handicap  191:  det  er  Hunilen,  det 

er  det  fine  v.  Planen; nog  amr  ^ggesnaps,  ogs.* 

^Eggepimsch  c;  — slice  yEggespade  c;  — trot  Luntegang, 
ogs.*  Lunk  c,  Luntetrav  n.  Som  naar  en  Kone  k0rer 
tiltorvs  m.  yEg  i  Paksadeleu. 

Egliam  ['egam]  s. 

egilops  ['i  dgilaps]  path  «Gede0je»  n,  ^gilops  c;  ^ 
<Hare»graes  n :  JEgilops  ovata  &  triticoides  [cegilopsj. 

Egina  [i'dgaina]  yEgina  n. 

Eginhard  ['eginha'ad]  Eginhard,  Ejnar. 

eglantine  [peglaut(a)in]  ^  Gedeblad  w,  Kaprifolium,  F 
Kravlop,  *Vivendel:  Lonicera  periclymena;  Hunderose, 
*Klunger,  Nyperose,  Nypetorn  :  Rosa  canina;  yEblerose, 
ogs.*  Vinrose  c:  Rosa  rubiginosa.  eglatere  [egla'tia] 
t  &  poet  =  eglantine. 

ego  ['ego11,  'i-go»]  lat.  jeg;  the  Ego  Jeget.  egotism1 
['ego(t)izm,  'i'g-]  Egoisme,  Selviskhed  c;  Jegvsesen  n, 
Jegdyrkelse;  Beskaeftigelse  (el.  Optagethed)  med  sig 
selv;  altfor  hyppig  Brug  c  af  Ordet  jeg.  ego(t)ist' 
['ego(t)ist,  'i'g-]  Egoist;  Jegdyrker  c.  ego(t)istic(al) i 
['ego(t)istik(l),  'i'g-]  egoistisk.  egotize  ['egotaiz]  vi  g0re 
meget  Vsesen  af  (esp  tale  meget  om)  sig  selv. 

egregious  [i'gri'dgas]  iron  &  cont  overordentlig,  stor; 
an  ~  ass  et  stort  Fae.  egregiously  ad  overordentlig; 
most  -  [skammelig]  duped;  he  will  find  himself  -  mis- 
taken, at  ban  har  taget  maerkelig  (el.  skammelig)  fejl. 

egress  ['i'gres]  Udgang  c;  Udl0b  n\  Afgang  c;  an 
opening  in  the  roof  for  the  _  of  [som  Udgang  for] 
smoke. 

egret  ['egret,  'i1-]  >  stor  S01vhejre:  Herodias  alba; 
Hejrefjer  c.  egrette  [e'gret]  Aigrette  c:  Diamantbusk; 
Baavernaal  c. 

egriot  [Tgriatl  Glaskirsebaer  n. 

Egypt  ['i'dgipt]  yEgypten  w.  Jvfcorw/  Egyptian  [i'dgip- 
Jan]  a  aegyptisk;  s  /Egypter  c;  -  Hall.  En  Sal  i  Mansion 
House,  London.  Et  Lokale  f.  Antispiritisme  i  Picca- 
dilly, London. 

eh?  [e»]  int  hvad? 

eider  ['aida]  ^  Edder-Fugl,  -And,  *ogs.  yEfugl,  i  be- 
stemt  Form  prov  JE&  c:  Fuligula  mollissima;  —down 
Edderdun; duck,  se  eider! 

eidolon  [ai'douldn]  Skyggebillede,  Fantom  n  [idolumj. 

1  Hyppigt  g0res  den  Forskel,  at  Formerne  med  t  bru- 
ges  om  den  Selvglaede,  der  viser  sig  ved  at  tale  meget 
om  sig  selv,  Formerne  uden  t  om  egentlig  Selviskhed, 
—  hvad  vi  kalder  Egoisme. 


[a-  i-  u-]  osv.  lar?7e  som  i  far,  feel,  fool;  Vt»]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


eid 


295 


ele 


eidouranion    [aidu'reinjan]    Ejdouraniou  n,    en  Him 

melrurnmet  &c  fremstillende  Maskine. 

eight  [eH]  otte ;  the  Oxford  .  sp  de  otte  (Kaproere 
fra  Oxford;  secure  an  ,  hours'  day,  en  Ottetimers  Ar 
bejdsdag;  the  ~  hours'  movement,  eighteen  ['ei'ti'n 
atten.  eighteenth  ['ei'ti-np]  attende;  s  Attendedel  c 
eighth  [ejtp]  ottende;  s  Ottendedel;  £  Oktav  c.  eighthly 
['eitpli]  ad  for  det  ottende.  eightieth  ['eHitp]  flrsinds 
tyvende,  *ottiende,  (f.  Tydeligheds  Skyld  undert.)  otte 
tiende;  s  Firsindstyvendedel,  *Ottiendedel  c.  eight- 
square  ottekantet ;  all  yards  are  made  _  in  the  centre 
-s  J,  Kluns  c,  paa  Stang.  eighty  ['eUi]  firs(indstyve) 
*otti,  (f.  Tydeligheds  Skyld  undert.)  otteti. 

eikon  ['aikan]  (gr.)  Billede  n;  is.  i  Bogtitelen  Eikon 
Basilike  [ba'siliki1]  En  Konges  Portraet,  af  John  Gauden 
Biskop  af  Exeter  f  1662.  Eikonoklastes  [aikano'klasti'z] 
«  Billed-  eller  Portraetbryderen»,  etSkrift  af  Milton  (1649). 

Eildon  ['Hdan];  _  Hills.    Ved  Abbotsford. 

Einard  ['aina-ad]  Ejnar. 
eisteddfod    [ai'steSvad,   ai'stedfad]   vallisisk  Sk(j)alde- 
staevne  w,  Digterkamp  c. 

either  ['aiSa,  rSa]  en(afto),  den  ene  eller  den  anden, 
nogen;  begge.  I  nyere  Tid  ogs:  en  (af  tre,  af  flere), 
en  hvilkensomhelst ;  in  -  case  i  begge  Tilfeelde ;  on  ~ 
hand  p.  begge  Sider;  extending  five  inches  _  side,  t. 
begge  Sider ;  if  -  [nogen]  of  us  is  (or  are)  to  fall . .  . 
either  ['aiSa,  'i'Sa]  cj  enten;  heller;  they  were  not 
good-looking  ~,  heller;  at  one  time,  and  at  no  distant 
period  ~,  og  det  heller  ikke  langt  tilbage  (i  Tiden); 
either ...  or  ...  enten  .  .  .  eller  .  .  . ;  either  you  or  I 
am  wrong;  without  ~  [baade]  bible  or  [og]  prayer-book. 

ejaculate  [i'dgakjule't]  vt  udst0de  [et  Hjertesuk  a 
prayer];  ytre,  udraabe,  udbryde.  ejaculation  [idgakju- 
'leijan]  Udbrud,  Udraab;  Hjertesuk  n,  kort  B0n  c. 
ejaculatory  [i'dgakjulatari]  udbrudsmeessig ;  _  prayer 
Hjertesuk  n. 

eject  [i'dgekt]  vt  udkaste,  udvise;  jur  udkaste,  ud- 
saette;  afsaette;  dmp  udspr0jte.  ejection  [i'dgek/an]  Ud- 
kastelse,  Udvisning;  dmp  Udspr0jtning  c.  Se  ejectment! 
his  ~  from  his  tenement,  ejectment  [i'dgektmant]  jur 
Udkastelse,  Udkastelsesforretning,  Udsaettelse  c. 

eke  [i'k]  vt  0ge,  i  Forb.  m.  out;  _  out  skode  (*ogs. 
0ge)  paa,  f.  Ex.  et  Klsedningsstykke;  fig  fuldstaendig- 
g0re,  supplere;  by  way  of  eking  out  [hjaelpe  paa]  his 
income...;  eke  out  the  lion's  skin  with  the  fox's: 
forbinde  Styrke  med  List;  he  ~d  out  a  subsistence 
[skaffede  sig  et  Udkomme]  by  . . .  eke  [i'k]  ad  &  cj  f 
ogsaa.  Ogs.  and  _. 

ekia  ['i-kjaj  vild  afrikansk  Hund  c. 

eking  ['i'kiq];  —piece  Sk0d  c. 

ekka  ['eka]  hind,  se  ecka! 

elaborate  [i'laboreit]  vt  forarbejde;  udarbejde;  that 
alkaloid  might  be  ~d  [udarbejdes]  in  the  animal  body 
as  well  as  in  those  of  plants;  the  wax  is  ~d  [forarbej- 
des]  from  that  honey;  we  have  the  same  metaphor 
more  ~d  [videre  udf0rt]  in  Henry  IV.  elaborate  [i'labo- 
ret]  udarbejdet  [Sprog,  Stil  composition] ;  cont  pyntet; 
udspekuleret,  fint  udtaenkt,  raffineret  [Streg  trick]; 
the  ~  calculations  of  many  years  mange  Aars  m0jsom- 
melige  Beregninger.  elaboration  [ilabo're'Jan]  Forar- 
bejdelse,  is.  i  Fysiologien;  Udarbejdelse  c;  Raffinement 
n.  elaborator  [i'labore'ta]  Forarbejder;  Udarbejder  c. 

elaidic  [eli'i'dik]  chem  Elain-;  _  acid  Elainsyre. 

elain(e)  [i'le^]  chem  Elai'n(e),  Elaein,  Olein,  Oliestof  n. 

eland  ['Hand]  zoo  Wapiti,  Vapiti :  Cervus  canadensis; 
Koantilope  c:  Bubalis. 

elaps  ['Haps]  zoo  Pragtslauge  c:  Elaps. 


elapse  [i'laps]  vi  for!0be,  hengaa,  gaa. 

elastic  [i'lastik]  elastisk,  spsendig;  fig  elastisk,  *ogs. 
t0jelig,  om  Udtrj'k;  «  boots  Fjederst0vler,  *Spring- 
st0vler;  -  [spsendstig]  gait,  mind,  spirits;  „  stockings 
Gummistr0mper ;  _  waistcoat  (strikket)  Uldtr0je  c. 
elastic  [i'lastik]  Elast,  ogs.*  Elastik  c;  he  fixed  the  hat, 
with  the  ~  under  his  chin,  elasticity  [ela'stisiti,  H-] 
Elasticitet:  Spaendkraft,  Spsendighed;  Elasticitet,  *ogs. 
T0jelighed;  Spaandstighed  c. 

elate  [i'le't]  opblaest,  overmodig;  sejrstolt,  sejrsalig, 
triumferende ;  sejrsikker;  he  departed  ~.  elate  [i'leHJ 
vt  g0re  overmodig,  g0re  opblsest;  beruse;  is.  iPart:  >d 
opblaest,  overmodig;  sejrsalig,  triumferende,  himmel- 
glad,  beruset  af  Sejren;  the  fancy,  the  hope  ~d  me;  -d 
by  reducing  [triumferende  over  at  have  reduceret]  the 
majority  first  to  33,  and  then  to  21;  ~d  [opblsest]  by 
spiritual  pride;  ~d  with  victory  triumferende  over 
Sejren,  sejrstolt,  sejrsalig. 

elater  ['elata]  ent  Smaelder  c:  Elater. 

elation  [i'leijan]  Opblaesthed  c,  Overmod  w;  Sejr- 
stolthed  c. 

Elbe  [elb]  s:  the  _  Elben. 

Elboorz  [el'buaz]  Elbrus  n. 

elbow  ['elbou]  Albue;  B0jning,  Sving,  Vinkel  c;  Kuse, 
Kneek  n.  Elbow,  en  Retsbetjent  i  Shakespeares  Mea- 
sure for  Measure;  there  was  even  a  dark  „  [Knaek] 
where  the  staircase  jutted  out;  a  dried  _  of  the  stream; 
be  at  the  _,  is.  vaere  v.  Haanden;  out  at  ~s  med  Huller 
p.  Albuerne.  elbow  ['elbou]  vt  skubbe,  puffe;  -  his 
way  albue  (el.  skubbe)  sig  frem,  bane  sig  Vej  m.  Al- 
buerne. elbow  vi  staa  ud;  b0je  af,  svinge,  danne  en 

Sving;    — chair   Laenestol; grease    «Albusrn0relse», 

(Sved  c  af)  strengt  Arbejde  n;   they  say  that  _  is  the 

best  furniture  oil; pipe  Knser0r ; place  arch  Vin- 

duesbrysting  c;   — room  Alburum;   — scraper  si  Violin- 
spiller,  *ogs.  Felespiller  c. 

Elcho  ['elkou]  s. 

eld  [eld]  f  Alderdom;  (Tings)  ^Elde  c.  I  nogle  citat- 
maessige  Forbindelser :  from  boyhood  to  ~ ;  words  of 
hoary  _;  astrologers  and  men  of  ~.  Longfellow. 

Elden  ['eldan].  Is.  naevnes  ~  Hole,  en  dyb  Grav  (i 
Derbyshire  Peak)  der  siges  ikke  at  have  Bund;  _  Hole 
needs  filling:  en  staaende  Tilrettevisning  overfor 
Pralere. 

elder  ['elda]  ^  Hyld  c:  Sambucus.  elder  ['elda]  prov 
Yver,  *ogs.  Jur  n  [udder],  elder  ['eldo]  comp  a  seldre; 
aeldste ;  the  .  Cato,  Scipio  ;  Pliny  the  ..  elder  ['elda] 
aeldre  Mand;  ^Eldste  c;  boys  will  naturally  be  reserved 
and  constrained  in  the  presence  of  an  ~,  i  en  jEldres 
(el.  aeldre  Hands)  Nservaerelse;  when  Ethel  and  her  ~ 
"Fader]  were  together.  Thackeray,  Newcomes  III  28. 
elderly  ['eldali]  aeldre,  aldrende.  eldern  ['eldan]  Hylde-, 
af  Hyld;  s  prov  Hyld  c.  eldership  f'elda/ip]  Ancienne- 
tet;  ^EldstestilKng,  ^Eldstevaerdighed  c;  ^Eldsteraad  n. 
eldest  ['eldist]  aeldst;  my  ~  son;  the  ~  of  the  sisters;  ~ 
'torn  f0rstef0dt. 

eldorado,  El  Dorado  [eldo'ra'dou,  -'re1-]  Guldland, 
Eldorado,  jordisk  Paradis  n. 

eldritch  ['eldritj]  sp0gelseagtig,  uhyggelig,  prov  *nifs. 
Eleanor  ['elina'8,  -na]  Eleonore. 
Eleatic  [eli'atik]  eleatisk. 

elecampane  [elikam'pe^]  ^  Alant,  *Alantrod,  Alands- 
•od  c :  Inula  helenium. 

elect  [i'lekt]  v  kaare,  vaelge  [ham  t.  Pave  him  Pope; 
nd  i,  til  Senatet  to  the  Senate];  _  to  do  st  vaelge  at ... 
elect  [i'lekt]  a  udkaaret,  udvalgt;  his  bride  ~  hans  Ud- 
kaarede  c ;  mine  _,  is.  mine  udvalgte ;  I  am  of  the  ~, 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [t$]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  siw^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


ele 


296 


eli 


*ogs.  jeg  er  kommet  ind  i  Udveelgelsen.  election 
[i'lek/an]  Valg  n,  hst  Udkaarelse;  rel  Udvaelgelse  c, 
Naadevalg  n  /-  of  grace];  by  his  own  -  af  frit  Valg; 
efter  eget  Valg.  electioneer  [ilekja'nia]  vi  agitere  (v. 
Valg),  drive  Valgagitation,  vsere  virksom  v.  Valg. 
electioneering  Valgagitation;  Valgkampanje  c.  Som  a 
Valg-;  ~  address  Valgtale.  elective  [i'lektiv]  valg-, 
vaelgende;  valgfri;  -  affinity  (kemisk)  Valgslsegtskab;  _ 
king  Valgkonge;  -  monarchy,  is.  Valgrige.  elective 
valgfrit  Fag  n,  valgfri  Faggruppe  c;  the  system  of  [med] 
.8.  electirely  [-11]  ad  ved  (el.  gennem)  Valg.  elector 
[i'lekta]  Vaelger;  Valgmand;  Stemmeberettiget ;  Kur- 
fyrste  c;  those  possessed  of  the  franchise  proceed  to 
choose  -s  de  stemmeberettigede  skrider  t.  at  vaelge 
Valgmand;  the  Elector  [Kurfyrst]  William,  electoral 
[i'lektaral]  Valg-;  Valgmands-;  kurfyrstelig ;  Electoral 
Hesse  Kurhessen;  ~s,  is.  Elektoral(uld)  c,  Uld  fra  de 
kurfyrstelige  Schaeferier.  electorate  [i'lektaret]  Kur- 
fyrst(e)v3erdighed  c;  Kurfyrstendemme  n.  electorship 
[i'lekta/ip]  Vselgerstilling  c;  Valgmandshverv  n\  esp 
Kurvserdighed  c.  electress  [i'lektres]  Kurfyrstinde  c. 

electric  [i'lektrik]  elektrisk;  s  Uleder  c.  electrical 
[i'lektrikl]  elektrisk;  _  works  Elektricitetsvserk  n. 
electrically  ad  elektrisk,  v.  Elektricitet ;  is  _  steered 
styres  v.  Elektricitet.  electrician  [Mek'tri/an,  el-]  Elek- 
triker  c.  electricity  [rlek'trisiti,  el-]  Elektricitet  c; 
acquire  a  weak  ~  blive  svagt  elektrisk.  electrification 
[i'lektrifi'kei/an]  Elektrisering  c.  electrify  [i'lektrifai] 
vt  elektrisere.  electro  [i'lektro11]  F  Elektroplet,  Plet  c 
&n  [electroplated  work].  Jvf  duffing!  electro- [i'lektro] 
i  Smstgg;  .contact  mine  elektrisk  Stedmine.  electrocute 
[i'lektrokjirt]  vt  amr  elektrokuere,  aflive  (el.  henrette) 
v.  Elektricitet.  electrocution  [ilektro'kju-Jan]  amr  Elek- 
irokution,  Aflivning  (el.  Henrettelse)  c  ved  Elektricitet. 
electrode  [i'lektroud]  (elektrisk)  Pol  c.  electrolier  [ilek- 
tro'lia]  Elektrokrone  c.  electrolyse  [i'lektrolaiz]  vt  elek- 
trolysere.  electrolysis  [Mek'tralisis,  el-]  Elektrolyse  c. 
electrolyte  [i'lektrolait]  Elektrolyt  c.  electrometer 
[rlek'tramita,  el-]  Elektricitetsmaaler  c.  electromotion 
[ilektro'mou/an]  elektrisk  Bevsegelse  el.  Bevaegkraft  c. 
electromotive  [-'moutiv]  elektrisk  Lokomotiv  n.  electro- 
motor [-'monta]  Elektromotor  c.  electrophorns  [i'lek- 
'traforas,  el-]  Elektrofor  c.  electroplate  [i'lektrople't] 
vt  elektroplettere,  galvanisk  fors01ve;  ~d  work  Elek- 
troplet c  &n.  electroscope  [i'lektroskoup]  Elektroskop  n. 
electrnm  [i'lektram]  Rav  n,  *Rav  c  &  n. 

electuary  [i'lektjuari,  -tj"-]  Latvserge  c. 

eleemosynary  [eliimo'sinari]  Almisse-;  Fattig-;  _  aid 
Fattighjaelp.  eleemosynary  s  Almisselem,  Fattiglem  n. 

elegance  ['eligans]  Smagfuldhed,  Skenhed,  Elegance, 
Stilfuldhed;  Forsk0nnelse,  Udsmykning  c;  the  _  of  his 
diction,  ogs.  den  smagfulde  (el.  elegante,  stilfulde) 
Fremstilling.  elegant  ['eligant]  smagfuld,  sk0n,  stilfuld; 
formfuldendt,  ogs.  onx  Forfatter;  fin,  om  Person,  om 
Smag.  Jvf  extract!  ~  arts  de  sk0nne  Kunster;  -  liter- 
ature Skonliteraturen ;  a  very  _  [fin]  supper,  i  ameri- 
kansk ;  _  writer,  ogs.  (fin)  Stilist  c.  elegante  [ft-.]  Ele- 
gante, Modedame,  *ogs.  Fifdame  c. 

elegiac  [eli'dgaiak]  elegisk,  klagende;  s  elegisk  Vers 
n;  .s.  elegist  ['elidgist]  Elegiker  c.  elegy  ['elidgi] 
Elegi  c,  Klagedigt  n. 

element  ['elimant]  Element:  Grundstof  n;  Grund- 
bestanddel;  Betingelse  [for  of],  Kilde  c  [til  of] ;  Stof  n 
[til  of];  Faktor  c;  elect  &c  Element  n;  ~s  ogs.  Begyn- 
delsesgrunde;  the  „  of  fire  Elementet  lid;  the  total 
weight  of  each  ~  [Element]  is  37  Ib.  elemental  [eli 'men- 
tal] a  element-;  \  elementser.  elementally  ad  elemen- 


taert;  efter  Ordene.  elementary  [eli'mentari]  elementaer; 
an  -  subject,  is.  et  obligatorisk  (el.  tvunget)  Fag;  -  sub- 
stance Grundstof. 

elemi  ['elimi]  Elemi  c,  Elemigummi  c  &  n :  Resina 
elemi.  Ogs.  _  resin. 

elephant  ['elifant]  zoo  Elefant;  fig  byrdefuld  (el.  rui- 
nerende)  Besiddelse  (el.  Gave,  Herlighed,  ^Ere)  c,  noget 
n  man  ingensomhelst  Brug  bar  for  eller  som  man  ikke 
kan  blive  af  med.  Ogs.  a  white  ..  Med  Allusion  t.  de 
sjseldne  og  h0jt  serede  hvide  Elefanter  i  Ostindien, 
der  maa  omgives  med  kongelig  Pragt,  og  som  efter 
Sigende  stundom  af  den  siamesiske  Konge  forseres  t. 
Hofmsend,  som  ban  0nsker  at  ruinere;  have  seen  the  « 
f  si  have  set  Stedets  Mserkvserdigbeder  (esp  de  mere 
intime,  de  simplere);  kende  Verden;  show  the  ~.  ele- 
phantiasis [elifan'taiesis]  path  Elefanliasis  c,  en  Hud- 
sygdom.  elephantine  [eli'fant(a)in]  elefantagtig ;  vold- 
som(t)  stor;  the  grand  _  style  of  old  Egypt,  elephan- 
toid  [eli'fantoid]  elefantagtig. 

Elensinian  [elju'sinjan]  eleusinsk,  harende  til  Ceres- 
festerne  i  Eleusis  i  Attika;  the  _  mysteries. 

elevate  ['elive't]  vt  heeve,  10fte;  (aandelig)  10fte ;  F 
bringe  i  10ftet  Stemning,  perialisere.  Jvf  elevated! 
elevated  ['eliveHid]  a  h0jtliggende ;  fig  h0jere,  h0jere 
anlagt,  opb0jet,  eleveret;  F  i  10ftet  Stemning,  10ftet, 
perialiseret,  an!0bet,  glad,  *ogs.  ankommen;  an  -  mind 
opb0jet  Karakter,  oph0jet  (*ogs.  eleveret)  Tsenkemaade 
c;  ~  railway,  F  elevated  H0jbane.  elevation  [eli've!/an] 
Haevning,  L0ftning;  Opbojelse  [p.  Tronen  to  the  throne]; 
H0jhed,  Ophejethed,  Elevation;  H0jde;  art  Elevation; 
arch  Opstalt,  ogs.*  Vertikalprojektion  c,  Oprids  n;  « 
of  mind  or  sentiment  Karakterens  Ophejethed ,  op- 
h0jet  (*ogs.  eleveret)  Tsenkemaade  c.  elevator  ['elive'ts] 
L0fter  c;  L0ftevserk,  Hejseapparat,  Hejsevserk  n,  Eleva- 
tor; anat  Leftemuskel;  amr  Elevator  c,  (Korn)magasin 
n;  poetry  holds  her  prerogative  as  the  soother  and  _ 
[(Op)10fter]  of  the  human  soul. 

eleven  [i'levn]  elleve;  the  Australian  -  sp  de  elleve 
(esp  Cricketspillere)  fra  Anstralien;  in  a  manner  that 
would  have  excited  the  audience  out  of  their  number 
.s  F>  vilde  (bave)  bragt  Publikum  fra  Sans  og  Sam- 
ling,  eleventh  [i'levnj?]  ellevte;  in  the  -  hour,  ogs.  i 
den  yderste  Stund.  eleventh  s  Ellevtedel  c. 

elf  [elf]  Alf,  Alv,  Huldr  c;  pi  (elves)  ogs.  Ellefolk, 

Elverfolk,  *ogs.  Haugfolk; bolt  geol  Belemnit  c, 

Vsettelys  n.  elfin  ['elfin]  lille  (*liden)  Alf,  Alv,  Huldr 
c.  Som  a,  RC  elfish!  elfish  ['elfij]  alfeagtig,  huldragtig. 
elf|lock  ['elflak]  path  Marelok,  Vejkselpisk,  *ogs.  Tus- 
flette  c:  Plica  polonica;  — shot  Elleskud,  ogs.*  Alv- 
skud;  a  elleskudt,  ogs.*  alvskudt. 

Elgin  ['elgin].  Is.  i  Forb.  the  _  marbles  de  elginske 
Marmorvserker,  en  af  Grev  Elgin  hjembragt  Samling 
af  gammelgrasske  Basreliefs  og  Statuer,  der  i  1816 
k0btes  af  Det  britiske  Museum. 

Elia  ['elja]1.  Et  Pseudonym,  hvorunder  Charles 
Lamb  skrev  en  Raakke  ber0mte  Esays  i  London  Maga- 
zine o.  a.  Steder. 

Elias  [1'laias]  Elias. 

Elibank  ['elibarjk]  s. 

elicit  [i'lislt]  vt  fremlokke;  bringe  (el.  faa)  frem, 
bringe  for  Dagen,  udfinde;  ~  a  confession  aflokke  ham 
&c  en  Tilstaaelse ;  nothing  further  of  importance  was 
~ed  [fremkom],  though  several  other  persons  were  ex- 

1  Saaledes  0nskede  Lamb  det  selv  udtalt;  nu  siger 
mange  f'Mja]. 


[a-  i-  tr]  osv.  lange  som  i  far,  feel    fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


eli 


297 


ema 


amined.  elicitation  [Hisi'te^an]  Fremlokkelse ;  Udfin- 
delse  c. 

elide  [i'laid]  vt  gr  elidere,  udst0de. 

eligibility  [elidgi'biliti]  Valgbarhed;  0nskvserdighed, 
Antagelighed ;  Hensigtsmsessighed ;  Godhed  c.  eligible 
['elidgibl]  valgbar,  som  kan  vaelges;  som  er  at  fore- 
trsekke;  0nskvaerdig,  antagelig ;  god,  heldig,  hensigts- 
msessig;  _  living,  *ogs.  Onskekald;  -match,  is.  an- 
stsendigt  Parti;  an  ,  [enskvserdig]  son-in-law;  they  are 
~,  is.  de(t)  er  gode  Partier. 

EHhu  [e'laihju,  'elihju]  s.  Elijah  [i'laidga]  bibl  Elias; 
succeed  to  [arve]  the  mantle  of  -. 

eliminate  [i'limineit]  vt  mat  &  fig  (bort)eliminere, 
bortskaffe ;  fig  ogs.  ssette  ud  af  Betragtning ;  esp  amr 
udlede,  opnaa,  fremskaffe,  f.  Eks.  en  Slutning.  elimi- 
nation [ilimi'neijan]  Elimination,  Borteliminering, 
Bortskaffelse;  amr  Udledelse,  Opnaaelse  c. 

Elinor  ['elina^,  -na]. 

Eliot  f'eljat]  s.  George  .,  Navneskjul  for  Mary-Ann 
Evans  (1819—1881). 

Elisa  [i'laiza]  Elisa,  Elise  c  [Elisa].  Elisha  [i'laija] 
bibl  Elisa  c. 

elision  [i'ligan]  gr  Elision,  Udst0delse  c. 

elisor  ['eliza]  jur  Sheriffs  Suppleant  c  ved  Opnsevn- 
else  af  Jury. 

elite  [fr.;  eJ'li't]  Elite  c;  the  elite:  the  best  of  anything. 

elixir  [i'liksa]  med  Eliksir,  Tinktur;  fig  Kvintessens 
c;  .  of  life,  _  vitas  Livseliksir. 

Eliza  [i'laiza]  Elisa,  Elise.  Elizabeth  [i'lizabep]  Elisa- 
bet.  Elizabethan  [iliza'brpan,  i'liza'bepan]  elisa- 
bet(an)sk. 

elk  [elk]  soo  Elg  c,  Elsdyr,  *ogs.  Elgsdyr  n :  Cervus 
alces;  Irish  ~  irsk  Elg:  Cervus  megaceros.  Nu  udd0d; 
start  for  Ireland  in  order  to  shoot  the  famous  _  of 
that  country.  Altsaa  som  Dutch  mountains,  snaJces 
in  Ireland,  islandske  Lover. 

Elkanah  ['elkana,  el'ke'na]  bibl. 

ell  [el]  arch  F10j  c  [aile,  L];  rektangulsert  Knaeror  n. 
ell  [el]  (lang)  Alen  c:  l.u  Meter;  give  him  an  inch,  he'll 
take  an  _  giv  ham  en  Finger  —  og  ban  tager  hele 
Haanden. 

Ellen  ['elin]  Ellen,  Elen. 

Ellenborongh  ['elinbara].  Is.  nsevnes  Edward  Law, 
first  earl  of  ~,  Generalguvern0r  over  Indien  1841; 
whoever  has  read  Lord  ~'s  proclamations  is  able  to 
form  a  complete  idea  of  a  Carmagnole.  Macaulay, 
Bertrand  Barere  233  T:  Lord  Ellenborough  kundgjorde 
saaledes  Afghanistans  endelige  R0mning  i  en  stor- 
talende  Proklamation. 

Ellesmere  ['elzmia]  s. 

ellipse  [e'lips]  geom  Ellipse  c.  ellipsis  [e'lipsis]  gr 
Ellipse,  Udeladelse  c.  ellipsoid  [e'lipsoid]  Ellipsoide  c. 
elliptic(al)  [e'liptik(l)]  elliptisk. 

Ellis  ['elis] ;  _  Island  Ellis  0,  ved  New  York.  Lan- 
dingssted  f.  Indvandrere,  som  tidligere  Castle  Garden. 

elm  [elm]  %  JElm,  Ypern,  ogs.*  Aim  c:  Ulmus 
(montana). 

Elmo  ['elmou]  Erasmus;  St.  ~;  (St.)  Elmo's  fire  or 
light  Elmsild  c,  Vejrlys  n. 

elmy  ['elmi]  selmebevokset,  ogs.*  almebevokset. 

elocution  [elo'kju'Jan]  Foredrag  n,  Foredragsmaade; 
(Sk0n)laesning  c;  ~  cZass,  v.  Teater  &c:  Lfeseskole  c; 
Lseseparti  n.  elocutionary  [elo'kju'/anari]  Foredrags-, 
foredragsmsessig.  elocutionist  [elo'kju-Janist  Sk0nlaeser  c. 

Eloi  [i'lo«(a)ij  Eligius;  St  .. 

Eloisa  [elo'i-za]  Heloise  c. 

elongate  ['i-laqge't,  i'larjge't]  vt  forltenge ;  vi  forlaenge 


sig,  forlsenges;  ast  elongere  sig,  afvige.  elongation 
[i-larj'gei/an]  Forlsengelse ;  Afstand  c,  Mellemrum  n\ 
ast  Elongation ;  chir  Foistrsekning  c. 

elope  [i'loup]  vi  10be  bort,  p  10be  afgaarde ;  -  with, 
ogs.  lade  sig  bortfare  af.  elopement  [-mant]  Bortleben, 
Flugt;  Bortferelse  c. 

elops  ['Maps]  jf  (vestindisk)  0glefisk:  Slops  saurus 
[sea  gally-wasp];  f  soo  Slange  c  som  ikke  bvisler. 

eloquence  ['elokwans]  Veltalenhed  c.  eloquent  [-ant] 
veltalende;  fig  ogs.  talende;  „  [talende]  evidences;  yet 
there  was  a  minor  chord  in  the  tone  ~  of  [der  talte 
om]  respect;  all  was  silently  ~  of  quietude. 

elritch  ['elritj]  a.    Se  eldritch! 

else  [els]  ad  ellers;  nothing  ~  intet  andet;  he  thinks 
of  nothing  „,  tsenker  ikke  p.  andet;  somebody  -  en 
anden ;  somebody  else's  hat,  is.  en  fejl  ( F  gal)  Hat; 
somewhere  ~  et  andet  Sted,  andensteds ;  who  ~  should 
it  be?  hvem  skulde  det  ellers  vsere?;  who  ~  [hvem  flere, 
bvilke  andre]  were  there?;  or,  (glt&poef)  eller  ogsaa, 
ellers;  .ways  ['elswe{z]  p  ellers  [else].  F.  Eks.  Kip- 
ling, Many  Inventions  6  T;  -where  ad  andetsteds 
(*ogs.  andensteds),  p.  et  andet  Sted;  from  ~  andet- 
stedsfra. 

Elshender  ['eljanda]  s.    Se  (Cannie)  Elshie! 

Elshie  ['el/i]  s;  Cannie  ~,  Navnet  p.  den  sorte  Dvserg 
i  Scotts  Roman  The  Black  Dwarf.  Elsie  ['elsi]  Else. 

Elsinore  [elsi'na'9]  Helsingor  n. 

Elspeth  f'elspsp]  Elsebet. 

Elswick  ['elz(w)ik]  s.    El  t  ha  in  ['eltam,  'elpam]  s. 

elucidate  [i'l(j)u-sideU]  vt  belyse,  forklare.  elucidation 
[il(j)u-si1dei/an]  Belysning,  Forklaring  c;  gave  every 
assistance  in  the  ~  of  the  case,  t.  Sagens  Belysning. 
elucidative  [i'l(j)u'sidativ],  elucidatory  [-dfiteri]  bely- 
sende,  oplysende,  forklarende. 

elude  [i'l(j)ird]  vt  undgaa;  omgaa,  eludere;  fig  ogs. 
spotte  [bans  Anstrengelser  his  efforts];  adroit  at  eluding 
[undgaa]  the  blows;  ~  [undgaa]  all  other  questions;  one 
band  of  robbers,  however,  remained  and  ~d  [undgik] 
pursuit,  elndible  [i'l(j)u'dibl]  som  lader  sig  undgaa 
el.  omgaa.  elusion  [i'l(j)u-/8n]  Undgaaelse;  Omgaaelse 
c.  elusive  [i'l(j)u'siv]  undvigende,  undgaaende  [tit  m. 
of];  listig,  snu  (*slu);  skuffende.  elusory  [i'l(j)u-sari]  a, 
se  elusive! 

elutriate  [i'l^irtrieH]  vt  afsi  (*afelle);  klare,  lutre, 
rense;  esp  udlude. 

elver  ['elva]  Aaleunge  c,  pi  is.  Aaleyngel  c  [eel-fry]. 

elves  [elvz]  pi  Alfer,  Alver  &c.  Af  elf.  Elves  [elvz] 
s.  elvish  f'elvij]  alfeagtig,  huldragtig  [elfish];  pirrelig; 
ondskabsfuld,  skadefro,  skadelysten. 

Elvfall  ['elwel]. 

Ely  ['i  li]  s. 

Elysian  [i'lizjan,  i'ligan]  elyseisk,  elysisk,  paradisisk; 
the  ~  Fields;  _  gleams.  Elysium  [i'lizjam,  -gam]  Ely- 
sium, Paradis  n,  orig  bos  grseske  Digtere. 

elytra  [i'litra]  pi  ent  Vingedsekker.  elytrin  [i'litrin] 
chem  Elytrin  n. 

Elzevir  ['elzivia]  Elzevir;  Elzevir  c;  a  elzevirsk. 

em  [em]  gr  m  n,   *ogs.  c.     'em  [am]  F  dem  [them]. 

emaciate  [i'me^ieH]  vt  afmagre;  ~d,  ogs.  afpillet,  ud- 
tseret.  emaciate  vi  magres.  emaciation  [ime'Ji'e'Ian] 
Afmagring  c. 

emanate  ['emaneH]  vi  udflyde,  udstr0mme;  rinde, 
udspringe,  flyde;  all  that  ~d  [fl0d]  from  her  pen. 
emanation  [ema'nei/an;  i'-]  Udflyden,  Udstr0mning  c. 

emancipate  [i'mansipeU]  vt  antiq  frigive  [en  Slave  a 
slave] ;  fig  frig0re  [for  from],  emancipate  [-pet]  a  &  s 
frigiven.  emancipation  [imansi'pe'J'an]  antiq  Frigivelse; 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  J;  [au]  o«t;  [8]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


ema 


298 


emb 


fig  Frig0relse;  Frigjorthed  c.  emancipationist  [-1st] 
Frigivelsesven,  Talsmand  c  for  (Neger)slaveriets  Ophse- 
velse.  emancipist  [i'mansipist]  Frigiven,  10sladt  (Straf)- 
fange  c,  i  Australien. 

emarginate  [i'ma-adgine't]  vt  afrande,  besksere  i 
Randen;  a  $  udrandet. 

emasculate  [i'maskjule't]  vt  kastrere;  fig  forkaele, 
svaekke;  a  kastreret;  forkaelet,  svag,  umandig.  emas- 
culation [imaskju'le'/an]  Kastrering;  fig  Forkselelse, 
Kaelenhed,  umandig  Svaghed  c., 

embalm  [em'ba  m]  vt  balsamere.  embalmer  [em'ba'mo] 
Balsamerer,  *ogs.  Balsamor  c.  embalming,  embalmment 
[em'ba'mmant]  Balsamering  c. 

embank  [em'bank]  vt  opdaemme,  opfylde;  iiiddige; 
kajlaegge,  anlaegge  Kaj(er)  ved  el.  langs.  embankment 
[-mant]  Opdaemning,  Opfyldning;  Inddigning;  Daem- 
ning,  Fylding,  (laengere)  Kaj  c. 

embarcation  s,  se  embarkation!  embarcadere  [em- 
ba-aka'dia]  f  cwwr  Skibsbro,  ogs.*  Brygge  c. 

embargo  [em'ba'agou]  jur  (Skibs)  Tilbageholdelse, 
Arrest  c,  Beslag  w;  lay  an  _  on  a  ship,  ogs.  stoppe  et 
Skib;  take  off  the  _  haeve  Beslaglaeggelsen.  embargo 
[em'ba-ago11]  ttf  ;wr  stoppe,  beslaglaegge,  laegge  Beslag  paa. 

embark  [em'ba-<»k]  vt  indskibe  [til  for];  m  indskibe 
sig  [til  for;  paa  de  Skibe  in  (or  on)  those  ships];  fig 
indlade  sig  [i  en  laengere  Unders0gelse  on  a  lengthy 
discussion;  paa  en  Dr0ftelse  on  a  discussion;  p.  en 
farlig  Affaere  in  a  dangerous  affair;  p.  en  Spekulation 
on  a  speculation].  embarkation  [emba-a'keijan]  Ind- 
skibning  c. 

embarrass  [em'baras]  vt  ssette  i  Forlegenhed;  forvirre, 
g0re  forlegen  el.  generet;  an  ~ing  [forlegen,  pinlig] 
pause;  his  father's  circumstances  became  ~ed  bans 
Fader  kom  i  (0konomiske)  Vanskeligheder ;  in  -ed 
circumstances,  ogs.  i  daarlig  Formuesforfatning,  insol- 
vent, embarrassment  [-mant]  Forlegenhed;  Vanskelig- 
hed,  Gene;  Forlegenhed,  Genance  c. 

embassy  ['embasi]  Gesandtskab;  Gesandtskabshotel  w; 
send  him  on  an  ~,  i  et  Gesandtskab,  som  Gesandt. 

embattle  [em'batl]  vt  opstille  t.  Slag,  stille  i  Slag- 
orden,  hst  fylke;  arch  udtakke,  om  Mur;  an  ~d  field 
en  Valplads,  en  Slagmark,  et  Slagsted. 

embay  [em'be1]  vt  &  indeslutte  i  en  Bugt;  be  ~ed 
ligge  vejrfast  (el.  ligge  p.  en  Laeger)  i  en  Bugt. 

embed  [em'bed]  vt  lejre.    Se  bed  vt,  imbed! 

embellish  [em'beli/J  vt  forskanne,  pryde.  embellish- 
ment [-mant]  Forsk0nnelse,  Prydelse,  Prya  c. 

ember  ['emba]  g!0dende  (el.  ulmende)  Kul  n.  Se 
embers!  Emberday  ['embade'j  Kvatemberdag.  ember- 
goose  \  Islom,  Storlom,  Halsbaandslom,  (p.  islandsk:) 
Imber,  Himbrim  c :  Colymbus  glacialis  [imberj.  embers 
['embaz]  Emmer  pi,  ogs.*  G10der  pi,  (g!0dende,  hed, 
ulmende)  Aske  c,  p*  Hdm0rje  c;  it  /o:  war  in  Spain] 
burns  fiercely  under  the  ~,  raser  i  Dybet  under 
den  ulmende  Aske.  Macaulay.  Ember-week  Kvatem- 
beruge. 

embezzle  [em'bezl]  vt  jur  forvende,  tilegne  sig,  under- 
slaa;  ,d  sums,  ogs.  forsvegne  Penge.  embezzlement 
[-mant]  jur  Forvendelse,  Kassesvig  c,  Underslag  n. 
embezzler  [em'bezla]  Underslaaer  c. 

embitter  [em'bita]  vt  g0re  bitter,  forbitre ;  _  the  en- 
joyments of  this  life  forbitre  ham  (el.  mig  Ac)  dette 
Livs  Nydelser;  _  his  own  life  g0re  sig  Livet  surt,  for- 
bitre sig  Livet;  -  our  parting  g0re  vor  Afsked  bitter; 
be  -ed  against  vaere  forbitret  paa. 

emblaze  [em'ble'z]  vt  git  dekorere,  smykke,  m.  glim- 
rende  Prydelser;  pryde,  udmale,  m.  Vaabenfigurer. 


emblazon  [em'ble'zan]  vt  dekorere,  m.  staerke  Farver. 
Se  emblaze!  emblazoner  Vaabenmaler;  Heraldiker; 
Udbasuner;  Tilskuestiller  c.  emblazonry  [-ri]  Vaaben- 
maleri  n;  Vaabenfigurer  pi. 

emblem  ['emblem]  Emblem,  Sindbillede  n  [paa  of}. 
emblematic  [embli'matik]  eniblematisk,  sindbilledlig, 
symbolsk ;  _  of  som  (sindbilledlig)  udtrykker  el.  frern- 
stiller,  (som  er)  et  Sindbillede  paa.  emblematically 
[embli'matikali]  ad  emblematisk,  sindbilledlig.  em- 
blematist  [em'blematist]  Emblematiker  c.  emblematize 
[-taiz]  vt  fremstille  sindbilledlig. 

embodiment  [em'badirnant]  Legemligg0relse,  Inkarna- 
tion,  Personifikation ;  Opsaetning  (el.  Samling)  i  Korps 
el.  Korpser,  Indrullering,  Indkadrering;  Samling  c;  an  - 
of  vigour  den  personificerede  Kraft;  the  very  -  of  [en 
(ligefrem)  Personifikation  af,  (ligefrem)  et  M0nster  paa] 
flowery  youth;  who  appeared  an  (or  the)  ~  of  the 
genius  of  revolution  i  hvem  Revolutionens  Aand  syii- 
tes  at  have  faaet  K0d  og  Blod.  embody  [em'badi]  vt 
Iegemligg0re,  if0re  Legeme  el.  Materie,  inkarnere;  per- 
sonificere;  samle,  koncentrere;  samle  i  Korps(er),  danne 
et  Korps  (el.  Korpser)  af,  indrullere  i  Korps(er),  ind- 
kadrere;  sammenfatte,  nedlaegge,  optage,  samle,  f.  Eks. 
lagttagelser,  i  en  Bog ;  when  volunteers  were  first  em- 
bodied, bl.  a.  da  der  (f0rste  Gang)  blev  dannet  Korpser 
af  frivillige;  a  book  which  embodies  [hvori  er  nedlagte] 
the  results  of  his  researches;  all  the  provisions  em- 
bodied [som  er  optagne,  som  indeholdes]  in  the  Act. 

embolden  [em'bouldanj  vt  g0re  dristig(ere),  gere 
modig(ere). 

embolism  ['embolizm]  ast  Indskud  w;  indskudt  Tid  c. 
embolismal  [embo'lizmal]  f,  embolismic  [-mik]  ind- 
skudt, Skud-. 

embolus  ['embolas]  Stempel  n;  Kile  c. 

embosom  fem'buzam]  vt  egl  tage  til  sin  Barm;  inde- 
slutte i  sit  Hjerte;  omslutte,  omgive;  the  house  was 
.ed  in  [var  naesten  skjult  af,  laa  lunt  i]  high  wood. 

emboss  [em'bas]  vt  uddrive,  bedaekke  m.  Bosser; 
pryde  med  (el.  udf0re  i)  oph0jet  Arbejde.  Jvf  6oss  vt ! 
embossed  [em'bast]  (udf0rt)  i  oph0jet  Arbejde;  -  map 
Relief kort;  -  work  oph0jet  (el.  drevet)  Arbejde;  op- 
h0jet  Ornament  n ;  _  writing  Reliefskrift  c.  emboss- 
ment [em'basmant]  (Udf0relse  c  i)  oph0jet  Arbejde  n; 
Bosse  c. 

embowed  [em'boud]  hvaelvet. 

embowel  [em'baml]  vt  tage  Indvoldene  ud  af;  aabne, 
opskaere.  embonelment  [-mant]  Aabning,  Opsksering  c. 

embower  [em'baua]  vt  omgive  med  (el.  som  med)  en 
L0vsal,  lune  med  Traeer;  ~ed  in  the  palms  i  Palmernes 
Ly,  lunet  af  Palmer. 

embrace  [em'bre's]  vt  omfavne,  hst  favne;  fig  omfatte, 
indeslutte;  antage  [en  Lsere  a  doctrine] ;  gribe  [et  For- 
slag  a  proposal;  en  Lejlighed  an  opportunity],  em- 
brace vi  omfavnes,  omfavne  hinanden.  embrace  [em- 
'bre^j  Omfavnelse  c,  hst  Favntag  n;  in  close  ~  taet  om- 
slyngede.  embracement  [-mant]  Omfavnelse  c. 

embrasure  [em'bre'ga]  ^  Skydeskaar  n;  arch  (D0r-, 
Vindues)fordybning  c. 

embrocate  ['embroke't]  vt  med  indgnide.  embroca- 
tion [embro'ke'Jan]  med  Indgnidning  c;  Lsegemiddel  n 
til  Indgnidning. 

embroider  [em'broida]  vt  brodere.  embroiderer  [em- 
'broidara]  Broderer  c.  embroidery  [-dari]  Broderi  n.  Jvf 
canvas!  ~  cotton  Brodergarn  n;  ~  frame  Broderramme 

embroil  [em'broil]  vt  forvikle,  indfiltre;  forurolige, 
*bringe  op  i  Forviklinger .  embroilment  [-mant]  For- 
vikling,  *p  ogs.  Floke,  Vase  c. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


emb 


299 


emp 


embrown  [em'braun]  vt  brune;  the  letters  tvere  some- 
what ~ed  [*ogs.  brunskede]  by  a  burn  in  the  corner. 

embrne  [em'brir]  vt,  se  imbrue! 

embryo  f'embrio"]  Embryo  n,  Fosterspire;  %  Fr0spire  c; 
a  chancellor  in  ~,  i  Spiren,  i  Sv0bet;  be  in  its  _  state 
b'efinde  sig  i  sit  Embryo,  i  sin  allerf0rste  Begyndelse. 
embryonic  [embri'anik]  embryonisk. 

enibue  [em'bju1]  vt,  se  imbue! 

Emeliue  ['emilain,  -li'n]  s. 

emendation  [rmen'de^an]  (is.  Tekst)forbedring,  Tekst- 
rettelse  c.  emendator  ['rmendeHa]  (is.  Tekst)forbedrer  c. 
emendatory  [i'mendatari]  (is.  tekst)forbedrende. 

emerald  ['em(a)rald]  Suiaragd  c;  the  Emerald  Isle 
Smaragd0en  0:  Irland,  p.  Grund  af  dets  friske  gronne 
Farve.  Et  Udtryk  som  f0rste  Gang  brugtes  af  Dr.  Dren- 
iian  (1820)  i  Digtet  Erin:  An  emerald  set  in  the  ring 
of  the  sea. 

emerge  [i(')'ma-dg]  vi  dukke  op,  stige  frem;  fig  dukke 
(el.  komme;  rage,  stikke,  staa)  frem  el.  op  [af  from]; 
komme  tilsyne,  vise  sig;  ~from  behind. . .  komme  frem 
(el.  tilsyne)  bag .  .  .;  ~  from  poverty  haeve  sig  fra  Armod; 
komme  ud  af  sin  Fattigdom;  _  into  [komme  ud  p.]  the 
street;  he  first  ~d  into  notice  [blev  (el.  gjorde  sig)  f0rst 
bekendt]  after  the  revolution;  ~d  upon  [kom  ud  paa] 
the  bridge,  emergence  [i'ma'dgaus]  Fremdukning,  Op- 
dukning;  Tilsynekomst  c.  emergency  [i'ma'dgansi]  (kri- 
tisk,  pludselig  indtraaffende,  modende,  paakomniende) 
Tilfaelde,  (alvorligt,  kritisk)  0jeblik,  kritisk  T ids- 
punk  t  n,  (alvorlig,  kritisk)  Stilling  c;  should  an  ~ 
arise  i  paakommende  Tilfaelde;  against  (or  for)  an  ~ 
for  (alle)  mulige  Tilfaalde,  f.  alle  Muligheders  Skyld;  at 
(or  in,  on)  an  ~,  on  emergencies  i  yderste  N0d,  i  N0ds- 
fald,  naar  det  gaalder  (Fortid:  gjaldt),  om  det  gjaldt, 
om  noget  skulde  komme  paa,  p  om  noget  kommer 
(. .  .  kom)  paa  i  en  Fart,  naar  det  kniber,  om  det  kneb, 
om  gait  skulde  ske,  *ogs.  naar  det  staar  (. . .  stod) 
oni ;  for  a  special  ~  for  sserlige  Tilfaelde ;  in  (cases  of) 
-  i  kritiske  (*ogs.  m0dende)  Tilfaalde;  in  times  of  ~  i 
kritiske  Tider,  i  indgribende  0jeblikke;  i  Farens  Stund; 
be  equal  to  the  ~  magte  de  vanskelige  Forhold,  magte 
Forholdene,  vaere  Stillingen  (el.  Situationen)  vokseu; 
— brake  railw  &c  N0dbremse;  — door  N0dd0r,  Re- 
served0r. 

emeril  ['emaril]  f  (Glarmesters,  *Glasmesters)  Dia- 
mant  c  [glazier's  diamond]. 

emeritus  [i'meritas]  emeritus,  udtjent,  afskediget. 

emerods  ['emaradz]  bibl  Haamorrhoider  [hemorrhoids], 

emersion  [i1  ma -Jan]  Opdukken;  Tilsynekomst,  Op- 
traaden;  ast  Emersion  c. 

Emerson  ['emasanj  8. 

emery  ['emari]  Smergel  c;  — wheel  Smergelspaan, 
Smergelskive,  Filskive  c. 

emetic  [i'metik]  Braakning  voldende,  Break- ;  s  Braak- 
middel  n;  _  tartar  Brsekvinsten.  emetically  [-ali]  ad 
som  Braekmiddel. 

emeu  ['i'mjuj  "^  Emu,  nyhollandsk  Kasuar  c:  Dro- 
mceus  Novce  Hollandice  [emu]. 

emeute  [fr.;  e'm(j)u't]  Emeute  c,  Opr0r  n. 

emigrant  ['emigrant]  udvandrende,  Udvandrer-;  ud- 
vandret;  ~  [esp  udvandrede]  French  Protestants,  emi- 
grant Udvandrer,  Emigrant  c.  emigrate  [-e't]  vi  udvan- 
dre,  emigrere;  vt  lade  udvandre,  sende  ud  af  Landet; 
two  hundred  children  have  been  ~d  to  [sendte  (over)  til] 
Canada,  emigration  [emi'grei/an]  Udvandring,  Emi- 
gration c;  Udvandringsvaasen(et) ;  -  ship  (trade)  Emi- 
grantskib  (-fart),  emigrationist  [-ist]  En  der  beskaaftiger 
sig  m.  Udvandringssp0rgsmaalet,  Emigrationist  c. 


Emilia  [i'milja]  Emilia  n;  undert.  Einilie  c  [Emily]. 
Emilian  [i'miljan]  emiliansk;  the  modern  ~  [Roma- 
gnuolo]  pronunciation.  Emilius  [i'miljas]  Emil.  Emily 
['emili]  Emilie. 

eminence  ['eminans]  H0jde,  Forh0jning;  h0j  (el.  frem- 
ragende)  Stilling,  Rang;  Anseelse  c;  His  Eminence 
Hans  Eminence,  som  Titel  p.  en  Kardinal;  by  way  of 
~  i  udmaarket  Forstand,  isaar,  par  excellence;  rise  to  ~ 
vinde  et  stort  Navn,  stige  t.  stor  Anseelse.  eminent 
['eminant]  h0j,  h0jtstillet,  fremragende,  (hejt)  anset; 
be  ~  for  udmaarke  sig  ved.  eminently  [-li]  ad  i  fortrin- 
lig  (el.  fremragende,  udmaarket)  Grad,  i  udmaarket 
Forstand;  ualmindelig,  saardeles;  _  qualified,  is.  kvali- 
ficeret  dygtig. 

emir  [e'mia,  'i'ma]  Emir,  (arabisk)  Fyrste  c.  emirate 
[i'miret]  Emirat  n. 

emissary  ['emisari]  Udsending,  Emissaar  c;  anat  af- 
f0rende  Kar  n.  Ogs.  ~  vessel,  emission  [i'mijan]  Ud- 
sendelse;  Udkastning;  esp  dinp  &  med  Udspr0jtning; 
Afgivelse,  Udstr0mning,  Udvikling,  som  af  Lys  eller 
af  Varme ;  mere  Emission,  Udstedelse  c ;  -  of  rays  of 
light;  seminal  ~s  during  sleep,  ogs.  Pollutioner.  emit 
[i'rnit]  vt  udsende;  udkastej  udspr0jte;  afgive,  give  fra 
sig,  udvikle;  mere  emittere,  udstede;  _  [udvikle]  an 
odour;  ~  rays  of  light  kaste  Straaler;  -  [give]  a  hollotv 
sound. 

Emmanuel  [i'manjual]  Emanuel. 

Eiumaus  ['eme'as]  Emmaus  n. 

Emmeliue  ['emilaiu,  -li'n].    Ogs.  Emeline. 

emmet  ['emit]  Myre,  *ogs.  Maur  c;  — hunter  ^  Vende- 
hals  c:  Yunx  torquilla. 

ennuis  ['emis]  sc  foranderlig,  variabel,  *prov  ymse; 
kold  og  m0rk,  om  Nat;  som  staar  usikkert,  som  staar 
f.  Fald;  that  steen  stands  very  ~,  ligger  meget  usi0t. 

Emmy  ['emij  Emmy,  Emma  c. 

emollesceuce  [emo'lesans]  B10dhed  c,  f0r  Smeltning. 
emolliate  [i'malieH]  vt  b!0dg0re;  fig  forkaale.  emollient 
[-ant]  b!0dg0rende  (Middel  n).  emollition  [erno'lijan] 
B10dg0relse  c. 

emolument  [i'maljumant]  Fordel,  Indtaagt  c;  Gavn  n; 
obtain  honours  and  ~s  h0ste  baade  ^Ere  og  Fordel,  (i 
Sagastil:)  faa  Faa  og  Fraagd. 

emotion  [i'moujan]  (Sinds)bevaagelse,  R0relse  c, 
(Sinds)indtryk  n;  with  ~  bevaaget.  emotionable  [i'mou- 
Janabl]  letbevaagelig.  emotional  [-nal]  f01elsesmaassig; 
_  nature  F01elseslivet. 

empale  [em'pe'l]  vt  indpaale;  indstage;  indeslutte,  om- 
fatte;  paale,  spidde.  empalement  [-maut]  Indpaaling; 
Indstagning;  Paaling,  Spidning  c;  ^  Baager  n;  her 
(Vaabenmaarkers)  Sammenstilling  c  ved  en  vertikal 
Stribe  [impale(ment)]. 

empanel  [em'panal]  jur  Liste  c,  isaar  over  Jurymaand;  vt 
forfatte  (el.  opsaatte;  supplere)  Listen  over,  isser  over 
Jurymaand  [impanel]. 

Empedocles  [em'pedakli'z]. 

emperor  f'empara]  Kejser  c;  the  Emperor  [Kejser] 
Napoleon. 

emphasis  ['emfasis]  Eftertryk  n;  per  emphasim,  par 
excellence,  isaar;  naarmest;  with  an  ~  med  Eftertryk. 
emphasize  ['emfasaiz]  vt  udhaave,  fremhaave,  laagge 
(Efter)tryk  paa,  laagge  Vaagt  paa.  emphatic  [em'fatik] 
eftertrykkelig,  udhaavet,  kraftig.  emphatically  [-ali]  ad 
eftertrykkelig;  the  question  must  be  answered  ~  in  the 
negative,  m.  et  bestemt  (el.  eftertrykkeligt)  Nej;  this  is 
true  of  all  of  them,  though  most  „  so  [men  naarmest] 
of  Addison. 

emphysema  [emfi'si-ma]  path  Emfysem  n,  Luftsvulst, 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [S]  the;  [\>]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


emp 


300 


Enc 


Baelgsvulst  c.  emphysematous  [emfi'srmatas]  emfy- 
sematisk. 

empire  ['empaia]  Magt  c,  Herred0mme  [over  of}; 
Kejserdomme,  Kejserrige;  (stort,  flere  Nationaliteter 
omfattende)  Rige;  (aandeligt)  Rigen;  the  Austrian,  the 
British  -;  the  -  of  Russia  Kejserd0mmet  R— d ;  the  ~ 
of  reason,  of  truth  Fornuftens . . .  Rige;  an  ~  within  the 
~  en  Stat  i  Staten;  the  Empire,  en  Forlystelsesanstalt  i 
London. 

empiric  [em'pirik]  empirisk,  erfaringsmsessig.  empiric 
Empiriker;  Kvaksalver;  Charlatan  c.  empiricism  [em- 
'pirisizm]  Empiri  c;  Kvaksalveri  n.  empirictic  [?],  em- 
piricatic  [?]  empirisk ;  the  most  sovereign  prescriptions 
in  Galen  are  but  empiricutic.  Shakesp.,  Coriol.  II.  1. 
128.  En  Fordrejelse  af  empiric. 

employ  [em'ploi]  ttfanvende,  bruge  [Tid  til  time  in; 
en  Pen  til  Skrivning  a  pen  in  writing;  Tegl  til  Byg- 
ning  bricks  for  building];  beskseftige,  give  Arbejde; 
mere  disponere  [Skibet  the  ship];  some  time  was  thus 
,ed  saaledes  (el.  hermed)  gik  nogen  Tid;  we  ~ed  our- 
selves skinning  [beskseftigede  os  m.  at  flaa]  the  ani- 
mals; my  time  was  fully  ~ed  in  [optaget  med  at] 
...ing.  employ  [em'ploi]  Tjeneste,  p  Emploj  c;  Ar- 
bejde ;  mere  (Skibs)rederi  n  [~  of  shipowners];  large 
(small)  _  det  st0rre  (mindre)  Skibsrederi;  enter  his  ~ 
komme  i  bans  Tjeneste;  give  them  ~  give  dem  Arbejde; 
leave  my  _  forlade  min  Tjeneste;  opgive  Deres  &c  An- 
ssettelse;  my  father  is  in  the  ~  of  the  railway  company. 
employable  [-abl]  anvendelig.  employe  [em'ploie*;  fr.] 
Funktionser  c.  employer  [em'ploia]  Anvender,  Bruger; 
esp  Arbejds-Giver,  -Herre,  Driftsherre,  Principal  /.  of 
labour];  Reder  c.  employment  [em'ploimant]  Anven- 
delse,  Brug;  Beskseftigelse ;  Anssettelse;  Tjeueste  c;  the 
alimentary  or  medicinal  _s  [Anvendelser]  of  many 
species;  obtain  ~  on  [en  Anssettelse  (el.  noget  at  be- 
stille)  v.]  the  press;  _  agent,  amr  is.  Fsestemand  c;  - 
office  Engagementskontor,  Arbejds(anvisnings)kontor. 

emporium  [em'paVriam]  Stabelplads  c,  Oplag  n. 

empower  [em'paua]  vt  bemyndige,  give  Fuldmagt. 

empresario  [empri'sa-riou]  Impresario  c. 

empress  ['empres]  Kejserinde  c;  the  Empress  [Kejser- 
inde]  Eugenie. 

emprise  [era'praiz]  git  &  poet  Foretagende,  *ogs.  Fore- 
tag  n. 

Empson  ['empsan].  I  Scotts  Peveril  of  the  Peak  en 
Flojtespiller  hos  Karl  II. 

emptier  ['em(p)tia]  a  comp  tommere  &c.  Af  empty. 
emptier  ['em(p)tia]  T0mmer  c.  emptiness  ['em(p)tines] 
Tombed;  Ledighed;  fig  Tombed;  Indholdsl0shed  c. 
empty  ['em(p)ti]  torn  [for,  paa  of];  ledig  [Stol  chair; 
Flaske  bottle];  fig  torn;  indholds!0s;  tombovedet;  return 
with  his  basket  ~,  med  Kurven  torn,  m.  torn  Kurv;  sp 
*ogs.  uden  Ben  i  Baaden;  instruct  (or  read  to)  _ 
benches  Isese  for  tomme  Bsenke;  -  bottles  tomme 
Flasker,  *ogs.  Tomflasker;  the  bus  set  off  -,  gik  torn, 
*ogs.  gik  tomrebs;  with  ~  hands  tomhsendet;  .  vessels 
make  the  greatest  sound  tomme  T0nder  buldrer  mest. 
empty  Tom  c,  Tomt  n.  Om  alle  Slags  tomme  Be- 
holdere,  is.  om  Jaernbanevogn.  Ogs.  i  pi  empties,  sorn 
kan  forkortes  til  M.  T.'s;  the  leading  ~,  is.  forreste 
tomme  Vogn,  *ogs.  Tomvogn  c.  empty  ['em(p)ti]  vt 
t0mme  [for  of];  opsksere,  aabne  [enKylling  a  chicken]; 
_  his  glass,  ogs.  drikke  (sit  Glas)  ud;  >  itself  (or  its 
waters)  into,  om  Vanddrag:  falde  i . . .;  how  white  and 
worn  and  emptied  of  all  joy  [glaedetom]  it  looked! 
empty  vi  blive  torn,  t0mmes;  udt0mme  sig;  where  the 
creek  empties  into  [udt0mmer  sig  i]  the  river; handed 


tomhaendet,  p*  ogs.  ubavende;  sp  *ogs.  uden  Ben  i 
Baaden. 

empyreal  [em'pirial,  empi'ri'al]  empyreisk,  ildren, 
himmelsk.  empyrean  [empi'rran,  em'pirian]  empyreisk; 
s  Empyreum  n,  Ildhimmel,  syvende  Himmel  c.  em- 
pyreuma  [empi'nrma]  Empyreuma  n,  brsendt  (el.  bran- 
ket,  sveden)  Lugt  el.  Smag  c.  empyreumatic  [empiru- 
'matik]  empyreumatisk,  branket.  empyrical  [em'pirikl] 
brsendbar,  kulstofholdig. 

Ems  [ems]  Ems  n. 

emu  [Tmju]  >  Emu,  nyhollandsk  Kasuar  el  Strudsc: 
Dromceus  Novce  Hollandice,  Casuarius  emu. 

emulate  ['emjuleU]  vt  (s0ge  at)  kappes  med,  rivali- 
sere  med.  emulation  [emju'le'Jan]  Kappelyst;  Kappe- 
strid;  Strid  c;  for  the  purpose  of  kindling  worthy  ~ 
[sedel  Kappelyst]  in  the  bosoms  of  the  scholars,  emu- 
lative ['emjulativ]  kappelysten.  emulator  ['emjuleHa} 
Medbejler,  Rival  c.  emnlatress  [-tres]  Medbejlerske, 
Medbejlerinde,  Rivalinde  c.  emulous  ['emjutes]  rivali- 
serende,  som  bejler  t.  det  samme;  _  of  som  rivaliserer 
med  .  .  . ;  _  of  his  example  (virtues)  som  strseber  at 
f01ge  bans  Eksempel  (som  rivaliserer  med  bam  i 
Dyder). 

emulsion  [i'mAljan]  pharm  Emulsion,  Mselkevsedske,. 
Svaledrik  c.  emulsive  [i'mAlsiv]  mselk(e)agtig,  formil- 
dende;  fr0saft-,  mselk-,  oliegivende. 

emunctory  [i'mAnkteri]  anat  Udf0rselsgang  c,  Afson- 
dringsredskab  n. 

emys  ['emis]  200  Sumpskildpadde  c.  PI  emydes 
['emidi'z]. 

enable  [e'neibl]  vt  ssette  istand  [til  at  to];  be  ~d  to, 
ogs.  blive  istand  til  at;  kunue  [rajse  go]. 

enact  [e'nakt]  vt  vedtage,  en  Lov;  give  .  .  .  Lovskraft;. 
bestemme  [v.  Lov  by  law];  opf0re,  *ogs.  afspille  [et 
Drama  a  drama];  give,  spille,  udf0re  [en  Rolle  apart]; 
fig  s^ette  i  Scene ;  it  had  been  ~ed  [bestemt,  vedtagetl 
that  no  member  of  the  National  Assembly  should  sit 
in  the  Legislative  Assembly,  enactive  [e'naktiv]  lov- 
givende;  forordnende.  enactment  [e'naktmaut]  Ved- 
tagelse  c,  *undert.  Vedtag  n;  Lov,  (Lov)bestemmelse; 
Udf0relse  c.  enactor  [e'nakta]  (Lov)giver  c. 

enaliosaurian  [enaljo'saVrian]  Enaliosaur  c  &  n,  (ud- 
d0dt)  Havfirben  n. 

en  ullage  [e'naladgi]  rhet  Enallage  c. 

enamel  [e'namal]  Emalje;  (is.  Tsenders)  Glassur  c. 
enamel  [e'namal]  vt  emaljere ;  glassere ;  -led  [glasseret], 
leather,  enameller  [e'namala]  Emalj0r  c. 

enamoured  [e'namad]  forelsket  [i  of,  with]. 

encage  [en'keidg]  vt  ssette  i  Bur;  indespserre.  encage- 
ment  [-mant]  Anbringelse  i  Bur;  Indespserring  c. 

encamp  [en'kamp]  vt  lejre,  Isegge  i  Lejr;  lie  ~ed  ligge 
lejret  el.  lejrede,  ligge  i  Lejr,  P  kampere.  encamp  vi 
slaa  Lejr,  lejre  (*om  Kreaturer,  om  Kreaturvogtere  ogs. 
Isegre)  sig.  encampment  [-mant]  Lejrslagning,  Lejring; 
Lejrplads;  Lejr  c,  *agr  ogs.  (Fse)kege  n. 

encase  [en'ke's]  vt  overdrage,  overtrsekke;  forsyne 
med  (.  .  .  Ifegge  i)  Overtrsek  (el.  i  Kasse,  i  Futteral  &c), 
indpakke,  emballere. 

encashment  [en'ka/mant]  mere  (Veksels  <fec)  Betaling  c. 

encaustic  [en'k&'stik]  Voksmalings- ;  »  brick  or  tile 
farveglasseret  Mursten.  encaustic  s  Voksmaling  c.  Ogs. 
>  painting. 

enceinte  [fr.]  &  Enceinte,  Indslutning  c.  enceinte 
[fr.]  a  frugtsommelig,  i  (interessante,  velsignede)  Om- 
stsendigheder. 

Encelados  [en'seladas]  myth  Encelados  c. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


enc 


301 


end 


encenia  [en'si'nja]  pi  Mindefester  pi;  Mindefest,  Aars- 
fest  c;  in  the  report  of  the  Oxford  ~  [commemoration]. 

encephalic  [ensi'falik]  Hjerne-.  encephalitis  [ensefa- 
•laitis]  Hjernebetsendelse  c. 

enchain  [en't/ein]  vt  Isenke;  esp  fig  fastholde,  fsengsle 
[Opmterksomheden  (the)  attention] ;  sammenksede ;  one 
of  his  ~ing  [faengslende]  tales;  his  conversation  mas 
-ingly  interesting,  var  fsengslende.  enchainment  [-mant] 
Lsenkning;  Samrnenksedning  c. 

enchant  [en't/a'nt]  vt  fortrylle;  the  ~ed  carpet  in  the 
"Arabian  Nights";  ~ed  with  her  henrykt  over  (*i) 
hende.  enchanter  [-9]  Fortryller;  Tryllekunstner,  Trold- 
mand  c,  ~'s  nightshade  ^  St.  StefFensurt,  *dunet  Trold- 
urt  c:  Circcea  lutetiana.  enchantingly  ad  fortryllende. 
enchantment  [-mant]  Fortryllelse  c,  Trylleri  n.  en- 
chantress [-res]  Troldkvinde;  fig  Tryllerinde,  Fortryl- 
lerske  c. 

enchase  [en'tfeis]  vt  iiidfatte,  indeslutte;  ciselere, 
drive  [chase];  the  Jew's  stone  with  the  lion-headed 
serpent  ~d  [indfattet]  in  it.  G.  Eliot,  Romola  I  89  T. 
enchaser  Ciselor  c. 

enchiridion  [enkai'ridjdn]  f  Haandbog  c. 

enchondroma  [enkan'drouma]  path  Enkondrom  n, 
Brusksvulst  c. 

encina  [en'bi'na]  sp.  Eg  c,  Egetrse  n;  Encina  Hall, 
et  Slags  Studenterhjem  v.  Stanford  Universitet  i  Kali- 
ornien. 

encircle  [en'sa'kl]  vt  omringe,  indringe;  slutte  i  sine 
Arme ;  indeslutte,  *ogs.  kringssette. 

enclasp  [en'kla-sp]  vt,  se  clasp! 

enclave  [en'kleV,  fr.]  Enklave  c  [insulated  district], 

enclitic  [en'klitik]  a  &  s  gr  enklitisk  (Ord,  Enkliti- 
kon  n).  enclitically  [-all]  ad  enklitisk. 

enclose  [en'klollz]  v,  'enclosure  [en'klouga]  s,  se  inclose, 
inclosure ! 

encomiast  [en'koumiast]  Lovpriser,  Lovtaler,  For- 
herliger  c.  eucomiastic(al)  [enkollmi'astik(l)]  lovprisende, 
forherligende,  rosende.  smigrende.  encomium  [en'kou- 
mjam]  Lovtale  [over  on],  Forherligelse  c  [af  on],  pi  ogs. 
Lovord  [over  on]. 

encompass  [en'kAinpas]  vt  omslutte;  omfatte;  ora- 
ringe. 

encore  [fr.,  aq'ka,'9]  int  &  s  da  capo  (n);  an  ~  was 
demanded  Sangen  &c  forlangtes  da  capo,  encore  vt 
forlange  da  capo;  he  was  ~d  der  raabtes  (el.  ban  maatte 
give  Sangen  &c)  da  capo. 

encounter  [en'kaunta]  Sammenkomst  c,  M0de;  (fjendt- 
ligt,  *fiendtligt)  M0de;  Sammenst0d  n;  Kamp;  ^  ogs. 
Marschfsegtning,  Rencontfefaegtning  c.  encounter  [en- 
'kaunta] vt  m0de,  st0de  (el.  trseffe)  paa;  a  sudden  cur- 
rent of  air,  which  he  now  ~ed,  som  nu  slog  ham 
im0de.  encounter  vi  m0des,  m0de  (el.  trseffe)  hinanden 
el.  hverandre;  st0de  sammen. 

encourage  [en'kAridg]  vt  opmuntre,  ssette  Mod  i,  *ogs. 
opmode;  m.  upers.  Obj :  (s0ge  at)  fremhjselpe,  ophjselpe, 
fremme,  tage  sig  af,  opmuntre;  frede,  oni  Dyr;  „  [op- 
muntre t.]  imitation;  these  serpents,  being  goodmousers, 
are  ~d  [fredes]  about  houses  in  the  country,  encourage- 
ment [-inant]  Opmuntring;  Frembjselp,  Ophjselp,  Fremme; 
Fredning  c;  and  much  ~  was  bestowed  by  him  on  liter- 
ature megen  Opmuntring  ydedes  Literaturen  .  .  .;  I 
gave  him  no  ~,  esp  jeg  bar  ikke  opmuntret  ham. 
encourager  Opmuntrer;  Fremhjselper,  Ophjselper,  Frem- 
mer,  Ven  c.  enconraging(ly)  a(d)  opmuntrende. 

encrinite  ['enkrinait]  zoo  Lilliesten,  Enkrinit  c,  For- 
stening  af  en  Forverdenens  Plantedyrslsegt. 

encroach  [en'kroutj]  vi  g0re  Indgreb  [i  on];  -ing  spirit 


or  disposition  Overgrebslyster  pi;  ~  on  (the  rights  of) 
a  neighbour  g0re  Indgreb  (el.  gribe  ind)  i  en  Nabos 
Ret;  ~  upon  the  highway,  encroacher  [-a]  Indgribende, 
(uberettiget)  Indtrsengende,  Fornsermer  c.  encroach- 
ment [-inant]  Indgreb,  Overgreb  n. 

encumber  [en'kAmba]  vt  bebyrde,  belemre,  besvsere, 
*ogs.  bryde,  F  bry;  jur  behsefte,  betynge  (m.  Hseftel- 
ser);  the  estate  is  greatly  ~ed,  ogs.  der  hsefter  stor 
Gseld  p.  Ejendommen;  this  army  was  ~ed  [sinkedes] 
by  the  necessity  of  carrying  provisions  in  great  quan- 
tities; be  ~ed  with,  ogs.  (have  at,  maatte)  slsebe  paa .  .  . 
encumbrance  [eu'kAmbrans]  Byrde,  Hindring,  Klods 
(*ogs.  Klep)  om  Foden;  jur  Haeftelse,  Gseld  c;  though 
embarrassed  by  this  unusual  ~  of  learning,  denne 
Iserde  Bagage,  dette  Lcerdomskram. 

encyclic(al)  [en'saiklik(l)]  encyklisk;  ~  epistle  or  letter 
(is.  pavelig)  Rundskrivelse,  Encyklika  c.  encyclopedia 
[ensaiklo'pi'dja]  Encyklopsedi  c,  Konversationsleksikon 
n.  Aim.  cyclopedia,  encjclopedian  [-djan]  encyklopse- 
disk,  almenvidenskabelig.  encyclopedic(al)  [ensaiklo- 
'pi'dik(l)]  encyklopsedisk,  Konversationsleksikons-.  en- 
cyclopedist [eusaiklo'pi'dist]  Encykloptedist  c. 

encyst  [en'sist]  vt  indeslutte  i  en  Blaere  el.  Kapsel, 
indkapsle;  an  ~ed  tumor;  ~  itself,  become  ~ed  ind- 
kapsle  sig. 

end  [end]  Ende;  fig  Ende,  Udgang  c,  *undert.  ogs. 
Endskab  c  &  n;  Endeligt;  Maal,  Formaal,  0jemed  n; 
sp  Omgang,  (Om)tur,  i  Bowlspil  [round];  Rest,  Stump; 
<k  Tamp  c,  af  Tov  (*af  Taug).  Jvf  continue,  rope!  candle 
~  Lysestump;  the  ~  of  a  cigar  Spidsen  af  en  Cigar;  en 
Cigarstump;  no  ~  of  en  umaadelig  Masse,  F  Guds  Vel- 
signelse  af ;  om  det  taelbare  ogs.  en  Utallighed  (el.  et 
Utal)  af,  utallige;  no  .  of  time,  ogs.  Masser  af  Tid,  Al- 
verdens  Tid;  there  were  no  _  of  [der  var  ikke  Tal  p.] 
them;  he  will  be  the  _  of  me,  bliver  min  Bane,  Bane- 
mand;  that  was  the  ,  of  it  det  blev  Enden  (p.  det,  F 
paa  Legen,  p.  Visen) ;  and  there's  an  ~  (of  it,  of  the 
matter)  dermed  er  den  Sag  afgjort,  og  denned  Punk- 
turn,  dermed  basta  ;  and  there  was  an  _  of  it  dermed 
var  det  forbi  (F  slut);  it  is  the  -  of  all,  Verdens  Ende; 
there  was  no  -  to  [ingen  Ende  p.]  these  fond  fears; 
what  is  the  _  to  be?  hvad  skal  Enden  blive?  F  hvor- 
ledes  skal  (el.  vil)  dette  spsende  af?  mannerism  gen- 
erally defeats  its  own  .s,  modarbejder  gerne  sit  0je- 
med,  bar  en  anden  Virkning  end  tilsigtet;  gain  his  ~s 
naa  sit  Maal,  faa  sine  Formaal  fremmet;  make  an  ~  of 
g0re  Ende  paa;  om  Person :  tage  afdage;  make  both  (or 
two)  -s  meet  komme  ud  af  det,  ssette  Taering  efter  Na? 
ring,  faa  det  til  at  slaa  til,  *ogs.  (saavidt)  slippe  ud  m. 
sine  Indtsegter,  (saavidt)  soutinere,  F  *  ogs.  faa  Enderne 
t.  at  naa  ih6p;  we  just  make  both  -s  meet  vi  kan  ak- 
kurat  komme  ud  af  det,  F  *ogs.  det  er  just  saavidt  vi 
berger  os  el.  at  det  berger  sig;  put  an  _  to  gere  (en) 
Ende  paa  .  .  .;  F  ssette  en  Pind  (*ogs.  ssette  Pe)  for;  F 
g0re  Kaal  paa;  put  an  ~  to  himself  tage  sig  selv  afdage ; 
reach  the  ~  of  his  journey,  is.  naa  sin  Rejses  Maal;  he 
wants  both  ~s  and  the  middle,  vil  have  baade  i  Pose 
og  i  Saek,  *Bugten  og  begge  Enderne;  -  on,  se  end-on! 
she  is  there  most  an  (o:  on)  _  p  hun  er  der  evig 
(*ogs.  immer)  og  altid;  arrive  at  his  journey's  ~  naa  sin 
Rejses  Maal;  are  expected  to  arrive  at  the  ~  [i  Slut- 
ningen,  F*  i  Slutten]  of  next  week;  at  the  .  of  thirteen 
years  efter  tretten  Aars  Forl0b;  be  at  an  ~  vaere  til- 
ende,  forbi;  omme;  after  his  term  of  office  was  at  an 
~,  ogs.  da  bans  Tid  var  omme;  it  is  the  best  and  hap- 
piest for  us  both  that  all  should  be  at  an  _  [forbi] 
between  us;  for  (or  to,  with)  that  -  i  det  0jemed,  til 


[e']  hate;  [ou]  so;  [at]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [J>]  Min;  [/]  she;  [3]  measure;  [q]  sin#;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


end 


302 


ene 


den  Ende;  change  (or  shift)  a  fall  ~  for  ~  &  endevende 
en  Leber;  the  chain  ran  out  „  for  ~  &  Ksettingen  10b 
ud,  den  ene  Ende  efter  den  anden,  rendte  ud  med 
Tampen ;  turn  a  spar  _  for  „  &  endevende  et  Rund- 
holt;  from  ~  to  ~,  from  one  ~  to  the  other  fra  Ende  t. 
anden,  *ogs.  fra  Eg  til  Ende;  in  the  -  tilsidst,  F  til 
syvende  og  sidst;  cheapest  in  the  _,  i  Lsengden;  on  - 
paa  Ende  [endwise] ;  for  an  hour  on  -  en  Time  i 
Tnek,  en  Time  tilende,  p*  en  Time  i  Rend;  stand  on 
_  stritte,  staa  tilvejrs,  om  Haar;  it  makes  one's  hair 
stand  on  ~  Haaret  rejser  sig  p.  Ens  Hoved;  to  an  (or 
the)  ~  tilende.  Se  ogs.  ovfr.!  bring  to  an  _  bringe  til- 
ende, komme  tilende  med;  come  (speedily)  to  an  ~  gaa 
tilende;  ende,  ophere  (ende  brat,  faa  en  hastig  Ende); 
after  a  few  moments  which  he  thought  would  never 
come  to  an  ~,  vilde  tage  Ende;  the  world  would  not 
come  to  an  -if ...  Verden  vilde  nok  staa  ( p  til  Paaske), 
om  .  .  . ;  and  he  came  to  an  ~  of  [kom  tilende  med] 
his  adventures...;  he  came  to  (or  had)  a  bad  (or sad, 
tragical)  ~  ban  fik  en  sergelig  Ende,  det  tog  en  s0rge- 
lig  Ende  m.  ham;  he  is  drawing  fast  to  an  ~,  gaar 
hastig  sin  Oplesning  im0de,  det  ntermer  sig  hurtig 
Enden;  to  the  ~  of  July  t.  Slutningen  af  (el.  til  sidst  i, 
*F  lil  Slutten  af)  Juli,  Juli  ud;  to  the  „  of  the  chapter 
or  reckoning  t.  Finds  Ende;  to  the  ~  that  for  at .  .  .,  i 
den  Hensigt  at  .  .  . ;  wait  to  the  very  ~,  til  allersidst, 
*ogs.  til  sidste  Slut ;  world  without  _  bibl  i  alle  Evig- 
heder.  end  vt  ende,  slutte,  tilendebringe.  end  vi  ende, 
slutte;  ende,  fsptende  af,  *ogs.  gaa  af.  Jvf  s  smoke!  all's 
well  that  -s  well  naar  Enden  er  god,  er  alting  godt; 
but  all  things  do  ~,  [alt  faar  en  Ende]  and  so  did  this; 
how  is  this  to  (or  how  will  this)  _?  hvad  skal  (el.  vil) 
Enden  blive?  hvad  skal  dette  blive  til?  hvor(dan)  skal 
dette  gaa?  there  the  matter  ~s,  isser:  og  dermed  Punk- 
turn;  he  had  begun  by  watching  her  countenance  to 
find  subject  for  ridicule,  but  ~ed  by ...  endte  med  at 
&c;  _  in,  is.  ende  med;  gr  endes  (ogs.*  ende)  paa;  fig 
ogs.  10be  ud  i;  havne  i;  a  scheme  that  can  but  ~  in 
ill,  som  blot  kan  ende  gait;  -  up  p  ende;  finde  sit 
Endeligt,  d0 ;  and  we  should  only  ~  up  like  my  poor 
friend;  he  ~ed  with  saying  that...;  verbs  -ing  with  a 
dental,  end-all,  se  be-all! 

endamage  [en'damidg]  vt  skade;  \  beskadige  [damage]. 

endanger  [en'de5n(d)ga]  vt  bringe  (el.  ssette,  hst  stede) 
i  Fare;  overturned  a  paraffin  lamp  and  ~ed  the  house 
catching  fire.  The  Standard  31/7  1893:  og  udsatte  Huset 
f.  Brandfare.  Bedre:  risked  &c. 

endear  [en'dia]  vt  g0re  kser  [for  to],  g0re  afholdt  [af 
to] ;  -  him  to,  ogs.  g0re  ham  elsket  af  (.  .  .  blandt) ;  a 
thousand  ~ing  [elskvrerdige]  qualities;  Jing  ways,  ogs. 
iudsmigrende  Vaesen.  endearment  [-mant]  Kaertegn  n; 
a  term  of  _  et  Kfeleord. 

endeavour  [en'deva]  Bestrrcbelse  c;  ~s,  ogs.  Straeben  c, 
p*  ogs.  Strsev  n;  use  his  best  (the  most  strenuous)  ~s 
g0re  sig  saa  megen  Umage  som  muligt  (udfolde  de 
ihserdigste  Anstrengelser),  *ogs.  g0re  sig  mest  muligt 
Flid.  endeavour  [en'deva]  vi  strsebe,  p*strseve  [at  to], 
bestrfebe  sig  [for  at  to];  fors0ge,  pr0ve. 

endecagon  [en'dekagan]  geom  Ellevekant  c. 

endemic  [en'demik]  endemisk,  landsegen,  stedegen. 
endemic  Endemi,  Landsot,  Landesyge  c.  endemical 
endemisk. 

ender  ['enda]  esp  Tilendebringer  c. 

endermatic  [enda'mJitik],  endermic  [en'do'mik]  med 
endermisk,  endermatisk,  gennem  (el.  anbragt  direkte 
p.)  Huden. 


end-grain  ['endgr^n]  Hjernesnit,  Endetne  n,  Tvser- 
snitside,  Marvside  c  [cross-grain]. 

ending  ['endirj]  Afslutning,  Tilendebringelse ;  Ender 
Slutning ;  gr  Endelse  c ;  would  not  this  be  a  sad  ~  to 
[Afslutning  paa]  such  a  career?;  bring  this  matter  to  a 
favourable  -  f0re  denne  Sag  t.  en  heldig  Ende.  end- 
iron  Afstaenger,  Afstsengningsplade  c,  i  Kogeovn. 

endive  ['endiv]  $(  Endiven,  *Endivie  c:  Cichorium 
endivia. 

endless  ['endles]  ende!0s;   hensigts!0s;   „  saw  Baand- 
sav,  *Baandsag.     endlong  ['endlarj]  ad  langsefter,  paa-. 
langs.    endmost  ['endmo"st]  a  &  ad  fjernest. 

endogamy  [en'dagami]  Indgiftning  c,  Indgifte  n. 
endogenous  [en'dadginas]  endogen,  indenfor  (el.  indeni) 
voksende. 

end-on  ['end'an]  ad  med  Enden  farst;  paalangs;  &, 
med  Stsevnen  (f»rst);  ~  fire  &  Steevnild,  lid  m.  SUevn- 
skytset;  _  ramming  <£,;  J.  saw  him  ~,  forfra. 

endorsation  [enda-a'seijan]  Paategning,  Anm^erkning  c 
[indorsation],  endorse  [en'da-as]  vt  endossere,  trans- 
portere;  paategne  (t.  Bekrseftelse  el.  Vedtagelse);  tilf0re; 
fig  godkende,  underskrive.  endorse  vi  endossere,  kau- 
tionere,  P  skrive  paa  [for  nogle  Venner  for  friends}. 
endorsee  [enda'alsr]  Endossat  c.  endorsement  [en'da9s- 
mant]  Endossement  n,  Transport-Paategning ;  Tilf0rsel; 
fig  Godkendelse  c.  endorser  [en'daV8sa]  Endossent;  fig 
Godkender  c ;  blind  ,  P  ogs.  Sandpaastr0er  c. 

endosmose  ['endazmo"s,  -sm-]  Endosmose,  Gennem- 
Gydning,  -Sivning  c.  endosperm  ['endospa-ni]  $  Fr0- 
hvide,  ^Eggehvide  c. 

endow  [en'dau]  vt  udstyre,  dotere;  fig  udstyre  [med 
with];  die,  and  _  a  college  or  a  cat.  Pope;  _  a  student- 
ship, is.  stifte  et  Stipendium;  ~ed  with  (is.  af  Naturen) 
udrustet  med  . .  .  endowment  [-mant]  Udstyrelse  (med 
Midler),  Dotation;  Stiftelse  c;  Fond  c  &  n  (*Fond  n), 
Midler,  Pengemidler  pi;  Udstyr  n;  ~s,  esp  (naturlige) 
Gaver,  Anlseg  pi,  Begavelse  c;  (the)  Endotvment  House 
Begavelseshuset,  bl.  Mormonerne;  _  insurance  Kapital- 
forsikring,  Udstyrsforsikring. 

end-paper  ['endpeipa]  Forsatspapir. 

endne  [en'dju1]  vt  udstyre  git  [endow];  ~d  with  a 
trifling  kind  of  fancy.  Bos  well,  Life  of  J.  XLVHI. 

endurable  [en'djuarabl]  udholdelig;  prov  varig  [dur- 
able, enduring],  endurance  [-'djuorans]  Hold  n,  Varig- 
hed;  Udholdenhed;  Standhaftighed ;  Genvordighed, 
Lidelse  c  [hardship];  is  my  present  ~  [Lidelse]  none? 
their  coal  _  at  10  knots  will  be  about  2600  deres  Kul- 
forraad  f.  en  2600  Kvartmil  m.  10  Kn6bs  Fart  .  .  . ;  al- 
most beyond  ~  nsesten  udover  hvad  der  kan  (.  .  .  kunde) 
bseres  el.  taales.  endure  [en'djua]  vt  udholde,  udstaa; 
tilstede.  Jvf  v  cure!  endure  vi  holde,  vare;  holde 
Stand,  vaere  fast;  whilst  the  world  ~s  saalsenge  Verden 
staar;  of  enduring  [blivende]  value. 

endways  ['endweiz],  endwise  [-waiz]  ad  paa  Ende,  op- 
ret,  paa  Kant;  bag  frem. 

Endymion  [en'dimjan]  s. 

Eneid,  se  JEneidl 

enema  ['enima,  i'nrma]  med  Klyster,  Lavement  n, 
Tarmeindspr0jtning  c;  — syringe  Klysterspr0jte. 

enemy  ['enimi]  Fjende  (*Fiende),  Uven  c;  on  an  Js 
coast  p.  en  fjendtlig  (*fiendtlig)  Kyst ;  seizure  of  en- 
emies' ships,  affjendtlige  Skibe;  he  is  an~of  or  to  [af] 
liberty;  Ibsen's  "Enemy  of  the  People' ,  An  Enemy  of 
Society  Ibsens  «Ea  Folkefjende»;  a  man  may  be  an  ~ 
to  himself;  the  ~  is  (or  are)  not  far  off;  kill  the  -  P 
drffibe  Tiden,  ogs.*  slaa  Tiden  ihjel;  what  says  the  ~? 
P  hvad  er  Klokken?  prov*  hvad  er  Lidelsen?  make 


[a-  i-  n-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstayelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


ene 


303 


eng 


an  ~  (a  great  many  enemies)  skaffe  sig  en  Fjende 
(ogs.  faa  mange  imod  sig);  too  powerful  to  make  an  ~ 
of,  til  at  g0re  sig  Uvenner  med. 

energetic(al)  [ena'dgetik(l)]  kraftig,  energisk,  virksom. 
energetically  ad  kraftig,  med  Kraft,  energisk.  energize 
I'enadgaiz]  vt  fylde  med  Handlekraft,  ssette  (el.  bringe) 
Liv  i.  energumen  [ena'gju'man]  Rasende,  Besat  c. 
energy  ['enadgi]  Kraft;  Handlekraft,  *ogs.  Fremfaerd  c, 
Fremtag,  Tiltag  n ;  phys  levende  Kraft  c ;  he  notv  de- 
voted (or  directed)  all  his  -  (or  energies)  to,  threw  all 
his  (or  his  whole)  energies  into  (the  task  of) . . .,  lagde 
al  sin  Kraft  paa,  p.  at.  . .;  he  wants  _  *f  ogs.  der  er 
for  lidet  Tag  i  ham. 

enervate  ['enave't]  vt  svaekke,  enervere,  slappe,  ud- 
marve,  *ogs.  margstjsele.  enervation  [ene've^en]  Svaek- 
kelse,  Slappelse,  *ogs.  Margl0shed  c. 

enfeeble  [en'fi'bl]  vt  afkraefte,  svsekke.  enfeeblement 
[-mant]  Afkraeftelse,  Svaekkelse,  *R  Armod  c. 

enfeoff  [en'fef]  vt  belene,  forlene;  f  udlevere  [sur- 
render]; I  could  not  ~  to  the  gaze  of  a  hundred 
strangers  the  emotions  which  ...  LyttonBulwer, 
Devereux  III.  Ill  188  T.  enfeoffment  [-mant]  Belening, 
Forlening  c;  Lensbrev  n. 

Enfleld  ['enfrldj  Enfield  n,  en  By  i  Middlesex.  Med 
Gevserfabriker;  -  rifle. 

enfilade  [enfi'le'd]  &  Enfilade:  Linie,  ret  Gang;  Stil- 
ling som  kan  beskydes  efter  Lsengden;  Rad,  Rsekke, 
Suite  c,  af  Vaerelser;  vt  art  bestryge  paalangs,  enfilere. 

enforce  [en'fa^s]  vt  fremtvinge,  tvinge  til,  tiltvinge 
sig  [Lydighed  obedience];  skserpe,  styrke,  st0tte,  under- 
stotte  [Argumentet  the  argument] ;  (indtraengende, 
staerkt)  fremholde;  indprsege;  haandhaeve.  Jvf  enforced! 
the  rural  mayor  holds  auctions  and  ~s  [inddriver] 
small  claims;  to  ~  this  demand  for  at  give  dette  Krav 
Eftertryk;  the  demand  was  rejected;  it  was  then  ~d 
[skaerpet]  by  the  alternative  of  drinking  salt  water;  ~ 
[aftvinge]  these  decisions;  ~  the  laws  (kraftig)  haandhaeve 
Lovene,  (m.  Kraft)  paase  Lovene  overholdte;  •  [skaerpe] 
the  punishment;  the  alternative,  therefore,  is,  to  bring 
up  every  school  to  the  standard  which  will  shortly  be 
universally  ~d,  almindelig  kraevet.  enforceable  [-abl] 
fremtvingelig ;  jur  aftvingelig,  om  Dom  &c.  enforced 
[-t]  fremtvunget ;  tvunget;  -  [tilkaempet]  composure; 
make  an  _  [tvunget]  visit  to  England,  enforcement 
[-mant]  Tvang,  Magt,  *ogs.  Tvingsel;  Haandhaevelse; 
Skaerpelse  c ;  Tvangsmiddel,  Magtmiddel,  Middel  n  til 
at  haandhaeve  eller  skaffe  Agtelse.  enforcer  Tvinger; 
Haandhsever  c,  &c. 

enfranchise  [en'fra-nt.r(a)iz]  vt  frigive  antiq;  saette  i 
Frihed  git;  optage,  som  Borger,  i  Lav  (ogs.*  i  Laug); 
om  Person  ogs.  give  Stemmeret,  g0re  stemmeberettiget; 
om  By  &c:  give  (i  Passiv:  faa)  K0bstadsrettigheder; 
give  (i  Passiv:  faa)  Repraesentationsret ;  gr  optage,  na- 
turalisere,  om  Ord.  enfranchisement  [-maut]  Frigivelse 
antiq;  L0sladelse  git;  Optagelse;  Naturalisation;  Op- 
uaaelse  (el.  Tilde! else)  c  af  Stemmeret  (el.  af  Kebstads- 
rettigheder,  Repraesentationsret);  women's  _  Stemmeret 
c  for  Kvinder. 

Engadine  ['enga'di'n]  s:  the  «  Engadindalen  c,  Enga- 
din  n;  travellers  in  the  ... 

engage  [en'geidg]  vt  forpligte,  forbinde;  indvikle  [ham 
i  en  Samtale  him  in  conversation] ;  skaffe,  t.  Tjeneste, 
t.  Hjaelp;  theat  engagere;  hverve  [Soldater  soldiers],  & 
hyre,  forhyre  [Matroser  sailors] ;  faeste  [Tjeuestefolk 
servants],  stede  (i  Tjeneste);  om  Ting:  bestille,  leje; 
om  Skib:  fragte;  fig  vinde,  f.  sig,  f.  en  Sag;  overtale, 
formaa  [til  at  to];  tiltrsekke;  beskaeftige,  laegge  Beslag 


paa  [bans  Opmaerksomhed  his  attention];  ^  angribe 
[Fjenden,  *Fienden  the  enemy],  indvikle  i  Kamp.  Jvf 
engaged,  engaging!  be  ~d,  bl.  a.  komme  i  Kamp, 
komme  i  Ilden;  vsere  engageret;  have  lovet  sig  bort, 
Vfere  optaget;  vaere  forlovet  [~d  to  be  married];  some 
were  -d  cooking  their  [beskasftigede  med  at  lave]  food; 
the  beds  were  all  ~d,  lejede,  bestilte,  optagne;  if  (or 
when)  not  better  ~d,  ved  Indbydelse:  dersom  De  ikke 
bar  noget  bedre ;  _d  in  conversation,  ogs.  optaget  af 
en  Samtale;  ~d  in  reading  optaget  med  at  Isese;  of  all 
the  battles  in  which  he  had  been  ~d,  havde  deltaget, 
vseret  med;  be  ~d  on,  is.  vsere  beskseftiget  (el.  holde 
paa)  med ;  arbejde  paa ;  skrive  paa ;  be  ~d  on  a  paper 
skrive  p.  et  Foredrag;  vaere  ansat  v.  et  Blad;  several 
hundred  are  ~d  [isser  deltager,  er  med]  on  each  side. 
engage  [en'geidg]  vi  indlade  sig  [i  en  Samtale  in  (a) 
conversation;  i  Krig  in  war;  p.  denne  Forretning  in 
this  business] ;  deltage  [i  et  Slag  in  a  battle] ;  forlove 
sig;  forhyre  sig;  hverve  sig;  faaste  sig;  ~  in  argument 
indlade  sig  i  (el.  optage)  en  Diskussion;  ~d  in  [indlod 
sig  i]  battle  and  were  defeated;  the  armies  ~d  in  a 
general  battle;  „  to  forbinde  (el.  forpligte)  sig  t.  at .  .  .; 
I  saw  my  aunt  ~,  singlehanded,  [optage  Kampen,  en 
Kamp,  alene]  with  a  sandy-headed  lad  of  fifteen. 
engaged  [en'ge'dgd]  forpligtet  &c;  esp  forlovet  [med  Frk. 
Smith  to  Miss  S.]  Se  vt  engage !  ~  ring  Forlovelsesring. 
engagement  [en'geidgmant]  Forpligtelse;  Deltagelse;  In- 
teresse  c;  (aftalt)  M0de,  det  n  at  skulle  traeffe  nogen; 
Beskaeftigelse,  Syssels?ettelse  c,  Arbejde;  esp  theat  En- 
gagement; ^  Engagement,  Slag  n,  Kamp,  Traefning; 
*£•  Forhyring;  Forlovelse  c  [marriage  ~];  ~s,  isaer :  For- 
pligtelser;  Praestanda;  my  .  to  [esp  Forlovelse  m.] 
Charlie;  their  ~  was  broken  off  Forbindelsen  (el.  For- 
lovelsen)  haevedes;  I  have  an  _  for  [skal  traeffe  nogen, 
bar  et  M0de]  Monday;  make  (make  good)  an  ,  indgaa, 
paatage  sig  en  Forpligtelse  (opfylde  en  Forpligtelse, 
praestere  Praestanda);  meet  his  ~s  opfylde  sine  For- 
pligtelser;  esp  betale  sin  Gaeld;  she  was  under  an  _ 
to  [havde  bundet  sig  til,  var  bundet  af  et  Lofte  til, 
havde  forpligtet  sig  overfor]  another; ring  Forlovel- 
sesring. engaging  [en'geidgirj]  a  indtagende,  vindende 
[Vaesen  manners]. 

engender  [en'dgenda]  vt  fig  avle,  fremavle. 

Enghien  [fr.;  angi'an,  -'garj]  Enghien  n,  By  i  Henne- 
gau,  Belgien. 

engine  ['endgin]  (Kraft)maskine l ;  (Brand)spr0jte  [fire 
«/;  railw  Maskine  c,  Lokomotiv;  fig  Middel  n;  which 
would  be  a  dangerous  ~  of  arbitrary  power,  et  farligt 
Middel  i  Vilkaarlighedens  Haand.  engine  ['endgin] 
vt  forsyne  m.  Maskine(r),  levere  Maskine(r)  til; ad- 
juster Maskinopstiller  c;  — driver  Maskinist;  esp  railw 
Lokomotivf0rer  c.  engineer  [endgi'nis]  Ingeni0r;  Ma- 
skinbygger;  Maskinmester;  Maskinist;  amr  railw  Loko- 
motivf0rer  c.  engineer  vt  (ingeni0rmsessig)  udf0re, 
bygge,  anlaegge ;  esp  amr  p  lede,  bestyre,  styre ;  drive 
det  til,  *ogs.  greie;  you  must  _  his  taking  [du  maa 
faa  ham  t.  at  tage]  the  stuff;  the  work  is  splendidly 
-ed  [ledes  .  .  .]  by  Mr.  Kirk;  „  [lodse,  bringe]  a  bill 
through  Congress,  engineering  [endgi'niarirj]  Ingeni0r- 
arbejde ;  Maskinvaesen  n ;  hydraulic  ~  Vandbygnings- 
kunst  c;  ~  drawing  Maskintegning ;  «  talent  Begavelse 
som  Ingeni0r.  engine|factory  mekanisk  Vaerksted  n; 
— framing  Maskinstativ  n;  .man,  — minder  Maskinist  c 

engirdle  [en'ga-dl]  vt  ombaelte;  through  the  sea  of 
cloud  which  ~d  it. 

1    Modsat:  machine  (Arbejds)maskine. 


hotc;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


Eng 


304 


ens 


England  ['irjglaud;  'irjland]  England;  little  -  0:  Bar- 
bados n.  English  ['irjgli/;  'irjlij]  engelsk;  the  ~  Eugelsk- 
maendeue,  Englsenderue,  (undert.)  de  Engelske  pi;  antr 
bill  Skrue,  *Skru  c.  english  ['irj(g)li/]  vt  anglisere,  over- 
ssette  paa  (el.  til)  Engelsk;  -  the  German  "Baum"  as 
"balm'''.  Englishman  [-man]  Engelskmand,  Englsender 
c.  Englishry  [-ri]  engelsk  Befolkning  el.  Koloui  c, 
engelsk  Element  n.  Englishwoman  [-wuman]  Euglsen- 
derinde,  engelsk  Dame  c. 

engraft  [en'gra  ft]  vt.    Se  ingraft! 

engrail  [en'gre'l]  vt  her  udtakke;  ermine,  a  saltire 
,ed  yules,  engrail  vi  danne  takkede  Linjer. 

engrain  [eu'gre'u]  vt,  se  ingrain! 

engrave  [en'gre'v]  vt  gravere,  stikke;  fig  indprsege. 
I  Part.  ogs.  engraven,  engraver  [-a]  Graver  c.  engraving 
[-irj]  Gravering,  Grav0rkunst  c;  Kobberstik,  F  Stik  n. 

engross  [en'grous]  vt  renskrive  (rn.  st0rre  Bogstaver), 
parl  prente1;  fig  optage  ganske,  f.  Eks.  bans  Tanker; 
mere  opk0be  (i  det  store);  Isegge  (el.  slaa)  under  sig, 
om  Handel,  om  Fabrikation  &c;  tilegne  (el.  tillage) 
sig;  ~  power  tiltage  sig  al  Magt.  engrosser  [-0]  Ren- 
skriver;  Opk0ber  c.  engrossment  [-mant]  Renskrivning, 
Renskrift1;  Fordybelse,  Optagethed  c;  Opl0b  n;  (udelt) 
Tilegnelse  c;  he  worked  with  more  assiduity,  and  with 
such  ~  [Fordybelse]  in  the  subject  that . . .;  this  _ 
[(vilkaarlige)  Tilegnelse]  of  common  property. 

enhance  [en'ha'ns]  vt  forh0je,  0ge;  forh0je;  _  the  price 
skrue  Prisen  op,  *ogs.  stramme  Prisen;  ~d  price,  ogs. 
Overpris;  _  the  price  of  skrue  Prisen  op  paa,  *stramme 
Prisen  paa;  fordyre  . .  .  enhance  vi  forh0jes,  0ge(s), 
tiltage;  skrues  op,  *ogs.  strammes.  enhancement  [-mant] 
Forh0jelse,  For0gelse,  Ogning;  *Stramning  c. 

Enid  ['i'nid]  Enid,  Heltinden  i  en  af  Tennysons 
Idyller,  et  Monster  p.  segteskabelig  Kserlighed  og  Taal- 
modigbed. 

enigma  [i'nigma]  Gaade  c;  speaJe  [tale  i]  _s.  enig- 
matic(al)  [i'nig'matik(l)]  gaadefuld.  enigmatically  ad 
gaadefuldt.  euigmatist  [i'nigmatist]  \  En  der  freru- 
ssetter  (el.  taler  i)  Gaader,  Sflnks  c.  enigmatize  [-taiz] 
vi  tale  (p  g0re)  i  Gaader,  tale  som  Sfinksen. 

enjoin  [en'dgoin]  vt  paalsegge;  give  Tilhold  om,  til- 
holde;  ~  upon  him  [paalsegge  ham]  the  strictest  silence; 
„  him  [paalsegge  (el.  tilholde)  ham,  give  ham  Tilhold 
om]  to  do  it;  «  him  to  [paalaegge  ham]  silence.  Det 
sidste  hos  Dickens. 

enjoy  [en'dgoi]  vt  nyde;  holde  af,  ssette  Pris  paa; 
have  godt  af  [Maden  his  meals];  g0re  sig  tilgode  (*ogs. 
godgj0re,  F  n0re)  sig  med,  lade  sig  smage;  more  (el. 
gotte)  sig  over ;  (kunne)  glsede  sig  ved ;  be  -ed  egl  & 
fig  is.  smage  vi  \  he  ~ed  [ned]  relating  this  adventure; 
I  shall  ~  my  breakfast,  is.  Frokosten  skal  smage  godt; 
I  am  glad  you  ~  it,  is.  det  glaeder  mig,  at  det  smager 
Dem;  he  really  appears  to  ~  it  or  the  thing  ban  synes 
virkelig  at  finde  Morskab  (el.  Moro)  deri  (*ogs.  at  like 
det) ;  I  ~  it  very  much  bl.  a.  det  smager  (mig)  meget 
godt;  -  life  fryde  sig  over  Tilvaerelsen;  I  ~ed  the  repast 
Maden  smagte  mig;  the  squire  did  not  ~  the  tone  in 
which  the  remark  was  delivered,  is.  den  Tone,  hvori..., 
smagte  ikke  Proprietseren;  v.  reft:  ~  himself  g0re  sig  det 
hyggeligt,  *ogs.  kose  sig;  more  sig;  sit  down  in  a  chair, 
cock  up  your  feet,  and  ~  yourself!  enjoyable  [en- 
'dgoiabl]  forn0jelig.  enjoyment  [-mant]  Nydelse  c;  I  am 
in  the  .  of  [jeg  nyder  en]  excellent  health. 

enkindle  [en'kindl]  vt  opflamme. 

i  Mserk  ogs.  Sveistrup,  Forfatningslove  117:  Lov- 
forslagets  Prentning  (engrossment). 


enlarge  [en'la-ads]  vt  udvide;  forstorre;  bibl  10slade; 
enlarging  hammer  Strsekhammer.  enlarge  vi  udvide 
sig;  _  upon  forst0rre;  fig  udbrede  sig  over ;  could  you 
-  upon  that  picture?  enlargement  [-mant]  Udvidelse; 
Forsterrelse ;  Udbredelse;  bibl  L0sladelse,  Frigivelse  c; 
space  forbids  further  ~  [Indgaaen]  upon  this  subject. 

enlighten  [en'laitn]  vt  oplyse.  enlightenment  [-mant] 
Oplysning  c;  popular  ~  Folkeoplysningen.  Se  ex- 
isting ! 

enlist  [en'list]  vt  skrive  paa  Liste,  indskrive;  J^ 
&  fig  hverve;  fig  vinde  [ham  f.  Sagen  him  in  the  cause}; 
it  was  a  tale  to  _  [som  kunde  vsekke]  against  her  all 
the  hardest  animosities  of  the  poor;  ~  sympathy  with 
vinde  (el.  vsekke)  Sympati  hos.  enlist  vi  ^  lade  sig 
hverve,  *ogs.  hverve  sig  [i,  ved  Militsen  into  the  mil- 
itia] ;  fig  (med  Liv  og  Sjael)  slutte  sig  t.  Sagen ;  ~  for 
a  soldier,  enlistment  [-rnant]  Hvervning,  Indrullering  c; 
compulsory  ~  (tvungen)  Vaernepligt  c. 

enliven  [en'laivn]  vt  oplive;  garnere,  stafFere,  i  Maleri. 
enlivener  Opliver  c.  enlivenment  Oplivelse  c. 

enmity  ['enmiti]  Fjeudskab  (*Fiendskab),  Uvenskab  n; 
because  he  bore  (or  had)  that  _  to  (or  towards)  him 
that  .  .  .  nserede  det  Fjendskab  mod  ham  .  .  .;  put  [ssette] 
_  between . . .;  be  at  „  with  leve  i  Fjendskab  (el.  i 
Ufred,  p.  Feltfod)  med  .  .  . ;  be  under  _  from  ligge  i 
Fejde  (el.  Ufred)  med. 

enneagon  ['eniagan]  geom  Nikant  c. 

Ennishowen  [eni'Jouin]  s.  Enniskillen  [enis'kilan] 
Enniskillen  n,  en  By  i  Ulster,  Irlaud. 

ennoble  [e'noubl]  vt  adle.  ennoblement  [-mant]  Op- 
tagelse  i  Adelstanden,  ogs.  fig  Adling  c. 

Enoch  ['i'ndk]  s. 

enormity  [i'na^miti]  Overordentlighed,  Uh0rthed  c; 
nt  n  uh0rt  el.  skrsekkeligt,  Afskyelighed,  Gruelighed; 
Ugerning,  Udaad  c;  stood  aghast  at  the  ~.  enormous 
[i'na'amas]  overordentlig,  ganske  ualmindelig;  enorm, 
(uhyre,  voldsomt)  stor;  afskyelig,  gruelig;  his  books, 
the  number  of  which  was  ~,  var  uhyre  stort. 

enough  [i'nAf]  a  &  ad  nok;  .  is  as  good  as  a  feast 
Tarvelighed  er  en  Herregaard;  det  er  bedst  at  holde 
op,  medens  Legen  er  god;  good  ~  is  never  ought  godt 
nok  er  naest  det  veerste;  a  hold  strong  ~,  a  strong  ~ 
hold  et  stserkt  nok  Tag;  they're  rich  ~  people,  ogs.  det 
er  Folk,  som  har  deres  (*sit)  p.  det  t0rre;  there  were 
always  more  pirates  than  ~,  mere  end  (F  evig)  nok 
af  S0r0vere;  we  are  men  ~  of  ourselves  vi  er  selv 
rnandstserke  nok;  there  isn't  ~  of  her  F  hun  er  for 
uanselig,  *ogs.  hun  g0r  ikke  nok  af  sig;  ~  of  that!  lad 
det  nu  vsere  nok !  enow  [i'nau]  git  &  poet  nok  [enough]. 
Egl  pi. 

enquire  [en'kwaia]  v  sp0rge.    Se  inquire! 

enrage  [en're'dg]  vt  g0re  rasende;  _d  rasende,  for- 
bitret  [paa  against]. 

enrapture  [en'rapt/a]  vt  henrykke. 

enrich  [en'ritj]  vt  berige;  fig  berige;  agr  is.  g0de, 
*ogs.  gj0dsle;  never-ceasing  opportunities  for  .ing  your 
minds  [Aand]  by  observation  and  study,  enrichment 
[-mant]  Berigelse  c. 

enrockment  [en'rakmant]  arch  (Sten)jetee,  (Sten)r0s  c. 

enrol  [en'roul]  vt  indrullere;  indregistrere,  f.  Eks.  en 
Lov.  enrolment  [-mant]  Indrullering;  Indregistrering  c. 

ensample  [en'sa-mpl]  git.    Se  example! 

ensanguine  [en'sangwin]  vt  farve  med  Blod,  gore 
blodig;  -d  blodig.  Egl  poet,  men  genoptaget  f.  det  af 
mange  skyede  bloody. 

ensconce    [en'skans]    vt   forskanse,    dsekke;    we  were 


[a-  i-  u-]  osv.  langc  som  i  lar,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [o-]  hurt;  [a]  inner; 


ens 


305 


ent 


safely  ~d  [sad  trygt  inden  D0re]  in  the  sanded  par- 
lour of  the  "Dolphin". 

enseal  [en'sH]  git  vt  forsegle  [seal]. 

ensemble  [fr.;  arj'sarjbl]  Hele,  Ensemble;  Sam(men)- 
spil  n;  the  tout  -  Total virkningen;  his  tout  ~  bans  hele 
Ydre  n,  hans  hele  Person  c. 

enshrine  [en'Jrain]  vt  gemme  i  et  Skrin;  gemme  (el. 
bevare)  som  en  Relikvie,  hegne  og  frede  om;  _  it  as  a 
holy  relic. 

enshroud  [en'Jraud]  vt  (ind)hylle. 

ensiform  ['ensifa>3m]  3(  &  anat  svaerddannet,  svaerd- 
formig. 

ensign  ['ensain]  Tegn  n;  Fane  c,  hst  Maerke;  is.  & 
Kampagneflag  n;  ££  Faenrik;  Sekondl0jtnant  c;  _  of  an 
order  Ordenstegn;  — bearer  Fanebaerer  c.  ensigncy 
[-si],  ensignship  [-/ip]  Ansaettelse  (el.  Rang)  som  Faeu- 
rik  el.  Sekondl0jtnant;  Faenrikspost  c. 

ensilage  ['ensilidg]  agr  (is.  H0s)  Behandling  i  Silo, 
Nedlaegning  i  Gr0nfodergrube,  Ensilage(behandling), 
*ogs.  Syltebjergning  c;  cower  Surh0,  Sylteh0  n.  ensile 
[en'sail]  vt  behandle  (el.  nedlsegge)  i  Silo  el.  Gr0n- 
fodergrube,  lave  til  (*ogs.  bjerge  som)  Sylteh0,  ensilere. 

enslave  [en'sleiv]  vt  trselbinde,  g0re  til  Slave(r)  el. 
Trsel(le),  *ogs.  traelke;  fig  hilde;  om  Kvinde:  g0re  t. 
sin  Slave,  tage  Ens  Hjerte  fangen,  bedaare,  fortrylle; 
~d  by  [bildet  i,  en  Slave  af]  prejudice;  ~d  to  [en  Slave 
af  ]  intemperance,  enslaver  [-a]  Trselbinder,  Underkuer, 
*ogs.  Traelker;  fig  is.  Tryllerinde,  Flamme,  Inklination 
c  [fair  ~];  some  caprice  of  his  real  ~. 

ensue  [en's(j)u-]  vi  f01ge,  paaf01ge,  falge  paa.  Undert. 
m.  on;  udspinde  sig,  opstaa;  indtrsede;  the  scene  that 
„&,  som  paafulgte,  som  udspandt  sig  (heraf ) ;  a  closer 
connection,  a  conversation  ~d.  ensuing  [-in]  paaf01- 
gende;  v.  Citat:  sequentia,  sqq,  ff. 

en  suite  (an'swi't]  («fransk» :)  f01gerigtig,  logisk;  til- 
svarende,  i  Smag  dermed  [to  correspond];  that  sounds 
0.  K.1  and  ~,  ganske  rigtig  og  logisk;  then  the  hat  -. 

ensure  [en'Jua]  vt  sikre.    Se  insure! 

entablature  [en'tablatjua,  -t/a]  arch  Entablatur  c,  det 
horisontale  Bygningsparti  over  Sejlerne. 

entail  [en'te1!]  Stamgods,  Stamhus,  ^Ettegods,  Fidei- 
kommis  n ;  Arvegang,  Arve(gangs)maade  c ;  of  ~  fidei- 
kommissarisk  a ;  deed  of  ~  Erektionspatent  n.  entail 
[en'teU]  vt  oprette  til  Stamhus,  g0re  til  et  Fideikommis; 
testamentere  som  Stamgods  [til  on] ;  fig  medf0re,  esp 
paaf0re;  ~ed  estate  Stamgods  n,  *ogs.  Odelsgaard  c; 
the  disgrace  ~ed  upon  [som  var  overgaaet]  the  country; 
it  -s  [medfiarer,  er  forbundet  m.]  a  great  deal  of  ex- 
pense; a  shot  might  be  obtained  at  one  of  these  large 
otters,  but  it  would  ~  [krseve]  much  watching  and 
patience,  entailment  [-mant]  Oprettelse  til  Stamgods; 
Fastsaettelse  c  af  Arvegangen. 

entangle  [en'tarjgl]  vt  spege,  ogs.*  forvikle,  *ugreie, 
floke ;  indvikle,  indfiltre,  fig  ogs.  indspinde ;  get  -d, 
ogs.  komme  i  Urede,  *ogs.  ugreie  sig;  fig  bl.  a.  blive 
indviklet.  entanglement  [-mant]  Forvikling,  *ogs. 
Ugreie;  fort  naturlig  Forhugning  c;  Staaltraadnet,  Jern- 
traadnet  n  [wire  ~]. 

entasis  ['entasis]  arch  Entasis  c,  umaerkelig  Udbug- 
ning,  p.  S0jle. 

entelechy  [en'teliki]  phil  Enteleki  c,  Virksomheds- 
princip  n. 

enter  ['enta]  vt  traede  (.  .  .  gaa,  komme,  drage,  sejle) 
ind  i,  ind  paa;  stikke  ind;  indskrive,  indf0re;  univ  im- 
matrikulere,  indskrive  som  studerende;  &  udm0nstre 

1  0.  K.  o:  all  correct. 


[t.  et  Skib  onboard  a  vessel];  esp  sp  lade  indskrive, 
anmelde;  mere  angive,  t.  Fortolding;  tiltrsede,  om 
Ejendom;  jur  indgive,  indkomme  med  [et  Dokument 
a  document] ;  _  the  Queen's  apartment,  esp  gaa  (el. 
trsede)  ind  til  Dronningen;  _  the  French  army,  navy 
gaa  ind  i  .  .  . ;  gaa  i  fransk  Krigstjeneste ;  ~  the  career 
of  improvement  betrsede  Fremskridtets  Bane ;  here  is 
a  child  ~ed  [som  bar  faaet  Anmaerkning;  som  bar 
faaet  Krydsj  for  carving  her  desk;  on  ~ing  [da  ban 
var  kommet  ind  i,  var  blevet  Medlem  af]  the  Com- 
mons; ~  [komme  indenfor]  his  doors;  it  ~ed  his  mind 
[faldt  ham  ind,  randt  ham  i  Hu,  i  Minde]  all  at  once; 
~  an  optician's  gaa  ind  t.  en  Optiker;  he  had  an 
ambition  to  -  politics  [komme  ind  i  Politiken]  at  home; 
his  residence  was  ~ed  the  other  night  by  burglars 
der  blev  gjort  (*ogs.  skete)  Indbrud  af  Tyve  (el.  Tyve 
br0d  ind)  i  hans  Bolig;  _  Rome  in  triumph  i  Triumf 
holde  sit  Ind  tog  (el.  drage  ind)  i  Rom;  he  _s  [gaar  ind 
i]  his  ninth  year;  be  ~ed  onboard  a  ship,  ogs.  blive 
indrulleret.  enter  v.  reft:  ~  himself  lade  sig  indskrive 
[v.  Mellemtemple  of  the  Middle  Temple],  enter  ['enta] 
vi  trsede  (.  .  .  drage,  gaa,  komme,  sejle)  ind;  gaa  ind, 
lade  sig  indskrive  (.  .  .  h verve,  immatrikulere) ;  &  ogs. 
gaa  ind  i  Rullerne  [ogs.  _  for  the  ship];  tiltrsede,  som 
Lejer,  som  Ejer  &c.  Jvf  comparison!  _  at  [komme 
indad,  indaf]  the  door;  _  in  holde  sit  Indtog;  flytte 
ind;  ~  in  [gaa  ind]  under  the  verandah;  ~  into  gaa 
ind  til  [vor  Hvile  our  rest] ;  gaa  ind  i  [sit  niende  Aar 
his  ninth  year],  indlade  sig  i,  knytte  [en  Samtale  con- 
versation], gaa  ind  paa,  behandle  [Sagen  the  matter], 
indlade  sig  paa  [Spekulationen  the  speculation],  traenge 
ind  i,  om  Projektil,  om  Vand ;  lead  ~s  into  the  com- 
position of  [er  en  Bestanddel  i]  pewter;  it  never  ~ed 
into  his  head  [det  faldt  ham  ikke  ind]  to  suppose  that; 
~  into  his  ideas  gaa  ind  p.  hans  Tanker,  saette  sig  ind 
i  hans  Tankegang;  7  did  not  _  into  it,  esp  jeg  indlod 
mig  ikke  i  Samtalen;  _  upon  tiltraede  [en  Tjeneste  a 
situation],  tage  fat  paa  [Arbejdet  the  task],  gaa  ind 
(el.  indlade  sig)  paa  [Emnet  the  subject] ;  _  upon  the 
business  of  a  [begynde  en  Forretning  som]  civil  en- 
gineer ;  Burke  was  only  just  -ing  on  [stod  endnu  kun 
v.  Indgangen  t.]  his  glorious  career;  they  have  ~ed  at 
once  upon  [bar  straks  stiftet  Bekendtskab  m.]  the 
stern  realities  of  life,  enterable  ['entarabl]  tilladt, 
hvis  Indf0rsel  ikke  er  forbudt. 

enteric  [en'terik]  path  enterisk,  Tarme-;  _  fever,  is. 
gastrisk  Feber. 

entering  ['entarirj];  ~  tap  0  K0rner  c. 

enterocele  ['entarosii]  path  Enterocele  c,  Tarmbrok 
n.  enterology  [enta'raladgi]  Enterologi,  Indvoldslsfere 
c.  enteromphalos  [enta'ramfalds]  Navletarmbrok  n. 

enterprise  ['entapraiz]  Foretagende,  .*undert.  ogs. 
Foretag  n;  Driftighed,  Foretagsomhed,  Foretagelseslyst 
c,  *ogs.  Fremtag  n  [a  spirit  of  «/.  enterpriser  [-a] 
Entrepren0r  c.  enterprising  [-irj]  foretagsom,  driftig, 
*ogs.  med  Fremtag. 

entertain  [enta'te'n]  vt  underholde,  more;  bevaerte 
[med  Frokost  with  (undert.  to)  luncheon};  optage,  tage 
under  Overvejelse;  behandle;  reflektere  paa  [et  For- 
slag  a  proposal] ;  naere  [en  F01else  a  feeling] ;  I 
shouldn't  .  the  idea  of  it  jeg  vilde  aldrig  indlade  mig 
derpaa;  the  idea  was  favourably  ~  ed,  optoges  gunstig; 
_  the  matter  tage  Sagen  under  Overvejelse,  reflektere 
derpaa;  such  a  proposal . cannot  be  ~ed,  ogs.  et  saa- 
dant  Forslag  kan  ikke  vinde  Tilslutning  (*ogs.  deles); 
-  [gaa  ind  p.]  a  theme;  Convocation  -s  [behandler]  all 
questions  relating  to...;  this  was  a  thought  ~ed  by  no 


hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [3]  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [o]. 

20 


ent 


306 


env 


one,  ogs.  dette  laa  ikke  i  nogens  Tanke;  .  them  at 
(or  to)  dinner  gene  (el.  give)  en  Middag  f.  dem.  enter- 
tainer [-9]  esp  Vffirt  c;  my  .s,  ogs.  Vtert  og  Vaertinde, 
*ogs.  Vsertskabet.  entertaining  a  underholdende. 
entertainment  [-mant]  Underholdning;  Bevsertning;  Fest 
c,  Gsestebudn,  *ogs.  festlig  Tilstelning  c.  Jvf  Arabian! 
place  of  ~,  house  of  public  ~  (offentligt)  Bevaertnings- 
sted  n,  P  Bevaertning  c. 

enthrall  [en'pr&'l]  vt,  se  inthrall!  fig  faengsle. 

enthrone  [en'proun]  vt  ssette  p.  Trone(n);  indsaette 
[en  Biskop  a  bishop];  be  ~d,  figurlig:  trone  vi.  enthrone- 
ment [-mant]  Oph0jelse  c  paa  Tronen.  enthronization 
[enpn^nai'ze'Jan]  (Bisps)  Indsaettelse  c. 

enthuse  [en'p(j)u'z]  vt  amr  henrykke,  begejstre.  en- 
thuslasm  v[en'p(j)u-ziazm]  Begejstring,  Henrykkelse, 
Enthousiasme  c ;  Svsenneri  n  [for  about,  for] ;  there  is 
much  _  felt  on  the  subject  der  er  megen  Begejstring 
f.  Sagen;  man  svaermer  meget  derfor.  enthusiast  [-ast] 
begejstret  Tilhaenger;  Enthousiast,  Svaermer;  Svaermer- 
ske  c  [lady  (or  woman)  -/.  enthusiastic  [enp(j)u'zi'astik] 
begejstret,  enthousiastisk ;  be  ~  about  or  for  vaere  be- 
gejstret for;  svaerme  for. 

entice  [en'tais]  vt  lokke,  forlokke;  thus  to  -  him  on 
in  [forlokke  ham  til]  hopeless  love,  enticeable  [-abl] 
forlokkelig.  enticement  Lokken,  Forlokkelse  c;  Lokke- 
middel  n.  enticer  Forlokker  c. 

entire  [en'taia]  hel;  the  .  [de  samlede]  customs 
revenues;  the  _  of  [hele]  the  province;  during  the  _ 
time  of  his  stay  under  hele  bans  (.  .  .  sit)  Ophold;  his 
-  [samlede]  works,  entirely  [-li]  ad  belt,  ganske.  en- 
tireness  [-nes]  Helhed  c.  entirety  [-ti]  Helhed ;  Helhed 
c,  Hele  n;  in  its  ~  i  sin  (el.  dens,  dets)  Helhed. 

entitle  [en'taitl]  vt  betitle;  titulere  [ham  Ekscellence 
him  His  Excellency];  berettige  [til  to];  -  to,  ogs.  give 
Adkomst  til,  give  Krav  paa;  that  he  might  be  .d  to 
a  vote,  blive  stemmeberettiget,  faa  Stemme. 

entity  ['entiti]  esp  phil  Vaesen  n ;  that  mysterious  _ 
"public  taste". 

entomb  [en'tu'm]  vt  gravleegge.  entombment  [-mantj 
Gravlaegning,  Gravlaeggelse  c. 

entomoid  ['entomoid]  a  &  s  insektlignende  (Gen- 
stand  c).  entomological  [entomo'ladgikl]  entomologisk. 
entomologist  [ento'maladgist]  Entomolog,  Insektkender 
c.  entomology  [-dgi]  Entomologi,  Insektlsere  c.  ento- 
mophagons  [ento'mafagas]  insektaedende,  entomofag. 

entozoon  [ento'zouan]  Indvoldsorm  c.  PI  ogs. 
entosoa  [-'zona]. 

entrails  ['entreUz]  Indvolde. 

entrain  [en'tre'n]  vt  ^  railw  anbringe  paa  et  Tog 
(*o*gs.  Traen),  paa  Toget  (*ogs.  Traenet);  vi  tage  Plads  i 
(el.  paa)  et  Tog  (*ogs.  Trsen);  they  watched  the  first 
companies  -ing.  entrain  vt  \  rive  med;  (hid)f0re.  Fr. 
entrainer.  Lytton  Bulwer,  Devereux  I.  V.  29  T. 

1.  entrance  [en'tra'ns]  vt  henf0re,  henrykke;  -d,  ogs. 
i  Ekstase;  I  have  lain  -d,  I  mis,  Coleridge;  the  public 
sat  -d,  ogs.  holdtes  fangen  som  af  en  Fortryllelse. 

2.  entrance    ['en trans]  Indtrsedelse;    Tiltraedelse    [af 
Arven  upon  his  inheritance;   af  Embedet  into  office}; 
Indgang,  Adgang  c;   <£,  Indl0b  n;   &  Forskibets  Form 
under  Vandet;   Indledning;    Angivelse  c,    f.  Eks.   paa 
Toldboden  [aim  entry] ;    at  the  .  of  [Indl0bet  t.]   the 
fjord;  the  -  to  a  town;  ..examination  Antagelses-Eks- 

amen,   Optagelses-Eksamen ; fee  esp  Indskrivnings- 

penge  pi;  ..sermon  Tiltrsedelsespraeken. 

entrap  [en'trap]  rflokke  i  Faalden,  fange;  hilde;  we 
are  sometimes  -ped  [fanges]  in  our  own  words,  entrap- 
ment  [-mant]  Besnaerelse  c. 


entreat  [en'tri't]  v  (indstaendig)  bede,  b0nfalde;  over- 
tale;  bede  om  [Adgang  admittance];  _  his  aid  bede 
ham  om  Hjaelp;  I  _  your  patience  jeg  beder  Dem  have 
Taalmodighed ;  I  must  _  being  [bede  ont  at  blive]  in- 
formed of  his  name,  entreating  [-irj]  a  bedende,  b0n- 
lig;  s  Beden,  B0n  c,  B0nner  pi.  entreatingly  ad 
bedende,  b0nlig.  entreatire  [-iv]  bedende;  an  „  phrase. 
entreaty  [en'tri'ti]  Beden,  B0n;  Overtalelse  c;  after 
some  entreaties,  nogen  Beden,  nogen  N0den;  at  my  ~ 
p.  min  B0n;  a  glance  of  _  et  b0nligt  Blik. 

entree  [fr.;  aq'tre']  egl  Indtrseden;  esp.  Adgang;  Biret1 
[Smart];  amr  Forret,  f0rste  Ret  c;  have  the  .  of  a 
house  have  Adgang  til  (el.  sin  Gang  i,  *ogs.  vanke  i) 
et  Hus. 

entremets  [fr. ;  'arjta'me1]  Mellemret1  c;  f  Slags  Mel- 
lemspil  n. 

entresol  ['entasal,  fr.]  Entresol,  Mezzanin(etage)  c. 

entry  ['entri]  Indtraeden,  Indtraedelse ;  Indgang  c; 
Indtog  n;  mere  (Told)angivelse;  mere  &  &  Indekspedi- 
tion  [clearance  inward];  Tiltraedelse  [af  et  Gods  upon 
an  estate];  (bogf0rt)  Post;  Tilfarsel,  Notice  c;  sp  (an- 
meldt)  Nummer  n;  Indf0rsel  c.  Jvf.  bill,  port!  our 
Saviour's  triumphal  ~  into  [Indtog  i]  Jerusalem;  make 
his  „  g0re  sin  Indtrsedelse,  holde  sit  Indtog  [i  into]', 
make  an  ~  of,  i  Handelsspr.  indfere,  bogf0re;  at  the  „ 
of  [ved  Indgangen  t.]  his  long  and  glorious  career; 
with  immediate  ~,  i  Avertissement  &c:  kan  tiltrsedes 
straks;  with  ~  at  Whitsunday  first. 

entwine  [en'twain]  vt  sammen-tvinde,  -flette;  ind- 
flette. 

enucleate  [i'nju'klieH]  vt  egl  udpille  Kaernen  af;  fig 
faa  frem;  fig  udvikle,  forklare. 

enumerate  [i'nju'mare't]  vt  opregne;  amr  ogs.  indf0re 
(i  Mandtal).  enumeration  [inju'ma're'/an]  Opregning; 
amr  ogs.  Indferelse  c.  ennmerati?e  [i'nju'marativ]  op- 
regnende.  enumerator  [i'nju'mareHa]  Opregner;  amr 
Mandtals-F0ret,  -Optager,  -Assistent  c  [census  „]. 

enunciate  [i'nAnJie't]  vt  udsige,  udtale;  erklaere. 
enunciation  [inAn/i'e^an]  Udsigelse;  Udtryksmaade  c, 
Foredrag;  Udsagn  w,  Udtalelse  c;  Udtryk  n.  enunciatiye 
[i'nAn/iativj  erklaerende;  udtrykkende. 

cnrolop  [en'velap]  vt  indhylle;  indpakke;  konvolut- 
tere.  envelope  ['envtloup,  fr.,  'arjvlap]  Hylster,  Daekke 
n  \;  aim.  (Brev)couvert,  ogs.*  Konvolut  c;  the  window- 
curtains  have  disappeared  under  all  sorts  of  shabby 
.s.  Thackeray,  Vanity  Fair,  envelopment  [en'velap- 
mant]  Indhylling;  Indpakning  c ;  cone  Hylster ;  Omslag 
n,  Pakning  c. 

envenom  [en'venam]  vt  fig  forgifte;  -  the  conflict. 

enviable  ['enviabl]  misundelsesvaerdig.  envier  ['envia] 
Misunder,  p  Avindsyg  c.  envious  ['envias]  misundelig, 
P  avindsyg  [paa  of]. 

environ  [en'vairan]  vt  omgive,  omringe;  a  town  ~ed 
by  hills;  a  plain  ~ed  with  [af  ]  mountains,  environment 
[-mant]  Omgivelse  c,  Omgivelser  pi ;  the  nearest  ap- 
proach to  an  art  .  [kunstneriske  Omgivelser]  was 
enjoyed  by  John  Linnell,  whose  father  was  a  picture 
dealer,  environs  [en'vairanz,  'enviranz]  Omgivelser  pi, 
Omegn  c;  the  ~  of  a  city. 

envoy  ['envoi]  Envoye,  Sendemand  c  af  2den  Klasse ;  t 
Efterskrift  n.  envoyship  Envoy6post  c. 

envy  ['envi]  vt  misunde,   p  vaere  avindsyg  paa.    envy 

1  We  now  use  two  words,  entrees  and  entremets, 
the  former  being  meats  handed  round  between  the 
main  dishes,  and  the  latter  being  sweet  made-dishes. 
E.  C.  Brewer,  Phrase  and  Fable. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse^  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  ht«t;  [a']  hwrt;  [a]  inner; 


enw 


307 


eps 


['envij  s  Misundelse,  p  Avindsyge  c;  Miss  R  was  the 
_  of  her  friends,  var  misundt  af  sine  Veninder,  var 
Genstand  f.  sine  Veninders  Misundelse;  tve  have  no  ~ 
for  [nserer  ikke  Misundelse  mod]  our  neighbours; 
with  an  eye  of  -  med  misundelige  0jne,  med  Mis- 
undelse. 

enwrap  [en'rap]  vt  hylle,  indhylle;  forvikle. 

Eolian  [i'o«ljan],  se  JEolianl  Eolic  [i'alik]  aeolisk, 
esp  om  Sproget.  Eolus  [Tolas]  myth  jEolus,  Vindenes 
Gud. 

eon  ['i-an]  s,  se  ceon! 

Eos  ['i'dsj  Eos,  Morgenr0de  c. 

Eothen  ['roj>en].  Egl  0stenfra,  Fra  ester,  Fra 
Osterland.  Titelen  p.  en  1844  udkommen  Bog  af 
A.  W.  Kinglake. 

epact  ['I  pakt,  'ep-]  ast  Epakter  pi,  Tilskudsdage  pi, 
esp  Maanens  Alder  v.  Aarsskiftet. 

eparch  ['epa  ek]  Epark,  (graesk)  Provinsguvern0r  c. 

epaulement  [e'pa'lmant]  fort  Epaulement,  Skulder- 
vsern  n. 

epaulette  ['epolet]  ^  Epaulet(te);  ~d  forsynet  med 
Epauletter,  epauletteret. 

epergne  [i'pa'n]  (Blomster-,  Frugt)vase  c. 

ephemera  [e'femara]  path  Endagsfeber  c;  ent  D0gn- 
insekt  n,  D0gnflue  c.  PI  ephemerae  [-ri1].  ephemeral 
[-rel],  ephemeric  [efi'merik]  d0gnvarig,  D0gn-.  Se 
ephemerous!  s  D0gnvsesen  n.  ephemeris  [e'femaris] 
(is.  Stjerne)dagbog ,  (astronomisk)  Aarbog  c.  PI 
ephemerides  [efi'meridi'z].  ephemerist  [e'femarist]  t 
Astronom;  Dagbogforfatter  c.  ephemeron  [e'femardn] 
D0gn-Insekt;  -Vsesen  n.  ephemerous  [-ras]  d0gnvarig, 
dagsvarig,  D0gn-,  efemer,  flygtlg,  forbigaaende. 

Ephesian  [e'fi-gan]  Efeser;  t  lystig  Broder,  glad  Sjsel  c; 
a  efesinsk.  Jvf  Diana!  the  youth  that  fired  the  , 
dome  o  :  Herostrat ;  the  _  matron  den  efesinske 
^Egtehustru :  som  trods  heftig  Sorg  over  sin  Mands 
D0d  snart  lod  sig  forf0re  af  en  menig  Soldat.  Se  f.  Eks. 
Disraeli,  Curiosities  (Stykket  Prior's  Hans  Carvel) 
og  Petronii  Satyricon  (Amsterdam  1669  p.  386  ff). 
Ephesns  ['efisas]  Efesus  n.  Jvf  sleeper! 

Ephialtes  [efi'alti'z]  Eflaltes;  path  Mare  c,  Mare- 
ridt  n. 

ephod  ['efad]  (J0depraests)  Skulderklaede  n. 

ephor  ['efa,'9,  'efa]  gr  antiq  Efor  c,  en  spartansk 
Magistral.  PI  ogs.  ephori  ['eforaij. 

Ephraim  ['i'fraim]  Efraim. 

epic  ['epik]  episk;  s  Epos,  episk  Digt  n. 

epicene  ['episi'n]  gr  epic0n,  af  begge  K0n. 

epicure  ['epikjua]  Epikuraeer  c.  Ogs.  fig.  epicurean 
[epikju'rran]  epikuraeisk;  s  Epikurseer  c.  Ogs.  fig. 
epicureanism  [-izm],  epicurism  ['epikjurizm]  Epikurae- 
isme  c.  epicurize  f'e'pikjuraiz]  m  epikuraeisere,  leve  i 
Vellevnet.  Epicurus  [epi'kjuaras]  Epikur  c;  the  fattest 
hog  in  Epicurus'  sty, 

epicycloid  [epi'saikloid]  geom  Epicykloide  c. 

epidemic  [epi'demik]  epidemisk,  omgaaende,  som  gaar 
p.  Omgang;  s  Epidemi,  (Land)farsot  c;  an  .  of  fever 
en  Feberepidemi. 

epidermis  [epi'da'mis]  Epidermis,  Overhud  c. 

epigastric  [epi'gastrik]  anat  epigastrisk,  Overlivs-. 

epigenesis  [epi'dgenisis]  geol  Epigenesis  c,  Tilbliven 
v.  flere  Krsafters  Faallesvirksomhed  [metamorphism]. 
Mods.:  Evolution,  Udvikling. 

epiglottis  [epi'glatis]  anat  Strubelaag  n. 

epigones  ['epigounz],    epigoni  [e'pigonai]  pi  Epigoner. 

epigram   ['epigram]  Epigram  n.     epigrammatic    [epi- 


gre'matik]  epigrammatisk.  epigraph  ['epigra'f]  Indskrift 
c;  Motto  n. 

epilepsy  ['epilepsi]  path  Faldsyge,  faldende  Syge, 
Epilepsd,  p*  ogs.  Nedfaldssyge  c,  Fang  n.  epilept 
['epilept]  \  Epileptiker  c;  Miss  Boffkin's  warning 
letter  on  the  "wretched  epilept".  Kipling,  Depart- 
mental Ditties  13.  epileptic  [epi'leptik]  epileptisk;  s 
Epileptiker  c;  Middel  n  mod  Epilepsi. 

epilogue  pepilag]  Epilog,  Slutnings-Tale  c,  -Digt  n. 
epiloguize  [i'pilogaiz]  vi  fremsige  en  Epilog;  vt  fremsige 
(.  . .  tilfeje)  som  Epilog. 

Epiphany  [i'pifani]  s:  the  _  Helligtrekonger  c;  the 
6th  January  is  the  feast  of  the  _;  fourth  Sunday 
after  the  _. 

epiphora  [e'pifora]  med  Ojenflod  n. 

epiphyte  ['epifait]  ^  Luftplante,  Snylteplante  c. 

Epirot(e)  Opirat,  -out]  Epirot  c.  Epirus  [i'pairas] 
Epirus  n;  a  famous  oracle  in  _. 

episcopacy  [i'piskopasi]  Episkopal system  n,  biskoppe- 
lig  Forfatning  c.  episcopal  [i'piskopal]  episkopal,  bi- 
skoppelig;  the  religion  of  Denmark  and  of  Norway  is 
Episcopal  Lutheran,  evangelisk  luthersk;  „  seat  Bispe- 
stol.  episcopalian  [ipisko'peiljan]  biskoppelig,  episkopal; 
s  Episkopaler  c.  episcopalianism  [-izm]  episkopal  For- 
fatning c,  biskoppeligt  Kirkestyre  n. 

episode  ['episoud]  Episode,  Mellemhandling,  F  Afstikker 
c.  episodic  [epi'sadik]  episodisk. 

epispastic  [epi'spastik]  med  blaeretrsekkende  (Middel, 
Traekmiddel  n). 

epistle  [i'pisl]  Epistel,  Skrivelse;  rel  Epistel  c.  episto- 
larily  [i'pistolarili]  ad  skriftlig,  per  Brev.  epistolar(y) 
[i'pistola(ri)]  Brev-,  skriftlig,  brevlig;  .  writing  Brev- 
skrivning;  Brevstil  c.  epistoler  s,  se  epistoller!  epistolet 
[i'pistolet]  lille  (*liden)  Epistel,  lille  (*liden)  Skrivelse 
c.  epistoller  [i'pistola]  rel  Oplaeser  c  af  Epistelen;  the 
Epistoller  was  the  bishop  of  Liverpool,  and  the 
Gospeller  the  bishop  of  London.  The  Westm.  Gas. 

29/6   1893. 

epitaph  ['epita'f]  Epitaf  n,  Gravskrift  c. 

epithalamium  [epij^a'leimjam]  Bryllupsdigt  n. 

epithelial  [epi'Jn'ljal]  a;  _  cancer  Hudkrseft.  epi- 
thelium [epi'>Hjam]  anat  Epitel  n,  fin  Overhud  paa 
Slimhinderne. 

epithet  ['epib6t]  Adjektiv,  Tillaagsord,  Epitet  n  [til 
of];  the  -  of  the  [Tilnavnet  den]  Heroic,  epithetic 
[epi'J>etik]  adjektivisk;  epitetrig,  rig  p.  Tillaegsord. 

epitome  [i'pitami]  Udtog  n;  an  ~  of  everything  [alt] 
honourable  and  elevated;  tell  her  history  in  ~.  epi- 
tomist  [-mist]  Udtogsforfatter  c.  epitomize  [-maiz]  vt 
bringe  i  Udtog,  forfatte  et  Udtog  af,  forkorte. 

epizoon  [epi'2Oudn]  Epizoon,  Snyltedyr  n.  PI  ogs. 
epizoa.  epizootic  [epizo'atik]  Snyltedyr-;  epidemisk 
blandt  Dyr;  s  Kvaegsyge,  Kvaagpest,  Epidemi  c  blandt 
Dyr.  epizooty  [epi'zouoti]  Kvaegsyge,  Kvsegpest,  Epidemi 
c  blandt  Dyr. 

epoch  ['epdk,  'i'pdk]  Epoke  c,  iriaerkeligt  Tidspunkt 
el.  Tidsrum; making  epokeg0rende. 

epode  [fepoud]  Epode  c:  en  Odes  sidste  Del;  Slags 
lyrisk  Digt. 

eponymous  [e'panimas]  eponym,  navngivende,  efter 
hvem  noget  kaldes  el.  er  opkaldt.  Is.  om  mytisk  Per- 
son, Helgen  &c,  eller  om  Embedsmand;  the  -  hero  of 
the  play;  the  ~  magistrate,  at  Athens,  gave  his  name 
to  the  year;  the  -  saint  of  the  place. 

epopee  ['epopi']  Epos;  Emne  n  for  et  Epos,  epopoeia 
[epo'pi'ja]  Epos  n. 

Epsom     ['epsam]    Epsom   n,    en   Flsekke   i   Surrey, 


[e«]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [f]  she;  [z]  measure;  [q]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  (a]. 

20* 


eqa 


308 


ere 


3  Mil  sydsydv.  for  London,  m.  Englands  sterste  aarlige 
Hesteveeddeteb,  the  Derby  (Day),  midt  i  Maj.  To  Dage 
senere  the  Oaks;  ~  salts  Epsomersalt,  engelsk  Salt  n. 
Sal  anglicum  s.  amarum. 

equability  [i'kwa'biliti,  ek-]  Jsevnhed,  Ligelighed  c. 
equable  [Tkwabl,  'ek-J  jaevn,  ligelig;  an  _  [jaevn(t)]  cli- 
mate, mind,  temper,  warmth,  equably  ad  jsevnt,  lige- 
lig. equal  ['i'kwalj  lige;  jaevn,  ligelig;  upartisk,  ret- 
faerdig.  Jvf  emergency!  .  altitudes  &  korresponderende 
Etejder,  i  Navigation  &c;  an  ~  mind  et  jsevnt  Sind;  _ 
temperament  f  ligesvsevende  Temperatur;  other  things 
(being)  ~  under  forresten  lige  Forhold  (el.  Omstaendig- 
heder,  Vilkaar);  when  there  is  an  ~  vote  naar  Stem- 
merne  staar  (el.  naar  lige  staar  mod)  lige;  _  to  the 
occasion  or  thing  Stillingen  voksen;  ikke  forknyt;  she 
felt  herself  _  [staerk  nok]  to  it;  he  will  not  be  _  to 
[stserk  nok  (el.  istand)  til  at]  attending  the  review. 
equal  ['i  kwal]  Lige,  Ligemand  c;  had  no  ~,  ikke  sin 
Lige;  he  has  not  his  _  for  or  in  ban  bar  ikke  (el.  ban 
s0ger)  sin  Lige  i . . . ;  produce  his  (. . .  its)  ~  opvise 
Magen.  equal  [Tkwal]  vt  mat  vaere  lig  (el.  aekval) 
med;  fig  kunne  maale  sig  med;  in  keenness  of  observa- 
tion he  has  been  -led,  bar  ban  baft  sine  Ligemsend, 
staar  ban  ikke  uopnaaet.  equality  [i'kwaliti]  Ligbed; 
Jsevnhed,  Ligelighed;  Ligeberettigelse,  Ligestillethed, 
Ligestilling,  Jsevnlighed,  Jsevnstillethed  c;  be  (place, 
put)  on  an  _  staa  (stille)  p.  b'ge  Fod,  staa  (stille)  som 
j33vnlige.  equalization  [i'kwalai'ze'/an]  Udjsevning;  Lige- 
stillelse  c.  equalize  f'rkwalaiz]  vt  udjaevne,  fordele 
jsevnt  el.  ligelig;  stille  lige,  stille  (el.  ssette)  p.  lige  Fod. 
equally  ['i'kwali]  ad  jaevnt,  ligelig;  lige,  ligesaa,  i  lige 
Grad  [as];  his  .  [lige,  ligesaa]  famous  brother;  ~  good; 
the  -  handsome  Englishman;  other  causes  «  im- 
portant; his  clothes  were  shabby,  though  not  all  ~  so, 
sk0nt  ikke  alle  ligemeget;  on  a  scale  ~  costly  and 
judicious  i  en  lige  saa  kostbar  som  forstandig  Maale- 
stok;  a  companion  _  guilty  with  himself,  der  var  lige- 
saa bredefuld  som  ban;  value  _  skatte  (el.  ssette)  lige 
h0jt.  equanimity  [i'kwa'nimiti]  jaevnt  Sind  n,  Sindslige- 
vsegt,  Sindsro  c;  with  _  med  (et)  jsevnt  Sind.  eqnan- 
imonsly  [i'kwanimasli]  ad  med  (et)  jsevnt  Sind. 
Thackeray,  cit.  af  Annandale.  equate  [i'kwe't]  vt  ud- 
jaavne,  reducere  til  et  Middeltal.  equation  [i'kwei/an] 
mat  Ligning  c;  ~  of  time  Tids-Jsevning,  -^Ekvation 
c.  equator  [i'kweHa,  -t&-»]  «:  the  ~  ^Ekvator  c; 
cross  [passere]  the  -..  equatorial  [i'kwa'taVrial]  a  sekva- 
torial;  s  ^Ekvatorial  n. 

equer(r)y  ['ekwari,  i'kweri]  Staldmester;  Hofstald- 
mester  c  [~  in  ordinary],  equestrian  [i'kwestrian] 
Ride-,  Rytter-;  ridende;  -  performer  (Kunst)berider  c; 
_  statue  Rytterstatue.  equestrian  Rytter;  Rytterske  c. 
equestrianism  [-izm]  Ridning,  Ridekunst  c.  equestrienne 
[i'kwestri'en]  (Kunst)beriderske  c. 

equiangular  [i-kwi'angjula]  ligevinklet.  equidistant 
[-•distant]  i  lige  Afstand.  equilateral  [-'lateral]  lige- 
sidet.  equilibrate  [-'laibre't]  vt  bringe  (. .  .  holde)  i 
Ligevsegt.  equilibration  [-lai'bre'/an]  (Tilvejebringelse 
af)  Ligevsegt  c.  eqnilibrious  [-'librias]  ligevsegtig,  ba- 
lancerende.  equilibrist  [i'kwilibrist;  i'kwi'laibrist]  Ekvi- 
librist,  Balancekunstner,  Luftspringer  c.  equilibrium 
[i-kwi'libriam]  Ligevsegt,  Balance  c. 

equine  [Tkwain]  Heste-,  Hest-,  som  h0rer  t.  Heste. 

equinoctial  [i'kwi'nak/al,  ek-]  ast  sekvinoktial,  Jaevn- 
d0gns-;  s  Jsevnd0gnsstorm  [„  gale];  Jaevndegnslinie 
/-  line];  Himmelens  ^kvator  c.  eqnlnoctially  [-/ali] 
ad  i  Retning  af  Jaevnd0gnet.  equinox  ['i'kwinaks,  'ek-] 
Jsevnd0gn  n. 


equip  [i'kwip]  vt  udruste,  udstyre,  ekvipere.  equipage 
['ekwipidg]  Udstyr  n,  •  Udstyrelse,  Udrustning,  Ekvipe- 
ring;  Ekvipage  c,  Rejsetilbeh0r  n;  riding  .  Ridetej  n. 
equipment  [i'kwipmant]  Udstyr  n,  Udstyrelse,  Udrust- 
ning, Ekvipering  c. 

equipoise  [Tkwipoiz]  Ligevsegt,  Balance  c;  throw  him 
from  his  _  bringe  ham  ud  af  Ligevsegten.  equipoise 
['i-kwipoizj  vt  opveje,  vsere  Modvsegt  til;  holde  i  Lige- 
vsegt. equipollent  [i'kwi1  patent]  ligegaeldende.  equl- 
ponderance  [i'kwi'pandarans]  Ligevsegt  c.  equiponderant 
[-ant]  ligevsegtig,  balancerende.  equiponderate  [-e't]  vt 
veje  lige  med,  veje  op  imod,  opveje,  balancere.  equl- 
ponderous  [-as]  ligevsegtig,  balancerende.  equitable 
j'ekwitabl]  (ret  og)  billig;  upartisk,  retfaerdig.  equitably 
[-bli]  ad  efter  Ret  og  Billighed;  upartisk,  retfserdig. 

equitation  [ekwi'te^an]  ^  Ridning  c. 

equity  f'ekwiti]  (Ret  og)  Billighed  [justice  and  „]; 
jur  Billighed,  ^quitas  c;  «  of  redemption  Indl0s- 
ningsret  c;  in  -  billigvis;  efter  Billighedsret ;  court  of 
_  Billighedsdomstol.  equiralence  [i'kwivalans]  lige  (el. 
modsvarende)  Vserd,  Vederlag  n;  lige  Kraft  el.  Magt  c. 
equivalent  [-ant]  ligevserdig,  ligevsegtig,  ligegseldende, 
modsvarende;  be  ~  to  bl.  a.  modsvare  vt;  it  would  be 
-  to,  esp  det  vilde  vsere  det  samme  (el.  betyde  saa- 
meget)  som  . .  .,  som  at ...  equivalent  Vederlag,  ogs. 
chem  JEkvivalent  M;  give  an  -  for...;  three  -s  of 
hydrogen,  equivocal  [i'kwivokl]  tvetydig,  orakelmses- 
sig.  equivocate  [i'kwivokeH]  vi  tale  tvetydig,  afgive 
Orakelsvar,  saette  sine  Ord  p.  Skruer,  *ogs.  blande 
Kortene  bort.  equivocation  [ikwivo'ke'/an]  tvetydig  (el. 
Tvetydighed  i)  Tale  c,  Orakelsvar  n  &  pi.  equivocator 
[i'kwivoke'ta]  (sproglig,  Sprogets,  Talens)  Balance- 
kunstner c,  Orakel  n.  equivoque  [Tkwivouk,  'ek-]  Tve- 
tydighed c,  tvetydigt  Udtryk  n;  tvetydig  Tale,  dobbelt 
Betydning  c ;  "0,  it's  plain  as  the  nose  in  your  face", 
said  Mrs.  Hackit,  unreflectingly,  not  perceiving  the  _ 
of  [det  tvetydige  i]  her  comparison:  Eliot,  A.  Barton; 
the  -  between  faith  and  intellectual  satisfaction  or 
insight.  Coleridge. 

equivorons  [i'kwivoras]  heste(k0d)spisende. 

era  ['iare]  ^ra  c,  Tidehverv  n.  Jvf  inaugurate!  form 
(mark)  a  new  ~  danne  (betegne)  en  ny  ^ra. 

eradiate  [i're»die«t]  vi  udstraale.  eradiation  [ire'di'ei- 
/an]  Udstraaling;  Glans  c. 

eradicate  [i'radikeU]  vt  oprykke  (m.  Rod) ;  udrykke; 
ogs.  fig  udrydde;  small  tweesers  for  eradicating  [ud- 
rykke] hair,  eradication  [iradi'keVan]  Oprykkelse,  &c; 
Udryddelse  c.  eradicative  [i'radikativ]  udryddende;  med 
radikal,  om  Lsegemiddel.  eradicator  [i'radikeUa]  Op- 
rykker;  Udrydder  c;  corn  _  Ligtornmiddel  n. 

erasable  [i're^abl]  som  kan  raderes.  erase  [i'rete]  vt 
udradere,  udskrabe;  udslette.  erasement  [-mant]  Ud- 
radering;  Udslettelse  c.  eraser  [i're^a]  Raderer;  Ud- 
sletter;  Raderkniv  c;  Rad^rgummi  n  [indiarubber  (or 
ink)  ~].  erasion  [i're'gan]  s,  se  erasement! 

Krastian  [i'rastjan,  -t/an]  Erastianer  c.  erastianism 
[-izm]  Erastianisme  c,  Beksempelse  af  Kirkens  Selvstyre. 

erasure  [i're'ga]  Radering;  Udslettelse,    F  Slettelse  c. 

Erato  f'eratou]  myth  Erato. 

'ere  [ia]  ad  p  her  [here];  this  ~  chum  of  mine  denne 
hersens  Kammerat  af  mig,  *denne  herre  Kameraten 
min.  ere  [se-aj  cj  hst  &  poet  forinden,  f0r(end).  ere  [se  a] 
prcep  forinden,  f0r;  «  long  inden  kort  Tid  (*ogs.  inden 
kort),  om  ikke  lang  Tid;  ret  nu;  -  now,  ~  this  allerede 
f0r,  f0r  denne  Dag.  ere  [se-a]  ad  poet  nogensinde 
[e'er,  ever];  as  bright  as  _  in  glory  fell. 

Erebus  f'eribas]  myth  Erebus  c;  Erebus  n. 


[a-  i1  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


ere 


309 


eru 


erect  [i'rekt]  opret;  ret,  rank,  f  strunk;  fig  fast, 
standhaftig ;  staaende,  bestaaende ;  with  head  _  med 
10ftet  Pande;  ~  as  a  dart  ravret,  ogs.*  rank  (el.  ret) 
som  et  Lys,  *strag  som  en  Stage;  he  grew  _  [blev  ret 
i  Ryggen]  at  the  thought;  stand  ~  staa  rank;  stramme 
sig  op.  erect  [i'rekt]  vt  rejse,  oprejse;  opf0re  [en  Byg- 
ning  a  building] ;  opkaste  [Batterier  batteries] ;  fig  op- 
rette  [en  Censur  a  censorship  of  the  press],  grunde. 
Jvf  memory!  erecter  [-a]  Rejser,  Oprejser  &c;  Opretter, 
Grundlsegger  c.  erectile  [i'rektil]  anat  rejsbar,  istand  t. 
at  rejse  sig  el.  staa  (opret),  erektil;  ncevus,  or  ~  tumor, 
popularly  known  as  mother's  mark:  Globe  Encyclo- 
pedia; .  tissue,  erectility  [i'rek'tiliti]  Rejsbarhed,  Erek- 
tilitet  c.  erection  [i'rekjan]  Rejsning;  Opf0relse;  Op- 
kastelse;  fig  Oprettelse;  cone  Opbygning;  cone  Bygning  c, 
Bygvserk  n;  canvas  ~s  Telthytter,  sterre  Telte;  deck  ~s 
&  Opbygninger  p.  Dsek.  crective  [i'rektiv]  rejsende, 
Rejse-.  erector  [i'rekta]  Grundlsegger;  Bygherre  c. 

eremacausis  [erima'ka'sis]  langsom  Forbrsending  c 
under  Tilstedevserelse  af  Luft  og  Vand  og  ledsaget  af 
en  Slags  Gsering.  H.  W.  Elliot,  An  Arctic  Prov- 
ince 443. 

eremite  ['erimait]  git  Eremit  c  [hermit],  eremitic 
[eri'mitik]  eremitmsessig,  Eneboer- ;  he  embraced  the  ~ 
life.  Kingsley,  Hypatia  II  326  T. 

Eretrian  [i'ri'trian]  eretrisk;  the  „  bull. 

erenhile(s)  [8e'a'hwail(z)]  ad  git  nylig,  nys;  the  con- 
tempt with  which  the  Jew  was  erewhile  treated.  The 
Daily  News  21  Decbr.  1877. 

erf  [9-f]  (Jord  til)  Have  c,  i  Kapkolonien,  aim.  ca. 
I'/a  Acre.  PI  erfen. 

ergo  ['a-gou]  (lat.)  ad  altsaa. 

ergot  ['9'gdt]  vet  Spore,  p.  Hest;  ^  Meldr0jer,  Rug- 
drenger  c,  Drog  (n?),  Moderkorn  n,  ogs.*  Meldr0je, 
*Bogne  c :  Claviceps  purpurea,  Secale  cornutum  [spur- 
red rye],  ergotism  ['a'gotizm]  Meldr0jesyge,  Krillesyge, 
Ergotisme,  Rafani  c.  ergotism  ['a'gotizm]  Disputeresyge 
c;  Rethaveri  n.  Lucas.  Wenstr0m. 

Eric  ['iarik,  'erik]  Erik. 

Erie  ['iarij  Erie  n. 

Erigena  [e'ridgina]  Irlsender,  Ire  c,  som  Led  i  det 
Navn  John  Scotus  (or)  _. 

Erin  ['iarin,  'erin]  poet  Erin,  Irland  n. 

erin(n)ys  [i'r(a)inis]  myth  Erinnys,  Furie  c. 

eriometer  [eri'amita]  Uldmaaler  c. 

Erith  ['iari]>]  Erith  n,  et  natursk0nt  Sted  nedenfor 
Woolwich. 

Eriran  ['erivan]  Erivan  n,  By  i  Transkaukasien. 

Erl  King  ['al  kii]]  (t.)  Ellekonge,  Elverkonge  c. 

Erminage  ['oininidgj;  „  Street  Erminagevej,  en  af  de 
fire  store  romerske  Landeveje  i  England. 

ermine  ['a-min]  200  Hermelin,  stor  Vsesel,  Lsekat, 
(p.  Fyn:)  den  k0nne,  *R0skat  c:  Mustela  erminea; 
Hennelin(skind)  n.  I  sidste  Fald  ogs.  som  Betegnelse 
f.  Dommervserdighed  &c.  ermined  ['a'mind]  hermelin- 
klsedt. 

ern(e)  [a-n]  sc  0rn;  esp  Fiske0rn  c  [osprey]. 

Ernani  [sea'na'ni]  Ernani,  en  R0verh0vding. 

Ernest  fa-nest]  Ernst. 

erode  [i'roud]  vt  taere  paa,  fortsere;  geol  udgrave,  om 
Brae,  om  Elv. 

Eros  ['iards]  Eros  c. 

erosion  [i'rougan]  Fortsering;  Krseft;  geol  udgravende 
Evne  el.  Virksomhed,  (Ud)gravning  c.  erosive  [i'rousiv] 
tserende,  sedende;  geol  (ud)gravende ;  the  _  action  of 
the  glacier. 

erotetic  [ero'tetik]  sp0rgende;  the  ~  method  by  which 


the  Greek  sage  used  to  extort  the  truth  from  his 
reluctant  opponent.  Hampden,  hos  Murray. 

erotic  [e'ratik]  erotisk  (Digt  n);  -  song. 

erototheogonic  ['erotojn'o'ganik]  erototeogonisk ;  the 
famous  „  chorus  of  Aristophanes' s  birds.  C.  Kings- 
ley,  Yeast  p.  16  T.  Se  A's  Aves,  Vers  676-800. 

erpetology  [a'pi'talodgi]  Herpetologi,  Krybdyrlsere  c. 

err  [a-]  vi  forvilde  sig;  flakke  om,  vanke  (hst  irre) 
om;  fejle,  tage  fejl,  hst  irre;  forsnakke  sig.  Jvf 
company!  to  ~  [fejle]  is  human. 

errand  ['erand]  ^Erinde  n.  Jvf  a  bound!  do  _s  ud- 
rette  Grinder;  be  doing  somebody  else's  ~,  figurlig: 
gaa  andres  .^rinde;  run  ~s;  run  of  (or  on)  my  ~s  10be 
^Erinder  f.  mig;  two  or  three  who  were  out  on  [i]  the 

same  _  as  themselves; boy  Bydreng,  *Visergut,  prov 

L0bergut;  ^Erindsvend,  f  &  poet  Gangerpilt  c;  — girl 
Pige  som  gaar  ^Grinder,  *Viserpige  c;  -man  Bud  n,  git 
^Erindsvend  c. 

errant  ['erant]  (om)vandrende,  (om)strejfende.  Jvf 
knight!  errantry  ['erantri]  (Om)vandren,  Omstrejfen  c, 
Vandringer  pi.  errata  [e'rejta]  pi  Trykfejl.  Af  erratum. 
erratic  [e'ratik]  omflakkende,  omvankende,  (om)van- 
drende,  (om)strejfende;  geol  Flyt-,  Vandre-,  erratisk; 
fig  ekscentrisk,  original,  underlig;  -  block;  ~  erysipelas 
Vandrerosen;  -  gravel  Rullesten  c  coll',  ~  star  Vandre- 
stjerne.  erratum  [e'reitam]  Trykfejl  c.  PI  errata. 

errhine  ['erain]  a  som  opsnuses  (gennem  Nsesen);  s 
Nysemiddel  n. 

erring  ['a'rirj;  'er-]  a  vildfarende.  erroneous  [e'rounjas] 
fejlagtig,  vrang,  vildfarende;  „  inference,  ogs.  Fejl- 
slutning;  _  notions,  ogs.  Vrangforestillinger.  errone- 
ously ad  fejlagtig,  v.  en  Misforstaaelse.  error  ['era] 
Vildfarelse,  Fejltagelse,  Fejl  c;  Fejlgreb  n;  &  (Krono- 
meters,  Urs)  Stand  c;  it's  worth  the  whole  bob,  and  no 
_  p  det  er  sikkerlig  sin  Krone  vserd.  Aim:  and  no 
mistake;  _s  excepted,  i  Handelsspr.  med  Forbehold  af  Fejl 
og  Udeladelser,  S.  E.  &  O.  Jvf  E.  E.!  ~  in  calculation 
Fejlregning,  Regnefejl  c ;  an  ~  in  judgment  et  urigtigt 
Sk0n,  et  Fejlsyn,  en  Uforstandighed ;  _  in  syntax  syn- 
taktisk  Fejl;  ~  of  chronometer  Kronometerstand;  in  (or 
under  an)  .  ved  en  Misforstaaelse;  fejlagtig;  be  in  ~ 
fejle,  svseve  i  (en)  Vildfarelse;  tage  fejl  [heri  respecting 
this,  in  supposing . . .] ;  allow  you  to  remain  in  _  lade 
Dem  blive  i  denne  Vildfarelse;  the  extraordinary  -s 
of  [Forsyndelser  mod]  taste  and  good  sense  into  which 
Mr.  Kinglake  occasionally  descends;  if  found  free  of 
-s  efter  Rigtigtfindende;  Comedy  of  Errors  (Shake- 
speares)  Tvillingerne ;  on  November  1840  three  vessels, 
under  a  similar  ~,  [der  svaevede  i  en  lignende  Vild- 
farelse] were  lost  in  the  roadstead. 

Erse  [a-s]  ersisk,  gaelisk,  i  de  skotske  H0jlande. 

ersh  [a1/]  prov  agr  (Korn)stub  c  [stubble  of  grain]. 

Erskine  ['a'skin]  s. 

erst  [a'st]  ad  git  &  poet  f0rst;  tilforn.  Andre  F.,  - 
archbishop  of  Bourges.  erstwhile  ['a-sthwail]  ad  git 
tilforn,  fordum;  a  fordums,  tidligere;  in  the  .  cool  re- 
cesses of  the  garden.  Author  of  Molly  Bawn,  A 
Modern  Circe  II  148  T;  the  ~  Terror  of  Pillsbury 
Bend.  Chambers's  J.  1894  778*. 

ernbescenee  [eru'besans]  Redmen  c.  erubescent  [-ant] 
r0dlig,  rod;  r0dmende. 

eruetation  [irAk'te'/an]  Opst0d  [ructation];  St0d ;  Ud- 
brud  n. 

erudite  ['er(j)udait]  Iserd.  erudition  [er(j)u'di/an] 
Lserdom  c. 

eruginons  [i'ru'dginas]  kobberagtig;  irret. 

erupt  [i'rApt]  vi  geol  vsere  i  (el.  have)  Udbrud.    erup- 


[e*]  hate;  [o«]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  <Wn;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  aing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


ery 


310 


esq 


tion  [i'rAp/an]  geol  Udbrud;  &&fig  Udfald;  path  Udslset 
n;  an  .  of  lava  from  a  volcano;  an  ~  of  armed  men; 
aU  Paris  was  quiet,  to  gather  fresh  strength  for  next 
day's  ~.  eruptive  [i'rAptiv]  udbrydende,  frembrydende ; 
path  Udslags-,  forbundet  m.  Udslaet;  geol  vulkansk, 
hidrorende  fra  vulkanske  Udbrud,  eruptiv;  ~  rocks;  ~ 
diseases,  esp  Udslagssygdomme. 

eryngo  [i'rirjgou]  $  Eryngium;  Mandstro  c:  Eryngium 
maritimum  [sea  holly]. 

erysipelas  [eri'sipilas]  path  Rosen  c.  erysipelatons 
[erisi'pelatas]  erysipelatoles,  rosenagtig.  Erjthrea  [eri- 
'{?ri'a]  Erytrea  n,  en  it.  Koloni  v.  Det  r0de  Hav.  ery- 
threan  [-an]  red.  Kun  i  Forb.  the  Erythrean  Sea  Det 
rode  Hav.  erythrocyte  [e'rij>rosait]  Erytrocyt  c  &  n, 
rodt  Stof  i  Blodet. 

Esau  ['rsaV]  Esau;  the  voice  is  Jacob's  voice,  but  the 
hands  are  the  hands  of  ~. 

escalade  [eska'leid]  &  Eskalade,  Storm  c  (med  Stiger); 
vt  eakaladere,  storme  (m.  Stiger). 

esca(l)lop  [e'skalap,  e'skalap]  Kammusling  c:  Pecten; 
runde  Udskseringer,  Tunger  pi  [scallop]. 

escnpable  [e'ske'pabl]  undgaaelig.  escapade  [eska'pe'd] 
Spaend  bagud,  (Rests)  Kast  n;  fig  gal  Streg;  esp  (ube- 
vidst)  Bommert,  Dumhed  c.  escape  [e'ske'p]  vt  und- 
komme  fra,  slippe  (bort)  fra,  undgaa;  slippe  for;  gaa 
af  Minde ;  undgaa  0:  ikke  heres  el.  mserkes ;  a  certain 
vacillation  in  the  tone  of  her  voice  which  did  not  ~ 
me,  som  ikke  undgik  mig;  it  ~d  me,  ogs.  det  slap  mig 
ud  af  Munden ;  you  shan't  ~  me  p  ogs.  du  skal  ikke 
gaa  Rain  forbi !  it  quite  ~d  my  memory  [er  ganske 
gaaet  mig  af  Minde]  in  these  terrible  events,  escape 
[e'ske'p]  vi  undkomme,  komme  (el.  slippe)  bort,  F* 
komme  sig  bort  el.  undaf;  flygte,  und!0be,  undvige; 
chem  undvige;  laekke  (ud),  om  Gas;  slaa  (el.  staa)  ud, 
om  Lue,  om  R0g;  slippe  (el.  sive)  ud,  om  Hemmelig- 
hed  &c.  Jvf  abroad!  the  gas  was  escaping  very  much; 
~  alive,  with  his  life,  with  their  lives  komme  (el.  slippe) 
levende  derfra,  komme  (el.  slippe)  derfra  m.  Livet;  ~d 
safely  ashore  slap  heldig  iland;  _  [slippe]  with  impris- 
onment, escape  [e'ske'p]  Undslippen,  Undkomst;  Flugt 
(undert.  Undflugt),  Undl0beu,  Undvigelse;  chem  Und- 
vigen;  Utsethed,  Laek,  esp  af  Gas;  dmp  (Dampens)  Slip- 
ning;  (Brand)stige ;  arch  Apofyge  c,  S0jles  Begyndelse 
over  Basis;  the  easiest  ~  from  [Udvej  af]  dangers  and 
difficulties;  a  great  ~  en  farefuld  Redning;  a  narrow 
_.  en  kneben  Frelse;  there  is  no  ~  is.  du  slipper  ikke, 
*ogs.  du  maa  til;  du  skal  til!  was  there  no  _?  var  det 
ikke  muligt  at  slippe?  I  have  had  an  ~  jeg  er  sluppet 
heldig;  /  have  had  a  narrow  ~  (of  my  life)  jeg  bar 
undgaaet  en  overheengende  (Livs)fare,  p  jeg  slap  med 
N0d  og  nseppe,  *ogs.  det  var  saavidt  jeg  slap  (m.  Livet); 
make  his  -  komme  bort,  p*  ogs.  komme  sig  vsek  (el. 
undaf);  undvige,  undlebe,  flygte.  escapement  [e'ske'p- 
mant]  Hem(me)v8erk,  ogs.*  Echappement  n,  Gang  c,  i 
Ur.  escape-valve  dmp  Sikkerhedsventil ;  Bund-  el. 
Dsekselventil,  p.  Cylinder. 

Escara  [e'ska'ra]  p  baskisk  [Euscara]. 

escarp  [e'ska>ep]  v  fort  eskarpere.  escarpment  [-mant] 
(stejl)  Skraaning,  (brat)  Side;  fort  Skarpe  c  [scarp]. 

eschalot  [e/a'lat]  $  Skalotl0gc:  Allium  ascalonicum. 

eschar  ['eska-<»]  surg  Roe,  ogs.*  Skorpe,  paa  Saar; 
Eschara,  Brandskorpe  c.  eschara  ['eskara]  200  Eschara 
c,  en  Mosdyrslsegt.  escharotlc  [eska'ratik]  skorpesset- 
tende,  kaustisk,  aetsende. 

eschatology  [eska'taladgi]  theol  Eschatologi  c,  Lseren 
om  de  sidste  Ting,  om  D0den  &c. 

escheat  [es'tjrt]   jur  Hjemfald;    hjemfaldet  (*hjem- 


faldt)  Gods  n.  escheat  [es'tfl't]  vi  hjeinfalde;  vt  forbryde 
t  [forfeit];  overtage  som  hjemfaldet  (*hjemfaldt) ;  - 
to  (or  be  -ed  by)  the  Crown  hjemfalde  t.  Staten 

eschew  [es'tju-]  vt  fly,  sky;  ~  evil  sky  det  onde. 

Escobar  [esko'ba-a]  Eskobar,  en  sp.  Jesuit ;  fig  Skin- 
hellig,  Hykler  c. 

escort  ['esk&^t]  Eskorte  c,  ledsagende  Mandskab  n 
&c.  escort  [i'ska-et]  vt  eskortere,  ledsage. 

escritoire  [fr.,  'eskritwa-a]  Skatol  n,  Sekretaer  c. 

escuage  ['eskjuidg]  Escuage,  Ecuage,  Skjoldtjeneste, 
Rostjeneste  c,  en  Vassals  Pligt  t.  selv  at  g0re  Krigs- 
tjeneste  og  stille  et  Antal  Ryttere. 

Escnlapian  [eskju'le>pjan]  seskulapisk,  Lsege-;  -  snake 
^skulap - Slange ,  -Snog  c:  Elaphis  flavescens  s. 
JEsculapii.  Esculapios  [eskju'le^ids]  myth  &  fig 
jEskulap  c. 

esculent  ['eskjulant]  spiselig;  s  \  nt  spiseligt. 

Escurial  [eskuri'a'l]  s  geog  Escorial  n;  the  -  Eskorial 
n,  Eskurial(et). 

escutcheon  [e'skAtJan]  her  (Vaaben)skjold ;  (adeligt) 
Skjold;  Familievaaben ;  &  Navnebrset;  0  N0gleskilt, 
Laaseskilt  [scutcheon];  vet  Mselkespejl  n;  a  blot  in  his 
_  en  Plet  paa  bans  Skjold.  escntcheoued  [-d]  med 
Skjold. 

Eskimo  ['eskimo11]  Eskimo  c.  PI  Eskimo(s);  the  ~  are 
excellent  draftsmen  and  carvers. 

Esme  ['ezmi  ?]  Esme,  et  Kvindenavn. 

Esmond  f'ezmand]  Asmund,  *ogs.  Aasmund.  Isser 
Henry  ~,  en  ridderlig  Kavaler  i  Dronning  Annas  Tid, 
Helten  i  Thackerays  Roman  Esmond. 

esophagus  [e'safagas]  anat  Spiser0r  n  [gullet]. 

esoteric  [eso'terik,  ez-]  esoterisk,  hemmelig,  kun  (be- 
stemt)  f.  indviede;  videnskabelig,  Iserd,  h0jere.  Jvi 
acroamatic!  Modsat:  exoteric;  ~s  hemmelig  (el.  my- 
stisk)  Viden  c. 

espadon  ['espadan]  ^  Espadon  c,  Slagsvserd  n. 

espalier  [e'spalja]  (E)spalier  n.  espalier  [e'spalja]  vt 
(e)spaliere. 

esparto  [e'spa>8tou]  ^  (E)sparto,  Spartogrses  n:  Stipa 
tenacissima. 

especial  [i'spe/al]  saerlig,  speciel;  udmserket,  frem- 
ragende;  the  caliph  and  the  emperor  were  ~  [saerdeles 
gode,  specielle]  friends;  in  an  ~  manner  i  saerlig  (el. 
sser)  Grad.  especially  [i'spe/ali]  ad  specielt,  isser,  i  Saer- 
deleshed;  naermest,  navnlig  (da).  Tit  m.  samme  Bet. 
more  ~. 

espial  [e'spaial]  Spejden;  t  Spejder  c.  I  nogle  Forbb : 
hole  (point)  of  _  Kighul  (Udkigspunkt)  n;  Gabriel  with- 
drew front  his  point  of  ..  Thomas  Hardy,  Far 
from  the  Madding  Crowd. 

espionage  ['espianidg]  Spioneri  n,  Udspionering  c. 

esplanade  [espla'ne'd]  Esplanade;  Graesplaene  c;  Mark- 
brystvaern  n. 

espousal  [e'spauzal]  Trolovelse;  fig  Antagelse  [af  of], 
Tilslutning  c  [til  of];  ~s  Trolovelse  c;  Vielse  c.  espouse 
[e'spauz]  vt  bortgifte,  give  (tilasgte);  trolove  [med  to, 
with};  segte;  fig  antage  sig  [bans  Sag  his  cause};  antage, 
slutte  sig  til;  forsvare,  forfsegte;  for  before  night  I  hope 
to  be  ~d  to  [viet  til]  the  blessed  Jesus,  espouser  [-a] 
Forsvarer,  Forfaegter  c. 

esprit-de-corps  [fr.;  esprid(a)'ka'8]  Korpsaand,  Sam- 
fundsaand,  Klassef01else,  *ogs.  Kameratslighed;  Lavs- 
aand  (ogs.*  Laugsaand),  Kasteaand  c. 

espy  [e'spai]  vt  0jne;  faa  0je  paa. 

Esq.  [e'skwaia]  Hr.  Forkortet  af  esquire.  Anbringes 
bag  Navnet  i  Brevudskrifter  &c;  William  Brown,  - 
Hr.  W.  Bruun;  (i  Hotelspr.:)  W.  Bruun  ParticuUer. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


esq 


311 


est 


EsQuiniau(x)  ['eskimou]  Eskimo  c. 

esquire  [e'skwaia]  Skjoldbaerer,  Ridders  Folgesvend 
Vaabenskjoldbaerer,  Hand  af  Ridderklassen,  som  endnu 
ikke  havde  faaet  Ridderslaget ;  Godsejer  [squire]; 
Rentier,  Partikulier  c.  Jvf  Esq.! 

essay  ['ese1]  Fors0g  n;  Essay,  (mindre)  Afhandling  c; 
make  an  ~;  an  ~  towards  (or  in  aid  of)  a  grammar 
of  et  Fors0g  t.  en  Grammatik  over . . .  essay  [e'se»]  vt 
fors0ge;  pr0ve;  met  probere  [aim.  assay},  essayist 
['eseUstj  Essayist  c,  Forfatter  af  mindre  Af  hand- 
linger. 

esse  ['esi]  lat.  v.  vsere;  a  portrait  in  ~  et  Portrset  af 
vedkommende  som  ban  <fec  nu  er  eller  da  var;  his 
situation  in  ~  bans  nuvaerende  (.  .  .  daveerende,  *ogs. 
bans  havende)  Stilling. 

essence  ['esans]  Vaesen  n;  (udtrukken)  Kraft;  Essens  c 
[DraaberpZ;  (lugtende)  Vand  n].  Jvf  camphor!  ~  of 
asafetida  L0gdraaber;  .  of  beef,  _  of  meat  K0dkraft; 
it  was  the  ~  of  nonsense,  det  rene  (el.  vaerste)  Vr0vl, 
*ogs.  den  skaere  (el.  vserste)  Usans;  Jack  was  the  ~  of 
politeness,  H0fligheden  selv,  et  M0nster  p.  H0fligbed; 

-  of  smoke  Traeeddike,   F   R0g  c ;  in  its  (very)  -  i  sin 
(inderste)  Grund,  i  sit  (inderste)  Vaesen;  like  ghostly  ~s 
som  sp0gelseagtige  Vaesener,  som  Sp0gelser;   the  show- 
room lady  is  of  an  ~  per  se,  er  et  Vaesen  (el.   noget 
eget)  f.  sig.    essence  ['esans  J  vt  parfumere. 

Essenes  [e'si'nz]  rel  Essener,  Essaeer. 

essential  [t'sen/al]  vaesentlig  [for  to];  vigtig,  af  vae- 
sentlig  Betydning;  ~  difference,  ogs.  Vsesensforskel ;  ~ 
oil  aeterisk  Olie.  essential  noget  n  vaesentligt;  vaesent- 
lig Betingelse  c  [for  of];  Essentials  of  [Grundtraek  (el.  det 
vsesentlige)  af  den]  English  grammar;  in  all  (great)  -s 
i  alt  vaesentligt  (i  det  store  og  bele).  essentiality  [esen- 
/i'aliti]  Vaesentlighed;  Vigtighed  c.  essentially  [i'sen- 
Jali]  ad  vaesentlig,  i  sin  Grund,  overvejende;  _  different, 
ogs.  vaesensforskellig. 

Essex   ['estks]   Essex  n;   Essex  c;   _  lion  si  Kalv  c; 

-  stile  Graft  c. 

establish  [e'stablij]  vt  befaeste;  fastsaette,  bestemme, 
om  Lov  &c;  bevise,  godtg0re;  anlaegge,  grunde,  oprette; 
etablere,  oprette.  Jvf  established,  fact!  _  his  case 
bevise  sin  Paastand ;  «  the  fact  [ogs.  fastslaa,  konsta- 
tere]  that . . .;  her  friends  are  unable  to  ~  [bevise,  godt- 
g0re]  her  marriage;  a  regular  weekly  post  was  ~ed  en 
regelmaessig  . .  .  Postgang  oprettedes ;  »  a  servant  be- 
gynde  at  bolde  (*ogs.  anlaegge)  Tjener ;  see  her  happily 
~ed,  isaer :  faa  bende  vel  fors0rget ;  it  is  well  ~ed  [staar 
fast,  er  fastslaaet]  that ...;  whatever  was  at  the  time 
~ed  alt  i  Ojeblikket  (el.  det  t.  enhver  Tid)  bestaaende; 
-ed  by  usage  haevdet  v.  Brug(en);  v.  reft:  ~  oneself, 
i  Handelsspr.  &c  nedsaette  (el.  etablere)  sig;  esp  ^  saette 
sig  fast;  om  Kvinde :  blive  fors0rget.  established  [-/t]  a 
befaestet  <fcc.  Jvf  fact!  the  Established  Church  Stats- 
kirken;  an  ~  [gammel]  friend  of  the  family;  an  ~  [fast] 
institution;  the  -  [herskende]  religion;  an  -  [grund- 
faestet,  velbefaestet]  reputation;  an  ~  truth,  isaer :  et  Fak- 
tum  n;  ~  usage  haevdet  Skik.  establishment  [-Jmant] 
Befaestelse;  Bestemmelse;  Godtg0relse,  Paavisning  c; 
Anlaegw,  Anlaeggelse,  Grundlaeggelse,  Oprettelse;  Etab- 
lering,  Oprettelse;  (Kvindes)  Fors0rgelse  c,  Giftermaal 
(*ogs.  Gifte)  n;  (borgerlig,  gejstlig)  Forfatning,  Organi- 
sation, Indretning ;  Statskirke  c ;  Anlaeg,  Etablissement, 
Institut;  Hus  n,  Husholdning  c;  a  good  ~  bl.  a.  et  godt 
Giftermaal  (*ogs.  Gifte) ;  war  .  &  Krigsfod  c ;  here  is 
an  ~  bl.  a.  en  Fors0rgelse,  en  Anledning  t.  at  blive 
gift;  the  _  [Godtg0relse]  of  innocence  by  this  method; 
it  had  an  ~  [en  Besaetniag,  et  Personale]  of  verderers 


and  keepers;  the  ~  of  the  port  &  Stedets  Havnetid, 
Havnetiden ;  keep  up  a  large  -  fare  et  stort  Hus;  pilot 
on  the  -  fast  Lods. 

estafet,  estafette  [esta'fet]  Stafet,  Estafet  c,   Hbud  n. 
estampede  [estam'pi'd]    amr  Skraek,   vild  Flugt  c,  af 
Heste,  af  Kvaeg.    Jvf  stampede! 

estate  [e'steU]  Bo  n,  Formue;  esp  (st0rre)  Gaard, 
(Land)ejendom  c,  (Land)gods  n;  Stand  c,  i  nogle  Tilff ; 
man's  ~  Manddomsalder  c ;  the  Estates  of  the  Realm 
(Rigs)staenderne ;  frugality  is  an  ~  Tarvelighed  er  en 
Herregaard;  den  er  rig,  som  bar  nok  i  det  ban  besidder; 
have  fallen  from  the  high  -  in  which  [Stade,  hvbrpaa] 
they  once  stood*;  enter  into  the  ~  of  wedlock  indlade 
sig  i  (el.  indgaa)  ^Egteskab,  git  &  com  indtraede  i 
^Egtestand ;  Herod  made  a  supper  to  his . . .  chief  ^ 
gav  (*gjorde)  de  0verste  Haedersmaend  et  Gaestebud;  ~ 
sale  Ejendomssalg. 

esteem  [e'strm]  vt  skatte;  skatte  h0jt;  agte;  an  ~ed 
[skattet,  anset]  edition;  ~  highly  h0jagte.  esteem 
[e'strm]  Agtelse  c;  Defoe  deserves  ~  not  only  [bar  ikke 
blot  Fortjen ester]  as  a  novelist;  rose  in  their  own  ~ 
steg  i  deres  (*sin)  egen  Agtelse. 

Estellu  [e'stela,  -Ija].    Heltinden  i  Ch.  Dickens'  Great 
Expectations. 
Esther  ['este,  'esba]  s. 

esthete  ['esbi't,  Ts-]  (praktisk)  ^Estetiker,  (en)  Sma- 
gens  Hand  c.  esthetic  [es'betik,  i's-j  aestetisk.  esthet* 
ical  [-1]  aestetisk.  esthetician  [esbe'tijan,  i's-]  ^Este- 
tiker  c.  estheticism  [es'betisizm,  i's-]  ^Estetiseren  c. 
esthetics  ^stetik  c,  Laeren  om  det  skonne. 

estimable  ['estimabl]  agtvaerdig.  estimate  ['estimeHJ 
vt  vurdere,  vaerdsaette,  anslaa  [til  at];  g0re  et  Overslag 
over;  parl  &c  budgettere;  fig  agte  [for  intet  at  nothing}; 
gisse;  ~d  distance  &  gisset  Distance;  ~  more, 
ogs.  saette  h0jere;  the  common  liberty  to  go  where  we 
will  is  ~d,  while  we  have  it,  at  nothing;  ~  them  at 
[skatte  dem  efter]  their  true  worth,  estimate  ['estimet] 
Overslag,  Sk0n  n;  Sk0nsforretning;  ^  Gisning  c;  ~s  parl 
Finanslovforslag  n,  ogs.*  Budget  n,  Budgetforslag  n, 
Budgetforelaeg  n ;  a  cheap  .  of  ringe  Tanker  pi  om ; 
Ringeagt  c  for;  have  earned  tt  more  lofty  ~  for  them- 
selves bar  (til)vundet  sig  st0rre  Agtelse,  et  mere  glim- 
rende  Navn;  at  a  low  .  lavt  fegnet  el.  sat;  miscellan- 
eous ~s  Budget  n  for  den  civile  Forvaltning;  _s  com- 
mittee, isaer :  Finansudvalg  n,  *Budgetkomite  c.  estima- 
tion [esti'me^an]  Vurdering  c;  Overslag,  Sk0n  n; 
Agtelse  c;  a  good  critic  in  his  own  ~,  efter  egen 
Mening,  efter  hvad  ban  selv  syn(t)es;  be  high  in  ~ 
with  vaere  h0jt  skattet  af ;  hold  in  high  ~  skatte  h0jt; 
I  rose  very  much  in  theiw  .  jeg  steg  meget  i  deres 
Agtelse.  estimative  ['estimativl  vurderende,  sk0nnende. 
estimator  ['estime'ta]  Vurderer,  Vurderingsmand,  Taksa- 
tionsmand,  Sk0nsmand  c. 

estlfal  festival,  e'staival]  9c«nmer-;  sommerlig.    esti- 
vation [esti've'/an]  Sommerdvale  c. 
estop  [e'stap]  vt  jur  standee,  staenge;  bill  staenge. 
Estotiland  [e'statiland]   EStotiland,   et  Fabelland  ved 
Polarkredsen    i    Nordamerika,    angivelig    opdaget    af 
Polakken  Johan  Scalve;   the  snow  From  cold  -.    Mil- 
ton, P.  Lost  X  685. 

estrange  [e'stre'n(d)g]  vt  g0re  fremmed  [for  from], 
fjerne  [fra  from],  stille  i  et  fjernt  (el.  k01igt)  Forhold 
[til  from];  -  himself  pom,  ogs.  tage  Afstand  fra. 

1  Efter  et  Sted  i  Dry  dens  Alexander's  Feast:  Fallen, 
fallen,  fallen,  fallen,  FaUen  from  his  high  estate,  And 
weltering  in  his  blood. 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  toe;  [b]  thin;  [/]  she;  [5]  meaaure;  [n]  sinflf^  [a,  a,  el  osv.  vaklende  med  [a]. 


est 


312 


eum 


estrangement  [-mant]  keligt  Forhold  n;  Tagen  c  Af- 
stand. 

estrapade  [estra'pe'd]  Estrapade  c,  Spring  hvorved 
Hesten  seger  at  afkaste  Rytteren. 

estrajr  [e'stre1]  jur  strejfende  (el.  herre!0st)  Dyr  n ;  a 
(om)strejfende,  vildfarende,  herre!0s  [stray];  vi  strejfe 
(om);  fare  vild  [stray]. 

estreat  [e'stri't]  jur  (attesteret)  Udskrift  c;  Uddrag  n 
af  Justitsprotokol  (is.  i  Anledning  af  idemt  Bod),  Dom 
c.  estreat  [e'stri't]  vt  afskrive,  tage  Udskrift  af  (og 
indlevere  t.  Skatkammerretten  t.  Inddrivelse  af  id0mt 
Bod  Ac);  and  show  cause  why  his  recognisances  should 
not  be  ~ed,  hvorfor  bans  Forpligtelser  ikke  skulde  ind- 
drives  (el.  forf01ges,  g0res  gseldende). 

estro  ['estro]  Brems,  0strus;  Digterbegej  string,  Inspi- 
ration c;  the  -  was  working  in  his  brain.  Ains- 
worth,  Rookwood  IV.  IX  p.  295. 

estuary  ['estjuarij  ^Estuar(ium),  Mundingsbsekken  n, 
Flodmunding,  *ogs.  Elvemunding  c  (med  Ebbe  &  Flod), 
*ogs.  Os  c  &  n. 

et-cetera  [et'setara]  og  saa  videre,  o.  s.  v. ;  -s  andre 
Ting  (el.  Poster)  pi  ;  Tilbebor  n ;  with  a  bath  to  him- 
self, and  all  the  ~s. 

etch  [et/]  v  radere.  etching  ['el/in]  ^Etsekunst,  ogs. 
cone  Radering  c;  — ground  ^Etsegrund;  — needle  ^Etse- 
naal,  Radernaal;  — Tarnish  ^Etsegrund  c. 

Eteocles  [e'ti'dkli-z]  Eteokles. 

eternal  [i'ta'nal]  evig;  p  forbistret;  life  ~  evigt  Liv; 
det  evige  Liv;  an  ~  time  p  en  (bel)  Evighed,  en 
evindelig  Tid.  eternally  ad  evig,  for  Evigheden. 
eternity  [i'ta'niti]  Evighed  c;  Eternity  Tipping,  et 
Spottenavn  p.  en  vis  Bartholomew  Tipping,  Esq.,  der 
udgav  en  underlig  Brochure  om  Evigheden;  send  him 
into  -,  over  i  Evigheden;  through  ~,  to  (all)  ~  i  al 
Evighed,  t.  evig  Tid;  never  to  all  ~  aldrig  i  Evighed. 
eternize  [i'ta-naiz,  'rtanaizj  vt  forlsenge  i  det  uendelige; 
forevige. 

Etesian  [e'ti'gan]  periodisk,  om  Vind;  .  wind  Passat, 
Passatvind;  a  fair  _  gale. 

Ethel  ['ebal]  Edele.  Ethelbert  ['e>alba't]  |Adalbert. 
Ethelbertha  [ebal'ba'ta]  s. 

ether  ['rba]  ^Eter  c.  ethereal  [i'biarial]  seterisk;  fig 
ogs.  aandig;  _  [ogs.  flygtige]  oils,  etherealize  [i'biaria- 
laizj  vt  forvandle  til  (el.  msette  m.)  ^Eter. 

Etherege  ['ebiridg]  s. 

etherize  [Tbaraiz]  vt  aeterbed0ve.    Se  etherealise! 

ethic  ['ebik]  etisk,  moralsk;  s  Etik  c  [ethics];  the 
most  advanced  -  of  our  time,  ethical  ['ebikl]  etisk. 
ethics  ['ebiks]  Etik,  Moral,  Morallsere  c. 

Ethlop  [Tbi&p]  JEtioper  c.  Ethiopean  [i'pi'oupjan] 
setiopisk;  s  ^Itioper  c.  Ethiopic  [-'apikj  aetiopisk;  s 
,Etiopisk  n. 

ethmoid  ['ebmoid]  soldfonnig,  soldlignende;  s  Siebenn. 

ethnic  ['ebnik]  etnologisk;  hedensk;  -peculiarities 
Raceejendommeligheder;  an  Ethnic  plot  et  hedensk 
(0:  papistisk)  Komplot.  I  Drydens  Satire  Absalom  and 
Achitophel.  ethnically  ['ebnikali]  etnologisk,  etno- 
grafisk;  the  very  distant  time  when  East  and  West 
were  as  yet  .  one.  ethnicism  ['ebnisizmj  Hedendom  c, 
Hedenskab  n. 

ethnographer  [eb'n&grafa]  Etnograf  c.  ethnographic(al) 
[ebno'grafik(l)]  etnograflsk.  ethnography  [eb'nagrafi]  Et- 
nografi  c.  ethnologist  [e>'naladgist]  Etnolog  c.  ethno- 
logical [ebno'lad3ikl]  etnologisk.  ethnology  [ep'naladgi] 
Etnologi  c,  Lseren  om  Folkeslags  Slsegtskab. 

Ethon  pi-ban?]  myth. 


ethule  ['ebjul,  e'bju'l],  ethyl  ['epil,  'i'bil]  chem  vEty 
w.    ethylene  f'ebili'n]  chem  .Etylen  n. 

etiolate  ['i'tjolelt]  vi  bleges,  falme,  sygne;  vt  blege, 
falme,  lade  sygne.  etiolation  [i'tjo'le'/an]  (Plantes) 
Blegnen,  Bleghed,  Sygnen  c,  af  Mangel  p.  Lys. 

etiology  [i'ti'aladgi]  med  JEtiologi  c,  Lseren  om  Syg- 
domsaarsager. 

etiquette  f'eti'ket]  Omgangsformer  pi;  is.  Etikette, 
(Hof)skik;  Skik  og  Brug  c;  it  is  ~,  ogs.  det  h0rer 
(saa)  til. 

Etna  ['etna]  s:  Mount  ~  ^Etnaw.  etna  Spiritus(koge)- 
apparat  n. 

Eton  ['Han]  Eton  n,  en  By  i  Buckinghamshire,  4  Mil 
vest  f.  London,  taet  v.  Windsor,  m.  en  Iserd  Skole; 
Dametr0je  c,  kort  i  Ryggen  med  lange,  10se  Forstykker; 
_  boys.  Etonian  [i'tounjen]  etoniansk,  etonsk;  s  Eton- 
ianer  c. 

ettin  ['etin]  f  Jsette,  ogs.*  Jotun,  J0tun  c. 

ettle  ['etl]  sc  Hensigt  c,  Formaal  n.  ettle  ['etl]  sc  vt 
have  i  Sinde,  agte;  rette,  sigte. 

Ettrick  ['etrik]  s:  forest  of  _  Ettrickskoven,  i  Selkirk- 
shire, Sydskotland;  the  .  Shepherd  «Faarehyrden 
(*Sauegjaeteren)»  fra  E.,  den  skotske  Digter  James 
Hogg  t  1835. 

etui  [fr.;  e'twr],  etwee  ['etwi']  Etui;  esp  Syskrin  n. 

etymological  [etima'ladsikl]  etymologisk.  etymologist 
[eti'maladgist]  Etymolog  c.  etymologize  [eti'maladgaiz] 
vi  etymologisere,  unders0ge  Ords  Oprindelse  &c.  ety- 
mology [eti'maladgi]  Etymologi  c.  etymon  f'etiman] 
Etymon  n,  Rod  c. 

Etzel  ['etsalj  (Hunnerkongen)  Atle,  Attila. 

eucalyptus  [juke'liptas]  ^  Eukalyptus  c,  -Trse,  Gummi- 
trse  n.  PI  eucalypti  [-ai]. 

Eucharist  ['ju'karist]  rel  Eukaristi,  Taksigelse  c;  the 
_  esp  Eukaristien,  Nadveren  c,  Alterens  Sakrament  n. 
eucharistic  [ju'ka'ristik]  eukaristisk,  Nadver-. 

euchre  ['ju'ka]  amr  sp  Scherwenzel,  Skservindsel  c, 
en  Slags  Ecarte  [bluff,  brag,  poker],  euchre  vt  p  ud- 
ssette,  blotte;  modarbejde,  berede  Vanskeligheder; 
favourite  games  of  cards  have  caused  such  expressions 
as  "euchred!"  to  signify  that  one  is  exposed  or  thwarted. 
Chambers's  J.  1886  31*. 

Euclid  ['ju-klid]  Euklid;  Geometri  c. 

Eucrates  ['ju'krati'z]  antiq  Eukrates.  Is.  en  M011er, 
en  af  Atens  Arkonter,  bekendt  f.  sine  Kneb  og  Paa- 
skud,  naar  ban  fors0mte  sine  Embedspligter.  Deraf: 
more  shifts  than  -. 

Eugene  ['ju-dgin;  ju'(d)gi'n]  Eugene;  _  Aram,  Helten 
(en  Morder)  i  Bulwer-Lyttons  Kriminalhistorie  af  samme 
Navn.  Eugenia  [ju'(d)gi-nja]  Eugenia,  Eugenie.  Euge- 
nius  [ju'dgi-njas]  Eugenius.  Is.  Yoricks  Yen  og  Raad- 
giver  i  Sternes  Tristram  Shandy. 

EHgubine  ['ju-gjubain]  eugubinsk;  the  -  tables  de 
eugubinske  (Kobber)tavler,  et  umbrisk  Sprogmindes- 
mserke. 

Eulalia  [ju'lenja]  Eulalia. 

eulogic  [ju'ladgik]  lovprisende,  rosende.  eulogist 
['ju'ladgist]  Lovpriser,  Lovtaler,  Forherliger,  Panegyrist 
c.  eulogistical)  [julo'dsistik(l)]  a,  se  eulogic!  eulo- 
gistically  ad  rosende;  the  word  is  used  -.  eulogium 
[ju'loudg(j)am]  Lovprisning,  Lovtale,  Forherligelse,  Ros 
c,  Lovord  pi;  when  the  -  is  of  [gaelder]  Miss  N. 
eulogize  ['ju  lodgaiz]  vt  lovprise,  ber0mme,  forherlige, 
rose,  eulogy  fju'ladgi]  s,  se  eulogium!  pronounce  his 
>  holde  en  Lovtale"  over  ham;  bestow  eulogies  on. 

Enmasos  [jn'mi'ds],  Eumiens  [-as]  Sviuehyrde,  *Grise- 
juring  c.  Efter  Eumseos,  Odysseus'  Trsel  og  Hyrde; 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


eum 


313 


eva 


this  second  Eumceus    strode  hastily  down  the  forest 
glade.    Scott,  Ivanhoe  ch.  I. 

Eumenides  [ju'menidrz]  myth  Eumenider,  Furier, 
Hsevngudinder. 

Eumnestes  [ju'm'nestrz].  I  Spensers  Faerie  Queen 
(II  Bog)  en  Person  (Hukommelsen),  der  i  sin  Alderdom 
bruger  en  Dreng  (*Gut)  v.  Navn  Anamnestes  (Under- 
segelse)  til  at  hente  B0ger  ned  fra  Reolerne. 

eunuch  ['ju'nak]  Eunuk,  Kastrat,  Gilding  c.  eunuch 
(-ate)  ['ju-nak(eit)]  vt  gore  t.  Eunuk.  eunuchism  ['ju'- 
nakizm]  Eunukskab,  Eunukat  n. 

enpepsy  ['ju''pepsi]  Eupepsi,  god  Ford0jelse  c.  eupeptic 
[ju'peptik]  eupeptisk,  som  bar  (.  .  .  som  staar  i  For- 
bindelse  m.)  god  Ford0jelse. 

euphemism  ['ju'fimizm]  Eufemisme  c,  k0nnere  (ogs.* 
tils!0ret,  formildet)  Udtryk  n.  euphemistic  [ju-fi'mistik] 
eufemistisk,  formildende,  besmykkende,  tils!0rende. 
enphemize  ['ju'fimaiz]  vt  formilde,  forsk0nne,  tils!0re, 
v.  Udtryksmaaden;  that  slight  contortion  of  the  features, 
which  with  a  pretty  girl  is  .d  as  a  moue.  F.  Anstey, 
Vice  Versa  205. 

euphonic  [ju'fanik]  Vellyds-,  Velklangs-;  vellydende, 
velklingende.  euphonious  [ju'founj9s]  a,  se  euphonic! 
euphoniously  ad  esp  for  Vellydens  Skyld.  euphony 
['ju-foni]  VeUyd,  Velklang  c;  a  licence  dictated  by  ~, 
af  Vellydshensyn ;  it  takes  the  n  for  _,  for  Vellydens 
Skyld;  consideration  (or  motive)  of  ~  Vellydshensyn  n. 

euphrasy  f'ju-frasi]  ^  0jentr0st  c:  Euphrasia. 

Euphrates  [ju'fre*trz]  s-.  the  ~  Eufrat  c. 

enphroe  fju-fro"]  J,  Spredbolt  n,  til  Solsejl. 

Enphrosyue  [ju'frasini']  myth  Eufrosyne,  Glsedens 
Gratie. 

Euphues  ['ju-fjui'z].  Helten  i  Lylys  to  Romaner, 
"Euphues,  The  Anatomy  of  Wit"  (1579)  og  "Euphues 
and  his  England"  (1580).  euphuism  ['ju  fjuizm]  Eufu- 
isme  c,  s0gt-sirligt  eller  affektert  og  h0jtravende  Sprog 
med  mange  Antiteser  og  Bogstavrim,  som  i  Lylys 
B0ger.  enphnist  ['ju'fjuist]  Eufuist  c,  Efterligner  af 
Lyly.  euphuistic  [ju'fju'istik]  eufuistisk,  h0jtravende, 
affektert-sirlig. 

eupyrion  [ju'piridn]  en  Slags  Forl0ber  (1827)  for 
Taendstikker;  each  eye  of  hers  [of  Bianca]  had  Love's 
Eupyrion  in  it,  That  he  could  light  his  link  at  in  a 
minute.  Hood's  Oddities  (Bianca's  Dream). 

Eurasia  [ju'rei/a]  Eurasien,  Europa  og  Asien  tilsam- 
men.  Eurasian  [ju're^an]  Eurasianer  c,  Barn  af  en 
Europseer  og  en  Asiat;  a  eurasisk,  h0rende  til  Eu- 
rasien. 

eureka  [ju'ri  ka]  heureka!  jeg  bar  (fundet)  det!  p 
funtus!  now  we  clap  Our  hands  and  cry  "Eureka!" 
the  ~  overcoat  F"  Overfrakke  af  fineste  Kvalitet. 

Euric  ['juarik]  Eurik,  Evarik. 

Euripides  [ju'ripidi'z]  Euripides. 

Euroclydon  [ju'raklidan]  Euroklydon  c,  en  farlig  Syd- 
ostvind  i  Middelhavet. 

Europa  [ju'roupa]  myth  Europa  c.  Europe  ['juarap] 
Europa,  joe  (det  Land)  Europien  n.  European  [ju9ra- 
'pi-an]  europseisk;  s  Europseer;  Europseerinde  c. 

Eurus  ['juaras]  poet  Eurus  c,  0stenvinden. 

euryale  [ju'raiali1]  3j>  ogs.  Victoria  regia  c. 

Enrydice  [ju'ridisi';  &  'juaridais]  myth  Eurydice, 
Eurydike. 

eurythmy  [ju'ripmi]  god  Rytme,  Symmetri  c,  Lige- 
maal  n. 

Euscara     [ju'ska'ra]     Euskara,     Baskisk,     Iberisk    n 
[Escara].    Enscarian  [ju'skse-erian]  euskara,  baskisk. 
Eustachian    [ju'ste'kjan]    eustakisk;    the  ~   tube. 


Eustace  ['juntas]  Eustatius;  the  .  Diamond,  Titelen 
p.  en  Roman  af  Antbony  Trollope. 

Euston  ['ju'stan] ;  _  road;  -  square;  the  ~  terminus. 

Euterpe  [ju'ta'pi]  myth  Euterpe.  Enterpean  [ju'ta1- 
pjan]  euterpeisk,  musikalsk. 

euthanasia  [ju'pa'nei/a,  -ga,  -sia,  -zia],  euthanasy  [ju- 
'banasi]  Eutanasi,  let  og  rolig  D0d,  Henslumren  c. 

Eutycheg  ['ju-tiki'z]  Eutyk(es).  Eutychian  [ju'tikjan] 
theol  Eutykianer,  Jakobit  c.  Eutychus  ['ju'tikas]  bibl. 

Enxine  ['ju'ksin]  s:  the  -  Det  sorte  Hav  [the  Black 
Sea]. 

evacuant  [i'vakjuant]  med  aff0rende,  udt0mmende 
(Middel  w).  eracnate  [i'vakjueH]  vt  t0mme,  udtomme; 
r0mme,  udr0mme  [en  Provins  a  province];  flytte,  over- 
flytte,  evakuere,  esp  om  Patient,  evacuation  [ivakju- 
'eijan]  Udt0mmelse  [esp  ~  by  stool];  R0mning,  Udr0m- 
ning;  Flytning,  Evakuering  c. 

erade  [i've'd]  vt  omgaa,  undgaa;  unddrage  sig,  spotte; 
_  a  question;  the  news  that  he  had  -d  [var  undveget 
fra]  Elba  thrilled  them  with  the  joy  of  expectation. 
Cornh.  Mag.  1889.  424;  a  mystery  that  ~s  [unddrager 
sig  enhver]  inquiry,  etade  [i've^]  vi  undvige  git;  und- 
gaa Sp0rgsmaalet ;  s0ge  Udflugter;  Charles  hesitates; 
he  ~s  [s0ger  Udflugter];  at  last  he  bargains  to  give  his 
assent  for  five  subsidies. 

evaluation  [ivalju'e^an]  is.  amr  Anssettelse,  Vurde- 
ring  c  [valuation]. 

Evan  ['evan].    Vallisisk  Form  for  John. 

evanescence  [eva'nesans]  Svinden;  Flygtigbed  c. 
evanescent  [eva'nesant]  svindende;  flygtig;  forsvindende 
(liden),  pi  forsvindende  (smaa);  absolutely  ~  [forsvin- 
dende] when  compared  with  eternity. 

evangel  [i'vandgal]  poet  Evangelium  n  [gospel] ;  the 
whig  Evangel  Wbiggernes  Evangelium,  om  Macaulays 
Englands  Historie.  evangelic  [i'van'dgelik,  evan-] 
evangelisk;  lavkirkelig;  the  Evangelic  Doctor,  om  Jobn 
Wycliffe  f  1384.  evangelicalism  [-alizm],  evangelicism 
[i-van'dselisizm,  evan-]  evangeliske  Principer  pi ;  Lav- 
kirkelighed  c.  Evangeline  [i'vandgal(a)in]  Evangeline, 
Heltinden  i  Longfellows  Digt  af  dette  Navn.  evangelism 
[i'vandgalizm]  git  Evangeliets  Forkyndelse  c.  evangelist 
f-ist]  Evangelist;  Prsest  c  (uden  bestemt  Kirke  og  uden 
Ret  t.  at  forvalte  Nadveren);  Evangelist,  i  Bunyans 
Pilgrimsvandring,  den  kraftige  Evangelieforkynder,  der 
aabner  Livsens  Port  f.  Kristen.  evangelization  [ivan- 
dgalai'zeJ/an]  Evangelisation  [af  of],  Evangeliets  For- 
kyndelse c  [i;  for  of];  the  -  of  Central  Asia,  evangeli/e 
[i'vandgalaiz]  v  evangelisere,  forkynde  Evangeliet  (i;  for). 

evanish  [i'vani/l  vi  \  svinde,  forsvinde.  evanishment 
[-mant]  \  Forsvinden  c. 

Evans  ['evanz].  Det  vallisiske  Efternavn,  der  svarer 
til  Johnson.  Is.  nsevnes  Sir  Hugh  .,  en  Pedant  i 
Shakespeares  Merry  Wives  of  Windsor,  og  William  ~, 
en  ksempestserk  Portner  hos  Karl  I.  Se  Scott,  Peveril 
of  the  Peak  XXXIII! 

evaporable  [i'vaporabl]  fordampelig.  evaporate  [i'vapo- 
re't]  vi  fordampe;  fig  fordunste,  bortdunste;  F  fordufte 
o:  forsvinde.  evaporate  vt  afdampe,  (lade)  fordampe; 
t0rre;  evaporating  dish  Fordampningsfad;  -d  [t0rrede] 
apples;  ~d  [dampt0rret]  codfish,  evaporation  [ivapo- 
•re'/an]  Fordampning;  T0rring  c.  evaporative  [i'vaporativ] 
Fordampnings-,  Fordampning  bevirkende.  evaporator 
[i'vapore^a]  Afdampningsapparat,  Fordampningskar  n. 

evasion  [i'veJgan]  Undgaaelse,  Omgaaelse;  Unddra- 
gelse;  Udflugt  c;  without  -  uden  Omsv0b.  evasive 
[i've'siv]  fuld  af  Udflugter,  kroget;  esp  undvigende; 
an  ~  [undvigende]  answer;  it  was  almost  as  good . . . 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [f\  she;  [g]  measure;  [n]  siftflr;  [a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


eva 


314 


evi 


as  riding  with  Curbar  after  -  [undvigende,  undvegne] 
Afghans.  Kipling,  Life's  Handicap,  evasively  ad 
esp  undvigende. 

evat  ['evat]  prov  Sumpfirben  n.  Lacerta  paludosa 
[eft,  newt];  he  is  a  poor  little  starved  -.  Kingsley, 
Westward  Ho!  I  53  T. 

Eve  [rv]  Eva;  a  daughter  of  -  en  Evadatter.  ere  [i'v] 
Aften  c.  Poet  &  i  smstgg;  Christmas  Eve  Juleaften; 
on  the  _  of  the  funeral  Aftenen  (el.  Dagen)  far  Be- 
gravelsen ;  (when)  on  the  ~  of  action,  of  an  engage- 
ment lige  f0r  (el.  forud  for)  en  Kamp,  naar  (en)  Traef- 
ning  forestaar;  as  I  stood  upon  the  ~  of  death,  p. 
Dedens  Taerskel.  Haggard,  Montezuma's  Daughter 
I  157  T;  .-churr  ['i'vt/a-]  \  Aftenbakke,  Natravn, 
Natskade,  Skyfald,  *Kveldknar  c:  Caprimulgus  Eu- 
ropceus. 

Eveline  ['i'vlin]  s.    Evelyn  ['evalin]  s. 

even  ['i'van]  poet  Aften  c.  even  ['i'vanj  a  jsevn,  ogs. 
om  Hum0r  &  om  Tal;  lige,  ogs.  om  Tal;  of  ~  date, 
amerikansk:  af  samme  Dato;  we  are  ~  vi  staar  lige;  vi  er 
kvit;  most  of  them  swore  they  would  be  .  with  me, 
at  dette  skulde  jeg  faa  betalt,  at  de  nok  skulde  fiude 
mig.  even  ['rvan]  ad  netop,  just;  endog,  endogsaa;  v. 
comp  endnu;  "You!"  —  "Yes,  .  [netop]  I!"  not  ~ 
ikke  engang,  selv  ikke;  if  people  choose  to  begin  wrong, 
they  must  ~  [ogsaa]  end  wrong;  _  already  allerede  (nu); 
„  as  a  [allerede  som]  child;  ~  if,  _  though  selv  om, 
om  ogsaa,  om  saa;  -  now  allerede  nu;  fremdeles;  _ 
then  allerede  dengang;  -  [endnu]  while  he  was  speak- 
ing...; in  -  a  less  [p.  endnu  kortere]  time;  -  [lige] 
from  Norwich  and  Lowestoft.  Haggard,  Montesuma's 
Daughter  I  21;  -  to  lige  til,  indtil;  .  to  [lige  til,  lige 
under]  the  walls  of  Rome;  we  promise  to  send  all  her 
trumpery  after  her,  „  to  [lige  til]  the  Amal's  presents. 
Kingsley,  Hypatia  II 199  T;  turgid  ~  to  absurdity 
svulstig  indtil  (el.  lige  til)  det  absurde;  _  up  to  a 
recent  day  indtil  (for)  ganske  nylig.  even  ['i'van]  vt 
jaevne ;  udjsevne ;  0  planere  ;  mere  balancere;  sc  vaere 
lig;  bringe  ned  t.  en  vis  H0jde;  the  lassie  never  ~ed 
herself  to  [holdt  sig  ikke  engang  f.  god  nok  t.  at]  try 
on  the  shoe.  I  Eventyret  Nipped  foot  and  clipped 
foot;  — handed  upartisk. 

evening  [Tvnir)]  Aften,  poet,  prov  &  F*  ogs.  Kvaeld 
c;  good  ~!  god  Aften!  his  .  of  life  bans  Livsaften; 
in  the  ~  om  Aftenen;  in  the  ~  of  his  days  i  bans 
Cages  Aften ;  he  thought  the  matter  out  at  length  of 
~s,  om  Aftenen,  om  Aftenerne;  on  the  ~  of  the  play 

(paa)  Forestillingsaftenen ; dress  Selskabsdragt  c, 

*ogs.  Selskabsantraek  n; party  Aftenselskab  n;  Soiree 

c  [large  «/;  — school  Aftenskole;  — suit,  se  — dress! 

evenly  ['i'vanli]  ad  jaevnt;  an  ~  flowing  current. 
eTen-niinded  af  (el.  med)  et  jsevnt  Sind.  evenness 
[Tva(n)nes]  Jaevnbed  c.  evensong  [Tvansarj]  rel  Aften- 
sang,  Aftensangsgudstjeneste;  poet  \  Aften  c.  Dryden. 

event  [i'vent]  Begivenhed,  Tildragelse;  Ende  c,  Qd- 
fald;  sp  Nummer  n  (paa  Programmet),  Afdeling  c; 
Tilfaelde  n;  the  fortunate  ~  of  det  lykkelige  Udfald  paa; 
await  .s  afrente  Begivenherne(s  Gang);  the  work  is 
with  [staar  t.]  us,  the  ~  [Udfaldet]  is  with  Allah;  at 
all  -s  i  alle  Tilfaelde,  i  ethvert  Fald,  i  alt  Fald;  in  the 
-  of  [i  Tilfaelde  af ]  dispute,  of  war;  in  the  ~  of  ...  ing; 
upon  this  _  ved  denne  Anledning.  eventful  [i'ventf(u)l] 
rig  p.  Begivenheder,  skaebnerig,  begivenhedsrig,  betyd- 
ningsfuld,  indholdsrig. 

eventide  [Tvantaid]  poet  Aftentid  c. 

eventless  [i'ventles]  fattig  (paa  Begivenheder),  (be- 
givenheds)tom.  eventual  [i'vent/ual,  -tjual]  deraf  f01- 


gende,  deraf  flydende;  endelig;  undert.  mulig,  eventuel 
[contingent] ;  to  construct  an  _  [eventuel]  railway  on 
this  road,  eventuality  [ivent/u'aliti,  -tju-]  Mulighed,  Even- 
tualitet;  Begivenhed  c;  stake  money,  honour,  and  life 
upon  its  eventualities,  eventually  [i'vent/uaH,  -tjuali] 
ad  endelig,  omsider. 

ever  ['eva]  ad  nogensinde,  p  nogentid;  stedse;  did 
you  _  see  the  like?  bar  De  nogensinde  seet  Magen? 
-  since  belt  siden  den  Tid;  _  since  they  were  children 
(lige,  *ogs.  belt)  fra  de  var  smaa;  before  he  had  _  [endnu 
havde]  spoken  a  word;  be  as  amusing  as  ~  you  [som 
De  bare]  can!  though  he  butty  you  ~  so,  aldrig  saa 
meget;  ~  so  rich  aldrig  saa  rig;  mother's  been  ill  this  ~ 
so  long,  p  i  langsommelige  Tider;  if  you  stir  ~  so 
slightly,  aldrig  saa  lidet;  -  so  many  F  mangfoldige; 
I  enjoyed  myself  ~  so  much  F  jeg  morede  mig  kostelig; 
thank  you  ~  so  much!  rigtig  mange  Tak!  takker  saer- 
deles !  -  so  much  longer  F  6n  hel  Del  laengere ;  for  - 
for  stedse;  for  evig(t);  Pickwick  for  -.1  leve  P— k! 
hurra  for  P— k !  for  _  and  -,  i  Spog :  for  -  and  a  day 
evig  og  altid,  i  al  Evighed,  *ogs.  immer  og  altid. 

Everard  ['evarad]  Eberhard.    Everest  ['evarist]  s. 

ever|glade  amr  (oversv0mmet)  Grsessteppe  c,  esp  i  Flo- 
rida; .green  eviggr0n;  F  uforgaengelig,  uslidelig;  s  evig- 
gr0nt  Tree,  eviggr0n  Plante;  .lasting  stedsevarig,  stedse- 
varende,  evig;  amr  F  evindelig;  svaer,  overhsendig; 
it  was  an  _  affair,  en  Historic  som  aldrig  flk  (nogen) 
Ende;  .lasting  Evighed;  mere  Lasting;  fy  esp  Kattefod, 
r0d  Evighedsblomst,  *Harefod,  Jaselab,  Katteklo, 
Kattelab  c:  Gnaphalium  dioicum;  from  ~  [Evighed] 
to  .;  -lastingness  Stedsevarighed.  evermore  ['evama'a] 
ad  stedse,  evig;  for  .  for  bestandig,  for  evig(t),  i  al 
Evighed;  my  _  delight  min  stadige  Fryd.  Tennyson. 

eversion  [i'va'/an]  Omstyrtelse  \;  anat  Udkraengning, 
Udvraengning,  Eversion  c;  _  of  the  eyelids. 

Eversley  ['evazli]  s. 

evert  [i'va't]  vt  omstyrte  \;  anat  udkraenge,  udvraenge. 

every  ['ev(a)ri]  enhver,  hver,  alle;  they  treated  me 
with  ~  [al  mulig]  kindness;  he  has  ~  reason  to,  al 
Aarsag  t.  at .  .  . ;  every  few  years  m.  faa  Aars  Mellem- 
rum;  -  other  hveranden,  F*  andenhver;  -  here  and 
there  hvert  0jeblik.  everybody  ['ev(a)ribadi]  enhver, 
F  nogen  (og)  hver;  good  night,  ./  Godnat,  allesammen! 
every(-)day  [lev(a)ridei]  a  hverdags(-),  hverdagslig;  - 
person  Hverdagsmenneske  n ;  of  ~  occurrence;  ~  word. 
everyone  enhver.  everything  ['ev(a)ribinj  alt;  their 
hostility  to  ~  British,  mod  alt  britisk ;  she  has  .  to 
[alle  Betingelser  f.  at]  captivate;  praise  ~  and  every 
person,  alt  og  alle.  everywhere  ['ev(a)rihwae'a]  ad 
overalt;  -  where  overall  hvor.  Aim.  wherever. 

Evesham  [Tvzam,  'i-(v)Jem,  'i'sam]  Evesham  n,  By  i 
England. 

evict  [i'vikt]  vt  jur  udkaste,  udsaette;  .ed  tenants. 
eviction  [i'vikfan]  Udkastelse,  Udsaettelse  c. 

evidence  ['evidans]  Vidnesbyrd;  jur  ogs.  Vidne-Udsagn, 
*ogs.  -Prov;  Bevis,  Bevismiddel;  Vidne  n,  Vidner  pi; 
~  to  the  contrary  Beviser  p.  det  modsatte;  Vidner  i  mod- 
sat  Retning;  call  ~  kalde  Vidner;  carry  -  indeholde  (el. 
vaere)  Bevis,  vaere  beviskraftig ;  give  -s  (or  an  _)  of 
ability  aflaegge  Bevis  p.  Dygtighed;  vidne  om  Dygtighed; 
hear  ~  afh0re  Vidner;  perjured  ~  m6nsvorne  Vidner; 
is  confirmed  by  other  -,  ved  andre  Vidnesbyrd;  the 
banners  of...  were  in  great  (most  in)  ~,  var  meget 
(mest)  i0jnefaldende ;  it  came  out  in  ~  det  kom  frem 
under  Vidnef0rselen,  *ogs.  det  fremgik  af  Vidneprovene 
[at  that],  evidence  ['evidans]  vt  g0re  0jensynlig  el. 
indlysende;  bevise.  evident  ['evident]  0jensynlig,  ind- 


[a-  1-  u1]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


evi 


315 


exc 


lysende,  tydelig,  *ogs.  paatagelig;  by  this  it  is  ~  [heraf 
fremgaar,  heraf  er  det  klart]  that . . .;  become  ~  iadlyse, 
vise  sig.  evidential  [evi'den/al]  bevisende;  bevis-. 
evidentiary  [evi'den/ari]  bevisende,  beviskraftig  [carry- 
ing evidence],  evidently  ['evidantli]  ad  0jensynlig, 
tydeligvis,  *ogs.  paatagelig  vis. 

evil  ['i-vl;  'rvil]  ond,  slet.  Jvf  deliver!  look  with 
an  ~  eye  on  se  sksevt  til,  F  uglese;  the  Evil  one  den 
onde,  den  lede  (selv),  F  den  lede  noksagt ;  nothing  ~ 
[intet  ondt]  should  befal  them;  ~  to  him  [Skam  faa 
den]  that  thinks  ~  [ondt]  thereof! ;  the  mere  knowledge 
of  which  is  of  ~,  er  af  det  onde.  evil  Onde  n\  Skygge- 
side  c;  grant  that  it  has  its  ~s,  sine  Skyggesider; 
— affected,  — disposed  ildesindet;  — doer  Ugernings- 

rnand,  Forbryder,  git  &  hst  Ildgerningsmand  c; eye: 

the  .  det  onde  0je.  evilly  ['rvllij  ad  ondt;  ilde;  - 
disposed  ildesindet;  _  treated,  evil  (minded  ildesindet, 
ondskabsfuld ;  — speaking  bagtalersk;  s  Bagtalelse  c; 
— worker  Anstifter  af  det  onde,  ondskabsfuld  Person  c. 

evince  [i'vins]  vt  vise,  bevise;  r0be,  vise,  ytre;  their 
powers  of  memory  seem  to  be  ~d  by  the  fact  [vise  sig 
i]  that . . .  evincible  [i'vinsibl]  beviselig,  paaviselig. 
evincive  [i'vinsiv]  bevisende,  Bevis-. 

eviscerate  [i'visareJt]  vt  udtage  Indvoldene  af,  op- 
spraette  Maven  paa,  opskaere,  aabne;  ~d,  ogs.  indholds!0s 
mager,  uden  Saft  og  Kraft,  evisceration  [ivisa'rei/an] 
Indvoldes  Udtagelse,  Opspraetning,  Opskaering,  Aab- 
ning  c. 

evitable*['evitabl]  undgaaeKg.  evite  [i'vait]  vt  is.  sc 
undgaa  [avoid,  shun]. 

evoke  [i'vouk]  vt  fremmane,  fremkalde;  fig  esp  frem- 
kalde;  the  inquiry  ~d  considerable  interest;  the  disaster 
will  ~  not  only  universal  sympathy,  but . . .  evoker 
[i'vouka]  Fremmaner,  Fremkalder  c;  the  ~  of  all  song. 

evolution  [evo'l(j)u-/an]  Udfold(n)ing,  Udvikling;  mat 
Evolution;  mat  Roduddragning;  ^  Man0vre,  Evolution 
c;  the  -  theory  Evolutionsteorien;  _  of  heat  Varmeudvik- 
ling;  keep  abreast  of  the  almost  daily  _  of  new  terms; 
perform  ~s  &  &  <£,  °&8-  evoluere  vi.  evolutionary 
[evo'l(j)u>/anari]  Udviklings-,  Evolutions-;  _  squadron 
Evolutionseskadre.  evolutionist  [evo'l(j)u-Janist]  Til- 
haenger  c  af  Udviklingslaeren.  evolve  [i'valv]  vt  udfolde, 
udvikle;  _  [udvikle]  heat;  how  they  have  ~d  such  a 
dasaling  erection  [Bygningsvaerk,  *Bygvserk]  out  of 
the  dirty  little  place  quite  passes  my  comprehension. 

evulsion  [i'vAl/an]  Udrykning,  Oprykkelse  c. 

Ewan  ['ju-an].    Ewart  ['ju'at]  s. 

evre  [ju-]  Hunfaar  n,  *ogs.  S0ie  c;  Faar  n  som  ikke 
bar  Isemmet,  *Gimmer,  Gimre  c;  -lamb  Gimmerlam. 

evfer  [' ju'a]  (Vand)kande,  *(Vand)mugge  c,  til  Servante. 

Ewing  ['ju-irj]  s.    Ewis  j'ju'is]  s. 

ex  [eks]  lat.  prcep  fra;  uden.  I  Smstgg  ofte:  ex-, 
forhenvaerende;  are  sold  .  ship,  fra  Skib.  Se  cargo! 
Ex.  Se  under  Forkortelser ! 

exacerbate  [eg'zasabeit ;  ek's-]  vt  path  skaerpe,  for- 
vserre.  exacerbation  [egzasa'beijan;  eks-],  exacerbescence 
[-'besans]  Skaerpelse,  Forvserrelse  c. 

exact  [eg'zakt]  n0jagtig;  puuktlig;  an  ~  six  inches 
n0jagtig  ( F  akkurat)  seks  Tommer ;  I  cannot  be  very 
~,  kan  ikke  sige  det  saa  ganske  n0je.  exact  [eg'zakt] 
vt  krseve,  fordre,  m.  Myndighed;  indkraeve,  inddrive. 
exacting  [-in]  fordringsfuld;  haard.  exaction  [eg'zakjan] 
Krav  n,  Fordring;  Indkrsevning,  Inddrivelse  c ;  ~s,  isaer : 
haarde  Skatter,  Udsugelser,  Udpresninger  pi.  exactitude 
[eg'zaktitjud]  N0jagtighed;  Punktlighed  c.  exactly 
[eg'zak(t)li]  ad  n0jagtig;  punktlig;  -  so,  is.  (ja)  netop! 
is  it  „  [egentlig]  prudent  to  . . .?  not  ~  ikke  egentlig 


(el.  netop,  F  just);  at  ~  eleven  praecis  Kl.  11.  exactness 
N0jagtighed;  Punktlighed  c. 

exaggerate  [eg'zadgareH]  vt  overdrive,  exaggeration 
[egzadga'rei/an]  Overdrivelse ;  Unatur  c.  exaggerative 
[eg'zadgarativ],  exaggeratory  [-eratari]  overdrivende, 
overdreven;  unaturlig. 

exalt  [eg'zaC)lt]  vt  op!0fte;  ophoje  [p.  Tronen  to  the 
throne;  hende  t.  Dronning  her  to  be  Queen];  opheje, 
forherlige,  ber0mme ;  10fte,  forn0je,  henry kke ;  hst  op- 
10fte  [sin  R0st  his  voice},  exaltation  [egzal'te^n]  Op- 
10ftelse;  Oph0jelse;  H0jde;  chem  Lutring  c;  the  Exalt- 
ation of  the  Cross  Korsets  Oph0jelse,  Korsmesse  c, 
14  Septbr.  exalted  [eg'za(-)ltid]  oph0jet,  h0j ;  chem 
lutret.  exaltedness  [-nes]  Oph0jethed,  H0jde  c.  exalter 
[eg'za(-)lt9]  Oph0jer;  Forherliger,  Ber0mmer  c. 

exam  [eg'zam]  F  Eksamen  c ;  read  for  his  _  laese  t. 
Eksamen.  examen  [eg'ze'men]  \  Unders0gelse;  Eksamen 
c.  examinable  [eg'zaminabl]  som  lader  sig  unders0ge, 
unders0gelig,  egnet  (el.  skikket)  t.  Unders0gelse.  ex- 
aminant  [-nant]  Eksaminator  c  [examiner],  examinate 
[-net]  Eksaminand;  jur  Inkvisit  c;  the  ~  found  it  so 
difficult  to  answer  the  question  that . .  .  examination 
[egzami'ne^an]  Unders0gelse;  (Told)visitation  [customs' 
~];  Pr0ve,  Eksamen;  jur  Eksamination,  Afh0relse  c; 
jur  Forh0r  n\  ~s  and  commitments  [Forh0r  og  Tiltale] 
were  of  daily  occurrence;  pass  his  ~  for  barrister  tage 
sin  juridiske  Eksamen;  go  into  ~  upon  gaa  op  t.  Eks- 
amen i  .  .  . ; paper  Eksamensopgave  c.  examine 

[eg'zamin]  vt  undersoge;  (told)visitere  /_  at  the  customs]; 
pr0ve,  sp0rge,  eksaminere  [i  upon] ;  jur  eks«,minere, 
afh0re;  jur  forh0re,  holde  Forh0r  over;  luggage  -d 
[visiteres]  at  Bayes;  examining  magistrate  Forh0rs- 
dommer;  the  devil  was  called  up,  sworn,  and  ~d;  they 
were  found  grossly  ignorant  of  the  subjects  which 
they  had  previously  been  ~d  upon,  examine  vi:  ~  into 
unders0ge ;  I  had  ~d  for  myself  into  the  value  of  the 
testimony,  examinee  [egzami'ni']  Eksaminand  c.  ex- 
aminer [eg'zamina]  Unders0ger;  Eksaminator;  jur  For- 
hersdommer;  (Teater)censor  c  /_  of  plays]. 

example  [eg'za'mpl]  Eksempel  n  [paa  of;  p.  det 
modsatte  to  the  contrary] ;  make  an  ~  of  statuere  et 
Eksempel  paa;  set  [give]  an  ~;  set  him  the  ~  or  a 
good  -  foregaa  ham  m.  et  godt  Eksempel;  you  have 
set  me  the  .  of  confidence,  bar  givet  Eksemplet  og  vist 
Tillid ;  took  _  by  him  tog  Eksempel  af  ham ;  took  ~  by 
their  fate  lod  hiues  Skaebne  vaere  dem  &c  et  ad- 
varende  Eksempel;  for  -  for  Eksempel. 

exanimate  [eg'zanimet;  ek's-]  Iivl0s;  skind0d. 

exanthemata  [eksdn'J>i-mata]  pi  Udslset  n.  exan- 
thematic  [eksanpi'matik]  eksantematisk,  Udslsets-;  - 
fever,  is.  Udslagsfeber. 

exarch  ['eksa-<»k]  Eksark  c.  exarchate  ['eksa-«ke't, 
ek'sa  »ket]  Eksarkat  n. 

exarticulation  [eksa^tikju'leyan]  Resektion;  t  For- 
vridning  c. 

exasperate  [eg'zaspare't,  -za's-]  vt  forbitre;  skaerpe; 
F  aspirere  f.  stserkt  [om  Bogstav  h  i  Forlyd,  som 
halvdannede  g0r,  for  at  prale  m.  deres  (*sin)  Viden]; 
-d  against  (undert.  at)  forbitret  paa.  exasperation 
[egzaspa'reJ/an,  -za's-]  Forbitrelse;  Skaarpelse  c. 

Excalibar,  Excalibur  [eks'kaliba]  Excalibur  c,  Kong 
Arturs  Svserd;  no  sword  on  earth,  were  it  the  Excalibar 
of  King  Arthur,  can  cut  that  which  opposes  no  steady 
resistance  to  the  blow.  W.  Scott,  Talisman. 

ex  cathedra  [eks  ka'M'dra,  'kapidra]  ex  cathedra, 
med  Myndighed;  the  pope,  speaking  ~,  is  said  to  speak 
with  an  infallible  voice. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out-  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  si«0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


exc 


316 


exc 


excavate  ['ekskaveH]  vt  udgrave;  udhule.  excavation 
[ekska'vei/en]  Udgravning;  Udhuling;  Ruling  c.  ex- 
cavator ['ekskaveite]  Graver,  Jordarbejder ;  esp  Ekska- 
vator,  Gravemaskine ;  Uddybningsmaskine  c,  Mudder- 
apparat  n. 

exceed  [ek'si'd]  vt  overgaa  [vore  Forventninger  our 
expectations] ;  overakride  [sin  >Fuldmagt  his  powers], 
overskride,  overstige  [mln  Evne  my  powers];  shall 
cover  not  to  ~  (or  not  ~ing)  two  acres  of  floorspace 
skal  have  et  Gulvareal  af  ikke  over  .  .  . ;  ~ed  his  in- 
come overskred  sine  Indtaegter,  levede  over  Evne. 
exceed  vi  gaa  for  vidt ;  I  am  not  -ing  [overdriver 
ikke,  gaar  ikke  f.  vidt,  F  *  ogs.  tager  ikke  f.  stserkt  i] 
when  I  say . . .  exceeding  [-in]  overordentlig,  over- 
vaettes;  ad  t  overmaade.  exceedingly  ad  overmaade, 
overordentlig. 

excel  [ek'sel]  vt  overgaa,  overtraeffe;  _  himself;  in  this 
less  civilized  races  _  MS.  excel  vi  vsere  fremragende, 
udmaerke  sig  [i,  ved  in],  ekscellere  [i  in],  excellence 
['eksalans]  Overlegenhed,  Fortrinlighed,  Fortraeffelighed, 
Fremragenhed ;  udmaerket  Egenskab  c,  Fortrin  n;  his 
_  [esp  bans  Styrke]  lay  in  comic  etchings;  attain  to 
high  ~  opnaa  (el.  drive  det  t.)  Mesterskab.  excellency 
['eksalansi]  s,  se  excellence!  his  Excellency,  som  Titel: 
bans  Ekscellence.  excellent  ['eks(a)lant]  udmaerket,  for- 
trinlig,  fortraeffelig,  p  ekscellent,  gild;  he  had  become 
_  [saerdeles  gode,  p  fine]  friends  with  .  .  . ;  an  ~  good 
thing  p  noget  ekstra  godt.  excellently  ad  udmaerket; 
.  well  udmaerket  godt. 

excelsior  [ek'selsia-"]  (lat.)  hejere;  P  ekstra  god. 
Is.  maerkes  _  som  De  forenede  nordamerikanske  Sta- 
ters og  saerlig  Staten  New  Yorks  Motto  samt  som  Titel 
paa  et  Digt  af  Longfellow;  the  Excelsior  State  0: 
Staten  New  York. 

excentric  [ek'sentrik]  a  &  s,  se  eccentric! 

except  [ek'sept]  vt  undtage.  Jvf  error!  ,ed  (efter- 
stillet  tit:)  undtagen.  except  vi  jur  ekscipere,  gore 
Indsigelse  [imod  against,  to],  except  [ek'sept]  prcep 
undtagen;  all  -  one,  is.  alle  p.  en  naer,  alle  saa  naer 
som  (paa)  en;  ~  that  blot  (el.  paa  det  naer)  at .  .  ., 
naar  undtages  at .  .  .;  -  for  him,  I  am  quite  alone  bvis 
nan  ikke  var  her,  saa  var  jeg  alene.  except  cj  undtagen 
hvis,  medmindre,  bvis  ikke.  excepting  [-irj]  prcep  und- 
tagen; -  always  stedse  m.  Undtagelse  af .  .  .  exception 
[ek'sepjan]  Undtagelse  [fr&from,  to];  jur  Eksception, 
Indsigelse  c  [mod  to];  she  forms  the  only  _  to  this 
uniformity  of  belief;  make  an  ~  g0re  en  Undtagelse 
[med  in  the  case  of;  in  favour  of] ;  make  -s  to  g0re 
Indsigelser  mod ;  to  this  rule  we  can  make  no  „  fra 
denne  Regel  kan  vi  ikke  g0re  Undtagelse;  -s  prove 
[Undtagelsen  bekraefter]  the  rule;  take  ~  against  (or 
at,  to)  tage  Ansted  af ;  optage  ilde,  f01e  sig  fornaermet 
over;  as  an  (or  by)  _  undtagelsesvis;  as  a  rare  ~ 
ganske  undtagelsesvis;  with  the  (single)  ~  of  (alene) 
m.  Undtagelse  af ;  with  a  few  honourable  [haederlige] 
-s;  there  is  no  rule  without  an  (or  some)  ~,  uden 
Undtagelse.  exceptionable  [-abl]  hvorimod  der  kan 
geres  Indvendinger  el.  Indsigelse,  tvivlsom;  anstedelig. 
exceptional  [-al]  undtagelses-,  undtagelsesvis,  ualminde- 
lig;  _  [uregelmaessige]  plurals,  exceptionally  ad  und- 
tagelsesvis; ualmindelig,  sjselden;  _  good,  exceptious 
[ek'sepjas]  modsigelseslysten,  tilbejelig  til  at  gere  Ind- 
vendinger. exceptive  [ek'septiv]  undtagende,  som 
indeholder  en  Undtagelse  el.  Undtagelser,  f.  Eks.  pro- 
position, Undtagelses-,  f.  Eks.  law;  som  danner  en  Und- 
tagelse el.  Undtagelser  [fra  to],  uregelmaessig;  words  « 


to  this  rule,  exceptively  ad  undtagelsesvis.  exceptor 
[ek'septa,  -ta'9]  Nedlaegger  c  af  en  Indsigelse. 

excerpt  [ek'sa'pt]  vt  uddrage;  ekscerpere,  gore  Uddrag 
af.  .  excerpt  [ek'sa-pt;  'eksa'pt]  Uddrag;  Saertryk  n. 
excerption  [ek'sa-p/an]  Uddragning,  Ekscerpering  c; 
Uddrag,  Ekscerpt  n. 

excess  [ek'ses]  Overskridelse  c,  Overmaal  n;  (Bevil- 
lings,  *Bevilgnings)overskridelse ;  Umaadelighed  c,  Ud- 
skejelser  pi;  Overskud,  (det)  overskydende  n;  -es,  isaer : 
Ekscesser,  Udskejelser;  -  luggage  Overvaegt  c;  an  - 
of  expenditure,  ogs.  en  Merudgift;  go  from  one  - 
[Yderlighedl  to  another;  in  the  ~  of  his  gratification 
i  sin  overvaettes  Glaede ;  when  a  line  is  divided  between 
two  speakers,  it  frequently  is  in  defect  or  ~,  bar  den 
tit  noget  for  lidet  eller  for  meget;  the  soda  is  in  ~  of 
the  brandy  der  er  mere  Soda  end  Kognak;  to  -  til 
Overmaal ;  carry  to  (an)  „  drive  t.  Yderlighed.  ex- 
cessive [ek'sesiv]  overordentlig,  overvaettes,  stserk, 
svaer;  „  [overordentlig]  beauty;  ~  [staerk,  svser]  heat. 
excessively  ad  overordentlig,  overmaade,  overvsettes, 
staerkt,  yderlig,  sserdeles,  p  svsert,  p  ubaendig,  p* 
ogs.  overlag;  we  have  had  one  ~  [saerdeles]  brisk  and 
pleasant  game  at  football;  ~  [svaert]  hungry;  not  ~, 
is.  ikke  saa  saerdeles. 

exchange  [eks't/ein^g]  vt  bortbytte;  bytte;  ombytte 
[med  for];  mageskifte;  udveksle  [Tanker  ideas],  ud- 
veksle,  veksle,  skifte  [Skud  shots;  Hug  blows] ;  _  parts 
bytte  Roller;  they  ~  their  publications  de  (f.  Eks.  to 
Aviser)  staar  i  Bytteforbindelse.  exchange  vi  byttes, 
tages  i  Bytte;  ££  forsaettes;  a  dollar  _s  [kan  veksles, 
kan  byttes]  for  ten  dimes,  exchange  [eks't/ein(d)g] 
Bytte;  Ombytte;  Mageskifte  n;  Udveksling;  mere  Kurs 
c  [course  of  ~J;  mere  Veksler  pi;  mere  B0rs  c  ['change]; 
an  ~ ,  is.  et  Bytteblad;  _  of  shots  ^  Skudveksel  c; 
buy  ~  k0be  Veksler;  gain  the  ~  vinde  Kvaliteten,  i 
Skak  (*Schak) ;  at  the  -  of  efter  en  Kurs  af ;  in  the  ~, 
is.  paa  B0rsen,  i  B0rsbygningen ;  in  ~  for  i  (el.  til) 
Bytte  for  el.  mod;  bill  of  .  Veksel  c;  calculation  of  - 
(Veksel)kursberegning ;  difference  of  -  Kursforskel; 
.  broker  Vekselmaegler ;  .  list  Kurs-Liste,  -Seddel  c; 
-  office  Vekselerkontor;  -  table  Omsaetningstabel ;  . 
value  Byttevaerdi.  exchangeable  [-abl]  som  kan  byttes 
(el.  ombyttes,  udveksles);  -  value  Byttevserdi.  ex- 
changer [-8]  Byttende,  Bytter;  bibl  Veksel6r  c  [banker, 
money-changer], 

exchequer  [eks't/eka]  Finanshovedkasse  c,  Skatkammer 
n ;  p  Kasse  c ;  there  is  no  money  in  the  ~  p  ingen 
Penge  i  Kassen;  the  court  of  ~  Skatkammerretteu.  ex- 
chequer [eks'tjeka]  vt  staevne  for  Skatkammerretten;  —bill 
Skatkammerobligation,  rentebserende  Statsobligation  c. 

excipient  [ek'sipiant]  pharm  Bindemiddel  n. 

excisable  [ek'saizabl]  akcisepligtig.  excise  [ek'saiz] 
vt  chir  udsksere,  bortskaere;  fig  bortskaere;  p  kassere, 
udrangere,  vrage;  stryge;  print  it  verbatim,  only  ex- 
cising that  part  of  it  which .  .  .  Cornh.  May  1888  July 
p.  32.  excise  [ek'saiz]  Konsumtion,  ogs.*  Akcise,  (Kon- 
sumtions)afgift,  f  Sise  c;  the  .  [Afgiften]  on  spirits 
and  malt,  excise  [ek'saiz]  vt  laegge  Akcise  paa.  ex- 
ciseman [-man]  Akcisebetjent  c.  excision  [ek'sigsn] 
Udsksering,  Bortskaering ;  Bortskaering  &c;  Udryddelse; 
Udelukkelse  c,  fra  Kirken. 

excitability  [eksaite'biliti]  esp  Pirrelighed;  Lethed  c 
ved  (*for)  at  komme  i  Affekt.  excitable  [ek'saitabl] 
pirrelig;  som  let  kommer  i  Affekt,  nerv0s,  urolig. 
excitant  [ek'saitant,  'eksitent]  a  &  s  pirrende,  stimule- 
rende;  ansporende,  vaekkende  (Stimulans  c).  excitation 
[eksi'te'fan]  Pirring;  Ansporelse,  ^Eggen  c.  excitative 


[a-  i1  tr]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a-]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hwrt;  [9]  inner; 


exc 


317 


exe 


[ek'saitativ],  excitatory  [ek'saitatari]  a,  se  excitant! 
excite  [ek'sait]  vt  anspore,  vaekke,  taende,  opflamme; 
hidse,  ophidse,  aegge;  pirre;  stimulere,  bringe  t.  forhejet 
Virksomhed;  betage;  ~d,  tit:  betagen;  begejstret;  ,for- 
tumlet;  nerves;  get  ~d,  tit:  komme  i  Affekt,  ivre  sig 
op  [over  over];  ~  his  diligence  anspore  ham  t.  Flid; 
an  ~d  [overspaendt]  imagination ;  _  a  mutiny  ophidse 
(el.  hidse)  til  (el.  vaekke)  Mytteri.  excitement  [-mant] 
Ophidselse;  Sindsbevsegelse;  (stserk)  Bevaegelse,  (staerk) 
Uro  [i  Polket  of  the  people] ;  Pirring,  esp  Nervepirring; 
Spaending;  spaendende  (el.  interessant)  Tildragelse  c, 
noget  spsendende,  noget  interessant;  aandeligt  Incita- 
ment  n,  Adspredelse;  forhejet  Livsvirksomhed  c;  a 
family  concert . . .  great  ~  [Begejstring]  and  thin  voices! 
puritanism  has  interdicted  to  them  all  art,  all  ~, 
enhver  Adspredelse;  the  ~  of  [det  spsendende  (el.  in- 
teressante)  v.]  the  game;  in  the  _  of  the  fight  i  Stridens 
Hede.  exciter  [ek'saita]  Ophidser  c;  Incitament  n, 
Stimulans  c;  _  dynamo,  i  Elektricitetslseren :  Magneti- 
seringsdynamo.  exciting  esp  ophidsende;  agitatorisk; 
betagende;  nervepirrende ;  spsendende,  interessant; 
allay  those  ~  [stormende]  feelings  that  were  well  nigh 
uncontrollable. 

exclaim  [eks'kleim]  vt  udraabe;  udbryde;  vi :  ~  against 
git  skrige  op  imod,  ivre  imod.  exclamation  [ekskla- 
'meijanj  Udraab ;  Udbrud ;  gr  Udraabstegn  n  [~  point, 
note  of  ~].  "What  will  Nelson  think  of  us!"  was  Eiou's 
mournful  ~,  [Udbrud]  when  he  unwillingly  drew  off; 
give  (or  make)  an  ~  lade  falde  et  Udraab,  raabe  op. 
exclamative  [eks'klamativ]  udraabende;  an  ~  sentence, 
ogs.  et  Udraab.  exclamatory  [-matari]  a,  se  exclamative! 

exclude  [eks'klird]  vt  udelukke;  excluding  the 
garrison,  ogs.  eksklusive  (el.  udenfor)  Garnisonen; 
m.  Udelukkelse  af  Garnisonen.  exclusion  [-u'gan] 
Udelukkelse;  dmp  Afskaering  c;  in  (or  to  the)  ~  of 
med  Udelukkelse  af.  exclusionary  [-u'ganari]  Udeluk- 
kelses-,  som  udelukker.  exclnsionist  [-u'ganist]  Ude- 
lukkelses-Ven,  -Mand  c.  exclusive  [-u'siv]  udelukkende; 
staengende;  fornemt  afsondret,  sluttet,  eksklusiv;  af- 
visende,  stiv,  fornemt  tilbageholdende,  aristokratisk, 
eksklusiv.  Jvf  Ex.  Div.,  Ex.  Int.!  .  [afvisende]  con- 
servatism; ~  dealing  ekonomisk  Krig,  Unddragelse  c 
af  S0gning,  som  Valg-  eller  Partiman0vre ;  _  of .  . . 
eksklusive,  fraregnet,  uberegnet.  exclusively  ad  ude- 
lukkende; efterstillet :  eksklusive,  fraregnet,  uberegnet. 
exclnsireness  [-nes]  Egenskab  som  udelukkende;  Eks- 
klusivitet,  fornem  Tilbageholdenhed  c;  the  ~  of  the 
platform  det  fornemt  afslutte(n)de  i  det  opstillede 
Program. 

excogitate  [eks'kadsiteH]  vt  udtaenke,  udspekulere, 
joe  udp0ns(k)e.  excogitation  [ekskadsi'te\fan]  Udfln- 
delse,  Udspekulering  c. 

exeommunicable  [ekska'mju-nikabl]  som  fortjener 
Kirkens  Ban,  belagt  m.  Bansaettelse.  excommunicate 
[-keit]  vt  banlyse,  saette  (el.  lyse)  i  Kirkens  Ban,  eks- 
kommunicere;  s  banlyst  (Person),  Ekskommuniceret  c. 
excommunication  [ekskamju'ni'ke'/en]  Ban  n,  Ban- 
Lysning,  -Ssettelse  c. 

excoriate  [eks'ka'rie't]  vt  flaa,  flaa  Huden  af;  g0re 
hudles,  F*  ogs.  skrubbe;  ~d,  ogs.  hud!0s.  excoriation 
{ekska-ri'ei/an]  Flaaning;  Hudleshed  c;  hudlast  (F* 
ogs.  skrubbet)  Sted,  *ogs.  Skrubsaar  n. 

excrement  ['ekskrimant]  Ekskrement  n,  Ekskrementer 
pi,  Udt0mmelser  pi.  excremental  [ekskri'mentl]  eks- 
kremental,  Ekskrement-.  excrementitious  [ekskrimen- 
•tijas]  ekskrementes.  excrescence  [eks'kresans]  Ud- 
vaekst  c.  excrescent  [-ant]  udvoksende ;  overfl0dig. 


excretal  [eks'kri'tal,  'ekskrital]  ekskremental ;  ekskre- 
ment0s;  the  ~  experiments  of  German  doctors,  excrete 
[eks'kri't]  vt  udsondre,  afsondre,  udst0de.  excretion 
[-i'/an]  Udsondring,  Afsondring,  Udst0delse;  Udt0m- 
melse  c,  Ekskret,  Ekskrement  n.  excretive  [-i'tiv]  af- 
sondrende,  aflferende.  excretory  [-i'teri,  'ekskritari]  a, 
se  excretive!  s  Aff0ring>-Gang,  -Kanal  c. 

excruciate  [eks'knr/ieH]  vt  martre;  his  leg  gave  him 
excruciating  pain,  voldte  ham  ulidelige  Sinerter. 
excruciation  [ekskru'/i'ei/an]  Marter,  Pinsel  c. 

exculpate  [eks'kAlpeH ;  'eks-]  vt  befri,  retfserdiggere, 
F  renvadske  [for  from] ;  undskylde.  exculpation  [eks- 
kAl'pei/an]  Befrielse,  Retfa3rdigg0relse,  F  Renvadskning, 
Renvadskelse  c.  exculpatory  [eks'kAlpatari]  befriende, 
retfserdigg0rende;  undskyldende. 

excursh  [eks'ka-/]  vi  amr  F  g»re  Udflugter  [make 
excursions],  excursion  [eks'ka -Jan]  Tog  n;  Lysttur, 
Tur,  Udflugt;  fig  Digression,  Afstikker  c;  railw  F 
Saertog,  ogs.*  Ekstratog  n  [~  train];  the  Excursion,  et 
laengere  Digt  af  Wordsworth ;  make  ~s,  isaer:  g0re  (el. 
foretage)  Udflugter;  _  steamer  Lystdamper;  _  train 
Ssertog,  ogs.*  Ekstratog.  excursionist  [-ist]  Lystrejsende, 
Turist  c.  excursive  [eks'ka'siv]  strejfende;  Opdagelses-; 
fig  springende.  excursus  [-sas]  Ekskurs  c. 

excusable  [eks'kju-zabl]  undskyldelig.  excusatory 
[-zatari]  undskyldende.  excuse  [eks'kju-z]  vt  undskylde; 
fritage;  \  frafalde,  give  Afkald  paa  [at  h0re  det 
hearing  it];  _  me!  undskyld!  _  my  attendance!  fritag 
mig  for  at  vaere  til  Stede!  _  my  answering  [undskyld, 
at  jeg  ikke  besvarer,  fritag  mig  f.  at  besvare]  the 
question  now!;  I  beg  to  be  ~d,  ogs.  maa  jeg  vaere  fri! 
these  officers  should  be  ~d  [fritages  f.]  all  other  duty; 
asTc  (or  beg)  to  be  ~d  bede  sig  fritaget;  have  me  ~d! 
hav  mig  undskyldt !  ignorance  of  a  law  does  not  ~  a 
man  for  violating  it,  naar  han  overtrseder  den :  igno- 
rantia  juris  semper  nocet;  he  would  ~  himself  from 
[bede  sig  fri  (el.  fritaget)  f.]  my  company,  excuse 
[eks'kju's]  Undskyldning ;  Forfaldsanmeldelse ;  Melde- 
seddel  c  [written  ~] ;  Paaskud  n  [til  for];  amr  undert. 
Undtagelse  c;  F  Surrogat,  nt  n  som  skal  betyde  nt 
andet  [apology].  Jvf  wet!  an  _  for  a  breakfast  nt 
som  skal  betyde  (el.  en  let)  Frokost ;  he  is  no  -  to 
[Undtagelse  fra]  the  rule;  feign  (or  make)  an  ~  for 
going  into  the  office,  ogs.  g0re  sig  et  ^Erinde  ind  i  Kon- 
toret;  the  Russians  would  have  an  ~  for  [et  Paaskud 
t.  at]  interfering;  make  (or  offer)  an  ~  g0re  Undskyld- 
ning; she  made  some  ~,  isaer:  hun  kom  m.  et  eller 
andet  Paaskud;  this  must  plead  my  _  for  [tjene  t.  min 
Undskyldning,  naar  jeg]  tolerating  his  visits;  send  an 
~  (an)melde  Forfald,  sende  Afbud;  no  self-accusation 
to  tender  as  [som,  til]  -  for  her;  ignorant  beyond  ~ 
utilladelig  uvidende ;  in  ~  of  t.  Undskyldning  for ;  on 
some  ~  or  other  under  et  eller  andet  Paaskud;  he  is 
without  any  [ogs.  han  bar  ingen]  ~. 

exeat  ['eksiat]  rel  Rejsetilladelse,  Permission;  univ 
Udgangslov,  Udgangstilladelse,  Permission  c  (efter 
Kollegieportenes  Lukning). 

execrable  ['eksikrabl]  forbandelsesvaerdig;  afskyvaerdig, 
afsky(e)lig.  execrate  '['eksikreH]  vt  forbande;  afsky. 
execration  [eksi'kre'Jan]  Forbandelse;  Genstand  c  for 
almindelig  Afsky.  execratory  ['eksikre'tari]  Forbandel- 
sesformel  c. 

execntancy  [eg'zekjutansi;  -ks-]  \  is.  theat  Udf0relse  c; 
both  as  regards  the  text  and  the ...  executant  [-ant]  J^ 
optraedende,  ud0vende,  foredragende,  Eksekut0r  c; 
all  the  -s,  ogs.  alle  de  eksekverende.  execute  ['eksi- 
kju(-)t]  vt  udfere;  udstede  [et  Dokument  a  document]; 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


exe 


318 


exh 


eksekvere  [Domme  sentences};  henrette  [en  Forbryder 
a  criminal];  ^  eksekvere,  spille,  udfere;  -  well  J^  abs 
have  (esp  Finger)fserdighed.  execution  feksi'kju'/an]  Ud- 
forelse;  Henrettelse;  Skade,  Odelseggelse  c;  esp  j£ 
Mandefald  n;  £•  esp  Fingerfserdighed;  jur  Eksekutions- 
ordre;  Udstedelse  c,  af  et  Dokument;  do  (great)  ~  an- 
rette  (stor)  Skade  el.  Odelseggelse  el.  stort  Mandefald, 
F*  gore  Rusk;  put  in  an  _  foretage  en  Udpant- 
ning,  F  pante;  lead  out  for  ~  fore  t.  Retterstedet;  put 
in  (or  carry  into)  -  bringe  i  Udforelse,  ivserkssette, 
saette  ivserk;  take  in  _  udeksekvere;  sell  under  ~,  ved 
Tvangsauktion.  executioner  [-3]  Skarpretter,  B0ddel  c. 
execution | ground  Henrettelsessted,  Rettersted  n;  I  am 
sure  to  go  to  the  ~,  unless...;  — sale  Tvangsauktion. 
executite  [eg'zekjutiv ;  -ks-]  ud0vende;  the  _  den  ud- 
evende  Magt,  Lovens  Udever(e);  .  committee  Ekseku- 
tiv(el.  Arbejds)komite;  _  officer  &  vagtgorende  Officer, 
Officer  som  bar  den  Pligt  (*ogs.  som  pligter)  at  deltage 
i  Vagthold.  executor  ['eksikju'ta]  Udf0rer;  [eg'zekjuta] 
jur  (Testament)fuldbyrder,  Eksekutor  c  [testamentary 
.].  Jvf  exors!  ~s'  sale  Tvangsauktion.  executorial 
[egzekju'ta-ri9l;  -ks-]  eksekutiv,  Eksekutor-.  executor- 
ship  [eg'zekjutaj'ip]  Stilling  c  (el.  Hverv)  som  Ekseku- 
tor, Fuldbyrderhverv  n.  executory  [eg'zekjutari ;  -ks-] 
udovende;  at  fuldbyrde  senere;  bestemt  t.  at  fuldbyr- 
des  (v.  Rettens  Hjaelp).  executrix  [eg'zekjutriks;  -ks-] 
jur  Testamentfuldbyrderske,  Eksekutrice  c. 

exegesii  [eksi'dgi'sis]  theol  Eksegese,  Fortolkning, 
Fortolkningskunst  c.  exegete  ['eksidgrt]  Ekseget,  For- 
tolker  c.  exegetic  [eksi'dgetik]  eksegetisk,  fortolkende, 
Fortolknings- ;  s  Eksegese  c.  exegetist  [-'dgi'tist] 
Ekseget  c. 

exemplar  [eg'zempte]  Monster,  Eksemplar,  Ideal  n. 
exemplary  [eg'zempleri;  'egzamplari,  'eks-]  eksemplarisk 
i  monstervserdig ;  afskrsekkende,  advarende,  om  Strafj. 
exemplification  [eg'zemplifi'keijan]  Belysning  v.  Eksem- 
pler;  Bekrseftelse;  (is.  bekrseftet)  Afskrift  c;  it  is  but 
an  ~  [Bekrseftelse]  of  the  truth  that  knowledge  is 
power,  exemplify  [eg'zemplifai]  vt  belyse  (el.  forklare) 
v.  Eksempler,  illustrere;  tage  (en  bekrseftet)  Afskrift  af; 
bevise  v.  (bekrseftet)  Afskrift;  rant  which  is  so  often 
exemplified  [hvorpaa  man  saa  tit  bar  Eksempler]  on 
the  stage. 

exempt  [eg'zem(p)t]  vt  fritage;  forskaane  [for  from]. 
exempt  [eg'zem(p)t]  fritagen;  path  immun;  clergymen, 
peers,  and  the  infirm  are  ~;  -s  of  the  guards  ^  t 
Gefrejtere  [exons].  exemption  [eg'zem(p)/9n]  Fritagelse; 
Forskaanelse;  path  Immunitet  c. 

exequatur  [eksi'kweHe]  (Regents)  Auerkendelse  c,  af 
Konsul;  Anerkendelsesdekret  n. 

exeqnial  [eg'zi'kwial,  -ks-]  \  Ligbegsengelses-,  Be- 
gravelses-.  exequies  ['eksikwiz]  pi  Ligbegsengelse  c,  Be- 
gravelse  c. 

exercise  ['eksasaiz]  vt  op0ve,  ind0ve,  0ve;  ^  ekser- 
cere,  indeksercere ;  fig  ssette  i  Bevsegelse,  beskaeftige 
[Sindet  the  mind] ;  anfsegte ;  bruge  [sin  Myndighed  his 
authority;  Forstand  intelligence],  ud0ve  [sin  Magt  his 
power(s)];  '  git  rare,  bevsege,  movere  [air,  walk]; 
a  servant  exercising  [som  moverer]  a  horse;  the 
piquant  music  -s  [over]  all  its  old  sway;  Baldwin 
was  much  ~d  in  mind  [syg  (el.  nysgerrig)  efter]  to 
know  what  had  formerly  stood  there;  the  editor 
seems  to  be  much  ~d  over  [anffegtet  af]  the  tone  of  this 
paper,  exercise  vi  0ve  sig,  F  0ve;  tage  Motion,  movere 
(sig),  *6gs.  motionere;  while  exercising  one  day... 
exercise  ['eksasaiz]  Ovelse  [for  Hukommelsen  of  the 
memory],  Op0velse;  Ud0velse;  (Religions)0velse ;  Mo- 


tion, Bevsegelse;  ^  Eksercits,  Ovelse;  sp  (legemlig) 
Idrset  [manly  .];  Stil;  Gudstjeneste  (el.  Prrediken)  c 
paa  en  Hverdag,  bl.  Puritanerne.  Deraf:  morning  >s 
Formiddagsgudstjenester  p.  Hverdage;  do  an  _  skrive 
en  Stil;  do  walking  _  gaa  for  Motionens  Skyld,  bevaege 
sig;  take  ~  tage  (sig)  Motion,  movere  (sig),  g0re  sig 
Bevsegelse,  *ogs.  motionere;  ride  a  horse  at  -  bevsege 
(el.  movere)  en  Hest;  walk  for  _  spadsere  f.  Motionens 
Skyld,  movere  (sig) ;  keep  in  .  holde  i  Ovelse(n) ;  go 
through  the  -s  ^  g0re  (el.  gennemgaa)  de  forskellige 
Tempi;  ..book  Stilebog;  ..ground  Ovelsesfelt  n;  isaar 
Eksercerplads  c  [military  ~],  exercising-yard  esp  Fange- 
gaard,  *ogs.  Luftegaard  c.  exercitation  [egza'si'te'/an] 
\  Ovelse;  Anfsegtelse  c. 

exergue  [eg'za'g;  \  -ks-]  Eksergue  c,  paa  M0nt  (*Mynt). 

exert  [eg'za't]  vt  ssette  i  (kraftig)  Bevsegelse,  sfette  i 
Virksomhed;  bruge,  0ve;  _  [0ve]  control;  -  [udfolde] 
efforts;  .  his  influence  anvende  sin  hele  Indflydelse, 
laagge  sin  Indflydelse  i  Vaagtskaalen ;  .  [anspsende] 
every  nerve;  the  amount  of  power  ~ed  [som  udvikles] 
by  the  engine;  .  his  powers  udvikle  (el.  opbyde)  al  sin 
Kraft,  opbyde  alt;  ~  himself  anstrenge  sig,  F  gribe  sig 
an,  F*  tage  sig  p.  Tag;  .  himself  in  her  behalf,  is. 
tage  sig  af  hende.  exertion  [eg'za-Jan]  (kraftig)  Brug; 
Anstrengelsec;  _  of  power  Kraftanstrengelse ;  use 
his  utmost  -s  opbyde  (el.  udvikle,  udfolde)  sin  hele 
(el.  al  sin)  Kraft. 

exes  ['eksiz]  mere  si  Udgifter,  Udlaeg  [expenses]. 

Exeter  ['eksita]  Exeter  n,  Hovedstad  i  Devonshire. 
Jvf  Exon.!  -  Domesday,  en  Beskrivelse  af  Wilts,  Dor- 
set, Somerset,  Devon  og  Cornwall,  udg.  af  Ellis  i  1816; 
_  Hall,  et  stort  Lokale  i  Londons  Strand,  is.  ber0mt 
f.  de  religiose  M0der,  som  holdes  her  aarlig  i  Maj 
Maaned.  Ejes  nu  af  den  engelske  Ynglingeforening. 

exeunt  ['eksiAnt]  theat  de  gaar  ud.    Jvf  exit ! 

exfoliate  [eks'foulieH]  vi  chir  &  min  (af)blades,  af- 
skalle(s),  afstodes  (el.  lesne)  lagvis.  exfoliation  [eks- 
fouliVJan]  Afbladning^Afskalling,  (lagvis)  Afstedning, 
Aflosning  c. 

exhalable  [eg'ze'labl,  -ks-]  fordunstelig,  uddunstende. 
exhalation  [ekse'leijan;  egz-]  Uddunstning ;  Uddunst- 
ning,  Dunst  c.  exhale  [eg'zeU,  ek's(h)e'l]  vi  uddunste, 
dunste;  vt  lade  uddunste. 

exhaust  [eg'za-st]  vt  udtemme ;  tomme  [for  of] ;  ud- 
fiske;  fig  udtomme  [Taalmodigheden  patience] ;  ud- 
tomme,  uddebattere  [et  Emne  a  subject];  angribe,  F* 
tage  paa;  ud  matte;  ~ed,  bl.  a.  udtomt;  torn;  udfisket, 
fisketom;  opsluppet;  mere  udsolgt;  om  Person:  ud- 
mattet,  forkommet;  an  ~ed  [lufttom]  receiver;  ~ed  [ud- 
pint,  forpisket]  soil,  exhaust  [eg'za-st]  dmp  Spildedamp 
c;  Afslipningsror  n.  exhaustible  [-ibl]  udt0mmelig. 
exhaustion  [eg'za'st/an]  Tomning;  Udtomning,  Udt0m- 
melse,  &c;  Udstromning;  om  Person:  Udmattelse  c. 
exhaustive  [-stiv]  esp  fig  udt0mmende;  an  .  inquiry. 
exhanstless  [-sties]  uudtommelig.  exhanstfpassage  dmp 
Vakuumsgang ; pipe  Spildedampr0r;  — steam  Spilde- 
damp. 

exheredate  [eg'zerideit,  eks'h-]  vt  \  &  sc  g0re  arvelos 
[disinherit]. 

exhibit  [eg'zibit]  vt  fremvise;  chem  fremstille;  fig  ud- 
vise,  vise,  Isegge  f.  Dagen;  frembyde  [et  Udseende  an 
appearance];  jur  fremlsegge  [et  Dokument  a  document}; 
udstille  [place  on  exhibition];  (officielt)  overrsekke; 
indgive  [Klage  an  information];  med  anvende,  lade  En 
tage  [et  Medikament  a  medicine] ;  udssette,  (ind)stifte 
[en  Prsemie  a  prise;  et  Stipendium  a  foundation] ;  . 
an  essay  foredrage  (.  . .  fremlsegge)  en  Afhandling; 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [9]  inner; 


exh 


319 


exp 


ammonia  can  only  be  -ed  [fremstilles]  pure  in  a  state 
of  gas.  exhibit  vi  &  dbs  udstille;  vise  sig.  Jvf  1.  ad- 
vantage! this  artist  began  to  ~  [udstille]  in  1890.  ex- 
hibit [eg'zibit]  fremlagt  Dokument,  Indlaeg  w;  Udstil- 
lingsgenstand  c;  the  four  _s  upon  [Fremstillinger  af] 
the  manipulation  of  the  figures,  exhibitant  [-ant],  ex- 
hibiter  [-a]  esp  Udstiller  c.  exhibition  [eksi'bijan]  Frem- 
visning;  Fremlseggelse ;  Udstilling  c;  univ  Stipen- 
dium,  Legat  n;  med  Anvendelse  c,  af  et  Laegemiddel; 
it  was  quite  an  _  F  det  var  et  Syn  f.  Guder;  make 
an  ~  of  himself  stille  sig  tilskue,  g0re  sig  latterlig; 
period  of  ~  &  (Fyrs)  Braendetid;  be  (place)  on  ~  vsere 
udstillet  (udstille).  exhibitioner  [-9]  Stipendiat,  Student 
c  med  Stipendium.  exhibitive  [eg'zibitiv]  fremstillende, 
Fremstillings-.  exhibitor  [-ta]  esp  Udstiller  c.  exhibi- 
tory  [-tari]  a,  se  exhibitive! 

exhilarant  [eg'zilarant]  opmuntrende,  F  muntrende; 
s  Opmuntring  c,  nt  som  opmuntrer.  exhilarate  [-re't] 
vt  opmuntre,  oplive,  F  muntre.  exhilaration  [egzila- 
'rei/an]  Opmuntring,  Oplivelse;  Munterhed  c;  impart 
a  sense  of  ~  [Oplivelse]  akin  to  that  produced  by  to- 
bogganing. 

exhort  [eg'za'9t]  vt  opmuntre,  t.  det  gode;  formane. 
exhortation  [eksa^'tei/an]  Opmuntring;  Formaning  c. 
exhortative  [eg'za^tativj,  exhortatory  [-tatari]  opmun- 
trende; formanende.  exhorter  [-ta]  Opmuntrer;  For- 
maner  c. 

exhumation  [eks(h)ju'meij'an]  Opgravning  c.  exhume 
[eks'(h)ju-m]  vt  opgrave. 

exigency  ['eksidgansi]  Behov;  Krav  w,  Fordring  c;  the 
exigencies  of  the  time  Tidens  Krav ;  in  all  exigencies 
v.  hvert  m0dende  (el.  opstaaende)  Krav.  exigent 
['eksidgant]  presserende,  uopsaettelig.  exigible  ['eksi- 
dgiblj  jur  eksigibel,  inddrivelig.  exiguity  [eksi'gju'iti] 
Lidenhed,  Ubetydelighed,  Ringhed  c.  exiguous  [eg'zi- 
gjuas]  (meget)  lille  (*liden),  ubetydelig,  ringe. 

exile  ['eksail;  -gz-]  (Lands)forvisning,  Landflygtighed, 
bibl,  poet  &  joe  Udlaendighed  c;  Forvisningssted  n 
[place  of  ~J;  Forvist,  Landflygtig  c;  go  into  ~  gaa  (el. 
drage)  i  Landflygtighed.  exile  ['eksail;  -gz-J  vt  (lands)- 
forvise;  the  Duke  voluntarily  ~d  himself,  gik  i  frivillig 
Landflygtighed. 

exility  [eg'ziliti,  -ks-]  Smaekkerhed,  Smalhed,  Tynd- 
hed,  Spinkelhed,  spaed  Bygning;  Svaghed;  Ubetydelig- 
hed c. 

exist  [eg'zist]  vi  eksistere,  leve,  vsere  til;  om  Ting: 
eksistere,  vaere  til;  bestaa,  finde  Sted.  Jvf  existing! 
while  earth  ~s  saalsenge  Verden  staar ;  the  friendship 
that  ~ed  [bestod]  between  them;  the  debt  now  ~ing  {som 
nu  hviler]  on  the  port;  begin  (or  come)  to  ~  blive  til; 
komme  istand;  that  such  a  treaty  will  eventually  come 
to  ~.  existence  [-ans]  Eksistens,  Tilvserelse  c,  Liv  n; 
om  Ting:  Eksistens,  Tilvaerelse;  Bestaaen,  Stedfinden; 
min  Forekomst;  Faerden,  f.  Eks.  Danskers  i  England; 
cone  Eksistens,  Skabning  c,  Vaesen  n;  have  (an)  ~ 
eksistere,  vaere  til;  om  Ting  ogs. :  bestaa;  finde  Sted; 
Captain  Baird  had  no  ~,  var  ikke  til,  var  et  finger  et 
Navn,  en  fingeret  Person;  lead  an  unsettled  _  f0re  en 
ustadig  Tilvaerelse;  the  best  man  in  -,  i  Verden,  som 
er  til;  bring  (or  call)  into  ~  bringe  ind  i  Verden;  kalde 
tillive;  come  (or  spring)  into  ~  blive  til;,  opkomme;  a 
watering  place  only  springing  into  ,,  som  ferst  nylig 
er  blevet  til;  secure  a  means  of  ~  skaffe  sig  et  Leve- 
br0d,  finde  et  Udkomme.  existent  [-amt]  eksisterende. 
existing  eksisterende,  tilvserende;  bestaaende,  stedfin- 
dende;  nuvserende,  (i  Fortiden:)  davaerende;  the  _  [nu- 
vaerende ;  davaerende]  abbey,  bridge,  state  of  the  law; 


do  away  with  ~  [raadende]  defects;  ~  [bestaaende,  gael- 
dende]  laws,  regulations;  in  their  ~  state  of  enlighten- 
ment m.  deres  nuvaerende  (i  Fortiden :  davaerende)  Op- 
lysningstilstand ;  ~  (or  the  .  state  of)  things,  isaer:  det 
bestaaende. 

exit  ['eksit]  v  theat  gaar  (ud),  forlader  Scenen.  Jvf 
exeunt!  she  ~s  f  hun  gaar  (ud).  exit  theat  Udgang, 
Sortie;  fig  Afgang  (fra  Skuepladsen),  Bortgang,  ved 
D0den;  typ  Udgang  c;  made  his  .,  ogs.  gik  ud  af  Sagaen, 
i  flere  Tilff. 

Ex  mouth  ['eksmap]  s. 

exodus  ['eksodas]  Udvandring,  Udflytning  c,  i  Flok 
og  F01ge;  Exodus,  isaer:  Eksodus,  2den  Mosebog  c;  the 
~  of  Israel;  a  general  ~. 

ex  offlcio  [eks  a'fi/iou]  ex  officio,  p.  Embeds  (el.  Be- 
stillings)  Vegne;  selvskreven,  som  saadan;  chairman  ~ 
selvskreven  Ordf0rer;  .  a  [selvskrevet]  member. 

exogamy  [ek'sagami]  Giftermaal  udenfor  Stammen, 
Udgifte  n. 

exogen  ['eksodgan]  ^  eksog6n  (el.  eksogenetisk) 
Plante,  Plante  c  som  vokser  udvendig.  exogenous  [ek- 
'sadginas]  eksogen,  eksogenetisk  [udvendig  voksende; 
min  tilblevet  p.  Jordens  Overflade]. 

exomphalos  [ek'samfalas]  path  Navlebrok  n. 

exon  ['eksdn]  ^  t  Gefrejter  c  [exempt  of  the  guards]. 
Nu:  lance-corporal. 

exonerate  [eg'zanare't]  vt  befri,  fri,  frig0re,  frifinde,  f. 
Anklage  el.  Skyld ;  the  court-martial  on  the  survivors 
~d  them  from  [for]  all  blame,  exoneration  [egzano're1- 
Jan]  Befrielse  c.  exonerative  [eg'zanarativ]  befriende, 
frifindende;  losende,  fritagende. 

exorbitance  [eg'za^bitans],  exorbitancy  [-tansi]  Ual- 
mindelighed,  Overvaetteshed  &c;  Ubluhed;  Urimelighed 
c.  exorbitant  [-tant]  ganske  ualmindelig,  overvaettes; 
vild,  om  Lyst,  om  Lidenskab;  ublu,  F  blodig  [Pris 
price,  rate]-  -  interest  ublu  (F  blodige)  Renter;  _  taxes, 
ogs.  ub0rt  h0je  Skatter. 

exorcise  ['eksa'8saiz;  \  eg'za-9saiz]  vt  uddrive,  bort- 
mane;  fremmane  [Aander  spirits];  eksorcisere,  vie  mod 
Djaevelskab;  a&s  uddrive  Djaevle.  exerciser  Djaevleud- 
driver,  (Aande)maner  c.  exorcism  ['eksa-8sizm;  \  eg- 
'za'asizm]  Aandebesvaergelse,  Djaevleuddrivelse ;  Be- 
svaergelsesformular  c.  exorcist  ['eksa<9sist;  \  eg'za>9sist] 
s,  se  exorciser! 

exordial  [eg'za>9djal]  indledende,  Indlednings-.  ex- 
ordium [-djam]  Indledning  c. 

exors  ['eksd'9z]  jur  si  Eksekutorer.  Forkortet  for 
executors.  Jvf  admors  (administrators)  &  as  (assigns). 
Jvf  ogs.  Exr.l 

exoskeleton  [ekso'skelitan]  zoo  Hudskelet  n. 

exosmose  ['eksazmous]  Eksosmose,  Udsivning  c. 

exostosis  [ekso'stousis]  anat  Benudvaekst;  Knude  c. 

exoteric  [ekso'terik]  offentlig,  (bestemt  ogsaa)  for 
uindviede,  (mere)  populaer.  Jvf  esoteric! 

exotic  [eg'zatik]  a&s  fremmed,  udenlandsk,  eksotisk 
(Plante  c,  Dyr  n). 

expand  [eks'pand]  vt  udfolde;  udbrede;  udvide;  dmp 
afskaere,  ekspandere;  a  flower  -s  [udfolder]  its  leaves; 
a  stream  -s  its  waters  over  a  plain;  heat  ~s  [udvider] 
the  air;  .ing  pitch  0  tiltagende  Stigning.  expand  vi 
udfolde  sig;  udbrede  sig;  udvide  sig,  udvides.  Jvf 
maturity!  metals  .  [udvider  sig]  by  heat;  his  youthful 
intellect  begins  to  ~,  udfolde  sig;  the  heart  ~s  with 
[svulmer  af]  joy.  expanse  [-'pans]  Vidde,  vid  Udstraek- 
ning;  Strsekning;  Himmelbue  c,  Firmament  n.  expansi- 
bility [-pansi'biliti]  Udvidelighed,  Udvidningsevne  c. 
expansible  [-'pansibl]  udvidelig.  expansion  [-'pan/an] 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]5measure;  [ij]  sin^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


exp 


320 


exp 


Udfoldelse;  Udbredelse ;  Udvidelse;  dmp  Afsksering, 
Ekspansion;  Vidde  c;  stort  Rum  n.  expansile  [-'pansiv] 
udvidende;  udvidelig;  vidtstrakt,  omfattende,  vid,  bred; 
meddelsom;  -policy  Udvidelsespolitik;  -power  Udvid- 
nings  Kraft,  -Evne;  the  loose  ~  [udvidelige]  skin,  ex- 
pansiveness  [-'pansivnes]  Udvidelighed ;  Vidtstrakthed, 
Bredde;  Meddelsomhed  c. 

ex-parte  [eks'pa'ati]  a  ensidig;  fig  ensidig;  advokatorisk. 

expatiate  [eks'pe'/ien]  vt  \  lade  strejfe  frit  om;  give 
frit  Spillerum ;  udfolde ;  udvide ;  Black  Jack,  Sorr, 
I  shuld  expaytiate  [forklare]  to  you,  is  the  Ace  ov 
Shpades.  Kipling,  Soldiers  Three,  expatiate  vi:  ~ 
(up)on  udbrede  sig  over,  expatiation  [ekspei/i'eij'8n] 
Udbredelse  [over  on],  vidt!0ftig  Behandling  [af  upon], 
Isengere  Indgaaen  c  [paa  upon]. 

expatriate  [eks'peJtrieH]  vt  sende  ud  af  Landet,  lade 
udvandre;  forvise;  -  himself  udvandre.  expatriation 
[ekspeHri'ei/an]  Fjeruelse  fra  Landet;  Forvisning;  Ud- 
vandring,  Udflytning  c. 

expect  [ek'spekt]  vt  vente  [fra  front;  Affront,  undert. 
in,  of;  at  his  hands];  vente  sig,  forvente,  g0re  sig  For- 
ventning  om ;  I  ~,  som  Indskud :  formodentlig,  vente- 
lig;  she  is  ~ing,  absolut :  F  nun  venter  sig  o:  venter  sin 
Nedkomst  [-ing  to  be  confined];  as  might  have  been 
-ed,  som  man  kunde  vente,  som  (det)  var  at  vente, 
som  venteligt  var;  more  than  may  (or  might)  be  -ed, 
ogs.  mere  end  venteligt  (p*  ventende);  he  displayed 
more  generalship  than  might  have  been  ~ed,  end  man 
skulde  (have)  ventet;  there  he  stood,  awaiting  an 
answer,  and  -ing  it  to  be  [at  det  skulde  blive]  as 
open,  definite,  and  plain;  England  ~s  every  man  to  do 
[at  alle  ger]  his  duty;  whenever  More  came  up  to 
London,  he  was  -ed  to  live  [maatte  ban  bo]  at  the 
Palace;  at  your  hands  [af  dig]  I  did  not  -  this;  I  - 
an  answer  from  [fra]  him;  I  .  [venter  mig]  much 
amusement  from . . .;  great  things  are  -ed  from  (or  of) 
you  man  venter  (sig)  store  Ting  (el.  grumme  meget) 
af  Dem ;  ,.  [vente  sig]  happiness  from  the  conjugal 
state;  that  was  not  to  be  -ed  in  [af]  him.  expectancy 
[ek'spektansi]  Venten;  Forventning;  Ekspektance  c  [paa 
of],  expectant  [-tant]  ventende;  afventende;  the  -  clerk; 
-  [afventende]  medicine  or  treatment;  he  felt  -  [var 
forventningsfuld]  and  nervous,  expectant  Ekspektant 
c  [til,  paa  of],  expectation  [ekspek'te^an]  Venten, 
*P  Vent;  Forventning;  Udsigt;  Ventetid;  med  af- 
ventende Behandlingsmaade  c  [expectant  treatment]; 
Expectation  Week  Ugen  mellem  Kristi  Himmelfartsdag 
og  Pinse;  the  event  answered  -,  our  -s  Udfaldet  sva- 
rede  til  Forventningen .  .  . ;  your  -s  then  were  so  re- 
mote m.  Dem  havde  det  lange  Udsigter  dengang;  form 
-s  g0re  sig  Forventninger;  of  whom  the  highest  -s  were 
formed  t.  hvem  man  knyttede  (el.  havde)  store  For- 
ventninger; the  only  living  relation  from  whom  I  have 
-s,  af  (el.  fra)  hvem  jeg  bar  nt  ivente;  beyond  (his 
own)  -  over  Forventning;  benefits  in  -  forventede  Vel- 
gerninger,  Velgerninger  in  spe;  in  -  of  medens  man 
venter  paa,  *ogs.  i  Paavente  af;  i  Forventning  om;  be  (or 
hold  himself)  in  -  of  st  vente  sig  nt;  of  (great)  - 
(meget)  lovende;  there  he  had  contrived,  contrary  to  -, 
[mod  (al)  Forventning]  to  evade,  expecting!?  ad  ven- 
tende; forventningsfuldt. 

expectorant  [ek'spektarant]  a  &  s  brystrensende,  Op- 
hostning  bevirkende  (Middel  n).  expectorate  [ek'spek- 
tare*t]  vt  opboste,  opspytte;  vi  hoste,  spytte  (op). 
expectoration  [ekspekto're^an]  Ophostning  c;  cone  ogs. 
Ekspektorat,  Opspyt,  Sputum  n.  expectoratire  [ek'spek- 
tarativ]  a,  se  expectorant! 


expediency  [ek'spi'djansi]  Hensigtsmsessighed,  Tjen- 
lighed  c;  personlige  Hensyn  pi,  egennyttige  Grande  pi; 
from  _  fordi  det  er  (. . .  var)  hensigtsmsessigt  &c;  others 
change  their  opinions  from  -/a  consideration  of  ~ 
Hensynet  t.  hvad  der  er  hensigtsmsessigt  el.  opportunt. 
expedient  [-ant]  hensigtsmaessig,  tjenlig;  fordelagtig  (for 
En  selv),  opportun.  expedient  s  Middel  n ;  Udvej  c, 
Raad  n  (*Raad  c);  fall  (or  hit)  upon  an  _.  expediently 
ad  hensigtsmsessig.  expeditation  [ekspedi'te'/an]  f 
jur  Fodbaldernes  Afsksering  c,  paa  Hunde  [lawing]. 
expedite  ['ekspidait]  vt  fremskynde,  paaskynde;  af- 
sende,  ekspedere  git  [despatch];  udfserdige  git  [issue 
officially],  expedite  ['ekspidait]  uhindret  t;  let,  nem, 
rask.  expedition  [ekspi'dijan]  Raskhed,  F*  ogs.  Grei- 
bed ;  Ekspedition,  Faerd  c,  Tog,  esp  Krigstog  n ;  with 

-  skyndsomt;    uden   Opssettelse.     expeditionary  [-'di/a- 
nari]  Ekspeditions-;  an  -  force,  -  forces  et  Ekspeditions- 
korps.      expeditionist  [-'di/anist]  Deltager  c  i  en  Eks- 
pedition,  Ekspeditionsmedlem  n.    expeditions  [-'di/as] 
rask,  ekspedit,   F*  ogs.  grei;  hurtig,  let,  nem,  rask. 

expel  [ek'spel]  vt  fordrive;  med  fordrive  [Orm  worm]; 
forvise,  udstede;  udst0de  [Ekskrementer  excrement]; 
udvise,  F  udjage  [fra  Skolen  from  school],  univ  rele- 
gere;  ekskludere,  fra  Selskab;  was  -led  the  country 
blev  jaget  ud  af  Landet,  forvist;  om  Forbryder  esp  blev 
udvist  af  Riget ;  was  -led  the  university  blev  relegeret 
(fra  Universitetet). 

expend  [ek'spend]  vt  anvende,  ofre;  bruge,  udgive, 
udlsegge;  forbruge,  opbruge;  udt0mme.  Jvf  spend! 
their  ammunition  was  almost  -ed,  bortskudt;  the 
author  has  -ed  [lagt]  considerable  care  in  [paa]  or  on. 
expenditure  [-it/a]  Udgivelse  c;  Udlseg  n  &  pi,  Udgift  c, 
Udgifter  pi ;  Forbrug  n;  _  of  matter  Stofforbrug ;  _  on 
[Udgifter  til]  maintenance;  he  was  also  suffering  from 
great  fatigue,  arising  from  his  violent  exertions  and 

-  of  strength,  og  Kraftforbrug.    expense  [ek'spens]  Ud- 
gift, Omkostning;  Bekostning  c.   Jvf  exes!  a  needless  - 
on  the  rates  en  un0dig  (Udgifts)post  p.  Byens  &c  Budget; 
the  venture  paid   -s,    dsekkede  (kun)    Udgifterne;    »s 
paid,  om  Pers.  esp  (med)  fri  Station;  at  his  own  -  paa 
egen   Bekostning;   be  at  the  ~  of  it  bestride   Omkost- 
ningerne  derved;   run  into  ~  ssette  sig  i  Bekostning,  i 
Udgift;   because  of  the  -  [Kostbarhed,   Bekostelighed] 
of  the  journey;  put  him  to  -  ssette  ham  i  Bekostning. 
expensive  [-iv]  kostbar,  bekostelig,   F  dyr;  London  is  - 
det  er  dyrt  at  leve  i  L.,   *ogs.  L.   er  et  kostbart  (F 
dyrt)  Levested;  an  -  [dyrt]  hotel;  of  -  habits  med  0dsle 
Livsvaner,   odsel.     expensiveness    [-ivnes]    Kostbarhed, 
Bekostelighed  c. 

experience  [ek'spiarians]  Erfaring  [i  in,  of];  Routine  c. 
Jvf  adaptative!  -s  Erfaringer;  esp  Hsendelser,  Oplevel- 
ser,  oplevede  Tildragelser ;  notwithstanding  her  eight- 
een years'  -  in  life,  attenaarige  Livserfaring ;  have 
considerable  ~  of  it,  deri ;  we  have  had  some  ~  of  [i; 
for]  it;  should  include  some  little  ~  of  travelling;  know 
by  (or  from)  -,  af  Erfaring ;  speak  by  sad  . . .  from  fatal 
(from  personal)  ~,  af  s0rgelig  (af  egen)  Erfaring;  I  know 
from  my  own  sad  -  that...;  what  one  knows  from 
all  -  hvad  man  noksom  ved  af  Erfaring,  hvad  al  Er- 
faring Iserer.  experience  [ek'spiarians]  vt  pr0ve,  for- 
s0ge;  erfare,  faa  at  f01e  (*ogs.  faa  fele),  faa  at  erfare 
(*ogs.  faa  erfare);  opleve;  f01e;  those  who  must  -  diffi- 
culty in  [have  vanskeligt  f.  at]  believing...;  the  feel- 
ings a  person  ~s  [hvad  man  f01er,  Ens  F01elser,  Ens 
Fornemmelser]  when . . .;  the  world  had  witnessed  and 
~d  [oplevet]  much  the  last  few  years;  this  was  ~d  by 
I  the  man  [det  fik  den  Mand  at  f01e]  who . . .  experienced 


[a-  i-  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [o'j  hwrt;  [a]  inner; 


exp 


321 


exp 


[-t]  erfaren.  experiential  [ekspiari'en/al]  erfaringsmses- 
sig.  experiment  [ek'sperimant]  Forseg,  Eksperiment  n; 
carry  out  [ogs.  anstille]  _s  with;  commence  important 
.s  with  new  explosives;  make  (or  try)  ,s  g0re  Eksperi- 
menter;  make  the  ~  of,  try  an  -  in  g0re  et  Fors0g 
med;  by  way  of  ~,  for  ~  til  et  Fors0g,  fors0gsvis.  ex- 
periment [ek'speriment]  vi:  ~  on  eksperimentere  (el. 
g0re  Fors0g)  med.  experimental  [eksperi'mental]  Pr0ve-, 
Fors0gs-,  eksperimental ;  erfaringsmsessig ;  _  balloon 
Pr0veballon ;  _  philosophy  Eksperimentalfysik ;  _  trip 
Pr0vetur.  experimentalist  [-talist]  Eksperimentator, 
Fors0gsanstiller,  *ogs.  Eksperiment0r  c.  experimental- 
ize [-talaiz]  vi  eksperimentere.  experimentally  ad  eks- 
perimentalt,  ved  Eksperimenter,  fors0gsvis;  proceed  ~, 
ogs.  prove  sig  frem.  experimenter  [ek'sperimanta]  s, 
se  experimentalist  I  experimentum  [eksperi'mentam] 
(lat.)  Pr0ve  c,  Fors0g  n;  _  crucis  Korspr0ve;  streng 
(el.  indgaaende,  afg0rende)  Pr0ve  [crucial  test],  ex- 
pert [ek'spa't]  erfaren;  dygtig,  0vet;  ~  at  [ogs.  forfaren 
i]  all  sorts  of  athletics;  ~  in  an  art,  in  surgery ;  ~ 
with  his  rifle  0vet  i  Brugen  af  Elflen.  expert  ['ekspa't, 
ek'spa't]  (tilkaldt)  Specialist,  Sagkyndig,  Ekspert  c;  a 
naval  ~  [s0kyndig  Hand]  is  called  in.  expertly  jek- 
'spa'tli]  ad  med  Dygtighed,  med  Fserdighed,  behsendig. 
expertness  [-nes]  Erfaring;  Dygtighed,  0velse  c. 

expiable  ['ekspiabl]  udsonelig,  som  kan  (ud)sones. 
expiate  ['ekspieH]  vt  (ud)sone.  expiation  [ekspi'e\fan] 
Udsoning  c;  Sonoffer,  Sonemiddel  n;  as  some  ~  for,  in 
_  for  or  of  til  Udsoning  af,  til  Bod  for.  expiator 
['ekspieHa]  (Ud)soner  c.  expiatory  ['ekspiatari]  Sone-, 
Udsonings-,  sonende;  ~  sacrifice  Sonoffer. 

expirable  [ek'spairabl]  som  kan  oph0re  el.  ud!0be. 
expiration  [ekspi'rei/an,  -pai-]  Udaanden;  Uddunstning; 
med  &c  Udaanding  c;  aim.  Udaanden,  Hensoven  c; 
Oph0r,  Udl0b  n;  mere  Forfaldstid  c;  at  the  ~  of  a 
certain  time,  of  the  treaty;  at  the  time  of  ~,  isser:  ved 
Forfaldstid.  Se  article!  expiratory  [ek'spairetari]  Ud- 
aandings-.  expire  [ek'spaia]  vt  udaande;  uddunste;  ud- 
sende.  expire  vi  udaande,  hensove;  gaa  (tilende),  for- 
10be,  ud!0be,  om  Tid;  ud!0be,  om  Traktat;  oph0re 
(at  bestaa),  F  gaa  ind,  om  Selskab.  expiree  [ekspai'rr] 
udtjent  (el.  dimitteret)  Straffange  c.  expiry  [ek- 
'spaiari]  Udl0b  n;  D0d  c;  he  will  not  vacate  his  post 
on  ~  [ved  Udl0bet]  of  his  tour  of  office;  on  .  of  their 
engagement;  until  ~  of  the  stipulated  period;  butchers 
occasionally  confuse  the  system  of  slaughter  with  that 
of  natural  ~,  med  en  naturlig  D0d. 

expiscate  [eks'piskeH]  vt  fig  udflske,  lirke  ud,  faa 
frem  el.  ud. 

explain  [ek'spleto]  vt  forklare  [ham  det  it  to  hint];  ~ 
(yourself) !  forklar  Dem !  that  ~s,  absolut :  det  forklarer 
Sagen  el.  det  hele  [that  accounts  for  it];  ~  away  bort- 
forklare;  _  away  their  fear  berolige  dem  (m.  gode 
Grunde),  m.  gode  Grunde  fjerne  deres  Frygt;  which  I 
could  hardly  .  to  myself,  forklare  mig.  explainable 
[-abl]  forklarlig,  der  lader  sig  forklare ;  -,  only  by 
themselves  som  kun  de  selv  kan  (.  .  .  kunde)  forklare. 
explainer  [-a]  Forklarer  c.  explanation  [eksple'neijan] 
Forklaring  c;  then  Mrs  D  made  _  saa  (af)gav  Fru  D 
(en)  Forklaring,  saa  forklarede  Fru  D  sig;  offered  no 
other  ~  on  the  subject  gav  ingen  anden  Forklaring  i 
Sagens  Anledning ;  by  way  of  ~  til  Forklaring ;  for- 
klarende; in  [til]  _;  a  note  of  ~  Meldeseddel,  Forfalds- 
skrivelse  c.  explanatory  [ek'splanatari]  forklarende, 
pplysende;  -  notes. 

expletive  ['eksplitiv;  eks'pli'tiv]  udfyldende;  an  - 
particle,  expletive  Fyldeord  w;  Ed  c  [profane  ~]; 


~s,  F  ogs.  Fyldekalk  c.  expletory  ['eksplitari]  udfyl- 
dende. 

explicable  ['eksplikabl]  forklarlig,  der  kan  forklares. 
explicatiye  ['eksplikekiv]  forklarende.  explicit  [eks- 
'plisit]  tydelig,  (tydelig)  udtalt,  klar,  udtrykkelig;  ufor- 
beholden,  ogs.  om  Person;  he  was  ~  in  his  statement; 
seeing  that  he  was  determined  not  to  be  ~,  bestemt  p. 
ikke  at  ytre  sig  tydeligere,  mere  udf0rlig. 

explode  [ek'sploud]  vi  eksplodere,  springe  (m.  Brag,); 
fig  bryde  ud.  explode  vt  lade  eksplodere  el.  springe, 
sprsenge;  \  drive  ud;  fig  bringe  i  Miskredit;  bringe  ud 
af  Verden ;  theat  udpibe  [et  Stykke  a  play] ;  ~d  [for- 
kastede]  theories,  exploder  [-9]  art  Tsendladning  c. 

exploit  [ek'sploit]  Bedrift,  (Stor)daad,  *ogs.  Bragd  c; 
achieve  [udfere]  such  -s.  exploit  [ek'sploit]  vt  exploitere, 
udnytte. 

exploration  [eksplo'reVan]  Unders0gelse,  Udforskning; 
min  Skserpning  c  [~  for  ore  &c];  journey  (. .  .  voyage) 
of  .  Opdagelsesrejse,  (Ud)forskningsrejse.  explorator 
['eksploreHa]  Unders0ger,  Udforsker  c.  exploratory 
[ek'splarat8ri]unders0gende,  Unders0gelses-,  Forsknings-; 
_  expedition;  ~  post  ^  Spejderpost.  explore  [ek'spla-*] 
vt  unders0ge,  udforske;  berejse;  min  skserpe  i;  the  Czar 
Peter  had  the  mines  of  Siberia  ~d  for  ore,  lod  skserpe 
i  Siberien.  explorer  [ek'spla're]  Udforsker;  is.  Op- 
dagelsesrejsende,  Forskningsrejsende  c. 

explosion  [ek'splougan]  Eksplosion,  Sprsengning  c 
(med  Knald);  Knald;  fig  Udbrud  n.  explosive  [-'splousiv] 
eksploderende,  eksplosiv,  springende,  Sprseng-;  _  air 
Knaldluft;  _  composition  Sprsengsats;  ~  force  or  power 
Sprsengkraft ;  an  _  [letfsengende,  ildfuldt,  fyrigt]  temp- 
erament, explosive  Sprsengstof;  Feengstof  n. 

exponent  [ek'spounant]  mat  Eksponent;  fig  (Kulturs, 
Institutions)  Bserer;  (Princips  &c)  Reprsesentant;  (Rolles) 
Fremstiller  c;  make  the  exhibition  a  truthful  _  of 
[t.  et  sandt  Udtryk  f.]  the  progress  of  the  nation. 
exponential  [ekspo'nenjal]  mat  eksponentiel ;  ,.  curves, 
quantities. 

export  ['ekspa-H]  Udf0rsel,  Eksport;  Udf0rselsartikel 
c;  _s,  ogs.  Eksport  c.  export  [ek'spa>9t]  vt  udf0re, 
eksportere.  exportable  [ek'spa^tabl]  som  kan  udf0res, 
eksportabel,  Eksport-.  exportation  [ekspa^'tei/an]  Ud- 
f0rsel,  Eksport  c;  make  for  ~,  absolut:  fabrikere  t.  Ud- 
f0rsel.  exporter  [ek'spa'9t9]  Eksport0r  c. 

expose  [ek'spouz]  vt  udlsegge;  udstille;  udssette  [et 
Barn  a  child];  fig  fremstille,  fremseette;  udvikle,  for- 
klare; blotte;  udssette  [for  to] ;  ~d  cards  must  be  left 
on  the  table,  i  Kortspil:  Bordet  fanger;  an  ~d  [udsat, 
vejrhaard,  haard,  *ogs.  haards0gt]  coast;  ~  his  life 
ssette  sit  Liv  p.  Spil;  -  himself,  isser  -.  give  sig  en  Blottelse, 
stille  sig  blot,  kompromittere  sig;  g0re  sig  latterlig;  _ 
for  show  udlsegge  (t.  Beskuelse),  udstille.  expose 
[ekspou'zei]  Expose,  Fremstilling ;  F  Indiskretion  c; 
he  made  a  dreadful  ~  han  begik  en  frygtelig  Indiskre- 
tion (i  Ord  eller  i  Handling),  exposition  [ekspo'zi/an] 
Udlseggelse;  Udstilling;  is.  amr  Udstilling  [exhibition]; 
Udvikling,  Forklaring  c.  expositive  [£k'spazitiv]  for- 
klarende, fortolkende.  expositor  [-ta]  Fortolker  c. 
expository  [-tari]  a,  se  expositive! 

ex  post  facto  [eks  poust  'faktou]  efter  sket  Gerning, 
*ogs.  efterpaa,  paa  Efterhaand;  «  law  Lov  givet  f.  An- 
ledningen  (og  anvendt  p.  vedkommende  Tilfselde). 

expostulate  [eks'past/ule^,  -tju-]  vi  g0re  ham  &c 
Forestil linger  el.  Bebrejdelser ;  .  with  him  ogs.  gaa 
skarpt  irette  m.  ham.  expostulation  [-'le^anj  (staerke 
Mod)forestillinger  pi,  Bebrejdelse,  Dadel  c,  Advarsler 
pi.  expostulator  [-le^a]  En  der  g0r  ham  &c  Fore- 


hate;  [o»]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thm;  [J]  she;  [8]  measure;  [rj]  siw^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

21 


exp 


322 


ext 


stillinger,  Advarer,  Bebrejder  c.  expostnlatory  [-latari] 
advarende,  bebrejdende,  dadlende,  Dadels-,  gaaende 
ud  p.  at  bebrejde.  exposure  [ek'spon29]  Udsaettelse, 
Udsathed,  f.  Fare,  f.  Indvirkning;  Beliggenhed,  i  For- 
hold  t.  Kompasstregerne  [aspect];  fig  Blottelse,  Be- 
sksemmelse,  Demaskering;  Eksposition,  uanstaendig 
Blottelse;  Eksponering,  Eksposition  c,  i  Fotografi;  -  to 
the  sun  Udssettelse  (.  . .  Udsathed)  f.  Solen;  Beliggenhed 
mod  Solen;  he  tvas  browned  by  ~,  by  frequent  „  to 
severe  weather,  brunet  af  Vind  og  Vejr;  it  oxidises 
rapidly  on  ~  to  the  atmosphere,  naar  det  udsaettes  f. 

Luftens  Indvirkning; mania  path  Ekspositionsmani; 

meter  Ekspositionsmaaler,  i  Fotografi. 

expound  [ek'spaund]  vt  fortolke,  udtolke.  expounder 
[-a]  Fortolker,  Udtolker  c. 

express  [ek'spres]  vt  udpresse  [Olie  oif\;  frempresse, 
fremtvinge;  esp  udtale,  udtrykke,  ytre,  tilkendegive, 
give  .  .  .  (et)  Udtryk ;  vaere  et  Udtryk  for ;  sende  m. 
Ekspres;  _  [udtale]  an  opinion;  _  [udtale]  his  thanks, 
a  wish;  fears  were  ~ed  lest . . .  man  udtalte  Frygt  for, 
at .  .  . ;  contrary  to  my  ~ed  [udtrykkelige]  dissent; 
_  himself,  is.  udtale  sig.  Jvf  contrary!  express 
[ek'spres]  n0jagtig,  nejagtig  fremstillet  el.  fremstil- 
lende;  udtrykkelig;  ekspres;  -  boat,  isaer:  Post- 
damper  c ;  _  bullet  Ekspreskugle ;  the  _  image  of  his 
person  hans  Vaesens  udtrykte  Billede;  an  ~  messenger 
en  Ekspres,  et  eget  Bud;  _  train  Kure>tog,  ogs.*  Iltog, 
Hurtigtog.  express  ad  ekspres;  a  letter  sent  _,  sendt 
m.  Ekspres;  journey  (or  travel)  ~  rejse  m.  Ekstrapost, 
m.  hurtig  Befordring;  m.  Iltog.  express  Ekspres  c, 
Ilbud  n;  p  Postdamper  c;  Kur6rtog,  ogs.*  Iltog,  Hur- 
tigtog n;  Ekspresriffel  c.  expressage  [-ids]  Ekspres- 
Befordring;  -Trafik  c.  expressible  [-tbl]  udpresselig; 
der  lader  sig  udtrykke.  expression  [ek'spre/an]  Ud- 
presning;  Fremtvingelse  c;  Udtryk  n;  a  geographical  _ 
et  geografisk  Udtryk;  fig  (kun)  et  geografisk  Udtryk; 
et  h0jst  uegentligt  Udtryk;  (et)  tomt  Mundsvejr;  _s 
of  opinion  Menings-Udtalelser,  -Ytringer;  the  artist 
has  caught  the  -  very  well,  isser :  Billedet  er  veltruffet; 
find  ~  in  finde  sit  Udtryk  i ;  give  -  to  .  .  .  give  .  .  .  Ud- 
tryk; give  emphatic  _  to  give  et  kraftigt  Udtryk  for; 
beyond  (or  past)  .  ubeskrivelig,  usigelig,  mer  end  jeg 
&c  kan  (.  .  .  kunde)  sige;  estimates  for  large  repairs 
are  invariably  sent  to  him  for  the  ~  of  his  opinion, 
sendes  ham  t.  Betsenkning,  t.  Udtalelse;  sing  with  ., 
udtryksfuldt,  m.  Udtryk,  m.  F01else;  looked  at  him 
with  the  ~  of  one  saying,  (m.  en  Mine,)  som  om  hun 
&c  vilde  sige  .  .  .  expressionless  udtryksias.  expressive 
[ek'spresiv]  som  udtrykker  [Ringeagt  of  contempt}] 
udtryksfuld,  talende;  an  ~  [esp  betegnende]  term;  in 
an  ~  [betydningsfuld]  tone,  expressively  ad  udtryks- 
fuldt. expressiveness  [-nes]  Udtryksfuldhed ;  Betyd- 
ningsfuldhed  c.  expressly  [ek'spresli]  ad  udtrykkelig. 
express-man  Ekspresf0rer ,  Ekspreskusk;  amr  ogs. 
(Jernbane)port0r  c. 

expropriate  [eks'prouprieH]  vt  ekspropriere ;  afgive, 
give  Slip  paa,  opgive;  _  himself  from  or  of  skille  sig 
ved,  afhaende.  expropriation  [eksproupri'ei/an]  Eks- 
propriation  c. 

expugn  [eks'pju'n]  f  vt  indtage  (m.  Storm). 

expulsion  [eks'pAlJan]  Fordrivelse;  med  Fordrivelse; 
Forvisning,  Udst0delse;  Udst0delse  [af  Ekskrementer 
of  excrement];  Udvisning,  p  Udjagelse  [af  Skolen  from 
school],  univ  Relegation;  (Forbryders)  Udvisning  c  af 
Riget.  Jvf  expel!  after  their  _  [Uddrivelse]  from 
Paradise,  expulsive  [eks'pAlsiv]  fordrivende  Ac;  For- 
drivelses-;  an  _  bandage. 


expunction  [eks'pArjk/an]  Udslettelse,  p  Slettelse; 
Afgang  (fra  Lister  og  Mandtal),  Udgang  c  af  Mandtallet. 
expunge  [eks'pAn(d)s]  vt  (ud)slette,  (ud)stryge. 

expurgate  ['eks'pa-geU]  vt  rense.  Ogs.  om  Bog,  om 
Varer  v.  Karantaene;  an  _d  edition,  expurgation  [eks- 
pa-'ge^an]  Renselse,  Rensning;  med  Aff0ring,  Purgering 
c.  expurgator  ['ekspa'geHa,  eks'pa-gata]  Renser  c.  ex- 
purgatory  [eks'pa-gatari]  rensende,  Renselses-;  .  index 
Liste  over  B0ger  som  er  forbudne,  indtil  Udrensning  er 
foretaget  deri,  fore!0big  Forbudsliste  c. 

exquisite  ['ekskwizit]  uds0gt,  fortrinlig;  ualmindelig, 
overordentlig ;  ulidelig  [Smerte  pain] ;  fin  [Smag  taste]. 
exquisite  Sprade,  Dukkemand;  Modedame  c. 

exsanguine  [eks'sarjgwin]  blod!0s.  exsanguinity  [eks- 
saq'gwiniti]  Blodloshed  c.  exsangui(n)ous  [eks'sang- 
wi(n)as]  blod!0s. 

exscind  [ek'sind]  vt  udsksere,  afsksere. 

exsiccant  [ek'sikantj  t0rreude  (Middel,  T0rremiddel  n). 
exsiccate  ['eksike't,  ek'sike't]  vt  (ud)t0rre.  exsiccation 
[eksi'ke'/an]  Udt0rring  c.  exsiccative  [ek'sikativ]  t0r- 
rende. 

exsuction  [ek'SAkJen]  Udsugning  c. 

exsudation  [eksu'deijan]  Udsvedning  c  [exudation]. 

extant  ['ekstant]  fremstaaende,  overragende;  aim.  be- 
varet,  i  Behold,  endnu  havende,  som  endnu  findes 
el.  haves;  the  best  grammar  -,  som  haves;  there  are 
legends  ~,  ogs.  der  gaar  endnu  Sagn  [om  of] ;  there  is 
_  a  medal,  ogs.  der  findes  endnu  en  Medalje;  some  of 
his  verses  are  ~,  ogs.  der  er  bevaret  Vers  af  ham. 

extasy  f'ekstasi]  Ekstase  c  [ecstasy]. 

extemporaneous  [ekstemps'reinjas],  extemporary  [eks- 
•temparari]  ekstemporeret,  ex(-)tempore ;  _  discourse, 
ogs.  frit  Foredrag.  extempore  [eks'tempori]  ad  ogs. 
paa  staaende  Fod,  uden  Forberedelse ;  i  frit  Foredrag; 
a  ogs.  ekstemporeret,  ekstemporal;  improviseret.  ex- 
temporize [eks'temporaiz]  v  ekstemporere ;  improvisere. 
extemporizer  [-a]  En  der  ekstemporerer;  Improvisator  c. 

extend  [ek'stend]  vt  udstreekke,  strsekke;  strsekke, 
*ogs.  t0ie;  opspsede,  spaede  [dilute];  forlaange  [TIden, 
Fristen  the  time];  udvide  [Rigets  Grsenser  the  limits  of 
the  empire];  udvide,  for0ge,  0ge;  raekke  [ham  &c  Haan- 
den  his  hand];  sksenke,  lade  blive  til  Del,  yde.  Jvf 
protest  1  ~  the  same  acknowledgment  to  . . .  yde  .  .  .  den 
samme  Anerkendelse ;  a  favour  never  ~ed  to  my 
mother's  son,  som  aldrig  vistes  undertegnede ;  if  you 
will  ,  forgiveness  to  her,  skaenke  hende  Tilgivelse ;  the 
list  might  be  greatly  ~ed,  udvides,  for0ges;  -  mercy 
lade  Naade  gaa  f.  Ret ;  _  protection  to  yde  . .  .  Beskyt- 
telse.  extend  vi  straekke  sig;  udbrede  sig;  at  the  cap- 
tain's order  Extend!  ^  spredt  Orden!  -  to  straekke 
sig  til;  ogsaa  gaelde;  the  metrical  part  ~s  to  [omfatter] 
more  than  seventeen  thousand  lines,  extended  [-id]  a 
udstrakt ;  udf0rlig ;  and  that  is  the  result  of  your  . 
[udstrakte]  experience?  ~  order  ^  spredt  Orden,  Kaede 
c;  ~ed  protest  &  S0forklaring  c;  on  an  .  scale  i  stor 
Skala,  i  udstrakt  Maalestok;  an  .  [udstrakt]  and  un- 
prejudiced study  of  the  laws  of  the  natural  world,  ex- 
tendible  [-ibl]  udsat  for  at  straekkes  (*ogs.  teies);  straekke- 
lig,  udvidelig,  *ogs.  t0ielig.  extensibility  [ekstensi'biliti] 
Strsekkelighed,  Udvidelighed,  *ogs.  T0ielighed  c.  ex- 
tensible [eks'tensibl]  straekkelig,  udvidelig,  *ogs.  t0ie- 
lig.  extensile  [-sil]  a,  se  extensible!  extension  [-/an] 
Straekning,  Udstraekning,  Udvidelse,  p*  ogs.  T0ining, 
(undert.)  T0i ;  Udstraekning,  som  Egenskab;  (Frists, 
Tids)  Forlaeugelse;  amr  Tilbygning  c;  university  „  Uni- 
versitetsudvidelse  c,  Folkeuniversitet  n,  Universitets- 
laereres  Forelaesninger  &c  udenfor  Universitetets  Saede 


[a-  i'  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


ext 


323 


ext 


eller  udenfor  Semestret;  in  the  hope  af  gaining  (or 
securing)  an  _  of  time,  forlsenget  Frist,  Henstand  c;  an 
_  of  leave,  leave  of  absence  in  _,  isser  ^  forlaenget  Per- 
mission c;  by  ~,  figurlig :  i  videre  Betydning.  extensional 
[-/anal]  vidt  udstrakt.  extension-table  Udtrseksbord. 
extensiTe  [-siv]  udstrakt,  omfattende;  sZ  flot  [fast;  swell]; 
vnin  msegtig;  an  ~  merchant  en  Storgrosserer,  Gros- 
serer  som  g0r  store  Forretninger ;  _  repairs  Hoved- 
reparation;  rather  „,  [flot]  that!  extensively  [-sivli]  ad 
i  stor  Udstrsekning;  _  read,  isser:  udbredt,  m.  en  stor 
Lsesekreds;  has  travelled  ~  bar  gjort  udstrakte  Rejser; 
~  used  [ogs.  der  finder  udstrakt  Anvendelse]  in  medi- 
cine, extensor  [-sa/a,  -sa]  Strsekkemuskel ;  (Halens) 
L0fter  c.  Modsat:  flexor,  extent  [ek'stent]  Udstrsekning 
c,  Omfang ;  Omraade  n  ;  min  Msegtighed  c ;  the  ~  of 
the  King's  power,  esp  Kongens  Magtomraade;  in  its  full 
_  i  sin  fulde  Udstrsekning;  to  the  full  _  i  fuld  Udstrsek- 
ning ;  to  a  great  (or  large)  ~  i  stor  Udstrsekniug;  7  do 
not  know  to  what  ~  [hvorvidt]  the  general  public 
thinks  of  the  scheme. 

extenuate  [eks'tenjueH]  vt  fortynde;  fig  medtage,  tage 
p.  Ens  Krsefter,  F*  ogs.  tage  paa  [exhaust];  for- 
mindske ;  undskylde,  formilde ;  besmykke;  extenuating 
[formildende]  circumstances.  extenuate  vi  tyndes, 
magres;  formindskes,  F*  minke.  extenuation  [ekstenju- 
'ei/an]  Fortyndelse;  Afmagring;  Medtagethed ;  Und- 
skyldning;  undskyldende  (el.  formildende)  Omstsendig- 
hed  c;  in  her  ~  til  hendes  Undskyldning.  extenuatory 
[ek'stenjuatari]  undskyldende;  besmykkende. 

exterior  [ek'stiaria]  ydre.  exterior  Ydre,  Udvortes  n\ 
the  -s  of  religion  Religionens  Udvortesheder. 

exterminate  [eks'ta'mine't]  vt  udrydde ;  mat  elimi- 
nere;  J~  massakrere  [en  Melodi  an  air];  exterminating 
war  Udryddelseskrig.  extermination  [eksta'mi'neijan] 
Udryddelse;  mat  Elimination,  Eliminering  c;  war  of 
(or  to)  ~  Udryddelseskrig ;  waging  a  war  of  ~  against 
each  other,  exterminator  [eks'ta'mineUa]  Udrydder  c. 
exterminatory  [-natari]  Udryddelses-;  _  warfare. 

extern  [eks'ta-n]  Ekstran,  Ekstraner,  Ekstern,  By- 
elev  c,  en  Elev  som  ikke  bor  paa  Skolen. 

external  [ek'sta  nal]  ydre;  _  trade  Udenrigshandel ;  _ 
to  (liggende,  staaende,  vaerende)  udenfor .  .  .  externals 
[-z]  pi  Ydre  n,  Udvortes  n;  Udvortesheder  pi;  externals, 
ogs.  det  ydre;  in  ~  i  det  ydre;  with  all  the  ~  of  [alle 
ydre  Tegn  p.]  deep  humility. 

extinct  [ek'stinkt]  udslukt  [Liv  life;  Lys  light;  Vul- 
kan  volcano] ;  udded  [Familie  family] ;  hend0et,  ben- 
ded [Fejde  feud];  opbsevet  [Lov  law];  forseldet  [Gaeld 
claim] ;  in  his  death  the  dynasty  became  _  med  ham 
udd0de  Dynastiet;  the  place  became  ~  Posten  inddroges. 
extincteur  [fr.,  ek'stirjkta']  Ekstinkt0r  c.  extinction 
[ek'stirjk/an]  Slukning;  Udd0en;  Hend0en;  (Laans) 
Amortisation;  Ophsevelse,  Afskaffelse;  Inddragning;  jur 
Forseldelse;  Udslukning,  Tilintetg0relse,  Undergang, 
Udslettelse  c  af  de  levendes  Tal;  the  _  [Slukning]  of 
fires;  our  -  [Undergang,  D0d]  would  be  no  affair  of 
theirs;  devote  to  ~,  om  Sag  &c:  skrinleegge  vt;  be  bored 
to  _  kede  sig  grundigt.  extinguish  [ek'stirjgwi/]  vt 
slukke  ;  udslukke  [Li vet  life] ;  ~ed,  om  Krav :  forseldet. 
extinguishable  [-abl]  slukkelig;  amortisabel;  ophsevelig 
&c.  extinguisher  Slukker;  Lyseslukker  c,  Slukkehorn  n; 
Ekstinkt0r  c  [extincteur].  extinguishment  Slukning  c. 

extirpate  ['eksta'pe^t,  ek'sta'-]  vt  oprykke  (m.  Roden); 
chir  ekstirpere;  fig  udrydde.  extirpation  [eksta-'pe^an] 
Oprykkelse,  Oprykning;  chir  Ekstirpation ;  fig  Udryd- 
delse c  (med  Roden).  extirpator  ['eksta'pe'ta,  ek'sta'-] 
Oprykker;  agr  Ekstirpator;  fig  Udrydder  c. 


extol  [ek'stal]  vt  oph0je,  (lov)prise;  afgjort  dadlende: 
udskrige.  extoller  [-a]  Lovpriser  c. 

extorsive  [eks'ta'asiv]  egnet  til  (el.  beregnet  paa)  at 
fravriste.  extort  [-'ta'at]  vt  fravriste;  fig  ogs.  aftvinge 
[ham  et  Smil  a  smile  from  him] ;  _  a  confession  af- 
presse  ham  &c  en  Tilstaaelse;  _  contributions  from 
[presse  Kontributioner  ud  af,  brandskatte]  the 
vanquished;  an  attempt  to  ~  money  et  Fors0g  paa 
Pengeudpresning ;  _  a  promise  aftvinge  ham  &c  et 
L0fte;  a  behaviour  that  ~ed  respect,  som  aftvang 
Agtelse.  extortion  [-'ta-ajan]  (Penge)udpresning,  Ud- 
sugelse  c;  F  Optrsekkeri  n,  Optrsekkerier  pi;  submit  to 
the  ~  of  hotel-keepers,  extortion  [-'ta<ajan]  vt  brand- 
skatte ;  F  trsekke  op ;  for  which  they  ~ed  me  [aarelod 
mig  for,  lod  mig  b!0de  med]  three  shillings  and  six- 
pence. Marry  at,  Peter  Simple  47  T.  extortionary 
[-'ta'ajanari]  udsugende;  optrsekkersk,  ublu.  extortion- 
ate [-'ta^/anet]  trykkende,  haard ;  ~  charges  or  prices 
blodige  (el.  ubluj  Priser;  at  ~  prices,  ogs.  i  dyre 
Domme.  extortionate  [-e!t]  vt  \  brandskatte,  trsekke 
op;  the  builders  _  the  poor  watermen.  Marryat, 
Jacob  Faithf.  Ill  IV  287  T.  extortioner  [-a]  Udsuger; 
F  Optrsekker,  J0de  c. 

extra  ['ekstra]  ad  &  a  ekstra;  I  had  an  ~  lay  F  Jeg 
blev  liggende  Isengere  end  ellers;  if  you  pay  an  ~  four 
shillings,  fire  Kroner  ekstra.  extra  noget  ekstra;  Ekstra- 
nummer  n;  Ekstraforestilling ;  Ekstraret  c,  &c;  ~s  F 
esp  Ekstra-Udgifter;  -Omkostninger. 

extract  [eks'trakt]  vt  uddrage;  trsekke  ud;  udvinde, 
distillere,  udtrsekke;  ~  [fremlokke]  the  tender  secret; 
~ed,  i  Univ.  si  benaadet  med  Eksamen.  Jvf  (elegant)  ~s! 
extract  ['ekstrakt]  Udtrsek,  esp  i  Farmaci;  Uddrag  n, 
Ekstrakt  c  [aim.  abstract] ;  mere  Kradsuld  c;  sc  jur 
Domsuddrag  n;  elegant  ~s,  Cambr.  univ  si  med  Eksamen 
(el.  Grad)  benaadede  Studenter.  Saadanne  som  fik 
Eksamen  uanset  delvis  Rejektion.  extractible  [eks- 
'traktibl]  udtrsekkelig,  uddragelig.  extraction  [-'trak- 
Jan]  Uddragning,  Udtrsekning;  Afstamning,  Herkomst, 
Ekstraktion;  Essens  c,  Udtrsek  n.  extractive  [-'traktiv] 
udtrsekkelig,  uddragelig;  Uddragnings-,  Udtrseknings-, 
ekstraktiv;  -principle,  isser:  Ekstraktivstof  w.  extractive 
Uddrag;  Udtrsek;  Ekstraktivstof  n.  extractor  [-'trakta] 
Uddrager,  Udtrsekker;  is.  F0dselstang;  Kugletang  c 
[bullet  ~].  extractum  [-traktam]  Ekstrakt  c,  Udtrsek  n; 
_  carnis  K0dekstrakt. 

extradite  ['ekstradait]  vt  jur  udlevere,  om  Forbryder. 
extradition  [ekstra 'di Jan]  (Forbryders)  Udlevering  c; 
-  treaty  Udleveringstraktat. 

extrados  [eks'tre'das]  arch  Ekstrados,  udvendig 
Flade,  (Bues,  Hvselvings)  Ryg,  Rygflade  c.  Modsat: 
intrados. 

extra  judicial  [ektradgu'di/al]  ekstrajudiciel,  udenrets, 
mindelig;  (af  Sagen,  af  Loven)  upaakraevet.  extra- 
judicially  ad  udenfor  Retten,  uden  Rettens  Mellem- 
komst,  i  Mindelighed. 

extramural  [ekstra'mjuaral]  Udenmurs-,  udenfor 
Murene. 

extraneous  [eks'tre'njas]  fremmed  [for  from],  udenfor- 
liggende,  udenomliggende;  -  consideration,  ogs.  Uden- 
omshensyn. 

extraordinary  [ek'stra-8dinari,  -dnri]  overordentlig, 
ualmindelig;  mserkvserdig,  mserkelig;  extraordinaries 
pi  nt  ualmindeligt  w;  esp  tilfseldige  Udgifter  pi;  he 
drank  a  glass  of  wine  _,  ekstraordinsert. 

extraparochial  [ekstrapa'roukjal]  ekstrakommunal, 
udensogns(-). 

extravagance     [ek'stravagans]     Udskejelse,     Uorden 


[e»]  hote;  [o«]  so;  rLai]  J;  [an]  out;  [S]  the;  [p]  thin; 


she;  [z]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a], 

21* 


ext 


eye 


Uregelmsessighed ;  Letsindighed ;  Odselhed,  F  Flothed; 
Overdrivelse,  Unatur  /-  of  expression,  of  language]; 
Overepjendthed,  Ekstravagance  c;  -  of  anger  Voldsom- 
bed  (el.  Utoendighed)  i  Vrede,  voldsom  Vrede  c;  -  of 
claims  overdrevne  (el.  overspsendte)  Krav  pi.  extra- 
vagant [-ant]  udskejende,  uregelmaessig;  letsindig;  0dsel, 
F  flot;  overdreven,  unaturlig,  urimelig,  overspaendt, 
ekstravagant,  joe  fandenivoldsk ;  _  [overspsendte] 
demands;  ~  [ogs.  vidtsvsevende]  hopes,  extravagant 
overspsendt  (el.  ekstravagant)  Menneske  n-  Selvstsendig, 
En  c  der  ikke  binder  sig  t.  nogen  Almenregel;  ~8,  juri- 
disk:  Ekstravaganter.  extravaganza  [ekstrava'ganza] 
£  vildt  og  regel!0st  Effektstykke  w ;  vild  Fantasiflugt 
c;  fantastisk  Skrift  el.  Sted  n. 

extrayasate  [ek'stravaselt]  vt  lade  udtraede  (af  Blod- 
karrene),  lade  ektravasere;  ~d  oZood  udtraadt  Blod, 
Ekstravasat  n.  extravasation  [-'sei/an]  (Blod)udtrse- 
delse  c;  the  ~  of  blood  after  the  rupture  of  the 
vessels. 

extreme  [ek'strrm]  yderst;  fig  ogs.  yderlig,  over- 
ordentlig.  Jvf  unction !  an  ~  case  et  yderligt  Tilfselde; 
et  overordentligt  (el.  presserende;  fortvivlet)  Tilfselde; 
to  put  an  ~  case  for  at  vselge  et  yderligt  Eksempel ;  - 
exterior  [st0rste  udvendige]  diameter;  the  ~  East  det 
yderste  0sten;  the  Extreme  Left  yderste  Venstre  n;  in 
the  .  north  of  France  yderst  (oppe)  i  Nordfrankrig; 
the  .  punishment  (den)  h0jeste  Straf,  den  maksimale 
Straffesats;  _  [yderliggaaende]  reformers,  extreme  Yder 
kant,  Ydergrsense,  yderste  Ende;  Yderlighed,  h0jeste 
Grad  c,  Ekstrem;  mat  &c  Yderled  n-  ~s  [Ekstremerne^ 
meet;  to  me  personally  an  ~  of  courtesy  was  shown 
vistes  den  yderste  Artighed;  Ms  conduct  consisted  of 
alternations  between  the  ~s  of  rashness  and  timorous 
indecision,  mellem  den  yderste  Ubesiudighed  og  den 
mest  frygtagtige  Ubeslutsomhed ;  from  one  _  to  its  op 
posite  fra  den  ene  Yderlighed  t.  den  anden;  dressed  in 
the  (very)  ~  of  the  prevailing  fashion,  efter  allerh0jeste 
Mode;  run  (or  rush)  into  the  other  (or  into  the  opposite, 
_  gaa  t.  den  anden  (el.  modsatte)  Yderlighed;  avaricious 
to  an  ~  gerrig  t.  det  yderste;  rash  to  an  ~;  carry  (or 
press)  to  an  _  drive  t.  Yderlighed,  ssette  p.  Spidsen 
ssette .  .  .  paa  den  yderste  Spids ;  carry  the  principle  t< 
an  ~;  carry  matters  to  an  ~,  esp  saette  Sagen  p.  Spid 
sen;  go  (or  run)  to  ~s  gaa  t.  Yderligheder ;  they  wen 
to  the  ~  of  slovenliness  or  foppishness  in  their  dres* 
gik  t.  en  af  Yderlighederne,  Sjuskeri  (*ogs.  Slurveri)  elle 
Lapsethed.  extremely  [-li]  ad  yderst,  overordentlig, 
h0j  Grad.  extremist  [ek'stri'mist]  Yderliggaaende 
Ultra  c.  extremity  [ek'stremiti]  Ydergrsense;  (yderste 
Ende;  anat  Ekstremitet;  fig  yderste  N0d,  Yderlighed  c 
man's  _  is  God's  opportunity  naar  N0den  er  st0rst,  e 
Hjselpen  nsermest ;  be  at  the  last  ~,  isaer :  ligge  paa  si 
yderste;  to  the  last  ~  til  det  yderste;  defend  to  the  las 
~;  was  driven  to  ~,  til  det  yderste;  til  Fortvivlelse 
proceed  to  extremities  gaa  t.  Yderligheder;  they  wer 
reduced  to  such  an  ~  [det  var  kommet  saavidt  m.  dem 
that . ..;  they  were  reduced  to  the  ~  of  wretchednes 
de  var  bragte  t.  den  yderste  Usseldom. 

extricate  ['ekstrikeH]  vt  udrede,  F*  greie;  befri,  fri 
gere,  10svikle;  phys  udvikle;   _  [frigere]  his  hands; 
himself  from  [frig0re  sig  f.]  debt,     extrication  [ekstri 
•kei/en]    Udredning;    Befrielse,    Frig0relse,   L0svikling 
phys  Udvikling  c  [af  Varme  of  heat}. 

extrinsic   [ek'strinsik]   ydre,   udvortes;   the  ~  aids  o 
education    and    of    artificial   culture,      extrinsicalit 
[-'kaliti]  Udvorteshed  c.     extrinsically   ad  udvortes, 
det  ydre. 


extrude  [ek'stnrdl  vt  udst0de;  fordrive,  uddrive,  ud- 
t0de;  parentheses  thrown  into  notes  or  ~d  to  [forviste 
1]  the  margin,  extrusion  [-'stnrgan]  Udst0delse;  For 
rivelse,  Uddrivelse  c;  _  from  all  their  dominions. 
extuberance  [eks'tju'barans]  Fremstaaenhed,  Bule,  F* 
gs.  Kul  c.  extuberant  [-ant]  fremstaaende,  udstaaende, 
remskydende. 

exuberance   [eg'z(j)u-barans]    overstr0mmende   Fylde; 
ppighed  c;   Overmaal  n;    ~  of  joy  (over)str0mmende 
Grlsede  c,   Glaedes  Overmaal  n.     exuberant  [-ant]   over- 
tr0mmende;  yppig. 

exudation  [eks(j)u'dei/an]  Udsvedning  c.  exude  [ek- 
s(j)u-d,  -gz-]  v  udsvede. 

exult    [eg'zAlt]    vi    juble;    hovere    [over    in,    over]. 
xultant  [-ant]  jublende;  hoverende.    exultation  [egzAl- 
teijan]    Jubel;    Hoveren   c.      exultingly    ad  jublende; 
hoverende. 

exurgat  [ek'sa'gat].  I  det  Udtryk:  ~  money  Penge 
som  under  Borgerkrigen  m0ntedes  i  New-Inn  Hall, 
Oxford,  m.  Paaskriften  Exurgat  Deus  dissipentur 
nimici. 

exuviae  [eg'z(j)u1vii-]  pi  (kastet)  Ham  c,   (kastet)  Skal 
c  (*Skal  w);  Forsteninger  pi,  af  Skal,  af  Dyr.     exuviate 
'vieH]  vi   skifte  (Ham,  Hud,  Skal).     exuviation 
(Ham-,  Hud-,  Skal-,  Tand)skiftning  c,  Skifte  n. 

eyah !  [ai '  a-]  int  ak  j  a !  Kipling,  Soldiers  Three 
12.  14.  31.  82.  93  [heighoj. 

eyalet  [e'ja'let]  Vilayet,  (tyrkisk)  Regeringsdistrikt  n, 
Provins  c. 

Eyam  [i'rn]  s. 

eyas  ['aias]  Falkeunge  c. 

eye  [ai]  f  Kuld  n,  af  Fugle,  eye  [ai]  Oje  n,  i  flere 
Tilff;  &  Blink;  &  Ogle  c,  i  Distinktion;  his  .  and 
ear,  figurlig:  bans  betroede  Hand,  hans  vigtigste  St0tte 
c,  hans  Faktotum  n,  hans  h0jre  Haand  c;  my  ~/  Ih 
du  gode  Gud!  *J0sses!  du  Verden!  all  my  ~!  du 
primer!  Se  ndfrl  _s  right!  ^  se  tilh0jre!  the  ~  of  the 
the  mind,  my  mind's  ~  det  (el.  mit  &c)  indre  0je;  I 
ask  you  "eye",  and  you  answer  "elbow"  jeg  sp0rger  i 
0st,  og  du  svarer  i  Vest;  be  all  ~s  vaere  lutter 
0je;  esp  g0re  store  0jne;  it  is  all  my  ~!  ogs.  (det 
er)  bare  Vind !  aa  snak  om  en  Ting !  there  was 
a  great  ~  to  character  der  lagdes  (.  .  .  var  lagt) 
stor  Vaegt  p.  Kostumet;  cast  your  ~s  over  [kast 
et  0je  p.]  that  paper!;  give  an  ~  to  have  et  0je  med; 
the  catastrophe  might  have  been  prevented  if  Waver- 
ley  had  had  his  ~s,  havde  haft  Ojnene  med  sig,  havde 
haft  0jne  i  Hovedet,  *ogs.  havde  haft  0jne;  have  all 
(or  keep)  his  _s  about  him  have  et  0je  p.  hver  Finger, 
have  Ojnene  m.  sig;  have  an  ~  for  have  Blik  (el.  Sans, 
Syn,  Oje)  for  . . . ;  for  these  beings  have  a  singularly 
fine  ~  for  colours,  en  maerkelig  fin  Farvesans;  he  has 
an  _  to  business  ban  g0r  gerne  en  god  Forretning;  he 
has  an  ~  to  [et  godt  Oje  t.]  her  money;  keep  an  ~ 
(or  ~s)  upon  holde  Oje  med;  keep  a  sharp  .  upon 
holde  skarpt  Oje  med;  keep  a  strict  ~  upon  holde  et 
vaagent  Oje  med,  passe  vel  paa;  make  ~s  bruge  (el. 
kokettere  m.)  Ojnene;  make  ~s  at  kokettere  med, 
g0re  Ojne  til,  *ogs.  bruge  Ojnene  paa;  a  more  fagged- 
out  set  of  men  I  never  put  ~s  on  har  (.  .  .  havde)  jeg 
aldrig  set  f.  mine  Ojne;  have  all  she  sets  her  -s  on 
faa  alt  hvad  hun  peger  paa;  before  [for]  their  -s;  be- 
fore the  very  -a  of  the  sentinels  ligefor  Vagtens  0jne; 
judge  of  the  width  of  the  stream  by  the  ~  bed0mme 
Aaens  (*Elvens)  Bredde,  *ogs.  bed0mme . . .  efter  Ojemaal, 
jugere  Elvens  Bredde;  it  is  a  sight  for  bad  ~s  [det  g0r 
mine  gamle  Ojne  godt]  to  see  you;  is  the  sun  in 


[a-  i-  u-]  osv.  langc  som  i  tar,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


eye 


325 


fag 


your  ~s  ?  staar  (el.  stikker)  Solen  Dem  i  Ojnene?  in  my 
mind's  _  [for  mit  indre  0je]  I  can  see... ;  in  the  ~ 
of  the  law  i  Lovens  0jne,  f.  Loven,  juridisk;  he  might 
have  become  great  in  the  world's  ~(s),  i  Verdens  0jne ; 
right  into  the  wind's  ~  &  stik  mod  Vinden;  -  to  ~ 
0je  mod  0je;  see  things  >  to  ~  se  (*ogs.  anskue)  alt 
under  samme  Synsvinkel  [som  with],  dele  Syn  [med 
with]-  stand  _  to  ~  staa  0je  t.  0je;  up  to  his  _s  [til 
op  over  0rene]  in  difficulties;  the  forces  of  disorder 
saw  a  Government  pledged  up  to  the  ~s  [der  havde 
forpligtet  sig  med  Haand  og  Mund]  to  hand  over  the 
whole  country  to  the  very  men  against  whom . . .; 
under  the  ~s  of  fifty  thousand  spectators,  for  femti 
Tusende  Tilskueres  0jne.  eye  [ai]  vt  betragte,  m0nstre 
(m.  0jnene).  Ogs.  -  over;  — ball  0jeseble  n,  0jesten  c; 
-.bolt  &  0jebolt;  —bright  ^  0jentr0st  c:  Euphrasia 
officinalis;  — brow  ['aibrau]  0jenbryn  n;  hang  on  with 

your  ~s!  F  l>liv  ved,   saa  Isenge  du  bare  kan! caps 

0jendouche  c.  eyen  [ain]  pi  f  poet  0jne  [eyes],  eyej- 
glass  Seglas  n,  Lorgnet  c;  vt  lorgnettere;  — glassed 
med  Lorgnet;  — lashes1  0jenhaar.  eyelet  ['ailet]  Sn0re- 
hul;  &  Hul,  Rebhul  n,  i  Sejl,  t.  Raaband,  t.  Rebsejsing; 

i  Eyelash.     Staar  i  Book  of  Snobs  XXVIII  252  T  for 
Iris  eller  f.  Ilus. 


_  hole,  i  Arkitektur:  Tagluge  c.  Se  eyelet!  a  handker- 
chief with  an  ~  hole  border,  m.  Hullefald,  m.  Hulle- 
s0m.  eyeleteer  [aile'tia]  Preii,  prov*  Prim  c.  Aim. 
stiletto.  eye|lid  0jenlaag;  hang  on  by  the  ~s  F  fid  (saa 
at  sige)  svseve  i  Luften,  have  lidet  t.  at  holde  sig  fast 
ved ;  saavidt  klare  sig,  svaeve  i  stor  Fare;  — piece  opt 

Okular  n; salve  0jensalve; seizing  &  0jebsendsel; 

servant, server  0jentjener  c;  — service  0jentjeneri  n; 

—sight  Syn,  t  0jesyn;  —sketch  Kroki  n;  Eyesketch,  et 
Forbjerg  p.  Vandiemensland  i  Australien;  — sketching 

Krokering  c; sore  0jeusaar  n;  fig  Torn  c  i  0jet;  it  is 

an  ~  to  me;  — splice  <£,  0jespledsning,  *0iespleis;  — tooth 
0jentand ;  he's  cut  his  eyeteeth,  figurlig :  det  er  en  snu 
Rad  (*en  ful  Fisk,  en  ful  Fant),  ban  er  ikke  f0dt  idag; 
— witness  0jenvidne.  eyn(e)  [ain]  pi  f  poet  0jne  [eyes]. 

eyot  ['aiat]  Holm,  *Holme  c. 

Eyre  [se'a].  Is.  maerkes  Jane  ~,  en  Roman  af  Char- 
lotte Bronte  1847. 

eyrie,  eyry  ['se^ri]  (Rovfugle)rede,  H0gerede,  0rne- 
rede  c  (*n)  [aerie]. 

Eysel  ['aisel]  s. 

eye|shot  Synsvidde  c;  within  ~  of,  ogs.  i  Sigte  af . . .; 
— water  0jenvand;  si  Braendevin  n,  Genever  c. 

Ezekiel  [e'zi'kjal]  Ezekiel.    Ezra  ['ezra]  s. 

Ezzelino  [eza'li-'no]  s,  se  Eccelino! 


F,  f  [ef]  F,  f  n,  *ogs.  c.  Forkortelser:  F  0: 
fellow;  the  three  F's,  i  Forbindelse  med  det  irake 
Landsp0rgsmaal  0:  fair  rent,  fixity  of  tenure,  free 
sale;  F.  A.  A.  o:  free  of  all  average;  F.  A.  S.  (E.) 
0:  fellow  of  the  antiquarian  society  (Edinburgh); 
F.  C.  o:  free  church;  fcp  o:  foolscap;  Fig.  o: 
figure(s);  fig.  o:  figuratively);  Fl.  o:  Flemish;  Flo- 
rida; florin;  F.  M.  0:  field  marshal;  F.  0.  0:  field 
officer;  foreign  office  Udenrigsministerium ;  F.  0.  B. 
0:  free  on  board;  F.  P.  o:  fire  plug;  F.  P.  S.  o: 
fellow  of  the  philological  society;  Fr.  o:  France; 
French;  Francis;  F.  B.  C.  S.  L.  o:  fellow  of  the  royal 
college  of  surgeons,  London;  F.  R.  6.  S.  o :  fellow  of 
the  royal  geographical  society;  F.  B.  S.  0:  fellow  of  the 
royal  society;  Ft.,  ft.  0:  feet;  F.  Z.  A.  0:  fellow  of  the 
zoological  academy. 

fa  [fa-]  J"  (Tonen)  F  n,  *c. 

fa'  [fa  ]  v  sc  falde;  faa  [fall],  fa'  [fa-]  sc  Fald  n;  Lod, 
Skaebne  c. 

fa'ard  [fa>9d]  sc  udseende,  som  ser  (saa  og  saa)  ud,  i 
Smstgg.  [favoured];  it  wad  be  mair  purpose1  ~  than 
to...  det  vilde  tage  sig  bedre  ud,  end  at ...  Scott,  The 
Antiq.  XX  193  T. 

Fabian  ['f^bjan]  fabiansk;  _  policy  or  tactics;  ~ 
Society,  et  socialistisk,  ikke-revolutionsert  Selskab, 
stiftet  1884. 

fable  ['feibl]  s  Fabel  c;  Sagn  n.  fable  v  fabulere, 
skrive  Fabler  el.  opdigtede  Historier;  fig  fable,  fabulere, 
digte,  F*  ogs.  skr0ne;  the  Hippocentaurs  were  ~d  to 
be  [var  efter  Fabelen,  efter  Sagnet]  a  people  of  Thes- 

1  purpose  sc  a  net;  passende. 


saly;  we  had  come  into  the  land  of  which  poets  ~, 
hvorom  Digtere  fabler,  fabled  ['fe»bld]  a  i  Fabelen  (el. 
i  Sagnet)  omtalt,  Sagn-,  Helte-;  beramt,  navnkundig; 
these  ~  giants. 

fabric  [Tabrik,  'fe^-]  Bygning;  Tekstur  c;  Stof  n. 
fabricate  ['fabrikeit]  vt  bygge;  cont  fabrikere,  lave,  is. 
digte.  fabrication  [fabri'keijan]  Bygning;  cont  Fabrika- 
tion;  is.  Opdigtelse  c,  Opspind,  Digt  n.  fabricator  ['fa- 
brike'ta]  Bygger;  cont  Fabrikant;  is.  Opdigter  c. 

fabulist  ['fabjulist]  Fabeldigter  c.  fabulize  ['fabjulaiz] 
vi  digte  (el.  skrive;  fortselle)  Fabler,  fabulosity  [fabju- 
•lasiti]  Fabelagtighed  c.  fabulous  ffabjulas]  Fabel-, 
mytisk,  omfabuleret;  fabelagtig;  _  age  Sagnalder,  Sagn- 
tid,  Myternes  Tid  c. 

facade  [fo'sa-d]  Facade  c.  face  [fe's]  Overdel:  Genesis 
n6;  (Jordens)  Kreds:  Genesis  IV14;  Flade,  Overflade  c, 
Plan  n;  Side,  Sideflade;  (Ambolts,  Hammers)  Bane; 
Forside;  Retside  c,  paa  Spillekort;  Udseende;  Ansigt 
n;  Talskive,  Urskive  [clock's  .];  Mine  c,  Udtryk  n; 
F  Frsekhed,  Dristighed;  (kunstig)  Farve,  f.  Eks  paa 
Te,  paa  T0j;  arch  Fascia  c,  fladt  Baand  som  Ornament 
[fascia];  throw  himself  ~  down  [nsesegrus]  on  the 
sand;  full  ~,  om  Portraet:  en  face;  put  the  card  -  up- 
ward laegge  Kortet  aabenlyst;  as  in  water  ~  answers 
„,  so  the  heart  of  man  to  man  ligesom  Ansigt  er  mod 
Ansigt,  saa  er  et  Menneskes  Hjerte  imod  et  (andet) 
Menneske;  carry  two  -s  (under  one  hood)  bsere  Kap- 
pen  p.  begge  Skuldre;  have  got  ~  enough  (or  have  the 
.)  to.:,  vaere  dristig  (el.  fraek)  nok  t.  at .  .  .;  he  hadn't 
the  ~  to  deny  it;  make  (up)  a  ~,  make  ~s  g0re  Gri- 
masser  (*Grimaser),  vrsenge,  sksere  Ansigter,  *ogs. 
gjsepe;  the  pivot  makes  a  half  ~  to  the  right  ^ 


[e*l  hate;  [ou]  co;  [ai]  7;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [ 


fac 


326 


fac 


Pivoten  gar  halvhejre  om ;  make  a  peculiar  ~  ssette  et 
underligt  Ansigt  op;  putt  a  long  .  blive  lang  i  Ansigtet; 
put  a  bold  (or  brave)  ~  on  it,  on  the  matter  tage  Mod 
t.  sig,  holde  Orene  stive,  holde  sig  keek;  holde  gode 
Miner,  gere  gode  Miner  t.  slet  Spil ;  put  a  good  -  on 
the  matter,  on  matters  holde  gode  Miner,  gere  gode 
Miner  t.  slet  Spil,  lade  som  intet;  set  his  .  against  it 
modsaette  sig  det1;  set  his  ~  homewards  vende  Neesen 
hjemad  i*ogs.  hjemover);  the  dye  tvill  not  stand,  or  the  - 
[usegte  Farve]  will  wear  off;  I  avoided  looking  at  his 
~,  at  se  ham  i  Ansigtet;  before  his  ~  (lige)  for  bans 
0jne;  crawled  up  and  down  the  ~  of  masonry,  Mur- 
.siden;  its  reckless  prodigality  in  the  _  of  [midt  under, 
trods]  daily  declining  trade;  in  the  ,  of  [under  o:  trods] 
these  circumstances;  be  in  the  _  of  [staa  overfor]  a 
difficulty;  so  fly  in  the  ~  of  custom  saaledes  saette  sig 
udover  Skik  og  Brug ;  fly  in  the  ~  of  danger  10be  lige 
p.  Faren.  Jvf  fly  vi!  1  am  goiw  in  the  _  av  my  own 
will,  mod  min  Villie,  mod  mit  0nske.  Kipling,  Life's 
Handicap  5;  laugh  in  his  ~  le  ham  op  i  0jnene;  not 
daring  to  look  him  in  the  ~,  se  ham  i  Ansigtet;  slam 
the  door  in  his  -  slaa  D0ren  i  for  Nsesen  af  ham ;  in 
the  very  ~  of  lige  for  Ojnene  af  el.  paa  . .  . ;  a  slap  in 
(or  on)  the  _  et  Slag  i  Ansigtet;  looking  into  his  _ 
seeude  ham  ind  i  Ansigtet ;  the  assertion  bears  on  the 
_  of  it  [bserer  p.  sin  Pande]  such  strong  evidence  of 
untruth;  on  the  „  of  these  facts  [allerede  efter  dette] 
one  would  be  inclined  to  think  that . . .;  the  paper  is  a 
forgery  (the  story  is  false)  on  the  ~  of  it,  det  ser  man 
snart;  on  the  (very)  ~  of  it,  of  the  matter,  ogs.  (straks) 
p.  Forhaand;  told  me  (up)  to  my  ~,  lige  op  i  mit  An- 
.sigt;  _  to  _  Ansigt  t.  Ansigt;  retreating  with  its  ~  to 
the  foe.  face  [fe»s]  vt  mode  (Ansigt  t.  Ansigt),  stille  sig 
Ansigt  t.  Ansigt  med;  staa  (el.  ligge)  ligeoverfor  [hin- 
anden  each  other];  g0re  Front  imod,  se  (dristig)  i  An- 
sigtet ;  trodse ;  have  Facade  til ;  ligge  lige  imod,  vende 
(udj  til,  have  Udsigt  til,  vende  mod;  staa  in.  Ansigtet 
mod,  f.  Eks.  Solen;  bedsekke,  klsede,  belaegge,  is.  for- 
blsende;  kante;  pryde  m.  Opslag;  p  farve,  opfarve  [Te 
tea];  facing...,  ogs.  med  Ansigtet  til .  .  . ;  med  Udsigt 
til;  ~  cards  Isegge  Kort  aabenlyst;  -  [vaere  belavet  p.] 
the  consequences;  facing  the  driver  p*  ogs.  fremlaengs 
(i  Vognen);  _  the  gun  vende  (m.  Forsiden)  mod  Ka- 
nonen;  om  Person:  g0re  Front  mod  Kanonen;  facing 
the  gun,  om  Person  is.  med  Front  til  (el.  mod)  Ka- 
nonen; _  letters  laegge  Breve  med  Adresserne  op;  _  all 
opponents,  ogs.  gere  Front  t.  alle  Sider;  _  it  out  dristig 
(. .  .fraekt)  blive  v.  sit  (den  hele  Tid).  face  [fe!s]  vi 
vende  [mod  Syd  south;  mod  T— n  towards  the  Thames]; 
gore  Front;  Right . . .  Face . . .  March !  &  (fra  Holdt :) 
Flankemarsch,  h0jre  om!  -  about  J^  g0re  omkring, 
ogs.*  g0re  helt  om;  facing  forward  &  med  Ansigtet 
forenefter;  (to  the)  right  ~ I  hejreom!  face.  Som  Led 

i   Smstgg: ache, ague    Ansigtssmerter  pi,    Tic 

douloureux  c;  — card  Figur  c,  Herreblad,  ogs.*  Herre- 
kort  [court-card];  — entry  theat  fri  Entree  c  (sk0nt 

uden    Fribillet); hammer    Pinnehammer;     — patch 

Sk0n(heds)plet; plan   (Tegning   af)   Hovedfacade   c; 

— plate  Planskive  c,  i  Drejning;  -..powder  Pudder  n. 
facer  ['fe'sa]  si  en  c  paa  Snuden,  Snudedrag;  Glas  n 
Whiskypunsch ;  ir  Snaps,  ogs.*  Dram  c;  deal  him  a 
~  give  ham  en  p.  Kassen  el.  Kajen,  *blaekke  ham  i 

1  Mserk  ogs.  R.  Kipling,  Soldiers  Three  15  (7  T): 
There  was  a  Sargint . . .  who  set  my  face  upon  eva- 
sions, som  kanske  betyder:  indviede  mig  i  (el.  hen- 
ledede  min  Opmaerksomhed  paa)  Bortf0relser. 


Snuden;  she  shone  so  much  in  'facers'  and  in  'fibbing'. 
facet  [Tasit]  Facette  c;  cut  in  »s,  ogs.  facetteret.  facet 
vt  facettere. 

facetise  [fa'si'/ir]  pi  Morsomheder,  vittige  Indfald. 
facetious  [fa'si'/as]  sp0gefuld,  lystig;  there  was  no  sense 
in  those  gawks  making  themselves  so  -  over  it,  gjorde 
sig  lystige  derover. 

facette  [fa'set]  s.  Se  facet!  facework  Fa^ademur  c. 
facial  ['fe'Jal]  a  Ansigts-;  _  conformation,  expression, 
muscle,  neuralgia. 

facile  [Tasil]  let  [modsat:  vanskelig];  let  overvindelig; 
let  tilgaengelig ;  human,  venlig,  omgaengelig;  let  at 
overtale,  letbestemmelig,  uselvstsendig.  facilitate  [fa'si- 
Iite5t]  vt  lette,  m.  upers.  Objekt1.  facilitation  [fasili- 
•teijan]  Lettelse  c.  facility  [fa'siliti]  Lethed;  Faerdighed; 
Humanitet,  Venlighed,  Omgaengelighed ;  Letbestemme- 
lighed,  Uselvstaendighed  c;  facilities,  is.  Fordele  pi; 
Hjaelpemidler  pi;  (let)  Adgang,  Anledning  c;  great 
facilities  for ...  let  Adgang  til,  til  at . . . ;  with  reindeer 
stalking  facilities  m.  Adgang  t.  R6njagt. 

facing  ['fe'sirj]  a  bl.  a.  modvendt.  facing  s  bl.  a. 
Kantning  c ;  Opslag,  p.  Uniform  ogs.  Spejl  n  ;  arch 
Blinding,  Forblsending;  arch  Brystinur;  (Op)farvning  c; 
~s  5&  Vendiuger  pi;  go  through  their  ~s;  — brick 
Fa^adesten,  Forblsendingssten;  — sod  Beklaedningst0rv 
(*torv). 

fac-simile  [fak'simili]  Faksimile  c  &  n,  n0jagtig 
Efteriigning  c.  fac-simile  vt  faksimilere.  fact  [fakt] 
Sag,  Omstsendighed  c,  Forhold,  Tilfselde:  Faktum  n, 
Kendsgerning  c  [established  (or  settled)  ~] ;  pi  ogs. 
faktiske  Oplysninger.  Se  accessory  &  ascertain!  ~  p 
virkelig,  i  Virkeligheden  [in  ~] ;  the  _  of  his  having 
(or  that  he  has)  travelled  det  (el.  den  Omstaendighed) 
at  han  har  rejst;  this  -,  ogs.  dette;  the  real  ~s  about 
[Sammenhseug  c  med]  her  birth;  the  „  [Sagen]  is  this...; 
the  hard  ~s  [den  s0rgelige  Virkelighed]  are  that . . .; 
it  is  a  _  that . . .,  ogs.  det  forholder  sig  saa  (el.  det  har 
sin  Rigtighed),  at  .  .  . ;  det  er  en  anerkendt  Sag,  at . .  .; 
I  simply  stated  the  ~,  is.  det  var  kun  en  faktisk  Op- 
lysning;  /  state  the  simple  _s  (of  the  case)  jeg  angiver 
simpelthen  Sagens  Omstsendigheder,  den  faktiske 
Sammenhseng ;  as  a  (matter  of)  ~,  in  (point  of)  ~  i 
Virkeligheden,  faktisk ;  vist  er  det,  at .  .  . ;  i  Sandhed, 
sandt  at  sige;  (forstaarkende  el.  overbydende :)  ja  .  .  .; 
what  is  known  for  a  ~  [med  Vished]  is  this . . .;  was 
taken  in  the  ~  (of  stealing  apples)  blev  greben  p. 
fersk  Gerning  (greben  i  at  stjsele  ^Ebler);  have  a  found- 
ation in  (or  be  founded  on)  .  grunde  sig  p.  virkelige 
Tildragelser,  p.  Virkeligheden;  that  would  be  nearer 
the  .,  nsermere  Sandheden;  was  paid  under  a  mistake 
of  ~  [ved  en  faktisk  Fejltagelse]  in  the  hurry  of  busi- 
ness; a  melancholy  perversion  of  ~,  Forvraengelse  af 
det  faktiske ;  the  present  state  of  ~s  [faktiske  Tilstand] 
cannot  be  allowed  to  continue;  which  is  contrary  to  ~, 
strider  mod  det  virkelige  Forhold. 

faction  ['fakjanj  (politisk)  Parti  n,  i  dadlende  Betyd- 
ning;  Klike;  git  Usamdrsegtighed,  Tvedragt  c;  -s,  ogs. 
Partivaesen  n;  ~  hatred  Partihad.  factionist  ['fakjauist; 
Parti-Mand,  -Gsenger,  P  Vyler,  P*  ogs.  Vigler  c. 
factions  ['fakjas]  partisyg,  urolig;  Parti-;  ~  discords 
Partisplid  c;  a  -  oligarchy  et  egoistisk  Faamandsvselde. 

1  facilitate  m.  personligt  Obj.  er  \  i  engelsk,  men 
forekommer  jsevnlig  i  amerikansk:  the  belief  that  it 
will  facilitate  him  in  his  desires,  lette  ham  Opfyldelsen 
af  bans  (*sine)  0nsker;  it  also  materially  facilitates 
brokers  and  jobbers  in  their  dealings. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['baj  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


fac 


327 


fai 


factish  ['f  aktij]  %  som  befatter  sig  med  Fakta,  saglig, 
faglig.  factitious  [fak'ti/as]  kunstig;  affekteret,  F* 
ogs.  tilgjort.  factitive  ['faktitiv]  gr  faktitiv,  factor 
['fakta]  Kommissionser,  Agent;  sc  Forvalter;  mat  &  fig 
Faktor  c ;  resolve  these  numbers  into  their  prime  [en- 
kelte]  ~s.  factorage  ['faktaridg]  Kommission  c.  factor- 
ship  ['fakta/ip]  Agentur  c  &  n.  factory  ['faktari]  Fak- 
tori  n;  Agenter  pi;  (st0rre)  Fabrik  c,  *ogs.  Vserk  n; 
~  girl  Fabrikpige.  factotum  [fak'toutam]  Faktotum  n, 
h0jre  Haand  c. 

faculse  ['fakjuli-]  pi  ast  Solfakler  pi. 
faculty  ['f akalti]  Evne,  Dygtighed  [til  for,  of] ;  Ret, 
Myndighed;  Etat,  Stand  c,  samtlige  pi  i  et  Fag  ud- 
eksaminerede ;  univ  Fakultet  n,  isser  det  naedicinske. 
Jvf  dean!  the  medical  ~,  tit:  Lsegestanden ;  one  of 
the  -  en  (eksamineret)  Lsege. 

fad  [fad]  F  Grille  c,  Indfald;  Libhaveri,  Lysthaveri 
n,  Ksephest  c;  pursue  one  fashionable  ~  after  another. 
faddist  En  der  rider  en  Kaephest;  Teoretiker,  Svser- 
mer  c. 

fade  [faid]  vi  visne;  falme;  a  ~d  [afbleget,  falmet] 
beauty;  ~d  [blege,  F*  ogs.  blasse]  cheeks;  ~  away 
svinde,  svinde  hen;  forsvinde  [i  det  fjerne  in  the 
distance] ;  om  Person  F  fordufte ;  her  partner  of  a 
moment  since  having  somehow  ~d  away  . .  .;  the  colour 
-d  [veg]  from  her  cheeks,  fadeless  ['fe^les]  uvisnelig. 
fadge  [fads]  «•  P  passe  [fit,  suit];  it  won't  _  det 
gaar  (el.  duer)  ikke.  fadger  ['fadge]  si  Glar(*Glas-) 
mesterramme  c  [glazier's  frame,  frail]. 

Fadladeen  ['fadladrn]   Fadladeen,    Overkammerherre 
v.  Aurungzebes  Harein  i  Moores  Lalla  Rookh. 
fad  monger  ['fadmArjga]  Kaephestrytter  c. 
faecal    ['fi'kal]   a.     Se  fecal!     faeces   ['fi'srz]  pi  Eks- 
krementer  pi;  Bundfald  n.     Jvf  feces ! 
faery  ['fte-»ri]  s.    Se  fairy! 

Fag  [fag].  En  Tjener  hos  Kaptajn  Absolute  i  Sheri- 
dans  «Rivalerne».  fag  [fag]  s  fig  Trsekdyr  n,  Trsel, 
Tjener,  Dreng;  i  Skolespr.  ogs.  Pennal,  yngre  Elev  c, 
som  maatte  opvarte  en  seldre;  Slid  n;  it  is  such  a  ~ 
[ogs.  saa  opslidende],  I  come  back  tired  to  death;  I 
won't  be  his  ~,  bans  Dreng.  fag  m  ase,  ogs.*  slide 
(og  slsebe),  slsebe,  trselle;  blive  traet,  *ogs.  trsetne;  op- 
plydse  (el.  opp!0se)  sig,  opplydses,  *ogs.  tafse  (el.  tufse) 
sig;  -  out,  i  Cricket:  spille,  om  Udepartiet  [field  vi]. 
fag  vt  bruge  som  Trsekdyr,  lade  trselle,  *ogs.  bolde  i 
Saelen;  udtrsette;  he  is  getting  ~ged  ban  bliver  trset 
el.  udaset;  ~ged  herself  ill  slsebte  sig  en  Sygdom  p. 
Halsen;  ~ged  out  udaset,  F*  ogs.  sliten. 
fag-an-bealach.  Se  faugh-a-ballagh! 
fag-end  ['fagend]  (opplydset,  *ogs.  optafset)  Endekant 
c,  Frynser  pi ;  &  utaklet  Tamp,  Hundende  c ;  Udskud, 
Vraggods  n;  F  Tamp,  Slutning,  Slut  c;  that  is  the 
consequence  of  vegetating  at  the  ~  [i  Tampen,  i  en 
Udkant]  of  England;  the  ~  of  the  race  (of  winter) 
Tampen  af  L0bet  (af  Vinteren).  faggery  ['fagari]  Pennal- 
system  n,  Pennalisme  c.  fagging  [Tagirj]  Trseldom  c, 
Slid,  *ogs.  Trael  n.  faggism  ['fagizm]  Pennalisme  c, 
Pennalsystem  n. 
faggot,  se  fagot! 

Fagin  ['fe»gin]  Fagin,  i  Dickens'  Oliver  Twist,  en 
gammel  J0de,  der  oplserer  unge  Mennesker  i  Tyveri. 

fagot  ['fagat]  Bundt  c,  Knippe  n,  isser  af  Pinde  el. 
Ris;  lejet  Stedfortrseder.  v.  M0nstring;  fingeret  Soldat: 
som  er  d0d,  men  bvis  Gage  opf0res  og  beeves;  p  Kone, 
Kaelling  (*Kja3rring)  c ;  ,s  Udhug  n,  Udhugst  c,  ogs.* 
Kvas,  Risbrsende,  Grenebrsende  n,  *Risved  c.  fagot 
['fagat]  vt  sammenbundte,  sammenknippe ;  sammen- 


skrabe  (allestedsfra);  si  knevle;  — Tote  Myrmandsstemme; 
— voter  Myrmand  c. 
Fahrenheit  ['farin(h)ait,  'faT-]  s. 
faience    [fr.;    fa'jarjs]    Fajance   c,    fint   Porcellsen    fra 
Faenza  &c. 

fail  [fe'l]  vi  slippe  op;  om  H0st,  Hukommelse,  Sanser: 
slaa  fejl;    om  Forudsaetning,   om  Forhaabning:  briste; 
svinde;   om  Post,  Regn,  Vind  &c:    udeblive;    mangle, 
i  Forb.  m.  of;   falde  af,  aftage ;   om  Person,  om  Sans: 
svigte;  udd0  [become  extinct];  vsere  uheldig,  ikke  naa 
sit  Maal;  ikke  lykkes,  mislykkes,  glippe,  slaa  Klik;  gaa 
(til)  Konkurs,    fallere  /_  in  business] ;  tabe  [en  Sag  in 
an  action] ;   svigte  [sin  Pligt  in  his  duty] ;  gaa  rejekt, 
dumpe,   *ogs.  stryge   [i    (el.   for)   Matematik  in  mathe- 
matics];   he  had   ~ed  very  perceptibly,    om   en  Syg: 
det  gik  synlig  nedad  Bakke  (*ogs.  nedover)  med  ham 
[he  was  breaking  up];  he  ~ed,  ogs.  det  slog  Glip  f.  ham; 
he   attempted...,,  but   ~ed,  ogs.   dog  (el.   men)  uden 
Held;  the  attempt  ~ed  Fors0get  slog  fejl  el.  Klik,  For- 
s0get  brast  &c;    his  mind  ~ed,  is.  ban  blev  sindssvag; 
the  piece  ~ed  Stykket  gjorde  ingen  Lykke,    F   Stykket 
gjorde  Fjasko;  ~ing  the  payment  i  Mangel  af  Betaling, 
hvis   Pengene    ikke   betales;    that    -ing,   ~ing   thai   i 
Mangel  deraf,   i  manglende  Fald ;    in  this   (effort)   he 
~ed  bl.  a.  dette   slog  fejl,    dette   lykkedes   ham   ikke; 
he  ~ed  in  his  health  bans  Helbred  begyndte  at  vakle; 
„  in  an  obligation  misligholde  en  Forpligtelse ;   I  -ed 
entirely   in   [det  vilde   aldeles   ikke    lykkes    mig    at] 
shaking    this  rooted   opinion;    ~    of  savne,     mangle, 
ikke  have;  _  of  a  stomach  mangle  Mave;  those  meetings 
never  _  of  aristocratic  patronage;   ~  of  (their}  effect 
forfejle  sin  Virkning  el.  Hensigt.      Se  effect!    fail   vt 
skuffe ;     lade    i    Stikken;     svigte;     ikke     formaa 
ikke    kunne,    m.   Inf;    if  I  ~ed   my   appointment > 
hvis  jeg   udeblev   (fra   Staevnem0det),    hvis    jeg    svig- 
tede,     F  *    hvis    jeg    gjorde    Svenske    af    mig ;     my 
heart  ~s   me   Modet  svigter  mig,   jeg   bar  ikke   Mod 
dertil;   could  I  ~  my  promise?    .  .  .  svigte  mit  L0fte? 
but  time  ~s   us   [vi  savuer  Tid]   to  tell  of .  .  . ;   ~ed  to 
appear  viste   sig  ikke,   udeblev;   he  cannot  ~  to  grow 
'at   det  kan  ikke    fejle,    at  ban   bliver   (el.  ban  maa 
blive)  fed ;   can   anyone  ~  to   have  noticed  them  ?   bar 
nogen  kunnet  undgaa  at  bemserke  dem?  the  argument 
did  not   _   to  produce   its  effect,    forfejlede    ikke    sin 
Virkning ;  ~  to  prove  that,  ogs.  blive  Beviset  skyldig  f . 
at .  .  . ;  he  ~ed  to  see  [formaaede  ikke  at  indse]  that . .  .; 
he  ~ed  to  take  [det  lykkedes  ham  ikke  at  indtage]  the 
town,    fail  s:    without  ~  ufejlbarlig,   (ganske)   sikkert. 
failing  ['feUirj]  part  &  prcep.     Se  ovfr !    failing  s  Fejl, 
Svagbed,  Brest,  Brist  c,    F*  Mankement  n. 
faille  [fa-j,  fell]  Faille  c  &  n,  SI.  Silket0j. 
failure   ['feUja]  Mangel  c;    det  n  at  slippe  op;    Ude- 
blivelse;   Mislykkelse  c,  Fejlslag  n;   (H0sts)  Fejlslaaen; 
Ikke-Opfyldelse,    Misligholdelse ;    (Hukommelsens,    Sy- 
nets   Ac)    Aftagen,    Svigten;     mere    Bankerot,    Fallit, 
Konkurs  c,  Fallissement  [~  in  business];   Uheld,  uhel- 
digt  (el.  mislykket,  fejlslaget,  forfejlet)  Fors0g,  uheldigt 
(el.  mindre  heldigt)  Udfald  n,  F  Fjasko;  Rejektion  c;  he 
made  a  ~  of  it  ban  var  ubeldig,   F  han  gjorde  Fjasko; 
prove  a  ~,  prove  -s  vise  sig  forfejlet. . .;  mislykkes,  10be 
uheldig  af,  faa  et  uheldigt  Udfald;  as  a  motive  power  it 
is  a  (dead)  ~,  er  det  (totalt)  forfejlet,  (totalt)  mislykket; 
farming  in  his  case  turning  out  a  ~,  ogs.  da  det  ikke 
vilde  gaa  m.  bans  Jordbrug;  a  ~  of  potato  crops,  is.  et 
daarligt  Aar  for  (*et  Uaar  paa)  Kartofler  (*Poteter);  a 
crying  _  of  justice   en   skrigende   fejlagtig   Dom;    he 
resented  this  ~  [Undladelse]  as  a  personal  slight;   in 


hate;  [o»]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sin^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


fai 


328 


fai 


case  of  a  ~  of  the  royal  line  i  Tilfaelde  af  Konge- 
familens  Udd0en ;  it  missed  the  heart  of  Britannia 
only  through  the  .  of  the  powder  to  explode  all  at 
once,  derved  at  Krudtet  ikke  straks  eksploderede. 

fain  [fe*n]  tilfreds,  glad.  Nu  isser  i  Forbb.  som:  be 
-  to  do  st  maatte  (F*  ogs.  faa  Lykke  t.  at)  gore  nt. 
Jvf  crumb!  fain  [fe!n]  «  f  &  poet  0nske  [wish];  alas, 
I  „  you  died  in  peace  with  me.  Byron,  Mar.  Fai. 
94.  fain  ad  gerne.  Kun  i  Forb.  m.  would;  the  men 
would  ~  have  given  up  the  whole  affair. 

faineance  ['fe'nians]  git  \  Lediggang,  0rkesl0shed  c; 
the  mask  of  sneering  ~  was  gone.  C.  Kingsley,  Hypatia 
H  255  T. 

faint  [fe5nt]  s  Afmagt,  Besvimelse  c;  recover  from 
his  ~;  in  a  dead  ~  i  dyb  Besvimelse.  faint  a  svag, 
mat;  mat,  udmattet,  traet;  afkraeftet,  kraft!0s;  uvel, 
P  flov  (*flau);  forsagt ;  mat,  dunkel ;  I  haven't  the  ~est 
idea  derom  bar  jeg  ikke  den  fjerneste  Anelse;  „  and 
weary  trset  og  madig.  faint  vi  besvime,  falde  i  Af- 
magt, P*  faa  Uvet;  svinde  (hen);  Grace  ~ed  dead, 
faldt  i  dyb  Afmagt ;  fall  ~ing  [falde  besvimet  om]  on 
the  floor;  ~ing  fit,  fit  of  -ing  Besvimelse,  Afmagt  c. 
faint-hearted  forsagt.  faintly  ['fe'ntli]  ad  svagt,  mat; 
med  svag  Stemme;  were  -  visible  kunde  (svagt)  skimtes. 
faintness  Svaghed,  Mathed  c,  &c. 

1.  fair    [fae-a]    s    Marked,    Kebstsevne    n,    *prov 
Samling;   Basar  c  [fancy-fair] ;  there  had  been   a  ~, 
vaeret  Marked;   a  day  after  (or  behind)  the  -  en  Post- 
dag  for  sent,  post  festum. 

2.  fair  [fse-9]   vi  prov   synes  [appear,  seem];   they 
didn't  ~  to  want  anybody  to  listen.     Jvf.   det  provin- 
cielle  fare! 

3.  fair  [fae'a]  o  ren,   skaer;    favr,    fejr,    ogs.*  fager; 
blond,  lys,    *ogs.  lyslet;   om  Himmel:   klar;   om  Vejr: 
godt,  *ogs.  pent;  om  Vind:  gunstig,  fajelig,  god;  aaben, 
fri,  uhindret,   F*  ogs.  grei;  aaben,  aerlig,   F*  ogs.  grei; 
billig,  rimelig;  rigtig;  om  Tale:  god,  venlig;  om  Skrift: 
ren,   tydelig,     F*  ogs.   grei;    ganske   god,     antagelig. 
Ofte  til  at  betegne  Hunkennet:  his  ~  audience 
bans   Tilhererinder ;    a  _  one  en  Kvinde.     Jvf  field  s, 
funning!    fair,  p.  Barometer:  smukt  Vejr;  it  is  but  _ 
and  just,  ikke  mere   end  (ret  og)  billigt ;    if  it  were  ~ 
to  [ogs.  hvis  man  da  kunde]  judge  of...;    it  is  ~  to 
presume  [lader  sig  m.  Rimeligbed  antage]  that...;  it 
is  ~  to    say   of  him  [det  maa  man  lade  ham]  that . .  .; 
but  it  was  not  ~,  ogs.  men  det  var  ikke  rigtigt ;  _  copy 
renskrevet  Eksemplar  n,  Renskrift  c;  ~  draft  Renskrift 
c;  it  was  all  in  the  way  of  ~  fight  det  skete  altsammen 
i  aerlig  Kamp;  -  game  F  en  ren  Svir,  ogs.*  gefundenes 
Fressen  c  [for  for];  a  ~  impression  et  Rentryk,  rentrykt 
Blad  el.  Ark  &c ;   by  ~  or  foul  means  med   det  gode 
eller  m.  det  onde;   ~  play  serligt  Spil;   at  ingen  for- 
urettes ;   it  was  not  ~  play,   ogs.  Partiet  var  ikke  lige; 
see  ~  (play)  paase,   at  alt  gaar  rigtig  for  sig,   paase  at 
ingen  (af  Parterne)   forurettes ;   there's  nothing   like  ~ 
play,  .  play  is  a  jewel  Ret  skal  vaere  Ret;    _    [rimelig] 
price;  if  it  is  a  ~  question  om  det  er  tilladt  at  sp0rge; 
the  _  [smukke]   sex;   a  -  skin  skaer  Hud;   be   in   a  ~ 
way  for  a  lunatic  asylum  (for  ruin)  aspirere  staerkt  t. 
Daarekisten  (vaere  p.  gode  Veje  t.  at  ruinere  sig);   be 
in  a  _  way  of  (or  towards)  recovery  vsere  i  god  Bed- 
ring;   be  in   a  _  way   to  (Inf.)  vsere  p.  gode  Veje  til 
at .  .  . ;  _  words  fagre  Ord;  (paene)  Fraser. 

4.  fair  [fse'a]  ad  bl.  a.  aabent;  ordentlig;  paent,  *pent. 
Sml.  bid  vi\  ~  and  square  aabent  og  serlig;  carry  it  ~ 
towards  or  with  holde  gode  Miner  med;  copy  _  renskrive; 
keep  _  with  holde  sig  gode  Venner  (el.  holde  Venskab) 


med,  ikke  laegge  sig  ud  med,  *ogs.  holde  sig  tilvens 
med;  play  ~  spille  aerlig;  speak  him  ~  give  gode  Ord, 
ogs.*  tale  pent  til  (el.  snakke  godt  m.)  ham,  tale  ham 
tilfreds;  start  -  begynde  under  lige  Vilkaar. 

5.  fair  [fse-a]  s  Sk0nhed,   sk0n  Kvinde  c;   the  .  det 
smukke  K0n. 

6.  fair  [fae-a]  vt  slette,  m.  0kse,  *m.  0x  [dub  fair]' 
Falrbairn  ['fse-abse'an]  s.    Fairfax  ['fae-efaks]  s. 
Fair-Hair:   Harold  _  Harald  Haarfagre.    fair-haired 

lyshaaret,  blond. 

fairing  ['fse<9rirjl  Markedsgave  c. 

fairish  ['fae^rij"]  bl.  a.  ganske  (*ogs.  noksaa)  god  el.  paen 
(*pen);  ganske  (*ogs.  noksaa)  rimelig;  _  broadly  i  ret 
(*noksaa)  bred  Almindelighed.  fair-leader  &  Vejviser  c; 
.  block.  Fairleigh  ['fee- all]  s.  fairly  ['fse-ali]  ad  klart; 
aabent;  tydelig;  (aabent  og)  aerlig;  formelig,  ligefrem,  or- 
dentlig; paa  lige  Betingelser,  under  lige  Vilkaar;  med 
Rimelighed;  -  and  candidly  aabent  og  aerlig;  it  ought 
to  be  answered  „  and  squarely,  aabent  (F  *ogs.  greit)  og 
klart,  tydelig  og  klart;  when  he  was  ~  awake,  ordent- 
lig (el.  rigtig,  *ogs.  skikkelig)  vaagen;  beat  him  .,  i  serlig 
Kamp;  he  did  very  .  han  gjorde  det  ret  godt,  *han 
gjorde  det  ganske  godt  el.  bra;  _  earned  aerlig  for- 
tjent;  if  _  paid  mod  rimelig  Betaling;  they  must  share 
as  ~  as  they  can  de  faar  at  (*de  faar)  dele,  som  de  er 
Venner  (til).  fair|minded  billigtsenkende,  retsindig; 

niimledness  Retsindighed  c.  fairness  ['fae-anes]  Renhed, 

Skaerhed;  Fagerhed  &c;  blond  Hudfarve;  Klarhed  &c; 
F0jelighed  &c;  Aabenhed,  ^Erlighed,  &c;  Billighed, 
Rimelighed  c,  &c.  Se  3.  fair!  in  (or  as  a  matter  of)  - 
billigvis;  naar  man  vil  vaere  aerlig;  in  ~  to  [af  Hensyn 
(el.  med  billig  Hensyntagen)  til]  the  other  competitors. 
Fairserrice  ['fae'asa'vis]:  Andrew  ~,  en  skotsk  Gartner 
p.  Osbaldistone  Hall,  i  W.  Scotts  Rob  Roy.  fair|sized 

mellemstor,  middelstor,  *ogs.  middels; spoken  be- 

leven;  -way  (Sejl)led,  *ogs.  Farled  c;  -  buoy  B0je  t. 
Betegnelse  af  Skibsl0bet;  -weather  a  Godvejrs-;  we 
have  seen  but  the  -  side  of  each  other;  William  is  no 
,  yachtsman. 

fairy  ['fse-»ri]  Fe,  *ogs.  Huldr,  Huldre  c,  pi  ogs. 
Ellefolk,  Elverfolk,  ogs.*  Underjordiske ;  —butter  $ 
Skyfald  n  &  c:  Tremella;  —circle  Elle(*Alve)dans  c; 

comedy  Eventyrkomedie  c,  F6erie  n;  — cups  $  Hane- 

kam  c,  Kodriver  c,  *Marie  N0klebaand  n  (&  c),  N0kle- 

blomst  c:  Primula  veris; dart  Flintespids,  Celt, 

Kelt  c  [celt];  —hillock.  Se  —circle!  —king  Elle- 
konge,  Elverkonge,  *Alvekonge;  — money  git  fundne 
Penge;  — ring.  Se  — circle!  — sparks  Morild  c,  af 
Fisk,  af  raaddent  Trae  Ac;  ..spectacle.  Se  —comedy! 

faith  [fe'p]  Tro,  Tillid,  Lid;  theol  Tro;  Troskab; 
Tro  c,  givet  L0fte;  givet  Ord  n;  the  Christian  -  den 
kristelige  Tro;  the  -  of  treaties  [Traktaternes  Hellighed, 
Troskab  mod  indgaaede  Traktater]  would  have  its  due 
weight;  break  _  bryde  sit  L0fte,  sit  Ord,  sine  L0fter 
[til  with],  nothing  can  change  my  ~  in  [Tro  paa,  Tillid 
til]  you;  have  .  in  have  Tro  paa,  have  Tillid  til;  have 
you  any  -  in  [tror  De  paa]  dreams?  keep  ~  vaere  tro; 
holde  Tro  og  Love;  we  ought  to  keep  our  ~  even  with 
[vi  b0r  holde  Tro  og  Love  endog  overfor]  an  enemy; 
keep  the  ~  of  treaties  holde  Traktaterne  hellige,  ubr0- 
delig  overholde  Traktaterne;  lose  ~  in  tabe  Troen  paa 
el.  Tilliden  til;  woe  be  to  the  wife  who  puts  her  _  in 
[saetter  sin  Lid  t.]  the  proverb!  her  sad  experience  had 
taught  her  to  put  but  little  _  in  kindness  and  im- 
plications of  kindness;  against  (or  contrary  to)  good  ~, 
imod  Tro  og  Love;  in  ~  of  this  virtue  i  Troen  p.  denne 
Kraft;  J  die  in  the  -  of  [Troen  p.]  Jesus  Christ;  in  - 


[a*  i'  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel    fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a/]  fall;  [i]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


fai 


329 


fal 


thereof  dets  t.  Bekrseftelse ;  in  good  ~  i  god  Tro;  the 
instrument  was  placed  under  the  protection  of  the 
public  ~  of  the  whole  civilised  world,  under  Beskyttelse 
af  ethvert  rettaenkende  Menneske  i  .  .  . ;  his  'protesta- 
tions of  .  in  [Tro  paa,  Tillid  til]  the  Irish  people ;  on 
the  (good)  ~  of  this  i  Tillid  hertil;  on  the  (good)  „ 
that ...  i  Tillid  t.  at .  .  . ;  lead  you  to  _  in  [Troen  paa] 
the  Holy  Church,  faith !  int  min  Tro !  R  saagu !  sgu ! 
faithful  ['fe»J)f(u)l]  troende;  tro  [mod  to],  trofast;  _  to 
his  promise  sit  L0fte  tro ;  efter  Lefte ;  _  to  his  word, 
ogs.  sit  Lefte  tro;  ordholden(de) ;  remain  ~  to  him 
blive  ham  tro;  holde  fast  v.  ham;  be  _  to  the  Union, 
ogs.  vsere  Foreningen  huld  og  tro.  faithfully  ad  tro- 
fast; trolig;  promise  -  love  saa  sikkert,  saa  vist,  m. 
Haand  og  Mund;  most  ~,  ogs.  paa  Tro  og  Love. 
Faithist  ['fe^ist]  theol  Faithist,  Shalands  Troende  c, 
i  Distriktet  Dona  Anna  i  Nymejiko.  faithless  ['fe^les] 
vantro,  vantroende;  troles.  faithlessness  Vantro;  Tro- 
10shed  c.  faix!  [fe*ks]  int  R  min  Tro!  [faith]. 

fake  [fejk]  &  Bugt  (af  Tovrulle,  *af  Taugkvejl);  si 
Forretning;  (Gavtyve)streg  c;  Kneb  [dodge,  trick]; 
Kunstgreb  n;  sp  si  Drik  c,  givet  (en  Hest)  i  ond  Hen- 
sigt ;  dozens  of  secret  dodges,  or  "fakes",  as  the  term 
is  in  theatrical  circles,  fake  vt  si  udf0re;  is.  bedrage 
[do];  udplyndre,  bestjaele  [rob];  slaa  f.  Pauden;  give 
(en  Hest)  noget  ind  [hocus];  I  _  and  fudge  it  jeg  ud- 
f0rer  det  (el.  faar  det  island),  som  bedst  jeg  kan; 
nought  is  waking  save  mischief  and  faking,  Tyve, 
Gavtyve.  Ingoldsby  Legends;  _  a  cly  t0mme  en  Lomme; 
«.  a  screeve  sammenskrive  et  Papir,  is.  skrive  et  Tigger- 
brev;  _  up  tilstudse;  sammeulave.  fake  vi  si  handle, 
g0re  noget;  .  away  fortssette,  gaa  videre;  pakke  sig, 
gaa  (sin  Vej).  fakement  ['ferment]  Gavtyvestreg  c; 
falskt  Papir,  is.  Tiggerbrev  n. 

fakir  [fa'kia,  'fe^a]  Fakir,  (0sterlandsk  Tigger)munk; 
si  Berider;  Skuespiller  c. 

falbala  ['falbela]  git  Falbelade  c  [furbelow]. 

falcade  [fal'keid,  -'ka'd]  Falkade  c,  i  Ridekunsten; 
make  ~s  falkere  vi. 

falcated)  ['falkeit(id)]  seglformet,  *sigdformig.  falchion 
['fa-l/an]  kort  Huggert  c.  falciform  ['falsifa^m]  segl- 
formet, *sigdformig. 

falcon  ['fa/ken;  'falkan,  amr  ogs.  'falkan]  Falk  c.  fal- 
coner ['fa'k(e)n8]  sp  Falkoner  c.  falconet  ['fa'kanet,  'fal-] 
git  art  Falkonet  c.  falconry  ['fa-kanri]  sp  Falkonerkunst  c. 

falda  ['falda?]  sp  (Fjeld)skraaning  c;  the  trailing  . 
of  wild  oats  and  poppies.  B.  Harte. 

falderal  ['falda'ral]  R  Flitterstads;  Lystighed,  Spas 
c;  Puds,  Skselmsstykke  n;  Master  Jove  had  his  fancies 
and  fine  ~s.  Dibdin,  cit.  Baumann. 

faldstool  ['fa-ldstu-1]  Faldistolium  n,  Foldestol  c. 

Falernian  [fe'la'njan]  a  Falerner-;  s  Falerner(vin)  c. 

Falkirk  ['fa-(l)k8'k;  'fal-]  Falkirk  n. 

Falkland  ['fa'kland]  s. 

1.  fall  [f&'l]  vi  falde;  falde  paa,  om  M0rke  &c; 
falde  om  [-  down;  ~  dead;  -from  exhaustion];  synke, 
om  Modet  &c;  f0des,  *ogs.  komme  frem,  om  nogle 
Dyr;  <t>  10je,  om  Vind;  his  countenance  fell  hans  (glade) 
Ansigt  form0rkedes;  nan  saa  skuffet  ud;  bibl  hans  An- 
sigt  falmede;  the  wind  fell  altogether,  10jede  ganske 
af;  and  it  fell  [gik]  (even)  as  he  foretold,  as  he  thought; 
let  «  is.  tabe,  ogs.*  miste,  slippe;  _  about  gaa  for  sig; 
gaa  til;  .  at  [ogs.  kaste  sig  f.]  his  feet;  _  away  & 
trsede  af;  agr  tabe  Huld  (*Hold),  tage  af;  fig  falde  fra; 
~  away  from  truth  falde  af  fra  Sandheden;  _  back 
gaa  (el.  trsekke  sig)  tilbage;  i  Skraek  &c:  fare  tilbage; 
-  back  upon,  figurlig :  falde  tilbage  paa;  ty  (tilbage)  til; 


a  point  to  _  back  upon  ^  et  Replipunkt ;  fell  by  [for] 
his  dagger;  _  from,  figurlig:  falde  fra  .  .  . ;  that  you 
should,  at  the  first  trial,  have  fallen  from  me  is  bitter 
indeed;  ~  from  grace  falde  (af)  fra  Naaden;  ~  from  the 
worship  of  the  true  God;  -  in  bl.  a.  styrte  sammen,  om 
Tag  &c;  falde  ind,  om  Ansigt  &c;  ud!0be,  om  Kon- 
trakt  &c;  bprtfalde,  oph0re,  om  Pension  &c;  blive 
ledigt,  om  Kald  &c;  slutte  sig  t.  Toget,  slutte  (sig)  til; 
^  traede  an,  stille.  Fuldst.  ~  in  to  the  line,  _  into 
line;  ~  in!  Opstilling!  ~  in  on  parade  stille  t.  Parade; 

-  into  [g0re  sig  skyldig  i]    an  error;   _  into  [henfalde 
t.l  idolatry;  ~  into  so  desponding  a  frame  of  mind 
hensynke  i  en  saa  haab!0s  Fortvivelse;  ~  in  with  ni0de, 
traeffe,  st0de  (el.  traeffe)  paa;    om  noget  ubehageligt: 
komme  ud  for ;    gaa  ind  paa ;    f0je  sig  efter ;    falde  i 
Traad  med,  ogs.*  stemme  med;   traeffe  [hans  Smag  his 
taste};   ~  off  falde  af,   ogs.  &;    falde  fra   [om  Venner; 
fra  en  Tro] ;   tage  af;   om  Ko:   tage  af  [~  off  in  milk], 
saette  af,  prov  *skvette  [~  off  in  flesh];   om  Blad,  By, 
Forretning  &c:    gaa  (el.   ssettes)   tilbage;    -    off  from 
falde  fra  ....  svigte,  forlade;  _  (up)on  bl.  a.  st0de  paa; 
kaste  sig  over,   overfalde,    hst  falde  over;    om  Ulykke 
&c:    ramme;    a  heavy   loss  will  ~  upon  [ramme]  you; 
if  this  lot  had  ~en  on  you;  the  great   sorrow  which 
has  ~en  upon  them;  those  who  have  -en  on  evil  days, 
bar  seet  onde  Dage,  er  komne  i  N0d;  a  singular  device 
was  ~en  upon  man  faldt   (el.  fandt)  p.  en  mserkelig 
Udvej;   -  out  bl.  a.  f0je  sig  (saa),   *ogs.  baere  (saa)  til; 
blive  uenig(e),   blive  Uvenner,    F  ryge  uklar,    komme 
p.  Kant;    _   out  of  flesh   tabe  Huld  (*Hold),    saette  af; 

-  out  of  use  gaa  af  Brug ;    _  out   with,   ogs.  laegge  sig 
ud  (F  g0re  sig  udtilbens)  med;    _   over  styrte  ned;    _ 
through  bl.  a.  gaa  istykker,   gaa  overstyr;   the  match 
fett    through;     the     motion     fell     through     Forslaget 
faldt;   -  to   skride  t.  Vaerket,  tage  fat;   is.  forsyne  sig, 
tage  for  sig,  v.  Bordet,  af  Maden;  _  to  boiling  begynde 
at  koge:  med  pers.  eller  upers.  Subj;  ~  to  blows  komme 
i  Slagsmaal;  I  fell  to  the  oars  again,  tog  igen  Aarerne 
fat ;    ~  to  pieces  bl.  a.  falde  sammen ;    _  to  work  tage 
fat ;  they  fell  as  ~s  an  ox  to   [for]   the  butcher's  blow; 

-  to  (Prsep.)  ogs.  tilfalde,  blive  tildel  /-  to  his  share]; 
the  treatment   which  fell  to  him,  blev  ham  tildel;    - 
under   falde   for    [Indianernes    K011er   (*Klubber)   the 
clubs  of  the  Indians] ;   fig  falde  (el.  ligge)  ind  under, 
(hen)h0re  til. 

2.  fall  [fa-1]  s  'Fa Id,    i   mange   Tilff;    Vandfald  n 
[water-];    (Stemmens)   Ssenkning   c;    amr  Efteraar  n, 
ogs.*  H0st  [~  of  the  leaf];   Hugst  c,  faeldede  Tracer  pi; 
sp  Faldgreb  w;  sp  Dragkamp;  &  (Talje)10ber  c  [tackle- 
fall];  &  (Bankes)  Affald ;   £  Laag  n,  over  Pianos  Tan- 
genter;   agr  Lsemning,   ogs.*  Lamning  c  [~  of  lambs]; 
_s  amr  Vandfald,  Fald,  Fossefald  w,  Fosc;  the  Fall  of 
Paris  Paris'  Fald,  is.  Indtogsmarschen  v.  de  Allieredes 
Indmarsch  i  Paris  1814;  a  -  of  timber  amr  en  Tra^klynge; 
have  a  -  g0re  et  Fald;  we  had  a  lucky  _  F  vi  gjorde  et 
heldigt  Trsek;  try  a  -  with  pr0ve  en  Dyst  (el.  Kraefter, 
indlade  sig  p.  en  Styrkepr0ve)  med ;  at  the  ~  of  dark- 
ness  [v.  M0rkets  Frembrud]   we  started;  he  passed  a 
miserable  month  of  .s  and  frights.  Der  sigtes  til,   at 
man  dr0mmer,  at  man  falder. 

3.  fall  [fa-1]  sc  Hval  c  [whale]  i;  a  J  Baadfald ! 

1  A  fall  raabes,  saasnart  Udkigsmanden  har  signaleret 
en  Hval.  One  morning  we  had  just  cast  loose  the 
carcass  of  a  fish,  which  we  had  cut  up,  when  the  man 
in  the  crow's  nest,  on  the  look-out  for  another  'fall', 
cried  out. .  .  Aikin.  I  Nordskotland  udtales  wh  somf. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  J;  [an]  out;  [8]  the;  [>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [o\. 


fal 


330 


fan 


fallacious  [fa'le'/as]  vildledende,  misvisende.  fallacy 
['falasi;  Fejlslutning,  Falskslutning ;  Illusion,  Vild- 
farelse  c;  a  -  of  vision  en  Ojenforblindelse. 

fallal  ['fal'lal]  a  torn,  forfsengelig ;  none  of  your  . 
rubbish  for  me  jeg  skal  ikke  have  noget  af  Deres 
T0jeri.  fallals  [-z]  pi  Stads  c,  Pynt  c;  she  doesn't  fling 
her  money  away  in  ~.  % 

fallen  ['fa'l(a)n]  part  &  a  falden;  omstyrtet,  ned- 
falden;  a  _  [falden]  angel,  woman;  „  [falden,  sunken] 
greatness;  _  trees;  he  was  among  the  -;  — in  indfalden; 
--off  <k  affalden,  affseldig. 

fall-gate  prov  (Vej)led  n,  *ogs.  (Vei)grind  c. 

fallibility  [fali'biliti]  Fejlbarhed  c.  fallible  ['faliblj 
fejlbar;  fejlende. 

fall-in  ['fal'in]  &  Opstilling  c. 

falling  ['fa'lirj]  part  &  a  faldende;  .  sickness  Faldsot, 
faldende  Syge,  Epilepsi,  *ogs.  Nedfaldssot,  Nedfalds- 
syge  c,  Fang  w;  _  star  Stjerneskud  n;  ~  weather  (amr) 

Taage  c  og  Rusk  n  (ogs.*  Duskregn  w); down  Fald 

w;  Synken  c;  — in  Indstyrtning,  Sammenstyrtning  c; 
— off  Nedgang,  Tilbagegang  c ;  — out  Uenighed  c ;  you 
have  had  some  _.  fall-off  Nedgang,  Tilbagegang  c. 

fallopian  [fa'loupjan]  anat  fallopisk;  _  tubes. 

fallow  ['falou]  brak,  i  Hvile;  bleggul,  gulblak;  lie  . 
ligge  brak,  *ogs.  ligge  i  Trsede.  fallow  ['falou]  Brak- 
mark,  ogs.*  Brak  c,  Brakland  n\  green  -  benyttet  Brak, 
*ogs.  .Ekre  c;  give  it  a  complete  summer  _.  fallow  vt 

laegge  brak,  brakke; crop  Brakfrugt  c; deer  Daadyr 

n:  Cervus  dam  a,  Dama  platyceros; flnch  >  Sten- 

smut(te),  *Skvette  c:  Monticola. 

Falmouth  ['falmab]  s. 

false  [fa(')ls]  falsk;  fejlagtig,  uefterrettelig,  urigtig; 
forloren,  vuegte ;  it  is  .  det  er  ikke  sandt ;  make  my 
words  come  ~  g0re  mine  Ord  tilskamme;  a  _  alarm 
blind  Alarm;  he  had  a  ~  bottom  to  [havde  dobbelt  Bund 
i]  his  trunk;  _  ceiling  Indskudsdaekke,  *Stubbegulv  n; 
~  keel  &  Straakol.  false  ad:  play  him  ~  spille  falsk 
m.  ham,  svige  (el.  bedrage)  ham;  his  pretty  wife  plays 
him  ~  with  a  certain  young  clerk;  thinking  his  senses 
must  be  playing  him  ~.  falsehood  [fa(-)lsud,  -shud] 
Usandhed,  L0gn;  Fejlagtighed  c;  had  these  accounts 
been  sifted  ever  so  little,  their  _  [Fejlagtighed]  would 
have  been  obvious,  falsely  ['fa(-)lsli]  ad  falsk,  *falskt; 
falskelig;  fejlagtig,  uefterrettelig,  urigtig.  falsetto 
[fal'setou]  f  Falset,  Fistel(stemme)  c;  sing  ~,  i  Falset, 
i  Fistel.  falsiflable  ['falsifaiabl]  a  forfalskelig,  som  kan 
forfalskes  &c;  som  kan  besksemmes.  falsification  [fal- 
sifi'ke'Jan]  s  Forfalskning;  Gendrivelse;  Besksemmelse, 
Tilskammeg0relse ;  Forkastelse  c,  af  Regnskabspost  c. 
falsifier  ['fa(-)lsifaia]  Forfalsker  c,  &c.  falsify  ['fa(-)lsifai] 
vt  forfalske;  gendrive,  af  bevise;  orn  Spaadom,  om  Tro : 
beskaemme,  g0re  tilskamme;  svigte,  hst  svige  [sit  L0fte, 
sit  Ord  his  faith,  his  word] ;  nor  was  this  good  faith 
falsified  og  bans  Tillid  gjordes  ikke  tilskamme.  falsism 
['fa(-)lsizm]  Saetning  c,  hvis  Falskhed  er  umiddelbart 
indlysende.  Modssettes  ofte  truism,  falsity  ['fa(-)lsiti] 
Falskhed;  Urigtighed,  Uefterrettelighed,  Uvederhseftig- 
hed  c. 

Falstaff  ['fa<-)lsta-f,  -af]  s.  Fallstafflan  [fal'stafian] 
falstaffsk. 

falter  ['fa(-)lte]  m  stamme,  famle,  famle  (*ogs.  lete) 
efter  Ordene;  vakle,  i  sin  Beslutning,  i  sin  Gang;  ,ing 
steps,  ogs.  usikre  Skridt;  in  a  voice  that  only  .ed 
once,  som  kun  en  Gang  svigtede  hende  (&c),  som  kun 
en  Gang  blev  usikker;  in  a  ~ing  voice  med  usikker 
R0st,  i  en  famlende  Tone,  usikkert;  vt:  -  out  frem- 
stamme.  falteringly  ad  stammende;  usikkert,  famlende. 


famberly  ['fambali]  p  Familie  c  [family]. 
fame  [fe'm]  Rygte;   Ry  n;    known  to  -  navnkundig, 
*ogs.    rygtbar;    and   others   less  known  to   ..     famed 
[fejmd]  navnkundig,   ber0mt.    Is.   i  Smstgg.     Jvf  far- 
famed!   Hunter's  ~  oatmeal. 

familiar  [fa'inilja]  a  fortrolig,  intim,  p  igaaet  (*F 
indgaaet);  fortrolig,  kendt;  ligefrem,  utvungen;  kendt, 
vel(be)kendt ;  old  _  gammelkendt;  in  ~  conversation, 
is.  i  daglig  Tale;  ~  [kendte]  faces;  this  language  is  ~ 
to  me  jeg  er  fortrolig  m.  dette  Sprog;  _  language,  is. 
daglig  Tale;  .  spirit  tjenende  Aand,  Fylgje  c.  familiar 
s  Fortrolig;  tjenende  Aand;  Familiar,  Inkvisitionstjener 
c.  familiarity  [famili'ariti]  Fortrolighed  c;  a  „  with, 
ogs.  (et)  fortroligt  Kendskab  til  ...  familiarize  [fa- 
'niiljaraiz]  vt  g0re  fortrolig  [med  to,  with};  _  oneself 
to  scenes  of  distress,  with  a  science,  familiarly  [fa- 
'miljali]  ad  fortrolig,  utvungent;  til  daglig  Brug;  i 
daglig  Tale;  almindelig;  nodded  ~  to  me  hilste  kendt. 
familistery  [fami'listari]  Familistere,  Familie-Afdeling, 
-Bolig  c,  i  Fouriers  kommunistiske  Samfund.  Familists 
['familists]  pi  FarnilisterpZ,  Kserlighedsbroderskab  n,  et 
Religionsparti  i  Engl.  og  Holl.  i  16  Aarh.  family 
['familij  Familie;  Husstand  c;  the  Dorrit  _  Fainilien 
D;  his  ~,  ogs.  hans  Efterladte;  a  little  -  (Smaa)b0rn;  a  ~ 
of  children  (et  Kuld)  B0rn;  a  large  -  of  children  en 
stor  Barueflok;  being  one  of  a  _  of  ten  da  ban  havde  ni 
S0skende;  the  youngest  of  a  ~  of  ten,  af  ti  S0skende; 
a  -  of  love  lette  (el.  10se)  Fruentimmer  pi,  tvetydigt 
(el.  let)  Selskab;  it  is  (or  runs)  in  the  ~  det  ligger  t. 
Familien;  be  of  (respectable)  ~,  af  god  Familie;  — doctor 
Huslsege;  .man  Husfader;  F  Spidsborger;  si  Tyv;  Heeler 
c,  a  good  ~  en  god  Husfader;  —trade  Detail(*Detalj> 
handel  (p.  Bog);  — tree  (Families)  Stamtrse;  — way:  in 
a  ~  i  Familiekredsen,  i  al  Tarvelighed,  en  fa  mi  lie; 
be  in  the  ~  skulle  forage  Familien,  have  Barn  under 
Bselte,  skulle  have  en  lille  (*en  Liden),  vente  sig. 

famine  ['famin]  Hungersn0d;  N0d,  Dyrtid  c;  there  was 
a  -  der  var  (.  .  .  blev,  kom)  Hungersn0d ;  cry  out  ~ 
on  a  full  stomach  klage  over  belt  Skind;  more  die  by 
food  than  ~  der  falder  flere  af  Drik  end  af  T0rst;  the 
fear  of  a  forage  _  [f.  Fodern0d]  for  the  coming  winter; 
—fever  rekurrerende  (el.  Tilbagefalds)feber ;  — prices 
Hungersn0dspriser,  Dyrtidspriser.  famish  ['fami/]  vt 
suite,  udsulte,  udhungre;  _  a  city  into  a  [ved  Suit,  v. 
Udsultning  tvinge  en  By  t.]  surrender,  famish  vi  suite; 
suite  ihjel;  forhungre;  could  refrain  from  eating, 
when  he  was  ~ing. 

famous  ['fe'nws]  bekendt,  ber0mt,  navnkundig,  i 
stort  (el.  h0jt)  Ry,  meget  omtalt,  *ogs.  navnspurgt; 
prsegtig,  udmaerket,  ypperlig;  ironisk :  fames,  ber0mt, 
ber0mmelig;  that's  -,  Grace;  how  well  you  do  it!;  a 
man  _  [der  er  bekendt]  for  his  learning,  famously 
ad  praegtig,  udmserket,  ypperlig. 

famulus  ['famjulas]  Famulus  c,  isser  om  Troldmands 
Hj83lper. 

fan  [fan]  Vifte;  agr  Rensemaskine ;  bibl  Kasteskovl; 
dmp  Blseser,  Vifte ;  Vinge  c,  paa  Propeller,  fan  [fan] 
v  vifte;  agr  rense;  fig  opflamme,  puste  til  [Hadet 
their  hatred];  ~  the  fire,  figurlig:  puste  t.  Ilden;  -  [vifte 
m.]  his  tail. 

fanam  [fa'na-m]  Fanam  c,  lille  (*liden)  sydindisk  M0nt. 

Fanar  [fa'na'8]  Fanar  n,  et  Str0g  i  Konstantinopels 
nordvestlige  Hj0rne.  Fanariot  [fe'na  riat]  Fanariot  e. 

fanatic  [fa'natik]  fanatisk.  fanatic  s  Fanatiker  c. 
fanatical  [-tiki]  fanatisk.  fanaticism  [-tisizm]  Fana- 
tisme  c. 

fancied  ['fansid]  part  &  a  indbildt;   yndet,   afgjort, 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a1]  faU;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [a1]  hurt,;  [a]  inner; 


fan 


331 


fan 


s0gt,  *ogs.  likt.  Sml  fancy  v!  fancier  ['fansia]  Fan- 
tast  f;  Ynder.  Is.  i  Smstgg  -Opdrsetter;  -Handler  c;  a 
dog-fancier,  fanciful  ['fansif(u)l]  fantasirig;  fantastisk; 
forunderlig;  naragtig. 

fan-cricket  ['fankrikitj  ent  Jordkrebs  c:  Gryllotalpa 
[molecricket]. 

fancy  [Tansi]  s  Fantasi  [imagination];  Forestalling; 
Indbildning  c,  10st  (el.  10sere)  Indtryk;  Indfald  n,  Idee 
[conceit];  Forkaerlighed,  Inklination,  Tilb0jelighed ; 
(Genstand  f.)  Passion,  sedel  Passion  c,  Svsermeri;  Lyst- 
haveri  n ;  (gentlemen  of)  the  _  Folk  pi  med  Passioner; 
the  .,  ogs.  Folk  som  bar  en  Passion  i  den(ne)  Reining, 
Amat0rer;  if  it  had  been  her  ~  hvis  det  havde  stukket 
hende,  om  hun  havde  faaet  et  saadant  Indfald;  Feather- 
ston  had  been  her  first  ~,  Inklination;  people  whose 
chief  _  is  [som  isser  svsermer]  for  .  .  .;  tell  me  where  is 
.  [Kserligheden]  bred,  Or  in  the  heart,  or  in  the  head? 
Sh;  their  ~  [Favorit]  cantered  home  a  winner;  the 
food  I  had  no  great  _  for,  havde  jeg  ikke  videre  Lyst 
paa ;  hit  (or  strike,  take)  his  .  netop  falde  i  bans 
Smag,  netop  tiltale  ham;  please  her  .  vinde  hendes 
Behag;  f0je  (hende  i)  hendes  Luner;  take  a  ~  for  or  to 
faa  Smag  (el.  tilovers)  for,  fatte  Godhed  for,  *ogs.  kaste 
(el.  laegge;  sin  Elsk  paa;  in  ~  i  Fautasien;  he  had  even 
got  so  far  as  to  formulate  in  _  the  sentence . . .;  in  ~, 
she  saw  little  Jenny  standing  by  her  side;  fall  in  _ 
with  git  blive  forelsket  (*ogs.  kser)  i.  Kenilworth  XX. 
fancy  vt  danne  sig  en  Forestalling  om,  forestille  (el. 
taenke)  sig;  indbilde  sig;  indbilde  sig,  formode  [sup- 
pose]; svaerme  for;  inklinere  for,  F  have  en  Tanke 
til;  dadlende.-  flane  efter;  have  (stor)  Lyst  til  (*paa); 
opdrsette,  *ogs.  drive  paa  Opdrset  [af  Duer  pigeons]; 
the  Ibsenic  "Fancy  that" !  ...  Tsenk  det !  Ogs.  abs 
fancy!  tsenk!  well-fancied,  isser  i  (el.  med)  smukke 
M0nstre;  smagfuld;  well-fancied  ornaments ;  v.  reft: 
he  rather  fancies  himself  ban  bar  ikke  ringe  Tanker 
(el.  Indbildninger)  om  sig  selv,  ban  f01er  sig;  -  him- 
self [indbilde  sig  at  vsere]  a  prophet,  fancy  vi  &  abs 
forestille  (el.  taenke)  sig;  indbilde  sig.  Jvf  fancy  vt! 
just  ./  tsenk  bare!  fancy  ['fansi]  git  p  k0n  (*vakker), 
tiltrsekkende,  pikant;  altogether  she  was  a  very  _  girl. 
Marry  at,  J.  Faithf.  I  XII  99  T;  there's  a  .  kind  of 
lass  in  that  wherry.  Ibid.  I  XIV  118;  my  _  girl 
[min  Pige,  *Kjseresten  mm]  made  the  pouch  for  me. 
fancy.  Som  Led  i  Sammensaetninger:  —article 
Modeartikel,  pi  ogs.  Modevarer,  Galanterivarer ;  — ball 
Kostumebal;  —butter  finere  (el.  fint)  Sm0r;  —cloth 
manstret  T0j  n;  —dog  Hund  af  finere  Race;  —dress 

Fantasidragt  c;  Kostume  n; fair  (Velg0renheds-) 

basar;  -free  poet  hvis  Hjerte  er  frit,  elskovsfri, 
uber0rt  af  Kaerlighed ;  — goods  faconnerede  (el.  figure- 
rede)  Stoflfe  el.  T0jer;  —line  <t  Stadsline;  Nedhaler  c 
[tripping-line];  .man  Ksereste;  — paper  Brevpapir  m. 

paatrykte  Figurer; picture  Fantasibillede ;  this  is  no 

~,  but  a  pleasant  reality;  — price  fantastisk  (el.  fabel- 
agtig)  Pris;  pay  ~sfor;  — shop  Galanterihandel;  Broderi- 
handel  c;  —skater  Kunst(sk0jte)10ber;  ..skating  Kunst- 

(sk0jte)10b; sketch  Fantasibillede  w;  stationer 

Galanterihandler  c; store  amr.  Se shop! wood 

finere  Trae;  — work  finere  Haandarbejde  n  eller  Haand- 
arbejder  pi.  Modsat :  plain  work. 

fandango  [fan'darjgo"]  Fandango  c. 

fane  [fe'n]  poet  Helligdom  c.  fane  git  Vindfl0j  c 
[vane]. 

Faneuil  ['fanil,  'fAnil] ;  .  Hall,  i  Boston,  Mass.,  et 
offentligt  Forsamlingslokale  sksenket  Byen  i  1742  af 
Peter  Faneuil. 


fanfare  ['fanfae'a,  ft.]  £  Fanfare  c.  fanfare  m  blsese 
Faufare(r).  fanfaron  ['fanfaran]  Pralhans,  Skryder  c; 
he  became  a  -  of  [begyndte  at  prale  med]  vices  which 
he  never  had.  McCarthy,  fanfaronade  [fanfaro'neid, 
-'na-d,  fr.]  Pralen  c,  Pral,  Praleri,  (Stor)skryderi,  f 
Skryd  n. 

fang  [fan]  (Hugge)tand,  (Hug)tand;  (Hests)  Tand; 
Tandrod;  Klo  c;  pi  sp  ogs.  (Forsvars)vaaben  pi,  Vserge 
n;  the  jockey  who  attempted  to  mount  him  did  not 
escape  his  ~;  the  pump(-well)  has  lost  its  ~  Pumpen 
vil  ikke  trsekke  (p.  Grund  af  Utsethed);  the  pump  lost 
its  ~,  ogs.  det  glippede,  ban  &c  var  uheldig  el.  forfejlede 
sin  Hensigt;  fell  into  his  _s  kom  i  bans  K10r;  the 
thief  was  taken  with  the  ~,  sc  jur  Tyven  blev  greben, 
medens  ban  endnu  var  i  Besiddelse  af  Kosterne.  fang 
vt  git  \  fange,  gribe.  Is.  kun  i :  .  the  (pump-)  well 
spsede  Pumpen;  fig  give  Anledningen;  fremkalde  nt;  faa 
paa  Gled,  *saette  paa  Glid ;  a  flowing  spring  (o :  genius) 
that  needed  neither  to  be  "fanged"  nor  pumped.  W. 
A.  Clouston,  Choice  Readings  (Melbourne,  E.  W.  Cole)  13. 

fangle  ['farjgl]  nyt  Paafund,  noget  Nyt  n,  i  dadlende 
Betydning.  Df  newfangled,  fauglement  ['farjglmant] 
(nyt)  Paafund,  nymodens  Vaesen  n;  after  all  his  foreign 
~s,  a  course  of  quiet  English  life  and  the  tone  of 
English  principles  might  be  of  the  greatest  use  to  hint. 
R.  D.  Blackmore,  Springhaven  70. 

fangot  ['farjgdt]  mere  Parti  n  (isser  af  Raasilke)  paa 
1  til  23/4  Centner. 

fankwae,  fankwai  ['fankwai]  s,  se  fanqui! 

fanlight  ['fanlait]  Lunette,  (halv)kredsformig  Lys- 
aabning  c,  halvrundt  Vindue  (*Vindu)  n,  over  en 
D0r  &c. 

fanner  ['fana]  Vifter;  Viftebselg  c;  agr  Driftevserk  n, 
d  a  isser  i  pi. 

Fanny  ['fani]  Fanny  c;  Lord  ~,  af  Pope  og  Byron 
brugt  om  den  lapsede  og  kvindeagtige  Lord  Hervey, 
efter  Lady  Fanny  Shirley,  en  ber0mt  Sk0nhed  p. 
Dronning  Annas  Tid;  revives  the  image  of  Lord  ~ 
Harvey  in  the  ghastly  lines  of  the  hectic  Juvenal 
who  depicted  him.  W.  Barry,  Sporting  Sketches  222. 

fanon  ['fandn]  Fanon  c,  Bind  p.  Messeprsests  venstre 
Arm;  my  stole  and  .  set  with  pearls. 

fanqui  ['faqkwai]  anglokinesisk :  Europseer  c.  Egl. 
barbarisk  (el.  fremmed)  Djsevel. 

Fans  [fanz]  Fans,  en  kobberbrun,  spsedbygget  Folke- 
race  i  Afrika,  is.  ved  Gabunfloden. 

fantail  ['fanteU]  Viftebreender ;  (Kulsjovers  &c)  Syd- 
vest;  ^  Etejstjert  c,  en  Dueart:  Columba  livia  laticauda. 

fantasia  [fanta'zi'a;  fan'ta'zia]  £  Fantasi  [over  on]; 
Fantasia,  (is.  arabisk)  Opvisning  i  Ridekunst,  Heste- 
ballet  c.  fantasm  ffantazm]  s,  se  phantasm!  fantastic 
[fan'tastik]  Fantasi-,  indbildt;  fantastisk;  lunefuld. 
fantastical,  a,  se  fantastic!  fantasticality  [fantasti 
•kaliti]  fantastisk  Beskaffenhed ;  Lunefuldhed  c;  Fan- 
tasteri  n.  fantasy,  se  phantasy! 

fanteague  [fan 'tig]  si  Plage  c,  Plageri;  Virvar  n, 
Hurlumhej;  Travlhed;  Rastl0shed,  Nerv0sitet;  Ulempe, 
Mislighed  c,  misligt  (el.  uheldigt)  Forhold  n;  Forlegen- 
hed  c;  daarligt  (el.  slet)  Hum0r;  Kneb  n,  Streg  c; 
she  was  in  a  regular  ~,  vidste  hverken  ud  eller  ind. 

fantee  ['fanti]  aust:  go  ~  10be  bort,  10be  fra  sin 
Tjeneste,  *ogs.  fantegaa,  gaa  Fantegang;  "went  Fantee" 
—  joined  the  people  of  the  land.  R.  Kipling,  Depart- 
mental Ditties  112;  go  to  the  bad  —  take  to  whisky 
or  bookmaking,  go  Fantee,  steal  stock  or  do  other 
things  unbecoming  the  name  of  a  gentleman.  The 
Globe  26.  5.  1893. 


[e*]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she-,  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


fan 


332 


Far 


fanteeg,  fantigne  [fan'ti  g]  s,  se  fanteague! 

fantods  [fan'tadz]  pi  prov  Ildebefindende  n\  mush- 
and-milk  journalism  gives  me  the  ~,  g0r  mig  forme- 
lig  syg. 

faquir  [fa'kia]  s,  se  fakir! 

far  [fa-9]  s  Gris  c;  Kuld  w  Grise  [farrow],  far  [fa-«] 
a  fjern,  fjerntliggende,  fraliggende;  it  is  a  -journey, 
en  lang  Rejse,  Vejen  er  lang;  in  -  [fjerne]  lands;  the 
-  side  of  a  horse  en  Hests  h0jre  Side;  -  be  it  [det  vsere 
langt]  from  me  to  . .  .!  he  cannot  be  ~,  langt  borte,  F* 
ogs.  langt  undaf;  how  -  is  Me  church?  hvor  langt  er 
det  t.  Kirken  ?  fcon;  _  do  you  call  it  [hvor  langt  er  det] 
from  here  to  Bristol?;  by  (very)  -,  v.  Superlative  ulige, 
nden  (al)  Samme aligning,  far  ad  fjernt,  langt  borte; 
langt.  Jvf  4  as!  it  was  ~  on  in  the  morning  [langt  op  ad 
(*op  paa)  Formiddagen]  when. . .;  when  I  awolce,  it  was  - 
on  into  the  morning;  we  have  come  _  [langvejs,  langvejs- 
fra]  to  see  you;  go  ~  figurlig:  vsere  dr0j,  *ogs.  dr0je  sig; 
make  it  go  ~  faa  det  til  at  slaa  godt  til,  *dr0je  det;  goes  _ 
to  bidrager  (el.  g0r)  meget  t.  at. . .;  -  gone  langt  p.  Vej 
[i  Forrykthed;  i  Beruselse].  Jvf  feign  s!  we  live  so  - 
vi  bor  saa  langt  borte,  bar  saa  lang  Vej ;  look  -  into 
futurity  se  langt  frem  i  Tiden;  -  (and)  away  the  best 
p  den  ulige  bedste;  -  and  wide  vidt  og  bredt,  viden 
om;  _  the  greater  number  det  ulige  st0rre  (el.  det 
uden  Sammenligning  sterste)  Antal;  „  more  langt  mere; 
the  growth  of  Christianity  was  ~  other,  var  en  ganske 
and  en ;  -  too  much  altfor  (F*  saa  altfor)  meget;  _ 
rather  langt  (el.  meget)  hellere;  as  (undert.  so)  _  as 
is  known  saavidt  vides;  it  shall  never  go  as  -  as  that, 
komme  saa  vidt,  komme  dertil ;  I  went  with  him  as  ~ 
as  the  theatre,  fulgte  ham  til  Tea  tret;  by  -,  se  far  Adj.! 
I  came  from  ~  [langvejs(fra)]  to  save  them;  so  ~,  se 
ovfr!  so  _,  ogs.  hidtil;  1  have  only  made  a  formal 
demand  for  my  money  so  ~;  so  -  as  to,  med  luf:  i 
den  Grad  at  .  .  .,  saa  at .  .  . ;  in  so  -  [for  saavidt]  he 
wronged  you;  until  -  in(to)  the  morning,  into  winter 
til  langt  ud  paa  Formiddagen  ...  far  [fa~a]  vt  prov 
flytte  langt  bort;  forvise;  F  sende  t.  Bloksbjerg.  Jvf 
Adv  further !  I'm  sure  I  wish  the  man  were  -red  [sad 
p.  Bloksbjerg]  who  plagues  his  brain  with  striking 
out  new  words.  Cit.  Cent.  Diet;  I  wish  he'd  been  -red 
before  he  ever  came  near  this  house. . .,  Cornh.  Mag. 
1864.  196. 

farad  ['farad]  phys  Farad  c,  en  elektromagnetisk 
Kraftenhed.  Faraday  ['farade'].  Is.  Michael  -,  eng, 
Fysiker  &  Kemiker  f  1867.  faradize  ['faradaiz]  vt 
faradisere,  stimulere  v.  inducerede  elektriske  Str0mme. 

farallon  [fa-ra'ljoun]  (h0j  og  stejl)  Klippe0  c,  isser  paa 
den  kaliforniske  Kyst.  PI  farallones  [-ounz,  -ounes]. 

farand  ['farand]  a  sc  som  synes,  tilsyneladende 
[seeming];  som  ser  . .  .  ud.  Jvf  auld-farand! 

far-branching  ['fa^bra'n/irj]  vidtforgrenet,  vidt!0ftig. 

farce  [fa-9s]  vt  farcere,  fylde  (med  Fars).  farce  Fars, 
Farse  [force(d)  meat];  theat  Farce  c;  fig  ogs.  Farcespil 
n;  it  is  a  -  ngurlig  ogs.  det  er  en  hel  Komedie.  farcical 
i'fa>8sikl]  farcemaessig. 

farcy  ['fa^si]  Udslaet  (*ogs.  Udslag),  Fnatw,  hos  Heste. 

fardel  ['fa'»dl]  poet  Bundt  n  (*Bundt  c),  Pakke;  Bylt 
c,  *ogs.  Knyte  M;  fig  Byrde  c. 

farden  ['fa'9din]  p  Kvartpenny;  D0jt,  Styver  c 
[farthing]. 

fare  [fae'a]  vi  fare,  vandre ;  faerdes;  leve,  m.  H.  t. 
Mad  og  Drikke ;  it  might  have  -d  no  better  with  him, 
he  might  have  -d  no  better  det  turde  ikke  have  gaaet 
ham  bedre ;  it  would  have  -d  ill  with  him,  gaaet  ham 
ilde;  he  -d  just  the  same  m.  ham  gik  det  ligedan,  lige 


ens;  -  comfortably  or  well  leve  (0:  spise  og  drikke)  godt; 
_  you  well!  hst  lev  da  vel !  farvel !  the  money  was  spent, 
and  we  -d  hard,  vi  levede  meget  tarvelig;  they  had 
-d  rather  roughly,  ogs.  de  var  blevne  slemt  niedtagne 
(*medfarne);  unnoticed  by  those  who  -  in  search  of  [som 
er  ude  (el.  paafaerde)  og  s0ger]  information,  fare  s 
(Person)fragt  c,  K0repenge  pi ;  Rejsepenge  pi ;  (Vogn-) 
passager  c;  Passagerer  pj;  Kost,  Spise,  F  Levemaade 
c.  Jvf  bttl  of  ~!  you'll  lose  your  ~,  is.  De  gaar  glip  af 
Turen;  book  of  -s  (K0re)takst  c.  fare  vi  prov  synes, 
forekomme  [2.  fair];  how  do  you  _  to  feel  about  it? 
often  as  I  was  there,  the  preacher  -d  to  me  to  go 
oftener.  farewell  ['fse'a'wel]  int  &  s  Farvel  (n);  then 
~  all  peace  of  mind!;  round  under  yon  hill,  or  they 
will  get  wind  of  us,  and  then  ~  to  [F*  Godnat  med] 
them!  take  ~  of,  poetisk  &  fig  tage  Farvel  med,  sige 
Farvel  til.  farewell  ['fse'awel]  som  a  Afskeds-;  a -dinner. 

far  |  famed  ['fa^fe'md]  vidtber0mt,  viden  ber0mt; 
— fetched  (langvejsfra)  s0gt,  fjerntliggende;  his  -  [lange] 
experience.  Scott,  The  Abbot  X.  94  T. 

farina  [fa'raina,  -'ri'na]  egl  Mel;  Stivelsemel;  Blom- 
sterst0v  n  [aim.  pollen].  Jvf  farinha!  ejusdem  farince 
af  samme  Uld  el.  Surdejg.  farinaceous  [fari'nei/as]  Mel-; 
melgivende,  melrig,  melet;  -  plants. 

faring  ['fse'9rirj]  Fserden  c;  Farter  pi;  away  from  the 
regular  -  [Fserden,  Veje]  of  teamsters  and  miners. 

farinha  [fa'rrnja]  Kuskussamel  n,  af  Kassavabuskens 
Rod,  et  vigtigt  Nseringsstof  i  Brasilien. 

farm  [fa<9m]  Avlsgaard,  ogs.*  (Bonde)gaard  c;  Scekne- 
sand  -,  the  ~  of  Sozknesand  Gaarden  S0knesand; 
the  barleys  are  quite  green  on  many  -s.  farm  vt  for- 
pagte,  bortforpagte,  ogs.  om  Skatter;  forpagte,  tage  i 
Forpagtning  [rent];  drive,  bruge,  om  Gaard;  om  Fattig 
&c:  anbringe  i  Forplejning,  udssette,  *ogs.  bortssette; 
I  _  my  own  land;  ~  out  bortforpagte;  anbringe  i  For- 
plejning, udssette.  farm  vi  drive  (el.  bruge)  en  Gaard, 
drive  Jord(el.  Gaards)brug,  vaere  Landmand ;  are  you 
going  to  -?  farmjboy  Gaardskarl,  *Gaardsgut  c;  — cart 
Bondevogn,  *ogs.  Bondekjserre  c.  farmer  ['fa<ema]  For- 
pagter;  Bonde,  Landmand;  (Skatte)forpagter  c  /-  of 
taxes];  ~  general  Generalforpagter ;  Farmer  George. 
Et  populsert  Navn  p.  Georg  III;  small  -s  Smaa-For- 
pagtere,  -B0nder,  *ogs.  -Brugere.  farmeress  ['fa^mares] 
Forpagterske  c.  farmery  ['fa-9mari]  Gaards  Byguinger 
pi.  farm-house  Forpagterhus;  Bondehus;  Vaaningshus. 
farming  ['fa'9mirj]  Gaard(s)brug,  Jordbrug  n\  -  economy 
Landhusholdning  c.  farmlands  ['fa^mlandz]  pi  Gaards 
Enge  (*ogs.  Jorder). 

farmost  ['fa-9moust]  \  fjernest,  Isengst  borteliggende, 
*ogs.  borte(r)st.  Af  far. 

farm|servant  Gaardskarl  c  (pi  ogs.  Gaardsfolk  pl)t 
*Gaardsgut  c;  _stea<l  (Bonde)gaard  c;  — yard  Gaards- 
rum,  *is.  (Gaards)tun  n. 

Fame  ['fa-9n] ;  _  Isles,  paa  Kysten  af  Northumber- 
land. 

Farnese  [fa^'ni'z,  -'ne'sej  Farnese.  Farnesian  [-'ni-gen] 
farnesisk. 

farin-ss  ['fa-9nes]  Fjernhed,  afsides  Beliggeuhed  c. 

far-niente  [fa'9ni'ente]  Far-niente  n,  0rkesl0shed  c;  a 
-  life  et  Liv  i  0rkesl0shed. 

faro  ['fae  9rou]  ap  Faro  c,  Faraospil  n.  faro  ['faro"] 
Faro01  n,  brygget  i  Bryssel  &  Omegn;  refreshing  him- 
self with  a  mug  of  Faro  at  the  bench  of  a  beer-house 
on  the  road  to  Laeken.  Th.,  Vanity  F. 

Faroe  ['fae-erou]  fsereisk;  _  legends;  the  -  Islands,  the 
-s  Fser0erne.  Faroese  [f8e<9ro'i  z,  -'i  s]  faer0isk;  "gydja" 
is  -  for  an  aged  woman.  Faroese  Faering,  Faer0ing  c. 


[a-  i-  u-]  osv.  lan^e  som  i  far,  feel,  fool;  [l\>&\  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  ht»t;  [Q-]  burt;  [a]  inner; 


far 


333 


fas 


far-off  ['fa-ra(-)f]  fjerntliggende,  fjern;  .  countries. 

Farquhar  ['fa'9k(w)a,  -k(w)a<a]  s. 

farrago  [fa'reJgo"]  Sammensurium,  Miskmask  n\  that 
eclectic  ~  of  his. 

farrand  ['farand]  prov  Maade;  Skik  c.    Sml.  farand! 

Farrar  [Tare]  s. 

far-reaching  vidtstrakt;  fig  vidtrsekkende. 

Farren  ['farin]  s. 

farrier  ['faria]  Beslagsmed,  Hovsmed,  Hovslager, 
Kursmed;  Dyrlsege  c.  farriery  [Tariari]  Beslagning; 
Dyrlsegekunst  c. 

Farringdon  ['farirjdan]  s. 

farrow  ['faro"]  Kuld  n,  af  Grise;  nine  _  ni  Grise. 
farrow  vi  fare,  ogs.*  kaste  Grise,  *P  grise.  farrow 
['farou]  ikke  draegtig;  prov  gold,  *ogs.  gjeeld;  a  ~  cow. 

far-sighted  langsynet,  *langsynt;  fig  fremsynet,  *frem- 
synt. 

fart  [fa-ot]  Fjert  c;  vi  fjerte. 

farther  ['fa-a3a]  a  fjernere,  Isengere  borteliggende, 
Isengere  fraliggende;  fjernest;  fig  anden,  yderligere.  Jvf 
further!  Farther  India  Bagindien;  our  journey  was 
somewhat  ~  [Isengere]  than  from  L  to  F.  farther  ad 
Isengere,  videre;  -  on  Isengere  hen;  Isengere  henne;  he 
went  ~  [videre],  and  maintained  that...  farthest 
['fa>a3ist]  a  &  ad  fjernest;  Isengst;  it  is  the  best  and 
goes  ~,  den  bedste  og  dr0jeste,  *ogs.  bedst  og  dr0jer 
sig  Isengst;  at  ~,  om  Tiden:  i  det  seneste. 

farthing  ['fa^Sirj]  Kvartpenny,  To0re;  fig  Styver, 
Hvid,  D0jt  c;  sixpence  ~  seks  og  en  kvart  Penny;  he 
doesn't  care  a  brass  _  F  ban  bryder  sig  ikke  en  D0jt 
derom. 

farthingale  ['fa^Siqge1!]  Fiskebenssk0rt  n. 

fasces  ['fasiz]  antiq  Fasces  pi,  romersk  Liktors  med 
Risknippe  omvundne  0kse  (*0x). 

fascia  [Ta/ia]  arch  Fascia  c,  fladt  Baand  som  Orna- 
ment; ast  (Planets)  Bselte  n;  her  Bjselke;  anat  Sene- 
hinde  c.  fascicle  ['fasikl]  \  Fascikel  c,  Bundt  n  (*c), 
Knippe  n.  fasciculus  [fa'sikjulas]  Fascikel  c. 

fascinate  ['fasineHJ  vt  fortrylle,  trylle;  fig  ogs.  ind- 
tage;  daare;  _  the  gase  fastholde  Blikket,  holde  Blik- 
ket  fast,  fascination  [fasi'nei/an]  s  Fortryllelse  c,  Tryl- 
leri  n;  _  veil  Flattersler.  fascinator  ['fasineHa]  For- 
tryller;  git  Slags  Skserm  c,  paa  Damehat,  under  Ophold 
V.  S0bad  &c. 

fascine  [fa'si'n]  Faskine  c,  Risknippe  n;  — work  Seenk- 
vaerk,  Pakvserk. 

fash  [faj]  sc  &  prov  Vidtl0ftighed  c,  Bryderi  n; 
.flSrgrelse;  Bekymring;  brydsom  Person  c;  Roe(*Nsepe)- 
grses  n;  Frynse;  St0berand  [seam];  &  uregelmeessig 
Nad  c;  such  _/  fash  vt  skaffe  Bryderi,  bryde;  sergre; 
you  never  ~  yourself!  tag  Dem  ikke  det  user  (*ogs.  nser 
af  det)!;  ulejlige  Dem  ikke! 

fashion  ['fa/an]  Bygning,  Form;  Facon,  Stil  c,  Snit, 
Tilsnit  n;  Mode;  Maade,  Vis;  Skik  (og  Brug);  Art,  Sort 
c,  Slags  c  &  n  [kind];  be  the  ~  vaere  Moden,  vsere  i 
(el.  paa)  Mode;  be  all  the  ~  vsere  (paa)  h0jeste  Mode; 
no  man  who  had  seen  those  eyes  could,  later  on,  ex- 
plain what  -  of  woman  she  was  to  look  upon,  hvad 
Slags  Kvinde  . .  . ;  become  the  ~  blive  Mode,  komme  p. 
Mode;  to  make ~  for  en  Forms  Skyld.  Scott,  The  Antiq. 
XVI  144  T;  set  the  _  angive  (el.  beherske,  bestemme) 
Moden;  after  a  ~  paa  en  Maade,  p.  en  Vis;  the  song  was 
beautiful  enough  after  its  ~,  paa  sin  Maade,  i  sit  Slags; 
after  a  ~  of  his  own  paa  sin  Maade;  in  the  European 
~,  is.  paa  (el.  efter)  europseisk  Maade;  in  the  Parisian 
~  efter  parisisk  Maade  el.  Mode,  p  paa  sin  parisisk; 
be  in  -  vsere  (paa)  Mode;  dress  in  the  _  klsede  sig 


moderne,  paa  (el.  efter)  Moden;  come  into  -  blive 
Mode,  komme  paa  Mode(n) ;  a  man  of  ~  en  Mand  af 
(den  fine)  Verden ;  go  (or  grow)  out  of  _  gaa  af  Mode; 
put  out  of  -  bringe  af  Mode,  fashion  vt  danne,  forme; 
afpasse,  tildanne,  tilarbejde,  tilhugge ;  fig  ssette  Skik 
paa.  fashionable  [Tafanabl]  moderne ;  fin ;  a  -  lady 
(man)  en  fin  Dame,  F*  Fifdame  (fin  Mand,  F*  Fif- 
kavaler).  fashionable  s  Modeherre,  *ogs.  Fif  kavaler,  Ele- 
gant c.  fashion-book  Modejournal  c.  fashionist  ['fa/a- 
nist]  cont  Modejournal,  Modenar  c.  fashion  |paper 
Mode-Blad  n,  -Avis  c;  —piece  &  Ransonholt  n;  —sheet 
Modejournal  c;  — timber  &  Ransonholt  n. 

fashious  ['fa/as]  sc  &  prov  vidt!0ftig,  brydsom;  serger- 
lig  [troublesome];  a  ~  job. 

Fashoda  ['fajoda,  fa'/o«da]  Fashoda  n,  den  sydligste 
By  &  Fsestning  v.  Ovrenilen. 

fast  [fa-st]  a  fast,  fastsiddende ;  bestandig,  holdbar, 
varig  [Farve  colour] ;  fast,  stserk,  (staerkt)  befsestet; 
fast,  trofast;  dyb  [S0vn  sleep;  Hemmelighed  secret}; 
hurtig,  rask;  om  Befordringsmiddel :  hurtiggaaende; 
om  Person:  som  lever  raskt;  om  Kvinde:  emanciperet. 
Jvf  furious !  they  had  made  .  friends  [var  blevne  svorne 
Venner]  with  a  man  called.. .;  ~  liver,  _  man  Levemand, 
staerk  Viver,  *ogs.  Rasebasse  c;  be  a  _  liver,  ogs.  leve 
raskt  el.  staerkt;  some  celebrity  whose  reputation  was  al- 
ways a  -  secret  out  of  its  own  county,  but  an  acknow- 
ledged fact  within  it;  be  ~,  bl.  a.  staa  fast;  vsere  stsengt 
&c;  J  am  too  ~,  is.  mit  Ur  gaa  for  stserkt  (ogs.*  hurtigt, 
*fort);  7  am  two  minutes  ~,  mit  Ur  gaar  to  Minut- 
ter  for  stserkt  (ogs.*  hurtigt,  *fort);  make  ~  the  boat 
(door;  horse)  fort0je  Baaden  (stsenge  D0ren;  binde 
Hesten);  stand  ~  holde  Stand;  holde  inde,  f.  Eks.  med 
Skydningen;  stick  ~  sidde  fast,  fast  ad  fast;  stserkt; 
hurtig,  raskt.  Jvf  bind  vt!  ~  asleep  sovende  fast,  i 
dyb  (el.  fast)  S0vn;  fall  (or  go)  ~  asleep  falde  i  en  dyb 
S0vn;  we  are  _  [stserkt,  m.  stserke  Skridt]  approaching 
this  state;  she  only  cried  the  ~er,  (desto)  stserkere ;  the 
snow  falls  _  det  sner  stserkt;  hold  _  holde  fast;  hold  ~ 
[fast  ved]  the  principle;  hold  ~  by  holde  fast  ved;  hold 
(~)  on  by  or  to  holde  sig  (godt;  fast  i ;  fig  holde  fast 
ved;  the  vicar  held  _  to  [holdt  fast  v.]  his  opinion 
that...;  live  (too)  ~  leve  (for)  stserkt;  leve  over  Evne, 
leve  f.  raskt;  it  rains  ~,  stserkt,  *ogs.  stridt;  rivers 
usually  run  ~est  [stserkest,  *ogs.  stridest]  in  the  centre 
of  their  channels;  he  ran  his  ~est  [saa  stserkt  (*fort) 
ban  kunde]  in  the  opposite  direction,  fast  s  Fseste,  Tov 
(*Taug)  n.  Isser  i  Smstgg,  som  breast-fast,  fast  [fa~st]  vi 
faste;  SignorSucci,  the  ~ing  man,  Fastekunstneren;  it  is 
good  -ing,  when  the  table  is  covered  with  fish  den  har 
godt  v.  at  faste,  der  finder  Fisk  p.  sin  Disk;  den  fulde 
ved  ikke,  hvad  den  fastende  trsenger.  fast  s  Faste  c; 
I  have  not  broken  my  ~  jeg  er  fastende,  har  ikke  nydt 
noget  (idag).  fast-and-loose  ['fa-stan'hrs]  sp  git  «Fast 
og  L0st»  n,  Baandleg,  en  p.  Bedrageri  anlagt  Leg  c 
(paa  Markeder  &c),  hvorunder  man  med  en  Naai  skal 
trseffe  det  Punkt,  hvor  et  Baand  eller  et  Bselte  er  lagt 
dobbelt.  Nu :  pricking  the  garter  or  at  the  loop;  prov 
omtr.  «hvem  frygter  f.  den  sorte  Mand»  n  [prison  bars 
or  base];  play  -  behandle  ham  (el.  det  &c)  som  en 
Legebold;  svigte;  play  ~  with,  is.  svigte,  blive  .  . .  utro; 
udnytte  og  saa  slaa  Haanden  af;  years  afterwards,  the 
individual  who  plays  ~  with  [forfusker,  *ogs.  driver  Fusk 
med]  his  diary,  will  believe  in  his  own  invention,  fast- 
coloured  holdbar,  segte,  m.  H.  t.  Farve;  ~  brunettes,  fast- 
day  Fastedag.  fasten  ['fa'sn]  vt  fseste,  fastg0re,  (fast)binde; 
stsenge  [en  D0r  a  door};  sammenf0je;  _  an  umbrella  slaa 
en  Paraply  ned  (og  rulle  den  sammen,  og  *stroppe  den); 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


fas 


334 


fail 


the  doors  were  ~ed  back,  haegtede  belt  tilbage,  *ogs.  var 
belt  ophukede;  the  coffin  Jid  was  not  yet  ~ed  down, 
paaskruet;  she  will  have  her  eyes  ~ed  [fsestede]  on  her 
plate  all  the  time;  it  had  no  settled  predominant  ex- 
pression to  be  ~ed  upon  [som  kunde  fsestes  i]  the 
memory;  ~  on  a  lock  indsaette  en  Laas.  fasten  vi 
faeste  sig ;  -  on,  om  Sygdom :  slaa  sig  paa . .  . ;  people 
in  Vanity  Fair  ~  on  [hsenger  sig  fast  t.]  rich  folk 
quite  naturally,  fastener  ['fa-sn-a]  Befaester  c;  Faeste- 
middel  n.  fastening  ['fa  sn-iq]  Fasste  n;  Holder,  *ogs. 
Holdert;  Knast;  (f.  Eks.  Jaern)forbinding  c;  pi  ogs. 
Fsestigheder  pi. 

fastidious  [fa'stidjas]  kraesen,  fin  paa  det,  pertentlig, 
prov*  saer  paa  det.  Se  please!  fastidiously  ad  krsesent; 
I  had  been  ~  nurtured,  krsesent  (el.  pertentlig)  op- 
fostret,  jeg  var  fint  vant. 

fasting  ['fa-stir)]  Faste  c.  Ogs.  i  pi;  his  imagination, 
excited  by  prayers  and  ~s;  an  adept  in  the  art  of  ~ 
en  fuldendt  Fastekunstner;  — day  Fastedag. 

fastness  ['fa'stnes]  s  Fasthed;  Troskab;  Faestning  c, 
fast  Sted  w. 

fat  [fat]  a  fed;  f0r,  korpulent,  svaer;  cut  it  ~  figurlig : 
overdrive,  *ogs.  skrcre  dygtig  op;  he  is  cutting  (or  doing) 
it  -,  ogs.  ban  slaar  stort  paa;  cut  up  ~  d0  og  efterlade 
sig  meget;  a  -  lot  youll  do  it  p  det  lader  du  smukt 
vaere  el.  blive;  feed  ~  fede,  *ogs.  gjede.  fat  s  Fedt; 
Fedtlag  n  omkring  Indvoldene,  Ister  c;  all  the  ~  is  in 
the  fire  R  nu  er  Pokker  10s,  der  er  hundrede-og-et 
ude;  the  -  of  the  land  Landets  Fedme  c;  live  off  the  . 
of  the  land;  hard  _  Nyrefedt  n,  Nyretalg  c.  fat  vt 
fede,  *ogs.  gj0de;  ~ted  calf  Fedekalv,  *Gj0dkalv;  the 
-fed  calf,  bibelsk :  den  fede  Kalv. 

fata  ['fe'ta,  'fa'ta]  pi  Fata,  Skaebner  pi;  Fe  c,  (hekse- 
agtig)  Kvinde  c,  i  middelalderlige  Romaner;  _  Morgana 
['fa'ta  ma-o'ga-na]  Fata  Morgana  n,  Luftspejling  c. 
fatal  ['feit(a)l]  skaebnesvanger ;  fordaervelig,  draabende; 
d0delig,  livsfarlig  [~  to  life];  .  to  the  sense  meningsfor- 
styrrende.  fatalism  ['fe'talizm]  Fatalisme,  Skaebnetro  c. 
fatalist  ['feHalist]  Fatalist  c ;  a  fatalistisk ;  this  _  belief. 
fatalistic  [feUa'listik]  fatalistisk.  fatality  [fa'taliti] 
uafvaergelig  N0dvendighed,  *ogs.  Skaebnefasthed ;  For- 
daervelighed,  Farlighed;  Livsfarlighed,  D0deligbed  c;  pi 
Ulykkestilfaelde,  is.  i  Avisspr;  there  seems  to  be  some  ~ 
in  (or  hanging  over)  my  attempts  to ...  der  synes  at 
hvile  en  Vanskaebne  (el.  en  ulykkelig  Skaebne  synes  at 
hvile)  over .  . . ;  day  of  .  Tyge  (ogs.*  Tycho)  Brahes 
Dag.  fatally  ['fe'tali]  ad  skaebnesvangert ;  d0delig;  ter- 
minate ~  faa  (el.  have)  en  d0delig  Udgang;  though,  _ 
for  him  [t.  sin  Ulykke],  he  took  a  foolish  way  of 
showing  his  remembrance  of  it.  fate  [fe't]  s  Skaebne 
c;  the  Fates  isaer :  Skaebnegudinderne,  Noruerne;  the  -s 
of  nations  Folkenes  Skaebner ;  the  ~  of  war  Krigslyk- 
ken;  I  suppose  it  was  your  ~  to  meet  me;  as  ~  would 
have  it  som  Skaebnen  fajede  det;  whether  he  had 
really  met  [faaet]  the  _  which...;  there  have  been 
other  prophets  who  have  met  [som  bar  fristet,  *ogs.  faaet 
pr0ve]  the  same  _;  (as)  sure  as  ~  p  sikker(t)  som  Amen 
i  Kirken,  *ogs.  skaebnefast;  there  was  st  like  _  in  this 
det  var  som  bestemt  af  Skaebnen,  skrevet  i  Skaabnens 
Bog.  fated  ['feHid]  skrevet  i  Sksebneus  Bog,  saa  be- 
skikket,  F*  saa  laget;  ill-fated  ulykkelig;  let  what 
is  ~  come!;  ~  to  af  Skaebnen  bestemt  til  at ...  fateful 
I-ful]  skaebnesvanger;  from  the  ~  day  when . . . 

fat  headed  [Tathedid]  tykbovedet,  med  Fedt  paa 

Hjernen,  p*  ogs.  korket;  a  »  fool; hen  ^  bl.  a.  Stolt 

Henrik:  Chenopodium  bonus  Henricus;  Boghvede  c: 
Fagopyrum  esculentum. 


father  ['faSa]  p  Favn  c  [fathom];  twenty-five  .. 
father  ['fa'Sa]  Fader  c  (pi  Fsedre  pi),  F  Far;  Fadder 
c  [god-];  Father  [Pater]  Felix;  the  Fathers  (of  the 
Church),  the  (Christian)  Fathers  Kirkefaedrene ;  stand 
~  [Fadder]  to;  act  as  -  optraede  som  Fader,  v.  Brude- 
vielse  [give  the  bride  away],  father  vt  vaere  Fader  til 
[en  Hest  a  horse};  antage  som  Barn;  _  a  fault  tage  en 
Fejl  p.  sig,  overtage  Ansvaret  f.  en  Fejl;  _  the  fault, 
ogs.  tage  Skylden  p.  sig;  _  it  (the  child)  on  him  til- 
skrive  ham  det,  g0re  ham  ansvarlig  derfor  (udlaegge 
ham  som  Barnefader).  fatherhood  ['fa'Sahud]  Fader- 
forhold,  Faderskab  n.  fatherjland  is.  poet  Faedreland; 
— lasher  >  almindelig  Ulk  c:  Cottus  scorpius.  father- 
less [-les]  faderles.  fatherliness  Faderlighed  c.  fatherly 
[-11]  faderlig.  fathership  [-/ip]  Faderforhold,  Fader- 
skab n. 

fathom  [TaSam]  Favn  c  =  1  ss  m;  four  _(s);  in  ten  ~s 
water  p.  ti  Favne  Vand.  fathom  vt  opfavne,  maale 
(Dybden  af);  fig  udgrunde.  fathomable  [TaSamabl]  lod- 
bar,  maalbar;  udgrundelig.  fathomless  [TaSarnles] 
bund!0s;  uudgrundelig. 

fatigue  [fo'ti-g]  Udmattelse,  Traethed;  Anstreugelse, 
Strabads,  Strabadseren  c;  ^  Arbejde  n;  I  was  forbidden 
all  _  of  mind,  al  Aandsanstrengelse ;  at  ~s,  on  ~  ^ 
paa  Arbejde ;  it  had  been  a  day  of  great  ~,  en  meget 
anstrengende  Dag;  a  party  of  men  on  ~  ^  ogs.  en 
Arbejdskommando.  fatigue  [fa'ti'g]  vt  udmatte,  traette; 
anstrenge;  strabadsere;  fatiguing,  strabadserende, 

*strabadsi0s,  strabadsig;  fatiguing  journeys; dress 

^  Arbejdsdragt ; jacket  ^  Arbejdstr0je ; party  ^ 

Arbejdskommando  c. 

Fatima  ['fatima]  Fatime,  Fatme.  Isaer  F.,  Mahomeds 

Datter,  og  F. ,  den  sidste  af  Blaaskaegs  Hustruer; like 

fatimemaessig ;  _  curiosity.  Fatimide  [Tatimaid],  Fa- 
timite  ['fatimait]  Fatimide  c. 

fat-lean  ['mt'lrn]  fedt  og  magert  sammen,  *ogs.  «feds- 
magert»,  om  et  vist  Parti  p.  en  Hval;  *v.  Spaekket  gjen- 
haengende  K0d  n.  fatling  [Tatlirj]  a  fedladen.  fatner 
[Tatne]  Feder,  *ogs.  Gj0der  c;  Fedemiddel,  *ogs.  Gj0de- 
middel  n.  fatness  ['fatnes]  Fedme  c.  fatten  ['fata]  vt 
fede,  *ogs.  gj0de,  *om  Dyr  ogs.  fede  paa.  Ogs.  m.  for- 
staerkende  up.  fatten  vi  blive  fed,  maeske  sig,  *ogs. 
gj0re  sig  fed;  put  up  to  -  saatte  paa  Fede(*Gj0d)stien; 
~ing  calf  Fede(*Gj0d)kalv;  -ing  stall  Fede(*Gj0d)sti  c. 
fattener  ['fatn  a]  s,  se  fatner!  fatty  [Tati]  a  fed,  fed- 
agtig.  Jvf  degeneration!  fatty  F  Tyksak,  Tykkert  c. 

fatuity  [fa'tjiriti]  Aandssl0vhed,  310velse,  Aandssvag- 
hed;  aandelig  Tomhed;  Tombed  c1;  he  must  now  real- 
ise the  ~  [Tomheden]  of  that  anticipation,  fatuous 
[Tatjuas]  (aands)s!0v,  aandssvag,  tom(hovedet) ;  torn, 
skuffende,  illusorisk. 

fauces  ['fa-si-z]  anat  Svaelg  n  [throat]. 

faucet  ['faVstt]  (dobbelt)  Tap,  *ogs.  Ture  c;  -  and  spigot 
Taphane,  *Tapkran  c. 

faugh  [f«V]  int  fy!  faugh-a-ballagh  [fa  xa'balax  ?]. 
En  gaelisk  Forb.,  som  skal  betyde  ,gaa  afVejen!' 
[clear  the  way];  faix,  I  told  him  he  might  as  well  ~, 
make  a  rid  road,  and  get  out  of  that.  Kings  ley, 
Yeast  169  T.  Denne  Forbindelse  bruges  is.  som  Kamp- 
skrig  af  87de  Infanteriregiment,  der  af  denne  Grund 
ogs.  P  kaldes  Old  Fogs. 

1  it  is  only  your  own  ugly  mug  which  you  are 
copying  with  a  Narcissuslike  conceit  and  fatuity.  Tb., 
Book  of  Snobs  V.  159  T.  Her  naermest  (som  p.  fransk): 
Lapse thed  c,  Lapseri  n. 


[a1  i1  u1]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavclse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  rmt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


Fan 


335 


Fay 


Faulconbridge  ['fa'knbrids]  s.  Isser  i  Shaks.,  King 
John.  Faulkland  ['fa  kland]  s.  Faulkner  ['fa'kna]  s. 

fault  [fa(')lt]  Fejl;  min  Forskydning,  Forkastning  c; 
it  is  not  my  -,  min  Fejl,  min  Skyld ;  there  were  cer- 
tainly -s  [Fejl,  Skyld]  on  both  sides;  the  -  is  not  with 
hint  Skylden  ligger  ikke  hos  ham;  commit  a  ~  begaa 
en  Fejl,  forse  sig;  find  _  with  have  noget  at  udssette 
paa,  F  gnave  paa;  dadle,  kritisere,  p  rive  ned  paa, 
p  &  P  raesonere;  I  have  no  ~  to  find  [intet  at  ud- 
saette]  with  it;  there  was  nothing  to  be  found  ~  with 
(or  no  .  to  find)  in  her  appearance  der  var  intet  at 
udsaette  paa .  .  . ;  find  but  little  ~  with ;  find  some  ~  in 
his  conversation;  the  noble  earl  found  great  ~  with 
the  government,  with  the  way  in  which...;  lay  (or 
place)  the  ~  on  him  Isegge  Skylden  p.  ham,  give  ham 
Skylden;  the  _  lies  with  him  Skylden  ligger  hos  ham; 
now,  do  you  know  where  the  ~  lies?  . .  .  hvor  Fejlen 
(el.  hvori  det)  stikker?  make  a  _  gore  en  Fejl,  begaa 
en  Fejltagelse;  be  at  ,  sp  vsere  p.  Vildspor,  have 
mistet  Sporet,  have  taget  Change,  *ogs.  have  Tab ;  fig 
svigte ;  on  one  or  two  points  he  thought  her  memory 
was  at  ~;  the  system  itself  was  at  ~,  var  forfejlet;  we 
were  at  ~  for  [vi  manglede]  words  to  hide  our  abhor- 
rence; by  (or  for,  from,  through)  no  ~  of  his,  of  his 
own  uforskyldt,  uden  egen  Skyld  el.  Erode;  losses 
brought  on  by  no  ~  of  his  own  uforskyldte  (el.  ham 
utilregnelige)  Tab ;  for  ~  of  i  Mangel  af.  Sh. ;  be  in  _ 
have  begaaet  (en)  Fejl,  have  forset  sig;  it  was  none  of 
my  ~,  ikke  min  Fejl  el.  Skyld ;  through  ~  of  the  pilot 
v.  en  Fejl  fra  Lodsens  Side ;  cautious  to  a  _  forsigtig 
indtil  Overdrivelse. 

faulter  ['falta]  vi  stamme  &c.     Aim.  falter. 

faultfinder  ['fa(-)ltfainda]  Dadler,  Kritiker,  R8eson(n)0r 

c; finding  a  dadlesyg,  rsesonerende ;  s  Dadlesyge  c; 

Dadel  c,  Udssettelser  pi,  *ogs.  Klander  c  &  n,  p  Rae- 
soneringc.  faultily  ['fa(-)ltili]  ad  mangelfuldt;  urigtig. 
faultiness  Mangelfuldhed,  Fejlfuldhed,  Slethed;  Urigtig- 
hedc.  faultless  fejlfri.  faulty  ['fa(-)lti]  fejlfuld,  fuldaf  Fejl. 

faun  [fa'n]  myth  Faun,  Skovgud  c.  fauna  ['fa -no] 
Fauna,  (et  Lands,  en  Egns)  Dyreverden  c.  faunist 
['fa'nist]  Faunist,  Dyrekender,  Naturforsker  c. 

Faust  [fa-st,  faust]  s.  Faustina  [fa/'staina,  -'sti'na] 
Faustina.  Faustus  ['fa/stas]  Faust. 

fautor  ['fa'ta]  Ynder,  Beskytter  c. 

faux-pas  [fr.,  fou  'pa']  (is.  Kvindes)  Fejltrin  n. 

Favorshani  ['favajam]  s. 

favour  ['feiva]  Gunst,  Naade,  Yndest;  Gunstbevis- 
ning,  Naadesbevisning  /_  conferred];  Begunstigelse;  T  j  e- 
neste;  Tilslutning;  Gave;  mere  (seret)  Skrivelse,  Til- 
skrift;  Slojfe  c  [bridal  (or  wedding)  -];  your  _  to  hand 
Deres  aerede  modtaget;  bestow  (or  confer)  a  ~  on  him 
vise  ham  en  Gunst;  do  him  a  ~  gore  (el.  vise)  ham  en 
Tjeneste;  find  _  with  him  finde  Naade  for  bans  0jne; 
find  no  -  in  his  eyes  ikke  finde  Naade  f.  bans  0jne; 
gain  ~,  i  Handelssprog :  tage  Favor;  this  has  an 
angry  ~  git  dette  ser  stygt  ud.  Sheridan,  The 
Rivals  V.  I  79  T;  obtain  ~  with  komme  i  Gunst 
(el.  Yndest)  hos;  the  ~  of  an  answer  is  requested  Svar 
udbedes  [S.  u.j ;  I  request  the  ~  of  your  communica- 
tions jeg  udbeder  mig  Deres  behagelige  Meddelel- 
ser;  all  in  .  will  raise  their  hands  alle  som  stem- 
mer  for,  rsekke  (el.  ville  rsekke)  Hsenderne  i  Vejret! 
in  -  of,  is.  til  Fordel  (el.  Gunst)  for,  i  Favor  af;  abdi- 
cate in  ..  of  [t.  Fordel  f.]  his  son;  be  in  ~  of  vsere 
stemt  for,  stille  sig  velvillig  til;  many  of  the  clergy 
were  in  his  ~,  var  ham  gunstige,  var  stemte  for  (eller 
stillede  sig  velvillig  t.)  ham;  the  wind  was  now  in  his 


.,  var  f0jelig,  var  gunstig;  be  in  ~  with  staa  i  Gunst 
(el.  vsere  i  Yndest)  hos;  be  in  high  _  with,  high  in  the 
~  of  staa  hojt  i  Gunst  hos ;  declare  (or  pronounce)  in 
~  of  erklsere  sig  for;  udtale  sig  fordelagtig  (el.  gunstig) 
om ;  if  the  division  goes  in  its  ~  hvis  Voteringeu  gaar 
i  dets  Favor;  we  are  in  receipt  of  your  ~  vi  have  mod- 
taget Deres  aerede  Skrivelse  (*ogs.  Tilskriftj;  grow  into 
~  with,  be  taken  into  ~  by  komme  i  Gunst  (el.  Yndest) 
hos;  be  received  (or  taken)  into  ~  tages  til  Naade 
(igen);  be  out  of  _  with  the  Emperor  vsere  i  Kejserens 
Unaade,  i  Unaade  hos  Kejseren ;  be  restored  to  ~  tages 
til  Naade  (igen);  under  _  git  med  Forlov!  ogs.*  med 
Tilladelse!  fortryd  ikke  paa  det!  under  his  .  med 
bans  Tilladelse.  favour  ['fe'va]  vt  vsere  .  .  .  gunstig, 
vsere  gunstig  for  .  .  .,  vsere  stemt  for,  stille  sig  velvil- 
lig til;  begunstige  [favorisere;  lette].  Jvf  company!  in 
-ing  [gunstige,  heldige]  circumstances;  -ing  wind 
fojelig  (el.  gunstig)  Vind,  (god)  B0r;  the  most  -ed 
[yndede,  sogte]  brands  of  cigars;  fortune  -s  the  brave 
Lykken  staar  den  ksekke  bi;  a  popular  cause  ~ed  by 
[som  fandt  (el.  vandt)  Tilslutning  hos]  a  few  great 
nobles;  the  lower  and  middle  classes  ~ed  [ogs.  hang  v.] 
Christian  II;  the  ~ed  few  de  faa  begunstigede;  fortune 
_s  fools  Vorherre  er  alle  Daarers  Formynder;  a  wash 
to  ~  [befordre,  begunstige,  fremme]  the  growth  of  the 
hair;  a  ~ed  [gerne  seet,  velseet]  guest;  fate  (or  fortune) 
-ed  me  Lykken  fulgte  mig,  jeg  havde  Lykken  med  mig- 
(*ogs.  Lykken  med);  the  brood  ~ed  [lignede,  *ogs.  lig- 
nede  paa]  both  parents  much1;  the  context  _s  [taler  f] 
this  punctuation;  these  fish  do  not  _  [ynder  (el.  soger) 
ikke]  very  strong  or  very  shallow  swims;  will  you  ~ 
us?  vil  De  vsere  saa  artig  [at  spille,  Isese  &c]?  ~ed  by, 
p.  Brevadresse:  v.  Godhed  af . . .  favourable  ['feiv(e)rabl] 
gunstig;  _  side  Lysside.  favourably  ad  gunstig;  fordel- 
agtig; report  _.  favourer  ['feVara]  Velynder;  Ven; 
Fremmer  c;  a  _  of  learning,  favourite  ['feiv(a)rit]  a 
Yndlings-,  (meget)  yndet;  -  dish,  ogs.  Livret;  the  „ 
reading  of  the  young  Ungdommens  ksereste  Lsesning; 
his  _  [ksereste]  resting  place;  his  _  servant  bans  Liv- 
tjener.  favourite  s  Yndling;  (en  Fyrstes  &  sp)  Favorit; 
Favoritinde,  Gunstdame  c;  these  colours  are  without 
comparison  the  ~s,  tseller  .  .  .  de  fleste  Velyndere;  he  is 
a  ~  with,  er  i  Gunst  hos  .  .  .;  he  is  a  ~  with  ladies  ban 
gor  Lykke  hos  Damerne,  *ogs.  ban  bar  Dametrekke. 
favouritism  [1feiv(8)ritizm]  Favorit vsesen,  Gunstsystem  n; 
Nepotisme,  Svogerpolitik  c. 

favus  ['feivas]  path  Kopskurv  c,  *M01  n  &  c  i 
Haaret. 

Fawkes  [fa'ks] ;  Guy  _  Krudtsammensvsergelsens  Op- 
havsmand,  henrettet  1606. 

fawn  [fa-n]  s  Daakalv  c,  Daakid  (*Daakj6)  n,  Raa- 
kalv  c.  fawn  a  lysebrun,  *brunblak.  fawn  vi  kaelve, 
ogs.*  kalve,  *ogs.  unge,  om  Daadyr.  fawn  vi  fig  logre 
[for  on]; coloured  lysebrun,  *brunblak. 

fay  [fe»]  Fe,  *ogs.  Huldr  c  [fairy],  fay  [fe']  vt  ind- 
faelde,  indpasse;  _  a  plank  on  to  [fselde  en  Planke  p.] 
another,  fay  vi  passe.  I  Forb.  med  in,  into,  together, 
with. 

Fayal  ['fe'al,  'faial,  fai'a'l]  Fayal  n,  Hovedoen  blandt 
Azorerne,. 

1  Mserk  ogs.  T.  A.  Trollope,  Diamond  cut  Dia- 
mond ch.  I  p.  5:  Though  both  undeniably  beautiful, 
they  differed  from  each  other  remarkably.  Olivia  —  to 
use  the  classical  old  English  phrase  —  favoured  her 
mother;  Giulia,  her  father.  —  Saaledes  ogs.  i  Kiplings 
Captains  Courageous  276,  o.  a.  S. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [}>]  thin;  [J]  she;  [z]  measure;  [n]  sin*;;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


fea 


336 


fea 


feasrue  [fi'g]  vt  si  stimulere,  kvikke,  en  Hest,  ved 
Ingefser  &c.  Jvf  ginger  vtl 

feal  [fl  1]  sc  Gr£es  n;  Grsest0rv,  *Grsestorv  c  [sod, 
turf];  fuel,  ~,  and  divot.  Scott,  Waverley  XLII 
285  T. 

fealty  ['fi'alti]  Troskab,  Huldskab;  Troskabsed  c 
[oath  of  -];  letter  of  -  Hyld(n)ingsbrev ;  took  an  oath 
of  ~  to  him  aflagde  ham  Troskabsed. 

fear  [fia]  s  Frygt  c.  Tit  i  pi;  no  ~,  no  ./  det  bar 
ingen  Fare  el.  N0d,  *ogs.  det  staar  ikke  paa!  no  -  for 
him  det  bar  ingen  N0d  (*ogs.  det  staar  ikke  paa)  m. 
ham ;  do  you  think  there  is  any  ~  of  [Fare  for]  a 
relapse?  my  worst  .s  were  confirmed  mine  vserste 
Anelser  bestyrkedes;  hvad  jeg  mest  frygtede,  skete; 
they  had  no  ~  about  [Frygt  for]  their  lives;  (I  have) 
no  ~  of  that  derfor  er  jeg  ikke  bange,  denned  bar  det 
ingen  Fare;  be  (or  stand)  in  ~  of  nsere  Frygt  for ;  hold 
it  in  superstitious  .  nsere  en  overtroisk  Frygt  derfor; 
for  (or  from,  from  a,  through)  ~  of  af  Frygt  for ;  she 
was  under  no  ~  of  [nserede  ikke  Frygt  (el.  var  ikke 
bauge)  for  at]  giving  offence,  fear  vt  frygte;  m.  Tingens 
Obj.  befrygte,  frygte  for;  make  himself  ~ed  g0re  sig 
frygtet;  it  is  to  be  ~ed,  at  befrygte;  never  ~  us!  med  os 
bar  det  ingen  Fare  el.  N0d !  *ogs.  det  staar  ikke  paa 
m.  os !  I  _  me  [jeg  frygter  for,  jeg  er  bange  (el.  rsed) 
for]  that . . .  fear  vi  &  abs  vsere  bange ;  don't  (or 
never)  you  - !  vser  ikke  bange !  I  almost  begin  to  ~  so, 
at  frygte  for  det;  _  for  frygte  for,  vsere  sengstelig  p. 
Ens  Vegne  [be  anxious  about],  feared  [fiad]  a  prov  & 
sc  bange,  rsed ;  any  man  would  have  been  even  more 
~  than  1.  Kipling,  Life's  Handicap  349.  fearful  ['fia- 
f(u)l]  bange,  rsed;  rsed  (af  sig),  frygtsom;  frygtelig;  _ 
[frygtblandet]  joy.  fearfully  ['fiafali]  ad  is.  frygtelig. 

Feargus  ['fa'gas]  s. 

fear-inspiring  frygtindgydende,  skrsekindjagende ;  - 
precipices,  fearless  ['fiales]  frygtlos,  uforfserdet,  *ogs. 
ursed;  ~  of  [uden  Frygt  f.]  consequences,  fear-monger 
['fianiArjga]  sengsteligt  (el.  forsagt)  Menneske  n,  Kryster  c. 
fearnought  ['fiana't]  Fris  n,  Vadmel  c  [dreadnought]; 
&  Portlaken  n.  fearsome  ['fiasam]  frygtelig,  gruelig. 
Is.  i  Vittigbedsblade.  fearsomely  ad  frygtelig,  gruelig; 
and  ~  they  lied. 

feasibility  [frzi'biliti]  G0rlighed,  (praktisk)  Mulighed, 
Udf0rligbed  c.  feasible  ['firzibl]  g0rlig,  mulig,  udf0rlig, 
ivserkssettelig ;  any  thickness  that  is  ~  to  be  put  [som 
lader  sig  (el.  som  det  lader  sig  g0re  at)  anbringe]  on  a 
boat. 

feast  [fi-st]  Fest  c;  Festmaaltid,  Gilde,  Gsestebud  n; 
a  -  for  the  ears  (eyes)  en  Oresmovs,  ogs.*  Fest  f.  0ret, 
Nydelse  f.  0ret,  0renslyst  (en  Fest  f.  0jnene,  0jenslyst, 
0jensfryd).  feast  vi  feste,  holde  (el.  vsere  til)  Gilde 
el.  Gsestebud;  -  on  ...  holde  Gilde  paa;  leve  h0jt  paa, 
delikatere  (p  gasse)  sig  med.  feast  vt  bevserte,  trak- 
tere ;  .  their  eyes  on  or  with  fryde  (el.  kvsege)  deres 
(*sine)  0jne  ved.  feaster  ['fi'sta]  Festende,  Gsest;  Vsert 
c;  one  of  the  .s.  feasting  Festen,  Spisen  og  Drikken 
c,  Gsestebud  n  (&  pi). 

feat  [ft-t]  Bedrift,  (Stor)daad,  *ogs.  Bragd,  cont*  Kars- 
lighed  c,  Karsstykke  n;  Kunst  c,  Kunststykke  n;  a  far 
more  dangerous  .  F  ogs.  et  langt  farligere  Stykke 
Arbejde;  warlike  _  Vaabendaad,  Krigsbedrift ;  -  of 
strength  Kraftkunst.  feat  [fl-t]  a  prov  net;  behsendig; 
stor;  o  pretty  -  parcel  [a  rather  large  quantity].  Jvf 
featly! 

feather  ['feSa]  Fjeder,  *Fjser;  Fane,  p.  Fjerpen  [the  ~ 
of  a  quill  pen];  Ribbe,  t.  Forstaerkning,  f.  Eks.  af  en 
Jaernplade;  dmp  &c  Knast,  fast  Kile  c;  arch  Skraa- 


baand  n ;  Fejl  c,  i  .Edelsten ;  a  _  in  the  (or  his)  cap, 
isser:  en  Udmserkelse;  cut  a  ~,  is.  sksere  skummende 
gennem  Vandet ;  /  haven't  got  a  ~  to  fly  with  jeg  har 
ikke  en  r0d  0re;  fine  ~s  make  fine  birds  Klse'r  skaber 
Folk,  *ogs.  det  er  Fjseren  som  gj0r  Fuglen  fager;  show 
the  white  .  vise  Tegn  t.  Fejghed ;  be  in  full  (high)  - 
vsere  i  fuld  Puds  (i  allerbedste  Velgaaende);  I'm  in 
wonderful  _,  befinder  mig  mserkvserdig  vel;  strut  in 
[prange  m.]  borrowed  -s;  birds  of  a  ~  flock  together 
Krage  s0ger  Mage,  ogs.*  Lige  s0ger  Lige,  *Ligt  s0ger 
Ligt,  lige  Fugle  flyr  bedst  i  Flok;  you  could  have 
knocked  him  down  with  a  _  han  stod  som  himmel- 
falden.  feather  vt  befjedre,  "befjsere;  dsekke,  klsede 
(ligesom  Fjedre),  tit  om  Trseer;  fjedre,  *fjsere;  trsede,  om 
Hane  [tread];  &  skive,  *skjeDe  [Aarerne  the  oars];  ~ed, 
is.  befjedret,  fjederklsedt;  ~ed  game  Fjeder(*Fjser)vildt, 
Fuglevildt;  the  trees,  which  ~ed  their  boughs  [strakte 
deres  (*sine)  Grene  som  Fjedre]  down  on  the  sloping 
lawns.  Marry  at,  J.  Faithf.;  .  his  nest,  figurlig: 
mele  sin  Kage,  p*  ogs.  grafse  til  sig.  feather  vi 
fselde  (el.  skifte)  Fjedre  el.  Ham,  abs  fselde,  *ogs. 
myte,  om  Fugl;  ligge  (el.  staa,  vsere  anbragte)  som 
Fjedre;  vsere  fjederagtig;  schattere  sig  (fjederagtig); 
the  cream  ~s  F10den  snerper  sig  sammen  (*snerker  sig); 
~ing  paddles  dmp  bevsegelige  Skovle;  the  branches 
of  the  trees,  ~.ing  down  as  they  do  to  [der  ligger 
(el.  hsenger)  som  Fjedre  belt  ned  til]  the  surface 
of  the  water;  .  out  [sprede  sig]  like  a  fan;  just  where 
the  edge  of  the  wood  began  to  ~  [schattere  sig]  toward 

the  hollow; bed  Fjeder(*Fjser)dyne  c.  Som  a  b!0d- 

agtig,  kvindeagtig  [effeminate];  slap,  nonchalant;  - 
soldiering  en  Legen  Soldat.  Is.  om  Volontserernes 
rnagelige  Tjeneste;  — brained  flygtig,  tanke!0s;  over- 
given  [giddy];  to  a  ~  schoolgirl  nothing  is  sacred; 
— broom  (Isengere)  Fjederkost;  — brush  Fjederkost, 
St0vekost,  Fjederving(e)  c;  —driver  Fjederdamper  c; 

edge  Ger  c,  paa  T0mmer;  — edged  angelskaaren,  *for- 

jynget,  bondeskaaret;  — game  Fjeder(*Fjser)vildt,  Fugle- 
vildt; — grass  Fjeder(*Fj3er)grses:  Stipa  pennata; head 

flygtig  (el.  tanke!0s)  Person  c,  *ogs.  letvindt  Menoeske 

n; headed  flygtig,  tanke!0s,  taabelig,  *ogs.  letvindt; 

you're  too  ~  to  mind  if  everybody  was  dead.  G.  Eliot, 
A.  Bede.  feathering  ['feSarirj]  bl.  a.  (Fjeder)dragt, 
(Fjeder)ham  c;  -  time  Fseldetid,  *ogs.  Mytiug;  om 
^Ender:  Rotid,  *Fseldetid  c;  in  full  autumn  ~  i  fuld 
Efteraarsdragt.  featherless  fjeder!0s,  bseldet,  *fjser!0s. 
featherlet  ['feSalet]  lille  Fjeder  (*liden  Fjser)  c,  pi  Smaa- 
fjedre.  feather|maker  Fjeder(*Fjser)fabrikant  c;  ..moss 
*Vsegmose:  Hypnum;  — shag  Felpel  c,  Hatteplysch  n; 

weight  Fjers  Vaegt;  is.  fig  let  Skabning,  *ogs.  Skjsere- 

ving(e)  c;  fancy  that  little  ~  saying:  khansamah  [Tje- 
ner]  to  my  blood-thirsty  Mir  Khan.  Kipling,  The 
Story  of  the  Gadbys  12;  ..white  fjer(*fjser)hvid;  the  sea 
was  all  ~  Ha  vet  stod  i  et  Skum  (*ogs.  i  Braat  og 
Brand),  feathery  ['feSari]  befjedret;  fjeder(*fjser)agtig. 

featish  ['fi'ti/]  a  t  &  prov  k0n,  psen,  *pen,  vakker. 
featly  ['fl  tli]  ad  prov  net  [neatly];  behsendig  [dexter- 
ously]; they  generally  do  their  crockery  balancing  _ 
with  their  hands. 

feature  ['fl't/a]  Ansigtsprseg ;  Ansigts-Trsek,  *ogs. 
(-)Drag  n;  Ansigtsdel  c;  fig  Trsek,  Moment  n,  Side  c; 
the  distinguishing  ~  of  det  ejendommelige  ved;  a 
noble  _  in  his  record,  isser :  et  smukt  Trsek  i  bans  Ka- 
rakterbog;  the  noblest  ~,  tit:  Glanspuuktet;  pertinacity 
was  a  strong  ~  in  his  character,  et  stserkt  fremtrse- 
dende  Trsek  bos  haui;  a  -  of  character  et  (Karakter)- 
trsek;  the  .s  of  the  coast  Kystens  Karakter  c;  .8  of  the 


[&•  i'  ir]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&']  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [Q-]  hurt;  [aj  inner; 


fea 


337 


fee 


ground  Terrsendele;  without  changing  a  -  uden  at  for- 
trsekke  (el.  rere)  en  Mine,  featured  ['fi't/ad]  a  med  .  . . 
Treek.  Is.  i  Smstgg;  ill-featured  grim,  ogs.*  styg. 
featureless  ['fi'tfales]  uden  bestemte  Trsek,  lidet  nd- 
prseget,  praegl0s. 

feaze  [fi'z]  vt  opplydse,  udtrevle,  optrevle  [en  Tamp 
the  end  of  a  rope],  feaze  vi  is.  amr  vsere  febrilsk  el. 
nerv0s,  gaa  i  nerv0s  Spsending,  vsere  spsendt  el.  op- 
bidset.  feaze  s  Nerv0sitet,  Ophidselse,  Spsending  c. 

Feb.    Forkortet  af  February. 

febricula  [fi'brikjula]  let  Feber  c.  febriflc  [fi'brifik] 
febervoldende.  febrifugal  [fi'brifjugal,  febri'fju'gal] 
foberstillende,  feber-drivende,  -daempende.  febrifuge 
['febrifju'dg]  a  &  s  feberstillende,  feberdrivende  (Mid- 
del,  Febermiddel  n).  febrile  ['fi'bril,  'febril]  febersyg, 
febril;  febril,  Feber-;  -  disease,  bl.  a.  Febersygdom;  - 
state  Febertilstand. 

February  ['februari,  p  'febri]  Februar  c. 

fecal  ['fi'kal]  bsermet,  tyk,  p*  ogs.  gj0rmet;  fsekal, 
Skarn-;  „  matters,  feces  ['fi'si'z]  pi  Bserme  c,  p*  ogs, 
Gj0rme  c;  Fsekalier  pi,  Skarn  n. 

fecit  ['fi  sit].  Egl  «(han)  gjorde  det»,  indskrevet  paa 
et  Arbejde,  m.  Kunstnerens  Navn  foran. 

feck  [fek]  sc  Rum  n,  Maengde,  Kvantitet  c,  Antal  n; 
ony  ~  of  silver  (nogen  Msengde  c  af)  Penge  pi.  Scott, 
The  Antiq.  XXXVI  346  T.  feckless  ['fekles]  a  sc  & 
prov  svag,  i  legemlig  eller  aandelig  Henseende;  forsagt; 
daarlig,  slet,  F*  klein  [worthless];  a  _  couple;  a  _ 
thing  like  you  is  not  fit  to  maintain  a  man. 

fecula  ['fekjulaj  Bundfald  (af  Planteceller  udvadskede 
ni.  Vand) ;  is.  Stivelsemel  n.  feculence  ['fekjulans] 
Bundfald  n,  P  *  ogs.  Gj0rme  c.  feculent  [-ant]  bsermet, 
tyk,  P*  ogs.  gj0rmet. 

fecund  ['fekand,  'fi--]  frugtbar,  is.  fig.  fecundate 
['fekandeH,  'fi--]  vt  g0re  frugtbar;  befrugte.  fecundation 
[fekan'dei/an,  fi'-]  Frugtbarg0relse ;  Befrugtning  c. 
fecundity  [fi'kAnditi]  Frugtbarhed;  Spirekraft  c. 

fed  [fed]  v  f0dte,  &c;  spiste,  aad,  <fec;  f0det,  &c;  spist, 
&c.  Af  feed. 

Fedalma  [fi'dalma]  Fedalma,  Heltinden  i  G.  Eliots 
dramatiske  Digtning  The  Spanish  Gypsy. 

federal  ['federal]  Forbunds-;  f0deral.  federalism  [-izm] 
F0deralisme  c.  federalist  [-ist]  F0deralist  c.  fedcralize 
[-aiz]  vt  forene  i  Forbund,  samle.  federate  ['fedaret]  a 
f0dereret,  forbunden,  forenet.  federate  [-e't]  vt  forene, 
samle  (i  el.  til  et  Forbund);  vi  forene  sig;  it  was  re- 
solved that  it  was  desirable  to  ~.  federation  [feda're1- 
Jan]  Federation  c,  Forbund  n.  federati?e  ['fedarativ] 
f0derativ. 

fee  [fl1]  Honorar,  Salser;  Gebyr;  Len,  Lensgods;  Gods 
n;  a  ~  on  et  Gebyr  af;  a  ~  of  et  Gebyr  paa . . .,  et  Ge- 
byr af  saa  stort  Bel0b;  I  charge  no  ~s  [tager  ikke  Ho- 
norar] for  instruction,  fee  vt  betale,  honorere,  salarere; 
give .  . .  Drikkepenge ;  ~  the  porter,  fee  [fi-]  vt  prov 
agr  drifte,  ogs.*  kaste,  *dr0fte  [winnow]. 

feeble  ['fi'bl]  svag;  the  ~  of  the  sword  det  svage. 
Modsat:  the  forte;  — minded  fattig  i  Aanden;  svag- 
sindet;  vaklende;  raismodig.  feebleness  [-nes]  Svaghed 
c.  feebly  ['fi'bli]  ad  svagt;  mat,  med  mat  R0st. 

feed  [fi'd]  vt  fede  (ogs.  om  Maskine),  nsere;  om  Dyr: 
fodre,  fore;  om  Foder  &  om  Kvseg :  opfodre;  om  lid  &c : 
give  Nsering,  *ogs.  n0re;  om  Spsedbarn  &  gainmelt 
Menneske:  made;  agr  lade  afgrsesse,  *ogs.  lade  af  beite. 
Jvffat!  ~  down  afgrsesse,  ogs.*  af  beite,  afhavne;  _  st 
into  an  engine  fylde  noget  p.  en  Maskine,  *f0de  nt  i 
(el.  ind  i,  paa)  en  Maskine;  they  were  fed  on  bread 
and  water  de  fik  Br0d  og  Vand  (at  leve  af);  _  out 


opfodre;  _  out  turnips  to  the  cows  fodre  K0erne  med 
Turnips;  „  buns  to  bears,  condemned  bacon  to  soldiers, 
water  to  an  engine  fodre  Bj0rne  med  Boiler,  bespise 
Soldater  m.  kasseret  Flsesk,  fylde  (*f0de)  en  Maskine  m. 
Vand.  feed  vi  egl  kun  om  Dyr :  spise,  sede  [Turnips  on 
turnips] ;  leve  [af  on] ;  abs  tsere  sit  Foder ;  spise,  p 
fouragere,  om  Mennesker;  when  the  eels  are  ~ing 
or  running  naar  Aalen  bider,  p*  ogs.  naar  Aalen 
er  beit;  the  fish  .  on  and  off  all  day,  s0ger  sin  F0de 
(el.  bider)  t.  forskellige  Tider  p.  Dagen,  p*  ogs.  er 
snart  beit,  snart  ubeit.  feed  [fi'd]  s  Foder,  For  n, 
Fourage  c;  Grses  w;  agr  Grsesgang,  *ogs.  Betesmark, 
Havnegang  c,  Beite;  Foder  n,  Foderportion,  Gift  c  [a 
_  of  oats  et  Foder  Havre] ;  a  general  -  F  en  ordent- 
lig  Affbring,  *ogs.  en  stor  (el.  general)  Opvask  o :  et 
st0rre  Selskab;  tall  ~,  is.  amr  h0jt  Graes;  we  had  such 
a  ~  [Maaltid]  as  we  had  not  had  for  a  week;  be  (or 
get)  off  his  _  gaa  fra  Foderet;  om  Menneske  ogs.*  komme 
(.  .  .  vsere  kommen)  rent  af  Maden,  vsere  (.  .  .  blive) 
ganske  madlei ;  being  off  his  _  Foderlede;  Madlede  e; 
when  crayfish  are  strongly  on  the  ~,  bider  som  bedst, 
*ogs_.  er  mest  beit.  feeder  ['fi'da]  Fodrer;  Mader1;  ^Eder, 
Spiser,  Spisende;  Kreaturfeder ;  Bikanal,  F0dekanal, 
Till0bskanal;  Biflod,  *ogs.  Bielv;  railw  Sidebane  c;  the 
~  Fodreren,  v.  Rsevejagt:  s0rger  f.  Hundenes  Forplej- 
niug  og  passer  Betjeningens  Heste;  a  heavy  (or  huge) 
~  en  Grovseder,  *Storspiser.  feed-heater  dmp  For- 
varmer  c.  feeding,  bl.  a.  F0de  c;  Foder,  For  n;  Grses- 
gang, *ogs.  Havn  c,  Beite  n;  Forplejning  c;  — bottle 
Patteflaske,  *ogs.  Taateflaske;  — gale  &  0gende  Ruling; 

head  St0behals  c.  feed|line  F0delinie;  — pipe  F0de- 

r0r,  Spisningsr0r;  — pump  F0depumpe. 

fee|farm  ['fi-lfa-8m]  Arvefsestegaard ;  — farmer  Arve- 
fsester  c. 

fee-faw-fum  [fi-  fa'  fAm].  Ord  som  i  Eventyr  Isegges 
i  Munden  p.  Ksemper  og  Trolde  og  gerne  indleder  et 
eller  andet  blodt0rstigt  Forlangende.  Nsevnes  f.  Eks. 
i  Macaulays  Critical  and  Hist.  Ess.  I  24;  the  giant 
Fee-Fo-Fum  had  not  a  keener  scent  for  supplying  his 
larder. 

Feejee  ['fi'dgi] :  the  -  Islands  Fidji0erne.  Feejeean 
['fi-'dgi-an]  fidjiansk;  s  Fidjianer  c. 

feel  [fi'l]  vt  f01e  (F*  ogs.  kjende),  hst  fornemme; 
maarke,  spore;  the  more  sensibly  did  the  Imperialists 
_  the  distress  arising  from  want  of  money  des  f01e- 
ligere  var  Pengemangelen  f.  de  kejserlige ;  she  felt  his 
death  very  much  bans  D0d  gik  hende  meget  nser;  . 
his  ground  or  way  f01e  sig  for  el.  frem,  F*  ogs.  kjende 
sig  for;  supply  a  long-felt  need,  et  Isenge  f01t  Savn; 
drawing  the  edge  and  ~ing  [f01ende  (*ogs.  kjendende) 
paa]  the  point  of  his  weapon;  I  felt  (instinctively) 
that  there  was  st  in  the  wind  jeg  f01te,  at ....  jeg  f01te 
(F*  ogs.  kjendte)  det  p.  mig,  at...  Med  tilf0jet 
Refleksiv:  he  felt  himself  [f01te  sig]  sufficiently  col- 
lected to...;  they  ~  themselves  safer.  Med  udeladt 
Refleksiv:  ~  sick  or  unwell  f01e  (el.  befinde)  sig 
ilde;  he  felt  alarmed,  is.  ban  blev  urolig;  he  felt  as- 
sured (or  sure)  that . . .  ban  f01te  sig  (el.  var)  vis  paa, 
at.  . .;  how  do  you  ~?  til  en  syg:  hvorledes  befinder 

1  Angaaende  feeder  v.  offentlige  Middage,  en  (hono- 
reret)  Raadgiver  m.  H.  t.  hvilke  Retter,  Vine  &c  en 
Deltager  b0r  vselge,  og  i  hvilken  Orden  de  skal  nydes. 
Se  J.  Payn,  Like  Father  Like  Son  I  74  T,  der  ud- 
ferlig  behandler  Sagen.  When  you  dine  with  my  Lord 
Mayor,  the  question  is  always  asked,  Will  you  have 
a  feeder,  or  will  you  not? 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [auj  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  sfce;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

22 


fee 


338 


fel 


De  Dem?  F  hvordan  bar  De  det?  I  ~  [f01er  mig  som] 
quite  another  man;  /-  quite  another  person  myself 
selv  feler  jeg  mig  som  et  andet  Menneske;  -  as  a 
prophet.  feelt»f01e;  feles,  *ogs.  kjendes;  I  felt 
similarly  (so)  jeg  havde  en  lignende  (denne)  F01else; 
the  hall  ~s  cold  Forstuen  g0r  et  koldt  Indtryk;  the  air 
felt  [var,  f01tes,  *ogs.  kjendtes]  cooler;  it  .s  soft  det  er 
b!0dt  at  f01e  paa,  *ogs.  det  kjendes  b!0dt ;  his  feet  felt 
rooted  to  [var  som  rodftestede,  *ogs.  faltes  (el.  kjendtes) 
som  nedfsestede  i]  the  ground;  _  after  f01e  (*ogs.  kjende; 
lete)  efter;  babies  -ing  at  the  breast  [som  faar  Bryst] 
catch  the  expression  of  their  mothers;  ~  for  f01e  (*ogs. 
kjende)  efter;  famle  (*ogs.  lete)  efter;  sympatisere  (el. 
have  Sympati)  med;  when  ~ing  for  an  enemy  in  a 
wooded  country;  "that's  awfully  good  of  you",  he  said, 
very  slowly,  ~ing  for  his  words;  ~  kindly  to  [naere 
venlige  F01elser  f.]  him;  ~  with  f01e  for;  _  cordially 
with  sympatisere  hjertelig  med.  feel  s  Felelse  c,  i 
nogle  Tilff;  an  intense  ~  of  comfort;  all  this,  the 
memory  and  the  -  of  it,  are  in  Trilby's  voice;  the  dog 
did  not  like  the  ~  of  it  [of  the  leech]  on  his  nose,  syn- 
tes  ikke  om  at  f01e  (F*  ogs.  kjende)  den  p.  Nsesen;  I 
found  it  by  „  [gcnnem  F01elsen],  not  by  sight;  of  a 
greasy,  soapy  ~  fedtagtig,  ssebeagtig  at  f01e  (*ogs.  at 
kjende)  paa.  feeler  ['fila]  F01ehorn  n.  Ogs.  fig;  F01e- 
traad  c,  Tentakel  c  &  n;  this  exclamation  was  put  out 
as  a  ~,  ogs.  dette  Udraab  skete  for  at  sondere  Ter- 
raenet. 

feelestt  ['fi'les]  uden  Salaer(er);  a  ~  doctor  en  Doktor 
uden  Patienter. 

feeling  ['fi'lirj]  a  felende;  sympatetisk,  deltagende, 
medf01ende;  f01som;  f01elsesfuld,  varm;  levende;  in  a 
fervent  and  _  [f01t]  address;  1  have  a  _  [medf01ende] 
heart;  in  _  [varme]  terms,  feeling  ['fi'lirj]  s  F01else, 
Fornemmelse;  Stemning;  Misstemning;  Irritation  c;  .s, 
bl.  a.  Harme  c ;  the  general  ~,  is.  Stemningen,  Opi- 
nionen;  public  -,  is.  den  offentlige  Bevidsthed;  a  „ 
against  en  Misstemning  (el.  en  Opinion)  imod;  this  post 
he  resigned  in  1894,  a  ~  having  arisen  against  him  [da 
der  var  opstaaet  en  almindelig  Misstemning]  in  conse- 
quence of...;  a  ~  towards,  bl.  a.  Sympati  c  for;  the 
.  was  strong  upon  him  [ban  havde  en  staerk  F01else 
(el.  Fornemmelse)  af,]  that...;  get  up  a  ~  in  a  totally 
different  direction  oparbejde  en  Opinion  for  noget 
ganske  andet;  I  had  a  ,  [F01else  (el.  Fornemmelse)  af,] 
that . ..;  I  had  the  -  as  if ...  en  Fornemmelse,  som 
om .  .  . ;  there  was  not  the  best  of  ~s  [det  bedste  For- 
hold,  den  bedste  Forstaaelse]  between  them;  the  state 
of  their  -.»  towards  [deres  Stemning  overfor]  me;  why 
not?  said  Marmaduke,  with  a  touch  of  -,  Harme, 
Vrede,  Irritation,  ^rgrelsc;  the  English  are  more 
popular  than  the  Americans,  as  there  is  an  under- 
current of  -s  [Misstemning,  Animositet]  against  the 
latter;  sing  with  ~,  bl.  a.  med  Foredrag.  feelingly 
['fi-lirjli]  ad  med  F01else,  f01elsesfuldt;  med  F01else, 
med  Foredrag. 

fee-simple  ['fi-'simpl]  Frigods  n,  Ejendomsgaard  c. 

feet  [fl  t]  F0dder  pi;  som  Maal:  Fod  pi.  Af  foot; 
officer  of  ~,  i  Si»0g:  Infanteriomcer  [infantry  officer], 

fee-tail  ['fi-'teU]  Stamgods  n. 

feeze  [fi'z]  s  &  v.    Se  f  easel 

fegs  [fegz]  int  git  mintro  [faith,  faix  &c];  iss  .  ja 
sandelig  [yes  indeed]. 

feigh  [fel]  vt  prov  rense,  g0re  ren  [en  Balje  a  tub], 
oprense  [en  Br0nd  a  well]. 

feign  [fe'n]  vt  fingere,  fremhykle,  hykle;  fordreje,  om 
Haandskrift;  finde  paa  [en  Undskyldning,  et  Paaskud 


an  excuse].  Jvf  feigned!  ~ing  disease  [det  at  fingere  Syg- 
dom,  det  at  simulere,  F  Skulkesyge]  is  a  common  occur- 
rence in  the  army  and  navy;  _  death  anstille  sig  d0d; 
-  illness,  himself  sick  anstille  sig  syg,  simulere,  F 
vsere  skulkesyg;  _  sleep  or  to  be  asleep  lade  som  man 
sover;  .  an  excuse  (for  going  into  the  office),  ogs.  gore  sig 
et  vErinde  (ind  i  Kontoret).  feign  vi  forstille  sig,  hykle, 
simulere ;  ~ing  [forstilte,  simulerende]  lunatics  often 
become  really  insane,  feign  s  git  &  \  Forstillelse ;  I 
made  „  to  be  [jeg  lod  som  jeg  var]  far  gone  in  dhrink. 
Kipling,  Soldiers  Three  88,  feigned  [fe»nd]  falsk, 
fingeret,  forstilt;  a  _  [blindt,  forstilt]  attack;  in  a  ~ 
hand  m.  fordrejet  Haandskrift;  under  a  _  [fingeret] 
name;  make  a  _  submission  p.  Skr0mt  underkaste  sig. 
felgnedly  ['fe»nidli]  ad  forstilt;  p.  Skr0mt.  feint  [fe{nt] 
s  List  c,  Paaskud;  Skinangreb,  forstilt  Angreb  n;  isser 
i  Fsegtning:  Finte  c;  make  a  _  against  g0re  et  Skin- 
angreb paa.  feint  vi  g0re  et  forstilt  Angreb. 

Feith  [fait]  s. 

feldspar  ['feldspa'9]  s,  &c.    Se  felspar! 

Felicia  [fi'liJXJ)a]  s. 

felicitate  [fi'lisite't]  vt  Iyk0nske,  0nske  tillykke  [med 
on];  gltfryde,  glaede;  he  is  to  be  -d  on. . .  felicitation 
[fi'lisi'tei/an]  Lyk0nskning  c.  felicitous  [fi'lisitas]  lykke- 
lig;  om  Udtryk,  om  Virkning :  heldig;  the  most  _  [mest 
vellykkede,  bedst  lykkede]  sketches,  felicity  [fi'lisiti] 
Lykke,  Velsignelse;  Lyksalighed;  Vellykkethed  c;  felici- 
ties, is.  heldige  (el.  rammende)  Udtryk,  i  Literatslang; 
it  was  difficult  to  render  the  exquisite  -  of  the  [de 
ganske  sserdeles  heldige  el.  vellykkede]  first  two  or 
three  lines. 

felinae  [fi'lainr]  pi:  the  -  de  katteagtige.  feline 
['fi'l(a)inj  katteagtig,  katte-. 

Felix  ['fi-liks]  s. 

fell  [fel]  v  faldt.  Af  fall,  fell  [fel]  v  p  falden,  faldt 
[fallen].  Af  fall.  Se  Abingdon!  fell  [fel]  a  grnsom 
frygtelig;  _  necessity  den  grusomme  (F*  sure)  N0dven 
dighed.  fell  s  Skind  n,  Pels  c.  fell  s  sc  &  poet  H0j 
(*Haug)  c,  lille  (*lidet)  Plateau  n,  "ogs.  Rab(be)  c. 
fell  [fel]  Mark  c,  *ogs.  Jorde  n ;  o'er  ~  and  o'er  fen, 
over  mountain  and  glen,  fell  vt  fselde;  om  Skov  & 
om  Tree:  fselde,  (om)hugge;  om  Skov  ogs.  afdrive; 
s0mme,  *falde,  i  Skrsedderspr.  falde  op;  run  and  ~ 
stikke  og  indre;  -  to  the  deck  straekke  t.  Daekket,  slaa 
tildseks.  fellable  ['fetebl]  moden  (el.  som  egner  sig)  til 
at  hugges,  *ogs.  hugbar. 

Fellah  ['fela]  Fellah,  (is.  segyptisk)  Bonde  c.  PI 
Fellaheen,  Fellahin  ['fel9hi(-)n],  Fellahs. 

feller  ['fela]  s  p  Karl  '(*is.  Kar),  Fyr  c  [fellow]. 
feller  ['fela]  Hugger,  *ogs.  Hugstmand ;  S0mmer,  *Fal- 
der,  i  Skrsedderspr.  Opfalder  c.  felling  ['felirj]  is. 
Hugst,  om  Skov  ogs.  Skovning,  Afdrivning  c  ;  _  axe 
Skov0kse,  *Skov0x. 

fell-monger  ['felmArjga]  Skindhandler  c. 

felloe  ['felou,  'feli]  (Hjul)fselge  c  [felly]. 

fellow  ['felou]  Faelle,  Tilbsenger,  Ven;  Lige,  Jaavn- 
lige;  Mage  c,  om  Pers.  &  om  Ting;  Par  n,  om  Ting; 
Kollega,  Embedsbroder,  Fagfselle;  univ  (Universi- 
tets)stipendiat;  Karl  (*is.  Kar),  Person,  F  Fyr;  git 
undert.  simpel  Person  c.  I  Smstgg.  is.  Med-.  Jvf 
prunello!  but  Jack  was  not  the  ~  to  do  that,  den 
(Mand),  som  gjorde  det;  his  stockings  are  not  ~s, 
Mage,  Par;  Where's  the  ~  one?  hvor  er  Magen 
el.  Parret?  —citizen  Medborger;  —clerk  Kontorkam- 
merat  c;  —commoner  univ  Medkollegiat,  Student  c 
som  spiser  sammen  m.  the  fellows;  — countryman 
Landsmand; creature  Medskabning  c,  Medmenneske 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavolse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [9-]  Iwrt;  [a]  inner; 


fel 


339 


fer 


n; feeling  Medf01else,  Sympati  c;  — passenger  Med- 

passager,  Rejsefselle  c.  fellowship  [-/ip]  Faellesskab, 
Faellig,  Kammeratskab  n;  Forbindelse,  Omgang  c; 
(Kollegiats)  Stipendium  n;  mat  Selskabsregning  c; 
Christian  ~  Naestekaerlighed,  Altruisme  c;  good  ~  godt 
kammeratligt  (*kameratsligt)  Forhold  n,  Kammeratlig- 
hed,  *Kameratslighed ;  Kollegialitet  c;  a  diploma  of 
honorary  _  Diplom  som  ^Eresmedlem.  fellowship  vt 
erkende  (el.  vedkende  sig)  som  Fselle(r),  kende  sig  i 
Samfund  (el.  i  Pagt)  med.  fellow] soldier  (Soldats)  Kam- 

merat;  Kampfaelle,  Vaabenbroder  c; sufferer  Lidelses- 

faelle;  Ulykkesfeelle  c;  — townsman  Bysbroder  c. 

felly  ['fell]  ad  grnsomt;  frygtelig.  felly  ['fell]  s  Hjul- 
ffelge  c. 

felo-de-se  ['felo  di  'si',  'fi-]  jur  Selvmorder  c;  Selvrnord 
n.  felon  ['felan]  Forbryder,  Misdseder;  chir  Negletrang, 
Kattebyld,  ogs.*  bullen  Finger,  *Verkefinger  c.  felon 
c*  umenneskelig,  grusom;  forraedersk,  tro!0s;  ondskabs- 
fuld.  felonious  [fe'lounjas]  forbrydersk;  _  homicide  for- 
ssetligt  Drab,  feloniously  ad  forbrydersk,  i  forbrydersk 
Hensigt.  felony  ['felonij  Misgerning,  (st0rre,  stor)  For- 
brydelse,  Forbrydelse  c  som  straffes  m.  Feengsel  eller 
med  D0den;  we  make  it  _  [g0r  det  t.  en  stor  Forbry- 
delse] to...  Jvf  compound! 

felspar  ['felspa-a],  felspath  ['felspat,  -b]  Feldspat  c. 
felspathic  [fel'spatik,  -bik]  Feldspat-. 

felt  [felt]  v  f01te,  &c;  f01t,  &c.  Af  feel;  supply  a  - 
:f01eligt]  want,  felt  [felt]  s  Fill;  F  (Filt)hat  c.  felt  vt 
Site;  filte,  belaegge  med  Filt;  by  such  slender,  and 
scarcely  perceptible,  fibres,  is  society  ~ed  together,  felt 
Hud  c,  Skind  n  [fell]. 

felucca  [fe'lAka]  &  Felukke  c,  let  Krigsgalej,  i  Mid- 
delhavet. 

female  ['fi  me1!]  kvindelig;  om  Dyr:  Hun-;  -  child 
Pigebarn;  _  elephant  Hunelefant;  _  screw  Hunskrue, 
Inderskrue,  Skruemoder  c;  _  slave  Slavinde.  female 
Fruentimmer  n;  soo  Hun  c.  feme  [fern]  jur  Kvinde  c; 
_  covert  ['kAvat]  gift  Kone;  _  sole  ugift  Kvinde  c. 
femineity  [femi'nriti]  Kvindelighed  c.  feminine  ['femi- 
nin]  kvindelig;  kvindeagtig;  gr  af  Hunk0n,  Hunk0ns, 
feminin;  _  gender  Hunk0n,  Feminin(um)  n;  ~  noun 
Femininum  n;  ~  tobacconist  Tobaksbandlerske  c. 
femininity  [femi'niniti]  Kvindelighed  c;  Hunk0n  n;  an 
exceedingly  rare  specimen  of  ~.  feminity  [fi'miniti]  git 
Kvindelighed  c,  Kvindevsesen  n;  Kvinder  pi;  Hector's 
understanding,  and  far  more  that  of  ~,  is  inadequate 
to  comprehend...  Scott,  The  Ant.  XXII.  217. 

femoral  ['femaral]  anat  femoral,  Laar-. 

fen  [fenj  Mose,  *Myr  c.  fen  [fen]  v  i  Barnesprog :  jeg 
forbyder;  ~play  du  maa  ikke  lege  med !  .  larks!  ingen 
Spilopper ! 

Fenariot  [fa'na'ridt]  Fanariot  c.    Sml.  Fanar! 

fence  [fens]  Gaerde  n,  F*  Gar(d);  ^  &  sp  Faegtning, 
Faegte0velse  c;  sp  Hinder  n;  si  Heeler  c;  si  Skjulested  n, 
for  Tyvekoster;  leap  .s  hoppe  over  Gaerder;  F*  hoppe 
Gar(d);  sunk  _  Grav,  Gr0ft  c;  put  the  mare  at  her  _s 
sp  lade  Hoppen  saette  over  Forhindringen  el.  Barrieren; 
take  lessons  in  the  art  of  ~,  i  Fsegtekuusten,  i  Faegt- 
ning;  a  master  of  ~  en  Mester  i  Faegtning;  be  on  the 
(or  sit  on  a)  ~,  figurlig  amr  sidde  p.  Gserdet,  fore!0big 
holde  sig  neutral,  fence  vt  indgserde;  fig  vaerne  om; 
afparere,  omgaa  [et  Sp0rgsmaal  a  question} ;  si  saelge, 
t.  en  Hseler;  „  a  court  tillyse  Tingfred;  _  in,  ~  round 
indgserde.  fence  vi  faegte;  fig  (s0ge  at)  omgaa  Sp0rgs- 
maalet,  komme  m.  Udflugter,  ikke  ville  ud  m.  Sproget; 

-man  amr  (fore!0big)  Neutral  c; months  Freduings- 

tid  c;  during  [i]  the  ~.  fencer  Fsegter;  sp  Hinderrider 


c,  Hest  som  tager  Hindere  godt.  fence-season  Fred- 
ningstid.  fencible  ['fensibl]  Land(e)v8ernsmand,  Milits- 
soldat  c,  pi  ogs.  Land(e)vsern  n,  Milits  c.  fencing  ['fen- 
sirj]  (Floret)faegtning  c;  amr  Gaerdefang  n-,  Gaerder  pi; 

— crib  si  Tiggerrede  c  (*n),  Tiggerhule  c; hall  Fsegte- 

sal;  _,ken  Heelers  Hus  n; master  Fsegtemester,  Faegte- 

lasrer;  — school  Fsegteskole; wire  Gaerdetraad. 

fend  [fend]  vt:  -off  afvaerge,  afb0de  [Slagene  the 
blows};  ~  off  a  boat  &  tage  St0d.  fender  ['fenda]  egl 
Afvaerger,  Afb0der  c;  is.  Kamingitter  n;  &  Fender, 
Friholder,  Friholt  c;  four  feet  on  a  ~  F  P^a  Tomands- 
haand,  under  fire  0jne. 

Fenella  [fi'nela]  Fenella.  I  Scotts  Roman  Peveril  of 
the  Peak  en  (foregiven)  d0vstum  Pige  hos  Grevinden 
af  Derby. 

fenestral  [fi'nestral]  a  Vindus-;  -  inscriptions. 
fenestrate  [fi'nestret]  ent  gennemsigtig,  om  Pletter 
(*Flekker)  paa  Sommerfuglevinger. 

Fenian  ['fi'njan]  a  irsk;  fenisk;  the  .  Brotherhood,  et 
i  Amerika  stiftet  Forbund  for  at  styrte  Englaendernes 
Magt  i  Irland.  Fenian  Irer,  *Ire;  Fenier  c;  the  tales 
of  the  bare-armed  Fenians. 

fennec  ['fenik]  soo  Fennek  c  :  Cams  fennec.  4 

fennel  ['feml]  ^  Fennikel  c:  Fceniculum. 

fennish  ['fenij]   sumpig,    sid,   *ogs.   myrlaendt. 

Fennomaniac    [feno'meinjak]    Fennoman   c. 

fenny  ['feni]  Sump-,  *ogs.  Myr-;  sumpig,  sid,  *ogs 
myrlaendt. 

fenugreek  ['fen jugri'k]  ^  (dansk:)  Bukkehorn  n  (&  c): 
Trigonella  foenum  Grcecum. 

feod  [fju'd]  Len  n  [feud]. 

feoff  [fef]  Len  n.  feoff  vt  forlene.  feoffee  [fe'fi-] 
Lensmand  c.  feoffer  ['fefa]  Lensherre  c.  feoffment 
['fefmantj  Forlening  c. 

feracious  [fe'rei/as]  frugtbar.    Carlyle. 

Feramorz  ['fer9ma>az].  En  ung  Digter  i  T.  Moores 
Lalla  Rookh. 

ferae  natnrse  ['fieri-  na'tjuari-]  lat.:  af  vild  Natur. 

ferash  [fe'ra'/]  hind  Stuetjener,  indvendig  Tjener  c. 

fere  [fia]  a  sc  hel;  velbeholden;  hale  and  ~  o:  whole 
and  entire;  I  trust  to  find  ye  baith  haill  and  ~. 
Scott,  Ant.  XXVII.  fere  [fie]  poet  &  sc  Fselle,  Stal- 
broder,  Kammerat  c.  Jvf  fiere!  my  trusty  _.  Burns. 

fere-owin'  [fi9rouirj]  ?  forlaengst  ventet  [overdue].  R. 
Kipling,  Soldiers  Three  19  (Heinemann  12). 

feretry  ['feritri]  (transportabelt)  Helgenskrin  n ;  Hel- 
genskrins  Plads  c,  i  en  Kirke;  holding  a  ~  in  his 
hand. 

Fergus(s)on  ['fa-gasan].  Is.  naevnes  en  James  ~,  f0dt 
1710  i  Keith,  Banffshire  (Skotland),  som  i  Otteaars- 
alderen  konstruerede  en  Klokke  af  Traa,  og  Robert  ~, 
skotsk  Digter  f  1774. 

ferine  ['fiarain]  vild;  barbarisk. 

Feringhee  [fi'rirjgi]  Franker,  Europfeer  c,  pi  ogs. 
Firenki. 

ferly  ['fa'li]   sc  Under,  Vidunder  n,  noget  underligt. 

Fermanagh  [fa>'mana(x)]  s. 

fermata  [fa  'ma  ta]  J*1  Fennat(e)  c. 

ferment  ['fa'mant]  s  Gaer;  fig  Gssring  c;  be  in  a  (state 
of)  ~  vsere  i  Gaering;  set  in  a  -  bringe  i  Gaaring.  fer- 
ment [fa'ment]  vt  lade  gaere,  bringe  i  Gaering.  fer- 
ment [fa'ment]  vi  gaere,  om  Vin  ogs.  arbejde;  om  Baer 
ogs.  safte  sig;  tage  Gaer.  fermentable  [fa'mentabl]  som 
kan  gaere.  fermentation  [fa-man'te^an]  Gaering  c; 
insensible  ~  Eftergaering ;  upper  ~  Overgaering.  fer- 
mentative [fa-'mentativ]  gaerende,  Gaering  virkende. 

Fern   [fan];   -  Isles  =  Fame  Isles,     fern    [fa-n]   ^ 


re»]  hate;  [on]  so;  [ai]  I;  [an]  out;  [?5]  the;  [}>]  thin;  f/]  she;  [?}]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

•22* 


fer 


340 


fet 


(Orne)bregne,  *Bregne,  prov  Einstap(e),  Kjelg  c:  Pteris 
aqnilina.  fernery  ['fa'nari]  Bregneanlseg  n,  prov*  ogs. 
Laakmark  c.  fern|frond  Bregnel0v;  — gathering, 
— harvest  Bregnehast,  prov*  ogs.  Laaking  c;  — owl  ^ 
Natravn,  Aftenbakke,  Skyfald,  *Kveldknar  c:  Capri- 
nniJrjHs  Europceus;  .shaw  Bregnekrat  n.  ferny  ['fa'ni] 
bregnebevokset. 

ferocious  [fi'rou/9s]  glubsk,  rovbegserlig,  rovgerrig, 

rovlysten,  vild ; looking  vildt  udseende;  frastadende. 

ferocity  [fi'rAsiti]  Glubskhed,  Rovlyst,  Rovbegserlighed, 
Rovgerrighed,  Vildhed  c. 

Ferrara  [fe'ra'ra]  s  Ferrara  n;  Ferraraklinge  c;  an 
Andrew  ~  git  et  Slagsvserd  med  dette  Mserke;  we'll  put 
in  bail,  boy;  old  Andrew  _  shall  lodge  his  security. 
Scott,  Waverley  ch.  I.  Ferrarese  [fera'ri'z]  a  ferra- 
rensisk;  s  Ferrarenser. 

ferrel  ['fertl]  s  Drejerulle  c  [ferril]. 

ferreous  ['ferias]  a  Jsern-,  jsernagtig,  jsernholdig. 

ferret  ['ferit]  zoo  Fritte  c:  Foetorius  furo;  -  eyes 
r0de  0jne.  ferret  ['fertt]  vt  jage  (med  eller  som 
med  Fritter);  forfelge;  _  out  opst0ve,  opsnuse.  ferret 
['fertt]  s  Barattes(el.  Floret)baand  n.  ferrety  ['feriti]  a 
rod,  om  0jne. 

Ferrex  ['feriks] ;  ~  and  Porrex,  or  Gorboduc,  den 
reldste  eng.  Tragedie  (1561),  af  Thomas  Norton  og 
Thomas  Sackville. 

ferriage  ['feriedg]  Feergel0n  c,  Sundpenge  pi. 

ferric  f'ferik]  a  Jsern-;  .  chloride  Ferriklorid;  _  salt 
Ferrisalt. 

ferricadonzer  [ferika'dauza]  si  Sinkedus,  *Haberdu- 
das  c. 

ferriferous  [fe'rifaras]  jsernf0rende,  jsernholdig. 

ferril  ['ferilj  Drejerulle  c,  i  Drejning  [ferrel,  ferrule]. 

ferrivorous  [fe'rivaras]  \  jsernsedende. 

Ferro  ['ferou]  Ferro  n.  ferro-  ['fero]  i  chem  Smstgg; 
.cyanic  [-sai'anik]  a  Jsernblaasyre- ;  .cyanide  [-'saia- 
n(a)id]  Jserncyanid;  .cyanogen  [-sai'anodgen]  Ferrocyan 
n.  ferrugineous  [feru'dginias].  Se  ferruginous!  fer- 
ruginous [fe'ru'dginas]  jsernholdig;  rustfarvet;  _  spring. 
ferrngo  [fe'ru'gou]  Jsernrust;  3(  Rust  c. 

ferrule  ['fertl]  Dupsko,  ogs.*  Dopsko;  Hoik;  dmp 
Bosning,  B0sningsring,  Klemring,  *ogs.  Bossing  c.  Se 
ferril!  boiler  tube  ~  Ksedelrerhylse  c. 

ferry  ['feri]  Fserge  c;  Fsergested,  *ogs.  Sund,  Sund- 
sted  n.  ferry  vt  faerge;  .boat  Fsergebaad;  -man 
Fsergemand,  *ogs.  Sundmand,  Skullermand,  prov* 
Flytmand  c. 

fertile  ['fa 'til,  -tail]  frugtbar;  foldrig;  _  in  promise 
lefterig,  lovende.  fertility  [fa-'tiliti]  Frugtbarhed; 
(Forfatters)  ogs.  Produktivitet ;  Foldrigdom  c ;  -  of  in- 
vention Opfindelsesgave,  Opflndsomhed  c.  fertilization 
[fa'tilai'ze'/an]  Frugtbarg0relse,  Befrugtning  c.  fertilize 
['fa'tilaiz]  vt  g0re  frugtbar,  befrugte;  g0de,  *ogs.  gj0dsle. 
fertilizer  ['fa'tilaiza]  Befrugter;  G0der,  *ogs.  Gjedsler; 
G0dning  (*is.  Gj0dsel)  c,  G0dningsstof  n. 

ferula  ['fer(j)ula]  $  Ksempefennikel  c;  (0sterlandsk) 
Scepter  n.  ferule  ['ferul,  'fertl]  s  Ferle  c.  ferule  vt 
ferie,  give  af  Ferlen. 

fervency  ['fa'vansi]  Varme,  Inderlighed,  G10d  c. 
fervent  ['fo'vant]  bed,  varm;  fig  brsendende,  varm, 
inderlig,  gledende;  a  .  desire,  ferrently  ad  varmt, 
inderlig,  g!0dende.  ferrid  ['fa-vid]  brsendende,  g!0- 
dende.  Isser  fig;  _  wishes,  ferrour  ['fa'va]  braendende 
(el.  g!0dende)  Iver;  Varme,  Inderlighed,  G10d  c. 

fescennine  ['fesanain]  fescenninsk;  .  verses,  ogs. 
Fescennlner,  Smaedevers. 


fescue  f'feskju]  Pegepind,  Pegestikke,  *ogs.  Pegestok 
c;  — grass  Svingel  c:  Festuca. 

fess(e)  [fes]  her  Vaabenbaand  n; point  (Skjolds) 

Midtpunkt. 

festal  ['festal]  Fest-,  festlig;  .  days. 

fester  ['festa]  vi  eddres,  ssette  Edder,  blive  giftig, 
bulne,  om  Saar;  raadne;  fig  gnave,  gribe  (el.  sede)  om  sig, 
om  Lidenskab.  fester  s  giftigt  (el.  ondartet)  Saar  n; 
Gnaven,  Omsiggriben  c.  festival  ['festival]  Fest-,  festlig, 
Hejtids-;  the  University  _  hall  Universitetets  Festsal. 
festival  s  Festdag,  H0jtid;  Fest  c ;  the  tumult  of  a  city 
at  high  _,  i  en  By  som  holder  en  (eller  anden)  st0rre 
Fest.  festive  ['festiv]  festlig,  h0jtidsfuld,  H0jtids-; 
glad.  Jvf  board  s!  festively  ad  festlig;  -decorated. 
festivity  [fe'stiviti]  Feststemning,  Festglsede,  Festivitds; 
Festivitet,  Festlighed,  Fest  c.  festoon  [fe'stu-n]  Feston, 
Guirlande,  undert.  Hsengel  c.  festoon  vt  festonnere; 
~ed  curtain  Kappegardin;  .ed  with  cobwebs. 

fetal  f'fl-tl]  f0tal,  Foster-. 

fetch  [fetj]  is.  ir  Dobbeltgsenger,  (F01ge)aand,  *ogs. 
Forfaerd  c,  Vard0g :  Syn  n  af  et  endnu  levende  Menne- 
ske.  fetch  [fet/]  vt  hente ;  indbringe  [en  vis  Pris  a  cer- 
tain price};  fig  F  fange,  tage,  g0re  Indtryk  (el.  Virk- 
ning)  paa  [ham  him ;  Publikum  the  public] ;  slaa  med 
Forbavselse,  forbavse.  Jvf  fetching,  sternway!  .and 
carry  sp  apportere,  om  Hund ;  she  seldom  left  off  till 
she  had  -ed  blood,  havde  faaet  Blod  frem;  _  him  a 
blow  bibringe  (el.  tilf0je,  p  lange)  ham  et  Slag,  *ogs.  faa 
Slag  p.  ham;  .  [g0re]  a  bound,  a  leap;  ~  [g0re,  tage]  a 
circuit,  compass,  round,  turn;  ~  a  great  [lang]  compass; 
she  could  not  .  the  harbour  (or  the  point,  the  town  &c) 
&  Skibet  kunde  ikke  ligge  op;  .  [spsede]  the  pump;  ~ 
way  faa  Spillerum;  it's  her  coolness  that  ~es  [forbavserj 
me;  will  you  ~  [hente]  me  some  medicine  from  the 
chemist's?  ..  out  faa  frem,  tage  frem,  *fremhente;  -  «p 
hente  op;  F  opdrage  [bring  up];  stoppe,  standse;  ind- 
hente;  <£,  ankre  op  med  [bring  up],  fetch  vi:  ~  and  carry 
sp  apportere;  fig  vsere  Ens  lydige  Slave  (*ogs.  Pudel);  . 
round  [knibe  op  forbi  el.  rundt]  Timor;  .  round  again 
F  komme  sig;  _  to  windward  of  [knibe  op  forbi]  a  point; 
_  up  standse,  stoppe  (op);  holde,  g0re  Holdt;  J,  ankre 
op;  fig  havne  [i  Vinhuset  at  the  tavern;  i  England  in 
England;  i  Armene  paa  in  the  arms  of];  you  will  be 
tired  of  my  story  before  ever  we  ~  up  at  Suliman's 
Mountains;  ~  up  all  standing  ankre  op  f.  fulde  Sejl; 
fig  standse  pludselig  el.  brat;  .  up  with  indhente,  F 
tage  igen.  fetch  [fet/]  s  Kneb,  (Kunst)greb;  listigt  (el. 
underfundigt)  Sp0rgsmaal  n;  they  have  the  same  ~  now 
to  explain  such  ugly  cases;  the  _  of  the  gulf  &  Bugtens 
hele  Lsengde  c.  P.  A.  Clausen,  fetcher  ['fet/a]  Renter 
c;  -  and  carrier  apporterende  Hund;  fig  lydig  Slave, 
*ogs.  Pudel  c;  a  ~  and  carrier  at  her  command,  fetch- 
ing ['fet/in]  fig  F  betagende;  fortryllende  [captivating]; 
a  ~  [fsengslende]  story;  finish  up  with  a  .  [kraftig, 
virkningsfuld,  effektfuld]  peroration;  they  look  quite  ~. 

fete  [fe5t]  Fest  c;  -  champe'tre  Skovbal  n,  Fest  i  det 
gr0nne.  fete  vt  g0re  Fest(er)  for;  fig  fStere,  g0re 
meget  af. 

fetich  ['fi-tij,  'fetl/]  Fetisch  c;  the  .  of  the  bottle 
Drukkenskabsdjaevelen,  Drukkenskaben.  fetlchism  [-izm] 
Fetischdyrkelse,  Fetichisme  c. 

feticide  ['fl-tisaid,  'fet-]  Foster-Mord  n;  -Fordrivelse  c. 

feticism  ['frtisizm]  \  Fetichisme  c  [fetichism]. 

fetid  ['fetid,  'fl-tid]  stinkende;  .  limestone  Stinkkalk, 
Stinksten,  bitumenholdig  Antrakonit  c. 

fetish  s,  se  fetich! 

fetlock  ['fetlakj  Hovskseg  n. 


[a-  i-  n-]  osv.  lange  som  1  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  htrt;  [a-]  hurt;  [oj  inner; 


fet 


341 


fie 


fetor  ['fi-ta-a,  -ta]  Stank  c. 

fetter  ['feta]  s  (Fod)lsenke,  Lsenke  orn  Foden;  fig 
Lsenke  c  (om  Foden).  fetter  vt  Isenke,  Isegge  i  Jsern,  hst 
Isegge  (el.  slutte)  i  Bolt  og  Jsern ;  fig  binde ;  without 
~ing  himself  by  the  propriety  of  their  application 
uden  at  bindes  af  Hensynet  til,  om  de  passede ;  -lock 
Lsenkelaas  c,  *Lsenkelaas  c  &  n;  fig  Klods  (*ogs.  Klep) 
c  om  Foden;  the  confounded  ~  clapped  on  my  move- 
ments by  old  Griffiths.  Scott,  Redgauntlet  letter  X. 

fettle  ['fetl]  P  Orden,  Stand,  Tilstand;  <£,  Tru(d)sel  c; 
•in  ~  i  Orden,  i  Stand,  F  *  paa  Stel ;  I  was  in  good 
sound  ~  sp  ogs.  i  god  Kondition ;  being  in  his  finest 
vocal  ~  [da  ban  var  v.  aldeles  ypperlig  Stemme],  he 
was  just  getting  a  big  burst  of  applause;  in  walking 
~,  bl.  a.  fserdig  t.  at  gaa.  fettle  vt  binde,  fastbinde; 
g0re  (el.  ssette)  istand,  ordne,  *ogs.  stelle  til;  f  banke, 
prygle;  min  udfore,  om  Pudleovn;  his  tail  had  to  be 
~d  [bindes  op]  an  inch  shorter.  R.  Kipling,  Soldiers 
Three;  when  I  have  ~d  them  a  lal  bit,  sat  lidt  Skik 
p.  dem,  *ogs.  stelt  lidt  p.  dem.  fettle  vi  g0re  sig 
island,  *ogs.  stelle  sig  til;  prov  nysle,  *krotle. 

fetus  ['fi'tasj  F0tus,  Foster  n.    Jvf  fetal! 

feu  [fju-]  sc  Fseste  w,  Forpagtning  [lease];  Tomt, 
Grund  c.  feu  vt  sc  bortfseste,  bortforpagte ;  fseste,  for- 
pagte;  ground  for  other  works  is  also  expected  to  be 
~ed  very  soon. 

feud  [fju-d]  (Slsegts)fejde  c;  Len,  Lensgods  n;  be  at  ~ 
ligge  i  Fejde  (m.  hinanden);  for  this  deed  he  was  held 
at  ~  by  [laa  ban  laenge  i  Fejde  med]  the  relations  of 
the  knight,  feudal  ['fjird(8)l]  feudal,  Lens-;  middel- 
alderlig;  the  ~  system  Lensvsesenet.  feudalism  ['fju'da- 
lizm]  Lensvsesen  w.  feudality  [fju'daliti]  Feudalitet; 
Feudalforfatning,  Lensforfatning  c.  feudary  ['fju'dari] 
Lensmand,  Vasal  c.  feudatary  ['fju  datari],  feudatory 
['fju'datari]  Lens-,  feudal;  s  Lensmand,  Vasal  c;  Leu  n. 

feu-de-joie  [fr.;  fju  dagwa-]  Salut  c;   the  .  resounded. 

fenille-morte  [fr. ;  fu*il'ma'9t]  ogs.  brungult,  merke- 
gult  n  [filemot]. 

feuilleton  [fr.;  'fu'iltarj]  Feuilleton  (*ogs.  F01jeton), 
F  Kselderetage  c. 

fever  ['frva]  Feber  c.  Jvf  lady!  have  (take,  be  taken 
with)  the  ~  have  (faa)  Feber;  J  arrived  in  a  high  _, 
med  stserk  Feber;  in  a  ~  of  [i  feberagtig]  expectation; 
the  ravings  of  _  Feberfantasier.  fever  vt  bringe  i  Feber; 
-ed  som  a  febersyg.  fever  vi  faa  (el.  blive  syg  af) 
Feber;  — few  ^  Matrem  c:  Pyrethrum  parthenium; 
corn  ~  Balders(*Baldcr)braa  c:  P.  inodorum.  feverish 
['fi'varij]  feber-syg;  -bankende;  -agtig.  fever jlurdan  git 

Anfald  (*ogs.  Rid)  n  af  Ladhed,  Skulkesyge  c; lurgan. 

Se  -J,urdan!  — lurk  Skulkesyge  c;  ~,  neither  play  nor 
work:  --pitch  Feberh0jde,  feberagtig  H0jde;  public 
feeling  rose  to  ~;  — point.  Se  — pitch!  this  raised  ex- 
pectation to  the  ... 

Feversham  ['fevazam,  'fevajam,  'fi'-]. 

fever-trap  p  usund  Bolig,  Feberhule  c. 

few  [fju1]  a  faa.  Jvf  favour  vt,  fewer,  fewest,  1.  gay! 
_,  indeed,  had  been  the  days  in  his  life  on  which  [de 
fserreste  Dage  i  bans  Liv  havde  de  vaeret,  hvori]  he 
could  look  forward  to...;  a  man  of  ,  words  en 
faamselt  Maud;  a  (or  some)  ~  nogle  faa,  enkelte;  nogle; 
a  ~  (ironisk:)  lidt,  endel  o:  en  god  Del;  si  ogs.  (det  er) 
ikke  frit;  it  will  cost  him  a  -;  I  trembled  a  _.  "Don't 
you  call  this  considerably  jolly?"  "I  believe  you,  my 
boy,  (just)  a  ~",  jo  en  lille  Kende,  *jo  lidt  saa;  in  _ 
cases  kun  i  faa  Tilfselde,  enkeltvis,  tildels;  not  a  (or 
no)  ~  ikke  faa;  a  very  (or  quite  a)  ~  nogle  ganske  faa; 
public  buildings  are  ~  af  offeutlige  Bygninger  er  der 


(kun)  faa ;  their  visits  are  ~  and  far  between,  faa  og 
spredte,  adskilte  m.  lange  Mellemrum,  p*  ogs.  det  er 
rumt  imellem  deres  Bes0g;  the  first  ~  days  de  flarste 
(el.  nsermestfelgende)  Dage ;  of  those  there  were  also  a 
good  ~,  ikke  saa  faa;  during  the  last  (or  past)  _  months 
i  de  sidste  faa  Maaneder;  it  probably  would  not  take 
long  to  convince  that  -,  de  (el.  disse)  faa;  what  _  [de 
faa]  letters  I  have  had  to  write;  ~  in  numbers  faatal- 
lige.  fewer  ['fju'aj  fserre,  mere  faatallige.  M  few;  in 
~  numbers  bl.  a.  mere  faatallige.  fewest  f'fju'ist]  fserrest. 
Af  few;  do  as  most  do,  and  „  [de  fserreste]  will  blame 
you!  they  amounted  to  forty  at  the  ~,  i  det  mindste. 
fewness  ['fju'nes]  Faahed,  Faatallighed  c. 

fews  [?  iju'z]  $j  prov  Husl0g,  Semperviv,  *Tagl0g  c, 
Tagl0v  n:  Sempervivum  tectorum. 

fewtrils  ['fju'trilz]  prov  Smaating,  Bagateller  pi 
[trifles];  T0j ;  Bohave  n.  Dickens,  Hard  Times  I 
ch.  XI. 

fey  [fe1]  vt  prov  rense.  Se  feigh!  fey  [fe>]  a  sc  «fejg», 
D0den  nser  [on  the  verge  of  death]. 

fez  [fez]  Fez,  tyrkisk  Hue  c. 

Fezzan  [fe'zan,  -a'n]  Fezzan  n. 

fl!  [fai]  int  fy  [fie]! 

flance  [fr.;  fiaq'sei],  fiancee  [fr.;  fiarj'se5]  Forlovet  c;  a 
serious  quarrel  with  his  fiancee. 

flars  [fiaz]  pi  sc  Kapitelstakst  c  [taking  the  average 
price  of  corn];  strike  [ssette]  the  ~;  striking  the  _  Ka- 
pitelstakstens  Ssettelse  c. 

fiasco  [fi'askou]  Fiasko,  Fjasko  c  [failure];  the  Insti- 
tution was  a  [gjorde]  _;  the  man  who  made  the 
miserable  ~  of  Strasbourg. 

flat  ['faid't].  Egl  det  ske!  Ordre  c;  I  give  my  ~ 
[Samtykke]  to  that  proposal;  the  ~  [det  Bud]  went 
forth  that .  . .;  bankrupts  flying  from  a  ~. 

fib  [fib]  vt  git  slaa  (el.  banke)  10s  paa.  flb  vi  banke  (el. 
slaa)  10s  git  si;  nu  almindelig  p  :  digte,  lyve,  *ogs. 
skr0ne;  .  with  your  right  (hand).  Tbackeray, 
Miscell.  VIII.  10  T.  flb  P  L0gn,  Digtning,  *ogs.  Skr0ne 
c;  tell  a  ~  lyve,  *ogs.  skr0ne.  flbber  ['fiba]  p  L0gn- 
hals,  L0gnepose,  *ogs.  Skr0nemager  c.  fibbing  ['fibirj] 
det  at  faa  Modstanderens  Hoved  ind  under  sin  Arm  og 
banke  10s  derpaa;  P  Digt,  Lyv  n,  *ogs.  Skr0ner 
Jvf  facer! 

fibre  ['faiba]  Fiber,  Streng,  Traad,  Trsevl  c;  the  boy 
is  of  solid  ~  der  er  god  Malm  (el.  godt  Stof)  i  Drengen 
(*Gutten).  fibril  ['faibril]  lille  (*liden)  Fiber,  &C;  Rod- 
trsevl  c.  flbrine  ['faibrin]  Fibrin  c&n.  fibrous  ['faibras] 
trsevlet;  _  root  Trsevlerod. 

fibster  ['fibsta]  L0gnhals,  P  L0gnepose,  *ogs.  Skr0ne- 
mager  c  [fibber];  he  is  a  dreadful  ~,  ogs.  ban  lyver 
saa  stserkt,  som  en  Hest  kan  rende,  *ogs.  ban  lyver,  saa 
det  render  af  ham. 

fibula  ['fibjula]  Spsende  w,  *Spsende  c&n;  Brosche; 
chir  Synaal  c;  anat  Lseggeben  n.  flbulated  ['fibjuleitid] 
spsendeformig;  broscheformig. 

fickle  ['fikl]  vankelmodig,  vsegelsindet,  uberegnelig; 
a  ~  ally;  and  ~  [ogs.  den  lunefulde]  fortune  certainly 
seemed  to  smile  upon  him;  — minded.  Se  fickle! 

flco  ['fi-kou] :  a  ~  for  the  phrase!  Pokker  i  Void  (el. 
bleese  vsere)  m.  dette  Udtryk!  Shak.,  Merry  Wiv.  I. 
3.  33  og  derefter  Scott,  The  Antiq.  VIII.  74  T. 

fictile  f'fiktil]  formet;  Pottemager-,  plastisk,  dannelig; 
_  earth,  fiction  ['fik/an]  Opdigtelse,  Opfindelse;  Op- 
digtelse  c,  Digt,  Opspind  n,  Historie;  Fiktion  c;  prose 
_  Romanliteraturen ;  a  work  of  ~  en  Digtning;  is.  en 
Roman,  flctionist  ['fik/auist]  Romanforfatter  c.  ficti- 
tious [fik'tijas]  digtet,  opdigtet;  Digter-;  digtet,  fingeret, 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [])]  thin;  [/]  she;  [z]  measure;  [q]  siw^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


fid 


342 


fif 


forloren;  -  gem  uaegte  (el.  forloren)  ^Edelsten;  demands 
made  on  _  works,  Digtervserker,  is.  Romaner. 

fid  [fid]  <k  Slutholt  c;  Spledshorn,  *Spleishorn  n 
[splicing  fid]. 

fiddle  ['fidl]  Violin  (ogs.*  Fiolin),  F  Fiol,  *F  ogs.  Fele; 
si  Skaelm,  Bondefanger  c;  isser  amr  Bedrageri  n\  -s  & 
Pindeskiver,  Slingrebrsetter,  til  Spisebord;  play  second 
-  spille  anden  Violin.  Ogs.  fig;  go  out  on  the  ~  si 
s0ge  efter  Bekeudtskaber  som  kan  tages  v.  Naesen; 
drage  ud  p.  Bondefangeri.  fiddle  vi  spille  Violin;  fingre; 
lege;  fjase;  si  fange  Bender,  snyde  Folk;  if  a  boy  of 
mine  takes  to  fiddling,  bliver  en  Gavtyv;  don't  ~  about 
[ikke  svinge  (*svinse)  omj  with  your  glass  that  way! 
fiddle  vt  spille,  p.  Violin;  —block  &  Fiolblok;  ..come, 
.cam  [-kAm]  \  fjasende;  a  ~  tale  of  a  child.  Sheridan, 
A  Trip  to  Scarborough  IV.  I;  -de-dee  [fidldi'dr]  int 
&  s  Vrovl,  *ogs.  Prat,  T0v  n;  -faddle  git  Passiar  c, 
Sludder  w.  fiddler  ['fidla]  Violinspiller  ;  Spillemand; 
si  Gavtyv  c;  si  Sm01  n,  *Sumlekop;  si  Sekspenny 
c;  there  they  are,  like  the  four-and-twenty  -s,  all  of  a 
row.  Dickens,  Our  Mutual  Friend  III  94  T.  Dot 
hedder  ellers  i  Visen  Four-and-twenty  blackbirds  all 
of  a  row;  drunk  as  a  ~  fuld  som  en  Allike  (*Alke); 
~'s  green  &  si  Himmelen,  Matrosers  Slaraffenland. 
fiddlestick  ['fidlstik]  Violinbue  c;  -(s)  int  Sludder! 
Passiar!  *ogs.  T0v!  fiddling  si  tilfseldig  Beskaeftigelse  c 
paa  Gaderne,  tilfaeldigt  Sjov  n,  *10s  Sjau  c  [odd  jobs]; 
Spil  [gambling];  F  Driveri  n,  0rkesl0shed  c. 

Pidele  [f(a)i'di'li].  Imogens  paatagne  Navn,  i  Shak.'s 
Cymbeline.  Fidelio  [fi'drliou]  s. 

fidelity  [fi'deliti]  Troskab  c.  Ogs.  Portraets;  there  are 
witnesses  who  know  the  ~  of  these  representations; 
casualty  and  ~  company  Ulykkes-  og  ^Erlighedsfor- 
sikringsselskab,  Ulykkes-  og  Garantiselskab;  _  guarantee 
Garanti-  eller  ^Erlighedsforsikring  c. 

Fides  ['faidi-z]  s. 

fid-fad  f'fidfad]  F  forvsent  (el.  krsesen)  Person  c; 
prov  et  Slags  Damspil  n. 

fldge  [fidg]  s  og  v.  Se  fidget!  fidget  ['fidgitj  vi  vimse 
(om),  vsere  febrilsk.  fidget  vt  g0re  nerv0s;  it  ~s  me. 
fidget  s  Vimsen,  febrilsk  Uro,  Rastl0shed;  stundesles, 
febrilsk  (el.  rastlas)  Person,  *ogs.  Vimring  c;  have  got 
the  -s,  be  in  a  (or  all  on  the)  -  vsere  febrilsk,  nerv0s, 
rast!0s.  fidgety  ['fidgiti]  febrilsk,  nerv0s,  rast!0s,  urolig. 

fid-hole  &  Slutgat  n. 

fldicinal  [fi'disinal]  ^  Strenge-,  (be)strenget  [stringed]. 

fiducial  [fi'dju-Jal]  a,  se  fiduciary! 

fiduciary  [fi'dju/sri]  tillidsfuld  ;  Tillids-,  betroet;  the 
law  regarding  -  agency  or  trusteeship,  Stilling  c  som 
Tillidsmand,  Vsergemaal  n;  feel  himself  in  such  a  _ 
[betroet]  position  towards  his  master;  a  _  power  Myn- 
dighed  som  Tillidsmand,  som  Vserge. 

fie!   [fai]   int   fy!     fie   [fai]   a  sc   «fejg»,   D0den  naer 


fief  [fi-f]  Len  n. 

field  [fi  Id]  Mark  c,  *ogs.  Jorde;  Vaenge  n,  *L0kke 
[enclosed  -/;  Ager;  fig  Mark  c,  Felt;  &  Slagfelt,  Slag- 
sted  n,  Slagmark,  Valplads  c  [.  of  battle];  her  Felt; 
opt  Synsfelt  /_  of  mew  or  vision];  sp  Jagtselskab  n, 
Jagt  c,  (samtlige)  Deltagere  pi;  sp  (konkurrerende)  Del- 
tagere  pi,  Konkurrenter  pi  (mod  hvilke  en  optrseder); 
is.  Felt  (samtlige)  m0dte  Heste  pi,  (samtlige)  i  et  L0b 
deltagende  Numre  pi,  *ogs.  Fremm0de  n;  sp  (i  Cricket  :) 
Angribere  pi,  Udeparti  n;  elec  F  Feltmagnet  c  /_ 
magnet];  a  fair  -,  figurlig:  rimelige  Vilkaar  pi  [a  fair 
opportunity  for  action];  what  a  _  [Felt]  for  the  plastic 
art!  railway  stations  are  the  most  fruitful  -s  [Virke- 


felter]  for  enterprising  thieves;  ~  of  activity  (of  labours) 
Virkefelt  n  (Arbejdsmark  c);  the  _  of  Culloden  Val- 
pladsen  v.  Culloden,  Slagstedet  C— n;  back  the  _  sp 
saette  (Penge)  p.  Feltet,  p.  samtlige  Heste;  keep  the  - 
^  holde  Marken;  fortssetie  Operationerne;  the  whole  ~ 
[Jagt]  were  now  looking  on  at  my  mishap;  open  a 
wide  .  [Felt,  Mark]  for  an  ambitious  man;  quit  (take) 
the  ~  r0mme  (rykke  i)  Marken;  in  the  _  i  Marken,  i 
Terraenet;  notes  made  in  the  ~;  in  the  ~s  ude  paa  (el. 
i)  Marken,  *ogs.  ude  p.  Jorderne;  be  early  in  the  ~,  isaer 
vsere  tidlig  ude;  be  first  in  the  ~,  f0rste  Mand  p.  Pletten, 
vsere  ferst  ude;  bring  (or  put)  into  the  _  bringe  (el. 
f0re)  i  Marken,  stille;  cont  troppe  op  med;  beat  him 
off  (or  out  of)  the  -  slaa  ham  af  Marken.  field  vt  sp 
opfange,  standse  (og  sende  tilbage);  .  the  ball  field 
vi  rykke  i  Marken;  vsere  (el.  g0re  noget)  i  Marken; 
selv  ops0ge  sin  F0de,  i  det  fri;  sp  spille  (i  Udepartiet), 
deltage  (is.  i  Cricket)  som  Angriber,  i  Oppositionen ; 
the  more  highly  improved  breeds  of  the  pigeons  will 
not  ~,  or  search  for  their  own  food;  bowling  and  -ing; 

stand  -ing  for  hours  under  a  broiling  sun; bed 

Feltseng;  — book  (Landmaalers)  Noteringsbog ;  — com- 
pany feltmsessigt  (el.  feltstserkt)  Kompagni;  — day  Ma- 
D0vredag,  0velsesdag;  fig  st0rre  (Forretnings)dag, 

egentlig  Arbejdsdag; driver  amr  Markhyrde,  Mark- 

vogter,  *Bygdeva3gter  c :  forsaavidt  han  optager  strej- 
fende  Dyr.  fielder  sp  Opponent,  Angriber,  Udespiller; 
Jagthund;  Vseddemaals- Agent,  -Spekulant  c  [book- 
maker, layer].  fleld|fare  ['fi'ldfaa  a]  ^  (almindelig, 
dobbelt)  Kramsfugl,  Sjagger,  Snarredrossel,  *Fjeldtrost. 

Graatrost  c:  Turdus  pilaris; force  feltmaessig  Styrke; 

— gate  Gitterport  c,  Gaerdeled  n,  *Grind  c;  _>glass 
Jagtkikkert.  Fielding  ['n  Idiq]  s.  fielding  sp  Opposition 
c,  Angreb,  Spil  n  ved  Udepartiet.  field) magnet  Felt- 
magnet;  ..marshal  Feltmarskalk ;  — marten  loc  amr 
Kongefugl,  Tyran  c :  Tyrannus  intrepidus  [king-bird]; 
— notes  Notater  (el.  Noticer)  gjorte  i  Marken;  — officer 
Stabsofficer;  — pea  graa  ^Ert,  Marksert,  *Graaert,  Ager- 

ert :  Pisum  arvense; piece  Feltkanon  c ; preaching 

Friluftspraadiken,  Gudstjeneste  c  under  aaben  Himmel. 
fieldsman  ['fi'ldzman]  si  Opponent,  Angriber,  Udespiller 
c  [fielder],  field | sports  Friluftsidrsetter;  —stool  Feltstol, 
*ogs.  Feltkrak;  -^strength  feltmaassig  Styrke;  —trial  sp 
Hundepr0ve,  *ogs.  Markpr0ve  c,  Pr0ves0g  n;  — vole 
R0dmus,  Markmus  c :  Arvicola  agrestis;  —work  Felt- 
skanse  c 

fiend  [fi-nd]  Djsevel  c.  Jvf  form  s!  fiendish  [-i/] 
djaevelsk;  he  laughed  a  -  laugh,  lo  djaevelsk. 

fierce  [fias]  vild ;  heftig,  voldsom ;  rasende ;  F  bister, 
*ogs.  morsk;  _  excitement,  ogs.  Kamplyst  c;  _  looks 
bistre  (*ogs.  morske)  Miner ;  there  was  a  very  large  - 
[slem,  *ogs.  ond]  monkey  on  board;  ~  patriot  Kraft- 
patriot;  —looking  bister  (*ogs.  morsk),  bistert  (*ogs. 
morsk)  udseeude. 

Here  [fla]  s  sc  Fselle,  Kammerat  c.  Jvf  fere!  and 
here's  a  hand,  my  trusty  ~.  Burns. 

FI.  Fa.  Forkortet  f.  fieri-facias.  fleri-facias  ['faiarai 
•fei/ias]  jur  Udpantningsordre,  Udlsegsordre,  Ekseku- 
tionsdom  c. 

fleriness  ['fai^rines]  bl.  a.  Edfuldhed,  Fyrighed;  Hef 
tighed  c.  fiery  ['fai^ri]  Rd-;  fyrig,  ildfuld;  heftig;  om 
Hest  is.  vselig;  -  characters  Flammeskrift,  Lueskrift  c; 
be  tried  in  the  -  furnace  of  affliction,  i  Modgangens 
Ildovn;  her  _  spirits  hendes  livfulde  Aand;  hendes 
Lidenskabelighed  c;  (of  a)  -  red  gloende  r0d,  ildr0d, 
F  ildende  red. 

fife  [faif]  J^  Pibe,  Pikkolofl0jte  c.    fife  v  pibe;  —major 


[a1  i'  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  Imt;  [Q-]  hurt;  [a]  inner; 


fif 


343 


ill 


«Bataljonspiber«  c,  Leder  af  Bataljonens  Pibere.  flfer 
f'falfa]  ^  Fiber  c.  flferail  ['faif re»l]  &  Kahytsraeling, 
(omkring  ophojet  Skanse);  Mastenaglebaenk;  Fangbjelke 
c,  om  Stormast  eller  Pumpe. 

fifteen  f'fifti'n]  femten;  the  game  of  ~  Femtenspillet. 
fifteenth  ['fif  ti-nb]  a  femtende;  s  Femtendedel  c.  fifth 
[fit])}  a  feinte;  the  Fifth  Avenue  Femte  Langgade, 
Millionaergaden  i  New  York;  _  monarchy  men  det 
« femte  Riges  Msend>»,  en  Sekt  p.  Puritanismens  Tid. 
Hsevdede,  at  Kristus  stod  i  Begreb  m.  at  komme 
anden  Gang  t.  Verden  og  grunde  det  femte  Verdeus- 
rige.  Ogs.  kaldte  millenarians;  I  knew  I  should  be 
a  ~  wheel  to  the  coach,  som  det  femte  Hjul  t.  en  Vogn. 
fifth  s  Femtedel;  £  Kvint  c.  Jvf  consecutive!  fifthly 
f'flibli]  ad  for  det  femte.  fiftieth  f'flftitb]  halvtredsinds- 
tyvende,  ogs.*  femtiende;  s  Halvtredsindstyvendedel, 
ogs.*  Femtiendedel  c.  flftiethly  ad  for  det  halv- 
tredsindstyvende  (ogs.*  femtiende).  fifty  f'fifti]  halv- 
tredsindstyve,  ogs.*  femti. 

fig.  [fig].  Forkortet  f.  figure  Figur;  *s  shown  in 
Figs.  612  to  614  vises  Figur  (.  .  .  Fig.)  612  til  614 ;  (in) 
full  „  i  fuld  Puds,  fig  vt  •.  -  out  fikse  op,  *opfiffe;  klsede 
i  fuld  Puds,  fig  [fig]  Figentrae  n;  Figen  c;  path  Kondy- 
lom  n,  en  vorteagtig  Fremragning  el.  Udvaekst;  a  ~  for 
him!  f  blsese  vsere  m.  ham!  jeg  blaeser  ad  ham!  ogs.* 
jeg  blseser  ham  et  Stykke,  *jeg  blaeser  i  ham,  p  blaase 
m.  ham !  a  -  for  antiquity!  ogs.  Oldtid  mig  her,  og 
Oldtid  mig  der !  I  don't  care  a  _  for  it  ogs.  jeg  bryder 
mig  ikke  en  Snus  (*ogs.  en  Dust)  om  det. 

flgaries  ['figariz]  F  Streger,  Skselmsstykker. 

Figaro  ['fi'ga'ro11]  si  Barber  c;  _  qua,  ~  la  F  her,  og 
der,  og  allevegne  (F  og  Straalemester  tillige). 

fig-eater  ['figrta]  ^  Graessmutte,  Have(gr8es)smutte, 
ogs.*  Havesanger  c:  Sylvia  hortensis. 

fight  [fait]  m  kaempe  [med,  mod  against,  with;  om 
for;  for  mig  for  me;  f.  denne  Sag  in  this  cause] ; 
slaaes;  procedere,  gaa  t.  Rettergang;  _  and  struggle 
kaempe  og  stride;  _  which  (or  as  to  who)  shall  .  .  ., 
slaaes  (el.  strides)  om,  hvem  der  skal  .  .  . ;  _  against, 
ogs.  bekaempe  vt;  the  child  was  ..ing  for  breath,  ar- 
bejdede  f.  at  faa  Luft;  -  up  fortssette  Kampen,  ikke  give 
tabt,  *ogs.  ikke  give  sig  over,  fight  vt  kaempe;  kaempe 
(el.  slaaes)  med;  lade  ksempe  el.  slaaes;  konkurrere  om; 
_  an  action  levere  en  Traefning;  _  a  battle  udkaempe 
(el.  levere)  et  Slag;  here  the  battle  was  fought,  ogs. 
her  stod  Slaget;  he  is  ~ing  his  country's  battles  [slaaes 
f.  sit  Land]  and  dies  gloriously;  hard  battles  to  ~ 
haarde  Kampe  at  bestaa ;  _  the  case  procedere  vi,  ud- 
kaempe Sagen  f.  Domstolene;  _  cocks  lade  Haner  kaempe 
m.  hinanden,  arrangere  en  Hanekamp  el.  Hanekampe; 
-  a  (or  the)  good  _  bibl  stride  den  gode  Strid;  _  a 
Scotch  seat  against  .  .  .  konkurrere  med  (En)  om  en 
skotsk  Parlamentsplads;  ~  the  ship  [ogs.  holde  Kampen 
gaaende  fra  Skibet,  m.  sit  Skib]  for  two  hours;  he  had 
to  ~  his  way  (on),  kaempe  sig  (videre)  frem;  fought 
their  wild  way  kaempede  sig  frem  p.  deres  (*sin)  vilde 
Vej ;  wrestle  with  and  ~  down  [nedknuge,  bekaempe] 
her  grief;  _  out  udkaempe  [en  Duel  a  duel;  en  Strid 
a  quarrel},  fight  s  Kamp;  Strid  c;  Slagsmaal  n;  he 
had  yet  some  ~  left  in  him  der  var  endnu  Kraft  i  ham 
(t.  at  kaempe) ;  we  will  make  a  ~  for  it  vi  vil  slaaes; 
make  no  ~  of  it,  [ikke  kaempe]  but  surrender  at  once; 
show  -  saette  sig  til  (el.  yde)  Modvaerge.  fighter 
f'faita]  Kaemper;  Stridsmand;  Slagsbroder,  *ogs.  Slags- 
kjaempe,  Slaaskjaempe  c.  fighting  part  &  a  Kamp-; 
kampdygtig;  _  cock  Kamphane;  live  like  ~  cocks 
leve  overfledig  og  godt;  _  cove  p  Bokser  c;  -  lantern 


&  Batterilanterne,   Skytlanterne ;   _  man  Stridsmand; 
fig   Stridens   Mand;    six   _    men  of  a  frontier  clan: 

-  qualities    (ogs.    Skibs)    Kampegenskaber ;    _   spirit, 
is.  Kamplyst;   is.  dadlende:  Stridbarhed  c.    flghtist  F 
Slagsbroder,  *ogs.  Slagskjaempe,  Slaaskjaempe  c. 

figment  ['figment]  Opspind,  Paafund,  Digt,  Digt  n 
og  Lagn  c. 

insurability  [figjura'biliti]  Dannelighed  c.  flgurable 
['figjurablj  formbar,  dannelig.  figural  f'figjural]  .git 
Figur-,  fremstillet  i  (el.  bestaaende  af)  Figurer  eller 
Rids,  figurant  [fr.;  'figjurant]  Figurant  c.  figurante 
[fr.;  'figjurant,  figju'rant]  Figurantinde  c.  figurate 
['figjuret,  -e»t]  med  (el.  som  har)  en  bestemt  Figur 
el.  Form;  ^  uharmonisk;  _  numbers  figurerede  Tal. 
figuration  [figju're^en]  Formning,  Formgivning;  J"1  Fi- 
guration, Figurering,  Blanding  c  af  Harmonier  og  Dis- 
harmonier.  figurative  ['figjurativ]  symbolsk,  typisk; 
billedlig,  figurlig,  overfart;  billedrig;  the  Indian 
language  was  bold  and  -,  og  billedrigt.  figuratively 
ad  isaer:  figurlig,  overf0rt.  figure  ['figa;  'figja]  s  Figur, 
Form,  Skikkelse;  (Bronse-,  Danse-,  Legems-,  matematisk, 
Tale-)Figur;  ^  Gallionsfigur  [^headj;  Skikkelse;  Figur 
c,  Monster,  i  T0j;  mat  Tal;  Forbillede  n,  Type  c;  the 

-  eight  Tallet  otte;   et  Ottetal;   what's  the  ~?  P  hvad 
er  Prisen?  cut  a  ~  F  g0re  Figur,   spille  en  Rolle;   op- 
traede,  vise  sig;   cut  an  inglorious  (a  pitiful,  sorry)  ~ 
g0re    en   tarvelig    (ynkelig)    Figur,    spille    en   tarvelig 
(ynkelig)   Rolle;   give  himself  a  _  give   sig  Anseelse, 
give  sig  en  Air;    the  high  ~  [Pris]  she  gave  for  it;  she 
has   a  magnificent   ~,  en  praegtig   Figur;   she   looked 
such  a  ~  hun  saa  saa   forunderlig  ud;   make  a  ~,  se 
cut  a  ~!     she  agrees  with  me  in  wishing  that  you 
should  make  the  ~   [spille   den  Rolle]   you  ought  to 
make;  model  a  nude  _  arbejde  efter  n0gen  Model ;  the 
goods  were  sold  at  a  low  ~,  til  lav  Pris;    clever  in  ~s, 
i  Regning;    speak  in  -s,   i  Billeder,   billedlig;    this  is 
shown  in  Figs.  612  to  614,  vises  Figur  (Fig.)  612  til  614. 
figure  ['figa;  'figja]  vt  afbilde,  fremstille;   mat  beregne, 
(ud)regne;  figurere,  pryde;  (billedlig)  betegne;  forestille 
sig  [ogs.  ~  to  himself];    ~d,  is.  m0nstret,  M0nster-;    _d 
dimension  vedtegnet  Maal  n,  paa  Tegning;   -  out  or 
up  beregne,   (ud)regne;   any  one  who  wants  to  know 
what  it  is  may  ~  it  out  for  himself;  ~  out  costs,  losses, 
profits,     figure   vi  figurere,   spille  en  Rolle;   vise  sig; 
regne;  he  ~d  away  in  the  papers  F  n&n  stod  fremdeles 
i  Avisen;  ~  [spille  en  Rolle]  at  the  court  of  St.  Cloud, 
in  history;  „  at  a  problem  regne  (p.)  en  Opgave;  -  in 
[g0re  Chass6,  chassere],  right  and  left;  ~  off  [figurerej 
before  the  glass;  ~  on  [beregne,   anstille  sine  Bereg- 
ninger  over]  a  proposed  bargain;  after  the  camel  had 
done  figuring  on  [anstille  sine  Beregninger  over]  my 
coat  as  an  article  of  apparel,  he  began  to  contemplate 
it  as  an  article  of  diet;   — cutting   sp   Kunstl0b   n; 
-head  ^  Gallionsfigur  c;    F  Fysiognomi  n;   -man  sp 
Kunst(sk0jte)10ber  c;  —skating  sp  Kunst(sk0jte)10b  n; 
-stone  Billedsten,  Pagodit,  kinesisk  Fedtsten  c. 

fig-wort  ['figwa't]  Brunrod,  *Knubrod,  Lungerod  c: 
Scrophularia  nodosa. 

Fiji  ['flCOdgl1].    Se  Feejee! 

flky  ['faiki]  brydsom;  pertentlig;  a  _  work;  a  ~  body 
en  pertentlig  Person,  F  Pertentligp6r.  Se  fyke 

filaceous  [fi'le^as]  f  streuget,  traadet,  trevlet.  fila- 
ment ['filamant]  Fiber,  Streng,  Traad,  Trevl;  ^  St0v- 
traad  c;  Traadkors  n  [reticle];  ~s  ogs.  Fangtraade,  hos 
Gopler  &.c.  filamentous  [fila'mentas]  traadagtig;  (fin-) 
trevlet. 

fllander  [fi'landa]  vi.    Se  philander! 


[e>]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [aj. 


Ill 


344 


fin 


filar  ['faila]  Traad-.  fllaria  [fi'lfe-<»ria]  Traadorm  c. 
filature  ['filatjua,  -t/a]  Afhaspning;  Snelle  c  til  Afhasp- 
ning  (af  Silken,  fra  Coconen). 

filbert  ['filbat]  Hasselnod,  lambertsk  N0d  c;  cracked 
in  the  ~  F  smaatosset,  ogs.*  (en  Smule)  forrykt,  som 
bar  en  Skrue  10s. 

fllbo(w)  ['filbou?]  Ojebolt  c  med  Mutter.  Spons, 
Dictionary  of  Engineering  1874  1464. 

filch  [fil(tj/]  vt  F  knibe,  negle,  redde,  hugge,  ogs.* 
rapse,  *kvarte,  nugge,  nype,  reise  med.  filch  Rapse- 
tyveri;  fig  Tyveri,  Plagiat  n;  the  dictionary  is  nothing 
more  than  a  ~  from  earlier  works,  filcher  f'fil/a] 
Rapsetyv;  fig  Tyv,  Plagiar,  Plagiator  c.  filching  ['filjiq] 
is.  Smaatyverier,  Rapserier  pi. 

file  [fail]  egl.  Traad;  (overspunden)  Metaltraad; 
Raekke;  &  Rode;  Bundt,  Fascikel;  Raekke,  Samling,  is. 
af  Aviser;  Papirholder;  Rulle,  Liste  c;  rank  and  ~  ^ 
menige  (Stridsmaend)  pi ;  this  is  capable  of  proof,  as 
any  old  _  [Raekke,  Samling]  of  the  Times  will  show 
this  to  have  been  the  case;  face  to  the  right  by  ~s, 
rodevis;  move  in  Indian  (or  single)  ~  gaa  e  n  og  (el.  for) 
e  n ,  gaa  Gaasegang ;  put  on  _  opbevare,  gemme  (i 
Raekkef01ge,  i  en  vis  Orden),  gemme  paa,  fascikulere. 
file  vt  ordne  (is.  efter  Raekkef01gen),  fascikulere;  ind- 
laegge,  indsaette,  p.  sit  Sted,  is.  i  en  Dokumentsamling; 
laegge  til  Akterne,  *ogs.  aktere;  indgive,  om  Ans0g- 
ning  eller  Klage;  jur  dokumentere,  fremlsegge  (el.  ind- 
levere)  i  Retten,  irettelaegge ;  _  the  Times  opbevare 
(el.  gemme  p.)  Times;  ~  a  bill  indgive  Klage;  all  claims 
on  the  above  syndicate  must  be  ~d  [indie veres]  at  my 
office;  the  latter  had  entered  no  appearance,  nor  ~d 
[indgivet]  any  defence,  file  vi  gaa  (el.  marschere)  en 
og  e  n ;  marschere  rodevis ;  _  off  marschere  af  (en  og 
en,  eller  rodevis);  defilere.  file  s  Fil;  git  Lommetyv 
[pickpocket];  amr  Skureklud,  *ogs.  Skurefille  c;  a  deep  ~ 
git  en  hul  Broder,  en  udspekuleret  Karl,  file  v  file; 
-  down  affile;  he  makes  most  delicate  inlay  work  in 
black  and  white,  and  -s  out  to  the  fraction  of  a  hair; 
— closer  ^  amr  Befalingsreserve  c;  —cutter  Filhugger; 

dust  Filspaan  c; fire  Rodeild; leader  amr  ^ 

Flejrode  c. 

file  mot  ['filimat]  git  brungult,  morkegult,  feuillemorte 
n  [feuille-mortej. 

file] pall  ['failpe'l]  amr  Vadskeb0tte  c.  filer  ['faila] 
Filer  c. 

filial  ['filjal]  barnlig:  s0nlig,  datterlig.  flliate  ['fllie»t] 
v.  Se  affiliate!  filiation  [fili'ei/an]  Barneforhold  n; 
Udlaeggelse  c  som  (Barne)fader. 

filibeg  s,  se  filibeg! 

filibuster  ['filibASta]  Fribytter  c.  filibuster  vi  drive 
Fribytteri. 

filiform  ['failifa-9m]  traadformet.  filigrane  ['filigre'n] 
t  Se  filigree!  filigree  ['flligri]  Filegran  c  &  n;  -  glass 
Traadglas. 

filing  ['failirj]  Filing;  Filspaan  c,  isserijtf;  —pail 
amr  Vadskeb0tte  [file-pail]. 

fllipeen  [flli'pi  n]  Filippine  c  [philopina]. 

fill  [fll]  vt  fylde;  fylde,  plombere  [en  Tand  a  tooth]; 
fuldtegne  [en  Liste  a  list};  is.  bibl  msette  [en  saa  stor 
Maengde  so  great  a  multitude];  beklsede  [et  Embede 
an  office;  Tronen  the  throne]-,  bessette  [et  Embede  an 
office;  Bispessedet  the  episcopal  see];  indtage  [Forsaedet 
the  chair] ;  udfylde  [en  Vakance  a  vacancy] ;  udf0re 
[en  Bestilling  an  order] ;  they  did  eat  and  were  -ed, 
og  bleve  msette;  .  a  bed,  is.  belaegge  en  Seng;  beds 
-ed  isaer:  (Hospitals)  Belseg  n;  „  [udfylde]  his  place;  _ 
[fylde]  a  sail;  _  in  udfylde  [Mellemtiden  the  interval; 


Tiden  the  time;  en  Blanket  a  form] ;  the  fellowships 
are  not  ~ed  in  yet  Stipendierne  er  endnu  ikke  besatte; 
_  out  udfylde,  supplere.  Se  ~  in!  >  out  [sksenke  i] 
three  glasses;  _  up  fylde  op;  tilkaste  [en  Graft  a  ditch]. 
Se  -  in!  ~  up  water  &  fylde  Vand.  fill  vi  fyldes. 
Ogs.  om  Baad  &  om  Sejl;  brase  fuldt  [~  the  sails]; 
~  away  brase  fuldt  (efter  at  have  ligget  bi);  .  out 
blive  fyldig(ere).  fill  s  Msettelse,  F*  Maette  c;  a  - 
of  [Pibe]  tobacco;  drink  his  -  drikke  nok;  eat  his  _ 
spise  sig  mast,  F*  faa  Maal  og  Msette;  om  Dyr  *ogs. 
mage  sig;  when  all  had  gased  their  _,  seet  sig  msette, 
sect  nok;  I  had  my  _  of  [spiste  mig  meet  i  (*paa)] 
gooseberries;  look  his  _  se  sig  meet  p.  det;  gazing  on 
his  face,  as  though  she  could  never  look  her  ~;  has 
slept  his  ~  har  sovet  ud,  *er  udsovet;  take  one's  ~  tage 
(el.  nyde)  saameget  man  lyster,  forsyne  sig  af  Hjertens 
Lyst;  weep  my  ~  grsede  ud. 

flllagree  ['filagri].    Se  filigree! 

fille-de-joie  [fr.]  Glsedespige  c. 

filler  ['fila]  Fylder;  (Cigar)vikkel  c. 

fillet  ['filit]  Haarbaand,  Pandebaand;  Stykke  n  skaert 
K0d,  is.  M0rbrad;  arch  List(e)  c;  _  of  veal  Kalvekelle, 
*Kalvem0rbrad  c.  fillet  ['filit]  vt  pryde  med  Pande- 
baand; arch  liste.  filleting  ['filitirj]  Listevaerk  n, 
Lister  pi. 

flllibeg  ['Qlibeg]  sc  Fillibeg  c,  knaesid(t)  Plaed. 

filling  ['filiq]  is.  Fylding;  cone  Fylding;  ^  arch  Kalv 
c,  Paalaeg  n;  Plombe^  Plombering,  (Tand)fylding  c; 

wood-filling  bl.  a.  Vogiilak  c  &  n; up  bl.  a.  Besaet- 

telse  c;  the  _  of  his  post. 

fillip  ['filip]  v  knipse,  knepse.  fillip  ['filip]  Knips, 
Kneps  n,  *ogs.  Snuppert;  fig  Stimulans,  Vsekker  c. 

fillister  ['filista]  Falsh0vl  c.    Ogs.  -  plane. 

fill>up  ['fil'Ap]  Udfylding;  is.  Fyldekalk  c,  for  Aviser. 

filly  ['fili]  (Hoppe)fole  c,  Hoppef01  n,  p*  ogs.  Ung- 
maer;  F  vilter  Pige,  *ogs.  Viltring  c. 

film  [film]  Hinde;  (Spindelvaevs)  Traad;  Hinde  c, 
ved  Fotografering;  I've  torn  up  the  ~s.  film  vt  over- 
hinde,  overtraekke  (med  Hinde).  filmy  ['filmi]  hiudet; 
fin  som  Spindelvaev. 

Filomena  [filo'mi'na]  s;  St.  ~.  Saaledes  kalder  Long- 
fellow Florence  Nightingale. 

fllose  [fai'lous]  a  med  et  traadagtigt  Endefremspring. 
filoselle  ['filosel]  s  Filoselle  c,  Slags  Floretsilke. 

filter  ['filta]  s.  Se  philter!  filter  ['filta]  s  Filter  n; 
_  paper  Filtrerpapir.  filter  ['flits]  vt  filtrere;  vi  filtreres; 
fig  sive;  all  this  was  ~ed  [gik]  through  me  and  her  to 
the  writer;  the  faint  notes  of  a  piano  which  ~ed 
[sivede]  through  the  double  doors,  filtering  ['filtarin] 
Filtrering  c;  —bag  Filtrerpose;  is.  Spidspose,  ogs.* 
Tragtepose;  —paper  Filtrerpapir;  —stone  Filtrersten. 

filth  ['fil}>]  Smuds  n.    filthy  ['filpi]  smudsig. 

filtrate  ['filtre't]  vt  filtrere,  si  (*sile).  filtrate  s  filtre- 
ret  Vaedske  c.  filtration  [fil'tre'/an]  Filtrering  c. 

fllum  ['failam]  s  lat.  Traad  c;  _  aquce  Dybaalen,  i 
Aa  (*Elv);  rivers  belong  to  the  riparian  proprietors, 
opposite  proprietors  owning  ad  ~  aquce. 

flmble-famble  ['fimblfambl]  si  torn  Undskyldning, 
tomt  Paaskud. 

flmble-hemp  ['fimbl-hemp]  (Hanplanten  af)  Hamp  c: 
Cannabis  sativa. 

Fin  [fin]  se  Finn!  fin  [fin]  (Sv0mme)finne;  F  Haand, 
Naeve;  Arm  c.  Sml.  tip  vt!  a  wooden  ~  en  Traearm. 
fin  vt  opskaere,  om  Fisk. 

finable  ['fainabl]  som  medfarer  (el.  er  belagt  m.) 
Mulkt,  mulktabel.  final  ['fainal]  endelig;  fig  ogs.  af- 
g0reude;  jur  ogs.  iuappellabel ;  gr  udlydende ;  by  way 


[a-  i1  u-]  osv.  lango  som  i  lar,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


fin 


345 


fin 


of  a  ~  blow  som  et  sidste  St0d,  for  at  g0re  Ulykken 
fuldstsendig;  we  took  our  -  departure  vi  afrejste  ende- 
lig,  *ogs.  vi  rejste  for  godt;  „  examination,  is.  Afgangs- 
eksamen;  ~  judgment;  ~  object  Endemaal.  finale 
['finale]  J^  Finale  c.  finality  [fai'naliti]  Endelighed; 
Afslutning,  (endelig)  Afg0relse,  Ordning  c ;  Resultat  n; 
that  offer  is  a  ~,  er  endeligt ;  reach  a  ~  [komme  t.  et 
(endeligt)  Resultat]  in  a  negotiation;  I  view  the  ~ 
[Endelighed]  of  the  compromise  as  necessary  to  the 
peace;  for  the  sake  of  ~.  Kingsley,  Yeast  ch  VI: 
for  at  faa  en  Afslutning  derpaa,  for  at  komme  t.  et 
(endeligt)  Resultat;  Finality  John.  Saa  kaldtes  Earl 
Russell,  som  f0rst  hsevdede,  at  Reformbillen  i  1832  var 
endelig  [a  finality],  men  senere  fremkom  med  tre 
forskellige  andre.  finally  ['fainali]  ad  endelig,  til 
Slutning,  F  tilslut. 

finance  [fi'nans,  fai-]  s  undert.  Finanser  pi;  i  Smstgg. 
Finans-,  Budget- ;  ~s  Finanser  ;  _  proposal  is.  Budget- 
forslag;  minister  of  ~  Finansminister  [i  Engl.  chan- 
cellor of  the  exchequer],  finance  [fi'nans,  fai-]  vt  be- 
styre  finansielt;  forsyne  (el.  st0tte)  med  Penge,  skaffe 
Penge  til,  *ogs.  finansiere.  finance  vi  lede  Finans- 
operationer,  have  den  finansielle  Ledelse.  Tit  dadlende. 
financeer,  vi.  Se  financier!  financial  [fi'nanjal]  fiuan- 
siel,  Finans-;  _  year  Finansaar  n,  Budgettermin  c. 
financially  ad  finansielt,  *ogs.  i  Pengeveien.  financier 
"fi'nansia,  finan'sia]  Finansmand  c.  financier  [finan'sia] 
vi  lede  Finansoperatiouer ;  be  constantly  -ing,  ofte: 
leve  p.  Laan.  financing  Finansoperationer  pi;  finansiel 
St0tte  c;  generally  the  conversation  turned  on  various 
projects  of  ambitious  ~. 

finary  ['fainari]  \  Friskherd  c  [finery]. 

finback  f'finbak]  Finhval  c:  Balcenoptera. 

finch  [fin/]  ^  Finke  c:  Fringilla. 

find  [faind]  vt  finde;  genfinde;  skaffe  [ham  Ar- 
bejde,  nt  at  bestille  him  business,  work;  Proviant  t. 
en  Hser  food  for  an  army};  holde,  forsyne  [med 
Klaeder  in  clothing] ;  skaffe  tilveje,  opdrive  [Pengeue 
the  money] ;  jur  afgive  [en  Kendelse  a  verdict] ;  be 
found  findes,  i  flere  Tilff;  komme  Ejermanden  i  Hsende, 
*komme  tilrette,  om  tabt  eller  stjaalet  Genstand;  in 
Germany  there  is  found  [findes]  Hendschel's  Telegraph, 
a  replica  of  our  Bradshaw;  well  found,  is.  vel  ud- 
rustet;  ~ing  that . . .  ogs.  da  man  finder  (.  .  .  fandt,  har 
fundet),  at  .  .  . ;  did  you  always  -  this  succeed  yourself? 
har  De  selv  altid  fundet,  (at)  dette  var  heldigt?  wages 
£  14,  and  all  found,  og  alting  frit,  is.  ^  ogs.  og  fri 
Station ;  _  a  true  bill  of  indictment  autage  en  Klage 
(som  velgrundet),  dekretere  Til  tale;  the  ship  will  have 
to  ~  [udrede]  the  expenses;  goods  found  fundne  Sager 
pi,  Hittegods  n;  -  horses  skaffe  Heste,  laegge  Heste  til; 
_  a  loss  \  &  joe  lide  (el.  have)  et  Tab  [make  a  loss]; 
I  would  have  found  you  [skaffet  dig,  forsynet  dig  m.] 
the  money  you  required;  _  a  substitute  stille  en  Hand 
(.  . .  en  Vikar  &c)  for  sig;  perhaps  I  may  be  able  to  _ 
[skaffe]  you  them  in  Ostia;  he  was  found  [ogs.  kendtes] 
guilty;  the  court  of  inquiry  found  the  officer  of  the 
watch  to  blame,  tilskrev  den  vagthavende  Officer 
Skylden,  kendte  den  vagthavende  Officer  skyldig;  _ 
again  genfinde;  genvinde;  Elly ,  who  had  found  her 
good  spirits  again,  genvundet  sit  fgode)  Hum0r;  _  out 
finde,  *ogs.  finde  frem,  finde  fat  i;  ops0ge;  udfinde; 
komme  efter,  opdage,  p  komme  under  Fund  (el.  Vejr) 
med;  gennemskue;  winter  ~s  out  what  summer  lays 
up  Vinteren  0der,  hvad  Sommeren  f0der,  Somrneren 
nserer,  Vinteren  taerer ;  well,  I  can  _  out  for  you 
ja,  jeg  kan  (jo)  unders0ge  det  f.  Dem,  skaffe  Dem 


Underretning  (derom);  the  designs  of  His  providence 
are  past  -ing  out,  er  uudgrundelige.  find,  v.  reft: 
~  himself  befinde  sig;  holde  sig  [m.  Skot0j  in  shoe- 
leather];  wages  £  14  and  ~  himself,  is.  paa  egen  Kost; 
goats  will  -  themselves  [s0rger  f.  sig  selv]  in  the  forest 
all  the  year  round;  how  do  you  ~  yourself?  til  en  Syg  & 
joe-,  hvorledes  befinder  De  Dem?  find  vi  finde  for  godt, 
synes;  jur  kende-[i  Citantens  Fav0r  for  the  plaintiff]; 
let  the  rest  of  the  world  speak  as  they  ~!  the  jury  ~ 
against  him  Juryens  Kendelse  gaar  ham  irnocl.  find 
s  F  Fund;  Findested  n;  make  a  good  -.  flndable 
['faindabl]  findelig,  (til)  at  finde.  finder  ['fainda] 
Finder ;  opt  S0ger  c.  finding  Fund  n ;  Opdagelse ;  jur 
Kendelse  c;  Sk0n  n;  amr  Skomager-Rekvisiter  pi, 
-Vaerkt0j  n;  according  to  the  -  of  the  court  (men) 
efter  Rettens  Kendelse  (efter  Maendenes  Sk0n,  eftersom 

Msendene  sk0nner); list   Findekatalog  c    (udeu  An- 

givelse  af  Bogens  Aarstal,  Format,  Indhold  <fcc); store 

Magasin  n  for  Skomagerartikler  [grindery  store]. 
Pindlater  ['findleHe,  -lata]  s.  Findlay  ['findlei]  s. 
flndy  ['flndi]  t  fuld,  tung,  dr0j;  a  cold  May  and  a 
windy  Make  barns  fat  and  -  Maj  Kulde  g0r  Bondens 
Lader  fulde. 

fine  [fain]  a  fin;  smuk;  vel  udviklet,  stor,  F  stout; 
if  it  was  -,  is.  naar  det  var  godt  (el.  smukt)  Vejr; 
through  frost  and  -  F  i  Kulde  og  godt  Vejr;  the  _ 
[sk0nne]  arts;  he  has  a  ~  beard,  smukt  Skseg,  F*  n&n 
er  god  i  Skjeg;  ~  day  Godtvejrsdag,  ogs.*  Solskinsdag, 
Godvejrsdag,  prov*  Smegedag;  the  day  was  ~  det  var 
godt  Vejr;  her  ear  was  ~  [fint,  skarpt]  enough  to  catch 
the  sound;  a  few  foibles,  such  as  her  love  of  -  [fine] 
people;  ~  speaking  sirligt  Sprog,  *ogs.  Knoteri  n;  - 
weather  godt  (F  fint)  Vejr,  F*  ogs.  Penveir;  ~  writing 
Stilisteri  n.  fine  ad  fiut;  draw  it  ~  tage  det  fmeget) 
fint,  g0re  fine  Distinktioner.  fine  [fain]  s  jur  Iiidfcest- 
ningsafgift,  Indfsestningssum1;  Bod,  Mulkt,  Kendelse  c; 
in  -  endelig,  sluttelig.  fine  vt  afklare  [Vin  wine  — 
clarify];  afdrive  [Metaller  metals];  friske;  rense;  forfine; 
jur  mulktere,  id0mme  en  Bod,  *ogs.  d0mme  i  B0der;  he 
was  heavily  ~d,  id0mtes  (F  fik)  en  h0j  Mulkt;  you 
will  be  -d  (in  the  sum  of)  forty  shillings  du  faar 
40  Shillings  Mulkt;  because  I  have  not  squeezed  money 
from  the  tenants,  by  fining  down  [nedssette]  rents; 
he  was  ~d  in  the  full  penalty,  id0mtes  hajeste  Mulkt. 
fine  vi  afklares,  klare  sig;  blive  finere;  tyndes;  smelte 
(hen),  svinde  (hen,  bort);  when  you  see'em  (great 
stones)  thick  and  blunt  tewwards  one  point  of  the 
compass,  and  ~d  away  thin  [tyndede]  tewwards  the 
opposite  point.  Christmas  Stories  ch  III  149  T;  the 
fog  -d  away  [svandt  bort]  to  the  windward;  the  ale 
hadn't  had  time  to  _  down,  t.  at  afklares;  -draw  vt 
finstoppe,  rentrere;  ~n  [haarfine,  subtile]  speculations. 
fliieer  [fi'nia]  vi  tiltvinge  sig  Kredit,  v.  at  lade  gore  f. 
andre  uanvendelige  Sager  og  true  m.  at  lade  vedkom- 
mende  beholde  dem,  hvis  .  .  .  fine-grained  ['fain'greiud] 
finkornet,  af  fin  Tekstur;  finluvet.  finely  ['faiuli]  ad 
fint;  smukt.  fine-meshed  finmasket.  fineness  ['fainnes] 
Finhed;  (Metals)  Finholdighed,  ogs.*  L0dighed,  *ogs. 

1  fine  and  recovery.  Boswell's  Life  of  Johnson 
XXVIII  Note.  Fine  var  i  engelsk  Ret  et  mindeligt 
Forlig  med  Rettens  Samtykke,  hvorved  Jord  tilkendtes 
en  af  Prsetendenterne,  og  hvorved  alle  Praeteudenter 
udelukkedes,  som  ikke  gjorde  deres  (*sit)  Krav  greldende 
indeu  en  kort  Frist.  Fines  and  recoveries  afskaffedes 
ved  3  og  4  William  IV  ch  74,  der  anviser  simplere 
Metoder  til  at  sikre  sig  Landbesiddelse  m.  v. 


hate;  [ou]  co;  [al]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [b]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  nied  [a]. 


fin 


346 


fir 


Fingehalt  c;  the  powdered  product  is  delivered  in 
several  grades  of  ~,  i  flere  Finheder;  of  any  degree  of 
_  i  alle  Finheder;  is  first  crushed  to  about  the  _  of 
sand,  finery  ['fainari]  Pynt,  p  Stas;  met  Friskherd  c 
[finaryj.  flnefspoken  som  udtrykker  sig  godt,  beleven, 
som  ved  at  belaegge  sine  Ord;  ..spun  finspundet,  ud- 
trukket  til  en  fin  Traad,  t.  fine  Traade;  fig  (haar)fiu, 
subtil,  finesse  [fi'nes]  s  Kunstgreo  n;  Kunstgreb  pi; 
game  of  _,  omtr.  Tankespil.  F.  Marryat,  Driven  to 
Bay  I  80  T.  finesse  [fi'nes]  vi  bruge  Kunstgreb  (el. 
Kceb),  g0re  Kunster,  manovrere  fint;  i  Kortspil:  lure, 
ogs.*  maske,  p*  mosse.  finesse  vt:  _  the  knave  knibe 
p.  Knaegten.  finessing  s  (fin)  Man0vreriug  c,  fine 
Man0vrer  pi;  i  Kortspil:  Maske  c. 

Finet  f'finet]  s. 

finga  ['finga]  ^  (bengalsk)  Kongekrage,  Finga  c: 
Dicrourus  macrocercus. 

Fingal  ['firjgal,  fin'ga'l]  Fingal,  en  gaelisk  Kelt,  ^Em- 
net  f.  et  Digt  af  Macpherson.  Jvf  Bran!  ~'s  Cave 
Fingal(s)hulen,  en  Basalthule  p.  Stafla,  bl.  Hebriderne. 

finger  ['finga]  s  Finger;  Fingersbred;  Fingerfaerdighed 
c ;  a  _  of  bread,  i  Baruespr.  en  Skive  Bred ;  a  good  ~ 
£  Fingerfserdighed  c;  -s  and  toes  agr  K10vning  c 
i  flere  Grene  [anbury];  Js  end  Fingerende,  ogs.* 
Fingerspids,  P*  Fingertup  c;  have  it  at  his  ~s'  ends 
kunne  det  p.  sine  Fingre;  meanwhile,  your  ~  on  your 
lip!  imidlertid  Tand  f.  Tunge!  have  a  ~  in  it,  in  the 
pie  have  en  Finger  med  i  Spillet;  between  his  ~  and 
thumb  mellem  Tommel-  og  Pegefinger;  /  cannot,  at 
this  moment,  lay  my  _  on  [finde,  (bestemt)  paapege] 
the  passage;  so  much  as  to  lay  (the  weight  of)  his  ~ 
on  me  saameget  som  r0re  mig  m.  en  Finger;  they  will 
not  lift  a  (or  move  a  single,  put  out  their  little)  ~  to 
prevent  it,  r0re  en  Finger  for  at .  .  . ;  without  putting 
a  ~  to  them  uden  at  tage  sin  Haand  i  dem;  she  can 
turn  (or  twist,  wrap)  him  round  her  ~,  tvinde  (el. 
vikle)  ham  om  Fiugeren,  krsenge  (*vra3nge)  ham  ud  og 
ind  som  en  Handske.  finger  vt  have  mellem  Fingrene, 
*ogs.  haandf0re;  fingre  ved,  fingerere  paa;  lege  med; 
p  knibe,  negle,  redde,  hugge,  ogs.*  rapse,  *kvarte, 
nugge,  nype,  rejse  med  [filch] ;  I  swore  in  my  heart 
that  they  should  never  _  [faa  Fingre  i]  the  gold  by  my 
help;  so  apt  to  ~  things  en  Pilfinger,  *klaafingret. 
finger  vi  is.  £  bruge  Fingrene;  Aboard  £  Gribebraet. 
flngerer  f'firjgara]  is.  Pilfinger,  *Klaafinger  c.  finger- 
glass  Skyllebolle,  Skylleskaal  c;  _es  and  doilies. 
fingering  ['firjgarirj]  Behandling  (el.  Ber0ring)  med 
Fingrene,  Fingren,  *ogs.  Haandf0ring;  £  Fingersaet- 
ning;  J^  god  Fingersaetning  c;  Hsel-  og  Stoppegarn  n. 
flnger|post  Afviser,  Afviserstolpe,  Vejviser  c;  —rug 
(imiteret)  tyrkisk  Taeppe  n;  —stall  Tommellseder  n, 
Fingerhytte  (ogs.*  Fingerhaette)  c; tip, top  Finger- 
spids, *ogs.  Fingertup  c. 

flnial  ['finjal]  arch  Korsblomst,  Mariesko  c,  L0v- 
prydelse  p.  Spidsen  af  en  gotisk  Gavl ;  and  the  mystic 
triple  umbrella  forming  a  kind  of  ~  over  its  [the 
idol's]  head.  Anstey,  A  Fatten  Idol  14.  finical  ['finikl] 
pillen,  pertentlig.  finicality  [fini'kaliti]  Pillenhed, 
Pertentlighed  c.  finicking  ['finikin]  a.  Se  finical!  Som 
s  =  finnikin.  flnik  ['finik]  si  lapset,  naragtig;  pillen, 
pertentlig;  s  pedantisk  Nar  c.  finikin  ['finikin]  a  &  s. 
Se  finicking  &  finik! 

fining  f'fainin]  bl.  a.  Mulktering;  Klaring;  Afklaring 
[clarification];  Afdrivning;  Friskning;  Rensning  c;  Klare- 
middel  n ;  Kul0r  c,  til  Kaffe,  Ac ;  _  hearth  Friskherd 
[finery]. 

finis    ['fainis]   lat.    Ende   c;    if  there  had  been  the 


customary  -  to  [Ende  (el.  Slutning)  paa]  this  young 
romance  .  . . 

finish  ['fini/]  vt  ende,  slutte;  0delaegge,  P  g0re  det 
af  med ;  laegge  den  sidste  Haand  paa,  afpudse ;  appre- 
tere  [T0j  cloth];  aftrsekke  [et  Ur  a  watch] ;  pudse  [en 
Vaeg  a  wall];  Isese  ud,  udlsese;  skrive  faerdig;  udskrive 
[en  Bog  a  book].  Jvf  finished!  be  ~ed  ogs.  blive  faerdig; 
having  _ed  his  beer,  drukket  (el.  fortaeret)  sit  01;  the 
chapter  is  ,ed,  ogs.  Kapitlet  er  ude  ( p  slut);  the  coffin 
was  ~ed  [afpudset]  as  well  as  the  nature  of  the 
material  permitted ;  „  [fuldende,  afslutte]  her  educa- 
tion; ~  his  glass,  abs  drikke  ud;  I  have  ~ed  [ogs.  jeg  er 
faerdig  m.]  my  letter;  my  pipe  is  ~ed,  er  r0get  ud, 
*er  udr0gt;  when  I  have  ~ed  school  naar  jeg  er 
faerdig  m.  Skolen;  -what  you  are  eating!  bl.  a. 
spis  af  Munden  !  _  up.  Et  forstserket  finish ;  ~  up  the 
picture,  ogs.  give  Billedet  dets  Fuldendelse.  finish  vi 
ende  [med  with] ;  we  shall  not  have  ~ed  this  evening, 
ogs.  det  naar  vi  ikke  iaften;  have  (p  be)  ~ed  with 
vsere  faerdig  med;  blive  fserdig  med.  finish  s  Slut- 
ning; afsluttende  (el.  sidste)  Haand  (lagt  p.  et  Arbejde); 
Afpudsning;  Puds,  is.  paa  Mur;  theat  &c  Slutningsscene; 
sp  Slutningskamp  c;  sp  ogs.  Opl0b,  Indl0b;  si  Slukefter 
n,  ogs.*  Natkafe  c.  Jvf  level!  this  was  a  dreary  _  to 
[Afslutning  paa]  a  most  unpleasant  week;  they  soon 
made  a  ~  of  it  de  fik  snart  Ende  (P  Slut)  p.  det; 
millstones  of  good  _  vel  forarbejdede  M011estene. 
finished  ['finijt]  a  fuldendt;  soigneret;  a  ~  [fuldendt] 
gentleman,  finishing  ['fini/in];  a  _  establishment  en 
h0jere  Dannelsesanstalt;  put  the  ~  hand  to  the  business 
Isegge  den  sidste  Haand  p.  Sagen;  _  roll  Straekvalse; 
_  stroke  Naadest0d.  Se  -  touches!  the  „  touches  are 
put  to  it  der  Isegges  den  sidste  (afsluttende)  Haand 
derpaa,  det  faar  den  sidste  Afpudsning.  finite  ['fainaitj 
endelig. 

Fiulaison  ['finlisan]  s. 

Finland  ['finland]  Finland.  Finlander  ['finlanda] 
Finne  c.  Finlandish  ['finlandi/j  finsk.  Finn  [fin] 
Finne  c 

flnner  ['fina]  Finhval  c:  Balcenoptera. 

flunie  ['fini]  sc  Laks  c  under  et  Aar.  Se  ogs.  finnip! 

flnnikin  ['finikin]  Tumler,  *ogs.  Tummelt  c :  Columba 
gyratrix.  flnnikin  ['finikin]  a.  Se  finikin! 

finnip  ['finip]  si  Fempundsnote  c. 

Finnish  ['finij]  finsk. 

finny  ['fini]  finnet;  the  ~  tribe  0:  Fiskene. 

fines  ['fi-nous]  pi  mere  sekunda  Merinould  c. 

flnscale  ['finske1!]  jf  Asp,  Blaaspol(e)  c:  Cyprinits 
aspius.  fin  toed  ['fintoud]  med  Sv0mmef0dder. 

fiord  [fja-^d]  Fjord  c,  i  Norge. 

flp  [fip]  amr  Fempenny  c  [fippenny  bit].  flp(p)ence 
f'fipans]  p  fern  Pence.  flp(p)enny  ['fipani]  P  =  five- 
penny;  a  ~  bit  et  Fempennystykke;  a  _,  si  i  Australien: 
Foldekniv  c. 

fir  [fo-]  ^  Naaletrae,  *ogs.  Bartrse  n:  Conifer,  Pinus; 
Gran:  P.  abies  [white  ~];  Fyr,  *Fure,  Furu,  prov  Tall, 
Toll  c:  P.  silvestris  [red  (or  Riga)  _;i;  -.apple, 
—cone  Kogle,  *Kongle  c. 

fire  [faia]  s  lid,  P&  p  Varme;  Ildl0s,  Ildebrand, 
Brand,  p  Varmel0s;  ^  &  fig  lid;  Brand,  Braending  c, 
Baal ;  Baal  n,  *ogs.  Nying  c  /_  lit  in  the  open].  Jvf 
s  flood!  more  _  in  the  bedstraw,  figurlig:  der  er  endnu 
mere  (ondt)  i  Gaere;  there  was  a  ~  in  the  grate  der 
var  lagt  i  Kaminen;  there  were  36  different  ~s  det 

1  Blandt  T0mmerhandlere  p  white  som  s  =  Gran, 
og  red  som  s  =  Fyr,  *Fure. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel    fool;  ['baj  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


fir 


347 


fir 


brsendte  p.  36  forskellige  Steder;  carry  ~  and  sword 
through  the  country  haerge  (ogs.*  haerje)  Landet  m. 
lid  og  Svaerd;  the  curtain  caught  (or  took)  ~  Gardinet 
kom  i  Brand,  der  gik  (*ogs.  det  tog)  lid  i  Gardinet,  F* 
Gardinet  tog  Fyr;  draw  the  -s  &  traekke  Fyrene  ud, 
*rage  ud  Fyrene ;  give  _  give  lid,  fyre  f ;  kommandere 
Fyr;  I  gave  _  and  went  to  bag  the  spoil.  Tit-Bits 
1893  310  i  (oversat  fra  tysk) ;  light  (or  make)  a  ~  gere 
lid  paa,  *g0re  op  (en)  lid  el.  Varme;  taende  et  Baal, 
*ogs.  g0re  op  en  Nying;  Isegge  i  Kaminen,  i  (Kakkel-) 
ovnen,  &c;  set  ~  to  stikke  i  Brand,  F  ssette  Fyr  paa; 
the  house  was  set  -  to,  ogs.  Ilden  var  paasat;  enclose 
between  two  ~s  bringe  i  en  dobbelt  lid;  die  by  ~,  is. 
d0  p.  Baalet,  blive  braendt;  throw  into  (or  fling  on) 
the  _  kaste  p.  Ilden  (F*  paa  Varmen),  braende  op; 
smell  of  ~  braendt  Lugt,  Brandlugt ;  on  ~  (som  staar) 
i  Brand ;  his  cheeks  on  ~  med  g!0dende  Kinder ;  a 
house  on  ~,  ogs.  et  braendende  Hus;  like  a  house  on  ~ 
fig  som  Kaep  (el.  Tapper,  *som  Kjepper,  som  Tapper) 
i  Hjul;  the  kettle  was  on  the  _  Kedelen  (.  .  .  Gryden) 
var  sat  over ;  get  dinner  on  the  ~  faa  Maden  (hsengt, 
sat)  over;  set  on  ~,  se  set  -  to!  set  men's  minds  on  ~ 
saette  Sindene  i  Brand;  a  martyr  is  led  to  the  ~,  til 
Baalet;  put  it  to  the  -  ssette  den  over  Ilden;  be  under 
-  >&  V8ere  i  Ilden;  we  shall  soon  be  able  to  do  without 
-s  altogether  vi  beh0ver  snart  ikke  at  laegge  i  Ovnen. 
flre  [faia]  vt  taende,  antsende;  stikke  i  Brand,  ssette  lid 
(F  Fyr,  Varme)  paa;  fig  opflamme,  opildne,  ildne, 
mindre  staerkt:)  *belive;  vet  &  om  Tegl  &c  braende; 
stege;  stege,  svide  [scorch];  -  (up)  the  boiler  laegge 
under  Kedelen;  _  a  gun  afskyde  et  Gevser  &c;  10sne 
Skud  (med  et  Gevser  &c);  a  gun  (or  shot)  was  ~d, 
ogs.  der  faldt  (el.  gik,  F  *  ogs.  der  smaldt)  et  Skud;  it  ~d 
his  imagination,  ogs.  det  begejstrede  ham;  _  a  shot 
affyre  (el.  afgive)  et  Skud;  10sne  Skud;  be  ~d  with, 
ogs.  g!0de  af .  .  .  flre  vi  taende,  komme  i  Brand;  fig 
blusse  op;  art  fyre,  skyde  [paa  at,  into,  on],  F  braende 
paa;  _  away!  F  begynd!;  videre!;  bliv  vedl;  is. 
talvaek!  ,  away ;  Flanagan!  Siges  t.  en  Praler ;  - 
up,  figurlig  is.  blive  varrn;  komme  i  Harnisk  [over  at], 

komme  i  Fyr  og   Flamme; alarm    Brandalarm    c; 

Signalapparat  n; annihilator  Ekstinkt0r  c; arms 

lid-,  Skud-,  Skydevaaben;  — arrow  Brandpil;  -ball 
Brandkugle;  Ildkugle  c;  -bill  J,  Brandrulle  c;  -board 
Kaminbraet;  —boot  [-birt],  _-bote  [-bout]  jur  agr 
Braende  n  (*Ved  c)  til  Husbehov;  -box  Taendstik-Stativ 
n,  -jEske,  *Fyrstikopsats  c  [Dick.,  Cricket];  dmp  Ildsted 
n;  -brand  Brand  c,  braendeude  Trsestykke  n  &c;  fig 
Brandfakkel,  besvaerlig  Hand  c;  Lord  -,  et  Ogenavn 
p.  Lord  Palmerston  i  bans  Ungdom,  som  ban  senere 
kaldtes  Old  Pam;  -brick  ildfast  (Mur)sten;  -brigade 

Brandkorps,  Brandvaesen  n;  -brush  Kaminkost; bucket 

Brandspand;   -cock  Brandhane,  *Brandkran; cracker 

kinesisk  Pistol,  (lille,  *liden,  is.  r0d)  Raket  c;  -damp(s) 
Sumpgas,  skadelig  Grubeluft  c,  braendbare  Luf tarter 

pi,    Stank    c    [choke-damp,    blowers]; department 

amr  Brandvaesen  n;  it  was  extinguished  by  the  ~, 
which  was  on  hand  fifteen  minutes  after;  the  _ 
arrived;  chief  of  the  _  Branddirekt0r  c ;  -dog  Brand- 
rytter,  Jaernbuk  c;  -drake  Ilddrage  c  t;  (Ild)meteor  n\ 
— eater  Ildaeder;  Slagsbroder;  arrig  Person,  *Sinnetagg, 

Hidsigtagg  c; engine  Brandspr0jte; escape  (Brand-) 

redningsapparat  n;  is.  Brandstige,  N0dtrappe  c;  -naught 
[-fla-t]  sc  Lyn  n;  left  the  castle  like  a  -.  The  Antiq. 
XXXIII  320  T;  -fly  Ildflue:  Pyrophorus;  -guard 
Kamingitter  n;  -gun  Brandkanon  c;  Brandskud  n; 
-hook  Brandhage;  — hydrant  Brandstaender;  — insurance 


Brandforsikring ;  _  patrol.  Se  fire-patrol!  — irons  lid 
t0j  n;  -lock  Flinteb0sse  c;  .maker  Fyrb0der  c;  .man 
Brandmand,  Brandkonstabel  c,  *ogs.  Brandmandskab 
n;  Fyrb0der  c  [stoker];  the  celebrated  ~'s  dog.  Dickens' 
Sk,  156  T.  Den  bed  Bob.  Reddede  mange  B0rn  v. 
forskellige  Ildebfande.  Et  Digt  skreves  t.  dens  ^Ere; 
_  waterman  S0spr0jtemaud;  -master  Overfyrvaerker  c; 
-new  flunkende  (el.  splinter,  *ogs.  spilder,  spildrende) 
ny;  — office  (Brand)assurancekontor ;  -pan  Fyrfad  w; 
art  Pande  c;  -patrol  (privat,  af  Assuranceselskaber 
oprettet)  Redningskorps  n;  -place  Ildsted;  -plug  Brand- 

ventil,  Brandhane  (*-kran)  c; pole?  Fyrstav  c1; 

-proof  brandsikker,  ild-fast,  -sikker;  -proofing  Ildfast- 
g0relse  c;  Materialier  pi  til  Ildfastg0relse.  flrer  An- 
taeuder;  Brandstifter,  Ildspaassetter  c.  flre|raising 
Brandstiftelse,  Ildspaasaettelse  c;  — resisting  brandfri, 
ild-fast,  -sikker,  -bestandig ;  —  risk(s)  Brandfare  c,  lids- 
Fare  c,  -Farlighed  c;  -screen  Kaminskserm;  4>Ildskaerm, 
v.  Magasin;  -set  Ildt0j  n;  -ship  Brander;  git  Sk0ge  c; 
-side  (huslig,  hjemlig)  Arne,  (Kakkel)ovnskrog  c;  at  (or 
by)  the  ~  i  Kakkelovnskrogen,  v.  den  huslige  Arne,  *ogs. 
rundt  Kakkelovnen;  -station  Brand-Post,  -Station,  -Vagt 

c;  — steel  Fyrstaal,  *ogs.  Ildjern  n\ stick  taendt  Stikke, 

Brand;  Fyrstikke  c,  Stikke  t.  at  taende  v.  Gnidning  mod 
en  anden  eller  v.  Boring;  — test  (Oljes  &c)  Antaendelses- 

temperatur  c  [flashing-point};  — water  Ildvand; wood 

Splitved;  — work  Fyrvaerkeri  n\  a,  _  display,  a  display 
of  ~s  (Afbraendingen  af)  et  Fyrvaerkeri;  — worker  Fyr- 

vaerker  c; worship  Ildtilbedelse ; worshiper  Ildtil- 

beder.  firing  ['faiarirjj  bl.  a.  (An)t83nding;  Afskydning,  Af- 
fyring,  Skudl0sning;  Skydning;  vet  &c  Braending;  Ild- 
ning,  Ilaegning.  Fyring  c;  Braendsel,  *ogs.  Braendefang 
n;  was  supposed  to  have  been  burnt  in  the  „  of  Arnwood, 

v.  Arnwoods  Brand;  — battery  Affyringsbatteri; charge 

Taendladning ;  — iron  Braendejsern ; party  ^  Ekseku- 

tions-Kommando,  -Peloton  c;  — point  Skydebane  c. 

firkin  ['fa-kin]  (Halv)anker  w,  ca.  40  Liter;  (Sm0r)- 
spand  c  (*n),  Fjerding,  Kvartel  c,  ca.  25»/a  Kg. 

firm  [fa'm]  fast,  ogs.  fig;  oats  ~,  i  Markedsber;  _  and 
fast  friends  svorne  Venner ;  but  the  fisherman  was  -, 
blev  v.  sit;  many  who  are  now  ~  in  reputation,  hvis 
Ry  nu  er  befaestet;  her  will  held  -,  var  fast;  he  held 
~  to  [holdt  fast  ved,  fastholdt]  his  intention  of  going 
to  London ;  I  held  out  ~  to  my  opinion ;  the  soldiers 
dropped  the  points  of  their  lances  and  stood  [var]  _. 
flrm  vi  blive  fast;  it  is  allowed  to  stand  till  it  sets  or 
_s.  flrm  s  Firma  n.  firmament  ['fa'memant]  Firma- 
ment n.  flrmamental  [fa'ma'mental]  Firmamentets-, 
Himmel-.  firmly  ['fe'mli]'  ad  fast;  _  believe  fuldt  og 
fast  tro.  firmness  Fasthed  c.  firm-set  fast  lukket, 
sammenpresset;  with  a  smile  on  his  ~  lips. 

first  [fa-st]  a  f0rst;  she  was  the  _  to  speak  or  who 
spoke,  den  f0rste  som  talte;  the  first . . .,  the  second  or 
last  den  f0rst(nsevnt)e  .  .  . ,  den  sidst(naevnt)e ;  his  _ 
care  det  f0rste  han  s0rgede  for;  chapter  the  _  f0rste 
Kapitel;  travel  ~  class,  p.  f0rste  Klasse;  a  _  cZass 
[f0rsterangs]  hotel;  a  ~  cousin  k0delig  Faetter;  _  name 
(is.  bl.  J0der)  Fornavn;  _  night,  isaer:  F0rsteopf0relse, 
Premiere  c;  at  -  setting  out  v.  (selve)  Begyndelsen  af 
sin  Rejse ;  the  laying  of  the  ~  stone  of  Nedlaeggelse(n) 
af  Grundstenen  til;  _  strike  or  stroke  sp  Udslag;  the  ~ 
thing,  is.  det  farste;  the  letter  should  be  written  the  ~ 
thing  allerf0rst  b0r  Brevet  skrives;  go  to  this  woman's 
(the)  ~  thing  tomorrow  morning !  straks  imorgen  tidlig ! 

1  ...  som  indehavde  en  Ladning  Fyrstaver  fra 
Finland.  N.  Morgenbl.  1892  450. 


[e«]  hate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  fo]  siw^j  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


fir 


348 


fis 


if  I  do,  I  am  liable  to  be  hanged  on  the  _  [det  forste 
det  bedste]  tree;  at  .  forst,  i  Begyndelsen;  for  det 
ferste;  forelobig;  fra  forst  af;  at  _  [for  det  farste]  at  all 
events  they  would  go  in  a  contrary  direction;  at  ~  [bl. 
a.  forelobig]  Maggie  was  alone  in  the  room;  why 
didn't  you  say  so,  speak  more  plainly  at  -?  straks, 
m.  det  sainme?;  they  might  as  well  do  it  at  .,  straks, 
f0rst  som  sidst;  from  the  ~  fra  forst  af,  fra  f0rste  Fserd, 
p*  fra  Fersten  af;  from  the  ~  to  the  last  fra  f0rst  t. 
sidst.  first  ad  forst1;  f0rst,  forinden;  for  det  f0rste, 
P*  ogs.  for  det  ene;  far,  hellere  [rather,  sooner]; 
first . .  .  secondly  for  det  f0rste  (P*  ene),  for  det  andet; 
more  than  ten  thousand  human  beings,  ~  and  last 
[Alt  i  alt],  were  murdered;  you  may  as  well  know  it 
_  as  last,  faa  det  at  vide  f0rst  som  sidst;  _  or  last 
tidligere  eller  senere;  it'll  be  long  -  det  bliver  laenge 
til  det  (*ogs.  det  bliver  laenge  til),  dermed  bar  det 
lange  Udsigter;  it  may  be  years  ~  der  kan  gaa  (flere, 
mange)  Aar,  inden  det  sker;  _  come,  ~  served  den 
som  kommer  forst  t.  M011en,  faar  f0rst  niale(t);  I'll  see 
you  hanged  -/  Fanden  (el.  Pokker)  heller!  I'll  leave  ~ 
for  gaar  jeg;  he  would  starve  _,  for  (el.  heller)  suite. 
first  s  £  farste  Stemme,  Overstemme;  Iste  Karakter; 
Iste  Prsemie  c;  the  First  J>  Naestkommanderende  c 
/«,  lieutnant] ;  the  ~  of  exchange  Prirnavekselen; 

bom  forstefodt; comer  forst  Ankommende  c;  the  „, 

ogs.  den  der  kommer  (.  .  .  kom)  forst;  — chop  p  prima, 

ekstra,  patent; fruits  Forstegrode  c;  — hand  forste- 

haands;  ad  fra  ferste  Haand,  umiddelbart,  direkte  [at 
-/.  firstling  ['fa'stlirj]  forstefodt  Afkom  n;  the  ~s  of  his 
flock,  i  Bibelen :  bans  Hjords  forste  Affoduinger.  firstly 
['fe-stli]  ad  git  for  det  f0rste  [first].  first  [mover  egent- 
lig  Drivkraft;  oprindelig  Forslagstiller  (*Motionser)  c; 

nighter  en  der  moder  ved  Forsteforestillinger,  *Premie- 

rist ;  (Teater)nyhed  c,  for  forste  Gang  opfort  Stykke  n; 
-s,  ogs.  Premierepublikum  n;  -night-wreckers  theat 
Teaterdespoter,  Tilskuere  som  udpiber  et  Stykke  v.  Pre- 

mieren ;  — rate  a  forsterangs,  p  prima,  patent ; rate 

s  is.  Rangskib  n;  — year  man  P  is.  Rus  c  [recentior  &c]. 

firth  [fa-b]  is.  sc  Fjord  c. 

fir- tree  s.    Se  fir! 

flsc  [fisk]  Fiskus,  Statskasse  c.  fiscal  [-al]  a  fiskal;  - 
articles  (of  commerce),  ogs.  Kasseartikler.  fiscal  s 
Skatmester;  sc  jur  (i  mindre  Straffesager:)  Referent; 
i  Spanjen  og  Portugal:  Regeringsadvokat  c. 

fish  [fij]  S0dyr,  Vanddyr  n;  Fisk;  sp  Fisk  c,  Spille- 
mserke  n;  &  Fisk  c,  til  Anker;  the  reptiles  and  -,  og 
Fiskene;  James,  take  those  -/  tag  den  Fisk  (P*  den 
Fisken) !  when  _  nibble  at  the  bait ;  a  loose  ~  en  10s 
Fugl,  en  Udhaler;  odd  (or  strange)  ~  P  underlig  Praas, 
lojerlig  Fisk,  snurrig  Faetter,  snurrig  Patron,  Original, 
Skrue,  *ogs.  snurrig  Sekser,  Raring  c;  ask  the  _  if  it 
swim  I  sporg,  om  Kongen  er  af  Adel !  all  is  _  that  comes 
to  (his)  net  Smuler  er  ogsaa  Brod,  enhver  Forogelse 
hjselper,  *ogs.  alle  Moner  drar :  ban  tager  alt  med,  bar 
Brug  f.  alt;  neither  _  nor  flesh  (nor  good  red  herring) 
fig  hverken  Fugl  eller  Fisk;  be  as  mute  as  a  ~  vaere 
stum  som  en  Fisk ;  tie  som  en  Mur ;  judge  by  the  one 
~  in  the  sea  domme  alle  efter  en  enkelt  (som  kanske 
er  en  Undtagelse);  generalisere  staerkt;  he  is  like  a  ~ 
out  of  water,  er  ikke  i  sit  Element;  drink  like  a  ., 
som  en  Svamp.  fish  w  fiske  [efter  for];  still  he  .eth 
that  catcheth  one  Smuler  er  ogsaa  Brod;  go  Jing.  Se 
3  at  be  out  ~ing  vaere  ude  at  (*og)  fiske;  _  for  [efter] 

1  I  mange  P  Forbindelser  staar  first  til  Overflod: 
when  we  were  first  married. 


compliments;  -  for  trout,  is.  fiske  0rred;  trout  are  ~ed 
for  with  natural  flies,  fiskes  p.  Flue,  fish  vt  fiske; 
opfiske;  &  fiske,  kippe  [Ankeret  the  anchor};  spjelke, 
skaale,  om  Tommer;  _  [fiske  i]  a  lake;  _  out  opfiske; 
.  [lokke]  it  out  of  him.  flshable  ['fi/abl]  fiskelig;  a 
piece  of  ~  water  et  Fiskevand;  a  swim  so  near  the 
bank  as  to  be  „  with  our  15  ft.  rods.  flsh|chnir  railw 
Skinuestol;  —cultural  Fiskeudklaaknings-;  a  -  establish- 
ment; — culture  (kunstig)  Fiskeudklsekning  c;  .-cultur- 
ist  Fiskeudklsekker  c;  —davit  J,  Devis  (ogs.*  David) 
t.  at  kippe  med.  fisher  ['fi/a]  Fisker,  ogs.  sp;  eoo 
kauadisk  ^Edelmaar  c:  Mustela  Canadensis;  the 
men,  when  not  hunters,  are  ~s;  he  (she)  also  is  a  keen 
~;  mine  host  is  himself  a  _.  fisherman  ['fi.fara.an] 
Fisker  (ogs.  sp),  git  &  poet  Fisker mand  c;  I  am  a 
wretchedly  bad  -.  fishery  f'fijari]  Fiskeri,  i  Eutal  *ogs. 
Fiske  n  ;  fisheries'  act  Fiskerilov ;  fisheries  exhibition 
Fiskeriudstilling.  fish | fag  p  Fiskerkaelling,  *Fiske- 
kjerring  c;  — fosh  si  Plukfisk  c;  — gig  Harpun  c;  — glue 

Fiskelim; hatching  Fiskeudklsekuing;  --hook  Angel, 

ogs.*  Fiskekrog,  prov  *  Angel;  &  Pyntelhage,  ogs.* 
Ankerfisk,  Kiphage,  *Fiskekrog  c.  fishing  ['fi/irj] 
Fiskeri,  *i  Ental  ogs.  Fiske  n\  he  had  taken  [forpagtet, 
lejet]  the  ~  for  the  season  ;  the  lads  are  away  at  the 
Caithness  ~;  came  up  here  to  the  cod  and  the  ling  ~; 
— box  sp  Fiskehytte  c;  some  pretty  ~es  belonging  to 
British  anglers;  — establishment  bl.  a.  Fiskerleje  n; 
— frog  Jf  Sodjsevel,  *ogs.  Marulk  c:  Lophius  piscato- 

rius; line  Fiske-Snor  c,  *-Sn0re  n; rod  Fiskestang; 

station  Fiskerleje,  Strandsted,  *ogs.  Fiskevaar  n; 

tackle  Fiske  Redskaber,  *ogs.  -Greier  pi; village 

Strandsted,  *ogs.  Fiskevsern.  fish | monger  Fiskehaudler; 

pass  Fiske-Trappe,  -Vej  c;  — plate  railw  Stodskinne 

c; pot  Kube,  Tene,  ogs.*  Ruse,  *Teine  c;  — slice 

Fiskespade  c ;  — spear  Lyster  c ;  — stock  Fiskekraft  c; 
..-story  Roverhistorie,  P*  ogs.  loeu  Historic;  —tackle 
J,  Kiptalje;  —turtle  forloren  Skildpadde  af  Fisk; 
>-wife.  Se  fish-fag!  —woman  Fiskerkone.  fishy  ['fijij 
fiskeagtig;  som  lugter  (.  .  .  smager)  af  Fisk;  fiskerig; 
om  Historic:  fantastisk,  ekstravagant,  vild,  *ogs.  loen; 
(traag  og)  udtrykslos,  intetsigende,  som  Fiskeoje;  is. 
om  Spekulation:  usikker,  mislig,  tvivlsom,  usund;  bl. 
Fiskere :  kaak;  paalidelig;  st0t  (*st0),  udholdende,  pligt- 
tro;  this  looks  ~  dette  ser  fordaagtigt  ud,  *ogs.  der  er 
noget  lugtende  ved  denne  Sag;  this  is  looking  „  [ogs. 
misligt]  at  the  bank;  a  -  [usund]  concern;  the  most  _ 
spot,  ogs.  det  bedste  Fiskested;  a  _  story,  ogs.  en 
Roverhistorie  [fish-story];  a  -  venture;  a  -  man;  ~  to 
the  backbone. 

flssicostate  [fisi'kasteH]  med  klovede  Ribben.  fissile 
['fisil]  klovbar,  spaltelig.  flssility  [fi'siliti]  Klovbarhed, 
Spaltelighed  c.  fission  ['fi/an]  KLavning,  Spaltuing  c. 
flssiparons  [fi'siparas]  som  forplanter  sig  v.  Klovuing 
el.  Spaltning;  fig  splittende;  the  _  tendencies  of  Jacob- 
itism.  flssiped  ['fisiped]  a  &  s  spaltef0ddet  (Dyr)  n;  .s 
ogs.  Spaltef0dder.  fissure  ['fi;(u)9]  s  Revne,  K10ft, 
Sprek(ke);  min  ogs.  Aflosningsflade,  Slette  c.  fissure 
vt  klove,  spalte. 

fist  [fist]  Nseve  c;  shake  his  -  at  him  true  ham  (m. 
knyttet  Nseve),  *hytte  t.  ham;  at  ~s  i  Naavekamp,  P 
paa  bare  (*torre)  Naever.  fist  [fist]  p  Fis  c.  fist  vi  fise. 

flste  [fist?]  loc  amr  (Hunde)hvalp  o  [puppy]. 

fist-fight  ['fistfait]  N83vekamp,  Bokserkamp;  the 
quarrel  to  be  settled  by  a  -,  ogs.  ved  en  Kauip  p. 
bare  (*t0rre)  Naaver.  fistic  ['fistik]  Naavekaemper-, 
boksermaessig,  Bokser-;  ~  encounter  Nsevekamp,  Naeve- 
dyst  c;  his  ~  superiority,  flsticuflfs  ['fistikAfs]  Nseveslag 


[a-  i-  u-]  osv.  lan?e  som  i  far,  feel,  fool;  i'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  [a-]  hurt;  [aj  inner; 


fis 


349 


fix 


pi ;  Nfevekamp  c,  Bokserkamp  c ;  England  was  pre- 
eminently the  land  of  ~,  Nsevekampenes  Land. 

fistula  ['fistjula,  -stj1-]  R0r  n;  path  Fistel  c.  flstular 
['fistjula,  -st/-]  r0rformig.  fistulate  ["'fistjuleit,  -st/-]  vi 
blive  til  et  R0r;  blive  (el.  ssette  sig)  til  en  Fistel. 
flstulous  ['fistjulas,  -st/-]  fistulos. 

flt  [fit]  sc  F0dder  [feet];  that  I  havena  had  my  ~ 
out-ower  the  door  this  fortnight.  Antiq.  XXVI.  256. 
flt  [fit]  v  amr  ksempede  &c;  ksempet  &c  [fought].  Af 
fight,  flt  [fit]  tjenlig,  skikket,  passende;  udviklet,  fser- 
dig,  moden;  sp  om  Dyr:  fserdig,  i  fuld  Kondition,  i  bedst 
mulig  Trseningstilstand ;  p  rask,  frisk,  om  Menneske 
[well]:  a  ~  horse;  a  ~  person  en  dertil  skikket  Person; 
den  rette  Hand;  I  was  as  -  [frisk]  as  a  man  could  be; 
I  am  as  -  as  a  fiddle  jeg  har  det  ganske  storartet;  you 
look  pretty  ~  [De  ser  ganske  godt  (el.  frisk)  ud]  after 
all;  how  -  you  look!  see  (or  think)  -  finde  f.  godt;  be  ~ 
for  a  sailor  due  (el.  vsere  skikket)  t.  S0mand;  _  for 
duty  tjenstdygtig ;  _  for  use  (fuldt)  brugbar,  brugelig; 
_  to  eat  spiselig,  p  spisende;  you  are  not  ~  to  mention 
her  name,  vserdig  t.  at  tage  hendes  Navn  i  din  Mund; 
she  cried  ~  to  break  her  heart,  p  som  hendes  Hjerte 
vilde  (el.  skulde)  briste.  flt  vt  g0re  tjenlig,  g0re  skik- 
ket [til  for]-  afpasse  [efter  to],  indpasse  [i  to],  tilpasse; 
udstyre,  forsyne;  g0re  (el.  ssette)  istand,  indrette,  is.  ind- 
rede;  &  ogs.  aptere;  passe  (i,  til);  boilers  were  -ted  [ind- 
sattes]  in  1898;  well  -ted  bl.  a.  godt  sammenpasset;  the 
~key  ~s  [passer  i,  passer  til]  the  lock;  the  theory  does  not  ~ 
the  occasion,  passer  ikke  p.  Tilfeeldet;  the  hat  does  not 
~  you  den  Hat  (*p  den  Hatten)  passer  dig  ikke,  *ogs. 
du  passer  ikke  den  Hatten;  here  is  a  plane  that  will  ~ 
[passe  f.]  you;  ~  the  prise  for  sea  ssette  Prisen  i  s0- 
dygtig  Stand ;  _  on  (Adv)  pr0ve;  (Prsep)  anbringe  paa; 
he  objects  to  ~  [anbringe]  the  iron  plates  on  frames  as 
prescribed;  ~  out  udstyre;  udruste;  <£.  ogs.  ekvipere, 
udbale;  be  -ting  out,  ogs.  ligge  under  Ekvipering, 
vsere  under  Udrustning,  under  Tilrustning;  _  the  pipes 
to  [ogs.  anbringe  R0rene  i]  the  holes;  a  watertight 
bulkhead  -ted  to  [anbragt  p.]  the  foreside  of  the  stern- 
post;  ~  together  sammenpasse,  is.  &  ogs.  tilsamse;  _ 
up  g0re  (el.  ssette)  istand,  indrette,  &c.  Se  fit  vt!  ud- 
styre, forsyne,  is.  ^  ogs.  aptere;  be  ~ted  with,  om  Skib 
ogs.  have  med  sig;  the  binnacle  is  ~ted  with  two  com- 
passes; shells  -ted  with  time  fuses,  i  Artilleri :  Bomber 
temperede  efter  Flugttiden.  flt  vi  passe;  &  ekvipere. 
Jvf  fitting,  foreign!  -ting  closely,  is.  tsetsluttende ;  _ 
into  passe  ind  i;  slutte  ind  i;  _  in  with  passe  ind  i, 
passe  til.  flt  s  (god)  Pasning  c,  det  at  passe;  the  shoes  are 
just  your  ~,  passer  netop  Dem,  Deres  Fod;  West  End 
make,  sir,  and  just  your  -!;  be  a  bad  ~  ikke  passe, 
*ogs.  vsere  forpasset;  such  men  would  be  a  tight  ~  [vilde 
kun  saavidt  faa  Plads]  in  a  kitchen  flue;  until  at  last  a 
_  was  obtained  til  man  endelig  fandt  en  (el.  et  Par,  &c) 
som  passede;  to  make  sure  of  the  -  for  at  sikre  sig,  at 
den  (&c)  passer  el.  passede.  flt  [fit]  s  Anfald,  Udbrud 
w,  Tur,  *ogs.  Attake  c,  Togt,  P  Rid;  Ryk;  is.  Krampe- 
anfald  n;  the  hot  (shivering)  ~  det  hede  (kolde)  An- 
fald, *ogs.  Hedebygen;  shivering  ~,  ogs.  Kuldegysning, 
*ogs.  Kuldebyge  c;  when  the  ~  comes  on  naar  Anfaldet 
(P*  ogs.  Turen)  kommer;  send  forth  -s  of  flame  and 
smoke  udsende  rykvis  Luer  og  R0g;  a  _  of  the  gout  et 
Gigtanfald;  a  -  of  laughter  et  Latteranfald,  *ogs.  et 
Rid  af  Latter;  by  -s  (and  starts)  rykkevis,  rykvis;  it  goes 
on  (or  proceeds)  by  -s  and  starts,  ogs.  det  gaar  i  Ryk, 
i  Sa-t ;.  the  woman  went  off  in  a  -,  fik  (et  Anfald  af) 
Krarnpe;  I'll  lick  him  into  -s  han  skal  faa  ordentlig 
p.  Hovedet;  beat  him  all  to  ~s  slaa  ham  saa  han  mister 


Bevidstheden,  *slaa  ham  i  Svime;  g0re  Kaal  p.  ham; 
she  will  knock  you  to  -s  hun  vil  fordreje  Hovedet  p. 
Dem,  g0re  Dem  dadelig  (*ogs.  sterbens)  forlibt;  she 
becomes  subject  to  -s  of  tears  hun  faar  Anfald  af 
Graad,  *ogs.  hun  faar  det  m.  Graad(anfald). 

fltch  [fit/]  ^  (Foder)vikke  c:  Vicia  sativa  [vetch]. 
fltch  [fit/]  Ilderskind  n;  Ilderhale  c.  fitch-brush  [-brA/] 
Fiskepensel  c1.  fltchet  ['fit/it],  fitchew  ['fit/tr]  zoo  Ilder 
c :  Fcetorius  put orius.  fitch-pencil.  Se  fitch-brush! 

fitful  ['fitf(u)l]  ryk(ke)vis,  st0dvis;  ustadig.  fitfully 
ad  ryk(ke)vis,  st0dvis,  i  Ryk,  i  Sset;  the  story  of  his 
end  can  be  collected  but  _  [ogs.  stykkevis]  from 


fitly  ['fitli]  ad  passende;  s0mmelig.  fitness  ['fitnes] 
Tjenlighed,  Skikkethed;  om  Ting  ogs.  Hensigtsmfessig- 
hed;  om  Person  ogs.  Duelighed;  Modenhed,  Udvikling; 
Fserdighed  c ;  the  .  of  things  Tingenes  Hensigtsmsessig- 
hed  [the  aptitude  of  things  to  their  ends];  it  is  but  in 
the  -  of  things  that...  det  ligger  i  Sagens  (el.  For- 
holdets)  Natur  (el.  det  er  kun,  som  det  sig  h0r  og  b0r), 
at ...  fit-rod  Tolk  c,  i  Skibsbygn.  fitter  ['fita]  s  Til- 
passer;  Indreder  c,  &c.  Jvf  coal-fitter,  gas-fitter !  fitting 
['fitirj]  a  passende;  as  is  most  ~  som  det  sig  h0r  og 
b0r.  fitting  s  Tilpasning,  &c;  Indredning;  Udrustning 
c,  &c;  _s,  is.  Apparater,  Apteringer,  Indretninger  pi- 
Indredning  c;  — out  Udstyrelse;  Udrustning  c;  Udstyr 
n;  — up  Udstyrelse  c;  Udstyr  n. 

Fitz  [fits]  s  S0n.  I  sammensatte  Navne  orig  om  usegte 
Konge-  eller  Fyrstes0nner.  Jvf  Mac!  Fitzgerald  [fits- 
'dgerald].  Fitzroy  [fits'roi]. 

five  [faiv]  a  fern,  five  s  Fern;  Femmer  c;  Femtal  n; 
the  ~s  p  de  fern  Fingre2;  — barred  sp  femtremmet;  a 
„  gate;  -fold  femfoldig,  femdobbelt;  af  fern  Slags; 
-pence  ['faivpans;  'fipans]  5  Pence,  40  Ore.  Sefippence! 
-penny  ['faivpani]  a  som  er  vserd  el.  koster  5  Pence. 
fiver  ['faiva]  en  90-Krone-Seddel  [five-pound  note]. 

fives  [faivz]  vet  f  Fibel,  Halskirtelbetsendelse  c  [vives]. 
fives  sp  Haandbold,  Haandtennis,  Vseggebold  c  [hand- 
fives];  — court  Haandtennisplads  c.  tiresome  ['faivsamj 
git  femdobbelt,  Femmands-;  s  Fern  sammen. 

fix  [fiks]  s  p  Vaande  c.  Jvf  almighty!  he  was  in  an 
awful  ~  p  han  var  skrsekkelig  i  Vinden,  ogs.*  han 
var  vel  i  et  Par  Bukser!  be  in  a  regular  _  ordentlig 
vsere  i  Vinden  (ogs.*  i  Knibe),  sidde  net  i  det.  fix  vt 
fseste;  indfseste,  plante,  *ogs.  nedfseste;  fseste(m. 
Naale;  m.  Riesting,  *m.  Traaklesting);  opslaa  [sin  Bolig 
his  residence;  sit  Hof  his  court};  ^  paasaette,  opplante 
[Bajonetterne  the  bayonets] \  bestemme,  fastssette 
[L0nnen  til  the  wages  at],  faststille;  chem  figere,  fik- 
sere;  fiksere,  faststille,  give  Fasthed;  bl.  Skibsmseg- 
lere:  fragte  [et  Skib  a  vessel]-  P  fiksere,  *ogs.  nidstirre 
paa;  amr  ordne,  g0re  (*ogs.  stelle)  istand,  *ogs.  greie, 
stelle  paa,  stelle  til;  amr  tillave3.  Jvf  fixed!  become 
~ed,  om  Ventil  &c:  gro  fast.  Se  ogs.  ndfr!  the  -ing 
and  unfixing  the  bayonet  Bajonettens  Paassetning  og 
Aftagelse;  -  his  flint  si  ekspedere  (el.  g0re  det  af  m.) 
ham  [do  for  him];  ~  a  jury  lave  en  Jury  amr;  _  the 
key  dreje  N0glen  i  Baglaas;  at  the  time  ~ed  til  fastsat 

1  De  saakaldte   Fiskepensler  burde   egentlig  be- 
nsevnes  Fitchpensler,    idet  Navnet   kommer   af  Ordet 
"Fitch",  som  er  den  engelske  Bensevnelse  paa  Ilderens 
Hale.    J.  Hjortrj,  Varelexikon,  Art.  Pensler. 

2  Vi  brugte  Naturens  brede,   femdelte  Gafler.    F.  0. 
Gu  Id  berg,  Kringom  Peisen  194. 

3  Se  Dickens,   Am.  Notes  ch.  X,  ogs.    citeret  under 
Quotem!  Jvf  Caleb! 


[e«]  hate;  [o"]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  tain;  [J]  she-,  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


fix 


350 


fla 


Tid;  demand  of  a  waiter  whether  he  called  that  -ing 
'at  tillave]  God  A'mighty's  vittles?  American  Notes  X; 
maintain  the  validity  of  the  theory  which  -es  Matthioli 
as  [som  g0r  M  til]  the  hero  of  the  melancholy  tale; 
.  the  price  at  ssette  (el.  bestemme)  Prisen  til .  .  .;  I  am 
~ed  for  him  jeg  er  feerdig  t.  at  tage  imod  ham  amr; 
the  meeting  mas  -ed  for  (or  to  take  place  on)  the  10th, 
var  bestemt  (el.  sat)  t.  den  lOde;  ~  in  (or  on)  the 
memory  faeste  i  Hukommelsen ;  the  name  became  -ed 
upon  them  ever  since  Navnet  bar  siden  haengt  v.  dem; 
suspicion  was  ~ed  upon  [fsestede  sig  ved ;  sad  paa] 
him ;  ...  why  the  Lord  should  have  ~ed  stich  trouble 
on  him,  havde  tilskikket  ham  denne  Sorg;  the  whole 
matter  was  virtually  -ed  up  [ordnet]  some  years  ago. 
fix  vi  blive  fast,  fastnes  (ogs.*  fastne);  nedssette  sig, 
slaa  sig  ned;  -  on  fseste  sig  ved;  bestemme  sig  for;  if 
the  preacher  begins  to  specify,  to  ~  on  [fseste  sig  ved] 
any  particular  act;  the  man  whom  my  father  has 
-ed  on  for  my  husband,  bar  bestemt  t.  Mand  f.  mig. 
fixation  [fik'se'Jan]  Befsestelse,  Fastg0relse;  Indfaestning, 
Nedfsestuing ;  fig  Fastssettelse,  Faststilling ;  Fasthed; 
chem  Fiksation  c.  fixative  ['fiksativj  Fsestemiddel  n. 
fixatrice  ['fiksatris]  Kvsedeslim  n  [bandoline],  fix- 
ature ['fiksat/a,  -tjua]  Stangpomade  c.  fixed  [fikst] 
fast,  ogs.  om  L0n  &  om  Fyr ;  fastgroet,  om  Ventil  &c; 
amr  fserdig;  -  air  git  fiks  Luft,  Kulsyre  c;  _  alcalies 
fikse  Alkalier,  ildfaste  Alkalihydrater ;  in  ~  [stum] 
astonishment;  a  -  fact  en  fuldbyrdet  Kendsgerniiig,  et 
fait  accompli;  a  -  idea  en  fiks  Ide;  a  ~  [stirrende] 
look;  -  oils  fede  Olier;  -  [faste]  prices;  a  -  [stivnet] 
smile;  ~  star  Fiksstjerne;  we  remained  _  [blev  staaende 
stumme,  som  fastnaglede]  and  motionless  with  horror. 
fixedly  ['fiksidli]  ad  fast;  _  determined  [bestemt  paa] 
to . . .;  Scrooge  looked  ~  [skarpt]  at  this  phenomenon; 
stare  -  at  se  stift  (el.  med  stive  0jne)  paa.  fixedness 
'fiksidnes]  Fasthed  c;  my  _  of  purpose  min  Ihserdig- 
hed.  fixed-point  ['fikstpoint]  stationaer;  a  ~  sergeant. 
Anstey,  A  Fallen  Idol  273;  all  the  ~  (police)tmen 
ceased  their  duty  at  1  p.  m,,  and  then  the  men  on  the 
beats  did  the  whole  duty.  The  Mail  3.  10.  1888.  fixer 
f'fiksa]  Fsester;  is.  Klinkstensmurer  c;  eighteen  ~s  will 
be  put  on. 

flxfax  ['fiksfaks]  Nakkebaand  n,  *Rygsadel  c  [pack- 
wax,  paocwaxj. 

fixing  ['fiksirj]  Befsestelse  &c;  amr  Ordning,  *ogs. 
Greining;  Tillavning,  *ogs.  Tilstelling  c;  -s  p  M0bler 
pi;  ~s  amr  Tilbeh0r  n,  Indretninger  pi,  *ogs.  Greier 
pi;  Pynt  c,  Bessetning  c  [trimmings];  — bath  phot 
Fikserbad.  fixity  ['fiksiti]  Fasthed  c.  Jvf  the  three 
F's!  -of  tenure  Fasthed  i  Besiddelsen  (af  Jord). 
fixture  ['fikst/a]  fast  Tilbeh0r,  fast  Tilhseng;  sp  fast 
Nummer  n,  (regelmaessig)  Sammenkomst,  (aarlig,  fast) 
Jagt  c,  (fast,  aarligt)  L0b,  &c;  F  om  Person :  fast  Inven- 
tarium  n,  obligat  Deltager,  Stamgaest  c;  ~s,  isser:  (fast) 
Inventarium  n,  nagelfaste  Genstande  pi,  nagelfast  Bo- 
have  n;  trade  -s  Butiksinventarium  c;  the  Bibury 
Club  ~;  the  one  day's  sport  may  be  called  the  prologue 
to  the  ~;  it  is  certain  enough  that  the  Home  Rule  for 
Ireland  would  still  be  among  the  -s  for  blue  moons 
and  Greek  Kalends;  mode  of  -  Befsestelsesmaade.  E. 
A.  Poe;  a  point  of  ~  \  et  fast  Punkt,  et  Holdepunkt. 

flz  [fiz]  vi  summe,  surre;  bruse,  moussere;  -sing  p 
ogs.  udmaerket,  patent,  flz  s  Surr,  Summen  c;  Brus  c 
&  n,  Brusen,  Mousseren ;  p  Champagne  c.  fizgig  ['fiz- 
gig] 8  Harpun  [fishgig];  Slags  Raket;  F  Kokette  c. 
fl/glg  ad  sporenstregs,  *ogs.  rat;  grabbed  him  by  the 
ear  and  dragged  him  -  into  the  street,  flzzer  ['fize] 


P  en  Mand  som  der  er  Fart  i;  ain't  he  a  ~!  Be  s  ant, 
Ready-Money  M.;  a  regular  _  of  a  spree  en  ordentlig 
Basseralle  (*Rangel).  fizzle  ['fizl]  vi  hvisle,  sprude, 
sprage,  *ogs.  frase,  frsese;  fig  is.  amr  staa  fast,  stoppe 
op;  g0re  det  daarlig,  g0re  Fjasko;  -  out  egl  sprutte  og 
gaa  ud,  *sprage  og  slukne,  frase  og  gaa  ud;  fig  g0re 
det  daarlig,  g0re  (ynkelig)  Fjasko ;  gaa  rejekt,  stryge; 
nearly  the  whole  class  -d  out  in  calculus;  the  thing 
promised  well,  but  it  soon  -d  out,  men  det  blev  snart 
t.  en  ynkelig  Fjasko.  fizzle  vt  amr  lade  g0re  Fjasko; 
rejicere,  *ogs.  stryge;  the  professor  -d  nearly  the  whole 
class,  fizzle  s  Sprutten,  ogs.*  Spruden,  Spragen  c, 
Sprag  n,  *ogs.  Frasen,  Frsesen;  Svideu;  amr  Fjasko; 
Rejektion  c. 

flabbergast  ['flabagast,  -a'st]  vt  F  forbleffe,  betutte. 

flabby  ['flabi]  slap,  is.  om  Muskier;  blegfed;  F  slat- 
ten,  slattet,  ogs*  Iedel0s,  *lerpet;  undert.  klam 
[clammy];  three  letters,  very  old,  faded,  and  ~,  og 
klamme;  a  ~  perspiration  on  the  walls.  Dickens, 
D.  Copperf. 

flaccid  ['flaksid]  slap;  (slapt)  haeugende.  flaccidity 
fflak'siditi]  Slaphed;  (Ned)h33ngen  c. 

flag  [flag]  vi  haenge  slapt  (ned);  fig  synke  hen,  ogs. 
om  Samtale;  slappes,  tabe  sig,  s!0ves;  -ging,  bl.  a. 
flov,  mat,  sygnende;  conversation  ~ged,  gik  traegt;  gik 
istaa.  flag  [flag]  (Sten)flise,  *ogs.  Helle  c.  flag  vt  flise- 
Isegge,  *ogs.  hellelsegge  flag  [flag]  ^»  Dunhammer, 
Muskedonner  c,  *Dunkjevle  n  &  c-.  Typha  latifolia; 
blue  ~  blaa  Iris,  blaa  Svserdlillie  c:  Iris  Germanica; 
sweet  -  Flaeg  n,  Kalmus,  ogs.*  Kalmerod  c:  Acorus 
calamus;  yellow  _  Flaeg  n,  gul  Iris,  gul  Sveerdlillie, 
*Mseke,  Sverdlilje  c:  Iris  pseudacorus.  flag  vt  be- 
plante  (el.  dsekke)  m.  Svaerdlillier.  flag  [flag]  Flag;  £ 
ogs.  Kommandotegn  w;  the  ~  of  defiance  (or  the 
bloody  ~)  is  out  &.  si  ban  bar  eu  svser  Blyhat ;  lower 
(or  strike)  the  ~  stryge  Flag;  (bearer  of)  a  ~  of  truce 
Parlamentserflag  n  (Parlamentfer  c).  flag  vi  amr  railw 
flage,  signalere  m.  Flag;  — basket  omtr.  Sivkurv  c, 
*Flisefad  n. 

flagellant  ['fladgalant;  \  fla'd^elant]  theol  Flagellant, 
Sv0bebroder  c.  flagellate  ['fladgaleU]  vt  piske  flagel- 
lation [fliidsa'lei/an]  Piskning  c. 

flageolet  ['fladgolet,  -'let]  J^  Flageolet  c,  Slags 
F10jte. 

flagger  ['flaga]  ^  undert.  Svaerdlillie  c;  the  sedgy 
banks,  whose  tall  ~s  bow  their  heads  beneath  the 
ripple.  Ch.  Lever,  Jack  Hinton  I  20;  the  -s  will  be 
soon  banished.  M.  Edgeworth,  Tales  of  fashion- 
able Life  425. 

flagging  ['flagiq],  bl.  a.  fliselagt  (*ogs.  hellelagt)  For- 
tov  (*Fortaag)  n;  Fliser  pi,  *ogs.  Heller  pi. 

flaggy  ['flagi]  slap,  mat;  flov,  af  Smag;  rig  paa 
Svoerdlillier. 

flagitate  ['fladgiteH]  vt  \  b0nfalde.    Carlyle. 

flagitious  [fla'dgi/as]  skaendig;  nederdraegtig,  rygges- 
10s,  skam!0s. 

flag|man  &  Flagmand;  railw  Banevogter,  Signal- 
mand  c;  — officer  Flagofficer. 

flagon  ['flagan]  (tranghalset)  Flaske  c 

flagrancy  ['fle'gransi]  Aabenbarhed,  Vitterlighed; 
virkelig  Ud0velse  (*For0velse) ;  almindelig:  Afskyelig- 
hed,  opr0rende  Beskaffenhed  c.  flagrant  ['fle1- 
grant]  aabenbar,  vitterlig;  under  virkelig  Ud0velse; 
afskyelig;  skrigende;  _  abuses;  captured  in  - 
delict  fanget  in  flagrant!,  flagrantly  ad  aabenbart, 
vitterlig;  the  ~  disproportionate  division  of  property, 
ogs.  det  skrigende  Misforhold  i  Ejeudommens  Fordeling. 


[&•  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  b«t;  [v]  hurt;  [a]  inner; 


fla 


351 


fla 


flagstone  ['flagstoun]  Flise,  *ogs.  Helle  c. 

flag-wagger  ['flagwaga]  amr  ^  &  <£,  Semaforist,  Se- 
mafor0r,  Signalmand  c  med  Flag. 

flail  [fleU]  agrPlejl,  ogs.*  Tserskestav,  *Plygel,  Sligel, 
Sloge,  Tust  c. 

flake  [fleik]  (tynd)  Skive,  Hinde;  Skal  c  (*Skal  n), 
Blad,  Flag  n ;  J,  Bugt  c  [fake];  Vang,  *ogs.  Fnok  n, 
is.  af  Sne ;  (Fisk)hjaeld ;  ^  tofarvet  Havenellike  c,  med 
stribede  Blomsterblade  p.  hvid  Bund ;  _  after  -  of  the 
line  rushed  overboard.  Boy's  Own  Sea  Stories  270. 
flake  vi  skive  (el.  flage)  sig.  flake  vt  plette,  punktere; 
that  magnificent  attire  of  sable  tissue  -d  with  fire. 
Longf.  flaky  f'fle'ki]  skivet;  skallet,  bladet,  flaget;  „ 
pastry  Bagveerk  med  Sm0r  (el.  Flsesk)  tydelig  lagret 
imellem;  a  firm  and  ~  salmon  en  Laks  m.  fast  K0d 
og  regelmsessige  Fedtstriber ;  she  had  crisped  her  ~ 
tresses  into  stiff,  hard  ringlets. 

flam  [flam]  ^  Flamme1;  si  L0gn,  Historic,  *ogs. 
Skr0ne  c;  Humbug  n;  bawling  forth  his  marketable 
_s;  a  tale  I'll  tell  without  any  -,  i  Gadevise:  en  Vise 
jeg  kvseder  foruden  Bedrag.  flam  vt  lyve  (*ogs.  skrone) 
for,  lyve  (*ogs.  skrone)  fuld.  Tit  m.  off. 

flambeau  ['flambo"]  Fakkel;  Lysestage  c,  i  dekorativ 
Kunst. 

Flam  borough  ['flambara]  s. 

flamboyant  [flam'boiant]  flammet;  b01geformig,  b01- 
gende;  blomstrende,  om  Stil. 

flame  [fleim]  Lue,  Flamme;  git  F  Flamme,  elsket  Per- 
son c  [fancy];  the  house  is  in  ~s,  staar  i  Lue(r);  many 
torches  sprang  into  ~,  luede  op ;  burn  with  a  ~,  med 
Lue,  m.  Flamme.  flame  vi  lue,  flamme;  flaming 
[gloende]  red;  with  flaming  red  [brandr0dt]  hair; 
flaming  yellow  brandgul;  _  out  lue  op;  „  up  lue  (el. 
blusse)  op;  but  the  strife  ~d  up  once  more  when...; 
coloured  Iuer0d,  ildred; plate  dmp  Brandplade. 

flamingo  [fla'mirjgou]  3fr  Flamingo  c :  Phcenicopterus 
ruber  s.  roseus. 

Flaminian  [fla'minjan]  flaminisk;  the  -  Way. 

flainmiferous  [fla'mifaras]  Luer  frembringende;  flam- 
mef0rende,  brsendende.  flammivomous  [fla'mivornas] 
\  ildspyende,  ildsprudende.  flamy  ['fle'mi]  luende, 
flammende;  flammet;  Flamme-. 

Flanagan  ['flanagan]  s.    Jvf.  fire  away! 

flanch  [fla  nj]  her  Cirkelsegment  n,  paa  hver  Side  af 
Skjoldet;  \  Flange  c  [flange]. 

11  urn-oil  arte     [flarjko'neid]     Sidest0d    n,     i    Fsegtning. 

Flanders  ['fla'ndez,  'flan-]  Flandern  n;  Moll  ~,  Hoved- 
personen  i  en  defoesk  Roman  af  samme  Navn. 

flange  [flan(d)g]  (oph0jet)  Kant;  Liste,  *List;  mach 
Krave;  is.  (Bund)flange  c. 

flank  [flank]  Side  c,  det  tynde  af  Livet;  Slag  n,  Slag- 
side,  p.  Kreatur;  ^  &  fort  Flanke  c;  turn  his  ~  falde 
ham  i  Flanken;  attack  in  ~,  i  Flanken.  flank  vt  dsekke 
Siden  af;  staa  (el.  ligge)  langs  Siden  af ;  &  &  fort 
flankere.  flanker  ['flarjka]  Flank0r  c;  fort  Sidevaerk, 
flankerende  Vaerk  n;  -s,  ogs.  Marschbevogtning. 

flankonade  [flarjko'neid].    Se  flanconade! 

flannel  ['flan(a)l]  Flonel,  *ogs.  Flanel  c  &  n;  .s,  isaer: 
Flonelsdragt  c;  /  suppose  you  are  going  to  row,  as 
you  are  in  .s.  flannel  vt  t0rre  og  gnide  med  Flonel; 

klsede  i  Flonel;  -led  flonel-klaedt ;  -indpakket; weed 

$  Conferva  c  rivularis. 

flap  [flap]  s  Klap,  *Klaf;  Bordklap,  Bukseklap; 
(0re)lap,  Lsep;  Spsendetamp;  Flig,  overfaldende  Del  c, 

1  Flamme  kaldes  et  let  Trommeslag,  fulgt  af  et 
haardt  og  kraftigere. 


is.  paa  Konvolut;  (Frakke)sk0d  n;  Smaek  c  &  n,  Klaps 
n  (*Klaps  c),  Cask  n  (*Dask  c);  Smsekke  c.  Jvf  fly-flap! 
we  had  -s  of  bread  [Br0dskiver]  for  plates;  kill  two 
flies  with  one  _  slaa  to  Fluer  med  et  Smsek.  flap 
vt  klapse,  daske;  baske  (*ogs.  flakse)  med  [Vingerne 
the  wings];  git  slaa  ned,  om  Hatteskygge;  -his  napkin 
g0re  et  Slag  i  Luften  med  sin  Serviet.  flap  vi 
hsenge  (og  dingle),  haenge  slapt;  baske,  slaa,  *ogs. 

flakse;    -    and   spatter    klaske    og   plaske; doodle 

«Narref0de»,  «Narremad»  c:  Snak  (for  Pengene);  plump 
Smiger;  Praleri  &c.  Macmillan's  M.  1861  358  cit. 
Hoppe;  Marryat,  Peter  Simple  XXVIII;  Hughes, 
Tom  Brown  at  Oxf.  XLI,  cit.  Davies;  the  gentleman 
has  eaten  no  small  quantity  of  -  in  his  lifetime 
it's  the  stuff  they  feed  fools  on;  —door  Faldd0r,  (Fald)- 

lem  c; dragon  (lille)  Brand  sv0mmende  i  Brsendevin 

t;  Nappedrage  c,  en  engelsk  Juleleg  [snap-dragon];  a 
skilful  toper  would  swallow  ~s  biasing,  as  we  swallow 
the  biasing  raisins  of  snap-dragons.  Se  ogs.  Note  t. 
snap-dragon!  — eared  sluk0ret,  slug0ret1,  ogs.*  haenge- 
0ret,  klap0ret;  — jack  J,  Pandekage  c.  flapper  f'flapa] 
noget  n  som  slaar  el.  basker  (*ogs.  flakser);  (Flue)- 
smsekke  [fly-flapper];  Skralde;  Vifte;  ung  (og  ikke 
flyvedygtig)  Fugl,  is.  ung  Vildand;  ifl.  andre:  Vildand- 
hun ;  git  &  joe  Paamindelse  c ;  noget  n  som  faester 
Opmaarksomheden ;  Diversion2;  git  Paaminder  c;  ~s  si 
ogs.  Hsender,  Poter;  go  out  to  shoot  ~s;  very  many  fall 
to  the  gun,  though  generally  in  the  ~  state. 

flare  [flae'e]  vi  brsende  (el.  flamme,  lue)  ustadig,  flagre, 
vifte;  skimte;  flaring,  ogs.  grel,  i0jnefaldende ;  flaring 
advertisements  i0jnefaldende  Reklamer;  a  flaring  bow 
&  en  udfaldende  Boug;  flaring  patterns  g!0dende 
(ogs.*  skrigende,  *glorede)  M0nstre;  he  had  been  flaring 
away  like  winking,  havde  slaaet  sig  ordentlig  10s, 
havde  levet  rigtig  raskt;  _  up  lue  (el.  blusse)  op;  fig 
med  pers.  Subj.  blive  vred,  f*  ogs.  slaa  sig  sint; 
holde  et  Leben,  *ogs.  holde  Leven;  all  his  hate  ~d  up; 
there's  Leonard,  flaring  up  in  a  regular  rage,  som 
formelig  bliver  rasende.  flare  s  (ustadig,  skserende) 
Lysning  c;  J>  Blus  n;  — tin  J,  Bluslygte  c  [flash-pan]; 

up  Opblusning  c;  Glimt;  J/  Blus,   Lys  n;    p  Hidsig- 

hed,  Vrede  c,  *ogs.  Sinne  n;  Trsette;  Orgie  c,  vildt 
Kalas  n;  ~  light,  is.  J>  Blus,  Lys  n. 

flash  [flaj]  s  Blink,  Glimt;  fig  (Tanke)lyn  n;  a  _  in 
the  pan  ogs.  fig  noget  n  der  slaar  Klik,  *en  Klik;  no  ~ 
in  the  pan  legislation  [ingen  kun  p.  Ojeblikket  be- 
regnet  Lovgivning]  will  benefit  us;  a  ~  of  lightning  et 
Lynglimt,  et  Lyn;  en  Lynstraale;  at  (or  in)  a  -  lyn- 
snart,  i  et  Nu;  by  ~es  glimtvis.  flash  a  k!0gtig,  ful,  snu 
(*slu);  flot,  rask;  is.  smag!0s;  simpel,  vulgser;  git  forfal- 
sket,  falsk;  a  _  [flot]  air;  a  bundle  of  ~  [falske]  notes;  ~ 
song  Gadevise;  slibrig  Vise,  flash  vi  blinke,  glimte;  lyne; 
funkle;  -ing  light  J,  Glimtfyr;  with  -ing  swords  in.  blin- 
kende  Sabler;  the  remembrance  -ed  across  me  [gennem- 
for  mig]  like  lightning;  fire  -ed  from  his  eyes  hans 
0jne  sk0d  Lyn;  _  in  the  pan  f  brasnde  for;  fig 
klikke,  slaa  Klik;  a  light  (the  truth)  ~ed  upon  me  der 
gik  pludselig  et  Lys  (Sandheden  gik  pludselig)  op  for 
mig;  then  it  ~ed  upon  [slog  det  (som  et  Lyn)  ned  i] 
us  who  he  was;  the  Master  -ed  round  [drejede  sig 

1  sluk0ret,  (med)  dvask  hsengende  0ren.  Ridning. 
Udgivet  af  Victor  Hansen,   Kbhvn.   Philipsen  1893. 
823.    Molbech  citerer  Moth  f.  denne  (oprindelige)  Be- 
tydning. 

2  "in  allusion  to  the  flappers  of  Laputa".    Whitney, 
Cent.  Diet. 


[e>]  hate;  [o«]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [!]  she;  [5]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


fla 


352 


fla 


lynsuart  om]  with  his  quick  bright  eyes;  a  thought 
~ed  through  me  der  skod  en  Tanke  gennem  mig,  der 
for  mig  en  Tanke  genuem  Hovedet.  flash  vt  udsende 
(el.  ndskyde)  glimtvis,  udlyne,  fremlyne;  tillyne;  af- 
breende  [Krudt  gunpowder] ;  p  ssette  overstyr,  destil- 
lere  [Penge  money] ;  p  stille  (el.  bsere)  tilskue,  flotte 
sig  (el.  prale)  med ;  her  eyes  ~ed  fire,  sk0d  Lyn ;  ~ed 
glass  Maaneglas;  _  a  message  along  the  wires  afsende 
en  Depesche  pr.  Telegraf,  telegrafere  en  Depesche; 
from  Scotland  Yard  the  information  was  ~ed  along 
the  tvires  to  the  Temple;  >  conviction  on  the  mind  m. 
et  overbevise,  virke  umiddelbart  overbevisende.  flasher 
['fla/a]  flot  Person  c  [showy  or  fashionable  person]; 
they  are  reckoned  the  _s  of  the  place.  Mad.  d'Arblay, 
cit.  Davies.  flash-house  Tyverede  c  (*w),  Tyveherberge 
n.  flashiness  Flothed;  (pralende.  smag!0s)  Stads  c. 
flashing  arch  Falsning  c;  — point  (Olies)  Antaendelses- 
temperatur  [fire-test],  flashlight  Blinkeindretning  c,  i 
Glimtfyr.  flashlj-  ['fla/li]  ad  p  flot;  _  dressed,  flash-pan 
&  Bluslanterne,  Bluslygte  c.  flashy  ['fla/i]  (i  0je- 
blikket)  blsendende,  som  stikker  i  0jnene,  prunkende; 
flot:  i  Klrededragt;  usegte;  bedragersk. 

flask  [fla-sk]  (Kurve-,  Laeder-,  Trse)flaske;  Stebeflaske  c; 
Krudthorn  n  [powder-flask]. 

flat  [flat]  a  flad,  jssvn,  plan;  agr  flad,  *ogs.  flad- 
Uendt;  fig  flad,  flov;  ensformig;  mere  flov,  trykket; 
klar,  tydelig,  p*  ogs.  grei;  ligefrem  [Modsigelse  con- 
tradiction]; ^  som  bar  (7  foran;  lille,  *liden,  f.  Eks. 
om  Terts;  moll,  om  Toneart;  git  gr  b!0d,  vokaliseret; 
a  _  affair  F  noget  kedeligt  Kram;  B  -  J^  B  n;  B  _s 
si  Vseggedyr  [bugs];  B  ~  minor  B  moll;  in  a  (dead)  ~ 
calm  &  i  Blikstille;  _  candlestick  Lyseplade,  *prov 
Blakkert  c;  until  the  -test  [traegeste,  svageste]  echo  in 
the  neighbourhood  seemed  to  catch  the  infection. 
Dickens,  Bleak  H.  1 164  T;  F  -  £  Fes  c;  the  -test 
failure  [den  kompletteste  Fjasko]  that  ever  was;  boys 
with  ~  feet,  m.  Platfod;  a  ~  [gedigen]  lie;  point  a  _ 
[mat]  line  in  Phedre;  ~  nose  Braknaese;  _  race  Flad- 
lob;  a  _  [bestemt]  refusal;  „  trajectory,  i  Artilleri: 
raserende  Bane ;  that's  ~  F  det  er  klart  (som  Dagen), 
*ogs.  det  er  greit  det,  det  er  grei  Skuring;  spices 
are  extremely  -  med  Krydderier  er  det  yderst 
flovt;  Canadian  Pacific  [shares]  are  ,  and  J7/8 
lower;  _  in  spirits  p  trykket,  nedtrykt,  fortrykt,  for- 
stemt;  fall  .  falde  (el.  kaste  sig)  fladt  ned;  fig  falde 
(virknings!0s ;  ubemserket  &c)  til  Jorden,  falde  plat  t. 
Jorden ;  g0re  Fjasko,  falde  igennem ;  whenever  I  make 
a  joke,  it's  safe  to  fall  ~;  the  informer's  malice  would 
fall  - ;  it  seems  a  pity  that  the  cavalry  portion  of  the 
work  fell  so  - ;  keep  the  bottle  -  /  Flasken  b0r  ligge ! 
lay  _,  is.  planere  vt.  flat  ad  fladt;  nsesegrus;  J^  falsk(t), 
for  lavt;  Lizzie  don't  go  _  all  round  (Trollope,  Eustace 
Diamond),  gaar  ikke  p.  fuld  Fod;  sing  -  synge  falskt. 
flat  s  Plan  n,  plan  (el.  jsevn)  Flade  c ;  fladt  Land ;  Al- 
luviallaud,  Lavland  w;  &  Grund,  ogs.*  Plade  c,  Flak 
n,  *(flad)  Grunde,  Grunding;  (Laste)pram;  amr  aaben 
J  tern  bane  vogn,  uden  Tag;  Flade,  FJadside,  Fladkant, 
*ogs.  Flaske;  Bredside;  isaer  sc  Etage;  Lejlighed,  *ogs. 
Bekvemmelighed ;  p  enfoldig  Person,  Dompap  c;  J" 
Tegnet  p  foran  en  Node;  bredskygget,  lavpullet 
Straahat,  f.  Kvinder;  git  Rejektion,  Strygning;  theat 
Baggrundskulisse  c,  modsat  side-scene;  ~s  si  ogs. 
(Spille)kort ;  the  „  of  the  sword  Sabelfladen,  den  flade 
Klinge;  a  ~  of  rooms  to  let;  lease  them  out  as  ~s  or 
offices,  til  Lejligheder  (*til  Familiebekvemmeligheder) 
eller  t.  Kontorer ;  drawing  from  the  ~  Tegning  efter 
Fortegning;  he  enters  from  .  left,  fra  venstre 


Baggrundskulisse ;  let  it  in  _s  [til  Lejligheder,  *i  Be- 
kvemmeligheder]  for  the  season;  dratving  his  sword 
he  completed  the  ceremony  with  a  blow  of  its  ~  [af 
den  flade  Klinge]  on  the  neck;  on  its  ~,  on  their  -s 
paa  Fladkant,  *ogs.  paa  Flaske ;  on  the  -  of  his  back 
paa  Ryg(gen);  beating  them  with  the  -.  flat  vt  g0re 
flad;  jaevne;  fig  trykke;  matte;  s!0ve;  J^  fordybe  m.  en 
Halvtone;  _  in.  Se  flatten  in!  flat  vi  blive  flad;  slaaes 
(el.  trykkes)  flad;  />  synke;  .  out  g0re  en  god  Begyn- 
delse,  men  ellers  ikke  svare  t.  Forventningerne,  *ogs. 
vaere  liden  i  Nedlaget ;  —built  fladbygget,  *ogs.  flaa- 
bygget;  — burner  Fladbra3nder;  — catcher  Bondefanger; 
— catching  Bondefangeri  n. 

flate  [fleH]  a  prov  bange,  rsed ;  1's  not  _  o'  her  =  I 
am  not  afraid  of  her.  Dramatic  Sketches  by  J.  A. 
Wheatley  169  [flayed]. 

flatjflsh  Fladfisk;  fig  Flynder,  *Flyndre  c;  he  is  a 
regular  ~;  ^^head  zoo  bl.  Fangstmsend:  Nsebhval  c: 
Hyperoodon  [bottlenose];  -s  ogs.  Fladhoveder,  en  vis 
Indianerstamme ;  — iron  Strygejsern.  flatly  ['flatlij  ad 
is.  fladt;  fig  rent  ud,  ligefrem,  P*  ogs.  b6nt  frem,  b6nt 
ud ;  the  piece  fell  very  ~,  faldt  fuldstaendig  igennem, 
gjorde  fuldstsendig  Fjasko,  faldt  plat  t,  Jorden;  I  _ 
refused,  ogs.  jeg  sagde  rent  ud  nej;  which  I  ~  refused, 
ogs.  hvilket  jeg  tveert  afslog.  flat) milk  prov  skummet 
(prov*  ogs.  fl0dt)  Mselk;  ~.race  sp  Fladl0b.  flatten 
['flatn]  vt  g0re  flad;  jsevne,  planere;  slaa  (el.  trykke) 
flad;  laegge  flad;  kaste  fladt  ned;  platte;  fig  nedslaa, 
trykke;  g0re  flov  el.  smag!0s;  ^  fordybe;  J^  lade  synke; 
a  ~ed  third  £  en  lille  (*liden)  Terts ;  ~  (in)  a  sail  & 
braekke  op  i  et  Sejl;  .  in  forward!  abs  hal  Stagsejls- 
sk0derne  flakt !  hal  an  Kly versk0derne !  bullets  are  ~ed 
on  [afplattes  (el.  trykkes  flade)  mod]  his  forehead;  - 
out  si  g0re  Kaal  paa;  you  remember  how  you  ~ed  out 
the  curate,  Pills?  B.  Harte,  Sensation  Novels  Con- 
densed 95.  flatten  vi  blive  flad,  *ogs.  fladne;  slaaes 
(el.  trykkes)  flad,  afplattes;  jsevnes,  jsevne  sig;  fig  blive 
flov  el.  smag!0s;  f  fordybes;  £  synke.  flattener 
['flatn-a]  bl.  a.  D0rslaghammer  c. 

flatter  ['flata]  s  Planerer;  Platter  c;  Planeringsred- 
skab;  Plattevserk  n;  Fladssenk  c  &  n,  Fladstempel  n. 
flatter  ['flato]  vt  smigre,  gaa . . .  under  0jnene;  flattere, 
om  Billede;  everywhere  he  was  received  with  the  most 
~ing  attentions,  m.  den  mest  smigrende  (el.  med  ud- 
s0gt)  Opmserksomhed ;  this  portrait  is  supposed  to  be 
like  me,  but  rather  ~ed,  men  er  temmelig  flatteret;  the 
portrait  is  much  too  -ing,  flatteret;  the  portrait  _s  its 
subject;  the  picture  rather  -ed  her  than  otherwise;  v. 
reft:  „  himself  to  or  that  smigre  sig  m.  at ...  flatterer 
['flatere]  Smigrer,  Smigrerske  c.  flatteringly  ad  paa 
en  smigrende  Maade;  most  „  paa  det  mest  smigrende. 
flattery  ['flatarij  Srniger  c,  Smigreri  n,  Smigrerier  pi. 

flatting  ['flatirj]  is.  (Ud)platning,  (Ud)valsning;  Udham- 
ring;  mat  Austrygning  c  med  Oltemaling;  —hammer 

Pladehammer,     Plathammer;     mill     Plattevaerk    n. 

flattish  ['flati/]  fladagtig,  fladlig.  flatty  ['flati]  si  Gudsord 
n  fra  Landet,  Dompap  c. 

flatulence  ['flatjulans],  flatulency  [-ansi]  path  Flatu 
lens,  Vindsyge  c,  Vinde  pi.  flatulent  [-ant]  a  vindsyg: 
opblaesende. 

flatwise  ['flatwaizl  ad  paa  Fladkant,  paa  Fladsiden, 
*ogs.  paa  Flaske. 

flaughter  ['fla'ta,  sc  flaxtar]  vi  sc  flagre;  flagre,  flakke, 

spille  [flicker];  a  glance  o'  the  light ing  against 

the  hazels  on  the  other  bank.  Scott,  The  Antiq. 
XXL  199  T. 

flaunt  [fla'nt,   fla'nt]   vi  prange,   prunke;   brede  (el. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  f'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  h«t;  [a1]  hitrt;  [a]  inner; 


fla 


353 


fie 


bryste)  sig,  g0re  sig  bred;  saette  Nsesen  h0jt;  flagre,  vaje 
(pralende,  prangende);  knejse.  Undert.  ~  it;  where  ~s 
the  hated  golden  flag  of  Spain;  a  ~ing  [frsek]  laughter; 
a  ~ing  [prangende]  show,  flaunt  vt  prale  (el.  prange) 
med,  stille  prangende  (.  .  .  frsekt)  tilskue ;  no  sooner 
does  Paris  open  a  great  exhibition,  or  Chicago  ~  be- 
fore us  the  dimensions  of  her  show . . .;  ~ing  their 
nephew  in  the  faces  of  less  fortunate  families,  flaunt- 
in  gly  ad  pralende;  prangende;  fraekt. 

flautist  ['flatist]  F10jtespiller,  Flejtenist,  *ogs. 
F10itist  c. 

flayer  ['fle'va]  ^  prov  Flyvehavre,  vild  Havre, 
*Fald-,  Flog-,  Kryb-,  Laud-,  Svart-,  Troldhavre  c:  Avena 
fatua  [wild  oats]. 

flavour  ['fleiva]  s  Duft,  Aroma,  Bouquet;  Smag,  Vel- 
smag  c;  this  wine  has  a  fine  ~,  bar  fin  Bouquet, 
flavour  ['fleiva]  vt  ssette  Duft  (.  .  .Smag)  paa;  krydre. 
flavourless  a  duft!0s ;  smag!0s ;  flov,  fad,  uden  Saft  og 
Kraft. 

flaw  [fla/]  s  Brsek  n  &  c,  Brud  n,  Sprsek;  Fejl,  i  Me- 
tal, i  ^Edelsten;  i  Metal  ogs.  Utsethed,  *ogs.  Vele; 
Plade,  i  Klsede ;  fig  Brist,  Fejl,  Lyde,  Mangel,  F  Ska- 
rank,  mere  *ogs.  Kj0belyde;  Klik  c  [paa  sit  Rygte  in 
reputation];  git  Vindkast;  git  Opstyr  n,  Spektakel  c  & 
n,  Strid  c;  a  »  in  a  will  en  Fejl  (el.  et  svagt  Punkt)  ved 
et  Testament,  flaw  vt  slaa  Sprsek(ker)  el.  Revne(r)  i; 
kusekke;  rive;  I  saw  the  clouded  sky  ~ed  here  and 
there  with  blue,  blaa  Rifter  p.  den  skyede  Himmel. 
R  Haggard,  Montesuma's  Daughter  I  60  T.  flawless 
[•fla-les]  a  uden  Brsek,  bristfri,  fejlfri. 

flawn  [fla-n]  f  F10dekage  c. 

flaw-piece  ['fla'pi's]  Udskal  c,  Udskallingsbrat  n, 
*Bagbon,  Bag  c.  flawy  ['flail  a  sprukken;  om  Metal: 
utset,  *ogs.  velet;  fig  fejlfuld,  mangelfuld. 

flax  [flaks]  s  H0r  c,  prov  &  *Lin  n:  Linum  usitatis- 
simum;  — comb  H0rkam,  H0rrive,  *Linh8ekle  c; 

dresser  H0rsviuger,  *Linskaker  c.  flaxen  ['flaksan]  a 

H0r-,  *Lin-;  h0r(*liu;farvet;  om  Haar:  straagul; haired 

med  straagult  Haar,  blond. 

Flaxtuan  ['flaksman]  s. 

flax | plant  H0rlillie  c:  Phormium  tenax;  — seed  amr 
Larver  pi  af  den  hessiske  Flue;  — weed  Torskeflab, 
Torskemund,  *Kjerringtand,  Kublom,  Linurt  c:  Lina- 
ria  vulgaris.  flaxy  ['flaksi]  h0r(*lin)agtig;  blond;  trseet, 
*ogs.  trtenet. 

flay  [fie1]  vt  prov  forskrsekke.  flay  [fle1]  vt  flaa; 
.-bottomist  R  0reslider,  Skolemester  c.  flayer  ['fle's] 
Flaaer  c.  flay-flint  Gniepind  c.  Tennyson  [skinflint]. 

flea  [flr]  s  Loppe  c;  a  «  in  his  ear,  figurlig:  noget 
at  taenke  paa,  et  ubehageligt  Vink,  en  sergerlig  Paa- 
mindelse  &c;  put  a  ~  in  his  ear  hviske  ham  en  Djse- 
vel  i  0ret;  be  sent  about  his  business  with  a  ~  in  his 
ear.  flea  vt  loppe;  — bite  Loppebid;  fig  ogs.  Knappe- 

naalsstik  n,  Ubetydelighed  c; bitten  forbidt  af  Lop- 

per;  fregnet;  plettet,  *flekket;  simpel,  lavbenet,  lavt- 
liggende. 

flead  [fli'd]  prov  Flomme,  *(Ister)blomme  c; cake 

Klejner,  *Fattigmand  c,  Fattigmands-Bakkels  n. 

flea-lobster  ['flrlabsta]  Tangloppec:  Gammarus  pulex. 

fleam  [firm]  vet  Flit,  Flitte  'c,  ogs.*  (Aare)ladeJ83rn  n. 

Fleance  ['fli'ans]  Fleance,  Banquos  S0n  i  Shakespeares 
Macbeth. 

fleasome  ['fli'sam]  loppet.  R.  Kipling,  Depart- 
mental Ditties  47.  fleay  ['fli  i]  loppet.  Fleay  ['fle']  s. 

fleck  [flek]  Plet,  *is.  Flek  c;  Stseuk  n.  Ogs.  ent;  she 
lashed  herself  into  such  a  frensy  of  excitement  that 
the  foam  flew  in  ~s  [Stsenk]  from  her  gnashing  jaws. 


R.  Haggard,  King  Solomon's  Mines  X  163.  fleck  vt 
plette,  *is.  flekke;  stsenke.  flecker  ['fleka]  vt  t  plette; 
stsenke,  marmorere;  how  bhe  looked  forward  to  that 
evening  walk  in  the  still  ~ed  [ogs.  spraglede,  spsettede] 
shade  of  the  hollows.  G.  Eliot,  Mill  on  the  F.  H  77. 
fleckless  ['flekles]  pletfri,  plet!0s  [spotless];  children  de- 
mand that  their  heroes  should  be  ~,  and  easily  believe 
them  so.  G.  Eliot,  D.  Deronda  XVI. 

Flecknoe  ['flekno"];  Richard  „,  en  irsk  gejstlig,  som 
Dryden  g0r  t.  ubestridt  Konge  blandt  slette  Forfattere 
[Mac  _;. 

flection  ['flekfau]  B0jning  c  [flexion]. 

fled  [fled]  v  flygtede,  hst  flyede;  flygtet,  hst  flyet.  Af 
flee,  fly. 

fledge  [fledg]  vt  g0re  flyvedygtig;  _d  flyvefaerdig,  *ogs. 
flyvef0r.  Fledgeby  ['fledgbij.  En  Person  i  Dickens's 
Our  Mutual  Friend,  fledgeling  ['fledglirj]  netop  flyve- 
faerdig Unge  c. 

flee  [fli-]  vi  flygte,  hst  fly ;  undert.  flyve  [fly];  vt  fly, 
sky;  he  fled  [flygtede,  fl0j]  as  fast  as  horse's  feet  could 
carry  him;  every  human  being  fled  before  him  alle 
Mennesker  flygtede  for  (el.  flyede)  ham;  _  from  flygte 
fra;  the  colour  fled  [veg]  from  his  face;  ~  fornication; 
~  (from)  the  question  undlade  at  afstemme  over  dette 
Sp0rgsmaal. 

fleece  [fli-s]  (Uld)skind  n,  (Faars)  Pels;  (afklippet) 
Uld  c;  Knight  of  the  Golden  Fleece  Ridder  af  det 
gyldne  Skind.  fleece  vt  klippe  [Faar  sheep]-,  fig  flaa; 
overtrsekke,  *ogs.  overdrage,  (som)  med  Uld;  a  sheep 
well  ~d  et  Faar  m.  god  Pels,  et  uldrigt  Faar.  fleecer 
['fli-sa]  Flaaer  c. 

fleech  [fli-tj]  vt  sc  smigre  [flatter]. 

fleecy  f'flrsi]  ulden;  uldrig;  uldagtig;  -  cloud  Uld- 
sky;  a  -  sky  en  med  Uldskyer  overtrukket  Himmel. 

fleer  [flia]  vi  grine,  ogs.*  haanle,  smile  haanlig.  fleer 
s  Grin,  ogs.*  Haansmil  n. 

Fleet  [fli't]  s:  the  ~  Fleet  c,  et  nu  forsvundet  Vand- 
10b  i  London,  hvorefter  _  Street  er  opkaldt;  Fleet  n,  far 
et  (Gs3lds)f33ngsel.  Fuldst.:  the  ~  prison,  fleet  [fli't]  s 
Flaade  c;  a  ~  of  merchantmen,  fleet  [fli't]  a  rap,  rask, 
is.  om  Hest.  fleet  vi  ile  (afsted,  hen);  haste;  svseve;  a 
few  ~ing  [flygtige]  moments;  he  watched  a  brown  speck 
_  rapidly  up  the  opposite  hill;  the  Jing  [henilende] 
time,  fleet  vt  &  afskage,  forfare,  overhale  [en  Talje  a 
tackle];  t  (af)skumme,  affl0de.  Jvf  flat-milk!  fleetness 
Raphed,  Raskhed  c. 

flem  [flem],  fleme  [fli'm]  vt  sc  forvise  [banish]. 

Fleming  ['flemirj]  Flamleender  c.  Flemish  ['flemi/] 
flamsk;  the  „  Flamlaenderne ;  -  bond  gotisk  (el. 
polsk)  Forband(t);  a  -  coil  &  skivede  Bugter  pi,  en 
Pandekage;  -  horse  &  Nokpert. 

flench  [flenj],  flense  [flens]  vt  (aQspaekke,  flense,  om 
Hval  [cut  away  the  blubber  of]. 

flesh  [flej]  s  K0d  n,  ogs.  Frugts  &  fig;  Muskier  pi; 
Huld,  *Hold  n;  -  and  fell  m.  Hud  og  Haar;  the  one  ~ 
p  Manden  og  Konen,  Parret;  gather  (or  make,  lay 
on,  pick  up)  -  Isegge  p.  Huldet,  ogs.*  Isegge  paa  sig, 
*tage  Hold ;  lose  „  tabe  Huld  (*Hold) ;  make  ~  his  arm 
holde  K0d  f.  sin  Arm;  recover  his  ~  genvinde  sit  Huld 
(*Hold);  improve  in  -  Isegge  p.  Huldet,  *tage  Hold;  I 
saw  him  in  the  _,  i  K0det,  lyslevende,  p*  ogs.  livs- 
levende.  flesh  vt  k0dn83re,  f.  Eks.  om  Falk  eller  Hund; 
sp  &  fig  give  Blod  p.  Tand;  indvie;  hserde;  msette; 
male  m.  K0dfarve;  a  man  of  medium  height,  fair, 
and  well  ~ed  (Stead,  Real  Ghost  Stories  I  52),  og  i 
godt  Huld ;  Amy  as,  having  as  he  phrased  it  "~ed  his 
dogs" ...;  and  I  so  ~ed  [iudviede]  my  maiden  sword, 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out:  [S]  the;  [p]  thin;  [S]  sfee;  [3]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

23 


fie 


354 


11  i 


he  ~ed  his  teeth  against,  lod  sine  Taender  slide  i. .  .; 
men  ~ed  [haerdede]  in  cruelty;  _and-blood  af  K0d  og 
Blod;  her  .  [jordiske]  life;  ..-brush  Hudb0rste,  Frotter- 
berste;  —creeper  joe  Raedselsromau  c.  flesher  ['fle/a] 
sc  &  prov  Slagter  c  [butcher];  oor  flesher's  no  been 
roond  tvi' the  cart,  fleshjfly  Spyflue:  Musca  vomitoria; 
..food  K0dspise,  K0dmad  c;  the  popularity  of  ~s; 

forming  koddannende;  glove  Frott&rhandske. 

fleshings  ['fle/irjz]  Trikot  c.  fleshless  [-les]  k0d!0s; 
kedfattig,  mager.  fleshly  ['fle/li]  fig  k0delig;  joe  fyl- 
dig,  k0dfuld,  *ogs.  k0disk;  the  huge  Yorkshireman, 
who  was  feeling  the  heat  acutely,  being  of  ~  build. 
Kipling,  Soldiers  Three  51.  flesh  (market  F  Utugts- 
b0rs;  (offentlig)  Prostitution  c;  — pot  K0dgryde;  sigh 
for  [laenges  tilbage  t.]  the  -s  of  Egypt,  fleshy  [' fle.fi] 
k0det,  k0dfuld;  skser,  om  K0d;  in  ~  tables  of  the 
heart  p.  Hjertets  K0dtavler. 

Fleta  ['fli-taj.  Den  latinske  Form  f.  the  Fleet,  det 
gamle  Gaeldsfaengsel  i  London;  ogs.  Fleta  n,  et  der  for- 
fattet  juridisk  Vaerk  fra  XHI  Aarh. 

fletch  [fletj]  vt  f  befjedre,  om  Pil.  fletcher  ['fletJV] 
Pile-  og  Buemager  c.  Fletcher  ['flet/a].  Som  Egen- 
navn  is.  om  en  dramatisk  Digter  John  ~  f  1625,  og 
om  en  af  Byrons  Tjenere. 

fletz  [nets]  F10ts-  [floets]. 

fleur-de-lis  [fr.;  fla-dali-(s)]  $  blaa  Iris,  blaa  Svaerd- 
lillie  c:  Iris  germanica. 

flew  [flu-]  v  fl0j.    Af  fly;  flygtede  [fled]. 

flew(g)  [flu-(z)]  (Hunde)snude  c,  Kaeft  c.  flowed  [flird] 
storsnudet. 

flex  [fleks]  vt  b0je,  is.  anat  &  ved  Massage;  a  limb 
in  a  ~ed  position;  ~  and  extend  the  limbs  and  rack 
the  joints,  flexibility  [fleksi'biliti]  B0jelighed;  fig  F0je- 
lighed  c.  flexible  ['fleksibl]  b0jelig;  fig  f0jelig;  altfor 
fajelig,  letbestemmelig ;  .  [elastisk]  collodium;  „  steel 
wire  b0jelige  Staaltraadliner.  flexile  ['fleksilj  a  b0jelig 
[flexible]. 

flexion  ['flekjan]  B0jning  c.  flexional  ['flekjanal] 
B0jnings-,  b0jningsmaessig ;  the  _  relations  of  the 
language,  flexor  ['fleksd'9]  anat  B0jemuskel  c.  flexuous 
['  fleks ju3s]  bugtet,  bugtende;  slingrende,  ustadig,  flag- 
rende.  flexure  ['flek/e]  B0jning  c. 

fley  [fle1]  vt  prov  forskraekke.    Jvf  flay  &  flate! 

flibbertigibbet  i  [flibati'dgibit]  f  Djaevel,  Daemon,  Sh.; 
fig  rast!0s  Person,  Stundesl0s,  *ogs.  Vims  c.  flibber- 
tigibbety  [flibati'dgibiti]  rast!0s,  stundesl0s,  *ogs.  vimset. 

fllc-flac  ['flik'flak]  (h0rlige)  Smjek  pi,  Slag  pi.  Thack. 
flick  [flik]  vt  snaerte,  svippe.,  smaekke  (let),  *ogs.  knerte; 
snaerte  med ;  ~  [knipse]  the  snuff  off  her  sleeve;  he  ~ed 
it  away,  bl.  a.  ban  snappede  det;  ban  knipsede  det 
bort;  she  doesn't  know  how  she  ~ed  me  on  the  raw;  ~ 
a  whip  in  his  face  snaerte  ham  m.  en  Pisk  i  Ansigtet. 
flick  vi  snserte,  smaekke  [ham  at  him] ;  I  vote  we  _  at 
him  with  towels,  flick  Snsert  c,  Smaek  n  &  c,  *ogs. 
Knert;  Knips  n;  si  Karl  (*Kar),  Patron,  Person,  Fyr  c; 
he  gave  one  ~  to  the  off  horse  han  gav  den  fjermer 
Hest  (*den  borterste  Hest)  af  Snaerten ;  old  _  gamle 
Dreng,  ogs.*  gamle  Fyr.  flicker  ['flika]  vi  flagre,  blafre 
(*ogs.  blakre),  flakke,  vifte,  is.  om  Lys;  flagre,  spille, 
slikke,  om  Lue;  and  then  his  last  gleam  of  hope 
-ed  out  og  denned  svandt  det  sidste  Glimt  af  Haab. 
flicker  s  Flagren;  Blafren,  Flakken  &c;  Vippen  c,  Vip 
n,  med  Hale;  with  an  impudent  _  of  his  tail.  flicker- 
Ing  s  Flagren  c,  &c.  Se  flicker!  the  ~  of  the  flame, 
bl.  a.  Luens  Traek  c. 

1  Med  flere  Biformer. 


flier  ['flaia]  s  Flyver;  $£  Desert0r,  *ogs.  R0mling; 
Hurtigl0ber,  is.  om  Skib;  sp  Flyver  c,  isser  om  en  paa 
korte  Straekninger  meget  rask  Hest;  arch  ret  (Trappe-; 
trin  n;  (Ten)vinge  c  [heck];  ~s,  bl.  a.  Fritrappe  c. 
flight  [flait]  (Fugls,  Haers)  Flugt;  fig  Flugt  c,  Sving; 
Traek  n,  Svaerm,  Flok,  *ogs.  Faerd,  is.  af  Fugle;  Flugt 
c  [af  Trapper  of  stairs,  of  steps] ;  Flyvebur  n ;  a  _  of 
arrows  en  Pileregn ;  a  _  of  stairs,  ogs.  en  Trappe ;  a 
(portable)  ~  of  steps  en  Trappe,  f.  Eks.  Gardin-;  take 
~  tage  Fart,  ogs.*  flyve  op,  *tage  (til)  Vingen;  time  of 
~  %t  Braendetid,  Flugttid ;  put  (or  turn)  to  ~  drive 
(el.  jage)  p.  Flugt;  take  to  -  gribe  (el.  tage)  Flugten; 
within  an  arrow's  ~  of  [et  Pileskud  fra]  the  fire. 
flightily  ['flaitili]  ad  flygtig;  fantastisk,  overspaendt. 
flightiness  Flygtighed;  Overspaendthed  c,  Fantasteri  n. 
flight-shot  f  Pileskud,  som  Afstand.  flighty  ['flaiti? 
flygtig;  fantastisk,  overspaendt. 

flimflam  ['flimflam]  F  Grille  c,  Indfald;  Kneb  n, 
Underfundighed  c;  it  was  not  the  -  of  an  [en  under- 
fundig]  explanation  that  was  wanted.  Flimsej  ['flimzi]. 
Is.  maerkes  Flora  MacFlimsey,  Heltinden  i  Butlers 
humoristiske  Digt  Nothing  to  wear,  flimsincss  ['flim- 
zines]  Tyndhed;  L0shed,  Usoliditet,  Svaghed,  Mangel 
c  paa  Hold,  flimsy  ['flimzi]  a  tynd;  10s,  usolid,  uden 
Hold,  forloren;  a  ~  [daarlig]  excuse;  a  ~  [intetsigende] 
objection,  pretext,  flimsy  s  (tyndt)  Kopierpapir;  si 
Nodeblad  n;  si  Banknote,  (Penge)seddel ;  si  Gadevise  c; 
you  might  be  worth  a  _  then  si  da  havde  du  vel 
M0nt  (ogs.*  Mynt). 

flinch  [flinj]  vi  vige  tilbage,  vige;  vakle,  svigte,  F* 
ogs.  drage  sig  undaf;  krympe  sig;  _  from  [(forsagt)  op- 
give,  unddrage  sig]  the  combat;  never  _/  ingen  Vaklen ! 
.  from  [svigte]  his  duty;  face  the  bull  without  ~ing, 
uden  at  blinke,  F*  uden  at  blunke;  without  ~ing  [ogs. 
uden  at  krympe  sig]  or  complaining,  flinch  vt  braekke 
Kanten  paa;  sk0nske,  saette  F10jkant  paa  [snape]; 
flsekke  [en  Hval  a  whale}.  Jvf  flench,  flense!  flinching 
s  is.  Vaklen  c;  any  ~,  any  cowardice,  and  he  is  lost. 

flinders  f'flindaz]  pi  prov  F  Stumper,  Stykker;  all  to 
_  i  Stumper  og  Stykker,  i  Smadder. 

fling  [fliq]  vt  kaste,  kyle,  F  smide,  F*  ogs.  kile  [en  Sten 
paa  (*i)  en  Hund  a  stone  at  a  dog];  kaste  (overende); 
besejre ;  the  door  was  flung  open,  sloges  op ;  she  flung 
[tilkastede]  him  a  look  of  incredulous  contempt;  the 
hard  language  flung  at  the  heads  of  [som  udslyngedes 
mod]  the  commissioners;  Griselda  flung  the  book  from 
her  [kastede  Bogen  fra  sig,  F  smed  Bogen] ,  as  he  entered 
the  room ;  ~  off  kaste  af,  om  Ry tter ;  sp  bringe  af 
Sporet,  bringe  p.  Vildspor,  narre;  fig  ogs.  skille  sig  af 
med;  she  flung  herself  on  [appellerede  til]  the  chivalry 
of  the  brave  Hungarians;  ~  out  [slaa  ud  med]  the 
hands;  ~  out  hard  words  against  udlade  sig  m.  haarde 
Ord  om  .  .  . ;  ~  him  over,  figurlig :  slaa  Haanden  af 
ham;  -  up  [opgive]  a  design,  fling  vi  kaste,  ogs.  om 
Hest;  kaste  sig;  git  stikle,  skose.  fling  s  Kast;  fig  Hib 
(*ogs.  Hip,  Hyp)  n,  Skose  c;  have  a  (or  his,  their)  ~  at 
give  et  Hib  til,  0ve  sit  Vid  paa;  let  him  have  his  ~, 
faa  (el.  have)  sin  Villie. 

flint  [flint]  Flint  c.  Jvf  fix  vt,  skin  vt!  upon  these 
whims,  Edie  was  -  and  adamant  i  Henseende  t.  disse 
Egenheder  var  E  fast  som  en  Klippe  (*ogs.  fast  som 
Fjeld).  flintiness  (Flint)haardhed  c.  flintjlock  Flinte- 
laas;  ...stone  Flintesten.  flinty  ['flinti]  Flint-;  flinthaard, 
stenhaard. 

flip  [flip]  git  Flip  c,  eu  Matrosdrik:  01,  Braendevin 
og  Sukker,  varmet  m.  et  Jaern.  flip  vt  knipse;  vippe, 
lade  spraette;  prikke,  banke,  slaa  (let),  *ogs.  dytte; 


[a-  i-  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


355 


flo 


snserte  [flick];  kaste ;  how  a  card  could  be  ~ped  away 
[bortknipses,  vippes  bort,  bortpraktiseres]  from  under 
a  penny  in  a  somewhat  unexpected  manner;  list- 
lessly ~  [knipse,  slaa]  the  ash  from  his  cigarette;  ~  a 
brush  with  paint  over  [lade  en  Malerkost  fare  raskt 
henover]  the  face,  flip  vi  slaa,  *ogs.  flakse ;  pigeons 
with  -ping  wings,  flip-flap  ['flipflap]  si  Slags  vild  Dans 
c,  bl.  Costermongers ;  Rundkast  w,  Kolb0tte;  J,  si  Arm 
c.  flippancy  ['flipansi]  Tungeraphed,  rap  Tunge;  L0s- 
rnundetbed,  Kaadmundethed,  *ogs.  Flaamundethed, 
Flaasethed  c.  flippant  ['flipant]  tungerap,  raptunget; 
10smundet,  kaadmundet,  rask  p.  Munden,  *ogs.  flaa- 
mundet,  flaaset;  a  ~  tongue  en  kaad  Mund;  hold  your 
,  tongue!  F*  ogs.  hold  din  rappe  Trant!  flippantly 
ad  kaadmundet,  *ogs.  af  10s  Mund,  flaaset.  flipper 
['flipa]  s  (Fisks)  Finne;  (Skildpaddes)  Luffe;  si  Nseve  c 
[fin];  give  us  your  ~!  si  hid  m.  Nseven ! 

flirt  [fla-t]  vt  kaste,  slsenge  [Vand  i  Ansigtet  p.  hiu- 
anden  water  in  each  other's  face};  slaenge  (el.  vrikke, 
sprsette)  med;  kaste,  lege  med;  _  the  dory  over  [vippe 
(el.  smide)  Baaden  henover]  the  still  sea.  Kipling, 
Captains  Courageous  64;  _  [lege  med]  a  fan.  flirt 
vi  kokettere,  p  flirte;  med  Hank0nssubj. :  kurtisere; 
all  lads  ~.  flirt  s  Kast,  Slseng;  Vrik  n;  om  Person: 
Kokette;  Kurtis0r,  Kurmager  c.  Se  flurt!  the  jerks 
and  ~s  of  birds  are  ravishing  to  the  lover  of  nature; 
"go  on  wid  ye,  corp'ril",  sez  she.  You're  a  flirrt! 
R.  Kipling,  Life's  Handicap  51.  flirtation1  [fla-'te*- 
Jan]  Koketteri  n,  Kurtise,  *ogs.  Flirtage;  Kurtise  c, 
Kurmageri  n;  he  got  into  rather  bad  odour  there, 
through  some  scandal  about  a  ~  [en  Historie  med  en 
Dame]  I  think,  flirtatious  [fla-'te'Jas]  a  koket,  koket- 
terende;  kurtiserende.  flirtee  [fla-'ti1]  s  den  der  koket- 
teres  med,  Genstand  c  (for  Kurtise).  flirting  ['fla'tirj]  s. 
Se  flirtation!  given  to  ~.  flirty  ['fla'ti]  a  koketterende, 
koket;  kurtiserende. 

flisk  [flisk]  vi  p  hoppe  om  [skip  about],  fliskmahoy 
['fliskmahoi]  s  sc  flygtig  (el.  tanke!0s)  T0s,  *ogs.  Floxe 
c;  that  silly  ~,  Jenny  Eintherout.  Scott,  The  Antiq. 
XXXV  334  T. 

flit  [flit]  vi  flyve,  skyde  (gennem  Luften);  flagre, 
svseve;  flytte;  flytte,  skifte  Bopsel,  is.  sc;  and  she  says 
she  canna  _  [vandre  bort]  in  peace  until  she  sees  you. 
Scott,  The  Antiq.  XXVIII.  277;  the  realised  aim  which 
~s  before  [foresvsever]  man.  Martensen  v.  Spence  5; 
the  bats  began  to  ~  by  in  the  twilight. 

flitch  [flitj]  sksert  Stykke,  is.  af  Helleflynder  (*-flyndre), 
*ogs.  Kveiteflak  n;  &  Baadet0mmer  pi.  Mariboe  1862; 
Flaeskeside  c  [~  of  bacon].  Jvf  Dunmow! 

flitter  ['fllta]  s  Pjalt,  *ogs.  Fille  c.  flitter  ['fllta]  vi 
flagre  [flutter],  flittermouse  ['flitamaus]  Flagermus  c 
[bat]. 

flittern  ['flitan]  ung  Egebark  c. 

flitting  ['flitirj]  a  flygtig,  ustadig.  flitting  Flytning  c; 
Flytninger  pi;  — day,  isaer  sc  Flyttedag. 

flix  [fliks]  prov  H0r  c,  *Lin :  Linum  usitatissimum; 
git  R  Dun,  Flos,  b!0dt  Haar  n  [flax];  path  Dysenteri, 
Blodgang  c  [flux];  — weed  smaablomstret  Gabeklap, 
Hundesennep,  *finbladet  Veisenep  c:  Sisymbrium 
sophia. 

float  [flout]  s  (T0mrner)flaade ;  Flyder  c,  Flydholt  n, 
*ogs.  Kavl,  Flaa  c  (pi  Fleer  pi);  i  Form  af  en  B0je  *ogs. 

1  J  assisted  at  the  birth  of  that  most  significant 
word  "flirtation",  which  dropped  from  the  most 
beautiful  mouth  in  the  world.  Chesterfield,  The 
World.  Cit.  Webster's  Dictionary  of  Quotations  58. 


Varde  c,  V01e  n;  dmp  Flyder,  Flott0r;  (Hjul)skovl  c 
[ — board];  min  Vandreblokke  pi,  Flytblokke  pi,  erra- 
tiske  Blokke  pi.  float  vi  flyde,  sv0mme:  ikke  synke; 
vsere  flot;  glide:  henover  Vandet;  svaeve:  i  (eller  gen 
nem)  Luften ;  vaje,  om  Fane ;  flyde  op  [~  to  the  sur- 
face]. Jvf  afloat  &  floating!  be  Jing,  ogs.  ligge  og 
flyde;  the  buoy  is  ~ing  &  is.  B0jen  vager;  with  her 
hair  ~ing  down  her  shoulders  med  udslaget  Haar, 
med  Haaret  ned  ad  Nakken,  med  Haaret  udslaaet  over 
Skuldrene;  a  vessel  ~ing  [som  driver]  in  without  a 
crew;  the  banner  of  England  .s  on  every  sea,  vajer 
p.  alle  Have;  _  with  the  tide,  figurlig :  f01ge  Str0mmen. 
float  vt  lade  flyde,  lade  sv0mme;  bringe  flot;  flaade, 
*is.  fl0de,  br0te  [T0mmer  timber] ;  git  oversv0mme 
[flood,  inundate];  pudse  [en  Mur  a  wall];  mere  P 
ssette  i  Gang,  stifte,  starte  [et  Selskab  a  company]; 
~  and  set  a  wall  pudse  en  Mur  glat;  when  there  is 
not  water  enough  to  ~  her,  Vand  nok  t.  at  Skibet  kan 
flyde;  be  ~ed,  ogs,  komme  flot;  the  tide  ~ed  [f0rte]  her 
into  harbour;  she  was  successfully  ~ed  off,  bragt  flot. 
floatage  ['floutidg]  hvad  n  der  flyder  om  paa  Vandet, 
omflydende  (el.  drivende)  Genstande  pi,  drivende  Gen- 
stand  c,  prov*  Rak,  Rek,  Rsek  n.  float-board  Hjul- 
skovl  c.  floater  ['flouta]  Flaader,  *F10der,  undert. 
Br0ter;  Flyder,  Flott0r;  mere  p  Igangssetter,  Starter; 
Fedtbolle  c,  paa  Suppeu,  i  Whitechapel.  float-gauge 
['flongeidg]  dmp  Flyder,  Flottor  c.  floating  flydende 
&c;  _  academy  si  Fangeskib  n  [hulks],  anchor 
Flydeauker,  battery  Flydebatteri,  boom  sv0mmende 
Bom,  bridge  Flydebro,  capital  flydende  (el.  om!0bende, 
sv0mmende)  Kapital,  cargo  sv0mmende  Ladning, 
challenge  cup  Vandrepokal,  conditions  sv0mmende 
Betingelser,  engine  is.  S0spr0jte,  hair  udslaaet  (el. 
udslaget)  Haar,  light  is.  Fyrskib;  Natlys  n,  line 
Vandlinie,  Lastelinie,  rumo^tr  om!0bende  Rygte.  *ogs. 
L0berygte,  stage  (Arbejds-,  Skanse)flaade,  v.  Ladning: 
Stuvflaade  c,  wick  (sv0mmende)  Natlys  n.  float-lights 
\  theat  Lampersekke  c  [foot-lights]. 

floccillation  [flaksi'le^an]  path  Fnugsamling,  Karfo- 
logi,  Krocydisme  c.  floccnlence  ['flakjulans]  Fnokket- 
hed,  fnokket  BeskarTenhed  c.  flocculent  [-ant]  fnokket. 
flock  [flak]  Flok,  is.  af  Faar;  Flok,  *ogs.  Fserd,  af 
Fugle;  af  st0rre  Vildt:  Rudel,  *Dot,  Krull;  fig  Hjord: 
Menighed;  (Uld)tot,  *(Uld)dot;  Seng  c  med  Uldmadras 
[—bed];  the  ~,  tit:  Kreaturerne;  the  ~s  (or  stands)  of 
golden  plover;  woollen  ~s  isser:  Alfaldsuld  c,  *ogs. 
Stampelo  c,  Stopuld  c,  Uldnap  c;  strewn  with  horse- 
hair and  ~.  flock  vi  flokkes,  flokke  sig;  str0mnie 
(flokkevis,  i  Flok,  i  Flok  og  F01ge) ;  -  in  [flokke  sig, 
str0mme  sammen]  from  all  quarters;  •  to  [flokkes  om] 
him;  — bed  Seng  m.  Uldmadras;  — book  (renavlede 

Faars)  Stambog; master  Faareejer;  Faarepasser  c; 

mattress  Uldmadras;  — paper  Uldtapet  n. 

Flodden  ['fladn]  Flodden  n,  en  Landsby  i  North- 
umberland. Slag  i  1513 ;  -  Field,  en  Folkevise,  udgivet 
f0rste  Gang  i  1664. 

floe  [flou]  (st0rre)  Isflag  n  [~  of  ice]. 

fleets  [fletsj  min  F10ts-,  neptunisk.    I  Smstgg. 

flog  [flag]  vt  piske;  prygle,  banke;  ^  tampe;  ^  katte; 
.  the  glass  &  si  dreje  (f  kere)  Vagtglasset  f.  tidlig ;  _ 
the  dead  horse,  figurlig:  s0ge  at  vsekke  Interesse  for 
noget  aflsegs,  *ogs.  ville  opgalvanisere  et  Lig;  «.  a 
stream  fiske  i  (el.  langs)  eu  Aa  (*Elv).  floggee  [fla'gi'] 
Synder,  Delinkvent  c:  under  (el.  efter)  Afstraffelse. 
flogger  ['flaga]  Piskende,  Afstraffer,  Strafs  Fuldbyrder; 
Tugtemester;  git  si  Pisk  c.  flogging  ['flagin]  Piskning; 
Pisk  c,  (Dragt  c)  Prygl  pi,  Bank  pi,  *Pisk  c,  Prygl  c  & 


[e»]  hate;  [ou]  so;  [ail  I;  [au]  owt; 


the;  [{?]  thin;  [J]  she;  [3]  measure;  [rj]  sin£r;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

23* 


flo 


356 


flo 


n,  Bank  c  &  n ;  <k  Tamp ;  &  Kat  c ;  come  in  for  a 
good  .  faa  en  god  Dragt  Prygl ;  the  abolition  of  ~,  is. 
Pryglestraffens  Afskaffelse;  ..hammer  mindre  Forham- 
mer,  *mindre  Slsegge  c. 

flood  [flAd]  Oversv0mmelse,  hst  (Vand)flod,  *ogs. 
Flom;  Flod  c,  Flodvande  n,  mods.  Ebbe;  poet  Flod, 
*ogs.  Elv  ;  fig  Flom,  Overflod  c;  path  (Kvindes)  Peri- 
oder  pi;  a  .  of  light  et  Lyshav;  en  Lysstrom;  when  the 
^s  are  out  i  Flodtiden,  *naar  det  er  Flom,  i  Flom- 
tiden;  carried  me  over  the  river  when  in  .,  da  der 
var  Hejvande,  *i  Flomtiden;  follow  him  through  ~ 
and  fire,  gennem  lid  og  Vand;  farewell  to  the  torrents 
and  loud-pouring  .s,  Floder  (*Elve)!  flood  vt  over- 
svomme;  ssette  under  Vand;  be  ~ed  *ogs.  flomme, 
F  ogs.  fl0mme;  staa  under  Vand;  Jing  cock  dmp 
Fyldingshane,  *Fyldingskran.  flood  anchor  Flod- 

anker; dike  Stemmedige; gate  Goldsluse,  Frisluse, 

0verste  Sluseport;  fig  Sluse  c;  the  .s  of  reserve  being 
once  broken;  then  the  .s  of  Hibernian  wrath  were 
opened,  flooding  s  (stserk)  B10dning,  Blodstyrtning  c, 
is.  fra  Livmoderen.  floodjmark  H0jvandsm8erke,  Flod- 
maal  n;  — season  Oversv0mmelsestid,  *Flomtid;  in  the 
.; tide  H0jvande  n,  Flod  c. 

flook  [flu-k]  &  Ankerflig  c  [fluke,  palm]. 

flookan  ['flukanj  prov  Lerjord  c;  (Pottemager)ler  n. 

Hooking  ['flukirj]  min  Forrykkelse,  Forskyvning  c 
[thrum]. 

floor  [fla-a]  s  Gulv  n;  Etage ;  &  (indvendig)  Skibs- 

bund  c;  ~s  &  arch  Bundstokke  [ timbers];  the  _ 

[Bunden]  of  the  mouth;  give  him  the  ~  give  ham  Ordet; 
get  the  _  faa  Ordet;  have  the  .  have  Ordet;  faa  Ordet; 
take  the  ~  in  the  house;  I  haven't  been  off  the  .  [af 
(Danse)gulvet]  this  half-hour;  on  the  first  .  paa  f0rste 
Sal,  *i  anden  Etage;  bring  him  to  the  „  ssette  (el.  slaa) 
ham  i  Gulvet,  F  *  ogs.  gulve  ham .  floor  vt  Isegge  Gulv 
i,  gulvlsegge;  saette  (el.  slaa)  i  Gulvet,  F*  ogs.  gulve, 
F*  ogs.  ssette  (p  bende)  i  Bakken;  univ  si  ekspedere, 
g0re  af,  besvare;  rejicere,  stryge;  F  forvirre,  g0re  for- 
virret;  .ed  haengt  lavest  nede,  om  Maleri,  p.  Udstilling. 
Modsat:  skied;  si  ogs.  udmattet,  *ogs.  kvit,  prov*  klar; 
a  four-floored  [fireetages]  building;  I  was  ~ed,  i  Univ.  si 
jeg  faldt  igennern,  dumpede,  gik  rejekt,  blev  rejiceret, 
*ogs.  str0g;  he  ~ed  the  paper  han  besvarede  (m.  Glans) 
samtlige  Spergsmaal;  .  the  sun  &  si  skyde  Solen. 
floorage  ['fla-ridgj  Gulv-Areal,  -Rum  n,  -Flade  c.  floor|- 
board  J,  (Bund)tillie  c  [ -  of  a  boat];  ..cloth  Voksdug  c, 
til  Gulv.  floorer  ['fla-ra]  si  Slag  som  slaar  En  i  Gulvet; 
fig  haardt  St0d  n;  Jobspost  c;  second  _  si  Lejer  c  paa 
2den  Sal  (*i  Sdie  Etage) ;  the  first  question  was  a  ., 
var  en  haard  N0d  (at  knsekke);  you  deserve  a  good  _ 
p  du  fortjente  en  god  Dragt  Prygl.  flooring  ['fla  rirj] 
(Planke)gulv;  Gulvmateriale  n,  h0vlede  Brsedder  (*Bord) 
pi;  dmp  Gulvplader  pi ;  — plank  Gulvplanke.  floor)- 
manager  Baldirekt0r  c;  ..plan  Plantegning;  ..plate 
Gulvplade;  — timber  &  arch  Bundstok  c. 

flop  [flap]  s  F  &  P  Plump,  Klask  n;  it  fell  with  a  .. 
flop  [flap]  ad  bums,  pladask,  bardus ;  come  (or  go)  ~ 
down  falde  bums  ned,  falde  pladask.  flop  vi  slaa,  *ogs. 
flakse;  slaa,  slseuge,  *ogs.  slamse;  dumpe,  plumpe, 
falde  (.  .  .  el.  kaste  sig)  bums  el.  pladask;  dsenge;  -ping 
away  [dsengende  10s]  at  the  fire  with  a  great  bough; 
my  old  fool's  head  prompts  me  to  .  [plumpe  ned] 
upon  this  floor  and  cry  my  eyes  out.  flop  vt  slaa 
(*ogs.  flakse)  med;  slaenge;  .  himself  [slaange  sig, 
plumpe]  into  the  standing  bed-place,  floppy  ['flapi]  p 
slatten,  slattet,  *slamset.  flop-whop!  ['flap'hwap]  int 
bums!  pladask!  bardus! 


Flora  ['fla'ra]  Flora  c.  flora  Flora,  Bloiusterverden  c, 
Vsekstrige  n.  floral  ['fla/ral]  floral,  Blomster  ;  it 
[Toulouse]  gloried  especially  in  one  venerable  institu- 
tion, called  the  Academy  of  the  Floral  Games,  Digter 
akademiet.  floreated  ['fl&Tie'tid]  blomsterornamenteret; 
.  crosses  of  Sienna.  Florence  ['flarans]  Florents,  Fi- 
renze  n;  ~  oil  Florentinerolie.  Florentine  ['flarant(a)inj 
a  florentinsk;  _  work  Stenmosaik  c.  Florentine  s  Flo- 
reutiner(inde);  Florentiuersilke  c.  florescence  [fla're- 
sans]  Blomstring  c.  florescent  [-ant]  blomstrende. 
floret  ['fla- ret]  lille  (*liden)  Blomst  c,  som  Del  af  en 
samrnensat  Blomst;  pi  Smaablomster.  Florian  [fla'ri'arj, 
-'arj] ;  St.  „  Sankt  Florian,  Manufakturisternes  Helgen. 
floriated  ['fla-rie«tid]  a.  Se  floreated!  floricultural 
[fl^Ori'kAlt/eral]  Blomsterdyrkniugs-;  blomsterdyrkende; 
.  exposition  amr  Blomsterudstilling.  floriculture  ['fla-- 
rikAlt/a]  Blomsterdyrkning  c.  floriculturist  [fla(')ri- 
'kAlt/arist]  Blomsterdyrker.  florid  ['flarid]  is.  spottende, 
om  Udseende  &  Stil:  blomstrende;  -  architecture; 
a  .  [frisk  og  r0d]  looking  gentleman;  a  _  youth  en 
Yngling  af  blomstrende  Udseende. 

Florida  ['flarida]  s. 

floridity  [fla'riditi],  floridness  ['flaridnes]  blomstrende 
Farve;  frisk  R0dme;  (Stilens)  Snirklethed  c.  floriferons 
[fla'rifaras]  blomsterbaarende.  florileginm  [flaTi'li'dgam] 
Blomstersamling  c,  ogs.  fig.  Florimel  ['flarimel]  Flori- 
mel,  egl  Honningblomst,  en  sk0n  Jomfru  i  Spensers 
Faery  Queen.  En  Troldkvinde  eftergjorde  hendes  Skik- 
kelse  i  Voks,  men  dette  Billede  smeltede,  og  kun  Liv- 
baaltet  blev  tilbage ;  St.  Amand  had  long  since . . .  re- 
pented of  a  transient  infatuation,  had  long  since  dis- 
tinguished the  true  ~  from  the  false.  Sir  E.  B.  Lyt- 
ton,  Pilgrims  of  the  Rhine  III.  florin  ['flarin]  Gylden, 
*ogs.  Gulden  c.  Forkortet:  fl.  Som  engelsk  M0nt: 
Florin  c,  2  Shilling,  florist  ['fla(-)rist]  Blomster-Dyrker, 
-Gartner;  -Render  c.  Florizel  ['flarizel].  Den  unge  Prins 
af  B0hmen  i  Shakespeares  Winter's  Tale,  floroon 
[fla'ru'n]  arch  Blomstervserk  n,  Fleuron  c. 

flory  ['flaTij;  cross  .  Lilliekors;  ..boat  [-bo«t]  prov 
Fsergebaad  [ferryboat]. 

floscnlar  ['flaskjula]  a.  Se  flosculous!  floscnle  ['fl&s- 
kjul]  s.  Se  floret!  flosculous  ['flaskjulas]  med  rer- 
formige  Kurvblomster.  floss  [flas]  Dun  c  &  n,  paa  Fre 
b83lg;  Flos  n;  met  Slakker  pi,  ogs.*  Slagg  c;  Floksilke 
[—silk];  Aa  c;  the  Mill  on  the  Floss  M011en  v.  Floss, 

en  Roman  af  G.  Eliot;    ..hole  met   Tappehul; silk 

Floksilke.    flossy  ['flasi]  dunet;  flosset;  a  .  sky. 

flota  ['flouta]  Flaade,  is.  om  en  spansk  S01vflaade. 
flotage  ['flo«tid3]  Flaadning,  *F10dning,  Br0tning  c.  Se 
floatage!  flotant  ['floutant]  her  vajende.  flotation 
[flo'te^an]  Flyden,  Sv0mmen ;  Opdrift  c  [buoyancy] 
flote-grass  Mannagraes:  Glyceria  fluitans.  flotilla 
[flo'tila]  Flotille  c.  flotsam  ['flatsem],  flotsou  [-san] 
jur  (flydende,  sv0mmende)  Vraggods  n.  Jvf  jetsam  & 
lagan ! 

flounce  [flauns]  vi  kaste  sig  (hid  og  did),  arbejde, 
sprselle,  *ogs.  kave;  .d  out  of  the  room  var  m.  et  Sset 
(*ogs.  Kast)  ude  af  Vserelset.  flounce  s  Plask,  ogs.* 
^ast,  Ryk,  Sprael  n;  Garnering,  *ogs.  (Kjole)kappe  c. 
flounce  vt  garnere,  *ogs.  ssette  Kapper  paa. 

flounder  ['flauuda]  Jf  Flynder,  *Flyndre:  Platessa; 
Skrubbe  c:  P.  flesus.  flounder  vi  kaste  sig,  arbejde, 
sprselle,  vselte  sig,  tumle,  *ogs.  kave;  tumle,  plumpe. 

flour  [flaua]  s  (Sigte)mel  n.  flour  vt  (fin)male;  mele 
flourish  ['flAri/]  vi  blomstre,  florere;  trives;  have  siu 
bedste  Tid,  vsere  i  sin  Velmagt;  slaa  ud,  svinge,  g0re 
kunstige  Sving;  bruge  kunstige  Sving,  spille  (el.  skrive 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&•]  faU;  [A]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hwrt;  [9]  inner; 


flo 


357 


flu 


&c)  med  Kruseduller;  udbrodere  sin  Stil;  brovte;  the 
,ing  ages  of  Greece  and  Rome,  Blomstringstid  c,  Vel- 
magtsperiode  c.  flourish  vt  pryde  med  Blomster  (el. 
Snirkler,  Kruseduller);  udbrodere,  pryde  med  Talens 
Blomster;  svinge  [sin  Sabel  his  sword},  flourish  ['flA- 
ri/j  s  Prydelse;  Snirkel,  Krolle  (F  Krusedulle,  F*  ogs. 
Krull)  c,  Sving;  Broderi  w;  £  Fanfare  c;  Sving  n,  med 
Svserd;  ~es  bl.  a.  Kruseduller,  *ogs.  Kruller;  ~  after  a 
signature  Snirkel,  Parafe  c,  Navnemaerke  n;  sound  a 
_  blsese  en  Fanfare ;  the  fact  was  announced  with  a  _ 
of  trumpets,  m.  Trompetstod ;  with  a  ~,  ogs.  slaaende 
ud  m.  Haanden.  flourishing  a  is.  blomstrende,  flore- 
rende.  Se  flourish  m!  floury  ['flauari]  melet,  *ogs. 
melen,  f.  Eks.  om  Kartoffel,  *om  Potet. 

flout  [flaut]  vt  hst  &  poet  haane,  spotte ;  he  ~s  the 
idea  of  consulting  them,  flout  vi:  ~  at  haane,  spotte. 
flout  s  Haan,  Spot  c.  floutingly  ad  haanende,  spot- 
ten  de. 

flow  [flou]  vi  flyde,  ogs.  fig;  stige,  node,  *ogs.  flo,  om 
Tidevaud;  a  ~ing  [langt,  bolgende]  brown  beard;  these 
women  wear  their  hair  loose  and  ~ing  upon  [udslaaet 
over]  their  shoulders;  ~ing  hope  &  si  Frivillige,  v.  far- 
ligt  Foretagende  [forlorn  hope];  ~ing  [affirede,  op- 
stukne]  sheets;  ~ing  [vide]  trousers;  the  verse  -s  [falder] 
well;  advantages  which  have  ~ed  from  [flydt  af]  the 
convention;  conclusions  which  are  not  just,  however 
naturally  they  ~  from  the  circumstances;  the  measure 
,s  [flyder,  rinder]  over;  a  land  -ing  with  [som  flyder 
rued]  milk  and  honey,  flow  vt  oversvomme.  flow  s 
Strom;  Indstr0mning,  Udstr0mning;  (jsevn)  Str0m  c, 
(jsevnt,  regelmsessigt)  Fald  n;  Overflod;  Flod  c  [flood- 
tide];  the  regular  _  of  the  metre  Versets  regelmsessige 
Fald;  _  of  soul  Hjerteudgydelse  c;  his  great  ~  of 
spirits  bans  (store)  Livlighed  c;  bans  Livsmod  n\  an 
unceasing  ~  of  words  en  ustandselig  Ordstr0m ;  these 
rivulets  have  an  easterly  ~,  flyder  mod  0st,  *ogs.  ost- 
over ;  he  has  a  fine  (or  such  a)  ~  of  language  Talen 
flyder  saa  let  f.  bam;  regulate  the  „  of  steam  rcgnlere 
Dampens  Indstr0mning;  be  in  a  high  ~  of  spirits  vsere 
straalende  (*perlende)  munter,  i  ypperlig  Stemning;  the 
tide  was  on  the  ~  det  flodede,  ogs.*  det  var  Flodtid, 
*ogs.  Tidevandet  var  p.  Indgaaende,  F  ogs.  det  fl0dde. 
flowage  ['flouids]  Oversv0mrnelse,  *ogs.  Flom  c;  Flom- 
vand  n. 

flower  [flaue]  Blomst  (is.  som  Urt  eller  Plante),  poet 
&  i  Smstgg.  ogs.  Blomme;  fig  Blomst;  (Tobaks,  Vins) 
Bouquet,  Aroma ;  sc  Buket  c ;  the  ~  of  the  flock,  figur- 
lig:  Fedtet  af  F10den,  la  creme  de  la  creme;  the 
~s  of  rhetoric  Talens  (el.  rhetoriske)  Blomster;  you 
are  welcome  as  ~s  in  May,  ogs.  du  kommer,  som 
om  du  var  kaldet,  *du  kommer  i  Grevens  Tid; 
when  the  heather  is  in  ~,  staar  i  Blomst ;  if  so  fine 
a  fellow  were  cut  off  in  the  „  of  youth,  i  sin  Ungdoms 
Vaar ;  fairer  blossoms  bursting  into  the  full  ~  of  their 
charms,  hvis  Yndigheder  udvikler  sig  til  fuld  Blom- 
string.  flower  vi  blomstre;  -ing  ash  Manna-Ask: 
Fraxinus  ornus;  ~ing  rush  Brudelys  n :  Butomus 
umbellatus.  flower  vt  pryde  med  Blomster;  vseve 
blomstret;  ~ed  [blomstret]  damask;  ~  dressing-gowns. 
flowerage  ['flauaridg]  poet  Blommer  pi,  Blomster  pi. 
flower-de-luce  [flauadi'urs]  Flseg,  fgul)  Iris,  (gul) 
Svserdlillie,  *Mseke,  Sverdlilje  c:  Iris  pseudacorus. 
floweret  ['flaueret]  lille  (*liden)  Blomst  c,  pi  Smaa- 
blomster.  floweriness  ['flau9rines]  Blomsterrigdom  c; 
Blomsterflor  c  (*ogs.  n).  flower|line  Vignetindfatning  c; 
—picture,  ogs.  Blomsterstykke  n;  — plot  Blomster- 
stykke  n;  — pot  Urtepotte,  ogs.*  Blomsterpotte ;  hang- 


ing  _   Ampel   c; stand    Blomster-Stativ,     -Bord   n, 

Jardiniere  c;  — work  Blomsterarbejde  n,  (Forfserdigelse 
c  af)  kunstige  Blomster  pi;  Blomster-Prydelser  pi, 
-Ornamenter  pi.  flowery  ['flauari]  a  blomsterrig;  blom- 
strende ;  _  pride  Blomsterpragt  c.  flowery  ['flauari]  s 
si  Logi(s)  n. 

flown  [flo"n]  v  fl0jet,  &c.    Af  fly. 

fluctuant  ['fUktjuant]  egl  b01gende;  ustadig;  vaklende 
[wavering].  fluctuate  ['flAktjue^J  vi  b01ge;  rulle 
(ustadig)  hid  og  did,  rulle  frem  og  tilbage;  vsere  van- 
kelmodig  el.  ubestemt,  staa  vaklende ;  mere  fluktuere, 
gaa  op  og  ned,  om  Priser;  a  fluctuating  field  of  air; 
prices,  however,  ~d  very  much  Priserne  var  ellers 
stserkt  fluktuerende;  _  between  different  opinions. 
fluctuation  [flAktju'ei/an]  B01gen;  Vaklen,  Ubestemthed; 
mere  Fluktuation,  Stigen  c  og  Fald  n ;  the  ~  of  [de 
skiftende  Str0mninger  i]  public  opinion. 

flue  [flu']  Fnug,  Dun  n;  Dun  pi,  Sengedun  pi;  fig 
Fnug  n,  *ogs.  Dust;  sp  Flue,  Fjer  c;  he  was  mildewed, 
threadbare,  shabby;  always  had  ~  [Dun]  upon  his  legs 
and  back;  you  can't  smell  a  ~  [Fnug]  of  it;  a  silk  ~. 
Kingsley,  Yeast  132  T.  flue  [flu']  s:  the  ~  F  Influenza 
c;  1  have  had  a  pretty  fair  share  of  the  ~.  Southey, 
cit.  Davies.  flue  [flu  ]  s  Luftgang;  is.  Skorsten,  Skor- 
stenspibe,  R0ggang  c,  R0gfang;  Ovn(s)r0r  n;  dmp  R0g- 

gang,    R0gkanal;    ^   Fyrgang  c,    Ildsted  n; boiler 

R0ggangskedel ; faker  si  (Skorstens)fejer  c  [chimney- 
sweep]. 

Flnellen  [flu'elan]  Fluellen,  i  Shakespeares  Henry  V, 
en  pedautisk  Valliser,  som  bl.  a.  fors0gte  en  Sarnnien 
ligning  mellem  Henrik  V  og  Aleksander  den  store;  his 
parallel  is,  in  all  essential  circumstances,  as  incorrect 
as  that  which  ~  drew  between  Macedon  and  Monmouth. 
Macaulay. 

fluency  ['fhvansi]  Flydenhed,  is.  fig;  fig  ogs.  Lethed 
i  Foredraget,  Talefserdighed  c,  let  (el.  flydende)  Fore- 
drag  n  [~  of  speech];  ~  and  perspicuity ;  with  ~,  is. 
flydende;  with  great  ~  [m.  stor  Lethed,  m.  stor  Fser- 
dighed]  but  little  grammar,  fluent  ['flu-ant]  flydende, 
let;  a  ~  personage  en  Person  som  lader  Mundeu  lobe; 
a  ~  speaker  en  Hand  m.  et  flydende  Foredrag,  som 
bar  Ordet  i  sin  Magt,  *ogs.  en  talefer  Hand;  be  ~  in 
four  languages  tale  fire  Sprog  flydende.  fluently  ad 
flydende,  med  Feerdighed;  speak  ~  have  Ordet  i  sin 
Magt.  fluentness  ['flivantnes]  Flydenhed  c  [fluency]. 

fluey  ['flu'i]  dunet;  she  had,  moreover,  frissy  and  ~ 
hair. 

fluff  [flAf]  Lu  c;  Dun  n  coll;  railw  si  Plus,  Overskud 
n,  som  Kontoristerne  faar  ved  at  give  for  lidt  (*lidetj 
Penge  igen  v.  Billetsalg;  a  distinct  line  of  ~  on  my 
upper  Up.  fluff  [flAf]  v:  ~  it!  si  v?ek  med  det!  fluffing 
['flAfirj]  railw  si  Erholdelse  c  af  Overskud.  Se  fluff  s!  ~s 
Plus  n,  Overskud  n.  fluffy  f'flAfi]  luet;  dunagtig;  b!0d. 

flugelman  ['flu'glman,  'fju'-]  For'fsegter;  For'turner; 
%  Forsanger;  fig  Leder  c;  Monster,  Forbillede  n. 

fluid  ['flu-id]  gas-  og  (.  .  .  eller)  vsedskeformig,  is.  fly- 
dende; .  form,  is.  Vfedskeform;  -  meat,  ogs.  Pepton  n. 
fluid  ['flu'id]  Gasarter  og  VsedskerpZ,  Fluidum  n;  elastic 
~  Gas,  Gasart  c.  Jvf  liquid!  fluidity  [flu'iditi]  Gas-  og 
Vsedskeform,  is.  Flydenhed  c.  fluid i/.e  ['flu'idaiz]  vt 
gore  flydende,  bringe  i  Gas-  eller  Vsedskeform. 

fluke  [flu'k]  >  sc  Pigvar  c:  Pleuronectes  maximus 
[turbot].  Jvf  bannock  J  fluke  [flu-k]  Ankerflig;  Haleflig 
c,  paa  Hval;  bill  Svin  n,  ogs.*  Gris;  fig  Slump,  Slumpe- 
lykke  c,  (Slumpe)tr0ef,  Lykketrasf,  Svineheld  n  [more 
luck  than  judgment];  a  stroke  of  the  (whale's)  ~s;  win 
by  a  mere  ~  gore  et  Svin  (ogs.*  en  Gris),  grise,  ved 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [)>}  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


flu 


358 


flu 


Billard;  we  seem  to  have  discovered,  as  it  were  by  a 
.,  a  most  excellent  rule  for  all  future  arrangements. 
fluke  vi  bill  grise;  fig  vtere  svineheldig;  he  would  play 
that  fluking  game  which  he  most  affected  at  billiards, 
lade  Slumpelykken  raade,  som  naar  ban  spillede  Bil- 
lard. fluke(worm)  ['flu-k(wa'm)]  Faareflynder  (*Faare- 
flyndre),  Leverflynder,  Leverikte  c:  Distomum  hepati- 
cum.  finking  ['flu'kiq]  Slump,  Slumpelykke  c,  &c.  Se 
ovfr. !  there's  a  lot  of  ~  in  that  sort  of  thing,  flnkist 
['flu-kist]  heldig  Kantaffel  c,  ogs.*  svineheldigt  Men- 
neske  n. 

flummery  ['flAmari]  Melpap;  Smiger  c,  Kompli- 
rnenter  pi. 

flummox,  flnmmux  ['11  Amoks;  vt  si  ssette  Bete,  for- 
bleffe;  she  ~ed  'em  all  to  a  coon,  satte  dem  i  Forlegen- 
hed  alle  sammen;  be  ~ed,  ogs.  blive  snuppet  (*kneben), 
maatte  vente  at  spasere  i  Hullet  el.  danse  i  Arrest. 

flump  [flAmp]  vi  dumpe,  dratte;  vt  kaste,  smide. 

flung  [flAij]  v  kastede,  &c;  kastet  &c.    Af  fling. 

flunk(e)y  ['flAqki]  Lakaj,  *Lakei  c.  Ogs.  fig.  flunkey- 
dom  ['flAqkidam]  Lakajernes  Felt  n  eller  Verden  c. 
flnnkeyfled  ['flAqkifaid]  lakajagtig,  *lakeim8essig.  flunkey- 
ism  ['flAqkiizm]  Lakajisme,  *Lakeiisme  c. 

fluor  ['flu'a]  min  Flusspat  c.  fluorescence  [flua'resans] 
Fluorescens  c.  fluorescent  [-ant]  fluorescereude.  fluoric 
[flu'arik]  a  Flusspat-.  fluorine  ['flu-ar(a)in]  Fluor  n. 
fluor-spar  ['flu'aspa'9]  Flusspat. 

Flur  [flua]  Flur,  Cassivelauns  Brud:  "for  whose  love 
the  Roman  Caesar  first  invaded  Britain".  Tenny- 
son, Enid. 

flurry  ['flAri]  s  (kort)  Vindst0d  n  [~  of  wind];  Forvir- 
ring,  Befippelse;  (Fisks)  Dedskamp  c;  get  in  a  ~  tit: 
faa  svsert  travlt,  *faa  det  svsert  trav(e)lt;  he  is  all  of 
a  ~  ban  er  ganske  nerv0s  (*ogs.  opkavet).  flurry  vt 
ssette  i  Bevsegelse,  forurolige;  g0re  befippet,  forfjams(k)e; 
flurried  befippet,  forfjams(k)et;  nerves,  *ogs.  opkavet; 
haes(e)blsesende ;  I  felt  quite  flurried,  ogs.  jeg  blev 
fonnelig  bed  om  0rene;  what's  flurried  your  milk? 
joe  hvad  bar  saaledes  forstyrret  din  Sindsro?  v.  reft: 
-  himself  blive  befippet,  &c;  blive  bed  om  0rene;  take 
it  coolly  and  don't  ~  yourself  t 

flurt  [fla-t]  Floksilke,  Floretsilke  c  [flirt]. 

flush  [flA/]  vi  ruse,  ogs.*  fuse,  str0mrae  (voldsomt, 
pludselig) ;  blusse,  r0dme ;  g!0de,  r0dme ;  her  face  ~ed 
up  red  bun  blev  blussende  r0d.  flush  vt  bringe  til  at 
blusse  el.  redme,  kalde  R0dmen  frem  paa;  g0re  r0d 
el.  g!0dende;  fig  beruse,  betage,  fylde,  benrive,  gen- 
nemstremme;  sp  bringe  paa  Vingerne,  opjage,  opstede 
[en  Fugl  a  bird};  skylle,  spr0jte,  spyle  [en  Kloak  a 
sewer;  Fa^aden  the  house-front};  ~ed,  is.  r0d  (og  vann), 
echaufferet;  red  i  Kammen;  the  fire  has  ~ed  your  cheek, 
bar  gjort  Deres  Kinder  rede;  _  up.  joints  flugte  (el. 
udfuge)  en  Mur;  _ed  with  joy  beruset  af  Glsede,  glsede- 
drukken ;  returned  ~ed  with  successes  from  [beruset, 
stolt  af  den  Lykke  ban  havde  gjort  v.]  the  University; 
~ed  with  victory  sejrberust,  beruset  af  sin  (ferste) 
Sejr,  glad  over  sin  Sejr ;  ~ed  with  wine  vann  af  Vin, 
red  (f  r0d  i  Toppeii)  af  det  ban  bavde  nydt. 
flush  s  (pludselig)  Tilstremning ;  Straale,  F  Sprejt, 
Sprud;  R0dme,  Redmen,  Gled,  Blussen;  Begejstring  c; 
Flor  c,  *Flor  n  [blow];  sp  opjaget  Flok;  Suite,  Rsekke  c 
[af  Hjerter  of  hearts] ;  a  .  of  anger  en  Vredesredme; 
a  ~  of  water  en  pludselig  Tilstremning  af  Vand;  after 
the  -  of  youth  [den  ferste  Ungdoms  G10d]  is  over,  a 
poet  must  have  a  wise  method  if  he  would  move 
ahead;  in  the  first  „  of  my  appearance  (fame)  i  min 
Optrsedens  (Beremmelses)  ferste  Vaartid ;  as  he  sits  by 


his  bedroom  fire  in  the  first  ~  [Gled]  of  supreme  and 
unalloyed  content;  in  the  first  -  of  discovery  i  den 
ferste  Opdagelses  Rus;  in  the  first  ~  of  joy,  ogs.  i 
hendes  &c  Lykkes  ferste  Rosenskser,  i  den  ferste  (hef- 
tige)  Glsedesrus;  then,  in  the  „  of  victory,  [medens 
Sejren  endnu  var  frisk,  i  den  ferste  Sejrsrus,  i  den 
ferste  Sejrsglsede]  he  turned  his  sword  again  upon 
Licinius;  I'm  all  of  a  ~  mine  Kort  er  alle  af  en 
Farve.  flush  a  frisk,  kraftig;  overfledig,  (tilstede)  i 
Overflod;  som  bar  Overflod  [paa  in,  of],  vel  forsynet 
[med  in,  of] ;  gavmild  [med,  paa  of] ;  arch  i  Flugt,  i 
en  Flugtlinie,  i  Niveau,  i  Plan,  i  Vater;  „  deck  &  glat 
(el.  belt)  Dsek,  Dsek  uden  Afssetning;  money  was  .  der 
var '  Overflod  p.  Penge ;  -  [blomstrende,  *ogs.  floris- 
santej  times;  be  ~  in  the  ready  have  Overflod  af  Kon- 
tanter,  *have  let  for  (p  ogs.  have  det  flust  med)  Kon- 
tanter;  be  ~  (of  money),  ogs.  have  Penge  p.  Lonimen; 
be  ~  with,  isser:  flugte  med;  make  ~  with  Isegge  (el. 
stille  &c)  i  Flugt  &c  med.  flush  ad  lige,  *bent,  *p 
rat;  1  came  ~  upon  him;  —decked  glatdaekket,  hel- 
dfekket.  flusher  ['flAja]  Tfr  Harpaks,  Kvabskade,  (al- 
mindelig,  redrygget)  Tornskade,  *Hantvark  c:  Lanius 
collurio.  flushing  ['flA/iq]  arch  Flugtning,  Udfugning  c. 

Flushing  ['flAjiij]  Vlissingen  n. 

flush-joint  ['flA/dsoint]  Stedfuge.  flushness  Friskbed 
c,  &c. 

fluster  ['flAsta]  vt  ophede,  som  v.  Drik;  forvirre;  for- 
plumre;  ~ed,  om  Person  is.  besvaeret,  overlsesset,  p* 
ogs.  opkavet ;  she  felt  so  red  and  ~ed  that . . .  fluster 
vi  vsere  vann,  vsere  bed;  have  svsert  travlt,  ogs.*  vsere 
besvaeret  el.  overlsesset,  *have  det  svsert  trav(e)lt; 
vimse,  *ogs.  kave.  fluster  s  Gled,  Hede,  Varme ;  Be- 
vsegelse,  Forvirring;  Overlsesselse,  *ogs.  Opkavethed  c, 
Kav  n.  flusteration  [flAsta're^an]  si  Forvirring  c. 

flustra  ['flAstra]  Flustra  c,  en  Slsegt  af  Saltvands- 
mosdyr. 

flustrate  ['flAStreH]  vt.  Se  fluster!  flustration  [flA'stre1- 
Jan].  Se  flusteration! 

flute  [flu't]  J^  Flejte;  arch  Fure,  Kannelure,  Rifle; 
Fold  c,  i  Pibe;  f  Flute  (holl.  Fluit)  c,  Flejtskib;  langt 
Rundstykke  n;  armed  en  _  6quip6  en  flute,  udrustet 
som  Flejtskib:  saaledes  at  en  Del  af  Kanonerne  er  ud- 
tagne.  flute  v  spille  Flejte;  flejte;  fure,  rifle,  kannelere; 
pibe,  om  Tej ;  ~d  notes  Flejtetoner ;  is.  Flageolettoner; 
>d  roof  Tag  tsekket  med  Hultegl :  soin  nu  almindeligt. 
fluting  Kannelure,  Rifle;  Pibe  c,  paa  Kjole  &c;  Purer, 
Kannelurer,  Rifler  pi.  flutist  ['flu  tist]  £  Flejtespiller, 
Flejtenist,  *ogs.  Fleitist  c. 

flutter  ['flAta]  vi  flagre,  svseve,  vaje;  vifte;  vimse, 
sprcette,  *ogs.  kave;  banke,  om  Hjerte;  sitre,  ogs.  om 
Lyn;  fig  svinge  (ubestemt)  frem  og  tilbage,  vakle,  ikke 
kunne  bestemme  sig;  I  could  see  the  English  colours 
~ing  [vaje]  from  her  topmast,  flutter  vt  flagre  (el. 
slaa,  vifte)  med,  bevsege  (frem  og  tilbage);  jage, 
skrsemme;  forskrsemme,  forurolige;  bringe  aflave, 
bringe  i  Forvirring;  when  I  open  and  ~  [bevseger]  my 
fan.  flutter  s  Flagren,  Svaeven,  Vajen;  Viften  c;  Slag 
pi,  Ryk  pi,  SprsetpZ;  Jag,  Opstyr  n;  Forvirring,  Uro; 
Uro,  ^Engstelse  c.  Jvf  dovecote!  the  ~  of  her  spirits 
hendes  Uro,  hendes  Nervesitet  c;  I'll  have  a  ~  for 
it  si  det  vil  jeg  preve  en  Dyst  for,  p.  det  vil  jeg  ssette 
noget  ind;  jeg  vil  slaa  Plat  og  Krone  derom;  be  (all) 
in  a  -  vsere  (ganske)  nerves,  F  vaere  bed  om  0rene. 

fluty  ['flu'ti]  flejtelignende. 

fluvial  ['flirvjal]  Flod-,  *ogs.  Elve-;  Dam-,  Ferskvands-; 
-  basin  is.  Nedslagsdistrikt  n.  fluriatic  [flirvi'atik].  Se 
fluvial!  ~  strata,  flux  [flAks]  chem  &c  Flus  c;  Tilslag; 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a*]  hurt;  [a]  inner; 


flu 


359 


fod 


path  Flod  n;  bloody  ~  Blodgang  c  [dysentery];  the  - 
and  reflux  of  waters  Ebbe  og  Flod;  they  fell  sick  of 
-es  and  fevers,  flux  vt  smelte.  flnxibility  [flAksi'biliti] 
Smeltelighed  c.  fluxible  ['flAksibl]  smeltelig.  fluxion 
['flAkjan]  Flyden  c;  Flod  n;  Variation  c;  .s  Fluksions- 
regning  c,  Inflnitesimalregning  c:  efter  Newtons  Be- 
tegningsmaade.  fluxional  ['flAk/anal]  integral;  variabel, 
foranderlig;  the  merely  human,  the  temporary  and  ~. 
fluxionary  ['flAk/anari]  a.  Se  fluxional! 

fly  [flai]  vi  flyve;  om  Flag  &c:  vaje;  flygte  [flee]; 
F  springe,  om  Glas  &c;  taking  the  straight  course 
over  the  fields,  as  a  bird  flies,  Fuglevejen;  shoot  a  bird 
~ing  or  as  it  flies,  i  Flugten;  the  bird  has  flown 
Fuglen  er  fl0jen ;  ~ing  light  &  uden  Ladning  og  Bal- 
last, *ogs.  skaaltom ;  with  her  hair  ~ing  m.  flagrende 
Haar;  time  is  -ing  Tiden  iler;  as  1  fell,  my  right  arm 
struck  the  root  of  a  tree,  and  my  revolver  went  -ing, 
fl0j  langt  bort ;  let  -  afskyde  [en  Pil  an  arrow] ;  ^ 
affire,  losse  [Sk0derne  his  sheets] ;  his  sheets  were  let  -; 
let  „  at  him  lange  ham  en  ud,  drive  ham  en,  *lsegge 
(el.  drive,  klemme,  klinke)  til  ham;  slaa  10s  paa  ham; 
_  at  fare  10s  paa,  F  flyve  paa;  the  hat  flew  [is.  blseste] 
away;  wolves  will  attack  a  woman  or  child,  when  they 
will  _  from  [flygte  for]  a  man;  ~  in  the  face  of  an- 
gribe,  fare  10s  paa;  trodse,  (ligefrem)  modssette  sig; 
trodse,  handle  stik  imod,  ssette  sig  udover,  ssette  sig 
op  imod ;  _  in  the  face  of  justice;  -ing  in  the  face  of 
Providence  Opssetsighed  mod  Forsynets  Vilje;  Trods  c 
mod  Forsynet;  -  out,  figurlig :  fare  (el.  bruse)  op,  i  Hid- 
sighed;  -  up  &  luffe  op.  fly  vt  fly,  flygte  fra;  lade  flyve; 
lade  vaje;  sp  opjage;  si  10fte  [et  Vindue  a  window]; 
si  kaste,  kaste  ivejret,  vippe  op  [Halvpennystykkerne 
the  mags];  sende  [dig  et  Par  Ord  you  a  line].  Jvf 
kite!  •  [flygte  fra]  France,  the  Kingdom;  every  battery 
-ing  the  English  flag,  hvorpaa  det  engelske  Flag  vajer; 
•every  ship  ~ing  the  English  flag,  ogs.  som  sejler 
under  engelsk  Flag;  the  horse  flew  the  lot  sp  Hesten 
satte  raskt  hen  over  det  hele,  tog  m.  Lethed  Hinderet. 
fly  [flai]  s  Flue;  (Rokke)vinge  [flier,  heck];  &  Flags 
Lsengde  c,  Overlig  n;  &  Kompasrose;  F10j  c;  Svinghjul 
n;  i  Skrsedderi:  Gylp,  *Gylf;  Droske  c:  unummereret, 
med  Kusk  i  Liberi  [pi  flys];  flies,  i  Teater  ogs.  Soffiter, 
Loftkulisser.  Jvf  amber,  harm  v!  and  no  flies  p 
det  er  sikkert  [and  no  mistake];  change  a  ~  into 
[g0re  en  Flue  til]  an  elephant;  crushing  a  ~  on  a 
wheel  at  skyde  Spurve  m.  Kanoner;  the  char  are 
rather  unwilling  to  take  [gaa  paa]  the  ~;  travel  by  a 
~  k0re  i  Droske;  they  would  die  "like  flies"  in  a  rude 
campaign,  fly  v  k0re  (i  Droske).  fly  a  si  vaagen, 
opmserksom;  indviet;  fiffig,  ogs.*  fill;  once  bitten,  twice 
~  af  Skade  bliver  man  klog;  the  police  were  -  to  [op- 
maerksomt  paa]  the  coal-stealing;  put  him  ~  to  g0re 
ham  opmserksom  paa;  give  ham  et  Vink  om  (*give  ham 
Anslag  paa).  fly  s  i  Bokser-sZ :  Slag  n;  be  on  the  _  si  vsere 
1  Flugt;  vaere  p.  Farten;  is.  gaa  paa  Sold  (*Rangel); 
•you  can't  prove  anything  against  them  unless  you 
take  them  'on  the  -',  egl  i  Flugten :  paa  fersk  Gerning; 
— away  ['flaiawe1]  flygtig ;  rast!0s ;  flagrende ;  these  «, 
fflygtige]  younglings;  a  -  young  woman;  a  -  [flag- 
rende] costume;  —away  sp  «Flyver»  c,  en  Art  Tricykle; 
Cape  Fly-away  &  Sm0rland  n;  -bane  $  en  Smselde- 
.art :  Silene  armeria;  -block  &  L0berblok,  Vandreblok; 
-blow  Fluespy  n,  (Spy)flueseg  pi,  Flueskarn  n;  -blow 
vt  laegge  Spy  (el.  Skarn)  i,  belsegge  med  Fluespy;  fig  be- 
klikke;  two  -n  [af  Fluerne  medtagne  (*ogs.  medfarne)] 
French  prints  of  fashion;  a  -n  [beklikket,  Isederet] 
reputation;  -boat  Ilbaad;  (holl.)  Kystbaad;  -boy  typ 


Aftager  c.  Modsat :  layer  Paalsegger ;  .catcher  ^  Flue- 
snapper:  Muscicapa;  Fluehov,  *Fluehaav  c;  -driver 
Droskekusk.  flyer  art  Springkile  c,  paa  B0sse.  Se 
flier!  flyjflsh  vi  flske  med  (el.  paa)  Flue;  ~  for  chub 
fiske  Aland  (*Aarbuk)  p.  Flue;  -fishing  Fluefiskeri, 
*ogs.  Flueflske;  -flap(per)  Fluesmsekke  c;  -foot  sp 
(omtr.)  Bukspringning  c.  The  Old  Commodore,  Lon- 
don, Routledge  1855  P.  83.  flying  part  &  a  flyvende; 
Flyve-;  s  Flyven,  Flugt  c;  _  angel  p  Barn  n  som  staar 
opret  p.  en  Voksens  Skuldre;  he  gave  me  a  -  angel  ban 
lod  mig  staa  p.  Skuldrene;  -  bedstead  aaben  Vogn- 
bod  c,  blandt  londonske  Smaahandlere;  _  bridge  Kaste- 
bro;  _  buttress  svsevende  Buekontrefort  n  [arch- 
buttress];  -  [flyvende]  camp;  come  off  with  ~  colours 
komme  fra  det  m.  flyvende  Faner;  ~  [flyvende]  column; 
~  Dutchman  flyvende  Hollsender.  Ogs.  om  en  Hurtig- 
rute  p.  den  store  Vestbane;  «.  fish  Flyvefisk :  Exocoetus 
volitans;  ~  fox  Kalong,  flyvende  Hund  el.  Rsev  c: 
Pteropus  edulis;  _  gout  Flyvegigt;  -  horse  or  mare,  i 
Bokser-sZ:  Faldgreb  n,  Kastning  c;  ~  journalist  fly- 
vende Korrespondent  c;  _  level  0jemaalsnivellering ;  - 
match  Kapflugt  c,  af  Duer ;  be  in  ~  mess  ^  si  suge 
paa  Labben,  vsere  daarlig  provianteret ;  -  party  fly- 
vende Korps  n;  ~  report  Flyverygte,  L0berygte;  - 
seaZ  flyvende  Segl;  _  set  Pr0ves0et,  p.  Fiskeri;  . 
squadron  i  Parlament :  L0sg33ngere,  Vilde  pl\  -  start  sp 
flyvende  Start1;  _  visit  flygtigt  Bes0g  n,  fransk  Visit, 
*ogs.  Svip  c.  fly|leaf  Forsatsblad;  ^inan  Droskekusk  c. 
flymy  ['flaimi]  si  p  fiffig,  snedig,  *ogs.  lur.  fly|sheet 
Ekstrablad  n,  L0beseddel  c;  — wheel  Svinghjul. 

foal  [foul]  F01  n,  Fole  c  [colt];  mares  in  ~.  Hopper 
med  F01,  ifolede  Hopper ;  mares  with  ~s  Hopper  m. 
F01  v.  Foden.  foal  vt  g0re  drsegtig,  ifole;  she  was 
unfortunate  enough  to  be  ~ed  in  the  same  year,  foal 
vi  fole,  f011e;  — foot  $  Tveblad  n,  ogs.*  Hasselurt: 
Asarum  Europceum;  F01fod,  *Hestehov  c:  Tus- 
silago  farfara.  foaling  Foling  c. 

foam  [foum]  Skum  n;  Fraade  c.  Jvf  lash  vt!  the  sea 
was  all  in  a  ~  Ha  vet  stod  let  Skum.  foam  vi  skumme; 
fraade;  (hvid)fosse;  at  a  -ing  speed  i  susende  (*fossende) 
Fart;  he  was  -ing  at  the  mouth  Fraaden  stod  ham  f. 
Munden,  ban  skummede  af  Raseri;  the  Rebiera  ~ed 
[skar  skummende,  *ogs.  fossede]  through  the  water. 
foamy  ['foumi]  skummende,  skumdaekt. 

fob  [fab]  git  Urlomme  c;  don't  forget  to  make  a  . 
in  my  trousers!  fob  [fab]  mere  fob,  f.  o.  b.,  frit  om- 
bord  [free  on  board];  net  free  on  board  netfob.  fob 
vt  banke,  prygle  f;  bedrage,  f0re  bag  Lyset  [cheat, 
impose  upon];  -  off  vride  sig  fra,  behsendig  skaffe  sig 
af  Halsen;  om  Person  is.  afspise.  Milton,  Shakespeare; 
an  eminent  moralist  is  -bed  off  with  cold  mutton. 
Thack.,  Book  of  Snobs  XXX  259  T. 

focal  ['foukal]  fokal,  Brsendpunkt-;  _  distance  Brsend- 
vidde  c.  focalize  ['fouk9laiz]  vt  bringe  i  Fokus.  foci 
['fousai]  pi  Foci,  Brsendpunkter  pi.  Af  focus,  focus 
'foukasj  Fokus,  Brsendpunkt  n.  PI  foci,  focuses; 
bring  to  a  -  bringe  i  Fokus.  focus  vt  bringe  i  Fokus; 
indstille;  attention  is  ~sed  on  [samler  sig  om]  her  acting. 

fodder  ['fada]  (T0r)foder,  For  n;  no  provision  was 
made  for  food  or  ~.  fodder  vt  fodre,  fore,  fodderer 
['fadara]  agr  Foderkarl,  ogs.*  R0gter  c. 

1  Man  taler  om  en  god,  darlig  og  flyvende  start; 
den  sidste,  der  sker  i  galop,  forekommer  sjelden. 
Turfen.  Ved  G.  Sverdrup,  Staldmester,  Kristiania 
1884  P.  58.  —  Flyvende  Start  er  derimod  almiudelig  i 
Hjulsporten. 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  sing;  [a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


foe 


360 


fol 


foe  [fou]  is.  hst  Fjende  (*Fiende),  Uven  c;  friend  or 
.  Yen  eller  Uven;  a  -  to  [af]  religion. 

fcehn  [ty.;  fa  n,  fe'n]  Fohnvind  c. 

foeman  ['fouman]  git  &  hst  Fjende,  *Fiende  c. 

foetal  ['fi'tal],  foetus  ['fi'tos]  &c.    Se  fetal,  fetus. 

fog  [fag]  agr  Eftergrses  n,  Efterslaet,  *Efterslaat,  Haa 
c.  fog  vt  agr  lade  graesse  p.  Eftergraesset,  *lade  havne 
p.  Haaen;  afgraesse  Eftergraesset  paa,  *afbeite  Haaen  p. 
fog  [fag]  s  Taage,  F*  ogs.  Skodde,  Tykke  c;  during  -s 
i  Taage;  in  a  _  [i  Taage]  off  the  Folkestone,  fog  vt  ind- 
hylle  i  (el.  som  i)  Taage;  formerke;  si  bringe  i  Vildrede; 
be  (or  get)  ~ged  overfaldes  af  Taage;  fig  komme  i  Vild- 
rede ;  gaa  i  Taaget  (*i  Taagen) ;  ..bank  Taagebanke. 

fogey  ['fougij  s.    Se  fogy! 

foggage  ['fagid-s]  agr  Eftergraes  n,  Efterslaet,  *Efter- 
slaat,  Haa  c. 

foggiuess  ['fagines]  Taagethed,  Taage  c.  foggy  ['fagi] 
taaget;  fig  snurrende,  ogs.*  onitaaget. 

fogie  ['fougi]  s.    Se  fogy ! 

fogle  ['fowglj  si  (Silke)t0rklaede  n. 

fogo  ['fougou]  R  git  Stank  c  [hogo,  stench]. 

fogram  ['fougrem]  Gnier  c;  Spirituosa  pi.    Se  ogs.  fogy! 

Fogs  [f&gz]:  Old  ~  87de  Infanteriregiment.  Jvffaugh- 
a-ballagh! 

fogy  ['fougi]  F  Snegl,  ogs.*  St0der,  Stabeis  c;  an  old 
_  en  gammel  Snegl,  &c,  *(bl.  a.)  en  gammel  D0dbider; 
anir  en  Ultrakonservativ,  Stokkonservativ;  old.fog(e)y- 
ism  Ultrakonservatisme  c,  &c. 

fob!  [fou]  int  fy! 

fohat  ['fouet]  Fohat  c,  den  kosmiske  Tankes  Skaber- 
magt.  I  den  objektive  Verden  er  t.  Eks.  Elektriciteten 
en  af  dens  Ytringsformer. 

foible  ['foibl]  Svaghed,  svag  Side  c. 

foil  [foil]  vt  narre,  krydse  (En  i  nans  Bestrsebelser 
&c),  krydse  (el.  tilintetg0re)  Ens  Plan,  g0re  Ens  Plan 
til  intet;  m.  upers.  Obj.  ogs.:  faa  hindret;  he  was  ~ed 
by,  ogs.  bans  Plan  blev  forpurret  af,  strandede  paa  .  .  . 
foil  s  Nederlag,  Uheld;  sp  (Vildts)  Spor  n  [track  of 
game];  Floret  c,  til  Faegtning  [fencing  ~J;  wipe  out  in 
English  blood  the  disgrace  of  her  [the  ship's]  late  _. 
Kingsley,  Westward-Hoi  II  85  T;  run  a  .  ssette  i 
Forlegenhed  [puzzle];  vildlede,  bringe  paa  Vildspor 
[lead  astray],  foil  [foil]  s  egl.  Blad  n;  Lahn,  Folie, 
udplattet  S01v-  eller  Guldtraad  c;  (Spejl)belaeg  n,  Folie; 
til  <Edelsten  &  fig  Folie  c;  be  a  -  to  vsere  en  Folie  for, 
(tjeue  til  at)  fremhseve  [set  off1];  a  neighbour  in  green 
-  smalls,  i  grenne  folierede  (el.  Folie)benkl8eder.  foil- 
ing ['foilirj]  (Spejl)belseg  n,  Folie  c.  foiling  sp  (Vildts) 
Spor  n,  Ac. 

foin  [foin]  vi  stade  [efter  at],  i  Fsegtning;  cutting  and 
~ing  right  and  left  at...;  some  new-fangled  French 
devil's  device  of  scryming  and  ~ing  with  his  point. 
Kingsley,  Westward- Hoi  foin  s  St0d  n. 

folson  ['foizn]  git  Fylde,  Maengde,  Overflod  c. 

foist  [foist]  f  Fuste  c,  Slags  Skib.  foist  [foist]  vt: 
.  in  indsmugle,  (falskelig)  indflikke,  indskyde;  ~  it  on 
him  prakke  det  (ind)  p.  ham,  paaliste  (*ogs.  paalure) 
ham  det;  I  have  a  strong  fatherly  instinct,  and  all 
foundlings  are  ~ed  on  me;  a  foisted-up  affair  noget 
Snyderi,  *ogs.  Jux,  Juxerf  n. 

foke  [fo»k]  v  p  have  Samleje  (med). 

fokeselia  [-faksl]  £  Bak  c  [forecastle]. 

Maerk  ogs.  Nordisk  Konversationsleksikon  1873,  Art. 
Folie :  Man  folierer  ogsaa  ofte  Juveler  for  at  opbringe 
deres  naturlige  Sk0nhed  .  .  . 

Ogs.  foke-sill,  fok'stl. 


fold  [fould]  Fold:  overliggende  Del;  bl.  Bogbindere 
&  Kobberslagere  :  Fals;  agr  Fold,  *ogs.  Kve  c,  Grinder 
pi,  prov  *Kru  c;  i  Forbb.  m.  Tal:  Fold  n;  four-fold 
firfold(ig),  firdobbelt;  af  fire  Slags;  bear  fruit  a  thousand- 
fold bsere  tusindfold  (Frugt);  wheat  generally  returns 
from  ten  to  twenty  -  [giver  10  a  20  Fold]  in  one  year; 
return  the  seed  of  the  gospel  with  the  increase  of  a(n) 
hundred  ~,  hundredefold  (for)0get.  fold  vt  folde,  ogs. 
om  Hsender;  sammenlaegge  (f.  Eks.  Hsender,  Brev); 
Icegge  overkors,  om  Anne;  agr  folde,  *ogs.  kvee;  J, 
opduge  [et  Sejl  a  sail];  stood  with  ~ed  [korslagte] 
arms;  ~  their  arms  and  do  nothing  laegge  Haen- 
derne  i  Sk0det;  Mrs.  G,  full  of  smiles,  opened  and  .ed 
her  face  [slog  Ansigtet  op  og  sammen  igen]  like  a 
fan;  ~  [sammenlaegge]  their  tents;  the  angel  of  resur- 
rection with  his  ~ed  [sammenlagte]  wings;  ~  [slutte] 
her  in  his  arms;  -  her  in  a  closer  embrace  trykke 
hende  taettere  op  t.  sig;  .  in  four,  into  four  thick- 
nesses Isegge  firdobbelt;  -  up  sammenlaegge  ;  false;  « 
it  up  small  Isegge  det  smaat  sammen.  fold  vi  folde 
sig;  ligge  (el.  Isegge  sig)  over  hinanden,  dsekke  hin- 
anden.  folder  ['foulda]  Sammenlsegger;  Falser  c;  Fals- 
ben,  *ogs.  Filsben  n\  S0mfolder  c;  sammenlaagbart  Kort 
M,  &c;  -s,  ogs.  Dobbeltlorgnet  c.  folding  ['fouldirj]  8 
Folding;  Sammenlsegning;  Falsning;  Fals;  agr  Folding, 
*ogs.  Kveing  c.  folding  a  sammenfoldelig  ;  sammen- 
Iseggelig,  *sammenlsegbar;  ~  bed  Feltseng,  boat  sammen- 
foldelig Baad  [collapsible  boat],  cage  Fangbur,  camp- 
stool  Feltstol,  doors  Dobbeltd0re,  F10jd0re,  dormer 
window  liggende  Tagvindu,  hat  Klaphat,  machine  is. 
Falsemaskine,  screen  Sksermbrset,  seat  Klapsaede,  stick 
Falsben,  *ogs.  Filsben  n,  table  F10jbord,  Slagbord,  ogs.* 
Udslagsbord,  *Klaffebord. 


foliaceous  [foili'eJ/as]  Blad-,  bladagtig.  foliage  ['foul- 
jidg]  Blade  pi,  L0v  n  &  pi,  hst  Bladehang;  arch  L0v- 
vserk  n;  ~  plant  Bladplante;  _  and  flowering  plants 
were  used  without  stint;  ~  tree  L0vtrse.  foliage  vt 
pryde  med  L0vvserk,  10vpryde.  foliation  [fouli'e'/en] 
Bladdannelse  ;  geol  Skifring;  Udplatning,  Udhamring 
(t.  Folie);  Foliering,  Belaegning  c  med  Folie.  foliatnre 
['foulJ8tju8,  -tja]  folieret  (el.  udplattet)  Form  el.  Til- 
stand  c.  foliferous  [fou'lifaras],  foliiferous  [follli'if8ras] 
bladbserende,  Blad-.  folio  ['fouljou]  Folioark  n;  Foliant, 
Bog  c  i  Folio;  mere  Folium,  Folio  n;  copying  at  so 
much  a  ~  Arkskrift,  Arkskrivning  c.  folioing  ['fouljouirj] 
Foliering  c.  foliole  ['fo«ljoul]  lille  (*lidet)  Blad  n,  pi 
Smaablade.  folious  ['fo«lJ8s]  bladagtig,  tynd;  bladrig, 
10vrig. 

folk  [fo«k]  Folk  n  git  &  \;  Folk  pi.  Jvf  gentlefolks! 
conies  are  a  feeble  ~,  et  svagt  Folk,  en  svag  Slsegt;  ~ 
say  Folk  siger.  Tit  med  s  i  pi;  -s  amr  ogs.  Slsegt- 
ninge,  *ogs.  Skyldfolk;  Naboer;  I  asked  her  who  her 
-s  were?  hvad  Folk  hun  kom  af?  little  -s  Smaafolk  o: 
B0rn;  the  old  ~s  de  gamle,  Far  og  Mor.  Folkestone 
['fo«kst9n]  s  Folkestone  n,  By  i  Kent;  the  -  Folke- 
stone (Fyr).  folklore  ['foukla-<»]  Folklore  c:  Folke- 
minder  pi  ;  (Folke)sagn  pi,  Folketradition  c  ;  much  , 
is  current,  is.  der  gaar  mange  Sagn.  folkloric  ['fouk- 
•laTik]  folkloristisk,  Sagn-,  sagnmaessig.  folklorist 
['fook'l&Tist]  Folklorist  c.  folkloristio  [fo"kla-'ristik] 
folkloristisk.  folk-speech  ['foukspi'tj]  Folkesprog;  Lands- 
maal  n.  folksy  ['faksij  amr  populser;  folkelig;  lige- 
frem,  naturlig. 

follet  [fir.]  Nisse  c;  Le  Follet  Nissen,  i  sin  Tid  et 
Modeblad;  the  Book  of  Fashion,  or  Le  Follet  itself. 
W.  Barry,  Sporting  Sketches  175. 


[a-  i1  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hwrt;  [9]  inner; 


fol 


361 


foo 


follicle  ['faliklj  ^  Btelgkapsel;  anat  Kirtelblsere, 
Hulhed  c. 

folliful  ['faliful]  prov  taabelig. 

follow  ['falou]  vt  f01ge,  gaa  (el.  komme)  bagefter;  p 
vsere  Ksereste  med;  fig  falge;  begribe,  fatte,  forstaa. 
Jvf  suit!  do  you  ~  me?  you  ~  me?  p  er  De  med? 
you  are  old  enough  to  .  [forstaa]  me;  ~  civil  avocations 
(their  calling)  drive  borgerlige  Haandteringer  (deres 
Haandtering,  *sin  Haandtering) ;  ~  (his  occupation  of) 
fishing  drive  (paa)  Fiskeri,  drive  sin  Levevej  som 
Fisker;  _  a  sealife,  the  profession  of  painter,  the  trade 
of  a  shoemaker  fare  tils0s,  arbejde  som  Maler,  drive 
Skomagerprofessionen;  _  the  horses  agr  gaa  bag  Plo- 
ven  (*Plaugen);  _  the  hounds  sp  jage,  drive  (Rseve)jagt, 
vsere  en  Jagtelsker;  _  his  nose  F  gaft  lige  efter  Nsesen; 
gaa  bus  paa;  song  ~ed  [fulgte  paa]  song;  the  verb  is 
,ed  by  [konstrueres  med]  "on";  _  him  on  folge  efter 
ham;  to  ~  out  the  image  for  at  blive  i  (el.  gennemf0re) 
Billedet;  Oakhurst  ~s  him  to  the  door,  and  then  re- 
turns to  his  desk;  he  ought  to  ~  up  [(fremdeles)  blive 
i]  the  service;  ~  up  [udf0re,  videre  udf0re]  the  subject; 
-  up  their  victory  forf01ge  Sejren;  ~  up  Mary  P  g0re 
Haneben  til  Marie.  M  a  r  r y  a t ,  J.  Faithf.  Ill  XIV  367  T. 
follow  vi  f01ge,  komme  bagefter;  paaf01ge;  I  don't  _  jeg 
forstaar  ikke,  F  jeg  er  ikke  med;  F  den  kan  jeg  ikke; 
in  some  of  the  tales  which  ~  i  nogle  af  de  senere  (el. 
f0Jgende)  Fortsellinger;  for  ten  months  to  ~  i  de  f01gende 
ti  Maaneder;  it  does  not  ~  on  that  account  [derfor  (el. 
dermed)  er  det  ikke  afgjort,  givet,  F  sagt]  that  . . .; 
it  is  clear  by  what  ~s  [det  er  af  det  f01gende  klart,  det 
fremgaar  af  det  f01gende]  that . . . ;  silence  ~ed  on 
[fulgte  paa]  her  words;  ~  on  (Adv.)  komme  efter;  ~ 
up,  i  Billard :  gaa  igenuem  Ballen,  g0re  en  Nachlaufer. 
follower  ['faloua]  F01gesvend,  Ledsager;  fig  Tilhsenger; 
P  (Tjenestepiges)  Ksereste  c.  Ogs.  for  wallower  Lanterne- 
eller  Stokkedrev  n;  ~s  ogs.  F01ge  n.  Jvf  mercenary! 
following  ['falouirj]  a  felgende;  (the)  ~  f01gende; 
nedenstaaende;  (the)  ~  are  the  names  of  ships  and 
captains;  the  ~  [nedenstaaende]  is  an  instance;  a  ~ 
breese  god  Brise  (*Bris);  a  ~  wind  Medvind.  follow- 
ing s  F01ge  n\  Tilstr0mning;  Tilslutning  c;  Tilhsengere 
pi,  Parti  n,  isser  cont  Tilhseng  n;  indeed  it  was  only 
love  for  Otomie  that  kept  our  ~  [Tilhsengere,  Venner, 
Folk]  together;  propose  to  him  to  start  a  free  church 
with  the  promise  of  a  huge  ~,  Tilslutning;  — named 
efternsevnt,  nedenstaaende.  follow-me-lads  si  «vil  du 
vsere  med,  saa  hseng  paa!»  om  flagrende  Lokker  pi 
over  en  Dames  Skuldre.  follow-my-leader  sp  Gaase- 
gang  c. 

folly  ['fali]  Daarskab,  Uforstand,  F  Dumhed  c.  Jvf 
height! 

Foiiialhunt  ['foum9lhaut,  -hollt]  as*  Fomalhaut  c, 
Stjernen  Alfa  i  den  sydlige  Fisk. 

foment  [fo'ment]  vt  bade,  m.  noget  varmt;  fig  nsere, 
give  Nsering  (til),  fremelske,  opelske,  tit  i  slet  Forstand; 
..  their  hatred,  ogs.  puste  t.  Hadet.  fomentation  [fou- 
man'tei/en]  Badning  c,  med  varme  Omslag;  Bademiddel; 
Omslag;  fig  Lindringsmiddel  n;  Fremelskning,  Opelsk- 
ning;  Naering  c.  fomeuter  [fo'menta]  Fremelsker  [af 
of],  Opmuntrer,  Tilskynder  c  [til  of]. 

fond   [fand]  taabelig  i    git    &  poet;    svag,    0m   indtil 

*  Mserk  Kipling,  Life's  Handicap  75:  ...  dinned 
it  to  'Lisa  'at  she  were  fair  fond  to  take  up  with  .  . , 
og  sammes  Soldiers  Three  25:  (th)at  she  were  gettin' 
fair  fond  about  t'dog,  ligefrem  vsek  i  (*ogs.  forgjort 
efter)  Hunden. 


Svaghed,  altfor  overboerende;  kserlig,  0m;  ~  associations 
lyse  Minder;  shake  him  out  of  his  ~  delusion  rive  ham 
ud  af  Illusionen;  his  ~est  [ksereste]  dream;  this  ~ 
[glade]  hope;  ~  [blind]  love;  this  ~  [svage]  mother;  a 
foolish,  ~  parent  en  uforstandig,  svag  Fader  eller 
Moder;  with  a  ~  sadness  m.  vemodig  Glsede;  his  ~est 
[ksereste]  wish;  it  is  a  _  word  [Keeleord]  for  whatever 
we'd  like;  ~  of  iudtaget  (el.  forgabet)  i,  *ogs.  glad  (el. 
kjser)  i,  kjser  for;  be  ~  of  ogs.  holde  af,  *ogs.  like;  get  ~  of 
blive  indtaget  i,  *ogs.  blive  glad  i;  ~  of  glory  seresyg; 
too  ~  of  pleasure  forlystelsessyg.  fondle  f'fandl]  vt  ksele, 
ksele  for.  fondling  ['fandlirj]  Kaeledaegge  c,  Kselebarn  n; 
~  name  Kselenavn.  fondly  ['fandli]  ad  taabelig  git  & 
poet;  troskyldig  git  &  poet;  keerlig(t),  0mt;  she  was  ~ 
hoping  [vuggede  sig  i  det  (glade)  Haab]  that .  .  .;  he 
~  imagined  [levede  i  den  glade  Tro]  that.. .;  well,  he 
should  find  that  he  was  not  so  helpless  as  he  _  [gerne] 
imagined,  fondness  ['fandnes]  Taabelighed  git  &poet; 
0mhed,  Kserlighed;  (stserk)  Forkserlighed  c  [for  for}; 
took  a  „  [fattede  Forkserlighed]  for  our  hero. 

font  [fant]  poet  Kilde;  rel  D0befont  c  [baptismal  ~]; 
present  at  the  ~  holde  over  Daaben.  font  [fant]  typ 
Kasse  c  (el.  Kasser  pi)  Skrift  af  e  n  Sort;  wrong  ~  fejl 
Skrift  [w.  fj.  Jvf  fount! 

fontanel  [fante'nel]  Fontauelle  c,  i  to  Tilff. 

Foutarabbia  [fanta'rabia]  git  &  poet  Fuentarabia  n, 
en  spansk  By  v.  Biscayabugten,  hvor  Karl  den  Store 
skulde  vsere  falden  med  alle  sine  Biddere;  when 
Charlemagne  with  all  his  peerage  fell  By  ...  Milton, 
Paradise  Lost  bk  I  587. 

fonte  ['fanti]:  de  [dr]  _,  ogs.  af  selve  Kildeu;  study 
Spinosa  de  ~. 

Fonthill  ['fanthil]  s. 

Foochow  [fu't/au]  Foochow,  Futscheufu  n,  Hoved- 
staden  i  Fukian;  Foochowdialekt  c. 

food  [fu-d;  \  fud]  F0de,  Nsering,  Mad;  fig  Nseriug  c; 
fig  Stof  n  [til  Eftertanke  for  reflection];  ~  and  clothing 
Mad  og  Klseder;  _  [Mad]  and  drink;  the  principal  ~s 
de  vigtigste  Nseringsstoffer  (*ogs.  F0deemner);  spiritual 
_  aandelig  Nsering;  in  respect  of  ~  for  his  mind  i  Hen- 
seende  t.  Aandsf0de;  _  for  powder  Kanonf0de ;  he  had 
eaten  no  ~  [havde  ikke  spist,  havde  ikke  smagt  Mad] 
all  that  day;  furnish  ~  for  amusement  (mirth,  specula- 
tion) yde  Stof  t.  Underholdning  (Latter,  Betragtuinger); 
the  men  were  at  their  _  Folkene  sad  og  spiste  (J> 
skaffede);  — animal  spiseligt  (*ogs.  madnyttigt)  Dyr; 
— fish  spiselig  (*ogs.  madnyttig)  Fisk;  — stuff  Nserings- 
stof,  *ogs.  F0deemne  n;  .^yielding  spiselig,  *ogs. 
madnyttig. 

foo-foo  ['fu-fu]  amr  si  Uindviet,  Udenforstaaende 
[outsider];  foragtelig  Person  c. 

fool  [fu-1]  s  Gr0d,  Kompot  c,  i  Smstgg.  F.  Eks. 
gooseberry-fool,  fool  [fu'l]  s  Daare  hst  &  bibl;  Taabe, 
Tosse  c;  F  Fjols  n,  ogs.*  Dumrian,  Klokker,  Torsk,  *ogs. 
Tosk ;  Nar,  Hofnar  c  [court  ~  or  jester].  Jvf  favour 
vt!  nonsense,  Martin,  don't  be  a  _.'  Sludder,  Morten! 
skab  dig  ikke !  a  horse  that  you  were  ~  [dum]  enough  to 
lend  him;  I  was  a  ~  to  believe  him  jeg  var  en  Nar,  som 
(el.  at  jeg)  troede  ham;  jeg  var  dum,  som  troede  ham; 
he  is  no  such  ~  as  he  looks  han  er  ikke  saa  dum,  som 
ban  ser  ud;  the  more  _  you!  hvorfor  var  du  ogsaa 
saa  dum?  every  man  has  a  ~  in  his  sleeve  vi  har  alle 
en  Rem  af  Huden,  enhver  har  sine  svage  0jeblikke; 
make  a  ~  of  him  g0re  Nar  af  ham,  P  spille  Halloj  (el. 
Hejgut)  m.  ham,  *g0re  Nar  af  ham;  holde  ham  f.  Nar; 
make  a  _  of  himself  g0re  sig  t.  Nar,  g0re  sig  latterlig; 
vsere  hjemfalden  til  Latter,  *ogs.  vsere  Lattereu  hjem- 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [}>}  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


foo 


362 


for 


falden;  Ja  cap  Narrehue;  go  (send)  on  a  Js  errand  blive 
narret,  narres  April,  10be  in.  Limstangeu  (narre  April, 
lade  lebe  m.  Limstangen) ;  Js  mate  J0detraek  n,  i 
Skak  (*i  Schak);  live  in  a  ~'s  paradise  leve  i  et  ind- 
bildt  Paradis,  vugge  sig  i  Illusioner.  fool  vi  fjase. 
Ogs.  med  forstaerkende  round;  I  expect  they  are  -ing 
round  somewhere;  Rafferty  shot  hint  for  -ing  with 
his  wife,  fool  vt  narre,  lure,  F*  narre  op  i  Stry; 
holde  f.  Nar;  .  away  bortfjase,  p*  ogs.  fante  bort;  - 
him  out  of  [franarre  (el.  fralure)  ham]  his  money,  fool- 
ery ['firlarij  Narrestreger  pi.  fool  {farmer  Bondefanger  c; 

..hardiness  Dumdristighed  c; hardy  [ftrlha  9di]  dum- 

dristig.  fooling  ['ftrlirj]  Narrestreger  pi,  Fjas  n,  Fjasen 
c  foolish  ['firli/j  taabelig,  tosset,  F  dum;  naragtig, 
latterlig  F  flov,  flad,  skamfuld;  _  kindness  Tossegod- 
hed;  you  might  as  well  say  that  a  man  was  ~  for 
having  [en  Tosse  (el.  dum),  som  havde]  insured  his 
life,  because  he  had  not  died;  he  looked  very  _  F  ban 
var  ganske  flov;  we  made  the  goose  look  ~  F  vi  lev- 
nede  ikke  meget  af  Gaasen.  foolishly  ad  taabelig, 
tosset,  F  dumt.  foolishness  Taabelighed,  Tossethed, 
F  Dumbed  c.  foolscap  ['ftrlzkap]  Dokumentformat,  af 
Skrivpapir;  (langt)  Folioark,  (Ark)  Skrivpapir  n;  eight 
pages  .  otte  (skrevne)  Foliosider. 

foont  [ftrnt]  si  Fund  w  Sterling  [sovereign]. 

Foot  [futj:  travel  by  Mr.  J$  horse,  spogende:  rejse 
m.  Apostle(r)nes  Heste.  foot  [fut]  s  Fod  c  [pi  feet  Fod- 
der pi],  i  flere  Tilff;  som  Maal:  Fod  c  [pi  feet  Fod 
plj;  &  Fodfolk  n;  Fod:  tykkere  Del  af  Sukker,  af  Olie: 
pi  foots;  Dimension  c,  af  Slibestene :  pi  foots;  the  ~  and 
mouth  disease  Mund-  og  Klovesyge(n) ;  a  new  ~  (to  a 
stocking)  en  ny  Fod  i  en  Str0mpe,  *ogs.  en  Paastrik- 
ning,  en  Paabinding;  the  „  of  the  class  (procession; 
sail;  table)  de  nederste  i  Klassen,  *ogs.  Klassens  K0  (de 
sidste  i  Processionen,  *ogs.  Processionens  K0  c;  Sejlets 
Underlig  w;  Bordets  nederste  Ende  c);  have  the  length 
(or  measure)  of  his  -,  figurlig:  vide  hvad  hau  for- 
maar,  kende  bans  (aandelige)  Kaliber;  twenty  feet 
tyve  Fod ;  a  thousand  ~  1000  Hand  Infanteri ;  put  (or 
set)  ~  on  saette  Foden  (el.  sin  Fod)  paa,  betraede;  put 
his  „  in  it  F  komme  gait  afsted,  for!0be  sig;  fall  at 
his  feet  kaste  sig  f.  bans  F0dder,  kaste  sig  ned  f.  ham; 
at  .  forneden,  ved  Foden,  nederst  paa  Siden,  *ogs. 
paa  Sidens  Fod ;  under  Teksten ;  the  addresses  noted 
at  „  de  forneden  (el.  ved  Foden  heraf)  opf0rte  Adres- 
ser ;  by  (or  on)  .  tilfods ;  knock  (or  throw)  him  off  his 
feet  vaelte  ham,  ogs.*  spaende  Ben  for  ham,  kaste  ham 
overeude,  *ogs.  slaa  Benene  under  (F  undaf)  ham;  be 
on  ~  vsere  i  Gang;  oin  Pers.  vaere  p.  Benene,  vaere  oppe; 
come  on  _,  ogs.  komme  gaaende;  get  on  his  feet 
komme  p.  Benene,  ogs.  efter  Sygdom ;  Jack  got  on  his 
feet  first;  go  on  ~  gaa  p.  sin  Fod ;  pass  on  -,  ogs.  vade 
over;  set  on  _  ssette  i  Gang;  the  anchor  is  let  go 
under  _,  er  gaaet  under  Forfoden  el.  forud.  foot  vi 
dause,  hoppe,  traede  poet ;  _  it  gaa  (p.  sin  Fod),  bruge 
F0dderne;  traede  Dansen;  -  up  amr  &  sp  gaa  (el.  10be) 
op,  summere  sig  op;  the  receipts  are  expected  to  _  up 
[belebe  sig]  to  £  800.  foot  vt  fodse,  ogs.*  sparke, 
spaende  git  [kick];  traede  paa  git;  is.  amr  opsummere 
[en  Konto  an  account] ;  be!0be  sig  til ;  forf0dde  [new- 
front];  strikke  p  a  a  [en  Str0mpe  a  stocking] ;  „  a  bill 
amr  F  betale  (*ogs.  klarere)  en  Regning;  gaa  i  Kaution, 
kautionere,  F*  ogs.  skrive  paa  (en  Veksel);  a  careful 
estimate  makes  the  length  _  up  [briuger  Lsengden  op 
til]  a  hundred  miles;  ..ball  sp  Fodbold;  Aboard,  is. 
railw  Trinbrset,  *Fodbret ;  —boy  Lakaj  (*Lakei),  Page 
c;  -.bridge  Spange,  ogs.*  Gangbro,  *Klop  c.  footer 


['futa]  sp  Matte  c,  Taeppe  n,  hvorpaa  de  spillende  staar 
v.  bowls;  a  six-footer  En  (el.  noget)  som  holder  sine 
seks  Fod.  foot  |  fall  Fodtrin;  Fejltrin  n,  Snublen  c; 
—gear  Fodt0j  n;  the  girl's  cloth  _;  — guards  Fodgarde, 
Livgarde  tilfods;  ...hill  Fodh0j  (*Fodhaug),  Fodh0jde 

c,  H0jde  v.  Foden  af  et  Fjeld,  af  en  Vulkan; hold 

Fodfaeste  n;  Taagaloche,  Kautsjukt0ffel  c  [tip] ;  make 
a  .  in  faeste  Fod  i.  footing  ['futin]  Fodfaaste  n ;  fig 
ogs.  Fod;  Opsummering;  Totalsum;  Underdel  c,  Fod- 
stykke  w;  sp  Hurtiggang;  joe  Dans  c;  undert.  Fodspor 
pi,  her  skilful  _  hendes  dygtige  Dans;  war  _  ^  Krigs- 
fod;  see,  here  is  her  ~,  hendes  Fodspor;  gain  (or  get) 
a  _  faa  Fodfaeste,  faeste  Fod;  keep  his  ~  holde  sig  p. 
Benene;  Zose  (his)  ~  tabe  Fodfaestet;  make  good  (or 
pay)  his  .  h0nse,  *ogs.  pligte;  call  upon  that  member 
to  make  good  his  ~  by  relating  to  you  some  trans- 
action or  adventure  in  his  life;  obtain  a  firm  _  faa 
fast  Fod;  on  his  own  ~  paa  egen  Haand;  be  on  an 
equal  (or  on  the  same)  _  staa  p.  lige  Fod;  become  on 
the  most  intimate  ~  with  komme  p.  den  fortroligste 
Fod  med  .  .  . ;  place  on  an  even  ~  stille  p.  lige  Fod; 
then  he  asked  me  if  I  was  ready  with  my  -,  om  jeg 
havde  Mulkten  faerdig?...  om  jeg  var  faerdig  til  at 
h0nse  (*ogs.  pligte?);  — money  Mulkt  c:  som  erlaegges 
af  den  der  f0rste  Gang  (eller  som  uberettiget)  beflnder 
sig  p.  et  givet  Sted.  foot|jaw  Kaebefod,  *Kjaevefod  c 
[maxilliped] ';  — length  Forfang,  *Forsyn  n;  — lights 
theat  Lamperaekke,  Rampe  c;  appear  before  the  ~; 
—link.  Se  —length!  -man  [-man]  Lakaj  (*Lakei),  Tjener 

c,  i  Liberi; mark  Fodspor,  F  *  Fotefar  n; muff  Fod- 

pose  c;  — note  Note  (under  Teksten,  v.  Sidens  Fod); 
—pace  Skridt  n:  ride  at  a  ~  ride  i  Skridt;  .-pad  Sti- 
mand;  — path  Fodsti,  Gangsti,  Gangvej  c;  — pavement 
Fortov,  *Fortaag  n;  —pound  Fodpund;  —powder  Fod- 
svedpulver :  Pulvis  salicylicus  cum  talco;  —print  Fod- 
spor n;  — race  Kapl0b; rope  &  Pert  c;  Underlig  n; 

— rot  Klovesyge  c  [claw-sickness];  —rule  Tonimestok 
c;  — soldier  Fodsoldat,  Infanterist  c;  — sore  0mbenet, 
emfodet,  *saarbent,  p  saarflatt;  ..step  (Fod)spor  n; 
— stool  (Fod)skammel  c;  — stove  Fodvarmer  c;  — valve 

dmp  Sugeventil;  -waling  &  Garnering  c; ^.walk  Skridt- 

gang,  Gang  c  Fod  f.  Fod; warmer  Fodvarmer; way 

Fortov,  *Fortaag  n. 

footy  ['fu-ti]  F  tarvelig,  (staerkere:)  daarlig,  elendig; 
that  ~  battery;  their  ~  little  ordnance;  take  good  iron 
to  it,  and  not  ~  paving-stones. 

foozle  ['fu-zl]  F  St0der  c  [fogy]. 

foozlifled  ['fu-zlifaid]  &  si  omtaaget,  fuld.  foozling 
['fu-zlirj]  p  taabelig. 

fop  [fap]  Laps  c.  fopllng  ['faplin]  lille  (*liden)  Laps 
c,  pi  Smaalapse.  foppery  ['fap(e)ri]  Lapseri  n,  Lapset- 
hed  c.  Foppington  ['fapirjtan];  Lord  ~,  en  Laps  i  Van- 
brughs  Relapse,  hvoraf  Sheridans  Trip  to  Scarborough 
er  en  aendret  Udgave;  the  shoemaker  in  the  "Relapse" 
tells  Lord  ~  that  his  lordship  is  mistaken  in  supposing 
that  his  shoe  pinches.  Macaulay.  foppish  ['fapijj  lapset. 
foppishness  [-nes]  Lapsethed  c,  Lapseri  n. 

1.  for  [fa>9,  fa(-)r  foran  Vokal;  aim.  fa,  far  foran 
Vokal]  prcep  for,  istedenfor,  til  Gengaeld  for; 
give  change  „  [veksle;  give  igen  paa]  a  sovereign;  an 
eye  _  an  eye,  a  tooth  .  a  tooth  0je  for  0je,  Tand  for 
Tand;  he  might  have  it  ~  stretching  out  [blot  ban 
vilde  raekke  frem]  his  hand;  for,  paa  Grund  af. 
Ogs.  om  det,  der  hindrer.  Jvf  but!  I  beg  pardon  - 
interrupting  [fordi  jeg  afbryder]  so  much  learning; 
sighs  the  deeper  _  suppression,  som  er  desto  dybere, 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


for 


363 


for 


fordi  de  holdes  nede ;  -  that  git  fordi  1 ;  if  it  were  not 
~  woman  [hvis  Kvinden  ikke  var],  few  of  us  would  at 
present  be  in  existence;  weep  ~  [af]  joy;  she  loved  him 
~  himself  alone,  f.  bans  egen  Skyld;  _  her  I  am  glad, 
f.  hendes  Skyld,  p.  hendes  Vegne;  the  speakers  could 
not  be  seen  ~  cloud,  f.  bare  Skyer;  she  could  find  no 
rest  -  dreams;  Holden  could  not  see  -  [for,  p.  Grund 
af]  the  rain  in  his  face;  I  can't  open  the  door  -  the 
wind;  med  Hensyn  til,  hvad  .  .  .  angaar,  hvad 
augaar  .  .  . ;  he  is  not  a  great  fellow  _  talk,  til  at  tale, 
*ogs.  i  Talevejen;  ~  one  I,  I  -  ewe2,  (as)  -  me  hvad  mig 
augaar,  jeg  f.  min  Del  el.  Part;  i  Retning  af.  Ogs. 
om  Hensigten:  be  ~.  Se  be!  ~  the  gold  cure  to  be3  a 
success  [for  at  Guldkuren  skal  lykkes],  it  is  necessary 
that...;  now  -  it!  nu  gselder  det!;  nu  gaar  det  10s! 
now  ~  them!  nu  maa  de  komme!;  frem  m.  dem!  lad 
os  saa  se  p.  dem !  if  _  nothing  else  om  ikke  f.  andet; 
come  to  him  ~  [for  at  finde]  comfort,  refuge,  sympathy; 
drive  his  sleigh  to  the  wood  ~  [for  at  hente]  fuel;  go  ~ 
gaa  efter,  gaa  for  at  hente;  i  BoksersZ  gaa  10s  (el.  ind) 
paa;  he  lay-to  there  -  you  to  join  him,  for  at  du 
kunde  st0de  til  ham;  sail  _  [til]  Genoa;  for,  til 
bedste  for;  til  Forsvar  for;  af  Hensyn  til.  Jvf. 
abandon!  the  speech  -  [for]  Roscius;  we  have  Scrip- 
ture -  it  [vi  have  Guds  Ord  for]  that...;  it  is  ~  the 
general  good,  t.  det  almene  bedste;  7  must  say  that  _ 
him  det  maa  jeg  lade  ham;  every  man  ~  himself  en- 
hver  sorger  f.  sig;  for  [t.  at  betegne  noget  saa  indif- 
ferent, at  Ssetningen  grsenser  t.  en  Nsegtelse].  Jvf. 
aught!  he  may  do  as  he  pleases,  ~  all  (or  anything) 
I  care,  for  mig,  mig  er  det  ligegyldigt;  »  all  (or  aught) 
I  know  for  (alt)  det  jeg  ved ;  she  might  as  well  have 
said,  I  am  cold,  or  I  am  hot,  -  any  emphasis  or  soul 
that  lay  on  her  words,  saalidet  Eftertryk,  saalidet  Sjsel 
var  der  i  hendes  Ord;  they  might  as  well  have  been 
firing  at  the  moon,  ~  all  the  harm  they  did  ikke 
st0rre  Skade  end  de  gjorde,  kunde  de  ligesaa  godt 
have ...;  for,  til  Trods  for,  trods,  uanset:  none 
but  the  best  sleepers  can  rest  _  [finde  Hvile  for]  them; 
~  all  [med  alt  det  at]  she  was  so  gifted;  ~  all  that 
med  alt  det,  alligevel,  trods  alt;  _  [med,  trods]  all 
his  cunning;  ~  all  their  hacking  and  hewing  alt  hvad 
(el.  det)  de  hakkede  og  huggede  .  .  .,  *ogs.  alt  det  de 
knortede  og  hug  .  .  .  Om  Tidens  Varighed,  is.  ved 
ubestemt  Udtryk:  gennem,  i;  efter  Nsegtelse:  i, 
*paa;  ~  days  he  had  tasted  no  food  i  (*paa)  flere 
Dage  havde  ban  ikke  smagt  Mad;  -  weeks  Uger 
igennem,  i  ugevis,  i  (nsegtende:  *paa)  flere  Uger; 
-  [i]  three  weeks;  -  years  gennem  Aar,  i  aarevis,  i 
Aaringer.  Forskellige  Tilftelde:  0,  -  a  horse  (powder; 
a  wind)!  den  der  havde  en  Hest  (Krudt;  blot  der  kom 
Vind)!  act  ~  himself  handle  (el.  optrsede)  p.  egen 
Haaud,  selvstsendig ;  judge  (think)  ~  yourself!  d0m 
...selv!  d0m  .  .  .  selvstsendig !  speak  -  yourself!  vi 
er  ej  Ordet!  whether  that  be  my  case,  is  -  others  to 
decide,  det  tilkomrner  det  andre  at  (el.  det  maa  andre) 

1  Denne  Forbindelse  er  ikke  ganske  ukendt  den  Dag 
idag  og  h0rer  navnlig  hjemme  i  Barnesprog  og  ^Even- 
tyrstil:    for  det  (de!)   at;   Black  Sheep  sat   at  the 
bottom  of  the  stairs,  the  table  knife  in  his  hand,  and 
wept  for  that  he  had  not  killed  Harry.    R.  Kipling, 
Wee  Willie  Winkie  42. 

2  I  andre  Tilfaalde :  jeg  for  Eksempel;  jeg  ialfald. 

8  for  ...to,  adskilt  ved  et  Pronomen  eller  Substantiv, 
er  almindeligt  og  rigtigt;  for  to  be  &c,  umiddelbart  sam- 
menstillet,  er  derimod  forseldet,  folkeligt  eller  komisk. 


afgere ;  there  was  (or  I  had)  nothing  ~  it  but  go  der 
var  iiitet  andet  at  g0re  (el.  der  var  ikke  andet  for,  F* 
ogs.  der  var  ingen  anden  Raad,  der  var  ikke  B0n  orn 
andet)  end  at  gaa . .  . ;  you  have  too  much  to  do  ~ 
that,  til  det,  der  til. 

2.  for  [fa-(r)]  ad:  _  and  against  for  og  imod,  pro  et 
contra. 

3.  for  [fa(')r,  fa(r)]   cj  thi,    F  for;   nemlig;   „  I  had 
told  him,  bl.  a.  jeg  havde  nemlig  sagt  det  t.  ham. 

for'ad  ['farad]  ad  &  forud  [forward]. 

forage  ['faridg]  s  Foder,  For  n,  Fourage  c.  forage 
['faridg]  vt  affouragere,  udfouragere;  fodre;  skaffe 
Fourage  til;  — cap  Lejrhue,  Staldhue.  forager  [-a] 

Fourageur  c.  foraging  [-irj]  Fouragering  c; cap 

Lejrhue,  Staldhue;  — party  Fouragerings-Trop,  -Kom- 
mando  c,  -Mandskab  n. 

forakers  ['farakaz  ?]  pi  ydre  Bekvemmeligheder  [closet 
of  decency],  v.  Winchester  Skole. 

foramen  [fo'reiman]  lille  (*liden)  Aabning  c,  lille 
(*lidet)  Hul  n. 

forasmuch  [fdrez'mAtJ']  git  eftersom,  for  saa  vidt  sorn. 

foray  ['fare1;  amr  ogs.  fa're1]  Strejftog,  Plyndretog, 
Plyndringstog  n,  Razzia  c.  foray  er  ['fare!a]  Strejfer, 
Plyndrer  c. 

forbade  [fa 'bad]  v  forb0d.    Af  forbid. 

1.  forbear   [faa'b8e'9,    'fa'abse-a]   so   Forfader   c   [an- 
cestor]. 

2.  forbear  [faa'bse-a]  vi  holde  (el.  styre)  sig;  lade  det 
vsere,  undlade  det(te),  F  dy  sig;  I  could  not  -  from  an 
expression  of  [afholde  mig  fra  (el.  lade  vsere)  at  udtale] 
sympathy  on  their  behalf. 

3.  forbear    [fcb'bse-a]    vt   afholde   sig   fra,    undgaa, 
undlade;     -ing     each    other    in  love   saa   I   fordrage 
hverandre  i  Kserlighed;  „  the  use  of  a  word  of  doubt- 
ful propriety;   the  latter  forbore  [ogs.  vogtede  sig  vel 
f.]   to  say  a  word,     forbearance    [fdalbse-9rans]    Over- 
bserelse,  Overbserenhed;  Skaansomhed  c;  and  Jack  had 
the  -   not  to    [var    skaansom   nok  t.   ikke  at]    allude 
again  to  the  scene,    forbearing  overbserende. 

Forbes  ['fa'9bz,  sc  'fa'9biz], 

forbid  [fa'bid]  vt  forbyde;  fig  ogs.  umuliggore;  but 
the  heat  forbade  abs  men  Varmen  forbad  det;  Heaven 
- !  det  forbyde  Gud  !  ~  them  [forvise  dem  fra]  the  court; 
-  [forbyde]  them  the  house;  the  doctor  had  ~den  him 
painting  *;  game  -den  to  be  sold,  som  det  er  forbudt  at 
saelge;  the  -den  [forbudne]  fruit-  during  the  -den  [for- 
budte]  months,  forbidding  a  frast0dende,  ubehagelig;' 
dignified,  reserved,  but  not  -;  a  -  face. 

forbore  [fd9'ba-a]  v  lod  det  vsere;  undlod  &c.  Af 
forbear,  forborne  [-'ba'an]  v  ladet  det  vsere;  undladt 
&c.  Af  forbear. 

forby(e)  [faa'bai]  ad  t  is.  sc  forbi  [by,  past];  udover 
[beyond];  desuden,  ovenik0bet;  an'  LLL  forbye.  R. 
Kipling,  Departmental  Ditties  94.  forby(e)  prcep 
forbi;  tset  ved;  hinsides;  foruden. 

1.  force  [fa'as]  vt  fylde  (m.  Fars),  farcere. 

2.  force  [fa-as]  prov  Vandfald  n,  Fos  c. 

3.  force  [fa-»s]  s  Kraft,  Styrke;  Magt;  Tvang;  Arbejds- 
styrke,  Arbejdsstok  c;   Korps;    is   Politikorps  n  [police 
~J;  ~s  is.  Stridskrsefter,  Tropper;  the  ~  of  circumstances 
Omstsendighedernes  Magt;  Tingenes  egen  Magt;   apply 
(or  use)    -    bruge   Magt,    bruge   Magten;    put  ~  upon 

1  To  forbid  med  from  (som  interdict  og  prohibit) : 
his  self-respect  . . .  forbade  him  from  imploring  my 
help.  Conan  Doyle,  Mysteries  and  Adventures 
(Heinemann  and  Bal.  1893)  114. 


[e«]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [an]  out-  [S]  the;  [b]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  ej.  osv.  vaklende  rned  [a]. 


for 


364 


for 


himself  gere  Void  p.  sig  selv;  conquer  (or  meet, 
repel,  resist)  ~  by  ~  mode  Magt  m.  Magt,  saette  Haardt 
imod  Haardt;  by  ~  of  arms  med  Vaabenmagt;  by  _ 
of  memory  efter  (el.  ved  Hjaelp  af )  Hukommelsen ;  be 
(be  left)  in  -  vaere  i  Kraft,  gaelde  (forblive  gseldende); 
crossed  the  Rhine  in  great  ~,  med  store  Troppemasser; 
come  (amr  go)  into  ~  trsede  i  Kraft;  bring  into  (or 
put  in)  ~  saette  i  Kraft. 

4.  force  [fa'as]  vt  tvinge  [ham  him];  fremtvinge  [en 
Bekendelse  a  confession] ;  tiltvinge  sig  [Adgaug  an 
entrance;  Gennemgang  a  passage;  bans  Fortrolighed 
his  confidence];  g0re  Void  paa  [hendes  Tilb0jelighed 
her  inclination];  bruge  Void  imod;  voldtage  [en  Kvinde 
a  woman];  j&  storme  [en  Faestning  a  fortress];  bringe, 
braekke,  drive,  faa,  rive,  rykke,  vriste,  m.  fig.  Adv; 
fremdrive  [Blomster  flowers];  hurtig  klare  [Vin  wine]; 
forcere.  Jvf  forced!  be  ~d  bl.  a.  tvinges;  maatte; 
_  (open)  opbryde;  spraenge;  the  doors  were  ~d;  _  his 
hand  forcere,  i  Whist  «fec;  fig  tvinge  ham;  _  a  laugh 
tvinge  sig  t.  at  le;  .  a  passage,  ogs.  bane  sig  Vej  (m. 
Magt);  _  sales  forcere  Salg;  _  his  way  bane  (el.  bryde 
sig)  Vej,  spraenge  sig  (el.  traenge,  p*  ogs.  true  sig)  frem; 
-  his  way  through .  . .;  _  back,  is.  drive  tilbage;  he  ~d 
the  book  from  me,  han  rev  Bogen  fra  mig;  han  tiltvang 
sig  Bogen ;  _  consent  from  her  aftvinge  hende  et  (el. 
tiltvinge  sig  hendes)  Samtykke;  fear  _d  from  him 
[aftvang  (el.  afpinte)  ham]  a  sentence  of  death;  _  on 
forcere  frem;  _  on  a  war,  ogs.  fremtvinge  Krig;  _  up 
[drive  op]  the  price,  the  salaries;  ~  up  its  price  at 
the  sale,  ogs.  drive  det  op  p.  Auktionen;  -  himself 
upon  me  traenge  sig  ind  p.  mig,  *ogs.  tvinge  ( F  true)  sig 
ind  p.  mig;  the  same  idea  _d  itself  upon  my  mind, 
paatraengte  sig  mig.  forced  ['fa-est]  a  is.  forceret; 
tvungen;  kunstig;  there  is  nothing  .  [forceret]  about 
the  girl;  ~  draught  dmp  kunstig  Traek;  .  fruit  Driv- 
husfrugt;  by  .  marches  i  Ilmarscher,  i  forcerede  Dags- 
marscher;  a  -  [forceret,  forspraengt,  s0gt]  metaphor; 
a  ~  sale  is  threatened  der  trues  m.  Tvangsauktion; 
a  ~  [tvungent]  smile,  forcedly  [fa/9sidli]  ad  paa  en 
tvuugen  Maade,  forceret,  tvungent;  -  merry,  forcedness 
['fa^sidnes]  Forcerthed,  S0gthed,  Kunstighed,  Unatur  c. 
forceful  ['fa-asful]  git  &  hst  maegtig,  staerk,  kraftig;  that 
-presence  denne  staerke  Personlighed;  a  man  of  clumsy, 
but  .  [kraftige]  expedients. 

forcemeat  ['fa  9smrt]  Fars  c;  _  ball  Frikadelle,  K0d- 
bolle  c. 

forceps  ['fa-^seps]  (ogs.  chir)  Tang  c,  pi  Taenger. 
Ogs.  a  pair  of  ..  "Which  tooth  is  it  aches"?  inquired 
the  dentist,  poising  the  .. 

force-pump  Trykpumpe.  forcer  ['fa>9sa]  bl.  a.  Pumpe- 
stempel  n.  forcible  ['fa>stbl]  kraftig,  staerk;  fig  ogs. 
indtraengende;  voldsom;  voldelig;  some  place  at  which 
he  could  make  ~  entry,  hvortil  han  m.  Magt  kunde 
bane  sig  Vej;  the  ~  Feeble  school  den  kraftige  Feebles 
Skole,  en  Forfatterskole  som  skyder  Spurve  m.  Ka- 
noner,  eller  udpensler  Ting  der  ikke  lenner  Umagen. 
Efter  Feeble,  en  Rekrut  i  Shakespeares  Henry  IV 
2den  Del;  in  the  most  ~  manner,  ogs.  paa  det  kraf- 
tigste;  obtain  (take)  >  possession  of  m.  Magt  komme 
(saette  sig)  i  Besiddelse  af;  another  and  more  ~  [kraf- 
tigere]  reason,  forcibly  ['fa-<»stbli]  ad  kraftig,  stserkt; 
med  Magt;  voldsomt;  fig  ogs.  indtraengende,  med  Fynd 
og  Klem;  be  ~  [levende]  reminded  of.  forcing  ['fa^sirj] 
bl.  a.  Fremtvingelse ;  Aftvingelse;  (Blomsters)  Frem- 
drivning  c;  —frame  (Mist)bsenk  c;  —house  Driveri, 
Drivhus  n;  —pipe  Stikr0r;  ..pump  Trykpumpe. 


ford  [fa^d]  Vejle,  ogs.*  Vadested,  *Vad  n.  ford  vt 
vade  (over,  gennem).  fordable  ['fa  9d9bl]  vadbar. 

forder  ['fa^da]  ?  Postkarl,  ?  *Skydsgut  c;  the  Forders 
were  drunk.  R.  Kipling,  Life'  s  Handicap  77. 

fordo  [fda'du-]  vt  f  &  poet  0delaegge;  by  the  glamour 
of  fordone  delights.  R.  Kipling,  Departmental 
Ditties  66.  Jvf  foredo! 

Fordyce  [fa'dais,  'fa  *dais]  s. 

fore  [fa •»]  a  Fore-;  J,  Forre-,  Fore-;  Forud-,  forud- 
gaaeude.  fore  [fa>a]  ad  forud,  fortil,  F*  ogs.  fremmen- 
til;  .  and  aft  &  fra  for  til  agter.  Jvf  fore-and-aft! 
fore  s  &  Fortop  c;  carry  the  Admiralty  flag  at  [paa] 
the  «.;  to  the  ~  som  Praed.  Ord:  som  haves,  (soin  er) 
ved  Haanden,  (som  er)  tilstede;  be  to  the  _  haves, 
vaere  ved  Haanden  (el.  tilstede);  vaere  i  Behold;  but 
the  question  of  the  Scottish  Church  is  also  to  the  -, 
foreligger  ogsaa;  he  wouldn't  be  so  bold  today,  if  his 
landlord  wasn't  to  the  ~,  hvis  han  ikke  havde  sin 
Vaert  i  Ryggen;  when  was  he  away  and  a  storming 
party  to  the  ~  ?,  naar  det  gjaldt  at  10be  Storm  ?  J 
cannot  be  long  to  the  ~  is.  jeg  bar  ikke  laenge  at  leve; 
an  adept  in  bringing  to  the  -  [for  Dagen]  the  qualifica- 
tions and  defects  of  his  fleet;  come  to  the  ~  komme 
tilstede  (p.  Skuepladsen),  optraede;  skabe  sig  en  Posi- 
tion (i  Verden);  have  to  the  .  have  i  Behold,  *ogs. 
have  til  Forgangs.  fore-and-aft  ^  a:  -  boards  Slingre- 
skodder,  *Slingreskot(ter) ;  _  sail  Skonnert(*Snei)sejl; 
.  stays  Stag.  Modsat:  Barduner.  fore-and-after  ^ 
Jagtgaleas  c.  forejarm  [faT'a'am]  vt  forud  vaebne; 
forewarned  is  being  ~ed  varnet  Ondt  skader  mindst; 
.arm  ['faTa-am]  s  Forarm;  .bode  [fa^'boM]  bebude, 
varsle  (om);  ane;  with  a  mind  -boding  evil  I 
mounted  a  horse;  .boding  [-irj]  Anelse  c;  -body  For- 
skib  n;  .by  [fa>'bai]  prcep  &  ad.  Se  forby(e)!  .cast 
Spaadom;  is.  Vejrspaadom  c  [~  of  the  weather]; 
.castle  ['fouksl,  faksl;  'fa^ka'sl]  &  Bak  c;  Ruf  n, 
p  Ruf  c;  ~  head,  p.  Koffardiskib :  Bak  c;  .close 
[faa'klouz]  vt  jur  udelukke,  staenge;  _  a  mortgage(r) 
realisere  Pantet;  the  embargo  with  Spain  .d 
[staengede,  *staengte]  this  trade;  ^closure  [-'klou58] 
Udelukkelse,  Staengning;  (Pants)  Realisation  c;  .deck 
Fordaek;  .design  vt  (forud)  planlsegge,  forud  taenke 
paa;  .do  vt  hst  &  poet  0delaegge  [fordo];  .doom 
(forud)bestemme,  (paa  Forhaand)  d0mme;  a  measure 
.ed  to  failure  en  Forholdsregel  som  p.  Forhaand  er 
d0dsd0mt,  som  baerer  D0den  i  sig;  .father  For- 
fader;  .fend  [faa'fend]  vt  afvaerge;  God  ./  det  forbyde 
Gud!  God  -  [Gud  forbyde]  it  should  ever  be  yours! 
-finger  Pegefinger;  -foot  Forfod;  &  Forfod,  Krig  c 
(*Krig,  Kri  n);  athwart  the  _,  om  Skud:  foran;  -front 
Forside ;  fig  forreste  Liuie ;  Avantgarde  c,  Fortrav  n; 
the  -  of  a  building;  the  _  of  a  battle;  I  saw  the  oaks 
on  the  hill  tossed  by  the  ~  [Fortrav,  Avautgarde]  of 
the  gale;  it  is  quite  possible  to  be  in  the  -  of  fashion 
and  yet  abstain  from  . . .;  .ganger  J,  Forl0ber  c,  til 
Logliue;  -gather  [fda'gaSa]  vi  is.  sc  samles,  sarnie  sig; 
^  stille;  m0des,  traeffes;  .  with  the  fortunate  youth; 
.gathering  is.  sc  Samling;  Forsamling  c;  M0de;  Sammeu- 
traef;  ^  Samlingssignal  n,  Sammentromning,  t  For- 
gatteriug  c  [assembly  call];  -go  [fd9'gou]  v  gaa  forud 
\;  opgive,  give  Afkald  paa,  naegte  sig;  ~ing  som  a: 
foregaaende,  forudgaaende;  he  often  .es  [lader  vaere 
at]  giving  a  fellow  an  imposition  or  the  cane;  -  his 
bravado  stikke  Pibe  i  Seek;  the  whole  thing  was  a 
-gone  conclusion  det  hele  var  afgjort  p.  Forhaand,  var 
noget  man  p.  Forhaand  ventede  el.  kunde  vide,  noget 
man  vidste  forud;  unwilling  to  ~  [opgive]  a  resolution 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  eom  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


for 


365 


for 


once  formed;  -gripe  s.  Se  .foot!  -ground  Forgrund; 
-hand  (Hests)  Fordel,  Bov  (*Baug)  c;  -handed  dannet 
(saa  eller  saa)  i  Boven,  m.  den  og  den  Bov;  betimelig; 
forsynlig,  forsigtig,  ekonoraisk;  amr  velhavende,  p* 
ogs.  velbjerget;  if  folk  won't  be  ~  and  put  by  when 
they  have  the  chance...;  a  ~  farmer;  -head  ['fared] 
Pande  c;  strike  his  ~  slaa  sig  f.  Pauden;  cut  the  sign 
of  the  cross  on  [i]  his  -;  with  bold  [frsek]  -;  -hook  J, 
Bov(*Baug)baand  n. 

foreign  ['farm]  fremmed;  fremmed.  udenlandsk;  uden- 
rigsk;  minister  for  -  affairs  Udenrigsminister ;  the 
wmcws  of  the  lining  is  excited  by  contact  with  any  _ 
[fremmed]  body;  ~  minister  Udeurigsminister;  -  office 
[F.  0.]  Udenrigsministerium  n ;  -  paper  is.  Postpapir; 
-  service  udenrigsk  Tjeneste,  Tjeneste  udenfor  Rigets 
Grsenser;  -  tour  Udenlandsrejse  c;  a  dictionary  of  ~ 
words  en  Fremmedordbog ;  fit  _  J,  ekvipere  (el.  ruste 
sig)  til  udenrigsk  Togt;  go  ~  drage  (el.  begive  sig) 
paa  udenrigsk  Togt ;  _  from  (or  to)  the  purpose  frem- 
med f.  Sagen,  Sagen  uvedkommende.  foreign  s  p 
Postpapir  n  [~  paper];  — built  bygget  udenlands,  byg- 
get  i  Udlandet.  foreigner  ['farina]  Fremmed,  Udlsen- 
ding  c.  foreign-going  i  udenrigs(k)  Fart  (gaaende); 
on  board  ~  ships. 

fore|imagine  [fa Ti'madgin]  vt  (forud)  forestille  sig; 
..know  [fda'nou]  vide  forud ;  only  because  he  -knew 
that  .  .  .;  -knowledge  [faa'nalidg]  Forudviden,  Forud- 
videnhed  c,  *ogs.  Forevidende  n;  the  gift  of  ~. 

forel  [Taral]  s  Pergament  n,  af  Faareskind. 

fore|land  ['fa'8land]  s  Forland;  -leech  J,  Standerlig; 
-leg  Forben,  soo  &  sp  ogs.  Forl0b  n;  -lock  Forhaar, 
ogs.*  Pandehaar  n,  *p  (Pande)lug;  &  Splint,  Split  c, 
i  Bolt;  take  time  by  the  ~  gribe  0jeblikket  i  de  flyg- 
tende  Lokker,  gribe  Lejligbeden  v.  Haarene  el.  i  Farten; 
vsere  tidlig  paafserde  (*ogs.  ude),  p  vsere  om  sig;  _man 
[-man]  Formand,  v.  Haandvserk,  i  Brandkorps;  jur  For- 
mand,  Opmand,  i  Jury;  Mestersvend;  typ  Faktor  /"-  com- 
positor, printer's  ~7;  amr  Sjoverformand,  *ogs.  Kamerat  c 
[labourers'  ~];  -mast  Fokkemast;  _  man  (menig)  Matros 
c.  foremost  ['fai9moust,  -mast]  a  forrest,  *ogs.  fremst; 
first  and  ~  f0rst  og  fremmest  (*fremst);  face  -  paa  An- 
sigtet,  p*  ogs.  fremlsengs;  feet  -  paa  F0dderne,  *paa 
Fod  (is.  ud  i  Vandet);  P  med  Nsesen  i  Vejret  0:  d0d; 
have  got  out  of  bed  (with)  the  wrong  foot  (or  leg)  ~ 
vsere  staaet  ud  af  Sengen  med  det  gale  Ben,  *  vsere 
staaet  op  med  det  gale  Ben;  jump  feet  ~;  head  ~ 
paa  Hovedet,  P*  ogs.  hovedstupes;  go  in  head  ~ 
hoppe  (ud)  paa  Hovedet,  *ogs.  stupe;  fig  buse  (el.  gaa 
bus)  paa;  jump  head  -.  forenen(s)t  [faa'nen(s)t]  prcep 
prov  &  sc  ligeoverfor  [over  against,  opposite  to],  fore- 
noon ['fa-alnu-n]  Formiddag;  -  watch  J>  Formiddags- 
yagten  (8—12). 

forensic  [fo'rensik]  Rets-,  juridisk;  a  -  address,  is. 
en  Tale  f.  Skranken;  _  medicine  Rets-Lsegevidenskab, 
-Medicin,  medicina  c  forensis;  _  orator  Skranketaler. 

fore|ordain  [fS/rcfc'de'n]  vt  forudbestemme ;  -peak: 
the  ~  &  Piggen  forud,  Skarpen  i  Boven  (*Baugen); 
Folkelukaffet,  *Folke-Lugaret,  -Lugaren;  -reach  vi:  _ 
upon  &  hale  fra;  i  Bidevind:  hale  ind  paa;  -runner 
[fa'a'rAna]  Forl0ber;  -sail  ['fousl,  'fa'9sl;  'fi^seU]  Fok  c; 
-shadow  ['fa19Jadou]  Forudanelse,  Antydning  c;  -shadow 
[fa9'Jadou]  vt  (forud)  autyde,  give  en  (Forud)anelse  om, 
vsere  en  Forl0ber  for,  bebude;  -sheet  J>  Jektalje  c;  «s 
forreste  Tofter  pi,  *Fremskot  n,  prov*  Kjsempe  c; 
-shore  Forstrand,  Strandlinie  c;  -shorten  [faa'/a>atn] 
forkorte,  v.  Perspektiv;  be  ~ed,  ogs.  forkorte  sig; 
-shortening  Forkortning  c;  -side  Forside;  is.  J>  For- 


kant  c;  a  water-tight  bulkhead  fitted  to  the  _  [anbragt 
p.  Forkant]  of  the  sternpost;  -sight  Fremsyn  n;  Omtanke, 
Omtsenksomhed,  Forsynlighed,  Forsigtighed  c;  -sighted 
fremsynet  (*fremsyut),  fremvis;  orntsenksorn  (*ogs. 
omtsenkt),  forsigtig;  -skin  Forhud ;  -speak  vt  sc  skade 
ved  stserk  Ros;  forhekse;  threatens  me  wi'  mischief, 
and  -s  me.  Scott,  Bride  of  Lamm.  XXXIV  349  T. 

forest  ['farist]  (st0rre)  Skov  c;  Skovland;  (kongeligt) 
Jagtdistrikt  n.  forest  vt  bedsekke  m.  Skov.  forestal 
[fa'restal]  Skov-;  Forst-,  forstmsessig. 

forestall  [fa9'sta  1]  vt  optage  (i  Forvejen);  komme  .  .  . 
i  Forkebet,  komme  i  Forkobet  for  .  .  . ;  is.  opk0be 
(forud);  jur  spserre  [en  Vej  a  way];  standse;  opsnappe 
(undervejs);  what  need  a  man  -  his  date  of  grief? 
antecipere  sine  Sorger,  g0re  sig  Sorger  f0r  Tiden  ? 
Milton,  Comus;  is.  _  the  market  drive  Forprang  (ogs.* 
Fork0b,  Opk0b).  forestaller  Forpranger,  ogs.*  Opk0ber 
c;  _  of  grain,  ogs.  Kornpuger  c.  forestalling  For- 
prang, ogs.*  Fork0b,  Opk0b  n. 

forester  ['farista]  Forstmand;  Skovvogter;  Skovboer 
c;  amr  undert.  Skovtrse  n  [forest-tree] .  Jvf  A.  0.  F! ; 
the  tulip-tree,  the  most  magnificent  of  American  -s. 
E.  A.  Poe,  The  Gold  Bug.  forestier  ['faristia  ?]  f  Skov- 
(*ogs.  Skog)gangsmand  c.  forestry  ['fartstri]  Forstviden- 
skab  c,  Forstvsesen  n. 

fore|taste  ['fa'ateist]  s  Forsmag  [paa  of] ;  vt  [fa^te'st] 
smage  forud,  faa  en  Forsmag  paa;  -tell  [fda'tel]  forud - 
sige,  spaa,  varsle;  -thought  ['fa'^a't]  Fremsyn  n,  For- 
synlighed, Fremvished,  Omtanke  c;  -token  [fa9'toukn]  vt 
varsle  (om);  s  (For)varsel  n;  -top  Forremrers;  -topmast 
Forremsersestaug. 

forever  [fa'reva]  ad  is.  amr  for  stedse;  i  al  Evighed; 
til  alle  Tider. 

fore|warn  [faa'wa>9n]  vt  advare,  underrette  (i  For- 
vejen). Jvf  forearm!  _yard  J>  Fokkeraa. 

forfairn  [fa'fse'an]  sc  fortabt,  forladt  [forlorn];  gam- 
meldags,  aflsegs  [old-fashioned];  udslidt  [worn-out]; 
when  I  found  my  sell  auld  and  ~.  Scott,  The  Antiq. 
XXI.  198  T. 

Forfar  ['fa'9fa]  Forfar  «,  By  i  Skotland;  do  as  the 
cow  of  ~  did,  take  a  standing  drink!  Sigter  til,  at  en 
Ko  drak  et  Fad  01,  der  stod  udenfor  en  Nabos  Hus, 
og  at.  dennes  Klage  blev  afvist  i  den  skotske  Gsest- 
friheds  Navn;  -shire  [-Ja]. 

forfeit  ['fa'9fit]  s  forbrudt  Genstand  c,  pi  ogs.  forbrudt 
Gods  n;  B0de,  ogs.*  Mulkt,  Bod  c;  sp  Forfald;  Pant 
n,  ved  Panteleg;  cry  the  ~s  opraabe  Panterne;  he  who 
murders  pays  the  -  of  his  life,  b0der  derfor  m.  Livet; 
pay  a  -,  i  Leg:  betale  Pant;  play  at  ~s  lege  Pantelege. 
forfeit  ['fal9fit]  vt  forbryde;  forskertse,  forspilde,  fortabe, 
miste;  b0de;  and  thereby  to  have  ~ed  [forbrudt]  all 
dominion  whatsoever;  shall  for  each  such  offence  ~ 
[b0de]  100  1;  he  who  misses  ~s  threepence  den  som  for- 
s0mmer,  b0der  20  0re;  ~  life,  is.  have  sit  Liv  forbrudt; 
down  on  your  knees,  for  your  life  is  ~ed!  ...  thi  De 
bar  Deres  Liv  forbrudt!  and  had  I  not  fortunately 
received  assistance,  I  should  have  ~ed  my  life,  b0det 
m.  Livet.  forfeit  part  &  a  forbrudt;  our  lands  and 
wealth  are  declared  ~  to  the  viceroy;  traitors  and 
deserters,  whose  lives  are  -  in  virtue  of  the  oaths  they 
took;  their  lives  are  ~  in  any  case,  forfeitable  ['fa>B- 
fitabl]  forbrydelig;  som  kan  forspildes  el.  mistes,  for- 
tabelig.  forfeiture  ['fa^fltjua,  -t/a]  Forbrydelse;  Kon- 
fiskation ;  Forskertsning  c ;  forbrudt  Gods  n ;  they  put 
to  death  some  of  the  rich  citizens  as  well  as  strangers, 
for  the  sake  of  the  _. 

forgather  [fda'gaSa]  vi  samle  sig  &c.    Se  foregather! 


hate;  [ou]  KO;  [ai]  1;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [3]  measure;  [u]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


for 


366 


fo. 


forge  [fa"dg]  Smedje;  Ease,  *prov  ogs.  Avl  c;  a 
portable  -.  forge  vt  smede;  fig  smede;  eftergere,  is. 
efterskrive;  ~d  iron  Smedejaern;  _  [lave,  *smede]  a  Zie; 
_  [ogs.  forfalske]  a  signature;  -  signatures  to  [p*  ogs. 
forskrive  sig  paa]  a  paper,  forge  vi  skrive  falsk;  ~ 
ahead  J>  pine  sig  op,  vinde  lidt  op;  sp  (om  Baad): 
trsenge  sig  frem;  -  [prange  sig]  over  a  bank;  the  ship 
was  slowly  forging  [arbejdede  sig,  vandt]  through  the 
blue  water,  forger  Smeder;  Efterg0rer;  Efterskriver, 
Forfalsker;  Falskner  c.  forgery  ['fa^dgari]  Efter- 
g0relse;  Efterskrivning ;  Forfalskning  c;  cone  Falsk, 
Falskneri;  Falsum  n  [a  literary  ~]. 

forget  [fa'get]  vt,  vi  &  abs  glemme,  hst  forgaette;  not 
Mng  . . .  ikke  at  forglemme  .  .  . ;  don't  - !  glem  det 
ikke!  I  -  jeg  bar  glemt  ....  jeg  husker  ikke  nu  .  .  .; 
a&s  det  bar  jeg  glemt,  det  husker  jeg  ikke;  I  (had) 
forgot . . .  jeg  havde  glemt  .  .  . ,  jeg  huskede  ikke  .  .  .; 
a&s  det  havde  jeg  glemt ;  I  think  he  forgot  about  my 
presence  [glemte  at  jeg  i  det  hele  var  tilstede]  after 
this;  Mng  everything  else  in  [glemmende  alt  an  det 
over]  her;  v.  reft:  ~  himself  (for)glemme  sig;  for!0be 
sig;  -  myself  on  [forgribe  mig  p.]  him.  forgetful  [fa- 
fgetf(u)l]  som  glemmer,  forglemmende;  glemsom,  *ogs. 
glemsk;  distrait;  glemselvirkende;  _  of  (his)  duty 
pligtforglemmende;  celebrated  for  his  ~  habits,  f.  sin 
Glemsomhed  <fcc,  for  sin  Distraktion.  forgetfulness 
[-n6s]  Forglemmelse ;  Glemsomhed,  *ogs.  Glemskhed; 
Distraktion  c;  _  of  duty  Pligtforglemmelse.  forget-me- 
not  [fa'getminat]  ^  Kaerminde,  ogs.*  Forglemmigej, 
*ogs.  Glemmigei  c:  Myosotis. 

forgett(e)  ['fa^dgit,  faa'get]  Straale  c,  i  Handske 
[forket]. 

forgettery  [fa'getari]  i  Sp0g:  a  good  ~  en  daarlig 
Hukommelse,  som  Modssetning  til  a  good  memory. 

forging  ['fa'adgirj]  Smedning;  Forfalskning  e,  &c; 
Stykke  n  Smedejaern;  _s  ogs.  Smedearbejde  n;  Smede- 
jaern  n;  his  beautiful  ~s,  Smedearbejde(r) ;  ~  works 
(sterre)  Smedevserksted  n. 

forgiTable  [fd^'givabl]  tilgivelig.  forgive  [fa'giv]  vt 
tilgive,  is.  hst  forlade ;  not  to  be  .n,  is  utilgivelig;  J  _ 
you  all,  all  the  rest;  -  injuries;  there  is  one  thing 
you  must  ~  me;  I'll  never  ~  you  for  it,  aldrig  tilgive 
dig  det;  one  may  now  and  then  be  jn  in  forgetting, 
ogs.  det  kan  nu  og  da  holdes  En  tilgode,  at  han 
glemmer  .  .  .  forgiveness  [-nes]  Tilgivelse,  is.  hst  For- 
ladelse;  Mildhed,  Barmhjertighed  c;  and  ask  _  from 
those  you  have  wronged!  forgiving  som  gerne  tilgiver; 
barmhjertig. 

fork  [fa«k]  Gaffel;  agr  Fork,  ogs.*  Gaffel  c,  Greb; 
Delingspunkt,  *ogs.  Dele;  Vejskel,  Vejskille  n  [ogs.  .a]; 
Gren,  Arm,  *ogs.  Kvissel,  Kvisle  [~  of  a  river];  Brille 
c,  i  Skak;  Gaffelangreb  n,  i  Skak;  he  is  constantly  in 
a  .,  altid  i  Knibe;  somewhat  long  in  the  ~,  lang  i 
Gaffelen;  he  threw  open  the  book  in  the  ~  of  his  fist 
and  read  the  passage;  he's  been  drinking  vinegar 
with  a  ~  p  hans  Galde  10ber  over,  fork  vi  agr  skyde 
i  Straa,  som  Korn;  gafle  (el.  grene)  sig;  min  lense  (en 
Skakt) ;  the  roads  ~  at  this  point ;  ~  out  P  punge  ud, 
rykke  ud  m.  Pengene.  fork  vt  forke,  ogs.*  grebe  [H0 
hay],  10fte  (p.  Gaffel);  bearbejde  m.  Fork  el.  Gaffel 
[Jorden  the  ground];  min  lense  [Vandet  ud  af  en  Skakt 
the  water  from  a  shaft].  Jvf  forked!  ~ed,  i  Skak:  i 
Gaffelstilling ;  _  out  or  over  si  punge  (el.  rykke)  ud 
med;  _  out  the  chips;  .  up  his  food  gafle  Maden  i  sig. 
forked  [fa'kt]  gaflet;  grenet,  forgrenet;  _  hair  grenet 
Haar :  Trichosis  distrix.  _  lightning  forgrenede  Lyn, 
takkede  (*taggede)  Lyn;  Gnistlyn,  Zikzaklyn  pi;  „ 


fk!0ftet]  tongue,  forket  ['fa'-'kit]  Straale  c,  i  Haudske 
[forgette].  forky  ['fa-akij  gaflet;  (for)grenet;  takket, 
*tagget;  k!0ftet. 

forlorn  [fda'la  »n]  forladt;  fortabt;  ulykkelig,  hjfelpe- 
10s;  observing  the  -  [ulykkelige]  appearance  of  the 
boy;  the  whole  three  presented  a  drooping  and  ~ 
appearance;  this  most  ~  [h0jst  fortvivlede,  ganske 
haab!0se]  expedition;  a  ~  hope  et  blegt  (el.  svagt) 
Haab  n;  £6  (nogle,  en  Afdeling,  en  Tropi)  Frivillige 
pi,  enfants  perdus  pi;  et  fortvivlet '  (el.  haablest,  F 
desperat)  Foretagende.  Jvf  ftow(ing  hope)!  but  at 
least  the  attempt,  even  if  it  be  but  a  .  hope  [saa  tem- 
melig  haab!0st],  is  praiseworthy  enough;  without  show- 
ing much  surprise  at  the  failure  of  so  very  _  a  hope; 
in  the  -  hope  of  hitting  on  [m.  det  svage  (*ogs.  blege) 
Haab  at  finde,  f.  paa  haab!0st  Maa  og  Faa  at  sege]  some 
means  of  mitigating  his  sufferings;  with  the  (or  a  kind 
of)  ~  hope  of  med  et  lille  (*lidet)  svagt  (*ogs.  blegt; 
Haab  om,  om  at .  .  .;  serve  as  a  ~  [svagt  (*ogs.  blegt)] 
reminder  of  the  Russian  victory;  a  _  [forladt]  tvidow. 
forlornly  [-li]  ad  forladt,  &c;  but  poor  Helen  wandered 
~  about  the  darkened  house,  forlorniiess  [-nes]  For- 
ladthed;  Hjselpel0shed  c. 

form  [fa-am]  s  Form;  Form,  Model;  typ  Form  c,  satte 
Typer  pi  [forme] ;  Formel;  Formular  [a  ~  of  prayer 
&c];  Blanket  [a  printed-];  vedtagen  Form,  Formalitet; 
Skikkelse  c;  Fantom  n;  (is.  Skole)baenk;  (Skole)klasse; 
sp  Saat  c,  ogs.  *Saede,  Leje.  *Saete  n,  isaer  Hares;  i 
Travsport  &  fig  Kondition;  Praestation;  fig  ogs.  (god, 
slet)  Tone  c.  Jvf  rise  vi!  our  sixth  _  vor  sjette 
Klasse;  his  two-year-old  ~  dens  Praestationer  (el.  Be- 
drifter)  som  toaarigt  F01;  a  ~  of  receipt  en  Kvitterings- 
blanket;  that  was  the  ~  of  old  painters,  aeldre  Maleres 
Maner;  it  is  bad  _  [mindre  fint,  ikke  god  Tone]  to 
know  so  many  bookies;  Don  John  proved  the  ~  for  the 
cup  (Hesten)  D  J  var  netop  den  rette  til  dette  L0b; 
the  centre  quivered,  flickered,  took  ~  [tog  Form,  tog 
Skikkelse]  —  a  face;  take  the  _  [Form,  Formen]  of...; 
it  was  voted  bad  ~  [erklaeredes  f.  mindre  fint,  f.  mindre 
god  Tone,  f.  smag!0st]  to  exhibit  decorations  on  such 
an  occasion;  as  a  matter  (or  for  the  sake)  of  ~,  only 
for  -  (or  form's)  sake  kun  f.  Formens  Skyld ;  in  _  i 
Formen ;  a  declaration  in  ~  en  formelig  (el.  formel) 
Erklaering;  the  fiend  in  human  ~,  i  menneskelig  Skik- 
kelse; in  good  ~  sp  i  god  Kondition;  fig  i  god  Forfat- 
ning;  dygtig;  the  regiment  is  in  splendid  _  [Kondition, 
Forfatning]  after  its  work  in  the  Afghan  war;  matter 
of  ~  Formsag  c;  out  of  -,  is.  i  daarlig  Forfatning. 
form  vt  forme,  danne;  skabe;  fig  danne,  udg0re,  afgive; 
^  opstille,  formere.  Jvf  intimacy!  ~  [danne,  indgaaj 
a  conspiracy;  we  have  all  come  here  with  opinions 
fully  ~ed  [fuldt  faerdige  (*ogs.  opgjorte)  Meninger]  a* 
to . . .;  ~  a  plan  laegge  (el.  udkaste)  en  Plan  ;  her  plan 
was  ~ed,  ogs.  hendes  Plan  var  faerdig;  books  which 
usually  .  the  light  reading  of  [afgiver  Morskabslaesning 
f.]  extreme  youth;  -  [fatte]  a  resolution;  the  first  Eng- 
lish settlement  was  now  ~ed  [grundlagdes,  grundedes] 
in  North  America;  ~ed  for  a  soldier  som  skabt  t.  Mili- 
tser.  form  vi  forme  (el.  danne)  sig;  ^  formere  sig,  stille. 
stille  sig  op;  be  -ing,  is.  vaere  under  Danuelse  [be  in- 
process  of  formation];  a  conspiracy  was  ~ing,  ogs. 
en  Sammensvsergelse  var  ved  (*holdt  paa)  at  danue 
sig;  his  mind  was  slow  in  ~ing  ban  udviklede  sig 
langsomt;  _  up  is.  ^  formere  sig,  stille  (sig  op);  on 
this  rising  ground  the  companies  ~ed  up.  forma 

1  Her  er  hope  egl.  det  hollandske  Hoop  Hob. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  fee\,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hwrt;  [9]  inner; 


for 


367 


for 


['fa'9ma] :  sue  (suit)  in  ~  pauperis  have  faaet  fri  Pro- 
ces  (ogs.*  Sagf0rsel)  (beneficeret  Sag  c).  formal  ['fa>9- 
mal]  formel,  udvortes,  ydre;  formelig,  udtrykkelig; 
formrigtig;  fonafuld,  hejtidelig;  om  Pers.  is.  afmaalt, 
(heflig)  formfuld,  h0jtidelig,  stiv;  at  first,  the  proceed- 
ings were  very  _  i  F0rstningen  gik  det  meget  formfuldt 
til.  formalism  [  fa-9malizm]  Formalisme  c,  (is.  religiest) 
Formvsesen  n.  formalist  ['fa^malist]  Formalist,  For- 
mernes  (el.  Formens)  Hand  c.  formality  [fa'9lmaliti] 
Formelighed,  Udtrykkelighed;  Formrigtighed;  Forma- 
litet,  Form;  Formfuldhed,  H0jtidelighed;  om  Pers.  is. 
Afmaalthed,  Stivhed  c;  formalities  Former,  Formaliteter; 
a  number  of  books  upset,  in  order  that  there  might 
be  a  due  absence  of  -,  for  i  passende  Grad  at  bryde 
Stivheden.  formally  ['fa'9mali]  ad  formelt  &c;  h0jtide- 
lig,  stift;  for  en  Forms  (el.  for  Formens)  Skyld.  forma- 
UOH  [fa  ^'mei/an]  Dannelse;  Dannelse,  Bygning;  ^  & 
geol  Formation,  ^  ogs.  Formering  c;  be  in  course  (or 
process)  of  ~  vsere  under  Dannelse,  *ogs.  holde  paa 
at  danne  sig;  of  volcanic  _  af  vulkansk  Oprindelse. 
formative  ['fa^mativ]  dannende;  plastisk;  gr  Afleds-, 
ogs.*  Aflednings-.  formative  s  gr  Afleds(ogs.*  Afled- 
nings)endelse;  Dannelse,  Afledning  c,  Ord  n;  this  word 
is  an  English  ~,  Dannelse  c.  forme  [fa-em]  s  typ 
Form  c. 

former  ['fa<9ma]  s  Former;  Skaber;  J>  Patronform;  & 
art  (Kardus-)Tolk  c.  former  ['fa-9ma]  a  tidligere;  for- 
dums ;  the  _  . . .  the  latter  den  f0rst(nsevnt)e  ...  den 
sidst(nsevnt}e;  her  -  life,  is.  hendes  Fortid;  in  ~  times, 
ogs.  i  fordums  Dage.  formerly  [-11]  ad  tidligere,  i  tid- 
ligere Dage,  f0r  (i  Tiden);  fordum. 

formic  ['fa-amik]  a  Myre-;  _  acid  Myresyre;  _  bath. 
formicary  ['fa^mikarij  Myre(*ogs.  Maur)tue  c  [ant-Mil]. 
formication  [fa-ami'ke1J'en]  path  Myrekravl  n,  ogs.* 
Myrekryben  c,  i  Huden. 

formidable  ['fa  9midabl]  frygtelig,  skrsekindjagende; 
render  himself  ~  g0re  sig  frygtet. 

form-master  ['fa  9mma-sta]  Klasselserer.  The  Boy's 
Own  Paper  No.  455  20s.  formula  ['fa9mjula]  Formel 
c.  PI  formulce  [-li-]  &  formulas;  substitute  these  values 
of  x  in  the  formulae  given  above  .  . .  formulary  ['fa'9- 
mjulari]  Formular;  Formularbog;  Farmakop0  c.  for- 
mulate ['fa-injule't]  vt  formulere. 

fornicate  ['fa^nikeit]  vi  bole,  drive  Utugt.  fornica- 
tion [fa-ani'keijen]  Boleri  n,  Utugt  c,  bibl  Sk0rlevnet  n; 
arch  Hvselving  c,  Hvselv  n  (&  c).  fornicator  ['fa-9ni- 
keHa]  Boler,  bibl  Sk0rlevner;  Afgudsdyrker  c.  for- 
nicatress  ['fa^nikeHres]  Boterske  c. 

forray  ['fare1]  Strejftog  n,  &c  [foray]. 

forril  ['farilj-Pergament  n,  af  Faareskind  [forel]. 
•  forrit  ['farit]  ad  sc  frem  &c  [forward],  forrad  ['farad] 
ad  R  forud  [forward,  for' ad];  going  .. 

forsake  [fa'seik]  vt  forlade;  svigte;  courage  forsook 
[svigtede]  her.  forsaker  Svigtende,  Svigter;  Frafalden  c. 

forsooth  [fa'su'J)]  ad  i  Sandhed,  min  Tro.  Tit 
ironisk. 

forswear  [fa'swse'a]  vt  forsvserge,  afsvserge;  _  himself 
forsvserge  sig,  svserge  falsk(t);  a  forsworn  [mensvoren] 
king. 

Forsyth(e)  [fa«'saib]. 

fort  [fa-«t]  fort  Fort  n;  —adjutant  Pladsmajor,  Kap- 
tajn  (*Kaptein)  Vagtmester  c.  fortalice  ['fa'9talis] 
Blokhus,  lille  (*lidet)  Udenvserk  n.  W.  Scott,  forte 
[fa-9t]  Styrke,  stserk  Side,  egentlig  Farve,  Force  c;  the  ~, 
i  Fsegtning:  det  stserke,  Styrken;  his  -  lay  [ban  havde 
sin  Styrke  &c]  in  pastoral  scenery;  beating  the  feeble 
of  his  adversary's  blade  smartly  and  strongly  with 


the  ~  of  his  own.  Ainsworth,  St.  James's  88.  forte 
['fa-ete]  ad  £  forte. 

Fortescue  ['fa-atiskju']  s. 

forth  [fa<9J>]  ad  frem,  fremad ;  ud.  Jvf  put,  set! 
march  ~  I  fremad . .  .  Marsch !  from  that  time  _  fra 
den  Tid  af;  and  so  _  og  saa  videre.  forthcoming 
[fa-^'kAmirj]  a  ved  Haanden,  paa  rede  Haand;  tilstede; 
forestaaende ;  be  ~,  ogs.  tilvejebringes,  skaffes;  until 
this  statement  is  -,  foreligger;  when  the  money  did 
not  appear  to  be  .  [ikke  syntes  at  skulle  blive  tilveje- 
bragte],  I  sued  him;  there  is  no  evidence  ~  der  fore- 
ligger intet  Bevis;  the  bed  and  board  had  been  duly  ~, 
var  tilb0rlig  prsesterede.  forthright  ['fa<a]?'rait]  a  lige- 
frem;  oprigtig;  0jeblikkelig ;  ad  lige  frem;  straks,  paa 
Stedet.  forthwith  ['fa/9j>'wi|>,  -S]  ad  ufort0vet,  straks, 
paa  Stedet. 

fortieth  ['fa-ni«J>]  fyrretyvende,  ogs.*  flrtiende. 

fortiflable  ['fa-'tifaiabl]  forstserkelig ;  is.  befsestelig. 
fortification  [fa-9tifi'keijan]  Befaestning;  Fortifikation, 
Befsestnings-Lsere,  -Kunst  c.  fortify  ['fa'9tifai]  vt  styrke, 
forstserke;  is.  befaeste;  at  one  moment  Monmouth 
thought  of  -ing  [befseste]  the  town. 

fortilege  ['fa-Hilidg]  %  Blokhus,  Udenvserk  n  [for- 
talice]. Smart  1865  714. 

fortin  ['fa'9tin]  p  Sksebne  c,  &c  [fortune],  fortin 
['fa>9tin]  \  Blokhus,  Udenvserk  [fortalice]. 

Fortinbras  ['fa'9tinbra-s].  Den  norske  Prins  i  Shake- 
speares  Hamlet. 

fortiori  [fa^/i'a'rai]:  a  [e1]  „  a  fortiori.  Se  under  a! 
if  he  were  dead,  a  -.  fortitude  ['fa>9titjud]  Sjselsstyrke, 
Fasthed;  Ksekhed  c;  Grey  behaved  with  a  propriety 
and  -  which  moved  even  the  stern  and  resentful  king. 
fortlet  ['fa-Hletj  lille  (*lidet)  Fort  n.  fort-major  ['fa'9t- 
me^ga]  git  Pladsmajor  c  [f ort- adjutant] . 

fortnight  ['fa-9tnait;  \  is.  amr  -nit]  fjorten  Dage; 
every  ~  hver  fjortende  Dag;  this  day  ~  idag  fjorten 
Dage:  om  Fortid  &  om  Fremtid.  fortnightly  ['fa-at- 
naitli]  a  Fjortendags-,  fjortendaglig;  ad  hver  fjortende 
Dag;  Fortnightly  Review,  et  opr.  Fjortendags-,  nu 
et  Maanedsskrift. 

fortress  ['fa;9tris]  Fsestning  c;  a  ~  town  en  be- 
fsestet  By. 

fortuitous  [fa9'tju-itas]  a  tilfaeldig.  fortuitously  ad 
tilfseldig(vis).  fortunate  ['fa^t/anet;  -tju-]  heldig,  lyk- 
kelig ;  the  Fortunate  Islands  de  lykkelige  0er  o :  Ka- 
narierne;  it  was  ~  that . . .,  ogs.  det  var  en  Lykke  (midt 
i  Ulykken)  at . . .,  det  var  et  Held  (i  Uheldet)  at .  . .;  it 
was  ,.  for  him  that...;  he  was  not  _  as  to  [heldig 
med]  the  weather;  the  force  is  ~  in  having  [Korpset 
er  saa  heldigt  at  have]  two  supernumeraries,  for- 
tunately ['fa-otjanttli ;  -tju-]  ad  heldigvis,  lykkeligvis, 
til  alt  Held,  til  al  Lykke.  Fortunatus  [fa-9t;u'neitas] 
Fortunat(us) ;  ~'s  purse.  fortune  ['fa'9t/an,  -tjun] 
Sksebne;  Sksebne,  Lod;  Lykke;  Formue  c;  Formuesfor- 
hold  pi;  Vilkaar  pi,  Kaar  pi.  Jvf  amend,  fickle,  join! 
a  sudden  trick  in  Fortune's  wheel  en  brat  Drejning  af 
Lykkehjulet;  Dame  Fortune  Fru  Fortuna;  broken  ~(s) 
Ruin  c ;  broken  (or  fallen)  ~s,  ogs.  dekaderede  Eksi- 
stenser.  Se  ndfr. !  the  fickle  ~  of  arms  den  uberegne- 
lige  (el.  lunefulde)  Vaabenlykke;  she  is  a  ~  hun  bar 
Formue  (el.  mange  Penge),  is.  hun  er  et  godt  Parti; 
his  ~  was  easy  bans  Formuesomstsendigheder  var 
meget  gode;  it  has  been  my  ~  [ogs.  det  er  faldet  (*faldt) 
i  min  Lod]  to  .  .  .;  his  second  wife  brought  him  a  _,, 
bragte  ham  Formue;  have  a  ~  have  (. . .  faa)  Formue;  have 
the  good  _  [den  Lykke]  to . . . ;  make  his  ~  [sin  Lykke] 
as . . .;  his  .s  [Lykke]  are  made;  send  them  out  to  seek 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  []>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  si«gr;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


for 


368 


fou 


their  ~,  deres  (*sin)  Lykke ;  tell  ~s  [spaa]  in  grouts 
of  tea;  had  their  _s  told,  is.  lod  sig  spaa;  try  his 
.(s)  prove  Lykken,  fors0ge  sin  Lykke;  try  -  [prove 
Lykken]  to  the  last;  get  into  a  ~  faa  Formue;  a  wan 
(woman)  of  ~  en  Mand  (Kvinde)  m.  Formue,  en  for- 
muende  Mand  (Uame),  *ogs.  en  Formuesmand;  it  mas  a 
large  house,  but  one  of  broken  ~s,  men  det  var  gaaet 
steerkt  tilbage;  a  piece  of  good  ~  et  Held,  en  Lykke; 
go  to  California  in  search  of  _  for  at  s0ge  sin  Lykke; 
she  had  (she  brought  him)  five  thousand  pounds  to 

her  ~,  i  Formue; book  Spaabog; hunter  Lykke- 

joeger,  Lykkeseger  c:  som  s0ger  at  g0re  et  godt  Parti; 
..hunting  Lykkejsegeri,  Lykkes0geri  n;  —teller  Spaa- 
maud,  Spaakohe  c. 

forty  ['fa^ti]  fyrre(tyve),  ogs.*  firti,  *alenestaaende  F 
ogs.  for;  „  guts  p  Isterbug  c;  take  „  winks  tage  sig  et 
Blad  paa  0jet,  ogs.*  tage  Rig  en  (el.  et)  Blund,  *ogs. 
traekke  over  Ojnene;  the  Forties  de  firti,  is.  om  en  be- 
rygtet  Tyvebande  i  London  fra  vor  Tid;  a  Forty  Niner 
En  fra  49:  en  af  de  JEventyrere  som  drog  til  Kalifor- 
nieii  i  (1848  og  isser  i)  1849. 

forum  ['f&'ram]  ogs.  fig  Forum  w;  the  Forum  at 
Rome  (Roms)  Forum;  „  competens  bans  &c  rette  Vserne- 
thing  [venue],  ogs.  fig  (det)  rette  Forum;  the  Forum, 
ogs.  et  anset  amr  Maanedsskfift. 

forward  ['fa  9vvad]  ad  fremad,  *ogs.  fremover;  <J,forud; 
one  of  the  Spaniards,  understanding  what  was  _, 
hvad  der  var  i  Gsere  .  .  . ;  there  are  no  adventures  to 
the  Indies  _  [i  Caere]  now;  the  amount  brought  „  det 
overforte  Belob;  bring  the  subject  ~  [paa  Bane]  in  the 
House;  charging  „,  is.  Postopkrav  n;  no  creditors  have 
come  _  der  bar  ingen  Kreditorer  meldt  sig;  that  the 
public  would  then  come  „  [traede  til]  with  liberal  help; 
get  _  komme  af  Stedet ;  what  was  going  ~  hvad  der 
var  paafaerde;  hvad  der  var  i  Gaere;  look  _  to  im0dese; 
glsede  (*ogs.  hygge)  sig  til;  I've  been  looking  .  so  much 
to  your  visit;  ~  march!  ^  fremad .  .  .  Marsch !  push  - 
traenge  <fec  frem ;  fig  holde  sig  fremme ;  put  himself  „ 
g0re  sig  gaeldeude;  dadlende:  traenge  (*ogs.  pege,  stikke) 
sig  frem;  stand  (or  step)  _  staa  (el.  traede)  frem;  _  of 
forud  for ;  foran ;  anywhere  ~  of  the  mainmast,  of  my 
station;  for  some  time  ~  nu  (i,  *paa)  en  Tid,  *ogs.  nu 
fremover;  commencing  from  „,  forfra,  *ogs.  forenfra, 
fremmenfra;  from  this  day  .  fra  idag  (af);  fra  nu  af; 
from  that  time  ~  fra  den  Tid  (af).  forward  ['fa'awad]  a 
forrest;  fremadgaaende ;  fig  rask,  redebon,  tjenstvillig, 
villig;  dadlende:  fri,  fripostig,  F*  ogs.  vel  meget  for 
sig;  naesvis,  indiskret;  agr  &c  tidlig,  tidlig  fremme:  i 
Forhold  t.  Aarstiden;  fremmelig,  F*  ogs.  forsigkom- 
men,  is.  om  Barn;  there  is  not  a  ~  [fremmelig]  boy  at 
any  school  in  England  who  does  not  know . . .;  a  very 
-  [fremmeligt;  naesvist]  child;  a  _  [fripostig]  young  girl; 
~  play  sp  Spil  m.  foroverbejet  Krop;  -  policy  Udvidel- 
sespolitik;  finding  me  a  ~  [villig]  and  obedient  servant 
to  all  his  commands...;  ~  ships  ventede  (F*  ven- 
tende)  Skibe,  forward  Skibe  {vessels  due];  be  in  a  ~ 
state  vsere  langt  fremme,  langt  fremskreden ;  it  is  un- 
pleasant for  a  young  lady  to  be  suspected  of  anything 
~  with  respect  to  [f.  at  have  vaeret  vel  fri  overfor]  a 
man  who . . .;  he  was  not  always  very  ~  in  obliging  us, 
rask  (el.  villig)  t.  at  producere  sig ;  would  it  not  be 
considered  too  _  [indiskret,  naesvist]  of  me  to  ask  why? 
forward  ['fa'9wad]  vt  fremhjselpe,  fremme;  fremskynde; 
mere  afsende,  ekspedere,  forsende;  befordre;  the  things 
are  not  ,ed.  forwarder  ['fa-»wada]  Fremmer;  Afsender; 
Ekspedit0r,  Spedit0r  c.  forwarding  ['fa^wadiq]  Afseu- 
delse;  Ekspedition,  Spedition;  Befordring  c;  -  agent 


Ekspedit0r,  Spedit0r  c;  .  (business)  Speditions-Forret- 
ninger  j?Z;  -Forretuing  c.  forwardness  ['fa  a\vadnes]  is. 
Iver,  Raskhed,  Redebonhed,  Villighed;  Fribed,  Fri- 
postighed;  Indiskretion,  Naesvished;  tidlig  Fremkomst 
el.  Modenhed  c;  om  Aarstid:  tidligt  Komme  n;  fB0rns) 
Fremmelighed,  F*  ogs.  Forsigkommenhed  c;  and  now 
all  was  bustle,  that  the  buildings  might  be  in  _  [godt 
p.  Vej,  p.  god  Vej]  previous  to  harvest  time,  forwards 
['fa-9wadz]  ad  fremad  <fcc  [forward]. 

Foscari  f'faskari].  Is.  Francis  ~,  en  Doge  i  Venedig; 
the  two  ~,  et  Drama  af  Byron. 

fosse  [fas]  fort  Grav;  anat  Hulhed  c;  the  Fosse,  en  af 
de  fire  romerske  Veje  i  England.  Jvf  Erminage! 
fossil  ['fasil]  fossil:  gravet  op  af  (el.  fundet  i)  Jor 
den,  jordgravet,  jordfunden;  forstenet;  ~  meal  Kisel 
gu(h)r  c;  a  ~  human  remain,  fossil  s  Genstaud  der 
er  gravet  op  af  Jorden,  jordgravet  Genstand;  For- 
stening  c,  Petrefakt  n.  fosslliferous  [fasi'lifaras]  for- 
steningforende,  som  f0rer  (el.  indeholder)  Forsteninger. 
fosslliflcatlon  [fasilifi'kei/an]  Forstening,  Petrifikation  c. 
fossil! sin  ['fasilizm]  Laeren  om  Forsteninger.  fossili/a- 
tion  [fasilai'zejj8n]  Forstening,  Forstenelse  c.  fossilize 
['fasilaiz]  vt  forstene,  fossilisere;  fig  ogs.  stivne;  -d, 
figurlig  isser :  stiv,  stivnet,  f.  Eks.  i  Anskuelser.  fossilize 
vi  forstenes,  fossiliseres.  fossores  [fa'sa'ri'z]  pi  zoo 
Gravere,  gravende  Dyr.  fossorial  [fa'sa'rial]  goo  gra- 
vende.  foss|road, way  romersk  (Milit83r)vej  c. 

foster  ['fasta]  vt  opfostre,  hst  &  fig  fostre;  fig  ogs.  af- 
f0de,  nsere,  opelske;  circumstances  had  ~ed  these 
growing  evils.  fosterage  ['fastaridg]  Opfostring  c. 

foster)  brother      Fosterbroder,      Plejebroder;      child. 

fosterer  ['fastara]  Opfostrer,  Plejefader,  Plejemoder  c. 

fosterons  ['fastaras]  p  Fosfor  c  &  n  [phosphorus]. 

fother  ['faSa]  s  Foder  git  [fodder];  Laes  n,  is.  af  Ely, 
sommesteds  =  19'/2  eng.  Centner,  fother  ['faSa]  vt:  ~ 
a  leak,  sail,  ship  ^  traekke  et  Sejl  under  (et  Skib,  for 
at  stoppe  en  Laek). 

Fothergill  ['faSagil]  s;  the  fothergills  fothergillsk(e) 
Ansigtssmerte(r)  c  (pi),  Tic  doloureux  c. 

Fotheringay  ['faSarirjge1]  Fotheringay  n,  Landsby  og 
Slot  i  Northamptonshire. 

fou  [fu1]  sc  fuld  [intoxicated].    Ogs.  ~  drunk. 

fongade  [fu'ga'd],  fongasse  [fu'gas]  ^  Flagremine, 
ogs.*  Fladdermine  c. 

fought  [fa't]  v  ksernpede  &C;  kaempet,  &c.    Af  fight. 

foul  [faul]  smudsig,  F  skidden;  fig  om  Tale  &C: 
plump,  smudsig,  styg;  om  Vejr:  styg;  om  Vind:  ugun- 
stig,  kontraer;  om  Led,  om  Anker plads :  farlig,  uren; 
om  Spil,  om  Fserd:  falsk,  userlig;  sp  uregelmaessig, 
mod  Reglerne;  <£,  om  Tov,  *om  Taug:  uklar,  *ogs. 
ugrei.  I  flere  Tilff.  modsat  fair;  a  ~  copy  en 
Kladde,  *ogs.  en  Klad;  the  ~  deed  of  the  morning 
Morgenens  Udaad,  Ugerning;  _  fish  utidig  Fisk,  Fisk  i 
Legetiden;  ~  linen  smudsigt  Linned,  F  Skidentej 
(*Skidnet0i);  a  .  pipe  en  sauset  (el.  sur)  Pibe  [a  rank 
pipe];  be  -  J/  is.  sksere  uklart;  fall  ~  rage  uklar  [med 
of\;  fall  ~  of  *ogs.  rage  ud  for;  run  ~  of  komme  i 
Totterne  paa,  *ogs.  komme  (el.  rage)  uklar  af  [afoul]; 
si  udskselde.  foul  [faul]  sp  Uregelmsessighed,  Fejl 
c,  Brud  n  paa  Reglerne;  is.  Ber0ring  c,  Samrneu- 
st0d  n,  Fiskning,  Paak0ring,  Paaroning  c,  &c;  this  was 
a  ~,  and  a  fresh  start  was  agreed  upon,  foul  vt  be- 
sudle,  tils01e ;  forurense  [en  Aa  (*Elv)  a  river] ;  ^  fa* 
uklar;  ^  komme  uklar  af;  sp  k0re  (.  .  .  rende,  ro,  sejle, 
st0de)  paa;  it's  an  ill  (or  a  dirty)  bird  that  .s  [en 
daarlig  (*ogs.  laak)  Fugl  der  g0r  i]  its  own  nest;  the 
tobacco  _s  the  pipe,  ogs.  Tobakken  sauser  [clog],  foul 


[a-  i-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  httt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


fou 


369 


fox 


vi  &  komme  uklar.  fouling  ['faulin]  bl.  a.  art  Slamning 
c;  (Krudt)slam  n.  foully  ['faulli]  ad  is.  plumpt;  stygt; 
skaendig,  udenfor  serlig  Kamp,  ved  Forrsederi,  fra  et 
Baghold,  o.  1.;  you  can  see  lie  has  been  _  killed,  ogs. 
at  ban  er  myrdet.  foul-mouthed  ['faulmauSd]  cynisk 
(i  sin  Mund),  grov  (i  Munden),  plump,  foulness  ['faul- 
nes]  s  bl.  a.  Smudsighed;  Urenhed ;  Uaerlighed  c;  user- 
ligt  Spil  n.  foul-spoken  ['faulspoukan]  cynisk  (i  sin 
Mund),  &c  [foul-mouthed]. 

foumart  ['fu'ma^t;  atnr  fau-]  soo  Ilder  c:  Mustela 
putorius. 

found  [faund]  vt  fandt,  &c;  fundet,  &c.  Af  find; 
~  money  sc  Drikkepenge :  som  laegges  (og  findes)  p. 
Servanten  efter  et  Bes0g.  found  [faund]  vt  grunde, 
grundlaagge,  oprette,  stifte;  _  us  in  that  [give  os 
skellig  Grund  til  denne,  hjemle  denne  vor]  horror 
and  antipathy;  the  right  ~ed  on  [som  var  bjemlet 
i]  the  laws  of  the  province,  found  vi  bygge,  stole  [paa 
upon};  I  ~  upon  my  own  observation,  found  vt  st0be. 
foundation  [faun'de\fan]  Grundlseggelse,  Oprettelse,  Stif- 
telse;  Fundamentering ;  m.  Pengemidler:  Fundation, 
Dotation;  Grund,  Grundvold  c,  Fundament  n;  (doteret) 
Stiftelse  c;  Stipendium  w.  Jvf  exhibit,  fact!  lay  the  _  of 
laegge  Grund(vold)en  til;  _  muslin  (F6r)gaze  c,  scholar 
Frielev,  Gratist  c,  school  doteret  Skole,  stone  Grundsten, 
walling  Fundamentering  c;  lie  at  the  „  of  ligge  til 
Grund  for;  subvert  from  the  ~,  fra  Grunden  (af);  be  on 
the  ~  have  Friplads,  vaere  Gratist;  fix  his  habitation 
on  a  ~  of  rock  bygge  sit  Hus  paa  en  Klippe,  *lsegge  (el. 
fundamentere)  sin  Bolig  p.  Fjeld;  since  the  _  of  the 
world  fra  Verdens  Grundvold  blev  lagt;  the  Empire 
was  shaken  to  its  very  ~,  rystedes  (el.  bragtes  til  at 
vakle)  i  sine  Grundvolde,  knagede  i  alle  Sammen- 
f0jninger.  foundationer  [faun'deijana]  Frielev,  Gratist  c. 

founder  ['faunda]  s  Grundlsegger,  Opretter,  Stifter- 
(inde)  c;  Founder's  Day  [Skolens  &c  Stiftelsesdag] 
was  yesterday  celebrated  . . .  founder  s  St0ber  c.  founder 
['faunda]  vi  synke,  gaa  tilbunds;  fig  vaere  uheldig; 
mislykkes;  snuble;  vet  snuble  og  blive  halt,  founder 
['faunda]  vt  forride,  ride  halt;  sc  fselde,  draebe,  g0re 
Ende  paa;  _ed,  is.  udreden,  forfangen;  ye  strake  ower 
hard  —  I  doubt  ye  ~ed  the  chield.  Scott,  Antiq. 
XXVI.  263  T.  founder  s  vet  Forfangenhed  c.  foundery 
['faund(a)ri]  St0beri  n  [foundry]. 

foundling  ['faundlirj]  Hittebarn  n;  ~  hospital  Hitte- 
b0rns(*barns)hospital,  B0rnehjem  (*Barnehjem)  w;  is. 
the  Foundling  Hospital,  p  the  Foundling,  i  Great 
Guilford  Street,  London,  stiftet  i  1739  af  Kapt.  Coram. 

foundress  ['faundres]  Stifterinde,  Stifterske  c. 

foundry  ['faundri]  St0beri  n. 

fount  [faunt]  typ  Kasse  c  [font],  fount  [faunt]  s  is. 
poet  Kilde  c,  Vseld  n.  Jvf  Aonian!  fountain  ['fauntin] 
Kilde;  Fontaene  c,  Springvand  n;  fig  Kilde  c;  the  ~  of 
Aganippe;  — head  Urkilde  c;  Kildevaald;  fig  (f0rste)  Op- 
hav  n;  the  stream  should  be  cut  off  at  the  ~  i  Spring 
skal  Aa  stemmes;  — pen  Fyldepen,  Reservoirpen. 

four  [f&»]  a  fire.  I  Smstgg.  tit:  fir-;  (drive  in)  a 
carriage  and  ~  en  firspsendt  Vogn  (ogs.  k0re  m.  fire). 
four  s  Firer  c ;  Firtal  n ;  ~s  sp  firaarede  Baade ;  by  _s 
fire  og  fire;  marching  steadily  in  ~s,  fire  Mand  h0j;  go 
on  all  ~(s)  gaa  p.  (alle)  fire.  Jvf  all-fours!  four-and- 
twenty  fir(e)ogty ve ;  -  hours  is.  et  D0gn;  &  ogs.  ei 
Etmaal,  *ogs.  et  Ja3vnd0gn ;  take  ~  hours  to  consider 
what  you  are  about!;  my  watch  never  loses  a  minute 
in  the  ~  hours,  i  D0gnet.  four|button  fireknaps;  _ 
gloves;  — cant  &  firslaaet;  — eyes  si  Brilleslange  c:  be- 
brillet  Person;  -fold  firfold,  firdobbelt;  -.handed  fir- 


hsendet,  *firhaendt;  £  firhaendig;  -  whist  Firemands- 
whist;  -.handled  firskaftet;  _  rammer  Firemands- 
stempel. 

Fourierism  ['firriarizm]  Fourierisme  c.  Fourierist 
['fu-riarist]  Fourierist  c. 

four-in-hand  ad  sp  med  fire  Heste  (under  en  T0mme); 
s  Firspand  'n ;  drive  _,  is.  k0re  med  fire.  four|lane  si 

Korsvej; legged  firbenet,  *firbent; letter  af  fire 

Bogstaver;  a  _  man  p  en  Noksagt  [a  shit];  — oar  fir- 

aaret  Baad,  *ogs.  Faering,  prov  Kjex  c; posted  fir- 

stolpet;  a  -  bed.  Se  —poster!  — poster  Stabelseng, 
ogs.*  Himmelseng  c;  — quarters  *Box  c,  en  Dimension 
af  huggen  Trselast ;  — score  firsindsty ve,  *is.  otti; 
— season :  _  rose  Damascenerrose  :  Rosa  Damascena. 
fourses  ['fa^siz,  'fouazizj  prov  Vesperkost,  *Klokkenfire- 
mad  c  [four  o'clock  meal],  foursome  ['fa^sam]  ad  fire 
og  fire,  fire  sammen;  med  fire;  a  firkantet,  firemands; 
a  ~  reel,  foursome  s  fire  Personer  pi,  Firemandslag  n; 
of  course,  there  are  such  things  as  ~s,  but  they  differ 
in  degree  only,  four-stranded  ^  firslaaet.  fourteen 
['fa-a'ti-n]  a  fjorten;  for  [i]  -  days,  fourteenth  ['{&•<>- 
•ti-n>]  a  fjortende.  fourth  [f3/9J)]  a  fjerde;  the  -  Estate 
den  fjerde  Stand,  Fjerdestanden :  Pressen,  Journalisterne; 

-  part  Fjerdedel;  the  ~  party,  om  Randolph  Churchill 
og  hans  Tilhaangere;  -  player,  ogs.  Fjerdemand  c;  the 

-  stomach,    ogs.    L0bemaven,    Kallunmaven.       fourth 
s  Fjerdedel,  Fjerdepart,  Kvart;  J^  Kvart;  Fjerdemand  c; 
make  a  (or  the)  ~  vaere  Fjerdemand ;   one  ~  of  a  mile 
en  (engelsk)  Kvartrnil,    Fjerdingvej,   *ogs.  Fjerding;   go 
to  the  _,  i  Cambridge:  gaa  i  Gaarden.     fourther  ['fa'abaj 
P  En  af  fjerde;  is.  Kvartaner,  *ogs.  Fje/deklassianer  c. 
fourthly  f'fa^bli]  ad  for  det  fjerde.     four|way  ['fa  "we*] 
a  Firevejs- ;  _  cocfc  Firegangshane(*kran) ;    — wheel(ed) 
firhjulet;  — wheeler  firhjulet  Droske  (modsat  hansom). 

fouty  ['fu'ti]  a  p  tarvelig,  &c  [footy]. 

foveate  ['fouviet],  foveolate  ['fouvjolet]  a  grubet,  smaa- 
hullet. 

fovilla  [fo'vila]  ^  Befrugtningsstof  n.    Git. 

fow  [fau,  ef  ou  dAbl  ju1]  mere  fow:  free  on  waggon 
frit  p.  Jaarnbane;  first  open  water. 

Fowey  ['foui]  Fowey  c  (n),  eng.  Flod  og  Stad. 

Fowke  [fauk]. 

fowl  [faul]  Fugl  c;  Fugle  pi;  is.  H0ns  pi  &  coll;  pi 
-(s);  the  -  of  the  air  Luftens  Fugle;  _,  sir?  skal  det 
vsere  H0ns?  fowl  vi  fange'Fugl(e);  skyde  Fugl.  fowler 
['faula]  Fuglefsenger  c;  Henry  the  Fowler,  fowling 
Fuglefangst;  Fuglejagt  c;  — cage  Faldbur;  —cliff  Fugle 
-Bjerg,  -Fjeld,  *ogs.  Nyk(e)  n;  — piece  Fugleb0sse, 
Haglb0sse,  F*  Hagle  c.  fowlo  ['faulo]  Fugl  c,  &c 
[fowl].  I  pidgin-engelsk.  fowl-run  H0nsegaard  c. 

fox  [faks]  s  Raev:  Vulpes  vulgaris;  fig  Luks,  ogs.* 
Rffiv;  ,&  Fuks  c.  I  Smstgg.  Raeve-;  polar  ~,  (white) 
arctic  ~  Blaaraev,  Fjeldraav,  Hvidraav,  *ogs.  Me(l)rakke, 
Fjeldrakke  c:  Canis  logopus;  make  (or  twist)  ~es  J> 
fukse ;  set  the  _  to  keep  the  geese  saatte  Rasven  til  at 
vaare  R0gter.  fox  [(aks]  vt  forf0dde;  si  holde  skarpt 
0je  med,  P  *  ogs.  ikke  slippe  0jnene  af;  si  i  Eton  Kol- 
legium :  snyde ;  bestjsele ;  ~ed,  om  T0mmer  &  Papir : 
plettet,  *is.  flekket.  fox  vi  spionere,  spejde;  surne, 
om  gaerende  01;  _  about  snuse  (om),  spionere.  fox- 
and-goose:  go  on.  a  ~  chase  10be  m.  Limstangen. 
Ainsworth,  Jack  Sheppard  III  XIII  p.  227  [a  wild 
goose  chase],  fox/bat  soo  flyvende  Hund  el.  Rsev  c: 
Pteropus  c;  —brush  sp  Raavelunte  c:  Raavehale;  —cub 
Raaveunge  c;  — earth  Raavegrav,  Raevehule  c,  Raevehi, 

*ogs.  Raavegraan  n; evil  Haaraffald  n,  Raeveskurv, 

Alopeki  c.  foxey  ['faksi]  Fyr  c,  i  Temmer.  foxlglove 


hate;  [o"]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thiu;  [/]  she;  [5]  measure;  [q]  si«0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


fox 


370 


Fra 


,;'fSksglAv]  $  Jomfrufinger  c  prov.  Gladiolus  corn- 
munis;  Kongelys  n.  Verbascum  thapsus;  Finger- 
belle,  *Raevbjelde  c:  Digitalis  purpurea; 
—hunt  Rsevejagt,  Parforcejagt;  —hunt  vi  drive  Raevejagt, 
•ogs.  jage  p.  Rsev;  you  ~  in  this  country,  I  suppose? 
foxing  ['faksirj]  si  Vogten  c  (paa),  skarpt  Udkig  n 
(med);  forstilt  S0vn,  p*  ogs.  Lensmandssovn  [fox  (or 
fox's)  sleep];  theat  si  en  Skuespillers  Kritik  c  over  en 
anden.  foxjllbe  rseveagtig;  — sleep  forstilt  S0vn,  p* 
ogs.  Lensmandss0vn  [foxing];  — tall  Raevehale;  I  gave 
him  a  flap  with  a  ~,  figurlig:  jeg  smiskede  for  ham; 

jeg  narrede  ham; trap  Raevefaelde,  Stampe,  ogs.*Raeve- 

saks,  *Raeveglefs(e)  c;  —trot  Luntegang  c,  ogs.*  smaat 
Trav  n,  *Dilt,  Lunk,  p  Filt  c.  foxy  ['f&ksij  a  Raeve-, 
rseveagtig,  lumsk;  si  r0dagtig,  redbrun,  is.  redhaaret; 
stramtlugtende,  med  Rsevelugt;  sur. 

foy  [foi]  sc  Afskedsgilde  n. 

foyer  [fr.;  fwa-'je1]  theat  Foyer  c. 

Foyers  ['foiaz,  'faiaz]. 

fo-yok  ['fou'jak]  egl  Ildmedicin  c  [fire  physic];  Krudt 
n  [gunpowder].  I  pidgin-engelsk. 

fracid  ['frasidj  overmoden ;  $  dejagtig  (*deigagtig), 
dejet. 

frack  [frak]  sc  bl.  a.  kraftig,  *ogs.  spraek  [active, 
vigorous];  kaek  [bold];  a  .  carl;  one  of  the  ~est  youths 
in  Scotland.  Ogs.  freck. 

fracted  ['fraktid]  a  her  forskudt  (*forskj0vet) ;  flyttet; 
a  _  ordinary,  fraction  ['frakfanj  Brudstykke  n  \; 
mat  Br0k;  Br0k,  Br0kdel  c ;  -s,  is.  Br0k  c,  Brokregning 
c;  amount  to  a  -  over  a  penny,  fractional  ['frak/anal] 
a  Br0k-,  brudden;  chem  fraktioneret ;  _  currency 
Skillem0nt  c;  -  [fraktioneret]  distillation;  ~  numbers; 
the  _  parts  [Br0kdele]  of  a  dollar;  sterilised  by  _ 
sterilisation,  fractious  ['frak/as]  hastig,  p  kort  for 
Hovedet;  bidsk;  om  B0rn  is.  vauskelig,  slem,  *ogs. 
amper.  fractural  ['frakt/aral]  a  Brnd-;  beroende  paa 
Brud.  fracture  ['frakt/a,  -tjua]  Braek  c  &  n,  is.  chir 
Brud  n;  surface  of  -  Brudflade.  fracture  ['fraktja, 
-tjua]  vt  braekke,  knnse;  ends  of  a  ~d  bone  Brudender; 
the  skull  was  ~d,  ogs.  han  &c  fik  (.  .  .  havde  faaet)  Brud 
p.  Hjerneskallen.  fragile  ['fradgil]  skr0belig;  sker. 
fragility  [fra'dgiliti]  Skr0belighed ;  Sk0rhed  c.  frag- 
ment ['fragment]  Brudstykke,  Stykke  n,  Stump  c;  the 
_  of  a  shell  en  Granatstump;  a  »  of  wreck  en  Vrag- 
stump;  knock  (tear)  to  ~s  slaa  i  Stumper  og  Stykker 
(rive  istykker);  tore  the  letter  to  ~s.  fragmental  [frag- 
'mental;  'fragmontal]  afbrudt,  brudstykkemaessig,  styk- 
kevis,  i  Brudstykker;  geol  forvitret;  sammensat  af  Brud- 
stykker.  fragmentary  ['fragmantari]  brudstykkemaessig, 
fragmentarisk.  Se  fragmentall 

fragrance  ['fre'grans]  Duft,  Vellugt  c.  fragrant  [-ant] 
duftende,  vellugtende. 

frail  [fre'l]  (Siv)kurv,  is.  til  Fisk  eller  Rosiner ;  Glar 
(*Glas)mesterramme  [glazier's  frame,  si  fadger];  Kurv 
c  Rosiner,  almindelig  ca.  70  Fund;  Siv  n.  frail  [freU] 
a  skr0belig;  a  -  boat,  vessel;  could  Zeno  himself  have 
asked  more  from  _  humanity?;  holding  on  by  the  ~ 
tenure  of  [ved  nt  saa  skr0beligt  som]  a  half-rooted 
shrub.  Scott,  frailty  ['freUti]  Skr0belighed  c. 

fralse  [fre'z]  fort  Fraise,  Stormpsel  c;  ~d  befsestet  m. 
Fraiser  el.  Stormpeele. 

frame  [fre'm]  vt  sammensoette,  bygge;  danne,  forme, 
indrette;  planlsegge,  Isegge  Planen  til;  affatte,  forfatte, 
opsaette,  udarbejde;  indramme,  saette  i  (Glas  og) 
Ramrae.  Jvf  glaze!  gilt-framed  mirrors  Spejle  i  for- 
gyldte  Rammer;  a  powerfully  ~d  man  en  kraftigbygget 
Hand  frame  s  Bygning;  Ramme;  agr  Hsesje,  *ogs.  Hes 


[drying-frame  for  hay];  Savbue,  *Saggrind  c;  dmp  Sta- 
tiv;  &  Spant  n  [.timber];  Spile,  i  Paraply;  (Str0mpe)- 
vaeverstol,  *Vsev,  Vsevstol  c;  Legeme  n,  Bygning;  Form, 
Indretning  c,  System  n\  Tilstand,  is.  Stemning  c  /"_  of 
mind].  I  arch  tit:  Bindingsvserks-  [frame-built];  _  of 
government  Regerings-Form  c,  -System  n  •  .of  mind, 
ogs.  Sindsstemning,  Sindstilstand  c;  convulsions  which 
shook  the  whole  -  of  society,  rystede  det  hele  Sam- 
fundslegeme,  den  hele  Samfundsbygning,  som  bragte 
det  hele  Samfund  t.  at  vakle  i  sine  Sammenf0jninger; 
in  ~  &  opspantet,  rejst  i  Spant;  tall  in  -  h0jvoksen, 
h0j  af  Vsekst;  built  of  ~  opf0rt  af  Bindingsvserk,  Bin- 
dingsvserks- ;  the  women  were  perfect  amasons,  of 
large  and  powerful  ~,  (Legems)bygning;  out  of  _  af 
Lave,  i  Ulave,  *ogs.  i  Ulag;  — built  opf0rt  afBindings- 
vaerk,  Biudingsvserks- ;  -dam  skraa  Daemning,  *ogs. 

Skaadam; embroidery  Rammesyning  c; food:  _ 

bread  Knsekkebr0d;  — hive  Rammestade  n; house 

Bindingsvaerks  Hus;  — knitter  Str0mpevaever ;  Strikke- 
maskine  c;  — knitting  Maskinstrikning;  — out-house 
Bindingsvaerks  Udhus.  framer  f'fre'ma]  Bygger;  For- 
fatter,  Udarbejder;  Skaber;  Ophavsmand  c;  the  -«  of 
the  constitution  Forfatningens  Faedre,  Konstituenterne; 
the  ~s  of  the  bill  Lovens  Faedre,  Lovens  Koncipister. 
frame|san  Rammesav,  *Rammesag,  Opgangssag,  Grind- 
sag;  — timber  J>  Spant  n;  -work  Ramme  c,  Ramme- 
vaerk;  Spilevaerk;  <£,  Spantevaerk;  arch  Bindingsvaerk  n. 
framing  s  bl.  a.  Bygning,  Formning;  Affatning,  Af- 
fattelse,  Formning,  Udarbejdelse ;  Form ;  Ramme  c, 
Rammer  pi,  Rammevaerk  n. 

France  ['fra-ns]  Frankrig  n;  Republican  [det  repu- 
blikanske  -;  the  Tordenskjold  of  -.  Frances  ['fransiz, 
'fra  nsiz]  Franciska,  Fransine.  Francfort  f'frankfat] 
Frankfurt  n.  Aim.  Frankfort,  franchise  f'fra'nt/iz, 
fran-,  -aiz]  s  Privilegium  n,  Frihed,  Rettighed  c;  Fri- 
brev  n,  Repraesentationsret,  Valgret  [elective  -];  Stem- 
meret  c;  Fristed,  Asyl,  (privilegeret)  Omraade  n;  a 
limited  ~  indskraenket  Stemmeret;  the  extension  of  ~ 
[Stemmerettens  Udvidelse]  to  all  urban  citizens;  those 
possessed  of  the  ~  de  stemmeberettigede.  franchise  vt 
git  frig0re.  Se  enfranchise!  franchisement  [-mant]  git 
Frig0relse  c.  Francis  ['fransis,  'fra'n-]  Franciskus, 
Fraus;  the  order  of  St.  ~  Franciskanerordenen.  Fran- 
ciscan [fran'siskan]  a  &  s  Franciskaner(-)  c;  -  friar 
Franciskaner  c  Franco  f'frarjko]  i  Smstgg.  franko-, 
fransk-;  — English.  Franconia  [frarj'kounja]  Frankcn 
n,  et  tysk  Landskab.  Franconian  [-jan]  frankisk;  s 
(tysk)  Franker  c. 

frangibility  [frandgi'biliti]  Letbraekkelighed,  Sk0rhed, 
Skr0belighed  c.  frangible  f'frandgibl]  let  braekkelig, 
sk0r,  skr0belig. 

frangipane  ['frandgipe'n],  frangipanni  [frandgi'pani] 
Slags  Mandelkage;  Jasminparfum  c;  -  [parfumerede] 
gloves. 

frank  [frank]  a  aaben,  oprigtig;  a  _  answer,  frank 
vt  scnde  franko;  frankere,  attestere  som  portofri(t): 
hvilket  forhen  Parlamentsmedlemmer  &c  kunde  g0rc; 
lette  Ens  (el.  nogets)  Passage,  lade  frit  passere  \  ;  - 
letters;  our  good  chaplain  will  _  you  [give  eder  fri 
Passage,  lade  eder  frit  passere]  through  the  purgatorial 
fires.  R.  Haggard,  Montestima's  Daughter  II  115— 
16  T;  in  his  great  generosity  he  ~ed  [overlod  ham]  all 
his  wives  to  my  men.  Du  Chaillu.  frank  s  frankerct 
(el.  som  portofrit  attesteret)  Brev  n  t;  Portofriheds- 
paategning;  Frank  c,  72  0re.  Frank  [frank]  s  Frans; 
Franker  c:  en  af  Frankernes  Stamme  &  i  Orienten  bosat 
Europfeer.  Frank  a  frankisk,  europaeisk:  i  Orienten. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  f'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


fra 


371 


fre 


frank-almoigne  ['frarjkal'moin]  Sjaelegave,  Sjselebod  c. 
Frankenstein  ['frarjkanstain]  s  Frankenstein  c;  the 
monster  of  _  F's  Uhyre,  i  en  Roman  af  Fru  Shelley. 
En  Student  af  dette  Navn  skulde  af  Brudstykker  sam- 
lede  p.  Kirkegaarde  og  Anatomikamre  have  bygget  et 
raenneskeligt  Monstrum,  som  han  gav  Liv  ved  Gal- 
vanisme;  the  Southern  confederacy  will  be  the  soulless 
monster  of  ~.  Frankfort  ['frarjkfatj  Frankfurt  n;  __ on- 
Oder  F.  an  der  Oder.  Frankforter  ['frarjkfata]  Frank- 
furter c.  frankincense  ['frarjkinsens]  Virak,  R0gelse  c. 
Aim.  incense.  Frankish  ['frarjkij]  frankisk,  gammel- 
fransk.  franklin  ['franklin]  (gammeleugelsk)  Proprie 
tser,  Storbonde  c.  frankly  ['frarjklij  ad  aabent,  oprigtig. 
frankness  [-nes]  Aabenhed,  Oprigtighed  c. 

frantic  ['frantik]  afsindig,  rasende,  vanvittig,  p  for- 
rykt,  desperat;  like  one  ~  som  en  vanvittig.  frantically 
ad  afsindig,  som  en  afsindig,  som  afsindige. 

frap  [frapj  vt  &  surre.    frapping   si   Bank  pi,    *Bank 

&  n  [a  beating]. 

Frascati  [fra'ska'ti]  s.  By  i  Italien  &  Restaurant  i 
London. 

Fraser  ['fre^a]  s. 

frasilah  ['freizila]  s.    Se  frazil! 

fratch  [fratj]  s  prov  Strid,  Traette  c,  noget  n  ude- 
staaende  [quarrel];  I  have  never  had  no  „  afore . . . 
voi'  any  o'  my  like.  Dickens,  Hard  Times  180  T, 

fraternal  [fra'ta'nal]  Broder-,  broderlig;  _  affection 
Broderkserlighed.  fraternally  [-nali]  ad  broderlig. 
fraternity  [-niti]  Broderlighed  c;  Broderskab  n.  frater- 
nization [fratanai'zei/an]  broderlig  Enighed  c,  broder- 
ligt  Forhold,  Broderforhold  n.  fraternize  ['fratanaiz; 
•fre1-]  vi  omgaas  broderlig,  omgaas  (el.  forene  sig)  som 
Br0dre,  fraternisere ;  nsere  broderlige  F01elser.  fratery 
f'freit(a)ri]  git  Refektorium  n.  fratricidal  ['fratrisaidl] 
brodermordersk.  fratricide  ['fratrisaid]  Brodermord  n; 
Broderrnorder  c. 

fraud  [fra/d]  Svig  c,  Bedrageri  n  [mod  on],  Besvigelse 
[af  on];  Bedrager,  Svindler  c.  Jvf  pious!  a  literary  ~, 
ogs.  et  litersert  Falsum;  _(s)  on  the  revenue,  is.  Told- 
svig  c;  it  would  be  a  ~  on  his  other  creditors;  you  are 
a  ~,  sir!  fraudful  [-ful]  svigefuld,  falsk;  he  will  smile 
a  ~  smile,  fraudulence  ['fra'djulans]  Svigagtighed  c. 
fraudulent  [-ant]  svigagtig,  bedragersk.  fraudulently 
ad  svigagtig,  bedragersk. 

fraught  [fra  t]  part  &  a  fragtet,  ladet  f  &  poet 
[freighted];  fig  svanger  [paa,  med  with];  he  had  come 
on  some  errand  ~  with  fate,  i  et  eller  andet  sksebne- 
svangert  (el.  ulykkesvangert)  ^Erinde. 

fraxin  ['fraksin]  s  chem  Fraksinin  c,  Stof  af  Aske- 
traeets  Bark,  fraxy1  ['fraksi]  s  amr  Fraxy  c,  et  vist 
Tyggemiddel. 

fray  [fre1]  s  Slagsmaal,  p.  oftentligt  Sted ;  Opl0b  n, 
Tumult  [affray];  Kamp  c;  flosset  (el.  opflosset,  tynd- 
slidt,  J,  skamfilet)  Sted  n.  fray  vt  gnide,  P*  ogs. 
gnure;  opflosse,  tyndslide,  slide,  fray  vi  gnides;  gnide 
(P*  ogs.  gnure)  sig,  stryge  sig;  flosse,  flosse  sig  op. 
frayings  ['fre'inz]  pi  Flos  n. 

fra/.il  ['freizil]  s  mere  Frazil  c,  arabisk  Vsegt,  varie- 
rende  mellem  6  og  17  Kilogram ;  54  half  ~s  of  Mocha 
sold.  The  Daily  News  »s/,8  1877.  frazil  [frazil,  fra-] 
s  Bundis  c,  i  Kanada  [anchor  ice]. 

frazzle  ['frazl]  \  Kr01  c  [frizzle];  my  fingers  are  all 
cut  to  ~s.  Kipling,  Captains  Courageous  87. 

1  «Alle  Herrer  (i  Chicago)  tygger  fraxy,  da  det 
renser  Aandedrsettet  efter  Drik.»  N.  Morgenbladet 
1892  327. 


freak  [fri'k]  Grille,  Nykke  c,  Indfald,  Lune  n ;  Streg 
c ;  a  ~  of  nature  et  Naturspil ;  by  way  of  a  final  ~  of 
chance  v.  et  sidste  Spil  af  Tilfasldet ;  just  for  a  _  for 
at  tilfredsstille  et  (el.  ved  et  blot  og  bart)  Indfald. 
freak  [fri'k]  vt  poet  stribe,  rande.  freakish  ['frrki/] 
lunefuld,  *ogs.  lunegod,  lunet. 

freck  [frek].    Se  fracJc! 

freckle  ['frekl]  s  Leverplet,  ogs.*  Fregne;  Plet,  *ogs. 
Flek  c.  freckle  vt  g0re  fregnet;  plette,  *ogs.  flekke;  a 
fine,  white  china,  ~d  [ispraengt]  with  birdseye  flowers. 
freckle  vi  blive  fregnet,  faa  Leverpletter  (ogs.*Fregner); 
faa  Pletter  (*ogs.  Flekker);  a  skin  disposed  to  ~,  som 
let  bliver  fregnet.  freckly  f'frekli]  fregnet;  plettet, 
*ogs.  flekket. 

Fred  [fred]  P  Fred(e)rik,  Frits.  Freddie  ['fredi]  P 
(lille)  Fred(e)rikke.  Freddy  ['fredi]  P  (lille)  Fred(e)rik, 
Frits.  Frederic  ['fred(a)rik]  Fred(a)rik.  Frederica  ffre- 
da'ri-ka],  Frederique  [fr.]  Fred(e)rikke,  P  Rikke. 

free  [fri1]  a  fri  [for  of;  from};  ubesat;  ubelagt;  ube- 
laesset,  10srebet;  aaben,  ligefrem,  oprigtig;  altfor  fri, 
fripostig;  0dsel  [med  of]\  gavmild  [med,  paa  of];  fri, 
utvungen;  fri,  gratis;  j,  rum,  rummelig,  om  Vind;  & 
lens  [„  from  water].  Jvf  agent!  ~  admission  fri  Ad- 
gang;  Fribillet  c;  -  city  Fristad;  _  fight  P  almindeligt 
Slagsmaal ;  _  Zt's^  Fortegnelse  over  toldfri  Varer ;  (For- 
tegnelse  c  over)  Fribilletter  pi;  no  _  list,  i  Teater  &c :  til 
denne  Forestilling  gselder  ingen  Fribilletter;  the  ~  list 
is  never  suspended  in  my  case;  _  order  or  ticket  Fri- 
billet; _  parish  Frimenighed  c;  _  pass,  p.  Jsernb.  &  theat 
Fribillet  c;  _  place  Friplads;  the  -  proceeds  [Netto- 
udbyttet]  will  amount  to  over..,;  ~town  Fristad;  _  [fri] 
translation;  a  ~  wind,  ogs.  rummelig  Sejlvind;  _  from 
arsenic  arsenikfri;  he  is  not  ~  from  drinking  han  er 
ikke  fri  for  at  drikke,  *ogs.  det  er  ikke  frit  for,  at  han 
drikker;  be  ~  of  his  money  rutte  (el.  kaste  om  sig,  str0 
om  sig)  m.  Penge;  ~  of  charges  (danger;  ice;  a  vow) 
afgiftsfri  (farefri;  isfri;  10st  fra  et  L0fte);  be  -  to  act  have 
fri  Hsender,  have  (fuld)  Handlefrihed;  he  is  ~  to  do  it 
han  maa  gerne  (el.  han  har  frit  Lov  til  at)  g0re  det; 
if  it  is  ~  to  a  man  [dersom  det  staar  en  Mand  frit  for] 
to . . . ;  1  am  not  a  nervous  man,  in  a  general  way, 
but  I  am  ~  to  own  [men  tilstaar  frit  el.  aabent]  that ...; 
Boone  got  his  left  arm  _;  Lord  M  has  been  given  a  ~ 
hand  [har  faaet  fri  Hsender]  by  the  War  Office;  let 
him  go  ~  lade  ham  gaa  frit  omkring,  gaa  10s;  have 
the  wind  ~  sejle  rumt;  I  leave  you  .  to  jeg  giver  Dem 
frit  Lov  t.  at .  .  .;  leave  him  ,  to  act  give  ham  fri  Hsen- 
der,  fuld  Handlefrihed;  make  him  ~  of  a  city  (of  a 
corporation)  optage  ham  som  Borger  i,  give  ham  Bor- 
gerret  i  en  Stad  (optage  ham  i  et  Lav,  ogs.*  Laug);  make 
_  with  tage  sig  Friheder  med ;  forgribe  sig  paa ;  set  _ 
ssette  i  Frihed ;  set  him  ~,  ogs.  afl0se  ham;  in  order 
that  the  chlorine  may  be  set  .,  kan  blive  fri.  free  ad 
is.  frit  (jur  vederlagsfrit),  gratis;  J,  rumt;  -  of  charges 
afgiftsfrit;  take  a  passage  to  England  ~  of  expense, 
frit,  gratis;  „  on  board  frit  ombord,  fob;  the  Col- 
lections are  open  -  daily  till  4;  when  going  (or 
running,  sailing)  ~  J>  i  Rumsejlads;  live  ~  of  cost  leve 
frit,  is.  ^  have  fri  Station,  free  vt  fri,  befri  [fra  from]; 
holde  fri;  fritage  [for  from];  frede;  ^  lense;  hares  are 
~d  [Haren  er  fredet]  from  June  1  to  August  15.  free 
vi  J>  slaa  lens,  free-and-easy  ['fri-an(d)'rzi]  sej,  ogs.* 
ugenert,flot,  friskfyragtig;  gemytlig,  kammeratlig(*kame- 
ratslig),  univ  studentikos;  _  proceedings  Flothed  c,  flot 
Vsesen  n,  *ogs.  Friskfyreri  n;  gentlemen  of  the  ~  [for- 
domsfri]  sort,  free-and-easy  s  gemytligt  (el.  kammerat- 
ligt)  Samvser  n,  Klub-Sammenkomst,  -Aften,  Kvartet- 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [\>]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a], 

24* 


fre 


372 


fre 


aften,  Knejpeaften  (m.  Sang  <fec);  Klub,  Kvartet  c1; 
"pleasant  Sunday  afternoons"  or,  as  they  have  been 
called,  "religious  Free-and-Easies".  free|board  J,  Dseks- 
hejde,  Vandbordsh0jde  c;  having  a  high  ~  med  stor 
D»ksb0jde,  h0jbordet;  -hooter  Fribytter  c;  — booting 
Fribytteri  n.  freedman  ['fri  dmdn]  Frigiven  c.  freedom 
['fri'dam]  Frihed;  Frihed,  Rettighed  c,  Privilegium  n; 
(upassende,  vel  stor)  Frihed,  Fripostigbed  c;  these 
singular  ~s  [Friheder,  derme  maerkelige  Fripostighed] 
on  the  part  of  Mr.  P.;  ~  of  action  (giving)  Handlefri- 
hed  (Gavmildbed,  Rundhaandethed)  c;  _  of  the  press 
(thought)  Pressefrihed,  Trykkefrihed  (Tankens  Frihed); 
get  the  ~  of  a  company  blive  Mester  (i  et  Lav,  ogs.*  i 
et  Laug);  take  up  his  ~  tage  Borgerskab;  if  the  bird  is 
in  a  state  of  ~,  er  i  Frihed;  present  him  with  the  „ 
of  [optage  ham  som  ^resborger  af]  the.  city  or  town. 
free|hand  ['fri'hand]:  in  ~  paa  Frihaand,  p.  fri  Haand; 
.  drawing  Frihaandstegning;  — handed  gavmild,  rund- 
haandet,  *ogs.  rumhaendt;  — hearted  aabenhjertig, 
aabenhjertet,  oprigtig;  sedel,  gavmild;  .  mirth;  -hold 
Ejendomsgaard,  Selvejendom  c;  .holder  Ejendoms- 
bonde,  Selvejer,  Selvejerbonde,  jordegen  Bonde  c; 

lo?e  den  fri  Kserlighed; lorism  ['frrlAvizm]  (Lseren 

om)  den  fri  Kserlighed.  freely  ['fri'li]  ad  f  r  i  t ,  i  flere  Tilff; 
frisk(t)  vsek;  villig;  drink,  eat  .  tage  rigelig  til  sig  (af 
Drikkevarerne,  af  Retterne);  this  was  _  [villig,  uden 
videre]  granted;  the  cant  as  to  a  feeling  of  fellowship  is 
«  indulged  in  man  svselger  i  Fraser  (*ogs.  der  frases 
frisk  vsek)  om  Broderfelelse;  live  too  .,  for  flot;  speak  ~ 
tale  frit,  p  talefraLeveren;  — grained  retklevet.  freejman 
fri  Mand;  (By)borger  c;  a  ~  of  the  City;  drink  at  ~'s 
quay  si  drikke  frit,  faa  Drikkevarer  gratis;  .mason 
['fri'me'sanj  Frimurer.  Fuldst. :  free  and  accepted 

mason; masonry  Frimureri  n;  — pass  railw  &  theat 

Fribillet  c;  „ seller  amr  Frijordsmand  c:  krsevede  at 
der  af  Statsjord  skulde  uddeles  Stykker  paa  indtil  160 
Acres  til  dem,  der  forlangte  det;  .spoken  fritaleude, 
fri  i  sin  Tale;  ..stone  Kvadersten,  Kvader  c;  .stuff 
knastfrit  (el.  kvistfrit)  T0mmer  n;  .thinker  Fritsenker; 
.thinking  fritaenkersk ;  s  Fritsenkeri  n;  ..trade  a  fri- 

handelsk,  frihandlersk; trader  Frihandelsven  c; will 

[fri-'wil]  fri  Villie;  den  fri  Villie;  a  frivillig;  the  ~ 
offering  of  the  heart;  a  _  offering  of  love. 

freeze  [fri'z]  vi  fryse  [sterkne;  om  Ssed  &  undert. 
om  Menneske];  stivne;  blive  (el.  vsere)  iskold;  blive 
stiv  af  Kulde ;  I  am  freezing  jeg  fryser  (som  til  Is) ;  _ 
hard  fryse  stiv,  stivfryse;  upersonlig:  fryse  stserkt;  the 
carcases  immediately  ~  hard;  it  frose  very  hard  F 
det  fres  saa  det  knagede;  ~for*  or  into  hige  (p*  higste) 
efter  amr;  ~  to  death  fryse  ihjel;  he  felt  his  heart 
freezing  within  him,  f0lte  sit  Hjerte  blive  t.  Is.  freeze 
vt  lade  fryse,  bringe  t.  at  fryse  el.  stivne;  fryse,  om 
K0d,  om  Fisk  &c;  forfryse,  om  Lem;  _  the  blood  bringe 
Blodet  t.  at  stivne  i  Aarerne;  get  his  ears  frozen  fryse 
0rerne  af;  the  river  is  frozen  (over)  Floden  (*ogs 
Elven)  er  tillagt,  *ogs.  bar  lagt  sig;  vessels  in  which 
the  water  is  to  be  frozen,  skal  fryses;  he  is  frozen  on 
[fros(s)en  fast]  to  me;  as  those  fingers,  long  and  white, 

1  These  gatherings  are  generally  called  harmonic 
meetings  by  the  landlords,  but  Free-and-Easy  best 
indicates  the  character  of  the  proceedings.  The  Slang 
Diet.  —  Institutionen  er  nu  d0ende. 

8  I  engelsk  haves  Udtryk  som :  a  conviction  of  the 
vanity  of  the  human,  earth-bound  objects  for  which 
we  burn  or  freeze.  E.  B.  Lytton,  The  Parisians  IV 
207  T. 


'roze  through  [gennemisnede]  his  blood  by  their  touch 
that  night.  Byron,  freeze  s  F  Frysning  c.  freezer 
'fri'za]  Fryseindretning,  Ismaskine  c,  Fryseapparat  n. 
F  kold  Vinterdag  c.  freezing  a  is.  isnende,  iskold 

[Eteflighed  politeness] ;  s  Frysning  c; mixture  Kulde- 

blanding;  — point  Frysepunkt,  *prov  Frostmaal  n;  the 
thermometer  is  below  the  ~  point,  staar  under  Fryse- 
punktet,  *ogs.  det  er  Kuldegrader. 

freight  [freH]  Fragt  c.  Ogs.  om  Betalingen;  amr  Gods, 
Fragtgods  [goods  on  ~];  is.  amr  F  Godstog  n  /".  train]; 
catch  the  four  o'clock  ~;  take  up  its  ~,  amr  ogs.  sine 
Passagerer.  freight  vt  fragte.  Jvf  fraught!  freight- 
age ['freitidg]  Fragt,  Betaling;  Fragt  c.  freighter 
['freHaj  Befragter  c.  freight-train  amr  Godstog  [goods- 
train], 

Freischiitz  ['frai/its,  -Jirts] :  the  „  Jsegerbruden. 

French  [freu/]  fransk ;  s  Fransk  n  &  c;  the  ~  Fransk- 
msendene;  _  bean  Sabel-,  Snitte-,  Svserdb0nne,  ogs.* 
Stangb0nne:  Phaseolus  vulgaris  communis;  .  cream 
si  Konjak  c,  fakes  &  slangede  Bugler,  gout  si  Syfilis, 
horn  Valdhorn,  lamp  Moderat0rlampe,  leave  fransk 
Afsked,  det  at  forsvinde  i  Stilhed;  take  _  leave  tage 
fransk  Afsked,  forsvinde  i  Stilhed;  fordufte,  r0mme 
(sin  Kaas);  _  plum  or  prune  Katrineblomme(*plomme), 
polish  (M0bel)politur;  -window  F10jvindun:  som  vore 
almindelige,  og  som  kan  gaa  belt  ned  t.  Gulvet.  Mod- 
sat:  sash;  Glasd0r  c;  stepping  in  at  the  ~  window. 
French-fake  vt  &  slange,  opskyde  i  slangede  Bugter. 
frenchify  ['fren/ifai]  vt  forfranske,  is.  i  dadlende  Be- 
tydning.  Frenchman  [-man]  Franskmand;  — polish  vt 
polere;  .woman  fransk  Kvinde  el.  Dame  c;  his  mother 
was  a  ~,  var  fransk.  Frenchy  ['fren.fi]  F  »**on  &  joe 
Franskmand  c. 

frenzied  ['frenzid]  vanvittig,  afsindig;  _  seal,  frenzy 
['frenzi]  Raseri,  Vanvid,  Afsind  n,  Afsindighed  c. 

frequency  ['fri'kwansi]  Hyppighed,  hyppig  Forekomst 
c;  high-frequency  [raskt  alternerende]  currents;  3  is 
the  number  of  most  ~,  det  hyppigste  (el.  hyppigst  fore- 
kommende)  Tal.  frequent  ['frrkwent]  a  hyppig,  hyp- 
pig  forekommende.  Ogs.  -  in  (or  of  ~)  occurrence. 
frequent  [fri'kwent]  vt  bes0ge  (hyppig,  tit),  komme  i 
(el.  paa,  hos,  til),  s0ge;  .  [bes0ge,  *ogs.  vanke  paa] 
cafes;  ~  his  company,  ogs.  s0ge  Selskab  med  ham; 
a  little-frequented  cove,  ogs.  en  lille  ("liden)  Vig, 
hvor  sjelden  nogen  fserdedes  el.  kom;  much  ~ed 
meget  bes0gt,  meget  s0gt,  *ogs.  folksom.  frequent  vi 
sege  did  (&c),  s0ge  Stedet;  the  number  of  converts  to 
the  faith  who  ~ed  there,  frequentatlon  [fri'kwsn'te^en] 
Frekveuteren  c,  hyppigt  Bes0g  n,  Bes0g  pi  •  S0gning 
[t.  Skolen  of  the  school];  Omgang  c  [med  of,  with}. 
frequentative  [fri'kwentativ]  frekventativ,  Gentagelse 
betegnende ;  s  frekventativt  Verbum,  Frekventativ  n. 
frequenter  [fri'kweuta]  stadig  (el.  flittig)  Bes0ger,  hyp- 
pig  Gsest  c;  an  assiduous  -  of  the  reading-room,  fre- 
quently ['fri'kwontli]  ad  hyppig,  jaevnlig,  R*  jamt  og 
samt;  less  ~,  ogs.  sjeldnere. 

frere.  Fejl  for  fere  [fiere]  i  Dickens's  D.  Copperf. 
(det  Kapitel  der  er  overskrevet  Somebody  turns  up). 

fresco  [(freskou]  K01ighed;  Freske  c,  Freskomaleri, 
Kalkmaleri  n  f,  painting].  Jvf  al  fresco!  PI  fresco(e)s; 
paint  in  .  male  al  fresco,  fresco  vt  male  al  fresco. 

fresh  [fre/]  frisk;  k01ig;  om  Rodfrugt,  om  Br0d  Ac : 
Qy>  ny>  andeu,  fortsat;  fersk,  usaltet;  fersk,  om  Vand; 
fig  gr0u,  uerfaren;  si  lidt  an!0ben,  animeret,  periali- 
seret,  *ogs.  lidt  ankommen,  som  bar  lidt  paa  [excited 
with  wine];  amr  nsesvis,  fripostig;  don't  make  yourself 
too  ~  here!  amr  vser  ikke  altfor  fripostig  [forward]! 


[a-  i'  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [Q-]  hwrt;  [aj  inner; 


fre 


373 


fri 


as  ~  as  a  daisy  or  as  paint  frisk  som  en  Rose ;  _ 
butter  nyt  (el.  nyksernet,  friskt)  Sm0r;  _  converts  ny- 
omvendte;  ~  [ny]  mistakes;  a  ~  [k01ig]  morning;  ~  [ny] 
supplies;  the  young  man  was  a  little  ~,  bl.  a.  var  lidt 
gr0n;  -  from,  is.  netop  kommen  fra;  he  usually  did  so 
when  ~  from  the  presence  of  [naar  ban  kom  lige  fra 
(et  M0de  hos)]  his  commander;  a  girl  ~  from  school 
en  Pige  som  netop  er  kommet  ud  af  (el.  bar  forladt) 
Skolen,  en  nysluppen  Skolepige;  while  they  are  still  ~ 
in  our  memory  or  minds,  ~  in  remembrance  medens 
de  endnu  er  os  (el.  medens  vi  endnu  har  dem)  i  friskt 
Minde;  the  rustic  who  is  ~  to  [ny  i]  the  town  is  his 
prey;  start  in  _  begynde  p.  en  frisk  (igen),  *ogs.  be- 
gynde  p.  ny  frisk,  fresh  ad :  ~  caught  nyfanget,  killed 
nyslagtet,  laid  nylagt,  *ogs.  nyverpet.  fresh  [frej]  s 
Overstr0mning,  *(Elve)flom;  univ  si  Rus  [freshman]; 
amr  Flod,  *Elv  c  [stream.  Modsat  tidewater];  ~es, 
is.  Brakvand  n;  Allen's  Fresh  Allen  Flod  (*Elv);  a 
pound  of  the  best  ~.  Underforstaa :  butter!;  — blacken 
vt  opsvaerte.  freshen  ['fre/an]  vt  g0re  fersk;  udvande; 
>£  friske;  fig  forfriske;  provide  -ing  [forfriskende]  ele- 
ments every  week ;  ~  the  hawse  J>  friske  i  Klydset ;  ~ 
your  memory  opfriske  Deres  Hukommelse.  freshen  vi 
blive  fersk;  om  Vind:  friske  (i,  *paa),  *ogs.  friskne  i. 
fresher  ['fre/a]  univ  si  Rus  c  [freshman],  freshet  ['fre- 
JitJ  Overstr0mning,  *(Elve)flom  c.  freshly  ['frejli]  ad 
friskt;  k01ig;  _  painted  nymalet.  fresh|man  ['fre/man] 

univ  Rus  c; water  Ferskvand;  som  a  Ferskvands-;  ~ 

fish;  ~  lake,  ogs.  fersk  S0;  _  mussel  Dammusling :  Ano- 
donta;  ~  sailor  p  rask  Gut  indenfor  Toldboden,  *S0 
mand  tilknaes. 

fret  [fret]  s  Fjord  c.  fret  [fret]  vt  gnide,  P*  ogs. 
gnure;  slide  paa;  sede,  gnave  (el.  tsere)  paa;  udskaere, 
udtunge;  tavle;  opr0re,  saette  i  Bevaegelse,  om  Vand  &e; 
fig  irritere,  sergre;  tirre,  p  *  ogs.  prikke;  it  is  the  moth 
-ting  [seder]  the  garment  laid  by;  ~ted,  bl.  a.  ornamen- 
teret  a  la  grecque,  gennembrudt  v.  krydsende  Baand 
el.  Linier,  tavlet;  her  sammenslynget.  Jvf  interf retted! 
~  the  water  into  [piske  Vandet  til]  foam,  fret  v.  reft: 
~  himself  vsere  irritabel;  sengste  sig  &c;  if  she  left  the 
baby  behind,  she'd  ~  herself  to  death,  blive  frygtelig 
bange,  *sengste  sig  fordservet.  fret  vi  gnides,  p*  ogs. 
gnure(s);  slides;  vsere  i  stserk  Bevsegelse,  vaere  i  Opr0r; 
fig  aede  om  sig,  gnave,  tsere;  vaere  irritabel  (el.  pirre- 
lig,  utaalmodig,  rast!0s),  aergre  sig;  om  B0rn  *ogs.  vsere 
amper ;  vaere  bange,  sengste  sig;  klynke,  *ogs.  graate, 
sutre.  Jvf  v  fume,  fuss!  Mng,  bl.  a.  irritabel,  utaal- 
modig; she  used  to  be  Mng  at  times;  he  ~ted,  ogs.  det 
kr0b  (*ogs.  grov)  i  ham;  a  -ting  [omsigsedende]  wound. 
fret  Brusen  c;  Skum  n\  Irritation,  ^Ergrelse  c;  Orna- 
ment n  a  la  grecque,  korsvis  lagte  Baand,  Linier,  Lister 
pi;  £  (Tvser)baand  n,  paa  Gribebrset;  -s,  i  Mineralogi: 
afslidte  (el.  udvaskede)  Steder  pi  i  et  Flodleje,  *ogs. 
Msel  c  [frett];  the  small  tyrannies  and  ~s,  .iErgrelser, 
Rivninger,  Irritationer.  fret  vt  forsyne  med  Tvserbaand. 
fretfal  ['fretf(u)l]  pirrelig,  irritabel;  like  the  ~  porcu- 
pine (porpentine).  Et  staaende  Citat  af  Shakespeare, 
Haml.  I  5.  20.  fret-saw  Stiksav,  Frsesesav  (-sag);  L0v- 
sav,  *L0vsag. 

frett  [fret]  udvadskede  Steder  pi  i  et  Flodleje,  *ogs. 
Mael;  Sandbakke,  *ogs.  Mael  c. 

fret-work  a  la  grecque  (Arbejde)  n ;  a  luscious  ~  of 
green  velvet. 

friability  [fraia'biliti]  L0shed,  Letsmuldrelighed  c. 
friable  ['fraiabl]  10s,  letsmuldrende,  letsmuldrelig. 

friar  ['fraia]  (Kloster)broder,  Munk;  typ  Munk,  Mynk 
c,  blindt  Sted :  i  de  Udtryk  «at  slaa  Mynk»,  og  «g0re  en 


Munk»  [make  a  ~J.  friary  ['fraiari]  s  (Munke)kloster  n. 
friar(l)y  a  munkeagtig;  klosterlig. 

fribble  ['friblj  a  fjasende,  overfladisk,  letlivet  [frivol- 
ous] git.  fribble  ['fribl]  overfladisk  (el.  letlivet)  Per- 
son; Nar;  Laps  [fop,  coxcomb];  Dagtyv  c  [idler]. 
fribble  vi  fjase;  lege,  pille,  fingerere,  *ogs.  flngre;  when 
a  little  recovered,  he  ~d  [legede  (*legte)  ban]  with  his 
waistcoat  buttons,  as  if  he  had  been  telling  his  beads. 

fricassee  [frika'si  ]  Fricassee  c;  vt  fricassere. 

friction  ['frikjan]  Gnidning;  Stryguing;  0  Friktion; 
med  Frottering;  fig  Rivning,  Brydning  c;  rolling  ~  rul- 
lende  Friktion ;  _  of  sliding  glidende  Friktion.  fric- 
tional  ['frikjenal]  a  Friktions- ;  _  gearing  Friktions- 
transmission  c.  friction  [band  Maskinrem  c;  — glore 
Frotterbandske ;  — plate  Friktionsskive  c;  — surface 
Strygeflade;  — tube  art  Friktionsfsengr0r. 

Friday  ['fraidi,  -e*]  Fredag;  Man  _  Fredag,  i  Romanen; 
fig  Dreng,  tro  Slseber,  tro  Tjener  (*Troslseber,  Trotjener), 
b0jre  Haand  c,  Faktotum  n;  ~  face  si  Bededagsansigt. 

fried  [fraid]  v  stegte;  stegt.     Af  fry;  ~  eggs  Spejlseg. 

Friedrichshall  ['fri'driksha'l]  Friedricbshall  (Bitter- 
vand)  n.  F.  Eks.  Payn,  Glow  Worm  Tales  I  155  T. 

friend  [frend]  Ven;  Veninde  c  [lady  ~J.  Jvf  great, 
reckoning!  ~s,  ogs.  kendte  Folk,  Kendinger,  *ogs. 
Kjendtfolk;  his  ~s,  ogs.  bans  paar0rende,  bans  Slaegt, 
bans  nsermeste;  a  good  ~,  ogs.  en  god  Bekendt;  -s  and 
family  Slaegt  og  Venner,  bans  (&c)  nasrmeste ;  the 
Friends  Vennerne  o:  Kvaekerne;  Friends  in  Council 
« Venner  i  Raad»,  en  Raekke  Forelsesninger  og  dertil 
b0rende  Samtaler  af  Arthur  Helps  1847  og  senere;  a  ~  of 
Mr.  Dormer('s),  of  my  father's,  an  intimate  ~  of  my 
father,  a  ~  of  mine  en  Ven  af  Hr.  D. ,  af  min  Fader,  af 
mig;  a  warm  -  to  [af]  Ireland;  a  ~  to  everybody  is  a  ~ 
to  nobody  alles  (el.  allemands)  Ven,  ing  ens  Ven;  her 
husband  was  no  ~  to  Essex,  var  ingen  Ven  af  E — x, 
var  ikke  E— x  god  (*var  ikke  blid  p.  Essex);  be  ~s  with 
vaere  Ven  (el.  Venner,  gode  Venner)  med;  his  wife  and 
sister  were  bad  ~s  [Uvenner],  because...;  have  a  ~  at 
(or  in)  court  bave  Fanden  (*Bispen)  til  Morbror;  keep 
good  ~s  [holde  sig  gode  Venner  (*tilvens)]  with; 
make  a  ~  of  g0re  sig  gode  Venner  (*ogs.  tilvens)  med; 
make  _s  skaffe  (el.  vinde)  sig  Venner;  blive  Venner 
igen,  forlige  sig,  forsone  (el.  udsone)  sig  med  binanden; 
the  young  man's  wit  and  manners  made  [skaffede 
(el.  vandt,  *ogs.  tilvandt)  ham]  _s  everywhere;  make 
~s  with,  is.  g0re  sig  gode  Venner  (*ogs.  tilvens,  p  *  ogs. 
Godvenner)  med;  I  wish  to  make  you  ~s  [forlige  Dem] 
with  the  Earl;  Falcon  stood  his  ~,  var  fremdeles  (el. 
viste  sig  fremdeles  som)  bans  Ven;  have  him  for  a 
[til]  _;  save  me  from  the  indiscretion  of  my  ~s  [Gud  fri 
mig  for  (*ogs.  fra)  mine  Venner],  I  can  save  myself 
from  the  hostility  of  my  enemies,  friendlily  ['frendlili] 
ad  venskabelig;  bjaalpsomt,  tjenstvillig.  friendliness 
['frendlines]  venskabeligt  Sindelag  n,  Venskabeligbed; 
Godhed,  Hjaelpsomhed  c.  friendly  ['frendli]  venskabelig; 
hjaelpsom;  a  word  of  ~  advice  et  venskabeligt  Raad;  a 
~  breese,  figurlig:  en  gunstig  Brise,  *gunstig  (el.  f0jelig) 
Bris;  ~  [kendte]  faces;  the  Friendly  Islands  Venskabs- 
0erne;  the  troops  of  a  ~  power;  do  the  ~  thing  p 
g0re  bam  &c  en  Venskabstjeneste;  warriors  seated  on 
ministerial  side,  and  usually  regarded  as  Friendlies; 
your  family  are  not  ~  [staar  ikke  paa  nogen  venskabe- 
lig Fod]  with  them;  part  _  p  skilles  som  Venner;  I 
should  like  to  part  _  with  you.  friendship  [lfren(d)J'ip] 
Venskab  n;  contract  (or  form,  strike  up)  a  (or  establish 
relations  of)  ~  with  slutte  Venskab  (el.  komme  paa  en 
venskabelig  Fod)  med,  komme  i  Venskabsforbold  til; 


hate;  [o^]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  siM0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


Fri 


374 


fro 


enjoy  the  -  of  staa  i  Venskabsforhold  til ;  for  -'s  sake 
for  Venskabs  Skyld. 

Friesic  ['fri  zik]  frisisk.  Friesland  ['M'zland]  Fries- 
land;  a  _  [frisisk]  peasant. 

frieze  [fri'z]  Fris,  Slags  Vadmel  c  &  n;  arch  Frise  c. 
frieze  [fri'z]  vt  nopre  [friz]. 

frigate  ['frigitl  Fregat  c.  frigatoon  [Mga'tirn]  Fre- 
gaton  c,  lille  (*liden)  Fregat,  is.  om  et  venetiansk  Skib 
m.  bred  Agterdel  og  uden  Fokkemast. 

friggle  ['frigl]  vi  pirre,   ogs.*  pirke;   vt  pirre  (*pirke) 
.     Jvf  niggle!   those  little  friggling  things  [disse  smaa 
Pirkerier]  take  a  deal  of  time. 

fright  [frait]  Skrsek  c;  cone  Skrsemsel,  Uglebillede  n\ 
she  is  a  dreadful  (or  horrid)  old  ~;  get  (or  receive)  a 
.,  bl.  a.  faa  en  Skrsek  i  Blodet  el.  i  Livet;  to  whom  he 
once  gave  a  deuced  _  hvem  ban  engang  gjorde  Pokkers 
bange;  what  a  ~  you  gave  me!  hvor  De  gjorde  mig 
bange !  hvor  De  skrsemte  mig !  she  had  received  such  a 
.  that...;  take  (a)  _  blive  bange,  blive  forskrsekket, 
*ogs.  blive  skrsemt,  tage  Skrsek;  om  Hest  is.  blive  sky 
[for  at],  frighten  ['fraitn]  vt  skraemme,  g0re  rsed,  hst 
skraekke;  ~ed  of  rsed  (prov*  fselen)  for;  you  needn't  ~ 
yourself,  at  eengste  Dem;  -.  him  into  compliance  true 
ham  t.  at  samtykke;  _  her  out  of  her  (seven)  senses 
skrsemme  hende  fra  Vid  (*ogs.  Vet)  og  Sans,  *skrsemme 
Vettet  af  hende,  vetskrsemme  hende.  frightful  ['frait- 
f(u)l]  skrsekkelig. 

frigid  ['fridgid]  (is)kold,  isnende  kold;  -  climate, 
politeness;  the  .  [kolde]  zone,  frigidity  [fri'dgiditi] 
(isnende)  Kulde  c.  frigoriflc  [frigo'rifik]  k01ende,  Kulde 
frembringende. 

frijoles  [fri'houlz;  sp.  fri'xo'les]  sp.  amr  Stangb0nner 
[French  (or  kidney)  beans]. 

frill  [Ml]  rynket  Strimmel,  Pibestrimmel ;  Krave  c; 
Kalvekryds  w;  Mansket;  Pibe  c.  frill  vt  rynke;  pibe. 
Jvf  parsley!  frilling  StrimlerpZ  <fec;  is.  Ruche,  Brus  c; 
-s  (for  hams)  Papillotter. 

fringe  [frin(d)g]  s  Frynse  c;  Pandehaar  n  [bang];  a  , 
of  feathers  >  en  Fjerbrsem.  fringe  vt  bessette  med 
Frynser;  fringing  reef  Koralrev,  Kystrev.  friugy 

frin(d)gi]  frynset. 

frlpperer  ['fripara]  Marskandiser  c.  frippery  ['fripari] 
Marskandiser-Varer  pi ;  -Bod,  -Butik;  -Handel;  V38rdil0s 
Stads  c,  gammelt  Ragelse  (ogs.*  gammelt  Kram)  n. 

'Frisco  ['frisko"]  P  San  Francisko  n. 

frisettc  [fri'zet]  s.     Se  frizette! 

Frisian  ['frigan ;  -zjan]  a  frisisk;  s  Friser  c.  Frisic 
['frizik]  a  frisisk  [Friesic]. 

frisk  [frisk]  vi  hoppe,  danse ;  logre  og  g0re  sig  Isek- 
ker  (*ogs.  gj0re  sig  til),  om  Hund;  vt  si  ransage,  visi- 
tere;  -  a  cly  si  t0mme  en  Lomme.  frisket  ['friskit]  typ 
Rsemike  c.  friskily  ['friskili]  ad  hoppende,  sprset- 
tende;  wag  his  tail  ~  logre  og  g0re  sig  Isekker  (*ogs. 
gj0re  sig  til),  om  Hund.  frisky  ['friski]  a  dansende, 
hoppende,  livlig,  *ogs.  spretten. 

frist  [frist]  vt  sc  udssette;  mere  sselge  paa  Tid;  what's 
~ed  is  not  forgiven  gemt  er  ikke  glemt. 

frit  [frit]  Fritte,  Glasmasse,  Glassats  c.  frit  vt  g!0de, 
smelte.  frit  [frit]  v  R  skrsemte,  skrsemt  [frightened]. 

frith  [frib]  Fjord;  Slags  Rusedam  c. 

fritillary  [fri'tilari]  $  Vibeaeg  n.  Fritillaria  meleagris. 

fritter  [Trite]  Lap,  lille  (*liden)  Pandekage;  Skive  c, 
f.  Eks.  af  Mble;  cut  an  apple  to  ~s,  i  Skiver,  fritter 
vt  sksere  i  Stykker,  sksere  i  Skiver,  *ogs.  opstykke,  op- 
skive;  bryde  i  Smaastykker,  *ogs.  opbrokke ;  a  writer 
who  traversed  a  wide  extent  of  country  in  such  haste 
that  he  could  put  together  only  curt  ~ed  fragments  of 


his  own;  ~  away  bortklatte,  *ogs.  bortklatre,  bortskusle, 
forskusle;  _  away  time  borts!0se  (el.  bortklatte,  p*  ogs. 
fante  bort,  soinle  bort)  Tiden.  fritter  vi  gaa  (op)  i 
Smaastykker,  smuldre  op;  -  down  to,  is.  smuldre  op  i. 

Friuli  [fri'u-li]  Friaul  n. 

frirol  ['frivl]  in  P  &  joe  fjase,  more  sig,  leve;  act, 
dance,  ride,  ~,  talk  scandal,  frivol  vt  sc  ugyldigg0re, 
erklsere  ugyldig,  annullere,  ophaeve.  frivolity  [fri'valiti] 
Lethed,  Tombed,  (Indholds)10shed;  Lethed,  Letlivethed, 
Overfladiskhed  c,  manglende  Alvor  n  eller  Dybde;  stser- 
kere :  Letsindighed  c;  when  I  saw  her  give  way  to  an  act 
of  .  [en  Letsindighed]  that  utterly  disgusted  me.  frivol- 
ous f'frivalas]  let,  10s,  indholds!0s;  bagatelagtig  (*ogs.  ba- 
gatelmsessig),  intetsigende,  ubetydelig,  uvigtig;  om  Per- 
son &  om  Ting :  letlivet,  overfladisk;  stserkere :  letsindig; 
om  Person  ogs.  level ysten,  forlystelsessyg,  som  gerne  vil 
more  sig  [fond  of  amusements,  of  no  depth,  all  on  the 
surface].  Jvf  4.  catch!  the  greatest  chastisement  for 
the  most  .  [de  ubetydeligste]  acts;  a  ~  [intetsigende] 
answer,  argument,  objection,  plea,  pretext ;  she  doted 
on  her  daughters  who  were  as  -  [levelystne]  as  her- 
self; ~  and  vexatious  litigation,  juridisk  :  un0dig  Trsette; 
Mrs.  T.  used  to  get  very  excited  over  very  _  things, 
for  rene  Bagateller  el.  Ubetydeligheder ;  a  ~  [over- 
fladisk, levelysten]  woman,  frivolousness  Lethed,  Tom- 
hed,  (Indholds)10shed ;  Bagatelmsessighed,  Ubetydelig- 
hed  c.  Se  frivolity! 

friz  [friz]  vt  kruse,  kr011e ;  nopre.  friz  s  Krus,  Kr01 
c;  with  a  tight  ~  of  hair,  friz  vi  kruse  sig;  fig  si 
flaske  sig,  lykkes;  this  game  won't  ~  now,  sir,  it's  very 
dangerous.  Mayhew,  London  Labour  I  389;  the  sea 
then  -zed  up  [krusede  sig  da]  in  showers  of  spray,  friz 
[friz]  v  p  fr0s  [froze];  frosset  [frozen].  Af  freeze. 
frizette  [fri'zet]  Kr01,  af  Haar  el.  Silke;  (Haar)pude, 
(Haar)valk  c;  amr  ogs.  Pandehaar  n  [bang],  frizzle 
['frizl]  vt  kruse,  kr011e  &c  [friz];  a  ~d  [kruset]  wig. 
frizzle  ['frizl]  Kr01;  Paudemad,  ogs.*  Stegemad  c1. 

fra  [frou]  ad:  to  and  ~  frem  og  tilbage;  prcep:  cross 
to  and  ~  the  stage  gaa  frem  og  tilbage  p.  Scenen. 

Frobisher  ['frabi/9]  s. 

frock  [frak]  Bluse,  Kittel  [smock-frock];  Blusekjole, 
Barnekjole  [child's  .];  Kjole,  Damekjole  c  [dress, 

gown].  Undert.  for coat;  — coat  Diplomatfrakke, 

*ogs.  Bonjour;  ^  Surtout  c. 

F  rod  K)I  am  [Trad/am]  s. 

froe  [frou]  s.    Se  frow! 

fromum  ['fri-nsm]  anat  Senet0mme  c. 

frog  [frag]  Fr0,  *Frosk,  prov  Lop  c  (pi  Lop  pi);  vet 
Straale,  *ogs.  Kraake,  under  Hov;  Kvast,  Knap;  & 
(Bajonet)balg,  *ogs.  (Bajonet)slir  c;  railw  Hjertestykke 
n;  si  Politibetjent,  Politimand,  *Konstabel  c  [because, 
by  a  popular  delusion,  he  is  supposed  to  pounce  sud- 
denly on  delinquents.  SI.  D.];  ~s  &  si  Franskmsend,  is. 
Parisere.  Jvf  cropoh!  —flsh  S0djsevel,  *ogs.  Marulk  c: 
Lophius  piscatorius  [fishing  frog];  -lander  p  Hollsen- 
der  c  [Dutchman]. 

Frognall  ['fragnal]  s. 

froise  [froiz]  Flseskepandekage  c. 

frolic  ['fralik]  s  lystig  Streg;  Lystighed,  Muntration. 
Kommers,  Spektakel  c;  just  by  way  of  a  .  bare  for  Sjov, 
ogs.*  blot  for  (*ogs.  paa)  Kommers,  *ogs.  kun  p.  Spek- 
takel ;  in  a  ~,  ogs.  i  et  lystigt  0jeblik ;  be  out  in  a  _ 
vaere  ude  paa  (en)  Lystighed.  frolic  vi  drive  L0jer,  slaa 

1  A  frizzle  or  a  cutlet.  Anthony  Trollope, 
The  Fixed  Period  238  T.  Efter  Wright  kan  frissle  vare 
ligt  fry. 


[a-  i-  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


fro 


375 


fro 


Gaekken  10s,  have  (el.  gaa  paa)  Kommers;  boltre  sig, 
lege  (F*  ogs.  lege  sig).  frolicking  ['fralikirj]  a  lystig, 
som  er  (ude)  paa  Kommers.  frolicsome  ['fraliksam] 
lystig,  fuld  af  L0jer;  legelysten,  overgiven,  *ogs.  leken, 
joe  springsk. 

from  [fram,  aim.  fram]  prcep  fra.  Jvf  above,  afar! 
the  yoting  men  „  New  York;  ~  N  N,  som  Paaskrift: 
Afsender  N  N;  a  dinner  coming  ~  the  baker's,  fra 
Bageren;  _  this  day  fra  idag  (af);  it  is  to  take  effect  ~ 
Monday ;  ~  [fra]  ten  till  (or  to)  twelve;  a  woman  of  ~ 
[i  en  Alder  af]  forty  to  fifty ;  a  Protestant  ~  [af]  con- 
viction; they  were  called  Cavaliers  ~  so  many  of  them 
being  [fordi  saamange  af  dem  var]  horsemen;  Diana, 
~  [efter]  an  ancient  statue;  ~  all  one  hears  [ogs.  efter 
alt  hvad  der  forlyder]  he  is  well  satisfied  with  them; 
gems  dug  up  ~  among  [gravede  frem  af,  opgravede 
af]  the  ruins  of  ancient  temples;  she  had  longed  for 
ear-rings  .  among  [0renringe,  blandt]  aZZ  the  orna- 
ments she  could  imagine;  selected  ~  among  themselves, 
af  deres  egen  Midte,  iblandt  dem  selv ;  retire  ~  before 
[traekke  sig  tilbage  fra]  the  walls  of  Rome;  Peter  looked 
thoughtfully  at  the  fire  ~  between  [saa  .  .  .  mellem]  his 
collars;  take  it  .  off  [af,  bort  fra]  the  table;  _  out  ud 
af;  -  thence,  ~  there  derfra;  Tommy  crawled  ~  under 
[frem  under]  the  table;  knock  the  stilts  ~  under  [bort 
under,  *ogs.  undaf]  him;  sold  the  bed  ~  under  them, 
den  Seng  de  laa  paa;  stand  ~  under!  varsko  dernede ! 
*ogs.  fald  under!  _  whence  hvorfra. 

Frome  [fnrm]  s. 

fromenty  ['framanti]  Vaelling  c  [frumenty]. 

frond  [frand]  ^  (Bregne)10v,  (Palme)10v  n,  (Bregne)- 
blade,  (Palme)blade  pi. 

Fronde  [fr.,  frand]  Fronde,  i  fr.  Historic;  Opposition 
c,  Oppositionsparti  n;  the  ~  Fronden;  the  war  of  the  ~ 
Frondekrigen. 

frondescence  [fr&n'desans]  ^  L0vspring  n,  *ogs.  L0v- 
spret  c. 

Frondeur  [fr.;  fran'da1]  Frondeur;  oppositiouel,  Oppo- 
sitionsmand  c;  the  ~s,  is.  Fronden. 

frondiferous  [fran'difaras]  %  10vbaerende.  frondons 
['frandas]  10v-  og  blomsterbaerende. 

front  [frAnt]  s  Pande  c,  is.  fig  &  poet;  Ansigt;  \ 
Aasyn  n;  pFraekhed;  Fremside,  Forside;  arch  Facade; 
J^  Front  c;  Forstykke,  i  Skjorte;  (10st)  Skjortebryst  n, 
Krave  [a  false  (or  loose)  ~,  a  dicky];  Skygge  c,  paa 
Damehat;  Spidsbselte;  (falskt)  Pandehaar  n;  eyes  ~! 
J^  se  lige  ud !  *midtad !  the  very  head  and  ~  of  my 
offending  min  Erodes  Hovedpunkt,  den  egentlige 
Br0de;  change  ~  foretage  en  Frontforandring ;  fig  ogs. 
forandre  Signaler(ne);  vende  en  ny  Side  ud  ;  show  a 
bold  _  saette  en  dristig  Mine  op;  om  B0rs:  vise 
en  fast  Holdning;  in  ~  foran;  i  Spidsen;  my  aunt  going 
in  ~;  go  on  in  ~;  in  ~  of  foran,  *ogs.  fremfor,  p* 
fremmeufor;  foran  paa;  udenfor;  in  ~  of  [foran  paa] 
the  head,  of  the  vehicle;  the  steps  in  ~  of  [Trap pen 
udenfor]  the  hotel  at  Larne;  in  ~  of  the  line  or  his 
men  ^  foran  Fronten;  the  blue  cockades  arrived  at 
Palace  Yard  in  ~  of  [udenfor]  the  Parliament  House; 
~  to  ~  [Ausigt  t.  Ansigt]  with;  that  man,  strange  to 
say,  was  the  very  one  who  should  have  been  to  the  ~ 
[den  f0rste]  in  everything;  bring  to  the  ~  bringe  frem 
i  f0rste  Raekke,  bringe  frem  paa  Skuepladsen,  give  .  .  . 
en  fremskudt  Stilling;  the  question  which  has  now 
come  to  the  ~,  som  nu  er  oppe;  it  was  on  the  last 
night  before  the  regiment  entrained  to  the  _,  for  at 
rykke  frem  i  Fronten;  servants  may  thank  him  for 
keeping  this  to  the  ~,  fordi  ban  fremhsever  (*ogs.  frem- 


holder)  dette;  with  bold  ~  med  frsek  Pande.  front  vt 
g0re  Front  imod;  m0de  (Ansigt  t.  Ansigt);  vende  med 
Forsiden  (el.  Fagaden)  mod  el.  ud  til;  pryde  med  en 
Facade  [af  with];  ~  all  opponents,  is.  g0re  Front  t.  alle 
Sider;  „  a  house  with  marble,  front  vi  bave  Front 
[mod  Syd  to  the  south] ;  ligge,  vende  (m.  Forsiden  el. 
Fagaden  mod  el.  til);  -  to  the  right ;  a  party  ~ing  to 
[en  Afdeling  m.  Front  mod]  the  south,  frontage 
['frAntidg}  arch  Fayade  c  frontal  ['frantal,  'frAntal]  a 
Pande-;  Facade-;  ££  Front-;  „  attack  Frontangreb. 
frontal  s  Pandebaand;  path  Pandeomslag;  arch  Ante- 
pendium,  Antemensale  n,  (Tavle  c,  Broderi  n  paa) 
Alterbords  Forside  c  og  Sidevaegge  pi;  arch  Fronton  c, 
Gavltag  n  over  D0r  el.  Vindu.  front|box  theat  Loge 
overfor  Scenen;  — door  Gaded0r,  p*  ogs.  Fremd0r. 
frontier  ['frantia;  'frAntia,  'frAnt/a,  \  -'tia]  Graense  c. 
Jvf  extend!  Frontignac  [fr.;  'franti'nak]  s.  frontispiece 
['frantispi's;  'frAn-]  arch  (Hoved)fafade  c;  typ  &c  Titel- 
Billede;  -Kobber  n,  -Vignet  c.  frontless  ['frAn ties]  ufor- 
skammet,  frsek;  _  flattery,  vice,  frontlet  ['frAntlet] 
Pandebaand  n  [frontal];  3^  T0jle  c  [lore];  \  Pande- 
baar  n,  p*  Lug  c;  he  (the  buffalo's)  bright,  glaring 
eyeballs,  peering  out  from  his  shaggy  ~  of  hair.  Mar- 
ry at,  Violet  XXH 173  T.  fronton  ['frantdn;  'frAn-]  arch 
Fronton  c  [frontal].  front|parlour  Dagligstue  &c  ud  til 
Vejen  el.  Gaden,  *prov  Fremstue  c;  — rank  forreste 
Raekke;  -  man  ^  f0rste  Mand  i  Roden,  *Overrodemester 
c;  -.room  Vserelse  t.  Gaden  el.  Vejen;  — row  forreste 
Raekke  el.  Rad;  _  of  benches  forreste  Baenkerad;  —seat 

Forsaede; tooth  Fortand,  *ogs.  Fremtand;  — view:  _ 

(telescope)  Spejlteleskop  n,  Reflektor  c. 

frost  [fra(-)st]  Frost1;  Rimfrost,  Rim  [hoar  (or  white) 
~J;  Str0glans  c,  Glasst0v  n.  Jvfglase!  the  damps  and 
_s  [Frost,  Kulde  c]  of  winter;  blue  ~  Str0blaat  n;  there 
had  been  a  hard  ~  [det  bavde  frosset  haardt  (*paa)] 
during  the  night;  very  hard  .  Knagfrost,  *kling(r)ende 
Kulde  c;  Jack  ~,  en  Personifikation  af  Kulden. 
frost  vt  glacere,  glassere,  f.  Eks.  en  Kage;  matslibe; 
skrabe,  skravere,  om  Tegning;  ~ed  glass  Isglas;  -ed 

[mat]  silver; bearer  Frostflytter  c;  —bite  Frostskade, 

Forfrysning  c;  —bitten  frostskadet;  (af)frossen;  — bound 
fastfrosset,  indefrosset;  — giant  myth  Rimtburse  c. 
frostiness  Iskulde,  Frost  c.  frost) nail  (Is)brodde  c,  paa 

Hestesko; nipped  skadet  af  Frost,  frostskadet,  frossen; 

proof  frostfri ;  — work  Glacering  c,  glaceret  (el.  mat) 

Arbejde  n.  frosty  ['fra(')sti]  a  Frost-;  frossen;  ogs.  fig 
kold;  rimlagt;  poet  graahaerdet;  still  ~  ?  fremdeles  koldt 
(i  Vejret)  ?  ~  face  si  koparret  Ansigt. 

froth  [fra(')>]  s  Skum  n,  bst  Fraade  c.  froth  vt  lade 
skumme,  bedaekke  med  Skum ;  a  horse  -s  his  chain, 
tygger  Skum.  froth  vi  skumme,  hst  fraade;  a  horse 
_s  at  the  mouth,  tygger  Skum.  frothiness  ['fra(-)>ines] 
Skummeu;  fig  Tombed,  Indholdsl0sbed,  Intetsigenhed, 
P  Vindighed  c.  froth-spit  G0gespyt,  *Troldkjerring- 
spyt  [cuckoo-spittle],  frothy  ['fra(')>i]  skummeude; 
b!0d,  usolid;  fig  let,  iudholdsl0s,  indholdsfattig,  P 
vindig;  a  -  harangue,  speaker. 

Froude  [fru'd;  fraud]  s. 

fronghy  ['fraui]  a  amr  harsk;  -  butter. 

fronzy  ['frauzi]  lugtende,  muggen,  prov*  ogs.  ulket; 
skyet,  smudsig,  blakket;  prov  knarvorn,  *graetten;  prov 
forsviret,  ogs.*  medtaget,  *forranglet,  sjaber  [seedy 
from  dissipation], 

1  Synes  theat  at  betyde  en  Skuespiller,  som  ikke  g0r 
Lykke:  he  was  such  a  terrible  frost  that  he  had  to 
leave  the  stage.  Tit-Bits  1893  Aug.  5,  P.  307. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  oul;  [S]  the;  []>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


fro 


376 


fud 


frow  [frau]  s  Kone,  Kvinde  prov;  (hollandsk,  tysk) 
Madame  c.  frow  [frou]  s  Skaftmejsel  c,  i  flere  Haandvserk. 

froward  [fro"(w)ad]  a  egensindig  (*ogs.  strid),  trodsig, 
P*  trassig. 

frowey  ['frauij  a  &  moden,  t0r,  velmagasineret,  om 
Temmer. 

rown  [fraun]  vi  rynke  Panden,  *prov  saette  Nyver; 
se  truende  (el.  vredt)  [paa  at,  on];  ~tno:,  ogs.  med  rynket 
Pande;  ~ing  [vredladne,  p  bistre]  looks;  -  on,  figurlig: 
se  med  (staerk)  Misbilligelse  paa,  (stserkt)  misbillige, 
se  skaevt  til.  frown  vt  afvise  (ved  at  vise  Misbilligelse), 
irettessette  (el.  tilrettevise,  straffe,  *ogs.  stagge)  ved  sit 
Blik,  med  et  (strengt)  Blik,  tilkaste  et  straffende  Blik; 
_  hint  down  bringe  ham  til  Taushed  (*ogs.  stagge 
ham)  ved  et  misbilligende  (el.  straffende)  Blik;  the  im- 
pudent fellow  was  ~ed  into  silence  jeg  &c  sendte  den 
uforskammede  et  Blik  (el.  jeg  laante  .  .  .  et  Par  0jue), 
der  bragte  ham  t.  at  tie,  P  et  Blik  fra  mig  bragte 
Knaegten  t.  at  stikke  Piben  i  Saekken  (*Pibe  i  Saek).  frown 
s  Panderynkning  c  (prov*  Nyver  pi),  rynket  Pande  c; 
straffende  (el.  strengt,  P  bistert)  Blik  n,  misbilligende 
Mine;  fig  Misbilligelse  c;  Kate,  however,  kept  her  dark 
eyebrows  knitted  in  a  piquant  _;  be  under  the  ~  of 
power  staa  p.  Magthavernes  sorte  Brset;  with  a  ~,  is. 
med  rynket  Pande;  m.  et  straffende  Blik;  m.  Misbil- 
ligelse. frowningly  ['fraunirjli]  ad  med  rynket  Pande, 
vredt,  med  vrede  Blik;  truende;  misbilligende. 

frowy  a.    Se  froughy,  frowey! 

frowzy  ['frauzi]  a.     Se  frousy! 

froyce  [frois]  s  Flseskepandekage  c  [froise], 

froze  [frouz]  v  fr0s.  Af  freese.  frozen  ['frouzn]  v 
frossen,  frosset.  Af  freese. 

fructescence  [frAk'tesans]  Modning,  Modningstid  c. 
fructiferous  [frAk'tifaras]  frugtbaerende.  fructification 
[frAktifi'ke'/en]  Befnigtning  c;  Befrugtningsorganer  pi; 
a  general  account  of  their  structure  and  ~.  fructify 
['frAktifai]  vt  befrugte;  vi  \  bfere  Frugt. 

frugal  ['fru -gal]  sparsommelig,  ekonomisk;  tarvelig, 
nejsom ;  a  _  meal  amr  et  overdaadigt  Maaltid ;  a  ~ 
subsistence  et  tarveligt  Udkomme;  _  of  time  som  sparer 
paa  (el.  holder  Hus  m.)  sin  Tid.  frugality  [fru'galiti] 
Sparsommelighed,  god  Okouomi,  Okonomisering ;  Tar- 
velighed,  Nejsomhed  c.  Jvf  estate! 

frngivorous  [fru'dgivaras]  frugtasdende. 

fruit  [fru  t]  s  Frugt  c.  Jvf  forbid!  bear  ~  bsere 
Frugt,  abs  baa  re;  forbidden  _  is  sweet,  smager  bedst. 
fruit  [fru't]  vi  \  baere  Frugt;  -ing  season  Modningstid. 
fruitage  ['fnrtidg]  Frugt  coll;  Frugth0st  c.  fruiter 
['fnrta]  «k  Frugtfarer,  Frugtskude;  Paereskude  c;  ~s  and 
colliers,  fruiterer  ['fru 'tore]  Frugthandler  c.  Jvf  poul- 
terer! fruitery  ['fnrtari]  Frugt  coll;  Frugt-Kselder  c, 
-Oplag,  *ogs.  -Loft  n.  fruitful  ['fnrtf(u)l]  frugtbar  [paa 
in,  sjeldnere  of},  fruitfulness  Frugtbarhed  c.  fruition 
[fru'i/an]  Nydelse;  Brug;  Besiddelse  c;  where  1  may 
have  _  of  her  love.  Sh.  fruitless  ['fru' ties]  ufrugtbar; 
fig  ogs.  frugteslos;  .  attempts,  controversies,  fruit  loft 
Frugtoplag,  *Frugtloft;  —show  Frugt -Udstilling  c, 
-Skue  n-  ..stand  Frugtvase  c;  —tree;  — tase.  fruity 
['fru-ti]  frugtlignende,  frugtagtig,  som  en  Frugt,  som 
Frugter. 

frumentacfous  [fru'man'te'/as]  af  Korn,  Korn-,  kora- 
agtig.  frumentation  [fnrman'te'/an]  antiq  Koraudde- 
ling  c.  frumenty  ['fru  manti]  Veiling  c. 

frump  [frAmp]  si  Spotteglose  git;  (gammel)  Killing, 
*Kjerring,  (gammel)  Hurpe  c  git  [a  slatternly  woman, 
a  gossip];  a  (regular  old)  .  nu :  en  stiv  (el.  pertentlig, 


streng,  *ogs.  sser)  gammel  Dame,  frumpish  ['frAmpi/], 
frumpy  ['frAmpij  knarvorn,  *gra3tten;  overlegen,  stiv. 

frush  [frAj]  a  sc  sk0r;  t0r;  smuldrende.  frnsh  [frA/j 
s  vet  Straale,  *ogs.  Kraake,  i  Hestehov;  raadden  Straale 
c  [trushj. 

frusta  ['frASta]  pi.    Af  frustum. 

frustrate  ['frAStreH]  vt  m.  pers.  Obj.  forstyrre  (el. 
tilintetg0re)  Ens  Plan,  krydse,  P  narre;  m.  upers.  Obj. 
g0re  forgasves,  forhindre,  forstyrre,  krydse,  tilintetg0re, 
bringe  til  at  strande,  P  forpurre;  jur  anullere,  om- 
st0de;  the  ~d  [forfejlede]  aim  of  his  life  is  to  persuade 
people  .  . .;  they  might  perhaps  .  the  attack,  bringe 
Angrebet  t.  at  strande;  forhindre  Angrebet;  .  a  plan, 
bl.  a.  forstyrre  et  Anslag.  frustration  [frA'stre'Jan]  Til- 
intetg0relse,  Krydsning,  Forhindring  c. 

frustule  ['frAstjul]  (lille,  *lidet)  Brudstykke  n,  Stump 
\;  Cellevaag,  Kiselskal  c  (*Kiselskal  n),  paa  Stumpalge. 
frustum  ['frAStam]  lat.  (Brud)stykke  n,  Stump  c;  the  - 
of  a  cone  (pyramid)  en  afkortet  Kegle  (Pyramide).  PI 
frusta. 

frutescent  [fru'tesant]  ^  (som  fra  Graes  bliver)  busk- 
agtig,  som  busker  sig.  frutex  ['fru'teks]  Busk  c  [shrub]. 
fruticose  [fnrti'kous],  fruticons  ['fnrtikas]  buskagtig 
[shrubby]. 

Fry  [frai]  Is.  masrkes  Elisabeth  -,  med  Tilnavnet  the 
Prison  Angel  f  1845,  Filantrop  p.  Fattig-  og  Syge- 
plejens  og  is.  paa  Fasngselsvaesenets  Omraade;  we  have 
a  great  respect  for  Mrs  _,  but  she  certainly  ought  to 
have  written  more  romances  than  Mrs  Radcliffe. 
Dickens,  Sketches  191  T:  Fru  Radcliffe  maatte 
digte  rystende  Scener,  medens  Fru  _  saa  dem  i  det 
virkelige  Liv.  fry  [frai]  vt  stege:  i  Pande;  spejle  [^Eg 
edds]  •  Jvf  fried !  -  [dryppe]  him  in  his  own  grease. 
fry  vi  steges;  brase.  fry  [frai]  s  Flok,  Stime  c  (*Stim 
c  &  n);  Fiskeyngel  c ;  these  small  ~  denne  Yngel ;  fig 
disse  Smaafolk,  bl.  a.  i  Bet.  Smaab0rn;  get  away,  you 
young  _/  vaek,  Unger!  fry  s  stegt  Mad,  *ogs.  Stege- 
mad;  agr  git  Kornharpe  c.  Jvf  pig!  frying-pan  ['frai- 
irjpan]  Stegepande;  si  Stegevender,  *Naepe  c:  gammel- 
dags  Ur;  out  of  the  ~  into  the  fire  af  Asken  i  Ilden. 

F  sharps  si  Lopper  [fleas].    Jvf  B  flats! 

fubby  ['fAbi],  fubsy  [fAbzi]  buttet,  *lubben. 

fuchsia  ['fju-J(j)a]  ^  Fuksia,  Kristi  Blodsdraabe  (ogs.* 
Bloddraabe),  prov*  Taare  c.  fuchsine  ['fu'ksin]  Anilin- 
r0dt,  Azalein,  Fuchsin,  Fuksin,  Magenta,  Solferino  n. 

fucivorons  [fju'sivaras]  som  lever  af  Tang,  tang- 
aadende. 

fack  [f/\k]  s  P  Samleje  n,  Koitus  c  (*ogs.  n).  fuck 
[fAk]  vt  P  have  Samleje  med  [foke]. 

fucoid  ['fju'koid]  Fucit,  Tangforstening  c.  fucoid  a 
tangagtig,  s0graesagtig.  fucus  ['fju  kas]  Sminke;  ^ 
(S0)tang  c. 

fud  [fAd]  sc  Bag;  Hale  c,  isasr  p.  Hare,  Kanin  o.  lign. 

fuddle  ['fAdl]  vt  g0re  omtaaget,  omtaage,  beruse, 
drikke  drukken;  -d  snurrende,  ogs.*  omtaaget,  drukken; 
.  themselves  with  [drikke  sig  en  Pisk  (ogs.*  fulde, 
drukne,  *ogs.  p.  en  Pisk)  i]  champagne,  fuddle  vi  solde, 
ogs.*  svire,  drikke.  fuddle  s  Drikkevarer  pi,  Spirituosa 
pi,  staerke  Sager  pi,  *ogs.  Staerkt  n  •  out  on  the  ~  paa 
Sold,  *paa  Rangel.  fuddler  ['fAdla]  P  Soldebroder, 
com  Solderist,  *Ranglefant  c. 

Fudge  [fAdgj :  Captain  (or  Mr.)  ~  Skipper  Fudge,  Hr. 
Lyvesen,  en  fantasirig  Skibsf0rer  i  17de  Aarh.;  the  - 
Family  in  Paris,  en  Rsekke  metriske  Epistler  af  Tho- 
mas Moore,  fudge  [fAdg]  s  Historie,  L0gn,  *ogs.  Skr0ne 
c;  Sludder,  Vanvid;  p  falskt  (el.  usegte,  eftergjort, 
lavet)  Frimasrke  n.  fudge  vt  udtaanke,  (istand)lave, 


[a-  i'  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel    fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


fud 


377 


ful 


sammenlave.  Jvf  fake  vt!  ~  a  day's  work  4>  opg0re 
sit  Tevandsbestik,  udregne  Middagsbestikket  10selig,  p. 
en  mindre  n0jagtig  (*ogs.  paa  en  ru)  Maade;  it  was 
necessary  to  sit  astride,  and  so  ~  one's  way  along 
[stavre  (*ogs.  kave)  sig  frem]  for  ten  or  twelve  yards; 
,  in  indsmugle,  indflikke.  fudge  vi  hviske,  soufflere,  i 
Blue  CoaJ-Skolen.  fudging1  ['fAdgirj]  amr  ?  Typotele- 
grafi  c. 

Fuegan  [fju'eigen]:  T(i)erra  del  ~  ildlandsk;  s  Ild- 
laender  c.  Fuegian  [fju'i'dgan,  -'e1-]  Ildlsender  c.  Fuego 
[fju'eigo"]  s:  the  T(i)erra  del  -  Ildlandet. 

fuel  ['fju'ilj  Brsende,  ogs.*  Brsendsel ,  *ogs.  Brsende- 
fang  n;  add  ~  to  the  fire,  ngurlig :  gyde  (el.  kaste)  Olie 
i  Ilden,  Isegge  Brsende  t.  Hadets  Baal,  fuel  vt  forsyne 
med  Brsende  el.  Braendsel. 

fugacious  [fju'gei/as]  flygtig;  heuilende.  Git.  fugacity 
[fju'gasiti]  Flygtighed  c.  Git. 

Fugger  ['fuga]  s. 

fuggies  ['fAgizj  pi  varme  Franskbr0d  el.  Rundstykker, 
i  Skoleslang. 

fugh  [fjir]  int  fy!;  uh!  *ogs.  hututu! 

fugie  ['fju'dgi]:  a  ~  warrant  sc  jur  Faengslings- 
kendelse  c :  mod  en  Skyldner,  der  antages  at  ville  und- 
vige.  F.  Eks.  Scott,  The  Antiq.  XX.  fugitive  ['fju'dgi- 
tiv]  a  flygtig,  (let)  bortdunstende;  flygtig,  upaalidelig, 
ustadig;  flygtende  ;  discontented  and  ~  [flygtende,  flyg- 
tede]  Norsemen.  fugitive  s  Flygtende,  Flygtning; 
R0mningsmand,  *ogs.  R0mling  c ;  he  returns  from 
London,  a  _  from  justice,  som  en  af  Justitsen  efterlyst 
(el.  forfulgt)  R0mningsmand  (*ogs.  R0mling). 

fugleman  ['fju'glman]  s  Forfsegter  c,  &c.  Se  flugelman! 

fugue  ['fju-g]  J^  Fuge,  Fuga  c.  fuguist  ['fju'gist] 
Fuguist  c. 

fulcrum  ['fAlkram]  St0tte  c;  tnech  Drejningspunkt, 
Underst0ttelsespunkt;  Underlag  n  (under  Brsekstang), 
p*  Vaagmad  c. 

fulfll(l)  [ful'fil]  vt  fuldbringe,  fuldbyrde;  opfylde  [sit 
L0fte  his  promise;  Spaadommen  the  prophecy;  sin 
Pligt  his  duty;  et  0nske  a  wish] ;  be  ~ed,  ogs.  gaa 
i  Opfyldelse;  love  is  the  ~ing  of  the  law,  er  Lovens 
Fylde.  fulflller  [ful 'file]  Fuldbringer,  &c;  Opfylder  c. 
fulfilment  [ful'filmant]  Fuldbringelse,  Fuldbyrdelse ; 
Opfyldelse  c;  bring  this  prediction  to  ~  bringe  denne 
Spaadom  t.  at  gaa  i  Opfyldelse. 

fnlgency  ['fAldgansi]  git  &  poet  Glans  c.  fulgent  ['fAl- 
dgant]  glinsende,  glansfuld.  fulgo(u)r  ['fAlga]  Glans  c. 
fulguration  [fXIgJM'rei/an]  Lynen  c;  Lyn  n\  amr  Hen- 
rettelse  c  ved  Elektricitet  [electrocution], 

Fulham  ['fulam]  Fulham  n,  en  Forstad  t.  London; 
-  barley  Viftebyg:  Hordeum  seocriton. 

fuliginous  [fju'lidginas]  sodet,  tilr0get  (*tilr0gt);  mark. 

fnlimart  ['fju-lima^t]  f  soo  Ilder  c  [foumart  &c]. 

full  [ful]  a  fuld;  rig,  fuldt  tilstrsekkelig;  fuldstaeudig; 
fuldtallig;  om  Legeme,  om  Stemme:  fyldig;  om  Stemme: 
sonor;  fyldig,  udf0rlig;  fuldspist,  maet;  F  fuld  [drunk]. 
Jvf  length!  we  are  ~,  is.  vi  er*  fuldt  besatte,  vi  bar  ikke 
mere  Plads;  being  actually  too  ~  for  utterance,  f.  fulde 
t.  at  sige  noget;  a  person  of  ~  age  en  fuldmyndig 
Person  ;  a  ~  beard  Helskaeg ;  _  brothers  and  sisters 
Helseskende;  ~  dress  Selskabstoilette  n;  the  list  was 
already  „,  fuldtegnet;  -  meeting  Plenarm0de,  samlet 
(el.  almindeligt)  M0de  ;  _  rehearsal  Generalpr0ve ;  the 
fleet  was  hastening  ~  sail  [for  fulde  Sejl]  down  the 
Channel;  _  sister  Hels0ster;  _  stop,  is.  Punktum  n;  it 

1  En  typografisk-telegrafisk  Proces,  der  udferlig  be- 
skrives  i  N.  Morgenbl.  1898  603. 


is  ~  time  [p.  b0j  Tid]  that  we  decide  what  course  we 
are  to  hold;  sing  with  a  _  voice,  af  fuldt  Bryst.  For- 
skellige  Rum-  og  Tidsbestemm elser :  _  two 
hours,  ~  five  inches,  a  ~  fifty  years  fulde  (el.  hele)  to 
Timer,  fulde  (el.  hele)  fern  Tommer,  fulde  (el.  hele) 
femti  Aar;  for  _  an  hour,  for  ~  four  hours  en  hel 
Time,  i  fire  fulde  (el.  hele)  Timer.  Qdtryk  med 
Prsepositioner:  _  in  the  face  med  et  fyldigt  (el. 
rundt)  Ansigt;  ~  of  fuld  af;  ganske  (el.  meget)  optaget 
af;  opfyldt  af  [denne  Tanke  this  idea;  disse  Efterret- 
ninger  these  news;  ~  of  [overlsesset  m.]  business;  be  ~ 
of  it,  ogs.  ikke  tale  om  andet  (end  det);  she  escorted  me 
home,  and  was  -  of  you;  he  is  _  of  his  subject,  full  s 
Fuldhed;  ast  Fuldmaane  c  /_  of  the  moon];  ~s,  isser : 
K0bmandssild  [crownfulls] ';  it  was  the  ~  of  the  moon 
det  var  Fuldmaane;  at  ~  and  change  ved  Fuld-  og 
Nymaane ;  the  moon  was  at  (the,  her)  ~  det  var  Fuld- 
maane; in  the  ~  of  the  moon  v.  Fuldmaane;  name  in  . 
fuldt  (el.  fulde)  Navn;  the  proverb  is,  in  ~,  fuldstsendig 
lyder  Ordsproget .  .  .;  my  conjecture  was  now,  and  in  ~, 
[og  det  fuldt  ud,  og  det  tilfulde]  confirmed;  pay  in  ~ 
betale  fuldt  (el.  belt)  ud;  receipt  given  in  ~  Kvittering 
f.  fuld  Betaling,  Generalkvittering;  to  the  _  fuldt  ud, 
tilfulde;  i  fuldt  Maal;  fuldt  vel;  to  the  ~est  i  fuldeste 
Maal;  while  enjoying  to  the  ~  [i  fulde  Drag]  the  happi- 
ness of  my  fortunate  existence  . . .  full  [ful]  ad  fuldt; 
ganske;  ~  and  by  4>  godt  fuldt :  ved  Bidevindssejlas;  - 
oft,  poetisk:  belt  ofte;  .  out  amr  fuldt  ud,  ganske  og 
aldeles;  it's  safer  and  _  out  as  profitable  as  the  rael 
thing.  The  ClocJcmaker  II  ch.  XVII;  he  turned  . 
round,  belt  rundt,  belt  om;  _  soow  hel  suart,  saa  fage; 
I  know  ~  well . .  .  fuldt  vel .  .  .;  the  wind  is  (or  stands) 
~  on  the  house,  staar  (el.  bserer)  Hge  p.  Huset;  the  light 
fell  _  upon  him,  faldt  lige  p.  bam,  det  fulde  Lys  faldt 
p.  ham;  he  looked  me  ~  in  the  face,  lige  (ind,  op)  i 
Ansigtet;  but  this  time  they  happened  to  meet  .  [m0- 
des  Ansigt  t.  Ansigt,  trseffe  lige  p.  hinanden],  and 
Gary  could  not  pass  without  speaking  to  him;  he  shot 
the  buffalo  _  in  [midt  i]  the  breast,  full  vi  blive  fuld; 
the  moon  .s  at  midnight,  full  [ful]  vt  valke,  stampe, 
*ogs.  t0ve.  full  vi  lade  sig  valke  (el.  t0ve). 

fullage  ['fulidg]  Valkel0n,  Stampel0n  c. 

full|blooded  ['ful'bUdid]  fuldblodig;  fig  fuldblods; 

blown  (fuldt)  udsprungen;  fig  fuldblods;  a  ~  Tory, 

ogs.  en  Tory  p.  en  (*sin)  Hals.  Jvf  blown!  . -bodied  ['ful- 
'badid]  fyldig;  — bottom  Allongeparyk  c;  — bottomed:  . 

wig  Allongeparyk;  ^.bred  fuldblods; built  fyldig; 

dress  a  Gala-;  -  costume  Galadragt  c,  *ogs.  Parade- 

antrsek  n;  a  _  parade  of  all  ranks;  — dressed  fuldt  paa- 
klsedt;  i  Galadragt,  i  Galatoilette,  *ogs.  i  Paradeantrsek; 
sleep  _;  — drive  ad  F  i  fuld  Fart;  come  ~  komme 
anssettende  (i  fuld  Fart),  *ogs.  komme  saettende  .  .  . 

fuller  [cfula]  s  Valker,  Stamper;  halvrund  Saetham- 
mer  c;  ~s  Render,  Kehler,  i  Sabel,  i  Bajonet;  (mindre 
Sort)  Karteboller,  *Kareborrer  [female  teasels];  ~'s  earth 
Valkejord;  -'s  thistle  or  weed  (Vs3ver)Kartebolle, 
*Kareborre  c:  Dipsacus  fullonum.  fuller  ['fula]  vt 
hulhamre,  indhule  m.  Saethammer.  fullery  ['fulari] 
Valkeri  n,  Valke  (*Stampe)  c. 

full|face  a(d)  en  face;  a  ~  miniature  et  Portrset  en 
face; faced  med  et  fyldigt  Ansigt. 

fulling  ['fulirj]  Valk(n)ing,  Stampning,  *ogs.  T0v(n)ing 
c;  —mill  Valkem011e,  Valke  (*Stampe  c),  Valkeri  n. 

full|length  is.  i  hel  Figur;  a  ~  figure  or  picture  et 

Billede  i  bel  Figur; orbed  fuld,  rund,  om  Maanens 

Skive; rigged  fuldrigget;  a  ~  ship,  ogs.  et  Fregatskib; 

--size(d)  i  fuld  Legemsst0rrelse ;  is.  om  Brseder  (*om 


hate;  [o^]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the;  []>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [13]  sing;  [a,  a,  e\  osv.  vaklende  med  [a]. 


fill 


378 


fun 


Bord):  maalholden ;  a  _  picture  of  the  Medicean 
Venus;  ~  boards  maalholdende  Breeder,  *Maalsbord;  - 

lobster  *Helmand  c; swing  frit  SpiHerum  n;  yderste 

Graense  c;  at  a  ~  gallop  i  langstrakt  Trav; up  F  fuldt 

besat  el.  optaget,  (propjfuld,  is.  om  Keretej;  fuld  til 
Ran  den;  she  entered  a  ~  Brixton  tram.  Full-up!  said 
the  guard,  fully  ['fuli]  ad  fuldt;  om  Fremstilling :  ud- 
ferlig;  i  fuldt  Maal,  i  fuldt  Mon;  .  clothed  fuldt  paa- 
klaedt,  *ogs.  i  fulde  Klaeder;  come  _  up  [komme  (el. 
naa)  belt  op,  belt  hen]  to;  _  committed  (for  trial)  hen- 
vist  til  Assiseretten,  sat  under  Justitsens  Tiltale;  he 
has  ~  enough  to  do  in  [fuldt  op  at  g0re  med  at]  .  .  .ing; 
trust  ~  in  stole  fuldt  (el.  trygt)  paa;  valued  at  ~  [til 
fulde]  300  1.  fully  ['fuli]  vt  si  benvise  til  Assiseretten, 
ssette  under  Justitsens  Tiltale  /-  commit].  Is.  i  part: 
he  was  futtied. 

fulmar  ['fXlma;  'fulma]  ^  Isstormfugl,  *ogs.  Havbest 
c :  Procellaria  glacialis. 

fulminate  ['fAlmineU]  vi  tordne;  fig  tordne;  knalde, 
dundre;  fulminating  gold  (paper;  powder)  Knaldguld 
n  (Knaldbrev  n;  Knald-Sats  c,  -Pulver  n).  fulminate 
vt  lade  knalde,  lade  eksplodere,  spraenge.  fulminate 
s  chem  Knaldsalt  n;  -  of  gold  (silver)  Knaldguld 
(Knalds01v).  fulmination  [fAlmi'nei/en]  Torden  c;  Knald 
n;  fig  Dundren,  Tordenkile;  Trusel  c,  *ogs.  Trusmaal 
Imine  ['fAlmin]  vt:  ~  out  udskyde,  fremlyue  poet. 
fiilminic  [fAl'minik]  knaldsur;  _  acid  Knaldsyre. 

fulness  ['fulnes]  Fuldhed;  Fylde;  Udferlighed  c;  when 
the  _  of  time  shall  come  naar  Tidens  Fylde  kommer; 
in  the  ,  time;  in  the  ~  of  years  i  den  modnere  Alder; 
with  great  ~  med  megen  (el.  stor)  Udferlighed. 

fulsome  ['fulsam]  vamlende,  vammel;  _  flattery,  fnl- 
someness  Vammelhed  c. 

Fultah  ['fulta-J  Fultab  n,  en  By  i  Bengalen  v.  Hugli. 
Ogs.  Ankerplads. 

Fulton  ['fulton]  s. 

fulvid  ['fAlvid].  Sjeldnere  f.  fulvous,  fulvous  ['fAlvas] 
m0rkegul,  matgul,  brunlig,  redlig,  oraugegul,  saffran- 
gul  [tawny];  middle-sised  cats  have  a  ~  ground  colour. 

fumage  ['fju'midg]  f  Skorstensskat  c.  fuuiaric  [fju- 
'marik]  a:  ~  acid  Fumarsyre. 

fnmarole  ['fjumaroull  Dampbul  n,  Dampsprsek(ke), 
Dampkilde  c,  i  vulkansk  Egn;  wherever  solfataras 
and  ~s,  or  mud  and  steam  vents,  exist . . .  fumatory 
['fju  matari]  %  Jordr0g,  *Aakersissel  c  [fumitory]. 

fumble  ['fAmbl]  vi  famle,  *ogs.  fikle,  p*  fomle;  -  for 
[famle  (el.  s0ge)  efter]  an  excuse,  fumble  vt:  ~  over 
or  up  kaste  hulter  til  bulter;  .  out  famle  frem;  — flsted 
&  klodset,  *ogs.  trsehsendt.  fumblcr  ['fAmblo]  Fedte-Per, 
-Prins,  ogs.*  Famler,  *Foming  c. 

fume  [fju-m]  Dunst,  R0g  c;  in  a  ~  i  fuldt  Harnisk, 
fuysende  vred,  F*  ogs.  rygende  sint.  fume  vi  dunste, 
ryge;  fig  skumme,  fnyse,  rase,  vaere  i  fuldt  Harnisk, 
F*  ogs.  vaere  rygende  sint.  Jvf  fuming!  he  frets  and 
.s  ban  fnyser,  er  fnysende  vred,  er  vred  og  vild;  _ 
away  fordunste;  fig  blive  rasende  (F*  ogs.  rygeude 
sint).  fumelessite  ['fju-mlesait]  r0gfrit  Minerkrudt  n. 
Engineering  Vol.  LXVII  704  (1899).  furnet  ['fju'met] 
Vildtlugt  c  [fumette];  .s  (Dyre)skarn  n.  fumette 
[fju'met]  Vildtlugt,  Fumet  c.  fumiferous  [fju'mifaras] 
dunstf0rende,  rogfrembringende.  fumifugist  [fju'mi- 
fjudgist]  Regfordriver  c  [smoke  doctor].  fumigate 
['fju-mige't]  vt  r0ge,  is.  mod  Smitte;  parfumere. 
fumigation  [fju'mi'gei/an]  R0gning;  Damp;  R0glugt  c. 
fumigatery  ['fju'migateri]  R0gemiddel  n.  fuming 
['fju'mirj]  adunstende,  rygende;  skummende,  fnysende, 
rasende,  F  *  rygende  sint.  fumiter  ['fju  mita],  fumitory 


['fju-mitari]  $  Jordr0g,  *Aakersissel,  Fru  Mari  c:  Fu- 
maria.  fumous  ['fju'mas],  fumy  ['fju-mi]  duustfrem- 
bringende,  r0gfrembringende. 

fun  [fAn].  En  Vaegt  (isaer  i  Kina)  =  5.8  grain  troy. 
Som  M0nt  (*Mynt)  =  2Ve  0re.  fun  [fAn]  s  Spaend, 
Grin,  Sjov  n,  ogs.*  L0jer  pi,  Moro  c,  Spektakel  c 
&  n,  Hall0j,  *ogs.  Ap  c;  the  _  of  the  fair  bele  Mor- 
somheden;  Hovedsageu,  Pointet  i  den  hele  Sag;  1 
don't  see  the  ~  of  it,  ogs.  dertil  ser  jeg  ingen  for- 
nuftig  Grund ;  Oh,  the  ~  of  [hvad  Moro  er  der  ikke 
paa]  such  a  meeting!  the  ~  of  the  thing  den  morsomme 
(el.  komiske)  Side  af  Sagen;  Moroen  derved;  det  maer- 
kelige  derved;  there  will  be  ~  enough,  is.  saa  skal  vi 
se  (p.)  L0jer!  it  was  such  ~!  bl.  a.  det  var  Kommers! 
this  is  no  ~,  is.  dette  er  ikke  Sp0g:  Stillingen  er  al- 
vorlig;  nor  does  he  seem  to  get  any  -  out  of  [have 
nogen  Forn0jelse  af  at  spille,  *ogs.  finde  no  gen  Moro  i] 
cards;  there  is  not  much  ~  to  be  got  out  of  hint  ban 
forstaar  ikke  Sp0g,  ban  er  ikke  god  at  bides  (el.  binde 
an)  med;  have  ~  have  Spaend,  have  Grin,  ogs.*  have 
L0jer  &c;  make  -  of,  poke  ~  at  g0re  (el.  drive)  L0jer 
(el.  Hall0i,  *ogs.  Jaal)  med,  *ogs.  drive  Ap  med;  for  -  for 
L0jer,  *paa  L0jer  &c ;  for  the  ~  of  it,  of  the  thing  for 
L0jers  (el.  Moro)  Skyld ;  I  was  only  in  ~  det  var  kun 
for  Sp0g,  det  var  kun  min  Spas,  det  var  bare  for  (*p.) 
Kommers;  various  pieces  of  ~  forskellige  L0jer.  fun 
[fAn]  vi  g0re  (el.  have)  L0jer;  sp0ge;  I  was  only  ~ning. 

funambulate  [fju'nambjuleH]  vi  danse  paa  Line. 
funambulation  [fju'nambju'le^an]  Linedans  c.  funam- 
bulist [fju'nambjulist]  Linedanser  c. 

Funchal  [fun'/a'l]  Funchal  n,  Madejras  Hovedstad. 

function  ['fArjk/an]  Bestilling,  Funktion;  F  Fest,  Fest- 
lighed,  (st0rre)  Anledning,  Begivenhed,  Ceremoni;  mat 
Funktion  c;  ~s  bl.  a.  Funktionslaere  c;  the  garden  party 
given  by  her  was  an  exceptionally  brilliant  ~;  wear 
the  necklace  at  some  great  _  or  other,  function  ['fArjk- 
Jan]  vi  fuugere,  optraede.  functional  [-91]  bestillings- 
maessig,  funktionsmsessig.  functionary  [-eri]  Funk- 
tionaer,  Embedsmand,  Bestillingsmand  c. 

fund  [fAnd]  Fond  c  &  n,  *Fond  n\  .s,  is.  (Penge)- 
midler,  Kapitaler,  Penge  pi,  F*  ogs.  Pengemagt  c, 
Statspapirer,  Statsobligationer  pi  [public  -s].  Jvf 
appropriate!  find  (or  raise)  ~s  skaffe  (el.  rejse)  Penge; 
be  in  _s  vaere  ved  (el.  pr.)  Kasse;  invested  in  the  -s 
anbragt  i  Statspapirer;  place  (or  put)  him  in  ~s  for 
give  ham  de  n0dvendige  Midler  til.  fund  vt  fundere, 
om  Gaeld:  anvise  bestemte  Indtaegter  t.  dens  Forrent- 
ning  og  Afbetaling;  tillaegge  Fondet;  anbringe  i  Stats- 
papirer; ~ed  property,  fundablc  ['fAndebl]  som  kan 
funderes,  fundabel.  fundament  ['fAndamant]  F  Bagdel, 
Eude,  Finale,  Hale  c.  fundamental  [fAnda'mental]  a 
Gruud-,  fundamental,  vaesentlig.  fundamental  s  Grund 
princip,  Grundtraek  n.  fundamentally  ad  i  sin  Grund. 
fundament  n  in  [-'mentam]  lat.  Fundament  n,  Grund  c. 
.  divisionis  Inddelingsgrund.  fund-holder  ['fAndhoulda] 
Obligationsejer  c. 

Funen  ['fju'nan]  Fyn  n.     Som  a  fynsk. 

funeral  ['fju'iiaral]  a  Begravelses  ,  Lig-;  -  ceremonies 
Begravelses-Ceremouier ;  -Skikke,  establishment  Begra- 
velsesbureau  n,  hymn  Gravsalme,  Ligsalme,  note  S0rge- 
tone;  Ligsalme,  oration  Ligtale,  S0rgetale,  sermon 
Ligpraaken,  service  Sergegudstjeneste.  funeral  Begra- 
velse,  hst  Ligbegaengelse  c;  (Lig)f01ge  n.  Jvf  attend! 
it  is  not  (or  none  of)  my  _,  no  .  of  mine  F  amr  det 
vedkommer  ikke  mig,  det  er  ikke  min  Sag;  perform 
a  ~,  om  Praest:  forrette  v.  en  Begravelse;  udf0re  en 
Jordpaakastelse.  funereal  [fju'niarial]  begravelses- 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavolse;  [a]  bat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


fun 


379 


fur 


msessig,  Begravelses-,  Lig-;  fig  trist,  skummel;  at  a  ~ 
pace  i  Ligmarsch,  som  v.  en  Begravelse ;  -  tapers 
Ligkerter. 

fungi  ['fAndgai,  -dgi]  pi  Svampe,  *Sop  pi.  Af  fungus. 
fungin(e)  ['fXndgin]  chem  Fungin  c  &  n,  Svampstof  n. 
fungology  [fArj'galadgi]  Svamp(*Sop)l8ere,  Fungologi  c. 
fungosity  [fArj'gasiti]  Svampagtighed;  svampagtig  Ud- 
vaekst  c.  fungous  ['fArjgas]  svamp(*sop)agtig,  skydende 
op  som  Svampe  (*som  Sop),  fungus  ['fArjgas]  path  & 
^  Svamp,  *Sop  c.  PI  funguses  &  fungi,  fungus  vi 
vokse  frem  (el.  op)  som  Svampe,  *som  Sop. 

funicle  ['fjirnikl]  lille  (*liden)  Snor,  Streng  c;  anat 
Ligament  n;  Fiber  c.  funicular  [fju'nikjwla]  Streng-, 
Snor- ;  traadagtig ;  fibret ;  _  railway  Tov(*Taug)bane. 
fnnis  ['fju-nis]  anat  Navlestreng,  Navlesnor  c  [navel 
string). 

funk  [fArjk]  p  Stank;  (panisk)  Skrsek;  Fejghed,  Kry- 
steragtighed ;  Kryster  c;  1  never  saw  anyone  in  a 
bluer  ~  than  you;  I  ant  not  naturally  a  ~;  I  wouldn't 
be  a  ~;  you  acted  like  a  ~  yesterday;  they  were  neither 
of  them  ~s,  of  course,  but  they  lost  their  heads,  funk 
vt  indhylle  i  (el.  forpeste  med)  Stank;  spark e  [kick]; 
slaa  [strike];  skrsemme,  g0re  bauge;  blive  (el.  vaere) 
bange  for,  (fejgt)  vige  tilbage  for,  0mme  (*ogs.  kvie) 
sig  ved  (*ogs.  for) ;  Phil  .ing  a  fall  on  parade;  ~ 
the  fight,  funk  vi  p  stinke;  blive  bange;  (fejgt)  vige 
tilbage,  vise  Fejghed,  vsere  en  Kryster;  don't  _  it, 
Dick!  ingen  Fejghed!  funkify  ['fArjkifai]  vt  skrsemme, 
g0re  bange.  funky  ['fArjki]  som  sparker  el.  spsender,  is. 
om  en  Hest;  F  bauge,  rsed;  fejg,  krysteragtig ;  amr 
ogs.  vrippen,  ogs.*  f01som,  *ogs.  nsertagende. 

funnel  ['fADtl]  Tragt  [tunnel];  Skorsten  c;  drink  like 
a  ~,  som  en  Svamp. 

fnnniment  ['fAnimant]  p  Morsomhed  c;  and  you 
can  even  make  your  own  mild  ~s  raise  a  roar  by 
merely  prefacing  them  "as  Antony  once  said!"  Du 
Maurier,  Trilby  I  181  T.  funning  ['fAnirj]  Sp0gen, 
Sp0g,  Moro  c;  Gavtyvestreger,  *ogs.  Sk0jerstreger  pi; 
Tony  ceased  his  _,  for  he  saw  that  this  was  no  joke; 
all  this  is  very  fair  ~,  er  ganske  (*ogs.  noksaa)  mor- 
somt.  funny  ['fAni]  s  let  Baad,  *ogs.  Sjegte  c.  funny 
['fAniJ  a  morsom,  10jerlig,  pudsig,  F*  ogs.  snaal,  *prov 
artig;  the  ~  gentleman,  i  Teater :  Komikeren;  i  Cirkus: 
Bajadsen,  Clownen;  — bone  Skrigeben;  — man  Komiker; 
Bajads,  Clown  c. 

fur  [fa-]  a  p  fjern  [far],  fur  [fa-]  s  Pels  c,  Skind  n; 
Skindvarer  pi,  Pelsvserk ;  path  (Tunge)belseg  n ;  dmp 
Kedelsten  c  / — stone] ;  arch  Spuns  c  &  n  [furring]. 

fur  a  Pelsvaerks-,  Skind-.  Jvf  fur-game, seal!  ~  cap 

Skindhue,  overcoat  Skindpels  c.  fur  vt  fore  (el.  kante) 
med  Skind;  path  belsegge;  -red  animals  Pelsdyr. 

furbelow  ['fa-bilo"]  s  Falbelade,  Kappe  c.  furbelow 
vt  bessette  med  Falbelader,  kappebeseette. 

furbish  ['fa-bij"]  vt  pudse,  polere;  _  up  [oppudse,  mo- 
dernisere]  old  plays,  furbisher  Pudser,  Polerer  c. 

furcate  ['fa'ket]  gaflet,  grenet.  furcation  [fa-'kei/en] 
Gafling,  Gaffeldannelse,  Forgrening  c.  furcula  ['fa'kjula] 
Gaffelben  n,  i  Fuglebryst. 

fur-edge  Skindkant. 

fnrfuraceons  [fa'fju'rei/as]  egl.  klidet  [branny];  sksel- 
let,  skaelagtig;  skurvet. 

fur-game  Pelsvildt. 

furious  ['fjuarias]  rasende  [paa  with] ;  -  [uforsvarlig] 
driving;  the  fun  was  fast  and  ~  Salen  rungede  af 
Lystighed,  *is.  Glseden  stod  h0jt  i  Taget,  (i  det  fri:) 
Lystigheden  stod  h0jt  mod  Sky.  furiously  ad  rasende; 
bark  -  at  *ogs.  ildgj0  paa. 


furl  [fa-l]  vt  &  beslaa,  indtage;  .ing  line  &  Beslaa- 
sejsing  c,  der  slanges  fra  Nok  t.  Bug;  the  ladies  _  their 
fans,  slaar  deres  (*sine)  Vifter  sammen. 

furlong  ['fa'l&rj]  egl.  Furelsengde;  halv  Fjerdingvej  c, 
ca.  200  Meter. 

furlough  ['fa'lou]  s  Orlov  n,  *ogs.  Forl0velse  c.  fur- 
lough ['fa-lou]  vt  hjemforlove,  ogs.*  give  Orlov,  *ogs. 
forlave. 

furmen  ['fa 'men]  p  Pelsvserksmsend,  Oldermsend  i  City. 

fnrmenty  ['fa  manti],  furmety,  furmity  ['fa'miti]  s 
Vaelling  c  [frumenty  &c]. 

furnace  [fa'nes]  (Mars)ovn,  (Mas)ovn,  (Smelte)ovn  c; 
dmp  Fyr,  Fyrsted,  Ildsted  n.  Jvf  fiery!  ~  hackle  sp 
m0rker0d  Flue  m.  sort  Midtparti.  Furness  ['fa'nes]  s. 

furnish  ['fa'nij"]  vt  forsyne,  udruste;  levere,  s0rge  for, 
skaffe,  is.  mere  ogs.  fournere;  yde;  udstyre,  m0blere; 
„  [udrede]  the  expenses;  ~  men  afgive  Folk;  the  uni- 
versity ~ed  [leverede,  stillede]  a  corps  of  twelve  hun- 
dred youths,  furnisher  Udruster;  Leverand0r  c. 

Furniss  ['fa'nis].  Is.  mserkes  Harry  ~,  en  Karrikatur- 
tegner,  der  arbejder  for  Vittighedsbladet  Punch  under 
Mserket  Lika  Joko  [like  a  joke], 

furniture  ['fa-uit/a]  Udstyrelse,  Udrustelse,  Udrustning 
c;  isser:  Udstyr,  Inventarium;  Bohave,  M0blement  n, 
M0bler;  Rekvisiter  pi,  Tilbeh0r  n.  Jvf  bed-furniture! 
.  picture  Udstyrs-Billede,  -Maleri;  Publikumsbillede  n; 
~  polish  M0belpolitur;  a  piece  (set)  of  ~  et  Stykke 
Bohave,  et  M0bel  (et  M0blement). 

Furniyall  ['fa  nival]  s. 

furor  ['fjuara]  Raseri  n;  Begejstring,  Inspiration  c. 
Furor  ['fjuara]  Furor,  en  Troldmand  i  Spensers  Faery 
Queen  bk  II.  furore  [fu'ra/re]  Furore  c;  Raseri;  Svaer- 
meri  n;  create  (or  make)  a  ~  g0re  Furore;  but  the  - 
which  exists  for  the  game  in  the  United  States  has, 
so  far,  not  manifested  itself  here.  The  Graphic  1893.  406. 

furr  [fa-]  Spuns  c  &  n  [furring]. 

furren  ['fa'rin]  ^  Kalv  c,  Paalseg  n. 

furrier  ['fAria]  Pelsvserkshandler,  Bundtmager  c. 
furriery  ['fAriari]  Pelsvserk  n,  PelsvarerpZ;  Pelsvserks- 
handel,  Bundtmagerforretning  c. 

furring  ['fa'rirj]  Spuns  c  &  n,  i  et  Stykke  T0mmer; 
(Tag)rendekrog  c,  isser  i  pi. 

furrow  ['fArou]  s  Fure  c.  furrow  vt  fure.  furrowy 
['fAroui]  a  furet. 

furry  ['fa'ri]  a  pelsklsedt;  (bestaaende)  af  Pelsvserk; 
belagt,  om  Tunge;  grumset,  tyk. 

fnrjseal  0ressel;  ...stone  Kedelsten. 

further  ['fa'Sa]  a  fjernere,  (om  to:  fjernest),  Isengere 
(el.  Isengst)  fraliggende;  fjernere  (om  to :  fjernest),  *ogs. 
bortre,  borte(r)st ;  fig  videre,  yderligere ;  there  can  be 
nothing  ~  from  the  thoughts  of  . . .  intet  kan  vsere 
fjenere  fra  .  .  . ;  the  ~  bank  den  anden  (el.  modsatte) 
Bred;  at  the  .  end  of  the  line,  is.  yderst  i  Rsekken; 
without  ~  examination  uden  videre  Unders0gelse; 
uden  at  unders0ge  den  &c  nsermere;  without  ~  [videre] 
explanation;  Further  India  Bagindien;  until  _  notice 
or  orders  indtil  videre;  Further  Pomerania  Bagpom- 
mern;  on  the  ~  side  of  [hinsides]  the  Alps,  further  ad 
fjernere;  Isengere,  videre;  I  don't  wish  it  to  go  any  _, 
is.  at  det  skal  komme  (el.  fortselles)  videre;  what  did 
prisoner  say  ~?  hvad  sagde  Arrestanten  videre?  I'd 
see  (or  I  wish)  you  _  first  jeg  vilde  0nske,  De  var  vel 
afvejen,  langt  vsek;  when  she  asked  you  if  you  were 
going  to  marry  me,  you  said  you'd  see  me  ~  first; 
those  who  voted  to  confer  the  franchise  on  the  sex 
must,  by  this  time,  have  wished  that  they  were  "further", 
when  they  did  so;  ~  on  Isengere  frem;  videre  frem; 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


fur 


380 


fyk 


Isengere  henne.  further  vt  fremme,  befordre.  further- 
ance ['fa  Sarans]  Fremme,  Befordring;  Forfremmelse  c; 
in  _  [til  Fremme]  of  the  scheme,  furtherer  ['fa-Sara] 
Fremmer,  Befordrer  c.  furthermore  ['fa'Sama  9]  ad  & 
cj  ydermere.  furthermost  [-moust,  -mast]  fjernest; 
yderst.  furthersome  [-sam]  fremmende,  befordrende, 
virksom;  you  will  not  find  it  ..  Carlyle.  furthest 
['fa'Sist]  a  &  ad  fjernest;  Isengst.  Jvf  farthest! 

furtive  ['fa'tiv]  a  stjaalen,  hemmelig;  a  ~  glance. 
furtirely  ad  stjaalent. 

furtle  ['fa  tl],  ..grass  $  (Bsendel)tang  c,  *Aalegrses, 
S0graes  n,  Mar(e)halm  c:  Zostera  marina. 

furuncle  ['fjuarArjkl]  path  Kong,  Spidsbyld,  Svine- 
byld  c. 

fury  I'fjuari]  Raseri  n;  myt  Furie  c;  a  perfect  ~  for 
et  formeligt  (el.  sandt)  Raseri  efter  .  .  . ;  he  was  as 
mad  as  _  about  it,  fnysende  gal  derover;  like  ,  som 
bare  Pokker. 

furze  [fa'z]  ^  Tornblad  n:  Ulex  Europceus  [gorse, 
whin];  ..ball  St0vbold  [fuzball] ;  ..chat  \  Bynke- 
fugl,  Engdigesmutte,  brunstrubet  Digesmutte,  brun 
Stenpikker,  *Buskskvette  c:  Pratincola  rubetra. 
furzy  f'fa-zi]  tornbladbevokset. 

Fnsberta  [fAz'ba  ta  ?]  Fusberta  c,  Rinaldos  Svserd  i 
Orlando  Furioso;  this  awful  sword  was  as  dear  to  him 
as  Durindana  or  ~  to  their  respective  masters.  W. 
Scott. 

fuscous  ['fAskas]  a  brun;  smudsig;  dunkel,  merk. 

fuse  [fju'z]  vt  smelte;  _  them  into  [sammensmelte 
dem  til]  the  Kingdom  of  the  Netherlands;  the  two 
letters  having  been  .d  into  one  sound;  ~  on  to  sam- 
mensmelte med,  smelte  fast  til,  *ogs.  paasmelte.  fuse 
[fju'z]  art  Brandrer  n;  teleph  (Bly)sikring  c,  *Smelte- 
stykke  n;  time  ~  Tidsbrandr0r,  Braudr0r  temperet 
efter  Flugttiden;  the  -  is  blown  Sikringen  &c  brsender 
af.  fusee  [fju'zr]  Spindel,  i  Ur;  Cigartsender ;  Flint, 
(kort)  Musket  c.  Se  fuse! 

fusel  ['fju  zal],  — oil  Fusel  c.  Jvfdefusel!  this  spirit 
is  remarkably  free  from  fusel  oil,  fuselfri. 

fusibility  [fjuzi'biliti]  Smeltelighed  c.  fusible  ['fju'zibl] 
smeltelig;  very  -  letsmeltelig,  letflydende. 

fusiform  ['fju'zifa  9m]  tendannet,  tenformig. 

fusil  [Tju'zil]  her  Ten,  tenformig  Genstand  c.  fusil 
['fju-zi(l)]  t  let  Musket  c.  fusileer,  fusilier  [fju-zi'lia] 
Musketer;  nu:  Soldat  m.  Bj0rneskindshue,  Grenader 
c.  fusillade  [fju-zi'le!d]  s  Gevsersalve  c.  fusillade  vt 
fusillere,  nedskyde  (m.  en  Gevsersalve),  skyde;  ~  them 
all!  fuslng-point  Smeltepunkt.  fusion  ['fju'san]  Smelt- 
ning;  flydende  Tilstand;  Sammensmeltning ;  Enhed  (i 
Komposition),  Helst0bthed,  hel  Stebning  c. 

fuss  [fAs]  Kvalm  c;  Bral  n,  ogs.*  Vind  c,  Ophaevelser 
pi,  (stort)  Vsesen  n;  make  a  ~  g0re  mange  Ophsevelser, 
*ogs.  g0re  Vind ;  a  great  ~  was  made  about . . .  der 
stod  et  stort  Bral  om,  ogs.*  der  gjordes  meget  Vaesen 
af,  *der  gjordes  Karesser  for,  der  gjordes  (stort)  Krus  for 
el.  paa  .  .  .  fuss  vi  have  meget  travlt,  ogs.*  vimse,  *have 
det  meget  travelt;  g0re  store  Ophsevelser,  g0re  stort 
Vaesen;  _  and  fret  rase  (*bsere)  og  skabe  sig;  -  over 
gere  Vsesen  af;  vimse  om,  plage  (m.  Opmaerksomheder, 
f.  Eks.  naar  En  er  upasselig);  their  nephew  could  be 
admired  and  ~ed  over  to  their  hearts'  content;  he 
had  answered  her  with  a  quiet  determination  not  to 
be  -ed  over,  fussickin  ['fAsikin]  p  (store)  Ophsevelser 
pi,  Larm  c  [fuss],  fussock  ['fAsak]  vi  R  g0re  (store) 
Ophsevelser  [fuss],  fussockin  ['fAsakin]  p  Ophsevelser 
pi  [fuss],  fussj  ['fAsi]  stundesles,  *ogs.  opskj0rtet; 
vimset. 


fust  [fAst]  arch  S0jleskaft  n.  fust  [fAst]  s  muggen  Lugt 
el.  Smag,  Muggenhed  c,  Mug  c  &  n. 

fustet  ['fAStit]  uaegte  (el.  italiensk,  venetiansk) 
Sumak  c. 

fustian  ['fAstjan]  orig  (is.  det  svserere)  Bommesi  c  & 
n;  Manchester,  engelsk  Lseder,  tsetvsevet  Bomuldst0j  w; 
fig  Bombast  c.  fustian  a  bombastisk.  fustianist 
['fAstjanist]  Bombastiker  c.  Milton. 

fustic  ['fAstik]  (segte)  Gultrse,  (gammelt)  Fustiktrse, 
gult  Brasilietrse  n:  Madura  (s.  Morus)  tinctoria. 

fnstigation  [fASti'ge'Jan]  Pryglen  c;  (Stokke)prygl  pi 
(*Prygl  c  &  n). 

fustiness  ['fAstines]  Muggenhed  c;  Mug  c  &  n;  Jord- 
slag  n.  fusty  ['fASti]  muggen;  jordslaaet;  _  stain  sort 
Plet  (*is.  Flek)  c,  Jordslag  n. 

fntharc  ['fu'ba-«k],  futhorc  [-a>9k]  gr  Runersekke  c. 

futile  ['fju  t(a)il]  intetsigende,  torn;  unyttig,  forgseves, 
*ogs.  faafsengt;  his  reasoning  was  singularly  .;  ,. 
theories,  futilely  ad  is.  forgseves,  *ogs.  til  Faanytte. 
futility  [fju'tiliti]  Tombed;  Unyttighed,  Unytte  c;  he 
at  length  realised  the  .  [Unyttigheden]  of  the  efforts 
to . . .;  the  _  of  this  mode  of  philosophising. 

futteril  ['fAtaril  ?]  min  Transportstoll(e)  c. 

futtock  f'fAtak]  ^  Sitters,  Oplsenger  c;  —head  Op- 
Isengerst0d  n;  — plates  Pyttingskinner  tilvejrs. 

future  ['fjut/a;  -tjual  a  fremtidig,  kommende,  til- 
kommende,  vordende;  gr  is.  futurisk ;  _  ages,  is.  kom- 
meude  Slsegter;  Percy,  the  ~  [senere]  bishop;  in  a  . 
[senere]  chapter;  it  had  its  effect  upon  his  .  life,  bans 
Fremtid;  ~  prospects  Fremtidsudsigter;  a  ~  state,  is.  et 
Liv  efter  dette;  „  tense  gr  Fremtid  c,  Futurum  n; 
through  all  .  time  for  al  Fremtid.  future  s  Fremtid  c; 
gr  ogs.  Futurum  n.  Jvf  immediate!  _s  bl.  a.  H0stud- 
sigter  (som  Genstand  f.  Spekulation  &  Omssetning);  no 
one  can  doubt  that  it  has  a  (great)  ~  [en  (stor)  Frem- 
tid] before  it;  for  the  „,  in  .  i  (el.  for)  Fremtiden;  in 
~,  ogs.  for  Eftertiden;  in  a  not  distant  [i  en  ikke 
fjern]  _;  in  the  near  ~  i  en  nser  (el.  i  den  nsermeste) 
Fremtid;  look  into  the  ~  se  ind  i  Fremtiden ;  music  of 
the  _  Fremtidsmusik.  futurition  [fju'tju'rijan]  \  Frem- 
tidighed  c;  nothing  can  have  this  imagined  ~,  but  as 
it  is  decreed.  Coleridge,  futurity  [fju'tju9riti,  -tju-] 
Fremtidighed;  Fremtid;  fremtidig  Beglvenhed  c;  gr  is. 
det  fremtidige,  det  futuriske.  Jvf  ceon,  far!  futurities 
is.  mere  H0studsigter  [futures];  all  futurities  are 
naked  [alt  fremtidigt  ligger  blot]  before  the  all-seeing 
eye;  God  chose  the  hour  of  death  to  reveal  ~  [bl.  a. 
Fremtiden]  to  the  patriarchs;  inquire  into  [forske  i] 
-;  look  steadily  forward  into  -. 

fuz  [fAz]  vi  drive,  flyve,  fyge,  *ogs.  gyve;  si  drikke 
sig  fuld,  *ogs.  drikke  sig  drukken.  fuz  vt  si  drikke 
fuld,  *ogs.  drikke  drukken.  fuz  s  flygtige  (el.  st0vagtige) 
Partikler  pi,  fygende  St0v  n,  *ogs.  Gyv  c  &  n\  — ball  $ 
St0vbold,  p  Ulvefis,  *Ulvesop,  p  Fissop  c:  Lycoperdon 
bovista. 

fuze  [fju-z]  s  Brandr0r  n,  &c  [fuse], 

fuzz  v  &  s.  Se  fus!  fuzzy  ['fAzl]  let  og  svampet; 
st0vagtig;  dunet,  dunagtig,  fnokket;  &  fr0nnet,  *mor- 
(s)ken;  sk0r;  si  perialiseret,  animeret;  Pussies  si  Uld- 
hoveder,  Negere.  F.  Eks.  Kipling,  Life's  Handicap 
209; wuzzy  [-'wAzi]  joe  Uldhoved  n,  Neger  c. 

tj  [fai]  int  fy  [fie]!  fy  vt:  ~  out  si  flnde,  opspore, 
opspionere.  fye-fye  f'fai'fai]  \  Natmand  c.  Bulwer- 
Lytton,  Night  and  Morning  V  II.  387  T.  Paa  fransk 
maitre  fifi. 

Fyfleld  ['fain-Id]  s. 

fyke  [faik]   vi  sc  vsere  rast!0s;   vimse  om;    vt  sergre; 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  bt*t;  [a-]  httrt;  [a]  inner; 


fyk 


381 


plage,  fortrsedige;   nysle  med.     fyke  Rastl0shed;   Stun- 
des!0shed;  Nyslen;  Pertentlighed  c;  make  a  ~  g0re  store 
Ophsevelser   [over   about,  with];   make  a  ~  about  (or 
with),  *ogs.  gere  Krus  paa  .  .  . 
fylcke  [flit/]  t>.    Se  filch! 


fyle  [fail]  vt  sc  besudle  [defile].    Burns. 
fylfot  ['filfat]  arch  Hagekors  n,  (indisk)  Svastika  c  & 
n  [cross  cratnponeej. 
Pyt  [fit]. 
fytte  [fit]  f  &  poet  Sang,  Afdeling  c. 


G 


G,  g  [dgi-]  G,  g  n  (*ogs.  c).  Forkor telser :  g  o: 
gold;  great;  guinea;  the  G's  &  Hornsignalet  Luk  de 
vandtsette  D0re !  ordered  the  'G's'  to  be  sounded  on  the 
bugle;  Ga.  o:  Georgia;  G.  A.  0:  general  assembly;  Gall. 
o:  gallons;  G.  B.  0:  Great  Britain;  G.  C.  B.  o:  Grand 
Cross  of  the  Bath;  G.  C.  H.  o:  Grand  Cross  of  the 
Hanoverian  Order  Storkors  af  den  hanoveranske  Wel- 
ferorden;  G.  C.  M.  o:  greatest  common  measure;  G.  C. 
S.I.  o:  Grand  Cross  Star  (of)  India;  gen.  o:  genitive; 
Gen.  0:  General;  Genesis;  Genl.  0:  General;  Gent.  0: 
gentleman,  gentlemen;  Geo.  0:  George;  Georgia;  G.  H. 
V.  L.  o :  Groot  Hertog  van  Luxemburg  (paa  M0nt  fra 
Vilhelm  Ill's  Tid);  G.  0.  0:  general  order;  the  G.  0.  M. 
o:  the  grand  old  man,  W.  E.  Gladstone;  GOT.  o: 
governor;  G.  P.  0.  0:  general  post  office;  gr.  o-  great; 
gross;  G.  B.  0:  Georgius  Rex;  gs.  0:  guineas;  G.  S.  I. 
o:  God  save  Ireland;  G.  T.  C.  (C.)  o:  grand  Victoria 
cross  (with  clasp);  G.  Y.  o:  galley-yarn. 

gab  [gab]  s  p  Kaje,  Keje,  ogs.*  Kseft,  *Snud  c,  joe 
Kjseftament  n;  dmp  Ksebe  (ogs.*  Kaeve),  K10ft,  *Kjeip 
c,  i  Ekscenterstang ;  hold  your  _/  hold  Kseft!  the  gift 
of  the  ~  et  godt  Mundlseder  el.  Snakket0j,  en  flydende 
Tunge;  have  the  gift  of  the  ~,  *ogs.  have  godt  af  Mun- 
den;  not  much  given  to  ~  ikke  egentlig  snakkesalig, 
ikke  den  som  forsnakker  sig. 

gabardine  f'gabadi'n]  Vadmelsfrakke;  Kaftan  c.  Sh. 

gabble  ['gabl]  vi  pladre,  tjadre,  ogs.  *plapre,  *skravle, 
snavle.  gabble  s  Pladren,  Tjadren,  ogs.*  Plapren  c, 
*Skravl,  Snavl;  om  Person:  Sludderhoved  n,  Plad- 
dermund,  Pladderpose,  *Skravl,  Skravleb0tte,  Skravle- 
hals,  Skravler  c. 

gabbro  ['gabrou]  min  Gabbro,  Norit  c. 

Gabe  [getb]   F  Gabriel  [Gabriel]. 

gaberdine  s.     Se  gabardine! 

gaberlunyie  [gaba'Unji],  gaberlunzie  [-zi,  -ji]  sc  Tigger- 
pose;  Tigger  c;  ~  man  Tigger;  Kedelflikker,  Kobber- 
slager  c  [tinker]. 

gabion  ['ge'bjan]  s  fort  Skansekurv  c.  gabionade 
['ge'bjaneid]  s  fort  Rsekke  c  af  Skansekurve. 

gable  ['geibl]  arch  Gavl  c.  gabled  ['ge^bld]  med 
Gavl;  a  _  roof  et  Tag  med  Gavlen  t.  Gaden.  gable-end 
Gavl  c  gablet  ['goblet]  lille  .(*lideuj  Gavl  c. 

gab-lever  ['gabli'vaj  dmp  K10ftarm,  K10ftstang  c. 

gablock  ['gablak]  Brsekstang  c,  Braekjsern  n  [gave- 
lock];  f  3pore  c,  til  Kamphane. 

Gaboon  [ga'bu  n]  s:  the  ~  Gabun  n. 

gaboy  ['gaboi  ?]  overgiven  (el.  vild)  T0s,  Vildkat, 
*ogs.  Viltring  c  [gal-boy], 

Gabriel  ['geibriel,  -ril]  Gabriel;  Gabriel('s)  hounds 
Vildgses;  the  ~  hounds,  ogs.  den  (el.  Kong  Valdemars) 
vilde  Jagt,  *Aasgaardsreien;  _  Lajeunesse,  Evangelines 
trolovede  i  Longfellows  Evangeline. 


gaby  ['geibi]  F  Fjols  n,  ogs.*  Dompap,  enfoldig 
Person  c. 

Gacs  [ga-tf]  s. 

Gad  [gad]  F  Gud  [God].  Som  int  for  Pokker  [egad, 
Egad]!  gad  [gad]  s  Metalspids;  Metalkile;  Pigstav  c. 
gad  vi  farte,  f0jte,  rende;  vokse  vidt!0ftig  f;  agr  bisse, 
*skjene;  ~  about  farte  (el.  fejte,  rende)  om;  «  [farte  &c] 
from  place  to  place,  gad  vt :  ~  the  hoof  si  gaa  bar- 
fodet.  gad  s  si  Rendemaske,  Rendet0s,  *Flyfille  c 
[gadabout],  gadabout  ['gadabaut]  s  Omstrejfer,  Driver; 
is.  Rendemaske,  Rendet0s,  *F10ifille,  Flyfille  c.  gadder 
['gada]  Omstrejfer,  Driver  c.  gadfly  ['gadflai]  (Ko)brems 
c:  CEstrus. 

Gadhel  ['gadtl  ?]  Gseler  c.  Gadhelic  [ga'delik,  ga'di-lik, 
•gadilik]  gaslisk. 

gadoid  ['gadoid]  s  Fisk  c  af  Torskeslsegten. 

Gadshill  ['gadzhil]   Gadshill  n,  i  Kent,  v.  Rochester. 

gad  steel  Gadstaal,  Mejselstaal;  -wall  "^  Grses-, 
Knar-,  Perleand  c:  Anas  strepera. 

Gadzooks  ['gadzuks]  int  hille!  hilleskam!  ogs.*  ved 
Gud!  hillemsend!  *mared0d! 

Gael  [ge»l]  s  Gseler  c.  Jvf  Gadhel!  PI  Gael.  Gael  a 
gselisk.  Gaelic  ['galik,  -geUik]  a  gselisk.  Jvf  Gadhelic! 

gaff  [gaf]  s  Fangstkrog,  *Klep ;  Lyster;  ^  Gaffel  c. 
Se  gaf  fie!  gaff  vt  tage  paa  (el.  med)  Fangstkrogen, 
*kleppe;  lystre.  gaff  si  Fjsellebod  c,  (Skillings)teater 
n;  Knejpe  c  [pennygaff];  blow  the  whole  -  forraade  (el. 
r0be)  det  hele;  blow  the  ~  upon  angive,  forraade,  r0be. 
Jvf  vt  blow!  gaff  [gaf]  \  Hester  c  [gaffer].  Th.,  V. 
Fair  I.  70  T. 

gaffer  ['gftfa]  s  F  Gamling ;  is.  i  Tiltale  prov :  Mester 
c.  Jvf  gammer!  the  Gaffer,  provinsielt  ogs.  Mesteren; 
it's  not  a  bad  work,  Gaffer! 

gaffing  ['gafirj]  sZ  Plat  og  Krone  c. 

gaffle  ['gafl]  sp  kunstig  Spore,  p.  Kamphane;  Aftraek- 
kerstang  c,  paa  Krydsbue. 

gafftopsail  ['gaf'tapsl]  &  Gaffeltopsejl  c. 

gag  [gag]  vt  kneble,  knevle;  volde  Kvalme  (*ogs. 
Brydninger),  f0r  Opkastelse;  si  lyve  fuld,  mystificere, 
narre.  gag  vi  have  Kvalme,  *ogs.  bryde  sig;  si  lyve; 
theat  &  J*  ekstemporere,  improvisere,  laegge  ind  af  sit 
eget;  he  began  to  ~  and  gasp,  gag  s  Knebel,  Knevl; 
dmp  Stiver;  kvaelende  Mundfuld;  si  L0gn;  theat  &  / 
ekstemporeret  (el.  improviseret,  egen)  Tilf0jelse,  Im- 
provisation, indlagt  Replik  el.  Passage  c1. 

gage  [geMg]  s  Maal  n,  &c  [gauge];  si  Portion  c,  lille 
(*lidet)  Kvantum  n ;  Kvartpot  c ;  a  _  of  gin  (tobacco) 

i  What  a  gag  you  must  be.  Joe  Miller  N"  182. 
Her  synes  gag  =  fool. 


[e']  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [b]  tain;  [/]  sfce;  [g]  measure;  [rj]  sin^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


gag 


382 


Gal 


et  Glas  Genever  (en  Pibe  Tobak).  gage  [gejdg]  s  Pant 
H,  Sikkerhed;  Pantssettelse;  Fejdehandske  [~  of  battle]; 
Udfordring.  I  nogle  Forbb.  Blomme,  *Plomme  c: 
green,  golden,  transparent  ~;  is.  gages  Reineclauder 
[greengages];  Mr.  Sexton,  rising  with  no  small  heat, 
threw  down  the  ~  of  battle  [Fejdehandskeu]  by 
moving...  gage  [ge!dgj  vt  f  ssette  i  Pant;  vove,  *ogs. 
saette  i  Vove;  _  all  on  this  dreadful  and  desperate 
cast.  Scott,  Waverley  LXVIII  444. 

gagement  ['ge^gmant]  prov  Forpligtelse  c,  &c  [engage- 
ment], 

gagger  ['gaga]  si  Bedrager;  theat  &  £  ekstemporerende 
(el.  improvise rende)  Skuespiller  el.  Koncertist  c.  gag- 
ging is.  improviserede  Tilf0jelser  pi,  egne  Indlaeg  pi. 

gag  |  Ian  Mundkurvlov;  — pieces  Stykker  hvor  den 
spillende  laegger  ind  af  sit  eget;  — root  «Astmaurt», 
•  indiansk  Tobak*  c:  Lobelia  inflata. 

Gaheris  ['ge»(h)aris]  Gaheris,  Broder  til  Sir  Gawain 
og  Ridder  af  det  runde  Bord. 

gaiety  ['gei(i)ti]  Munterhed,  Lystighed,  Livlighed  c; 
the  Gaiety,  et  Teater  i  London,  gaily  ['ge»li]  ad  mun- 
tert,  lystig. 

gain  [ge{n]  vt  vinde,  faa,  opnaa;  tilspille  sig;  vinde 
[et  Slag  a  battle;  en  Proces  a  lawsuit;  en  Pris  a  prise]; 
naa;  met  udvinde  /«.  a  metal  from  its  ore  or  alloy], 
Jvf  end  s,  exchange  s,  point  s!  -  glory  or  great  credit, 
ogs.  indlaegge  sig  Mre;  _  ground  vinde  Terraen;  fig 
ogs.  have  Fremgang ;  when  they  had  some  object  to  „, 
ogs.  naar  de  vilde  have  noget  frem;  the  chronometer's 
daily  rate  was  ~ing  4  s  Kronometrets  daglige  Gang 
var  -f  4  Sek. ;  _  the  wind  of  [tage  Luven  fra]  a  ship; 
thus  Henry  ~ed  [opnaaede,  flk  opfyldt]  his  earnest 
wish;  ~  him  over  vinde  ham.  gain  vi  vinde  [fra  of]; 
om  Ur:  vinde,  *ogs.  traekke  sig  for  hurtig;  the  clock 
_s;  I  had  .ed  [tilbagelagt,  *ogs.  vundet  frem  over] 
more  than  two-thirds  of  the  ascent;  the  leak  is  ~ing 
[tiltager]  rapidly;  ~  in  his  opinion  stige  i  bans  Agtelse, 
vinde  i  bans  Omd0mme ;  _  (up)on  vinde  Terrsen  fra, 
vinde  ind  paa,  *ogs.  vinde  paa;  k0re  (ride,  10be,  sejle) 
fra;  faa  Indflydelse  hos;  the  leak  ~ed  on  the  pumps  & 
Skibet  kunde  ikke  holdes  p.  Pumperne;  my  behaviour 
had  ~ed  so  far  upon  the  Emperor  [havde  efterhaanden 
(til)vundet  mig  Kejserens  Yndest  i  den  Grad]  that  I 
began  to  conceive  hopes . . .;  the  King  ~ed  on  the  affec- 
tions of  [blev  (el.  gjorde  sig)  mer  og  mer  afholdt 
blandt]  the  soldiers,  gain  s  Vinding  c;  0  Taphul  n; 
.s,  ogs.  Fordel  c,  Avance  c,  Profit  c;  there  are  no  -s 
without  pains,  ogs.  vil  man  have  Kaernen,  maa  man 
ogsaa  knaekke  N0dden.  gain  [geto]  a  prov  bekvem, 
handelig  [handy,  convenient};  laerenem  [docile],  gainer 
s  Vindende,  Vinder  c;  be  a  _  by  vinde  ved  el.  paa,  F* 
ogs.  staa  sig  (prov  stoppe)  paa,  staa  sig  ved;  they  are 
considerable  ~s  by,  ogs.  de  vinder  (el.  tjener)  betydelig 
paa  el.  ved;  de  g0r  gode.  Affaerer  ved.  gainful  ['ge»n- 
f(u)l]  a  fordelagtig,  indbringende.  gainings  ['geinirjz] 
pi  Vinding  c,  Fordel  c,  Profit  c.  gainless  ['ge'nles] 
ufordelagtig,  uprofitabel,  bredles.  gainliness  ['ge'nli- 
ues]  Behaendighed  f;  Tsekkelighed,  Behagelighed  c;  the 
symmetry  and  _  of  the  athlete.  Du  Maurier,  Trilby 
II  246  T,  gainly  ['geinli]  a  behamdig  f ;  taekkelig,  til- 
talende,  bebagelig;  a  singularly  ~  and  seductive  per- 
son. Du  Maurier,  Trilby  I  133;  a  far  gainlier  sight. 
Sammesteds  I  62. 

gainsay  ['gein'se']  vt  modsige;  there  is  no  .ing  this 
dette  lader  sig  ikke  modsige.  gainsayer  s  Modsiger; 
bibl  Modstander  c. 

Gainsborough  ['ge'nzb^ra]   Gainsborough  n,   en  By  i 


Lincolnshire;  Thomas  _  f  1788,  eng.  Landskabs-  og 
Portrsetmaler ;  a  _  hat  o:  en  meget  bredbraemmet,  lav- 
pullet  Schseferhat  m.  temmelig  h0je  Fjer;  a  ~  picture. 
Gainsford  ['geinzfad]  s. 

'gainst  [genst,  ge*nst]  prcep  imod  [against]. 

Gairdner  ['gae'adna]  s. 

gairfonl  ['garafaul]  Gejrfugl:  Alca  impennis  [great 
auk], 

gairish  ['gae^ri/]  g!0dende,  grel,  &c  [garish]. 

gait  [ge't]  Gang,  Maade  at  gaa ;  Gangart  [pace];  sc 
Art;  Maade  c  [gate],  Jvf  anotherguess!  the  poor  silly 
-  of  a  lassie  det  stakkels  (*stakkers)  tossede  Pigebarn. 
The  Antiq,  XV.  132;  if  you  go  on  that  _,  paa  den 
Maade. 

gaiter  ['geto]  Gamaske,  Stivelet,  St0vlet  c. 

gal  [gal]  p  Pige,  T0s,  *ogs.  Jente,  Jentunge  [girl]; 
Kone  c;  'is  ole  „  p  hans  gamle  Kselling,  *Kjerringen 
(bans),  gal  [gal?]  amr  Storm  c  [gale];  a  heavy  -. 
Marry  at,  J.  Faithf.  II II  144. 

gala  I'geUe]  Gala;   F  stor  Gala  c,  stort  Selskab  n. 

galactic  [ga'laktik]  a  Maelk(e)-;  Maelkevejs-.  galacto|- 
dendron  [ga'lakto'dendran]  ^  Kotrae,  Maelketrae  n; 
-meter  [galak'tamita]  Maelkepr0ver  c;  .poetic  [ga'lakto- 
po'etik]  maelkafsondrende. 

galago  [ga'leigo]  soo  Oreabe,  0remaki :  Otolicnus;  al- 
mindelig  Galago  c:  0.  Galago. 

Galahad  ['galahad]  Galahad,  en  af  Ridderne  af  det 
runde  Bord.  Se  Tennyson  Morte  d' Arthur. 

Galahalt  ['gaMis/lt  ?]:  Sir  ..    Se  Galahad! 

galanga(l)  [ga'larjga(l)]  s  Galangarod  c:  Radix  (s. 
Rhisoma)  galangce. 

galantine  ['galantin,  -tain]   Galantine  c,  K0d  i  Gelec. 

gal  anty (-show)  [ge'lanti;  'galanti]  P  Skyggebilleder  pi. 

Galashiels  [gala'Ji'lz]  Galashiels  n,  et  Sted  i  Skot- 
land. 

Galatea  [gala'ti  a]  myth  Galatea,  en  Havnymfe. 

Galatia  [ga'lei/(j)a]  Galatien  n. 

galaxy  ['galaksij  ast  Mselkevej;  Stjernehaer;  fig  glim- 
rende  Forsamling  c ;  a  ~  of  beauty. 

galban(um)  ['galban(am)]  Galbanumgummi  c  &  n: 
Gummi  resina  galbanum. 

gal-boy  ['galboi]  s  vild  T0s  c,  &c  [gaboy]. 

galbnlus  ['galbjulas]  %  Bserkogle,  *Baerkougle  c. 

Gale  [ge'l]  s  Gale;  ~'s  compound  Gales  Komposition  c, 
et  Slags  haerdet  Glas.  gale  [ge'l]  ^  Pors,  *ogs.  Post  c: 
Myrica  gale  [gales];  a  wreath  of  fragrant  ~.  gale 
[geH]  &  (staerk)  Viud,  Storm  c  [~  of  wind];  a  moderate 
(or  fresh)  ~  en  staerk  Ruling ;  a  strong  (or  whole)  - 
en  Storm;  during  a  hard  (or  heavy)  ~  i  svaer  Storm. 
gale  s  prov  (periodisk)  Betaliug,  Terminbetaling,  af 
Leje,  af  Afgift  &c;  Termin  c,  Afdrag  n.  Smtr.  af  gavel. 

galeas  [galids]  (spansk;  venetiansk)  Galej  e. 

galeate(d)  ['galieHid]  $  hjselmdannet. 

gale-day  Termin,  Omslagstermin,  Rentedag  c. 

Galen  ['ge'lan]  Galenus,  Galen;  fig  Apoteker,  Laege  c;  _ 
says  Nay,  and  Hippocrates  Yea  o:  de  Iserde  er  uenige. 

galena  [ga'li'na]  chem  Blyglans  c. 

galeny  [ga'li'ui]  git  si  Fugl;  prov  (i  Vestengland} 
Perleh0ne  c:  Numida  meleagris  [Guinea-fowl]. 

Galeotti  [gali'ati]  s. 

gales  [ge'lz]  ^  Pors,  *ogs.  Post  c  [gale]. 

Galgacus  ['galgakas  ?]  Galgakus,  Kaledoniernes  H0v- 
|  ding  i  Kampen  med  Romer-ne  under  Agrikola  t  84. 
'  Jvf  The  Antiq.  XIV  129. 

Galicia  [ga'li/(j)a]  Galicien  n.  Galician  [ga'lijanj 
Galicier  c. 

Galignani  [galin'ja'ni]  s.     En  fra  Italien  starnmende 


\-  i-  u-]  osv.  langc  som  i  lar,  feel,  fool;  [!ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


Gal 


383 


gal 


Familie.  Is.  Giovanni  _  t  1821,  Stifter  af  den  i  Paris 
udkommende  eng.  Avis  ~'s  Messenger. 

Galilean  [gali'li  an]  a  galilseisk;  s  Galilseer  c.  Galilee 
i'galili-]  Galilsea  n.  galilee  ['galili-]  arch  Forhus,  Ka- 
pel  w,  ved  Klosterkirke.  Galilei  [gali'leU]  s. 

galimatias  [gali'mei/as;  -'matids]  Gallimatias  c  &  n. 

galingale  ['galingeU]  $  Cypergraes  n:  Cyperus.  Tid- 
ligere  ogs.  =  galanga! 

galiot  ['galidt]  J,  Galiot  c. 

galipot  ['galipat]  Fyrreharpiks  c  &  n,  ogs.*  Galipot, 
*Furnharpix  c:  Resina  pini.  Jvf  Burgundy  (pitch)! 

gall  [gal]  s  p  amr  Pige,  T0s,  *ogs.  Jente  c  [gal, 
girl],  gall  [ga  1]  s  Galde  c.  gall  [ga'l]  s  %  Galseble  n; 
_  of  glass  Glasgalle  c:  FeZ  «»Yrt.  gall  [ga  1]  vt  gnave 
(v.  Gnidning),  gnide  Huden  af,  g0re  hud!0s ;  om  Hest 
ogs.  bryde,  trykke;  &  skamfile  [chafe];  fig  krsenke, 
saare;  sergre:  genere,  plage,  forulempe;  ~ed,  ogs.  hud- 
10s;  ~ed  by  the  saddle,  ogs.  sadelbrudt;  -ing  [krsenkende] 
compassion;  a  battery  whose  guns  had  ~ed  them 
severely,  havde  vseret  dem  h0jst  geuerende.  gall  [ga'l] 
s  Saar  ops/aaet  ved  Gnavning,  0mt  Sted,  *ogs.  Gnavsaar 
n,  pi  ogs.  Gnav  n.  Gall  [gal]  Gall,  «Frenologiens 
Fader»  f  1828. 

Galla  ['gala]  Galla,  -Neger  c. 

Gallagher  ['galaga]  s. 

gallant  ['galant]  a  ktek,  tapper;  sedel,  aedelmodig; 
glimrende;  it  was  a  ~  thing  to  do  det  var  kaekt  (el. 
tappert)  gjort;  with  a  ~  train  [et  glimrende  F01ge]  of 
the  bravest  men  in  Scotland,  gallant  [ga'lant]  a  ga- 
lant. gallant  [ga'lant]  s  Galan  c.  gallant  [ga'laut]  vt 
vsere  Ens  Kavaler;  g0re  Kur  til;  ~  [kokettere  med]  a 
fan.  Webster,  gallantize  ['galontaiz]  vt  amr  g0re  Kur 
til;  there  was  a  gal  at  Saratoga  whom  I  ~d.  E.  B. 
L  y  1 1  o  n ,  The  Parisians  III  146  T.  gallantly  [  'galan  tli] 
ad  ktekt,  tappert,  &c.  gallantly  [ga'lantli]  ad  galant. 
gallantry  ['galantri]  s  Ksekhed,  Tapperhed;  Ridderlig- 
hed;  Artighed  c,  Galauteri  w1;  pi  galante  ^Eventyr;  - 
medal  Tapperhedsmedalje ;  if  John  showed  ~  in  shoot- 
ing the  wolf,  he  certainly  showed  little  ~  towards  his 
cousins  om  Johan  klarede  sig  galant  overfor  Ulven, 
var  ban  sandelig  mindre  galant  mod  sine  Kusiner. 
gallavant  [gala1  van  t]  vi  p  g0re  sin  Opvartning  hos 
Damer,  &c  [gallivant]. 

galleass  ['galids]  Galej  c  [galeas]. 

Gallcgan  [ga'li'gan]  a  galicisk;  s  Galicier  c.  Gallego 
[sp.,  gal'jeigo11]  a  galicisk;  s  Galicier  c;  galicisk  n. 

galleon  ['galian]  <t  Galeon  c,  git  spansk  Skib. 

galleongee  [galian'dgi']  Kommand0r  c.  Book  of 
Snobs  ch  I. 

gallerian  [ga'liarian]  Galejslave  c.  Marryat,  Mid- 
shipman Easy  XXX  310  T. 

gallery  ['galari]  s  Galleri,  i  flere  Tilff;  arch  Galleri, 
Pulpitur  n;  quarter  ~  &  Sidegalleri;  stern  _  Agter- 
galleri;  play  to  [for]  the  ,.  gallery  ['galari]  v.  ~  it 
spille  (.  .  .  tale  &c)  for  Galleriet. 

galley  fgali]  &  Galej;  Kabys,  F*  Bysse;  typ  Galej  c, 
Skib  n;  the  Adventure  ~  Galejen  Adventure;  the 
captain's  ~  Giggen,  paa  Orlogsskibe;  — flsh  Bidevinds- 
sejler  c:  Physophora  hydrostatica ;  — foist  git  Galej- 
fuste,  Slags  Skib  i  Middelhavet;  (Lordmayors)  Pragt- 
galej  c;  --news  &  Luntevagerpassiar  c;  — nipper  amr 
(stor)  Mnskito  c;  —  pot  Apotekerkrukke ;  Syltekrukke; 
si  Apoteker  c; slare  Galejslave;  — worm  Tusindben 

1  F*  ogs.  Galantitet.  F.  Eks.  F.  O.  Guldberg, 
Kringom  Peisen  48:  Vi  stolte  nemlig  paa  Herrernes 
Galantitet  mod  Jagtpartiets  eneste  Dame. 


n  (&  c);  — yarn  ^  Ende,  *ogs.  Matrosskr0ne  c.  For- 
kortet:  G.  Y. 

gall-fly  ['ga  Iflai]  ent  Gallehveps  c:  Cynips. 

galliard  ['galjad]  s  f  Gaillarde  c,  Slags  lystig  Dans; 
his  -s  and  lavoltas.  Westward-Ho!  I  93  T.  galliard 
['galjadj  git  livlig,  munter. 

gallic  ['galik]  a  chem  Galaeble-;  „  acid  Gallussyre. 
Gallic  ['galik]  a  gallisk.  Gallican  ['galikan]  a  galli- 
kansk;  the  _  Church;  _  rose  Eddikerose :  Rosa  Gallica 
[French  rose],  Gallican  s  Gallikaner  c.  galliranism 
['galikanizmj  Gallikanisme  c.  gallicani/e  ['galikanaiz] 
vt  gallicere,  forfranske.  gallicism  ['galisizm]  gr  Gal- 
licisme,  Franskhed,  fransk  Egenhed  c. 

galligaskins  [gali'gaskinz]  pi  vide  Bukser.  Scott ;  sp 
(vandtsette)  Gamasker,  *ogs.  Leggings. 

gallimaufry  [gali'ma-fri]  F  Ruskomsnusk  c  &  n, 
Miskmask  n. 

gallinaceous  [gali'nei/as]  a  H0nse-;  _  bird,  gallina/.o 
[gali'na'zo",  -neH  ^  Gallinazo,  sydamerikansk  Aadsel- 
grib  c:  Coragyps  atratus. 

galliuiper  ['galinipa]  amr  stor  Moskito  c  [galley- 
nipper]. 

gall-insect  ['ga'linsekt]  ent  Gallehveps  c:  Cynips. 

Gallio  [(galiou]  bibl  Gallion.  Ap.  Gern.  XVIII  12;  fig- 
tolerant  (og  religi0st  ligegyldig)  Mand,  Indifferentist  c. 
galliolixie  ['galjolaiz]  vi  \  blive  (som)  en  Gallio,  blive 
indifferent  (som  Gallio) ;  but  Lancelot  had  not  as  yet 
"Galliolised",  as  the  Irish  schoolmaster  used  to  call  it. 
Kingsley,  Yeast  VI  97  T. 

gallipot  ['galipat]  s.    Se  galipot  &  galley-pot! 

gallivant  [gali'vant]  vi  F  g^re  sin  Opvartning  hos 
Damer  git;  g0re  Kur;  10be  (om)  i  Selskaber;  solde, 
*rangle. 

galliyat  ['galivat]  hind  stor  (Ro)baad  c. 

galliwasp  ['galiwasp]  en  vestindisk  Giftslange:  Ce- 
lestus  occiduus;  defiant  of  ~s.  Westward-Ho!  II  24; 
sea  ~  (vestindisk)  Oglefisk  c :  Elops  saurus  [elops]. 

gall-nut  ['ga'lnAt]  ^  Galaeble  n,  Galle  c:  Galla, 
Gallus. 

gallomania  [galo'meinja]  Gallomani  c.  gallomaniac 
[-jak]  a  galloman;  s  Galloman  c. 

gallon  ['galan]  Gallon  c,  et  Maal  f.  flydende  Varer  = 
4  54  Liter,  i  Amerika  3.78. 

galloon  [ga'lu'n]  Galon  c;  ~ed  galoneret. 

galloot  [ga'lu  t]  s  si  Rekrut;  Klodsmajor;  amr  ogs.. 
Fyr,  Karl,  *ogs.  Fysak  c  [galoot,  geelot]. 

gallop  ['galap]  vi  galop(p)ere;  vt  lade  galopere.  gal- 
lop ['galap]  s  (fuld)  Galop  c,  Firspring,  *ogs.  Firsprang 
M;  (at)  full  ~  i  fuld  Galop;  come  up,  drive  round, 
at  a  _,  set  off  in  a  „,  i  Galop;  break  (or  strike) 
into  a  ~  ssette  i  Galop,  *fatte  Galop;  put  him  to  the- 
full  ~,  i  fuld  Galop,  gallopade  [galo'pe'd,  -a'd]  s  Ga- 
lopade  c.  gallopade  vi  danse  Galopade.  galloper  ['ga- 
lapa]  galoperende;  R  (rap)  Hest  c. 

gallophobe  ['galofoub]  Franskhader  c.  gallophobia 
[galo'foubja]  Franskhad  n. 

Gallovidian  [galo'vidjan]  gallowaysk;  s  Gallowayensor 
c.  Galloway  ['galowe1]  Galloway  n.  galloway  Galloway 
Fjordhest  c. 

gallows  ['galouz;  'galas]  Galge;  R  Galgenfugl  c;  »es 
prov  Bukseseler;  move  off,  young  _.';  if  he  dies,  it  will 
not  be  on  [i]  the  ~;  come  to  [ende  (sit  Liv)  i]  the  .; 

bird  Galgenfugl,  is.  uforbederlig  Tyv  c;  young  ~ 

Slavefre  n;  — face  Galgenfjaes,  Forbryderansigt  n; 

hungry  R  frygtelig  sulten,  skrup(*skrub)sulten; 

poor  R  ludfattig,  ogs.*  yderlig  fattig,  *ogs.  udfattig, 

armodsfattig. 


hoio;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [}>]  thin;  [J]  she;  fg]  measure;  [n]  singr;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


gal 


384 


gan 


gaily  ['gall]  typ  Galej;  &  Kabysse  c,  &c  [galley]. 

gaily  ['galij  vt  prov  forurolige;  skrsemme.  F.  Mar- 
ryat,  Driven  to  Bay  II  11;  Boy's  Own  Sea  Stories  299. 
Shakespeare  bar  gallotv. 

gally-worm  ['galiwa'm].    Se  galley-worm! 

galoche  [ga'laj]  s  Galoche,  Oversko  c. 

galoot  [ga'lu't]  s  si  Rekrut  c,  &c  [galloot]. 

galop  ['galep]  s  Galop  c,  en  Dans. 

galore  fga'l&'8]  s  si  Overflod,  Guds  Velsignelse  c;  ad 
i  Overflod,  over  en  lav  Sko,  *ogs.  i  lange  Baner; 
newspapers  ~  en  Guds  (el.  en  sand)  Velsignelse  af 
Aviser . 

galoshe  [ga'la/]  s  Qaloche  c  [galoche]. 

Gait  [ga(-)lt]  s.  gait  [ga(-)lt]  geol  prov  Ler-  og  Mer- 
gellejer  pi  [gault]. 

Galvani  [gal'va'ni]  s.  galvanic  [gal'vanik]  galvanisk; 
.  chain  Gigtksede;  _  pile  Voltasejle.  galvanism  ['gal- 
vanizm]  Galvanisme,  Ber0ringselektricitet  c.  galvanize 
['galvanaiz]  vt  galvanisere.  galvanometer  [galva'namita] 
Galvanometer  n. 

(ialvcston  ['ga(l)vtstan]  s. 

(Jal way  ['ga'lwe1;  \  'gal-]  Galway  n-  _  jury  0:  en 
oplyst,  uafheengig  Jury.  Galweglan  [gal'wi'dgan]  a 
h0rende  til  Galway;  s  Galwaybeboer  c. 

gam  [gam]  amr  &  Flok,  af  Hvaler;  Forsamling  af 
Hvalfangere;  Visit  c,  Bes0g  n.  gam  [gam]  vi  forsamles, 
snakke  sammen;  g0re  Visit.  Opr.  i  Hvalfangeres  si. 

Gama  ['gama]  s. 

Gamalie.1  [ga'me'liel]  s. 

gamashes  [ga'mafiz]  pi  git  Gamasker.  W.  Scott 
[leggings,  spatterdashes,  spats], 

gamb  [gamb]  si  &  her  Ben  n.  gamba  ['gamba]  s: 
viola  di  ~  £•  Basfiol,  Knaeviolin  c.  gambade  [gam'be'd], 
gambado  [gam'be^o11]  Krumspring  n,  ogs.  fig.  gamba- 
does [gam'be'douz]  sp  Lsederbukser,  Ridebukser,  fsestede 
til  B0jlen. 

gambeer  ['gambia]  ^  Gambir-Katechu,  Guttagambir  c, 
af  Uncaria  gambir. 

gambet  ['gambet],  gambetta  [gam'beta]  \  R0dben, 
r0dbenet  Klire,  *r0dbenet  Strandsnipe  c:  Totanus  cali- 
dris;  green  .  Svalesnseppe,  graabenet  Klire  c :  T.  ochro- 
pus;  wood  .  Tiuksmedfklire),  Kaersnaeppe,  *gr0nbenet 
Strandsuipe  c:  T.  glareola. 

gambi(e)r  ['gambia]  s.  Se  gambeer!  Gambler  ['gam- 
bia] s. 

gambit  ['gambit]  Gambit  c,  i  Skak  (*i  Schak). 

gamble  ['gambl]  vi  spille  Hasard,  spille  h0jt,  spille, 
git  &  hst  doble;  vt:  ~  away  bortspille,  tilssette  i  Spil. 
gambler  ['gainbla]  Spiller,  F  Spillefugl  c.  gambling 
['gamblirj]  (h0jt)  Spil,  Hasardspil  n,  Hasard  c;  „  debt 
Spillegaeld;  .  hell  Spille-Helvede  n,  -Hule  c. 

gamboge  [gam'boudg,  -'bu  ds,    'boug]  Gummigut  c. 

gambol  ['gambal]  vi  hoppe  og  springe,  danse.  gam- 
bol s  (Luft;spring,  (Krum)spring,  (Glaede,spring,  Hop  n. 

gambrel  ['gambral]  (Hests)  Bagben;  Galgetrse  n, 
Galge,  Bjselke  c,  hvorpaa  slagtede  Kreaturer  ophsenges; 
soon  crooks  the  tree  that  good  ~  would  be  god  Krog 
maa  tidlig  kr0ges. 

game  [ge!m]  s  Spil,  Leg;  Spil,  F  Slag  [Kort  of  cards], 
Parti  [Domino  at  dominos,  Billard  of  billiards];  sp 
Vildt  n ;  ten  points  constitute  .,  er  vundet  Spil ;  three 
~s  constitute  .[udg0r]  a  rubber;  ah,  that's  his  ~!  saa 
det  er  det  ban  vil!  patience  is  our  -  F  vi  maa  (*ogs. 
faar)  sm0re  os  m.  Taalmodighed ;  the  -  is  (not)  worth 
the  candle,  en  Gallicisme:  det  kraner  nok  (ikke) 
Umagen ;  have  the  .  in  his  own  hand,  figurlig :  have 
alle  Kort  p.  Haanden;  I  know  his  ~,  figurlig:  jeg  ved, 


hvad  ban  f0rer  i  sit  Skjold,  jeg  kender  (el.  gennem- 
skuer)  bans  Planer;  make  ~  g0re  Nar  [ad,  ogs.*  af  of}; 
don't  make  -/;  play  the  ~,  is.  sp  g0re  Tingen  med 
Sving,  stilfuldt ;  he  has  been  at  this  -  for  [dette  Spil 
bar  ban  nu  drevet  i]  fifteen  years;  do  you  think  that 
he  is  in  the  „?  at  ban  er  med  i  Spillet?  game  [geto] 
si  koradsig,  ogs.*  kaek,  tapper;  duelig,  dygtig,  island 
[til  for];  Vildt-;  the  boy  is  -;  a  «  girl  et  kaekt  Pige- 
barn,  en  dygtig  Kvinde;  _  women  p  lose  Fruentimmer; 
die  _  d0  som  en  Helt;  vsere  ksek  (o:  frsek,  forstokket) 
t.  det  sidste;  he  is  -for  [istand  til;  med  til,  ogs.*  med 
paa]  anything ;  if  you  had,  you  wouldn't  have  been  . 
for  [vseret  Hand  for,  haft  Mod  paa]  much  reading 
when  you  got  home.  Yeast  203  T;  are  you  ,  for  [op- 
lagt  til]  a  spree?  game  vi  spille,  lege  git;  spille,  doble; 
_  deep  spille  h0jt.  game  Ige'm]  sc  ubrugelig,  daarlig, 
om  Arm  &c;  Jbag  Jagttaske,  *ogs.  Jagtvaeske  c;  Jbird 
Sportsfugl  c,  pi  ogs.  Fjedervildt  n,  Fuglevildt  n;  _cock 
Kampbane;  p  ksek  (el.  rask)  Karl,  *ksek  Kar  c;  -flsh 
Sportsfisk ;  -keeper  Skytte,  *(Jagt)opsynsmand  c ;  -lavrs 
Jagtlovgivning  c;  -leg  F  kroget  (el.  daarligt,  Jialt)  Ben. 

Gamelyn  ['gamilin]  s. 

gameness  ['geimnes]  F  Ksekhed,  Tapperhed  c,  Mod  n; 
Dygtighed;  Oplagtbed  c.  game-nose  sp  Vejr  n,  ogs.* 
Lugt,  (Spor)nsese  c,  *ogs.  Vejrkorn  n,  p  Tseft  c.  game- 
some ['geimsam]  munter,  glad,  legelysten,  *ogs.  leken. 
gamester  ['geimsta]  s  Spiller  c.  gaming  f'geimirj]  (Ha- 
sard)spil  n;  .  house  Spill ebus. 

gamma  ['gama]  gr  Gamma  c  &  n,  grsesk  g;  _  moth 
Gammaugle  c.-  Plusia  gamma. 

gammarolite  [ga'marolait]  s  forstenet  Krabbe  el.  Krebs, 
Krebssten,  Gammarolit  c. 

gammer  ['gama]  s  gammel  Kone;  prov  Madmoder;  i 
Tiltale:  Mor  c. 

gammon  ['gaman]  s  R0geskinke  c.  gammon  ['gaman] 
sp  Triktrak  c  [back-gammon];  F  Historier  plt  Lyv  n, 
*ogs.  Skr0ner  pi,  Jux  n ;  Humbug,  Vind  c.  Som  Ud- 
raab  tit :  Passiar !  Sludder !  Snak  (om  en  Ting) !  it's  no 
.  det  er  ikke  bare  Snak;  that's  -  you're  pitching  p 
det  er  noget  Suak  el.  bare  Vind.  gammon  vt  salte  og 
r0ge;  ^  vule,  surre,  is.  Bov(*Baug)spryd;  sp  g0re  Jau, 
i  Triktrak;  F  lure;  you  can't  ~  him  over  ham  binder 
De  ikke  noget  p.  ^Crmet,  ham  saetter  De  ikke  et  X  for 
et  U.  gammoner  ['gamana]  p  Humbugmager;  Luren- 
drejer  c.  gammoning  ['gamanirj]  ^  Vuling,  Surring, 
Santerning  c.  • '  . 

gammy  ['garni]  a  si  daarlig,  ugunstig;  usegte,  forloren. 

Gamp  [gamp].  Is.  Mrs.  Sarah  ~,  en  Person  i  Dickens' 
Martin  Chuzslewit.  Ogs.  som  0genavn  p.  det  kon- 
servative  Blad  The  Standard;  ~s  and  Harrises  F 
Vaagekoner  i  Arbejdshusene  [workhouse  nurses];  a 
Mrs.  ~,  a  Sarah  _  F  en  (Familie)paraply.  gampy 
['gampi]  F  (Familie)paraply  c. 

gamut  ['gamat]  J^  Skala,  Tonestige  c;  run  down  the 
whole  -  of  accusation  gennemgaa  den  hele  Skala  af 
Beskyldninger,  fremf0re  sine  Beskyldninger  i  alle_Tone- 
arter. 

eramy  ['getoi]  a  med  en  Tanke,  med  Vildtsmag,  *ogs. 
fasanderet;  prov  smudsig  [dirty];  ~  flavour  -en 
Tanke»,  ogs.*  Vildtsmag,  Vildtlugt,  *ogs.  fasanderet 
Sinag  el.  Lugt. 

gan  [gan]  v  poet  begyndte.    Affirm,  hv.  se! 

ganch  [ga-nj]  vt  spidde  (paa  spidse  Hager),  i  Tyrkiet. 

gander  f'ganda]  s  Ga(s)se,  *ogs.  Gaasestegg  c;  what's 
sauce  for  the  goose  is  sauce  for  the  .,  figurlig:  Rege- 
len  maa  vsere  e  n  s  f.  alle,  der  maa  ikke  holdes  dobbelt 


[a-  i-  u-]  osv.  lan?e  som  i  far,  feel,  fool;  I'ba]  Trykstavelse;  [a]  bat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


Gan 


385 


Gar 


Vsegt  og  Maal;  —  cleugh  [-klu'(x)  ?]  Daareklippen »; 
-faced  med  et  Faarefjaes,  enfoldig  udseende;  — month 
p  (Grses)enkemandstid,  den  Tid  da  Konen  ligger  (i 
Barselseng),  og"  Manden  gaar  sine  egne  Veje. 

Ganelon  ['ganilan]  s. 

Ganesa  [ga'neisa  ?]  hind  myth  Ganesa,  Klogskabens 
Gild,  Hinduernes  Merkur,  S0n  af  Siva  og  Parbutta. 

gang  [gftrj]  vi  prov  &  sc  gaa  [go],  gang  [gan]  s  Af- 
deliug  c,  Hold,  Parti,  Skifte,  Sset,  *ogs.  Lag  n,  f.  Eks. 
af  Arbejdere ;  Bande  c,  af  Ravere,  &c ;  Hold,  Sset  n,  af 
Maskiner,  af  Vserktej;  min  Gangart,  Gangsten  c 
[gangue].  Jvf  pressgang !  a  ~  of  gipsies  en  Zigeuner- 
bande,  *ogs.  et  Fantef01ge ;  a  _  of  workmen,  *ogs.  et 
Arbejdslag;  they  worked  in  three  "shifts"  or  ~s;  -board 
Landgangsbrset,  Gangbrset  n,  Landgangsplanke,  F 

Landgang  c;  — cask  J>  Vandfyldingsfad; day  Om- 

gangsdag,  Synsdag:  da  et  Sogns  Grsenser  opgaaes. 
ganger  ['garja]  Ganger  t;  (Arbejder)formand,  betroet 
Hand  c;  Rolf  (the)  Ganger  Gangerrolf. 

Ganges  ['gandgi'z]  s:  the  ~  Ganges  c.  Gangetic  [gan- 
'dgetik]  a  Ganges-,  gangetisk. 

ganging  ['gandgirj]  s  Forfang,  *Forsyn  n  [footlengthj. 

gangliac  ['garjgliak]  a  gaglionisk,  Nerveknude-. 

gangling  ['garjglirj]  a  prov  h0jt  opskudt,  h0jt  op- 
skydende,  slank,  smsekker,  is.  om  Planter.  Jvf 
gangly! 

ganglion  ['garjglidn]  anat  Ganglion  n,  Nerveknude  c, 
Nervevsev;  Overben  n,  brusket  Udvaekst  [tendinous 
knot],  ganglionic  [garjgli'anik]  a  ganglionisk,  Nerve- 
knude-. 

gangly  ['garjgli]  a  amr  h0jt  opskudt  &c  [gangling]; 
om  Person:  op!0ben;  that  long  ~  lubber  they  call  Hank. 
M.  Twain,  Roughing  it  51  T. 

gang-plank  ['garjplarjk]  Landgangsbrset  n,  &c  [gang- 
board]. 

gangrene  ['garjgri  n]  s  Koldbrand  c ;  senile  „  Alders- 
brand,  Gammelmandskoldbrand.  gangrene  v  angribe 
med  (vi  gaa  over  til)  Koldbrand;  -d,  bl.  a.  angrebet  af 
Koldbrand.  gangrenous  ['gangrinas]  gangren0s. 

gangsman  s  (Arbejder)formand  c  [ganger], 

gang-trench  f'gaqtrenj]  min  Skram  c.  gangue  [garj] 
min  Gangart,  Gangsten  c.  gang|way  ['g'arjwe']  Gangvej, 
Gennemgang,  Gang,  Indgang,  Overgang,  Udgang;  & 
Kobrygge  c,  Faldreb  n;  parl  Mellemgang  c;  members 
below  the  -  uafhsengige  (sk0nt  ikke  t.  den  egentlige 
Opposition  herende)  Repraesentanter ;  -week  Omgangs- 
uge,  Opgaugsuge.  Jvf  gangday! 

ganister  ['ganista]  geol  kiselsur  Sandsten  c;  lined  with 
a  siliceous  coating  called  "ganister"  [gannister], 

ganja  ['gandga]  hind  Hampplante,  Hamp  c.  Ogs. 
brugt  som  Tobak.  Ogs.  kaldt  guasa;  the  consumption 
of  -  in  India. 

gaiinet  ['ganit]  \  hvid  Sule,  Havsule,  Tossefugl,  Jan 
c  van  Gent:  Sula  alba  s.  bassana. 

gannister  ['gam'sta]  s  kiselsur  Sandsten  [ganister]. 

ganoid  ['gauoid]  Jf  rudeskaellet ;  s  Ganoide,  rude- 
ekaellet  Fisk  c.  ganoidal  [ga'noidl],  ganoidian  [ga- 
'noidjan]  a.  Se  ganoid! 

gant  [ga  nt]  vi  sc  gabe  [gaunt]. 

gantlet  ['gantlet,  'ga'nt-J  Panserhandske,  Strids- 
handske;  lang  Ridehandske;  i  ny  Tid  is.  Handske  (el. 
Vante)  med  stridshandskemsessig  Forlaengelse  opad, 

1  that  mysterious  land  where  anyone  who  makes  a 
fool  of  himself  takes  up  his  temporary  residence. 
Der  boede  ifl  W.  Scott  Jedediah  Cleishbotham,  som 
bes0rgede  Tales  of  my  Landlord. 


Manskethandske ;  fig  Fejdehandske,  Stridshandske  c; 
take  up  (throw  down)  the  _  optage  (tilkaste  En) 
Handsken.  gantlet  vt  behandske;  she  put  her  ~ed 
hands  up  to  smooth  it.  gantlet  ['ga'ntlet,  'gant-] 
s  >&  &  fig  Spidsrodgang,  Spidsrod  c;  run  the  ~  10be 
Spidsrod  [f.  det  hele  Selskab  of  the  whole  company], 
running  the  _  Spidsrodgaug  c.  gantline  ['ga'utlain] 
J,  Spidsrod  [gantlet];  Takkeljolle  c  [girtline].  gant- 
lope ['ga-ntloup]  s  Spidsrod  c  [gantlet], 

Gantois  [fr.,  garj'twa'j  s  Ghenter  c. 

gantrees  ['ga'ntri'z]  pi  T0udelad  n  [gauntry]. 

Ganymede  f'ganimrd]  myth  Ganymedes  c. 

gaol  [dgeH]  s  Faengsel  n  [jail],  gaoler  ['dgeUa]  s  Ar- 
restforvarer  c  [jailer]. 

gap  [gap]  s  Aabning  c,  Hak,  Skaar,  *ogs.  Skar  n ;  i 
Terraenet:  (Fjeld)kl0ft,  Passage  c,  *ogs.  Skar,  Glap; 
blottet  Sted  n,  Bresche;  Lakune  c,  Hul  w;  the  Water 
Gap  «Vandporten»,  det  Punkt  af  Kittanyfjeldene,  hvor 
Delaware  skaerer  sig  frem  mellem  h0je,  lodrette  Vsegge; 
stop  a  ~,  is.  fig  stoppe  et  Hul;  stand  in  the  -,  ogs.  fig 
stille  sig  i  Breschen.  gap  vt  aabne;  ~  a  knife.  Lever, 
One  of  them  312  cit.  af  Hoppe. 

gape  [ge'p]  vi  gabe;  gabe,  glo,  glane,  *ogs.  kope. 
Jvf  garp!  blue  gaping  [gabende]  crevasses;  gaping 
about  like  a  country  bumpkin,  gape  s  Gaben  c,  &c; 
Gab  n.  gaper  ['gejp8]  s  Gabende,  Gaber;  Gabmund, 
joe  Globist,  ogs.*  Glaner,  *Koper,  joe  Glanepeis  c. 
gape-seed  si  noget  n  at  glo  (el.  glane)  paa;  look  for 

-  spejde  efter  noget  at  glo  paa;  staa  og  gabe  (el.  glo); 
rustics  are  said  to  find  plenty  of  -  in  London  streets. 

gap-toothed  ['gapUr]?t]  med  Aabniuger  mellem  Taen- 
derne. 

gar  [ga  8]  vt  t  &  sc  g0re;  lade  [make,  cause];  _  hide  st 
lade  noget  skjule  [cause  st  to  be  hidden],  gar  [ga-»]  jf 
Hornfisk  c,  &c  [garfish],  gar  [ga'a]  si  Gud  c  [God];  be 
_,  you  don't  say  so!  ih  (ogs  *  Gud;.  .  .! 

garb  [ga<ab]  s  hst  Skrud  n,  Dragt;  fig  Dragt,  Iklsed- 
ning  c,  Kostume  n.  Jvf  garbed  &  nature!  the  _  of 
thought  Tankens  Iklsedning;  holiday  -  Festskrud,  Hel- 
ligdagsskrud. 

garbage  ['ga'abidg]  Affald  n;  isser:  Indvolde  pi,  af 
K0d,  K0kkenaffald  n. 

garbed  [ga-8bd]  iklaedt,  if0rt  (en  vis  Dragt). 

garbel  ['ga'abl]  J^.  Se  garboard!  garbel,  garble 
['ga'9bl]  Udpluk  n;  (isser  i  pi)  St0v  n,  Smuds  n,  af 
Kryderier  &c.  garble  ['ga'abl]  vt  forfuske,  forhutle, 
forkludre,  ved  Udplukning.  garbler  ['ga^bla]  For- 
fusker  c,  &c. 

garboard  ['ga-9ba-ad]  s:  _  stroke  &  K01planke  c 
udenbords. 

garden  ['ga'adn]  s  Have  c ;  the  ~  p  Coventgarden  n, 
Torv  eller  Teater;  (the)  Garden  Reach  «Havestykket», 
*ogs.  «Havestr83kket»,  Indsejlingeu  til  Kalkutta;  is 
there  a  ~  [er  der  Have]  to  the  house?  garden  vi  an- 
laegge  en  Have;  sysle  (*ogs.  stelle)  i  (el.  med)  Haven; 
drive  Havebrng  el.  Gartnt'ri.  garden  vt  dyrke  som 

Have; engine  Havespr0jte.  gardener  ['ga-8dn-a]  s 

Gartner;  S0ndagskusk,  *ogs.  Tevaudskusk  c,  ringe- 
agtende  i  en  virkelig  Kusks  Mund.  garden-house  Lyst- 
hus.  gardening  ['ga'8dn-irj]  Gartneri  n,  Havekunst  c; 
Gartneri,  *ogs  Havestel  n,  -  exhibition  Haveudstilling; 

-  gloves    Havebandsker.       garden  Iparty    Haveselskab; 

Skovbal   n\ plants,    ogs.    Frilandsplanter; stand 

Blomsterstativ,    Blomsterbord  n,    Jardiniere  c; stuff 

HavevaeksterpZ;  -.sweep  Havi'sving  c.    Dickens,  Christ- 
mas Carol,  Stave  II;  — trap  Fodangel  c. 

Gardes  pi-,  the  cent  _  [fr.]  Hundredegarden. 


[e>]  hate;  .[o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [3]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 

25 


Gar 


386 


gas 


Gardiner  ['ga'9d(i)na]  s.  garding  ['ga'9diij]  s  R  Have  c 
[garden]. 

gmre  [gara]  t  Benuld,  Stykuld  c,  den  ringeste  paa 
Faaret. 

garefowl  ['gae-afaul]  Gejrfugl  [gairfowl]. 

Gareth  ['gareb]  s.    I  Tennysons  Idylls  of  the  King. 

Garfleld  ['ga^fi'ld]  *. 

garfish  ['ga-ofif]  Hornfisk,  *HorngJ8el,  Nebsild  c: 
Belone  rostrata. 

garganey  ['ga-«gani]  ^  Atling(and),  ogs.*  Sommer- 
krikand,  *Knaekand  c:  Anas  querquedula. 

gargarism  ['ga  8g8rizm]  s  Gurglevand  n. 

Gargery  ['ga  adsari]  s;  Joe  ~  og  Mrs.  ~,  Personer  i 
Dickens' s  Great  Expectations. 

gargle  ['ga'»gl]  v  gurgle,  gargle  ['ga'agl]  s  F  Gurgle- 
vand  n;  vaade  Varer  pi,  bl.  medicinske  Studenter. 
gargle  s  arch  Gargouille  c  [gargoilj. 

gargoil,  gargoyle  ['ga  9goil]  s  arch  GargouiUe,  Tud  c 
paa  Tagrende,  is.  i  Form  af  en  grotesk  Figur. 

garial  ['gse^ridl,  'gar-]  200  Gavial  c:  Gavialis 
Gangeticus. 

Garibaldi  [gari'baldi,  it.]  s;  -  shirt  Garibaldibluse, 
Garibalditreje  c.  Garibaldian  [-djan]  a  garibaldistisk; 
s  Garibaldist  c. 

garish  ['gse^rij]  a  gledende,  gloende,  skrigende,  pra- 
lende,  grel,  som  skaerer  i  0jnene;  poet  sk0n;  \  over- 
given,  vild;  so  barbarically  ~  in  colour,  garishness 
[-nes]  pralende  Glans,  Grelhed  c,  grelle  (el.  skrigende) 
Farver  pi. 

garland  ['garland]  Krans;  J,  Mastekrans  c.  garland 
vt  kranse.  garlandry  [-ri]  s  Kranse  pi,  Kransevaerk  n. 
Miss  Bronte,  Villette  ch.  XIV  cit.  Davies. 

garlic  ['ga'9lik]  ^  Hvidl0g  c:  Allium  sativum;  smell 
_  F  fig  lugte  Lunten,  ane  (el.  maerke)  Uraad. 

garment  ['garment]  Klaedningsstykke,  *ogs.  Flag; 
bibl  Klsedebon  n;  _s,  ogs.  Klseder  pi,  Dragt  c,  *ogs. 
Antraek  n. 

Gam!  [ga>an]  int  R  for  Pokker! 

garner  ['ga^na]  Kornkammer,  Kornloft;  Magasin  n. 
garner  vt  indsamle,  indhoste,  oplaegge,  magasinere. 

garnet  ['ga<9nit]  s  Granat  c,  en  vis  Stenart;  ^  Losse- 
takkel  n. 

garnierite  ['ga'8njarait]  met  Nikkelmalm,  Garnierit  c. 

garnish  ['ga  9niJ]  vt  garnere,  pryde,  staffere;  garnere 
[et  Fad  a  dish};  besaette  [m.  Tropper  with  troops};  si 
behaenge  m.  Laenker;  git  jur  varsle  t.  Mode,  staevne. 
garnish  s  Garnering,  Staffering  c;  si  Laenker  pi,  Jaern 
pi;  the  usual  ~  of  white  ox-tails;  ~  seam  Staffering  c; 
pay  -  hense,  *ogs.  pligte.  garnishment  [-mant]  s  Gar- 
nering, Prydelse  c.  garniture  ['ga^nit/o]  Garniture, 
Bessetning  c,  Saet  n  Smykker. 

garp  [ga>9pj  m  R  gabe  [gape]. 

gar-pike  ['ga'9paik]  jf  Hornfisk  c,  &c  [garfish], 

garran  ['garon]  is  sc  (lille,  *liden)  Fjeldhest,  Bonde- 
hest  c.  Ogs.  -  horse,  garron;  an  amphibious  kind  of 
farmer  riding  his  "garran"  horse. 

garrawachy  ['gara'waki  ?]  geol  Graavakke  c  [grau- 
wacke].  M.  Edgeworth,  Tales  of  fashionable  Life, 
Paris  1831  292. 

garret  ['garit]  s  Kvistveerelse  n,  p  Kvist  c.  garreteer 
[gari'tia]  Kvistbeboer;  (literaer)  Styverfaenger  c.  garret- 
master  mindre  Mebelsnedker,  Smaamester  c  i  Mobel 
faget :  som  afsaetter  sit  Arbejde  t.  et  Magasin. 

Garrick  ['garik]  s.    Is.  David  ~,  Skuespiller  f  1779. 

garrison  ['garisan]  s  &  Garnison,  Bessetning  c;  do  - 
duty  g0re  Garnisonstjeneste.  garrison  vt  laegge  i  Gar- 


nison; besaette,  laegge  Garnison(er)  i  el.  paa;  ligge  som 
Garnison  i  el.  paa;  be  ,ed,  bl.  a.  garnisonere  vi. 

garron  ['garan]  s  (Fjeld)hest  c  [garran]. 

garrot(t)e  [ga'rat]  s  (Henrettelse  v.)  Kvaelning,  Gar- 
rotering  c.  garrot(t)e  vt  garrotere;  kvaele  og  ud- 
plyndre.  garrot(t)er  [ga'rate]  s  Garroter;  is.  Kvaeler- 
tyv  c. 

garrulity  [ga'ru'liti;  -rju1-]  s  Snakkesalighed  c.  gar- 
rulous  [!gar(j)ulas]  a  snakkesalig. 

garter  ['ga»ta]  s  Strempebaand  n;  -s  &  si  Laenker, 
Jaern.  Jvf  fast-and-loose!  the  (order  of  the)  Garter 
Hosebaandsordenen,  Hosebaandet;  knight  of  the  Garter 
Hosebaandsridder  [K.  G.].  garter  vt  binde  (med 
Strampebaand);  tildele  Hosebaandsordenen,  optage  som 
(*til)  Hosebaandsridder. 

garth  [ga  9p]  s  Have,  ogs.*  L0kke,  *Hage  poet ;  Slags 
Rusedam  c. 

Gartsherrie  ['ga^t/eri  ?]  Gartsherrie  n,  en  By  i  Lanark- 
shire, v.  Glasgow,  m.  Jaernvserker  og  Kulgruber.  gart- 
sherrie,  is.  Gartsberriejaern  n.  Garvagh  ['ga>9v9(g)  ?]  s. 

Garvie  ['ga'9vi]:  Inch  .,  en  0  i  Forthfjorden.  garrie 
['ga'9vi]  Brisling  c  [sprat], 

gas  [gas]  s  Gasart;  Gas;  fig  Hovenhed  c,  Blaereri  n; 
his  game  is  ~  nan  optraeder  gerne  som  en  Blaere,  det 
er  en  hoven  Person;  give  him  ~  udskaelde  eller  prygle 
ham,  *ogs.  lade  ham  gaa  igjennem.  gas  [gas]  vi  skva- 
dronere;  amr  tale  for  at  forlaenge  Debatten.  gasalier 
[gasa'lia,  -z-]  Gaskrone  c.  gasjburner  Gasbraender; 
—check  art  Gastsetter,  skaalformig  Taetningsring  c;  » 
ring  Taetningsring. 

Gascon  ['gaskan]  s  Gaskogner  c.  Gascon  a  gaskog- 
nisk.'  gasconade  [gaska'neid]  s  Gaskdnade  c,  (Stor)- 
praleri,  F  Skryderi,  Skryd  n.  gasconade  vi  prale,  F 
skryde;  gasconading,  ogs.  storskrydende.  gasconader 
[-a]  Praler,  (Stor)skryder  c.  Gascony  ['gasksni]  s 
Gaskogne  n. 

gaselier  [gasa'lia,  -z-]  s  Gaskrone  c.  gaseous  ['gasias; 
gej-;  -z-]  a  gasartet;  fig  luftig,  tynd;  opfarende,  kort  f. 
Hovedet.  gas | fitter  Gasarbejder;  Gasmester;  R0rlaegger 
c; governor  Gasregulator  c. 

gash  [gaj]  vt  flaenge.  gash  s  (gabende)  Saar  n,  Flaenge 
c,  *ogs.  Flseng  n. 

gashly  ['gaHi]  a  P  uhyggelig,  &c  [ghastly];  it  does 
seem  so  ~  and  unchristian  altogether.  Blackmore, 
Springhaven  331. 

gasification  [gasifi'ke'Jan]  s  Omdannelse  til  Gas  el. 
Luft;  Gasdannelse  c.  gasify  f'gasifai]  vt  forvandle  (el. 
omdanne)  til  Gas.  gas-jet  f'gasdget]  Gasblus  n,  Gas- 
flamme  c. 

Gaskell  ['ga-skal,  'gas-]  s. 

gasket  ['gaskit]  &  Beslaasejsing  c. 

gasjlight  Gasblus  n,  Gasflamme  c;  — liquor  Gasvand 
n;  -.main  Gasledning  c,  Gas(hoved)r0r  n;  — meter 
['gasmi  ta]  Gas  Maaler;  -Beholder  c.  gasolene  ['gaso- 
H-IJ],  gasoline  [-li(')n]  chem  Gasolin  c,  Keroselen  n, 
Petroleum(s)aeter  c.  gasometer  [ga's&mita]  Gasometer  n, 
Gasmaaler  c. 

gasp  [ga'sp]  vi  puste  (tuugt,  stakaandet),  gispe, 
snappe  efter  Vejret  (el.  efter  Luft) ;  fig  hige  [efter  for]; 
_  for  air  snappe  efter  Vejret.  gasp  vt  puste,  gispe; 
may  I  .  my  last  if...  maatte  dette  vsere  mit  sidste 
Aandedraet,  dersom  &c!  -  out  fremgispe.  gasp  s  (tungt) 
Aandedraet,  Aandedrag,  Gisp  n;  be  at  the  (or  his)  last 
_  ligge  i  det  sidste  Aandedraet,  i  sine  sidste  Gisp. 
gaspipe  Gnsr0r;  F  Snidergevaer  n  [~  rifle];  ~  crawler  si 
t0r  (el.  mager)  Person,  t0r  Fisk  c.  gassy  ['gasi]  a  gas- 


fa-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [a1]  hurt;  [9]  inner; 


Gas 


387 


gav 


fyldt,  fuld  af  Gas;  fig  opblsest,  vindig,  skvadronerende; 
pirrelig,  opfarende. 

Gastein  f'ga'stain]  s. 

gastly  ['ga-stli]  a  uhyggelig,  &c  [ghastly]. 

gastralgia  [ga'straldsQJa]  path  Gast(e)ralgi,  Mavepine, 
Kolik  c.  gastric  ['gastrik]  a  gastrisk,  Have-,  -Under- 
livs-.  gastriloquist  [ga'strilokwist]  Bugtaler  c.  gastrl- 
loquy  [-kwi]  Bugtaleri  n.  gastritis  [ga'straitis]  Gastrit(is), 
Mavebetsendelse  c.  gastronomer  [ga'stranoma]  s  Gastro- 
nom,  (fin)  Madkender,  *ogs.  (fin)  Madsk0nner  c.  gas- 
tronomic(al)  [gastro'namik(l)]  gastronomisk.  gastronom- 
ist [ga'stranomist]  s  Gastronom  c.  gastronomy  [-mi]  s 
Gastronomi  c,  *ogs.  fint  Madsken  n.  gastrotomy  [ga- 
'stratomi]  s  Gastrotomi  c,  Mavesnit  n. 

gas-works  ['gaswa'ks]  Gasvserk  n. 

gat  [gat]  v  t,  poet  &  bibl  fik,  &c  [got].    Af  get. 

Gatacre  ['gataka;  'ge*-]  s. 

gate  [ge't]  s  (Spile)port,  (Gitter)port,  *ogs.  (Trale)- 
port  c1;  agr  Gserdeled,  *Led  n,  Grind  [field-gate]; 
Sluseport  [floodgate];  sc  Vej,  Sti;  (Fjeld)kl0ft  c,  *ogs. 
Skar  n;  min  Stoll(e),  horisontal  Drift;  sp  Entree  [gate- 
money];  sc  Maade  c.  Jvf  anotherguess !  the  Gate  F 
Billingsgate  n~,  free  ~  sp  fri  Entree;  the  Gate  of  Tears 
Taareporten,  Indsejlingen  t.  Det  r0de  Hav.  T.  Moore, 
Fire  Worshipers,  gate  vt  univ  nsegte  Udgangstilladelse, 
give  Portforbud;  the  offender  is  ~d  for  the  whole  day; 

house  Portstue  c; keeper  Portvagt,  Brand vagt  c; 

-.money  sp  Entree  c;  — race  «Entree»10b,  Proformal0b, 
L0b  iscenesat  isser  for  Entreens  Skyld;  — saw  Ram- 
mesav,  *Grind-,  Opgangs-,  Rammesag;  -vein  Portaare; 
_iray  Porthvselving,  Portgang  c,  Portrum  n;  stand  in 
the  ~,  i  Porten. 

Gath  [gaj>,  ga-J>]  Gath  n;  tell  it  not  [giver  det  ikke 
tilkende]  in  -/ 

gather  ['gaSa]  vt  samle;  plukke,  ogs.  om  den  enkelte 
Urt;  h0ste,  sanke;  sammentrsekke,  sammenrynke,  ved 
Trsekkebaand ;  rynke,  paa  en  Traad;  slutte,  sk0nne 
[collect].  Jvf  carcase,  sternway!  he  began  to  ~  [sk0nne] 
why ...;  ~  breath  puste  ud ;  aande  frit ;  faa  et  Puste- 
rum;  trimmed  on  either  side  with  ~ed  [rynket]  muslin; 
_  way  &  faa  Fart;  /  _  [slutter]  from  what  he  says 
that...;  ~  in,  isser:  indavle,  ogs.*  indbjerge,  bringe  i 
Hus;  &  indhale,  hale  ind  i,  palme  ind  paa;  be  ~ed 
to  their  fathers,  to  their  rest  samles  t.  deres  (*sine) 
Fsedre ;  -  up  &  is.  opduge.  gather  vi  samles,  samle 
sig;  trsekke  op,  trsekke  sammen,  om  Skyer,  om  Uvejr; 
path  modnes,  ssette  Materie;  I  heard  everywhere,  with 
~ing  [voksende,  stigende]  emphasis,  since  I  entered  the 
States,  that ...;  a  storm  is  ~ing  det  trsekker  op  (til 
Uvejr).  gather  s  Rynke  c;  out  of  ~s,  om  Kjole :  ude  af 
Folderne;  fig  F  i  N0d,  i  kummerlige  Omstsendigheder. 
gatherer  ['gaSara]  s  Samler;  Plukker;  Sanker,  H0ster  c. 
Jvf  tax-gatherer!  gathering  ['gaSarirj]  Samling,  ogs. 
cone;  Forsamling,  ogs.  cone;  theol  Indsamling,  Kollekt; 
agr  H0st,  Indh0stning,  Sankning;  path  (moden)  Byld, 
*ogs.  Sviil;  Materie  c  [pus].  Jvf  Cameronian,  fern  ./  a  _ 
[Samling]  of  early  prints,  of  broadsides  issued  during 
the  reign  of  Queen  Elisabeth;  — coal  sc  «Dsempe»kul: 
et  stort  Kulstykke  der  bruges  til  at  dsempe  K0kken- 
ilden  om  Natten,  og  som  Isegges  p.  G10derne,  efter  at 
disse  er  sammensankede ;  the  matron  of  the  family, 
having  laid  the  ~  upon  the  fire.  Scott,  The  Antiq. 
XXVI  264  T;  —place  Samlingssted. 

Gatling  ['gatlin]  Gatling;  F  art  Gatlingkanon,  (Slags) 
Kuglespr0jte,  Mitrailleuse  c.  Fuldst.:  _  gun. 

1  En  massiv  Port  hedder  almindelig  a  door. 


gatten  ['gatn]  ^  Kvalkved  n,  (vild)  Snebolle,  Ulvs- 
r0n,  *Benved,  Krosved,  Skoghyld  c :  Viburnum  opulus; 
Benved  n  (*c):  Evonymus  Europcea.  Ogs.  gatten-tree. 
gatter  ['gata]  Kvalkved  n,  &c  [gatten];  si  01  n;  a 
shant  of  _  en  Pot  01.  gatter-tree  s  Kvalkved  n,  &c 
[gatten]. 

gaub-line  ['ga  blain]  J,  Pyntenets  Agterhaler  c.  Ogs. 
jib  ~  &  gobline. 

gauche  [fr.,  gouj]  kejtet,  ubehsendig,  klodset.  gaucherie 
[fr.,  'gouj8rij  Kejtetlied  c. 

Gaucho  ['gaut/ou,  'ga't/o11]  Gaucho  c. 

gaudeamus  [ga'di'e'mas]  lat.  «lad  os  glsede  os!»;  Fest, 
Festlighed;  Lystighed  c;  Gilde,  Gsestebud  n.  gaude-day 
['ga-didei]  sc  Festdag.  Scott,  The  Antiq  XIV  130. 

gandiuess  ['ga/dines]  prunkende  (*ogs.  g!0dende,  glo- 
ende)  FarverpZ,  *Glorethed;  Flitterstas  c,  *ogs.  Glor,  F 
Jugl  n.  gauds  [ga-dz]  pi  Flitter  n,  Flitterstas  c,  *ogs. 
Glor  n,  F  Jugl  n;  coronets  and  suchlike  ~.  gaudy 
['ga'di]  a  prunkende,  *ogs.  gloende,  g!0dende,  gloret,  F 
juglet.  gaudy  ['ga'dij  s  git  Festlighed  c;  Gilde,  Gseste- 
bud ;  Oxf.  univ  (aarligt)  Mindemaaltid  n.  Jvf  gaude- 
amus &  gaude-day!  --night  Festaften,  Gsestebuds- 
aften.  Sh. 

gauffer  ['ga(-)f9]  vt  pibe,  &c  [goffer]. 

gauge  [ge!dg]  vt  maale,  om  et  Kars  Indhold  &  fig. 
gauge  s  Maal,  Maaleredskab  n,  Maaler;  art  (Kugle)- 
skabelon;  dmp  Flyder,  ogs.*  Flott0r  c;  Maal,  Omfang 
n;  railw  Sporvidde  c.  Jvf  lee-gauge,  weather-gauge  &c! 
—cock  dmp  Pr0vehane,  *Pr0vekran.  gauger  ['ge'dga]  s 
Maaler;  f  Akcisebetjent;  ir  Brsendevinskontroll0r  c. 
gauge|rod  £  Pejlstok  c;  — tube  dmp  R0r  paa  Vand- 
standsmaaler. 

Gaul  [ga'l]  s  Gallien  n.    Gaulish  ['ga'lif]  a  gallisk. 

gault  [ga(')lt]  s  geol  underste  Led  n  i  den  0vre  Kridt- 
formation,  Ler-  og  Mergellejer  pi  [gait]. 

gaum  [ga/m]  vt  amr  tils01e. 

gaunch  [ga-n/j  vt  spidde  &c  [ganch], 

gaunt  [ga'nt,  ga'nt]  a  udtseret,  indfalden;  mager;  _ 
peaTcs  slanke  Tinder.  Gaunt  [ga'nt] :  John  of  -,  Ed- 
vard  Ill's  3die  S0n,  f0dt  i  Ghent.  Nsevnes  tit  i  Scotts 
«Oldgranskeren».  Se  ogs.  Shak.  Rich.  II.  Ganntgrim 
['ga-ntgrim]  s:  ~  (the  wolf)  Ulven  Graaben,  Varg,  i 
Eventyr;  Bruin  is  always  in  the  sulks,  and  ~  always 
in  a  passion.  E.  B.  Lytton,  Pilgrims  of  the  Rhine 
ch.  XII. 

gauntlet  ['ga'ntlet,  'ga'-]  s  Handske  &c;  Spidsrod  c 
[gantlet]. 

gauntry  ['ga/ntri]  T0ndelad  n,  ogs.*  T0nde-Buk,  -Stol 
c,  i  Kselder.  Ogs.  gantrees. 

gaupus  ['ga'pas]  prov  &  sc  Fae  n,  Dumrian,  Dompap, 
enfoldig  Person  c. 

ganr  [gaua]  zoo  Gaur(okse),  Jungleokse  c:  Bibos  (s. 
Bos)  gaurus. 

Gauss  [gaus]  s.  gaussage  ['gausids]  elektromotorisk 
Kraft  c. 

Gautama  [gauta'ma-]  s:  -  Buddha  or  Siddharta  ~, 
Buddhismens  Stifter  i  5te  Aarh.  f.  Kr. 

gauze  [g&'z]  s  Gaze  c.  gauzy  ['g&'zi]  a  gazeagtig; 
gazetynd. 

ga?e  [ge!v]  v  gav,  &c.    Af  give. 

gayee  [?]  s  &  si  Mserssejl  n  [topsail]. 

garel  ['gaval]  s.    Se  gavil! 

gavelkind  ['gavalkaind]  s  git  &  prov  ligedelende 
Arvegang  c,  Landbesiddelse  hvorved  samtlige  S0nner 
&c  gik  i  lige  Arv  efter  Faderens  D0d. 

gavelock  ['gavalak]  s  Braekstang  c,  Brsekjaern  n ;  prov 
Spade  c. 


[e<]  hate;  [ou]  so;  [ail  7;  [au]  out;  [8]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [2]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

25* 


Gav 


388 


gee 


Gareston  f'gavistan].    Edvard  II's  Yndling. 

gavial  ['ge'vjal]  zoo  Gavial,  Snabelkrokodil  c:  Gavialis 
Gangeticus.  Ogs.  garial. 

garil  ['gavil]  s  Pudsbrset  w,  i  Muring  &  i  Frimureri; 
gives  one  knock  with  the  -.  Text-book  of  Masonry  1 
[gavel]. 

Gafin  ['ge^in,  'ge»in] i  s. 

garotte  [ga'vat]  s  ^  Gavotte  c,  Slags  livlig  Dans. 

Gawain  ['ga'in,  'ga^n,  'ga'we'n]  s:  Sir  _  the  Cour- 
teous, Kong  Arthurs  Neve  og  en  af  bans  Riddere. 

gawf  [ga-f]  F  Rosenaeble,  prov*  Rosenstribsseble  n. 

gawk  [ga-k]  s  t  &  prov  G0g  [cuckoo];  F  Lemme- 
dasker,  B0nnestage,  ogs.*  Humlestang;  prov  &  sc  Dum- 
riau,  Klodsc.  gawkhammer  ['ga  khama  ?]  a  ?  enfoldig; 
a  poor  ~  mortal.  Hardy,  Far  from  the  Madding 
Crowd  X  80.  gawky  ['ga  ki]  a  klodset,  *ogs.  klumset, 
tafat.  gawky  s  Klods,  f  *Klodse  c  [gawk]. 

1-  gay  [ge1]  ad  sc  temmelig  [pretty]2.  Ogs.  skrevet 
gey;  a  ~  few  nogle  (faa),  endel;  this  is  gey  like  a  [et 
ganske  godt]  place  for  them.  The  Antiq.  XXI  203  T; 
irreverence  suggests  that  they  were  "gey  ill"  to  live 
with.  Black  and  White  1899.  240. 

2.  gay  [ge1]  a  livlig,  lystig,  munter;  glimrende,  liv 
lig,  lys;  prangende;  it  is  not  the  -  coat  makes  the 
gentleman  Kjolen  ger  ikke  Manden;  de  ere  ej  alle 
Prsester,  som  bsere  lange  Kapper;  -  [prangende,  bro- 
gede;  livlige]  colours;  a  ~  girl  et  let  Pigebarn;  a  ~ 
[lystigt,  raskt]  life;  he  has  been  what  is  called,  by  way 
of  palliative,  a  very  .  young  man,  en  rigtig  glad  Sjsel; 
the  repast  was  a  -  one  ved  Maaltidet  gik  det  muntert 
til;  the  ships  are  _  with  bunting,  pranger  m.  Flag;  a  _ 
[let]  woman. 

gayal  ['ge'al,  ga'ja'l,  'gaial]  s  zoo  Gayalokse,  Pande- 
okse  c :  Bos  frontalis  s  gavceus. 

gayety  ['ge'(ijti]  s  Livlighed,  Munterhed  c,  &c  [gaiety]. 
gayly  ['ge'li]  ad  muntert,  &c  [gaily]. 

Gaza  ['ge'za]  s. 

Gaze  [ge'z].  Is.  nsevnes  en  Rejseentrepren0r  af  dette 
Navn,  en  Cook  i  mindre  Skala;  the  sporting  ~  who  will 
bring  his  patrons  upon  game  throughout  Europe  and 
America.  W.  Barry,  Sporting  Sketches  174.  gaze 
[gejz]  vi  se  (stivt),  stirre,  F  se  og  se  [paa  at,  (up)on]; 
spejde ;  -  in  [stirre  op  i]  the  air;  gazing  out  to  (or 
gazing  over  the)  sea  spejdende  (el.  stirrende)  ud  over 
Havel;  gazing  round  her  seende  sig  om.  gaze  [ge'z]  s 
(stivt)  Blik  n,  Stirren;  Spejden  c;  stand  at  ~  sp  staa 
spejdende,  staa  stille,  *ogs.  staa  var,  is.  om  opskrsemt 
Daadyr  &c;  fig  staa  uvis,  vakle;  stag  at  ~,  heraldisk: 
Hjort  som  vender  Ausigtet  mod  Betragteren ;  but  of  a 
sudden  they  [horsemen]  stayed,  and  stood  at  _.  Scott, 
Lay  of  the  Last  Minstrel;  the  American  army  in  the 
central  states  remained  wholly  at  ~.  LordMahon, 
History.  gaze(e  bo  [ga'zi  bou]  s  F  Udsigtspavillon  c. 

gazehound  ['gi^zhaund]  Vindspiller  (el.  Mynde)  c,  der 
jager  mere  efter  Synet  end  efter  Lugten;  a  brace  of  ~s. 
Scott,  The  Abbot  X  90. 

ga/el  ['gazl]  Gasel  n,  et  vist  Slags  lyrisk-erotisk  Digt 
i  persisk  Literatur  [ghazal]. 
gazelle  [ga'zel]  zoo  Gazelle  c:  Antilope  Dorcas. 

1  Pronounced  Gay  in  =  Guy  on,  as  Edward  [Irv- 
ing] once  remarked  to  me.  Carlyle,  Beminiscences 
I  71. 

8  Have  you  many  visitors  here  just  now?  — Ay,  a 
gey  few.  —  A  gay  few?  .  .  .  What  can  he  mean? 
Why  are  they  gay?  -  Dramatic  Sketches  by  J.  A. 
Wheatly,  London  1891  20. 


gazer  ['ge'zaj  s  Betragter,  Beskuer,  Tilskuer  c. 
gazette  [ga'zat]  s  (is.  omciel)  Tidende,  Kundg0relses- 
tidende  c.  Tit  som  Del  af  en  Avistitel,  som  the  Cologne 
Gazette.  Jvf  declare!  the  London  Gazette  den  engelske 
Rigstidende;  your  ~  to  the  company  Deres  Udnsevnelse 
c  til  Kompagnichef;  get  into  the  -  komme  i  Bladet 
(som  Opbyder),  g0re  Opbud.  gazette  [ga'zet]  vt  be- 
kendtg0re,  om  en  Udnsevnelse,  om  et  Opbud;  pending 
his  being  ~d  out  of  the  service  on  pension  indtil  bans 
Afsked  bekendtg0res ;  _  him,  bl.  a.  bekendtg0re  bans 
Udnaevnelse  [t.  Kompagnichef  to  his  company];  erklsere 
ham  bankerot.  gazetteer  [gazt'tia]  s  Bladredakter, 
Bladmand  git;  (topograflsk-)geografisk  Ordbog  [over  to], 
alfabetisk  Fortegnelse  c. 

gazing-stock  ['ge'zirjstak]  noget  at  se  paa,  noget  n 
underligt,  Raritet  c. 

Gaznivides  ['gaznivaldz]  pi  Gaznivider,  et  persisk 
Dynasti. 

gazogene  ['gazodgi  n]  s  Sifon  c. 

gean  [gi  n]  ^  Fuglekirsebser,  *s0dt  Kirsebaer  n,  Morel 
c:  Prunus  avium  [~  cherry,  ~  tree]. 

gear  [gia]  s  Apparat  n,  Apparater  pi,  Gods,  Redskab, 
Tilbeh0r  n,  F*  Greier  pi;  poet  Klseder  pi,  Dragt; 
sc  (militser)  Kkvipering,  Udrustning ;  sc  Ejendom, 
Formue  c,  Gods  n;  sc  Sag,  Affsere,  F*  Greie  c  [affair, 
business];  Selet0j  [harness];  dmp  Indgreb  n,  Ind- 
gribning,  Hjulforbindelse,  Udveksling  c,  paa  Cykle: 
Gear1  [gearing];  &  Underdrejereb  n  [jeer];  the 
studdingsail  _  is  to  be  triced  up  &  Lsesejlsgodset  skal 
opfanges;  -  for  starting  Igangsaetningsapparat;  be  in  - 
dmp  vaere  i  Indgreb ;  in  good  ,  i  god  Stand ;  trained 
to  go  in  ~  dresseret  til  at  gaa  i  Selet0j  (*til  at  gaa  i 
Sselen) ;  be  out  of  ~  vsere  ude  af  Indgreb ;  throw  (be 
thrown)  out  of  ~  ssette  ud  af  Indgreb ;  fig  bringe  af 
Lave,  *ogs.  bringe  i  Ugreie,  i  Ulag  (bl.  a.  komme  af 
Lave,  *ogs.  komme  i  Ugreie,  ulage  sig).  gear  vt  F 
klaede;  lave  (*ogs.  stelle)  til;  give  Selet0jet  paa,  *paa- 
ssele.  gear  vi  dmp  gribe  ind  [i  into,  with],  gearing 
['giarirj]  s  dmp  Indgreb  n,  Indgribning,  Hjulforbindelse, 
Udveksling  c,  paa  Cycle:  Gear  n;  frictional  ~  Frik- 
tionstransmission  c.  gear-work  ['giawa'k]  s  Udveks- 
ling c,  <fcc  [gearing]. 

geat  [dgi't]  s  Indgus  c,  ved  St0bning.  geat  [gi't]  sc 
cont  Unge  c,  Barn  n  [gett]. 

gebang  ['geibarj]  s:  _  palm  Gebangpalme,  javansk 
Viftepalme:  Corypha  Gebanga. 

Geber  ['ge!ba,  'gi  baj  Gheber  c  [Gheber]. 

gecko  ['gekou]  zoo  Gekko  c,  en  Sksel0gle:  Ascala- 
botes. 

ged  [ged]  sc  /  Gedde  c  [pike].  Ged  [ged]  F  Gud  c 
[god];  good  ~! 

Gedaliah  [geda'laia]  s. 

Geddes  ['gedis]  s. 

gee  [dgi  ]  vi  p  falde  i  Traad,  ogs.*  stemme;  harmo- 
nere,  bekomme  vel;  it  won't-,  gee!  [dgi]  int  hop!  til 
Hest.  Jvf  ho,  wo!  gee  [dgi'](  gee-gee  ['dgi'dgr]  Hest  c, 
i  Barnesprog. 

Geelong  [dgi  Maq;  gi-]  s. 

greloot  [gi'lu  t  ?]  s  si  Rekrut  c,  Ac  [galloot]. 

geese  [gi  s]  pi  Gses.    Af  goose  Gaas. 

geeser  ['gi  za].  Egl  Laekkende  c;  an  old  ~  p  en  gam- 
mel  Mumie. 

geest  [gi  st,  geJst]  s  Gestland  n. 

gee|up!  ['dgi 'AP]  int  hop!    —  upping  Raaben  c  hop! 

i  I  Lighed  hermed  i  andre  Tilff.  tit:  Bevsegelse  c, 
f.  Eks.  Luftpumpebevaegelse. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


Geh 


389 


gen 


Hopraab  pZ;  the  ~  of  the  postillion;  — TTO!  int  pr!  *pto! 
til  Hest  [ho]. 

Gehenna  [gi'hena]  s  Gehenna  n. 

Geikie  ['gi-ki]  s. 

geisha  ['ge'/a,  gei'Ja']  s  Geisha,  (japansk)  Hetsere  c. 

Geith  [gi-]?  ?]  s. 

gelastic  [dgi'lastik]  a  Latter-,  gelastisk;  dilating  and 
expanding  the  ~  muscles. 

gelatin  ['dgelatin]  s  Gelatin  c;  Gelatinkort  n.  Jvf 
Note  til  agar-agar!  gelatinate  [dge'latineit]  vt  gela- 
tinere.  gelatine  ['dgelatin]  s  Gelatin  c,  &c  [gelatin]. 
gelatinize  [dge'latinaiz]  vt  gelatinere.  gelatinous  [dge- 
'latinas]  a  gelatines. 

geld  [geld]  vt  vet  gilde,  ogs.*  sksere,  *gjselde;  fig  be- 
skaere;  rense.  Jvf  gelt!  gelder  ['gelda]  s  Gilder,  ogs.* 
Skserer,  *Gjselder  c.  gelder(s)-rose  ^  Kvalkved  n,  vild 
Snebolle,  Ulvsr0n,  *Benved,  Krosved,  Skoghyld  c: 
Viburnum  opulus.  gelding  ['geldirj]  s  Gilding,  ogs.* 
Skating,  *Gjaelding;  Gilding,  ogs.*  Kastrat  c  f;  gildet 
(*gjaeldet)  Dyr  n,  isser :  Vallak  c. 

Gelert  ['gelat]  s.    Navn  p.  Llewellyns  Hund. 

gelid  ['dgelid]  a  (is)kold.  gelidity  [dge'liditi]  s  Is- 
koldhed,  Kulde  c.  gelidly  ad  (is)koldt. 

Gelimer  ['gelima]  s. 

Gellatley  ['gelatli]  s:  Davie  ~,  Baronen  af  Brad- 
wardines  Tjener  i  Scotts  Waverley. 

gelose  [dgi'lous]  s  Gelatin  c,  af  kinesisk  og  ceylonsk 
Mos  (*Mose).  Jvf  agar-agar! 

gelt  [gelt]  s  f  Skat,  Tribut;  git  si  Gelt  c,  Penge  pi. 
gelt  [gelt]  part  &  a  gildet,  &c.  Af  geld;  _  pig  Galte- 
gris,  *Gjseldgris. 

gem  [dgem]  s  ^  0je  n,  Knop  [gemma];  ^Edelsten; 
Gemme  [cut  ~];  fig  Perle,  Krone  c ;  the  _  of  [Perlen  i] 
the  collection  was  a  Raffaelle;  it  was  a  _  of  a  place. 
gem  <vt  pryde  (el.  beseette)  m.  yEdelstene  (el.  som  med 
^Edelstene)  el.  Perler;  the  night-dew  ~ming  [som  lagde 
Perler  i,  som  perlede  i]  his  moustache. 

Gemara  [ge'ma'ra]  Gemara  c,  egl  Udfylding,  Talmuds 
2den  Del. 

gemel  ['dgemal]  her  Par  n;  bars  ~;  — ring  Tvilling- 
ring.  geminate  ['dgeminet,  -e!t]  a  ^  Par-,  Tvilling-;  „ 
flowers.  Gemini  ['dgeminai]  pi:  the  ~,  i  Astronomi: 
Tvillingerne ;  Oh!  gemini  Herre  Jemini!  geminous 
['dgeminas]  a  dobbelt,  Par-. 

gemma  ['dgema]  s  ^  Blad0je  n,  Bladknop  c.  PZ 
gemmae  ['dgemi  ].  gemmaceous  [dge'meijas]  a  %  Blad- 
0je-;  blad0jelignende. 

gemman  ['dgeman]  s  p  Herre  c  [gentleman]. 

geminary  ['dgemari]  s  Gemmekyndighed  c;  f  Smykke- 
skrin  n ;  in  painting  and  ~  Fortunato  was  a  quack. 
gemmate(d)  ['dgemeH(id)]  a  prydet  m.  sedle  Stene.  gem- 
mation [dge'meijan]  s  ^  Knopskydning  c.  gemmeons 
f'dgemias]  a  ^delstens-;  Gemme-;  sedelstensagtig;  gem- 
meagtig.  gemmiferous  [dge'mifaras]  ty  knopskydende. 
gemmiparity  [dgemi 'pariti]  s  200  Formerelse  c  ved 
Knopskydning.  gemmiparous  [dge'miparas]  soo  knop- 
skydende, som  formerer  sig  ved  Knopskydning.  gem- 
mule  ['dgemjul]  s  (lille,  *liden)  Bladknop  c.  genimy 
['dgemi]  a  besat  med  sedle  Stene;  gemmeprydet;  per- 
lende;  glimrende,  straalende.  Jvf  jemmy! 

gen  [dgen]  s  si  Skilliug  c. 

gendarme  [fr.,  dgen'da>am]  Gendarm  c. 

gender  ['dgenda]  s  gr  Genus,  K0n  n.  gender  ['dgenda] 
vt  f  &  bibl  avle  [engender]. 

genealogical  [dgenja'ladgikl,  dgi'-]  a  genealogisk; 
_  tree  Stamtrse.  genealogist  [dgeni'aladgist,  dgi1-]  s 
Genealog,  ^Etkyndig  c.  genealogy  [dgeni'aladgi,  dgi'-]  s 


Genealogi,  Stamtavle  c,  git  ^Ettetal  n\  Afstamning, 
Herkomst  c.  genera  f'dgenara]  pi  Genera,  Slwgter. 
Af  genus. 

general  ['dgen(9)ral]  a  almindelig;  philos  generel. 
I  Smstgg.  tit:  General-.  Jvf.  feeling  s!  his  ~  appear- 
ance hans  hele  Ydre  el.  Udvortes,  hans  udvortes  Men- 
neske  n;  ~  assembly  General forsamling :  G.  A.;  there 
was  a  -  belief  [man  troede  almindelig]  that...;  ~ 
bookseller  Sortirnentsboghandler ;  _  cargo  Stykgods- 
ladning,  (Ladning  c)  Stykgods  n;  in  the  ~  case  i  (sin) 
Almindelighed;  consul  ~  Generalkonsul;  after  some  ~ 
conversation  efter  nogen  (Sam)tale  om  ligegyldige  Gen- 
staude,  efter  nogen  Tale  frem  og  tilbage ;  _  direction, 
is.  Hovedretning ;  the  ~  effect  Total virkningen,  Total- 
indtrykket;  ~  goods  Stykgods,  governor  _  Generalgnver- 
n0r;  _  issue,  isser:  absolut  Frifindelse1;  withholding 
facts  from  the  shareholders  in  a  ~  meeting,  i  General- 
forsamling;  _  officer  Generalstabsofflcer;  Generalsperson 
c;  _  pause  is.  /  Generalpause;  -  post  office  Hoved- 
Postkontor:  G.  P.  0. ;  the  -  public  bl.  a.  Publikum  i 
Almindelighed;  this  ~  human  [almenmenneskelige] 
rule;  ~  servant  Enepige;  in  ~  session  bl.  a.  i  Plenar- 
m0de,  i  samlet  M0de;  _  shop  K0bmandshandel  c;  serve 
on  the  General  Staff,  ved  (el.  i)  Generalstaben;  as  a  ~ 
thing  i  Almindelighed;  in  a  _  way  i  Almindelighed, 
almindelig,  almindeligvis ;  speak  in  a  ~  way,  ganske  i 
Almindelighed.  general  ['dgen(a)ral]  s  Hele  n;  ^  Hser- 
f0rer;  is.  General2  [a  _  in  the  army];  F  Enepige  c 
/"_  servant];  her  ,  is.  hendes  (Ene)pige;  beat  the  _  & 
slaa  Generalmarsch ;  act  as  ~  p  fungere  som  Enepige; 
in  -  i  Almindelighed :  sk0nt  ikke  altid ;  the  benefit  of 
Europe  in  _  det  hele  Europas  Vel;  in  the  _  i  Almin- 
delighed, i  det  Hele;  reason  from  particulars  to  ~s, 
til  det  almindelige,  t.  det  generelle.  general  ['dgenaral] 
vt  kommandere  (som  General),  anf0re,  lede.  general- 
issimo [dgenara'lisimo"]  ^  Generalissimus,  0verste 
Krigsherre  c.  generality  [dgena'raliti]  s  Almindelighed; 
Masse,  st0rste  Del  c  [(general)  run];  generalities,  isser : 
det  generelle ;  p  (ubestemte)  Almindeligheder,  Almen- 
steder;  let  us  descend  from  generalities  to  particulars !; 
like  the  ~  of  people  som  den  store  Almindelighed  af 
Folk,  *is.  som  Folk  (er)  flest.  generalization  [dgena- 
ral^i'zeijan]  s  Almindeligg0relse,  is.  Oph0jelse  c  til  en 
Regel.  generalize  ['dgen(a)r9laiz]  vt  generalisere :  bringe 
ind  under  en  Sleegt  el.  Slsegter;  anvende  paa  (el.  udvide 
til)  flere  el.  alle,  almindeligg0re,  oph0je  t.  Regel.  gen- 
erally ['dgen(a)rali]  ad  almindelig,  i  Almindelighed, 
gerne;  -  speaking  i  sin  Almindelighed.  generalship 
['dgenfa)ral/ip]  Generalat  n,  Generalstilling ;  Ha3rf0rsel; 
Anforsel  c,  F0rerskab;  Feltherretalent  w,  Hserf0rer- 
begavelse;  P  Fiffighed,  Klogskab,  Politik  c;  it  would 
be  bad  _  P  daarlig  Politik;  a  piece  of  good  ~  en  klog 
Man0vre,  P  ogs.  et  heldigt  Greb;  et  (Krigs)puds,  et  Fif; 
this  (robber)  gang  had  been  held  together  under  his 
able  „,  Anf0rsel,  F0rerskab. 

generant  ['dgenarant]  s  Avler,  Frembringer;  geom 
Generatrice  c.  generate  ['dgenareH]  vt  avle;  frembringe; 
udvikle;  fremkalde,  kalde  tillive,  volde;  -  [udvikle]  a 
quantity  of  gas;  _  [avle,  udvikle]  steam,  generation 
[dgena're'Jan]  s  Avling;  Frembringelse ;  Udvikling  [af 

1  "Not  guilty"  to  a  criminal  charge;  "Never  indebted" 
to  a  charge  of  debt. 

2  Maerk  ogs.  at  i  sp  er  General  ligesom  Captain  en 
almindelig  anonym  Betegnelse  f.  Ejeren  af  en  Kapl0bs- 
stald  eller    f.    et    Kapl0bsselskab,    f.   Eks.    General 
Hopes. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out-  [8]  the;  [p]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  (a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


gen 


390 


gen 


Gas  of  gas],  Forplantning  c;  Af  kom;  Slsegtled  n,  Slaegt- 
alder,  Generation  c,  *ogs.  ^Etlaeg  n,  Slaegt,  Familie  c; 
_  of  gas,  ogs.  Gasudvikling;  the  younger  _  den  yngre 
Slaegt ;  a  man  who  presumes  himself  to  be  wiser  than 
his  -,  klogere  end  sin  Samtid;  unto  the  third  and 
fourth  ~  bibl  i  tredie  og  fjerde  Led.  generative  ['dge- 
narativ]  a  avlende ;  Forplantnings- ;  frugtbar ;  _  organs 
Forplantningsredskaber,  Generationsorganer.  generator 
['dgenare'ta]  s  Avler;  Frembringer  c.  generatrix  ['dge- 
na're'triks]  s  geom  Generatrice  c. 

generic  [dgi'nerik]  a  generisk,  Slaegts-;  omfattende; 
~  designation,  is.  Faellesbetegnelse;  ~  name  Slaegtsnavn. 
genetically  ad  generisk;  is.  med  en  Faellesbetegnelse, 
med  et  faelles  Navn.  generosity  [dgena'rasiti]  s  H0j- 
sind  n,  ^Edelmodighed ;  Gener0sitet,  Gavmildhed  c; 
the  viscount's  sense  of  honour  and  ~  of  character, 
sedle  Karakter.  generous  ['dgenaras]  a  hojsindet,  h0j- 
modig,  sedel,  sedelmodig;  gener0s,  gavmild;  -  [sedle] 

wines;  be  _  with  [mod]  me  now,  and...! hearted 

med  sedelt  Hjerte,  sedelttaenkende;  all  ~  men. 

Genesaret(h)  [ge'nesareb,  -et;  dgi-]  s  Genesaret  n. 
Jvf  Genneseret!  Oenesee  [dgeni'si-]  s. 

genesis  ['dgenisis]  s  Avling,  Frembringelse ;  Frem- 
komst,  Tilblivelse,  Vorden;  Tilblivelses-Maade;  -Historic 
c;  Genesis  Genesis,  f0rste  Mosebog  c. 

Genessaret(h)  [ge'nesareb,  -et;  dgi-J  s  Genesaret  n. 
Jvf  Genneseret! 

genet  ['dgenit]  s  (spansk)  Pasgaenger  c  [jennet],  genet 
['dgenit]  zoo  Genette  c:  Genetta  (vulgaris);  Katte- 
skind  n,  til  Muffer  &  Kraver  &c.  Ogs.  skrevet  genette. 

genethliacs  [dge'nebliaks]  pi  t  Nativitetsstilleri  n. 

genetic  [dge'netik]  a  genetisk :  Tilblivelses-;  Tilblivel- 
sen  paavisende. 

genette  ['dgenit]  s  Kattesklnd  n  [genet]. 

Geneurra  [gi'nju'vra]  s  Ginevra  c. 

Genera  [dgi'nrva]  s  Genf  n;  the  _  Bible  Genferbibelen 
1560.  Genera  [dgi'nrva]  s  Genever  c  [gin].  Genevan 
[dgi'ni'van]  a  genflsk,  Genfer-;  the  ~  Bible  Genfer- 
bibelen (1560).  Generan  s  Genfer  c.  Genevese  [dgeni- 
'vi'z]  a  &  s.  Se  Genevan! 

Genghis  ['dgengis];  _  Khan  Dschingiskan. 

genial  ['dgrnjal]  belivende,  livgivende,  Livs-,  Avl  og 
Vaekst  fremmende;  (op)muntrende;  lun,  mild;  livsglad, 
frejdig;  hjertevindende,  sympatisk,  (livs)glad,  jovial, 
gemytlig,  lun,  elskvaerdig,  *ogs.  gladlynt,  letlynt;  poet 
medf0dt,  naturlig;  _  [mildt]  climate;  Christmas  is  the 
season  for  kindling,  not  merely  the  fire  of  hospitality 
in  the  hall,  but  the  ~  [naturlige]  flame  of  charity  in 
the  heart;  ~  humour  lunt  Humor  n,  Festivitas  c;  ac- 
cording to  a  fashion  that  may  be  sometimes  seen  in 
the  more  ~  [lunere,  mildere]  parts  of  England  as  well 
as  of  Italy;  his  -  [bl.  a.  hjertevindende]  smile;  her 
heart  was  melting  like  snow  in  the  -  [lune]  sunshine; 
~  warmth  lun  Varme,  Lunhed  c;  -  weather  agr  Gr0de- 
(*Gro)vejr.  geniality  [dgi'ni'aliti]  s  Lunhed,  Mildhed; 
Livsglaede,  Frejdighed;  Jovialitet,  Gemytlighed,  Lunhed, 
Elskvserdighed  c,  *ogs.  glad  (el.  let)  Lynne  n. 

geniculate(d)  [dge'nikjulet,  -e'tid]  a  $  (knaeformig) 
b0jet,  knseet. 

genie  ['dgi'ni]  s  Aand  c,  isser  i  arabisk  Mytologi.  Jvf 
jinnee !  making  him  look  like  an  awkward  _  just  let 
out  of  the  bottle.  Braddon,  Audley  351.  genii  ['dgi'- 
njai]  pi  Skytsaander,  Genier.  Af  genius;  —  king:  the 
~  Aandekongen,  ifl.  Koranen  Salomon. 

genital  ['dgenital]  a  genital,  Avle-,  Avlings-.  genit- 
als [-z]  pi  Avlelemmer,  Genitalia,  K0nsdele.  genitive 


['dgenitiv]  s:  the  _  Genitiv,  Ejeform(en)  c.  Ogs.  (the) 
_  case,  genitor  ['dgenita,  -t&  9]  s  Fader  c. 

genius  ['dgi  njas]  s  (naturlig)  Begavelse  c,  Anlaeg, 
Talent,  hst  Snille;  is.  Geni  n,  h0j  Begavelse;  stor  Aand 
c,  Geni;  iro  Geni  n,  Kapacitet;  Genius,  Skytsaand  c. 
Jvf  genii!  Jvf  embodiment,  inventive!  ~es  Genier, 
h0je  Begavelser,  store  Aander;  the  ~  loci  Stedets  Skyts- 
aand; den  (p.  Stedet)  herskende  Aand,  Aanden  (el. 
Tonen,  Luften)  p.  Stedet,  Stedets  aandelige  Atmosfaere 
c;  my  evil  (good)  ~  rain  onde  (gode)  Genius;  min  onde 
(gode)  Stjerne ;  a  good  ~,  ogs.  en  god  Aand ;  a  _  for 
invention,  ogs.  Opfindsomhed  c;  the  _  of  Christianity 
(of  the  language)  Kristendommens  (Sprogets)  Aand; 
she  has  (quite)  a  _  for  it  nun  har  Gaver  (et  eget  Ta- 
lent) derfor;  a  man  of  ~  en  genial  Mand,  et  Geni; 
true  to  the  ~  of  the  language,  ogs.  med  rigtig  Sprog- 
f01else;  a  mercantile  talent  which  amounted  to  -,  som 
graensede  t.  det  geniale. 

gen'lly  ['dgenli]  ad  p  almindelig  [generally]. 

genlman  ['dgenlman]  p  Herre  c  [gentleman]. 

Genneseret  [ge'nesaret]  bibl  Genesaret  n;  stood  by 
the  lake  of  .,  ved  Genesaret(s)s0,  v.  Tiberiass0. 

gennet  ['dgenit]  s  Pasgaenger  c,  &c.    Se  genet! 

Genoa  ['dgenoa]  s  Genua  n.  Genoese  [dgeno'i'z]  a 
genuesisk;  s  Genueser  c. 

genouillere  [fr.;  genu-'ljae-a]  s  fort  Kna9h0jde  c,  paa 
Skydeskaar. 

Genovefa  [dgeno'vi'fa]  s  Genoveva,  Synn0ve. 

genre  [fr.]  s  Genre  c  &  n,  Genrernaleri  n.  Fuldst. 
-  painting;  a  ~  painter. 

gens  [dgens]  Gens,  Slsegt,  ^t  c.  Isser  i  Rom.  PI  gentes 
['dgenti-z]. 

Genseric  ['dgensarik]  s. 

gent  [dgent]  s  si  S01v  n.  gent,  [dgent]  s.  En  efter- 
stillet  Forkortelse  af  gentleman,  gent1  [dgent]  s  P 
Herre  [gentleman];  Snob  c;  _s'  boots  Herrest0vler. 
genteel  [dgen'til]  a  fin.  gentes  pi.  Se  gens! 

gentian  ['dgenjan]  ^  Entian,  *Skjaers0te  c :  Gentiana. 
gentianella  [dgen/a'nela]  ^  Markentian,  *Marks0te  c: 
Gentiana  campestris. 

gentile  ['dgentail]  a  hedensk;  -  Christians  Hedninge- 
kristne;  ~  name  or  noun  Folkenavn  n.  gentile  s 
Hedning;  Ikkemormon  c;  "Gentiles"  are  people  who 
are  not  Mormons,  gentilism  ['dgentilizm]  s  Hedenskab 
n.  gentility  [dgen'tiliti]  Fornemhed,  god  Byrd  c. 

gentle  ['dgentl]  s  Madike,  *Mark  c.  gentle  a  fornem, 
af  god  Byrd;  blid,  f.  Eks.  om  Stemme,  om  Gemyt;  mild, 
ogs.  om  Vind;  sagtfaerdig,  sagtmodig;  varsom,  nsensom; 
from,  f.  Eks.  om  Hest;  lemfseldig;  sagte,  let,  f.  Eks. 
om  et  Slag;  daempet,  p*  ogs.  dus,  f.  Eks.  om  Musik; 
high  or  low,  ~  [fornem]  or  simple;  a  _  breese  en  svag 
(el.  let)  Brise,  ogs.*  p  Damevind,  *en  svag  (el.  let) 
Bris,  P  en  Jomfrubris;  a  .  disposition,  isaer:  et  bledt 
Gemyt;  a  ~  knock  et  let  Slag;  use  ~  means  bruge 
lempelige  Midler,  gaa  lempelig  frem  el.  tilvserks, 
fare  med  Lempe;  the  _  passion  den  0mme  Liden- 
skab,  Kaerlighed(en) ;  the  _  [den  gunstige]  reader; 
a  -  [mild,  *ogs.  lethaendt]  rebuke;  the  ~(r)  sex  det 
blidere  K0n;  _  shepherd  [kaalne  Hyrde],  tell  me 
where?  tell  me  where?;  on  ordinary  occasions  he  was 
mild  and  ~  to  [venlig  mod]  his  prisoners,  gentle 
['dgentl]  vt  oph0je,  adle  f;  formilde;  daempe;  taemme; 

1  gent,  a  contraction  of  "gentleman",  —  in  more 
senses  than  one.  A  dressy,  showy,  foppish  man,  with 
little  mind,  who  vulgarises  the  prevailing  fashion. 
The  Slang  Dictionary. 


[a-  i-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [v]  hurt;  [Q]  inB«r; 


gen 


391 


ger 


berolige;  ~  [taemme]  a  colt;  there  is  a  look  of  ~d 
[daempet],  perhaps  we  should  say  broken,  feeling;  the 
horses  were  still  frightened,  but  they  let  us  "gentle" 
[keele,  berolige]  and  make  much  of  them,  and  put 
their  heads  in  our  bosoms;  ~folk(s)  fornemme  (el. 

bedre)  Folk; hearted  godhjertet.  gentleman  ['dgentl- 

man1]  s  (fin)  Herre,  fin  (el.  bedre)  Mand8;  bonnet  (F* 
ogs.  real)  Mand  [a  real  ~] ;  git  Herskabstjener  c  [a 
gentleman's  (gentle)man].  Jvf  2.  gay,  Jack!  Gentle- 
men! Mine  Herrer!  the  Old  Gentleman  en  vis  Mand, 
den  Skinbarlige,  R*  Gamlesjur;  the  Old  Gentleman 
helps  his  onm  en  vis  Mand  frier  (el.  hjselper)  sine; 
gentleman's  piece  (residence);  tyndt,  delikat  Stykke  n, 
i  Barnesprog  (herskabelig  Lejlighed,  Herskabsbolig  c); 
when  the  _  comes  to  the  door,  it  shows  he  doesn't 
keep  many  servants,  i  Kortspil:  naar  Trumfkonge 
spilles  ud,  maa  vedkommende  bave  kastet  de  mindre 
Trumfer;  put  the  beggar  (or  a  churl)  on  a  (or  the)  ~ 
saette  Bonden  p.  Herremanden ;  one  of  nature's  gentle- 
men en  adelbaaren  Sjael;  _  attendant  opvartende 
Kavaler  [bos  on],  commoner  Student  af  nsesth0jeste 
Rang,  velhavende  Student  c,  dog  Hanhund,  farmer 
Proprietor  c,  jockey  Amat0rrytter  c,  player  Dilettant, 
Amat0r  c,  rider  Amat0rrytter.  gentlemanlike  ['dgentl- 
manlaik]  a  fin,  dannet,  s0mmende  sig  en  Herre  el.  en 
fin  Mand,  en  Herre  vserdig.  gentlemanliness  ['dgentl- 
manlines]  s  dannet  (el.  fint)  Vaesen  n.  gentlemanly 
['dgentlmanli]  a  fin,  dannet,  &c  [gentlemanlike]. 
gentleness  ['dgentlnes]  s  Blidhed;  Mildbed;  Sagtfaerdig- 
hed,  &c;  Varsomhed;  Fromhed  c,  &c.  gentlewoman 
['dgentlwuman]  s  Dame;  Kammerfrue;  t  sc  Husholderske 
c.  gently  f'dgentli]  ad  blidt;  mildt,  b!0dt ;  lemfaeldig, 
med  Lempe,  lempelig;  sagtfserdig,  sagtmodig;  varsomt, 
naensomt,  med  naensom  Haand  &c;  stretch  ~  down 
skraane  jaevnt  ned. 

Gentoo  [dgen'tu1]  hedensk  (ikke-muhammedansk) 
Hindu  c. 

gentry  ['dgentri]  lavere  Adel  [baronets,  knights, 
squires,  gentlemen],  b0jere  Middelstand  c,  konditione- 
rede  Folk  pi;  Herrer  pi,  Folk  pi,  isaer  iro;  these  _  disse 
Herrer,  disse  Folk. 

genuflect  ['dgenjuflekt]  vi  b0je  Knae,  g0re  Knaefald. 
genuflection,  genuflexion  [dgenju'flekjan]  Knaeb0jning 
c,  Knaefald  n. 

genuine  ['dgenjuin;  -ain]  aegte,  uforfalsket;  10dig,  ogs. 
dadlende :  gedigen;  the  ~  article  F  joe  den  aegte  Vare. 
Mods:  spurious  imitation;  real  _  [bl.  a.  gedigen] 
paganism,  genuineness  s  ^Egthed,  Uforfalsketbed  c,  &c. 

genus  ['dgi-nas,  'dgenas]  s  Genus  n,  Slaegt  c.  PI 
genera,  hv.  se ! 

geocentric  [dgi'o'sentrik]  a  geocentrisk.  geode  ['dgi'- 
oud]  s  min  Aetit,  Geode,  Blsere-,  Klapper-,  Rangle-, 
Ornesten  c.  geodesic(al)  [dgi'o'desik(l)]  a,  geodesically 
ad  geodaetisk.  geodesy  [dgi'adisi]  s  Geodaesi,  Land- 
maaling  c.  geodetic  [dgi'o'detik]  a  geodaetisk.  geodetics 
f-s]  pi  Geodsesi  c. 

Geoffrey  ['dgefri]  s  Gotfred. 

Geoghegan  f'gi'gan]  s. 

geognost    ['dgi'dgnast]    s   Geognost,    Bjergkyndig   c. 

1  PI  gentlemen  aim.  udt.  ['dgentlmanj,  dog  i  Tiltale 
<«Mine  Herrer !»)  som  oftest  ['dgentlmen]. 

2  Gentleman    and    lady   have   in    America   no 
longer  any  distinct  meaning.   The  millionaire's  porter 
is  a  gentleman.     De  Vere,   cit.  i  Engelsk  Filologi. 
—  Om  Begrebet  gentleman  se  ogs.  Th.  Sundby,  Blaise 
Pascal  P.  18  med  Note! 


geognostic  [dgi'dg'nastik]  a  geognostisk.  geognesy 
[dgi'agnasi]  s  Geognosi  c,  Laeren  om  Jordskorpen. 
geogonic  [dgi'o'ganik]  a  geogonisk,  geologisk.  geogony 
[dgi'agani]  s  Geogoni  c,  Laeren  om  Jordens  Dannelse. 
geographer  [dgi1  agrafe]  s  Geograf  c.  geographical 
[dgi'o'grafikl]  a  geografisk.  geography  [dgi'agrafi]  s 
Geografi,  Jordbeskrivelse  c;  ~  book  Geografi  c.  geolater 
[dgi'alata]  s  Jordtilbeder  c.  geolatry  [dgi'dlatri]  s  Geo- 
latri,  Jordtilbedelse,  Jorddyrkelse  c.  geologic(al)  [dgi'o- 
'ladgik(l)]  a  geologisk.  geologist  [dgi'aladgist]  s  Geolog 
c.  geologize  [dgi'aladgaiz]  vi  studere  Geologi.  geology 
[dgi'aladgi]  s  Geologi,  Jord(dannelses)laere  c.  geomancer 
['dgi'omansa]  s  Geomant,  Jordspaamand  c.  geomancy 
['dgi-omansi]  s  Geomanti,  Jordspaadom  c.  geomantic 
[dgio'mantik]  a  geomantisk.  geometer  [dgi'amita]  s 
Geometer;  ent  Maaler,  Spander,  Spanner  c:  Geometra. 
geometric(al)  [dgio'metrik(l)]  a  geometrisk ;  _  drawing 
Konstruktionstegning,  Projektionstegning ;  .  stairs 
Fritrappe.  geometrician  [dgiami'tri/an]  s  Geometer; 
ent  Maaler  c  [geometer],  geometrize  [dgi'amitraiz]  vi 
gaa  geometrisk  frem.  geometry  [dgi'amitri]  s  Geometri 
c.  geophagism  [dgi'afadgizm]  s  Geofagi,  Jordspisning  c 
[dirt-eating].  geoponic  [dgro'panik]  a  Jordbrugs-, 
Landbrugs-.  georama  [dgio'ra'ma]  s  Georama  n,  egl. 
Jordoverblik. 

geordie  ['dga^di]  prov  &  sc  Guinea  c,  21  Shilling 
pi;  min  si  (stephensonsk)  Sikkerhedslampe;  prov  Grube- 
arbejder,  Kulbryder  c  [coalminer,  pitman];  Kulskib  n, 
Kulskude  c;  ~s  deep  [dybt  nedlastede]  with  coal;  her 
sails  were  covered  with  -  patches. 

George  ['dga^dg]  s  Georg,  J0rgen  c;  St.  J0rgens  Bil- 
lede:  som  bssres  af  Hosebaandsriddere;  p  Rugbr0d, 
Kommisbr0d  n,  Kommis  c  [brown  ~] ;  the  Royal  ~,  is. 
om  et  Krigsskib  af  dette  Navn,  der  i  1790  gik  tilbunds 
udenfor  Portsmouth  m.  sin  Besaetning,  800  Mand.  Jvf 
Dickens' s  Cricket,  Chirp  the  First!;  St.  ~  he  was  for 
England,  St.  Denis  was  for  France:  sigter  t.  de  to 
Folks  Hserskrig;  it  rains  Duke  ~s  f  det  regner  Sko- 
magerdrenge  (*Skomagergutter).  Georgia  ['dga>9dga]  s 
Georgia  n.  Georgian  ['dga/adg8n]  a  georgisk.  Georgiana 
[dga>'dgana]  s.  georgic  ['dga^gik]  a  Landbrugs-,  Jord- 
brugs-; s  Georgikon,  Landbrugsdigt  n. 

Georgie  ['dga  9dgi].  Diminutiv  af  George,  Georgina. 
Georgina  [dga^'dgi'na]  Georgine,  J0rgine. 

Gepidae  ['dgepidi']  pi  -.  the  _  Gepiderne. 

Gepp  [dgep]  s. 

gerah  ['giara]  s  bibl  Gerah  c,  egl.  B0nne,  mindste 
hebraiske  Vaegt  &  M0nt  =  Vao  Shekel. 

Geraint  [dge're«nt]  s.  Gerald  ['dgerald]  s  Gerhard,  F 
Gert.  Geraldin  ['dgeraldin]  s.  Gcraldine  ['dger8ldi(')n] 
s  Gerhardine. 

geranium  [dgi'reinjam]  ^  Geranium,  Storkenaeb  c. 

Gerard  ['dgerad,  -a^d]  s  Gerhard,  F  Gert  c. 

gerboa  ['dga'boa,  dga'boua]  Springmus  c  [jerboa]. 

gerfalcon  ['dga'fa'kan;  -a'lkan,  -alkan]  Jf  Jagtfalk  c, 
&c  [gyrfalcon]. 

Gergesenes  [ga'gi'si'nz]  pi  bibl  Gergesenere. 

Gerizim  ['gerizim]  s  bibl  Garizim  n;  Mount  ~. 

germ  [dga'm]  s  Spire;  $  ogs.  Frugtknude  c;  fig  Spire 
c,  Fr0  n;  a  giant  in  ~,  i  Spiren,  i  Fr0et. 

german  ['dga'men]  a  poet  naerbeslaegtet;  cousins  _ 
k0delige  S0skendeb0rn.  German  ['dga-man]  a  tysk; 
the  ~  flag,  en  vis  Slange;.1  .  flute  (Tvaer)fl0jte;  .  gold 

1  There  is  one  snake  that  we  who  collect  know  as 
the  German  flag,  because  it  is  red  and  black,  and 
white.  R.  Kipling,  Life's  Handicap  267. 


hate;  [o*]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


Ger 


392 


get 


Flitterguld;  the  -  Ocean  Vesterhavet,  ogs.*  Nords0en; 
the  „  princes,  is.  de  tyske  Rigsfyrster ;  .  silver  Nys01v 
[albata] ;  ,  text  Fraktur  c;  -  tinder  Tender,  ogs.*  Fyr- 
svamp,  *Knusk  c;  -  toys  Nyrnbergervarer.  German  s 
Tysker  c;  tysk  n;  amr  Kotillon  c;  lead  things  called 
"germans".  Kipling,  Captains  Courageous  123. 

germander  [dga'manda]  s  ^  Kortlaebe:  Teucrium; 
Lsegeserenpris,  *Laegeveronika,  Busleik  c,  Tegrses  n\ 
Veronica  officinalis;  ~  speedwell,  wild  ~  tvesksegget 
Veronika  c:  V.  chamcedrys.  germane  [dga-'mein; 
'dgo  meto]  a  (n8er)beslsegtet ;  fig  beslsegtet  [med  to];  I 
say  this,  though  it  may  not  seem  immediately  ~  to  our 
purposes  today.  Germania  [dga^'meinia]  Germanien  n. 
Germanic  [dga'manik]  a  germanisk,  germansk.  ger- 
manism  ['dga'manizm]  s  Tyskhed,  tysk  Sprogegenhed, 
Germanisme;  Rationalisme  c.  germani/.e  ['dga'manaizj 
vt  fortyske.  Germany  ['dga'mani]  s  Tyskland  n. 

germ-bread  ['dgo'mbred]  s  (Slags)  Grovbr0d.  germen 
['dga'men]  s  Spire  [germ];  is.  $»  Frugtknude  c  I  germ, 
ovary],  germicidal  ['dga'misaidal]  a  spiredraebende; 
the  ~  property  of  cobra  poison,  germinal 
a  Spire-,  Spirings-;  a  _  vesicle,  germinate 
vi  spire,  skyde.  germination  [dga-mi'neijan]  s  Spiring  c. 

Gerry  ['geri]  s.    Is.  en  amerikansk  Politiker  f  1814. 

gerrybuilder  ['dgeribildaj  s  Bygningsspekulant  c. 
Aim.  jerrybuilder. 

gerrymander  [geri'ma'nda,  -'manda;  i  Engl.  ogs.  dge-] 
vt  is.  amr  omlsegge  (. . .  omkalfatre)  Valgkredsene  i,  abs 
omlsegge  Valgkredse(ne) ;  and  metropolitan  advocates 
of  ~ing  are  all  in  the  same  boat. 

Gertie  ['ga'ti]  Gerda.  Gertrude  ['ga  tnrd]  Gertrud(e), 
F*  Trude  c. 

gerund  ['dgerand]  s  gr  Gerundium,  Verbalsubstautiv 
n;  —grinder  F  Skolemester  c.  gerundial  [dgi'rAndjal] 
a  gr  gerundivisk. 

Geryon  ['gerian,  dg-]  s. 

Gesmas  [?]  s  Gesmas,  i  gamle  Mysterier  den  ubod- 
fserdige  R0ver  p.  Korset.  Jvf  Dumachus! 

Gessler  ['gesle]  s. 

gcst(e)  [dgest]  s  Bedrift;  Historic,  Kr0nike  c;  the  scene 
of  these  gestes  is  laid  in  ordinary  life;  the  gests  of 
George's  passion  [St.  J0rgens  Lidelseshistorie]  are 
numbered  among  the  apocryphal  writings,  gestate 
['dgeste't]  vt  gaa  svanger  (el.  frugtsommelig)  med,  F 
gaa  og  brygge  paa.  gestation  [dge'ste^en]  s  Svanger- 
skab  n,  Frugtsommelighed,  (Dyrs)  Drsegtighed;  Svanger- 
skabsperiode,  (Dyrs)  Draegtighedstid ;  passiv  Motion  c. 
gestatory  ['dgestatari]  a  Svangerskabs-,  Draegtigheds-. 
geste  [dgest]  s.  Se  gest!  gestic  ['dgestik]  a  som  herer 
til  Krigsbedrifter;  Saga-,  Sagn-1;  Motions-,  Bevsegelses-; 
~  art  Dansekunsten,  Dans  c.  W.  Scott;  skill'd  in  ~ 
lore  kyndig  i  gamle  Sagn.  Goldsmith,  Traveller. 
gesticnlar  [dge'stikjula]  gestikulerende,  gestikulatorisk; 
the  often  excited  and  ~  proceedings  of  foreign  assem- 
blies, gesticulate  [dge'stikjuleU]  vi  gestikulere.  gesti- 
eolation  [dgestikju'leijan]  s  Gestikulation ;  Gestus  c. 
gesticulatory  [dge'stikjuletari]  a  gestikulerende,  gesti- 
kulatorisk. gesture  ['dgestja]  s  Gestus  c  (pi  Gestus  pi), 
is.  Haandbevsegelse,  Fagte  c. 

1.  get  [get]  vt  skaffe;  skaffe  sig;  faa;  tjene  [Penge 
money;  over  1000  Guinea  p.  den  above  a  thousand 
guineas  by  it];  faa,  formaa,  overtale  [ham  t.  at 
g0re  det  him  to  do  it];  .amr  ssette  i  Forlegenhed 

1  Disse  to  Betydninger  forkastes  af  H.  Bradley  (New 
Engl.  Diet.),  gestic  . . .  Pertaining  to  deeds  or  exploits. 
[Goldsmith].  Annandale  1892. 


[puzzle];  amr  lave,  tillave,  *ogs.  stelle  istand  [Frokost 
breakfast].  Jvf  difference,  feeling,  heart!  that's  what 
~s  me  ogs.  det  er  d  e  t  jeg  ikke  forstaar  amr;  ah,  there 
you've  got  me!  ogs.  ja,  det  skal  jeg  lade  vaere  usagt; 
who  was  it  that  got  [skaffede]  you  the  place?;  I'll  _ 
you  it,  ~  it  you,  ~  it  for  you  jeg  skal  skaffe  dig 
den;  what  can  I  -  for  you?  is.  som  Butiksvends 
Sp0rgsmaal:  hvad  er  (el.  staar)  t.  Tjeneste?;  I  wish  you 
may  -  it!  F  det  kunde  du  li',  ogs.*  var  det  ikke  mere, 
du  vilde  ha'?  fikst  du  Pseren?  *ogs.  da  vilde  du  vel 
like  dig?  he'll  ~  it  nicely!  F  Jo  ban  faar!  _  it  done 
faa  det  gjort  el.  bestilt;  the  book  you've  got  there  F 
den  Bog  (*ogs.  den  Bogen)  du  har  der;  you've  got  to 
endure  that  du  faar  (P*  du  lyt)  taale  det;  >  [laere]  a 
lesson;  _  the  tickets  10se  Billetter;  where  did  you  ~  that 
from?  isser:  hvor  har  du  det  fra?  ~  in  the  harvest  faa 
H0sten  i  Hus ;  before  I  could  ~  in  a  word,  faa  et  Ord 
indf0rt;  ~  off  faa  af;  faa  bort;  could  not  ~  on  his  boots, 
faa  Stavlerne  paa;  „  him  onto  ...  isser:  faa  ham  ind  paa, 
faa  ham  t.  at  tale  om;  he  could  not  -  out  [faa  frem]  the 
word  home;  ~  the  fire  under  blive  Herre  over  Ilden; 
_  up  faa  istand,  arrangere;  ssette  i  Scene.  Jvf  get-up! 
~  up  a  task  Isere  en  Lektie ;  you  never  got  this  up  at 
all  dette  (Pensum)  har  du  slet  ikke  forberedt  dig  paa; 
the  book  (piece)  is  splendidly  got  up  Bogen  (Stykket) 
er  glimrende  udstyret. 

2.  get  [get]  v  reft:  ~ you  gone!  afsted  med  dig!  *ogs. 
kom  dig  afsted!    _  herself  up  F  flkse  sig  op;   she  got 
herself  up  for  the  occasion. 

3.  get  [get]  vi  faa;  komme;  v.  Adj.  &  Part:  blive. 
Jvf  drunk,  fag,  rid !   take  your  third  and  ~ !    og  pak 
dig  bort!   you  ~!    p  aa  rejs  (Pokker  i  Void,  *ogs.  paa 
Vseggen  &c) !    before  he  had  got  [var  kommen]  three 
paces;  it  is  -ting   dark  det   begynder  at  m0rkne,  det 
m0rkner ;    _   tipsy  blive   beruset ;    -    beaten  (paid)  faa 
Bank  (faa  sine  Penge);   but  after  a  little  I  got  musing 
[kom  jeg  til  at  tsenke]  upon  how  it  could  have  .  . .;   - 
along  komme  afsted;  fig  klare  (*ogs.  greie)  sig  [dermed 
with  it];    komme   ud  af  det  [med  ham  with  him];  - 
along!  p    rejs  Pokker  i  Void  (*ogs.  paa  Vseggen  &c)! 
*ogs.  (aa)  blaas!  how  is  the  world  -ting  along?  hvordan 
staar  det  til  ude  i  Verden?  you'd  belter  have  some  tin 
[M0nt,  ogs.*  Mynt]  to  ~  along  with;   American  ladies 
cannot   ~   along   [kan  ikke  leve]   without   men;   ~  at 
komme  til;    naa  frem   til;    faa  fat   i.     Jvf  getatable! 
what  are  you  -ting  at?    p  hvad  sigter  De  til?    hvad 
mener  De?   -   away  komme   (el.   slippe)  bort;   you  ~ 
away!  P  aa  rejs  ad  Helvede  til,  *ogs.  paaVaeggen,  &c! 
there,  -  away,   don't  begin  to  cry!  se  saa  (f.  Pokker), 
begynd  nu  ikke  at  grsede!    try  and  -  away  [komme 
bort]   from   the   subject;   there's  no  -ting  away  from 
this  det  kommer  man  ikke  fra;    _  in  komme  ind,  ogs. 
i  Spil;  stige  ind,  stige  op,    i  en  Vogn;  when  a  fellow 
-s  in  co  [gaar%i  Kompani]   with  the  devil   alcohol...; 
the  old  gentleman  got  into   [steg  op  i]  his  chaise;   , 
into  a  dress  komme  i  en  Kjole;  I  shall  soon  ~  into  it, 
figurlig :  jeg  kommer  snart  efter  det;  ~  off  komme  af;  & 
komme  af;  komme  afsted;  slippe  bort  el.  vsek,   F*  ogs. 
komme  sig  vsek;  sp  komme  ind,  komme  til  Maalet;   - 
off  cheap (ly)  slippe  billig,   f.  godt  K0b;   _  off  so  well 
komme  (el.  slippe)  saa  vel  fra  det;   -   off  his  flogging 
slippe  f.  Tamp  &c;  _  off  [komme  10s  af]  the  treaty;  so 
I  got  off  [steg  jeg  af]   my  tricycle;   he  got  off  for  the 
fright  ban  slap  m.  Skrsekken.     En  Gallicisme  i  Scotts 
Redgauntlet  ch  VIII  [il   en  fut  quitte  pour  la  peur]; 
-  on  komme  videre;  g0re  Fremgang,  avancere;  komme 
frem   [i  Verden  in  the  world];   trives,   f.  Eks.   om   en 


[a-  i'  u']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hwrt;  [9]  inner; 


get 


393 


gib 


Nyf0dt;  the  young  man  got  upon  [satte  sig  op  p.]  his 
cart;  I  went  to  see  how  he  (or  the  work)  was  ~ting 
on,  hvorledes  det  gik  (ham,  med  Arbejdet);  the  after- 
noon was  -ting  on  det  led  p.  Eftermiddagen;  it  is 
-ting  on  for  [det  lakker  ad]  morning;  he  is  -ting  on  in 
life  ban  bliver  seldre,  *ogs.  ban  kommer  op  i  (el.  ban 
traekker  paa)  Aarene;  ^  on  [komrne  (ud)  af  det]  with 
him;  Jack  got  on  very  rapidly  with  his  [gjorde  hurtige 
Fremskridt  i]  French;  -  on  to  [stige  op  paa,  bestige] 
my  tricycle;  _  on  (to)  [komme  ind  p.]  a  subject;  ~  on 
[hjselpe  (el.  klare)  sig]  with  one  horse;  ~  out  komme 
ud;  komme  frem;  komme  op,  f.  Eks.  af  Vandet;  stige 
ud  [af  Vognen  of  the  carriage],  gaa  af;  miste  Traaden, 
*ogs.  komme  af  det;  „  out!  bl.  a.  ud  med  Dem!;  pak 
Dem!;  aa  rejs  (Fanden  i  Void,  *ogs.  paa  Vseggen  &c)! 
undert.  bvor  vil  De  hen?  .  out  of  bl.  a.  blive  af  med, 
tabe;  _  over  komme  over;  tilbagelaegge;  forvinde  [et 
Tab  a  loss;  St0det  the  shock];  there  was  no  -ting  over 
[det  var  ikke  muligt  at  komme  fra  el.  forbi]  the  point 
about  the  blanket;  _  through  komme  igennem ;  I  got, 
that  Sunday,  through  [tilbagelagde]  three-and-twenty 
miles;  ~  through  with  a  bill  ssette  en  Lov  igennem; 
got  [kom]  to  the  beach  without  opposition;  where's  my 
book  got  to?  hvor  er  min  Bog  blevet  af?  -  to  like  [faa 
Smag  for]  liquor;  from  telling  this  story  two  or  three 
times  she  got  [kom  bun]  finally  to  believing  that .  .  .; 
they  got  [kom]  together  and  formed  the  plot  of . . .;  ~ 
up  rejse  sig,  staa  op ;  my  trousers  keep  -ting  up, 
kryber  op;  the  wind's  Mng  up  every  minute,  frisker 
(i,  *paa),  *ogs.  friskner  i  .  .  . 

4.  get  [get]  sp  Avl  c,  Efterkommere  pi;  git  For- 
tjeneste,  Vinding  c,  Udbytte;  Bytte  n;  a  record  of  each 
win  of  the  ~  of  the  celebrated  running  horse  sires. 

get(-)at(-)ability  [get'ata'biliti]  F  Tilgsengelighed  c. 
getatable  [get'atabl]  a  F  tilgsengelig,  *ogs.  tilkommelig; 
a  description  of  every  -  nook  in  the  place. 

Gethsemane  [geb'semani]  s  Getsemane  n. 

gett  [get]  sc  cont  Unge  c,  Barn  n  fgeatj. 

getter-up  ['getarAp]  s  Arrangeur;  Fremssetter  c;  the 
getters-up  of  a  mere  charade,  getting  s  Erbvervelse, 
Indvinding;  cone  Fortjeneste,  Gevinst  c.  get-np  ['getAp] 
Arrangement  n;  Iscenessettelse,  Iscenessetniug;  aftalt  Hi- 
storic; torn  Stas  c;  (is.  Bogs,  Skuespils)  Udstyr;  (Persons) 
Udseende,  Ydre  n;  a  _  of  the  Tories. 

Gettysburg  ['getizba-g]  s. 

gewgayr  ['gju-ga']  s  Stykke  Glimmerstas,  k0nt  (ogs.* 
pent)  Stykke  Leget0j  n. 

gey  [ge1]  ad  prov  temmelig.    Se  1.  gay  ! 

geyser  ['gaisa,  -za;  'geisa]  s  sprudlende  (el.  koghed) 
Kilde  c. 

gharri  ['gari,  'gAriJ  s  hind  (Okse-,  Pony)vogn  c. 

ghastly  ['ga-stli]  a  d0dbleg;  sp0gelseagtig,  uhyggelig; 
rsedselsfuld,  skrsekkelig;  turned  -  pale  blev  d0dbleg; 
the  plough  and  the  spade  have  not  seldom  turned  up 
_  [sp0gel?eagtige,  raedselsfulde]  memorials  of  the 
slaughter. 

ghat  [ga't]  s  hind  (Fjeld)pas  n,  Overgang;  ^Bro 
(*Brygge),  Baadtrappe  c,  Landingssted ;  Fsergested  M; 
Fjeldksede  c. 

ghaus  [?]  s  ind  Samburhjort  c:  Rusa  Aristotelis 
[samb(h)ur]. 

ghaut  [ga-t]  s  hind  Pas  n,  &c  [ghat];  the  Ghauts 
Ghatesbjergene,  to  Fjeldkaeder  i  det  sydlige  Indien. 

gha/al  ['gazal].    Se  gazel! 

ghazi  ['ga-zi]  s  Veteran  (i  Islams  Tjeneste),   Kelt  (fra  j 
Kampen    mod   Vantro),    Troshelt  c;    the  fifty  were  . 


half  maddened  with  drugs;  a  rush  of  -s  against  half 
a  dosen  British  bayonets. 

gheber  ['geiba,  'gi'ba]  s  bl.  Ottomaner :  Gheber,  (per- 
sisk)  Ildtilbeder,  Vantro  c. 

ghee  [gi-]  s  hind  (Sm0r)olie  c. 

Ghengis  f'dgerjgis];  _  Khan  Dschingiskan. 

Ghent  [gent]  s  Gent  n.    Jvf  Gaunt! 

gherkin  ['ga'kin]  s  (lille,  *liden)  syltet  Agurk  c. 

ghetto  ['getou]  s  J0dekvarter  n,  J0degade  c. 

gheva  [?]  s  hind  Bomuldssko  c  med  Lsederrand. 

Ghibellines  ['gibalinz,  -ainz]  pi  Ghibelliner. 

ghillie  ['gili]  sc  Karl,  ogs.*  Dreng,  Tjener,  *Gut  c 
[gillie]. 

Ghizeh  ['gi'ze*]  s. 

ghole  [gu-l]  s  Ghoul  c  [ghoul], 

ghoor  [gua]  hind  Palmesukker  n  [jaggery]. 

ghost  [goust]  s  Aande  f;  Aand,  Skygge,  Genganger  c, 
Genfserd,  Sp0gelse  n\  F  Substitut,  Stedfortrseder, 
Skygge  c;  -s  ogs.  Pusleri  n,  *Skr0mt  n.  Jvf  lay  vt! 
the  Holy  Ghost  den  Helligaand;  give  up  the  -  opgive 
Aanden;  the  latter  has  no  more  right  to  employ  a 
substitute  than  an  artist  would  have  to  get  a 
"ghost"  to  execute  commissions.  The  Globe  27/e  1893; 
the  ~  walks,  i  Teaterslang:  der  er  Gage  at  faa; 
he  hasn't  the  ~  of  a  chance,  ikke  det  fjerneste  Haab; 
the  ~  of  his  former  self,  of  what  he  had  been  en 
Skygge  af  hvad  ban  bar  (.  .  .  havde)  vseret;  he  looks 
like  the  -  of  his  former  self,  ogs.  ban  ser  ud  som  sin 
egen  Skygge.  ghostlike  ['goustlaik]  a  gengangeragtig; 
sp0gelseagtig.  ghostliness  s  Aandelighed  c,  &c.  ghostly 
['goustli]  a  aandelig;  Aande-;  sp0gelseagtig;  _  [aandelig] 
comfort,  father;  the  ~  hour  of  midnight  Aandernes 
Time,  Aandetimen;  this  is  a  strange,  a  _  place. 
ghostjnioth  ent  Humleborerske  c:  Hepialus  (s  Hepio- 

lus)  humuli; word  gr-  Skyggeord,  Ord  som  aldrig 

bar  eksisteret. 

ghoul  [gul]  s  myt  Ghoul,  (menneskeasdende)  Daemon 
c,  i  Orienten.  ghoulish  ['gu'lij]  a  ghoulmsessig;  dse- 
monisk,  ubyggelig;  he  would  go  through  a  -  panto- 
mime. Du  Maurier,  Trilby  I  171  T. 

ghyll  [gil]  s  Hulvej,  K10ft  c  [gill]. 

Giafflr  ['dgafa]  s  Giaffir,  Pacha  af  Abydos  og  Zulejkas 
Fader.  Byron,  Bride  of  Abydos. 

giallo  ['dgalou]  s :  _  (antico)  gult  Marmor  n  -.  Marmor 
Numidicum;  _  capitals.  giallolino  [dgalo'lino11]  s 
Neapelgult  n. 

giant  ['dgaiant]  s  Ksampe,  Gigant;  i  nord.  myth  Jette, 
ogs.*  Jo  tun  c.  Jvf  causeway!  Jack  the  Giant  Killer, 
Helten  i  et  Folkeeventyr;  the  Giant  Mountains  Riesen- 
gebirge;  a  perfect  ~  [Ksempe]  of  a  man.  giantess 
['dgaiantes]  s  Ksempekvinde;  Jettekvinde  c,  &c. 

giaour  ['dgaua]  s  egl  Hund;  vantro  (Hund),  Kafir, 
Ikkemahomedaner  c. 

Gib  [dgib]  s  F  Gibraltar  n.  gib  [dgib]  si  Fsengsel  n. 
gib  [gib]  s  dmp  Hagekile,  N0gle  c.  gib  [dgib,  gib]  vt 
fastkile.  gib  [dgib]  vi  om  Hest:  gaa  bag  T0jlen,  vsere 
staedig  (*is.  sta).  gibber  ['dgiba]  s  Hest  som  gaar  bag 
T0jlen,  stasdig  (*is.  sta)  Hest  c. 

gibber  ['giba;  'dg-]  vi  tale  uforstaaelig  (el.  utydelig, 
uartikuleret),  udst0de  menings!0se  Lyd,  mumle;  and 
the  sheeted  dead  did  squeak  and  ~  [mumle]  in  the 
Roman  streets.  Hamlet  I  1;  old  naughtinesses  rose  out 
of  their  graves,  and  danced,  and  smirked,  and  ~ed 
again.  Thackeray,  Newcomes  II  255;  a  crowd  of 
-ing  figures,  gibberish  ['gibarij]  s  Kragemaal,  Pludder- 
vselsk,  *Labelsendsk,  Kraakemaal  n.  gibberish  a  me- 
nings!0s,  malebarisk. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  <wt;  [S]  the;  [b]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


gib 


394 


gibbet  ['dgibit]  s  Galge  c;  perish  on  a  ~,  i  Galgen. 
gibbet  vt  hsenge  (og  udstille  i  Galgen). 

gibbon  ['giban]  8  zoo  Gibbon,  langarmet  Abe  c: 
Hylobates.  Gibbon  ['giban].  Is.  Edward  ~,  eii  engelsk 
Historiker  f  1794. 

gibbose  [gi'bous],  gibbous  ['gibas]  a  puklet,  pukkel- 
rygget.  gibbousness  [-nes]  Pukkelryggethed  c. 

Gibbs  fgibz]  s. 

gibcat  [-gibkftt]  s  f  Hankat  [tomcat]. 

gibe  [dgaib]  v  haane,  spotte;  s  Haan,  Spot  c,  Stik- 
leri  n. 

gibel  ['gibal]  s  jf  Danikaruds  c:  Cyprinus  gibelio. 

Gibelins  ['gibalinz]  pi  Ghibelliner  [GhibellinesJ. 

Gibeon  f'gibian]  s.  Gibeonite  ['gibjanaitj  s  Gibeonit; 
fig  ogs.  Slaves  Trsel,  Arbejders  Haandlanger,  Tusind- 
kunstner  c. 

giber  ['dgaiba]  s  Spotter,  Forhaaner  c. 

giblets  ['dgiblits]  pi  Kraaser.  giblet-sonp  Kraasesuppe, 
*Gaasekraassuppe. 

Gibraltar  [dgi'bra(-)lta]  s  Gibraltar  w.    Jvf  Gib! 

Gibson  ['gibsan]  s  Jepsen,  Ipsen,  Ibsen. 

giddiness  ['gidines]  s  Svimmelhed;  Flygtighed,  Lethed, 
Forflejenhed,  *(om  Pige)  ogs.  Floxethed  c.  giddy  ['gidi] 
a  svimrnel;  svimlende  [H0jde  height];  hvirvlende;  flyg- 
tig,  let,  ubestandig;  ubetaenksom,  letsindig,  forflejen, 
vilter,  *om  Pige  ogs.  floxet.  giddy  vt  gore  svimmel. 
giddy  vi  hvirvle  om;  g0re  svimmel;  the  ~ing  [svim- 
lende] precipice. 

Gideon  f'gidiftn]  s. 

gier-eagle  ['dgiarrgl]  >  bibl  Lammegrib  c:  Gypaetus 
barbatus. 

gif  [gif]  cj  f  dersom,  hvis  [if]. 

giff-gaif  ['gifgaf]  s  Gaver  og  Gengaver  pi,  Noget  n 
for  Noget;  .  makes  good  fellowship  Gaver  og  Gengaver 
holde  laengst  Venskab,  givet  skal  gaeldes  (el.  lige  for 
lige),  om  Venskab  skal  holdes. 

Gifford  ['gifad]  s. 

giffy  ['dgifi]  s.     Se  jiffy! 

gift  [gift]  s  Gave,  Foraering;  (Natur)gave,  Begavelse 
c,  Gaver  pi  /_  of  nature,  natural  .];  Ret  til  at  bort- 
give,  Bessettelsesret,  is.  Kaldsret  c  [til  of].  Se  gab! 
it  was  the  ~  of  [en  Foraering  fra]  my  poor  mother; 
have  the  .  of  bl.  a.  bave  Gaver  for;  they  would  not 
have  it  as  (or  at)  a  ~,  om  de  flk  den  til  givende, 
*om  de  fik  den  givende;  the,  living  is  in  his  -  ban 
bar  Kaldsretten,  bessetter  (el.  kan  bortsksenke)  Kaldet; 
as  if  their  lives  were  in  his  ~  som  om  deres  Liv  be- 
roede  p.  ham.  The  Antiq  VII  67;  you  don't  fancy 
that  you  are  the  only  man  with  a  ..  [med  Gaver]  for 
humbug?;  have  st  within  his  ~  raade  over  nt.  gift 
[gift]  vt  begave;  _  away  sc  bortsksenke,  bortgive. 
F.  Eks.  Scott,  The  Abbot  269  T.  Se  gifted!  gift  a 
given,  i  enkelte  Tilff;  you  must  not  look  a  ~  horse  in 
the  mouth  given  Hest  skal  man  ikke  se  i  Munden; 
— book  Bog  passeude  t.  Forsering.  gifted  f'giftid]  a 
begavet;  a  -person  et  begavet  Menneske,  en  Begavelse. 
giftedness  [-nes]  Begavelse  c.  giftie  ['gifti]  sc  Gave  c; 
0  wad  some  power  the  ~  gie  us  To  see  oursels  as 
ithers  see  us!  Burns,  To  a  Louse! 

Ste  [gig]  s  Gige,  Fiol  f;  si  Lystighed,  Moro  [fun, 
spree];  si  Kvartpenny  c  [farthing],  gig  [gig]  s  Gig, 
tohjulet  Enspsendervogn;  &  Gig;  (Uld)kardemaskine; 
Harpun  [fishgig];  Lyster  c;  the  -s  &  ogs.  Gigroerne. 
gig  vt  barpunere;  lystre. 

gigantic  [dgai'gantik]  ksempemaessig,  kaempestor, 
gigantisk.  gigantomachy  [dgaigan't&maki]  Gigantomaki, 
Kamp  c  med  Kaemper. 


gigger  ['dgiga]  si  D0r  c  [jigger]. 

giggle  ['gigl]  vi  fnise.    giggler  Fniser  c. 

giglamps  ['giglamps]  si  Glarojne,  ogs.*  Briller  pi;  P 
Brilleslange  c,  bebrillet  Person. 

giglet  ['giglit]  git  &  prov  Tejte  c;  fill  the  boat  with 
dirty  live  lumber  for  that  ~'s  sake?  Kingsley, 
Westward-Hoi  I  172  T. 

gig-machine  Kradsemaskine.  gigman  ['gigman]  Har- 
punerer,  *Harpun0r;  Lystrer;  Gigkusk;  fig  Filister  c1 
-  orig  bos  T.  Carlyle.  gigmanity  [gig'maniti]  Fili- 
steri  n,  Filistre  pi;  _  [Filistrene]  has  been  avoiding  the 
St.  James'.  Pall  Mall  Mag.  1893.  598.  gigmill  ['gigmil] 
Stampem011e. 

gigot  ['dgigdt]  egl  Bedek011e  c,  *Faarelaar  n  [leg-of- 
mutton];  ~  sleeve  Skinkeserme. 

Gil  [gil].  Forkortet  af  Gilbert.  Gilbert  ['gilbat] 
Gilbert,  Ingilbert,  *Ingebrigt,  Engebret. 

Gilboa  [gil'bo"a]  s. 

Gilchrist  ['gilkrist]  s. 

gild  [gild]  vt  forgylde;  fig  hst  gyldne,  *ogs.  gylle. 
Jvf  gilt !  gilder  s  Forgylder  c. 

Gildersleere  ['gildasli  v]. 

gilding  ['gildiq]  s  Forgylding  c. 

Gilead  ['giliad]  Gilead  w;  balsam  of  .  Mekkabalsam. 

Giles  [dgailz]  ^gidius  c;  St.  Giles's,  nml.  parish,  et 
berygtet  Kvarter  i  London,  i  Nserheden  af  Seven  Dials; 
St.  ~'s  Greek,  the  dialect  of  St.  ~'s,  ogs.  Landstryger- 
(*ogs.  Fante)sprog  n.  Jvf  hobnail  &  vi  hop! 

Gilflllan  [gil'filan]  s.    Gilford  ['gilfad]  s. 

Gill  [dgil]  s  ^Egidius;  Harry  _.  Se  Wordsworths 
Digt  Goody  Blake  and  Harry  _.  gill  [gil]  s  Ravin, 
K10ft  c,  *ogs.  Skar  n.  Fejlagtig  ogs.  skrevet  ghyll. 
gill  [dgil]  Ottendedelspot,  Kvartpint  c,  0.142  Liter; 
Lidk0b  n,  ogs.*  K0bskaal  c.  gill  [dgil]  s  Pige  c  [jill]. 
gill  [dgil]  s  ^  Jordvedbend,  Korsknop,  Mordrev,  Sj01v- 
grede  c:  Glechoma  hederacea.  gill  [gil]  s  Gselle  c, 
*ogs.  Tokn  w;  K0dlap,  K0dtap  c,  under  Fuglenseb; 
Underansigt  w;  Mund  c;  -s  si  ogs.  h0je  Flipper  (*Snip- 
per),  Fadermordere;  grease  his  ~s  gere  sig  tilgode,  *ogs. 
n0re  sig;  lick  his  ~s  slikke  sig  om  Munden;  wipe  your 
~s!  F  t0r  Dem  om  Munden!  pale  (or  white)  about  (or 
in)  the  .s  bleg  om  Nsebet  (*om  Nebbet);  — corer  Gaelic- 
dsekke:  Operculum;  — net  Net,  Garn. 

Gillespie  [gi'lespi]  s. 

gillie  ['gili]  s  is.  sc  Karl,  ogs.*  Tjener,  Oppasser, 
*ogs.  Gut,  Dreng;  Roer,  Rorskarl  c;  the  pay  of  boat- 
men or  -s.  Gillies  f'giliz]  s.  Gillmore  ['gilma-»]  s. 
gilly  ['dgili]  s.  Se  gillyflower!  gilly  ['gili].  Se  gulie! 
gillyflower  ['dgiliflaua]  ^  Levk0j  [stock];  Gyldenlak 
c:  Cheiranthus  cheiri  [wall  (gilly) flower], 

Gilpin  f'gilpin]  s\  John  „,  Emnet  f.  en  Ballade  af 
Cowper. 

gilse  [gils]  Jf  ung  Laks,  *ogs.  Laexing  c  [grilse], 

gilt  [gilt]  si  Penge  pi,  *ogs.  Gelt  c.  gilt  [gilt]  si  Dirk  c; 
use  the  _,  man!  Ainsw.,  Jack  Sheppard  II  XVIII. 
gilt  [gilt]  part  &  a  forgyldt;  silver  ..  gilt  [gilt]  F 
Forgyldning,  *Forgylding  c,  k0nt  (*vakkert)  Ydre  w; 
the  ~  soon  rubs  off,  ogs.  Herligheden  varer  ikke  laenge; 
der  er  lidet  v.  den  Fornojelse;  that  takes  the  ~  off  the 
gingerbread  det  tilintetg0r  Illusionen ;  det  sluger  hele 
Profiten,  *ogs.  Vindingen  gaar  op  i  Spindingen;  — edge 
i  Guldsnit;  _  butter  flneste  amerikansk  Sm0r;  ..edges 

1  Denne  Betegnelse  er  af  Carlyle  taget  efter  et  Vidne- 
udsagn  i  Thurtell's  Trial:  Q.  What  do  you  mean  by 
"respectable"?  A.  He  always  kept  a  gig. 


[a-  1-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hwt;  [a']  hwrt;  [a]  inner; 


gim 


395 


fcir 


Guldsnit  w;  -head  jf  Guldbrasen,  (den  rette)  Dorade  c : 
Chrysophrys  aurata; paper  Guldpapir. 

gimbals  ['dgimblz]  pi  Balance  c,  Slingrebojler  pi. 
gimble  ['dgimbl]  s.  Se  gimbals! 

gimcrack  ['dgimkrak]  Leget0j,  (Stykke)  Smirrepiberi 
w;  Bagatel  c.  gimcrack  ['dgimkrak]  a  vserdi!0s,  ube- 
tydelig;  usegte,  humbugagtig.  gimcrackery  ['dgim- 
krakari]  Snurrepiberier  pi  •  billige  (og  slette)  Varer  pi, 
billigt  Gods  n. 

gimlet  ['gimlitj  S0mbor,  Svikbor  n,  *Spikerbor  c; 
~  eye  skelende  0je.  gimlet  ['gimlit]  vt  bore;  J>  dreje 
(Anker)  om  Lseggens  Akse. 

gimmer  ['gima]  sc  Gimmer,  *Gimre  c,  ungt  Faar  som 
endnu  ikke  bar  haft  Lam.  gimmer  ['dgima]  Haengsel 
w,  med  Led  [jimmer].  gimmew  ['dgimju]  Dobbeltringe 
pi,  is.  Slingreb0jler  pi  [gimbals]. 

gimp  [gimp]  s  Skruetraad;  Guipure  c.  Ogs.  _  lace. 
gimp  vt  overspinde,  gennemtrsekke,  m.  Silke. 

gin  [dgin]  s  Genever  c.  gin  [dgin]  s  austr  Kone  c 
(wife],  gin  [dgin]  s  Maskine  c;  is.  L0ftevserk;  ,£,  lille 
(*lidet)  Hejsehjul  n  Jsernblok;  0  Egreneringsmaskine 
c,  til  Bomuld;  f  Slags  Pineredskab  n;  git  Done,  Snare  c; 
a  rat  -  en  Rottefselde.  Marryat,  J.  Faithf.  351  T. 
gin  [gin]  v  R  gav  [gave];  P  &  F  givet  [given],  gin 
[gin]  cj  dersom,  hvis  git  &  prov;  ~  [sset  at,  dersom]  a 
body  meet  a  body,  gin  [gin]  vt  poet  begynde  [begin]. 
Formen  gan  ofte  som  intetbetydende  Hjselpeverbum : 
monne  [did] ;  and  loudly  'gan  his  early  matins  sing. 
gin  [dgin]  a  amr  net,  fin ;  _  and  tidy  net  (el.  fint)  og 
pyntelig  klsedt.  gin-and-tatters  P  laset  Snapse- 
(*Dramme)drikker  c.  ginjbuds  ['dginbAdz]  P  «Genever- 
blomstera  [brandy  blossoms];  — chain  &  Hejsestrop  c. 

Ginevra  [dgi'nevra]  s. 

gin-foundered  ['dginfaundad]  0delagt  af  Drik. 

gingal(l)  ['dginga-1,  -gal]  anglo-hind  (indisk,  kinesisk) 
Svingb0sse1;  lang  L\mteb0sse  c. 

gingelly  ['dgindgili]  s.    Se  gingerly!    _  oil. 

ginger  ['dgindga]  a  prov  sk0r;  spaed,  *ogs.  k!0k. 
ginger  ['dgindga]  s  Ingefser:  Amomum  zingiber;  sp  si 
kvik  (o:  ved  Ingefser  opkvikket)  Hest2;  si  Judas,  r0d- 
haaret  Person  c.  ginger  vt  krydre  m.  Ingefser;  sp  si 
opkvikke  (en  Hest)  v.  Ingefser2.  gingerade  [dgindga'reid] 

p  Ingef?er01  n.  ginger|beer  Ingefser01  n; bread 

Honningkage  c;  p  forlorent  Kram,  usegte  Juks  n;  si 
M0nt  c,  Moneter  pi,  *Mynt  c.  Jvf  gilt !  your  old  dad 
had  the  ~;  a  ~  affair  P  noget  skrebeligt  T0jeri;  _ 
battle  Slag  m.  malede  Soldater;  -  hatches  J>  fint 
Kvarter  n ;  ..hackled  si  med  horgult  (ogs.*  straagult) 
Haar;  — haired  si  radhaaret. 

gingerly  ['dgindgali]  a  &  ad  forsigtig,  varsom  (ad 
varsomt);  it  was  necessary  to  manoeuvre  very  ~  indeed; 
walk  ~.  gingerly  ['dgindgali]  s  Sesamfr0  n  &  pi,  af 
Sesamum  orientale;  ~  oil  Sesamolie.  Ogs.  gingelly, 
gingily. 

ginger jpatod  si  r0dhaaret;  — pop  p  Ingefser01  n. 

gingham  ['girjam]  Gingam  c  &  n,  en  Slags  Bomuldst0j; 
si  is.  cont  Paraply  c  [gamp]. 

gingily  ['dgindgili]  Sesamfr0  n  &  pi  [gingerly]. 

gingiral  [dgin'dgaival]  a  gingival,  Tandk0d-. 

1  gingal(l),  jingal.     Anglo-Ind.,  fr.  Hind,  jajal:   an 
Indian  or  Chinese  swivel-gun.    Fen  n  ell. 

2  Mserk    The  Slang  Dictionary   Art.    flg:    "To  fig  a 
horse",  to  play  improper  tricks  with  one  in  order  to 
make   him   lively.      The  fig  is   a  piece  of  wet  ginger 
placed  under  a  horse's  tail  for  the  purpose  of  making 
him  appear  lively,  and  enhance  his  price. 


gingko  ['girjkou]  ^  Gingkotrse  n:  Salisburia.  Findes 
plantet  v.  omtrent  alle  Templer  i  Japan  og  Kina. 

gingle  ['dgirjgl]  vi  klirre,  Ac  [jingle]. 

ginglymoid  ['dgirjglimoid,  'gin-]  anat  ginglymoi- 
dal(sk),  indf0jet,  passende  ind  i  hinanden.  ginglymus 
['dgirjglirnas,  'girj-]  awa£  Ginglymus  c,  Hsengselled  n, 
Ledf0jning  c. 

gin  gumbo  b  ['dgiqgambab]  si  Stykke  Snurrepiberi  w; 
Tingest,  Bagatel  c.  Jvf  thingumbob! 

gin  [horse  ['dginha  9s]  Hest  v.  en  Maskine,  i  en  Fabrik; 
fig  Hest  i  en  Lerm011e;  he  would  make  his  rounds  like 
the  „  in  its  circuits,  or  the  prisoner  on  his  wheel; 
house  is.  Egreneringshus. 

ginirally  ['dgin(i)rali]  ad  p  almindelig  [generally]. 

ginny  ['dgini  ?  'gini]  prov  Kalkun,  kalkunsk  H0ne  c. 
ginny  ['dgini]  si  Brsekjern  n;  — carriage  railw  Material- 
vogn. 

gin-palace  ['dginpalis]  Geneverpalads. 

ginseng  ['dginserj]  ^  Gingseng,  Kraftrod  c;  Panax 
quinquefolium. 

gin-spinner  ['dginspina]  si  Geneverbrsender,  Destil- 
Iat0r  c. 

(iiona  [dgi'ouna  ?]  Giona  c,  en  Person  i  Meyerbeers 
Profeten. 

Oioranni  [dgo'vani,  it.]  Giovanni,  Juan  c;  Don  ~  Don 
Juan.  Jvf  journeyman ! 

gip  [gip]  vt  knibe  (el.  tage)  Hovedet  af,  tilrede,  *is. 
gane,  om  Sild.  gip  [dgip]  s  univ  Oppasser  c,  &c  [gyp]. 

gipsy  ['dgipsi]  s  Zigeuner,  Tater,  P*  (Lang)fant, 
Rejsende;  sc  T0s  c,  Pigebarn  n,  *ogs.  Jente;  p  Luks, 
ogs.*  Rsev  c;  gipsies,  ogs.  Kseltringer;  female  ~  Zigeuner- 
kone,  Taterkone,  *ogs.  Tatre,  prov  Fantefente  c.  gipsy 
vi  g0re  Skovture  (ogs.*  Udflugter),  drage  p.  Lystture 
(i  det  gr0nne);  you  shall  show  me  how  you  go  ~ing  in 
England!  Younge,  The  Trial  II  90  T;  —flower 
Hundetunge  c:  Cynoglossum;  — gang  Zigeunerbande  c, 
*is.  Fantef01ge  n;  —hat  Hat  med  bred  Skygge,  Schsefer- 
hat.  gipsying  ['dgipsiirj]  Skovture  pi,  ogs.*  Udflugter 
pi,  Lystture  pi,  i  det  Gr0nne;  the  ~s  had  not  yet  taken 
place,  except  at  home,  gipsyjonions  Ramsl0g,  *Rams 

c:  Allium  ursinum; party  Skovtur,  *ogs.  Udflugt, 

Lysttur  (i  det  Gr0nne),  Landtur  c;  — ring  Ring  m.  Sten 
indfattet  a  jour:  uden  Underlag;  — table  lille  (*lidet) 
Bord,  p.  tre  udstaaende  Ben;  — woman  Zigeunerkvinde, 
Taterkvinde,  *ogs.  Tatre,  P  prov  Fantefente  c;  .wort 
Sveertegrses  n,  *Klourt  c:  Lycopus  Europceus. 

giraflfe  [dgi'raf;  -'ra'f]  soo  Giraf  c:  Camelopardalis 
girafa. 

girandola  [dgi'randola]  lldhjul  n,  i  Fyrvserkeri. 
girandole  ['dgirando"!]  (staaende)  Armstage  c. 

girasol(e)  ['dgirasal,  -soul]  ^  Jord-Artiskok  c,  -^Eble 
n,  Knoldsikke  c,  Jordaeble  n:  Helianthus  tuberoses; 
~  sapphire  Lossafir,  orientalsk  Girasol  c. 

gird  [ga-d]  s  (Piske)slag,  (Stokke)slag  P ;  Ryk,  Tag  n, 
af  Krampe;  Snsert,  Sarkasnxe  c  git.  gird  [ga'd]  vt  is. 
hst  omgjorde;  omgjorde  sig  med;  omgive,  omgserde, 
indgserde,  indhegne.  Jvf  loin!  -  on  a  garment,  a 
sword  omgjorde  sig  med .  .  . ;  _  himself  to  write  it, 
sp0gende :  omgjorde  sine  Lsender  (el.  tage  sig  saminen) 
og  skrive  det;  _  up  [opkilte,  *opbrette]  the  clothes;  -ed 
themselves  with  leathern  aprons  tog  Lsederforklseder 
om  sig;  „  with  the  sword  omgjorde  med  Svserdet;  is. 
=  optage  i  H0jadelen,  adle.  gird  [ga'd]  vi:  ~  at  hst 
haane,  spotte.  girder  f'ga'da]  Spotter,  Forhaaner;  arch 
(is.  Jsern)bjaelke ;  Bindebjaelke;  Brodrager  c  /-  of  a 
bridge]. 

girdle   ['ga'dl]   s  Gjord  c,   Bselte;   Hegn,   Lukke   n; 


hate;  [o«]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  fe]  measure;  [n]  sin0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [e]. 


396 


giv 


Jaeraplade  (t.  Fladbredbagning),  *Bagstehelle  c;  if  I 
may  have  what  your  wife  bears  under  her  ~,  under 
sit  Baelte.  girdle  vt  omgjorde,  ombselte;  ringe  [et 
Trae  a  tree];  —belt  Livbselte. 

girkla  ['ga'kin]  syltet  Agurk  c  [gherkin]. 

girl  [ga-1;  gial,  gja-1,  gaeal;  p  gal]  Pige,  F*  Jente; 
toaars  Raabuk  c;  the  -,  ogs.  (Tjeneste)pigen,  F*  ogs. 
Jenten ;  a  little  _,  en  lille  (*liden)  Pige,  *ogs.  en  Smaa- 
pige,  F  en  Jentunge;  the  little  ~s  Smaapigerne ;  when 
I  was  a  _  da  jeg  var  Pige,  i  mine  Pigedage;  ...graduate 
kvindelig  Kandidat  c.  girlhood  ['ga'lhud]  Pigestand  c, 
Pigedage  pi,  PigeaarpZ;  Piger  pi,  F*  JenterpJ;  grow 
from  _  into  womanhood  fra  Pige(r)  blive  Kvinde(r); 
ensnaring  the  vagrant  fancies  of  innocent  but  giddy  ~. 
girlish  ['gd'li/j  a  Pige-,  pigemaessig;  barnlig  (*barns- 
lig),  ungdommelig;  _  hand  (voice;  whims)  Pigehaand 
<kc.  girl-machinist  is.  Maskinsyerske  c. 

girn  [ga-n]  vi  sc  grine  [grin];  klynke  (og  grade), 
*ogs.  sutre,  is.  om  B0rn;  Sir  Robert  ~ed  with  [af] 
pain.  Scott,  Redgauntlet,  Letter  XL 

giriiel  ['ga'nal]  sc  Kornloft  n;  Melbing  c. 

giron  ['dgairan]  her  Giron,  Slander  c,  trekantet  Flag 
[gyron]. 

Gironde  [fr.;  gi'rand,  dgi'rand]  Gironde  n;  the  .  Gi- 
ronden,  Girondisterne.  Girondist  [dgi'randist,  fr.]  gi- 
rondistisk;  s  Girondist  c. 

gironee  ['dgairani  ]  her  gironneret.    Jvf  giron! 

girr  [ga-]  sc  T0ndebaand  n  [hoop]. 

girrock  ['girak]  f  Takmakrel,  *Taggmakrel  c: 
Scomber  trachurus. 

girt  [ga't]  v  omgjordede,  &c;  omgjordet,  &c.  Af  gird. 
girt  [ga-t]  prov  stor  [great],  girth  [ga-p]  s  (Sadel)- 
gjord,  *ogs.  Gjort;  Tykkelse,  Omkreds,  Periferi  c,  Om- 
fang;  &  is.  Sejlareal  n,  Sejlflade  c;  the  average  .  of 
the  trunk;  its  [a  salmon's]  length  being  53  in.,  and  its 
~  31llt;  three  yards  in  the  ~,  ogs.  om  Li  vet.  girth 
[ga-p]  vt  Isegge  Gjord  paa;  maale  (Omfanget  <fcc  af). 
girthing  [ga'bin]  (Sadel)gjorde  pi.  girtline  ['go'tlain] 
&  (Takkel)jolle  c;  stripped  to  a  ~  aftaklet  til  nogae 
Master. 

Girton  ['ga'tn]  Girton  n,  to  eng.  Mil  fra  Cambridge; 
_  College  (Kvinde)universitet  i  Girton  —  d  e  r  beliggende 
siden  1873.  Jvf  Holloway,  Newnham,  Vassar!  Gir- 
tonian  [ga*'tounjan]  Girtonianer,  (kvindelig)  Student  el. 
Kandidat  c  fra  Girton;  a  girtoniansk. 

Gis  [dgis]  git  Jesus.  En  Forvanskning  af  Jesus;  by  _ 
and  by  St.  Charity.  Hamlet  IV.  5.  58, 

gist  [dgist]  Hovedpunkt  n,  Kaerne  c;  the  ~  of  the 
matter,  ogs.  Pointet,  F  Humlen. 

git  [git]  v  p  faa,  &c  [get],  git  [git]  s  Indgus  c,  ved 
St0bning  [geat]. 

Gitano  [dgi'ta-nou,  sp.]  Gitano,  (spansk)  Zigeuner  c. 

Gitche  Manito  ['git/i  'manito"]  myth  den  store  Aand 
og  Livets  Herre,  bl.  Indianerne. 

gith  [gib]  spansk  Peber  c  &  n,  *spansk  Pepper  c: 
Capsicum. 

gittern  ['gitan]  J*1  Guitar  c. 

1.  give  [giv]  vt  give,  F  gi;  mere  udstede  [en  Veksel 
a  bill;  en  Kvittering  a  receipt].  Jvf  annoyance, 
given!  _  a  cry  (mew)  give  et  Skrig  fra  sig,  udstode 
et  Skrig  (mjave,  *mjaue,  jamte) ;  _  ear  lytte,  lytte  til; 
Miss  Morton  has  been  ~n  [bar  faaet]  a  month's  holi- 
day, other  things  to  think  about;  I  gave  it  him  jeg 
gav  ham  den  el.  det;  F  jeg  gav  ham;  jeg  gav  ham 
ren  Besked;  111  _  it  him  F  jeg  skal  gi  ham !  han  skal 
faa  m.  mig  at  bestille!  fire,  men!  ~  it  the  black  vil- 
lains!; .  it  him  finely  F  gi  ham  bans  varme  Mad; 


whether  I  bought  it,  or  had  it  ~w  me,  eller  fik  det  til 
givende,  *is.  fik  det  givende;  _  me  [ogs.  kom  med]  the 
pen!  he  seldom  or  never  gave  [ofrede,  sksenkede]  her 
a  thought;  ~  tongue  sp  give  Hals,  slaa  an;  _  me  [nej, 
da  priser  jeg]  the  good  old  times!;  he  began  by  saying 
how  much  it  had  cost  him  to  ~  [volde,  foraarsage]  her 
a  moment's  uneasiness.  Med  Prsepositioner  (Adv.): 
-  it  against  him  afg0re  Sagen  i  bans  Disfav0r;  give  ham 
Uret;  stemme  imod  ham;  he  ~s  the  number  as  or  at 
han  opgiver  Tallet  at  vsere  .  .  . ;  -  away  bortgive ;  fig 
aabenbare,  ogs.  med  pers.  Obj.  r0be,  forraade;  _  the 
bride  away  optraede  som  Fader,  v.  Brudevielse  [act  as 
father];  _  away  a  secret,  the  whole  thing;  ~  it  for  me 
afgere  Sagen  i  min  Fav0r;  give  mig  Ret;  erklsere  sig  f. 
mig,  f.  min  Mening;  stemme  f.  mig;  ~  in  indgive,  Ind- 
levere ;  indlevere  [Stilene  their  exercises] ;  -  off  afgive 
[Varme  heat};  ~  out  udgive;  udgive,  udstede  [Befalinger 
orders];  udlevere  [N0glerne  the  keys;  tilstraekkelig  Mad 
sufficient  food] ;  udbrede,  *saette  ud,  som  et  Rygte;  af- 
give [Varme  heat] ;  udst0de  [Vanddampe  aqueous 
vapours];  bestemme  (el.  bekendtg0re)  til  Opf0relse  [en 
Opera  an  opera] ;  ~  out  the  hymns  nsevne  Salmerne, 
nsevne  hvilke  Saliner  der  skal  synges;  _  himself  out  as 
[udgive  sig  for]  an  unmarried  man;  whether  he  really 
was  the  compassionate  gentleman  that  he  gave  him- 
self oiit  to  be,  som  han  udgav  sig  (el.  vilde  gselde)  for; 
it  was  ~n  out  [ogs.  det  bed  sig]  that...;  .  over  opgive 
[Fors0get  the  attempt;  den  syge  the  patient};  ~  him 
over  for  lost  opgive  ham  som  fortabt,  ganske  opgive 
ham;  ~n  over  of  a  decline  opgivet  for  Taring;  I'll  ~ 
it  to  you!  is.  F  Jeg  skal  gi  dig!  for  all  the  time  and 
pains  they  gave  to  [ofrede  paa]  their  task . . .;  it  is  not 
~n  to  everybody  [enhver  givet]  to  understand . ..;  ~  up 
hengive,  overgive;  opgive  [et  Haab  a  hope;  en  Tanke 
an  idea],  slippe  [en  Tanke  an  idea] ;  gaa  fra,  opgive 
[S0en  the  sea] ;  ~  it  up  opgive  det  (hele),  give  tabt,  F 
melde  (el.  sige)  Pas;  ~  up  for  lost  opgive  (som  fortabt), 
ganske  opgive;  -  himself  up  to  study  hellige  sig  til 
Studeringer,  leve  f.  sine  Studier;  my  mind  was  ~n  up 
to  mit  Sind  var  optaget  (el.  fyldt)  af .  .  .;  won't  ~  a 
sixpence  with  her,  give  hende  halvtredsindstyve  (*femti) 
Ore  i  Medgift. 

2.  give  [giv]  vi  &  abs  give;   give  efter;   svigte;    om 
Kulde:  aftage,  *ogs.  slaa  sig;   -  and  take  give  og  faa, 
udveksle  Gaver  el.  Tjenester;  noget  f.  noget;  1  wonder 
whether  the  roof-beams  won't  ~  [give  efter]  and  kill 
her  ?;  the  earth  .s  [giver  efter]  under  the  feet;  it's  giv- 
ing!; the  knees-.  Med  Proposition  er:  the  majority 
have  .n  against  [udtalt  sig  imod,   ytret  sig  i  Disfav0r 
af]  the  Russian  Jew   and  voted  him  a  danger  to  the 
State;  the  Spaniards  gave  [veg]  back  pell-mell;  ~  in  F 
give  sig,   give  tabt;   _  into   \   tiltraede   [bans  Mening 
his  opinion] ;   \   tage  for  sig  af  [de  solide  Retter  the 
substantials] ;    _   out    slippe   op ;    ikke   kunne    mere, 
vaere  udt0mt  el.  udmattet ;  svigte,  gaa  10s  el.  istykker; 
amr  ogs.  opgive  det  hele,  prov*  begive;  /  should  have 
got  there  before  him,   but   my   horse  gave   out;   his 
strength  _s  out   F*  ogs.  Krsefterne  slutter  op;   if  any- 
thing is  going  to  ~  out  [svigte,  *ogs.  give  Svigt]  in  a 
waggon,  or  if  there  is  green  wood  in  it;  ~  over  holde 
op;  ~  up  opgive  det;  overgive  sig,  *give  sig  over;  holde 
op ;   blive  fugtig,  om  Klipfisk  (naar  Saltet  flyder  hen). 
Se  give  out!  _  upon  vende  (ud)  til  [fr.  donner  sur]. 

3.  give  [giv]  v  P  gav  [gave]. 

give-and-take  Gaver  og  Geugaver  pi,  gensidige  Tje- 
nester pi,  Tjenester  og  Gentjenester  pi,  Gensidigheds- 
forhold  w;  there  is  a  -  between  us  and  our  policemen 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hwrt;  [a]  inner; 


giv 


397 


gla 


that  speaks  of  a  better  land,  give-away  F  Aaben- 
barelse,  R0ben  c;  Forrsederi;  noget  n  der  r0ber,  farlig 
(el.  forrsederisk)  Omstsendighed  c;  spelling  with  some 
people  is  a  gift;  with  others  it  is  a  ~,  noget  hvorved 
man  r0ber  sig,  sin  mangelfulde  Laerdom.  given  ['givn] 
part  &  a  given,  givet;  tilb0jelig  [til  L0gn  to  lying], 
forfalden  [t.  Drik  to  drink] ;  _  the  rights  of  the  many 
poor,  to  find  the  condition  of  the  few  rich  naar .  .  .  er 
givne,  find .  .  . !  _  name  D0benavn;  at  a  ~  [givet]  place, 
time;  on  a  -  [givet]  occasion,  spot;  they  are  desperately 
_  de  bar  fortvivlede  Tilb0jeligheder.  S  be  rid  an,  The 
Rivals  V.  1.  giver  ['give]  Giver;  mere  Trassant,  Ud- 
steder;  sp  si  god  Bokser  c. 

gizzard  ['gizad]  Muskelmave,  tredje  Have  c,  bos 
kornsedende  Fugle. 

glabrous  ['gle'bras]  a  glat,  n0gen. 

glace  [fr.,  ghv'se*]  glace;  silk  _  plush,  glacial  ['gle*- 
/al]  glacial,  Is-;  Isbrse- ;  -period  Istid.  glaciate  ['gle»- 
JieH]  vt  (is)skure;  low  ~d  islands,  glaciation  [glejji- 
•ei/an]  Frysning;  Isbraedannelse,  J0keldannelse ;  Issku- 
ring;  Is  c.  glacier  ['glasja,  'gle^/a]  Isbrae,  J0kel,  Glet- 

scber  c; deposit  Morsene  c,  *ogs.  J0kelgjaerde  n, 

Brsebaug  c. 

glacis  ['gleteia,  'gla' 'si  ]  fort  Glacis  n. 

glad  [glad]  glad  [over  at ] ;  the  ~  news  det  glsedelige 
(is.  bst  glade)  Budskab;  a  -  [glsedeligt]  sight;  be  ~  at, 
ogs.  glsede  sig  over;  I  should  have  been  ~  for  the  load 
to  have  been  [det  skulde  have  glaedet  mig,  om  Byrden 
var  bleven]  taken  off  my  friend's  shoulders;  I  am  ~  of 
it  det  glseder  mig;  so  that  we  were  ~  to  [var  glade  ved 
(*til)  at  kunne]  compound;  was  _  enough  to  do  it  F 
ogs.  gjorde  det  med  Kyshaand;  I  am  ~  to  hear  it  det 
glseder  mig  at  b0re  (det).  gladden  ['gladn]  vt  glsede, 
g0re  glad;  „  [fryde]  his  heart. 

gladdon  ['gladn]  fy  prov  Dunhammer,  Muskedonner 
c,  *Dunkjevle  n:  Typha  latifolia  [common  cat's-tail]. 

glade  [gle'd]  Skovvej;  Gliine,  ogs.*  (naturlig)  Lysning, 
*Klaring,  Glenne;  amr  Aabning  c  (el.  aabent  Sted  n)  i 
Is,  *ogs.  6s  c  &  n;  amr  (i  Nyengl.)  Glatis  [smooth 
ice];  amr  Sumpstraekning  c  med  frodig  Grsesvsekst 
[everglade]. 

gladiate  ['gleidiet]  svserdformig.  gladiator  ['gladieHa] 
antiq  Gladiator  c.  gladiatorial  [gladja'la  rial]  gladiator- 
msessig,  gladiatorisk,  Gladiator-;  _  games  or  show  Gla- 
diatorspil  n  &  pi.  gladiole  ['gladioli],  gladiolus  [gladi- 
'oulas]  $  Jomfrufinger  c:  Gladiolus;  water  _  *Botne- 
grses,  Notgrses  n,  Vassgro  c:  Lobelia  dortmanna. 

gladly  ['gladli]  ad  med  Glaede,  F  (saa)  gladelig. 
gladness  ['gladnes]  Gleede  c.  gladsome  ['gladsam]  glad; 
glsedelig;  with  her  _  [ogs.  lyse]  smile. 

Gladstone  f'gladstan]  s  Gladstone;  F  (let  Skind)kuffert, 
raindre  Kuffert,  *ogs.  (storre  Rejse)vseske  /"_  bag]; 
si  (billigere)  R0dvin  c1.  Jvf  G.  0.  M.!  pack  my  ~  and 
start.  Gladstonian  [glad'stounjan]  a  gladstonesk;  s 
Gladstonianer,  Tilhaenger  c  af  Gladstone. 

gladwyn  ['gladwin]  ^  Flseg,  gul  Iris,  ogs.*  (gul) 
Svserdlilje  c :  Iris  pseudacorus. 

glaiket,  glaikit  ['gleikit]  sc  letsindig,  tankelas. 

glair  [glse  a]  s  ^E^gehvide  c;  ^ggehvidestof  n.  glair 
vt  overstryge  (el.  fernissere)  m.  ^ggehvide. 

Glaisher  ['glei/a]  s. 

glaive  [gle'v]  hst  Glavind  n. 

Glamis  ['glamis,  gla'ms]  s. 

Glamorgan  [gla'ma  agan]  s. 

glamour  ['glama,  \  'gle1-]  is.  sc  Synsforvirring,  0jen- 

1  "Gladstone  reduced  the  duty  on  French  wines." 


forblsendelse,  *F  Synkverving;  fig  Prestige  c,  Trylle- 
skser  n;  cast  a  ~  over  him,  is.  forvirre  (F*  kverve) 
bans  Syn. 

glance  [gla'ns]  s  (Lys)blink;  Blik,  F  Kig  n  [a  _  of 
the  eye];  cast  stolen  ~s  at;  give  a  _  at  (towards)  kaste 
et  Blik  paa  (henimod);  give  a  side  _  towards,  et  Side- 
blik  til ;  at  a  -  med  et  (eneste)  Blik ;  straks ;  at  first  _ 
ved  f0rste  0jekast,  F  med  et  halvt  0je.  glance  vi 
blinke,  glimte;  glide  (el.  prelle)  af  /_  off];  kaste  et  Blik, 
se;  svippe,  fare;  their  waving  plumes,  their  glancing 
[blinkende]  spears;  _  at  ber0re,  strejfe;  ber0re  (i  Forbi- 
gaaeude),  strejfe,  hentyde  til;  bullets  ~  off  [preller  af 
mod]  his  buffcoat;  _  sideways  glide  (el.  prelle)  af  til 
Siden.  glance  vt  kaste,  i  nogle  Tilff.  Jvf  defiance!  ~ 
his  eye  over  kaste  et  Blik  heuover,  gennem!0be  (med 
0jneue);  he  occasionally  ~d  a  word  of  explanation  and 
instruction  to  Miss  W.  glance  [gla'ns]  s  min  Glans  c; 
— coal  Glanskul,  Antracit  c. 

gland  [gland]  anat  Kirtel,  *ogs.  Kjertel  c;  dmp  Pak- 
daaselaag,  Dseksel  n. 

glandered  ['glandadj  vet  snivet.  glanders  ['glandaz] 
pi  vet  Springorm  c,  Snive  c. 

glandiferous  [glan'difaras]  n0dbserende,  som  bserer 
Egenodder.  glandiform  ['glandifa  am]  kirtelformig,  ogs.* 
kjertelformig.  glandular  ['glandjulaj  Kirtel-,  *ogs.  Kjer- 
tel-; indeholdende  (el.  fuld  af)  Kirtler.  glandule  ['glan- 
djul]  lille  (*liden)  Kirtel  c,  pi  Smaakirtler.  glan- 
dulous  ['glandjulas]  kirtel(*ogs.  kjertel)agtig.  Se  glan- 
dular! 

glaphyrus  [gla'fairas]  jf  «udskaaret  Hale»  c,  en  fossil 
Fisk. 

glar  [gla-a]  sc  Mudder  n  [mud,  mire]. 

glare  [glse-a]  s  ^ggehvide  c,  &c  [glair],  glare  [glse-a] 
s  (skarpt,  skaereude)  Lys,  Skin  M;  the  side-walks  are 
a  perfect  ,,  ligger  spejlblanke;  in  the  full  ~  of  the 
sun.  glare  vi  skinne  (m.  blseudeude  Glans),  sksere;  glo, 
se  skarpt;  g!0de,  stikke  i  0jneue;  stikke  grelt  af.  Jvf 
glaring!  their  eyes  ~d  [gloede]  as  if  they  would  eat 
me;  persons  whose  ungenerous  prejudice  against  the 
house  of  Stuart  ~s  in  misrepresentation,  glimrer  ved 
sin  skseve  Fremstilling. 

glareous  ['glse^rias]  aeggehvideagtig,  ssej  (ogs.*  sejg) 
og  gennemsigtig. 

glaring  ['glse-arin]  gledende  (*ogs.  gloret),  grel;  fig 
skrigende  [Misforhold  disproportion],  skserende  [Mod- 
saatning  contrast],  i0jnefaldende,  i0jnespringende;  form 
[ogs.  staa  i]  a  ~  contrast  to... 

Glasgow  ['gla'sgo",  'glas-,  -z  ]  Glasgow  n;  .  magistrate 
si  Spegesild  c.  Jvf  Glaswegian! 

glass  [gla's]  s  Glas,  hst  Glar;  (Drikke)glas;  Timeglas 
n  [hour-glass];  Kikkert  c  [spy-glass];  Barometer 
[weatherglass];  Spejl  n  [looking-glass];  ~es,  is.  Kikkert 
c  [binoculars];  Lorgnet  c  [eye-glasses];  Briller  pi  [a 
pair  of  ~es];  drink  a  .  to  [paa]  our  reconciliation; 
he  had  his  ~,  ogs.  sin  Snaps  (ogs.*  Dram);  explain  the 
thing  to  me  as  clear  as  a  ~,  soleklart,  saa  klart  som 
Bleek.  glass  vt  spejle,  is.  poet;  glassere,  that  ,  them- 
selves in  a  river,  deep  in  the  Thames;  — blower  Glas- 
puster  c;  —cement  Glaskit  n,  — cloth  Glaslserred  n; 
— roach  lukket  (Leje)vogn,  Stadsvogn.  So  called  because 
originally  private  carriages  alone  had  glass  windows. 
Webster. 

Glasse  ['glas].  En  Mrs.  _,  Forfatterinden  til  en 
Kogebog,  paastaaes  at  have  givet  f01gende  Anvisning 
under  Art.  Hare:  "First  catch  your  hare,"  . . . 

glass|eye  Glaseje;  vet  Glas0je,  blindt  0je,  Vind- 
0je  [wall-eye];  — eyes  si  Brilleslange,  Person  c  med 


hate;  [ou]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [5]  the;  [p]  thin;  [/]  sfte;  [3]  measure;  [rj]  siw^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a] 


gla 


398 


Briller  [giglampsj;  —float  Glasflyder,  *(bl.  Fiskere)  is. 
Glaskavl  c;  —full  ['gla'sful]  Glas  n;  three  ~s  of  [Glas] 
gin;  —gall  Glasgalle:  Fel  vitri;  —house  Glashytte  c; 
those  who  live  in  -s  should  not  throw  stones  man  skal 
ikke  kaste  Sten,  naar  man  selv  bor  i  et  Glashus. 
srlassiness  ['gla'sines]  Glasagtighed;  Spejlklarhed;  Spejl- 
glathed  c. 

Glassneven  [glas'nevin]  s. 

glass | rod  Glasstav; tear,  ogs.  Glasdraaber pi,  Spring- 

glas  n; things  Glastej  n;  — works  Glasvaerk  n;  — wort 

[-wa  t]  Glasurt,  ogs.*  Salturt:  Sdlicornia  herbacea. 
Classy  ['gla-si]  glasagtig;  Glas-;  spejlblank,  spejlklar; 
spejlglat;  _  deep,  stream,  surface. 

Glastonbury  ['ghvsnbari,  'glasn-;  'glastan-]  Glaston- 
bury  n,  en  By  i  Somersetshire;  _  thorn  Hvidtjern, 
ogs.*  Hvidtorn,  *ogs.  Hagtorn :  Cratcegus  oocyacantha; 
en  Art  Mispel  c. 

Glaswegian  [glas'wi'dsan]  a  glasgowsk,  Glasgower-;  s 
Glasgovv(ens)er  c. 

Glauber  ['gla  ba]  Glauber  c;  -  salts  Glaubersalt  n. 

glaucoma  [gla-lkoum8J,  glancosis  [gla 'kousis]  path 
graa  (el.  gr0n)  Stser  c  [pearl-eye],  glaucous  ['gla'kas] 
s0gr0n,  blaagraa;  ^  med  et  fint  hvidt  Overtrsek 
(*ogs.  Overdrag).  Glancus  ['gla'kasj  s.  glancus  ['gla'kas] 
Glaukus  c,  en  Form  af  n0gne  Snegle(r). 

glare  [gle»v]  Glavind  n.    Spenser,  Milton  &c. 

glaymore  ['gleima  8]  sc  Slagsvaerd  n  [claymore]. 

glaze  [gle'z]  vt  ssette  Glas  i;  glassere;  lakere;  polere; 
glitte,  satinere.  Jvf  glased!  frame  and  ~  ssette  i 
Glas  og  Ramme;  a  ~d  door  en  Glasd0r.  glaze  vi  over- 
traekkes  (som)  med  Glas;  briste,  om  0je;  his  own  glaz- 
ing eyes;  in  his  glasing  eye  she  read. ..  glaze  [gle'z] 
s  Glassur;  Gelee  c;  si  Glas,  is.  Vindu  n,  Vinduer  pi; 
star  the  _  knsekke  (Vindus)ruden.  glazed  [gleizd]  part 
&  a  isaer:  glasseret,  med  Glassur;  blank;  skinnende;  - 
boots  lakerede  St0vler,  cards  satinerede  (Visit)kort, 
frost  Isslag  n,  hat  blank  Hat,  road  (Glat)is,  *(Isjhaalke 
c,  starch  Glansstivelse,  stock  lakeret  Halsbind,  window 
Glasvindu.  glazer  ['gle5za]  Glasserer;  Lakerer;  Polerer; 
Glitter;  Polerskive  c.  glazier  ['gleiga]  Glarmester, 
*Glasmester  c;  your  father  wasn't  a  .  p  var  din 
Fader  Glar(*Glas)m ester?  glazing  ['gle»zin]  Indssetning 
c  af  Glas ;  Glar(*Glas)mesterfag  n ;  Glassur  c ;  _  colour 
Lasurfarve. 

glead  [gli-d,  gled]  >  Glente  c  [gledej. 

gleam  [gli'm]  s  Straale.  skinnende  Stribe  c;  Glimt, 
*ogs.  Streif ;  (Lys)skser  n  [~  of  light];  a  silvery  _  en 
lysende  Stribe;  a  _  [Glimt,  Straale]  of  hope;  .  of  light, 
ogs.  Strejflys  n.  gleam  [gli'm]  vi  straale,  lyse;  glimte; 
the  white,  bright  spot  ~ed  upon  the  waves,  gleam  y 
['glrmij  a  straalende,  lysende;  glimtende;  a  ~  ray  en 
Lysstraale.  Pope. 

glean  [gli'n]  vt  &  abs  sanke  (egl  efter  H0stfolkene), 
eftersanke;  fig  sanke,  indsamle  [Data  facts] ;  fig  erfare, 
(be)maerke;  I  -ed  [erfarede]  nothing;  the  reader  will 
already  have  ~ed  [bemserket]  that  Tom  did  not  live 
in  college,  glean  s  cone  Eftersankning,  Efterhest;  Efter- 
slaet  c;  the  ~s  of  yellow  thyme  distend  his  thighs. 
Dryden.  gleaner  Eftersanker;  Indsamler,  Samler  c. 
gleaning  ['gli  nirj]  Eftersankning;  Sankning,  Indsamling; 
cone  Samling  c;  ~s  agr  Sankeaks  pi;  the  -  that  I 
had  made  of  the  sense  of  all  ages  and  nations. 
B.  Franklin. 

glebe  ['gli-b]  Jord;  Prsestegaards  Jord  c;  —house 
Prsestegaard  c.  gleby  ['gli'bi]  jordrig. 

gled  [gled],  glede  [gli-d]  %>  Glente  c  git. 

glee  [gli-]    Lystighed;    flerstemmig  Sang,    Kvartet  c; 


Charles  is  in  great  _  today,  er  kisteglad; club  Kor- 

forening,  Sangforening,  Kvartet  c. 

gleed  [gli'd]  sc  &  poet  G10d,  *Glo  c.  gleed  [gli'd]  sc 
skelende;  sksev;  ganging  a  wee  bit  ~,  sksevt.  Scott. 

gleeful  ['Rli-ful]  glad,  munter;  skadefro.  gleefully 
['gli-fuli]  ad  glad,  muntert;  skadefro.  gleejmaiden  f  sc- 
Danserinde  c,  i  en  Troubadours  F01ge;  -man  ['gli-manj 
Troubadour,  Minstrel  c. 

gleet  [gli't]  path  Slim  n,  fra  Urinr0ret.  gleet  vi  slime 
(ud),  vsedske,  dryppe;  flyde  (*ogs.  tyte)  ud.  gleety 
['gli-ti]  slimet;  tynd,  gennemsigtig. 

gleg  [gleg]  sc  skarpsynet,  skarp,  *ogs.  g!0g;  paapasse- 
lig,  *ogs.  gl0g;  I  was  aye  .  at  my  duty. 

Gleig  [gleg]  s. 

gleii  [glen]  (trang  Fjeld)dal  c,  *ogs.  Skar  n. 

Glenallan  [glen'alan]  s. 

Glencoe  [glen'kou]  s;  the  massacre  of  [i]  _. 

glendoveer  [glendo'vie]  myth  Sylfe  c,  den  skenneste  bl. 
de  gode  Aander.  "In  Southey's  artificial  quasi-Hindu 
mythology".  Bradley,  New  Engl.  Diet. 

Glendower  ['glendaua] ;  Owen  ~,  en  vallisisk  H0v- 
ding.  Shakespeare,  I  Henry  IV. 

glene  pglrni]  anat  Ojehule;  Ledhule  c. 

Glenflnlas  [glen'finlas]  Glenfinlasn,  en  Skovstrsekning 
i  Perthshires  H0jland. 

glengarry  [glen'gari]  sc  skotsk  Hue,  *Skothue  c. 

Glenlivat  [glen'livat],  Glenliret  [-it]  sc  Glenlivet- 
\vhiskey  c. 

glenoid  ['gli'noid]  anat  glenoi'disk,  fordybet. 

glensman  ['glenzmen]  Dalbo(er),  *ogs.  D01  c. 

gliadine  ['glaiadin]    Indigolim  c  &  n  [indigo  glutenf. 

glib  [glib]  s  git  (nedhsengende  Haar)dusk;  si  Tunge  c; 
slacken  your  J.  si  faa  Tungen  p.  Gang!  the  unkempt 
"glib"  of  hair.  Westw.-Ho !  I  269  T;  among  those  poor 
Irish  kings . . .  in  their  ~s  and  yellow-saffron  gowns. 
Carlyle,  Early  Kings  of  N  86.  glib  [glibjaglat, 
f.  Eks.  om  Is  [slippery];  is.  glat,  rap,  om  Tunge;  ice 
is  ~;  a  ~  [ogs.  slebenj  tongue,  glibly  ad  glat;  rapt; 
fig  ogs.  glat  vsek;  every  vulgar  self-ignorant  person  in 
Florence  was  _  [glat  rsek]  pronouncing  on  this  man's 
demerits.  Eliot,  Romola  II  300.  glibness  Glathed; 
Raphed  c;  he  was  evidently  not  wanting  in  _  of  speech, 
Tunge-Raphed,  -Fserdighed  c.  glibskln(s)  ['glibskinfz)] 
en  Art  Piletrse  n;  this  aphis  has  a  preference  for 
Glibskins,  white  new  kinds,  and  all  rods  with  a  sweet 
skin.  The  Globe  13  Juni  1893.  glib-tongued  ['glibtAqdJ 
tungerap,  raptiinget. 

gliddery  ['glidari]  slibrig,  ogs.*  glat,  f  sleip  [slip- 
pery]; fig  lumsk  [treacherous]. 

glide  [glaid]  vi  glide;  glide,  svseve.  glide  s  Gliden, 
Glidning;  Svseven;  gr  Glidelyd,  Overgangslyd  c;  the 
lightsome  _  [Gliden]  of  the  skates,  glide  [glaid]  s  \ 
Glente  c.  Webster,  Art.  kite. 

gliff  [glif]  sc  Glimt  n,  pludselig  Lighed  [med  of};  Skrsek 
c  (i  Livet) ;  I  hae  given  some  o'  them  a  -  in  my  day. 
Scott,  The  Antiq.  XXI  201  T;  and  I  got  a  .  wi' 
seeing  the  lights  and  the  riders. 

glim  [glim]  si  Lys  n,  Lampe  c ;  douse  the  ~!  &  &  git 
sZ  slukLyset!  .lurk  [-la  k]  si  Tiggerbrern,  med  en  Be- 
retning  om  en  opdigtet  Ildebrand. 

glimmer  ['glima]  vi  flimre,  blinke  (el.  skinne,  lyse) 
svagt,  *ogs.  skimte ;  thick  copses  where  day  did  never 
more  than  wink  and  ~.  glimmer  s  Flimren  c,  Blink, 
Glimt,  svagt  Skin  el.  Lys,  Skaer,  *ogs.  Skimt;  Strejflys 
n;  geol  Glimmer  c  [mica],  glimmering  ['glimorirj] 
Flimren  c,  Ac.  Se  glimmer!  a  ~  [Glimt,  Straale]  of 
hope. 


[a*  i'  tr]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  h«t;  [&•]  rmrt;  [a]  inner; 


399 


glo 


glimpse  [gliin(p)s]  Glimt  n,  *ogs.  Skimt  n  &  c;  catch 
[opfange,  faa]  a  ~  of;  seen  by  ~s,  glimtvis. 

glimstick  ['glimstik]  si  Lysestage  c. 

glint  [glint]  is.  sc  Glimt,  Blink  w.  glint  vi  glimte, 
blinke;  titte  frem;  and  here  her  wicked  eye  ~ed, 
glimtede. 

glisk  [glisk]  sc  Glimt  n  [glance  of  light;  transient 
view];  get  a  ~  of . .. 

glissade  [gli'sa'd,  -'se'd]  Glidning,  Gliden  c. 

glisten  f'glisn]  vi  glimre,  funkle;  blinke.  glisten  s 
Funklen,  Glaus  c;  the  sight  would  bring  into  her  eyes 
a  green  ~.  C.  Bronte. 

glister  ['glist8]  m  glimre,  funkle;  all  that  _s  is  not 
gold  det  er  ikke  Guld  alt  som  glimrer.  glister  s  Glim- 
mer, Glans,  Funklen  c. 

glitter  f'glita]  vi  funkle,  glimre,  glinse,  glitre ;  the 
..ing  [blinkende]  axe  descended,  glitter  s  Glans,  Funk- 
len, Glitren  c. 

gloak  [glouk]  sc  &  git  si  Mand. 

gloam  [gloum]  vi  sc  skumre.  gloam  [gloum]  poet 
Skumring  c.  gloaming  ['gloumirj]  sc  Skumring  c,  p* 
ogs.  Skumskot  n. 

gloar  [gla a]  vi  skele  [squint];  glo  [stare];  glo,  se 
vredt  [glower]. 

gloat  [glout]  vi  glo  [stare  with  admiration  and 
desire];  fryde  sine  0jne  [view  with  joy];  glo  (el.  se) 
hoverende  el.  med  Skadefryd;  hovere,  triumfere,  juble; 
he  ~s  on  [glor  paa,  beglor]  his  treasure  greedily;  and 
for  three  whole  days  His  Majesty  the  King  ~ed  over 
[rugede  henrykt  (el.  triumferende)  over,  frydede  sig 
ved]  his  treasure;  ~  over  [glo  paa]  his  fallen  enemy; 
he  made  the  pleasure  go  as  far  as  it  would  by  ~ing 
over  [fryde  sig  ved]  the  anticipation;  hiimbly  ~ing  over 
her  son's  success,  gloat  [glout]  P  Triumf  c,  noget  n  at 
hovere  over. 

globate(d)  ['g1oubet,  -beH(id)]  a  kugledannet.  globe 
[gloub]  Klode ;  Kugle  c ;  0jeseble  /"-  of  the  eye];  Rigs- 
seble  n  [imperial  ~];  Kuppel,  Lampekuppel;  Glasglobe; 
Globus,  Globe  c  [artificial  ~];  a  voyage  round  the  _ 
en  Verdensomsejling.  globe  [gloub]  vt  danne  som  en 
Kugle  el.  som  Kugler,  runde;  the  great  stars  that  ~d 

themselves  in  Heaven.  Tennyson; animal  Kugle- 

dyr:  Conochilus;  — cucumber  Stikkelsbsergrseskar  w: 
Cucumis  prophetarum;  —fish  Kuglefisk:  Tetrodon 
(hispidus);  --flower  Engblomme,  *Balblom :  Trollius 
Europceus;  — thistle  Tidselkugle  c:  Echinops  sphcero- 
cephalus;  — trotter  p  Jordomrejser,  vidtvankende 
Turist  c.  globose  [glo'bous]  rund,  kugleformig,  sfaerisk. 
globosity  [glo'basiti]  Rundhed,  Kugleform,  Sfsericitet  c. 
globous  ['gloubas]  rund  &c  [globose],  globular  ['glabjula] 
rund  <fec  [globose],  globule  ['glabjul]  lille  (*liden)  Klode 
c,  pi  Smaakloder  pi;  lille  (*liden)  Kug-le;  rund  Skive  c. 
globy  f'gloubi]  rund;  kredsdannet,  skivedannet. 

glome  [gloum]  %  Hoved  n.  glomerate  ['glamareH]  vt 
vikle  sammen  i  et  N0gle  (*N0ste),  negle  (*n0ste)  sam- 
men.  Se  conglomerate!  glomeration  [glama're'/an] 
Sammenvikling  i  et  N0gle  (*N0ste),  Sammeu-N0glen, 
*-N0sting;  Sammenhobning;  Hob  c.  glomerule  ['glama- 
rul]  ^  Hoved  n. 

gloom  [glu-m]  s  Skummelbed  c,  (uhyggeligt)  M0rke, 
is.  hst  Mulm;  fig  M0rke  n,  m0rk  Stemning,  Tungsindig- 
hed,  P*  Graastemning ;  T0rreovn  c  /_  stove];  cast  (or 
shed,  throw)  a  ~  over  them  kaste  en  m0rk  Skygge  (over 
dem),  g0re  dem  forstemte,  trykke  Stemningen ;  dispel 
the  ~  which  sat  [hvilede]  on  his  brow,  gloom  vt 
formerke,  kaste  (m0rke)  Skygger  over,  gloom  vi 
m0rke,  kaste  (m0rke)  Skygger;  ligge  dyster,  ruge 


(m0rk,  m0rkt);  the  sea  ~ed  vast  and  black  on  the 
horizon.  gloomily  ['ghrmili]  ad  skummelt,  m0rkt; 
tungsindig,  trist.  glooming  ['glu-mirjj  sc  &  poet  Skum- 
ring c  [gloaming];  the  balmy  ~,  crescent-lit.  Tenny- 
son, gloom-stove  T0rreovn,  i  Krudtvserk.  gloomy 
['glu'mi]  skummel,  m0rk;  fig  m0rk,  tungsindig,  trist; 
a  _  disposition  et  tungt  Sind;  always  look  at  the  _ 
side  of  things,  take  a  ~  view  of  things  in  general  al- 
tid  se  morkt  p.  Tingene,  kun  se  graat  i  graat. 

Gloriana  [gla  ri'&na;  -ana,  -a'na]  Gloriana  c,  i  Spen- 
sers  Faerie  Queen  en  Betegnelse  f.  Dronning  Elisabet; 
Spenser  has  many  passages  in  compliment  to  [t.  ^Ere 
for]  the  great  .,  as  he  calls  her.  glorification  [gla'rifi- 
'keijan]  Forherligelse ;  rel  Forklarelse,  Herligg0relse  c; 
the  ~  of  Christ  after  his  resurrection,  glorify  ['gla'ri- 
fai]  vt  forherlige,  prise;  rel  forklare,  herligg0re;  Jesus 
was  not  yet  glorified,  herliggjort.  glorious  ['gla'rias] 
hsederfuld,  serefuld,  ber0mmelig,  hst  rygtbar,  is.  iron 
glorvserdig;  herlig,  ypperlig;  si  salig  0:  drukken;  Burke 
was  only  just  entering  upon  his  _  [serefulde]  career; 
we  had  a  _  [kostelig]  lark;  a  long  and  _  [hsederfuldt, 
daadrigt]  life;  of  ~  memory  glorvserdig  Ihukommelse; 
he  made  a  ~  slide  ban  klarede  Glatisen  glimrende, 
*ogs.  ban  skied  som  en  Helt ;  this  is  ~  sport  p  ogs. 
dette  gaar  galant;  this  ~  [ber0mmelige,  glimrende]  vic- 
tory ;  go  ashore  and  be  ~,  ogs.  blive  (*kejserlig)  salig. 
gloriously  ad  is.  herlig;  med  ^Ere ;  die  _,  med  ^Ere; 
he  enjoys  himself  ,  ban  morer  sig  kongelig;  for 
some  time  things  went  on  ~  en  Tid  gik  det  herlig 
(el.  glimrende,  P  galant);  get  _  drunk  p  blive  druk- 
ken, *blive  kejserlig  salig.  glory  ['gla'ri]  s  Hseder, 
JEre,  p  Honn0r;  Ber0mmelse,  Pris;  Glans,  Herlighed; 
rel  &  fig  Glorie  c.  Se  height,  meridian!  the  glories  of 
the  coast  Kystens  Herligheder,  Sk0nheder;  _  be  to 
[Mre  vsere]  God  in  the  highest!;  pursue  ~  tragte  efter 
^re ;  write  for  ~,  for  ./Erens  Skyld ;  for  the  _  of  God 
til  Guds  ^Ere ;  for  (the)  glory's  sake  merely  kun  for 
^Erens  Skyld;  in  all  his  ,,  is.  i  hele  sin  Glans ;  he 
was  in  his  ~,  rigtig  i  sit  Element;  cZao"  like  Solo- 
mon in  his  ~,  i  hele  sin  Herlighed;  we  left  him., 
in  his  .  P  vi  lod  ham  sidde  ene  tilbage  (*alene. 
igjen) ;  career  of  -  Hsedersbane ;  give  him  a  crown  of- 
_  give  ham  ^Erens  Krone ;  fall  in  the  field  of  ~,  paa. 
^rens  Mark;  hand  of  _  (afhugget)  D0dningehaand; 
her  government  raised  England  to  a  high  pitch  of  ~ 
[Ber0mmelse]  abroad . ..;  to  the  small  ,  of  til  liden 
2Ere  (el.  Honn0r)  for  ...  glory  vt  \  g0re  glimrende; 
forgylde;  there  it  [the  sun]  goes  sinking,  ~ing  over  the 
sea,  biasing  yellow  in  the  west.  Miss  Thackeray, 
The  Story  of  Elisabeth  169  T.  glory  vi :  .  in  ssette  en 
JEre  i;  rose  (el.  oph0je)  sig  af,  F*  vsere  Kar  af;  vsere 
stolt  af;  undert.  glsede  sig  ved,  svaelge  i,  triumfere 
over;  I  shall  ~  in  showing  my  devotion  by  some  special 
sacrifice;  scandal-mongers  gloried  in  the  skeleton  whose 
eocistence  they  suspected  in  the  family  cupboard. 
Black  and  White  1899  225;  ~  over  triumfere  over; 

hand  (afhugget)  D0dningehaand ;  — pea  «Glorie»aert, 

en  australisk  Bselgplante  m.  skarlagenr0de  Blomster. 

gloss  [gla(  )s]  s  Glans  c;  give  a  ~  to  ssette  Glans  paa; 
take  the  ~  off  him  tage  Glansen  (el.  hele  Forgyldingen) 
af  ham.  gloss  vt  give  Glans;  ssette  (en  bestikkende) 
Glans  paa;  -  over  besmykke.  gloss  [gla(')s]  gr  Glose, 
Forklaring,  Fortolkning  c.  gloss  vt  glossere.  glossarist 
['glasaristj  Glossator,  Ordfortolker  c.  glossary  ['glasari] 
Glossar  n,  Ordsamling  c.  glossator  [gla'se'ta]  Glossa- 
tor c.  glosser  ['glass]  Polerer  c.  glosser  ['glasa]  Glos- 
sator c.  glossic  ['glasik]  gr  Glossik,  (A.  J.  Ellis') 


[e«]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out:  [3]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [e]... 


glo 


400 


gne 


Lydskrift  c.  glossiness  ['glasinesj  Glans,  glinsende 
Overflade;  Politur  c.  glossitis  [gla'saitis]  path  Tunge- 
betaendelse  c.  glossographer  [gla'sagrafa]  Glossator, 
Ordfortolker  c.  glossography  [gla'sagrafi]  Glossografi, 
Ordfortolkning;  anat  Beskrivelse  c  af  Tungen.  glossy 
['glasij  glinsende;  fig  ogs.  bestikkende ;  her  ~  curls;  ~ 
fingers  or  skin,  i  Patologien:  glinsende  Hud  c;  _  lava 
Obsidian  c. 

Gloster  ['glasta]  F  Gloucester  «. 

glottal  ['glatl]  a  glottal,  sora  h0rer  til  Stemmeridsen; 
_  catch  gr  St0dtone  c,  St0d  n.  glottis  ['glatis]  anat 
Stemmeridse  c.  glottology  [gla'taladgi]  (sammenlig- 
nende)  Sprogvidenskab  c. 

Gloucester  ['glasta]  Gloucester  n;  ~  brown:  om  Haar 
som  ikke  graaner;  double  -,  nml.  cheese:  S0dmaelksost 
fra  Gloucestershire. 

glove  [glAv]  s  Handske  c.  Jvf  hand  s!  he  bit  his  -  0: 
ban  svor  d0delig  Hsevn;  excuse  my  -!  undskyld,  at  jeg 
beholder  Handsken  paa !  whether  he  was  to  have  any 
.s  om  ban  ventede  at  faa  B0rn.  Dickeus,  Sketches 
244  T.  En  med  en  Handske  omvunden  D0rhaminer 
betegner  Sygdom  i  Huset,  eller  at  Fruen  ligger  i  Bar- 
selseng;  take  up  (throw  down)  the  ~  optage  (tilkaste 
ham)  Handsken;  handle  him  without  -s  ikke  tage  paa 
ham  m.  Flejlshandsker,  ikke  laegge  Fingrene  imellem. 
glOTe  vt  behandske;  her  (kid-) gloved  hand ;  — money 
t  Dus0r,  Gratification;  Sportel  c.  glorer  ['glAvaj  Hand- 
skemager  c.  gloveress  ['gUvares]  Handskemagerske  c. 
gloving  ['glAvirj]  prov  Handskemageri  n. 

glow  jglo"]  vi  g!0de;  in  -ing  [g!0dende]  colours, 
terms,  glow  s  G10d  c.  Jvf  aglow!  the  _  of  health  in 
his  cheek. 

glower  ['glauaj  vi  glo  (el.  se,  stirre)  vredt;  stirre,  F 
glo,  gabe,  *ogs.  kope;  he  sat  silent,  .ing  at  the  fire; 
there  will  be  a  wheen  idle  gowks  coming  to  _  at  the 
hole  as  lang  as  it  is  daylight;  the  beadle  stood  in  the 
shade  of  the  porch,  -ing  at  [gloende  paa]  me  as  I 
passed  by. 

glowing  ['glo»irj]  glohed,  ogs.  fig  gl0dende.  Jvf 
glow!  glowingly  ad  g!0dende,  med  Varme.  glowjlamp 
G10delampe;  — worm  Sankthansorm,  *ogs.  Lysmark  c: 
Lampyris  noctiluca. 

gloxinia  [glak'sinja]  ^  Gloksinia  c,  en  naesten  stilk- 
10s  Planteslaegt  med  klokkeformige  Blomster,  i  det  tro- 
piske  Amerika. 

glo/.e  [glouz]  vi  fortolke  fejl  git;  smigre,  F  sleske; 
a  false,  glozing  paradise;  so  ~d  the  tempter,  and  his 
proem  tuned.  Milton,  gloze  vt  daekke  over,  besmykke 
[palliate];  had  I  been  desirous  of  glosing  the  truth . . . 

Glubdubdrib  [glAb'dAbdrib]  Glubdubdrib  n,  Magiker- 
nes  Land,  i  Gullivers  Rejser. 

glucic  ['ghrsik]  a  af  Stivelsesukker  udvundet;  „ 
acid,  glucina  [glu'saina],  glucine  ['glirsin]  chem  Gly- 
cin  n.  g'ncinum  [glu'sainam]  chem  Beryllium,  Glycium, 
Glucinium  n.  glucose  ['glu'kous]  chem  Stivelsesukker, 
Druesukker  n,  Glykose  c.  glue  [glu-]  s  Lim  c  &  n. 
gine  vt  lime;  — boiler  Limkoger.  glueing  ['glu  irj] 
Liming  c.  Ogs.  cone,  gluey  ['glu-i]  limagtig,  klse- 
bende,  klsebrig. 

glum  [gUm]  a  bister,  *ogs.  morsk;  look  ~. 

Glumrtalclitch  [glAm'dalklit/]  Glumdalclitch  c,  en  ni- 
aars,  kun  fyrretyve  (*firti)  Fod  h0j  Pige,  der  passede 
Gulliver  i  Brobdingnag.  / 

glume  ['glu-m]  ^  Aksehus  n.  glnmella  [glu'mela], 
glnmelle.  ['glu  mal]  ^  Inderavue,  *Iuderagne  c,  hos 
Grsessene. 

glu  nip  [glAmp]   vi  si  vsere  fortrydelig,    vaere  vranten, 


*furte.  glumpish  ['glAmpi/j  vranten,  *grsetten,  furten. 
glumpy  ['glAmpi]  si!  fuld,  *ogs.  0r. 

glunch  [gUn/]  sc  vranten,  *grsetten,  furten;  look 
glum  and  _. 

glut  [glAt]  vt  fylde,  maette;  mere  overfylde,  overf0re, 
trykke  [Markedet  the  market},  glut  [glAt]  s  Meettelse', 
F*  ogs.  Maette;  Overmsettelse ;  mere  Overforsyning, 
Overfylding  [overstock];  ©  Klods  c,  Underlag  n,  p* 
ogs.  Vaagmad,  Slags  Kile  [fulcrum];  &  Hauefod  c; 
such  is  the  -  of  professionals;  there  is  a  ~  of  some  of 
the  better  kinds  of  fish. 

glutaeus  [glu'ti-as]  anat  Saedemuskel  c.  gluteal  [glu- 
'ti'al]  Saede-;  _  artery,  nerve,  vein. 

gluten  ['glu-ten]  Gluten  n,  Plantelim  c  &  n;  __bread 
Glutenbr0d.  glutinate  ['glu  tineU]  vt  sammenlime;  fig 
sammenbinde.  glutination  [glu'ti'ue'/an]  Sammen- 
liming;  Sammenbiuding  c.  glutinatire  ['glu'tinativ] 
(sammen)limende,  kleebende.  glutinous  ['glu'tinos] 
klsebrig,  sej  (*seig). 

glutton  ['glAtn]  s  Fraadser,  F  Tvaarfylding,  ^Ededolk, 
Slughals,  Grovseder,  *Fraadser,  Storaeder,  Slughals;  eoo 
Jerv,  *ogs.  Erv,  Fjeldfras  c :  Gulo  borealis  s.  arcticus; 
the  Glutton  of  Literature  den  literaere  Fraadser  o: 
A.  Magliabecchi ;  belter  fill  a  Js  belly  than  his  eyes 
Munden  bliver  meet  (el.  Vorherre  maetter  Munden) 
f0r  0jnene ;  be  a  perfect  -  for  F  vsere  en  Hund  efter 
(*paa).  glutton  ['glAtn]  a  (for)slugen,  graadig.  glutton- 
ize  ['glAtanaizj  \  vi  fraadse;  sluge,  vsere  graadig  el. 
forslugen.  gluttonish  ['glAtani/],  gluttonous  ['glAtanas] 
(for)slugen,  graadig,  stortaerende.  gluttony  ['glAtani] 
Fraadseri  n,  (For)slugenhed,  Graadighed  c. 

glycerine  ['glisarinj  chem  Glycerin  c,  Oliesedt  n. 

glycerine  vt  bestryge  med  Glycerin,  glycerinere; dip 

Glycerinbad  n;  —oil  Glycerin  c.  glycine  ['glisin]  $ 
amerikansk  Jordn0d  c:  Apios  tuberosa,  Glycine  apios. 
Se  glycocine!  glycocine  ['gl(a)ikosiri],  glycocoll  ('gl(a)i- 
kokal]  chem  Glycin,  Limsukker,  Glykokol  n.  glycol 
['glfa)ikal]  chem  Glykol  n. 

glyn  [glin]  Dal  c,  &c  [glen]. 

glyph  [glif]  arch  Glyf,  (Hul)kehl,  Fure ;  Fordybning, 
Kaerv  (*Kaerve)  c,  Indsnitw.  glyptic  ['gliptikj  glyptisk, 
Stenskaerer-.  glyptics  [-s]  Glyptik,  Glyfik,  Grav0rkunst, 
Stensksererkunst  c.  glyptodon  ['gliptodanj  Glyptodont  c, 
Skjolddyr  n,  amr  fossilt  Panserdyr  m.  furede  Taender: 
Glyptodon  claviceps.  glyptography  [glip'tagrafl]  Glyp- 
tografi,  Grav0rkunst  c  glyptothera  [glipto'bi'ka],  glyp- 
totheke  ['gliptobi  k]  Glyptotek,  Skulpturmuseum  n. 

Gmnnden  ['gmAndan]  s. 

gnarl  [na  91]  Knast,  Kvist  c.  gnarled  ['na-eld],  gnarly 
['na-8li]  knastet,  kvistet. 

gnash  [naj]  vt:  _  the  teeth  knaske  (*gniste),  sksere 
Taeuder;  -ing  his  teeth  taenderskserende ;  weeping  and 
-ing  of  teeth,  i  Bibelen :  Graad  og  Taenders  Gnidsel  c. 

gnat  [nat]  Myg  c:  Culex;  — flower  Gyldenlak  c: 
Cheiranthus  cheiri  [bee flower], 

gnnthonic  [nei'banik]  git  smigrende,  smiskende, 
slesk;  somewhat  of  a  ~  and  parasitic  soul.  Westw.- 
Ho!  I  210. 

gnat|snapper  >  Fluesnapper:  Muscicapa;  — worm 
Myglarve  c. 

gnaw  [n&'j  v  gnave;  fig  ogs.  gnave  (el.  taere)  paa, 
nage;  «  a  bone  gnave  (et)  Ben;  -ing  hunger  nagende 
Suit;  -ed  scraps  of  paper  itugnavede  Papirstumper. 
gnawer  ['na-a]  Gnaver  c. 

gneiss  [nais;  \  gnais]  geol  Gneiss  c.  gneissic  ['nai- 
sik]  gneissisk,  Gneiss- ;  _  rock  Gneissfjeld.  gneissose 
['naisous]  gneissholdig. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['baj  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


Gni 


401 


enidia  ['(g)naidia]  Gnidia  c,  et  Tilnavn  til  Venus. 
Oiiidus  ['(g)naidas]  Gnidus  n,  en  By  i  Karien. 

gnome  [noum]  Jordaand;  Dvserg  c;  Tankesprog,  Ord- 
sprog  n.  gnomic  [noumik]  gnomisk,  sentensrig;  ~  poets. 
gnomon  ['nouman]  Viser  c,  paa  Solskive  c.  gnomonics 
[nou'maniks]  Gnomonik  c,  Forfserdigelse  af  Solskiver. 
gnosis  ['nousis]  Gnosis,  Kundskab  c.  gnostic  ['nastik] 
a  gnostisk;  s  Gnostiker  c. 

gnu  [nu  ]  zoo  Gnu  c,  Gnudyr  n:  Catoblepas  Gnu. 

1.  go  [gou]  vi  gaa,  bevsege  sig,  vaere  i  Bevsegelse,  i 
mange  Tilff ;  drage  (afsted),  gaa  [paa  sin  Fod  by  (or 
on)  foot;  med  Dampskib(et)  by  steamer],  k0re  /_  in  a 
carriage],  rejse  [m.  Dainpskib  by  steamer],  ride  /_  on 
horseback],  tage  [med  Dampskib(et)  in  a  steamer]; 
rsekke,  strsekke,  om  Penge  &c;  gaa,  gaa  sin  Vej,  for- 
lade  Stedet  [,  away];  gaa  (hst  vaudre)  bort,  F  falde 
fra;  F*  stryge  med  [.  to  pot].  Se  asleep,  going,  gone! 
_  asleep  falde  i  S0vn;  -  undetected  heugaa  (el.  forblive) 
uopdaget;  ~  white  (with  rage)  blegne  (af  Raseri);  an 
English  sovereign  will  ~  everywhere,  gaar,  gselder,  er 
gangbar;  _  far  rejse  langt;  fig  rsekke  langt,  *ogs.  dr0je 
sig  (langt);  it  would  not  -  far,  bl.  a.  det  vilde  ikke  for- 
slaa  stort;  as  far  as  that  _es  F  ogs.  hvad  det  angaar; 
he  is  a  very  nice  fellow  as  far  as  it  ~es  ban  er  virke- 
lig  en  meget  rar  (*noksaa  hyggelig)  Mand;  is  best  and 
_es  farthest  er  bedst  og  dr0jest  (i  Brug);  _  far  to  show 
[drage  (el.  trsekke)  stserkt  i  Retuing  af]  that...;  as  fast 
as  my  horse  could  ~,  10be;  here  ~es!  F  lad  gaa!  how 
,es  it?  bvordan  (*ogs.  hvor)  gaar  det? ;  hvad  er 
Klokken  ? ;  how  do  you  think  your  book  can  have 
gone?...  at  Deres  Bog  er  kommet  bort?  but  let  it  ~! 
men  lad  det  gaa!  they  have  let  themselves  ~  [sluppet 
sig  10s]  somewhat  more  than  usual;  as  bargains  _,  it 
wouldn't  be  a  bad  one  det  vilde  vaere  en  forholdsvis  god 
Forretning;  the  business  went  well,  ogs.  det  gik  godt 
m.  Forretningen ;  not  a  bad  clergyman,  as  clergymen 
went  in  those  days,  efter  den  Tids  Forbold,  efter 
Tidens  Lejlighed;  how  ~es  the  night?  hvad  lider  det 
p.  Natten?  as  the  phrase  ~es  som  det  hedder,  som  det 
kaldes;  a  non-marrying  man,  as  the  slang  ,es,  som 
det  hedder  (el.  kaldes)  m.  et  Slangudtryk ;  manager, 
or  superintendent,  as  the  old  term  went,  10d,  var;  I 
forget  how  the  text  ~es,  lyder;  as  times  went,  is.  efter 
den  Tids  Forhold,  efter  Tidens  Lejlighed,  forholdsvis; 
_  a  certain  time,  is.  gaa  (draegtig)  en  vis  Tid;  she  could 
make  a  little  money  ~  a  great  way,  ogs.  nun  kunde 
g0re  meget  ud  af  Pengene;  it  ~es  but  a  little  way,  ogs. 
der  er  intet  Forslag  (*ogs.  ingen  Dr0ielse)  deri;  .  a  long 
way,  is.  rsekke  langt,  *ogs.  dr0ie  sig  (langt);  kind  words 
~  a  long  way  et  godt  Ord  finder  et  godt  Sted;  how  ~es 
the  world?  hvad  nyt?;  hvordan  staar  det  til?  *ogs.  hvor 
etaardetsig?  I  Forbindelse  med  Prsepositioner 
&  Adverbier:  -  about  gaa  en  Omvej;  tage  fat  paa, 
give  sig  ifserd  med,  begynde  paa  [set  about];  &.  gaa 
over  Stag,  F  *  gaa  baut;  _  about  to  give  sig  ifserd  med 
(el.  begynde,  give  sig  til)  at;  fors0ge  at ...  Git ;  -  about 
it  the  wrong  way  bsere  sig  gait  ad;  _  against, 
bl.  a.  vsere  (el.  stille  sig)  imod ;  tale  imod ;  the  case 
must  ~  against  him  Dommen  maa  gaa  ham  imod;  if 
the  hirer  has  any  money,  and  is  worth  ~ing  against 
[sags0ge],  you  may  sue  him  in  the  County  Court; 
when  everything  was  ~ing  against  him,  gik  ham  imod; 
judgment  must  _  against  him  Dommen  maa  gaa  ham 
imod;  that  will  _  against  him,  ogs.  det  bliver  t.  haus 
Skade ;  when  things  had  gone  against  them  naar  Ver- 
den  var  gaaet  dem  imod;  _  at  him  (it)  gaa  ham  ind 
p.  Livet  (tage  ordentlig  fat,  Isegge  Haand  p.  Vserket, 


*ogs.  Isegge  i  Vei,  p*  peise  paa);  „  back  gaa  &c  til- 
bage.  Jvf  3.  back!  ~  back  on  svigte  amr;  ~  back  on 
his  word,  ogs.  gaa  fra  sit  Ord  amr;  we  won't  ~  back 
over  [ikke  komme  tilbage  til]  that;  do  not  think  of 
that,  .do  not  ~  back  [kom  ikke  tilbage]  to  it!  -be- 
fore gaa  (el.  drage)  i  Forvejen.  Se  before!  could  not 
bear  the  little  trifle  to  ~  beside  him,  at  denne  Baga- 
tel  skulde  gaa  ham  forbi;  _  between,  is.  gaa  (el. 
Isegge  sig)  imellem;  msegle;  _  by  gaa  forbi;  fig 
forbigaa;  but  days  went  by  [Dagene  gik]  and...; 
~  by  appearances  gaa  efter  (el.  lade  sig  lede  af) 
Skinnet ;  „  by  steamer  gaa  (el.  tage)  med  Damp- 
skib(et);  ~  down,  bl.  a.  gaa  ned,  om  Solen  &e;  Isegge 
sig,  om  Vind;  synke,  falde,  om  Vand,  om  Leje;  synke, 
gaa  tilbunds,  om  Skib;  gaa  under,  gaa  tilgrunde;  falde, 
*ogs.  svagne  ned,  om  Hsevelse;  falde,  styrte;  falde,  i 
Kamp;  nedarves;  F  gfta  ned,  d0jes,  ford0jes,  tages  for 
god(t);  he  has  gone  down  in  the  world  det  er  gaaet  til- 
agters  med  ham,  F  han  er  gaaet  bag  af  Dansen ;  it 
won't  ~  down  with  me,  ogs.  jeg  kan  ikke  faa  det  i 
mit  Hoved;  det  lader  jeg  mig  ikke  bilde  ind;  ~for,  is. 
gaa  efter;  hente;  fig  gaa  for,  geelde  for  el.  som;  F  gaa 
10s  paa;  tage  sig  af,  tage  i  Skole;  the  war  had  gone 
[var  gaaet]  badly  for  the  Emperor  of  Russia;  at  first 
all  went  well  for  Montesuma;  my  juvenile  experience 
went  for  [gjaldt]  little  or  nothing ;  ~  for  nothing  or 
nought,  ogs.  ikke  gselde;  speculators  went  for  [k0bte 
ivrig]  2lli;  ~  for  a  drive  (a  stroll)  k0re  (gaa  ud)  en 
Tur;  _  for  him  P  ogs.  skaelde  ham  dygtig  ud;  _ 
in  [rejse  med]  the  boat;  ~  in  a  carriage  k0re;  _ 
[bseres]  in  a  palanquin;  ~  in  first,  i  Barneleg:  vsere 
F0rstemand,  *ogs.  vsere  fus ;  „  in  and  win  gaa  paa  og 
bsere  Sejren  hjem;  the  rest  ~es  in  [gaar  til]  pocket- 
money;  ~  in  at  [gaa  10s  paa]  the  butcher  madly;  what 
1  had  heard  had  gone  in  at  [ind  ad,  ind  af]  one  ear 
and  come  out  at  the  other ;  ~  in  for  bl.  a.  gaa  op  til 
[Eksamen  his  examination],  gaa  op  i  [et  Fag  a  subject}; 
F  Isegge  sig  efter  [Engelsk  English],  (begynde  at)  in- 
teressere  sig  for  [Hjulsporten  cycling;  Musik  music;  en 
Dame  a  lady],  Isegge  an  paa  [at  vsere  moderne  fashion], 
befatte  sig  med;  ~  in  largely  for  [is.  have  stor  Omsset- 
ning  i]- French  eggs;  he  never  went  in  for  politics  ban 
gav  sig  aldrig  af  med  Politik,  F*  ogs.  ban  lagde  sig 
ikke  op  i  Politiken;  _  in  on  the  white  ball,  i  Billard: 
for!0be  sig  p.  en  hvid  Bal;  ~  into  gaa  ind  i;  fig  is.  gaa 
ind  paa;  _  into  [begynde  paa]  addition;  ~  into  [falde  i] 
ecstasies  and  shrieks  over  it;  ~  deep  into  [gaa  dybere 
i]  the  matter;  ~  into  her  plan,  the  question;  we  won't 
_  [komme]  into  that;  ~  a  little  deeper  into  things; 
what's  gone  of  you?  p  hvad  gaar  der  af  dig?  _  off 
gaa  af;  gaa,  finde  Afssetning;  art  eksplodere;  om  Skud: 
gaa  (F  brsende)  af;  visiie;  it  will  ~  off  in  time,  figur- 
lig:  det  vil  give  sig  m.  Tiden;  „  on  [drage  ud  paa]  an 
expedition;  _  on  horseback  ride;  _  on,  absolut:  gaa 
paa,  f.  Eks.  om  St0vler;  gaa  (el.  drage,  k0re  <fcc) 
videre;  gaa  fremad,  g0re  Fremgang;  vedblive,  fort- 
ssette  (m.  Tingssubj.  is.  fortssettes),  F*  holde  paa;  m. 
Tingssubj.  ogs.  gaa  for  sig;  gaa,  om  Tid  eller  med 
Adverbium;  F  bsere  sig  ad;  F  tage  paa  Vej(e).  Se 
anyhow!  (do)  ~  on!  bliv  (endelig,  F  bare)  vedl  fort- 
sset!  (gaa)  videre!;  Sludder!  hvad  f.  noget?  the  dance 
went  on  merrily  F  ogs-  Dausen  gik  muntert  over  Tilje; 
everything  went  on  well  alt  gik  godt;  how  long  have 
these  meetings  been -ing  on?  hvorlsenge  bar  det  staaet 
(*gaaet)  paa  m.  den  Slags  M0der?  so  the  night  went 
on  og  Natten  gik;  well,  how  _es  on  the  reading?  naa, 
hvordan  gaar  det  med  Laesningen?  thus  things  ~  on 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ail  I;  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [z]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a], 

26 


402 


goa 


[saadan  gaar  det  (*paa)]  night  after  night;  while  this 
was  -ing  on,  ogs.  medens  dette  stod  paa;  time  went 
on  Tiden  gik;  as  [eftersom]  time  went  on,  London 
extended  its  borders;  but  the  gang  which... went  on 
worst  of  att  men  vserst  huserede  den  Bande,  som  .  .  .; 
the  way  he  went  on  at  [tog  p.  Vej(e)  mod,  *ogs.  bnigte 
sig  paa]  the  waiters  is  not  to  be  described;  ~  on  before 
drage  (el.  gaa,  k0re,  sejle  <fcc)  i  Forvejen ;  Mr.  John 
Dounce  "went  on"  altogether  in  such  an  uproarious 
manner  [slog  saadanne  (frygtelige)  Volter,  *ogs.  lagde 
saa  voldsomt  i  Vei]  that...;  things  went  on  in  this 
way  [saaledes  gik  det]  for  about  three  years;  ~  on  in 
that  way  bl.  a.  bsere  sig  saadan  ad;  -  on  to  gaa  over 
til;  went  on  to  say  bl.  a.  fortsatte  med  at  sige  (el.  sagde 
videre)  at .  .  .;  we  did  not  -  on  together  quite  pleasantly 
vi  kom  ikke  rigtig  godt  ud  af  det  m.  hinanden,  havde 
det  ikke  rigtig  behagelig  sammen ;  «,  on  upon  [fort- 
saette]  my  journey;  ~  on  with  a  woman  p  g0re  stor- 
mende  Kur  (f  Stormkiir)  til  en  Dame;  _  on  with  the 
world  felge  (el.  holde  Skridt)  m.  Tiden ;  just  leave  me 
enough  to  -  on  with  [leve,  holde  det  gaaende]  for  a 
month,  and  I'll  be  satisfied;  -  out,  is.  slukkes  (*slukne), 
gaa  ud,  om  lid;  afgaa,  om  Minister;  udtrsede,  om  Med- 
lem,  efter  Tur;  (af)gaa,  om  Post;  gaa  af  Mode  [~  out 
of  fashion];  mere  forfalde,  om  Papir  [fall  due];  p  & 
p  sejle  af,  *ogs.  saette  til  o:  d0;  _  out  hunting  gaa  p. 
(Raeve)jagt;  -  out  by  the  day  gaa  ud  og  arbejde  (*gaa 
borte,  sidde  borte)  f.  Dagl0n;  »  out  of  his  mind  gaa  fra 
Forstanden,  blive  forrykt;  he  has  gone  out  of  [er  gaaet 
fra]  what  little  wits  he  ever  had;  his  heart  went  out 
to  her  (in  sympathy)  ban  r0rtes  af  Medf01else  f.  hende; 
their  hearts  have  perhaps  gone  out  towards  [deres 
Hjerter  bar  brsendt  imod]  their  first-born ;  _  out  with 
him,  is.  gaa  ud  for  Haanden  med  ham;  ~  over  gaa 
over,  ogs.  til  en  Religion,  &C;  is.  gaa  over  til  Katoli- 
cismen  [join  the  Church  of  Rome];  r0mme;  gennem- 
laese  [et  Brev  a  letter] ;  gennem-gaa,  -se  [en  Regning 
a  bill] ;  gennemgaa,  i  Tankerne ;  notwithstanding  the 
centuries  which  have  gone  [er  gaaede  hen]  over  them; 
-  through,  is.  udf0re  [en  Dans  a  dance];  opleve 
[tre  Oplag  three  editions] ;  gennemgaa  [en  Lektie  a 
lesson];  gennemgaa,  udstaa;  opbruge;  the  ink  .es 
through  Papiret  slaar  igennem;  -  through  [ogs.  opf0re] 
a  dance;  the  different  games  to.  be  gone  through  [de 
forskellige  Lege  som  skulde  afholdes]  as  a  compliment 
to  the  royal  visitor;  that  which  she  knew  that  she 
must  ~  through,  udstaa;  _  through  with  it  (to  the  end) 
bringe  det  til  Ende;  holde  Pinen  ud;  _  to  bl.  a.  tage 
ind  i  [et  Hotel  a  hotel] ;  tilfalde,  om  Mulkt,  om  Pris; 
_  to  certain  death  gaa  den  visse  D0d  im0de;  twelve- 
pence  ~  to  [der  gaar  12  Pence  paa]  a  shilling;  these 
sums  ~  to  pay  off. . .  gaar  t.  Afbetaling  af . .  .;  this  ~es 
to  prove  the  contrary,  drager  (el.  traekker)  i  modsat 
Retning;  _  to!  (Adv)  git  hvor  vil  De  hen?  hvad  tsenker 
De  paa?;  _  under,  is.  gaa  under,  gaa  tilgrunde.  Jvf 
name  s!  -up,  bl.  a.  P  springe  i  Luften  [blow  up]; 
opstige,  om  Skrig;  stige,  om  Pris,  om  Termometer  &c; 
the  thermometer  has  gone  up  since  yesterday;  -  upon, 
fig  gaa  (el.  rette  sig)  efter.  Jvf  come  vi,  town!  give 
him  some  data  to  ~  upon;  -with  gaa  sammen  med, 
f01ge  [ham  til  Teatret  him  as  far  as  the  theatre] ;  fig 
passe  (el.  svare)  til,  staa  mod;  undert.  vsere  enig  med; 
it  went  with  him  [det  gik  (med)  ham]  as  with  the  rest; 
in  case  it  ~es  ill  with  me  ifald  det  gaar  mig  ilde  el. 
gait,  P*  hvis  det  bserer  gait  afsted ;  things  went  well 
with  me  det  gik  mig  godt;  -  without,  figurlig:  und- 
vsere,  hjselpe  sig  uden. 


2.  go   [go"]   vt:    -  the  gamble  sp   vove  Spillet;    . 
shares  deltage,  &c.    Se  share  s!    -  equal  shares  dele 
lige  (*ogs.  ligt);   _  it    P    fare  frem,   fare  afsted,   drive 
det;   drive  det  vldt,   slaa  sine  Volter;   I  say,  though, 
you  must  have  been  -ing   it,  rather,   du   maa  have 
slaaet  nogle  frygtelige  Volter,  *ogs.  du  maa  have  vaeret 
svser,  ogsaa;  -  it!   gaa  i  Gang!  tag  fat!   p*  peis  paa!; 
giv  dig  ikke!  klem  (*ogs.  giv)  bare  paa! 

3.  go  [gou]  sxp  &  si  Gang,  Marsch ;  Fserden ;  Hand- 
ling ;  Sag ;  Mode ;  Kraft  c  [energy,  stamina];  is.  i  Lite- 
ratsZ  Liv  w,   Fart,   Fut  (og  Fart),    *ogs.  Spret,    Sprit;    i 
Cribbage:  «Go»,  den  Stilling  da  nseste  Kast  maa  bringe 
Tallet  op  over  31;   Vending  [turnj;   Chance  [chance]; 
heldig  Chance  c,   Held  n;   god  Forretning  [fortunate 
stroke  of  business];  Snaps,  *Dram;    Afsked  c,    Lobe- 
pas  n;  a  high  -  vaeldigt  Sjov  n,  *dundrende  Moro  c;  a 
rum  „  en  besynderlig  Historic,   *ogs.   en  artig  (el.  rar) 
Greie;   two  ~es  of  whisky;  here's  a  (pretty)  ..'  sikken 
en  Historie!  ogs.*  dette  er  en  net  (el.  dejlig)  Historic! 
*ogs.  hei  vil  du  gaa!  it's  a  -!  top!  lad  gaa!  these  hats 
are  all  (or  quite)  the  ~,  er  nu  h0jeste  Mode;   (it's)  no 
_/ den  gaar  ikke,   Granberg !    ogs.*  det  gaar  ikke!    det 
vil  ikke  flaske  sig,    *ogs.   der  bliver  ikke  Sm0r  af,   det 
tyr  ikke  til!;   det  bjaelper  ikke;   they're  no  ~  de  duer 
ikke,  m.  dern  kan  intet  g0res ;   all  his  fine  plans  were 
no  -,  blev  t.  Vand;   it  was  nearly  a  „  with  me  det 
havde  nser  vseret  ude  med  mig;   call  a  ~,  bl.  Gade- 
handlere:     opgive    det,     opgive    Haabet    om    at    faa 
noget  afsat  (og  flytte  t.  et  andet  Punkt);  fig  opgive  det 
(hele);   cry  a  -  with  lade  det  staa  til   med;   yet  the 
gentleman  of  tricycle  fame  of  old  has  fearlessly  cried 
"a  go"  with  a  system  that  threatens  the  best  interests 
of  amateur  sport;  give  them  the  ~,  Afsked,   L0bepas; 
have  a  -  at  fors0ge,  pr0ve;  long  to  have  a  ~  at  those 
elephants;  I  vote  we  stop   here  and  have  a  -  at  the 
game;  they  had  a  fine  ~  of  it  det  var  en  kostelig  (el. 
ubetalelig)  Spas,  en  hel  Komedie;  we  had  a  good  ~  of 
cherries  (ices)   vi  spiste   os  ordentlig  (*ogs.   gode  og) 
msette  i  (*paa) .  . .;  full  of  -  and  brightness,  af  Fart  og 
Lys;  full  of  -  and  grit,  af  Liv  og  Fart;  there  is  plenty 
of  -  in  him  yet;   clearly  there  was  no  want  of  ~  in 
the  party;  while  his  principal  employment  keeps  him 
on  the  ~  [paa  Farten]  both  early  morn  and  dewy  eve; 
I  heard  st,  but  it  was  only  a  rock  wallaby  on  the  ~, 
som  var  paa  Farten,  paafserde. 

Goa  ['gou8]  Goa  n. 

goad  [goud]  s  Pigstav;  fig  Spore  c;  Johnson  no  longer 
felt  the  daily  -  [Spore]  urging  him  to  daily  toil,  goad 
vt  drive  fremad  (m.  Pigstav);  fig  anspore,  spore;  aegge; 
__8tick  Pigstav  c. 

goaf  [gouf]  min  gammelt  (og  nedlagt)  Arbejdssted 
[goave], 

go-ahead  ['go^'hedj  a  p  fremadstraebende,  Frem- 
skridts-,  tidsmaessig;  foretagsom,  driftig. 

goal  [goul]  sp  &  fig  Maal  n;  the  chief  -  of  visitors. 

gojalonger  [gou9'larj8]  si  enfoldig  Person  (der  lader 
sig  bruge  som  Redskab),  *ogs.  Medgaaer  c. 

Goanese  ['gouani'zj  goansk;  s  Goaner  c.    Af  Goa. 

go-ashore  ['go^'/a'9] :  _  clothes,  P  go-ashores  &  Land- 
lovsdragt  c,  S0ndagsklaeder  pi. 

goat  [go«t]  Ged  c; beard.  Se  goatsbeard!  — chafer 

ent  Sankthanstorbist  c:  Melolontha  solstitialis.  goatee 
[gou'ti  ]  Bukkeskaeg  n.  goatish  ['goutij]  bukkeagtig; 
gejl,  vellystig.  goatling  ['go»tlirj]  Gedekilling  c,  *ogs. 
Gjedekje  n.  goatmilker  ['goutmilka]  >  Aftenbakke, 
Natravn,  Natskade,  Skyfald,  *Kveldknar(re)  c:  Capri- 
mulgus  Europceus.  goatsbeard  ['goHsbiad]  $  *Bsenke- 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a] -hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [o1]  hurt;  [a]  inner; 


goa 


403 


goi 


grses,  Maigrses:  Spircea  ulmaria;  Gedeskaeg  n:  Trago- 
pogon.     goat|skin  Gedeskind;   — sucker.    Se  —milker! 

tree  Gedeblad  w,  Kaprifolium,  p  Kravlop,  *Rseveklo, 

Vivendel  c:    Lonicera  periclymenum  ; willow    amr 

Vidje,  *Selje  c,  Seljetrse  n:  Salix  caprea. 

goave  [gouv]  min  gammelt  Arbejdssted  [goaf]. 

gob  [gab]  Bid,  Mundfuld  c;  min  Affald,  *Berg, 
uholdigt  Ty  n;  i  Skolespr.  Portion  c;  R  Spyt  n\  si 
Mund  c.  Se  goaf!  throw  it  back  into  the  «  or  waste. 
gob  vt  p  opspytte. 

gobang  [gou'barj]  sp  Gobang  c,  et  japansk  Spil  med 
firkantede  Benbrikker. 

gobbet  ['gabit]  git  p  Bid,  Mundfuld,  *ogs.  Jafs 
[gob];  Hob,  *is.  Haug;  si  Portion  c  [gob];  the  hounds 
were  just  killing  their  fox,  struggling  and  growling 
in  fierce  groups  for  the  red  ~s  of  fur.  Kingsley, 
Yeast  17  T. 

gobbin(g)  ['gabin,  -in]  min  Affald,  *Berg,  uholdigt 
Ty  n  [gob].  Se  ogs.  goave!  Jvf  gubbings ! 

gobble  ['gabl]  vi  glukke,  klukke,  pludre,  om  Kalkun. 
gobble  vt  sluge,  k0re  (el.  hugge)  i  sig.  Ogs.  «.  down 
or  up.  gobble  s  p  Kaje,  ogs.*  Kseft,  *Snud  c;  shut  up 
your  _/  hold  Kseft!  gobbler  ['gabla]  Slughals;  sZ  Kaje 
[gobble];  prov  Kalkun  [turkey];  amr  vild  Kalkun  c. 

gobbo  ['gabou]  $  spiselig  Abelmoskus  c  [gombo, 
okro],  Gobbo  ['gabou]  s;  Launcelot  ~,  en  Clown  i 
Shakespeares  Merchant  of  Venice. 

gob-box  ['gabbaks]  \  Snask,  Mund  c;  your  charac- 
ters make  too  much  use  of  the  _.  Scott,  Bride  of 
Lamm.  I.  23  T. 

Gobelin  [fr.,  'gabalin] ;  _  tapestry  Gobelins  Tapeter. 

go-between  ['goubitwi'n]  Mellemmand  c;  Bud  n. 

Gobi  ['goubi]  s  Gobi  c  &  n. 

goblet  ['gablit]  Bseger  n. 

goblin  ['gablinj  Nisse  c. 

gobline  ['gablain]  ^  Pyntenetsagterhaler  c  [gaubline]. 

goblinry  ['gablinri]  Nisser  pi,  Sp0geri  n,  *ogs. 
Skr0mt  n. 

gob|stick  ['gabstik]  Krog(ud)traekker  c,  paa  Fiskeri: 
et  Stykke  Trse  med  en  Split  i,  hvorved  Fiskekrogen 
trsekkes  ud.  Jvf  disgorger!  — stuff  min  Affald,  *Berg, 
uholdigt  Ty  n. 

goby  ['go"bi]  Jf  Kutling  c :  Gobius.  go-by  ['goubaij 
Undvigen  [evasion];  Udflugt;  Afvisning  c;  give  the 
creditors  the  ~  r0mme  fra  Kreditorerne ;  give  him  the 
~,  ogs.  forbigaa  ham,  gaa  ham  (el.  hans  D0r)  forbi; 
ikke  sp0rge  ham ;  tilsidesaette  ham ;  vise  ham  Vinter- 
vejen,  give  ham  L0bepas  el.  Rejsepas;  with  a  light 
wind  he  would  have  had  little  fear  of  giving  them  the 
~,  skulde  han  uok  have  sejlet  fra  dem.  R.  D.  Black- 
more,  Springhaven  281;  and  should  a  sweetheart 
give  us  the  ~  [vise  os  Vintervejen,  give  os  L0bepas], 
we  fill  the  air  with  moans;  this  bulky  matter,  to  which 
we  most  often  give  the  _  denne  Ophobning  af  Stof, 
hvortil  man  som  oftest  siger  Hus  forbi;  give  a  pro- 
posal the  ~  afvise  (el.  ikke  sense)  et  Forslag,  sige  Hus 
forbi;  snow  and  ice  are  given  the  ~,  faar  Rejsepas. 

go-cart  ['gouka  8t]  Gangvogn;  Barnevogn  c. 

god  [gad]  Gud  c;  the  ~s  p  Galleriet  theat;  God  and 
Man  Gudmenneske;  God  the  Father  Gud  Fader; 
among  the  -s  paa  Galleriet,  P*  oppe  p.  Tolvskillin- 
gen  theat;  the  Lord  God  of  Gods  den  stserke  Gud, 
Gud  Herren. 

Godalming  ['gadalmirj]  Godalming  n,  en  By  i  Surrey. 

Godard  ['gadoid]  s. 

god-child  Gudbarn.  goddess  ['gades]  Gudinde  c. 
god|father  Gudfader  (P  Gudfar),  Fadder  c;  stand  -  to 


[Fadder  til]  his  child;  — forsaken  gudforladt.  Godfrey 
['gadfri]  Gotfred.  godhead  ['gadhed],  godhood  ['gad- 
hud]  Guddom  c. 

Godiva  [go'daiva]  Godiva;  Lady  ~  at  Coventry.  Se 
A.  Tennyson,  Poetical  Works  IV  123  T. 

godland  ['gadland]  Gudeverden  c.  godless  [-16s]  gud- 
10s.  godlike  [-laik]  gudlig,  guddommelig.  godliness 
[-lines]  Gudfrygtighed,  Gudsfrygt  c.  Jvf  cleanliness! 
godling  [-lirj]  lille  (*liden)  Gud  c,  pi  Smaaguder.  godly 
[-11]  gud(s)frygtig,  *gudfrygtig.  godmother  f-mASa] 
Gudmoder,  (kvindelig)  Fadder  c. 

Gododin  [go'dadin  ?]  Gododin  n,  et  Digt  af  den 
vallisiske  Barde  Aneuvrin  (ca.  500). 

Godolphin  [go'dalfin]  s. 

godown  [gou'daun]  mere  Pakhus  n.  Forvansket  af 
malajisk  gadong,  godong. 

godjsend  ['gadsend]  Lykke  c,  (uventet)  Held,  (uventet, 
upaaregnet)  Beneficium  n,  P  fed  Steg  c;  _son  Guds0n; 
— speed  Held;  lykkelig  Rejse,  Lykke  c  paa  Rejsen; 
receive  him  not  into  your  house,  neither  bid  him  ~, 
og  byder  ham  ikke  velkommen!  her  heart  is  now  set 
upon  the  establishment  of  her  hospital,  in  which  we 
must  all  wish  her  ~,  hvormed  vi  alle  maa  0nske  hende 
Held;  we  left  amid  the  loud  ~s  of  both  our  entertainers; 
leave  him  at  the  back  of  ~  sejle  ham  rent  agterud. 
A.  Trollope,  cit.  Hoppe. 

Godward  ['gadwadj  ad  mod  Gud. 

Godwin(e)  ['gadwin]  Godvin  c. 

god  wit  ['gidwit]  >  Kobberh0ne,  sorthalet  Kobber- 
snseppe,  Strandsnaeppe  c:  Limosa  melanura;  red  ~ 
r0dbrun  Kobbersnssppe,  Redspove,  *rustr0d  Langneb(be) 
c:  L.  rufa. 

goer  ['goua]  Gaaende;  Ganger;  Hest  c,  i  Forb.  med 
et  Adjektiv.  Jvf  comer !  a  fast  _  p  en  rask  Herre; 
a  good  (safe)  ~  en  Hest  som  gaar  godt  (som  er  sikker 
i  Gangen). 

Goethe  [lysk,  'ga'te;  'go"te]  s. 

Gcetz  [tysk;  gets]  Gotz  c;  _  of  [med]  the  Jron  Hand. 

goey  [*goui]  p  livlig;  fremskredet,  tidsmsessig;  he 
was  not  raised  in  Westminster,  but  in  a  place 
more  ~. 

goff  [ga(  )f]  s,  &c,  Golf  c,  &c  [golf]. 

goffer  ['gafa]  soo  kanadisk  Jordmus,  Goffer  c:  Geo- 
mys  bursarius,  Ascomys  Canadensis.  goffer  ['gafa; 
'goufa]  vt  folde,  ryuke,  pibe;  gauffrere,  flgurpresse. 
goffering  bl.  a.  Figurpresning;  — iron  Pibejsern. 

gog  [gag].  Jvf  agog!  Se  ogs.  gogs!  Gog  [gag].  Se 
Magog ! 

goggle  ['gagl]  vi  rulle,  om  0jne;  glo;  skele.  Undert. 
f.  guggle,  gurgle;  with  their  mouths  open  and  their 
eyes  goggling,  og  rullende  0jne;  a  goggling  noise  en 
Klukken,  *en  Klunk.  goggle  vt  rulle  (og  blinke)  med 
[0jnene  the(ir)  eyes] ;  glo  paa,  beglo;  skele  til;  /  sat 
goggling  the  object,  that  lay  as  lead  upon  my  knees, 
like  a  fool.  W.  C.  Russell,  Master  Rockefellar's  V.  127. 
goggle  Rullen  (og  Stirren  c)  med  0jnene;  ~s  Konserva- 
tions-,  Skele-,  Sne-,  St0vbriller;  Skyklapper;  si  Glarajne, 
ogs  *  Briller  [spectacles];  si  Glugger  o:  0jne;  vet  ringesyge 
Faar;  —  eyed  med  h0jtliggende  (og  rullende)  0jne,  *ogs. 
frem0iet,  hvselv0iet;  — eyes  hojtliggende  (el.  fremstaa- 
ende)  0jne,  fremstaaende  (og  rullende)  0jne,  P  Hum- 
merejne,  Stilk0jne,  P*  ogs.  Fremeine,  Hvselveine, 
prov*  Fiskeboller.  gogtrlers  f'gaglaz]  pi  Konservations- 
briller  &c;  si  Glugger  o:  0jne  [goggles], 

gogs  [gagz]  p  Konservationsbriller  pi  [gogglers]. 

go-in  ['gou'in]    P    Begyndelse,    Start  [go-off];  Anled- 


[e1]  hote;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vakler-de  med  [a]. 

26* 


goi 


404 


gom 


ning  c;   if  they  could  once  get  a  fair  _  at  the  enemy, 
Anledning  t.  ordentlig  Kamp. 

going  ['gouin]  part  gaaende,  &c;  going ...  going ... 
gone!  v.  Avktion:  f0rste,  anden,  sidste  Gang!  be  ~ 
gaa;  is.  vaere  i  Gang;  vanke;  when  people  drop  in, 
they  take  a  bit  of  whatever  is  ~,  hvad  der  kan  falde 
af,  hvad  der  vanker,  *hvad  der  kan  falde;  where  are  you 
(we)  .?  hvor  skal  De  (*ogs.  hvor  baerer  det)  hen?  he  is  _ 
fast,  is.  D0den  naermer  sig  hurtig,  F  nan  g0r  det  ikke 
laenge,  *ogs.  det  lider  fort  m.  ham;  lefs  be  ./  lad  os  gaa! 
I  must  be  ~  jeg  maa  gaa,  jeg  maa  afsted,  *ogs.  jeg  maa 
komme  afsted;  keep  the  thing  .  holde  Spillet  (el. 
det)  gaaende;  kept  us  _  in  [forsynede  os  stadig 
(el.  besergede  Forsyningen)  med]  sherry;  he  must 
be  ~  on  ninety,  gaa  i  sit  halvfemsindstyvende  (*ni- 
tiende)  Aar;  1  have  been  with  him  ~  on  [P  snart 
i,  *ogs.  taet  paa,  op  imod]  three  months;  _  on  for 
three  months  p  snart  et  Fjerdingaar;  I'm  ~  to 
[skal  netop]  get  up;  he's  not  ~  to  [han  skal  ikke] 
humbug  me.  going  a  is.  igangvserende ;  tilvserende, 
eksisterende ;  sorn.  findes;  a~  [is.  indarbejdet,  opar- 
bejdet,  i  Drift  vserende]  concern;  it  is  the  finest  business 
~,  som  findes ;  the  most  natural  thing  ~,  den  natur- 
ligste  Sag  af  Verden.  going  s  Gang,  &c;  Bortgang; 
Afrejse  c;  amr  F0re  n  [travelling];  the  ~  [F0ret]  is 
bad,  owing  to  the  deep  snow  in  the  roads;  and  he 
sees  all  his  ~s,  i  Bibelen  :  alle  bans  Gange ;  his  goings- 
out  and  comings-in  bans  Gaaen  c  og  Kommen  c. 
going-ont  Udgaaen;  Udgaaen,  Sluknen;  Afgang;  Ud- 
trseden  c.  Se  s  going,  i  Slutningen!  goings-on  F  Be- 
drifter  pi,  Adfaerd  c,  Vaesen  n;  pretty  ~.  these!  dette  er 
nydelige  Affaerer!  I  hear  of  your  ~. 

goitre  ['goita]  path  Krop  n,  Brok  paa  Luftr0ret;  ~d 
kropsyg,  som  bar  (el.  lider  af)  Krop. 

Gojam  [go'dga-m]  Gojam  n,  en  Provins  i  Abyssiuien. 

gola  ['goula]  arch  Hulkehl  c. 

golaba  [go'la-ba]  hind  (Rosenvand)flaske,  Metal- 
Flakon. 

golader  ['galada]  hind  Grosserer  c,  i  Korn,  i  Salt. 

Golconda  [gal'kanda]  Golkonda  n. 

gold  [gould]  Guld  n;  Blink  c,  isser  v.  Bueskydning; 
as  good  as  ~  F  om  B0rn:  saa  artige  (*ogs.  snille)  som 
Dagen  er  lang;  he  is  worth  his  weight  in  ~,  er  Guld 

vaerd,  kan  ikke  opvejes  m.  Guld; backed:    _  ones  si 

*Lunkentasser  o:    Lus   p.  Kroppen; barrelled   guld- 

indvirket;  a  .  sash.  Book  of  Snobs  ch.  XXXIX  T; 
— beater  Guldslager  c;  ~'s  skin  Guldslagerhud;  — braided 
guldsnoret;  a  _  waistcoat;  — crest  Kongefugl,  Stjerne- 
konge,  gultoppet  Fuglekonge  c.  Regulus  cristatus. 
golden  ['gouldnj  Guld-,  ogs.  fig  gylden;  _  age  Guld- 
alder;  worship  the  ~  calf,  Guldkalven;  _  eagle  Guld- 
0rn,  Konge0rn,  Sten0ru,  *Fjeld0rn,  Laud0rn :  Aquila 
fulva;  the  Golden  Gate,  Indl0bet  til  (Bugten  ved) 
San  Francisko ;  _  [is.  r0dligt]  hair;  the  Golden  Horn, 
Konstantinopels  Havn,  en  Vig  af  Bosporus;  the 
Golden  Legend,  en  middelalderlig  Legendesamling  & 
et  dramatisk  Digt  af  H.  W.  Longfellow;  keep  the  - 
mean  holde  (sig  t.)  den  gyldne  Middelvej ;  -  number 
Gyldental;  I  have  bought  ~  opinions  from  [erhvervet 
mig  Lovord  bos  el.  fra]  all  sorts  of  people,  Shakesp.; 
win  .  opinions  from  various  classes;  his  liberal 
conduct  to  Vittoria  also  won  him  _  opinions  in 
all  quarters;  _  rod  ty  Kongelys:  Verbascum  thapsus; 
amr  Guldris  n:  Solidago  virgaurea;  ~  rule  gylden 
Regel;  mat  Reguladetri  c;  —crested  gultoppet;  .  wren 
gultoppet  Fuglekonge,  Kongefugl,  Stjernekonge  c: 
Regulus  cristatus;  ..eye  >  Hvinand,  *Fjeldand,  Skjser- 


and,  prov  Skjorand,  Stokand  c:  Fuligula  clangula, 
Clangula  glaucion. 

golder  ['galda]  hind  Grosserer  c  [golader]. 

gold|  field  ['gouldfi-ld]  Guld-Felt,  -Leje  n;  -finch  Stil 
lids,  ogs.*  Stillits:  Fringilla  carduelis;  fig  Guldfugl  c, 
rigt  Menneske;  ~es,  ogs.  Fund,  Suversener,  Guldstykker, 

Under  Guld-S0ger,   -Graver  c; finny  Jf  norsk  Sav- 

(*Sag)gylte  c:  Crenilabrus  Norvegicus;  — hammer  ^ 
Gulvserling,  ogs.*  Gulspurv  c:  Emberisa  citrinella; 
—hunter  Guld-S0ger,  Graver  c.  goldilocks  $.  Se  goldy- 
locks!  golding  ['gouldirj]  3r  Brandenborger,  gul  Okse0je 
c,  onde  Urter  pi,  *Mariguld  n  &  c :  Chrysanthemum 
segetitm;  Morgenfrue,  *Ringblomst:  Calendula;  Rei- 
nette,  Guldpipling  c.  goldjlace  Guld-Brsem;  -Galon, 
-Tresse  c;  — laced  guld-brsemmet ;  -galoneret,  -tresset. 
goldney  ['gouldni]  Jf  Guldbrasen  c,  Ac  [gilt-head]. 
golds  [gouldz]  ^  Brandenborger  c,  &c  [corn  mari- 
gold], goldjsinny  ['gouldsini]  jf  norsk  Savgylte  c  [gold- 
finny];  — size  Guldgrund  c.  goldsmith  ['gouldmij>] 
Guldsmed.  Goldsmith.  Is.  Oliver  -,  eng.  Forf.  f  1774 
og  Lewis  ~,  f0dt  1763,  fransk  Spion,  Forf.  af  The 
Crimes  of  Nations,  Medarbejder  i  Argus  og  Memorial 
Antibritanniqiie.  gold-worked  guld-indvirket,  -broderet. 
goldy  ['gouldi]  ^  Nellikerod  c :  Geum  urbanum.  Goldy 
['go«ldi].  Et  F  Navn  f.  Oliver  Goldsmith,  goldylocks 
['gouldilaks]  ^  Jomfruhaar  n,  *Bj0rnemose :  Poly- 
trichum;  Evighedsblomst  c:  Gnaphalium. 

gole  [goul]  $»  Pors,  *ogs.  Post  c:  Myrica  gale,  goies 
[goulz]  ^»  Brandenborger  c,  *Mariguld  n:  Chrysanthe- 
mum segetum  [golds,  &c],  Goles  [goulz]  int:  by  •/ 
p  ved  Gud! 

golf  [galf;  ga(')fj  sp  Golf  c,  Golfspil  n;  vi  spille  Golf. 

Golfe  [galf]  s:  the  ~  du  Lion  L0vebugten. 

golfer  ['galfa]  sp  Golfspiller  c.  golfing  ['galfirj]  sp 
Golfspii  n.  Jvf  link(s)! 

Golgotha  ['galgoba]  Golgata;  ved  Universitetskirken 
i  Cambridge:  Magistergalleriet  n.  golgotha  univ  si 
Hovedpandested  n  o:  Hat. 

Golia(t)h  [go'laiap;  go'laia]  Goliat  c. 

golland  ['galand]  3f  Brandenborger  c,  *Mariguld  n: 
Chrysanthemum  segetum  [corn  marigold,  goulandj. 

gollar  ['gala]  v  sc  raabe,  br01e. 

gollup  ['gaUp]  vt:  -up  si  sluge  [gobble  up]. 

golly  ['gali]  v  sc  br01e.  Golly  ['galij:  by  -  P  ved  Gud! 

gol-mol  ['galm&l  ?]  anglo-hind  Paastyr,  *Opstyr  n 
[noise,  commotion], 

golore  [go'la  9]  t  &  prov  Overflod  c  [galore]. 

golosh  [go'la/]  Galoche  c.  golosh  vt  galochere,  for- 
f0dde  [galoche]. 

goltschut  ['goult;At]  (japansk)  Guldbarre  c,  brugt  som 
M0nt. 

Gomar  ['gouma-9]  Gomarus,  teologisk  Prof,  i  Leydeu 
t  1641.  Gomarlte  ['goumarait]  Gomarit  c,  mods.  Ar- 
minianer. 

gomashta  [go'majta]  hind  Kontorist  c. 

gombeen  [gam'bi  u]  ir  Aager  c;  _  man  Aagerkarl  c. 

gombo  ['gambou]  $  (spiselig)  Abelmoskus  c  [gobbo, 
gumbo,  okra,  okroj;  ~  soup. 

gome  [goum]  ^  (Olie)smuds  n.    Jvf  gaum! 

gomeral  ['gamaralj,  gomeril  [-rilj  sc  Tosse,  Taabe  c. 

gomlah  ['gamla-J  hind  Vandkande  c  [water  jug]. 

gommed  [gamd]  p  ford0mt.     Som  Ed. 

gompholite  ['gamfolait]  geol  Nagelfluh  c. 

gomphosis  [gam'fousis]  anat  Gomfose,  ubevsegelig 
Ledf0jning,  is.  Tsendernes  Indkiling  c  i  Ksebebenet. 

gomral  ['gamral]  sc  Tosse  c  [gomeral]. 

gomntl   [go'mu  ti],   gomuto   [-tou]   Gomuti   c  &  n,  et 


-  i'  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


gon 


405 


goo 


fibret  Stof  af  en  Sagopalme  Saguerus  saccharifera, 
hvoraf  g0res  Tov(*Taug)vserk. 

gonagra  [go'nagre]  Gonagra,  Knaegigt  c. 

Gond  [gand]  Gond  c,  Mand  af  en  indf0dt  Race  i  Cen- 
tralasien  og  Dekkan;  exactly  as  ~s  stand  when  they 
meditate...  Kipling,  Soldiers  Three  73.  Gond  a 
gondisk. 

gondola  ['gandola]  Gondol  c;  the  _  of  London  o: 
den  tohjulede  Hansomkabriolet.  gondolier  [gando'lia] 
Gondolf0rer  c. 

gone  [ga(-)n]  part  &  a  bl.  m.  a.  gaaet;  borte;  op- 
sluppet,  opspist  &c;  F  d0d  (og  borte)  [dead  and  ,]; 
F  forlibt,  vaek  [i  on].  Jvf  coon,  gone-by,  goose!  our  ~ 
childhood  itself  selve  vor  svundne  Barndom ;  I  told 
him  (he  looked  his  anxiety)  to  be  ~  jeg  bad  ham  gaa 
(ban  vilde  tydeligvis  gerne  afsted,  F  afgaarde);  be 
-.'  afsted  (med  dig)!  gaa  (din  Vej)!  he  is  .,  is.  ban  er 
borte;  I  am  ,  is.  det  er  ude  med  mig;  the  book  was 
~,  borte,  forsvunden,  F  vsek;  the  bread  and  meat  is 
all  ~,  er  altsammen  opspist;  if  Cipher  fail,  the  Constitu- 
tion is  ~,  saa  er  det  ude  m.  Forfatningen,  F  saa 
Godnat  m.  Konstitutionen !  but  alas !  the  day  is  _  men 
desvserre!  de  Tider  (el.  Dage)  er  forbi;  hope  is  _ 
Haabet  er  ude ;  he  is  far  ~  ban  er  kommet  langt,  det 
er  kommet  langt  med  ham;  he  can't  have  been  long  ~ 
det  kan  ikke  vsere  laenge,  siden  han  gik;  they  are 
usually  ~  [borte]  from  five  to  seven  months;  how  came 
the  book  _•>  F  hvordan  er  Bogen  kommet  bort?  he 
was  a  little  bit  ~  on  himself,  desperately  _  on  both  his 
cousins;  _  up  ryddet  afvejen,  vaek,  hsengt,  klynget 
op  &c  amr  si;  be  eight  months  ~  (with  child)  vsere 
otte  Maaneder  henne.  gone  ad  git  &  prov  for. .  .siden 
[ago];  that  was  ten  generations  -.  R.  Haggard, 
King  Solomon's  Mines  XV  253;  two  seconds  ~.  R. 
Haggard,  Montesuma's  D  II  131  T.  gone-by  ['ga(-)n- 
bai]  part  &  a  forbigangen,  forgangen;  in  times  ~  i 
fordums  Dage;  in  the  years  ~.  Som  ad:  a  few  days 
(a  year)  ~  for  nogle  Dage  (et  Aar)  siden.  Twain, 
Roughing  it  84.  173  T.  goneness  ['gannes]  is.  alminde- 
ligt  Ildebefindende  n,  Mathed,  Fortrykthed  c.  "A 
woman's  word".  Bartlett. 

Goneril  ['ganeril]  Goneril  c,  en  af  Kong  Lears  D0tre. 

gonfalon  ['ganfalan]  Fane  c,  Mserke  n.  gonfaloneer 
[ganfalo'nia]  Fanebserer,  *ogs.  Mserkesmand  c.  gonfanon 
f'ganfanan]  Fane  c  [gonfalon]. 

gong  [garj]  Gong(g)ong,  Pavke;  Klokke  (m.  Knevelen 
udenpaa),  is.  Bordklokke  c  [dinner-gong];  steam-gong 
&  Pavke,  t.  Taagesignal;  (Strikes  a  -).  Waiter!  (han 
ringer) .  .  . 

gongsang  ['garjsarj  ?]  hind  Gongsanggift  c.  Af  gong 
Pavke l. 

goniometer  [gouni'amit8]  Vinkelmaaler  c. 

gonirah  [?]  stjaalet  (el.  uaerlig  erhvervet)  Diamant  c2, 
i  Sydafrika. 

gonje  [?  'gandgi]  hind  Sivkurv  c. 

gonnof  f'gandf]  si  Artist,  Mestertyv,  Specialist  c  i 
Tyvefaget3. 

Gonnows  [gan'nouz]  F  Gud  skal  vide;  «,  I  ha'  none 
now  that's  o'  my  makin'.  Dickens,  Hard  Times  II 
IV  180  T. 

gonoph  ['gandf]  si  Mestertyv  c  [gonnof]3. 

1  Beskrives  i  N.  Morgenbladet  1896  Nr.  449. 

2  "...one  who  buys  "gonivahs",    or  stones  which  he 
knows  to   have  been  stolen  or  otherwise  illicitly  come 
by..."    Pearson's  Magazine  1897  vol.  II page  66. 

3  Ifl.  andre  ogs.  'a  fool  or  lout'. 


gonorrhea  [gano'rra]  path  Gonnorhee,  Dryppert  c. 
Gonville  ['ganvil]  s;  _  College,  i  Cambridge. 

1.  good  [gud]  a  god   [imod  to;   for  skrofu!0se  Syg- 
domme    against   scrofulous    disorders];    artig,    *ogs. 
snil,  om  Barn;   flink  [i,   til   at;    i  Regning  at  sums], 
F  stiv  [i  at] ;  om  Formatter  F  god  [i  Prsefikser  on  pre- 
fixes]; met  gar.    Se  2.  bad,  footing!  a  ~  book  isser:  en 
opbyggelig  Bog;  I  am  not  in  his  _  books  F  jeg  er  ikke 
vel  anskreven  hos  ham ;  a  _  [ogs.  en  bedre]  dinner;  a 
~  fellow  en  brav  Karl;  a  ~  girl  en  brav  Pige;  om  Barn 
is.  en  artig  (*ogs.  snil)  Pige ;   ten  ~  (or  a  ~  ten)  hours 
gode  (el.  godt  og  vel)   ti   Timer;   the  „  people,  is.  de 
underjordiske ;    de  stille  i  Landet;    and  a  ~  thing,  too 
F  og  vel  (el.  godt)  er  det,  .  .  .  var  det.     "You  missed 
your  train?"  •-  "And   a  _  thing,  too..."      "Even  a 
native  can't  last  long  at  that.     He'll  go  out."  —  "And 
a  _  thing,  too  .  . ."  og  Lykke  p.  Rejsen !    *ogs.  og  godt 
Rum  efter  ham !   it  would  be  a  .  thing,   if  . . .  det  var 
godt,  om  .  .  . ;   one  ~  thing  is  that . . .  godt  (el.  en  For- 
del)  er  det,  at .  .  .;  say  a  _  thing  sige  en  Vittighed,  en 
Aandrighed ;    too   much  of  a  -  thing  formeget  af  det 
gode;    in  ~  time  i  betimelig  Tid,  betids;    i  sin   Tid; 
that  is   (or  that's)  a  _  one    F  den  vai   god!    det   er 
storartet!   it  is  not  _  that  the  man  should  be  [at  Men- 
nesket  er]  alone;  he  is  as  ~  as  his  word  han  holder 
Ord,  er  en  ordholden  Mand;  _  at  (finding)  expedients, 
ogs.  raadsnar,  raadsnild ;    green   [det   gr0nne]    is  ~  for 
the  eyes;  they  are  ~  for  [gode  f.]  one  thousand  pounds; 
they  are  „  for  another  dosen  children    de  kan  endnu 
godt  faa  .  .  .  til;    everyone  is  ~  for   something  enhver 
er  god  f.  sig;    he  has   had  more  than  is  „  for  him, 
mere  end  han  har  godt  af ;  nevertheless,  it  is  ~  of  you 
alligevel  er  det  artigt    (*ogs.   snilt)  af  Dem;   jeg  siger 
ellers  mange  Tak!  I  gave  him  as  ~  as  he  brought  jeg 
gav  ham  det  lige  godt  igen,  gav  ham  lige  f.  lige;  hold 
(or  stand)   ~   holde   Stand;   m.  upers.  Subj.   vedvare, 
holde  sig  (uden  Forandring),  *ogs.  staa  v.  Lag;   holde 
Stik,  vise  sig  paalidelig;  make  ~  udbedre ;  godtg0re,  i 
fl.  Tilff.  [sin  Adkomst  his  claim;  al  Skade  all  damage]; 
udf0re,  g0re  Alvor  af  [sine  Trusler  his  threats];  ivserk- 
ssette  [sit  Tilbagetog  his  retreat] ;  I  made  ~  my  escape, 
ogs.  min  Flugt  lykkedes;    he  made  ~  his  passage  han 
banede  (el.  det  lykkedes  ham  at  bane)  sig  Vej;   their 
answers  made  my  statements  ~,  bekrseftede  mine  For- 
klaringer;  make  ~  [indhente]  the  lost  time;  the  cheese 
smelt  ~,  godt;    he  has  as  _  as  [saa  godt  som]  adopted 
her;  he  has  as  ~  as  told  me  that . . . 

2.  good  [gud]  a/n  &  s  noget  godt,  det  gode;   Gode; 
Bedste,  Gavn  n.   Jvf  goods!    Se  augur,  5.  mean!  the 
highest  ~  det  h0jeste  Gode;  their  real  _  deres  virkelige 
Bedste;    scarcely   one  in  a  hundred  is  any  ~  naeppe 
en  ...  duer  (noget) ;   it's  no  ~  det  nytter  ikke,    det  er 
t.  ingen  Nytte  [at  gemme  dem  keeping  them];  keeping 
them  is  no  ~;  there  was  no  ~  in  blaming  [det  nyttede 
ikke  at  dadle]  the  police;  there  is  (some)  ~  in  him  der 
er  noget  godt  v.  ham,   han  har  sine  gode  Sider;   a 
tail  without  an  ox  is  not  much  ~   [nytter  (el.  duer, 
hjselper)  ikke  stort]   except  to  dust  with;   it  does  not 
seem  to  have  been  much  -;  what's  the  ~?  hvad  skal 
det  tjene  til?    hvad  nytter  det?   F  hvad   skulde   det 
vsere  godt  for  ? ;  I  don't  see  what's  the  ~  of  our  going, 
hvad  det  skal  tjene  (*ogs.  vaere)  til,   at  vi  gaar;   no  ~ 
comes   [der  kommer  intet   godt]   of  this   sense;  do  ~ 
g0re   godt;    it   does   one  ~  to  look   at   her;    do  other 
people  -  g0re  godt  imod  andre;   he'll  never  do  ~  han 
bliver  aldrig  et  ordentligt  (el.  dygtigt)  Menneske,  *ogs. 
der  bliver  aldrig  Folk  af  ham;    do  great  _  g0re  stor 


[ei]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [>]  thin;  [J]  she;  [s]  measure;  [13]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


goo 


406 


goo 


(el.  have  sin  store)  Nytte;  it  is  doing  him  great  _  den 
er  ham  t.  stor  Nytte,  han  bar  meget  godt  af  den  <fcc; 
he  did  his  cause  more  harm  than  ~,  mere  Skade  end 
Gavn;  it  will  do  you  (no)  -  is.  det  vil  De  (ikke)  have 
godt  af;  it  has  done  no  ~  to  [ikke  gavnet]  the  pros- 
pects of  Amelia;  these  pamphlets  should  effect  great 
.,  burde  stifte  megen  Nytte,  meget  Gavn;  enjoy  the 
,8  of  this  life,  Goder,  gode  Ting;  he  is  after  (or 
for)  no  ~  han  bar  intet  godt  isinde ;  for  „  bl.  a.  i 
en  god  Reining,  t.  det  gode ;  for  Alvor,  for  bestandig, 
P  for  godt,  *ogs.  for  godt  og  alt,  med  det  samme  [for 
~  and  all];  for  ~  or  for  harm  bl.  a.  i  god  eller  i  ond 
Hensigt;  for  _  or  ill  [det  fik  baere  eller  briste],  his 
mind  was  made  up  for  immediate  flight;  it  is  all  for 
her  _,  til  hendes  Bedste;  do  it  for  his  own  ~;  influence 
them  for  „  have  en  god  Indflydelse  p.  dem;  have  an 
influence  for  „  0ve  Indflydelse  t.  det  gode;  in  _  [godt] 
and  evil;  some  of  the  wisdom  which  is  of  ~,  af  det  gode; 
I  tried  it  once  on  my  chilblains,  and  it  wasn't  a  bit 
of  ~,  og  det  gjorde  ikke  det  ringeste  godt ;  nothing  is 
of  much  _  [intet  hjaelper  synderlig]  for  it;  through  „ 
[i  godt]  and  itt;  come  to  ~  trives;  the  animals  will 
none  of  them  come  to  ~,  when  you're  away;  be  so 
much  to  the  ~  have  saameget  i  Behold,  tilovers ;  i 
Fortjeneste,  i  Overskud ;  t.  sin  Raadighed ;  be  ten 
pounds  to  the  ~;  here  Mr.  Chamberlain  paused  for  a 
moment,  looked  at  the  clock,  which  left  him  [viste  at 
han  havde]  half  a  minute  to  the  ~,  and  proceeded . . .; 
four  feet  to  the  _  *ogs.  fire  Fod  t.  Forgangs. 

goodbye  [gud'bai]  int  &  s  Farvel  (n);  bid  (them)  ~ 
sige  Farvel  (t.  dem);  they  may  physic  the  horse, 
and  ~  [Farvel  med]  the  chances  of  the  favourite  on 
the  morrow!  good-day  [gud'de1]  int  &  s  Goddag, 
Farvcl  (n);  we  gave  him  _  vi  hilste  Goddag.  good- 
folk  underjordiske.  good-for-nothing  ['gudfa'nAbirj] 
unyttig;  ubrugelig,  uduelig,  slet;  a  ~  boy  et  Drog  (el. 
en  Degenigt)  af  en  Dreng  (*Gut);  a  ~  fellow  en  D0ge- 
nigt;  little  elegant  ~  ladylike  nick-nacks  of  all  kinds 
smaa  fine  Nipsgenstande  for  Darner  (*ogs.  Dameunyttig- 
heder)  af  alle  Slags.  good-Friday  [gud'fraidi,  -de«]  Lang- 
fredag.  good-humoured  ['gud'ju'mad]  godbjertet,  god- 
modig,  *ogs.  godhjertig,  godslig,  godlynt,  snil.  goodies 
['gudizj  pi  Knas  n,  ogs.*  Godter  pi.  goodish  ['gudij] 
ganske  god ;  a  -  few  nogle  (faa);  a  -  many  [en  god 
Del,  adskillige]  years  ago;  — sized  antagelig  o:  af  be- 
tydelig Sterrelse.  goodlish  ['gudlij]  F  ganske  god 
[goodish,  goodly],  good-looking  ['gud'lukirj]  ken,  ogs.* 
vakker;  be  .,  ogs.  se  godt  ud.  good-luck  ['gudUk]  3> 
Kaellingetand,  "Hanekam,  Guldsko,  Marinekkel,  prov 
Tiriltunge  c:  Lotus  corniculatus.  goodly  ['gudli]  k0n, 
ogs.*  psen,  taekkelig,  *vakker;  antagelig  0:  betydelig; 

a  _  [antagelig]  sise;   a  ~  while  en  god  Stund; sized 

antagelig  o:  betydelig.  good|man  ['gudman]  Husfader, 
Husbonde,  F  Hand  (i  Huset),  han  c  selv ;  the  _  of 
[Mauden  i]  the  house;  ..nature  ['gud'neU/a]  Godhjertet- 
hed,  Elskvserdighed,  Godmodighed,  *ogs.  Godhjertig- 
hed  c,  Godlynne  n;  — natured  ['gud'ne't/ad]  godhjertet 
&c  [good-humoured],  ogs.  iron  elskvaerdig,  velvillig; 

-  friends  [nogle  velvillige  Sjaele]  soon  brought  the  lines 
to  Voltaire,    goodness  ['gudnes]   Godhed  c;    -  of  heart 
Hjertensgodhed;  Goodness  (gracious  me)!   F  du  Fred- 
sens  (el.   du   store,    men  du   forbarmende)    Gud!    du 
Fredsens !  Gud  bevare  mig  vel !   if  they  could  have  the 

-  [have  (el.  vaere  af)   den   Godhed]   to  tell  me.. .;  the 
ship  was  sent  _  knows   [Vorherre   maa  vide]   where; 
thank   Goodness!  gudskelov!   for   Goodness   sake   for 
Guds  Skyld ;   that  you  would,  of  your  „,  blot  me  out 


of  your  life;  I  hope  to  ~  [Gud],  mama  .  . .  goods  [gudz] 
pi  Gods  n,  Ejendom  c;  mere  Gods  n,  Varer  pi;  sp 
(Vseddel0bs)heste  pi,  DyrjpZ;  F  Godstog  n  [—train]. 
I  carry  all  my  -  [alt  mit]  with  me;  good  „  sp  gode 
Dyr,  gode  Vseddeobjekter;  a  stylish  bit  of  _  F  et 
fjongt  Pigebarn;  —train  railw  Godstog.  good  [tempered 
['gud'tempad]  godhjertet,  godmodig,  *ogs.  snil,  godslig; 
— templar  [gud'templa]  Goodtemplar  c,  Medlem  af 
en  Orden  m.  det  Maal  at  afskaffe  Brugen  af  beru- 
sende  Drikke;  — wife  ['gudwaif]  p  (Hus)moder,  Kone 
(i  Huset),  *ogs.  hu(n)  Mor;  Mutter  c;  as  the  ~  said 

som  Ksellingen  (*Kjerringen)  sa'; will  ['gud'wil]  Vel- 

villie;  F  Villighed,  Fart;  mere  Kundekreds  c,  Kunder 
pl\  the  ~  of  the  house  Husets  Kunder;  bore  no  ~  to 
[naerede  ingen  Velvillie  f.]  this  man;  buy  the  _  of  the 
house  k0be  Forretningen.  Goodwin  ['gudwin]  Godvin; 
_  Sands  Goodwin  Sands  n.  goodwoman  ['gudwuman] 
p  Kone  c  (i  Huset).  Goodwood  ['gudwud]  Goodwood 
n,  i  Sussex;  ~  Park,  hvor  Hestevseddel0b  afholdes; 
the  races  of  Ascot  and  ~.  goody  ['gudi]  s  p  Kone; 
Mutter  c  fgoodwifej;  -  [Mutter,  Mor,  Madam]  Dobson; 
Goody  Blake  and  Harry  Gill,  et  Digt  af  Wordsworth; 
my  ./  du  Fredsens  [goodness]!  goody  ['gudi]  a  cont 
moraliserende,  moralsk,  velment  men  flov  (*flau), 

dydig;  reeling  off  ~  talk  by  the  foot  or  yard; good(y) 

['gudi'gud(i)]  a  moraliserende,  &c  [goody];  „  literature; 
your  propensity  to  prose  and  make  ~  remarks; 
— goodiness  Moraliseren  c,  Moralpraekener  pi,  Dyds- 
praek  n. 

go-off  [gou'a-f]  F  Begyndelse,  Start  c,  (f0rste)  Fors0g 
n;  he  succeeded  at  his  first  ~.  Du  Maurier,  Trilby 
I  265  T. 

gooroo  ['gu-'nr]  hind  (aandelig)  Vejleder,  Laerer 
c  [guru]. 

goosander  [gu'sanda]  )t  stor  Havgasse,  Sk0rand, 
stor  Skallesluger,  *stor  Fiskand  c:  Mergus 
merganser. 

goose  [gu-s]  s  Gaas  c;  Presse(*Perse)jaern  n.  Jvf  bo, 
gander,  geese!  cook  his  _  si  g0re  det  af  med  (el.  gere 
Kaal  i>aa,  *ogs.  kverke)  ham;  get  the  ~  blive  udpebet 
theat ;  he  is  a  gone  ~,  it's  a  gone  ~  with  him  si  han 
er  leveret  (ogs.*  fserdig),  det  er  ude  m.  ham;  sound  on 
the  „  (politisk)  rettroende  amr.  goose  [girs]  vt  theat 
si  udpibe,  pibe  ad  (*til)  [hiss];  —bed  Gaasedunsdyne 

c; berry  ['guzb(a)ri;  'gu'z-j  Stikkelsbaer  n.  Eibes 

grossularia;  F  And,  Avisand,  *ogs.  Skr0ne  c  [canard]; 
Cape  (or  Peruvian)  -  indisk  (el.  Ananas)Stikkelsbser: 
Physalis  Peruviana;  the  latest  electrical  ~,  which  hails 
from  America,  is  an  electrical  charwomon;  do  ~  F  vaere 
Skaarmbraet,  Forklsede  (f.  to  elskende);  play  (up)  old 
Gooseberry  with  him  tage  ham  m.  Trumf,  *ogs. 
tage  ham  ordentlig  afdage ;  tage  sig  store  Friheder  m. 
(el.  misbruge)  bans  Ejendom,  ruinere  ham;  _  fool 
Stikkelsba3rgr0d ;  F  forfaengelig  Nar  c;  _  picker  F  Ud- 
f0rer  c  af  et  utaknemmeligt  Arbejde;  Skaarmbraat, 
Forklsede  n,  for  elskende  [daisy picker ].  Goose-Dubbs 
['gu  sdAbz]  Goose-Dubbs  n,  et  simpelt  Streg  i  Glasgow, 
et  skotsk  Seven  Dials,  goosejcap  ['gu-skap]  is.  prov 
Fjog  n,  Taabe  c;  ..flesh  Gaasek0d  n,  ogs.*  Gaasehud  c 

fgooseskin] ; gog  [-gag]  prov  Stikkelsbaer  n;  -grass 

(Rug)hejre  c,  *Faks,  Havregraes  n:  Bromus  secalinus; 
Burresnerre  c,  Smaaburrer  pi,  *Drager  c,  Friergraes, 
Klengegraes  n:  Galium  aparine;  Gaasepotentil,  *Mare 
c,  Muregraes,  S01vgraes  n:  Potentilla  anserina;  -herd 
Gaase-Dreng,  ogs.*  -Vogter,  *-Gut  c;  -neck  Vinkelb0jle; 
&  Jaernarm,  Svanehals(b0jle),  Jaernring  c  med  B0jle 
(om  Nok);  .quill  Gaasepen.  gooser  ['gu  sa]  si  afg0rende 


[a-  i'  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [3-]  hurt;  [a]  inner; 


goo 


407 


gos 


Slag,  Naadested  n,  bl.  Boksere;  it's  a  _  with  him  p 
ban  er  leveret  (ogs.*  fserdig),  ogs.*  det  er  ude  m.  bam. 
goosery  ['gu-s(a)ri]  s  Gaasesti  c.  goosejskin  ['gu'sskin] 
med  Gaasek0d  n,  ogs.*  Gaasehud  c;  _step  ^  Hane- 
marsch  c,  (Rekruts)  f0rste  Gang0velser  pi;  fig  paa 
Stedet  Marsch  c  [perpetual  ~] ;  -tansy  [-tanzi]  prov 
Gaasepotentil  c,  *Muregrses  n:  Potentilla  anserina; 
~wing  ogs.  &  Gaasevinge;  set  the  ~s  of  the  mainsail 
svigte  Storsejlet;  -wing  vt  svigte;  she  was  under  ~ed 
topsails  Skibet  laa  (til)  f.  svigtede  Stumper,  goosey- 
gander  f'gu'siganda]  Dummerhoved  n,  Dompap  c. 
goosgog  ['gu-sgag]  ^  Stikkelsbser  n  [goosegog,  &c]. 

gopher  ['goufa]  soo  kanadisk  Jordmus  c  [goffer];  „ 
tortoise  Goffer(el.  Mungofa)skildpadde :  Testudo  gopher. 

gora  ['ga-ra  ?]  hind  Europseer  c. 

Gorboduk  ['ga^bodAk].    Se  Ferrex! 

gor|cock  ['ga'9kak]  britisk  (el.  skotsk)  Rype  c  [red 
grouse];  — crow  ['ga  9krou]  holstensk  (el.  sort)  Krage, 
Ravnekrage,  *(Sort)kraake,  graa  Kraake  c:  Corvus 
corone. 

Oordiau  ['ga'9djan]  gordisk;  cut  [overhugge]  the  ~  knot. 

Gordon  ['ga  9dn]  Gordon  c;  .,  Hall,  ~  Boys'  Home,  et 
Dreuge(*Gutte)hjem  i  Greenwich  _  riots,  i  1780.  Se 
Boswell,  Life  of  J.  XLIV  og  Dickens,  Barnaby 
Rudge! 

Gore  [gft-o].  Is.  Mrs.  Catherine  Grace  „  t  1861, 
Forfatterinde  af  fashionable  Romaner,  som  parodieredes 
af  Thackeray,  gore  [ga'9]  (is.  storknet,  levret)  Blod  n. 
gore  [ga  9]  s  Kile  c,  kiledannet  Stykke  w;  J>  Spuns  c 
&  w;  ^  gillet  Vinge,  *ogs.  Goring  c.  gore  [ga'9j  vt 
gennembore,  stikke,  hst  stinge;  stange.  gore  vt 
sksere  til  en  Kile  el.  Trekant;  gennemkile;  ~d  cloth  & 
gillet  Dug;  goring  cloth  &  Goring,  gillet  Vinge,  *ogs. 
Sneidug  c. 

gorge  [ga-adg]  s  Strube;  dyb  K10ft  c,  *ogs.  (D)juv  n; 
^  &  fort  Gorge;  f  Propning,  (rigelig)  Nydelse  c.  gorge 
vi  proppe  (el.  fylde)  sig;  fraadse  [i  upon,  with];  forspise 
sig  [paa  upon],  gorge  vt  sluge,  svselge;  proppe;  _  too 
much  [proppe  sig  med]  pork  and  beans  for  supper. 

gorgeous  ['ga^dgas]  praegtig,  glimrende,   p  gild. 

gorger  f'ga-9dga]  si  Slughals,  Fraadser;  fin  Mand 
[swell] ;  undert.  Principal  c,  f.  Eks.  (Teater)direkt0r  c. 
Ogs.  f.  gorgio. 

gorgeret  ['ga^dsaret]  Stenkniv,  Kniv  c  til  Stenopera- 
tion. 

gorget  ['ga'adgit]  (Pansers)  Halsstykke  n;  i  ny  Tid: 
Haussecol  c. 

gorgio  ['ga-adsou]  Kristen  c,  Menneske  n,  i  Zigeuner- 
sprog;  -  child  Barn  af  Ikkezigeunere,  Barn  stjaalet  &c 
af  Zigeunere. 

Gorgon  ['ga>9gan]  myth  Gorgo(ne)  c;  ~  face  or  head 
Medusahoved  n.  gorgonia  [ga'9'gounja]  Hornkoral  c. 
Gorgonian  [-jan]  Medusa-,  gorgonisk,  frygtelig,  for- 
stenende.  gorgonize  ['ga'»gonaiz]  vt  gorgonisere,  for- 
stene;  when  she  had  sufficiently  _d  him.  Author  of 
Molly  Bawn,  A  Modern  Circe  II  151. 

Gorham  ['ga'ram]  Gorham  n,  forskellige  Steder  i 
Nordamerika;  the  Rev.  Cornelius  _,  gav  St0det  til  the 
~  controversy  i  England  ca.  1850  —  den  angik  et  Barne- 
daabssp0rgsmaal. 

gor-hen  ['ga'9hen]  Rypehun  c.    Jvf  gor-cock! 

gorilla  [go'rila]  soo  Gorilla  c:  Anthropithecus  gorilla. 

goring  ['ga  rirj]  J,  gillet  Vinge,  *ogs.  Goring  c 
[gore  &c]. 

gorm  [ga'9m]  blaa.  Et  gselisk  Ord,  der  forekoinmer 
i  Egennavne  som  Cairngorm,  Kinghorn  (f.  kingorm). 


gorm  [ga'9m]  vt  prov  tils01e  [gaum];  ~ed,  som  Ed: 
forbandet,  ford0mt  [gommed]. 

gormand  ['ga  9mand]  Fraadser  c  [gourmand],  gor- 
mandize ['ga>amandaiz]  vi  sede,  fraadse.  gormandizer 
^Eder,  Fraadser  c.  gormandizing  Fraadseri  n. 

Gormanstoii  ['ga-9manst8n]  s;  Lord  ~. 

gorse  [ga'9s]  $j»  Tornblad  n  [furze,  whin]. 

gorsedd  ['gassed  ?]  (vallisisk)  Bardekreds  c;  archdruid 
or  president  of  the  ~ ;  the  circle,  or  _,  of  the  bards  of 
the  Isle  of  Britain. 

Gortinian  [ga'9'tmjan]  amr  Gortinianer  c,  Slags 
Kvseker. 

gory  ['ga'ri]  blodbedsekket,  blodig. 

Goschen  ['gou/an]  Goschen  c. 

gosh!  [ga/]  int  R  (ved)  Gud!  minsanten!  «/  it  was 
a  near  thing! 

gosha  ['ga/a]  anglo-hind  afsondret,  privat,  ikke  op- 
tra3dende  oflfentlig;  a  similar  hospital  "for  caste  or  ~ 
women"  was  established  in  Madras  in  1885. 

goshawk  f'gashak]  Blaafugl,  Dueh0g,  Graafalk, 
H0nseh0g,  Sletfalk,  *Duefalk,  Storh0g  c:  Astur 
palumbarius. 

Goshen  ['gou/9n]  Gosen  n;  the  country  (or  land)  o/"~. 

gosherd  ['gazad]  Gaasedreng,  *Gaasegut  c. 

Goshoot  [?]  Goshoot  n,  H0jdedrag  i  Utah;  the  ~  In- 
dians, the  wretchedest  type  of  mankind. 

gosling  ['gazlirj]  Gsesling,  *Gaaseunge  c;  »s  ^  Pil, 
Vidje,  *ogs.  Silje  c:  Salix;  %  Hanrakler,  Gaeslinger, 
Palmer,  *Hanrakler,  Gaaseunger;  make  ~s  in  the  ashes 
sylte  Valle,  ogs.*  ligge  hjemme  og  grave  i  Asken: 
unyttig  Beskeeftigelse;  — grass,  — scratch,  — weed  Burre- 
snerre  c,  Smaaburrer  pi,  *Friergrses,  Klengegrses  n: 
Galium  aparine. 

gospel  ['gaspal]  Evangelium  n;  the  Gospel  of  (or 
according  to)  St.  Luke  Lukasevangeliet ;  reviews  are 
far  from  being  _  det  er  ikke  p.  langt  naer  Gudsord, 
alt  det  som  staar  i  Tidsskrifter;  all  is  not  ~  comes  out 
of  his  mouth;  the  Goths  were  the  first  to  receive  the  ~, 
til  hvem  Evangeliet  kom;  it  is  as  true  as  ~  det  er  saa 
sandt  som  Amen  i  Kirken,  *ogs.  det  er  en  Guds  (el. 
Gudsens)  Sandhed,  F*  ogs.  det  er  spigerfast;  believe  it 

like  ~,  som  sit  Fadervor; grinder  si  Indremissionser 

c,  *ogs.  Bibelbud  n.  gospeller  ['g&spala]  Wicliffit  t; 
Freest  c  som  oplseser  (el.  messer)  Evangeliet.  Jvf 
epistoller!  hot  ~s,  et  0genavn  p.  Puritanerne  efter 
Restorationen.  gospellize  ['gaspalaiz]  vt  evaugelisere, 
forkynde  Evangeliet  for  (. .  .  i,  paa).  gospel-shop  ^  si 
Kirke  c,  Kapel  n. 

Gosport  ['gaspa>9t]  Gosport  n,  ved  Portsmouth. 

goss  [gas]  git  &  amr  si  Hat  c  [gossamer],  goss  [gas] 
is.  amr  bans  (&c)  Rest,  ogs.*  bans  (&c)  Bekomst  c,  i 
nogle  Udtryk;  he  don't  need  no  doctor  to  tell  him 
when  he's  got  ~,  uaar  ban  bar  faaet  sin  Rest  (ogs.* 
sin  Bekomst),  Christmas  Stories  341;  give  him  -. 

gossamer  ['gasama]  flyvende  Sommer  c,  *Lufttraade 
pi  [air-threads];  fin  Vsev  c,  fint  Spind,  fintvsevet  Stof 
n;  si  Hat  c.  Jvf  goss! 

gossan  ['gazan]  i  Cornwall:  okkeragtigt  Stof  n,  i 
Kobbergang. 

Gosse  [gas]  s. 

gossip  ['gasip]  s  opr.  Fadder;  god  Ven(inde);  Ny- 
hedskrsemmer,  f  Sladdertaske,  Sladrekselling  (*Sladre- 
kjerring),  *ogs.  Nyhedspose,  Sladderpose  [lady  ~];  Pas- 
siar  c;  Sladder  c  &  n;  ,s  om  Personer  bl.  a.  (fine,  gode) 
Kanutter  pi;  the  ~s  of  the  court  [Hofsladderen]  pre- 
tended that . . .;  have  a  ~  with  slaa  en  Passiar  (el.  en 
Sladder)  af  med;  talk  _  passiare  vi.  gossip  ['gasip]  vi 


lei]  hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [au]  out:  [8]  the;  [p]  tfun;  [/]  she;  [&]  measure;  [rj]  si«^;  [a,'  a,  e]  osv.  vakleude  ined  [a]. 


gos 


408 


gow 


passiare;  sladre,  10be  m.  Sladder.  gossiping  ['gasipirj] 
a  sladderagtig ;  -  stories  Sladderhistorier.  gossipy 
['gasipi]  causerimsessig ;  in  a  pleasant,  _  fashion  does 
Diomed  deal  with  his  subject. 

gossom  ['gasam  ?]  J,  Gr0nskolling,  Klodrian,  daarlig 
Matros  c  [lubber]. 

gossoon  [ga'su-n]  ir  Dreng  (*ogs.  Gut),  Tjener  c. 

Gossypia  [ga'sipja]  Gossypia  c,  Bomuldsplanten  per- 
sonificeret.  gossypinm  [g&'sipjam]  $  Bomuld,  Bom- 
uldsplante  c. 

got  [git]  v  fik  &c;  faaet,  &c.  Af  get;  he  hasn't 
(hadn't)  ~  any  money  ban  bar  (havde)  ikke  Penge. 

gotch  [gatj]  is.  prov  Krukke,  Kande,  *ogs.  Mugge  c 
[jug,  pitcher]. 

Goth  [gap]  Goter;  fig  raa  Person,  F*  ogs.  Raa  as  c, 
Raaskind  n.  Gotha  ['go"ta]  Gotha  n;  the  (river)  . 
Gotaelven. 

Gotham  ['g&tam,  "goupam]  Gotham  n,  et  Sogn  i 
Nottinghamshire.  Ogs.  om  Byen  New  York;  the  wise 
men  of  „  Molboerne.  Gothamist  ['gatamist,  'goupamist] 
Molbo  c.  Gothamite  ['gatamait,  fgouba-]  Molbo;  New- 
yorker  c;  a  is.  molboagtig,  molboersk;  supplies  of  in- 
spiration much  needed,  then  as  now,  in  those  ~  regions. 
Westward-Ho!  I  195  T. 

Gothenburg  ['gatnba  g]  Goteborg  n;  the  _  system 
Goteborgsystemet  (f.  Brsendevinshandel).  Gothic  ['gabik] 
gotisk;  fig  barbarisk,  raa;  .  letter,  ogs.  Fraktur  c,  Frak- 
turbogstaver  pi.  gothicism  ['gapisizm]  Goticisme;  Gotik 
c;  Barbari  n,  Raahed  c.  gothicize  ['gapisaiz]  vt  gotisere; 
fig  forraae,  fere  tilbage  t.  Barbariet.  Gothland  ['gap- 
land]  Gotland,  f  Gulland.  Gothlandic  [gap'landik] 
gotlandsk,  t  gullandsk. 

go-to!  [gou'tir]  int  t  til  Sagen!;  hvor  vil  De  hen? 

go-to-meeting  [gouta'mi-tirj]  p  Kirke(gangs)-,  Sendags-; 
a  _  coat. 

gotten  ['gatn]  git  part  faaet,  <fcc.  Af  get.  Jvf  ill-gotten! 
perquisites  _  by  means  not  strictly  honest. 

Gottingen  ['gatirjan,  'gAt-]  Gottingen  n. 

gouge  [gaudg,  gu'dg]  s  Huljsern,  Skolpjsern;  amr 
Snyderi  n;  Snyder  c;  Hug  n,  med  Sk01pjsern;  si  Ud- 
krystning  c,  af  0je;  his  master's  attempt  at  a  ~.  E.  A. 
Poe,  The  Gold  Bug.  gouge  [gaudg,  gu'dg]  vt  udhule, 
udsk01pe;  si  udkryste,  f.  Eks.  et  0je,  med  Tommel- 
fingeren ;  amr  snyde,  tage  ved  Naesen,  *ogs.  juxe. 

gouge  m:  -  at1  arbejde  (*ogs.  strseve)  med? bit(t) 

Skebor  n  (*c),  J>  Tvsersnitter  c. 

Gough  [g&0)f]  s. 

goujeers  ['gudgiaz]  pi:  the  ~  f  den  slemme  Syge. 

goaland  f'gauland]  $  Brand enborger,  gul  Okse0je  c, 
onde  Urter  pi,  *Mariguld  n:  Chrysanthemum  segetum 
[corn  marigold,  gollandj. 

Goulard  [gu'la-ad];  Js  extract  (or  lotion,  water) 
Blyvand  n. 

Gould  [gu  Id].  Is.  mserkes  Jay  ~,  en  amr  Rigmand 
t  1892. 

gour  [gaua]  000  Gavr  c  [gaur].    Gour  [gaua]  s. 

gourd  [g&  9d,  guad]  ^  Grseskar:  Cucurbita  pepo; 
bibl  Kikajon  n.  Jonas  IV.  Se  ogs.  gourde!  red  _ 
Centnergraeskar :  C.  maxima,  gonrdal  ['gauadal]  prov 
Stormpetrel  c  [gourderj.  gourde  [guad]  (spansk,  ameri- 

1  Martha  B  and  Avice  were  soon  busily  working 
at  the  new  frock  .  .  .  M  made  no  comment  on  A's 
progress  ...and  gouged  at  the  cotton  print  and  did 
not  find  fault.  Wild  Flower  21  (unoteret  Forfatter). 


kansk)  Dollar  c,  i  Vestlndien.  gourder*  ['gauada]  ^ 
prov  (Storm)petrel  c:  Procellaria  pelagica  [stormy 
petrel],  gourd-norm  ['ga  »dwa-m,  'guad-j  Faareflynder, 
Leverflynder,  Leverorm,  Sugeorm,  ogs.*  Leverikte  c: 
Distoma  hepatica. 

gourmand  ['guamand,  fr.]  Sluger,  Slughals,  Fraadser  c. 

Gourock  f'gu'rak]  Gourock  n,  en  skotsk  Fiskerby  v. 
Clyde;  .  ham  si  Spegesild  c. 

goustrons  ['gaustras]  sc  st0jende,  voldsom. 

gousty  ['gausti]  sc  0de,  torn;  uhyggelig;  a  -  room. 

go  fit  [gu-]  fr.  Smag  c  [gusto]. 

gout  [gaut]  poet  Draabe;  path  Gigt;  is.  Podagra  c  [~  in 
the  feet],  Jvf  martyr!  have  the  ~  have  Podagra;  die  of 
~.  goutiness  ['gautines]  Gigtsvaghed  c,  Gigtsmerter  pi; 
Podagra  c.  goutjweed,  — wort  Skvallerkaal  c:  JEgopo- 
dium  podagraria.  gouty  f'gauti]  gigtsyg,  gigtisk;  po- 
dagristisk;  _  patient  Gigtpatient;  .  person  Podagrist  c. 

gorern  ['gAvan]  vt  regere;  lede,  styre;  gr  styre;  what 
is  your  opinion?  tell  me,  and  I  will  be  ~ed  [lade  mig 
lede]  by  it.  govern  vi  &  abs  regere;  styre,  vsere  (den, 
det)  ledende;  the  great  ~ing  [ledende]  families,  idea, 
principle;  I  do  not  desire  that  my  will  should  ~,  vsere 
den  ledende,  vsere  bestemmende.  governess  ['gAvanes] 
Herskerinde;  Gouvernante  c;  daily  ~  Gouvernante 
som  gaar  t.  sine  Elever.  government  ['gAvanmant, 
F  'gAvamant]  Regering,  Styrelse  c  (*ogs.  Styre  n), 
Ledelse;  Regering  c,  Ministerium  n;  gr  Styrelse  c. 
Se  3.  account!  this  may  serve  for  your  ~,  tjene  Dem 
t.  Rettesnor;  dette  t.  Deres  Efterretning;  — help  Stats- 

hjselp  c,  Statsbidrag  n; house  Gouvernementsbolig, 

ogs.*  Regeringsbygning  c;  — office  Regeringskontor, 
Departement  n;  — road  Postvej.  governor  ['gAvana] 
Statholder,  Gouvern0r;  Kommandant;  Amtmand; 
Hovmester,  Opdrager,  Lserer ;  mech  Regulator;  sp 
Slags  kunstig  Flue  e:  Kroppen  oventil  sort,  Vinger 
brune  m.  m0rkere  Baand.  Jvf.  guv!  ~s,  ogs.  For- 
standerskab  n,  ved  en  Skole  <fec;  the  _  F  Faderen, 
den  gamle,  ban  selv,  *ogs.  Gammelen,  Gamlingen. 
Jvf  swell  s!  _  general  Generalgouvern0r,  Statholder, 
Vicekonge  c.  governorship  [-/ip]  Statholderskab ; 
Kommaudantskab ;  Amtmandsembede  n;  Hovmester- 
stilling  c. 

govran  ['gauan]  ^  is.  sc  Gaaseurt,  ogs.*  Tusindfryd : 
Bellis  perennis  [May  ~];  Kabeleje,  Koblomme,  *Heste- 
hov,  Gulsoleie:  Caltha  palustris;  geol  forvitret  Granlt  c. 

govrdie  ['gaudi]  Jf  almindelig  F10jflsk  c:  Callionymus 
lyra  [gemmeous  dragonet].  gowdies  pi  prov  Leget0j 
n,  *ogs.  Leker  pi  [toys]. 

govfdnook  ['gaudnuk]  Jf  nordisk  Makrelgedde  c: 
Scomberesox  saurus  [saury,  skipper], 

Gower  ['gaua]  s. 

gowk  [gauk]  prov  G0g  [cuckoo];  fig  Dumrian,  Dom- 
pap  c;  I'm  not  such  a  ~.  W.  Black,  A  Daughter  of 
Heth  I  185  T.  Gowk-thrapple  ['gaukprapl] :  Maister  „, 
en  kraftig  Prsedikant  i  Scotts  Waverley. 

govflee  ['gauli  ?]  hind  R0gter,  (Ko)hyrde,  *(Ko)gjseter; 
Hyrdekaste  c. 

govfn  [gaun]  (Embeds)kaabe,  Kappe,  Kjole,  Talar; 
Prsestekjole,  Samarie  [clergyman's  „] ;  Professorkappe; 
Studenterkappe ;  Juristkaabe;  Slaabrok  [dressing  ~]; 
(Dame)kjole  c2,  town  and  ~  row  t  univ  Batalje  c  med 
Filisterne.  gown  [gaun]  vt  bekjole,  if0re  Kjole;  vi  tage 

1  "gourder,    or  Irish  ortolans".      M.    Edgeworth, 
Tales   of  fashionable  Life  (Paris  1831  249).     Der    be- 
skrevet  som  en  irsk  Delikatesse. 

2  dress,  frock,  gown  er  nu  synonyme. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a~]  b«rt;  [a]  inner; 


gow 


409 


gra 


Kjole  paa;  decently  ~ed  med  en  anstsendig  Kjole  (paa). 
gownd  [gaund]  P  Kaabe ;  Kjole  c  [gown].  gown(s)man 
f'gaun(z)man]  Kappemand;  is.  Student,  Akademikus; 
Civilist  c. 

Gowrie  ['gauri]  Gowrie  c;  the  ~  conspiracy  i  1584, 
gik  ud  p.  at  bemsegtige  sig  Jacob  VI's  Person.  Efter 
Br0drene  -,  som  deltog  deri;  the  ~s.  Macaulay, 
Critical  &  Hist.  Ess.  II  28  T. 

gozzard  ['gazad].    Se  gosherd. 

Graal  [greU]  Graal  c  [GrealJ. 

grab  [grab]  s  Grab  c,  Slags  to-  eller  tremastet  Sejlskib 
n,  paa  Malabarkysten.  grab  [grab]  Greb  n,  Bevsegelse 
for  at  gribe;  Tilegnelse,  *ogs.  Tilrift;  Fangst  c,  Kup, 
p  Hal  n;  Ligtyv  c  [resurrectionist];  make  a  ~  at 
gribe  (el.  snappe)  efter;  the  late  session  has  left  a 
record  singularly  free  from  scandals,  and  the  results 
of  its  work  will  be  searched  in  vain  for  "big  ~s"  or 
jobs  out  of  which  to  make  campaign  thunder;  it  is 
natural  that  an  all-round  policy  of  ~  [Plyndrings- 
politik]  should  begin  with  people's  pockets,  grab  v 
gribe,  snappe,  prov*  trive;  om  Politi  &c  p  snuppe, 
*ogs.  knibe,  slaa  Kloen  i,  *ogs.  fakke;  _  hold  of  p  gribe 
(fat  i),  faa  (*fatte)  Tag  i  [take  hold  of];  too  fond  of 
-.bing  altfor  grisk  el.  havesyg;  — all  grisk  (el.  havesygt) 
Menneske  n;  — bag  Snappepose  c,  paa  Basarer  &c,  en 
Pose  m.  forskellige  Gevinster,  hvori  Publikum  mod 
Betaling  kan  g0re  Greb;  fig  Lotteri  n,  Hasard  c. 
grabber  ['graba]  F  grisk  Person  c  [grab-all],  grabble 
['grabl]  vi  famle,  gramse;  kravle,  *ogs.  krabbe.  grab- 
hook  ['grabhuk]  F  (firkroget)  Pilk,  *ogs.  Rykke  c 
[killer,  devil,  pull-devil]. 

grace  [grete]  s  Gunst,  Velvillie,  Yndest;  Naade,  i 
flere  Tilff;  Ynde,  Yndighed;  rel  Bordb0n;  Frist  c;  For- 
spring,  *Forsprang;  J^  Forslag  n  [grace-note];  univ 
Beslutning  c,  af  Senatet;  ~s  myth  Gratier,  Huld- 
gudinder  pi;  sp  Ringkastning  c,  Ringspil  n.  Jvf  heart ! 
his  (her)  Grace  bans  Naade,  om  Hertug(inde),  om  yErke- 
biskop ;  five  minutes'  (or  minutes)  ~,  Frist,  Respit  c; 
even  fever  gives  a  man  at  least  a  week's  ~;  good  ~s 
Gunst  c,  Bevaagenhed  c;  a  _  was  approved  (or  _s 
were  passed)  by  the  Senate  at  Cambridge  for  [en  Be- 
slutning vedtoges  om  At]  founding  a  Chinese  prof  essor- 
ship;  Tom  did  not  seem  overjoyed  at  his  prospects, 
but  he  had  the  _  [den  Takt]  to  say  that  they  were 
better  than  he  expected;  say  ~  Isese  tilbords;  [say  _ 
"before  meat] ;  Isese  fra  Bordet;  J  am  not  in  his  good 
.s  ban  er  mig  ikke  bevaagen,  P  jeg  er  ikke  i  Kridt- 
huset  hos  ham,  i  bans  Kridthus,  P*  ogs.  ban  er  ikke 
god  (el.  blid)  p.  mig;  an  act  of  ~  en  Naade,  Naades- 
bevisning,  Naadesakt;  en  Eftergivelseslov ;  days  of  ~ 
L0bedage,  Respitdage  mere;  the  one  day  which,  as  a 
matter  of  ~,  [af  Naade]  had  been  allowed  to  me;  they 
have  despised  all  means  of  _,  alle  Naademidler ;  add 
one  word  by  way  of  .,  til  Tak  f.  Mad;  the  King 
restored  him  to  his  good  .s,  tog  ham  t.  Naade  igen; 
with  a  bad  (or  an  ill)  ~  p.  en  mindre  tsekkelig  Maade; 
ugerne,  uvillig;  with  a  good  ~  med  Anstand,  p.  en 
vserdig  Maade;  uden  at  vsekke  Anst0d,  uden  Skam, 
*ogs.  uskammet;  paa  en  elskvserdig  (el.  tsekkelig) 
Maade;  gerne,  (god)villig;  you  can  do  that  with  a 
good  ~  bl.  a.  uden  at  vsekke  Anst0d,  *ogs.  uskammet; 
I  was  in  a  rage  but  had  to  pocket  the  indignity 
with  a  good  ~,  men  maatte  smukt  .  .  . ;  with  as  good 
a  _  as  possible,  is.  idet  jeg  s0gte  at  holde  Konte- 
nancen  (saa  godt  som  muligt).  Grace  [gre's]  Grace 
c,  som  Navn.  Jvf  Darling!  the  three  ~s  sp  de  tre 
Br0dre  Grace,  ber0mte  Cricketspillere  i  vor  Tid. 


grace  vt  pryde,  smykke;  fig  pryde,  vaere  en  Pryd  for'; 
rel  benaade;  this  Englishman  would  ~  [pryde]  a 
yardarm  very  well;  you  are  ~d  [benaadet]  above  them 
in  that  you  are  called  to  suffer  for  the  true  faith; 
— card  ir  si  Hjerter  seks  c;  — cup  sidste  Bseger  n; 
(Lavs,  *Laugs)  Festpokal,  S01vvase  c  [loving-cup]; 
— day  mere  L0bedag,  Respitdag.  graceful  ['greisf(u)l] 
yndefuld,  yndig,  smuk.  gracefully  [-fwli]  ad  ynde- 
fuldt;  med  Anstand,  smukt.  grace-hoop  [-hu-p]:  _  and 
sticks  Ringspil  n.  graceless  [-les]  gudsforgaaen,  *ogs. 
gudsforgangen ;  the  .  florin  Florinen  «uden  Troen». 
Paa  det  f0rst  udstedte  Sset  af  denne  M0nt  (*Mynt) 
manglede  Bogstaverne  F.  D.,  fidei  defensor.  grace- 
note  J"1  Forslag  n.  graciosities  [greiji'asitiz]  i  Literat- 
sprog:  naadige  (el.  nedladende)  Talemaader;  speak  ~ 
tale  huldsalig,  nedladende.  Carlyle.  gracious  ['gre^as] 
uaadig.  Jvf  goodness !  _  or  in  the  sulks;  ~  alive !  (0) 
my  _/  p  du  store  (el.  du  Fredsens)  Gud !  of  ~  memory 
hajsalig;  most  ~  allernaadigst;  for  _  sake  f.  Guds 
Skyld.  graciously  ad  naadig;  om  Fyrste  &  iron  (aller-) 
naadigst;  was  -pleased  [behagede  allernaadigst]  to... 

grackle  ['grakl]  >  Stserdrossel  c:  Gracula. 

grad  [grad]  F  En  som  bar  taget  Eksamen,  gradueret 
(*ogs.  udeksamineret)  Elev  c  [graduate].  gradate 
[gra'deH]  vt  lade  gaa  gradvis  over  i  hinanden.  grad- 
atim  [gra'deHim]  lat.  ad  trinvis.  gradation  [gra'de^en] 
trinvis  (el.  gradvis)  Fremadskriden,  trinvis  Ordning, 
Gradation  c;  Trin  n;  Nuancering  c.  grade  [gre>d] 
s  Trin  n,  Grad;  vet  Krydsningsgrad ;  Stigning,  Ssenk- 
ning;  (Vejs,  Jsernvejs)  Stigning  c,  Fald,  Stignings- 
forhold  n.  Jvf  fineness!  a  cross  having  threefourths 
pure  blood  is  said  to  be  highgrade;  sold  in  three 
~s  of  strength,  i  tre  Styrkegrader ;  on  a  down  ~ 
nedad,  nedad  (p*  ogs.  undaf)  Bakke,  *ogs.  nedover. 
grade  vt  gradere,  ordne  trinvis;  vet  krydse;  railw 
planere ;  two  grading  foremen,  accustomed  to  the  use 
of  powder,  gradely  ['gre'dli]  a  &  ad  prov  anstsendig, 
ordentlig;  behave  yourself  ~!  ...  ordentlig!  a  ~  [ret, 
*noksaa]  fine  day. 

Gradgrind  ['gradgraind]  s;  Thomas  ~,  i  Dickens  Hard 
Times,  en  Maud  der  maaler  alt  med  Passer  og  Lineal, 
en  hjerte!0s  Filister  (*ogs.  Stokprosaist). 

gradient  ['greidjant]  a  Held(n)ings-.  gradient  s  Hel- 
ding,  Heldingsvinkel,  Stigning  c,  Fald  n;  at  [med]  a  _ 
of  1  in  80;  the  descent  from  the  Glencolt  is  one  of  the 
steepest  ~s  [Heldinger]  in  the  United  Kingdom,  grad- 
imetry  [gra'dimitri]  Gradmaaling  c.  gradual  ['gradjual, 
-dgual]  a  trinvis,  skridtvis,  gradvis;  langsom;  by  _ 
degrees  lidt  efter  lidt,  efterhaanden,  sukcessive,  *ogs. 
lidt  efter  hvert,  p*  smaat  om  senn;  his  progress  was  ~ 
[langsom]  but  sure,  gradual  rel  Graduale  n.  gradually 
['gradjuali,  -dg-]  ad  trinvis,  gradvis;  lidt  efter  lidt,  efter- 
haandeu,  *ogs.  lidt  efter  hvert,  lidt  af  Gangen ;  lang- 
somt;  the  fire  slackened  very  .,  langsomt.  graduate 
['gradjueit,  -dg-]  vt  inddele,  gradere;  is.  amr  univ 
tildele  en  Grad,  graduere,  promovere1;  tillave  gradvis, 
gradere;  om  Salt:  afdarnpe,  gradere;  he  was  ~d  a 
doctor  ban  flk  Doktorgraden;  ~d  meridians  Grsense- 
meridianer;  ~d  sector  Gradbue  c;  ~d  strength  Grad- 
styrke;  -d  taxation  stigende  Indkomst(*is.  Indtsegts)- 
Skat.  graduate  vi  tage  en  Eksamen  el.  Grad;  gaa 

1  In  England  the  regular  usage  is  to  say  that  a 
person  graduates  (takes  an  academical  degree);  in 
the  United  States  it  is  more  common  to  say  that  he  is 
graduated;  as,  Longfellow  was  graduated  at  Bow- 
doin  College.  Imperial  Dictionary,  Suppl. 


[e»]  hate;  [o*]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [9]  the;  [b]  thiu;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


gra 


410 


gra 


gradvis  over  [til,  i  into];  he  did  not  ~,  tog  ingen 
Eksamen;  «.  in  medicine  (theology)  tage  medicinsk 
(teologisk)  Eksamen;  this  milliner  had  ~d  in  [havde 
taget  sin  Eksamen  i,  *var  udeksamineret  fra]  the  school 
of  the  court  of  the  Empress  Eugenie;  after  graduating 
with  distinction  [taget  Eksamen  m.  Udmaerkelse]  he 
took  orders,  graduate  ['gradjuet,  -dg-]  s  Gradueret, 
En  soin  bar  taget  Eksamen  [ved  of],  Kandidat,  *ogs. 
En  som  er  udeksamineret  c  [fra  of].  graduate  a 
graderet,  trinvis  ordnet.  graduation  [gradju'ei/an,  -dg-] 
Inddeling,  Gradering;  (Salts)  Gradering,  Afdampning; 
univ  Promotion,  Gradtildelelse  c.  graduator  ['gradju- 
e'ta,  -dg-]  Graderer  c;  Graderinstrumeut;  Graderkar  n. 
gradus  ['gre'das]  prosodisk  Ordbog  c  [~  ad  Parnassum]. 

Graeme  [gre5m,  grrm]  s. 

graf  [gra'f]  prov  Spadedybde  [depth  of  a  spade]; 
Spade  c  (fuld),  af  Jord.  Jvf  graft!  graff  [gra-f]  f 
Gray,  Greft  c.  graffage  ['gra'fidg]  Dossering,  Skraa- 
uiug  c. 

graft  [gra'ft]  Podekvist  c;  si  Arbcjde  n;  what  .  are 
you  at?  si  bvad  arbejder  (*ogs.  bestiller)  du  paa? 
graft  v  pode;  si  arbejde.  Jvf  approach  s!  ~ing  in 
the  bark  Barkpodning  c.  graft  [gra'ft]  prov  Spade- 
dybde; Spade,  Spadefuld  c  [spade's  .].  grafter  ['gra'fta] 
Poder  c. 

Graham  ['gre^am]  s.  Grahame  ['gre'am];  Js  Dike,  en 
romersk  Void  mellem  Clyde  og  Forth. 

grail  [gre1!]  Graduate  n  [gradual].  Grail  [gre1!]  Gral 
c  [Greal]: 

grain  [grejn] :  (a  pair  of)  .s  ,£  Ellinger,  ogs.  *Lyster 
c.  grain  [gre{n]  Korn,  Frokorn  /_  of  corn];  coll  Korn; 
fig  Korn,  Gran;  som  Vaegt:  Gran  =  O.oe4  Gram;  Gren 
n,  to  Centigram  pi;  Kochenille,  Kermes  c;  f  Skarlagen 
w;  Tekstur;  (Trees)  Tekstur  c,  Aarer  pi,  Fibrer  pi, 
Veddets  (*Vedens)  Retning;  (Lseders)  Narv  c;  -s  is. 
Drank  c,  Mask  c  [brewer's  ~s];  a  ~  of  allowance  et  (min- 
dre)  Spillerum,  lidt  mere  eller  mindre,  *ogs.  et  Lemp- 
uingsmon;  there  must  be  a  ~  of  allowance  made  man 
maa  ikke  tage  det  for  strengt  el.  for  noje;  against  the  ~ 
mod  Fibrerne,  mod  Teksturen,  mod  Traeet;  fig  (meget) 
mod  min  &c  Lyst,  (saerdeles)  ugerne;  it  goes  against 
the  ~,  isaer:  det  g0r  (el.  ser  <fec)  jeg  &c  u0dig,  det  koster 
(el.  vilde  koste)  Overvindelse,  *ogs.  det  byder  imod; 
if  private  differences  should  ever  prejudice  by  a  ~ 
[med  et  eneste  Gran]  the  public  weal . .  .;  in  _  bl.  a.  4 
selve  Teksturen;  i  hver  Trevl;  dybt  rodfsestet;  there 
was  Convict  in  the  very  ~  of  the  man;  generous  and 
gentlemanlike  in  his  very  _  fin  og  uobel  i  hver  Trevl; 
a  coward  and  a  liar  in  „  en  ^Erkekryster  .  .  . ;  a 
knave  in  _  opr.  en  skarlagenklaedt  Skselm;  en  ^Erke- 
skaelm,  a  rogue  in  ~  en  ^Erkeskselm;  com  en  Moller; 
dyed  in  _  kermesfarvet ;  farvet  i  Ulden,  (vadsk)aegte; 
fig  aegte;  work  leather  into  _  give  Laederet  Narv;  I 
come  of  that  ~  [Mi,  Stamme]  that  it  takes  a  sair  wind 
to  shake  it.  W.  Scott;  cut  with  the  ~,  om  Trae:  ret- 
klevet;  om  K0d:  skaaret  langsmed  (*ogs.  efter)  Trev- 
lerne.  grain  vt  aadre,  aare;  farve  (i  Ulden);  om  Laeder: 
narve;  korne.  Isaer  i  Perf.  Part,  grain  vi  korne  sig. 
grainage  ['gre'nidg]  Kornafgift  c.  grain  [carrier  Korn- 
Drager,  -Skude  c,  -Skib  w;  —cut  skaaret  efter  Fibrerue; 
-  fir.  graiuer  ['gre'na]  is.  Aadrer;  i  Garveri:  Duepyr  c. 
gralnery  ['greinari]  is.  amr  Korn-Oplag,  -Loft,  -Maga- 
sin  n  [granary],  graining  bl.  a.  Aadring;  Narving; 
Jf  Stemskalle,  *Hersling  c :  Leuciscus  grislagine,  Cypri- 
nus  leuciscus.  graiujtlght  ['greintait]  korntaet;  —tin 
Korntiu.  grainy  ['gre'ui]  kornet. 

graip  [greip]  sc  Greb  c  (*w) ;   Hakke  c,  *ogs.  Graev  n. 


graith  [gre1])]  prov  &  sc  Redskaber  pi,  Sager  pi,  T0j 
n,  *ogs.  Greier  pi;  the  ~  of  a  horse;  a  collier's,  a 
sportsman's  ~. 

grallatorial  [grala'ta-rial],  grallatory  ['gralatari]  ^ 
Vade-;  a  grallatory  bird. 

grallock  ['graldk]  vt  udvejde  [en  Hjort  a  deer]. 

gram  [gram]  (Telepati)gram  n;  Telefouoptagelse, 
nedskreven  Telefonmeddelelse  c.  Se  gramme!  gram 
[gram]  hind  $  Kikeraert,  *Bukert  c:  Cicer  arietinum 
[chick-pea];  tons  of  ~. 

gramarye  ['gramari]  Magi,  Trolddom  c,  Hekseri  w. 
W.  Scott;  whatever  he  did  of  ~,  was  always  done 
maliciously. 

gramercy  [gra'ma-si]  int  &  s  mange  Tak  t  &  com; 
_  on  his  soul!  Gud  vaere  hans  Sjael  naadig!  Shake- 
speare. 

gramfer  ['gramfa]  git  &  prov  Bedstefader  c  [grand- 
father] ;  both  ends  meet  —  gramfers  and  babies. 
Westward-Ho!  II  303. 

gramineous  [gre'minias,  gre1-]  Graes-,  graesagtig. 
graminivorous  [grami'nivaras]  graesaedende. 

grammalogue  fgramalag]  Ordbogstav  c  &  n,  Sigel  n,  i 
Stenografi  [logogram],  grammar  ['grama]  Grammatik 
[over  of],  Sproglsere  c.  Jvf  fluency!  'thine  eye  which 
gleamest' . . .  is  that  ~?  er  det  grammatikalsk ?  it  is 
better  ~,  bedre,  korrektere,  rigtigere;  speak  (or  talk) 
bad  ~  tale  ugrammatikalsk,  ukorrekt;  write  ~  skrive 
korrekt;  an  anomaly  in  ~  en  grammatikalsk  (el.  gram- 
matisk)  Uregelmaessighed;  an  error  (or  a  fault,  mis- 
take, slip)  in  ~  en  grammati(kal)sk  Fejl,  F  en  Gram- 
matikaler;  with  little  ~,  is.  ikke  synderlig  korrekt;  _ 
school  laerd  Skole,  Latinskole,  *ogs.  Almenskole,  Mel- 
lemskole  [common  school],  grammarian  [gra'mse^rian] 
Grammatiker  c.  grammatical  [gra'matikl]  grammati- 
kalsk, grainmatisk.  grainmatici/.e  [gra'matisaiz]  vt 
briuge  Grammatik  (el.  grammatisk  Rigtighed)  i.  gramme 
[gram]  Gram  n. 

Grampians  ['grampjauz]  pi:  the  ~  Grampianbjergene. 

grample  ['grampl]  f  (almindelig)  Krabbe,  (Strand)- 
Krabbe  c:  Cancer  (s  Carcinus)  moenas. 

grampus  ['grampas]  zoo  Spaekhugger,  R*  ogs.  Staur- 
hynning,  Staurvagn  c:  Delphinus  (s.  Orcinus)  orca. 

granary  ['granari]  Korn-Loft,  -Magasin  n;  the  ~  of 
Europe. 

Granby  ['granbi]  s. 

grand  [grand]  a  stor;  storartet,  F  storstilet;  fornem, 
fin;  stor,  herlig.  Jvf  G.  0.  M.!  I'm  not  -  F  om  Hel- 
breden:  jeg  er  ikke  rask  (*rar);  he'll  be  too  ~  [fornem, 
F  stor  p.  det]  to  put  his  foot  in  the  second  cabin;  do 
the  ~  give  (el.  spille)  den  fornemme;  with  ~  effect  med 
Knaldeffekt,  med  Knald;  a  ~  [(meget)  fornem]  gentle- 
man; it  is  ~  fun,  herlige  L0jer;  she  has  such  ~  ideas; 
„  jury  Storjury,  Tiltalejury,  Tiltalemyndighed  c1;  .. 
piano  Konsertflygel  n\  a  ~  [storartet,  stolt]  sight,  grand 
[grand]  s  Koncertflygel  n.  grandam  ['grandam],  grand- 
ame  ['grande'm]  F  Bedstemama,  Bedste  (*Bedsta)  c.  Jvf 
sprat!  grand|aunt  ['granda'nt]  Graudtante;  — child 

['grau(d)t/aild]  Bamebarn; cross  Storkors.  Jvf  G.  C. 

B.I dad  F  Bedstepapa  c; daughter  S0nnedatter, 

Datterdatter.  grandee  [gran'di1]  Stormand,  Magnat; 

1  A  true  bill  had  been  found  against  him  by  the 
grand  jury  Klagen  var  godkendt  af  Storjuryen.  - 
Er  der  i  denne  mindst  tolv  Medlemmer,  der  i  Bevis- 
lighederne  finder  Gruud  til  at  aktionere  anklagede, 
skrives  der  paa  Klagen  A  true  bill.  Ellers :  Not 
found. 


[a-  i'  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hwrt;  [a]  inner; 


gra 


411 


gra 


(spansk)  Grande  c.  grandeeship  [gran'di'/ip]  Graude- 
vaerdighed  c.  grandeur  ['grandja,  -dga]  Storhed,  H0j- 
hed;  Fornemhed;  Pragt,  F  Stas  c;  ~  mania  Storheds- 
vanvid  n,  Storrnandsgalskab,  Megalomani  c.  grand- 
father ['gran(d)fa'3a]  Bedstefader  c;  the  Grandfather, 
et  af  de  hejeste  Punkter  i  Alleghanybjergene,  i  Nord- 
karolina.  grandfatherly  bedstefaderlig.  grandiloquence 
[gran'dilokwans]  Stortalenhed ;  Bombast,  Svulst  c. 
grandiloquent  [-kwant],  grandiloquons  [-kwas]  stor- 
talende;  F  storslaaet,  storslagen;  bombastisk,  svulstig. 
grandiose  ['grandious]  storartet  [Virkning  effect];  dad- 
lende:  stortalende,  pralende;  bombastisk,  svulstig;  a  - 
[svulstig,  styltet]  style;  the  _  [pralende]  red  tulips. 
grandiosity  [grandi'asiti]  Storartethed,  Storslaaethed, 
Storslagenhed  c;  Praleri  n,  Bombast,  Svulst  c.  Grand- 
ison  ['grandisan]  s:  Sir  Charles  ~,  Helten  i  en  Roman 
af  Richardson  (f  1761).  En  Forening  af  den  gode 
Kristen  og  den  fuldendte  Gentleman,  grandly  ['grandli] 
ad  storartet,  p.  en  storartet  Maade;  herlig,  glimrende; 
_  [storartet]  beautiful;  John  remained,  sitting  ~  on  his 
chair,  blev  siddende  og  knejsede,  *ogs.  sad  igen,  h0j  i 
Ryggen.  grand|ma(ma)  [1gran(d)(m8)ma>]  F  Bedstemama; 

— mother  ['gran(d)mASa]  Bedstemoder; motherly  bed- 

stemoderlig;  — nephew  ['gran(d)nevju],  -.niece  ['gran(d)- 
ni's]  Grand-Neve,  -Niece;  — papa  ['gran(d;papa  ]  Bedste- 
papa;  .parents  ['gran(d)pse  arants]  pi  Bedsteforseldre; 
-sire  ['gran(d)saia]  Bedstefader,  i  Prosa  kun  om  Dyr; 
Forfader  c;  -son  ['gran(d)sAn]  S0nnes0n,  Dattersen; 
-uncle  ['grandArjkl]  Grandonkel  c. 

grane  [gre'n]  vi  sc  sukke,  sukke  tungt  [groan];  ye 
cut-lugged,  graning  carles.  Scott,  Waverley. 

grange  [grein(d)g]  opr.  (Korn)lade  c,  *Lade  c  &  n; 
prov  &  poet  (is.  enlig,  *6uslig)  Bondegaard ;  Udflytter- 
gaard1;  amr  Agrarforening  c,  Agrarforbund  n,  med 
Sigte  p.  Udelukkelse  af  Mellemmsend.  Grangemouth 
['grein^gmab]  Grangemouth  n,  S0stad  i  Stirlingshire  i 
Skotland.  granger  ['grein(d)ga]  Forvalter,  Gaard(s)fuld- 
maegtig;  amr  Agrar  c,  Medlem  n  af  en  Agrarforening; 
an  impending  alliance  of  important  organisations 
representing  labor  and  ~  interests.  Granger  s.  En 
James  -  udgav  i  1769  en  biografisk  Englands  Historie, 
der  gav  Anledning  til  den  saakaldte  Grangerisme. 
grangerism  [lgrein(d)garizm]  Grangerisme,  Illustrering 
af  en  Bog  ved  deri  at  indbinde  Gravurer  &c  fra  andre 
B0ger  eller  selvstaendig  udf0rte  Tegninger  &c;-  Lem- 
laestelse  c  af  illustrerede  B0ger.  grangerite  [lgrein(d)ga- 
rait]  Grangerit,  Boglemlaester,  Bogillustrator  c  efter 
Grangermetoden ;  Conrad  ab  Uffenbach  .  .  .  retained 
this  ardour  of  the  Grangerite  to  his  last  days.  Dis- 
raeli, Curiosities  (Amusements  of  the  Learned). 
grangerize  [lgrein(d)garaiz]  v  illustrere  (B0ger)  efter 
Grangermetoden.  grangerizer  s.  Se  grangerite! 

granite  ['granit]  Granit  c;  the  city  of  ~  Granitbyen  0: 
Aberdeen  n;  the  -  state  New  Hampshire  n;  — boy  amr 

Newhampshirenser  c; ware  solidt  (*solid)  Stent0j  n; 

-  cooking  utensils,  granitic  [grd'nitik]  Granit-,  grani- 
tisk;  -  rock  Granit  c,  -Fjeld  n. 

granivorous  [gra'nivoras]  kornsedende. 

grannam  ['granam]  F  Bedstemama  c  [grandam]. 
granny  ['grani]  F  Bedstemama,  Bedste  (*Bedsta)  c;  - 
bonnet  F  Bedstemoderhat,  Barnehat  (f.  Piger),  som 
gaar  belt  rundt  om  Ansigtet;  -'s  knot  &  Kaerling(*Kjer- 

1  Disse  Gaarde  var  i  Almindelighed  omgivne  af  en 
Grav  [moated].  Df.  Tennysons  Digt  Mariana  (of  the 
Moated  Grange)  efter  Shakesp.  Meas.  f.  Meas.  Ill  1. 
277. 


ring)kn6b.  granny  ['grani]  vt  si  kende;  genkende;  do 
ye  -  the  bloke? 

grant  [gra'nt]  vt  overdrage;  sksenke,  indr0mme,  til- 
staa;  bevilge  [Penge  til  money  towards];  indr0mme, 
tilstaa,  *ogs.  medgive;  God  ~  [give]  I  find  her  yet!  ~ 
(or  ~ed,  ~ing)  that  saafremt,  forudsat  at,  hvis  det  ind- 
r0mmes  at;  sset  at;  _  [lad  saa  vsere]  that  it  has  its 
evils...;  -  [sset  at]  he  had  taken  it...;  even  ~ing  this 
men  selv  dette  givet  (*ogs.  medgivet) .  .  .;  take  for  ~ed 
anse  (for)  givet,  forudssette,  gaa  ud  fra;  an  acquaint- 
ance with  the  elementary  rules  is  taken  for  ~ed,  for- 
udssettes;  he  takes  it  all  for  ~ed,  ogs.  hau  tror  det  uden 
videre.  grant  s  Overdragelse ;  Bevilling,  *is.  Bevilg- 
ning  c;  Tilskud  n;  Gave;  Forlening  c;  min  Mutings- 
brev  n,  Skserpeseddel  c;  a  ~  from  the  Treasury,  is. 
et  Statstilskud;  the  town  made  him  a  ~  of  the  ground, 
overlod  ham  Grunden.  Grant  [gra'nt,  grant]  s.  grantee 
[gra'n'ti-]  Bevillings-Modtager,  -Indehaver;  (Gaves)  Mod- 
tager;  Belenet  c.  granter  ['gra'nte]  Overdrager;  Be- 
lener  c. 

Grantham  ['gra-ntam,  'gran-]  s.   Granton  ['grantan]  s. 

Grantorto  [grau'ta  9tou].  I  Spensers  Faery  Queen 
en  Jsette  (*Jotun)  som  forholdt  Irena  (Irland)  hendes 
Arv. 

granular(y)  ['granjula(ri)]  kornet.  granulate  ['granju- 
leH]  v  granulere,  korne;  granuleres,  korne  sig;  ~d 
F  Krystalsukker  n;  ~d  metal,  ogs.  Granalier  pi ;  ~d 
silver  S01v  i  smaa  Korn,  in  granulis.  granulate  [-let]  a 
kornet,  granuleret.  granulation  [granju'leijan]  Korning, 
Granuleriug  c.  granule  ['granjulj  lille  (*lidet)  Korn 
n,  pi  Smaakorn  pi;  $  Spore  c.  granulous  ['granjulas] 
kornet. 

Granville  ['granvil]  s. 

grape  [greip]  Drue  c,  Vinjaaer;  art  Skraa  n,  Kartsesker 
pi  [-shot];  -s  vet  Muk  c;  the  ~s  [R0nne(*Rogne)bser- 
rene]  are  sour,  figurlig;  the  God  of  the  -  Vinguden. 
grapery  ['greip(a)ri]  Vinanlseg  n.  grapeshot  art  Skraa 
n,  Kartsesker  pi. 

graph  [gra-f]  [grafisk  Fremstilling];  Kurve  c.  graphic 
['grafik]  grafisk:  Skrift-,  Skrive-,  skreven,  i  (el.  med) 
Skrift;  tydelig  tegnet;  meget  anskuelig,  livagtig,  male- 
risk  ;  _  granite  Skriftgranit ;  his  great  -  power  bans 
Styrke  i  anskuelig  (el.  livagtig)  Fremstilliug.  graphic 
s  anskuelig  (el.  livagtig,  malerisk)  Fremstilling  c,  liv- 
agtigt  Billede  n;  draw  a  ~  of.  graphical(ly)  ['grafikal(i)] 
a(d)  grafisk.  graphite  ['grafait]  s  Grafit,  Blyant  c. 
graphite  vt  polere  med  Grafit.  graphologist  [gra'fala- 
dgist]  Grafolog,  (Haand)skriftkyndig  c.  graphology 
[-dgi]  Grafologi,  (Haand)skriftkyndighed  c.  grapho- 
meter  [gre'famita]  Vinkelmaaler  c.  graphophoue  ['gra- 
fofoun]  Grafofon  c,  en  Slags  Fonograf. 

graplin(g)  ['graplirj,  -lin],  grapnel  ['grapnal]  Drseg  c, 
Drseganker;  Anker  n,  til  Ballon;  you  may  drop  a 
graplin  here,  grapple  ['graplj  vt  draegge;  gribe  (fat  i); 
faa  Tag  i;  komme  fast  i;  they  rose  and  ~d  [greb  fat  i] 
him;  my  umbrella  ~d  [kom  (el.  hsegtede  sig)  fast  i]  a 
bush,  grapple  vi  draegge  [efter  for];  brydes  [med  with]; 
fig  give  sig  i  Kast  (el.  i  Lag)  [med  with],  grapple  s 
Greb,  Tag  n,  i  Brydning  &c ;  Entredrseg  c  [grappling 
iron(s)];  we  locked  in  a  deadly  ~  vi  greb  fat  (i  hin- 
anden)  t.  en  Kamp  p.  Liv  og  D0d.  grappler  ['grapla] 
Draeg;  Hage  c.  grappling  Greb  n  &  pi,  Tag  n  Sc  pi; 
Greb,  Faeste,  Tag  n;  _  irons  &  Entredraeg  c;  J>  si  Fingre 
pi;  ~  tooth  0jentand. 

grapy  ['gre'pi]  Drue-;  drueligneude;  _  clusters. 

grasp  [gra'sp]  vt  gribe  fat  i,  tage  (prov*  ogs.  trive) 
i,  holde  i  (el.  om);  gribe  efter;  gribe,  tage;  gribe  om, 


[e«]  hate;  [o»]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  fo]  si«^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


gra 


412 


gra 


omklamre;  fig  forstaa,  vaere  inde  (el.  komme  ind)  i,  faa  j 
Tag  i;  fig  magte;  he  summoned  a  young  man  who  ~ed 
the  matter  in  a  moment,  som  p.  et  0jeblik  var  inde  i 
Sagen ;  on  his  -ing  the  true  position  da  ban  forstod 
Sammenhaengen ;  when  once  these  rules  are  properly 
~ed,  ogs.  naar  man  f0rst  bar  disse  Regler  vel  inde;  so 
scared  were  they  that  not  one  ~ed  [greb  efter]  a 
weapon,  grasp  vi  gribe,  *prov  trive  [efter  at];  fig  ogs. 
hige,  straebe  [efter  at];  eagerly  .  at  the  idea  med  Be- 
gserlighed  gribe  denne  Tanke.  grasp  s  Greb,  Tag  n\ 
fig  Forstaaelse,  Fatteevne  c,  Begreb  n\  fig  Magt  c;  -  of 
[Herred0mme  n  over]  the  subject;  I  contrived  to  retain 
my  ~  of  [Tag  i,  Tag  paa]  Coleman;  whatever  is  beyond 
the  ~  of  her  intellect;  he  was  in  the  ~  of  one  [i  Ens 
Void,  i  Ens  Haand]  that  never  forgave;  bringing  the 
facts  in  their  simple  form  to  the  _  of  the  childish 
mind  bringe  ...  til  Barnets  Forstaaelse ;  squeeze  her 
hand  with  a  good  «,  trykke  hendes  Haand  med  et  tro- 
fast  Tag.  grasper  ['gra'spa]  p  grisk  Person  c.  grasp- 
ing a  grisk. 

grass  [gra  s]  s  Graes  n;  min  Dagen;  i  australsk  Typo 
gr&fsl:  midlertidige  Ssettere  pi,  ved  en  Avis;  _  grows 
not  on  the  highway  der  gror  ej  Graes  p.  Alfarvej ;  he 
doesn't  let  the  (or  much)  ~  grow  under  his  feet  ban  er 
en  driftig  Mand;  reach  _  naa  (el.  komme  op  i)  Dagen1; 
be  (out)  at  .  gaa  paa  Grses;  give  the  horse  a  turn 
at  .  lade  Hesten  gaa  paa  Grses  (i  Isengere  Tid);  there 
is  a  snake  in  the  ~;  ground  lying  in  ~  Jord  som 
ligger  til  Eng;  lie  down  on  the  -  Isegge  sig  i  Graesset; 
lie  (down)  on  the  _  ligge  i  Graesset;  horses  (are)  taken 
in  to  _  Heste  modtages  paa  Foder;  bring  him  to  ~  sp 
lade  ham  bide  i  Graesset,  *ogs.  saette  bam  i  Bakken; 
slaa  ham  (af  Marken);  gone  to  _  p  paa  Jordarbejde  o: 
d0d;  vaek,  borte;  Oh,  go  to  -/  p  aa  rejs  Pokker  i  Void 
(*ogs.  paa  Vseggen)!  turn  out  to  ~  saette  paa  Graes;  land 
under  ~  Graesland.  grass  vt  graesklaede,  graesbinde; 
lade  bide  i  Graesset,  *ogs.  saette  i  Bakken ;  sp  skyde 
[en  Fugl  i  Flugten  a  bird  on  the  wing] ;  om  Fisk : 
bringe  paa  Land  [land  vt];  agr  graesfodre,  lade  graesse 
(*ogs.  havne);  ~ed,  ~ed  over,  is.  graesbunden.  grass  vi 
graesbinde  sig;  — character  i  Japan  &  Kina  &c:  almin- 
delig  Skrift  [cursive  (or  running)  hand];  — cloth  Graes- 
laerred  n;  — comber  [-kouma]  si  Bonde,  Bondemand  c; 
-.cutter  Slaa(*Slaatte)karl  c;  Krislejaern  n.  grassor 
f'gra'sa]  sp  si  (tungt)  Fald ;  (tungt)  Slag  n ;  some  have 
terrible  _s  [viser  sig  som  skraekkelige  Graesryttere,  *ogs. 
giver  en  forfaerdelig  Opvisning  i  Graesrytteri]  in  climb- 
ing into  the  pigskin,  grass  {grown  graesgroet,  graesset, 

gr0nklsedt;  — hand.    Se character!  .hopper  ent  Graes- 

hoppe :  Acridium;  si  Opvarter,  i  (*ved)  Tehave;  /  Pal 
c,  i  den  saakaldte  «Spiller»  i  et  Piano.  grassiness 
['gra'sines]  Graesrighed,  Graessethed;  Graesvaekst  c. 
grassjmarket  H0torv;  /  like  nane  o'  your  sermons  that 
end  in  a  psalm  at  the  Grass-market.  Scott,  Old 
Mortality  XXXV.  H0torvet  i  Edinburgh  var  i  sin  Tid 
ogsaa  Rettersted;  — plot  Graesplsene  c;  — widow  Graes- 
enke;  — widower,  grassy  ['gra-sij  graesset;  graesrig. 

grate  [grejt]  Gitter  n;  Rist;  P  Kamin  c;  there  was  a 
fire  in  the  _  der  var  lagt  i  Kaminen.  grate  [greH]  vt 
gnide,  p*  ogs.  gnisse ;  rive  [Muskat  nutmeg];  irritere; 
skurre  i;  tilgitre  [et  Vindu  a  window};  _  his  teeth 

1  It  (Christian's  stoll)  is  followed  for  a  distance  of 
about  two  kil.  to  the  Kongen's  Grube,  whence  the 
visitor  will  be  glad  to  reach  "grass",  without  proceed- 
ing nearly  a  mile  farther.  Murray's  Handbook  for 
Travellers  in  Norway  1892  43 1. 


skaere  Taender,  P*  ogs.  gnisse  m.  Taenderne;  grating 
his  teeth,  is.  taenderskaerende.  grate  vi  gnide,  p  *  ogs. 
gnisse;  skurre.  Jvf  grating  a!  a  statement  which  will 
_  in  the  teeth  of  Chauvinists,  flgurlig:  .  .  .  som  vil 
falde  Chauvinisterne  tungt  f.  Brystet;  _  upon  the  ear 
(his  hearing)  skurre  i  0rene  (i  bans  0ren).  grate  s 
Gniden,  P*  ogs.  Gnissen;  Skuren  c;  by  the  _  [Skuren] 
of  the  punt  pole  we  can  hear  that  the  bottom  is  sandy 
gravel. 

grateful  ['greH^u)!]  taknemmelig,  erkendtlig;  behage- 
lig;  velg0rende;  food  .  to  [som  pirrer]  the  palate;  show 
our  ~  sense  of  it,  vise  vor  Erkendtlighed  derfor,  03 
erkendtlige  derfor;  a  _  [behagelig]  sensation;  -  [vel- 
g0rende]  sleep;  it  is  a  _  [taknemmeligt]  task  to  be  the 
bearer  of  welcome  intelligence. 

grater  ['greUa]  Rivejsern  n. 

Oratiano  [grafi'a'no11,  gre1-]  s. 

gratification  [gratifi'keijan]  Tilfredsstillelse  c;  the  ~  of 
the  appetite,  heart,  mind,  palate,  senses,  soul,  taste; 
the  visitors  expressed  a  ~  at  what  they  saw.  gratify 
['gratifai]  vt  tilfredsstille;  opfylde  [bans  0nske  his  wish]; 
gratified  a  tilfreds,  forn0jet;  glad;  this  wish  was  but 
too  soon  gratified,  fik  ban  &c  kun  altfor  snart  opfyldt; 
it  gratifies  me  to  observe  det  er  mig  en  Tilfredsstillelse 
at  se  .  . . 

grating  ['gre'tirj]  a  skurrende,  uharmonisk;  haes, 
rusten;  a  _  [ogs.  skrattende]  voice,  grating  ['greUirj]  s 
Gittervaerk;  Ristvaerk;  &  is.  R0stvserk  n;  ~  top  &  R0st- 
vaerksmaers. 

gratis  ['greUis]  ad  gratis;  free,  .,  and  for  nothing. 
gratitude  ['gratitju'd]  Taknemmelighed,  Erkendtlighed 
c;  there's  _/  det  er  Takken!  there's  the  ~  of  the 
world  for  you!  det  er  Verdens  L0n!  that  is  all  the  ~ 
one  gets  for  [det  er  al  den  Tak  man  faar,  fordi  man] 
interfering;  in  „  [til  Tak]  for  your  benefits;  we  owe 
him  a  large  debt  of  ~  vi  staar  i  stor  Taknemmelig- 
hedsgaeld  til  ham,  vi  skylder  ham  stor  Erkendtlig- 
hed. 

(i  rat  tan  ['griitan]  s. 

gratuitous  [gra'tju'itas]  gratis,  fri;  umotiveret,  over- 
fl0dig,  un0dvendig1,  *ogs.  upaakraevet;  vilkaarlig,  gre- 
ben  ud  af  Luften;  _  statements,  ogs.  uberettiget  Tale  c. 
gratuitously  ad  gratis,  frit,  for  intet;  umotiveret,  *ogs. 
i  Utraengsmaal;  uden  Grund,  uden  gode  Grunde;  uden 
mindste  Grund  el.  Bevis,  (ganske)  vilkaarlig;  worry 
himself  ~,  is.  skabe  sig  Sorger.  gratuity  [gra'tju'iti] 
Gratiale  n,  Gratifikation  c. 

gratnlant  ['gratjulant]  Iyk0nskende  [congratulatory]. 
gratnlate  ['gratjule't]  vt  Iyk0nske  [congratulate];  byde 
velkommen  [welcome],  gratulation  [gratju'le'/an]  Lyk- 
enskning  c  [congratulation]. 

graramen  [gra'veiman]  is.  jur  Besvaering,  Klage  c, 
Klagepunkt  n.  PI  gravamina  [-'veimina]. 

grave  [grejv]  vt  udskaere;  gravere  [engrave];  fig  ind- 
praege;  ^  om  Skibsbund:  reng0re  (og  stoffe  og  tjaere); 
£•  fordybe;  ~n  [udskaaret]  image.  Bibl.  Se  ogs. 
graven!  grave  [gre'v]  a  alvorlig;  vaerdig;  h0jtidelig, 
iron  gravitetisk ;  rolig,  m0rkere  [Farve  colour] ;  dyb 
[Tone  note];  the  ~  accent  gravis,  i  fr.  ogs.  accent  c 
grave;  .  [vaegtige]  doubts;  keep  a  _  face,  be  ~  holde 
sig  alvorlig;  -  language  hst  Alvorstale  c;  we  have  ~ 
reason  [vaegtige  Grunde]  to  fear  that . . .  grave  [gre{v] 
s  Grav  c.  Se  hair!  >s,  ogs.  Fedtegrever  &c  [greaves]; 

1  saa  den  Daab  havde  slet  ikke  vaeret  n0dvendig, 
den  Forbrydelse  var  ganske  overfl0dig.  Franzos, 
Judith  Trachtenberg  219  oversat. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  bwt;  [&]  hurt;  [a]  inner; 


gra 


413 


gre 


with  a  voice  as  if  from  the  ~  med  Gravr0st;  he  has 
(got)  one  [han  staar  med  den  ene]  foot  in  the  ~;  long 
after  they  were  in  the  ~,  var  gaaede  i  deres  (*sin) 
Grav;  the  illness  which  brought  hint  to  his  ~,  lagde 
ham  i  Graven ;  his  wife  followed  him  to  [i]  the  ~  after 

very  brief  delay; clothes  Ligklseder,  Ligdragt,  Grav- 

klseder;  .digger  Graver  c. 

gravel  ['graval]  Grus  w,  R*  ogs.  Aur;  Singel(s)  c; 
path  Nyregrus  n.  gravel  ['gravalj  vt  gruse,  gruslsegge; 
si  forvirre,  bringe  fra  Koncepterne,  g0re  perpleks; 
prov  aergre,  tirre;  -led,  om  Have :  med  gruslagte  Gange; 
I'm  regularly  -led  si  jeg  er  rent  perpleks,  jeg  er  i 
Vaande;  the  old  resource  of  lovers  so  feelingly  depicted 
by  fair  Rosalind,  when  they  are  "-led  for  lack  of 
matter".  Sigter  til  Shakespeares  As  you  like  it  IV.  1. 

74; bank  Grusbanke,  ogs.*  Grusbakke,  *Sandmsel 

c;  —bind  $  Alpeklokke  c:  Soldanella  alpina;  __cart 
Grusvogn.  gravelly  ['gravali]  Grus-;  gruset,  P*  ogs. 
auret;  „  bottom  &  Singel(s)bund.  graveljpit  Grusgrav 
c,  *ogs.  Grustag  n-  — rash  i  SkolesZ  forkradsede  (og 
hud!0se,  *opskrubbede)  Knae  pi;  p  forkradset  (*op- 
kloret)  Ansigt  n;  — walk  Grusgang. 

gravely  ['gre^li]  ad  alvorlig,  &c;  for  fuldt  Alvor; 
speak  ~;  walk  ~  gaa  ined  vserdige  (iron  gravitetiske) 
Skridt. 

grave-mound  f'greivmaund]  Gravhoj,  *Gravhaug. 

graven  ['grewen]  part  udskaaret.  Se  grave  vt!  --piece 
*£,  Spuns  c  &  n  [graving  piece]. 

graver  fgre'va]  Udskserer;  Grav0r  [engraver];  Grav- 
stikke,  Gravstik,  Stikkel  c.  gravery  ['gre»v(e)ri]  f 
udskaaret  (el.  stukket)  Arbejde  n. 

Gravesend  ['gre'vz'end]  Gravesend  n;  ~  sweetmeats 
si  Rejer,  *Rseker  [shrimps];  ~  twins  si  faste  Partikler 
af  Kloakskarn. 

gravestone  ['greivstoun]  Gravsten;  — yard  [-ja>9d]  amr 
Begravelsesplads  c. 

gravic  f'gravik]  a  \  Tyngde-;  _  attraction,  forces. 
gravid  ['gravid]  svanger.  gravidity  [gra'viditi]  Svanger- 
skab  n.  gravimeter  [gra'vimita]  Synkevaegt,  Tyngde- 
maaler  c. 

graving  ['greivirj]  Udsksering;  Gravering  c  [engraving]; 
udskaaret  (.  . .  graveret,  stukket)  Arbejde  n;  J>  Ren- 
g0ring,  af  Skibsbund;  fig  Indprsegning  c;  „  dock  T0r- 
dok,  piece  Spuns  c  &  n,  indfseldet  (*indfseldt)  Stykke 
n,  tool  Gravstik,  Stikkel  c.  gravitate  ['graviteU]  vi  gra- 
vitere,  strsebe  mod  Tyngdepunktet.  gravitation  [gra- 
vi'teijan]  Gravitation,  Tyngdekraft  c;  principle  of  _ 
Tyngdelov  c.  gravity  ['graviti]  Alvor  n;  Vserdighed, 
iron  Gravitet;  H0jtidelighed,  iron  Gravitet;  Betyduing, 
Vaegt,  Vigtighed;  (mere  eller  mindre)  alvorlig  Beskaffen- 
hed  c,  Alvor  n;  phys  Tyngde;  J^  Dybde  c.  Jvf  centre! 
the  ~  of  the  situation  Stillingens  Alvor;  keep  (or  main- 
tain) his  ~  holde  sig  alvorlig. 

gravy  ['gre1  vi]  Jus,  Sky;  (Kraft)gelee  c  [gravy-jelly]; 
there  is  more  of  „  than  of  grave  about  you  der  er 
ved  dig  mere  af  Maven  end  af  Graven.  Dickens. 

gray  ['gre1]  a  graa.  Se  grey!  Grayham  ['gre^m]  s. 
grayish  ['gre1!/]  graaagtig,  graalig.  graylag  ['gre'lag]  ^ 
Vildgaas,  ogs.*  Graagaas  c:  Anser  cinereus.  grayling 
['greUirjj  Jf  Stalling,  *Harr,  Horr  c:  Thymallus. 

graymil(l)  ['gre'mil]  ^  Stenfr0  n  (&  c):  Lithosper- 
mum. 

graze  [gre'z]  vt  strejfe,  stryge  langs  med;  skade  (el. 
Isedere)  overfladisk,  strejfe,  *ogs.  skrubbe,  snerte, 
snerte  ind  paa;  fodre  (m.  Grses);  skaffe  Graesgaug 
(*Havn,  Havnegang,  Beite)  til,  *ogs.  havne;  graesse 
(*is.  havne,  beite)  paa;  the  bullet  ~d  the  earth,  the 


wall,  graze  vi  art  grsesse,  ogs.*  rasere;  agr  graesse, 
*havne,  beite;  afgive  Grsesgang  (*Havn,  Beite); 
grazing  shot,  ogs.  Strejfkugle;  drive  cattle  to  ~,  paa 
Grses,  *ogs.  paa  Havn,  paa  Beite.  graze  [gre!z]  Strejf, 
Strejfsaar,  skrammet  (*skrubbet)  Sted,  F*  ogs.  Skrub; 
Strejfskud;  art  Auslag  (mod  Marken),  Nedslag  n;  turn 
the  horse  out  for  a  ~,  paa  Grses;  get  the  shell  to  burst 
on  „,  ved  Anslag  mod  Marken.  grazer  [-a]  grsessende 
(*is.  havnende,  beitende)  Dyr  n.  grazier  ['greiga] 
Kvaeg(op)dr83tter ;  Kvseghandler,  *Slagt(e)handler  c. 
grazing  ['gre^zirj]  agr  Grassning,  *is.  Havning,  Beiting 
c,  Beite  n;  Faedrift;  Grsssgang,  *is.  Havn,  Havnegang 
c,  Beite;  Strejf  n,  let  Ber0ring  c;  — ground  Graesgang, 
*is.  Havn,  Havnegang  c,  Beite  n. 

Greal  [gre1!,  grial]  antiq  (den  hellige)  Gral,  Graal, 
en  underfuld  Skaal  af  en  eneste  udhulet  Diamant, 
som  Kristus  skal  have  brugt  ved  det  sidste  Paaske- 
maaltid. 

grease  [gri's]  s  Fedt  w;  Sm0relse,  *ogs.  Smurning;  vet 
Mug,  Muk,  Pindhose  c.  grease  [gri's,  gri'z]  vt  fedte; 
sm0re ;  p  sm0re  o :  bestikke  [tit :  _  the  palm  of  a 
man's  hand].  Jvf  lightning!  ~d,  ogs.  beheftet  med 
Muk  [greasy];  you  should  never  ask  the  ostler  whether 
he  -s  his  oats,  flgurlig :  man  skal  ikke  v.  sine  Ytringer 
netop  bringe  den  man  taler  med  ind  paa  Tanker  som 
han  ellers  ikke  vilde  haft l ;  _~cock  dmp  Sm0rehane, 
ogs.*  Sm0rekran,  *Smurningskran ;  — cup  dmp  Sm0re- 
kop.  greaser  ['grrsa,  -za]  Sm0rer;  amr  si  Kalifornier 
c.  grease-wood  amr  Fedttrae,  en  Meldeplante  af  flere 
Sleegter  som  Sarcobates,  Grayia,  Atriplex,  Spirostachys. 
greasy  ['gri'si,  -zi]  fedtet;  vet  beheftet  m.  Muk;  J, 
stormende,  regnfuld,  styg;  of  a  ~  feel;  _  heels  Mug, 
Muk,  Pindhose  c;  climb  up  the  ~  pole;  -  Sunday,  en 
af  Hoveddagene  i  Karnevalet. 

great  [gre't]  a  stor;  om  Tid:  lang,  laengere;  flink, 
f  stiv,  *ogs.  svaer  [i  at;  on;  in};  -er  st0rre,  &c;  ~est 
st0rst  <fec;  the  ~  (ones)  de  store;  -  and  little  store  og 
smaa,  h0j  og  lav;  a  ~  [ogs.  fornem]  family;  .  [gode, 
fine]  friends;  a  ~  [is.  fornem]  lady;  on  -  [st0rre] 
occasions;  the  ~  [st0rste,  vigtigste]  ornament;  little 
people  and  ~  smaa  og  store,  h0j  og  lav;  the  -  powers 
Stormagterne ;  J  expected  ~  things  [store  Ting,  noget 
stort,  grumme  meget]  from  Smith;  the  -est  trial,  ogs. 
det  tungeste;  _  wash  Storvask;  «  at  (or  in,  on)  French; 
„  at  football;  this  boy  likes  to  tell  all  he  knows;  he  is 
~  at  alternative  titles;  I  am  growing  ~  in  Latin  verses. 
great  s:  charter  by  the  _  fragte  en  rouge,  F  pr.  Rus; 
_.aunt  Grandtante;  -coat  Over-,  Yder-,  Vinterfrakke. 
greaten  ['gre^n]  vt  forst0rre,  forh0je;  vi  forst0rres, 
vokse.  greatgrandfather  Oldefader;  -grandsire  vet 
Oldefader;  — grandson  S0nnes0ns  S0n;  — hearted  stor- 
sindet.  greatly  [gre'tli]  ad  storlig,  h0jlig,  meget.  Jvf 
mistake  vi!  I  doubt  ~,  h0ilig,  staerkt;  _  to  be  preferred 
langt  at  foretraekke.  great-nephew'  Grandnev0.  great- 
ness ['greitnes]  Storhed;  cone  Storhed,  stor  Mand  c  . 
of  mind  Sjaelsstorhed ;  the  Salviati  -es  had  been  of 
the  civic,  not  of  the  dynastic  kind;  all  this  ~  was 
mine  first  al  denne  Herlighed  var  min  f0r;  born  for  ~ 
f0dt  t.  uoget  stort.  great-uncle  Grandonkel. 

greaves  [gri'vz]  pi  (Fedte)grever,  (Talg)grever,  *Skrae- 
der.  greaves  [gri  vz]  pi  Benskinner.  Greaves  [gri'vz] 
s:  Sir  Launcelot  _,  en  eng.  Don  Quijote.  Se  Smol- 
let,  Adventures  of  Sir  Launcelot  -! 

1  Se  L.  Hermanstorff  til  A.  Trollope,  The 
E^istace  Diamond  II  434  i  N.  Universitets-  og  Skole- 
annaler  1891  141—2! 


[e1]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [}>]  thin;  [J]  sfee;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


gre 


414 


gre 


grebe  [gri'b]  >  Lapped  ykker  c:  Podiceps. 

Grecian  ['gri-Jan]  o  grask;  the  -  fire,  language;  _ 
bend  grsesk  B0jning  el.  Bue;  h0j  K0  c,  i  Modehandler- 
indesZ  [an  exaggerated  bustle].  Grecian  s  Grseker; 
Grceker,  Hellenist  c  [Greek  scholar],  grecism  ['grrsizm] 
Graecisme  c.  grecize  ['gri'saiz]  v  grsecisere. 

grecqae  [grek]  Tragt,  i  Kaffekande;  Tragtekande  c. 
Se  a-la-grecque !  painted  with  quaint  _s  and  figures 
of  animals. 

gree  [gri-]  f  Trin  n.  Is.  i  pi.  gree  [gri-]  sc  Pris, 
Prsemie  c  [prise];  bear  the  «  gaa  af  med  Prisen ;  bsere 
Prisen. 

Greece  [gri's]  Graekenland,  Hellas  n. 

greed  [gri'd]  Graadighed,  Griskhed  c  [efter  of,  for]. 
greediness  ['gri'dines]  Graadighed,  Griskhed  c  [efter  of, 
for};  -  of  gain,  greedy  ['gri  di]  graadig,  grisk  [efter  of]-, 
_  to  kill  mordlysten;  .  to  know  begaerlig  efter  (el.  op- 
sat  paa)  at  vide;  your  eyes  are  greedier  than  your 
stomach  Maven  bliver  mset  for  0jnene;  Justice  Greedy, 
en  Person  i  Massingers  Komedie  A  New  Way  to  pay 
Old  Debts. 

greeirree  ['gri'gri]  (afrikansk)  Amulet  c;  -  man  Amu- 
letsselger  c. 

Greek  [gri'k]  a  grsesk  ;  the  ~  calends  den  30te  Fe- 
bruar;  defer  a  thing  to  the  ~  calends;  the  ~  fire  den 
grseske  lid;  the  ~  life:  en  sund  Sjsel  i  et  sundt  Legeme; 
this  healthy  life,  which  was  the  .  life,  came  from  keep- 
ing the  body  in  good  tune.  Daily  Telegraph;  ~  nettle 
lille  Brajndenaelde,  Eddernselde,  *Brsendenesle :  Urtica 
tvrens;  ~  rose  Pragtstjerne,  Skovnellike  c-.  Lychnis 
[campion].  Greek  s  Graeker;  si  Lurendrejer,  is.  Falsk- 
spiller;  si  Irlamder,  *ogs.  Ire  c;  grsesk  n;  a  regular  ~. 
Greek  [gri'k]:  as  merry  as  a  ~.  Se  grig!  greekling 
[•gri-klirj]  Begynder  (el.  Stymper)  c  i  grsesk. 

green  [grin]  a  gr0n;  frisk,  f.  Eks.  om  Saar;  kraftig, 
f.  Eks.  om  Alderdom;  umoden;  raa,  *ogs.  raavaad,  om 
Ved  &c;  gr0n,  uerfaren,  dum;  _  [det  gr0nne]  is  good 
for  the  eyes;  the  oats  were  [stod]  ~;  the  crops  were 
cut  (while)  _  Sseden  blev  skaaret  gr0n;  _  bag  si  Advo- 
kat,  Sagf0rer,  Jurist  c;  what's  in  the  ~  bag?  figurlig: 
hvilken  Ankiage  skal  der  nu  fremferes  mod  mig?1  . 
cheese  F10deost  [cream  cheese];  ~  crops  Foderurter, 
Fodervaekster  pi,  Gr0nfoder  n ;  ~  fish  raa  (o :  saltet) 
Fisk;  a  _  hand  en  U0vet,  en  Nybegynder,  en  Rekrut; 
the  _  isle  o :  Irland;  the  -  knight,  i  Romanen  Valentine 
and  Orson.  Begserede  Fezon  tilsegte,  men  maatte  op- 
give  sit  Krav;  .  knight,  ogs.  Ridder  af  Tidsel(*Tistel)- 
ordenen;  the  _  [friske,  *ferske]  masonry;  keep  ~ 
the  memory  of  White  holde  Whites  Minde  friskt;  it 
will  keep  the  name  of  our  loved  princess  .  through 
many  a  generation;  the  Green  Sea  o:  den  persiske 
Bugt  langs  den  arabiske  Kyst;  -  stuff  Gr0nsager  pi; 
these  insects  devour  every  „  thing,  alt  gr0nt;  .  wood 
raat  Ved,  *raa  Ved;  flourishing  in  _  and  vigorous 
youth;  as  ~  as  duckweed  p  &  p  saa  herlig  gr0n,  saa 
dum  som  en  Gaas.  green  s  grant  n,  gr0n  Farve; 
Gr0nning,  *Graesvold;  gr0n  Te;  P  Jakob  c  i  det  gr0nne 
[Jack  in  the  ~];  _s  gr0nt  n,  til  eller  i  Krans;  Gr0n- 
sager  pi  [green  stuff];  gr0nne  Farver  (el.  Tinter,  Par- 
tier)  pi,  i  Landskab ;  mere  amerikanske  Papirpeuge  pi 
[greenbacks];  Jack  in  the  _  Jakob  i  det  gr0nne,  en 
Figur  v.  Skorstensfejernes  Optog  Iste  Maj.  green  vi  \ 
&  poet  gr0nnes;  staa  gr0n;  yonder  -ing  tree.  Ten- 

i  Sigter  til  den  saakaldte  Green  Bag  Inquiry,  som 
angik  uogle  (i  en  gr0n  Pose  iudpakkede)  Papirer  af 
opr0rsk  Indhold,  som  forelagdes  Parlamentet  i  1817. 


nyson.  green  vt  \  g0re  gr0n;  .  him  up  P  fylde 
ham  med  L0gn,  lyve  ham  fuld,  *ogs.  trykke  en  L0gn 
(el.  L0gne)  i  ham.  Grecnanay  ['gri'nawe1].  Is.  maerkes 
Kate  ~,  kendt  Illustrator  af  B0rne(*Barne)b0ger ;  fig 
malerisk  B0rne(*Barne)dragt  c  i  gammel  Stil;  the 
conservatory  was  crowded  with  little  'Kate  Green- 
away'  maidens,  crowned  with  fantastic  head-dresses 
out  of  the  crackers,  green  (back  Fr0,  *Frosk,  i  FiskersZ; 
amr  Pengeseddel,  Banknote  c,  pi  ogs.  Papirpenge; 
— bone  Jf  prov  Naalefisk,  ogs.*  S0naal  c:  Syngnathus 
[needle-fish];  — crop  Fodervaekster  pi,  (voksende)  Gr0n- 
foder  n.  greener  ['grrnaj  si  mindre  0vet  (el.  ikke  ud- 
laert)  Arbejder,  Nybegynder  c  [green  hand].  Denne 
Klasse  af  Arbejdere,  som  gerne  bestaar  af  Udlaendinge, 
udbyttes  ofte  af  Arbejdsgivere.  Jvf  sweater!  Tressady 
knew  a  good  many  of  them  by  sight  —  sullen  quick- 
eyed  folk,  who  buy  their  "greeners"  at  the  docks,  and 
work  them  day  and  night  at  any  time  of  pressure. 
Ward,  Tressady  II  12.  Se  ogs.  II  17!  greenery 
['griu(9)ri]  Vaeksthus  [green-house];  grant  n;  the  dark 

_  of  the  tall  fir  trees  behind  her; yaliery  ?  gr0ngul; 

_  gowns.  Ward,  Tressady  I  213.  green  {eye  f  gr0n 
Kugle  (*Kixekugle)  c:  som  Leget0j;  — eyed  gr0n0jet; 
mistroisk;  _  jealousy;  the  ~  monster  o:  Misundelse, 
Avindsyge,  Skinsyge  c;  — finch  \  Gr0nirisk,  Svenske 
c:  Fringilla  chloris;  — frog  gr0n  L0vfr0:  Hyla 

viridis;   .gage  [-ge5dg]  Reineclaude  c; grocer  Gr0nt- 

handler  c;    — groceress    Gr0nthandlerske    c; :grocery 

Gr0nthandel  c;  Gr0nsager  pi;  _liead  P  Gr0nskolling  c; 
— heart  Gr0ntr83  n:  Laurus  chloroxylon.  En  meget 
haard  Traeart;  .horn  snottet  Dreng,  ogs.*  Gr0nsk oiling 
c;  — house  Vseksthus.  greenish  ['gri-nij]  gr0nlig,  gr0n- 
agtig;  of  a  _  grey  gr0ngraa.  Greenland  ['gri'nland] 
Gr0nland;  _  shark  Havkal,  *ogs.  Haakal,  Havkalv, 
Haaskjaerding,  Haakjerring  c:  Scymnus  glacialis  s 
borealis.  Greenlander  [-a]  Gr0nlsender,  si  Gr0nskolling; 
undert.  Irlasnder,  *ogs.  Ire  c.  Greenland-man  [-man] 
Gronlandsfarer  c.  greenness  ['gri'nnes]  Gr0nhed  c,  &c. 

Greenock  ['gri'nak,  'grendk]  s. 

green | room  theat  (Skuespilleres)  Foyer  c;  -sand 
Gr0nsand,  i  Kridtformationen  [Shanklin  sand];  .shank 
>  gr0nbenet  Klire  el.  Hvidsnseppe,  *Glutsneppe  c:  Tota- 
nus  glottis;  — sickness  Blegsot  c:  Chlorosis;  .sward 
['gri-nswa^d]  Gr0nsvaer  c  &  n,  *Gr0nsvser  n.  greenth 
[gri-nb]  \  Gr0nhed  c  [greenness];  Gr0nt  n  [verdure]; 
the  ~  of  summer.  G.  Eliot,  cit.  Worcester  1887 
Suppl.  green-turtle  Karettskildpadde,  Suppeskild- 
padde :  Chelonia  Midas. 

Greenwich  ['grinid^;  -it/]  Greenwich  n.  Har  bl.  a.  et 
Mariuehospital ;  get  _  ^  blive  skudt  t.  Kr0bling,  blive 
Invalid;  _  barber  p  Sandhandler,  Sandmand  c;  _  goose 
Invalid  c  i  Greenwich,  greenwood  ['gri'nwud]  gr0n 
Skov;  under  the  ~,  is.  i  den  friske,  granne  Skov,  *ogs. 
under  det  gr0nne  Hang. 

grees  [gri'z]  pi  f  Trin.    Jvf  gree  &  grissons! 

greet  [gri't]  vi  sc  grsede.    greet  [gri't]  v  hilse;  friends 

may  meet,  but  mountains  never  ~  Venner  modes,  men 

j  Bjerge  m0des  aldrig.    greeter  [-9]  Hilsende  c.    greeting 

['gri'tirj]  Hilsen,  *ogs.  Hilsning  c;  after  morning  _s  had 

I  passed  on  both  sides  efter  at  der  fra  begge  Sider  var 

sagt  (*ogs.  hilset)  Godmorgen. 

greeve  [gri'v]  sc  Forvalter,  Bestyrer  c  [grieve]. 

gregarian  [gri'gse^rien]  almindelig,  som  en  af  Flok- 
ken.  gregarine  ['gregarin]  Gregarin  n,  et  vist  lille  f*li- 
det)  Snyltedyr.  gregarine  a  gregarinagtig.  gregarinidae 
[grega'rinidi']  pi  Gregarinider.  gregarious  [gri'gae^rias] 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [Q-]  hwrt;  [a]  inner; 


gre 


415 


Gri 


soo  selskabelig;  be  „  leve  selskabelig,  fserdes  i  Flokke. 
gregariously  ad  selskabelig. 

greggoe  ['gregouj,  grego  ['gregou;  'gri--]  &  Kavaj  c. 

Gregorian  [gri'ga  rian]  gregoriansk;  _  calendar,  chant, 
epoch,  year.  Gregory  ['gregari]  Gregorius. 

Greig  [gri  g]  s. 

gremial  ['grrmjal]  a  som  h0rer  t.  Sk0det  (*Fanget). 
gremial  s  intim  Ven,  Hjertensven  c  f  [bosom  friend]; 
Biskops  Silkeforklsede  n. 

grenade  [gri'ne^d;  -'na'd]  ££  Granat  c.  grenadier 
[grena'dia]  ^  Grenader  c;  p  langt  Register  n;  »  guards 
Gar  d  egren  ader  er . 

Grendel  ['grendal]  Grendel  c,  et  Utyske  som  fseldes 
af  Beowulf  i  det  angelsaksiske  Digt  af  dette  Navn. 

Grenville  ['grenvilj  s. 

Greshatn  ['gre/am];  _  College,  i  London. 

gressorial  [gre'sa-rial]  Gang-,  (som  er)  skikket  t.  Gang; 
_  birds,  feet. 

Greta  ['gri'ta]  Greta  n;  the  poet  of  _  Hallo:  Southey, 
som  boede  p.  Greta  Hall  i  Keswickdalen. 

Gretna  ['gretna] ;  _  Green,  en  Landsby  i  Dumfries- 
shire, Skotland.  Her  kunde  Folk  som  ikke  paa  anden 
Maade  kunde  blive  forenede  i  ^gteskab,  lade  sig  vie 
af  Stedets  Fredsdommer,  der  til  1827  var  en  Grovsmed. 

Greville  ['grevil]  s. 

grew  [gnr]  v  voksede;  blev,  &c.    Af  grow. 

grewnds  [gnrndz]  myth  Tjenere  bos  bretagniske 
Trolde. 

grevrsome  ['gnrsam]  gyselig,  uhyggelig  [gruesome]. 

grey  [gre1]  graa;  om  Hest  is.  hvidgraa,  *ogs.  ulsblak; 
the  fire  is  quite  _  det  er  ganske  sort  i  Ovnen;  _  friar 
Graabroder,  Franciskaner  c;  _  horse  (Graa)skimmel  c;  a 
~  old  man  en  graahaaret  (el.  graahserdetj  Gubbe;  the 
_  mare  si  en  Rasmus,  en  Kone  som  bserer  Bukserne, 
*ogs.  en  Huskommand0r;  the  ~  mare  is  the  better 
horse  p  det  er  Konen  som  kommanderer  (i  Huset), 
det  er  hende  som  bserer  Bukserne  (el.  som  er  Rasmus 
i  Huset);  Grey  Mare's  Tail,  et  Vandfald  som  dannes 
af  Loch-Skene  i  Skotland;  ~  wethers  «graa  Beder 
(*V0edre)»,  store  Rullestene,  is.  i  «Stendalen»  v.  Avebury 
i  Wilts,  grey  s  Graat  n;  graa  Hest,  Graaskimmel; 
Grsevling  c;  ~s  Graat  n,  graa  Farver  (el.  Tinter,  Partier) 
pi,  i  Landskab;  mere  ublegede  Bomulds-  eller  linnede 
Varer.  Modsat:  whites;  si  Lus,  *ogs.  Lunkentasser  pi, 
the  Scotch  Greys  ^  2det  Dragonregiment;  the  ~  of  the 
morning  (Dag)gryet,  *ogs.  Graalysingen;  _  of  sink  Zink- 
graat ;  in  the  „  of  the  dawn  ved  Daggry,  *ogs.  i  Graa- 
lysiugen;  --backed  [-bakt]  graarygget;  _  ones  s  Lus, 
*ogs.  Lunkentasser;  .-beard  [-biad]  Graaskseg,  graa- 
sksegget  Gubbe  c;  a  venerable  ~;  a  -  of  [Stenkrus  med] 

brandy; fly  Kobrems  c.  Milton  [gadfly,  trumpet-fly]; 

friar  Graabroder,  Franciskaner  c;  — headed  graa- 

hserdet;  -hen  Urh0ne,  ogs.*  Aarh0ne:  Tetraonidce. 
greyhound  Mynde,  Vindspiller  c:  Cam's  cursorius  s 
veltrix;  Atlantic  ~s  p  om  store  transatlantiske,  hurtig- 
gaaende  Dampere.  greyish  ['gre^i/]  graaagtig,  graalig;  ~ 
brown  graabrun.  grey | mottled  ['gretoatld]  is.  stikkel- 
haaret;  —stone  (M011estens)kvarts  c;  the  flat  ~  front  of 
C  Hall. 

griddle  f'gridl]  Plade  c,  til  Stegeovn;  min  Staaltraad- 
sold  n.  griddle  vi  si  synge  (paa  Gaderne).  griddler 
['gridlaj  si  Gadesanger  c.  gridelin  ['gridtlin]  a  &  s 
violet  som  H0r(*Lin)blomsten,  gris  (n)  de  lin. 

gridiron  ['gridaian]  (Stege)rist;  <J,  Rist  t.  Landssetning 
af  Skib;  si  Stsevning  c  [a  county  court  summons]; 
the  place  is  a  perfect  .  [en  ren  Bagerovn]  now;  the 
~  evolution  <£,.  En  Evolution  der  kunde  kaldes  en 


maritim  chasse7  croise";  „  and  doughboys  &  si  Stjerne- 
banneret. 

grief  [gri'f]  Grsemmelse,  Sorg;  Smerte;  Pr0velse  c; 
she  died  for  ~of  it,  af  Sorg  derover;  to  the  inexpressible 
~  of  [til  usigelig  Sorg  f.]  the  nation;  come  (or  go)  to  ~ 
P  vsere  uheldig,  have  et  Uheld;  stserkere:  forulykke, 
&  &  fig  ogs.  strande ;  &  forlise;  he  came  (or  went)  to 
~,  is.  det  gik  gait  m.  ham,  P*  ban  k0rte  sig  ud  i 
Ageren;  that  the  MS  might  have  come  to  ~  at  det 
kunde  vsere  gaaet  gait  m.  Manuskriptet;  masts  and 
sails  have  alike  gone  to  ~;  it  was  a  Cape  steamer 
which  had  come  to  _  at  the  Scilly  Isles;  this  cabinet 

came  to  _  on  its  foreign  policy; worn  forgrsemmet. 

grievance  f'grrvans]  Besvsering,  (Grund  t.)  Klage,  Grund 
c  til  at  besvsere  sig,  Klagepunkt,  *ogs.  Kjseremaal  n; 
he  really  had  a  „,  Grund  t.  at  besvsere  sig;  I  have 
several  ~s  against  him,  Besvseringer  over  ham. 

grieve  [gri'v]  s  t  &  sc  Forvalter,  Gaard(s)bestyrer  c. 
Grieve  [gri'v]  s.  grieve  [gri'v]  vt  graemme,  volde  Grsem- 
melse  el.  Sorg,  bedr0ve;  ~d,  is.  bedr0vet  [over  at;  by]; 
he  is  ~d  [er  bedr0vet,  s0rger,  grsemmer  sig]  at  their 
misfortune,  by  the  death  of  his  friend;  it  ~s  me,  ogs. 
det  g0r  mig  (inderlig)  ondt  [at  h0re  det  to  hear  it}. 
grieve  vi  grsemme  sig,  s0rge  [over  at;  for] ;  she  is  not 
worth  grieving  after,  at  s0rge  for;  we  ~  for  her  mis- 
fortunes, our  sins,  grievous  ['gri'vas]  svser,  haard,  hst 
svar;  bitter,  tung,  om  Klage  &c;  -  [graverende]  charges, 
crimes;  _  [forsmsedelig]  thirst,  grievously  ad  svsert, 
haardt,  &c.  grievonsness  [-nes]  Svserhed,  Haardhed; 
graverende  Natur  c. 

griff  [grif]  Novice,  ay  Mand,  Nybegynder,  Lserling, 
is  i  den  indiske  Tjeneste;  i  anglokinesisk :  Nyankom- 
men  (bosat  i  Kina  under  tre  Aar);  ny  Hest,  Hest  c 
netop  indfanget  fra  Steppen.  griflfdom  ['grifdamj.  Se 
griffinage!  griffe  [grif]  amr  Mulat,  is.  Mulatinde  c. 
griffin  ['griflnj  myth  Grif;  ^  Lammegrib:  Gypaetus 
barbatus;  i  angloindisk:  Novice,  ny  Mand,  Nybegynder, 
Laerling  c  [griff];  si  (aftalt)  Tegn,  Signal  n  mellern 
Forbrydere.  Se  griffe!  grifflnage  ['grifinidg],  griffin  hood 
['griflnhud]  Noviciat  n,  Lseretid  c.  Griffith  ['grifif>]  s. 
griffon  ['grifan]  myth  Grif  c. 

grig  [grig]  Sandaal  [sandeel];  prov  Lyng;  (Lyng)heder 
*(Lyng)mo  [heath];  prov  Faarekylling,  *Siris  c  [cricket]; 
as  merry  as  a  ~  p  glad  som  en  Lserke. 

grill  [gril]  vt  riste,  grillere;  pine  (og  plage),  t  grille; 
on  a  J,ng  [stegende]  hot  day.  grillade  [gri'le'd;  -'la'dj 
Grillade  c,  ristet  K0d  n.  grillage  ['grilidg]  arch  Slyng- 
vserk  n,  slyngede  Ornamenter  pi. 

grilse  [grils]  ung  Laks,  *ogs.  Laexing,  *prov  Tert  c. 

grim  [grim]  fsel,  styg,  uhyggelig;  barsk;  _  [den 
skumle]  death;  hold  on  like  _  death  holde  sig  fast  som 
om  det  gjaldt  Li  vet  (*ogs.  paa  D0d  og  Liv),  joe  *holde 
fast  f.  Konge  og  Faedreland;  _  humour  barsk  Humor; 
Galgenhumor;  with  a  ~  [barskt]  smile.  Grim  [grim]  s; 
Giant  ~,  i  Bunyans  Pilgrimsvandring,  s0gte  at  standse 
Pilegrimene  p.  Vejen  t.  Himmelby,  men  nedlagdes  af 
Greatheart. 

grimace  [gri'meis]  s  Grimasse  c,  P*  ogs.  Gjep  n;  pull 
a  horrible  .  g0re  en  uhyggelig  Grimasse,  P  *  ogs.  gjepe 
stygt.  grimace  vi  g0re  en  Grimasse  el.  Grimasser,  p* 
ogs.  gjepe;  but  Charley  only  ~d.  grimaced  a  forvredet, 
P*  ogs.  gjepende. 

Grimaldi  [gri'maldi,  -'ma  Idi].  Is.  naavnes  Giovanni 
Francesco  ~,  f0dt  1606  i  Bologna,  Maler  &c\  Joseph  ~, 
f0dt  i  London  1779,  ber0mt  Clown;  Mr.  Bob  Sawyer 
placed  his  hands  upon  his  knees  and  made  a  face 
after  the  portraits  of  the  late  Mr.  ~. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  cwt;  [S]  the;  [}>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]~ 


416 


gri 


grimalkin  [gri'ma'lkin,  -'mal-]  gamrnel  Kat,  Mous  c. 

grime  [graim]  s  Smuds  n.  grime  vt  (til)smudse; 
svserte;  ~d,  ogs.  sort;  his  face  and  hands  were  not 
a  little  -d  with  [af]  the  gunpowder,  griminess  ['grai- 
mines]  Smudsighed  c;  Smuds  n;  his  leathern  apron 
and  subdued  ~  can  leave  no  one  in  any  doubt  that 
he  is  the  village  shoemaker. 

grimly  ['grimli]  ad  is.  barskt;  med  barsk  Humor;  m. 
Galgenhumor. 

Grimm  [grim]  Grimm  c;  ~'s  law  gr  Lydforskyd- 
ning  c. 

grimness  ['grimnes]  Faelhed,  &c;  Barskhed  c. 

Grimsby  ['grimzbi]  Grimsby  n. 

grimy  ['graimi]  smudsig,  F  skiden;  svsertet;  sort. 

grin  [grin]  vi  grine  (le  saa  Tsenderne  vises);  smile, 
le;  ~ning  [brede]  smiles;  _  and  bear  it  g0re  gode  Miner 
til  slet  Spil,  F*  spytte  og  haabe  p.  Variens  Magt. 
grin  s  Grin  n. 

grind  [graind]  vt  male,  s0ndennale,  knuse;  slibe  [en 
Kniv  a  knife];  hvsesse,  skaerpe;  skserpe  [en  Mellesten 
a  millstone] ;  rive  [Farver  colours] ;  sksere  [Tsender  af 
Raseri  his  teeth  with  rage];  univ  manuducere;  fig 
undertrykke,  trykke;  om  Arbejdsgiver  el.  Arbejdsherre: 
udbytte,  presse  (*perse)  Svedeu  af,  fordre  meget  Ar- 
bejde  af,  for  liden  L0n;  g0re  Nar  af,  gore  latterlig.  Se 
atom,  grinding,  1.  ground!  ~  the  faces  of  the  poor 
senderknuse  fattiges  Ansigter  bibl;  a  barrel-organ 
ground  [spillet,  drejet]  by  a  child;  rasors  ground, 
slibes,  opssettes;  Sir  S  died  without  a  will,  and  his 
son  has  ground  us  down  [reduceret  os,  flaaet  os]  to 
the  last  penny  law  allows  and  turned  us  out  of  Park 
Lane,  grind  vi  male;  lade  sig  male;  lade  sig  slibe,  &C; 
F  slide  i  det,  hsenge  i,  ogs.*  trselle,  *traele;  is.  slide  i 
det,  *ogs.  sprsenglaese  t.  Eksamen  [work  up  for  an 
examinationf.  grind  s  Malen,  Maling,  Knusning; 
Slibning,  Hvsesuing;  Skserpning;  (Farve)rivning;  Skureu, 
Skuriug  c  [the  sound  of  grinding  or  grating];  Haengen 
c  i,  ogs.*  Slid  (og  Slaeb),  *ogs.  slidsomt  Arbejde  n; 
is.  (forceret)  Eksamenslsesning,  *ogs  Spraenglsesning; 
Manuduktion;  univ  si  Lsesehest ;  univ  si  Satire,  *ogs. 
Harcellas;  Satiriker,  Spegefugl,  *ogs.  Harcellist;  & 
Kinke,  *Kink,  prov  Kank  c  [kink];  the  ~,  v.  Oxf.  Univ. 
(de  akademiske)  Idraetter,  (den  akademiske)  Sport;  a 
long  dull  .  [Skuren],  as  the  Rose  sawed  slowly  through; 
and  he  had  found  living  [det  at  leve]  a  desperate 
long,  hard  _;  they  got  a  _  on  me  about  [fik  Anledning 
t.  at  haane  (*ogs.  barcellere)  mig  med]  the  ceremony; 
take  a  _  spasere,  f.  Motionens  Skyld;  one  of  the  ~s 
bound  to  [disse  Lseseheste  som  maa]  succeed;  it  was  a 
steady  ~  of  [Slid  paa]  body  and  brain. 

Grindal  ['grindal]  s. 

grinder  ['grainda]  (S0nder)maler,  malende;  Sliber; 
Skeersliber  [knifegrinder,  scissors-grinder];  Farveriver 
[colour-grinder];  Kindtand,  *ogs.  Jsexel  [jaw-tooth];  si 
Tand;  univ  si  (Eksamens)manudukt0r  [private  tutor, 
coach];  haard  Arbejdsgiver  el.  Arbejdsherre,  *ogs. 
P16g  c  [sweater];  take  a  _  git  (omtr.)  at  g0re  lang 
Nsese  ad  ham:  idet  man  afviser  en  utrolig  Historie. 
Se  Pickwick  Club  II  ch.  I  18  T.  grindery  ['graindari] 
i  Skomagerslang :  Skomager  •  Artikler,  -Materialier, 
-Rekvisiter  pl\  a  _  warehouse.  Jvf  (amr)  finding  store! 
grinding  ['graindirj]  s  Malen;  Slibning  c,  &c.  grinding 
a  is.  haard,  trykkende;  _  taxation;  ..mill  Haand- 
kvern;  Slibem011e  c,  *Sliberi;  univ  (Manuduktions-) 
Kursus  n,  Manuduktion  c;  —slip  Oliesten  c;  —wheel 
Filskive  c.  grindlestone  ['grindlsto"n]  git  Slibesten 
[grindstone],  grindoff  ['grainda(-)f]  si  M011er  c.  grind- 


stone  ['grinstan,  nu  aim.  'graindsto«n]  Slibesten  c;  si 
Slid  (og  Slseb)  n;  Scrooge  was  a  tight-fisted  hand  at 
the  ~,  et  (skarpt)  Jseru  t.  at  hsenge  i;  we  were  kept 
with  our  noses  to  the  _,  blev  n0dte  til  at  (*vi  fik)  hsenge 
i,  vi  maatte  laegge  os  ordentlig  i  Selen,  *ogs.  vi  holdtes 
uafbrudt  i  Sselen,  vi  gik  uafladelig  i  T0m  og  Trinse. 

Gringo  ['grirjgou]  amr  si  Nyankommen,  Novice;  i 
Sydamerika  is.  Fremmed,  Udlsending,  Engelskmand, 
(Auglo)amerikaner  c.  Modsat:  Criollo. 

grinner  ['grina]  Grinebider,  ogs.*  Griner,  Grinende  c. 

grip  [grip]  Greb,  Tag1;  Haandtag,  Greb  n.  Se  grip- 
sack! the  ~  F  amr  Influenza  c;  looked  in  to  give  a  ~ 
of  the  hand  [et  Haandtryk]  and  a  few  words  to  those 
boys  . .  .;  in  another  moment  we  should  have  been  in 
-s,  haft  Tag  p.  hverandre;  with  an  iron  ~  med  et  jsern- 
fast  Greb.  grip  vt  gribe,  hst  fatte;  gribe  fat  i;  gribe 
om;  he  rose,  swaying  slightly,  -ped  the  table-edge. 
grip  vi  gribe  [efter  at];  that  burning  pain  that  ~8  at 
[river  i]  the  heart-strings  . . . 

gripe  [graip]  vt  gribe,  hst  fatte;  gribe  om;  knibe,  om 
Kolik;  fig  knuge,  pine;  &  klo  op  [Ankeret  the  anchor]. 
gripe  vi  gribe;  knibe;  &  vsere  luvgerrig.  Jvf  griping! 
gripe  s  Greb,  Tag;  Haandtag,  Greb,  Fseste  n;  ir  Graft1 
c;  fig  Tryk  n,  Hjems0gelse,  Pr0velse  c;  _s  p  Kolik  c, 
Mavekueb  (*Knib,  Mavetag)  pi ;  ^  Krig(g)  c,  *Kri  n; 
&  Baadskrabber  pi  [boat's  gripes];  &  Brog  n  til  Side- 
far  t0j;  get  a  „  of  faa  Tag  paa;  bring  that  worthy 
gentleman  within  the  ~  of  the  law,  i  Justitsens  K10r. 
griper  ['graipa]  Gribende;  F  Blodsuger,  Flaaer  c. 

grip-hook  f'griphuk]  Klernhage,  i  Minelaeren. 

griping  ['graipirjj  a  usergaaende,  nserig,  grlsk;  &  luv- 
gerrig. 

grippe  ['gri(')p]s:  la  ~,  iamr:  Influenza  c.  Jvf  grip! 
grippcr  ['gripa]  p  gerrig  Knark,  Gnier  c;  .s  and 
grinders,  gripple  ['gripl]  vt  f  tage  (fat  i)  [grasp];  if 
owt  comes  to  Mulvaney  long  o'  you,  I'll  „  you,  clouts 
or  no  clouts  on  your  ugly  head.  Kipling,  Life's 
Handicap,  gripple  ['gripl]  sc  som  holder  fast  &c 
[tenacious];  rovlysten;  grisk  f  rapacious].  Scott. 
gripsack  ['gripsak]  F  amr  Rejsetaske,  *ogs.  Reisevseske; 
Haandkuffert  c  [bag]. 

Griqua  ['gri'kwaj  Griqua,  Bastard,  Bastardhottentot 
c,  i  Kapkolonien  Afkom  af  Boer  og  Hottentotkvinde. 

grisamber  ['grisamba]  Ambra  c.     Milton  [ambergris]. 

grise  [gri'z,  graiz]  Trin  n.     Shakesp.     Jvf  gree! 

Griselda  [gri'selda,  -z-],  Griseldis  [-dis]  Griselda  c, 
M0nster  p.  Taalmodighed  og  Lydighed  mod  sin  ^Egte- 
faelle:  the  patient  Griselda. 

grisette  [gri'zet]  fr.  Grisette,  Sypige  c. 

Grisilda  [gri'silda]  Griselda  c. 

griskin  ['griskin]  f  Svineryg  c  [chine  of  pork]. 

grlsle  ['grizl]  vi  sc  sksere  Taender  [gnash  his  teeth]; 
it  is  no  use  a-grislin'  over  spilt  milk  (Tauchnitz  Mag. 
Aug.  1871  37)  gjort  Gerning  staar  ikke  t.  at  sendre. 
grisled  ['grizld]  part.  Se  grissled!  grisliness  ['grizli- 
nes]  Fselhed  c,  fselt  (el.  gyseligt)  Udseende  n.  grisly 
[grizli]  a  feel,  gyselig,  uhyggelig;  an  awful,  a  -  silence. 

grison  ['graisan]  amr  200  «baandet»  Jserv  c:  Gulo 
vittatus. 

1  then  leaping  across  the  ditch  or,  as  he  called  it, 
the  grip  of  the  ditch,  he  scrambled  up.  M.  Edge- 
worth,  Tales  of  Fashionable  Life  (Paris  1831)  P.  283. 
—  so  I  waited  in  the  gripe  of  the  ditch.  Lever,  St. 
Patrick's  Eve  155  T.  «Gr0ft»  er  altsaa  udtrykt  ved 
to  enstydige  Ord. 


[a-  i-  ir]  osv.  lango  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


Gri 


417 


gro 


Grisons  [fr.,  'gri  zanz]  Graubiindnere;  the  ~,  ogs. 
Graubiinden  n. 

Grissel  ['grizt'l,  'grisil]  Griselda.  Shakesp.   [Griselda]. 

grissons  ['grisanz]  pi  prov  Trappe  c. 

grist  [grist]  M011egods  n,  *ogs.  Mseld;  Forsyning  c, 
Forraad  n  git;  prov  stor  Msengde  c,  stort  Antal  w; 
(Garns)  Finhed  c;  -  to  the  mill  Fordel  c,  Vand  n  paa 
M011en  fig;  bring  ~  to  the  mill;  all  is  _  that  comes  to 
my  mill  smaa  Bidrag  modtages  m.  Taknemmelighed, 
alt  som  kommer,  modtager  jeg,  (nsermest  joe:)  alle 
Gaver  modtages  m.  Taknemmelighed;  that's  ~  to  his 
mill  nu  gaar  bans  Plov,  ogs.*  det  er  Vand  p.  bans 
Molle  fig. 

gristle  ['grisl]  Brusk  c.  gristly  ['grisli]  brusket, 
bruskagtig. 

grist-mill  ['gristmil]  Melkvern,  Melm011e  c. 

Griswold  ['griz(w)ald]  s. 

grit  [grit]  (grov,  kiselartet)  Sandsten;  (Mels)  grovere 
Del  c,  *ogs.  Graap ;  Grus  n,  Sand  c  &  n;  (Slibestens) 
Struktur;  fig  Fasthed  c,  F  Fut  n  (*Fut  c),  Mands  Mod, 
Mod  i  Brystet,  Ben  n  i  Nsesen;  i  Kanada :  Ultraliberal  c 
(saa  kaldt  af  Modpartiet).  Se  3.  go!  ~s  (Havre-,  Hvede)- 
gryn;  he's  a  proud  old  fool,  miss,  but  to  ye,  to  ye,  he's 
clar  ~  all  through.  B.  Harte,  Two  Men  of  Sandy  Bar 
28  T:  mod  Dem  er  ban  en  rigtig  brav  Mand,  *ogs.  en 
sand  Hsederspascha ;  if  he  hadn't  had  the  clear  ~  in 
him  [hvis  der  ikke  havde  vseret  saadan  Fut  i  ham], 
and  showed  his  teeth  and  claws,  they'd  nullified  him . . . 
Sam  Slick;  a  hone  of  good  ~  en  Sten  (*ogs.  Hein) 
som  sliber  godt.  grit  [grit]  vt.  Se  grate  &  grind! 
-ting  his  teeth  tsenderskserende.  grit  vi  knirke,  *ogs. 
gnisse.  gritty  ['griti]  a  gruset,  sandet;  grumset,  *ogs. 
gruddet;  F  fig  med  Fut,  med  Mands  Mod;  med  Ben  i 
Nsesen,  fast. 

grivet  ['grivit]  soo  graagr0n  Marekat,  (Arabernes) 
Abalandj  c :  Cercopithecus  griseoviridis. 

grizelin  ['grizilin]  violet,  *fiolet  [gridelin]. 

Grizzel  ['grizl]  Griselda  c  [Griselda]. 

grizzle  ['grizl]  vi  i  Barnekammeret:  vrsele  og  skrige, 
vsere  urolig,  vsere  umulig,  *ogs.  vsere  amper,  skrige 
og  bsere  sig.  grizzle  s  ['grizl]  Graat  n,  graa  Farve  c. 
grizzled  ['grizld]  graasprsengt,  graanet.  grizzle-pot 
['grizlpat]  F  Knurrepotte  c;  skrigende  Barn  n,  F* 
Skrigerunge  c. 

grizzly  ['grizli]  a  graalig,  graaladen;  -  bear  amr 
graa  Bj0rn,  Grislibjarn:  Ursus  ferox.  grizzly  s  F 
Grislibj0rn  c. 

groan  ['groun]  m  sukke  (tungt)  [efter  for] ;  st0nne; 
om  Trsevserk:  knage;  the  Jing  [bugnende]  tables  and 
the  foaming  cups;  he  ~ed  at  [knurrede  ad,  *ulede  til] 
the  blue  fire;  the  table  ~s  under  the  weight  of  the 
dishes  Bordet  bugner  af  Retter.  groan  s  (tungt)  Suk; 
St0n  n,  St0nnen  c;  give  a  heavy  _  udst0de  et  tungt 
Suk,  st0nne  tungt.  groaning  s  Sukken;  St0nnen;  (Trae- 
vaerks)  Knagen  c;  hissings  and  ~s  Piben  og  Knurren 
(*ogs.  og  Uling)  c. 

groat  [grout,  gra't]  s  f  Grot,  ca.  30  Ore;  fig  Styver  c; 
neither  did  he  care  a  ~  for  his  old  friend's  advice; 
blood  without  ~s  is  nothing  Penge  regerer  Verden,  god 
Familje  uden  M0nt  duer  ikke  prov;  not  worth  a  ~. 
Groat  [grout]  s;  John  of  ~  en  Hollsender,  som  nedsatte 
sig  p.  Skotlands  nordligste  Pynt  i  Jakob  IVs  Tid;  from 
John  of  ~'s  house  to  the  Land's  End  fra  Lands  Ende 
t.  anden,  *ogs.  fra  Idefjorden  t.  Jakobselven.  groats 
[grits,  grouts,  gra'ts]  pi  (Hvede-,  Havre)gryn  pi;  Gr0d- 
omslag  n.  _ 

grobian  ['groubjan]  \  Grobian  c;   he  who  is  a  ~  in 


his  own  company  will  sooner  or  later  become  a  ~  in 
that  of  his  friends.  Kingsley,  cit.  Imp.  Diet.  Suppl. 

grocer  ['grousa]  Granthandler,  Urtekrsemmer,  ogs.* 
Kolonialhandler,  F  Kj0bmand,  *Husholdningshandler 
c.  grocery  ['grousari]  Urtekram  n,  ogs.*  Kolonialvarer, 
*Husholdningsvarer  pi ;  amr  Urtekrsemmerbutik,  ogs.* 
Kolonialhandel  c  [grocer's  shop];  groceries  amr  Urte- 
kram n,  &c;  — goods  amr  Urtekram  n,  &c.  Se  grocery! 

grog  [grag]  Grog  c;  he  has  ~  on  board  ban  er  fuld, 

F*  ban  er  overseilet;  —blossoms  Drankerfinner; flght 

26  si  (Drikke)lag,  (Drikke)gilde,  *ogs.  Groggeras  n. 
groggery  ['gragarij  Kro,  *Udskjsenkning  c.  groggifled 
['gragifaid]  p  snottet,  ogs.*  usikker  paa  Benene  (p. 
Grand  af  Drik),  *grogget,  overseilet.  groggish  ['gragij] 
drukken,  *ogs.  grogget.  groggy  ['gragi]  snottet, 
*grogget;  sp  usikker,  trset,  udpumpet,  om  Bokser, 
oni  Hest. 

grogham  ['gragam]  p  Krallik,  Krikke,  Hellemisse, 
Rallike  c,  ogs.*  0g  n,  *Fillehest;  Hest  c,  0g  n. 

grogram  ['gragram]  Grogram  c  &  n,  Slags  T0j. 

grogjshop  Kro,  *Brsendevinshandel  c;  — tnb  ^  si 
Snapse(ogs.*  Br3endevins)flaske  c. 

groin  [groin]  anat  Lysk,  ogs.*  Lyske,  prov*  Laske; 
paa  Dyr:  Laarkrig,  ogs.*  Lyske,  *Svange;  arch  Grat 
(ogs.*  Grad)  paa  Krydshvaelving,  Gradbue;  Hvselvribbe; 
i  Vandbygn. :  H0fde,  ogs.*  Indbygning,  Bu(h)ne  c, 
Slags  Dsemning.  groin  vt  ribbe;  a  ~ed  ceiling. 

Groine  [groin]  s:  the  „  f  Coruna  n.    Nu  Corunna. 

gromill,  grommel  ['gramil]  ^  Stenfr0  c  &  n:  Litho- 
spermum. 

grommet  ['gramit]  &  Krans;  Strop  c  [grummet]; 
~  sling  Fadelsenge  c.  Mariboe  1862. 

gromwell  ['gramwal]  ^  Stenfr0  c  &  n:  Lithospermum 
[grommel]. 

Gronger  ['grarjga];  »  Hill,  i  Sydwales,  hvorom  et  Digt 
af  Dyer. 

groom  [gru'm]  Svend,  Dreng,  *ogs.  Gut;  Stalddreng, 
*Staldgut,  prov*  Hestedreng;  Rideknsegt;  f  Svend,  Brud- 
gom  [bridegroom];  Croupier  c,  i  Spilleius;  -  of  the 
chamber(s)  Kammertjener  c;  _  of  the  stole  Overkammer- 
tjener.  groom  vt  r0gte,  passe,  *ogs.  stelle,  is.  om 
Heste;  — porter  f  (Hof)k0gemester,  maitre  des  plaisirs, 
*ogs.  Muntrationsraad  c;  I  tried  once  or  twice  to  know 
if  he  was  fit  for  business,  but  he  had  scarce  talents 
to  be  ~  to  an  orange-barrow.  Goldsmith,  The  Good- 
natured  Man  II.  groomsman  ['gru'mzman]  (Brudgoms) 
Forlover,  *ogs.  Brudekarl  c  [bridegroom's  man], 

groore  [gru'v]  s  (udskaaren)  Fals,  *ogs.  Grop;  Sk01p, 
Skylp;  Fuge;  ^  Dam,  Udskaering,  i  Blok;  Gsenge,  p. 
Skrue;  Rifle,  i  Skydevaaben ;  fig  Slendrian  c;  let  things 
go  on  in  the  old  ~  lade  alt  gaa  i  den  gamle  Gsenge  (el. 
det  gamle  Spor),  lade  det  gaa  i  den  gamle  Slendrian, 
*ogs.  frygte  Gud  og  holde  Landeveien;  he  keeps  in  the 
same  ~,  ogs.  ban  gaar  i  samme  Spor,  driver  samme 
Haandtering;  everything  settled  down  in  the  old  ~, 
kom  igen  i  det  gamle  Spor.  groove  vt  udsksere,  false; 
sk01pe;  fuge,  &c;  flooring  tongued  and  ~d  p!0jede 
Gulvplanker  pi.  groover  ['gnrva]  Falsejsern  n. 

grope  [group]  vi  famle,  f01e  sig  for,  *ogs.  trevle  [efter 
for] ;  fig  famle ;  we  no  longer  ~d  in  uncertainty  vi 
famlede  os  ikke  laengere  frem  p.  det  uvisse.  grope  vt: 
_  our  way  famle  os  frem.  groper  Famlende  c.  grop- 
ingly ad  famlende. 

Grosart  [gro'za-at,  'grazaat]  s. 

grosbeak  ['grousbi'k]  %.  Kirsebaerfugl  c  [grossbeak]. 

Grose  [grous,  -z]  s. 

gross  [grous]  a  stor,  svser,  is.  om  Dyr;  grov,  plump; 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


27 


gro 


418 


gro 


grov  [Uret  injustice;  Fejltagelse  mistake];  tyk,  is.  om 
Luft;  mere  is.  brutto.  Se  adventure,  detect!  _  [plump] 
adulation;  the  .  amount  or  sum  Totalsummen;  _ 
average  Havari  grosse.  Aim.  general  average;  a  . 
[tyktj  material  or  medium;  on  the  ~  pott  v.  den 
endelige  (Stemrue)optselling ;  the  terms  which  are 
delicate  in  one  age  become  ~  [plumpe]  in  the  next. 
gross  s  (Hoved)masse,  (Hoved)styrke;  ^  Hovedstyrke  c, 
Gros;  mere  Gros  n.  PI  gross;  the  ~  of  the  enemy,  of 
the  people;  in  (the)  ~  alt  i  alt;  i  det  store  taget;  bowing 
to  the  quarter-deck  in  ~,  i  (sin)  Almindelighed. 
Cooper,  The  Two  Adm  292  T. 

irrossbeak  ['grousbrk]  >  (Kirseb8er)ksernebider,  Kirse- 
bserfugl  c:  Fringilla  coccothraustes. 

grossly  ['gronsli]  ad,  is.  plumpt;  grovt. 

grossnlar  ['grasjulaj  $  Stikkelsbser-,  stikkelsbseragtig; 
-s  Stikkelsbaerstene. 

Grosvenor  ['grouvna]  s:  -  Square,  i  London;  New 
-  Place  is  the  district  novelists  call  'Belgravia'. 

grotesque  [gro'tesk]  grotesk,  underlig,  naragtig,  latter- 
lig.  grotesques  pi  Grotesker.  grotto  ['gratou]  Grotte, 
*ogs.  Heller  c.  PI  grottoes;  the  _  F  Grotten,  en  lille 
(*liden)  Grotte  af  0stersskaller,  pry  det  m.  et  Billede  af 
St.  Jakob  af  Compostella.  En  saadan  Grotte  forevises 
aarlig  en  Dag  f0rst  i  August  af  Gadedrengene(*-Gutterne) 
i  London,  som  tigger  hos  de  forbigaaende  m.  de  Ord : 
pray  remember  the  ~! 

1.  ground   [graund]  v  malede   &c;  part  malet,  &c; 
matsleben,   &c.    Se  grind!    -  glass  matslebet  Glas;   - 
[mat(slebet)]  globe,  window. 

2.  ground    [graund]    s   Jord,   Jordbund    c;    Gulv   n 
[floor];  Grund  c,   ogs.  fig;   Terrsen  n,   Lokaliteter  pi, 
stedlige  Forhold  pi;   &   &  fig   Terraen  n,   Position;   i 
Maleri,    her  &c:   Bund,   Grund;    Bundfarve  [ground- 
colour];  elect  Afledning  c  [derivation,  partial  earth]. 
Se  above  1.  break,  feel,  gain!  ~s  ister:  Bundfald  n,  *ogs. 
Grax  c,    af  Tran  &c ;    Grams,   *Grud  n,   af  Kaffe    &c; 
Anlaeg  n  &  pll,   f.  Eks.  Parkanlaeg  n  &  pi;   Begyndel- 
sesgrunde  pi  [elements];  Motivering  c,  Motiver  pi;    (is. 
Doms)prsemisser  pi  [~s  of  a  judgment];  the  Grounds, 
isaer:   Drogden  n;   in  1837  Bulwer  broke  new  _,  br0d 
B.  ny  Jord,    slog   B.  ind  paa  et  nyt  Felt;    change  (or 
shift)  his  ~  skifte   Standpunkt  el.  Position  fig;   he  cut 
the  ~  from  under  his  own  feet  ban  gjorde  sin  Stilling 
uholdbar,  gjorde  sig  umulig;  feel  the  ~,  is.  naa  Bunden, 
*Btaa  Bund;  gain  ~  &   ogs.  hale  ind  p.   dem  &c;  fig 
vinde  Indgang;   opinion  [den  Mening]  gains  _  that . . .; 
give  ~  vige;   give   efter;   they  were  prevented  by  the 
troops  in  rear  from  giving  ~;  hold  (or  keep,  maintain, 
stand)  his  ~  holde  Marken,  holde  (el.  hsevde)  sig,  holde 
Stand;  I  see  how  the  ~  lies  jeg  ser  Terrsenforholdet; 
fig  jeg  ser  hvorledes  Sagerne  staar,  hvor  Landet  ligger; 
here  the  ~  lay  [var  Terrsenet]  so  that .  .  .;  lose  .  tabe 
Terraen;  lose  his  _  tabe  Terrsen;   tabe  Fodfaestet;  ikke 
Isenger  f01e  fast  Bund  under  F0dderne;  1  see  no  ~  for 
[Grund   t.]  this  accusation;  take  _   slaa  ned   art;    ^ 
tage  Stand  el.    Stilling;   the  bullets  began  to  take  ~ 
twenty  yards  in  front   of  the  firers;  take  decided  _ 
uponjhe  subject  tage   (et)  fast  (el.  afgjort)  Standpunkt 
i  (el.  til)  Sagen;  take  high  _  stille  sig  p.  et  overlegent 
Standpunkt,  F  tage  det  overlegent;  take  the  ~  &  tage 

1  grounds  findes  i  dette  Tilfselde  ogsaa  som  Ental 
med  ubestemt  Artikel :  There  was  a  grounds  with  old 
trees.  Anthony  Trollope,  The  Eustace  Diamond 
ch.  IX.  Som  a  wine-vaults,  a  silver  scissors,  a 
shambles,  a  golfing  links,  &c. 


Grunden,  st0de;  take  the  same  „  with  indtage  (el.  stille 
sig  p.)  samme  Standpunkt  som ...  fig;  like  two  duellists 
before  they  take  their  „,  tager  Stand  el.  Stilling;  he  wor- 
ships the  very  _  [Jord]  she  treads  upon.  Sty  ret  af 
Praepositioner:  above  ~  over  Jorden,  hst  oven 
Mulde;  one  story  above  the  _  to  Etager  h0jt;  in  such 
heavy  „,  is.  paa  saa  tungt  F0re;  a  house  standing  in  its 
own  ~s  et  Hus  med  (Have)aulaeg  om;  run  (vt)  into  the 
~  F  amr  overdrive,  saette  p.  Spidsen  [carry  to  an  ex- 
treme]; the  snow  is  entirely  off  the  -,  er  ganske  ga&et 
bort;  the  schooner  is  on  the  ~,  staar  p.  Grund;  on  the 
~  that  m.  den  Begrundelse  (el.  Motivering),  at.  .  .;  af 
den  Grund  (el.  paa  Grundlag  af)  at .  .  .;  on  moral  (two) 
-s  af  moralske  (to)  Grunde;  on  sure  ~  paa  sikker 
Grund;  on  the  ~  of  [paa  Grund  af]  ill-health;  fall  sense- 
less on  the  _  falde  bevidstles  om;  we  got  over  a  good 
deal  of  -,  tilbagelagde  en  betydelig  Straekning;  carry 
them  to  the  ~  baere  dem  til  (*ogs.  i)  Jorden;  come  to 
the  ~  komme  p.  Grund;  falde  (el.  styrte)  til  Jorden;  fall 
to  the  -  falde  t.  Jorden.  Ogs.  fig;  go  to  (or  run  to, 
take  to  the)  .  sp  smutte  ind,  *ogs.  gaa  i  Hi,  *om  Hare 
ogs.  gaa  i  Berg;  this  ancient  family  is  going  fast  to 
the  ~,  tilgrunde.  Scott,  The  Antiq.  XIII  119  T;  run 
(vt)  to  ~  drive  (el.  jage)  ind  i  Hiet;  fig  opspore,  (gen-) 
finde;  she  looked  for  the  shoes  unavailingly  in  every 
possible  corner,  and  eventually  ran  them  to  _  on  the 
feet  of  a  smart  young  lady;  down  to  the  ~  R  amr 
ganske  og  al  deles  [entirely];  this  'ere  tipple  siiits  me 
down  to  the  ~,  falder  ganske  og  aldeles  i  min  Smag; 
under  ~  under  Jorden;  i  Jorden;  i  Jorden,  i  sin  Grav, 
d0d  og  borte.  Jvf  underground! 

3.  ground  [graund]   &  vt  ssette  paa  Grund;  elec  af- 
lede  til  (el.  forbinde  m.)  Jorden;  grunde,  grund-laegge; 
-fseste;  begrunde,   motivere;  grunde,  i  Maling;  ^  tage 
(Gevaer)  ved  Foden;   undervise  i  Begyndelsesgrundene. 
Jvf  grounded!    ground  . .  .  arms!  Gevaer  v.  Foden!  „• 
children   in   English   undervise   B0rn   i   Begyndelses- 
grundene i  Engelsk;   _  himself  in  Isere  Begyndelses- 
grundene  i  (el.  af);   befseste  sin  Kundskab  i;   have  a 
well-grounded  [have  grundet]  hope  of . . . 

4.  ground  [graund]  vi  tage  (el.  skure  mod)  Grunden, 
st0de,  grundst0de,  komme  p.  Grund. 

gronndage    ['graundidg]     Opankringspenge,     Havne- 
penge  pi.     ground|ash   prov  &  amr  ung  Ask;   — bait 

Bundmading,  *Flu,  Fly  c; ball,   i  Cricket:  langsomt 

rullet  Kugle  [sneak];  — beetle  ant  L0bebille:  Carabus. 
grounded  ['graundid]  bl.  a.  nedfaestet  i  Jorden.  Jvf  3. 
ground!  be  well  ~  in  vaere  vel  hjemme  (el.  funderet) 
i.  grounder  ['graunda]  is.  i  Cricket :  langsomt  rullende 
Kugle  c.  ground|floor  Stue,  *lste  Etage  c;  on  [i]  the  ~; 
—game  Vildt.  Modsat:  Fuglevildt  feathered  game; 

hog  amerikansk   Murmeldyr   n:    Arctomys  monax; 

ice    Bundis.      grounding    bl.    a.    Grundst0dning    c, 

Grundst0d  n;  Grundering,  F  Grunding  c,  i  Malerfaget. 
ground-ivy  ^  Singr0n,  Vintergr0n,  *Gravmyrt(e) :  Vinca 
minor;  Jordvedbend,  Korsknop,  *Jordrev,  Sj01vgr0de: 
Glechoma  hederacea;  Gaerdesnerle,  "Strandvindel  c: 
Convolvulus  sepium.  groundless  [-les]  grund!0s,  ugrun- 
det.  groundlessness  Grundl0shed,  Ugrundethed  c; 
convince  him  of  the  ~  of  [det  ugrundede  i]  his  suspicion. 
groundline  (Nivellements)  Grundlinie;  Grundsnor  (hvor- 
til  Krogene  er  faestede),  *Grundslo  c.  groundling  [-lirj] 
jf  Pigsmerling,  *pigget  Mort:  Cobitis  tcenia;  t  Parterre- 
gaenger  c.  ground |malt  Mask  c;  — mine  &  Bund- 
mine;  ~_nnt  bl.  a.  Jordn0d  [earth-nut];  __oak  ung 
Eg,  *ogs.  Ekerisle  c;  -^pine  Markcypresse :  Ajuga  cha- 
mcepitys;  Kattehale,  Raevehale,  Ulvefod,  *Kraakefedt, 


[a-  i-  u-]  osv.  lar^e  som  i  for,  feel,  fool;  i'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [9]  inner; 


gro 


419 


gru 


Kraakefod,  Kraakstig  c:  Lycopodium  clavatum  [club- 
moss];  plan  Grundplan,  Plantegning  c;  — plate  Bund- 

plade;  arch  Grundstok  c,  Fodstykke  [ground-sill]; 

plot  Tomt;  Grundplan,  Grundtegning,  Plantegning  c; 

...rent  Grundleje.  groundsel  ['graundsal]  ^  Brandbseger 
c  &  n,  Korsurt,  *Svineblom  c :  Senecio.  groundsel  arch 
Syll,  Svil,  Grundstok  c.  Milton  [groundsill],  ground |- 
shark  Grundhaj :  som  gaar  ind  p.  grundet  (*grundt) 
Vand;  —sill  arch  Fodstykke  n,  Grundstok,  Svil  c; 

squirrel  Jordegern  (*-Ekorn) :  Tamias  [chipmunk]; 

..swell  Grunds0  c;  —tackle  i  Ankerfort0jninger  pi, 
Fort0jningsgods  n,  Anker(e)  og  Ksettinger;  — tax  Hart- 
kornskat,  *Matrikelskat ;  — tow  Blaar  c  &  n  &  pi,  *Stry 

n; ways  &  Synkebedding  c,  Synkebeddinger  pi; 

— work  Grundlag  n  ;  — worm  Regnorm. 

group  [gru  p]  s  Gruppe;  Klynge  c;  by  ~s  gruppevis 
&c.  group  vt  gruppere.  grouping  Gruppering  c. 

grouse  [graus]  isser  coll1  Aarfugl  c,  Aarfugle  pi, 
Skovh0ns  pi,  Barfugl  c:  Tetraonidce;  is.  (britisk, 
skotsk)  Rype  c:  Logopus  Scoticus  [red  _72>  black  ~ 
Urfugl,  Urbane,  *0rfugl,  Aarfugl;  f  Urh0ne,  ogs.*  R0j 
c;  pi  Urh0ns,  ogs.*  Aarh0ns  pi :  Lyrurus  (s  Tetrao) 
tetrix;  white  (or  willow)  ~  Dalrype :  Lagopus  albus  (s 
mutus,  subalpinus).  grouse  [graus]  vi  skyde  Ryper; 
moor  Rypefelt  n.  grousing  ['grausirj]  Rypejagt  c. 

grout  [graut]  grovt  Mel  n;  sc  Gr0d  c;  tynd  M0rtel, 
Gibsvselling,  Lervselling  c,  *ogs.  tyndt  Murbrug  n;  Ce- 
mentbinding;  01-Urt,  *ogs.  V0rter  c  [wort,  sweet  liqiwr]. 
Se  fortune!  ~s  Bundfald  n;  Grums  n,  *Grud  n.  grout 
[graut]  vt  fuge  (m.  Gibs);  udfylde  med  Cementbinding; 
—head^f  Hork,  *Rusklec:  Acerina.  grouting  tynd  M0rtel 
c.  grouty  ['grauti]  knarvorn,  ogs.*  bidsk,  *grsetten,  vond. 

grove  [grouv]  Lund,  lille  (*liden)  Skov;  L0vgang  c; 
Grove  of  the  Evangelist,  i  Sp0g  f.  St.  John's  Wood,  et 
Villakvarter  i  London,  nord  og  nord0st  f.  Tyburnia. 

grovel  ['gravl]  vi  krybe,  kravle;  fig  ogs.  ligge  lavt, 
vsere  en  lav  Sjsel,  vsere  af  en  krybende  (el.  lavtliggende, 
terre-a-terre)  Aandsretning ;  -ling,  figurlig:  lavsjselet, 
lavtliggende;  materialistisk,  terre-a-terre;  J,ing  thoughts 
bl.  a.  lavtliggende  (el.  smaaskaaren)  Tankegang  c. 
groveller  ['gravl-a]  Kryber,  Kravler  c;  fig  lavt  Kryb  n, 
*ogs.  Vekryg  c. 

grow  [grou]  vi  vokse,  tiltage;  vokse  (op,  frem), 
gro;  blive,  v.  Adj;  &  vise.  Se  g rowing,  grown!  while 
the  grass  ~s  the  steed  starves  medens  Grsesset  gror, 
d0r  Horsemor  (ogs.*  Koen);  as  the  week  ~s  old  p  i 
Ugens  L0b;  mod  Slutningen  af  Ugen;  -  stale  blive 
gammel;  F  blive  kedelig;  _  into  one  vokse  sammen; 
blive  til  e  t ;  she  is  daily  ~ing  into  beauty  nun  bliver 
smukkere  f.  hver  Dag,  vokser  sig  smuk;  the  cable  (or 
chain)  ~s  on  the  starboard  bow,  viser  Styrbord;  _  out 
of  vokse  op  af ;  udvikle  sig  (el.  komme)  af ;  vokse  fra 
el.  af  [Frakken  his  coat];  vokse  af  sig,  vokse  sig  fra 
[Sygdommen  the  complaint] ;  ~n  over,  is.  overgroet; 
they  gave  my  hair  several  pulls,  to  ascertain  if  it 
really  grew  to  my  head,  om  det  var  naturligt;  the 
little  acorn  you  are  now  planting  may  „  [vokse  op] 
to  an  oak;  the  wind  ~s  to  a  [bliver  til  (en)]  tempest; 
days  grew  (in)to  weeks,  blev  t.  Uger;  _  to  hate  (like) 
them  faa  imod  dem,  faa  Afsky  f.  dem ;  Isegge  dem  f. 
Had  (faa  dem  kser,  faa  tilovers  f.  dem);  _  together  gro 
(el.  vokse)  sammen;  as  it  grew  towards  [led  mod] 

1  Can  you  say  'a  grouse'?   —    We  can.  —    Can  the 
plural  grouses  ever  be  used?  —  Never! 

2  Mterk   ogs.    Marry  at,    The  Settlers  in   C  123  T: 
partridges  or  grouse,  as  they  are  sometimes  called. 


dusk;  _  up  bl.  a.  gro  sammen,  gro;  vokse  op,  blive  stor 
el.  voksen;  forsandes,  tilsandes;  wait  till  I.  up!;  since 
I  grew  up  siden  jeg  blev  stor,  voksen;  in  ~ing  up,  is.  i 
Opvfeksten;  _  upon  him  bl.  a.  faa  Magt  over  (el.  Ind- 
pas  hos)  ham ;  tage  Magten  fra  ham,-  vokse  ham  over 
Hovedet;  it  begins  to  ~  upon  me  [jeg  faar  en  altid 
stserkere  F01else  (el.  mere  og  mere  Bevidstheden)  af] 
that...;  gluttony  had  .n  upon  [faaet  Indpas  hos, 
Magt  over]  the  people  from  their  intercourse  with 
Asia;  bad  habits  _  upon  [faar  Magt  over]  one;  this 
song  ~s  upon  you,  vinder  ved  nsermere  Bekendtskab. 
grow  vt  lade  vokse;  avle,  dyrke,  producere  [Korn  &c 
grain  &c\;  ~  his  beard  lade  Sksegget  vokse;  Isegge  sig 
Skseg  til  (*til  Skjeg);  in  most  brooks,  especially  those 
which  ~  [hvor  der  vokser]  watercresses.  grower 
['groua]  En  c  eller  Noget  n  som  vokser;  Avler, 
Dyrker,  Producent  c;  *s  a  slow  ~  vokser  langsomt  el. 
sent,  growing  ['grouirjj  a  voksende;  there  is  a  ~  belief 
among  den  Tro  vinder  mei-e  og  mere  Indgang  hos .  .  .; 
~  lad  Dreng  (*Gut)  i  Opvseksten,  p  *  Fremslsengning  c. 
growing  ['grouirj]  Vsekst,  p*  Voxtr;  Avl;  J>  Visning  c; 
it  is  my  own  ~  den  har  jeg  selv  avlet;  the  ~  of  the 
chaincable  &  Ankerets  (el.  Ankerkaedens)  Visning. 

growl  [graul]  vi  brumme,  knurre;  _  at  [knurre  ad 
(*til)]  his  master,  growl  s  Brummen,  Knurren  c,  Brum, 
Knur  n ;  the  dogs  gave  [lod  h0re]  a  low  _.  growler 
['graula]  Brummer,  Knurrepotte;  P  flrhjulet  Droske  c. 
growlery  ['graulari]  (Mands)  eget  Vserelse,  Sanktum  n. 

growme  [  ?  ]  T0jramme,  Klsederamme  c. 

grown  [groun]  part  vokset;  blevet;  a  voksen;  a  ~  man; 
~  people;  a  ~  person,  ogs.  en  Voksen ;  a  -  sea  en  hul 
(el.  svser)  S0.  grown-up  voksen;  two  half  ~  girls  to 
halvvoksne  Piger;  the  ~s  p  de  Voksne;  eight  -s  and 
three  smalls. 

growth  [groub]  Vsekst,  Fremvsekst,  *p  Voxtr;  om  et 
Onde  ogs.  Overhaandtagen ;  Dyrkning,  Avling,  Produk- 
tion;  Bestand,  Bevoksning  c;  Vsekster  pi;  Aargang  [Vin 
&c  of  wine] ;  Sort  c,  isser  af  Vin ;  that  fine  „  of  grass 
den  smukke  Greesvsekst,  det  smukke  Grses;  dwarfish  ~ 
Dveergbuske  pi,  Dvsergvsekster  pi;  French  ~s,  is.  franske 
Vine,  Vinsorter;  the  lower  ~s  of  [simplere  Sorter]  claret; 
a  beard  of  a  week's  ~  (et)  ugegammelt  Skseg,  *ogs.  en 
sexdages  Stub ;  a  plant  of  easy  (or  free  of)  ~  en  villig 
Plante;  children  of  a  larger  (of  an  older)  „  st0rre 
B0rn  (seldre  B0rn ;  Voksne) ;  a  proof  of  what  new  „ 
[hvor  ny]  absolutism  was;  of  their  own  ~  selvavlet, 
hjemmeavlet,  som  de  selv  avler  el.  har  avlet;  true 
friendship  is  rarer  than  true  love,  and  neither  comes 
of  rapid  ~,  vokser  hurtig;  these  figures  have  been  of 
steady  ~,  disse  Tal  har  vseret  i  stadig  Vsekst,  *ogs.  i 
stadigt  Voxende. 

growt-head  ['grauthed]  Jt  Hork  c,  &c  [grout-head]. 

Groyne  [groin]  s:  the  ~  git  Coruna  n  [Corunna,  La 
Coruna]. 

grub  [grAb]  vi  si  rode,  grave;  tigge,  is.  om  Mad; 
fodre,  skaffe  o :  spise ;  -  about  in  parish  records ;  ~  at 
China  sede  Kina  (op),  grub  vt  grave  [op  up];  p  fodre, 
fode  o:  bespise;  ~bing  ken  si  Arbejdshus  n;  Spise- 
kselder  c.  grub  s  Maddik,  *Mark,  Mak;  p  Fourage  c, 
Foder  n,  F0de,  Mad,  Kost  c  [board,  fare];  tungt  Ar- 
bejde;  Arbejde  n;  ~  and  bub  Mad  og  Drikke  c;  in  ~ 
beskseftiget ;  I  hadn't  a  bit  o'  ~,  ikke  en  Smule  (*ogs. 
en  Bete)  Mad;  I  am  on  like  -  jeg  lider  (*is.  liker)  godt 
Arbejdet;  — axe  Hakke  c,  *ogs.  (Hakke)grsev  n.  grubber 
Aba]  Graver;  agr  Grubber,  Ekstirpator,  Kultivator, 
Skarifikator  c.  grubbery  ['grAberi]  p  Madkselder,  Spise- 
kselder  c.  grnbbin  ['grAbin]  lille  (*liden)  Krabbe  c. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thin;  [I]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

27* 


gru 


420 


gua 


grubbing  ['grAbin]  R  Fodring,  Spisning  c;  »-ken.  Se  u. 
grub  vt!  grabble  ['grAbl]  vi  R  famle,  *ogs.  trevle 
[grope],  grubby  ['grAbi]  R  smudsig,  skiden;  prov  van- 
treven  [stunted];  prov  tarvelig,  *ogs.  fattigslig  [poor]; 
prov  knarvorn,  *grsetten;  fuld  af  Maddiker  (*Mark); 
and  his  landlady's  ~  [smudsige]  little  daughter  gave 
hint  a  note.  Besant  &  R.,  Ready-Money  M  216;  ~ 
work  like  this,  grub] hunting  Tiggeri  n  om  Mad; 

stake  vt  R    holde  med  Kost;   proviantere  (*ogs.  ud- 

niste)  og  udruste,  f.  Eks.  en  Ertssoger;  — stake  s  Kost- 
hold  n;  Proviantering  (*ogs.  Udnistning)  og  Udrust- 
ning  c;  — stealer  si  Madtyv  c,  isaer  om  den  der  stjaeler 
Mad  fra  andre  Tiggere.  Grubstreet  ['grAbstri't]  Grub- 
street  c  (siden  1830  Miltonstreet),  hvor  mange  forulyk- 
kede  Skribenter  boede ;  literaert  Dusinkram,  Juks  n. 
grnbjtrap  si  &  &  Madindtag  n;  — wages  R  Kostpenge, 
istf.  Kost  in  natura  [board  wages]. 

grudge  [grAds]  vt  misunde;  formene,  nsegte;  God 
knows  I  don't  ~  it  them;  they  do  not  ~  us  our  em- 
ployments; he  ~s  no  pains,  sparer  hverken  Flid  eller 
Umage.  grudge  vi  vsere  misundelig.  Se  grudging! 
grudge  s  Nag,  p  Horn  i  Siden;  Mellemvaerende,  Ude- 
staaende  n;  bear  (or  owe)  him  a  ~,  have  a  _  against 
him  bsere  Nag  t.  ham,  have  et  Horn  i  Siden  paa  (*til) 
ham;  he  never  bore  a  ~  long  ban  var  aldrig  laenge 
vred,  F  *  nan  var  ikke  langsint ;  the  Duke  had  an  old 
~  against  [ogs.  et  gammelt  Mellemvserende  med]  him. 
grudger  ['grAdga]  Misunder;  Avindsmand,  Uven  c. 
grudging  a  is.  uvillig,  modstraebende ;  accord  a  most 
~  recognition  to  her  talent  kun  modstrsebende  (el.  h0jst 
ugerne)  yde  hendes  Talent  Anerkendelse.  grudgingly 
ad  (kun)  modstrsebende,  ugerne. 

grue  [gru-]  vi  sc  krybe,  faa  Gaasehud,  om  K0d;  gyse, 
F*  gr0sse.  Jvf  gruesome!  he  said  things  that  garr'd 
folks'  flesh  ~,  som  gav  En  Gaasehud,  som  bragte  det 
til  at  krybe  i  En,  som  bragte  En  til  at  gyse.  Scott, 
Redgauntlet  Letter  XI. 

gruel  ['gnrtl]  (Havre-,  Hvede)vselling  c;  give  him  his 
-  si  slaa  ham  ihjel.  gruel  vt  sp  si  slaa,  besejre. 
gruelling  sp  si  Nederlag  n;  he  got  [led]  a  dreadful  .. 

gruesome  ['gnrsam]  gyselig,  uhyggelig.  Jvf  grue  & 
grewsome!  the  wounds  are  said  to  have  been  of  a 
most  -  character.  The  Army  &  Navy  Gas.  1892.  2*. 

gruff  [gTAf]  barsk.  grnfflsh  ['grAfiJ"]  temmelig  (el. 
noget)  barsk.  gruffness  Barskhed  c. 

grngrn  ['gru'gru']  ent  Palmeborer  c,  blandt  Negere  i 
Vestindien :  Calandra  (s.  Rhynchophorus)  palmarum. 

grum  [grAm]  git  knarvorn  (*graetten),  sur.  grumble 
['gTAmbl]  vi  knurre,  brumme;  fig  p  ogs.  smaasksende, 
give  ondt  af  sig;  murre,  om  Tand;  ~  in  his  beard 
brumme  (el.  mumle  noget)  i  Skaegget.  grumble  ['grAmbl] 
P  Knurren,  Brummen  c,  Brumw;  with  many  inward 
~s  I  packed  up  my  books;  — guts  R.  Se  grumbler! 
grumbler  ['gamble]  Gnavepotte  c,  Gnav  n,  *Grsetten- 
peis,  Grinebider  c.  grumbles  ['grAmblz] :  be  all  on  the 
~  R  ikke  g0re  andet  end  gnave  (el.  klynke,  klage), 
klynke  og  klage.  grnmbletonian  [grAmbl'tounj9n]  p. 
Se  grumbler!  Is.  som  0genavn  for  Land-Oppositionen 
mod  William  III.  grumblingly  ['grAmbliqlij  ad  knur- 
rende,  brummende.  Grumbo  ['grAmbo"].  En  Ksempe  i 
Eventyret  om  Tommeliden  [Tom  Thumb]. 

grume  [gnrm]  Klump  c,  i  Vaedske. 
Grnmio    ['gnrmio"].     Petruchios    Tjener   i    Shakes., 
Taming  of  the  Shrew. 

grummet  ['grAmit]  &  Krans  [til  Mastetop  of  «  mast; 
til  Rebhul  of  a  sail};  Aarestrop  c,  Hamlebaand  n  [~  of 
an  oar].  Jvf  grommet  I 


grumous  ['gnrmas]  klumpet,  tyk. 

grumph  [grAmf]  sc  Grynt,  Knur  w;  communicates  her 
views  on  life  and  love  to  The  Dancing  Master  in  a 
set  of  modulated  "~s".  R.  Kipling,  Under  the  Deo- 
dars 70.  grumps  [grAmps]  pi:  all  on  the  _.  Se 
grumbles!  grumpy  ['grAmpi]  P  knarvorn,  *grsetten; 
barsk,  bister,  *ogs.  morsk;  sergerlig;  the  most  „  men 
living;  I  was  rather  ~  about  [sergerlig  over]  it. 

Grundy  ['grAndi]  s:  Mrs.  ~,  en  Person  i  Tom  Mor- 
tons Speed  the  Plough;  fig  Fru  c  Folkesnak,  Folk  pi; 
what  will  Mrs.  ~  say? 

grunsel  ['grAnsalj  ^  Korsurt  c,  &c  [groundsel]. 

grunt  [grAnt]  v  grynte.    grunt  s  Grynten  c,  Grynt  n. 

Grunth  [grAn£>]  Grunth  c,  Sikhernes  hellige  Bog. 

gruntle  ['grAntl]  vi  sc  grynte,  om  Svin;  skratte,  prov* 
ogs.  skrate  [uto  coo,  as  infants  when  highly  pleased". 
Jam.],  gruntle  s  Grynten  c,  Grynt  n;  Skratten  c, 
Skrat  n. 

grup  [grAp]  v  R  greb,  prov*  trev  [gripped,  grabbed]; 
I  ~  his  shock  in  my  left  an'  his  waist-belt  in  my  right. 
Kipling,  Life's  Handicap. 

grushie  ['grA/i]  sc  tyk,  fed. 

gruyere  [fr.,  gru'jse'a,   P  'graia]  Schweizerost  c. 

Gryll  [gril]  s:  let  ~  be  ~,  and  have  his  hoggish  mind! 
o:  det  nytter  ikke  at  ville  vadske  en  Morian  hvid.  Efter 
Spensers  Faerie  Queen  bk.  II.  XII.  87. 

gryphon  f'grifan]  Grif  c  [griffon]. 

guacharo  [gwa-'tja'rou]  ^  ogs.  Fedtfuglc:  Steatomis 
caripensis. 

Guadal(o)upe  [gwa'da'hrp,  ga'-]  Guadeloupe  n. 

Guadalquivir  [gwa'dal'kwiva,  ga--]  Guadalquivir  c. 

Guadiana  [gwa-di'a'na]  s. 

guaiac  ['gwaiak,  'gweijak]  Guajakgummi  c  &  n,  Gua- 
jakharpiks  c  &  n  (*-harpix  c) :  Resina  (s.  Gummi)  gua- 
jaci.  gnatacnm  ['gwaiakem,  'gweijakdm]  Guajaktrae, 
Pokkenholt  n:  Lignum  guajaci  (s  Gallicum,  s.  sanc- 
tum). Ogs.  f.  guaiac. 

guana  ['gwa'na]  zoo  Leguan  c:  Hypsilophus.  gua- 
naco  [gwa'na'kou]  soo  Guanako,  Huanako  c :  Auchenia 
huanaco. 

Gnanahani  [gwa'na'ha'ni]  s. 

guano  ['gwa-nou]  Guano  c. 

guarantee  [garan'tr]  s  Garanti,  Borgen;  Garanteret, 
Forsikret  c.  Jvf  guarantor!  London  Guarantee  and 
Accident  Company,  Garantiselskab.  guarantee  vt  ga- 
rantere,  borge  for.  guarantor  ['garanta'9,  -te]  Garant, 
Garantist,  Borgen  c.  guaranty  ['garanti]  s  Garanti, 
Borgen  c.  guaranty  vt.  Se  guarantee! 

guard  [ga>ad]  vt  beskytte,  skeerme,  gardere;  forvare; 
bevogte;  the  doors  were  ~ed,  ogs.  der  holdtes  Vagt  v. 
Portene ;  it  is  sufficient,  I  think,  to  ~  our  words,  at 
vogte  p.  sine  Ord,  at  vaere  forsigtig  i  sin  Tale;  _  him- 
self against,  is.  gardere  sig  imod.  guard  vi  holde 
Vagt;  vare  sig,  vsere  forsigtig;  vaere  paa  sin  Post,  gar- 
dere sig  [imod  against};  ~  against,  ogs.  forebygge. 
guard  s  Vagt,  Bevogtning;  Vagt,  Vagtmand  c,  Vagt- 
mandskab  n;  Garde  [~s];  railw  Kondukt0r,  Togforer  c; 
Forbehold  n,  Indskraenkning,  Reservation;  ^  Parer- 
b0Jle;  ^  Gardestilling;  Urksede  c  (*ogs.  n);  Skserm,  Kup- 
pel  c,  over  Blus  &c;  Raekvaerk  n  [ogs.  i  pi};  &  Fender- 
list(e)  c,  paa  Skibsside ;  J,  Raekvaerk  n,  L0nning ;  dmp 
Stopper  c;  Stormbaand  [hat-guard];  Gitter  n.  Jvf  fire- 
guard! ~s,  is.  Garde  c.  Jvf  grenadier  ~s!  form  a'- 
round  slaa  Vagt  om;  keep  ~  of,  keep  a  ~  upon  holde 
Vagt  over;  mount  ~  staa  p.  Vagt,  p.  Post;  trsekke  p. 
Vagt;  the  ~  [Garden]  never  surrender;  a  captain  in 
(or  of)  the  Guards,  ved  Garden ;  he  was  off  his  .  ban 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  httrt;  [oj  inner; 


Gua 


421 


Gui 


var  ikke  p.  sin  Post,  tog  sig  ikke  iagt,  lod  sig  over- 
rumple;  take  him  off  his  _  komme  bag  paa  (el.  over- 
rumple)  ham ;  taken  off  his  ~,  ogs.  som  ganske  glemte 
sig  (selv);  that  took  me  off  my  ~,  ogs.  det  afledede  min 
Opmserksomhed;  on  ~  paa  Vagt,  p.  Post;  was  (or  kept) 
on  his  ~  var  p.  sin  Post  [overfor  dem  against  (or  with) 
them],  agtede  (el.  vogtede)  sig;  be  on  _  over  staa  (paa) 
Vagt  over;  this  will  make  him  more  on  his  ~  against, 
g0re  ham  forsigtigere  overfor . .  .;  I  put  you  on  your  _ 
jeg  advarer  (*F  ogs.  varskoer)  Dem,  jeg  siger  Dem  det 
p.  Forhaand;  stand  upon  _  stille  sig  en  garde. 

Onardafui  [g(w)a-ada'fwi']  s. 

gnardant  ['ga-9dant]  her  med  fremadvendte  0jne. 
gu»rd|boat  Vagtbaad,  Patruljebaad ;  —chain  Urksede, 
om  Halsen.  guarded  ['ga>9did]  a.forsigtig;  forbeholden; 
a  _  reply;  I  was  very  ~  in  my  answer,  guardedly  ad 
forsigtig.  guardedness  Forsigtighed  c.  guardeyine 
['ga-adivain  ?]  sc  Flaskefoder  n  [cellaret],  guard-house 
Vagthus.  guardian  ['ga'adjan]  Varetager;  Forstander, 
Bestyrer;  Formynder  c;  _  [beskyttende]  angel;  ~ 
spirit  medf01gende  Genius,  Skytsaand,  Fylgje  c; 
parish  ~s  Sogneraad  n,  Sogneforstandere  pi,  *Herreds- 
styrelse  c;  a  bad  ~  [Varetager,  Vogter]  of  his  own 
interests;  .s  of  the  poor,  board  of  ~s  Fattigkommission 
c.  guardianlike  [-laik]  formynderagtig,  formyndermses- 
sig,  *ogs.  formynderlig.  guardianship  ['ga  ^djan/ip] 
Varetagelse  c;  Formynderskab  n.  guard-iron  is. 
Jsernb0jle  c.  guardless  ['gaudies]  veergel0s,  ubeskyttet. 
guardo  ['ga'9dou]  amr  &  Vagtskib;  Logiskib  [receiving 
ship].  Boy's  Own  Sea  Stories  14  &  40.  guardroom 
Vagtstue  c.  guardship  Vagtskib.  guardsman  ['ga-9dz- 
man]  Garder,  ogs.*  Gardist  c. 

Guatemala  [gwa'ti'ma'la,  ga/-]  s. 

guard  ['gwa'va]  ^  Guajave  c,  Frugten  af  det  ameri- 
kanske  Tree  Psidium. 

guaya  ['gwa'ja]  Guaja  c,  Blomster-  el.  Frugtskud  af 
den  kvindelige  Hampplante:  Cannabis  sativa. 

Guayaquil  [gwaie'krl]  s. 

Gnayra  ['gwaira] :  La  ~  Guayra  n. 

gnaza  ['gwa'zaj.    Se  ganja! 

gnbbings  f'gAbiqz]  pi  Fiskeaffald  n\  Gend0bere  pi,  i 
Nserheden  af  Brent  i  Devonshire.  Disse  levede  som 
Dyr,  under  et  Overhoved  der  forte  Titelen  King  of 
he  Gubbings;  we  call  the  shavings  of  fish  (which  are 
little  worth)  ~.  Westw.  Ho!  I  330.  The  King  of  the 
Gubbings.  Ibid. 

guddha  ['gAda]  anglo-hind  JEsel  n;  fig  Msel  c  &  n. 

Guden  f'gu'dan];  the  ~  Gudenaa  c. 

gudgeon  ['gAdgan]  Jf  Grundling:  Cyprinus  gobio, 
Gobio  fluviatilis;  fig  Dumrian,  Dompap;  Mading  c,  ogs.* 
Agii  n  [bait];  0  Akseltap,  i  Balance;  J>  Fingeling, 
Rorhage,  Rorl0kke  c;  „  fish  v  fiske  Grundling;  swallow 
a  ~  sluge  Historien  (*ogs.  Skrenen);  gape  for  ~s  0: 
vente  p.  noget  lidet  sandsynligt.  gudgeon  vt  tage  ved 
Naesen,  narre,  lure. 

Gndnla  f'gju'djula];  St.  ~  Sankt  Gudula,  Bryssels 
Skytshelgeninde.  Fremstilles  med  en  Lygte.  Ogs. 
Gudule. 

Gueber,  Guebre  ['gi'baj  (persisk)  Ildtilbeder  c.  Egl 
Vantro,  Ikkemahomedaner.  Saa  kaldt  af  MaLome- 
danere. 

guelder  ['gelda];  _  rose.  Se  gelder(s)-rose.  Gnelder- 
land  ['geldaland]  Geldern  n.  Guelders  ['geldaz]  (Byen) 
Geldern  n. 

Guelf,  Gnelph  ['gwelf]  Welfer  c. 

Guendolen  ['gwendolen]  s. 


guerdon  f'ga'ddn]  s  poet  L0n  c.  guerdon  vt  poet 
10nne. 

Guernsey  ['ga'nzi]  Guernsey  n;  is.  &  Jerseytr0je,  R* 
Genser  c  /_  shirt];  ~  frock  S0tr0je  c  [monkey  jacket]. 
Jvf  Jersey! 

guer(r)illa  [ga'rila]  &  Guer(r)illa  c;  ~  warfare  Guer- 
rillakrig,  p*  Gorillakrig. 

guess  [ges].  Jvf  anot herguess !  guess  [ges]  vt  gsette, 
gsette  sig  til;  I_,  som  Indskud,  is.  amr:  antagelig,  for- 
modenllig,  vel,  ventelig  [I  expect,  I  suppose];  you 
would  ~  his  age  at  about  fifty  man  skulde  gsette,  nan 
var  omkring  de  halvtreds  (*femti) ;  I  ~ed  as  much, 
is.  jeg  taenkte  mig  det;  det  var  det  jeg  kunde  tsenke 
[I  thought  so];  I  _  it  is  he  jeg  gsetter  p.  ham.  guess 
vi  gsette;  these  are  most  ~ed  about  der  gsettes  heist 
p.  disse ;  _  at  gsette  paa ;  gsette  sig  til.  guess  s  Gset- 
ning,  Gisning;  sc  Gaade  c  [riddle];  is  that  a  near  ~? 
gsetter  jeg  meget  fejl?;  if  the  ~  is  wrong,  ogs.  hvis 
der  gsettes  gait;  form  some  ~  at  danne  sig  en  Slags 
Formodning  om  .  .  . ;  give  a  _/  gset  (engang)!  I  have  a 
.  [det  aner  mig]  that . . .;  make  a  ~  at  gsette  sig  til;  at 
whose  age  it  is  impossible  to  make  any  reasonable  ~ 
om  hvis  Alder  man  ikke  kan  fremssette  nogen  rimelig 
Gsetning  el.  Formodning;  at  a  rough  _  efter  en  10s 
Gsetning;  by  ~  efter  en  Gisning,  P*  paa  Gjset;  this  is 
too  serious  a  matter  to  be  left  on  ~,  til  at  man  kan 
slaa  sig  til  Ro  med  Gisninger,  *ogs.  til  at  henstaa  som  en 
Gsetning.  guesser  ['gesa]  Gsetter,  Gsettende  c.  guessing 
['gesirj]  Gsetten,  Gsetning  c;  this  was  good  ~,  godt 
gsettet.  guess  |  rope  &  Trsektov(*-taug),  Lykkevarp  n; 

Forhaler  c,  fra  Fart0j  t.  Slseberbom; warp.  Se rope! 

~  boom  Jollebom  (fra  Siden),  Svajbom; work  Gsette- 

vserk,  *Gjsetvserk. 

guest  [gest]  Gsest  c;  the  ~  of  the  evening,  of  the 
occasion  Hsedersgsesten ;  Jubilaren,  *ogs.  Jubilanten; 
— chamber  Gsestevserelse. 

Gneux  [fr..  gju1]  pi:  the  -  Gueuserne,  G0jserne. 

guff  [gAf]  Tosse,  Taabe,  Fjante,  *ogs.  Tulling  git 
[oaf,  fool];  si  Snak,  Sniksnak  c,  Vsev  n;  that  was  all 
.,  lutter  Snak,  bare  Vsev.  Tit-Bits  1893  191*. 

guffaw  [ga'fa-]  F  (h0j)  Latter  c;  Mr.  Bowls  gave  one 
abrupt  ~  [afleverede  et  pludseligt  Latterudbrud],  but 
choked  the  rest;  burst  out  in  a  ~. 

guggle  ['gAgl]  v  &  s.     Se  gurgle!    Jvf  antiguggler! 

Guiana  [gi'a'na]  Gu(a)yana  n. 

guidable  ['gaidabl]  som  lader  sig  lede.  guidance 
['gaidans]  Ledelse  c;  I  entrust  him  to  your  ~;  I  was 
placed  under  his  ~.  guide  [gaid]  vt  lede,  f0re;  lede, 
styre;  $  styre;  he  was  its  guiding  [ledende]  spirit;  be 
~d  by  f0res  &c  af;  is.  fig  lade  sig  lede  af.  guide  s 
F0rer;  is.  (Fremmed)f0rer,  Vejviser;  fig  Vejleder;  Leder, 
Styrer ;  ^  Retningsrode ;  Vejledning,  Lserebog  [i  Regn- 
skabsf0relse,  *i  Regnskabsf0rsel  to  accountancy];  dmp 
Styretap;  Styrepinde  c,  til  Ventil;  -s  dmp  Styreramme 
c,  Styreribber  pi,  Styreplan  n,  Guide  c;  —book  Vej- 
viser, Rejse(haand)bog  c;  — plate  dmp  Styreplade; 
— pole,  is.  Msegler  c  paa  Rambuk;  — post  Afviser,  Af- 
viserstolpe  c,  &c,  paa  Vej. 

Gniderius  [gai'diarias].  En  Person  i  Shakespeares 
Cymbeline. 

guide-rod  ['gaidrSd]  is.  dmp  Styrestang  c. 

Guide  ['g(w)i'dou]  Guido  c. 

guidon  ['gaidan]  ^  is.  amr  Kvarterfane,  Kompagni- 
fane;  Fanebserer  c. 

guild  [gild]  Gilde,  Lav  (ogs.*  Laug)  n. 

Guildenstern  f'gildansta'n].     Hos  Shakespeare  (Ham- 


[e«]  hate;  [on]  so;  [ai]  7;  [au]  owt;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


gill 


422 


gum 


let)  er  Rosencrantz  &  ~  Typer  paa  den  servile  Hof- 
inand. 

guilder  ['gilde]  Gylden,  Gulden  c. 

Guildford  ['gilfadj  s. 

guild-hall  ['gildha'l]  Gildehus,  Lavs(ogs.*  Laugs)hus 
n\  Guildhall  Guildhall  n,  Londons  Raadhus. 

guile  [gail]  ^  Brandenborger  c,  <fcc  [corn  marigold]. 
guile  [gailj  vt  poet  besnaere,  snsere.  guile  s  Falskhed, 
Svig;  List,  Snare  c.  guileful  ['gailful]  svigefuld.  guile- 
less ['gailles]  uden  Svig,  uskyldig,  serlig. 

Guilford  ['gilfad]  s.    Jvf  foundling! 

guillemot  ['gilimat]  \  langnaebbet  Tejste,  *Lomvi, 
spidsnebbet  Alke  c:  Uria  troile;  black  ~  almindelig 
Tejste,  Grylletejste,  F*  ogs.  Per  Drikker  c:  U.  grylle. 

guilloche  [gi'la/,  -'lou;,  fr.]  s  Guillochering  c,  et  vist 
Ornament  af  sammenslyngede  Linier  eller  Trsek. 
guilloshee  [gild'Jr]  vt  guiUochere.  guillosheeing  Guil- 
lochering c. 

guillotine  ['gilo'trn]  s  Guillotine,  Faldekse  (*Fald0x) 
c;  die  at  the  ~,  ogs.  d0  guillotineret.  guillotine  vt 
guillotinere.  guillotinement  [-mant]  Guillotinering  c. 
Carlyle. 

guills  [gilz]  $j>  Brandenborger  c,  &c  [corn  marigold]. 

guilt  [gilt]  Skyld,  Strafskyld,  Br0de  c;  incur  -.  guilt- 
iness ['giltines]  (Straf)skyldighed,  Strafvserdighed  c. 
guilt-laden  skyldbetynget ;  by  unburdening  his  ~  soul. 
guiltless  ['giltles]  skyldfri,  uskyldig,  br0defri.  guilty 
[•gilti]  skyldig  [i,  oftest:  of;  til  D0den  of  death]; 
skyldig,  strafskyldig,  strafvserdig ;  br0defuld;  skyldbe- 
vidst.  Jvf  bring  in!  ~  on  every  count  of  the  endictment, 
i  Anklagens  samtlige  Poster;  be  ~  of,  is.  g0re  sig  skyl- 
dig i;  prove  him  to  have  been  ~  on  the  other  charges, 
i  de  0vrige  Punkter ;  I  feel  ~,  myself,  to  having  joined 
in  the  laugh.  Stevens  &  Hole,  The  Senior  Class 
Reader,  Book  IV  231;  was  found  _  on  the  charge 
kendtes  skyldig  i  det  ban  var  tiltalt  for,  *skyldig  efter 
Tiltalen ;  plead  ~  erkende  sig  skyldig  [i  Tyveri  of  (or 
to)  theft;  i  at  have  of  (or  to)  having]  •  plead  not  ~,  is. 
naegte  sig  skyldig;  proved  ~  of  perjury,  *ogs.  overf0rt 
Mened. 

guindage  ['gwindidg  ?]  Nummersystem,  Sorterings- 
system  n,  for  Garn. 

Guinea  ['gini]  Guinea  n.  guinea  ['gini]  Guinea  c, 
21  Shilling,  ca.  19  Kr.;  _  to  a  goose  sp  si  om  et  ulige 
Vseddemaal:  (jeg  vsedder)  10  mod  1,  &c.  Guinea-, 
guinea-,  i  Smstgg:  — corn  Durra,  Negerhirse  c: 
Sorghum;  — dropper  Lurendrejer,  Skselm,  Bedrager  c; 

— fowl  Perleh0ne  c:  Numida  (meleagris); grass 

Guineagrses:  Panicum  altissimum; hen  Perleh0ne; 

— pepper  Guineapeber,  Malaguettapeber  c  &  n  (*-pepper 

c),  Paradiskorn  pi :  Grana  paradisi;  Kajenne  c; pig 

soo  broget  Kavia,  Guineagris,  Halvkanin  c,  Marsvin  n: 
Cavia  cobaya;  mere  si  Direkt0r  c,  Direktionsmedlem  n 
.  .  .  som  betales  med  1  Guinea  pr.  M0de1;  jur  si  speciel 
Jurymand;  ^  si  Ingeni0rofflcer  (som  g0r  civil  Tjeneste) 
ved  Armeekommandoen ;  git  Kadet  c  ombord  paa 
Ostindiefarer;  — worm  Medinaorm :  Filaria  medinensis. 

Guines  [gi'n]  s. 

Guinerer  ['g(w)iniva],  Guinevere  ['g(w)ini'vi8]. 

guiniad  ['gwiniad]  f  Belt  c,  &c  [gwiniad]. 

Guinness  ['ginis]  s;  Guinness'  stout. 

Gnisborough  ['gizb(8)r9]  s. 

guise  [gaiz]  Ydre  n,  Skikkelse;  Maade,  Vis ;  Maske  c, 

»  I  denne  Forbindelse  bliver  guinea-pig  tit  ligt  Figu- 
rant, Statist,  *ogs.  Parad0r  c.  Jvf  Thackeray,  The 
History  of  Samuel  Titmarsh  XII 118  TJ 


Skin  n.  I  nogle  Udtryk ;  another  ~  of  a  man  p  en 
anden  Slags  Mand.  Se  Note  til  anothergiiessl  in 
strange  _  i  en  saelsom  Skikkelse;  p.  en  saelsom  Maade; 
i  et  sselsomt  Optog,  &c ;  in  ~  of  i  Skikkelse  af ;  old 
Nicholas  under  the  ~  [i  Skikkelse]  of  a  dragon;  under 
the  ~  of  religion  under  Fromheds  Maske. 

Guise  [gwi'z]  Guise  n,  en  fransk  By;  Mary  of  ~  Marie 
de  Guise.  Guise  [gwi'z]  guisisk,  Guisernes  (Gen.);  the 
~  faction. 

guiser  ['gaiza]  prov  maskeret  Person,  Maske;  Jule- 
buk  c. 

Guises  [gwi'ziz]  pi:  the  -  Guiserne. 

Guisian  ['gwi'zjan,  -sen]  guisisk;  the  false  -  blood. 

guisings  ['gaiziqz]  pi  Julel0jer  pi. 

guitar  [gi'ta<a]  £  Guitar  c.  guitarist  [gi'ta'rist] 
Guitarspiller  c. 

Gujerat  [gu'dga'ra't]  s  Gujerat  n,  Provins  &  By  i  For- 
indien. 

gul  [gu-1]  $  Rose  c.  Et  persisk  Ord.  Byron.  Jvf 
Gulistan! 

gulch  [gAlt/]  Fraadser  f;  »»wr  min  Bjergkleft,  Ravin, 
dybt  indskaaret  Flodseng  c,  udt0rret  Flodleje  n 
[canyon]. 

gules  [gju'lz]  pi  her  R0dt  n. 

gulf  [gAlf]  Svselg  n,  Afgrund;  (Hav)hvirvel,  Malstr0m; 
Golf,  (st0rre)  Havbugt  c.  Gulf-Stream  ['gAlfstri'm]  s: 
the  ~  Golfstr0mmen.  gulfy  ['gAlfi]  dybt  indskaaret; 
fuld  af  Malstr0mme. 

Gulistan  ['gu'li'sta'n]  eg!  Rosenhave;  Gulistan  c,  en 
Samling  af  moralske  Fortaellinger  af  Perseren  Saadi  i 
XIII  Aarh.  Jvf  gull 

gull  [gAl]  vt  p  narre,  lure,  tage  ved  Nsesen.  gull 
[gAl]  s  F  Dumrian,  Dompap,  lettroende  (el.  enfoldig) 
Person  c.  gull  [gAl]  ^  Ma  age,  Fiskemaagec:  Larus; 
black-backed  ~  sort  Havmaage,  *ogs.  Svartbag(maage) 
c:  L.  marinus.  guller  ['gAla]  F  Skselm  c. 

gullet  ['gAlit]  opr.  (Kars)  Hals  c;  (Dyrs)  Spiser0r  n, 
Madpibe;  Vandrende  c;  pi  Ulvetaender  pi,  paa  Sav, 
*p.  Sag  [-  teeth]. 

gullibility  [gAli'biliti]  F  Lettroenhed,  Dumhed,  En- 
foldighed  c.  gullible  ['gAlibl]  F  lettroende,  enfoldig, 
dum. 

Gulliver  ['gAliva]. 

gully  ['gAli]  Fordybning,  Ravin  c,  udt0rret  Flodleje 
(*ogs.  udt0rret  Elvefar)  n;  austr  Dal;  Rende,  Rende- 
sten  [gutter];  geol  Skorsten  [chimney];  sc  stor  Kniv  c. 
gully  vt  hule,  udhule.  gully  vi  gurgle,  klukke,  skvulpe 
git ;  .fluif  si  Lommesnavs,  ogs.*  Lommestev,  *Lomme- 
rusk,  St0v  og  Rusk  n,  Lommelo  c,  blandt  Skoledrenge 
(*-gutter);  -hole  Afl0bshul  for  en  Kloak,  *Kloakslug 
n\  —raker  austr  si  Kreaturtyv  SI.  D.;  Kreaturpisk  c 
[cattle-whip].  Lentzner. 

Gnlnare  [gAl'nse'8,  -'na'ri]  Gulnare  c,  Haremets  Dron- 
ning,  Heltinden  i  Byrons  The  Corsair. 

gulosity  [gju'lasiti]  Forslugenhed,  Graadighed  c;  the 
206th  number  of  his  "Rambler"  is  a  masterly  essay 
against  ~.  Boswell  XIV. 

gulp  [gAlp]  v  gulpe,  gylpe;  „  down  gulpe  ned;  skyllo 
i  sig;  fig  svselge.  gulp  s  Gulp,  Gylp  n;  he  drank  it 
off  at  a  ~,  i  et  Drag,  i  en  Slurk. 

gulpin  ['gAlpin]  si  lettroende  Person,  Dompap;  & 
fersk  Rekrut  c. 

gum  [gAm]  F  Gud.  I  det  Udtryk  by  ~t  gum  [gAm] 
anat  Gumme  c,  Tandk0d  n;  old  mother  Gum  F  tand- 
10s  gammel  Kone  c.  gum  [gAm]  s  Gummi  c  &  n;  elastic 
_  Gummi  elasticum.  gum  vt  gumm(i)ere,  klsebe;  si,  is. 
amr  lure,  pudse.  Jvf  gumtree !  gum  vi  klaebe;  this 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  f'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hurt;  [o]  inner; 


gum 


423 


gur 


oil  never  ~s,  klseber  ikke;  oil  that  never  ~s  klaebefri 
Olie;  — anime  Animegummi  c  &  n,  Courbarilharpiks, 
Flodharpiks  c  &  n:  Resina  anime;  — arable  Gummi 
arabicum. 

gumbo  ['gAmbou]  Gumbo  c,  Slags  afrikansk  Tromme 
{gumby] .  gumbo  ['gAinbou]  Gumbo  c,  en  Ret  af  Abel- 
moskus,  Tomater  &c. 

gumboil  ['gAmboil]  Tandbyld  c. 

gumby  ['gAmbi]  Gumby  c,   en  Art  afrikansk  Tromme. 

gum-dragon  ['gAm'dragan]  Tragantgummi  c&n[(gunt) 
tragacanthj.  Gumdragon.  Nsevnes  i  E.  L.  Bulwers 
Devereux  I.  VII.  121  og  IV.  II.  40  T. 

gum-elastic  ['gAmi'lastikj  Gummi  elasticum. 

gum-gum  ['gAm'gAm]  anglo-hind  Gumgum  c,  Slags 
Tromme  eller  Gongong. 

gnmlac  ['gAmlak],  gum-lake  [-lejk]  Gummilak. 

Gummere  ['gAmari]  s. 

Gummidge  ['gAmidg]  s ;  Mrs.  _.  Se  Dickens'  David 
Copperfield! 

gumraiferous  [gA'miforas]  gummi-f0rende,  -ydende. 
gnmminess  ['gAminesj  Klaebrighed  c.  gumming  s  Gum- 
miflod  n.  gnmmous  ['gAmas]  gummiagtig,  klsebrig, 
klsebende ;  tyk,  om  Ankel  &c;  oppustet,  *ogs.  kvabset, 
*skvapset,  oppuset,  p!0set,  om  Drankeransigt  <fec;  si 
enfoldig.  gummy  ['gAmi]  s  p  Dummerhoved  n,  Dom- 
pap  c. 

gnmp  [gAmp]  p  Tosse,  Taabe,  Dompap  c. 

gumption  [gAm(p)Jan]  F  Hoved,  Oml0b  (i  Hovedet), 
joe*  Omsv0b  n  i  Hovedet;  Behsendighed,  K10gt  c; 
he  has  pluck,  go,  and  ~.  En  hyppig  Forbindelse. 
gumption  ['gAm(p).fan]  bl.  Malere:  Opl0sningsmiddel, 
Bindemiddel,  Vehikel  n  [gurjun].  gumptious  ['gAm(p)- 
Jas]  F  skrap,  ogs.*  dygtig,  skarp,  med  Oml0b  (joe* 
Omsv0b)  i  Hovedet,  k!0gtig,  behsendig;  it's  too  ~  for 
us  det  ligger  f.  h0jt  f.  os. 

gum  |  resin  Gummiharpiks  c  &  n  (*-harpix  c); sucker 

si  ung  (indf0dt,  hvid)  Australier  c;  — tree  Gummitrse: 
Ficus  elastica;  he  has  seen  his  last  _  &  si  ban  synger 
paa  det  sidste  Vers,  bar  faaet  et  Grundskud;  -tree  vt 
oimr  undgaa,  omgaa1;  lure,  pudse;  — wood  Gummitrse. 

gun  [gAn]  sZ  Bondefanger;  (Gade)tyv  c  [gunnof, 
gonnof].  gun  [gAn]  s  Ildvaaben2;  Gevser  n  [handgun]; 
Kanon  c  [great  (or  big)  ~];  Skud  n\  a  big  (or  great)  ~ 
F  en  Bedsteborger,  ogs.*  Storborger,  Matador,  *Stor- 
kar,  Bixe ;  it  came  on  to  blow  big  (or  great)  _s  det 
blev  en  forrygende  Storm,  &  si  det  blev  en  hel  Ku- 
storm ;  a  salute  of  1001  .s,  paa  1001  Skud ;  son  of  a  ~ 
&  si  glad  Sjsel,  *ogs.  lystig  Sselle  c;  stand  to  your  -s/ 
til  Kauonerne !  gun  vi  skyde  f;  skyde,  jage  med  B0sse; 
go  (out)  ~ning  gaa  ud  for  at  skyde  (Fugl,  Smaavildt), 
*gaa  ud  p.  Skytteri.  gun  vt  udspionere,  i  Tyvesprog; 

— barrel  Gevaerl0b;  — boat  Kanonbaad; cap  Fseng- 

haette  c;  — carriage  art  Lavet,  ogs.  <f,  Affutage;  <J, 
Rapert  c;  — cotton  Skydebomuld,  Sprsengbomuld  c, 

Bomuldskrudt  n; deck  Kanondsek,  Batteridsek,  F 

Batteri  n; fire  Skydning  c;  Skud  (som  Signal,  Morgen 

eller  Aften),  Vagtskud  n;  — flint  amr  Rhodeislander  c. 

gunge  [gAndg]  hind  Kornmagasin  n. 

gnnjah  ['gAndga]  hind  Hamp  c:  Cannabis  sativa 
[ganjaj. 

gun-metal  Kanonmetal.  gunnage  ['gAnidg]  (Skibs) 
Kanoner  pi,  Armering,  Bestykning  c. 

1  "The  favourite  haiint  of  the  opossum  [Pungrotten] 
is  among  the  thick  leaves  of  the  gumtree,  where  it 
lies  safely  hidden  from  the  sportsman."   Deraf  Verbet. 

2  Dog  ikke  Pistol  eller  Morter. 


gunnel  ['gAnalj  £  Reeling,  *(p.  Baad  ogs.)  JEsing,  F 
Rip  c  [gunwale]. 

gunner  ['gAna]  Artillerist,  Konstabel;  &  Kanoner  c 
[seaman  ~];  seamen  ~s  Kanonerens  Mandskab  n\  kiss 
the  Js  daughter  si  faa  Tamp,  blive  tampet,  idet  man 
er  bundet  t.  en  Kanon. 

gunney  ['gAni]  mere  Jute  c  [gunny]. 

gunning  ['gAnirj]  Jagt  c  med  B0sse,  *ogs.  Skytteri  n; 
Afskydning  c  af  Kanonskud. 

gnnnof  ['gAndf]  si  Bondefanger  [magsman];  Tyv  c. 

gunnnng  ['gAnsrj]  austr  %  «staerkt»  Gummitrse  n: 
Eucalyptus  robusta.  Jvf  gunny! 

gunny  ['gAni]  mere  Jute  c  [gunney];  anglo-hind 
Saekkelserred,  Ssekket0j  n  [sacking];  Ssek  c  [sack,  bag]; 
— bag  anglo-hind  Ssek;  Pose  c. 

gun | port  J>  art  Kanonport; portion  Kanonstand  c, 

i  Skydeskaar; powder  Krudt  n;  F  Krudtthe,  Perlethe  c 

[~  tea];  ~  factory  Krudtvserk  n;  the  Gunpowder  Plot 

Krudtsammensvsergelsen  1605; reach  (Skud)hold  n, 

Skudvidde  c;  -room  £6  Vaabenvserelse  n,  Vaabensal  \; 
*£•  (Kadet)messe  c1;  you  have  too  much  sympathy  with 
_  [Vaabensal]  accidents.  Kipling,  Life's  Handicap; 
.shot  Skud  n;  Kanonskuds  (.  .  .  Gevserskuds)  Afstand; 
Skudvidde  c,  Skudhold  n;  -shot  a :  ~  wound  Skudsaar; 
~shy  sp  skudsky;  ..smith  B0ssesmed,  B0ssemager  c; 

-stock  (B0sse)skaefte ; tackle  Styktallie;  _  purchase 

enkelt  Tallie. 

Gunter  ['gAnta]  Gunter.  Is.  nsevnes  Edmund  ~  f  1620, 
Opfinder  af  Landmaalerkseden  &c;  Js  chain  (scale) 
Landmaalerksede  (Gynterskala);  according  to  ~  F  efter 
S0ren  Mathiesens  Regnebog.  Jvf  Cocker! 

gunwale  ['gAnal;  \  'gAnwe1!]  &.  Rseling,  &c;  L0nning 
c,  paa  Msers  [gunnel];  the  frigate  had  rolled  ~  under. 

gunya,  gunyer  ['gAnja],  gunyo  [-jo]  austr  Barktelt  w2. 

gup  [gAp]  hind, shnp  Passiar,  Sladder  c  [gossip]; 

g up,  g up -sh up.  In  India,  gossip;  tattle;  topics  of  the 
time  and  place;  current  rumours.  Imp.  Diet.  Suppl; 
and  must  not  be  regarded  as  mere  native  gossip  and 
bazaar  "gup".  The  Mail  *\s  1888. 

gnrge  [ga'dg]  Hvirvel,  Malstr0m  c.    Milton. 

gurgle  ['ga'gl]  vi  gurgle,  klukke,  F*  ogs.  klunke; 
risle,  skvulpe.  gurgle  s  Gurglen,  Klukken  c,  Kluk  n, 
F*  ogs.  Klunk  c  (&  n);  Rislen,  Skvulpen  c,  Skvulp  n. 
gurglet  ['ga'glit]  Vandk01er  c,  et  por0st  Lerkar. 

gnrgoil,  gurgoyle  ['ga'goil]  arch  Gargouille  c  [gar- 
goyle]. 

Gurha  ['ga'ha'];  -  knife  Gurhakniv,  Kookrie  c,  et 
Vaaben  i  Nepal. 

gurjnn  ['ga'dgan]  hind  Gurjunbalsam,  Gurjunolie  c. 
Bruges  i  Medicinen  og  som  Surrogat  for  Linolie  i  gro- 
vere  Farvesorter  [gumption]. 

Gurkhali  ['ga-'ka'lij  hind  Gurkbalier  pi,  den  her- 
skende  Race  i  Nepal  (forskelligt  fra  Gurkhas,  det 
egentlige  Fjseldfolk).  Gurkhas  ['go'ka'z  ?]  hind  pi 
Gurkhas.  Jvf  Gurkhali! 

gurlet  ['ga'lit]  Spids-Hammer,  -Hakke  c,  i  Sten- 
huggeri. 

gnrmy  ['ga'mi]  min  Stolle,  ogs.*  Stoll  c  [level]. 

1  The  gun-room  is  the  after-division  or  room  on 
the  lower  gun-deck  of  a  ship  of  war.    In  line-of-battle 
ships  the  mates   and  midshipmen  mess  in  the  gun- 
room; in  small  vessels  it  is  used  as  a  mess-room  for 
lieutenants   and  other  officers.     Young,    cit.   P.  A. 
Clausen.    Jvf  ward-room ! 

2  Ces  gunyos,  ou  tentes  d'ecorce.    Gerstacker,  Les 
deux  convicts  28. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


gur 


424 


gurnard  ['ga-nad],  garnet  ['ga'nit]  Jf  Knur  c:  Trigla 
gurnardus. 
Gurnty  ['ga-ni]  s. 

gnr«*y  ['ga-ni]  \  Rejse  c  [journey];  such  a  ~  nobody 
ever  had  in  this  precious  world.  I  got  wet  to  the  skin. 
T.  Hook,  Jack  Brag  326. 
gmrr  [go-]  hind  Fort  n  [gurry]. 

g«rrah  ['gAia]  hind  Gurrah  c  &  n,  Slags  grovt 
Musselin. 

gorrawann  f'gArawa'n]  anglo-hind  Kusk  c  fcoocfe- 
manj. 

gurry  ['gAri]  fcind  lille  (*lidet)  Fort  n.  gurry  ['gAri] 
s  Affald  n,  af  Fisk,  p.  Hvalfangst,  p.  Dissektionsstuer; 
amr  mere  Gurry  c,  en  Grad  af  Sildetran.  gurry  vt 
kaste  Affald  paa  el.  ud  over;  _bnt(t)  prov  M0gslsede; 
amr  (i  New  Engl.)  Levertende,  Leverdunk  c;  -fish 
Eftern01er,  *ogs.  Slsenger  c,  enkelt  Fisk  som  bliver 
igen,  efter  at  Stimen  bar  forladt  Stedet. 

gurt  [ga't]  a  p  &  prov  stor;  they  meks  a  ~  fuss 
ower  fdog.  Kipling,  Soldiers  three,  gnrt  [ga't]  win 
Rusk,  Vandrende  c. 

iiurton  ['ga-tn];  Gammer  ~,  Heltinden  i  en  gammel 
Komedie,  Gammer  Js  Needle,  fra  omkring  1561,  af 
John  Still. 

guru    ['gu-nr]    hind    (aandelig)   Vejleder,    Lserer   c 
[goorooj.    guru-nut  Kolan0d. 
Gnrwal  [ga-'wa'l]  s. 

gush  [gA/]  vi  fuse,  fosse,  bruse,  *ogs.  stridrende; 
F  snakke  (begejstret,  f01elsesfuldt,  romantisk),  ud- 
gyde  sig,  lade  Hjertet  tale;  one  poor  little  hour,  and 
then  we  were  ashamed  that  we  had  ~ed  so,  udgydt 
vore  Hjerters  F01elser  saaledes;  why  shouldn't  he  be  ~ed 
about  as  much  as  the  others?  blive  omtalt  (med  den 
sfimme  Begejstring)  som  enhver  anden?;  a  stream  of 
blood  ~ed  from  [vseltede  ud  af]  his  mouth,  gush 
Strom,  Fos;  Straale,  F  Sprud,  *F  Spreit;  Luftb01ge 
c,  F*  Gufs  n;  F  (Hjerte)udgydelser,  (f01elsesfulde, 
sentimentale)  Udgydelser  pi,  Romansnak  c  &  n;  opsigt 
vaekkende  Artikel,  Sensationsartikel  c;  opsigtvsekkende 
Artikler,  Sensationsartikler  pi,  sensationel  Journalistik 
c;  gave  me  little  pecking  kisses  and  ~;  he  writes  so 
much  flowery  „  to  the  papers,  gusher  ['gA/a]  F  roman 
tlsk  (el.  sentimental,  overspsendt)  Person  c.  gushing  a 
is.  overspaendt,  f01elsesfuld,  romantisk;  paatrsengende. 
gusset  ['gAsit]  Spjaeld  n,  isaer  i  Klaedningsstykke; 
Straale  c,  i  Handske  [forketj. 

gust  [gASt]   Smag  c  f ;  Velbehag  n  t  [gusto],     gust 
[gAst]  Vindst0d  n,    F*   ogs.  Vindkave  c  [.   of  wind], 
Udbrud  n;   a  _  of  passion,   a  _  of  wrath  et  Vredes- 
udbrud.    gustatory  ['gAstatari]  Smags-;  „  nerve. 
GnstaYus  [gA'ste'vas]  Gustav. 
gusto   ['gAsto"]   Smag,    (god)  Appetit  c,    Velbehag  n 
[gout];  with  great  ~   med  stort  (Vel)behag,   med  god 
Appetit;  con  _  J*  ogs.  med  Smag.    gnstoso  [gu'stouzou; 
^  ogs.  con  gusto,  med  Smag. 
gusty  ['gAsti]  vindig,  blaesende. 

gut  [gAt]  Tarm  c;  Tarme  pi,  IndvoldepZ;  R  Graa 
dighed;  «p  Gut  c,  paa  Fiskesn0re;  you  are  fit  to  carry 
-«  [Mad]  to  a  bear.  Figurlig  i  Marryats  Naval  Officer 
gut  vt  udtage  Indvoldene  af,  *ogs.  opriste,  tilgj0re 
•(om  Sild)  ogs.  gane ;  F  temme  [f.  sit  Indhold  of  its 
contents];  give  Uddrag  af  [Beger  i  Morgenbladene  books 
in  the  morning  papers];  plyndre;  edelsegge;  the  popu- 
lace had  -ted  Sir  George  Savile's  house,  and  burnt 
his  goods  in  the  street;  ..knife  *Tilgj0ringskniv,  prov 
Fiskesax  c. 

Outhlac  ['RAblak];  St  .. 


Guthrie  ['gAbri]  s. 

gut-scraper  ['gAtskre^a]  F  Birfledler  c. 

gutta    ['gAta]  lat.    Draabe  c;    —  percha    [gAta'pa't/a] 

ruttaperka   c; serena   [-si'rrna]   path   sort   Steer  c 

drop  serene,  amaurosis]. 

gnttate(d)  ['gAtet,  -eHid]  med  Stsenk  i,  ogs.*  draabe- 
plettet. 

gutter  ['gAta]  s  (Tag)rende;  Rendesten,  F*  Rende  c; 
ap  the  ~  P  drikke  sig  drukken  som  et  Svin.  gutter 
vt  laegge  Rende(r)  paa;  g0re  Rende(r)  i.  gutter  tri 
dryppe,  10be,  rinde,  *rende,  is.  om  Lys ;  on  one  of  the 
roofs,  a  hookah  is  in  full  blast;  and  the  men  are 
talking  softly,  as  the  pipe  .s;  — blood  sc  Sjover,  Sjofe- 
list,  Simpleks,  *ogs.  P0bel,  P0belist  c;  —bred  opvokset 
p.  Gaden  (egl  i  Rendestenen);  — chaunter  Gadesanger  c» 
guttering  Render  pi ;  Dryppen,  L0ben,  Rinden,  *Ren- 
den  c.  gutterjhotel  F  Bod  c,  paa  Gaden,  m.  Forfrisk- 
ninger; kid  Gadedreng,  *Gadegut  c;  — lane  joe  Hal- 
sen,  Snapse(*Drammens)vejen;  all  goes  down  ~;  — ledge 

Skserstok  c,  i  Luge ;  — pipe  Tagr0r  n,  *Stikrende  c; 
— snipe  Gadedreng,  *Gadegut;  — stick  typ  Steg  c;  — tile 
Hultegl. 

guttle  ['gAtl]  vt  P  svselge;  vi  fraadse,  proppe  sig. 
Jvf  gussle! 

guttulous  ['gAtjulas]  draabeformig. 

guttural  ['gAt(a)ral]  a  Strube-,  guttural;  s  Strubebog- 
stav  c  &n,  Strubelyd,  Guttural  c.  gutturalize  ['gAtara- 
laiz]  vt  gutturalisere,  udtale  med  (el.  give)  Strubelyd. 

gutty  ['gAti]  her  draabeplettet,  prikket,  punkteretr 
spsettet. 

guv  [gAv]  v  p  gav  [gave],  guy  [RAV].  En  F  F<>r- 
kortelse  for  governor;  I'm  not  -  [stiv,  stserk]  in  the 
classics.  C.  Bede,  Verdant  Green  II.  V.  39.  guv'ner 
['gAvna]s:  the  ~  P  Ophavet,  den  gamle,  Fadereu,  *ogs. 
den  gamle  Kavaler  [governor]. 

guy  [gai]  s  <k  T0rnende;  Forhaler,  til  Ladetakkel; 
Bardun,  til  Buk;  i  CirkussZ  Velynder,  Herre  c.  Guy 
[gai]  s  Guido;  Guy  (Fawkes,  v.  Optog  5  Novbr.,  Aars- 
dagen  f.  Krudtsammensvsergelsen) ;  fig  naragtig  Figur, 
Julebuk  c,  Skrsemsel  n;  he  looked  a  regular  -  han  saa 
ret  (ogs.*  rigtig)  naragtig  ud,  saa  ud  som  et  (Fugle-) 
skrsemsel,  *ogs.  . . .  som  en  Julebuk ;  Js.  Underforstaa 
hospital!  guy  [gai]  vi  si  stjaele  sig  bort,  liste  af. 

Guyon  ['gaidn,  'gran]  s;  Sir  -  er  i  Spensers  Faerie 
Queen  (bk  II)  en  Personifikation  af  Maadehold  og  Selv- 
beherskelse  [the  golden  mean]. 

guy-rope(s)  ['gairoups]  arcfe  Bardun  c,  St0ttetov  n 
(*-taug)  ved  Hejsning  af  store  Vsegter.  Egl  guide-rope(s). 

guz  [gAz]  hind  Guz  c,  et  Lsengdemaal  =  0.914  Meter 
=  1  Yard. 

Guzerat  [gAza'ra't,  gu-].    Se  Gujerat! 

guzzle  ['gAzl]  vi  fraadse,  proppe  sig;  is.  fylde  sig, 
tylde  i  sig,  *ogs.  sidrikke;  we  will  put  an  end  to  more 
gussling  [Fraadsen]  in  the  garden  for  a  time.  Anstey, 
Vice  Versa  274.  guzzle  vt  fraadse  i,  proppe  sig  med; 
tylde  i  sig;  ~  beer  tylde  01  i  sig.  guzzler  Fraadser; 
Svirebroder,  *ogs.  Dranker,  *Fyldefant,  Fyldehund  c. 

Gwendolen  ['gwendolen],  Gwendoline  [-lin]. 

gwine  [gwain]  v.  I  am  _  p  jeg  gaar  [going]. 

gwiaiad  ['gwiniad]  Jf  Helt,  *Sik  c:  Coregonus  lava- 
retus  [freshwater  herring]. 

Gwynn(e)  [gwin]  s;  Nell  ~,  Skuespillerinde  og  Kurti- 
sane  t  1687. 

gy1    [gai]    sc   Bardun   c   [guy-ropes];    another   line, 

1  Jamieson  1867:  gy  s  "A  rope",  Gl.  Antiq.  Appar- 
ently a  term  used  by  Scottish  seamen.  Antiq. 


[a-  I-  u-]  osv.  lango  .som  i  iar,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  httrt;  [a]  inner; 


425 


hab 


which ...  may  serve  by  way  of  gy,  as  Mucklebackit 
expressed  it.  Scott,  The  Antiquary  VIII  71—2  T. 

gyall  ['gaia-1]  zoo  Gayaloksec:  Bos  frontalis  [gayal]. 

gybe  [dgaib]  v  &  gibbe.    Se  ogs.  gibe! 

Gyges  ['gaidgi-z]  Gyges;  J  ring, 

gyle  [gail]  (01)urt  c,  *V0rter  c  &  n  [tvortji. 

gym  [dgim]  P  Gymnastiksal  c  [gymnasium], 

gymkhana  [dgim'ka'na]  anglo-hind  (Sports)klub  c, 
Kasino;  Sportsm0de,  *ogs.  Sportsstsevne  n. 

gymnasium  [dgim'neizjam,  -gam]  Gymnastik-Sal  c, 
-Lokale;  Gymnasium  n.  gymnast  ['dgimnast]  Gymnast  c. 
gymnastic  [dgim'nastik]  gymnastisk.  gymnastics  [-s] 
Gymnastik  c ;  go  through  (or  practise)  ~  gymnastisere, 
turne  m. 

gymnetrns  [dgim'ni'tras]  Jf  Sildekonge,  Sildetust  c: 
Gymnetrus  Grillii.  gymno  branchia  [dgimno'brarjkia] 
pi  n0gengsellede ;  .carpons  [-'kappas]  $  med  ubedsek- 
ket  Frugt;  _pters  [dgim'naptaz]  ent  n0genvingede; 
-sophist  [dgim'nasofist]  Gymnosofist  c,  egl  n0gen  Vis- 
mand,  indisk  Filosof  &  Eneboer ;  .spcrmous  [dgimno- 
'spa'mas]  n0genfr0et;  — sperms  ['dgimnospa-mz]  n0gen- 
fr0ede.  gymnotus  [dgim'noutas]  Jf  Gymnot,  Zitteraal  c. 

gymshoes  ['dgim/irz]  f  Gymnastiksko,  *ogs.  Turnsko. 

gynarchy  ['dgina^ki]  Kvindevselde  c  &  n  ^Kvinde- 
vselde w),  Kvindes  Regering  c.  gynecian  [dgi'ni-Jan] 
Kvinde-,  kvindelig.  gynecocracy  [dgini'kakrasi]  Kvinde- 
vselde c  &  n,  *Kvindevaelde  n.  gynecologist  [dgini- 
'kaladgistj  Gynsekolog,  Kvindelsege  c.  gynecology  [-dgi] 
Gynaekologi  c. 

1  gyle  er  egl  Hovedmassen  af  01urt  (*V0rter),  til  For- 
skel  fra  lob. 


Gyneth  ['ginej)]  Gyneth,  en  naturlig  Batter  af  Guen- 
dolen  og  Kong  Arthur.  Omhandles  af  Scott,  Bridal 
of  Triermain. 

gynophore  ['dginofa'9]  ^  Frugtstilk  c. 

gyp  [dgip]  univ  Oppasser,  Opvarter  c,  i  Cambridge. 
Jvf  scout! 

gypseous  ['dgipsias]  Gibs-,  gibsagtig;  -  spar  Gibs- 
blomster  pi.  gypsophila  [dgip'safila]  ^  Gibsurt  c, 
Brudesl0r  n.  gypsophilons  [-las]  som  vokser  paa  Gibs- 
eller  Kalkgrund.  gypsnm  ['dgipsam]  Gibssten;  Gibs  c. 

gypsy  ['dgipsi]  Zigeuner  c,  &c  [gipsy], 

gyrate  ['dgaire^J  vi  dreje  sig  i  en  Kreds,  gaa  rundt, 
rotere.  gyration  [dgai'rei/an]  Omdrejning,  Kredsbevse- 
gelse,  Kredsgang,  Rotation,  Rotering;  Hvirvlen,  Kredsen 
c;  _  centre  Traeghedscentrum.  gyratory  ['dgairatarij 
roterende;  hvirvlende,  kredsende. 

gyrfalcon  ['dga-fa'kan]  Jagtfalk,  is.  Girfalk:  Falco 
gyrfalco. 

gyromancy  ['dgiromansi]  Gyromanti  c,  Spaadom  v. 
Kredsgang. 

gyron  ['dgairan]  her  Giron,  Stander  c,  trekantet  Flag 
n  [giron],  gyronny  ['dgairani]  her  giron(n)eret  [gironee], 

gyroscope  ['dgairoskoup]  Gyroskop  n. 

Gyrth  [ga->]  s. 

gyrus  ['dgairas]  anat  (Hjerne)vindinger  pi. 

gyte  [gait,  dgait]  sc  vanvittig,  fra  Forstanden ;  he's 
gaun  ~,  er  gaaet  fra  Forstanden. 

Gyula  ['dgu-la-,  dj-],  Gyulay  ['dgu'li,  dj-]  s. 

gyve  [dgaiv]  vt  Isenke:  his  stockings  down-gyved 
to  his  •  ancle,  hsengende  ned  over  Anklerne,  ligesom 
Lsenker.  Shakesp.,  Hml.  II,  1.  80.  gyves  [dgaivz]  pi 
(Fod)laenker.  Shakesp. 


H 


H  n  (*ogs.  c);  he  drops  his  h'es,  udelader  sine 
h'er.  Forkortelser:  ho:  hour;  H.  A.  0:  hour  angle; 
horse  artillery;  H.  A.  M.  o :  His  august  Majesty;  H.  B. 
o:  homeward  bound,  Ogs.  en  Signatur  hvorunder 
Richard  Boyle  udgav  sine  politiske  Karikaturtegnin- 
ger1;  H.  B.  M.  o :  His  (or  Her)  British  Majesty;  H.  G. 
o:  Horse  Guards;  H.  H.:  the  _  o:  the  Huddleston 
hounds;  HHD,  Hhd  o:  hogshead;  H.  I.  H.  o:  His  (or 
Her)  Imperial  Highness;  H.  M.  S.  o:  His  (or  Her) 
Majesty's  ship  (or  service);  Hon.  o:  honourable;  H.  P. 
o  :  halfpay;  horsepower;  H.  R.  H.  o :  His  (or  Her)  Royal 
Highness;  H.  S.  H.  o :  His  Serene  Highness. 

ha  [ha-] -in*  ha!;  ah!  ha'  [(h)a]  v  har  [have];  I.  told 
the  story,  ha'  [ha-,  ha1]  sc  Hal  c,  Herressede  n,  &c 
[hall]. 

haaf  [ha-f]  sc  (Shetland:)  Hav;  Havnskeri,  *ogs.  Hav- 
flske  n  [„ fishing], 

haak  [he'k]  f  Kulmule  c  [hake], 

Habakkuk  ['habekAk,  ha'bakak]. 

Habeas-Corpus  ['heibjas  'ka-opas]  jur  Habeas-Corpus  c. 

habeck  ['he^bek]  Karte,  *Karde  c,  i  Klsedefabrik. 

1  did  you  call  at  Hookham's  for  the  last  HB  and 
the  Comic  Annual?  E.  B.  Lytton,  Money  I.  2. 143  T. 


habendum  [ha'bendam]  jur  Sk0dningsklausul  c. 

haberdasher  f'habada/a]  Krsemmer,  ogs.*  Garnhandler 
c.  haberdashery  ['habada/ari]  Garn,  Baand  og  alle  Slags 
Sysager,  mindre  Manufakturvarer  pi. 

haberdine  ['habadi(-)n]  Laberdan  c  [Aberdeen  fish], 

habergeon  ['habadgan,  ha'ba'dgan]  Brystharnisk  n, 
Brynjekrave,  *ogs.  Halsbj0rg  c. 

habile  fhabil]  \  behtendig. 

habiliment  [ha'bilimant]  Klaedningsstykke  w;  Klaed- 
ning,  Dragt  c. 

habit  ['habit]  s  Habitus,  (fysisk)  Tilstand,  Beskaffen- 
hed;  Vane;  Dragt,  F  Habit  c.  Se  cultivate,  forgetful, 
irregular,  nature,  riding-habit!  ~s,  ogs.  Levevis  c, 
LivsvanerpZ  [^s  of  life];  indolent  -s  Dovenskab  c;  his 
-s  of  thinking  hans  Tsenkemaade  c;  acquire  (or  fall 
into,  form,  get  into)  a  ~  of  komme  i  Vane  (el.  i  Tur) 
m.  at .  .  . ;  we  know  your  early  ~s,  at  De  er  tidlig  paa- 
fserde;  not  to  lose  (or  get  out  of)  the  ~  for  ikke  at 
komme  ud  af  Vanen,  *ogs.  for  ikke  at  komme  af  Tur 
dermed;  be  in  the  ~  of  pleje  van  at,  ogs.*  pleje  at, 
have  for  Skik  (el.  Vane)  at .  .  .;  until  it  has  grown 
into  a  ~  with  her  (ind)til  det  er  blevet  hende  en  Vane; 
a  creature  of  ~  et  Vanedyr ;  from  sheer  force  of  ~ 
alene  ved  (el.  paa  Grand  af)  Van  ens  Magt;  be  of  a  full 


hate;  [o»]  so;  [ai]  7;  [au]  out-  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  si«0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


hab 


426 


haf 


(spare)  .  vtere  af  en  fyldig  (mager  og  ter)  Habitus, 
v;i-re  fyMig  og  blodrig  (mager  og  tor),  habit  vt  poet 
&  git  klwde;  they  ~ed  themselves  like  rural  deities. 
habitability  [habita'biliti]  Bebo(e)lighed  c.  habitable 
[•habitabl]  bebo(e)lig  [for  by},  habitat  ['habitat]  $  & 
TOO  Habitat,  Findested,  Forekomststed,  Hjein  n,  Ud- 
bredelse  c.  habitation  [habi'te'/an]  Beboelse;  Bolig  c; 
the  poefs  pen  . . .  gives  to  airy  nothing  a  local  -  and 
a  name,  habitjcuffs  (Dames)  Ridemansketter;  —  gloves 
(Dames)  Ridehandsker;  — maker  Skraedder  c  som  syr 
Dameridedragter;  ..shirt  Fichu  n.  habitual  [ha'bitjual, 
-t/ual]  tilvant;  vanemaessig;  almindelig,  saedvanlig  [hos 
to;  i  to;  paa  to];  ~  drinker  or  drunkard  Vanedranker; 
when  the  "thoughtful  life"  has  become  ~  to  him,  er 
blevet  ham  tilvant,  blevet  ham  en  Vane,  habitually  ad 
af  Vane;  ssedvanlig,  saedvanligvis,  almindelig.  habituate 
[ha'bitjue't,  -tju-]  vt  vsenne.  habitude  ['habitju  d]  Om- 
gang,  Fortrolighed  \ ;  Vane;  Maade,  Vis  c\  the  verdict 
of  the  judges  was  biased  by  nothing  else  than  their 
.s  of  feeling,  deres  Maade  at  fele,  deres  uvilkaarlige 
Felelse.  habitue  [fr,  dbi-'twe1,  ha'bitjue']  Stamgaest  c 
[i  of;  paa  of];  a  ~  of  dratvingrooms,  ogs.  en  Selskabs- 
mand,  en  Salonherre. 

Habsburg  ['habzba'g]  s. 

hachure  [fr.,  ha'/ua,  'hat/(u)a]  Skravering  c,  Skraffer 
pi;  Bakkestreger  pi,  ved  Krokering.  hachure  vt  skravere; 
anbringe  Bakkestreger  paa. 

hacienda  [(h)asi'enda,  (h)abi-j  amr  (sterre)  Gaard, 
Plantage,  isoleret  Gaard  c. 

hack  [hak]  vt  hakke;  forhakke,  forhugge,  g0re  (el. 
ssette)  Hak  i ;  F  bruge  (en  Hest  &c)  til  alt  muligt;  ~ed 
corslets  forhuggede  Brystharnisker.  hack  s  Hak  n; 
Hakken,  Stammen  git;  Rufferske  c  f  [procuressf;  amr 
hugget  Maerke  n  (paa  Tree),  *Blink,  Blaenk  c  [blaze]; 
make  .s  of  F  g0re  Kaal  paa;  make  a  -  of  a  dress  F 
bruge  en  Dragt  t.  hverdags.  hack  s  Lejehest,  lejet 
Hest;  Familiehest,  K0re-  og  Ridehest,  *ogs.  Brugshest1; 
F  Bogneger,  Neger  c,  litteraert  Traekdyr  n  [.  writer, 
bookseller's  ~J.  hack  a  forslidt,  fortaersket  [hackneyed]; 
Leje-  [hackney];  ..attorney  git  Lommeprokurator  c; 
—blade  Hugaf  c ;  -Jbolt.  Se  puffin!  ..but  ['hakbat] 
Hagebesse  c;  —bnteer  [hakba'tia],  ..butter  ['hakbataj 
Hageskytte  (*-skytter)  c;  ..cab  Lejekabriolet.  Se 

— carriage! carriage  Droske,  *ogs.  Vognmandsvogn 

c;  — congh  kort,  t0r  Hoste,  *Hakkehoste. 

hackee  ['haki]  zoo  amr  Haki  c,  amerikansk  Jordegern 
(•-Ekorn)  n.  Tamias  Lysteri.  Jvf  chipmonk! 

Hackell  ['hakal]  s;  Js  Coit  «Hackells  Diskus»,  en  stor 
Sten  i  Naerheden  af  Stantin  Drew,  Somersetshire. 

hackery  ['hakari]  hind  (bengalsk)  Oksevogn  c. 

hack 'horse  Lejehest;  — hunter  Ridehest,  der  ogsaa 
kan  bruges  t.  Jagtridt.  hacking-cough  kort,  t0r  Hoste, 
•Hakkehoste. 

hackle  ['haki]  vt  hegle  (om  H0r,  Hamp),  *hekle  (om 
Lin,  Hamp);  senderflaenge,  flaenge  (i).  hackle  s  Hegle, 
*Hekle;  sp  Flue;  Nakkefjer  c,  paa  Hane;  \  Nakkehaar  n, 
paa  Hund ;  (Hatte)fjer  c,  paa  Herrehat ;  show  .  rejse 
Barster,  *reise  Buster  [set  up  the  bristles];  I  could  see  the 
great  dog  standing,  not  sleeping,  in  the  verandah,  the 
-s  alift  on  her  back.  Kipling,  Life's  Handicap  230. 

hacklet    ['haklit]    %    sort     Stormdykker,     sodfarvet 

1  Under  the  term  hack  may  be  ranked  cover,  park, 
cob,  pony  and  .  .  .  saddle  horses  of  all  kinds  save 
hunters  and  racers.  Encycl.  Britt.  cit.  Century  Diet. 
-  Derimod  «Hocfc,  h0jt  foraedlet  Ridehest*.  Ridning. 
Udgivet  af  V.  Han  sen,  Kbhvn.  1893. 


Petrel  c:  Puffinus  major  [hagden,  sooty  petrel];  the 
choughs  cackled,  the  .s  mailed.  Kingsley,  Westward- 
Ho!  II  354  T. 

hackly  ['hakli]  fuld  af  Hak,  forhakket,  forhugget; 
ru;  .  fracture,  i  Geologi. 

hackman  ['hakman]  Vognmand,  Vognudlejer  c. 

hackmatack  ['hakmatak]  ^  amerikansk  Laerketrae  n: 
Larix  pendula. 

hackney  ['hakni]  s  Ride-  og  K0rehest;  Lejehest, 
Droskehest,  *ogs.  Vognmandshest ;  sp  Traver1;  lejet 
Ekvipage;  fig  Neger,  (lejet)  Trsel;  git  (offentlig)  Sk0ge 
c.  hackney  a  Leje-,  Hyre-,  lejet,  is.  om  K0ret0j;  tilfaLs 
(f.  enhver);  fig  fortaersket  [hackneyed],  hackney  vt 
udleje  [~  out];  fragte  (el.  f0re)  i  Lejevogn;  g0re  forslidt 
el.  fortaersket;  -ed.  Som  a  is.  udgjort,  ogs.*  forslidt, 
fortaersket,  banal,  F*  ogs.  forgnaget,  forterpet;  a  .ed 
observation;  — carriage  Lejevogn,  lejet  Vogn,  Droske, 

*ogs.  Vognmandsvogn  c;  — coach  Hyrekaret; coach* 

man  Droskekusk,  *ogs.  Vognmandskusk ;  .man.  Se 
hackman ! 

hack] parson  theol  (Praests)  Vikar;  Stiftskapellan  c;  he 
was  doing  somebody  else's  duty  there,  being  what  I 
believe  is  called  a  -.  J.  Payn,  Not  wooed  but  won  I. 
81  T;  — slater  vi  si  &  prov  hakke  og  stamme  [stammer 
in  one's  speech];  — watch  &  Lommekronometer,  Obser- 
vationsur  n;  — work  Traellearbejde ;  Bestillingsarbejde 
[task  work]. 

Haco(n)  ['ha'kou,  -kan]  Hagen,  Hakon,  *Haakon. 

had  [had,  (h)ad]  v  havde;  fik;  part  haft,  havt;  faaet. 
Af  have;  after  examination  „  naar  han  er  bleven 
forh0rt  bibl;  — beens  F  hvad  der  havde  vaeret.  Jvf 
havebeens!  where  is  the  use  of  telling  you  of  the  ~? 

haddick  ['hadik]  Jf  p  Kuller  c,  &c  [haddock]. 

haddock  ['hadak]  jf  Kuller,  *Kolje,  prov  Hyse: 
Morrhua  ceglefinus;  si  Pung  c  [purse],  haddocker 
Kullerfisker  c. 

hade  [he!d]  Skraaning  c  t;  *win  Fald  n;  skraa  Drift  c. 
hade  vi  skraane,  have  Fald.  Jvf  hading! 

Hades  ['he^di-z]  theol  Hades  n. 

hading  ['he'dirj]  a  min  donlaegig,  tonnlaegig,  skraa. 
Is.  om  en  Skraaning  paa  45 — 75°.  hading  s  min  Ret- 
ning  c  af  en  Forkastning.  Se  hade! 

Hadith  ['hadib]  s:  the  -  Hadith  c,  egl.  Sagnet:  Tradi- 
tionen  om  Mahomets  G0ren  og  Laden,  som  Tillaeg  t. 
Koranen. 

hadj  [hadg]  Valfart  c,  til  Mekka  eller  t.  Medina;  make 
the  -  to  the  Prophet's  tomb,  hadjee,  hadji  ['hadgiC)] 
Hadji,  Pilgrim  c,  Mahomedaner  som  har  valfartet  t. 
Profetens  Grav. 

hadn't  ['hadnt]  v  havde  ikke;  fik  ikke  [had  not]. 

ha-.    Flere  her  ikke  op  forte  Ord  flndes  under  he. 

haemal  ['hrmal]  Haemal-,  Blod-  [hemal].  hsematosls 
[hi-ma'tousis]  Haematose,  Bloddannelse  c.  haemoglobin 
['hi-mo'g]oubin]  Haemoglobin  n  &  c,  Hovedbestand- 
delene  af  de  r0de  Blodlegemer.  haemony  ['hi'monij 
«Blodvin»  c,  en  Plante  i  Miltons  Comus. 

Hfemos  ['hi'mas],  Haemns  [-mas]  geog  Haemus  n;  o'er 
Hcemus'  hills  with  snows  eternal  crown' d.  Pope. 

Hafed  ['hetfed]  Hafed,  en  Gheber  el.  Ildtilbeder  hos 
T.  Moore. 

haffet  ['hafit]  sc  Tinding  c  [temple]. 

1  Af  Hackneyselskabets  Stambog  —  omfattende  hack- 
neys (Travere)  og  Ponnier  —  udkom  ifjor  7de  Bind. 
S.  P.  i  N.  Morgenbl.  1891.  107.  —  hackney,  oprindelig 
haquenee  . . .  er  det  officielle  Navn  paa  den  nationale 
engelske  Traver.  N.  Mgbl.  1897.  681. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavclse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  h«t;  [a-]  hurt;  [a]  inner, 


haf 


427 


hai 


haflz  ['ha-fiz]  (persisk)  Beskytter,  Bevarer;  Skriftkyn- 
dig  c,  som  kan  Koran  og  Hadith  udenad.  Haflz  ['ha-fiz] 
Hafiz,  en  stor  Lyriker,  den  persiske  Anakreon,  i  XIV 
Aarh. 

haft  [haft]  s  Haefte,  Faeste;  Skaft  n.  haft  vt  sksefte. 
-  hag  [hag]  Heks;  jf  Slimaal  c  [glutinous  ~,  hag-fish];  ,s 
ogs.  Brombaer(*Bj0rnebser)buske;  git  elektriske  Gnister 
(*Funker),  i  Menneskehaar,  i  Hestemanke  (*Hesteman) 
<kc;  bogs  and  ~s  and  peaty  pools.  Chambers's  J. 
1892  819 2;  Js  teeth  &  Ujsevnheder,  i  Matter,  i  Sej- 
singer. 

Hagar  ['heiga-a]  s. 

hagberry  ['hagbari]  sc  Hseg,  *Hegg  c:  Prunus  padus 
[bird-cherry]. 

hagbnt  ['hagbat]  Hageb0sse  c. 

hagden  ['hagdan],  hagdo(w)n  [-dauu,  -dan]  %.  prov 
sort  Stormdykker,  sodfarvet  Petrel  c:  Puffinus  major 
[hacklet,  sooty  petrel], 

hag-flsh  ['hagfi;]  Slimaal,  *ogs.  Hvidaal,  Piraal  c: 
Myxine  glutinosa. 

Haggada  [ha'ga'da]  Haggada  c,  Rabbinernes  fri  Skrift- 
ortolkning. 

Haggai  ['hagaai]  Haggaj  c. 

haggard  ['hagod]  s  prov  Skur  n;  is.  Stakkehave  c 
[stack-yard];  firing  the  ~s  and  the  farmhouses,  setting 
all  law  at  defiance.  Lever,  St.  Patrick's  Eve  III 
124  T.  haggard  ['hagadj  s  vild  (el.  utsemmet)  Falk  c; 
the  Irish  hawk  flies  as  wild  as  any  ~  still.  Kingsley, 
Westward-Ho!  1 113  T.  haggard  a  vild,  utaemmet  f; 
vildtudseende ;  forgrsemmet  [careworn];  udtaeret,  hul- 
ejet;  vildt,  forvildet,  om  Blik;  \  fortvivlet,  F  despe- 
rat,  om  Foretagende  [wild,  reckless], 

haggis  ['hagis]  sc  Hakkep01se  c. 

haggish  ['hagij]  hekseagtig. 

Haggisland  [-island]  F  Hakkep01sens  Land  o:  Skotland. 

haggle  ['hagl]  m  tinge,  prutte  [paa  about],  haggler 
Prutter;  Opk0ber  c,  i  Gr0nthandelen. 

hagiographa  [hagi'agrafa,  he5dgi-]  theol  Hagiografa 
pi,  gammeltestamentlige  Skrifter  som  hverken  h0rer  t. 
de  mosaiske  eller  t.  de  profetiske.  hagiographer  [-fa] 
Hagiograf  c.  hagiologist  [hagi'aladgist,  heidgi-]  Hagio- 
log,  Helgenbiograf  c.  hagiology  [-i]  Hagiologi :  Beskri- 
velse  af  de  hellige  Skrifter;  Helgenbiografi ;  Helgen- 
liste  c. 

hag-knot  Hekseknude,  Troldknude,  i  vilde  Poniers 
Manke  (*Man). 

haglet  ['haglit]  >  sort   Stormdykker  c,   &c  [hacklet]. 

hag|ridden  ['hagridn]  hekseredet;  .stone  aHeksesten*1. 

Hague  [heig]:  the  .  Haag  n. 

haguebut  ['hagbat]  Hageb0sse  c  [arquebuse]. 

hah!  [ha-]  int  ha! 

ha-ha  [ha'ha-]  dybtliggende  Gaerde  n,  dyb  Gr0ft  c 
(som  f0rst  ses,  naar  man  er  lige  ved).  Ogs.  _  fence. 

Hahnemann  ['ha'naman].  Is.  om  S.  C.  F.  ~,  Hom0o- 
patiens  Fader  f  1843.  Omtalt  i  Book  of  Snobs. 

Haidee  [hai'di1]  Haidee  c,  en  sk0n  Grsekerinde  i  By- 
rons  Don  Juan  II.  III.  IV. 

haik  [heik]  m  prov  &  sc  drive  om,  *ogs.  slsenge  (om); 
vt  t  slaebe  (afsted) ;  slaebe  af  med,  stjaele  [kidnap];  sc 
slsebe  om  [~  up  and  down,  ~  about].  Jvf  hike  I 

hail  [he1!]  s  Hagl  n  &  c;  dispatches  arrived  as  thick 
as  ~,  kom  Slag  i  Slag,  hail  vi  hagle;  the  perspiration 

1  Grose . . .  states,  "that  a  stone  with  a  hole  in  it, 
hung  at  the  bed's  head,  will  prevent  the  nightmare, 
and  is  therefore  called  a  hag-stone".  Ainsworth, 
Rookwood  II II  104. 


~ed  off  his  brow,  haglede  ned  ad  ham,  ogs.*  perlede  p. 
hans  Pande,  *haglede  af  ham.  hail  vt  lade  det  hagle 
med  .  .  .;  arrows  were  ~ed  on  them  Pilene  haglede  ned 
over  dem.  hail  vt  hilse:  modtage  saa  eller  saa;  is.  & 
praje,  anraabe;  _  a  cab,  the  deck;  _  him  prophet  and 
seer,  as  the  child  of  the  Sun  hilse  ham  som  .  .  .  hail! 
int  vel  m0dt !  hail  vi  praje,  raabe,  *ogs.  rope;  &  praje; 
beyond  (within)  ~ing  distance  udenfor  (paa)  Prajehold; 
I  don't  know  what  he  may  ~  for  [kalde  sig,  *ogs.  rope 
sig  for]  aboard  here;  ~  from  angive  sig  som  kommende 
fra,  angive  som  sit  Hjemsted;  komme  fra;  h0re 
hjemme  i  el.  paa;  the  place  where  the  vessel  -s 
from,  is.  Skibets  Hjemsted.  hail  [he>l]  Prajning  c, 
Raab,  *ogs.  R6p;  univ  &  sp  Bes0g  n;  I'll  give  you  a 
~  at  your  diggings  F  jeg  skal  engang  se  ind  til  (*se 
indom)  dig;  give  me  a  „!;  within  ~  saa  nser  at  man 
kan  raabe  (*ogs.  rope);  ^  paa  Prajehold;  p.  kort  Af- 
stand.  hail-fellow(-well-met)  ['heUfeloCwelmet)]  kam- 
meratlig,  *kameratslig;  he  could  not  stoop  to  that  _ 
drudgery  among  his  subordinates;  just  as  if  I  was  to 
be  „  [Kammerat,  bon  camaradej  with  every  footman! 

hailjshower  Hagl-Iling,  ogs.*-Byge,  *ogs.  -Skurc; stone 

Hagl,  Haglkorn  n;  — storm  Haglstorm  c,  stserkt  Haglvejr 
n.  haily  ['heUi]  haglfuld;  Hagl-;  _  weather  Haglvejr. 

hain  [he}n]  sc  Havn,  Vig  c;  Hegn  n  f.  hain  [heto] 
vt  t  indhegne.  hain  [he!n]  vt  prov  forh0je  [raise];  „ 
the  building,  rent,  stack. 

hain't  [(h)e{nt]  v  p  har  ikke  [have  not];  er  ikke 
[ain't,  am  not]. 

hair  [hse'a]  s  Haar  n  &  coll;  his  ~  was  grey;  bring 
down  his  grey  ~s  with  sorrow  to  the  grave  bringe 
hans  graa  Haar  m.  Sorg  i  Graven;  harm  (or  hurt,  in- 
jure) a  ~  of  his  head  krumme  et  Haar  p.  hans  Hoved; 
keep  your  ~  on!  F  blot  ikke  saa  hidsig !  forivre  dig 
ikke !  (slaa)  koldt  Vand  i  Blodet !  he  lost  his  _  han 
mistede  Taalmodigheden,  blev  hidsig;  take  a  _  of  the 
dog  (that  bit  you1)  Isegge  Hundehaar  p.  Hundebid, 
kurere  Sygdommen  v.  lidt  af  det  samme,  fordrive  ondt 
m.  ondt,  is.  holde  Rusen  gaaende,  kurere  T0mmer- 
msend  v.  nye  Forfriskninger ;  they  didn't  like  to  laugh 
at  the  deacon's  grey  ~s  [Haar],  but  he  was  queer;  he 
got  in  her  ~  si  han  kom  i  Haarene  p.  hende;  his  life 
hung  from  day  to  day  upon  a  ~,  i  en  Traad;  with  a 
straw  hat  on  the  back  of  his  head  —  on  "nine-hairs", 
as  sailors  say.  W.  C.  Russel,  Master  Rockafellar's 
Voyage  204,  paa  tre  Haar;  it  fits  to  a  _,  passer  p.  et 
Haar ;  there  you  hit  the  portrait-painter's  function  to 
a  _,  traf  du  ...  p.  en  Prik.  hair  vt  is.  sc  rense  for 
Haar,  *ogs.  haere;  «,  butter,  hair  vi  F  frembringe  Haar; 
faa  Haar;  _  up  f.  Eks.  om  0sters :  st0tte  en  Vegetation 
af  Polyper,  Alger  &c;  — bag  Haarpung  c;  — brained  flyg- 
tig,  &c.  Se  harebrained!  — breadth  Haarsbred  c,  Haars- 
mon  n;  he  had  a  ~  escape  det  var  (lige)  paa  et  hsen- 
gende  Haar  at  han  undslap,  ogs.*  han  slap  (el.  frelstes) 
med  (yderste)  N0d  og  neppe,  (kun)  med  N0d  og  neppe 
undgik  han  Faren,  F*  det  var  p.  nsere  Nip ;  — cloth 
Haardug,  Hestehaarsdug,  *ogs.  Tagldug  c;  — cutter 
Haarskserer,  Haarklipper;  Frisar;  Barber  c;  ~'s  rooms 
or  shop  Fris0rstue;  Barberstue  c;  ..cutting  Haarskse- 

ring,  -Klipning;  Frisering  c; dress  Haar-Pynt,  (-)Frisur 

c; dresser  Fris0r;  Barber  c;  — dressing  Frisering;  Bar- 

bering  c;  — eve  ^  Burresnerre  c,  Smaaburrer  pi,  Frier- 
graes,  Klaengegraes  n:  Galium  aparine;  — glove  (Heste- 
haars)  Frotterhandske ;  — grass  Bunke,  *S01vbunke  c: 

1  Jvf  crinis  canis  rabidi,  &c,  i  Scott,  The  Abbot 
XXXII  361  T! 


hate;  [on]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  []?]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


hai 


428 


hal 


Aira  c&spitosa.  hairiness  [«h»'«rlnes]  Haarethed  c. 
hairless  ['harales]  haarlos,  n0gen,  ubehaaret.  hair|moss 
$  Jomfruhaar  n,  *Bj0rne-,  Malte-,  Sopemose  c:  Poly- 
Mchum;  —pencil  Pensel;  — pin  Haarnaal;  —powder 
Fodder;  wear  .  bruge  Pudder,  pudre  sig;  —raising 
haarrejsende;  what  we  want,  nowadays,  is  .  situations 
and  detectives;  -salt  haarformig  udblomstret  engelsk 

gait; seating  Hestebaarsbetrsek  n;  — splitter  Haar- 

k!0ver  c; splitting  a  haarkleveragtig,  *ogs.  haar- 

kleversk;  Haarkl0verier  pi. 

hairstane  ['hse'este'n]  prov  &  sc  Grsensesten;  St0tte, 
versk;  s  Haarkleveri  n,  Sten  c  [monolith] '. 

hairjtop  is.  Hestehaarsbetrsek  n;  sofa  with  .;  — trig- 
ger art  Snellert  c; wash  Haarvand;  — worm  Haarorm, 

*Taglorm:  Gordius.  hairy  ['hse^ri]  haaret;  laadden, 
ogs.*  lodden;  _  side,  is.  Narvside. 

HaV/imi  ['ha-izam?]  myth  Haizum,  ^rkeengelen 
Gabriels  Hest  i  Slaget  v.  Bedr  mod  Koreishiterne. 

hajj  [bads]  Valfart  c  [hadj]. 

hake  [hejk]  s  prov  Grydekrog,  *ogs.  Skjserding  c 
[pothook],  hake  [helk]  Jf  Lysing,  Kulmule  c:  Mer- 
lucius  vulgaris;  we  lose  in  .  but  gain  in  herring  det 
kommer  igen,  sagde  Bonden,  ban  gav  sin  So  (*Grisen) 
Flsesk,  vi  taber  p.  en  Maade,  men  vinder  p.  en  anden. 
hake  vi  flske  Kulmule;  a  haking  crew,  vessel,  voyage. 
hake  v.  Se  haik,  hike! 

Hakemite  [ha'krmait]  ast  hakemitisk;  -  tables. 

hakikat  ['ha-kika't  ?]  hind  Hindring  c  [hurkatj. 

hakim  ['ha  ki(')m,  ha'krm]  hind  vis  Mand;  Lsege; 
Hersker,  Statholder  c. 

Hakluyt  ['haklait,  -hrt]  s. 

Hakon  ['ha'kan]  Hakon,  *Haakon. 

hakot  ['hak9t]  jf  Kulmule  c  [hake], 

Hal  [hal]  F  Henrik  [Harry,  Henry];  King  -  0: 
Henrik  V  ["the  glorious  bluff  King  J'] ;  'tis  my  voca- 
tion, ~ :  'tis  no  sin  for  a  man  to  labour  in  his  vocation. 

halberd  ['halbad]  Hellebard,  Spydekse  (*-0ks)  c. 
halberdier  [halba'dia]  Hellebardist  c. 

halcyon  ['halsian,  -Jian]  ^  Halcyon  c,  beslsegtet  med 
Isfuglen.  Som  a  halcyonisk,  fredelig,  stille,  fredhellig, 
*ogs.  lys  og  ssel;  _  days,  era,  repose,  years,  halcyonian 
[halsi'ounjan]  a  haleyonisk  [halcyon], 

hale  [he1!]  a  hel  [whole]  sc;  sund  (og  frisk),  (sund 
og)  frisk,  rask,  stserk;  him  that  the  ~  town  kens 
naething  about;  _  and  hearty  sund  og  frisk,  hale  vt 
hale.  Ogs.  J,;  «  [slsebe]  him  before  the  judge,  the 
judgment  seat.  Hales  [he'lz]  s.  Halesworth  ['heUzweb]  s. 

half  [ha-f]  a  halv.  Se  battle!  -  an  acre1  en  halv 
Acre;  acre  and  a  .  halvanden  Acre;  ~  the  day  den 
halve  Dag;  I  could  see  it  with  ~  an  eye;  you  are  not 
_  a  fellow  F  du  er  ikke  med  paa  Noderne,  ogs.*  du  er 
aldeles  ikke  inde  i  Forholdene,  *ogs.  du  er  slet  ikke 
ved  det ;  .  my  fortune  min  halve  Formue ;  „  the  ex- 
hibitions Halvdelen  af  Udstillingerne ;  do  it  for  _  the 
money,  f.  det  halve;  at  a  distance  of  three  and  a  „ 
miles,  af  tre  og  en  halv  (el.  halvfjerde)  engelske  Mil; 
a  million  and  a  _  sterling;  one  and  a  _  million,  two 
and  a  .  millions;  with  a  .  sigh  halvt  sukkende;  in  a 
.  whisper  halvt  hviskende;  the  .  world  Halvverdenen, 
Demimonden.  half  ad  halvt;  fig  ogs.  halvvejs; 
not  .  bad  F  &  P  ikke  saa  pukkelrygget,  ogs.* 
slet  ikke  saa  ilde,  *ogs.  slet  ikke  (som)  vserst,  ikke 

1  Paa  denne  OrdstJlling  brydes  der  tilsyneladende, 
naar  det  folgende  Ord  indgaar  Sammenssetning  med 
half,  uden  at  Bindestreg  saettes.  Saaledes  a  half  acre 
more,  a  half  hour  before.  Se  ogs.  sidst  1  Eksemplerne ! 


saa  borte;  he  is  not  ~  a  fool,  slet  ikke  saa  diun;  for  ~ 
nothing  F  for  saagodtsom  intet;  I  don't  _  like  it  F  Jeg 
kan  slet  ikke  lide  det,  *jeg  lider  (el.  liker)  det  slet 
ikke;  have  -  a  mind  to  halvvejs  have  Lyst  t.  at  .  .  .; 
was  heard  ~  over  the  house,  over  det  halve  Hus;  the 
leading  file  wheels  to  the  right,  or  ~  right,  eller  halvt 
til  h0jre  (*t.  halvh0jre).  half  s  Halv,  Halvdel,  p  Hselft  c; 
Halvaar,  Semester1  «;  F  Kvartliter  c  [Porter  of  stout}; 
halves  bl.  a.  Halvst0vler;  _  and  _  i  lige  Dele  (af  to 
Sorter);  som  s  is.  01  og  Porter  (i  lige  Dele);  two  halves 
make  [to  Halve  udg0r)  a  whole;  cry  halves  fordre 
Halvdelen,  krseve  ligemeget,  *ogs.  krseve  ligt;  go  him 
halves  holde  (ogs.*  dele,  gaa)  halvt  m.  ham.  Ogs.  abs 
go  halves;  will  you  go  halves  in  [vsere  halvt  om]  the 
500  I?  he  has  more  sense  than  _  of  them;  I  got  back 
the  -  of  it;  she  did  not  understand  one  ~  [Halvdelen 
af]  the  compliments;  he  didn't  do  one  ~  what  [af  hvad] 
I  did;  (the,  one)  -  of  Silesia  Halvdelen  af  (el.  det 
halve)  Schlesien;  it  was  five  and  a  ~  o'clock,  amr 
Klokken  var  halv  seks  [it  was  ~  past  five  o'clock]; 
that's  too  civil  by  _  F  det  er  alt  for  h0fligt;  it's  too 
much  by  _  det  halve  kunde  vsere  nok;  he  does  nothing 
by  halves,  halvt,  halvvejs,  ban  bliver  ikke  staaende 
paa  Halvvejen;  come  (cut;  tear)  in  ~  F*  gaa  (skaere; 
rive)  i  to;  cut  you  right  in  ~  skaere  dig  midt 
over;  ..backs  sp  Spillere  tilvenstre  og  tilh0jre  foran 

backs; baked  halvstegt  &c;  si  smaatosset,  halvtosset, 

*halvtullet; baptize  hjemmed0be; believe  halvvejs 

tro ;   ..binding  Vselskbind ;    .  Jblood  Halvblod  ;  brother 

of  the  _  Halvbroder ; blooded  halvblods ;   a  ~  sheep; 

— boarder  halv  Pensionser,  Middagsgsest  c;  — bound 
(indbundet)  i  Vselskbind;  —bred  af  blandet  Race,  halv- 
blods; halvdannet; breadth:  _  plan  &  Plantegning 

c;  — breed  Blandingsrace  c,  Halvblod,  Kryds  n,  Kryds- 
ning;  Bastard  c,  isaer  om  Afkom  af  Indianer  og  Hvid; 

a  halvblods,  krydset; brother; caste  Halvkaste  c, 

Afkom  n  af  Hiuduer  og  Europseer.  Ogs.  som  a  -.  a  - 
girl;  — cock  art  Halvspaend;  vt  ssette  i  Halvspsend; 

cracked  F  smaatosset,  halvtosset,  *halvtullet;  — crown 

Tokrone; crowner     F    bl.    Bogh.    Tokroneskrift   n; 

— done  halv-gjort;  -kogt;  -stegt;  — door  Halvdor;  as  he 
leaned  over  the  ~  of  the  elder's  shop;  — feed  suite, 
sultef0de,  sultefodre.  halfer  ['ha'fa]  Halvvsesen  n;  sp 
kastreret  Daahjort  c.  half | foolish  halv-tosset,  F*  -tullet; 

gone  F  halvfuld,  halvdrukken; grown  halvvoksen; 

— grown-up  halvvoksen;  two  ~  girls;  — hawse  git  ^ 
hejse  halvt  [—hoist];  — header  Halvkop,  i  Muring; 
— hearted  lunken ;  give  him  a  ~  support;  go  about  it 
in  a  ,  manner,  ogs.  tage  valent  p.  Tingen(e);  — holiday 
Eftermiddag  fri,  Lov  c  om  Eftermiddagen ;  give  a  ~; 
_.hoop  ['hafhuOp]:  a  ~  (brilliant)  ring  en  Ring  hvis 

ene  Halvdel  er  prydet   m.   sedle   Stene; hose  mere 

Sokker  pi  [(half '-) socks] ;  mixed  -  melerede  Sokker; 
— hour  Halvtime ;  the  ~  has  just  struck  den  (el.  Klok- 
ken) er  netop  slaaet  halv;  it  wanted  but  two  minutes 
to  the  ~  den  manglede  .  .  .  i  (*p.)  halv;  — length  Knee- 
stykke  n.  Fuldst.  .  picture;  .(.)mast:  at  ~  paa  halv 
Stang;  exhibit  their  colours  [at  flage]  at  ~;  and  flags 
are  everywhere  flying  at  the  ~;  and  hangs  his  tail  at 

_  for  a  week ; measures   halve   Forholdsregler  pi, 

Halvhed  c;  — mourning  Halvsorg  c;  si  et  blaat  0je; 
— pace  arch  forh0jet  Gulv  n,  ved  Karnapvindu  [haute- 

1  Derimod  Baumann,  Londinismen  71:  half  Schul- 
sprache :  [statt  half  term  halbes  Tertial] :  it  was  our 
first  -  es  war  in  unserem  ersten  Halbtertial  (zwei 
Monate). 


[a-  1-  n-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [o]  inner; 


hal 


429 


ham 


pace];  —past  «halvt  forbi»;  at  ~  two  Klokken  halv 
tre ;  from  twelve  to  ~  fra  tolv  t.  halv  et ;  — pay l 
halv  Gage  c,  Vartpenge  pi;  go  (or  retire)  on  ~  gaa  af 

med  (*gaa  paa)  Vartpenge; pay  a  (sat,  staaende) 

paa  Vartpenge  [H.  P.];  — pence  ['he1  pans]  Halv- 
pence;  three  ~  halvanden  Penny;  — penny  ['heipani] 
Halvpenny;  penny  (twopence)  ~  halvanden  (halvtredje) 
Penny;  a  ~  postcard  omtr.  et  femeres  Brevkort;  a  two- 
penny -  present;  _  worth  f.  en  halv  Penny  .  .  .;  — pike 
&c  (t)  &  &  Halvpike;  —port  &  Halvport,  Ssetport; 

price  halv  Pris;  children  ~  B0rn  det  Halve;  I  bought 

it  (at)  _,  til  halv  Pris;  — rocked  si  smaatosset,  halv- 
tosset,  *halvtullet;  — seas-over  F  halvfuld;  — sleeve, 
ogs.  Overtrseksserme;  — step  J*  halvt  Interval  n,  Halv- 
tone  c;  — sword:  be  at  ~  with  vsere  i  Naerkamp  med; 
come  to  ~  komme  i  Nserkamp;  gaa  ham  naer  p.  Klingen; 
komme  t.  H0jparade;  — tide  J>  halvt  Vande;  a  ~  rock 
Banke  c,  fladt  Skser  n  (som  i  Flodtid  overskylles),  *Flu 

c; timber  Sitters  c  paa  Kantespant; timer  (Folke- 

skolejelev  c  paa  halv  Tid :  som  arbejder  den  ene  Halv- 
del  af  Dagen  og  s0ger  Skolen  i  den  anden;  — tint, 
— tone  Halvtinte,  Mellemfarve  c;  — turn  halv  Drejning; 
right  ~!  halvhojre  om!  — volley,  i  Cricket:  en  Bold 
(*Bal),  der  falder  ned  tset  foran  Maalet;  -way  ['ha-f'we'] 
ad  midtvejs,  ogs.  fig  halvvejs,  paa  Halvvejen ;  meet 
him  .  ogs.  fig  komine  ham  im0de  p.  Halvvejen;  _ 
['ha'fweij  house  (is.  Vserts)hus  som  ligger  midtvejs; 
— witted  fjantet;  — year;  — yearly. 

Halgayer  ['halgava  ?]  s  Halgaver  n,  en  Hede  (*Mo)  i 
Cornwall;  be  summoned  before  the  mayor  of  ~,  En 
Talemaade,  der  bruges  som  Trusel  overfor  en  sjudsket 
Person. 

haliard  f'haljad]  &  Fald  n  [halyard]. 

Haliburton  ['haliba'tn]  s. 

halibut  ['halibAt,  'hal-]  X  Helleflynder,  *Helleflyndre, 
Hellefisk,  prov  Kveite  c :  Hippoglossus. 

halichondria  [hali'kandria]  Kiselsvamp  c. 

halidom  ['halidam]  f  Helligdom;  Salighed  c;  by  my 
-/  ved  min  Salighed  !  Shakesp. 

Halifax  ['halifaks]  s. 

haliography  [hali'agrafi]  Haliografi,  Havbeskrivelse  c. 

hall  [ha-1]  Hal;  Forstue,  Entree,  (mere  anselig :)  Vesti- 
bule, Forsal,  Forhal  [entrance  ~] ;  jur  Retssal,  Thing- 
stue;  Sal  c,  (Forsamlings)lokale  n\  p  Knejpe  c  [music 
~];  Herressede;  univ  (mindre  pengestserkt,  is.  stipendie- 
10st)  Kollegium  n;  univ  Spisesal  c.  Jvf  acoustics, 
aularian,  town-hall!  the  Hall  p  Leadenhall  (Kod)torv 
n  [Leadenhall  Market];  dine  in  _  indtage  sin(e)  Mid- 
dag(e)  i  den  faelles  Spisesal  univ,  we  got  to  ~  [kom  ind 
i  Spisesalen]  in  full  fig. 

Hallam  ['halam]  s. 

hal  Ian  ['halan]  sc  indre  Vseg,  Sksermvseg;  Forstue, 
*ogs.  Skaale  c;  he's  sleeping  in  his  bed  outower  yonder 
ahint  the  ~.  The  Antiq.  XXVI  261  T. 

Halleck  ['halek]  s. 

hallelujah  [hali'hrja]  int  &  s  Hallelujah  n. 

halliard  ['haljad]  J,  Fald  n  [halyard]. 

hallier  ['halje]  Haler,  Hejser  c;  Fuglenet  n.  hallier 
['ha'lja]  f  wnfu  Studerende,  Student  c,  ved  en  hall. 

Halliwel(l)  ['haliwal]  ». 

hall | mark    ['ha-lma<ak]     (Guldsmedlavs,    ogs.*    Guld- 

1  half-pay  ...  pension.  Jvf  Army  &  Navy 
Gazette  1897  1088  »;  Colonel  F.  W.  B.,  half  pay,  late 
Lancashire  Fusiliers,  has  retired  voluntarily  upon 
pension. 


smedlaugs)  Stempel,  Pr0vemserke  n;  — marked  stemplet; 
_  silver,  ogs.  Pr0ves01v;  she  is  ~  as  dross. 

halloo  [ha'hr]1  vi  raabe  (Hallo),  *ogs.  rope  (Hallo); 
huje;  vt  raabe  (opmuntrende)  til;  praje.  halloo  [ha'lou] 
int  &  s  Hallo  n. 

hallow  ['halouj  vt  hellige;  vie,  indvie;  ~ed  be  [helliget 
vorde]  thy  name !;  ~ed  ground,  is.  hellig  Jord. 

Halloween  ['halou'i-n]  sc  Allehelgensaften. 

Hallowel  ['halowal]  s.  Hallow-Eve  ['halo^'i'v]  sc 
Allehelgensaften.  Hallowmas  ['halomas]  Allehelgens- 
Fest,  -Dag  c. 

hallucination  [halu'si'ne^en]  Fejltagelse;  Hallucina- 
tion c,  Sansebedrag  n.  hallucinatory  [ha'lu'sinetari] 
hallucinatorisk,  som  beror  paa  (.  .  .  som  bevirker) 
Sansebedrag. 

hallyings  ['ha'ljirjz]  pi  Forstuedraperier  pi. 

halm  [ha-m]  \  Halm  [straw];  Kornstub  c  [stubble]. 

halo  ['heilou]  Glorie,  Straalekrans,  Straaleglans;  Ring, 
om  0je  el.  Brystvorte;  as^  Gaard,  Hov,  Ring  c  /_  round 
the  sun],  Jvf  areola!  cast  a  _  about  Isegge  en  Glorie 
om  .  .  .  haloed  ['heUoud]  med  Glorie  (&c)  om. 

halogen  ['halodgen]  chem  Saltdanner  c.  halogenons 
[ha'ladginas]  halogen,  saltdannende;  simple  ~  bodies. 

haloid  ['haloid]  a  haloid;  -  salt  Haloidsalt. 

Hals  [ha -Is]  s. 

halse  [ha/s]  vt  git  hisse,  ogs.*  hejse  [hoist].  Jvf  ogs. 
hawse ! 

halt  [ha(')lt]  vi  holde,  g0re  Holdt,  holde  stille;  halte, 
ogs.  fig;  ~ing  place  Holdested,  Hvilested  n;  Etape  c; 
_  between  two  sides,  between  opposite  courses  halte  t. 
begge  Sider.  halt  vt  lade  g0re  Holdt,  lade  holde,  g0re 
Holdt  med.  halt  [ha(')lt]  a  is.  bibl  halt  [lame];  the  „. 
halt  s  Holdt  n;  Halten  c;  call  a  ~  g0re  Holdt;  make  a  „ 
g0re  Holdt;  holde  Hvil;  make  a  full  ~;  order  a  „ 
kommandere  Holdt;  he  has  a  ~  in  his  gait  han  halter. 

halter  ['haO)lta]  haltende.  halter  ['ha(-)lta]  Grime; 
Strikke  c.  halter  vt  Isegge  Grime  paa,  ogs.  fig  grime- 
binde;  laegge  Strikke  om. 

halvans  ['halvanz]  pi  min  Pukkesten  c. 

halve  [ha-v]  vt  halvere.  halves  [ha'vz]  pi  Halvdele, 
&c.  Af  half.  Soicaint:  jeg  er  halvt!  halvings  ['ha'virjzj 
pi  Pukkesten  c  [halvans]. 

halyard  ['haljad]  &  Fald  n. 

ham  [ham]  Hase  c,  Kneeled;  Laar  n\  Skinke  c.  Jvf 
squat!  sitting  on  his  ~s,  paa  Hug.  Ham  [ham]  bibl  Kam  c. 

hamadryad  ['hama'draiad]  myth  Hamadryade,  Skov- 
eller  Trsenymfe  c.  PI  ogs.  hamadryades  f-'draiadi'z]. 

Hainan  ['he-man]  s. 

hamate(d)  ['heimet,  -meHid]  kroget,  besat  m.  Kroge, 
haget;  sammenhaget. 

hamberline  ['hambelain],  hambroline  ['hambrolain] 
^  Amberline  c  [amberline], 

Hamburg  ['hamba'g]  s. 

hamcnred  ['hamkjuad]  m0rkr0get,  om  Sild. 

Hamerton  ['hamatan]  s. 

hames  [he{mz]  Stavtraeer,  Bovtraeer,  *Bogtrser  pi,  i 
Hests  Selet0j. 

Hamilton  ['hamiltan]  s.  Hamiltonian  [hamil'to«njan] 
hamiltonsk,  hamiltoniansk;  s  Hamiltonianer  c. 

hamites  ['hetoaits]  fossile  Cefalopoder,  af  delvis 
indadb0jet  (el.  kroget)  Form. 

Hamitic  [ha'mitik]  bibl  kamitisk;  hamitisk;  - 
languages. 

hamlet  ['hamlit]  s  lille  (*liden)  Landsby  c.  Hamlet 
['hamlit]  s. 

1  In  late  literary  reading  ['halo"]  or  [hal'lu'].  Funk. 


hate;  [o*]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  sfee;  [g]  measure;  [rj]  siwflf;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


ham 


430 


ban 


hammer  ['name]  «  Hammer;  (Geveer)hane  c;  be  brought 
(or  go)  to  the  -  komme  under  (Avktions)hammeren; 
he  sent  to  [lod  gaa  under]  the  -  every  article  he 
possessed,  hammer  ['hama]  v  hamre  [10s  paa  away  at; 
p.  Doren  at  the  door};  ~  [hamre  i]  the  table;  .  it  into 
his  brain,  into  hint  banke  det  ind  i  ham;  —beam  arch 
Stikbjrclke;  —cloth  Bukdaekken  n;  ^  Hammerfilt  c, 

Hammercloth  c  &  n; frame  Hammergestell  n;  -harden 

koldhamre,  stivhamre;  -head  Hammerhaj  c:  Zygoma; 
-man  Tilslager  c;  -smith  Hammersmed,  *ogs.  Brugs- 
smed;  Hammersmith  Hammersmith  n,  et  Kvarter  i 
London;  he's  been  at  H~,  i  Spog:  ban  bar  faaet  dygtig 
Bank;  —works  Hammerm011e  c,  ogs.*  Hammervaerk  n, 
Hammer  c;  Jaernvwrk  n. 

hammock  ['hiimak]  &  (Haenge)k0je  c;  the  moon's 
stepping  out  of  her  _  <£,  si  Maanen  kommer  op;  go  to 
his  -,  ogs.  gaa  tilkajs,  F  k0je  sig;  — berthing  Afmaerk- 
ning  c  af  Kojepladse; cloth  Finkenetsklaede ;  — clue- 
lines  Skjerliner;  -man  K0jekammerat ;  — snatcher  ^ 
cont  Matrosvaert  c. 

Hanio  a)/.c  [ha'mouz]  s-.  the  _  Hamoaze  n,  Plymouths 
f.  Marinen  bestemte  Vesthavn1  v.  Tamars  Munding; 
the  floating  castles  of  the  _  have  dwindled  to  a  few 
crawling  lime-hoys.  Westward-Ho!  II  297  T. 

hamous  ['he'mas]  ^  kroget,  krum,  krummet. 

Hampden  ['hamdan]  s. 

hamper  ['hampa]  s  (Torve)kurv,  (Laage)kurv  c. 
hamper  ['hampa]  s  t  Laenke  c.  hamper  vt  laegge  i 
Kurv(e),  *ogs.  kurve.  hamper  ['hampa]  vt  binde, 
laenke  f;  snaere;  belemre;  forvikle. 

Hampshire  [1ham(p)J'a]  Hampshire,  Hants  n. 

Hampstead  ['hamsted]  s. 

Hampton  ['ham(p)tan]  s;  _  Court  Hampton  Slot  n,  i 
Middlesexshire,  sydvest  for  London.  Jvf  maze! 

hamshackle  ['hamjakl]  vt  binde,  om  Hest,  med  Ho- 
vedet  til  et  af  Forbenene;  fig  binde,  give  en  Klods 
(*ogs.  Klep)  om  Foden;  ~gkin  (Flaeskejsvaer,  *Sv6r, 
Sv61  c. 

hamster  ['hamstaj  zoo  Hamster  c:  Mus  cricetus, 
Cricetus  frumentarius. 

hamstring  ['hiimstrirj]  Hasesene  c;  vt  overskaere  Ha- 
serne  paa.  I  Participium  hamstrung. 

Hanaflte  ['hanafait]  Hanafit  c,  Medlem  af  en  ret- 
troendc  Sekt  af  sunnitiske  Mahomedanere,  en  ma- 
homedansk  Puritaner. 

hanaper  ['hanapa]  Kurv  c  t;  (Kancelliets)  Kasse- 
kontor  n. 

ha  n  :i  ways  ['hanowe'z  ?]  pi  min  Pukkesten  c  [halvans]. 

haneos  ['ha-nsiz]  arch  Ender  pi  af  elliptisk  Bue;  J, 
Laaring  c  [quarter]. 

1.  hand  [hand]  s  Haand;  (p.  Abe,  Hest,  H0g:)Fod;  p. 
Ur:  Viser;  som  Maalsbetegnelse :  Haandsbred,  (om  Hest:) 
Kvart  c,  Kvarter  n\  Side,  Retning;  Faerdighed,  i  nogle 
Udtryk ;  Arbejder,  Mand  c,  pi  Folk  pi,  Folkehjselp ;  & 
Mand,  Matros  c,  pi  ogs.  Folk  pi;  Haand,  Haandskrift  c 
[--writing];  Kort  pi,  Gift  c.  Jvf  bl.  a.  green,  mend,  win! 
a  ^  of  herrings  (oranges)  fern  Sild  (Appelsiner);  all  ~s 
(isaer  &)  alle  Mand;  a  cool  -  F  en  nforskammet  Karl, 
en  frejdig  Herre;  the  long  (short)  _  is.  den  store  (lille) 
Viser,  *Store(Lille)vi8eren;  is  two  ~s  short  har  to  Mand 
for  lidt  (*lidet).  Som  Objekt  (Prsedikatsord)  ved 
adskilligeVerberrtfte  trading  community  is  bewil- 
dered at  beholding  the  free  -  allowed  to  the  French, 
ved  at  Be,  hvorledes  Franskmaendene  faar  fri  Hamder; 

1  den  estlige,  indbefattende  Cattewater  og  Button 
Pool,  er  ved  Plym. 


ask  her  _  (ville)  engagere  hende:  paa  Bal;  be  _  and 
glove  vaere  fortrolige  Venner,  vaere  intime;  they  are 
_  and  glove,  ogs.  det  er  saa  hedt  og  fedt  med  (*det  er 
hedt  og  fedt  mellem)  dem;  be  a  bad  (good)  -  at  vaere 
dygtig  til  (daarlig  i ;  daarlig  til),  en  god  (daarlig,  slet) 
.  .  . ;  a  bad  .  at  cards  (at  mathematics)  en  daarlig 
Kortspiller  (Matematiker) ;  he  is  a  pretty  good  ~  at  a 
speech,  at  whistling ;  a  very  fair  _  ganske  flink  (*ogs. 
bra) ;  I  am  rather  a  poor  _  at  talking,  er  temmelig 
daarlig  til  at  snakke ;  his  -s  are  full  ban  har  Haen- 
derne  fulde ;  he  is  a  new  (an  old)  ~  han  er  ny  fgam- 
mel)  i  Tjenesten,  i  Faget  (F  ogs.  han  er  ganimel  i 
T0jet);  there's  my  ~  on  it  der  har  De  min  Haand  (der- 
paa);  my  -  is  out  jeg  er  ude  af  0velse(n),  jeg  har 
mistet  Ovelsen;  bear  a  ~  hjaelpe  til,  gaa  tilhaande; 
^  &  F  skynde  sig,  vaere  rask,  *ogs.  svinte  sig;  old- 
Jane  had  become  a  great  ~  at  sighing,  var  blevet 
fael  (*ogs.  svaer)  til  at  sukke;  call  the  -s  &  op  fra 
Banjerne!  force  his  -  tvinge  ham.  Se  4.  force! 
so  as  to  get  my  ~  in  saa  jeg  kan  komme  i  (el.  faa) 
0velse;  get  his  ~s  on  faa  Fingre  i . . .;  give  him  my 
~  give  ham  (el.  tage  ham  i)  Haanden ;  give  him  a 
_  up  give  ham  en  Haandsraekning,  hjaelpe  ham  op;  I 
gave  him  my  ~  upon  it  jeg  gav  ham  Haanden  (*ogs. 
tog  ham  i  Haanden)  paa  det;  have  a  big  (or  good)  ~, 
is.  have  gode  Kort;  have  his  ~s  full  have  Haenderne 
fulde;  the  Ottoman  Empire  has  a  very  good  ~  Tyrkiet 
har  udmserkede  Kort  paa  Haanden ;  have  a  -  in  have 
Andel  (el.  Del)  i,  have  noget  at  bestille  med,  *ogs. 
have  Haand  med  i.  .  .;  had  you  a  _  in  her  death?; 
have  a  free  ~  in  dealing  with  the  case  have  fri  Haender 
til  at .  .  . ;  he  has  a  good  ~  on  the  [megen  Faerdighed 
paa]  violin;  hold  his  ~(s),  is.  afstaa  derfra,  lade  (det) 
vaere;  hold  ~s  with  your  partners!  figurer  med  Vis-a- 
vis! keep  his  -  in  holde  sig  i  Ovelsen  (*i  0velse); 
keep  a  ~  on  himself  beherske  (el.  styre)  sig,  F  holde 
sig  i  Skindet;  we  ate  all  we  could  lay  -s  on,  faa  Fingre  i, 
faa  fat  (*ogs.  Tag)  i;  I  cannot  lay  my  -  on  it,  finde  den; 
he  had  never  laid  a  ~  on  them,  lagt  Haand  paa  dem; 
he  wouldn't  make  much  ~  of  that  det  var  en  smal 
Sag  for  ham;  J  have  a  difficult  ~  to  play  her  gaelder 
det  at  spille  fint;  put  a  _  on,  is.  laegge  Haand  paa  o: 
angribe ;  put  -s  on  himself  laegge  Haand  paa  sig  selv; 
Miss  Binns  put  her  _s  on  her  ears,  holdt  (Haenderne) 
f.  0rene ;  without  any  of  them  putting  his  -  to  it,  tog 
fat  paa  det,  *tog  sin  Haand  deri;  so  dark  that  I 
couldn't  see  my  ~  before  me,  se  en  Haand  for  mig, 
*se  Haand  for  mig;  III  show  my  ~,  is.  jeg  har  oplagte 
Kort;  take  my  _/  tag  mine  Kort!  take  a  -  (at  the 
game)  spille  med,  vaere  med;  he  could  take  a  ~  at 
anything  going  on  in  the  way  of  work  han  kuncle 
deltage  i  (*ogs.  tage  i  med  ved)  alt  forefaldende  Ar- 
bejde;  the  dancers  take  ~s  [tager  hinanden  i  Haanden] 
and  form  a  wide  circle;  try  his  ~  at  fors0ge  sig  i 
(el.  med,  paa);  every  man's  ~  was  turned  against 
his  fellow,  ogs.  det  var  en  Krig  af  alle  mod  alle ;  it  is 
ten  years  since  she  washed  her  hands  of  us,  ..  .slog 
Haanden  af  os.  Styret  af  Praepositioner:  be  at  _ 
vaere  ved  (el.  for)  Haanden;  staa  for  D0ren ;  cried  out 
vehemently  that  the  enemy  was  at  -,  var  dem  p.  Livet; 
the  shipping  season  is  at  ~  Skibsfartens  Aabning  stun- 
der  til;  at  first  ~  paa  f0rste  Haand;  at  your  ~s  [af  dig] 
I  did  not  expect  this;  had  not  my  mother  died  also  at 
the  ~  of  a  murderer?  ...  for  Morderhaand?  at  the  -s 
of  the  clergy  fra  Gejstlighedens  Side,  *ogs.  fra  preste- 
ligt  Hold ;  that  he  had  been  the  victim  of  unceasing 
persecution  at  the  ~s  of  Mrs.  D.;  came  to  his  death  at 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  »om  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hut;  [a-]  burt;  [a]  inner; 


ban 


431 


han 


the  ~s  of  the  Indians,  for  Indianernes  Haand;  by  ~,  is. 
med  Haanden,  ved  Haandkraft;  is.  om  Skriftstykke : 
egenhsendig;  bring  a  child  up  by  ~  opflaske  et  Barn; 
is  regulated  (sewed)  by  ~  reguleres  med  Haanden,  *for 
Haand  (haandsyes,  *syes  i  Haanden);  Chantry  was 
taken  by  the  ~  [under  Armene]  by  Nollekens;  died  by 
his  own  -,  for  (sin)  egen  Haand;  by  the  strong  _  med 
stserk  Haand,  med  Magt;  for  his  own  .  p.  egen  Haand; 
for  egen  Regning,  i  eget  Navn;  an  Irish  Parliament 
would  be  a  Polish  Parliament,  with  every  member 
fighting  for  his  own  „,•  he  is  playing  against  the 
Blind  Mullah  for  his  own  ~;  from  a  sure  ~  fra  sikker 
Haand ;  from  -  to  mouth  fra  Haanden  i  Munden ;  in  ~ 
is.  iheende;  the  matter  (the  treatise  now)  in  ~  den  fore- 
liggende  Sag,  denne  Sag  (den  Afhandling  som  nu  er 
under  Arbejde,  under  Udarbejdelse,  *ogs.  som  jeg  &c 
nu  bar  omhsende) ;  money  in  _  rede  Penge,  Kontanter 
pi;  heavy  (light)  in  or  on  „  tung  (let)  paa  T0mmen, 
haard(10s)mundet ;  vanskelig  (let)  at  styre;  vanskelig 
(let)  at  omgaas ;  be  in  ~  vsere  i  (el.  under)  Arbejde, 
*ogs.  vsere  taget  ombeende,  vaere  baandlagt;  Pope's 
imitations  were  in  every  ~,  i  alles  Haand;  the  men 
were  well  in  ~,  lystrede  godt  Kommando;  be  in  ~  with 
st  have  nt  i  Arbejde  (*ogs.  omhaende);  we  must  get 
these  fellows  in  ~,  faa  disse  Karle  til  at  lystre  (Kom- 
mando); give  him  money  in  ~,  paa  Haanden;  go  ~  in 
~  with1;  have  st  in  _  bave  nt  i  (el.  under)  Arbejde 
(*ogs.  under  Hsender,  omhaende),  mellem  Hsenderne; 
bave  noget  at  10be  paa,  bave  noget  at  tage  til;  have 
money  in  ~,  mellem  Hsenderne;  have  the  horses  well 
in  ~  have  Herred0mme  over  Hestene,  have  Hestene 
fuldstsendig  i  Haanden;  have  his  men  in  ~,  ogs.  have 
sine  Folk  i  T0jlen ;  I  left  the  business  in  the  _s  of  the 
clergyman,  lagde  Sagen  i  Prsestens  Haand;  put  it  in  _ 
ssette  det  i  Arbejde,  lade  det  paabegynde ;  take  in  ~ 
Isegge  Haand  paa,  paabegynde,  *ogs.  tage  omhsende, 
haandlsegge;  fig  tage  sig  af,  antage  sig  [hendes  Sag  her 
cause],  fremme;  m.  pers.  Obj :  tage  under  Bebandling, 
tage  sig  af,  joe  tage  i  Kur;  take  the  matter  in  ~  tage  sig 
af  Sagen;  was  taken  in  ~,  med  upers.  Subj.  bl.  a.  n0d 
Fremme;  when  a  horse  is  trotted  in  the  ~,  traver  for 
Haand;  written  in  [med]  your  ~;  come  (or  fall) 
into  the  ~s  of  the  French  falde  i  Hsenderne  p.  Fransk- 
msendene;  komme  p.  franske  Hsender;  the  colonel  was 
no  sort  of  a  _  with  a  dog,  have  intet  Greb  (el.  ingen 
Forstand)  paa  at  behandle  en  Hund;  off  my  ~s  fra 
Haanden;  af  (el.  fra)  Halsen;  be  on  _  vsere  tilstede, 
*ogs.  vsere  tilhaands;  staa  til  Raadighed,  vsere  (el.  staa) 
til  Disposition;  mere  vsere  i  Behold;  i  Tid:  stunde  til; 
amr  ogs.  gaa  for  sig,  vsere  paafserde ;  goods  on  ~ 
(Vare)beholdning  c;  the  shipping  season  is  on  _  Skibs- 
fartens  Aabning  stunder  til ;  inform  the  men  of  what 
was  on  ~,  gik  for  sig . .  . ;  the  government  flung  his 
contract  of  damaged  beef  upon  his  _s,  lod  ham  be- 
holde  sin  (el.  retournerede  bans)  Leverance  af  be- 
dservet  K0d;  have  on  _  have  paa  Haanden;  have  i 
Behold;  have  Forraad  af,  have  paa  Lager;  amr  ogs. 
have  i  Arbejde,  *ogs.  have  omhsende  [in  ~J;  a  great 
long  red  comforter  she  had  always  on  ~  for  some- 
body;  I've  an  idle  hour  on  ~  jeg  bar  en  Time  ledig; 
I  have  this  upon  my  ~s  jeg  bar  dette  paa  mig,  p  paa 
Halsen;  having  a  lady  on  each  .  med  en  Dame  under 
hver  Arm;  if,  by  then,  the  articles  were  not  ready, 

1  For  hand  in  hand  forekommer  undertiden  hand 
and  hand.  27ms  the  Rectory  and  the  home  studies 
went  hand  and  hand.  C.  Bede,  Verdant  Green  I.  7. 


they  would  be  left  on  his  ~s,  saa  maatte  (*fik)  han  be- 
holde  dem;  on  all  ~s  paa  alle  Sider;  paa  (el.  fra)  alle 
Hold,  fra  alle  Kanter;  on  either  ~  paa  begge  Sider; 
heavy  on  ~,  Se  ovfr. !  out  of  ~,  is.  paa  staaende  Fod, 
straks,  hst  &  joe  paa  Stand;  get  out  of  ~  blive  ustyrlig 
el.  uregerlig;  the  new  first-class  gunboat  Jason  has 
been  inspected  and  passed  out  of  _  [afleveret,  over- 
leveret]  as  ready  for  the  X  reserve;  _  over  ~,  is.  & 
Haand  for  (el.  om,  over)  Haand;  p  hurtig,  rask  (*raskt), 
i  al  Hast,  ilsomt;  ascend  a  rope  ~  over  _,  *ogs.  palme 
sig  op;  the  frigate  was  walking  up  _  over  ~;  we  came 
up  with  her  ~  over  ~  vi  halede  raskt  ind  paa  den; 
come  to  ~  falde  for  Haanden,  vsere  v.  Haanden  [come 
handy];  komme  (bam,  mig  &c)  ihsende;  komme'  frem; 
the  Lascars  began  throwing  anything  that  came  to  ~, 
som  faldt  for  Haanden;  your  favour,  your  letter  (is, 
has  come)  to  ~  Deres  Brev  er  kommet  mig  &c  ihsende, 
jeg  har  (.  .  .  vi  have)  modtaget  Deres  serede;  the  New 
York  papers  to  _  [netop  modtagne  (el.  ind!0bue)  .  .  . 
Aviser]  contain  details  of...;  I  have  not  the  name  to 
my  _  [forhaanden],  but  I  think  it  is  Davidson;  _  to  ~ 
^  Mand  mod  Mand,  i  Nserkamp.  Jvf  hand-to-hand! 
under  (his)  ~  med  Navns  Underskrift;  under  the  ~  of 
Mr.  N;  be  under  the  doctor's  ~s,  under  Lsegebehand- 
ling;  went  down  with  all  ~s  onboard,  forgik  (el.  for- 
liste)  m.  Mand  og  Mus;  with  his  own  ~(s),  is.  egenhsen- 
dig, m.  egen  Haand. 

2.  hand  [hand]  vt  levere,  rsekke,  P  lange,  &  ogs. 
hande ;  <£,  beslaa  [et  Sejl  a  sail] ;  bemande ;  ~  down 
levere  (ned)  &c;  overlevere  [t.  Efterslsegten  to  posterity}; 
be  ~ed  down,  tit:  gaa  i  Arv;  ~ed  down  traditionally, 
is.  forplantet  v.  mundtlig  Overlevering;  ~  in  indlevere; 
indlevere  [et  Dokument  a  document;  et  Projekt  a 
scheme],  *ogs.  indgaa  med;  _  out  udlevere;  hjselpe  ud; 
_  over  overlevere,  aflevere  [Pakken  the  parcel;  Dokken 
til  Selskabet  the  docks  to  the  company] ;  fig  udlevere 
[de  slaviske  Folk  til  Rusland  the  Sclavonic  races  to 
Russia];  mere  vedlsegge,  overrsekke;  _  over!  abs  kom 
med  den  (el.  det)!  I  _  over  annexed  account  of  jeg 
overrsekker  Dem  vedlagt  Regning  over .  .  . ;  ~  round 
levere  om;  ombringe,  omdele;  _  her  to  her  carriage 
(seat)  hjselpe  hende  op  i . . .,  f0re  hende  til  Vognen  (f0re 
hende  til  hendes  Plads) ;  -bag  Pose,  *ogs.  Vseske; 

Haandkuffert  c  [small  ~]; ball  Kasteboldt,  ogs.* 

Kastebold; barrow  Baare,  B0r  c; bell  (Bord)klokke; 

bill  L0beseddel,  Plakat  c;  (T eater )p rogram ;  Gselds- 

bevis  n;  Faskinekniv  c; book  Haandbog; breadth 

Haandsbred  c;  -car  railw  Drsesine  c; cart  Haandvogn, 

*ogs.  Dragkjserre  c;  — clasp  Haandtryk  n;  there  was  a 
final  ~;  — cuff  Haandjsern  n;  vt  belsegge  m.  Haandjsern. 

Handel  ['handal]  Handel.  Handelian  [han'di'ljan]  a 
handelsk;  s  Handelianer  c. 

hander  ['hauda]  Overleverer,  Overrsekker;  si  Med- 
hjselper,  Bistand,  Sekundant,  Assistent  c;  righthander 
Slag  n  af  (el.  med)  h0jre  Haand;  ~s,  i  nogle  Skoler: 
Slag  i  Haanden  (med  Spanskr0r  &c);  a  schoolboy  also 
remembers  what  half-a-dozen  ~s  mean,  hand | fire- 
engine  Haandspr0jte ;  — fives  sp  «Haandbold»spil  n, 
Haandtennis  c  [fives];  _ful  ['handful]  Haandfuld  c; 

gallop  kort  Galop.  Jvf  canter!  — glass  Glas,  over 

Planter;  — grapnel  <£,  Entredrseg;  — grenade  Haand- 
granat;  — grip  Haandtryk  n;  the  value  of  a  word  ex- 
changed, of  a  ~,  or  a  smile;  — gnn  Gevser  n; hold 

Haandfseste,  Tag  n,  med  (el.  for)  Haanden. 

handicap  ['handikap]  orig  Bytteleg  c  med  Mellemlag; 
Handicap,  et  Kortspil  der  ligner  Loo  (men  hvor  Vin- 
deren  af  1  Trsek  g0r  dobbelt  Indsats,  Vinderen  af  2 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [J]  sfee;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


ban 


432 


han 


tredobbelt  Ac);  sp  Handicap,  L0b  n  med  Vsegtud- 
isevning1.  Jvf  catchweight  &  scratch  race !  Jvf  back- 
end!  handicap  vt  laegge  noget  paa  (for  at  udjsevne 
Chancerne),  belaste,  betynge;  fig  skabe  (En  yderligere) 
Vanskeligheder,  stille  uheldig;  the  Lancashire  manu- 
facturers are  already  heavily  -ped  [betyngede,  be- 
lastede,  ubeldig  stillede]  in  this  competition  with 
Indian  mills;  one  vainly  striving  to  be  young  when 

ped  by  dreary  age;  both  the  principal  speakers  were 
~ped  [generedes]  by  the  usual  difficulty;  capable  of 
being  desperately  .ped  with  gamebags;  -match  Parti, 
hvori  der  gives  noget  forud,  Forgaveparti,  i  Skak 
(•Schak).  handicapper  ['handikapa]  Opmand,  i  Bytte- 
leg;  sp  Opmand,  (V8egt)udjsevner,  Handicapper  c. 

handicraft  ['handikra-ft]  Haandarbejde,  Haandvserk  n. 
handicraftsman  [  sman]  Haandvserker  c.  handily  ['han- 
dili]  ad  flinkt;  bekvemt,  &c.  Jvf  handy!  handiness 
['handines]  Flinkhed,  Fingeraemhed,  *ogs.  Nethsendt- 
hed,  Hsendighed;  Bekvembed,  *ogs.  Letvinthed  c.  handi- 
work ['handiwo'k]  Hsenders  Gerning  c. 

handkerchief  ['banket/if]  T0rklsede  n;  the  committee 
was  at  a  loss  to  know  whom  next  to  throw  the  ~  to, 
hvem  den  dernsest  skulde  tilkaste  T0rklsedet,  udpege. 

handle  ['handl]  vt  behandle,  i  adskillige  Tilff;  be- 
r0re  m.  Haanden;  bruge,  f0re,  haandtere  [et  Stykke 
Vserkt0j  a  tool;  en  Bue  a  bow] ;  man0vrere  [et  Skib  a 
ship] ;  sp  betjene,  bistaa,  som  Sekundant  v.  Nsevedyst. 
Se  glove,  mitten!  _  [behandle]  a  person,  a  subject,  a 
matter;  what  have  I  done  to  be  thus~d?;  ~  gently  be- 
handle med  Lempe,  tage  lempelig  (el.  let)  paa,  f* 
fare  fint  med;  _  roughly  behandle  med  liden  Lempe; 
ilde  tilrede ;  this  powerful  city  parliament  ~s  heavier 
estimates  [tumler  med  st0rre  Budgetter]  and  decides 
questions  more  important  than  some  sovereign  states. 
handle  ['handl]  vi  bruge  Hsenderne,  f01e.  handle  s 
Skaft,  Haandfang,  Haandgreb,  Greb  n;  Hank;  (D0r-) 
vrider,  (D0r)trykker,  *ogs.  D0rhave  c;  Redskab  n;  a  ~ 
to  his  name  et  Tilbseng  til  Navnet  o :  en  Titel.  Som 
Walter  Smith  M.  D.  Doktor  W.  Smith;  get  a  .  against 
him  faa  Haand  i  Hanke  m.  ham;  give  you  a  _  (against 
me)  give  dig  noget  at  hsenge  din  Hat  paa  (lade  dig 
faa  Haand  i  Hanke  med  mig);  an  umbrella  with  an 
ivory  _,  med  Elfenbenshaandtag ;  a  cup  without  a  ~, 
uden  Hank,  handlelcss  ['handl-les]  skaft(e)10s;  hanke- 
10s,  &c.  handler  f'handla]  Behandler  c,  &c;  the  sharpest 
-  of  a  ship  in  the  service  den  dygtigste  Mand  i  Flaa- 
den  til  at  manevrere  med  et  Skib,  *ogs.  den  skarpeste 
Man0vrist  inden  Etaten. 

ha  ml  ili  ne  ['handlain]  (Haand)sn0re  c,  *(Haand)sn0re, 
Dybsagn  n,  prov  Jux  c;  -liner  Sn0refisker,  *ogs.  Dybs- 
agnfisker  c. 

handling  ['handlirj]  Behandling;  Ber0ring;  Pensel- 
f0ring  c,  Ac.  Se  handle!  an  impudent  _  of  facts,  ogs. 
en  frsek  Omgang  m.  Kendsgerninger. 

hand|lining  ['handlainirj]  Sn0refiskeri,  *ogs.  Sn0re- 
fiske  n;  — made  gjort  med  Haanden;  haandsyet,  *ogs. 
syet  i  Haanden  &c;  ..maid  Terne,  (Tjeneste)pige,  bibl 
A  fig  Tjeuerlnde  c;  the  _  of  history  Historiens  Tjener- 
inde,  en  Hjselpevidenskab  til  Historien ;  the  .  of  the 

Lord;  ..maiden.  Se  — maid! maker  Rapser,  Tyv  c; 

o  _  in  his  office  to  make  his  son  a  great  man. 
Macaulay,  Crit.  &  Hist.  Ess.  Ill  81  T;  —making  git 

1  Udjsevningen  kan  p.  Traverbanen  ogsaa  ske  ved 
Tilstaaelse  af  Forspring  i  Meter  eller  i  Sekunder. 


Rapseri,  Tyveri  n\  — mast  &  Spantebuk  c; mo-downs 

['handmi'daunz]  si  brugte  Klseder  [second-hand  clothes]; 

.-organ  Lirekasse  c,  Positiv  n  [barrel-organ]; paper 

B0ttepapir,  Haand papir,  0st  Papir;  — rail  Brystings- 
liste  c,  *Haandrev  n;  .rob  afgnide,  efter  Strigling 
el.  Vadskning;  .saw  Haandsav,  "Haandsag;  si  Kniv- 
handler  c,  paa  Gaden  [chive  fencer];  he  knows  not  a 
hawk  from  a  ~,  kan  ikke  taelle  til  to.  Jvf  Note  til 
heronshaw!  hand's-breadth  Haandsbred  c.  hand  {screen 
Haandskserm  [banner-screen];  the  _s  of  chestnut; 
— screw  (Haand)donkraft  c.  hands-down  ['handzdaun] 
sp  meget  let  Sejr  c1. 

handsel  ['han(d)sal]  s  Hansel  c;  _  Monday  den  f0rste 
Mandag  i  det  nye  Aar.  handsel  vt  give  Hansel;  ind- 
vie,  bruge  for  f0rste  Gang;  _  a  coat;  ~  our  stvords. 
handseller  ['handsele]  si  Gadehandler  c  [cheap  Jack]. 

handshake  ['handjeik]  Haandtryk,  Haandslag  n. 

handsome  ['hansam]  k0n,  smuk,  P  psen,  *vakker, 
smuk,  P  pen;  sedel,  fin;  gentil,  gavmild;  the  fare  [Pas- 
sageren]  was  by  no  means  a  _  man;  a  -  [k0n,  ogs.* 
psen]  fortune;  a  -flogging  en  god  Dragt  Prygl;  he 
said  some  ~  [smukke]  things  of  my  services  and 
granted  my  request;  _  is  who  (or  that)  .  does  den  er 
smuk,  som  handler  smukt,  *ogs.  han  er  fager,  som 
fagert  fa'r  frem;  it  is  not  ~  of  (git  in)  you.  hand- 
soincly  [-li]  ad  k0nt,  &c;  &  is.  jsevnt.  Jvf  come  down! 
the  restorer  to  be  -  rewarded  f.  Tilbagebringelsen  ud- 
loves  en  (passende)  Dus0r;  lower  „!  fir  saa  jaevnt! 
handsomeness  [-nes]  K0nhed,  Paenhed,  *Vakkerhed, 
Penhed  c. 

hand | sort  vt  min  haandskede,  *haandskeide ; span 

Spand;  measuring  the  length  and  breadth  of  every 
room  in  ,,s;  — spike  J>  Haand-Spag(e),  -Spiger,  *-Spak 
c;  .spoke  \  Haandspag  c;  — spring  p  Kolb0tte  c, 
*ogs.  Rundkast  w;  chuck  .s  and  summersets  slaa 
Hjul  og  Kolb0tter;  throw  one  .  after  another;  .staff 
bibl  Stav.  Ez.  XXXIX.  9;  ..swab  <£,  Kabeltegn  n; 

tight  a:  haul  (it)  ~  &  hale  d0r; to-hand  ad  &  a 

Mand  mod  Mand;  a  ~  conflict  or  fight  en  Kamp  mel- 
lem  Mand  og  Mand;  .  scuffle,  ogs.  Melee  c,  Haand- 
msenge  n;  — truck  Haandvogn;  — vice  Skru(e)stik; 

writing  Haandskrift;  must  apply  in  (their  &c)  own  ~ 

to...  maa  indsende  egenhsendig  Ans0gning  (.  .  .  Billet 
&c)  til . . .;  was  in  a  lady's  ~  var  skrevet  m.  en  Dame- 
haand. 

handy  ['handi]  a  praktisk,  naeveuyttig,  naevedygtig, 
*ogs.  nethsendt,  haendig;  flink;  om  Ting:  bekvem,  nem, 
praktisk,  *ogs.  hsendig,  letvint;  _  work  bibl  Hsenders 
Gerning  c;  ~  with  a  needle  flink  i  Haandarbejde;  these 
boys  are  very  _  with  tools,  forstaar  at  bruge  (el.  haand- 
tere) Vaerkt0j;  come  ~  falde  for  (el.  vsere  ved)  Haan- 
den; they  might  come  (in)  ~  de  kunde  komme 
vel  (el.  godt)  med,  *ogs.  de  kunde  vsere  gode  at  tage 
til;  have  st  -  have  nt  ved  (*ogs.  for)  Haanden;  if  he 
has  not  (got)  water  ..  handy  ad.  I  Forbb.  med  on  og 
to;  he  is  .  on  forty,  nser  ved  de  fyrretyve,  *tset  paa  de 
firti;  -  to  the  church  lige  (el.  tset)  ved  Kirken;  ...blow 

Nseveslag; book  Haandbog;  — cuffs  f'handikAfs]  Nseve- 

slag;  —dandy  ['handi'dandi]  en  Gsetteleg:  hvilken 

i  hands-down  —  En  s&  let  sejer,  at  ryttefen  ikke  en- 
gang  har  havt  n0dig  at  animere  hesten  til  skarpere 
10b.  G.  Sverdrup,  Turfen  Kr.a  1884.  p.  44  &  N. 
Idrsetsbl.  1884.  58 3.  —  Ogs.  (og  oprindelig)  som  Adv: 
win  ~  vinde  en  let  Sejr. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel    fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


han 


433 


han 


Haand?1 gripe  Haandgreb; stroke  Naeveslag,  Slag 

m.  Haanden. 

hang  [harj]  vt  hsenge;  ophsenge;  behaenge,  klsede  [m. 
sort  in  black] ;  tapetsere ;  hsenge  [i  Galgen  on  the  gib- 
bet]. Jvf  first,  hat!  he  hung  his  ears  (head)  han  haDg 
m.  0rene  (Hovedet);  _  fire,  i  Artilleri :  braende  efter; 
fig  gaa  trsegt,  *ogs.  ligge  i  D0dvandet;  lade  vente  paa 
sig;  the  matter  is  ~ing  fire  det  gaar  trsegt,  *ogs. 
Sagen  ligger  i  D0dvandet;  -  me  if  I  do!  Gu'  om 
jeg  g0r!  nej  Pokker  om  jeg  g0r!  I'll  see  you  ~ed  first! 
Pokker  heller!  «  it!  saa  for  Pokker  (*til  Pokkers)!  go 
and  be  ,ed!  rejs  Pokker  i  Void!  .  care  (:  it  killed  the 
cat)/  Pokker  (el.  en  anden)  skulde  s0rge!  all  my 
earthly  goods  were  hung  from  [hang  paa]  nails  in  the 
walls;  after  -ing  up  [have  bundet]  my  horse;  he  had  a 
horse  hung  up  somewhere;  an  aristocrat  that  should 
be  hung  up  to  a  lamp-post,  haenges  paa  en  Lygtepsel. 
hang  [harj]  m  hsenge;  svaeve  [over  over].  Jvf  fatality! 
with  her  head  .ing  hsengende  med  Hovedet;  a  man 
~ing  si  en  Mand  som  er  ordentlig  i  Knibe,  i  Suppedasen 
(*ogs.  rigtig  ilde  ude);  _  about  drive  om;  drive  om 
ved;  be  ~ing  about  the  house,  figurlig:  haenge  (stadig) 
i  Huset;  _  against  [paa]  the  wall;  -  back,  figurlig: 
vtere  tilbage,  *hsenge  (el.  ligge)  efter;  holde  sig  tilbage; 
n0dig  ville  til;  _  back  from  0mme  (el.  krympe)  sig 
ved,  *krympe  (F  kvie)  sig  for;  ~  by  [i]  a  rope;  ~  from 
[i]  the  roof;  ~  in  the  wind  J>  n01e;  _  on  haenge  paa 
[Vaeggen  the  wall] ;  haenge  ved  [hans  Ord  his  words, 
his  lips] ;  haeuge  (el.  af  haenge)  af,  bero  paa  [depend 
upon];  ~  on,  med  Tone  paa  on:  haenge  ved;  haenge 
(el.  holde)  fast;  J>  haenge  i  o:  hale  med  Kraft;  tage 
(ordentlig)  fat  (*i);  -  on  her,  is.  ro  vsek!  ro  paa!  _  on 
to  haenge  ved,  haenge  efter;  fig  haenge  ved  [hvert 
Ord  af  ham  every  word  he  says] ;  -  out  si  holde  til, 
kampere,  bo  [live];  ~  over  the  books;  the  story  does 
not  ~  together;  ~  up  hsenge;  there  hung  up  in  his 
room  several  portraits,  hang  [ban]  s  stejl  Skraaniug; 
&  koukav  Kantkrumning;  fig  Indretning,  Sammensaet- 
ning;  Ordning  c;  I  don't  care  a  ~  p  jeg  bryder  mig 
Pokker  derom ;  get  the  ~  of  komme  tilrette  med,  faa 
Rede  (p*  ogs.  faa  Greie)  paa;  get  the  ~  of  it,  of  things 

fiude  sig  tilrette,  p*  faa  Greie  p.  det; choice  sc.Valg 

mellem  to  Onder;  .dog :  a  ~  face,  ~  looks  et  Forbryder- 
ansigt,  et  Gavtyveansigt,  et  Galgenfjses,  et  Skurkefjaes; 
_  looking  fordaegtig  udseende,  m.  et  Forbryderansigt. 
hanger  ['hana]  Ophaenger;  v.  Udstillinger:  den  der  bar 
det  Hverv  at  ophsenge  Billederne,  *Placeringskommis- 
saer;  sp  Hirschfaenger,  Fangstkniv,  (Jagt)kniv;  <£,  Op- 
hsengningsstjert  [~s  for  hammocks];  Streg  c,  ved  Barns 
f0rste  Skrive0velser.  Jvf  pothook!  plaiting  [slaaeude] 
-s  for  hammocks,  hanger-on  ['hangar'au]  is.  cont  Til- 
hsenger;  Snyltegaest;  Uundgaaelig  c,  Haengetrae  n\  pi 
ogs.  Paahaeng  n,  P*  ogs.  Atpaaslaeng  n\  pi  ^  ogs. 
Civilister  ved  Hovedkvarteret,  Lejrkammerater,  Krigs- 
amatorer  pi  [camp-followers],  hangflre  art  Efterbrsen- 
den  c ;  there  was  a  deal  of  ~  about  it  det  gik  trsegt  og 
langsomt,  P  *  ogs.  Sagen  laa  laenge  i  D0dvandet  hang- 
ing ['harjirj]  a  haengende;  a  -  affair  eu  hals!0s  Geruing; 
.»  compass  J>  ogs.  Sladrekompas  n,  p  Sladderhank  c; 
a  dog  with  fine  _  ears  en  vel  behsengt  Hund ;  the  _ 

1  Den  herved  brugelige  Formel  er  Handy-dandy, 
sugary  candy,  which  good  hand(y)  will  you  have?  — 
Jvf  Shakespeare,  King  Lear  IV.  6!  —  Jvf  ogs.  G.  A 
Sala,  The  Seven  Sons  of  Mammon  II  24  T:  It  was 
handy-dandy,  give  and  take,  the  Doctrine  of  Com- 
pensation, forsooth. 


gardens  of  Babylon;  _  knee  &  vertikalt  Kuae,  lamp 
Haengelampe,  valve  dmp  Klapveutil.  hanging  ['harjirj] 
s  Hsengning;  Ophaengning;  v.  Maleriudst.  &c  Ophaeng- 
ning,  Placering  c;  .s,  ogs.  Draperi  n,  Draperier  pi; 
Gardiner  pi,  Forhaeng  n;  TapeterpZ;  ~  committee  Op- 
haengnings-  eller  Placeringskomite.  hang|man  ['ban- 
man]  B0ddel  c ;  the  pamphlet  was  burnt  by  the  hands 
of  the  ~,  afB0ddelen;  -nail  Neglerod  c;  _slanging-about 
p  omdrivende,  0rkesl0s. 

hank  [bank]  Haspe,  Hsespe,  Haspel,  Streng,  af  Garn 
[=  7  leas];  prov  Vidje,  Lukkelse  c,  til  Grind;  Tag 
n;  J,  L0jert,  prov*  Hegde  c;  afford  him  a  ~  give 
ham  en  Anledning,  nt  at  haenge  sin  Hat  paa ;  get  a  ~ 
over  [faa  Haand  i  Hanke  med]  him;  ~  over  _  &  Slag 
om  Slag. 

hanker  ['harjka]  vi  hige  [efter  after,  for] ;  gruppere 
(el.  flokke)  sig,  danne  en  Klynge,  danne  Klynger  [ved 
Kirked0ren  about  the  church-door] ;  n01e,  vakle ;  ~ 
after  a  thing  p  ogs.  vaere  syg  efter  nt;  she  was 
not  the  girl  to  ~  [som  vaklede]  betwixt  belief  and 
unbelief,  hanker  s  Higen,  Lyst,  Laengsel  c  [hanker- 
ing]; they  had  a  ~  to  [higede  efter  at]  get  this  child's 
ha'r.  Christmas  Stories  342  T.  hankering  ['hankarirj] 
Higen,  Laengsel  c;  they  still  retain  many  ,s  after 
their  ancient  liberty. 

hankeychcr  ['hankitja]  p  T0rklsede,  p*  T0rkle  n 
[handkerchief], 

han  key-pan  key  ['hanki'parjki].     Se  hanky-panky! 

hankling  ['harjkliq]  p  Higen,  Lyst  c  [hankering];  be 
too  fond  of  being  looked  at,  which  it  does  appear  to 
me  you  have  a  bit  of  _  a'ter.  Marryat,  Jacob 
Faithful  II  ch.  VII.  197  T. 

hanky-panky  ['hanki'parjki]  a  uaerlig,  fordaegtig,  fuld 
af  Kneb  [cheating,  tricky];  there's  allus  a  good  deal 
of  what  I  calls  ~  work  in  the  fawn  season.  J.  Payii, 
Like  Father  like  Son  I  33  T.  hanky-panky  s  P 
uaerligt  (el.  fordsegtigt)  Spil  n,  Kneb  pi,  Fiksfakserier, 
Snyderi,  P*  ogs.  Juxeri  n;  all  the  occult  ~  in  the 
world.  Anstey,  A  Fallen  Idol  325. 

Hannah  ['hana]  s. 

Hannibal  ['hanibal]  Hannibal. 

Hanorer  ['hanova]  Hannover  n.  Hanoverian  [hano- 
•viarian]  a  hannoveransk;  s  Hannoveraner  c;  a  ~  token 
en  Regnepenge,  et  Spillemaerke. 

Hans  [bans]  Hans;  (i  Wilhelm  Ill's  Tid  spottende :) 
Hollsender  c;  for  ,,  after  filling  the  pockets  of  his... 
hose  with  our  money  by  assuming  the  character  of  a 
native.  Macaulay,  cit.  Hoppe. 

Hansard  ['hausad]  hanseatisk;  s  Hanseat  c;  the  ~ 
merchants,  *ogs  de  kontorske.  Hansard  ['hansadj 
Parlamentstidende  c,  Stortingsefterretninger  pi.  Efter 
Forlseggerens  Navn.  Hanse  [bans]  Hansa  c,  Hansefor- 
bund  w;  _  town  Hansestad;  the  _  merchants  Hanse- 
aterne,  *ogs.  de  kontorske.  Hanseatic  [hansi'atik] 
hanseatisk;  the  -  League,  Union. 

hansel  ['hansal]  &c.    Se  handsel! 

hansom  ['hansam].  I  Vestindien:  white  man's  ~ 
woman  sort  Maetresse,  Negerfrille  c.  hansom  ['hansam]. 

Forkortet  for cab  Hansomkabriolet,  tohjulet  Droske 

(*ogs.  Kab)  c;  the  Mystery  of  a  Hansom-Cab  Vogn- 
mordet,  en  Kriminalhistorie  af  Fergus  Hume. 

han't  [(h)eint]  v  P  bar  ikke  [have  (or  has)  not]. 

hantie  ['hantl,  'ha  ntl]  sc  (stor)  Maengde  c;  meget, 
pi  mange;  a  _  [Msengde]  letters  he  has  written;  hae 
a  -  to  say  about  it.  The  Antiq.  XVI  &  XXI. 

Hants  [hants]  Hampshire  n. 

han-tun  ['han  t AH  ?]  Hundrede  n.    I  Pidgin-engelsk. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [2]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


ban 


434 


bar 


hanuman  ['hanuman,  'ha-n-]  eoo  Hulman,  Huneman, 
Indernes  hellige  Abe:  Semnopithecus  entellus;  Hanu- 
mant  (egl  den  stserkksebede),  Indernes  Abegud  c  [the 
Monkey  God}. 

Hanwell  ['hiimval]  Hanwell  n,  en  Landsby  i  Middle- 
sex v.  Brent,  med  en  Sindssygeanstalt ;  they  thought  it 
was  from  -,  not  Putney,  I tvas  escaping.  Thackeray, 
Lot-el  the  Wid.  VI  301  T. 

bap  [hap]  vi  haende.  Isser  i  Forb.  m.  may;  tin  and 
manganese,  an'  it  may  -  [og  kanhaende]  mica.  Kip- 
ling, Life's  Handicap  254;  whatsoever  may  _  ihvad 
der  end  sker.  Kingsley,  Westtv.  Ho!  I  159  T.  hap 
s  gH  &  hst  Hsendelse;  Slumpelykke,  Lykke  c,  Lykke- 
traef  n;  Sksebne,  Lod  c;  that  rock  which  I  myself 
have,  I  knoiv  not  by  what  divine  good  ~,  attained. 
Kingsley,  Westw.  Ho!  I  201.  hap  vt  prov  &  sc  be- 
daekke,  indhylle  [wrap  up];  brede  over  (*ogs.  paa); 
"Well!"  said  Hereward,  ere  they  hapt  themselves  up 
[tog  noget  over  sig,  *bredede  paa  sip]  for  the  night. 
Kingsley,  Hereward  the  Wake  II  XVI  232  T.  hap- 
hazard ['haphazad]  s  (Slumpelykke  c,  Lykketrsef  n,  p 
Slump  c;  at  -  paa  bedste  Beskub,  paa  maa  og  faa, 
*paa  Maafaa,  paa  (en)  Slump,  prov*  paa  en  Hit.  hap- 
hazard a  paa  Slump  foretaget  (&c),  hasarderet,  *ogs.  ha- 
sardies;  their  ~  expedition,  hapless  f'haples]  ulykkelig. 
haply  [hapli]  ad  tilfreldigvis;  if  .  he  should... 

ha'porth  f'he'pap]  p  Halvpennys  Vferdi  c  [halfpenny 
worth];  a  -  of  cheese  for  tre  0re  Ost;  a  poor  ~  o'  cheese 
p  fig  en  Skraelling,  en  Svsekling;  «  o'  coppers  Habeas 
corpus  c,  i  jnridisk  si. 

happen  ['hapn]  vi  haendes,  ogs.*  haende  sig,  haende; 
traeffe  sig;  ske.  Se  anything!  what  ~ed?  men  hvad 
haender?  men  hvad  sker?  it  ~ed  [gik]  as  Macduff  had 
said;  he  had  never  come  across  them,  as  it  ~ed  til- 
fgeldigvis  var  ban  aldrig  st0dt  paa  dem ;  things  ~ 
strangely  [det  gaar  underlig  til]  in  this  world;  how 
-ed  that?  how  did  it  -?  hvorledes  gik  det  til?  don't 
talk  about  that:  it  might  ~  p  ogs.  mal  ikke  Fanden  paa 
Vaeggen,  *ogs.  der  kunde  gaa  Trold  i  Ordene;  just  as 
it  (or  the  matter)  might  ~  ganske  som  det  kunde  falde 
sig;  it  will  ~  so  det  gaar  gerne  saa;  it  so  ~ed  [det  traf 
aig  saa,  *ogs.  det  bar  saa  til]  that...;  „  on  st0de  paa, 
tilfaeldigvis  mede  el.  traeffe;  what  ~ed  to  [hfendte,  hst 
tlmedes]  me;  and  I  shan't  never  ~  home  to  Mont- 
gomery again,  prov  &  p  komme  hjem  til  M  igen. 
Christmas  Stories  352  T;  I  ~ed  to  mention ...  jeg  kom 
til  at  omtale,  jt-g  omtalte  tilfseldigvis,  *ogs.  jeg  traf  til 
at  omtale  .  .  .;  you  don't  _  to  [De  skulde  ikke  tilfeeldig- 
vis]  know  him?  happen  Ved  Ellipse  p  &  sc  som  ad: 
kanske  [perhaps] ';  ~  it's  na  as  bad  as  you  think;  _ 
there  was  a  lass  tewed  up-  wi'  it.  happening:  s  Haen- 
delse;  Haendelse,  Tildragelse  c;  persons  who  saw  the 
-«  of  the  times  with  their  own  eyes;  this  seemed  to 
those  attached  to  her  a  rather  merciful  _  than  other- 
wise; the  world  of  incidents  and  ,s  that...  happily 
['hapili]  ad  lykkelig;  heldig,  heldigvis,  lykkeligvis; 
live  _.  happiness  ['hapines]  Lyksalighed ;  Lykke;  Livs- 
lyst;  (naturlig)  Skenhed,  Ynde  c;  pi  Lyksaligheder; 
eternal  _  Salighed(en);  I  wish  you  every  -  fal  Lykke, 
alt  podt]  thro'  the  new  year!;  there  are  not  many  -es 
so  complete  as  those  that  are  snatched  under  the 
shadow  of  the  sword;  it  was  one  of  the  great  .es  of 
his  life;  with  .  in  their  hearts,  is.  i  Feststemning,  med 
feststomie  Hjerter.  happy  ['hapi]  lykkelig;  heldig;  om 
Udtryk  ogs.  traeffende  Jvf  Araby!  Happy  Arabia  Det 
lykkHige  Arabien,  Arabia  felix;  a  _  [heldig,  lykkelig] 
description,  expression,  idea,  thought;  you  have  come 


in  a  -  [lykkelig,  heldig,  god]  hour;  a  .  [lykkelig] 
man;  this  is  not  the  -  [heldigste]  moment  to  speak 
reason  to  you;  a  _  thought,  ogs.  en  lys  Tanke;  Happy 
Valley  Lykkedal,  i  S  Johnsons  Fortaelling  Rasselas,  et 
Paradis  i  Kongeriget  Amhara,  de  abyssiniske  Fyrsters 
Residens;  be  -  vaere  lykkelig  [ved  sin  Hustru  in  his 
wife;  ved  sine  B0rn  in  his  children] ;  trives,  *ogs. 
synes  om  sig,  like  sig;  be  _  at  a  reply,  heldig  i  Re- 
pliken,  heldig  naar  det  gaelder  et  Svar;  be  ~  in,  ogs. 
kunne  glaede  sig  ved  (at  have) . .  . ;  he  was  not  ~  [hel- 
dig] in  the  part;  the  people  returned  to  their  homes, 
.in  [lykkelige  ved]  the  thought  that...;  the  rabble 
are  too  ~  in  being  permitted  to  hussa  for  anything; 
we  are  ~  to  add  (find)  that ...  is.  det  glaeder  os  at 
kuune  tilfeje  (at  finde),  at.  . .;  ~  to  see  you  det  glaeder 
mig  meget  at  se  Dem  (is.  i  mit  Hus);  live  ~;  make 
himself  (quite)  ~  ha'  det  rigtig  rart,  ogs.*  g0re  sig  det 
(rigtig)  hyggeligt,  hygge  sig;  — go-lucky  ['hapigou'L\ki] 
int  det  faar  gaa,  som  det  vil;  Lykken  staar  den  kaekke 
bi;  a  sorg!0s,  nonchalant,  ligeglad;  foretaget  (el.  sagt  &c) 
paa  maa  og  faa  (*Maafaa),  hasarderet,  *ogs.  hasardi0s; 
honest,  faithful,  boosing,  extravagant,  ~  souls;  there  is 
no  ~  way  of  butter-making  Sm0rfabrikationen  kan 
ikke  tages  (el.  gaa)  p.  (en)  Slump. 

Hapsburg  ['hapsba-g]  Habsburg  n. 

hara-kiri  ['ha  ra'kiri].    Se  harikari! 

haram  ['hae^ram]  Harem  n  [harem]. 

haram/.adeh  [?]  anglo-hind  egl  Hores0n  c;  a  uaegte, 
frillef0dt. 

harangue  [ha'raq]  Tale;  cont  Harangue  c,  Prsek, 
Skvalder  n.  harangue  [ha'rarj]  vt  holde  en  Tale  (el. 
Taler)  til;  cont  praske  (*ogs.  laegge  ud)  for;  vi  holde 
en  Tale  el.  Taler;  cont  prseke,  *ogs.  Isegge  ud.  bar- 
anguer  [ha'rarja]  Taler;  cont  Skvaldrer,  Ordgyder  c. 

Harapha  ['harafa']  Harafa,  en  Kaempe  fra  Gath,  i 
Miltons  Samson  Agonistes. 

harass  ['haras]  vt  udtraette;  forurolige,  geuere,  plage; 
oppressed  and  ~ed  pint  og  plaget;  his  ~ed  [forpinte] 
mind,  harass  ['haras]  s  is.  hst  Uro,  Forstyrrelse  c; 
through  all  the  ~  and  hurry  of  that  evening.  Young, 
The  Trial  II  113—4  T.  harasser  ['harasa]  Plageaand  c. 
harassment  ['harasmant]  Udmattelse  c;  Plager  pi,  Uro 
c,  Forstyrrelser,  Ubehageligheder  pi;  thus  freeing  her 
from  the  -  of  [for  at  generes  afj  any  claim  the  Eng- 
lishman might  advance.  E.  B  Lytton,  The  Parisians 
IV  44  T;  after  two  long  months  of  daily  and  nightly 
_.  Twain,  Roughing  it  88  T. 

harbinger  ['ha^biudga]  (kongelig)  Kammerfurer  c; 
ogs.  fig  Forbud;  is.  fig  Bud  n,  Budbringer  c;  _  of 
spring  (summer)  Vaarbxid  (Sommerbud  n,  Sommerbe- 
buder  c).  harbinger  vt  hst  &  poet  bebude,  forkynde, 
melde;  _  thy  birth.  Coleridge,  Religious  Musings  v.  8. 

harbour  ['ha<aba]  s  Havn  c.  Ogs.  fig;  the  _  of 
[Havnen]  Palos;  put  into  [10be  ind  i]  a  _;  some  im- 
provements to  Portsmouth  [i  P's]  _.  harbour  vt  give 
Ly,  huse  [en  Flygtning  a  fugitive] ;  beskytte,  skaerme; 
omgaas  med  [en  Plan  a  plan;  en  Tanke  an  idea]; 
huse,  nsere  [en  saa  lavtliggende  Tanke  so  base  a 
thought]  harbour  vi  huse,  vaere  tilhtise,  his  heart  was 

too  large  for  jealousy  to  ~  in  it; accommodation 

Havneplads  c; captain  Havnekaptajn  (*-kaptein); 

..commiKHioner  Havnedirekt0r  c,  pi  ogs.  Havnekom- 
mission  c;  — dues  Havneafgifter.  harbonrless  [-les] 
havne!0s.  harbonrllight  Havnefyr;  —master  Havne- 
foged  c; works  Havneanlaeg  n  &  pi. 

Harcourt  ['ha^kat,  -ka^t]  a. 

hard    [ha>ad]    s   Havnebro   c,    ogs.*   Landingssted  n, 


la-  i-  u-]  osv.  lange  Bom  1  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  ht*t;  [a-]  hwrt;  [a]  inner; 


bar 


435 


har 


Brygge,  prov*  ogs.  (Baad)sta  c;  is.  the  Common  Hard, 
i  Portsmouth,  hard  [ha'ad]  a  haard;  ufordojelig,  *ogs. 
ulempelig,  om  Fede  /_  of  digestion];  fig  haard,  slern, 
streng,  F*  ogs.  strid  [imod  (*ogs.  med)  upon,  towards], 
klingende  [Mont  cash,  money;  Frost  frost]  \  haardkogt 
[^g  egg];  streng  [Vinter  winter].  Se  condition,  freese, 
line,  tack!  drive  a  ~  bargain  prutte  til  det  yderste; 
lade  Nsestens  N0d  g0re  K0bet;  it  would  be  a  ~  case 
[vsere  haardt],  if  he  did;  _  cash,  ogs.  Kon tauter  pi;  _ 
_  curds  Ost,  *ogs.  Ystel,  Kost  c;  have  a  _  day  of  it 
have  en  streng  (p*  ogs.  strid)  Dag;  _  dollar  effektiv 
Daler,  i  Gibraltar,  vserd  ca.  Kr.  8.70;  ~  drinker  Drauker, 
*Sidrikker;  -  [haarde,  n0gne]  facts;  ~  fare  daarlig 


stramt ;  af  al  Magt,  af  alle  Krsefter,  *ogs.  alt  det  man 
orker  el.  vinder;  have  got  him  ~  in  limbo,  vel  forvaret, 
i  sikker  Forvaring;  scribbling  ~  in  her  notebook;  the 
words  are  „  in  Hansard  Ordene  staar  nagelfast  i 
Rigsdagstidende  (*Stortingstidende);  -.ami-fast  a  urok- 
kelig,  ubevsegelig;  fig  fast  (og  ufravigelig),  stram;  there 
are  _  [urokkelige,  haarde]  facts  enough  to  be  reckoned 
with  in  the  matter;  no  ~  rule  ingen  fast  og  ufravige- 
lig (el.  ingen  jsernhaard,  ingen  stram)  Regel;  she  is  _ 
&  Skibet  er  ubevsegeligt  (p.  Gruud);  ..bake  Sirupsuk- 
ker  n,  Slags  Sukkergodt;  __bit,  —bitted,  —bitten  egl 
haardmundet,  tung  p.  T0mmen;  stiv,  genstridig,  umed- 
g0rlig,  F*  ogs.  strid;  bear  witness,  once  my  comrades, 


Levemaade  el.  Kost  c;  a  -  [tung]  fate;  the  ground  was  \  what  a  hard-bit  gang  were  we!    Kipling,   Depart- 


~  and  ringing  to  the  foot  det  var  fast,  klingende  F0re 
n;  a  black  ~  [stiv]  felt  hat;  _  labour  Strafarbejde ;  ~ 
[m0jsommeligt]  life;  ~  living  m0jsommeligt  Liv  n, 
trange  Kaar  pi ;  daarlig  (.  .  .  tarvelig)  Levemaade,  daar- 
lig (. .  .tarvelig)  Kost  c;  drink  and  _  living  had  written 
their  autographs  upon  them  in  another  and  worse 
handwriting;  and  Kitty  must  never  marry  to  mere 
drudgery  and  ~  living;  ~  names  Ogenavne;  fig  stserke 
Udtryk,  stserke  Praedikater,  haarde  Udladelser;  ~  pan 
A(h)l  c,  ogs.*  Bundlag  n,  *ogs.  Aurhelle  c;  have  a 
~  seat  sidde  haardt ;  _  stuff  (i  austr.  up  country :) 
stserke  Dri  kke,  steerke  Sager  pi  [intoxicating  liquors]; 
it  is  a  -  thing  [det  er  haardt]  that  he  should;  it  would 
be  a  ~  thing,  if...;  the  young  men  had  no  ~  things 
[intet  ondt]  to  say  of  her;  have  a  peculiarly  ~  time  of 
it  have  en  rigtig  streng  Tid;  hpve  det  rigtig  ondt;  _ 
words  vanskelige  Ord;  knubbede  Ord,  *ogs.  Knubord; 
he  is  a  .  worker  han  slider  haardt  i  det,  han  er  et 
Jeern  t.  at  hsenge  i,  ogs.*  han  er  en  rigtig  Arbejdstrsel, 
P  *  ogs.  en  Maur  t.  at  trselle ;  it  is  ~  [vanskeligt,  ikke 
godt]  to  say  when;  you're  too  ~  P  ogs.  De  er  for  dyr; 
_  to  kill  sejglivet;  die  ~  vserge  sit  Liv  til  det  yderste, 
slaas  til  sidste  Blodsdraabe ;  pines  Iseuge ;  vsere  sejg- 
livet; gallant  men  fighting  sternly  against  ever  in- 
creasing odds,  and  dying  ~  with  their  faces  to  the  foe; 
keep  ~  holde  sig  tappert;  -  of  belief  (hearing;  heart) 
vantro  (tungh0r,  *tungh0rt;  haardhjertet).  hard  ad 
haardt,  &c.  Jvf  freese!  blow  _  blsese  stserkt;  drink  „ 
drikke  teet;  vsere  styg  til  at  drikke;  fare  ~  leve  daar- 
lig, faa  daarlig  (el.  tarvelig)  Kost;  feel  ~  towards  vsere 
vred  (p*  vond)  paa;  go  ~  is.  gaa  trangt;  when  things 
go  ~  with  me  naar  Verden  gaar  mig  imod;  it  will  go 
_  with  you  det  vil  svide  til  dig,  ogs.*  det  vil  gaa  dig 
ilde,  P  *  du  faar  svi  for  det;  it  might  have  gone  _  with 
him;  hit  him  _  ramme  ham  eftertrykkelig,  faa  godt 
Ram  paa  ham;  hold  ~l  stop!  hold  an!  <£,  ogs.  vast 
(lidt)!  staa  lidt!  knock  -er!  is.  bank  stserkere!  look  „ 
[skarpt,  vist]  at  him;  look  him  _  in  the  face  se  vist  p. 
ham ;  ride  ~  ride  hurtigt  (*skarpt) ;  we  started  ~  on 
[vi  begyndte  med  Kraft  paa,  *ogs.  begyndte  i  haarde 
Taget  paa  (Indstuderingen  af)]  La  Cigale;  study  ~ 
studere  flittig;  people  take  a  joke  so  ~  [alvorlig,  bog- 
stavelig]  that  1  must  explain;  Mr.  Bunker  thought 
his  ~est,  tsenkte  efter,  saa  skarpt  han  kunde;  think 
~  of  have  daarlige  Tanker  om;  try  ~  pr0ve  m.  stor 
Anstrengelse,  af  al  Magt,  alt  hvad  man  kan,  *ogs. 
strseve  saart ;  work  ~,  strengt ;  I  have  worked  ~  at  it, 
at  my  task  jeg  har  arbejdet  meget  med  (el.  Isest 
meget  paa)  den,  p.  Lektien;  _  behind  (by)  tset  bagved, 
*tset  bag  (tset  ved);  _  (up)on  ved  Tal:  tset  ved,  *taet  paa; 
it  was  ~  upon  one  o'clock  Klokken  var  nser  ved  (*tset 
paa)  et;  _  up  p  ilde  stedt,  rigtig  forlegen,  i  stor  For- 
legenhed,  i  Pengeknibe;  — and-fast  ad  fast,  urokkelig; 


mental  Ditties  119;    — bought  dyrek0bt; earned  surt 

fortjent.  harden  ['ha-adn]  vt  g0re  haard,  haarde;  fig 
forhaerde,  barke  [Huden  the  skin].  Jvf  case-harden!  ~ed 
iron  kalybisk  Jsern  n,  Kalybs  n  &  c;  ~ed  snow  Skar- 
sne,  *Skaresne.  harden  vi  blive  haard,  hferdes,  haerd- 

nes;  fig  forhaerdes.    hard|faced,  _»fayoured, featured 

med  grove  Trsek;  barsk;  grim,  ogs.*  styg; favoured 

[barske]  portraits  of  the  family  heroes; fisted.    Se 

— handed!  — fought  sejgt  (el.  tappert)  udkaempet;  a  - 
battle,  ogs.  et  blodigt  (el.  haardnakket)  Slag,  en  haard 
Katnp;  — frozen  stivfrossen;  _  snow,  ogs.  Skarsne, 
*Skaresne;  covered  with  recent  ~  snow;  --got(ten)  surt 
fortjent;  — handed  med  haarde  (el.  barkede)  Nsever;  fig 

haardhsendet,  *haardhsendt ;  tyraunisk; head  Skalle- 

kamp  (hvorunder  de  ksempende  slog  Hovederne  sam- 
men)  git;  ^  Nyserallike,  *Hvidkomming  c:  Achillea 
ptarmica;  — headed  skarpsindig;  forslagen,  snu  (*slu); 
forstaudig,  prosaisk  [sensible,  matter-of-fact];  he  made 
no  pretensions  to  literary  taste,  and  was  content  to 
be  considered  as  a  ~  and  somewhat  coarse  man  of 
business;  — hit  haardt  rammet;  som  har  lidt  folelige 
Tab. 

Hardic  ['ha-edik]  s. 

Hardicanute  [ha  9dike'nju't]  Hardeknud  (*-knut). 

hardihood  ['ha-adihud]  Djservhed,  Uforfserdethed; 
Dristighedc.  Jvf  hardy !  hardily  ['ha'adili]  ad  djfervt, 
ksekt,  uforfaerdet;  dristig;  without  venturing  for  Scrooge 
quite  as  ~  as  that  uden  at  ville  kavere  fuldt  ud  saa 
djservt  for  Scrooge .  .  .  hardiness  ['ha^dines]  Haardf0r- 
hed  c.  Se  hardihood! 

Hardlnge  ['ha<»dirj]. 

hardish  ['ha-adij]  a  noget  (el.  temmelig)  haard,  &c. 
hard|labour  a:  ~  convict  Fsestningsslave,  p  Slave  c; 
— laboured  (med  megen  Flid)  udarbejdet.  hardly 
['ha>adli]  ad  haardt;  neppe;  _  ever  neppe  nogensinde, 
nsesten  aldrig,  ~  .  .  .  when  (\  before,  than)  neppe  .  .  . 
f0rend .  .  . ;  -  [surt]  earned;  I  ~  recollect  det  er  saavidt 
jeg  erindrer  det;  think  „  of  have  daarlige  Tanker  (el. 
tsenke  ondt)  om;  .  [haardt]  treated  or  used,  hard- 
mouthed  ['ha'9dmauSd]  haardmundet,  haard  paa  Tom- 
men;  fig  stiv,  genstridig,  umedgorlig,  P*  ogs.  strid; 
gnieragtig,  kneben.  hardness  ['ha'8dnes]  Haardhed  c, 
&c.  hardjnibbed  haard,  om  Pen:  — pan.  Se  under 
hard!  — reared  p  grovt  vant,  vant  til  lidt  af  hvert, 
ikke  foment,  hards  [ha'9dz]  pi  Blaar  c  &  n  &  pi,  Vserk 
n,  *Drev  n,  Stry  n  (&  c).  hard-set  haardt  ansat;  stiv, 
ubevsegelig,  urorlig ;  skarp,  om  Traek ;  sammenpresset, 
om  Laeber,  om  Mund.  hardship  ['ha  ad/ip]  Haardhed, 
haard  Behandling;  Uret,  Overlast  c,  Fortryk  n\  Meje  c; 
nt  ondt  n,  Mojsommelighed,  Genvordighed,  Besvaerlig- 
hed  c.  Se  8.  bear!  it  would  be  a  ~,  [vsere  haardt]  if...; 
added  to  these  feelings,  I  had  to  endure  physical 
~s,  legemlige  Besvserligheder ;  to  an  ordinary  boy  life 


hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [S]  the; 


thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  King;  [a,  a,  e]  osv.  vaklerde  med  [a]. 

28* 


bar 


436 


har 


at  a  boardingschool  would  not  have  had  any  intoler- 
able -a,  vilde  Livet  i  .  .  .  ikke  vsere  faldet  (*faldt) 
utaalelig  tungt;  staffer  great  (or  severe)  ~s  deje  (*ogs 
slide)  roeget  ondt,  deje  mange  Genvordigheder;  his 
illness  was  caused  by  the  -s  [Genvordigheder,  Besvaer- 
ligheder]  he  had  sustained;  Gay  received  yet  another 
recompense  for  this  supposed  ~  [Uret],  in  the  affec- 
tionate attention  of  the  Dute  and  Duchess ...;  a  year 
of  scarcity  and  agricultural  -  et  knapt  og  for  Land- 
manden  mejsommeligt  (el.  besvaerligt)  Aar.  hard- 
uppiahness  [ha  ad'Api/nes]  F  Pengeforlegenhed,  Peuge- 
knibe  c.  hard | ware  Isenkram,  Jaernkrain  n,  Metalvarer 

pi,   Kortevarer  pi; wareman    Isenkraemmer,    Korte- 

varehandler  c;  --wood  haardt  Trae  n,  haardere  Tree- 
sorter  pi.  .  [perennerende]  trees;  —worked,  — working 
som  arbejder  strengt;  straebsom,  *ogs.  straevsom.  hardy 
['ha -di]  prov  Sten  c  [stone],  hardy  ['ha>9di]  a  djserv, 
keek  git;  dristig,  nu  is.  om  Paastand;  om  Person  isaer: 
haerdet;  haardfer;  $  haardfer;  a  -  [dristig]  assertion; 
a  ~  [modig]  exploit;  a  -  fellow  en  haardfer  Karl,  F* 
en  Hardhaus;  _  [haardfere]  occupations;  a  ~  [haard- 
fer] peasant,  plant;  years  ago,  when  a  -  [dristig] 
Cambridge  scholar  dared  to  publish  his  doubts . . . ;  is 
there  anybody  ~  [dristig]  enough  to  disbelieve? ;  make 
himself  ~  haerde  sig. 

hare  [hae  a]  200  Hare:  Lepus  (timidus);  sp  *ogs.  Jase, 
Jasse  c;  Alpine-  Alpe-,  Sne-,  *ogs.  Hvidhare :  L.varia- 
bilis;  the  Hare  and  many  [og  de  mange]  Friends; 
where  we  least  think,  there  goeth  the  _  away  der  er 
ingen  som  ved,  hvor  Haren  gaar;  kiss  the  ~'s  foot, 
figurlig :  komme  en  (Post)dag  for  sent;  as  fearful  [reed] 
as  a  -;  --and-hounds  sp  Papirsjagt,  Jagtleg  (med  ud- 
streede  Papirstrimlerj,  ogs  *  Schnitzeljagt  c  Ogs.  hares- 
and-hounds.  harc|bdl  ['hae'abel]  ^  Smaaklokke:  Cam- 
panula rotundifolia ;  — brained  ['hae^brehid]  flygtig, 
tankeles,  ubetaeuksom. 

hareem  ['har»ri-m,  hd'ri'm]  Harem  n,  Kvindebolig  c. 

hare; foot  3(  Nellikerod  c:  Geum  urbanum;  -hearted 
harehjertet,  krysteragtig ;  -lip  Haremund  c,  Hareskaar 
«;  .lipped  [-lipt]  med  (el.  som  har)  Haremund  el.  Hare- 
skaar; be  -  *ogs.  vaere  haremyndt. 

harem  ['haearam;  \  'ha  ram]  Harem  n,  Kvinde- 
bolig c. 

harengiform  [ha'rendgifa'8m]  dannet  som  en  Sild. 

hare-preserre  Haregaard  c.  hare's  [hae  9z] ;  „  ear  ^ 
Hareeren  (&  c):  Bupleurum;  -  tail-grass  «Flejlsgraes»: 
Lagurus  ovatus.  harestane  ['hae  ^sie^J  git  &  prov 
Skelsten  {hoarstone], 

harfang  ['ha  afarj]  >  (stor)  Sneugle,  Harfang,  *Gys- 
fugl,  Gysugle,  Lemaensgris  c:  Nyctea  nivea. 

haricot  ['hariko",  kat]  ty  Sabel  ,  Sniite  ,  Svaerdbenne, 
ogs  *  Stangbenne:  Phaseolus  vulgaris  communis  [kid- 
ney bean];  Ragout  c  [-  of  mutton,  of  veal], 

haridi  ['haridi  ?]  Haridi  c,  en  i  0vreaegypten  aeret 
Slange. 

harikarl  ['ha'rika-ri,  'harikari]  HarikarS  c :  Svaerd  n  til 
Maveopspraetning  [Japanese  disemboweller];  Maveop- 
sprsetning,  Selvhenrettelse,  frivillig  Aflivelse  c.  Jvf 
despatch!  adjuring  him  to  commit  -,  lest  a  worse 
thing  should  happen.  Kipling,  Life's  Handicap  201, 

hariolatlon  [hario'le'/an]  Sandsigeri  n,  Spaadom  c. 

hark  [ha-<»k]  vi  lytte,  here  <efter).  Is.  i  Imperativ; 
he  laughs  when  they  /bullets]  whiz  over  her  head, 
and  tells  Billy  to  .;  hark!  her!  sp  hej!  .  at  it!  her 
(p  del) !  . .  at  that  poor  man  in  the  padded  room !  - 
to  [paa]  that  song,  girt  ,  to  those  devils  of  dogs! 
hark  [ha  <»k]  vi  gaa,  komme;  rykke,  springe,  lie.  I 


Forb.  m.  away,  back1,  forward.  Ogs.  hawk;  _  away 
0be  bort;  -  back  gaa  tilbage;  fig  komme  tilbage  til  et 
Emne  [tfecur  to  a  subject];  the  story  tells  itself  straight 
on  to  its  predetermined  end  without  ~ing  back;  we  ~ 
back  a  full  century  vi  gaar  fulde  hundrede  Aar  til- 
bage i  Tiden ;  UI  suppose",  said  he,  J,ng  back  [idet 
ban  kom  tilbage]  to  the  subject  of  his  brother;  -  for- 
ward! fremad!  he  has  taken  Kinglake's  maps,  plans, 
and  figures;  paid  him  due  acknowledgment  for  pains- 
taking research;  and  then  politely  declined  to  "hark 
forward"  [ile  fremad,  ile  videre,  slaa  Felge]  with  him 
in  his  frantic  abuse  of  our  allies,  or  to  join  in  the 
passionate  eulogiums.  The  Army  &  N.  Gazette  1890 
0798.  harkec!  ['ha-aki],  hurkye!  ['ha  *kji]  v  her  (engang)! 
harl  [ha-»l]  vt  slaebe  (langs  Jorden)  [trail]  f  &  sc; 
indvikle,  spege  (*floke)  prov;  opsplitte  (et  draebt  Dyrs 
Bagbeu  for  at  kunne  ophaenge  det)  prov;  kalkslaa, 
udspaekke,  rappe  [rough-cast  with  lime]  sc;  an  old 
house  was  being  newly  ~ed.  Household  Words  640. 
259 '.  harl  vi  slaebes,  traekkes,  slaebe  [trail]  sc;  slaebe 
sig,  drage  sig.  harl  s  Slaebninir,  Slaeben,  Dragen, 
Traekning  c  sc;  traeagtige  Dele  pi  (af  Her,  *af  Lin); 
Trevlestof  n,  TrevlerpZ;  sp  Straale  c,  i  Fjer  paa  Paa- 
fuglehale,  brugt  paa  kunstig  Flue  [herl,  hurl];  Rov, 
Bytte  n,  mindre  haederlig  Vindiug;  Maengde  c,  sterre 
Kvantum  sc;  sp  prov  Kobbel  n  f leash  of  hounds];  a 
bronze  peacock  ~;  a  few  sprigs  of  emerald  peacock  «. 
har  an  ['ha  9lan]  %>  Spids-,  Staert-,  Vinterandc:  Anas 
acuta  [pintail  duck].  Se  harl! 

hurled  [ha'ald]  a  prov  broget,  spraglet,  om  Kvaeg 
[variegated]. 

Harleian  [ha^'li'an,  'ha  aljan]  harleiansk. 
harlequin  ['ha>alik(w)in]  Harlekin  c;  is.  Harlequin,  i 
en  Pantomime,  Columbines  elskede,  som  altid  optraeder 
med  Tryllestav  i  Haanden.  harlequin  vt  borttrylle, 
lade  forsvinde  [conjure  away],  harlequinade  [ha>eli- 
k(w)i'ne{d]  Harlekinade,  Harlekinforestilling  c. 

Barley  ['ha  »li]  s;  -  Street,  i  London.  Her  bor  de 
fleste  af  Byens  mest  kendte  Lseger. 

harlot  ['ha'9lat,  -lat]  Skege  c.  harlotry  ['ha  aldtri] 
Skegelevnet  n. 

Harlowe  ['ha'alou]  s.  Is.  Clarissa  ~,  Heltinden  i  S. 
Richardsons  Roman  af  dette  Navn. 

harm  [ha  9m]  s  Skade;  Fortraed  c,  Ondt  n.  Se  asleep, 
2.  good,  5.  mean!  there  was  no  -  [intet  ondt,  intet 
gait]  in  ...ing;  what  ~  [ondt,  gait]  is  there  in  that? 
if  any  ~  was  to  come  to  her  hvis  der  skulde  tilstede 
hende  nt,  hvis  hun  skulde  komme  til  Skade,  hvis  bun 
skulde  komme  noget  til  (* til  noget);  do  him  .  gere  (el. 
tilfeje)  ham  Skade  el.  Fortraed,  it  does  positive  ~,  ger 
ligefrem  Skade;  but  the  bears  did  him  no  ~,  intet 
ondt,  &c;  -  set,  -  get  den  som  graver  en  Grav  for 
andre,  falder  selv  i  den;  I'll  never  think  any  -  [(noget) 
ondt,  noget  gait]  of  any  parson  any  more;  the  craft 
was  instantly  backwatered  out  of  -'s  way,  skaadet 
(*skaatet)  bort  fra  det  farlige  Sted;  keep  out  of  ~'s  way 
tage  sig  vel  i  Agt;  ikke  udsaette  sig  for  Fristelse,  keep 
it  out  of  .'s  way,  is.  holde  det  i  sikker  Forvaring 
(*ogs.  sikkert  Forvar);  put  (or  remove)  out  of  ~'s  way 
bringe  i  Sikkerhed;  tage  i  sin  Varetaegt;  bring  him  to 
~  gere  ham  ulykkelig;  come  to  (or  take)  ~  komme  til 
Skade,  F  komme  noget  til  (*komme  til  noget).  harm  vt 
skade;  fortraedige,  gere  Fortraed;  he  wouldn't  -afly  ban 
ger  ikke  en  Kat  Fortraed;  get  ~ed,  is.  komme  t.  Skade. 

1  Egl  som  Udraab:  hark  (hej)  back!  til  Hundene, 
naar  de  har  mistet  Sporet.  Jvf  hawk! 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  aom  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


har 


437 


har 


harniattan  [ha>9'mat9n]  Harmattan  c,  Vind  fra  Sahara. 

harmful  ['harmful]  skadelig;  farlig,  ond.  harmless 
[-16s]  skadefri,  uskadt;  uskadelig;  uskyldig, 
harml0s,  skyldfri;  such  ~  joys;  ~  paper  hangings 
giftfri  Tapeter.  harmlessly  ad  is.  uden  Sknde;  dreams 
in  which  me  may  occasionally  and  -  indulge. 

Harmon ia  [haa'mounj9]  myth  Harmonia,  Hermione; 
~'s  necklace,  robe. 

harmouic  [haa'manik]  harmonisk ;  _  meeting  musi- 
kalsk  Sarnmenkomst  c.  Jvf  free-and-easy!  harmonica 
[haa'manika]  J^  Harmonika  c  (*w);  child's  ~  Mundharmo- 
nika  c,  *ogs.  Mundorgel,  Mundspil  n.  harmonics  [ha9- 
'maniksj  /  Harmonilsere  c;  Alikvottoner  pi.  harmonious 
[haa'mounjas]  J^  &  fig  harmonisk;  fig  ogs.  endrsegtig, 
fredelig,  hyggelig,  venskabelig.  Jvf  blacksmith!  a(n)  _ 
family,  harmonist  ['harmonist]  Harmonist;  Komponist 
c.  Harmonite  [  nait]  rel  Harmoni' s)t,  Rappist  c.  Jvf  New 
Harmony!  harmonium  [haa'mounj9m]  J^  Harmonium, 
*ogs.  Fysharmonika  n  harmonization  [ha^mouai'zeij^n] 
J"*  Harmonisering;  fig  Harmoni  c;  that  the  necessary  « 
may  be  produced  for  at  frembringe  den  nedveudige 
Harmoni.  harmonize  ['ha>amonaiz]  vt  £  harmonisere;  fig 
bringe  i  Harmoni  el.  Samklang  (med  hinanden);  synge 
flerstemmig;  vi  ^  &  fig  harmonere,  stemme;  fig  ogs. 
komme  overens,  enes.  harmony  ['ha  9m9ni]  J^  &  fig  Har- 
moni c;  Samspil,  Sammenspil  n;  fig  ogs.  Endrsegtighed, 
Fred,  god  Forstaaelse,  Venskabelighed  c;  New  Har- 
mony, en  kommunistisk  (eller  socialistisk)  Koloni  ved 
Pittsburgh  i  Nordamerika.  Jvf  Harmonite  &Byrons  Don 
Juan  XV 35  ff.  med  Note!  restore  .,  tit:  skille  Trsetteu; 
this  put  a  stop  to  the  -  of  the  evening,  Aftenens  Hygge. 

h;irinost  ['ha'amast]  antiq  Harmost,  is.  Statholder  c  i 
erobret  By  &c. 

harmotome  ['ha-amotoum]  min  Harrnotom  c  &  n,  f 
Korssten  c. 

harness  ['ha-anis]  Rustuing  c  t  &  poet;  Seletoj  n,  F  * 
Ssele  c.  Jvf  vt  break!  in  ~  F  fuldt  rustet;  i  T0jet; 
arbejdsdygtig ;  but  that  was  in  early  times,  before  we 
were  well  in  -,  f0rend  vi  endnu  var  komne  rigtig  i 
T0jet;  while  in  ~  f  medens  du  &c  er  i  T0jet;  has  died 
in  (political)  _  er  d0d  i  Tjenesten  (som  Politiker);  go 
in  -  gaa  for  Vogn;  go  in  double  (single)  „  gaa  i  Spand 
(for  Euspsendervogn).  harness  ['ha  9nis]  vt  ruste,  if0re 
Rustning  f  &  poet;  give  Selet0j  paa,  *paasaele;  for- 
speende;  ~ed  in  [spsendt  for,  forspsendt]  a  little  cart; 

~ed  to  it  [spseudt  for,  forspsendt]  with  ropes; cask  <£, 

Ransonfad  w,  til  Proviant;  —maker  Sadelmager  c; 
— paste  Laedersm0relse  c. 

hams  [ha'anz]  pi  sc  Hjerne  c  [brains];  it  will  knock 
its  ,  out. 

Harold  ['bflrald]  Harald.    Haroun  [ha-'nrn]  Harun. 

harp  [haap]  s  J^  Harpe  c.  harp  vi  spille  Harpe;  fig 
tygge  Dr0v,  *ogs.  gnaale  [paa  ow];  .  [spille]  on  another 
string;  he  is  (still)  -ing  on  the  same  string;  that's 
what  he  is  always  -ing  on,  ogs.  det  rider  ban  altid  paa. 

Harpagon  ['ha'ap9gan,  fr.]  Harpagon;  Gnier  c. 

Harpalyce  [ha>9'palisi]  Harpalyke  c,  en  trakisk  Ama- 
zone. 

Harpe  ['ha'9pr]  myth  Harpe,  Merkurs  (og  Perseus') 
Kniv. 

harper  ['ha-9pa]  Harpespiller,  Harpeslager  c1.  harp- 
ing ['ha'apirj]  &  Hvalsenter,  Krumsenter  n.  harpist 
['harpist]  Harpenist,  Harpespiller  c1. 

1  The  modern  professor  calls  himself  a  Harpist, 
as  a  distinction  probably  from  the  minstrel  harper. 
Smart  1865. 


Harpocrates  [ha'a'pakr9ti-z]  s. 

harponeer  [ha'9po'ni9]  s  Harpuner  c.  harpoon  [haa- 
'pu  n]  Harpun  c;  vt  harpunere.  harpooner  [haa'pu'n9] 
Harpuner  c. 

harpress  ['ha'apres]  Harpespillerske,  Harpeslagerske  c. 
harpseal  Gr0nlandsssel :  Phoca  grosnlandica. 

harpsichord  ['ha-apsika  ad]  J^  Arpikord,  Klavicymbel, 
Klavecin  n,  et  Slags  f  Klaver. 

harpy  ['ha  api]  myth  Harpy  c;  -  eagle  Harpy  c:  Har- 
pyia  destructor. 

harquebus(e),  harqnebuss  ['ha'9kwibAs]  art  t  Hage- 
b0sse  c  [arquebuss]. 

Harraden  ['haradan].  Isaer  Miss  Beatrice  ~,  Roman- 
forfatterinde  f.  1864. 

harridan  ['haridan]  s  gammel  Sk0ge  c. 

harrier  ['harig]  sp  Harehund;  engelsk  St0ver  c,  ved 
Parforcejagt.  harrier  ^  Blaa-,  Hede-,  Kornfalk,  Ugle- 
h0g,  blaa  Moseh0g,  '"blaa  Sumph0g  c:  Circus  cyaneus 
[hen-harrier]. 

Harriet(te)  ['hariet]  F  Henriette  c;  „  Lane  ^  si  hen- 
kogt  Faarek0d  n  [potted  mutton].  Se  XIX  Century 
1890  Sept.,  332! 

harrikari  ['harika'ri]  s.     Se  harikari! 

Harrington  ['harirjtgn]  Harrington;  git  Kvartpenny  c. 

Harris  ['haris]  Harris,  Henriksen.  Se  Gamp!  Sir 
Augustus  ~,  Teaterdirekt0r  &  Dramatiker  f  1896.  Jvf 
Druriolanus ! 

harrow  ['harou]  agr  Harv  c;  Norwegian  ~  Rulleharv. 
harrow  f'haro11]  vt  harve ;  fig  s0nderrive,  oprive,  pine 
[harry];  -ing,  ogs.  rystende;  the  -ing  [oprivende]  feel- 
ings by  which  he  was  agitated,  harrow  int  Hjaelp ! 
Spenser.  Harrow(-on-the-Hill)  [1harou(an?59lhil)].  En 
Flekke  i  Middlesexshire  med  en  1571  stiftet  laerd  Skole. 

Harry  ['had]  Henrik.  Jvf  Arry!  Lord  (or  Old)  - 
den  oude,  den  lede  (selv),  *ogs.  Styggen,  Gamlesjur; 
play  old  ~  with  him  give  ham  en  frygtelig  Medfart; 
Sir  ~  si  Natskrin  n.  harry  ['hari]  vt  plyndre,  hserge 
(ogs.*  hserjel;  fig  oprive.  Se  harrow!  for  the  sake  of 
collection  he  harries  the  rarest  nest,  harrysoph  [hari- 
•saf]  Cambr  univ  juridisk  (el.  medicinsk)  Student  c. 

harsh  [ha  9J]  ubehagelig;  ru,  grov;  bitter,  stram; 
haard.  ildeklingende,  skurrende;  haard,  inhuman; 
ublid;  haard,  *ogs.  ulempelig,  om  Udtryk;  _  cloth,  feel- 
ing, fruit,  language,  master,  measures,  sand,  sound, 
voice;  a  master  _  to  his  servants;  _  to  the  feeling, 
taste,  tongue,  harshen  ['ha  a/9n]  vt  g0re  ru  eller  grov, 
forgrove ,  hserde  &c;  his  brow  was  wrinkled  now;  his 
features  -ed,  grove.  Kingsley,  Westw.  Ho!  1278  T. 
harshish  ['ha*ajij]  noget  ru,  temmelig  grov;  haard,  *ogs. 
ulempelig,  om  Udtryk.  harshly  ad  ubehagelig,  haardt, 
&c;  ublidt;  then  arose  the  bustling  stir  which  breaks 
so  _  on  [der  saa  ublidt  ber0rer]  the  feelings  of  grief 
and  love;  speak  ,  [haardt]  to  him;  treat  him  ,,  haardt. 
harshness  Ubehagelighed;  Ruhed,  &c;  Haardhed,  Skur- 
ren;  Haardhed;  Ublidhed;  *ogs.  Ulempelighed  c. 

harslet  ['ha'aslit]  Indmad  c  [haslet]. 

hart  [ha*at]  (is.  femaarig)  Hjort  c;  ~  of  grease  sp  fed 
Hjort.  hartebeest  ['ha  at(i)bi'st]  BOO  Kafferokse,  kapsk 
B0ffel  c:  B^^balus  Caffer. 

Hartford  [ha<atfad]  s.    Hartlepool  ['ha'atlpirl]  s. 

hart-royal  ['haiatroi9l]  sp  Kongehjort,  en  af  Kongen 
jaget  Hjort,  som  er  undkommet  og  senere  fredet.  harts- 
horn ['ha-ats(hja-°n]  Hjortetakker  pi,  Hjortehorn  n,  med 
(raspet)  Hjortetak  :  Cornu  cervi  raspatum  [-  shavings]; 
$  Vrietoru,  *Troldved  c:  Bhamnus  cathartica;  spirits 
of  -  Hjortetak-Spiritus  c,  -Draaber  pi.  hartstongue  ^ 
Hjortetunge :  Asplenium  scolopendrium. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I\  [au]  owt;  [S]  the;  [p]  thin;  [f]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  (a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


har 


438 


hat 


harum-scarum  ['hje^ram'skse  ar9m]  a  ubesindig,  frem- 
fusende;  neesvis,  *flaaset;  ryggeslos,  udskejende;  in  a  ~ 
sort  of  way.  harum-scarum  ubesindig  (el.  fremfuseude) 
Ac  Person  c;  sp  fire  Heste  forspaendte  i  en  Linie. 

harnspex  [ha'rASpeks],  haruspice  [-spis]  antiq  Haru- 
speks  c  [aruspex]. 

Harvard  ['ha  dvad].  Is.  maerkes  Praesten  John  ~,  som 
i  1639  stiftede  -  College  i  De  forenede  Stater. 

harvest  ['ha-*vist]  s  Hest,  i  flere  Tilff;  Indhestning; 
Afgrode  c.  Jvf  get  in!  the  bad  ~  of  [ogs.  Misvsekst- 
aaret,  *ogs.  Uaaret]  1257;  ~  prospects  H0studsigter,  Ud- 
sigter  for  Afgr0den  (*ogs.  for  Aarveien)  harvest  vt  h0ste, 
indhaste.  harvester  ['ha  9vista]  H0ster,  H0stkarl  c,  pi  ogs. 
H0stfolk.  harvest]  feast  H0stgilde  n,  —fly  ent  Cikade  c. 
Cicada;  —  home  H0st-Fest  c,  -Glide  n;  —  moon  H0st- 
maane,  den  naesten  fulde  Maane  der  i  Hosteu  flere 
Dage  staar  op  omtrent  til  samme  Tid;  —  queen  git 
H0stdronning  c,  Ceresbillede  v.  H0stfest. 

Harvey  ['ha^vij  s.  Harwich  ['harids]  s.  Harwick 
['harik]  s. 

has  [haz,  svagt  (h)az]  v:  (he,  she,  it)  ~  (ban,  hun, 
det)  bar;  I  ~  to  p  jeg  har  at  .  .  .,  jeg  inaa  .  .  . 

hash  [ha/]  vt  (op)hakke;  (op)plukke;  -  [plukke]  a 
fish;  -ed  meat  calces  K0dkager.  hash  s  Hakkemad; 
Lapskovs;  Plukfisk  [a  -  of  fish];  F  Forvirring,  haab!0s 
Forkludring  c  ;  they  made  a  ~  of  it  F  de  forkludrede 
det  hele,  de  k0rte  Sagen  (el.  sig)  fast;  a  pretty  ~  he 
made  of  it!;  settle  his  ~  F  g0re  Kaal  p.  ham. 

hasheesh,  hashish  ['hft/i/;  ha'Ji-J]  Hashish  c,  et  Berus- 
ningsmiddel  i  Orienten. 

Hiislemerc  ['heizlmia]  s. 

haslet  ['haslit;  'he's-]  Indmad  c,  Hjerteslag  n,  af  Svin 
[harslet]. 

hasp  [ha-sp]  s  Hasp(e)  c.  hasp  vt  tilbaspe,  staenge 
m.  Hasp. 

hnspicoll  ['haspikal]  f  Arpikord  n  [harpsichord]. 
Goldsmith. 

hassock  ['hasak]  (KnEe)pude,  (Knaele)pude,  i  Kirken; 
Fodpnde,  som  Skammel  i  Vserelse;  geol  kentisk  Sand- 
sten  c. 

hast  [hast]  v.  thou  -  du  haver.    Af  have. 

hastate  ['haste't]  ^  spydformig;  ~  leaf. 

haste  [he^st]  s  Hast,  Skynding  c,  the  more  -,  the  less 
speed  il  med  Lerape!  _  makes  waste  Hastvaerk  er 
Lastvserk,  *ogs.  braagjort  Verk  vil  ikke  vare;  make  ~ 
(back,  in)  skynde  sig  (tilbage,  ind)  ;  I  am  in  no  _  jeg 
har  ikke  Hastvaerk;  /  am  in  no  ~  for  a  house  of 
my  own  jeg  har  ikke  Hastvaerk  m.  at  faa  (et)  eget 
Hus  ;  he  was  in  no  great  ~  [forhastede  sig  ikke  med] 
to  fulfil  his  promise;  you  seem  in  ~,  synes  at  have 
Hastvaerk;  with  all  _  i  al  Hast,  i  al  Skynding;  return 
with  all  -  to,  ogs.  skyndsomst  vende  tilbage  til.  haste 
[he'st]  v  \  haste;  skynde  paa  [hasten],  hasten  ['heisn] 
m  haste,  ile,  skynde  sig;  the  fleet  was  -ing  [hastede, 
ilede,  stod]  full  sail  down  the  Channel;  ~  to  (m.  Inf.), 
is.  ile  med  at;  _  to  the  spot,  is.  ile  til.  hasten  vt 
skynde  paa  [ham  him];  fremskynde,  paaskynde  [Bryl- 
luppet  the  wedding},  hastener  ['he'sn-a]  Fremskynder, 
Paaskynder  c;  noget  n  som  fremskynder  &c.  hastily 
['helstili]  ad  hastig,  ilsomt,  i  Hast;  hastig,  utaalmodig; 
noget  forhastet;  i  Overilelse,  i  Hidsighed.  hastiness 
I'he'stines]  Hastighed,  i  flere  Tilff;  II  ;  Utaalmodighed; 
Hidsighed,  Overilelse  c. 

Hastings  ['he'stirjz]  Hastings  n;  Hastings  c.  hastings 
['hetetirjz]  pi  tidlige  (*ogs.  snarkomue)  Gr0nsager,  is. 


hasty  ['he'sti]   hastig,   ilsom,   skyndsom;    agr   tidlig, 


*ogs.  snarkommen;  Hastvaerks-;  hastig  (af  Sind),  kort  f. 
Hovedet,  hidsig  [„  in  temper];  ~  pudding  Gr0d  c. 

hat  [ha-t]  hind  Hat  c,  halv  Yard,  Halvdelen  af  1  guz. 
hat  [hat]  (is.  Horre)hat;  Kardinalhat  c;  he  hangs  up 
his  -  there  F  fid  nan  er  som  hjemme  der,  hau  gaar 
ud  og  ind  i  Huset;  wore  blue  ribbons  in  (or  on)  their 
-s  havde  blaa  Kokarde  i  Hatten;  I'll  prompt  you  if 
you  get  into  a  .,  hvis  du  skulde  staa  fast.  Kipling, 
Soldiers  Three. 

hatnble  f'heUabl]  afskyvserdig. 

hat  band  Hattesnor;  as  cross  as  Dick's  ~,  is.  om  B0rn 
F  uartig,  *ogs.  uskikkelig;  i  daarligt  (el.  slet)  Hum0r; 
— box  Hat-^Eske  c,  -Futteral  n. 

hatch  [hat/]  vt  udruge,  (ud)kla3kke  [ogs.  _  out] ;  fig 
udklcekke;  with  the  evident  intention  of  -.ing  them  out. 
hatch  vi  ruge,  hsekke ;  udruges,  lade  sig  udruge ;  be 
-ing,  ogs.  ligge  i  Hsek;  begin  to  ~,  ogs.  gaa  i  Haek. 
hatch  s  (udruget)  Kuld  n;  (Ud)rugning,  (Ud)klaekning  c. 
hatch  vt  skravere,  skraffere.  hatch  s  (Halv)d0r,  Halv- 
del  af  en  D0r;  is.  ^  Luge  c,  Lem  og  Aabning;  Stig- 
bord  n  [flood-stay].  Jvf  hatchway!  under  ~es  F  vel 
forvaret;  i  Jorden,  d0d  og  begravet,  d0d  og  borte; 
tight  under  ~es  underkuet,  i  en  andens  Void;  under- 
kuet,  (som  stnar)  under  T0ffelen. 

hatchel  ['hat/al]  s  Hegle,  *Haekle  c,  til  Hamp  &c. 
hatchel  vt  hegle,  *haekle,  fig  gennemhegle. 

hatcher  ['hat/a]  Udruger,  Udklaekker.  Ogs.  fig;  Ruge 
-Maskine  c,  -Apparat  n.  hatchery  ['hat/ari]  Udklaek- 
ningsanstalt  c;  were  deposited  in  hatcheries  on  the 
banks  of  the  Dee. 

hatchet  ['hat/it]  (Haand)0kse,  Haandbile,  *(Haand-) 
0ks,  Haandbil(e)  c;  bury  the  -,  figurlig:  haenge  Riflen 
hen,  haenge  Svaerdet  paa  Vaeggen;  slutte  Fred;  sling 
the  _  J>  forstikke  sig  om  Lae  [skulk];  take  up  the  ~ 
saette  sig  paa  Krigsfod;  throw  the  _  lyve,  digte,  *ogs. 
skr0ne.  hatchet  ['hat/it]  v  hugge;  as  the  solid  bows 
-ed  into  [ned  i]  the  troughs;  — face  F  langt,  magert 
Ansigt;  —stake  ©  Omslagsjaern  n 

hatching  ['hat/in]  (Ud)rugning,  (Ud)kl8ekning ;  Skra- 
veringc;  — (eggs-)machine  Rugemaskine  c,  Udklaeknings- 
apparat  n;  — place  Rugested,  Haekkested. 

hatchment  ['hatj'mant]  Vaaben,  Vaabenskjold  n.  Is. 
om  en  afd0ds  Vaaben,  som  ved  Begravelse  anbriuges 
udenpaa  Huset  og  haenger  der  et  halvt  Aars  Tid ;  the 
_  was  down,  tit:  der  var  (.  .  .havde  vaeret)  Begravelse 
i  Huset;  two  tall  gloomy  houses,  each  with  a  _  over 
the  middle  drawingroom  window. 

hatchway  ['hat/we']  Luge,  Lugeaabning  c;  &  si  (Mad-) 
indtag  n,  Mund  c. 

hate  [he't]  vt  hade,  F*  vaere  forhadt  paa;  afsky,  ikke 
kunue  udstaa,  ikke  kunne  fordrage.  Jvf  grow!  I  „ 
[kan  ikke  fordrage]  pork;  you  don't  know  how  I  _* 
[hvor  vred  jeg  er  paa]  myself  .  .  .  hate  8  Had  n 
[hatred],  hateful  ['he»tf(u;l]  hadsk;  forhadt  [af;  i;  hos; 
blandt  to] ;  afskyelig;  _  to,  ogs.  hadet  af  (el.  i);  a  sys- 
tem. ~  to  [som  er  (el.  var)  forhadt  i]  the  country;  the 
name  of  King  was  ~  to  the  soldiers,  ogs.  var  Soldaterne 
forhadt.  hater  ['he'ta]  Hader  c;  a  good  ~  en  Mand 
(eller  Kviude)  m.  staerke  Antipatier. 

Hat  llelil  ['hatfrld] ;  -  House,  Lord  Salisburys  Herre- 
ssede. 

luil  |fnl  ['hatful]  Hat  (fuld);  Slump  c;  a  .  of  [Hatfuld] 
wind;  a  good  .  of  money  en  god  Slump  Penge;  —guard 
Stormbaand  n. 

hath  [h&])}  v  bibl  &  poet  haver,  har  [has].     Af  have. 

hatha  [?  'ha'pa];  -  yoga,  i  teosofisk  Sprog:  en  Skole 
hvor  der  undervises  i  Opnaaelsen  af  sjaelelige  Evner  v. 


fa-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


Hat 


439 


hav 


Stillinger,  Aandedrsetsregulering  og  andre  fysiske  Me- 
toder.  Mods,  raj  yoga. 

Hathaway  ['hajjawe1,  'haS-].  Is.  Ann  .,  Shakespeares 
Hustru. 

hathi  ['ha-pi]  hind  Elefant  c. 

hatless  ['hatles]  hatteles,  uden  Hat.  hat-money  <k 
Kaplak(en)  c1,  Hattepenge  pi. 

hatred  ['heHrid]  Had  n  [til  against,  of,  to]. 

hatted  ['hatid]  behattet.    I  Smstgg.  -hattet. 

Hattemist  ['hatimist]  rel  Hattemist  c,  Medlem  af  en 
Sekt,  sora  nsegtede  Kristi  Forsoning  og  Arvesynden. 

hatter  ['hata]  Hattemager  c;  (as)  mad  as  a  „  vred  (el. 
vild,  gal,  *ogs.  sint)  som  en  Tyrk.  hatter  vt  git  for- 
iirolige,  genere,  plage  [harass].  Dry  den. 

Hatteraick  ['hat9re*k];  Dirk  ~,  en  hollandsk  Smugler, 
en  slet  Person,  men  tro  mod  sine  Principaler.  Se 
Scott,  Guy  Mannering. 

Hatteras  ['hataras]  s. 

hatti-sheriff  [hatija'ri'f]  Hattisheriff  n,  egl  hellig 
Skrift,  tyrkisk  Kabinetsordre. 

Hatto  ['hato11]  Hatto,  ^Erkebiskop  af  Mainz,  som  efter 
Sagnet  blev  sedt  af  Rotter.  Se  Sou  they,  Bishop 
Hatto! 

Hattou  ['hatn]  s.  Isser  mserkes  Sir  Christopher  ~, 
Kansler  under  Elisabet;  -  Gardens,  et  Str0g  i  London, 
forhen  tilh0rende  Christopher  ~,  nu  Londons  italienske 
Bydel,  som  isser  beboes  af  Diamanthandlere. 

hat-touching  ['hatt  At/in]  som  tager  til  Hatten,  hil- 
sende;  a  ~  acquaintance  et  Hatte-  el.  Hilsebekendt- 
skab;  have  a  ~  acquaintance  with  F  ogs.  vsere  paa 
Hat  med  .  .  . 

hauberk  ['ha/ba'k]  (hel)  Ringbrynje  c. 

hand  [ha  d]  vt  sc  holde  [hold];  ~  a  care  tage  sig 
iagt,  agte  sig;  Lord  ~  a  care  of  us!  Gud  bevare  os! 

hanght  [ha/t]  git  &  poet  hoffserdig,  hovmodig;  such 
-traitors.  Byron,  Marino  Falieri.  haughtily  ['ha'tilij 
ad  hovmodig,  overmodig,  overlegent,  hst  hoffserdig. 
haughtiness  [-nes]  Hovmod,  Overmod  n,  Overlegenhed, 
hst  Hoffserdighed  c.  haughty  ['ha/ti]  hovmodig,  over- 
modig, overlegen,  hst  hoffserdig. 

haul  [ha-1]  vt  hale.  Jvf  coal,  handtight!  .  her  (or 
the)  wind  &  hale  paa  (el.  dreje  til)  Vinden,  brase  op; 
~  her  wind  for,  ogs.  holde  (el.  styre)  lige  ned  paa;  „ 
a  sheet  aft  &  anhale  et  Sk0de;  ~  in  the  slack  &  hale 
d0r  /_  handtight];  of  all  ~  &.  bras  rundt  overall!  _ 
him  up  (before  the  magistrate)  F  drage  (el.  slfebe, 
trsekke)  ham  for  Retten.  haul  vi  hale;  &  ogs.  skrale, 
skralle,  skage  sig,  om  Vind  /"_  forward];  ~  off  luffe 
fra,  arbejde  sig  op,  t.  Luvart;  hale  vsek,  trsekke  sig  ud 
af  Kampen;  _  round  to  the  west  J>  vestre  sig;  _  up 
luffe  op.  haul  s  Haling  c,  Hal;  Fed  n,  i  Rebslageri; 
Fangst  c,  Drset;  fig  Kup,  *ogs.  Varp,  Storkast  n,  Kugle 
c.  haulage  ['ha-lidg]  mere  Transportomkostninger  pi, 
til  eller  fra  Skib ;  &  Forhalingspenge  pi. 

haulm  [ha-m]  Stilke  pi,  Halm  c.    Se  hames! 

haunch  [ha-nj;  ha'nj]  opr.  Hofte;  arch  Hofte  /"_  of  an 
arch];  Bagfjerding;  Skank  c,  Laar,  Ben  n,  paa  Hest; 
Ende,  Bagdel  c;  he  threw  his  mare  skilfully  on  her 
~es  [lod  sin  Hoppe  synke  ned  paa  Bagbenene]  exactly 
a  foot  before  Miss  M.;  —bone  Halestykke  n  [aitch- 
bone, &c]. 

haunt  [ha'nt;  ha'nt]  vt  bes0ge  (ofte,  tit),  stadig  s0ge; 
stadig  s0ge  (el.  komme)  tilbage  til;  is.  sp0ge  (el.  gaa 

i  Kaplaken.  Holl.  Egl  T0j  til  en  Hat.  &  En 
Godtg0relse  til  Skipperen  i  Tillseg  til  den  betingede 
Fragt,  f.  udvist  Omhu  f.  Ladningen. 


igen)  i  el.  paa;  forf01ge,  overhaenge,  plage;  stadig  staa 
for  [ham,  hans  Tanker  him],  forf01ge;  he  ~s  the  club 
perpetually  han  hsenger  (*ogs.  ligger)  bestandig  i 
Klubben;  he  ~ed  their  doors,  the  place  perpetually, 
ogs.  hau  var  der  sent  og  tidlig,  F*  ogs.  han  laa  og 
valt  der;  a  ~ed  house  et  Sp0gelsehus,  Hus  hvor(i)  det 
sp0ger;  the  idea,  the  recollection  ~ed  [forfulgte]  me  for 
months  afterwards;  ~  the  place,  ogs.  drive  sit  Vsesen 
der;  the  ghosts  of  a  shipwrecked  crew  -ing  [som  gaar 
igen  paa]  the  scene  of  their  destruction;  but  there  are 
symptoms  that  even  now  this  notion  ~s  some  minds, 
gaar  igen  (el.  sp0ger)  hos  visse  Folk,  haunt  [ha  nt; 
ha-nt]  s  fast  Sted,  (fast)  Tilhold,  Tilholdssted;  Sam- 
lingssted;  (f.  Eks.  S0r0veres)  Smuthul  n.  Jvf  chosen! 
where  are  his  _s.p  ogs.  hvor  plejer  han  at  holde  til? 
the  (usual)  ~s  of  roughs,  ogs.  saadanne  Steder  hvor  L0s- 
gsengere  gerne  er  tilhuse ;  we  expected  to  see  the  ~s 
of  men  much  sooner  vi  havde  ventet  at  komme  t.  be- 
boede  Steder  (*ogs.  til  Bygden)  Isenge  f0r ;  far  from 
the  ~s  of  men  langt  fra  Folk,  langt  fra  beboede  Ste- 
der. haunter  ['ha  nta;  'ha'nta]  stadig  Gsest  eller  Be- 
s0ger,  Stamgsest  c.  haunting  ['ha/ntirj;  'ha'n-j  is.  For- 
f01gelse  c;  the  ~s  of  this  spectre  are  the  especial  curse 
of  the  higher  orders. 

haustellate  ['ha/stilet]  ent  forsynet  m.  Sugeapparat. 

hautboy  ['houboi]  J^  Hobo  c  [oboe];  ^  Anauasjord- 
bser  n. 

haute-pace  ['ho^pe's]  arch  forh0jet  Gulv  n,  i  Bue- 
vindue  [half -pace]. 

hauteur  [fr.;  '(h)ou'ta>,  (h)a--]  Overlegenhed,  Stolthed  c. 

Havana  [ha'vana]  Havana  n;  Havaneser  c  /_  cigar]. 
Havancse  [hava'ni'z]  havanesisk,  *havansk;  s  Havaneser, 
*Havaner  c;  Havanesisk,  *Havansk  n. 

1.  have  [hav,  svagt  (h)av]  vt  have,  F  ha;  faa;  si 
snyde,  lure,  overliste  [take  in,  overreach].  Jvf  give, 
having,  lend,  luck!  Med  substantivisk  Objekt:  a 
debate  was  had  [en  Debat  fandt  Sted,  der  stod  en  De- 
bat]  on...;  I  ~  had  (my)  dinner  jeg  har  spist  til  Middag, 
abs  jeg  har  spist;  _  some  friends,  ogs.  se  nogle  Venner 
hos  sig;  the  last  word  has  this  man,  speak  it  who  will 
denne  Mand  er  altid  af  dens  Mening,  som  han  sidst 
taler  med;  ~  some  wine!  tag  Dem  (el.  drik,  faa  Dem) 
lidt  Vin!  we  had  some  [vi  fik]  wine;  I've  been  had 
jeg  er  overlistet,  der  blev  jeg  pudset  (*ogs.  lurt).  Med 
Objekt  mellem  Hjselpe-  og  Hovedverbum:  I 
had  her  sent  home  jeg  lod  hende  hjemsende;  I  must  ~ 
had  it  stolen  den  maa  vsere  (mig  fra)stjaalet ;  he  had 
the  vaults  searched,  lod  Hvselvingerne  unders0ge. 
Sp0rgende:  .  you  any  idea  [Tanke  om]  where- 
abouts we  are?  do1  you  ~  much  snow  in  Norway?; 
~  you  (F  -  you  got)  a  ticket?1  har  De  Billet? 
what  ~  you  (F  ~  you  got)  there?  hvad  har  De  der? 
Forbindelser  med  it:  I  ~  it!  is.  jeg  har  det!  she's 
had  it  F  hun  nar  begaaet  etFejltrin;  so  I  let  the  horse 
_  it,  lod  jeg  Hesten  raade,  gav  jeg  Hesten  T0jlen;  as 
circumstances  had  it  som  Forholdeue  vilde  det,  i  Om- 
stsendighedernes  Medf0r;  as  the  song  has  it  som  det 
hedder  (el.  som  der  staar)  i  Viseu;  rumour  had  it 
[Rygtet  vilde  vide]  that...;  we  shall  ~  it  wet  vi  faar 
Regn  (*ogs.  Nedb0r).  Med  Infinitiv  uden  to:  what 
would  you  ~  me  do?  hvad  vil  De  jeg  skal  g0re?  he 
felt  pleased  to  .  her  ask  [var  forn0jet  over,  at  hun 

1  Brugen  af  Omskrivningen  er  her  vaklende.  Tildels 
forandres  Meningen  ved  at  have  omskrives.  Saaledes 
skulde  do  you  have  a  ticket  ?  nsermest  betyde :  beh0ver 
De  (.  .  .  man)  Billet? 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  J;  [au]  o«t;  [0]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


hav 


440 


haw 


gjorde]  a  question  about  himself;  I  wouldn't  ~  had 
this  happen  for  anything  jeg  vilde  ikke  for  meget,  at 
Idette  skulde  vcere  haandet  (*haandt;;  would  you  -  me 
write?  kauske  jeg  skal  skrive?  1  had  best  (as  good)  go 
home  jeg  b0r  heist  (kan  ligesaa  gerne)  gaa  hjem.  Med 
Infinitiv  og  to:  I-  two  letters  to  tvrite,  ogs.  jeg  skal 
skrive  to  Breve;  I  had  to  [jeg  skulde;  jeg  maatte]  stop 
at  several  places;  you  ~  but  to  say  the  word  du  be- 
h0ver  kun  at  sige  til  (prov  &  *ogs.  sige  fra);  he  had 
not  (or  did  not  ~)  to  wait  long  ban  slap  for  at . .  . ;  it 
has  to  be  done  det  maa  g0res  el.  ske;  det  maa  til. 
Erstattende  et  Verbum:  she  had  deceived  you  as 
he  has  me,  som  bun  bar  gjort  m.  mig.  Med  Praepo- 
sitioner  (Adv):  „  it  in  him  (is.  naagtende:)  vsere  istand 
dertil;  (kunne)  naanue  det,  (kunne)  naanne  at. .  .;  to  be 
had  of  [faas  hos]  all  booksellers;  ~  her  cry  (laugh) 
out  grade  (le)  ud,  F  *  grsede  (le)  fra  sig;  Til  -  this  out 
of  (sometimes  ivith)  him  jeg  skal  give  ham  p.  Hovedet 
for  dette,  dette  skal  hau  faa  betalt  el.  komme  til  at 
undgaalde  for  (*ogs.  skal  ban  faa  undgjaelde) ;  he  had 
the  conversation  quite  to  himself  ban  bes0rgede  selv 
(.  .  .  maatte  selv  besarge)  Konversationen ;  twice  I  _ 
had  them  up  in  court  to  Gange  bar  jeg  ladet  dem 
indkalde  for  Retten. 

2.  have  [havj  vt  &  abs  have;  _  at  you!  agt  dig!  tag  dig 
i  Agt !  det  gaalder  dig !    let  us  ~  at  [gaa  10s  paa,   *ogs. 
gaa  ind  paa]   them  with  might   and  main.      Vanity 
Fair  84;  ~  with  you !  jeg  gaar  med ! 

3.  hare   [hav]   s:    the  ~s  and    the   have-nots,    is.   i 
Avisspr.:    bemidlede   og    ejendoms!0se,    Velhavere    og 
fattige. 

havebeens  ['havbi'nz]  det  forbigangne;  it  has  been 
swept  into  the  _,  ogs.  det  er  nu  en  blot  Saga. 

havelock  ['havlakj  &  Havelock  c,  Hovedklaade  n, 
mod  Solstik. 

haven  ['he^n]  (naturlig)  Havn,  Vig;  fig  Havii  c. 
havenage  ['heivnidg]  Havnetold  c.  havened  ['he'vnd]  a 
skaarmet ;  blissfully  ~  both  from  [mod]  joy  and  pain. 
Keats. 

haver  ['hava]  $  Saadhavre,  ogs.*  Havre  prov:  Avena 
sativa  [oats];  vild  Havre,  Flyvehavre,  *Fald-,  Flog-, 
Kryb-,  Land-,  Svarthavre  c:  A.  fatua.  haver  ['heiva] 
vi  sc  sludre,  *ogs.  t0ve.  haver(s)  "['he^atz)]  sc  Snak, 
Sludder,  *ogs.  T0v  n.  haveril  ['he'vril]  prov  Taabe, 
enfoldig  Person,  enfoldig  Stakkel  (*Stakker)  c. 

haversack  ['havasak]  ^  Br0dpose  c. 

baversine  ['havasain]  mat  *Sinus  c  versus  halve  [half 
versed  sine]. 

havil  ['havil]  (lille  Art,  *liden  Art)  Krabbe  c.  m. 
Lond.  News,  vol.  XXXI  p.  70.  Cit.  Hoppe. 

havildar  ['havil'da-a]  hind  &  (Sepoy)sergent  c. 

having  ['havirj]  Besiddelse;  Ejendom  c;  everybody  is 
striving  for  what  is  not  worth  the  .,  at  have,  at  be- 
sidde. 

haviour  ['he'vja]  f  &  poet  Adfaard,  Opfersel  c  [be- 
haviour], 

havoc  ['havak]  s  0dela3ggelse  c,  0delaaggelsesvaark; 
Nederlag,  Mandefald  n.  Som  int  gaa  paa  (og  spar 
intet)!  in  other  places  the  _  [0delaaggelsesvaarket] 
began  afresh;  create  ~  in  [forstyrre,  volde  Forstyrrelse 
i]  his  system;  great  _  was  inflicted  [stor  0delseggelse, 
stor  Skade  forvoldtes]  here  by  the  "Birchlegs"  in  the 
12th  century;  make  (sad)  -  husere  (slemt);  make  . 
[anrelte  0delaaggelser,  husere  slemt]  in  a  place;  make 
-  of  anrette  0delaaggelse  paa,  tumle  forfserdelig  med, 
0delaagge ;  make  -  of  [0delaagge]  his  plans;  make  (or 
play)  (sad)  _  with,  ogs.  ilde  tilrede,  fare  ilde  med. 


havoc  vt  0del83gge;  nedsable;  husere  i  (.  .  .  paa; 
blandt). 

haw  [ha1]  anat  Blinkhinde  c,  hos  Fugle  <fc  flrf0ddede 
Hovdyr  [nictitating  membrane],  haw  [ha-]  s  Stammen 
c.  haw  vi  stamme.  Jvf  hum  and  ~!  haw!  v  &  int. 
Betegner  at  Hesten  skal  gaa  tilh0jre;  ~  and  gee  about 
F  fig  fare  (stundes!0s)  fra  det  ene  til  det  andet;  ikke 
vide  hvad  man  selv  vil.  haw  vt  fare  i  Ledebaand, 
*ogs.  styre  med  (En)  efter  Bebag.  haw  [ha1]  ^  Hvid- 
tj0rn,  Hvidtorn,  *ogs.  Hagtorn  c;  Hvidtj0rnbaar,  Hvid- 
tornbaar,  *ogs.  Hagtornbaar  n  [-thorn]. 

Hawaii  [ha'waii]  Havaji  n.  Hawaiian  [ha'waian]  a 
havajisk,  havajansk;  s  Havajer,  Havajaner  c. 

Hawarden  ['ha-«»dn;  \  'ha^dn]  s;  ~  Castle,  Stats- 
mandeu  Gladstones  Herresaade. 

haw|berry  ['ha'b(a)ri]  ^  Hvidtj0rn,  Hvidtorn,  *ogs. 
Hagtorn  c  [hawthorn];  Hvidtj0rnba3r,  Hvidtornbaar, 
*ogs.  Hagtornbaar  n\  — buck  ['ha  bAk]  prov  Fjols  n,  ogs.* 
Tosse,  Taabe  c;  sorrow  is  making  a  _  of  me.  Kings- 
ley,  Westward  Ho!  I  136  T;  .flnch  >  (Kirsebaar-) 
kaarnebider,  ogs.*  Kirsebaarfugl  c:  Fringilla  coccothra^^• 
stes;  -haw  [ha- 'ha1]  s  dybtliggende  Gaarde  n,  dyb  Grav 
eller  Gr0ft  c  [hahaj;  vi  stamme,  tale  med  mange 
Hemmer  og  Hummer. 

Hawick  ['ha'wik]  s. 

hawk  [ha  k]  s  H0g  c:  Falco;  -s  will  not  pike  ~s'  een 
den  ene  Ravn  hakker  ikke  0jnene  ud  paa  den  anden; 
I'll  make  ~'s  meat  of  him  jeg  skal  lave  ham  t.  Hakke- 
mad;  ware-!  p  vaar  paa  din  Post  I  agt  dig!  as  hungry 
as  -s,  som  Ulve,  *som  Hunde;  be  (or  keep)  between 
~  and  bussard,  figurlig:  blaese  varmt  og  koldt;  be 
neither  ~  nor  buzzard  vaare  hverken  Fugl  eller 
Fisk.  hawk  [ha-k]  vi  jage  med  H0g  [paa  at];  jage, 
flyve  paa  Rov  /-  for  food],  snappe  Bytte  i  Luften; 
flyve;  kredse,  svaarme.  Jvf  hark!  swallows  ~  [flyver] 
low;  the  swallows'  bills  snapped  as  they  twined  and 
~ed  above  the  pool;  ~  at,  ogs.  slaa  ned  paa;  the  birds 
are  not  bent  so  much  on  -ing  for  food  as . . .;  the  aits 
are  green,  and  the  swallows  ,  over  the  stream;  the 
men  would  gladly  have  ~ed  [kredset,  svaarmet]  awhile 
round  Margarita  for  another  pearl  prise.  Westward 
Ho!  II  42;  ~  to  and  fro  like  swallows;  ~  up  and 
down,  hawk  [ha-k]  v  harke.  hawk  s  Harken  c.  hawk 
[ha'k]  vi  sjakre;  he  asked  me  whether  I  meant  to  ~  in 
London  or  not?  hawk  vt  h0kre  (.  .  .  drive  Gadehandel, 
sjakre)  med;  raabe  med;  udraabe;  to  travel  over  the 
Kingdom,  -ing  her  for  [og  udraabe  hende  som]  a 
daughter  of  a  marquis.  Meredith,  hawk  [ha  k]  s 

Kalkbraat  n  [plasterer's  -.]; berries  [-b(o)riz]  Fugle- 

kirsebaar,  *Moreller:  Prunus  avium;  .berry,  ogs.  Hseg 
c:  Prunus  padus.  hawker  ['ha'ke]  sp  H0gejaager; 
mere  Sjakrer,  H0krer,  (vandrende)  Gadehandler  cr 
Jew  ~  Sjakrej0de  c. 

Hawkesworth  [ha'ksweb].  Is.  John  ~,  Essayist  f  1773. 
Hawkeye  ['ha'kai] :  the  ~  State,  0genavn  til  Iowa. 

hawking  ['ha/kin]  H0gejagt,  Falkejagt;  Sjakren 
(*Sjakring),  Gadehandel  c. 

Hawkins  ['ha'kinz]  s. 

hawkjmoth  ['ha-kma(-)b]  ent  Tusm0rkesvaarmer  c: 
Sphinx;  ~~iiut  ^  Jordn0d:  Bunium  bulbocastdirunt 
s.  flescuosum;  — owl  H0geugle,  *Fjeldugle,  Krakugle : 
Surnia  funerea  (s.  nisoria,  s.  itlula);  — weed  ^  H0ge- 
urt,  *Svaave  c:  Hieracium. 

Haworth  ['ha'wab,  'heHvab]  s. 

hawse  [hi'z]  s  &  Klyds  n;  Kaattings  Visning  c  fra 
Klydsene;  clear  ~  klare  Kaattinger  pi;  an  open  ~; 
freshen  [friske  i]  the  _;  come  athwart  his  ~,  flgur- 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  bat;  [ft-]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hwrt;  [a]  inner; 


haw 


441 


hea 


lig:  komme  paa  tvsers  (el.  i  Vejen)  for  ham.  hawse  vt 
git  hale  [haul];  hejse  [hoist}.  Jvf  half '-hawse!  this  will 
_  [hale]  the  ship  over  to  Morlaix.  J.  F.  Cooper,  The 
Two  Admirals  239  T;  half -hawse  his  foresail.  The 
Globe  4.  8.  1893;  —bolsters  Klydsforing  c.  hawseful 
[-ful] :  ride  -  &  ride  Klydsene  under.  hawse|hole 
Klyds,  Klydshul  n;  he  had  entered  by  (or  crept  in 
through)  the  _s,  tjent  sig  op  (til  Officer)  fra  Matros  f; 
-hook  Klyds(bov)baand,  *Klyds(baug)baand  n. 

hawser  ['ha'za]  J>  Pertline,  Trosse  c,  mindre  Kabel- 
tov(*taug);  — bend  &  Helling  c;  — laid  trosseslaaet, 
kabelslaaet.  hawsejtimber,  —tree  &  Klyds-Trse, 
-T0mmer  n. 

hawthorn  ['ha'pa^n]  ^  Hvidtjorn,  Hvidtorn,  *ogs. 
Hagtorn:  Cratcegus  oxyacantha.  Hawthorne  ['ha-- 
pa>an].  Isser  Nathaniel  ~,  amerikansk  Forfatter  f 
1864. 

hay!  [he«]  ent  ej !  *hvad?  [hey];  hvad?  [eh],  hay 
[he1]  s  Hegn,  Gserde;  Net  n,  isser  til  Kaninfaugst.  Git. 
hay  [he1]  s  Tur  c,  i  Dans  [hey].  Git.  hay  [he1]  s  H0 
n;  make  ~  bjserge  H0,  h0e,  *ogs.  heie;  make  ~  while 
the  sun  shines,  figurlig:  smede,  mens  Jaernet  er  varmt; 
make  ~  of  \-  g0re  Kaal  paa.  hay  vi  bjserge  H0,  h0e 
(*ogs.  h0ie),  t0rre  (*t0rke)  H0;  when  farmers  have  done 
-ing,  er  fserdige  med  H0bjfergningen  (*ogs.  H0onnen); 

asthma  H0feber;  -basr  si  Fruentimmer  n,  Kviude  c; 

-band  H0baand,  Vridebaand;  — cock  H0stak  (p.Marken), 
*H0saate  c. 

Haydn  ['he'dn,  'haidn]  s. 

hay | fever  H0feber;  .-field  (H0)mark,  *Slaat  c.  hay- 
ing H0bjsergning,  H0en,  *ogs.  H0iing ;  om  Tiden:  H0- 
bjserguing,  *ogs.  H0onn  c.  Jvf  vi  hay!  „  weather  H0- 
vejr.  haj  |  kicker  H0spreder  c;  — loft  Slyde  c,  H0- 
steenge,  ogs.*  H01oft  n;  — milker  H0-Spreder,  -Vender  c; 
— making  H0bJ8ergning  c,  &c.  Se  haying!  -  season 
H0bjsergningstid,  *is.  H0onn  c.  Haymarket  ['heima^kit], 

En  Gade  i  London.  hay|rick  lang  H0stak; stack  H0- 

stak. 

Hayston  ['he'stan]  s ;  Frank  -,  Laird  af  Bucklaw,  i 
Scotts  Bride  of  Lammermoor. 

Hayti  ['he'ti]  Haiti  n.  Haytiau  ['heHjan]  a  haitiausk; 
Haitianer  c;  haitiansk  n. 

hayward  ['heiwa^d]  (Landsbys  eller  Sogns  fselles) 
Hyrde,  *G]seter  c. 

hazard  ['hazad]  s  Tilfaelde ;  Vovespil  n,  Risiko;  Fare; 
sp  Hasard  c,  Lykkespil  n;  -s  of  the  sea  Farer  p.  Seen, 
S0farer;  the  ~  of  ...ing  det  vovelige  (el.  risikable) 
i  at,  Risikoen  ved  at;  a  losing  -,  i  Billard:  en  Asperto, 
ogs.*  en  Forl0ber;  gain  a  -,  i  Billard:  g0re  et  Sviu 
(*en  Gris),  *ogs.  grise;  make  a  losing  (red)  _  for!0be 
sig  (g0re  den  r0de  Bal);  run  the  -  risikere  (el.  vove) 
det;  at  (a)  _  paa  Lykke  og  Fromme,  paa  Maa  og  Faa 
(*paa  Maafaa);  at  the  -  of  his  life  (of  a  tumble)  med 
Fare  for  sit  Liv,  med  Livsfare  (med  Fare  for  at  tumle 
ned);  play  at  ~  spille  Hasard.  hazard  ['hazad]  vt  vove, 
ssette  i  Vove,  risikere.  hazard  vi  vove  det,  vove  noget, 
10be  (*ogs.  staa)  en  Risiko.  hazardous  ['hazadas]  vovelig, 
risikabel,  hasarderet,  *ogs.  hasardi0s. 

haze  [he'z]  s  <J,  Disighed,  Dis  c;  when  a  ~  is  on  i 
disigt  Vejr;  there  was  a  _  det  var  disigt  (Vejr).  ha/e 
[he*z]  vt  F  konfundere,  *ogs.  fortulle,  en  underordnet 
ved  modsigeude,  uu0dige  og  forvirrende  Paalseg;  J, 
skibmande  med  (Folkene  &c);  amr  F  drille,  *ogs.  erte. 

hazel  ['he'zl]  s  ^  Hassel  c:  Corylus  avellana.  I 
Smstgg.  tit:  N0dde-,  f.  Eks.  -  hedge,  hazel  a  n0dde- 
brun;  -.grouse,  — hen  Hasselh0ne,  ogs.*  Hjserpe  c: 
Bonasia  silvestris. 


Hazell  ['he*zl]  s;  -'s  tit  forkortet  for  Js  Annual. 

hazelly  ['he'zl  i]  n0ddebrun.    hazel-nut  Hasseln0d. 

hazimss  ['benzines]  Disighed;  fig  Omtaagetbed  c. 

Hazlitt  ['hazlit]  s. 

hazree  ['hazri  ]  anglo-hind  Frokost  c  [breakfast]. 

hazy  ['heizi]  is.  <£,  diset,  disig;  fig  taaget,  ubesternt, 
svsevende;  fig  f  omtaaget,  *ogs.  aukommen  [disguised 
in  liquor];  dum,  p*  ogs.  korket;  an  uncle  from  whom 
he  had  but  the  haziest  of  expectations. 

H-bone  ['eH/boun]  Halestykke  n  [aitchbone,  edgebone 


he  [hi-,  svagt  (h)i]  pron  han;  F  &  P  den,  det  [it];  - 
that,  ~  who  den  som;  -  [den]  must  be  blind  that  .  .  .; 
who's  ~?  i  Skolespr.  :  hvem  er'n?  I'm  -  det  er  mig, 
min  Tur;  shut  him  [o:  the  door]  up  well!  luk'n  godt 
i,  igen  !  I've  got  him  F  &  P  JeS  har'n:  den  s0gle 
Genstand.  he  [hi-]  s  Han  c;  the  he's  and  the  she's. 

1.  head  [bed]  s  Ho  ved,  F  Hode,  i  flere  Tilff;  F 
Frimserke;  sp  Gevir  n\  Knap,  p.  Stok,  p.  Mast;  Bue,  p. 
Vugge;  Kalesche  c,  paa  Vogn  [top];  Hovedgserde  n  [~  of 
a  bed]  ;  Hovedende  c  [~  of  a  grave]  ;  fig  Overhoved, 
Hoved  n;  Leder;  univ  Forstauder,  Rektor  [.  of  a 
college];  ^  Tete;  Front;  0verste  Ende  c  /_  of  the  sofa, 
of  the  table]  ;  agr  H0ved,  Kvsegh0ved,  Stykke  Kvseg, 
N0d,  p*  Naut  n;  Kilde,  Begyndelse  c,  Udspring;  Fald 
n,  Faldh0jde;  Vandmsengde  [a  good  -  of  water];  Bund 
[~  of  a  bay,  of  a  cask];  Afdeling;  Rubrik  c;  Punkt, 
Moment;  Skum  n,  Skumkam  ;  Skumhat,  paa  01; 
(Fejers)  Lodb0rste;  J,  Staevn;  Gallion  c  [figurehead]. 
Jvf  arrow  __  ,  drum  —  ,  ear,  front,  mill  __  ,  nail,  shoulder, 
tail!  a  -  of  birds  sp  en  Fuglebestand;  the  ~  of  the 
expedition  Ekspeditionens  Fortrop  el.  Tete  c;  a  _  of 
game  en  Vildt(be)stand;  a  -  of  hair  (Hoved)haar  n; 
one  pound  a  (or  per)  ~,  pro  persona,  pr.  Mand,  F  Pr- 
Snude,  a  patrol  and  -  ^  Patrouille  m.  Spids;  ~s,  you 
win,  tails,  I  lose  Krone,  De  vinder  ;  Plat,  jeg  taber  : 
De  vinder  i  begge  Tilfaelde  ;  be  -  and  ~  sp  vaere  jaevn- 
sides;  I'll  bundle  you  out  ~  and  heels  F  JeS  vil  fure 
(*skydse;  dig  ud  sans  fafou;  blow  ~s  and  points,  om 
Hvaler:  sv0mme  hid  og  did  (el.  i  alle  Retninger), 
spr0jtende  og  blaasende;  lie  (at)  ~s  and  points  ligge 
saaledes,  at  den  enes  F0dder  vender  t.  samme  Kant 
som  den  andens  Hoved,  *ligge  tilf0ttes  el.  andf0ttes 
[lie  ~  and  tail]  ;  there  they  (the  whales)  lay,  at  -s 
and  points,  like  a  lot  of  overgrown  herrings.  Boy's 
Own  Sea  Stories  242;  -,*  and  posts  ^  Hugning  c 
paa  Hovedstok1;  moor  -  and  stern  &  fort0je  for  og 
agter,  sviuebinde;  neither  _  nor  tail  hverken  nugget 
eller  stukket,  ogs.*  hverkeu  Fugl  eller  Fisk  fig;  -s 
below  there!  varsko  dernede!  se  op!  *ogs.  fald  under! 
borism  is  attaining  a  _  [har  udviklet  sig  i  en  Grad] 
it  never  reached  before;  as  many  ~s,  as  many  wits 
saamange  Hoveder,  saamange  Siud;  how's  her  ~?  & 
hvorledes  ligger  den  an?  a  sea  with  what  sailors  call 
a  'head'  [Skum]  on  it  struck  us;  gather  -  sarnie  Styrke; 
udvikle  sig;  when  he  gets  his  ~  naar  man  giver  den 
(fig  ham)  T0mmen  el.  T0mmerne,  naar  den  (fig  han) 
faar  T0mmerne;  he's  got  no  -  han  har  ikke  Hoved; 
it  gave  me  a  -  next  morning  F  Jeg  havde  T0mmer- 
msend  Dagen  efter;  I  gave  him  [o  :  the  horse]  his  ~  jeg 
gav  den  T0jlen  (el.  T0mmerne,  T0mmen);  he  was 
given  his  -  too  freely,  isser  fig  ban  blev  k0rt  i  for  slappe 
T0jler,  han  fik  f.  lang  T0mme;  have  a  (good)  ~  for 

1  the  usual  lemon-  cutting,  "heads  and  posts", 
and  other  contests  [at  the  royal  military  tournament]. 
The  Standard  25.  5.  1893. 


hate;  [o»]  so;  [al]  J;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


hea 


442 


hea 


have  Hoved  (el.  vaere  anlagt,  *ogs.  vsere  falden)  for; 
have  a  good  .  for  localities  (names)  have  megen 
Stedsans  (vsere  god  t.  at  erindre  Navne);  you  must 
keep  your  _  De  raaa  ikke  tabe  Hovedet,  De  maa  be- 
bolde  Fatningeu;  knock  out  both  ~s  [Bunde]  of  a  cask; 
the  Son  of  Man  hath  not  where  to  lay  his  head,  bar 
ikke  del,  hvortil  ban  kan  haelde  sit  Hoved;  lay  (their) 
.s  together  stikke  Hovederne  sammen;  make  _  rykke 
frem;  make  ~  against  (med  Held)  byde  .  .  .  Spidsen; 
make  _  upon  distancere,  J>  ogs.  hale  f ra  .  .  . ;  one 
"head"  [et  Frimaerke]  suffices  when  your  epistle  isn't 
over  an  ounce  in  weight;  take  the  ~  tage  Teten;  ile 
foran;  turn  on  a  full  _  of  steam  dmp  saette  fuld  Damp 
l>aa.  Styret  af  Praepositioner :  a  lecture  above 
the  -s  of  [som  ligger  f.  h0jt  f. ]  the  audience;  at  the  . 
of,  is.  i  Spidsen  for;  at  the  -s  of  fjords  (of  the  lake; 
of  the  Mediterranean)  i  Fjordbundeue  (v.  Indseens 
Bund,  *ogs.  ved  Enden  af  Vaudet;  v.  Middelhavets 
Bund,  inderst  inde  i  Middelhavet) ;  appear  (or  stand) 
at  the  .  of  [staa  0verst  p.]  the  list;  be  at  the  _  of 
[sidde  overst  i]  his  class;  the  enterprise  of  which  he 
tvas  (put  himself)  at  the  _,  som  han  stod  (stillede  sig) 
i  Spidsen  for;  was  returned  at  the  ~  of  the  poll  valgtes 
m.  st0rst  Stemmetal,  m.  flest  Stemmer;  stand  at  the  ~ 
of,  ogs.  staa  0verst  af,  blaudt;  stand  at  the  ~  of  the  poll 
have  (. .  .  faa)  flest  Stemmer;  be  (trimmed)  too  much 
by  the  ~  J,  vaere  forlastet,  ligge  p.  Nsesen;  shake  from 
_  [Isse]  to  foot;  add  up  (count)  in  their  ~s,  i  Hovedet; 
she  has  got  it  in  her  ~  fhar  sat  sig  i  Hovedet]  that . . .; 
speak  in  the  -  rale  i  Fistel,  i  et  b0jt  Register.  Jvf 
head-voice!  the  liquor  soon  got  into  his  ~  (their  _s), 
steg  ham  (dem)  snart  t.  Hovedet;  put  ideas  into  their 
_s  [saette  dem  Ideer  i  Hovedet]  of  which  they  could 
only  grasp  half  the  meaning;  what  on  earth  puts  it 
into  your  _  [bringer  dig  p.  den  Tanke]  to  go  to  Ire- 
land?; he  took  into  his  ~  [satte  sig  i  Hovedet,  fik  det 
Indfald]  to  .  . .;  of  his  own  ~  paa  egen  Haand;  af  sit 
eget  Hoved  [out  of  his  own  -]  ;  the  pistol  may  go  off 
of  its  own  .,  af  sig  selv;  he  is  off  his  .,  ikke  rigtig  i 
Hovedet,  F  ikke  rigtig ;  go  off  his  -  F  gaa  fra  For- 
standen,  blive  forstyrret  i  Hovedet;  he  fell  out  of  a 
window  on  his  -,  paa  Hovedet;  on  that  _  om  (el.  paa, 
i)  dette  Punkt;  hvad  det  angaar  (.  .  .  angik);  out  of 
his  -  fra  Forstanden;  out  of  his  own  ~  for  egen  Regning, 
selvstaendig,  *ogs.  af  sit  eget  Hoved  [by  his  own  idea 
or  invention];  get  (or  put)  that  (idea)  out  of  your  J. 
slaa  det  af  Tankerne !  F  lad  den  Fugl  fly ve !  over  the 
~(s)  of,  ogs.  for  h0jt  for,  ud  over  Hovedet  (pi  Hovederne) 
paa;  (hen)  over  Hovedet  paa,  m.  Forbigaaelse  (el.  Til- 
sidessettelse)  af,  uden  (at  tage)  Hensyn  til  .  .  .;  he  was 
put  over  my  ~,  sattes  over  mig;  bring  the  affair  to 
this  .  lade  Sagen  udvikle  sig  derhen;  opnaa  dette  Re- 
sultat;  come  (or  draw,  gather)  to  a  ~  modnes,  blive 
moden;  om  Misforn0jelse  (*ogs.  Misn0ie)  &c:  tilspidse  sig; 
draw  to  a  _,  ogs.  sammenfatte,  resumere;  vi  ogs.  samle 
sig;  go  to  _  saette  Hoved;  salad  goes  to  -  by  the  middle 
of  May;  appear  with  their  own  .s,  med  deres  (*sit) 
naturlige  Haar. 

2.  head  [bed]  vt  anf0re,  gaa  (.  .  .  staa,  stille  sig)  i 
Spidsen  for;  gaa  (.  .  .  komme)  foran  el.  forud  for;  sp 
stikke  [sin  Makkers  Kort,  his  partner's  card};  over- 
skrive,  give  til  Overskrift;  staa  0verst  blandt;  staa  f0rst 

1.  0verst)  paa  [en  Liste  a  list};  ssette  Hoved  paa 
[Knappenaale  pins];  bunde  fen  T0nde  a  cask] ;  rette, 
styre,  vende  [en  Baad  mod  Land  a  boat  towards  the 
shore];  vaere  imod;  gaa  rundt  om  Bunden  af  el. 
Kilden  til;  a  mast  that  .s  itself  J,  en  Mast  uden 


Topvanger;  an  article  ~ed  ...  en  Artikel  overskrevet 
(el.  med  Overskriften)  .  .  . ;  >ed  by  a  band  m.  Musik  i 
Spidsen;  _  the  procession  gaa  forrest  i  (el.  gaa  i  Spid- 
sen f.)  Toget;  the  wind  ~s  the  ship  (us)  Vinden  er  (vi 
bar  Vinden)  stik  i  Staevn ;  -  the  table  sidde  everet 
(.  .  .  prsesidere)  v.  Bordet;  ~  him  back  drive  (el.  tvinge) 
ham  tilbage,  lade  ham  gere  belt  omkring  (*helt  om); 
the  ship  was  directly  ~ed  for  it  Kursen  sattes  straks 
derpaa;  _  off  (komme  foran  og)  afsksere;  standse,  stoppe 
[en  10bsk  Hest  a  running  horse];  komme  i  Fork0bet; 
fig  forhindre,  hindre,  forpurre  [en  Plan  a  scheme], 

3.  head  [bed]  vi  vende;  om  levende  Vaesen :  stile, 
styre,  tage  Kursen  (el.  Vejen),  hst  staevne  [til,  henimod 
for,  towards;  paa  at];  om  Vej :  fere,  gaa;  J;,  holde, 
ligge  (an),  staa,  styre,  staevne;  fig  have  sin  Kilde  el. 
Oprindelse,  udspringe;  agr  ssette  Hoved  [go  to  head]; 
~ing  [anliggehde]  course;  how  does  the  ship  ~?  hvad 
ligger  den  an?  -  across  the  grounds;  the  Fore  and 
Aft  .ing  back  bore  with  them  [da  ...  gjorde  belt  om 
(el.  vendte),  rev  de  med  sig]  their  officers;  you  should 
_  for  [holde  i  Retning  af,  tage  Kursen  til]  the  Fields; 
the  girl  reappeared,  steadily  ~ing  northwards,  in  a 
northerly  direction;  ~  up  &  styre,  ligge;  we'll  ~  well 
up  <t,  vi  vil  komme  godt  op  til  Luvart.  headache 
['hede'k]  Hovedpine  c;  have  a  (or  the)  .  have  Hoved- 
pine.  headachy  ['hede'ki]  a  med  (el.  som  bar)  Hoved- 
pine; he  awoke  ~  and  feverish;  he  is  constantly 
ailing,  like  a  delicate  ~  woman,  head] band  Hovedbaand, 
ogs.*  Pandebaand  w;  Kapital  c,  paa  Bogbind;  — beetler: 
the  -  R  Manden  f.  det  Hele  (p.  Vaerksted,  i  Forretning), 
f0rste  Hane  (i  Kurven),  f0rste  Hand  c  [the  bully  of  the 
workshop  &c];  — boy  Duks,  Nummer  et  (*en),  *ogs. 
Supremus  c;  — braces  &  For(r)ebraser;  — clerk  Fuld- 

msegtig  c; cook  Overkok;  Overkokkepige,  *ogs   Over- 

kokke;  -  and  bottle-washer,  i  Sp0g:  Enepige  c;  — cringle 

<£,  Nokl0jert; dress  Hovedt0j  w,  Coiffure  c;    — earing 

&  Nokbsendsel.  header  ['heda]  Hovedssetter;  i  Knappe- 
naalsfabr:  Vippe;  i  Muring:  Kop,  Binder;  i  Vandbygn: 
Kop,  Kopfaskine,  Bendfaskine;  mech  Samlingskasse; 
agr  Aksklipper;  F  Dukkert  c,  *ogs.  Stup1;  F  &  P 
(hovedkulds)  Fald,  Plump,  *Det,  Stup  n;  take  a  .,  ogs. 
springe  ud  p.  Hovedet,  *ogs.  stupe  (i  Vandet),  prov 
stikke;  he  took  a  sudden  -  [faldt  (.  . .  kastede  sig)  p. 
Hovedet,  slog  en  Kolb0tte]  right  over  my  prostrate 
form,  head  | fast  ^  Fortrosse  c;  — first  ad  paa  Hovedet, 
*ogs.  hovedstupes;  —gear  Hovedt0j  n,  Hat&c;  Forrig 
c.  headily  ['hedili]  ad  raskt,  ubesindig.  headiness 
f'hedines]  Raskhed,  Ubesindighed;  Egensindighed^  Stri- 
dighed,  F*  ogs.  Stridhed  c.  heading  ['hedin]  s  bl.  a. 
Hoveddannelse,  Hovedsaetning  c;  Hoved  n  (paa  Kappe); 
fremstaaende  Rynkning  over  en  S0m;  min  Strsekke, 
(lang)  Stoll(e),  (horisontal)  Drift;  (Rakets)  Forsaetning; 
Overskrift,  Titel  c;  Hovedord,  Titelhoved  n;  Bundstave 
c,  ogs.*  Bundstaver  pi,  Bundstav  c  coll,  til  T0nde; 
&  anliggende  Kurs  c  [.  course];  — axe  Retter-0kse, 
*-0x;  —block  Skarpretterblok ;  —course  Kopskifte. 
Jvf  heading  course,  ovfr!  —machine  agr  Aksklipper  c; 
—tool  S0rn-Jsern  n,  -Klov  c.  head  la  ml  I'hedland] 
fremspringende  Pynt,  Odde  c,  Naes  n;  agr  Forpl0jning; 
Agerkant,  Agerren  c;  —ledge  J,  Lugekarm  c  [coaming]. 
headiest*  [-les]  hoved!0s.  Ogs.  fig.  head|light  railw 
For(end)lampe  c;  —line  is.  Titellinie;  -long  ad  paa 
Hovedet,  bovedkulds,  *ogs.  hovedstupes;  fig  hoved- 

1  Nowadays  (ogsaa)  a  theatrical  expression  for  any 
supposedly  daring  jump  of  hero  or  heroine  in  sensa- 
tional dramas.  Hotton,  The  Slang  Dictionary. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&•]  fall;  [4]  hot;  [A]  hut;  [&]  hwrt;  [9]  Inner; 


hea 


443 


hea 


kulds,  ubesindig;  the  Sphinx  threw  herself  ~  from  the 
Citadel;  -man  Formand,  ogs.*  f0rste  Mand,  Ferstemand, 
H0vedsmand  c,  Hoved  n;  &  (Sjover-,  *Sjauer)formand, 
*ogs.  Kamerat  c  [labourers'  ~J;  the  _  of  a  village; 
-master  ['hed'ma-sta]  F0rstelserer,  Bestyrer,  Rektor; 
Oldermand  c;  -mastership  Bestyrerpost  c,  Rektorat, 
Rektorembede;  Oldermandskab  n;  — money  Betaling  c 
per  Hoved,  Gratiale  n,  for  hver  Fange,  f.  hvert  hvervet 
Mandskab  &c;  for  each  of  whom  [recruits]  he  [the 
serjeant]  receives-.  J.  Payn,  Some  private  Views  112 
T;  the  crew  did  not,  however,  obtain  their  prise-money 
and  share  of  the  ~.  Marryat,  Midshipman  Easy  383 
T;  .most  [-moust]  forrest;  Isengst  forud;  — on  ad  med 
Boven  (*Baugen)  foran;  keep  her  „  to  [med  Boven  t.]  the 

seas; over-heels  ad  hovedkulds;  go  (or  turn)  ~  slaa 

eu  Kolb0tte;  --piece  Hovedstykke  n  (af  Rustning); 
Hjaelm  c  [helmet];  f  Hoved  n,  Hjernekasse  c;  _-pump  & 

Gallionspumpe; quarters  Hovedkvarter  n;  ved  Felt- 

man0vre  &c  ogs.  Overledelse  c;  the  -  was  (or  were) 
established  there;  —rails  <£,  Gallionsrsekker;  F  Taender; 
--rope  &  Ligtrosse  c;  Overlig  n;  — sails  Forsejl;  --sea 

Stampes0,  Nseses0; sera  IT  hind  &  J>  Principal,  Bas, 

Opsynsmand  c;  --shaking  Hovedrysten  c;  with  many 
-s  med  mangen  (en)  Hovedrysten.  headship  F0rer- 
stilling  c,  Chefskab,  F0rerskab  n\  the  ~  of  Christ 
Kristus  som  Kirkens  (eneste)  Hoved;  both  being  rivals 
for  the  -  of  the  tribe,  headsman  ['hedzman]  Skarp- 
retter,  B0ddel  c;  beneath  the  ~'s  stroke,  head  {spring 
Kilde  c,  Udspring  n;  —stall  Hoved-Stol  c,  -Lag  n; 

stick  typ  Kapitalsteg;  ~  of  a  staysail  &  Spredholt 

c  i  Faldshorn  af  Stagsejl;  -stone  Hj0rnesten;  (opret- 
staaende)  Gravsten;  --.strong  (gen)stridig,  p  staedig, 

*ogs.  strid.  Jvf  mule! voice  J^  Falset,  Fistel  c. 

Jvf  (speak  in  the)  head! waiter  Overkellner; wall 

F10jmur,  Vingemur,  Landpille  c,  *ogs.  Landkar  n; 
-_waters  Udspring;  Hovedvand(*vas)drag  n;  -way  Fart 
(forover);  fig  Fremgaug;  arch  H0jde  c;  min  forbere- 
dende  Arbejde  n;  fetch  ~  komme  i  (el.  begynde  at 
skyde)  Fart;  make  ~  skyde  Fart,  skyde  over  Stsevn; 
fig  komme  afsted;  komme  videre,  g0re  Fremskridt;  the 
fire  had  made  such  -,  havde  grebet  saaledes  om  sig, 
faaet  saadan  Overhaand;  --wind  Modvind;  —work 
Tankearbejde  [brain-work],  heady  ['hedi]  egensindig, 
genstridig,  *ogs.  strid  [headstrong];  stserk,  *ogs.  strid, 
om  Str0m;  ubesindig  [rash];  berusende,  som  stiger  t. 
Hovedet;  ~  wines  hede  Vine. 

heal  [hi  1]  vt  hele,  Isege,  bringe  t.  at  gro;  prov  tsekke, 
is.  med  Skifer.  Jvf  hele!  ~ed,  *ogs.  grodd;  -ing  blade 
$  (glat,  stor)  Vejbred  c,  *Groblad,  Lsegeblad  n:  Plan- 
tago  major;  Husl0g,  Semperviv  c,  *Tag]0v  n:  Semper- 
vivum  tectorum.  heal  vi  (til)heles,  Iseges,  gro;  -  over 
or  up  (til)heles,  gro  (igen).  healable  ['hrlabl]  som  kan 
Jieles  el.  Iseges.  heal-all  ['hi •!&•!]  $  Baldrian,  *Vendel- 
rod:  Valeriana;  Rosenrod,  *Haarvoxtr,  Sm0rbuk  c: 
Sedum  rhodiola. 

healds  [hi  Idz]  pi  Syller,  i  Vsev  [heddles];  lowering  _ 
Forkamme,  Grundskafter,  Grundredskaber. 

healer  f'hi'la]  Lseger,  Lsege;  Laegedom  c;  time  is  the 
only  -,  Laegedom.  healing  ['hi  lirj]  a  Isegende;  the  ~ 
art  Lsegekunsten;  _  gold  Betaling  c  for  «Kongestr0get», 
f.  Kongens  Ber0ring  af  Kirtelsyge. 

health  [help]  (god,  godt)  Helbred  c  &  n  (*Helbred 
c),  Sundhed,  Helsen:  Skaal  c,  Velgaaende  n;  (to)  your 
good  -!  Deres  Skaal!  p.  Deres  Velgaaende!  t  &  prov* 
Singgott !  drink  ~s  drikke  (el.  udbringe)  Skaaler,  F 
skaale;  drink  (or  give,  propose)  the  _  of  drikke  (el. 
udbringe)  en  Skaal  for;  give  the  -  of  the  King  udbringe 


Kongens  Skaal ;  here's  a  ~  to  . . .!  (en)  Skaal  for  .  .  . ! 
in  ~  ved  (god)  Helbred,  ved  Helsen,  rask,  frisk;  men 
in  ~  raske  (ogs.*  friske)  Folk;  if  I  am  spared  and  in  ~ 
hvis  jeg  lever  og  bar  Helsen;  be  in  delicate  (or  failing, 
weak)  -,  ogs.  skrante,  F  Pylre,  hive,  *skrante,  F  vaere 
hanglesyg;  in  good  (the  best)  _  ved  god  Helbred  (i 
bedste  Velgaaende);  in  perfect  ~  fuldstseudig  rask, 
fuldkommen  frisk,  frisk  og  rask;  another  glass  to  the 

-  of,  paa  NN's  Sundhed.     health   [help]   vi  sc  drikke 
Skaaler,     skaale.        Healtheries     ['helbariz]     F     Sani- 
tets-;  _  Exhibition.  Jvf  Colinderies!  healthful  ['helpful] 
sund:  frisk;  god   f.    Helbreden.      health-giving    suud, 
helbredende,  helsebringende ;   the  ~  and  nerve-bracing 
change    so    necessary    for  . . .      healthily    ad    sundt. 
healthiness   Sundhed  c.       health | officer  J>  Karantsene- 
betjent  c;  — resort  Kursted;  Sanatorium  n;  mountain  ~ 
H0jfjeldssanatorium    healthy  ['helpi]  sund;  a  ~  climate, 
employment,  exercise,  situation. 

heani  [hi  m]  vet  Efterbyrd,  *ogs.  Efterl0sning  c. 

heap  [hi  p]  s  Dynge,  Hob  (*Haug),  Bunke;  Svaerm; 
Masse  c;  (a)  ~  opr.  bl.  engelsktalende  Indianere :  meget, 
mange,  *F  mye  amr;  I  like  him  a  ~  jeg  holder 
grumme  (el.  svsert)  meget  af  ham;  that's  ~s  P  det  er 
mere  end  (el.  rigelig)  nok;  -s  of  F  Masser  af,  en 
Masse,  *ogs.  en  Braate;  it'll  do  him  -s  of  good,  over- 
maade  godt;  make  ~s  of  money  *ogs.  tjene  stygge  (&c) 
Penge;  we  saw  -s  of  people,  en  Masse  Mennesker;  by 
(or  in)  ~s  i  massevis;  all  in  a  ~  i  en  Hob,  *i  en  Haug, 
i  en  Vase;  fall  down  in  a  ~,  ogs.  med  Entalssubj : 
falde  t.  Jorden  som  en  Klump,  i  en  Bylt;  sitting  in  a 
_,  paa  Hug,  sammenkr0ben;  tumble  him,  in  a  ~,  om- 
kuld,  overende;  pitch  the  torches  into  a  ~  kaste  Fak- 
lerne  i  Bunke;  they  were  all  of  a  ~  de  laa  i  en  Hob, 
*de  laa  i  Haug;  be  struck  all  of  a  .,  is.  staa  som 
himmelfalden  el.  tilintetgjort,  gaa  bagover;  be  struck 
of  a  -  with  ecstasy,  is.  gaa  bagover  af  Henrykkelse1. 
heap  [hi-p]  vt  ophobe,  opdynge,  sammenbunke  [.  on, 
~  up];  fid  over0se.  Jvf  itch!  ~ed,  ogs.  topmaalt,  top- 
pet;  ~  the  measure  maale  m.  Top  (*ogs.  med  Haug); 
fig  Itegge  Topmaalet  til;  ~ed  measure  Topmaal;  the 
benefits  (favours;  humiliations)  you  have  ~ed  upon 
her,  hvormed  De  bar  over0st  hende;  -ing  [overesende] 
her  with  every  perfection  of  body  and  mind;  he  ~ed 
himself  with  all  manner  of  superfluous  reproaches. 
heapy  ['hi-pi]  a  liggende  i  Hobe  (*Hauge),  dyngevis 
liggende. 

hear  [hia]  vt  here  [om  of];  jur  afh0re  [Vidner  wit- 
nesses, evidence];  behandle  [en  Retssag  a  case];  h0re  i 
[Lektierne  the  lessons].  Jvf  acceptance,  from,  last! 
I'll  -  your  catechism  jeg  vil  h0re  dig  i  Katekismen; 

-  their  lessons  herself  selv  h0re  dem  i  Lektierne;   we 
haven't  -d  all  F  vi  er  ikke  fserdige  m.  den  Sag;   but 
she  wouldn't  -  it  men    derom   vilde  bun  intet  h0re; 
what's  this  I  -?   hvad  er  det  jeg  h0rer?  I  -  that  he  is 
dead;  I  have  ~d  say   (or  it  say,  it  said)  that  ...  jeg 
bar  h0rt  sige,   at  .  .  .;   she  had  -d  speak  of  [tale  om] 
the  sea;  they  cannot  be  ~d  to  say   [man  kan  ikke  tage 
f.  gode  Varer,  at  de  siger  (*de  kan   ikke  h0res   m.   at 
sige)]  anything  against  the  written  document  to  which 
they  have  become  parties;  make  himself  (or  his  voice) 
~d  skaffe  sig  0renlyd,   trsenge  igennem      Ogs.   fig;  ~ 
out   or   through  h0re   t.   Ende.     hear  vi  &  abs   h0re 

1  But  it's  hard  for  a  young  chap  o'  my  build  to  cut 
traces  from  [overhugge  Forbindelsen  med]  the  world, 
th'  flesh,  an'  the  devil  all  uv  a  heap,  paa  en  Gang. 
Kipling,  Life's  Handicap  74. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [J>]  thin;  [f]  sfce;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9] 


hea 


444 


hea 


[om  of];  .  as  hog  in  harvest  lade  det  gaa  ind  af  det 
ene  0re  og  ud  af  det  andet;  they  ~  so  her  (. . .  der)  er 
saa  lydhert  (el.  lydt);  J  have  -d  jeg  bar  h0rt  det;  I 
did  not  .  jeg  h0rte  det  ikke;  absent  four  years  with- 
out being  -d  front,  uden  at  man  herte  (. .  .  bar  hert, 
havde  hert)  fra  ham,  <fcc;  and  he  is  ~d  of  no  more 
og  der  h0res  ikke  mere  oni  (el.  til)  ham;  og  dermed 
er  ban  ude  af  Sagaen;  but  she  wouldn't  ~  of  it 
men  derom  vilde  bun  intet  h0re.  hearer  ['hiara] 
Tilh0rer;  H0retelefon,  Mikrofon  c.  hearing  ['hiarirj]  s 
Herelse,  *ogs.  H0rsel;  jur  Afh0relse  [af  Vidner  (of) 
witnesses,  (of)  evidence];  Behandling  [af  en  Sag  (of)  a 
case],  Forhandling  [af,  i  en  Sag  (of)  a  case];  J^  Op- 
farelse;  H0revidde  c,  H0rehold  n\  get  (or  have,  secure) 
a  _  komme  tilorde,  blive  h0rt,  *ogs.  faa  Ordlyd;  they 
gave  him  a  respectful  ~,  h0rte  aerb0dig  paa  ham;  the 
hall  is  well  adapted  for  ~  Lokalet  er  godt  i  akustisk 
Henseende;  in  his  -  i  bans  Paah0r;  saa  ban  h0rer  (.  . . 
h0rte)  det ;  bring  to  a  _  [til  Opf0relse]  the  rest  of  the 
series  ;mwithin  _  (distance)  inden  (el.  indenfor)  H0re- 
vidde,  p.  H0rehold,  saa  naer  at  man  kau  (.  .  .  kunde) 
h0res;  — trumpet  H0rer0r  n. 

hearken  ['ha  akan]  vi  hst  lytte;  by  ~ing  to  the  voice 
of  his  own  heart. 

Hearne  [ho  n,  s. 

hearsay  ['hiase1]  Rygte,  Forlydende  n;  Omtale  c; 
by  ~  rygtevis;  af  Omtale;  people  whom  I  never  knew 
except  by  ~,  af  Omtale;  I  have  this  from  _  dette  bar  jeg 
kun  fra  andre,  dette  ved  jeg  kun  af  hvad  der  siges; 
speak  on  [efter]  _. 

hearse  [ha's]  Ligvogn  c;  — cloth  Ligklaede  [pall]. 

heart  [ha-at]  Hjerte  w;  Malm,  *ogs.  Malme,  *Adel, 
Al,  Adelved,  Alved,  i  Fyr  (*Furu)  &  Gran  [~wood],  & 
Kaerne,  Kalv,  i  Tov  (*i  Taug);  &  Kaebejomfru,  en0jet 
(men  ikke  rund)  Jomfru  c.  Jvf  broken,  eat,  heavy,  kind 
(Adj),  mouth,  queen,  shoe!  -s,  i  Spil:  Hjerter;  ~  alive! 
p  retfaerdige  Himmel !  du  godeste  Gud !  he  was  -  and 
soul  (and  mind)  an  engineer,  var  Ingeni0r  m.  Liv  og 
Sjsel;  his  _  was  not  in  it  bans  Hjerte  var  ikke  med; 
ban  lagde  ikke  sin  Personlighed  i  det;  my  _  was  in 
my  mouth  (or  shoes)  mit  Hjerte  sad  (mig)  i  min  Hals; 
his  _  was  in  the  right  place  ban  havde  Hjertet  p.  rette 
Sted;  two  .s  that  beat  as  one  to  Hjerter  og  et  Slag; 
even  sinful  women  have  -s  in  them,  bar  et  Hjerte  i 
Livet;  how  could  you  have  the  .?  hvor  kunde  De  have 
Hjerte  dertil?  a  teacher  who  has  his  „  [laegger  sin 
Personlighed]  in  the  work;  I  had  not  ~  [Hjerte]  to  .  .  .; 
/  wonder  the  wretch  could  have  had  (the)  _  to  [Hjerte 
t.  at.  Mod  t.  at]  come  in  here;  what  you  have  the  „ 
[bar  Mod]  to  see,  you  shall  see;  I  had  no  ~  [havde  ikke 
Lyst  (el.  var  ikke  i  Stemning)  til]  to  look  at  any- 
thing; it's  enough  to  have  one's  ~  up  p  Hjertet  vender 
sig  i  Livet,  det  vender  sig  i  En;  keep  (a  good)  _  holde 
Modet  oppe,  vaere  (el.  blive)  v.  godt  Mod,  vaere  uforsagt, 
hst  ikke  forsage;  lose  _  lade  Modet  falde  (el.  synke), 
tabe  Modet;  lose  .  and  head  tabe  Mod  og  Besindelse; 
lose  his  .  tabe  sit  Hjerte,  blive  forelsket;  recover  . 
faa  nyt  Mod ;  set  his  .  on  ssette  sin  Hu  til;  slave  his 
~  out  slide  sig  ihjel,  arbejde  sig  fordservet,  traelle 
sig  tild0de;  speak  his  ~  sige  sin  Hjertens  Meuiug; 
take  _  (of  grace)  skyde  Hjertet  op  i  Livet,  tage  Mod 
til  sig;  fatte  Mod;  a  man  after  my  own  ~,  efter 
mit  Sind;  at  .  i  Hjertet;  i  Grunden;  a  Protestant 
at  .;  good  fellows  at  .;  light  at  .  let  om  Hjertet;  sad 
(sick)  at  „  tung  om  Hjertet  (hjertesyg,  syg  om  Hjertet); 
the  object  at  her  .  den  Sag  der  laa  hende  p.  Hjerte; 
he  had  the  welfare  of  the  country  sincerely  at  _ 


Landets  Vel  laa  ham  oprigtig  p.  Hjerte;  get  or  learn 
(have,  know)  by  _  Isere  (kunne)  udenad ;  1  have  (or 
have  got,  I  can  say)  it  off  by  .  jeg  kan  det  udeuad; 
from  my  .  af  Hjertet;  language  coming  straight  from 
the  -,  fra  Hjertet;  in  the  .  of  [midt  i]  the  foremast; 
in  (his)  -  i  Hjertet;  in  his  .  of  ~s  i  sit  inderste  Hjerte, 
i  Hjertedybet;  find  it  in  his  _  kunne  bringe  det  over 
sit  Hjerte,  overtale  sig  dertil,  nsenne  det,  p*  orke  det; 
on  subjects  which  were  near  his  ~  om  Ting  der  laa 
ham  meget  p.  Hjerte;  be  of  good  .  vaere  ved  godt 
Mod;  in  matters  of  the  .  i  Hjerteanliggender ;  I  have 
so  much  on  my  .,  saameget  p.  Hjerte;  it  cuts  me  to 
[skserer  mig  i]  the  »  to  think  .  .  .;  I  felt  it  to  my  ~ 
of  ~s,  i  mit  inderste  (Hjerte),  i  Hjertedybet;  it  went 
to  the  young  man's  ~  (to  both  our  -s)  det  gik  Yng- 
lingen  (os  begge)  t.  Hjerte;  Faust's  sad  complaint 
went  straight  to  the  .s  of  his  hearers,  gik  bans  Til- 
h0rere  lige  til  Hjertet;  lay  to  -  laegge  sig  p.  Hjerte; 
take  it  (so  heavily)  to  ~  tage  sig  det  (saa)  naer,  *ogs. 
tage  sig  (saa)  nser  deraf;  with  all  my  _  af  fuldt  Hjerte; 
m.  st0rste  Forn0jelse,  hjertens  gerne;  ....ache  [-e*k] 
Hjertesorg  c;  — beat  Hjerteslag  w;  Hjertebanken  c; 
I'm  no  stoic  to  go  on  seeing  her  week  after  week 
without  a  .,  uden  Hjertebanken;  — breaker  Hjerte- 
knuser  c.  Ogs.  i  Bet.  Haarlok;  — breaking  hjerte- 
knusende;  — broken  m.  knust  Hjerte,  (dybt)  nedb0jet; 
— burn  path  Halsbrynde,  i  Slesvig:  Braeudsel,  ogs.* 

Kardialgi,  *Haubit,  prov  Brystve  c :  Pyrosis; burning 

s  Gaering,  Misforu0jelse  c,  Misn0je  c  &  n;  Graemmelse; 

Jalousi  c;  Nag  n.  Se  heartburn! burning  a  som 

ssetter  (.  .  .  bar  sat)  ondt  Blod,  misn0jevsekkende; 
nagende;  — colic  sc  Kolik,  Mavekrampe  c;  — disease 
Hjerte-Sygdom  c,  -Tilfaelde,  -Onde  n ;  die  of  ~,  af  et 

Hjertetilfaelde; ease  Hjertefred,  Sindsro  c.  hearten 

['ha-9tn]  vt  git  &  hst  opmuntre,  *ogs.  opmode;  be  ~ed 
under  affliction  with  his  cheering  speech,  heart-felt 
dybtf01t,  hjertelig;  ~  joy,  is.  Hjerteus  Glaede;  it  will 
give  me  ~  pleasure  [det  skal  glsede  mig  hjertelig,  det 
skal  vaere  mig  en  sand  Forn0jelse]  to  .  .  . 

hearth  [ha ^b;  amr  \  ha  b]  Arnested  n,  Arne,  ogs.* 
Skorsten,  *Grue,  prov  Aare,  Peis;  p  Kamiu  c;  dmp  Fyr- 
sted  n;  fig  Arne  c;  fig  Arnested  w;  light  a  fire  on  the 

~  taende  p.  Skorstenen; plate  Skorstensplade;  — rug 

Kamintaeppe  w; stone  Arne(*Grue)sten ;  Stilsten,  i 

Masovn;  Skuresten,  prov*  ogs.  Stripselsten ;  .stone  vt 
skure,  pudse  (m.  Sten). 

heartily  ['ha  nili]  ad  hjertelig,  af  Hjertet;  kraftig; 
eat  ~  spise  (hjertelig)  godt;  eat  too  ~  of  tage  f.  stserkt 
(el.  rigelig)  t.  sig  af;  forspise  sig  paa.  heartless  ['ha<8t- 
les]  hjerte!0s.  heart-rending  hjerteskaerende.  heart's- 
ease  ['ha^tsi'z]  $  Gyldenlak:  Cheiranthus  cheiri; 
Stedmodersblomst,  *Stedmorsblomst,  NatogDagc: 
Viola  tricolor,  heartsick  ['ha'atsik]  hjertesyg,  syg  om 
Hjertet.  heartsome  ['ha^tsam]  a  sc  glad,  munter. 
heart|spasm  path  Brystkrampe:  Angina  pectoris; 
..spoon  is.  sc  Navle  c  [navel];  — whole  m.  belt 
Hjerte,  som  ikke  bar  tabt  (el.  bortskaenket)  sit  Hjerte, 
hvis  Hjerte  er  frit;  ..wood  (i  Fyr  &  Gran:)  Malm 
c,  Kaerneved  w,  *(i  Furu  &  Gran:)  Malm,  Malme,  Adel 
(-ved),  Al(ved),  Kjerneved,  Godved  c.  hearty  ['ha'ati] 
a  hjertelig;  ivrig,  virksom;  kraftig,  ogs.  om  F0de;  frisk, 
sund.  Jvf  hale  Adj !  a  _  appetite  god  Appetit,  eater 
Menneske  n  med  god  Appetit,  *(som  Prsed.-Ord  ogs.) 
flink  i  Madfadet,  meal  rigeligt  Maaltid,  wood  sundt 
Trae,  worker  En  der  arbejder  strengt;  (as)  .  as  brandy 
frisk  som  en  Fisk.  hearty;  my  ~,  som  Tiltale:  min 
Ven!  *Ven(nen)  min!  isaer:  minDreng!  *Gut!  that's 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [o']  hwrt;  [a]  inner; 


hea 


445 


heb 


all,  my  _/;  all  right,  my  hearties!  heart-yarn  ^ 
Hjertegarn. 

heat  [hi't]  s  Hede,  Varme;  G10dning  c;  met  Ilseg, 
ilagt  Stof  t.  Smeltning;  sp  (enkelt)  L0b,  *Skeid,  Skei  n. 
Jvf  argument,  dead-heat,  give  off!  the  ~s  of  the 
tropics  Tropernes  Hede  c;  -s  [Ophidselse,  Gsering  c] 
and  jealousies;  one  ~  expels  another  m.  ondt  skal 
ondt  fordrives;  at  one  ~  i  et  Ilseg;  fig  i  en  St0bning; 
Collins  used  to  paint  his  slcies  at  one  ~;  during  the 
~s  of  June  i  Junivarmen;  in  ~  i  Brunst,  tyregal,  *ogs. 
0xen;  hingstgal,  *hestgal  &e,  vet;  in  the  _  of  action 
or  battle  i  Slagets  Hede;  to  bring  myself  into  _  for  ret 
(el.  rigtig)  at  faa  Varme  (*Varmen)  i  mig.  heat  vt  op- 
hede;  varme;  fig  ophidse;  he  had  so  ~ed  himself  han 
var  blevet  saa  varm;  get  ~ed,  om  H0  Sec  -.  tage  Hede;  _ 
the  bath!  varm  Badet!  ~  the  body,  ogs.  virke  hidseude 
p.  Legemet;  _  red  g0re  r0dg!0dende.  heat  vi  ophedes; 
varmes;  blive  varm,  *ogs.  tage  Hede  [get  ~ed];  the 
wet  mass  will  _  to  some  extent,  but  it  will  not  fire,  if 
well  pressed;  a  saucepan  which  was  ~ing  on  the 
flames;  — apoplexy  Hedeslag,  Solstik  n  [sunstroke]. 
heater  ['hi'ta]  Heder,  Varmer;  met  Fyrb0der,  Ovnpasser; 
(Stryge)bolt;  amr  (mindre)  Ovn  c1. 

heath  [hip]  ^  Klokkelyng,  *Bustelyng:  Erica 
tetralix;  Hedelyng,  *Bustelyng,  R0slyng:  Calluna 
vulgaris;  Revliug.  ogs.*  Krsekling:  Empetrum  nigrum 

[blackberried  ~];  (Lyng)hede,  *Lyngmo  c; bell  Lyng- 

.klokke;  — bramble  Blaabaer,  Korbser,  *Bj0rnebser  n\ 
Rubus  ccesius;  — cock  Urbane,  ogs.*  Aarhane:  Lyrurus 
tetrix. 

Heath  cote  ['hi'pkat;  'hepkat]  s. 

heathen  ['hi'Sn]  s  Hedning  c;  even  among  the  ~, 
blandt  Hedningerne;  the  mission  to  the  ~(s)  Hedninge- 
missionen.  Heist  uden  s.  heathen  a  hedensk;  _  ages 
Hedenskabets  Tid  c,  hst  Hedenold  c  &  n;  going  in 
state  to  the  ~  woman's  [ogs.  Hedningekvindens]  house. 
heathendom  [-dam]  Hedendom(men).  heathenish  [-i/] 
hedensk.  heathenism  [  izm]  Hedendom(men);  Heden- 
skab:et).  heathenize  [-aiz]  vt  g0re  til  Hedning(er). 
heathenry  [-ri]  Hedenskab  n;  began  openly  to  murmur 
at  the  cruelty  and  ~  of  it,  det  grusomme  og  hedenske 
derved.  Kingsley,  Hypatia  II  168;  the  scolding, 
which  he  deserved  for  his  _.  Kingsley,  West- 
ward Ho! 

heather  ['heSa]  ^  is.  sc  (Klokke)lyng,  &c;  (Hede)- 
lyng  c,  &c.  Se  heath!  heathery  ['hi  pari]  Hedebo(er), 
*Moing  c;  Hedeparti,  *Mostykke  n,  i  Have,  heathery 
['heSari]  a  lyngbevokset,  lynggroet;  Lyng-;  his  _  couch 
sit  (&c)  Leje  i  Lyngen.  W.  Scott. 

heathlgame  ['hi-pgeim]  Urh0ns  pi,  *ogs.  Aarh0ns  pi. 
Jvf  heath-cock!  — pea  Jordu0d  c:  Latyrus  tuberosus; 
— pout.  Se  heath-cock!  heathy  ['hi'pi]  lyng-bevokset, 
-groet. 

heating  ['hi'tirj]  a  ophedende;  varmende;  fig  ophid- 
sende.  heating  s  bl.  a.  Ophedning;  Opvarming;  Varrn- 
K0rsel,  -Gang,  -L0bning  c;  steam  .  Centralopvarming; 
-  surface  Hedeflade.  heat|lightning  Kornmo(d)  c  &  n; 
— rash  Hedet0j  n,  *Hedeblemmer#Z;  — stroke  Hedeslag, 
Solstik  n. 

Heaufort  ['houfat]  s. 

heave  [hi'v]  vt  10fte,  rejse;  <£,  hive;  F  kaste,  hive; 
_  the  lead  (log)  J>  hive  Loddet  (logge  vi);  ~  a  sigh 
drage  et  (dybt)  Suk,  twenty  ropes'  ends  had  been  hove 

1  I  mindre  Huse  opvarmes  Vaerelserne  af  en  heater, 
i  st0rre  derimod  af  en  furnace,  som  staar  i  Kjselderen. 
N.  Morgenbladet  1897  Ekstranummer  15  [Dr.  G roth]. 


at  [til]  her  from  the  Ruby;  ~  down  J>  hive  (el  krsenge) 
over,  t.  K01haling;  I  bring  it  for  proof  —  and  he  -d 
on  the  floor  the  head;  ~  out  [hejse]  a  flag;  .  to  the 
ship  <J,  laegge  bi;  and  the  big  spurs  clanked  as  the 
big  men  ,d  themselves  [rejste  sig]  up  and  drank  the 
Queen;  ~  up  [opgive]  a  design,  heave  vi  haeve  sig, 
stige;  b01ge,  gynge,  stige  og  falde,  ssette  D0nning; 
arbejde,  banke  hajt,  stige  og  synke,  b01ge,  svulme,  F 
gaa,  is.  om  Bryst;  k!0ge  sig  [«det  bryder  sig  (inden) 
i  en»],  ogs.*  ville  kaste  op,  *bryde  sig;  <£,  hive;  .  away 
[hive]  on  the  capstan;  -.  in  sight  &  komme  i  Sigte; 
-  to  &  dreje  til,  Isegge  bi;  ~  up  F  kaste  op.  heave  s 
Heevning;  B01gegang,  D0nning,  B01gen;  Arbejden, 
B01gen,  Svulmen  c;  Kast;  (S0ens)  Skub,  St0d  n  (opad); 
K10gning,  *Brydning  c;  the  ~s,  isser:  Lungepibning  c: 
Laryngismus  paralyticus;  a  horse  that  has  the  ~s, 
ogs.  en  Lungepiber  [a  roarer];  -  of  the  lead  &  Lodkast. 

heaven  f'hevn]  Himmel  c.  Se  ascend!  ~s,  is.  Him- 
mel  c,  Himmelrum  w;  -  on  earth!  Gud  i  Himmelen! 
men  du  Fredsens!  good  -s/  F  du  milde  Gud!  *ogs. 
du  store  min!  so  help  me  Heaven!  saa  sandt  hjselpe 
mig  Gud!  for  Heaven's  sake  f.  Guds  Skyld;  in  ,  i 
Himmelen;  high  in  ~  or  in  the  ~s  h0jt  p.  Himmelen; 
go  to  ~  komme  i  Himmelen,  blive  salig;  the  belief  that 
the  Mahdi  had  been  caught  up  to  Heaven,  var  optaget 
i  Himmelen  (*tilhimmels);  — directed  himrnelstrsebende; 
af  Himlen  styret;  — kissing.  Sh.  heavenly  ['hevnli]  a 
(&  ad)  himmelsk;  _  body  Himmellegeme ;  ..minded 
gudfrygtig,  from;  — mindedness  Gudsfrygt,  From- 
hed  c,  gudhengivent  Sind  n.  heavenward(s)  ['hevn- 
wad(z)]  ad  tilhimmels,  mod  Himmelen ;  look  heaven- 
wards. 

heave-oflfering  bibl  (de  hellige  Tings)  Opl0ftelse  c. 

heaver  ['bi'va]  Hsever;  ^  Hiver  c. 

heavily  ['hevili]  ad  tungt,  &c.  Jvf  heavy!  drinking 
.,  tset;  -  [h0jt]  insured;  lose  ~  lide  svaere  (.  .  .  tunge) 
Tab;  had  to  be  paid  ~,  h0jt;  make  him  pay  ~,  klsekke- 
lig;  it  rained  ~,  stserkt.  heaviness  ['hevinesj  Tunghed; 
Tyngde  c,  &c ;  the  ~  of  metal  Skytsets  Svserhed  c. 

heaving  ['hi  virj]  a  is.  b01gende,  m.  h0j  S0gang, 
gyngende  «fec;  arbejdende,  svulmende,  h0jt  ban- 
kende,  &c. 

heavy  ['hevi]  a  tung;  fig  tung,  svser;  stserk  [Regn 
rain;  Torden  thunder];  om  F0de:  r0rig,  tungt  ford0je- 
lig;  om  Jordbund:  leret;  F  kedsommelig,  kedelig,  *ogs. 
langtsekkelig;  it  was  a  ~  [kedelig]  affair;  _  amount 
betydeligt  Bel0b,  cavalry,  dragoons  svaert  Rytteri;  si 
V0egget0j  n,  *ogs.  Vseggedyr  pi,  estimates  spsendt 
Budget  n,  spsendte  Budgetter  pi,  fire  (gale)  svser  lid 
(Storm),  line  tyk  Linie,  losses  svsere  Tab,  man  (bl. 
omrejsende  Kunstnere:)  Tragiker  c,  metal  svsert  Skyts 
n\  svsere  Projektiler  pi,  ordnance  svsert  Skyts,  price 
svser  (el.  h0j)  Pris,  sailer  slet  Sejler,  sea  svaer  S0, 
*ogs.  Tungs0;  Braads0,  Styrtes0,  *ogs.  Skavl  c,  smoker 
svser  Ryger  (*R0ger),  type  fed  Skrift  c,  fede  Typer 
pi,  wagers  h0je  Vseddemaal,  store  Summer  (hvorom 
der  vseddes),  wet  si  01  n,  wines  tunge  (*svsere)  Vine; 
_  at  heart  tung  om  Hjertet;  the  subject  which  was 
(or  lay)  ~  at  [hvilede  tungt  p.]  his  heart;  -  of  foot 
tung  p.  Foden;  lie  (or  sit,  weigh)  ~  on  hvile  tungt  paa. 
heavy  ad  p  tungt;  tset,  <fec  [heavily];  drinking  ~. 
heavy  s  F  svser  Dragon,  is.  Officer  c  ved  det  svsere 
Rytteri;  — laden  tungt  ladet  (*lastet);  ..lipppd  tyklsebet; 

spar  Tungspat  [barytes];  --type  fedtrykt,  m.  fed 

Skrift;  _  title-word  or  heading;  ..weight  sp  svser  (el. 
robust)  Bokser;  svser  Traver  c.  Mods,  light-weight. 

hebdomad    ['hebdomad]    Uge  c.     hebdomadal  [heb'da- 


fe'}  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out:  [S]  the;  [p]  thin\  [!}  she;  [3]  measure;  [n]  siw^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


heb 


446 


hee 


madal]  syv  Dages,  bestaaende  af  syv  Dage,  ugelang;  the 
beauties  who  displayed  their  -  finery  [som  hver  Uge 
udstillede  deres  (*sin)  PyntJ  at  the  parish  church. 
Scott,  Waverley.  hebdomadary  ['heb'damadari]  a 
ugentlig.  Se  hebdomadal!  s  rel  Ugehavende  c. 

Hebe  ['hi'bi']  myth  Hebe  c;  _  vases  drikkeskaal- 
fonnede  Vaser. 

Heber  ['hi'ba]  s. 

Heberden  ['hebadan]  s. 

hebetate  ['hebiteH]  vt  sieve,  hebetation  [nebi'te^/an] 
S10velse;  S10vhed  c.  hebete  ['hebi  t]  a  s!0v,  s!0vet. 
hebetude  ['hebitjud]  Slevhed  c. 

Uebraic(al)  [hi'breMk(l)J  hebraisk.  hebraically  ad 
paa  hebraisk  Maade  o :  fra  h0jre  t.  venstre.  hebraism 
['hi  bre'izm,  -braizm]  hebraisk  Egenhed,  Hebraisme; 
hebraiserende  Talemaade  c.  hebraist  ['hrbre'ist,  -braist] 
Hebraeer,  Hebraiskkyndig  c.  Hebrew  ['hi'bru(-)]  s  He- 
braeer c;  Hebraisk  n.  Hebrew  a  hebraisk.  Bebrewess 
['hi'brues]  Hebraeerinde  c. 

Hebridean  [hi'bridjan]  a  hebridisk;  s  Hebrider  c. 
Hebrides  ['hebridi  z]  pi:  the  ~  Hebriderne.  Hebridian 
[hi'bridjan]  a  &  s.  Se  Hebridean! 

Hebron  ['hi  bran,  'hebrdn]  bibl  Hebron  n. 

Hecate  ['hekat(i-)]  myth  Hekate  c. 

hecatomb  [hekatam,  -tirm]  Hekatombe  c;  slaughtered 
~s  around  them  bleed. 

hech  [hex]  int  sc  aa  pyt!;  ih!  *ja  saa!;  ak!  _  man! 
-  airs  I 

heck  [hek]  (H0)hsek,  (Foder)hsek ;  prov  (D0r)klinke; 
prov  Halvd0r  [hatch,  half -door J;  Bugt,  Af  b0jning,  i  en 
Flod  &c  ;  Tenvinge,  Vinge  c,  paa  en  Rok  [fly,  flier]; 
—berry  [-bari]  prov  Fuglekirsebaer,  *s0dt  Kirsebaer  n, 
Morel  c:  Prunus  avium.  heckle  f'hekl]  vt  hegle,  &c 
[hatchelj;  is.  fig  gennemhegle;  as  Mr.  G  had  reluctantly 
to  confess,  under  the  pressure  of  Mr.  Chaplin's  per- 
sistent heckling...  heckle  f'bekl]  s  prov  sp  Flue 
/ hackle] ;  prov  Paatrsengenhed ;  prov  (ukaldet)  Ind- 
blanding  c. 

hectic  ['hektikj  a  almindelig,  saedvanlig;  hektisk; 
svindsottig;  s  hektisk  Feber  c. 

hectogram  (me)  ['hektogram]  Hektogram  n,  F*  Hekto 
c.  hectograph  [-gra'f]  Hektograf  c.  hectograph  vt  hek- 
tografere. 

hectometer  ['hektomi  ta]  Hektometer  c. 

Hector  ['hektd9]  myth  Hektor  c;  you  wear  ,'s  cloak 
du  betales  m.  samme  M0nt  (ogs.*  Mynt)  fig.  hector  s 
Tyran,  brutal  Person  c  [bully],  hector  vt  tyrannisere, 
kujonere,  *ogs.  topride  [bully];  vi  optraede  som  en 
Tyran;  opf0re  sig  brutalt.  hectoring  ['hektaring]  ty- 
rannisk  Optneden,  Kujonering;  brutal  Opf0rsel,  Bruta- 
litet  c  [bullying]. 

Hecuba  ['hekjuba]  myth  Hekuba  c;  on  to  .1  til 
(Hoved)sagen ! 

heddles  ['hedlz]  pi  S011er,  Syller  [healds]. 

he'd  [hi'd]  v  han  havde  [he  had];  han  vilde  [he 
would]. 

hederaceons  [heda'rei/as]  ^  Vedbend(e)-,  bestaaende 
af  Vedbend(e).  hederiferous  [heda'rifaras]  a.  Se  heder- 
aceous! 

hedge  [hedg]  s  Haek  c,  Hegn,  Gaerde;  fig  Paaskud, 
Skalkeskjul  n  [pretence,  cloak];  sp  ogs.  Hest  c  som 
giver  Anlodning  t.  Vaeddemaal  for  &  imod.  Se  3.  live, 
low!  hedge  vt  indhegne,  iudgaerde  [-  in];  fig  hegne 
(om),  indringe,  indeslutte;  _  a  bet  vaedde  p.  begge 
Sider.  hedge  vi  skjule  sig,  gemme  sig,  *ogs.  gemme  sig 
bort,  som  bag  en  Haek;  skulke.  Shakesp.;  si  bringe  sig 
i  Sikkerhed,  salvere  sig,  *ogs.  have  sig  undaf;  F  holde 


sig  en  D0r  aaben;  sp  si  vsedde  paa  begge  C .  . .  paa  flere, 
p.  alle)  Sider;  ssette  (Penge)  p.  flere  Tal,  i  Hasard,  &c; 
si  bestikke  &c  flere  Personer  (p.  forskellige  Sider);  F 
betfeiike  sig,  studse,  faa  Betsenkeligheder  [~  and 
hesitate] ;  we  saw  the  slop  coming;  and  ~d  at  once; 
when  the  man  came  to  clip  the  ticket,  he  ~d,  studsede 
han;  /  do  not  ~  and  hesitate  at  burning  my  boats; 
they  are  eminently  risky  and  disinclined  to  ~,  in  all 
matters,  not  excluding  money;  _bill  Buskhugger, 
Hsekkekniv,  Krumkniv  c;  .born  lavsettet,  af  ringe 
Herkomst;  simpel;  ubekendt,  obskur;  -hog  ['hedg^h)ag] 
(kortpigget)  Pindsvin  n,  *ogs.  Bustivel,  Bustdivel: 
Erinaceus;  S0borre,  ogs.*  Igelkasr  c,  S0-^g,  S0pindsvin 

n,  *Kraakebolle  c:  Echinus  [sea  _/; lawyer  Vinkel- 

skriver  c;  — marriage  hemmeligt  ^gteskab;  — mustard 
3j»  vild  Senep,  ogs.*  Hj0rneklap  c:  Erysimum;  — pop- 
ping (Drenges,  *Smaagutters)  Jagt  i  Gaarder  &  Haekke; 

mindre  (el.  lidet)  sportsmsessig  Jagt  c; priest  Stodder- 

prasst.  hedger  ['hedga]  Haakplanter;  Haekkeklipper, 
Heekbeskaarer;  F  durkdreven  Karl,  snu  (*slu)  Raav,  *ogs. 
klog  Man0vrist,  fin  Raev  c,  som  vaedder  p.  begge  Sider 
&c.  hedge|row  ['hedgrou]  Laahegu  n,  Haak  c;  — school 
Friluftsskole,  Skole  under  aaben  Himmel,  fordum  i 
Irlaud;  tarvelig  Skole;  the  naked  _  children;  -•sparrow 
^  almindelig  Brunelle,  Graairisk,  stor  Gaardesmutte, 
Vinternattergal,  *j8eruspurv  c:  Accentor  modularis; 

—tavern  Kippe  c; writer  (literser)  Styverfaenger  c. 

hedging  ['hedgirj]  is.  Indhegning;  Haekkeplantning  c, 
Haekanlaag  n\  (kloge)  Manevrer  pi,  Man0vrering  c; 
—bill  Buskhugger  c,  &c  [hedge-bill]. 

hedonism  ['hi  donizm,  'hed-]  Hedonisme  c,  den  cy- 
renaiske  Skole:  Nydelsen,  det  h0jeste  Formaal; 
Lysten,  et  ubetinget  Gode.  hedonist  [-ist]  Hedonist  c. 
hedonistic  [hi'do'nistik,  hed-]  hedonistisk. 

heed  [hi'd]  vt  give  Agt  paa,  agte,  aense;  never  (you) 
-  such  dismal  reminiscences!  heed  [hi'd]  s  Agt,  Op- 
maerksomhed  c ;  he  at  first  did  not  give  you  much  ~ 
f'0rst  aensede  han  dig  ikke  stort;  have  a  -  what  you 
do!  se  til  hvad  De  g0r!  agt  Dem!  pay  (no)  ~  to  (ikke) 
aense,  (ikke)  laegge  Maerke  til,  (ikke)  give  Agt  paa  (lade 
uaenset);  take  _  tage  sig  i  Agt,  agte  sig.  heedful  ['hi'd- 
f(u)l]  agtsom,  opmaerksom;  varsoni;  you  must  be  ~  in 
such  things;  ,  of  [som  tager  Hensyn  til  givne]  advice. 
heedless  ['hi'dles]  ligegyldig  [for  of],  som  ikke  aenser 
[det  of  it],  uden  at  aense  [det  of  it],  heedlessly  ad 
ligegyldig,  uden  at  aense  det  (el.  noget  <fcc);  hen  i  Vejr 
og  Vind,  *ogs.  i  Hyt  og  Veir. 

heehaw  ['hi 'ha-j  vi  skryde,  som  et  ^Esel  [bray]. 
Thackeray. 

heel  [hi'l]  s  Heel,  i  forskell.  Tilff.';  Slutning,  K0,  F 
Slut,  Tamp;  Rest;  Skalk,  Skorpe  [~  of  a  cheese,  of  a 
loaf];  &  Underende,  Rodende;  J>  &  dmp  Hael;  J>  Sling- 
ring;  *!,  Kraengning  c  [heeling];  ~s  bl  a.  vet  Dragter, 
p.  Hov;  the  -  of  a  Dutch  cheese;  the  _  of  a  discussion, 
of  a  session;  the  ~  of  a  keel,  mast;  cool  (or  kick)  his 
~s  F  vente;  antichambrere;  J  was  left  to  cool  my  -s 
upon  the  steps  man  lod  mig  rolig  vente  p.  Trappen 
el.  udenfor;  that  may  give  us  the  ~s  of  her  [det  kan 

1  ogs.  af  en  Haand.  F.  Eks.  Strickland  sat  with 
his  chin  in  the  heel  of  his  fist.  Kipling,  Life's 
Handicap  218.  —  Hertil  Whitney,  Cent.  Diet:  (the 
heel  of  the  hand).  The  prominence  formed  at  the 
inner  side  of  the  hand  with  the  wrist,  when  the  hand 
is  strongly  bent  backward;  that  part  of  the  hand 
which  corresponds  to  the  heel  as  the  palm  corresponds 
to  the  sole. 


[a-  i-  tr]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trylistavelse;  [ft]  hot;  [&•]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hut;  fo']  hurt;  [a]  Inner; 


hee 


447 


hei 


give  os  Fordelen  fremfor  den,  lade  os  sejle  fra  den] 
in  light  winds;  the  ship  gave  a  _  [krsengede]  to  port; 
go  ~s  over  head  falde  hovedkulds  (ned),  gaa  p.  Hove- 
det;  have  the  -s  of  gaa  (.  .  .  dampe,  10be,  sejle)  fra, 
agterudsejle,  distancere;  hunt  ~  (or  the  ~  scent)  jage 
p.  Bagspor  (*Bagfod);  kick  up  his  ~s  F  springe  og 
danse;  pick  up  his  -s  tage  Benene  p.  Nakken,  *ogs. 
tage  tilbens;  your  head  won't  save  your  -s  F  hvad  man 
ikke  bar  i  Hovedet;  maa  (*faar)  man  have  i  Benene; 
show  the  (or  take  to  his)  ~s  tage  Benene  paa  Nakken, 
sm0re  Haser,  fsegte  med  Hselene,  *ogs.  tage  tilbens, 
tage  Benene  fat,  prise  Lseggene,  bruge  Harevserget  (el. 
Harens  Gevser);  his  stockings  are  about  his  ~s  bans 
Str0mper  hsenger  i  Aal,  ban  sselger  Aal  p.  begge 
Ben;  be  at  the  ~s  of,  i  Hselene  paa;  be  at  the  ~  of  the 
hunt  komme  helt  ude  i  Jagtens  Ke;  fig  komme  belt 
ude  i  K0en  (el.  i  Tampen),  vsere  ganske  agterudsejlet; 
I'm  at  the  ~  of  my  service,  Isengst  nede  i  Etaten ;  be 
down  at  ~(s),  out  at  (the)  ~s  have  Huller  p.  Str0mpe- 
hselene;  fig  vsere  (kommet)  rent  p.  Knseerne,  *prov 
vsere  nedfor;  follow  him  at  ~,  follow  hard  on  his  ~s, 
be  (or  tread)  closely  on  his  ~s  f01ge  ham  lige  i  Hselene, 
f01ge  lige  i  Hselene  paa  ham,  F  f01ge  ham  Hak  i  Heel; 
lay  him  by  the  ~s  ssette  ham  bag  Laas  og  Slaa,  ogs.* 
tage  ham  v.  Vingebenet,  *ssette  bam  under  Laas  (og 
Lukke),  ssette  ham  bag  Laas  og  Mur,  slaa  Klo(en)  i 
ham;  come  (down)  to  ~  sp  gaa  bag  ved,  *gaa  bag; 
fig  falde  tilfode,  falde  tilf0je ;  it  will  be  well  to  teach 
the  dog  to  come  to  ~,  and  to  keep  there;  unless 
trained  to  come  to  ~,  a  dog  is  worse  than  useless. 
heel  [hi-1]  vt  ssette  Hsel(e)  paa  el.  i;  ssette  H8elflik(ker) 
under,  flikke;  sp  vsebne  (Hane)  m.  Sporer;  awrvsebne1; 
<£,  krsenge  (el.  leegge)  over;  boots  toed  and  ~ed;  the 
swell  ~s  her  slightly,  heel  vi  hive  (el.  krsenge)  over, 
laegge  sig  over  [ogs.  _  over} ;  git  danse ;  sp  gaa  bag 
ved,  *gaa  bag,  om  Hund.  Is.  i  Jmperativ :  gaa  bag  ved 
&c!  —ball  (Skomagers)  Voksstykke  n,  *ogs.  Voxbete 
[cobbler's  -,  blackball};  Clicheballe  c,  til  Pr0veaftryk 
[dabberj;  cobbler's  ~  is  useful  for  the  purpose  of 
straightening  gut.  heeling  is.  &,  Kraengning;  Kluns  c, 
paa  Stnng  [eight-squares];  ~  error  Krsengningsfejl. 
heel |  lashing  Surringsstrop,  Surring  c  til  Rodende  af 

Klyver-  eller  Jagerbom; peg  Hsel(e)pind;  --piece 

Hselstykke,  i  Rustning;  Kappelseder;  ^  Sk0dningskn0e 

n;  fig  Slutning,  f  Slut,  Tamp,  K0;  Rest  c; piece  vt 

ssette  nyt  Kappelseder  i;  — plate  Kappe  c,  paa  Kolbe; 
— rope  &  Udhalerjolle  c,  til  Klyver-  eller  Jagerbom; 
— tap  Bagflik;  F  Skseggelevning,  Slat,  ogs.*  Slump  c, 

i  Glas;  bumpers  all  round,  and  no  ~s! tap  vt  flikke; 

— tool  Drejejsern  n. 

Heely  ['hi'li]  s. 

Heenan  ['hrnan].  Is.  mserkes  _,  "the  Benicia  boy  of 
North  America",  der  konkurrerede  med  den  britiske 
Champion  Sayers  om  Mesterskabsbseltet  som  Bokser. 
Jvf  Benicia!  in  ~  style  o:  med  kraftige  Slag  og  St0d. 

Keep  [hi  p]  s;  Uriah  .,  en  Person  i  Dickens'  David 
Copperfield,  en  hyklersk  (*hykkelsk)  Spytslikker. 

heer  [hia]  to  Knsek  (ogs.*  Fed,  Led),  ca.  600  Meter;  in 
linen  yarns,  a  spindle  of  twenty-four  ~s  is  14400  yards. 

1  From  the  cock's  spur,  not  unfrequently,  as  in 
England,  supplied  with  a  steel  spur,  he  [Halliwell] 
derives  the  use  of  heeled,  in  the  sense  of  armed 
with  deadly  weapons,  and  in  California,  espe- 
cially, a  man  giving  an  account  of  a  fight,  is  apt  to 
be  asked:  "Were  both  men  heeled?"  De  Vere.  —  Jvf 
go  heeled,  Cornhill  Mag.  1888  vol.  XI  370! 


heft  [heft]  s  L0ften  f  [heaving];  Anstrengelse  c  f 
[effort];  Haandtag,  Skaft  [handle];  Tag  n;  prov  Vsegt 
(ogs.  cone),  Tyngde;  amr  Hovedmasse,  Hovedmsengde, 
*ogs.  Tyngde  c  [bulk];  then  it  lurched  to  this  side 
and  to  that,  to  get  their  _  correctly;  a  little  for 
Brigham,  and  Carson,  and  'Frisco,  but  the  _  of  it 
for  the  Injuns.  Twain,  Roughing  it  19.  heft  vt  & 
abs  amr  10fte  (paa);  we  have  seen  and  ~ed,  and  know 
of  a  surety  that...  Twain,  Roughing  it  112.  To 
heft.  To  try  the  weight  of  anything  by  lifting. 
Bartlett.  hefty  ['hefti]  amr  tung;  svser;  the  cheroot 
is  heftier  than  a  pipe;  rather  _  chaps  to  tackle. 

Hegel  ['heigal]  s.  Hegelian  [he'genjan,  -'gi  1-]  a 
hegelsk,  hegeliansk;  s  Hegelianer  c. 

hegemon  [hi'dgeman,  -'ge-]  antiq  Hegemon,  Leder; 
Fyrste  c.  hegemonic  [hedgi'rnanik,  hrgi-J  ledende; 
Fyrste-.  hegemony  [hi'dgemani,  -'gem-,  'hedgim-, 
'hegim-,  'hi'dgim-,  'hi'gim-J  Hegemoni,  F0rerskab  n, 
(Over)ledelse  c. 

Hfgira  ['hedgira,  hi'dgaira]  egl  Flugt;  Hegira,  Maho- 
meds  Flugt  fra  Mekka;  fig  Flugt  c. 

he-goat  ['hi-'gout]  Buk  c. 

heiduk(e)  ['haiduk]  Hejduk(ke)  c:  letvsebnet  Soldat  i 
Ungarn;  Tjener  i  ungarsk  Dragt;  Port0r. 

heifer  ['hefa]  Kvie,  *ogs.  Kvige;  amr  Kvinde,  is. 
Kone1  [wife];  amr  ung  Hun  c  af  Havskildpadden, 
maalende  5—6  Tommer  langs  Underskalleu  (*Under- 
skallet).  Jvf  plough!  a  red-headed  Mullingar  ~  av  a 
girl.  Kipling,  Life's  Handicap  50;  ~  paddock  (au- 
stralsk)  Pigeskole  c. 

heigh-ho!  ['haihou;  'he'-]  int  ak  ja!  aa  ja!  so  much 
for  being  in  debt  —  heigh-ho!  saadan  er  det  at  have 
Gseld  —  ak  ja! 

Heighinton  ['haiutan]  s. 

height  [hait]  H0jde  c;  H0jdepunkt  n.  Jvf  prosperity! 
a  pole  the  ~  of  a  lamp-post  en  Staup;  af  H0jde  som  en 
Lygtepsel;  she  is  your  ,,  paa  Deres  St0rrelse  el.  H0jde; 
it  is  the  _  of  enjoyment  (folly;  unreason)  det  er  den 
h0jeste  Nydelse  (Toppunktet  af  Galskab,  topmaalt 
Galskab;  Toppuuktet  af  Ufornuft);  the  -  of  summer 
H0jsommeren,  poet  Sksersommer,  *H0isommeren;  it  be- 
comes the  ~  of  probability  [h0jst  sandsynligt]  that . .  .; 
according  to  (or  in  order  of)  ~  efter  H0jden,  efter 
St0rrelsen;  at  its  ~  paa  sin  H0jde,  paa  sit  h0jeste,  F* 
paa  sine  H0ider;  at  the  _  of  the  tourist  season  da 
(.  .  .  naar,  medens)  Turistssesonen  var  (.  .  .  er)  paa  sit 
h0jeste,  i  Turisttidens  bedste  Del ;  fall  from  the  -  of 
glory  [fra  ^rens  Top]  into  . . .;  in  the  _  of  his  con- 
fidence i  sin  overvsettes  Selvtillid;  then  in  the  ~  of 
fashion  (of  his  power)  som  da  var  h0jeste  Mode 
(hvis  Magt  da  var  p.  sit  h0jeste,  som  da  stod  p  Mag- 
tens  Tinde).  heighten  ['haitu]  vt  forh0je,  is.  fig;  ,  the 
beauties  of  description,  of  poetry;  foreign  states  used 
their  endeavours  to  -  our  confusion;  ~  the  illusion; 
~  a  tint;  ~  virtue,  heightening  Forh0jelse  c. 

Heil  ['hi  il]  s. 

Heimskringla  ['haimskrirjla]  s:  the  ~  Hejmskringla  c. 

heinous  ['heinas]  afskyelig,  hseslig,  styg,  meget  gra- 
verende;  a  _  crime  or  sin.  heinously  ad  afskyelig, 
hseslig,  stygt.  heinousness  s  Afskyelighed,  &c,  gra- 
verende  Natur  c. 

heir  [se'a]  s  Arving  [IU  en  stor  Formue  to  a  great 

1  I  [en  Kone]  reckon  I'm  a  pretty  sociable  heifer 
after  all.  Twain,  Roughing  it  21  T.  —  Heifer  is  not 
uncommon  in  the  West  for  wife,  and  used  with  all 
kindness  and  respect.  De  Vere. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


hei 


448 


hel 


fortune,  to  a  considerable  property};  Arvtager  c;  -  ap- 
parent of  [nsermeste  Arving  til]  a  crown;  the  -s  of 
salvation;  the  -  of  his  savings;  fall  (or  be  left)  -  to 
blive  Arving  til .  .  . ;  the  .  to  the  estate,  property, 
throne,  heir  [se'a]  vt  arve;  I  am  going  to  .  my  uncle's 
estate.  heir-at-law  ['se-arat'la  ]  jur  Intestatarving. 
heirdom  ['se'adam]  Arv,  Arvegang  c.  heiress  ['se  9res] 
(kvindelig)  Arving;  (rig)  Arving  c,  rigt  Parti  n;  she  is 
an  ~;  the  vast  possessions  to  which  you  are  ~;  she  was 
_  to  enormous  wealth,  heirless  ['se  ales]  blottet  for 
Arvinger,  udeu  Arvinger.  heirloom  [re  alirm]  Arve- 
stykke;  Familiestykke  n  [family  _] ;  silver  -s  Arveselv 
H.  heirship  ['se  a/ip]  Egenskab  som  Arving,  Arveret  c. 

hejira  ['hedgira    hi'dgaira]  Flugt  c.     Se  hegira! 

Hel  [hel],  Hela  ['hi  lo]  myth  Hel  c. 

hflainys  ['helamis]  eoo  Springhare  c  [jumping  rat  or 
hare]. 

helarctos  [he'la^ktas]  zoo  Solbjern  c. 

helbeh  ['helbe]  $  Helbehfr0  pi,  Fr0et  af  en  Art 
Bukkehorn  [fenugreek],  der  i  ^Egypten  bruges  som 
F0de. 

held  [held]  v  holdt,  «fec;  holdt,  &c.  Af  hold,  held 
[held]  v  amr:  I  ~  a  ball  jeg  gjorde  en  Bal  [holed]. 

Helder  ['helda]  s:  the  -  Helder  n,  By  i  Nordholland. 

hele  [hi  1]  vt  poet  fjsele  o:  skjule;  prov  (skifer)tsekke 
I  heal]. 

Helen  ['helin]  Helene;  St.  Js  fire  Helene-Ild,  Sankt- 
elmsild  [St.  Elmo's  fire].  Helena  ['helina]  Helena.  Is. 
om  en  Person  i  Shakespeares  All's  well  that  ends 
well;  _  College,  et  Kvindeuniversitet  i  Baling  ved 
London;  St.  -  [snt  (h)i'li  na]  St.  Helena  n.  Helenos 
f'helinas]  s. 
'  heliacal  [hi'laiakl]  ast  helisk,  heliakisk,  heliotisk. 

helical  ['helikl]  spiraldannet,  skrueformig.  helices 
['helisi-z]  pi  Spiraler.  Af  helix  heli  cite  ['helisait]  heli- 
citisk  (el.  skrueformet)  Fossil  n,  Helidt  c.  helicoid 
['helikoid]  s  Skruelinie  c;  a  spiralforinig,  skrueliuiet;  „ 
parabola. 

Helicon  f'helikan]  s  -.  the  ~  Helikon  n. 

Heligoland  ['heligoland]  Helgoland. 

heling  [hi  lin]  Dsekke,  Hylle  n  f;  (Tag)tsekning  c; 
Tag  n  [hilling]. 

hello  [hi  Ijo  «»)],  i  Smstgg.  Helio-,  Sol-,  helio  ['hi'ljo"] 
Soltelegraf  c.  Kort  for  heliograph,  heliocentric  [-'sen- 
trik]  heliocentrisk.  heliograph  ['hi  Ijogra-f]  Heliograf, 
Soltelegraf  c;  v  heliografere;  he  ~ed  [heliograferede  t.] 
his  wife,  heliographic  [-'grafik]  heliografisk ;  -  signals. 
hellography  [hi'li'agrafl]  Heliografi,  Soltelegrafi  c.  hello- 
later  [hi-li'alata]  Soltilbeder,  Soldyrker  c.  heliolatry 
l-tri]  Soltilbedelse,  Soldyrkelse  c.  helionieter  [hi'li- 
'amita]  Heliometer  n.  Heliopolis  [hMi'apolis]  Heliopo- 
lis, Baalbek  n.  Helios  ['hi  lias]  myth  Helios,  Solguden. 
lu-lioscope  ['hi  ljoskoup]  Helioskop  n,  Art  Solkikkert. 
heliotrope  ['hi  ljotro"p]  ast  Heliotrop  c,  et  af  Gauss  op- 
fundet  Solspejl  n ;  ^  Heliotropium  Europseum ;  min 
Heliotrop  c,  en  10ggr0n  Krysopras.  lieliotype  ['hi  Ijo- 
taip]  Fotografi  n. 

helispheric(al)  [heli'sferik(l)]  helisfserisk,  drejende  sig 
spiralformig  rundt  en  Kugle.  helix  ['hi  liks,  'heliks] 
Spiral,  Skruelinie;  Havesnegl  c;  ydre  0re  n.  PI  helices 
['helisi-z]. 

he'll  [hi-1]  v  han  vil  [he  will]. 

hell  [hel]  Helvede ;  Spillehus  n  [gambling  „] ;  Nap- 
kasse  [tailor's  .] ;  t yp  Defektkasse  c ;  a  ~  of  a  row  et 
Ilelvedes  Spektakel;  what  the  Hell's  [hvad  Helvede 
er]  up  now?  his  palace  was  ~,  et  Helvede ;  I'll  make 
your  life  Hell  to  you  jeg  skal  g0re  dig  Helvede  hedt; 


it  plays  Hell  with  [g0r  Kaal  paa]  his  notions  of  duty; 
— eat  si  Husdrage;  Heks  c. 

hellebore  ['heliba •»]  $  Nyserod  c. 

Hellenes  ['heli  nz,  he'li  uiz]  pi  Hellener.  Hellenian 
[he'li'njan],  Hellenic  [he'l^nik,  -'li  nik]  hellenisk,  grsesk. 
lielli'iiism  f'helinizm]  Hellenisme,  Grseskhed  c.  hellen- 
ist  ['helinist]  Hellenist  c:  grseskkyndig;  grsesktaleude 
J0de.  Irellenistic  [heli'nistik]  hellinistisk.  hellenlze 
['helinaiz]  vi  hellenisere,  bruge  det  graeske  Sprog. 
Hellespont  ['helispant]  s:  the  _  Hellespont  n,  Helles- 
ponten. 

hell-flre  Helvedes  lid.  Se  danger!  hell-for-leather 
['helfa'lfSa]  \  sporenstregs,  alt  hvad  T0jet  (el.  Rem- 
mer  og  T0j)  kan  holde ;  take  the  note  to  Single  and 
ride  -.  Kipling,  The  Story  of  the  Gadbys. 

Hellgate  ['helgeU]  Hellgate  n,  egl  Helvedesporten,  et 
farligt  L0b  ved  Indsejlingen  til  New  York  mellem 
Great  Barn  og  Long  Island,  hell-hound  Helvedeshund; 
fig  Helvedesbrand  c.  hellicat  ['helikat]  s  sc  slemt  Vsesen 
n,  *ogs.  Styggeting  c.  hellicate  [-ket]  a  sc  flygtig,  ube- 
tsenksom,  *ogs.  flokset  [giddy];  1  want  to  see  what 
that  ~  quean  Jenny  Rintherout's  doing.  Scott,  The 
Antiq.  XXXIX  376  T. 

hellier  ['heljs]  T«gt8ekker,  *ogs.  Tegltsekker  c  [tiler]. 

hellish  ['heli/]  helvedes,  djsevelsk. 

Hell  Kettles  egl  Helvedesgryderne,  nogle  Fordybnin- 
ger  af  4—5  Kilometers  Laengde  i  Oxen-le- field  i  Durham. 

helm  [helm]  Hjaelm  git  [helmet];  Hat,  paa  Retort; 
prov  Skykappe  c.  helm  [helm]  s  Ror,  hst  &  fig  ogs. 
Styre  n.  Se  1.  answer!  be  at  the  ~  of  affairs,  in  the 
administration  vsere  ved  Roret,  v.  Styret;  with  Smith 
standing  at  the  ~,  tilrors.  helm  vt  git  styre;  ~ed,  ogs. 
hjselmklsedt,  med  Hjselm  [helmeted];  ..coat  Ror- 
brog  c. 

helmet  ['helmit]  Hjselm;  >  Hjaelmdue:  Columba 
galeata;  ^  Overlsebe  c.  helmeted  ['helmitid]  hjselmet, 
hjaslmklsedt.  helmet-flower  Munkehsette,  Stormhat, 
Venusvogn,  *Lushat  c:  Aconitum  napellus. 

helminth  ['helminb]  (Indvolds)orm  c.  helminthic 
[hel'minpik]  a  &  s  ormdrivende  (Middel,  Ormemiddel  n). 
helminthoid  [hel'minpoid]  helmintoidisk,  ormeagtig, 
ormformig.  helmintholotrist  [belmiu'paladgist]  Helmin- 
tolog,  Orm(e)kender  c.  helminthology  [-dgi]  Helminto- 
logi  c,  Ormelsere. 

helmport  ['helmpa'H]  ^  Rorbj0rn  c.  helmsman 
['helmzman]  ^  Rorgsenger  c. 

helmwind  ['helmwind]  prov  Fjeldvind,  i  Nordengland, 
i  Nseihi-den  af  h0je  Fjelde,  som  flere  Dage  i  Forvejen 
er  skjulte  i  Skyer.  Jvf  helm  SkykappeJ 

Heloisa  [he'loiza],  Heloi'se  [(h)elo«'i-z]  Heloi'se. 

helosls  [hi'lo«sis]  Ojenlaagenes  Udadkrsengning;  Mare- 
lok,  Weichselpisk  c :  Plica  polonica. 

helot  ['heldt,  'hi'!-]  Helot,  spartansk  Slave;  Slave, 
Treel  c.  helotism  ['belatizm,  'hi'l-]  Helotstand,  Slave- 
stand  c,  Traellekaar  pi  helotry  ['helatri,  'Ml-]  Heloter, 
(spartanske)  Slaver  pi;  Slaveklasse,  Trselleklasse  c. 

h«-lp  [help]  vt  hjfRlpe  [ham  med  him  in;  med  at  in 
...ing,  to]]  hjselpe  (el.  vsere  godt)  for  [en  Sygdom  a 
disorder],  hjselpe  paa  [Indlsegterne  his  &c  income}; 
forhindre,  hindre,  undgaa,  forsyne  [med  to];  Isegge  for, 
ogs*  servere,  0se  op  [Suppen  the  soup}.  Jvf  delu- 
sion, income,  swelp!  _  him  do  it  hjselpe  ham  dermed 
amr.  Med  substantivisk  Objckt:  it  will  _ 
your  cough  det  vil  vsere  godt  f.  Deres  Hoste ;  I  can't 
,  a  kindly  feeling  for  [kan  ikke  andet  end  sympati- 
sere  med]  the  aboriginal  Australian.  Med  Verbal- 
substantiv:  /  could  not  ~  laughing  jeg  kunde  ikke 


[a-  i'  U']  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hurt;  [o]  inner; 


hel 


449 


hem 


andet  end  (el.  jeg  maatte)  le,  jeg  kunde  ikke  bare  mig 
for  (el.  lade  vsere)  at  le ;  he  cannot  ~  not  being . .  • 
g0re  (*ogs.  hjselpe)  for,  at  ban  ikke  er.  . .  Med  pro- 
nominalt  Objekt:  so  _  me  God!  saa  sandt  hjselpe 
m'igGud!  Jvf  swelp!  Heaven  ~ing  me  m.  Guds  Hjselp; 
you  have  ~ed  [givet]  me  too  much;  it  is  ~ed  and 
must  be  finished,  figurlig :  naar  man  bar  sagt  A,  maa 
man  ogsaa  sige  B,  *har  man  sagt  A,  faar  man  og  sige 
B;  I  can't  ~  it  or  that  jeg  kan  ikke  for  det;  derved  er 
intet  at  g0re;  it  can't  be  ~ed  det  maa  til,  der  er  ikke 
andet  for;  det  staar  ikke  t.  at  sendre,  det  kan  ikke  af- 
hjselpes ;  if  they  could  (at  all)  _  it  hvis  det  stod  til 
dem  (hvis  de  paa  nogen  Maade  kunde  uudgaa  det); 
not  if  I  could  (possibly)  ~  it  ikke  hvis  jeg  (paa  nogen 
Maade)  kunde  undgaa  det,  ikke  med  min  gode  Vilje; 
who  could  have  ~ed  [undgaaet;  hindret]  it?  he  does  no 
more  than  he  can  ~  ban  g0r  ikke  mere  end  det  h0jst 
n0dvendige  (F  mere  end  ban  er  pisket  til);  he  never 
liked  talking  more  than  he  could  ~  (it),  mere  end 
b0jst  n0dvendigt;  what's  done  can't  be  ~ed  gjort  Ger- 
ning  staar  ikke  til  at  sendre,  gjort  er  gjort,  sket  er 
*ket.  Med  Prsepositioner  (Adverbier):  „  for- 
ward, figurlig:  hjselpe  frem,  *fremhjselpe ;  _  him  on 
[frem]  in  the  world;  ~  him  on  with  his  coat  hjselpe 
ham  Frakken  paa ;  I  think  I  can  ~  out  the  cause  of 
[angive  (el.  tjene  Dem  med)  en  Grund  t.]  your  vision; 
his  even  temper  ~ed  him  over  [udover]  this  and  many 
similar  annoyances;  -  me  to  my  liberty  hjselpe  mig  t. 
at  faa  min  Frihed,  t.  at  komme  fri.  help  v.  reft:  ~ 
himself  hjselpe  sig  selv;  hjselpe  sig;  forsyne  sig  [med 
Punscb,  af  Punschen  to  the  punch;  med  Vin  to  the 
wine],  tage  for  sig;  God  -s  them  that  ~  themselves. 
Jvf  1.  aid!  he  had  to  ~  himself  as  he  could;  she 
eould  not  ~  herself,  is.  hun  kunde  ikke  andet;  F  hun 
kunde  ikke  dy  (*ogs.  bjerge,  p  berge)  sig;  he  ~ed  him- 
self to  the  wine  so  freely  ban  tog  saa  rigelig  til  sig  af 
Vinen ;  he  ~ed  himself  to  it  F  han  forsynede  sig  der- 
med  0:  tilegnede  sig  det,  stjal  det.  help  vi  &  abs 
hjselpe  til;  bidrage  (el.  g0re)  sit.  Jvf  little!  all  hashed 
Alt  bar  gjort  sit;  -to, -in  ...ing  hjselpe  til  (m.)  at .  . .; 
whoever  ~s  to  [hjselper  (el.  bidrager)  til  at]  save  this 
•city  from,  pillage . . . ;  go  up  the  hill  to  -  fetch  a  load 
of  hay,  for  at  hjselpe  til  med  at ...  amr.  help  [help]  s 
Hjselp  c;  Hjselpemiddel  n;  Selskabsdame  [lady's  -]; 
<K,mr  Tjener,  Pige;  Forsyning,  Portion  c  [helping].  Jvf 
Prsep.  past !  there  was  no  -  for  it  det  fik  ikke  hjselpe; 
der  var  intet  andet  (*ingen  anden)  Raad,  *ogs.  der  var 
ingen  B0n;  this  is  my  second  ~,  ogs.  anden  Gang  jeg 
forsynes  (el.  forsyner  mig);  render  [yde]  ~;  it  is  beyond 
your  -  De  kan  ikke  hjselpe;  by  -  of  [v.  Hjselp  af]  the 
two  ladders,  signs;  by  God's  ~,  with  the  -  of  God  med 
Guds  Hjselp ;  but  when  the  fit  was  past,  her  spirit 
came  to  her  -,  kom  hendes  Karakterstyrke  hende  til 
Hjselp.  helper  ['helpa]  Hjselper(ske) ;  Assistent(inde), 
Medhjselper  c;  a  ~  in  [Haandlanger  c  (eller  noget)  ved] 
a  stable,  helpful  ['helpf(u)l]  behjselpelig;  hjselpsom; 
tjenlig;  make  himself  -  vsere  behjselpelig,  hjselpe  til. 
helping  ['helpirjl  a  hjselpende;  give  her  a  -  hand, 
en  Haandsrsekning ;  lend  a  -  hand  vsere  behjselpelig, 
hjselpe  til.  helping  s  Forsyning,  Portion,  Servering  c, 
ved  Bordet.  Jvf  help!  he  had  two  good,  large  -s. 
helpless  ['helples]  hjselpe!0s.  helpjmate  ['helpme't], 
—meet  [-mrt]  (hst  &  git)  Medhjselp;  is.  ^gtemage, 
^gtefselle  c;  a  worthy  helpmeet. 

helterskelter  ['helta'skelta]  ad  i  Huj  (*ogs.  Hu)  og  Hast; 
over  Hals  og  Hoved;  hulter  til  bulter;  a  \  ubesindig, 
fremfusende. 


helre   [helv]  s  (is.  0kse)skaft  n;   throw  the  _  after 

the  hatchet,    heive  vt  sksefte ; hammer  <£,  Hseveham- 

mer.    Mariboe  1862. 

Helvellin  [hel'velin]  s. 

Helvetia  [hel'vi'KJ)a]  Helvetien,  Schweiz  «.  Helvetic 
[hel'vetik]  helvetisk,  schweizisk;  the  -  Confederacy. 

helvin  f'helvin]  min  Kelvin  c,  voksgul  Granat. 

Helvoetsluys  ['helvut'slois]  s. 

hem  [hem]  s  S0m,  *Fald ;  Kant  c ;  the  -  of  his  gar- 
ment, bibelsk:  S0mmen  paa  bans  Klsedebon.  hem  vt 
s0mme,  *falde;  kante;  ~  about  (or  in,  round)  omringe, 
indeslutte,  F*  ogs.  kringssette.  hem!  [hm,  hem]  int 
h(e)m!  hem  [hem]  vi  harke,  r0mme  sig.  hem  s  Har- 
ken,  R0mmen  c. 

hemacrymes  ['hemakraimz]  pi  koldblodige  Dyr. 
Smart,  hemal  ['hi'mal]  a  Blod-,  hsemal  [hcemal], 

Hemans  ['hemanz,  %  'hi'm-].  Is.  Felicia  ~,  Digter- 
inde  t  1835. 

hemanthns  [he'manpas]  Blodblomst  c.  hematemesis 
[hi-ma'temasis]  path  Blodspytning  c.  hematherms 
['hemapa'mz]  pi  varmblodige  Dyr.  hematin(e)  ['hema- 
tin,  'hi-m-]  chem  Hsematin  n  &  c :  Blodstof  &  Farve- 
stof  i  Blaatrse.  hematite  ['hematait,  'hi'm-]  min  Hse- 
matit  c;  red  ~  Blodsten  c.  hematocele  ['hematosrl, 
•hi'm-]  Blodbrok  n.  hematogen  [he'matodgen]  Hsema- 
togen  n.  hematophilia  [hemato'filja,  hi'm-]  path 
B10de(r)sygdom  [hemophilia]. 

hemeralopia  [hemara'loupja]  Dagsyn  n,  Natteblindhed, 
H0nseblindhed  c.  Mods,  nyctalopy. 

hemerobian  [hema'roubjan]  D0gnvsesen  n;  D0gnflue  c. 

hemicranla  [hemi'kre'nja],  hemicrany  ['hemikre^i] 
path  Hemikrani,  Migrsene  c,  ondt  i  Hovedets  ene 
Halvdel.  hemicycle  ['hemisaikl]  Halvcirkel  c.  hemi- 
gamous  [hi'migamas]  ^  hemigam,  med  Han-,  Hun-  og 
k0ns!0se  Blomster  i  samme  Aks. 

Heminge  ['hemiq].  Is.  John  -,  Skuespiller,  Udgiver 
af  den  f0rste  Folio  af  Shakespeares  Vserker  (1623). 

hemiplegia  [hemi'pli'dga],  hemiplegy  ['hemipledgi, 
-pli'dgi]  path  Hemipleksi  c,  Lammelse  i  (*paa)  en  Side. 
hemiptera(us)  [hi'miptara(nz)],  hemipters  [hi'miptaz]  p 
ent  halvvingedsekkede.  hemisphere  ['hemisfia]  Halv- 
kugle.  hemispheric(al)  [hemi'sferik(l)]  halvkugleformig. 
hemistich  ['hemistik]  Hemistichium,  Halvvers  n.  hem- 
istichal  ['hemistikl]  a  Halwers-,  hemistichial,  som  an- 
gaar  (.  .  .  er  skrevet  i)  Halvvers. 

hemlock  ['hemlak]  ^  (giftig,  plettet)  Skarntyde: 
Conium  maculatum;  vild  K0rvel,  *Hundkjex,  F  Bik- 
kjekjex,  prov  Hundesleik:  Anthriscus  silvestris;  Hem- 
lockgran  c:  Abies  Canadensis  [~  spruce];  water  -  Bil- 
lebo,  Gifttyde,  Vandfennikel,  *Selsnsepe,  Sprsengrod  c: 
Cicuta  virosa. 

hemmel  ['hemal]  prov  agr  (Kvseg)skur  n,  (Kreatur)- 
fold  c  [shed  or  hovel  for  cattle], 

hemmer  ['hema]  S0mmer,  *Falder;  S0mlsegger  c,  paa 
Symaskine. 

hemmeridge  ['hemaridg]  p  B10dning  c  [hemorrhage], 

hemophilia  [hemo'filja,  hi-m-]  path  B10dersygdom  c 
[hematophilia].  hemoptysis  [he'maptisis]  path  Blod- 
spytning c.  hemorrhage  ['hemoridg]  B10dning,  Blod- 
styrtning  c.  hemorrhagic  [hemo'rMgik]  a  B10dnings-, 
Blodstyrtnings-.  hemorrhoidal  [hemo'roidl]  hsemor- 
rhoi'dal.  hemorrhoids  ['hemoroidz]  pi  Hsemorrhoi'der, 
Takker  (*Tagger)  pi,  den  gyldne  Aare. 

hemp  [hemp]  ^  Hamp  c:  Cannabis  sativa;  have 
some  -  in  your  pocket  vsere  en  Lykkefugl,  vsere  svine- 
heldig.  hempen  ['hempan]  a  Hampe-,  af  Hamp;  . 
caudle  t  «Hampkandel»  o:  en  Strikke;  -  fever  Hampe- 


*]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [8]  the;  [p]  tain;  [J]  sfee;  [g]  measure;  [n]  siwp;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

29 


hem 


450 


her 


feber  o:  D0d  i  Galgen;  _  widow  «rHampe-Enke»,  Enken 
efter  en  hsengt  Hand ;  of  a  .  widow  the  kid  forlorn. 
Ainsworth,  Jack  Sheppard.  hempjnettle  ['hemp- 
netl]  $  Hanekro,  ogs.*  Hvasdaae  c :  Galeopsis  tetrahit; 
seed  Hampefr0. 

hemstitch  ['hemstitj]  S0mmesting  n,  *Hulfald,  Hulle- 
fald  c;  vt  s0mme  (el.  sy)  med  S0mmesting,  *hulfalde. 

hen  [hen]  Hene,  F*  Tuppe  c;  —apple  ^  Akselbsern, 
*(Selje)asal  c:  Sorbus  aria;  >bane  [  be'n]  $  Bulmeurt, 
*ogs.  Faldurt,  Vildrod  c:  Hyoscyamus  niger;  his  suc- 
cesses were  ~  [Galde  og  Malurt]  to  her;  tincture  of  ~ 
Bulmeurt-Draaber  pi ;  ..bit  $  lille  (*liden)  Tvetand  c: 
Lamium  amplexicaule. 

hence  [hens]  ad  herfra,  poet  heden.  Jvf  hundred! 
three  hours  (a  year)  „  om  tre  Timer  (et  Aar) ;  -  (it  is 
that)  heraf  kommer  det  at,  heraf,  derfor ;  from  ~  her- 
fra; -forth  ['hens'fa-«>b] :  (from)  _  fra  nu  af,  herefter, 
herefterdags,  *ogs.  efterdags;  .forward  [hens' fa1  awad] 
ad.  Se  (from)  henceforth! 

hench|boy  ['hen/boi]  git  Dreng,  Lakaj,  Page,  *Gut, 
Lakei,  Page  c;  -man  [-man]  opr.  (H0vdings)  Livtjener; 
cont  Lakaj  (*Lakei),  *ogs.  Trotjener  c;  his  close  friend 
and  ~  [haandgangne  Hand]  Dowson. 

hencoop  ['henkirp]  H0nsebur  n;  &  ogs.  H0nsebsenk  c. 

Hendaye  ['hende1]  s. 

hendecagon  [hen'dekagan]  geom  Ellevekantc.  hendeca- 
syllabic  [hendikasi'labik,  hen'deka-]  gr  ellevestavet. 
hendecasyllable  [hendika'silabl,  hen'deka-]  gr  Elleve- 
stavelsesvers,  ellevestavet  (el.  falsekisk)  Vers  n. 

Henderson  ['hendasan]  s. 

hendiadys  [hen'daiadis]  gr  Hendiadys  c  &  n. 

Heneage  ['henidg]  s. 

heneqnen  ['heniken]  Sisalgraes  n,  i  Meksiko. 

hen-frigate  ['henfraigit]  &  sZ  Skib  n  hvor  Skipperens 
Kone  f0rer  det  store  Ord. 

Hengist  ['herjgist,  'hendgist]  s. 

hen-gorse  ^  R0dtop  c:  Odontites  rubra. 

Hengwrt  ['herjguat]  s. 

hen|harm,  —harrier  \  Blaafalk,  Hedefalk,  Kornfalk, 
blaa  Moseh0g,  ogs.*  Ugleh0g,  *blaa  Sumph0g  c:  Circus 
cyaneus; house  R  Hus  under  kvindeligt  Regimente. 

Henley  ['henli].  Is.  Henley-on-Thames,  en  natursk0n 
By  i  Oxfordshire,  p.  den  venstre  Thamesbred,  et  yndet 
Sommeropholdssted ;  a  -  regatta. 

henna  ['hena]  Henna  c,  orientalsk  Busk  (Lawsonia 
alba)  og  Farvestof  t.  Negle  og  Haar. 

hennery  ['henari]  is.  amr  H0nsegaard  c,  H0nseri, 
H0nsehus  n1. 

henotheism  ['henopHzm]  Udjaevning,  Udsoning  c. 
henotic  [he'natik]  is.  rel  udjsevnende,  udsonende,  heno- 
tisk;  .  teaching. 

hen  {peck  ['henpek]  vt  underkue,  have  (*ogs.  holde) 
under  T0ffeleu,  om  ^Egtemand;  ye  lords  of  ladies  in- 
tellectual, Inform  us  truly,  have  they  not  ~ed  you  all? 
Byron,  Don  Juan  I.  22;  -ed,  ogs.  som  er  (*staar) 
under  T0ffelen ;  he  is  ~ed,  ogs.  han  bar  faaet  Kam  t. 
sit  Haar;  a  ~ed  husband,  ogs.  et  (godmodigt)  Fjog,  en 
Teffelhelt,  *ogs.  en  T0ffeldanser;  — peckery  [-ari]  (aegte- 
skabelig)  Underkuelse,  T0ffeltrseldom  c;  fall  from  all 
the  height  and  pomp  of  beadleship  to  the  lowest  depth 
of  ~;  —roost  H0nsesti(ge)  c. 

1  They  said  that  some  of  them  [Brigham  Young's 
wives]  had  grown  old  and  gone  out  of  active  service, 
but  were  comfortably  housed  and  cared  for  in  the 
hennery  —  or  the  Lion  House,  as  it  was  strangely 
named.  Twain,  Roughing  it  103  T. 


Henslowe  ['henzlou]  s. 

hen | ware  $  *Bladtare,  Butare  c:  Alaria  esculenta 
[badderlocks];  — wife  sc  H0nsevogterske  c. 

hep!  [hep]  int  hip!  hep!  hep!  hep  [hep]  s  $  Hyben, 
*Nype  c  [hip]. 

hepatic  [hi'patik]  hepatisk,  Lever-;  _  vein  Levervene. 
hepatite  ['hepatait]  min  Hepatit,  Leversten  c.  hepatitis 
[hepa'taitis]  path  Hepatit(is),  Leverbetsendelse  c.  hep- 
atize  ['hepetaiz]  vt  hepatisere:  msette  m.  Svovlbrinte- 
gas  (ogs.*  Svovlvandstofgas) ;  fortaette,  til  en  leveragtig 
Masse,  om  Lunger;  ~d  lungs,  hepatocele  f'hepatosi'l] 
Leverbrok  n.  hepatology  [hepa't&ladgi]  Hepatotogi, 
Leverlsere  c.  hepatoscopy  [hepa'taskopi]  Leverbeskuelse. 
Leverspaadom  c. 

Hepburn  ['he(p)ba'n]  s. 

Hephsestns  [hi'fi'stas]  myth  Hefajstos,  Vulkan. 

hepta  [hepta-] ;  i  Smstgg.  hepta-,  syv-.  heptachord 
f'heptaka'ad]  J^  syvstrenget  Instrument  n.  heptad(e) 
['heptdd,  -teid]  Antal  n  (...  Rsekke,  Sum  c)  af  syv.  hepta- 
gon ['heptagan]  Syvkant  c.  heptagonal  [hep'tagonal] 
syvkantet.  heptahedron  [hepta'hi  drdn,  -'hed-J  Hep- 
taeder  n,  Legeme  med  syv  Grsenseflader.  heptarchic 
[hep'ta>skik]  heptarkisk.  heptarchy  ['heptaaki]  Hep- 
tarki  n,  Syvmandsregering  c;  the  Heptarchy,  is.  om  de 
syv  angelsaksiske  Riger,  der  senere  —  i  827  —  samle- 
des  under  Egbert,  heptateuch  ['heptatju'k]  s:  the  - 
Heptateuken,  Bibelens  f0rste  syv  B0ger. 

her  [ha-,  svagt  (h)a(-)]  pron  hende;  poet  sig;  it's  ~, 
not  him.  her  pron  poss  hendes;  sin,  sit,  sine. 

Hera  ['hiara]  myth  Here,  grsesk  Juno  c.  Heracles 
['herakli'z]  myth  Herakles  c. 

Heraclitns  [hera'klaitas]  Heraklit  c. 

herald  ['herald]  s  Herold;  fig  Udbasuner;  Forl0ber  c; 
Forbud  n;  her  Vaabenkyndig,  Heraldiker  c  [heraldistj; 
~s  and  genealogists;  ~  at  arms  Vaabenherold.  herald 
['herald]  vt  forkynde,  melde,  som  (el.  ligesom  en)  He- 
rold ;  fig  ogs.  indvarsle,  varsle  om ;  winter  _s  its  ap- 
proach, ogs.  Vinteren  melder  sig.  heraldic  [he'raldik] 
heraldisk.  heraldist  ['heraldist]  Vaabenkyndig,  He- 
raldiker c.  heraldry  ['heraldri]  Heraldik,  Vaabenkyn- 
dighed,  Vaabenlsere  c;  a  term  in  ~  et  heraldisk  Ud- 
tryk. 

Herapath  ['herapa-pj.  Is.  nsevnes  ~'s  Railway  Jour- 
nal Office,  i  Fleetstreet. 

Herat  [he'ra't]  Herat  n. 

herb  [ha'b]  Urt,  Plante  c.  Jvf  bouquet!  herbaceous 
[ha'be'Jas]  urteagtig;  (urigtig:)  planteaedende  [herb- 
ivorous]; .  plants,  stem,  herbage  ['ha'bidg]  Planter  pi; 
Gr0nfoder,  *ogs.  Beite  n;  jur  Grsesningsret,  *Havneret, 
Ret  c  til  Havn.  herbal  ['ha  bal]  Urtebog  c;  Herbarium 
n.  herbalist  ['ha-balistj  Plantekyndig ;  PlantesamJer  c. 
herbarium  [ha- 'b89iariam]  Herbarium  M,  Plantesamling  c. 
PI  ogs.  herbaria,  herbary  ['ha'bari]  Urtehave  c. 

Herbert  ['ha'bat]  s. 

herbescent  [ha''besant]  der  vokser  som  Urter,  som 
bliver  urteagtig.  herbivorous  [ha-lbivaras]  graesasdende, 
plantesedende.  herblet  ['ha'blet]  lille  (*liden)  Urt  c,  pi 
Smaaurter.  herborist  ['ha'borist]  \  Botaniker  c. 
herborization  [ha'borai'ze'Jan]  Botanisering ;  L0v-  eller 
Plautetegning  c  [arborization],  herborize  ['ha  boraiz] 
m  botanisere.  herbous  ['ha'bas]  planterig,  urterig. 
herbnlent  ['ha'bjulant]  urteholdig,  indeholdende  Urter 
el.  Planter,  herbwoman  Gr0ntkone.  herby  ['ha-bi]  urte- 
agtig. Bacon.  T.  Hardy. 

Herculaneum  [ha-kju'le'niam]  s  Herkulanum. 

Herculean  [ha "kju-ljan]  herkulisk,  Herkules-;  ksempe- 
stserk;  -  [kaampemaessig]  effort;  ~  labour  or  task  Her- 


[a-  i'  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel    fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a-]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


Her 


451 


her 


kulesarbejde.  Hercules  ['ha'kjuli'z]  myth  Herkules  c; 
the  pillars  of  ~  Herkules'  St0tter. 

Hercynian  [ha-'sinjan]  hercynisk;  the  ~  Forest. 

herd  [ha'd]  Hjord,  Flok,  *ogs.  Buskap,  is.  af  Storfee1; 
sp  Rudel,  *Dot;  Hyrde,  ogs.*  R0gter,  *Juring,  Gjseter 
c,  isser  i  Smstgg.  Jvf  gosherd,  shepherd!  the  common  _ 
den  store  Hob;  the  murderers  of  the  ~  Lyden  and  his 
son;  she  acted  as  ~  [R0gterske,  *ogs.  Gjseterske]  on  the 
estate  of  a  gentleman  close  by.  herd  [ha-d]  vt  samle 
(i  Flok,  i  Flokke),  flokke;  that  busy  and  ~ed  [i  Flokke 
levende,  selskabelige]  tribe  of  the  insect  race,  herd  vi 
flokke  sig  (sammen),  samle  sig  (i  Flok,  i  Flokke). 
herdsman  ['ha'dzman]  Hyrde,  ogs.*  R0gter,  *Gjeeter, 
Hyrding,  Juring,  p  Verjer  c.  herdwick  ['ha'dwik] 
Bjergfaar  n,  i  Cumberland. 

here  [hia]  ad  her.  Se  leave!  _  and  now  paa  Stedet, 
straks  amr\  ~  and  there  hist  og  her;  this  ~  gent  p 
denne  Hand,  *ogs.  denne  Manden ;  ~'s  to...!  en  Skaal 
for  . .  . !  _'s  pleasant  journey  to  you!  jeg  drikker  p.  en 
behagelig  Rejse!  ~  we  are!  bl.  a.  nu  er  vi  der  (*ogs. 
fremme)!  „  you  are!  bl.  a.  vser  saa  god!  p  vsersgo! 
Mr.  Coffin  was  ~,  there,  and  everywhere,  var  her  og 
der  og  Straalemester  tillige;  that's  neither  ~  nor  there 
det  h0rer  intetsteds  (el.  ingensteds)  hjemme,  *ogs.  det 
er  udenfor  alle  Land;  det  kommer  ikke  Sagen  ved; 
about  _  her  omkring,  i  denne  Egn,  paa  disse  Kanter,  i 
disse  Str0g;  .about(s)  [hiara'baut(s)]  her  omkring;  -after 
[hia'ra-fta]  ad  herefter,  herefterdags,  i  Fremtiden,  F* 
efterdags;  rel  hisset,  i  et  andet  Liv;  nedenfor,  *ogs. 
laengere  ude  (i  Bogen  &c);  -after  s  Hinsides,  Liv  n 
efter  dette;  sometimes  they  speak  of  Death  and  the 
Hereafter,  ogs.  det  hinsidige;  .at  [hia'rat]  ad  herved; 
herover  [om  Grund];  -by  ['hia'bai]  ad  herved. 

heredltable  [hi'reditabl]  arvelig.  hereditament  [heri- 
'ditamant;  ht'redi-]  jur  Arv,  Arvemasse  c,  Arvegods  n\ 
3000  ~s  [Boer]  said  to  have  been  under-assessed;  they 
had  not  merely  an  easement,  but  were  the  owners  of 
,s.  hereditary  [hi'reditari]  arvelig:  arvet;  som  gaar  i 
Arv ;  ~  bondsmen.  Af  Byron  (Childe  Harold  II  74) 
brugt  om  Grsekerne.  Senere  stadig  om  Irlsenderne; 
be  -  in,  is.  vaere  arvelig  hos;  fig  ogs.  gaa  igen 
hos.  heredity  [hi'rediti]  Arvelighed  c;  the  mysteries, 
the  great  theory  of  ~. 

Hereford  ['herifad]  s.    Herefordshire  [-/a]  s. 

hcrej in  [hia'rin]  ad  heri;  -of  ad  heraf;  herom. 

Herepath  ['heripa'b].    Se  Herapath! 

here&iarch  ['herisia-9k,  hi'ri'si-]  ^Erkeksetter  c.  heresy 
f'herisi]  Ksetteri  n.  heretic  ['heritik]  Keetter  c.  her- 
etical [hi'retikl]  kaettersk. 

here|to  [hia'ttr]  ad  hertil;  -tofore  [hiata'fa-a]  ad  f0r, 
forhen,  git  tilforn;  the  remaining  partners  will  con- 
tinue the  business  as  ~,  som  hidtil. 

Hereward  ['heriwad,  -wa-ad]  s;  _  the  Wake,  egl 
Hereward  d.  aarvaagne,  en  Roman  af  C.  Kingsley. 

herewith  [hia'wiS;  -ib]  ad  hermed. 

heriot  f'heridt]  f  egl  Krigsmateriel  n,  Gave  (bestaa- 
ende  i  Krigsforn0denheder)  sksenket  til  Jorddrotten 
v.  en  Fsesters  D0d;  Afgift  c  som  erlsegges  t.  Jorddrotten 
v.  en  Fsesters  D0d. 

heritable  ['heritablj  arvelig;  _  property,  i  skotskRet: 

1  Herd  is  distinguished  from  flock  as  being  chiefly 
applied  to  the  larger  animals;  as  a  flock  of  sheep, 
goats,  or  birds;  a  herd  of  horses,  oxen,  swine,  &c. 
Webster.  —  Undertiden  som  hos  Maunder  (Treasure 
of  Nat.  Hist.,  Art.  Shepherd's  Dog):  the  numerous 
herds  of  sheep. 


fast  Ejendom;  _  security,  i  skotsk  Ret:  Pantesikkerhed 
c,  Pant  n  [mortgage],  heritage  ['herite'dg,  -tidg]  Arv, 
Arvelod,  Arvedel  c;  and  I  will  give  it  you  for  a  ~,  til 
Ejendom,  bibl.  heritor  ['herita]  sc  Jordejer  c  [land- 
holder in  a  parish]. 

Herkomer  ['ha'kama]  s. 

herl  [ha-1]  s  Straale  c  [harl];  the  -  of  a  peacock's 
tail. 

herling  ['ha'lirj]  jf  Slags  0rred  c,  i  Floden  Nith. 
Scott,  The  Abbot. 

hernia  ['ha'me]  antiq  Herme,  Hermesbuste  c.  PI 
hermce  [-mi-]. 

hermuphrodism  [ha  'mafrodizm]  Hermafrodisme,  Tve- 
k0nnethed  c.  hermaphrodite  [ha  'mafrodait]  a  &  s  tve- 
k0nnet,  hermafroditisk  (Plante  c,  Dyr,  Menneske  n, 
Hermafrodit,  Tvetulle  c);  _  schooner  &  Galeas  c.  Jvf 
mophardite!  hermaphroditic  ['ha-mafro'ditikj  herma- 
froditisk, tvek0nnet,  tvetullet.  hermaphroditism  [he-- 
•mafrodaitizm]  s.  Se  hermaphrodism ! 

hermeneutic  [ha'mi'nju'tik]  fortolkende,  Fortolknings-, 
hermeneutisk ;  _  theology;  -s  Hermeneutik  c,  Fortolk- 
ningskunst  c.  Hermes  ['ha'mrz]  myth  Hermes  c,  den 
grseske  Merkur;  volatil  _  Kviksalv  n.  Milton,  Para- 
dise L.  Ill  603.  hermes  ['ha  mi'z].  Se  herma!  her- 
metic  [ha-'metik]  alkymistisk,  kemisk;  hermetisk,  e.  g. 
medicine,  philosophy,  physic;  hermetisk,  lufttset;  the  ~ 
art  o:  Alkymi  c;  the  _  books,  om  B0ger  nedskrevne 
efter  Tots  (den  aegyptiske  Merkurs)  Diktat,  hermetically 
[ha-'metikali]  ad  is.  hermetisk,  lufttset;  _  sealed,  ogs. 
lukket  m.  syv  Segl. 

Hermia  ['ha'mia]  s.    Hermione  [ha-lmaionr]  s. 

hermit  ['ha'mit]  Eremit,  Eneboer  c;  Peter  the  Her- 
mit Peter  Eremit.  hermitage  ['ha'mitidg]  Eremitbolig, 
Eneboerhytte ;  arch  Eremitage;  mere  Eremitagevin  c. 
hermitary  ['ha'mitari]  Eremitcelle  c,  ved  Klosterkirke. 
hermit-crab  ['ha'mitkrab]  Eremitkrebs  c:  Pagurus. 
hermitess  ['ha'mites]  Eneboerske  c.  hermitical  [ha1- 
'mitikl]  eremitmsessig,  eneboermsessig,  Eremit-,  Ene- 
boer-. 

hern  [ha-n]  pron  p  hendes  [hers].  Jvf  hisn!  Herne 
['ha-n].  Is.  nsevnes  _  with  the  deer's  horns,  _  the 
Hunter.  Se  Shakespeare,  Merry  Wives!  Herne- 
Hill  [han'hil]  Herne  Hill  n,  et  Sted  i  Camberwell 
Sogn,  London. 

hernia  ['ha'nja]  path  Brok  n.  Jvf  incarcerate! 
hernial  ['ha-njal]  Brok-,  hernial. 

hernshaw  ['ha  n/a-]  s.    Se  heronshaw! 

hero  ['hiarou]  Heros  c  (pi  Heroer  pi);  Helt  c.  PI 
heroes;  the  .  of  the  day  Dagens  Helt;  Jubilaren,  Jubi- 
lanten;  F0dselsdagsbarnet.  Hero  ['hiaro"]  myth  Hero  c. 

Herod  ['herad]  Herodes.  Herodian  [hi'roudjan]  herodi- 
ansk;  -  disease  Lusesyge  [phthiriasis].  Herodian  s  rel 
Herodianer  c.  Herodias  [hi'roudjds]  s. 

Herodotus  [hi'r&detas]  Herodot  c. 

heroess  ['hiaroes]  f  Heltinde.  heroic  [hi'rouik]  hero- 
isk:  heltemaessig,  heltemodig;  med  vovelig,  farlig; 
the  Indian  government  did  not,  after  all,  intend  to 
take  any  ~  action,  skride  t.  mere  vovelig  (el.  heroisk) 
Handling;  _  age(s)  or  era,  is.  Helteold  n,  Sagntid  c; 
-  epistle  Heroide  c;  -  medicines;  ~  size,  heroisk  For- 
mat, af  en  Billedst0tte :  mellem  6  og  7  Fod.  Over 
dette  bliver  den  colossal;  -  verse  heroisk  Vers:  i  den 
gamle  Literatur  Heksametret;  i  nyere  Literaturer  ti- 
stavede  lamber.  heroically  [hi'rouikali]  ad  is.  nied 
Heltemod,  heltemodig;  die  ~  in  defence  of  his  country 
finde  Helted0den  f.  Faedrelandet.  heroi-comic  [hi(a)roui- 
'kamik]  heroikomisk.  heroine  ['herouin]  Heltinde  c;  vi: 


[e'J  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  {?,]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a], 

29* 


her 


452 


heu 


_  it,  spegende  t  spille  Hester,  dominere.  heroism 
['herouizm]  Heroismc  c,  Heltemod  n. 

heron  ['heran,  ha'n]  ^  Hejre  c:  Ardea.  heronry 
['heranri]  Hejrerede  c  (*n).  heronshaw  ['heranja1]  git  & 
prov  Hejre  c1. 

Herostratos  [hi'rastrat&s]  Herostrat. 

hero-worship  ['hiarowa'Jip]  Heltedyrkelse,  Heroskul- 
tus  c;  (isser  Carlyles  og  Darners)  Svsermeri  n  for  store 
Msend. 

herpes  ['ha'pi'z]  path  Herpes  c,  Blsere-Udslaet  n. 
herpetic  [ha-'petik]  egl  krybende;  som  breder  sig. 
herpetology  [ha  pi'taladgi]  Herpetologi  c,  Lseren  om 
Krybdyr  &  Amflbier. 

Herr  [ty.,  hse-a]  F  Hr.  Titel,  isser  f.  tyske  Musikere 
&  Lserere. 

Herrick  ['herik]  s. 

herring  ['herirj]  Jf  Sild  c:  Clupea  harengus.  Se  red! 
(as)  dead  as  a  (shotten)  ~  d0d  som  en  Sild;  king  of 
the  ~s  Havmus,  Gulhaa  c:  Chimcera  monstrosa;  the 
Battle  of  Herrings  Sildeslaget,  en  Sksermydsel  under 
Orleans'  Belejring  1429;  -bone  Sildeben;  Heksesting  n 
/_  stitch];  i  Vsevning :  Fiskeryg  c 2 ;  Opus  n  spicatum, 
Muring  c  over  X  [~  masonry  or  work],  herringer 
['herirja]  Sildefisker  c.  herring-pond  «Sildedam»;  the  ~ 
joe  &  si  Oceanet,  Atlanterhavet;  be  sent  across  the  „  si 
o:  blive  deporteret. 

hers  [ha  z]  pron  hendes;  sin,  sit,  sine;  mine,  not  ~; 
a  friend  of  ~,  af  hende. 

herse  [ha-s]  fort  Faldgitter  n;  Tronhimmel  c,  ved  Be- 
gravelse.  Git  f.  hearse. 

herself  [ha'self]  pron  hun  selv;  hende  selv;  sig  selv; 
sig;  the  departure  of  ~  and  husband  hendes  (egen)  og 
Mandens  Afrejse. 

hership  ['ha-Jip]  git  &  sc  Haervserk  n,  Plyndring  c; 
Bytte  n ;  the  committing  of  divers  thefts,  reifs,  and  -s, 
Plyndringer.  Scott,  Waverley. 

hersillon  ['ha'sildn,  fr.]  fort  Stormbraet  n,  Stormharv 
c,  spigerbeslaaet  Planke. 

Hertford  ['ha^fad;  amr  'ha'tfad]  s.  Hertfordshire 
['ha-9fad/a],  Herts  [ha'ts,  ha'Hs]  Hertfordshire  n. 

Herrey  ['ha-vi,  'ha  9vi]  s. 

lu-rward  ['ha'wad]  ad  \  i  Retning  af  hende3. 

Herwich  ['heridg]  s. 

Hesiod  f'hi'siad]  s.    Hesione  [hi'saionr]  s. 

hesitancy  ['hezitansi;  hes-]  N01eH,  Uvished,  Tvivl- 
raadighed  c.  Whitney,  Century  Diet,  (med  gamle 
Citater);  that  His  Siamese  Majesty's  Government  should 
exhibit  no  tendency  towards  ...  The  Globe  26.  7,  1893. 
hesitate  ['hezite1!;  'hes-]  m  n01e;  betsenke  sig  [paa  about, 
for,  as  to;  paa  at  about,  at,  to,  as  to],  vsere  uvis,  vsere 
tvivlraadig  [om  whether};  stamme,  famle  (efter  Ordene); 
hesitating,  som  a.  Se  hesitative!  he  ~d  before  tearing 

1  'Handsaw',   is    a    corruption   of  'heronshaw',   or 
'hemsew1,  which  is  still  used  in  the  provincial  dialects 
for   a   heron.     In   Suffolk    and   Norfolk    it    is    pro- 
nounced 'harnsa',  from  which  to  'handsaw'  is  but  a 
single  step...    Clark   &   Wright,   til  Hamlet  II.   2. 
366—7. 

2  Der  fandtes  Levninger  af  Ligets  Klseder,    hvilke 
vare  af  Uld   med  en   egen  Vaevning  (Fiskeryg).    N. 
Mgbl.  31.  7.  1889,    efter  Bergeus  Tidende,  i  Anledniug 
af  et  Gravfund  fra  seldre  Jsernalder. 

3  If  there  be  trouble  to  Herward,  and  the  lie  of  the 
blackest  can  clear,  Lie  while  thy  lips  can  move,  or  a 
man    is    alive    t»    hear!      Kipling,    Departmental 
Ditties  80. 


[betsenkte  sig,  inden  han  rev]  it  open;  replete  with 
exact  particulars  for  which  he  never  -d  a  moment, 
hesitate  vt  f  vsere  uvis  om;  usikkert  antyde.  Pope,  hesi- 
tatingly ['heziteHirjli;  hes-]  ad  nelende,  usikkert;  fam 
lende.  hesitation  [hezi'teJ/an;  hes-]  N01en,  Betsenkelig- 
hed,  Tvivl,  Tvivlraadighed,  Usikkerhed,  Uvished;  Stam- 
men,  Famlen  c  (efter  Ordene);  I  have  no  _  in  [jeg  be- 
tsenker  mig  ikke  paa  at]  saying,  hesitative  ['heziteHiv; 
'hes-]  nelende,  tvivlraadig,  usikker,  uvis ;  famlende ; 
. . .  said  Scudamore,  in  his  wild  ~  way. 

Hesper  ['hespa]  ast  Aftenstjerne  c.  Hesperia  [he'spia- 
ria]  Hesperia,  «det  vestlige  Land»,  Italien  eller  Spanien 
n-  Hesperia  c,  en  af  de  smaa  Planeter.  Hesperian  [-nan; 
vestlig.  Hesperides  [he'speridi'z]  myth  Hesperider. 
Hesperus  ['hesparas]  ast  Aftenstjerne  c  [Hesper]. 

Hesse  ['hes;  'hesi]  Hessen  n.  Hessian  ['hesjan,  'he- 
Jan]  a  hessisk;  _  boots,  p  ~s  Skaftest0vler;  _  fly  hessisk 
Flue,  Korn0delsegger  c :  Cecidomyia  destructor.  Hessian 
s  Hesser  c;  Hessisk  n. 

hest  [best]  poet  Bud  n,  Befaling  c  [behest]. 

Hester  ['bests]  Ester  c. 

hesternal  [he'sta'nal]  a  Gaarsdagens  (Genitiv). 

Hesychast  ['hesikast]  rel  Hesyk(i)ast,  Kvietist,  Navle- 
beskuer,  Navlekiger  c.  Hesychius  [hi'sikias]  s. 

hetaera  [he 'tiara].  Se  hetaira!  hetarism  [he'tiarizm]. 
Se  hetairism!  hetaira  [he'taira]  Hetsere,  Sk0ge  c,  isser 
i  det  gamle  Grsekenland.  PI  hetairai  [-ai].  hetairia 
[-ria]  Broderskab,  Samfund;  Hetajria,  (nygrsesk)  For- 
bund  n  mod  Tyrkerne.  hetairism  [he'tairizm]  (offent- 
lig)  Prostitution  c,  Prostitutionsvsesenet  n;  Hetserisme  c, 
alles  ^Egteskab  med  alle,  i  primitivt  Samfund.  Lub- 
bock.  Spencer. 

heterarchy  ['hetara-»ki]  Fremmedherred0mme  n, 
Fremmedvselde  c  &  n  (*-vselde  n).  heterocercal  [heta- 
ro'sa-kl]  jf  heterocerk,  sksev,  *ogs.  skak,  om  Fiskehale. 
heteroclite  ['hetaroklait]  gr  uregelmsessigt  Ord;  fig 
noget  n  uregelmsessigt.  heteroclite  a  uregelm89ssig; 
fig  ogs.  underlig,  afstikkende.  heteroclitlc(al)  [hetaro- 
'klitikl]  a.  Se  heteroclite!  heterocrany  ['hetaro'kremi] 
path  Migrsene  c,  Smerte  i  Hovedets  ene  Side  [hemi- 
cranyj.  heterodox  ['hetarodaks]  anderledestsenkende; 
rel  anderledestroende;  vrangtroende,  ksettersk.  hetero- 
doxy ['hetarodaksi]  anden  Tsenkemaade;  anden  (el.  af- 
vigende)  Tro;  vrang  Tro  c,  Ksetteri  n.  heterogeneity 
[hetarodgi'ni'iti]  Uensartethed,  Uligeartethed  c.  hetero- 
geneous [hetaro'dgi  njas]  heterogen,  uensartet,  ulige- 
artet.  heterogeneous  ness  [-nes].  Se  heterogeneity! 
heterotropal  [heta'ratropal]  ^  heterotrop,  afvigende, 
is.  om  en  Spire  der  skserer  Freets  Akse  skraat  og  ikke 
gaar  gennem  Navlen. 

Heth  [heb]  bibl  Heth ;  a  daughter  of  .  En  af  H's 
D0tre  o :  en  Kvinde  af  et  andet  Folk ;  take  to  himself 
a  wife  of  the  Daughters  of  ~  upon  due  payment. 
Kipling,  Life's  Handicap  331.  Jvf  I  Moseb.  23! 

hethcropper  ['hebkr&pa]  «Lynggrsesser»,  «Lyng»hest, 
Hest  c  som  er  opvokset  p.  Lynghederne  (*Lyngmoerne) 
i  Dorset. 

hetman  ['hetman]  Hetman,  (Kosak)h0vding  c  [ata- 
man]. 

he-too  ['hi  'tu-  ?]  egl  stigende  lid  ['rise-fire'];  Signal - 
raket  c,  i  Kauton. 

Hetty  ['heti]  f  Ester  c  [Esther,  Hester]. 

bench,  he  ugh  [hju',  sc  hiux]  sc  Fjeldkl0ft,  ogs.* 
Fjeld-Knat,  -Knaus  [crag,  ravine];  Afgrund  c,  *ogs. 
Stup  n;  the  best  craigsman  that  ever  speeled  [gled 
(*skled)  paa]  ~.  The  Antiq.  VII.  69;  rest  thee  in  Castle 
Ravenheuch! 


[a-  i-  u-]  osv    lan^e  som  1  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [o-]  hwrt;  [a]  inner; 


heu 


453 


hie 


heiilamlite  ['hju'landait]  geol  Heulandit,  Stilbit  c. 

hew  [hju-]  vt  hugge;  udhugge.  I  part  ogs.  hewn; 
a  portico  of  hewn  [huggen]  granite;  hewn  stone;  _  a 
passage  through,  ogs.  hugge  sig  igennem . . .;  _  [ud- 
hugge] a  path;  a  small  path  hewn  in  the  rock;  ~  out 
a  monument;  ~  up  udgrave  [excavate],  hewer  ['hju%a] 
Hugger  c ;  they  are  merely  ~s  of  wood  [Braende(*Ved)- 
huggere]  and  drawers  of  water.  Hewett  ['hjuit]  s. 

hewgag  ['hju-gag]  amr  Skrigetrompet  c. 

Hewson  L'hju'san]  s;  old  ~  the  cobbler,  Oberst  John  ~ 
som  svang  sig  op  fra  Skomager  til  Obersts  Rang  i 
Cromwells  Hser. 

hexad(e)  ['heksad,  -e'd]  Reekke  af  seks,  Heksade  c. 
hexagon  ['heksagan]  geom  Sekskant  c.  hexagonal  [hek- 
'sagonal]  sekskantet.  hcxahedral  [heksa'hi'dral]  geom 
sekssidet,  kubisk.  hexahedron  [-'hi  drdn]  Kubus  c,  pi 
Kuber.  hexameter  [hek'samita,  heg'z-]  Heksameter  n. 
hexangular  [hek'sarjgjwla]  seksvinklet.  hexapla  ['heksa- 
ple]  egl  det  seksdobbelte,  Heksapla  c,  Bibeludg.  i  seks 
forskellige  Versioner,  is.  den  af  Origines  leverede. 
hexapod  ['heksapad]  Heksapode,  Seksfod  c,  seksfodet 
Dyr  n.  hexastich  ['heksastik]  Heksastikon,  seksliniet 
Digt  n.  hexastyle  ['heksastail]  arch  Heksastylon  n, 
sekss0jlet  Hal  eller  Tempel. 

hext  [hekst]  f  h0jest  [highest].    Se  bale! 

hey  [he1]  s  git  (Dansejfigur  c.  hey  [he1]  int  ej !  ogs.* 
hvad ! ;  hej !  ;  hvad  [eh]?  -presto!  vupdi!  vupti!  ogs.* 
vips!  heyday  ['he^de1]  int  ho!;  hejda!;  hopsa!  heyday 
s  fejreste  Tid,  ogs.*  Stortid,  Velmagt  c,  Velmagtsdage 
pi,  bedste  Dage  pi,  *Kronaar  pi ;  in  the  _  of  chivalry; 
in  the  _  of  life  and  love;  in  the  ~  of  youth  i  sin  fej- 
reste (ogs.*  bedste)  Ungdom,  i  Ungdommens  Vaar. 

Heywood  ['henvud]  s. 

Hezekiah  [hezi'kaiaj  Ezekias  c. 

hi!  [hai]  int  hej!;  ej !  ogs.*  hvad!  .,  damn  it, 
Svengali,  what  the  devil  are  you  talking  to  Trilby 
about?  hiah!  ['haia-]  int  ej !  ogs.*  hvad  [hy-yaw].  I 
anglokinesisk. 

hiation  [hai'e^an]  Gaben  c.  hiatus  [hai'eHas]  Gab, 
Hul  n,  Lakune  c;  gr  Hiatus  c  &  n,  besvserligt  Vokal- 
sammenst0d  n. 

Hiawatha  [haia'wa'pa,  -'wa'ba]  amr  myth  Hiawatha 
c,  en  Reprsesentant  for  Kulturens  Fremskridt  bl.  Indi- 
anerne.  En  Digtning  herom  af  H.  W.  Longfellow,  en 
indiansk  Edda. 

hibernacle  ['haibanakl,  hai'ba'nakl]  Vinterkvarter  n. 
hibernal  [hai'ba-nal]  vinterlig;  Vinter-.  Jvf  hyemal! 
hibernate  ['haibane1!]  vi  overvintre  [winter];  ligge  i 
(Vinter)dvale.  hibernation  [haiba'nei/an]  Overvintring 
[wintering];  (Vinter)dvale ;  fig  Dvale  c;  despite  his 
twenty  years'  ~  at  Boscatle. 

Hibernia  [hai'ba-nia]  lat.  &  poet  Hibernia,  Irland  n 
[lerne];  in  -'s  fields.  Hibernian  [-njan]  a  irsk ;  s  Ir- 
Isender,  *ogs.  Ire  c;  Irsk  n.  hibernianism  [-njanizm], 
hibernicisnt  [hai'ba'nisizm]  Hibernianisme,  Irskhed, 
irsk  Egenhed  c;  irsk  Indfald  n  [Irish  bull]. 

hie  and  none  ['hik  and  'nAnk]  ad  F  paa  Stedet,  (nu) 
straks. 

hiccory-piccory  ['hikari'pikari]  p  et  Aff0ringsmiddel 
af  Aloe  og  Kanel  [hiera-picra], 

hiccough  ['hikap],  hiccup  ['hikap]  vi  hikke.  hiccough, 
hiccup  s  Hikke  c;  Hik  n. 

hie  jacet  ['hik  'dge!set]  lat.  her  ligger ;  Gravsten  c; 
by  the  cold  ~s  [Gravstene]  of  the  dead.  Tennnyson; 
may  no  rude  hand  deface  it  And  its  forlorn  ~! 
Wordsworth. 

Hickathrift  ['hikaprift]  s;  Jack  (or  John)  ~,  en  fattig 


Arbejdsmand  paa  Erobringens  Tid.  Da  han  i  Tilney 
(Norfolk),  kun  vsebnet  med  Akselen  og  Hjulet  af  en 
Vogn,  havde  faeldet  en  farlig  Kaempe,  blev  han  adlet 
og  udnsevnt  t.  Guvern0r  i  Thanet. 

Hickes  [hiks]  s. 

hickory  ['hikari]  ^  amerikansk  Valdn0dtrse  n :  Carya; 
Old  Hickory,  et  F  Tilnavn  til  President  Andrew  Jack- 
son t  1845. 

hickscorner  ['hik'sha^na]  rel  git  Spotter  c. 

Hicksites  ['hiksaits]  Hicksitere,  en  Underafdeling  af 
Kvsekerne. 

hickup  ['hikap]  -o  &  s.     Se  hiccough! 

hickwall  ['hikwa(-)l],  hickway  ['hikwe1]  ^  mindste 
Flagspaette  c:  Picus  minor. 

hid  [hid]  v  skjulte,  &c;  skjult,  &c.    Af  hide. 

hidalgo  [hi'dalgou]  Hidalgo  c,  spansk  Adelsmand  af 
laveste  Klasse. 

hidden  ['hidn]  part  &  a  skjult. 

hiddles  ['hidlz]  pi  Syller  [heddles]. 

hide  [haid]  s  Hud  c,  Skind  n;  tan  his  ~  R  garve 
bans  Ryg.  hide  vt  is.  amr  piske,  p*  ogs.  hye.  hide 
[haid]  vt  skjule,  gemme  [for  from],  hst  d01ge,  fjsele. 
Jvf  diminish!  thou  didst  ,  thy  face  du  skjulte  dit 
Aasyn.  Salmerne  XXX;  _  away  gemme,  *ogs. 
gemme  bort.  hide  vi  skjule  (el.  gemme)  sig;  be  hid- 
ing holrle  sig  skjult,  skjule  sig.  hide  [haid]  s  jur  Hus, 
*ogs.  Husvsere;  agr  Bol  n,  *mindste  Gaard,  Kvartgaard 
c;  Skjulested,  Gemmested,  Smuthul  n1.  hide-and-seek 
[haidn'si'k]  sp  Skjul,  *Gjemsel,  (Tvi)braendt  c,  prov 
Gjemmespil  n,  Spyt  paa  Kugleu  c;  play  (at)  ~.  hide- 
bound ['haidbaund]  vet  krapskindet,  stramskindet ;  ^ 
strambarket;  fig  indsn0ret,  indsn0rt  [i  Fordomme  by 
narrow  prejudice]. 

hideous  ['hidjas]  frygtelig,  fael,  hfeslig,  styg;  .»  [isser: 
uhyggelige]  screams;  he  alluded  to  one  (institution) 
which  made  Sunday  _  [vanheldede  (*vanprydede)  S0n- 
dagen]  with  a  brass  band  and  collecting  boxes.  Ved 
Efterligning  af  det  shakespeareske  making  night  ~. 
Hamlet  I.  4.  54.  hideously  ad  frygtelig,  faelt,  hseslig, 
stygt,  &c. 

hiding  ['haidiq]  prov  &  amr  Piskning,  p*  ogs.  Hying 
c;  you  want  a  jolly  good  ~  du  skulde  rigtig  have  Pisk. 
hiding  ['haidin]  Gemsel,  Skjul  n;  be  (keep)  in  _  ligge  (el. 
vsere;  holde  sig)  skjult,  skjule  sig;  go  into  ~  skjule  sig; 
come  out  of  ~  komme  frem  (fra  sit  Skjul),  forlade  sit 
Skjulested;  — place  Skjul,  Skjulested,  Gemmested, 
Gemsel  n. 

hie  [hai]  vi  hst  &  poet  ile ;  Sarah  had  seen  the  hay- 
makers -ing  homeward  at  their  accustomed  hour;  v. 
reft:  ~  thee  (home)  ill  skynd  dig  (hjem)!  you  will  ~ 
you  home  to  dinner.  Sbakesp. 

hiera-picra  ['haiara'pikra]  pharm  et  Aff0ringsmiddel 
af  Aloe  og  Kanel  [hiccory-piccory]. 

hierarch  ['haiara'ak]  Hierark  c,  (gejstligt)  Overhoved 
n.  hierarchic(al)  [haia'ra-akik(l)]  hierarkisk.  hierarchy 
['haiara'9ki]  Myndighed  c,  i  gejstlige  Anliggender; 
Praesteskab  n;  Prsestevselde  c  &  n  (*Prestevaelde), 
Hierarki  n;  Rangstige  c;  great  City  Snobs  are  the  next 
in  the  ~,  paa  Rangstigen.  hieratic  [haia'ratik]  gejstlig, 
prsestelig ;  hieratisk  [modsat :  demotic] ;  -  character 
hieratisk  (el.  Pr8este)skrift,  i  ^gyptologi. 

1  It  may  be  as  well  to  explain  to  the  uninitiated 
reader  that  the  secret  places  where  smugglers  conceal 
their  goods  after  landing  are  known  by  the  name  of 
"Hides".  G.  P.  R.  James,  The  Smuggler,  Note  til 
VI.  60  T. 


[e«]  hate;  [o»]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  fa]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [o]. 


Hie 


454 


hig 


Hieroclean  [haiaro'kli'an]  hierokleansk ;  a  -  legacy 
0:  en  Arv  bestaaende  i  Bonmots.  Hierocles  [hai'erd- 
kll  z]  Hierokles,  i  det  femte  Aarh.,  den  f0rste  Samler 
af  Vittigheder.  Efterlod  sig  hele  21  saadanne. 

hieroglyph  ['haiaroglif]  Hieroglyf  c.  hieroglyphic 
[haiaro'glifik]  hieroglyfisk;  s  Hieroglyf  c.  hieroglyph- 
ical  [-1]  hieroglyfisk.  hieroglyph!  st  [haia'raglifist]  Hiero- 
glyf-kyndig,  -kender  c.  hierology  [haia'raladgi]  Hiero- 
logi,  Religions videnskab  c,  Laeren  om  de  forskellige 
Religioner,  hierophant  ['haiarofant]  Hierofant,  Over- 
prsest;  Freest  c. 

Higden  ['higdan]  s. 

higgle  f'higl]  vi  sjakre,  h0kre  (paa  Gadeu);  prutte 
[haggle],  higgledy-piggledy  ['higldi'pigldi]  ad  (&  a) 
hultertilbulter,  i  et  Kaos,  *ogs.  om  hinanden ;  a  -  col- 
lection en  kaotisk  Samling,  et  broget  Virvar.  higgle- 
haggle  ['higlhagl]  vi  prutte;  after  some  little  higgle- 
haggling  [Prutten]  he  bought  it.  higgler  ['higla]  Sjakrer, 
H0ker;  Prutter  c.  higglety-pigglety  ['higlti'piglti].  Se 
higgledy-piggledy ! 

1.  high   [hai]   a  h0j   (i  mange  Tilff,   ogs.    om  Hat, 
Hus   og   tildels   om  Menneske);    h0jhalset,    om  Kjole 
[high-neck];     geog    &    agr    h0jtliggende,     *ogs.    h0j- 
laendt;  path  hyppig,   om  Puls;   med  Vildtsmag,  *ogs. 
fasanderet  [loud];  F  amr  animeret,  i  (10ftet)  Stemning, 
perialiseret  [elevated].    Jvf  1.  carry,  dispute!  a  young 
man,  nearly  six  feet  -;  the  High  =  High  Street,  i  Ox- 
ford; the  Most  High  den  h0jeste  0:  Guddommen;  High 
Churchman   h0jkirkelig;    .  (class)  music   den  h0jere 
Musik;  .  flavour,  ogs.  Vildtsmag;   with  a  very  _  hand 
m.   megen   Myndighed;    on   (the)   ~er   lands   p.  mere 
hejtliggende    (*ogs.    h0jlaendte)    Steder;    _   level   H0j- 
slette  c;  .  manganese  stor  Manganholdighed  c;  I  don't 
understand  the  ~er  mathematics;   ~  policy  den  h0jere 
Politik;   Storpolitiken;   in  resolutions  on  matters  of  ~ 
policy,  I   storpolitiske  Sager;    the  .  road,  bl.  a.    den 
slagne   Landevej;  the  _   [h0jere]   school;   -  sea  h0j  (el. 
svaer)  S0;  if  any  ship  should  be  taken  on  the  .  seas,  i 
rum  S0;  it  is  ~  time  [paa  n0j(e)  Tid]  something  should 
be  done;   have  a  .  time  (of  it)   have   det  udmserket; 
os  he  passes  an   arbour  in  the  garden,   he  hears  . 
voices,  h0jr0stet   Tale;   under  ~  winds  i   stserk  Blsest; 
the  articles  (shares)  were  ~,  stod  h0jt;   the  sun  was  . 
(in  the  sky),  stod  h0jt  paa  Himmelen;   this  music  is  a 
trifle  too  _  [ligger  en  Smule  for  h0jt]  for  me;  the  snow 
is  or  lies  (three  feet)  _,   ligger  (tre   Fod)   h0j ;   hold  ~, 
figurlig:  holde  h0jt  i  ^Ere;   live  ~  leve  h0jt;  run  _  gaa 
h0j ;  fig  saette  stserke  B01ger,  gaa  B01gegang,  gaa  h0jt; 
the  sea  ran  ~;  the  dispute  ran  ~,  is.  de  blev  ivrige  el. 
hidsige ;  factions  (partisanship;  national  feelings)  ran 
_  Parti vaesenets  B01ger  gik  h0jt   (den  nationale  Stem- 
ning gik  hejt,   var  kommet  h0jt  op);   stand  _  in  his 
favour  or  with  him  staa  h0jt  (i  Gunst)  hos  ham,  have 
en  h0j  Stjerne  hos  ham;  when  the  troubles  were  at  their 
~est,  paa  H0jdepunktet,  *ogs.  paa  sit  h0jeste;  of  praise 
their  is  no  lack,  from  ~  or  low,  fra  h0j  eller  lav;  on  ~ 
h0jt  [aloft];  they  (the  flames)  caught  the  flag  on  .,  p. 
Toppen;  lifting  its  turret  on  _;  from  on  .  fra  det  h0je, 
fra  Himmelen. 

2.  high  [hai]    ad  h0jt.    Jvf  1.    carry!    hunt  [st0ve, 
sege]  _  and  low;  if  I  had  looked  -  and  low  [s0gt  over- 
alt  (*m.  Lys  og  Lygte)]  for  a  partner,  I  believe  I  couldn't 
have  found  one  more  to  my  mind. 

3.  high.     I  Smstgg;    ..admiral  Storadmiral;   ..and- 
dry  [haian'drai]   &  t0rt,   h0jt  paa  Land,  strandet;   the 
vessel  is  .,  ligger  (el.  staar)  t0rt,  &c;   a  .  conservativ 
en    H0j-,    Stok-,    Ultrakonservativ ;    ..bailiff    Foged; 


— binder  amr  B011e,  *Slusk,  P0belist;  Pengeudpresser  c; 
— blown  opblsest;  -.born  fornem,  af  h0j  Byrd,  hst  stor- 

settet; bred    (fint)  dannet; church  H0jkirken,   en 

katoliserende  Retning;    — churchism  H0jkirkelighed  c; 

churchman  H0jkirkelig  c;  — class  a  h0jere;  .  comedy, 

music; coloured  steerktfarvet;  — day  st0rre  Dag,  Gala- 
dag,  Festdag;  bibl  h0jlys  Dag  [broad  daylight]. 

higher  ['haia]  a  &  ad  h0jere.  higher  ['haia]  vt  p 
forh0je;  they  (the  girls)  weren't  a  bit  nervous,  when  I 
~ed  the  rope  in  my  yard.  Hoppe. 

high-falutin(g)  [haifa'hrtin,  -in]  is.  amr  bombastisk, 
hastemt ;  come,  none  of  your  ~  games !  vsek  med  det 
storladne  Vsesen!  high|falntln(g)  s  (store)  Ceremonier, 
Omsv0b ;  hastemte  Toner  pi ;  extravagant  ~  bombasti- 
ske  Talemaader,  hastemte  Toner  pi;  — farming  agr 

intensivt  Jordbrug; fed  velnseret; flier  nt  ualminde- 

ligt  n,  h0jtstilende  Person  eller  Ting;  Svsermer,  Fan- 
tast;  pretenti0s  Person;  stor  Gynge,  paa  Markeder  &c; 
Flyver,  hurtig  Vogn,  Hurtigl0ber  c,  Hurtigtog  n,  &c; 
(finere)  Industriridder,  Plattenslager  (som  skriver  Tig- 
gerbreve  &c);  Cocotte  c;  ..flown  h0jtflyvende;  ..fly: 
on  the  _  si  paa  Plattenslagervis,  ved  Hjselp  af  Tigger- 
breve;  -.flyer.  Se  -.flier!  —flying  h0jtflyvende. 
Highgate  ['haiget]  s.  high|grade  h0jgradet,  *h0jgradig; 
tearing  up  the  subsoil  with  ~  explosives;  large  ship- 
ments of  ~  ores;  ..handed  myndig ;  skarp,  overlegen; 
in  a  _  manner  p  paa  gevorben  Fod;  — jinks  pi.  Se 
jink(s)!  -land  ['hailand]  H0jland;  a  H0jlands-,  Fjeld-, 
h0jlandsk;  _  Mary,  hos  Burns,  antages  at  vsere  Mary 
Morison;  -s  H0jlande,  *is.  Fjeldbygder;  .lander  ['hai- 
landa]  H0jlgender,  *is.  Fjeldbonde;  is.  Bjergskotte, 
Fjeldskotte  c  [a  Scotch  ~J;  —life  (Livet  i)  den  for- 
nemme  Verden,  *ogs.  Leveverdenen;  — light  h0jt  Side- 
lys;  — liyed  ['hailaivd]  fornem ;  -^low-jack  engelsk  Fir- 
kort  c  [all- fours]; lows  Ankelsko. 

highly  ['haili]  ad  h0jt;  h0jlig;  h0jst;  we  shall  have 
to  pay  -  [h0jtj  for  it;  think  .  of  have  h0je  Tanker 
om;  —coloured  stserktfarvet ;  a  -  [ogs.  stserkt  farvet] 
description. 

high|main  ['haimem]  Walsend  Kul  pi.  Muligvis  efter 
en  Forhandlers  Navn;  -.mettled  ['haimetld]  fyrig,  vaelig; 
..minded  h0jsindet;  bibl  hovmodig;  hoven,  p  stor  paa 
det;  they  are  too  blastedly  .;  —mountain  a  H0jfjelds-; 
try  the  effect  of  -  air;  „ neck(ed),  om  Kjole:  h0jhalset; 
a  -  dress. 

highness  ['haines]  H0jhed  c.  Ogs.  som  Titel.  Jvf 
HIH!  the  ~  of  prices  Prisernes  H0jde  c ;  the  .  of  the 
wind  Vindens  Styrke  c. 

high|pitched  ['haipit/t]  £  h0jstemt;  —place  bibl  H0j 
c,  til  Afgudsdyrkelse ;  — placed  h0jtstillet,  p  (som  er) 
h0jt  paa  Straa;  relations  so  -;  men  higher  placed 
[mere  h0jtstillede]  than  himself;  —plateau  Plateau  n, 
H0jslette,  prov*  ogs.  H0  c;  ..policy.  Se  high  (policy)! 

politic   storpolitisk ; pressure   H0jtryk;    _   engine 

(steam)  H0jtryksmaskine  (H0jtryks  Damp);  — priest 
Yppersteprsest;  ..principled  af  sedle  (el.  strenge)  Grund 
ssetninger;  ..proof  staerkt  alkoholholdig,  *ogs.  h0j- 
gradig;  starkt  rektificeret;  —road  Chaussee,  Landevej; 
Alfarvej,  p*  ogs.  Alman(na)vei;  fig  slagen  Vej  c;  be  on 
the  _  to  destruction  (to  fortune)  ile  sin  Undergang 
im0de,  vsere  paa  god  Vej  til  at  ruinere  sig  (vaere  paa 

den  slagne  Vej   t.  Lykken); seasoned  staerktkrydret; 

— sonled  h0jsindet,  hst  hugprud;  —sounding  h0jtra- 
vende,  bombastisk;  ..spirited  fyrig,  ildfuld;  pirrelig, 
vredagtig  [irascible];  modig  [daring];  stolt  (i  god  Be- 
tydning);  ..stepping  sp  piafferende;  a  .  horse,  ogs. 
en  Piaff0r.  High-Street  Storgade.  highstrikes  ['hai- 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  iar,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


hig 


455 


bin 


straiks]  hysteriske  Anfald  pi,   et  hysterisk  Anfald.    Jvf 
asterisks!  my  lady  has  had  the  [et]  ~. 

hight  [bait]  v  git  &  poet  heder  [is  called  or  named]; 
hedte,  bed  [was  called  or  named];  kaldt;  with  diadem 
~  foolscap.  Byron. 

high|tide   &   H0jvande,   h0jt  Tidevand;   it's  -  with 

him  P  ban  er  ved  Muffen,   ban  er  pr.  Kasse; toned 

bejstemt;   b0jr0stet;  fig  h0jstemt;   sedel,   h0jere  anlagt, 
ophejet;  — treason  H0jforrsederi  n;  Statsforbrydelse  c. 

highty-tighty  ['haiti'taiti]  int.  Se  hoity-toity !  a  over- 
legen,  afvisende.  Se  hoity-toity!  don't  be  so  _  with  us! 
don't  turn  me  off  in  that  -  may] 

high  |  water  ['hai'wa'ta]  H0jvande  n,  Flod,  *ogs.  flo(d) 
S0  c;  at  _  ved  H0jvande,  *ogs.  ved  flo(d)  S0;  it's  ~ 
with  him  p  ban  er  ved  Muffen,  ban  er  pr.  Kasse; 
time  of  ~,  is.  Havnetid ;  ~  mark  H0jvandslinie  c ;  fig 
H0jdepunkt  n;  the  .  mark  of  English  prose;  -way 
Chaussee,  Landevej  c,  &c.  Se  highroad!  _  of  commerce 
fig  Handelsvej;  .Dayman  ['baiweiman]  Landevejsr0ver, 
Stratenr0ver  c  (tilhest);  when,  in  ~  fashion,  [p.  Sti- 
mandsvis,  p.  R0vermaner]  millions  have  been  shaken 
out  of  the  public;  —wrought  fint  udarbejdet,  fuldendt; 
*(h0i)spsendt. 

hike  [haik]  vt  drage,  slsebe;  p  bale.  Se  haik,  hake! 
get  out  o'  that  an'  _  'em  down!  I  cud  ha'  -d  the  sun 
out  av  the  sky  for  a  live  coal  to  my  pipe;  _  up  his 
legs.  Kipling,  hike  vi  drage  sig,  &c;  -  off  R  &  £ 
stikke  af,  liste  (*liste  sig)  bort,  *ogs.  stikke  paa  sig. 

hilar  ['hailaj  ^  Navle-,  som  h0rer  t.  Navlen  [hilum]. 

Hilaria  [hi'lae-aria]  Hilaria  c.  hilarious  [hi'lee-arias, 
hai-]  lystig.  hilarity  [hi'lariti;  bai-]  Lystighed  c;  in- 
nocent ...  Hilar i us  [hi'lse^rias]  Hilarius  c.  Hilary 
['hilari]  Hilarius;  Hilaria;  aunt  ~;  St.  ~  *Tyvendedag 
Jul;  ~  term  Januarterminen,  11 — 31  Januar  jur. 

Hildebrod  ['hildibrad]  s;  Dick  _,  President  i  the 
Alsatian  Club.  Se  Scott,  Fortunes  of  Nigel! 

hilder  ['hilda]  $  prov  Hyld  c,  Hyldetrse  n  [elder  tree]. 

hilding  ['hildirj]  git  D0genigt;  T0s,  Tseve  c. 

Hildreth  ['hildrab]  s. 

hile  ['hail]  $>  Navle  c.    Jvf  hilar! 

hill  [bil]  s  H0j,  *Haug;  Bakke  c;  Bjerg,  Fjeld  n. 
Jvf  down-hill !  this  theory,  which  is  as  old  as  the  -s, 
gammel  som  Mos  p.  Trse,  *gammel  som  alle  Haugene; 
in  -  and  dale  i  H0jderne  og  i  Dalen,  *ogs.  fra  Fjeld 
t.  Fjaere;  the  age  of  ~s  H0j(*Haug)alderen;  Lancelot 
followed  them  over  ~  and  dale,  over  Bjerg  og  Dal; 
over  the  ~s  and  far  away  p  lang  Vej  vsek,  p  langt 
Pokker  i  Void;  up  -.  Se  up-hill!  it  is  all  up  _  det 
gaar  hele  Tiden  opad  (*ogs.  op  for  Bakke,  opover);  up 
~  and  down  dale  opad  H0jder  og  ned  i  Dale,  over 
Bjerg  og  Dal.  hill  [hil]  vt  hylle  f;  tsekke  f;  byppe 
[earth];  git  &  prov  helde,  sksenke  [pour  out],  hill  vi 
vaelge  sit  Kampsted  (el.  lign.),  om  Brushane.  Se 
Maunder,  Treasury,  Art.  ruff!  Hill  s.  Isser  nsevnes 
Sir  Rowland  ~,  Pennyportoens  Opbavsmand  og  Post- 
vsesenets  Reformator  f.  1795  f  1879.  hill  (folk  under- 
jordiske;  —fort  Bjergfsestning  c. 

hilli|hilloa!  ['hilihi'lo"],  _«ho(a)!  [hili'ho"]  int  Hali- 
halo!  Halo! 

hilliness  ['hilines]  Bakkethed  c.  hilling  ['hilirj]  Dsek- 
ning  f;  Taekning  f  c;  Tag  n  f  [heling];  Hypning  c. 

hill|lady  Fe,  *Huldr  c;  -man  ['hilman]  p  Skralde- 
insends  (*S0ppelkj0reres)  Formand  c. 

hilloa  [hi'lo"]  int  balo!  vi  raabe  (*ogs.  rope)  halo, 
raabe,  give  Lyd.  Ogs.  _  out;  he  -d  out  to  . . . 

hillock  ['hilak]  (lille)  H0j,  *(liden)  Haug;  Tue  c.  Jvf 
ant-hillock!  hilljpeople  underjordiske ;  —side  ['hilsaid] 


Skrssnt,  ogs.*  Skraaning  c,  Bakkehseld  n,  Bakke  c;  on 
the  _  paa  Skrsenten,  *oppe  i  Bakken.  hilly  ['hili] 
bakket;  bjergfuld. 

Hilsea  ['hilsi(-)]  Hilsea  n,   en  Forstad  til  Portsmouth. 

hilt  [hilt]  Fseste,  poet  Hjalte  n;  live  up  to  the  ~  F 
leve,  som  om  hver  Dag  var  den  sidste.  hilted  ['hiltid] 
a  med  Fseste,  is.  her;  a  sword  ~  or  et  Svserd  m.  guld- 
farvet  Fseste. 

hilum  ['hailam]  $  Navle  c  [hile]. 

him  [him,  svagt  aim.  im]  pron  ham;  den,  det;  poet 
sig;  p  ban.  Jvf  he!  when  -  [ban]  you're  all  to  is  dead. 

Himalaya(s)  [hi'ma'lajaXz),  aim.  hima'leJja]  s:  the  ~ 
Himalaya  n.  Himalayan  [hi'ma'lajan,  aim.  hima'le^nj 
himalayask. 

himself  [(h)im'selfj  pron  ham  selv;  sig  selv;  sig;  the 
man  (sun)  ~  Manden  (Sol en)  selv;  he  isn't  ~  ban  er 
ikke  det  samme  Menneske,  er  ikke  til  at  kende  igen; 
ban  er  ikke  i  sit  Es ;  every  man  for  ~  enhver  s0rger  f. 
sig.  Som  Udraab  isser:  redde  sig,  hvo  (der)  kan!  the 
departure  of  _  and  wife  bans  og  Konens  Afrejse. 

Himyaric  [him'jarik],  Himyaritic  [himja'ritik]  a  &  s 
(gammelt)  sydost-arabisk,  himyarisk. 

hin  [bin]  bibl  Hin  c,  ca.  6«/2  Liter. 

hind  [haind]  s  Bonde,  Bondemand;  Gaardsdreng, 
*Gaardsgut  c;  village  _  simpel  Bonde.  hind  [baind] 
s  Hind,  ogs.*  Hunbjort,  *Dyrkolle,  Hjortkolle  c;  the  Hind 
and  Panther,  en  Satire  af  Dryden.  hind  [haind]  a 
bagest,  ogs.*  Bag-,  *ogs.  bagre;  s  bageste  (*bagre)  Del  c; 
_  (part)  before  med  den  bageste  Del  frem,  *bag  frem; 
he  stooped  and  put  it  on  mechanically,  and  ~  before, 
med  den  bageste  Del  frem,  *bag  frem. 

hindberry  ['haindberi]  prov  Hindbser,  *Bringebser 
[raspberry]. 

hinder  ['hainda]  bagest,  ogs.*  Bag-,  bagerst(e),  *ogs. 
bagre;  the  ~  legs  of  hares  [Harens  Bagl0b]  are  much 
longer  than  the  forelegs,  hinder  ['hinda]  vt  hindre,  for- 
sinke,  forstyrre,  genere;  opholde,  p*hefte.  hinder  vi  Scabs 
vsere  til  Hinder,  vaare  hinderlig,  vsere  i  Vejen;  whafs 
to  ~?  hvad  skulde  der  vsere  i  Vejen?  hinder  ['hinda] 
s  ir  Hindring,  Gene  c;  which  is  a  ~  to  my  mounting 
up  the  ladder.  Marry  at,  Japhet  III  13  T.  hinderance 
['hind(ajr8ns]  s.  Se  hindrance!  hindermost  ['hainda- 
moust]  bagest,  ogs.*  bagerst  [hindmost]. 

Hindi  ['hindi(')]  Hindi  n.    Hindle  ['hindl]  s. 

hindleg  ['haindleg]  Bagben;  talk  a  donkey's  ~  off 
snakke  (el.  snikke)  og  snakke,  tale  hen  i  Vejret  el.  hen 
i  det  Blaa.  Hindley  ['haindli]  s.  hindmost  ['haindmo«st, 
-mast]  bagest,  ogs.*  bagerst  [hindermost]. 

Hindoo  ['hindu(-),  hin'du']  Hindu(er)  c.  Hindooism 
['hinduizm]  Hinduisme  e,  Hindureligion  &  -Skikke. 
Hindoo-Koosh  ['hindu'ku'h  s:  the  range  of  ~  Hindu- 
kusch,  Hindukuh  n.  Hindostan  [hindu'sta'n]  Hindu- 
stan n.  Hindo(o)stanee  [bindu'sta-ni(>)]  hindustansk. 

hind-peak  ['haind'pi'k]  Bagsvissel  c  /".  of  a  saddle]. 

hindrance  ['hindrans]  Hindring,  Gene  c,  Hinder  n;  be 
a  ~  (to),  ogs.  v*re  til  Hinder  (for);  something  between 
a  ~  and  a  help  en  tvivlsom  Hjselp.  Wordsworth, 
Michael. 

Hinds  ['haindz]  s. 

Hindu  &c.    Se  Hindoo!    Jvf  Gentoo! 

hing  [hin]  anglo-hind  Dyvelsdrsek  c  [asafetida]. 

hinge  [hin(d)g]  s  Haengsel,  Gangjsern  n;  the  _  on 
which  [den  Tap  hvorom]  the  question  turned;  off  the 
_s  af  Hsengslerne;  fig  aflave,  i  Ulave,  *ogs.  i  Ulag,  i 
Ustel;  om  Person:  ude  af  det.  hinge  vt  ssette  Hsengsel 
(el.  Hsengsler)  paa;  _  [bygge]  his  argument  on... 
hinge  vi:  ~  on  bero  paa;  — and-pluck  Hjerteslag  n, 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  si«^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


bin 


456 


his 


Indmad  c,  Hjerte,  Lever  og  Lunge;  -chisel,  — cutter 
Afskraaer  c. 

hinna  ['hina]  v  sc  bar  ikke  [have  not};  ~  ye  heard? 

hinnj  ['hini]  zoo  Mulsesel  n:  Equus  hinnus.  hinny 
['hini]  sc  Putte,  ogs.*  Sukkerunge,  Skat,  Snut  c:  som 
Kseleord  [honey];  -blobs  gule  Stikkelsbser. 

hint  [hint]  vt  antyde,  give  et  Vink  om;  lade  sig  for- 
lyde  (el.  maerke)  med;  insinuere.  "Would  eighteenpence 
be"...,  I  ~ed  [ogs.  sagde  jeg  sp0rgende],  after  some 
hesitation;  such  a  thing  had  been  ~ed  man  havde 
hentydet  til  (el.  slaaet  paa)  nt  saadant.  hint  vi:  _  at 
(more  rarely:  of)  antyde,  ber0re,  *ogs.  henspille  paa;  I 
dare  not  even  „  of  this;  the  poet  has  ~ed  of  the  evan- 
escent character  of  "friendships  made  in  wine",  hint 
s  Vink  n,  Antydning,  Hentydning;  Insinuation  c;  Vink 
n,  F  Pegepind  c;  Ymt  n;  drop  a  ,  that  lade  falde  et 
Vink  (.  . .  et  Ymt)  om,  at  .  .  .;  not  the  slightest  ~  was 
heard  der  hortes  ikke  den  mindste  Antydning  el.  det 
mindste  Ymt ;  take  (or  act  on)  the  ~  benytte  (el.  f01ge) 
Vinket;  he  can  take  a  ~  ban  forstaar  en  halvkvsedet 
(*ogs.  halvkvseden)  Vise;  throw  out  ~s  lade  nogle  Vink 
falde,  F*  ogs.  slaa  lidt  frempaa. 

hinterland  ['hintaland]  Opland  w,  is.  i  Sydafrika;  our 
colonies  had  during  all  these  years  made  little  or  no 
effort  to  develop  their  own  ~s. 

hip  [hip]  s  Hofte;  arch  Grad,  Grat  c;  we  smote  him 
~  and  thigh  git  vi  slog  ham  fuldstsendig ;  vi  m0rban- 
kede  ham;  place  the  hands  on  the  ~s,  i  Gymn:  tage 
«i  Hotter  fsest»;  he  stood  with  one  hand  on  his  ,,  i  (el. 
paa)  Hoften,  i  Siden;  have  him  on  the  ~  faa  Ram 
til  (*paa)  ham,  slaa  ham  af  Marken,  gaa  af  m.  Sejren. 
hip  vt  forvride  Ens  Hofte;  arch  bygge  med  Grat; 
-ped  roof  Valmtag.  hip  [hip]  $j>  Hyben,  *Nype  c. 
hip!  [hip]  int  hip!  hip!  hip  vt.  Se  hyp!  —bath  Ssede- 
bad;  Badekar  n;  —gout  Hoftevserk,  Ischias  c  [sciatica]; 

hop  P  hoppende,  m.  hoppende  Gang; knob1  arch 

«Gavl-Aks»  n  [cresting]. 

hipped  [nipt].    Se  Uppish! 

hipper  ['hipa]  (grov)  Vidje  c,  i  Kurvmageri;  ..holm 
Vidjekrat  n;  — switches  Vidjegrene.  hippertyhaws 
['hipatiha'z]  $(  Hvidtorn  c:  Cratcegus  oxyacantha. 

hippie  ['hipik]  a  hippisk,  Heste-;  .  strength,  sp0- 
gende:  Hestebessetning  c,  Hestehold  n. 

hippish  ['hipij]  F  lidt  hypokonder,  fortrykt,  tung- 
sindig,  ikke  i  Hum0r. 

hippo  ['hipouj.  Se  hippopotamus!  hippocamp  ['bi- 
pokamp]  zoo  S0hest  c:  Hippocampus  brevirostris. 
hippocampus  [hipo'kampas]  myth  Hippokamp  c.  Se 
hippocamp!  hippocentaur  [hipo'senta  <•]  myth  Hippo- 
centaur  c,  halvt  Menneske,  halvt  Hest.  hippocras 
['hipokras]  Kryddervin,  F  Hybenkradser,  *Kryd(d)er- 
vin  c.  Hippocratean  [hipo'kre^an]  hippokratisk;  the 
.  school.  Hippocrates  [hi'pakrati'z]  Hippokrat  c;  Hip- 
pocrates' sleeve  Hippokrats  ^Erme  n,  manica  c  Hippo- 
cratis,  en  Slags  Filtrerpose.  Hippocratio  [hipo'kratik] 
hippokratisk;  .  face  hippokratisk  Ansigt  n  eller  Maske 
c.  Hippocrene  ['hipokri'n]  myth  Hippokrene  c,  egl 
Hestekilde  [Aonian  fount],  hippodrome  f'hipodroum] 
antiq  sp  Hippodrom,  Rendebane,  Cirkus  c  (*Cirkus  c 
&  n).  hippogryph  ['hipogrif]  myth  Hippogrif,  Ganger- 
grif,  Vingehest  c.  Hippolyta  [hi'palita]  myth  Hippo- 
lyta  c,  Amasonernes  Dronning,  Mars'  Datter.  Hippoly- 
tos  [hi'palit&s]  s.  Hippomenes  [hi'pamini'z]  s.  hippo- 
pathelegy  [hipopa'paladgi]  vet  Hippopatologi,  Lseren 

1  9U6re,  ©ieielft&re,  epi  de  pignon,  hip-knob, 
cresting.  —  H.  Rothe,  8lr$aotogifci)e§  2Bb. 


om  Hestens  Sygdomme.  hippophagi  [hi'pafadgai]  pi 
Hippofager,  Hestek0dspisere.  hippophagous  [hi'pafagas] 
hippofag,  som  spiser  Hestek0d.  hippophagy  [hi'pafadgi] 
Hippofagi,  Spisning  c  af  Hestek0d.  hippopodes  [hipo- 
'poudi'z  ?]  pi  Hippopoder,  Hestef0ddede,  hos  Plinius  et 
vist  skandinavisk  Folk,  hippopotamus  [hipo'patames] 
zoo  Flodhest  c.  PI  ogs.  hippopotami  [-mai].  hippo- 
therium  [hipo'piariem]  Hippoterium  n,  egl  Hestedyr, 
et  fossilt  Dyr  i  den  mellemtertiaere  Formation,  hippnric 
[hi'pjuarik]  hippurisk,  af  Hesteurin;  .  acid  Hippursyre. 
hippurites  ['hipjuraits]  pi  Hippuriter,  Hestehalestene, 
en  Slsegt  af  udd0de  Mollusker. 

hip|roof  arch  Valmtag;  — rose  Hunderose,  *Nyperose, 

Klungerrose:  Rosa  canina; shot  hoftebruden;  ~-tree. 

Se  hip-rose! 

Hiram  ['hairam]. 

hircin  ['ha'sin]  chem  Hircin  c  &  n,  et  Stof  i  Bukke- 
talg. 

hire  [haia]  vt  leje;  fseste,  om  Tjenere;  fig  cont  hyre; 
&  hyre;  om  Skib:  fragte;  a  ~d  girl,  is.  amr  en  Tjene- 
stepige;  ~d  man,  is.  amr  Tjenestedreng,  *ogs.  (Tjene- 
ste)gut  c;  -d  servants,  ogs.  Lejefolk.  hire  [haia]  s  Leje; 
L0n;  &  Hyre,  Maanedsgage  c;  be  on  .,  om  Person  :  have 
fsestet  sig  (bort);  J>  have  forhyret  sig;  —contract  bl.  a. 
Lejekontrakt.  hireling  ['haialiq]  Lejesvend  c.  hireling 
a  cont  lejet,  hyret. 

Hiren  ['hairan].  Egl  Fred;  ?  Fredsstifter  c,  Svserd  n; 
?  Brovter,  *Brauter.  Scott;  Sk0ge  c.  Shakesp.;  have 
we  got  _  here?  The  Antiq.  XIX  183  T. 

hire-purchase  ['haia'pa'tjis]  Leje  c  (eller  K0b  n)  paa 
Afbetaling;  pay  two  shillings  per  week  under  the  ~ 
system,  hires  [haiaz]  pi  bibl  L0n  c.  hiring  ['haiarirj] 
is.  Leje;  Forhyring  c;  a  servant  engaged  on  a  monthly 
~,  maanedsvis,  i  Maanedskondition. 

hirling  ['ha'lin].    Se  herling! 

hirple  ['ha-pl]  vi  sc  halte,  hinke. 

hirsute  [ha's(j)u-t;  'ha'sju't]  stridhaaret,  b0rstet 
(*bustet),  *ogs.  ragget. 

his  [biz;  svagt  ofte  iz]  pron  bans;  sin,  sit,  sine;  he  or 
„  ban  eller  bans;  an  uncle  of  ~,  af  ham. 

hisk  [hisk]  vi  prov  gispe  (el.  snappe)  efter  Vejret, 
F*  ogs.  hikste  efter  Aanden. 

hisn  [hizn]  pron  p  hanses,  *ogs.  has  [his];  some 
pals  of  ~  noen  Kammerater  af  ban;  that  'eart  of  . 
dette  hanses  Hjerte,  det  Hjerte  hanses. 

hispanicism  [hi'spanisizm]  gr  Hispan(ic)isme,  Spansk- 
hed,  spansk  Egenhed  c.  Hispano-  [hi'spano-]  a,  i 
Smstgg.  hispano-,  spansk-;  Hispano-American. 

hispid  ['hispid]  (stiv)haaret,  stiv,  strittende;  b0rstet, 
*bustet.  hispidnlous  [hi'spidjulas]  ^  stivhaaret,  b0r- 
stet  (*bustet). 

hiss  [his]  vi  hvisle,  hvsese;  art  pibe,  om  Kugle;  is. 
theat  hysse;  theat  pibe.  Jvf  groan!  the  homelike 
~ing  [sydende,  surrende]  teakettle,  hiss  vt  hvisle, 
hvsese;  is.  theat  udhysse,  *ogs.  hysse  til;  udpibe,  *ogs. 
pibe  til;  .  the  dog  at  pudse  Hunden  paa.  hiss  s  Hvis- 
len,  Hvaesen;  Hyssen;  Piben  c. 

hisself  [hi(z)'self]  pron  p  ham  selv,  &c  [himself]. 
hissen  [hizn]  pron  p  hanses  [hisn]. 

hissing  ['hisin]  part  &  a  hvislende,  &c;  -  hot  koghed, 
kogende  bed.  hissing  s  Hvislen,  Hvaesen  c,  &c  [hiss]. 

hist!  [st,  hist]  int  tys!  hys!  .,  you  hussies!  hist 
[hist]  vt  P  hisse,  ogs.*  hejse,  &c  [hoistj.  hist  [hist]  P 
Hejsning;  L0ftning  c,  Ac  [hoist];  give  us  a  ...'  giv  mig 
en  Haandsraakning  (m.  at  10fte,  m.  at  hejse) ! 

hister  ['hista]  ent  Stumpbille  c  [mimic  beetle]. 

histogeny   [hi'stadgini]  anat  Histogeni,    Vsevdannelse 


[a1  i1  tr]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


his 


457 


hoa 


c.  histological  [histo'ladgikl]  histologisk.  histology 
[hi'staladgi]  anat  Vsevlsere,  Histologi  c. 

historian  [hi'sta'rian]  Historiker,  Historieskriver; 
Beretter,  Fortseller  c;  as  a  faithful  ~  [ogs.  Sandheden 
tro]  I  have  to  add . . .  historic  [hi'starik]  historisk;  the 
~  present,  historical  [hi'starikl]  historisk;  some  critical 
and  -  essays,  historically  [hi'starikali]  ad  historisk;  ad 
historisk  Vej.  historiette  [hista'ri'et]  lille  (*liden)  Hi- 
storie  c,  pi  Smaahistorier.  historiographer  [hista'ri- 
'agrafa]  Historiker;  Historiograf  c.  historiography  [-fi] 
Historieskrivning ;  Historiografi  c.  history  ['hist(9)ri] 
Historic  c;  _  [Historien]  never  repeats  itself;  the  histories 
of  England  and  Scotland  E's  og  S's  Historie;  names 
in  ~  historiske  Navne ;  the  rest  is  matter  of  ~,  er 
historisk;  it  has  now  become  (matter  of)  ~  det  er  nu 
historisk,  tilh0rer  nu  Historien;  enter  upon  a  ~  of  his 
complaints  begynde  p.  sin  Sygehistorie;  — book  Historie, 
historisk  Leerebog;  my  ~;  — piece  Maleri  n  hvis  Per- 
soner  er  Portrsetter. 

histrion  ['histrian]  git  Skuespiller  c.  Pope,  histrionic 
[histri'anik]  Skuespil-,  Skuespiller-,  Teater-;  teatralsk. 
histrionicism  [histri'anisizm]  \,  histrionism  ['histrid- 
nizm]  Spil  n,  Spille-Kunst;  -Maade  c,  Spil  w. 

hit  [hit]  vt  ramme,  trseffe,  p*  dra.  Ogs.  fig.  Jvf 
certainty,  mark,  nail!  feel  himself  _  f01e  sig  truffet; 
„  him  a  blow  bibringe  ham  et  Slag;  tilf0je  ham  et 
St0d;  faa  Ram  p.  ham;  _  it  trseffe  det;  gsette  det, 
gsette  rigtig;  F  fig  komme  ud  af  det  (sammen),  enes 
[agree];  look  here,  Jack,  you  and  I  don't  ~  it;  you 
(exactly)  _  it,  figurlig:  der  traf  du  det  (p.  en  Prik); 
she  ~  my  fancy  hun  tiltalte  mig  netop ;  there  is 
nothing,  perhaps,  so  hard  to  ~  [ramme,  trseffe]  as  the 
happy  medium  between  pride  and  humility;  ~  the 
pipe  si  ryge  (*r0ge)  Opium  [smoke  opium];  _  the 
popular  taste,  the  taste  of  the  Parisian  public  trseffe 
(el.  falde)  i  Publikums  .  .  .  Smag;  -  off  traeffe  [Lig- 
heden  the  expression,  the  likeness],  tage  p.  Kornet; 
I  didn't  ~  it  off  [kom  ikke  ud  af  det]  with  him  some- 
how; I  know  no  artist  who  ~s  off  a  likeness  or  like- 
nesses [som  trseffer]  so  well  as  he;  he  ~  off  his  character 
to  a  hair,  bl.  a.  han  spillede  sin  Rolle  t.  Fuldkommen- 
hed,  gennemf0rte  fortrseffelig  sin  Rolle;  -  me  on  [ram- 
mede  (el.  traf)  mig  i]  the  head,  hit  vi  &  abs  ramme, 
traeffe,  P*  dra  (i  Fortid:  dro);  st0de  [imod  against; 
paa  on].  Jvf  certainty!  ~  or  miss,  som  Adv:  paa  en 
Slump,  paa  maa  og  faa  (ogs.*  paa  Maafaa),  *ogs.  paa 
en  Hit;  read  it  out,  and  see  if  every  word  of  it  don't 
,  at  [er  rettet  mod,  er  stilet  til]  me,  and  at  my 
daughters!  _  out  falde  ud,  st0de,  i  Fsegtn.;  st0de, 
lange  ud,  i  Naevekamp  &c;  ~  (up)on  trseffe  paa;  finde 
paa;  finde;  _  on  the  right  thing  (in  the  right  place) 
traeffe  det  rette;  he  could  _  upon  [finde  paa]  no  sort 
of  resource,  hit  s  St0d,  undert.  Ram1;  Slag  n\  art 
Trseffer  c,  *ogs.  Trsef  c  &n;  fig  (lykkeligt)  Traef,  Lykke- 
trsef  [a  lucky  ~];  p  Kup  w,  F*  ogs.  Kugle;  theat  &c 
Succes,  Effekt;  lykkelig  Tanke  c,  godt  Indfald  n;  heldig 
Vending  c;  a  great  _  et  godt  (el.  stort)  Kup;  a  satirical 
-  at  [et  Sidehug  t.]  the  church;  the  song  is  the  . 
[store  Succes  c,  Glansnummer  n]  of  the  afternoon; 
make  a  _  ramme,  trsejfe;  art  g0re  en  Trseffer,  trseffe; 
fig  slaa  godt  an,  g0re  Lykke;  a  play  makes  a  _;  make 
a  lucky  >  p  skyde  Papegejen;  look  to  your  ~s!  se  dig 
vel  for ! ;  pas  nu  dit  Snit ! 

1  Da  fik  han  et  Ram,  hvor  Panden  var  bar;  han 
faldt  overende,  saa  lang  han  var.  WelhavenHI  226; 
hit  him  (a  blow)  faa  Ram  paa  ham. 


hitch  [hit/]  vi  haenge  (*ogs.  komme)  fast,  hsenge  sig 
op;  &  g0re  Stik;  hoppe,  rykke,  st0de,  kippe;  rykke, 
flytte  sig;  vet  prov  stryge  Skank,  stryge  sig  [cut,  inter- 
fere], hitch  vt  hage  (el.  hsegte)  fast;  si  sammensplejse, 
sammenvie  [marry];  p  amr  t0jre,  *tjaare  [tether]; 
hage,  hsegte,  huke  (*ogs.  hukke);  rykke,  hale,  prov* 
hipse;  amr  surre,  *ogs.  strengr0re;  he  ~ed  [rykkede] 
his  chair  towards .  . .;  there  was  no  place  here  where 
the  rope  could  be  ~ed,  fasthages,  faestes;  a  spell  of  dry 
weather,  during  which  the  sun,  to  use  an  Americanism, 
seemed  to  have  got  "fairly  ~ed"  for  shining,  skinne 
som  om  den  skulde  have  Betaling  for  det;  _  horses 
(together)  F  amr  gaa  sammen,  gere  fselles  Sag,  slaa 
sine  Pjalter  sammen  [agree,  join  interests] ;  he  -ed" 
[bandt,  t0jrede]  his  horse  to  the  fence;  ~  up  his  slacks 
4>  ssette  Riggen;  he  ~ed  up  his  trousers,  halede  (el. 
lettede,  tog  et  Tag)  i  Bukselinningen.  hitch  s  Stands- 
ning,  Hindring,  F  Stands  c,  nt  der  holder  igen  el. 
hindrer;  Ryk,  St0d  n,  F  Stands  c;  &  Stik  n;  geol 
lille  (*liden)  Forskydning  c  [small  dislocation];  however, 
what's  the  _?  men  hvad  er  der  ivejen?  there  is  a  ~ 
somewhere  der  er  noget  ivejen,  F*  ogs.  der  er  Ugreie; 
there  is  a  ~,  however,  in  [noget  ivejen  med,  *ogs. 
Ugreie  i]  the  programme;  yes,  there's  (or  there  lies) 
the  ~  ja,  det  er  Knuden,  derpaa  staar  det. 

hitchel  ['hitjal]  vt  hegle,  &c  [hatchel]. 

hithe  [haiS]  s  Vig,  lille  (*liden)  Havn,  Baadhavn  c. 
Brugt  i  Egennavne.  Som  Lambhithe,  nu  Lambeth. 

hither  ['hiSa]  ad  is.  hst  hid  [here],  hither  a  naer- 
mest  (mig,  os),  *ogs.  hitre;  the  ~  end  of  the  building; 
on  the  _  side  of  the  hill,  hitherao  [hiSar'a'o]  hind 
kom  hid1.  Kipling,  Soldiers  Three  (18).  hither  [most 

['hiS8mollst]    naermest,     *ogs.    hitterst; to    [hiSa'tu', 

'hiSatu]  ad  hid,  saa  langt  bibl;    hid  til;   -ward  ['hiSa- 
wad,  -wa>9d]  hid  ad. 

hit-or-miss  ['hitaa'mis]  a  (gjort,  sagt,  foretaget)  paa 
maa  og  faa,  ogs.*  paa  Maafaa;  a  _  practice. 

hitter  f'hita]  trseffende,  rammende;  slaaende,  Uddeler 
af  Slag;  St0dende  c,  &c;  he  is  a  hard  ~  [han  uddeler 
dr0je  Hug  el.  Slag]  for  a  time,  but  he  wants  stamina. 

Hittite  ['hitait]  bibl  Hittit  c.  hittite  ['hitait]  si  Bok- 
ser,  Nseveksemper  c  [prizefighter]. 

hive  [haiv]  s  (Bi)stade  n,  (Bi)kube  c;  Bifolk  n.  hiie  vt 
kube;  fig  indsamle.  hire  vi  bygge  og  bo  sammen,  vsere 
i  Feellig  tilhuse.  Git.  hiver  ['haiva]  Bir0gter,  Biholder  c. 

hives  [haivz]  pi  Kuber  &c.  Af  hive,  hires  [haivz] 
path  Strubehoste  c:  Cynanche  trachealis  [croup];  en 
Art  Vandkopper  pi :  Varicella  globularis. 

Write  ['haivait]  F  Hivit  c,  Studerende  ved  St.  Begh's 
(College)  i  Cumberland.  Begh's  udtales  og  staves  al- 
mindelig  Bee's. 

ho  [hou]  int  hej !  hej  der!  t.  Hest:  pr!  *pto!  land  ./ 
Land  isigte!  ho  vi  raabe  (*ogs.  rope),  praje  (ud). 

hoa  [hou]  int  &  v.    Se  ho! 

hoaky  ['houki]  s :  by  the  J.  &  for  Pokker ! 

hoang  [ho'arj  ?]  f  Hoang  c,  hejeste  Herre,  som  kine- 
sisk  Kongetitel.  Hoangho  [ho'arj(h)ou,  'hwaqo"]  Hoangho 
c,  den  gule  Flod. 

hoar  [ha-a]  a  graahvid,  hvid;  graa,  graanet,  hvid,  af 
Mlde,  af  Alderdom.  Jvf  hoarfrost!  -  cliffs,  waters; 
a  matron  grave  and  ~;  the  covert  of  old  trees,  with 
trunks  all ...  Byron,  hoar  s  Graahed,  Hvidhed;  JElde; 
Taage,  *ogs.  Skodde  c  [fog,  thick  mist];  covered  with 
the  awful  ~  of  innumerable  ages.  Burke. 

hoard  [ha  9d]  s  Plankevserk  n,   ved  Bygning  under 

1  ao!  kom!  —  jao!  gaa! 


[el]  hate;  [o«]  so;  [al]  7;  [an]  out;  [9]  the;  [b]  thm;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  Bing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


hoa 


458 


hoc 


Opf0relse.  hoard  [h&  »d]  s  Forraad;  (skjult)  Forraad  n, 
(skjulte)  Forraad  pi;  Skat  c,  sammensparede  Penge  pi; 
a  _  of  provisions,  of  money;  -s  of  money  p  ogs. 
Grunker.  hoard  vt  (hemmelig)  indsamle,  oplsegge, 
samle;  opspare,  sammenspare.  Ogs.  med  forstserkende 
up;  ~  grain,  provisions,  silver  and  gold;  ~  his  (or  - 
up)  money,  ogs.  samle  t.  Bunke,  ogs.*  sammenpuge 
Penge,  *puge  m.  sine  Penge,  muge  Penge  op.  hoard 
vi  samle  (*ogs.  indlsegge)  Forraad;  samle  t.  Bunke, 
ogs.*  puge  (Penge)  sammen.  hoarder  ['ha  eda]  Penge- 
puger  c.  hoarding  ['ha^dirj]  Plankevaerk  n  [hoard]. 

hoarfrost  ['ha'»fra(-)st]  Rim,  Rimfrost  c.  hoarhound 
['haahaund]  $>  Marrube,  Rubike  c:  Marrubium. 
hoariness  f'haTines]  (Graa)hvidbed,  Graahed  c. 

hoarse  ['ha-»sj  a  haes,  p*  haas;  fall  [blive]  -;  talk 
himself  _.  hoarsely  [-li]  ad  haest.  hoarseness  [-nes] 
Hseshed  c. 

hoarstone  ['ha'»stounj  Graensesten,  Skelsten  [hare- 
stanej. 

hoary  ['ha'ri]  hvid,  graa,  is.  af  Alderdom,  af  yElde; 
graahaerdet,  graanet;  hvidhaaret;  in  a  -  antiquity  i 
den  graa  Oldtid,  *ogs.  i  graagamle  Dage;  -.headed 
graahaerdet,  graanet;  hvidhaaret. 

hoax  [houks]  Mystiflkation,  Sp0g;  Avisand  c  [news- 
paper ~,  canard],  hoax  vt  mystificere,  narre,  binde 
(En)  nt  paa  ./Ermet.  hoaxee  [houk'si-]  Offer  n  for  en 
Mystifikation.  hoaxer  ['houksa]  En  der  binder  en  anden 
(.  . .  Folk)  nt  paa  JErmet,  Mystifaks  c. 

hoa/.in  [hou'atsin]  ^  amr  Toph0ne,  Zigeuner,  Stank- 
fugl  c:  Opistocomus  cristatus. 

Hob  [bab]  Hob.  Sammentrukket  af  Robin;  ~  Colling- 
wood  (prov  si)  Hjerter  fire  c:  anset  f.  et  ulykkeligt  Kort. 
hob  [hab]  (Hjul)uav  n  [hub];  Kaminplade  c. 

hob-aad-nob  ['haban'nabj  vi  F  &  p  gaa  sammen, 
gere  faelles  Sag;  fraternisere1.  Jvf  hobnob  &  hob- 
or-nob!  he  would  have  liked  to  ~  [fraternisere;  leve  i 
fortroligt  Samliv,  kampere]  with  celebrated  pick-pockets. 
hob-aud-nob  \  fraterniserende ;  but  for  my  peer's 
privilege  I  might  be  _  [kunde  jeg  nu  kampere  sammen] 
with  you  now  in  your  dungeon.  Thackeray,  Vir- 
ginians II  296  T. 

Hobart  ['houbat]  s;   ~  Town,  Hovedstad  i  Tasmanien. 

hobbadehoy,  hobbadyhoy  ['habadihoij,  hobbard-de-hoy 
['habaddihoi]  ung  Kn0s,  Dreng  c  (ogs.*  Menneske  n, 
*Gut)  i  Lemmelalderen,  *ogs.  Fremslaengning  c;  a  big, 
swaggering  ~;  the  -  age  Lammelalderen. 

Hobbema  ['habima].  Is.  Meindert  ~,  en  holl.  Land- 
skabsmaler  f.  1638;  the  English  -  o :  John  Crombe  den 
feldre;  the  Scotch  „  o :  P.  Nasmyth. 

Hobbes  [habz]  s. 

hobbetyboy  ['h&bitiboi]  s.  Se  hobbadehoy !  Worcester. 

Hobbididance  ['blbididans,  -da'ns]  Stumhedens  Fyrste 
c.  Se  King  Lear  IV.  11 

hobbidy  ['habidi]  prov  Dreng  (*Gut)  i  L0mmelalderen, 
*Fremslaengning  c2. 

Hobbism  ['habizm]  Hobbisme,  Skepsis  c.  Hobbist 
['habistj  Hobbist,  Skeptiker  c. 

hobble  ['habl]  vi  humpe,  *ogs.  st0de;  fig  halte; 
hobbling  versification,  hobble  vt  hilde,  *helle,  prov 
futle  [en  Hest  a  horse};  ~d  si  sat  under  (Justitsens) 

1  I  en  Anvendelse  nsermere  Oprindelsen  (ags.  habban 
have,    nabban  ikke  have)  hos  Goldsmith,    Cit.  of  the 
World,  Brev  58:   hob  and  nob   [lad  os  drikke],  doctor! 
which  do  you  choose,  white  or  red? 

2  hobbidy.    —   A  lad,   a  boy-man.    E.  R.  Suffling, 
The  Land  of  the  Broads  [of  Norfolk  and  Suffolk]  251. 


Tiltale;  _  over  jaske  af.  hobble  s  Humpen,  Steden, 
under  Gang;  p  Kattepine,  Knibe,  Klemme,  Vaande  c. 
Jvf.  hopples!  he  has  a  _  in  his  gait  ban  halter,  *ogs. 
ban  st0der  (under  Gangen);  get  into  a  _  komme  i  Knibe, 
i  Klemme;  I  got  into  a  nice  -;  get  out  of  the  ~  komme 
ud  af  Klemmen;  —bobble  [-b&bl]  F  Vandpibe  c  [hubble- 
bubble];  — bush  amr  hjertebladet  Hyld  c:  Viburnum 
lantanoides  s  cordifolium. 

hobbledehoy  ['h&bldihoi]  s  &  a.    Se  hobbadehoy! 

hobbler  ['habla]  Humper,  Humpende;  t  Bavn(*Baun)- 
vogter,  p.  0en  Wight;  &  Kendtmand  c  [hoveller]. 
hobbly  ['habli]  a  bullet,  *ogs.  fuld  af  Huller  og  St0b: 
om  Vej. 

hobby  f'habi]  s  >  Blaafalk,  Laerkefalk  c:  Falco 
subbuteo.  hobby  ['habi]  Ksephest.  Ogs.  fig;  prov  (Brugs-) 
best  [hack  or  common  horse];  si  Hest  c;  his  conversa- 
tional _,  ogs.  (d)et  JEmne  han  stadig  rider  (.  .  .  red) 
paa;  .horse  Kaephest1. 

hobgoblin  ['hab'gablin]  Nisse  c;  pi  ogs.  Sp0geri  n, 
*ogs.  Skr0mt  n. 

Hob-Hole  [!habhoul]  «Hobhullet>,  Norddistriktet  i 
Yorkshire,  hvor  Ksempen  Hob  holdt  til. 

Hobhouse  ['habhaus]  s. 

hobidehoy  ['habidihoi]  s  &  a.    Se  hobbadehoy! 

Hobler  ['habla]  s.  Isser  maarkes  Francis  ~,  som  i 
nsesten  to  Menneskealdre  (til  1843)  var  Sekretser  hos 
Londons  Lord  Mayor.  Kendt  for  sit  gode  Hjerte  og 
sine  vittige  Indfald;  it  is  even  reported  that  on  one 
occasion  he  [Simmons]  ventured  to  make  a  joke 
which  . . .  was  almost  equal  to  one  of  Mr.  Hobler's. 
Dickens,  Sketches  I. 

hobnail  f'habneU]  Haels0m,  Skos0m;  Hesteskos0m  n; 
fig  Bondeknold,  *Bondekn6k  c;  GriZes  and  Hodge  appear 
to  be  the  favourite  -  nomenclature,  de  mest  yndede 
Bondenavne  (*ogs.  Landsens  Navne). 

hobnob"  ['blbnab]  vi  fraternisere;  skaale,  drikke  sam- 
men. Jvf  hob-and-nob ! 

Hoboken  [ho'boukan,  'houbokan]  Hoboken  n,  en  By  i 
New  Jersey  v.  Hudson,  en  Forstad  til  New  York,  tid- 
ligere  et  yndet  Opholdssted  f.  New  Yorks  Forretnings- 
msend. 

hob-or-nob  ['habda'nab]  vi  drikke  (sammen,  m.  hin- 
anden),  skaale.  Jvf  Bo  swell,  Life  of  J.  XLIII! 

Hobson  ['habsanj.  Isaer  maerkes  en  i  The  Spectator 
N°  509  omtalt  Tobias  ~,  Vogn-  og  Kromand  i  Cam- 
bridge; ~'s  choice  p  denne  eller  ingen,  dette  eller 
intet,  intet  Valg;  why  is  the  greatest  of  free  communi- 
ties reduced  to  ~'s  choice?  The  Times,  hobson-jobson3 
f-'dgabsan]  anglo-hind  Festrus;  Fest,  Festlighed,  Cere- 
moni  c. 

Hoche  [(h)o«J]  c. 

hock  [hak]  vet  Hase  c,  Haseled  n  [hough];  pi  si 
F0dder  (og  Ankler)  pi;  curby  ~s  si  kluntede  F0dder. 

1  Hobby-horse  was  a  character  in  the  old  May  games, 
in  which  the  performer  was   accoutred  with  a  paste- 
board horse  ...    Smart  1865.   —    Jvf  ogs.  Scott,  The 
Abbot  XIV  126  T  med  Henvisning. 

2  Smart   1865:    hobnob   ad.      Take   or  not  take;  a 
familiar  invitation   to   reciprocal   drinking.    —    Sml. 
Shakesp.    Twelfth  N.  III.  4.  262:  hob  nob  is  his  word: 
give't  or  take't. 

3  hobson-jobson.     A  native  festal  excitement;  a  torn- 
asha  (. . .),  but  especially  the  Moharram  ceremonies . . . 
It  is  in  fact  an  Anglo-Saxon  version  of  the  wailings 
of  the  Mahommedans  as  they  beat  their  breasts  in  the 
processions  of  the  Moharram.    Yule  &  Burr  ill. 


[a-  i-  u-j  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['bo.]  Trykstavolse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


hoc 


459 


hog 


hock  [hak]  egl  Hochhejmer;  Rhinskvin  c.  hock|cart 
sidste  (H0)vogn,  i  H0sttiden.  Jvf  hoky-cake!  — day 
opr.  anden  Tirsdag  c  efter  Paaske:  fejret  t.  Erindring 
om  de  dauskes  Nederlag;  H0stgilde  n  [hockey]; 
.-dockies  si  Sko  pi,  Skot0j  n. 

hockey  ['haki]  sp  Kuglest0dning,  *ogs.  Isbal  c  [polo]. 
Jvf  hookey !  bell-ringing  and  playing  at  ~  on  Sundays. 
hockey  ['haki]  s  f  H0stgilde  n,  ogs.*  Etestfest  c;% — cake 
t  H0st(e)kage.  Ogs.  hoky-cake. 

hock-herb  ['hakha'b]  Malva,  Katost  c:  Malva 
[mallows]. 

hockle  ['haki]  vt  oversksere  Haserne  paa  [hough, 
hamstring];  agr  slaa  [mow];  ~  a  stubble. 

Hockley-i'-the  Hole  ['hakliiS(8)'ho«l]  en  offentlig  Have 
v.  Clerkenwell  Green,  i  sin  Tid  bekendt  som  Skue- 
pladsen  f.  Bj0rne-  og  Tyrehidsninger,  Hunde-  og  Hane- 
kampe. 

hocus  ['houk9s]  vt  lure,  narre;  g0re  Kunster  med 
(Vin,  i  ond  Hensigt),  komme  (ogs.*  helde)  noget  i, 
*gj0re  Jux  med;  give  (En)  nt  ind :  i  slet  Hensigt;  liquor 
is  said  to  be  ,sed  when  laudanum  has  been  put  into 
it.  hocus  s  Lurendrejer;  Vin  med  nt  i,  prsepareret 

Vin  c; pocns  ['houkas'poukas]  s  Taskenspiller  c; 

Taskenspillerkneb  n;  vt  lure,  narre. 

hod  [had]  (Murers)  Braet;  Kalktrug,  *Kalktraug  n 
[mason's  ~J;  Kulkasse,  *ogs.  Kulboks  c;  a  _  of  bricks. 

hoddengrey  ['hadngre*]  sc  ufarvet  Uldt0j,  T0j  n  med 
den  naturlige  Uldfarve;  wear  [gaa  i]  _  and  all  that. 

hoddle  ['hadl]  vi  sc  vralte  [waddle];  play  us  up  'Weel 
~d,  Luckie'.  Scott,  Redgauntlet  Letter  XL 

hoddy-doddy  ['hadi'dadi]  git  Vanskabning;  naragtig 
Figur  c.  Swift. 

Hodge  [bids]  Rogejr,  prov*  ogs.  Roggert.  Et  almin- 
deligt  Bondenavn  som  vort  Lars,  Ole  c.  Jvf  hobnail! 
what  would  ~  have  got,  [hvordan  var  det  vel  gaaet  en 
almindelig  Hand,]  if  he  had  been  the  culprit? 

hodgepodge  ['hadgpadg]   P  Ruskomsnusk  c  &  n. 

Hodges  ['hadgiz]  s.    Hodgson  ['hadgsan]  s. 

hodiernal  [ho»di'a-nal]  \  Dagens,  af  idag. 

hodman  ['hadman]  (Murers)  Haandlanger  c. 

hod  ma nd  od  ['hadmandad]  git  Snegl  c  med  Hus  [(shell) 
snail]. 

hodograph  ['hadogra  f]  mat  Hodograf  c.  hodometer 
[ho'damita]  Hodometer  n,  Skridttseller  c. 

Hoe  [ho»]  Hoe  n  &  c,  den  sydlige  af  to  H0jder  hvor- 
paa  Plymouth  ligger;  playing  bowls  on  Plymouth  ~ 
hoe  [hou]  agr  Hakke  c;  Hyppejsern  n;  Skyffel  [thrust- 
hoe];  soo  almindelig  Pighaj :  Acanthias  vulgaris;  sc 
Blaamave,  *ogs.  Svarthaa,  Kulp  c  [dogfish],  hoe  vt 
hakke;  hyppe;  skuffe,  ogs.*  skyfle;  ~d  crops  Hakfrugter; 
you're  giving  me  a  hard  row  to  ~,  figurlig  amr  De 
giver  mig  der  et  vanskeligt  (el.  svsert)  Stykke  Arbejde, 
et  langt  Lserred  at  blege ;  _  his  own  row  g0re  s  i  t,  ud- 
f0re  sin  Del  af  Arbejdet;  passe  sit  eget,  sk0tte  sine 
egne  Sager  amr;  _  up.  Et  forstserket  hoe;  the  potatoes 
must  be  ~d  up;  -cake  ['houkeik]  amr  Majs^e^kage1; 
-down  ['houdaun]  amr  Kehraus,  ogs.*  Slutningsdans, 
sidste  Dans,  (vild)  Gallopade  c  [breakdown],  hoer 
['houa]  agr  Hakke  c. 

hoffl  ['hafl]  P  Affald  n  [offal]. 

hog  [hag]  Svin  n;  is.  Orne,  ogs.*  Gait,  *Raaue  c-  fig 
Svin  n,  Gris;  &  Lutrer,  Ludder  c-  si  fern  Shillings  pi, 
ir  t  Shilling  c;  a  -  in  armour  F  en  opfikset  Bonde- 

1  In  the  interior  parts  of  the  country,  where  kitchen 
utensils  do  not  abound,  they  are  baked  on  a  hoe. 
Bartlett. 


knold  [som  generes  af  sine  Klseder].  Egl  a  Hodge 
<fcc;  _  of  wool  Uld  c  af  Faar  i  andet  Aar  mere;  drive 
(his)  _s  p  save  Brsende,  *drage  T0mmerstokker :  snorke 
h0jt;  go  the  whole  ~  tage  Skridtet  fuldt  ud.  Jvf  s 
animal !;  like  a  ~  in  a  squall  &  fig  rent  fra  Sans  og 
Samling,  rent  ude  af  sig  selv.  hog  [hag]  vt  studse, 
klippe  [en  Manke  (*en  Man)  the  mane  of  a  horse];  & 
ludre,  lutre,  oprense  m.  Ludder.  Jvf  hog-mane!  ~  the 
road  on  the  high  seas  stryge  om  paa  Havets  Alfarveje. 
Kipling,  Captains  Courageous  149.  hog  vt  prov 
bsere  paa  Ryggen  [hawk],  hog  vi  &  faa  Katteryg,  blive 
k01spraengt.  Mod  sat :  sag. 

hoga  ['houga-  ?]  vi  anglo-hind  due,  virke;  that  won't 
_  det  g0r  det  ikke,  det  gaar  ikke  [that  won't  do]. 

Hogan  Mogan  ['hougan'mougan]  git  Holland  n,  Neder- 
]andene.  Af  Ihre  Hochmogenden,  stormsegtige, 
om  de  hollandske  Generalstater. 

Hogarth  ['houga-<>}>,  -ga]>]  s. 

hog|cholera  ['hagkalara]  Svinepest  c;  -cote  ['hagkout] 
Svinesti  c,  Grisehus  n;  — flsh  Scorpsena  c  scrofa; 

frame  amr  dmp  Ramme  c  over  Dsekket  f.  at  hin- 

dre  vertikal  B0jning. 

Hogg  [hag].  Isser  mserkes  James  ~,  'the  Ettrick 
shepherd',  en  sc  Digter,  f0dt  1772  i  Ettrickskoven, 
Selkirkshire. 

hoggan  ['hagen]  prov  Hvidtjernebser,  *ogs.  Haktorn- 
bser  n1. 

hogger  ['haga]  min  Str0mpeskaft  n. 

hoggerel  ['hag(a)r8l]  agr  toaarigt  Faar  n,  *ogs.  toaars 
S0ie  c. 

hogger-pump  ['hagapAmp]  min  0verste  Kunst  c,  0ver- 
ste  Pumpe. 

hoggery  ['hag(3)ri]  \  Svineri,  Griseri  n,  Svinskhed  c; 
crime  and  shame,  and  all  their  -,  trample  your 
smooth  world.  E.  B.  Browning. 

hogget  ['hagitj  prov  Orne  (ogs.*  Gait,  *Raane)  c  i 
andet  Aar;  F01  n  i  andet  Aar.  Se  hoggerel! 

hogging  ['hagiqj  bl.  a.  harpet  Grus  n.  hogging-frame 
amr.  Se  hog- frame! 

hoggish  ['hagij]  svinsk,  griset;  _  sensuality. 

hoggrel  ['hagral]  s.  Se  hoggerel!  hog|gnm  Jamaika- 
Sumak  c:  Rhus  metopium;  -herd  Svinehyrde,  *Grise- 
Verjer,  -Juring  c;  —louse  ent  Bsenkebider  c,  ogs.* 
Skrukketrold  n :  Oniscus  asellus  [woodlouse]. 

hogmagundy  [hagma'gAndi]  si  B0rue(*Barne)avling  c, 
Samleje  n.  Jvf  houghmagandie !  An'  monie  jobs  that 
day  begin  May  end  in  -.  Burns,  The  Holy  Fair. 

Hogmanay  ['hagma'ne1]  sc  (orig)  December;  Aarets 
sidste  Dag,  31.  December,  Nytaarsaften  c;  _  night 
Nytaarsaften. 

hog-mane  klippet  (el.  studset)  Manke  (*Man),  *Staa- 
man.  Af  hog  studse. 

Hogmany  ['hagmani]  s.    Se  Hogmanay! 

hog-nose  ['hagnouz]  s;  _  snake  fladhovedet  Hugorm: 
Heterodon. 

hogo  ['ho«go"]  stserk  Duft  [haut  gout];  si  (forfaerde- 
lig)  Stank  c  [fogo]. 

hog-ringer  Svineringer.  hogs|bean  ['hagzbi'nj  Bulme- 
urt  c :  Hyoscyamus  niger  [henbane];  -bread  $  Alpe- 
viol  c :  Cyclamen  Europceum  [sowbread];  _head  ['hagz- 
hed]  mere  Oksehoved  w,  oftest  =  240  Liter;  — mush- 
room Svinemselk,  *Bj0rnetryft,  Turt  c:  Mulgedium  al- 
pinum,  Sonchus  alpinus.  hog|sty  Svinesti;  --wash 
Afskyl,  Sp01,  ogs.*  Skyllevand  n,  *ogs.  Skuler,  Skyller 

1  hoggan,  in  Cornish,  a  hawthorn-berry,  the  tinner's 
pasty.  John  Weale,  Dictionary  . . . 


[&]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [an]  out;  [S]  the;  [J>]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


hog 


460 


hoi 


pi,  Skol,  Grisemad  c;  -weed  malurtbladet  Ambrosia  c: 
Ambrosia  arteniisicefolia. 

ho-gja  ['hou'gja-  ?]  anglo-hind  i  Klemme,  ilde  stedt; 
s  Mislykken,  Stranden  c,  Fejlslag  n  [failure]. 

hog-yoke  &  si  K0dben  n:  Oktant  [pig-yoke], 

hoi!  [hoi]  int  hop! 

hoiden  ['hoidn]  s  vild  T0s,  'Viltring;  Flane,  *ogs. 
Floxe  c.  hoiden  a  vild,  vilter;  flanet,  *ogs.  floxet. 
hoiden  vi  flane,  *ogs.  floxe.  hoidenish  ['hoidn-ij]  flane- 
agtig,  *ogs.  floxet. 

hoise  [hoiz]  vt  f  hejse  [hoist]. 

hoist  [hoist]  vt  hisse,  ogs.*  hejse;  F  tage  paa  (sig). 
Jvf  hist!  off  went  Jack's  hat  —  he  hadn't  yet  .ed  a 
cap.  Th.  Hook,  Jack  Brag  305;  ~  an  umbrella  F 
slaa  en  Paraply  op  [put  up];  ~  in  <J,  ogs.  ssette  ind 
Baadene  the  boats];  fig  lade  sig  bilde  ind,  sluge;  - 
tvith  his  own  petard  egl  10ftet  tilvejrs  af  (el.  gaaet 
tilvejrs  m.)  sin  egen  Petarde:  slaaet  m.  sine  egne 
Vaaben,  fanget  i  sin  egen  Snare.  Efter  et  Sted  i  Shake- 
speares  Hamlet  (III.  4).  hoist  Hejse-vserk,  -Apparat  n, 
*ogs.  Heis;  <£•  (Flags,  Sejls)  H0jde;  (Sejls)  Hejs  c;  si 
Butiktyveri  n;  si  Butiktyv  c.  hoister  ['hoists]  Hissende, 
ogs.*  Hejsende;  Kran;  Elevator  c  [elevator,  lift],  hoist- 
ing Hejsning  c;  si  Butiktyveri  n,  Butiktyverier  pi 
[shoplifting]. 

hoity-toity  ['hoiti'toiti]  int  ih  nej  da!  *ogs.  det  var 
som  Pokker !  *hei !  heisan !  hei  vil  du  gaa !  hoity-toity  a 
vild,  overgiven,  kaad  (og  gal),  *ogs.  floxet.  Jvf  highty- 
tighty!  in  _  spirits  lystig,  overgiven,  *ogs.  rigtig 
opspilt,  rigtig  oppe. 

hokey  ['houkij:  by  the  ..    Se  hoaky! 

hokey-pokey  ['houki'pouki]  p  daarlig,  10s,  charlatan- 
rasessig;  a  .  concern  noget  godt  Juks  el.  T0jeri. 

hokycake  ['houkikeU{]  Indhestningskage.  Gives  Fol- 
kene,  naar  sidste  Vogn  (the  hock  cart)  kommer  i 
Gaarden. 

Ho-lan-kwoh  [ho»lankwou  ?]  i  Pidgin-hollandsk :  Hol- 
1  sender e  pi. 

Holborn  ['houban]  Holborn  n,  et  Distrikt  i  London; 
the  ~  Holborn  Restaurant(en). 

Holbrook  ['houlbruk]  s. 

holcad  ['halkad]  antiq  (grsesk)  Lastskib  n. 

Holcroft  ['halkraft]  s. 

1.  hold  [ho"ld]  vt  holde,  i  adskillige  Tilffi;  afholde 
r(et)  M0de  a  meeting;  en  Udstilling  an  exhibition;  nyt 
Valg  a  new  election]  •  indehave,  besidde  [det  hellige 
Land  the  Holy  Land;  Lyceum teatret  the  Lyceum]; 
holde  besat  [et  Sted  a  place;  en  Stilling  a  position]; 
indtage,  indehave  [en  Stilling  a  position] ;  fastholde 
[et  Forsaet  a  purpose];  holde,  holde  tilbage;  holde, 
indeholde  [saamange  Liter  so  many  litres],  rumme 
^ti  Mand  ten  men] ;  hylde  [saadanne  Meninger  such 
opinions],  holde  for,  agte  [consider];  holde,  vsedde  [en 
Krone  a  shilling].  Se  gab,  honour,  noise!  ~  mysterious 
(threatening)  language  f0re  et  mystisk  (truende)  Sprog; 
-  his  nose  or  nostrils  holde  f.  Nsesen;  _  [ogs.  for- 
svare,  F  holde]  a  place;  he  ~s  [bar]  five  shares;  the 
boat  wouldn't  „  us,  ogs.  vi  kunde  ikke  rummes  i 
Baaden;  _  water  holde  Vand;  fig  holde  Stik;  &  skaade, 
skodde,  *skaate,  prov*  strige,  stryge;  that  doesn't  ~ 
water,  holder  ikke  Stik;  these  must  be  held  as  small 
[agtes  (for)  ringe],  when  compared  with...;  I  _  it 
[holder  det  for]  a  bad  (or  an  ill)  sign;  -  in  holde  an, 

1  Saaledes  om  Gudstjeneste,  Marked,  M0de,  Vejr 
(F*  Pust),  Raad,  Rigsdag,  Ting,  Vseddemaal.  —  Ang. 
et  fejlagtigt  Participium  held,  se  hole  vt! 


standse,  lade  standse;  fig  Isegge  Baand  paa,  t0jle,  *ogs. 
stagge;  holde  [Vejret,  F*  Pusten  his  breath];  ~  them 
in  aversion  (contempt)  nsere  Afsky  (Ringeagt)  for  dem, 
afsky  (ringeagte,  lade  haant  om)  dem;  .  them  in 
dread  (distrust)  naere  Frygt  for  (Mistro  til)  dem. 
Jvf  s  awe!  he  should  «  the  crown  of  him,  skulde 
bsere  Kronen  under  bans  Overh0jhed;  some  lands  held 
of  the  crown  [endel  Kronland,  som  havdes  i  Forpagt- 
ning]  by  a  farrier;  ~  on  fortssette  (med),  gaa  videre 
med,  ikke  slippe ;  (fremdeles)  beholde ;  _  the  living  on 
fremdeles  beholde  (el.  sidde  i)  Kaldet;  _  out  holde 
frem  [Haanden  his  hand];  st0tte  [ham  him];  fig  fore- 
spejle.  Jvf  inducement!  you'll  ~  me  out  [st0tte  mig], 
my  lord,  if  anything  comes  of  it;  to  an  ordinary  boy 
the  life  there  would  not  have  held  out  [frembudt]  ex- 
ceptional attractions;  ~  out  an  expectation  (hopes)  to 
him  that...  forespejle  ham,  at  ban  kunde  vente  (haabe) 
at .  . . ;  .  out  hopes,  ogs.  give  L0fter ;  -  out  some  pro- 
spects of  [give  nogen  Udsigt  til,  noget  Haab  om]  life; 
~  out  a  delusive  prospect  [foreg0gle  ham  &c]  that . .  .; 

-  out  [bruge]  threats;  _  over  besidde  over  Tiden,   om 
Jord   &c;   tilbageholde   (indtil   videre);    udssette;    the 
chapter  "My  Psychic"  is  also  held  over;  ~  the  handker- 
chief to  her  eyes  (to  the  light),  for  0jnene  (op  mod  Lyset, 
*ogs.  mod  Dagen) ;  _  up  bl.  a.  holde  ivejret ;  fig  holde 
oppe;  as  many  as  are  for  Dr.  Johnson  being  secretary, 
~   up   your   hands!   .  .  .  rsekker   Hsenderne  ivejret!    „ 
up   his  head,   ogs.    bsere   Hovedet   h0jt;    God   knows 
what  wild  hopes  had  held  her  up  [oppe]   during  his 
absence!   _  up   as  a  model  (for  imitation)  fremholde 
som    et    (smukt)   Eksempel    til   Efterf01gelse,    som   et 
(f01gevserdigt)  Eksempel,  Forbillede,  M0nster;  .  up  his 
hands    in    horror    slaa    Hsenderne    sammen    af  For- 
fserdelse;    _  up  to  contempt  g0re  t.  Genstand  f.  alles 
Foragt,  fremvise  t.  Spot  og  Spe. 

2.  hold  [ho«ld]  vi  &  abs  holde1,  i  adskillige  Tilff; 
holde  sig2;  om  Vind  ogs.  blive  staaende;  rummes  [be 
contained];  holde  (el.  have  holdt)  sig,  (fremdeles)  be- 
staa,  fremdeles  g0re  sig  gseldende;  staa  ved  Magt, 
gselde,  staa  ved  Lag,  abs  staa,  om  Kontrakt  &c  /-  (or 
stand)  good];  holde  Pr0ve,  holde  Stik,  om  Beregning 
Ac.  Jvf  good!  it  is  better  to  -  than  to  hunt  en  Fugl  i 
Haanden  er  bedre  end  ti  p.  Taget,  beatus  possidens, 
beati  possidentes;  the  calculations  do  not  ~;  they 
looked  at  each  other  and  held  back,  holdt  sig  tilbage; 

-  by  holde  fast  ved ;   _  forth  tale  (vidt  og  bredt,  *ogs. 
i  det  vide  og  det  brede),   snakke,  *ogs.  Isegge  ud;   his 
imagination    ~s   immediately  from    nature    [skyldes 
umiddelbart  Naturen,  *ogs.  staar  umiddelbart  under  (el. 
sogner  umiddelbart  til)  Naturen],   and  owes  no  allegi- 
ance but  to  the  elements;  ~  in  holde  inde;  holde  inde 
m.  Ladningen;  holde  (el.  betvinge)  sig;  lade  det  vsere, 
ikke  g0re   det;   _  of  vsere  Vassal  under  [~  of  him  in 
vassalage];    besidde   Jord   (el.    have   en   Forpagtning, 
vsere  Forpagter)  under;  have  sin  Magt  (el.  Myndighed) 
fra;  vsere  afhsengig  af,  staa  under,  *ogs.  ligge  (el.  lyde) 
under,    F   sogne  til;   rel  agte,   betragte;    -  off  holde 
sig  tilbage;  holde  sig  borte,  ikke  deltage;   hofte,  ogs.* 
holde  op,  *letne,  om  Regn;    make  me  -  off  for  [holde 
mig  tilbage  for  at  faa]  more;  ~  on  holde  sig,  vedblive, 
(ved)vare;  bevsege  sig  frem,  *ogs.  holde  frem  (i  samme) 
Retning);   standse,  stoppe;   was  allowed  to  ~  on  bl.  a. 

1  Saaledes  ogs.  =  standse,   holde  inde ;  g0re  Holdt; 
holde,  om  Tov  (*Taug)  &c. 

2  Ogs.  i  Betydningerne  vare,  holde  ved,   f.  Eks.  om 
Vejr  og  Vind;  afholde  sig. 


[a-  i-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['bo.]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  httt;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


hoi 


461 


hoi 


fik  Lov  t.  at  blive  staaende;  -  on  (a  minute)!  stop  (et 
0jeblik)!  she  held  on  [holdt  det  gaaende,  *ogs.  holdt 
frem]  for  a  few  yards  towards  us;  ~  on  and  lose, 
bl.  a.  brsende  inde  dermed ;  _  on  by  or  to  holde  sig 
fast  i,  holde  (sig)  i,  have  fat  i  [Baaden  the  boat] ;  fig 
haenge  (fast)  ved,  klynge  sig  til;  our  English  -ing-on 
by  [Fasthaengen  ved]  nonsense;  let  us  ~  on  to  the  end! 
lad  os  blive  (el.  holde)  ved  t.  Enden!  _  on  to  life 
klynge  sig  til  Livet;  ~  on  to  office  [is.  klynge  sig  til 
Tabouretten]  though  the  heavens  fall;  ~  out  vare,  ved- 
blive;  strsekke  til;  holde  sig,  ogs.  om  Fsestning;  holde 
Stand,  vsere  standhaftig,  ikke  give  sig;  the  Lupercalia 
held  out  [holdt  sig]  to  a  very  late  period;  I  had  not 
closed  my  eyes  for  many  a  long  weary  hour,  and 
nature  could  ~  out  no  longer,  holdt  det  ikke  ud 
Isengere ;  _  to  holde  (sig)  fast  i,  holde  (sig)  i ;  fig  holde 
med,  gaa  (el.  staa)  sammen  med,  slutte  sig  til,  holde 
paa;  hylde,  holde  paa,  blive  staaende  ved;  they  held 
to  it  [holdt  paa]  that  no  man  not  in  the  Army  could 
fraternise  with  a  red-coat;  ~  together  holde  saminen; 
arbejde  med  (el.  vise)  Sammenhold ;  they  have  held 
together  well;  .  up  holde  sig  oppe;  ^  &  fig  holde 
Trop;  holde  op,  is.  om  Regn.  "Not  an  uncommon 
thing  upon  ice,  sir,"  replied  Sam  Weller.  "Hold  up, 
sir !"  .  .  .  staa  ret !  whether  he  held  up  [udholdt  det, 
holdt  sig,  p*  ogs.  stod  det]  better  or  worse  than  I  did; 
if  the  evening  ~s  up  hvis  det  gode  Vejr  holder  sig, 
hvis  del  er  Opholdsvejr;  it's  Jing  up  Regnen  hofter, 
*det  letner ;  _  up  under  misfortunes  holde  Modet 
oppe  (i  Modgang);  _  with  holde  med,  gaa  (el.  staa) 
sammen  med,  slutte  sig  til;  ogs.  om  Ting:  holde  paa; 
I  do  not  ~  [er  ikke  enig]  with  you;  ~  with  surface 
drainage,  with  matrimony. 

3.  hold  [hould]  s  Tag,  (Fod)fseste,  (Haand)faeste,  Hold 
[foothold,  handhold];  fig  Holdepunkt,  St0ttepunkt  w; 
Forvaring;  Kachot  c,  Fsengsel;  fast  Sted  n  [stronghold]; 
prov  &  sc  Bolig  c  [dwelling];  &.  (Skibs)rum,  (Laste)rum 
n ;  eT1  Fermat(e)  c  [pause];  the  place  was  the  ~  of  [et 
fast  Sted  for]  knights  and  kings  a  thousand  years 
ago;  catch  (or  lay,  seise,  take)  ~  of  gribe  fat  i,  tage 
(*ogs.  fatte)  Tag  i;  get  (a)  ~  of,  secure  a  ~  of  faa  Tag 
i,  faa  Hold  (el.  Tag)  paa,  p*  faa  Negle  i;  one  cause 
why  he  had  such  a  ~  on  or  over  [havde  saadant  Hold 
paa]  the  affections  of  his  father . . .;  have  a  ~  of  him, 
ogs.  have  (.  .  .  faa)  Haand  i  Hanke  med  ham,  have  en 
Klemme  paa  ham ;  he  has  no  ~  upon  [ogs.  Magt  over] 
me;  keep  a  good  ~  of  the  land  &  ikke  slippe  Landet; 
keep  their  ~  on  public  favour  (on  the  stage)  holde  sig 
i  Publikums  Yndest  (p.  Scenen);  she  daily  strengthened 
her  ~  on  [Dag  for  Dag  satte  hun  sig  mere  fast  i]  public 
affection;  go  by  ~s,  om  Smaab0rn:  gaa  med  St0tte 
(*St0de) ;  before  he  had  been  an  hour  in  ~,  under  An- 
holdelse;  then  Khoda  Dad  Khan  would  swagger  back 
to  his  ~,  vowing  th»t . . . 

hold  | all  ['houlda'l]  Rejserulle  c,  Rejsetseppe,  *ogs.  Rejse- 

klaede  n,  med  tilherende  Remme; back  Holder;  Hin- 

dring  c,  Hinder  n;  .beam  ^  Mellemdseksbjaelke. 

holden  ['houldn]  part  git,  hst  &joc  holdt,  afholdt; 
a  meeting  was  ~;  a  conversation  was  ~  after  dinner. 
holder  ['houlda]  Holder,  Holdende;  Besidder,  Indehaver; 
Forpagter;  Lejer;  Hylder,  En  c  der  hylder;  Haandtag, 
Skaft  w;  <k  Stuver,  Sjover  (*Sjauer)  i  Lasten;  Skib- 
mandsgast  c.  Jvf  fundholder,  shareholder  &c!  the  ~ 
of  the  office  Embedets  Indehaver;  the  -s  of  [de  der 
hylder)  such  opinions;  some  -s  [Lejere]  of  three  or 
four  contiguous  stalls.  Holder  ['houlda]  s.  holder-forth 
['ho"ld9'fa  «b]  cont  Taler,  Praedikant  c.  holding  ['houl- 


dirj]  is.  Besiddelse,  (forpagtet)  Gaard  c,  Faeste;  fig  Hold 
n,  Indflydelse,  Magt  c;  a  fear  of  his  getting  them  out 
of  their  ~s  seals  their  mouths;  —  bolt  &  Samlingsbolt; 
—  down-bolt  dmp  Fundamentsbolt.  holdwater  ['hould- 
wa-ta]  vi  &  skaade,  skodde,  *skaate,  prov  strige, 
stryge. 

hole  [houl]  s  Hul  n.  Jvf  black,  creep,  vt  pick,  Adj. 
round!  the  ~s  of  a  deadeye  &  Kejperne  i  en  Jomfru; 
a  dirty  -  et  smudsigt  Hul,  en  smudsig  Rede  (*et 
smudsigt  Rede);  look  a  ,  through  him  F  flksere  ham 
skarpt;  it  made  a  ~  in  my  pocket,  gjorde  et  stort  Hul 
i  min  Kasse;  make  a  ~  in  the  water  F  springe  i  Van- 
det;  make  ~s  in  him  skyde  ham  p.  Pelsen  ;  (all)  in  .s 
hullet  (Hul  i  Hul)  ;  my  clothes  are  shabby  and  my 
boots  in  ~s,  hullede;  there's  a  man  in  a  ~,  i  Klemme,  i 
Forlegenhed  si-  get  (or  put)  him  in  a  ~  bringe  ham  i 
Klemme,  i  Forlegenhed  ;  I  don't  like  to  see  a  family 
man  of  your  position  in  such  a  deuce  of  a  ~,  i  en 
saadan  Pokkers  Klemme.  hole  vt  hulle,  g0re  Hul(ler) 
i;  drive  ind  i  et  Hul;  ~  a  ball,  i  Billard:  gore  en  BaU. 

holethnic  [ha'lejmik]  udelt,  ikke  endnu  forgrenet. 
holethnos  [-nas]  Helfolk,  uforgrenet  Urfolk  n. 

holey  ['houli]  hullet. 

holibnt  ['halibAt]  jf  Helleflynder  c,  &c  [halibut]. 

holidam  ['houlid9m]  t  s.    Se  halidom! 

holiday  ['halidi,  -de*]  Helligdag;  Fridag,  Ferie;  F 
Helligdag,  aaben  Plet  (*Flek)  c,  uberort  af  Malerkosten. 
Jvf  bankholiday,  blindman,  give!  ~s,  is.  Ferier; 
every  ~s  hver  Ferie  ;  Saturday  is  a  whole  ~,  ogs.  om 
L0rdagen  er  der  Fri,  ingen  Skole  &c;  it  is  a  „  with 
him  han  er  fri,  F  nan  ^ar  Fri  el.  Lov;  grant  a  (half) 
„  give  Fri,  give  Lov  (en  Eftermiddag,  i  Eftermiddag); 
we  have  a  (half)  „  vi  er  (F  bar)  fri  el.  har  Lov  (i  Efter- 
middag); make  (or  take  a)  -  tage  sig  en  Fridag, 
feriere,  F  tage  sig  Fri;  he  was  cutting  wood  before  ~s, 
til  H0jtiden,  f0r  Helligdagene,  F*  °gs.  til  Helgen;  was 
at  Ventnor  on  a  ~,  paa  en  Ferietur;  had  come  down 
on  a  three  weeks'  ~,  i  en  tre  Ugers  Ferie;  —  garb  hst 
&  fig  Helligdagsskrud,  Festskrud;  __  maker  Lystrejsende, 
S0ndagsrejsende  c;  -making  a  (som  er)  paa  Lystrejse, 
p.  Lysttur;  p.  Ferietur;  the  king  and  the  queens  were 
_  at  their  seaside  palace;  -making  s  Lyst-Rejse,  -Tur  c, 
-Ture  pi.  holily  ['ho"lili]  ad  hellig  ;  fromt.  holiness 
['houlines]  Hellighed;  Fromhed,  Gudsfrygt  c;  his  Holi- 
ness hans  Hellighed. 

Holinshed  ['halin/ed;  -inzhed]  s. 

holl  [houl]  prov  Graft  c,  ved  Kanten  af  en  Mark. 

holla!  ['hala;  'ha'hv]  int  hall0j,  *hol!0i.  holla  vi 
raabe  (*ogs.  rope);  praje;  vt  praje.  Jvf  hollow  vt!  holla- 
balloo  [h&laba'lu-]  p  helvedes  Alarm  c,  nfernalsk 
Spektakel  c  &  n  [hurlyburly], 

Holland  ['haland]  Holland  n,  Nederlandene  pi.  hoi- 
land  hollandsk  (el.  ubleget)  Lserred  n\  ~s,  is.  (bedste) 
Genever  c.  Hollander  ['halanda]  f  Hollaender  c  [Dutch- 
man]. 

hollen  ['halin]  ^  prov  Kristtorn  c  [holly]. 

holler  ['hala]  vi  P  raabe  (*ogs.  rope),  praje;  'stead  of 
~ing  he  began  crying. 

Hollingshead  fhalin/ed]  s. 

holloa  ['halo"]  int  &  v.    Se  holla  I 

hollow  ['halou]  vi.  Se  holla!  hollow  vt  praje;  hidse, 
aegge,  v.  Tilraab;  he  has  ~ed  [hidset]  the  hounds  upon  a 
velvet-headed  knobbler.  hollow  ['halo"]  a  hul;  hulst0bt; 
om  Lyd:  hul,  dump;  fig  hul;  falsk,  skr0mtet.  Jvf 


i   Istedenfor  I  holed  the  ball  siges    F 
held  the  ball. 


tit  7 


[e']  hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [S]  the;  [J>]  th'm;  [J]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


hoi 


462 


horn 


bargain  1  ~  [ogs.  indfaldne]  cheeks;  -  fillet  dmp  Liste; 
quite  a  _  thing  saagodtsom  vist  prov;  ~  truce  Skinfred 
c.  hollow  s  Hul(n)ing,  Hulhed ;  i  Terraenet :  Huluing, 
Fordybning,  F*  ogs.  Gr6p,  S0k;  geol  Lavning,  *Botn  c; 
the  ~  of  his  arm  Armhulingen ;  the  _  of  the  hand  det 
hule  af  Haanden,  den  hule  Haand;  in  the  ~  of  his 
hand  he  holds  the  worlds,  hollow  ad  hult;  dumpt; 
ganske;  beat  hint  (all)  ~  slaa  ham  rent  af  Marken; 
carry  (or  have)  it  -  vinde  med  Glans.  hollow  vt  ud- 
hule,  hule;  udgrave  [excavate]. 

Holloway  ['halowe1]  8.  Is.  Professor  ~,  der  tjente  en 
Formue  p.  sine  Filler.  Ogs.  Stifter  af  _  College  (for 
Women),  ved  Windsor. 

hollow,  backed  svej(*svai)rygget,  sadelrygget,  sejlryg- 

get; eyed  hulejet;  —hearted  falsk,  lumsk.  hollowly 

ad  hult.  hollowness  Hulhed  c.  hollow|root  bl.  a.  Hul-, 
Slange-,  F0dselsurt  c:  Aristolochia  (clematitis) ;  — spar 
mm  Hulspat,  Chiastolit  c;  — ware  mere  Hulkar  pi, 
som  Gryder  og  Kedler. 

holly  ['hali]  $  Kristtorn,  *ogs.  Benved  c:  Ilex  aqui- 
folium.  holly  |  boy  ^  Krankevsegter  c  [loblolly  boy]; 
~hock  [-hak]  $  Stokrose  c:  Althaea  rosea;  _  mallow 
Sankt  Simons  Urt  c:  Malva  alcea;  — oak  Kristtorn  c 
[holly];  —rose  Cistrose:  Cistus. 

holm  [houm]  ^  Kristtorn  c,  i  Devonshire  [holly]. 
holm  [houm]  Holm  (i  Aa),  *Holme,  i  Elv;  (Elve)vang  c. 
Jvf  Hipper-holm  J  Holme  [houm]  s.  Holmes  [houmz]  s. 
holm | oak, tree  Kristtorn  c  [holm]. 

Holne  [hAn,  ho«n]  s.    Holnicote  ['hAnikat]  s. 

holoblast  ['h&lobla'st]  Mg  n  som  kun  bestaar  af  Spire- 
stof.  Mods,  meroblast. 

holocaust  ['haloka  st]  rel  Brsendoffer  n.  holocryptlc 
[halo'kriptik]  egl  belt  skjulende;  uudgrundelig,  u!0se- 
lig;  _  cipher. 

Holofernes  [halo'fa'ni'z]  s. 

holograph  ['halogra'f]  egenhsendigt  (el.  holografisk) 
Dokument.  holographic  [halo'grafik]  egenhsendig,  holo- 
grafisk. holohedral  [halo'hi'dral]  crystall  holoedrisk, 
m.  samtlige  Grsenseflader ;  _  crystal,  form,  bolometer 
iho'lamita]  Bolometer,  Pantometer  n,  Vinkelmaaler, 
Maaleskive  t.  alle  Slags  Udmaalinger.  holophote  ['ha- 
lofout]  &  (Lys)projekt0r,  Lyskaster  c,  Segelys  n;  46 
'holophotes' ,  or  search-light  projectors.  The  Army  and 
Navy  Gaz.  1892.  220.  holothure  ['balobjua],  holothurian 
[halo'bjuarian]  zoo  S0p01se  c.  Jvf  beche-de-mer ! 

holp  [houlp]  v  t  hjalp  [helped],  holpen  ['houlpan]  v 
t  hjulpet  [helped]. 

Holsatia  [hal'se^a]  lat.  Holsten  n. 

holsom  ['houlsem]  a  f  &  som  rider  magelig  (til- 
ankers).  W.  Mariboe  1862  [wholesome]. 

Holstein  ['ho«lstain,  'hal-J  Holsten  n.  Som  Adj.  hoi- 
stensk.  Holsteiner  [-a]  Holstener  c. 

holster  ['houlstaj  Fistolhylster  n;  _  pistol  Rytterpistol. 
bolstered  ['houlst9d]  a  som  bserer  Pistolbylstere;  a^steed. 

holt  [hoult]  Lund  c,  Skovstykke,  *ogs.  Holt  n  f  & 
poet;  Hulning  (i  Elvebund),  *H01,  Kulp;  sp  Saat  c, 
ogs.*  Stade,  Leje,  Hi,  Ssede  n\  osiers  are  grown  in 
enclosed  plantations  which  are  locally  known  as  ~s; 
gone  to  -  gaaet  i  Hi. 

holus-bolus  ['hollas  'boulas]  ad  &  over  Hals  og  Hoved. 

holy  ['houli]  hellig;  more  ~  than  righteous,  sp0gende: 
bullet,  Hul  i  Hul;  keep  -  helligholde;  on  -  days  paa 
Helligdage;  _  ground,  is.  indviet  Jord  c;  -  Joe  &  si 
Gejstlig,  Praest  c;  by  the  ~  poker  t  ir  ih  du  Fredsens! 
*du  store  Maskerade!  du  (store)  min!  drag  things  _ 
[det  hellige]  into  the  midst  of  the  fight ;  -  war,  ogs. 
Korstog  n;  the  _  week  den  stille  Uge;  the  Holiest  of 


I  Holies  or  of  all  det  allerhelligste;  -cross-day  rel  Korsets 
Oph0jelse,  Korsmesse  c  om  Efteraaret  (*H0sten),  14de 
September;  -day  ['houlide']  Helligdag.  Holyhead  ['hali- 
hed]  Holyhead  n,  (0  og)  Stad,  v.  for  Anglesa,  m.  Havn 
og  livlig  Dam  pskibsforbind  else  m.  Dublin,  holy  |  of  flee 
Inkvisition  c ;  — rood  det  hellige  Kors;  _  day.  Se  holy- 
cross-day!  Holyrood  House  ['haliru'd'haus],  et  Slot  (og 
Kloster)  i  Edinburgh;  -stone  J,  Patentsten,  Skuresten; 

vt  bj0rne  (el.  skure)  m.  Patentsten; thistle  Marie- 

tidsel,   *Mariatistel :    Silybum  marianum; Thursday 

Kristi    Himmelfartsdag    [Ascension    Day].       Holy  well 
['haliwel]  s.    Is   om  en  By  i  Wales. 

homage  ['hamidg]  Hyldning,  Hyldest  c;  do  (or  pay)  - 
hylde;  fig  ogs.  yde  Hyldest;  owe  ~  to  staa  i  Vassalfor- 
hold  til,  vaere  Ens  Vassal,  homageable  ['hamidgabl] 
som  skylder  en  anden  Hyldest,  som  staar  i  Vassalfor- 
hold,  underlydende,  afhaengig. 

1.  Home  [hju'm;  houm]  s. 

2.  home  [ho«m]  s  Hjem;  is.  ^  Hjemsted;  sp  Maal  n. 
Jvf  abroad,  at-home,  charity!    home,   ogs.   Hjemmet; 
east  or  west,  ~  is  best   ude  er  godt,   men  hjemme  er 
bedst;   a  suburban  residence,  in  which  the  old  philo- 
sopher held  his  -,  var  tilhuse,  havde  sit  Hjem ;  visit  _ 
bes0ge  Hjemmet,  sit  Hjem;  at  ~  i  Hjemmet;  hjemme; 
peace  at  ~  and  abroad;  he  is  expected  (at)  _  [ventes 
hjem]    every   minute;   be  at  ~  in   (or  on,   with)  the 
subject  vaere  hjemme  i  Emnet;  feel  at  _  f01e  sig  (som) 
hjemme,    *ogs.   hygge   sig;   make  yourself  at   ~!   lad 
(*g0r)    som  De  var  hjemme!    g0r  Dem   det   bekvemt 
(*ogs.  hjemligt)!    here's  for  -/  is.   nu  gaar  (el.  bserer) 
det  hjemad  (*ogs.  hjemover) !    away  from  _   borte   fra 
Hjemmet,   fra  sit  Hjem;   ude;   as  he  walked  from  ~, 
hjemmefra,    fra   sit  Hjem;    we   have  cases  nearer  _, 
naermereliggende   Tilfselde;   the  comforts   of  _   huslig 
(el.  hjemlig)   Hygge  c;   go   to  his  long  ~   drage  til  sit 
sidste  Hvilested,  t.  det  evige  Hjem. 

3.  home  [houm]    a  hjemme-,  hjemlig;  Hus-,  huslig; 
fig  indre,  indenlandsk,  Indenrigs-,  indenrigs(k);  fig  efter- 
trykkelig,   indtraengende,   kraftig1;  for  ~  consumption 
t.  Hjemmebrug,   t.  Husbrug;   t.  indenlandsk  Forbrug; 
a  _  [trseffende;  kraftigt]  expression;  ~  [slaaende]  proof; 
a  .  question  et  kildent  (el.  nsergaaende)  Sp0rgsmaal; 
et  Samvittighedssp0rgsmaal ;   >  thrust  vel  anbragt  (el. 
velrettet)  St0d;  tell  him  some  ~  [dr0je]  truths. 

4.  home  [houm]  ad  hjem  [~wardj;  hjemme  [at  _;  in]; 
frem :  til  Maalet;  fremme :  ved  Maalet;  ^  vel  forst0ttet, 
om  Fad  [safely  stowed];  &  f o  r ,  om  Sk0de;  art  vel  an- 
sat.  Se  Adj  bound,  vt  sheet!  arrived-  hjemkommen;  ^ 
ankommet  t.  Hjemstedet;   the  anchor  is  ~  &  Ankeret 
er    oppe;    /  wonder   whether   they    are   safe   ~    [vel 
hjemme]  by  this  time?;  that's  „  on  him!  det  traf(efter- 
trykkelig),  det  rammede  (dybt);  det  kommer  ban  ikke 
fra;  Kit  is  so  improved  with  the  conversation  and  finds 
it  so  completely  ~  to  [stemmende  m.]  his  feelings  that...; 
the  wind  blows  ~,  stryger  uhindret  hen  over  Land  og 
S0;  bring  _  to,  is.  g0re  f01elig  for;  jur  overbevise,  *ogs. 
overfore;  these  offences  were  difficult  to  bring  -,  at  be 
vise,  *ogs.  overf0re  (p  faa  ind  paa,  faa  paa)  Vedkom- 
meude;   bring  it  -  to  every  man's  door  lade  det  blive 
feleligt  f.  hver  og  en;  the  charge  was  brought  _  to  him 
han  blev  overbevist  om  at  Sigtelsen  var  rigtig,   *han 
blev  overf0rt  (Sigtelsen);   he  had  conviction  brought  - 
to  him   han   flk    Troen   i   Hsenderne,    fik   selv   Troen 
ihaende ;  bring  ~  the  crime  to  the  perpetrators  overbe- 

i  Flere  adjektiviske  Anvendelser  er  an- 
bragte  under  Sammenssetninger. 


[a-  i'  u-]  osv.  lan?e  som  i  for,  feel,  fool;  I'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  h«tt;  [9-]  hurt;  [aj  inner; 


horn 


463 


horn 


vise  Gerningsmsendene  om,  at  de  bar  begaaet  Forbry- 
delsen,  *overf0re  Gjerningsmsendene  deres  Br0de;  bring 
_  to  the  intelligence  (or  the  minds)  of  voters  the  effect 
of...  bringe  Virkningen  af . .  .til  Vselgernes  (levende) 
Forstaaelse;  this  brought  treason  ~  to  him  herved  kunde 
ban  overbevises  om  Forrsederi,  *ogs.  herved  kunde 
Forrsederi  overfores  bam  (el.  ban  overferes  Forrsederi); 
carry  (or  draw)  the  argument  _  belt  ud  drage  (el. 
trsekke)  Konsekvenserne  af  denne  Tankegang;  the 
anchor  comes  ~,  gaar  med,  ripper  (med);  come  _  from 
a  digression  komme  tilbage  t.  Emnet,  *ogs.  igjen  beie 
ind  fra  en  Afstikker;  it  comes  _  to  me  F  det  er  mig 
bekendt,  jeg  kender  det  igen;  it  will  come  ~  to  him 
det  vil  falde  tilbage  (*ogs.  gaa  hjem)  p.  ham;  but  the 
fact  came  forcibly  ~  to  me  of  [jeg  fik  en  stserk  Felelse 
af]  how...;  nothing  but  what  comes  «,  [taler  (stserkt)] 
to  their  interests,  can  touch  souls  of  such  a  sort; 
whether  it  quite  came  ~  to  him  [var  gaaet  op  (el.  stod 
klart,  *ogs.  lagde  sig  nser)  f.  ham]  that  he  was  calling 
himself  'a  regular  old  sweep'  too?;  get  ~  sp  komme  t. 
Maalet,  komme  ind;  my  remark,  the  shot  went  ~,  traf, 
ramte,  rammede;  go  ~  to  his  own  conscience  or  heart 
gribe  i  sin  egen  Barm;  hand  ~  [indhale]  a  rope;  hit 
(or  strike)  him  ~  ramme  ham  eftertrykkelig ;  fig  ogs. 
ramme  ham  dybt;  hit  ~  abs  ramme  ham  &c  eftertryk- 
kelig, &c;  trseffe  Hovedet  p.  S0mmet  (el.  S0mmet  p. 
Hovedet),  ramme  midt  i  Prikken;  the  questions  were 
pushed  ~,  fastholdtes  t.  det  yderste;  ram  „  nedramme; 
art  ansaette  f.  godt;  stay  ~  blive  hjemme;  track  ~  efter- 
spore  indtil  Ophavet,  paavise  Ophavet  (el.  Ophavs- 
manden)  til. 

5.  home  [houm]  vi  sp  orientere  sig,  finde  (Vejen)  hjem, 
om  Due;  a  homing  pigeon. 

homejaffairs  indre  Anliggender;  indenrigske  Sager. 
Se  secretary!  — bird  F  Hjemmesidder,  Indesidder  c, 
Stuemenneske  n,  F*  Stuegris  c;  -bred  hjemmeavlet; 
jsevn,  tarvelig,  *ogs.  enkel;  — brewed  a  &  s  hjemme- 
brygget  (n); end  J,  (indre)  Ende,  Tamp  c;  in  fasten- 
ing a  cable  to  a  buoy,  the  ~  is  slipped  through  the 
hawsepipe;  -farm  Hovedgaard;  ..felt  dybtf01t;  stille; 
-field  Hjemmemark,  Indmark,  prov*  Be  c;  -like  hjem- 
lig.  homeliness  ['houmlines]  Tarvelighed,  Jaevnhed, 
Fordringsl0shed;  Simpelhed,  Flatbed;  F  is.  amr  Grim- 
hed,  ogs.*  Tarvelighed  c,  tarveligt  Ansigt  n.  home-lot 
Hovedgaard  c.  homely  ['houmli]  jaevn,  fordrings!0s, 
tarvelig;  F  is-  «wr  grim,  ogs.*  tarvelig,  alt  andet  end 
k0n  (*vakker);  _  fare  tarvelig  Kost;  home  is  home,  let 
it  be  never  so  ~  egen  Herd  er  Guld  vserd,  *Hjemmet  er 
holleste  Herberget1;  the  sermon  was  like  the  service, 
simple  and  -,  jsevn  og  fordriugs!0s,  *ogs.  enkel  og 
tarvelig;  — looking  grim,  ogs.*  tarvelig,  tarvelig  ud- 
seende.  home) made  hjemmegjort,  hjemmelavet;  af 

indenlandsk  Tilvirkning;  „  commodities; mission 

Indremission ;  — office  Indenrigs-Ministerium,  *Indre- 
departement  n. 

homeopath  [lhoumjopap]  Hom0opat  c.  homeopathic 
[houmjo'papik,  ham-]  hom0opatisk.  homeopathist 
[houmi'ap8pist;  ham-]  Hom0opat  c.  homeopathy  [-pi] 
Hom0opati  c.  Jvf  Hahnemannl 

homer  ['houm8]  antiq  Homer  c,  et  hebraisk  Rum- 
maal.  Homer  ['houma]  Homer  c;  good  _  sometimes 
nods,  figurlig:  kloge  H0ns  kan  ogsaa  g0re  i  NaRlderne, 
*ogsaa  kloge  H0ns  kan  verpe  i  Nesler.  Homeric  [ho- 
'merik]  a  homerisk;  _  verse. 

i  Heimen  er  hollaste  Herbyrget.  I.  A  as  en,  Norske 
Ordsprog. 


home|rule  ['houm'ru-lj  Selvstyre,  isser  om  Irlands; 

— ruler  Tilhsenger  c  af  (Irlands)  Selvstyre; service 

indenrigs  Tjeneste;  .sick  hjemsyg;  become  ~,  ogs.  faa 
Hjemve,  Hjemlaengsel  c;  be  ~  for  [Isenges  hjem  til]  old 
England;  -sickness  Hjemve  c;  ..speaking  trseffende  (el. 
rammende)  Tale  c;  — spun  hjemme-spundet,  -virket, 
-vsevet,  -gjort;  two  countrymen  in  ~,  i  hjemmevirkede 
Klaeder;  -stall,  -stead  ['ho«msted]  Hovedgaard;  Hjem- 
stavn  c,  Hjemsted,  oprindeligt  Hjem ;  jur  Bosted  n; 
amr  Gaardi  c;  -ward  [-wad]  ad  hjemad,  *ogs.  hjem- 
efter;  _  bound  bestemt  t.  Hjemmet,  t.  Hjemstedet; 
-ward  a  Hjem-;  their  _  road  Hjemvejen;  .wards  [-wadz] 
ad  hjemad,  *ogs.  hjemover.  homey  ['houmi]  hjemlig. 

homicidal  [hami'saidl]  Drabs-;  morderisk,  blodig. 
homicide  ['hamisaid]  Drab  n;  Drabsmand  c.  Jvf  mis- 
adventure! justifiable  ~  N0dvaergedrab. 

homiletic  [hami'letik]  homiletisk;  -s  Homiletik,  Prse- 
dikekunst  c.  homilist  ['hamilist]  Homilist,  Prsedikant 
c.  homily  ['hamili]  Homilie,  Prsediken,  F  Praaken  c; 
read  him  a  -  F  Isese  ham  Teksten ;  book  of  homilies 
Prsedikensamling;  Homiliebog  c. 

homing  ['houmir)]  (Dues)  Orientering,  Finden  c  hjem. 
Se  5.  home!  ~  faculty  (Dues)  Orient eringsevne,  Evne 
t.  at  finde  hjem  langvejs  fra;  _  pigeon,  is.  Brevdue. 
Ho-mingr  ['hou'rnirj],  i  Pidgin-engelsk :  Reuters  Tele- 
grambureau  n. 

hominy  ['hamini]  amr  Majsgr0d  c;  _  grits  Montana- 
gryn;  as  coarse  as  „  yderlig  grov  amr. 

hommock  ['hamek]  lille  H0j  el.  H0jde,  *liden  Hauti- 
el.  H0jde;  &  Humpel,  *ogs.  Haus  c  [hummock];  -  land 
amr  skarp  Sandjord  c. 

homo  ['houmou]  lat.  &  soo  Menneske  n;  si  Mand  c, 
Menneske  n.  Jvf  omee! 

homocentric  [ho«mo'sentrik,  ham-J  homocentriskr 
koncentrisk,  m.  fselles  Midtpunkt.  homocercal  [Loumo- 
'sa'kl,  ham-]  homocerk,  med  gaffeldelt  Halefinne,  med 
ligeformet  Hale.  Mods,  heterocercal.  homoeopathic 
[houmjo'papik,  ham-]  &c.  Se  homeopathic,  &c!  homo- 
gangliate  [houmo'garjgliet,  ham-]  med  symmetrisk 
ordnede  Ganglier.  homogeneal  [houmo'dgi-njal,  ham-] 
ensartet,  ligeartet.  homogeneity  [houmodsi'nriti,  ham-] 
Ensartethed,  Ligeartethed  c.  homogeneous  [houmo- 
'dgi'njas,  ham-]  a.  Se  homogeneal! 

homogenius  [houmo'dgi-nj8s]  joe  Geni  n. 

homologate  [ho'malogeHJ  vt  billige,  (retlig)  bekrsefte; 
tilstede;  the  court  _s  a  proceeding,  homologation 
[hornalo'ge^en]  Bil]igelse  c.  homolngoumena  [houmolo- 
•gu'mana]  theol  Homologumena,  som  aegte  almindelig 
erkendte  Skrifter.  Mods,  antilegoumena.  homologous 
[ho'malagas]  ligelydende,  ens  bensevnt;  geom  ensbeUg- 
gende;  fig  overensstemmende,  samstemmende ;  tilsva- 
rende.  homologue  ['hamolag]  noget  n  ligelydende  eller 
tilsvarende.  homology  [ho'maladgi]  Overensstemmelse 
c,  isser  i  Bygning  c.  homomorphism  [houmo'ma  afizm> 
ham-]  Ensdannethed,  Ligedannethed  c.  homomorphous 
[-'ma-afas]  ensdannet,  ligedannet. 

homony  ['hamoui]  amr  Majsgr0d  c  [hominy]. 

homonym  ['hamonim]  gr  Homonym  n.  homonymous 
[ho'manimas]  homonym,  enslydende;  flertydig.  homo- 
nymy  [-mi]  Homonymi,  ens  Lydelse;  Flertydighed  c. 
homophone  ['ho"mofoun,  ham-]  gr  enslydende  Bogstav 
c  &  n  eller  Tegn;  enslydende  Ord  n  [homonym]. 

1  homestead  amr  en  Lod  paa  160  Acres  Statsland, 
som  tilstaas  enhver  som  kraever  det,  p.  Vilkaar  at  det 
indhegnes. 


[e']  hate;  [ou]  so;  [ai]  7;  [an]  out;  [8]  the;  [p]  thm;  [/]  she;  [z]  measure;  [rj]  si»?gr;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


horn 


464 


hoo 


homophonous  [ho'mafonas]  enslydende,  homofon.  homo- 
phony  [-ni]  ens  Lyd  el.  Lydelse,  Samlyd  c.  homoptera 
[ho'maptara]  pi  ent  ensvingede.  homopterons  [-res] 
ensvinget.  homotype  ['houmotaip,  'ham-]  tilsvarende 
Organ  n  hos  samme  Individ.  Som  Haand  og  Fod. 

homiiiu'iilus  [ho'mArjkjulas]  lille  (*lidet)  Menneske  n, 
Mandsling  c. 

hondey(bush)  ['handi(buj)]  i  Manchester  &c:  Omni- 
bus c. 

Honduras  [han'd(j)uards]  s. 

hone  [houn]  s  Hvsessesten,  *ogs.  Hein  c,  Bryne  n. 
hone  vt  hvaesse,  *ogs.  heine,  bryue.  hone  [houn]  vi  sc 
jamre,  klage  ? ;  the  spirit  will  ~  and  groan  over  his 
gelt.  Scott,  The  Antiquary  XXIV  238  T. 

honest  ['anistj  serlig,  redelig;  F  reel  (F*  real),  bon- 
net ;  make  an  ~  woman  of  her  gengive  hende  ^Eren : 
ved  at  gifte  sig  m.  hende.  honestly  ad  serlig,  redelig; 
the  gold  is  mine,  mine  -,  *ogs.  mit  m.  Gud  og  Rette; 
I  hope  now  to  pay  off  ~  [serlig  og  redelig  at  indfri] 
*wt/  bond  to  Mr.  W;  can  you  tell  me  ~  [med  Haanden 
p.  Hjertet]  that  the  avoidance  was  not  of  your  male- 
ing?  honesty  ['anisti]  /Erlighed,  Redelighed;  F  Reelli- 
tet,  Honettitet;  $  Clematis  c  vitalba;  „  is  the  best  policy 
,Erlighed  varer  Isengst. 

honey  ['hAni]  Honning;  F  Engel,  Sukkerunge  c.  Jvf 

hinney! bag  Honningblsere  c;  -bear  [-baa  a]  Hale- 

vikler,  Snohalebj0rn,  Kinkaju,  Honningbjarn,  oso 
melero  c:  Cercoleptes  caudivolvulus ;  -blobs  [-blabz]  sc 
gale  Stikkelsbaer  [ hinnyblobs] ;  —buzzard  Biheg  c: 
Pernis  apivorus;  .comb  [-koum]  Bikage;  art  Grube  c. 
Se  loathe!  Will  Honeycomb,  en  fin  Herre,  Medlem  af 
den  imaginsere  Klub,  hvorfra  The  Spectator  udgik; 
.combed  [-koumdj  bullet;  art  grubet;  -cup  Honning- 
bseger  [nectary];  -dew  Honningdug;  mere  Honeydew  c, 

en  Art  m.  Sirup  behandlet  Tobak; eater  Honning- 

esder:  Myzomela.  honeyed  ['hAnid]  honning-bedsekket; 
-S0d;  _  smile  Honningsmil,  honnings0dt  Smil.  honey  |- 
guide  >  Honningg0g  c:  Cuculus  indicator;  -month, 
-moon  Hvedebr0dsdage  pi ;  -moon  vi  tilbringe  B  vede- 
br0dsdagene ;  go  ~ing  rejse  f.  at  tilbringe  Hvedebr0ds- 
dagene;  .mouthed  [-mauSd]  s0dttalende;  .suckle  [-SAkl] 
^  Gedeblad  n,  F  Kravlop,  ogs.*  Kaprifolium,  *Vivendel, 
Vendelved:  Lonicera  periclymenum ;  Gserdesnserle, 
*Strandvindel :  Convolvulus  sepium;  R0dkl0ver  c:  Tri- 
folium  pratense  [red  ~];  -tongned  s0dttalende. 

HoiM-yivood  ['hAniwud].  I  Goldsmiths  The  Good- 
natured  Man  en  Type  p.  en  Jabroder. 

hong  [ban]  (kiuesisk)  Pakhus;  Faktori;  evropseisk 
Handelshus  n,  i  Kina ;  ~  merchants  Hongk0bmsend, 
Hongs,  K0bmsend  der  (indtil  1842)  havde  Privilegium 
p.  Handel  i  Kina.  Hongkong  [harj'karj]  s. 

honied  ['hAnid]  honning-bedsekket;  -s0d;  s0d. 

Honiton  ['hauitn]  Honiton  n,  en  By  i  Devon;  Honi- 
tonkniplinger  pi  /"-  lace]. 

Honolulu  [hano'lu'lu]  s. 

honor  ['ana]  jur  adeligt  Herskab  n  under  Kronen. 
Ogs.  amr  f.  honour,  honorarium  [(h)ana'rse-eriam] 
Honorar  n.  honorary  ['anarari]  a  ^Eres-;  _  chairman, 
crown,  degree,  member;  ~  [u!0nnet]  secretary,  honor- 
ary ['anarari]  s  Honorar  n.  honorific  [ana'rifik]  a 
vEres-;  .title,  honour  ['ana]  s  ,<Ere;  /Eresbevisnin g 
(mark  of  respect];  ,Eresf01else  c  [a  sense  of  ~]; 
^Eresord  n  [word  of  (or  and)  ~J;  _s  ^EresbevJsninger 
pl\  Udmserkelser  pi;  &  Honner  c;  i  Kortspil:  Honn0rer 
pi,  de  fire  h0jeste  Kort.  Jvf  ambitious,  bind,  come  out 
(184  nederst),  confer,  emolument,  vt  name!  Your 


Honour  Deres  Velbaarenhed ;  _  bright  F  med  frelst 
JEre;  m.  Haanden  p.  Hjertet.  Som  Forsikring:  paa 
JErel  Da  ofte  blot:  honour!  (all)  „  (be)  to  him  who...! 
JEre  vsere  den  som  .  .  . !  _  to  whom  _  is  due!  Mre  den, 
hvem  .Ere  b0r!  -s  are  easy  Honn0rerne  er  lige  for- 
delte;  fig  ingen  af  Siderne  (el.  Parterne)  har  Fordelen, 
Partierne  staar  lige;  there  is  ~  among  thieves;  this 
breed  has  carried  chief  _s  [er  gaaet  af  med  Prisen] 
among  sheep;  confer  an  -  upon  him  tildele  (el.  vise) 
ham  en  Udmserkelse ;  do  me  the  [den]  -  to...!:  it  does 
you  ~  det  &c  g0r  Dem  JEre;  do  ~  to  vise  (Hseder  og) 
Mre,  *ogs.  g0re  JEre  paa  el.  af;  do  the  ~s  vsere  (el. 
fungere  som)  Vsert  el.  Vsertinde,  g0re  Honn0r(s);  do 
him  the  ~s  of  the  place  se  ham  hos  sig,  have  ham  til 
Gsest;  vise  ham  om  p.  Stedet;  I  shall  do  myself  the  - 
[jeg  skal  have  den  JEre]  to  . . .;  do  you  give  me  your  -•' 
giver  De  mig  Deres  .Eresord  [paa  at  that]  ?;  I  have  the 
„  to  be...  ^Erbedigst  Deres .  .  .;  they  lost  no  ~  de  tabte 
ikke  noget  i  ^Ere;  pay  due  ~  to  a  bill  honorere  en 
Veksel;  reflect  -  on  him  bringe  ham  ^Ere;  render  - 
to  vise  (el.  yde) . .  .  ^Ere;  he  calmly  bore  all  the  -s  [al 
den  ^Ere]  rendered  or  shown  him;  take  high  -s  bestaa 
med  Udmserkelse  univ,  four  by  _s  fire  (f.)  Honn0rer; 
for  the  ~  of  til  ./Ere  for,  for  at  hsedre;  for  the  ~  of  God 
t.  Guds  /Ere ;  for  the  _  of  the  thing  f.  ^Erens  Skyld;  1 
hope  you  will  still  live  long,  for  the  _  of  the  nation; 
in  .,  is.  som  en  Hand  (pi  som  Msend)  af  ^Ere;  in  - 
and  in  conscience  p.  ^Ere  og  Samvittighed ;  hold  in  „ 
holde  i  jEre;  held  in  ~  to  p.  ^Ere  forpligtet  t.  at.  .  .; 
a  graduate  in  ~s  en  Laudabilist;  in  his  _  til  ^Ere  for 
ham,  t.  bans  ^Ere;  in  ~  of  the  occasion  t.  ^Ere  for 
Dagen;  Virginia  was  so  named  in  ~  of  Queen  Elisa- 
beth; affair  (debt;  lady;  maid;  man;  word)  of  _  ^Eres- 
sag  (.Eresgseld ;  Hofdame,  Hoffr0ken ;  Mand  af  yEre; 
jEresord);  a  man  far  more  deserving  of  the  ~  bestowed 
on  him;  to  his  ~  til  bans  /Ere,  t.  ^Ere  f.  ham;  to  his  _ 
be  it  spoken!  det  vsere  sagt  t.  bans  ^Ere!  build  a  col- 
lege to  the  -  of  the  Virgin  Mary;  we  afterwards 
placed  a  monument  to  his  ~  in  his  own  village;  in  a 
manner  little  to  their  _  paa  en  Maade  som  g0r 
(. .  .  gjorde)  dem  liden  ^Ere;  rise  to  [komme  til]  great 
_;  upon  (or  'pon)  my  soul  and  -/  paa  ^Ere  og  Samvit- 
tighed! upon  my  (word  and)  -/  paa  ^Ere!  'Pon  ~, 
don't  know;  with  full  -s  med  fuld  Honn0r;  is.  med  tre 
Gange  tre  (Hurra);  he  had  got  through  the  examina- 
tion with  full  -s,  havde  bestaaet  (Eksamen)  m.  ^Ere, 
F  med  Glans;  graduate  with  (high)  _s  faa  Laudabilis 
(Udmserkelse,  Prseceteris) ;  march  out  with  the  -s  of 
war,  m.  militser  Honn0r.  honour  vt  sere,  hsedre;  be- 
sere  [med  with] ;  hsedre,  oph0je ;  mere  honorere ;  ~ed 
sir  aerede  Herre.  honourable  ['anCa)rabl]  aerlig,  hseder- 
lig;  hsedrende,  hsederfuld;  h0jstservserdig;  is.  somTitel: 
(h0j)velbaaren :  som  Titel  t.  seldste  S0n  af  en  Jarl  og 
t.  S0nner  af  en  Marki  eller  Hertug  [right  _/;  &*'W  for- 
nem ;  _  [hsedrende]  mention;  an  „  salary  en  stands- 
msessigL0n.  honourably  [-bli]  ad  serlig;  hsederlig;  med 
jEre.  Jvf  article!  The  name  of  England,  observed 
Mr.  Gladstone,  is  never  -  mentioned  [nsevnes  aldrig  m. 
^Ere]  in  connection  with  Ireland. 

honved  ['hanved]  (ung.)  &  Honved,  egl  Fsedrelands- 
forsvarer;  Forstserkningsmand,  ogs.*  Landevernssoldat  c. 

hood  [hud]  Hue,  Kyse;  Hcette;  R0ghat,  Reghaette; 
zoo  Hat,  p.  Brilleslange;  &  Sejldugskappe,  t.  Rig; 
Agterkappe;  Klydsforing  c  [hawsebolsters].  Jvf  s  face! 
hood  vt  trsekke  en  Hsette  over;  -ed  crow  (graa)  Krage, 
*Kraake :  Corvus  cornix;  ~ed  snake  Brilleslange,  Cobra 
de  capello  c:  Naja  tripudians. 


(a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  bttt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


hoo 


465 


hop 


hooiiuu  ['hu'dan]  Houdan,  Houdanh0ne  c;  French  ~s  |  sionelle  Tyv  Alf1.     Hooligan    som   lever  af,   i  og  for 


and  creve-coeurs.    Jvf  Houdin! 

hood-cap  BOO  Blaeressel,  Klapmydse  c:  Stemmatopus 
cristatus.  hood(ing)-ends  ['hud(irj)endz]  &.  Ender  af 
Klaedningsplankerne,  som  staar  i  Stsevnspundingerne; 
prov  Sider  i  en  Kamin. 

hoodlum  ['hudlam]  antr  B011e,  *Slusk  c. 

hood-moulding  arch  Kransliste  [dripstone]. 

hoodoo  ['hu'du-]  amr  F  Uregelmsessighed,  Uorden; 
Humbug  c;  Nonsens;  Sp0geri;  Trylleri  n.  Se  ogs. 
voodoo! 

hood-sheaf  ['hudji  f  ]  sc  Hatbaand  n  [cap-sheaf], 

hoodwink  ['hudwirjk]  vt  p  narre,  forblinde,  holde  et 
Bind  for  (el.  kaste  Blaar  i)  0jnene  paa,  *ogs.  blaare. 

hoof  [hu'f]  Hov  c  (pi  Hove,  *ogs.  H0ver  pi);  divided 
_  kloftet  Hov;  beat  the  ~  F  gaa,  *ogs.  traakke.  hoof 
[hu-f]  v:  ~  it  si  gaa  som  Kvseg,  *traakke,  gaa  (p.  sin 

Fod);  -bound  senghovet,  ogs.*  tranghovet; print 

Hovspor  n;  — tread  Hovslag  n. 

hooght  [houkt,  hu  kt]  H0jslette  c,  i  Sydafrika. 

hook  [huk]  Hage,  Krog;  Angel,  ogs.*  (Fiske)krog, 
prov*  Angel;  Stabel,  t.  Haengsel;  agr  Segl,  *Sigd  [reap- 
ing ~];  Krumkniv  c;  _  of  the  deck  &  Bov(*Baug)baand  n 
fbr east-hook J;  ~s  and  eyes  Hsegter  og  Mailer  (*Maljer); 
take  your  _s  /  si  forsvind !  gaa  (Deres  Vej) !  above 
my  -  over  min  Fatteevne  (el.  Horisont,  *ogs.  Begri- 
belse);  by  ~  or  by  crook  F  saa  eller  saa,  *ogs.  paa  Sset 
og  Vis;  off  the  _s  af  Hsengslerne  &c;  af  Lave,  *ogs.  i 
Ulag,  ustelt;  fserdig,  leveret;  afskediget;  vsek,  d0d  (og 
borte) ;  drop  (or  get)  off  the  ~s  si  sejle  af  o :  d0,  om- 
komme;  on  his  own  .  paa  egen  Haand,  f.  egen  Konto; 
alene;  keep  him  on  the  ~s  hold  ham  til  Ilden!  yes, 
with  a  _  at  the  end  of  it!  ja,  m.  et  lille  (*lidet)  Sp0rgs- 
maalstegn  efter!  hook  vt  kr0ge;  hage,  hukke;  faa  paa 
Krogen;  fange  paa  Krog;  dorge;  si  negle,  ogs.*  nappe, 
*nype;  hsegte  [~  and  eye];  stange  (og  holde  fast);  care- 
fully ~ed  and  eyed  omhyggelig  tilhsegtet;  I've  ~ed  [fisket] 
your  anchor;  ~ed  bolt  &  Hagebolt;  ~ed  nose  kroget 
Naese,  H0ge-  el.  0rnenaese;  -  out  &  hukke  ud.  hook 
v:  ~  it  si  forsvinde,  pakke  sig;  r0mme;  -  on  &  hukke 
an;  ,,  on  to  hage  sig  fast  til;  _  out  &  hukke  ud;  _  out 
hukke  ud;  _  out  of  forsvinde  (el.  pakke  sig)  fra,  *ogs. 
stryge  sin  Vej  fra;  he's  been  ~in'  out  of  Purgathory  to 
kape  company  with  Mrs.  Bragin.  Kipling,  Soldiers 
Three. 

hookah  ['huka]  Huka  c,  Vandpibe,  Tobakspibe  hvis 

Slange  gaar  gennem  Vand; bnrdar  anglo-hind  Pibe- 

passer  c. 

hook|and-butt  &  arch  Forl0bning  c;  — and-eye  vt 
hsegte;  tilhsegte;  — and-line  Sn0re  c,  *Sn0re  n,  Dybsagn, 
prov  Jux  c  [ hand-line] ;  -  fishing;  — bolt  &  Hagebolt; 

bone  Halestykke  n  [aitchbone  &e].  hooked  ['hukt, 

'hukid]  kroget,  krum;  haget.  Jvf  vt  hook! 

hooker  ['huka]  Hukkert  c,  lille  (*lidet)  Kystfart0j  n 
[howker];  &  si  Skude  c,  Skib  n;  mere  Kundekaprer  c. 

hookey  ['huki]  sp  Kuglest0dning  c  [hockey].  Jvf 
blind  _/  Jvf  Walker!  play  -  amr  (i  New  York): 
skulke  af  Skole,  skulke;  by  _/  p  Pined0d,  Mared0d! 

Hookham  ['hukam]  s.    Jvf  Note  til  H.  B.! 

hook-nose  kroget  Nsese,  H0ge-  el.  0rnensese. 

hookum  ['hu'kam]  hind  Ordre  c. 

hooky  ['huki]  Krog-,  kroget;  haget,  fuld  af  Hager; 
play  ~  skulke  (af  Skole).  Se  hookey! 

Hooligan  ['hirligan]:  The  ~  Nights,  en  Bog  af  Clar- 
ence Rook  (1899  Richards),  der  biograferer  den  profes- 


Tyveri  eller  Rov;  forvorpen;  fig  rov-,  bytte-,  krigs- 
lysten,  R0ver-/ Jingo];  _  life  Tyvelivet,  &c;  -  philosophy; 
~  imperialism.  Se  ogsaa  The  Review  of  Reviews  1899 
«/7  97  og  1899  «/u  681!  Hooliganism  ['hu  liganizm] 
(et  Liv  i)  Tyveri  n\  Forvorpenhed;  Rov-,  Bytte-,  Krigs- 
lyst;  R0venagtighed  c,  R0veri  n. 

hoop  [hu-p]  s  Baand,  T0ndebaand  n,  Gjord  c;  Fiske- 
ben  n,  &c  i  Sk0rt;  Spr0jl(e),  ogs.*  Ring,  B0jle  c;  drive 
(or  trundle)  the  ~  sp  lege  m.  T0udebaand,  *slaa  Gjord; 
go  through  the  ~  si  melde  Konkurs,  overlevere  sit  Bo 
mere,  hoop  vt  beslaa,  m.  Baand;  omfatte,  indfatte. 
hoop  [hu'p]  vi  huje,  raabe  (*ogs.  rope),  *ogs.  hauke; 
cough  and  ~  hoste  og  kige,  i  Kighoste.  hoop  s  Hujen 
c,  Raab  (*ogs.  R6p),  *ogs.  Hauk  n;  Sangsvanens  Lyd; 
\  Hserpop,  ogs.*  Hserfugl  c:  Upupa  epops.  hooper 
['hu-pa]  B0dker  c  [cooper],  hooper  ['hu-pa]  Sangsvane, 
vild  ^vane  c:  Cygnus  musicus  /"_  swan],  hooping 
['hu'pin]  (T0nde)baand  pi-  Baanding,  Paassetning  c  af 
Baand.  hooping  ['hu  pirj]  Hujen  c,  &c;  _  cough  Kig- 
hoste. hoop-iron  Baandjaern.  hoopoe,  hoopoo  ['hu'pu*] 
3fr  Hserpop,  ogs.*  Haarfugl  c:  Upupa  epops.  hoop  (petti- 
coat, — shirt  Fiskebenssk0rt;  — wood  Baandtrse. 

hooray  [hu're1]  int  &  s  p  hurra  (n)  [hurrah], 

hoosier  ['hu'ga]  amr  Beboer  af  Indiana,  Indianenser  c. 

hoot  [hu't]  vi  raabe,  *ogs.  rope  [haanende  efter  at]; 
tude,  *ogs.  ule,  f.  Eks.  om  Uglen.  hoot  vt  huje  (el. 
skrige,  *ogs.  ule)  efter,  forf01ge  med  Skrig;  udhuje;  ud- 
hysse;  _  down  udhuje;  fig  ogs.*  nedhaane.  hoot  s 
Hujen  c,  Skrig  n,  *ogs  Ulen  c,  Ul  n.  hoot(s)!  [hu't(s)]  int 
sc  fy  [fie] ;  ~,  Sir  Lieutenant,  how  came  you  for  to 
ken  that?  hoot-toot  ['hu't'tu't]  iw£  kukku!  Jvf  hout  tout! 

hoove(n)  ['hu  v(n)]  vet  Trommesyge  c. 

hop  [hap]  a  (i  Pidgin :)  halv.  hop  [hap]  v  (i  Pidgin :) 
have;  bar.  hop  [hap]  vi  hoppe;  hinke;  F  danse;  -ping 
Giles  si  Halt  c;  you  could  never  have  ~ped  in  [vsere 
kommet]  at  a  more  opportune  moment  F  •  hop  [bap] 
s  Hop  n;  F  Dans,  Svingom  c;  we  shall  catch  'em  on 
the  .,  hjemme.  hop  vt  hoppe.  Jvf  s  twig!  hop  [hap] 
s  3>  Humle:  Humulus;  Hyben,  *Nype  c  [hip],  hop  vi 
heste  (el.  pille)  Humle.  hop  vt  humle,  ssette  Humle 
til;  — bind,  — bine  Humleranke  c;  — dance  Hopsa, 
Hopsavals  c. 

hope  [ho»p]  s  f  Skrsent,  Bjsergside,  *Li,  Fjeldside  c. 
Ainsw.  hope  [houp]  s  Haab  n  [om  of];  ~s  Haab,  For- 
haabninger.  Jvf  ashamed,  band,  cherish,  forlorn,  gone, 
hold  out,  past!  the  youngest  ~  F  den  yngste  Pode; 
joy  in  the  present,  and  ~  in  the  future,  Haab  til  Frem- 
tiden;  abandon  (or  give  up)  ~  or  all  -(s)  opgive  (el. 
slippe)  Haabet;  are  there  any  ~s?  er  der  Haab?  there 
was  every  ~  of  [alle  Chancer  for,  al  Udsigt  til]  reaching 
town;  his  great  ~  was  in  her  death  ban  satte  isser  sit 
Haab  til,  at  hun  skulde  d0;  their  ~s  were  in  [de  satte 
(alt)  deres  (*sit)  Haab  til]  James;  the  only  -  of  safety 
is  in  being  calm  den  eneste  Chance  (el.  Mulighed  f. 
Redning)  er  at  bevare  Fatningen;  entertain  a  .  or 
hopes  of  or  that  nsere  Haab  (el.  Forhaabninger)  om, 
om  at .  .  .;  great  ~s  were  entertained  of  him  man 
eatte  (el.  nserede)  store  Forhaabninger  til  ham;  excite 

i  I  The  Daily  Telegraph  10  Novbr.  1900  forklares 
Ordet  (efter  Dagonet  i  The  Referee)  som  en  Misfor- 
staaelse  af  et  Udsagn  f.  Retten.  En  anklaget  Blom- 
sterhandlerske  havde  sagt,  at  et  givet  Vidne  var  one  o' 
the  Hooley  gang,  Medlem  af  B011en  (*Gadeslusken) 
Hooleys  Bande,  hvilketaf  en  Avisreferent  opfattedes 
som  Hooligan. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ail  I,  [au]  owt;  [8]  the;  [{>]  th'm;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  siw^r;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [ 


hop 


466 


hor 


the  .s  of,  raise  ~s  in  vsekke  Forhaabninger  hos;  ex- 
press a  _  [udtale  del  Haab]  that . . .;  fix  a  ~  on  knytte 
Forhaabninger  til;  have  a  ~  have  Haab;  have  _s  of 
g0re  sig  Haab  om;  place  his  ~  in  ssette  sit  Haab  til; 
for  him  hardly  a  ~  remained,  var  der  nseppe  Haab 
(mere);  I  had  set  all  my  ~s  on  [alt  mit  Haab  til]  you; 
beyond  att  ~  over  Forventning;  in  _  (or  in  the  ^s)  of 
. . .  ing  or  that  i  Haab  om  at .  .  .;  be  in  (great)  -s 
that . . .  nsere  (godt)  Haab  ora  at  .  .  . ;  live  in  -,  i  Haa- 
bet;  a  youth  of  great  (or  high)  _s  en  haabefuld  ung 
Mand.  hope  v  haabe;  haabe  paa;  /  (or  we,  let  us)  -, 
ogs.  forhaabentlig  ad;  I  _  so  det  vil  jeg  haabe,  det 
haaber  jeg;  it  is  to  be  -d  (so)  det  er  at  haabe;  it  is 
rather  to  be  ~d  than  expected,  mere  at  haabe  end  at 
vente;  I  (should)  ~  not  det  vil  jeg  ikke  haabe;  to 
where  he  ~d  that  he  might  [haabede  at  skulle]  find 
shelter;  I  -  to  [at  skulle  (kunne)]  persuade  her;  „ 
against  ~  bie  med  Haab  mod  Haab;  _  for  haabe  paa, 
gore  sig  Haab  om ;  we'll  ~  for  the  best  vi  vil  (el. 
faar)  haabe  det  bedste;  this  _d  for  [forhaabede] 
victory;  ~  in  ssette  sit  Haab  til;  _  in  (or  to)  God, 
ogs.  haabe  p.  Gud;  I  had  ~d  so  much  of  [sat  saa 
store  Forhaabninger  til]  him;  of  which  I  -  great 
things;  ~  on  fremdeles  haabe,  leve  i  Haabet;  J  _  to 
[til]  God  that  .  . .  hopeful  ['ho«pf(u)l]  forhaabningsfuld; 
forhaabningsvsekkende,  haabefuld,  lovende;  Hopeful, 
Kristens  Ledsager  efter  Faithfuls  D0d,  i  Bunyans  Pil- 
grim's Progress;  young  ~  p  ung  Spire;  iron:  haabe- 
fuld Yngling  c,  ung  D0genigt;  each  is  ~of,of...  ing, 
naerer  Haab  om,  om  at  .  .  .  hopefully  ad  forhaabuings- 
fuldt;  tr0stig;  paa  en  lovende  Maade.  hopeless  ['houp- 
les]  haab!0s;  it  is  a  _  case  det  er  ganske  haablost,  det 
kan  ikke  nytte.  hopelessness  Haabl0shed  c.  Hope-on- 
High  ['houpan'hai]  s,  _  Bomby,  en  Puritaner  hos  Beau- 
mont og  Fletcher;  "Well",  said  Wildrake,  "I  think  I 
can  make  a  ~  Bomby  as  well  as  thou  canst".  Scott, 
Woodstock  ch  VIL  hopiiigly  ad  forhaabningsfuldt, 
tr0stig. 

hopkins  ['hapkinz]  si  Humpegnmpe,  Haltefanden, 
*Haltepink  c.  Hopkins.  Isjer  mserkes  Johns  ~,  Grund- 
Iseggeren  af  det  efter  ham  opkaldte  Universitet  i  Balti- 
more, og  Matthew  ~  fra  Manningtree,  Essex,  en  stor 
Heksefinder  i  17de  Aarh  ;  the  great  witch-finder  of  the 
age,  the  Heaven-born  ~.  Dickens,  Master  Humphrey 
87  T. 

hoplite  ['haplait]  antiq  ^  Hoplit,  Tnngtvaebnet  c. 

hop-merchant  Humlehandler;  joe  Danselserer  c  Ogs. 
caper-merchant.  hop-o'my-thumb  F  ['hapomipAm] 
Dvserg,  Mandsling,  Pusling,  Pygmse,  Tommeliden,  *ogs. 
liden  Nurk  c 

hopper  ['hapa]  agr  Humle-H0ster,  -Filler,  -Plukker  c; 
-Kar  n,  i  Bryggeri.  hopper  ['hapa]  Hopper,  Hoppende; 
Springer,  i  Ost,  &c  [skipper,  cheese  maggot];  anglo-hind 
Riskage;  Skruv,  ogs.*  M011e-Skrue,  -Tragt,  *-Teine, 
(Kvaernjkube,  Kupe;  J"  Pal,  i  Spiller  [grasshopper];  & 
Haengselbund,  Klap(*Klaf)bund,  i  Baad,  &<;;  dmp  Si, 

*Sil;  (Ktil)pram  c.  Se punt!  ~s  sp  Paradis  n,  Para- 

disleg  c  [hopscotch,  sc  peverj; boy  Svalemaskine  c, 

i  M011e;  ..door  ^  Hsengselluge  c;  — punt  Pram  med 
Haengselbund;  (Kul)pram. 

hop-picking  Humleh0st  c. 

hopping  f'hapirj]  Hop  pi,  Hoppeu ;  F  Dans,  *ogs. 
Dansemoro  c.  hopping  Humle-H0st,  -Plukning  c. 

hopple  ['hapl]  vt  hilde  [hobble],  hopples  ['haplz]  pi 
Hilde  c,  *Helle  c,  Hylde  c,  *prov  Futel  c.  Jvf  hobble! 

hoppo  ['hapou]  (i  Pidgin :)  Inkassator,  Kasserer;  Han- 


delsinspekter;  Toldinspekt0r,  is.  i  Kanton;  Handels-  og 
S0ret  c,  Handels-  og  Sefartsministerium  n. 

hop-pole  Raft,  ogs.*  Humlestang  c. 

hopscotch  ['hapskat;]  sp  Paradis  n,  Paradisleg  c. 

hopthalmia  [hap'palmia]  path  si  0jen-Sygdom,  -Be- 
tsendelse  c  [ophthalmia], 

hopvlne  ['hapvain]  Humleranke. 

Horace  ['hares,  -is]  Horatio;  antiq  Horats  c. 

Hone  ['ha  ri  ]  pi:    the  ~  Horaerne  myth  [the  Hours]. 

horal  ['ha  ral]  Time-,  horary  ['ha  rari]  Time-;  the  _ 
circle. 

Horatian  [ho're'/an]  horatsisk.  Horatii  [ho're»/iai]  pi. 
the  ~  Horatierne.  Horatio  [ho're'fiou]  Horatio,  is.  om 
Hamlets  Ven. 

horde  [ha  9d]  Horde,  Svperm  c. 

hordeaceous  [ha-adi'eijas]  ^  Byg-.  horde! n  ['ha  »diin] 
chem  Hordein  c  &  n,  Bygstof  n.  hordeolnm  [ha'a- 
'di  olam]  path  Bygkorn,  *Sti  n  [sty  on  the  eyelid]. 

horehound  ['ha^hauhd]  $  Marrube  c,  &c  [hoar- 
hound]. 

horizon  [ho'raizn]  Syns  Kreds,  -Linie,  -Rand,  Horisont 
c;  the  sun  appears  above  the  .;  a  sail  was  descried 
at  (or  in,  on)  the  _,  i  Horisonten;  the  sun  is  at  the  -; 
lost  in  the  wide  -;  clouds  are  gathering  on  the  ~. 
horixontal  [hari'zantl]  a  horisontal,  vandret;  s  Horison- 
tallinie  c.  hori/.ontality  [harizdn'taliti]  Horisontalitet 
c.  hori/ontaliy  [hari'zantsli]  ad  horisontalt,  vandret. 

horn  [ha'9n]  s  Horn  n,  i  Here  Tilff;  (Malers)  Spartel, 
Tempererkniv  c.  Jvf  vt  blow,  dilemma,  plenty,  Pusey! 
draw  (or  haul,  pull)  in  the  ~s  tage  F01ehornene  til 
sig,  trsekke  F01ehornene  ind;  take  a  ~'  P  &  p  drikke; 
my  ~  has  been  exalted  mit  Horn  har  ban  oph0jet  bibl; 
the  gate  of  _  Hornporten,  en  af  de  to  Dramrneporte. 
De  herfra  udgaaede  Dr0mme  gaar  i  Opfyldelse.  Mods. 
ivory  gate.  Jvf  Macau  lay,  Crit.  &  Hist.  Ess.  II  41  T! 
give  him  a  pair  of  ~s  ssette  ham  Horn  i  Panden;  put 
to  the  ~,  figurlig:  d0mme  som  Opr0rer,  lyse  fredles 
(*ogs.  utlseg).  horn  vt  ssette  Horn  paa;  danne  som  et 

Horn;    fig  stette  Horn  i  Panden.    Jvf  horned! beak 

Jf  Hornfisk  c,  &c  [garfish];  -beam  ^  Avn,  Avnb0g, 
ogs.*  Hvidb0g  c.  Carpinus  betulus;  -bill  >  Naeshorn 
fugl:  Bucerus;  .blende  ['ha  9nblend]  min  Hornblende 
c;  — blower  Hornblaeser;  .book  ABC  c.  horned 
['ha  8n(i)d]  a  hornet;  hornformig;  _  beasts  or  cattle 
Hornkvseg;  _  owl  (almindelig,  lille,  Skov)hornugle  c: 
Otus;  ~  poppy.  Se  hornpoppy!  ~  pout.  Se  horn-pout! 
horner  ['ha  9na]  Hoinarbejder ;  Hornhandler;  sc  jf 
Tobisfisk  c  [launce,  sandeel].  Horner  ['ha  9na].  En 
Mr.  _  optog  fra  Knappen  paa  St.  Pauls  Kirke  i  London 
det  f0rste  Rundmaleri  af  deune  By,  et  Maleri  som  ud- 
stilledes  i  Regentstreets  Colosseum.  Se  Dickens 
Sketches  ch.  XII.  110  T! 

hornet  ['ha  9ntt]  ent  Gedehams,  f  Geding,  *Gjedehams 
c:  Vespa  crabro;  bring  a  ~'s  nest  about  your  ears, 
poke  your  head  into  a  ~'s  nest,  raise  a  ~'s  nest  (about 
your  ears)  r0re  ved  (el.  stikke  Haanden  ind  i)  en 
(*et)  Hvepserede. 

horn  fish  ['ha  9nfi/]  Hornfisk,  &c  [garfish];  —fisted 
p  med  barkede  Naever;  — foot  a  med  Hove  (*ogs. 
H0ver),  med  Klove  (*ogs.  K10ver).  hornie  ['ha'9ni]  a 
sc.  Se  horny!  horning  ['ha  9nirj]  voksende  (.  .  .  af- 
tagende)  Maane;  jur  sc  f  Gselds  Inddrivelse  c  under 
Trusel  om  Fredl0shedsdom ;  we  have  taken  out  a 
charge  of  ~  against  you  (Scott,  The  Antiq  XLI  393 
T.)  vi  har  ladet  Dem  d0mme  fred!0s  i  Tilfselde  af 
Ikkebetaling  inden  den  satte  Frist,  hornish 
hornagtig. 


[a1  i'  u']  osv.  lange  ROTH  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a-]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [o1]  hwrt;  [o]  inner; 


hor 


467 


hor 


hornito  [ha  a'nrtouj  geol  (vulkansk)  Parasitkegle  c. 

hornless  ['ha  anles]  kullet,  *kollet.  horn|owl  Horn 
ugle  [horned  owl];  -pipe  J^  Hornpibe,  Slags  vallisisk 
F10jte  el.  Ssekkepibe  [pibcornj ;  Hornpipe  c,  Slags 
Matrosdans;  every  word  savours  of  pigtail  and  ~, 
smager  af  Matrosen;  — player  Hornblaeser,  Hornist  c; 
— poppy  $t  Horuskulpe  c:  Glaucium  luteum;  —pout 
Jf  Havkat,  *ogs.  Stenbit  c:  Anarrhichas  lupus  [catfish]; 

__stone  Helleflint  c  [chert]; swoggle  si  Vanvid;  Spil- 

feegteri  n,  Humbug  c;  — work  fort  Hornvserk.  horny 
['ha  ani]  Horn-;  haard,  hornagtig;  Auld  Hornie  sc 
Fanden,  *ogs.  gamle  Sjur.  horny  ['ha  9ni]  p  i  Fantasi- 
stil  [orne]. 

horography  [ho'ragrafi]  Horografi,  Timeberegning, 
Konstruktion  c  af  Urskiver.  horologe  ['haroladg]  f  Ur 
n.  horologer  [ho'raladga],  horologist  [ho'ialsdgist]  Ur- 
mager  c.  horologium  [haro'loMgam,  -'ladgam]  t  Ur  n 
horology  [ho'raladgi]  Urfabrikation  c.  horometry  [ho'ra- 
mitri]  Tidsmaaling  c;  the  _  of  antiquity,  horoscope  ['ha- 
roskoup]  Horoskop  n,  Nativitet  c;  cast  (or  draw,  erect) 
his  ~,  the  -  of  stille  bans  .  .  .  Horoskop.  horoscopist  [ho- 
•raskopist]  Nativitetsstiller  c.  horoscopy  [ho'ra>kopi] 
Spaadom  af  Stjernerne,  Horoskopi  c.  Se  horoscope ! 

horrent  f'harant]  strittende,  opstikkende  [bristling]; 
b0rstet,  *ogs.  bustet;  with  bright  emblasonry  and  - 
arms.  Milton;  rough  and  _  with  figures  in  strong 
relief.  De  Quincey.  horrible  fhartbl]  reed  som,  reed- 
selsfuld,  grufuld;  uhyggelig;  a  ~  sight,  story,  horribly 
ad  rsedsomt,  grufuldt;7  saa  det  er  (.  .  .  var)  en  Gru; 
uhyggelig.  horrid  ['haridj  strid,  ,b0rstet  (*ogs.  bustet); 
rsedselsfuld,  rsedsom;  afskyelig.  horridly  ad  reedsomt. 
horrific  [ha'rifik]  rsedselsfuld,  haarrejsende.  horrify 
['harifai]  vt  forfserde,  indjage  Skrsek;  ~ing  forfaerdelig, 
haarrejsende;  horrified,  ogs.  stiv  af  Rsedsel.  horripila- 
tion [haripi'leifon]  Haarets  Stritten,  Haarets  Rejsriing  c 
paa  Hovedet.  horror  ['hara]  Gysen,  Feberkulde;  Rsed- 
sel,  Gru;  cone  Rsedsel,  Gyselighed  c  (ogs.  i  pi),  f* 
Styggedom  c  &  coll.  Se  hold  up!  the  -s,  is.  Dranker- 
galskab  c,  *ogs.  Olkveis  c;  the  -  of  [det  rsedsomme  v.] 
my  situation;  give  him  the  ~s  bringe  ham  t.  at  gyse, 
g0re  ham  uhyggelig  til  mode;  g0re  ham  nerv0s;  have 
the  (blue)  ~s,  ogs.  have  Drankersyner;  have  a  ~  of  have 
(el.  nsere)  en  sand  Rsedsel  for;  the  ~  of  ~s  det  raedsom- 
ste  af  alt  rsedsoint;  there  were  two  classes  of  created 
objects  which  he  held  in  the  most  unmingled  _,  for 
hvilke  han  userede  den  mest  ublaudede  Gru;  chamber 
of  -s  Rsedselsafdeling  c,  Forbryderkammer  n,  i  Voks- 

kabinet  &c; stricken,  — struck  gysende;  rsedselslagen, 

stiv  af  Reedsel. 

hors-dp-combat  [fr. ;  '(h)a-ad9karj'ba-]  ogs.  ukamp- 
dygtig;  place  (or  put)  ~  g0re  ukampdygtig,  *ogs.  ssette 
ud  af  Kamp. 

horse  [ha  as]  s  Hest;  Buk,  Opstander  c,  Stativ;  ^ 
Kavalleri,  Rytteri,  Hestfolk  n;  ^  Traehest,  som  Straffe- 
redskab;  ^  Hest;  Pert  c;  L0bestag  n\  L0jbom,  L0jgang; 
Klamaj  [horsing  iron];  si  Fempundseddel;  Suyde- 
seddel,  ogs.*  Overssettelse,  *Fuskelap  c,  i  SkolesZ.  Se 
battery,  carriage!  Horse  p  Horsemonger  Lane  Faengsel; 
a  hundred  ~,  Hand  Kavalleri;  the  „  [Kavallerit-t]  were 
commanded  by  Claverhouse;  a  white  -  [hvidkammet 
Se]  came  foaming  along;  keep  a  ~  holde  Hest,  pull 
the  dead  „  si  oparbejde  Forskud ;  take  -  stige  tilhest, 
ride  ud;  vet  bedsekkes,  om  Hoppe;  min  dele  (el. 
grene)  sig,  om  Aare;  is  as  strong  as  a  _,  ogs.  bar 
en  Hestenatur;  captain  (lieutenant)  of  -  Ritmester 
(Kavallerilejtnant)  c;  Master  of  the  Horse  Overhofstald- 
mester;  be  (get,  mount,  mount  himself)  on  his  high  _ 


vsere  (ssette  sig)  p.  den  h0je  Hest;  they  leaped  upon 
their  ~s,  kastede  sig  p.  Hestene;  sound  to  ~  blaese  t.  at 
sidde  op;  to  ~  is  sounded,  horse  [ha  9s]  vt  forsyne  med 
Hest(e),  levere  Hest(e)  til;  forspsende  [en  Vogn  a 
carriage];  vet  bedsekke;  si  piske,  rise;  git  tage  (el. 
holde)  p.  Ryggen,  under  Afstraffelse;  they  are  fairly 
~d  de  bar  ganske  gode  Heste;  a  mailcart  was  ~d,  ogs. 
blev  trukket  af  Heste.  Modsat:  af  Okser,  Muldyr  &c. 
Cornh.  Mag.  1900.  20;  a  royal  carriage  -d  by  [for- 

spsendt  m.J  four  greys;   _  up  &  klamaje; artillery 

ridende  Artilleri;  .back  Hesteryg.  Jvf  1.  alight,  1.  go! 
seventeen  miles,  „  [tilhest],  from  the  city;  we  finally 
left  for  Esmeralda,  -;  on  ~,  ogs.  ridende,  bereden;  be 
out  on  „  veere  ude  og  ride;  get  on  .  stige  tilhest;  go 
on  _  ride;  *ogs.  tage  Hesteryggen  fat;  put  a  beggar 
on  ~,  and  he'll  ride  to  the  devil  naar  Skarn  kommer 
t.  ^Ere,  ved  det  ikke,  hvordan  det  vil  veere;  ride  (on) 
~  ride  vi;  -ball  vet  Pille  c,  til  Hest;  Jbean  ^  Heste- 
b0nne:  Vicia  faba;  -beef  Hestek0d  n;  -block  Op- og 
Afstigningsblok;  -breaker  Hesteafretter,  Dress0r,  Berider 
c;  pretty  -  F  Halvverdensdame,  Demimondedame, 
Demimondaine  c  [anonyma];  -breaking  Hesteafretuing, 
Hestedressur  c;  -buss  p  Smsekkys  n,  *Morbrorsmask 
c;  — chaunter  [-t/a  nta]  si  Heste-Pranger,  *-Bytter; 
..chestnut  Hestekastanje :  JEsculus  hippocastanum; 
-cloth  Hestedsekken  n;  —collar  Kumt(e)  c;  —comb 
Strigle  c;  -co(u)per  [-koup9,  -kaupe]  (egl  sc)  Hestehandler 
c;  —crab  ent  molukkisk  Dolkhale  c :  Limulus  molucca- 
nus  [kingcrab];  -deal  Hestehandel  c;  a  bad  -;  .dealing 
Hestehandel  c,  -drench  Hestemedicin  c;  -face  langt, 
grovt  Ansigt;  -factory  amr  Hesteslagteri  (og  P01se- 
mageri)  n;  -fair  Hestemarked;  -faker  si  Hestehandler; 
Vognmand  c;  — fancier  Hesteelsker;  -flesh  Hestek0d  n; 
Heste  pi;  a  knowledge  of  ~  (god)  Forstand  p.  Heste, 
joe  Hesteforstand  c;  be  a  judge  of  -  forstaa  sig  (el.  have 
Forstaud)  p.  Heste,  joe  have  Hesteforstand;  ~fly  ent 
Hesteflue:  Hippobosca  equina;  -foot  ^  Felfod,  *Heste- 
hov,  Lerflvel  c:  Tussilago  farfara  [coltsfoot],  Se 
horsecrab!  -godmother  p  Dragon  c,  svaer  Kvinde; 
-gogs  ^  Blomrae  (*Plomme)  c,  Blomme(*Plomme)trse 
n:  Prunus  domestica;  —  gowan  hvid  Okseoje,  ogs.* 
Prsestekrave,  *ogs.  Gaaseblomst :  Chrysanthemum 
teucanthemum ;  Levetand  c:  Taraxacum;  -guard 
Ryttervagt  c;  amr  aarevinget  Insekt  n  af  Slsegten 
Monedula;  -s,  is.  Hestgarde  c,  Garde  c  tilhest;  the 
Horse-Guards  Armeekommandoen,  i  London;  -hair 
Hestfhaar;  Kr01haar;  -hoe  agr  Hestehakke;  vt  heste- 
hakke;  -keeper  Hesteholder;  Heste-Passer,  -R0gter  c. 

Horsel  ['h&  «sl  ?]  s;  the  hollow  hill  of  -.  The  III. 
Lond.  News  1892  3671. 

horsej latitudes  &  Heste-Bredder  pi,  -Str0g,  Kreb- 
sens  Stillebselte  n;  -laugh  raa  Latter;  .leech  Heste- 
doktor  git;  Hesteigle  c:  Aulastomum  sanguisuga; 
-leechery  Hesteleegekunst  c;  -litter  Rosbaare;  .load 
Hestelses.  horsely  ['ha  asli]  \  hestemsessig,  ejendom- 
melig  f.  Hesten.  I  Lighed  m.  manly,  &c.  horse|- 
mackerel  St0kker,  *Taggmakrel  c:  Caranx  trachurus; 
-man  ['barman]  Rytter  c;  .mansliip  Ridekunst  c; 
Ridekunster,  Rytterkunster  pi  [feats  of  -];  —marine 
joe  bereden  Marinesoldat,  *ogs.  Mariner  tilhest,  <fcc; 
Klodsmajor;  Dumrian,  Dompap  c;  in  the  full  uniform 
of  a  General  of  the  Horse  Marines  i  fuld  Uniform 
som  schweizisk  Admiral,  <fec;  .milliner  Hestedekorat0r; 
Saloukavallerist  c  [a  horse-soldier  more  fit  for  the 
toilet  than  the  battlefield] ;  -mint  amr  $(  Hestemynte: 
Monarda  punctata;  -nail  Hesteskos0m;  -s  si  M0nt, 
ogs.*  Mynt  c.  Jvf  brads!  —oil  Mankefedt  n\  —pistol 


hate;  [o»]  so;  [al]  1\  [au]  out;  [8]  tae;  [b]  ffcin;  [J]  she;  [5]  measure;  [rj]  sinflr;  [a,  a,  e]  osv.  vailerde  med  [a]. 

30* 


hor 


468 


hot 


Rytterpistol;  --play  raa  Sp0g;  raa  Leg  c;  .police  ridende 
Politi;  -power  Hestekraft.  Jvf  HP!  a  steamer  of  fifty 
_,  paa  50  Hestes  Kraft,  *ogs.  paa  50  Hestekrsefter; 

Protestant  en  Protestant  som  Cromwells  Hest1;  .race 

Hestevaeddeleb;  -radish  Peber(*Pepper)rod  c:  Armoracia 
ri4sticana;  -railway  Hestebane,  Hestesporvej  c;  -rake 
Hesterive;  -remedy  Hestekur  c;  -rider  Berider  c;  -rug 
Hestedaekke(n)  n;  .seating  Hestehaarsbetraek  n\  .shoe 
Hestesko;  Brille,  Saks,  i  Drejning;  ent  molukkisk 
Dolkhale  c  [horsecrab] ;  _  head  «firkantet»  Hoved. 
Fr.  tele  quadriere.  T.  Kreuzkopf;  .show  Hesteskue; 
-soldier  Kavallerist,  Rytter  c;  .stealer  Hestetyv;  -tall 
3>  Padderok,  *Kj8erringrok,  Snelde  c:  Equisetum  ar- 
vense;  .tamer  Hestetsemmer;  .thistle  Ksertidsel,  *Lang- 
tistel,  Myrtistel:  Cirsium  palustre;  -thoroughfare 
K0revej,  k0rbar  Gade  c;  -trough  Vandingstrug, 
*Vandings-Traug  n,  -Tro  c;  -twitchers  vet  Nsesejsern  n; 
-fetch  %  Hippocrepis  c;  .watcher  sp  Underretnings- 
agent,  Vaeddel0bsspion  c  [tout];  --way  Heste-Gaiig, 

-Vandring  c; whip  Hestepisk,  Ridepisk;  <vt  give  af  (el. 

prygle  m.)  Ridepisken; whipping  Prygl  pi  (*Prygl 

c  <fe  n)  af  Ridepisken;  a  sound  ~; woman  Rytterske 

c.  horsey  ['ha-asi]  heste-agtig,  -msessig,  Heste-;  Heste- 
handler-;  lugtende  af  Stalden;  i  Ride-  el.  Amasone- 
dragt;  af  sportsmaessigt  Vsesen,  sportsmsessig,  a  la 
Jockey,  ockeymsessig.  horsey  s  Kaephest  c;  ride  ~  on. 
Horsham  ['balsam,  'h8>Jam]  s.  horsing  l'ha-asirj]  a 
brunstig,  hingstgal,  *ogs.  hestgal(en),  hestvild.  horsing- 
iron  &  Klamaj  c.  horsy  ['ha  asij  a.  Se  horsey! 

hortative  ['ha<atativ]  opmuntrende,  formanende;  raa- 
dende.  hortatory  ['ha  atatari]  a.  Se  hortative!  a  _ 
speech;  'Law's  Serious  Call' ...  the  finest  piece  of  _ 
theology  in  any  language.  B  o  s  w  e  1 1 ,  Life  of  J.  XVIII. 

horticultor  ['ha'HikAlta]  f  Havedyrker  c.  horti- 
cnltnral  [ha-ati'kAlt/aral]  Have-,  Havedyrknings-;  _ 
society  Haveselskab.  horticulture  ['ha^tikAlt/a]  Have- 
dyrkning;  Havekunst  c.  horticulturist  [ha  ati'kAltJarist] 
(Kunst)gartner  c. 

Horton  ['ha^tn]  s. 

hortns  ['hastes]  lat.  Have  c;  .  siccus  Herbarium  n. 

Horns  ['ha'ras]  myth  Horus  c,  ^Egypternes  Daggud. 

hosanna  [ho'zana]  s  Hosianna  n. 

hose  ['houz]  Bukser  pi,  *ogs.  Bukse  f;  Hose,  Str0mpe  t; 
(Spr0jte)slange  c  [engine  .,  firehose].  PI  hose.  Jvf 
half -hose,  Hans!  cleansing  the  streets  by  the  .  and 
jets,  v.  Spr0jtning. 

Hoshea  [ho'/i'a]  bibl  Hoseas  c. 

hosier  ['ho"ga]  Hosekrsemmer,  ogs.*  Garnhandler  c. 
hosiery  ['hougari]  Hosekrsemmer(ogs.*  Uld)varer  pi. 

hospice  ['haspis]  Gaestehjem,  Herberge;  is.  Hospitium 
n,  Fjeldstue  c  [Alpine  ./.  hospitable  ['haspitabl]  gsest- 
fri.  hospitably  ad  gaestfrit.  hospital  ['haspital]  Hospi- 
tal n;  Hospitalsstiftelse  c.  Jvf  lying-in!  Christ's  Hos- 
pital, en  Friskole  p.  Nordsiden  af  Newgate  St.,  London 
[Blue  Coat  School];  .  bar  (elektrisk)  Reserveledning 
c;  -  fever  Hospitalstyfus  c;  _  gangrene  Hospitalsbrand: 
Gangrcena  nosocomialis;  _  sheep  sygt  (o :  smittet)  Faar, 
i  det  australske  up-country;  -  Sunday  ferste  S0ndag 
efter  Trefoldighed;  enter  _  indlaegges  p.  Hospitalet;  be 
(or  lie)  in  _  ligge  p.  Hospitalet;  he  has  been  in  -  twice 
for  a  hereditary  disease;  the  fraternity  of  the  Hospital 
Hospitali ternes  Orden.  hospitality  [haspi'taliti]  Gaest- 

1  Cromwell  anstillede  engang  en  saadan  Sammen- 
ligning,  idet  ban  antydede,  at  visse  Mennesker  besad 
mindre  Sk0n  p.  nogle  omtvistede  Punkter  i  den  prote- 
stantiske  Laere  end  hans  Hest  havde. 


frihed   c;   show  ~   to.      hospitaller   ['hilspitala]    Hospi- 
talit  c. 

hospodar  ['haspoda'9]  Hospodar  c:  Fyrste;  Guverner, 
Statholder,  i  Moldau  &  Wallachiet. 

hoss  [ha(')s]  p  Hest  c  [horse].    Jvf  dialect! 

host  [ho«st]  Vsert  c;  the  .  and  hostess  Vsert  og  Vsert- 
inde,  Vsertsfolkene,  *ogs.  Vaertskabet;  count  (or  reckon) 
without  his  _  g0re  Regning  uden  Vsert.  host  [houst] 
Haer,  Haerskare;  fig  ogs.  (en)  Haerskares  Mangfoldighed 
c;  a  „  [en  (sand)  Haerskare]  of  diseases;  he  is  a  -  in 
himself  ban  er  saa  god  som  hundrede,  er  god  f.  mange; 
the  Lord  of  .s  Haerskarernes  Gud.  host  [houst]  rel 
Hostie  c,  Nadverbr0d  n. 

hostage  ['hastidg]  Gissel  n\  six  officers  were  given, 
tendered  as  ~s. 

hostel(ry)  ['hast(a)l(ri)]  git  &  joe  Herberge  n. 

hostess  ['houstes]  Vaertinde  c. 

hosticide  ['hastisaid]  \  Fjende(*Fiende)morder  c;  -Mord 
n.  hostile  ['hdstil,  -ail]  fjendtlig,  *fiendtlig;  fjendtlig- 
(*fiendtlig)sindet.  Jvf  demonstration!  a  _  [fjendtligt] 
country;  the  ~  guns;  ~  to  [en  Fjende  (pi  Fjender  pi) 
af  ]  a  sudden  change,  hostilely  ['hast(a)illi]  ad  fjendtlig, 
*fiendtlig.  hostility  [ha'stiliti]  Fjendskab,  (*Fiendskab), 
fjendtligt  (*nendtligt)  Sindelag  n  [overfor  to]\  ^  Fjendt- 
lighed,  *Fiendtlighed  c.  Se  friend!  commit  hostilities; 
begin,  carry  on,  resume,  suspend  hostilities,  Fjendtlig- 
hederne-,  _  to  [Fjendskab  mod]  everything  European; 
act  in  ~  optraede  fjendtlig. 

hostler  ['(h)as(t)la]  Staldkarl,  ogs.*  Stalddreng,  *ogs. 
Staldgut  c.  Nu  almindelig  ostler. 

hostlery  f'hastlri]  git  &  joe  Herberge  n  [hostelry]. 

hot  [hat]  a  hed;  hed,  varm  [af  with];  hidsig,  heftig; 
skarp,  som  braender  paa  Tungen  [_  to  the  tongue];  ild- 
fuld,  fyrig;  gejl  [salacious];  too  -  and  too  cold  anni- 
hilates the  charm  for  meget  og  for  lidt  (*lidet)  sksem- 
mer  alt;  for  meget  er  for  meget;  I  was  not  so  -  upon 
it  var  ikke  saa  hidsig  paa  (*ogs.  havde  ikke  saadan 
Braahast  med)  det,  havde  det  ikke  saa  hedt;  London 
became  too  _  for  him,  figurlig:  det  blev  ham  for  hedt 
i  L— n,  i  London  f01te  han  nu  Jorden  braende  under 
sine  Fodder;  get  it  .  and  strong  faa  at  gaa  (*faa  gaa) 
ordentlig  igennem;  the  struggle  may  prove  rather 
-  det  kan  blive  en  ...  dr0j  Dyst,  *ogs.  Kampen  t0r 
blive  noksaa  hidsig;  the  machine  gets  _  bearings,  10ber 
(el.  gaar)  varm;  the  day  is  .,  it  is  a  .  day  det  er  svaert 
varmt;  _  foot  sporenstregs,  &c.  Se  hot-foot!  in  (or 
with)  .  haste  i  flyvende  (F*  flyende)  Fart,  i  flyvende 
(F*  forrygende)  Fart,  over  Hals  og  Hoved;  paa  en 
forjaget  Maade ;  I  was  not  in  such  .  haste  for  it  jeg 
havde  det  ikke  saa  hedt,  *ogs.  jeg  havde  ikke  saadan 
Braahast;  a  _  patriot,  ogs.  en  Kraftpatriot ;  a  .  place, 
figurlig:  et  meget  dyrt  Sted,  *ogs.  et  dyrt  Levested; 
a  .  temper  et  heftigt  Sind;  there's  ~  work  det  gaar 
varmt  til.  hot|air  a  Varmlufts-;  _  engine;  --bed 
['hatbed]  Varmebed  n,  Mistbsenk,  F  Baenk  c;  fig  Arno- 
sted  n;  a  .  of  [Arnested  f.]  civil  strife;  .-blast  ©  ind- 
blaest  varm  Luft  c;  .blooded  fig  varmblodig. 

hotchpot(ch)  ['hat/patd)]  Miskmask  c  &  n,  Ruskom- 
snusk  c  &  n  [hodgepodge];  jur  (omtr.)  Afkortning, 
collatio  c  bonorum. 

hot|cockles  ['hat'kaklz]  pi  sp  Dask  i  Naeve;  —coppers 
F  Tommermaend,  efter  en  Rus. 

hotel  [(h)ou'tel]  Hotel  n; keeper,  — manager  Hotel- 

vaert  c. 

hot|flue  ['hatflu-]  T0rre(*ogs.  T0rke)stue  c,  T0rreri  n, 

i  Kalikofabrik ; foot  ad  sporenstregs;    ivrig,    hidsig, 

skarpt;    -  upon  lige  i  Haelene  paa;    — head  Brushoved 


[a-  i-  u-]  osv.  lango  som  I  far,  feel,  fool;  ['baj  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [e-]  hwrt;  [9]  inner; 


Hot 


469 


hou 


n,  Hedspore,  F*  ogs.  Hidsigtagg  c;  — headed  hidsig;  _ 
fellow  or  person  Brushoved  n,  Hedspore,  F  *  ogs.  Hid- 

sigtagg  c;  — house  Drivhus; livered  fig  varmblodig. 

hotly  ad  varmt;  fig  ogs.  hidsig;  -  pursued  skarpt  for- 
fulgt  el.  eftersat;  ivrig  efterstrsebt.  hotness  Hede; 
Hidsighed,  Heftighed  c.  hot|pot  Faarelabskovs  c; 

press  vt  satinere,  om  Papir; short  r0dsk0r,  *ogs. 

r0dbrsekt; spirited  fyrig,  varmblodig,  (som  Prsed.-Ord:) 

lutter  Fyr  og  Flamme;  — spur  s  Hedspore  c,  Brus- 
hoved n;  Hotspur,  Tilnavn  til  Henry  Percy.  Se  Shakes. 
Henry  IV,  First  Part.  hot|spur  hidsig,  opfarende; 
spurred  voldsom;  stivsindet,  strid. 

Hottentot  ['hatntat]  s  Hottentot.  Ogs.  fig;  p  Frem- 
med  c,  isser  fra  Londons  Vestkant,  i  et  ofFentligt  Lo- 
kale  i  Byens  0stkant.  Hottentot  a  hottentot(ti)sk;  - 
Buffs,  i  Book  of  Snobs  om  et  skotsk  Regiment,  m. 
Hensyn  t.  Dragtens  Luftighed  (og  dens  Farve).  _  cherry 
&  Kassine  c :  Cassine. 

hot-well  dmp  Varmtvands-Beholder,  -Brond,  -Kasse  c. 

houdah  ['hauda]  hind  Teltssede  n  [howdah]. 

houdan  ['hu  dan].    Se  hoodan! 

houdie  ['haudi]  sc  .Tordmoder  c  [midwife];  and  sits 
down  wi'  his  pipe  and  his  gill-stoup  ahint  the  ingle, 
like  ony  auld  ~.  Scott,  The  Antiq.  XXVI  257  T. 

Houdin  ['hirdin]  p.    Se  Houdan!  _  pullets. 

hough  [hak]  s  Hase  c,  Haseled  n  [hock],  hough  vt 
oversksere  Haserne  paa.  Hough  [hAf]  s. 

Houuham  ['hAfam]  s. 

honghmagandie  [hagma'gandi,  sc  hax-j  sc  L0sagtighed 
c,  Boleri  n.  Burns.  Jvf  hogmagundy! 

Houghton  ['hautn,  'houtn]  s. 

hound  [haundj  orig  Hund  [dog];  Jagthund,  Hund; 
Staver ;  &  Topvange  ;  fig  Hund  c.  Jvf  babble,  follow, 
ride!  I  can  only  call  you  a  _  and  a  liar,  hound  vt 
hidse,  aegge.  Ogs.  _  on;  drive  (el.  jage)  med  (el.  som 
med)  Hunde;  _  a  beggar  pudse  Hundenfe)  p.  en  Tigger; 
— flsh  Maarhaj  c:  Mustelus.  hounding  ['haundingj 
bl.  a.  <£,  Masts  Overdel  c  mellem  Fisk  og  Saling.  houndj- 
piece  <k  Topvange  c'  [hound];  — pup  St0verhvalp. 
Honndsditch  ['haunzditf]  Houndsditch  n,  J0degaden  i 
Londons  0stkant.  hound's-tongue  ['haundztArj]  $» 
Hundetunge:  Cynoglossum.  hound('s)-tree  H0nsebser 
n:  Cornus  svecica. 

Honnslow  ['haunzlo11]  s;  -  Heath. 

houqua  ['haukwa]  mere  Houquat6  c,  en  fin  Tesort. 
Efter  en  «Hongk0bmand»  Howqua. 

hour  [aua]  Time  c;  Timeslag  [hour-stroke];  Klokke- 
slet  n,  Tid ;  fig  Stund  c ;  _s  Timeb0nner  pi,  B0nnebog, 
Tidebog  c  [book  of  ~s];  myth  Horaer  [horce].  Jvf  need, 
small!  mislaying  things  every  -  in  [hver  Time  p.]  the 
day;  late  ~s  Nattevaagen  c,  *ogs.  Nattevaag  c.  Se 
late!  ask  him  the  ~  sp0rge  ham,  hvad  Klokken  er,  F* 
ogs.  sp0rge  ham  om  Klokken;  I  asked  what  ~  [Tid]  he 
would  call;  keep  bad  .s  komme  sent  hjem  om  Afte- 
nen;  f0re  et  uordentligt  Liv;  keep  good  (or  regular) 
_s  komme  hjem  i  ordentlig  (el.  borgerlig)  Tid;  f0re  et 
ordentligt  Liv;  the  clock  strikes  the  ~,  slaar  hel,  ogs.* 
slaar  fuldt  Slag,  *ogs.  slaar  Fuldslag;  after  _s  efter 
(Arbejds-,  Kontor-,  &c)Tiden;  at  any  ~,  at  all  -s  (of 
the  night)  t.  enhver  Tid  (p.  Natten);  punctually  at  the 
~  of  two  p.  Slaget  to,  prsecis  Klokken  to;  at  a  certain 
~  til  (el.  paa)  et  vist  Klokkeslet,  til  (el.  paa)  en  vis 
Tid;  take  the  carriage  by  the  ~  leje  Vognen  timevis, 
f.  Timen,  pr.  Time;  by  the  _  (together),  for  the  ~ 
together  i  timevis;  make  speeches  by  the  ~  together 
holde  timelange  Taler;  thus  he  would  sit  for  ~s,  i 
timevis;  in  an  evil  -  i  en  ulykkelig  Stund;  in  the  ~  of 


danger,  of  peril  i  Farens  Stund  el.  Time ;  it  is  past 
the  ~(s),  over  Tiden;  till  the  large  ~s  p.  m.,  de  sildige 
Aften timer;  to  this  _  endnu  i  denne  Stund;  sitting  up 
until  all  -s,  saalsenge  det  skal  (.  .  .  skulde)  vsere; 
—angle  ast  Timevinkel  [H.  A] ;  — circle  Timecirkel 
[horary  circle];  —glass  Timeglas;  — hand  Timeviser, 
lille  Viser  (*Lilleviser). 

houri  ['hu-ari,  'hauri]  Huri  c,  i  Mahomeds  Paradis. 

hourly  ['auali]  a  hver  Time;  stadig,  idelig;  the 
average  ~  consumption,  Forbrug  pr.  Time;  we  live  in  _ 
expectation  of  [vi  venter  hver  Time  at]  being . . .  hourly 
ad  hver  Time;  idelig;  we  expect  him  „;  the  _  increasing 
[den  fra  Time  t.  Time  stigende]  excitement,  hourjplate 
Urskive  c  [dial];  ..stroke  Timeslag; wheel  Timehjul. 

house  [haus]1  s  Hus,  i  adskill.  Tilff;  (Fyrste)hus; 
(Handels)hus,  Firma  n  [commercial  -7;  sc  Huslejlighed 
c,  P*  ogs.  Husvsere;  sp  Maal  n.  Jvf  s  call,  Commons,  vt 
crowd,  s  fire!  the  House,  tit:  Underhuset  [the  ~  of 
Commons];  P  Fattighuset  [the  workhouse];  p  Kroen, 
Knejpen;  mere  B0rsen  :  modsat  the  street;  ~  of  business 
Forretningshus  n,  Forretning  c;  _  of  call  (egl  Haand- 
vserkssvendes)  Herberge  n;  _  of  office  Vandhus;  it  was 
a  full  ~  der  var  fuldt  Hus;  he  begged  the  House 
[Huset,  Forsamlingen]  to  observe  that . . .;  bring  down 
the  ~  tage  stormende  Bifald  theat  &c;  the  ~  that  Jack 
built  ^  joe  Arresten,  Kachotten;  get  capital  ~s  to 
[(oftere)  faa  udmserket  Hus  p.]  the  Bright  Poker;  keep 
_  f0re  egen  Husholdning;  bestyre  et  Hus,  styre  Hus; 
keep  [f0re]  a  hospitable  _;  keep  ~  for  me  holde  Hus 
(el.  styre  Huset)  for  mig,  bestyre  mit  Hus;  he  goes 
about  looking  up  forty  friends  to  make  a  House,  for 
at  faa  et  stemmedygtigt  Antal  (Reprsesentanter)  tilstede; 
set  up  ~  for  himself  begynde  egen  Husholdning;  as 
safe  as  a  ~  F  ganske  sikkert;  he  then  gathered  them 
at  his  _,  ogs.  hjemme  hos  sig,  i  sit  Hjem ;  I  met  him 
at  your  ~,  i  dit  (.  .  .  Deres)  Hus,  hos  dig  (.  .  .  Dem); 
I  have  none  in  the  -,  hjemme;  turn  them  out  of  [jage 
dem  fra]  _  and  home;  we  got  to  ~  [i  Hus]  at  midnight; 
70  a  year  with  _  [med  (frit)  Hus,  m.  (fri)  Bolig], 
candle,  and  coal;  without  even  a  ~  over  your  head 
uden  engang  at  have  Tag  over  Hovedet.  house  [hauz] 
vt  bringe  under  Tag,  bringe  i  Hus,  is.  agr;  huse,  in- 
stallere;  <£,  art  indhale  og  surre  [en  Kanon  a  gun};  J, 
stryge  [en  Stang  a  topmast];  with  her  guns  ~d  med 
Kanonerne  inde;  in  the  housing  position  &  i  faste 

Tallier; agent  Husbestyrer,  *ogs.  Gaardsbestyrer, 

Ssettevert  c;  -bell  Portklokke;  -bote  jur  T0mmer  n 
til  Husbehov.  Jvf  firebote!  ..breaker  Indbrudstyr, 
xmdert.  Indbryder  c.  Jvf  burglar!  -breaking  Ind- 
brud  n;  -  tools  Indbrudsveerkt0j  n;  _carl(e)  t  Hus- 
karl;  -door  Gaded0r;  while  old  blue  land-crabs  sat 

in  their  _s; factor  sc  Hus- Agent,  -Kommissionser 

c;  -farmer  p  grisk  Husvsert,  Kaserne-Ejer  c:  som 
leverer  daarlige  Lejligheder;  -flag  Firmaflag,  Dag- 
ligflag;  we  covered  the  corpse  with  the  _  of  the 
vessel;  -hold  ['haus(h)o«ld]  s  Husfolk  pi,  Husets 
Beboere  pi  •  Husholdning,  Husstand  c;  Tyende,  Tjener- 
skab  n;  physician  of  the  ~  Huslsege;  -hold  a  Hus-, 
huslig;  „  bread  hjemmebagt  Br0d,  Husbr0d,  duties 
huslige  Pligter  pi,  huslig  (el.  Husets)  Gerning  c,  gods 
Husguder,  Penater,  implements  Husgeraad  n,  stuff 
M0bler  pi,  Bohave,  Husgeraad  n,  suffrage  Stemmeret 
f.  den  der  i  en  By  bebor  et  Hus  og  svarer  Skat  deraf, 
troops  Hustropper,  word  gfengs  Ord,  (kendt)  Mundheld, 
*ogs.  Ordt0ke  n;  assist  the  lady  in  her  -  duties,  is. 

PI  houses  udt.  ['hauziz]. 


[e'j  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a] 


hou 


470 


how 


gaa  Husmoderen  tilhaande;  -holder  Husfader,  Familie- 
fader,  Familieforsarger;  bosiddende  (Person)  c;  -keeper 
Husfader;  Husmoder;  Husholderske;  Oldfrue  c; 
.keeping  Husholdning,  *ogs.  Husforsel;  Gaestfrihed; 
Kost  c;  begin  (or  set  up)  ~  (for  himself)  begynde  egen 
Husholdniug,  saette  Fod  under  eget  Bord ;  tell  me 
what's  in  the  pantry?  Small  _  [smal  Kost]  enough, 
said  Phoebe;  -knacker  p  Ejer  c  af  en  Lejekaserne 
[house farmer]. 

housel  ['hauzl]  t  Alterens  Sakrament  n;  v  meddele 
(.  .  .  modtage)  Sakramentet. 

housejleek  $  Husl0g,  Semperviv,  *Tagl0g  c,  Tagl0v 
n:  Sempervivum  tectorum;  -less  husvild;  -line  Hyssing 
c;  -linen  Linned.  Som  Haandklseder,  Lagener  &c. 
Modsat  bodylinen  Ganglinned;  -lot  Bygge-Grund, 
-Tomt  c;  -maid  Kokkepige,  F*  Kokke  c;  ~'s  knee 
Vandsvulst  c  i  Knaeet :  Hygroma  prcepatellare;  .money 
Husholduingspenge;  -painter  Husmaler.  Til  Forskel 
fra  Kunstmaler;  -physician  Underlaege,  Reservelsege; 
/  had  just  completed  my  year  as  ~  at  St.  Saviour's 
hospital;  -place  sc  &  prov  Opholdsvserelse  n  [common 
(or  living)  room].  Christmas  Stories  106  T;  Kipling, 
Life's  Handicap  69.  Cornh.  Mag.  1864.  193.  208.  209; 
_rent  Husleje;  -room  Husrum;  give  ~  to,  ogs.  huse  vt\ 
_rnle  huslig  Regel,  Husorden  c;  -sparrow  ^  (Hus)spurv, 
(Graa)spurv,  F*  Huskall,  Graatass  C:  Passer  domesticus; 
-steps  Trappestige  c,  F*  Trap  c;  -steward  Hushov- 
mester,  Overtjener  c;  -surgeon  Underlaege,  Reservelsege; 
-tile  Tagsten ;  _top  Spids  af  Hustag,  Tagaas  c ;  Tag  n; 
proclaim  from  the  ~s  forkynde  fra  Hustagene.  house- 
to-house  (som  gaar)  fra  Hus  t.  Hus,  F*  husimellem; 
a  ~  distributor  of  printed  handbills.  house|warming 
F  Indflytningsgsestebud,  prov*  Hjemkommer01  n; 
— wife  ['hauswaif;  'hAZwif,  'b.Azi]  Husmoder  c.  Jvf 
hussif!  -wifely  hus(moder)lig ;  — wifery  ['hauswaifri, 
'hAz(w)ifri]  Husmoders  Gerning  c,  Husrnoderpligter  pi, 
— work  Husgerning  c,  husligt  Arbejde  n;  the  ~,  isaer: 
Husets  Gerning; wright  Husebygger  c. 

housing  ['hauzin]  a  (vind)skaev,  kroget;  a  _  brick. 
housing  ['hauzirjl  s  Sadeldaekke,  Hestedsekke(n),  Skab- 
rak;  Hus,  Tag  n,  som  for  Skib  i  Oplag;  Indbringelse, 
Bringen  c  i  Hus  [act  of  putting  under  shelter];  Huse, 
Husebygninger  pi  f;  Hyssing  [houseline] ;  Kumtkappe 
c  [_  of  collar,  hame-cover];  arch  Indsnit,  Udsnit  n; 
Niche  c  [niche];  dmp  Lagerdseksel  n  [keep]. 

Iloiissain  ['hu-sse'n]  Hussejn. 

Houston  ['hu(-)stan;  'hju  stan,  'haustan]  s. 

houstjr  ['hausti]  git  &  prov  ondt  n  i  Halsen,  Fork01else 
c;  had  a  "housty",  i.  e.  sore  throat.  Kingsley,  West- 
ward Ho!  I  359  T. 

hontl  [hu-t]  int  sc  fy  [hoot];  aa  pyt!  _  tout  tys,  ogs.* 
hys!;  naa,  naa!  „  tout,  leddies,  ye're  clean  twang! 

Hou  ten  ['hautnj  s. 

Honyhnhnms  ['hu  'i(n)mz,  'hu'himz,  'winimz]  pi:  the 
-  Houybnhnmerne,  i  Gulliver's  Travels. 

hove  [houv]  v  10ftede,  &c;  haevede  sig,  &c.  Af  heave. 
Nu  aim.  heaved,  undt.  ,£;  be  _  to,  ogs.  ligge  under- 
drejet. 

Hovedon  ['luvdan,  'ho"vdan]  s. 

hove-down  ['ho-v'daun]  bl.  a.  &sl  sengeliggende. 

horel  I'havel;  'hAval]  Skur  n;  R0nne,  ussel  Hytte  c; 
vt  anbringe  i  et  Skur,  &c.  horeller  ['hav(a)la,  IJAV-] 
Kystlods,  Kendtmand  [hobblerj;  Bjerger;  f  Vrag- 
plynclrer,  Strandtyv  c. 

hoven  ['ho«van]  part  f  10ftet  [heaved].  horen 
['houv9n]  vet  hoven,  opsvulmet;  s  Trommesyge  c. 

horer  ['have,  'hAva]  vi  haenge,  kredse,  svseve;  &  &  fig 


lavere;  spille,  f.  Eks.  om  Smil;  „  about  kredse  om, 
omkredse,  omsvseve;  (about  som  ad):  kredse,  svaeve 
om;  that  the  spirit  ~ed  about  the  place;  be  .ing 
[svaeve]  between  life  and  death;  a  fleet,  ships  ~ing  on 
[som  laverer  (el.  holder  det  gaaende)  langs]  our  coasts: 
an  army  ,ing  on  [som  kredser  langs]  our  borders: 
a  smile  .ed  [spillede]  on  her  lips;  the  dangers  that  ~ 
[svaever]  over  our  heads;  the  light  fog  which  had  been 
~ing  [havde  hsengt]  over  the  river  was  dispersed. 

borer-ground  ['havagraund]  agr  let  Jordsmon  n. 

how  [hau]  ad  hvorledes,  F  hvordan,  git  &  joe  hvor- 
luude;  hvor,  i  hvilken  Grad;  int  hvor!  amr  Skaal! 
Jvf  5.  as,  best,  beware,  cautious,  vt  circumstance, 
1.  come  (185)!  _  did  you  come  here?  hvorledes  kom  du 
hertil?  -  came  you  here?  hvorledes  (i  Alverden)  kom- 
mer  du  (.  .  .  De)  her?1  -  do  you  come  to  have  only  five 
bodies?  -  came  you  to  know  it,  to  live  here?;  that's  ~ 
it  was  saaledes  var  det;  -  comes  (or  is)  it  [gaar  det  til, 
har  det  sig]  that . ..?;  -  then?  hvad  saa?;  hvad  da?; 
I  wondered  ~  [hvorledes  det  gik  til,  at]  he  had  sworn 
at  nobody;  know  ~  to  [at  kunne]  read  and  write;  they 
don't  know  -  de  kan  (det)  ikke,  de  ved  ikke  hvad  det 
er;  if  I  only  knew  _  best  I  could  tell  you  naar  jeg  blot 
vidste,  hvorledes  jeg  skulde  faa  sagt  Dem  det  p.  bedste 
Maade;  I'll  show  you  ~,  hvorledes  det  gaar  for  sig;  jeg 
skal  vise  dig;  -  stupid!  hvor  dumt!  _  large  a  [hvilket 
stort,  F*  for  et  stort]  room!  ~  it  does  pour!  hvor  det 
regner!  how  s:  the  ~  Maaden;  as  to  the  ~;  play  at  ~, 
when,  and  where  lege  Sladderspil,  skrive  Sedler. 

howadji  [hau'adgil  (arabisk:)  Rejsende;  K0bmand  c, 
i  Orienten. 

Howard  ['hauad]  s.  Is.  naevnes  John  ~,  Menneskeven, 
sserlig  p.  Faengselsvsesenets  Omraade  f  1790;  the  female 
~  o :  Mrs.  Elisabeth  Fry;  all  the  blood  of  all  the  .s 
Aristokratiets  aedleste  Blod.  Pope.  Jvf  Norfolk! 

howbeit  [hau'br(i)t]  ad  git  &  poet  alligevel,  desuagtet. 
how-came-you-so  [hau'ke'mjuso"]  F  meget  drukken; 
he  is  ~. 

howdah  ['hauda]  hind  Teltssede  n,  anbragt  p.  en 
Kamel  eller  en  Elefant. 

Howden  ['haudn]  s. 

howdie  ['haudi]  sc  Jordmoder,  F  Jormor  c.  Jvfhoudie! 

how-do?  [hau'du  ]  int  god  Dag!  god  Dag,  god  Dag 
[how  do  you  do?]. 

howdy  ['haudi]  s.     Se  howdie! 

howdy-do?  [haudi'du  ]  int  hvordan  staar  det  til?, 
*hvor  staar  til?;  god  Dag  [how  do  you  do?],  howdy-do 
8  F  ne*  (•  •  •  slem)  Historic;  dejlig  Forvirring  c,  *ogs.  net 
R0re  n.  howd'yel  ['haudji']  int  F  hvordan  staar  det 
til,  *hvor  staar  til?;  god  Dag  (god  Dag)! 

Howe  [hau]  s.  Is.  Elias  _,  Symaskinens  Opflnder 
t  1867 ;  ~,  when  the  idea  shot  through  his  brain  that 
for  a  hundred  and  twenty  generations  the  eye  had 
been  bored  through  the  wrong  end  of  the  needle. 
Mark  Twain,  Innocents  abroad  ch.  XXVI. 

howel  ['haual]  Hul0kse,  B0dker0kse,  Taengsel,  *B0d- 
ker0x,  Dixel,  Texel  c  [adz  &c];  vt  taengsle,  *dixle. 
Howell  ['haual]  8. 

however  [hau'eva]  ad  &  cj  hvorledes  (F  hvordan  i 
end;  hvor  (meget)  end;  dog,  imidlertid.  Sp0rgendo: 
hvorledes  (i  al  Verden) ?  a  crease  denotes  a  line  or 
mark  made  by  folding  or  doubling;  hence,  a  similar 

1  I  f0rste  Tilfselde  sp0rges  der  efter  Maaden,  Vejen, 
<fcc.  I  andet  Tilfaelde  betegnes  Overraskelse  ved  at 
finde  Vedkommende  paa  et  givet  Sted.  Men  denne 
Skelnen  gennemf0res  ikke  altid. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


how 


471 


Hud 


mark,  ~  produced,  frembragt  p.  (en)  hvilkensomhelst 
Maade;  -  that  is,  -  that  may  be  hvorledes  det  nu  (end) 
forholder  sig,  hvorom  alting  er,  F  nok  er  (el.  af) 
det.  .  .;  _  good  or  bad  [hvor  god  eller  slet  end]  the 
style  may  be  . .  .;  ~  great  his  loss  was,  ogs.  sk0nt  bans 
Tab  var  stort;  _  much  I  might  wish  it  saa  gerne  jeg 
vilde;  prices,  ~,  fluctuated  very  much  Priserne  var 
ellers  (el.  imidlertid)  stserkt  fluktuerende;  ~  did  you 
conceal? ;  or  ~  should  I  get  on?  hvorledes  skulde  jeg 
ellers  komme  ud  af  det?  J  don't  understand  ~  he's 
going  to  do  it  P  .  .  .  hvordan  ban  vil  baere  sig  ad 
(dermed). 

howf(f)  [hauf]  sc  Tilboldssted  n  [haunt];  near  his 
favourite  ~.  Scott,  The  Abbot  369  T. 

lion  irk  ['hauikj  s.     Howitt  ['hauitj  s. 

howitzer  ['hauitsa]  art  Haubits  c;  -s  and  mortars, 
is.  Kasteskyts  n. 

howk  [bauk]  vt  sc  grave  [dig];  udhule;  -  a  hole;  ~ 
out;  though  drill  is  nearly  everything  that  ~s  a  regi- 
ment through  hell  and  out  on  the  other  side.  Kip- 
ling, Under  the  Deodars,  howk  vi  sc  grave;  grave 
(sig)  Gange  [burrow], 

howker  ['hauka]  f  J>  Hukkert  c. 

howl  [haul]  v  byle;  tudskraale;  tude,  *ogs.  ule,  om 
Ulv.&  om  Vind;  a  .ing  cad  F  en  snavs  (*snaus)  Per- 
son; in  the  waste  -ing  wilderness  p.  et  0de  Sted  blandt 
Orkenens  Hyl  (V  Moseb.  32.  10).  Deraf  a  ~ing  wilder- 
ness den  store  Stilhed,  de  ode  Vidder;  -  at.  howl  s 
Hyl  n;  Tuden,  *ogs.  Ulen  c,  Ul  n. 

Howleglasg  ['haulagla's,  -glas]  Uglspil. 

howler  ['baulaj  Hyleude,  Hyler  c,  &c;  go  a  ~  sp  lide 
svsere  Tab;  have  professional  ~s  and  mourners. 

howlet  ['haulit]  %  Hus-,  Kat-,  Nat-,  Skovugle  c:  Syr- 
nium  aluco. 

howqua  ['haukvvaj  mere  Howquate  c  [houqua]. 

howso  ['hausou]  ad  &  cj.    Forkortet  f.  howsoever. 

howsoever  [bauso'eva],  p  howsom(ed)ever  [hausam(d)- 
'eva]  ad  dog;  cj  skent,  ihvorvel. 

howto(v»)die  [hau'taudi]  sc  H0ne  som  endnu  ikke 
bar  lagt;  (ogs.  eng.)  farceret  Fugl  c,  i  Kogekunsten. 

hoxter  ['haksta]  si  indvendig  Lomme  c.    Jvf  oxter! 

hoy  [boi]  '(hollandsk)  <£,  Slup  c,  Hojskib  n;  powder  _ 
Krudtlfegter  c.  Marry  at,  Frank  Mildmay.  Jvf 
Hamoase !  hoy !  [hoi]  int  aaboj !  halloj ! 

hoyden,  hoydon  ['hoid(a)n]  s.    Se  hoiden! 

Hoyie  [boil]  s.  Is.  en  klassisk  Forfatter  om  (*over) 
Whist;  according  to  ~. 

hoyiuan  ['hoimcin]  Hojskipper,  Slupf0rer  c. 

hsh!  [J-]  int  tys!  ogs.*  hys!  *hysj !  hsh!  she'll  hear 
you. 

huanaco  [hwa'na  kou]  zoo  Guauako,  Huanako  c: 
Auchenia  huanaco. 

hub  [tub]  Haandfang,  Fseste  n  prov  &  git  [hilt]; 
Humpel,  *ogs.  Hump  c,  i  Vej  amr  [a  _  in  the  road]; 
fig  Aber  c  &  n,  Hindring,  Ulempe  c;  Maal,  v.  Maal- 
kastning;  (Hjul)nav  n  [hob,  nave];  the  Hub,  et  Uge- 
skrift  f.  Cyklesport ;  the  Hub  of  the  Universe  Verdens 
Midtpunkt,  en  spogende  Betegnelse  f.  Byen  Boston  i 
Massachusetts,  f0rst  brugt  af  Humoristen  O  W.  Holmes; 
drive  a  dagger  into  the  body  up  totthe  ~,  lige  t. 
Faestet;  up  to  the  ~,  figurlig :  til  op  over  0rene  (i  Van- 
skeligheder  Ac);  ilde  stedt.  hub  [hAb]  F  Hand  c  [hus- 
band, hubby  &c]. 

Hubbard  ['hAbad]  s;  Father  .'s  Tales,  et  Vferk  af 
Thomas  Middleton  f  1627;  (Old)  Mother  _*  Emnet  f.  et 
gararnelt  Barnestuerim;  Mother  ~,  ogs.  som  en  Type  p. 


den  amerikanske  Husmoder.  Hubberd  ['hAbadj;  Mother 
,'s  Tale,  et  Digt  af  Spenser. 

hubbie  ['hAbi]  F  (HUe)  Mand  c  [husband,  hubby]; 
your  own  darling  old  _. 

hubblebubble  ['hAblbAbl]  Talen  i  Munden  p.  hver- 
andre;  Forvirring  prov;  utydelig  Tale,  Mumlen  prov; 
En  der  taler  utydelig  prov;  VittSghed,  Vits  prov;  F 
Huka,  Vandpibe  c  [hookah], 

nubbly  ['hAbli]  a  amr  humplet,  knudret  [hubby], 

hubbub  ['hAbAb]  F  Hurlumhej,  Tumult,  *ogs.  Vel- 
stand  c,  Gjsestebud,  Lurveleven  n. 

hubby  ['hAbi]  a  amr  humplet,  ujsevn,  knudret;  a  _ 
road,  hubby  ['hAbi]  F  (HUe)  Hand  c  [husband].  Jvf 
hubbie!  I've  written  to  my  ~. 

Hubert  ['hju'bat]  s.  Hubert(u)sburg  ['hju'batsba'g; 
hju'ba'tas-]  Hubertsburg  n. 

hubs(c)hee,  liubshi  ['hAbJ"i(')]  i  0sten  :  ^Etiopier,  Neger; 
himalajisk  Pony  c  (rned  kort,  kruset  Haar);  he  was 
thrashed  at  school  before  the  Jews  and  the  hubschi 
for  the  heinous  crime.  Kipling,  Wee  Willie  Winkie. 

huck  [hAk]  Drejl  c  &  n  [huckaback];  ~  towels. 
huckaback  ['hAkabak]  Drejl  c  &  n. 

huckle  ['hAkl]  prov  Hofte  [hip];  Bule,  *ogs.  Kul, 
Fremstaaenhed  c;  .backed  puklet,  pukkelrygget,  rund- 
rygget;  -berry  [-bari]  ^  amr  Blaabser:  Vaccinium 
myrtillus,  Gaylussacia  resinosa;  -bOHe  Ankelkode  c, 
Springben  git;  prov  Hofteben  n.  huck-shouldered  rund- 
rygget.  Se  hucklebacked ! 

huckster  ['liAksts]  s  H0ker,  Smaahandler;  is.  Gade- 
handler  c.  huckster  v  b0kre.  hucksterage  f'hAkstaridg] 
\  Hekring,  is.  Gadehandel  c.  huckstress  ['hAkstrts] 
H0kerske;  is.  Gadehandlerske  c. 

hud  [hAd]  Hsette  f  [hood];  prov  Bselg,  *ogs.  Hylse 
c  [pod].  Se  ogs.  hod! 

huddle  ['hAdl]  vi  stimle,  flokkes,  flokke  (el.  trsenge) 
sig;  prov  (ville)  gribe,  (ville)  snappe;  the  huddling 
[rivende]  and  tumultuous  brook;  ~  along  stimle  (el. 
vselte)  afsted,  vselte  sig;  _  together  stimle  (el.  str0mme, 
trsenge  sig)  sammen.  huddle  vt  kaste  (uordentlig) 
sammen,  kaste,  slseuge  (om  hinanden);  prov  omfavne 
[hug];  ~  in  i  en  Fart  tildsekke;  grave  over;  I  ~d  [stak 
(i  en  Fart)]  our  four  spoons  into  my  pockets;  ~  on  his 
clothes  kaste  (el.  slaenge)  Klsederne  p.  sig;  _  on  his 
shoes  i  en  Hast  tage  Skoene  paa,  *ogs.  kippe  Skoene 
p.  sig;  I  ~d  the  creature  up  [viklede  (el.  tullede)  i 
en  Fart  Dyret  ind]  in  my  apron;  -  together  slsenge 
sammen,  kaste  i  Hob  el.  Dynge,  *ogs.  rnaske  (el.  rive) 
ih6p,  prov  kaste  i  Kaase;  there  they  remained,  knee- 
deep  in  the  water,  and  ~d  together,  trykkede  op  til 
hverandre,  i  kaotisk  Masse,  sammenstuvede,  *ogs.  (ka- 
stede)  om  hinanden ;  -  up  indvikle,  tndtulle ;  fig  jaske 
af,  jaske  fra  sig,  *ogs.  rive  (el.  slurve)  fra  sig;  sammen- 
makke.  Se  -  together!  _  up  an  affair,  undert.  ned- 
dysse  en  Sag  [hush  up];  ~  up  their  work  jaske  Ar- 
bejdet  af,  &c.  huddle  ['hAdl]  s  Flok,  Stimmel,  Trseng- 
sel;  (uordentlig)  Hob,  Dynge,  *Haug,  Dynge  c;  Postyrn, 
ogs.*  Hurlumhej  c,  Opstyr  n;  with  knots  of  steerage 
folks  and  a  _  [(sammenstimlet)  Flok,  Stimmel,  Sam- 
menstimling]  of  the  ship's  idlers,  huddler  ['hAdla]  is. 
Fusker,  Stymper  c. 

Hudibras  ['hju  dibras,  -bra's].  Isser  nsevnes  Sir  ., 
Helten  i  et  burlesk  Heltedigt  af  Samuel  Butler  f  1690, 
og  Sir  ~,  Elissas  eller  Sparsommelighedens  Ridder  i 
Speusers  Faery  Queene  (bk.  II).  Hudibrastic  [hju'di- 
•brastik]  hudibrastisk,  i  butlersk  Smag;  -  verse  (hudi- 
brastiske)  Knyttelvers. 

Hudson  ['hAdsan]  Hudson  c.  Is.  nsevnes  Sir  Jeffrey  ~, 


[e*]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [C]  the;  [b]  thin;  [/]  sA*e;  [g]  measure;  [n]  ring;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  mod  [a] 


hue 


472 


hum 


en  Dvaerg  v.  Karl  d.  Istes  Hof,  omtalt  I  Scotts  Peveril 
of  the  Peak,  og  George  -,  en  dristig  Jernbanespekulant 
og  Svindler  f.  1800;  the  -  Hudsonfloden;  _  Bay  Hudson- 
bugten ;  _  Bay  pinetree  ^  Labradorfyr  (*-fure) :  Pinus 
banksiana. 

hue  [hju-]  vt  si  piske,  *ogs.  bye  [hide],  hue  [hju-]  s 
Farve,  L0d,  *Farve,  p  Let  c;  change  the  «  falme, 
afbleges,  tabe  sig.  hue  [hju-]  jur  Skrigen  c,  Skrig  n 
(*c):  _  and  cry  egl  Skrig  og  Hujen  efter  en  flygtende; 
senere:  Forf01gelse  c;  Stikbreve  pi,  Efterlysning  c;  he 
was  found,  when  the  ~  and  cry  was  up  [da  Forbryde- 
ren  eftersegtes],  hid  in  a  cornrig;  make  (or  raise,  set 
up)  a  (or  the)  ~  and  cry  after  him,  put  him  in  the  ~ 
and  cry  lade  ham  efterlyse,  forf01ge  ham  m.  Stikbreve. 

huel  ['hju-al]  Grube  c,  i  Cornwall  [wheal,  mine], 

hueless  ['hju'les]  farve!0s. 

huer  ['hju-a]  Udkigsmand  c.    Jvf  balker! 

huey  ['hju'i]  By,  Landsby  c,  bl.  Landstrygere. 

huff  [hAf]  Forternelse,  Fornaermelse,  Misforn0jelse; 
Vrede;  Skuffelse;  Skvadron0r,  Praler  c;  si  Kneb,  Puds 
[dodge,  trick];  prov  (stserkt)  01  n ;  stand  the  _  i  Dam : 
lade  sig  blaese;  take  _  at  blive  fornaermet  over;  don't 
try  that  ~  on  me!  m.  det  Kneb  nytter  det  ikke  her! 
be  in  a  _  vaere  fortarnet  (el.  fornaermet,  opbragt); 
buldre,  fnyse ;  go  off  (or  walk  away,  leave  the  place) 
in  a  ~  gaa  forternet  derfra.  huff  [hAf]  vt  opblsese; 
hundse,  kujonere ;  fornaerme,  fort0rne ;  sp  blsese  [en 
Brik  (*Brikke)  a  man  at  draughts},  huff-viudvide  sig; 
raske  (ogs.*  haeve)  sig,  om  Dejg;  fig  fnyse,  rase,  buldre, 
F*  ogs.  baere  sig;  blaese  [ad  at},  buffer  ['hAfa]  Tyran; 
hoven  Person;  Skvadron0r  c.  huffily  ['hAfili]  ad  bl.  a. 
vrippent,  pirrelig.  huffish  ['hAfi/J  opblaest,  hoven. 
huffy  ['hAfi]  opblsest,  F*  ogs.  pusen,  puset;  blaeret,  *ogs. 
f6s;  fig  blaeret,  hoven,  opblaest;  pirrelig,  vrippen  [ready 
to  take  offence]. 

huf kin  ['hAfkin]  Slags  Hvedebolle  c,  i  Kent  [muffin]. 

hug  [hAg]  vt  trykke  (i  sine  Arme,  op  t.  sig),  favne, 
omfavne,  kryste;  -  [haenge  ved]  a  belief;  they,  how- 
ever, appear  to  ~  their  fetters  de  synes  at  elske  (el. 
ksele  f.)  deres  (*sine)  Laenker,  de  synes  ikke  at  have 
imod  at  vaere  Fanger,  <fec;  _  the  shore  &  holde  taet  til 
Landet,  kline  sig  langs  Land;  _  the  wind  &  knibe  (el. 
prise)  Luven,  knibe  taet  t.  Vinden;  _  himself  glsede  (el. 
gotte)  sig;  0nske  sig  tillykke  [med  at,  for],  hug  [hAg] 

Tag,  Favntag  n,  Omfavnelse  c; bone  prov  &  sc 

Hofteben. 

huge  [hju-ds]  uhyre,  uhyre  stor,  F*  formaegtig.  Jvf 
feeder!  a  _  bulldog,  ogs.  et  Uhyre  af  en  Bulbider;  a  _ 
monster  et  Utyske.  hugely  ['hju'dgli]  ad  uhyre;  maeg- 
tig;  he  enjoyed  it  ~,  is.  han  morede  sig  kostelig.  huge- 
ness [-nes]  uhyre  St0rrelse  c  (el.  Omfang  n,  Dimensioner 
pi),  Maegtighed,  Umaadelighed  c. 

huggermngger  ['hAga'mAga]  s  p  Hemmelighed ;  For- 
virring;  Gnier  c;  in  ~  i  al  Stilhed,  hemmelig,  prov* 
under  Lug;  in  a  state  of  ~  temmelig  omtaaget,  i  om- 
taaget  Forfatning  [muddled],  huggermugger  a  hemme- 
lig, fordsekt,  dulgt;  speget,  ogs.*  i  Uorden,  i  Ulave, 
*sammenr0rt,  ugrei,  ugreiet,  floket;  daarlig,  *ogs.  klein, 
laak;  a  _  condition;  _  doings;  with  everyone  pinched 
up  ,  fashion,  i  broget  Forvirring;  som  Sild  i  en  T0nde. 
huggermugger  vi  gaa  hemmelig  tilvserks,  gaa  stille  m. 
det ;  vaere  en  Gnier,  *ogs.  knusle ;  vt  holde  hemmelig; 
m  a  secret,  stealthy,  -ing  [fordaekt]  kind  of  way. 

hugging  ['hAgin]  bl.  a.  Krysten  c,  Omfavnelser  pi. 

Huggins  ['hAginz]  s;  „  and  Muggins,  en  sp0gende 
Personiflkation  af  Simpelhed  og  Fordringsfuldhed, 
"Mr.  and  Mrs.  Vulgarity  of  Pretension  Hall".  Efter 


et  Sted  i  Rejected  Addresses;  those  two  personages  who 
figure  so  often  in  our  comic  literature  as  Messrs.  ~ 
and  Muggins. 

Hugh  [hju-]  Hugo  c. 

Hughenden  ['hju  andan,  'hit/andan]  Hughenden  n,  en 
By  i  Buckinghamshire.  I  Naerheden  -  Manor,  Lord 
Beaconsfields  Herresaede. 

Hugh(e)s  [hju-z],  Hugo  ['hju'go"]  Hugo  c. 

Huguenot  ['hju-ganat]  Hugenot  c;  a  hugenottisk, 
Hugenot-.  huguenotism  [-ndtizm]  Hugenottisme,  Kal- 
vinisme  c. 

hujus  ['hju-dgas,  'hu-jus]  lat.  pron  dennes.  I  Marryats 
J.  Faithf.  III.  XIV.  danner  det  Ordspil  m.  huge-ous 
(huge):  a  _  pleasure. 

hnkeem  [ha'ki'm]  hind  Lsege,  Doktor  c  [hakeem]. 

hulk  [hAlk]  J,  Skrog.  Nu :  hull;  is.  gammelt  Skibs- 
skrog;  gammelt  Skib  n,  Kasse,  &  p*  Hoik  c;  Kran- 
fart0j,  Kranskib  [sheer-];  Oplagsskib;  Blokskib  [armed 
.];  Logiskib  [receiving  ~J;  Fangeskib  n ;  the  Hulks  f 
Fangeskibene,  p.  Temsen.  hulk  [hAlk]  vt  anbringe  (p. 
Logiskib),  iudlogere;  sp  is.  prov  opsprsette,  *ogs.  ud- 
veide  [brittle];  ~  a  hare,  hulk  vi  prov  dovne,  ogs.* 
drive,  *dovne  sig;  si  snylte  ['hang  about  in  hopes  of 
an  invitation'],  hulking  ['hAlkirj]  is.  stor,  svaer,  *ogs. 
stor  svaer;  (laiig  og)  op!0ben;  tyk  og  klodset,  *ogs. 
klumset;  a  great  .  fellow;  a  ~  woman,  ogs.  en  Make- 
duse,  *en  tyk  Dundre,  en  Bumse.  bulky  ['hAlki]  prov 
stor,  svaer.  Se  hulking! 

hull  [hAl]  a  p  hel  [whole];  the  _  of  us  (vi)  allesam- 
men.  hull  [hAl]  s  egl  Hylster,  Hylle,  Sv0b  n:  is. 
Baelg,  *ogs.  Skolm  c;  Skal  c  (*n);  (N0dde)hase, 
*Hams  c;  ^  (Skibs)skrog  n.  Jvf  ahull,  insurance! 
she  is  -  down  &  Skroget  er  skjult  (under  Horisonten). 
hull  vt  afbaelge;  grubbe,  ogs.*  afskalle  [Korn  grain]; 
pille  [^rter  peas] ;  base,  *hamse  [N0dder  nuts] ;  aabne 
[0sters  oysters};  &  beskyde  (Skrog)  p.  naert  Hold, 
traeffe  (m.  Skud)  i  Vandgangen;  _ed  barley  Bankebyg 
n,  *Halvgryn  pi  [peeled  barley];  -ing  machine  bl.  a. 
Grubbevaerk  n;  -ing  mill  bl.  a.  Pilkvaern  c.  hull  [hAl] 
v  f  &  prov  kysse1.  Hull  [hAl]  s. 

hullabaloo  [hAlaba'hr]  F  Tumult,  Hallo,  Staahej  c, 
*ogs.  Lurveleven  n,  F*  Tullemut  c. 

hullo(a) !  ['hA'lou]  int  hallo(j)  [holloa]. 

hullock  ['hAlak]  &  Stump  c  (af  Sejl,  f.  hvilken  man 
ligger  bi  i  Storm).  W.  Mariboe  1862. 

hull-whacker  ['hAlhwaka]  ^  Ophugger  c  [shipbreaker] ; 
such  roads  would  break  the  heart  of  anyone  outside 
of  an  old  ~. 

hully  ['hAli]  a  baelget,  *ogs.  skolmet;  skallet.  bully 
['hAli]  s  prov  Aaleruse,  Aaletene  c  [eelpot]. 

huloist  ['hju-louist]  s.  Se  hyloist!  hulotheism  ['hju'- 
lobi'izm]  s.  *Se  hylotheism! 

Hulme  [hu-m]  s. 

Hulse  [hAls].  Isaer  nsevnes  the  Rev.  John  ~,  i  18de 
Aarh.,  Stifteren  af  de  saakaldte  Hulsean  ['hAlsian] 
lectures. 

hulver  ['hAlva]  ^  prov  Kristtorn,  *ogs.  Benved  c: 
Hex  aquifolium  [holly  tree]. 

hum  [hAm]  vi  summe,  surre,  snurre;  mumle;  nynne, 
*ogs.  surle  [croon];  _  and  ha(w)  bruge  mange  Hum- 
mer og  Hemmer,  hakke  (el.  harke)  og  stamme;  have 
mange  Betaenkeligheder ;  cut  it  short;  don't  prose, 
don't  „  and  haw!;  make  things  ~  saette  (el.  faa)  Fart 

1  Et  Ordspil  hermed  i  Kingsley,  Westward  Ho! 
II  348  T:  He  has  been  trying  to  hull,  Sir,  and  caught 
a  buffet. 


[a-  i-  TI-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


hum 


473 


hum 


i  Tingene  amr;  since  the  American  nation  fairly  got 
hold  of  the  holiday  [Christmas], . .  we  have  made  it  ~, 
as  we  like  to  say.  Harper's  Mag.  LXXVIII  161; 
~ming  to  himself,  ogs.  smaanynnende.  hum  [hAm]  vt 
nynne,  *ogs.  surle;  mumle,  fremmumle;  F  &  P  smigre, 
smigre  for,  smiske  (*ogs.  smeike)  for.  hum  s  Summen, 
Surren,  Snurren  e,  *ogs.  Surr  n  &  c\  Mumlen;  Bifalds- 
mumlen  /_  of  applause];  Nyunen  c,  Nyn  n;  ~s  and 
ha(w)s  Hummer  og  Hemmer.  hum!  [hm]  iwihem!  hm! 

human  ['hjirman]  Menneske-,  menneskelig;  half-, 
[Menneskej  half  animal;  prove  that  women  are  not  ~, 
Mennesker;  Crupp,  being-,  was  not  saintly;  so  he  [C., 
som  var  et  Menneske  og  ingen  Helgen,]  flushed  angrily 
and  said ...;  the  captain,  though  a  rogue,  was  ~,  var 
et  Menneske ;  even  magistrates  are  (but)  ~,  er  ikke 
mer  end  Mennesker;  we  are  all  ~;  the  stream  of 
wretched-looking  things  that  call  themselves  _,  Menne- 
sker; „  blood,  bone,  breast,  heart,  Menneskeblod,  &c; 
it  is  _  nature  det  er  menneskeligt.  human  s  p  Men- 
neske n;  they  snore  like  overgorged  ~s;  trot,  walk,  or 
gallop  is  all  the  same  to  him,  like  talking,  drinking, 
or  fighting  to  a  ~.  Sam  Slick,  Clockm.  III.  2. 

humane  [hju'me^n]  human,  menneskekserlig,  menne- 
skevenlig,  filantropisk;  venlig,  velvillig;  it  would  be  a  ~ 
deed  [en  sand  Velgerning,  *ogs.  (en)  Sselebod]  to  assist 
the  poor  wife;  the  Humane  Society  Menneskevenner- 
nes  Samfund,  i  London,  der  is.  bistaar  m.  Anskaffelse 
af  Midler  t.  at  redde  Folk  fra  Drukning  og  genoplive 
skind0de.  humanely  [hju'me'nli]  ad  paa  en  menneske- 
kserlig  Maade,  humant,  godt;  the  prisoners  were 
treated  ~.  humanist  ['hjtrmanist]  Humanist;  git  Men- 
neskekender  c  [a  judge  of  character  or  of  humanity]. 
humanitarian  [hjumani'tse-arian]  theol  Humanitarier  c; 
a  humanitarisk;  menneske-kserlig,  -venlig  [benevolent], 
humanity  [hju'maniti]  Menneskelighed;  Menneskehed  c, 
Mennesker  pi  [mankind];  Mennesker  pi  [human 
beings];  Humanitet,  Menneskelighed,  Menneskekserlig- 
hed,  menneskelig  Felelse  c  [humaneness,  kindness]; 
pi  is.  sc  Humaniora  pi.  Se  bill!  the  aggregate  of  ~ 
and  brutes  [Mennesker  og  Bestier]  who  .  .  .;  black, 
diseased,  malformed  ~,  Mennesker;  the  usual  assem- 
blage of  squalid  ~;  professor  of  ~  sc  Professor  i  Latin; 
specimen  of  ~  p  Eksemplar  af  Homo  sapiens,  Menne- 
ske n;  acts  revolting  to  ~  Handlinger,  hvorved  (al)  men- 
neskelig F01else  oprores.  humanization  [hjumonai'ze1- 
Jan]  Humanisering,  Menneskeligg0relse  c.  humanize 
['hju'manaiz]  vt  humanisere,  menneskeligg0re,  g0re  til 
et  Menneske,  t.  Mennesker.  humankind  ['hju'man- 
'kaindj  Menneskehed  c,  hst  Menneskenes  K0n  w;  _  is. 
Menneskeheden.  humanly  f'hju'manli]  ad  menneskelig; 
_  speaking  menneskelig  talt,  menneskeligvis;  what  is 
_  possible  [hvad  der  staar  i  menneskelig  Magt]  to  do. 

humate  ['hju'met]  chem  humussurt  Salt  n. 

If  n  m  (XT  ['hAtnbaj.  Is.  nsevnes  en  Hunnerkonge  af 
dette  Navn.  Spenser,  Faery  Queene  II.  10;  the  _ 
Humber(en). 

hum  bird  ['riAmba'd]  s.     Se  humming-bird! 

humble  ['hAmbl] :  eat  ~  pie  opr.  spise  med  (el.  blandt) 
Tjenerne1;  spise  Naadsens  Br0d,  tygge  Sul  fra  frem- 

1  The  umbles,  with  skin,  head,  chine,  and  shoulders 
of  the  deer,  were  the  keepers'  share  in  the  brittling. 
There  was  a  receipt  for  "umble  pie"  in  the  old  cook- 
ery. To  "eat  humble  pie"  was  to  dine  with  the 
servants  instead  of  from  the  haunch  at  the  high  table. 
Glossar  til  H.  Morleys  A  Bundle  of  Ballads,  Rout- 
ledge  1891.  —  Se  humbles! 


med  Bord;  ydmyge  sig,  falde  tilf0je  (el.  tilfode);  g0re  en 
Undskyldning ;  you  drank  too  much  wine  last  night, 
and  disgraced  yourself . . .  you  must  get  up  and  eat  ~ 
pie  this  morning.  Thack.,  The  Newcomes  ch.  XIV, 
cit.  af  Davies.  humble  ['hAmbl]  a  beskeden,  for- 
dringsles,  ringe,  tarvelig;  ydmyg;  overfor  Majestseten: 
underdanig.  Jvf  s  best,  great!  (most)  ~  bl.  a.  (aller-j 
underdanigst;  he  was  the  son  of  parents  in  a  ~  condi- 
tion of  life,  born  in  ~  life,  S0n  af  simple  Forseldre, 
simple  Folks  S0n,  f0dt  under  ringe  Livsvilkaar,  f0dt 
under  tarvelige  Vilkaar;  the  ,r  employes  de  underord- 
nede  Bestillingsmsend;  my  _  [uforgribelige]  opinion;  in 
my  _  opinion,  ogs.  efter  min  ringe  Forstand;  I  am, 
(dear)  Sir,  your  ~  servant  (som  Brevslutning:)  Deres 
meget  aerb0dige .  .  .;  your  _  servant,  ogs.  (v.  Afsked:) 
jeg  anbefaler  mig;  F  min  Ringhed,  underteguede:  jeg 
selv.  humble  ['hAmbl]  vt  ydmyge;  bibl  krsenke,  om 
Kviude:  V  Moseb.  21.  14;  prov  &  sc  agr  k0rne,  *tine 
[hummel];  ~  himself  (or  his  pride)  before...  ydmyge 
sig  for;  my  father  almost  ~d  himself  to  [for]  you; 
~  to  the  dust  treede  i  St0vet.  hnmblejbee  ent  Humle, 
undert.  Humlebi  c:  Bombus;  ..cow  prov  &  sc  kullet 
Ko,  *Kolle  c;  ..pie.  Se  humble  pie!  .plant  f01som 
Mimosa  c:  M.  sensitiva. 

humbles  ['hAmblz]  pi  f  Hjorts  Indvolde  pi.  Jvt 
umbles  &  Note  t.  humble  pie! 

humbly  ['hAmbli]  ad  beskedent,  i  al  Beskedenhed; 
fordrings!0st;  ydmygt;  i  Underdanighed. 

Humboldt  [ty.,  'hAmboult]  s. 

humbug  ['hAmbAg]  Spilfsegteri,  Vindmageri,  G0gl  n, 
Vind,  Humbug  c;  Snyderi  w;  Anstaltmager,  Vindmager, 
Vindbojtel,  Humbugmager  c;  your  distribution  society 
is  (all)  ~,  er  (den  rene)  Humbug,  er  bare  (el.  lutter) 
Vind;  you  are  a  _,  en  Hnmbugmager.  humbug  ['hAm- 
bAgj  vt  F  narre,  lure;  .  him,  ogs.  ssette  ham  en  Voks- 
nsese,  *ogs.  en  X  for  en  U;  has  been  cruelly  [skam- 
melig]  ~ged;  ~  him  into  taking  it  narre  ham  til  at 
tage  den,  *ogs.  narre  (el.  lure)  den  &c  ind  p.  ham. 
humbugger  ['hAiabAga]  Vindmager,  Humbugmager  c. 
hnmbuggery  ['hAm'bAgari]  Snyderi  n. 

humdrum  ['hAmdrAm]  dagligdags,  prosaisk ;  kedelig, 
ensformig;  the  chance  of  getting  a  ~  [prosaisk,  jtevn] 
working  government  out  of  men  among  whom  Mr. 
Sexton  is  the  best,  is  a  very  remote  one.  The  Globe 
17.  6.  1893;  the  oldfashioned  ~  way  F*  ogs.  Skrangle- 
veien1.  humdrum  f  Nathae;  p  Stol;  prov  (lav)  Enspaen- 
der,  Karre  (*Kjserre);  Hverdagsagtighed,  ogs.*  Prosa, 
*Hverdagslighed ;  Eusformighed ;  Kedsommelighed  c, 
F  (dagligdags,  dagligt)  Ejnerlej  w;  Dedbider,  kede- 
lig (el.  kedsommelig)  Person  c  [drone].  Jvf  madden! 

humdurgeon  [hAm'da'dgan]  F  prov  megen  Larm  for 
intet;  si  Hypokondri,  Nerv0sitet,  indbildt  Sygdom  c; 
his  ravings  and  ~  will  unman  all  our  youngsters. 
Lytton,  Pelham  LXXX,  ogs.  cit.  af  Davies. 

Hume  [hju-m]  s. 

humectant  [hju'mektant]  med  som  0ger  Blodets  Fly- 
denhed.  humectiTe  [hju'mektiv]  fugtende,  vaad. 

humeral  ['hjirmaral]  Skulder-;  the  .  artery,  humerus 
['hju'maras]  anat  Skulderben  w;  Skulder  c. 

humgruffln  [hAm'grAfin]  com  (styg)  Trold  c,  *(stygt) 
Trold  w,  Stygging  c;  one  horrid  Humgruffin.  Bar- 
ham,  Ingoldsby  Leg.  (The  Lay  of  St.  Cuthbert). 

1  the  oldfashioned  humdrum  way  [Skranglevei  I , 
geography  as  consisting  of  so  many  names  to  be 
learned  by  heart.  N.  Univ.  &  Skole-Ann.  1896.  357. 


[e1]  hate;  [on]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [>]  thin-  [J]  she;  [3]  measure;  [n]  si«fir;  [a,  a,  e]  osv   vaklende  med 


hum 


474 


hum 


humhnin  ['hAmhAm]  hind  hvidt  Sirts  n,  *ogs.  hvid 
Sirs  c. 

huniic  ['hju-mik];  _  acid  Huminsyre. 

humid  ['hju  mid]  fugtig;  „  air,  earth,  humidity 
hju'miditi]  Fugtighed  c.  humidness  ['hju'midnes] 
Fugtighed  c. 

humiliate  [hju'milieH]  vt  ydmyge;  _  himself  (or  his 
pride)  before...  ydmyge  sig  for.  humiliation  [hju  mi- 
li'e'/au]  Ydmygelse  c.  Se  blood,  1.  make!  day  of  _ 
(and  prayer)  almindelig  Bededag.  humility  [hju'mi- 
liti]  Ydmyghed  c;  my  ~,  ogs.  min  Ringhed  D:  jeg  selv; 
/  answered  thy  _  was  quite  content  to  sit  in  the  very 
lowest  ranks. 

hnmin(e)  ['hju'niinl  chem  Humus,  Madjord  c 
[humus]. 

hiiiiilnck  ['hAmlakj  $  vild  K0rvel,  *Hundkjex,  F 
Bikkjekjex,  prov  Hundesleik :  Anthriscus  silvestris; 
igiftig,  plettet)  Skarntyde  c :  Conium  maculatum  [hem- 
lock], humly  ['hAmli]  $  Skarntyde  c. 

hummel  ['liAml]  sc  kullet,  *kollet  [hornless].  Jvf 
humble-cow!  hummel  ['hAml]  vt  agr  k0rne,  *tine  [Byg 
barley,  sc  bear],  hummeler  ['hAml-al  K0rne-Maskiue  c, 
-Apparat,  *Tineapparat  n. 

humming  ['hAmirj]  Summen  c,  &c  [hum];  a  ~  in 
my  ears  en  Susen  f  0rene.  humming  summende, 
«fcc;  prov  &  si  staerk,  som  stiger  t.  Hovedet  [strong, 

as   applied  to   drink],     Jvf biib!    extra   strong   ale 

is  often  characterised  as  ~  October.  SI.  Diet.;  __bird 

Kolibri     c.-     Trochilus; bub     staerke    Sager    pi,     F 

stserkt  n;  a  silver  flagon  of  'humming-bub'.  Ing.  Leg. 
(Mrs.  Botherby's  Story);  what  men,  in  our  hemisphere, 
term  'Htimming  Bub'.  Ing.  Leg.  (The  Wedding-Day); 
— top  sp  Brumbasse,  Rumlepotte,  *Knurrebas,  Snurre- 
bas  c. 

hummock  ['hAmak^  Humpel,  *ogs.  Hump,  Haus; 
Humpel  (af  Is)  c;  amr  (i  Florida:)  Skovlaud  n  [timbered 
land].  Jvf  hommock!  huminocking  is.  (Isens)  Antagelse 
c  af  Humpelform.  hummock y  [ 'hAmaki]  humplet,  *ogs. 
humpet,  hauset. 

hummnm  'hAin.Mii  s.  Se  humhum!  hummums 
['hAmAmz]  t  (Damp)bad  n,  Badstue;  Kaf6  c,  Hotel  n. 

humor  ['(h)ju-ma]  path  Vaedske  c.  Se  humour!  the 
~  of  the  eye.  humoral  ['(h)ju  maral]  Vaedske-;  som 
skriver  sig  fra  (onde)  Vaedsker;  ~  fever  Humoralfeber, 
Flodfeber;  _  pathology  Humoralpatologi.  humorist 
['(h)ju'marist]  Humoralpatalog;  Original  c,  e?et  Menne- 
ske  n,  F*  ogs.  Raring;  is.  Humorist,  humoristisk  For- 
fatter  c.  humoristic  [(h)ju'ma'ristik]  humoristisk;  _ 
pleasantry,  humorous  ['(h)ju'maras]  egen,  underlig;  is. 
sp0gefuld,  humoristisk;  _  story,  ogs  Humoreske  c. 
liumorousness  Egenhed,  Underlighed;  is.  Humor  c, 
Lune  n.  humour  ['ju'ma,  'hju  ma]  path  Vaedske 
[humor];  Stemning  c,  Sind  [disposition,  state  of  mind]; 
Hum0r  [mood];  Lune  n,  Humor  c;  Luue,  Indfald  n, 
is.  i  pi  [whim];  this  circumstance  heightened  the  ~  of 
his  sayings,  forh0jede  det  humoristiske  ved  hvad  ban 
sagde;  as  the  -  takes  him  eftersom  det  stikker  ham; 
be  in  a  (or  the)  ~  to  (or  of  ...ing),  i  Humer  (el.  op- 
lagt) t.  at . .  . ;  when  in  the  _  uaar  ban  &c  var  i  d  e  t 
Hum0r  (el.  Lune,  F  Hj0rne);  be  in  a  _  for  (or  in  the 
~  to  do  or  of  doing)  a  thing  vaere  oplagt  (el.  i  Humer) 
til  nt;  catch  (or  take)  him  in  the  _  passe  paa  (F  tage 
bam),  naar  ban  er  i  Hum0r;  make  him  in  an  ill  . 
bringe  ham  i  daarligt  (el.  slet)  Humer;  put  them  in 
good  -,  into  (a)  good  _  saette  dem  i  godt  Hum0r,  F* 
ogs.  saette  Hum0r;  this  put  him  in  good  ~  with  [over- 
for]  himself  and  with  the  company;  enter  into  the  _ 


(of  the  thing)  gaa  ind  p.  Sp0gen;  komme  ind  (. . .  vsere 
inde)  i  Situationen;  'sallies  (works)  of  -  humoristiske 
Indfald  (Skrifter);  out  of  _  ikke  i  Hum0r,  ikke  oplagt, 
uoplagt;  out  of  _  with  aergerlig  (*ogs.  lei)  paa.  humour 
['ju  ma,  'hj-]  vt  f0je  (el.  lempe)  sig  efter  [ham  him]- 
gaa  ind  paa  [Sp0gen  the  joke] ;  f0je  [ham  him ;  ham  i 
bans  mindste  Onsker  his  slightest  wishes] ;  I  -  every 
whim;  ,  her  with  the  helm  &  hjselpe  det  m.  Roret. 
humoured  ['ju'mad,  'hj-].  I  Smstgg:  af...Sind,  *ogs. 
-lynt.  humourless  ['ju  males,  'hj-]  blottet  for  Humor, 
uden  Humor,  t0r. 

hump  [hAmp]  Fremstaaenhed,  Udstaaerihed,  *ogs. 
Kul;  \  Humpel  c  (ogs.*  tykt  Stykke  n,  *Snei  cj  Bred 
n  [hunch  of  bread];  Pukkel  c;  si  daarligt  Hum0r  n, 
Fortrykthed  c  [low  spirits].  Se  shoulder!  wid  that  he 
gave  me  some  _  an'  whiskey.  Kipling,  Life's 
Handicap;  have  the  ,  si  vaere  i  daarligt  (el.  ikke  vaere 
i)  Humor,  vaere  trist;  have  his  ~  up  si  vaere  gnaven 
(*ogs.  graetten).  hump  [hAmp]  vt  (sammen)binde;  sarnie; 
si  sergre  [huff,  vex];  si  spolere,  forkludre  [botch,  spoil]; 
i  Knivsmederi  &c:  afrunde  [Saks  scissors];  _  cattle  in 
cold  or  stormy  weather;  _  the  swag  austr.  tage  T0jet 
p.  Nakken;  baere  Bagagen  p.  sin  Ryg;  that  chap, 
feelin'  kinder  -ed,  som  var  (.  .  .  blev)  temmelig  (*nok- 
saa)  aergerlig;  v.  reft:  _  himself,  i  amr  si  humme  sig, 
ogs.*  tage  sig  sammen,  gribe  sig  an,  (i  *Matrosspr.) 
hive  sig  [prepare  for  a  great  effort];  skynde  (R* 
n0ite)  sig;  if  we  ~  ourselves  we  ken  cross  the  divide 
afore  the  road  is  blocked;  come,  ,  yourselves,  gentle- 
men! hump  'ti  humme  sig,  ogs.*  tage  sig  sammen, 
gribe  sig  an,  (i  *Matrossprog:)  hive  sig;  —back  Krog- 
ryg;  pukkelrygget ;  zoo  Pukkelhval,  (Gr0nlaendernes) 
Keporkak,  Krepokak,  *ogs.  Kn01-,  Trold-,  Tuehval, 
Langarm:  Megaptera  boops  [,  whale];  Jf  Pukkel- 
laks  c:  Oncorhynchus  gorbuscha;  .backed  [-kt]  krog- 
rygget;  pukkelrygget;  _  salmon  «Pukkellaks»  [hump- 
back], humper  ['hAmpa]  bl.  a.  amr  En  c  (el.  noget 
n)  som  bar  vadsket  sig;  Pokkers  (*ogs.  svaer)  Karl  c. 

humph!  [hmf]  int  hm !  vi  hemme. 

Humphrey  ['hAmfrij  Humfred  c;  dine  with  Duke  „  git 
spise  en  Fantasiret,  faste;  Master  Js  Clock,  en  Bog  af 
C.  Dickens. 

hump-shouldered  ['hAmp/ouldad]  rundrygget.  humpty 
['hAm(p)ti]  prov  pukkelrygget  [hunchbacked],  humpty- 
dumpty  ['hAm(p)ti  'dAm(p)ti]  F  HUe  (*liden)  og  tyk; 
sammenhobet,  liggende  i  en  Masse  [all  together,  like 
an  egg1];  s  lille  (*liden)  Tykkert,  Tyksak;  pukkelrygget 
[hunchback];  Dvaerg;  01punsch  c,  i  Zigeunersprog. 
Se  Noten  t.  Adj. !  humpy  ['lumpi]  puklet;  bulet.  humpy 
['hAmpi]  austr  Hus  n,  Hytte  c. 

hums!  m  m  ['hAm'strAm]  is.  prov  £  Hakkebraet,  daar- 
ligt Instrument  w;  Mundharpe  [Jew's  harp];  Lire  c 
[hurdy-gurdy.  Boswell's  Johnson  XIII] ;  Kviudens 
Skamdele  pi. 

humulus  ['hju'mjulas]  $  Humle  c  [hop]. 

humus  ['hju'mas]  Muldjord,  ogs.*  Humus,  Madjord, 
prov*  Muldjord  c. 

1  Hertil  en  Gaade  (et  Barnerim):  Humpty  Dumpty 
sat  on  a  wall.  Humpty  Dumpty  had  a  great  fall. 
Not  all  the  king's  horses  nor  all  the  king's  men  can 
put  Humpty  Dumpty  together  (or  up)  again.  What 
is  Humpty  Dumpty?  Answer:  An  egg.  Jvf  f.  Eks. 
A.  Trollope,  The  Eustace  Diamond  II.  —  Det  til- 
svarende  bos  os:  Lille  Trille  (*Bylle)  faldt  ned  fra  en 
Hylde.  Ingen  Maud  i  dette  Laud  kan  laege  lille  Trille 
(*Bylle). 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool-  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [Q-]  hurt;  [a]  ini 


Hun 


475 


hur 


Hnn  [hAn]  Hunne;  amr  Ungarer  c  [Hungarian]. 

hunch  [hAnJ]  s  Fremstaaenhed,  Udstaaenhed,  *ogs. 
Kul  [hump];  Klump  [lump];  Kile,  Humpel  c,  ogs.* 
(tyk)  Snei  c  [_  of  bread  ] ;  git  Skub,  St0d  n  [push  or 
jerk  with  the  fist  or  elbow],  hunch  vt  skubbe  (til), 
st0de  (til);  skydc  ud  (som  en  Bule,  *ogs.  som  en  Kul); 
kroge,  *ogs.  krege;  -  the  back;  -back  Pukkelrygget  c; 
-backed  ['hAnJbakt]  pukkelrygget.  hunchy  ['hAn/i]  F 
F  tyk,  p*  tjuk,  kjukV 

hundred  ['hAndrad;  nu  \  -dad]  s  Hundrede;  Herred, 
*ogs.  Hered  n.  Se  2.  in!  there  are  ~s  of  instances, 
ogs.  der  findes  Eksempler  i  hundredevis;  many  _s  of 
men  mange  (.  .  .  flere)  hundrede  Hand;  by  the  -  hun- 
dredevis ;  by  (or  in)  _s  i  hundredevis ;  it  is  a  view  in 
a  ~  k0nnere  Udsigt  <fcc  skal  man  lede  (*vakrere  Udsigt 
skal  man  lete)  efter;  a  winter  in  a  ~  en  rigtig  stor- 
artet  Vinter,  *ogs.  rigtig  en  0nskevinter.  hundred  a-,  a 
_  hundrede,  F*  undert.  hundre;  the  city  of  a  [med  de] 
_  gates ;  that  [de]  ~  pounds  I  owe  you;  once  in  a  ~ 
times  (years)  en  Gang  af  hundrede  (en  Gang  hvert 
hundrede  Aar);  it's  all  one  a  ~  years  hence  om  hun- 
drede Aar  er  alting  glemt;  -fold  hundrede-foldig;  -dob- 
belt;  s  $<>  gnl  Suerre,  Klammerurt,  Jomfru  Maries 
Seugehalm,  *(Gul)fegre,  Gulmaure  c:  Galium  verum; 
.-leaved  hundred(e)bladet;  -  grass  R011ike,  *Rylk,  Ryl- 
lik,  01kall  c:  Achillea  millefolium;  — mouthed  huu- 
dred(e)tunget.  hundredth  ['hAndrad]}]  a  hundrede;  the 
Old  Hundredth,  nml.  psalm,  en  Melodi  som  endnu 
bruges  i  Kirken.  F.  Eks.  Dickens,  Master  Humphrey 
XVIII  252  T;  to  the  tune  of  the  Old  H-.  Pickw.  Pap. 
II  ch.  IV  60  T;  singing  the  „  psalm,  the  grand  old 
Puritan  anthem.  Longfellow,  hundredth  s  Hun- 
drede-Del,  -Part  c.  hundredweight  ['hAndradweM;]  Cent- 
ner n  —  50.8  Kilo,  i  Amerika  tit  =  45  se  Kilo  [cwt.] 

hung  [hAn]  v  hsengte;  hang;  hsengt.  Af  hang.  Som  a: 
sufficiently  „  feerdigt,  gjort,  om  K0d;  _  beef  Spegek0d. 

Hungarian  [b.Arj'g33'arian]  ungarsk ;  s  Ungarer  c;  un- 
garsk;  joe  forsultent  Menneske  n,  Sultende,  *ogs.  Sult- 
ihjel  c.  Hungary  ['hArjgori]  Ungarn  n;  -  water  un- 
garsk Vand. 

hunger  ['hArjga]  Suit,  hst  &  fig  Hunger  c;  -is  the 
best  sauce  Hunger  er  den  bedste  Kok;  we  were  pressed 
by  the  calls  of  _  Hungerens  Krav  gjorde  sig  gseldende. 
hunger  ['hAnga]  vi  suite,  hst  &  fig  hungre  [efter  after}. 
hunger  vt  suite;  udhungre,  udsulte;  ~ed,  ogs.  forsulten; 
neither  ~ed  [hungrig,  hungrende]  nor  athirst.  hungerer 
['hAngara]  sultende  c.  Hungerford  ['hArjgafa  9d,  -fad]  s. 
hungrily  f'hArjgrili]  ad  forsultent.  hungry  f'hArjgri] 
sulten,  hst  &  fig  hungrig.  Se  amiss,  hawk! 

huninian  ['hAniman]  zoo  Hulman,  Huneman,  Inder- 
nes  hellige  Abe:  Semnopithecus  entellus;  Abegud  c. 
Ogs.  haniman,  langur;  the  monkey-god  _. 

hunk  ['hArjk]  is.  amr  stor  Klump  c,  stort  Stykke  n; 
Humpel,  *Suei  c.  Jvf  hunch!  cutting  off  some  sub- 
stantial ~s  from  the  flesh  of  the  inco.  hunk  [hArjk] 
amr  Sted;  M0dested  n;  Post  c;  Maal  n  [goal,  home]. 
hnnk  [hArjk]  a  amr  (som  er)  ved  Maalet,  fremme ;  i 
Behold,  velbeholdeu  [safe];  he  is  (all)  _.  Jvf  hunky! 
hunker  ['hArjka]  ir  Ben  n;  Hofte;  amr  Stokkonservativ 
c.  hunker  ['hAnkaJ  vi  sc  sidde  paa  Hug.  hunkerism 
['hArjkarizm]  amr  Stokkonservatisme  c.  hunks  [hArjks] 

1  She  finished  cutting  the  bread.  "Lucy,  do  give 
me  that  hunchy  bit",  said  Nina.  "Hunchy  is  not  in 
the  dictionary",  said  Cecilia.  "I  want  it  in  my  plate, 
and  not  in  the  dictionary",  said  Nina.  A  Trol- 
lope,  Eustace  Diamond  I,  cit.  afHermanstorff. 


Gnier,  gerrig  Knark  c;  an  old  —  hunky  ['hArjki]  a 
amr  ved  Maalet,  &c;  i  Behold,  velbeholdeu;  god;  glad. 
Se  Adj  hunk!  she's  all  ~,  [ogs.  i  bedste  Velgaaende]  and 
has  an  appetite.  Harte,  Drift  from  two  Shores  43  T; 
everything  went  off  -,  gik  godt ;  a  ~  boy  en  glad  Sjael, 
en  hyggelig  Fyr. 

hunooman  ['hAnumdn],     Se  huniman! 

Huns  [hAnz]  pi.  the  _  Hunnerne,  &c. 

Hunt  [hAnt]  Hunt  c;  like  ~'s  dog,  he  would  neither 
go  to  church,  nor  stay  at  home.  Ifl.  en  Fortselling  om 
en  Hund  tilh0rende  en  Markarbejder  Hunt  i  Shrop- 
shire. Svarer  t.  vort  «Kaellingen  (*Kjerringen)  mod 
Str0mmen».  hunt  [hAnt]  vt  jage;  sp  jage,  is.  Rsev;  fig 
jage  efter,  efterstrsebe ;  the  hunter  is  now  the  [den] 
~ed;  -  the  mare  bruge  Hoppen  til  Jagt;  _  down  jage 
tild0de,  sprsenge,  jage  saalsenge  t.  Vildtet  er  spraengt 
eller  fanget;  &  jage  og  opbringe;  _  out  or  up  opspore, 
opst0ve;  _  out,  ogs.  udjage.  hunt  vi  jage  [efter  for]; 
sp  ogs.  gaa  paa  Jagt,  is.  jage  (paa)  Raev,  drive  Raeve- 
jagt;  om  Hunden  &  fig:  st0ve,  s0ge.  Jvf  go  out,  heel, 
2.  high,  2.  hold.  Jvf  v ulpe cide!  I've  ~ed  everywhere, 
high  and  low.  hunt  s  Jagt;  fig  ogs.  Forf01gelse,  Efter- 
strsebelse;  sp  Jagt,  is.  Rsevejagt;  Jagtforening;  Jagt- Mark 
c,  -Felt  n  [~ing  ground(s)].  Jvf  heel!  she  never  was 
in  the  ~,  figurlig:  hun  havde  ingen  Chance  (f.  at  vinde, 
&c).  hunter  f'hAnta]  jagende;  sp  Jseger,  is.  Rsevejseger; 
Jagthund;  Jagthest  c;  Savonnette-Ur,  p  Blindur  n 
[~  (or  hunting)  watch].  Jvf  vt  hunt!  a  mighty  ~  before 
[vseldig  Jseger  f.]  the  Lord;  -  pitching  si  Maalkastning 
c  [cockshies];  ~'s  swan  Trompetersvane:  Cygnus  buc- 
cinator. Hunter  ['hAnta]  Hunter.  Is.  mserkes  Mr.  and 
Mrs.  Leo  -,  som  opst0vede  alle  Ber0mtheder  til  Pryd 
f.  deres  (*sine)  Selskaber.  Dickens,  Pickw.  P.  hunt- 
ing is.  Jagen;  Jagt  c.  Som  a  (i  Smstgg.)  is.  Jagt-.  Jvf 
leopard!  _  box  -Ssede  n,  -Saeter  c,  coat  (skarlagenr0d) 
Jagtfrakke,  cog  dmp  Ekstratand  (i  Hjul),  crop  -Pisk, 
grounds  -Mark  c,  -Felt  n,  horn  -Horn,  lodge  -Hytte  c, 
watch  Savonnette-Ur,  p  Blindur,  yarn  -Historic. 

Huntingdon  ['hAntirjdan].  Is.  mserkes  Selina,  Countess 
of  -  1707—91,  der  sammen  m.  George  Whitefield  stod 
i  Spidsen  f.  en  Sekt  af  kalvinistiske  Metodister,  efter  at 
have  skill  sig  fra  Wesley;  Nick  had  a  wife  possess'd 
of  many  a  charm,  And  of  the  Lady  ~  persuasion. 
Ingoldsby  Legends  (The  Ghost). 

Huntley  ['hAntli]  s. 

hunt-race  ['hAntrete]  sp  Jagtl0b,  L0b  af  Jagtheste. 
huntress  ['hAntres]  Jsegerinde  c;  the  strategic  ~es  of 
heirs  and  eligibles,  St0vere  efter  rige  Arvinger  og  godc 
Partier. 

Hunts  [hAnts]   p  Huntingdonshire  n. 

huntsman  ['huntsman]  Jaeger;  (ausat)  Jaeger,  Pik0r  c 
is.  som  Leder  af  Rsevejagt.  huntmanship  Jeeger-Dygtig- 
hed;  -Kunst. 

Hunyadi,  Hunyady  ['hunja'di]  Hunyades,  en  ungarsk 
Helt:  Jdnos  Corvin  _. 

hur(r)-bur(r)  ['ha'ba']  ^  Burre,  *Borre  c,  Klaategraes 
n:  Lappa  major. 

hurdle  ['ha'dl]  Horde,  ogs.*  Risfletning  c,  Fletvsark; 
Risgaarde;  Staaltraadgaerde  n\  sp  Hrek;  f  jur  Karre, 
ogs.*  (Rakker)slufTe  c; race  sp  H0ekkel0b. 

hurds  [ha-dz]  pi  Blaar  c  &  n  &  pi,  Vterk  n,  ogs.* 
Drev  n,  *Stry  n  (&  c)  [hards]. 

hnrdy  ['ha'di]  prov  &  sc  Balde  c  [buttock];  sp  Hurdy- 
spil  n,  omtr.  =  Golf,  hurdygurdy  ['ha'di'ga'di]  J^ 
(Savoyard)lire,  Kaffem011e;  p.  Fiskeri:  Winch  c,  Spll, 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out-  [3]  the;  [b]  thlu;  [f]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


hur 


476 


bus 


*ogs.  Sveivespil  n  [dory  winch]1,    hurdygurdyist    [-1st] 
Lire-Spiller,  -Drejer  c. 

hurkara(h)  [ha-'ka-ra],  hurkaru  [ha"ka-ru]  anglo-hind 
Bud  n,  L0ber  c  [running  footman,  messenger]. 

hurkat  ['ha-ka-t]  hind  Hindring  c  [hakikatj. 

hurl  [he'l]  ttf  kaste,  slynge,  F  kyle,  smide;  sc  trille 
(p.  Hjulbor);  _  defiance  at...  tilkaste  .  .  .  Fejdehandsken; 
•  javelins  in  the  air.  hurl  vi  slynge;  sc  k0re,  om 
Vogn  &  om  Passager;  lege,  gantes,  fjase  [toy;  dally 
amorously],  hurl  s  sc  K0retur  c.  hurl  [b.9'1]  s.  Se 
harl!  hurler  Kaster,  kastende;  sc  Triller,  is.  T0rve- 
(*Torve)triller;  prov  Bold(*Bal)spiller  c.  hurley-house 
sc  stort,  forfaldent  Hus.  hurling  bl.  a.  prov  Bold- 
(*Bal)spil  n. 

Hurlingham  ['ha'lirjam]. 

Hurlothrumbo  ['ha-lo'brAmbo"].  Et  Teaterstykke  af 
Skuespilleren  Samuel  Johnson  (f  1773),  og  Hovedper- 
sonen  deri. 

hurlyburly  ['ha'li'ba'lij  Tumult,  Larm  c,  Opstyr  n. 
Hos  Shakesp.  Jvf  hullabaloo ! 

Huron  ['hjuardn]  Huron(e)  c,  Indianer  af  Huroner- 
nes  Stamme;  Lake  ~  Hurons0.  Huronian  [hju'rounj9n] 
huron(i)sk. 

hurra(h)  [hu'ra1,  ha'ra' ;  -re>]  int  &  s  hurra  (n);  ~'s 
nest,  i  amerikansk:  kaotisk  Forvirring  c,  Kaos  w; 
Hurlumhej  c.  hurrah  vi  raabe  (*ogs.  rope)  Hurra;  a 
sort  of  ~ing  acquaintance  et  Hattebekendtskab. 
Twain,  The  Innocents  abroad  ch.  XXII. 

hurr-burr  ['hs  b9']  ^.     Se  hur-bur! 

hurricane  ['hAriken,  -kein]  Orkan  c;  the  wind  blew 
almost  a  _,  som  Orkan,  orkanagtig;  -  bridge  Kom 
mando-Bro  c,  -Braet  n;  ~  deck  Stormdaek,  Overdaek. 

hurried  ['hArid]  a  hastig,  hurtig,  ilsom,  skyndsom;  _ 
errand  Svipserinde,  *Snarerende;  flustered  and  ~,  om 
Person :  meget  optaget  (*ogs.  opkavet)  og  forjaget; 
some  _  words  nogle  hastig  udtalte  Ord.  hurriedly 
['hAridli]  ad  hastig,  hurtig,  ilsomt,  i  (Huj  og)  Hast. 

hurroosh  [hA'nrJ]  v  p  styrte;  storme  &c  [rush];  the 
divils  have  ~ed  us,  Ted.  A.  C.  Doyle,  The  Green 
Flag  21  T. 

hurry  ['hAri]  vt  paaskynde,  skynde  paa  med;  (om  Per- 
son:) skynde  paa,  drive  (el.  jage)  paa;  f0re  hurtig  af- 
sted;  f0re  hurtig,  bringe  i  Hast,  F  praktisere;  even 
those  were  hurried  along  [reves  med]  by  the  torrent; 
the  next  wave  hurried  [rev]  me  along  with  it;  _  hint 
off,  ogs.  faa  ham  bort  (*ogs.  afgaarde);  _  on  his  clothes 
kaste  Klaederne  p.  sig,  fare  i  Klsederne ;  things  are 
hurried  on,  is.  der  jages  paa;  _  [hurtig  f0re]  his 
visitors  out  of  the  room;  ~  over,  flgurlig :  affeje;  ~  them 
through  Committee  at  breakneck  speed  i  rivende  Fart 
faa  dem  ekspederet  gennem  K— n;  -  them  to  destruc- 
tion styrte  dem  i  D0den ;  . . .  i  Fordservelse ;  „  [k0re, 
*ogs.  skydse]  the  children  upstairs;  v.  reft:  _  himself 
haste,  forhaste  sig;  he  need  not  -  himself,  hurry  vi 
ile,  haste,  skynde  (F*  ogs.  svinte)  sig;  _  up!  F  skynd 
(*ogs.  svint)  dig!  hurry  s  Hast,  II,  Skynding  c,  Hast- 
vaerk  n,  &  Kulsprud,  *Kulsprut  c,  Stillads  n  med  Kul- 
rende;  theat  tremolando  Passage  c  (for  Violiner  & 
Pavker,  v.  spsendende  Situation) ;  •  and  then  the 
wrongful  heir  comes  in  to  two  bars  of  quick  music 
(technically  called  a  "hurry").  Dickens,  Sk.;  great 
_  stor  Hast,  *ogs.  Braahast;  there  is  no  ~,  is.  det  bar 

i  hurdy-gurdy  eller  dory-winch,  et  simpelt  sveivespil, 
der  bruges  til  at  hive  ilerne  ind,  tildels  ogsaa  selve 
grundsloet.  Dahl  &  Nielsen,  (haandskreven)  Indbe- 
retning  om  en  Stipendiereise  i  Amerika  1887  P.  50. 


intet  Jag,  det  jager  ikke,  ogs.*  det  haster  ikke,  det 
har  ingen  Hast;  there  need  be  no  ~  vi  (&c)  beh0ver 
ikke  at  forhaste  os;  what's  your  (or  where's  the)  „? 
haster  det?  hvorfor  saadant  Hastvaerk?  in  a  .  i  Hast; 
i  en  Fart;  be  (seem)  in  a  ~  have  (synes  at  have)  Hast- 
vaerk; the  great  rule  of  sound  teaching:  Never  be  in  a 
_/;  he  was  in  no  ~  [forhastede  sig  ikke  m.]  to...;  not 
in  a  ..,  figurlig  isser:  ikke  saa  snart;  in  the  _  i  Skyn- 
dingen,  F  i  Farten ;  in  the  ~  of  my  departure  i  Af- 
rejsens  Skynding.  hnrryingly  ['hAriirjli]  ad  ilsomt, 
skyndsomt.  hnrry-skurry  ['hAri'skAri]  Forvirring;  is. 
hovedkulds  (el.  vild)  Flugt  c;  wherever  he  approached, 
it  was  all  -.  hurry-skurry  a  hovedkulds;  ad  f  i  For- 
virring; huhej,  ogs.*  over  Hals  og  Hoved. 

hurst  [ha-st]  Skov,  Lund  c,  *ogs.  (Skov)holt  n.    Is.  i 

Egennavne:     Chislehurst,    Hazlehurst; beech    Avn, 

Avnb0g,  ogs.*  Hvidb0g  c:  Carpinus  betulus. 

hurt  [ha't]  vt  g0re  ondt,  skade,  saare ;  om  Skot0j : 
klemme,  trykke;  skade,  beskadige,  skaemme,  m.  pers. 
Obj:  skade;  fig  saare,  st0def  be  .,  ogs.  lide  Skade; 
is.  om  Person :  komme  tilskade ;  blive  (.  .  .  vsere)  st0dt, 
f01e  sig  st0dt  [over  at] ;  the  light  (the  sun)  .s  my  eyes 
Lyset  saarer  mine  0jne,  Lyset  skserer  (Solen  stikker) 
mig  i  0jnene ;  _  his  feelings  st0de  bans  Felelse ;  saare 
ham ;  I  _  my  foot  against  [st0dte  Foden  paa]  a  stone; 
I  don't  think  he'll  _  me,  g0re  mig  nt,  nt  ondt ;  in  a 
~  tone  i  en  st0dt  (el.  krseuket)  Tone,  st0dt;  v.  reft:  ~ 
himself  g0re  sig  selv  Fortrsed,  *ogs.  g0re  sig  nt;  slaa  (el. 
st0de)  sig;  I  was  afraid  he  might  ~  himself ;  did  you 
«  yourself?  slog  du  dig!  hurt  vi  &  abs  skade;  is.  g0re 
ondt;  it  ~s  fearfully;  it  doesn't  ~.  hurt  s  Skade  c, 
St0d,  Saarw,  undert.  Men,  F*Tryk;j%  Skade,  undert. 
M6n  c;  I  received  no  ~,  led  (*ogs.  fik)  ingen  Skade,  kom 
ikke  tilskade;  to  my  (own)  -  til  min  (egen)  Skade; 
come  to  ~  komme  tilskade. 

hurtel  ['ha-tl]  sc  Best  c  [hurtle]. 

hurtful  ['h9'tf(u)l]  skadelig,  som  er  til  Skade,  *ogs. 
menlig. 

hurtle  ['ha'tl]  vt  fare  (el.  st0de)  imod,  t0rne  sammen 
med;  prov  pakke  (el.  trsenge)  sammen  [crowd  together]; 
f  svinge  [brandish];  slynge  [hurl],  hurtle  vi  st0de 
(el.  t0rne)  sammen  [ogs.  _  together] ;  styrte,  fare; 
hvirvle,  tumle;  om  Lyd :  rasle,  skralde,  (gen)lyde,  suse; 
and  it  lashes  the  sea-surface  into  hurtling  crests  with 
yawning  gulfs  between;  under  a  hurtling  [hvirvlende, 
fygende]  storm  of  missiles;  heard  ye  the  arrow  _  in 
[suse  gennem]  the  sky?;  the  noise  of  battle  ~d  in  the 
air.  Shakesp. ;  the  gallant  Squire  _s  over  [farer  hen 
over]  him,  with  a  "Stoop  your  head"!;  great  stones 
and  heavy  lances  ~d  through  the  air.  hurtle  f'ha'tl] 
sc  Hest  c  [hurtel].  hurtleberry  ['he'tlberi]  prov  Blaa- 
baar  n:  Vaccinium  myrtillus  [whortleberry,  hurts]. 

hnrtless  ['ha'tles]  uskadelig;  uskadt. 

hurts  [ha'ts]  Blaabser  pi  &  coll  [whortleberry]. 

hurt-sickle  ['ha'tsikl]  ^  prov  Kornblomst,  *ogs. 
Agernellik  c:  Centaurea  cyanus  [blue  cornflower]. 

husband  ['hAzband]  ^Egtemand,  Hand;  Okonom, 
(god)  Husholder  c.  Jvf  hubbie,  hub(by),  husbin!  ship's 
_  Medreder;  is.  korresponderende  Reder;  Direkt0r.  Nu 
oftest:  Rederens  (Skibs)inspekt0r  c;  _  [Maud]  and  wife; 
.s'  boat  L0rdagsbaad  (fra  London  t.  Ramsgate  &c;;  -'s 
tea,  sp0gende:  slap  (el.  svag)  Te.  husband  vt  holdo 
(godt)  Hus  med,  spare  paa,  holde  tilraade  med;  agr 
dyrke,  *ogs.  bruge.  htisbandage  ['hAzbendidg]  (Skibs- 
inspekt0rs)  Provision  c.  husbandman  ['hAzbandmdn] 
Jordbruger,  Landmand,  F*  ogs.  Bumand;  bibl  Vin- 
gaardsmand  c.  Luk.  XX.  9.  husbandry  ['hAzbandri] 


[a-  i-  U-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  fall;  [ft]  hot;  [A]  httt;  [o«]  hurt;  [9]  inner; 


hus 


477 


hyd 


Okonomi  c  git;  Jordbrug,  Landbrug;  Gaardsarbejde, 
*ogs.  Gaardsstel  n.  Jvf  implement ! 

husbeech  fhAsbi'tf]  prov  Avn(beg),  ogs.*  Hvidb0g 
[  hurst-beech] . 

husbin  ['hAzbin]   p  Mand  c  [husband]. 

hush  [hAj]  a  stille;  tavs,  *taus;  they  are  _  as  death. 
hush  vt  g0re  (el.  faa)  stille ;  stille,  dsempe  ;  neddysse 
/_  up];  the  court  was  ~ed  det  var  tyst  (og  stille)  i 
Retten;  det  blev  . .  .;  when  the  children  are  put  to  bed, 
and  the  house  is  ~ed,  og  det  er  stille  i  Huset;  a  ~ed 
silence  dyb  Stilhed;  in  ~ed  tones  or  voices  dsempet,  m. 
Sordine;  the  church  is  ~ed  into  silence  i  Kirken  hersker 
dyb  Stilhed;  ~  up  neddysse.  hush  vi  vsere  stille  el.  tyst; 
blive  stille  el.  tyst,  *ogs.  tystne  (af).  hush!  [/-,  hA/] 
int  tys!  ogs.*  hys!  stille!  hush  s  Tysthed,  Stilhed; 
Tavs(*Taus)hed  c ;  there  was  a  sudden  _  among  [det 
blev  in.  et  stille  i]  the  crowd;  a  ~  of  expectation  en 
forventningsfuld  Tavshed  el.  Pause  c;  it  is  the  ~  of 
night,  dyb  (el.  den  dybe)  Nat.  Byron,  husher  phA/a] 
loc  amr  Bulbider  c  [bully]. 

hnshion  ['hA/au]  sc  Stunthose,  ogs.*  Strempe  c  uden 
Fod,  Str0mpeskaft  n.  Jvf  hogger! 

hush  money  ['hA/rnAni]  Betaling  c  (eller  Penge)  for  at 
tie,  Fortielsespeuge  pi;  he  had  been  forced  to  pay  ~  to 
informers; shop  si  Smugkro  c,  *Gaukesalg  n. 

husk  [hAsk]  ^  Baelg,  Kapsel,  Skolm  c,  Skal  c 
(*Skal  n),  Hus  n.  husk  vt  af bselge,  afskalle ;  pille ;  _ 
maize. 

huskily  ['hAskili]  ad  rustent,  med  sleret  Stemme,  p 
gr0det.  huskiness  [-nes]  is.  (Stemmens)  Rustenhed  c. 
husking  f'hAskirj]  Afskalling  c;  amr  Arbejdsm0de  n 
(*ogs.  Dovning,  Dugning  c)  for  at  afskalle  Majsen. 
Jvf  bee! 

Hnskisson  ['hAskisan]  s. 

husky  ['hAski]  ^  skallet,  skolmet;  om  Stemme :  sloret, 
tils!0ret,  rusten,  P  gr0det. 

huso  ['h(j)u'sou]  f  Husblasst0r  c. 

Huss  [hAS,  hus]  Huss  c. 

hussar  [hu'za-a]  ^  Husar  c. 

Hussein  [hu'si'n]  s.    Hussey  ['hAzi,  'hAsi]  s. 

hussif  ['hAzif]  Syetui  n. 

Hussite  ['hAsait,  'husait]  Hussit  c. 

hussy  ['hAzi]  Laptaske,  ogs.*  Taske,  T0s;  dadlende: 
T0jte  c. 

hustings  ['hAstirjz]  sg  &  pi  fornemste  By  ting  i  Lon- 
dons  City;  (Valg)lokale  n,  hvor  Stemmerne  modtages; 
Tribune,  Platform  c,  hvorfra  Valgkandidater  talte;  the 
County  Hall  is  the  ~  for  the  county,  Amtets  Valg- 
lokale;  his  appearance  on  the  ~  was  the  signal  for  a 
volley  of  opprobrious  terms. 

hustle  f'hAsl]  vt  sammen-kaste,  -ryste:  i  Uorden; 
puffe,  skubbe,  trsenge,  give  en  ublid  Medfart;  puffe 
(el.  skubbe)  til;  be  -d,  ogs.  faa  en  ublid  (el.  voldsom) 
Medfart ;  _  [skubbe]  him  out  of  the  room,  hustle  vi  & 
abs  skubbe  [push];  trsenge  paa,  trsenge  sig  frem 
[crowd];  jage,  fare,  ile ;  fig  F  amr  gribe  sig  an,  *ogs. 
r0re  paa  sig  [move  (or  act)  energetically] ;  sp  omryste 
M0nterne  (*Mynterne),  i  det  Spil  pitch  and  hustle;  the 
king  had  ~d  along  the  floor;  come,  ~  now!  hustle  s 
Skubben  c,  Skub  n;  there  wasn't  the  ~  of  a  dead  steer 
about  our  whole  outfit.  The  Century  Magazine  1892. 
77.  Figurlig. 

huswife  ['hAzif,  'hAzwaif]  Syetui  n  [hussif]. 

hut  [hAt]  Hytte  c,  Skur  n,  *ogs.  K0ie;  is.  &  Barakke; 
art  Svansskrues  bagerste  (*ogs.  bagre)  Ende  c.  hut  vt 
anbringe  (el.  laegge)  i  Hytter  &c;  is.  ^  barakkere; 
the  troops  ~ted  among  the  heights  of  Morristown. 


hutch  [hAtJ]  Bing,  Binge,  Kasse,  *ogs.  B01e;  Kasse  c, 
f.  Eks.  til  Kaniner;  —hook  &  Knabe,  ogs.*  Knab  c. 
Det  engelske  og  det  danske  hos  W.  Mariboe  1862. 

Hutchinson  ['hAtjmsan]. 

hutkin  ['hAtkin]  git  &  prov  Fingerhytte,  Fingerhsette, 
*Smok,  Smuk  c  [fingerstall],  hutment  ['hAtmant]  Ba- 
rakker  pi,  Barakke-Bekvemmeligheder  pi,  -Rum  n  & 
pi.  huts-yellow  ['hAtsjelou]  $  olief0rende  Reliant  c: 
Helianthus  oleifer,  Guisotia  oleifera. 

Hutton  ['hAtn]  s.    Huttonian  [hA'tounjan]  hutton(i)sk. 

Huxham  ['hAksam]  s.    Huxley  ['hAksli]  s. 

huxter  ['hAksta]  si  M0nt,  ogs.*  Mynt  c,  Penge  pi. 

Huygens  ['haigenz]  s.     lluysum  ['hoisam]  s. 

huzza  [hA'za-,  hu'za1]  int  (&.  s)  hurra  (n).  huzza  vi 
raabe  (*ogs.  rope)  Hurra;  vt  raabe  Hurra  for,  hilse  m. 
Hurra(er). 

huzziebaw  ['hAzi'ba']  sc  Visselulle,  ogs.*  Vuggesang, 
*Bysselulle,  Barnetul  c. 

hya  ['haia']  int  is.  anglokinesisk :  ej!  *ogs.  hvad? 
*naa?  Ogs.  hy-yaw! 

hyacinth  ['haiasin>]  $  Hyacint,  Svibel;  min  Hyacint, 
sedel  Zirkon  c.  hyacinth  a  is.  her  pomeransgul. 
hyacinthine  [haia'sinj>'a)in]  a  hyacintlignende,  Hyacint-; 
(blaa)violet;  kastanjebrun;  her  hair  in  ~  flow. 

Hyades  ['haiadi  z],  Hyads  ['haiadz]  ast  Hyader. 

hyaena  [hai'rna]  Hysene  c.     Se  hyena! 

hyaline  ['haial(a)in]  a  Glas-,  glasklar,  krystalklar, 
gennemsigtig;  s  krystalklar  Flade;  Krystalvsedske  c. 
hyalite  ['haialait]  min  Hyalit,  Glasopal  c.  hyaloid 
['haialoid]  glasagtig,  gennemsigtig;  _  membrane,  \ 
Anatomien:  Glashinde  c.  hyaloides  [haialo'aidi'z]  anat 
Glashinde  c. 

hybernate  &c.     Se  hibernate,  &c! 

Hybla  ['h(a)iblo]  Hybla  w,  By  &  Bjserg  p.  Sicilien,  be- 
kendt  f.  sin  Houning;  Mount  ~. 

hybrid  ['haibrid,  'hibrid]  a  Bastard-,  bastardagtig ;  .. 
species  Bastardart.  hybrid  s  Bastard  c;  a  ~  between 
[af]  a  groom  and  a  footman,  hybridism  ['h(a)ibridizm] 
Bastardagtighed,  Bastardnatur  c.  hybridity  [h(a)i«bri- 
diti]  s.  Se  hybridism!  hybridization  ^(a^bridai'ze5- 
/an]  Bastardfrembringelse  c.  hybridize  ['h(a)ibridaiz] 
vt  g0re  bastardagtig;  frembringe  ved  Krydsning.  hy- 
bridous ['h(a)ibridas]  a  Bastard-,  bastardagtig. 

hydarthrus  [hai'da  apras]  Led(de)vand  n,  Hydartronc. 

Hydaspes  [hi'daspi'z]  s. 

hydatid  ['haidatid,  'hid-J  Blsere-Orm;  path  Vand- 
Kapsel,  -Blsere  c. 

hyde  [haid]  s  agr  Bol  n  [hide];  Hyde  Park  Hyde 
Park  n,  kgl.  Dyrehave  og  Spadsereplads  i  London ;  go 
to  Hyde  Park  r0mme  (f.  sine  Kreditorer),  skjule  sig  joe. 

hydra  ['haidra]  Hydra  c,  isser  om  deu  lernseiske  Vand- 
slange  &  fig. 

Hydrabad  [haidra'bad]  s. 

hydracid  [hai'drasid]  chem  Brinte,  Brintesyre,  *Vand- 
stofsyre  c.  hydrangea  [hai'draudgia]  ^  Hortensia  c. 
hydrant  ['haidrant]  Vandpost;  Brandstsender  c  [fire  ~]; 
a  ~  was  getting  to  work,  ogs.  en  Slange  blev  udlagt. 
hydrate  ['haidretj  vt  chem  hydrere.  hydraulic  [hai- 
'dra-lik]  Vand-,  hydraulisk;  _  lever  St0dhsevert  c;  -s 
Hydraulik  c,  Lsereu  om  Vandkraft  eller  Vandledning. 
hydric  ['haidrik]  som  barer  t.  Brint  (ogs.*  Vandstof), 
Brinte-,  ogs.*  Vandstof-;  _  borate  Borsyre  c;  ~  anti- 
monide  Antimon-Brint  c,  * -Vandstof  n.  hydro-,  i  Smstgg. 
oftest:  Vand-.  hydro  s  p  Vandkuranstalt  c,  Badested, 
Bad  n\  hotels  and  ~s  for  tourists,  hydrocele  ['haidrosi'lj 
Vandbrok  n.  hydrocephalus  [haidro'sefalas]  Vand  n  \ 
Hovedet.  hydrodynamics  [haidrod(a)i'namiks]  Hydro- 


[e>]  hate;  [o«]  so;  [r.i]  J;  [au]  out-  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


hyd 


478 


hyp 


dynamik  c  [hydraulics],  hydrogen  ['baidrodgen]  chem 
Brint  c,  ogs.*  Vandstof  n.  Jvf  carburet!  hydrogenate 
['haidrodgane't,  hai'dra-]  vt  forbinde  med  Brint  (ogs.* 
Vandstof).  hydrographer  [hai'dragrafa]  Hydrograf, 
S0korttegner  c.  hydrographical  [haidro'grafikl]  hydro- 
srafisk.  hydrography  [hai'dragrafi]  Hydrografi  c.  hydro- 
mel  ['haidromel]  Honningvand  w,  Mj0d  c.  hydrometer 
[hai'dramita]  Hydrometer  n,  Flydevaegt  c.  hydron 
['haidran]  (Slags)  Brandspr0jte  c.  hydropathic  [haidro- 
'papik]  hydropatisk,  Vandkur-;  (coast)  ~  establishment 
Vaudkuranstalt  c  (Kystsanatorium  n).  hydropathist 
ihai'drapapist]  Hydropat  c.  hydropathy  [-pi]  Hydropati, 
Vandkur  c.  hydrophobia  [haidro'foubjo]  Vandskrsek  c. 
hydrophone  ['haidrofoun]  &  Hydrofon  c,  et  telefonisk 
Instrument  der  varsler  Nsermelsen  af  et  fjendtligt 
'*fiendtligt)  Skib.  hydropic  [hai'drapik]  vattersottig. 
hydroscopy  [hai'draskopi]  Hydroskopi,  Unders0gelse  c 
af  Vands  Bestanddele;  Vandfeleri  n.  hydrostat  ['hai- 
drostat]  dmp  Hydrostat  c,  Ind  reining  t.  at  hindre 
Dampkedlers  Spraenguing.  hydrostatic  [haidro'statik] 
hydrostatisk;  «s  Hydrostatik  c,  Lseren  om  Vsedskers 
Ligevsegt.  hydrous  ['haidras]  vandig,  vaudholdig,  Vand-; 
-  suboxide.  hydrus  ['haidras]  Vaudslange  c. 

hycmal  [hai'i'mal]  Vinter-,  vinterlig.  hyemation 
[haii'me'/an]  Overvintrihg  c. 

hyena  [hai'rna]  zoo  Hyaene  c:  Cams  hycena;  laugh 
like  a  _.  Et  hyppigt  Citat  fra  Shakespeare,  As  You 
like  it  IV.  1.  156. 

hyetal  f'haiatal]  som  borer  til  Regn,  Regn-.  hyeto- 
graph  ['haiatogra'f]  Regnkort  n.  hyetographic  [haiato- 
'grafik]  Regn-;  _  map. 

Hygeia  [hai'dgra]  Hygea  c.  hygeian  [hai'dgran]  a  hy- 
giejnisk,  hygieisk,  Sundheds-.  hygiene  ['haidgii-n,  'hidg-] 
Hygie(j)nec.  hygienic  [h(a)idgi'enik;  -'i'nik]  hygie(j)nisk, 
Sundheds-,  _s  Hygie(j)ne  c,  Sundbedslsere  c.  hygicnist 
['haidgianist,  'hidg-j  Hygiejniker,  Hygeist,  Hygiast  c. 

hygroma  [hai'grouma]  path  Led(de)vattersot  c,  isser 
Vand  i  Knseet.  hygrometer  [hai'gramita]  Hygrometer 
w,  Fugtighedsmaaler  c.  hygrometric  [haigro'metrik] 
bygrometrisk,  som  opsuger  &  holder  p.  Fugtighed. 
hygroscope  ['haigroskoup]  Hygroskop  w,  Fugtighedsviser 
c.  hygroscopic  [haigro'skapik]  hygroskopisk,  som  ind- 
suger  Fugtighed  eller  let  bliver  belagt. 

llyksos  ['hiksous]  Hyksos,  Hyrdekonger  [shepherd 
kings]. 

Hylas  ['hailas]  myth  Hylas.  hyle  ['hwili  ].  Egl  Skov 
c,  Tree,  T0mmer;  philos  (raat)  Stof,  Raastof  n,  Materie 
c.  Modsat:  Form,  hyleosanr  ['hailiosS, »]  goo  Hylesaur 
c,  fossilt  Ksempedyr,  en  Mellemting  af  Krokodil  og 
Firben.  hylic  ['hailik]  philos  stoflig,  materiel;  a  poor 
fellon)  walloiving,  like  me,  in  Hylic  Borboros,  i  det 
materielle  (el.  i  Materiens)  Dynd.  Kingsley,  Yeast 
35  T.  hylobate  ['hailobeH]  soo  Gibbon,  langarmet  Abe 
c:  Hyldbates.  hyloist  ['hailouist]  Hyloist,  Materialist  c, 
En  der  tror,  at  Materien  er  Gud.  hylotheism  ['hailo- 
'pi  izm]  Hyloteisme,  Materialisme  c. 

Hymen  ['haimen]  myth  Hymen,  Hymenseus,  Bryllups- 
gud  c;  ~'s  bands  Hymens  Laenker.  hymen  ['haimeu] 
^Egteskab;  Medomsmaerke  n.  Hymenaeus  [haimi'ni'as] 
myth.  Se  Hymen!  hymeneal  [haimi'ni  al],  hymen  can 
[-an]  Bryllups-;  s  Bryllupssang  c.  hymenoptera  [haimi- 
'naptara]  pi  ent  aarevingede.  hymenopteral  [-taral] 
aarevinget.  hymenopters  [-taz]  pi  ent  aarevingede. 

Hymettus  [hai'metas]  Hymettus  n,  et  Bjerg  sydest  f. 
A.teu,  kendt  f.  sit  Marmor  og  sin  Honning. 

hymn  [him]  Hymne,  Lovsang;  Salme  c.  hymn  vt 
lovsynge;  besynge;  >  the  praises  of  country  life  synge 


Landlivets  Pris;  their  praise  is  .ed  by  loftier  harps 
than  mine,  hymnal  ['himnal]  a  Hymne-,  hymnemaessig; 
Salme-,  salmemsessig  [hymnicj.  hymnal  s  Salme-Vaerk 
n,  -Bog,  -Samling  c  [hymn-book],  hymnic  ['himnik] 
Hymue-,  hymnemaessig;  Salme-,  salmemsessig.  hymnody 
['himnodi]  Salmevserk  n,  Salmer  pi.  hymnnlogiKt 
[him'naladgist]  Hymnedigter;  Salmedigter  c.  hymnology 
[•dgi]  Hymnedigtning;  Salmedigtning  c;  Hymner  pi; 
Salmer  pi. 

hyoid  ['haioid]  buet,  bueformig;  _  bone  Tungeben 
anat.  hyoidean  [hai'oidian]  a.  Se  hyoid! 

hyoscyamin(e)  [haio'saiam(a)in]  chem  Hyoskyamin  n, 
Bulmeurtens  Gift. 

hyp  fliip]  s  Hypokondri;  Tung"sindighed  c.  Jvf  hyps 
&  hypo!  hyp  vt  gere  hypokonder;  g0re  tungsindig  el. 
fortrykt;  ~ped  [hipt]  tungsindig,  fortrykt,  p  ikke  i 
Hum0r. 

hypallage  [h(a)i'paladgi]  gr  Hypallage  c. 

Hypatia  [hai'peij(j)a]  Hypatia,  en  aleksandrinsk  Mate- 
matiker  &  Filosof  i  V  Aarh.;  Heltinden  i  C.  Kingsleys 
Roman  af  samme  Navn. 

hypersemia  [haipa'ri  mja]  path  Hyperfemi,  Blodover- 
fylding  c.  hyperbaton  [hai'pa  batan]  gr  Hyperbaton  c, 
Forandring  af  Ords  eller  Ssetniugers  Orden.  hyperbola 
[hai'pa'bola]  mat  H>T3erbel  c.  hyperbole  [-li]  Hyperbol 
c,  overdrivende  Udtryk  n.  hyperbolic(al)  [haipa'balik(l)] 
mat  hyperbolisk;  gr  hyperbolsk,  overdrivende.  hyper- 
bolism  [bai'pa'bolizm]  Hyperbolisme  c,  stserk  Brug  af 
overdrivende  Udtryk.  hyperbolist  [-list]  Hyperbolist, 
Hyperboliker  c.  hyperbolize  [-laiz]  vi  tale  (el.  skrive) 
i  Hyperboler,  overdrive.  Hyperborean  [haipa'ba'rian] 
hyperborpeisk,  h0jnordisk ;  s  Hyperborreer,  Beboer  c  af 
det  h0je  Nord  hyporcritic  [haipa'kritik]  a  &  s  hyper- 
kritisk,  altfor  kritisk,  dadlesyg  (Person  c).  hyper- 
criticism  [-tisizm]  Hyperkritik,  Dadlesyge  c. 

hypericum  [hai'perikam]  $  Perikon,  ogs.*  Perikum, 
*Pirkum  c. 

Hyperion  [hai'piarian,  hipa'raidn]  myth  Hyperion, 
Apollo  c,  et  M0nster  p.  mandlig  Skenhed;  so  excellent 
a  king;  that  was,  to  this,  _  to  a  satyr.  Shakesp. 

hyperpyrexia  [haipapi'reksia]  path  Hyperpyreksi  c, 
overvalues  stasrk  Feber.  hypersarcoma  [haipasaa'kouina], 
hypersarcosis  [-sis]  D0dk0d  n.  hypertrophy  [hai'pa  trofi] 
Hypertrofi  c,  Organs  (el.  Legemsdels)  overdrevne  Fyl- 
dighed. 

Hyphasis  ['hifasfs]  s. 

hypba  ['haifa]  soo  Hyfe  c.  .  PI  hyphce  [-&•].  hyphen 
['haifan]  Bindetegn  n,  Bindestreg,  typ  ogs.  Divis  c. 
hyphen  vt  bindestrege.  hyphenate  ['haifane't]  vt  binde- 
strege;  we  may  count  ~d  words  as  one  or  two. 

hypnagogic  [hipna'gadgik]  s0vn-bringende,  -dyssende, 
hypnotisk  [leading  to  (or  inducing)  sleep];  ~  hallucina- 
tion Dr0mmesyn.  hypnolo^y  [hip'naladgi]  Hypnologi  c, 
S0vnlaere.  hypnosis  [hip'nousis]  Hypnose  c.  hypnotic 
[hip'natik]  hypnotisk,  s0vnbringende ;  dvalelignende; 
s  Sovemiddel  n.  hypnotism  f'hipnotizm]  Hypnotisme, 
Braidisme  c,  en  vis  f01es!0s  Sevntilstand.  hypnotize 
['hipnotaiz]  vt  hypnotisere,  *(K.  Knudsen)  ogs.  ind- 


hypo-  [hipou-,  haipo"-].  I  Smstgg.  Hypo-,  Under-. 
hypo  ['hipou]  p  Hypokondri  c  [hypochondria],  hyporaust 
['hipokast,  'hai-]  gr  arch  Hypokauston,  Ila5g(ning)s- 
vaerelse  n  ved  Centralopvarming;  Svedestue  c;  senere: 
Fyrrum  n,  i  Drivhus.  Jvf  bottom-heat!  hypochendrcs 
[hipo'kaudaz]  pi  anat  Hypokoudrier  pi,  Underlivet 
naermest  under  de  falske  Ribben  [hypochondrium]. 
hypochondria  [hipo'kandria,  hai-]  path  Hypokondri  c. 


[a-  i'  ir]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


479 


hypochondriac  [-driak]  a  Hypokondri(e)-;  hypokonder; 
s  Hypokondrist;  Tangsindig,  Grillefoenger  c.  hypo- 
chondriacal  [hipokan'draiakl]  hypokonder.  hypochou- 
drium  [hipo'kaudriam]  anat.  Se  hypochondres! 

hypocrisy  [hi'p&krisi]  Hykleri  n-  Skinhellighed  c;  - 
is  the  necessary  burden  of  villainy.  Dr.  Johnson. 
hypocrite  ['hipokrit]  Hykler,  f  Hyklerske;  bibl  Ojenskalk 
c.  hypocritic(al)  [hipo'kritik(l)]  hykkelsk,  hykler(i)sk; 
skinhellig;  a  _  smile,  hypodermic  [hipo'da  mik,  hai-J 
hypodermatisk,  Underhuds-;  a  small  ~  needle,  Naal  t. 
Stik  i  Hudeu,  Hudnaal;  ~  injection  Indspr0jtning 
under  Huden.  hypodermically  [-kali]  ad  hypodermatisk, 
under  Huden;  one  eighth  of  a  grain  of  morphia  was 
given  _.  hypogaeum  [hipo'dgi  am,  hai-]  gr  arch  Hvael- 
ving  under  Jorden,  Kselder  c.  hypogastrium  [hipo- 
'gastriam,  hai-]  anat  Underliv  n. 

hypogriff  ['hipogrif]  myth  Gangergrif  c  [hippogriffj. 
Scott,  Waverley. 

hypostasis  [hi'pastasis,  hai-]  egl  Underlag,  Vaesen  M; 
rel  Person  c,  i  Guddommen ;  (alkymistisk)  Element; 
med  Bundfald  n;  the  three  persons  of  the  God  and 
three  hypostases  of  the  Godhead  mean  one  and  the 
same  thing,  hypostasize  [hi'pasta.saiz,  hai-]  vt  hyposta- 
sere,  g0re  til  (el.  betragte  som)  en  sserskilt  Genstand 
eller  Substans,  tillsegge  Personlighed;  the  pressed  New- 
tonians . .  .  refused  to  ~  the  law  of  gravitation  into 
an  ether.  Coleridge,  cit.  af  Webster,  hypostatic(al) 
[hipo'statik(l)]  hypostatisk:  vsesentlig,  elementser;  per- 
sonlig;  three  ~  principles;  _  union,  ogs.  Personers  Op- 
gaaen  c  i  udelelig  Enhed.  hypotenuse  [hi'patanjirs,  hai-] 
mat  Hypotenuse  c.  hypothec  [hi'pabek,  hai-]  sc  jur 
Hypotek,  Pant  n.  hypothecary  [hi'pabikari,  hai-]  Hypo- 
tek-,  hypotekarisk,  Pante-;  _  debts,  is.  Pantegseld  c. 
hypothecate  [hi'papikeit,  hai-]  vt  pantssette,  pantstille; 
_  a  ship  optage  et  Bodmerilaan  (p.  Skib).  hypothe- 
cation [hipabi'kei.fan,  hai-]  Pantssettelse,  Pantstillelse  c. 
hypothesis  [hi'pabisiv,  hai-]  Hypotese,  Antagelse  c. 


hypothetic(al)  [hipo'betik(l),  hai-]  hypotetisk,  antageu, 
forudsat;  causes  hypothetical  at  least,  if  not  real. 

hyppish  ['hipij]  hypokonder,  tungsindig. 

hyppoeriflf  ['hipogrif]  myth  Gangergrif  c  [hippogriff] . 

hyps  [hips]   F   Hypokondri,  Tungsindighed  c. 

hyrax  ['hairaks]  soo  Fjeldgrsevling  c. 

Hyrcan  ['ha'kan]  hyrkan(i)sk.  Hjrcania  [ha-'ke'nja, 
Hyrkauien,  mi:  Masanderan  n,  et  Landskab  i  Iran. 

hyrse  [ha's]  ^  git  Hirse  c  [millet]. 

hyrst  [ha-st]  git  &  prov  Lund,  Skov  c  [hurst]. 

Hyson  ['haisan]  mere  Hyson,  Hajsan,  gr0n  Te  c; 
~  skin  Hysonaffald  n,  Hysonteens  lette,  mere  ordinsere 
Blnde. 

hyssop  ['hisap]  ^  Isop  c:  Hyssopus;  from  the  cedar 
to  the  _. 

hyst  [haist]  amr  p  stygt  Fald  n  [hoist]. 

Hystaspes  [hi'staspi'z]  s. 

hysteresis  [hista'ri  sis]  elect  Hysterese  c,  egl  Forsin- 
kelse,  senere  Indtrgeffen.  Se  Thompson,  Polyphase 
Elect.  Curr.  132!  hysteria  [hi'stiaria]  path  Hysteri, 
Modersyge  c  hysteric(al)  [hi'sterik(l)]  hysterisk;  - 
laughter,  ogs.  Krampelatter ;  the  ~  passion  Hysteri  c; 
_  sobs;  with  no  ~  weakness  or  feverish  excitement. 
hysterics  [hi'steriks]  hysterisk  Anfald  n,  hysteriske  An- 
fald  pi.  Ogs.  fit(s)  of  ~;  both  ladies  have  (or  go  into, 
go  off  into)  ~,  faar  et  hysterisk  Anfald,  bliver  hyste- 
riske; then  she  has  a  fit  of  _.  hysterocele  ['histarosiTj 
Moderbrok  n.  hysterology  [hista'raladgi]  path  Lseren 
om  Livmoderen;  gr  Omsaetning  c,  hvorved  det  f0rst<> 
kommer  sidst,  og  omvendt.  hysteron-proteron  ['hista 
ran'prataran]  gr  Hysteron-Proteron  n  &  c,  et  Udtryk. 
hvorved  det  der  skulde  staa  f0rst,  ssettes  sidst. 
hysterotomy  [hista'ratomi]  anat  Hysterotomi  c,  Kejser- 
snit  n  [cesarian  operation  or  section]. 

hystrix  ['histriks]  200  Gnaverpindsvin  n. 

hyte  [hail]  sc  gal. 

hythe  [haiS]  (Bnad)havn;  Kaj  c.     Hythe  [haiS]  s. 

hy-yaw  ['hai'ja-]  int  ej!     Se  hya! 


I 


1.  I  i  [ai]  I,  i  n  (*ogs.  c).  Forkortelser:  I  o: 
island;  the  three  I' s.  SeNoten!  ib.,  ibid.  0:  ibidem 
sammesteds;  id.  o:  idem  den  (eller  det)  samme;  I.  D  B. 
a:  illicit  diamond  buyer  or  buying.  Jvf  gonivah!  i.  e. 
o:  id  est  det  er,  det  vil  sige,  d.  v.  s.;  I.  G.  0:  inspector 
general,  is.  i  kinesisk  Toldvjesen;  inner  guard,  en  vis 
Officiant  bl.  Frimurere;  I  H  P.,  IHP  o:  indicated  horse- 
power indicerede  Hestekrsefter;  I.  H.  S.  o:  lesus  homi- 
num  salvator  Jesus  Menneskenes  Frelser;  III.  o :  Illinois; 
Imp.  o:  imperative;  Imp.  0:  imperial;  impf.  o:  imper- 
fect; incog.  Se  ndfr!  Ind.  0:  India;  inf.  o:  infinitive; 
in  lim.  o:  in  limine  paa  Tserskelen,  straks  i  (el.  fra) 
Begyndelsen;  inat.  o:  instant  dennes,  ds;  int.  0:  interest 
Renter;  interjection;  lo.  0:  Iowa;  I.  of  W.  o:  isle  of 
Wight;  I.  0.  0.  F.  o:  independent  order  of  odd  fellows; 
I.  0.  (1.  T.  o:  independent  order  of  good  templars; 

1  "Its  characteristics  are  the  three  1's  —  Inde- 
pendence, Interviewing,  and  Illustration."  —  Hasell's 
Annual,  Art.  Pall  Mall  Gazette. 


I.  0.  U.  0:  I  owe  you  (Gselds)bevis;  i  q.  0:  idem  quod 
det  samme  som,  d.  s.  s. ;  Ir.  0:  Ireland;  Irish;  I.  B. 
0:  insulation  resistance;  I.  B.  (legion)  o:  Irish  revolu- 
tionary (legion};  I.  B.  B.  o :  Irish  rebellion  (or  repub- 
lican, revolutionary)  brotherhood;  isl.  D:  island;  It. 
o:  Italian;  Italy;  I.  T.  0:  Indian  territory;  I.  Hf.-O: 
isle  of  Wight. 

1.  I  [ni]  pron  jeg;  it  is  _  det  er  mig;  between  you 
and  ~  (and  the  lamp-post)  F  mellem  os  sagt. 

3.    I  [ai]  ad  f  ja  [ay]. 

i'  [i]  proep  F  i;  -  the  morning  om  Morgenen. 

lacchua  [ai'akas].  Et  Navn  f.  Bakkus.  lachimo  ['ja- 
kimou].  En  Person  i  Shakespeares  Cymbeline.  lago 
['ja'gou;  ai'a'go"].  En  Person  (Skurken)  i  Shakespeares 
Othello. 

iambi  [ai'ambai]  pi  Jamber.  Af  iambus,  iambic 
[ai'ambik]  jambisk;  s  Jambe  c;  jambisk  Vers  n. 

Iamb  ichus  [ai'amblikas].    En  af  Syvsoverne  i  Efesus. 

iambus  [ai'ambas]  Jambe  c.    PI  ogs.  iambi. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  7;  [au]  out:  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  sing;  [a,  d,  e]  oev.  vaklende  med  [a]. 


Ian 


480 


ide 


lanthe  [ai'ftnbi]  s.     lapetus  [ai'apitas]  s. 

iati  [ai'eUi];  —wood  Teaktrse,  Tiktrse:  Tectonia 
grandis,  p.  Java  &  Amboyua. 

iatroehemist  [ai'atro'kemist]  latrokemlker  c,  Lsege 
som  gik  frem  efter  kemiske  Principer  [chimiater]. 

laxartes  [ai'aksaati  z]  s:  the  ~  (river)  Jaxartes,  nu: 
Sir-Darja  c 

Iberi  [ai'biarai]  pi  Iberer.  Iberia  [ai'biario]  Iberien, 
Iberia  n:  russisk  Georgien,  Grusien;  Spanien  (<fe  Por- 
tugal). Iberian  [-an]  a  iberisk,  is.  spansk;  s  Iberer  c; 
iberisk  n. 

ibex  ['aibeks]  soo  Stenbuk  c:    Copra  ibex  [steinbok]. 

ibidem  [i'baidem]  sammesteds,  smst.    Jvf  ibid.! 

ibis  ['aibis]  >  Ibis  c,  segyptisk  Stork. 

Iblees  ['ibli-s],  Iblis  ['iblis]  hind  myth  Satan  c  [EblisJ. 

Ibo  ['ibo"  ?]  s.    Se  Eboe!    Ibrahim  [ibra'hi'm]  s. 

Ibsen  ['ibsan]  s.  Ibsenic  [ib'senik]  ibsensk.  Jvf 
fancy !  the  queer  creations  of  the  _  brain.  Ibsenite 
['ibsanait]  Ibsenit,  Ibsenbeundrer  c;  the  earnest  .. 

Ibycus  ['ibikas]  s 

Icarian  [ai'kfe  3ri9n]  ikarisk;  fig  ogs.  vidtflyvende, 
(altfor)  hejtflyvende,  eventyrlig.  Icarus  ['ikaras]  Ikaros. 

ice  [ais]  s  Is;  Glassering  c,  glasseret  Sukker  n-  break 
the  ~  bryde  Isen  fig.  ice  [ais]  vt  islsegge;  forvandle 
til  Is;  ise,  fryse,  lade  fryse  [freeze];  glassere,  glacere, 
overtnekke  m.  Sukker  /"_  over,  frost];  g0re  iskold, 
g0re  kold;  g0re  det  (is)koldt  i;  ~d  punch  Ispunsch; 
he  (Scrooge)  ~d  his  office  in  the  dogdays:  and  didn't 

than}  it  one  degree  at  Christmas; bear<vr  Frostflytter 

c  [cryophorus,  frost-bearer];  — berg  ['aisba'g]  Isbjerg 
[berg];  ..blink  Isblink,  Isblik  n;  -bolt  Istap  c  [icicle]. 
Bulwer;  .bound  isbundet:  isfast,  iudefrosset,  indiset; 
utilgsengelig  paa  Grund  af  Is;  .breaking  isbrydende; 
-  steamer  Isbryder  c,  -Dampskib  n;  -brook:  a  sword 
of  Spain,  the  Js  temper  et  Svserd  haerdet  i  iskoldt 
Vand.  Shakespeare,  Othello  V.  2.  256.  Egl  hser- 
det  i  den  iskolde  Aa  Jalon  i  Celtiberien ;  -candles 
prov  Istapper  [icicles];  — cream  (Frugt)is  c;  .cutting. 
Se  — breaking!  an  _  steamer;  — escape  Rednings 
apparat  n,  paa  Is ;  -fall  Is  (paa  Jorden),  *ogs.  Issvull 
c;  -foot  Isbaelte  w,  langs  Kysten,  i  arktiske  Egne. 
Iceland  ['aisland]  Island;  _  moss  islandsk  Mos  n,  is- 
landsk  Lav,  *Braudmose,  Islandsmose,  Madmose  c: 
Cetraria  Islandica.  Icelander  ['aislanda]  Islaender  c. 
Icelandic  [ais'landik]  a  &  s  islandsk  (n).  ice | leaf :  wild 
.  $  Kongelys  n,  *ogs.  Kjerringrok  c:  Verbascum 
thapsus;  ..needle  Ispil  c. 

Iceni  [ai'si-nai]  pi  f  Icener,  Beboere  af  Suffolk-,  Nor- 
folk-, Cambridge-  og  Huntingdonshire. 

ice|picker  Ispil  c; plant  Isplante :   Mesembryanthe- 

mum;  .safe  Isskab;  ..sheathing  <£,  Ishud;  .spur  Is- 
spore,  ogs.*  (Is)brodde  c. 

Ichabod  ['ikabad]  bibl  Ikabod.  Egl  ingen  Herlighed! 
Herligheden  er  veget!  Jvf  I  Sam.  IV  21!  Ichabod! 
Ichabod!  the  glory  hath  departed  from  my  house. 
Scott,  Ivanhoe  XXXIII  339  T. 

Ich  dien  [ik'di  n].  Egl  'jeg  tjener'.  Prinsen  af  Wales' 
Valgsprog. 

ichneumon  [ik'nju-man]  soo  almindelig  Ikneumon, 
Faraorotte,  segyptisk  Manguste  c:  Herpestes  ichneumon; 
— fly  ent  Rovhveps,  Snyltehveps  c-.  Ichneumonidce. 

ichnite  ['iknait]  fossilt  Fodspor  n.  ichnographic  [ikno- 
'grafik]  iknografisk,  som  herer  t.  et  Grundrids.  ichno- 
graphy  [ik'uagrafi]  Grund-Rids  n,  -Plan,  -Tegning  c. 

ichor  ['(a)ikaa,  -ka]  Ichor  c:  Gudernes  hvide  Blod; 
tynd,  misfarvet,  stiukende  Blodvaedske.  ichorous  ['ai- 
koras]  ichoras. 


Ichthus  ['ikpjus]  Ichthys,  egl  Fisk  c.  Et  mystisk  Tegn 
f  Jesus  Kristus,  Guds  S0n,  Frelser.  ichthyic  ['ikbiikj 
iktyisk,  Fisk(e)-  ichthyocol(la)  ['ikbiokal,  ikbio'kala] 
Fiskelim,  Husblas  c.  ichthyography  [ikbi'agrafi]  Iktyo- 
grafl  c,  Beskrivelse  af  Fiskene.  ichthyolite  ['ikbiolait] 
Iktyolit,  Fiskeforstening  c.  ichthyological  [ikbio'lad- 
gikl]  iktyologisk.  ichthyologist  [ikbi'aladgist]  Iktyolog, 
Fiskekender  c.  ichthyology  [-dgi]  Iktyologi,  Lseren  om 
Fiskene;  Fiskeverden  c,  Fiske  pi;  the  gar  is  the  most 
terrible  among  the  American  ..  ichlhyophagist  [ikpi- 
'afadgist]  Iktyofag,  Fiskespiser  c.  ichthyophagous  [-'afa- 
gas]  iktyofag,  fiskespisende,  af  Fisk  levende.  ichthy- 
ophagy  [-'afadgi]  Iktyofagi,  Fiskespisning  c.  ichthy- 
osanr(us)  ['ikbiosa'9,  ikbio'sa-ras]  Iktyosaur,  Hval0gle  c, 
en  udd0d  Krybdyrslsegt.  ichthyosis  [ikpi'ousis]  path 
Fiskehud  c.  ichthys  ['ikbis].  Se  Ichthus. 

icicle  ['aisikl]  Istap,  prov*  ogs.  Isjokkel  c.  Icily  ['ai- 
sili]  ad  iskoldt.  iciness  ['aisines]  Isethed;  Iskulde  c. 
icing  ['aisiq]  bl.  a.  Glassering,  Oversukring  c.  Ogs.  cone. 
ickle  ['ikl]  prov  Istap  c  [icicle]. 

Icknield  ['ikni'ld];  «.  way,  en  af  de  gamle  romerske 
Veje  i  England. 

Icolmkill  [ikam'kil]  Ikolmkill,  lona  n. 

icon  ['aikdn]  Billede  n  [image] ;  Icon-Basilica  det 
kongelige  Billede,  et  Vserk  der  udkom  straks  efter 
Karl  Is  D0d.  Se  eikon!  iconoclasm  [ai'kanoklazm] 
Billedstormeri  n.  Iconoclast  [-klast]  Billed-Bryder, 
-Stormer  c.  iconoclastic  [aikano'klastik]  billedstor- 
mende.  iconolater  [aiko'nalata]  Billeddyrker  c.  icon- 
olatry  [-tri]  Billeddyrkelse  c. 

icosahedral  [aikosa'hi  dral;  -'hed-]ikosaedrisk,  20fladet. 
icosahedron  [aikosa'hi'drdn;  -'bed-]  Ikosaeder  n. 

icteric  [ik'terik]  path  ikteri(sti)sk,  gulsottig;  -  disease 
Gulsot  c.  icteric  s  Middel  n  mod  Gulsot.  icterus 
['iktaras]  path  Gulsot  c  [jaundice]. 

ictus  ['iktas]  egl  Slag  n;  gr  Betoning  c,  Eftertryk  n, 
Versakcent,  ictus  metricus  c. 

icy  ['aisi]  Is-;  iset;  ogs.  fig  iskold,  isnende  [chilling]; 
-  was  the  deportment  with  which  Philip  received 
these  demonstrations  of  affection. 

I'd  [aid]  v  jeg  vilde  [I  would];  jeg  havde  [I  had]. 

Ida  faido]  Ida  c;  Ida  n. 

idad  [i'dad]  int  prov  &  amr  sandelig!  minsanten ! 

Idaean  [ai'di'an]  idaisk,  idaeisk,  fra  Ida;  -  mother  o- 
Cybele. 

Idaho  ['aideho"]  Idaho  n,  en  af  de  forenede  nord- 
amerikanske  Stater. 

Idalia  [al'deUjo]  s.    Idalian  [-jan]  idalisk. 

Iddesleigh  ['idzli,  lokalt  'idgli]  s. 

ide  [aid]  Jf  Emde,  *Id,  I(d)mort  c:  Cyprinus  idus. 

idea  [ai'dia]  Idee,  Forestilling,  Tanke  c,  Begreb  n. 
Se  cross,  faint,  occur !  the  -  (of  such  a  thing) !  tsenk 
(bare) ! ;  nej  paa  det  Lav !  ogs.*  det  var  da  ogsaa  en 
Idee!  hvad  faldcr  dig  ind?  nu  bar  jeg  h0rt  det  med! 
F*  ogs.  var  det  ligt  sig?  the  _  of  [Tanken  om]  death; 
the  -  of  him  coming  to  [fman)  tsenke  sig,  at  ban  skulde 
komme  og]  interfere!  the  general  _  ^  Suppositionen, 
v.  Feltman0vre,  <fcc;  it  was  a  good  _  of  yours  [en  god 
Idee  af  Dem]  to  come  here;  conceive  the  ~  of  [Ideen 
til]  a  work;  what  is  the  ~  of...?  hvad  er  Tanken  med 
(...med  at)...?  give  her  a  high  ~  of,  h0je  Tanker  om  . .  .; 
1  have  no  ~  det  har  jeg  ingen  Idee  om;  he  has  no 
more  ~  of  [ikke  mere  Id6e  om]  music  than  a  crow; 
Turks  have  no  ~  of  travelling  for  amusement,  for- 
staar  ikke  (el.  kan  ikke  taenke  sig),  at  man  kan  rejse 
f.  sin  Forn0jelse;  he  has  a  great  or  high  ,  of  [h0je 
Tanker  (el  en  h0j  Mening)  om]  his  own  abilities;  you 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hot;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


ide 


481 


Idw 


haven't  an  _  [ingen  Idee  om]  how  he  took  on;  an  ~ 
strikes  me  jeg  faar  en  Tanke,  en  Idee;  you  talk 
vaguely  in  the  ~  of  [i  den  Tanke  at  skulle]  getting 
through  our  interview  without  .  .  .;  in  the  ~  that . .  .; 
of  one  ~  ensidig  a;  under  the  -  of  more  easily  finding 
[i  den  Tanke  lettere  at  skulle  flnde]  shelter  among . . . 
ideal  [ai'dialj  a  ideal,  ideal  [ai'dial]  s  Ideal  n  [beau- 
ideal],  idealess  [ai'diales]  idee!0s;  is.  ideeforladt. 
idealism  [ai'dializm]  Idealisme  c.  idealist  [ai'dialist] 
Idealist  c.  idealistic  [aidia'listik]  idealistlsk.  ideality 
[aidi'aliti]  Idealitet  c.  idealization  [aidialai'ze'/an] 
Idealisering  c.  idealize  [ai'dialaiz]  vt  idealisere,  gere 
(.  .  .  fremstille  som)  fuldkommen,  adle;  vi  danne  sig 
Ideer;  -  real  life,  ideally  [ai'diali]  ad  idealt;  i  Tanken. 
idealoirue  [ai'dialag]  Ideolog,  Teoretiker  c.  ideation 
[aidi'eijeu]  Taankeevne  c.  ideational  [aidi'e^nal] 
Tanke-,  tankemsessig,  aandelig;  certain  sensational  or 
~  stimuli. 

identic(al)  [ai'dentik(l)]  selvsamme,  samme;  enstydig; 
enslydende,  med  (el.  af)  samme  Ordlyd  [verbally  ~J; 
sammenfaldende,  identisk ;  the  same  identical  person 
mho  .  .  .;  make  an  identical  proposition,  identically 
ad  identisk.  identification  [ai'dentifi'keijen]  Identifika- 
tion,  (Begrebers)  Sammensmeltning  til  et  og  det 
samme;  is.  jur  Genkendelse  c;  is  lodged  with  the  gate- 
keeper for  -,  beror  hos  Brandvagten  t.  Genkendelse. 
identify  [ai'dentifai]  vt  identificere,  g0re  til  et  [med 
with],  lade  falde  sammen;  bestemme  (el.  fastslaa)  Iden- 
titeten  af;  is.  jur  kende,  genkende,  F*  ogs.  drage 
Kjendsel  paa;  every  precaution  is  taken  to  ~  the 
interests  of  the  people  and  of  the  rulers;  „  [ogs. 
kendes  ved]  stolen  property;  senator  M,  who  has  been 
identified  with  [knyttet  til]  public  life  in  this  country 
for  half  a  century;  his  name  is  identified  with ...  til 
bans  Navn  knytter  sig  .  .  .;  she  is  identified  with  the 
business  hun  er  blevet  t.  et  med  Virksombeden. 
identify  vi  blive  (til)  et,  blive  identisk(e)  [med  with}. 
identiscope  [ai'dentiskoup]  Portrset  (el.  Fotografl)  n  i 
Legemssterrelse  c.  identity  [ai'dentiti]  Ideutitet,  Sam- 
menfalden,  Enhed;  ens  Lydelse  c  [verbal  .]  ;  the 
Anglo-Israel  Identity  Society,  som  bar  t.  Formaal  at 
opsage  Beviser  for  den  britiske  Nations  Identitet  m. 
de  ti  forsvundne  Israels  Stammer.  Jvf  Max  O'Rell, 
John  Bull!  he  carefully  avoided  disclosing  his  ~,  ogs. 
hvem  ban  (egentlig)  var ;  establish  the  ~  of  the  stolen 
goods  bevise,  at  dette  er  de  stjaalne  Sager;  know  his  - 
vide  hvem  ban  (egentlig)  er;  prove  his  ~,  is.  legftimere 
sig;  in  indissoluble  ~  i  u(op)10selig  Enhed;  a  mistake 
of  ~  en  Forveksling.i 

ideographic  [(a)idio'graflk]  ideograflsk,  'som  h0rer  t. 
Begrebsskrift.  Ideography  [(a)idi'agrafi]  Ideografi,  Be- 
grebsskrift  c.  ideologist  [(a)idi'aladsist]  Ideolog  c. 
ideology  [-dgi]  Ideologi,  Metafysik,  objektiv  Logik,  Be- 
grebslsere  c. 

Ides  [aidz]  Idus  c,  i  romersk  Kalender;  beware  of 
the  ~  of  March!  vogt  dig  f.  den  15de  Marts! 

idiocy  ['idjasi]  Idioti,  Fjantethed  c.  idioelectrio  [idjo- 
i'lektrik]  idiolektrisk,  i  sig  selv  elektrisk.  idiom  ['idjam] 
Idiotisme,  ejendommelig  Vending  c,  *undert.  M*al- 
merke  n;  Sprogs  Aand;  Dialekt  c,  Idiom  n,  *ogs.  Maal- 
gren  c.  Idiomatic  [idjo'matik]  idiomatisk.  Jvf  anidio- 
matical!  an  -  phrase,  idiomorphlc  [idjo'ma-afik] 
idiomorf,  ejendommelig  formet.  idiopathic  [idjo'pa}>ik] 
idiopatisk.  idiosyncrasy  [idjo'sirjkrasi]  Idiosynkrasi, 
sseregen  Beskaffenhed,  Ejendommelighed  c;  the  _  of 
the  body,  idiosyncratic  [idjosin'kratik]  idiosynkratisk. 
idiot  ['idjat]  Idiot,  Fjante  c,  F  Fjols  n  (*Tomsiog  c); 


~    fringe     F    Pandehaar    n    [bang,    bangs],      idiotcy 

djatsi]  \  Idioti  c  [idiocy],  idiotic  [idi'atik]  idiotisk, 
fjantet.  idioticon  [idi'atikan,  -'out-]  Idiotikon  n,  Dia- 
lektordbog  c.  idiotism  ['idjatizm]  Idioti  [idiocy];  Idio- 
tisme c.  idiotize  ['idjataiz]  vt  idiotisere. 

idle  ['aidl]  a  unyttig,  0rkesl0s;  ledig,  om  Person,  om 
Tid;  doven,  lad;  ubeskseftiget,  0rkesl0s,  hst  id!0s;  his 
~  bat  bans  ubrugte  Boldtrse,  bans  Boldtrse  som  hang 
ledigt;  an  ~  head  is  the  devil's  workshop  Lediggang 
er  Roden  t.  alt  ondt;  Idle  Lake  «Trsegevaud»,  hvorpaa 
Fsedria  eller  Wantonness  krydsede  m.  sin  Goudol. 
Spenser,  Faery  Queen  II;  ~  talk  torn  (el.  10s) 
Snak;  Tom  (or  Thomas)  Idle  Ladhans,  Doveulars  c; 
be  ~,  om  Person:  vsere  (el.  gaa  . .  .)  ledig,  p*  ogs. 
skofte;  dovne,  *dovne  sig;  how  it  may  be  in  the 
remote  future  it  is  ~  to  guess,  er  det  0rkesl0st  at  gsette 
paa,  at  ville  gsette;  it  is  ~  your  firing,  0rkesl0st  (el. 
forgaeves,  *ogs.  faafaengt),  at  du  skyder;  sit  -,  ogs. 
laegge  Hsenderne  i  Sk0det,'  *undert.  sidde  syssel!0s. 
idle  vi  f  vaare  (el.  gaa)  ledig;  dovne,  *dovne  sig. 
Endnu  brugeligt  i  Prses.  Part.  Se  idling!  stand  idling 
in  the  market  staa  ledig  p.  Torvet;  be  idling  about 
gaa  og  s!0se  (ogs.*  og  drive),  *ogs.  gaa  og  slsenge.  idle  vt: 
~  away  drive  bort  (el.  hen),  spilde,  borts!0se,  om  Tid; 
-headed  tomhovedet.  idleness  ['aidlnes]  Unyttighed, 
0rkesl0shed;  Ledighed;  Dovenskab,  Ladbed;  0rkesl0s- 
hed  c;  _  [Dovenskab]  is  the  mother  of  all  vice,  idle- 
pated  ['aidlpeHid]  tomhovedet.  idler  ['aidla]  Ledig- 
gaenger,  Dagtyv;  Driver,  Flan0r  c;  the  ~s  &  Snorke- 
vagten,  Borgerskabet.  idlesse  ['aidles]  poet  0rkesl0shed 
c,  Otium  n  [idleness];  soothed  thine  -  with  inglorious 
lays.  Byron,  Ch.  Harold  II.  XCIV.  idling  ['aidliq]  is. 
Lediggang  c,  Driveri  n;  ~  habits  Lediggang,  0rkesl0s- 
hed  c,  Driveri  n,  *ogs.  Slsengevane  c,  Slsengerliv  n;  - 
time  Tid  t.  at  gaa  og  drive  (*ogs.  slaenge);  there  was 
no  _  time  for  a  pony  rider  on  duty.  Idly  ['aidli]  ad 
is.  0rkesl0st;  forgseves;  dovent;  sk0des!0st;  the  sails 
were  ~  flapping  against  the  mast  Sejlene  hang  ganske 
slappe;  look  ~  on  staa  som  ledig  Tilskuer,  kun  se 
til;  talk  ~  fare  m.  10s  Snak;  lade  Mnnden  10be,  tale 
rent  ud  i  Luften. 

I  d'n  know  [aidn'no"]  p  jeg  ved  ikke  //  do  not 
know]. 

Idol  ['aidl]  Afgudsbillede,  Gudebillede  n,  ogs.  fig 
Afgud  c ;  the  soldier's  god  and  the  people's  ~;  ~  wor- 
ship Afgudsdyrkelse  c,  Afguderi  n.  idolater  [ai'dalata] 
Afgudsdyrker;  Forguder,  Tilbeder,  Beundrer  c;  an  ~ 
of  the  ancients;  from  the  hard  barren  standing 
ground  of  the  fact  ~,  what  a  strange  sight!  idolatrize 
[ai'dalatraiz]  vi  drive  Afguderi;  vt  drive  Afguderi  med; 
fig  ogs.  g0re  til  sin(e)  Afgudfer),  forgude.  idolatrous 
[ai'dalatras]  afgudisk;  _  worship;  an  ~  veneration  for 
antiquity,  idolatrously  ad  afgudisk,  som  en  Afgud, 
som  Afguder.  idolize  ['aidolaiz]  v.  Se  idolatrise!  ~ 
the  sacred  bull,  gold,  wealth;  -  [forgude]  children,  a 
hero,  a  magistrate,  idolizer  ['aidolaiza]  s.  Se  idolater! 
idolum  [ai'doutem]  Forestilling  c,  isaer  falsk.  PI 
idola  [-18].  Jvf  eidolon! 

idoneous  [ai'dounjas]  bekvem,  passende,  skikket. 
Coleridge :  the  .  vehicle  of  abuse  against  the  establish- 
ment. 

Idra  ['aidra]  Hydra  n  <fe  c,  en  af  de  grseske  0er  i 
Arkipelagus;  -'*  isle.  Byron,  The  Corsair  III. 

Idria  ['idria]  s.  idrialine  ['idridliu]  Idrialin  n,  et  vist 
harpiksagtigt  Stof.  Idris  ['idris]. 

Idumaeus  [(a)idju'mi-3s]  s. 

Idwal  ['idwal].    Is.  et  Digt  af  Peter  Bailey. 


bate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [Q]  the; 


thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  *ing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [e], 

31 


idy 


482 


ilk 


idyl(l)  ['aidil]  Idyl  c,   Hyrdedigt  n.     Idyllic  [ai'dilik] 

I«rne  [ai'a'ni]  t  Irland  n. 

ier-oe  ['iarouj  sc  Barnebarnsbarn  n.    Burns. 

If  [if]  cj  hvis,  dersom;  i  indirekt  Sp0rgsmaal :  om; 
indr0mmende:  omend,  skent.  Se  any,  anything! 
•  he  dies  [om  ban  saa  skal  d0]  for  it;  as  _  som,  som 

TO;  make  as  ~  lade  som  (dm)  .  . .;  _  but  naar  blot, 
y  •  s  blot,  hvis  ktm;  .  not,  ogs.  i  modsat  Fald,  ellers; 
.  so  i  saa  (el.  i  bekrseftende)  Fald;  -  only  because  om 
ikke  f.  andet,  saa  fordi .  .  . ;  Oh,  ~  I  were  but  (or  only) 
twenty!  ogs.  den  som  var  tyve  Aar!  it  wouldn't  be 
well,  ~  he  had  not,  were  not,  is.  det  var  rkke  godt  (el. 
vel),  ellers;  casting  a  critical,  _  [om  end,  sk0nt]  loving, 
eye  over  Rhoda;  ,  fairly  paid  mod  (el.  for)  rimelig 
Betaling;  ~  anything  nsermest,  snarest,  *dgs.  heist; 
she's  fifty  ~  she's  a  day,  f  saavist  som  hun  er  en 
Dag  gammel;  ~  I  were  you  hvis  jeg  var  (el.  var  jeg)  i 
Deres  Sted,  var  jeg  som  Dem  .  .  . ;  -  plagiarism  there 
be  hvis  der  ellers  (el.  i  det  hele,  overhovedet,  da)  fore- 
ligger  et  Plagiat;  -  so  be  that ...  is.  p  hvis,  dersom. 
if  s  hvis,  dersom  n;  without  .s  or  ands  uden  Omsveb 
el.  Omstaendigheder,  sans  phrase,  *ogs.  uden  noget 
•hvis  dette  og  dersom  hint». 

ifags  [i'fagz]  int  p  min  Tro!  1'falth  [i'feib]  t  min 
Tro!  Shakesp.  ifakins  [i'feUdnz]  int  p  D0d  og  Pine! 
Hilleded!  Donnerwetter !  Ifecks  [i'feks]  int.  Se  ifags! 

ifreet,  Ifrlt  ['ifri(')t,  i'fritj  (ond)  Daemon,  Djaevel  c 
[afreet,  ufreetj. 

Igerna  [i'ga-na,  i'dga  na],  Igerne  [i'ga'n,  i'dga'n] 
Igerna  c,  Kong  Arturs  Moder  v.  Uther. 

Igloo  f'iglu]  (eskimoisk  Sne)hytte  c. 

Ignaro  [ig'na  ron,  -'nse  9rou]  Ignaro,  Orgoglios  Pleje- 
fader,  i  Spensers  Faery  Queen  (bJc.  I).  "Whatever 
question  Arthur  asked,  the  old  dotard  answered  'He 
could  not  tell'". 

Ignatius  [ig'neij(j)as]  s. 

igneous  ['ignias]  lid-,  af  lid,  ildagtig;  geol  vulkansk, 
af  vulkansk  Oprindelse;  an  _  appearance;  ~  particles; 
_  rocks;  of  ~  [vxilkansk]  origin.  Ignes  ['igni'z].  PI  af 
ignis,  ignescent  [ig'nesant]  ildgivende,  gnistgivende. 
igniferous  [ig'nifaras]  \  ildfrembringende.  igniflnous 
[ig'nifluas]  ildflydende.  Aim.  molten,  ignis  ['ignis] 
lid  c;  -  fatuus  [Tatjuas]  Lygtemaud  c,  *ogs.  Blaalys, 
undert.  Varlys  n.  I  pi  ignes  fatui  [  i'z  -ai].  Ignite 
[Jg'nait]  vt  antaende,  taende,  bringe  til  at  feenge,  faa  til 
at  tsende,  saette  i  Brand;  ~d,  ogs.  g!0dende,  gloende; 
~d  brandy  Brulot  c;  ~d  charcoal;  ~d  cinders  g!0dende 
(el.  gloende)  Aske  c.  ignite  vi  fsenge,  t8ende(s),  komme 
i  Brand ;  _  spontaneously  komme  i  Brand  af  sig  selv, 
fatte  lid  v.  Selvantsendelse.  ignitible  [ig'naittbl]  an- 
taendelig,  teendbar,  faengbar.  ignition  [ig'ni/an]  An- 
taendelse,  Taending;  Braenden,  Brand;  G10den  c.  ignitor 
[ig'naita]  is.  Tsendapparat  n;  Taendpatron  c.  ignlr- 
omons  [ig'nivomas]  ildspyende,  ildsprudende ;  -  moun- 
tains. 

ignoble  [ig'no«bl]  uaedel,  lav. 

ignominious  [igno'minjas]  skaeudig,  skammelig;  for- 
smsedelig,  sksendselsfuld,  vanserende,  foragtelig.  igno- 
minioiisly  ad  is  med  Sksendsel,  med  Skam.  ignominy 
[ig'namini]  Forsmaedelse,  Skam,  Skaendsel,  Vansere  c. 

ignoramus  [igno're'mas]  jur  «vi  vide  ikke»,  vi  afviser 
Klagen  (som  ugrundet  f-  Nil:  not  found)  Som  s  Igno- 
rant, uvidende  Person  c.  Jvf  Note  til  bittl  ~  juries  Ju- 
ryer  sora  nsegter  at  dekretere  Tiltale.  Macau  lay,  Crit. 
Hist.  Ess.  I  189  T.  Ignorance  ['ignarans]  Uvidenhed  c 
[om  of;  i  of,  on}.  Jvf  affect,  Adj.  blank!  from  sheer 


[ren,  den  rene]  _.  ignorant  ['ignarant]  uvidende  [om 
of;  i  (on  the  subject)  of,  undert.  on].  Jvf  excuse!  . 
(on  the  subject)  of  Greek;  grossly  „  of  the  subjects 
which  they  had  previously  been  examined  upon;  ,  of 
(the  ways  of)  the  world  ukendt  m.  Verden;  those  -  of 
the  language,  is.  de  der  ikke  kan  Sproget.  Ignorant- 
lues  [igna'rantinz]  pi  rel  Ignorantbredre,  Ignorantiner. 
ignorantly  ['ignarantli]  ad  uvideude;  uafvidende,  uden 
at  vide  det;  whom  therefore  ye  .  worship  [dyrker 
uden  at  kende  ham],  him  declare  I  unto  you.  Ap. 
Gern.  XVII.  23.  ignore  [ig'nd^]  vt  vaere  uvidende  om, 
ikke  keude  til;  ikke  agte  paa,  ignorere,  ssette  ud  (el. 
lade  ude)  af  Betragtning,  overse,  ikke  tsenke  paa;  ikke 
sp0rge  efter;  „  a  bill,  om  Storjury:  afvise  en  Klage 
[throw  out  a  bill].  Jvf  ignoramus  &  Note  t.  bill !  Crom- 
well ~d  [kendte  ikke  til]  drinking  and  gambling, 
yet... 

Igrayne  [i'greto]  s.    Se  Igerna! 

iguana  [i'gwana]  zooLeguanc:  Hypsilophus.  iguan> 
odon  [i'gwanodan]  (fossilt)  Sumpfirben  n. 

Hiram  [i'ra'm]  (Mahomedaners)  Pilegrimsdragt,  Bods- 
dragt  c. 

ijjit  ['idgit]  P  Idiot  c  [idiot]. 

Ik(e)  [aik]  p  Isak.    Jvf  Ikey! 

Ikenild  [?];  .  street,  en  af  de  fire  romerske  Veje  i 
England  [IcknieldJ.  Jvf  Erminage,  Fosse,  Watling! 

Ikey  ['aikl].    Egl  Isak;  si  J0de,  Haeler  c  [Jew  fence]. 

Ham  ['ailem]  Ham  n,  i  Staffordshire;  we  viewed  a 
remarkable  natural  curiosity  at  ~.  Boswells  Johnson 
XXXIV. 

Ilbert  ['ilbatj;  the  .  Bill,  som  gik  ud  p.  at  g0re  de 
lavere  Domstole  i  Indien  tilgaengelige  f.  Indf0dte. 

Ilchan  ['ilka  n]  II kan,  en  Tatar fyrste.  Ilchanic  [il- 
'kanik]  ilkan(i)sk;  the  -  tables  de  ilkanske  (Stjerne-) 
kataloger  ast. 

IlchestfT  [Mltjtste]  s. 

lie  [ail]  arch  t  Gang,  F10j  c,  Skib  n  [aisle,  LJ.  He 
[ail]  agr  t  Aks  n  [ear  of  corn].  Ainsworth.  lie  [ail]  p 
&  amr  Olle,  ogs.*  Olie  c  [oil];  the  nine  ~s  p  Seneolie1 
c:  en  Blanding  af  fede  og  flygtige  Olier,  brugt  mod 
St0d,  Forvridninger,  Ac;  strike  -  flnde  (el.  trseffe  paa) 
Olie,  v.  Boring  amr;  fig  g0re  et  ekstra  Kup,  skyde 
Papeg0jen,  *ogs.  gj0re  en  rigtig  Kugle,  et  godt  Varp, 
et  Storvarp. 

ileac  I'ilirtkj  a.    Se  iliac! 

ilco-ca-cal  [ilio'si  kl]  ileoctekal,  som  h0rer  til  Krum- 
og  Blindtarm;  the  ~  valve  Ileocsekalklappen. 

Ilerda  [i'lo'da]  s. 

ilenm  ['iliam]  anat  ogs.  Krumtarm,  Mellemtarm  c. 
ileus  f'ilias]  path  Ileus,  is.  Miserere,  Tarmslyng  n, 
Tarmgigt  c. 

ilex  ['aileks]  $  Kristtorn  c.    Jvf  tticis! 

Ilfracombe  ['ilfraku'm]  s. 

iliac  ['ilidk]  anat  &  path  iliisk;  the  .  artery  Bsskken- 
pulsaaren;  the  ~  passion  Tarmslyng  &c  [ileus], 

Iliad  ['ilidd]  s:  the  .  Ilias  c,  Iliaden;  an  _  of  ills  or 
woes  en  Ilias  malorum,  et  langt  Lidelsesregister. 

llicis  ['ilisis].   Genitiv  af  ilex  Kristtorn.    Jvf  coccus! 

Illon  ['ilian],  Ilium  ['iliam]  Ilium,  Troja  n.  Ilium 
['iliam]  anat  Hoftebenets  Overside  c. 

ilk  [ilk]  sc  samme  [the  same];  hver,  enhver  [each]. 

1  Maerk,  at  G.  Arends'  Synonymen-Lexikon  (Leipzig 
1891)  blandt  de  mange  Folkenavne  paa  Seifenspiritus 
(der  almindelig  leveres  som  «Seneolie»)  har  Gliederol 
og  Neunerlei. 


[a-  i-  u-]  osv.  lar?e  som  i  far,  feel,  fool; 


Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [Q-]  hurt;  [aj  inner; 


Jvf  ilka!  of  that  _  af  samme:  m.  samme  Navn  i 
Titelen,  fra  Godset  af  samme  NHVII;  fig  af  samme  Sort, 
af  samme  Klasse;  Grant  of  that  -  [Grant  of  Grant]; 
all  of  that  ..  ilka  ['ilka]  sc  hver,  enhver  [each]. 

HI  [ail]  v  jeg  skal  [I  shall];  jeg  vil  //  will], 

ill  [il]  a  daarlig,  slet;  ond,  slet;  daarlig,  syg;  she's 
as  ~  as  a  witch  f  hun  gsettede  (.  .  .  spaaede)  rigtig; 
hun  bar  en  fin  Naese;  at  length  he  became  very  .,  blev 
ban  betsenkelig  syg;  fall  _  falde  i  en  Sygdom;  blive  syg 
[af  Sorg  of  grief] ;  it  is  not  worthy  of  us  to  say  any  _ 
[noget  ondt]  of  her;  speak  ~  [ilde,  ondt]  of  her;  be 
taken  ~  blive  syg;  faa  F0dselsveer,  *ogs.  faa  Barselondt; 
take  .  blive  daarlig  (F*  ogs.  klein).  Se  ill  Adv!  for- 
give me  for  the  _  [det  onde]  I  have~done  you!  ill  [il] 
ad  ilde,  daarlig,  slet.  Jvf  s  ease!  conduct  herself  ~ 
op  fore  sig  slet  (hst  ilde);  take  it  ~  tage  det  ilde  op; 
take  it  .  from  him  tage  ham  det  ilde  op.  ill  s  Onde 
n;  Ulykke,  Lidelse  c,  pi  ogs  Genvordigheder;  brooding 
over  all  the  ,sof  life,  Livets  Genvordigheder;  ..advised 
mindre  velbetsenkt ;  uklog,  ubetsenksom ;  — affected 
ildesindet,  mindre  velsindet. 

illation  [i'lei/an]-  F01geslutning,  Slutning  c.  illative 
[i'le'tiv]  Slutnings-,  slutningsvis;  sluttende;  s  sluttende 
Ord  n. 

'ill|blood  ['il'blAd]  ondt  Blod;  Nag  n.  Jvf  vt  breed! 
..boding  ilde-varslende,  -spaaende,  uheldvarslende; 

bred  uopdragen;    taktles,  uforstandig;  ..conditioned 

daarlig(ere),  mindre  god,  af  daarlig  (el.  mindre  god) 
Beskaffenhed ;  sygelig,  abnorm;  to  be  sure,  the  one  . 
[ubehagelige]  member  of  the  community  grumbled  out 
st  about  "soft  sawder . . .";  the  ~  [ubehagelige]  indi- 
viduals made  twice  as  much  noise  and  stir  as  their 
more  amiable  mates;  — considered  uovervejet,  mindre 
velbetsenkt,  ubetsenksom;  ..days  onde  (el.  Tyge  Brahes) 
Dage;  cross  out  my  ~,  that  I  may  neither  bargain, 
nor  trust  upon  them.  B.  Jon  son,  The  Alchemist  I. 
3.  195.  T.;  ..disposed  vrangvillig,  uvillig;  utilb0jelig; 

doing  som  handler  ilde  el.  uret,  Uret  begaaende;   s 

daarlig  Fserd  c;  pi  Forseelser,  Forsyndelser,  Ugerninger, 
*ogs.  Ustykker. 

illegal  [I'll  gal]  ulovlig,  lovstridig,  retsstridig,  ulov- 
medholdelig,  jur  ogs.  ulovskikket.  illegality  [ili'galiti] 
Ulovlighed,  Lovstridighed  c,  Ac.  illegalize  [i'li  galaiz] 
vt  gore  (el.  erklsere  for)  ulovlig,  &c.  illegally  [i'lrgali] 
ad  ulovlig,  lovstridig,  &c;  a  man  ~  imprisoned. 

illegibility  [iledgi'biliti]  Ulseselighed  c.  illegible 
[i'ledgtbl]  ulseselig.  Jvf  unreadable!  an  .  manuscript. 
illegibly  ad  ulseselig;  a  letter  written  .. 

illegitimacy  [ili'dgitiraasi]  Urigtighed,  Uretmaessighed; 
Usegthed;  usegte  F0dsel  c;  a  considerable  amount  of 
_,  af  usegte  F0dsler.  illegitimate  [ili'dgitimet]  urigtig, 
uretmsessig;  usegte  [Son  son;  Datter  daughter];  urigtig, 
nberettiget  [Slutning  inference] ;  uhjemlet  [Ord  word]. 
illegitimate  [ili'dgitimeH]  vt  g0re  (el.  erklsere,  erklsere 
for)  usegte.  illegitimately  [-metli]  ad  is.  uretmsessig, 
uden  Berettigelse.  illegitimation  [ili'dgiti'me'/en]  Usegt- 
hed serklsering;  Uaegthed  c;  Gardner  had  performed 
his  promise  of  getting  her  .  taken  off.  illegitimatixe 
[ili'dgitimetaiz]  vt  g0re  (el.  erklaere,  erklsere  for)  usegte. 

iller  ['ila]  p  &  i  Barnespr:  Vserre;  sygere  [worse]; 
it  is  much  ~  to  try  and  make  him  stir,  unless . . .  R. 
Kipling,  Wee  Willie  Winkie  &  other  St.;  wasn't  I 
very  ill?  —  Tiler  than  I  liked.  R.  Kipling,  The 
Story  of  the  Gadbys. 

iil|fat*d  ['il'fe'tid]  ulykkelig;  fatal,  ulyksalig;  in  an 
-  moment  i  en  ulykkelig  Stund;  ..-faroured,  — fea- 
tnred  grim  (*styg),  alt  andet  end  kon  (*vakker);  __found 


<£,  slet  forsynet,  daarlig  (ud)rustet;  — gotten  uretmaessig, 
m.  Uret  erhvervet  [Vinding  gains];  ..grace  Uvillighed, 
Modstrseben  c,  p  sure  Miner  pi  [bad  grace];  do  a 
thing  with  an  ~  gore  nt  modstrsebende,  ugerue, 
trevent;  . .health  daarlig  Helbred,  Sygelighed  c;  on  the 
ground  of  .. 

illiberal  [i'libarel]  karrig;  snseversindet,  smaalig,  *ogs. 
smaaskaaren ;  a  \  thrifty  and  .  hand.  illiberality 
[ilibs'raliti]  Karrighed;  Snseverhjertethed  c,  Snseversind 
n,  Smaalighed,  *ogs.  Smaaskaarenhed  c.  illiberalize 
[i'libarslaiz]  vt  gore  karrig;  indsnsevre. 

illicit  [i'lisit]  utilladt,  utilladelig;  ulovlig.  Jvfl.D.B. 
&  gonivah!  .  gain,  trade,  traffic;  an  ~  still  et  Smug- 
brsenderi.  illicit  s  «Ulovlig»  c:  Diamanthandler  som 
forser  sig  mod  de  strenge  Bestemmelser  f.  Diamant- 
handelen;  Kimberley  is  quite  a  colony  of  convicted  ~s. 
Se  Chambers's  J.  1886.  823 1.  illicitly  [-11]  ad  is.  ulovlig, 
lovstridig.  illicitness  [-nes]  Utilladelighed,  Ulovlighed, 
Lovstridighed  c. 

illimitable  [i'limitabl]  ubegrsenset,  grsetiselos;  the 
baronet  was  none  of  your  _  correspondents,  var  ikke 
(en)  af  disse  Brevskrivere  som  aldrig  holder  op. 

illinition  [ili'nijan]  Paasmoring;  cone  (paalagt,  paa- 
fort)  Smorelse  c. 

Illinois  [ili'noi,  -'noiz]  s.  Illinoisan  [ili'noi(z)8n]  a 
illinoisk;  s  Illinoiser,  Beboer  af  Illinois. 

illiqnation  [ili'kwe^an]  Sammensmeltning  c. 

illision  [i'ligen]  Sammenstod  n. 

illiteracy  [i'litaresi]  Ulserthed;  is.  Ulsesekyndighed; 
Uvidenhed,  Vankundighed  [ignorance];  Bommert  c.  il- 
literal  [-ral]  ikke  bogstavelig,  fri.  illiterate  [-ret]  ulsert, 
ulserd;  is.  ulsesekyndig ;  uvidende,  vankundig;  .  man, 
nation,  tribe. 

illjjudged  is.  ilde  overlagt,  uoverlagt,  ubetaenksom; 
from  a  feeling  that  such  an  outburst  would  be  -; 
..kept  daarlig(t)  holdt  (*ogs.  stelt),  usoigneret,  *ogs. 
ustelt,  uplejet;  _  gardens;  .  hands;  ..looking  som  ser 
ilde  (fig  ogs.  betaenkelig;  mistsenkelig)  ud;  sygelig  ud- 
seende,  af  sygeligt  Udseende;  grim,  ogs.*  styg  [ill- 

favouredj; luck  Ulykke  c,  Uheld  n;  bring  ~  bringe 

Ulykke;  as  _  would  have  it  ulykkeligvis,  uheldigvis, 
til  (al)  Ulykke ;  have  the  ~  to  have  det  Uheld  (*ogs. 
komme  i  Skade  f.)  at  .  .  . ;  John  narrated  his  ~,  sit 
Uheld ;  a  bringer  of  ~  en  Ulykkesfugl ;  7  have  had 
a  run  of  ~  ever  since  jeg  bar  siden  stadig  vseret  for- 
fulgt  af  Ulykken;  -.mannered  udannet,  uopdragen, 

ubeleven,  ufin,  usleben; nature  Knarvornhed  c,  ogs.* 

ondt  Sind  n,  *Grsettenhed ;  Ondskab,  *ogs.  Styghed 

c; natured  knarvorn,  ogs*  ond  (p*  vond),  *grsetten; 

ondskabsfuld,  F*  infam  [spiteful];  skadefro;  this,  of 
course,  was  very  wrong  and  ~  [ondskabsfuldt,  stygt] 
of  her. 

illness  ['ilnes]  Sygdom  c;  Sygdomsforfald  n.  Se  2. 
about,  absence !  there  was  ~  [Sygdom]  at  home;  escape 
these  ,es;  he  has  had  a  long  [langvarig]  .;  during 
Mr.  C's  .. 

illogical  [i'ladgikl]  ulogisk,  tankestridig ;  an  .  [ulo- 
gisk]  disputant;  an  .  inference,  illotjically  ad  ulogisk. 
illogicalness  [-nes]  Ulogiskhed,  Tankestridighed.Menings- 
loshed  c;  the  ~  of,  ogs.  det  ulogiske  i  .  .  . 

ill  omened  ['il'oumend]  foretagen  under  ulykkelige 
Varsler  (el.  under  en  ulykkelig  Stjerne);  ulykkelig; 

regulated  mindre  godt  reguleret;  fig  is.  ensidig, 

daarlig  af balanceret ;  regellos,  uordentlig;  an  „  mind; 
_  houses;  — seasoned  umoden;  ubetimelig,  utidig; 

spoken  grov  (i  Munden;,  uvorn  (i  sin  Mund);  ~  of 

ilde  omtalt;  — starred  foretagen  under  en  ulykkelig 


[e']  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  on':  [%]  the;  [|>]  th\n;  [J]  she;  fg]  measure;  frj]  sinp;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [»J. 

31* 


ill 


484 


imb 


Stjerne,  af  Ulykken  forfulgt,  ulykkelig;  ..temper  ondt 
Sind  (*ogs.  Lynne);  ondt  Lune  n,  Knarvornhed  (*Graet- 
tenhed)  c;  —timed  utidig,  ubetimelig,  (som  kommer) 
ubelejlig,  mindre  vel  anbragt,  malplaceret ;  — treat 
mishandle;  ilde  medfare,  f*  ogs.  skamrakke;  ..treat- 
ment Mishandling;  ilde  Medfart  c;  —turn  amr  ond- 
skabsfuld  (el.  slem)  Streg  c,  *ogs.  Peg  n;  lille  (*liden) 
Attake  c,  *ogs.  lidet  Rid  n,  af  Sygdom. 

illude  [i'l(j)u'd]  vt  git  skuffe,  fere  bag  Lyset,  holde 
for  Nar. 

illume  [i'l(j)u-ni]  vt  hst  oplyse,  belyse;  fig  belyse,  op- 
klare,  kaste  Lys  over,  illuminant  [i'l(j)u-minant]  Be- 
1  ysningsmiddel  n.  Illuminate  [-neit]  vt  oplyse;  fig  op- 
lyse [ham  om  Faren  him  as  to  the  danger];  belyse; 
illuminere  [en  Bog,  en  Side  a  book,  a  page] ;  illu- 
minating arc  &  Lysvinkel  c,  gas  Belysuingsgas,  Lys- 
gas,  oil  Lysolie,  power  Lysevne,  Lysstyrke  c;  the  -d 
[den  (af  Aanden)  oplyste]  Cobbler,  who  dubbed  himself 
Reverend,  as  Napoleon  crowned  himself  Emperor. 
Thack.,  Van.  F.  Illurainati  [ilflJu'ini'iieHai]  pi  Illu- 
minater,  is.  tyske  Fritaenkere  i  Slutningen  af  18  Aarh. 
illumination  [ilGJu-mi'ueiJan]  Belysniug;  Oplysning; 
Illumination;  Glans  c,  Lys  n;  inspired  by  prophetic  .. 
illuminative  [i'l(j)u-minativ,  -neHiv]  belyseade;  op- 
lysende.  illuminator  [i'l(j)u  miners]  Belyser;  Oplyser; 
Illummat0r  c;  Belysningsmiddel  n  [illuminant].  illu- 
mine [i'l(j)irmin]  vt  hst.  Se  illume  &  illuminate! 
Illumine  [il(j)irmi'ni-]  Illuminat  c;  he  was  an  ~,  and 
carried  on  an  intercourse  with  the  invisible  world. 
Scott,  Antiq.  XIII.  120. 

illupi(e)  ['ilupi];  -  tree  %  langbladet  Sm0rtrae,  Illipe- 
trae:  Bassia  longifolia. 

ill|usage  ['il'jttzldsl  Mishandling  c;  ..use  ['il'ju  z]^ 
mishandle;  -  her.' 

Illusion  [i'UjJu'gan]  "Blsendvserk  n,  Illusion;  Illusion  c, 
Selvbedrag;  Fantasi  foster;  chaugeant  Stof  n.  Jvf  delu- 
sion! it  is  a  splendid  .,  is.  det  er  yderst  skuffende 
gjort,  det  virker  yderst  illuderende;  create  an  ~  skabe 
en  Illusion,  illudere  abs;  he  cherished  no  ~s  about 
(or  was  under  no  -as  to)  ...  han  gjorde  sig  ingen  Illu- 
sioner  om  (el.  med  Heasyn  til) . . .  Illusionist  [-1st] 
Illusionskuastner,  Magiker  c;  _  and  antispiritualist. 
illusive  [i'l(j)u-siv]  illuderende,  skufifende.  illusory 
[i'l(j)u-s9ri;  \  -zari]  illusorisk,  skuffende,  falsk,  be- 
dragelig,  indbildt. 

illustrate  ['ilastrett,  i'lAstreH]  vt  oplyse,  belyse;  fig 
oplyse,  illustrere,  m.  Eksempler  &c;  skildre;  illustrere, 
ledsage  m.  Tegninger;  g0re  b  >r0mt,  kaste  Glans  over;  _ 
a  book  or  manuscript;  ~  a  nation,  in  illustrating  them- 
selves, illustration  [ila'strel/an]  Oplysning,  Belysniug; 
Illustration  c;  (oplysende)  Eksempel  n,  oplysende  Sam- 
menligning  c;  by  way  of  ~  til  Belysniug,  som  en  Illu- 
stration; in  -  of  this  fact  t.  Belysning  heraf;  in  -  of 
his  meaning  f.  at  forklare  (el.  tydeliggore)  sin  Meniug. 
illustrative  [i'Ustrativ]  oplysende  [herfor  of  this];  som 
belyser,  som  skildrer  [bans  Faerd  of  his  conduct].  Il- 
lustrator ['ilastre'ta,  i'Ustrata]  Oplyser;  Illustrator, 
Tegner;  Skildrer  c.  illustre  [I'Usta]  vt  pryde;  both  titles 
still  .  the  peerage.  The  Navy  &  Army  III.  1897  9l. 
illustrious  [i'Ustrias]  h0j,  ophejet,  fremrageude;  fornem, 
hajfornom;  berammelig  [Geraing  deed};  ber0mt;  his  _ 
[h0je]  patient;  the  -  traveller,  visitor;  the  .  visitors, 
ogs.  de  h0je  Herskaber. 

llllwill  ['il'wil]  Uvilje  c;  Uvenskab;  staerkere:  Fjend- 
skab  (*Fiendskab),  fjendtligt  (*flendtligt)  Forhold  n. 
Jvf  Pronomen  mine!  between  those  an  ~  soon  arose; 


bear  him  no  ~  ikke  naere   (nogen)   Uvilje  mod   ham; 
pretend  -  to;  — wisher  Uven,  Fjende  (*Fiende)  c. 

illy  ['illi]  ad  prov  &  amr  slet,  ilde  [ill,  badly]. 

Illyria  [i'liria]  Illyrien  n.  Illyrian  [i'lirian]  illyrisk; 
s  Illyrier,  f  Illyrierinde  c;  Illyrisk  n.  Illyrieum  [i'liri- 
kam]  s. 

Ilyssus  [(a)i'lisas]  Ilissos,  (nu:)  Ilisso  c,  en  lille 
(*liden)  Flod,  der  10ber  gennena  At6u. 

llmen  ['ilman,  il'men]  Ilmen  w,  en  Gren  af  Ural- 
bjaergene;  Ilmen  c,  en  S0  v.  Novgorod,  ilmenite  ['il- 
manait]  min  Iltnenit  c. 

Ilminster  i'ihninst. v  s. 

Ilus  ['alias]  s.    Jvf  Eyelash! 

im  [im].    En  Forstavelse.    Jvf  ogs.  em-! 

I'm  [aim]  v  F  Jeg  er  //  am]. 

Image  ['imidg]  Billede,  hst  Billed  n.  Jvf  carry  out! 
she  sat  an  .  of  [som  et  Billede  p.]  despair;  was 
created  (or  made)  after  the  .  and  likeness  of  God 
blev  skabt  i  Guds  Billede  og  efter  hans  Lignelse; 
created  (or  made)  after  (or  in)  the  _  of  God;  -  breaker 
Billedstormer  c,  .  worship  Billeddyrkelse  [iconolatry]. 
Image  ['imidg]  vt  afbilde;  afspejle  [aim.  mirror];  fore- 
stille  sig  [imagine];  mountains  ~d  in  the  peaceful 
lake;  ~  back  afspejle,  genspejle.  imagery  ['imidgri] 
Billeder  pi;  Billed-Pragt,  -Rigdom  c  [splendid  .];  T 
wish  there  may  be  in  this  poem  any  instance  of  good 
-.  imaginable  [i'madginabl]  taenkelig;  optseukelig;  the 
loveliest  evening  .  den  dejligst  taenkelige  Aften,  dea 
dejligste  Aften  man  kan  (.  . :  kuude)  tsenke  sig;  all 
means  .  alle  optaenkelige  Midler,  ethvert  optaenkeligt 
Middel.  imaginary  [i'mMsinari]  indbildt;  taenkt; 
fingeret;  'mat  imaginaer;  speeches  made  on  _  [taenkte, 
flngerede]  occasions,  imaginary  s  mat  imaginaer  (St0r- 
relse)  c.  imagination  [imadgi'ne'/an]  Indbildningskraft, 
Fantasi  c.  Se  body  forth!  have  an  .  have  Fantasi; 
give  a  description  from  ~,  efter  Fautasien;  in  ~  i  Fan- 
tasien;  but  she  is  not  the  Jeanne  Dark  of  our  .,  den 
Jeanne  Dark  vi  har  (.  .  .  havde)  forestillet  os ;  with  a 
slight  effort  of  ~,  is.  med  en  Stnule  Fantasi.  imagin- 
ative [i1  marine1  tiv,  -nativ]  Fantasi-,  paa  Fantasien 
(el.  Indbildningskraften)  beroende;  fantasirig;  opflnd- 
som;  -  lucubration  Fantasifoster  n;  an  -picture  (of 
the  scene)  et  Fantasibillede  (af  det  hele  Optrin).  imagin- 
ativeness [i'madgine'tivnes]  is.  Fantasirigdom ;  Opflnd- 
somhed  c.  imagine  [i'madgin]  vt  forestille  (el.  taenke) 
sig  [ogs.  _  to  himself];  iudbilde  sig;  optaenke,  udtaenke, 
*ogs.  opfantasere.  Se  Adv.  just!  you  wouldn't  ~  [kan 
ikke  taenke  dig]  how  much  recreation  I  derive  from  it  I 
imaginer  [i'madgina]  Udtaenker;  Opflnder,  Ophavsmand 
c,  Ophavn,  cont  Fader  c.  imagining  [-nin]  Forestilling; 
Fantasi,  Indbildning,  Idee  c;  wild  ~s  vilde  Fantasier, 
Fautasterier,  forfl0jne  Ideer;  but  she  did  not  seem  in 
any  way  to  realise  the  Nora  of  our  ~s,  den  Nora  vi 
havde  forestillet  os.  imago  [i'me'go11]  egl  Billede;  ent 
fuldkomuaent  (el.  fuldstaendig  udviklet)  Insekt  n. 

Imam  [i'ma'm],  Iman  [i'ma  n]  (mahomedansk;  Praest; 
Fyrste  c;  the  Imaum  of  Muscat. 

imaret  ['imaret,  i'ma'ret]  Hospitium,  Herberge  n,  for 
mahomedanske  Pil(e)grimme. 

Imaum  [i'ma  m].    Se  Imam! 
Imaus  [i'me'as]  poet  Himalaya  n. 

imbecile  ['imbisi(  )1;  \  iin'besil]  a  &,  s  aandss!0v, 
slev,  aandssvag,  (som  s  is.)  Idiot  c;  asylum  for  -s 
Idiotanstalt  c.  imbecility  [iinbi'siliti]  (Aands)sl0vhed, 
Aandssvaghed,  Idioti  c. 

imbed  [im'bed]  vt  lejre,  uedlejre  «fec  [bed,  embed] 
-ded  [ogs.  indsaeuket]  in  the  substratum. 


[a-  i'  ir]  osv.  lange  som  i  far.  feel    fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [Q-]  hurt;  [a]  inner; 


imb 


485 


imm 


imber  ['imba]  ^  Halsbaands-,  Is-,  Storlom,  (isl.)  Im- 
bcr,  Himbrim  c:  Colymbus  glacialis  [ember-goose]. 

imbibe  [im'baib]  vt  inddrikke,  drikke;  suge  (el. 
traekke)  til  sig;  F  tage  t.  Indtsegt,  *ogs.  drikke;  fig  ind- 
suge;  a  porous  "body  ~s  a  fluid;  a  sponge  -s  moisture; 
~  errors,  a  passion  for  drinking,  principles,  imbibition 
[imbi'bijan]  git  Inddrikning;  Indsugning  c. 
•  imbitter  [im'bita]  vt  forbitre.  Se  embitter! 

Imbosk  [im'bask]  vt  fjsele,  d01ge.  Milton ;  vi  skjule 
sig;  ligge  i  Baghold  [lie  in  ambush]. 

imbrangle  [im'brarjgl]  vt  t  forvikle,  spege  (*floke), 
*ogs.  kaste  om  hinanden.  Butler  t  1680. 

{inbreathe  [im'bri'S]  vt  indaande  [inhale];  inspirere 
[inspire]. 

imbricate(d)  ['imbriket,  -kestid]  indhul;  is.  taglagt, 
over  hverandre  liggende:  som  Tagsten  eller  Fiskesksel 
[overlapping],  imbrication  [imbri'ke'/an]  Indhulhed; 
Taglagthed  fan  overlapping  of  the  edges];  indviklet 
Bygning  c. 

imbroglio  [im'brouljou]  theat  indviklet  Knude,  ind- 
viklet Situation;  fig  ogs.  Forvikling,  p*  ogs.  Vase, 
Floke  c:  wrestling  to  free  itself  from  the  baleful  _. 
Carlyle. 

imbrown  [im'braun]  vt  hst  &  poet  brune  [Ansigtet  the 
complexion,  the  features];  formerke;  the  mountain 
mass  by  scorching  skies  .ed,  Byron. 

imbrue  [im'bnr]  vt  vsede,  dyppe;  the  stream  with 
blood  of  Scots  ,d;  envy,  eldest-born  of  hell,  ,d  her 
hands  in  blood. 

imbriitf  [im'bru  t]  vt  nedvserdige,  nedssette  (t.  Dyrs 
Standpunkt),  forraae,  brutalisere.  Milton;  vi  nedssettes, 
forraaes.  Milton. 

imbue  [im'bju-]  vt  farve  (stserkt),  imprsegnere,  msette; 
fig  ogs.  lade  indsuge;  indgive,  bibringe  [Ungdommen 
gode  Grundssetninger  the  minds  of  youth  with  good 
principles];  ~d  with,  ogs.  besjselet  af;  om  det  slette: 
gennemsyrfct  af,  dybt  hildet  i  [ariansk  Vildfarelse  the 
Arian  pravity};  a  Chamber  -  d  with  a  more  Republican 
spirit^. 

instability  [imita'biliti]  Efterlignelighed ;  F01gevaer- 
dighed  c.  imitable  ['imitabl]  efterlignelig,  felgevserdig; 
_  characters,  qualities,  imitate  ['imite't]  vt  efterligne: 
efter-danne;  -digte;  -g0re;  fig  efterligne;  the  practice 
should  not  be  ~d  dette  b0r  ikke  efterlignes.  imitation 
[imi'tei/an]  Efterliguiug :  Efter-dannelse ;  -digtning; 
-g0relse;  fig  Efterligning ;  Efterf01gelse  c.  Se  vt  hold 
up!  worthy  of  _  efterlignelsesveerdig;  f01gevserdig;  in  ~ 
of  i  (el.  til)  Efterligning  af,  ligesom.  imitation.  Som 
a:  kunstig,  usegte.  Modsat:  genuine;  an  .  diamond. 
imitatioiial  [imi'teijanal]  a  som  h0rer  t.  Efterligning, 
Efterlignings-;  _  propensities  Hang  t.  at  efterligne. 
imitatire  ['imiteHiv]  efterlignende;  efterlignet,  efter 
dannet,  eftergjort;  gr  lydbetegnende ;  man  is  an  ~ 
being,  painting  an  .  art;  ~  power(s)  Efterlignelsesevne 
c.  drum  is  an  ~  word;  ~  of  som  efterligner,  (som  er) 
dannet  efter .  .  .  imitatiyely  [-li]  ad  is.  ved  Efterlig- 
ning. imitator  ['imiteHa]  Efterligner  c.  imitatrix  fimi- 
'teHriks]  Efterlignerske  c. 

imkoy  ['imkoi?]  v  (De)  burde  ikke,  «det  er  Skam». 
Et  H0flighedsndtryk  i  kantonsk  Pidgin,  idet  man  mod- 
tager  eller  anmoder  om  en  Tjeneste. 

Imlac  ['imlakj.  En  Person  i  Sam.  Johnsons  Roman 
Rasselas,  the  -  who  had  hastened  from  the  country  to 
console  a  distressed  mother.  Bos  well  XXIX. 

immaculable  [i'makjulobl]  ubesmittelig.  immaculate 
i'-let]  ubesmittet,  ren;  _  conception  ubesmittet  Und- 
fangelse. 


immalleable  [i'maljabl]  usmedelig,  *ogs.  usmidbar. 

immanency  ['imanansi]  philos  Iboen.  Immanens  c. 
immanent  [-ant]  iboende,  immanent. 

Immanuel  [i'manjual]  Immanuel,  Emanuel,  «Gud  med 
os»,  en  Betegnelse  f.  Frelseren. 

immaterial  [ima'tiarial]  umateriel,  ulegemlig;  uvsesent- 
lig,  uvigtig;  it  is  wholly  ~  whether  he  does  so  or  not. 
immaterialism  [-izm]  Immaterialisme  c,  La>rcn  om  at 
aandelige  Vsesener  er  eller  kan  vsere  til.  immaterialist 
[-ist]  Immaterialist  c.  immateriality  [imatiari'aliti 
Ulegemlighed;  Stofleshed  c.  immaterialize  [ima'tiaria- 
laiz]  vt  g0re  ulegemlig;  -d  [ulegemlige]  spirits. 

immature  [ima'tjua]  umoden  [Frugt  fruit};  f  for- 
hastet;  f  for  tidlig  [premature],  immaturity  [ima'tjua- 
riti]  Umodenhed  c. 

immeasurable  [i'meg(a)r8bl]  umaaltlig;  umaadelig;  of 
depth  ~.  Milton,  immeasurably  ad  is.  umaadelig. 

immediate  [i'mi'dgit,  -djet]   a  umiddelbar;    rigsumid- 

delbar;     0jeblikkelig,     uopholdelig;     nserforestaaende 

[Vejrforandring    change    in    the    weather];    nsermest; 

Immediate!   Raster!    _  cash  or  payment  kontant  Be- 

taling  c;  the  ~  [den  <fee  nsermeste]  cause,  future,  object, 

purpose;  he  is  out  of  ~  danger,   er   fore!0big   udenfor 

Fare ;  put  it  into  ~  execution 1  straks  bringe  den  i  Ud 

ferelse;  to  the  .  North  of  straks  i  Nord  for;  the  ~  [det 

I  nseimest   foreliggende]    question;  his  -  [nsermeste]  su- 

I  periors;  his  ~  troubles,  bl.  a.  de  Bekymringer  ban  netop 

!  da  havde.     immediately  [i'mi  dgitli,  -djetli]   ad  umid- 

delbart;  straks.   Jvf  2.  call!  cj  f   straks;  _  following, 

j  is.    nsermestf01gfnde ;    _   after   [lige  efter,   *ogs.    straks 

over]  Easter;   ~   on  his  absence  being  observed   straks 

man  opdager  (el.  straks  efter  at  man  bar  opdaget)  bans 

Udebliven. 

immemorial  [imi'ma'rial]  uuaindelig;  according  to 
custom  _  efter  umindelige  Tiders  Seedvane;  after  the  - 
fashion  of  the  East  efter  seldgammel  0sterlandsk  Skik; 
from  (or  since)  time  ~,  from  ~  time,  p  time  ~  fra  (el. 
ij  umindelig(e)  Tid(er);  time  ~  the  English  have  been 
famous  for  making  [vsere]  the  best  friends  in  the 
world,  immemorially  [imi'ma-riali]  ad  fra  gammel  Tid, 
fra  (el.  i)  umindelig(e)  Tid(er). 

immense  [i'mensj  umaadelig,  uendelig,  uhyre,  uhyre 
stor;  i  finere  si :  storartet,  brillant;  an  ~  [brillant]  affair; 
_  crowds  (of  spectators)  uoverskuelige  Skarer  (af  Be- 
tragtere);  -  distances;  an  ~  time  som  ad  ogs.  umaadelig 
Isenge ;  i  det  uendelige ;  these  hats  will  last  an  _  time. 
immensely  [-li]'ad  umaadelig,  uendelig;  p  svsert.  Im- 
mensity [i'mensiti]  Uendelighed,  umaadelig  St0rrelse, 
svser  Udstrsekning  c. 

immeasurability  [imen/ara'biliti]  Umaalelighed  c.  1m- 
mensurable  [i'men/orabl]  umaalelig. 

immerge  [i(m)'ma-dg]  vt  (ned)dukke,  (ned)saenke; 
(ned)dyppe  Aim.  immerse;  vi  ast  \  immergere,  trsede 
ind  i  et  audet  Himmellegemes  Skygge.  Immerse 
[i'ma-s]  vt  (ned)dukke,  (ned)saenke;  fig  fordybe,  optage; 
.d  $  voksende  belt  under  Vandet ;  the  ,d  parts  of  a 
ship's  body  or  hull  Underskibet ;  -d  in  business  som 
gaar  op  i  sine  Forretninger ;  (staerkt)  optaget;  Mr. 
Sergeant  Snubbin  was  once  more  deeply  ~d  in  the 
case  before  him;  the  ship  must  not  be  so  far  ~d  in 
water  [trykkes  saa  dybt  ned  i  Vandet,  *maa  ikke 

1  Adj.  immediate  er  ofte  at  gengive  saaledes,  ad- 
verbialt  Alaric  promised  to  raise  the  siege  on  the  _ 
payment  of . . .  Take  ~  steps  to  ...  An  ~  stop  ought  to 
be  put  to  the  correspondence.  Send  us  ~  word  if  you 
hear  anything! 


[e»]  hate;  [o««]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [rj]  siwflr;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med(0]. 


iinin 


486 


imp 


nedlastes  saa  stserkt]  that...  immersion  [i1  ma  Jan] 
Neddukniug,  (Ned)saeukmng,  (Ned,dypning;  Synkning, 
Synken;  fig  Fordybelse,  Optagethed,  Opgaaen  [deep 
engagedness];  ast  Immersion,  Forrn0rkelse  c;  &  Dyb- 
gaaende  n,  *ogs.  Nedlastning  c;  the  ~  of  Achilles  in 
the  Styx;  an  ~  in  the  affairs  of  life. 

immethodical  [imi'J>adikl]  umetodisk,  planlos. 

immigrant  [Emigrant]  Indvandrer;  (t.  By,  t.  Sogn  &c 
og.s  )  Indflytter  c.  immigrate  ['imigre'tj  vi  indvandre; 
indflytte.  immigration  [imi'gre'Jan]  Indvandring;  Ind- 
fly tning  c;  the  -s  of  Arabs  into  Europe. 

imminence  ['iminans]  trueude  Naerhed,  overhsengende 
Beskaffenhed ;  f  overhaeugende  Fare  c ;  she  did  not 
understand  the  ~  of  the  calamity,  imminent  'iini- 
nant]  umiddelbart  forestaaeude ;  is  truende  naer,  over- 
haengende;  the  -  danger  from  which  Nelson  had  ex- 
tricated himself;  at  (the)  ~  risk  of  his  life  m.  over- 
hsengende  Livsfare 

inimiscibility  [imisi'biliti]  Ublandelighed  c.  im- 
miscible  [i'misibl]  ublandelig,  der  ikke  lader  sig 
blande. 

immission  i  in, 'mi/an]  Indkastelse;  Indslipning;  is. 
Iiidspr0jtning  c  [injection],  immit  [i(m)'mit]  vt  ind- 
kaste;  indslippe;  is.  indsprajte  [inject]. 

immitigable  [i(m)'mitigabl]  uformildelig ;  uforsonlig; 
the  sly,  dark,  ~  foe. 

immobility  [imo'biliti]  Ubevaegelighed  c. 
mmodcrate  [i'mad(a)ret]  overdreven  [Fordring 
demand;  Brug  use],  urirnelig;  staerk,  voldsom  [Liden- 
skab  passion] ;  umaadeholden,  umaadelig;  ~  cares,  grief ; 
the  distances  he  was  required  to  clear  in  so  short  a 
time  mere  ~,  urimelige.  immoderation  [imada're'/an] 
Overdrevenhed,  Urimelighed;  Voldsomhed,  Umaadelig- 
hed  c. 

immodest  [i'madist]  ubeskeden;  us0mmelig,  uanstaen- 
dig,  -  behaviour,  books,  persons,  pictures,  words,  im- 
modesty [i'madisti]  Ubeskedenhed ;  Us0iumelighed, 
Uanstaendighed  c;  a  piece  of  ~  en  Ubeskedenhed,  &c. 

immolate  ['imoleH]  vt  ofre.  Is.  om  levende  Offer  & 
fig;  the  altar  on  which  the  small  states  shall  be  .d... 

immolation  [imo'leVan]  Ofring;  Opofrelse  c;  Offer  n, 
the  -  of  Isaac. 

immoral  [i'maral]  umoralsk;  .  conduct,  is.  Saedelig- 
hedsforbrydelse  c.  immorality  [imo'raliti]  Umoralskhed, 
Umoral  c;  the  _  of  det  umoralske  i . .  . 

immortal  [i'ma'etal]  a  &  s  udedelig  (c);  _  flower 
Gomfrene  c.  Gomphrena;  the  ~s.  immortality  [im&a- 
•taliti]  Udedelighed  c;  the  -  of  the  soul,  of  fame;  he 
spoke  to  me  of  you  and  your  immortalities,  Deres 
udedelige  Vaerker.  immortalize  [i'ma'atalaiz]  vt  g0re 
ud0delig,  forevige.  immortelle  [ima^'tel]  $  Evigheds- 
blomst  c  everlasting]. 

immovability  [imu  ve'bilitij  Ubevaegelighed  c;  his 
expression  of  face  (was)  at  first  sight  not  striking, 
except  for  quiet  ~.  Bulwer,  The  Parisians  I  21.  T. 
immovable  [i'mu  vabl]  ubevsegelig,  ikke  til  at  bevaege, 
urokkelig,  hst  uryggelig;  jur  urerlig,  fast;  _  estate,  ~s 
fast  Ejendom  c,  urerligt  Gods  n. 

immune  [i'mju  n]  immuu  [mod  from],  uimodtagelig 
[for  Giften  from  the  poison],  immunity  [i'mjirniti]  Fri- 
hed,  Fritagelse;  path  Immunitet  [mod  from],  Uimod- 
tagelighed  [for  Smitte  from  infection];  Frihed,  Rettighed, 
Forrettighed  c,  Privilegium  n ;  this  phenomenon  of  the 
-  of  certain  classes  dette  Faenomen,  at  enkelte  Klasser 
gaar  fri,  at  visse  Klasser  er  immune  el.  immunicerede; 
the  immunities  of  the  clergy;  _  from  error;  _  from 
the  dreariness  of  age  (from  pain)  Frihed  f.  Alderdom- 


mens  Tristhed  (Smertefrihed) ;    ~  from  fire    Ildssikker- 
hed  c. 

immure  [i'rnjua]  vt  ind(e)mure  f;  indemure,  som 
D0dsstraf;  indespaerre;  fig  indemure;  those  tender  babes 
whom  envy  hath  ~d  within  your  walls.  Shakesp. 

immutability  [imju  ta'biliti]  Uforanderlighed;  (Beslut- 
nings  &c  ogs.)  Uigenkaldelighed  c;  -  is  an  attribute 
of  God.  immutable  [i'rnju'tabl]  uforanderlig ;  uigen- 
kaldelig;  by  two  ~  things  ved  to  uforauderlige  Grunde 
bibl. 

Imogen  ['imodgen]  Imogen,  Cymbelines  Batter,  i 
Shakespeares  Cymbeline. 

imp  [imp]  orig  Ympe,  ogs.*  Pode  [graft];  fig  Unge, 
Pode  f;  Djsevleunge  c,  pi  ogs.  Smaadjsevle  pi;  f  lille 
(*liden)  Satan,  Satansunge;  Trykkerdjsevel  [printer's  ~ 
or  devil];  Sk0d  c,  tilsat  Stykke  n  prov;  sp  indsat  Fjer 
c,  paa  Jagtfugl  f;  Forfang,  *Forsyu  n  prov  [bottom]; 
arch  Stilladsborn,  *Stik  c,  i  Stillas  [—pole,  scaffold- 
ing -];  an  ~  of  darkness;  ~  of  depravity  Forbryder- 
emne,  Slavefr0  n.  imp  [imp]  vt  f  ympe,  ogs.*  pode; 
indsaette,  som  Fjer  i  knsekket  Viuge;  reparere. 

impact  [iin'pakt]  vt  drive  (el.  presse,  st0de)  ind; 
drive  (el.  presse,  st0de)  sammen.  impact  ['impakt]  s 
St0d,  Tryk;  Sammenst0d;  mech  Anslag  n,  the  _  [Tryk- 
ket]  of  a  ton  or  two  of  fluid  was  too  much  for  the 
fastenings;  angle  of  ~  Anslagsvinkel. 

impair  [im'pae  a]  vt  svaekke  [Sundheden  health; 
Karakteren  character],  afkrsefte  [Beviserne  the  force 
of  evidence],  nedssette  [Vaardien  the  value;  Hjertets 
Livsenergi  the  vital  energy  of  the  heart],  impairment 
[im'pae  amant]  Svaekkelse;  Afkrseftelse;  Nedssettelse  c; 
the  grip  of  the  right  hand  reveals  considerable  ~  of 
power  compared  with  the  left. 

impale  [im'peU]  vt,  &c.    Se  empale,  &cl 

impalpability   [impalpa'biliti]    Uf01barhed,    Upaatage- 
lighed  c.     impalpable  [im'palpabl]  uf01bar,  upaatagelig; 
j  -  powder;  _  distinctions. 

impanation  [impa'ne'/aDJ  theol  Konsubstantiatiou  c. 

impanel  [im'panal]  vt  forfatte  (.  .  .  supplere)  en  Liste 
over,  is.  over  Jurymaend;  opf0re,  paa  en  Liste  .  .  .;  -  a 
jury,  ogs.  saette  en  Jury. 

imparity  [im'pariti]  Ulighed  c,  Misforhold  n  [dis- 
parity, inequality];  Ujsevnhed  c 

impark  [im'pa  ak]  vt  parklaegge;  indhegne;  indelukke. 

impart  [im'pa-ot]  vt  tildele,  yde,  give  [de  fattige  Mad 
food  to  the  poor] ;  meddele  [communicate  the  know- 
ledge of];  bibringe :  every  hair  of  his  beard  and  head, 
every  wrinkle  of  his  face,  the  wanness  of  his  features, 
and . . .,  were  all  -ing  intelligence  to  me.  impart  vi 
give  (med  sig),  dele;  jur  konferere;  he  that  hath  two 
coats,  let  him  ~  to  him  [dele  m.  den]  that  hath  none! 
impartation  [impa^'te'/an]  Tildelelse,  Ydelse;  Medde- 
lelse;  Bibringelse  c,  ~  of  permanent  magnetism  to 
an  iron  needle  by  medial  power.  The  Spiritualist 
1881.  120. 

impartial  [im'pae/al]  upartisk;/an  -  spectator,  is. 
den  udenforstaaende  Betragter.  impartiality  [im'pa-dji 
•aliti]  Upartiskhed  c.  impartially  [im'pa^/ali]  ad 
upartisk. 

impartiality  [impa^ti'biliti]  Udelelighed;  jur  Med- 
delelighed  c.  impartible  [im'pa-9tU.l]  udelelig;  jur 
meddelelig;  bibringelig;  an  ~  estate. 

impartment  [im'pa  atmant]  £.    3e  impartation! 

impassability  [impa  sa'biliti]  Ufarbarhed;  Ufrcmkom- 
melighed;  Uoverstigelighed  c.  impassable  [im'pa  sabl] 
ufarbar;  ufremkommelig  [for  by;  for],  fig  uoverstigelig, 
om  Hindring,  &e;  an  ~  gulf,  mountain,  road;  the 


la-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [4]  hot,  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


imp 


487 


imp 


roads  are  ~,  ogs.  det  er  ufremkommeligt,  F0ret  er 
umuligt ;  a  barrier  almost  ~  en  nsesten  uoverstigelig 
Skranke ;  -  for  wheeled  transport  ufarbar  m.  Hjulred- 
skab.  impasse  [fr.,  im'pa's]  fig  fuldstaeudig  Stands- 
ning,  Forsumpning  c,  Uf0re  n  [dead-lock].  I  Avis- 
sprog. 

impassibility  [impasi'biliti]  Uanfaegtelighed,  Uf01som- 
hed,  Umodtagelighed,  Upaavirkelighed;  Koldsiadighed, 
Kulde,  Uber0rthed  c.  impassible  [im'pastbl]  f01es!0s, 
uanfaegtelig,  uf01som,  umodtagelig,  upaavirkelig  [for 
to],  som  ikke  lader  sig  paavirke  el.  afficere  [af  to]; 
kold,  koldsindig,  uaufsegtet,  uber0rt,  upaavirket. 

Impassion  [im'pajan]  vt  bringe  i  Lidenskab  (.  .  .  i  Af- 
fekt).  impassionable  [im'pa/anabl]  som  let  kommer  i 
Affekt,  pirrelig,  lidenskabelig.  impassionate  [-net]  vt 
bringe  i  (staerk)  Affekt,  angribe  staerkt;  a  lidenskabelig. 
impassioned  [-nd]  livfuld,  fuld  af  Liv,  lidenskabelig, 
ildfuld. 

impassive  [im'pasiv]  a.  Se  impassible!  impassivity 
[impa'siviti]  Uanfsegtelighed,  Uf01somhed,  Umodtage- 
lighed, Upaavirkelighed  c  [impassibility], 

impastation  [impa'ste^an]  Sammenaeltning,  (Sammen-) 
knadning;  Cementdejg  c.  impaste  [im'pe'st]  vt  sam- 
menaelte,  (sammen)knade  [knead];  impastere,  male 
fedt,  male  m.  fed  Farvegivning.  impasto  [im'pa'stou] 
Impastering,  fed  Farvegivning  el.  Farvelaegning  c. 

impatience  [im1  pecans]  Utaalmodighed;  Utaalsomhed, 
*ogs.  Utaalighed  [overfor,  ved  of];  Heftighed  c.  impatient* 
[im'pei/iens,  -enz]  ^  Spring-Balsamine  c,  -Fr0,  -Kornw: 
Impatiens  noli  tangere.  impatient  [im'peijant]  utaal- 
modig  [over,  ved  at;  efter  for;  efter  at  to];  utaalsom, 
*ogs.  utaalig  [overfor,  ved  at,  of;  under],  som  ikke  (el. 
som  nedig)  taaler;  I  was  ~  for  the  hour  of  twelve,  utaal- 
modig  efter  at  Klokken  skulde  blive  12;  the  cow  lowed, 
-  for  some  human  hand  to  [utaalmodig  efter  at ... 
skulde]  unbar  the  door;  they  are  _  of  restraint  de 
taaler  ingen  (el.  trives  ikke  ved,  finder  sig  ikke  i,  er 
utaalmodige  overfor  al)  Tvang;  each  of  them  had  ex- 
actly the  fault  of  which  the  other  was  most  ~,  som 
den  anden  mindst  kunde  taale  el.  udstaa;  _  under 
evils  utaalmodig  (i  Lidelse).  impatiently  [-li]  ad  utaal- 
modig. 

impave  [im'peiv]  vt  poet  indlaegge  [pave  in];  an 
eagle,  ~d  with  rude  fidelity  of  art  mosaic.  Words- 
worth. 

impeach  [im'pi'tj]  vt  hindre  t;  jw  anklage  (is.  for 
Embedsforbrydelse),  saette  under  Anklage,  saette  i  An- 
klagestand;  anklage  for  (*ogs.  saette  under)  Rigsret; 
kalde  i  Tvivl  [et  Vidnes  Trovaerdighed  (the  credit  of) 
a  witness],  (s0ge  at)  mistaenkeligg0re,  utrovserdiggore 
[et  Vidne  the  credit  of  a  witness] ;  afsvsekke,  af  kraefte 
[et  Vidneudsagn  the  credit  of  a  witness];  ~  [mistaenke- 
Iigg0re]  his  conduct,  his  motives;  ~  his  honour  sigte 
ham  p.  hans  JEre;  _  his  integrity  kalde  hans  MMg- 
hed  i  Tvivl,  (R0ge  at)  mistaenkeliggere  ham;  -  of  [an- 
klage for]  high  treason,  impeachable  [im'pi'tjabl]  som 
kau  anklages;  dadelvserdig.  impeacher  [ina'pi't/a]  An- 
klager  c.  impeachment  [ina'pi't/mant]  Hindring  f;  iw 
Anklage,  is.  for  Embedsforbrydelse;  Rigsretsanklage; 
fig  Anklage,  Beskyldning,  Sigtelse  c;  (Fors0g  n  paa) 
Mistsenkeligg0relse;  Utrovaerdigg0relse  c;  I  own  the 
soft  -,  den  s0de  Sigtelse.  Mrs.  Malaprop,  i  Sheridans 
The  Rivals;  he  confessed  the  soft  ~;  the  ~  of  the 
Marshal  [at  saette  Marschallen  i  Anklagestand,  under 
Anklage,  *ogs.  under  Rigsret]  for  high  treason;  an  -  of 
motives,  of  judgment;  committee  of  ~  Aktionskomite. 

impeccability  [impeka'biliti]  Syndfrihed  c.    impeccable 


[im'pekabl]  synd(e)fri;  fig  ogs.  udadlelig,  fejlfri;  a  pre- 
face not  wholly  ~  in  the  matter  of  style,  impeccancy 
[im'pekansi]  Synd(e)frihed  c.  impeccant  [im'pekant]  a. 
Se  impeccable! 

impecuniosity  [impikju'ni'asiti]  Pengel0shed,  Ufor- 
muenhed;  Fattigdom  c.  impecunious  [impi'kju'njas] 
penge!0s,  uformuende,  som  intet  ejer  el.  bar;  fattig; 
an  ~  beggar  F  en  fattig  Per  Eriksen. 

impede  [im'prd]  vt  hindre,  sinke,  vsere  (.  .  .  blive)  til 
Gene  for,  stille  sig  ivejen  (el.  vaere  hinderlig)  for,  (m. 
upers.  Obj.  ogs.)  besvaerligg0re.  Ogs.  _  the  progress  of. 
impediment  [im'pedimant]  Hindring,  Vanskelighed, 
Gene  c;  had  an  ~  in  his  speech  havde  en  Fejl  i  Or- 
ganet;  you  would  offer  no  ~?  der  vilde  intet  vaere 
til  Hinder  fra  Deres  Side?  De  vilde  ikke  g0re 
Vanskeligheder?  impeditive  [im'peditiv]  git  hin- 
drende. 

impel  [im'pelj  vt  drive  (fremad;  paa);  fig  tilskynde; 
a  large  boat,  ~led  on  [fremdrevet]  by  ten  oars;  „  to, 
ogs.  vaere  en  Spore  (el.  Impuls)  til.  impellent  [im'pel- 
ant]  a  &  s  fremaddrivende,  drivende  (Kraft;  Drivfjer, 
Impuls.  Spore  c).  impeller  [im'pela]  Tilskynder;  Driv- 
fjer, Impuls,  Spore  c. 

impend  [im'pend]  vi  hsenge  [ud  over  over];  true, 
haenge  truende;  -ing,  ogs.  overhaengende  [imminent]; 
the  peril  -ing  over  him,  som  truede  ham,  hvori  han 
svaevede. 

impenetrability  [im'penitra'biliti]  Uigennemtraengelig- 
hed;  fig  Utilgaengelighed  c.  impenetrable  [im'penitrabl] 
uigennemtraengelig:  fig  utilgaengelig,  f.  Grunde,  <fec;  an 
-  shield;  an  ~  mind,  heart;  ~  by  a  sermon  of  the 
gospel,  impenetrably  [-bli]  ad  uigenuemtraengelig;  util- 
gaengelig; -  armed;  ~  dull. 

impenitence  [im'penitans]  Ubodfaerdighed  c.  impeni- 
tent [-ant]  a  &  s  ubodfeerdig  (c);  die  ~. 

impennate  [im'penet]  kortvinget  (Fugl  c). 

imperatival  [impera'taival]  gr  imperativisk.  impera- 
tive [im'perativ]  bydende,  befalende,  imperativ;  fig 
bydende,  tvingende,  uafviselig  [Pligt  duty;  N0d- 
vendighed  necessity];  gr  imperativisk;  the  ~  (mode) 
gr  Imperativ,  Bydemaade  c;  rendered  it  ~  upon  me 
[gjorde  mig  det  t.  en  bydende  Pligt]  to...  impera- 
tively ad  bydende;  i  en  bydende  Tone;  gr  imperativisk. 

imperceptibility  [impasepti'biliti]  Umaerkelighed  c. 
imperceptible  [impa'septibl]  umaerkelig;  fig  ogs.  for- 
svindende,  af  svindende  Betydning ;  and  their  service 
to  the  country  was  nearly  „;  by  ~  degrees,  ogs. 
umaerkelig.  imperceptibly  ad  umaerkelig. 

imperence  ['imparans]  p  Uforskammethed;  uforskam- 
met  Knaegt  el.  Fyr  c  [impertinence,  impudence];  hope 
you'll  know  me  again,  ~,  De  (*ogs.  Deres)  uforskam- 
mede  Fyr.  imperent  ['imparant]  p  uforskammet. 

imperfect  [im'pa  flkt]  ufuldkommen;  ufuldstaendig, 
defekt,  the  _  (tense)  gr  Imperfektum  n.  imperfection 
[impa'fek/an]  Ufuldkommenhed ;  Ufuldstaendighed,  de- 
fekt Tilstand;  typ  Defekt  c;  case  of  s  Defektkasse 
[hell];  sent  to  my  account  with  att  my  ~s  on  my 
head.  Shakesp.  Imperfectly  [im'pa-fiktli]  ad  ufuld- 
komment. 

imperforate(d)  [im'pa'foret,  -reUid]  uboret,  ugeunem- 
boret;  uden  Aabning(er);  uden  Porer.  imperforation 
[impa-fo're'/an]  Uborethed;  manglende  Aabning;  is. 
path  Imperforation,  Sammengrouing  c  (af  ellers  aabne 
Legemsdele). 

imperial    [im'piarial]    Rigs-,    Rigets    (gen);    Kejser-, 

kejserlig,  Konge-,  kongelig,   suveraen;   britisk  (i  videre 

j  Forstand).    Jvf  average,  empire!   ~  chamber  Rigskam- 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [3]  the,  [p]  thin;  [J]  she;  [z]  measure;  [q]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


imp 


488 


imp 


merret,  city  Rigsstad,  diet  Rigsdag,  paper  Imperial  w, 
power  kejserlig  Magt  (konkret:  Stormagt),  Rome  Rom 
i  Kejsertiden,  roof  Spidskuppel  c,  Spidskuppeltag  n, 
taxes  Statsskatter,  tea  Perlete;  the  Imperial  Guards 
Kejsergarden;  (the)  ~  interests,  is.  det  britiske  Riges 
Interesser.  imperial  s  Spidskuppel  c,  Spidskuppeltag 
[~  roof];  Hageskaeg;  (Diligences)  Tag  n;  Perlete  [~  tea]; 
Genstand  i  (meget)  stort  Format;  (stor,  lav,  t.  Vogn- 
taget  passende  Rejse)kuffert;  stor  Karaife  c;  Imperial- 
papir  n ;  all  their  ~s  were  packed,  imperialism  [im- 
'piarializm]  Kejsermagt;  Imperialisme,  Kejservenlighed; 
Stormagts-Aand ;  -Stilling  c.  imperialist  [-list]  Impe- 
rialist, kejserlig,  kejserligsindet;  the  _s,  tidligere  isser: 
de  kejserlige,  de  kejserlig-0sterrigske  Tropper.  im- 
periality  [impiari'aliti],  imperially  [im'piarialti]  kejserlig 
Magt,  Kejsermagt;  kejserlig  Rettigbed  c,  kejserligt  Re- 
gale n,  isser  i  pi.  Jvf  royalty! 

imperil  [im'peril]  vt  bringe  (el.  stede,  ssette)  i  Fare, 
udssette  (f.  Fare),  impediment  [-mant]  Steden  i  (el. 
Udsaettelse  f.)  Fare,  Blotstillelse,  Udsaettelse  c. 

imperious  [im'piarias]  bydende,  myndig;  herskesyg, 
magtsyg;  _  spirit  Herskesyge  c.  imperiousness  [-nes] 
bydende  Vaesen  n,  bydende  Optrseden,  Myndighed; 
Herskesyge,  Magtsyge  c. 

imperishability  [imperi/a'biliti]  Uforgaengelighed  &c; 
Uvisnelighed  c.  imperishable  [im'peri/abl]  uforgaenge- 
lig;  uopslidelig;  uvisnelig. 

impermeability  [impa'mja'biliti]  Uigennemtrsengelig- 
hed,  Taethed;  Vandtsethed;  Lufttaethed  c.  impermeable 
[im'pa-mjabl]  uigennemtrsengelig,  taet;  vandtset  /„  by 
(or  to)  water];  lufttaet  [~  to  air]. 

impersonal  [im'pa'senal]  upersonlig;  s  nt  upersonligt; 
gr  upersonligt  Verbum  n.  impersonality  [impa'sa'naliti] 
Upersonlighed  c. 

impersonate  [im'pa'sane't]  vt  personliggere,  personi- 
flcere ;  is.  theat  &  fig  fremstille,  give,  impersonation 
[impa'sa'uei/an]  Personliggerelse,  Personifikation;  theat 
Fremstilling  c.  Se  vi  centre!  his  ~  of  the  King;  an 
_  drama  et  Drama  hvori  samtidige  Personer  fremstil- 
les.  impersonator  [im'pa'sane'ta]  is.  Fremstiller  c. 

imperspicuity  [impa  spi'kju'iti]  Uklarhed;  Mangel  c 
paa  Overskuelighed  el.  Oversigtlighed.  imperspicuous 
[impa'spikjuas]  uklar;  uoverskuelig,  uoversigtlig. 

impcrsuasible  [impa'sweteibl,  -zibl]  uovertalelig, 
urokkelig. 

impertinence  [im'pa'tinans]  Irrelevans  c,  det  at  vaere 
Sagen  uvedkommende  jur;  nt  n  periferisk  el.  bagatel- 
maessigt,  Ubetydelighed;  Uforskammethed,  Impertinens 
c.  Jvf  imperence!  if  you  are  a  peaceable  man,  you 
can  take  it  [the  word  impertinence]  in  the  sense  of 
irrelevance...,  that's  its  legal  meaning.  S.  Brooks, 
Sooner  or  Later  II  263  T;  this  piece  of  _  denne  Ufor- 
skammethed; had  been  offering  some  ~  to  [havde 
vseret  uforskammet  mod]  a  woman,  impertinent  [im- 
'pa'tinant]  (Sagen)  uvedkommende  /_  to  the  matter  in 
hand];  ilde  anbragt,  malplaceret,  anbragt  p.  uret  Sted; 
betydningslos ;  taabelig;  uforskammet,  impertinent 
[rude];  use  ~  language  bruge  Mund,  p*  ogs.  bruge 
sig;  a  not  ~  [ueflFen]  remark. 

imperturbability  [impata'ba'biliti]  uforstyrrelig  Ro, 
Uforstyrrelighed  c.  imperturbable  [impa-'ta'babl]  ufor- 
styrrelig; with  ~  gravity;  when  joined  to  ~  good 
temper. 

imperviable  [im'pa'vjabl]  uigennemtrsengelig,  &c.  Se 
impervious!  strong  thick  paper,  ~  by  [for]  the  curious 
eyes  of...  Scott,  Antiq.  XV.  134  T.  impervious  [im- 
•pa-vjas]  uigennemtraengelig  [Taage  fog;  for  Vand  to 


water];  uvejsom,  ogs.  fig  utilgaengelig ;  „  to  conviction 
or  reason  utilgaengelig  f.  Grunde,  abs  utilgsengelig ;  _ 
to  light  ugennemskinnelig;  _  to  the  view. 

impetiginons  [impi'tidginas]  path  impetigines.  im- 
petigo [impi'taigou ;  -ti'gou]  path  Impetigo  c,  isaer: 
Mselkeskorper  pi. 

impetuosity  [impetju'asiti]  Voldsomhed,  Heftighed  c. 
impetuous  [im'petjuas]  voldsom,  heftig;  vild;  an  - 
[vild,  vilter]  little  torrent,  impetus  ['impitas]  Bevaegel- 
seskraft,  levende  Kraft,  Fart  c,  Moment;  fig  Fremst0d 
n,  Fart  c;  give  an  _  to  [ssette  Fart  i]  her  animal 
spirits;  an  _  is  given  to  suspicion  Mistaenksomheden 
tager  Fart;  a  further  ~  will  be  given  to  trade,  ogs. 
Handelen  vil  faa  (el.  tage)  storre  Fart,  der  vil  komme 
st0rre  Fart  i  Forretningerne;  receive  a  great  ~,  ogs. 
tage  Opsving. 

impeyan  ['impian]  ^  Glansfasan  c.     Ogs.  -  pheasant. 

imphee  ['imfi]  $  (afrikansk  i)  Sukkerrer  n :  Holcus 
saccharatus. 

impi  ['impi]  ^  Brigade  c,  bl.  Kaflferne. 

impiety  [im'paitti]  Ugudelighed ;  Ukaerlighed  (overfor 
Fader  og  Moder),  Ulydighed  c,  slet  Forhold  n,  Pligt- 
forglemmelse;  Pietetsleshed  c. 

impignorate  [im'pignoreU]  vt  pantssette,  *ogs.  paut- 
stille  [pawn,  pledge]. 

impinge  [im'pindg]  vi  falde,  slaa,  stede  [imod 
against,  on,  to].  Jvf  impact!  ~  on,  ogs.  ramme,  trseffe; 
st0de  (op)  til;  the  cause  of  reflection  is  not  the  im- 
pinging of  light  on  the  solid  or  impervious  parts  of 
bodies;  this  arch  causes  the  flame  to  ~  to  the  solid 
plate  surface  of  the  water  space. 

impious  ['impias]  ugudelig,  gud!0s,  hst  ufrom;  pietets- 
10s;  _  language,  men,  writings. 

impish  ['impij]  satanisk;  watching  the  movements  of 
this  ~  looking  band  (of  gorillas).  Du  Chaillu. 

implacability  [imple'ka'biliti]  Uforsonlighed  c.  im- 
placable [im'pleikabl ;  \  -'plak-]  uforsoulig;  an  object 
of  ~  enmity,  implacably  ad  uforsonlig;  hate  him  ~. 

implant  [im'pla-nt]  vt  indplante;  fig  ogs.  indpode, 
nedlaegge.  implantation  [impla'n'te^an]  Indplantning; 
Indpodning,  Nedlaeggelse  c. 

implate  [im'plek]  vt  plattere,  belsegge  med  en  Plade 
el.  Plader;  _  a  ship  with  iron  belsegge  et  Skib  med 
Jsernplader. 

implement  ['implimant]  Redskab,  Vaerkt0j  n,  pi  *F 
Doning  c,  Greier  pi.  Jvf  household!  -s  of  husbandry, 
is.  Gaardsredskaber,  of  trade  Vaerkt0j  n,  of  war  Krigs- 
redskaber;  genius  must  have  talent  as  its  complement 
and  _.  implement  ['implimant]  vt  fuldbyrde  \  [ac- 
complish]; forsyne  m.  Vserkt0j;  udf0re,  virkeligg0re; 
jur  sc  fuldbyrde,  udfere  [en  Overenskornst  a  contract; 
en  Forpligtelse  an  engagement] ;  executed  and  ~ed  by 
the  hand  of  Vanbeest  Brown.  W.  Scott,  impleiiicntal 
[impli1  mental]  som  h0rer  til  Vaerkt0j;  som  karakteri- 
seres  (v.  Brug)  af  Vserkt0j;  _  stage  in  civilization,  im- 
pletion  [im'pli'Jan]  Fylding  c  [filling].  Ogs.  cone;  the 
-  of  simple  flowers  is  by  the  increase  either  of  the 
petals  or  of  the  nectary. 

implicate  ['implike't]  vt  indvikle;  fig  ogs.  inddrage, 
implicere;  indbefatte,  inddrage  [ham  i  Anklagen  him 
in  the  charge] ;  the  evidence  does  not  -  the  accused 
person  in  this  conspiracy :  was  ~d  [is.  var  indviklet] 

i  Maerk  ogs.  Hjorth,  Varelexikon :  I  de  nordligste 
Egne  af  Nordamerika  dyrker  man  under  Navn  af 
Imphee  en  Art  af  Sorghumplauten,  som  modnes 
meget  hurtig. 


[a-  i-  irj  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavclse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


imp 


489 


imp 


in  a  conspiracy,  implication  [impli'keij'3n]  Tudvikllng; 
Inddragning,  Inddragelse;  Underforstaaelse ;  Bibetyd- 
ning  c;  whatever  things  it  was  asserted  that  the  king 
might  do,  it  was  a  necessary  _  [Underforstaaelse]  that 
there  were  other  things  w}tich  he  could  not  do;  by  ~ 
stiltiende;  indirekte;  pretendre  is  so  used  in  French, 
without  the  ~  [Bibegreb]  of  falsehood,  implicatire 
['implikeitiv]  implicerende;  underforstaaet,  stiltiende 
forudsat,  selvfelgelig.  implicatively  ad  stiltiende, 
indirekte.  implicit  [im'plisit]  stiltiende,  stille,  for- 
udsat, underforstaaet  [Overenskomst  agreement,  con- 
tract]; blind,  ubetinget  [Tro  belief;  Tillid  til  confidence 
(or  credit,  faith)  in ;  Lydighed  obedience],  implicitly 
j-li]  ad  stiltiende;  blindt,  blindt  hen,  ubetinget.  im- 
plied [im'plaid]  a  forudsat,  indirekt(e),  selvf01gelig, 
selvgiven,  stiltiende;  an  _  [stiltiende]  contract,  im- 
pliedly  [im'plaiidli]  ad  stiltiende,  indirekte. 

implore  [im'pla'9]  vt  anraabe,  bede  banligst,  be- 
svaerge,  boufalde,  trygle;  _  his  mercy  or  mercy  from 
him  anraabe  (el.  trygle)  ham  om  Barmhjertighed;  „  his 
pardon  benfalde  (el.  anraabe,  trygle)  ham  om  Til- 
givelse;  I  ~d  forgiveness  for  my  brother,  implore  vi  & 
abs  bede  (bonlig,  benligst),  b0nfalde,  trygle  [om  Naade 
for  mercy;  om  at  udfries  to  be  delivered],  implorer 
[im'pla'ra]  Bedende,  Tryglende,  B0nfaldende  c.  im- 
ploring [im'pl&'rirj]  a  is.  bedende,  b0nfaldende;  s 
Beden  c,  Benner  pi,  Tryglen  c;  their  weeping  and  _ 
[B0nner]  seemed  to  titillate  him  voluptuoiisly.  implor- 
ingly ad  b0nlig,  ydmygt  (bedende),  inderlig. 

imply  [im'plai]  vt  indbefatte,  indeholde,  indeslutte 
(i  sig);  tillige  (el.  indirekte)  antyde;  tyde  paa;  m.  pers. 
Subj:  give  at  forstaa,  antyde.  Jvf  implied!  the  one  im- 
plies [ogs.  forudsaetter]  the  other;  as  its  (or  the)  name 
implies,  ogs.  hvad  der  ogsaa  (el.  allerede)  ligger  i 
Navnet;  as  your  words  would  „  som  Deres  Ord  lader 
formode  el.  synes  at  antyde  ;  a  phrase  ~ing  dishonesty 
et  Udtryk  hvorved  man  forbinder  Tanken  om  nt  user- 
ligt;  it  is  implied  [det  ligger]  in  the  words. 

impo  ['impou]  F  Ekstraarbejde,  Straffepensum  n 
[imposition,  impotj.  I  Skolespr. 

impolicy  [im'palisi]  daarlig  Politik,  Uklogskab;  Uhen- 
sigtsmsessighed  c.  impolite  [impa'lait]  uartig,  uh0flig. 
impolitic  [im'palitik]  upolitisk;  mindre  politisk,  uklog; 
uhensigtsmsessig;  an  ~  law,  measure,  ruler,  impolitic- 
ally  [impo'litikali]  ad  upolitisk;  mindre  politisk, 
uklogt,  &c. 

imponderability  [impandara'biliti]  Vaegtl0shed  c. 
imponderable  [im'pandarabl]  uden  maerkelig  Vaegt, 
vaegtl0s. 

import  [im'pa<9t]  vt  mere  indfere,  importere;  fig 
indeslutte,  betyde  [imply,  signify];  \  vaere  af  Vigtig- 
hed  for,  angaa.  import  ['impact]  s  Importartikel,  Ind- 
f0rselsartikel  c,  pi  ogs.  Import  c,  Indf0rsel  c;  Betyd- 
ning,  Mening;  Vaegt,  Vigtighed  c  [importance];  changes 
of  vast  ~  [Vigtighed]  have  occurred,  importable  [im- 
'p&  nabl]  som  kan  indf0res.  importance  [im'p8>t8us] 
Vigtighed,  Betydning  c.  Jvf  attach,  become!  affect  _ 
g0re  sig  vigtig1,  g0re  sig  til;  attach  -  to,  ogs.  Isegge 
Vaegt  paa;  give  _  to  give .  . .  Vaegt,  give  ...  en  vis  Vig- 
tighed ;  make  themselves  of  ~  [g0re  sig  vigtige]  by  the 
pennant  they  serve  under;  on  business  (matters)  of  ~ 
i  vigtige  Forretninger  (Anliggender).  important  [-tont] 
vigtig,  betydningsfuld,  af  Betydning;  vigtig,  magtpaa- 
liggeude;  this  was  an  ~  fact,  ogs.  dette  var  af  Betyd- 

1  F  at  vigte  sig. 


ning;  forgetting  the  most  ~  thing,  det  vigtigste.  im- 
portation [impa^'tei/en]  Indf0rsel,  Import,  ogs.  cone; 
F0rsel,  Transport  c  f;  the  ~  of  fresh  blood  in  the  family. 
importer  [im'pa'He]  Indf0rer,  Import0r  c. 

importunate  [im'pa'9tjunet,  -t/e-]  paatraengende,  be- 
svaerlig;  _  curiosity,  petitioner,  suitor,  importune  [im- 
pa9ltju-ii;  \  im'pa'9tjun]  vt  besvsere,  falde  (el.  vaere) 
til  Besvser,  overhaenge,  plage,  F  *  knaegaa ;  ~  for  over- 
haenge  om;  _  the  court  with  unreasonable  demands. 
importunity  [impa-9ltju-niti]  Paatraengenhed  c,  Over- 
haeng,  Paahaeng,  F*  Gnagw.  Tit  i  pi;  get  quit  of  their 
~  or  importunities  blive  kvit  (el.  fri  for)  deres  Over- 
haeng;  overcome  with  _  and  tears. 

imposable  [im'pou/9bl]  som  kan  paalaegges,  &c.  im- 
pose [im'pouz]  vt  laegge  paa,  paalaegge;  fig  paalsegge  [en 
Pligt  a  duty;  en  Forpligtelse  an  obligation];  (falskelig) 
udgive,  lade  gaa  [for  as] ;  typ  (endelig)  ornbrsekke ;  - 
a  fine  forelaegge  ham  (&c)  en  Mulkt;  ilaegge  ham 
(en)  Mulkt;  _  a  name  (a  tax,  toll,  tribute)  give  ham 
Ac  et  Navn  (paalaegge  en  Skat. . .);  she  ~d  silence  on 
him  [paalagdeham  Tavshed]  by  holding  up  her  finger; 
v.  reft:  _  himself  on  the  public  as  udgive  sig  for .  .  . 
impose  vi :  ~  upon  bedrage,  bestikke,  blsende,  du- 
pere,  f0re  bagLyset;  imponere1  [awe,  overawe].  Jvf 
imposing!  be  ~d  upon  by...  lade  sig  bedrage  (&c) 
af .  .  . ;  _  upon  [benytte  sig  af ]  his  credulity,  imposer 
[im'pouz8]  Paalaeggerc.  imposing  [-zirj]  a  imponerende, 
imposant,  respektindgydende  [Mine  air;  Vaesen  man- 
ner]; s  typ  (endelig)  Ombraekning  c;  — looking  im- 
ponerende, respektindgydende.  imposingly  ad  impo- 
nerende. imposingness  [-zirjnes]  imponerende  Beskaf- 
|  fenhed  (el.  Evne,  Kraft)  c.  imposingjstone,  — table  typ 
Skib,  Skif  n  [galley],  imposition  [impo'zi/an]  Paa- 
laeggelse,  Paalaegning;  rel  Haandspaalaeggelse  /_  of 
hands];  Udskrivning  (af  Skatter),  Paalaeggelse  c;  Paa- 
laeg,  Skattepaalaeg  n,  (paalagt)  Skat;  (Strafs,  Mulkts) 
Ilaeggelse  c ;  univ  Ekstra-Arbejde,  Straffepensum;  Be- 
drag,  Bedrageri  [imposture];  Optraekkeri  n.  Jvf  impo! 
~  of  taxes  Skatskrivning,  Udskrivning  c  af  Skatter; 
set  [give]  him  an  ~.  impositor  [im'pazita]  typ  Om- 
braekker  c. 

impossibile[impa'sibili]:  per  -  hvilket  er  umuligt,  trods 
alt;  supposing  his  mind,  per  ~,  a  blank  on  the  point . . . 
impossibility  [imp&si'bilitij  Umulighed  c.  Jvf  vt  at- 
tempt! ask,  imagine,  require  an  ~  or  impossibilities, 
det  umulige;  it  is  a  moral  _  det  er  en  fysisk  Umulig- 
hed, det  forbyder  sig  selv;  the  supposed  ~  of  det  for- 
mentlig  umulige  i  at.  .  .;  where  is  the  ~  of  ...ing? 
hvorfor  skulde  det  vaere  umuligt  at .  .  .  ?  impossible 
[ira'pastbl]  umulig;  attempt  [pr0ve  paa]  the  .;  it  is 
morally  (or  simply)  ~  det  er  en  fysisk  Umulighed,  det 
forbyder  sig  selv,  F  det  lader  man  nok  vaere;  make 
himself  -  /  it  is  _  to  be  denied  det  er  umuligt  at  (el. 
det  lader  sig  slet  ikke)  nsegte;  it  would  otherwise  have 
been  .  that  the  army  could  have  crossed;  it  is  -  but 
[andet  end]  that  he  must  have  heard  the  sound;  it 
was  quite  _  that  Mr.  Tangle  should  be  seen,  at  faa 
Hr.  T  i  Tale;  this  she  knew  was  -  to  her;  with  [for] 
God  nothing  is  ~;  ask  for  the  .;  two  incidents  simply 
.  of  occurrence  to  ligefrem  umulige  Episoder;  -  of 
realisation  (reconciliation)  umulig  at  udf0re,  umulig 
(ganske  uforenelige). 

impost  ['impo«st]  Paalaeg  n,  Skat;  arch  Impost,  Pille- 
knap  c,  hvorpaa  en  Bue  hviler. 

1  Saaledes  i  Essays  and  Reviews,  Leipzig  Tauchu. 
j  1862  p.  17. 


[e>]  hate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [au]  owl;  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  sing,  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


imp 


490 


imp 


impost  humate  rim'p^tjumeH]  vi.  Se  apostemate!  vt 
bringe  til  at  bulne  (ogs.*  bolne).  Som  a  =  apostematous! 
impostliiiination  [imp&stju'mei/an]  Byld,  *ogs.  Svtil, 
Verk  c.  Se  apostemation! 

impostor  [im'p&sta]  Bedrager,  f  Bedragerske  c.  im- 
posture [im'pastja,  -tjua]  Bedrag,  Bedrageri  n. 

ini  post  11  mate,  impostiimation.  Se  imposthumate, 
-at  ion! 

impot  ['impat]  Ekstra-Arbejde,  Straffepensum  n  [im- 
position]; _  paper. 

impotence  ['impotans],  impotency  ['impotensi]  Kraft- 
]0shed,  Svaghed,  p*  Armod;  fig  Afmagt,  Vanmagt; 
path  &  jur  Impotens,  Udygtighed  til  Avling;  undert. 
Ufrugibarbed  c  [barrenness],  impotent  ['Impotent] 
kraftles,  svag;  fig  afmaegtig,  vanmaegtig;  path  &  jur 
impotent;  undert.  ufrugtbar  [barren];  in  ~  [afmaegtigt] 
rage;  a  single  traitor  could  strike  _  [magtstjaele]  the 
faith  of  thousands,  impotently  ad  uden  Kraft,  svagt; 
afmsegtig. 

impound  [im'paund]  vt  jur  optage,  indssette,  tage  i 
Forvaring,  arrestere,  om  herrelest  Dyr  &c.  imponndage 
[im'paandidg]  Optagelse,  Indsaettelse  c. 

impoverish  [ira'pavari;]  vt  forarme,  udarme;  agr  ogs. 
forpiske,  ogs.*  udpine;  _  families,  individuals;  ~  land 
by  frequent  cropping.  impoverishment  [-mant]  For- 
armelse,  Udarmelse;  Forpiskning,  ogs.*  Udpining  c. 

imp-pole  ['imppo"!]  Stilladsbom,  *Stik  c  i  Stillas 
[imp]. 

impracticability  [im'praktika'biliti]  Ugorlighed,  Umu- 
lighed;  om  Person.  Umedgerlighed,  F  Umulighed 
[untractableness] ';  (Vejs  &c)  Ufremkommelighed,  Ufar- 
barhed  c.  impracticable  [im'praktikabl]  ug0rlig,  uigen- 
nemferlig,  umulig;  umedg0rlig,  p  umulig;  ufremkom- 
melig,  ufarbar  [Vej  road],  *ogs.  ulaendt;  -  ground  *ogs. 
Ulaende  n  \  _  ice  Men-Is ;  an  ~  undertaking;  _  for  the 
conveyance  of  ufarbar  t.  Transport  af;  -  of  access  util- 
gaengelig. 

imprecate  [Mmprike't]  vt  enske  [ondt  over  evils  on], 
nedbede  [Ulykker  over  evils  on;  Guds  Straffedorume 
over  the  vengeance  of  Heaven  on] ;  \  forbande,  0nske 
ondt  over,  P  bande.  imprecation  [impri'ke'/an]  Ned- 
bedelse;  Forbandelse  c;  such  horrid  -s.  imprecatory 
['impriketeri,  -kat-]  forbandende,  Forbandelses-. 

impregnability  [impregna'biliti]  Uindtagelighed  c. 
impregnable  [im'pregnabl]  uiudtagelig  [Faestning  fort- 
ress]; fig  urokkelig,  uovervindelig. 

impregnate  [inrpregneit]  vt  besvangre,  befrugte;  fig 
befrugte;  pharm  &c  impraegnere,  indspraenge,  indsaette, 
maette  [infuse].  Som  a  [-net]  svanger;  the  scorching 
ray  here  pierceth  not,  ~  with  disease.  Byron,  im- 
pregnation [impreg'ne'Jan]  Besvangring,  Befrugtning, 
&c;  Impraegnering,  Indsaetning  c. 

impresario  [impri'sa'rio";  -'za'-]  theat  &c  Impresario  c 
[empresarioj. 

imprescriptibility  [impri'skripti'biliti]  det  n  at  der 
ikke  kan  vindes  Haevd  paa,  *Ufrahaevdelighed;  fig  Ufor- 
tabelighed;  selvindlysende  Natur  c.  imprescriptible 
[impri'skriptibl]  som  der  ikke  kan  vindes  Hsevd  paa, 
*ufrahsevdelig ;  fig  ufortabelig;  selvindlysende;  the  « 
[selvindlysende,  selvgivne]  laws  of  the  pure  reason. 
Coleridge. 

imprese  [im'pri's]  f  Devise  c.  impress  [im'pres]  vt 
indtrykke,  paatrykke,  prasge  [press  (or  stamp)  in  or 
upon];  fig  praege,  indprsege;  fig  g0re  Indtryk  paa;  im- 
ponere;  ^  &  ^  presse  [press  into  the  service];  the 
peaceful  beauty  of  the  scene  seemed  to  ~  [g0re  (sit) 
Indtryk  p.]  even  the  restless  spirits  of  which  our  party 


was  composed;  now  the  first  law  of  the  showroom  is 
that  a  customer  must  be  "impressed",  imponeres ;  he 
-es  everybody;  the  traveller  cannot  fail  to  be  deeply 
~ed  [gribes  dybt]  by  the  majestic  might  displayed  in 
this  fjord  by  nature;  the  paper  is  ,ed  with  [paa- 
trykkes]  a  stamp;  ~ed  with  his  charge  i  F01elsen 
af  sit  Ansvar;  ~ed  with  the  [som  (el.  idet  ban)  stod  i 
den]  belief  that;  ~  them  with  a  conviction  (the  opinion) 
that  bibringe  dein  den  Overbevisning  (...)  at ...;  I 
was  not  favourably  -ed  with  [fik  intet  godt  Indtryk 
af]  the  house,  impress  ['impres]  s  f  (indtrykt)  Mserke, 
Indtryk,  Prseg  [impression];  Maerke  n,  Devise;  ^  &  <£ 
Presning  c  [impressment],  impressibility  [impresi'biliti] 
Modtagelighed  (f.  Indtryk);  Bestemmelighed  c.  im- 
pressible [im'prestbl]  modtagelig  (f.  Indtryk) ;  bestem- 
melig.  impression  [im'pre/an]  Indtrykning,  Praegning 
c;  Aftryk,  Indtryk,  Maerke,  Praeg,  Stempel;  fig  Ind- 
tryk n,  Virkning;  Grundfarve,  Bundfarve  c,  f0rste 
Str0g  [ground,  ground-colour];  typ  Aftryk;  Eksemplar; 
Nummer,  af  Avis,  &c;  Oplag  n  [edition].  Jvf  convey! 
the  ~s  of  weather  Vejrligets  Indflydelse  c:  proof  - 
Korrekturaftryk ;  feel  an  _  (or  have  an  ~,  have  an  _ 
on  his  mind)  that.. .  have  Indtryk  (el.  en  F01else,  en 
Fornemmelse)  af,  at .  . . ;  J  have  the  _  [det  Indtryk]  of 
Mr.  Graham  that ...;  make  (or  produce)  an  _  g0re 
(sit)  Indtryk;  virke,  P  bide  paa.  impressionable  [im- 
'prejanabl]  modtagelig  (f.  Indtryk) ;  let  bestemmelig; 
he  was  ~;  an  _  child,  impressionism  [im'pre/enizm] 
Impressiouisme  c,  en  Laeggen  Vaegt  p.  (det  f0rste)  lud- 
tryk,  is.  om  en  Kunstretning  som  s0ger  at  fremstille  et 
Sceneri  efter  dels  almindelige  og  mest  slaaende  Traek, 
efter  dets  f0rste  Indtryk  p.  Betragteren.  impressionist 
[-ist]  impressionistisk ;  s  Impressionist  c.  impression- 
istic [impre/a'nistik]  impressionistisk.  impressire  [im- 
'presiv]  som  g0r  (el.  er  skikket  t.  at  g0re)  Indtryk, 
virkningsfuld  [Tale  discourse;  Scene  scene] ;  gribende, 
hjertegribende,  betagende;  eflFektfuld;  stemningsfuld;  „ 
passage,  m.  en  Smule  Ringeagt:  Effektsted;  m.  Ringe- 
agt :  Kraftsted;  it  is  even  here  an  ~  [anselig]  stream, 
600  feet  across,  deep  and  rapid.  Fronde;  in  ~  terms, 
is.  med  virkningsfulde  (*ogs.  i  anslaaende)  Ord.  impress- 
ively ad  is.  paa  en  virkningsfuld  (.  .  .  *ogs.  anslaaende) 
Maade;  betagende.  impressment  [im'presmant]  ^  &  ^ 
Presning  c;  Pres(nings)vaesenet.  imprest  [itn'prest]  vt  f 
laane,  yde  som  Forskud,  *ogs.  forskyde.  imprest  ['im- 
prest] s  f  Laan,  Forskud  n,  isaer  af  offentlig  Kasse  /_ 
money]. 

imprimatur  [impri'me'ta]  Imprimatur  n,  Tilladelse  t. 
Trykning. 

imprimis  [im'praimis]  ad  (farst  og)  fornemmelig,  isaer, 
git  saer. 

imprint  ['imprint]  typ  Titel  c  (med  Trykkested  Ac). 
imprint  [im'print]  vt.  Se  impress  &  print! 

imprison  [im'prizn]  '•/  fseugsle.  imprisonment  [-mant] 
Feengsling  c;  Fangenskab,  jur  Faengsel  w;  false  -  ulov- 
lig  Frihedsber0velse;  -  for  life  livsvarigt  Faengsel; 
three  months'  ~,  Faengsel ;  serve  a  long  term  of  ~  ud- 
staa  en  laengere  Faengselsstraf. 

improbaWlity  [impraba'biliti]  Usandsynlighed  «.  im- 
probable [im'prababl]  usandsynlig 

improbity  [im'prabiti]  Uaerlighed,  Uredelighed  c. 

impromptu  [im'pram(p)tju]  a  &  ad  ekstempore, 
(gjort,  lavet)  paa  staaende  Fod;  «  Impromptu  n;  a 
verse  uttered  or  written  ~;  an  _  epigram. 

improper  [im'prapa]  uskikket,  ubeldig,  urigtig; 
uegentlig  (ogs.  i  Bet.  mindre  rigtig);  upassende,  us0m- 
melig  [Faerd  &c  behaviour,  conduct] ;  an  edition  of  an 


[a   i-  u-]  osv   lange  som  i  for,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [9]  inner; 


IHlp 


491 


imp 


exceedingly  _  [uanstsendig]  Greek  comedy;  _  [uaegte] 
fraction;  ~  [bl.  a.  urigtig]  medicine;  no  great-great- 
grandfather of  his  had  knelt  at  the  feet  of  an  _  [uan- 
stsendig]  princess.  Trollope,  Orley  Farm  15.  im- 
properly ad  urigtig;  negentlig;  upassende. 

impropriate  [iin'prouprieH]  vt  tilegne  sig  f  [appropriate 
to  private  use];  jur  overdrage  (Bestyrelsen  af  Kirke- 
gods)  til  en  Lsegmand.  Som  a.  overgaaet  i  Lsegmands 
Bestyrelse.  impropriation  [improupri'ei;en]  Tilegnelse; 
Overdragelse  (el.  Overgang)  c  til  Iseg  Bestyrelse;  Kirke- 
gods  n  under  Iseg  Bestyrelse;  but  a  superiority  which 
recognises  itself  may  sometimes  please  by  suggesting 
impossibilities  of  ~  [hvad  der  er  umuligt  at  overlade] 
to  the  subordinated  man.  T.  Hardy,  Far  from  the 
Madding  Crowd  IV  23. 

impropriety  [impro'praitti]  Uskikkethed,  Uheldighed, 
Urigtighed,  Mislighed,  Utilb0rlighed ;  Uegentlighed; 
Us0mmelighed  c;  he  saw  the  ~  of  his  conduct,  bl.  a. 
sin  Fserds  Utilb0rlighed ;  an  ~  of  costume,  is.  en 
Kostumefejl. 

improbability  [impru  ve'biliti]  Forbedrelighed ;  God- 
hed,  Tjenlighed;  Dyrkbarhed  c.  improvable  [im'pnr- 
vabl]  modtagelig  for  Forbedring(er),  forbedrelig;  uddan- 
nelsesdygtig;  god,  tjenlig;  agr  dyrkbar;  the  essays  of 
weaker  heads  afford  ~  hints  to  better;  a  fine  spread 
of  -  lands,  improve  [im'pnrv]  vt  forbedre  [mend]; 
agr  gruudforbedre ;  agr  dyrke,  opdyrke,  bruge  [Jord 
land] ;  udvikle,  uddanne,  foraedle  [hans  Aaiid  his 
mind];  stilisere  /_  the  style  of];  ophjaelpe,  fremme; 
nyttc,  benytte  [et  Vink,  en  Idee  a  hint;  hvert  0jeblik 
every  moment;  Lejligheden  the  opportunity];  mere 
g0re  frugtbringende  [efter  2%  at  2  per  cent.}.  Jvf  im- 
proving! be  -d,  ogs.  tage  Opsving;  mere  is.  gaa  op, 
forbedres :  om  Priser;  he  is  considerably  ~d  (in  health), 
er  adskillig  bedre;  he  was  but  little  ~d,  var  ikke  kom- 
met  sig  (noget)  videre,  var  ikke  synderlig  bedre;  _  the 
acquaintance  s0ge  hans  nsermere  Bekendtskab;  g0re 
det  gamle  Bekendtskab  gseldeude;  _  acquaintance 
with;  the  rain  has  ~d  the  condition  of  fields,  bar 
hjulpet  godt  p.  Ageren;  _  [forh0je]  the  effect;  _  each 
shining  hour  uytte  hver  gylden  Stund ;  his  reply  did 
not  ~  matters,  gjorde  ikke  Sageu  bedre;  -  the  occasion 
benytte  Anledningen.  I  Sektereres  (&c)  Mund  tit  m. 
Begrebet  af  at  holde  en  opbyggelig  Tale;  .  the  op- 
portunity, ogs.  udnytte  det  gunstige  Ojeblik,  F*  nytte 
paa;  .  his  talents  bruge  sit  Fund,  dyrke  sit  Talent;  - 
away  fjerne.  Du  Maurier,  Trilby  II  256  T;  .  them 
off  the  face  of  the  earth  udslette  dem  af  Jorden,  *ogs. 
missionere  dem  ud  af  Verden.  improve  v.  reft:  _  him- 
self, is.  nddaune  sig  [i  Tegning  in  drawing],  improve 
[im'pru-v]  vi  blive  bedre,  bedres,  gaa  fremad,  F  tage 
sig  op;  om  Patient  ogs.  vaere  i  Bedring;  om  Mad  & 
Drikke:  furbedres  (m.  Tiden),  modnes,  *ogs.  godgj0re 
sig;  mere  om  Vare:  tage  Fav0r;  om  Priser:  forbedres; 
gaa  op.  Jvf  improving !  he  left  his  patient  very  weak, 
but  improving,  men  bedre,  men  i  Bedring;  he  is  improv- 
ing daily,  ogs.  det  gaar  fremad  m.  ham  hver  Dag; 
speaker  Crisp  continues  to  ~;  ~  upon  forbedre;  overbyde, 
gere  (noget)  mere  end;  m.  upers.  Subj :  tiltale  more  og 
mere;  he  _d  on  this,  is.  han  gjorde  endnu  mere,  blev 
ikke  staaende  derved;  the  work  ~d  upon  me  as  I  pro- 
ceeded, improvement  [im'pru'vmant]  Forbedring;  (i  Hel- 
bred  <fec)  Bedring;  agr  Grundforbedring;  (Op)dyrkning; 
Brug,  Benyttelse;  Udnyttelse;  Udvikling,  Uddannelse; 
Ophjselp,  Fremme,  Fremgang  c,  Fremskridt,  Opsving  n; 
Bys)  Opkomst  c.  Jvf  incapable!  bespeaks  a  mental- 


in  [tyder  p.  Dannelse  hos]  the  inmates;  our  Saviour's 
solemn  admonition  to  the  »  [Benyttelse]  of  that  time 
which  is  allowed  us  to  prepare  for  eternity;  a  splendid 
~  on  [Forbedring  i]  the  state  of  agriculture;  _s  to 
[Forbedringer  i]  Portsmouth  harbour;  by  this  oversight 
I  lost  all  the  _  [Nytte,  Belaerelse ;  Udvikling]  which  I 
should  have  gained  by  close  attention  to...;  after 
making  some  ~s  upon  [have  foretaget  (nogle,  visse) 
Forbedringer  med]  his  invention ...;  quitted  England 
partly...,  partly  for  .,  for  sin  Uddannelses  Skyld.  im- 
prover [im'pnrva]  is.  Forbedrer;  Udstopning  (til  For 
sk0unelse  af  den  kvindelige  Figur),  Tournure,  F*  L0it- 
nant  [dress-improver].  Jvf  bishop!  is.  i  Dameskrsedderi : 
nys  udlsert,  Viderekommen,  seldre  Lserling  c1. 

improvidence  [im'pravidans]  Uforsigtighed,  Uforsyn 
lighed  c,  isser  i  ekonomisk  Henseende.  improvident 
[-ant]  uforsigtig,  uforsyulig. 

improving  [im'pnrvirj]  a  is.  dannende,  foraedlende; 
fremadskridende,  i  Opkomst  (vaereude),  i  Udvikling 
(vserende),  Fremtids-. 

improvisate  [im'praviseit;  -zejt]  vt  improvisere;  a  [-et] 
\  improviseret.  improvisation  [imprdvi'se^an;  -'ze1-] 
Improvisation  c.  irnprovisatize  [im'pravisataiz;  -iza-]  vt 
\  improvisere.  improvisator  [im'praviseita;  -iz-j  Im- 
provisator c.  improvise  [impro'vaiz]  v  improvisere. 
improviser  [-'vaiza]  s.  Se  improvisator! 

imprudence  [im'pru'dans]  Uklogskab;  Uforsigtighed, 
Ubetsenksomhed  c.  imprudent  [-dant]  uklog;  uforsigtig, 
ubetseuksom. 

impudence  f'impjudens]  Uforskammethed;  Frsekhed  c. 
Jvf  imperence,  none!  Mr.  Impudence  Monsieur  Nses- 
vis;  I  told  his  -  [lod  den  uforskammede  (Knsegt)  vide] 

j  that . . .;  ye  powers  of  _  [Frsekhedens  Magter]  befriend 

j  me!    The  Rivals  IV.  2.    impudent  [-dant]  uforskammet; 

j  frsek;   nsesvis.    impudently  [-dantli]   ad  is.  fraekt;    uden 

i  Blusel,  uden  Blu. 

impugn  [im'pjirn]  vt  beksempe  [„  with  arguments]; 
bestride,  modsige  [Sandhedeu  heraf  the  truth  hereof}. 
impugnable  [im.'pju-nabl]  som  lader  sig  bestride  el. 
modsige,  modsigelig.  impugner  [im'pju  na]  is.  Mod- 
siger  c.  impugnment  [im'pju'nmant]  Bekaempelse;  Be- 
stridelse,  Modsigelse;  undert.  Indvending  c  [mod  to]. 
impuissance  [impju'isans]  Svaghed  c.  Browning. 
impulse  ['impAls]  Fremst0d,  St0d  (fremad);  Opsving 
n;  Bevaeggrund,  Drift,  Impuls,  Tilskyndelse ;  Indsky- 
delse  c;  his  first  ~  [Indskydelse,  Tanke]  was  to  lean 
out . .  .;  with  Emily  all  is  ~  Emilie  er  et  Felelses- 
menneske  el.  Stemningsmenneske,  et  Indskydelsernes 
Barn;  give  (an)  „  to  ssette  Fart  i,  *ogs.  give  .  .  .  et 
Fremst0d;  from  these  did  the  ~  proceed  that . . .  herfra 
udgik  det  St0d  som,  dette  gav  St0det  til  at .  .  .,  receive 
a  great  ~,  ogs.  tage  Opsving;  act  from  (or  upon)  - 
handle  efter  (den  f0rste)  Indskydelse;  speak  from  _  or 
on  the  _  of  the  moment,  ogs.  sige  hvad  der  (i  0jeblik- 
ket)  falder  En  ind ;  Tangle,  in  the  _  of  the  moment, 
was  for  [T's  f0rste  Indskydelse  (el.  Tanke)  var  at] 
dashing  on.  impulsion  [im'pAl/an]  Fremdrift  c;  Tryk 
(*ogs.  Paatryk\  St0d  n.  Se  impulse!  impulsive  [im- 
'pAlsiv]  bevaegende,  drivende,  fremdrivende;  som  hand- 
ler efter  (den  f0rste)  Indskydelse,  umiddelbar;  mech 
st0dvis,  rykvis  [acting  momentarily];  _  cause;  -force; 
~  person  F01elsesmenneske,  Stemningsmenneske  n;  the 
strong  _  [umiddelbare]  will  was  for  once  irresolute. 

1  Graderne  er:  apprentice,  improver,  dressmaker, 
forewoman. 


[e']  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sinflr;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


imp 


492 


ma 


impulsive  s  Drivkraft;  Bevaeggrund  c.  impulsively  [-li] 
ad  is.  efter  Ojeblikkets  Indskydelse;  act  .. 

impunity  [im'pju'niti]  Strafleshed;  Sikkerhed  c;  with 
_  ustraffet;  uden  slemme  F01ger,  trygt;  uden  Skade  [f. 
Helbreden  to  health]. 

impure  [im'pjue]  uren;  -  brass,  impurity  [im'pjueriti] 
Urenhed;  staerkere:  Uhumskhed;  fig  Urenhed  c;  im- 
purities, is.  ForurensningerjpZ,  (ogs.  moralsk :)  Smuds  n. 

impurple  [im'pa  pi]  vt  farve  rod ;  a  field  ~d  with 
"farvet  med,  r0d  af]  blood. 

imputable  [im'pju'tabl]  som  er  at  tilskrive;  tilregnelig; 
som  kan  tillaegges  el.  underskydes;  a  prince  whose 
political  vices  were  ~  to  mental  incapacity,  imputa- 
tion [impju'tei/au]  Tilskrivelse,  Tillaeggelse ;  Under- 
laeggelse,  Underskydelse;  theol  Tilregnelse;  Sigtelse  c 
[mod  on];  these  groundless  .s  of  our  enemies;  the  ~  of 
the  sin  of  Adam,  of  the  righteousness  of  Christ;  this 
..  on  [mod]  his  own  respectability;  so  black  an  ~  on 
a  young  prince,  imputative  [im'pjirtetiv]  tillagt,  til- 
skrevet;  underlagt,  underskudt.  imputatively  [-lij  ad 
tilregnelsesvis ;  sigtelsesvis.  impute  [im'pjirt]  vt  til- 
skrive, tillaegge  [attribute];  om  det  mindre  gode  ogs. 
underlaegge,  underskyde;  sigte  (el.  beskylde)  for  [charge 
with];  paadigte  [falsely  _  to];  theol  tilregne;  \  be- 
tragte  [som  as];  and  therefore  it  was  -d  to  him  for 
Tegnet  ham  t.]  righteousness;  one  vice  of  a  darker 
shade  was  -d  to  him  [beskyldtes  (el.  sigtedes)  ban 
for  .  .  .]  —  envy. 

imputrt-Kcibilit)  [impjutresi'biliti]  Uforraadnelighed  c. 
imputrescible  [impju'tresibl]  uforraadnelig. 

Imray  ['imre*]  s. 

imrigh  ['imrig,  sc  -ix]  sc  Indmadsuppe  c.  Scott, 
Waverley. 

1.  in.     Tomme  c  [inch]. 

2.  In  [in]  prcep  i;   paa;   om  Tiden  bl.  a.:   paa;   om; 
F  amr1  ogs.  (ind)  i,  (ud)  i  [into].  Jvf  arrive,  be,  field, 
guard,  hundred,  latitude,   one!    Cranmer   met   Fox  ~ 
his  friend  Cressy's,   bos   bans  Ven  C,    i  bans  Ven    C's 
Hus;   _   [(ude)   i]    the  wood;  go    ~    an  omnibus,  _  a 
ship  gaa  (el.  tage)  m.  Omnibus,  rejse  m.  Skib;  a  gentle- 
man  ~   a   [med]   black  hat;   mathematical  master   _ 
[ved]  the  school;  ~  education  ved  Opdragelsen;  _  [om] 
the  morning;  twice  (_)  a  month   to  Gange  om  Maanc- 
den;  not  one  _  [af]  ten  could  read;  five  ~  the  hundred, 
a  shilling  ~  the  pound  fern  Procent,   (undert.)  fem  af 
hundrede  mere;  young  ~  [af]  years;  a  formality  which 
had  st  ~  it   of  ominous  melancholy,   havde   nt   ilde- 
varslende  trist  v.  sig;   Ireland  found  _  [i]  Cromwell  a 
tyrant;  they  were  both  _  [delagtige  i]  the  forgery;  was 
_  [delagtig  i;    Medvider  i]  her  uncle's  plot;  these  are 
the  people  that  do  the  wrong,  because  no  one  believes 
it  is  _  them,  fordi  ingen  tiltror  dem  det;    excite  com- 
passion even  _  [hos]   an  enemy;   varieties  differ  from 
specie*   ~  that . . .  deri  at,   for  saavidt  som  .  .  .;    _  as 
much  as  for  saavidt  som;  it  is  sometimes  expedient,  „ 
telling  [naar  man  fortseller]   a  tale  of  this  kind,  to  . .  .; 
_  and  for  itself  i  og  for  sig;    Rome  was  not  built  _  a 
[paa   en]    day;   _  [om]    three   days   there    will    be    an 
answer. 

3.  in    [in]   ad   ind ;   mere    paa  Handelen   [into  the 
bargain];  inde;  bjemme  [indoors,  at  home,  git  within], 
Jvf  be,  go,  1.  pound,  throw!  be  _,  ogs.  vsere  oppe  [t.  Eks- 

1  F.  Eks.  he  went  in  the  house.  Twain,  Roughing 
it  57  T;  as  soon  as  we  had  eaten  breakfast  we  got  in 
the  boat.  Smst.  152.  Deniie  Brug  findes  undert.  ogs. 
i  engelsk.  Jvf  et  Eksempel  u.  dump! 


amen  for  his  examination];  sidde  i  Ministeriet  [be  - 
office];  vaere  i  Aande  [be  inspired  or  in  vein];  &  vsere 
bjerget1 ;  the  train  is  -  [er  her]  already;  the  train  will 
be  -  [her]  in  a  moment;  just  .  netop  (an)kommet 
trains  _  ankommende  Tog;  ~  the  old  gentleman,  i 
Fortsellinger:  ind  kom  .  .  .;  _  topgallant  sails!  giv  op 
Bramsejl!  _  between  [samtidig,  *indimellem]  I  had  to 
listen  to  tirades  against  marriage;  _  between  two  classi- 
fications, the  songs  which...;  and-  between  [i  Mellem- 
tiden]  a  young  barrister  must  live ...;  we  are  ~  for 
it  vi  slipper  ikke;  nu  staar  vi  der  en  ken,  ogs.*  nu 
staar  vi  der,  nu  sidder  vi  net  i  det,  vi  er  vel  rejste, 
*ogs.  vi  bar  vaeret  vel  ude  og  rejst;  she  is  _  for  it  p 
bun  er  i  (velsignede)  Omstaendigheder;  I  waited  -  for 
you  [ventede  (el.  holdt  mig)  hjemme]  for  half  an 
hour;  you  never  came;  be  ~  with  him  staa  lige  m. 
ham;  is.  vaere  indgaaet  m.  ham;  was  well  _  with  [bl.  a. 
skyldte  mange  Penge  t.]  the  brewers. 

4.  in  [in]  s  Medlem  n  'af  Ministeriet.  Is.  i  pi;  Pas- 
saged c  inde  i  Vognen  [inside  (passenger)].  Is.  i  pi; 
the  -s  and  outs  alle  Kroge  og  Kanter,  alle  Krinkel 
kroge,  *ogs.  (alle)  Krinkler  og  Kroger  [the  ~s  and  outs 
cf  a  place];  alle  (en  Sags)  Omstsendigbeder;  the  Ins 
and  (the)  Outs  Regeringen  og  Oppositionen. 

inability  [ina'biliti]  Uformuenhed,  Udygtighed  [til  at 
to];  Uduelighed;  Uformuenhed,  Uvederhaeftighed  c  /» 
to  pay];  the  editor  regrets  his  _  to  [beklager  ikke  at 
kunne]  insert...;  from  an  ~  to  discover  what  to  do... 

inaccessibility  [inaksesi'biliti]  Utilgsengelighed  (ogs. 
fig),  V*  Utilkommelighed  c.  inaccessible  [inak'sestbl] 
utilgaengelig,  p*  utilkommelig;  an  -  document,  fort- 
ress, prince,  rock. . 

inaccuracy  [in'akjwresi]  Un0jagtighed,  p  Uakkura- 
tesse  c;  notwithstandiny  the  difficulties  and  unavoid- 
able inaccuracies  attendant  on  the  execution;  an  ~  in 
writing  en  Skriv(e)fejl.; 

Inachus  ['inekas]  s. 

inaction  [in'ak/an]  Uvirksomhed  c.  inactive  [in'aktiv] 
uvirksom;  traeg;  matter  is,  of  itself,  ~  Mateiien  er  trasg; 
an  -  officer;  an  ~  tragedy  et  S0rgespil  uden  Handling. 
inactivity  [ind'k'tiviti]  Uvirksomhed;  Mangel  p.  Aktivi- 
tet  (*ogs.  Fremfserd);  Trseghed  c;  the  Commons,  faith- 
ful to  their  system,  remained  in  a  [fastholdt  sin]  wise 
and  masterly  ~. 

inadequacy  [in'adikwasi]  Utilstrsekkelighed;  Mangel- 
fuldhed  c.  inadequate  [  kwet]  utilstraekkelig;  mangel- 
fuld;  uhensigtsmsessig,  mindre  skikket;  the  _  [util- 
strsekkelige]  force  of  Riou's  squadron;  ~  to  the  task, 
om  Pers. :  Opgaven  mindre  voksen;  be  ~  to  (m.  Inf.) 
ogs.  ikke  straekke  til  (el.  til  for)  at ... 

inadmissibility  [inddmisi'biliti]  Uoptagelighed,  oge. 
fig  Uantagelighed  c;  the  ~  of  an  argument,  of  evidence, 
of  a  proposal,  inadmissible  [ind'd'mistbl]  uoptagelig, 
ogs.  fig  uantagelig;  an  _  proposition;  .  testimony. 

inadvertence  [inad'va'tans]  Uagtsombed;  Forglem 
melse  c ;  many  mistakes,  and  some  misfortunes, 
proceed  from  _.  inadvertency  [-tansi]  s.  Se  inad- 
vertence! with  many  lapses  and  inadvertencies,  in- 
advertent [-tant]  uagtsom.  inadvertently  [-tantli]  ad 
af  (el.  ved  en)  Uagtsomhed,  v.  en  Forglemraelse ;  al 
Vanvare. 

inalienability  [m'eHjena'biliti]  Uafhsendelighed;  Uop- 

1  I  Logbegerne  udtrykkes  vort  «bjergede»,  om  Sejl, 
ofte  ved  Ordet  in  eller  down,  f.  Eks.  In  all  stud- 
dingsails...  P.  A.  Clausen,  N.-E.  S0ordb.  1875. 


[a-  i'  U']  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  [' ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [&']  hurt;  [&]  inner, 


ma 


493 


me 


givelighed  c.  inalienable  [in'e'ljanabl]  uafhaendelig; 
uopgivelig;  ..  rights  bl.  a.  uafhaendelige  Retsgoder. 

inamorata  [inamo'ra'ta]  Hjertenskaer,  Elsket  c.  PI 
inamorate  [-te]  inamorato  [-to«]  Hjertenskaer,  Elsket 
c.  PI  inamorati  [-ti]. 

ia-aiid -in  ['in9a(d)'in]  ad.  Se  breed!  breeding  . 
Indavl,  Renavl,  Sambyrd  c.  in-and-in  f  (Slags)  Taer- 
uingespil  n. 

in-and-out  r'inan(d)'aut]  &  .Ferlighed  c  ind  og  ud. 
Som  a:  „  bolt  &  Knaebolt,  Klinkebolt;  „  jigger  & 
Bomgig  c  [boom-jigger J . 

inaue  [i'ae'n]  toin;  fig  ogs.  indholds!0s;  vague  and  „ 
instincts,  inane  [i'ne{n]  s  \  tomt  Rum  n,  Tomhed  c; 
the  great  _,  beyond  the  confines  of  the  world. 

inanimate  [in'animet]  Iivl0s;  _  body,  substances;  _ 
[dea  Iivl0se]  nature,  inani mated  [-meUid]  a  Hvl0s, 
d0d.  inanimation  [mani'mei/an]  Livl0shed;  Flovhed 
(*Flauhed),  Stilhed,  Stilstand  [i  Naeringslivet  in  trade}; 
Mangel  c  paa  Liv. 

inanition  [ina'nij'an]  egl  Totnhed;  Afkrsefcelse,  v. 
raaagelfuld  Eraaering;  Salt  c  [starvation];  the  pheno- 
menon of  ~  or  starvation;  mental  _  is.  aaadelig 
Karantaene  c;  feeble  from  ~,  inert  from  weariness,  in- 
anity [i'nauiti]  Totnhed;  fig  ogs.  Indholdsl0shed  c; 
wile  away  moments  of  ~;  what  could  my  readers  have 
expected  but  pages  of  ~? 

iaappetence  [in'apitans]  Madlede,  Appetitl0shed  c. 

inapplicability  [inaplika'biliti]  Uanvendelighed  c  [paa 
Tilfaeldet  to  the  case},  inapplicable  [in'aplikabl]  uan- 
vendelig;  arguments,  testimony  ~  to  [paa]  the  case. 
inapplication  [inapli'ke'/anj  Mangel  (el.  Brist)  paa  Flid, 
manglende  Flid  c. 

inappreciable  [ina'pri-,f(j)ablj  uberegnelig,  ubestemme- 
lig,  overmaade  lille  (*liden),  pi  overmaade  smaa. 

inapproachable  [ina'proutfabl]  utilgaengelig,  utilnser- 
melig;  uopnaaelig. 

inappropriate  fina'proupriet]  ikke  tilh0rende;  uskikket; 
u  passende.  I 

inapt  [in'apt]  uskikket;  upassende;  ueffen;  om  Elev: 
ulaervillig,  tung,  *ogs.  unem;  there  was  a  time  when 
Dickens's  description  was  not  „,  ueffen.  inaptitude 
[in'aptitjird]  Uskikkethed;  Ueffeahed  c,  Ac. 

inarch  [m'a-at/]  vt  afsuge  [graft  by  approach],  in- 
arching [-in]  Afsagning  c. 

inarticulate  [ina  *'tikjulet]  uartikuleret.  inarticula- 
tion  [ina-nikju'le'fan]  mangleude  (el.  Mangel  paa) 
Artikulation,  Utydelighed  c. 

inartificial  [ina-ati'fi/al]  jikke  kunstig;  ukunstmsessig; 
ukunstlet;  naturlig;  _  argument,  character,  gratitude. 

inasmuch  [inaz'mAtr]:  _  as  cj  for  saavidt  (som); 
eftersom.* 

inattentiou  [iua'tenjan]  '  Uopmaerksotnhed,  .Uagtpaa- 
givenhed  c;  _  to  business  Uagtpaagivenhed  i  Forret- 
ninger,  For.s0mmelighed  c;  an  _  to  diet  en  Diaetfejl. 
Inattentive  [-'tentiv]  uopmaerksom  [paa  to;  mod  to}, 
uagtpaagivende;  be  ~  to  [fors0mme]  her  interest. 

inaudibility  [ina  di'bilitij  Uh0rlighed  c.  inaudible 
[in'a'dibll  uherlig;  make  (or  render)  ~,  is.  overdave 
vt;  but  the  storm  was  loud  enough  to  make  all  other 
founds  _.  inauilibly  ad  uh0rlig. 

inaugural  [i'na  gjwral]  a  Indvielses-,  Aabnings-;  Ind- 
saettelses  ;  _  address  Aabningstale,  Indvielsestale;  Til- 
traedelsestale ;  _  ceremony;  ~  sermon,  is.  Tiltraadelses- 
praeken.  inauarural  amr  Aabningstale  c,  &c.  inaugurate 
[-re>t]  vt  iudvie;  (hajtidelig)  indsaette;  indf0re,  lade  be- 
gynde,  indvie  [en  ny  Mrs.  a  new  era  of  things}; 
aabne,  iudvie  [en  Jernbane  a  railway],  arsl0re  [en 


Statte  a  statue};  such  a  work  would  worthily  ~  [indvie] 
the  new  century;  _  [indf0re]  a  new  fashion  in  dress. 
inauguration  [inaVgjw'reiJan]  (h0jtidelig)  Indvielse;  Ind- 
saettelse;  Indf0relse;  Aabning,  Indvielse;  Afsl0ring  c. 
inauaruratory  [i'na  gjwr9tari]  a.  Se  inaugural!  ,  grat- 
ulations  Lykanskninger  i  Anledning  af  Indsaettelsen, 
&c. 

iuaurate  [i'naTe1!]  vt  \  forgylde  [gild];  a  [-ret]  for- 
gyldt  [gilt],  inauration  [ina-'re'/anj  Forgyldning  c 
[gilding]. 

inauspicious  [ind'spi/as]  ond,  ugunstig,  uheldig, 
ulykkelig;  an  ,  [ondt,  uheldigt,  ulykkeligt]  omen;  the 
war  commenced  at  an  _  [uheldig,  ugunstig]  time,  and 
its  issue  was  _.  inauspiciousncss  [-nes]  Uheldighed  e. 

in-being  ['inbi'iq]  Iboen,  Imminens,  Inhaerens  c. 

inboard  ['inba  ad]  ad  &  a  indenbords;  _  cargo  Lad- 
niug  uuder  Daek.  Modsat  deckload.  inboards  [-z]  ad 
indenbords,  ombord;  he  tumbled  -  like  a  wooden  figure. 

inbond  ['inband];  _  stone  Binder,  Kop,  Kopsten  c 
[header]. 

inborn  ['inba'an]  medf0dt;  _  passions,  worth;  ~  vices, 
ogs.  Naturfejl. 

inbread  ['inbred]  Tilgift  c,  Br0d  n  paa  K0bet,  *ogs. 
Opgjaeld  c1. 

inbreaking  ['inbreikirj]  indbrydende;  s  Indbrud  n. 

inbred  ['inbred]  medf0dt,  naturlig,  naturgiven ;  ind- 
avlet,  renavlet  [bred  in-and-in];  ~  affection,  worth. 
inbreed  ['inbri'd]  vt  avle,  frembringe  f;  agr  forplante 
v.  Sambyrd,  indavle,  renavle  [breed  in-and-in]. 

Inca  ['irjka]   Inka,  (peruansk)  Konge  c;  _  of  Peru. 

incage  [in'ke'dg]  vt  git  saette  i  Bur,  indespaerre  [cage]. 

incalculable  [in'kalkjulabl]  uberegnelig.  incalculably 
ad  uberegnelig. 

incandescence  [iiikdn'desans]  Hvidgl0d,  Hvidgl0dhede 
c;  _  lamp  Gl0delampe.  incandescent  [-santj  hridgle- 
dende.  Se  candle!  «.  lamp  G10delampe. 

incantation  [inkdn'te'/an]  Besvaergelse,  f  Qalder; 
Besvaergelsessang,  Heksesang,  t  Galdresang  c.  incant- 
atory  [in'kantatari]  magisk,  f  Galder-,  galdrende. 

incanton  [in'kantan]  vt  g0re  (el.  slaa  sammenj  til  et 
(*en)  Kanton  el.  et  Distrikt,  in(d)kantonere. 

incapability  [inke'pa'biliti]  Udygtighed,  Uformuenhed 
[til  at  begribe  to  comprehend];  jur  Udygtighed  [til  at 
indehave  et  Embede  of  holding  an  office],  Udelukkelse 
c  [fra  of],  incapable  [in'ke'pabl]  som  ikke  formaar, 
som  ikke  evner  [at  of  ...ing],  som  ikke  kan  [lafte 
of  lifting],  som  ikke  er  idtand,  som  er  ude  af  Stand 
[til  at  of  ...ing],  om  Pers.  ogs.  uformuende  [til  at  of 
...ing},  ogs.  dadlende:  udygtig  [til  at  of  ...ing];  dad- 
lende,  om  Person :  uduelig  [til  at  of  ...  ing] ;  uimod- 
tagelig  [for  Uddannelse  <fcc  of  improvement],  som  ikke 
tilsteder  [Udbedring  of  reparation],  som  ikke  lader  sig 
[udbedre  of  reparation};  jur  ukvalificeret  [til  Embedet 
som  of  holding  the  office  of],  udygtig  [til  at  of  . .  .ing], 
udelukket  [fra  at  of  ...ing],  som  ikke  kan  [indehave 
Embedet  som  of  holding  the  office  of] ;  _  of  [ude  af 
Stand  til  at  be?aa]  a  dishonest  deed;  _  of  falsehood;  a 
vessel  _  of  holding  [som  ikke  rummer]  a  certain 
quantity  of  liquor;  be  _  of  running  [ikke  kunne 
10be]  so  fast;  he  is  ~  of  improvement,  of  knowledge, 

1  Originally  the  London  bakers  supplied  the  re- 
tailers . . .  with  thirteen  loaves  to  the  dozen  so  as  to 
make  up  what  is  known  as  the  overweight,  the  sur- 
plus number,  called  the  inbread,  being  thrown  in  for 
fear  of  incurring  a  penalty  for  short  weight.  Slang 
Diet.,  Art.  Baker's  Dozen. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [au]  owt;  [3]  the;  [p]  ftin;  [J]  she;  [g]  measure;  [q]  sin0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende 


me 


494 


me 


og».  liau  iwder  sig  ikke  bibriuge  Dannelse  (Ac),  Kund 
skaber;  the  story  is  ~  of  being  either  verified  or 
refuted,  lader  sig  hverken  bevise  .  .  . ,  kan  hverken  be- 
vises . . .  incapable  s  mindre  dygtig  (e\.  duelig)  Per- 
son, Uduelighed,  Undermaaler,  *ogs.  Undermaalsmand 
c.  incapacious  [inka'pei/as]  mindre  rummelig,  kneben, 
trang;  fig  snseverhjertet,  *ogs.  trangbrystig.  incapacitate 
[inka'pasiteH]  vt  udygtigg0re  [t.  Arbejde  for  (or  from) 
work] ;  jwr  ogs.  udelukke  [fra  for] ;  ssette  ud  af  Stand 
[t.  at  g0re  del  to  do  (or  from  doing)  so],  incapacity 
[inka'pasiti]  Udygtighed,  Uformuenhed ;  Uformucnhed 
[inability  to  pay];  jwr  Udygtighed,  manglende  Adgang, 
Udelukkelse  c. 

incarcerate  [in'ka^sereH]  vt  faengsle,  indsaette  i  Faeng- 
sel;  ssette,  f.  Eks.  paa  en  Faestning;  fig  indestaenge, 
indespserre;  chir  indeklemme;  ~d  [indeklemt]  hernia. 
incarceration  [inka'ose're'/an]  Fsengsling;  Indespaerring; 
chir  Indeklemning  c. 

incarn  [in'ka'9n]  vt  faa  til  at  gro,  hele,  vi  gro,  heles. 
incarnadine  [in'ka  anadin,  -dain]  a  poet  kedfarvet, 
blegred;  red;  blodig;  his  very  forehead  was  ~;  when 
all  is  over,  you'll  be  free  and  merry  And  calmly  wash 
those  hands  ..  Byron,  Mar.  Fal.  Ill  2.  68.  incarn- 
adine s  K0dfarve,  Karnation  c,  Blegr0dt,  Inkarnat  w; 
vt  farve  r0d.  incarnate  [in'ka-<»neH]  vt  inkarnere: 
iklsede  K0d ;  Iegemligg0re,  personliggere ;  vi  git  heles, 
gro  (igen,  til);  my  uncle  Toby's  wound  was  near  well; 
'twas  just  beginning  to  _.  Sterne,  T.  Shandy  ch. 
XXX.  incarnate  [in'ka  »net]  inkarneret:  iklaedt  K0d, 
i  K0d  og  Blod;  personliggjort,  legemliggjort ;  rel  ogs 
menneskevorden ;  a  devil  _  en  inkarneret  (el.  skinbar- 
lig)  Djaevel.  incarnation  [inka*'nei/an]  Keddannelse,  i 
Saar;  Heling,  Groning;  Inkarnation:  K0dspaatagelse ; 
ogs.  cone  Legemligg0relse,  Personliggerelse,  Personi- 
fikation  [embodiment];  rel  ogs.  Menneskevorden;  ^ 
k0dfarvet  Nellike,  Havenellike,  *Havenellik  c:  Dian- 
thus  caryophyllus  [carnation];  the  (very)  _  of  patience 
den  inkarnerede  Taalmodighed.  incarnative  [in'ka^na- 
tiv]  a  &  s  Groningen  fremmende,  helende  (Middel  n). 

incase  [in'ke's]  vt  overtraekke.  overdrage,  belaegge 
Ac  [case,  encase],  incasement  [in'keismant]  Overtrsek- 
ning,  Overdragniug  c,  &c;  Overtraek,  Overdrag  n. 

incask  [in'ka  sk]  vt  komme  i  Fad,  ogs.*  (paa)fade. 

in  castellated  [in'kastaleHid]  indesluttet  i  et  Kastel, 
indespaerret  p.  en  Borg.  incastelled  [in'kastald]  ind- 
muret,  indbygget  [castellated];  vet  aenghovet,  ogs.* 
tranghovet  [hoof-bound]. 

incautious  [in'ka  /as]  uforsigtig,  mindre  varsom ;  my 
anxiety  to  get  rid  of  my  visitors  made  me  ~  enough 
to  acknowledge  that . . .  incautiously  ad  nforsigtig, 
mindre  varsomt;  nforsigtig  nok. 

incavation  [inka've'/an]  Ruling;  Indhuling,  Fordyb- 
ning,  f  *  S0kk  c. 

incendiarism  [in'sendjarizm]  Mordbrand,Brandstiftelse, 
Ildspaasaettelse  c.  incendiary  [-ri]  Mordbraender,  Brand- 
stifter,  Ildspaassetter;  fig  Brandstok,  Opvigler  c;  that 
the  fire  was  the  work  of  an  .,  ogs.  at  Ilden  var  paa- 
sat.  incendiary  Mordbrands-,  Brandstiftelses-,  Ildspaa- 
saettelses- ;  fig  ophidsende,  hidsende,  (op)aeggende, 
(op)viglende;  opr0rsk;  an  _  fire  Ildspaasaettelse  c,  en 
paasat  Ildebrand. 

incense  [in'sens]  vt  opbringe,  optaende;  ~d,  i  Heraldik: 
ildspyende;  ,d  against  opbragt  paa,  optaendt  imod. 
incense  ['insens]  s  R0gelse,  Virak  c;  burn  ,  to  [ogs. 
str0  Virak  for,  berege]  him;  render  .  ofre  Virak. 
incensive  [in'sensiv]  hidsende,  seggende.  incensory  ['in- 
sensarij  R0gelsekar  n  [censer]. 


incentive  [in'seutiv]  ansporeude,  opmuntrende,  til- 
skyndende.  incentive  s  Bevseggrnnd,  Spore  c,  Motiv 
n,  black  ~s;  _s  to  an  upright  life;  by  abstaining  from 
making  "hell-fire"  the  chief  _  to  virtue. 

inception  [in'sepjon]  Begyndelse  c;  marked  with 
vivacity  of  ~,  apathy  of  progress,  and  prematureness 
of  decay,  inceptive  [in'septiv]  begyndende;  Begyndel- 
ses-,  indledende;  gr  inkoativ;  an  ~  proposition;  an  ~ 
verb. 
inceration  [insi'reJJen]  \  Voksning,  Vaeksning  c. 

incertitude  [in'sa  titjird]  Uvished  c.  Aim.  uncer- 
tainty. 

incessant  [in'sesant]  uafbrudt,  uafladelig,  uoph0rlig. 
incessantly  ad  uafbrudt,  <kc,  p*  fortvsek,  immer  vsek, 
uafbrydelig. 

incest  ['insest]  Blodskam  c;  spiritual  -.  incestuous 
[in'sestjues,  -st/-]  blodskaendersk;  _  connection;  _  person 
Blodskaender  c.  incestuously  ad  blodskaendersk;  i 
Blodskam. 

inch  [in/]  sc  0,  Holm  (*Holme)  c.  Isaer  i  Egennavne 
_  Gael  or  Gall  Hebriderne ;  Inch  Garvie.  Jvf  garvie ! 
inch  [in/]  Tomme  c,  25.399  mm.  Forkortet:  in.  Se  ell! 
~  stuff  een  Tommes  (*ltoms)  Breeder  (*Planker);  four- 
inch  (&c).  Som  a  firetommers-,  *firtoms(-),  &c;  a  king 
(a  nobleman)  every  _  of  him  Konge  (Adelsmand)  fra  Top 
t.  Taa,  i  hver  (en)  Trevl,  lige  til  fel.  ud  i)  Fingerspidserne; 
"he  is  a  soldier,  every  ~  of  him,  p  .  .  .  ud  og  ind;  he 
knows  every  ~  of  the  palace,  kender  Slottet  ud  og  ind; 
the  dust  was  lying  _es  thick,  tommetykt;  by  ~es  tomme- 
vis,  Tomme  f.  Tomme.  Ogs.  i  Bet.  langsomt;  dying  by 
-e»;  _  by  ~  Tomme  f.  Tomme;  a  woman  of  Mrs.  Ellis's 
~es,  af  Fru  E's  H0jde  el.  Statur  c;  each  had  the  same 
distance  to  an  ~,  paa  Tommen;  p.  en  Prik;  beaten  (or 
flogged)  within  an  .  of  his  life  or  of  their  lives, 
naesten  tild0de;  terrify  me  within  an  ~  of  my  life 
naesten  skraemme  Livet  af  mig.  inch  [in/]  vt  \  drive 
tommevis;  tildele  (el.  lade  tilflyde)  tommevis,  i  knapt 
Maal;  ~ed,  i  Smstgg.  -tommers,  *-toms.  inch  vi  skride 
langsomt  (frem,  tilbage),  *ogs.  sige. 

inchastity  [in't/astiti]  \  Ukyskhed  c  [unchastity]. 

Inchbald  ['in/ba  Id]  s.  Inchcape  ['in/ke'p];  _  rock,  en 
farlig  Klippe  i  Nordseen,  12  Mile  fra  Land.  Herom 
en  Ballade  af  Southey.  Inchcolm  ['in/koum,  -kam]  s. 
Inchiqnin  ['in/ikwin]  s;  Lord  -.  Inchkeith  fin/'ki  pi  s. 

inchmeal  ['in/mi  1]  ad  tommevis.     Ogs.  by  _. 

inchoate  ['inkouet]  nylig  (el.  netop)  begyndt,  paabe- 
gyndt,  indledet;  begyudende  [incipient];  elementaer; 
ufuldstaendig,  ufuldkommen;  many  ~  acts  are  inno- 
cent, the  consummation  of  which  is  a  capital  offence; 
many  judgments  passed  upon  them  in  their  _  form 
are  based  upon  misapprehensions.  inchoative  [in- 
kouativ;  'inkoueHiv]  gr  inkoativ,  betegnende  en  Be- 
gyndelse. 

incidence  ['insidans]  egl  Indfalden ;  fig  ogs.  Tildra- 
gelse  [occurring];  Gang  c  [course];  Forhold  pi  <fe  n; 
phys  Itidfald  n,  a  fairer  adjustment  of  the  ~  of  taxa- 
tion, af  Beskatnings-  el.  Skatteforholdene;  grouse  com- 
merce is  of  varied  _,  stiller  sig  forskellig;  the  ~  of  the 
trade  [Forretningsforholdene]  became  so  simple  as  to 
seem  like  child's  play;  axis  (angle,  line,  point)  of  - 
Indfaldslod  n  (Indfaldsvinkel,  Ac),  incident  ['insidant] 
opt  indfaldende;  tilst0dende;  tilfaeldig  [casual,  fortui- 
tous]; mellemkommende,  episodisk  [incidental];  jur  til- 
liggende  [mods,  principal] ;  _  proposition  (ray)  Mel- 
lemsaetning  (indfaldende  Straale);  _  to,  undert.  _  on 
som  (gerne)  f01ger  med,  som  ligger  til. .  .;  -  to  human 
nature  som  er  den  menneskelige  Natur  egen ;  such 


[a-  i-  tr]  osv    lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  ht*t;  [9-]  httrt;  [oj  inner; 


me 


495 


me 


defects  an  are  mill  ~  to  [s-om  endnn  kieeber  v.j  the  in- 
stitution; studies  _  to  his  profession  t.  Faget  herende 
Studier,  Fagstudier.  incident  ['insidant]  s  Begivenhed, 
Tildragelse ;  is.  Mellemhandling,  Episode;  jur  Tillig- 
gelse  c  [mods,  principal] ;  the  first  words  spoken  by 
her  were  in  contradiction  to  this,  curious  _  though  it 
may  seem,  skent  det  kan  synes  et  underligt  Traef; 
painting  of  -  Genreinaleri ;  Genrebillede  n,  Genre  c 
(*Genre  c  &  n).  incidental  [insi'dental]  tilfaeldig  [Sam- 
tale  conversation;  Begivenhed  occurrence};  mellem- 
kommende,  episodisk,  Bi- ;  by  some  persons,  religious 
duties  appear  to  be  regarded  as  an  ~  business,  som 
Biting,  som  en  Biting,  incidental  s  Mellemhandling; 
Episode;  Tilliggelse  c  [incident];  ~s  pi  is.  tilfseldige 
Udgifter.  incidentally  [insi'dentali]  ad  tilfseldig;  i  For- 
bigaaende;  episodevis. 

incinerate  [m'sinareH]  vt  brsende  til  Aske;  brsende, 
om  Lig  [cremate],  incineration  [insina'reijan]  Forbrsen- 
ding  t.  Aske;  (Lig)brsending  c  [cremation  of  the  human 
body], 

incipient  [in'sipjant]  begyndende;  Begyndelses-;  grow 
an  -  beard  begynde  at  lade  sit  Skseg  vokse,  F  *  ligge  i 
Proces  m.  Gsessene;  the  ~  light  of  day;  an  ~  smile 
played  upon  his  lips  ban  trak  p.  Smilebaandet  (*ogs. 
paa  Smilet);  the  ~  stage  of  a  fever. 

incise  [in'saizj  vt  indskaere;  udsksere;  -d  designs;  ~(d) 
leaf  fy  indskaaret  Blad;  _d  wound  skaaret  Saar;  the 
boastful  record  of  two  ancient  conquerors  is  deeply 
~d  on  the  smoothed  face  of  the  rock,  incision  [in- 
'sigan]  (Ind)skaering ;  Udsksering  c;  (Ind)snit,  Skaar  n; 
Flsenge  c  [gash],  incisive  [in'saisiv]  skserende;  fig  ogs. 
skarp;  _  teeth  Skaeretsender  [incisors],  incisiveness 
[-nes]  Skarphed  c;  she  spoke  with  a  certain  ~.  incisor 
[in'saisa]  Skserer;  Fortand,  Skaeretand  c.  incisory  [-sari] 
skserende.  incisure  [in'siga]  Snit,  Indsnit  n. 

incitant  ['insitant,  in'saitant]  Spore  c,  Incitament  n. 
incitation  [insi'te^an]  Ansporelse,  Tilskyndelse;  Spore, 
Bevseggrund  c,  Motiv,  Incitament  n.  incite  [in'sait]  vt 
(an)spore,  drive  (paa),  segge,  tilskynde;  _  him  to  [til- 
skynde  ham  til  at]  join  in  war.  incitement  [-mant] 
Ansporelse,  Tilskyndelse  c,  &c.  Se  incitation!  inciter 
[in'saita]  Tilskynder,  Opaegger  c. 

incivility  [insi'viliti]  Uhoflighed  c.  incivism  ['in- 
sivizm]  manglende  Borgersind  n,  Mangel  c  paa  Borger- 
sind. 

inclavated  ['inklaveitid,  in'kleiveHid]  \  indkilet,  ind- 
tappet.  inclave  [in'klehr]  a  egl  nedsvalet,  i  Form  af 
Svalerumpe  [dovetail  joint];  her  i  hinanden  gribende, 
om  Linier  Ac. 

inclemency  [in'klemansi]  Uskaansomhed,  Umildhed; 
(Vejrs)  Barskhed,  Ublidhed  c;  the  inclemencies  of 
morning  air.  inclement  [in'klemant]  uskaansom, 
umild;  barsk,  ublid;  „  weather,  sky. 

inclinable  [in'klainabl]  tilb0jelig;  gunstig  [for  to],  vel- 
villig  [mod  to],  inclination  [inkli'nei/an]  Held  n,  Hel- 
ding,  Heldning,  Bejning;  Heldingsvinkel  [angle  of  ~]; 
as^Inklination;  fig  Tilb0jelighed  [for  for,  to],  Lyst  c  [til 
for,  towards;  til  at  to];  have  an  ~  [have  Tilbejelighed] 
for  the  fine  arts;  he  has  no  -  whatever  to  [ingensom- 
helst  Lyst  t.  at]  marry;  I  had  no  -  to  the  sea  (to 
sleep),  Lyst  t.  Seen  (t.  at  sove;;  contract  a  strong  _ 
towards  play  or  gambling;  but  this  also  is  a  matter 
of  „  men  ogsaa  her  g0r  man,  som  man  (selv)  bar 
Lyst,  men  ogsaa  dette  kommer  an  p.  En  selv.  incline 
[in'klain]  vi  helde  [mod  nord  to  the  north;  mod  hin- 
anden towards  each  other};  danne  en  Vinkel;  fig  helde 
[t.  Deres  Mening  to  your  opinion;  t.  denne  Antagelse 


towards  the  latter  hypothesis],  vsere  tilb0jelig  [t.  at 
tro...  to  think-..];  their  hearts  .d  to  follow  [b0jede 
sig  efter]  Abimelech.  incline  [in'klain]  vt  lade  helde, 
give  et  Held;  b0je  [Hovedet  the  head];  vende^  fig  g0re 
tilb0jelig,  stemme;  -  my  heart  unto  thy  testimonies! 
bibelsk :  b0j  mit  Hjerte  t.  dine  Vidnesbyrd !  ~d,  bl.  a. 
heldende,  skraa;  fig  tilb0jelig,  stemt;  anlagt;  med  (en 
vis)  Ansats;  .d plane  Skraaplan;  sentimentally  (sociably; 
studiously)  ~d  anlagt  f.  det .  sentimentale  (selskabelig 
anlagt;  anlagt  f.  Studeringer) ;  if  he  still  feels  ~d  for 
[har  Lyst  til  (*paa)]  a  personal  visit ...;  well  ~d  to  me 
velvillig  (el.  venlig)  stemt  mod  mig;  _d  to  baldness 
(corpulency)  med  (el.  som  har)  Ansats  t.  Skald ethed. ..; 
J  am  -d  to  [helder  til]  the  belief  that;  ~d  to  [anlagt  f.  ] 
the  comic;  I  should  be  ~d  to  [tilb0jelig  t.  at]  add...; 
I  was  not  (or  did  not  feel)  -d  to  [havde  ikke  Lyst  t. 
at]  gfo.  incline  [in'klain;  'inklain]  Skraaplan,  Held  n, 
Skraahed,  Helding  (Stigning  c;  Fald  w). 

inclose  [in'klouz]  vt  omgive  [m.  Hegn  with  a  fence; 
m.  Mure  with  walls],  indeslutte  [m.  Tropper  with 
troops],  indelukke;  omfatte;  indeslutte;  indlaegge,  lacgge, 
f.  Eks.  i  Omslag;  vedlaegge,  sende  indlagt;  is.  agr  ind- 
gserde,  indhegne;  indlsegge  /"_  with  a  fence];  no  useless 
coffin  ~d  [indesluttede,  omfattede]  his  breast;  I  ~d 
him  [sendte  ham  (indlagt)]  a  banknote;  I  ~  you  a  [is. 
jeg  vedlsegger]  prospectus;  .d  please  find...  vedlagt 
(over)sendes .  . .;  -  [indlsegge]  as  much  as  he  would  of 
the  common  marshes,  inclosure1  [in'klouga]  Indeslut- 
ning;  Indgserding,  Indhegning  c,  cone  ogs.  Gserde, 
Hegn  n;  Indlsegning  c,  af  Land;  agr  ogs.  Vaenge  n,  Kob- 
bel,  Vang,  *Hage,  L0kke  c;  Indlaeg,  mere  Bilag1  n; 
geol  Indeslutning  c:  en  Masse  indesluttet  af  en 
anden. 

include  [in'khvd]  vt  indeslutte;  is.  indbefatte; 
medtage,  iberegne,  medregne;  the  shell  of  a  nut  -s- 
[indeslutter]  the  kernel;  .d  [mellemliggende]  angle; 
Great  Britain  «s  [indbefatter]  England,  Scotland,  and 
Wales;  this  ~s...  heri  er  indbefattet .  .  .;  my  brother 
and  I  -d,  including  my  brother  and  me  min  Erode r 
og  mig  iberegnet,  F  med  min  Broder  og  mig; 
there  may  be  nothing  new  under  and  including  the 
sun,  under  Solen,  denne  (selv)  inklusive;  up  to  and 
including  [til  og  med]  Sunday,  inclusion  [in'khrganj 
Indesluttelse,  Indeslutning;  Indbefattelse,  Indbefatning, 
Medtagelse,  Iberegning,  Medregning  c.  inclusive  [in- 
'klu'siv]  inklusive,  iberegnet,  medregnet.  Ogs.  m.  of; 
undert.  omfattende  [comprehensive];  from  Monday  to 
Saturday  ~,  begge  Dage  iberegnede,  fra  og  med  Man 
dag  til  og  med  L0rdag;  from  Monday  (,)  to  Saturday 
(not  ~)  fra  Mandag  inklnsive  til  L0rdag  eksklusive; 
Mr.  F  returned  the  compliment  by  an  _  and  stately 
inclination,  inclusively  [-H]  ad  inklusive,  iberegnet. 

inco  ['irjkou  ?].  Et  afrikansk  Dyr,  omtalt  af  R.  Hag- 
gard, King  Solomon's  Mines  VII.  108.  Jvf  hunk! 

incog.,  incog  [in'kag]  ad  &  s  inkognito  n  [incognito]; 
be  in  ,  vsere  inkognito.  incog  a  p  perialiseret,  druk- 
ken  [disguised  in  liquor]. 

incogiiable  [in'kadgitabl]  utaenkelig.  incogitance,  in- 
co»itancy  [in1kddsitans(i)]  Tankel0shed,  Uklarhed  fi 
Tankegangen),  Mangel  c  paa  Tsenkeevne;  folly  and  ~. 
incogitative  [in'kadgiteHiv]  ikke  taenkende;  a  vegetable 
is  an  _  being. 

incognita  [in'kagiiita]  ubekeudt,   forklsedt,   inkognito 

1  Ogs.   skrevet  enclosure.     Dertil  mere  Forkortelser 
som:  2  Encs  0:  two  enclosures  Hermed  to  Bilag. 

2  Almindelig:  incloses. 


[e*]  hate;  [o»]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  fij]  sing;  [a,  d,  e}  osv.  vaklende  med  [9]. 


inc 


UK' 


•  Kviii'i.-,  '•>  incoKMli.il  I  to")  a  k  ad  inkog- 
nlto(n)  Jvf  incog!  Incognito  s  tJbekwidt,  Forklsedt  c; 
Inkoitnlto,  antaitet  Navti  n,  the  strictest  ~;  his  ~  was 
endangered;  travel  under  an  .,  in.  rejwe  Inkognito. 
Inroitnlzablfl  [In'k&gnlisabl ;  -'k&nl-j  uknndellg;  a  dis- 
tinct branch,  now  become  ..  Incognlzanee  fln'kagnl- 
7..»nn.  -'kAnl-J  Ikkekeuden,  Ikki-Kcukcnilnlsn  «. 

Inr.ohi-rancw,  Inooherency  |ltiko'hlaran«(i)]  Ikkcsarn 
iiiL'iihH-ug,  ogH.  //(/  Mangel  paa  (el.  manglende)  8am- 
rnctiliKMiK,  Leaned  o;  the  incoherence  of  arguments, 
facts,  principles.  Incoherent  (-r.)iit)  unammenhHMigende; 
10*;  a  rambling,  .  manner;  _  *///'''•  be  - ,  om  Pert*, 
tale  i  VlldelM,  fantasere,  p  tale  over  Hlg;  become  ~ 
hcgynde  at  tali;  i  Vil<li-Ki!  <•!.  at  I'unbivrn-. 

Incombustibility  [inkombAMti'blllll]  Uforbn«ndelighed, 
ttd,  lldbuHtandlghcd  c.  IncomhuMtlbta  [Inkmn- 
uforbnendelig,  lldfaMt,  lldbeMtanrlig. 

Income  ['InkAm;  MnkArn]    Indkomst  c,    Indkomnter  pi, 

ItldUegt  C,     I IX  It  :'Tl ''I     Ill        .Ivl      r/     h  <•/),'      ,„,,/   .    In  ,    OH 

•in.lkiiiiixiHkat  iil'j  nearly  a  million;  a  large,  limited  . 
his  .  it  (their  .0  are)  limited  hana  (dere«)  IndtfeRt^r 
or  urnaa;  people  of  limited  .,  persona  with  good  (with 
limited)  ,s  Folk  m.  Htnaa,  m.  godct .  . .  IndUntftor;  live 
on  his  -,  af  Hin<;  I'CMIKD;  /»w«  outride  Ms  ,,  over  Kvuc; 
acid  /o  /it'«  .  Ui«s.  Hkull'ir  ',H\K  en  HilndtiRKt,  <MI  Uifor- 
t"'if  !••  by...;  niaki-r  //;/  llaandvinrkur  o;  /*<•  never 
mink  to  [mink  ned  t.  at  1)1  iv|  a  mere  ..  Incomer  fin- 
KAMI.. |  tlltnndetidu  Lojor  <;1.  Forpagter  o.  IncomlnK  ['in 
i  -n. HI  Itidkotnmcnde,  tlltnudundu  [Forpagter  tenant}; 
ankomrnitnde  [Tog  train}.  Incoming  \lndt»!Ktc,  Ind- 
tiRgtcr  pi;  .«  00  IndkomHter,  IndttRgter. 

iiKoinm.  nsiirablllty  [lnk.»'men/.->r.)'bllltl]  Inkommon- 
fliirablllti't  c.  IncommnnNurHble  [Ink.i'mun/Mr.ibl]  inkom- 
menHiirabel. 

iiiroiiiiiio.il-  ;ini  .i'in-."'i|  vt  volde  IJIujllghed,  volde 
(i;l.  faldt!  til,  viore  til)  Beavtor,  ulojlige,  benvmre, 
genero;  .  a  family;  ~d  [getierotl  by  want  of  room. 
IncommoillouH  |ltik.>'moudj<)H|  nbokvetn  [FladH  neat; 
Ordnlng  arrangement};  beNviorllg. 

Incommunlciible  [Inko'mjii  nlk;ibl|  umeddelullg;  nover- 
inii.)ii  ;  health  and  understanding  are  ..  Inoommun- 
IcatlvA  flnko'mju  nlkatlv]  urneddelNom,  InduHliittet; 
strutigt  iiiMinu.-i,,  aom  holder  Hlg  afrondret;  the  Chinese 
ure  an  _  nation. 

Incomparable  fin'kamparobl]  Hom  Ikke  kati  nammen- 
llgned;  (noin  «r)  iidon  HldeHtykke,  oncstaaende,  over- 
ordentlig,  uforllgnitllg;  a  merchant  of  -  wealth.  In- 
comparably ad  udon  Hammonllgnlng;  „  the  strongest; 
~  the  most  drunk  of  the  party. 

Incompatibility  fli)kompiLtri>llltl|  Uforunellghed;  ff. 
KkH.  ^KglefolkH)  iifcirllguliKhod  o  /an  .  of  temper], 
Incompatible  |lnk.Mu'|>iltll>l|  ufnnjiii-llg;  uforllgi-llg;  _ 
'"1'iurH,  medicines,  term*;  persons  of  _  tempers. 

In.  <iiii|ic|,cn<T,      iiii-<iiM|ii-li-iir>      [Iti'kllinpit.ir^d ))       Hill 

hi'lf'l;  iiskikki.|.li.'.|;  (J<lyKilkrb<-<l,  (J<lii(i!)llKhivl 
(ill  /or];  jur  Inkompututioe,  Iiiki>iii|»ci,i-iis  c;  he  charges 
the,  ruilway  department  with  criminal  incompetency. 
liicompi'lMit  |  l.nil.]  utllMl.nnkki'llg;  usklkket;  mlygtlg, 
U'lnfi-)li^  1 1..  Mvnrvnt,  t.  HllllingiMi  for  the  chary<-\;  jur 
mkMiii|,H...iit;  falae  and  .  pretexts;  ,  to  (ndygtlg  til  at] 
perform  the  duties  of  the  place;  „  to  such  a  tuak. 

Incomplotw  |iiik.ii,i'|ili  |j  iil'iil.|Mt:i-ii(|i«;  nfii-nlic;  ulnM 
kommen.  lnconi|ilptlon  lliik.iin'pli -r-nil  iMnl.hi.ii'ii.lir. 
bed  o,  Ac. 

'  \  forvekMot  in.  incognito:  travelling  under  the 
incognita  of  the  Countess  of  Mark. 


Hl.nji-llL'In-d, 

llghed,  HtivhiMl;  VraiiKVllllKlujd;  IkkeopfyldHno,  MiHlig- 
holilclne  c  I non- compliance J.  Inc.ompllant  [  .int|  iibojc'- 
llg,  iirni-dgHrllK,  Htlv;  vratigvillig,  F  vrang. 

Incompodlte  |ln'kampo/Jt]  iiHammeiiHat,  enkelt;  - 
interval  ^  onk(!lt  Interval;  „  numbers,  ogH.  I'rimial 
[prime  numbers]. 

lncotn|trflh«nNlblllty  [In'karnprlheiiHi'billtll  (Jbi-^ribc 
li^hi-.l,  (Ifattellghed  c.  Incompn-h.-riMlbl*  [lukarnpri'in n 
si  M  |  iiljoKrlbelig,  ufaUfllu;  spaces  .. 

IncomprchcuiNlre  flnkairi|irrheiiHlvj  mlndre  omfattende, 
(in.-irj  kortfattet. 

IncompreNMlblllty  [iiikampr<!Hrbllltl|  UNatumentrykke- 
llghfd  c.  IncomprwiNlble  [Itikum'proiiibl]. 

Inconcelrable  flnkan'sl  vobl)  ufattellg;  it  is  _  tn  us 
how . . . 

Inconclimlre  (Inkon'klu  M!V|  hvoraf  lldet  (og  Intel) 
kan  HltittoH,  Ikkc  overbeviMende,  mlndre  (el.  lidet) 
Hlaaendo,  bvorpaa  intet  (el.  hvorpaa  d<:r  ikkc)  kan 
byggtiH,  IHH,  Hvag;  ua(g0rondu  [Hlag  <fec  battle  <tc}\  an  _ 
argument;  .  evidence.  lnconolunlf«neM  f-nftnj  Mangel 
paa  HoviHkraft,  mindre  (c,\.  lldet)  Hlaaendc  (el.  ovorJn- 
viaende)  Karakter,  L0Hhed,  Hvaghed;  iiafgiironde  Ka 
raktur  el.  Nni,m  o. 

Incondite  (In'kandlt,  MnkimdaitJ  upyntet,  upoleret, 
plump,  orn  Llteraturvterk. 

lucongrunnce  liii'kii.ijcrn.ins)  \  UoveniDHstemmelfle, 
manglende  ICongnienn;  IJsklkkuthed  c.  Incongruent 
[•out]  uoverutiHNtetntnonde,  afvlgondn;  nom  vanakullg 
bCHtaar  el.  lader  sfg  forene  [mi-d  with].  Incongruity 
litikan'gnritl,  -kdtj'g-]  rnanglundu  OverenHHtemmelHe; 
(Janvondellghed;  Uensartcthed,  Uforenellghed  [med  to}\ 
UrlmellKhed,  ModdlgulHe  o;  Mlsforhold  n;  prove  the  ~ 
off  bl.  a.  dot  modslgende  1 . . . ;  -  of  speech  HprogHynd, 
nprogllg  I '..n  1 1  in  <•  1 1  o.  IncongrnouH  fln'kangruafi]  uover- 
cnHHtutnraende;  uanvendelig,  utjenlig;  uonsartet,  ufor- 
enullg;  urlrnellg,  Helvmodnlgunde;  _  [bl.  a.  uoverenn- 
Hteinineuduj  elements. 

InconHoquence  'in'kiinsikw.ni-.|  Inkonsokvens,  Selr- 
modnlgolHc,  L0sh(!d,  Mangel  paa  (el.  mangletido)  Fwlge- 
rlgtigh(;d  o.  Inconnequont  [-out]  Inkonsekvent,  ukonse- 
kvent,  BulvmodHigende;  108,  avag;  loose  and  .  con- 
jectures. liir.oiiNi-<|ii«ntlal  [Inkansl'kwen/al]  ubetydellg, 
nvlgtlg.  8e  inconsequent! 

InconMlderable  (inknn'ald(o)r3bl]  ubetydollg,  rlnge;  on 
.  distance;  of  no  [Ikke]  _  value.  Inoonnlderate  finkan- 
'Nld.in'-tl  ubutiunkHom;  lldet  (el.  mlndre)  heiiHyrisfuld; 
///«•  young  are  generally  ~;  .  conduct.  Inconsiderately 
ad  ubutflBiikHomt,  Ac.  lnconnlderatenent  |-nes]  s. 

InconMlntence,  IncomlHtency  (ink,m'HlHtonH(|)]  Uover- 
.•M  .•.I.-MIIIII-I' .-,  Uforenellghed,  Strld;  Inkonaekvens, 
(8«lv)raodslgela«,  Mangel  o  paa  Folgerlgtlghed  el.  Faat- 
IP  -i  itironsiNtHHt  [tint]  uorerenutommende,  uforene- 
llg,  Mtrldonih-;  urlrnellg;  Inkonaekvent,  (selv)modalgende; 
men  are  often  _  as  to  their  conduct,  or  with  them- 
selves, kiimni.T  iii  I  deres  (*Hlne)  llaudllnger  I  Mod 
Hlgelne  m.  nig  selv. 

InconNolable  |lnk..irHn»l.ibl|  utreiitelig. 

InconNonaiiiw  lin'kaiiH.inonH]  UoverenMtMamtiM;  lu- 
konsi-kvi-ns;  /  Mliklang,  Disharmonl  c.  Inconsonant 

n. mi  n. iviTi-iissi.-inin.-n.il-;  uforeuellg  [med  with,  to\\ 
,^  nhiirinonlsk,  dlaharmoiiisk. 

IncoiiHplounuN  [iMk.m'splkjiMMl  ll.lt  ii.iii.-ral.l.-n.lr; 
in-Pi--  i.  at  opdage  [hardly  discernible];  uansellg.  Jvf 
vt  paint! 

InowiiiUnry  iiii'kanMtonfll)  Ubeatandlghcd;  Uatadighed 
0,  Ini-oMsUiit  |ln'k.lnsl.»iil.|  iilmHtamllg;  usl.ii.li:;. 


>«•  I    u-]  OBT.  lange  aom  1  for,  feel,  fool;  ('baj  lYykntavel«e;  [a]  bat;  [4 •]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [o-]  hurt;  [9]  inner; 


luconUmlnate  «(lnkan'tam1u6t]  ubeamlttet. 

inro  nt  out  able  [Inkon'toatebl]  ubestridellg  ;  a  man  of 
the  moat  -  bravery;  -  truths. 

IncontlguoiiH  [inkon'tlgjuosj  ikku  ber0rende;  ikke  til 
Ktudondr,  adskill,   usiiinm<Mih:i'ii:',«-ii<l<-.   s.-|.!irnl. 

iurontlnenoe  [in'kantinanH]  T0jlesleshod  ;  Uafholdon- 
li-il.  iTkyskbod;  path  Inkonttnons  c;  -  of  the  urine 
Urinflocl  n,  i  Incontinent  [-out]  t0jleBl0s; 

uafholdende;  ukysk;  path  lldende  af  Inkontlnens,  aom 
ikke  kan  holde  p.  nine  Udtwmmolaer.  Incontinently 
ad  tujleslwHt,  &o;  til  Ovormaal;  paa  (*ogs.  mod)  en 
(UiiK,  p  stan  to  pede;  Masher  was  so  -  [uforavarlig] 
ridden  and  bethumped  that  .  .  . 

Incontrovertible  (tnkantro'vo'Ubl]  uomtviatelig. 

Inconvenience  [liik.>n'vi-nj.>iiH|  lUirkvi'iiilicd  ,  Hcsvirr 
li-lir.l,  |i|cjli;:lii-.l,  IIIrm|.<>  <•,  I'.CSVUT  n,  if  it  i>nl*  //<>// 

to  no  .  i'\i"  det  Ikke  er  t.  Ulojligbod,  hvla  del  ikko 
ulejllgor  Dem.  Inconvenience  (Iiikou'vl  njons]  /•/  uloj- 
lik'f,  hcsv.-riv;  I'orslynv;  -  liinixrlf.  hi*  iifiijlihnnr.  ln- 
convenlent  f-jont|  ubokvem;  besviurlig,  ubolejllg;  for- 
styrrende;  an  -  arrangpmc.nl,  garment,  house;  an  - 
business;  it  will  be  ~  [ubekvomt,  ubolojllgt]  for  me  to 
pay  you  tomorrow.  Inconveniently  ad  ubekvomt;  ubo- 

loJHg. 

Inconvertible  [Inkon'vo'Ubl]   uforvandlollg,  aom  Ikko 
lader  Big  forvandlo  (til  into]  ;   mere  uombyttollg,   ikko 
[mod  into];  banknotes  are  sometimes  ~  into 


Inoonvlnclbl*  [Inkon'vlnflrfbl)  iioverbevisellg,  som  ikko 
lador  Hig  ovurboviNo,  utilgnmgellg. 

incorporate  [In'ka'»p9r6t]  forenot  \;  ulogemlig;  ikke 
inkorporeret,  udon  KorporatlonHrettigbodor;  Is.  ndon 
K0batadHrettlgheder.  Incorporate  [In'ka  "pore't]  vt 
blaiule,  mionge  git;  logomllggwro  git;  tilniiHto,  legoro 
(Kobber  m.  Salv  copper  with  silver]  git;  forono  hidor- 
llg;  ludlommo,  optage,  *ogs.  indforllve  [1  in,  with};  jur 
iukorporore,  prlvllegero  iom  jurldlsk  Person;  IH.  give 
(I  I'asslv:  faa)  Kubntadsrottlgheder  ;  .  a  bank;  this 
place  having  been  -d  only  in  1827...;  <l  with  [Ind- 
lommot  1]  the  city.  Incorporate  vi  forbtndo  (el.  forono) 
Big.  Incorporation  |  Ink/I  "p.i'ro'/oni  Blandlng,  Foronlng 
git;  LegomllggerulBO  git  I  embodiment  J  ;  IndlemmolHO, 
OptagolBo,  *ogs.  IndforllvolMo  [i  into,  willi\,  jur  In 
k')r|ii>ratlon;  Tlldololso  (.  .  .  Opnaaelse)  o  af  Kobstads- 
ntttlgbod(;r.  Incorporeal  [lnka"'pa  "rial]  ulogemlig;  . 
hereditaments.  .  luoorporelty  [inka  •pd'ri'iti]  Ulogem- 


Incorrnct  |lnk.i'mkl|  un0Jagtig,  fojlagtlg;  fojlfuld. 
Inoorreotlon  [lnk.)'rok/on]  Unojagtlgbod,  F<>jlagtlK 
bed;  Fejlfuldhed  o.  Incorrlglblllty  [In'karldgt'bllittj 
i  i...i,,.,|(,rllgho(l  c.  Incorrigible  [In'kirldglbl]  ufor- 
boilerllg. 

Incorruptflnk.t'rApt]  ufordmrvut;  uakadt;  nforraadnot, 
frlBk  [undecayedj;  ubentukknii;  uboMtlkkellg;  his 
(Olave's)  remains  having  been  found  in  an  ~  state  .  .  . 
Incorruptibility  [Ink.u-Aptrbllltl]  Ufordiervellgbed,  Ufor- 
geengollgbed;  Uforrawlnollghed;  UboHtlkkellgbod  o. 
Incorruptible  [inka'rApUbl]  ufordoervolig,  uforgnongi-llg; 
uforraaluelig;  ube§tlkkellg.  Incorruptlon  [Ink^'rApJ.m] 
ufordwrvet  (ol.  u«kadt;  uforraadiu-t)  TIIHUH«I.  /..'/./  uior 
kr:i-iiki>.llKli<-<l  0;  /'/  I.H  *nwn  in  r.orruptinn;  it  in  mixed 
in  .. 


«ncr»NNaU|iii'kniM.'i|.|  r/   Inrt.ykki-;   ri   l.liv   lyk,   tykno. 
lncraMM»U(ui    (lnkra'M!'J,m|    Fortykk«ilH«,    Fciriyknin;-    •• 
(In'kraHotiv]    a  Si  s    forlykk< 


.hi. I. 


Inoroaiie  [in'kri  s]  vi  vokae,  tillage,  *ogi.  Rtigo,  0ge,  0ge 
paa ;  vokse,  stigo,  om  Vand ;  foratrorkon,  om  Lyd,  om 
Kraft ;  formere  Big ;  he  must  ~,  [bam  bur  dot  at  votae] 
but  I  must  decrease;  the  party  .d  and  became  strong, 
og>.  voksode  Big  Hteerkt;  in  an  increasing  and  ever- 

fiirri-M.siii!/  dry,;',',    o;;s     I   slcdsr  Nlir.iMidr  <!rn«l,   (NladlK) 

mor  og  mer;  the  expenditure  was  constantly  increas- 
ing, ORH.  Udgifterno  var  i  atadig  Sllgon,  *oga.  1  Htadlgt 
Voksende ;  .  in  favour  with  atlge  1  Yndost  hoa;  the 
cough  (the  fever)  had  .d  Hoaton  (. .  .)  var  tiltaget;  the 
habit  that  has  .d  upon  [faaot  Indpas  bos,  faaet  Magt 
over]  him;  the  wind,  increasing  to  a  [som  atog  til, 
*oga.  n.i-.vdc  (paa)  til]  storm...  Inoreaae  [in'krl'a]  rt 
foroge,  «ge,  forbojo,  foratorro;  forntivrko,  om  Lyd,  om 
Kraft;  lado  vokso,  brlnge  t.  at  Htige,  om  Van d« land; 
formere;  with  an  ~d  band,  Is.  J^  mud  et  foratnorkot  Or- 
kester;  .  the  expense  of  the  journey  fordyre  Rejnen; 
I  had  intended  to  offer  an  .d  salary,  tilbyde  hojore 
L0n,  on  L0u(*L0nH;forli0JolHo.  Inoreaiio  ['lukrl  8;  nu  \ 
in'kri'B]  For0gol8o,  0gulng,  Vok«on,  Tlltagon,  For 
bojolHo,  Forntorrolao;  HtlgnltiK,  Opgang;  ForNtiorkolao, 
ForHtuM-knlng;  Tv(in(*L<»n«)forli0Jol«o  o,  Paalnog  n  [- 
of  pay  .I-.-/.  Tllvrokat  c  [I  of],  PluH  n;  ///.-  .-./.•„,///  .  of 
membership,  ogn.  dot  stodso  Htigonde  (*ogH.  ogondo) 
ModloniHanlal,  don  Rtodwo  Htlgondo  TIlHlutnlng;  nil  the 
~  of  thine  house  (alt  <llt  HIINOS  MangroldlKbodj  shall 
die;  ~  of  the  moon,  ogH.  vokMondo  Maano;  on  ///• 
(1)  opadRaaondo,  i  Opgang,  i  siir.cn,  *<>:•*  i  voknondo, 
1  BtlgiMido.  iiMTi-uii-r  [In'kri  NO]  Forugor,  \>- .  tel  &G 
ForHtirrkor  o.  IncreaNliigly  |m'i.i-i  suiii  ad  mor(e)  og 
incr(o),  Htlgnndi\  incd  Ktlgcndo  («kc)  Htyrko,  1  Htigonde 
(<ko)  Grad ;  is  .  appreciated  (distasteful)  HkaLU'N  mer 
og  mer  (bllvor  mor  og  mor  UHmagollg);  teoome  . 
[Htod«o|  greater. 

nrn-iiiiiiiii.y  [Inkrodl'bllltl]  Utrollgbod  c.  Incredible 
|in'kro(Ubl|  utrollg;  put  forth  energies  all  but  ~.  som 
noQHten  gnunaedo  t.  dot  utrollgo ;  to  an  .  degree,  ogi. 
utrolig  ad.  Incredibly  [  bli]  ad  utrolig.  Incredulity 
I  mi,  r. MIU  in  1 1  Vantroc  [overfor  about,  of\.  Incredulous 
(In'krodjuloa]  vantro,  undort.  vantroondo  [ovorfor 
about,  of]. 

Incremation  [inkrl'mo'/on]  Hnnndlng,  la.  Ligbreen- 
ding  o  [cremation  of  the  human  bodyj. 

Increment  [Mnkrlrnontj  Forngolw),  0gnlng,  TllvmkHt; 
mat  TllvmkHt  o;  ///••  wnoarned  .  i  Jordbrug:  don  ufor- 
tjonto  TIlviokHt,  de  under  en  ForpagtnlngHtormln  vod 
Nybygningor  &o  opstaaode  ufortjoute  Fordele.  In- 
creNcont  [In'kremmtl  tiltagondo,  0gondo;  her  voksende, 
om  Maano  [orescent,  crescent-shaped];  s  her  vokaende 
Maano  o. 

Incriminate  [in'krlmino't]  vt  anklago,  nlgte  [ham 
him];  paaklage  [bans  Ytrlnger  his  utterances], 

liiorunt  [in'krAflt]  vl  Indlinggo  [m.  JanplH  with  jasper], 
belroggo  [m.  Ir,  m.  Halt  with  rust,  with  salt].  Incrusta- 
tion [InkrA'Bte'/en]  Imllmgning;  Tlolmgning  o;  Bolmg  n; 
dmp  KodolNten  [boiler  scale];  Skorpo  o. 

Incubate  f'liikJuboUl   vi  liggo  paa  ^Cg,  klrokko,  ruge; 
udvlklc  Nig,   llggo  og  ulmo,   om  Hygdotn.     Incubation 
|iiik.|ii'bni/on]  (Ud)khoknlng,  Riigning;   path  (Sygdoms- 
gifts)  Modnlng,   Inkiihalloii,    (Hygdoinsj  Udvlkllnr.    ill 
men  o;  period  of  -  ituivi'-i.    inkxhaMoiiHUd,    i-ivii. 
llngHtld.       Incubator    |'iiik|iil..-'i,i|     i;ir:.-.,vn,      n,lLl:.-k 
nlngs-ovn  o,  -Apparat  n.    InoubiiH  ['lnkjnb.»s,  'In  |  Nfaro, 
Nattomaro  o,  Man-rldt  n\  press  (or  sit)  like  an  ~  upon 
bvlle  Hdin  < n  M  in-  paa.    /'/  ogn.  incubi  |-balj. 

Inculcale  lIu'kAlk.-'t,  'Ink./l  |  vt  lndprwge,  Indpronte 
[de  rlgo  Ydmyghed  humility  to  the  rich;  sine  Vonner 


(e'j  hate;  [o«J  HO,  [aij  /;  [auj  out:  [C]  the.,  (}>]  //»ln;  |J]  sho;  [g]  moMuro;  [n]  ting;  [a,  d,  e]  osv.  vaklendo  med  [e]. 

89 


me 


498 


ind 


Vigtigheden  af  on  his  friends  the  importance  of...]1. 
inculcation  [inkal'ke'/an]  Indpraegelse,  Indpraegning, 
Indprentelse  c. 

inculpate  [in'kAlpeit,  'inkal-]  vt  dadle,  laste,  paaklage; 
jur  anklage.  inculpation  [inkal'pe'/an]  Dadel;  Beskyld- 
ning;  jur  Anklage  c.  inculpatory  [in'kAlpatari]  dad- 
lende;  jur  mistsenkelig,  inkulperende,  p.  Skyld(ighed) 
tydende. 

incumbency  [in'kAinbansi]  Paaliggen ;  Byrde,  Tyngde; 
fig  Byrde,  (paahvilende)  Forpligtelse;  Besiddelse  c  (af 
Kald,  af  Praesteembede).  incumbent  [-bent]  paalig- 
gende.  Jvf  accunibent!  _  on,  i  figurlig  Brug:  paa- 
hvilende; be  -  on,  ogs.  paahvile,  paaligge  m.  incum- 
bent s  (Kalds)  Indehaver  c. 

incunabula  [inkju'nabjwla]  pi  Inkunabler,  Palaeotyper, 
seldste  Trykvserker. 

incur  [in'ka'j  vt  udsaette  sig  for  [Farer  dangers], 
paadrage  sig  [Dadel  blame,  censure;  bans  Mishag 
his  displeasure;  Straf  penalty,  punishment] ;  _  debts 
ssette  (sig  i)  Gaeld,  g0re  Gseld;  in  the  event  of  extra 
expenses  being  -red  i  Tilfaelde  af  (at  der  skulde  paa- 
10be)  Ekstraomkostninger;  -  penalty,  ogs.  hjemfalde 
til  (el.  forfalde  i,  ifalde)  Straf;  -  suspicion,  ogs.  blive 
mistaenkt. 

incurability  [inkjuara'biliti]  Ul&egelighed,  (ogs.  Per- 
sons) Uhelbredelighed  c.  incurable  [in'kjuarabl]  ulaege- 
lig,  (ogs.  om  Person  &  som  s)  uhelbredelig ;  _s  uhel- 
bredelige. 

incuriosity  [inkjuari'&sitil  Uinteresserthed,  Ligegyl- 
dighed;  Uopmserksomhed;  Sorgl0shed  c.  incurious  [in- 
•kjuarias]  uinteresseret,  ligegyldig;  uopmserksom;  sorg- 
10s. 

incurrence  [in'kArans]  Paadragelse  c  [af  Skyld  of 
guilt]. 

incursion  [in'ka'/an]  (fjendtligt,  *flendtligt)  Indfald, 
Haerjetog,  Indbrud;  Strejftog  n.  incarsive  [in'ka  siv] 
indfaldende,  indbrydende,  fjendtlig  (*fiendtlig),  hser- 
jende,  plyndrende;  strejfende. 

incnrvate  [in'ka  ve^,  'inka  v-]  vt  krumme,  beje;  a 
krum.  incurvation  [inka-'ve^anl  Krumning,  Bejning, 
P*  B0i  c.  incurre  [in'ka'v]  vt.  Se  incurvate!  incurr- 
ity  [in'ka  viti]  s.  Se  incurvation! 

incus  ['irjkasj  anat  Ambolt  c,  i  0ret. 

incuse  [in'kju  z]  vt  indprsege;  fordybe;  a  fordybet; 
the  design  is  ~  instead  of  in  relief. 

Ind  [ind]  hst  &  poet  Indien  w;  all  the  wealth  of  ~; 
the  rulers  of  ~. 

indagutor  ['indage'ta]  git  Forsker,  Gransker  c.  Endnu 
uridert.  som  (Del  af  en)  Avistitel. 

indebted  [in'detid]  som  skylder,  som  er  (el.  staar)  i 
Gseld.  Ogs  brugt  figurlig;  I  was  -  to  him  (in  very 
large  sums,  to  a  considerable  amount)  jeg  stod  i  Gseld 
t.  ham  (skyldte  ham  mange  Penge);  I  am  ~  to  him  for 
all  these  advantages,  for  all  I  know  jeg  skylder  ham 
alle  disse  Fordele...  indebtedness  [-DCS]  det  n  at 
vsere  (el.  staa)  i  Gaeld,  Gaeld,  Skyld,  Forgseldelse,  For- 
gaeldethed,  fig  Forbindtlighed  c. 

indecency  [in'di  sansi]  Us0mmelighed,  Uanstaendighed 
c.  Jvf  s  border!  indecent  [in'di  sant]  us0mmelig,  uan- 

Staeudig. 

indeciduate  [indi'sidjuet]  uden  Hinde  (omkring  ^Eg- 

1  Andre  Konstruktioner:  the  extravagant  views  you 
are  inculcating  in  them...  No  doubt  they  will  in- 
culcate you  with  it.  Hungerford,  Nora  Creina  II 
107  &  134  T. 


get  i  Livmoderen).     indecidnous   [-djuas]    $   ikke  af- 
faldende,  stedsegr0n. 

indecipherable  [indi'saif(a)rabl]  ikke  til  at  tyde,  utyd- 
bar,  ulaeselig,  u!0selig,  *ogs.  utydelig. 

indecision  [indi'sigan]  Ubestemthed;  Usikkerhed, 
Vaklen  c;  this  was  owing  to  the  ignorance  and  conse- 
quent -  of  the  pilot,  og  hans  deraf  f01gende  Usikker- 
hed. indecisive  [indi'saisiv]  som  ikke  afg0r  [Sp0rgs- 
maalet  of  the  question]-,  uafgerende  [Slag  battle};  ube- 
stemt;  ubestemt,  usikker,  vaklende;  the  answer  (argu- 
ment) is  ~  of  the  question,  afg0r  ikke  Sp0rgsmaalet; 
the  ~  battle  of  Aspern;  an  -  character,  state  of  mind. 
indecisireness  [-nes]  uafg0rende  Beskaffenhed;  Ubestemt- 
hed c.  Se  indecision  I 

indeclinable  [indi'klainabl]  uforanderlig,  ub0jelig^ 
gr  ogs.  indeklinabel. 

indecomposable  [indi'kam'po«zabl]  uop!0selig,  Ac. 

indecorous  [indi'ka-ras,  in'dekaras]  us0mmelig,  upas- 
sende.  indecorum  [indi'ka  ram]  Us0mmelighed  c,  An- 
st0d  mod  (el.  Brud  n  paa)  Dekorum  el.  S0mmelighed; 
it  would  be  an  ~,  ogs.  det  vilde  ikke  gaa  an;  talk  ~& 
tale  uanstaendig(t). 

indeed  [in'di'd]  ad  i  Sandhed,  sandelig,  virkelig, 
sandt  at  sige,  P  saamsend,  jamaend,  rigtignok,  *ogs. 
jamen,  rigtig;  ogsaa,  ogsaa  virkelig;  overbydende:  ja, 
endog  [nay].  Jvf  s  need!;  indeed!  ja  saa!  (nej)  vir- 
kelig? to  all  I  told  him  his  only  answer  was,  indeed!; 
now  if  he  had  shammed  general,  indeed . . .,  ja  da, 
(ja)  saa:  saa  var  det  en  anden  Sag;  indeed .  ..but ... 
rigtiguok  (el.  vel,  vistnok) .  . .  men  . .  .;  .  he  is  P  det 
er  ban  rigtignok,  *ogs.  det  er  ban  rigtig;  then  ~  there 
was  a  dance!  da  kan  det  nok  haende  sig  (*da  kan  det 
vel  haende)  der  blev  Dans !  do  you  see  it  in  that  light  ? 
I  do  ~,  ja,  det  g0r  jeg  rigtignok;  when  _  should  it  be 
done  [naar  skulde  det  vel  (el.  ogsaa)  ske]  if  not  on 
such  a  day?  I  won't  stand  it!  -  I  won't!  .  .  .  nej 
min  Sandten  (el.  nej  saa  sandelig)  om  jeg  vill 

indefatigability  [indifatiga'biliti]  Utrsettelighed;  Ufor- 
tr0denhed  c.  indefatigable  [mdi'fatigablj  utraetteligv 
(altid)  ufortr0den.  indefatigably  ad  utraettelig;  ufor- 
tr0den(t). 

indefeasibility  [indifi-zi'biliti]  Uomst0delighed ;  Ufor- 
tabelighed;  Uafhaendelighed;  Uafviselighed  c;  the  -  of 
a  title  en  Adkomsts  Uomst0delighed;  the  .  of  landed 
property  Uafhaendelighed  af  fast  Ejeudoin.  indefeasible 
[indi'fi'ztbl]  uomst0delig;  ufortabelig;  uafhaendeJig;  uaf- 
viselig;  .  [uomst0delige,  uafviselige]  claims;  an  _ 
estate,  title. 

iiidcftct Utility  [indifekti'biliti]  Ufejlbarlighed;  Usvige- 
lighed  c.  indefectible  [indi'fektibl]  ufejlbarlig;  usvigelig, 
aldrig  svigtende;  an  ~  treasure  in  the  heavens,  in- 
defectire  [indi'fektiv]  fuldstaendig;  fuldkommen. 

indefensibility  [iudifeusi'biliti]  Uforsvarbarhed,  Uhold- 
barhed  c.  indefensible  [indi'fenstbl]  uforsvarbar,  som 
ikke  lader  sig  forsvare,  a  military  post  may  be  ~;  a 
bad  cause  is  ~,  lader  sig  ikke  forsvare. 

indefinite  [in'def(i)nit]  ubestemt;  ubegraenset;  the  ~ 
[den  ubestemte]  article;  for  an  ~  period  or  time  paa 
ubestemt  Tid.  indefinitely  [-li]  ad  ubestemt;  paa  ube- 
stemt Tid;  adjourn,  postpone  .. 

indehiscence  [indi'hisaus]  $  Ikkeopspringen  c.  in- 
dehiscent  [-ant]  $  uopspriugende. 

indelibility  [indeli'biliti]  Uudslettelighed  c.  indelible 
[in'deltbl]  uudslettelig;  -  characters,  letters;  ~  ink,  ogs. 
Maarkeblaak.  indelibly  [-bli]  ad  undslettelig. 

indelicacy  [in'delikasi]  Udelikatesse,  Mangel  paa  rel. 
manglende)  Delikatesse,  Simpelhed,  Ufiuhed,  Plump- 


-  i'  n-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [o-]  hurt;  [a]  inner; 


ind 


499 


ind 


bed;  Taktl0shed  c.  indelicate  [in'deliket]  udelikat, 
mindre  fin  el.  finf01ende,  simpel,  ufln,  plump;  takt!0s. 
indemnification  [indemnifi'keVan]  Skadesl0sholdelse; 
Sikring;  (Skades)erstatning  c;  by  way  of  _  til  Erstat- 
ning; t.  Gengaeld;  no  reward  with  the  name  of  an  .. 
indemnify  [in'demnifai]  vt  holde  skades!0s;  sikre;  in- 
demnified, is.  skades!0s;  v.  reft:  _  himself  holde  sig 
skades!0s,  F*  tage  sin  Mon  igjen.  indemnity  [in'dem- 
niti]  Skadesl0shed,  Sikkerhed;  Sikrelse,  Sikring;  Be- 
naadning;  Skadesl0sholdelse;  Erstatning  c  [compensa- 
tion]; act  (bond)  of  _  Benaadning;  parl  Decharge,  t. 
Minister;  Lov  c  om  Ydelse  af  Erstatning  (Skadesl0s- 
brev  n). 

indemonstrable  [indi'manstrabl]  ubeviselig,  upaa- 
viselig. 

indenization  [indeni'zei/an]  Naturalisation  c;  Natura- 
lisationsbrev  n.  indenizen  [in'denizen]  vt  naturalisere; 
words  ~ed,  and  commonly  used  as  English. 

indent  [in'dent]  vt  udtande  [et  Papir  i  Margen  the 
edge  of  a  paper];  fortande;  skarve,  laske  [en  Bjaelke  a 
beam],  g0re  Hak  i,  g0re  Takker  ("Tagger)  i;  indtrykke, 
stemple;  saette  (el.  anbringe)  i  Laere  [hos  en  Skomager 
to  a  shoemaker];  typ  indrykke  [en  Linie  a  line];  .ed, 
bl.  a.  takket,  *tagget;  indskaaret,  om  Kyst1;  be  ~ed  by, 
is.  faa  Indtryk  af;  a  card  with  his  address  -ed  thereon, 
m.  paastemplet  Adresse.  indent  [in'dent;  'indent]  s 
Indhak,  Hak,  Skaar,  Indsnit  n,  Indskaering  [indenta- 
tion]; Fordybning  c;  Indtryk,  Praeg;  Dokument,  Skrift- 
stykke,  Aktstykke,  egl  m.  udtandet  Margen;  amr 
Statsgaeldsbevis  n,  udstedt  efter  Revolutionen;  Papa 
could  not  comply  with  this  modest  ~,  but  sent . . . 
R.  Kipling,  Wee  Willie  Winkie  33.  indentation 
[inden'te'/an]  Indskaering;  Indskaering  c,  Indsnit,  Hak, 
Indhak,  Skaar  n  [notch];  typ  Indrykning  c;  form  deep 
~s  in  the  coast,  ogs.  skaerer  dybt  ind  i  Landet.  in- 
dentill(e)y  [in'dentili]  her  tandet,  indskaaret.  indenting 
[in'dentirj]  Fordybning  c,  Indtryk  n,  som  af  en  Tand. 
indenture  [in'dent/a,  -tjua]  Udtanding,  Indsksering  c; 
Dokument  n;  Kontrakt  c;  ~s,  is.  Kontrakt  c  (i  to  Eksem- 
plarer);  Laerekontrakt  c;  in  this  present  _;  the  ~  of 
the  transaction,  indenture  [in'dent/a,  -tjua]  vt  binde 
ved  Kontrakt;  _  an  apprentice  saette  En  i  Laere. 

independable  [indi'pendabl]  upaalidelig;  shifty,  _, 
and  a  man  to  be  avoided. 

independence  [indi'peudans]  Uafhaengighed  [af  from], 
Selvstaendighed;  (0konomisk)  Uafhaengighed,  Selvhjul- 
penhed;  Formue  c;  enjoy  a  small  _,  have  a  small  ~ 
of  my  own  have  en  lille  (*liden)  fast  Indtaegt,  have 
lidt  Formue;  Independence  Day  Frihedsdagen.  inde- 
pendent [indi1  pendant]  uafhaeugig  [af  of,  \  on],  selv- 
staendig;  (0konomisk)  uafhsengig,  selvhjulpen;  formu- 
ende;  an  ~  gentleman  (lady)  en  Mand  (Dame)  m.  For- 
mue, en  formuende  Mand  (Dame),  *ogs.  en  Formues- 
mand;  „  property  (tilstraekkelig)  Formue;  _  thought, 
ogs.  Selvtsenkning  c,  his  first  _  [selvstsendige]  work; 
~  of,  som  praep  foruden;  eksklusive;  _  of  luxuries  for 
the  cabin,  independent  [indi'pendant]  theol  Indepen- 

1  &  Udtrykkene  indented  column,  indented 
line,  hvorfor  intet  reglementeret  Udtryk  findes  i  vort 
Sprog,  kan  overssettes  dobbelt  Echelon:  The  ships 
attacked  each  other  in  indented  columns.  The  Globe 
5  Aug.  1893.  —  2)op»rIftoffeUinie  (indented  line).  Wit 
tfjeiluitflen  au3  bcm  ©cb  t>c§  ©eeto.  1888  287.  —  He 
wrote  me  an  invitation,  on  a  tool-indent  form,  [p.  en 
stemplet  Blanket]  to  visit  him.  Kipling,  Soldiers 
Three. 


dent  c.     independently   ad  uafhsengig,    <fce;    paa  egen 
Haand. 

indescribable  [indi'skraibabl]  ubeskrivelig.  Jvf  some- 
thing ! 

indestructibility  [indi'sttAkti'biliti]  Uforgsengelighed; 
U(op)slidelighed  c.  indestructible  [indi'strAkttbl]  ufor- 
gaengelig;  u(op)slidelig;  simply  >. 

indeterminable  [indi'ta'minabl]  ubestemmelig;  umulig 
at  afg0re.  indeterminate  [indi'ta  minet]  (ogs.  mat) 
ubestemt;  in  this  -  fashion  was  the  case  allowed  to 
rest  [saaledes  lod  man  Sagen  vaere  svaevende]  for  the 
moment,  indetermination  [indita-mi'nei/en]  Ubestemt- 
hed  c,  i  forskell.  Tilff. 

index  ['indeks]  Paapeger,  Anviser;  Viser  /«  hand]; 
Stift,  p.  Solur;  Vsegttunge  /".  of  a  balance];  is.  amr 
Pegefinger  [forefinger];  mat  Ekspouent,  Karakteristik 
c;  typ  Henvisningstegn ;  Register  n,  Indholdsliste;  For- 
tegnelse,  Liste;  is.  dmp  Indeks;  J,  is.  Alidade  c,  paa 
Sekstant;  fig  Fingerpeg  n.  PI  indexes  &  (altid  mat) 
indices.  Jvf  expurgatory,  indices!  do  you  believe  in 
handwriting  being  an  ~  to  [er  et  Fingerpeg  m.  Hen- 
syn  til]  character?  is  no  -  [giver  intet  Fingerpeg]  to 
their  true  value;  _  error  Indeksfejl,  Kollimations- 
fejl,  finger  Pegefinger,  glass  stort  Spejl,  p.  Sekstant, 
hand  Viser  c,  plate  &  Gradplade,  rerum  Emneliste, 
Sagliste.  index  ['iudeks]  vt  forsyne  m.  Register; 
(un)indexed,  ogs.  med  (uden)  Register. 

indexterity  [indeks'teriti]  Ubehsendighed  c. 

India  ['indja]  Indien;  Ostindien,  Forindien  n; berries 

Kokkelskorn:  Cocculi  Indict;  — glue  Mundlim;  — House 
det  ostindiske  Kompanis  Forretningslokale  i  London; 
—ink  Tusk,  Tusch  c;  —inky  tuschsort;  ».man  Ostindie- 
farer  c.  Indian  ['indjan;  'indgan]  a  indisk  [East  ~; 
West  -];  indiansk.  Jvf  file!  _  bread  Majsbr0d,  canoe 
Pirog  c,  corn  Majs  c:  Zea;  _  cress  indisk  (el.  indiansk) 
Karse,  Blomkarse:  Tropceolum  majus;  ~  gift  Gave  som 
forlanges  tilbage,  giver  Gave  til  bagetager,  *(Gave)gjen- 
tager  c,  grass  Jute,  Kalkuttahamp  c,  ink  (kinesisk) 
Tusch  c;  Sepiabrunt  n,  meal  Majsmel,  painting  Graat 
n  i  Graat,  red  indisk  r0dt,  af  Chayroden;  persisk  (el. 
aegte  indisk)  r0dt,  summer  Eftersommer,  tobacco  ^  «in- 
diansk  Tobak»:  Lobelia  inflata.  Indian  ['indjan;  'indgan] 
s  Inder,  Indier;  Indianer(inde)  c  [American  ~J.  india- 
rubber  [indja'rAbe]  Viskelseder  n,  Kautschuk,  Gutta- 
perka,  p  Gummi  c.  Forkortet:  rubber;  ~s  Gummigalo 
cher;  _  hose  Kautschuk-  (el.  Guttaperka-,  Gummi)- 
slange;  _  man  Guttaperkamand,  Kautschukmand  [con- 
tortionist]. Indie  ['indik]  gr  indoevropseisk,  arisk  (i 
Indien). 

indican  [Mndiken]  Indigqstof  n. 

indicant  ['indikantj  udpegende;  angivende,  anvisende. 
indicate  ['indikeU]  vt  anvise,  vise;  angive;  angive,  vsere 
et  Tegn  (el.  vaere  Tegn)  paa,  antyde,  tyde  paa,  betyde; 
dmp  indicere,  indikere;  med  indicere;  I  looked  anxi- 
ously in  the  direction  ,d,  i  den  angivne  Retniug; 
Nelson,  moving  the  stump  of  his  lost  arm  in  a  man- 
ner which  always  ~d  [antydede,  var  et  Tegn  p  ]  great 
emotion,...;  the  sky  ~d  [bebudede]  a  coming  gale; 
600  -d  horsepower  500  indicerede  Hestekraefter  [IHP]; 
great  prostration  of  strength  .s  the  use  of  stimulants, 
ogs.  ved  stor  Afkreeftelse  er  der  Indikation  for.  .., 
Stimulanser  er  indicerede  for  .  .  . ;  the  barometer  ~s 
rainy  weather,  staar  paa  (el.  bebuder)  Regn;  a  few 
villages,  the  names  of  which  seem  to  ~  [vise,  tyde  paa] 
that  they  were  once  surrounded  by  waves,  indication 
[indi'kfci/an]  Anvisning;  Angivelse;  Antydning  c; 
Maerke,  Symptom,  Tegu  n;  min  Anvisning;  med  Indi- 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  o*ut;  [8]  the;  [b]  thin;  [f\  she;  [s]  measure;  [rj]  sinflf;  [a,  a,  e]  osv.  vaklerde  med  [9], 

32* 


ind 


500 


ind 


kation  c.  Jvf  vt  mistake !  -s,  som  Retsudtryk:  Indi- 
cier  [indicia];  faint  -s  fis.  Antydninger,  Spor]  of . . .; 
the  -s  are  that  F  det  ser  ud  t.  at  ...  indicative 
['indikeHiv;  in'dikativ]  antydende,  som  antyder,  som 
tyder  (el.  er  et  Tegn)  paa.  Med  of;  brows  .  of  great 
determination;  this  change  of  wind  is  .  of  [tyder  paa, 
bebuder]  frost;  be  -  that,  is.  tyde  paa  at ...  indicative 
[in'dikativ]  a  gr  indikativisk ;  the  imperfect  ~  Imper- 
fektum  Indikativ;  the  .  (mode)  Indikativ  c.  Indicator 
['indike'ta]  Anviser,  Angiver;  anat  Pegefingerens 
Straekkemuskel ;  dmp  Indikator  c;  Dynamometer  n; 
the  town  _  Adresseavisen.  •  indicatory  ['indikatari, 
-keUari]  angivende;  visende,  fremstillende.  indices 
I'indisi'z]  pi  is.  Eksponenter,  Karakteristiker.  A3  index. 
indicia  [in'di/(j)a]  pi  jur  Indicier  [indications]. 

indlcolite  [in'dikolait]  min  Indikolit,  blaa  Turmalin  c. 

indict  [in'dait]  vt  anklage;  tiltale,  ssette  under  Tiltale 
[for  for,  f  of].  Jvf  indictment!  ~  him  for  arson. 
indictable  [in'daitabl]  kriminel,  for  hvilken  Tiltale  kan 
rejses;  mod  hvem  Tiltale  kan  rejses;  an  .  offence,  ogs. 
Kriminalforbrydelse ;  an  ~  offender,  indictee  [indai'ti'] 
anklaget,  sigtet,  *ogs.  angjseldende.  indiction  [in'dik/an] 
egl  Kundg0relse;  ast  Indiktion,  Cyklus  c  af  15  Aar;  In- 
diktionstal  n.  indictment  [in'daitmant]  (afStorjury  god- 
kendt)  Anklage;  Tiltale;  Tiltalebeslutning  c,  Klageskrift 
n  [bill  of  -/.  Jvf  bill  &  Note  dertil!  guilty  on  every 
count  of  the  -  skyldig  i  alle  Anklagens  Punkter, 
skyldig  efter  Tiltalen  el.  Saggivelsen. 

Indies  ['indiz]  pi  -.  the  _  Indien  n;  the  East  (West)  _. 

indifference  [in'dif(a)rans]  Betydningsl0shed,  Ligegyl- 
digbed;  middelmaadig  Beskaflfenhed,  Middelmaadighed, 
Tarvelighed;  Upartiskhed  f;  Ligegyldighed  c  [for 
to].  Jvf  assume!  an  air  (a  tone)  of  -  en  ligegyldig 
Mine  (Tone);  it  is  a  matter  of  ~  to  me  det  er  mig 
ligegyldigt,  en  ligegyldig  Sag;  it  is  to  me  a  matter  of 
perfect  _  F  det  er  mig  knusende  ligegyldigt.  indiffer- 
ent [in'dif(a)rant]  betydnings!0s,  indifferent,  som 
hverken  g0r  fra  eller  til,  ligegyldig;  passabel,  ikke  saa 
gal,  *ogs.  nok  saa  god;  saa  som  saa,  ikke  videre 
god;  tarvelig,  skral;  upartisk  f,  ligegyldig  [for  to]; 
he  was  profoundly  (or  serenely)  -  ham  var  det  ganske 
(F  knusende)  ligegyldigt;  it  is  ~  to  me  det  er  mig 
ligegyldigt,  uden  Forskel;  consider  popish  rites  as 
matters  ~,  som  nt  indifferent  el.  ligegyldigt;  an  . 
spectator  of  the  contending  parties;  after  a  short 
conversation  upon  ~  subjects,  om  ligegyldige  Genstande, 
F  om  Vejr  og  Vind;  he  is  but  an  _  skater,  en  tarve- 
lig Sk0jtel0ber.  indifferentism  [in'dif(a)rantizm]  In- 
diflferentisme,  Ligegyldighed  c.  indifferentist  [-tist] 
indiflferentistisk;  s  Indiflferentist  c;  the  very  large  , 
section  of  his  own  followers,  indifferently  [in'diffa)- 
rantli]  is.  ligegyldig;  upartisk  git;  passabelt,  *ogs.  nok 
saa  godt;  saa  som  saa,  ikke  videre;  uden  Forskel,  *ogs. 
om  hinanden  [equally];  they  may  truly  and  >  [upar- 
tisk] minister  justice;  the  cock  crows  by  day  and  by 
night  _,  uden  Forskel. 

indigence,  indiir-ncy  ['indidgans(i)]  Trang,  Fattigdom 
c;  new  indigencies  [ny  Trang]  founded  upon  new 
desires. 

indigene  ['indidgi'n]  indf0dt;  ^  indenlandsk  (el. 
vildtvoksende)  Plante  el.  Vsekst  c;  zoo  inde-ilandsk 
Dyr  n.  indigenous  [in'didginas]  indf0dt;  indenlandsk; 
hjemmeh0rende,  som  bar  (el.  h0rer)  hjemme  [i,  paa  to, 
\  of].  $  vildtvoksende;  in  America,  cotton,  being  ~, 
is  cheap;  be  _  $  ogs  vokse  vildt. 

indigent    ['indidgant]    som   mangier,    *ogs     som    til- 


traenger  [Midler  of  means];  abs  traengende,  fattig.  Jvf 
deserving!  the  ~. 

indigested  [indi'dgestid]  uford0jet;  fig  ogs.  umoden 
[Plan  scheme]-,  Uordnet,  kaotisk;  an  _  wound,  indi- 
gestlbility  [indidgesti'biliti]  Uford0jelighed  c.  indi- 
gestible [indi'dgestibl]  uford0jelig;  fig  ogs.  utaalelig, 
som  ikke  kan  d0jes;  an  ~  affront,  indigestion  [indi- 
•dgestjan]  besveerlig  (el.  slet)  Ford0jelse  c.  Indigestive 
[indi'dgestiv]  med  daarlig  Ford0jelse,  dyspeptisk ;  an  . 
single  woman.  Dick.,  Gr.  Expect,  ch.  XXV. 

indignant  [in'dignant]  harmfuld,  indigneret  [over  at], 
harm  [over  at;  paa  with] ;  the  most  ~  protest;  he  feels 
.  at  it  ban  harmes  derover,  det  banner  ham.  indig- 
nantly [-li]  ad  indigneret,  harm,  med  Harme.  indigna- 
tion [indig'neijan]  Harme,  Forbitrelse;  Uvilje  c;  the  only 
result  they  produced  on  me  was  violent  ~,  Forbitrelse; 
hide  thyself  until  the  .  be  overpast,  i  Bibelsproget: 
indtil  Vreden  gaar  over;  full  of  ~  against  [opfyldt  m. 
Hastighed  mod]  Mordecai;  a  storm  of  ~,  is.  en  Storm 
af  Uvilje. 

indignity  [in'digniti]  Krsenkelse,  uvserdig  Behandling, 
Forhaanelse,  Skamdighed  c.  Jvf  vt  offer!  was  sub- 
jected to  the  grossest  indignities  var  udsat  (el.  Gen- 
stand)  f.  den  raaeste  og  mest  uvaerdige  Behandling. 

indigo  ['indigou]  Indigo  c,  et  m0rkeblaat  Farvestof 
n;  F  Blaastr0mpe  c  [blue  stocking];  — bird  Indigofinke 
c:  Cyanospiza  cyanea.  indigofera  [indi'gafara]  indigo- 
ferende  Plante  c.  indigogen  f'indigodgan]  Indigogen, 
Indigohvidt  n.  indigolite  ['indigolait]  min  Indigolit, 
blaa  Turmaliu  c  [indicolitej.  indigetlc  [indi'gatik] 
Indigo-,  indigo-agtig;  _  acid  Indigosyre.  indigotin(e) 
['indigotinj  Indigoblaat  n. 

indirect  [indi'rekt]  ikke  lige,  skaev;  indirekt;  -  prac- 
tices Bagveje,  Krogveje;  use  [gaa]  _  practices,  indirec- 
tion [indi'rek/an]  Sksevhed;  Omvej  c;  fig  Krogveje  pi, 
Kunster  pi;  obstruct  the  business  or  lower  the  dignity 
of  the  court  by  >.  indirectly  [indi'rektli]  ad  ikke  lige- 
frem;  ad  en  Omvej,  ad  Omveje,  indirekte,  paa  en  in- 
direkt(e)  Maade.  indirectness  [indi'rektnes]  Sksevhed, 
skraa  Retning  c,  <fcc.  Se  indirection! 

indiscernible  [indi'za  mbl]  umserkelig. 

indisciplinable  [in'disiplinabl]  ave!0s  (*age!0s),  ureger- 
lig,  tugt!0s,  ustyrlig;  genstridig,  F*ogs.  strid;  opsaetsig. 
indiscipline  [in'disiplin]  Udisciplinerthed,  Tugtlesbed, 
Ave(*Age)l0shed  c. 

indiHeoverable  [indis'kAv(a)r3bl]  uopdagelig.  Aim. 
undiscover  able . 

indiscreet  [indis'kri't]  uforsigtig,  ubetsenksom;  ube- 
hersket,  taktl0s,  mindre  taktfuld;  indiskret,  aaben- 
mundet;  an  -  [ogs.  nsergaaende]  question;  he  is  so  ~, 
ogs.  ban  kan  ikke  tie.  indiscretion  [indis'kre/an] 
Uforsigtighed,  Ubetsenksomhed ;  Ubeherskethed,  Takt- 
10shed;  Indiskretion,  Aabenmundethed  c.  Jrf  friend! 
the  _  of,  ogs.  det  mindre  taktfulde  i  .  .  . 

indiscriminate  [indis'kriminet]  som  ikke  g0r  Forskel 
el.  tager  Hensyn,  uden  Forskel,  (foretaget,  gjort;  til- 
staaet)  iflaeng,  blind,  ubetinget,  kritik!0s;  blind  or  ~ 
forgiveness,  indiscriminately  ad  iflaeng,  uden  Forskel, 
blindt  hen;  *om  hverandre;  for  Fode.  indiscriminating 
[indis'krimineHin]  som  ikke  g0r  Forskel  el.  tager  Hen- 
syn,  blind,  hensyns!0s;  kritik!0s;  the  victims  of  an  ~ 
spirit  of  rapine. 

indispensabllity  [indispensa'biliti]  Uundvserlighed; 
Uvnrderlighed,  *Umistelighed  c.  indispensable  [indi- 
'spensabl]  uundvaerlig;  uomgaengelig  n0dvendig;  uvur- 
derlig,  *uraistelig;  it  is  .  F  °&s.  det  h0rer  nu  engang 
til;  be  .  to,  ogs  vaere  Betingelsen  (el.  en  Forudsaetuing) 


[a-  i-  n1]  OST.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


ind 


501 


ind 


for  .  .  .     indispensably    ad:    ~    necessary   or  requisite 
uomgsengelig  (el.  absolut)  forn0den. 

indispose  [indi'spouz]  vt  g0re  uskikket  [til  for];  indis- 
ponere,  g0re  upasselig;  g0re  utilb0jelig  [til  at  to]; 
stemme  ugunstig  [mod,  overfor  towards];  ~d  [indi- 
'spouzd]  bl.  a.  indisponeret,  upasselig;  uoplagt,  ikke  i 
Stemning;  ugunstig  stemt;  ~d  towards,  ogs.  ikke  nogen 
Yen  af . .  .  indisposedness  [indi'spouzidnes]  Uskikkethed 
c.  Se  indisposition!  indisposition  [indispo'zi/an]  Util- 
b0jelighed  [til  at  tro  to  believe,  towards  believing], 
Ulyst;  Indisposition,  Upasselighed  c,  Ildebefindende  n; 
Uoplagthed;  Uvilje  c  [mod,  overfor  to,  towards],  the 
~  of  two  substances  to  combine;  it  was  not  ~  which 
kept  him  away;  feel  an  ~  to(wards)  him  or  it  nsere 
Uvilje  mod  ham,  derimod. 

indisputable  [in'dispjutabl,  indi'spju-t-]  uomtvistelig; 
ubestridelig,  ustridig. 

indissociable  [indi'sou/8bl]  uadskillelig,  uop!0selig. 

indissolnbility  [indi'salju'biliti,  in'diselju-]  Uopl0se- 
ligbed  c.  indissoluble  [indi'saljubl,  in'disaljubl]  uop- 
10selig  [i  Vand  in  water;  v.  Varme  by  heat];  an  ~ 
covenant,  league,  indissolubly  [-bli]  ad  uop!0selig;  _ 
united,  indissolvable  [indi'zalvabl]  uop!0selig;  an  ~ 
bond  of  union. 

indistinct  [indi'stirj(k)t]  ikke  tydelig  adskilt,  ikke  til 
at  adskille;  utydelig,  uklar.  indistinctness  [-nes] 
Utydeligbed,  Uklarhed  c ;  the  ~  of  a  picture,  of  com- 
prehension, of  vision,  indistinguishable  [indi'stiqgwij- 
abl]  ikke  til  at  adskille;  ikke  til  at  skelne,  umserkelig. 

inditable  [in'daitsbl]  \  kriminel  [indictable],  indite 
[in'dait]  vt  sige  til  git  [prompt];  diktere  git  [dictate]; 
fere  i  Pennen,  affatte,  forfatte,  opssette,  skrive;  my 
heart  is  inditing  a  good  matter  mit  Hjerte  udgyder 
en  god  Tale.  Bibelsk.  indite  vi  &  abs  forfatte,  skrive; 
digte.  inditement  [-mant]  Diktering,  Diktat  git;  Af- 
fattelse,  Opssettelse  c. 

indiridual  [indi'vidgual,  -dju-]  enkelt;  individuel, 
personlig;  ejendommelig,  personlig;  _  [is.  Enkeltmands] 
arbitrariness;  an  ~  being  or  thing  et  Enkeltvsesen; 
in  this  ~  [enkelte]  case;  this  is  left  to  ~  judgment  om 
dette  overlades  det  den  enkelte  at  d0mme,  dette  over- 
lades  til  den  enkeltes  Bed0mmelse;  each  ~  traveller 
hver  er-kelt  (af  de)  Rejsende.  individual  s  Enkelt- 
vsesen, Individ  n;  Enkeltmand,  Person  c,  Menneske  n; 
the  .,  is.  Enkeltmand,  den  enkelte;  this  _,  ogs.  Ned- 
skriveren  heraf  [the  present  writer];  esteem  you  highly 
as  an  ~,  som  Menneske;  according  to  the  rank  of  the 
_,  is.  efter  Vedkommendes  Rang;  knowledge  of  -s 
Person(al)kundskab;  the  first  time  that  it  was  resolved 
in  Parliament  to  raise  a  monument  to  an  ~,  for  (en) 
Enkeltmand.  individualism  [indi'vidjualizm,  -dgu-]  In- 
dividualitet,  Personlighed ;  Individualisme,  Selviskhed, 
Egoisme  c.  individuality  [individual iti,  -dgu-]  Indivi- 
dualitet;  Personlighed  c;  he  is  a  person  of  marked  ~; 
the  mass  of  the  seamen  . . .  were  in  a  state  of  disunion 
and  ~  [var  splittet  og  optaget  hver  af  (*med)  sit],  which 
naturally  induced  every  man  to  look  after  himself 
without  caring  for  his  neighbour.  Marryat,  J.  Faith- 
ful 111.  ch.  VIII  323  T.  individualize  [indi'vidjualaiz, 
-dgu-]  vt  individualisere,  kendetegne,  udmserke.  indi- 
vidually [indi'vidguali,  -dju-]  ad  individuelt,  sserskilt; 
enkeltvis,  hver  isser,  hver  for  sig;  f.  hvert  enkelt  Til- 
faelde.  Mods,  collectively;  omniscience,  an  attribute  _ 
proper  to  the  Godhead;  ~  or  collectively  hver  isser  eller 
samlet. 

indivisibility  [indi'vizi'biliti]  Udelelighed  c.  indi- 
visible [indi'vizibl]  udelelig. 


Indo-  ['indo»-']  Indo-,  indisk;  —Briton;  —China. 

indocile  [in'dasil,  -'dousailj  ulservillig,  unem,  f  tung; 
fig  umedg0rlig.  Indoeility  [indo'siliti]  Ulservillighed, 
Unemhed,  p  Tunghed;  fig  Umedg0rlighed  c. 

indoctrinate  [in'daktrineH]  vt  oplaere,  undervise  [i  in, 
with];  cont  proppe,  *ogs.  indprseke  [nt  i  ham  him  with 
st];  were  thus  _d  with  [*ogs.  bibragtes  saaledes]  the 
elements  of  useful  handicrafts;  thoroughly  ~d  with 
the  ideas  of  the  Union,  indoctrination  [indaktri'nei/an] 
Oplaerelse,  Undervisning;  Bibringelse;  cont  Propning, 
*ogs.  Indprsekning  c. 

Iwdo  English  ['indou'irjgli;]  indo-engelsk; European 

[indojuaro'pi'an]  indoeuropseisk,  arisk;  s  Indoeuropseer, 
Arier  c;  — Germanic  [indodga'manik]  indoeuropseisk, 
arisk. 

indolence  ['indolans]  Sorgfrihed,  Smertefrihed  f; 
Dorskhed,  Magelighed,  Trseghed,  Dovenskab  c;  the 
Castle  of  Indolence,  et  allegorisk  Digt  af  James  Thom- 
son 1748.  indolent  ['indolent]  smertefri  f;  dorsk, 
magelig,  trseg,  doven;  -  tumor  Hsevelse  som  ikke 
smerter. 

indomitable  [in'damitabl]  utsemmeh'g,  ubaandig;  an 
..  will. 

indoor  ['inda-a]  a  indend0rs,  indre;  ~  relief  Under- 
st0ttelse  paa  Fattiggaarden  (*ogs.  .  .  .  i  Fattiggaard);  „ 
stroke  nedadgaaende  Slag  dmp;  _  work  indenders 
Arbejde  n,  om  Tjenestepige  is.  indvendig  Gerning  c. 
indoors  [in'da  8z]  ad  inden  D0re,  indend0rs;  is  she  .? 
er  hun  hjemme  (*ogs.  inde)?  he  has  1001  ~,  1800  Kro- 
ner og  alt  i  Huset. 

indorsation  [inda-o'seijan],  indorse  [in'da-os]  &c.  Se 
endorsation,  &c! 

Indra  f'indra]  hind  myth  Indra,  Jupiter  c,  Luft- 
guden,  Firmamentets  Gud. 

indraught  ['indra'ft]  Indaanding  [inhalation];  f  Hav- 
bugt,  Golf  c. 

indri  ['indri]  soo  Indri  c,  en  Halvabe:  Lichanotus 
brevicaudatus. 

indubitable  [in'dju'bitabl]  upaatvivlelig,  utvivlsom. 
indubitably  ad  upaatvivlelig,  utvivlsomt. 

induce  [in'dju's]  vt  indfare  [aim.  introduce];  phys 
inducere;  fig  betinge,  bevirke,  foraarsage,  fremkalde, 
volde  [cause];  bevsege,  bringe,  formaa,  overtale,  (om 
det  onde-.)  forlede  [ham  t.  at  him  to];  the  motion  might 
~  [medfare,  have]  fatal  consequences;  ~d  electricity, 
ogs.  Induktionselektricitet;  a  fever  ~d  [som  han  &c 
bar  (. .  .  havde)  paadraget  sig]  by  fatigue  and  exposure; 
this  bath  -d  a  severe  illness,  paadrog  ham  (el.  bevir- 
kede,  at  han  faldt  i)  en  svser  Sygdom;  the  conversation 
had  taken  a  turn  which  ~d  meditation,  som  opfor- 
drede  til  (el.  som  vakte)  Eftertanke ;  should  not  these 
.  [mane  (os  Ac)  til]  reflection?;  the  success  of  their 
arms  ~d  others  to  cross  over,  lokkede  ogsaa  andre 
over;  feel  ~d  to  f01e  sig  opfordret  (el.  finde  sig  foran- 
lediget)  t.  at .  .  .  inducement  [-mant]  Overtalelsesmiddel, 
Lokkemiddel  n,  Opmuntring;  Opfordring,  Grund  c, 
Hensyn,  Motiv  n;  jur  Motivering  c,  Motiver  pi,  Indled- 
ning  c;  there  is  not  now  the  same  ~  [Opfordring]  to 
live  in  the  country  as  formerly;  the  love  of  ease  is  an 
_  [Fristelse,  Grund]  to  idleness;  very  few  -s  were  held 
out  to  settlers  der  gjordes  lidet  for  at  faa  Kolonister; 
more  ~s  should  be  held  out  to  officers  to  join  der  burde 
g0res  mere  f.  at  faa  Omcerer  t.  at  gaa  ind;  for  want 
of  sufficient  ~  in  [Opmuntring  t.  at  tage]  northern 
freights,  inducible  [in'dju-sibl]  som  kan  sluttes,  som 
kan  faas  frem  el.  ud;  som  kan  bevirkes,  <fec. 

induct  [in'dAkt]   vt  indf0re   [Kunden  i  Vserelset  his 


[e«]  hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [n]  sing;  (a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [o]. 


ind 


502 


me 


customer  into  the  room];  indf0re,  praesentere  [aim. 
introduce];  indssette,  om  (is.  gejstlig)  Embedsmand; 
the  independent  orator  ~ing  himself  without  further 
ceremony  into  [praesenterende  sig  uden  videre  p.]  the 
pulpit...;  ~  him  to  [i]  a  benefice  or  an  office,  in- 
ducteous  [in'dAktias]  elect  induceret  elektrisk. 

inductile  [in'dAktil,  -ail]  som  ikke  kan  straekkes  el. 
udvides,  ustraekkelig.  inductilitj  [indAk'tiliti]  Uudvide- 
lighed,  Ustrsekkelighed  c. 

induction  [in'dAk/an]  Indf0relse,  Indledning  [intro- 
duction]; Indsaettelse  [i  et  Kald  to  a  benefice;  i  Em- 
bedet  into  office];  phys  Induktion;  dmp  Indledning, 
Paaslipning;  philos  Induktion,  Induktionsslutning  c. 
imiuctire  [In'dAktiv]  som  bevaeger,  som  overtaler  &c 
[til  to] ;  som  betinger,  som  bevirker  Ac  [nt  of  st]  \; 
philos  Induktiv,  slutningsvis  [Tankegang  reasoning], 
phys  Induktions-;  an  ~  electrical  machine;  have  a 
great  ~  capacity. 

indue  [in'djir]  vt  ifere  sig,  tage  paa  git  [put  on]; 
fig  hst  beklaede,  udstyre,  forlene  [med  with] :  aim. 
endow;  ~  the  velvet  nightcap  and  branched  morning 
gown;  the  baron  had  -da  pair  of  jackboots  of  large 
dimensions,  induement  [in'dju  mant]  git  Ifurelse,  An- 
Iseggelse;  Forlening,  Udstyrelse  c  [endowment].  Jvf 
indument.'i 

indulge  [in'dwldg]  vt  feje  [B0rn  children],  lade 
faa  (el.  have)  sin  Villie;  tilfredsstille  [bans,  sin  Nys- 
gerrighed  his  curiosity];  give  efter  for,  ligge  under  for 
[ait  Hovmod  pride];  f01ge  [sin  Lyst,  sine  Tilb0jelig- 
heder  his  inclinations] ;  tillade  sig;  unde  sig;  hengive 
sig,  vaere  henfalden  [tilDovenskabsZoZfe];  poet  forunde, 
tilstaa;  /  suppose  they  must  be  ~d  man  faar  vel 
f0je  dem,  de  maa  vel  faa  deres  (*sin)  Villie;  an  ~d 
child  et  Barn  som  altid  faar  (.  .  .  fik,  bar  faaet  Ac) 
sin  Villie;  et  forkselet  (*ogs.  bortskjsemt)  Barn  [a 
spoilt  child];  _  a  hope  (or  hopes)  that  .  .  .  smigre 
sig  m.  (det  Haab)  at .  .  .;  some  of  us  are  greatly 
«d  in  [bseres  p.  Haender  af]  the  providence  of  God, 
but  others  have  a  stern  fight  of  it.  Spurge  on;  -  the 
children  in  [unde  (el.  tillade)  Bernene]  amusements. 
indulge,  v.  refl:  -  himself  tillade  sig  [nt  in  st];  we  can 
afford  to  ~  ourselves  in  experiments  vi  kan  tillade  os 
Eksperimenter ;  _  himself  in  [hengive  sig  til,  ligge 
under  f.]  sloth  or  intemperance;  -  himself  with  [tage, 
drikke,  nyde]  a  glass  of  wine1,  indulge  vi  &  abs 
tillade  sig  det;  tillade  sig  Brugen  (el.  Nydelsen)  deraf; 
hengive  sig  [til  in];  a  powder  so  thoroughly  pure  that 
even  the  most  sensitive  skin  can  freely  ,,  ogs.  frit  kan 
bruge  det;  harmless  dreams  in  which  one  may  occas- 
ionally ~,  som  man  kan  tillade  sig,  hvortil  man  kan 
hengive  sig;  _  in  [tillade  sig,  bruge]  strong  expressions; 
~  in  a  joke,  ogs.  slaa  en  Sp0g  af,  *slaa  af  en  Sp0g. 
indulgence  [in'dAldgans]  Overbserenhed,  Overbaerelse; 
Eftergivenhed;  Svaghed  [overfor  B0rn  towards  children]; 
Mildhed  (mod,  overfor  to];  Tilfredsstillelse  [af  of];  Svag- 
hed, f.  en  Nydelse  &c;  Gunst,  Begunstigelse,  Liberali- 
et,  Imedekommenhed;  Frihed  (tilstaaet  mod  Reglerne); 
mere  Henstand  [med  Betalingen  in  the  payment], 
Brug,  Nydelse,  Benyttelse  [ogs.  _  in  the  use  of];  rel 
Aflad  c ;  _  money  Afladspenge ;  _  passage  gratis  Over- 
rejse,  is.  fri  Overrejse  m.  et  Troppeskib.  Se  f.  Eks. 
Chambers's  J.  1891  6231!  the  -  [Tilfredsstillelsen]  of 
their  brutal  passions;  a  moderate  -  in  [Nydelse  (el. 
Brug)  af]  opium;  sell  ,8  sselge  Aflad;  it  was  very 

1  Det  enkelte  staar  med  with,  det  saedvanemaessige 
rned  in. 


seldom  that  our  furious  coach  halted  long  enough  for 
an  .  [Nydelse,  Behagelighed]  of  that  kind;  letter  of  _ 
Afladsbrev;  sale  of  .«  Afladshandel  c;  had  given  way 
to  most  culpable  -8,  ligget  under  f.  ganske  forkastelige 
Svagheder.  indulgent  [in'dAldgant]  overbserende;  svag; 
an  _  parent;  the  -  censure  of  posterity;  the  feeble  old,  - 
of  their  ease,  som  plejer  deres  (*sin)  Magelighed.  Pope. 

indnment  [in'dju-mant]  Fjederbeklaedning,  Fjeder  c 
[plumage]. 

induna  [in'du'na]  Underanf0rer,  0verste  c,  i  Syd- 
afrika,  isaer  bl.  Zuluerne;  Thaba  Induna,  egl.  0verste- 
fjeldet,  en  lav,  flad  Bakke  (*Kolle)  v.  Bulawayo  (Rho- 
desia). 

indurate  ['indjureit]  vt  haerde,  g0re  haard ;  forhaerde; 
vi  haerdne;  forhaerdes;  a  haard,  forhaerdet.  induration 
[indju'rei/an]  Haerdning,  Haerdelse;  Haardhed;  Forhser- 
delse,  Knude;  (Karakterens)  Haardhed,  Forhaerdelse  c; 
a  certain  „  of  character  had  arisen  from  long  habits 
of  business. 

Indus  ['indas]  s:  the  ~  Indus,  Sind  c. 

indusial  [in'dju-;(j)al,  -g(j)al]:  .  limestone  Indusiekalk 
c.  indusiated  [in'dju'/ie'tid,  -gi-]  $  s!0ret,  m.  S10r;  anat 
med  (Foster)hinde.  indusium  [in'dju'/iam,  -giam]  ^ 
S10r  n;  anat  Fosterhinde,  Lammehinde  c  [amnion]. 

industrial  [in'dAStrial]  industriel;  industridrivende; 
Industri-;  _  arts,  is.  Industri  c,  exhibition  Industri  - 
udstilling,  school  Fag-,  Arbejds-,  Haandvaerks-,  Industri- 
skole;  Redningsanstalt  c,  for  vansk0ttede  B0rn.  in- 
dustrialism [iu'dAStrializm]  Arbejdsdrift,  Industri,  In- 
dustridrift  c.  industrious  [in'dAStrias]  flittig,  vind- 
skibelig;  be  ~  to  or  in  . . .  ing  g0re  sig  Flid  f.  at,  laegge 
Vind  p.  at  ...  industriously  ad  flittig;  med  Flid,  m. 
Omhu,  omhyggelig.  industry  ['indastri]  Flid,  Vind- 
skibelighed;  Industri,  Kunstflid;  Industrigren  c  [branch 
of  «/;  the  fishing  _  Fiskeribedriften;  commerce  and 
the  industries,  og  Industri. 

induvi%  [in'dju'vir]  pi  $  Frugtdaekke  n. 

indwell  [in'dwel]  vi  bo  i;  vt  bebo.  Jvf  indwelling! 
the  Holy  Ghost  became  a  dove,  not  as  a  symbol,  but 
as  a  constantly  indwelt  [beboet]  form,  indweller  ['in- 
dwela]  Beboer;  Indvaaner  c  [inhabitant],  indwelling 
['indwelirj]  iboende;  «  Boen  (i),  Iboen  c;  the  personal 
_  of  the  Spirit  in  believers. 

inebriant  [in'i  briant]  berusende;  s  Berusningsmiddel 
n.  inebriate  [in'i'brieH]  vt  beruse,  g0re  beruset;  a  &  s 
beruset  (beruset  Person;  is.  Dranker  c);  put  her  in  an 
~  asylum,  in  a  home  for  -s  i  et  Drankerasyl,  Hjem  f. 
Drikkesyge.  inebriation  [ini'bri'e^an]  Beruselse  c. 
inebriety  [ini'braitti]  Drukkenskabi.J 

inedited  [in'editid]  uudgivet,  utrykt;  fig  ny;  some 
absolutely  -  [ogs.  splinternye]  gowns. 

ineffability  [inefa'biliti]  Usigelighed,  Uudsigelighed 
c.  ineffable  [in'efgbl]  u(ud)sigelig;  the  -joys  of  Heaven; 
-s  F  Unaevnelige,  Permissioner  [unmentionables  &c]. 

ineffaceable  [ine'fe'sabl]  uudslettelig. 

ineffectiye  [ini'fektiv]  uvirksom,  kraft!0s;  unyttig. 
ineffectual  [ini'fektjual,  -t/ual]  virknings!0s,  kraft!0s; 
uhensigtsmasssig,  unyttig,  utjenlig;  an  -  [forgaeves, 
*ogs.  faafaengt]  attempt;  the  word  of  God,  without  the 
spirit,  is  a  dead  and  -  letter;  but  all  this  was  ~  in 
[formaaede  ikke  at]  conquering  his  coldness,  in- 

1  The  words  disannul  and  dissever  . . .  have 
the  same  meanings  as  annul  and  sever;  to  un 
loose  is  the  same  as  to  loose,  and  inebriety  is 
synonymous  with  ebriety.  P.  M.  Roget,  Thesaurus 
1883.  XXII. 


fa-  i-  u1]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  Iwt;  [a1]  \\uri;  [a]  inner; 


me 


503 


inf 


efficacious  [inefi'ke'Jas].  Se  ineffectual!  inefflcacy  [in- 
•efikasi]  Virkningsl0shed;  Uhensigtsmaessighed,  Unyttig- 
hed,  Utjenlighed  c.  inefficiency  [ine'fi/ansi]  Ubrugbar- 
hed,  Utjenlighed;  manglende  (el.  Mangel  p.)  Driftighed, 
*ogs.  Mangel  c  paa  Fremfaerd.  Se  inefficacy!  the  ~  of 
[ogs.  det  utjenlige  i]  this  system  of  teaching,  inefficient 
[ine'fi/ant]  ubrugbar,  utjenlig,  lidet  (el.  mindre)  effektiv; 
om  Pers.  ogs.  uden  Driftighed,  *ogs.  uden  Fremfserd; 
•an  -  force;  as  a  nurse  she  was  ~  som  (el.  til)  Amme 
&c  duede  hun  ikke. 

inelegance  [in'eligans]  Usk0nhed,  Smagl0shed;  Usle- 
benhed,  Flatbed  c,  a  confessed  ~  of  hand,  inelegant 
[-ant]  usken,  mindre  sk0n  el.  smagfuld,  smaglos;  usle- 
toen,  plat. 

ineligibility  [in'elidgi'biliti]  Ikkevalgbarhed ;  Uhen- 
•sigtsmsassighed,  Uheldighed  c.  ineligible  [in'elidsibl] 
ikkevalgbar;  mindre  heldig  el.  hensigtsmaessig,  uheldig, 
uhensigtsmaessig;  he  is  ~  F  b.an  er  et  mindre  godt  (el. 
et  daarligt)  Parti.  Jvf  detrimental! 

ineluctable  [ini'Uktabl]  uimodstaaelig;  uovervindelig; 
uoverstigelig ;  both  realised  the  pressure  of  the  same 
necessities,  the  same  ~  facts. 

inept  [i'nept]  uskikket,  uegnet;  taabelig,  urimelig; 
to  view  attention  as  a  special  state  of  intelligence  is 
utterly  ~.  ineptitude  [i'neptitju'd]  Uskikkethed  [til  Be- 
vsegelse  to  motion};  Taabelighed,  Urimelighed  c. 

inequality  [ini'kwaliti]  Ulighed  [i  St0rrelse  in  sise;  i 
Rang  of  rank];  Ujaevnhed;  Utilstraekkelighed  c  [til  to]; 
the  inequalities  of  [Ujaevnhederne  paa]  the  surface  of 
the  earth  or  of  a  marble  slab;  slight  inequalities  of 
ground,  Ujaevnheder  i  Terraenet.  inequation  [ini'kwe1- 
Jan]  mat  Ulighed  c  [inequality], 

ineradicable  [ini'radikabl]  uudryddelig. 

inermous  [in'a'mas]  ^  ubevaebnet,  torn!0s. 

inert  [i'na't]  traeg;  fig  traeg,  s!0j  (ogs.*  slap);  matter 
is  _  Materien  er  traeg.  Jvf  sluggish!  inertia  [i'na-.f(j)a] 
phys  Traeghed;  fig  Traeghed,  S10jhed  (ogs.*  Slaphed)  c. 
Jvf  momentum!  the  power  of  ~;  vis  inertice  [-/ii'] 
Traeghed  c.  inertitude  [i'na'titju'd]  Traeghed  c.  inertly 
[i'na  tli]  ad  traegt;  slapt. 

inescutcheon  [ine'skAt/an]  her  Midtskjold,  mindre 
Skjold  inden  et  st0rre. 

inessential  [ini'sen/al]  uvaesentlig. 

inestimable  [in'estimabl]  uskatterlig,  uvurderlig,  *ogs. 
umistelig;  -  rights  or  privileges. 

inevitability  [inevita'biliti]  Uundgaaelighed ;  Uude- 
blivelighed  c,  &c.  ineTitable  [i'nevitabl]  uundgaaelig, 
*ogs.  skaebnefast;  uudeblivelig;  p  uundgaaelig,  obligat, 
selvf01gelig.  Jvf  3.  beat!  the  -  red  banners;  it  is 
useless  to  fight  against  the  ~;  she  resigned  herself  to 
the  (or  submitted  to  what  was)  ~,  fandt  sig  i  det 
uundgaaelige.  ineTitable  s  uundgaaelig;  F  ogs.  fast 
(el.  obligat)  Figur  c;  two  ~s.  inevitably  ad  uundgaae- 
lig, *ogs.  skaebnefast;  uudeblivelig,  ufejlbarlig. 

inexact  [ineg'zakt]  un0jagtig. 

inexcusable  [ineksJkju-zabl]  uundskyldelig;  utilgivelig; 
an  ~  folly. 

inexecntable  [inek'sekjutabl]  uudfarlig,  uudf0rbar. 
inexecntion  [ineksi'kju'/an]  Ikke-Udf0relse ;  Ikke-Op- 
fyldelse,  Misligholdelse  c;  the  _  of  a  treaty. 

inexhaustibility  [ineg'za-sti'biliti]  Uudt0mmelighed; 
Uopslidelighed  c.  inexhaustible  [ineg'za/sttbl]  uudt0m- 
melig;  uopslidelig  [Taalmodighedpctftewce];  _  flow  of 
anecdote,  stores  of  provisions;  the  constant  and  ~ 
[uopslidelige]  topic. 

inexistence  [ineg'zistans]  Ikketilvaerelse  c,  *ogs.  Ikke- 
tilvaer  n;  Ikke-Stedfinden;  Iboen  c  [inherence],  inex- 


istent  [ineg'zistant]  ikketilvaerende;  ikke  stedfindende; 
iboende  [inherent]. 

inexorability  [ineksora'biliti]  Ub0nh0rlighed  c.  inex- 
orable [i'neksorabl]  ub0nh0rlig;  an  ~  judge,  prince, 
tyrant;  the  -.  equality  of  laws. 

inexpediency  [inek'spi'djansi]  Uhensigtsmaessighed, 
Utjenlighed  c,  Ac;  the  -  of  a  measure,  inexpedient 
[-ant]  uhensigtsmaessig,  utjenlig,  mindre  fordelagtig. 

inexpensive  [inek'spensiv]  mindre  kostbar  el.  bekoste- 
lig,  prisbillig. 

inexperience  [inek'spiarians]  Uerfarenhed,  manglende 
(el.  Mangel  p.)  Erfaring  c  [i  in,  of];  youth's  ~  of  the 
world  Ungdommens  Mangel  p.  Verdenserfaring.  inex- 
perienced [-anst]  uerfaren  [i  in]. 

inexpiable  [in'ekspiabl]  u(ud)sonelig  [Forbrydelse 
crime,  offence];  git  &  poet  uforsonlig  [implacable];  - 
hate;  they  are  at  ~  war  with  all  establishments. 

inexplicability  [i'neksplika'biliti]  Uforklarlighed  c. 
inexplicable  [i'neksplikabl]  uforklarlig;  an  -  mystery; 
~s  F  Unaevnelige,  Permissioner  [unmentionables,  &c]. 

inexplosive  [inek'splousiv]  ikke  eksplosiv,  ueksploder- 
bar;  s  ikke-eksplosivt  &c  Stof  n. 

inexposure  [inek'spousa]  Ikke-Udsaettelse,  Uudsat- 
hed,  Beskyttelse,  Daekning  c. 

inexpressible  [inek'sprestbl]  som  ikke  kan  udtrykkes, 
u(ud)sigelig;  ~  grief,  joy,  pleasure;  ^s  F  Unaevnelige, 
Permissioner.  inexpressive  [-siv]  udtryks!0s;  an  -.  face. 

inexpugnable  [ineks'pAgnabl]  uindtagelig;  uovervinde- 
lig; an  -  fortification. 

inextinguishable  [inek'stingwi/abl]  u(ud)slukkelig 
[Lue  flame];  .  [uslukkelig]  thirst;  ~  mirth  ustandselig 
Latter,  Latter  som  ingen  Ende  vil(de)  tage;  -  rage. 

inextirpable  [inek'sta-pabl]  uudryddelig. 

inextricable  [in'ekstrikabl]  u!0selig,  uredelig;  an  ~ 
difficulty,  knot. 

ineye  [in'ai]  vt  ^  okulere.  Aim.  inoculate;  the  arts 
of  grafting  and  ineying. 

Inez  ['i'niz;  'ai-]  Inez,  Agnes. 

infair  ['infae-*]  s.    Se  infare! 

infallibilism  [in'falibilizm]  ogs.  Hylden  c  af  Ufejlbar- 
hedslaeren.  infallibiltst  [in'falibilist]  rel  Infallibilist, 
Hylder  c  afLaeren  om  Pavens  Ufejlbarhed.  infallibility 
[infali'biliti]  (Persons)  Ufejlbarhed;  (Tings)  Ufejlbarlig- 
hed,  Ubedragelighed,  Usvigelighed  c.  infallible  [in'falibl] 
ufejlbar;  om  Ting:  ufejlbarlig,  ubedragelig,  usvigelig; 
their  ~  master;  ~  evidence,  success,  infallibly  ad  ufejl- 
bart;  ufejlbarlig,  &c;  he  would  ~  lose  his  situation,  his 
living. 

infamous  ['infamas]  berygtet;  jur  aere!0s;  fig  afskyelig, 
skaendig;  an  ~  [berygtet]  gambler;  an  ~  [ogs.  infam] 
liar;  an  ~  [aerel0s]  person  cannot  be  a  witness;  it  is 
an  ~  thing  det  er  skaendigt,  skammeligt.  infamy 
['infami]  Berygtethed,  undert.  Berygtelse;  jur  J5rel0s- 
hed;  fig  Skaendighed,  Skaendsel,  Skam,  Vanaere  c,  pi 
Skaendigheder,  Skaendselsgerninger  pi;  the  ~  of  [det 
skaendige  v.]  this  action;  it  is  an  ~,  ogs.  det  er  skaen- 
digt, skammeligt;  one  depth  of  ~  [et  Trin  dybere  i 
Vanaere(n)]  only  remained;  and  even  to  that  the 
prisoner  descended;  a  monument  of  ~  en  Skamst0tte. 

infancy  ['infansi]  Barndom  c;  undert.  B0rn  pi;  jur 
Mindreaarighed  c;  the  ~  of  an  art;  the  ~  and  the 
grandeur  of  Rome;  die  in  ~,  i  Barndommen,  som 
Barn;  any  one  who  is  familiar  with  ~,  med  Barne- 
alderen,  m.  B0rn. 

infangthef  ['infanpef]  t  jwr  Tyv  paagrebet  inden  et 
Gods;  (Godsejers)  Jurisdiktion  c  i  Tyvssager. 


i]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


inf 


504 


inf 


Infant  ['infant]  Barn,  is.  lille  (*lidet)  Barn  n»,  pi 
Smaaborn  pi;  jur  MIndreaarig;  (i  Spanien  &  Port.) 
Infant,  Prins  c  [infante].  Jvf  propeller!  the  -s,  bl.  a. 
Pogeskolen,  *Smaaskolen  c;  _  asylum  Barneasyl  n,  *ogs. 
Barnekrybbe  c;  _  baptism  Barnedaab;  _  toy  Barns 
Legete  n,  *ogs.  Barneleke  c;  and  a  "boy  an  _  og  en 
Dreng  (*Gut)  i  den  spaede  Alder,  og  en  lille  Dreng 
(*og  en  liden  Gut),  infant  a  Barne-;  barnlig.  Jvf 
Betty!  an  -  girl  en  lille  (*liden)  Batter;  my  ~  imag- 
ination min  barnlige  Fantasi;  the  _  Saviour  Frelseren 
som  Barn;  Jesusbarnet.  infanta  [in'fanta,  -'fa-n-] 
(i  Sp.  &  Port.)  Infantinde,  Prinsesse  c.  infante  [in- 
'fante,  -'fa-n-J  (i  Sp.  &  Port.)  Infant,  Prins  c.  in- 
fanticide [in'fantisaid]  Barnemord  n;  Barnemorder(ske) 
c.  infantile  ['infantil,  -tail]  Barne-;  barnlig,  *ogs. 
barnslig;  ~  state  Barndom  c;  -  years  Barneaar.  in- 
fantine ['infantin,  -tain]  a.  Se  infantile!  infantlike 
['infantlaik],  infantly  [-li]  barnlig,  barnagtig:  om 
Voksne.  infantry  ['infantri]  Infanferi,  Fodfolk  n;  F 
(Smaa)b0rn  pi,  light  -  let  Infanteri.  Ogs.  i  Bet.  Lopper 
[fleas];  -man  Infanterist  c. 

infarction  [in'fa^k/an]  path  Infarkt  n  [constipation]. 

infare  ['infsea]  Indflytningsgilde,  prov*  Hjemkom- 
merel  [housewarming];  Andendagsbryllup  w. 

infatuate  [in'fat/ueH,  -tju-]  vt  daare,  forblinde;  ~d 
[blind]  love;  men  are  often  ~d  [ogs.  lader  sig  tit  for- 
blinde] by  prejudice;  ~d  by  a  love  of  gaming,  of  strong 
drink;  be  _d  about  or  with  [lade  sig  daare  af,  blive 
(be)daaret  af,  blive  forgabet  (*ogs.  naragtig  glad)  i]  a 
woman.  Ogs.  _d  with  the  love  of . . .;  free  trade  dog- 
mas with  which  they  have  become  ~d,  som  man  bar 
stirret  sig  blind  paa.  infatuation  [infatju'e^an,  -tju-] 
Bedaarelse,  Forblindelse;  Forgabelse  c;  her  evident  ~ 
for  [Forgabelse  i]  him. 

infeasibility  [infi'zi'biliti]  Ugerlighed,  Umulighed  c. 
infeasible  [in'fi'zibl]  ugerlig,  umulig. 

infect  [in'fekt]  vt  smitte;  path  ogs.  inficere;  fig  be- 
smitte;  forpeste;  shun  him  like  a  person  ~ed,  som  en 
Pestbefsengt;  ~ed  with  [smittet  af]  the  plague,  infection 
[in'fek/an]  Smitte;  path  ogs.  Infektion;  fig  Smitte;  Be- 
smittelse  c;  we  feared  their  carrying  the  ~  [Smitten] 
to  the  seat  of  the  empire;  catch  (or  take)  the  ~  smittes. 
infectious  smitsom;  fig  smittende,  som  let  finder 
Efterlignere;  -  matter  Smittestof;  -  humour,  mirth; 
there  was  nothing  ~  about  his  laughter,  however. 

infecund  [in'fekand]  \  ufrugtbar,  gold,  infecnndity 
[infi'kAnditi]  Ufrugtbarhed,  Goldhed  c. 

infeftment  [in'feftmant]  sc  jur  (symbolsk)  Ejendoms- 
overdragelse,  Overd  a*.  .rt;«akt  c.  Se  enfeoffment! 
Se  clapperclaw!  a  violent  shake  of  the  paw  is  the 
Jamaica  _  to  acquaintanceship,  besegler  p.  Jamaika 
et  Bekendtskab. 

infelicitous  [infi'lisitas]  uheldig;  ugunstig.  infelicity 
[-ti]  Ulykke,  Uheldighed;  Ugunst  c;  the  -  of  the 
occasion  den  ugunstige  Lejlighed;  the  ~  of  the  times 
Tidernes  Ugunst. 

infelt  ['infelt]  dybtf01t  [heartfelt];  „  inferiority. 

infeodation  [infju'de'/an]  Forlening  c  [infeudation], 

infer  [in -fa]  vt  slutte,  udlede  [af  from],  inferable 
[in'fa'rabl;  -'fer-]  som  kan  sluttes,  udledelig  [inferrible]. 
inference  ['infarans]  (F01ge)slutning  c;  draw  an  -; 
what  then  is  the  _?  hvad  kan  saa  sluttes  heraf?  in- 
ferential  [infa'ren/al]  som  lader  sig  slutte,  som  kan 
sluttes;  slutnings-maessig,  -vis.  inferentially  ad  slut- 
ningsvis,  ved  en  F01geslutning,  v.  F01geslutninger. 

i  indtil  syv  Aar. 


inferiie  [in'fiarii']  antiq  Mindeofre,  Ofre  t.  Fsedrenes 
Minde. 

inferior  [in'fiaria]  nedre;  lavere;  fig  lavere  [i  Rang 
in  rank],  ringere  [end  to],  underordnet;  underlegen; 
&  subaltern;  ast  nederst;  mere  &c  ringere,  mindre  god, 
af  ringere  Kvalitet;  undermaals;  an  ~  [nederste]  con- 
junction; ~  considerations  underordnede  Hensyn;  _ 
courts  lavere  Domstole;  _  judge  Underdommer;  our  - 
[lavere]  nature;  the  ~  [lavere]  nobility;  a  man  of  .  not e 
en  mindre  betydelig  Mand;  good  pictures  and  ~  ones,  og 
mindre  gode;  the  ~  [nederste]  planets;  be  -  to,  is.  vsere 
.  .  .  underlegen,  staa  tilbage  for  .  .  .  inferior  s  Under- 
ordnet, Laverestillet,  Undermand;  ^  Underordnet, 
Subaltern  c;  his  ~s,  isser:  bans  Undergivne  el.  Under- 
ordnede; a  person  much  her  ~  in  life,  som  (socialt) 
staar  (.  .  .  stod  Ac)  langt  under  bende.  Inferiority 
[infiari'ariti]  lavere  Stilling;  Underordning;  lavere  (el. 
ringere)  Stand;  Underlegenhed;  mere  ringere  Beskaffen- 
hed,  ringere  (el.  daarligere)  Kvalitet  c.  inferiorly 
[in'fiariali]  ad  nedentil,  paa  Undersiden. 

infernal  [in'fa'nal]  a  som  h0rer  til  Underverdenen 
el.  de  d0des  Rige;  Helvedes  (gen  &  a);  djsevelsk;  p 
infernalsk,  Pokkers,  Satans;  .  dealings  forvorpen  Faerd 
c;  ~  fig  3»  meksikansk  (el.  tornet)  Valmue  c:  Argemone 
mexicana;  ~  machine  Helvedesmaskine;  an  -  noise  p 
en  Pokkers  St0j.  infernal  s  Beboer  af  Underverdenen; 
Helvedesmaskine  c;  ~s,  ogs.  Helvedaander.  infernally 
ad  F  infernalsk,  som  bare  Pokker.  inferno  [in'fa'no"} 
F  Helvede,  Pandaemonium  n ;  the  unpaintable  ~  of  a 
hotly  contested  charge;  a  heaving  -  of  black  sea. 

inferrible  [in'feribl]  som  lader  sig  slutte  el.  udlede 
[inferable], 

infertile  [in'fa'til,  -tail]  ufrugtbar.  infertility  [infe-- 
•tiliti]  Ufrugtbarhed  c. 

infest  [in'fest]  vt  hjems0ge,  g0re  usikker,  forurolige; 
befsenge;  -  the  coasts;  ~ed  with  parasites  befsengt  med 
Ut0j;  »ed  with  robbers  (pirates)  hjems0gt  af  (S0)r0Tere, 
usikker.  infestation  [infes'tei/an]  Hjems0gelse,  Foruro- 
ligelse,  Usikkerbed;  Befsengthed  c.  infester  [in'festa] 
Hjems0ger;  Plageaand  c. 

infeudation  [infju'de'/an]  jur  Forlening  c. 

infibulation  [infibju'le'/anj  Laasning  (v.  Spsende  eller 
v.  Haengelaas),  Tillaasning;  Infibulation  c,  til  Forebyg- 
gelse  af  Samleje. 

infldel  ['infidal]  a  &  s  vantro  Cc);  an  ~  writer,  in- 
fidelity [infi'deliti]  Vantro  [unbelief];  Utroskab  c; 
marital  _  (segteskabelig)  Utroskab ;  the  .  of  a  friend, 
of  servant. 

infleld  [in'fi  Id]  vt  sc  indhegno,  indlsegge.  Infield  ['in- 
fi'ld]  s  sc  Indmark,  *ogs.  Hjem(me)mark,  *prov  B0  c. 
Ogs.  -  land. 

infiltrate  [in'filtreit]  vi  infiltrere  sig,  trsekke  ind,  ind- 
trsekkes,  indsuges,  sive  ind,  sive  igennem.  infiltration 
[infil'tre^an]  Infiltrering,  Indtraekning,  Indsugning,  Ind- 
sivning,  Gennemsivning  c. 

infinite  ['infinit]  a  uendelig;  the  Infinite  det  uende- 
lige;  the  _  canon  J^  den  uendelige  Kanon;  Gratiano 
speaks  an  .  deal  of  nothing.  Shakesp.  infinite 
['infinit]  mat  uendelig  (St0rrelse)  c.  infinitely  [-li] 
ad  uendelig;  an  ~  large,  small  quantity,  infinitesimal 
[infini'tesimal]  uendelig  (el.  forsvindende)  lille  (*liden), 
pi  uendelig  (el.  forsvindende)  smaa;  -  calculus  Infini- 
tesimalregning;  an  ~  quantity,  infinitesimal  uendeli^ 
(el.  forsvindende)  lille  &c  St0rrelse  c.  inflnitesimally 
[-mali]  ad  i  (el.  ved)  uendelig  smaa  St0rrelser;  -  small 
forsvindende,  svindende,  uendelig  lille  (*liden),  pi 
bl.  a.  uendelig  smaa.  infinitival  [infini'taival,  in'fini- 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


mf 


505 


inf 


tivel]  gr  infinitivisk.  infinitive  [in'finitiv]  a  ubegraen- 
set,  ubestemt;  the  „  (mode)  Infinitiv  c.  infinitude  [in- 
'finitju'd]  Uendelighed;  cone  Uendelighed,  stor  Meengde 
c;  an  ~  of  distinctions,  of  fanciful  shapes;  I  return 
you  an  ~  of  thanks,  infinity  [iu'finiti]  Uendelighed  c. 
Ogs.  cone.  Jvf  infinitude!  the  ~  of  God  and  his  per- 
fections; an  ~  of  beauties,  of  distinctions;  take  an  „ 
of  pains  g0re  sig  uendelig  megen  Flid;  he  talked  an  ~; 
lines  continued  to  ~,  som  fortsaetter  sig  i  det  uendelige; 
with  the  ~  of  shadings  the  sunlight  evolves  out  of  their 
ground  colours. 

infirm  [in'fa'm]  svag,  svagelig;  skrebelig,  vaklende;  an 
„  body,  constitution,  old  man.  infirmary  [in'fa'meri] 
Sygehus  n;  enter  (or  go  into)  the  „  indlaegges  p.  Syge- 
huset.  infirmity  [in'fa'miti]  Svaghed,  Svagelighed,  Syg- 
dom,  ogs.  fig  Skr0belighed  c ;  _  of  body  Legemssvag- 
hed ;  legemlig  Skr0belighed ;  the  infirmities  of  a  con- 
stitution, of  government;  sin  of  „  Skr0belighedssynd. 

infix  [in'fiks]  vt  ifaeste,  indfaeste;  gr  infigere;  plante 
[et  Spyd  a  dart,  a  spear];  fig  plante,  indplante,  prsege, 
indpraege.  Jvf  vt  fix!  ~  ideas  in  the  memory  fseste 
Tanker  i  Hukommelsen,  hufseste  Tanker;  _  good  prin- 
ciples in  the  mind  indpraege  ham  &c  gode  Grundsaet- 
ninger.  infix  ['infiks]  gr  Infiks  n. 

inflame  [in'Seto]  vt  saette  (el.  stikke)  i  Brand;  be- 
tsende,  inflammere  [0jnene  the  eyes};  ophede;  fig 
hidse,  ophidse,  virke  hidsende  paa,  opflamme;  ophidse, 
optaende,  tirre;  -  his  anger,  appetite,  desire,  love,  pas- 
sion; ~d  with  [ophedet  (el.  hed)  af]  wine,  inflamma- 
bility [Inflama'biliti]  Letantaendelighed  c.  inflammable 
[in'flamabl]  letantaendelig,  ildsfarlig  [highly  ,].  in- 
flammation [infla'meijan]  Antaendelse;  almindelig:  In- 
flammation, Betsendelse;  fig  Ophidselse  c  [i  Statslege- 
met  of  the  body  politic] ;  cerebral  _  Hjernebetaendelse. 
inflammatory  [in'flamateri]  Betaendelses-,  inflamma- 
torisk;  fig  hidsende,  ophidsende;  -  fever;  .  speeches. 

inflate  [in'fle't]  vt  oppuste,  fylde  (m.  Luft);  fylde  [en 
Ballon  a  balloon] ;  fig  g0re  opblaest  /_  with  pride]; 
mere  udstede  i  for  stort  Antal,  om  Papirpenge ;  drive 
ivejret  Prisen  (el.  Priserne)  paa;  «d.  Som  a  isser:  op- 
blsest;  opstyltet,  svulstig.  inflation  [in'fle'Jen]  Fylding 
(m.  Luft),  Opblsesning,  Udspiling;  Fylding  [af  en  Bal- 
lon of  a  balloon] ;  fig  Opblaesthed ;  Opstyltethed,  Svul- 
stighed;  mere  for  stor  Maengde  af  Papirpenge;  (Prisers) 
Opdrivning,  (kunstig)  Hausse  c.  inflationist  [in'flei/a- 
nist]  is.  Frasehelt,  Fraseolog,  Mundhelt,  *ogs.  Tunge- 
taersker;  mere  Frembringer  c  af  kunstig  Hausse.  in- 
tlatus  [in'fleHas]  Indblaesning ;  Opblaesning,  Udspiling 
[inflation];  Inspiration  c;  the  divine  breath  that  blows 
the  nostrils  out  To  ineffable  _.  E.  B.  Browning. 

inflect  [in'flekt]  vt  b0je,  afb0je;  gr  b0je,  flektere;  J^ 
modulere  [Stemmen  the  voice],  inflection  [in'flek/an] 
B0jning,  Afb0jning;  geont  Infleksion;  gr  (Ord)b0jning, 
Flekgion  c;  point  of  ~  Infleksionspunkt.  inflectional 
[in'flek/enal]  B0jnings-;  gr  ogs.  Fleksions-.  inflective 
[in'flektiv]  a  b0jelig;  afb0jelig;  the  _  quality  of  the 
air.  inflex  [in'fleks]  vt  b0je  (indad);  krumme.  inflex- 
ibility [infleksi'biliti]  Ub0jelighed  c.  inflexible  [in- 
•flekstbl]  ub0jelig;  _  as  steel  inflexibly  [-bli]  ad  ub0je- 
lig.  inflexion  [in'flek/an].  Se  inflection!  inflexure  [in- 
'flek/a]  B0jning  c,  is.  cone;  the  contrivance  of  nature  is 
singular  in  the  opening  and  shutting  of  bindweed  by 
five  .s. 

inflict  [in'flikt]  vt  tilf0je,  g0re  [ham  Skade  damage 
(or  injury)  on  him],  bibringe  [ham  et  Saar  a  wound 
on  him],  tildele  [ham  Straf  (a)  punishment  on  him]. 
Se  injury!  this  slovenly  system  ~ed  medf0rte]  many 


evils;  the  harangues  which  he  .ed  upon  us,  som  han 
plagede  os  med;  the  horrors  which  had  been  -ed  on 
[som  var  overgaaede]  Rohilkund;  injury  .ed,  ogs.  be- 
gaaet  Uret;  .  a  punishment  on,  ogs.  bringe  en  Straf  i 
Anvendelse  paa  el.  mod;  tilkende  ("tilfinde) .  .  .  en 
Straf;  often  punishment  was  ~ed,  ogs.  tit  vankede  der 
Straf;  a  speech  which  I  shall  not  _  upon  my  readers, 
som  jeg  skal  forskaane  Laeseren  for;  -  untold  suffer- 
ings an  my  people  paaf0re  mit  Folk  usigelige  Lidelser; 

-  a  wrong  begaa  Uret ;  -  myself  upon  him  plage  ham 
m.  mit  Selskab.     infliction    [in'flik/an]   Tilf0jelse;   Bi- 
bringelse;  Tildelelse;  Tilkendelse  (*Tilfindelse);  Anven- 
delse;  Plage,   Lidelse;   Strafe.    Jvf  inflict!     inflictife 
[in'fliktiv]  paalagt  (el.  tilkendt,  *paalagt,  tilfunden)  som 
Straf;  Straffe-,  strafifende;  fom  medf0rer  (en)  Lidelse. 

inflorescence  [inflo'resens]  ^  Blomsterstand  e. 

inflow  ['inflou]  Indstr0mmen,  Indstr0mning;  is.  Til- 
gang  c  [af,  paa  of];  secure  an  ~  of  good  recruits. 

influence  ['influans]  Indflydelse  c  [paa  on,  upon, 
undert  over;  hos  with,  over].  Jvf  drink,  mistake!  these 
considerations  exercise  great  ~,  ogs.  saadanne  Hensyn 
spiller  staerkt  ind;  have  an  ~  [have  Indflydelse] 
among  his  comrades;  he  is  open  to  any  ~,  lader 
sig  let  paavirke,  er  let  paavirkelig;  under  the  -  of 
passion  i  Vrede;  he  seldom  remains  long  under  the  ~ 
of  passion,  er  sjaelden  laenge  vred.  influence  ['influens] 
vt  vifke  (el.  indvirke,  *ogs.  indflyde)  paa,  paavirke; 
I  wish  I  could  _  [is.  paavirke]  your  decision;  ~d  by, 
ogs.  under  Paavirkning  af.  influential  [influ'en/el] 
som  bar  Indflydelse  [hos  with],  indflydelsesrig,  for- 
maaende;  ~  characters,  friends,  influenza  [influ'enza] 
path  Influenza,  Grippe,  (epidemisk)  Katarrhal-  el.  Snue- 
feber  c.  influx  ['infl/\ks]  Indstr0mning;  Optagelse;  fig 
ogs.  Tilstr0mning,  Tilgang  c.  Jvf  inflow!  check  the  ~ 
of  candidates,  of  merchandise;  a  great  ~  of  goods  into 
a  country. 

infold  [in'fould]  vt  indhylle,  sv0be;  omfavne,  favne; 

-  himself  [sv0be  sig]  in... 

infoliate  [in'foolie^]  vt  daekke  (el.  pryde)  m.  Blade. 

inform  [in'fa  am]  vt  underrette,  oplyse  [om  of;  om 
at  that];  -  him  what  [om  hvad  der]  had  been  done; 
who  the  lady  was,  his  friends  do  not  „  us,  det 
oplyser  bans  Paar0rende  ikke;  be  ~ed,  ogs.  vide  Be- 
sked;  well  ~ed  vel  (el.  godt)  underrettet;  kundskabsrig, 
belsest;  how  came  Lawrence  to  be  so  well  ~ed?  ogs. 
hvorfra  vidste  Lorents  saa  god  Besked?  keep  him  ~ed 
holde  ham  stadig  underrettet,  holde  ham  a  jour,  in- 
form vi  &  abs  angive  (el.  melde)  Sagen;  optraede  som 
(.  .  .  blive)  Angiver;  -  against  (or  on)  him  angive  (el. 
melde)  ham. 

informal  [in'fa^mal]  uformel;  uregelmaessig,  *ogs. 
uformelig;  jaevn,  fordrings!0s;  ikke  ofliciel,  uden  Cere- 
monier;  _  proceeding,  visit,  writing,  informality  [in- 
fa-a'malitil  Uregelmaessighed,  *ogs.  Uformelighed;  Form- 
fejl  c;  the  ~  of  ...ing  det  uformelle  (*ogs.  det  uforme- 
lige)  i  at .  . . ;  the  ~  of  [Formfejl  v.]  legal  proceedings 
may  make  them  void. 

informant  [in'fa^ment]  Meddeler,  Kilde,  Hjemmels- 
mand;  \  Angiver  c  [informer],  information  [infd*- 
'me^an]  Underretning,  Oplysning  c,  Oplysninger 
pi;  Besked;  Oplysning  c,  Oplysninger  pi,  Kundskab 
c;  Kundskaber  pi  [knowledge];  jur  Anmeldelse;  Tiltale 
c;  much  interesting  ~  mange  interessante  Oplysninger; 
all  the  ~  (that  is)  at  my  command,  ogs.  alle  de  Kil- 
der,  som  staar  t.  min  Raadighed;  receive  ~  of,  bl.  a. 
faa  Besked  (el.  Kundskab)  om;  take-  [anlaegge  Justits- 
sag]  against  him;  take  _  on  him  [indhente  Oplysninger 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [z]  measure;  [rj]  sinp;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [^. 


inf 


506 


mg 


om  ham]  with  you;  for  the  ~  of  til  Underretning  for; 
for  the  _  of  yourself  and  friend;  a  man  of  ~  en  Mand 
m.  Kundskaber,  en  kundskabsrig  (el.  belaest)  Mand;  a 
piece  of  (excellent)  -  en  (udmaerket)  Oplysning.  In- 
formationist  [infdalme1/anist]  Kundskabspsedagog  c,  en 
Paedagog  som  laegger  Hovedvaegten  p.  solide  Kund- 
skaber. informatory  [in'fa/amatari]  oplysende;  belae- 
rende.  informer  [in'fa  9ma]  jur  Kronvidne  n;  Angiver, 
Anmelder  c;  turn  [blive]  ...  informing  [in'fa  »min]  a 
oplysende;  belserende. 

infra  ['infra]  lat.  prcep  nedenfor,  under.  Jvf  8  dig 
(dignity) I  infra  ['infra]  lat.  ad  nedenfor;  see  «/ 

infract  [in'frakt]  vt  bryde,  g0re  Brud  paa,  *ogs.  bryde 
paa  [infringe],  infraction  [in'frak/an]  Brud  n  [paa  en 
Overenskomst  of  a  treaty],  Kraenkelse  c  [af  of],  in- 
fractor  [in'frakta]  Bryder,  Kraenker,  Oyertraeder  c.  in- 
frangibility  [infrandgi'biliti]  Ubrydelighed ;  fig  Ubrede- 
lighed  c.  infrangible  [in'frandgibl]  ubrydelig;  ubrede- 
lig;  _  atoms. 

infreqnency  [in'fri'kwansi]  Sjeldenhed,  sjeldnere  Fore- 
komst  c. 

infringe  [in'frin(d)g]  vt  fig  bryde,  overtrsede,  *ogs. 
bryde  paa  [en  Lov  a  law},  infringe  vi:  „  on  gribe  ind 
(el.  g0re  Indgreb)  i;  „  on  the  rights  of  another,  infringe- 
ment [-mant]  Brud  n  [paa  of],  Kraenkelse,  Overtraedelse 
c  [af  of] ;  Indgreb  n  [i  on,  of] ;  the  ~  of  a  compact, 
constitution,  law,  treaty ;  Bull's  Metals  are  not  an  ~ 
of  [Indgreb  i]  the  plaintiffs  patents,  infrlnger  [in- 
'frin(d)ga]  Bryder,  Kraenker,  Overtrseder;  Indgribende, 
i  Indgreb  skyldig  c. 

infnla  ['infjula]  antiq  Infula  c,  helligt  Bind  n;  rel 
Inful,  Infel,  Bispehue  c. 

infundibular  [infAn'dibjwla]  tragtformig  [funnel- 
shaped], 

infuriate  [in'fjuarie'tj  rasende  [paa  against];  vt  g0re 
rasende,  -d,  is.  rasende  [paa  against}. 

infuscate  [in'fAske't]  vt  g0re  m0rk,  m0rke;  form0rke. 

infuse  [in'fju'z]  vt  gyde;  indgyde;  pharm  infundere; 
_  courage  (life)  into  saette  Mod  i,  indgyde  . .  .  nyt  Mod 
(gyde  Liv  i);  -  new  life  into,  ogs.  bringe  nyt  Liv  i; 
_  into  it  [laegge  i  den]  the  richness  of  nature's 
colouring. 

infusibility  [infju'zi'biliti]  Usmeltelighed  c.  infusible 
[in'fju'ztbl]  usmeltelig. 

Infusion  [in'fju'gan]  Paagydning;  Bibringelse,  Ind- 
gydelse;  pharm  Infundering  c;  pharm  Infus  n;  the  ~ 
of  ardour,  of  seal;  the  ~  of  good  principles  into  the 
mind;  his  folly  and  wisdom  are  of  his  own  growth, 
not  the  echo  or  ~  [Opkog]  of  other  men.  Swift.  In- 
fusoria [infju'sa  ria]  pi  Infusionsdyr,  Infusorier.  in- 
fusorial [infju'sa/rial]  a  Infusorie-.  infusorian  [-rian] 
Infusorium,  Infusionsdyr  n.  infusory  [in'fju-sari ;  'in- 
fjusari]  a.  Se  infusorial!  s  Infusorium  n. 

ing  [irj]  prov  Eng  c,  isaer  ved  en  Flod  (*Elv). 

inga  ['irjga]  $  Inga  c,  en  Slaegt  af  Bselgplanter. 

ingan  ['ingan]  prov  &  p  Leg  n,  *L0g  c  [onion]. 

ingate  f'inge't]  Indgang  f  [entrance,  passage  in]; 
Indgus  c,  Indl0b  n,  ved  St0bning. 

ingathering  f'in'gaSarirj]  agr  (Ind)h0stning,  H0st  c; 
the  feast  of  _  Indsamlingens  H0jtid  bibl. 

inge  [irj]  f  Eng  c  [ing]. 

Ingee  ['indgi']  p  Indien  n  [India]. 

Ingelburg  ['iqgalba-g]  Ingeborg  c. 

Ingelow  ['indgalo"].  Is.  maerkes  Jean  .,  eng.  Digter- 
og  Romanforfatterinde  f  1897. 

ingeminate  [in'dsemineH]  vt  fordoble;  gentage;  a 
[-net]  fordoblet,  dobbelt;  geutagen.  ingcmination  [in- 


Fordobling;  Gentagelse  c;  the  iteration 
and  ~  of  a  given  effect. 

Ingen  ['iudgan]  p  Ind(i)er;  Indianer  c  [Indian]. 

ingenio  [in'dgi'njou,  in'xe'nio]  Sukkerfabrik  c.  ingeni- 
ous [in'dgi'njas]  snild,  ogs.*  sindrig,  kl0gtig,  opfindsom; 
genial,  ingenue  [fr.;  arjga'nju']  is.  theat  Ingenue,  naiv 
ung  Pige  c.  ingenuity  [indgi'nju'iti]  Snildhed  c,  ogs.* 
Snille  n,  Sindrighed,  K10gt,  Opfindsomhed;  Genialitet 
c;  exert  (all)  his  ~  to  bruge  (el.  opbyde)  alt  sit  Snille, 
for  at ...  ingenuous  [in'dgenjuas]  h0jsindet,  sedel  f; 
aaben,  frimodig,  oprigtig,  uforstilt. 

inger-rubber  ['indga'rAba]  p  Guttaperka  c  [india 
rubber]. 

Ingersoll  ['irjgasal]  s. 

ingest  [in'dgest]  vt  git  indf0re,  indbringe,  optage,  is. 
i  Maven.  ingesta  [in'dgesta]  pi  (i  Organismen)  optaget 
(el.  indf0rt)  Stof  n,  optagne  (el.  indf0rte)  StoflFer  pi; 
fig  optaget  (Aands)indhold  n.  ingestion  [in'dgest/an] 
Indf0relse,  Indbringelse,  Optagelse  c. 

Ingestre  ['irjsta]  s. 

ingle  ['ingl]  sc  lid;  Skorsten  c,  Ildsted  n,  *ogs.  Peis 
c.  Ingleby  ['iqglbi]  s.  inglejnook  Skorstenskrog ;  Kak- 
kelovnskrog ;  «side :  the  ~  den  huslige  Arne  [the  fire- 
side]; a  charm  aft  tried  at  the  ~. 

Inglis  ['irjglis]  s. 

inglorious  [in'gla'rias]  uberomt;  uber0mmelig ;  skaen- 
dig  [Flugt  flight];  the  ~  [beskedne]  arts  of  peace.  Jvf 
figure! 

inglnrial  [in'glu'vjal]  ingluvial,  som  h0rer  til  Kroen 
hos  Fugle  el.  til  Vommen  hos  Dr0vtyggere.  ingluTies 
[in'glu'viiz]  (Fugles)  Kro  [crop,  craw];  (Drevtyggeres) 
Vom  [paunch,  rumen];  path  ^Edesyge  c. 

in-going  f'ingouirj]  Indtraadelse;  Tiltrsedelse  c;  a  ind- 
traedende;  tiltraedende  [entering,  as  on  an  office]. 

Ingoldsby  ['irjgaldzbi].  Is.  maerkes  the  ~  Legends,  en 
Samling  Digte  og  Fortaellinger  af  Thomas  _  (Pastor 
R.  H.  Barham  f  1845). 

ingon  ['iqgan]  p  L0g  n,  *L0g  c  [onion].    Jvf  ingan! 

ingot  ['ingat;  'iqgat]  Blok,  v.  Smeltning;  (Metal-) 
barre  c; mould  Barreform. 

ingraft  [in'gra'ft]  vt  indpode;  pode;  fig  indpode  [sine 
B0rn  de  bedste  Grundssetninger  the  best  principles  in 
the  minds  of  his  children],  ingraftment  [-mant]  Ind- 
podning;  Podning;  cone  Pode  c  [don];  ~  on  the  stock 
of  a  bank  Udvidelse  c  af  en  Banks  Kapital. 

ingrain  ['ingre'n]  a  uldfarvet,  farvet  i  Ulden;  fig  rod- 
faestet;  grundig,  udlaert  [in  grain] l;  a  rogue  ~;  ~  [dob- 
belte]  carpets,  ingrain  [in'grein]  vt  farve  i  Ulden; 
gennemtraekke,  impraegnere,  indsaette;  indplante,  (dybt) 
rodfaeste;  sin  -ed  [Arvesynd]  and  sin  committed; 
deeply  -ed,  ogs.  dybt  rodfaestet;  our  fields  ~ed  with 
blood. 

Ingram  ['irjgram]  s. 

ingrate  ['ingre't]  (a  &)  s  utaknemmelig  c. 

ingratiate  [in'greJ/ieH]  vt  bringe  i  Yndest  [hos  with]; 
_  himself  with  (or  into  the  favour  of)  saette  cig  i 
Yndest  (el.  indynde  sig)  hos,  *ogs.  gj0re  sig  likt  af. 

ingratitude  [in'gratitju'd]  Utaknemmelighed  c. 

ingredient  [in'gri'djant]  Ingrediens,  Bestanddel  c. 
ingress  f'ingres]  (Lufts,  Vands)  Indtrsengen,  Indstr0m- 
ning;  Adgang;  out  Indtraedelse  c:  all  ~  [(enhver)  Ad- 
gang]  was  prohibited;  the  ~  of  the  moon  into  the 

1  Maerk  ogs.  Salmonsen:  Ingrainfarver  .  .  . 
forskellige  Diazofarvestoffer,  der  farver  Bomuld  di- 
rekte,  uden  Anvendelse  af  Bejdse  (se  Azofarve- 
stoflfer). 


[a-  i'  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  hut;  [Q-]  hurt;  [a]  inner; 


mg 


507 


shadow  of  the  Earth,  ingression  [in'gre/an]  Indtrse- 
delse;  Indgang  c. 

Ingria  ['iijgria]  Ingermanland  c. 

ingrowing  ['ingrouiq]  indgroet,  ogs.*  nedgroet,  om 
Negl. 

Ings  finz].  Is.  naevnes  en  James  ,,  en  af  Thistle- 
woods  Faeller.  Se  Cato  (Street  Conspiracy)! 

ingnen  ['ingwen]  anat  Lyske  c  [groin],  inguinal 
['Lqgwinal]  anat  inguinal,  Lyske-. 

ingulf  [in'gAlf]  vt  opsluge,  sluge;  styrte  i  (el.  som  i) 
«n  Afgrund.  ingulfment  [-mant]  Opslugelse,  Opslug- 
ning;  Nedstyrtelse  c. 

Ingulphns  [in'gAlfas]  Ingolf  c. 

ingun  ['iqgan]  p  L0g  n,  *L0g  c  [onion].  Ingun 
fingan]  p  Ind(i)er;  Indianer  c  [Indian]. 

ingurgitate  [in'ga-dgiteit]  vt  (ned)svaelge ;  nedsluge. 
ingurgltation  [inga'dgi'tei/an]  Svaelgen,  Nedsvaelgning; 
Nedslugning  c. 

inhabit  [in'Mbit]  vt  bebo,  bo  i  [et  Laud  a  country], 
bo  paa  [et  Sted  a  place] ;  befolke,  bebygge ;  besidde; 
much  ~ed  staerkt  befolket.  inhabit  vi  bo.  inhabitable 
[in'habitabl]  bebo(e)lig.  inhabitancy  [in'habitansi]  Be- 
boelse;  Bebyggelse;  Bosidden  c.  inhabitant  [-tant]  Be- 
boer,  Bebygger;  Indbygger  c.  inhabitativeness  [in'ha- 
bitativnes]  i  Frenologi:  (Organet  som  antyder)  Tilbeje- 
lighed  c  til  fast  Bopsel  el.  Ophold. 

inhalant  [in'heUant]  indaandende.  inhalation  [inha- 
'leifan]  Indaanding  c.  inhale  [inhe'l]  vt  indaande.  in- 
haler [in'heUa]  indaandende;  Inhalator  c,  Indaandings- 
apparat  n;  Respirator  c  [respirator]. 

inharmonic  [inhaa'manik],  inharmonious  [inbaa'mou- 
njas]  uharmorfisk. 

inhaul(er)  ['inha  l(a)]  &  Indhaler  c. 

inhere  [in'hia]  vi  haenge  i,  haenge  ved;  fig  klaebe 
ved,  h0re  til,  falge  med .  . .  i  Forb.  m.  in ;  a  dart  ~s 
in  [haenger  i]  the  flesh;  colours  _  in  cloth,  inherence 
[in'hiarans],  inherency  [-ransi]  Vedhaengen;  Foreflndelse, 
Forekomst  c  [i,  hos  in],  inherent  [-rant]  iboende,  na- 
turlig;  uadskillelig  knyttet  [til  in]-  „  qualities;  the  „ 
right  of  men  to  life,  liberty,  and  protection,  inherently 
.[-rantli]  ad  naturlig;  uadskillelig. 

inherit  [in'herit]  vt  arve  [efter  from,  of] ;  have  arvet; 
from  his  mother  he  (had)  ~ed  a  delicate  constitution, 
havde  nan  arvet. . .;  a  fowling  piece  which  he  ~s  from 
his  father,  inherit  vi  arve;  thou  shalt  not  ~  in 
our  father's  house,  inheritable  [in'heritabl]  arvelig. 
inheritance  [in'heritans]  Arv  c.  inheritor  [-ta]  Arving, 
is.  fig  Arvtager  c.  inheritress  [-tres],  inheritrix  [-triks] 
(kvindelig)  Arving  c. 

inhesion  [in'hi'gan]  Vedhaengen  c,  &c.    Se'jnherence! 

inhibit  [in'hibit]  vt  hemme,  holde  tilbage;  forbyde 
[ham  at  skrive  him  from  writing],  inhibition  [in(h)i- 
'bi/an]  Hemmelse,  Standsning  c;  Forbud;  jur  Forbud 
*»,  Inhibition  c,  Befaling  fra  hojere  Ret  t.  ikke  at  gaa 
videre  i  en  Sag.  inhibitory  [in'hibitari]  hemmende; 
Forbuds-;  jur  ogs.  inhibitorisk. 

inhospitable  [in'haspitabl]  ugaestfri,  ugaestmild;  . 
desert,  people,  person,  rock,  inhospitality  [inhaspi- 
'taliti]  Ugsestfrihed,  Ugaestmildhed  c. 

inhuman  [in'hju'man]  umenneskelig,  grusom;  _  per- 
sons, acts,  inhumanity  [inhju'maniti]  Umenneskelig- 
hed,  Grusomhed  c.  inhumanly  [in'hju-manli]  ad  umen- 
neskelig, grusomt. 

inhnmate  ['inhjumeH]  vt  jorde,  begrave.  inhumation 
[inhju'me'Jan]  Begravelse,  \  Jordelse;  chem  Inhuma- 
tion c.  i  hume  [in'hju'm]  vt  jorde,  begrave. 

inia  ['inia]  soo  Amasondelfin  c:  Inia  amazonica. 


inial  ['inial]  anat  inial,  Nakke-.    Jvf  inion! 

Inigo  f'inigo"]  Ennicus  c;  >  Jones,  Arkitekt  &  Deko- 
rationsmaler  f  1653. 

inimical  [i'nimikl]  fjendsk,  fjendtlig,  *flendsk,  fiendt- 
lig;  fjendtlig^fiendtlig)  sindet;  fig  uforenelig  [med  to]. 

inimitability  [i'nimita'biliti]  Uefterlignelighed;  Ufor- 
lignelighed  c.  inimitable  [i'nimitabl]  uefterlignelig; 
uforlignelig. 

inion  ['inidn]  anat  Nakke  c.  inion  ['injan]  p  L0g  n, 
*L0g  c  [onion]1. 

iniquitous  [i'nikwitas]  (hejst)  uretfserdig;  syndig;  urig- 
tig,  forkastelig;  an  ~  bargain,  proceeding,  iniquity 
[i'nikwiti]  (stor)  Uretfserdighed;  Syndighed;  Uret,  Synd; 
Forkastelighed;  f  (Skarns)streg  c;  the  „  of  war,  of  the 
negro  traffic;  he  was  planning  some  new  _,  en  ny 
Streg. 

inish  ['ini/]  ir  0  c  [inch].  Inislumon  [inis'houin] 
Inishowen  n,  et  Sted  i  Irland;  Inishowen  Whiskey  c. 

Inisphall  ['inisfe'lj  f  Irland  n. 

initial  [i'nijal]  a  f0rst,  initial,  Begyndelses- ;  (when) 
~  gr  i  Forlyd ;  _  letter  Begyndelses-  el.  Forbogstav ;  - 
sound  gr  Forlyd;  _  [f0rste]  symptoms;  ~  velocity,  is. 
Udskydningshastighed  [mussle  velocity],  initial  s  For- 
bogstav c  &  n,  typ  ogs.  Initial  n;  -s,  ogs.  Maerke  n, 
ved  Avertering  &c.  initial  [i'nijal]  vt  ssette  Forbogstav 
ved;  undertegne  med  Forbogstav(er) a;  is.  mserke;  these 
are  stamped  and  -led  [maerkes]  by  the  clerks  of  the 
bank,  initiate  [i'niJieH]  vt  aabne,  begynde,  indlede; 
indvie  [i  into,  in] ;  optage,  m.  visse  Ceremonier  [i  et 
Selskab  into  a  society] ;  the  Earl  of  Wemyss  -d  [aab- 
nede,  indledede]  a  discussion  upon ...;  all  enactments 
must  be  ~d  [alle  Lovforslag  maa  fremsaettes]  in  this 
section;  _  an  era  of  reform  indvie  en  Reformerues 
Tid;  Dean  Ford  ~d  the  proceedings,  bl.  a.  Provst 
D.  intimerede.  initiate  vi  udf0re  den  f0rste  Akt;  aabne 
M0det(s  Forhandlinger) ;  rel  intimere,  &c;  tage  Initia- 
tivet;  fremsaette  Forslag.  initiate  [-et]  a  begyndt;  ufuld- 
staendig,  om  Rettighed  &c;  indviet  [i  in];  _  in  the 
secret  of  the  skies,  initiate  [-et]  s  Indviet  c;  the  ~,  ogs.  de 
Indviede.  initiation  [iniji'ei/an]  Aabning,  Begyndelse, 
Indledelse;  Indvielse  [i  into,  in];  Optagelse;  Elementaer- 
undervisning  c  [i  in] ;  Indtraedelsespenge  pi ;  our  ~ 
[Indvielse]  into  the  sacred  mysteries;  pay  an  ~  erlaegge 
Indtraedelsespenge ;  «  dinner,  is  H0nsegilde  n;  ~  fee 
Indtraedelsespenge  pi;  on  his  ~  [Initiativ]  and  under 
his  able  management,  initiative  [i'ni/(i)ativ]  a  Begyn- 
delses-, f0rste,  Indlednings- ;  that  the  ~  step  should  be 
taken  [det  f0rste  Skridt  (el.  Initiativet)  b0r  tages]  by... 
initiati?e  [i'ni/(i)ativ]  s  f0rste  Skridt,  Initiativ  »;  For- 
slagsret  c;  take  the  ~,  tage  Initiativet,  gaa  i  Spidsen; 
on  the  ~  of  Crown  efter  (el.  paa)  Regeringens  Initiativ; 
act  on  his  own  ~,  ogs.  handle  p.  egen  Haand.  initia- 
tory [i'ni/(i)atari]  ferste,  indledende,  Indlednings-;  Ind- 
vielses-;  Optagelses-;  the  ~  rites;  an  -  [et  ferste,  et  ind- 
ledende] step. 

inject  [in'dgekt]  vt  egl  indkaste;  indspr0jte;  anat 
ogs.  injicere;  the  eyes  were  ~ed,  blodskudte  [blood- 
shot]; ~  st  into  the  mouth  or  stomach,  injection  [in- 
'dgek/an]  egl  Indkastning;  Indspr0jtning ;  Injektion  c; 
med  Klyst6r ;  anat  injiceret  Praeparat  n ;  give .  ..an  ~, 
bl.  a.  saette . .  .  et  Klyst6r ;  he  had  his  evening  ~  of 

1  Hertil  p  Different  people  have  different  opinions. 
Some  like  apples,  some  like  inions. 

2  Hvor  Talen  er  om  en  Udslettelse,  betyder  initial  at 
attestere  Forandringen  v.  Hjaelp  af  Forbogstaver. 


[e'j  hate;  [o»]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sin0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


lnJ 


508 


inn 


morphia;  ~  cock,  pipe,  valve,  water  dmp  Indsprejt- 
nings-Hane  (*-Kran)  c,  -R0r  n,  -Hane  (*-Kran)  c, 
-Vand  n. 

injeer  [in'dgia]  vt  sc  indliste;  .  into  your  confidence 
some  espial  of  his  own.  Scott,  Th.  Abbot  170  T. 

injudicious  [indgw'di/as]  uklog,  uforstandig. 

Injun  ['indgan]  p  Ind(i)er;  Indianer  c  [Indian]. 

injunction  [in'dgArj(k),fan]  Paalaeg  n;  jur  (Interloku- 
torie)kendelse  c;  I  laid  my  _s  on  him  [gav  ham  Paa- 
laeg om]  to...;  laying  strict  _s  on  her  [idet  jeg  gav 
hende  strengt  Paalaeg  om]  to  be  careful;  lay  strong  -s 
upon  a  person  [ogs.  indskaerpe  En]  to . . . 

injure  ['indga]  vt  beskadige,  laedere;  om  Madvarer: 
beskadige,  bedaerve;  m.  personligt  Obj:  skade;  svaerte, 
saette  ondt  for  [ham  hos  him  with] ;  g0re  et  Skaar  i 
[bans  Nydelse  his  enjoyment;  bans  Lykke  Tits  hap- 
piness]; vaere  til  Skade  for  [bans  Udsigter  his  prospects]; 
saare,  kraenke  [offend,  mortify,  wound];  forurette,  g0re 
. . .  Uret,  g0re  Uret  imod,  fornserme,  gaa ...  for  naer; 
he  was  (grievously)  ~d,  bl.  a.  ban  led  (*fik)  Skade, 
ban  fik  (svaere)  Laesioner ;  he  carried  himself  with  the 
air  of  one  who  felt  himself  the  ~d  party  ban  spillede 
den  forurettede.  injurer  ['indgara]  is.  Foruretter,  For- 
nsermer  c.  injurious  [in'dguarias]  uberettiget,  uret- 
faerdig;  skadelig;  fornsermelig;  aerer0rig,  aerekraenkende; 
_  language  aerekraenkende  Tale  c  eller  Sprog  n;  be  ~, 
ogs.  gere  Afbraek,  vaere  t.  Skade.  injury  ['indgari]  Be- 
skadigelse,  Skade,  Laesion;  Skade,  Fortrsed;  Uret,  For- 
urettelse,  Overlast,  P  Tort;  Kraenkelse,  Fornsermelse, 
F  Tort  c.  Jvf  inflict!  do  -  g0re  (el.  tilf0je)  Skade;  do 
him  an  ~  gere  ham  Fortraed;  tilf0je  ham  en  Foruret- 
telse,  g0re  ham  Uret;  F  g0re  en  Ulykke  p.  ham; 
reproach  me,  sir,  or  I'll  do  myself  an  .  /  eller  jeg  g0r 
en  Ulykke  p.  mig  selv!  -  received  lidt  Forurettelse  c. 

injustice  [in'dgAStis]  Uretfaerdighed ;  Uret  c;  the  ~  of 
[ogs.  det  uretfaerdige  i;  det  uberettigede  i]  this  asser- 
tion; an  _  of  this  kind;  do  him  .  g0re  ham  Uret;  that 
her  father  did  her  brother  .;  do  an  act  of  _  begaa  en 
Uretfaerdighed.  injustly  [in'dgAStli]  ad  \  uretfaerdig 
[unjustly].  Thackeray,  Pen dennis  III  390  T. 

ink  [ink]  Blaek  n;  typ  Farve1,  F  Tryksvaerte  [printer's 
(or  printing)  ~J;  Tusch  c  [Indian  „];  make  _  saette 
Blaek;  written  in  [med]  ..  ink  [ink]  vt  blaekke;  -  the 
forme,  i  Bogtryk  Ac :  bringe  Farve  p.  Formen;  III  for- 
give you  if  you  _  the  knife,  om  der  kommer  Blaek  p. 
Kniven;  _  in  optraekke  m.  Blaek;  optraekke  m.  Tusch; 

belsegge  m.  Tusch,  undert.  tusche,  tuske; blot  Blaek- 

-Klat,  *-Klak,  -Klad  c;  .-bottle  Blaek-Flaske  c;  -Hus  w; 
the  missing  property  includes  a  silver  ~,  [Blaekbus] 

a  silver  watch  &  chain;  compass  Passer  m.  Ridse- 

fjeder. 

Ink-ell  ['irjkili],  i  Pidgin:  engelsk. 

ink-eraser  ['irjki're'sa]  is.  Rade>gummi  n. 

Inkerman  [irjka'ma'n,  'irjk-]  s. 

Ink  |  fish  ['inkfi/]  Blaeksprut(te)  c.  Aim.  cuttlefish; 
-horn  Blaekhorn;  _  terms  laerd-pedantiske  Ord. 

Inkle  ['irjkl];  _  and  Yarico,  Helt  og  Heltinde  i  et 
Drama  af  dette  Navn  af  George  Colman  efter  en  For- 
taelling  i  Spectator  No.  11.  inkle  vt  F  gsette  [guess, 
conjecture],  inkle  ['irjkl]  f  Slags  Uldgarn;  git  Baendel- 
baand  n  [tape];  her  eldest  son  went  to  buy  a  half- 
penny-worth of  ,  at  a  shoemaker's.  Spectator  47; 
— wearer  Baandvaever,  Possementmager  c;  they  are 

*  Bogtrykkere  siger  aldrig  Svaerte,  selv  om  Farven 
er  sort. 


thick  as  ~s  de  haenger  sammen  som  ^rtehalm 
(*Erteris). 

inkling  ['irjklirj]  Hvisken,  Mumlen  c,  Ymt;  Onske  n, 
Lyst  c;  get  an  ~  of  h0re  et  Ymt  om;  faa  Nys  om;  my 
own  -  for  [Tilb0jelighed  for]  the  Muses  had  excited 
his  displeasure. 

in-kneed  ['inni'd]  kalveknseet,  *kalvbent. 

ink  spiller  ['inkspila]  F  Penneslikker,  Blaeksprut(te); 
Sm0rer  c;  .stand  [-stand]  Blaekhus;  Skrivet0j  n.  inky 
['irjki]  Blaek-;  blaekket;  fig  blaeksort,  kulsort;  ..black 
blaeksort,  kulsort;  an  _  night. 

inlaid  [in-le'd;  'inle^d]  part  &  a  indlagt.  Af  inlay; 
_  linoleum  Linoleum  m.  indlagte  Menstre;  -  work, 
is.  (Trae)mosaik. 

inland  ['inland]  a  (liggende  Ac)  inde  i  Landet, 
(vaerende  &c)  i  det  indre;  indenlandsk;  _  climate  Op- 
landsklima,  duty  Akcise  c,  counties  Oplandsamter, 
letters  indenlandske  Breve,  Breve  t.  Indlandet,  naviga- 
tion Fart  paa  lukkede  Farvande,  Fart  c  paa  Inds0er 
og  Floder  (*is.  Elve),  sea  Indhav,  town  By  inde  i  Lan- 
det, Landstad,  waters  lukkede  Farvande.  inland  ['in- 
land] ad  ind  (el.  op)  i  Landet;  inde  (el.  oppe)  i  Lan- 
det; mews  flying  .,  som  flyver  ind  over  Landet;  I 
wonder  how  people  can  live  ~,  inde  i  Landet;  an  arm 
of  the  sea  which  runs  up  far  (several  miles)  .,  langt 
(adskillige  Kilometer)  op  (el.  ind)  i  Landet;  we  were 
obliged  to  direct  our  steps  more  -,  laengere  ind  i  Lan- 
det; .  from  [indenfor,  bag]  this  place  the  scenery 
changes,  inlander  ['inlanda]  Indbygger  i  det  indre  (af 
Landet),  En  c  som  bor  i  det  indre  (af  Landet).  inlands 
pi:  the  _  det  indre  (af  Landet). 

inlay  [in'le5]  vt  indlaegge,  is.  med  Mosaik;  parkettere, 
om  Gulv.  Jvf  inlaid!  inlay  ['inle1;  in'le1]  s  Indlaeg  H; 
Indfaelding  c  [inlet];  indlagt  Arbejde  n,  Mosaik  c. 
inlayer  ['in'le^]  Mosaikarbejder  c.  inlay-work  ['inle1- 
'wa-k]  indlagt  Arbejde  n,  (Trae)mosaik  c;  most  deli- 
cate ~. 

inlet  ['inlet]  Indgang  c;  &  Indl0b  n;  Fjord;  Bugt, 
Vig  c;  Indlaeg  n,  Indfaelding  c. 

inly  ['inli]  ad  indvortes;  i  Hjertet,  i  sit  stille  Sind; 
be  -  pleased  that . . . 

inmate  ['inme1!;  'inmet]  indevaerende;  is.  Husfaelle; 
Beboer  c;  the  .s,  tit:  Folkene  i  Huset,  Husets  Folk 
[the  .s  of  the  house];  Folkene  der  i  Huset  [the  .s  of 
that  house]. 

in-maintenance  ['in'me'ntinans]  Underhold  n  i  Fat- 
tighus. 

in  memoriam  [inmi'maTiam].  Egl  til  Minde;  Minde- 
digt,  S0rgekvad  n,  D0dsrune  c;  In  Memoriam,  isaer 
en  Samling  Digte  af  Tennyson  til  Minde  om  A.  H. 
Hallam. 

inmesh  [in'me/]  vt  snaere  (i  sine  Garn),  faa  i  sit  Garn, 
faa  i  deres  (*sine)  Garn,  omsnaere. 

inmost  ['inmoust]  inderst;  in  my  .  heart;  our  .  [ogs. 
lenligste]  thoughts. 

inn  [in]  Hus  f;  Herberge,  Vaertshus  n;  Kro  c,  *Verts- 
hus  [wayside  „];  (Jurist)kollegium  n,  Juristskole  c 
[~  of  court];  the  Tabard  Inn  Vaertshuset  Vaabenkjolen ; 
keep  an  .  holde  Vaertshus.  inn  [in]  vt  herbergerc, 
indlogere  \;  prov  agr  bringe  i  Hus,  indbjerge,  indh0ste 
[Korn  grain];  prov  indelaase. 

innard  ['inad]  p  Inderside  c  [inward];  ~s,  ogs.  Ind- 
•volde  prov;  fill  his  _  fylde  sin  Mave;  there's  st  wrong 
with  my  .  det  er  gait  fat  (m.  mig)  indvortes. 

innate  ['inne't,  iO^Wt]  medf0dt;  naturlig.  Med  in. 
innateness  ['inneUnes]  s. 

innavigable  [in'navigabl]  usejlbar,  ufarbar. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  1  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


inn 


509 


mq 


inner  ['ina]  indre;  an  ~  barrister  en  indenfor  Skran- 
ken  talende  Advokat;  the  (or  his)  ~  man  p  det  indre 
Menneske,  joe  f.  Maven;  after  refreshing  my  ~  man; 
you  must  look  well  after  the  _  man;  ~  [inderste,  10n- 
lige]  thoughts;  ~  wear  Undert0j  n;  .most  ['inamoust] 
inderst;  -post  &  indre  Agterstsevn  c. 

innervate  [iCnJ'na'veH]  vt  innervere.  innervation  [ina- 
'veifan]  Udstyrelse  med  Nerver;  Nerve-Spaending,  -Virk- 
somhed;  Innervation  c;  disease  of  ~  Nerve-Sygdom, 
-Svsekkelse  c.  innerve  [i(n)'na-v]  vt  udstyre  m.  Nerver; 
styrke,  hserde,  staalsaette  [nerve]. 

Innes  f'iniz]  s. 

inning  ['ininj  Indbjergning,  Indhostning  prov;  Inde- 
tur,  Tur  til  at  f0re  Boldtrseet,  i  Cricket,  &c;  fig  Tur, 
T0rn  c  [turn].  Se  innings!  innings  ['inirjz]  pi  &  sg 
inddiget  (el.  fra  S0en  indvundet)  Land  n.  Se  inning! 
give  him  (it)  an  ~  lade  ham  (det)  faa  sin  Tur,  lade 
ham  ogsaa  komme  til;  he  has  had  a  long  ~  han  bar 
laenge  vseret  inde;  fig  han  bar  Isenge  vseret  i  Skuddet; 
han  bar  tjent  Penge  som  Grses  (*Sand). 

Innisfail  ['inisfeU].    Se  Inisphail! 

innkeeper  ['inki'pa]  Vsertshusholder,  Vsert;  Krovsert, 
*Vertsbusholder  c. 

innocence  ['inasans]  Uskyldighed,  hst  Uskyld;  Tro- 
skyldighed;  Enfoldighed  c;  act  calumniated  „  spille 
den  bagtalte  Uskyldighed.  innocent  ['inasant]  uskade- 
h'g;  uskyldig  [i  of],  tilladt;  troskyldig;  enfoldig;  try  to 
look  _,  at  ssette  et  uskyldigt  Ansigt  op;  his  genius  is  - 
of  wit  nans  geniale  Begavelse  er  kemisk  ren  for  Vid. 
innocent  s  Uskyldig  c;  Barn  n;  is.  sc  Taabe,  Fjante  c1. 
Jyf  massacre,  murder!  The  Innocents  abroad  Naive 
Rejsende,  en  Bog  af  M.  Twain;  Innocents'  Day,  Feast 
of  the  Holy  Innocents  Barnedagen,  28de  December. 
Innocent  ['inasant]  Innocens  c.  innocently  [  li|  ad 
uskyldig;  troskyldig;  (quite)  .,  ogs.  i  al  Troskyldighed. 
innocnity  [ino'kju'iti]  Uskadelighed ;  is.  Giftfrihed  c. 
innocuous  [i(n)'nakjuas]  uskadelig;  is.  giftfri. 

innovate  ['inoveH]  vt  forandre,  omdanne,  sendre;  ind- 
f0re  (som  nt  nyt)  [introduce  as  a  novelty],  innovate 
vi:  .  on  foretage  (el.  indf0re;  Forandringer  i,  omdanne; 
dadlende:  vende  op  og  ned  paa,  P*  ogs.  omkumple. 
innovation  [ino've^an]  Forandring,  Omdannelse,  ^En- 
dring;  dadlende:  Venden  op  og  ned  paa,  p*  ogs.  Om- 
kumpling  c;  opposed  to  all  -  or  to  any  ~s  en  Uven  af 
alle  Forandringer,  en  Modstander  af  alt  nyt.  innova- 
tionist  [ino've'/anist]  Yen  c  af  Forandringer.  innovator 
finoveto]  Indf0rer  af  Forandringer;  Omdanner;  Ny- 
laver  c. 

innoxious  [i(n)'nak;as]  uskadelig;  uskyldig. 

innuendo  [inju'endo"]  Antydning;  Hentydning,  Insi- 
nuation c;  Sidehug,  p  Hib  n;  by  _  antydningsvis,  in- 
direkte;  Mercury  owns  it  a  marriage  by  -.  Dryden. 

Innult  ['in(j)uit].  E*l  Folket  n;  EskimoerpZ;  -,  the 
native  name  of  the  Eskimos*. 

innumerabilitv  [inju'mara'biliti]  Utallighed  c.  in- 
numerable  [i'nju'marabl]  utallig;  sentences  and  phrases 
_,  times  ~  utallige  Sastninger . . . ;  among  -  other  in- 
stances; _  others. 

innutritions  [innju'tri/as],  innutritive  [in'nju'tritiv] 
ikke  naerende,  af  ringe  Naeringsvaerdi. 

inobservant  [inab'za-vant]  uopmaerksom. 

1  Waverley  learned  two  things  from  this  colloquy: 
that  in  Scotland  a  single  house  was  called  a  town, 
and  a  natural  fool  an  innocent.    Scott,  Waverley 
59  T. 

2  Derimod  er  Ordet  Eskimo  egentlig  et  Ogenavn. 


inoculate  li'nakjuleH]  vt  okulere  [bud];  fig  indpode, 
i  Forb.  m.  with;  ~  a  person  with  the  matter  of  small- 
pox; ~  them  with  [indpode  dem]  republicanism,  in- 
oculation [inakju'le'/an]  Okulering  [budding];  Indpod- 
ning  c. 

inodorous  [in'oudaras]  Iugtl0s;  lugtfri;  an  ~  liquor. 

inoffensive  [ina'fensiv]  harm!0s;  fredsommelig,  som 
intet  ondt  g0r;  beskeden;  uskyldig,  uskadelig;  an  ~ 
answer,  appearance,  man,  satire,  sight. 

inofficial  [ina'n/al]  uofficiel. 

Inogene  ['inodgi'n]  Inogene  c,  Brutus'  Hustru  i  Spen- 
sers  Faery  Queen  (II.  10). 

inolite  f'inolait]  Kalkspat  c  [calcite,  calcareous 
spar]. 

inoperative  [in'aparativ]  uvirksom,  virknings!0s ;  laws 
rendered  ~  by  neglect;  ~  remedies. 

inopportune  [inapa'tju'n]  ubelejlig,  mindre  belejlig. 

inordinate  [i'n§.  adinet]  overdreven,  overvsettes,  vidt- 
dreven;  an  ~  desire  of  fame,  love  of  the  world. 

inorganic  [inaa'ganik]  uorganisk;  anorganisk;  „  forces, 
substances;  -  [anorganisk]  chemistry,  inorganized  [in- 
'&  9g3naizd]  uorganisk;  _  earths,  metals,  minerals. 

inosculate  [i'naskjuleit]  vi  is.  anat  inoskulere,  munde 
ind  [med  with}  •  fig  forbinde  sig ;  one  vein  ~s  with  an- 
other; vt  lade  inoskulere;  fig  forbinde,  gere  til  et.  in- 
osculation [inaskju'le^an]  is.  anat  Inoskulation,  Ind- 
munding;  fig  Forbindelse,  Forening,  hst  Ening  c;  -  of 
veins. 

inosite  f'inosait]  chem  Inosit  c  &  n,  et  Sukkerstof 
fremstillet  af  Muskel-  eller  Plantestof. 

inoxidisable  [in'aksidaizabl]  chem  ikke  iltelig,  ogs.* 
som  ikke  kan  oksyderes. 

input  ['input]  sc  Bidrag,  Tilskud  w,  Kvota;  Rest 
[balance];  fig  Hjselp ;  dadlende :  Paavirkning,  Indblses- 
ning  c. 

inquest  ['inkwest]  S0gen  f  [quest];  Undersegelse  [in- 
quiry]; jur  ogs.  Efterforskning  c.  Se  coroner,  local! 
the  grand  jury  is  sometimes  called  the  grand  ~;  ~  man 
p  Kronbetjent  c  [coroner]. 

inquietude  [in'kwaiatju  d]  Uro;  Bekymring  c. 

inquirable  [in'kwairabl]  som  kan  unders0ges  el.  efter- 
forskes;  hvorom  man  kan  sp0rge  (el.  forh0re  sig).  in- 
quirant  [in'kwairant]  Sp0rger  c.  inquiration  [inkwi- 
•re'/an]  joe  Eftersp0rgsel  c,  p*  Spurlag  n  [inquiry]. 
inquire  [in'kwaia]  vi  sp0rge  [efter  for;  om  about; 
om  bans  Sygdom  about  (or  as  to)  his  ailment],  forb0re 
sig  [om  about,  as  to];  abs  ogs.  sp0rge  ad,  ogs.*  sp0rge 
efter;  -  after  a  person,  is.  sp0rge  om  En,  om  EQS 
Beflndende,  o.  1.;  _  at  Mr.  A's,  i  Annonce:  man  hen- 
vende  sig  til  Hr.  A. ;  -.  at  [adsp0rge]  the  oracle;  a 
philosopher  ~s  concerning  phenomena,  unders0ger 
Faenomeuerne ;  -  for,  i  Handelsspr.:  begsere,  efter- 
sporge;  -  into  unders0ge  vt;  it  is  best  not  to  ~  into 
their  motives  too  keenly;  I  shall  _  of  [sp0rge]  his 
sister;  -  of  him  about  it,  ogs.  foresp0rge  hos  ham 
derom.  inquire  [in'kwaia]  vt  sp0rge  [mig  om  of  me 
whether...};  sp0rge  om  [Vejen  the  way;  Prisen  paa 
the  price  of],  forhare  sig  om;  s0ge  (efter),  unders0ge, 
efterforske;  -  out  opsp0rge.  inquirer  [in'kwaira]  Sp0r- 
ger;  Forsker  c.  inquirinar  [in'kwairirj]  part  &  a  sp0r- 
gende;  forskende;  an  ~  look;  an  -  mind  eu  forskende 
Aand,  Forskeraand;  Videlyst  c.  inquiry  [in'kwairi] 
Sp0rgen,  Foresp0rgsel  c;  Sp0rgsmaal  n;  mere  Efter- 
sp0rgsel  c  [efter  for],  Begser  n  [for  for] ;  Forakning  [i 
into;  over  on],  Uuders0gelse  [af  info;  over  on];  further 
inquiries  on  oceanic  circulation;  the  _  then  (or  next) 
arises  da  (el.  saa)  opstaar  det  Sp0rgsmaal .  .  . ;  an  ~  is 


[e»]  hate;  [o°]  so;  [ai]  I,  [au]  ot*t;  [8]  the-,  [b]  thin;  [J]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


mq 


510 


ins 


ordered  into  the  disaster,  is.  Forher  er  befalet  optaget 
i  Anledning  af  Ulykken ;  make  .  or  inquiries  anstille 
Unders0gelse(r) ;  is.  sperge  efter,  forhere  sig;  fixed 
on  me  a  look  of  ~  faestede  et  sp0rgende  Blik  (el.  saa 
sp0rgende)  p.  mig;  a  polite  stare  of  .;  the  right  of 
free  ~  den  fri  Forsknings  Ret;  on  -  [ved  at  foresperge 
mig,  v.  Foresp0rgsel]  I  find...;  — office  Forespwrgsels- 
kontor,  Oplysningsbureau  n.  inquisition  [inkwi'zijan] 
(is.  retslig)  Unders0gelse;  (Jurys)  Kendelse  c;  the  (Court 
of)  ~  Inkvisitionen.  inquisitive  [in'kvdzitiv]  spergesyg; 
nysgerrig,  nyflgen;  \  forskende;  Miss  I~  Freken  Naes- 
vis,  *ogs.  Fr0ken  Snus;  _  as  to  [nysgerrig  efter  at 
yide]  who,  or  rather  what,  we  might  be.  inquisitive- 
ness  [-nes]  Sp0rgesyge;  Nysgerrighed,  Nyfigenhed  c 
[idle  curiosity],  inquisitor  [in'kwizita]  Sp0rger;  Under- 
seger ;  Eksaminator ;  jur  Inkvirent,  Unders0gelsesdom- 
mer;  Kaetterdommer,  Inkvisitor  c.  inquisitorial  [in- 
kwizi'ta  rial]  unders0gende,  Unders0gelses«,  Forh0rs-; 
inkvisitorisk;  _  power;  .  robes',  an  ~  tragedy. 

inroad  f'inroud]  Indfald  [i  et  Land  into  a  country}, 
Indbrud;  fig  F*  Indryk;  fig  Indhug,  Indgreb  n;  make 
a  great  .  upon,  is.  g0re  et  st0rre  Indhug  paa  el.  i,  et 
stort  Indgreb  i. 

inrush  ['inrA/]  Indstr0mmen,  Indstremning,  Ind- 
trsengen  c;  the  „  of  Russian  oil  into  the  market,  in- 
rushing  ['inrA/irj]  Indstr0mning  c.  Ogs.  i  pi;  the  ~s  of 
water  Vandets  Indstr0mning  c,  indstr0mmende  (el. 
indtraeugende)  Vand  n. 

insalivation  [insali'vei/an]  Insalivation,  F0dens  Blan- 
ding  c  med  Spyt. 

insalubrious  [insa'l(j)u'brias]  usund;  an  -  air, 
climate,  insalubrity  [-briti]  Usundhed  c;  the  ~  of  air, 
climate,  water. 

insanability  [insana'biliti]  Uhelbredelighed,  Ulaegelig- 
hed  c.  insanable  [in'sanabl]  uhelbredelig,  ulaegelig. 

insane  [in'se'n]  sindssyg,  vanvittig;  om  Ting  is.  van- 
vittig;  t  som  S0r  vanvittig;  become  ~;  ~  asylum  (amr 
also  hospital),  hospital  for  the  ~  Sindssyge  Asyl  n, 
-Anstalt  c;  physician  of  the  ~  Sindssygelaege,  Alienist  c; 
the  .  root  (hos  Shakesp  )  Skarntyde  c :  Conium  macu- 
latum1.  insanity  [in'saniti]  Sindssygdom  c,  Vanvid; 
om  Ting:  Vanvid  n\  to  have  attempted  resistance 
would  have  been  an  act  of  utter  „,  vaeret  det  rene 
Vanvid. 

insatiability  [inse»J(j)a'biliti]  Umsettelighed,  bund!0s 
Appetit  c.  insatiable  [in'se'/(j)abl]  umaettelig;  an  _ 
appetite,  desire;  the  fellow  is  «.  F  ogs.  der  er  ingen 
Bund  i  den  Fyr,  den  Karl  bar  ingen  Bnnd  i  Livet;  . 
of  [paa]  glory,  insatiate  [in'se'/iet]  umsettelig:  _  [usluk- 
kelig]  thirst,  insatiety  [insa'taitti]  Umaettelighed  c. 

inscribe  [in'skraib]  vt  indskrive  [et  Vers  p.  et  Min- 
desmserke  a  line  on  a  monument],  give  til  Overskrift, 
give  til  Titel;  dedicere  [B<>gen  t.  en  Fyrste  the  book  to 
a  prince],  inskribere,  tilegne;  geom  indskrive;  fig  iud- 
prsege  [en  Saetning  i  Hukommelseu  a  sentence  on  the 
memory]  fseste;  the  verses  were  ~d  [have  t.  Overskrift] 
To  an  Oak  Tree;  -d  on  (jndskrevet  i]  my  heart,  in- 
scription [in'skrip/au]  Indskrivning;  Indskrift,  Inskrip- 
tion;  Dedikation,  Tilegnelse;  Omskrift,  p.  M0nt  (*Mynt) 
[legend,  motto];  <$,  (S0;indrullering  c  [maritime  -]; 
meat  ,,  is.  i  Amerika:  K0dkontrol  c.  inscriptive  [in- 

1  Med  samme  Betydning  ved  senere  Efterligning  heraf: 
the  insane  herb.  Was  S  intoxicated,  or  had  the 
mysterious  stranger  mixed  the  "insane  herb"  with  the 
family  pottage?  B.  Harte,  Drift  from  two  Shores 
156  T,  hvor  "verb"  er  en  Fejl  for  herb. 


'skriptiv]  paaskrevet,  med  Indskrift(er);  indskriftmsessig, 
som  en  Indskrift. 

inscrutability  [inskru  ta'biliti]  Usporlighed,  Uudforske- 
lighed,  Uudgrundelighed,  Uransagelighed  c.  Inscrut- 
able [in'skru  tabl]  usporlig,  uudforskelig,  uudgrundelig, 
uransagelig;  the  designs  of  the  emperor  appear  ~; 
waiving  a  question  so  ~  as  this. 

insecable  [in'sekabl]  udelelig. 

Insect  ['insekt]  Insekt;  fig  lille  (*lidet)  Krse  n.  In- 
secticide  [in'sektisaid]  Insekt-Fordriver  c,  -Middel  n. 
insectile  ['insektil]  Insekt-,  insektagtig.  insection  [in- 
•sek/an]  chir  Indsnit,  Snitn.  insectivora  [insek'tivoro], 
insrctirores  [in'sektiva  9z]  pi  eoo  Insektsedere.  InsectiT- 
orous  [insek'tivoras]  insektsedende. 

insecure  [insi'kjua]  usikker,  utryg.  insecurity  [insi- 
'kjuariti]  Usikkerhed,  Utryghed  c;  a  state  of  -. 

insensate  [in'senset,  -sejt]  uden  F01else;  ufornuftig; 
mute,  _  things,  insensibility  [insensi'biliti]  F01esl0s- 
hed;  Bevidstl0shed;  Uf01somhed  c;  in  a  state  of  .  i  be- 
vidst!0s  Tilstand,  bevidst!0s.  insensible  [in'sensibl] 
f01es!0s;  bevidst!0s;  uf01som  [for  to;  of];  umaerkelig;  in 
an  -  condition  i  bevidst!0s  Tilstand;  by  -  degrees 
umaerkelig  ad;  to  show  you  that  I  am  not  ~  of  this...; 
I  fell  ~,  faldt  (hst  segnede)  bevidst!0s  om.  insensibly 
[-bli]  ad,  is.  umserkelig. 

inseparability  [insepara'biliti]  Uadskillelighed  c.  in- 
separable [in'sep(a)rabl]  uadskillelig  [fra  from];  they 
are  ~(s),  uadskillelige;  we  are  two  -s  now;  ~s  >  Uad- 
skillelige,  Selskabspapeg0jer :  Psittaculce.  inseparably 
[-bli]  ad  uadskillelig. 

insert  [in'sa't]  vt  indbringe,  indf0re,  indskyde,  ind- 
stikke,  indsaette;  indflette,  om  Bemaerkning;  indtage, 
indrykke,  optage  [i  en  Avis  in  a  paper] ;  tilfare  [i  et 
Dokument  in  a  document];  geom  indskrive;  .ed  ceiling 
Overlagsgulv  n;  _  [indskyde]  a  line;  the  difficulty  is  in 
not  ~ing  [ligger  i  ikke  at  indsaette]  the  m.  inserting- 
[in's-a  tirj]  bl.  a.  Indlseg;  Mellemvaerk  n.  insertion 
[in'sa /an]  Indbringelse,  Indferelse,  Indskydelse,  Ind- 
stikning,  Indsaetning,  Indsaettelse ;  Indfletning;  Ind- 
tagelse,  Indrykkelse,  Optagelse  c  [i  en  Avis  in  a 
paper].  Jvf  parietal!  ~s,  i  Manufakturspr. :  Mellem- 
vaerk n;  six  ~s  [Indrykkelser],  five  shillings;  was  re- 
fused ~  naegtedes  Optagelse;  then  the  question  arose 
as  to  the  _  of  a  novel  saa  blev  der  Sp0rgsmaal  om 
(,  hvorvidt)  en  Roman  skulde  optages  (*ogs.  ind- 
tages). 

insessores  [inse'sa-ri-z]  ^  pi  Siddefugle,  Traefugle, 
Fugle  m.  Siddef0dder  el.  som  sidder  i  Traeer  [perchersj. 
insessorial  [inse'j-a  rial]  >  med  8iddef0dder. 

inset  ['inset]  Indsaet,  Indlaeg  n;  &  (Paalands)s0gang, 
*prov  Opgang  c1. 

inshore  ['in'Ja9]  a  &  ad  under  Land,  inde  ved 
Land(et);  som  Tilstedsbetegnelse:  ind  mod  Land;  _ 
squadron  indre  Eskadre;  the  mackerel  makes  its  way 
.  Makrellen  glider  (ogs  *  skrider,  *siger)  ind;  a  little  _ 
of  us  [lldt  laengere  inde  under  Land  end  vi],  a  vessel 
lay  at  anchor. 

intslirine  [in'Jrain]  vt  poet  gemme  (som  en  dyr 
Skat). 

inside  ['in 'said]  prcep  indenfor,  inde  i;  -  he  heart  or 
mouth,  i  Pidgin:  i  sit  still e  Sind;  the  noise  came  from 

1  Webster  naevner  ogs.  Inset  i  Bogbinderi,  en  Del 
af  et  Trykark,  som  v.  visse  Bogformater  afskseres  f0r 
Falsningen  og  iiidsaettcs  midt  i  det  falsede  Ark  for  at 
fuldstaendigg0re  Pagineringen.  Ogs.  kaldt  off-cut  og, 
som  det  synes,  ukendt  hos  os. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


ins 


511 


ins 


~  [inde  fra]  one  of  the  sleeping  berths,  inside  ['in'said] 
ad  indenfor;  indentil.  inside  a  indre.  Jvf  calipers! 
~  fat  (Ister)flomme,  ogs.*  Ister,  (Ister)blomme  c  [leaf]; 
_  lining  si  Foder  n,  Mad  c  i  Livet.  inside  ['in'said]  s 
Indside,  Inderside;  Passager  c  inde  i  Vogn;  you 
belongey  smart  ~,  i  Pidgin :  De  er  en  klog  Mand ;  the 
~s  det  indvendige,  det  indvortes;  Indvoldene;  take 
out  the  ~s  of  herrings,  ogs.  gane  Sild  [gip,  gut];  he 
likes  to  know  the  ~  of  everything  p  han  vil  gerne 
stikke  sin  Naese  (*op)  i  alt  muligt,  have  sin  Naese  alle- 
vegne;  I  feel  queer  in  my  ~  jeg  f01er  mig  ganske  flov 
(*flau).  insider  ['in'saida],  is.  Passager  c  inde  i 
Vognen. 

insidious  [in'sidjas]  lumsk.  Ogs.  om  Sygdom;  .  arts; 
an  ~  disease. 

insight  ['insait]  Indblik,  undert.  Indseende  n1;  fig 
ogs.  Indsigt  c;  art  Indsyn  n;  this  ~  to  [Indblik  i]  your 
nature. 

insignia  [in'signia]  pi  Insignier,  Vaerdighedstegn. 
insignificance  [insig'nifikans]  Betydningsl0shed,  TJbe- 
tydelighed;  Uanselighed  c;  fall  (or  sink)  into  .  blive 
ganske  betydningslos,  blive  t.  en  (ren)  Ubetydelighed 
eller  Bagatel,  skrumpe  ind  t.  det  betydningslese.  in- 
significant [-ant]  betydnings!0s ;  ubetydelig;  uanselig; 
of  small  stature  and  _  aspect,  uanseligt  Ydre,  ube- 
tydelig at  se  til. 

insincere  [insin'sia]  uoprigtig;  falsk,  hyklersk  (*hyk- 
kelsk);  hyklet,  forstilt.  insincerity  [insin'seriti]  Dop- 
rigtighed;  Falskhed;  Forstillelse  c. 

insinuate  [in'sinjue't]  vt  (sagte,  let)  indfere,  indskyde, 
anbringe,  indstikke,  p  lirke  ind  [introduce  gently]; 
lade  indflyde;  (m.  Takt,  forsigtig,  fint)  bibringe,  ind- 
give  [infuse  gently];  antyde,  insinuere  [hint,  suggest]; 
dirt  deeply  ~d  dybt  indtraengt  Smuds;  -  [bibringe  ham 
Ac]  wrong  ideas;  the  water  easily  .s  itself  into  [faar 
let  Indpas  i] ,  and  placidly  distends  the  vessels  of  vege- 
tables; -  himself  with  (or  into  the  favour  of)...  ind- 
ynde  (el.  insinuere)  sig  (el.  faa  Indpas)  hos .  .  .  in- 
sinuate vi  krybe  (el.  sno  sig,  liste  sig;  flyde,  trsenge) 
ind;  insinuating,  som  a  indsmigrende;  his  address 
was  courteous,  and  even  insinuating,  insinuation  |in- 
sinju'e^an]  (let)  Anbringelse,  Indbringelse,  Bibringelse; 
Indtraengen;  Indyndelse;  Tsekkelighed  c,  *ogs.  Tsekke  n 
git;  Antydning,  Insinuation  c  [hint,  suggestion];  slander 
may  be  conveyed  by  [indeholdes  (el.  ligge)  i]  ~s.  in- 
sinnatire  [in'sinjuativ]  indsmigrende,  insinuerende;  som 
bruger  Antydninger. 

insipid  [in'sipid]  flov  (*flau),  flad,  uden  Saft  og  Kraft; 
-  composition,  liquor,  insipidity  [insi'piditi]  Flov- 
(*Flau)hed  c;  Dry  den's  lines  shine  strongly  through 
the  -  of  Tate's. 

insist  [in'sist]  vi  blive  ved,  insistere;  blive  ved  sit; 
if  he  ~s,  ogs.  hvis  ban  anstrenger  sig  ivrigt  for  det, 
*hvis  ban  traenger  p.  det;  _  against  fseste  (el.  hefte) 
sig  ved:  og  bekaempe;  _  for  kraeve;  »  (up)on  dvsele 
ved,  fseste  (el.  hefte,  opholde)  sig  ved,  urgere,  p  spigre 
fast  [dwell  or  rest  upon  as  a  matter  of  special  moment]; 
kraeve,  fordre,  (bestemt)  forlange;  (bestemt)  paastaa; 
fastholde  [sit  Krav  his  claim] ;  ville,  (absolut,  ende- 

1  skaffe  sig  Indseende  i  Ting  af  strengt  fortrolig 
Natur,  N.  Mgbl.  1892  345.  —  at  saavel  Havn  som  Etab- 
lissementets  Byggegrund  paa  Land  ligger  udsat  for 
Indseende  og  Beskydning  fra  S0en  N.  Mil.  Tids- 
skrift  1884.  60.  —  saa  at  alt  Indblik  i  Haven  ganske 
var  spaerret  for  den  udenfor  staaende.  A.  Munch, 
Den  Eensomme  200. 


lig,  m.  Void  og  Magt,  P*  plent)  ville,  endelig  ville 
have;  1  -  upon  it,  ogs.  jeg  holder  (el.  staar)  p.  det; 
jeg  fastholder  det;  jeg  vil  det;  all  ~ed  on  having 
[maatte  have]  him;  _  (upon  it)  that,  is.  fastholde  (el. 
holde  fast  v.)  at . . .;  kraeve  at ...  insistence  [in'sistans] 
Vedbliven;  Vedholdenhed  c;  vedholdende  Tryk  (*Paa- 
tryk)  n ;  forced  (into  action)  by  the  ~  of  the  commun- 
ity at  large  tvunget  (t.  at  optraede)  af  vedholdende 
Tryk  (*Paatryk)  af  det  hele  Samfund.  insistent  [-ant] 
paahvilende,  derpaa  hvilende  f;  vedholdende. 

insnare  [in'snae'a]  vt  omsnaere,  snaere. 

insobriety  [inso'braitti]  Drikfaeldighed,  Umaadehol- 
denhed,  Umaadelighed  c  (i  Drik). 

insolate  ['insole't]  vt  sole,  solbage,  solbade.  insola- 
tion [inso'lei/an]  Solen,  Soling,  Solbagning;  Solbelys- 
ning  c;  path  Solstik  n  [siriasis]. 

in-sole  ['inso«l]  Bindsaal,  *ogs.  Bindsaale  c. 

insolence  ['insolans]  Uforskammethed  c.  insolent 
[-lant]  uforskammet;  _  behaviour,  words. 

insolubility  [insalju'biliti]  Uopl0selighed;  fig  U10selig- 
hed  c.  insoluble  [in'saljwbl]  uop!0selig  [i  Vand  in 
water];  fig  ul0selig  [Tvivl  doubt;  Vanskelighed  diffi- 
culty]. 

insolvency  [in'salvansi]  Insolvens,  Uvederheftighed  c; 
a  merchant's  ~;  the  _  of  an  estate,  insolvent  [in'sal- 
vant]  insolvent,  uvederheftig;  the  I.  Act  Konkursloven; 
_  estate,  is.  Konkursbo;  rumours  of  his  being  in  an  ~ 
position,  om  at  han  er  insolvent. 

insomnia  [in'samnia]  path  S0vnl0shed  c  [ wakeful- 
ness],  insomnious  [-nias]  path  s0vn!0s  [wakeful]. 

insomuch  [inso'mAtJ]  ad  saaledes ;  _  that  . . .  saa  (el. 
saaledes,  i  den  Grad)  at ... 

inspan  [in'spau]  vt  spaende  for;  waiting  for  the  cattle 
to  be  ~ned. 

inspect  [in'spekt]  vt  bese,  m0nstre,  tage  i  0jesyn, 
syne;  unders0ge;  inspicere  [view  and  examine  offici- 
ally], inspection  [in'spek/an]  Beseen,  M0nstring,  Sy- 
ning;  Unders0gelse;  Inspektion  c;  Eftersyn  n,  at  a 
nearer  -,  is.  ved  naermere  Eftersyn;  naermere  beseet; 
solve  a  problem  by  ~  ^  10se  en  Opgave  v.  Bestik-  el. 
Triangeltabeller;  on  a  close  (or  strict)  ~,  is.  naar  man 
ser  n0je  til;  on  a  closer  .  ved  naermere  Eftersyn  &c; 
on  the  first  „,  is.  (straks)  v.  f0rste  Ojekast;  the  condi- 
tions are  open  to  ~  Konditionerne  ligger  (el.  er  ud- 
lagte)  t.  Eftersyn.  inspector  [in'spekta]  is.  Inspekt0r  c. 
inspectorate  [in'spektaret],  inspectorship  [in'spekta/ip] 
Inspektorat  n.  inspectress  [in'spektres]  Inspektrice  c. 

itfspirable  [in'spairabl]  indaandelig,  *ogs.  aandbar. 
inspiration  [inspi're^an;  inspai  ]  Indaanding;  fig  Ind- 
blaesning,  Indskydelse;  Inspiration  c;  the  ~  of  the  scene 
Scenens  10ftende  (el.  vsekkende,  beaandende)  Magt; 
the  quantity  of  air  which  can  be  inhaled  by  the  deep- 
est possible  >;  all  Scripture  is  given  by  „  of  God  den 
gauske  Skrift  er  indblaest  af  Gud;  in  a  moment  of  ~  i 
et  inspireret  0jeblik.  inspirator)  [in'spairatari]  Ind- 
aandings-,  inspiratorisk.  inspire  [in'spaia]  vi  aande 
ind.  inspire  [in'spaia]  vt  beaande;  indblaese;  fig  ind- 
blaese,  indgive,  indgyde,  meddele  [infuse];  fig  inspirere, 
om  Gud;  fig  begejstre;  indaande  [inhale].  Jvf 
activity!  be  ~d,  isaer:  vaere  inspireret;  vaere  i  Aande 
[be  in  vein];  _  and  expire  the  air  with  difficulty;  ~ 
[indgyde]  confidence;  the  esteem  (terror)  ,d  by  him  den 
Respekt  der  stod  af  ham  (Skraekken  f.  ham);  _  courage 
in  them,  ~  them  with  courage  saette  Mod  i  dem,  ind- 
gyde dem  (nyt)  Mod;  the  exhibition  which  had  ~d 
Jacquard  with  [indgivet  J— d]  the  idea  of  his  famous 


[e»]  bote;    ou]  so;  [ai]  /;  [au]  owt;  [3]  tJie;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  si«gi;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [e]. 


ins 


512 


ins 


loom;  ~  a  child's  mind  with  sentiments  of  virtue  ind- 
prsege  et  Barn  Dyd. 

inspirit  [in'spirit]  vt  belive,  opmuntre;  staerkere: 
ildne,  opildne,  opflamme;  his  -ing  [ogs.  tsendende] 
martial  lyrics;  an  ~ing  spectacle;  the  courage  of 
Agamemnon  is  ~ed  by  the  love  of  empire  and  ambition. 

inspissate  [in'spise't]  vt  is.  pharm  inspissere,  for- 
tykke  [thicken],  inspissation  [inspi'seUan]  Inspissering, 
Fortykkelse  c. 

instability  [insta'biliti]  Usikkerhed,  Mangel  paa  (el. 
man?lende)  Fasthed,  p*  Ust0hed  c;  -  of  laws, 
measures,  plans,  temper,  instable  [in'ste'bl]  usikker, 
ustet  (*ust0). 

instal(l)  [in'sta'l]  vt  anbringe,  give  (el.  bringe  til) 
Saede;  indsaette  [i  et  Etnbede  in  an  office};  indlaegge 
[elektrisk  Lys  i  an  electric  light  plant  in];  -  a  bishop; 
-  a  guest  by  the  fireside;  ~  an  ordained  minister  in 
the  parish;  v.  refl:  -  himself  tage  Plads;  slaa  sig  ned; 
flytte  ind;  the  villa  in  which  the  President  is  about 
to  .  himself,  installation  [instaV'lei/an;  insta-]  Anbrin- 
gelse,  Placering;  Indsaettel.se  [i  Embedet  to  the  office}; 
Indflytning;  Indlaegning  c,  af  elektrisk  Lys,  Jkc,  An- 
laeg  n;  an  electric  light  ~  et  elektrisk  Lysanlaeg. 
instalment  [in'sta  Imant)  Indsaettelse  [installation];  jur 
Rate,  ogs*.  Terrain  c,  Afdrag  n;  fig  Levering,  fig  For 
smag  c  [paa  of];  ~  plan,  is.  Af  betalingssystem  n,  ved  K0b 
af  Symaskine  &C;  payable  at  (or  by,  rarely  in)  _s  som 
betales  afdragsvis  el.  terminvis,  som  betales  i  Termi- 
ner;  by  ~s,  ogs.  lidt  efter  lidt,  portionsvis,  F  o?s.* 
(lidt)  efter  hvert;  buy  furniture  on  the  payment  by  ~s 
plan,  sell  machines  on  the  ~  plan  k0be  .  .  .  paa  Af- 
betaling. 

instance  ['instans]  presserende  Natur  git;  (indstaendig) 
Begaering,  Opfordring  c;  Tilfselde,  Eksempel  n  [paa  of; 
paa  det  modsatte  to  the  contrary},  an  _  of  bad  taste 
(of  cruelty)  en  Smagl0shed  (Grusomhed);  a  thousand 
small  but  kind  ,s  of  attention  tusende  smaa  .  .  .  Op- 
maerksomheder;  at  the  .  of  pa*  Foranledning  af;  p. 
Opfordring  af;  p.  Begaering  af,  for  ,  for  Eksempel; 
in  the  first  _  f0rst,  t.  en  Begyndelse;  f.  det  ferste;  f0rst 
og  fremmest  (*fremst);  letters  in  the  first  ~  to  be  ad- 
dressed to,  i  Annoncer:  man  henvende  sig  skriftlig 
til.  .  .;  in  this  .  i  dette  Tilfaelde;  i  denne  Anledning, 
in  your  _  i  Deres  Tilfaelde;  hvad  Dem  angaar.  instance 
['instans]  vt  naerne  (sora  Eksempel,  eksempelvis),  an- 
f0re  (eksempelvis);  I  shall  not  ~  an  abstruse  author; 
his  ready  wit  is  ,d  by  [p.  bans  slagfaerdige  Vid  bar 
man  et  Eksempel  i]  the  following  anecdote;  the  later 
of  the  two  is  -d  most  distinctly  [p.  den  senere  haves 
et  saerdeles  tydeligt  Eksempel]  in  the  language  of 
Johnson,  instant  ['instant]  indstaen-iig,  indtraengende; 
bibl  varagtig;  0jeblikkelisr  [immediate];  efterstillet : 
10bende,  indevaerende.  Jvfinst.!  continuing  ,  in  prayer 
varagtige  i  B0nnen;  be  _  in  season  and  out  of  season! 
hold  ved  i  Tide  og  i  Utide!  there  was  an  _  and  dead 
silence  der  blev  0jeblikkelig  dadstille,  I  have  no  ~ 
thought  of  publishing  jeg  agier  ikke  f.  Ojeblikket  at 
udgive  nt;  on  the  10th  .  den  lOde  dennes  (ds);  the 
tenth  July  ,  den  tieude  i  indevaerende  Juli.  instant 
['insunt]  0jeblik  n;  the  .  [0jeblikkelig]  she  comes  in; 
this  (. . .  that)  «  paa  Ojebhkket,  F  straks  p.  Timen, 
he  did  not  choose  to  answer  her  at  the  .,  i  Ojeblikket; 
that  he  was  cruel,  did  not  occur  to  him  for  one  -, 
ogs.  faldt  ham  ikke  ind  m.  en  Tanke,  on  the  ,  pa* 
Ojeblikket,  0jeblikkelig,  F  straks  p.  Minuttet.  instant- 


aneity  [instauta'ni'iti]  Ojeblikkelighed  c;  the  -  of  the 
passage  of  electricity,  instantaneous  [instau'te'ujas] 
0jeblikkelig;  death  was  _,  ogs.  D0den  (paa)fulgte  0je- 
blikkelig;  -  French  exercises  franske  Ekstemporal- 
0velser;  the  passage  of  electricity  appears  to  be  ~; 
photography  by  the  _  process  0jebliks-Fotografering, 
-Fotografl  c;  -  photograph  (F  photo)  Ojebliksfotografi 
n.  Jvf  snap-shot!  instantaneously  [-11]  ad  0jeblikkelig. 
instanter  [in'stanta]  ad  0jeblikkelig,  joe  fluks(ens), 
*ogs.  p*a  flyvende  Flekken;  the  party  was  compelled 
to  plead  -.  instantly  ['instantli]  ad  indstaendig  bibl; 
0jeblikkelig;  cj  0jeblikkelig,  straks;  -  he  crossed  the 
line. 

instate  [in'ste't]  vt  saette;  is.  indsaette;  .  a  person  in 
greatness,  in  favour. 

instead  [in'sted]  ad  i  Stedet,  isteden ;  _  of  i  Stedet 
for,  istedenfor;  _  of  going  away;  I  wanted  this  office 
to  give  me  two  thousand  pounds  -  of  take  it. 

instep  ['instep]  anat  Vrist  c;  high  in  the  _,  figurlig: 
overmodig,  F*  h0j  under  Hatten. 

instigate  ['instigeit]  vt  aegge,  ophidse;  tilskynde; 
anstifte;  -  to  a  crime;  _  him  to  evil;  it  came  so  near 
"instigating"  my  funeral  det  var  saa  naer  blevet  mln 
D0d.  Twain,  Roughing  it  250  T.  instigation  [insti- 
•gei/an]  Ophidselse,  Tilskyudelse;  Anstiftelse  c;  at  his 
.  paa  bans  Tilskyndelse.  instigator  ['instigeUa]  Op- 
hidser,  Tilskynder;  Anstifter  c. 

instil  [in'stil]  vt  lade  flyde  (draabevis),  dryppe,  ind- 
dryppe,  fig  iuddryppe;  fig  bibringe;  engaged  in  the 
hopeless  labour  of  -ling  discipline  into  his  followers, 
bibriage  sine  Tilhaengere  Disciplin;  _  it  into  his  mind, 
is.  bibringe  ham  det.  instillation  [insti'le'/an]  Ind- 
drypning;  Bibringelse  c. 

instinct  [in'stinkt]  dreven,  bevaeget,  belivet  [&fwith]; 
-  with  feeling  stemningsfuld ;  her  every  motion  was  ~ 
with  [var  fuld  af,  bares  af]  grace;  his  handsome  per- 
son was  ~  with  all  the  high-bred  graces,  instinct 
['instinkt]  Instinkt  n,  (Natur)drift,  (uvilkaarlig)  F01else 
c;  obey  [f01ge]  a  natural  ~;  the  arrogance  of  Varus 
roused  in  the  German  people  their  ~  of  liberty,  vakte 
det  tyske  Folks  -Frihedsfiolelse;  that  is  a  matter  of  ~, 
is.  det  bar  man  p.  Falelsen;  by  sheer  -  rent  instinkt- 
maessig;  true  to  ~  instinkttro;  act  upon  ~  handle  efter 
et  Instinkt.  instinctive  fin'stiqktiv]  iustinktiv,  instinkt- 
maessig,  uvilkaarlig;  an  -  motion;  an  -  presage,  in- 
stinctirely  ad  instinktivt,  instinktmaessig,  uvilkaarlig. 
instinctirity  [instirjk'tiviti]  Instinktivitet,  Driftmaessig- 
hed,  Uvilkaarlighed  c. 

institute  ['institju(')t]  vt  fastsaette  [Love  laws;  Regler 
rules};  indstifte,  stifte,  oprette,  grunde,  grundlaegge 
[en  ny  Adel  a  new  order  of  nobility ;  en  Domstol  a 
court};  anstille,  indlede  [en  Unders0gelse  an  inquiry]; 
anlsegge  [S0gsnnal  a  suit};  kalde  (som  Praest),  meddele 
Bestalling,  indsaette;  undervise  git  [instruct];  jur 
instruere,  is.  om  underordnet  Sagf0rer  der  oplyser  den 
overordnede  ang.  Enkeltheder.  institute  ['institju(  )t] 
Lov,  Forordning  c;  Princip;  Institut  n;  ~8,  ogs.  Laere- 
bog  c.  Jvf  Coke!  institution  [insti'tjir/an]  Fastsaettelse; 
Givelse,  af  Lov  .fee;  Lov,  Bestemmelse;  Stiftelse,  Ind- 
stiftelse,  Oprettelse,  Grundlaeggelse;  Kaldelse,  Ind- 
saettelse, Bestalling;  Indretning,  Ordning;  cone  Anstalt, 
Indretning,  Inst  tution  c,  Institut  n;  ~s,  is.  Institutioner 
pi,  Statsvaescn  n;  a  charitable  ~;  the  .  Institutionen, 
i  sin  Tid  et  Udtryk  f.  Neg.-rslaveriet  i  Amerika.  "The 
~"  was  a  common  euphemism  for  slavery  in  America. 


[a-  i-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [4-]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


ms 


513 


int 


Thackeray,  Roundabout  P.  XVII  cit.  af  Davies1; 
it  cannot  be  said  that  knighthood  was  the  ~  [is.  et 
Vserk]  of  any  one  man  or  time,  institutional  [insti- 
•tju'/anal],  institutional-?  [-'tju'/anari]  bestemt,  fastsat, 
paabudt;  elementaer.  institntire  ['institju-tiv]  (ind-) 
stiftende,  grundlseggende ;  institutionsmsessig,  bestaa- 
ende.  institutor  ['institjirta]  (lad)stifter,  Opretter; 
indssettende  Freest  c. 

Instruct  [in'strAkt]  vt  undervise,  laere;  beleere;  instru- 
ere,  give  Anvisninger;  aavise;  beordre  [til  at  to].  Jvf 
empty!  ~  [auvise]  the  officers  how  to  act.  instructible 
[in'strAkttbl]  Iservillig.  instruction  [in'strAkJan]  Under- 
visaing;  Belsering,  Belaerelse;  is.  ^  Instruktion;  Anvis- 
ning,  Forskrift  c;  ~s,  ogs.  Instruktioner  pi,  Instruks  c; 
Besked  c;  give  hint  full  ~s  [bl.  a.  fuld  Besked]  how  to 
act;  gave  them  -s  as  to  how  they  were  to  act;  have  _ 
from  tage  (.  .  .  faa)  Undervisning  hos  .  .  .;  course  of  ~ 
Undervisningskursus;  is.  ^  Instruktionskursus;  with  -s 
not  to,  ogs.  med  det  Paaleeg  ikke  at  ...  instructional 
[in'strAk/anal]  belaerende,  Undervisnings-,  paedagogisk. 
instructive  [in'strAktiv]  laererig,  beleerende;  affliction 
furnishes  very  ~  lessons,  instructireness  [-nes]  Lsere- 
righed  c.  instructor  [in'strAkta]  Lserer  [i  of],  is.  ^ 
ogs.  Instrukt0r  c;  the  success  was  equally  honourable 
to  the  -s  and  beneficial  to  the  pupils. 

instrument  ['instrument]  Vaerktoj;  Redskab;  (viden- 
skabeligt,  musikalsk)  Instrument;  Dokument  n;  (math- 
ematical) ~  maker  Instrumentmager.  instrumental 
[instrumental]  tjenende  som  Redskab;  om  Person  is. 
medvirkende,  virksooa;  tjenlig  [serviceable];  £  instru- 
mental; ~  music  Instrumentalmusik;  be  _  in  (some- 
times to)  medvirke  (el.  virke  hen)  til,  vsere  virksom 
ved;  bidrage  til,  vaere  behjselpelig  med;  Franklin  was 
largely  ~  in  the  recognition  of  the  American  republics 
[bidrog  vsesentlig  t.  at  de  amerikanske  Fristater  er- 
kendtes]  by  this  country;  those  who  have  been  most  ~ 
in  [ogs.  naermest  medvirkende  v.]  his  death,  instru- 
mentalist [-'mentalist]  £  Instrumentalist  c.  instru- 
mentality [-man'taliti]  Medvirkning,  Virksomhed,  Hjselp 
c;  Bidrag  n;  the  -  of  faith  in  [Troen  som  Middel  t.] 
justification;  by  the  ~  of  ved  Hjselp  af,  ved.  instru- 
mentally  [-'mentali]  ad  som  Vaerkt0j,  som  Redskab, 
som  Middel;  med  (musikalske)  Instrumenter.  instru- 
mentation [-man'tei/an]  J"*  Instrumentering  c.  instru- 
mciitist  ['instrumentistj  J^  Instrumentist  c. 

insubmersible  [insab'ma'sibl]  synkefri. 

insubor linate  [insa'ba'adinet]  insubordineret,  op- 
saetsig.  insubordination  [insaba^di'nei/an]  Insubordi- 
nation, Opsaetsighed  c. 

insuetude  ['inswitju'd]  Uvanthed,  manglende  Vane  c; 
absurdities  are  great  or  small  in  proportion  to 
custom  or  -,  eftersom  man  er  vant  dertil  eller  ikke. 

insufferable  [in'SAf(a)rabl]  uudholdelig,  utaalelig;  p 
utaalelig,  afskyelig ;  ~  cold,  heat,  pain,  wrongs;  pester 
the  world  with  their  ~  stuff,  insufferably  ad  uudhol 
delig,  &c;  a  blaze  ~  bright;  a  person  ~  proud. 

insufficiency  [insa'fl/ansi]  Utilstraekkelighed;  Udu(e)- 
lighed  c;  the  -  of  provisions  for  a  garrison,  of  a  man 
for  an  office,  insufficient  [-/ant]  utilstraekkelig;  udu(e) 

1  I  amr  gaar  man  temmelig  langt  i  Brugen  af  in- 
stitution =  Institution  c;  maerkeligt  (el.  nrerkeligere) 
Traek  n,  Ejendommelighed  c.  Besides  speaking  of  the 
.3  of  the  country  American  writers  mention  the 
buzzards  of  Charleston  as  one  of  the  ~s  of  that  city, 
and  inform  us  that  a  taste  for  driving  is  one  of  the 
-s  of  New  York.  Chambers's  Journal  K\*  1875. 


ig  [t.  at  r0gte  sit  Embede  to  discharge  his  official 
duties] ;  the  provisions  are  ~  in  quantity,  and  defective 
n  quality;  the  small  patches  of  land  they  hold  are 
wholly  ~  from  which  to  [utilstrsekkelige  t.  at]  support 
themselves  or  their  families. 

insufflation  [insA'Se'/an]  Paaaanding,  Beaanding  c; 
*he  ~  and  extreme  unction  used  in  the  Romish 
church.  Coleridge  hos  Webster. 

insula  ['insjula,  'in/ula]  arch  Bygningscarr6  c,  *Kvar- 
tal  n  af  Huse.  insular  ['insjula,  'in/ula]  insularisk, 
amaessig,  0- ;  0boersk ;  _  climate,  ogs.  Havklima. 
insular  git  0bo  c  [islander],  insularity  [insju'lariti, 
in/u-]  Omsessighed,  insularisk  (el.  0maessig)  Beliggenhed, 
Afsondring;  insularisk  Opfatning  c.  insulate  ['insjuleJt, 
in/u-]  vt  isolere,  afsondre,  stille  alene;  phys  isolere. 
Jvf  enclave,  isolate!  I  am  an  ~d  being;  the  special 
and  ~d  situation  of  the  Jews;  insulating  stool,  insula- 
tor ['insjule'ta,  'inju-j  Isolator;  tel  ogs.  Telegrafhat  c. 

insult  ['insAlt]  Fornaermelse,  Forhaanelse,  Haan  [mod 
on,  (offered)  to],  Tort  c;  offer  (or  pay)  an  ~  to  a  person 
tilf0je  En  en  Fornsermelse,  vise  En  Haan;  offer  him 
an  ..  insult  [in'SAlt]  vt  fornserme,  forhaane,  haane; 
_  him;  -ing,  som  a  ogs.  fornsermelig,  haanlig.  insult 
vi  hoppe  f;  hovere  [over  over];  an  unwillingness  to  ~ 
over  their  helpless  fatuity,  insulter  [in'SAlta]  For- 
nasrmer,  Forhaaner  c. 

insuperability    [ins(j)u-p8ra'biliti]     Uovervindelighed, 

Uoverstigelighed  c.     insuperable  [in's(j)u-parabl]  uover- 

vindelig,  uoverstigelig;  -  difficulties,  objections,  obstacles. 

insupportable    [insa'pa'atabl]    uudholdelig,    utaalelig; 

_  burden,  cold,  heat,  weight;  ~  [ogs.  forsmsedelig]  heat. 

insurable  [in'/uarabl]  forsikrelig;  Forsikrings- ; 
interest  Forsikringsrisiko  c.  insurance  [in'/uarans] 
Forsikring,  Assurance;  Prasmie  c;  _  against  fire,  fire  ~ 
Brandforsikring ;  _  upon  lives,  life  ~  Livsforsikring; 
there  was  no  ~  der  var  ikke  assureret;  »,  on  the  bottom 
(or  hull,  ship)  Assurance  p.  Kasko;  effect  an  ~  tage 
(el.  lade  tegne)  en  Forsikring.  insure  [in'/ua;  in'/a>a] 
vt  sikre,  tilsikre;  sikre  sig  [ensure};  ogs.  abs  forsikre, 
assurere  [mod  Brand  against  fire],  insnree  [in/ua'ri'j 
Forsikret,  Forsikringstager,  Assureret  c.  insurer  [in- 
'/uara]  Assurand0r  c. 

insurgent  [in'sa  d^ant]  opr0rsk,  som  har  gjort  Opr0r; 
the  ~  provinces,  insurgent  Opr0rer,  Insurgent  c. 

insurmountability  [insa'maunta'biliti]  Uoverstigelig- 
hed c.  insurmountable  [insa^'mauntabl]  uoverstigelig 
an  ~  difficulty,  impediment,  obstacle. 

insurrection  [insa'rekjan]  Opr0r  n,  Opstand  c;  make  „ 
against  kings  oph0je  sig  mod  Konger.  Esras  IV.  19. 
insurrectional  [-al]  Opr0rs-.  insurrectionary  [-ari]  Op- 
r0rs-,  opr0rsk;  their  murderous  ~  system,  insurrec- 
tionist [-ist]  Opr0rsveu;  Opr0rsmand,  Opr0rer  c. 

insusceptibility  [insa'septi'biliti]  Uimodtagelighed  c 
[for  of],  insusceptible  [insa'septibl]  uimodtagelig  [for 
of];  a  heart  ~  of  pity;  a  limb  .  of  pain.  insusceptlTe 
[insa'septiv]  uimodtagelig. 

inswathe  [in'swetS]  vt  poet  (ind)sv0be;  -d  sometimes 
in  wandering  mist. 

intact  [in'takt]  ur0rt;  ubeskadiget,  uskadet,  ubeskaa- 
ret,  (om  Person:)  uskadt;  leave  (or  allow  to  remain)  l~, 
ogs.  ikke  r0re  ved;  remain  ,,  unchanged;  tossing  'the 
_  packet  into  a  corner,  intactible  [in'taktibl]  uf01bar. 
intagliated  [in'taljeHid]  (ind)graveret,  fordybet,  ind- 
skaaret.  intaglio  [in'taljou;  in'ta'ljo11]  indskaaret  Figur; 
Intaglie,  Gemme  c  med  fordybede  Figurer.  Modsat : 
cameo. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  fo]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

33 


int 


514 


int 


intake  ['inte^J  Indtagsaabning  c,  Indtag;  Indknib- 
ningspunkt  n,  Indknibning;  Luftmaske  c,  i  Strikning  Ac. 

intangible  [in'tandgtbl]  ufelbar;  umaerkelig;  a  cor- 
poration is  an  artificial,  invisible,  _  being. 

integer  ['intidga]  Helhed  c;  mat  belt  Tal  n.  integral 
['intigrelj  hel,  udelt;  _  calculus  Integralregning;  an  ~ 
[integrerende]  portion.  integral  Hele  n,  Helhed  c; 
belt  Tal,  Integral  n.  integrant  ['intigrant]  integrerende, 
vsesentlig,  nedvendig;  ~  parts  (or  particles)  of  bodies; 
att  these  are  ~  parts  of  the  republic,  integrate  ['in- 
tigre1!]  vt  fuldstsendiggOTe;  om  Instrument:  angive  det 
hele  el.  Totalsummen;  mat  integrere  [find  the  integral 
of];  that  conquest  rounded  and  ~d  the  glorious  em- 
pire; an  integrating  anemometer,  integration  [inti- 
•grei/an]  Fuldstaendiggerelse;  mat  Integrering  c.  in- 
tegrity [in'tegriti]  Helbed,  Ubeskaarethed,  Integritet; 
jErlighed,  Retskaffenhed  [honesty];  Uforvanskethed, 
jEgthed  c;  the  ~  of  an  empire  or  territory;  language 
continued  long  in  its  purity  and  ~. 

integument  [in'tegjumant]  Daekke  n,  Hud,  Beklsed- 
ning  c. 

intellect  f'intflekt]  Forstand;  Fornuft,  Intelligens  c. 
intellection  [inti'lek/an]  Opfatning,  Opfattelse  c.  in- 
tellectual [inti'lekt/ual]  Aands-,  Forstands-,  intellektuel; 
forstandig;  inteUigent;  aandrig  [brilliant];  a  very  ~ 
[intelligent]  forehead;  ~  productions  Aandsfrembrin- 
gelser,  Aandsvserker;  work,  ~  or  manual  Arbejde, 
Aandens  eller  Haandens.  intellectuality  [inti'lekt/u- 
'aliti]  Forstand;  Intelligens  c.  intelligence  [in'telidgans] 
Forstand,  Forstaaelse;  Fornuft,  Intelligens;  cone  Intelli- 
gens; Forstaaelse,  Enighed;  Efterretning  c,  Efterret- 
ninger  pi.  Jvf  item!  ~  department  Efterretnings- 
departement;  -  office  Oplysningsbureau;  Kommissions- 
kontor;  is.  Jj£  Efterretningsdepartement  M;  there  was 
thus  a  very  complete  ~  [Forstaaelse]  between  them;  he 
has  forewarned  me  what  every  experienced  _  [Intelli- 
gens] must  look  for  from  such  a  statement;  has  re- 
ceived good  ~,  gode  Efterretninger ;  the  man  returned 
with  the  -  [ogs.  den  Besked]  that . . .  intelligencer 
[in'telidgansa]  (Efterretnings)kommission8er ;  (-)agent; 
Spion  c.  intelligent  [-dgant]  forstandig;  intelligent; 
an  -  [ogs.  et  klogt]  child,  intelligibility  [in'telidgi'biliti] 
Forstaa(e)lighed  c.  intelligible  [in'telidgibl]  forstaa(e)- 
lig;  an  -  account;  render  myself  [g0re  mig]  -  to  .  .  .; 
_  to  minds  of  the  smallest  capacity. 

intemperance  [in'temp(3)rans]  Udskejelse,  Umaade- 
holdenhed,  Umaadelighed;  is.  Umaadelighed  (i  Drik), 
Drikfseldighed  c.  Jvf  debauch,  indulge!  intemperate 
[in'temp(9)ret]  umaadeholden;  ustyrlig,  voldsom;  umaa- 
deholden,  umaadelig,  drikfaeldig;  _  in  passion;  ~ 
weather  voldsomme  Vejrforandringer  pi;  stygt  Vejr, 
F*  ogs.  Ruskeveir  n. 

intenable  [in'tenabl]  uholdbar;  an  -  fortress;  an  _ 
opinion. 

Intend  [in'tend]  vt  have  for,  paatsenke  [et  Beseg 
i  det  gamle  Hjem  a  visit  to  the  old  home],  have 
isinde;  tilsigte;  tiltaenke,  have  tiltsenkt,  F*  ogs 
esle  [ham  et  Brev  him  a  letter];  bestemme;  taenke, 
agte,  have  Isinde,  have  til  Hensigt  [at  rejse  to  leave, 
leaving].  Jvf  intended!  I  ~,  ogs.  det  er  min  Agt; 

-  evil   to    [have   ondt   isinde   mod]    the    Church;    he 
thanked  me  for   the  honour  I  ~ed  [tiltaenkte,  havde 
tiltsenkt]  his  family;  I  have  long  ~ed  you  « long  letter; 

-  going  somewhere,    is.   agte   (el.    tasnke)  sig  etsteds 
(*ogs.  ensteds)  hen;  ~ed  against  myntet  paa;  _  him  for 
(or  to  be)  st  bestemme  ham  til  nt;  what  do  you  ~  him 
for?  hvad  har  De   bestemt  ham  til?  hvad  skal  han 


vaere  (*blive)?  he  ~ed  himself  for  the  diplomatic  service; 
the  other  one  was  ~ed  for  you,  var  tiltsenkt  (F*  ogs. 
var  eslet)  dig;  _ed*  to  show  that . . .  som  Participium : 
der  gaar  ud  paa  (el.  der  tilsigter)  at  vise,  at .  .  .,  som 
skal  vise,  at .  .  . ;  sigtende  til,  at .  .  . ;  no  action  is  ~ed 
to  be  taken  man  agter  ikke  at  tage  Affaere,  ikke  at 
foretage  nt;  an  exhibition  is  ~ed  to  take  place,  agtes 
afholdt;  st  in  a  cloak  and  cap,  ~ed  to  represent  [som 
skal  (. .  .  skulde)  forestille]  a  military  officer,  intend 
[in'tend]  vi  &  abs  have  en  Hensigt.  Jvf  intending! 
I  -ed  well  min  Hensigt  var  god.  intendancy  [in'ten- 
densi]  (Over)opsyn,  Tilsyn  n;  Tilsynsmands  Stilling;  In- 
tendantstilling  c;  Opsynsdistrikt,  Tilsynsdistrikt  n.  in- 
tendant  [in'tendent]  Tilsynsmand;  Intendant  c.  in- 
tended [in'tendid]  part  &  a  paataenkt;  *ogs.  fore- 
havende;  his  .  bride  bans  Tilkommende,  bans  For- 
lovede  c;  her  .  husband  hendes  tilkommende  Mand; 
the  _  occupant  of  [den  der  skulde  have  siddet  i,  paa] 
the  chair;  the  ~  [kaarede,  udseede]  victim,  intended  s: 
his  .  bans  Tilkommende,  bans  Forlovede  c.  intending 
[in'tendirj]  part  &  a  som  agter  .  .  .,  vordende,  &c.  Jvf 
buyer!  _  emigrants  Folk  som  agter  at  udvandre,  pur- 
chasers Reflekterende,  Reflektanter,  Lysthavende, 
subscribers  ogs.  tiltraedende  Abonnenter;  many  ~ 
visitors,  bl.  a.  mange  som  har  (.  .  .  havde)  taenkt  at 
komme  Ac. 

intense  [in'tens]  in  tens:  anstrengt,  anspaendt  [Flid 
application;  Studium  study;  Taenkning  thought]; 
staerk  [Kulde  cold;  Varme  heat;  Lyd  sound];  gennem- 
traengende;  tset  [M0rke  darkness],  dyb  [Stilhed  silence]; 
heftig,  voldsom  [F01else  feeling;  Smerte  pain];  to  the  _ 
[tilstor,  F  til  kostelig]  amusement  of...;  watching  with 
~  anxiety,  i  staerk  Spsending;  an  -  [ogs.  skarp,  bi- 
dende]  cold;  ~  [ogs.  dybt]  darkness;  an  ~  [bittert, 
grundigt]  hatred;  an  object  of  the  most  _  hatred  to  . .  .; 
with  _  [spaendt,  levende]  interest;  ~  [braendende,  beftig, 
voldsom]  thirst,  intensely  [in'tensli]  ad  intenst:  an- 
strengt &c;  staarkt  &c;  braendende;  _  Danish  ravdansk, 
*kavdansk;  _  Norwegian  ravnorsk,  *kavnorsk,  norsk- 
norsk;  otherwise  it  was  _  silent,  tyst  og  stille;  he 
was  ~  sorry  [det  gjorde  bam  inderlig  ondt]  for  her. 
intensification  [in'tensifi'ke'/an]  is.  Forstaerkelse,  Styr- 
kelse;  Skaerpelse  c.  intensify  [in'tensifai]  vt  spaende; 
styrke,  forstserke,  0ge,  skaerpe,  potensere;  vi  spaendes, 
Ac,  stige,  optraede  m.  stigende  Kraft;  intensified,  ogs. 
intensiv;  be  intensified,  bl.  a.  optraede  m.  stigende  (el. 
0get)  Kraft,  intension  [in'ten/en]  Spaending  [af  en 
Streng  of  a  string]-  Forstaerkelse,  Styrkelse,  Ogning, 
Skaerpelse,  Potensering  c  [increase  of  energy];  philos 
(Begrebs)  Indhold  n;  this  law  is,  that  the  .  [Indhold] 
of  our  knowledge  is  in  the  inverse  ratio  of  its  exten- 
sion; antiperistasis,  the  _  [en  Forstaerkelse]  of  the 
activity  of  one  quality  by  the  opposition  of  another. 
intensity  [in'tensiti]  Spaending,  Anspaendthed;  h0j  Grad, 
path  ogs.  H0jgradighed ;  Skarphed;  Styrke,  Kraft; 
Heftighed,  Voldsomhed  c,  &c;  -  of  application,  cold, 
guilt,  heat;  deepen  the  ~  of  light;  .  of  will  Viljekraft, 
Viljestyrke.  intensive  [in'tensiv]  forstaerket,  skaerpet, 
skarpere  [Forsigtighed  circumspection] ;  ogs.  gr  for- 
staerkende,  intensiv;  -  [intensiv]  farming;  ~  preposition, 
verb;  casare,  ~  form  of  cadere.  Intensife  [in'tensiv] 
gr  Forstaerkelses-Ord  n;  -Form  c;  impressive  or  graphic 
~s;  up  is  used  as  .,  ogs.  up  bruges  forstserkende. 
intensively  [-li]  ad  skarpere;  is.  forstaerkende. 

intent  [in'tent]  (aandelig)  anspaendt;  ufravendt  [Stir 
ren  stare] ;  is.  .  on  or  upon  (ivrig)  optaget  af,  ivrig  i; 
is.  dadlende:  opsat  paa  [Fortraed  mischief];  ~  on  [op- 


(a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  b«*t;  [9-]  hurt;  [9]  inner; 


int 


515 


int 


taget  af]  business  or  pleasure;  .  upon  [ogs.  fordybet 
i]  his  reading,  intent  [in'tent]  Hensigt  c,  i  nogle 
Forbb;  I  had  no  _  [havde  ikke  t.  Hensigt]  to  run 
away;  to  all  ~s  and  purposes  i  alle  Henseender  (*ogs. 
Stykker),  i  et  og  alt,  fuldstaendig;  miserable  to  all  ~s 
and  purposes;  rushing  at  him  with  [i]  an  evidently 
hostile  _;  with  a  good  _;  with  ~  to  defraud  i  Hensigt 
at  bedrage,  i  bedragersk  Hensigt.  intention  [in'ten/an] 
Hensigt,  Tanke  c;  Forehavende  n.  Se  announce,  in- 
tentioned!  ~  paper,  is.  et  Dokument  hvori  man  er- 
klserer  det  f.  sin  Hensigt  at  blive  amerikansk  Borger; 
the  punishment  did  not  answer  his  ~,  svarede  ikke 
t.  Hensigten;  what  his  ~s  are,  ogs.  hvad  ban  ferer 
i  sit  Skjold;  it  is  the  „  [ogs.  Meningen]  to  publish 
a  new  edition;  have  an  ~  of,  have  ~a  to  . .  .  have 
t.  Hensigt  at  .  .  .;  7  had  no  ~  to  or  of,  ikke  t.  Hen- 
sigt at...;  heal  by  the  first  ~  Iseges  per  primam 
intentionem:  uden  Materiessetning;  with  an  ~  to  i 
(den)  Hensigt  at  .  .  .;  I  did  it  with  good  ~(s),  i  god 
Hensigt,  i  (en)  god  Mening.  intentional  [in'tenjanal] 
forssetlig,  tilsigtet,  anlagt;  the  act  was  ~,  not  accidental; 
the  fire  was  .  (and  premeditated)  Ilden  var  paasat. 
intentionality  [in1  ten/a 'naliti]  Forssetlighed  c,  Ac.  in- 
tentionally [in'tenjanali]  ad  forssetlig.  intentioned  [in- 
1  ten/and]  sindet,  i  nogle  Forbb;  ill  (well)  „  ilde(vel)- 
sindet;  the  best  „,  ogs.  (endog)  de  mest  velmenende, 
(endog)  de  der  bar  de  bedste  Hensigter. 

intently  [in'tentli]  ad  spsendt;  ufravendt;  med  Iydh0r 
Opmserksomhed;  the  eyes  ~  [ufravendt]  fixed  on  .  .  .; 
the  mind  ~  directed  to  an  object. 

1.  inter  [in'ta']  vt  begrave,  bst  jorde. 

2.  inter  ['inta]  lat.  prcep  imellem;  iblandt.    Se  alia! 
~  pocula  v.  et  godt  Glas.    I  mange  Smstgg :   imellem; 
indbyrdes. 

interaulic  [intar'&'lik]  mellemhoflig,  bestaaende  mel- 
lem  flere  Hoffer;  »  politics. 

interbearings  [inta'bse>9rirjz]  pi  Ber0riugspunkter,  mel- 
lem  to  Videnskaber  &c. 

interblend  [inta'blend]  vt  blande  (indbyrdes).  Lytton- 
Bulwer. 

interbreed  [inta'bri'd]  vt  vet  krydse,  blaude.  inter- 
breeding [-in]  Krydsning,  Raceblanding  c. 

intercalar  [in'ta'kala]  indskudt,  Indskuds-;  _  day 
Skuddag;  path  feberfri  Dag,  Mellemdag,  v.  Feber. 
intercalary  [in'ta'kalari;  inta'kalari].  Se  intercalar!  an 
«  verse,  intercalate  [in'ta'kale't]  vt  indskyde;  indssette 
(imellem);  beds  of  freshwater  shells  -d  and  inter- 
stratified  with  the  shale,  intercalation  [inta 'ka'le1  Jan] 
Indskud  n;  ~s  of  freshwater  species  in  some  localities. 

intercede  [inta'si'd]  vi  egl  traede  imellem;  komme  (el. 
ligge)  imellem  f;  Saa  i  Forb0n,  F  bede  [for  ham 
bos  for  him  with];  he  supposes  that  a  vast  period  ~d 
between  that  origination  and  the  age  in  which  he 
lived.  Hale,  hos  Webster;  _  between  unequal  parties. 
interceder  [inta'si'da]  Forbeder,  Talsmand  c  [inter- 
cessor]. 

intercept  [inta'sept]  vt  opsnappe,  opfange  [et  Brev 
a  letter],  afsksere;  hemme,  *ogs.  stemme  [et  Flodlob, 
*ogs.  et  Elvel0b  the  current  of  a  river];  spserre, 
staenge,  staenge  for;  mat  indeslutte;  the  arc  of  a  circle 
~ed  [indesluttet]  between  two  objects;  we  must  .  his 
course,  afsksere  ham  Vejen;  _  [opfange]  the  rays  of 
light;  ~  his  retreat  afsksere  ham  Tilbagetoget,  afsksere 
ham;  the  captain  had  orders  to  „  [afskaere]  any  ships 
that . . .;  .  the  shore,  bl.  a.  staenge  Kysten;  _  the  view 
[staenge  f.  Synet]  from  shore  to  shore,  intercept  ['in- 
tasept]  mat  indesluttet  Del  c.  interception  [inta'sep/an] 


Opsnappelse,  Opfangelse;  Afskaering;  Hemning,  *ogs. 
Stemning;  Spserring,  Staengning;  Gene,  Hindring;  mat 
Indeslutning  c. 

intercession  [inta'se/an]  Mellemkomst;  Forb0n  c;  your 
,  now  is  needless  grown;  she  heaves  one  long  sigh, 
and  says  no  more  in  ~,  og  beder  ikke  mere  (derom). 
intercessor  [inta'sesa]  Maegler;  Forbeder,  Talsmand; 
Saettebiskop  c.  intercessory  [inta'sesari]  maeglende, 
Maeglings-;  forbedende;  »  prayer  Forb0n. 

interchange  [inta'tjein(d)g]  vt  bytte  [med,  mod  for]; 
ombytte  [med  with];  udveksle;  _  cares,  duties,  places; 
-  cares  with  pleasures,  interchange  [inta't/e1n(d)g]  vi 
skifte,  veksle.  interchange  ['intat/e5n(d)g]  Udveksling 
[af  Fanger  of  prisoners;  af  Tanker  of  ideas];  Veksling 
c,  Skifte  n;  mere  Handel,  Handelsforbindelse,  Sam- 
handel,  *ogs.  Vareudbytning  c;  _  of  gifts,  ogs.  Gaver 
og  Gengaver;  the  -s  [Skifte]  of  light  and  darkness; 
sweet  _  of  hill  and  valley;  _  of  kindnesses  or  of  kind 
offices,  ogs.  Tjenester  og  Gentjenester,  gensidige  Tje- 
nester.  interchangeable  [inta'tjein(d)gabl]  som  kan  ud- 
veksles,  *ogs.  bytbar;  skiftende,  vekslende  [Aarstider 
seasons];  meningslignende,  ombyttelig,  indbyrdes  om- 
byttelige,  som  bruges  iflseng. 

interchapter  ['intatjapta]  Mellemkapitel,  indskudt 
Kapitel. 

intercolonial  [intako'lounjal]  interkolonial,  mellem 
Kolonier(ne);  the  ~  trade. 

intercolnmniation  [intako'lAmni'ei/an]  arch  Inter- 
kolumnium,  Spillerum  n,  Rum  mellem  to  Filler  el. 
S0jler. 

intercommon  [inta'kaman]  vi  dele,  deltage  f;  spise  v. 
samme  Bord  f;  ;wr  &  agr  dele  (el.  have  fselles)  Grses- 
gang(e),  *ogs.  have  Samhavn  el.  Sambeite;  ~ing.  Se 
inter  commonage!  intercommonage  [inta'kdmanidg] 
jur  &  agr  (Ret  til)  fselles  Grsesgang,  *ogs.  Samhavn  c, 
Sambeite  n. 

intercommunicate  [intaka'mju'nikeH]  vi  staa  i  (ind- 
byrdes) Forbindelse.  intercommunication  [intaka'mju-- 
ni'ke'/an]  Forbindelse;  Samfaerdsel  c,  Samkvem  n. 
Intercommunity  [intaka'mju'niti]  (indbyrdes)  Forbin- 
delse; gensidig  Religionsfrihed  c;  the  ~  of  pagan 
theology. 

intercostal  [into'kastal]  anat  interkostal,  mellem 
Ribbenene  liggende  (Del  c);  ~  artery,  muscle,  vein. 

intercourse  ['intaka'9s]  Forbindelse  c,  Samkvem  n; 
Handels-Forbindelse  c,  (-)Samkvem;  fig  Samkvem  n, 
Omgang;  poet  Udveksling  c;  seocual  ~  legemlig  Omgang; 
this  sweet  ~  of  looks  and  smiles.  Milton;  have  (or 
hold)  -  with  staa  i  Forbindelse  med;  have  Omgang 
med. 

intercross  [int8'kra(-)s]  vi  krydses,  krydse  hinanden; 
~,  cross  each  other,  as  lines,  intercross  [inta'kr&(-)s] 
Krydsning  c,  Kryds  n.  Ogs.  vet  &  cone,  intercrossing 
[-irj]  Krydsning  c. 

intercurrent  [inta'kArant]  mellemkommende. 

intercutaneons  [intakju'te'njas]  anat  interkutan,  som 
er  (&c)  mellem  Hud  og  K0d  [subcutaneous]. 

interdependency  [intadi'pendansi]  gensidig  (el.  ind- 
byrdes) Afhaengighed  c;  -  of  interests,  interdependent 
[•daut]  gensidig  (el.  indbyrdes)  afhaengige. 

interdict  [inte'dikt]  vt  forbyde  [ham  at  him  from 
...ing];  rel  belaegge  m.  Interdikt;  charged  not  to 
touch  the  ~ed  [forbudne]  tree.  Milton;  .  intercourse 
with  foreign  nations,  interdict  ['intadikt]  Forbud  \; 
rel  &  fig  Forbud,  Interdikt  n;  place  an  ~  upon,  lay 
(or  place)  under  an  ~  belaegge  m.  Interdikt;  place  an 
_  against  nedlaegge  Forbud  mod;  raite  (or  withdraw) 


[e1]  hate;  [o°]  so;  [ai]  I,  [au]  owt;  [?5]  the;  [p]  th'm;  [/]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [o]. 


int 


516 


int 


the  ~  hseve  Interdiktet;  her  physician  had  withdrawn 
the  ~  on  [mod]  such  exercise;  lie  under  an  ~  vaere 
belagt  m.  Interdikt.  interdiction  [inte'dik/en]  Forbud 
n\  Forbandelse  c.  interdictiye  [inta'diktiv],  interdictory 
[-'dikteri]  forbydende,  Forbuds-. 

interduee  ['intadju's]  arch  L0sholt  n,  *L0sholt  c 
[crossbar,  intertiej.  interdnce  [inta'dju's]  vt  p  ind- 
fare,  &c  [introduce]. 

1.  interest  ['interest]  vt  interessere:  g0re  interesseret, 
vaekke   Ens   Interesse    [for   in,   for] ;    vedkomme.      Se 
closely,  interesting!    all    ~ed,    ogs.    alle    (el.    enhver) 
vedkommende;   those  ~ed  vedkommende,   de  interesse- 
rede;  front  ~ed  motives  af  egennyttige  (el.  personlige) 
Grunde;  closely  (or  deeply)  ~ed  [staerkt  interesseret]  in 
the  question;  I  was  so  ~ed  with  [af]  the  sight,  that . . . 

2.  interest  ['interest]  v.refl:  ~  himself  in  interessere 
sig  for;    he  never  ~ed  himself  in  the   welfare   of  his 
people;  ~  myself  in  his  behalf  interessere  mig  f.  ham. 

3.  interest   ['int(a)rest;   -arest]   s  Interesse;   Rente  c, 
Renter  pi  [simple  ~];  Indflydelse  c  [hos  with] ;  Forbin- 
delser  pi,   Konnektioner  pi  [connexion];  inter esserede 
Kredse  pl\   Parti  n.      Se  accumulate,  compound,  in- 
surable,    Int.,   vt   join,  shipping,  s    spy!     the    Epis- 
copalian and  Jacobite  ~,  Parti;    the  fishing  ~  fiskeri- 
interesserede  Kredse;    the  moneyed  ~  bl.  a.   Finans- 
verdenen  c,  Pengemaendene  pi ;  his  _  in  [Interesse  for] 
the  child;  „  on  [ogs.  Forrentning  af]  debt.     Styret  af 
Verber:    awaken   an  ~  in  [vsekke  Interesse  f.]  the 
study  of .  .  .;  it  was  his  _  [laa  i  bans  Interesse]  to...; 
bear  ~  bsere  Renter;   bonds  bearing  ~  at  3  per  cent., 
som  forrentes  m.  3  Procent,    3  Procents  (el,  3  %)  Obli- 
gationer;   bolster   up  one  ~  in  the  country  [den  ene 
Klasse  (af  interesserede)]   at  the  expense  of  another; 
carry  _  baere  Renter;  an  I.  0.  U.  does  not  carry  ~; 
draw  ~  traekke  Renter  [af  on];   haeve  Renter;  feel  an 
~  about  or  for  interessere  sig  (el.  f01e  Interesse)   for; 
such   as  find   it   their  _  to    [finder  sin  Fordel  i  at] 
calumniate   the    Church;   have    an   ~   in   the   affair 
(matter;  question)  have  Interesse  af  (el.  vsere  interes- 
seret i)  Sagen  .  .  .;  what  ~  could  they  have  in  stealing 
[af  at  stjaele]   their  own  niece?;  keep  their  ~s   paase 
deres  Tarv   [i  Tinget  before  the  House];   if  he  knows 
his  own  _  [forstaar  sin  egen  Fordel],  he  will . . .;  make 
~  with  bruge   sin   Indflydelse   hos;  he  made  all  the  ~ 
he  could   [anvendte   (el.   opb0d)   sin  hele  Indflydelse] 
to...;  make  a  large  _  faa  h0je  Renter;  pay  the  ~ 
on  [ogs.  forrente]  this  sum;  return  (or  yield)  ~  give 
Renter;  forrente  sig;  show  a  sincere  _  in  my  behalf 
vise  (en)  oprigtig  Interesse   f.  mig;   take   an  ~   about 
or  in  iuteressere   sig  (el.  have  Interesse)  for;    I  thank 
you  for  the  ~  you  take  about  me.';   take  an  (a  lively) 
„  in  politics,  is.   interessere   sig   (levende)  for  Politik; 
much  ~  is  taken  in  this  movement  denne  Bevsegelse 
omfattes  m.   stor   Interesse.      Styret    af    Praeposi- 
tioner:   lie   at   .  staa   p.  Renter;   in  the  .8  of  their 
own  health,  of  justice,  of  the  public  i  deres  egen  Hel- 
breds  .  .  .  Interesse;  it  is  in  its  ,  to .  .  .  det  ligger  i  dets 
Interesse  at .  .  .;  payment  of  ~  on  Forrentning  af .  .  .; 
it  would  be  to  their  „  (to  the  _  of  the  Church)  to  det 
vilde  ligge  i   deres   (i  Kirkens)  Interesse  at .  .  .;  it  is 
surely  to  the  ~  of  the  public  that  they  should;  -upon 
~  Rente(r)s  Rente(r);   return   his  fierce  looks  with  ~; 
a  loan  without  _  et  rentefrit  Laan. 

Interest-bearing  rentebaerende.  interesting  ['intQ- 
restirj,  inta'restiq,  'intrastin]  interessant;  an  .  story; 
be  in  an  ~  condition  or  situation,  om  Kvinde:  i 


interessante  Omstaendigheder.  interest* tables  ['int(a)- 
rest'teiblz]  Rentetabel  c. 

interfere  [inte'fia]  vi  st0de  sammen,  kollidere;  komme 
(el.  stille  sig)  i  Vejen;  gribe  ind  [i  in]  F*  Isegge  sig 
op  [i  in];  g0re  Afbrsek,  gribe  forstyrrende  ind  [i  with]; 
vet  stryge  Skank,  stryge  sig,  om  Hest  [cut];  phys  in- 
terferere,  delvis  udjaevne  (el.  skiftevis  gribe  ind  i)  hin- 
anden;  interfering  [(mod)stridende]  claims,  commands; 
make  him  ~  p  blande  ham  (*op)  i  det;  st  always  ~d 
der  kom  (el.  var)  altid  nt  i  Vejen;  „  between  the  com- 
batants gaa  imellem  de  ksempende,  p  gaa  imellem; 
_  in  party  disputes;  _  with,  ogs.  blande  sig  (forstyr- 
rende) i,  ogs.  med  upers.  Subj.  forstyrre,  stille  sig  i 
Vejen  for;  that  they  may  not  ~  [is.  for  ikke  at  komme 
i  Kollision]  with  each  other,  interference  [inte'fierens] 
Sammenst0d  n,  Kollision  c;  Indgreb  n,  Indgriben, 
Indblanding;  Mellemkomst;  phys  Interferens  c,  Veksel- 
indgreb  n. 

interflow  ['intaflou]  Gliden  over  i  hinanden,  *Flyden 
c  om  hinanden,  om  hverandre;  the  subtle  ~  of  good 
and  evil.  Fronde,  Short  Studies  I  29. 

interfoliate  [mte'foulieit]  vt  gennemskyde  (m.  rene 
Blade),  interfoliere. 

interfretted  [inte'fretid]  her  sammenslynget;  ~  bear- 
ings, charges. 

interim  ['interim]  Mellemtid  c;  act  as  -  [tilforordnet, 
midlertidig,  konstitueret]  secretary;  receipt  ad  ~  In- 
terimskvittering;  in  the  ~  i  Mellemtiden;  under  Ledig- 
heden.  interimistic  [interi'mistik]  midlertidig,  interi- 
mistisk. 

interior  [in'tieria]  indre;  some  desert  place  in  - 
Africa,  i  det  indre  af  Afrika.  interior  [in'tierie]  indre; 
indvortes;  i  Malerkunsten :  Int6rieur  n;  Indvolde  pi; 
the  ~  det  indre;  his  ~s  hans  Indre  n;  travelling  in  the 
~  [indre]  of  Africa;  secretary  of  the  Interior  Inden- 
rigsminister  c. 

interjacent  [mte'dseteent]  mellemliggende. 

interject  [inte'dgekt]  vt  iudkaste  imellem;  indskyde. 
interjection  [inte'dgek/en]  Indkast,  Mellemskud  git;  gr 
Udraabsord  n,  Interjektion  c.  interjectional  [-el]  mel- 
lemskudt,  indskudt  [Bemserkning  remark] ;  interjek- 
tional;  some  suppose  language  to  have  been  origin- 
ally ~. 

interlace  [inta'leJs]  vt  sammenslynge;  sammenflette; 
lade  gaa  i  et;  ~d,  undert.  interlacing  (sammen)slyn- 
get,  sammenflettet;  ~d  arches,  ogs.  (flere)  sukcessivt  i 
hverandre  indflettede  Buestykker;  interlacing  fibres; 
a  black  velvet  mask,  ~d  [indlagtj  with  whalebone. 
interlace  vi  slynge  (el.  flette)  sig  sammen;  gaa  i  hin- 
anden, i  hverandre,  gaa  i  et.  interlacement  [-ment], 
interlacing  [-iq]  (Sammen)slyngning;  Slynge  c;  inter- 
lacings  of  knots  in  a  diagonal  or  square  form. 

interlard  [inta'la-9d]  vt  spsekke;  ~  his  discourse  with 
foreign  words;  ~  a  work  with  passages  or  quotations 
from  the  ancients. 

interleaf  ['intali  f]  Mellemblad;  upon  the  opposite  ~. 
interleave  [inta'li'v]  vt  indssette  et  Blad  (el.  Blade)  i; 
gennemskyde  (m.  rene  Blade),  interfoliere  /"_  a  book 
with  blank  paper];  blank  pages  are  ~d  Bogen  er  gen- 
nemskudt  (m.  rene  Blade). 

interline  [inta'lain]  vt  skrive  (el.  trykke)  i  vekslende 
Linier;  skrive  &c  mellem  Linierne,  overskrive;  typ 
ogs.  skyde  [lead];  _  Latin  and  English,  interlineal 
[inta'linjal],  interlinear(y)  [inte'linja(ri)]  mellemskreven, 
mellemtrykt,  interlinear;  an  interlinear  translation. 
interlineation  [intalini'ei/an]  Mellemskrivning;  Mellem- 
trykning;  Skydning  c.  interlining  [inte'lainirj]  Mellem- 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  httrt;  [oj  inner; 


int 


517 


int 


skrivning  c,  isser  Forandringer  (el.  Rettelser)  pi  mellem 
Linierne. 

interlink  [inta'lirjk]  vt  sammenksede,  forbinde  (ind- 
byrdes).  interlink  ['intalirjk]  Mellemled. 

interlocal  [inta'loukl]  mellemstedlig;  passengers  for 
Maribo  tranship  at  N  into  the  _  steamer,  gaar  i  N 
over  p.  Lokalbaaden. 

interlock  [inta'lak]  w  gribe  (el.  slutte)  ind  i  hinanden 
el.  hverandre;  flyde  (over)  i  hinanden;  vt  lade  gribe  &c 
ind  i  hinanden,  &c. 

Interlocution  [intalo'kju'/an]  Samtale;  jur  (Interloku- 
torie)kendelse ;  Biforhandling  c.  interlocutor  [inta- 
'l&kjuta]  Deltager  (el.  Part)  i  en  Samtale;  jur  Kendelse 
c;  his  „  han,  den  han  taler  (.  . .  talte)  med,  den  anden 
o.  1.  interlocutory  [inta'lakjutari]  formet  som  Samtale, 
i  Samtaleform,  bestaaende  af  Samtaler;  jur  interloku- 
torisk,  indeholdende  en  (fore!0big)  Kendelse;  there  are 
several  ~  discourses  in  the  Holy  Scriptures;  an  ~ 
decree,  judgment,  order,  sentence  en  (Interlokutorie)- 
kendelse. 

interlope  [inta'loup]  vi  egl  10be  imellem;  g0re  Ind- 
greb  (el.  gribe  ind)  i  andres  Trafik,  drive  en  uretmses- 
sig  Trafik  el.  Smughandel;  drive  Opk0b;  interloping 
som  a  ogs.  Smug-,  Snig-,  uberettiget;  he  dashed  into 
the  thicket,  startling  a  cuckoo  which  had  been  calling 
to  an  interloping  companion,  sin  vidt!0ftige  Mage. 
interloper  ['intaloupa]  Melleml0ber;  Smughandler,  Enter- 
looper  c;  the  untrained  man,  the  _  as  to  the  profes- 
sions, som  urettelig  trsenger  sig  ind  i  disse  Fag. 

interlude  ['intal(j)u'd]  Mellemspil  n. 

interlunar(y)  [inta'l(j)u-na,  -nari]  ast  interlunarisk, 
Nymaane-,  ved  Nymaane. 

intermarriage  [inta'maridg]  indbyrdes  (el.  gensidigt) 
^Egteskab.  intermarry  [inta'mari]  vi  gifte  sig  indbyr- 
des, forbinde  sig  v.  indbyrdes  ^Egteskaber ;  it  was 
declared  lawful  for  nobles  and  plebeians  to  ~. 

intermeddle  [inta'medl]  vi  indblande  sig  [i  in,  with]- 
he  _s  in  a  matter  in  which  he  has  no  concern;  _  in 
continental  schemes;  he  ~d  very  little  with  [befattede 
sig  lidet  med,  F  *  lagde  sig  ikke  videre  op  i]  politics; 
the  practice  of  Spain  had  been  to  _  with  foreign 
states,  (ind)blande  sig  i  fremmede  Staters  Anliggender. 
interm eddler  [-'media]  En  der  (ukaldet)  indblander  sig, 
ukaldet  Mellemmand  c.  intermeddlesome  [-'medlsamj 
tilb0jelig  til  Indblanding,  F  geskseftig. 

intermede  [fr.,  'intami'd]  Mellemspil  n.  intermediary 
[inta'mi  djari]  mellemliggende ;  ~  crystals,  planes;  ~ 
projects,  intermediary  s  amr  Mellemmand,  Formidler; 
Formidling  c;  through  the  ~  of  our  friends  gennem 
vore  Paar0rende.  intermediate  [-'mi'djet,  -dg-]  mellem- 
liggende; mellemkommende;  Mellem-;  _  education 
(schools)  Middelskoleundervisning  c  (Middelskoler) ;  _ 
colours,  space,  state,  terms  Mellemfarver . .  .,  Mellem- 
led. intermedium  [-'mi'djam]  Redskab;  chem  Inter- 
medium, Foreningsmiddel  n. 

interment  [in'ta'mant]  Begravelse,  hst  Jordfsestelse; 
place  of  _  Begravelsessted. 

intermezzo  [inta'medzou]  Mellemspil  n. 

interminable  [in'ta'minabl]  ende!0s,  uendelig;  -  dura- 
tion, space,  suffering,  interminate  [-net]  ende!0s,  ube- 
grsenset;  _  sleep. 

intermingle  [inta'mrrjgl]  vt  blande;  a  field  where 
tares  grow  ~d  with  good  corn,  intermingle  vi  blande 
sig. 

intermission  [inta'mijan]  Afbrydelse,  Standsning  (F* 
Stans)  c,  Ophold  n;  path  (feberfri)  Mellem tid  c;  business 
resumes  after  an  ~  of  one  hour;  hour  of  ~  Hviletid  c; 


without  ~  uden  Afbrydelse,  F*  uden  Stans.  inter- 
missive  [inta'misiv]  af  brudt,  med  Mellemrum.  Se  inter- 
mittent! intermit  [inta'mit]  vt  afbryde,  standse,  ind- 
stille,  lade  oph0re,  f.  en  Tid.  intermit  vi  afbrydes, 
standse,  indstilles;  oph0re,  udeblive,  f.  en  Tid;  -ting. 
Se  ogs.  intermittent!  intermittence  [-'mitansj  Afbry- 
delse c,  &c.  Se  intermission!  intermittent  [-'mitant] 
intermitterende  [Feber  fever;  Fyr  light],  som  optrseder 
(el.  indflnder  sig,  viser  sig)  m.  Mellemrum ;  periodisk 
[Kilde  spring];  an  ~  drunkard  en  periodisk  Dranker, 
Kvartalsdranker;  _  light  &  ogs.  Klipfyr;  short,  ~  pains. 
intermittent  path  intermitterende  Feber,  Vekselfeber  c. 
intermittently  [-'mitantli]  ad  intermitterende,  m.  Mel- 
lemrum, m.  Mellem tider;  periodisk. 

intermix  [inta'miks]  v.    Se  intermingle! 

intern  [in'ta'n]  vt  J^  internere,  (afveebne  og)  sende  t. 
det  Indre.  internal  [in'ta'nal]  indre  [Dele  parts;  Fred 
peace];  indenlandsk,  indenrigsk  [Laan  loan;  Handel 
trade] ;  _  troubles  or  war ;  from  „  evidence  efter  indre 
Vidnesbyrd ;  ~  to  indenfor .  .  .  internally  [-nali]  ad 
indentil,  indvendig;  indvortes,  i  sit  stille  Sind  [men- 
tally]. 

international  [inta'na/anal]  international,  mellem- 
folkelig;  (rules  of)  ~  law  Folkeret  c  (folkeretlige  Ved- 
tsegter  pi);  the  I-  Internationale  n.  internationalize 
[-'na/analaiz]  vt  g0re  international,  &c. 

interne  [in'ta'n]  Indre  n.  Almindelig:  interior;  most 
interior  of  the  -.  E.  B.  Browning,  hos  Webster. 

internecine  [inta'nrsin;  -sain]  (indbyrdes)  0delseg- 
gende,  dedbringende,  d0delig;  its  ~  foe  dets  (. .  .  sin) 
D0dsfjende(*fiende) ;  ~  quarrels;  in  the  »  wars  of  the 
next  century;  much  _  warfare. 

internment  [in'ta-nmant]  ^  Internering  c;  arrived  at 
his  place  of  ~,  Intern eringssted. 

internode  ['intanoud]  $  Ledstykke  n,  Rum  mellem 
to  Led. 

internuncial  [inta'nAn/al]  internuntial.  internuneio 
[-'nAn/(j)ou]  Internuntius,  Pavens  Repraesentant  i  Re- 
publiker  og  v.  mindre  Hoffer;  f  0sterrigsk  Envoye  c,  i 
Konstantinopel. 

interoceanic  [intaro'M'i'amk]  interocean,  Mellemhavs-; 
_  communication. 

interpellate  [inta'peleit]  vt  afbryde,  is.  parl  interpel- 
lere  [ask  a  question],  interpellation  [-pe'le^an]  Af- 
brydelse; is.  parl  Foresp0rgsel,  Interpellation  [question]; 
\  Forb0n  c.  interpellator  [iu'ta'pele^a]  Afbryder;  is. 
parl  Foresp0rger,  Interpellant  c. 

interpenetrate  [inta'penitreH]  v  gennemtrsenge  (hin- 
anden), gribe  ind  i  (hinanden).  interpenetration  [-peni- 
'tre^an]  gensidig  Gennemtrsengen  c. 

interplead  [inta'pli'd]  vi  jur  forhandle  et  Sidesp0rgs- 
maal;  procedere  om  et  Depositum.  interpleader  [-'pli'da] 
jur  is.  Proces  c  om  et  Depositum.  Fuldstsendig:  _  issue 
or  suit. 

interpolate  [in'ta-pole't]  vt  indsmugle,  indflikke,  i 
Tekst;  interpolere,  forvanske,  om  Tekst;  mat  inter- 
polere ;  a  law  ~d  by  him  for  that  purpose,  interpola- 
tion [inta-po'le^au]  (usegte)  Indskud  n;  Forvanskning, 
ogs.  mat  Interpolation  c;  ~s  from  a  later  hand. 
interpolator  [in'ta-poleHa]  isser  (Tekst)forvansker  c. 

interposal  [inta'pouzal]  Mellemkomst  c.  interpose 
[-'pouz]  vt  ssette  (el.  Isegge,  anbringe)  imellem;  laegge 
i  Vejen ;  _  appeal  appellere  (*ogs.  paakjaere)  Sagen ;  « 
a  body  between  the  sun  and  the  earth;  ~  oneself,  i 
overf0rt  Betydning:  traede  imellem;  it  was  impossible 
to  ~  a  word,  at  faa  et  Ord  indf0rt;  the  common  Father 
of  mankind  seasonably  ~d  his  hand  and  rescued 


hate;  [ou]  EO;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [pj  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  (a]. 


int 


518 


int 


miserable  man.  Interpose  [-'pouz]  vi  traede  (maeglende) 
imellem;  gaa  i  Forb0n  [for  in  behalf  of];  falde  ind  (m. 
Ord),  P*  laegge  ind.  Jvf  quarrel!  the  prince  ~d  and 
made  peace;  but,  ~s  Eleutherius,  this  objection  may  be 
made  against  almost  any  hypothesis,  interposer  [inta- 
•pouza]  Mellemmand,  Maegler  c.  interposition  [intapo- 
•zi/an]  Stilling  (el.  Beliggenhed,  Plads;  Anbringelse) 
imellem;  Mellemkomst;  Msegling  c;  the  ~  of  the  Baltic 
between  Germany  and  Sweden;  the  ~  of  the  magistrate 
in  quieting  sedition;  by  the  ~  of  a  common  (or 
mutual)  friend  the  parties  have  been  (or  become) 
reconciled. 

interpret  [in'ta'pret]  vt  fortolke,  tyde,  hst  udlaegge; 
oversaette;  fig  fortolke,  (ud)tyde,  udlaegge  [som  into]; 
theat  &c  opfatte;  theat  &c  fremstille;  fig  tolke,  ud- 
trykke;  Immanuel,  which,  being  ~ed,  is,  [hvilket  er 
udlagt]  God  with  us;  _  [tyde]  dreams;  ~  away  bort- 
fortolke.  interpret  vi  &  abs  fortolke ;  vfere  Tolk;  with 
them  was  a  person  who  was  able  to  ~.  interpretable 
[in'ta'pritabl]  fortolkelig,  tydbar,  &c.  interpretation 
[intapri'teyan]  Fortolkning,  Tydning,  hst  &  bibl 
Udlaeggelse ;  Oversaettelse ;  fig  ogs.  Udtydning,  Udlaeg- 
ning;  theat  &c  Opfattelse ;  theat  &c  Fremstilling,  Tolk- 
ning;  fig  Tolkning  c.  Jvf  comprehensive,  liberal!  give 
the  most  favourable  ~  to  fortolke  &c  paa  bedste  Maade; 
put  such  an  ~  upon  my  conduct,  is.  fortolke  min 
Faerd  derhen ;  preach  by  .  praedike  v.  Hjaelp  af  Tolk. 
interpretative  [in'ta'pritativ]  fortolkende;  fortolknings- 
vis;  „  lexicography;  an  ~  siding  with  heretics,  inter- 
pretatively  [-li]  ad  fortolkningsvis.  interpreter  [in'ta^ 
prita]  Fortolker,  hst  &  bibl  Udlaegger ;  Tolk ;  theat  &c 
Fremstiller;  theat  &c  Tolker  c.  interpretress  [in'ta-pri- 
tres]  is.  (kvindelig)  Tolk;  Fremstillerinde  c. 

interregal  [inta'ri  gal]  mellemkongelig;  ~  conferences. 
interregnum  [inta'regnam]  Tronledighed  c,  Interreg- 
num n. 

interrelationship  [intari'leijanjlp]  indbyrdes  Slsegt- 
skab;  an  inherent  leniency  towards  transgressors, 
proceeding  perhaps  from  wide  ~  between  all  classes  of 
the  community. 

interrogate  [in'terageH]  vt  sperge;  jur  afh0re,  eksa- 
minere;  _  a  witness,  interrogation  [intera'ge^an] 
Spargen ;  jur  Af h0relse,  Eksamination  c ;  Sp0rgsmaal; 
Sp0rgsmaalstegn ,  *ogs.  Sp0rgetegn  n  [~  point,  mark  (or 
note,  sign)  of  ~J;  my  lady  looked  up  in  ~,  saa  sp0r- 
gende  op;  put  a  note  of  ~  to  saette  et  Spergsmaalstegn 
ved.  Ogs.  fig.  interrogate  [inta'ragativ]  a  &  8  sp0r- 
gende  (Ord  n);  an  -phrase  or  sentence;  with  an  ~ 
inflexion,  ogs.  sp0rgende  a(d).  interrogatively  [-li]  ad 
sp0rgende.  interrogator  [in'terage'ta]  Sparger  c.  inter- 
rogatory [inta'ragatari]  (jur  is.  skriftligt)  Sp0rgsmaal  n; 
court  of  ~  Forh0rsret  c.  interrogatory  sp0rgende. 

interrupt  [inta'rApt]  vt  afbryde;  forstyrre  [ham  i  bans 
Arbejde  him  in  his  work];  afbryde,  falde  i  Talen; 
don't  let  me  ~  [forstyrre]  you!  a  fall  of  rain  -ed  [af- 
bred]  our  journey;  the  road  was  not  -ed  by  a  single 
hill,  interruptedly  [-tidli]  ad  afbrudt,  med  Afbrydel- 
ser;  rykvis,  i  Ryk.  interrupter  [inta'rAptal  Afbryder  c. 
interruption  [-'rAp/an]  Afbrydelse  c,  *undert.  ogs.  Af- 
brud  n ;  Forstyrrelse  c ;  at  such  a  period  a  slight  ~  to 
[i]  his  studies  was  not  to  be  lamented;  the  author  met 
with  many  ~s  in  the  execution  of  his  work,  inter- 
ruptive  [-'rAptiv]  afbrydende;  forstyrrende ;  ..  forces. 
interrupter  [-'rApta]  elect  (Str0m)afbryder  c  [cut-off]. 

intersect  [inta'sekt]  vt  gennemsksere;  is.  geom  skaere; 
the  ecliptic  ~s  the  equator;  .ing  each  other  at  right 
angles;  ~ed  by  deep  gullies,  intersect  vi  skaere  hin- 


anden;  the  point  where  two  lines  -.  intersection  [-'sek 
/an]  Genuemskaering ;  is.  geom  Skaering;  Skaeringslinie 
c;  Skaeringspunkt  n  [point  of  „].  intersectional  [-'sek- 
/anal]  Skaerings-. 

interspace  ['intaspe^]  Mellemrum. 

intersperse  [inta'spa's]  vt  udstr0  (el.  indstre,  hen- 
kaste;  anbringe;  plante)  hist  og  her;  „  shrubs  among 
trees,  interspersion  [-'spa-Jan]  Udstr0ning,  Indstr0- 
ning  c. 

inter-state,  interstate  ['intasteH]  mellemstatlig,  Mel- 
lemrigs-;  a  special  _  traffic;  ~  trade. 

interstice  ['intastis,  in'ta'stis]  (lille,  *lidet)  Mellem- 
rum; Hul  n,  Aabning  c.  interstitial  [inta'sti/al]  Mel- 
lemrums-;  med  Mellemrum,  med  Aabninger. 

interstratiflcation  [inta'stratifi'ke'/an]  Mellemlejring, 
*ogs.  Mellemlagning,  Mellemlagring  c.  interstratiry 
[inta'stratifai]  vt  lejre  imellem,  *ogs.  lag(r)e  imellem; 
interstratified  deposits  or  rocks. 

intertexture  [inta'tekst/a,  -tjua]  Sammenvaevning  c; 
Vaev  n,  knit  in  nice  ~. 

intertie  ['intatai]  arch  L0sholt  n  (*c),  Losholt  c. 

intertrafflc  ['intatraflkj  Samtrafik. 

intertrigo  [inta'traigou]  path  Hudl0shed  c. 

intertropical  [inta'trapiklj  (liggende)  mellem  Troperne; 
-  [det  tropiske]  Africa. 

intertwine  [inta'twain]  vt,  intertwist  [-'twist]  vt  flette 
(el.  sno)  sammen. 

interval  ['intaval]  Mellemrum  n:  i  Tid,  i  Sted;  Mel- 
lemtid,  mellemliggende  Tid,  Tid  [imellem  between];  £• 
Toneafstand  c,  Interval  n  [step];  Pavse,  *Pause  c  [~  of 
rest;  ~  of  silence].  Jvf  lengthen  vi!  a  breathing  ~, 
ogs.  (et;  Pusterum,  *ogs.  en  Pust  i  Bakken;  ladies  and 
gentlemen,  there  will  now  be  an  ~  of  ten  minutes,  ti 
Minutters  Pavse  el.  Ophold;  at  ~s  med  Mellemrum;  m. 
Afbrydelser;  stedvis;  nu  og  da,  F*  ogs.  (ind)imellem; 
he  said  little,  and  that  at  ~s,  og  det  m.  (laengere) 
Pavser  imellem;  at  ~s  when...  bl.  a.  til  de  Tider  (is. 
af  Aaret),  da  .  . . ;  at  two-minute  ~s  med  to  Minutters 
Mellemrum;  at  long  (or  rare)  -s  med  lange  Mellem- 
rum, (en  Gang)  i  Ny  og  Nse,  p*  en  Gang  hvert  Jubel- 
aar;  in  such  ~s  as  he  could  save  from  this  writing  i 
de  Stunder  ban  kunde  afse  fra  dette  Forfatterskab; 
in  his  ~s  of  sobriety  naar  han  er  (.  . .  var)  aedru. 

intervene  [inta'vi'n]  vi  komme  (el.  ligge)  imellem,  i 
Tid,  i  Sted  /_  between];  komme  (hindreude)  imellem, 
indtraeffe  (og  hindre);  traede  (hjaelpende)  til,  P  tage 
Haand  i  Hanke;  a  deep  glen  ~d  [der  laa  en  dyb  Dal 
imellem]  before . . .;  the  period  that  . d  between  the 
treaty  of  Ryswick  and  that  of  Utrecht;  unless  a  (or 
some)  miracle  ~d  to  medmindre  der  skete  et  Mirakel, 
som  .  .  . ;  events  may  ~  to  frustrate  [der  kan  indtraeffe 
Ting  som  tilintetg0r]  our  purposes,  intervention 
[inta'ven/an]  Mellemkomst  c;  let  us  decide  our  quarrels 
at  home,  without  the  ~  of  a  foreign  power. 

interview  ['intavjir]  Sammenkomst  c,  M0de;  Bes0g  n 
[hos  with],  interview  ['intavju1]  vt  have  en  Sammen- 
komst med,  m0des  med;  interviewe,  bes0ge  (og  tale 
med),  is.  som  Avisreferent.  interviewer  ['intavju'a] 
Interviewer,  Bes0ger,  (Avis)referent  c. 

intervisible  [inta'vizibl]  indbyrdes  synlige,  is.  ved  Op- 
maaling;  ~  stations. 

intervital  [inta'vaital]  (som  ligger,  som  er)  mellem 
D0d  og  Opstandelse;  -  gloom. 

intervocalic  [intavo'kalik]  gr  intervokalisk,  (staaende) 
mellem  to  Selvlyd. 

interweave  [inta'wi'v]  vt  sammenvaeve;  indvaeve.  Jvf 
cherish!  threads  of  silk  and  cotton  interwoven;  _ 


£a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel    fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [v]  hurt;  [a]  inner; 


int 


519 


int 


truth  with  falsehood;  the  conversion  of  the  Indians 
and  the  promulgation  of  Christianity  were  steadily 
interwoven  with  the  desire  of  wealth,  havde  jsevnlig  en 
Islaet  af  Vindesyge. 

intestable  [in'testabl]  jur  uberettiget  til  (el.  afskaaret 
fra)  at  g0re  Testament,  intestacy  [in'testasi]  D0d  c 
uden  gyldigt  Testament,  intestate  [in'testet]  a  &  s 
intestat,  (Person  c  som  er)  d0d  uden  at  have  gjort 
Testament;  utestamenteret.  Jvf  abintestate!  an  ~  estate; 
curator  of  ~  estates  Skifteforvalter  c. 

intestinal  [in'testinal]  Indvolds-,  Tarm-;  the  ~  canal 
or  tube  Tarmkanalen ;  ~  fever  of  swine  Svinepest  c 
[hog  cholera],  intestine  [in'testin]  indre,  indvortes;  _ 
broils,  calamities,  diseases,  disorders,  dissensions,  en- 
emies, feuds,  troubles,  war.  intestine  [in'testin]  Ind- 
vold,  Tarm  c  (fra  Mavessekken  til  Anus),  is.  i  pi. 

inthral  [in'bra-1]  vt  traelbinde,  *hst  trselke;  fig  fsengsle. 
Ogs.  enthral,  inthralment  [-mant]  Trsellebinden,  *hst 
Traelking;  Trseldom  c. 

intimacy  ['intimasi]  Fortrolighed,  Intimitet  c  [med 
with],  fortroligt  Forhold  n  [til  with] ;  contract  an  _ 
[komme  p.  en  fortrolig  Fod]  with;  an  .  was  formed 
(was  struck  up)  between  them  der  udviklede  sig  (snart) 
et  fortroligt  Forhold,  de  kom  (snart)  p.  en  fortrolig 
Fod  m.  hinanden;  get  into  habits  of  ~  with,  ogs.  blive 
intim  med . .  .  intimate  ['intimet]  a  fortrolig,  godt 
kendt.  Jvf  knowledge!  an  _  [fortroligt]  acquaintance; 
an  ~  friend,  intimate  ['intimet]  s  Fortrolig,  fortrolig 
Ven(inde)  c.  intimate  ['intimeU]  vt  antyde;  tilkende- 
give,  melde,  F  varsko  om;  he  ~d  his  intention  of 
resigning  his  office,  intimately  ['intimetli]  ad  fortro- 
lig; n0je;  -  [n0je]  acquainted,  intimation  [inti'meijan] 
Antydning  c,  Vink  n;  Tilkendegivelse  c,  F  Varsko  n. 
Jvf  accept!  our  friend  left  us  without  giving  any 
previous  ~  of  his  design;  have  an  ~  of,  is.  faa  (.  . .  have 
faaet)  Nys  om. 

intimidate  [in'timideH]  vt  skrsemme,  ssette  Skraek  i; 
g0re  frygtsom;  0ve  (Valg)tryk  paa;  vi  &  abs  is.  0ve 
Valgtryk,  0ve  Valgpres  [~  at  elections],  intimidation 
[intimi'dei/an]  Skrsemmen  c;  Valgtryk,  Valgpres  n  [~ 
at  elections];  Raedhed,  Frygtsomhed,  Frygt  c. 

into  ['intu  foran  Vokal,  'inta  foran  Konsonant,  'intu' 
alene;  in'tu1  poet]  prcep  ind  i;  op  i;  ned  i;  over  i;  ud 
i,  ud  paa;  i;  til;  be  (or  pitch,  slip)  ~  him  si  gaa  10s  p. 
ham,  ta'  ham,  prov*  ta  paa  ham;  'old  my  'at,  Jim,  I'll 
be  ~  him! 

intolerable  [in'tal(a)rabl]  utaalelig  [Byrde  burden]; 
ulidelig  [Smerte  pain;  Hede  heat;  Kulde  cold],  intol- 
erably [-bli]  ad  utaalelig,  &c;  -  bad.  intolerance  [in- 
'talaransj  Utaalsomhed,  Intolerance  [overfor  toward(s)]; 
Samvittighedstvang  c.  intolerant  [-rant]  utaalsom,  in- 
tolerant [overfor  of,  towards];  ~  of,  ogs.  som  ikke  kan 
taale  . .  .,  som  ikke  taaler  .  .  .;  the  powers  of  the  human 
body  are  limited  and  ~  of  excesses,  intoleration  [in- 
tala're'/an]  Utaalsomhed  c,  «fcc.  Se  intolerance! 

inton  ['int&n  ?]  Uldtseppe  n,  i  Japan;  two  flea- 
infested  blankets  or  "intons".  Tit-Bits  1889.  282. 

intonate  ['intone1!]  vi  ^  modulere;  solmisere,  synge 
Noder  uden  Tekst;  rel  messe.  intonation  [into'ne^an] 
J^  Modulering;  Tonedannelse,  Tonetrsefning;  Solmisa- 
tion  c;  Klangprseg;  Tonefald  n;  rel  Messen,  Messe, 
*ogs.  Messing  c.  intone  [in'toun]  vi  give  (en  langtruk- 
ken)  Lyd;  ass  ~s  to  ass;  vt  messe  [Ritual et  the  church 
service]. 

intorsion,  intortion  [in'ta^/an]  Snoning;   Vridning  c. 

Intoxicant  [in'taksikant]  Berusningsmiddel  n;  Rus- 
drik,  berusende  Drik  c.  intoxicate  [-ke't]  vt  beruse; 


drikke  fuld  (el.  drukken);  fig  beruse;  -  himself,  ogs. 
drikke  sig  drukken;  ~d  with  beruset  af;  ,d  with  seal, 
af  Nidkserhed.  intoxication  [intaksi'ke^an]  Beruselse, 
Rus  c.  Ogs.  fig;  a  kind  of  .  of  loyal  rapture,  which 
seemed  to  pervade  the  whole  nation;  while  in  a  state 
of  ~  i  Beruselse,  i  beruset  Tilstand.  intoxify  [in'taksi- 
fai]  vt  F  beruse;  you  intoxified  brute!  Ingoldsby 
Legends. 

intractability  [intrakta'biliti]  Umedg0rlighed,  F* 
Stridhed  c.  intractable  [in'traktabl]  umedg0rlig,  F* 
strid;  _  child,  temper. 

intrados  [in'treidos;  -'tra'-]  arch  Intrados,  (Hvselvings) 
Inderbue  c. 

intramural  [intra'mjuaral]  (som  findes,  som  forekom- 
mer;  stedfindende)  indenfor  Murene,  indenfor  en  Bys 
Mure;  _  burial;  ~  disease. 

intransigent  [in'transidgant]  intransigent,  uforsonlig; 
s  Intransigent  c. 

intransitive  [in'transitiv,  -tra'n-]  gr  intransitiv ;  ~ 
adjective,  participle,  verb. 

intrant  ['intrant]  indtrsedende;  fig  tiltraedende;  s  Til- 
traedende  c. 

intraparietal  [intrapa'raittal]  (stedfindende)  indenfor 
Vseggene  el.  Murene ;  an  ~  execution  en  Henrettelse 
indenfor  Faengselsmurene. 

intrench  [in'trenj]  vt  forskanse  (m.  Void  og  Grav), 
omskanse.  intrench  [in'trenj]  vi:  ~  (up)on  g0re  Ind- 
greb  i,  *ogs.  sksere  ind  paa;  ~  on  the  prerogatives  of 
the  Crown,  on  the  rights  of  the  nobles,  intrenchment 
[-mant]  Forskansning  (m.  Void  og  Grav),  Omskansning; 
cone  Forskansning  c;  fig  Indgreb  n  [i  on];  throw  up  ~s; 
the  slightest  ~  upon  individual  freedom. 

intrepid  [in'trepid]  uforfserdet,  uforsagt,  frygt!0s,  *ogs. 
ursed;  an  „  soldier,  intrepidity  [intri'piditi]  Uforfserdet- 
hed  c,  &c,  Mands  Mod  n.  intrepidly  [in'trepidli]  ad 
uforfserdet,  uforsagt,  frygt!0st. 

intricacy  ['intrikasi]  indviklet  (el.  forviklet)  Beskaf- 
fenhed;  Labyrint  c;  pi  ogs.  Forviklinger,  Knuder, 
Vanskeligheder.  Jvf  devious!  the  ~  of  accounts,  of 
knots,  of  a  plot,  intricate  ['intriket]  indviklet,  forviklet, 
filt(r)et,  *ogs.  floket;  we  found  the  accounts  ~;  ~  mazes, 
ogs.  snoede  (el.  slyngede)  Labyrinter;  an  ~  passage  & 
et  indviklet  (F*  ogs.  kranglet)  L0b;  we  passed  through 
~  windings. 

intrigue  [in'tri'g]  Intrigue,  ogs.  i  Drama;  Kserlig- 
hedsforstaaelse  c,  Forhold  n  [love  ~,  amour];  ~s,  ogs. 
Rsenker  pi,  Raenkespil  n;  safe  from  the  ~s  of  court 
Hoflntriguerne.  intrigue  [in'tri'g]  vi  intriguere,  smede 
Raenker;  staa  i  Forhold;  intriguing,  som  a  intrigant, 
rsenkefuld;  _  with,  ogs.  vsere  i  Forstaaelse  med.  in- 
triguer [in'tri'ga]  Intrigant,  Raenkesmed;  intrigant  (el. 
raenkefuld)  Kvinde  c;  and  he  was  in  his  youth  a  bold 
.,  Elskovsridder,  Don  Juan  c. 

intrinsic  [in'trinsik]  fig  indre ;  the  ~  merit  of  an  ac- 
tion en  Handlings  indre  Vserd;  _  value  indre  Vserd  n; 
Metalvserdi  c;  the  ~  value  of  Grecian  philosophy  and 
refinement,  of  gold  or  silver;  the  ~  worth  of  a  person. 
intrinsically  [-kali]  ad  indvortes;  vsesentlig,  i  sit  Vaesen; 
_  valuable  som  har  sit  indre  Vserd,  som  bar  sit  Vaerd 
i  sig  selv. 

introcession  [intro'se/an]  path  Indsynken,  Indsynk- 
ning  c. 

introduce  [intra'dju  s]  vt  fare  ind;  forestille,  prse- 
s  e  n  t  e  r  e  [Dem  min  Broder  to  you  my  brother] ;  frem- 
stille;  indf0re  [Kristendommen  Christianity;  en  ny 
Mode  a  new  fashion;  Brugen  af  Tobak  the  use  of 
tobacco;  p.  Markedet  to  the  market];  mere  is.  bringe  i 


hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [fS]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


int 


520 


inv 


Handelen;  indbringe  [et  Lovforslag  a  bill];  in  died e 
[Emnet  m.  et  laengere  Forord  the  subject  with  a  long 
preface];  bringe  p.  Bane  [~  the  mention  (or  subject)  of]; 
I  -d  them,  forestillede  (el.  prsesenterede)  dem  (f.  hin- 
anden;  f.  ham  &c);  be  ~d,  om  Ting  ogs.  komme  i  Brug, 
bane  sig  (el.  faa)  Indpas;  -  [indfere]  hint,  speaking;  ~ 
the  subject  of  the  races  bringe  L0bene  p.  Bane  (el. 
paa  Tale,  p.  Omtale);  he  is  expected  to  -  [indskyde] 
an  equal  sum  on  share  or  loan  capital;  the  Alexan- 
drian trade  ~d  [indferte]  in  Pompeii  the  worship  of 
this  goddess;  allow  me  to  ~  to  you  my  br other  1;  acci- 
dent soon  after  ~d  me  to  [f0rte  mig  sammen  med]  him 
at  the  table  of...;  be  ^d  to  [indferes  i,  stifte  Bekendt- 
skab  med]  Cicero;  -  the  sausages  to  [indfare  P01serne 
i  el.  ved]  the  army;  ~  them  to  this  market  indf0re 
dem  p.  dette  Marked ;  the  bird  evidently  wished  to  ~ 
his  chosen  mate  to  my  notice,  at  henlede  min  Op- 
maerksomhed  paa  sin  Mage;  a  very  fine  breed  of  sheep, 
which  he  determined  to  _  upon  his  plantation,  in- 
troducer [-'dju'sa]  Indf0rer;  Indleder  c.  introduction 
[-'dAk/an]  Indf0relse;  Forestilling,  Presentation;  Anbe- 
faling;  Fremstilling;  Indledning  c;  Indledningsforedrag 
n;  ask  an  ~  to  [is.  anmode  om  at  blive  forestillet  for] 
your  friend;  letter  of  ~  Anbefalingsbrev;  the  system 
is  of  recent  ~,  er  nyindf0rt,  er  nyt;  a  word  of  recent  _ 
et  ny(optage)t  Ord.  introductory  [-'dAktari]  indledende, 
Indlednings- ;  -  chapter,  discourse,  lecture. 

introit  [in'trouit]  rel  Indgang,  (Gudstjenestes)  Begyn- 
delse;  Indgangssalme  c. 

intromission  [intro'mi/an]  Indsendelse;  Indladelse;  sc 
jur  Given  Big  af  (*Befatning  c)  med  fremmed  Ejendom, 
Ac.  intromit  [-'mit]  vt  indsende;  indlade,  indslippe; 
vi  sc  jur  befatte  sig  (*ogs.  have  Befatning)  m.  fremmed 
Ejendom,  &c;  we  ~ted,  as  Scotch  law  phrases  it,  with 
many  family  affairs.  De  Quince y,  hos  Webster. 

introspection  [intro'spek/an]  Blik  paa  (el.  i)  det  indre, 
Indblik  n ;  I  was  forced  to  make  an  .  into  my  own 
mind,  kaste  et  Blik  ind  i  min  egen  Sjael;  _  of  oneself 
Selvbeskuelse  c.  introspectionist  [-'spek/anist]  is.  Selv- 
beskuer  c.  introspective  [-'spektiv]  introppekliv,  selv 
beskuende. 

introsnsception  [introsa'sep/an]  Optagelse  \;  anat 
Indkrsengning  c  i  sig  selv  {intussusception];  the  person 
is  corrupted  by  the  ~  of  a  nature  which  becomes  evil 
thereby.  Coleridge. 

introvert  [intro'va't]  vt  vende  indad;  _ed  toe. 
intrude  [in'tnrd]  vi  traenge  ind  [hos  on],  paatraenge 
sig;  komme  ubuden  [til  on];  komme  til  Ulejlighed 
g0re  Indgreb  [i  on];  I  feel  I  am  intruding,  ogs.  at  jeg 
er  t.  Ulejlighed;  hope  I  don't  ~;  ~  into  [trsenge  sig  ind 
i]  the  place  of  another;  ~  on  families  [komme  t.  Folk 
at  unseasonable  hours;  -  on  the  lands  of  another 
intrude  [in'trird]  vt  indtvinge;  paatvinge  [hende  en 
Forklaring  an  explanation  on  her};  if  your  father 
objects  to  my  presence  here,  it  shall  not  be  ~d,  paa 
tvinges  Dem  &c;  v.  reft:  ~  himself  traenge  (sig)  ind 
~  himself  upon  him,  ogs.  paatvinge  ham  sit  Selskab 
tiltvinge  sig  Adgang;  poverty  had  no  business  to  ~ 
itself  in  such  a  paradise,  intruder  [-da]  paatraengend* 
Person,  indtraengende  (Person);  undert.  Indtraenger1 
ubuden  (el.  uvelkommen)  Gaest;  Uvedkommende ;  jur 
uretmaessig  Besidder  [af  on],  Intrusus  c;  strangers  anc 
.«;  they  were  but  ~a  on  the  possession  during  the 

i  Den  (H0nseflokken)  stansede  ved  Huset,  betragted 
Indtraengeren  med  blinkende  0jne  og  gabende  Nseb 
E.  Welhaven,  Fortsellinger  fra  det  gamle  Bergen  172 


minority  of  the  heir,  intrusion  [in'tnrgan]  Indtraengen 
i  upon];  Paatraengenhed  c;  ubudent  Komme;  jur  Ind- 
greb n,  uretmaessig  Besiddelse ;  sc  Ansaettelse  c  af  en 
Freest  mod  Menighedens  0nske ;  why  this  „?  were  not 
my  orders  that  I  should  be  private?  intrusion  1st 
-ganist]  Indtraengende;  Fortraenger;  is.  Intrusionist  c, 
Hylder  af  Patronatsrettens  Ud0velse  ogsaa  i  Strid  m. 
Menighedens  0nsker.  intrusive  [in'tru'siv]  paatraen- 
gende;  indtraengt;  is.  gr  indtraengt,  tilkommet,  uaegte, 
uorganisk;  >  cares;  nag,  from  Danish  ozg  with  ~ 
nitial  n. 

intrust  [in'trAst]  vt  betro  [ham  nt  st  to  him,  him 
with  st]. 

intuition  [intju'i/an]  Intuition,  Anskuelse,  umiddel- 
bar  Opfattelse  c;  at  last  she  had  a  happy  „,  flk  hun 
n  heldig  Indskydelse;  know  by  ~,  ogs.  umiddelbart 
anskue.  intuitive  [in'tju'itiv]  klar;  umiddelbart  er- 
kendende;  umiddelbar,  uvilkaarlig,  instinktmaessig ;  ~ 
judgment  or  knowledge  umiddelbar  Erkendelse;  - 
power  Anskuelsesevne ;  -  view  or  vision  klart  Syn. 
intuitively  [-li]  ad  umiddelbart;  perceive  truth  ~. 

intnmesce  [intju'mes]  vi  svulme  op,  svulme  ud;  in  a 
higher  heat,  it  -s,  and  melts  into  a  yellowish-black 
mass,  intumescence  [-'mesans]  Svulmen;  Stigen  c; 
causes  of  change  as  much  superior  to  human 
resistance  as  the  revolutions  of  the  sky  or  the  ~  of 
the  tide. 

inturbidate    [in'ta'bideH]    vt    plumre,    grumse,    g0re 
uklar;   the  confusion  of  ideas  and  conceptions  under 
the  same  term  painfully  _s  his  theology.  Coleridge. 
intns(-)susception   [intassa'sep/an]   en  Dels  Optagelse 
indenfor  en  anden;   is.   anat  Indkraengning  (i  sig  selv) 
[introsusception,  invaginationj;  ty  indre  Ernaering  c. 
Intyre  ['intaia]  s. 

inula  ['injula]  $»  Alandsrod,  Alantrod  c  [elecam- 
pane]. 

inumbrate  [in'Ambre't]  vt  beskygge  [shade], 
inundate    [i'nAnde't]   vt  oversvemme.    Ogs.  fig;    the 
country  was  once  ~d  with  bills  of  credit,     inundation 
[in An 'de1  Jan]  Oversv0mme]se,  Flom  c. 

inure  [in'jua]  vt  vaenne,  hserde;  ~d  to  drudgery  and 
distress;  he  is  ~d  to  it,  ogs.  ban  er  vant  t.  Turen,  ogs.* 
han  er  i  god  Tur  dermed.  inure  vi  gaelde,  have  Gyl- 
dighed;  komme  til  Anvendelse;  tjene  til  Bedste  [for  to]; 
a  gift  of  lands  -s  to  [tilfalder]  the  heirs  of  the 
grantee,  or  it  -s  to  their  benefit,  inurement  [-msnt] 
Vane,  Vanthed,  Haerdethed,  Haerdelse,  0velse;  Hyp- 
pighed  c. 

inurn  [in'a-n]  vt  begrave,  skrinlaegge,  jorde.  Sh;  ned- 
laegge  i  en  Urne,  i  Urner. 

inutility  [inju'tiliti]  Unyttighed  c;  its  -,  even  more 
than  its  peril;  the  ~  of  vain  speculations  and  vision- 
ary projects. 

invade  [in've'd]  vt  bryde  ind  i,  angribe,  overfalde, 
falde  (el.  rykke)  ind  i,  g0re  Indfald  i  [Landet  the 
country];  bryde  ind  paa  [vort  Landomraade  our  terri- 
tory]; oversv0mme;  omspaende,  om  Luer;  fig  gribe  ind 
(el.  g0re  Indgreb)  i,  kraenke  [Rettigheder  rights].  Jvf 
practically!  invading  som  a  (om  Onde  Ac):  indbry- 
dende,  omsiggribende ;  invading  army  angribende  (el. 
indbrydende)  Haer,  Invasionshaer ;  -  the  rights  of,  ogs. 
g0re  Uret  imod.  invader  [in've^a]  indbrydende  (el. 
angribende)  Fjende  (*Fiende),  indtraengende  (Fjende), 
Angriber;  Voldsmand;  Indgriber,  Fornaermer  c. 

invaginated    [in'vadgine'tid]    anat    indkraenget.     in- 
vagination  [invadgi'ne'/an]  anat  Indkraengning  c. 
invalid  [in'valid]  svag;  fig  svag;  fig  ugyldig;   an  ~ 


[a-  i-  u-j  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavolse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  rmt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


mv 


521 


mv 


agreement  or  contract,  invalid  ['invali(')d]  syg,  svag, 
svagelig;  -  chair  Sygestol;  _  chamber  Sygevaerelse;  an 
_  [sygelig]  daughter,  invalid  ['invali(')d,  inva'li'd]  Syg, 
Patient ;  sygelig  Person ;  Sygmeldt ;  ££  Invalid  c  [milit- 
ary or  naval  ~J.  Se  attend!  notv  she  is  too  much  of 
an  _  to,  altfor  sygelig  (el.  nedbrudt)  til  at ...  invalid 
['inv8li(')d,  inva'li'd]  vt  gere  til  Patient;  g0re  til  Inva- 
lid ;  ssette  p.  Sygelisten ;  opf0re  (.  . .  afskedige)  som  In- 
valid; ~ed  [Invalid],  bent,  and  almost  blind;  be  ~ed 
home  hjemsendes  som  syg.  invalidate  [in'valideH]  vt 
afsvsekke,  afkraefte  [et  Argument  an  argument];  ugyl- 
diggere  [en  Overenskomst  an  agreement},  invalidation 
[invali'dei/an]  Ugyldiggerelse  c;  so  many  ~s  of  their 
rights,  invalidism  ['invalidizm]  Sygelighed,  Svagelig- 
hed  c;  her  ~  had  only  given  her  an  air  of  interesting 
fragility,  invalidity  [inva'liditi]  Ugyldighed  c:  the  ~  of 
an  agreement,  of  a  will. 

invaluable  [in'valju(a)bl]  uskatterlig;  ubetalelig. 
invariability  [invae^ria'biliti]  Uforanderlighed,  Fast- 
bed  c.  invariable  [in'vse^riabl]  uforanderlig,  fast.  Jvf 
practice!  their  ~  [ftfste]  companion;  this  is  now  the  ~ 
rule,  er  nu  fast  Regel,  F*  er  nu  den  faste  Takst.  in- 
variable mat  Konstant  c.  invariably  [-bli]  ad  ufor- 
anderlig; uden  Undtagelse,  gennemgaaende ;  overalt; 
my  coadjutors  were  not  ~  old,  ogs.  var  ikke  altid  blot 
gamle  Folk;  he  is  ~  slow,  langsom  (el.  sen)  i  al  sin 
Fserd. 

invasion  [in'veisan]  Indbrud,  Angreb,  Overfald,  Ind- 
fald  n,  Indmarsch,  Indrykning,  Indtrsengen,  Invasion  c 
[armed  ~J;  Indbrud,  Plyndretog  n;  (Ondes  &c)  Omsig- 
griben  c;  Indgreb,  Indhug  n  [i  bans  Ret  of  his  rights], 
Krsenkelse  c;  the  ~  of  a  disease,  is.  en  Sygdoms  Om- 
siggriben.  invasive  [in'veisiv]  indbrydende,  angribende; 
Angrebs-;  _  war  Angrebskrig. 

invective  [in'vektiv]  Haansord  pi,  Invektiver  pi,  *ogs. 
Smsedelser  pi,  skarpe  Udladelser  pi.  invective  a  haansk 
haanende,  satirisk,  skarp. 

inveigh  [in've']  vi:  .  against  ivre  (el.  drage  tilfelts) 
mod,  udlade  sig  skarpt  imod  el.  om,  p*  bruge  sig  paa. 
inveigher  [in've^J  Ivrer,  (skarp)  Dadler  c. 

inveigle  [in'vi'gl;  \  -'ve^lj  vt  forlede,  forlokke 
lokke  [i  en  Snare  into  a  snare;  ind  i  et  Vserelse  into 
a  room;  ind  i  et  Parti  into  a  party] ;  lirke.  Jv 
disgorger!  inveiglement  [-mant]  Forledelse,  Forlokkelse 
c.  inveigler  [in'vi'gla]  Forleder,  Forlokker,  f  Lokke 
fugl  c. 

invendibility  [invendi'biliti]  Usaelgelighed,  Uafssette 
lighed  c.  invendible  [in'vendtbl]  usselgelig,  uafssettelig 
invent  [in1  vent]  vt  opfinde;  dadlende:  opfinde,  op 
spinde,  opdigte,  F*  lyve  op;  ~  the  machinery  of 
a  poem;  ~  a  falsehood,  invention  [in'ven/en]  Opfin 
delse;  Opdigtelse;  cone  Opdigtelse  c,  Digt,  Opspind  n 
Opfindsomhed  c  [inventiveness];  the  Inventions  o  •  th( 
inventions'  exhibition,  Udstillingen  i  1885;  the  ~  of  the 
art  of  printing,  of  a  fable;  the  -  of  a  falsehood;  the 
Invention  of  the  Cross  Korsmesse  c  om  Vaaren :  3di( 
Maj ;  a  pure  ~  det  pure  Digt ;  are  so  many  ~s,  er  de 
pure  Digt,  er  lutter  Opspind;  but  they  have  sough 
out  many  ~s  men  de  s0ge  mange  Kunster.  Prsedikeren 
VII  29;  Many  Inventions,  en  Bog  af  R.  Kipling;  a  man 
of  «.  en  opfindsom  Mand,  et  opfindsomt  Hoved; 
necessity  is  the  mother  of  -  N0den  g0r  opfindsom; 
with  my  usual  ~  [Opfindsomhed]  and  presence  of 
mind  I  replied . . .  inventive  [in'ventiv]  opfindsom;  „ 
art  Opfindelseskunst;  _  head  or  genius,  inventiveness 
[-nes]  Opfindsomhed  c.  inventor  [in'vento]  Opfinder  c. 


inventorial  [inven'ta'rial]  Liste-,  Registrerings- .  in- 
entorially  [-iali]  ad  som  en  Liste,  registreringsmsessig. 
nventory  ['invented]  (Inventarie)liste  c,  Katalog  n  (*c), 
legistreringsfortegnelse  c  [over  of];  make  up  (or  take) 
an  -  optage  Inventarium  el.  Fortegnelse;  take  an  ~ 
yf,  ogs.  forfatte  en  Liste  over .  .  .  inventory  ['inventari] 
vt  inventarisere,  katalogisere,  registrere;  optage  p.  (In- 
'entarie)liste,  Ac. 

inventress  [in'ventres]  Opfinderske  c. 
Inverary  [inv8'rse>ari]  s.     Invercargill  [inv8'ka>9gil]  s[ 
Inverkeithing  [inva'ki'Sii]]  s.    Inverlochy  [inva'laki]  8 
invernaculo     [inva'nakjulou]     Drivhus,    Vseksthus    n 
'greenhouse], 

Invernahyle  [inva'ne1!]  s.  Inverness  [inva'nes]  s. 
inverse  [in'va's;  \  'inva's]  a  omvendt;  -  operation; 
-  ratio;  ~  to  det  omvendte  af.  inversely  [in'va-sli] 
ad  omvendt;  «  proportional,  inversion  [in'va'/an]  Om- 
vending,  Vending;  Vrsengning;  Venden  c  op  og  ned 
aaa;  Omvendt  n;  omvendt  Orden,  Omstilling,  Inver- 
sion c;  the  ~  [Vrsengningen]  of  the  cuticle;  it  is  just 
the  ~  [omvendte]  of  an  act  of  Parliament,  invert  [in- 
va't]  vt  vende,  vende  op  og  ned  paa  [en  Kop  a  cup]; 
vrsenge  [Huden  the  cuticle] ;  fig  vende  op  og  ned  paa 
[alle  retfserdige  Regler  the  rules  of  justice],  stille  paa 
Hovedet;  vende  om  [Ordenes  F01ge  the  order  of 
words;  den  almindelige  Ordning  the  usual  arrange- 
ment]; omstille,  omssette;  ~ed  commas  Anf0rselstegn  w, 
Gaase0jne  pi.  invert  ['inva't]  arch  omvendt  Bue  c. 
invertebral  [in'va'tibral]  goo  hvirvel!0s.  invertebrate 
[-bret]  200  hvirvel!0s;  fig  holdnings!0s,  Iedel0s;  trained 
artists  would  be  able  to  make  something  even  of  that 
,  third  act;  ~s,  pi  ogs.  Invertebrater,  hvirvel!0se 
Dyr. 

invertedly  [in'va'tidli]  ad  omvendt. 
invertible  [in'va'ttbl]  uomvendelig;  uomssettelig. 
invest  [in1  vest]  vt  beklsede  hst  &  poet;  klaede,  pryde, 
dekorere  poet;  beklsede  [vest];  indssette,  iklaede  [en 
Biskop  a  bishop];  forlene,  give,  skasnke  [ham  Magt 
him  with  power] ;  ^  indeslutte,  cernere  [en  By  a 
town];  mere  frugtbarg0re  [Penge  money],  gere  frugt- 
bringende;  mere  anbringe,  placere,  saette,  *ogs.  Isegge 
[Kapitaler  i  capitals  in];  that  all  sums  received  from 
this  source  should  be  ~ed;  his  fortune  is  ~ed  [ogs. 
staar]  in  landed  property,  invest  [in'vest]  vi  &  abs 
anbringe  (el.  placere,  saette,  *ogs.  Issgge)  Penge  [i  in]; 
>  in  F  ogs.  anskaffe  (el.  koste)  sig,  Isegge  (F*  ogs. 
raade)  sig  til  [Kniv  a  knife]. 

investigate  [in'vestigabl]  efterforskelig,  udfindelig. 
investigate  [in'vestige't]  vt  efterforske,  forske  i,  under- 
S0ge;  -  the  causes  of  natural  phenomena,  the  powers 
and  forces  of  nature,  investigate  vi  &  abs  forske 
(efter),  unders0ge,  undersege  Sagen;  I  dared  not  ~ 
further;  wishing  to  -  closely  into  [n0je  at  unders0ge] 
the  matter...  investigation  [investi'gei/en]  Efterforsk- 
ning,  Unders0gelse  c  [af  of,  into] ;  the  ~  recently  made 
into  the  charges  preferred  against  them;  make  ~s  into 
the  rites  of  former  times;  the  .  of  truth,  investigative 
[in'vestigativ]  forskende;  Forsknings-.  investigator  [in- 
'vestigeHa]  Forsker;  Unders0ger  c.  investigatory  [in- 
'vestigatari]  forskende;  Forsknings-. 

investiture  [in'vestit/a,  -tjua]  Indssettelse,  Forlening; 
(Biskops)  Indsaattelse,  Iklsedning;  Indssettelsesret,  In- 
vestitur;  poet  &  hst  Klaedning ;  yield  to  the  pope  the  ~ 
of  bishops;  our  gross  ~  of  mortal  weeds;  make  ~  of 
offices  to  persons  indssette  Folk  i  (el.  forlene  Folk  m.) 
Embeder.  investment  [in 'vestment]  Klsedning,  Dragt 
git;  &  Indesluttelse,  Centering;  mere  Frugtbarg0- 


[e«]  hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [au]  oui;  [S]  the;  [J>]  thm;  [/]  she;  [5]  measure;  [n]  si«flf;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


mv 


mv 


relse;  mere  (Kapitals)  Anbringelse,  Anlaeggelse,  Pla- 
cering  c,  Placement;  cone  Placement  n,  (anbragt)  Kapi- 
tal  c;  the  -  of  a  fort;  before  -  could  be  made  [kunde 
skej,  a  change  of  the  market  might  render  it  ineligible; 
a  safe  -  investor  [in'vesta]  is.  Indssetter;  Forlener; 
Kapitalist  c,  En  som  bar  Penge  at  saette  eller  som  bar 
sat  Penge  I  nt;  become  .«  scette  Penge  deri,  i  Fore- 
ugendet,  Ac. 

inreterac)  [in'vetarasi]  Indgroethed,  Rodfaestelse  c; 
indgroet  (el.  rodftestet,  grundigt)  Had  n  [til  to]  ;  the  ~ 
of  custom  and  habit,  of  error,  of  any  evil  habit,  of 
prqudice  inveterate  [in'vet(a)ret]  indgroet,  rodfsestet; 
invetereret,  forseldet  [seated];  uforbederlig  [Ledig- 
g«nger  idler];  an  ~  abuse;  an  -  disease;  our  ~  [gamle] 
enemy;  mas  .  against  na?rede  et  indgroet  Had  til  ... 
inveteration  [inveta'rei/an]  \  Indgroen,  Rodfaestelse  c. 

Invidious  [in'vidjes]  misundelig  t  [envious];  mis- 
nndelsesveerdig  \  [enviable];  enskvaerdig  \;  vanske- 
lig,  delikat,  slem,  F  *  °g8  lei;  modbydelig,  forhadt; 
mlndre  fordelagtig,  nedsasttende,  odies  [Betydning 
seme];  it  would  be  -  [odiest,  saa  sin  Sag]  to  parti- 
cularise; Agamemnon  found  it  an  ~  affair  [at  det 
var  saa  sin  (el.  en  betaenkelig)  Sag]  to  give  the  pre- 
ference to  any  of  the  Grecian  heroes;  decline  the  - 
honour,  denne  delikate  (el.  betsenkelige)  Udmserkelse, 
denne  Udinaerkelse  der  let  kunde  sastte  ondt  Blod;  ^ 
mission  (question)  delikat  (el.  vanskeligt)  Hverv  .  .  . 
invidiously  [-11]  ad  is.  odiest,  i  odies  (el.  mindre  god, 
mindre  rosende)  Betydning;  prelates  is  often  used 
_  by  dissenters  respecting  the  clergy  of  the  Established 
Church.  Inridiousness  [-nes]  Modbydelighed  Ac;  ned- 
sfpttende  (el.  odies)  Betydning;  delikat  Natur,  Betsenke- 
lighed  c. 

invigorate  [in'vigare't]  vt  give  Kraft,  styrke;  we  felt 
our  courage  -d.  invigoratlon  [inviga're'/an]  Styrkelse; 
Styrke,  (ny)  Kraft  c. 

Invincibility  [in'vinsi'bib'ti]  Uovervindelighed  c.  in- 
vincible  [in'vinsibl]  uovervindelig  ;  uoverstigelig  [Hin- 
dring  obstacle];  an  ~  [uomstedeligt]  proof. 

inviolability  [in'vaiala'biliti]  Ubr0delighed;  Ukn-enke- 
Hghed,  Hellighed  c;  the  _  of  letters  Brevhemmelig- 
heden.  Inviolable  [in'vaialabl]  ubredelig  [Pagt,  *Pakt 
covenant]  ;  ukraenkelig,  hellig  ;  an  _  agreement,  pro- 
mise, von;  an  _  shrine,  invlolacy  [in'vaialasi]  Ubrede- 
lighed;  Ukraenkelighed,  Hellighed  c;  the  -  of  an  oath. 
Inviolate  [in'vaialet]  uknr-nket,  bellig. 

Invisibility  [in'vizi'biliti]  Usynlighed  c.  invisible  [in- 
'vlzibl]  usynlig  [f.  det  blotte  0je  to  the  naked  eye]; 
act  (or  play)  the  (or  make  himself)  _  gore  sig  usynlig; 
she  swept  past  her  cousin  as  if  he  was  ~,  som  om 
denne  var  Luft  f.  hende;  -  blue  dyb-,  m0rk-,  sorteblaa; 
the  (fairy)  ~  garment  Usynligheds-Gevantet,  -Kappen, 
Delge-Kappen,  -Hsetten;  wash  his  hands  in  .  soap 
vadske  sine  Hsender  i  Luften  »;  the  .  world,  ogs.  Aande- 
verdenen. 

InTlUtlOB  [invi'tei/an]  Indbydelse,  Invitation  c;  - 
card,  card  of  -  Indbydelseskort;  so  short  an  .  en  Ind- 
bydelse m.  saa  kort  Varsel  ;  it  was  at  [paa]  her  .  that 
I  entered  the  room  with  her.  invltatory  [in'vaitatari] 
Indbydende;  Indbydelses-  ;  the  „  psalm  Indbydelses- 
salmen:  den  95de.  Invite  [in'vait]  vt  indbyde,  invi- 
til  to;  til  at  to;  ham  t.  et  Beseg  p.  sit  Landsted 
Mm  on  a  virit  to  his  seat],  F  bede;  ogs.  m.  upers. 


Efter  et  Sted  i  Hood 


Affss  Kilmansegg:  Seemed 
invi8ible  80aP  In 


Subj.  indbyde  (el.  opfordre)  til;  lokke;  those  ~d  de 
indbudne ;  _  her  there  bede  hende  did ;  _  [indbyde  til] 
colonisation,  confidence,  criticism,  hostilities,  sleep, 
slumber;  the  committee  ~d  competition,  indb0d  t.  Kon- 
kurrence ;  -  contributions  opfordre  t.  at  yde  (. .  .  ind- 
byde t.  at  tegne)  Bidrag;  the  author  modestly  -s  [ind- 
byder  t.  at  fremkomme  m.]  corrections;  everything  ~d 
quietude;  subscriptions  are  ~d  for  der  indbydes  t.  Sub- 
skription  paa .  .  . ;  attention  is  ^d  to  Opmserksomheden 
henledes  paa. .  .  invite  [in'vait]  vi  &  abs  indbyde;  F 
bede;  everything  -d  [indb0d]  to  quietude,  invite  [in- 
'vait] F  Indbydelse  c  [invitation];  give  all  his  old 
friends  that  farewell  'invite'.  Ingoldsby  Leg.  (The 
Merchant  of  Venice),  inriter  [in'vaita]  Indbyder;  Ind- 
byderske  c  [fair  ~].  inviting  [in'vaitiq]  a,  invitingly 
[-li]  ad  indbydende.  invitingness  [-nes]  indbydende 
Beskaffenhed  c  eller  Udseende  n;  the  -  of,  ogs.  det 
indbydende  ved  .  . . 

invocate  ['invoke1^  vt  paakalde  [invoice];  -  his  aid. 
Milton,  invocation  [invo'kei/an]  Paakaldelse;  jur  Ind- 
kaldelse  c ;  the  -  of  a  deity,  of  the  Muses,  of  saints; 
the  -  of  evidence  or  of  papers  into  a  court,  invocatory 
[in'vakatari;  'invo-J  paakaldende. 

invoice  ['invois]  mere  Faktura,  Vareregniug;  amr 
Toldtarif;  prov  amr  Matrikel  c;.seW  at  a  loss  on  the  ~ 
saslge  under  Fakturapris;  per  [ifalge]  _.  invoice  ['in- 
vois] vt  fakturere. 

invoke  [in'vouk]  vt  paakalde;  jur  indkalde;  -  the 
Supreme  Being;  ~  his  warlike  spirit;  ~  a  blessing  or 
blessings  on  [nedbede  Velsignelse  over]  the  King. 

involucel  [in'valjusel;  'involju'sal]  ^  Smaasvob  n. 
involucre  ['invo(')l(j)u-ka]  ^  Kurv(e)daekke(  Sv0b  n. 
involucret  [invo'l(j)u-kret]  ^  Smaasv0b  n.  involucrum 
[invo'l(j)u-kram]  Sf  Sv0b  n. 

involuntarily  [in'vdlantarili]  ad  uvilkaarlig;  ufrivillig. 
involuntary [in'valantarijuvilkaarlig  [Bevaegelse  motion]; 
ufrivillig  [Underkastelse  submission]. 

involnte(d)  ['invol(j)u't(id)]  ^&c  indadrullet;  fig  \ 
indviklet.  involute  ['invol(j)u't]  geom  Involut  c. 
involution  [invo'l(j)u-;an]  Indvikling;  Forvikling  c; 
Hylster,  *ogs.  Hylle  [envelope];  gr  Indskud,  Mellem- 
skud  n,  mellemskudt  Ssetning ;  mat  (Potens)opb0jelse  c; 
things  and  causes  are  mixed  by  mutual  ~s.  involve 
[in'valv]  vt  sammenrulle,  vikle  rundt;  indhylle  [i 
M0rke  in  darkness,  in  gloom;  i  Dunkelhed  in  obscur- 
ity], hst  hylle;  spege,  ogs.*  for  vikle,  *ogs.  floke;  m. 
pers.  Obj.  ind vikle,  implicere;  knytte  [til  with]; 
indeholde  [en  (Selv)modsigelse  a  contradiction], 
*ogs.  indebsere;  forudsaette  [et  betydeligt  Kundskabs- 
maal  (the  possession  of)  a  considerable  amount  of 
knowledge];  indbefatte;  have  til  F01ge;  medfore  [Straf 
punishment;  F01ger  som  consequences  which;  store 
Udgifter  a  great  deal  of  expense];  mat  oph0je  [i  (el. 
til)  3die  Potens  to  the  third  power],  potensere;  -d  som 
Adj.  indviklet,  forviklet;  i  Vanskeligheder,  is.  i  Gaeld, 
forgaeldet;  the  language  in  which  he  states  it  is  more 
than  usually  ambiguous  and  ~d;  become  ~d  (in  debt) 
komme  i  Vanskeligheder  (komme  i  Gseld,  blive  for- 
gaeldet); Ford  became  ~d,  and  had  to  sell  him;  that 
the  measure  might  ~  something  besides . . .,  that  some- 
thing besides...  might  be  ~d  in  the  measure  F  ogs. 
at  dette  Skridt  kunde  have  mere  paa  sig  end .  .  . ;  the 
risk  ~d  thereby  den  dermed  forbundne  Fare,  Risiko;  a 
question  involving  [som  gaelder]  the  lifelong  happiness 
of  a  woman;  he  could  detect  an  error  of  a  halfpenny 
in  a  problem  involving  millions,  hvor  det  drejede  sig 
om  Millioner,  F*  ogs.  som  gik  p.  Millioner  10s ;  _  me 


[a-  1-  u  ]  08v.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['baj  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


mv 


523 


in 


in...  is.  indvikle  mig  (F  blande  mig,  *ogs.  blande 
mig  op)  i  .  .  .  ;  while  your  character  and  circumstances 
we  ~d  [ogs.  ligger]  in  such  obscurity.  Involvement 
[in'valvmant]  is.  Forvikling  c;  Forviklinger  pi;  Vanske- 
ligheder  pi;  Forgseldethed,  Gseld  c. 

invulnerability  [in'VAlnara'biliti]  Usaarlighed  c.  in- 
Yulnerable  [in'vAlnarabl]  usaarlig. 

inward  ['inwad]  a  &  s  indre,  indvortes  (ri)\  ~s  Ind- 
volde  pi,  Indvortes  n.  Jvf  innard(s)  !  inward  ['inwad] 
<id  indad;  ^  paa  (el.  for)  Indgaaende  [~  bound];  bend 
a  thing  ~;  turn  the  attention  ~.  inwardly  [-li]  ad  i 
det  indre,  indvortes;  i  sit  indre,  i  sit  stille  Sind,  i 
Hjertet;  indad;  bleed  ~;  repine  ~;  a  medicine  to  be  ap- 
plied ~,  til  indvortes  Brug;  curve  ~.  inwardness  [-nes] 
Indvorteshed;  fig  (indre)  Mening,  (egentlige)  Betydning 
c;  (virkeligt,  dybere)  Indhold  n.  inwards  ['inwadz] 
ad  &  s.  Se  inward! 

tnwrap  [in'rap]  vt  indhylle,  hylle  [i  en  Kappe  in  a 
cloak];  indvikle  i  Vanskeligneder. 

io  ['aiou]  s  Fryderaab  n,  pi  ogs.  Jubel  c;  int  hej!  o! 
-  triumphe!  hvilken  Fryd  (at  skue)! 

locasta  [aio'kasta]  lokaste  c. 

iodate  ['aiodet]  chem  jodsurt  Salt  n.  iodic  [ai'adik] 
jodholdig.  iodid(e)  ['aiod(a)id]  Jodmetal  n;  _  of 
nitrogen  Jodkvselstof  n.  iodine  ['aiod(a)in]  Jod  n  &  c. 
iodism  ['aiodizm]  Jodforgiftning  c.  iodize  ['aiodaiz]  vt 
jodere.  iodoform  [ai'adof&>am]  Jodoform  c. 

lol  ljoul]  f  &  poet  Jul  c  [Christmas,  Yule].  The 
savage  Dane  At  ~  more  deep  the  mead  did  drain. 
Scott,  Marmion. 

lolanthe  [aio'lanbi]  s. 

iolite  ['aiolait]  min  lolit,  Dichroit  c. 

Ion  ['aidn]  myth  Ion  c.  ion  ['aidtij  chem  Ion  c,  Be- 
istanddel  af  Elektrolyt. 

lona  [i'ouna]  lona,  Jona,  Icolmkill  n,  en  skotsk  0; 
.  cross  Ringkors;  erect  a  granite  monolith  in  the 
form  of  an  ~  cross. 

Ionia  [ai'ounja]  Jonien  n.  Ionian  [ai'ounjan]  jonisk; 
the  ~  Islands.  Ionian  Jon(i)er  c;  Jonisk  n.  Ionic 
[ai'anik]  jonisk;  s  Jonisk  n;  _  accomplishments  joniske 
Fortrin  :  Smag  i  Bevsegelser  og  Dragt;  -  dialect,  music, 
order,  robe. 

iota  [ai'outa]  gr  Iota,  grsesk  I  c  &  n;  fig  T0ddel  c. 
Se  bate!  will  waive  no  ~  of  their  pretensions. 

IOU  ['ai'ou'ju']  (Gselds)bevis  n.  Se  Forkortelser  !  he 
gave  me  an  ~  for  it,  gav  mig  Be  vis  f.  Gseld  en  [he 
vowelled  the  debt]. 

Iowa  ['aiawa]  s. 

ipecac  ['ipikak]  forkortet  f.  ipecacuanha  [ipikakju'ana] 
Brsekrod  c. 

Iphicrates  [i'fikrati'z]  s.    Iphigenia  [ifidgi'naia]  s. 

ipomoea  [ipo'mi'a]  Sj>  Ipomoea  c. 

Ipomydon  [i'pamidan].  En  gammel  metrisk  Roman 
fra  ca.  1300. 

ipsal  dixal  ['ipsal  'diksal]  si.  Se  ipse  dixit!  ipse 
t'ipsi]  lat  pron,  selv;  -  dixit  ban  selv  (o:  Mesteren,  en 
Avtoritet)  bar  sagt  det;  bans  egne  Ord  pi;  blot  (og  bar) 
Paastand  c;  «fordi  Kalifens  Ord  nu  engang  er  Sand- 
hed»;  it  is  your  (or  his,  their  &c)  .  dixit.  ipsissima 
[ip'sisima]  selveste;  ~  verba  netop  bans  (&c)  egne  Ord. 
ipso  ['ipsouj;  ~  facto  i  og  med  dette  Faktum,  dermed; 
~  jure  med  Rettens  Grund,  i  og  for  sig. 

Ipswich  ['ipswit/;  nu  \  'ips(w)idg]  i  s.    Iquique  [i'ki'- 


1   ['ipsidg]  er  den  historisk  korrekte  Udtale,  der  skal 
vsere  bevaret  i  East  Anglia. 


iram  [i'ra'm]  (arabisk)  Pilgrimsdragt  c  [ihramj. 

Iran    [i'ra'n]    Iran,    Persien   n.     Iranian   [ 
i'ra'njan]  iransk,  persisk. 

irascibility  [airasi'biliti]  Vredagtigbed,  Opfarenhed, 
Hidsighed  c.  irascible  [ai'rastbl]  vredagtig,  opfarende, 
hidsig.  irate  [ai'reH]  vred,  harm;  Mr.  Jaggers  became 
most  ~;  make  some  _  remonstrance. 

Irawad(d)y  [ira'w&di,  -'wa'di];  the  ~  Irawaddy  c. 

ire  [aia]  prov  Jsern  n  [iron],  ire  [aia]  Vrede,  Harme 
c;  arouse  his  ~,  ogs.  bringe  bam  i  Harnisk.  ire  vi 
poet  vredes,  forternes.  ireful  [caiaf(u)l]  vred,  barm. 

Ireland  ['aialand]  Irland. 

Irena  [ai'ri'na]  Irena  c,  Irland  personificeret  i  Speu- 
sers  Faery  Queen  V.  Irenaens  [iri'ni'as]  s.  Irene 
[ai'rrni]  Irene. 

irestone  ['aiastoun]  min  haard  Sten. 

Ireton  ['aiatan]  s. 

irian  ['airian]  anat  Regnbuehinde-;  the  ~  nerves. 

Iricism  ['airisizm]  Iricisme,  Irskbed,  irsk  (Sprog-) 
egenhed  c. 

iridal  ['airidal]  Regnbue-,  Regnbuens  (Gen),  Prisme-, 
Prismets  (Gen);  the  ~  colours,  iridectomy  [iri'dektomi] 
Iridektomi  c,  del  vis  Udsksering  af  Iris,  iridescence  [iri- 
'desans]  Iridescens,  Irisering,  Spillen  c  i  Regnbuens 
Farver.  iridescent  [-ant]  iriserende,  spillende  i  Regn- 
buens Farver.  iridian  [ai'ridian]  anat  Iris-,  Regnbue- 
hinde-. iridium  [ai'ridiam]  min  Iridium  n.  iridize 
['iridaizj  vt  iridisere,  bedsekke  (.  .  .  beslaa)  m.  Iridium. 
iridodesis  [iri'dadisis]  Iridodesis  c,  en  Slags  0jenopera- 
tion.  Iris  ['airis]  myth  Iris,  (Gudinden)  Regnbue  c, 
et  af  Gudernos  Sendebud.  iris  ['airis]  Regnbue;  anat 
Regnbuehinde,  Iris;  $  Svserdlillie  c.  irisated  ['airis- 
eHid]  regnbuefarvet;  regnbuelignende.  irised  ['airist] 
regnbuefarvet. 

Irish  ['airij]  irsk.  Jvf  bull!  -  apricots  o:  Kartofler, 
*Poteter;  -  bank  sp  meterhoj  Jordvold  c  bred  nok  t. 
at  Hesten  kan  springe  op  og  derpaa  ned,  men  uden  at 
kunne  g0re  Galopspring;  -  cockney1  irsk  Cockney  c, 
Barn  n  f0dt  af  irske  Foraeldre  i  Sydengland,  is.  Londoner 
c  af  irsk  Herkomst;  _  daisy  Fandens  Mselkeb0tte,  ogs.* 
Levetand  c:  Taraxacum;  ~  heath  vild  Rosmarin  c, 
*Bladlyng,  Hvidlyng  c  &  n:  Andromeda  polifolia;  ~ 
horse  &  salt(et)  K0d  n;  _  woss  irlandsk  Mos  &c 
[carragheen];  ~  pendants  &  si  irske  Vimpler,  *ogs. 
Filler  tilveirs;  she  has  many  ~  pendants  aloft,  ogs. 
Skuden  er  meget  lurvet  tilvejrs;  _  stew  Faareragout  c 
med  Kartofler  (*Poteter);  _  theatre  &sl  (midlertidig) 
Kachot  c,  i  Kaserne;  _  watch  snavs  (*skarve)  Ur2. 
Irish  ['airij1]  Irsk  n;  sp  irsk  Triktrak  c;  irsk  Laerred  n. 
Se  3.  apply!  the  ~  Irlsenderne,  *ogs.  Irerne.  Irishism 
['airi/izm]  Iricisme,  Irskhed,  irsk  (Sprog)egenhed  c 
[Iricism].  Irishman  ['airi/man]  Irlasnder,  *ogs.  Ire  c; 
Liverpool  _  Irlsender  f0dt  i  Liverpool;  the  Wild  ~  o : 
Kurertoget  (ogs.*  Posttoget)  mellem  Holyhead  og 
London.  Irishry  ['airi/ri]  irsk  Befolkning,  irsk  Koloni 
c,  irsk  Element  n.  Irishwoman  ['airi/wumen]  Irlsender- 
inde  c. 

iritis  [ai'raitis]  path  Iritis,  Betsendelse  c  i  Regnbue- 
hinden. 

1  It  is  a  singular  fact  that  Irishmen  born  profess 
great   abhorrence    of  Irish    Cockneys,     while   the 
latter  despise  all  Irish,  and  use  the  word  as  one  of 
reproach.    Slang  Dictionary. 

2  For    bliss  and  Irish  watches  have  the  pow'r, 
—  In  twenty  minutes,  to  lose  half  an  hour.     Hood's 
Oddities  19. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [rj]  ting;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


irk 


524 


irr 


Irk  [a'k]  vt  traette;  kede;  smerte;  cergre;  the  common 
sense  of  att  the  world  ~ed  [kedede]  her;  her  steadfast 
silence  -ed  [smertede]  him  far  more  than  a  thousand 
low  parodies,  irksome  ['a'ksam]  traettende  (v.  hyppig 
Gentagelse),  besvaerlig,  *ogs.  slidsom,  slidende,  traetsom1; 
kedsommelig;  -  hour;  „  task,  irksomely  ad  med  Be- 
gvaer,  med  Slid  og  Slaeb. 

Irmen  ['a  men];  „  street,  en  romersk  Vej  i  England. 

iron  ['aian;  'airan]  Jam  n;  -«,  ogs.  Laenker;  cold  ~, 
overfert:  koldt  (el.  det  kolde)  Staal;  ordeal  of  carrying 
hot  ~  Jaernbyrd  c;  -  [Jsernet]  is  the  most  useful  (or 
valuable)  of  all  metals;  the  -  enters  into  the  soul;  he 
has  too  many  -a  in  the  fire;  the  ship  is  in  .s,  er 
jaernbundet,  vil  hverken  falde  af  eller  luve ;  in  ~s,  om 
Person  \  som  hverken  kan  komme  frem  eller  tilbage; 
put  him  in  ~s  laegge  ham  i  Jaern,  i  Laenker;  I'm 
standing  on  hot  .s  jeg  staar  som  p.  G10der.  iron 
;'aien].  Som  a:  af  Jaern,  Jaern-;  jsernhaard;  Frederic's 
forks  were  _,  af  Jaern;  lower  masts  are  -;  the  ~  shoes 
struck  on  ground  that  was  almost  as  .  [jaernhaard] 
as  themselves;  ~  age  Jsernalder,  i  flere  Tilff;  the  Iron 
Chancellor  Jaern  kansleren  o:  Fyrst  Bismarck;  .  constitu- 
tion Jaernhelbred  c  &  n  ("Helbred  c);  the  Iron  Duke 
o:  Wellington;  .  perseverance  Jaernudholdenhed;  he 
wants  an  „  rod  over  him  han  maa  regeres  m.  et 
Scepter  af  Jaern,  rides  m.  T0mme  og  Trense,  maa  hol- 
des  strengt,  F  ban  maa  holdes  i  0rene.  Jvf  iron-rod! 
iron  ['aian]  vt  presse,  *perse;  stryge;  afstryge,  "opsaette 
[en  Hat  a  hat];  laegge  i  Jaern  0:  i  Laenker;  jaernbeslaa; 
.  his  hands  laegge  Haandjaern  p.  ham;  _  out  udglatte, 
m.  Jaern.  iron  vi  &  abs  is.  stryge;  wash  and  .;  — band 

Jaernbaand,  Jaernbeslag  n; bar  Jsernstang  c;  ~s,  ogs. 

Stangjaern  n; binding  Jaernbeslag;  — bound  jaerube- 

slaaet;  fast,  haard;  fig  haard,  ubejelig,  streng;  stiv, 
ulempelig  [hard  and  fast];  an  ~  coast  en  jaernbunden 
(0:  stejl  &  klippefuld)  Kyst,  en  Jaernkyst;  his  steps 
rang  out  cheerfully  on  the  path  _  with  frost;  the 
French,  though  beyond  question  the  best  actors  in  the 
world,  judge  from  .  [is.  altfor  stive]  standards;  .clad 
[-klad]  jaernklaedt;  is.  J,  pansret;  s  Panserskib  n,  _ 

squadron  Pansereskadre;  several  ~s; cramp  Hage- 

krampe  c,  Befaestigelsesjsern  n;  — door  Jeernport.  ironer 
['aiana]  is.  Stryger,  Strygemand;  Strygerske,  Strygekone 

c  [woman  ~].  iron|fastened  &  jaernfast; gang  [-ganj 

Parti  (el.  Hold,  *ogs.  Arbejdslag)  n  af  Fanger  i  Jaern. 
Jvf  chain-gang!  — gate  Gitterport;  — grey  isengraa, 

staalgraa; bander:  Goetz  the  _  (Gethes)  G0tz  m. 

Jaernhaanden. 

ironical  [ai'ranikl]  ironisk.  ironically  [-kali]i£ad 
Ironisk;  speak  .,  ogs.  ironisere  0*. 

ironing  ['aianirj]  is.  Presning,  *Persning;  Strygning 
c;  — blanket  Strygeklaede  n;  — board  Presse(*Perse)- 
planke  c;  Strygebraet  n,  *StrygefJ33l  c;  ..cloth  Stryge- 
klaede; — 8to?e  Strygeovn. 

ironist  ['airanist]  Ironiker  c. 

iron|llqaor  ['aianlika]  Jaernsvaarte  c, mask  Jaern- 

maske;  the  man  in  [med]  the  ~;  — master  Jaernvaerks- 
ejer;  Jaarnhandler,  Jaerngroseerer  c;  -.mill  Jaernvaerk  n; 
..monger  [-mAqga]  Jaernhandler;  -.monger)  Jaernvarer 
pi,  Isenkram  n,  ..mould  Rustplet,  *Rustflek  c;  vt 

»tte  Rustplet(ter)  Ac  paa;  ..oak  burgundisk  Eg: 
Quercus  cerris;  — ore  Jaernmalm ; plated  pansret, 

>elagt  m.  tykkere  Ja3rnplader;  .  ship  Panserskib;  ..rod 

1  Mark  ogs.  Guldberg,  Kringom  Peisen  148:  Pio- 
nererne  bar  vel  et  haardt  og  sinkt  Arbejde,  men 
Lenuen  er  som  oftest  liden. 


fig  Scepter  n  af  Jaern.  Jvf  iron  Adj !  — safe  Jaernskab; 
is.  ( Jaern) pengeskab;  — sick  <£,  jaernsyg,  m.  forrustede 

Bolter  og  Nagler; sided  med  Sider  af  Jaern;  fig  ogs. 

fast  som  en  Klippe,  fast  som  Fjeld;  an  _  [jcernklaedt] 
gunboat;  .sides  staerk  (el.  klippefast,  fjeldfast)  Hand; 
(is.  cromwellsk)  Kyradser  c;  -smith  is.  Grovsmed  c 
[blacksmith];  — steed  sp  Jaernhest  0:  Velociped  c; 
—studded  jaernbeslaaet ;  —wire  Jaerntraad;  —work 
Jaern- Arbejde  n;  -Beslag  n  &,  pi;  ~s  Jaernvaerk  n. 

1.  irony    ['aiani]    a    Jaern-;    jaernhaard;    -    chains, 
particles, 

2.  irony  ['airani]  s  Ironi;  Ironiseren  c  [over  on];   the 
_  of  Destiny  Skaebnens  Ironi;  deal  in  ~,  ogs.  ironisere 
vi;  half  in  ~,  [ogs.  halvt  ironisk]  half  in  earnest. 

Iroquois  [iro'kwoi;  'irokwa']  IrokeserJ  c.  I  pi  det 
samme. 

irradiate  [i're'die't]  vt  bestraale;  fig  oplyse  [Ens  Aand 
the  mind};  vi  \  straale.  irradiation  [ireidi'eVan]  Ud- 
straaling;  (Straale)glans  c,  Lys  n. 

irrational  [i'ra/(a)nal]  ufornuftig;  mat  irrational 
[surd];  brutes  are  ~  animals;  it  seemed  utterly  ~  to 
maintain  it  any  longer,  irrationality  [ira/a'naliti] 
Fornuftl0shed,  Ufornuft  c. 

Irrawaddy  [ira'wadi]  s:  the  ~  Ir(r)awaddy  c. 

irreclaimable  [iri'kle'mabl]  uforbederlig;  uigenkalde- 
lig;  their  hearts  have  perhaps  gone  out  towards  their 
first-born,  and  they  have  mourned  over  the  ~  [uigen- 
kaldelige]  dead.  G.  Eliot,  Amos  Barton  ch.  V. 

irrecognizable  [irekag'naizabl;  iri'kagnizabl]  uigen- 
kendelig. 

irreconcilability  [i'rekansaila'biliti]  Uforsonlighed; 
Uforligelighed  c.  irreconcilable  [irekan'sailabl]  ufor- 
sonlig;  om  Ting  is.  uforligelig;  -  contrasts;  the  Irre- 
concilables,  som  Parti  ogs.  de  Intransigents. 

irrecoverable  [iri'kAv(a)rabl]  ubodelig,  uoprettelig; 
uerholdelig  [Gaald  debts];  an  ~  injury,  loss;  that  which 
is  past  is  gone  and  -. 

irredeemable  [iri'drmabl]  is.  uind!0selig;  ~  notes. 

irrefragability  [i'refraga'biliti]  Uimodsigelighed,  Uom- 
st0delighed  c.  irrefragable  [i'refragabl]  uimodsigelig, 
uomst0delig;  „  argument,  evidence,  reason;  the  Irre- 
fragable Doctor  Doktoren  af  den  uomst0delige  Logik, 
om  Alexander  af  Hales,  den  skolastiske  Teologis 
Grundlaegger. 

irrefutable  [iri'fjirtabl;  i'refjutabl]  ugendrivelig. 

irregular  [i'regjwla]  uregelmaessig;  ^  uregulaer;  mislig; 
Irregulars  &  irregulaare  (Tropper);  _  habits  uordent- 
lige  Vaner  pi,  mindre  ordentligt  Liv  n;  an  -  [uordent- 
ligt]  life;  smugglers,  horse-jockeys,  and  other  .  per- 
sons, tvetydige  Personer;  -  treatment,  ogs.  ureel  Eks- 
pedition;  he  was  beginning  also  to  be  ~  in  his  habits, 
at  f0re  et  mindre  ordentligt  Liv.  irregularity  [iregju- 
•lariti]  Uregelmaessighed;  Uorden,  Mislighed  c,  misligt 
Forhold  n;  irregularities,  bl.  a.  Misligheder. 

irrelative  [i'relativ]  uden  (indbyrdes)  Forhold  el. 
Forbindelse,  uforbunden,  (hinanden)  uvedkomniende. 

irrelevance  [i'relivans].  Se  irrelevancyl  with  seem- 
ing „,  ogs.  som  lod  t.  at  komme  bort  fra  Sagen.  ir- 
relevancy [i'relivansi]  Uanvendelighed  c  [paa  to].  Se 
irrelevance  I  the  -  of  an  argument  to  a  case  in 
question,  irrelevant  f-vant]  uanvendelig  [p.  Sagen  to 
the  case],  udenforliggende,  udenfor  Sagen  (liggende), 
uvedkommende,  p  som  hverken  g0r  fra  eller  til; 
strictly  speaking,  this  was  _;  in  some  respects  your 
idea  is  not  ~,  ikke  ueffen. 

Irreligion  [iri'lidgan]  Religionsl0shed;  Irreligiesitet  c. 
irreligious  [-dgas]  religions!0s;  irreligi0s. 


[a-  I-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  Inner; 


irr 


525 


isi 


irremediable  [iri'mi'djabl]  ulaegelig  [Sygdom  disease], 
uoprettelig  [Pejl  error;  Skade  mischief],  ubodelig;  an 
-  [ulsegeligt]  evil,  irremediably  [iri'mi'djabli]  is.  uop- 
rettelig; ubodelig1. 

irremissible  [iri'mistbl]  ueftergivelig;  utilgivelig. 

irremovability  [iri'mu'va'billti]  is.  Uafssettelighed  c. 
irremovable  [iri'mu  vabl]  is.  uafssettelig. 

irreparability  [i'repara'biliti]  Uoprettelighed,  Ubode- 
lighed  c.  irreparable  [i'reparabl]  uoprettelig,  ubodelig. 

irrepressible  [iri'prestbl]  ubetvingelig,  som  ikke  lader 
sig  undertrykke;  nsesvis;  an  ~  [ubetvingelig]  conflict, 
laugh;  an  ~  [nsesvis,  F*  nebbet]  boy. 

irreproachable  [iri'proutfabl]  udadlelig,  ulastelig. 

irresistanee  [iri'zistans]  Ikkemodstand,  passiv  Lydig- 
hed,  Underkastelse  c  (uden  Modstand).  irresistibility 
[iri'zisti'biliti]  Uimodstaaelighed  c.  irresistible  [iri- 
'zisttbl]  uimodstaaelig;  an  ~  law  of  our  nature. 

irresolute  [i'rezal(j)ut]  ubeslutsom,  vaklende  (i  sine 
Beslutninger),  ubestemt,  uvis;  -  what  to  do  uvis  (om, 
hvad  ban  skal  el.  skulde  g0re).  irresolution  [ire- 
za'l(j)u-Jan]  Ubeslutsomhed,  Vaklen,  Ubestemthed, 
Uvished  c. 

irresolvability  [iri'zalva'biliti]  Uopl0selighed  c.  irre- 
solvable [iri'zalvabl]  uopl0selig;  -  nebulae. 

irrespective  [iri'spektiv]  som  ikke  tager  Hensyn  [t. 
F01gerne  of  consequences];  _  of  (som  prcep):  uden 
Hensyn  til,  uanset.  irrespectively  [-11]  ad  ubetinget,  i 
og  for  sig,  uden  Hensyn  t.  Omstsendighederne;  pros- 
perity, considered  absolutely  and  „,  is  better  and 
more  desirable  than  adversity. 

irresponsibility  [iri'spansi'biliti]  Uansvarlighed,  An- 
svars-Frihed,  -L0sbed  c.  irresponsible  [iri'spanstbl] 
uansvarlig,  ansvars-fri,  -10s. 

irretentive  [iri'tentiv]  ikke  beholdende;  upaalidelig, 
is.  om  Hukommelse. 

irretrievable  [iri'tri'vabl]  ubodelig,  uoprettelig;  -  loss. 
irretrievably  [-bli]  ad  uoprettelig;  uigenkaldelig;  red- 
nings!0st;  -  lost  rednings!0st  fortabt,  uden  Redning. 

irreverence  [i'rev(a)rans]  Userb0dighed  [mod  of], 
Mangel  paa  ^Erb0dighed  [overfor  of];  Pietetsl0shed; 
Bespottelse,  is.  bespottelig  Tale  c.  irreverent  [-rant] 
uaerb0dig;  pietets!0s;  bespottelig;  -  phrase,  son, 
thought,  word. 

Irreversible  [iri'va'stbl]  uomst0delig;  som  ikke  kan 
tagee  tilbage  el.  ophseves;  an  _  decree,  sentence;  this 
rejection  of  the  Jews  is  neither  final  nor  ~. 

irrevocable  [i'revokabl]  uigenkaldelig;  -  decree,  doom, 
fate,  promise. 

irrigate  ['irigeH]  vt  agr  vaude,  overrisle;  for  irrigat- 
ing purposes  til  Vanding.  irrigation  [iri'geij'an]  agr 
Vanding,  Overrisling  c.  irrigator  ['irigeHa]  agr  Vand- 
ingsmaskine  c. 

irritability  ['irita'biliti]  Pirrelighed  c.  irritable  ['iri- 
tabl]  pirrelig;  _  breast,  en  Kvindesygdom :  Mastodyni 
c;  an  ~  temper,  irritant  ['iritant]  jur  git  ophsevende, 
ugyldigg0rende;  a  clause  -.  irritant  ['iritant]  Pirrings- 
middel  n\  inflammerende  Gift  c.  irritate  ['iriteH]  vt 
pirre,  irritere,  hidse;  tirre,  ophidse;  ~d,  som  a:  op- 
bragt,  forbitret,  aergerlig  [over  at;  by;  paa  with];  ~  a 
wounded  part  by  a  coarse  bandage,  irritation  [iri- 
'teVan]  Pirring,  Irritation;  Ophidselse;  Forbitrelse  c; 
the  whole  body  of  the  arts  and  sciences  composes  one 
vast  machinery  for  the  ~  and  development  of  the 
human  intellect;  muscular  fibre  may  be  made  to  con- 

1  Mserk  ogs.  Brandes,  En  Politiker  88:  men  Kon- 
toristen  gjorde  hende  saa  uophjselpeligt  latterlig. 


tract  by  ~  of  its  nerve,  irritative  ['iritativ]  pirrende, 
Pirrings-,  irriterende,  hidsende;  ophidsende;  path  irri- 
tativ;  _  fever. 

irruption  fi'rAp/an]  Indbrud  n,  Indbryden  c;  the  ~s 
of  the  sea;  the  ~  of  the  Northern  nations  into  Italy. 
irruptive  [i'rAptiv]  indbrydende. 

Irtysch  ['iati/,  'a-tij,  a-'tij]  Irtisch  c. 

Irns  ['airas]  Irus,  en  Tigger  i  Homers  Odyss6e;  fig 
Fattig,  Stodder,  Tigger,  Job  c;  poorer  than  _. 

Irvine  ['a'vin]  s. 

Irving  ['a'vin]  s.  Irvingite  ['a'viqait]  rel  irvingiansk; 
s  Irvingianer  c. 

Invell  ['a'wal]  s:  the  -  Irwell  c,  en  Biflod  t.  Mersey. 

Irwin  ['a-win]  s.    Irwine  ['a'win;  ?-wain]  s. 

is  [iz]  v  er,  3die  Pers.  Ental  af  be;  he  (she,  it)  .. 
Jvf  is-to-bel  Fs  [aiz]  v  prov  jeg  er  [I  am].  Jvf  flate! 

Isa  ['i'zo]  Isa  c.  Smtr.  af  Isabella. 

Isaac  ['aizak]  Isak  c;  _  of  York,  J0den  i  Scotts 
Ivanboe,  Rebekkas  Fader.  Isaac,  Isaac  ['aizak]  prov  %> 
Graairisk,  *Jernspurv  c  [hedgesparrow]. 

Isabel  ['izabel]  Isabella,  Elisabet  c.  isabel  ['izabel] 
Isabellafarve  c,  graagult,  gulgraatw.  Ogs.  Isabel-colour; 
Isabelle  c,  Hest  m.  gule  Haar  og  citrongul  Manke  (*Man) 
og  Hale.  Isabella  [iza'bela]  Isabella,  Elisabet  c.  Ogs.  som 
Navn  paa  et  Digt  af  Keats.  Isabella-coloured  [-'kAlad] 
isabellafarvet,  graagul,  gulgraa,  gulblakket. 

isagogical  [aisa'g&dgikl]  is.  theol  indledende. 

isagon  ['aisagan]  mat  Isagon,  Isogon,  6ns-  el.  lige- 
vinklet  Figur  c. 

Isaiah  [ai'za'ja,  -'zaia,  -'ze'ja]  Jesajas,  Esajas  c. 

Isanri  [i'sa'ri  ?]  Kristus;  Kristen  c.    Blandt  Tyrker. 

Isanria  [i'sa-ria]  Isaurien  n,  et  Landskab  i  det  syd- 
lige  Lilleasien.  Isaurian  [-rian]  isaurisk;  s  Isaurier  c. 

Iscariot  [is'kariat]  s. 

ischemia  [is'ki-mja]  path  Isksemi,  Blodtomhed  c. 

Ischia  ['iskio]  Ischia  n. 

ischiadic  [iski'adik]  Hofte-;  -  disease  or  passion 
Hoftevserk,  Ischias  c  [sciatica],  ischiatic  [-'atik].  Se 
ischiadic!  ischion  ['iskian],  ischinm  [-iam]  anat 
Ischium  n,  Hoftebenets  bageste  (*bagerste)  og  nedre 
Del. 

ischnretic  [iskju'retik]  med  ischuretisk,  god  for  Urin- 
standsning;  s  Ischuretikum,  Middel  n  mod  Urinstands- 
ning.  ischury  ['iskjuri]  path  Urin-Standsning,  -Forstop- 
pelse  c. 

I'se  [aiz]  so  jeg  skal,  jeg  vil  [I'll].  Jvflse!  „  warrant 
[jeg  garanterer,  jeg  vil  vsedde  om  (*skal  vsedde)]  we'll 
sune  heave  them  onboard,  Monkbarns.  Ise  [aiz]  v  jeg 
er  [I  am].  Jvf  7's/  jeg  bar  [I've]. 

Iseult  [i's(j)u-lt]  Isolde  c. 

-ish  [-i/].  Bl.  a.  en  Formindskelsesendelse,  svarende  til 
«-agtig»,  «-lig»,  «temmelig»,  «noget».  Eks.  yellowish, 
whitish,  oldish,  coldish,  oddish. 

Ishmael  ['i/mael]  bibl  Ismael.  Ishmaelite  ['i/malait] 
Ismaelit,  Araber  c.  Ishmaelitish  [i/ma'laitij]  ismaelitisk. 

Ishmonie  ['i/moni']  Ishmoni(e)  n,  en  By  i  0vresegyp- 
ten,  fuld  af  menneskelige  Forsteninger.  Perry,  View 
of  the  Levant  —  en  Id6e  som  Marryat  etsteds  bar 
laant  i  sin  Pacha  of  Many  Tales. 

Isiac  ['aisiak]  isisk,  Isis-;  ~  mysteries;  the  ~  table 
Isistavlen. 

Isidore  ['isida •»,  'iz-]  Isidor.  Isidorian  [isi'da'rian,  iz-] 
isidorisk;  the  ~  decretals. 

isinglass  ['aizingla's]  Husblas  c,  (reneste)  Fiskelim, 
Gelatin  c  &  n;  F  Marie(n)glas  n,  storbladet  Glimmer 
c;  _  fish  or  sturgeon  Husblasst0r,  Bjeluga  c:  Acipenser 
huso;  ~  stone  Marie(n)glas  n. 


[e1]  hate;  [o»]  so;  [al]  I,  [au]  out;  [S]  the;  [}>]  thin;  [f]  the;  [z]  measure;  [q]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


Isi 


526 


iss 


lilt  ['aisis]  myth  Lsis  c.    M*  ['aisis]  Blodkoral,  Konge- 
koral  c.     Isls  ['aisis]  geog  Isis  c,    Temsen  v.  Oxford. 
Af  lat.  Tatneti*. 
Ilia  ['ailo;  'islo]  «. 

Islam  ['isla-m,  -lam,  'iz-]  Islam,  Islamisme  c;  Islam 
n  Idlamlsm  ['islomizm,  'iz-]  Islamisme  c.  Islamite 
{'islamait,  iz-]  Islamit,  Mahomedaner  c.  Islamitic 
[isla'mitik,  iz-]  islamitisk,  mahomedansk. 

Island  ['ailand]  0  c,  poet  \  Ejland;  Tilflugtssted  n, 
for  Fodgaengere,  v.  Gadekryds  &c;  in  the  _  of 
Jamaica  p.  (Oen)  Jamaika1.  Islander  ['ailanda]  0bo, 
Oboer  c. 

Islay  ['aile«;  'is-]. 

isle  [all]  arch  Gang  c;  Skib  n  [aisle].     Isle  [ail]  0  c, 
poei  A  som  Del  af  et  geografisk  Navn.     Jvf  vt  throne! 
British  Isles;  the  Isle  of  Dogs,  et  Sted  v.  Temsen; 
the  Isles  of  Greece;   -   of   Wight  vine    $   redfrugtet 
Galdebaern:  Bryonia  dioica.     isle  vt  g0re  til  en  0  el. 
til  0er;  omslutte;    _d  in  [omsluttet  af]  sudden  seas  of 
light...    Tennyson,  Fatima. 
Isledon  ['aildan]. 

Isle-of-Fran<-e    [ailav'fra'ns]    Ile-de-France    n.      islet 
f'ailet]    lille  (*liden)  0,    Holm   (*Holme)  c.     Isleworth 
['ailwab]  s.    Islington  ['izlirjtan]  s. 
ism  [izm]  cont  Teori,  Lsere  c.    Jvf  ologyl 
Ismaelian  [isma'eljan,   iz-]   Ismaelianer  c,   en  vis  ma- 
homedansk Sekterer. 

isobare  ['aisoba'9]  Isobar,  Ligetrykslinie  c.  isobathy- 
therm  [aiso'baMpa  m]  Isobatyterm,  Linie  c  for  lige 
Varme  i  forskellige  Havdybder.  isochelm  ['aisokaim] 
Vinter-Isoterm  c.  isocheimal  [aiso'kaimal],  isocheimenal 
f-'kaimanol]  med  (el.  som  bar;  som  viser)  samme  Mid- 
deltemperatur  om  Vinteren.  isochimene  [-'kaimi  n] 
Vinter-Isoterm  c.  isochromatic  [-kro'matik]  opt  lige- 
farvet,  ensfarvet.  isochronal  [ai'sakronal]  isokron(isk), 
ligetidig,  jaevntidig,  udf0rt  i  samme  Tid(er);  _  oscilla- 
tions, vibrations;  _  line  isokronisk  Kurve,  Isokrone, 
Tautokrone,  Cykloide  c.  isochronism  [ai'sakronizm] 
Ligetidighed,  Jaevntidighed,  lige  Tidslsengdec.  iso- 
chronous [ai's&kronas]  isokron(isk)  [isochronal]. 
Isocrates  [ai'sakroti'z]  s. 

isogonal  [ai's&gonal];  -  lines  Misvisningslinier.  isogonic 
[aiso'ganik]  a.  Se  isogonal!  isohyetal  [-'haiatal]  a  med 
(.  .  .  som  betegner)  ligestor  Nedb0r ;  _  line  or  curve 
Isohyaet,  Isohysetose,  Linie  c  for  ligestor  Nedber.  Ogs. 
isohyetal  som  s. 

Isolate  ['aisale't,  'is-j  vt  isolere,  afsondre;  the  heart- 
less, _d   [isolerede,  ensomme]  being   that   my   grand- 
father was;  short,  ,d  sentences,     isolation  [aisa'lei/an, 
is-]  Isolering,  Isolation,  Afsondring;  Ensomhed  c. 
Isolt  [i'so"lt]  Isolde  c  [IseuU]. 

isomerlc    [aiso'merik]    chem    isomerisk,     m.   samme 

procentiske  Sammensaetning,   men  m.  forskellige  ydre 

Egenskaber;    .  compounds  isomeriske  Staffer,     isomer- 

isai   [ai'sdmarizm]   chem   Isomeri   c.      isometric    [aiso- 

'metrik]    isometrisk,     som   bar    ligestor    Udstrsekning. 

iRonephelic   [aisoni'felik]  som  viser  en  ligestor  Grad  af 

Skyethed.    isonomj  [ai'sanemi]  lige  Lov;  lige  Fordeling 

c  af  Rettigheder.     isopod   ['aisop&d]   Isopode,   ensfodet 

Ringkrebs  c.     isopycnic  [aiso'piknikj  ligeteet;  som  viser 

Ligetssthed.     IsoKceles   [ai'sasili'z]    geom   ligebenet;   ~ 

angle.    Isosceles  ligebenet  Figur  c.    isotheral  [aiso- 

sa^irel]    gom   betegner    Middeltemperaturen 

Sommeren;    .   Ztnes.      isothere    ['aisopia]    Linie   c 

»  Ved  mindre  0er  og  ved  Holme(r)  bruges  on. 


gennem  Punkter  m.  samme  Middeltemperatur  om 
Sommeren.  isotherm  ['aisopa-m]  Isoterm,  Ligevarme- 
linie  c.  isothermal  [aiso'ba  mal]  ligevarm;  .  line  Iso- 
term, Ligevarme  betegnende  Linie  c.  isothermobath 
[-'pa  mobap]  8.  Se  isobathytherm. 

Ispahan  [ispa'ha'n]  s.  Ispahanee  [-'ha-ni]  ispahansk; 
s  Ispahaner  c. 

Israel  ['izrtel,  -ral]  Israel  n.  Israelite  ['izrialait] 
Israeli! ;  Politi-Betjent,  *(-)Konstabel  c,  i  avstralsk  si. 
Israelitic  [izria'litik],  Israelltish  [-'laitij]  israelitisk. 

Israfll  ['izrafl  1]  Israfll,  Opstandelsens  Engel,  bl. 
Mahomedanerne. 

iss  [is]  pro-olja  [yes];  ~  fegs  or  figs  ja  sandelig  [yes 
faith]. 

Issa  f'isa]  Jesus  c. 

issnable  ['i/uabl]  som  kan  udleveres;  som  kan  ud- 
stedes;  jur  som  ferer  t.  en  Afgorelse,  hvorpaa  der 
kan  procederes;  -  plea;  no  civil  process  is  ~  [ingen 
Stsevning  kan  udfserdiges]  on  a  Sunday,  issuance 
['i/uans]  is.  Udlevering;  Udstedelse  c;  the  ,  of  rations; 
the  _  of  an  order,  issnant  ['i/uant]  her  voksende; 
bearing  _;  charge  -.  Issue  ['iju(-);  'isju1]  Udgang, 
Udflyden;  Udstromning  [af  Vand  fra  et  ROT  of 
water  from  a  pipe ;  af  Folk  gennem  en  D0r  of  people 
from  the  door  of  a  house],  Str0m;  Udstedelse  [af 
en  Befaling  of  an  order;  af  Pengesedler  of  banknotes]; 
mere  Udstedelse,  Emission;  Udlevering  [af  Penge 
of  money;  af  Brsendevin  of  spirits];  Udgave  c,  Nurn- 
mer  [af  et  Blad  of  a  paper];  Udslag,  Resultat  n, 
F01ge  [consequence];  Udgang  c,  Udfald  [event,  end]; 
jur  Afkom  n,  Livsfrugt  c,  (Livs)arvinger  pi 
[progeny,  offspring];  Udbytte  n  [produce];  med  Ud- 
t0mmelse  [evacuation  (by  stool)];  med  Fontanelle 
[artificial  ulcer];  jur  (endelig,  af  Parterne  ved- 
taget)  Kvsestion,  (Sags)  Kserne  c,  Sp0rgsmaal  n,  det 
man  lader  Sagen  bero  paa;  a  dead  -  et  upraktisk 
(el.  ikke  laengere  praktisk)  Sp0rgsmaal,  en  Sag  uden 
praktisk  Betydning;  the  Home  Rule  _  Homerulesp0rgs- 
maalet,  Selvstyresagen;  side  ~  Sidesp0rgsmaal  n;  this 
week's  .,  is.  Ugens  Nummer,  Ugenumret;  _  in  law 
(omtvistet)  juridisk  Sp0rgsmaal;  _  of  fact  omtvistet 
Faktum  n;  the  ~  [Frugten]  of  this  marriage  was  a 
son  and  a  daughter;  we  both  anticipated  a  fatal  ~, 
en  d0delig  Udgang  (p.  bans  &c  Sygdom);  await  the  _ 
of  events  (calmly  wait  for  the  .).  (rolig)  afvente  Ud- 
faldet;  an  ~  [Fontanelle]  was  cut  in  his  left  arm;  join 
(or  take)  -  formulere  Kvsestionen  el.  Stridssp0rgs- 
maalet;  tage  (endeligt,  bestemt)  Standpunkt  i  Proces- 
sen;  fig  erklaere  sig  uenig;  here  ~  is  joined  bl.  a.  herom 
staar  Striden,  herpaa  kommer  det  (tilsidst)  an,  dette 
bHver  Kvsestionen;  dette  maa  unders0ges';  join  ~  with, 
is.  erklasre  sig  uenig  med  [ham  i  dette  Punkt  him  on 
this  point],  here  lies  the  ~  F  heri  stikker  (el.  det  er 
just)  Knuden;  an  extra  _  of  spirits  is  made  der  ud- 
leveres Extrabrsendevin;  take  the  ~  of  [tage,  hvad  der 
maa  komme]  victory  or  death;  be  at  ~  vaere  omstridt, 
omtvistet,  omprocederet  [ogs.  lie  at  .];  om  Personer: 
ligge  i  Strid,  i  Proces  Ac  [ogs.  stand  at  „];  the  indiv- 
iduals at  ~,  is.  de  procederende  (Parter),  Parterne;  the 
matter  (or  point,  question)  at  ~,  ogs.  den  foreliggende 
Sag,  Tvistepunktet;  at  (or  in)  ~,  ogs.  omprocederet, 
hvorom  Striden  staar,  tvistig;  but  the  education  of 
woman  is  not  in  ~,  bl.  a.  det  hvorom  Striden  staar; 

1  ;otn  issue  to  lull  him  off  to  sleep  \  forener  sig  om 
at  dysse  ham  i  S0vn.  Fl.  Marryat,  Open!  Sesame! 
XVI  173. 


[a-  I-  u-]  osv   lange  som  i  for,  feel,  fool,  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [4]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


1SS 


527 


Ive 


bank  of  ~  Seddelbank;  the  prospect  of  a  better  ~  to 
[Udgang  paa,  Udfald  af]  the  next  campaign;  bring  to 
an  ~  bringe  til  (en  0nsket)  Afslutning;  bring  this  af- 
fair to  a  speedier  ~;  this,  however,  he  failed  to  do 
when  the  matter  came  to  the  ~,  da  det  kom  t.  Stykket; 
with  the  ~s  [Udbytte  n,  Afkastning  c],  rents,  and 
profits.  Issue  ['iju(-);  'isjir]  <vi  gaa  (el.  komtne)  ud; 
flyde  ud,  str0mme  ud  [flow  out];  komme  (.  .  .  rykke) 
ud  [af  Byen  from  the  town];  flyde,  komme  [af  from], 
udspringe;  udgaa,  udkomme,  om  Skrift;  stamme  [fra 
ham  from  him],  udspringe,  udgaa;  jur  enes  om  en 
endelig  Kvsestion,  tage  Standpunkt  i  Sagen;  ende,  faa 
en  Udgang ;  we  Jcnow  not  how  the  cause  will  ~,  ende; 
rents  and  profits  issuing  from  [som  flyder  af]  land . . .; 
smoke  was  seen  issuing  [saas  at  slaa  ud]  from  the 
house;  cases  of  mania  ~  in  [ender  med]  recovery,  in 
death  by  exhaustion,  &c;  their  work  ~d  in  Resultatet 
af  deres  Arbejde  var  el.  blev  .  .  .  issue  ['iJuC);  'isju1] 
vt  udstede  [Sedler  fra  en  Bank  notes  from  a  bank; 
en  Befaling  an  order;  en  Forskrift  a  precept;  en  Be- 
kendtg0relse  a  proclamation,  &c];  udlevere  [Penge 
money;  Vaaben  arms;  Proviant  provisions] .  Jvf  s 
warrant,  s  writ!  all  ~d!  (paa  Teatret  &c):  Udsolgt! 
issneless  [-les]  uden  (Livs)arvinger,  barn!0s.  issue-pea 
[-pi']  path  Fontanelle-^Ert.  issuer  ['i/ua]  Udsteder; 
Udleverer  c. 

Isthmian  ['ismian,  -stm-,  -s)>m-]  istmisk;  the  _  Games. 
isthmus  ['ismas,  -stm-,  -sbm-]  Istmus,  (Land)tange  c; 
the  ~  of  Sues  Landtangen  v.  Suez.  Sp0gende  ogs.  om 
den  overdsekkede  Bro  ved  St.  Johannes'  Kollegium, 
Cambridge. 

is-to-be  ['iztabi']  F  vordende,  tilkommende;  my  ~ 
father-in-law. 

Istria  ['istria]  Istrien  n. 

istubbul  [i'stAbel]  anglo-hind  Staid  c  [stable]. 
It  [it]  pron  den,  det;  obs,  prov  &  i  Barnespr.  dens, 
dets  [its];  i  Barnespr.  du,  De  [you].  Jvf  get,  give, 
go,  lord,  night,  walk!  ~  [det]  snows;  the  steamer  still 
whistled  and  puffed,  as  ~  got  up  its  steam1;  that 
righteousness,  and  _  alone,  was  the  beautiful;  that's 
_/  det  er  rigtigt!  ja  netop!;  that's  ~!  give  us  a  song! 
det  var  ret !  syng  lidt !  that's  just  ~,  is.  det  er  netop 
Knuden;  no,  no,  that's  not  _/  nej,  nej,  det  er  ikke 
rigtigt,  *nei,  nei,  ikke  saa!  we  had  a  nice  time  of  ~  vi 
tilbragte  rigtig  en  behagelig  Tid  der  &c;  a  bridge  had 
been  thrown  across,  and  over  ~  [denne]  they  passed. 

itacolnmite  [ita'kaljumait]  min  elastisk  Glimmer- 
skifer  el.  Sandsten,  Ledkvarts  c. 

Italia  [i'ta'lia,  -'te»-]  (lat.  &  it.)  Italia  n;  la  Giovine 
-  det  unge  Italien  [Young  Italy].  Italian  [i'taljan 
italiensk;  _  catchfly  fy  hsengende  Silene  c:  Silene 
pendula;  ~  clover  Blodkl0ver:  Trifolium  incarnatum, 
~  iron  Pibejsern.  Som  vt  pibe  [flute,  quill];  _ 
rocket  Vau  c:  Reseda  luteola;  ~  warehouseman)  Deli- 
katessehandel(handler)  c.  Italian  [i'taljan]  Italiener  c 
Italiensk  n.  Italianism  [i'taljanizm]  gr  Italianisme 
italiensk  Sprogegenhed  c.  Italianize  [-naiz]  vi  italiani 
sere,  spille  Italiener.  Italic  [i'talik]  italisk,  gammel 
italiensk;  italic  letters,  f  italics  Kursivskrift  c,  F  Kursiv 
c;  fremhaevede  (*ogs.  udmaerkede)  Typer  pi,  Spserret  n 
Jvf  italicise !  the  italics  are  mine  or  my  own  Udhsevel 
serne  er  gjorte  her;  in  italics  m.  Kursiv;  m.  spserret 
italicize  [i'talisaiz]  vt  kursivere,  udhaeve  (v.  Kursiv) 
Svarende  t.  vort  «trykke  m.  spserret*;  the  italicizing  is 

i  Tils0s  altid  og  tillands  oftest  om  Skib  og  Baad 
she,  her. 


Udhaevelserne  er  gjorte]  in  the  original.  Italo-Gothio 
'italo'gabik]  italisk -gotisk.  Italy  ['itali]  Italien  n; 
Young  [det  unge]  _. 

itch '[it/]   K10e;   fig  ogs.  Lystenhed  c;    the  ~  is.  Fnat, 
~  Skab  n,  P*  Skabklaaen;  an  ~  for  notoriety  Lysten- 
ed  c  (el.  en  K10e)  efter  Ber0mmelse;  an  ~  for  scribbl- 
ng  Skrivekl0e;  the  ~  of  disputing  en  K10e  efter  Strid 
&c.     itch  vi  k!0  [efter  for;   efter  at  to];   heap  to  them- 
selves teachers,  having  ~ing  ears  tage  sig  selv  Lserere 
Hobetal,  efter  hvad  der  kildrer  deres  0ren,   eftersom 
0rene   k!0r;   Harry  was  ~ing   [k!0ede  i  Fingrene]   to 
hrash  him   at  once.     Itchland  ['it/land]  p  Skabland 

•  :  Skotland.    itchy  ['it/i]  fnattet,  F  skabet  (*skabbet). 

item  ['aitem]  lat.  ad  ogsaa,  ligeledes.  item  ['aitam] 
Artikel,  Post  c;  Punkt  n;  an  important  ~,  bl.  a.  et  vig- 

igt  Punkt;  an  important  _  of  intelligence  or  news  en 
vigtig  Nyhed.  item  ['aitam]  vt  skrive,  notere  [make  a 
note  of];  I  have  ~ed  it  in  my  memory,  itemize 

•aitamaiz]  vt  loc  amr  specificere,  opf0re  &c  enkeltvis; 

-  the  cost  of  a  railway;  profitable  investments  are  so 
many  that  it  is  almost  impossible  to  ~  them. 

iterate   ['itare{t]   vt  gentage.     Aim.   reiterate;  ~  ad- 
monition,  advice;  nor  Eve  to  ~  her  former  trespass 
feared,     iteration   [ita're'Jan]   Gentagelse   c.      iterative 
itarativ]  gentagende. 

Ithaca  ['ibaka]  Itaka,  (nu:)  Teaki,  Tiaki  n. 

ither  ['i3a]  pron  sc  anden  [other].    Jvf  giftie! 

Ithurlel  [i'bjuariel]  Ituriel,  i  Miltons  Paradise  Lost 
en  Engel  afsendt  af  Gabriel  f.  sammen  m.  Zefon  at 
opdage  Satan ;  Ja  spear  %  en  kalifornisk  Liljeplante : 
Brodicea  (s.  Triteleia)  laxa.  Med  Hentydning  til 
Par.  Lost  IV.  810. 

Itihasas  [iti'ha'sas]  Itihasas  n,  et  Fsellesnavn  f.  de  to 
indiske  Heltedigte  Ramayana  og  Mahabharata. 

itinerancy  [ai'tinaransi]  Rejsen  c,  Rejser  pi;  rejsende 
Bestillings-  el.  Embedsmsend  pi,  Rejsende  pi.  itinerant 
[-rant]  rejsende,  vandrende;  the  king's  courts  were 
then  ~;  ~  preacher,  ogs.  Vandreprsest.  itinerant  [-rant] 
Rejsende,  Vandrer;  is.  Vandreprsest ;  Bissekrsemmer, 
Skraeppekar  c.  itinerary  [-rari]  Rejsebeskrivelse; 
(Rejse)rute;  is.  Vejviser  c,  for  Rejsende;  the  Itinerary 
of  Antoninus,  itinerary  [-rari]  a  Rejse-;  rejsende;  it 
was  rather  an  ~  circuit  of  justice  [en  Dommers  Ting- 
rejse]  than  a  progress;  ~  jottings  or  notes  Rejseopteg- 
nelser.  itinerate  [-re!t]  vi  rejse  om,  vandre  (om). 

its  [its]  pron  dets,  dens;  sin,  sit,  pi  sine;  F  &  P 
undert.  (v.  Participialseetn :)  det  [it];  _  being  [da  det 
var]  so  cold  that  day . . .  it's  [its]  pron  dets,  dens :  en 
nu  forladt  Skrivemaade  f.  its.  it's  [its]  F  det  er  [it  is]; 
\  det  bar  [it  has],  itself  [it'self]  pron  det  (. . .  den)  selv; 
selv;  sig  selv;  sig;  he  was  coolness  (civility)  ~,  den 
personificerede  Koldblodighed  (H0fligheden  selv);  a 
house  standing  by  _,  liggende  for  sig  selv;  it  is  not 
in  the  power  of  Heaven  _  det  staar  ikke  i  selve  Him- 
lens  Magt. 

Iturbide  [i'tuabide*.  itua'bi  de]  s. 

itzli  ['itsli]  min  Obsidian  c  &  n  [istli]. 

Iran  ['aivan,  i'va'n]  (russ.)  Ivan,  Johan;  -  the  Ter- 
rible. 

Ivanhoe  ['aivanhou]  Ivanhoe,  bl.  a.  en  Landsby  i  Bucks 
og  en  Opera  af  Sir  Arthur  Sullivan  f  1900;  Sir  Wilfred, 
knight  of  ,,  forst0dt  S0n  af  Cedric  af  Rotherwood, 
Helten  i  Scotts  Roman. 

Ivanovitch  [i'va'novit/J  Ivanovitch  c,  isser  som  typisk 
Betegnelse  f.  Russerne.  Som  John  Bull,  &c;  Ivan  ~, 
et  Digt  af  Rob.  Browning. 

I'fe  [aiv]  F  Jeg  har  //  have]. 


[e>]  hate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [8]  the;  []?]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


Ive 


528 


jac 


[-sen,  -pan]  ivicansk;   s 


ITW  [aivz];  St.  -. 

Iflca  [i'vi-sa,  ->o]  *. 
Ivlcaner;  Ivi?anerinde  c. 

Irtal  ['aividj  efeuklaedt,  vedbendklsedt. 

Iror  ['aiv9]  Ivar,  Iver. 

If  017  I'aivari]  Elfenben  n,  Tandsubstans;  si  Fribillet; 
$  prov  Efeu  c:  Hedera  helix  [ivy];  vegetable  -.  Se 
ivory-nut  I  ivories  Taender  [teeth]  si;  Tserninger  [dice]; 
shorn  his  ivories  p  vise  Taenderne;  a  box  (or  set)  of 
ivories  et  Suet  (gode)  Tsender  si  ;  en  Mund;  the  Coast 
of  Ivory  Tandkysten;  —  black  Elfenbensort,  F10jlssort 
ti  :  Ebur  ustum  nigrunt;  —  gate  «Elfenbenporten»,  en  af 
de  to  Drommeporte.  Dremme  som  gaar  gennem  denne, 
er  skuffende.  Jvf  gate  of  horn!  —  nut  vegetabilsk 


Elfenben  n,  Elfenbens-  el.  Taguaued  c,  af  Phytelephas 
macrocarpa. 

iyy  ['aivi]  $>  Vedbend  c,  Vintergr0nt  n,  ogs.*  Efeu, 

*Bergflette,  Vedbende  c:  Hedera  helix; mantled 

efeuklaedt. 

Ixion  [ik'saian]  s. 

Ixtle  ['ikstl]  Agavetrevler  pi,  i  Mejiko. 

izard  ['izad]  zoo  Gemse  c-.  Capella  rupicapra. 

Ize  [aiz]  jeg  vil.  Jvf  Tse!  My  pleace  is  to  be  nowhere 
at  all;  and  so  ~  go  about  my  business.  Goldsmith, 
She  stoops  to  conquer  II. 

iztli  ['istlij  min  Obsidian  c  &  n. 

izzard  ['izad]  f  Bogstav  Z  n,  *Z  c  &  n. 

Izzarees  [iza'ri'z]  hind  Izzarees  n,  Art  hvid  Kattun. 

Izzy  ['izi]  Isa  c,  forkortet  af  Isabella. 


J  (jay) 


Ji  J  [dge1]  J,  Jod  n  (*ogs.  c).  Forkortelser:  J.  o: 
judge;  Jac.  o:  Jacob;  Jan.  o:  January;  Jas.  D:  James; 
J.  k.  o:  junction  6007  Forbindelseskasse;  J.  C.  0:  Jesus 
Chrigt(us);  J.  C.  D.  D:  juris  civilis  doctor  Doktor  i 
Civilret;  J.  D.  o.  juris  doctor;  J.  H.  S.  0:  Jesus  homi- 
num  salvator  Jesus  Menneskenes  Frelser;  Jn(o).  o: 
John;  Jos.  0:  Joseph;  Josh,  o:  Joshua;  J.  P.  0:  justice 
of  the  peace;  Jr.  o :  junior;  J.  U.  D.  o :  juris  utriusque 
doctor  Doktor  i  begge  Retter;  Jul.  o :  Julius;  July; 
Jan.  o:  June;  Jnn(r).  o:  junior;  Jus.  P.  D:  justice  of 
the  peace;  Just,  o :  justice. 

Jab  [dgab]  v  p  &  amr  st0de,  stikke;  stikke,  p*  kj0re; 
pirre,  ogs.*  pirke;  -  a  stick  [st0de  m.  en  StokJ  against 
a  person;  she  .s  [stikker,  p*  kj0rer]  her  pen  in,  and 
about,  and  around,  and  at  last  gets  a  "flow";  .  a 
cane  into  or  through  a  picture;  this  confounded  pitch 
plaster  they  have  J>ed  over  my  face;  an  Afghan 
(knife)  _s  upwards,  jab  [dgab]  St0d,  Stik  n. 

jabber  ['dgabaj  vi  pludre,  ogs.*  sludre,  *ogs.  skravle; 
-  away  lade  Munden  (el.  Tungen)  10be,  *ogs.  skravle 
ivei.  jabber  ['dgaba]  Pludren,  ogs.*  Sludren  c,  *ogs. 
Skravl  n. 

Jaber(s)  ['dgaba(z)]:  by  (or  be)  ~(s)I  D0d  og  Pine! 
for  Pokker  dog!  Donnerwetter ! 

Jabez  ['dge'bi-z].  Et  bibelsk  Navn;  by  _/  D0d  og 
Pine!  Sejaber! 

jabirn  ['dgabinr]  ^  Sadelstork  c:  Mycteria  sene- 
galensis. 

jacal  ['dsakl]  amr  (med  Ler  udklinet)  Bindingsvaerks 
Bygning  c. 

Jacala  ['dga'kola-  ?]  hind  Krokodil  c. 
jacamar  ['dsakama'oj  ^  Jakamar,   gr0n  Glansfugl  c- 
Galbula  viridis. 

Jacana    ['dgakana',    dga'ke'na,    -'ka'na]    3 
rikansk  Sporevinge  c:  Parra  jacana. 

[dgaka'randa]   Jakaranda   n   [black  rose- 


°  Marmoset.  8^^.  Titi,  Uistiti, 
Egrern(*Ekorn)abe  c:  Hapale  lacchus. 
[-dgaklo]  bibl;  .  and  Boa*,  Navnene  p.  de  to 


la-  i-  tr]  o«v 


Hoveds0jler  i  Salomos  Tempel.  Af  Vigtighed  i  Fri- 
mureriet.  Naevnes  i  Book  of  Snobs. 

jacinth  ['dge'sin})]  min  bibl  Hyacint,  aedel  Zirkon  c 
[hyacinth]. 

Jack  [dgak]  Hans,  Jens,  Jack;  F  nsesvis  Knsegt;  nar- 
agtig  Figur;  Begtreje,  *Sj0gut  c  [~  tar].  Se  Note  t.  Tom!; 
the  house  that  _  built.  En  Remse  (*Ramse)  i  Lighed 
m.  vort  «Om  Drengen  (*Gutten),  som  ikke  vilde  gaa  i 
Skole  (*paa  Skolen)»;  .  is  as  good  as  his  master  de 
bliver  ikke  hinanden  noget  skyldige;  -  will  never  make 
a  gentleman  hvad  der  er  slaaet  t.  en  Skilling,  bliver 
aldrig  t.  en  Daler;  every  man  ~  hver  Morssjael.  jack 
[dgak]  Redskab  n;  (flytbar)  Maskine;  Donkrafc  [lifting- 
jack];  Stegevender  [kitchen  (or  smoke)  .];  Laederflaske 
[blackjack];  Savbuk,  *Sagbuk,  Sagkrak;  min  Slags 
Traekile;  £  Hammer,  i  Piano  <fec;  St0vleknaegt  c  [boot- 
jack]; Maal,  Maerke  n,  ved  Boldspil;  sp  Knaegt  [knave]; 
is.  Trumf  Knaegt,  i  engelsk  Firkort;  Han,  f.  Eks.  af 
^Eslet;  Ramler,  Hanhare  [buck-hare];  jf  (ung)  Gedde 
[young  pike];  >  Allike,  *Kaie  [jackdaw];  %  Have- 
nellike,  *(Have)nellik:  Dianthus  caryophyllus  [in- 
carnation]; &  G0s  c  [union  ,];  hydraulic  „  hydraulisk 
Donkraft;  a  plate  of  bread  and  beef,  and  a  great  ~ 
of  ale*.  Jack  [d3ak]  $  Ya(c)ktrae,  Yacquejratrae  n. 
Artocarpus  integrifolia.  jack  [dgak].  Som  a:  lille 
(*liden),  mindre;  afskaaret,  forkortet;  _  rafter;  _  tim- 
ber. Jack  [dgakj  vt  skrubh0vle;  ~ed,  i  Dyrlaegekunst: 
som  har  Spat.  Jack  [dgak]  vt  bevaege  (.  .  .  flytte)  v. 
Donkraft;  prov  smide  [chuck];  _  up  opgive  si;  holde 
op  (el.  standse)  med  si  [chuck  up];  ~ed  up,  ogs.  0de- 
lagt,  faerdig. 

Jack-a-dandy  [dgaka'dandi]  lille  (*liden)  indbildsk 
Laps  c. 

Jackal  ['dsaka-1]  eoo  Schakal :  Cants  aureus;  fig  F 
tjenstagtig  Ledsager,  Dreng,  Haandl anger,  *ogs.  Tro- 

1  Blandt  de  mange  Betydninger  af  Jack  (jack)  mser- 
kes  ogs.  Haandlanger  c,  paa  Skibsbro  (*Brygge)  o.  1. 
The  "Jack"  of  the  little  causeway  was  as  slimy  and 
smeary  as  if  he  had  been  low-water  mark  too. 
Dickens,  Great  Expectations  II  262.  T.  Jvf  II  263. 
Kaldes  fuldstaendig  Jack-in-the-water. 


fo,,;  [S,  ho«; 


jac 


529 


Jac 


tjener  c;  play  the  _,  is.  vsere  Ens  Haandlanger  el. 
Dreng,  yde  Haandlangertjeneste,  gaa  tilhaande  ["do 
the  dirty  work  of  another"]. 

jackanapes  ['dgakene'ps]  Abe;  fig  Abekat,  Laps  c;    ~ 
on  horseback  ^  Morgenfrue,  *Ringblomst  c:  Calendula. 
Jack-and-Jill   ['dgakan'dgil]   Hand  og  Kone,    Han  og 
Hun  c.    I  et  Ammestuevers. 
jack-arch  ['dsaka^t/]  enstens  Bue  c. 
jackaroo   [dgaka'nr]  i  det  indre  Australien:   Novice, 
nykommen  (yngre)  Mand  c.    Ogs.  kaldet  station  cadet. 
jackass  ['dgaka's]  Hansesel1;  fig  Bagbsest,  com  Bakkelse- 
bsest  w;   ringere  Slags  Kopal  c;    _  rabbit  teksansk  (el. 
sorthalet)  Hare  c:  Lepus  calotes. 

Jack-at-all-trades  [dgaket'a'ltre'dz]  Tusendkunstner  c. 
Jack-at-a-pinch  ['dgaksta'pin/]  F  N0dhja3lper,  N0d- 
hjaelp  c. 

jackboot  ['dgakbu't]  Knse-,  Krave-,  Rytterst0vle. 
Jack-by-the-hedge  ['dgakbaiSa'hedg]    ^    L0gkarse    c: 
Alliaria. 

jack-daw  ['dgakda'j  ^  Kaa,  Allike,  *Kaie  c:  Corvus 
monedula. 

jacket  ['dgakit]  Jakke;  Tr0je;  Skal  c  (paa  kogt  Kar- 
toffel),  *Skal  n,  paa  kogt  Potet;  dmp  Indklaedning, 
(Cylinder)tr0je  c;  slide  _  Indklsedning  af  Glider(*Sleid-) 
skab,  Glider(*SleId)tr0je;  -  water  dmp  Damp  c  fortsettet 
1  R0rene;  tan  his  ~  F  give  ham  en  banket  Tr0je, 
garve  bans  Ryg;  taking  the  road  down  Piccadilly, 
where  Apsley  House  and  St.  George's  Hospital  wore 
red  ~s  still.  Thackeray,  Vanity  Fair.  Sigter  t. 
at  disse  Huses  Facader  oprindelig  var  af  r0d  Mursten; 
in  Ireland  potatoes  are  generally  served  "with  their 
-s  on",  jacket  ['dgakit]  vt  beklsede  med  Jakke;  give 
Tr0je  paa;  dmp  indklaede,  om  Cylinder  eller  Kedel 
[dead];  ~ed,  ogs.  med  Jakke(r)  eller  Tr0je(r)  paa; 
..furnace  [-'fa'nis]  Mantelovn.  jacketing  ['dgakitin]  F 
banket  Tr0je  c;  get  a  good  ~. 

Jackey  ['dgaki]  Hansemand;    Abe  c.     jackey   ['dgaki] 
p  Genever  c. 
jackjflsh  ['dgakfij]  vi  flske  Gedde;  ~  in  the  middle  of 

a  hot  summer's  day; flag  ^  G0s  c;   — fruit  Bred- 

frugt,  af  Artocarpus  integrifolia. 
Jackie  ['dgaki]  F  Jens,  Hans  c. 

Jack-in-a-box  f'dgakina'baks]  .Esketrold,  *TrolddJ8evel, 
Springnisse;  Trolddaase,  Fiks6rdaase,  boite  a  surprise; 
^  f  Haanddonkraft  c  [jack-screw],  Ogs.  Jack-in-the 
box.  Jack-in-offlce  vigtig  (el.  hoven)  Embedsmand, 
(Embeds)pave  c.  Jack-in-the-green  ['dgakinSa'grrn] 
Manden  i  gr0nt.  En  Figur,  om  hvilken  der  danses 
(dansedes)  v.  Skorstensfej ernes  Fest  Iste  Maj.  Jack-in- 
the-water  ['dgakinSa'wa'ta]  Haandlanger  (p.  Skibsbro, 
&c),  *Bryggehaandlanger  c.  Jvf  Note  t.  Jack! 

jackjknife  ['dgaknaif]  (stor)  Foldekniv;  —light  J, 
Blindlygte  c;  — man  opr.  Mand  klsedt  i  Pansertr0je 
[jack];  Trejeklaedt;  Kavallerist,  Rytter;  Mand,  Haand- 
gangen,  Klient;  prov  F10deost  c  [cream-cheese];  prov 
Udsteder  c  af  falske  Bevillinger  el.  Pas  t.  Tiggere 
[jarkman];  it  is  Christie  of  the  Clinthill,  the  laird's 
chief  ..  W.  Scott. 

Jacko,  jacko  ['dgako"]  F  Abe  [Jocko];  Jakob  o: 
Papeg0je  c. 

Jack-of-all-trades  [dgakav'a'ltre'dz]  Tusindkunstner  c. 
Jack-of-the-clock(house)  ['dgak8(v)e58'klak(haus)]  F  Man- 
den  i  Klokken:  en  lille  (*liden)  Figur  som  slaar  Time- 

1  Mserk  ogs.  Knut  Dahl,  i  N.  Mgbl.  1895  323: 
jackass  .  .  .  kaldes  ogsaa  Laughing  Jack  (Dacelo  gigas), 
en  Art  Isfugle.  I  Australien. 


og  Kvarterslagene.  Jack-o'-Lantern  ['dgako'lantan] 
Lygtemand  c  [ignis  fatuus].  Jack-on-both-sides  [dgak- 
an'bouf>saidz]  F  Mand  som  staar  i  begge  Lejre;  En  der 
fors0ger  at  vsere  neutral,  L0sgeenger,  *ogs.  Vild  c. 

jack|plane    ['dgakple^]    Skrubh0vl; pot    amr    sp 

«Knegtpulje»,  i  Drawpoker1. 
Jack-pudding  [dgak'pudirj]  Hansvurst,  Bajads  c. 
jack| rabbit.    Se  jackass  rabbit!   —saw  ^  stor  Skalle- 
sluger  el.  Havgasse,  Sk0rand,  *stor  Fiskand  c:  Mergus 

merganser;  — screw  (Haand)donkraft  c; shay  Kvart- 

literspand  c  (*n),  brugt  som  Tekedel.  I  det  australske 
up-country;  — snipe  ^  enkelt  (el.  stum,  *ogs.  liden) 
Bekkasin  c:  Gallinula  (s.  Philolimnos)  gallinula.  Ogs. 
kaldt  juddock;  .Spaniard  f  Skorpion  c;  galliwasps 
and  ^s.  K  i  n  g  s  1  e  y ,  Westward  Ho !  II  24  T;  ..staff 
&  Gesstage,  G0sstok  c;  — stay  Straektov  n,  *ogs.  Jekstag 
n;  -s,  ogs.  Trselister,  p.  Raa,  t.  Sejls  Underslaaning; 
— straw  3J"  prov  Haveskade,  *Munk  [black-cap];  sp 
Find  c,  til  Pindespil;  pi  $  lancetbladet  Vejbred  c, 
*Livgrses  n;  Blomsterhovederne :  Kaemper  pi;  pi  sp 
Skrabnsese(spil)  n,  ogs.*  Pindespil  n. 

Jack-tar  ['dgakta-a]  F  Begtr0je,  ogs.*  Matros,  *Sj0gut; 
S0ulk  c. 

jack|towel  ['dgaktauil]  Haandklsede  uden  Ende,  p.  en 
Rulle. 

jack-wood  ['dgakwud]  Yacktrse. 

Jacky  ['dgaki]  Hansemand;  "^  Allike,  *Kaie  [jack- 
daw]; zoo  Abe  c  [Jackey].  Jacky  Jacky  australsk 
Indf0dt  c.  Henty,  Australiana  19.  jacky  ['dgaki] 
prov  Genever  c.  jacky2  ['dgaki]  Art  Skraatobak  c. 

Jacob  ['dgeikdb]  is.  bibl  Jakob  c;  .'s  chariot  $ 
Munkehsette,  Stormhat,  Venusvogn,  *Lushat  c:  Aco- 
nitum  napellus;  ~'s  ladder  Himmelstige;  ^  bl.  m.  a. 
Jakobsstige,  *Fjeldflok,  Fjeldfnok:  Polemonium  cce- 
ruleum;  &  Vantlejder  c;  .'s  shell  (Art)  Ekspreskugle  c; 
two  of  the  mines  were  fired  by  . . .  who  had  some  ~'s 
shells  for  his  rifle;  ~'s  staff  Pilgrimsstav ;  Dolkestok ;  f 
as£  Jakobsstav  c;  ^  Kongelys  n:  Verbascum  thapsus; 
~'s  sword  ^  (gwl)  Svserdlillie  c :  Iris  pseudacorus. 
Jacobean  [dgako'bi'an,  dga'koubJ8n]  jakobsk,  jakobaeisk; 
in  the  ~  times  p.  Jakobs  (.  .  .  Jakobernes)  Tid.  Jacob- 
fan  [dga'koubjan]  jakobsk.  Jacobin  ['dgakobin]  jakobinsk 
s  Jakobiner  c,  i  to  TUff.  Se  jacobine!  Jacob! ne  ['dga- 
kobin] Jakobinerinde,  Jakobinernonne;  Jakobine  c.  Se 
Jacobin!  ~  pigeon.  Se  jacobine!  jacobine  ['dgakobin] 
>  Parykdue  c:  Columba  Cypria  cucullata.  jacobin- 
ic(al)  [dgako'binikl]  jakobinsk,  revolutionaar.  jacobinism 
['dgakobinizm]  Jakobinisme  c.  Jacobite  ['dgakobait] 
Jakobit  c,  isaer  Tilhaanger  af  Jakob  II  &  HI.  Som  a 
jakobitisk.  jacobitical  [dgako'bitikl]  jakobitisk.  Jacobus 
[dga'koubas]  Jakobus  c,  en  vis  Guldmynt  (25  sh)  prseget 
under  Jakob  I. 

jaconet  ['dgakanet]  mere  Jakonet  c  &  n,  Slags  T0j. 
jacqnard  [ga'ka'9,  dg9'ka'8d]  Jacquardvaev  c.     Fuldst. 
Jacquard  loom. 

Jacquerie  [fr.,  ga-'kri']:  the  -  Jacqueriet,  et  Navn  p. 
en  Bondeopstand  i  Frankrig  i  XIV  Aarh. 

1  Jack-pot.  In  draw-poker,  a  pot  or  pool  in  which 
the  ante  must  be  repeated  until  some  player  can  open 
the  betting  with  a  pair  of  jacks  or  better.  Whitney, 
Century  Diet;  —  let's  make  a  „,  a  proceeding  in  the 
game  of  poker,  similar  to  making  a  pool.  Chambers's 
Journ.  1886.  31. 

Should  masticate  jacky  (a  kind  of  tobaccy),  And 
scatter  its  juice  abroad.  W.  S.  Gilbert,  Fifty  "Bab" 
Ballads.  London,  Routledge  1884  P.  164. 


[el]  hate;  [o»]  so;  [al]  I;  [auj  o«*t;  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [n]  King;  [a,  a,  e]  OBY.  vaklende  med  [9]. 

34 


jad 


530 


Jan 


Jade  [dse'd]  tnin  Nefrit  c.  Jade  Krallik,  Krikke  c, 
ogs.*  0g  n,  *(Fille)gamp;  fig  M«r,  Tseve  c;  let  the  galled 
.  tvittee,  our  withers  are  unwrung!  jade  [dge'd]  vt 
forase,  ogs.*  overanstrenge,  udase,  udmatte;  -d,  ogs. 
forjaget  schakmat;  blaseret;  -d  [blaseret]  appetite;  -d 
by  incessant  attention  to  business.  Jadish  ['dge'di/]  vet 
vanefuld,  fuld  af  Unoder  el.  Nykker;  slem,  om  Hest; 
fig  10s  (p.  Traaden). 

Jadoo  'dga'du'j  anglo-hind  Trylleri,  Hekseri  n,  Magi, 
Hokuspokus  c.  jadoogur  [dga'du'ge]  Heksehus  n;  Fri- 
murerloge  c 

jag  [dgag]  prov  &  amr  (lille)  Byrde,  *(liden)  EOT  c; 
a  -  of  hay;  a  -  of  grain  in  the  straw.  Jag  [dgag]  vt 
fere,  transporter;  bsere;  -  hay.  jag  [dgag]  Tak,  Takke, 
ogs.*  Spids,  Tand,  *Tagg  c;  Hak,  Skaar  n  [notch];  $ 
K10vning,  Kleft,  Afdeling  c.  jag  vt  g0re  (sav)takket, 
ogs.*  udtande,  *tagge;  besaette  m.  Hak,  *ogs.  skaare; 
mm  anbringe  fast(e)  Maerke(r)  i.  Jvf  benchmark!  ~ged, 
bl.  a.  takket,  *tagget.  Se  jaggy!  .ging  iron  Kagejern. 

Jagello  [dgo'gelo"]:  the  -s  Jagellonerne.  Jagellon 
[-Ian]  jagellonisk;  the  -  Castle. 

jagger  ['dgaga]  prov  &  sc  Bissekrsemmer,  *Skrjeppe- 
karl  c '  [pedlar];  Kagejern  n  [jagging  iron]. 

jagghery  ['dgagari]  hind  Palmesukker  n. 

jaggy  ['dgagi]  (sav)takket,  ogs.*  tandet,  *tagget;  for- 
hakket,  *ogs.  skaaret. 

jagheer,  jaghir(e)  ['dga'gia,  dga'gia]  hind  arvelig  For- 
pagtning  c,  Arvefeste  n.  jaghir(e)dar  ['flga  giada-a, 
dgd'gia-]  hind  Arvefsester  c. 

Jaguar  ['dgagjua'9,  dgd'gwa'8]  zoo  Jaguar,  Onze  c: 
Felis  (s.  Leopardus)  onza. 

Jah  [dga-,  ja'j,  Jaho  [?  'dga'ho",  'ja  ho11],  Jahre  ['dga-- 
ve1,  'ja-ve'J  Jehova,  Jahve  c. 

jail  [dge'J]  Fnengsel  n  [gaol],  Se  commit,  lodge!  jail 
'dge'l]  vt  fsengsle,  arrestere;  protest  against  his  being 
-ed;  — bird  p  Fange;  Person  c  som  bar  «siddet»  (*ogs. 

som  bar  vseret  «indenfor»); delivery  (Varetaegts)fteng- 

slernes  Opr0mning  c,  ved  Tingtiderne.  jailer  ['dgeUa] 
Arrestforvarer  c.  jail  |  fever  (eksantematisk)  Tyfus  c; 
khana  [-'ka'noj  anglo-hind  Fwngsel  n. 

jain  [dgain],  jaina  ['dgaina]  hind  Jajn  c,  ikke-brah- 
minsk  Sekterer.  Jajnerne  er  almindeligvis  K0bmsend, 
og  nogle  af  dem  bar  vseret  meget  rige. 

Jairus  ['dge'ras,  'dgairas,  dga'airas]  bibl  Jairus;  Ja 
[Jairi]  daughter. 

jak  [dgak]  ^  Ya(c)ktr83  n  [jack]. 

Jake  [dgeik]  p  Jappe  o:  Jakob. 

Jakes  [dge'ks]  git  Vandbus  n. 

Jakko  ['dgako"]  Jakko  n,  et  Fjeld  i  Pendschab,  et  af 
Himalayas  h0jeste,  bvorpaa  Simla  ligger. 

Jako  i'dgako"]  Jakob  0:  Papeg0je  c  [jacko]. 

jalap  ['dgalap]  Jalap(pe)rod  c:  Tubera  (s.  Radix) 
jalapce. 

jalouse  [dga'lu'z]  vt  sc  have  Mistanke  om;  ane 
[suspect].  Jvf  jealous(e)!  jalousie  [fr.,  ga'lu  'zi']  (Spaan)- 
jalousie  c  [Venetian  (or  movable)  blind]. 

Jam[dgam]«.  Se  jammah!  jam  [dgam]  s.  Se  jamb! 
jam  [dgam]  Trfengsel;  (Folke)stimmel,  Traengsel;  Knude, 
•ogs.  Floke,  af  Vogne  &c;  i  Flaader(*F10der)sprog :  fast- 
siddende  T0mmerstokke  pi,  *(T0mmer)haug  c  [~  of 
logs  in  a  river,  log  -];  Syltetej  n.  Jvf  cloudberry!  she 
is  real  _  p  det  er  en  nysselig  Pige;  be  forced  along 
by  the  .;  be  in  a  great  -;  logs  on  a  -  *en  T0mmer- 
haug;  he  was  thrust  aloft  out  of  the  ..  jam  [dg&m]  vt 

lemme;    presse;    trykke;   sammenpresse;   indkile;   the 

'  Bcott,  The  Pirate  V. 


street  was  -med,  propfuld,  pakket  m.  Mennesker;  be 
(or  get)  -med,  om  T0mmer:  binde  sig;  get  ~med  >$, 
beknibe  (el.  forkile)  sig,  komme  i  Bekneb;  komme  i 
Hus.  Ogs.  get  ~med  in;  -  in  or  up,  is.  indeklemme; 
.  up  his  mouth  klemme  Munden  sammen  p.  ham  Ac; 
I  -med  my  foot  [fik  Foden  i  Klemme,  *ogs.  i  Beknib] 
in  the  grating  of  the  top;  jam-up,  som  a :  perfekt,  al- 
deles  nydelig;  a  full  wardrobe,  jam-up,  jam  vi  kile  sig 
fast,  forkile  sig,  komme  i  Bekneb,  beknibe  sig;  staa 
(el.  sidde)  fast;  holde,  holde  igen,  om  D0r;  the  door 
~s;  I  did  so  want  that  ~  to  -  properly,  skulde  lykkes, 
skulde  blive  godt. 

Jamaica  [dga'me'ka]  Jamaika  n.  Jvf  island!  -pepper 
$(  Allehaande,  Piment  c:  Amomum,  Semen  amomi1 
[cod  pepper]. 

jamb  [dgam]  vt.  Se  jam!  jamb  [dgam]  arch  D0rfald, 
D0rfang;  Sidestykke  n,  Side  c,  i  Ildsted  &c. 

Jamblichus  ['dgamblikas].    Se  lamblichus! 

jamboree  [dgambo'ri-]  si  (Drikke)lag  n;  Lystighed; 
amr  sp  Gift  c  af  Kort  som  indeholder  de  fern  h0jeste 
Kort,  i  Euchre. 

James  [dgeimz]  Jakob  c;  the  three  ~es  in  the  New 
Testament;  ~'s  powder  Jakobspulver,  Antimonialpulver; 
St.  ~'s,  nemlig  Palace,  et  kgl.  Residensslot  i  London; 
i  Modscetning  til  St.  Giles  Hovedstadens  aristokratiske 
Str0g.  Jameaina  [dgeto'zi  na]  Jakobine  c.  Jameson 
[ldgeim(i)san].  Svarer  t.  vort  Jakobsen.  Jamestown 
['dge'mztaun];  „  weed  Pigasble  n-.  Datura  stramonium. 
Jamieson  ['dgeimisan,  'dgem(i)san,  'dgimisan]. 

jammah  ['dgama]  hind  Musselinskjole;  Barnekjole  c. 

jam-nut  ['dgamnAt]  Klemskrue  c. 

jampan  ['dgampen]  hind  Bserestol  c.  jampanee 
[dgampa'ni'j  Porter,  Basrer  c. 

jampot  ['dgampat]  Syltekrukke;  austr  si  (meget)  h0j 
Flip  (*Snip)  c. 

jainrach  ['dgamrak]  Udsalgssted  n  for  Dyr  t.  Menage- 
rier,  &c. 

Jamshid  ['dgam/id,  dga'm'/i'd]  Jamshid,  Aandernes 
Konge,  m.  et  Guldbseger  fuldt  af  Livseliksir.  Se 
Thomas  Moore,  Paradise  and  the  Peri! 

jam-up  amr.    Se  under  jam  vt! 

jan  [dga-n]  Sjsel  c;  Liv  n;  Aand;  ringere  Aand  c,  i 
mahomedansk  Gudelsere  [jaunj. 

janapum  ['dganapam]  hind  &  mere  Madrashamp, 
Sunnhamp  c  [Bengal  (or  sunn)  hemp]. 

jamlers  ['dgandaz] :  yellow  ~  p  Gulsot  c  [jaundice]. 

Jane  [dgehi]  Johanne,  p  Hanne,  Jane  (*Janne);  My 
pretty  ~,  en  Sang  af  Fitzball.  Jane  [dge^]  s.  Se  jean! 
janee  [?]  hind  (?  Sjsel  c);  at,  .,  die!  Kipling,  Life's 
Handicap.  Janet  ['dganet;  sc  &  amr  dga'net]  is.  sc 
Jeanette,  Hanne;  _  flower  Havenellike,  *(Have)nellik 
c:  Dianthus  caryophyllus. 

jangada  [dgan'ga  da]  Flaade,  Baad  c,  af  indstrandede 
Skibe  &c,  i  Peru  &  Brasilien. 

jangle  ['dgarjgl]  vi  skurre,  hvine  (el.  rive)  i  0rene; 
kaevles,  P  *ogs.  kjangle.  jangle  vt  g0re  ustemt;  lyde 
skurrende  (el.  skaere  hvinende)  ind  i;  rasle  med;  ere 
monkish  rymes  Had  -d  their  fantastic  chimes;  a 
voice  that  sounded  to  him  like  sweet  bells  ~d  out  of 
time,  liflige  Klokker,  som  ringes  uden  Takt.  jangle 
Mislyd,  *ogs.  Ulyd  c;  Kaevl,  P*  ogs.  Kjangl  n.  Ogs. 
jangling. 

Janissary  ['dganisari].    Se  Janizary! 

1  Dunkelt  er  Jamaica  paa  fig.  Sted :  The  rains  inter- 
fered with  th  Jamaica,  in  the  Alameda.  The  Two 
Republics  (et  mejikansk  Blad)  18  Aug.  1887. 


[a  1-  tr]  OST   lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstarelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [A]  hot;  [A]  hut;  [v]  hurt;  [9]  inner; 


jan 


531 


jau 


janitor  ['dganita]  D0rvogter;  Portner;  (Skole)pedel  c. 
anitorship  [-/ip]  Portnerpost;  Pedelpost  c.  janitrix 
['dganitriks]  D0rvogterske;  Portnerske;  Pedelkone;  anat 
Portaare  c. 

Janizary  ['dganizari]  Janitschar  c;  ~  (or  Turkish) 
music. 

jannock  ['dgandk]  prov  Havrebr0d  n  [oat-bread]. 

janta  ['dganta],  jantu  [-tu]  hind  Pumpevserk  n. 

January  ['dganjuari]  Januar  c. 

Janus  ['dgeinas]  myth  Janus;  the  temple  of  _;  in  the 
American  war,  slavery  was  the  hinge  on  which  the 
gates  of  the  temple  of  ~  turned;  — faced  med  Janus- 
ansigter;  falsk,  upaalidelig,  som  spiller  et  dobbelt  Spil. 

jao  ['dga-o]  vi  hind  gaa;  gaa!    Jvf  Note  t.  hitherao! 

Jap  [dgap]  p  Japaneser,  ogs.*  Japaner  c  [Japanese]. 
Japan  [dga'pan]  Japan  n.  Japan  [dge'pan]  a  japanesisk, 
ogs.*  japansk.  japan  fdga'pan]  Lakering  c;  ~  blacking 
Jernsvserte.  japan  vt  lakere;  blankpudse,  blanke,  om 
Skot0j;  si  ordinere  [ordain].  Japanese  ['dgapa'ni'z; 
-ni's]  a  japanesisk,  ogs.*  japansk;  s  Japaneser,  ogs.* 
Japaner  c.  japanner  [dga'pana]  Lakerer  c.  japanning 
[dga'panirj]  Lakering  c.  Japannish  [dga'pani/]  japansk; 
som  lakeret  Arbejde.  Carlyle. 

jape  [dge'p]  Sp0g,  Mystiflkation  c,  Puds  n;  put  a  ~ 
upon,  is.  mystificere;  I  have  not  been  putting  a  „  upon 
you  all  this  time.  W.  Scott;  well-pleased  with  the 
~  put  upon  [det  Puds,  som  var  spillet]  him.  Ing.  Leg. 
(Mrs.  Botherby's  Story),  jape  [dgejp]  vi  git  spase, 
sp0ge;  fortaelle  lystige  Historier;  passiare;  we've  come 
to  ~  with  you.  Kipling,  Stalky  106. 

Japhet(h)  ['dgeifeb,  -t]  Jafet.  Japhetic  [dga'fetik] 
japetisk;  _  languages. 

japu  ['dga-pu]  ^  JApu,  Toptrupial  c:  Cassicus  cris- 
tatus. 

Jaqueline  ['dgak(i)lin]  Jakobine.  Jaques  [gak;  dge'ks; 
hos  Shakesp.  'dgakwis  eller  'dge»kwiz]  Jacques. 

jar  [dga"9]  vi  skurre  [i  0rene  upon  the  ear],  hvine, 
vsere  (hvinende)  falsk;  knirke;  st0de,  slaa,  larme,  om 
Maskine  el.  Maskindel;  a  -ring  sound;  -ring.  Som  a 
ogs.  ildeklingende;  st0dende;  the  tone  -red  on  him, 
skurrede  i  bans  0ren;  _  with,  i  overf0rt  Betydning: 
komme  (.  .  .  staa)  i  Strid  med;  ligge  i  Trsette  med. 
jar  vt  bringe  til  at  (el.  lade)  skurre;  hvine  med;  g0re 
falsk;  ryste,  bringe  til  at  dirre;  fig  forstyrre,  bringe 
Mislyd  i,  sksere  ind  i;  _  [sende  en  dirrende  Smerte 
gennem,  lamme]  his  arm  up  to  the  shoulder-blades; 
his  rollicking  laugh  ~red  [bragte  det  t.  at  dirre  i]  the 
very  papers  on  Mr.  Denner's  desk;  for  fear  of  ~ring 
[forstyrre]  the  perfect  peace  of  their  lives,  jar  [dga-8] 
Skurren  [harsh  sound];  (hvinende,  skserende)  falsk 
Tone  c,  Hvin  n;  Klirren  c;  Klir,  St0d,  (larmende) 
Slag  n,  af  en  Maskine  el.  en  Maskindel;  ogs.  fig  Mislyd 
[discord];  fig  Kollision  c,  Sammenst0d  n  [clash, 
collision];  Uenighed,  Tvistighed  c;  a  trembling  ~; 
family  _s  Tvistigheder  i  (*ogs.  inden)  Familien;  it  is 
unfortunate  that  there  should  be  any  ~  [at  der  skal 
h0res  nogen  Mislyd]  in  the  European  concert;  feel  the 
_  from  blasting,  of  an  earthquake;  on  the  ~  p  paa 
Klem,  *ogs.  paa  Glyt  [ajar];  put  the  door  on  the  ~ 
lukke  (el.  ssette)  D0ren  paa  Klem.  jar  [dga-9]  Krukke; 
Flaske  c,  i  elektrisk  Batteri.  Jvf  Leyden!  jar  [dga<e] 
vt  nedpakke  i  Krukke(r).  Jvf  jar-raisins!  -red  fruit. 

jardes  [dga'8dz]  vet  Kospat  c. 

jardiniere  [fr.,  ga^din'jse'9]  Jardiniere  c,  Blomster- 
bord  n. 

jargon  ['dga>ag8n]  min  Jargon  c  de  Ceylan,  Diamant- 
rosetter  pi  [jar goon],  jargon  ['dga-9g8n]  Kragemaal, 


Pluddervselsk,  ogs.*  Kaudervselsk,  *Kraakemaal,  Labe- 
laendsk  n;  Jargon  c,  (Kaste)sprog,  (Klasse)sprog,  (Fag-) 
sprog  n,  Slang  c  &  n;  the  .  of  the  schools,  jargon 
['dga-9gan]  vi  tale  Kragemaal  (*Kraakemaal);  pludre, 
*ogs.  skravle;  to  fill  sea  and  air  with  their  sweet  -ing, 
Pludren. 

jargonelle  [dga<9go'nel]  $  Jargonelle  c,  en  meget 
kaernerig  Varietet  af  tidlig  modne  Paerer. 

jargoon  [dga'algu'n]  min.    Se  jargon! 

jark  [dga-«k]  Segl,  Signet  si  f;  Pas  n  Oxf.  univ.  &  \; 
.man  priviligeret  Tigger  (udrustet  m.  Pas  fra  Betlehem 
Hospital);  professionel  Tigger  c  (med  falskt  Pas).  Fore- 
kommer  endnu  hos  Ainsworth  (Rookwood  b.  Ill  ch.  V) 
to  Gange. 

Jarndyce  ['dga  9ndis];  _  versus  ~,  en  ende!0s  Proces  f. 
Kancelliretten,  i  Dickens'  Bleak  House. 

jarnut  f'dga>9nAt]  ^  Jordn0d :  Bunium  flexuosum. 

jarool  [dga'ru-1]  hind  Jarooltrse  n,  til  Skibs-  &  Baade- 
bygning. 

jarrah  ['dga'ra]  Jarraktrse  n,  en  Art  Eukalyptus  i 
Vestaustralien . 

jar-raisins  ['dga^'reiznz]  Konfektrosiner. 

jarringly  ['dga'rirjlij  ad  skurrende;  hvinende. 

Jarvey  ['dga-avi]  R  Gervasius.  jarvey  ['dga'9vi]  si 
Droskekusk,  (Hyre)kusk,  *(Vognmands)kusk;  Droske, 
Hyrevogn,  *Vognmandsvogn  c.  Jarvie  ['dga-avi];  Bailie 
Nicol  -,  en  Glasgower  0vrighedsperson  i  Scotts  Rob 
Roy.  Jarris,  jarris  [-is].  Se  Jarvey,  jarvey! 

Jas.    Forkortelse  f.  James. 

jasey  ['dgeizi]  si  Paryk;  fig  ogs.  stor  Haarpur,  *stor 
Lurv  c  [shock  of  hair]. 

jashawk  ['dgasha'k]  ung  H0g,  H0geunge  c. 

jasmine  ['dgasmin;  \  -z-]  fy  Jasmin  c:  Jasminum;  „ 
gloves  Handsker  parfumerede  m.  Jasminolie. 

Jason  ['dgeisan]  s. 

Jaspar  ['dgaspa,  'dga'spa]  Jesper,  Kasper.  Jasper 
['dgaspa,  -a--]  Jesper,  Kasper;  the  world's  at  an  end  — 
what's  to  be  done,  _?  Garrick,  Miss  in  her  Teens  II. 
jasper  ['dgaspa]  min  Jaspis  c.  jasperated  ['dgaspareHid] 
blandet  m.  Jaspis,  jaspisholdig;  .  agate,  jaspery 
['dgaspari]  jaspisagtig;  jaspisholdig,  jaspoid  ['dgaspoid] 
jaspislignende.  jaspopal  ['dgaspoupal]  Jaspis- Opal  c. 

Jat  [dga't]  Jat  pi,  en  Stamme  bl.  Rajputerne. 

jatamansi  [dgata'mansi]  hind  Spikenarde  c. 

jaudie  ['dga'di]  sc  Svinemave;  Svinefedtbudding, 
*Smultpudding  c,  i  Svinemave. 

jauk  [dga-k]  vi  sc  fjase,  0de  Tiden  [dally,  trifle]. 

jaumange  [go'mang].    Se  jaunemange ! 

jaun  [dga'n]  myth  ringere  Aand  el.  Daemon  c  [jinn]. 
Jaun  [dga-n];  _  Basar,  en  af  de  vigtigste  Basarer  i 
Kalkutta.  jann  [dga'n]  vt  sc  si  opdage. 

jaunder  ['dga  nda,  'dga-nda]  vi  sc  snikke  og  snakke; 
~  about  drive  (om).  jaunder  sc  Sniksnak  n. 

jaundice  ['dga'ndis,  'dga--]  Gulsot  c:  Icterus;  ~  berry 
or  tree  Berberis  c:  Berberis.  jaundiced  [-st]  gulsottig; 
fig  avindsyg;  all  seems  infected  that  th'infected  spy, 
As  all  seems  yellow  to  the  ~  eye.  Pope,  Essay  on 
Criticism. 

jaune-mange  [go'n'mang]  Jaunemanger  c,  Slags  gul 
Budding  (*Pudding),  en  Varietet  af  blanc-manger. 
Ogs.  kaldt  Dutch  flummery. 

jaunt  [dga'nt,  dga'nt]  vi  strejfe  om;  g0re  Smaature. 
Jvf  -ing!  jaunt  (kort)  Tur,  Udflugt,  *ogs.  Trip  c,  pi 
ogs.  Smaature;  a  ~  to  the  Continent,  jauntily  [dga'n- 
tili,  -a--]  ad  is.  flot.  janntiness  [-tines]  is.  Flothed  c. 
jaunting  [-tin];  — car  ir  Kapervogn,  ogs.*  Charabancs, 


[e1]  hole;  [on]  so;  [ai]  I;  [an]  owr;  [5]  the;  [p]  thin;  fj]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


jau 


532 


Jeh 


(mindre)  Omnibus  c.  Jaunty  [-ti]  o  flot;  —car  ir.  Se 
jaunting-car! 

Janp  [dga  p]  ac  Staenk,  Skvet,  i  flere  Tilflf.;  Bundfald 
n  [dregs];  vi  sprajte,  skvette;  <rf  tilsole,  tilskvette. 

Jar*  ['dga-vo]  Java  «;  F  Java  Kaffe  c  [Javan  coffee]; 

sparrow  Risfugl,   p.  kinesisk:    Padda   c:    Amadina 

~(s.Emberiza)  oryeivora  [bobolink  &c].  Jaranese  ['dgava- 

•ni  z,  -sj  javansk;  s  Javaner  c;  the  ~,  ogs.  Javanerne  pi. 

Jarelin  ['dgavlin]  f  (Kaste)spyd  n;  .  man  ^  Jalon- 
n0r;  jur  Spydrytter,  Stokkemand  c;  the  sheriff,  with 
his  -  men,  gave  solemnity  to  the  pageant  1. 

Jaw  [dga-]  c  hind  gaa  #oo7;  gaa  !  jaw  [dga-]  Kaebe, 
Kseve;  p  Kaje,  ogs.*  Kaeft;  zoo  Kaebefod,  Kaevefod 
[foot-jaw];  &  Klo  c,  paa  Gaffel,  p.  Bom;  Snak  c  &  n, 
isaer  p  Kaeft,  "ogs.  Kjaeftlng  c,  (det  n  at  bruge)  grov 
Mund;  sc  B01ge  [wave];  Stremmen,  Str0m  c  //Zwsft  o/" 
water].  Jvf  distend!  ~s  of  a  vice  Kaeft  p.  en  Skruestik; 
_a,  ogs.  Gab  n;  sZacfc  -  torn  Snak;  hold  (or  shut  up) 
your  ..'  p  hold  Kajen!  ogs.*  hold  Kaeft!  this  ride 
into  the  ~s  of  death,  ind  i  D0dens  Gab  ;  I  gave  'er  a 
bit  o'  my  -  jeg  sagde  hende  ordentlig  Besked;  he  was 
a  short,  quick  man,  with  a  bright  eye  and  plenty  of 
.  [og  rneget  snaksom],  when  in  good  temper;  snatch 
him  out  of  the  ~s  of  death  rive  ham  lige  ud  af  D0dens 
Gab.  Jaw  [dg&-]  vi  p  bruge  Kaeft,  kaefte;  skvadronere; 
snakke  vidt  og  bredt,  *ogs.  laegge  ud;  ~ing  gear  p 
Mundlseder,  Snakket0j,  *ogs.  Kjaeftament,  Mundbrug  n; 
what  are  you  .ing  about?  Jaw  [dga  ]  vt  plage  med 
Snak;  is.  bruge  Mund  mod  (*paa),  *ogs.  kjaefte  (el. 
bruge  sig)  paa  ;  he  was  ~ing  me;  don't  you  ~  me  in 
that  way! 

Jawab  [dga'wa'b]  hind  Svar;  fig  Pendant  n,  tilsva- 
reude  Bygning  c».  janab  [dga'w&'b]  vt  svare;  afslaa, 
give  Afslag;  the  one  or  two  women  who  have  had  the 
good  sense  to  -  me.  Kipling,  TJie  Story  of  the 
Gadbys  86. 

Jawbatlon  [dga-'bei/an]  p  Skaendepraeke-n  c  [jobation]. 

Jaw|bone  ['dga  bo"n]  Kaeveben  n,  si  Kredit  c;  L0fter 
pi;  live  on  _;  .  of  an  ass  Asenkaeft  c;  .breaker  Slag 
som  knuser  Kaevebenet,  i  Bokserslang;  Ord  som  ingen 
(Pokker)  kan  udtale;  langt  Navn,  langt  Register  n; 
.fall  egl  Kaevefald  n;  Bliven  lang  i  Ansigtet;  Mod- 
faldenhed  c;  .fallen  lang  i  Ansigtet;  -foot  Ksevefod; 


stor   Skvadron0r  c;    .tooth   Kindtand, 
jawy   ['dga-i] 


—  me-down 

*ogs.  Jsexel  c;   .twister.      Se  -breaker! 

kaeve-;  kaeftstaerk,  mundstaerk. 

Jay  [dge1]  gr  Jod  n,  *ogs.  c  [the  letter  .;.  jay  [dge1]  ^ 
Skovskade,  *(N0dde)skrike,  (Korn)skrike  :  Garrulus 
glandarius;  i  Tyvespr.  Dumrian,  Dompap,  lettroende 
Person  c;  flap  a  „  plukke  en  Dompap;  -bird  Skov- 
skade, *Skrike  c  [jay]. 

jazey  ['dge'zi]  si  Paryk  c  [jaseyj. 

JeafTreson  ['dgefasan]  s. 

jealous  ['dgelas]  aarvaagen,  som  vaager  sengstelig 
[over  of,  about],  nidkaer  [for  of,  about],  bange  for  Ind- 
greb  [i  of,  about],  som  holder  strengt  [paa  of,  about], 
•ogs.  nidkjaer,  rsed  [om  of,  about];  jaloux,  skinsyg, 

1  Den  h0je  Sheriffs  Forretninger  bestaar  vassentlig  i 
sage  Westminsterdommerne  p.  deres  Tingrejser  i 
?skabet  og  s0rge  for  den  reglementerede  Eskorte  af 
Spydryttere    eller   Stokkemeand,    en   Levning  fra  den 
.  Vejfreden  var  usikker.    Efter  J.  L0kke. 
TV*"  aw«^cr;  the  term  is  applied  to  a  build- 
t0'  or  bala*™,  another,  as 


iversyg  [paa  of}.  Jvf  mistress!  for  I  the  Lord  am  a 
,  [nidkaer]  God;  it  is  your  reputation  that  I  am  _ 
about,  nidkaer  for,  *ogs.  nidkjser  om;  _  of  his  (own) 
honour,  ogs.  aerekaer.  jealous(e)  ['dgelas,  dga'lirz]  vt 
is.  sc  mistasnke;  mistro;  have  (en)  Mistanke  om,  ane; 
J  ,ed  'at  he  were  keen  o'  savin'  'Lisa  Roantree's  soul 
as  well.  Kipling,  Life's  Handicap  71.  jealously 
['dgelasli]  ad  bl.  a.  nidkaert,  med  Skinsyge,  m.  skin- 
syge  0jne;  this  acquisition  is  viewed  _  [betragtes  m. 
skinsyge  0jne]  by  Russia,  jealousy  ['dgelasi]  (skinsyg, 
aengstelig)  Aarvaagenhed,  Nidkserhed,  ^Engstelighed; 
Skinsyge,  Jalousie,  Iversyge  c,  pi  is.  Jalousier  [jalousies, 
movable  blinds  &c]. 

Jeames  [dgi'rnz]  p  Jakob  [James];  si  Lakaj,  *Lakei 
c  [flunkey].  Ogs.  et  Spottenavn  f.  det  aristokratiske 
Morning  Post;  ~'s  Diary,  af  Thackeray  (i  Punch),  en 
Beretning  om  hvorledes  Lakajen  Jeames  de  la  Pluche 
slaar  sig  op  ved  Spekulationer  i  Jernbaneaktier. 

Jean  [dgi'n]  sc  Jenny  c;  „  cherries  Fuglekirsebaer, 
*Moreller:  Prunus  avium.  jean  [dge'n]  mere  engelsk 
Skind  n,  Slags  Bolsterstof.  Jeane  [dgi'n]  sc  Jenny  c. 
Jeanne  [gan];  .  Dare  [da-ak].  Jeannette  [dga'net]  s. 

jear(s)  [dgia(z)]  ^  Underdrejereb  n  [gear,  jeers]. 

Jebusite  ['dgebjuzait]  bibl  Jebusit  c. 

Jeddart  ['dgedat].    Se  Jedwood! 

jedding  ['dgedin];  .  axe  Murers  0kse  (*0x)  el. 
Hammer  c  [cavil], 

Jedediah  [dgedi'daia]  s. 

Jednood  ['dgedwudj;  Jeddart  (or  .)  justice1  Henret- 
telse  c  uden  Lov  og  Dom;  true  „  justice  was  dealt 
out  to  him.  First  came  the  execution,  then  the  in- 
vestigation, and  last  of  all,  or  rather  not  at  all,  the 
accusation.  Ma  caul  ay,  Crit.  and  Hist.  Essays  I 
313  T. 

Jee  [dgi-]  hind.  Et  haedrende  Tillaeg  t,  et  Person- 
navn. 

jeejee  ['dgi-'dgi']  Hest  c,  i  Barnespr.  [gee-gee]. 

jeel  [dgi-1]  hind  Mose  c,  grundet  Vand  n,  *Myr  c, 
grundt  Vand  n. 

jeer  [dgie]  vi:  „  at  hst  haane;  spotte  (med,  over). 
jeer  vt  haane;  spotte.  jeer  Spotteglose,  Skose;  Spot  c. 
Tit  i  pi;  Midas,  exposed  to  all  their  .s,  Had  lost  his 
art,  and  kept  his  ears.  Swift,  hos  Webster,  jeerer 


Spotter,  Forhaaner  c.  jeeringly  ['dgiarinli]  ad 
haanlig;  spotsk;  i  (*paa)  Spot,  jeer(s)  [dgiez]  ^  Under- 
drejereb n  [gear,  jear(s)]. 

Jef  [dgef]  F  Gotfred  [Jeffrey,  Geoffrey]. 

Jeff  [dgef]  Line  c,  i  Cirkusspr.;  sZacfc  .;  tight  -. 

JefferlR  ['dgef(a)ris]  s.  Jefferson  ['dgefasan]  s.  Jef- 
freld  f'dgefriid];  the  .  Jeffreiden,  et  komisk  Heltedigt  af 
Davenant,  omhandlende  Dvergen  Jeffrey  Hudson  under 
Karl  I.  Jeffrey  ['dgefrij  Gotfred  [Geoffrey];  Francis  ., 
bl.  a.  Redakt0r  af  Edinburgh  Review  indtil  1829;  to  . 
go,  be  silent  and  discreet,  His  pay  is  just  ten  sterling 
pounds  per  sheet.  Byron,  English  Bards.  Jeffreys 
['dgefrizj  s.  Jeffries  ['dgefriz]  s. 

jeg  [dgeg]  art  Vinkelskabelon  c. 

Jehannum  [dgi'hanam]  hind  Hades,  Helvede  n;  Shitan 
and  .;  wring  thy  neck,  black  raven  of  [fra]  ./ 

Jeholachlm  [dgi'hoiakim]  Joakim. 

Jehoshaphat  [dgi  'ha/a  fat]  Josafat  c;  the  valley  of  .. 

JehOTah  [dgi'houva]  Jehovah  c.  Jehorist  [dgi'ho"vist] 
Jehovist  c.  JehoTistlc  [dgi'ho'vistik]  jehovistisk. 

1  et  Udtryk  der  skriver  sig  fra  Jedburgh,  en  skotsk 
Graenseby,  hvor  mange  indtraengende  Ransmaend  skal 
vaere  haengte  uden  videre  Formaliteter. 


for, 


fool. 


Trykstavelfle.  [&]  hat.  [&.}  fall; 


^ 


Jeh 


533 


Jer 


Jehu  ['dgi'hju-J  Jehu;  si  Kusk  c,  egl.  forsaavidt  ban 
kerer  grassat.  Efter  II  Kongernes  Bog  IX.  20;  — like: 
drive  _  k0re  grassat. 

jehup  ['dgi'Ap].    Se  gee-up! 

jejune  [dgi'dgu'n]  sulten,  hungrig  git;  fig  (tanke-) 
fattig,  tarvelig,  t0r;  a  -  narrative;  .  in  spirit  aands- 
fattig,  aand!0s.  jejunum  [dgi'dgirnam]  anat  Tomtarm  c. 

Jekyll  ['dgekil]  s. 

jellied  ['dgelid]  a  geteeagtig,  stiv  (som  Gelee).  Jelly 
['dgeli]  lille  Angelique  el.  Engel.  Af  Angelica,  jelly 
['dgelij  klaebrig  Masse,  p*  Glye;  is.  Gelee;  Marmelade 
c;  currant  .  Ribsmarmelade;  calves-foot  .;  smash  to  a  ~ 
F  smadre  sammen  t.  en  Gr0d,  sender  og  sammen; 
-bag  (Sie)pose,  *(Sile)pose;  — broth  Kraftsuppe.  Jellyby 
['dgelibi];  Mrs.  «.  En  Person  i  Dickens'  Bleak  House. 
jelly|flsh  Vandmand,  ogs.*  Gople,  *Manset,  *p  Kobbe- 
klyse  c;  — flower  Gyldenlak  c:  Cheiranthus  cheiri. 

jemadar  ['dgemada'9]  hind  (Sepoy)10jtnant  c;  the 
senior  _. 

Jemeny  ['dgemini];  Oh,  ~!  p  aa  j0sses! 

Jemima  [dgi'maima].  Egl  Due;  Jemima.  Almindeligt 
Navn  f.  en  Tjenestepige;  our  .s  vore  (Tjeneste)piger, 
vore  tjenende  Aander. 

Jeminy  ['dgemini].    Se  Jemeny! 

jemmy  ['dgimi,  'dgemi]  si  Faarehoved  n  [sheep's- 
head];  Brsekstang  c.  Jvf  Dickens's  Oliver  Twist  ch. 
XX.  159  T!  bill  St0d  n;  a  long  ~  from  baulk,  jemmy 
['dgimi,  'dgemi]  a  fjong,  fin.  Jvf  gemmy!  Jemmy 
['dgimi,  'dgemi]  Jakob;  _  Burty  Lygtemand  c,  *ogs. 
Blaalys  n,  i  Cambr;  _  ducks  J,  Plyndregreve  c,  ~  jess- 
amy  Laps  si,  petit-maitre  c;  «  John  Damejeanne  si, 
Ballon,  p*  Dimension  c  [demijohn]. 

jenk  [dgerjk]  vi  strejfe  (om),  vandre  (om),  flakke  (om) 
[ramble]. 

Jenkins  ['dgerjkinz]  sp  en  Selskabsleg  m.  et  Penge- 
stykke.  Beskrevet  i  N.  Univ.-  &  Skoleann.  1891.  136 
Jenkinson  ['dgerjkinsan]  s. 

jennet  ['dgenit]  spansk  Pasgsenger  c  [genet]. 

jenneting  ['dgenitirj]  Sankthansseble  n. 

Jenny  ['dgini,  'dgeni]  Jenny,  jenny  ['dgeni]  Spinde- 
maskine  c  [spinning.];  — ass  Hunsesel;  — cat  Hunkat, 
*ogs.  Katte  c;  —goat  Ged,  *Gjed. 

jennyrickshaw  ['dgeni'rikfa-J  hind.  Se  jinrik(i)sha 
(rickshaw)  I 

jennysquaw  ['dgeni'skwa*]:  a  ~  P  noget  vist,  jeg  ved 
ikke  hvad,  noget  eget  [fr.  un  je  ne  sais  quoi]. 
Thackeray,  The  Great  Hoggarty  Diamond  130  T. 

jentling  ['dgentlirj]  jf  blaa  Aland,  *blaa  Buke  c 
[blue  chub],  i  Donau. 

jeopard  ['dgepad]  vt  git  &  hst  vove,  ssette  (el.  stede) 
i  Fare,  ssette  i  Vove.  jeopardize  ['dgepadaiz]  vt.  Se 
jeopard!  a  step  that  mould  not  ~  anything,  som  ikke 
medferte  nogen  Risiko.  jeopardous  ['dgepadas]  git  far- 
lig,  vovelig,  *ogs.  vovsom;  his  ~  enterprise,  jeopardy 
['dgepadi]  hst  Fare,  Lsegerval  c.  Som  vt.  Se  jeopard!  a 
man  cannot  be  placed  in  ~  [ssettes  under  Til  tale]  twice 
for  the  same  offence. 

Jephtha  ['dgefba]  Jefta. 

jerboa  ['dg8'boua,  dga'boua]  segyptisk  Springmus  c: 
Dipus  (s.  Haltomys)  cegyptiacus. 

jere  [dgie];  the  good  ~  t  den  slemme  Syge  [goujeers]. 
Scott,  Kenilw.  XV. 

jereed  [dge'ri'd]  bl.  Tyrker  &  Perser:  (stumpt)  Spyd 
n,  isser  ved  Turneringer,  &c. 

jeremiad(e)  [dgeri'maiad]  Jeremiade  c.  Jeremiah 
[-'maia]  Jeremias  c.  Jeremy  ['dgerimi]  Jeremias.  Jvf 
Diddler! 


jer-falcon  ['dga-fa/kan  osv.]  Girfalk  [ger-falcon,  gyr- 
falcon]. 

jergue  ['dga-g]  v  visitere  &c  [jerque]. 

Jericho  ['dgeriko"]  Jeriko  n.  Ogs.  om  Blackmore  (v. 
Chelmsford),  hvor  den  udsvsevende  Henrik  VIII  ofte 
opholdt  sig,  og  om  et  mindre  anseet  Str0g  i  Oxford; 
I  wish  you  were  at  (or  in)  ~!  gid  du  sad  p.  Bloks- 
bjerg !  I  should  see  him  at  ~  first  ban  kan  rejse  (Pok- 
ker  i  Void) !  send  him  from  -  to  June  P  sparke  ham 
belt  ind  i  nseste  Uge;  rose  of  _  Jerikorose :  Anastatica 
hierochuntica,  de  gamle  Kristnes  Symbol  p.  Opstan- 
delsen;  he  is  gone  to  „  ban  er  rejst,  Gud  ved  hvorhen; 
Oh,  go  to  ~  [aa  rejs  Pokker  i  Void  (*ogs.  p.  Vseggen)] 
with  your  wretched  greengages! 

jerk  [dga-k]  vt  kyle,  kaste,  sleenge,  *ogs.  kile  [en 
Sten  a  stone];  rykke,  *ogs.  kippe,  prov*  lingse;  st0de; 
puffe  [ham  i  Siden  him  under  the  ribs;  m.  Albuen 
with  the  elbow] ;  si  lette  o :  udplyndre ;  amr  sksere  i 
Strimler  (*ogs.  opstrimle)  og  t0rre  (*ogs.  t0rke)  i  Solen. 
Jvf  cat!  Jvf  charqui!  ~ed  beef  Spegek0d;  ~ed  flounder 
t0rret  Flynder,  *Rsekling  c;  _  him  for  the  lot,  i  Tyve 
spr.  lette  ham  f.  Byttet  (*ogs.  Kaupen);  ~ing  [rivende, 
prov*  triveude]  his  hat  indignantly  from  a  peg;  ~.ing 
out  [slaaende  ud  med]  his  legs  and  arms,  jerk  [dga'k] 
vi  rykke,  rykke  til;  give  et  Sset,  g0re  et  Ryk,  *ogs. 
skvette.  jerk  [dga  k]  Kast,  Slseng;  Ryk,  Sset,  *ogs.  Kip; 
Sted,  Puf  n;  give  a  ~  g0re  et  Ryk  el.  Sset;  by  ~s  ryk- 
vis,  i  Saet.  jerkers  ['dga-kaz]  p  Sanktvejtsdans  c. 

jerkin  ['dga-kin]  Jakke;  Tr0je  c. 

jerky  ['dga'ki]  rykvis,  st0dende,  st0dvis;  krampagtig; 
opfarende;  _  action. 

Jeroboam  [dgero'bouam]  s. 

Jerome  [dgt'roum,  'dgeram]  Hieronymus. 

jerque  [dga'k]  vt  (told)visitere,  om  udlosset  Skib. 
jerquer  ['dgo'ka]  (visiterende)  Toldbetjent  c.  jerquing 
[-kin]  Told  visitation  c. 

jerrid  [dge'rid]  Spyd  n  [jereed];  a  small  bundle  of 
javelins  (the  ~  of  the  Persians).  Marry  at,  Monsieur 
Violet  IX.  61  T. 

Jerrold  ['dgerald]  s.  Is.  nsevnes  Douglas  ~,  Humo- 
rist &  Dramatiker  f  1857. 

jerrow  ['dgerou]  hind  zoo  Samburhjort  c:  Eusa  Ari- 
stotelis  [sambhur]. 

Jerry  ['dgeri]  F  Gerald,  jerry  si  Knejpe,  Restaura- 
tion  c;  Ur  n;  t  Kammerpotte  c  [chamber  utensil]. 
jerry  ['dgeri]  vt  si  harcellere  blodig,  *ogs.  gj0re  blodig 
Gj0n  med.  jerry|builder  (grisk)  Bygningsspekulant, 
Spekulationsbygmester  c;  — built  bygget  (el.  opsat)  p. 
Spekulation;  _  houses,  jerry-go-nimble  p  Tyndskvat, 
ogs.*  D0rtrip  c,  d.  v.  s.  Diarrhee.  jerry| nicking, 

si  Urtyveri  n,   Urty verier  pi ; sneak   T0ffelhelt,  *ogs. 

T0ffeldanser;  Urtyv  c. 

Jersey  ['dge'zi]  Jersey  n;  ~  City,  i  Staten  Jersey,  lige- 
overfor  New  York;  _  kale  «Ksempe»kaal :  Brassica 
oleracea  procera;  (New)  ~  pine  «virginisk»  Fyr  (*Furu): 
Pinus  inops;  a  ~  treat,  i  Amerika:  enhver  betaler  f. 
sig  [a  Yorkshire  reckoning],  jersey  ['dga-zi]  Kamuld 
c;  fint  Uldgarn;  Jerseyliv  n;  Jersey  (Uld)tr0je  c;  ~  suit 
Jerseydragt. 

Jerusalem  [dgi'nrsalem]  Jerusalem,  f  Jorsal  n;  - 
artichoke  ^  Jordartiskok,  Knoldsikke,  ogs.*  Topin- 
ambour,  Jordskok  c,  Jordaeble  n :  Helianthus  tuberosus; 
.  Chamber,  Kapitelhuset  i  Westminster  Abbedi;  _  cross 
^  Hovmod  n  &  c,  ogs.*  brsendende  Kserlighed  c: 
Lychnis  chalcedonica ;  ~  pony  F  -^sel  n  [donkey]; 
they'd  make  a  ~  pony  split  man  kunde  le  sig  ihjel  (el. 
fordservet,  *ogs.  pukkelrygget)  over  dem;  _  star  ^ 


hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [5]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  singr;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


jer 


534 


Havrerod  c:  Tragopogon  porrifolius;  patience  and 
perseverance  will  bring  a  snail  to  .  Tid  og  Taal- 
modlghed  faar  Bugt  m.  Flseskeskinken,  op.*  (en  god) 
Taalmodighed  overvinder  alting,  m.  Snille  og  Taal 
naar  man  altid  Maal,  *ogs.  med  Tid  og  Tr6tt  kan  En 
meget  vinde. 

Jervina  [dg8"vaino],  JerTln(e)  ['dga'vin]  chem  Jervin 
n,  et  giftigt  Alkaloid  af  Roden  af  hvid  Nyserod. 

Jerri  s  ['dga-vis,  'dga  9vis]  Gervasius  c. 

JOT  [dgis]  ad  p  just,  netop  [just], 

Jess  [dges]  sp  Falkerem,  Falkesko  c. 

jessamine  ['dgesamin]  ^  Jasmin  c:  Jastninum. 

jessant  ['dgesaut]  her  opspringende. 

Jesse  ['dgesi]  bibl  Isaj ;  there  shall  come  forth  a  rod 
out  of  the  stem  of  -  der  skal  opgaa  et  Ris  af  Isaj  Stub. 
Jesse  ['dgesi]  mangearmet  Lysestage  c,  i  Kirker.  Jvf 
Jesse:  Isaj  Stamtrse  ophaengtes  fordurn  i  Kirkerne. 

jessed  [dgest]  her  med  Falkeremme  [jesses]. 

Jessica  I'dgesikct]  Jessika  c.  Jessie  ['dgesi],  Jessy 
['dgesi]  Jensine;  give  him  -  si  give  ham  p.  Pukkelen, 
*ogs.  prygle  ham  op. 

jest  [dgest]  vi  spege;  this  is  no  -ing  matter  dette  er 
ikke  Speg.  jest  [dgest]  Sp0g;  Vittighed,  Morsomhed, 
F  Vits  c;  there  lies  the  «.  deri  ligger  det  morsomme; 
break  -s  on  drive  Sp0g  med ;  sige  Vittigheder  om ;  all 
men  find  wit  in  ~s  broken  on  [som  gaar  ud  over]  their 
enemies;  take  a  _  forstaa  Sp0g;  in  (or  by  way  of)  _ 
for  (el.  i,  *ogs.  paaj  Spog;  — book  Anekdotesamling  c, 
Vademekum  n.  jestee  [dge'str]  \  Sp0gs  Genstand  c, 
den  hvem  en  Sp0g  gaar  ud  over.  Mods,  jester;  the 
jester  and  the..  Sterne,  Tristram  Shandy  XII.  21 
T.  Jester  [klgesta]  Sp0gefugl;  Nar;  is.  Hofuar  c  [king's 
.7.  jestingly  ['dgestirjli]  ad  spogeude;  i  (el.  for)  Speg. 

Jesuit  ['dgezjuit,  -guit]  Jesuit  c;  ,'s  bark  (powder) 
Kinabark  (Kinapulver).  jesuitic(al)  [dgezju'itik(l),  -gu-] 
jesuitisk.  Jesuitism  ['dgezjuitizm,  -gu-]  Jesuiteri  n. 
Jesuitocracy  [dgezjui'takrasi,  -gu-]  Jesuitvaelde  c  (*n); 
Jesuiter  pi. 

Jesup  ['dgesap]. 

Jesus  ['dgi-zas]  Jesus.    Se  child! 

Jet  [dget]  min  Gagat,  Jet  c.  jet  [dget]  Straale,  F 
Sprud,  p  Spr0jt;  met  Indgus  [geatj;  Fontsene  /. 
d'eauj;  t  Hensigt  c  [drift,  scope].  Jvf  hose!  a  »  of 
gas  et  Gasblus;  I  don't  see  the  ~  of  your  scheme,  Hen- 
sigten  m.  Deres  Plan,  hvad  Deres  Plan  gaar  ud  paa. 
Sheridan,  The  School  f.  Sc.  III.  1;  condensation  by 
.,  ved  Indspr0jtning.  jet  [dget]  vt  (ud)spr0jte.  jet 
[dget]  vi:  .  out  skyde  ud,  springe  (el.  stikke)  frem 
[jut  out],  jet-black  ['dgetblak]  kulsort.  jet-d'ean  [fr.; 
ge''dou]  Springvand,  Vandspring  n,  Fontsene  c. 

Jetb.ro  ['dgebro",  'dgi'-]  bibl. 

Jetsam  ['dgetsam],  Jetson  ['dgetsan]  s.    Se  jettison! 

jetteau  [dge'to"]  s.    Se  jet-d'eau! 

Jettee  ['dgeti-J  s.  Se  jetty!  Jettee  [dge'ti',  'dgeti]  hind 
Jettee  c,  et  stserkt,  silkeagtigt  Trevlestof  af  Planten 
Marsdenia. 

jettison  ['dgetissn]  jur  &  (Overbord)kastning  c,  af 
en  Del  af  Ladningen,  i  Havsn0d;  cone  udkastede  Varer 
pi,  udkastet  Gods  n ;  make  -  of  coal(s)  udkaste  Kul. 
jettison  ['dgetisan]  vt  &  kaste,  udkaste;  .  part  of  the 
cargo;  goods  -ed. 

Jetty  ['dgeti]  o  Gagat-;  kulsort.     Jetty  ['dgeti]  Frem- 

>ring  n,  Udbygning  c,  "ogs.  Udbyg;  Karnap  n;  Jetee, 
>aemning,  Molo;  Skibsbro,  *Brygge,  Pir  c  [pier];  ..head 
Jeteehoved  n;  Skibsbros  Yderende  c,  *Pir-  eller  Brygge- 
noved. 

Jeu-d'esprit    r.;  ga'des'pri  ]  Aandrighed;  Vittighed    . 


jeune  [fr.;  ga-n]  fr.  ung;  -  premier  (premiere)  f0rste 
Elsker(inde)  c,  i  Teaterspr.  [juvenile  lead]. 

•lev ons  ['dgevanz]  s. 

Jew  [dgu-]  J0de  c;  the  Wandering  -  den  evige  J0de, 
Jerusalems  Skomager  c;  be  as  thick  as  two  ~s  on  a 
pay-day  p  vaere  yderst  intime,  stserkt  indgaaede;  Js 
apple  ^  ^Eggeplante  c :  Solvnum  ovigerum;  ~'s  ear  % 
Judasore  n:  Pesiza  auricula;  worth  (or  as  precious 
as)  a  -'s  eye  yderst  vserdifuld;  ~'s  harp  J^  Mund- 
harmonika  n,  Mundharpe  c,  *ogs.  Mundspil  n;  .s' 
house  gammel  Smeltehytte  c,  bl.  Grubearbejdere.  Jvf 
Kingsley,  Yeast  227  T!  -s'  quarter  J0dekvarter;  -s' 
tin  Tinblokke  fundne  i  gamle  Moser  (*Myrer).  Jvf 
Kingsley,  Yeast  227  T!  Jew  [dgu1]  J0disk;  a  - 
banker,  fencer;  _  boy  J0dedreng  (*-Gut);  -  girl.  Jew 
vt  tage  v.  Naesen,  lure,  *ogs.  juxe;  he  ~ed  us  right 
and  left;  is  it  that  way  you'd  ~  one? 

Jewel  ['dgu'il,  -el]  Juve"!,  ^Edelsten  c;  hst  Klenodle 
n;  fig  (ogs.  om  Person:)  Perle  c.  Jvf  Adj.  fair!  she  is 
a  ~,  en  Perle;  my  ./  min  Skat!  the  Jewel  House  or 
Office  Rigsjuve"lkammeret,  i  Tower;  _  weed  Spring- 
balsamin  c,  ogs.*  Springfr0  n:  Impatiens  noli  tangere. 
Jewel  ['dgu'il]  vt  bessette  (el.  pryde)  m.  Juveler;  -led, 
is.  juvelbesat;  her  richly  -led  [ogs.  staerkt  beringede] 
hand;  the  watch  is  -led  in  two  holes  Uret  gaar  i  to 
Stene  el.  i  to  Stenhuller;  ..block  &  Underlsesejlsblok; 

house.  Se  Art.  jewel!  jeweller  ['dgu-fla]  Juveler; 

Guldsmed  c;  enter  a  ~'s.  jewellery,  jewelry  ['dgu'tlrij 
Juveler  pi,  ^Edelstene  pi;  Guldsager  pi;  Kostbarheder 
pi,  Pretiosa  pi;  ~  robbery  Juveltyveri.  jewel|offlce, 
— weed.  Se  under  jewel ! 

Jewess  ['dgu'es]  J0dinde  c. 

Jewett  ['dgu'it]  s. 

Jewish  ['dgu-i/j  jodisk;  j0deagtig;  the  -people,  ogs. 
Jodefolket;  a  ~  priest  en  J0deprrest.  Jewry  ['dgu'8ri] 
J0dekvarter  n,  Ghetto;  J0degade  c. 

Jewsbury  ['dgu'zbari]  s. 

jezail  ['dgeze'!?]  art  Jezajl  c,  en  svaer  afghansk  Riffel, 
som  affyres  fra  et  gaflet  Anlseg. 

Jezebel  ['dgezibel]  bibl  &  fig  Jesabel.  Jvf  2  Kong. 
IX.  30! 

Jezid  ['dgezid]  Jezide,  Jezidaeer,  Djaavletilbeder  c,  ved 
Evfrat  [Yesidee]. 

Jhansi  f'dga-nsi]  s. 

jib  [dgib]  ^  Klyver  [standing  .];  dmp  Kile,  N0gle; 
ir  univ  Rus  c  [freshman,  recentior];  flying  -  J>  Jager 
c ;  outer  ~  Yderkly ver  c ;  ~  and  key  dmp  Gib  c  og 
Kile;  know  him  by  the  cut  of  his  „  F  kende  ham  p. 
Fysiognomiet,  *ogs.  paa  Opsynet.  jib  [dgib]  Tunge  c,  i 
Landstrygerspr ;  Sprog,  Maal  n.  jib  [dgib]  vi  gaa  bag 
T0jlen,  vaere  staedig  (*sta);  a  J)ing  [staedig,  *sta]  horse; 
the  horse  is  apt  to  ..  jibber  f'dgiba]  Hest  som  gaar 
bag  T0jlen,  staedig  (*sta)  Hest;  p  Rallike,  Krallik, 
*Fillegamp  c.  jibber  f'dgiba]  vt:  .  the  kibber  & 
bringe  et  Skib  t.  at  gaa  iland  (v.  Hjaelp  af  en  p.  en 
gaaende  Hest  fzestet  Lanterne).  jibjboom  ^  Klyver- 
bom;  — door  Tapetd0r. 

jibe  [dgaib]  vt  &  gibbe  [gybe],  jibe  [dgaib]  vi  & 
gibbe  [gybe];  bovte  (*baute),  gaa  rast!0st  frem  og  til- 
bage;  p  amr  stemme,  harmonere  [agree;  harmonize]. 

jiboya  [dgi'boia  ?]  Jiboya,  Aboma  c,  en  brasiliansk 
Giftslange:  Boa  cenchris. 

jiff  [dgif]  F  Nu,  Sekund,  lille  (*lidet)  Minut  n;  wait 
a  _/  ogs.  vent  et  lille  (*lidet)  Gran !  in  (half)  a  -  i  et 
lille  (*lidet)  0jeblik,  i  et  Sekund,  i  et  Nu,  i  en  Svip, 
*ogs.  i  en  (Fyg  og  en)  Fei ;  and  on  with  my  boots  [og 
paa  var  Stevlerne]  in  a  ./ 


la-  i-  u-]  o«v.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Tryk»tavelse;  [a]  hot;  [&•]  foU;  [4]  hot;  [A]  hut;  [»•]  hurt;  [a]  inner; 


535 


jiffle  ['dgifl]  vi  prov  vsere  febrilsk;  vimse  om 
[fidget]. 

jiffy  ['dsifi]  F  Nu  n.    Se  jiff  I 

jig  [dgig]  Ballade,  Vise  f;  Jig,  Gig  (Musikstykke  & 
Dans),  f  Gigue;  sp  Pilk,  *ogs.  Rykke  c  [tinbait,  <&c]. 
jig  [dgig]  oi  rime,  lave  Vers  f;  Jigge,  gigge,  danse  Gig 
(f  Gigue);  trippe,  hoppe  omkring;  prov  drive,  *ogs. 
drive  Dank;  sp  pilke.  jig  [dgig]  vt  p  spjette  (*sprette) 
med,  slaa  ud  (el.  slingre,  slsenge)  med  [Benene  his 
legs];  min  sortore,  skejde  [separate,  sort];  sp  pilke 
[snatch]. 

jiggamaree  [dgigama'rr]  F  &  P  Puds  n,  Man0vre; 
Tingest  c. 

jigger  ['dgiga]  Sandloppe  c:  Pulex  penetrans  [chigo, 
chigre].  jigger  ['dgig9]  bl.  a.  min  Sorterer;  Sorter(e)- 
sigt  c,  Sorter(e)sold  n  [separating  sieve];  Pottemager- 
skive  [throw];  <£,  Gig,  en  vis  Talje;  &  &  sp  Papeg0je 
c,  Papegajesejl  n;  &  Papeg0jemast,  (nu:)  agterste  (el. 
femte,  Jigger)mast  [~  mast];  Pilkflsker;  f  amr  slup- 
rigget  Fiskerbaad,  Fiskerslup  c,  ved  Cape  Cod1;  amr  si 
Glas  n  Whiskey  [drink  of  whiskey];  is.  amr  Meka- 
nisme,  Maskine,  Rulle  c,  Hjul  n,  is.  Velocipede  (*Velo- 
ciped),  Hestesporvogn  (uden  Kondukt0r),  Prisviser, 
Anvisermaskine,  Anviserskive  c,  Omssetnings-Ur  n  (der 
paa  amr  Produktb0rs  angiver  Salg  &  Priser,  efter- 
som  Forretningerne  foregaar);  si  D0r  c;  ^  Arrest- 
lokale  n,  Arrest,  Kachot  c;  dub  (strike)  the  .  si  lukke 
(opbryde)  D0ren.  jigger  ['dgiga]  vt  ryste  (i),  p*skake; 
rykke  (i)2,  *ogs.  nykke  i;  _  himself  free  F  rive  sig 
10s,  komme  (*ogs.  komme  sig)  10s;  the  Jing  of  [Ryk- 
kene  i]  this  instrument  imparts  a  fishlike  motion  to 
the  "pilk";  I'm  (or  I'll  be)  ~ed!  saa  for  Pokker!  *ogs. 
saa  t.  Pokkers!  Ill  be  ~ed  if...  jeg  vil  vsere  en  evig, 
om...!  jigger  ['dgiga]  vi  &  abs  rykke;  hoppe;  (the 
riders)  did  not  go  ~ing  up  and  down  [hoppede,  dan- 
sede  ikke  op  og  ned]  after  the  silly  Miss  Nancy  fash- 
ion of  the  riding  schools.  Mark  Twain,  Roughing  it 
160  T;  — dubber  si  Arrestforvarer  c;  — mast  J>  agterste 
&c  Mast.  Se  under  jigger!  jiggish  ['dgigi/J  is.  over- 
given,  vilter. 

jiggle  ['dgigl]  vi  is.  prov  hoppe,  danse;  jage;  humpe. 

jigjog  ['dgigdgag]  Skump(l)en,  St0den  c  [jolting]; 
Skump,  St0d  n  [jolt]. 

Jihon  [dgi'han]  Amu-Darja,  Sihun,  Oxus  c. 

jildy  ['dgildi?]  gild?;  fetch  my  throlly,  an'  six  av 
the  jildiest  men,  and  run  me  up  in  shtyle.  Kipling, 
Soldiers  Three  33. 

Jill  [dgil]  Julie;  every  Jack  has  got  his  _  hver  Mads 
bar  (faaet)  sin  Mette,  *hver  Gut  bar  (faaet)  sin  Jente. 
jill  [dgil]  git  T0s,  *ogs.  Jente  c.  Som  Maal,  se  gill! 
jillet  ['dgilit]  t  falsk  Kokette  c  [jilt],  jill-mill  ['dgil- 
•mil]  anglo-hind  Persienner  pi  [Venetian  shutters]. 
jilt  [dgilt]  falsk  Kokette  c;  si  Koben  n  [crowbar],  jilt 
[dgilt]  vt  bedrage,  svige  (i  Kserlighed),  have  tilbedste; 
forlade;  -  her,  is.  lade  hende  sidde. 

Jim  [dgim]  F  Jakob;  -  Crow  Negerbajads  git;  fig 
Vendekaabe,  Overl0ber,  Renegat  c;  black  as  the  crow 
they  denominate  ..  Ing.  Legends;  -  Crow  car  Neger- 

1  Aflest  af  Dorytypen. 

2  It    (an    instrument    called    the   Pilk)    is   gently 
"jiggered"    [bevseges   let,    rykkes   der   sagte   i]    at    a 
depth    of    about    6  ft  from    the    bottom.     Murray, 
Handb.  f.  Travellers  in  Norw.  page   72;   a  fine  line, 
"jiggered"   at    a   depth  of  a  yard  or  two  from  the 
bottom.    Ibid.  p.  7. 


(jsernbane)vogn  [a  railroad  car  set  apart  for  the  use 
of  negroes]. 

jim  jams  ['dgimdgamz]  amr  F  Delirium  c  (tremens); 
he  had  a  touch  of  _  and  kicked  his  feet  into . . . 

jimmer  ['dgima]  f  &  prov  Hsengsel  n  [gimmer]. 

Jimmy  ['dgimi]  F  Jakob,  jimmy  ['dgimi]  bl.  a. 
Brsekstang  [jemmy];  i  Sydafr.  Nybygger  c  i  det  f0rste 
Aar. 

jimp  [dgimp]  net;  slank;  the  •  waist  of;  round  her  ~, 
taper  waist,  jimp  [dgimp]  ad  sc  knapt;  _  four 
months,  jimply  ['dgimpli]  ad  sc  knapt;  there's  -  enough 
for  oursels. 

jims  [dgimz]  F  Delirium  c  (tremens);  they  said  I 
had  the  _  on,  at  jeg  havde  Delirium  (F*  Dilla).  Kip- 
ling, Departmental  Ditties  37. 

jimson  ['dgimsan]  %  Pigseble  n:  Datura  stra- 
monium. 

Jin  [dgin]   F  Jenny  c. 

jingal  ['dgirjga'l,  dgm'ga'l]  s.    Se  gingal! 

jingle  ['dgirjgl]  vi  klirre,  klingre,  rasle,  *ogs.  single. 
jingle  ['dgirjgl]  vt  klirre  (el.  klingre)  med;  that  Eng- 
land is  led  by  the  nose  by  every  blatant  fool  who  can 
_  sentences,  som  kan  klingre  med  (el.  bruge  klingende) 
Ssetninger.  jingle  ['dgirjgl]  Klirren,  Klingren  c,  Klir  n, 
Raslen  c,  *ogs.  Singl  n;  Klingklang  [af  Ord  of  words]; 
Lirumlarum;  Ramse,  *ogs.  Rsegle  c;  Gladstone's  cele- 
brated ~  [ogs.  Stikord]  "masses  v.  classes";  a  nursery 
.  et  Barne(kammer)rim.  jingle  ['dgirjgl]  sc  &  ir  Grus 
n,  *ogs.  Singels  [gravel];  ir  enkeltspsendt  (*ogs.  6nbets) 
Arbejdsvogn  c;  -driver. 

Jingo  ['dgirjgou].  En  Forvanskning  af  Jesus  eller  af 
St.  Gingoulf;  by  (the  living)  ~  p  Guds  D0d!  D0d  og 
Pine!  Gud  d0de  (el.  straffe)  migi!  by  hell  and  ~!  D0d 
og  Helvede!  jingo  ['dgirjgou]  (engelsk)  Chauvinist, 
national  Storskryder;  krigslysten  Konservativ  c1.  jingo- 
ism ['dgingouizm]  Fsedrelanderi  n,  ogs.*  Chauvinisme; 
kraftig  Udenrigspolitik,  Krigslyst  c.  jingoist  ['dgirj- 
gouist].  Se  jingo! 

jink  [dgirjk]  vt  prov  klirre  &c  med  [chink,  jingle]. 
Se  ogs.  jilt!  jink  [dgirjk]  vi  sc  &  prov  undgaa  (*ogs. 
vride  sig  fra)  ham  &c  [elude  a  person];  bruge  Kunster 
el.  Kneb  [cheat,  trick];  g0re  en  hurtig  Drejning,  vende 
sig  raskt;  bevsege  (el.  flytte)  sig  raskt,  veere  rask  i 
Vendingen  [move  nimbly],  jink  [dgirjk]  is.  behsendig 
Bevaegelse  c  (for  at  undgaa  En),  Sprsel  n;  high  -s 
lystige  Sprsel  pi;  stor  Lystighed  c,  *ogs.  st0rre  Muntra- 
tion  c,  dundrende  Moro  c.  Egl  om  en  (nu  glemt)  Leg, 
der  beskrives  i  Scotts  Mannering  ch.  XXXVI p.  267 
T.  Jvf  Ing.  Leg.  (Blasphemer's  Warning):  All  play  at 
'High  Jinks'  and  keep  up  the  ball. 

jinn  [dgin]  pi  Aander,  Dsemoner,  FeerpZ.  Se  jinnee! 
jinnee  ['dgini(')]  Aand,  Dsemon,  Fee  c,  i  mahomedansk 
Mytologi.  Ogs.  genie.  Jinnistan  [dgini'stan,  -'sta-n] 
Jinnistan,  Ginnistan  n,  Orientens  Aanderegion  [Djin- 
nestan]. 

1  Det  er  denne  Forbindelse  by  Jingo,  som  efter 
nogle  skulde  have  affadt  den  appellativiske  Brug  af 
jingo,  idet  den  forekom  i  en  i  1878  yndet  Varietevise, 
Macdermott's  War  Song  (Tekst  &  Melodi  af 
S.  W.  Hunt).  Det  hedder  der:  We  do  not  want  to 
fight,  but,  by  Jingo,  if  we  do,  We've  got  the  ships, 
we've  got  the  men,  we've  got  the  money  too,  &c.  De 
der  stadig  ferte  denne  Vise  i  Munden,  kom  t.  at  hedde 
jingoes.  Se  f.  evrigt  Chamber 's's  Encyclopaedia  og 
N.  Morgenbl.  1898.  267! 


[e^  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  thQ;  [b]  thin;  [/]  sliQ;  [g]  measure;  [rj]  sing;  [a,  d,  e]  osv   vaklende  med 


Jin 


536 


Joe 


Jlmnj  ['djini]  F  Jenny. 

jiirik(l)«h«  [dsin'rik(i)/a].  Egl  «Menneskekraftvogn»; 
i  Japan  Ac:  Jinriksha  c,  tohjulet  K0ret0j  m.  Kalesche, 
trukket  af  en  eller  to  indfadte.  Ogs.  (jenny)ricJcshaw. 

ji  unhang  ['dsin/arj]  amr  Ginseng  c,  en  i  Kina  yndet 
Krartrod  [ginseng]. 

Jlit  [dsist]  ad  R  just  [just]. 

Jl?»  ['dgiva]  (kosmisk,  universalt)  Liv;  Individ  n; 
Monade  c;  Livsprincip  n.  I  Teosofi  Ac. 

Jo  [dsou]  sc  Ksereste,  Fsestemand  c;  John  Anderson, 
my  -.  John. 

Joab  ;'dxouob]  s. 

Joachim  ['dgou8kim,  'jou-]  Joakim;  iwer  St.  .,  Jomfru 
Marias  Fader. 

joakel  ['dgoukal  ?]  Hund  c,  i  Tateropr. 

Joan  [dgoun]  Johanne.'   Jvf  Darby!  Pope  [Pavinde]  ... 

Joash  ['dgoud/]  bibl  Joas. 

Job  [dgoub]  Job,  theol  ogs.  Hiob;  Js  comfort  Jobs 
(el.  daarlig)  Tr0st,  comforter  Jobs  (el.  daarlig)  Troster, 
Overbringer  c  af  ny  Ulykkesbudskaber,  news  Jobspost 
c,  tears  Jobstaarer,  Kugler  af  Taaregrses  (Coix  lacryma) 
brugte  som  Tandhalsbaand ;  as  poor  as  ~'s  turkey  or 
as  .  fattig  som  en  Kirkerotte,  *ogs.  armodsfattig,  ud- 
fettig;  by  -  p  ved  Jupiter  [by  Jove];  the  patience  of  ~ 
en  Engels  Taalmodighed.  job  [dg&b]  Slag,  Sted  git  & 
P;  Stykke  Arbejde  n,  Sjov  (*Sjau)  c  &  n-  Akkord- 
arbejde  n;  cont  («god»)  Forretning,  Gesjaeft,  Spekula- 
tion;  (slet)  Trafik  c;  Spekuiationsfelt  n.  Se  odd!  a  , 
[Slag,  Sted]  in  the  eye;  occasional  ~,  is.  tilfaeldig  Sjov; 
it  was  a  .,  bl.  a.  cont  det  gik  m.  Lodder;  ifs  a  good 
-  [det  var  et  Held]  he  didn't  come;  it  was  (such)  a  _ 
det  var  et  drejt  Stykke  Arbejde,  en  slem  (*ogs.  en  hel) 
Historic;  what  a  ~  (it  all  is)!  det  er  dog  en  fael  Historic 
(•saadan  en  Historic)!  det  er  t.  at  fortvivle  over! 
do  the  ~  for  him  p  g0re  det  af  m.  ham,  kverke  ham; 
do  little  -s  bl.  a.  forrette  Smaaarbejder;  he  had  a  .  to 
[havde  et  belt  Arbejde  (*ogs.  en  hel  Sjau)  m.  at]  get 
it  out  again;  he  had  a  tough  ~  of  it  det  var  (ham)  et 
drejt  Stykke  Arbejde;  made  a  very  bad  (good)  ~  of  it, 
is.  kom  ilde  derfra  (skilte  sig  godt  derved);  it's  a  lie, 
or  somebody  has  been  putting  up  a  -  on  [bar  be- 
draget]  you;  give  her  up  as  a  bad  _  opgive  hende: 
som  haables,  som  umedgerlig;  /  have  given  that  up  as 
a  bad  ~  det  bar  jeg  opgivet  som  en  snavs  Forretning 
(ogs.*  som  haablost);  work  by  the  -  arbejde  p.  Akkord 
(Akkordarbejde  n);  he  would  be  glad  of  a  ~  ban  vilde 
gerne  have  Arbejde.  job  vt  slaa,  st0de  t  &  P  [ham  i 
0jet  him  in  the  eye]-,  drive  (el.  st0de,  P  k0re)  ind  f; 
p  forrette,  udfare;  is.  udf0re  (el.  overtage)  p.  Akkord 
/-  work};  udleje  [Heste  og  Vogne  horses  and  car- 
riages}; leje  [Vogn  eller  Heste  a  carriage  or  horses]; 
drive  Handel  med,  k0be  og  saelge  (som  Maegler); 
aagre  med;  schakre  med;  .  goods;  had  -bed  to  him- 
self [tilschakret  sig]  Poland,  job  [dg&b]  vi  arbejde  paa 
Akkord;  udf0re  tilfaeldigt  Arbejde;  cont  g0re  Gesjaeft 
(el.  Forretninger,  en  Forretning),  mele  sin  Kage;  mere 
kebe  og  gaelge  (som  Msegler),  handle  (isaer  m.  Stats- 
papirer);  aagre;  schakre;  a  ~bing  carpenter  en  T0m- 
mermand  (i  det  smaa:  medens  en  master  carpenter 
bar  Svende) ;  a  -bing  man  en  Hand  som  udf0rer  til- 
feeldigt  Arbejde,  som  tager  tilfseldig  Sjov  (*Sjau);  -bing 
tailors  Smaaskrseddere  Ac;  _  in  bills,  bl.  a.  drive 
Vekselrytteri;  .  on,  bl.  a.  schakre  (el.  handle,  k0be) 
sig  frem.  job  [dg&b].  Som  Adj.  is.  k0bt  (. . .  solgt)  en 

loc,  over  en  Bank;  lejet;  tilfseldig;  _  carriage  Leje- 
vogn,  horse  Lejehest,  lejet  Hest,  lot  blandet  (Vare-) 
parti,  Parti  n  af  diverse  (som  saelges  under  et), 


diverse  Varer  pi,  master  (st0rre)  Vognmand,  Heste- 
holder,  Udlejer  c  af  Heste  og  Vogne,  office  Akcidens- 
trykkeri  n,  printer  Akcidenstrykker,  printing  Akci- 
denstryk;  all  kinds  of  -  printing;  -  watch  &  Obser- 
vationsur,  Lommekronometer  n  [hack-watch]. 

jobation  [dso'be'Jdn]  P  Sksendeprseken,  Straflfe- 
prseken,  Straflfetale  c;  give  him  a  hearty  ~,  ogs.  Isese 
ham  ordentlig  Teksten. 

jobber  ['dgaba]  Akkordarbejder ;  Spekulant,  is.  Agio- 
ter,  B0rsspekulant,  Diflferencehandler  [stock-jobber]; 
Vognmand;  (Vare)msegler ;  cont  Schakrer,  Spekulant, 
Jobber  c. 

jobbernowl  ['dgabano"!]  P  Dosmerpande  c.  So  find 
me  out  'something  new  under  the  sun',  Or  I'll  knock 
your  three  -s  all  into  one.  Ing.  Leg.  (The  Lord  of 
Thoulouse). 

jobbery  ['dgabari],  is.  Misbrug  af  politisk  Magt  (t. 
egen  Fordel);  Schakren  c,  Jobberi  n;  Privatintrigue; 
Korruption  c.  jobbing  ['dgabin],  bl.  a.  Akkordarbejde 

n; house  amr  (Vare)m8eglerfirma  n.  job-horse  ['dgab- 

ha<9s]  <fcc.  Se  under  Adj.  job! 

Job-like  ['dgoublaik]  joblignende;  _  endurance,  is.  en 
Engels  Taalmodighed. 

joblillies  ['dgabliliz]  \  (Landsbys)  lavere  Noblesse  c.  I 
Modssetning  t.  Godsejeren  (the  squire)  som  the  Grand 
Panjandrum.  Efter  Quarterly  Rev.  XCV  516—7. 

jobman  ['dgabman]  Vognmand  c  [job  master]. 

Jocelin,  Joceljn  ['dgaslin]  Justus,  Just,  Jost. 

Jock  [dgak]  Jakob,  Jokum.  jock  [dgak]  sp  Jockey, 
Rideknaegt;  Rytter  c  [jockey];  gentlemen  ~s  Amat0r- 
ryttere  pi;  Amat0rl0b  n. 

jockey  ['dgaki]  sp  Jockey,  Rideknsegt;  Heste-Pranger, 
-Handler,  -Bytter  git;  Lurendrejer,  Snyder,  *ogs.  Sk0jer 
git;  Jockeyparfyme  c  /".  scent],  jockey  ['dgaki]  vt  ride; 
p  lure,  tage  v.  Nsesen,  snyde ;  her  arm  [Skibets  Raa- 
nok]  was  ~ed  by  the  figure  of  a  sailor  doing  st;  ~ 
him  out  of  [snyde  ham  f.j  his  money,  jockey  ['dgaki] 
vi  optraede  som  Rytter,  ride;  — belt  Kapperem  c; 
— boots  Ridest0vler;  — grass  Hjertegrses,  Rystegrses, 
ogs.*  Bsevregrses:  Briza  media,  jockey-ism  ['dg&kiizm] 
Jockeyvsesen  n.  jockeyship  ['dg&ki/ip]  Ridekunst; 
Egenskab  som  Rytter;  Ryttervserdighed  c.  jockey-trick 
[-trik]  Rytterkneb;  Hestebytterkneb;  Kneb. 

Jocko  ['dgakou]  sc  Hansemand;  Abe  c. 

jocose  [dgo'kous]  sp0gende,  sp0gefuld.  jocosely  [-11] 
ad  sp0gende,  i  (el.  for)  Sp0g.  jocular  ['dgakjula] 
skemtsom,  sp0gefuld,  om  Ting  ogs.  sp0gende;  a  _  ex- 
pression, person,  style,  jocularity  [dgakju'lariti]  Skemt- 
somhed,  Sp0gefuldhed ;  Skemt,  Sp0g  c.  jocularly 
['dgakjwlali]  ad  skemtvis,  sp0gende,  i  Skemt,  i  Sp0g. 
jocund  ['dgakand]  git  &  hst  glad,  lystig;  rural  sports 
and  -  strains,  jocundity  [dgo'kAnditi]  Glsede,  Lystig- 
hed  c. 

jodel,  jodel  ['jo«dl]  v  jodle  [yodel]. 

joe  [dgou]  sc  Ksereste  c  [jo].  Joe  [dgou]  p  Josef; 
double  ~  git  en  portugisisk  &  brasiliansk  Guldmont, 
af  Vaerdi  8—9  Dols;  -  Miller,  en  vittig  Skuespiller  t 
1738,  hvis  Aandrigheder  senere  optoges  i  Motleys 
Samling  -  Miller's  Jests.  Df.  a  „  Miller  en  gammel 
Vittighed  (el.  Historic,  Anekdote),  en  Mejdinger;  - 
Millerism,  is.  Anekdotekrsemmeri  n;  not  for  -  ikke  for 
alt  det. 

Joel  ['dgo»il]  s. 

Joey  ['dgoui]  P  Josef  c;  si  Firepeunystykke  n;  a 
wood- and- water  _  en  Mand  der  kan  bruges  til  (el. 
paatager  sig)  alt  muligt,  *ogs.  Altmuligtmand  c,  sort 
Sk0rt  n  [a  hanger-on  about  hotels].  I  Australien. 


[a-  I'  u-]  osv.  lange  lorn  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [& •]  fall;  [4]  hot;  [A]  hut;  [9-]  hurt;  [9]  inner; 


jog 


537 


J01 


jog  [dgag]  vt  st0de  (til),  puffe  (til),  skubbe  (til),  give 
.  .  .  et  Skub ;  fig  give .  .  .  et  Skub,  ssette  Fart  i  [bans 
Hukommelse  his  memory],  vsekke;  vegne,  klinke  [en 
Nagle  a  rivet];  _  his  elbow  skubbe  ham  paa  (*i)  Al- 
buen.  jog  [dgag]  vi  lunte  (ogs.*  traske,  *lunke,  rusle, 
jabbe)  afsted;  skumpe  [jolt];  I  mean  to  be  ~ging  jeg 
agter  nu  at  lunte  afsted  (*at  rusle).  Ing.  Leg;  ~  along 
or  on  lunte  &c  afsted;  they  _  along  pretty  comfortably 
de  klarer  sig  nok  saa  psent;  he  understood  how  to 
~  with  the  majority,  at  traske  (*ogs.  sjangle)  med  i  et 
Flertal.  jog  [dgag]  (let)  St0d,  Puf,  Skub,  *ogs.  Dyt; 
(Vogns  Ac)  St0d,  Ryk,  *ogs.  Skump  n;  St0den,  Skump- 
len  c;  amr  mech  kvadratisk  Indsnit  [square  notch];  ret- 
vinklet  Spor  n  eller  Fordybning  c  [right-angled  step 
or  recess];  Indsnit  n;  Ssenkning,  Fordybning  c;  give 
his  memory  a  _  give  bans  Hukommelse  et  Skub; 
bringe  (*ssette)  ham  paa  det;  but  on  we  went  (pump- 
ing) with  a  rhythmical  ~  [taktfaste  Tag],  working  al- 
most mechanically. 

jogee  ['dgougi,  'jougi],  joggle  ['dgagi]  hind  Jogee, 
Tigger,  Asket  c. 

jogging  ['dgagirj],  bl.  a.  Skubben  c;  Skub,  *ogs.  Dyt 
n,  &c ;  he  wants  a  great  amount  of  ~  der  maa  skub- 
bes  (el.  drives)  dygtig  paa  ham. 

joggle  ['dgagl]  vt  skubbe  (let)  til,  *ogs.  dytte  til; 
skumple,  skumpe,  ryste;  arch  fortande;  the  struts  of  a 
roof  are  ~d  into  the  strut-posts  and  into  the  rafters. 
joggle  ['dgagl]  vi  lunte,  *dilte,  lunke.  joggle  ['dgagl] 
Trsekhak  n,  (Slags)  Fortanding.  Ogs.  joggle(d)  joint. 

joghi  ['dgougi,  'jougi]  hind.    Se  jogee  (&  yogee) ! 

jogtrot  ['dgagtrat]  Luntegang  c,  ogs.*  Luntetrav  n, 
*Lunk,  Dilt  c.  jogtrot  a  is.  routinemsessig;  _  man  En 
der  f01ger  Landevejen,  *ogs.  Middelveistraver,  Kom- 
panitraver  c;  honest  _  men,  ogs.  Folk  der  trasker  i 
Flok,  *skikkelige  Kompanitravere;  go  on  in  the  old  ~ 
way  gaa  i  det  gamle  Spor,  aldrig  gaa  udenfor  Lande- 
vejen, *ogs.  (altid)  gaa  i  den  samme  Lekse. 

jogne  ['dgougi,  'jougi].    Se  jogee! 

jognl  ['dgagel]  v  si  spille  ud  [play  up]. 

Johannesburg  [jo'hanisba'g]  s. 

John  [dgan]  Johannes,  Johan,  John;  St.  ~,  i  Bibelen: 
Johannes;  -  Bull  (en  typisk  Figur  som  betegner  en) 
Engelskmand ;  -  Georges  $j>  Kabbeleje,  Koblomme, 
*Gulsoleie,  Hestehov  c:  Caltha  palustris;  _  Thomas  o: 
Lakaj,  *Lakei  c;  St.  Ja  Wood  «Johannesskoven»,  et 
Villakvarter  i  London,  nord  &  nordest  f.  Tyburnia. 
Jvf  grovel  St.  ~'s  wort  %  Selidon,  ogs.*  Svaleurt  c: 
Chelidonium  majus;  perforated  St.  ~'s  wort  prikbladet 
Perikon  (ogs.*  Perikum,  *ogs.  Pirkum,  01kong)  c: 
Hypericum  perforatum.  Johnian  ['dganjan]  joh(an)ni- 
ansk,  som  h0rer  t.  Johannes-Kollegiet  i  Cambridge;  „ 
hogs,  i  Universitetsslang  om  Studenter  v.  Johannes- 
Kollegiet.  johnite  ['dganait]  min  Tyrkis  c  [turquoise]. 
Johnny1  ['dgani]  egl  lille  Johan;  p  Engelskmand; 
Franskmand  [.  Crapaud];  is.  amr  Laps  [dude];  p 
Fyr,  (Mands)person  c  [fellow];  ir  si  «halvt  Glas»  n 
Whiskey;  amr  (under  Borgerkrigen) :  f0deralistisk  Sol- 
dat;  jf  plettet  Smaaulke:  Oligocottus  maculosus;  & 
Art  Pingvin  c:  Pygoscelis  tceniata;  Nedda,  and  her 
attendant  johnnies;  (I)  fancy  I've  seen  the  ~  some- 
where before;  you  threw  me  over  for  another  ~, 
because  I  was  poor;  _  bono.  I  det  0stlige  Kina  et  0ge- 
navn  f.  Engelskmsend,  engelske  pi;  _  Cranes  ^  Kab- 
beleje, *Gulsoleie  c  [John  Georges];  _  Darbies  si 
Gendarmer,  Politimsend;  Haandjsern  [darbies];  ,  Raw 

1  I  de  appellativiske  Anvendelser  tit  skrevet  johnny. 


$6  si  Nyhvervet,  Rekrut;  &  Gr0nskolling ;  Borger- 
mand  c1;  do  a  ~  Scaparey,  i  Cirkusslang:  r0mme, 
*ogs.  stikke  paa  sig;  -..cake  amr  Majskage. 

Johns  [dganz]  s.  Se  Hopkins!  Johnson  ['dgansan]  s. 
Johnsonese  ['dganse'nrz,  -s]  a  &  s  johnsonsk  (n),  I  Sa- 
muel Johnson  Maner,  og  denne  Maner  selv.  Johnstone 
['dgansten]. 

1.  join  [dgoin]   vt  bringe   sammen,   sammenf0je, 
forene,  samle;  arch  af  binde  [et  Hus  (the  timberwork 
of)  a  house];   sammenslaa   [to  Parti er,    to   Klasser 
two  classes];  slaa  sig  sammen  med;  slutte  sig  til  [et 
Parti   a  party;   et  Selskab   a  company;    a  party;   en 
Klynge.  en  Gruppe  a  group];  gaa  ind  i  [et  Selskab  a 
society;   en  Klub  a  club],   trsede  ind  i;   tiltrsede  [en 
Komit6   a  committee];   st0de  til   [Heeren  the   army; 
Skibet  the  ship;  os  us];  flytte  til,  flytte  sammen  med 
[ham  him];  gaa  over  til  [et  Parti  a  party;  eu  Kirke 
a  church];   st0de   (op)  til   [et  Hus   a  house].     Jvf 
majority!  ~  him,  ogs.  slaa  F01ge  m.  ham;  vsere  med; 
„  him  or  it,  ogs.  gaa  samme  Vej2  (som  ban,  som  det), 
g0re  ham  (det)  Selskab;  _  [forenes  m.J  him  in  a  better 
home;   all  who  desire  your  welfare  will  ~  me  in  hop- 
ing [vil  m.  mig  haabe]  that...;  I  cannot  ~  you,  is.  jeg 
kan  ikke  vsere  med,  kan  ikke  komme ;  I'll  ~  you  in  a 
moment,  in   an  hour  jeg  skal  vaere  hos  Dem  om  et 
0jeblik  .  . .;  jeg  kommer  efter  om  et  0jeblik  . .  . ;  and 
now  a  third  tribe   has   ~ed  these,   bl.  a.  nu  bar .  .  . 
slaaet  sig   t.   disse;  just  then  they  were  ~ed  by  Mr. 
Smith,  is.  her  st0dte ...  til  dem,   her  sluttede ...  sig  t. 
dem,  her  fik  de  Forstserkning  af.  .  .;   Jehoshaphat  ~ed 
affinity   [stiftede  (*gjorde)  Svogerskab]   with  Ahab;   - 
battle,  fight  begynde   Slaget,   begynde  (el.  optage)  en 
Kamp  el.  Kampen  [med  with];   komme  i  Kamp,   st0de 
(el.   t0rne)   sammen  (i  Slag,   i  Kamp);   _  their  efforts 
forene  deres  (*sine)   Anstrengelser,    slaa  sig   sammen; 
(by)   ~ing  their  efforts  v.   forenede  Anstrengelser  el. 
Krsefter,  v.  fselles  Hjselp ;   ~  fortunes  slaa  sig  sammen, 
p  slaa  sine  Pjalter  sammen;  -  hands  tage  hinanden  i 
Haanden,  ogs.  (&  isaer)  som  forlovede;  fig  g0re  fselles 
Sag  [med  with] ;  ~  hands,  my  dear  children ! ;  better  ~ 
hands  with  [slutte  sig  t.]  the  practical  branches;  she 
is  to  ~  [ogs.  rejse  til]  her  husband  in  Paris;  ~  interest 
g0re  fselles   Sag;   let  us  _  the  ladies!   lad  os  gaa  hen 
(.  .  .  ind,   op,   over,   ud)  til  Damerne !   ~  the  land,  om 
Is :  vsere  landfast ;   ~ing  the  land,  om  Is :   landfast ;   ~ 
the  ship,  is.  embarkere  (p.  Skibet),  gaa  ombord. 

2.  join  [dgoin]  vi  st0de  sammen,   forene  sig;   forene 
sig   [om  at  to];   om  Person  bl.  a.    trsede   (el.  komme) 
til;  komme  (el.  blive ;  vsere)  med;   ^  lade  sig  hverve 
/_   the  ranks,  the  regiment];  this  is  Mr.  Blandford 
(Blandford  ~s)...  trseder  til;  these  boards  don't  _  [slut- 
ter  ikke]  well;   150  men  had  ~ed  [var  kommet  til  (*til- 
komne),    var  traadte  til  (*tiltraadte),   var  gaaede  ind; 
havde  ladet  sig  hverve]  during  the  year;  „  in,  abso- 
lut :  falde  ind;  stemme  i ;  ~  in  chorus  falde  ind  i  Kor; 
_  in  the  chorus  istemme  Koret   el.   Omkvsedet;   _  in 
[blande  sig  i]  the  conversation;  ~  in  the  joke  gaa  ind 
p.  Sp0gen ;  ~  in  their  prayers  deltage  i  deres  B0nner, 
bede  ligesom  de(m);  slutte  sig  t.  dem;  -  in  an  under- 
taking vsere  med  til  (ogs.*  gaa  med  p.,  vsere  med  p.) 
et  Foretagende;  ~  in  [indlade  sig  i]  war;  ~  into  a  sort 

1  I  denne  sidste  Bet.  2  Steder  i  Ingoldsby  Legends 
(The    Black     Mousquetaire     og     The     Merchant    of 
Venice). 

2  Ogsaa  f.   Eks.   falde  i  Vandet,   ramie  ned,    blive 
borte,  forulykke  . . .  i  Lighed  m.  en  auden,  nt  andet. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [5]  the;  [>]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


J01 


538 


of  chorus  falde  ind  som  en  Slags  Kor;  -  (on)  to  st0de 
(op)  til;  gaa  i  et  med.  Jvf  adjoin!  where  the  brush- 
wood ,ed  (on)  to  the  prairie;  .  to  cheat  him,  *ogs. 
Itegge  sig  om  bam  (f.  at  bedrage  ham);  in  this  I  ~  with 
[slutter  jeg  mig  t.]  him. 

3.  Join  [dgoin]  s  F  Sammenfejning  c,  ogs.  cone; 
Sammenfojuings-Sted,  -Punkt  n,  -Linie  c,  -Led  n 
{joint};  Loddefuge  c  [brazing  -];  the  latter  part  of  the 
sentence  was  in  the  same  tone  as  the  former;  no  one 
could  have  noticed  the  ~. 

Joiner  ['dgoina]  Forener,  <fcc;  is.  (Bygnings)snedker  c; 
do  ~'s  work,  ogs.  snedkre  vi.  jolnerlng  ['dgoinarirj] 
Snedkring  c,  Snedkeri;  Snedkerarbejde  n.  joinery 
['dgoinari]  Snedkerarbejde  n;  a  piece  of  -  whimsically 
dovetailed,  join-hand  ['dgoin'hand]  Sammenskrift  c. 
Mods,  writing  in  single  letters,  joining-place  ['dgoim'n- 
ple's]  is.  Foreningspunkt ;  Sammenleb,  *ogs.  Aamot  n 
_  of  two  rivers]. 

joint  [dgoint]  Sammenfejning  c  fmellem  to  Styk- 
ker  Tommer  (*ogs.  to  Tommere)  between  two  pieces  of 
timber],  Sammenf0jnings-Sted,  -Punkt;  Led  [paa  et 
Dyrs  Lemmer  in  the  limbs  of  an  animal];  Led,  Knse 
[paa  Plantestaengel  in  the  stem  of  a  plant] ;  Knae, 
Kntek  n  [elbow];  Fuge  c,  i  Snedkring  &  Muring;  i 
Muring  ogs.  Forband(t);  St0d  n  af  Planker,  af  Skin- 
ner; Steg  c  /_  of  meat];  &  Spanterids,  p.  Afslagning; 
(Spanters)  Stod;  si  Fsellesforetagende  n,  Tyveekspedi- 
tion  c;  amr  si  raaskeret  Braendevinsudsalg  n,  Smugkro 
c.  Jvf  fish-joint,  nose!  ~  of  veal  Kalvekolle,  ogs.* 
Kalvesteg  c;  care  must  be  taken  that  the  stones  do  not 
break  _,  ikke  bryder  Forbandet;  set  into  ~  saette  i  Led; 
out  of  -  af  Led;  af  Fugerne;  the  time  is  out  of  ~  Tiden 
er  af  Led,  er  kommet  ud  af  Fugerne  el.  ud  af  sine 
Granger,  er  rent  i  Ulave,  er  gaaet  af  Lave ;  get  out  of 
_,  hi.  a.  gaa  af  Led  ;  gaa  ud  af  sine  Fuger;  put  out  of 
.,  is.  bringe  af  Led.  joint  [dgoiut]  a  forenet,  samlet; 
fcelles;  Sam-;  Med-.  Jvf  isser  jointstock!  on  ~  account 
for  feelles  Regning,  mere  ogs.  for  halv  Regning,  a 
meta;  _  bolt  &  Samlingsbolt ;  -  concern  Interessent- 
skab  n;  ~  owner  Medejer  c  (pi  Fcellesejere ;  Samejere 
pi);  &  Medreder  c;  -  ownership  Faelleseje,  Sameje; 
Interessentskab  n ;  ~  [faelles]  property,  joint  [dgoint] 
vt  sammenfoje;  sammenpasse;  (ud)fuge;  forsyne  med 
Led,  ledfeje;  overhugge  (el.  kleve)  i  Leddet;  _  boards; 
the  fingers  are  ~ed  together  for  motion;  ~ed,  is.  leddet; 
-inflr  plane  Fugh0vl,  Plovh0vl,  ogs.*  Fugbank  c 
[jointer],  joint  [dgoint]  vi  passe;  fuge  [ind  i  into] ;  the 
stones  -  into  each  other  exactly,  jointer  ['dgointa] 
Fugh0vl,  Plovh0vl,  ogs.*  Fugbank;  Kabellodder  c; 
(Murers)  Fugejaern  n.  joint-heir  ['dgoint'se-a]  jur  Med- 
arving.  jointing  ['dgointirj],  is.  Ledforbindelse  c. 
jointly  f'dgointli]  ad  i  Forening,  i  Fsellesskab;  samlet; 
each  for  the  other  _  and  separately  en  f.  alle  (. . . 
begge)  og  alle  (.  .  .  begge)  f.  en.  jointress  ['dgointres] 
Livgedinghavereke,  Indehaverske  c  af  Konelod  el. 
Enkebo.  jointjstock  ['dgoint'stak]  Aktiekapital,  Inter- 
essentskabs-Kapital  c;  _  bank  Privatbank;  _  company 
Aktieselskab,  Interessentskab  n;  ..stool  Feltstol. 
jointure  ['dgoint/a;  -tjua]  Livgeding  n,  Konelod  c, 
Enkebo,  Enkessede  n.  jointure  vt  afsaette  Livgeding  &c 
for.  Jointuress  ['dgoint/aresj  Livgedinghaverske  c,  Ac 
[jointress]. 

Joist  [dgoist]  arch  lille  (*liden)  Bjselke;  Gulvbjselke 
[flooring  .];  Tagbjaelke  c.  joist  [dgoist]  vt  laegge  Bj»l- 
ker  Ac  i. 

joke  [dgo«k]  Speg,  Spas ;  Vittigbed,  Morsomhed,  F 
Vits  c  [witticism].  Jvf  vt  crack,  vt  humour,  2.  ;oiw, 


practical!  it  was  a  standing  .  against  him,  noget 
man  stadig  drillede  ham  med ;  a  flogging  is  a  ~  to  it, 
er  intet  mod  det;  it  was  now  no  .  nu  var  det  ikke 
Sp0g,  nu  blev  det  Alvor;  cut  .8  affyre  (el.  lave,  sige) 
Vittigheder,  *ogs.  slaa  sig  vittig,  F  vitse ;  make  a  „ 
lave  en  Vittighed  el.  en  Vits  &c;  he  never  could  see 
the  -  of  the  thing,  indse  (el.  forstaa)  hvad  morsomt  der 
var  deri;  .  .  .  forstaa  Pointen  deri;  setting  all  .s  apart 
Sp0g  tilside,  e  t  Speg,  et  andet  Alvor ;  alvorlig  talt ;  he 
does  not  understand  a  ~,  forstaar  ikke  Sp0g;  it  was 
beyond  a  ~  det  var  ikke  Sp0g ;  det  var  (. . .  blev)  for 
drejt;  for  (or  by  way  of)  a  ~,  in  .  for  (el.  i,  *ogs.  paa) 
Speg;  he  is  in  .  han  sp0ger,  nan  spaser;  enter  (or 
fall)  into  the  .  gaa  ind  p.  Sp0gen.  joke  [dgouk]  vt 
sp0ge  med;  drille  [ham  m.  en  vis  Enke  him  about  a 
certain  widow],  joke  vi  sp0ge,  spase.  Jvf  joking!  you 
must  be  joking  det  maa  vsere  Deres  (behagelige)  Sp0g. 
joker  ['dgouka]  Sp0gefugl,  Spasmager,  *ogs.  Sk0ier; 
amr  h0jeste  Trumf  c,  isaer  i  Euchre1;  you  hold  both 
Bowers... but  the  Joker  is  with  me.  Kipling,  Life's 
Handicap  257.  joking  ['dgo»kirj]  Sp0gen,  Spasen,  Sp0g, 
Spas  c.  Se  apart!  ~  aside!  Sp0g  tilside!  et  Sp0g,  et 
andet  Alvor!  F*  i  Alvorssnak!  this  is  no  ~  matter 
dette  er  ikke  Sp0g.  jokingly  [-11]  ad  sp0gende,  i  (el.  for) 
Sp0g,  i  Spas,  joking-post  [-poust]  Genstand  c  for  Sp0g. 

jole  [dgo«l]  s.    Se  jowl! 

Joliet  ['dgo«liet].    Is.  om  Illinois'  Statsfaengsel. 

jollification  [dgalifi'keijan]  Lystighed  c,  (godt)  Lag  n, 
*ogs.  Muntration  c;  we  have  had  a  ~  or  so  together. 
jollily  ['dgalili]  ad  muntert,  lystig,  forn0jelig.  jollity 
['dgaliti]  Lystighed,  Munterhed,  Moro  c;  an  illness 
caused  by  too  much  ~;  all  was  now  turned  to  ~  and 
game,  jolly  ['dgali]  livlig;  lystig,  gemytlig;  forn0jelig, 
morsom;  trivelig,  stovt,  *trivelig,  staut,  gild,  vakker 
[fine,  handsome}.  Jvf  6.  close!  ~  notes;  a  ~  place;  a  ~ 
troop  of  huntsmen;  a  _  (good)  fellow  en  glad  Sjael,  en 
lystig  Karl,  *ogs.  en  glad  Sselle;  full  -  a  [en  hel  stovt] 
knight  he  seemed;  the  coachman  is  swelled  into  ~ 
[ogs.  ganske  antagelige]  dimensions  by  frequent  pota- 
tions of  malt  liquors;  he  is  a  ~  lot  too  fast  han  lever 
adskillig(t)  f.  raskt;  wouldn't  it  be  .  [forn0jeligt]  to  see? 
jolly  ['dgali]  ad  F  antagelig,  meget,  ordentlig,  *ogs. 
adskillig;  we  had  a  .  6ad  time  of  it  vi  havde  det 
temmelig  ondt;  that's  .  [meget]  good;  he  is  _  [meget, 
*ogs.  adskillig]  green;  I  was  .  well  [ganske  antage- 
lig] sick  of  it.  jolly  ['dgali]  Mariner,  Mariuesoldat, 
S0soldat  si  f;  Jolle  c  [-boat];  chuck  a  -/  i  Marskan- 
disersprog:  ros  (el.  anbefal)  mine  Varer!  jolly  ['dgali] 
vt  p  udskaelde,  laese  .  .  .  Teksten;  have  tilbedste, 
drille,  harcellere,  *ogs.  gj0ne  med;  they're  always  -ing 
me.  jolly  vi  have  det  gemytlig(t)  \ ;  _  for  the  seller 
si  selv  k0be  hos  en  Handlende  f.  at  lokke  omstaaende 
t.  at  k0be. 

jollyboat  ['dgalibon]  (st0rre)  Jolle  c. 

jolt  [dgoult]  vi  st0de,  skump(l)e,  *ogs.  skrangle, 
skake;  the  carriage  ~s.  jolt  vt  st0de,  skunip(l)e,  *ogs. 
skake;  the  carriage  (the  horse)  -s  the  rider  Vognen 
(Hesten)  st0der.  Jolt  [dgoult]  St0d,  Skump,  *ogs. 
Skak  n. 

jolterhead  ['dgoultehed]  Tykhoved,  Dummerhoved. 
jolterhead ed  [-id]  tykhovedet;  what  charms  has  it  for 

1  Joker .  .  .  A  playing  card,  either  blank  or  having 
some  comical  or  other  special  device,  added  to  a  pack, 
and  used  in  some  games,  as  in  euchre.  It  is  always 
a  trump,  and  generally  the  highest  trump.  Often 
called  jolly  joker.  Whitney,  Cent.  Diet. 


[a-  f  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstaveise;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  i>]  hurt;  [a]  inner; 


539 


jou 


the  young  and  ill-disposed,  what  allurements  for  the 
most  ~  of  juveniles?  ~  visages. 

joltingly  ['dgoultinli]  ad  st0dende,  skump(l)ende. 

Jonah  ['dgouna]  Jonas;  fig  Jonas,  Ulykkebringer, 
Ulykkesfugl  c.  Modsat  mascot;  ~  delivered  from  the 
whale's  belly.  Jonas  ['dgounas]  Jonas.  Jonathan  ['dgana- 
ban,  -an]  Jonatan;  Brother  ~,  (en  typisk  Betegnelse  f.) 
Amerikaneren.  Jones  ['dgounz]  egl  Johnsen.  Et  almin- 
deligt  Navn,  som  S0rensen  eller  *Olsen.  Jvf  Davy! 
Mrs.  „  Madam  S0rensen. 

jongleur  [fr.,  'dgaqgla]  Jongleur  c,  fransk  middel- 
alderh'g  Sanger. 

jonk  [dgarjk]  &  Skibmandsgods  n  [junk]. 

jonnick  ['dganik]  si  rigtig,  korrekt,  ordentlig.  Om 
Person,  om  Ting. 

jonquil(le)  ['dgankwil,  fr.]  5j»  Jonquille  c:  Narcissus 
jonquiUa  [common  ~]. 

joola  ['dgu  la]  hind  Gynge;  primitiv  Haengebro,  Tov- 
{*Taug)bro  c,  i  Himalaya. 

joram  ['dgaTam]  Pokal  c,  Stob  (*St0b)  n.  Se  jorum! 
mix  a  steaming  ~  for  you. 

Jordan  ['dga-adan] :  the  (river)  ~  Jordan  c. 

jordie  ['dga-adi]  si  Grubearbejder  c,  &c.    Se  geordie! 

Jorkins  ['dga^kinz];  Mr.  „,  af  Sagf0rerfirmaet  Spen- 
low  and  .,  i  Dickens's  Copperfield,  befattede  sig  lidet 
m.  Forretningen,  men  flk  af  Spenlow  stadig  Skyld  f. 
Firmaets  skarpe  Forretningsf0relse.  Df.  Forb.  I  have 
a  partner  —  Mr.  Jorkins,  om  en  Syndebuk  og 
Bussemand,  som  altid  holdes  i  Baggrunden. 

Jorrocks  ['dgaraks].  Is.  Handley  Cross,  or  Mr.  Js 
Hunt,  og  -'s  Jaunts  and  Jollities,  to  Raakker  af  komi- 
ske  Sportshistorier  fra  Midten  af  XIX  Aarh.  af  R.  S. 
Surtees,  illustrerede  af  Leech  og  H.  K.  Browne  ("Phis"). 
Hertil  sigtes  i  Kiplings  Stalky  (17  &  247). 

jorum  ['dgaTam]  Pokal  c,  Stob  (*St0b)  n;  stor  Por- 
tion, fuld  Tallerken  c,  &c;  a  _  of  grog;  a  good  ~  of 
peas  [joram]. 

Joryaulx  [ga'9'vo«  ?]  s. 

Jos  [dgas]  F  Josef;  Josva.  jos  [dgous]  Gudebilleder, 
Penater  pi,  i  Kina  [jose,  joss]. 

Josaphat  ['dgasafat]  Josafat;  „  and  Barlaam. 

Joscelin  ['dgas(a)lin]  Justus,  &c  [Jocelin.] 

jose  [dgous]  s.    Se  jos  I 

Joseph  ['dgouzef]  Josef  c;  St.  ~,  Jesu  Fader,  T0mmer- 
maendenes  Skytshelgen;  _  Andrews,  Helten  i  en  Bog 
af  Fielding;  not  for  .  F  ikke  f.  alt  det,  ikke  f.  alt  i 
Verden  [not  for  joe].  Joseph  ['dgouzef]  git  (kvindelig) 
Ridedragt  c;  Silkepapir;  S01vpapir  n;  attired  in  a 
drab  -.  Eliot,  Silas  Marner  143.  Josepha  [dga'si'fa] 
Josefa.  Josephus  [-fas]  s. 

Josh  [dga/]  Josva  [Joshua],    josh  [dga/J.    Se;os/ 

Joshua  ['dgajua]  Josva.  Josiah  [dgo'saia],  Josias 
[dgo'saios]  Josias. 

joss  [dgas].  Sejos!  josser  ['dgasa]  Praest  c,  i  austr. 
si.  joss-house  ['dgashaus]  Tempel,  Gudehus  n,  i  Kina; 
_  man  Praest;  Missions  c. 

jossop  ['dgasap]  Sirup  c,  Sirupssul  n,  blandt  Skole- 
drenge  (*-gutter). 

jossjpaper  ['dgaspe'pa]  Guld-  el.  S01vpapir  som  skal 
reprsesentere  Penge  og  af  Kineserne  brsendes  som  Ofre 
for  deres  Guder  og  afd0de;  — pidgin  [-pidgin]  religi0s 
Ceremoni  c,  religi0se  Ceremonier  pi,  Gudstjeneste  c,  i 
Kina;  _  man  Praest;  Missionaer  o;  — stick  Guderer  n, 
R0gepind,  Gudestav  c:  som  Kinesere  brsender  foran 
deres  (*sine)  Gudebilleder. 

jostick  ['dgastik].    Se  joss-stick! 


jostle  ['dgasl]  vt  skubbe  (el.  st0de)  til,  10be  (el.  rende) 
paa;  skubbe,  st0de. 

jot  [dgat]  Jota  c  &  n  [iota];  Punkt  n,  Prik,  T0ddel; 
fig  T0ddel  c,  (det)  allerringeste.  Jvf  iota!  the  priests 
would  abate  no  ~  of  their  ceremonies;  till  heaven  and 
earth  pass,  one  ~  or  one  tittle  shall  in  no  wise  pass 
from  the  law  till  all  be  fulfilled,  jot  [dgat]  vt  notere; 
(raskt)  henkaste,  skitsere  (*skissere).  Ogs.  -  down. 

Jotham  ['dgoupem]  s. 

jotting  ['dgatirj]  Notering;  cone  Notice,  Bemaerkning 
c;  a  few  ~s,  ogs.  nogle  raskt  henkastede  Bemserkninger; 
nogle  10se  Skitser;  travelling  ~s,  ogs.  Rejsebilleder. 

jouba  ['dgu'ba].    Se  juba! 

jonder  ['dgauda]  vi  p  brumme,  tale  i  en  grov  Tone; 
prov  hakke  Tsender. 

jouk  [dgu-k]  vi  sc  b0je  sig;  vt  b0je. 

Joule  [dgu-1]  s.  joule  [dgaul]  Joule  c,  en  elektrisk 
Kraftenhed. 

jounce  [dgauns]  vi  prov  &  git  st0de,  skump(l)e,  trave 
[jolt];  a  jouncing  [st0dende]  trot,  jounce*  [dgauns]  vt 
skump(l)e;  ride  skarpt;  dancin'  and  jouncin'  her  up 
and  down  ez  if  it  was  a  ball-room.  B.  Harte,  Jeff 
Briggs's  Love  Story  24  T;  spur-galled  and  tired  by 
jouncing. 

jour  [dgaua  ?]  vi.  Se  jouder!  jour  [dgo1]  amr.  For- 
kortet  f.  journeyman,  journal. 

journal  ['dga'nal]  Dagbog  [diary];  mere  &  ^  Dag- 
bog,  Journal  c ;  Dagblad  [daily  paper];  Tidsskrift, 
Magasin  n,  Tidende  [periodical];  mach  Tap;  Hals  c; 
keep  a  ~  holde  Dagbog;  --book  Dagbog; box  Tap- 
lager,  journalese  ['dga-na'li  z]  cont  journalistisk;  s  Jour- 
nalist, Bladmand  c;  Bladsprog,  Avissprog  n.  journalism 
['dga'nelizm]  Journalisme,  Journalistik,  journalistisk 
Virksomhed  c.  journalist  [-list]  Dagbogsforfatter  [aim. 
diarist] ;  Journalist,  Bladmand  c.  journalistic  [dga'na- 
•listik]  journalistisk,  Dagblads-;  -  literature,  ogs.  Dags- 
pressen.  journalize  ['dge'nalaizj  vt  journalisere,  indf0re 
i  Journal  el.  Dagbog;  vi  drive  journalistisk  Virksomhed, 
vsere  Bladmand. 

journey  ['dg9-ni]  Rejse;  p  Gang,  Rejse,  Tur,  *ogs. 
Vending  [trip];  P  Gang  c  [time];  prov  halvt  Dagvaerk 
n,  med  Plov  (*Plaug)  eller  Vogn1;  arrive  at  their  ~'s 
end  naa  deres  Rejses  Maal,  *komme  frem  (t.  Rejsens 
Maal);  this  ~.  P  denne  Gang;  he  is  the  gentleman 
[rette  Vedkommende]  this  .;  I  am  not  going  out  [ogs. 
kreperer  ikke]  this  ~;  life  is  a  ~;  make  (or  take)  a  ~ 
g0re  en  Rejse;  undertake  [foretage]  a  ~;  wish  him  a 
good  (or  pleasant,  safe)  ~  0nske  ham  lykkelig  Rejse 
el.  Lykke  p.  Vejen;  by  easy  ~s  i  lette  Rejser;  i  Mag 
[by  easy  stages];  all  this  priceless  st^^ff  we  bore  in 
several  ~s  [i  flere  Ture,  *ogs.  i  flere  Vendinger]  to  the 
crest  of  a  rise;  in  or  on  [paa]  a  _;  the  Romans  kept 
the  head  uncovered,  except  on  a  ~,  undtagen  p.  Rejser; 
go  on  a  ~  g0re  en  Rejse.  journey  ['dga'nij  vi  rejse,  hst 
vandre ;  Abram  ~ed,  going  on  still  toward  the  south. 
journeyer  ['dga-nia]  Rejsende,  hst  Vandrer  c.  journey)- 
man  ['dga'niman]  Dagarbejder;  (Haandvaerks)svend 
c;  they  had  come  as  .men  [Dagarbejdere]  with  a  small 
caravan.  Marry  at,  Monsieur  Violet  XIV.  97  T;  ~ 
tailor  Skrseddersvend;  I  have  thought  that  some  of 
Nature's  .men  had  made  men,  and  not  made  them 
well:  they  imitated  humanity  so  badly.  Sh.,  Hamlet; 

1  Specielle  Anvendelser  er  ogs.  Omgang,  Opera- 
tion (hvorved  Raastof  forvandles  til  Glas);  Post  c, 
Parti  n,  af  fserdig  M0nt.  Med  Hensyn  t.  det  sidste  jvf 
journey-weight! 


[e»]  hate;  [ou]  so;  jai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  Wan;  \J]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [aj. 


JOtl 


540 


jud 


a  -  Giovanni  en  mislykket  Don  Juan,   *ogs.  en  Dou- 
juansvend ;   head  -  Mestersvend ;   ..weight  M0ntvaegt; 

work  Svendearbejde. 

Jo«st  [djASt;  dgu-st]  Dyst  c,  Dystrend  n;  vi  dyste 
[nut], 

JOT«  ['dso"vi]  lat.  Ablativ  af  Jupiter;  sub  ~  under 
aaben  Himmel.  Jore  [dgouv]  myth  Jupiter;  by  „  ved 
J.!  F  Pineded!  Jofial  ['dgouvjal]  jovial,  jovialsk,  ge- 
mytlig;  opromt;  -  temper  muntert  Sind,  *ogs.  glad 
Lynne  n.  joylality  [dgo"vi'aliti]  Jovialitet;  Opremt- 
hed  c.  Jorlaii  ['dgouvjan]  Jupiterbeboer  c.  Jorinian 
[dgo'vinjon]  s.  JoTinianist  [dgo'vinjanist]  theol  Jovi- 
nianist  c. 

.loTinus  [dgo'vainas]  s. 

Jow  [dgau]  hind.  Se  jao!  jow  [dgau]  vi  sc  bevaege 
sig  fra  den  ene  Side  t.  den  anden,  slingre,  gire,  rulle; 
ringe  [toll];  when  his  coble  is  ~ing  awa  in  the  Firth. 
Scott,  The  Antiq.  XXVI.  257  T;  ~  in  ringe  p.  del 
sidste  (i  htirtigt  Tempo);  -  on  lunte  (*is.  rusle)  afsted 
[jog  on]. 

Jowett  ['dgauit;  'dgouit]  8. 

jowl  [dgaul,  dgo«l]  Kaeve  c,  Kind  c  (*Kind  n).  Jvf 
cheek!  jowler  ['dgaula,  Mgo"la]  sp  git  Jagthund  c. 
jowly  ['dgauli,  (dgouli]  pluskaevet. 

joy  [dgoi]  Glaede,  Lyst,  Fryd  c;  -  of  life  Livsglaede, 
Livslyst;  find  great  ~  [Glaede]  in...;  give  (or  wish) 
him  -  0nske  ham  tillykke,  gratulere  ham  [med  of, 
on];  take  .  in  [flnde  Glaede  i]  thinking  that...;  in  the 
„  of  his  heart;  through  ~s  and  sorrows  i  Sorg  og  i 
Glaede,  i  gode  og  i  onde  Dage.  joy  [dgoi]  vi  hst  glsede 
(el.  fryde)  sig;  yet  I  will  -  [vsere  lystig]  in  the  Lord; 
he  would  have  ~ed  just  then  to  hear  it...  Anstey, 
A  Fallen  Idol  277.  joy  [dgoi]  vt  t  &  hst  0nske  til- 
lykke;  glaede,  fryde;  my  soul  was  ~ed  in  vain,  joy- 
ance  ['dgoians]  poet  Glaede,  Fryd;  Feststemning  c;  from 
what  hid  fountains  doth  thy  ~  flow?;  some  days  of  ~ 
are  decreed  to  all. 

Joyce  [dgois].  Egl  spegefuld  [sportive];  Jodoka,  som 
Kvindenavn. 

joyful  ['dgoiful]  hst  frydfuld,  glad  [over  of],  joy- 
fully [-full]  ad  frydfuldt,  glad;  med  Glsede.  joyless 
['dgoiles]  som  ikke  gleeder  sig,  *ogs.  uglad;  om  Ting: 
glsedel0s,  glaedetom ;  _  of  [uden  at  glsede  sig  v.]  the 
grove,  joyous  ['dgoias]  hst  glad,  frydfuld  [over  of];  ~ 
of  our  conquest  early  won.  joyousness  [-nes]  Glaede, 
Fryd  c. 

Jozzy  ['dgdzi],  Jozy  ['dgo"zi]  F  Jossa. 

Juan  ['dgu  an]  s. 

Juba  ['dgu  ba]  zoo  Man  c  [mane].  Juba  ['dgu'ba] 
Juba.  I  amerikansk  tit  som  Negernavn.  juba  ['dgu'ba] 
amr  Juba  c,  Negerdans,  m.  Trampen  og  Haandklap,  t. 
Musik  af  Banjo. 

Jubal  ['dgu-bal]  bibl. 

jubarb  ['dgu'ba<9b]  ^  Husl0g,  Semperviv,  *Tagl0g  c, 
Taglev  n:  Sempervivum  tectorum. 

jubilant  ['dgu-bilaut]  jublende ;  be  -  juble  vi;  we 
were  not  ..  jubilantly  [-11]  jublende;  med  Jubel. 
jubilate  ['dgu-bile't]  vi  juble.  jubilate  [dgu'bi'leHi]  rel 
Jubilate  c,  3die  S0ndag  efter  Paaske.  jubilation  [dgu~- 
bi'le«Jan]  Jubel,  com  *Jubalon  c.  Jubilee  ['dgu'bili] 
Jubilseum  n,  Jubelfest;  Jubel  c;  these  ~s  of  the  heart; 
was  it  for  Peveril,  in  the  -  of  his  spirits  [i  sin  over- 
stremmende  Jubel]  to  consider  how...?;  break  forth 
in  (or  break  into)  fun  .  bryde  ud  i  fuld  Jubel;  -  year 
Jubelaar. 

Jnekel  ['dgAkal  ?],  Jucko  ['dgAko"]  Hund  c,  i  Tater- 
sprog  [joakel]. 


Judaic  [dgu'de'ik]  j0disk.  Judaism  ['dgu  daizrn] 
J0dedom,  Judaisme  c.  judaize  ['dgu'daaiz]  vi 
judaisere. 

Judas  ['dgu  das]  Judas;  fig  ogs.  Forraeder  c;  .  haired 
0:  r0dhaaret. 

judcock  ['dgAdkak],  juddock  ['dgAdak]  >  enkelt  Bek- 
kasin  c,  &c  [jacksnipe], 

jude  [dgu'd]i.  Jude  [dgu-d]  Juda;  St.  ~,  fremstilles 
m.  en  K011e  (*Klubbe)  eller  Stav  og  en  T0mmermands- 
vinkel. 

Judea  [dgu'di'a]  Judaea,  J0delaud;  Judaea  n.  Jndean 
[-an]  J0de  c.  Judee  ['dgirdi']  J0deland  n;  somewhere 
down  in  ~. 

judge  [dgAdg]  Dommer;  Assessor  [puisne  ~J;  fig  is. 
Kender,  Sk0nner,  Sagkyndig  c;  Judges  Donimernes 
Bog  c  [book  of  Judges];  cantonal  _  Birkedommer, 
*Sorenskriver,  Lagmand  c;  he  ought  to  be  a  ~,  is.  ban 
skulde  (el.  burde)  forstaa  sig  p.  det;  be  a  (no)  -  of 
(ikke)  have  Forstand  paa,  (ikke)  forstaa  sig  paa;  a  ~ 
of  horseflesh  en  Hestekender,  *ogs.  en  Hestesk0nner; 
grave  as  a  ~  h0jtidelig  som  en  Bedemand;  duty  as  a 
~  Dommerpligt;  set  himself  as  -  and  censor  upon  [op- 
kaste  sig  t.  Dommer  over]  my  actions,  judge  [dgAdg] 
vi  d0mme  [efter  by,  from;  i  Sagen  in  the  case;  om 
of];  opkaste  sig  t.  Dommer.  Jvf  appearance!  it  is  not 
ours  [vor  Sag]  to  ~,  far  less  condemn;  ~  not  accord- 
ing to  the  appearance! ;  the  Lord  ~  between  thee  and 
me!;  judging  [at  d0mme]  by  a  case  just  tried . . .;  ~  for 
yourself!  d0m  selv!  judging  [at  d0mme]  from  the 
appearance  of  those  chairs . ..;  then  he  must  .  of 
[ogs.  bedemme]  others  by  himself,  judge  [dgAdg]  vt 
paad0mme  [adjudicate  upon,  try];  d0mme  [den  ret- 
faerdige  og  den  ugudelige  the  righteous  and  the 
wicked];  d0mme  om,  bed0mme;  ^  jugere  [Afstanden 
(the)  distance;  (the)  distances] ;  opkaste  sig  t.  Dommer 
over;  agte  at  vaere,  anse  (el.  holde)  for  [deem,  reckon]. 
Jvf  s  eye!  ~  not,  that  ye  be  not  -d!  if  ye  have  -d  me 
to  be  faithful  to  the  Lord ...;  ...adrocate  Audit0r;  - 
general  Generalaudit0r.  judgement  ['dgAdgmant].  Se 
judgment!  judgeship  ['dgAdg/ip]  Dommerembede;  As- 
sessorat  n  [puisne  ~];  Dommervserdighed  c;  Birke- 
dommerembede,  *Sorenskriveri  n  [cantonal  ~].  judg' 
matical  [dgAdg'matikl]  joe  fornuftig,  forstandig.  judg- 
ment ['dgAdgmantj  jur  Dom,  is.  i  Civilsag;  phil  Dom 
[an  affirmation  or  a  denial];  F  Mening  c,  Sk0n, 
Sk0nnende;  Judicium,  Jugement  n,  D0mmekraft; 
Smag  [taste];  Takt,  Konduite;  Straffedom  [prov- 
idential punishment];  theol  Dom  c  [final  punishment 
of  the  wicked].  Jvf  error,  intuitive!  ~  of  God  Guds- 
dom ;  it  was  a  .  from  heaven  [Guds  Straffedom]  be- 
cause of  their  cruelty;  give  _  [afsige  Dom]  in  the  case; 
have  ~  given  (or  obtain  ~)  against  him  faa  Dom  over 
(*paa)  ham;  their  blasphemies  had  brought  these  ~s 
upon  [bragt  disse  Straffedomme  over]  the  land;  use 
your  own  ~  in  the  matter!  f01g  Deres  egetSk0n!  by  -; 
ogs.  efter  (et)  Sk0n;  in  my  .  efter  mit  Sk0n;  rise  in  ~ 
against  him  rejse  sig  (el.  staa  op)  og  sidde  tildoms 
over  ham;  in  the  last  ~,  at  (or  in)  the  day  of  ~  paa 
Dommedag;  act  on  his  own  -  handle  efter  eget  Sk0n; 
this  is  left  to  individual  _,  er  overladt  enhvers  Sk0n; 
I  shall  always  submit  to  your  better  ~;  --day  Domme- 
dag;   paper  Dom,  Domsakt  c; seat  Dommersaede; 

1  jude,  i  australsk  Slang,  betyder  maaske  Hustru  el. 
Kaereste  c  [Judy];  plenty  of  pocket  money  to  spend  on 
his  "jude".  The  Globe  24  July  1893. 


[a-  i-  U-]  osv   lanpe  som  1  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hurt;  [o]  inner; 


jud 


541 


jum 


stand  before  the  ~  of  Christ; weather  Dommedags- 

vejr. 

judgular  ['dgAdgwla]  joe  dommermsessig.  F.  Eks.  HI. 
London  News  Chr.  N.  1900.  19. 

Judica  ['dgu-dika]  femte  S0ndag  c  i  Faste.  judicable 
['dgu'dikabl]  som  kan  paadommes  (.  . .  d0mmes)  [af  by]. 
judicatory  ['dgu  dikatari]  d0mmende;  s  Domstol;  Rets- 
pleje  c.  judicature  ['dgu'dikat/a,  -tjua]  Jurisdiktion, 
Domsret,  d0mmende  Myndighed;  Domstol,  Ret  [court 
of  ~];  Jurisdiktion  c,  *ogs.  Lagsogn,  Lagd0mme  n. 
judicial  [dgu'di/al]  Dommer-,  d0mmende,  retlig,  rets- 
lig,  justitiel;  ~  determination,  functionary,  hardness 
of  heart,  mind,  powers,  punishment;  in  their  ~  capa- 
city i  deres  Egenskab  som  Dommere;  _  murder  Ju- 
stitsmord,  Retsmord;  ~  sale  Tvangsauktion.  judicially 
[dgu'di/ali]  ad  ret(s)lig;  lovformelig;  justitielt;  efter 
Dom;  strafferet(s)lig ;  a  sentence  ~  declared;  be  ~ 
punished,  judiciary  [dgu'di/ari]  a  d0mmende;  ret(s)- 
lig;  „  power,  judiciary  \  &  amr  d0mmeude  Magt  c; 
Retsvsesen  n,  Domstole  pi ;  Dommerstand  c ;  an  inde- 
pendent ~  is  the  firmest  bulwark  of  freedom,  judicious 
[dgu'di/as]  klog,  sk0nsom,  forstandig.  Jvf  minority! 
judiciously  [-li]  ad  klogt,  klogelig,  forstandigvis ;  med 
Sk0nsomhed ;  he  acted  very  ~  [gjorde  meget  klogt]  in 
. .  .ing;  Longinus  had  ~  preferred  the  sublime  genius, 
that  sometimes  errs,  to ... 

Judith  ['dgu'dib]  Judith.  Judy  ['dgu'di]  Judy  (Mr. 
Punchs  Hustru  &  som  Navn  p.  et  nyere  Vittigheds- 
blad);  si  (Landstrygers,  Stratenrevers)  Ksereste  c.  Jvf 
jude!  an  old  ~  p  en  garumel  Heks,  *ogs.  et  gammelt 
Hylster. 

jug  [dgAg]  Kande,  *ogs.  Mugge  c;  p  &  si  Fsengsel 
n  [stone  ~].  Jvf  Dick!  a  ~  with  a  handle  to  it.  jug 
vt  tillave  som  Ragout;  prov  sammenpakke  [crowd  or 
nestle  closely  together];  F  &  si  lade  vandre  i  Faengsel, 
putte  i  Hullet,  *ogs.  saette  indenfor;  ~ged  hare  Hare- 
ragout  c.  jug  [dgAg]  (is.  Nattergals)  Slag  n.  jug  [dgAg] 
m  slaa,  isser  om  Nattergal. 

jugal  ['dgu'gal]  anat  Kind-;  the  ~  bone,  jugata  [dgu- 
'ge'ta]  pi  .to  Hoveder  sammenstillede :  p.  en  Medalje. 
jugated  ['dgu'ge^id]  sammenaagede,  parrede. 

Jnggernau(l)t  ['dgAgana't]  Dschaggarnat,  Jaggernavt 
n  (c),  en  indisk  By  (og  Gud). 

juggins  ['dgAginz]  F  Fjols  n,  ogs.*  Dosmer  c;  what  a 
~  you  must  be!  I  never  saw  such  a  ~. 

juggle  ['dgAgl]  Hak,  Traekhak  n  (i  en  Planke,  hvori 
den  smalle  Ende  af  en  anden  indfseldes).  Jvf  joggle! 
juggle  ['dgAgl]  m  g0re  Tryllekunster,  trylle,  p  trolle; 
kogle;  these  juggling  [koglende]  fiends;  it  is  a  juggling 
[udspekuleret]  lie.  juggle  vt  narre;  -  men  into  such 
strange  mockeries;  ~  people  out  of  their  money  fra- 
narre  Folk  deres  (*sine)  Penge.  juggle  ['dgAgl]  (Finger)- 
kunst,  Taskenspillerkunst,  Tryllekunst  c;  Kogleri;  Be- 
drag  n\  a  ~  born  of  the  brain;  as  if  he  were  actually 
the  schoolboy  some  hideous  ~  had  made  him  appear. 
juggler  ['dgAgla]  Taskenspiller ;  Bedrager  c;  ~  bear 
Laebebj0rn,  Asvajle  c:  Prochilus  labiatus.  juggleress 
['dgAglares]  Taskenspillerske ;  Bedragerske  c.  jugglery 
[' dgAgl  ari]  Taskenspillerkunst  c,  ogs.  cone.  Se  s  juggle! 
Kneb  pi,  Kunster  pi. 

juggs  [dgAgz]  sc  Gabestok  c  [pillory]. 

jug-jug  ['dgAg'dgAg]  (Nattergals)  Slag  n. 

juglet  ['dgAglet]  lille  Kande,  *liden  Mugge  c. 

jugular  ['dgu-gjwla]  jugular,  Hals  ;  _  vein,  jugular 
anat  Halsaare;  Jf  strubefinnet  Fisk;  ~s,  isaer  strube- 
finnede,  halsbugfinnede,  Halsflnnefiske. 

juice  [dgu-s]  Saft,  Vaedske  c,  i  Plante,  i  Dyr.    juice- 


less  [-les]  saft!0s.  juiciness  ['dgu'sines]  Saftighed,  Saft- 
fuldhed  c.  juicy  ['dgu'si]  saftig,  saftfuld;  fig  F  saftig, 
pikant. 

jujube  ['dgu'dgu'b;  'gu'gu'b]  $  Brystbserw:  Ehamnus 
sisyphus;  ~  paste. 

julap  ['dgu'lap].  Egl  Rosenvand  n\  Svaledrik,  Kele- 
drik,  Laeskedrik,  Julep  c;  mint  .. 

Jule  ['dgu-1]  F  (lille)  Julius  c. 

julep  ['dgu-lep].    Se  julap! 

Julia  ['dgu'lja]  Julia,  Julie.  Julian  ['dgu'ljan]  ast 
juliansk;  geog  julisk;  «  calendar,  epoch,  era,  year;  the 
~  Alps.  Julian  ['dgu'ljan]  Julian(us),  is.  en  romersk 
Kejser  &  en  Helgen;  St.  ~,  Skytshelgen  f.  rejsende  & 
Gsestfrihed;  St.  .  was  he  deemed  0:  lian  gik  f.  at  ville 
leve  godt.  St.  Julian  var  ogs.  en  Epikurseer  bl.  Hel- 
generne.  Julian  ['dgu'ljan]  ^  Aftenstjerne,  *Dagfiol  c: 
Hesperis  matronalis.  Juliana  [dguli'ana,  -'a'na]  Juli- 
ane.  Juliet  ['dgu-liet,  'dgu-ljat]  Julie,  is.  Romeos  El- 
skede  i  Shakespeares  Tragedie;  Hjertenskaer,  F  Flamme 
c.  Julius  ['dgu  Ijas]  s. 

julluk  ['dgAlak  ?]  ?  akkurat  ligesom  [just  like];  ~  run- 
nin'  a  craft  ashore.  Kipling,  Stalky  170. 

julus  ['dgu'las]  ^  Rakle  c;  anat  (f0rste)  Dun  n  paa 
Hagen. 

July  [dgu(-)'lai]  Juli  c;  _  flower  Gyldenlak:  Cheiran- 
thus  cheiri  [gillyflower];  Havenellike,  *(Have)nellik  c: 
Dianthus  caryophyllus ;  the  fourth  of  ~,  is.  de  nord- 
amerikanske  Staters  Frihedsdag. 

Juinala  ['dgu'mala]  Jumala  c,  «Himmelens  Gud», 
0verste  Gud  bl.  Finner  og  Lapper. 

jumart  ['dgu'ma^t]  zoo  Jumarre  c,  angivelig  Bastard 
af  Tyr  og  Hoppe. 

Jnmbee  ['dgAmbr]  &  Negerdjsevel  c.  Jvf  mumbo- 
jumbo ! 

jumble  ['dgAmbl]  vt  sammenkaste  (i  en  forvirret 
Masse) ;  fig  sammen-r0re,  -blande.  Ogs.  ~  together;  ~ 
together,  ogs.  sammenjaske,  jaske  fra  sig,  om  Arbejde; 
these  ideas  are  oddly  ~d  together,  er  p.  en  forunderlig 
Maade  blandede  (el.  r0rte)  sammen.  jumble  ['dgAmbl] 
Virvar,  Miskmask,  *ogs.  R0re  w,  Vase,  M01je  c;  they 
must  make  a  ~  of  all  together,  according  to  circum 
stances. 

Jumbo  ['dgAmbou]  Jumbo,  is.  som  Navn  p.  Ameri- 
kaneren  Barnums  store  Elefant;  fig  F  Bj0rn  c,  stort  & 
klodset  Menneske. 

Jumna  ['dgAmna]  s. 

jump  [dgAmp]1  vi  hoppe,  F*  byxe;  git  stemme, 
harmonere  [med  with].  Jvf  foremost!  by  the  ~ing 
Jehoshaphat  or  Jupiter!  com  Donnerwetter !  *ogs. 
salte  min  Hat!  it  made  them  all  ~,  hoppe  h0jt;  great 
wits  ~  sk0nne  Aander  m0des,  les  beaux  esprits  se 
rencontrent*;  we  all  know  how  the  cat  ~s  that  way, 
hvordan  det  har  sig  m.  saadant,  m.  sligt;  he  doesn't 
know  how  the  cat  -s  F  ban  er  ikke  med,  han  er  uden 
Forstaaelse,  *ogs.  han  er  ikke  ved  det;  -  at  (or  to) 
conclusions  straks  drage  (el.  g0re  forhastede)  Slut- 
ninger.  Jvf  et  Eks.  ndfr!  he  ~ed  delightedly  at  the 
idea,  greb  henrykt  denne  Tanke;  -  at  the  offer  mod- 
tage  Tilbudet  m.  begge  Hsender,  m.  Kyshaand,  gribe 
dette  Tilbud;  _  down  his  throat  F  fare  °P  imod  ham; 
overfuse  ham;  _  for  (or  with)  joy  hoppe  h0jt  af  Gleede; 
both  our  inventions  meet  and  .  in  one,  og  gaar  i  et; 

1  jumped  udt.  [dgAm(p)t]. 

2  it  jumps  with  my   humour.     Shakespeare 
"I  Henry  IV"  1.  2. 


hate;  [o»]  co;  [ai]  7;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [rj]  sin0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


jum 


542 


jun 


.  in  [ud]  after  him;  -  into  [hoppe  ned  i;  kaste  sig  i] 
o  boat;  -  into  (F  is.  amerikansk:  in)  the  sea;  .  upon, 
-  on  to  hoppe  op  (;  hen;  ned;  ud)  paa;  .  upon  his  feet 
fare  (el.  springe)  op;  -  upon  him  F  kaste  sig  over  (el. 
gaa  los  p.)  ham,  prov*  tage  paa  ham;  -  to  [op  i]  the  top 
of  the  tree;  -  to  the  conclusion   [straks  (ville)  slutte] 
that ...;  -  up  behind  hoppe  op  bagpaa;  mere  si  skrive 
paa  {endorse  an  accommodation  bill];  ~ed  up.  Som  a 
si  indbihlsk,   hoven,   overlegen;   -  up  and  kiss  me  $ 
Stedmorsblomst,  p  Nat  og  (lyse)  Dag  c :  Viola  tricolor. 
JIMP  [dgAmp]  vt  hoppe  over;   lade  hoppe;   is.  amr  & 
austr  bemsegtige  sig  [en  Lod  a  claim] l ;  si  udplyndre, 
bestjsele   [ham  him];   snyde  [cheat];  si  fare  ilde  med 
[maltreat];  i  Smedefaget:   stuke  [join  by  a  butt-weld]; 
_  his  bail,  i  amr  si  romme  (og  lade  Kavtionisterne  be- 
tale  den  stillede  Sikkerhed);  when  an  obdurate  refuser 
is   to   be   ~ed  sp   naar    en   haardnakket  Refuser   skal 
bringes   til  at  hoppe,  til  at  tage  (el.  gaa  paa)  Forhin- 
dringen   (*isaer:    Hinderet);    -   a   house  si   udplyndre 
et   Hus   [rob   a   house],      jump     [dgAmp]     Hop,     F* 
Byx ;   sp  Hop  n,   Forhindring  c,    *ogs.  Hinder  n ;  art 
Afvigningsvinkel,   Fejl  c  ved  Udgangsvinkelen ;   austr 
si   Vindue,    *Vindu   n;    the   -s     p    Delirium    c    [the 
horrors];  it  is  the  _s,  Bill,  the  orrors.     Anstey,  Vice 
Versa  293;  three  ~s  «tre  Hop»,  en  Barneleg,  hvor  den 
vinder,  som  naar  Ifengst  i  tre  Hop2;   give  a  _  g0re  et 
Hop;   it  nearly  gave  me  the  ~s  jeg  fik   nsesten  Deli- 
rium ;    det   gjorde    mig  ganske  nerves ;   go  the  -s    F 
springe  ud  af  Vinduet;  take  the  ~  sp  gaa  paa  (el.  tage) 
Forhindringen  (*is.  Hinderet);   at  a  -   i  et  Hop,    F*  i 
e  t  Byx ;  that  which  a  man  of  little  knowledge  is  at  a 
~,  the  fanatic  of  an  experiment  untried.    Bulwer, 
The  Parisians  IV  184;   not   by   a  long  _    F  ikke  paa 
langt  nser ;  front  the  _  F  fra  f0rst  af  [from  the  start]. 
jumper  ['dgAmpaj  Hopper,  Springer;  Springer,  Larve  af 
Ostefluen;  rel  Jumper  c;    Stenbor  n  (*c);    Skindvest; 
Busserunde,  *Busserul;  &  Treje;  amr  (primitiv)  Slsede, 
*ogs.  Slodde  [rude  kind  of  sleigh];  amr  railw  St0d- 
pude  c  [buffer].  Jvf  dungaree!  -s  som  Sygclom  p  Sankt- 
vejtssdans   c   [St.    Vitus's   dance];   ~  stay  &  overste 
Stag  mellem  Toppene  p.  et  Dampskib,  p  Jumperstag. 

jumping  ['dgAmpin]  hoppende,  &c; Betty  ^  Balsamine 

c:  Impatiens  balsamina;  — deer  amr  sorthalet  Hjort: 
Cervus  Lewisii;  -.hare  segyptisk  Springmus  c  [jerboa]; 
— jack  Leddedukke,  Sprsellemand,  *ogs.  Hallingmand; 
Springbuk  c  [skip-jack];  — powder  sp  si  Slurk  c,  Glas 
n,  f0r  man  rider,  springer  Ac.  jumpjoint  Stedfuge; 
—ring  Vestering,  t.  Urbaand;  —seat  bevsegeligt  Ssede 
n ;  Vogn  c  med  bevoegeligt  Ssede ;  a  med  bevaegeligt 
Saede;  a  „  rockaway;  — up:  Johnny  ~  (and  kiss  me) 
p  Stedmodersblomst  c:  Viola  tricolor;  there  were 
'Johnny  Jump-ups'  all  round  here,  and  I  knew  it 
was  Spring  just  by  that;  — weld  ['dgAinpweld]  vt  stuv- 
svejse.  jumpy  ['dgAmpi]  hoppende;  fig  ogs.  urolig. 

1  To  jump  a  claim,  in  the  U.  S.  &  Australia,  to  take 
possession  of  public  land  to  which  another  has  previ- 
ously acquired  a  claim,  the  first  occupant,  by  squatter 
law  or  custom,  and  under  the  preemption  laws  of  the 
U.  S.,  having  the  first  right  to  the  land.    Whitney, 
Cent.  Diet.  —   to  jump   betegner  i  Guldgraverjargonet 
at  tage  et  forelebig   forladt   Skjerp  i  Besiddelse.    N. 
Folkevennen  1894.  178.   -  Jump  his  claim  kan  ogsaa 
oversales :   lokke  (el.   drive)  ham   ud  af  det  af  ham 
fordrede  Territorium,  rane  bans  Skserp. 

2  I  always  beat  him  at  three  jumps.    Goldsmith, 
The  Vicar  of  W.  ch.  XIV. 


juncaceous  [dgAij'ke'/as]  $  Siv-,  sivagtig. 

junck  [dgArjk]  f  Siv,  ROT  n;  in  the  -s,  upon  the 
borders  of  some  lakes.  Marry  at,  Violet  XL  VI.  370.  T. 

junction  ['dgAnk/an]  Forening,  Forbindelse  c;  For- 
eningspunkt;  is.  railw  Krydsepunkt,  Knudepunkt  n, 
Sporbrudstation  c;  Sammenleb,  *ogs.  Aamot  n  [,  of 
rivers];  the  ~  of  two  armies  or  detachments;  Clapham 
Junction;  Manassas  Junction;  ~  6003  Forbindelses- 
kasse,  i  Elektricitetslsere ;  .  line,  is.  Forbindelsesbane 
c  [link  line],  juncture  ['dgArjkt/a;  -tjua]  Sammenf0j- 
ning  f;  cone  Sammenfejning ;  S0m  [seam];  &  Nad, 
Nat  c  [seam];  Led  [articulation,  joint];  Tidspunkt, 
Ojeblik  n,  Omstsendigheder  pi  [~  of  circumstances]; 
the  ~s  of  a  vessel;  at  a  fortunate  .  paa  et  lykkeligt 
Tidspunkt;  in  such  a  ~. 

June  [dgu'n]  Juni  c;  _  berry  ^  Amelanchier  c  Cana- 
densis. 

jungle  ['dgAqgl]  Dschungel  c,  Skovland;  Vildnis  n,  tset 
Kratskov  c;  Land  n  [country,  modsat  villages];  Indian 
_  fowl  Bankivahene,  Kasintu  c:  Gallus  Bankiva. 
jungly  ['dgAijgli]  bevokset  med  Dschungel,  skovbevokset; 
kratbevokset. 

junior  ['dgu'nja]  yngre;  junior;  yngst.  Jvf  Jun.!  the 
two  ~  [yngste]  lieutenants;  _  [yngre]  members;  so  as 
to  clear  the  way  for  more  ~  men,  f.  yngre  Folk ;  >  to 
[yngre  end]  Shakespeare;  six  months  -  to...  junior 
['dgu'nja]  Yngre  c;  yngre  Menneske  n;  Person  c  med 
yngre  Anciennetet;  my  ~  by  a  year,  a  year  my  ~  et 
Aar  yngre  end  jeg;  a  good  many  years  the  ~  of  him. 
juniority  fdgu'ni'ariti]  yngre  Alder;  yngre  Anciennetet; 
Ungdom  c;  he  was,  in  spite  of  his  ~,  [Ungdom]  the 
greatest  authority  on  the  aboriginal  Gudels. 

junipa  ['dgAnipa]  $  Genipap,  sp.  Janipaba  c,  Frugten 
af  et  sydamerikansk  &  vestindisk  Tree  af  Krapfamilien, 
af  St0rrelse  som  en  Appelsin;  with  acid  ~  apples. 
Kingsley,  Westward  Ho!  II  24.  Ogs.  genipap. 

juniper  ['dgu'nipa]  ^  Ene,  *Ener,  Brisk:  Juniperus; 
si  Genever  c  [gin], 

•lunius  ['dgu  njes] ;  the  letters  of  _:  politiske  Breve 
1769—1772.  Hvem  Forfatteren  var,  blev  aldrig  oplyst. 

junk  [dgAqk]  (kinesisk)  Junke  c.  junk  [dgAqk]  F  tyk 
Stump,  *ogs.  Snei  c  [chunk]1,  junk  [dgAqk]  ^  gammelt 
Tovvserk  (*Taugverk),  Opslagsgods,  Skibmandsgods; 
Drev;  salt  K0d  n  [salt  ~,  hard  salted  beef];  ~s,  ogs.  Mat 
ter,  t.  Indpakning ;  — bottle  stor  Flaske  af  gr0nt  Glas. 

junket  ['dgArjkit]  Delikatesse  c  f;  (stille)  Gilde  n, 
Smaus  c.  junket  ['dgAqkit]  v  smause;  Job's  children 
~ed  and  feasted  together  often,  junket  vt  bevserte, 
g0re  en  Smaus  (pi  Smauser)  for.  Git;  _  her  neigh- 
bours, junketing  ['dgAnkitin]  (stille)  Gilde  n;  Smaus  c; 
snug  ~s  and  public  gormandigings. 

junk|ring  dmp  Pak(nings)ring; shop  amr  Marskan- 

diserbutik,  *ogs.  «Oldrope»handel,  Skrabhandel  c. 

Juno  ['dgu-nou]  Juno;  .'s  rose  hvid  Lilje  c:  Lilium 
candidum;  -'s  tears  ^  Jsernurt  c:  Verbena.  Junonian 
[dgu'nounjan]  jnnonisk;  the  ~  bird  0:  Paafuglen. 

junta  ['dgAnta]  Junta  c,  (spansk)  Statsraad  n.  junto 
['dgAntouj  Junto,  hemmelig  Komite  c,  hemmeligt  Kol- 
legium;  Partim0de  n;  Klike  c;  a  .  of  ministers;  the 
puzzling  sons  of  party  next  appeared,  In  dark  cabals 
and  mighty  ~s  met.  Thomson,  hos  Webster. 

Maerk  ogs.  flg.  Steder:  Next,  the  junk,  the 
remaining  portion  of  the  head  (of  a  whale),  was  cut 
into  horsepieces.  —  With  his  jaw  thrown  wide  open, 
and  his  junk  raised  in  the  air.  Boy's  Own  Sea 
Stories  289  &  356. 


[a-  i-  xr]  osv.  lange  som  i  far,  (eel,  fool,  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [a]  hot,  [A]  hut;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


JUP 


543 


jut 


Jupiter  ['dgu-pita]  Jupiter;  ~'s  beard  or  eye  Sf  Hus- 
10g,  Semperviv,  *Tagl0g  c,  *Tagl0v  n:  Sempervivum 
tectorum;  by  ~! 

jup(p)on  [dgu'pan,  'dgu-pan]  f  serme!0s  Vams  c;  Sk0rt 
n  [petticoat];  some  wore  a  breastplate  and  a  light 
jupon.  Dry  den,  hos  Webster. 

jur  [dga-]  avnr  Svend  c  [journeyman].    Ogs.  jour. 

Jura  ['dguara]  Jura  n  &  c,  en  af  Hebriderne;  the  paps 
of  ~.  Jura  ['dguara,  fr.]:  the  ~  Jura  n.  Jurassic  [dgu- 
•rasik]  geol  jurassisk,  jurakalkholdig. 

jurat(e)  ['dguarat,  -et].  Egi  beediget;  Embedsmand, 
ved  nogle  Korporationer ;  Oldermand;  Sognefogeds 
(*Lensmands)  Fuldmaegtig;  (Dommers,  Ovrighedsper- 
sons)  Paategning,  Datering  og  Underskrift  c  paa  en 
beediget  Forklaring. 

juridical  [dgu'ridikl]  juridisk,  ret(s)lig.  jurisconsult 
[dguaris'kansalt]  Lovkyndig  c.  jurisdiction  [dguaris- 
'dik/an]  Jurisdiktion ;  cone  Jurisdiktion,  Retskreds  c, 
*ogs.  Lagsogn  n.  jurisprudence  [-'pru'dans]  Lovkyn- 
dighed,  Retslaere  c.  jurisprudent  [-'pru'dant]  a  &  s 
lovkyndig  (c).  jurist  ['dguarist]  Jurist,  Retslaerd  e,  isser 
i  Civilret.  juristic  [dgu'ristik]  \  juridisk;  legal  history 
and  ~  speculation.  The  Globe  13  June  1S93. 

juror  ['dguara]  Nsevning,  Jurymand  c. 

jurt  [dguat,  juat]  (sibirisk,  centralasiatisk)  Hytte, 
*ogs.  Stue  c  [yurt]. 

jury  ['dguari].  I  J,  Sammensaetninger:  N0d-;  -mast, 
rudder,  yard;  ~  plates  N0dplader,  Plader  som  paa- 
seettes  midlertidig  f.  at  stoppe  en  Lsek;  rig  something 
~  forward!  faa  en  N0dmast  sat  op  forud!  _  leg  F 
Traeben.  jury  ['dguari]  Naevn  n  (*Nsevnd),  Nsevningeret, 
Jury;  Bed0mmelseskomit6,  Jury  c.  Jvfl.  close,  find,  fix, 
*yrand,  pack,  petty!  trial  by  „  Jurysystemet;  sit  on  [i] 
a  ~;  _b'ox  Jurys  Plads  c  eller  Aflukke  n;  -fixing  amr 
Jurylavning  c;  _man  Naevning,  Jurymand  c.  Jvf  vt 
challenge! 

just  [dgAst;  dgu'st]  s  Turnering,  Dyst  c,  Dystl0b,  Dyst- 
rend  n  /joust].  Jvf  juste!  just  [dgAStj  dgu-st]  vi  turnere, 
holde  Turnering(er),  dyste.  Jvf  justing!  just  [dgAst] 
a  retfserdig;  ret,  rigtig;  berettiget.  Jvf  fair!  „  cause 
or  reason,  is.  skellig  Grund;  a  -  [ogs.  berettiget]  claim; 
it  is  only  -  to  him  [kun  simpel  Retfserdighed]  to  . . . 
just  [dgAst]1  ad  just,  netop;  kun,  bare  [only];  netop, 
nys  /_  now];  are  you  fond  of  music?  . . .  Oh,  ain't  J«/ 
ja  det  skulde  jeg  mene!  but  it  ~  wasn't  men  det  var 
det  netop  ikke;  _  [aa]  fetch  it!;  „  imagine!  tsenk  en- 
gang!  *ogs.  tsenk  det !  _  afterwards  straks  (el.  lige)  efter; 
„  as  netop  (el.  akkurat)  som;  ~  as  you  choose!  ganske 
som  De  vil !  „  as  J  spoke  idet  jeg  sagde  dette,  i  det 
samme;  -  barely  (netop)  saavidt;  ,.  before  [lige  f0r, 
*ogs.  (lige)  indunder]  Christmas;  _  now  lige  nu,  ogs.* 
netop,  F*  ogs.  nys;  of  him  I  will  speak  _  now  om 
ham  skal  jeg  lige  (ogs.*  netop)  tale;  only  _  netop;  ~ 
so  /  netop !  it's  ~  so  with  us  ganske  som  hos  os !  _  then 
netop  da;  i  det  samme;  don't  go  to  her  _  yet,  lige 
(ogs.*  nu)  straks!  it  is  ~  [gserne,  godt]  possible. 

juste  [dgAst,  dgu-st]  Turnering  c  [just];  coursers 
apparelled  for  the  juste.  Bos  well,  Life  of  J. 
LIV  (Note). 

juste-inilieu  [fr.]  juste-milieu  c  &  n,  ret  Middelvej  c. 

justice  ['dgAStis]  Retfserdighed;  Ret  og  Billighed; 
Rigtighed  ;  Berettigelse ;  Dommer  c.  Jvf  administer, 
chief-justice,  court,  distributive,  s  love,  quorum,  retri- 
butive, sound  (Adj) !  the  ~  of  a  claim,  is.  et  Kravs 

1  F  ofte  [dgest,  dgist],  isser  svagt,  f.  Eks.  just  now 
[dgis'nau]. 


Berettigelse;  _  of  the  peace  Fredsdommer  [J.  P.];  it  is 
bare  (or  the  barest,  but)  „  to  him  to  say  that ...  det 
er  kun  simpel  Retfserdighed  (mod  ham)  at  sige,  det 
maa  man  lade  ham,  at .  .  .;  ban  .  . .,  det  var  Synd  at 
sige  andet;  dispense  stern  ~  holde  skarp  (el.  streng) 
Justits  [over  to],  F  ikke  laegge  Fingrene  imellem;  do 
-  to  yde  (el.  lade  vederfares)  Retfaerdighed,  lade  veder- 
fares  (el.  komme  t.  sin)  Ret;  g0re  .  .  .  Fyldest;  some  of 
them  were,  to  do  them  _  [det  maa  man  lade  dem], 
men  of  parts;  do  ~  to  every  one  g0re  hver  Mand  Ret 
og  Skel;  a  repast  to  which  our  men  did  great  ~,  lod 
vederfares  al  Retfserdighed;  until  ample  ~  is  done  to 
our  claims  indtil  Kravene  sker  Retfaerdighed  og  Fyl- 
dest; I  must  do  French  the  ~  [yde  French  den  Ret- 
fserdighed] to  say  that . . .;  she  acts  well  and  does  you 
~,  og  g0r  Dem  .^Ere;  dramatic  ~  [den  dramatiske  Ret- 
fserdighed] is  satisfied;  in  _  retfserdigvis;  in  all  ~  med 
al  Ret;  bring  to  ,  bringe  i  Retfeerdighedens  Haand, 
i  Justitsens  Hsender;  desires  to  have  them  brought  to 
~,  ogs.  0nsker  dem  tiltalte,  vil  have  dem  straffet;  with 
(perfect)  .  med  Rette  (med  al  Ret,  m.  fuld  Ret,  m.  fuld 
F0je).  justiceship  ['dgAStis/ip]  Dommerembede  n,  Dom- 
mervserdighed  c.  Jvf  chief -justiceship!  justiciary 
[dgA'sti/ari]  Dommer;  Justitiarius  c  [lord  chief  justice]; 
court  of  ~  sc  Etejesteret  c.  justifiable  ['dgAstifaiabl] 
forsvarlig;  skellig.  Jvf  homicide!  justification  [dgAsti- 
fi'kei/an]  Retfserdigg0relse  c,  ogs.  theol;  Forsvar  n.  Jvf 
instrumentality!  his  disobedience  admits  no  ~;  ~  [Ret- 
fserdigg0relse]  by  faith;  in  ~  of  for  at  retfserdigg0re . . ., 
til  Forsvar  for  ...  justificative  ['dgAStifikeitiv,  -kativ, 
dgA'stifikativ]  retfaerdigg0rende,  Retfserdigg0relses-; 
Forsvars-.  justiflcator  ['dgAStifikeHa]  Retfserdiggorer; 
Forsvarer  c.  justificatory  ['dgAstifikeHari,  dgA'stifikatari]. 
Se  justificative!  jnstifler  ['dgAstifaia]  Retfserdigg0rer; 
Forsvarer  c;  typ  Spatium  n;  that  he  might  be  just, 
and  the  ~  of  him  [og  g0re  den  retfserdig]  which  be- 
lieveth  in  Jesus,  justify  ['dgAstifai]  vt  retfserdigg0re, 
ogs.  theol;  forsvare;  berettige;  typ  slutte  ud;  the  end 
justifies  [Hensigten  helliger]  the  means;  curable  evils 
~  clamorous  complaints;  the  incurable  _  only  prayers. 

Justin  ['dgAstin]  Justin(us);  _  Martyr  Justinus 
Martyr. 

justing  ['dgAstirj,  'dgu'-]  Turnering,  Dystrenden  c; 
the  ~  of  Watson  and  Barbour,  en  humoristisk  Skild- 
ring  p.  skotske  Vers  af  Sir  David  Lindsay. 

Justinian  [dgA'stinjan]  justiniansk;  s  Justinian.  Jnsti- 
nus  [dgA'stainas]  s. 

justle  ['dgAsl]  vt  skubbe  (el.  st0de)  til  &c.    Se  jostle! 

justly  ['dgAStli]  ad  retfaardig;  med  Rette,  med  Grund; 
more  (most)  ~  med  st0rre  Ret,  m.  st0rre  F0je  (m.  fuld 
Grund);  act  .  towards  all  men,  ogs.  g0re  enhver  Ret  og 
Skel.  justness  ['dgAStnes]  Retfaerdighed;  Billighed,  Be- 
rettigelse; Rigtighed  c;  the  _  of  a  cause  (claim;  pro- 
portions) en  Sags  Retfaerdighed  (et  Kravs  Berettigelse; 
Maalenes  Rigtighed);  the  ~  of  his  conduct,  ogs.  det 
befejede  i  bans  Optrseden. 

jut  [dgAt]  vi  skyde  ud,  springe  (el.  stikke)  frem  el. 
ud;  ..  out,  ogs.  rage  frem;  a  neck  of  land  Mng  (out) 
into  the  sea,  som  skyder  sig  (el.  som  stikker)  ud  i 
S0en.  jut  [dgAt]  Fremspring  c,  *ogs.  Udskud  n. 

jute  [dgu't]  Jute  c  [gunny,  &c].  Jute  [dgu't]  Jyde  c. 
Jvf  Ruric!  the  Angles,  Saxons,  and  „». 

Jutland  ['dgAtland]  Jylland;  a  jysk.  Jutlander  ['dgAt- 
landa]  Jyde  c.  Jutlandish  ['dgAtlandiJ]  jysk. 

Jutogh  ['dgu-tag  ?]  Jutogh  n,  en  Krigsstation  i  Pend- 
schab  v.  Indgangen  t.  Simla. 

jut-room    ['dgAtnrm]    Udbygning   c,    Karnap,    *ogs. 


[e1]  hate;  [on]  so;  [ai]  J;  [au]  ou(;  [8]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [13]  si«#;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


jut 


544 


Kal 


Udbyg  n.  jntty  ['dgAti]  s.  Se  jut-room!  Jetee  c  [jetty]. 
jut-window  ['djAtwindo"]  Karnap(Vindue,  *Vinduj  n. 

Juvenal  ['d3U'v(9)nal]  Juvenal,  Juvenal  ['dstrv^nel] 
t  Yngling  c.  juyenescence  [dgu'va'nesans]  Bliven  ung, 
Foryngelse  c.  jufenescent  I[-ant]  som  forynges,  yngre 
blivende.  juvenile  ['dgu-vtnail,  -nil]  Ungdoms-;  ung, 
ungdonimelig.  Jvf  s  lead!  ~  age  or  years;  ~  sports; 
-  party  Ungdomslag  n.  juvenile  ['dgirvfaail]  F  &  com 
Ungdom  c.  Juvenility  [dsu'vt'niliti]  Ungdom  [youthful 
age];  Uugdommelighed  c;  juvenilities  ungdommelige 
Streger. 

juvia  ['dsu'vja]  $  brasiliansk  Valn0dtr»  n:  Ber- 
tholletia. 

juwansa  [dgu'wa'nsa,  -wan-]  ^  Juwansa  c,  en  Busk 


(Alhagi  Maurorum),  af  hvis  Blade  flyder  den  saa- 
kaldte  persiske  Manna. 

jnwaree  ['dgu'wari']  $  «Sukkerdurra»  c:  Sorghum 
saccharatum. 

juwaub  [dgu'wa'b]  anglo-hind  Svar;  is.  Afslag  n; 
Kurv  c,  ved  Frieri.  Jvf  jawaub,  m.  Note!  get  the  ~ 
bl.  a.  faa  en  Kurv.  juwaub  [dgu'wa'b]  vt  svare;  give 
et  Afslag;  give  en  Kurv;  be  ~ed  faa  et  Afslag,  faa  et 
Nej;  faa  nej;  faa  en  Kurv. 

juxtaposit  [dgAksta'pazit]  vt  sidestille,  stille  ved  Siden. 
juxtaposition  [dgAkstapo'zi/an]  Sidestilling  c;  the  con- 
nection of  words  is  sometimes  to  be  ascertained  by  .; 
in  which  „  is  a  very  unsafe  criterion;  put  in  ~  the 
real  truth  stille  den  faktiske  Sandhed  v.  Siden. 


K 


K,  k[ke']K  kn  (*ogs.  c).  Forkortelser:  K. :  Ung; 
knight;  the  three  bad  K's  o :  Karians  (or  Kappa- 
docians),  Kretans,  Kilikians;  K.  B.  o:  knight  of  the 
Bath;  K.  C.  0:  king's  counsel;  knight  commander; 
knight  of  the  Crescent;  K.  C.  B.  o  •.  knight  commander 
of  the  Bath;  K.  C.  M.  G.  0:  knight  commander  of  St. 
Michael  &  St.  George;  K.  6.  o-.  knight  of  the  Garter; 
Kg.  0:  king;  K.  G.  C.  0:  knight  of  the  grand  cross; 
K.  G.  C.  B.  o :  knight  grand  cross  of  the  Bath;  K.  H. 
o :  knight  of  the  Hanoverian  Guelphic  order;  kilog. 
o:  kilogram(me);  kilom.  o:  kilometre;  Km.  o:  kingdom; 
Knt.  o:  knight;  K.  P.  0:  knight  of  St.  Patrick;  K.  P.  S. 
o:  knight  of  the  polar  star  Ridder  af  Nordstjernen; 
K.  S.  E.  o:  knight  of  the  star  of  the  East;  K.  S.  IT.  o: 
knight  of  St.  Wladimir;  Kt.  o :  knight;  K.  T.  o :  knight 
of  the  thistle;  K.  T.  S.  o:  knight  of  the  tower  and 
sword;  Ky  o :  Kentucky. 

K ii df I  Ord,  der  kan  sk rives  med  K  i  Forlyd,  maa 
soges  under  C. 

kab«b  [ka'b&b]  s  &  v.    Se  cabob! 

kabobo  [ka'bo«bo«  ?]  Kabobo  n,  Br0d  bagt  af  Pan- 
dangnodden,  p.  Karolinerne  &C;  we  live  on  ~. 

Kabyle  [ka'bail,  -bH]  Kabyler  c;  Kabylisk  n.  Som 
a  kabylisk;  a  colony  of  ~  Arabs. 

kadarite  ['kadarait;  ka'da'rait]  Kadarit(er)  c,  Maho- 
medaner  som  ikke  hylder  Lseren  om  Forudbestem- 
melfien. 

kadi  ['kadi,  -ke'di]  a.    Se  cadi! 

kadoova  [ka'du'va  ?]  austr  si  Hoved  n:  off  his  _  fra 
Forstanden  [off  his  head]. 

kae  [ke«]  >  sc  Kaa,  Allike,  *Kaie  c  [daw]. 

Kaffer,  Kaffir  f'kafa]  Kaffer  c  [Caffre]. 

kaflla  ['ka  fila,  'kaf-]  Karavane  c.    I  Tyrkisk-Persisk. 

Kaflr  ['kafa,  'ka-fa]  rel  Kafir  c,  Vantro,  En  der  ikke 
hylder  Islam.  Kaflristan  [ka'flri'sta  n]  Kafiristan  n, 
et  Fjeldland  p.  Sydsiden  af  Hindukuh. 

kaffle  ['kafl]  Slavetransport  c  [coffle]. 

kag  [kag]  Bimpel  c,  Ac  [keg].    Jvf  nail-kag! 

kahlan  [ka"la'n;  'ke'lan]  zoo  Kalan,  (aleutisk)  Hav- 
odder  "Havoter)  c:  Enhydris  lutris. 

kaidee  ['keidi]  Kadi,  Dommer  c  [cadi]. 

kail  [keM]  prov  &  sc  Kegle  c  [ninepin].    kail  [ke*l] 


^  sc  Grenkaal  [colewort,  kale];  Kaalsuppe,  Kaal;  Mad, 
Middag  c;  get  his  „  throw  (or  through)  the  reek  maatte 
holde  dygtig  for,  maatte  gaa  ordentlig  igennem,  *ogs. 
blive  dygtig  gennemrnenstret;  komme  t.  at  angre  det; 
— runt  sc  Kaalstok  c. 

Kailyal  ['kailjalj.  Heltinden  i  Southeys  The  Curse 
of  Kehama. 

kaiiyard  ['keUja^d]  sc  Kaalhave,  K0kkenh-7e  c; 
the  Kailyard  School,  den  nyskotske  Forfatterskole 
(R.  L.  Stevenson,  Barrie,  Ian  Maclaren  m.  fl.). 

kaim  [ke!m]  is.  sc  lav  Aasryg  [low  ridge];  Fjeldkam 
c  [crest  of  a  hill]. 

kain  [kejn]  sc  Ydehons  pi.    Ogs.  -  fowls. 

kainite  f'kainait]  G0dningssalt  n  [cainite]. 

kainozoic  [kaino'zouik]  geol  kajnozoisk,  tertiaer,  som 
hidrorer  fra  (.  .  .  som  viser)  endnu  levende  Dyrearter 
[cenozoic];  ~  formation;  ~  period. 

kairin(e)  ['kairinj  pharm  Kajrin  c  &  n,  et  alkalisk 
Drogueri  af  feberdaempende  Virkning. 

Kaiser  ['kaizar]  (tysk)  Kejser  c. 

kaka  ['ka'ka]  >  Kaka  c,  en  nyseelandsk  Papeg0je 
eller  Kakadue,  en  Skadefugl,  som  opriver  Ryggen  p. 
Faar. 

Kakahntti  [ka'ka'hAti  ?]  Kakahutti  n,  en  Landsby  i 
Pendschab  p.  Vejen  t.  Simla  fra  Sletten. 

kakapo  ['ka'kapo",  'kak-J  ^  (nyseelandsk)  Kakapo, 
Uglepapegoje  c:  Strigops  habroptilus. 

kakemono  [kaki'mounou]  Kakemono  c  &  n,  i  Japan 
et  Maleri  p.  Papir  eller  Silke,  der  ophsenges  paa  Vseg- 
gen  som  et  Landkort. 

kakhi  ['ka  ki]  ^  Khakit0j,  Khakistof  n.  Se  khaki! 
dressed  in  ~  garments. 

kakodyl(e)  ['kakodil]  chem  Kakodyl  n,  stinkende 
Base. 

kaladana  [kala'deina,  -'da-na]  ^  «Nil»konvolvel  c: 
Ipomcea  (s.  Pharbites)  Nil. 

Kaland  ['kaland]  s.    Se  Caland! 

kale  ['ke1!]  ^«  Gr0nkaal  c:  Brassica  oleracea  ace- 
phala  [colewort].  Jvf  kail!  _  yard  sc  Kaalhave,  K0k- 
kenhave  c.  Se  kailyard! 

Kaled  ['ka  led].  En  Person  i  Byrons  Lara,  Gulnare 
forklsedt  som  Page  i  Laras  Tjeneste. 


[a-  i-  u-1  OBV.  lange  som  1  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavolse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


kal 


545 


ked 


kaleidoscope  [ka'laidoskoup]  Kalejdoskop  n.  kalei- 
doscopic [kalaido'skapik]  kalejdoskopisk. 

kali  ['ka-li,  'ke^a)!]  $  Glasurt  c  [glasswortj.  kaliiim 
['keUiam]  chem  Kali,  Potaske  c,  Kalium  n  &  c. 

kaliyuga  [ka'li'jirga]  hind  myth  sort  Tidsrum  w,  Jsern- 
alder  c,  den  sidste  af  de  fire  Perioder  i  den  store  Yuga. 

Kalka  ['kalka  ?]  Kalka  n,  en  Villa  i  Pendschab  v. 
Foden  af  Himalaya. 

Kalmar  ['kalma'8,  'ka'!-]  Kalmar  n;  the  Union  of  ~ 
Kalmarunionen. 

Kalmuck  ['kalmAk]  kalmukkisk;  s  Kalmuk  c. 

kalong  [ka'larj]  soo  Kalong,  flyvende  Hund  eller  Rsev 
c:  Pteropus  edulis. 

kals  [kalz]  pi  (Reform)underbenkl8eder,  for  Darner. 

kalsomine  ['kalsom(a)in]  s  &  v.   Urigtigt  f.  calcimine. 

kalydor  [kali'da'9]  Kalydor  c  &  n,  Skonheds-  el. 
Smiukevand  n. 

kama  ['ka-ma]  Kama  n  &  c,  Menneskets  fjerde  Prin- 
cip  n,  Lidenskaber,  Begeeringer,  Sindsbevsegelser,  i 
Teosofi  &c;  ~  loka  [-lo'ka-]  Kamas  Opholdssted  n,  Be- 
gseringslegemets  Region,  efter  D0den;  -  rupa  [-ru'pa1] 
Begseringslegeme  n  [desire  body], 

kamala  [ka'meUa]  Kamala  c  &  n,  et  ormdrivende  & 
farveydende  Drogueri  af  et  asiatisk  Tree. 

kamarband  ['kamarband,  -a1-]  hind  Hoftebindsel  w, 
&c.  Se  cummerbund! 

kame  [ke{m]  s.    Se  Jcaim! 

Kames  [ke'mz]  s. 

kamptulicon  [kamp'tju'likan]  Kamptulikon  n,  Gulv- 
belseg  af  Kautschuk  og  pulveriseret  Kork. 

kamsin  ['kamsin]  Kamsin,  Samiel,  Samum  c,  bed 
S0ndenvind  i  Afrika  &  i  Arabien  [Samiel,  simoom], 

Kamtchadale  ['kamt/a'deH]  Kamschadal  c.  Kami- 
chat  ka  [kam'tjatka]  Kamscbatka  n.  Kamtchatkan  [-kan] 
kamschadalsk. 

Kanaka  [ka'naka,  -'na1-]  Kanak(e)  c,  Indf0dt  p.  Sand- 
wichs0erne. 

kanaman  ['kanaman]  Artillerist  c,  i  Pidgin. 

kanaut  [ka'n&'t]  hind  Teltvseg  c. 

kangaroo  [karjga'nr]  Kaenguru  c,  isser  af  Slsegten 
Macropus  (giganteus).  Jvf  w(h)allabee!  ~  dog  (en  Art) 
st0rre  Vindspiller  el.  Mynde  c;  ~  rat  Ksengururotte : 
Hypsiprymnus  [bettong]. 

Kansas  ['kansas]  Kansas  n;  bleeding  ~  det  b!0dende 
K,  saa  kaldt  som  det  Sted,  hvor  den  blodige  Strid  be- 
gyndte  som  blev  Indledningen  t.  den  amerikanske 
Borgerkrig. 

Kant  [kant,  ka-nt]  s.  Kantian  ['kantjan]  kantisk;  s 
Kantianer  c. 

kantikoy  ['kantikoi].    Se  cantico(y)! 

Kantism  ['kantizm]  Kantisme  c,  Kants  Filosofl. 

Kanuck  [ka'nAk].    Se  Canuck! 

kaolin(e)  ['ke'olin]  Porcellsenjord  c. 

kapok  [ka'pak]  Plantedun  c  &  n,  til  Pudefyld  &c. 
Is.  af  Eriodendron  anfractuosum. 

karatas  [ka'reHas]  ^  amr  Karatas- Ananas  c:  Bro- 
melia  Jtaratas. 

karibat  [kari'bat]  anglo-hind  Ris  og  Karri;  F0de,  Mad  c. 

karkee  ['ka'ki].    Se  kharki  (khaki)! 

karma  ['ka'ama]  rel  Gerning  c,  Gerninger  pi  (som  af- 
g0rende  Ens  Lod  efter  D0den);  i  Teosofi:  Sksebne, 
N0dvendighed,  uundgaaelig  F01ge  c. 

karn  [ka'an]  prov  Stendysse,  *R0s  c,  &c  [cairn]. 

karoo  [ka'nr]  (0de  Vidde  c  af  leret)  Taffelland  n, 
H0jslette  c,  i  Sydafr.;  sweltering  sand  and  ~  scrub. 

kaross  [ka'r&s]  (Pels)plsed,  (lodden)  Plsed  c,  *(Pels)- 
plaed,  (loddent)  Plsed  n,  bl.  Indf0dte  i  Sydafr.  [fur 


rug];   with   a  splendid    tiger-skin    ~   flung   over    its 
shoulders.    Ogs.  karross. 

Kasabi  [ka'sa'bi  ?]  pi:  the  ~  Kasabie.rne. 

Kate  [keH]  F  Karen.  Katharine  ['kkbarin]  Katarina, 
F  Katrine. 

kathenotheism  [ka'beno'bi'izm]  Katenoteisme  c,  Ltereii 
om  den  guddommelige  Enbed  i  Forskelligheden.1 

Kathleen  [kab'li-n]  ir  Katrine,  Karen  [Catherine]. 
Katie  ['keHi],  Katrine  ['katrin]  Karen,  Katrine;  Loch 
Katrine  [lak  (sc  lax)  'katrin;  \  'keitrin]. 

Katskill  ['katskil]  Katskill  n:  en  Bjergstraekning  v. 
Hudson,  Newyorkernes  mest  yndede  Sommeropholds- 
sted  &  to  Landsbyer  af  dette  Navn  i  Nordamerika 
Katskillfloden(*elven).  Ogs.  Catskill. 

Katty  ['kati]  F  Katrine,  Karen. 

katydid  ['keHidid]  ent  Katydid  c,  ksempemsessigt 
Insekt  af  en  Kolibris  St0rrelse,  af  Lokustidernes  Fa- 
milie :  Platyphyllum  concavum;  in  the  locust  trees  the 
~s  answered  each  other  with  a  sharp,  shrill  cry. 

kauri -pine  ['kauripain]  nyseelandsk  Kauri-,  Harpiks-, 
Opal-,  Dammartree  n:  Dammara  australis.  Ogs. 
cowrie-pine. 

kava  ['ka'va]  Kava  c,  en  polynesisk  Buskveekst  af 
Peber(*Pepper)familien :  Macropiper  methysticum  — 
og  en  deraf  lavet  Drik. 

Kavanagh  ['kavana1].  Is.  neevnes  Miss  Julia  ~,  eng. 
Forfatterinde  f  1877. 

kayak  ['kaiak,  'keijak]  Kajak  c,  granlandsk  Saelskinds- 
baad  roet  af  en  Hand.  Jvf  oomiak!  kayaker  [-a]  Ka- 
jakflsker  c. 

kayar  ['kaja]  Kojr  c.    En  anden  Stavning  af  coir. 

kayl(e)  [ke1!]  prov  Kegle  c  [ninepin];  sc  &  ir  «Hul- 
spil»,  Knipsespil  n,  et  Spil  m.  ni  Huller  hvori  en  Jaern- 
kugle  rulles. 

ka/(/)ardly  ['kazadli]  prov  udsat  for  Sygdom  eller 
Uheld;  mager,  utrivelig;  ~  cattle. 

kea  ['ki-a]  ^  Kaka  c  [kaka]. 

Kean(e)  [ki'n]  s.    Keating  ['ki'tirj]  s.    Keats  [ki-ts]  s. 

kebar  ['ki'ba]  sc  Tagbjeelke  c  [rafter,  caber]. 

kebbuck  ['kebak]  sc  Ost  c  [cheese]. 

keblah  ['kebla']  rel  Kebla  c  &  n,  Tilbedelseshj0rnet, 
Andagtsretningen,  Retningen  mod  Templet  i  Mekka, 
v.  mahomedansk  Andagt. 

Keble  ['ki'bl]  s. 

keck  [kek]  vi  git  &  prov  k!0ge  sig,  ogs.*  ville  braekke 
sig,  *kli,  klie  [retch];  the  faction  (is  it  not  notorious?) 
„  at  the  memory  of  the  glorious.  Swift,  hos  Webster. 
keck  [kek]  s  K10gning,  ogs.*  Anstrengelse  c  for  at 
brsekke  sig.  keck  [kek]  ^  vild  K0rvel:  Anthriscus 
silvestris;  Skarntyde  c:  Conium  maculatum. 

keckle  ['kekl]  vi  sc  kagle  [cackle];  le  stille,  smaale 
[chuckle];  le.  keckle  ['kekl]  indvortes  (el.  stille)  Latter 
[chuckle];  K10gning  c,  &c  [keck],  keckle  ['kekl]  vt  & 
vule,  m.  gammelt  Tovvserk  (*Taugverk);  _  a  cable. 
keckling  ['keklLq]  J,  Vuling  c;  —pins  sc  Strikkepinde. 
kecklock  ['keklak]  ^  Agersenep  c:  Sinapis  arvensis. 

kecksy  ['keksi]  (t0r)  Stilk  c,  isser  af  Skarntyden.  Ogs. 
kex.  kecky  ['keki]  t0r,  stilket;  a  soft,  ~  body. 

kedge  [kedg]  Varpanker  n.  Ogs.  kedger.  kedge  [kedg] 
vt  varpe,  v.  Hjselp  af  Varpanker.  kedge  [kedg]  a  prov 
overgiven,  .livlig,  kaad,  *ogs.  kipen.  kedge  [kedg]  vi  p 
tigge,  betle  [cadge],  kedger  ['kedga]  Varpanker  n 

1  Max  Muller,  in  a  lecture  on  the  Veda,  has  given 
the  name  of  kathenotheism  to  the  doctrine  of  divine 
unity  in  diversity.  E.  Tylor,  Primitive  Culture 
II.  254. 


bate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [>]  thiu;  [fl  she;  [5]  measure;  [n]  siMg;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

35 


ked 


546 


kee 


fkedgej;  prov  Fiskemand  c  [fishman].  kedgeree 
•kedgari']  is.  &sl  Plukflsk  c.  Kedgeree  Kedgeree  n, 
By  og  Ankerplads  v.  Huglis  Mundlng.  kedgey  ['kedgi] 
proc  overgiven  fJcedge]. 

kedlaek  ['kedlak],  kedlo«k  ['kedlak]  *  vild  K0rvel, 
•Hundekjex:  Anthriscus  silvestris  [wild  chervil];  Ager- 
senep,  prov*  ogs.  Moster:  Sinapis  arvensis  [charlock]; 
Agerreddike,  Klddike  c:  Raphanus  raphanistrum 
[jointed  (or  white)  charlock]. 

kee  [ki'J  prov  K0er  pi  [cows], 

keek  [ki-k]  vi  sc  kige  [peep];  -  in. 

keel  [ki'l]  &  &  $  K01;  (Kul)pram  c,  isaer  paa  Tyne; 
Kelekar  n  [keeler,  cooler];  Kegle  c  [ninepin].  Jvf 
et?en/  -  upward*  m.  K01en  ivejret;  front  ~  to  truck 
or  sticks  fra  K01  til  Knap,  fra  nederst  t.  everst;  on- 
board a  ~  or  hopper,  keel  [ki'l]  vi  plaje  B01gen,  sejle; 
vende  K01en  op.  I  sidste  Bet.  ogs.  -  over;  British 
men-of-war  of  the  most  ancient  heart-of-oak  pattern 
~ed  over  as  suddenly  as  the  Victoria  with  even  less 
excuse,  keel  [kl-1]  vt:  ~  over  &  kantre,  kuldsejle; 
it  would  take  more  than  this  to  ~  me  over,  keelage 
['ki'lidg]  Ret  c  til  at  opkraeve  Havnepenge;  Havne- 
penge  pi.  keel-boat  ['kHbout]  F0ringspram  c.  keeler 
['ki-te]  Prammand,  Lsegterf0rer  [keelman];  &  Beg- 
gryde  c;  Kelekar  n  [cooler,  keel].  keel|haul  ['krlha-1] 
vt  k01hale,  som  Straf;  .hauling  K01haling  c. 

keeling  j'kHiij]  /  Smaatorsk  c,  hvoraf  laves  T0rfisk. 

keellrlne  ['ki-livain].    Se  keelyvine! 

keelman  ['krlman]  Prammand,  Lsegterferer  c.  keelson 
['kelsan;  \  'kH-]  J,  K01svin  n. 

keel)  vine  ['ki-livain] :  -  pen  sc  Blyantspen,  F  Blyant  c. 

keen  [ki'n]  ir  Klage,  Klagesaug,  *ogs.  Dodeklage  c 
[caoine,  keene].  keen  [ki'n]  a  ivrig  [efter  after,  on]; 
skarp,  hvas  [Kniv  knife;  Eg  edge];  skarp,  bidende 
[Kulde  cold;  Sarkasme  sarcasm];  fig  skarp;  a  _  [ivrig] 
fisher;  ~  features,  look,  satire,  understanding;  a  ~ 
sense  of  his  duty  en  levende  Pligtfalelse;  a  -  [sur] 
wind;  bade  the  lad  tell  him  why  he  was  so  ~  after 
[ivrig  efter  at  faa  fat  paa]  the  horn;  why  cats  are  so 
.  on  [er  saa  staerkt  efter]  pigeons;  was  ~  on  going  or 
to  go  var  (meget)  opsat  paa  at  rejse  &c.  keen  [ki-n] 
vt  \  skserpe,  hvsesse;  cold  winter  ~s  the  brightening 
flood,  keene  [ki'n]  ir  Klage,  Klagesang  c  [caoine]; 
when  we  suffer,  we  give  a  great  cry,  a  terrible  wail, 
like  a  ~  over  the  dead.  Kavanagh,  Dora  II 290.  keene 
[ki'n]  vi  klage;  hvine;  a  keening  whistle  of  bullets 
over  their  heads,  keener  ['ki'no]  ir  Graedemand,  Hyle- 
mand  c.  keener  ['krnaj  amr  dreven  Fyr,  *skarp  Karl  c; 
Sirius  is  a  -.  Bulwer,  Parisians  II  46  T.  keen-eyed 
['ki-naid]  skarpsynet.  keenly  f'krnli]  ad  ivrig;  skarpt, 
hvast;  bidende;  be  _  alive  to  have  et  skarpt  0je  for. . .; 
f01e  dybt . . .;  be  _  desirous  of  ivrig  enske . . . ;  _  interested 
levende  (el.  stserkt)  interesseret.  keenness  [-nes]  Ivrig- 
hed;  Skarphed,  Hvashed;  Skarpsindighed  c;  the  _  of 
the  air,  of  hunger,  of  a  razor,  of  satire,  of  wit.  keen- 
witted l-witid]  skarpsindig,  F  skarp. 

1.  keep  [ki-p]  vt  holde:  i  en  given  Stilling,  1  en 
given  Tilstand;  beholde  [retain];  opholde,  under- 
holde  [en  Familie  a  family  of  children  d>c];  opholde, 
F*  ogs.  hefte  [.  him  <&c  long],  lade  vente  /-  waiting]; 
bevare,  fastholde,  holde;  holde,  overholde  [Orden 
order];  gemme,  holde,  opbevare;  mere  f0re,  holde 
[en  Varesort  on  article}-  holde:  passe,  bestyre,  have 

sin  Tjeneste;  holde,  forsvare  [en  Fsestning  a  fortress], 
forevare  [en  Afhandling  an  act};  holde  [Ord  his  word; 

t  L0fte  hit  promise],  indfri  [et  L0fte  a  promise}; 
holde,  fejre  [en  Dag  o  day}.  Jvf  heart,  kept!  God 


bless  and  -  you!  .  .  .  og  bevare  dig!  give  it  him  (or 
trust  it  to  him)  to  -  give  ham  det  i  Gemme,  ogs.*  i 
Forvaring;  -  his  feet  holde  sig  p.  Benene;  the  wind  is 
so  high  that  he  can  hardly  -  his  feet;  wett-kept  [vel- 
soignerede]  hands;  „  [holde  sig  p.]  the  height;  _ 
a  horse  holde  Hest;  horses  kept,  ogs.  Hestehold  n; 
„  house  holde  Hus;  ~  the  house,  is.  holde  sig  inde; 
the  whole  of  this  amount  was  spent  upon  -ing  [under- 
holde]  the  inmates;  _  the  log  &  fere  Logbogen;  .  the 
saddle,  is.  holde  sig  i  Sadelen;  _  a  school  (a  servant) 
holde  Skole  (Tjener);  _  your  seats  [bliv  siddende],  ladies 
and  gentlemen!;  excuse  me,  I  shan't  ~  you  long;  „ 
him  at  work  holde  ham  i  Arbejde;  if  at  any  time  you 
want  to  forget  a  person  or  thing,  ~  your  head  and 
hands  hard  at  work!;  to  be  kept  at  hard  labour  for 
eight  months;  -  him  at  it  holde  ham  i  T0jet  (F*  ogs. 
i  Saelen);  -  down  holde  nede;  afdaempe,  dsempe;  she 
kept  [beholdt]  the  fourth  for  herself;  .  in  bl.  a.  til- 
bageholde,  holde;  holde  i  T0mme,  *ogs.  stagge;  lade 
sidde  efter  (*igen),  p.  Skolen;  vedligeholde ;  _  the 
fire  in  holde  Ilden  vedlige;  to  ~  his  hand  in  for 
at  holde  sig  i  Ovelse;  he  was  kept  in  his  class  han 
sad  over  i  Klassen;  _  him  in  clothing  holde  ham 
m.  Klseder;  _  him  in  conversation  holde  ham  m. 
Snak;  for  the  whole  of  that  time  he  had  kept  it  [holdt 
den  forvaret]  in  the  house;  ~  off  bl.  a.  holde  fra  sig, 
holde  fra  Livet;  afvserge;  .  on  beholde  .  .  .  paa ;  (frem- 
deles)  beholde.  Jvf  hair!  he  kept  on  [beholdt  (frem- 
deles)]  his  lodgings;  ~  him  out  of  forholde  ham  .  .  ., 
lade  ham  vente  (laenge)  paa  .  .  .;  -  him  out  of  the 
property;  kept  the  thought  (the  market  entirely)  to 
himself  holdt  denne  Tanke  (beholdt  Markedet  ganske) 
f.  sig  selv;  -  the  ship  to  holde  Skibet  t.  Vinden;  .  her  to! 
st0t  f.  Affald !  -  body  and  soul  together  lige  netop  klare 
sig,  *saavidt  klare  (el.  ernaere,  livbjerge)  sig;  -  under 
kue,  underkue ;  holde  nede ;  _  up  opretholde ;  vedlige- 
holde [et  Bekendtskab  an  acquaintance;  Kampen  the 
combat;  sine  Kundskaber  his  knowledge];  opretholde, 
haevde  [sit  gamle  Ry  his  old  reputation].  Jvf  appear- 
ance/ -  up  the  combat,  ogs.  holde  Kampen  gaaende; 
_  up  two  different  conversations  holde  to  forskellige 
Konversationer  i  Gang;  but  one  must  ~  up  one's  [holde 
p.  sin]  dignity  a  little;  _  up  your  heart!  hold  Modet 
oppe!  -  it  up  bl.  a.  holde  det  gaaende;  holde  Spillet 
gaaende;  fremdeles  spille  sin  Rolle;  -  it  up  [holde  det 
gaaende,  *ogs.  holde  paa]  all  night;  ~  him  up  [hen- 
holde  ham]  by  promises;  ~  him  up  to  [holde  ham  i] 
the  belief  that ... 

2.  keep  [ki-p]  vi  holde  sig,  i  mange  Tilff;  kunne 
opbevares,  lade  sig  gemme;  holde  sig,  vaere  holdbar; 
F  holde  til,  bo,  is.  i  Cambridge  [live].  Jvf  mischief! 
fruit  that  will  ~,  is.*  Gemmefrugt;  it  won't  ~,  is.  det 
kan  ikke  (el.  taaler  ikke  at)  gemmes;  there  was  st  you 
wished  to  say  to  me.  —  A  mere  trifle.  It  will  ~,  det 
taaler  at  (el.  det  kan)  vente;  -  feard  holde  sig  tappert, 
holde  tappert  ud;  -  moving  (stadig;  fremdeles)  vaere  i 
Bevaegelse;  stadig  gaa  fremad;  „  running  (working) 
vedblive  at  10be  (arbejde),  fremdeles  10be  (arbejde);  ~ 
at  it  holde  det  gaaende,  *ogs.  drive  paa;  we  -  at  it  till 
dark;  ~  in  with,  is.  holde  sig  gode  Venner  (*ogs.  tilvens) 
med;  _  off  holde  sig  borte,  holde  sig  tilbage;  »  on 
vedblive,  blive  (el.  holde)  ved;  he  kept  on  running, 
vedblev  at  10be,  10b  videre,  10b  fremdeles;  _  out  of  the 
way  holde  sig  afvejen;  holde  sig  borte,  ikke  lade  sig 
se;  .  to  [holde  fast  v.]  old  customs;  ~  to  his  promise, 
a  rule,  his  word;  ~  together  holde  sammen;  „  up 
holde  sig  oppe;  holde  sig  oppe  o:  oven  Senge;  holde 


i-  tr]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [9]  inner; 


kee 


547 


Ken 


Stand ;  holde  Trit  (*ogs.  Skridt)  m.  de  andre,  F  holde 
Trop  [~  way  with  them];  kept  up  pretty  well  bl.  a. 
holdt  Model  oppe ;  ~  up  with  holde  Trit  ( F  Trop,  *ogs. 
Skridt)  med. 

3.  keep  [ki'p]  Tilstand,  Forfatning,  Kondition  c; 
Huld,  *Hold;  Underhold  n,  Forplejning  c;  Slotsfsengsel, 
Fangetaarn  [dungeon  ~];  mech  Lagerdseksel  n;  holdt 
Mand,  Alphonse  c l;  half-a-crown  a  day,  and  his  _,  og 
Kosten,  og  Opholdet;  the  ~  of  a  horse,  of  a  cow  Foder 
t.  en  Hest .  .  .;  no  -s,  i  Barnespr.  ikke  t.  at  beholde: 
kun  (laante)  t.  at  lege  med  en  Stund;  he  had 
nothing  beyond  his  lodging  and  his  .,  Kost  og  Logi; 
I  performed  some  services  to  the  college  in  return  for 
my  _;  for  ~s  F  til  at  beholde  (som  sin  Ejendom);  for 
Alvor;  for  bestandig,  *ogs.  for  godt  [for  good  (and 
all)];  play  marbles  for  ~s;  come  into  the  business  for 
~s;  stay  for  ~s;  be  in  good  ~,  ved  (*i)  godt  Huld 
(*Hold);  live  stock  are  now  able  to  get  sufficient 
grass  from  the  pastures  to  do  without  extra  „. 

keep-chain  art  Protseksede  [Umber-chain]. 

keeper  ['ki'pa]  is.  Besidder;  En  der  sidder  inde  [med 
en  Hemmelighed  of  a  secret};  Bevarer;  Vogter;  Vagt- 
mester,  Arrestforvarer  [~  of  a  prison];  Pedel  [school 
~];  Opsynsman/l;  ^  Bavian  [boat-keeper];  Armatur  c 
[,  of  a  magnet],  Jvf  gatekeeper,  lord  ~,  shopkeeper, 
storekeeper  &cl  I'm  not  my  brother's  ,  F  Jeg  er  ikke 
min  Broders  Vogter,  er  ikke  ansvarlig  for  andre. 
keeperess  ['ki'pares]  is.  Vogterske;  Opsynskone  c. 
keepership  ['ki-ps/ip]  bl.  a.  Vagtmesterpost  c.  keeping 
['ki'pirj]  part  &  a:  ~  butter  holdbart  Sm0r;  for  _  pur- 
poses [i  Holdbarhed]  it  will  compete  with  . . .;  _  quali- 
ties Holdbarhed  c.  keeping  Bevarelse;  Besiddelse;  Op- 
bevaring,  Forvaring  c,  Forvar  [safe  _J;  Underhold  n; 
Harmoni;  Stil,  Holdning,  i  Maleri  &c;  F0relse  c  [af 
Protokollerne  of  the  records};  safe  .,  ogs.  sikker  For- 
varing; the  cattle  have  good  ~,  godt  Foder;  in  Lady 
C's  mind,  as  in  some  bad  paintings,  there  was  no  ~ 
[intet  Perspektiv] :  all  objects,  great  and  small,  were 
upon  the  same  level;  will  improve  by  long  ~,  ved  Isen- 
gere  Opbevaring;  for  ~  [i  Holdbarhed]  Dorset  will 
compete  with  any  sort  of  butter;  it  is  in  (perfect)  ~ 
•with  the  rest,  ogs.  det  er  (ganske)  i  Stilen;  nothing  is 
safe  in  his  ~,  i  hans  Forvaring.  keeping-room  prov 
&  amr  Dagligstue  c  [sitting-room],  keepsake  f'ki'pseik] 
Erindring  c;  as  (or  by  way  of)  a  _  til  Erindring. 

keesh  [ki'J]  met  St0beskorpe  c  [JcishJ. 

keeslip  ['ki  slip]  ^  gul  Snerre,  Jomfru  Marias  Senge- 
halm,  Klammerurt,  *Gulfegre,  Marifegre  c:  Galium 
verum. 

keeve  [ki'v]  Gserekar  w;  01t0nde  c;  Mseskekar;  min 
Vadsketrug,  *Vasketraug  n.  keeve  [ki'v]  vt  komme  p. 
Gseret0nde,  i  Gserekar;  prov  kippe  ivejret  [tip  up]; 
~  a  cart,  keever  ['ki'va]  s.  Se  keeve! 

keflr  ['kefa]  Kefir,  mousserende  Mselkevin  c,  et  ejen- 
dommeligt  m.  Kumys  beslsegtet  Gseringsprodukt  af 
Meelk. 

keg  [keg]  Bimpel,  ogs.*  (Trae)dunk  c,  Anker  w,  *Kagge 
c;  &  Vandanker  n. 

Kehama  [ki'ha-ma]  Kehama,  en  indisk  Rajah,  i  Sou- 
theys  Digt  The  Curse  of  -;  the  Press,  our  new  despot, 
the  ~,  under  whom  the  world  now  groans.  Hallam  i 
Tennyson's  Life  I.  105  T.  —  Jvf  ogs.  Kailyall 

1  A  male  keep;  one  who  lives  by  the  prostitution 
of  a  wife,  a  mistress,  a  daughter,  or  any  other  female 
connection.  Farmer,  Slang  and  its  Concomitants 
Art.  cunt-pensioner. 


Keighley  f'ki'bli]  s.  Keightley  ['kaitli,  ki'tli]  s.  Keil(l) 
[ki-1]  s. 

keir  [kia]  Blegekedel  c.     Ogs.  kier. 

Keith  [ki-J>]  s. 

keitloa  ['kait'loua]  sydafrikansk  Nseshorn  n:  Rhino- 
ceros keitloa, 

Kekewich  ['kekiwit/  ?]  s. 

kelleg  ['keltg].    Se  killog! 

kelp  [kelp]  Tangaske,  Kelp;  $  Sodaurt  c:  Salsda. 

kelpie  ['kelpi]  Vandaand,  *ogs.  Draug  c  [kelpy]. 

kelpjware  f'kelpwse'a]  ^  Blseretang,  Klevertang, 
*Smel(d)tang  c:  Fucus  vesiculosus;  _wrack  [-rak]  *Bole- 
tang,  Grisetang  c:  Halicoccus  nodosus.  Ogs.  f.  kelp- 
ware. 

kelpy  ['kelpi]  s.    Se  kelpie! 

Kelso  ['kelsou]  Kelso  n,  en  Flsekke  i  Roxburghshire 
i  Skotland;  „  boots  svsere  Fodlsenker,  *ogs.  Fodklaver; 
a  _  convoy  et  Medfalge  som  naeppe  fortjener  Navnet: 
halvandet  Skridt  fra  D0rtserskelen. 

kelson  ['kelsan]  &  K01svin  n  [keelson]. 

kelt  [kelt]  s.  Se  kilt!  kelt  [kelt]  sc  ufarvet  Klsede 
n,  af  sort  og  hvid  Uld.  kelt  [kelt]  f  Hagefisk,  *ud- 
gydt  Lax,  Lax  c  som  kommer  af  Gottet.  kelt  [kelt]  s. 
Se  celt! 

kelter  ['kelta]  si  Grus  n;  (forvirret)  Masse,  *ogs. 
Braate;  M0nt  (*Mynt)  c,  Penge  pi.  kelter  ['kelta]  F 
Orden,  (god)  Stand  c;  Beredskab  n;  in  high  _  i  fuld 
Stand;  i  fuld  Puds;  the  ship  came  up  in  high  -  for 
the  battle,  i  fuldt  slagfserdig  Stand;  out  of  _  i  Uorden, 
i  Ulave,  *ogs.  i  Ustand,  i  Ulag;  ikke  fserdig. 

Kelvin  ['kelvin].  Is.  the  _  Kelvin  c,  en  Biflod  t. 
Clyde;  Lord  „,  tidligere  Sir  William  Thomson,  be- 
r0mt  Fysiker  og  Matematiker  f.  1824. 

Kemble  ['kembl]  s. 

kembo  ['kembo11]  vt  f  saatte  i  Siden  [set  a-kimbo]; 
~ing  her  arms.  Richardson,  Clarissa  H.  III.  209. 

kemp  [kemp]  Gede-,  Hunde-,  Stikkelhaar  pi,  i  Uld. 
kemp  [kemp]  ^  lancetbladet  Vejbred,  *Smaakampe  c, 
Livgrses  n  -.  Plantago  lanceolata. 

kemple  ['kempl]  sc  firti  Bundter  pi,  af  Halm,  af  H0; 
a  _  o'  strae.  Scott,  Waverley. 

kemp-seed  ['kempsi'd]  ^.    Se  kemp! 

kempt y  ['kem(p)ti]  Stikkelhaar  pi,  &c  [kemp]. 

Ken  [ken]  s.  ken  [ken]  v  prov  &  sc  kende  [know]; 
vide  [know];  ogs.  ^  0jne,  skelne1;  'tis  he;  I  ~  the 
manner  of  his  gait;  we  could  just  ~  land  &  vi  kunde 
netop  0jne  Land;  few  folks  ~  of  [ken der]  their  place; 
I  ,  them  from  afar,  ken  [ken]  prov  &  poet  Kendskab; 
Syn  n-  ogs.  fig  &  J,  Syns-Kreds,  -Vidde  c;  it  was  a 
relief  to  quit  the  ~  And  the  inquiring  looks  of  men; 
above  the  reach  and  ~  of  mortal  apprehension;  in  ~ 
of  shore  i  Sigte  af  Land;  time  and  travel  had  now 
brought  us  in  ~  of  a  very  pleasantly  situated  town; 
the  stories  which  are  brought  within  the  eager  ~  of 
Mr.  L,  som  bringes  Hr.  L.  for  0re,  og  som  han  saa 
gserne  lytter  til.  ken  [ken]  Hus  n,  i  Tyveslang;  a  bob 
[fint]  .;  slink  into  his  -  gaa  hjem  i  Logiet;  boozing  ~ 
Brsendevins-Knejpe  c. 

kench  [ken/]  Saltebing(e),  Binge  i  Salteri;  Dynge, 
oplagt  i  Binge;  prov  i  Brug  vserende  Del  af  enH0stak; 
Forvridning  c  [sprain];  — cured  tersaltet. 

ken-cracker  ['kenkraka]  si  Indbrudstyv  c. 

Kendal  ['kendal]  Kendal  w,  et  Sted  i  Westmoreland, 
i  sin  Tid  ber0mt  f.  sine  Fabrikater  i  Uld  og  Bomuld, 
is.  det  gr0nne  Klaede,  som  kaldtes  -  green. 

1  ken  [ken,  kan]  v  R  kan  [can].    Jvf  hump! 


[e'j  hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [S]  the;  [>]  thin;  [/]  *fce;  [5]  meaaure;  ft]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

35* 


Ken 


548 


ket 


Kenelm  ['kenalm]  «. 

Kenllworth   ['kenilwa'J>]  Kenilworth  n,  en  Flsekke  i 
Warwickshire,  m.  Slotsruiner. 
kenk  [keqk]  &  Kink  c  f  Wnfc/. 
Kenmare  [ken'mara]  «. 
ken-miller  ['kenniila]  si  Indbrudstyr  c. 
Keamnlr,    Kenmure    [ken'injua]   s.       Kennalrd    [ke- 

•n«  ad]  a. 

kenna  qnhalr  ['kena'hwse'a;  -'kwae'a]  sc  (jeg)  red  ikke 
hvor;  terra  incognita  n. 

Kennard  [ke'na^d,  'kenad]  s. 

Kennedy  ['kenidi]  Kennedy;  si  Ildrager,  *Ildrage  c; 
give  him  .  slaa  ham  ihjel  (m.  en  Ildrager).  Efter  en 
Hand,  der  blev  drsebt  p.  denne  Maade. 

kennel  ['ken(a)!]  Rendesten;  Pyt  c.  kennel  ['ken(a)l] 
sp  Hunde-Hus,  -Etablissement  n,  -Staid;  sp  (Dyrs) 
Saat  c,  ogs.*  Saede,  Hi  n;  what's  a  pound  of  butter 
amongst  a  -  of  hounds?  det  forslaar  (. . .  forslog),  som 
en  Skraedder  i  Helvede.  kennel  ['ken(a)!]  vi  bo,  have 
tilhuse:  som  Hund  el.  Raev.  kennel  vt  indsaette  (. .  . 
holde),  i  Hundestald  Ac. 

kennel-roal  [lkeni'8)lkoul]  Kannelkul  [cannel-coalj. 

kenning  ['keniq]  Rending  c,  i  oldnordisk  og  old- 
engelsk  Digtuing;  Syn  nf  [view,  sight];  &  Synsvidde1; 
sc  Kende,  ogs.*  Smule  c,  Gran,  Korn  n;  though  they 
may  gang  a  kennin'  wrang  sk0nt  de  kunne  fejle  en 
Kende.  Burns;  — glass  &  Kikkert  c. 

Kennington  f'kenintan];  „  Oval,  en  Cricketplads  i  den 
sydv.  Del  af  London:  the  Oval,  ~  Park. 

keno  ['ki-nouj  amr  Lotteri,  Lotto  n. 

Kensal  fkensal];  „  Green,  en  Kirkegaard  i  London 
m.  mange  Beremtheders  Grave. 

Kensington  ['kenzintanj  s. 

kenspeckle  ['kenspekl]  sc  letkendelig;  velkendt  [well- 
known]. 

kent  [kent]  v  kendte,  &c;  kendt,  &c.  Af  ken.  kent 
[kent]  sc  Springstav  c,  blandt  Hyrder  (*Gjaetere).  kent 
[kent]  vt  kantre  [cant],  kent  [kent]  vt  &  abs  sc  stage 
(en  Baad  frem).  Kent  [kent]  Kent  n,  det  sydastligste 
Shire  i  England;  -'s  Hole,  en  stor  Kalkstenshule  v. 
Torquay,  Devon;  a  ~  street  ejectment  0:  en  Udkastelse 
v.  at  aflofte  Gadedoren;  a  man  of  ~  en  Mand  fra  Kent, 
En  der  er  fadt  0stenfor  Medway;  the  Fair  (or  Holy) 
Maid  (or  the  Nun)  of  ~  o:  Elizabeth  Barton,  som 
foregav  at  have  profetiske  Gaver  og  at  kunne  gore 
Mirakler.  Henrettet  under  Henrik  VIII. 

Htentbuglo  ['kentbju-gl]  J"  Kenthorn,  Klaphorn  [key- 
bugle].] 

Kentish  ['kenti/]  kcntsk;  .  fire  F  stormende  Bifald 
n,  Bifaldssalve  c.  Orig  om  de  Bifaldsytringer  som 
faldt  i  Kent  v.  Protestm0der  i  1828—9  mod  Vedtagelsen 
af  Catholic  Relief  Bill;  -  rag,  i  Geologien :  en  m0rk, 
sejg  og  p.  Fossilier  rig  Kalksten  af  den  lavere  Gren- 
sand,  som  forekommer  i  Kent. 

kentledge  f'kentleds]  ^  fast  Jaernballast  c,  Ballast- 
jsern  n. 

Kentuckian  [ken'tAkjan]  kentuckisk.  Kentucky  [ken- 
'tAki]  Kentucky  n  [Ky.];  .  coffee  $  kanadisk  Kaffetrse 
n:  Gymnocladus  Canadensis. 

Kenyon  ['kenjon]  s.    Keogh  ['ki-o«,  kjo«]  s. 

kep  [kep]  «  p  holdt  [kept].  Af  keep,  kep  [kep]  vt 
sc  opfange  [intercept];  ilk  cowslip  cup  shall  _  a  tear. 
Burns. 

kepi  ['kepi]  &  Kepi  c,  fransk  Felthue. 

Kepler    ['kepla].      Keplerlan    [kep'liarian]    keplersk; 

1  kenning,  i.  e.  a  distance  of  twenty  miles. 


Kepler's  (or  the  ~)  laws  de  keplerske  Love,  i  Astro- 
nomi. 

kept  [kept]  v  holdt.  Iinpf.  &  Part,  af  keep;  a  ~ 
mistress  or  woman  en  holdt  Dame,  p*  en  Holddame. 

ker  [ka1].  En  forstserkende  Stavelse  i  flere  p  (is.  amr) 
Ord :  kerflummox  (Kipling,  Captains  C.  57),  kerswosh 
(Mark  Twain,  Selections  208  T),  kerwhop  (Ibid.  59). 

Ker  [ka-,  ka'9]  s. 

kerargyrite  [ka'ra^dgirait]  chem  S01vklorid  n. 

kerasine  [*kerds(a)in]  hornagtig. 

kerate  ['kereltj  chem  S01vklorid  n  [kerargyrite]. 

keratitls  [kera'taitis]  path  Keratitis,  Hornhudbetaen- 
delse  c.  keratode  ['keratoud],  keratose  [-tous]  horn- 
agtige  Traade  pi  i  Hornsvampens  Skelet. 

kerb  [ka-b]  Br0ndindfatning  c,  &c  [curb];  the  bleat 
of  a  tethered  goat  came  from  the  well-kerb. 

kerboodle  [ka'bu'dl]  p  amr  Kornpagni  n  [caboodle]; 
and  down  we  go  the  whole  -  of  us. 

kerbstone  ['ka'bstoun]  Kantsten,  Randsten,  &c  [curb- 
stone], 

kercher  ['ka-t/a]  P  T0rklaede  n,  &c  [kerchief],  ker- 
chief ['ka-t/if]  Hovedklaede,  T0rklsede,  *is.  Skaut;  T0r- 
klaede  n,  Dug  c.  kerchiefed  [-t]  med  (T0r)kl0ede  p. 
Hovedet,  "is.  med  Skaut  (p.  Hovedet).  ' 

kerf  [ka-f]  Indsnit  n,  isaer  dannet  m.  Sav  (*m.  Sag). 

Kergnelen  ['ka'gilanj;  -  Land. 

kerlock  ['ka'lak]  ^  prov  Roe,  Turnips,  *Nsepe:  Bras- 
sica  rapa  rapifera;  Agersenep  c:  Sinapis  arvensis. 

kermes  ['ke-mi'z]  Kermes  c,  et  r0dt  Farvestof  af 
Kermesskjoldlusen;  _  mineral  Mineralkermes. 

kermess  ['ka'mes]  Kermesse  c. 

kern(e)  [ka-n]  antiq  Kern  c,  letvaebnet  irsk  <k  skotsk 
Infanterist,  modsat  gallotvglass;  Bonde;  jur  Lasgaenger, 
Omstrejfer  c;  a  barelegged  Irish  -.  kern  [ka-n]  Kvaern 
[quern];  Kaerne  [churn];  i  Skriftst0bning :  Signatur  c. 
kern  [ka  n]  sc  &  prov  det  sidste  Neg.  kerned  [ka'nd] 
underskaaren,  om  Type. 

kernel  ['ka-n(a)l]  Kaerne,  prov*  ogs.  Marv;  fig  Kaerne 
c;  a  -  of  corn;  the  ~  of  a  nut;  the  ~,  once  reached,  is 
by  no  means  large;  he  that  will  eat  the  -  must  crack 
the  nut.  kernel  ['ka-n(a)l]  vt  ssette  Kaerne;  -led  kaerne- 
sat.  kernelly  ['ka-nali]  ksernefuld;  kserneagtig. 

kern-supper  ['ka-nsApa]  sc  &  prov  H0stgilde  n. 

kerosene  f'kerosi'n],  kerosine  [-sin]  Kulolie  c.  Ogs.  -  oil. 

kersey  f'ka'zi]  Kirsej,  et  Slags  Uldtoj;  &  Portlagen  n. 

kerseymere  ['ka-simia]  Kassimir  c  &  n  [cassimere]. 

kerrorten  [ka'va'tan  ?]  p.    Se  quartern! 

keslop  ['keslap]  Kaese  c,  Ac  [cheeselep], 

Kester  ['kesta]  F  Stoflfer,  Kristofer  c. 

kestrel  ['kestral]  >  Taarnfalk  c,  &c  [castrel]. 

Keswlck  ['kezik]  s. 

ket  [ket]  sc  sammenflltret  [matted].    Ogs.  ketty. 

ketana  [ke'ta'na  ?]  sort  Ris  c,  fra  Peudschab. 

ketch  [ketj]  v  p  fange,  &c  [catch].  Impf.  ketched 
[caught],  ketch  [ket/]  ^  Ketch,  Slags  Tomaster; 
Morterchalup  c  [bomb-ketch].  Ketch  [ket/]  s:  Jack  ~ 
Baddelen.  Se  Macaulay,  History  of  E,d  II.  194  T! 

ketch-anchor  Varpanker  [kedge- anchor]. 

ketcher  ['ket/a]  int.  ketcher  ketcher!  dikkedikkedik ! 
Sagt  t.  Smaabarn. 

ketchup  f'ket/Ap]  Katsup  c,  &c  [catchup]. 

ketlock  f'ketlak]  ^  Agersenep:  Sinapis  arvensis, 
Agerreddike,  Kiddike  c:  Raphanus  raphanistrum. 

kettle  ['ketl]  Kedel;  Gryde  c,  til  Fisk;  a  .  of  fish 
bl.  a.  en  Kogning  (*ogs.  et  Kog)  Fisk ;  a  pretty  -  of 
fish,  overf0rt:  en  dejlig  Historie;  a  watched  ~  never 
boils  en  Gryde  som  man  staar  og  ser  paa,  koger  aldrig; 


[a-  1-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstarelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt-  [a]  inner; 


Ket 


549 


kic 


.drum  J^  Pavke,  *Pauke;  p  Tidligte  c;  .drummer 
Pavke(*Pauke)slager  c.  Kettledrummle  ['ketldrAmI] : 
Gabriel  -,  en  kovenantisk  Praest  i  Scotts  Old  Mortal- 
ity, kettlememler  Kedelflikker  c. 

Ketty  f'keti]  F  Karen,  ketty  ['keti]  sc  sammen- 
filtret  [matted].  Ogs.  ket. 

keuper  ['koipa]  geol  Keuperformation,  0verste  (yngste) 
Triasgruppe  c. 

kevel  ['keval]  &  Krydsholt  n  &  c  [cavil];  ..head  & 
Pullert  c. 

Kevin  ['ki'vin];  St.  .  Irak  sig  tilbage  t.  en  0,  hvor 
ban  gjorde  det  L0fte,  at  ingen  Kvinde  skulde  lande. 
Om  denne  Helgen  og  en  vis  Kathleen  handler  en  af 
Thomas  Moores  Irish  Melodies  (IV). 

Kew  [kju-]  Kew  n,  isser  et  kongeligt  Lystslot  i  Surrey 
v.  Temsen,  m.  botanisk  Have,  Observatorier  &c;  Lady 
~,  en  Person  i  Thackerays  Newcomes,  en  myndig  og 
herskesyg  Dame. 

kewsies  ['kju-ziz  ?]  $  vild5|K0rvel,  *Hund(e)kjex  c: 
Anthriscus  silvestris. 

kex  [keks]  s.  Se  kecksy!  though  the  rough  _  break 
the  starred  mosaic.  Tennyson. 

key  [ki-]  &  bllndt  Skser  n;  lav  0  c,  isser  i  pi  [cay];  the 
Florida  -s.  key  [ki-]  git  Kaj  [quay],  key  [ki-]  N0gle, 
F*  N0kkel,  i  flere  Tilff;  art  Split,  t.  Tapdseksel;  dmp 
N0gle,  Split,  Kile;  <T  Tangent;  J^  Klap,  *ogs.  Klaf; 
£  &  fig  Grundtone  [.  note];  £  N0gle  [clef];  arch 
Slutsten  /"_  stone];  $(  Vingefrugt  [samara],  is. 
Askens  Frugtstand  [ash  (or  culver)  ~,  cats  and  ~s]; 
Hovedklo,  i  H0gefod;  fig  N0gle;  Toneart  c.  Jvf  cipher! 
the  ~  of  [til]  a  position;  it  affords  (or  constitutes)  a  ~ 
to  his  character;  apply  a  ~  ssette  en  N0gle  i  Laasen; 
have  the  ~  of  the  street  F  &  Joe  vsere  stsenget 
(*st3engt)  ude,  maatte  blive  p.  Gaden;  he  held  in  his 
hand  the  -  of  [til]  the  mystery;  his  wife  keeps  the  ~  F 
han  er  Skabdrikker  o :  en  hemmelig  Dranker;  in  a  low 
musical  ~  med  dsempet,  melodisk  R0st;  the  House 
of  Keys  Underhuset,  paa  0en  Man ;  the  office  (or 
power)  of  the  Keys  L0se-  og  Bindeembedet,  N0gle- 
magten;  and  much  more  to  the  same  ~,  i  samme 
Toneart,  F  i  samme  Dur.  key  [ki-]  vt  fseste,  samle 
(m.  N0gle,  m.  Splitbolt,  m.  Kile),  fastkile,  forkile;  they 
say  a  great  deal  about  the  heart,  and  I  reckon  it's 
likely  everything  is  ~ed  there,  keyage  ['kridg]  J>  Kaj- 
afgift  c,  Havnepenge  pi  [quayage].  key|bed  Kilespor 
n\  ».bit  Neglekam  &c;  -board  N0glebrset  n;  J^  Klavi- 
atur  c,  Tangenter  pi;  .bolt  dmp  Splitbolt;  .bugle  ^ 
Klaphorn,  Kenthorn;  .cold  iskold;  -grooTe  Kilespor; 
-hole  N0glehul;  .  reporter  N0glehulreferent,  *ogs. 
Ovnsgut  c;  -  saw  Rotterumpe  c.  keying  ['ki'irj]  Kile- 
forbindelse;  dmp  Forkiling  c.  keyjnote  ['krnout]  Grund- 
tone, ogs.  fig;  give  the  ~  slaa  Tonen  an.  Ogs.  fig; 
—seat  Kilespor  n;  .steel  Kilestaal;  .stone  arch  Slut- 
sten; the  ~  state  o:  Pennsylvanien ;  .way  Kilespor; 
-word  gr  M0nsterord. 

khaki  ['ka-ki]  hind  St0v;  &  Khakit0j  n,  et  gulbrunt 
(el.  lyst  chokoladefarvet),  sejldugsagtigt,  om  «engelsk 
Skind»  mindende  Stof,  som  Militsere  bruger  i  varme 
Lande. 

khan  [ka'n;  ka'n]  Herberge,  Hotel  n,  i  Orienten; 
hind  Bolig  c  [khana].  khan  [ka-n;  keVn]  Khan  c. 
H0vding,  Fyrste  (i  Nordasien),  Guvern0r,  i  Persien. 
Jvf  Chagan,  cham!  khana  i'ka'naj  anglo-hind  Bosted 
w,  Bolig  c;  Forraadsrum  [storeroom];  Selskab  n  [enter- 
tainment]. Jvf  burra!  khanate  ['ka-ne't,  -net]  Kanat, 
Fyrstend0mme  n.  khansama  ['ka-nsama1]  anglo-hind 
Overtjener,  Kseldermester  c  [consumah]. 


kharkee  ['ka-»ki].    Se  khaki! 

Khartoom,  Khartum  [ka'^'tu  m]  Kartum  n. 

khedital  [ke'di'val]  k(h)edival,  K(h)edivs,  vicekonge- 
lig.  khedife  [ke'di-v,  ke»-]  K(h)ediv  c,  Vicekonge  af 
^Egypten.  khedivial  [-vjal]  k(h)edival,  vicekongelig. 

khelaut  ['ki-l&'t,  ki'la't],  khila  ['kilo]  hind  ^Eres- 
dragt  c. 

khitmu(t)gar  ['kitmAtga,  'kitmaga]  hind  (mahome- 
dansk)  TaflFeltjener,  Opvarter;  Kammertjener  c  [valet]. 

Khiva  ['ki'va]  Kiva  n.  Khivan  [-van]  kivansk;  8 
Kivaner  c. 

kholsun  ['koulsan]  hind  vild  Hund  c  [dhole]. 

khor  [ka-a]  Ravin  c  [gully].  A.  C.  Doyle,  The 
Green  Flag  244.  245. 

Khorassan  [ka'ra'sa'n]  Korassan  n,  «Solregionen»,  en 
Provins  i  Persien;  the  veiled  Prophet  of  .,  Emnet 
f.  en  af  de  metriske  Fortsellinger  som  udg0r  Moores 
Lalla  Eookh.  Profeten  g0r  bl.  a.  Krav  p.  stor  Sk0n- 
hed,  men  gaar  i  Virkeligheden  m.  S10r  f.  at  skjule  sin 
Grimhed. 

khubber  ['kAba]  anglo-hind  Efterretninger  pi,  isser  i 
sp  [sporting  news]. 

khud  [kAd]  hind  stejl  Fjeldside;  dyb  Dal  c. 

khus  [kAs]  hind  ^  Khusgrses  n.  Dets  Rod  er  vel- 
lugtende.  khus-khus  ['kAskAs]  Khuskhus  c,  Rosenolie 
af  Khusgrses. 

khutput  ['kAtpAtj  hind  Intriguer  pi;  nejagtig  Under- 
s0gelse;  M0je,  Anstrengelse  c. 

Khyber  ['kaiba];  the  -pass  Khyberpasset,  i  Afghani- 
stan. Khyberee  [kaiba'rr]  Khyberenser  c,  Beboer  af 
Khyberpasset. 

Khyraghant  [kairaga/t  ?],  et  Holdested  v.  Simla. 

kiabooka  [kaia'bu'ka];  -wood  Ambojna-,  Lingoa-, 
Kajabokatrse. 

kiaugh  [kja-(x)j  sc  Bekymring,  Kummer  c. 

kibbage  ['kibidg]  prov  Affald  n  [refuse]. 

kibbal  ['kibl]  min  Kybel  c,  Jgernspand  c  (*n)  [kibble]. 

kibber  ['kiba]:  jibber  the  -.    Se  vt  jibber! 

kibble  ['kibl]  vt  prov  grutte,  ogs.*  grovniale,  *gr0pe; 
grovhugge  [Sten  stones];  vi  prov  humpe,  halte.  kibble 
['kibl]  min  Kybel  c  [kibbal];  .chain  Kybelksetting; 
one  day  at  the  shaft's  mouth,  reaching  after  the  .. 
Kingsley,  Yeas*  124  T.  kibbling  ['kiblin]  Grutning, 
*Gr0pning  c;  .s  Mading  c,  *Agn  c  &  n,  af  Smaaflsk, 
p.  Newfoundlandsbankerne ;  — mill  Grubbevserk  n, 
*Gr0pekvern  c. 

kibe  [kaib]  Frostbyld  c. 

kibitka  [ki'bitka]  Kibitka  c,  Slags  tatarisk  Vogn,  tit 
brugt  som  flytbar  Bolig. 

kiblah  ['kibla]  Kebla  c  &  n.    Se  keblah! 

kibosh  [ki'ba/]  si  Form;  Maner,  Maade;  Stil,  Mode  c; 
Sludder  n;  it's  all  ~  det  er  idel  Sludder;  that's  the 
proper  ~,  den  rette  Maner  el.  Maade;  full  dress  is  the 
correct  -  [det  rette]  for  the  opera;  put  the  ~  on  her 
tage  hende  under  Behandling,  g0re  Ende  p.  hende. 

kick  [kik]  vt  sparke,  spaende;  prov  stikke  [sting]. 
Jvf  devil's  (delight)!  .  the  beam1  vippe  op,  vippe  h0jt 
tilvejrs;  fig  ogs.  vejes  og  findes  altfor  let;  .  the  bucket 
p  sejle  af,  krepere,  *ogs.  ssette  Piben  til,  ssette  til;  - 
hay  sprede  H0  [ted  hay]  agr;  .  his  heels  slaa  Hselene 
mod  hinanden,  *ogs.  klappe  m.  Haelene;  fig  maatte 
(staa  og)  vente  Isenge;  antichambrere ;  -  him  down- 
stairs kaste  ham  nedad  Trapperne;  kaste  ham  ud;  _ 

1  Jvf  (Morgiane :;...)  Du  vipper  op,  min  S0n !  du 
vipper  op.  Hans  Majestset,  han  hsenger  dig  i  R0g. 
Oehlenschlager,  Aladdin  II. 


[e>]  hate;  [o»]  so;  [ail  /;  [an]  out;  [S]  the;  []?]  thin:  [/]  she;  [z]  measure;  [q]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  (a]. 


kic 


550 


Kil 


her  on  [i]  the  face;  -  up  a  row  R  gere  Mudder.  kick 
vi  eparke,  epiende;  spjette,  ogs.*  sprette;  art  hoppe, 
om  Kanon;  art  puffe,  spaende,  stede,  om  Gevser;  slaa 
bagop,  ogs.*  sparke  bagud,  om  Hest  Ac  /-  behind,  lash 
out];  sparke  imod,  stejle,  ssette  sig  p.  Bagbenene/recaZct- 
tratej;  prov  stamme,  *ogs.  stotte.  Jvf  kick-hammer! 
Jvf  a  trace!  the  wheel  -s  ,&  Rattet  slaar;  he  is  (all) 
alive  and  -ing  F  •  •  •  spillevende.  kick  [klk]  Spark, 
8p«nd  [i  Ansigtet  on  the  face] ;  Spjset,  ogs.*  Spret  n; 
at*  Rekyl  c,  Hop;  orf  Puf,  Spaend,  St0d;  Slag;  & 
Kolbestod  n;  Sparken  imod,  Stejlen,  uventet  Modstand 
[unexpected  resistance];  Mode  [fashion ];  Nyhed  c 
[novelty];  nt  moderae,  nt  n  nyt;  hej  Flaskebund,  *ogs. 
«Samvittighed»  c;  Fremspring  n  paa  Knivtange;  si 
Lomme  [pocket};  si  Sekspence;  $  Palma  Christ!:  Rici- 
nus  communis;  si  fig  Fart,  ogs.*  Fut  [go];  ~s,  ogs. 
Benklaeder,  Bukser  [kicksiesj;  a  -  in  his  gallop,  tit: 
en  underlig  Grille;  more  ~s  than  halfpence  mere  Bank 
end  Bred;  two  and  a  _  to  og  eii  halv  Shilling;  it's  our 
.,  i  Fodbold :  det  er  vor  Tur;  a  good  .  en  god  (Fod- 
bold)spiller  sp;  'tis  the  ~  det  er  moderne,  det  er 
Moden  si;  I  haven't  a  -  [Skilling]  in  my  pocket;  he 
had  the  -  ban  fik  Lubepas  si;  he  has  always  the  ~  on 
his  side  ban  bar  altid  Lykken  med  sig,  ban  er  altid 
heldig,  ban  falder  altid  p.  Benene  si;  let's  have  one 
more  ~!  bl.  a.  lad  os  gere  endnu  et  Kast!  fig  lad  os 
prove  igen!  I'll  be  there  in  a  _,  i  et  Nu;  he  had  a 
good  deal  of  -  in  him  der  var  en  god  Slump  Fart  i 
ham.  kickable  ['kikabl]  sparkelig,  som  kan  sparkes, 
*ogs.  sparkbar.  G.  Eliot,  klckee  [ki'ki-]  joe  sparket 
(Person),  En  c  der  sparkes  el.  er  bleven  sparket.  kicker 
['kika]  Sparker;  &sl  Hest  c.  Jvf  haykicker! 

kickeraboo  [kikara'bu*  ?]  Kreperen,  Afsejling,  *ogs. 
Saetten  c  Piben  til  [kicking  the  bucket].  I  Vestindien. 

kick-hammer  ['kikhama]  prov  En  der  stammer,  Stam- 
mihak,  *Stammegj0g  c.  kickish  ['kiki/J  prov  som  let 
stejler,  pirrelig,  irritabel.  kick-off  f'kik'af]  sp  Udkast, 
ferste  Kast;  Udspil  n.  kickseys  ['kiksiz]  si  Bukser, 
*ogs.  Fusker  pi  [kicks]. 

kickshaws  ['kikja-z]  pi  si  Bagateller;  Entreeretter 
[French  (or  made)  dishes],  aparte  Delikatesser;  Rariteter, 
Fantasigenstande  [anything  of  a  fancy  description]. 

kicksies  ['kiksiz]  si  Bukser  [kicks,  kickseys]. 

kicksy  ['kiksi]  si  besvserlig,  brydsom,  ubehagelig, 
*ogs.  lei. 

kick-up  ['kikAp]  si  h0j  Flaskebund,  *ogs.  «Samvittig- 
hed»  c;  Mudder;  Opstyr  n;  F  Svingom,  Dans;  Agter- 
hjulbaad  c,  paa  Mississippi  [stern  wheel  steamer], 

kid  [kid]  Kid  n,  ogs.*  Killing,  Gedekilling  c,  *Kje;  sZ 
Barn  n,  Unge,  *ogs.  Barnunge  [brat];  &  Skaflfebakke 
c  [messkid];  Traekar  n,  til  Pakning  af  Fisk1;  Faskine 
c,  Risknippe  n,  i  (eller  som)  Fangdsemning;  i  Amerika 
&  Austr.  fig  Mystifikation  c  [hoax];  Sludder,  Snak  n; 
-a  F  ogs.  Glacehandsker;  prov  lange,  rede  «Nyre»- 
kartofler  (*-poteter)  [kidney  potatoes];  that's  all  _  F 
det  er  bare  Sludder,  lutter  Snak;  no  ~,  i  Amerika  & 
Austr. :  Sp0g  tilside !  alvorlig  talt  [without  fooling  or 
chaffing];  ,'s  eye,  i  Billingsgate:  20  Ore;  .  shoes  Sko 
af  fint  Gedeskind.  kid  [kid]  vi  faa  Killinger,  *ogs. 
kjee ;  -  on  to  F  g0re  Kur  til ...  kid  vt  have  tilbedste; 
mystificere,  narre;  I  think  he's  -ding  us,  ban  bar  os 
tilbedste;  .  him  on  si  lokke  (el.  forfere,  segge)  ham. 

1  Er  dette  Hyse,  Torsk,  Flyndre  eller  anden  alminde- 
lig  Fisk,  seelges  den  som  Regel  (i  Nordengland)  i  saa- 
kaldte  kldi,  det  vil  sige  Traestampe,  indeholdende 
11  stones.  N.  Morgenbl.  1897.  479 


kidang  ['kidan]  zoo  Kidang,  Muntjakhjort  c:  Prox 
muntjac. 

Kidd  [kid].  Is.  nsevnes  Captain  _,  Kaper  og  Sorever, 
hsengt  1701.  Nsevnes  oftere  i  Poes  Fortaelling  the  Gold 
Bug.  Se  Macaulay,  History  of  Engl.  X.  16.  T. 

kidder  f'kida]  p  Kidderminster  n  (Taappe).  Kldder- 
minster  ['kideminsta],  en  By  i  Worcestershire,  m.  Fa- 
brikation  af  billige  Uldtaepper;  a  -  carpet;  -  poetry  0: 
plumpe  Knyttelvers  pi. 

kiddier  ['kidja]  si  Svineslagter  c. 

klddily  ['kidili]  ad  si  fint,  smukt;  -  togged  fint  paa- 
klaedt,  i  fuld  Puds. 

kiddle  ['kidl]  Slags  Fiskegserde  n,  i  en  Flod. 

kiddow  f'kidou]  i  langnfebet  Tejste,  *Lomvie,  spids- 
nebbet  Alke  c :  Uria  troile  [guillemot,  seahen,  skout]. 

kiddy  ['kidi]  si  (lille)  Kid,  *(lidet)  Kje  n;  Yngling, 
Dreng  (*Gut);  velklaadt  Tyv,  Industriridder  c  [one  of 
the  swell  mob];  the  goats  furnished  milk  and  "kiddy" 
pies,  Gedekedpostejer;  it  was  his  (Mr.  Potter's)  ambi- 
tion to  do  something  in  the  celebrated  "kiddy"  or 
stagecoach  way.  Dickens's  Sk.  (Making  a  Night  of 
it),  kiddy  ['kidi]  vt  si  have  tilbedste,  mystificere;  tage 
v.  Naesen  [cheat],  kiddy  ['kidi]  (Skaffe)bakke  c.  For- 
mindskelsesord  af  kid;  Gawd  'elp  the  Mess  that  'ave 
to  put  their  'ands  into  the  same  .  as  'im.  Kipling, 
Soldiers  Three. 

kiddydid  ['kididid]  p  ent  Katydid  c  [katydid]. 

klddyish  ['kidiij1]  si  overgiven,  lystig,  *ogs.  leken. 

kidgloves  ['kidgUvz]  Glacehandsker.  kidling  ['kid- 
liq]  lille  Kid  n,  Gedekilling,  *Gjedekilling  c,  (Gjede-) 
kje  n.  kidment  ['kidmant]  si  plump  Skemt  c,  Mor 
somheder  pi,  L0jer  pi. 

kidnap  ['kidnap]  vt  stjaele,  rane,  reve,  om  Menne 
sker,  is.  om  B0rn;  fig  opsnappe,  kapre;  gentlemen  who 
are  ~ped  [kapres]  to  pay  attention  to  some  persons' 
daughters,  kidnapper  ['kidnapa]  Menneske-Tyv,  -Raner, 
-R0ver;  Kaprer  c.  kidnapping  [-pirj]  Menneskeran;  is. 
Barnerov  n;  fig  Kapring  c. 

kidney  ['kidni]  Nyre  c;  fig  F  Kaliber  c  &  n,  Surdejg, 
Sort  c,  Slags  c  &  n,  *ogs.  Slag  n;  f  Opvarter  c; 
floating  [vandrende]  -;  men  of  his  ~;  of  that  ~;  two  of 
a  [af  samme]  -;  «bean  $  Sabel-,  Snitte-,  Svaerdbonne, 
ogs.*  Stangb0nne:  Phaseolus  vulgaris  communis; 
.potatoes  «Nyre»kartofler,  Slags  lange  Kartofler  (*Po- 
teter);  _ vetch  $  gul  Rundbselg  c :  Anthyllis  vulneraria; 
— wort  [-wa't]  ^  Stenbrsek  c:  Saxifraga. 

kidsman  ['kidzman]  si  Lserer  c  i  Tyvefaget,  En  der 
oplaerer  Drenge  (*Gutter)  t.  Lommetyve. 

kidware  ['kidwse'a]  Bselgfrugter  pi.    I  Kent. 

kie  [kai]  sc  K0er,  *p  Kuer,  prov*  Kyr  [cows,  kinej. 

kiefekil  ['ki-f(i)kll]  Merskum  c  &  n. 

Kiel  [ki-1]  Kiel  w;  the  _  Bay  Kielerbugten. 

kiender  ['kainda]  ad  ligesom,  saa  at  sige  [kinder]. 
Jvf  kyind!  I  feels  -  easier  under  my  left  ribs.  Christ- 
mas Stories  346  T. 

kier  [kia]  Blegekedel  c  [keir];  the  explosion  of  a  ~ 
at  R  paperworks. 

kieselgnhr  ['krzalgua]  Kiselgur  c  [siliceous  earth]. 

Kiew  [kl'ev,  ki'ef]  Kiev,  Kiew  n. 

klkekunemalo  [kikikAnima'lou]  amr  Kikekunemalo- 
harpiks  c  «fe  n,  et  opallignende  Stof. 

kil  [kil]  Celle;  Kirke  c,  Kapel  n.  Som  ubetonet  For- 
stavelse  i  Egennavne.  F.  Eks.  Kilcolman.  kil.  For- 
kortet  af  kilometre. 

Kilauea  [kilau'e'o]  s.  Kilburn  ['kilba(-)n]  s.  Kll- 
chattan  [kil'katan]  a.  Kilcolman  [kil'kou(l)man]  s. 
Kilcreene  [kil'kri-n]  s. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  bat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  Imrt;  [a]  inner; 


Kil 


551 


Kil 


Hilda  ['kilda] :  St.  ~  Sankt  Kilda  n,  den  vestligste  0 
blandt  Hebriderne. 

Kildare  [kil'dse'a]  Kildare  n,  et  Sted  i  Irlaud;  ..'s 
Holy  Fane,  bekendt  v.  Fire  of  Bridget,  en  evigbrsen- 
dende  lid,  vedligeholdt  af  Nonnerne  og  St.  Birgitta 
selv,  som  hver  tyvende  Dag  vendte  tilbage  t.  Stedet. 

kilderkin  ['kildakin]  lille  (*liden)  T0nde  e;  et  01- 
inaal:  ca.  82  Liter. 

Kildonan  [kil'dounan  ?]  s.  Kilfenoragh  [kilfi'na'ra]  s. 
Kilhwych  [ki'hrt/]  s. 

kilk  [kilk]  prov  $  Agersennep  c:  Sinapis  arvensis 
[charlock]. 

Kilkenny  [kil'keni]  Kilkenny  n,  By  i  Leinster,  Ir- 
land;  P  git  Vadmelsfrakke  c;  -  cat  p  glubsk  (el. 
desperat)  Dyr  el.  Menneske  n.  Efter  en  Fortselling  fra 
dette  Sted  om  to  Katte,  der  sloges,  indtil  kun  en 
Hale  tip  laa  tilbage  p.  Valpladsen;  quarrel  like  the  . 
cats  trsettes  p.  Liv  og  D0d,  *ogs.  saa  Fill  erne  flyr;  _ 
coal  skifrede  Glanskul  pi,  Antraeit  c. 

kill  [kil]  T0rreovn  c,  &c  [kiln],  kill  [kil]  is.  amr 
Kanal,  Rende,  Havarm,  *ogs.  Kil;  Flod,  *ogs.  Elv  c, 
&*  ogs.  Rover  n.  Ogs.  i  Smstgg.  som  Schuylkill,  Cats- 
kill;  the  channel  between  Staten  Island  and  Bergen 
Neck  is  the  Kill  van  Kull,  or  the  Kills,  kill  [kil]  vt 
drsebe,  tage  Li  vet  af,  aflive;  ihjelslaa;  om  Dyr  is. 
slagte;  nedslagte;  ^  &  sp  nedlsegge,  fselde,  skyde. 
Se  s  attack,  s  care,  fresh,  hard,  kilt,  outright!  be  ~ed, 
om  Menneske  bl.  a.  komme  afdage;  ~ed  [is.  faldne] 
and  wounded;  that  never  ~ed  anybody  det  blev  aldrig 
nogens  D0d  el.  Bane;  you  ~  my  cat,  and  I'll  -  your 
dog  p  slaar  du  min  J0de,  saa  slaar  jeg  din  J0de;  - 
grief  forslaa  Sorgen;  the  mutton  is  but  new  ~ed,  er 
nyslagtet;  ~ed  seed  agr  forfalsket  Fr0;  ~  time  drsebe 
Tiden,  ogs.*  forslaa  Tiden,  slaa  Tiden  ihjel;  slide  p. 
Tiden,  *ogs.  slide  Hilsen;  look  in  at  one  of  the  picture 
galleries  to  ~  the  time,  ogs.  for  at  faa  Tiden  t.  at  gaa; 
a  shower  of  rain  ~s  the  wind,  bringer  Vinden  t.  at  d0 
bort;  these  abominable  calumnies  must  be  ~ed  at 
birth,  maa  kvseles  i  F0dselen;  was  ~ed  by  [ogs.  faldt 
for]  a  bullet;  ~  off  udrydde  [exterminate];  p  fselde, 
blive  Ens  Banemand;  p  drikke  under  Bordet;  whether 
he  ~ed  off  Father  Benedictis  is  not  affirmed ;  but  the 
latter  died  during  the  controversy.  Disraeli,  Cur.  of 
Lit.  (Literary  Controversy);  he  was  ~ed  [ogs.  ban 
slog  sig  ihjel]  on  the  spot;  ~  out  udrydde;  sp  ogs.  ud- 
jage,  udskyde,  skyde  ned  for  Fode;  the  large  business  ~s 
out  [udrydder,  drseber]  the  small;  he  had  three  horses 
~ed  [fik  .  . .  skudt]  under  him.  kill  vi  &  abs  d  r  se  b  e 
&c;  slagte;  is.  sp  vsere  (el.  virke)  draebende,  vsere  et 
morderisk  Vaaben;  vsere  probat;  the  letter  ~s  Bogstaven 
ihjelslaar ;  thou  shalt  not  ~,  slaa  ihjel !  dance  to  ~  p 
amr  danse  fortryllende,  *ogs.  vsere  en  uimodstaalig 
Dans0r;  she  was  dressed  to  «,  nun  var  bedaarende 
klsedt,  havde  et  bedaarende  Toilet,  *ogs.  var  knagende 
fin;  the  bait  known  as  the  Alexandra  fly  often  ~s 
well,  er  (el.  viser  sig)  tit  probat;  he  will  not  ~  [skyde 
noget]  at  first  shot;  they  had  not  ~ed  [slagtet]  at  any 
of  the  farms,  kill  [kil]  sp  Dot  c,  Hallali  n  [death]. 
Jvf  tiger-kill!  a  case  of  ~  or  cure  et  yderst  kritisk 
Tilfaelde;  we'll  tie  him  up  for  a  .,  som  levende  Lokke- 
mad  (*ogs.  Aate).  Kipling,  Stalky  153. 

killadar  ['kileda'9]  hind  ^  Kommandant  c. 

Killala  [kila'la  ]  s.  Killaloe  [kila'lo"]  s.  Killarney 
[ki'la-ani]  Killarney  n,  By  i  Kerryshire,  Munster,  Ir- 
land;  (the)  Lake  of  ~  Killarney s0. 

klllas  ['kilas]  geol  Lerskifer  c,  i  Cornwall. 

killjbastard  ['kilbastad]   $  prov  Sevenbom  c:   Juni- 


perus  sabina;  — crop  Skifting,  ogs.*  Bytting  c  [change- 
ling, oaf];  a  ~,  who  sucked  the  mother  and  five  other 
women  dry  and,  besides,  devoured  very  much. 

kllldee  ['kildi-],  killdeer  [-dia]  fc  en  amerikansk 
Brokfugl:  JEgialites  (s.  Oxyechus)  vociferus. 

Killeeser  [ki'lrsa]  s;  „  Avenue. 

killer  f'kila]  Drabsmand;  Morder;  sp  Pilk  m.  flere 
Kroge,  *ogs.  Rykke  [devil].  I  Smstgg.  ofte:  -Drseber; 
-Slagter  c.  Jvf  kingkiller,  ladykiller!  killer  ['kila]  prov 
lille  (*liden)  Strippe,  Balje  c  [small  tub] 

killesse  [ki'les]  Fals  [groove];  Rende,  K     al  c  [chan- 
nel,  gutter];    Kvistvindu(e)   n   [dormer   window]; 
roof  Telttag  [pavilion  roof]. 

killhag  ['kilhag]  amr  sp  Fselde,  Faldgrube  c.  I 
Maine. 

killlbeate  [ki'libjet]  p  jaarnholdig,  staalholdig  [chaly- 
beate]. 

killlck  ['kilik]  amr  (lille,  *lidet)  Anker,  Varpanker  n 
[killock]. 

Killiecrankle  [kili'krarjki]  s. 

killigrew  ['kilignr]  >  Snekrage,  *Snekraake  c:  Pyr- 
rhocorax  alpinus  s.  graculus  [(Cornish)  chough,  red- 
legged  crow]. 

killikinick  [kiliki'nik]  amr.    Se  kinnikinic! 

killing  ['kilirj]  drsebende;  morderisk;  som  rent  kan 
tage  Livet  af  En;  p  virkningsfuld,  effektiv,  probat;  p 
joe  bedaarende,  uimodstaaelig,  fortryllende,  (ganske) 
mage!0s;  isnende,  tilintetg0rende;  an  instrument  called 
the  Pilk  is  very  _  in  the  case  of  cod,  haddock . . .;  look 
~  p  se  bedaarende  ud;  _  eyes;  a  -  pace  en  Fart  som 
(rent)  kan  tage  Livet  af  En;  it's  ~  [et  draebende]  work 
for  men.  killing  ['kilirj]  Drab,  w,  Aflivelse;  Ihjelslag- 
ning;  Slagtning,  Aflivelse;  Nedslagtning  c;  fighting  and 
_  Slagsmaal  og  Drab;  the  ~  of  [Drabet  paa]  Clodius; 
the  ~  stone  Offerstenen,  i  Louth,  en  Kromlech  der  an- 
tages  at  have  vaeret  brugt  v.  Menneskeofringer.  kill- 
iMgly  [-li]  ad  draebende;  med  Virkning,  med  Effekt;  is. 
p  uimodstaaelig;  isnende,  tilintetg0rende.  kill-joy  P 
Glaedesforstyrrer  c.  Jvf  mar-joy! 

killock  f'kildk]  amr  (lille,  *lidet)  Anker,  Varpanker 
n  [killick].  killog  ['kildg]  amr.  Se  killock!  Perhaps 
not,  your  honour,  with  a  downright  hanchor,  but 
with  sum'mat  like  a  ~.  But  that's  no  anchor,  a'ter 
all,  but  only  a  kedge,  catted  hanchor-fashion,  Sir. 
J.  F.  Cooper,  The  two  Admirals  XXIV  T. 

killogie  [ki'lougi]  sc  Trsekrum  n,  foran  Ildstedet  i  en 
T0rreovn  ['a  vacuity  before  the  fireplace  in  a  kiln']; 
the  muckle  chumlay  in  the  Auld  Place  reeked  like  a 
„  in  his  time.  Scott,  Guy  Mannering  ch.  VI. 

killow  f'kilou]  geol  Killow  c,  en  sort  eller  m0rkeblaa 
Jordart. 

kill|time  ['kiltaim]  Tidsfordriv  c,   noget  n  til  at  slaa 

Tiden  ihjel  med; wort  $  Selidon,  ogs.*  Svaleurt  c: 

Chelidonium  majus. 

Kilmacolm  [kilm8'ko«m]  s.  Kilmaine  [kil'mein]  s. 
Kilmalcolm  [kilma'koum]  s.  Kilmansegg  ['kilmanseg]; 
Miss  ~,  i  Thomas  Hoods  A  Golden  Legend  en  rig  Ar- 
ving  m.  et  kunstigt  Ben  af  massivt  Guld.  Kilmarnock 
[kil'ma-andk]  Kilmarnock  n,  en  By  i  Distriktet  Cun- 
ningham, Ayrshire,  Skotland;  -  cowls  K— k  Nathuer 
(som  engang  var  ber0mte  over  hele  Skotland)1;  _  wil- 

1  Stedet  the  Greeks  had  no  Kilmarnock  —  none 
(Michael  Scott,  Tom  Cringle's  Log  ch.  XVI  325) 
sigter  til  de  Nathuer,  Selskabet  havde  paa  v.  Maaltidet 
og  som  afgav  en  alt  andet  end  klassisk  Hovedbedaek- 
ning. 


[e1]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the-,  [b]  thin;  [J]  s/*e;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


Kil 


552 


kin 


low  Vidle,  'Selje  c:  So/to  caprea.  Kilmarth  [kil- 
'ma-»J)J;  -  rocks,  i  Skotland,  en  Stenhob  af  28  Fods 
Hejde,  ludende  som  det  skceve  Taarn  i  Pisa.  Ktlmore 
[kfl'ma-o]  *.  Kllniulr(*)  [kil'mjue]  «. 

kiln  fkil(n)]  K011ei  Terreovn,  ogs.*  Badstue,  *T0rke, 
Terkeovn,  Kjelle,  Kjone ;  Kulmlle,  Mile  [charcoal  .]; 
Ovn  c,  Braenderi  n  [limekiln];  Kogerende,  Svedeklste 
c,  Kogerf  n,  til  Flanker  [suppling  -7;  .brick  ildfast 
Sten  [firebrick];  .dried  kelleterret,  *ovnt0rket. 

kilo  f'kilon]  Kilo  n  [kilogram],  kilodyne  ['kilodainj 
Kilodyne  c,  1000  Dyner.  kllogram(me)  ['kilogram]  Kilo- 
gram n.  kilolitre  ['kiloli'ta;  ki'lalita]  Kiloliter  c. 
kilometer,  kilometre  ['kilomi'ta,  fr. ;  ki'l&mita]  Kilo- 
meter c.  kilowatt  ['kilowat]  elec  Kilowatt  c. 

Kilpatrick  [kil'patrik]  s.     Kilsyth  [kil'saib]  s. 

kilt  [kilt]  'v  drsebte;  drsebt  [killed];  ir  ilde  medfaret, 
slaaet  fordaervet.  kilt  [kilt]  sc  (Hejskottes)  Sk0rt  n, 
Kilt;  ogs.  engelsk:  Plisse  c,  Plisseer  pi.  kilt  [kilt]  vise 
opkilte,  *opbrette  [tuck  up];  ogs.  engelsk:  plissere, 
Isegge  i  taette  Folder,  sora  Pynt  p.  Damekjoler  &c;  .ed, 
ogs.  ifert  Kilt,  m.  Kilt,  kiltklsedt;  ~  their  coats;  she 
~ed  up  her  gown  to  run;  these  frills  are  in  silk 
muslin,  accordion-kilted,  kilt  [kilt]  prov  lille,  *liden; 
smaekker,  slank. 

kilter  ['kilta]  Orden,  (god)  Stand  c  [kelter).  kilter 
['kilto]  vi  prov  0de  (el.  spilde)  Tiden,  fjase;  pladre, 
tjadre,  *skravle,  snavle. 

kilting  ['kiltirj]  Plisse  c,  Plisseer  pi. 

Kilwinnlng  [kil'winirjj  Kihvinning  n,  i  Grevskabet 
Ayr,  Skotland,  bekendt  som  Skuepladsen  f.  en  beremt 
Turnering  i  1839,  afholdt  af  Jarlen  af  Eglington,  og 
som  det  skotske  Frimureris  Vugge. 

kimbaw  ['kimba1]  vt  si  tale  med  [talk  to].  F.  Eks. 
Ains worth,  Jack  Sheppard  I.  I. 

Kimberley  ['kimbali].  Is.  nsevnes  John  Wodehouse, 
Earl  of  _,  eng.  Statsmand;  Statssekretser  f.  Kolonierne 
1870.  Df.  Kimberley  n,  By  &  Distrikt  i  Sydafrika. 
Med  Diamant-  og  Guldgruber. 

kimbo  ['kimbo"].    Se  akimbo! 

kimcoal  ['kimko"!]  Kimkul,  Slags  Begskifer  som  Be- 
standdel  i  Kimmeridge  Ler. 

kimmer  ['kima]  sc  (god)  Veninde  [gossip];  i  Tiltale: 
Mor  c  [cummer];  what's  a'  the  steer,  »? 

Kimmeridge  ['kimridg] ;  _  clay  Kimmeridge  Ler,  Art 
Lermergel  af  Oolitformationen. 

kin  [kin]  Slsegtskab  n;  cone  Slsegt  c,  Slaegtninge, 
p*  Skyldfolk  pi,  Skyld  c.  Jvf  akin,  kith!  are  you 
any  „  to  him?  er  De  i  Slaegt  (el.  i  Familie)  m.  ham? 
he  is  no  „  of  mine  ban  er  ikke  i  Slsegt  (el.  i  Familie) 
m.  mig;  of  .  beslaegtet,  i  Familie;  next  of  .  naermeste 
Slsegtning  el.  Paar0rende.  kin  [kin]  a  beslfegtet  [med 
to].  Aim.  akin,  kin  [kin]  prov  Sprsekke  [chap];  Frost- 
byld  c  [chilblain],  kin  [kin]  vt  prov  tamde  [kindle]. 

Kinahan  ['kinahan]  s;  .'s  whiskey. 

Kincardine  [kiq'ka^dinj;  .shire,  et  Amt  p.  Skotlands 
0stkyst.  Ogs.  kaldt  the  Mearns. 

klnch  [kinj]  Saltebing(e)  c,  Ac  [kench];  prov  lille 
(*lidet)  Kvantum  n;  prov  S10jfe,  Slynge  c.  Jvf  kink! 

klnchen  ['kint/an]  s.    Se  kinchin!    kinchin  ['kint/in] 

Barn  n,   i  Tyveslang.     kinchin  ['kint/in]  vt  stjsele  fra, 

bestjaele  [et  Barn  a  kid];  ..cove  git  si  Mand  der  stjseler 

Bern;    lille   (*liden)   Mand   c;    ..lay    «Barnefag», 

Tyveri  n  fra  B0rn ;   underordnet  Rolle  c,   blandt  Tyve 

fFag;  ..mort  Pige  c,  Pigebarn  n;  Tyvepige  c;  the 
times  are  sair  altered  since  I  wan  a  kinchen-mort. 
Scott,  Guy  Mann.  XXVIII. 

Kinchotsh  ['kint/atj]  Engelskmamd  pi.    I  Chinook. 


kind  [kaind]  Slaegt;  Art  c,  Slags  c  &  n,  *ogs.  Slag  n; 
Genre  c;  _  of  (or  o')  altered  amr  ligesom  lidt  for- 
andret  [kinder];  farmers  and  such  _  of  people,  og 
saadanne  Folk,  og  lignende ;  these  (those)  .  of  things 
denne  (den)  Slags  Ting,  disse  (de)  Ting;  every  ~  is 
good  except  the  tiresome  ~  enhver  Genre  er  god,  kun 
ikke  den  kedelige ;  he  does  but  follow  his  ~  [saa  er  nu 
engang  hans  Art,  han  er  nu  engang  ikke  anderledes], 
poor  fellow;  in  .  in  natura;  pay  him  in  _;  repay  him  in 
.,  figurlig:  betale  ham  m.  samme  M0nt  (*Mynt),  gore 
ham  samme  Skel ;  I  answered  in  their  ~,  paa  deres 
Maade,  i  deres  Aand.  Disraeli,  Contarini  Fleming 
I.  VII.  23  T;  nothing  of  the  J  is.  aldeles  ikke !  skudt 
forbi!  F*  var  det  ligt  sig?  a  good  story  of  its  _,  i  sit 
Slags ;  (of  its  .)  unique  den  eneste  i  sit  Slags,  ene- 
staaende;  grow  out  of  -  bryde  Arten,  udarte,  van- 
slaegte ;  om  Jagthund :  slaa  ud  af  Racen.  kind  [kaind] 

0  venlig,  god,  F*  snil  [imod,  F  med  to}\   kserlig;  vel- 
villig,  human;  velment  [Advarsel  warning}.    Se  office! 
a  .  [godt]  heart;   with  a  .  intention  i  (en)  god  Hen- 
slgt  el.  Mening;    -people   [gode  (el.  barmhjertige   F* 
snille)  Mennesker]   laid  themselves  out  for  him:  send 
his  -  respects  or  wishes,  sin(e)  kaerlige  Hilsen(er);  if  the 
warning  is   really  „,  velment;   this  is  very  ~  of  (git 
in)  you,  venligt  (F*  snilt)  af  Dem;  and,  as  it  happened, 
Fate  was  -  to  him  [var  ham  huld]  for  this  once;  but 

1  thought  it  only  .  [en  simpel  Pligt]   to  give  you  a 
hint;  I  shall  take  it  .  jeg  skal  betragte  det  som  en 
Venlighed.    kinder  ['kainda]  a  venligere,  &c.    Af  kind. 
kinder  ['kainda]    ad  amr  ligesoin,   saa  at  sige,  p*  lis- 
som, jussom  [kind  of,  kind  o'];  I  felt  .  stunned;  I  . 
thought . ..;  I  must  say  this  is  ~  a  droll   [en  nok  saa 
snurrig]  way  to  welcome  a  friend. 

kindergarten  ['kindaga>atn]  (fr0belsk)  Bernehave 
(*Barnehave)  c;  the  ~  system,  is.  det  frobelske  System. 

kinderktn  ['kindakin]  s.    Se  kilderkin! 

kind-hearted  [' kaind 'ha-nid]  godhjertet. 

kindle  ['kindl]  vt  taende;  fig  ogs.  gennemglode;  ~ 
anger,  resentment,  wrath  optsende  Ens  Vrede ;  the  fire 
had  been  -d  [var  paasat]  by  the  friends  of  Monmouth; 
~  passions  optsende  Lidenskaber ;  so  is  a  contentious 
man  to  -  strife,  saa  er  en  trsettekser  Mand  t.  at  op- 
tsende Kiv.  Sal.  Ordspr.  XXVI.  21.  kindle  [' kindl]  vi 
taendes,  tsende,  F  fsenge;  prov  yngle,  om  Kaniner;  . 
with  anger  g!0de  (el.  vaere  optsendt)  af  Vrede;  with 
kindling  eyes  med  tindrende  (.  .  .  g!0dende)  0jne. 
kindler  ['kindla]  Antsender;  Ophidser,  Opvigler  c;  a  . 
of  riots  en  Anstifter  af  Opl0b,  en  Urostifter. 

kindliness  ['kaindlines]  Venlighed;  Velvilje;  Kserlig- 
hed;  Humanitet;  Mildhed  c;  .  of  disposition  et  venligt 
Sindelag  n;  human  Tsenkemaade,  Humanitet  c;  .  of 
treatment  human  Behandling,  Humanitet  c;  _  of  a 
season,  of  weather  mildt  Vejr,  F*  ogs.  Mildveir  n. 

kindling  ['kindliq]  Antamdelse;  Optaandelse;  Paasaat- 
telse  c;  Tseudemateriale  n,  isser  Fliser  pi,  Stikker  pi, 
Taendeved  n  (*c),  F*  Spik,  prov*  Kve(i)ksle  c;  prov 
Braendeved  n,  *Brsendeved  c  [firewood];  .  coal  G10d, 
*Glo  c,  til  Tsending. 

kindly  ['kaindli]  ad  venlig,  godt,  F*  snilt;  kserlig; 
velvillig,  humant ;  as  the  chase  progressed,  my  horse 
came  to  his  work  more  ~,  gik  min  Hest  villigere  i 
T0jet;  -disposed  velvillig  stemt;  humant  tsenkende; 
overbserende;  it  was  most  .  done  of  you  det  var  meget 
venligt  (F*  ogs.  snilt)  af  dig;  feel  .  towards  noere  Vel- 
vilje (el.  vaere  velvillig  stemt)  for;  .  give  me  his  ad- 
dress! vsere  af  den  Venlighed  at  give  mig  hans 
Adresse!  heal  .  Iseges  villig;  look  _  on  se  mildt  til; 


[a-  i-  n-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [A]  hot;  [A]  hnt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


kin 


553 


kin 


-  meant  velment;  my  ~  meant  attempts;  ~  natured 
velvillig,  venlig;  human;  take  it  ~  optage  det  godt;  I 
should  take  it  very  _  saa  var  det  venligt  (p*  snilt)  af 
Dem,  saa  var  De  venlig  (p*  snil);  take  ~  to  it  villig 
finde  (el.  f0je)  sig  deri.  kindly  ['kaindli]  a  venlig,  vel- 
villig, god;  gunstig,  mild;  venskabelig.  Jvf  s  contest! 
kindness  ['kaindnesj  Venlighed,  Godhed;  Humanitet; 
cone  is.  Venlighed,  Villighed  c  [act  of  -].  Jvf  inter- 
change! do  a  great  _;  nothing  delights  the  heart  of 
Bob  Smithers  more  than  to  do  a  ~,  vise  en  Mand  en 
Venlighed ;  1  felt  a  „  for  him,  f01te  Godhed  f.  ham; 
have  the  ~  [den  Godhed]  to . . .!  (to)  whom  I  had  shown 
some  .,  vist  Venlighed,  ydet  (nogle)  Tjenester;  show 
me  this  „;  in  ~  i  al  Venlighed;  i  god  Mening;  by  so 
trifling  an  act  of  ~  red  en  saa  ringe  Venlighed;  all 
the  ~  I  have  met  with  [ogs.  alt  det  gode  jeg  har  nydtj 
at  his  house. 

kindred  ['kindrid]  Slaegtskab,  P  Familieskab  n,  p* 
Skyld;  Slsegt  c,  Sleegtninge,  p*  Skyldfolk  pi,  Skyld 
c ;  claim  _  with  g0re  Krav  p.  Slsegtskab  med ;  count  ~ 
with  regne  sig  i  Slsegt  (el.  i  Familie)  med ;  I  disclaim 
~  with  him;  like  her,  of  equal  .  to  [lige  nserbeslsegtet 
m.j  the  throne.  Dryden,  hos  Webster;  be  of  no  ~  to  ikke 
vsere  i  Slsegt  (el.  i  Familie,  p*  i  Skyld)  med.  kindred 
['kindrid]  a  beslsegtet.  Is.  fig;  ~  likeness  Familielig- 
hed;  philology  and  its  _  [og  dermed  besleegtede] 
sciences;  -  sentiments;  ~  souls  or  spirits,  ogs.  Aands- 
fseller,  Aandsfrsender. 

kind-spoken  ['kaindspoukan]  venligtalende,  venlig  (i 
sin  Tale). 

kine  [kain]  git  prov  poet  K0er,  *Kj0r,  p*  ogs.  Kuer, 
prov*  Kyr.  Af  cow.  Jvf  lean-fleshed!  a  herd  of 
beeves,  fair  oxen  and  fair  ~.  Milton,  lios  Webster. 

kinematics  [kini'matiks]  Kinematik  c  [cinematics], 

kinepox  ['kainpaks]  Kokopper  [cowpox], 

Ainesipathy  [kini'sipabi]  Kinesiatrik,  Sygegymnastik  c 
[movement  cure],  kinesiscope  [ki'nesiskoup]  Kinesi- 
skop  n,  Indikator  c  til  Hydrofon.  kinesodic  [kini'sa- 
dik]  anat  kinesodisk,  om  Nerver  der  forplanter  Be- 
vsegelsesdriften.  kinetic  [ki'netik]  kinetisk,  bevsegende, 
motorisk,  Bevsegelses-;  ~s  Kinetik,  Beveegelsesleere, 
Mekanik  c.  kinetograph  [ki'ni'togra-f]  Kinetograf  c. 

Kineton  ['kinten,  'kainton]  s. 

kinetoscope  [ki'nrtoskoup]  Kine(ma)toskop  n. 

kinfreederel  [kin'fri'dral]  P  Katedral  c  [cathedral]. 

king  [kin]  £  King  n,  et  kinesisk  Slaginstrument  be- 
staaende  af  16  Stenplader.  king  [kin]  Konge;  sp  Dam 
c.  Jvf  channel,  Charles,  king's!  King  John  Kong  J.; 
,.  Cesar  i  Skolespr.:  Art  R0verspil l;  Tom  King,  ber0mt 
Pugilist,  Amerikaneren  Heenans  Modstander  i  1863;  _  of 
hearts  Hjerter  Konge  (*ogs.  Kong) ;  _  of  the  herrings 
Sildekonge :  Gymnetrus  glesne  s.  grillii.  Jvf  ceil  (conin) ! 
where  nothing  is,  the  ~  must  lose  his  right,  har  Kej- 
seren  tabt  sin  Ret;  drunk  as  a  _  fuld  som  en  Allike 
(*Kaie,  Alke);  the  first  (book  of  the)  Kings  f0rste  Kon- 
gernes  Bog ;  the  King  of  Kings  Kongernes  Konge ;  go 
to  (or  move  to  get  a)  .  sp  trsekke  i  Dam.  king  [kin] 
vt  give  en  Konge  \;  g0re  til  Konge.  Sh.;  sp  g0re  til 

(el.  trsekke  i)  Dam;  -  it  spille  Konge; at-arms  her 

Vaabenkonge;  — bird  Kongefugl,  Tyran  c:  Tyrannus 

1  Den  indfangede  slaaes  tre  Gange  p.  Hovedet  under 
Raabet  One,  two,  three;  I  crown  my  man  King  Cesar! 
-  Mferk  ogs.  Boswell's  Johnson  (Malone)  ch.  XII 
(Note) :  Mr.  Sheridan  was  then  reading  lectures  upon 
oratory  at  Bath,  where  Derrick  was  Master  of  the 
Ceremonies;  or,  as  the  phrase  is,  King. 


intrepidus: card  godt  Kort; coach  Guldstol.  Jvf 

king's  cushion!  carry  him  -  bsere  ham  i  (*paa)  Guld- 
stol; — cob  $•  Kabbeleje,  Koblomme,  *Gjethams,  Gul- 
soleie,  Hestehov,  Sm0rblornst  C:  Caltha  palustris; 
— crab  molukkisk  Krebs  c:  Limulus  moluccanus 
[horseshoe  (or  Molucca)  crab];  -craft  Regeringskunst; 

dadlende :  Kongelist,  Macchiavellisme  c ; crow  ^ 

Kongekrage  (*Kongekraake),  Finga  c,  i  Bengalen: 
Dicrourus  macrocercus;  ~cup.  Se  — cob!  kingdom 
['kirjdam]  Konged0mme;  Kongerige;  fig  Rige  n.  Jvf 
animal,  fuse!  the  mineral  (vegetable)  _  Mineralriget 
(Planteriget,  Vaekstriget) ;  the  -  of  God  (of  Heaven) 
Guds  (Himmeriges)  Rige;  my  mind  to  me  a  ~  is  Mands 
Vilje,  Mands  Himmerig,  naar  Barnet  faar  sin  Vilje, 
grseder  det  ikke;  they'll  all  be  in  _  come  [vsere  gaaede 
nedenom  (og)  hjem,  ad  undas]  tomorrow  morning;  go 
to  ~  come  gaa  nedenom  (og)  hjem,  gaa  ad  undas. 
king|eider  "fc  Konge-Edderand,  -Edderfugl,  *JEkongec: 
Fuligula  spectabilis;  — flsh  Kongeflsk,  ogs.*  Lakse- 
st0rje  c:  Lampris  guttatus;  — fisher  ^  Isfugl  c:  Al- 
cedo  ispida;  — killer  Kongemorder  c.  Kinglake  ['kirj- 
le*k].  Is.  Alexander  William  -,  eng.  Forf.  &  Statsmand 
t  1891.  Jvf  Eothen!  kingless  ['kinles]  konge!0s.  king- 
let ['kinlet]  lille  (*liden)  Konge,  Duodezkonge  c,  pi 
ogs.  Smaakonger.  kinglike  ['kirjlaik]  kongelig.  king- 
ling  ['kirjlirj].  Se  kinglet!  kingly  ['kirjli]  a  &  ad  konge- 
lig; _  titles,  kingjmaker  ['kirjmeika]  Kongeskaber  c; 

piece  arch  Hsengs0jle  c;  — pin  sp  (Kegle)konge  c; 

—post.  Se  ..piece!  king's,  King's  [kirjz].  Genitiv  af 
king.  Se  bench!  ~  counsel  Kron jurist  c;  ~  cushion 
Guldstol  c.  Jvf.  king-coach !  carry  in  a  [bsere  i  (*paa)]  _ 
cushion;  the  ~  English,  is.  Rigssproget,  *ogs.  Rigsniaalet. 
Jvf  vt  clip!  ~  evidence  Kronvidne  n.  Jvf  approve- 
ment, approver!  turn  ~  evidence,  ogs.  vidne  mod  rned- 
skyldige;  the  -  evil  P  Skrofler,  Kirtler  pi,  Kirtelsyge  c; 
the  ~  keys  Brsekkejsern  (*Jsernst0re)  og  Hammere1;  - 
pictures  si  M0nt,  ogs.*  Mynt  c;  _  stone.  Se  kingston(e)! 
_  yellow  Kongegult  n.  kingship  ['kin/ip]  Kongevserdig- 
hed  c,  Konged0mme  n.  Kingsley  ['kinzlij.  Is.  nsevnes 
Charles  ~,  Gejstlig  &  Forfatter  f  1875.  kingsman 
['kirjzman]  (Londonner  Frugthandlers)  T0rklaede  n. 
Kingston  ['kirjstanj;  _  valve  dmp  (en  Art)  Bundkran  c. 
kingston(e)  ['kirjsten]  en  Hajart:  Havengel  c:  Squatina 
angelus. 

Kingstown  ['kirjztaun,  -tan]  is.  Kingstown  n  i  Irland, 
en  Forstad  t.  Dublin  og  dettes  Havn.  Kingswear 
['kirjzwse-a]  Kingswear  n,  Dartmouths  Villaby. 

king] vulture  ['kirjVAlt/a]  Kongegrib :  Sarcoramphus 
papa,  Gyparchus;  -wood  Kongetrse,  Fikalintrse,  sort 
Ibentree,  sandsynligvis  af  Ebenum  creticum. 

kinlc  ['kinik,  'kai-] :  «  acid  Kinasyre. 

kink  [kink]  J>  Kink(e),  prov*  Kank;  fig  Grille  c,  Ind- 
fald  [crotchet,  fanciful  notion];  (nyt)  Paafund  n,  (ny) 
Mode  c;  sc  Kig,  i  Kighoste  [fit  of  the  chincough];  Lat- 
teranfald  n;  take  [slaa]  out  the  ~s.  kink  [kink]  vi  & 
slaa  Kink(er);  sc  kige,  i  Kighoste  [hoop]. 

kinkajon  ['kinkadgu']  200  Kinkaju,  Snohalebj0rn, 
Halevikler  c:  Cercoleptes  caudivolvulus. 

kinkle  ['kirjkl]  amr  Kink(e);  fig  Grille;  Idee,  Formod- 
ning  c  [notion].  Jvf  kink !  and  I  am  not  without  a  _ 
[jeg  har  en  Slags  Idee  om]  that  you  will  be  enthused. 
Lytton,  The  Parisians  1 194  T. 

1  The  king's  keys  are,  in  law  phrase,  the  crow-bars 
and  hammers  used  to  force  doors  and  locks,  in  execu- 
tion of  the  king's  warrant.  Note  t.  Scotts  The  An- 
tiquary ch.  XXI. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  tain;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


kin 


554 


Kit 


kinky  ['kiijki]  underlig,  fuld  af  Griller  el.  Indfald, 
•ogs.  grillet. 

Kinmont   ['kinmantj:    _    Willie,   William   Armstrong 
fra  Kinmont,  Helten  i  en  sc  Folkevise. 
Kinnaird  [ki'narad]  8. 

kinnikinir(k)  [kiniki'nik]  $•  Melbaerris,  *Melbaer  n, 
Melbaerlyng  c  &,  n.  Arctostaphylos;  amr  Kinnikinik  c, 
et  Praeparat  af  Bark  og  Blade  af  red  Sumak  eller  Vidie, 
t.  at  r0ge  som  Tobak,  bl.  Indianere. 

kino  ['ki'nou,  'kainou]  pharm  Kino,  -Gummi  c  &  n. 

kinsfolk  ['kinzfouk]  p  Slsegtninge  pi,  Slaegt,  *ogs. 
Skyld  c,  Skyldfolk  pi ;  his  ~  and  friends,  is.  Slaegt  og 
Venner.  kinship  ['kin/ip]  Slsegtskab,  Familieskab  n, 
F*  Skyldskab  c.  kins) man  ['kinzmon]  Slsegtning,  bst 
Fraende  c;  the  English  and  Scotch  are  -men,  Slaegt- 
ninge(r);  .woman  [-wuman]  Slaegtning,  bibl  Fraenke  c. 

kintal  ['kintal]  Centner  n  [quintal]. 

kintledge  ['kintlidg]  &  fast  Jaernballast  c  [kent- 
ledge]. 

Kinyaig  [kin've«g]. 

kiosk  [ki'ask;  'krask]  Kiosk  c:  tyrkisk  Have-  eller 
Lysthus;  Bod  for  Avissalg  og  lign. 

kiotome  ['kaiotoum]  chir  Kiotom  c,  Slags  Kniv,  is. 
til  Bortsksering  af  Mandlerne. 

Klowa(y)  ['kaiowa,  -we1]  s. 

kip  [kip]  Kvielseder  n,  Kips  c  &  pi  [kip  leather,  kip- 
akin];  si  Leje  n,  Seng  c;  ir  (simpelt)  Logihus;  Bordel, 
berygtet  Hus  n;  tatter  a  ~  holde  Hall0j  (*Leben, 
Leven)  p.  et  Bordel.  Goldsmith;  Sam  Cowell  was 
ever  welcome  in  the  taprooms  and  'kips'  (low  lodging- 
houses).  Chambers' s  J.  1891.  165*. 

kipe  [kaip]  Fiskeruse  c,  isaer  t.  Geddefangst. 

Kipling  ['kiplirjj;  Rudyard  „,  eng.  Forfatter,  f0dt  i 
Bombay  1865. 

kippage  f'kipidg]  sc  Skibsfolk,  Folk  pi  ombord  p.  et 
Skib,  Mandskab  n  eller  Passagerer  pi ;  Uorden,  Forvir- 
ring;  Vrede  c,  Raseri  n;  only  he  was  in  an  unco  ~ 
[var  ban  voldsoni  (*msegtig)  vred]  when  we  sent  him 
a  book  instead  o'  the  nick-sticks.  Scott,  The  Anti- 
quary XV.  134  T. 

kipper  ['kipaj  ^  *Bj0rnerter  pi,  Erteknap,  Knapurt  c, 
Kraakerter,  MuserterpJ:  Orobus  tuberosus  [heath  (or 
wood)  peasej.  kipper  ['kipa]  a  prov  forelsket;  livlig; 
vever,  letfodet;  lystig,  glad;  mager,  om  Laks  i  (el.  efter) 
Gydetideni.  kipper  ['kipa]  Jf  Laks  i  (el.  efter)  Gyde- 
tiden,  *ogs.  Lax  i  (el.  som  kommer  af)  Gottet,  prov* 
Lug,  Redbras;  Rogelaks  c.  kipper  ['kipa]  vt  r0ge,  om 
Laks  &  om  Sild;  ~ed  salmon  R0gelaks;  ~ed  herring 
r0get  Flaekkesild ;  —nut  Art  Jordn0d :  Bunium  bulbo- 
castanum;  — time  Fredningstid  f.  Laks  i  Themsen, 
3-12  Maj. 

kipsie  ['kipsi]  i  Tyvespr.  &c:  Leje  n,  Seng  c.  Jvf 
kypsey! 

kipskin  ['kipskin]  Kvielaeder  n,  Kips  c  &  pi. 

Kircaldy  [ka'ka'(l)di]  s  [KirkaldyJ. 

Kirkcudbright  [ka'ku-bri]  s. 

Kirghiz  [ka'gi-z]  Kirgiser  c;  the  „  Kirgiserne. 

Kirjath  ['ka-dgab]  a. 

kirk  fka-k,  sc  kerk]  sc  Kirke  c  [church];  Kirk  of 
Skulls:  Gamrie  Kirke  i  Banffshire,  p.  Grund  af  de 
mange  i  Murene  indbyggede  Skaller  og  andre  Ben  fra 
den  nserliggende  Slagmark  Bloody-Pots,  kirk  vt  f0re 
til  (el.  i)  Kirken;  .  o  bride.  Kirk(c)aldy  [ka'ka'(l)di] 
s.  Kirkland  ['ka'kland]  s.  kirkjman  ['ka'kman]  Stats- 

1  Salmon  are  said  to  be  kipper  after  spawning, 
when  they  are  very  thin.  Da  vies. 


kirkelig,      Presbyterianer    c;      master     Medhjselper 

[deacon];     Kirkevaerge     c;     — mote     Kirkem0de     n; 
— session  Menighedsraad  n. 

Kirkndbrlght  [ka'ku  bri]  s. 

kirn  [ka-n]  Hestgilde  n  [harvest  (or  .)  supper]; 
Kaerne  c  [churn], 

Kirriemuir  ['kirimjua]  s. 

kirrik  ['kirik]  "^  Kirrik,  Fasanh0ne,  sort  Fasan  c: 
Euplocamus  (Gallophasis)  melanotus. 

kirsen  ['ka'sn]  vt  sc  kristne,  d0be  [christen]. 

Kirtln  ['ka'tin]  Kirtin  c. 

kirtle  ['ka-tl]  Kjortel  c  t;  prov  Ydersk0rt  n,  *ogs. 
Stakk  c;  ca.  100  Fund  H0r  (*Lin).  kirtled  ['ka-tldl 
kjortelklsedt,  &c. 

kish  [ki/j  met  St0beskorpe  c.  Kish  bibl  Kis;  Saul 
the  son  of  -. 

Kishmee  ['ki/mi  ?]  Kishme  n,  en  0  i  den  persiske 
Bugt,  bekendt  f.  sin  hvide  Vin. 

ki shy-pig  ['ki/ipig]  sort  Rujaern  n  [black  (or  dark) 
pig-iron]. 

kisky  ['kiski]  si  fuld,  0r  [intoxicated]. 

kismet(h)  ['kismet,  -rneb]  (uundgaaelig)  Skaebne  c, 
Fatum  n;  it  is  your  ~  [Skaebne],  your  destiny,  good 
woman;  he  was  to  have  it  —  kismet,  ogs.  det  var  saa 
beskikket,  p*  det  var  saa  laget. 

kiss  [kis]  vt  kysse  [p.  begge  Kinder  on  both  cheeks; 
hende  p.  Panden  her  forehead];  -  the  dust  bide  i 
Grsesset;  -  goodnight  to  Norah  give  Nora  et  Godnat- 
kys,  *ogs.  kysse  Nora  Godnat;  ^  them  goodnight;  -  his 
hand  bl.  a.  kysse  p.  Haanden;  had  an  audience  of  her 
Majesty  and  ~ed  hands  on  [og  stededes  t.  Haandkys  i 
Anledning  af]  his  appointment  as  Minister  at  the 
Hague;  as  easy  as  ~  (my)  hand  saa  let  som  Fod  i 
Hose;  -  the  rod.  kiss  vi  &  abs  kysse;  kysses,  kysse 
hinanden.  kiss  [kis]  Kys  n,  *F  Kys  c;  bill  Ber0ring; 
F  Klat,  *Klak,  afLak,  ved  Segl  [- on  the  seal] ;  Baiser, 
Marengs,  *ogs.  Pigekys  c ;  I  know  it  by  the  ~es  on  the 
seal,  kissable  ['kisabl]  F  kysselig;  -  lips,  kiss-curl 
['kiska-1]  Favorit,  F  Spytkr011e  c.  kissee  [ki'si-]  joe 
Kysset  c. 

klssen  ['kisn]  sc  Kusine  c  [cousin]. 

kisser  ['kisaj  Kysser,  Kyssende  c;  si  Kysset0j  n,  *ogs. 
Tryte  c.  kissing  ['kisirjj  Kyssen  c;  -  and  hissing 
Kysseleg  c,  Kyssespil  n,  en  Selskabsleg  hvorved  der 
kysses  meget  [clapping ~and -hissing] ;  something  about 
-.  Sheridan,  The  Rivals  IV.  2.  Se  Shakespeares 
Hamlet  III.  4!  easy  as  ~  P  let  som  Fod  i  Hose; 

— comfit  f  Aandepastille  c; crust   klasgt  Sted,  ogs.* 

St0d  n,  som  Brad  bar  faaet  i  Ovnen;  — time:  half- 
past  ~,  it's  time  to  kiss  again  F  Klokken  er  f. 
Skraeddere  og  Skomagere.  Til  B0rn  som  ofte  sp0rger, 
hvad  Klokken  er;  —trap  i  Bokserslang:  Kaje,  Keje, 
*Tryte  c.  kiss-in-the-ring  sp  Kat  og  Mus,  H0g  og 
Due  c.  kiss-me-quick  ['kismi'kwik]  F  lille  (*liden) 
Damehat  c1. 

kist  [kist]  Kiste  f  &  prov  [chest];  keltisk  Stenligkiste 
[cist],  kist  hind  Landgilde,  ogs.*  Landskyld  c. 

Klstiia  ['kistno]:  the  -  Kistna  c,  en  Flod  i  For- 
indien. 

kistTaen  ['kistve'n]  (keltisk  Stenlig)kiste  c  [cistvaen]. 

Kit  [kit]  F  Kristofer;  Karen.    Jvf  canstick!    kit  [kit] 

Kar  n;  Spand  c,  *Spand  n;  Tine,  *ogs.  L0b;  Kurv,  is. 

1  Vore  «Kys-mig-om-du-kan»-hatte  er  tvsertimod 
meget  store:  Med  Kys-mig-om-du-kan-hatte  saa 
store  som  Hjul  og  saa  brogede  som  en  Paafuglehale. 
N.  0rebladet  1894  177. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&•]  foU;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inaer; 


Kit 


555 


kna 


til  Fisk;  (fuldstaendig)  Udrustning  c,  Udstyr,  (belt)  Sset; 
Forraad  n\  Sager  pi,  T0j  n;  £  Stokfiol,  Poche,  Pochette 
[dancing  master's  ~];  art  Slags  Brandsats  c.  Jvf 
boodle!  a  ~  for  milk;  a  -  for  mackerel;  seagoing  _ 
S0udstyr,  *ogs.  S0hyre  n;  (articles  of)  ~  ^  Undermun- 
dering  c;  Mr.  Turveydrop  then  tinkled  the  strings  of 
his  «  with  his  fingers;  ~  inspection  &  T0jvisitation  c. 

Kitcat  ['kitkat]:  the  -  Club,  en  Klub,  hvoraf  bl.  a. 
Addison,  Congreve  og  Vanbrugh  var  Medlemmer. 
Kaldt  efter  Christopher  Katt,  en  Eager,  som  leverede 
Lammepostejer  t.  denne  Klub.  kitcat  ['kitkat]:  - 
(picture)  Kitcatportrset  n,  Portrset  i  Formatet  28  (29) 
Tommer  x  36,  et  Format  som  brugtes  af  Godfrey  Knel- 
ler,  da  ban  malede  Portrsetter  af  Kitkat-Klubbens  Med- 
lemmer til  Ophsengning  i  Forsamlingsvaerelset. 

kitchen  ['kit/in]  K0kken  n\  &  Kabysse,  p  Bysse  c 
{caboose,  galley];  prov  &  sc  Sul  n  [anything  eaten 
with  bread];  tin  „  Maskine  c,  Koge-,  Stege-,  Te- 
maskine;  — apple  Madaeble;  — ball  prov  ent  Bsenke- 
bider  c,  ogs.*  Skrukketrold  n:  Oniscus  asellus  [wood- 
louse];  — cleaver  K0kkenkniv,  Hakkekniv.  kitchener 
['kit/ina]  (Form  af)  Komfur  c.  Jvf  kitchen-range! 
kitchen | furniture  K0kkenudstyr;  — garden  K0kkenhave; 
— hunter  p  K0kkenskriver  c;  — jack  Stegevender  c; 
— Latin  K0kkenlatin;  — maid  (anden)  Kokkepige; 

midden     K0kkenm0dding ;     parlour     Kselderstue; 

range  Komfur  c; salt  K0kkensalt,  Kogsalt;  — stuff 

Madfedt,    Stegefedt  n; wench    K0kkent0s; Zulu 

K0kkenzulu(sprog)  n ;  mixture  of  broken  English  and 
Kitchin  Zulu.  Rider  Haggard,  King  Solomon's 
Mines  VII.  109. 

Kitchi  ['kit/i] :  -  manitou  Kitchi  Manitou,  den  gode 
Guddom,  bl.  de  vilde  i  Kanada. 

kitching  ['kit/in]  p  K0kken  n  [kitchen]. 

Kite  [kait]:  Sergeant  ~,  Hververen  i  Farquhars 
Komedie  The  Recruiting  Officer,  kite  [kait]  prov 
Have,  Bug  c  [belly],  kite  [kait]  >  (red)  Glente:  Mil- 
vus  regalis;  sp  (Papir)drage ;  mere  Kaelderveksel  [ficti- 
tious commercial  paper];  Jt  Slethvar,  *Sletvar  c: 
Pleuronectes  rhombus  [brill  &c];  &  S0anker,  Driv- 
anker  n  [sea-kite,  drog,  drogsail];  fly  a  ~  lege  m. 
Drage,  bave  en  Drage  oppe;  fly  the  ~,  i  Handelsspr.: 
ride  p.  Veksler,  drive  Vekselrytteri.  kite  [kait]  m  flyve 
(som  en  Glente);  mere  ride  p.  Veksler,  drive  Veksel- 
rytteri [fly  the  kite];  kiting  transactions  Vekselrytteri 
n;  — flier  mere  Vekselrytter  c;  —flying  mere  Veksel- 
rytteri n,  (Brug  c  af )  Kselderveksler  pi; foot  $  (en 

Varietet  af)  Tobaksplanten :  fin,  gul  Marylandtobak  c; 
-keys  $»  Askens  Frugtstand  c  [ash-keys  &c];  Navr  c: 
Acer  campestre.  kitekin  f'kaitkin]  $  prov  Vidje,  ogs.* 
Pil,  *Selje  c:  Salix. 

Kitely  ['kaitli].  I  Ben  Jonsons  Komedie  Every  Man 
in  his  Humour  Navnet  p.  en  jaloux  K0bmand. 

kith  [kijj]  Bekendtskab  n,  cone  ogs.  Kendinger  pi  f 
[acquaintance];  and  my  near  ~  for  that  will  sore  me 
shend.  Almiudelig:  -  and  kin  fortroligt  Bekendtskab 
og  Slsegtskab  n;  cone  Slsegt  c  og  Venner  pi;  never  let 
.  or  kin  of  yours  take  to  writing!  kithless  ['kibles] 
uden  Slsegt,  som  staar  ene  i  Verden,  enlig(*enslig)- 
stillet. 

kiting  ['kaitirj]  mere  Vekselrytteri,  (System  n  med) 
gjorte  Veksler  pi.  kiting  ['kaitirj]  prov  D0genigt  c. 
kitish  ['kaiti/J  glentelignende;  Glente-. 

kitmegur  ['kitmiga],  kitmutgar  ['kitmAtga]  anglo-hind 
Taffeltjener,  Opvarter  c,  &c  [khitmugar]. 

kitne  [?]  hind  hvormeget?;  hvormange? 

Kitt  [kit]  P  Kristoffer,  &c. 


Kittatiny  [kita'tini];  -  (or  Blue)  Mountain,  v.  New 
York. 

kitten  ['kitn]  Kattekilling,  *Katunge  c;  our  cat  had 
many  ~s,  fik  mange  Killinger  (*Unger);  cats  and  _s,  ogs. 
Tinmaal:  som  Genstand  f.  Tyveri  i  Vaertsbuse.  kitten 
['kitn]  tJt  faa  (Katte)killinger,  *kisle,  faa  Unger,  om 
Kat.  kittenhood  ['kitnhud]  Killinge(*Unge)tid  c. 
kittenish  ['kitn-ij"]  killingagtig,  *katungeagtig ;  she  was 
.  in  her  manners,  kitting  ['kitin]  p  Killing  c,  &c 
[kitten]. 

kittiwake  ['kitiweUcj  ^  tretaaet  Maage,  R0tter, 
*Krykje  c:  LOTUS  tridactylus. 

kittle  ['kitl]  s.  I  det  Udtr.  a  pretty  ~  of  fish.  Se  kettle! 
kittle  ['kitl]  vt  sc  kilde,  kildre,  krille,  *kitle,  kile 
[tickle];  fig  kildre,  *ogs.  kitle;  ssette  i  Forlegenhed. 
kittle  ['kitl]  sc  &  prov  kilden,  *kilen  [easily  tickled]; 
fig  kilden,  vanskelig  [ticklish];  farlig,  vidt!0ftig,  ube- 
bagelig,  p  *  lei,  brydsom;  usikker,  om  Vejr,  &c;  sailors 
call  clergymen  a  .  [farlig]  cargo;  the  sea  is  a  .  cast 
S0en  er  en  risikabel  Haandtering;  -  cattle  to  shoe 
(behind),  i  overfert  Bet:  vanskelige  Folk  (at  have  at 
g0re  med);  a  _  gait  en  vanskelig  (el.  vrang)  Vej;  a  ~ 
horse,  point,  question;  ~  [vanskelige]  words. 

kittling  ['kitlirj]  sc  Kattekilling,  *Katunge  c  [kitten]. 

kittlish  ['kitlijj  prov  &  sc  kilden,  vanskelig,  P*  lei; 
farlig;  clergymen  are  a  ~  [farlig]  cargo. 

Kitto  ['kito"]  s.    Kitty  ['kiti]   P  Karen. 

kitty  ['kiti].    Se  kittywren! 

kittyjkeys  ['kitiki'zj  ^  Navr  c:  Acer  campestre; 
— wake  [-we'k].  Se  kittiwake!  -wren  [-ren]  ^  Gaerde- 
smutte,  *Tomtit  c:  Troglodytes  (vulgaris,  Europceus). 

kifer  f'kiva]  vt  p  dsekke,  &c  [cover]. 

Kiwasa  [ki'wasa]  myth  Kiwasa  c,  en  Gud  hos  de 
virginianske  vilde. 

kiwi-kiwi  ['ki  wi'ki-wi]  fc  Kivi  c:   Apteryx  Mantelli. 

Kiyoto  [ki'jonou]  s. 

klang  [klarj]  Kanal  c,  i  Siam.    Ogs.  klong. 

kleeneboc  ['kli-nbak]  soo  Dvsergantilope  c:  Cepha- 
lopus. 

klepht  [kleft]  \  R0ver,  Brigant  c.  De  Quince y. 
kleptomania  [klepto'metojs]  Kleptomani,  Stjselesyge  c. 
kleptomaniac  [-'metojdk]  Klep toman  c. 

klick  [klik]  s  &  v.  Se  click!  klicket  ['klikit]  fort 
Udfaldsport  c,  i  Palissade  [klinket].  Se  clicket! 
klicketing  ['klikitirj]  prov  (Hares)  Ramletid  c  [bucking 
season]. 

kling  [klirj]  Kling  c,  Tjener,  is.  en  Kineser  m.  lang 
Pisk,  p.  Java;  but  he  wasn't  rightly  a  man.  He  was 
a  Kling.  R.  Kipling,  Many  Inventions  6. 

klinket  ['klirjkit]  fort  Udfaldsport  c,  i  Palissade. 

klinkstone  ['kliqkstoun]  Klingsten  &c  [clinkstone]. 

klipdas  ['klipdas]  zoo  kapsk  Fjseldgrsevling  c:  Hyrax 
Capensis. 

klipflsh  ['klipfi/J  mere  Klipfisk. 

Klondike,  Klondyke  ['klandaik]  s. 

klong  [klarj]  Kanal  c,  i  Siam  [klang];  the  crowded 
streets  and  ~s  of  Bangkok. 

kloof  [klu-f]  Fjeeldkl0ft,  Hulvej  c,  &c  [cloof]. 

klopemania  [kloupi'meinja]  \  Kleptomani,  Stjaelesyge 
c  [kleptomania],  klopemaniac  [-j#k]  Kleptoman  c. 

klucks  [kUks]  pi  prov  K10r  [claws,  clutches]. 

knab  [nab]  vt  p  bide  i,  gnave  paa;  gnaske,  knaske; 
bide  sig  fast  i,  snappe;  snuppe,  ogs.*  nappe,  *ogs.  fakke 
[apprehend].  Jvf  nab! 

knack  [nak]  Leget0j  n,  (lille,  *liden)  Maskine,  Ind- 
retning  c,  Snurrepiberi  n  f-  Jvf  nicnac!  (fint  ud- 
f0rt,  behaendig)  Kunst  c  [nice  trick];  (ret)  Haande- 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [8]  the;  [p]  toin;  [J]  sfce;  [s]  measure;  [n]  si«flr;  [a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


kna 


556 


kne 


lav  [med  at,  of  ,  ogs.*  Greb  [paa  at,  of],  F*  Snit, 
•Haandlag,  Lag  n  [med  at,  of];  Fserdighed  [i  at,  of]; 
Vane,  Tilbejelighed;  Uvane  c;  for  how  should  equal 
colours  do  the  -?  chameleons  who  can  paint  in  white 
and  black?  Pope;  the  dean  was  famous  in  his  time, 
and  had  a  kind  of  -  at  ryme.  Swift;  no  person 
ever  had  a  better  -  at  [bedre  Greb  p.  at]  hoping;  he 
has  no  ~  in  him,  bar  ikke  det  rette  Greb  (F*  Snit); 
the  boy  had  a  -  of  [den  Vane,  den  Uvane  at]  spitting 
through  his  teeth;  he  has  a  marvellous  ~  of  [Greb  p. 
at]  keeping  his  legs;  you  must  know  the  .  of  it  F  du 
maa  kende  Fiffet  (*ogs.  Snittet).  knacker  ['naka]  Lege- 
tojsfabrikant  f;  Rebslager  &  Sadelmager  f  &  prov  [rope 
&  horsecottar  maker];  Krikke,  Krallik,  ogs.*  gammel, 
udslidt  Hest;  Hesteslagter,  Rakker  [horseknackerj;  £ 
Kastagnet,  *ogs.  Klemme,  prov  Smellert  c,  isser  i  pi; 
-  s  yard  Hesteslagteri  n.  knacker  vt  p  tage  afdage, 
kvaerke.  knack-kneed  ['nakni'd]  \  kalveknseet,  *kalv- 
b6nt  [knock-kneed],  knacky  ['naki]  kunstfserdig,  som 
bar  det  rette  Haandelav  (ogs.*  Greb,  *Lag),  behaendig. 

knag  [nag]  Knort,  Knude,  Udvsekst;  is.  Knort,  ogs.* 
Knast,  "Kvist  [knot  in  wood];  Vorte  [wart];  prov 
Knag  [peg  for  hanging  things  on];  ~\  prov  nederste 
Ende,  p.  Hjortehorn;  prov  stejl  Klippetop,  *ogs.  brat 
Knaus  c,  isser  i  pi.  knag  [nag]  vi  prov  gnave  [gnaw], 
knag  [nag]  vt  idelig  sksende  (F  gnave,  *gnage)  paa, 
vsere  p.  Nakken  af  [nag,  nagnag];  that  sort  of  censure 
that  is  expressively  called  ~ging.  Yonge,  The  Trial 
I  119  T.  knairginess  ['nagines]  Knortethed,  Ac;  fig 
Gnavenhed,  Barskhed,  Bidskhed,  *ogs.  Graettenhed  c. 
knaggy  ['nagi]  knortet;  knastet,  *ogs.  kvistet;  ru, 
skrubbet;  kuperet  [rough];  fig  gnaven,  barsk,  bidsk, 
*ogs.  grsetten. 

knap  [nap]  vt  knsekke,  bryde  git  [break];  si  negle, 
*nype,  kvarte;  si  faa;  he  breaketh  the  bow,  and  ~peth 
(1881:  cutteth)  the  spear  in  sunder:  Salmerne  XLVI.  9; 
Oh,  my!  won't  he  just  _  it  [ban  faar  (vel)]  when  he 
gets  home!  we  shall  -  it!  vi  faar!  knap  [nap]  vi 
smaelde,  knsekke  [snap];  the  people  standing  by  heard 
it  -  in,  and  the  patient  declared  it  by  the  ease  she 
felt.  Wiseman,  hos  Webster;  —bottle  $  Bleere- 
smselde,  *Smelle  c,  Gustegrses,  Smellegraes  n :  Silene  in- 
flata.  knapper  ['napa]  sc  (Stenbryders)  Hammer,  Sten- 
pukkerhammer  c.  knapping-jigger  ['napirj'dgiga]  si 
Chauss6e-Led  n,  *ogs.  -Grind  c  [turnpike  gate],  knaps 
[naps]  mere  (Is.  blaat)  Uldstof  n  til  Matrosklsede. 
knap  |  sack  ['napsak]  Rejsetaske,  *ogs.  -Pose;  Ransel  c;  & 
Tornister  c  &  n;  _scap  ['napskap],  -skull  [-skAl]  f 
Hjaelm  c;  -weed  $•  Knopurt:  Centaurea. 

Knaresborongh  ['nse-azbara]  s. 

knark  [na'ak]  si  haardhjertet  (el.  grumt)  Menneske  n. 
Se  nark! 

knarl  [na-al]  Knast,  *ogs.  Kvist  c.  Aim.  gnarl. 
knarled  [na'ald],  knarly  ['na-»li].  Se  gnarled,  gnarly! 

knautia  ['na  Jia]  $  R0dknap  c :  Knautia  pratensis. 

knave  [nejv]  Dreng,  ogs.*  Karl,  *Gut  f  &  Joe  [boy, 
lad];  Karl,  Knaegt,  Tjener,  Tjenestedreng  (*ogs.  -Gut; 
t  poet  joe  [serving  lad];  Knsegt,  i  Kortspil  [jack]; 
Skaelm,  Kseltring,  *ogs.  Fant  c1;  thou  art  a  well- 
spoken  _,  en  veltalende  Karl  el.  Knsegt;  the  more  - 
the  better  luck  jo  sterre  Skselm,  jo  bedre  Lykke,  *ogs. 
sterste  Fanten  bar  bedst  Lykke  (f.  en  Tid) ;  more  . 

1  How  many  serving-lads  must  have  been  unfaith- 
ful and  dishonest,  before  knave  -  which  meant  at 
first  no  more  than  boy  —  acquired  the  meaning 
which  it  has  now.  Trench. 


than  fool;  play  the  -  handle  som  en  Skaelrn  (F*  ogs. 
som  en  Fant);  -  out  of  doors,  provincielt  den  Leg :  at 
bytte  Huse,  *bytte  Ssede,  laane  Varme  [prisoner's  bars 
or  base];  — bairn,  — child  prov  &  sc  Drenge(*Gutte-) 
barn,  knavery  [Ine1v(a)ri]  Kseltringeagtighed  c;  Kael- 
tringestreger  pi,  F*  ogs.  Fantestreger  pi ;  v.  godmodig 
Overdrivelse :  Skaelmsstykker  pi  [mischievous  tricks  or 
practices];  $  Benbrsek,  *Rome  c,  Romegrses  n:  Nar- 
thecium  ossifragum  [bastard  asphodel];  this  is  flat  ~, 
to  take  upon  you  another  man's  name.  Sh.;  a  piece 
of  .  en  Kseltringestreg,  F*  ogs.  en  Fantestreg. 

knaveship  ['neMip]  sc  Melletold  c. 

knavish  ['ne^i/]  kseltringeagtig ;  \  skaelmsk,  skalk- 
agtig,  *ogs.  skalk  [waggish,  roguish];  a  ~  fellow,  trans- 
action, trick;  Cupid  is  a  ~  lad,  Thus  to  make  poor 
females  mad.  Sh.  knavishness  [-nes]  Kseltringeagtig- 
hed c. 

knawel  ['na'9l]  3^  Knavel  c,  Tandgrses  n:  Scleran* 
thus.  - 

knead  [nrd]  vt  knade  (F  kna),  selte  [Dejg  dough]; 
this  sensible  warm  motion  to  become  a  ~ed  clod,  en 
seltet  Jordklump.  Sh. ;  ~ing  trough  Dejgtrug,  *Deig- 
traug. 

kneck  [nek]  <k  Kink(e)  c  [twisting  of  a  rope  or 
cable]. 

knee  [nr]  Knse  n,  pi  Knse,  Knaeer  *Knser)  pi;  Sk0d, 
F*  Fang  n;  ~  of  the  head  &  Skaeg,  *Skjeg  n;  ever  since 
I  was  a  ~  high,  en  Nseve  stor ;  bend  (or  bow)  the  ~ 
before  or  to  b0je  Knse  for;  is.  fig  ogs.  gore  Knsefald 
for;  he  had  not  bowed  the  „  to  Baal;  the  troopers 
advance  stirrup  by  stirrup,  ~  by  ~,  rykker  frern  Knse 
v.  Knse  og  B0jle  v.  B0jle;  Hse  from  his  _s,  fra  sin 
knselende  Stilling;  the  horse  came  upon  its  ~s,  faldt 
(el.  sank,  hst  segnede)  i  Knse;  fall  on  his  ~s  falde  paa 
Knae  [for  to];  force  him  on  his  ~s,  bring  (or  force)  him 
to  his  ~s  tvinge  (el.  knuge)  ham  i  Knse;  went  on  his 
_s  to  [faldt  p.  Knse  f.]  her;  the  Queen  ordered  all  the 
nuns  to  their  ~s,  at  falde  p.  Knse,  at  knsele;  in  which 
we  sunk  to  our  _s  [sank  i  til  Knseerne  (*ogs.  tilknaes)] 
at  every  step;  -brushes  soo  Knseb0rster  pi,  hos  nogle 
Antiloper;  ent  B0rste,  Kurv  c,  hos  Bier;  -cap  Knseskal 
c,  *Knseskj8el  n;  (strikket)  Knaevarmer  c;  chir  Knse- 
bind;  min  Knselseder  n\  -cords  Korduroy  Knsebukser. 
kneed  [ni'd]  i  Smstgg.  knseet.  Jvf  in-,  knock-,  out- 
kneed!  kneejdeep  ['ni'di-p]  som  gaar  t.  Knseet,  alen- 
h0j;  ad  til  Knaeerne,  *ogs.  tilknses;  -guard  ['ni'ga^d] 
Knaeskind  n;  -halter  [-bl(-)lta]  vt  binde  m.  Grimerem- 
men  fast  t.  Knaeet1;  .high  [-hai]  knaeh0j,  som  naar  (el. 
raekker)  En  t.  Kuseet;  water  -;  you  are  not  „  to  him 
du  naar  ham  ikke  t.  Knaeet  (*ogs.  tilknaes);  -  to  a 
mosquito.  I  Sp0g;  .holly,  -holm  ^  pigget  Kristtorn  c: 
Buscus;  -joint  Knseled. 

kneel  [ni'l]  vi  knaele;  knaele  ned  [for  to],  kneeler 
['ni'la]  Knselende  c.  kneel  ing-chair  ['nrlirjt/ae-a]  Bede- 
stol. 

kneejpan  ['ni-pan]  Knseskal  c,  *Knseskjael  n;  -pine  $ 
Bjergfyr :  Pinus  montana;  -shorts,  .smalls  Knaebukser; 
«stop.  Se  —swell!  -swell  J"  Knaesveller  c;  -timber 
Knset0mmer,  Krunit0mmer. 

knell  [nel]  Slag,   Klemt;   Skrald  n;   Ligklokke;   Lig- 

1  Hestene  blev  paa  almindelig  Maade  kneehaltered  0: 
Grimeremmen  blev  bundet  fast  om  deres  Knse,  saa 
en  opret  Stilling  af  Hals  og  Hoved  forhindres  .  .  . 
(for  at  sikre  sig,  at  Dyrene  holder  sig  i  Naerheden). 
N.  Mgbl.  1897  785  (Sydafrika).  Ordet  flndes  ogs. 
sammestedsfra  i  Army  &  Navy  Illustrated  1900.  546. 


(a-  1-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


kne 


557 


kno 


ringning  c.  knell  [nel]  vi  ringe,  klemte;  skralde, 
gjalde;  hawks  are  whistling;  horns  are  -ing,  skralder, 
gjalder.  knell  [nel]  vt  kalde;  sammenringe ;  ?  martre, 
pine;  if  those  tyrants  yonder  had  ~ed  me  under  the 
worst  tortures  they  could  frame  ...  Ouida, 
Idalia  384. 

Kneller  ['nela]:  Godfrey  ~,  Hofmaler  under  flere 
Konger  f  1723.  Jvf  kitcat! 

knelt  [nelt]  v  knaelede;  knselet.    Af  kneel. 

Kneph  [nef]  myth  Knef,  (gr.)  Ammon,  en  segyptisk 
Guddom,  tit  fremstillet  m.  Bukkehoved,  Gud  f.  Nil- 
oversv0mmelserne  og  den  deraf  betingede  Frugt- 
barhed. 

knew  [njir]  v  vidste,  &c.    Af  know. 

knibber  ['niba]  git  sp  ung  Hjort  c,  paa  den  Tid  Tak- 
kerne  begynder  at  bryde  frem  [knobblerj. 

knicker  f'nika]  prov  &  amr  Kugle  af  Marmor  el.  Ler, 
*(Kixe)kugle,  prov  Kixert  c. 

Knickerbocker  ['nikabaka]  F  Newyorker  c  Diedrich 
~,  den  imaginaere  Forfatter  af  W.  Irvings  humoristiske 
History  of  New  York,  knickerbockers  [-z]  pi  (vide) 
Knsebukser.  knickers  ['nikaz]  pi  Drenge(*Gutte)bukser, 
Barne(*Barae)bukser;  the  ~  came  to  his  knees. 

knick-knack  ['niknak]  &c.    Se  nicnac! 

knife  [naif]  Kuiv  c;  pi  knives  Knive;  the  gallows 
and  the  -,  og  (Dissektions)kniven ;  clap  the  ~  to  his 
throat  saette  ham  Kniven  paa  (*ogs.  for)  Struben;  give 
the  deer  the  ~  sp  give  Hjorten  Fangst;  play  a  good  ~ 
and  fork  f  spise  godt,  tage  dygtig  f.  sig,  *ogs.  vsere 
god  i  Madfadet;  (even)  to  the  ~  paa  Kniven;  war  to  the 
-.  knife  [naif]  vt  F  knive,  stikke.  Jvf  chive!  _  it  I  si 
10b!;  hold  op!  — and-fork  [naifan'fa-ak]  $  Katte- 
hale,  Raevehale,  Ulvefod,  *Kraakefod  c:  Lycopodium 
clavatum;  -board  Slibebraet;  (paalangsgaaende  Dobbelt- 
saede  paa)  Omnibustag  n,  Tagplads  c  git;  &  Hytte- 
dsek  n  }[poopj;  on  the  poop  (or,  as  many  sailors  call 
it,  the  "knifeboard").  F.  Marryat,  Driven  to  Bay  I 
103;  -case  Knivbestik;  -cut  Knivstik,  Knivskaar  n;  ~ 
grinder  Knivsliber,  Skaersliber;  -house  Knivhus,  en  Af- 
deling  af  the  scullery ;  -rest,  -support  Kniv-Buk,  -Stol 

c; tool  Knivtyder  c,  Art  Gravstik;  -tray  Knivkasse 

c.  knifing  ['naifirj]  Stikning  c  (med  Knive);  and  a 
glorious  -  of  the  men  who  fought  below.  R.  Kipling. 

knight  [nait]  Ridder;  sp  Springer  c,  i  Skak  (*i  Schak). 
Jvf  vt  belt,  create,  shire!  -'s  jump  or  move  Springer- 
'traek;  land  held  by  Js  service  Ridderlen  n;  ~'s  spur 
ty  Kornridderspore,  *vild  Ridderspore:  Delphinium 
consolida;  ~  of  the  pencil  egl  Ridder  af  Blyanten, 
Vaeddemaalsagent,  Sportsspekulant  c  [bookmaker],  of 
the  pestle  (and  mortar)  Pilletriller,  Apoteker  c,  of  the 
road  Stratenr0ver,  of  the  shears,  of  the  thimble  Skraed- 
der  c,  of  the  wheel  Cyklist,  Hjulmand  c,  of  the  whip 
Kusk  c.  knight  [nait]  vt  slaa  til  Ridder;  optage  til 
Ridder,  adle.  knightage  ['naitidg]  Ridderskab  n,  Rid- 
dere pZ.  knight|bachelor  ['nait'bat/ila]  Bakkalaureus- 
ridder  c :  Ridder  af  laveste  Klasse ;  — banneret  Banner- 
ridder  c;  — baronet  Baronet;  — errant  ['nait'erant] 
vandrende  Ridder;  Elskovsridder,  Paladin  c.  PI 
knights(-)errant ;  — errantry  ['nai'terantri]  (Ridders) 
Omflakken  c  paa  ^Eventyr,  Vandreliv  n,  Vandringer 
pZ;  romantisk  Plan  c;  (roinantisk)  ^Iventyrn;  the  rigid 
guardian  [i.  e.  conscience]  of  a  blameless  heart  Is 
weak,  with  rank  knight-errantries  o'errun.  Young 

hos  Webster; head  &  Judas0re  n  [bollard-timber], 

knighthood  ['naithud]  Riddervserdighed  c,  Ridderskab 
n;  Riddere  pZ  [knightage];  confer  on  him  the  honour 
(or  order)  of  -  gere  (el.  optage)  ham  t.  Ridder.  knight- 


like  [-laik]  riddermaessig,  *ogs.  en  Ridder  (el.  Riddere) 
S0mmende.  knightly  [-H]  ridderlig.  knight-robber 
['nait'rabaj  Landevejsridder,  Rovridder  c.  Knights- 
bridge  ['naitsbridg]  Knightsbridge  n,  en  Gade  i  Lon- 
don, langs  Sydsiden  af  Hyde  Park,  en  Fortssettelse  af 
Piccadilly.  Her  ligger  en  Gardekaserne. 

Knipperdolling['nipadalirj]  Knipperdolling  (Bernhard), 
Hovedet  f.  de  miinsterske  Gendebere  f  1536;  a  ~  en 
fanatisk  Daare,  en  skerhovedet  Fanatiker. 

knipper-nut  f'nipanAt]  ^ *  Bjernerter  pZ,  Erteknap  c, 
Kraakeerter  pZ,  Muserter  pi :  Orobus  tuberosus. 

knit  [nit]  vt  knytte  (*knyte),  binde;  &  sammen- 
knobe;  strikke,  p  binde  [en  Str0mpe  a  stocking];  fig 
knytte;  sammenknytte,  forene;  he  ~(ted)  the  or  his 
brows,  rynkede  Panden;  a  well-knit  frame  et  fastbyg- 
get  Legeme,  (en)  fast  Bygning ;  a  J^ed  shawl,  ogs.  et 
Strikkesjal ;  and  now  you  are  -ting  me  to  you  for 
ever.  Kingsley,  Yeast  241;  -  together  sammenknytte; 
-  two  together,  i  Strikning:  strikke  (el.  tage)  to  sam- 
men.  Jvf  drop!  ~  up  the  ravell'd  sleave  of  care  rede 
Sorgens  spegede  (*flokede)  Traade.  Shakespeare,  knit 
[nit]  m  &  abs  strikke,  P  binde;  vokse  (el.  gro)  sam- 
men;  ^  knytte  sig,  ssette  Frugtknude;  broken  bones 
will  in  time  -  and  become  sound,  knit  [nit]  \  Sam- 
menknytning  c;  strikket  (p  bundet)  Arbejde  n;  ~s,  ogs. 

smaa  Partikler  af  Blyerfcs; back  ^  Kulsukker  c  &  n : 

Symphytum.  knitster  ['nitstaj  prov  Strikkerske  c. 
knittable  ['nitabl]  som  kan  strikkes,  *strikbar,  strikke- 
lig;  fig  forenelig.  knitting  ['nitiq]  Knytning;  is.  Strik- 
ning, p  Binding  c;  strikket  Arbejde;  Strikket0j  n,  p* 
Bunding  c;  Strikkegarn  n  [~  wool];  _  cotton  Strikke- 
garn  n,  needle  Strikkepind,  p*  Bundingsstikke  c, 
sheath  Strikkeskede,  wool  Strikkegarn  n. 

knittle  ['nitl]  Trsekkebaand  n,  i  Pang;  -s  &  Knyt- 
telse  c,  Platplatting  c;  make  -s  Isegge  Knyttelser. 

knives  [naivz]  Knive.    Af  knife. 

knob  [nab]  Knude,  F  Kul  [~  in  the  flesh  or  on  a 
bone];  Knap,  *ogs.  Knot;  amr  (rund  Fjeld)top,  *ogs. 
Kamp  [rounded  hill  or  mountain];  mech  Hsevekam, 
*Kam  [cam,  lift];  arch  Bosse  c  [boss,  knop];  L0vvserk 
n,  paa  Kapitael  [knop];  si  Skruebrsekker  c,  &c  [black- 
nob,  knobstick];  p  Hoved  n\  J,  Officer  c.  Jvf  nob !  ~s 
^  Lavendel  c:  Lavandula  spica;  a  very  bald  head 
with  some  ugly-looking  -s  on  it;  the  Pilot  Knob;  -  of 
a  door  D0rvrider  c  [handle];  -  of  a  horseshoe  Optaa 
c  paa  Hestesko  [clip],  knob  [nab]  vt  bessette  med 
Knuder,  m.  Knap(per)  <fec;  -bed,  ogs.  knudet;  knortet; 
a  -bed  stick,  is.  en  Knortestok,  Knortekaep.  knob 
[nab]  vi:  -  on  to  F  nal>e  (el.  hsenge)  sig  fast  i;  forlibe 
sig  i;  g0re  Kur  til.  knobber  ['naba]  Hjortekalvc:  naar 
Hornene  begynder  at  vise  sig.  knobbiness  ['nabines] 
Knudethed  c,  &c.  knobbler  ['nabla]  git  &  so  Hjortekalv 
c  [knobber].  Jvf  vt  hollow !  he  has  hallooed  the  hounds 
upon  a  velvet-headed  _.  W.  Scott,  knobby  ['mlbi] 
knudet;  knortet;  sZ  gild,  *ogs.  trestjerners;  amr  bakket 
[hilly],  knobjcelery  ['nabsalari]  $>  Selleri  c:  Apium 
graveolens;  -locks  prov  smaa,  runde  Stenkul;  .stick 
Knortestok,  Knorteksep;  si  Skraebraekker,  ogs.*  Strejke- 
bryder  c;  Ikkemedlem  n  af  Fagforening,  *ogs.  L0s- 
gaanger,  fri  (el.  utilsluttet)  Arbejder  c  [blacknob];  lifting 
his  ~  by  way  of  salute;  — weed  ^  Kornblomst,  *ogs. 
Agernellik  c:  Centaurea  cyanus. 

knock  [nak]  vi  banke,  hamre,  slaa;  abs  banke  /"-  at 
the  door],  banke  paa ;  somebody  ~s  det  banker ;  come 
in  without  -ing,  uden  at  banke  (paa);  -  about  fare 
(el.  farte)  om;  omtumles ;  om  Ting:  ligge  og  flyde, 
*ogs.  ligge  og  slaenge  [lie  about];  -  down  blive  (*ogs. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  Me;  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


kno 


558 


kno 


>raa)  tret,  p*  tra?tne;  bukke  under;  -  m,  i  Stud.  Spr.: 

komme  hjem  efter  Tiden  [come  into  college  after  time]; 

Father  Dick,  who  as  soon  would  'knock  in'  or  'cut 

chapel'  as  jump  over  the  moon.     Bar  ham,  Ing.  Leg. 

(The  Brothers  of  Birchington);  -  off  standse  (m.  Ar- 

bejdet),  skeje  (*ogs.  ske)  ud;   -  under1  give  sig,   give 

tabt,  erkende  sig  overvundet;  „  up  against  stede  paa; 

I  -ed  up  against  a  recruiting  sergeant,    knock   [nak] 

vt  banke,  hamre,  slaa,  stede;  slaa,  stode  [Hovedet  mod 

en  Stolpe  the  head  against  a  post];  banke  paa  [D0ren 

the  door] ;  banke  (el.  hamre)  i  [Bordet  the  table] ;   slaa 

i  [Bordet  the  table],     Jvf  vt  cock,  feather,  fragment!  _ 

about  jage  omkring;  omtumle;  medfare  (ilde),  skade 

/ batter,  bruise];  he  was  a  good  deal  ~ed  about  [for- 

slaaet],  but  soon  came  to;  he  had  been  a  good  deal 

~ed  about  by  adverse  fortune;  the  building  has  been 

so  ~ed  about  and  altered  in  modern  times,  that...; 

_    backwards  slaa  bagover,   kaste  (el.  slaa)   omkuld; 

vaelte;    you  could  have  ~ed  him   backwards   with  a 

feather  han  stod  som  himmelfalden ;  -  down  slaa  (el. 

rive)  ned;   faelde,    kaste  til  Jorden,    kaste    overende, 

*ogs.  Isegge  i  Gaden,   slaa  i  (el.  til)  Marken,   ssette  i 

Gulvet,  slaa  tildseks,   <fcc;  tilslaa,   give  Tilslaget   paa 

[assign  to  a  bidder  by  a  blow  on  the  counter] ;  bort- 

avktionere,  saelge,  v.  Avktion2;  the  cat  had  ~ed  down 

the  dish,  revet  Fadet  ned;   _  down  an  ox;  ~  down 

fares  snyde  Selskabet:   v.  at  tilvende  sig  betalte  Pas- 

sagerfragter.    Sagt  om  Kondukterer;    to  whom  the  lot 

was  .ed  down  for,  ogs.   som  blev  K0ber  af  (el.  fik 

Tilslaget  p.)   Nummeret  for  .  .  . ;  the  vases  were  ~ed 

down  at . . .  ogs.   gik  for  .  .  . ;  ~  it  down  si  hamre  i 

Bordet  (m.   Glas,  m.   Krus  &c);    p.    Teatret:   klappe, 

applaudere;    _   them  down,  p.  Teatret:  tage  Applaus; 

~  off,  bl.  a.  affeje;  trsekke  fra,  *ogs.  aftrsekke,  v.  Be- 

taling  [deduct,  dock];  levere,  udf0re  (raskt),  lave  (*ogs. 

lage)  istand;   tilslaa,   give  Tilslaget  paa  [knock  down]; 

he  was  ~ed  off  his  legs  man  spsendte  Ben  for  ham, 

*Benene  blev  slaaede  under  ham;  fig  han  stod  som 

himmelfalden;    the   Druid's    bows    were    _ed    off    to 

[sattes    ned  i]   leeward;   .   off  work,    bl.   a.   indstille 

(el.  holde  op  m.)  Arbejdet,  skeje  (*ogs.  ske)  ud  /~  off]; 

opgive  Arbejdet,  holde  op  med  at  bestille  noget;  -  on 

the  head  slaa  .  .  .  f .  Panden  (joe  paa  Planeten),  p  give 

...  p.   Skallen ;    gere  Ende    paa  .  .  . ;    forpurre  [foil, 

frustrate];  ~  out  slaa  (Ac)  ud;  si  aldeles  (el.  grun- 

dig)   tage  Luven  fra  (f.  Eks.  en  Vseddel0ber,  saa  den 

slet  ikke  bliver  placeret),   g0re  Kaal  paa3;  0delsegge, 

ruinere;    i   Avktionsslang :    gentagende   bringe   under 

Hammeren,  holde  flere  Avktioner  over.    Jvf  limb!  the 

schooner  ~ed  out  her  half -ports  to  prepare  for  action; 

a    knocked-out     [ogs.     forulykket,    uheldig]     backer, 

favourite;   «  over  slaa  (el.   rive)  overende;    vselte;   - 

[slaa]   overboard;   ~  up,   is.   banke  op:   vaekke  v.   at 

banke;   udtrsette,  udmatte;   i  Bogbinderi:    banke  (Ar- 

kene),  slaa  (B0gerne).    Nu :  valse  (Arkene,  B0gerne);  he 

~ed  me  up,  i  Skolespr.:  han  blev  flyttet  op  over  (*ogs. 

opflyttet  forbi)  mig  [he  was  taken  up  .  .  .];  _  up  a 

little  dance  F  arrangere  (el.  improvisere)  en  lille  (*liden) 

Dans,   faa  sig  en  lille  (*liden)  Svingom;   the  want  of 

food  -ed  up  my  followers;  ~ed  up  F  is.  foraset,  skak- 

(*schak)mat,    ogs.*  udaset,    *udkjaset,    kvit;    om  Hest 

1  An    expression    borrowed  from   the   practice    of 
knocking  under  the  table,  when  conquered. 

2  Jvf  Note  t.  Robins! 

3  Som  Bokserudtryk  nsermest:   bed0ve  (m.  et  Slag), 
F*  slaa  i  Svime. 


ogs.  udredet;  forsoldet,  ogs.*  forsviret,  *forranglet  /.ed 
up  with  revelry];  wait  till  I  recover  my  breath,  for 
I'm  quite  ~ed  up,  odelagt;  she  is  ~ed  up  amr  hun  er 
i  (interessante,  velsignede)  Omstaendigheder,  hun  skal 
have  en  lille  (*en  liden)  [in  the  way,  enceinte],  knock 
[nak]  Slag,  St0d  n;  Hamren,  Banken;  Banken  c,  Bank 
n  [paa  D0ren  at  the  door] ;  Bule  c,  i  Hat;  apostolic 
blows  and  ~s;  a  loud  ~  at  [stserk  Banken  p.]  the 
street-door;  there  was  a  -  at  or  a  ~  came  to  [det 
bankede  (el.  der  h0rtes  en  Banken)  paa]  the  door;  I 
could  almost  have  given  him  a  _  on  the  pate  [i  Skal- 
len] myself;  I  have  the  .  of  [jeg  kender  Bankemaaden 
i,  Signalet  i]  every  gaming  house  in  London;  opening 
the  door  to  her  husband's  ~,  for  Manden  som  (stod 
og)  bankede;  — about  a:  _  hat  Bulehat;  -  work  tilfsel- 
digt  Arbejde  (el.  Sjov),  *ogs.  L0sarbejde  n\  the  station 
hands,  men  employed  to  do  what  is  called  „  work; 

— about  sp  Nisse  c  [tumbler]; donn  faeldende  (el. 

overvseldende)  Slag,  Slag  (el.  Sted)  n  som  kaster  En 
omkuld;  Overraskelse;  slem  Nyhed,  s0rgelig  Tidende  c; 
— down  a  overvseldende,  knusende,  drsebende,  uimod- 
staaelig;  i  afpassede  Stykker;  a  „  argument,  blow;  - 
cars;  make  a  ~  wigwam,  knockee  [n&'ki'j  joe  Banket 
c,  &c;  the  ~  den  bankede  &c.  knock'em-down  ['nakam- 
•daun]  si  (simpel)  Knejpe  c;  -s  joe  Keglespil  n  [game  of 
skittles],  knocker  ['n&ke]  Banker,  bankende,  &c;  (D0r-) 
hammer;  min  Bankeaand  c1;  tie  up  the  ~;  up  to  the 
~  F  ganske  ekstra,  ekstra  god,  superfin,  patent,  *ogs. 
grum,  utrolig  god  [all  there];  -.up  p  Vsekker  c. 
knock-heads  ['ndkhedz]  $  lancetbladet  Vejbred,  *Smaa- 
kampe  c,  Livgrses  n:  Plantago  lanceolata.  knocking 
['nakirj],  is.  Bankning,  Banken  c;  -s,  ogs.  spatholdig 
Blyerts  c  udskaaret  fra  Gangene.  knock-kneed  ['nak- 
•ni'd]  kalveknseet,  *kalvbent;  a  _  [svagt,  *ogs.  knse- 
svagt]  argument,  knock-me-down  ['nakmi'daun]  F 
stserkt  01  n;  Turnmel,  Hurlumhej  c:  hvori  man  let 
kan  blive  kastet  omkuld.  knock-out  ['nakaut]  si  Avk- 
tion, is.  Indskudsavktion  c,  holdt  af  Kunsthandlere;  he 
told  me  tales  of  the  sales  and  -s.  knock-stone  ['n&k- 
stoun]  Stenblok,  Jaernblok  c,  hvorpaa  noget  knuses. 

Knockwinnock  [nak'winak]  s. 

knoll  [noul]  v  poet  ringe,  kime,  klemte  [knell],  knoll 
[noul]  8  Ringen,  Kimen,  Klemteu  c,  Klemt  n  [knell]; 
the  curfew  ~  Aftenklokkens  Ringen  el.  Lyd  c;  the 
far-off  roll  of  your  departing  voices  is  the  _  of  what 
in  me  is  sleepless.  Byron,  hos  Webster,  knoll  [no«l] 
H0j  (*Haug),  Bakke;  Bjergknold,  ogs.*  Fjeldtop, 
Fjeldknaus;  prov  stor  Roeart  (*Nsepeart)  c;  _  tobacco 
Kr01tobak. 

Knolles  [noulz]  s.  Knollis  [noulz]  s.  Knollys  [uol'lz]  s. 

knop  [nap]  Bule  f  [knob];  Knap,  *ogs.  Knot  f  [knob]; 
arch  Bosse  c  [boss,  knob];  L0vvaerk  n,  paa  Kapitsel. 
knoppern  ['napan]  (Stilkegens)  Knopper  pi,  Udvaekster 
pi,  Gallerpi.  knopweed  ['napwi'd]  ^  Knopurt:  Cen- 
taurea  [knapweed],  knosp  [nasp]  ^  Knop  c.  Ogs. 
som  Ornament;  the  capital,  the  moulding,  the  ~,  or 
the  finial. 

knot  [nat]  Knude;  Gigtknude  [articular  -  or  node]; 
fig  Knude  c;  fig  Baand  n;  Klynge,  Gruppe,  af  Menne- 
sker  &c;  (knyttet,  *knyt)  S10jfe  c,  modsat:  bow;  Knse, 
Led  n,  paa  Plante  [joint];  Knort,  ogs.*  Knast,  *ogs. 
Kvist  [gnarlj;  &  Kn6b  c;  mech  Knudepunkt  n  [node]; 

1  knocker .  .  .  A  spirit  or  goblin  supposed  to  dwell 
in  mines,  and  to  indicate  the  presence  of  rich  veins 
of  ore  by  knocking.  Whitney,  Century  Diet.  Se  ogs. 
Kingsley,  Yeast  227  T. 


[a-  1-  n-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [&']  hurt;  [9]  Inner; 


kno 


559 


kno 


"fc.  graa  Strandleber  (*Strandvibe)  c:  Tringa  canutus 
s.  grisea.  Jvf  Gordian,  inextricable,  undo!  a  little  _ 
[Klynge]  of  men  were  gathered  round  him;  a  heavy 
-  of  sea  [en  svser  80],  recoiling  from  the  bow  of  the 
ship;  a  ~  of  silk  en  Dukke  Sttke;  hard  ~  haard  Knude, 
*ogs.  Blaaknude;  cut  the  -  (of  the  difficulty)  overhugge 
Knuden;  when  a  ship  goes  eight  miles  an  hour,  she  is 
said  to  go  [g0re]  eight  _s;  make  a  _  J,  slaa  en  Kn6b; 
she  makes  (or  we  make)  seven  -s;  run  or  sail  [g0re] 
ten  ~s  an  hour',  tie  a  ~  slaa  en  Knude;  as  they  sat 
together  in  small,  separate  ~s,  they  discussed  doctrinal 
and  metaphysical  points  of  belief,  knot  [nat]  vt  knytte, 
*knyte;  fig  sammenknytte;  g0re  knudret;  fig  forvikle 
[entangle];  &  knobe;  knotted-bar  work  Macrame  c  &n; 
-ted  fringe  Knudefrynser,  Frynser  i  Macram6.  knot 
[nat]  vi  danne  (el.  ssette)  Knuder;  macramere  [do 
knotted-bar  work];  f  pane  sig  [copulate];  -berry  ^ 
Multebser  w,  *ogs.  Multe  c,  Myrbser  n:  Rubus  chamce- 
morus  [knout-berry];  -grass  ^  Kvik  n,  Kvikr0dder 
pi,  ogs.*  Kvikgrses  n,  *Kveke,  Exing  c,  Kvekegraes  n: 
Triticum  repens;  -horn:  _  moths  M01  af  Slsegten 
Phycita.  knotless  ['natles]  knudefri,  is.  knastfri,  *ogs. 
kvistfri.  knot-stitch  Knude-Sting  n  &  pi,  -Syning  c. 
knotted  ['natid]  knudet;  knortet,  ogs.*  knastet,  *kvistet; 
(sammen)slynget ;  -  [sammenslyngede]  adders;  a  ~ 
garden  en  Have  m.  slyngede  Gange  <fec;  the  ~  oak;  - 
rocks,  knottiness  ['natinesj  Knudethed;  Knudrethed; 
Knortethed,  ogs.*  Knastethed;  indviklet  (F*  kronglet) 
Beskaffenhed,  Vanskelighed  c;  the  _  of  his  style  bans 
knudrede  Stil.  knotting  ['natirj],  bl.  a.  f0rste  Over- 
str0g,  f0rste  Str0g  n,  i  Maling  [first  coat],  knotty 
['nati]  knudet;  knudret;  knortet,  ogs.*  knastet,  *kvistet 
[T0mmer  timber];  indviklet,  vanskelig,  F*  kronglet; 
a  ~  head;  a  -  point,  question,  riddle;  a  -  point  to 
which  we  now  proceed.  knot|weed  ['natwi'd]  &  Kvik 
n,  &G  [knotgrass];  — wort  [-W9't]  ^  Kornblomst,  *ogs. 
Agernellik  c:  Centaurea  cyaneus. 
knout  [naut] :  the  _  Knut  c;  get  the  -. 
knout-berry  ['nautberi]  ^  Multebser,  &c  [knotberry], 
knouting  ['nautirj]  Knut  c;  get  a  -  faa  Knut. 

1.  know  [nou]  vt  vide;  kende;  kende,  genkende, 
kende  igen  /_  again,  recognise].  Jvf  Adam,  how, 
knew,  knowing,  known,  sinch,  job,  s  present!  Som 
parentetisk  Indskud:  Miss  Campbell,  be  it  ~n 
[maa  man  vide],  did  not  leave  her  room  until  .  .  . 
Med  Pronominer  &  Substantiver :  ride  all  you 
-  /  rid  det  bedste  De  bar  laert !  when  I  (first)  knew 
him  da  jeg  gjorde  bans  Bekendtskab;  not  if  I  _  it 
ikke  m.  min  gode  Vilje;  det  skal  jeg  nok  (el.  vel) 
vogte  mig  for;  he  ~s  too  much  for  me  nan  er  mig 
for  k!0gtig,  for  snu  (*slu);  I  don't  -  that,  is.  det  kom- 
mer  an  paa,  *ogs.  jeg  ved  ikke  det;  he  knew  his 
lesson,  kunde  sin  Lektie;  he  must  ~  town  well,  vsere 
vel  kendt  i  Byen;  he  -s  a  trick  or  two  F  han  er  en 
dreven  Karl,  en  snu  Rad,  ogs.*  en  listig  Krabat; 
he  had  -n  many  troubles  ban  havde  gaaet  meget 
igennem,  pr0vet  noget  af  hvert;  -  a  woman,  bibelsk : 
kende  en  Kvinde.  Med  at-Ssetning:  I  don't  _ 
that  ...  is.  jeg  ved  ikke  af,  at .  .  .;  I  don't  -  [kan 
ikke  egentlig  sige]  that  I  object;  gave  us  to  _  [lod 
os  vide,  meddelte  os]  that .  . .;  Heaven  ~s  [Gud 
skal  vide,  at]  my  heart  is  but  too  yielding.  Med 
Akkusativ  &  Infinitiv:  I  _  it  to  be  [ved  (at)  det 
er]  him;  I  have  ~n  a  young  man  to  write  [sect  en 
ung  Mand  (.  .  .  unge  Mennesker)  skrive]  for  the 
stage  . . .;  I  never  knew  a  plot  miscarry  [bar  aldrig 


seet  en  Intrigue  strande,  erfaret  at  en  Intrigue  stran- 
dede]  but  a  woman  had  some  share  in  it;  I  had  ~n 
no  harm  come  of  these  things;  grief  has  been  ~n  to 
change  the  hair  to  grey  [der  er  Eksempler  paa  (el. 
man  bar  seet)  at  Sorg  bar  gjort  Haar(et)  graat]  in  a 
single  night.  Indirekt  Sp0rgsmaal:  before  you  _ 
where  you  are  inden  (el.  f0r)  man  ved  et  Ord  af  det, 
f0r  man  aner  nogen  Ting,  *ogs.  inden  (el.  f0r)  man 
ved  Ordet  (el.  Ord)  deraf,  f0rend  man  faar  Ord  (F 
Suk,  et  Suk)  f.  sig,  f0r  man  ret  faar  se  sig  om.  Med 
Infinitiv  &  how.  ~  how  to  read  (swim,  write) 
kunne  Isese  (svamme,  skrive);  Gifford  broke  the  news 
to  his  aunt  as  wisely  as  he  knew  how,  saa  taktfuldt 
som  ban  formaaede  el.  kunde;  one  must  shoot  at 
this  creature  to  see  him  throw  his  heart  into  his 
heels,  and  do  the  best  he  -s  how,  det  bedste  den 
(.  .  .  ban)  bar  laert;  when  he  _s  how  [naar  ban  kan 
det],  then  Humphrey  shall  come  out  and  learn  how 
to  shoot.  Med  Prsepositioner  &  Adverbier:  7 
-  nothing  about  (or  of)  paintings  jeg  forstaar  (F* 
skj0nner)  mig  ikke  (*noget)  p.  Malerier;  _  all  about 
vaere  fuldstsendig  inde  i  (alt  hvad  der  angaar)  .  .  .;  a 
tree  is  ~n  by  [kendes  paa]  its  fruit;  he  is  ~n  by  [under] 
the  surname  of  Beauclerc;  I  -  too  well  by  my  own 
case,  ved  .  .  .  af  egen  Erfaring,  F  fra  mig  selv;  -  him 
for  what  [kende  bam  for  (el.  som)  det]  he  is;  - 
[kende]  good  from  evil;  he  does  not  ~  the  north  from, 
the  south;  I  _  too  well  from  myself  jeg  ved  kun  altfor 
godt  fra  mig  selv  .  .  .;  -  off  kunne  udenad;  at  last  I 
knew  the  speech  off. 

2.  know  [nou]   vi  &  abs  vide   [om  about,  of];  vide 
det;  forstaa  (sig  paa)  det;  do  you  -  ?  ved  De  det  > ;  J  - 

;  ved  det;  jeg  forstaar;  he  speaks  as  one  who  ~s, 
som  den  sagkyndige,  m.  Sagkundskab;  all  is  quiet 
now,  but  those  who  ~  [(sag)kyndige ;  indviede]  are 
satisfied  that  it  is  the  lull  before  the  storm;  I  shall  be 
able  to  observe  what  is  going  on  here,  and  let  you  -, 
lade  dig  vide  det;  .  .  .  begged  that  if  I  wanted  any- 
thing, I  would  let  him  -  F  ogs.  sige  til,  *ogs.  sige 
fra;  I  want  to  ~  jeg  0nsker  at  vide  det;  amr  (Ny- 
englaud :)  er  det  muligt?  De  overrasker  mig  [you  don't 
say  so?  (is  it)  possible?];  there  is  no  ~ing  det  kan 
man  ikke  vide,  det  er  ikke  godt  at  vide;  _  about, 
ogs.  kende  til;  forstaa  sig  paa,  kende  til  [Cricket 
cricket};  I  don't  _  about  that,  tit:  jeg  anser  det  for 
tvivlsomt,  *ogs.  jeg  ved  ikke  det;  -  for  git  &  F  vide, 
vide  om  /.  of];  _  of,  ogs.  kende  til;  Tom  had  .n  of 
the  book  in  hand,  om  den  i  Arbejde  vserende  Bog; 
not  that  I  .  of  ikke  det  jeg  ved  af,  *ikke  det  jeg  ved 
(om);  Martin  knew  of  a  boat  there. 

3.  know  [non]  P  Viden  c,  Kundskaber  pi;  he's  all  ~ 
det  er  en  rigtig  Bogorm;  sorrow  a  ~  I  know  R  ja  det 
maa  Vorherre  vide.    Bar  bam,  Ing.  Leg.  (The  Spectre 
of  Tapp.). 

knowable  ['nouabl]  som  kan  kendes,  *ogs.  kendbar; 
som  kan  vides,  som  kan  vaere  Genstand  f.  Viden. 
knowableness  [-nes]  det  n  at  nt  kan  kendes,  *ogs. 
Kendbarhed;  Egnetbed  c  (som  Genstand)  for  Viden. 
know'd  [noud]  v  p  vidste  [knew];  vidst  [known]. 

knowe  [nau]  sc  H0j  c,  Ac  [knoll]. 

knower  f'nou9]  is.  Kyndig;  Kender  c.  knowing  ['nouirj] 

1  Pronominet  it  (det)  savnes  ofte  som  Objekt  v. 
Verberne  can,  discover,  do,  find  out,  forget,  hear, 
know,  let,  like,  permit,  promise,  say,  show,  tell,  think, 
will,  wish. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  ottt;  [8]  the;  [>]  tfan;  [f]  she;  [z]  measure;  [n]  sin0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


kno 


560 


knu 


kyndig  [i  in],  som  forstaar  sig,  som  bar  Forstand  [paa 
•»],  som  er  inde  fi  in],  F*  med  (el-  som  har)  Vet  [P** 
in};  klog;  skaslmsk,  polisk;  F  vel  udstyret,  vel  ud- 
rustct  [tveU-appointedj;  flot,  fin,  moderne  [fashionable]. 
Jvf  1.  come!  Oscar  tvas  too  -  [klogj  to  attack  it  in 
that  way;  his  cap  mas  a  ~  affair,  en  flot  Artikel;  a  - 
blade  (or  card,  codger),  Slang :  en  dreven  Krabat ;  en 
Gavtyv,  en  Spidsbub;  driving  about  in  ~  [flotte]  gigs; 
a  -  fkyndlg;  forstandig,  klog]  man;  a  -  one  En  der 
forstaar  det;  en  Kender,  *ogs.  en-Skj0nner;  the  -  ones 
bl.  a.  Kendere,  *ogs.  Skj0nnere;  sp  (de)  indviede;  the  - 
[forstandigere]  and  intelligent  part  of  the  world;  tip  a  ~ 
fpolisk]  toink  at...  knowingly  [-li]  ad  forstandig;  med 
Sagkundskab,  med  godt  Sk0n,  som  en  Kender  (*ogs. 
Skjenner),  som  Kendere  (*ogs.  Skj0nnere)  [with  Know- 
ledge]; med  Bevidsthed,  med  mit  (.  .  .  sit)  Vidende, 
med  Vidende  og  Vilje,  jur  vidende  1  [deliberately];  I 
have  handled  the  machine  myself,  hence  I  speak  .; 
Mrs.  Gann  conversed  ~  about  the  opera;  he  would  not 
.  offend,  knowledge  ['nalidg;  affekteret  'nouledg] 
Kundskab  c  [cognition],  Kundskaber2  pi,  Viden,  Lser- 
dom  c;  Kendskab  n  [til  of];  Bevidsthed  c  [conscious- 
ness]; Vidende  n.  Jvf  ardent,  belief,  carnal,  defective- 
ness,  s  desire,  diffusion,  intuitive,  locality!  the  .  of 
the  country,  bl.  a.  Landets  Oplysningstilstand  c;  a  -  of 
seamanship  (of  the  world)  Kendskab  t.  S0mandskab 
(Verdenskundskab) ;  a  considerable  (great,  solid)  ~  be- 
tydelige  (mange,  grundige)  Kundskaber;  betydelig  .  .  . 
Viden ;  much  ,  mange  Kundskaber;  acquire  some  ~ 
of  [noget  Keudskab  t.]  Latin  and  Greek;  and  what 
made  the  thought  more  poignant  was,  her  _  [var  Be- 
vidstheden  om]  that  he  was  right;  it  is  common  (or 
a  matter  of  general)  ~  [det  er  almindelig  bekendt,  en 
kendt  Sag]  that . . .;  have  some  ~  of  [ogs.  kende  noget 
til]  Latin;  have  carnal  ~  of  [Omgang  med]  a  woman; 
the  intimate  ~  they  possess  on  [deres  fortrolige  Kend- 
skat£til]  colonial  affairs;  spread  among  them  a  .  of 
Christ  (of  Greek),  Kundskaben  om  Kristus  (Kendskab 
t.  Grsesk);  I  speak  not  from  my  own  ~  [af  egen  Kund- 
skab, Viden],  but  from  the  report  of  all;  in  the  - 
ri  Bevidstheden  om]  that  he  was  dying  for  a  just 
cause;  the  tree  of  ~  Kundskabens  Trae;  he  relates,  of 
his  own  ~  [af  egen  Kundskab],  that . . .;  it  was  brought 
(or  it  came)  to  the  „  of  the  authorities  det  kom  t. 
Avtoriteternes  Kundskab;  it  has  not  come  to  my  _; 
come  to  a  ~  of  [komme  t.  Kundskab  (el.  blive  vidende) 
om]  her  position;  come  unto  the  -  of  the  truth,  t. 
Sandheds  Erkendelse;  to  (the  best  of)  my  ~  saavidt 
jeg  ved;  I  only  saw  the  person  twice  in  my  life,  to  my 
-;  to  my  certain  -  det  er  jeg  vis  paa,  efter  hvad  jeg 
m.  Vished  ved;  I  am  come  here  with  the  ~  of  Cortes, 
med  C's  Vidende;  speak  with  ~  (of  the  subject),  med 
Sagkundskab;  without  his  _  uden  bans  (.  .  .  dennes) 

1  F.  Eks.  at  Strafansvar   kan  gjeres  gjseldende  mod 
den  overordnede,   saafremt  denne  vidende  bar  ladet 
Handlingen  ske.    Norsk  Morgenbl.  1896  597. 

2  M*rk  Sir   W.    Hamilton  t   1856  (bos  Webster): 
Knowledges  is  a  term  in  frequent  use  by  Bacon,  and, 
though  now  obsolete,  should  be  revived,   as  without  it 
we  are  compelled  to  borrow  'cognitions'  to  express  its 
import.  —  Et  Eksempel   fra  nyere   Tid:    Their  desire 
to  appear  so,  although  they  do  not,  arises  from  the 
circumstance   that   the   knowledges   of   things   im- 
material are  in  the  other  life  represented  by  crystals! 
Citeret  af  R.  A.  Proctor,    Myths    and    Marvels    of 
Astronomy  113. 


Vidende.  knowledgeable  ['n&lidgabl]  kundskabsrig,  op- 
lyst;  dannet;  forstandig1.  knowledge-box  ['nalidgbaks] 
i  Bokserslang:  Tankeveerksted  n,  Hjernekiste  c. 

Knowles  [noulz]  s. 

knowltonia  [noul'tounja]  ^  Knowltonia  c,  en  Slsegt 
af  eviggrenne,  fleraarige  Planter  v.  Kap  Godehaab. 

known  [noun]  part  vidst;  kendt;  a  bekendt;  kendt: 
som  kendes  &  som  kender.  Jvf  Adv.  best,  well- 
known!  his  _  [kendte,  bekendte]  clemency,  impartiality: 
I  like  the  place  -  I  am  -  [kendt]  there;  he  is  better 
_  than  trusted  ban  er  for  godt  kendt  (t.  at  troes); 
fireworks  were  not  -  to  [kendte  i]  antiquity;  he  was 
_  to  the  whole  neighbourhood,  kendt  (af  Folk)  overalt  i 
Egnen;  which  . .  .,  were  best  ~  to  herself  hvilket .  .  . 
(det)  vidste  hun  bedst  selv;  for  causes  best  >  to  him- 
self af  ham  bekendte  Aarsager;  „  (to  fame)  as  the 
Caoutchouc  Child,  (almindelig)  kendt  som  Viskelaeder- 
barnet;  _  as  (or  for)  a  fool;  these,  (as)  it  is  well  -, 
have  [disse  bar  som  bekendt]  always  existed  in  a  tent- 
ative form;  become  ~,  om  Ting  is.  blive  bekendt, 
rygtes,  komme  ud  [blandt ;  i  to] ;  become  ~  to,  orn  Per- 
son: blive  (be)kendt  med;  he  wouldn't  have  it  ~  [vilde 
ikke  vsere  bekendt]  that...;  make  .  bekendtgere, 
g0re  bekendt;  make  our  wants  ~  give  vore  Onsker 
tilkende;  make  himself  -  g0re  sig  bekendt:  udmserke 
sig;  give  sig  tilkende  [for  to];  step  from  the  ~  [gaa  fra 
det  kendte]  to  the  unknown,  know-nothing  ['nou'nApirj] 
Egl  'ved  intet';  F  Ignorant,  uvidende  Person  c  [ignor- 
amus]; Dummerhoved  n;  amr  Knownothing  c,  Medlem 
af  et  i  1853  opstaaet  hemineligt  Selskab,  hvis  0jemed 
var  at  faa  Naturalisation  afskaffet  og  saaledes  ude- 
stsenge  alle  fremmede.  Som  Svar  p.  udenforstaaendes 
Sp0rgsmaal  skulde  der  kuu  siges  I  don't  know. 

knowt  [naut]  sp  Kugle  c,  i  Shiutygolf  /"doe/. 

Knox  [naks]  s. 

knnb-berry  ['nAbberi]  ^  Multebser,  *ogs.  Myrbaer  n, 
Multe  c  (pi  Multer  pi)  -.  Rubus  chamcemorus.  knubs 
[HADZ]  Affaldssilke  c,  fra  Coconerne. 

Knack  [nAk],  (K'nnk)  [k(a)'nAk]  F  Kanuk,  Kanadier 
c  [Canuck],  knuok  [nAk]  si  Tyv,  Skaelm  c;  ~s  in  quod 
Tyve  som  sidder.  Ains worth,  Rookwood  III.  V. 
185  [thieves  in  prison], 

knuckle  ['nAkl]  Kno,  *Kuok;  ^  arch  Kno,  Kn6k 
[nipple];  si  Lommetyv  c;  $  Knse,  Led  n;  have  his  .8 
rapped  faa  paa  Naebet,  ogs.*  faa  over  Fingrene  (*ogs.  paa 
Nsesen,  p.  Tyggen);  -  of  veal  Kalveskank,  *ogs.  Kalve- 
knok  c;  he  is  down  on  the  ~  P  ban  er  kommet  p. 
Knaeerne,  prov*  det  er  rent  nedfor  m.  ham;  ban  er  i 
Pengeknibe,  *ogs.  i  Vaande  f.  Mynt.  knuckle  ['nAkl] 
vi  banke  [knock];  spraekke;  it  [the  line]  dries  soft,  and 
does  not  'knuckle',  i.  e.  crack.  John  Bickerdyke, 
Angling  for  Coarse  Fish  18;  ~  to  F  give  sig,  give 
tabt  [knock  under];  tage  fat  p.  noget  ordentligt,  tage 
sig  noget  ordentligt  for  [buckle  to],  knuckle  ['nAkl]  vt 
knubbe,  slaa  med  Knoerne,  *knugle,  knuvle;  ~d,  git 
undert.  ogs.  leddet,  knseet;  „  his  forehead  f0re  Haan- 
den  t.  Panden,  *ogs.  tage  til  Forhaaret  el.  Pande- 
luggen.  Som  Hilsen;  .bones  sp  Benspil  n;  .duster 
Jaernkno,  *Jernkn6k,  Slaashanske;  stor  og  10jnefal- 
dende  (*gloret)  Ring  c;  -joint  mech  Ledforbindelse  c; 
.timbers  &  forreste  Kantespanter. 

knuller  ['nAla]  f  Skorstensfejer  c  [chimney-sweeper]. 

knur(r)  [na-]  Knast  f  [knarl,  gnarl,  nur];  sc  Dvserg  c 

»  knowledgeable,  educated;  intelligent.  L(atham)  has 
the  word,  but  in  the  sense  of  'cognisable'.  Da  vies. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


knu 


561 


kou 


[dwarf],  knurr-and-spell  ['na-ran'spelj  sp  nordengelsk  1 
Boldspil  n.  Apparaterne  er  en  «Boldsko»  [trap], 
Kugle,  Maalesnor  og  Stok.  Vinder  er  den  der  i  et 
vist  Antal  Slag  kaster  Kuglen  Isengst;  such  local 
fascinations  as  knurr  and  spell.  The  Graphic  1893. 
406. 

knurl  [na  1]  sc  Dvaerg  c  [dwarf].     Ogs.  knurr. 

Knut  [(kjnu  t]  Knud,  Knut  [Canute].  Knutsford 
['nAtsfd'8d];  Lord  ~. 

KnysnaJ['(k)nisna].    En  By  (m.  Distrikt)  i  Sydafrika. 

ko  [kou]  hind  Krage,  *Kraake  c. 

koala  [kou'a-la]  soo  (nyhollandsk)  Koala,  Pungbj0rn 
c:  Phascolarctos  cinereus. 

kob  [koub,  kab],  koba  ['ko«ba]  soo  Hesteantilope : 
JEgocerus;  is.  singsingsk  Hesteantilope  c:  Kobus 
Sinsing. 

Kobe  ['ko"be*]  s. 

kobold  ['koubald]  Nisse  c  [hobgoblin,  sc  bronmie]. 

kodak  ['koudak]  Kodak  c  &  n,  et  fotografisk  Haand- 
kamera  af  Eastmans  Fabrikat.  kodak  ['koudak]  vt 
kodakere;  ~  him. 

Koenigsberg  [ty.,  'kounigzba'g,  'ka'n-,  'ken-]  s. 

koff  [kaf]  Kuf,  *Kof  c,  et  rundgattet  Skib,  taklet 
(*rigget)  som  Galeas. 

Koh-i-noor,  Kohinoor  [koui'nua] :  the  ~  Kohinoor  c, 
egl  Lysfjeldet,  en  stor  (den  engelske  Konge  tilb.0rende 
og  i  Towers  Jewel  House  opbevaret)  Brillant. 

kohl  [koul]  Kohol,  Kohl  c  &  n,  et  sort  Farvestof,  is. 
brugt  som  Ojensminke  af  Orientalerinder.  kohlrabi 
['koulra-bi]  $f  Knudekaal,  ogs.*  Overjords  Kaalrabi  c: 
Brassica  oleracea  caulo-rapa.  kohol  ['kou(h)al]  Kohol 
c  &  n  [kohl];  mix  the  Kohol' s  jetty  dye.  T.  Moore. 

koil  ['ko»il]  \  en  australsk  G0g:  Koel,  Kuil  c:  Eu- 
dynamys  orientalis;  >,  the  Indian  nightingale.  R. 
Kipling,  Glossary. 

kokako  [ko'ka-ko"]  %  nyseelandsk  Krage  (*Kraake) 
c:  Glaucopis  cinerea. 

Kokan  [kou'ka-n]  Kokand  n,  Hovedstad  i  Det  fri 
Tatari  i  Asien. 

kokob  ['koukab]  soo  Kokob  c,  en  amerikansk  Gift- 
elan  ge. 

koknm  ['koukam]  forstilt  Venlighed  c,  i  australsk 
Faengselsslang. 

Kola  ['ko^la]  s  Kola  n.  kola;  ...nut,  —seed  Kolan0d 
n.  Stserkt  kaffeholdig.  Af  et  vist  afrikansk  Tree. 

kolah  ['koula  ?]  Kolah  c,  persisk  Hue  af  Faareuld. 

Kolarlan  [ko'lse-arian]  kolarisk,  h0rende  til  en  Sprog- 
gruppe  i  Indien,  som  omfatter  bl.  a.  Santhali. 

kolcannon  [kal'kanau]  ir  Kolcannon  c,  en  0konomisk 
Ret  (Stuvning)  af  Kartofler  (*Poteter),  Kaal  og  Flsesk 
eller  Fedt  (*Smult). 

Kolgn(j)ev  ['kalguev,  -gwef]  Kalgujev  n. 

kolinski,  kolinsky  [ko'linski]  soo  Chorok,  sibirisk 
Ilder  c:  Putorius  sibiricus;  Ilderskind  n,  p  Kalinska 
c  [Tatar  sable]. 

Kolls  [«ko«liz]  &  Kolis,  51de  Infanteriregiment.  Efter 
Forbogstaverne  i  King's  Own  Light  Infantry. 

1  My  readers  will  not  fail  to  have  noticed  in  the 
comic  periodicals  frequent  allusions  to  a  supposed 
mysterious  game,  called  Knurr  and  Spell.  This  is 
nothing  more  than  "Northern  Spell";  and  a  favourite 
pastime  it  has  long  been  in  our  northern  counties, 
though  I  cannot  see  its  peculiar  attractions.  Alfred 
Elliott,  The  Playground  and  the  Parlour,  London 
1868  P.  78.  —  knur-and-spell  slaaes  af  nogle  i  Hartkorn 
med  hockey. 


kolk  [kalk]  Vandhul  n.    I  Sydafrika. 

Kolo/.syar  [koulag'va'a]  s. 

Kolyma  [ko^li'ma1]:  the  ~  Kolyma  c,  en  Flod  i  Nord- 
asien. 

konck  [karjk]  Strandr0ver,  Vragplyndrer  c  [conk]1. 
Koncktowii  ['karjktaun]  s1. 

koodoo  ['ku-du-J  soo  Kudu,  Kudu-  (el.  stribet)  Anti- 
lope,  (arabisk)  Tedal,  (abyssinisk :)  Agassee  c:  Antilope 
strepsiceros,  Strepsiceros  Capensis  s.  kudu. 

kookrie  ['kirkri]  Kookri,  Krigskniv  c,  i  Nepal 
[Gurkha  knife]. 

Koord  [kuad]  Kurder  c;  kurdisk  n.  Koord  kurdisk. 
Ogs.  Koordish  [-!/].  Koordistan  [kuadi'sta'n]  Kurdi- 
stan n. 

Koorile  [ku'ri'l]  &c.    Se  Kurile,  &c! 

kootee  [ku-'ti-]  anglo-hind  Hus  n. 

kootoo  [kir'tor]  vi  b0je  sig  til  Jorden;  falde  (ni 
Gauge)  paa  sit  Ansigt.  Egl  overfor  Kejseren  af  Kina; 
amr  bukke;  smigre,  logre,  smiske.  kootoo  vt  amr 
g0re  en  Reverens  for,  bukke  for;  smigre  (el.  logre, 
smiske)  for.  kootoo  [ku-'tug]  dyb  B0jning;  ydmyg 
Knselen,  Falden  c  (ni  Gauge)  paa  sit  Ansigt;  ydmygt 
Knsefald;  amr  Buk  n;  do  ~  bl.  a.  bukke  vi.  kootooing 
[-irj]  bl.  a.  Reverenser  pi,  Bukken;  Smiger,  Logren  c. 

kop  [kap]  Fjeldtop,  Top,  H0j  (*Haug)  [hill];  Stenr0s 
c.  I  Sydafrika;  a  lost  [enlig,  *enslig]  ~.  , 

kope(c)k  ['koupek]  Kopek  c,  russisk  Kobberm0nt 
(ogs.*  -Mynt),  Vwo  Rubel. 

kopje  ['kapji],  koppie  ['kapij.  Se  kop!  on  the  very 
top  of  the  sand  „. 

Korah  ['ka-ra]  bibl:  ~  and  company  Korah  og  hans 
ganske  Selskab. 

Koran  [ka(-)'ra-n,  'kara'n] :  the  ~  Koranen  [the 
Alcoran]. 

Kordofan  [ka'ado'fa-n]  Kordofan  n. 

Korea  [ko'rio].    Se  Corea! 

Koreish  ['ka'raij  ?] :  the  tribe  .  Koreischiternes 
Stamme.  Koreishites  [-aits]  pi:  the  ~  Koreischiterne. 

korigan  ['karigan  ?]  myth  (bretagnisk)  Fee,  *ogs. 
Huldr  c. 

korin*['kourin,  ka'rin]  Korin  c,  afrikansk  Antilope. 

korrigan  ['karigan  ?]  s.    Se  korigan! 

Kosciusko  [kasi'Askou]  Kosciuszko;  Thaddceus  ~,  den 
polske  Stats  sidste  Overfeltherre  f  1817;  hope,  for  a 
season,  bade  the  world  farewell,  and  freedom  shriek'd 
—  as  .  fell.  Thomas  Campbell,  Pleasures  of 
Hope. 

kosher  ['kouj"a]  koscher,  ren.    Hos  J0derne. 

koss  [kas]  hind  2  engelske  Mil,  ca.  3  Kilometer;  five 
~  lower  down. 

Kossuth  fka/u-t]  s. 

koster  ['kastaj.    En  Art  St0r  c. 

koth  [kab]  vulkansk  Dynd  n,  i  Sydamerika. 

kotoo,  kotou,  kotow  [ko'tu1;  -tau]  s  &  v.    Se  kootoo! 

kotwal  ['k&twal,  kat'wa  1]  hind  Boigermester  c  [native 
mayor],  kotwalee  [katwd'li1]  hind  Borgermesterbolig 
c,  Mairie  n. 

Konban  [ku-'ba'n]  s. 

koul  [kaul  ?]  hind  Kontrakt  c,  L0fte  n\  Soldat  c,  i 
persisk  Adelskorps. 

keumass  ['ku'mas],  aim.  koumiss  ['ku'mis]  Kumys  c, 
tatarisk  Drik  af  gseret  Hoppe-  eller  Kamelmselk.  Jvf 
kefir! 

i  koncks,  or  conks.  Wreckers  are  so  called,  famili- 
arly, at  key  West;  and  the  place  they  inhabit  is 
catted  Koncktown.  Bartlett. 


Je»]  hate;  [o«]  so;  [at]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sin^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [e]. 


kou 


562 


kya 


konsso  ['kuso'1]  Kusso  c  &  n,  terrede  Blade  af  en 
abyssinsk  Plante.  Ormdrivende. 

kow-tow  fkau'tau,  ku-'tu  ]  v  A  a.    8e  kootoot 

kraml  [kra-1;  kra  1]  Kraal,  (sydafrikansk,  is.  hotten- 
totek)  Landsby;  L0kke  c,  indgaerdet  Plads,  hvor 
Kvseget  drives  ind  f.  Natten. 

kralt  [kre't]  eoo  Paragudu,  Paktapula  c:  Bungarus 
cceruleus,  en  indisk  Giftslange.  Chambers'*  Misc. 
XCVIU  15.  Tit-Bits  1889.  264^. 

kraken  ['kra-kan,  'kre'-]  Kraken  c,  et  fabelagtigt 
Seuhyre. 

krama  ['kra'ma,  'kre'-]  hind  Trsesandal  c. 

kramerla  [kra'  'miaria]  $  Krameria  c,  en  mangestam- 
met  Busk,  i  Peru  Ac. 

kraag  [krarj]  Hvalk0d  n  [krengj. 

kreasote  ['kriasout]  Kreosot  n,  *Kreosot  c. 

kreatlc  [kri'atik]  K0d-,  kreatisk  [creaticj. 

k'rect  [krekt]  p  rigtig  &c  [correct];  the  -  card  sp  si 
den  nejagtige  Liste,  over  de  lebende  Heste  Ac. 

kreese  [kri's]  Kris  c,  malajisk  Dolk  [crease,  <&c]. 

kremlin  ['kremlin]  (russisk)  Citadel  n,  Byfsestning  c; 
the  Kremlin  Kreml,  Kremlin  n,  i  Moskov. 

Kremnitz  ['kremnits];  -  white  Kreinserhvidt. 

krems  [kremz]  Kremserhvidt. 

kreng  [krerj]  Hvalked  n  [krangj. 

Krl  [kri-].    Se  Creel 

krlegsspiel  [ty.;  'kri'gspH]  &  Krigsspil  n. 

kris  [kri' si  Kris  c  [kreese,  crease]. 

Krishna  ['kri/noj  myth  Krishna  c,  en  Inkarnation 
af  Vishnu,  Sen  af  Devaki.  Se  Crishna!. 

Kriss  [kris];  .  Kringla  Jesusbarnet:  the  sadly 
mutilated  form  of  the  beautiful  word  Christ  Kindlein. 
Devere. 

KriU  ['kri-taj  hind  myth  Krita  c  &  n,  den  ferste  af 
de  fire  Perioder  i  den  store  Yuga. 

krltarchj  ['krita-»ki]  Kritarki  n,  Dommervselde  c  &  n 
(*-Vselde  n)  [rule  of  the  Judges].  Sou  they,  The 
Doctor,  cit.  af  Da  vies. 

Kroo  [kru-]  Koroman  c,  Hand  af  en  staerkbygget  p. 
Liberias  Kyst  boende  Negerrace,  der  afgiver  gode  S0- 
folk.  Ogs.  Kru.  Ogs.  Jboy,  -man. 

Krook  [kruk].  I  Dickens's  Bleak  House,  en  fordruk- 
ken  gammel  Klude(*Fille)-  og  Benhandler,  der  om- 
kommer  v.  Selvantaendelse. 

Krooman  ['knrman]  Koroman  c  [Kroo].  Jvf  back- 
bone! 

krowdy  [kraudi] :  -  Kit  of  the  wall  $  bitter  (el.  lille) 
Stenurt,  *Bergknap,  Husleg,  Moseblom,  Stenblom  c: 
Sedum  acre. 

Kru  [kru  ]  Koroman  c  [Kroo]. 

Kruger,  Kriiger  ['kru-ga]  8. 

kru  Her  ['krAla]  f  Hjortetakbakkelse  c  &  n.  Ogs. 
cruller. 

krnm(m)horn  ['krAmha^n]   f  Krumhorn  [cromorna]. 

Krnpp  [krup]  art  kruppsk  Kanon,  P  Knipper  c. 
Efter  Staalfabrikanten  F.  Krupp  i  Essen. 

KrylOT  [kri'laf]  s. 

Kshatrlya  ['k/a'trijo,  -k/at-]  hind  Kshatriya  c,  Medlem 
af  2den  (eUer  Krigernes)  Kaste. 

kubber  ['kAba]  anglo-hind  Efterretning  c;  Efterret- 
ninger  pi,  Nyheder  pi  [news]. 

KubU  Khan  ['k(j)u-bla  ka'n]  «. 

kuck  [k'k]  int  amr  (h)0!  Hvorved  Hest  Ac  animeres- 
while  I  said  'kuekt'  to  the  pony.  R.  D.  Black  mo  re, 
Springhaven  184. 

kndfze  ['kju-daiz]  vt  univ  si  beremme,   prise,    *ogs. 


lovorde.  Is.  i  Part:  kudieed.  kudos  ['kju'das]  univ  si 
Beremmelse,  Ros  c;  Lovord  pi]  Hseder  c. 

kudu  ['ku-du-j.    Se  koodoo! 

Kuen-ln(e)n  [kwen'lu'n] :  the  -  (mountains)  Kuenlyn, 
Kynlyn,  Kulkun  n. 

Kufa  ['k(j)u'fa]  Kufa  n,  en  By  v.  Evfrat.  Kuflc 
['k(j)u-fik]  kufisk,  oldarabisk. 

kuh-horn  ['ku'ha'9n]  J^  Alpehorn  n,  Lur  c  [Alp-horn]. 

Kuklnx  ['kju-kUks;  kju-'klAks]  amr  Kukluks  n  k  pi, 
en  hemmelig  Sammenslutning  af  Secessionister,  som 
opstod  efter  Borgerkrigen  i  1861—65  og  0vede  mange 
Voldshandlinger,  is.  mod  Negere  og  andre  fra  Norden 
indflyttede. 

kukrie  ['ku-kri]  hind  Krigskniv  c.    Se  kookrie! 

kukupa  [?]  >  Kukupa  c,  en  Art  stor  nyseelandsk 
Skovdue. 

kulan  f'ku-lan]  zoo  Kulan,  Dsiggetaj  c  [dziggetai]. 

kuli  ['ku-li]  Arbejdsl0n  c  [hire,  wages].  I  det  sydlige 
Indien. 

Kullah  ['kAla]  i  Birma:  Indf0dt  p.  Indiens  Fastland; 
(fra  Indien  kommen)  Vesterlsender;  (vesterlandsk)  Frem- 
med,  Udlfending  c;  he  had  been  to  Rangoon,  and  knew 
something  of  the  ways  of  the  ~s.  Kipling,  Life's 
Handicap. 

Kullingah  [ku'linga].    Se  Collinga! 

Knniara  [ku'ma'ra]  myth  Kumara  c,  den  hinduiske 
Krigsgud.  Egl  «ung». 

kumqaat  ['kAmkwdtj  Kumkvat  c,  en  Varietet  af 
Appelsin,  af  St0rrelse  som  et  Stikkelsbser.  Et  kine- 
sisk  Ord. 

kunkur  ['kArjkaj  hind  geol  Kunkur  c.  Onitrent  sva- 
rende  t.  eng.  bowlder  drift  Rullestensformationen. 

kuntul  ['kAntAl]  hind  Bredfrugt  c  [jack-fruit]. 

kurbash  ['ka-baj  ?]  Krabask  c;  the  youths  refused  to 
go  on,  in  spite  of  the  blows  of  the  _  which  their  driver 
showered  upon  them.1 

Kurd  [kuad]  s  &  a.     Se  Koord! 

kuriko  ['kjuariko1']  amr  Kuriko  c,  en  Patentmedicin, 
indeholdende  50  %  Braendevin  og  yndet  af  Afholdsfolk. 

Kurile  [k(j)u'rH,  'k(j)u9ril] :  the  ~  Islands,  the  -s 
Kurilerne.  Kurlllan  [k(j)u'rilJ8n]  kurilisk;  s  Kurilisk 
n;  Kuril(i)er  c. 

Knrrachee  [kA'rat/i,  -ra'-]  s. 

Kurrum  ['kurwm]  Kurrum  n,  et  Fjeldpas  som  fra 
Pendschab  f0rer  ind  i  Afganistan. 

Knru  ['ku'ru]  Kuru  c,  indisk  Sagnhelt,  hvis  ^tlin- 
gers  Kampe  danner  ^Emnet  f.  de  to  store  indiske 
Heltedigte. 

kussi(e)r  ['kAsio,  'ku'-]  f  Kussi(e)r  c,  i  Tyrkiet  et 
Instrument  bestaaende  af  fern  Strenge  strakte  over  et 
Skind,  som  dsekker  et  Slags  Bsekken. 

kut  [kAt]  F  Katechu  c  [cutch,  catechu].  Bland  t 
Garvere. 

Kutayah  [ku'ta'jo]  8.    Kutayeh  [ku'tajij  8. 

kute  [kju  t]  F  &  P  skarp  [cute,  acute];  I  never  was 
-  at  my  larning.  O.  Goldsmith,  The  good-natured. 
M.  IV. 

Kurera  ['ku'vara]  hind  myth  Kuvera  c,  Rigdommens 
Gud.  Fremstilles  k0rende  i  en  af  Nisser  trukketVogn. 

Kuyp  [koip]  s. 

kyabo(o)ka  [kaia'bu'ka,  -bou-].    Se  kiabooka! 

kyan    [kai'an].      Se   cayenne!     Ky»n    ['kaian].     En 

1  The  startling  Exploits  of  Dr.  J.  B.  Quies.  From 
the  French  of  Paul  Celiere.  New  York,  Harper  & 
Brothers  1887  p.  202. 


la-  i-  u-]  osv.  lange  gom  1  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavolse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


kya 


563 


lab 


M*Kyan  opfandt  Kyaniseringen.  kyanite  ['kaianait] 
min  Kyanit  c,  Disth6n  n  &  c,  Safirspat  c.  kyanize 
[-aiz]  vt  kyanisere,  gennemtraenge  (Trse)  m.  en  Opl0s- 
ning  af  Kviks01vsublimat,  for  at  bevare  det  mod  For- 
raadnelse.  kyanol  [-o«l;  -&1]  chem  Anilin  f  [aniline]; 
Base  c  af  Kultjsere. 

Kyd  [kid]  s. 

kye  [kai]  si  atten  Pence  pi.  kye  [kai]  so  K0er  [kine, 
cows]. 

kye-bosk  ['kaibask]  git  si  Form;  Maner  c,  &c  [kibosh]. 

kyiml  [kjaind].  En  gammeldags  Udtale  af  kind 
F.  Eks.  i  sidste  Kapitel  af  Book  of  Snobs.  Jvf  kiender! 

kyldec  [kil'di1]  Kloster  n  f;  Kirkevaerge  o».    W.  Scott. 

kyle  [kail]  so  Sund,  Straede  n.  Tit  i  pi-,  the  Kyles  of 
[Straedet  v.]  Bute.  Kyle  [kail]  Kyle  n,  en  Del  af 
Ayrshire. 

kyley  ['kaili]  austr  Kastetrse  n  [boomerang]. 

kylin  ['kai'lin  ?]  (Stentejs)  «Hundel0ve»  c;  if  the 
reader  has  never  seen  a  ky-lin  (a  cross  between  the 

1  Saaledes  Lucas.  —  Snarere  kanske:  Freest,  Munk  c 
[Culdee]. 


lion  and  the  dog  of  China),  he  may  consider  himself 
fortunate.  J.  Payn,  Glow  Worm  Tales  I.  222.  T. 

kylo(e)  ['kailou]  Kylo  c,  hebridisk  og  vesthejlandsk 
Ko  af  lille  (*liden)  Race. 

kymation  [kai'me^an]  arch  Karnis  c,  *Karnis  n 
[cyma]. 

Kynaston  ['kinastan]  s.     Kyneton  f'kaintan]  s. 

kypsey,  kypsie  ['kipsi]  i  Tatersprog:  Kurv  c.  Jvf 
kipsie,  kip! 

kyrie  ['kirii']  rel  Kyrie  0:  Herre!  ^  Kyrie  e,  en  vis 
Afdeling  af  en  Messe;  „  eletson  egl  Herre,  forbarm  dig ! 
kyriological  [kirio'ladgikl]  gr  kyriologisk:  egl  at  for- 
staa  egentlig,  i  naturlig  Fremstilling;  fremstillet  v. 
Tegn  eller  Bogstaver;  _  hieroglyphics  demotisk  Skrift 
c:  som  staerkt  forkorter  det  oprindelige  Tegn  og  g0r 
det  billedlige  nsesten  ganske  utydeligt. 

Kyrie  [ka'l]. 

Kytches  ['kitfiz]:  the  ~  Kytcherne,  et  lavtstaaende 
Folk  i  Afrika. 

kyte  [kait]  sc  Bug  c  [belly]. 

kythe  [kaiS]  vt  sc  aabenbare;  vise;  erklsere;  vi  sc  vise 
sig,  komme  tilsyne;  it  -s  bright  .  . .  because  all  is  dark 
around  it.  W.  Scott. 


L  1  [el]  L,  1  n,  *ogs.  c.  Forkortelser :  1.  0:  libra, 
Fund,  i  Penge;  lake;  league(s);  left;  line(s);  L.  0:  lake; 
league(s);  left;  line(s);  L  (of  a  house)  F10j.  Fransk 
aile;  L  (roads  and  bridge  railway)  o :  elevated  . . .;  the 
three  L's  &  o :  lead,  latitude,  look-out;  L.  A.  C.  o :  licen- 
tiate of  apothecaries'  company;  Ladp.  0:  ladyship; 
lat.  o:  latitude;  Latin;  Ib.  o:  libra  Fund,  i  Vsegt;  L.  C. 
o:  lord  chamberlain;  lord  chancellor;  1.  c.  0:  loco 
citato;  L.  C.  C.  0:  London  county  council;  L.  C.  J.  0: 
lord  chief  justice;  L.  C.  M.  o:  least  common  multiple; 
L.  D.  D:  Lady  Day;  Id.  o:  lord;  Ldp.  o:  lordship; 
L.  E.  L.  o:  Letitia  Elizabeth  Landon  [Mrs.  Maclean]; 
L.  G.  o :  lifeguards;  lieutenant  general;  L.  I.  o :  light 
infantry;  Lib.  o:  liber  Bog;  librarian;  lim.,  Llm.  0: 
limited;  L.  L.  0:  lower  limb  Underrand;  LL.  B.  o: 
legum  baccalaureus  Bakkalaureus  i  Jura  (*Jus);  LL.  D. 
D  :  legum  doctor  Doktor  i  Jura  (*Jus);  spogende :  long- 
legged  donkey;  L.  L.  B.  0:  line  of  least  resistance 
(Mines)  korteste  Modstandslinje;  LL.  Whiskey  o :  lord 
lieutenant  whiskey;  long,  o :  longitude;  Lp.  o :  lordship; 
L.  S.  0:  left  side;  L  (or  £).  S.  D.,  1.  s.  d.  o:  librae 
(pounds),  solidi  (shillings),  denarii  (pence);  a  question 
of  -.:  et  simpelt  Pengesp0rgsmaal ;  a  worshiper  of  the 
.  en  Mammonsdyrker;  Lt.  o :  lieutenant;  Ltd  o :  limited. 

la  [la-]  f  A  c,  i  italiensk  &  fransk  Musik.  la  [la-] 
int  se  [lo].  L::  [!&•]  p  Herre  Jesses !  ogs.*  Jesses !  *aa 
j0ie  mig  [Lord,  Law,  Lawks]. 

1.  laager  ['la'ge]  boll.  Lejr;  i  Sydafrika:  Vognlejr  c. 

2.  laager  ['la  ga]  sc  (paa  Shetlandseerne)  Helleflynder 
c  [halibut]. 

laagte  ['la-gte].    I  Sydafrika:  Slette,  aaben  Dal  c. 

Laaland  ['la(-)land]  Laaland  n. 

Lab  [lab] :    Queen  ~,  i  Tusind  og  en  Nat,    Dronning 


over  City  of  Enchantments,  forvandler  Mennesker  t. 
Heste,  Muldyr  &c. 

Labadist  ['labadist]  theol  Labadist  c,  Tilhaenger  af 
|  Jean  de  Labadie,  en  Reformator  i  XVII  Aarh. 

Labau  pieman]  Laban  c  (i  Bibelen). 

labarum  ['labaram]  (Konstantins)  Korsbanner  n. 

Labby  [Tabi].    Et  0genavn  for  Labouchere. 

labdannm  ['labdanam]  Ladanumbarpiks  c  &  n  [la- 
danumj. 

labefactation  [labifak'teijan]  git  Sv83kkelse  c,  Forfald 
w;  there  is  in  it  (in  the  Beggars'  Opera)  such  a  ~ 
of  all  principles  as  may  be  injurious  to  morality. 
Boswell's  Johnson  ch.  XXV. 

label  ['le'bl]  Maarkeseddel,  Seddel,  Mserkelap  c, 
Mserke  n  [is.  direction  (or  luggage)  _];  Maerkeseddel, 
Signatur,  Etikette,  Vignette  c,  *ogs.  Mserkeskilt,  is. 
Flaskeskilt  [~  of  a  bottle];  jur  Tillseg  n,  Kodicil  c 
[codicil];  Silkebaand  n,  Papirstrimmel,  hvori  vedhaengt 
Segl;  her  Turn6rkrave  c;  arch  udskaarne  Tunger  plt 
som  Dekoration  i  Vserelse;  Liste  [fillet];  Kransliste  c, 
Vaterbord  n  [dripstone,  hood-moulding].  Jvf  deface! 
label  ['le^bl]  vt  maerke;  etikettere;  _  [sy  Mserke  paa]  a 
hammock;  my  portmanteaus  are  strapped  and  ~led 
/br.[mserkede]  Pam.  labeller  ['le^bl-a]  Mserker;  Etiket- 
t0r  c.  labellnm  [la'belam]  ^  Laebe  c.  labial  ['leibjal] 
gr  labial,  Laabe-;  _  sound,  labial  Labial,  Lsebelyd  c, 
Lsebebogstav  c  &  n.  labialize  ['leJbjalaiz]  vt  gr  labia- 
lisere,  udtale  labialt.  labially  ['le'bjali]  ad  labialt. 
labiate(d)  ['le^jet,  -ejtid]  laabedannet;  ^  laebeblomstret. 

Labienus  [labi'i'nas,  le^-]  a. 

labiodental  [l^bjo1  dental]  gr  labiodental,  udtalt 
som  Lsebetandlyd ;  s  Lsebetandlyd  c.  Som  f  og 
v.  labiology  [leibi'aladgi]  Labiologi  c,  Aflsesning  fra 
Lseberne.  labium  ['le^jam]  lat.  Lsebe;  ent  Under- 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [an]  ou";  [S]  the;  \\>]  thm-t  fj]  she;  fg]  measure;  [n]  sinp;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

36* 


lab 


564 


lac 


laebe;  conch  Indrelsebe  c;  /  Labium  n;   -  pipe  J^  ogs. 
Flojtepibe. 

lablab   ['lablab]  $  Lablab   c,    en   slyngende,   tropisk 
Balgplante. 

laboratory  ['Iabf9)retari]  Laboratorium  n.  laborious 
[la'ba'rias,  \  le1-]  mejsoininelig,  hst  m0jsom;  arbejdsom; 
a  ~  commentary  en  Kommentar  hvorpaa  der  er  lagt 
meget  Arbejde;  -  labour  trang  F0dsel;  o  -  [arbejdsom] 
mechanic;  -  work  Flidsarbejde. 
Labouchere  [labu'/se  9]  s.  Jvf  Labby! 
labour  ['le'ba]  Arbejde  n;  mere  coll  Arbejdere  pi, 
Anstrengelse,  M0je  c;  F0dselsarbejde  n  [travail[;  Fed- 
selssmerter  pi,  F  Barnsn0d  [pains  of  ~,  pangs  of 
childbirth];  &  (Skibs)  Arbejden  c,  i  S0en;  177  Acres 
Land,  i  Mejiko.  Jvf  backbone,  manual!  a  ~  of  mercy 
en  Barmhjertighedsgerning;  the  -  of  [det  Arbejde  atj 
compiling  a  history;  -  is  so  high  Arbejdsl0nnen  er 
saa  h0j,  Arbejdspriserne  er  saa  h0je;  after  dinner  they 
renewed  their  ~s,  deres  (*sine)  Anstrengelser ;  he  had 
taken  with  it  no  small  ~,  havde  lagt  ikke  lidet  Ar- 
bejde deri  (*derpaa);  havde  gjort  sig  ikke  liden  Flid 
denned;  after  the  _s  of  the  day  efter  Dagens  Gerning, 
efter  (fuld)eudt  Dagvserk;  that  they  may  rest  from 
their  -s  (at)  de  skulle  hvile  fra  deres  (*sine)  Arbejder : 
Aabenb.  XIV13;  the  mountain  in  ~  Bjerget  som  skulde 
fade;  we  are  all  in  _  for  [vi  gaar  allesamraen  og 
ponser  paa  (*vaerker  for  el.  paa)]  a  name  to  the  play; 
raise  the  price  of  .  hseve  (*0ge,  stramme)  Arbejds- 
priserne. labour  ['le'be]  vi  arbejde  [paa  at;  i  sit  Kald 
in  his  vocation};  &  arbejde,  oin  Skib  i  S0en;  fig  ar- 
bejde, stnebe,  F*  straeve;  bestraebe  sig  [for  at  to];  lide 
[af;  xinder  under],  vaere  besvseret  [af  under];  skulle 


latifolium.  labradorlte  ['labrada'rait]  min  Labrador- 
sten  c. 

labret  ['le'bret]  Laebesmykke  n,  bl.  vilde  Folkeslag. 
labrldan  f'labridan]  Laebefisk  c  [wrasse],  labrum  I'le1- 
brorn]  lat.  Laebe;  ent  Overlsebe;  concfe  Yderlsebe  c. 
labrus  ['lelbras]  Laebefisk  c  [wrasse]. 

laburnum  [la'ba  nam]  ^  B0nnetrse  n,  ogs.*  Guldregn 
c :  Cytisus  laburnum. 

labyrinth  ['labirinb]  Labyrint,  Irgang  c.  labyrlnthlan 
[labi'riupjan],  labyrinthic  [-'rinpik],  labyrinthine  [-'rin- 
pin]  labyrintisk,  labyrintmaessig.  labyrinthodon(t) 
[-'rinpadan(t)]  Labyrintodont  c,  fossilt  Krybdyr  m.  laby- 
rintmeessig  Tandbygning. 

1.  lac   [lak]  Lak,   Gummilak  (c  &)  n,   Lakfarve  c; 
round  „  Kuglelak. 

2.  lac  [lak]  hind  Lak  c,  hnndredetusinde.  Jvfcrore/ 
a  -  of  rupees. 

Laccadives  ['lakadaivz]  pi  -.  the  ~  Lakkediverne.  Ogs. 
the  Laccadive  Islands. 

laccic  f'laksik]  chem  udvundet  af  Lak;  -  acid  Laksyre. 
lacclne  ['laksin]  chem  Lakcin,  Lakstof  n.  lacdye  ['lak- 
dai]  Lacdye  c  &  n,  Slags  r0dt  Farvelak. 

lace  [le^]  vi  git  &  ir  10sne,  aabne  sig;  driving  in  the 
gudgeons  of  their  axletrees  to  hinder  them  from  lac- 
ing. M.  Edgeworth,  Tales  of  Fashionable  Life 
Paris  1831.  282.  Jvf  lache(s)!  lace  [le{s]  s  Lidse,  *Lisse; 
flad  Snor;  Tresse,  Galon  c,  Tresser  pi,  Galoner  pi; 
Distinktioner  pi;  Kniplinger  pi  [~  as  worn  by  ladies]; 
git  Spids  c,  paa  Kaffe  &c;  make  -  bl.  a.  kniple  vi.  lace 
vt  sn0re;  brsemme;  is.  galonere;  <£,  lidse,  *lisse;  git 
ssette  en  Spids  paa;  gold-laced  guldbraemmet,  guld- 
galoneret;  Mr.  (yLeary  -d  [flettede]  his  fingers  behind 


fade  /_  tvith  child,  be  in  travail];  have  Fadselssmerter,  j  his  head;  I'll  ~  your  jacket  for  you,  Slang  :  jeg  skal 

give  dig  en  banket  Tr0je;  -  her  stays  sn0re  hende; 
-d  tea  Tevandsknsegt  c;  -  it  well  with  brandy,  lace  vi 
sn0res;  .bark  ^  vestindisk  «Knipling»-Busk  c:  Lagetla 
lintearia  [gauze  tree];  -boot  Sn0rest0vle. 

Lacedsemon  [lasi'di'man]  Lacedaemou,  Sparta  n.  Lace- 
dsemonian  [Iasidi'mounj8n]  spartansk;  s  Lacedaemonier, 
Spartaner  c. 

lacellke  I'le'slaik]  kniplingagtig.  lacejmaker  Snore- 
mager;  Kniplepige,  Kniplerske  c;  .making,  is.  Knipleu 
c,  Knipleri  n;  .man  Knipling-Krsemmer,  ogs.*  -Handler 
c;  -pillow  Kuiplepude. 

lacerate  ['lasareH]  vt  80nderrive  ;  oprive;  ~  the  flesh, 
the  heart,  laceration  [lase're^an]  S0nderrivelse;  cone 
Flsenge  c.  laceratire  ['las(8)rativ]  s0nderrivende,  op- 
rivende;  «  humors. 

lacerta  [lo'sa'ta]  Firben  n.  lacertlan  [la'sa-Jan]  a 
flrbenagtig;  s  Firben  n.  lac«rtine  [la'sa'tinl  flrbenagtig. 

lacf-tea    ['le'sti']    git    Tevandsknsegt    [tea   punch]. 


vaere  i  Barusn0d  [suffer  the  pangs  of  childbirth],  Jvf 
s  blood!  the  deep  catches  of  his  -ing  breath,  af  bans 
besvaerlige  Aandedraet;  the  ~ing  classes  Arbejdsklassen; 
-ing  day  Arbejdsdag ;  -ing  force;  ~ing  man  Arbejder 
c.  Se  labourer!  ~ing  oar;  come  unto  me,  all  ye  that 
.  and  are  heavy  laden  [alle  som  arbejde  og  ere  be- 
svaerede]  and  I  will  give  you  rest!;  cure  the  disorders 
under  which  he  -ed,  af  hvilke  han  led;  a  woman  ~s 
under  many  disadvantages  [arbejder  under  (el.  kaem- 
per  med)  mange  Vanskeligheder]  who  tries  to  pass  for 
a  girl  of  six-and-thirty;  „  under  bad  (or  ill)  health 
vaere  sygelig;  skrante.  labour  vt  arbejde  paa,  arbejde 
med,  bearbejde;  agr  dyrke,  bearbejde;  arbejde,  forfaer- 
dige  [Vaaben  t.  Troja  arms  for  Troy] ;  sc  isaer :  p!0je ; 
taerske;  fig  udarbejde,  cont  udpensle;  _ed,  dadlende 
bl.  a.  kunstlet,  studeret;  _  [udarbejde]  an  argument,  a 
point;  ~ed  breath  or  breathing  besvserligt  Aandedraet; 
his  breath  grew  ~ed,  and  came  at  last  in  little  stifled 
pants;  ~ed  [stiv,  kunstlet]  style;  one  of  the  finest  and 
most  ~ed  things,  bedst  udarbejdede  Sager  el.  Steder. 
labonrage  ['le'baridg]  Arbejdspenge  pi;  &  Sjoverl0n  c, 
Sjover(*Sjauer)penge  pi.  labourer  ['le'bere]  Arbejder, 
Arbejds-Mand  c,  pi  ogs.  -Folk  pi;  is.  Markarbejder »; 
rt-  Sjover,  *Sjauer  c;  a  mason's  ~  en  Murerhaand- 
langer  [mason's  tender,  hodman],  labourless  ['le1  boles] 
let.  labour] market  Arbejdsmarked ;  — saying  arbejds- 
besparende.  laboursome  ['le'basam]  &  urolig,  i  S0en; 
-  vessels.  labonr|trade  ['le'batreid]  Handel  m.  Arbejdere 
el.  Arbejdskraft ;  Slavehandel  c;  ..union  Arbejder- 
forening. 

Labrador  [labra'da^;    '!-]   Labrador,    antiq  Helleland 
n;   .  stone;  .   tea  (plant)  bredbladet  Pors  c:    Ledum 

1  Modsat:  workman  Fabrikarbejder  c. 


lace-up  ['le'sAp]  F  Sn0rest0vle  c;  a  pair  of  common  .s. 
lacejveil  Kniplingsl0r  ;  __  wing:  _  fly  Florvinge  C: 
Hemerobidce;  __  winged  florvinget;  -woman  Kniplerske; 
Knipliug-Krsemmerske,  ogs.*  -Handlerske  c;  —  work 
Snorevaerk;  -  embroidery  Snorebroderi. 

lache  [la(t)/J  git  jur  Fors0mmelse,  Fors0mmelighed, 
Efterladeuhed  c.  laches  ['la(t)/iz]  prov  moradsige 
Steder  pi;  git  jur,  se  lache! 

Lachesis  ['lakisis]  myth. 

lachesness  ['lat/iznes]  git  jur  Fors0mmelighed,  Efter- 
ladenhed  c. 

Lachtsh  ['leiki/J  s. 

lachryni»>  ['lakrimi']  lat.  Taarer  pi,  .  Christi  ['kristai] 
Lacrymaa  Christi,  Lagrima  c  de  Gallitti,  en  m0rker0d, 
s0d  Vin,  som  kun  vokser  v.  Vesuvs  Fod.  lachrymal 
f'lakrimal]  lakrymal,  Taare-;  the  .  duct,  gland;  -  sac 


i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  bat;  [a •]  foil;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [v]  hurt;  [a]  inner; 


lac 


565 


Lad 


Taaressek;  in  a  most  .  tone  i  en  begrsedelig  Tone. 
lachrymal  s  Taarekrukke  c.  lachrymatory  ['lakrimatari] 
Taarekrukke  c.  lachrymose  ['lakrimous]  grsedevorn, 
taarerig;  taarevoldende,  is.  theat  larmoyant. 

lacing  ['leisirj]  Sneren,  Snoring  c;  Sn0rebaand;  <£, 
Lidsetov  n,  Lidsning  c,  *Lissetaug  n,  Lisning;  &  Op- 
10ber  c,  paa  Galliou;  p  Prygl  pi,  B0rst  pi,  *Prygl  c  & 
n,  .Tilling  c. 

lacinia  [la'sinio]  $  smal  Flig  c.  laciniate(d)  [la'siniet, 
-e>tid]  smalfliget. 

lack  [lak]  s.  Se  lac!  lack  [Iftk]  int:  good  .  git  des- 
vserre !  Gud  bedre  det !  lack  [lak]  vt  git  &  prov  be- 
brejde  [reproach];  nedssette  [depreciate];  _  through 
git  J,  beskyde  langskibs  [rake];  and  of  all  the  shot 
poured  into  him,  not  twenty  "lackt  him  through",  kom 
ikke  tyve  ind  langskibs.  Westward  Ho!  II.  330  T. 
Se  ogs.  IT.  85  &  256!  lack  [lak]  vt  fattes,  mangle, 
prov  vante ;  if  any  of  you  -  [fattes]  wisdom,  let  him 
ask  of  God.  lack  vi  mangle,  lide  Mangel;  fattes, 
mangle,  skorte;  the  young  lions  do  ~  [lide  N0d],  and 
suffer  hunger;  peradventure  there  shall  .  five  of 
[kanske  der  fattes  fern  i]  the  fifty  righteous;  it  ~ed 
fifteen  minutes  of  [Klokken  manglede  .  .  .  i  (*paa)] 
twelve,  lack  [lak]  s  Mangel,  Brist,  *undert.  Skort1  c 
[paa  of];  let  his  ~  of  years  be  no  impediment.  Shake- 
speare; for  ~  of  af  Mangel  paa;  be  in  ~  of  lide  Mangel 
paa,  mangle. 

lackadaisical  [laka'deJzikl]  affekteret  tankefuld,  *ogs. 
fortsenkt  [affectedly  pensive];  a  ~  kind  of  fellow;  a  ~ 
tone  of  voice  en  Bedemandstone.  lackaday  ['lakade1] 
int  ak  (og  ve) !  Komisk  ogs.  lackadaisy. 

lackall  ['lak&'l]  ludfattigt  (*udfattigt)  Menneske  n. 
Carlyle. 

lacker,  lackey.    Se  lacquer,  lacky,  lacquey! 

Lackland  ['lakland] :  John  ~  Johan  uden  Land 
[Sansterre].  lacklustre  ['laklAsta]  glanslos.  Egl  shake- 
spearsk;  -  eye.  Scott,  lacklustre  s  saksisk  Topas  c. 

lacky  ['laki]  vt  prov  genneinprygle.  lacky  vt  poet  \ 
tjene,  opvarte  [lacquey];  a  thousand  liveried  angels  - 
her.  Milton,  Comus. 

lac-lake  ['lakle'k]  Laklak  c. 

lacnnis  ['lakmas]  Lakmus  c.    Almindelig:  litmus. 

Laconia  [la'ko«nja]  Lakonien  n.  laconic  [la'kftnik] 
is.  lakonisk,  (kort  og)  fyndig;  s  Lakonisme  c,  Fynd- 
sprog;  fyndigt  Udtryk  n;  ~s,  ogs.  Lakonika  n,  en  Bog 
af  Pausanias  om  Lakonien.  laconically  [-kali]  ad 
lakonisk,  &c;  a  sentiment  ~  expressed.  laconicism 
[-isizm],  laconism  ['lakanizm]  lakonisk  (el.  kort  og  fyn- 
dig) Stil;  Lakonisme  c,  Fyndsprog  n.  laconize  ['laka- 
naiz]  vi  tale  (el.  skrive,  udtrykke  sig)  lakonisk,  tale 
kort  og  fyndig. 

lacquer  ['laka]  Lakfernis,  Fernis,  Lakering  c;  vt  fernis- 
sere,  lakere;  undert.  vikse  [sine  Moustacher  his  mous- 
tachios].  lacquerer  ['liikaro]  Lakerer  c.  lacquering 
[-rirj]  Lakering  c.  Ogs.  cone. 

lacquey  ['laki]  Lakaj,  *Lakei;  fig  cont  haandgangen 
Mand,  *ogs.  Skosvend  c;  _  (moth)  Clisiocampa  c.  lac- 
quey ['laki]  vt  vsere  Lakaj  (*Lakei)  hos;  betjene,  opvarte. 
Jvf  lacky!  lacquey  vi  vsere  Lakaj;  fig  age  re  Lakaj, 
tjene  som  Trael  (*ogs.  Skosvend). 

La  Creery  [la'kri'vi]  en  godhjertet  Portrsetmalerinde 
i  Dickens's  Nicholas  Nickleby. 

lacrosse  [la'kr&s]  sp  Lacrosse  c,  et  Boldspil,   hvorved 

1  Altid  vil  der  vsere  Skort  paa  [a  lack  of]  de  for 
Engens  rette  Trivsel  nedvendige  Befrugtningsemner. 
N.  Mgbl.  1898.  478.  Joh.  Schumann. 


Bolden  feres  gennem  Modpartiet  v.  Hjselp  af  en  stor 
Ketscher  (*Katscher),  som  kaldes  a  crosse. 

lactarene  ['liiktari  nj  Laktarin  n,  et  pulveriseret  Oste- 
stof  v.  Kattuntrykning.  lactation  [lak'te^an]  Diegiv- 
ning  c.  lacteal  ['laktial].  Se  lacteous!  s  Mselkegang  c. 
lacteons  ['laktias]  Mselke-;  mselkeagtig,  mselkesaft- 
f0rende;  the  ~  circle  Mselkevejen  [the  milky  way];  a  ~ 
vessel,  lactescence  [lak'tesans]  Mselkagtighed;  ^  Mselke- 
saft  c  [latex],  lactescent  [-ant]  is.  ^  maelkegivende, 
mselkesaftf0rende,  maelkerig.  lactic  ['laktik]  som  h0rer 
til  (.  . .  udvindes  af )  Mselk,  Mselke-;  ~  acid,  lactiferous 
[lak'tifaras]  mselkferende;  rnselkesaftf0rende ;  „  duct 
Mselkeaare  c.  laetiflc  [lak'tifik]  maelkdannende;  mselk- 
rig.  lactifnge  ['laktifju'dg]  Middel  n  mod  Mselkafson- 
dring.  lactine  ['laktin]  chem  Laktin,  Mselkesukker  n 
[sugar  of  milk],  lactometer  [lak't&mita]  Mselkepr0ver 
c.  lactoscope  ['laktoskoup]  Laktoskop  n. 

lacuna  [le'kju'na]  Afbrydelse,  Lakune  c,  Hul  n,  *ogs. 
Luge  c.  PI  lacunae  [-nr].  lacnnal  [-nal]  a.  Se  lacunar! 
lacunar  [-na]  lakunar,  som  bar  (.  .  .  sker  med)  Afbry- 
delser  el.  Aabninger.  Jvf  lacunaris!  a  ~  circulation. 
lacunar  [-na]  arch  Kassette  c,  Lakunar  n,  flrkantet 
Loftsfordybning.  lacunaris  [lakju'nse-9ris]  lat.  Se  lacu- 
nar! angina  ~  tredages  Hals(e)syge. 

lacustral  [la'kAStral],  lacustrine  [-trin]  Inds0-,  S0-, 
som  h0rer  til  (.  . .  som  er  dannet  i)  en  Inds0;  Mose-, 
*Myr-;  _  deposits  Aflejringer  p.  Bunden  af  Inds0er;  _ 
habitation,  i  Arkseologien :  Pselebygning  c;  -  station 
Pseleby  c. 

lacy  ['le'si]  kniplingagtig;  a  .  tangle. 

lad  [lad]  Kn0s,  (stcrre)  Dreng,  *(st0rre)  Gut  c.  Jvf 
mere !  I  knew  him  when  he  was  a  boy  and  a  _,  under 
hele  bans  Opvsekst. 

Ladakh  [la'da'k]  s. 

ladanum  ['ladanam]  Ladanumgummi,  Ladanumhar- 
piks  c  &  n. 

Ladas  ['le'das]  Ladas,  Aleksanders  rappe  Bud. 

Ladbroke  ['ladbrukj  s. 

ladder  ['lade]  Stige;  J,  Lejder  (F*  Ledder),  Trappe  c. 
Jvf  accommodation-ladder,  1.  apply!  companion  «  ^ 
Agtertrappe,  Kahytstrappe ;  go  in  ~s  p  om  strikket 
Genstand:  rives  Isengere  og  Isengere  ned,  *ogs.  rakne 
videre  og  videre,  blive  t.  en  "Brandstige*1;  he  can't 
see  a  hole  in  a  ~  si  (han  er  saa  fuld  at)  man  kan 

prikke  ham  p.  0jnene; bladder  $  F01fod,  *Lerfivel, 

Fivel,  Hestehov  c:  Tussilago  farfara;  — ropes  £ 
Faldtov,  *Faldtaugn;  ..sight  art  Klapvisir,  *Galge- 

sigte  n; stitch  Stigesyning  c;  — way  J^  Opgangs- 

luge  c. 

laddie  ['ladi]  sc  Dreng,  *Gut  c. 

lade  [le!d]  f  Flodmunding;  f  &  prov  Gr0ft  c2;  sc 
Vandl0b  n  [watercourse];  sc  M011erende  c  [millrace]. 
lade  [le'd]  vt  belaesse;  ^  lade,  *ogs.  laste;  git  0se 
[ladle;  bale].  Jvf  load!  Billy  the  pony  was  heavy 
[tungt]  -n  when  he  drew  his  cart  home;  legions  of  -n 
mules;  -  out  water,  lade  vi  t  »se;  \  Isekke. 

La-de-dah  [la'di'da1]  La-de-dah  c,  en  Person  i  en 
Knejpevise  ca.  1880,  en  Type  p.  den  0rkesl0se  Mode- 

1  It   tore    against   the   caudal  fin,  And   "went   in 
ladders"   soon.     W.    S.    Gilbert,    Fifty    "Bab"   Bal- 
lads 145. 

2  Jvf  Kingsley,   Hereward  II  XI  148  T  (Note  t. 
Cotinglade) :   Seemingly  a  lade,  leat  or  canal,  through 
Cottenham  Fen  to  the  Westwater;  probably  a  Roman 
work,  now  obliterated. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  oui;  [8]  the;  [b]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


lad 


566 


lag 


herre;  do  the  .  to  the  ladies  sige  smukke  Ting  (el.  Be- 
hageligheder,  KompHmenter),  kurre. 

ladles  ['le'dizj  pi  Fruer;  Darner,  Ac;  .  and  gentlemen 
Darner  og  Herrer;  i  Tiltale:  mine  Darner  og  Herrer! 
ladies'.  I  Smstgg.  oftest  Dame-;  -  company;  ~  com- 
partment, ogs.  Kvindecoupe ;  -  fever  Syfllis  c  [French 
gout];  -  man  Dameven,  F  Pigernes  Jens;  the  -  mile 
Damemilen,  en  Kerevej  1  Hyde  Park  v.  Serpentinens  nor- 
dre  Bred,  hvor  Londons  Aristokrati  viser  slg  i  Spasere- 
tiden;  _  party;  ~  school  Skole  f.  Kvinder;  young  ~ 
school  Dotreskole,  ogs*.  Pigeskole;  -  toilet.  Ogs.  en 
Panteleg,  hvorved  hver  Deltager  antager  et  Navn 
som  Brosche,  Baand,  &c. 

Ladln  [la'di-n]  gr  Ladin(sk)  n. 

lading  ['le'din]  Laes  n;  J,  Ladning;  Fragt  c.  Jvf  bill! 
furnish  a  ~,  bl.  a.  levere  en  Fragt. 

Ladino  [la'di'nou]  gr  Ladin(sk)  n;*amr  Mestits  c 
[mestizo]. 

Ladisla(u)s  [Tadisla-s,  -las]  Ladislaus. 

ladle  ['le'dl]  0se;  S10v,  ogs.*  Slev;  is.  Potageske, 
•ogs.  Suppe0se  [soup  (or  tureen)  ~];  Skovl,  p.  M011e- 
hjul;  0se,  *ogs.  St0beskjaenk,  v.  Masovn;  art  Lade- 
skeffel  c.  ladle  ['le'dl]  vt  0se;  .  out  0se  op;  -  out 
soup;  -fill  0se  c. 

Ladoga  [la'do"ga] :  the  _  Lake  Ladoga(s0)  c. 

Ladon  ['le'dan]  myth  Ladon :  en  af  Aktaeons  Hunde 
&,  Dragen  v.  Hesperidernes  ^Ebler.  Jvf  Lcelaps! 

ladrone  [la'droun]  f  R0ver;  S0r0ver  c;  the  Ladrones 
[-z]  Ladronerne,  Tyve0erne,  Marianerne,  en  Ogruppe  i 
Australien.  ladroneship  [la'droun/ip]  i  Kina:  S0r0ver; 
is.  Orlogsmand  c,  Orlogsskib  n. 

lad-savour  ['ladse'va]  $  Ambra,  *Abrod  Artemisia 
abrotanum. 

lady  ['le'di]  Husfrue,  Frue  (el.  Kone)  i  Huset  /.  of 
the  house];  Frue,  Kone,  Hustru  [wife];  Frue,  Mad- 
moder  [mistress];  Standsdame,  Dame;  (fin)  Dame.  Som 
Titel:  Lady1;  Pave  c,  i  Hummer.  Se  vt  drink,  gentle- 
man, ladies,  ladies'!  Our  Lady  vor  Frue,  Jomfru 
Maria;  our  _  [hendes  Majestset]  the  Queen;  Lord  and 
Lady  Derby,  ogs.  Lord  D  med  Gemalinde;  the  Lady  of 
the  Woods  0:  Birken;  she  is  quite  the  _,  en  fuldendt 
Dame;  my  (or  the)  old  .,  i  Sp0g :  min  gamle,  F  *  gamla; 
she  was  then  ordered  to  pack  some  dresses  and  linen 
in  a  bundle  for  her  -,  t.  sin  Frue.  lady.  Som  Adj :  _ 
author  Skribentinde;  Forfatterinde  c;  .  dog  Taevehund, 
ogs.*  Hunhund,  Tispe  c;  -  friend  Veninde;  Kvaeker- 
inde  c ;  „  principal  Bestyrerinde  c ;  -  professor  Profes- 
sorinde  c;  our  young  .  readers,  Laeserinder;  -  sitter 
kvindelig  Model  c;  _  teacher  Laererinde  c;  .birch  $ 
Birk,  *ogs.  Bjerk  c:  Betula  verrucosa;  .bird,  .bug  (is. 
syvplettet)  Marieh0ne,  *Jomfru  Maria  c,  Mariefly  n: 
Coccinella  (septempunctuata);  .chapel  Fruekapel,  Ka- 
pel  viet  vor  Frue;  .clock,  -cow.  Se  -bird!  -day  (Lady 
Day,  L.  D.)  Mariae  Bebudelses  (el.  vor  Frue)  Dag, 
Fruedag,  25de  Marts;  .fern  $*  Troldblom,  Skovburkne 
c.  Asplenium  filix  mas;  -fly.  Se  .bird/  -help  Dame 
t.  Hjaelp  i  Huset;  Selskabsdame  c;  .killer  Hjertekuuser 
c.  ladykin  ['le'dikin].  Egl  lille  (*liden)  Frue  c.  Brugt 
af  Forfattere  p.  Elisabets  Tid  om  Jomfru  Maria,  i  den 
forkortede  Form  Lakin.  ladylike  ['le'dilaik]  dame- 
msessig,  en  Dame  vserdig,  kvindelig.  ladylove  ['le'di- 
IAV]  Hjertenskaer,  Ksereste  c.  lady's  ['le'diz].  I  Smstgg. 
Jvf  bedstraw!  .  bower  $  Klematis  c;  -  comb  $  kam- 
brmig  K0rvel,  Venuskam  c:  Scandix  pecten  Veneris; 

1  Titelen  Lady  feres  af  en  Kvlnde,  hvis  Mand  er 
knight,  eller  hvis  Fader  er  Jarl,  Marki  eller  Hertug. 


.  hair  $  Hjertegrses,  Rystegraes,  ogs.*  Bsevregraes  n : 
Briea  media;  ~  maid  Kammerpige,  *ogs.  Fr0kenpige; 
.  shoes  or  slippers  $  Akeleje  c:  Aquilegia.  ladyship 
['le^i/ip]  Ladyvaerdighed,  Ladyrang  c;  her  Ladyship 
[hendes  Naade]  was  present;  her  „  ^  Skuden  o:  vort 
Skib ;  your  Ladyship  Deres  Naade.  Ladysraith  ['le«di- 
smi>]  s.  lady|twist  ['le»dltwist]  mere  Ladytwist  o, 
fineste  spunden  Tobak,  fin  Skraa;  .wrack  $>  Blaere-, 
Kl0ver-,  K10ertang,  *Smeldtang  c:  Fucus  vesiculosus. 

Laeken  ['la-kon]  s.  Lnlaps  ['li-lapsj  myth  Laelaps 
(Storm),  en  af  Aktaeons  Hunde.  Ltelios  ['li'lias]  «. 
Laertes  [la'8'ti'z]  s. 

laetare  [li'tae^rij  lat.  Egl  fryd  dig!  .  Sunday  Mid 
fastesendag. 

laerogyrate  [li'vo'dgairet].    Se  levogyrate! 

Lafeu  [le'fju;  la--].  En  Person  i  Shakespeares  All's 
well  that  ends  well. 

lafltte  [la'flt]  Lafitte  c,  et  bekendt  Mserke  af  Bor- 
deaux vin. 

lag  [lag]  a  som  kommer  efter,  *ogs.  efterliggende; 
sidst;  the  .  end  den  sidste  Slutning  (*ogs.  Slut),  F  Stum- 
pen,  Tampen1;  the  ~  end  of  life  Livets  sidste  Rest.  Sh. 
lag  [lag]  s  Eftern01er,  *ogs.  Efterligger;  (aandelig  ogs*:) 
Sinke  [  backward  child];  sidste  Slutning  (*ogs.  Slut),  F 
Tamp;  laveste  Klasse;  jur  deporteret  (Forbryder); 
hjemvendt  deporteret,  paa  Betingelser  10sladt  [ticket- 
of -leave  man];  Udsaetten,  Forsinkelse,  senere  Indtraef- 
fen  c;  the  -  of  [den  (. . .  de)  sidste  i]  all  the  flock;  the 
~  of  the  valve  of  a  steam-engine;  the  ~  of  the  tide. 
lag  [lag]  vi  komme  bagefter,  *ligge  (el.  haenge)  efter; 
n01e,  hst  t0ve;  .  superfluous  overleve  sig  selv;  lamely, 
with  ~ging  [tevende]  hoofs  and  down-drooped  head, 
comes  Rosinante;  _  behind  komme  bagefter,  *ligge 
(el.  haenge)  efter;  _  behind  the  times  ligge  tilbage, 
ligge  agterud  f.  sin  Tid,  *ogs.  vaere  ude  af  Tiden; 
the  slow  minutes  ~ged  on  Minuterne  listede  afsted. 
lag  [lag]  vt  jur  si  deportere2;  paagribe,  arrestere,  *ogs. 
fakke ;  dmp  indklsede  [dead,  jacket];  she  -8  us  if  we 
poach;  ~ged  at  last.  Marry  at,  Midshipman  Easy 
XVII.  164;  .  with  hair  felt. 

Lagado  [la'geido11,  'lagadou]  Lagado  n,  Hovedstad  i 
Balmbarbi  og  ber0mt  f.  sit  store  Akademi  f.  Projekt- 
magere.  I  Gulliver's  Travels. 

lagan  ['le'gan]  jur  Vraggods  n,  hvis  Plads  er  maerket 
v.  en  B0je  &c.  Ogs.  ligan. 

lagenarla  [ladgi'nae^ria]  ^»  Flaskegraeskar  n  [gourd]. 

lag-end.  Se  under  lag  Adj. !  lagend  ['le'gand]  jur. 
Se  lagan! 

lager  ['la'ga]  is.  Vognlejr  c  [laager].  Ogs.  forkortet 
f.  .6eer.  lagerjbeer  ['la'ga'bia]  Lager01,  Eksport01; 
-wine  vel  aflagret  Vin,  Lager  vin. 

lag- fever  ['lagfi  va]  si  «Deportationsfeber»,  Skulkesyge 
c,  Straffanges  forstilte  Sygdom.  laggard  ['lagad]  a  til- 
bageliggende,  langsom,  traeg,  *ogs.  efterliggende;  s 
Eftern01er,  *ogs.  Efterligger,  Tilbageligger  c.  lagger 
['laga]  si  S0mand,  Matros  git;  Angiver  c  [informer], 
Vidne  n  [one  who  gives  evidence].  Se  ogs.  laggard! 
the  blue  jacket  and  trousers  of  the  English  ..  lagging 
['lagirj]  is.  langsom,  u01eude,  traeg;  a  .  matter  si  en 
Handling  som  straffes  m.  Deportation,  lagging  s  is 

1  Egl  shakespearsk.  Med  samme  Betydning:  fag 
end,  og  undert.  tag  end:  at  the  tag  end  of  a  London 
season.  Chambers  Journ.  1888.  1. 

In  modern  slang  to  transport,  as  regards  bearing 
witness,  and  not  in  reference  to  the  action  of  judge 
or  jury.  The  Slang  Dictionary. 


[a   i-  u  ]  osv   lange  som  i  for,  leel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


lag 


567 


Lam 


Indklaedning  c  [deciding,  jacketing],    laggingly  [-11]  ad 
is.  n01ende,  trsegt,  hst  t0vende. 

lagniappe  [lan'jap]  Tilglfti;  lille  (*liden)  Kommis- 
sion,  Diskonto  c.  I  Kreoler-awr. 

lagomorphous  [lago'ma>afas]  hareagtig,  leporin. 

lagomys  [la'goumis]  soo  Pibehare  c  [rat-hare] '. 

lagoon  [la'girn]  Lagune,  grundet  (*grund)  Havarm, 
Kystsump  c. 

lagophthalmia  [lagafbalmia]  path  Hare0je  n,  Lagof- 
talmi  c,  den  Fejl  v.  0jenlaagene,  at  de  under  S0vn 
ikke  lukker  sig  ganske.  lagopus  [la'goupas]  ^  Rype  c. 
lagostoma  [la'gastoma]  path  Haremund,  (Mund  c  med) 
Hareskaar  n  [harelip],  lagostomus  [-mas],  lagostomys 
[-mis]  soo  Viskacha  c:  Lagostomus  trichodactylus. 

lagrimoso  [lagri'mousou]  f  lagrimoso,  klagende. 

Lagnayra  [la'gwaira]  s. 

lagnne  [la'gju'n]  Lagune  c  [lagoon], 

lagwort  ['lagwa't]  $  Pestilensurt :  Tussilago  peta- 
sites  [butterbur]. 

La  Hogne  [le'houg]  s.    Lahore  [la'ha>a]  s. 

laic  [le*(i)k]  f  Iseg  [lay];  s  Lsegmand  c  [layman]. 
laicallty  [leKij'kaliti]  f  Egenskab  c  som  Lsegmand. 

laid  [leid]  v  lagde,  &c;  lagt.  Af  lay;  p  &  f  laa 
[lay,  af  lie];  ligget  [lain],  laid.  Som  Adj :  _  paper 
stribet  Papir.  laid  [le'd]  a  prov  grim  (ogs.*  styg),  hst 
led.  Jvflaidly! 

Laidlaw  ['le'dla']  s. 

laidly  ['le'dli]  poet  led,  styg;  transformed  into  this  ~ 
or  loathsome  worm  by  her  stepmother. 

laigh  [le'g,  sc  le'x]  so  lav,  ikke  h0j  [low];  lille, 
*liden  [short  of  stature];  a  ~  shop  en  Kselder.  laigh 
s  sc  Hulning  c;  La  viand,  *ogs.  Lavlsende  n  [plat  of 
low-lying  ground];  an'  ye'll  tak  the  highroad,  an'  I'll 
take  the  ~,  den  lavere  (*nedre)  Vej. 

lain  [le^n]  ligget,  P  &  F  lagt.    Af  lie. 

Laing  [leiq,  lag]  s. 

lair  [Ise  a]  sp  Saat,  ogs.*  Standplads  c,  Hi,  Hid,  Leje, 
Stade,  Ssede  [cover];  fig  Leje  n  [couch];  Grsesgang, 
*Havn  [pasture];  prov  Grav  c;  upon  a  ~  [Leje],  com- 
posed of  straw  with  a  blanket  stretched  over  it,  lay  a 
figure. 

laird  [lae'ad,  sc  Ise'rd]  sc  Lord;  Herremand,  Proprie- 
tser,  Godsejer;  F0rer  c  [leader,  captain].  Jvf  loon! 

Lairg  [Ise'ag]  s. 

lairie  ['lse-ari],  lairing  [-rirj]  sc  vadende  [wading  in 
snow,  mud,  &c], 

Lai's  ['le'is]  Lai's,  Navn  p.  to  v.  Skenhed  udmserkede 
graeske  Hetserer. 

laism  ['le'izm]  \  Lamaisme  [lamaism]. 

laith  [le1})]  vt  prov  indbyde.  laith  pe1])]  git  &  prov 
Lade  c,  *Lade  c&n.  Ogs.  lathe  [barn],  laith  [leip]  sc 
sekel,  modbydelig  [loath,  impure].  laithfu(l)  ['le'bfl, 
-fu]  sc  undselig  [bashful] 

laity  ['leUti]  Lasgfolk  n  &  pi. 

Lajeunesse  [fr.,  l3ga"nes].    Se  Gabriel! 

lake  [leik]  Lakfarve  c.  lake  [le*k]  t  flnt  Linlserred 
n*.  lake  [l^k]  vi  lege,  F*legesig,  prov*  spille  sig 
[play,  sport];  prov  have  Forstoppelse.  lake  [lejk]  s 
80,  Inds0  c,  *ogs.  Vand  w;  git  &  prov  Rende,  Kanal 
c  [lade,  leat].  Jvf  Aral,  Constance,  Killarney,  Ladoga! 
(the)  Lake  Mjcesen,  the  Mjossen  ~  Mj0sen  c  (&  n); 
Lake  Gjende  (Tyri)  Gjendin  c  (Tyrifjorden) ;  the 

1  I    New   Orleans   bl.   a.    the   thirteenth   roll   in    a 
baker's  dozen.     Se  udfarligt  Mark   Twain,   Life  on 
the  Mississippi.    London  1887,  P.  195. 

2  Deraf  endnu  laker  Linnedtyv. 


Bygdin  and  Tyin  ~s;  Lake  of  Come-  Komos0(en); 
— crater  gammelt,  udslukt  Krater;  t.  Mose  (*Myr)  eller 
S0  forvandlet  Krater  n,  (tysk:)  Mar  c,  i  Eifel  &c; 
..district  inds0rigt  Distrikt,  S0distrikt;  the  »,  is.  om 
det  i  Cumber-  og  Westmoreland,  hvor  S0skolens  vig- 
tigste  Digtere  boede;  —dneller,  i  Arkseologi:  Paelebyg- 
gerc;  —duelling  Pselebygning ;  _flsh  Ferskvandsflsk; 
-lawyer  amr  «Mudderflsk»  c:  Amia  calva,  Melanura 
pygmcea  [mudfish],  lakelet  ['leJklet]  lille  (*liden)  Inds0 
c,  lille  (*lidet)  Vand,  *Tjern,  Kjern  n.  lakelike  [-laik] 
inds0agtig.  lake-poet  [-'po«itj  S0digter,  Lakist,  Forfatter 
c  af  S0skolen.  Jvf  lakeschool!  laker  ['le^aj  S0digter, 
Lakist  c  [lakist].  laker  ['le^aj  Linnedtyv  c;  'lakers' 
from  whom  not  even  the  hedge  linen  is  safe.  Cornh. 
Mag.  1892.  300.  lakejschool :  the  .  S0skolen,  Lakisternes 
Skole  (af  Digtere) :  Wordsworth,  Coleridge  og  Southey. 
Undert.  regnes  hertil  ogs.  Charles  Lamb,  Lloyd  og 
Prof.  Wilson.  Jvf  lake- district!  ..trout  /f  S00rred, 
*S00rret:  Trutta  lacustris;  -wake  ['leJkwe'k]  f  Ligvagt, 
Vaage-Nat,  -Stue  c  [lich-wake]. 

lakh  [lak,  la'k]  hind  Lak  c,  hundredetusinde  [lac]. 

Lakin  ['leikin].  Se  ladykin!  by'r  -/;  lamb  _s  ^ 
Engkarse,  *ogs.  Blegurt  c :  Cardamine  pratensis. 

Lakist  ['legist]  Lakist,  S0digter,  Nyromantiker, 
Digter  c  af  S0skolen.  Jvf  laker,  lakedistrict !  Lakist 
a  lakistisk,  nyromantisk;  _  tendencies. 

Lakshmi  [Mak/mi-],  Laksmi  ['laksmi']  hind  myth 
Laksmi  c,  en  af  Vishnus  Gemalinder,  Gudinde  f.  Sk0n- 
hed,  Rigdom,  Forn0jelser. 

laky  ['leiki]  inds0m8essig,  Inds0-,  S0-,  *ogs.  Vand-. 

Lai  [lal]  F  Lai,  forkortet  f.  Alice,  lal  [lal]  prov 
lille,  *liden;  a  ~  bit.  Jvf  vt  fettle,  lilly!  lal  [lal]  n  & 
ad  lidt,  ogs.*  lidet;  thoo  kens  vara  ~  aboot  it1  [you 
know  very  little  about  it], 

Lalage  ['laladgi].  Egl  Pjat  n,  Passiar;  Lalage  c, 
Horats'  elskede. 

la-li-long  ['la-'li'lan]  Tyv  c,  Tyve  pi.    I  Pidgin. 

Lalita  [la'lita];  ~  Patan  [pa'ta'n],  en  By  i  Nepaul. 

Lalla  ['late];  -  Rookh  [ru'k].  Egl  Tulipankinden, 
yngste  Datter  af  Stormogulen  af  Bengalen,  Helt- 
inden  i  T.  Moores  Digt  af  samme  Navn.  Jvf  Fera- 
more! 

lallation  [la'le'/an]  path  Lallen,  Lambdacisme  c,  en 
Tungefejl  hvorved  der  siges  1  istedenfor  r. 

lall-shranb  [?]  anglo-hind  R0dvin  c  [claret].  . 

lalo  ['la'lou,  'le1-]  Kuskussu  c.  Webster  u.  COMSCOMS, 
hv.  se! 

lam  [lam]  vt  p  &  amr  (gennem)banke,  (gennem-) 
prygle,  m0rbanke.  Ogs.  _  it  into  (him  &c);  let  him 
undress  now,  and  we  can  ~  it  into  him  afterwards 
with  slippers.  F.  Anstey,  Vice  Versa  84. 

lama  ['la-ma]  zoo  Lama  n  [llama].  Lama  ['la-ma; 
rel  Lama,  (buddhistisk)  Prsest  c.  Jvf  Delai,  Tale! 
lamaism  ['la'meizm]  Lamaisme,  Buddhisme  c,  i  Kina, 
Mongoliet,  Tibet  &c.  lamaist  ['la'maist],  lamaite  ['la-- 
maait]  Lamaist,  Lamatilbeder,  Buddhist  c,  i  Kina  &c. 

Lamanites  ['letaanaitsj  Lamaniter,  den  ene  af  de  to 
Grene  eller  Nationer  af  J0derne,  der  skulde  vaere  ind- 
vandrede  fra  Jerusalem  t.  Amerika  og  der  vaere  blevne 
Stamfsedre  t.  Indianerne.  .Til  Forskel  fra  Nephites. 
Jvf  Marryat,  Monsieur  Violet  XXXVII  309  T! 

lamantin  [la'mantin,  fr.]  zoo.    Se  lamentin! 

Lamarck  [la'ma-8k].  En  fransk  Naturforsker  (1744— 
1829),  Darwins  Forl0ber.  Lamarckian  [Ia'ma-akj8n]  la- 

Dramatic  Sketches   by  J.  A.   Wheatly.     London 
1891  p.  168. 


[e1]  hate;  [ouj  so;  [ai]  i;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  ikin;  [J]  swe;  [g]  measure;  [rj]  ning,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


lam 


568 


lam 


marcksk;  s  Lamarckist.  Lamarcklsm  [-kizm]  Lamarcks 
Lsere,  Lamarckisme  c. 

lamasery  ['la'maseri]  Lamakloster  n,  i  Kina  &c. 

lamb  [lam]  vt  merbanke  [lam].  I  australsk  up- 
country  ogs.  .  down.  Lamb  [lam]  *.  Umb  [lam]  s 
Lam;  Lam,  Lammekad  n;  toe  Z,a»»6,  ffce  ~  of  God 
Lammet,  Guds  Lam;  lamb's  (or  lambs')  wool  Lamme- 
uld  c;  jEbleol  n,  01  hvori  stegte  ^Ebler;  drink  -s' 
wool  at  Christmas;  he  wouldn't  hurt  a  -  ban  g0r  ikke 
en  Kat  Fortraed;  as  mild  (or  quiet)  as  a  -  from  som 
et  Lam;  lie  down  with  the  -  and  rise  with  the  lark 
Itegge  sig  og  staa  op  m.  Hensene.  lamb  [lam]  vi 
Isemme,  ogs.*  lamme,  faa  (el.  kaste)  Lam.  Ogs.  _ 
down. 

lambast  ['lambast]  vt  gennemhegle;  kritisere.  Kip- 
ling, The  Light  that  failed  124.  lambaste  [lam1  betet] 
vt  P  amr  merbanke  [lam],  lambasting  [-In]  Prygl  pi, 
garvet  Skind,  'opsmurt  Skind  n,  Rundjuling  c. 

lambda  ['lamda]  gr  Lamda  c  &  n,  grsesk  1.  lambda- 
ci§m  ['lamdasizm]  Lambdacisme  c:  for  staerk  Brug  af 
Bogstav  1  eller  fejlagtig  Fordobling  deraf:  fejlagtig 
muljeret  Udtale  af  11.  Selallation!  lambdoidal  [lam- 
'doidl]  lambdaformig;  _  suture. 

lambency  ['lambansi]  spillende  Liv  n;  the  beautiful  _ 
and  brittiancy  of  soft  genial  humour.  Carlyle. 
lambent  [-bant]  slikkende,  spillende  [Luer  flames]; 
blinkende;  the  -  purity  of  the  stars. 

Lambert  ['lambat]  Lambert,  Lambrecht,  *ogs.  Lam- 
brigt.  Is.  naevnes  en  -,  the  'porcupine  man',  hvis  Hud 
var  daekket  af  vorteagtige  Udvsekster,  som  periodisk 
fseldtes,  og  Daniel  _,  fedt  1770,  "of  surprising  corpu- 
lency"; -  pine  $•  kalifornisk  Fyr  (*Furu)  c:  Pinus 
lambertiana  [shake  (or  sugar)  pine]. 

Lambeth  ''lamba)>j  Lambeth  n,  et  Kirkesogn  i  Lon- 
don. Jvf  hithe!  ~  Palace  Embedsbolig  f.  ^rkebispen  af 
Canterbury. 

la.ubkin  ['lamkinj  lille  (*lidet)  Lam  n.  lamblike 
[-laik]  lammeagtig;  fig  blid  (el.  from)  som  et  Lam;  a  - 
temper;  with  ~  [faareagtig]  submission. 

Lamborn,  Lambourn(e)  ['liimbanj  s. 

lamboys  ['lamboiz]  pi  Laardraperier,  i  den  gamle 
Vaabenlaere. 

Lambro  ['lambro",  'la-m-]  Lambro.  I  Byrons  Don 
Juan  en  graesk  Pirat,  Haidees  Fader. 

lambrns  ['lambras]  Lambrus  c,  en  Slaegt  af  korthalede 
Krustaceer. 

lambskin  ['lamskin]  Lammeskind  n;  anat  Lamme  - 
hinde  c-.  Amnion,  Amnios;  -  men  si  Dommere.  lamb- 
sklnnet  ['lamskinit]  git  p  Landsknaegt  c  [lansquenet]. 

lame  [le'm]  vanfer;  om  Pers.  is.  halt;  fig  daar- 
lig;  fig  haltende;  be  ~  of  (undert.  in,  on1)  a  leg  halte 
vi,  vaere  halt;  be  ~  of  [halte  p.]  the  left  leg;  fall  - 
blive  halt;  walk  „  halte  vi ;  a  .  affair  noget  som  ikke 
rigtig  vil  gaa,  en  forfejlet  Affaere;  a  .  [vanf0r,  ubruge- 
lig]  arm;  -  duck  F  uheldig  (el.  forulykket)  Spekulant, 
Restant  c,  paa  Fondsbersen;  J,  daarligt  Skib  n,  sv0m- 
mende  Ligkiste  c;  a  -  [daarlig,  torn]  excuse;  a  ~  [van- 
tort,  ubrugeligt]  leg;  the  prose  is  fustian,  and  the 
numbers  .,  og  Rytmerne  halter;  -  [haltende]  verses. 
lame  [le'm]  vt  gere  vanfer;  om  Pers.  is.  g0re  halt;  g0re 
ubragelig,  0del33gge,  fordaerve;  -  a  horse  ride  en 
Hest  halt. 

Lamech  ['leimek]  s. 

lamel  ['lamal].    Se  lamella!    $  Freskive  c.     lamella 

1  lame  upon  one  of  his  feet  and  withered  as  to  one 
of  his  hands.  Spurgeon. 


[la'mela]  Lamelle,  tynd  Plade,  Skive  c,  tyndtJBlad; 
Skael  n.  PI  lamellce  [-!•].  lamellar  [la'mele]  lamellar, 
skivet,  bladet;  sksellet;  skiveformig,  bladformig.  la- 
mellated  ['lamaleUid].  Se  lamellar!  lamellibranchiate 
[la'melibrankiet]  a  &  s  bladgsellet  (c). 

lamely  ['le'mli]  ad  haltende ;  daarlig;  mat,  uden  Saft 
og  Kraft;  an  argument  _  conducted  en  Diskussion  f0rt 
uden  Kraft,  en  mat  Diskussion ;  a  scene  _  described;  a 
figure  ~  drawn  en  mattegnet  Figur;  walk  .  halte  vi. 
lameness  [-nes]  Halthed,  Vanf0rhed;  fig  Halten;  Mat- 
bed  c;  the  _  of  the  arm  Armens  Vanf0rhed  el.  Ubruge- 
lighed  c;  the  .  of  the  leg;  the  -  of  an  argument  (of  a 
description)  en  Bevisf0relses  &c  Mathed  (Matheden  i 
en  Skildring). 

lament  [la'ment]  vt  klage,  jamre  (sig) ;  serge ;  Jere- 
miah ~ed  for  Josiah;  I  was  still  -ing  over  my  hard 
fate,  when...  lament  vt  begrsede;  klage  (el.  s0rge) 
over;  beklage ;  (late)  ~ed  foreviget,  afd0d,  salig;  her 
late  ~ed  Majesty  Queen  Anne  hejsalig  Dronning 
Anna;  one  laughed  at  follies,  one  ~ed  crimes,  lament 
[la'ment]  Klage,  hst  Veklage;  Sorg;  Klagesang,  Elegi  c; 
ay,  the  ~  of  a  man  too  pure  for  his  age;  in  the 
course  of  a  hurried  walk  through  the  row  this  _  may 
be  found  to  be  justified,  lamentable  ['lamintabl]  (h0jst) 
s0rgelig,  beklagelig;  cont  git  ynkelig,  jammerlig;  - 
cries  Jammerraab,  Jammerskrig,  hst  Veraab ;  a  -  de- 
cline of  morals,  lamentably  [-bli]  ad  s0rgelig,  paa  en 
beklagelig  Maade;  i  en  s0rgelig  (el.  beklagelig)  Grad. 
lamentation  [lamin'te^an]  Klage,  hst  Veklage,  F  La- 
mentation c;  Lamentations  Begrsedelsernes  Bog  c;  the 
clergy  made  great  ~s,  raabte  (*ogs.  ropte)  ak  og  ve. 
lamenter  [te'menta]  klagende;  s0rgende  c. 

lament  in  [le'mentin]  BOO  Seko,  Manat(us)  c:  A/a- 
natus. 

lamentingly  [la'mentirjli]  ad  klagende,  under  Ve- 
klager. 

Lamereck  ['lamarek];  Sir  .  of  Wales,  en  af  Ridderne 
af  det  runde  Bord. 

lamia  ['le'mia]  myth  Troldkvinde,  Heks;  Bussemand, 
*ogs.  R0s  c.  Lamia  ['le'mia]  s.  Lamiaii  ['le'rnjan] 
lamisk. 

lamina  ['lamina]  (tynd)  Plade,  Skive,  Lamelle  c, 
Blad,  Sksel  n.  laminability  [lamina'biliti]  Evne  til  at 
kunne  udvalses,  *Udvalselighed  c.  laminable  ['lami- 
nebl]  som  kan  udvalses,  *udvalselig.  laminar  ['lamina] 
som  ligger  i  (el.  bestaar  af)  tynde  Plader  el.  Lag, 
laminser,  pladedannet,  skivet,  bladet.  laminaria 
[lami'nse-aria]  $  Bladtang  c.  lamination  [lami'ne^n] 
Pladeform,  Skiveform,  Bladlagthed,  Skivedannelse; 
Lamination  c,  manglende  Sammensvejsning  i  Jsernbloks 
&c  Lag. 

lamish  ['letaij]  neget  vanf0r;  noget  halt;  fig  noget 
haltende;  noget  mat. 

lamiter  ['le'mita]  sc  Krebling  c  [cripple]. 

Lamlash  [lam'la/j  s. 

Lammas  ['lamas]  f  &  sc  Bredfest,  Fest  f.  den  f0rste 
Indh0stning  el.  for  Br0d  af  det  nye  Korn  (Iste  Aug.); 
Peters  Laenker,  Peters  Laenkefest,  Iste  Aug.,  *ogs.  Pae- 
vinkel;  scjur  Augusttermin,  Retstermin  c  som  begynder 
Iste  Aug.;  at  latter  _,  i  Sp0g:  til  30te  Februar,  naar 
der  bliver  to  Torsdage  i  en  Uge;  -day.  Se  Lammas! 
-man  sc  Hvid0rred,  Laks0rred,  *Lax0rret  c:  SoZmo 
trutta;  -tide.  Se  Lammas! 

lammer  ['lama]  sc  Rav  n  [amber];  ~  beads.  Forhen 
brugt  som  Amuletter. 

lammergeier,  lammergeyer  ['lamagaia]  ^  Lammegrib 
c:  Gypaetus  barbatus. 


t»-  i-  u-]  osv.  lange  Bom  i  for,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  h«rt;  [a]  inner; 


Lam 


569 


Ian 


Lammermoor  ['lamamua,  -ma<8]  Lammermoor  n,  et 
Bj£ergstr0g  i  Sydskotland  ;  the  Bride  of  ~,  en  Roman 
af  W.  Scott;  >  lion,  spegende  sc:  Faar  n,  *ogs.  Sau  c. 

tommies    ['lamiz]    ^    Lserk   c,   Lserketrse   n 


lamming  ['lamirj]  R  barket  (*opsmurt)  Skind  n,  *ogs. 
Rundjuling  c. 

Lammiter  ['IftmitaJ  s. 

lammy  ['lami]  si  Uldtseppe,  Tseppe  n  [blanket]. 

Lament  [la  'man]. 

lamp  [lamp]  Lampe;  Lygte  c;  burn  a  ~  brsende  Lampe; 
smell  of  the  _  lugte  af  Studerelampen,  *lugte  af  Lam- 
pen.  lampad  ['lampad]  poet  Lys  n,  Fakkel  c.  lampadary 
['lampadari]  antiq  Lampadar,  Lygte-  eller  Lampebaerer; 
Lampefod  c,  Lampestativ  n;  Degn,  ogs.*  Klokker  c. 
Lampadion  [lam'pe'dian]  Lampadion  c,  vedtaget  Navn 
f.  en  Kurtisane  i  den  senere  grseske  Komedie.  lamp- 
adist  ['lampadist]  antiq  Lampadist  c,  Sejrherre  v.  Fak- 
kel!0b.  Lampadius  [lam'peidias]  s.  lampadrome  ['lam- 
pedroum]  Lampadrom  c,  Fakkell0b  n.  lampas(s)  ['lam- 
pas]  vet  t  Gummesvulst  c  [carney].  lamp  |  black  Lampe- 
sod,  K0nr0g  c;  __  chimney  Lampeglas  n;  __  cotton 
Lampevsege. 

lamper-eel  ['lampari'l]  Jf  prov  &  awir  Lampret  c 
[lamprey]. 

lampern  ['lampan]  jf  Flodnegen0je  :  Petromyson 
fluviatilis;  lille  (*liden)  Negen0je  c  :  P.  Planeri. 

lampers  ['lampaz]  pi.    Se  lampas! 

lampion  [Tampian]  Lampion,  Illuminationslampe, 
Papirlygte  c.  lamp|light  ['lamplait]  Lampelys;  Lygte- 
skin  n;  -lighter  Lampetaender  ;  is.  Lygtetsender  ;  run 
like  a  ~  p  10be  som  en  besat;  off  like  a  ~  vips  var 
ban  &c  vaek  !  kom  som  en  Nysen  og  gik  som  en  Nysen  ! 
-lit  [-lit]  lampelys,  m.  Lampe(r)  oplyst;  m.  Lygte(r) 
oplyst;  __  mat  Lampe-Bakke,  *-Brikke;  Lysdug,  *Lampe- 
serviet  c  [white  ~]. 

lampoon  [lam  'pun]  Smsededigt  n,  Nidvise  c;  vt 
paskvillere,  skrive  Smsededigt(e)  eller  Nidvise(r)  om, 
smsede  p.  Vers;  ribald  poets  had  ~ed  him.  lampooner 
[lam'pu  na]  Smsededigter,  Nidviseskriver,  Paskvillant  c; 
the  squibs  are  those  who  are  called  libellers,  .s,  and 
pamphleteers.  lampoonry  [lam'pirnri]  Smaededigtning, 
Paskvilleren  c;  Smaededigte,  Nidviser,  Paskviller  pi. 

lamp-post  ['lamppoust]  Lygtepael.    Jvf  vt  hang! 

lamprel  f'lainpral]  s.  Se  lamprey!  lamprey  ['lampri] 
Jf  Ni0je,  ogs.*  Negen0je:  Petromyson;  Havnegen0je, 
Lampre't:  P.  marinus  [sea  ~J;  Flodnegen0je  c:  P.  flu- 
viatilis [river  ~]. 

Lampridius  flam'pridias]  s. 

lampron  ['lampran]  s.    Se  lamprey! 

Lampsacns  f'lampsakas]. 

lamp-shade  ['lamp/e'd]  Lampeskserm.  lampyris  [lam- 
'pairis]  St.  Hansorm  c. 

Lanark  ['lanak]  Lanark  n,  Shire  og  By  i  Sydskot- 
land. 

lanary  ['leinarij  Uldmagasin  n.  lanate(d)  ['leJneHCid)] 
ogs.  ^  ulden;  -  leaf,  stem. 

Lancashire  ['laqka/a]  s.  Lancaster  ['laqkasta]  s. 
Lancasterian  [laqka'stiarian]  Lankaster-,  lankastrisk, 
som  angaar  indbyrdes  Undervisning  ;  the  ~  method;  - 
school  Lankasterskole.  Lancastrian  [laq'kastrian]  Lan- 
kaster-, lankastrisk;  s  Lankastrianer,  Tilhsenger  c  af 
Huset  Lankaster. 

lance  [la:ns]  ^  Spyd  n,  Lanse;  Lansedrager,  Lansener 
[lancer];  Gefrejter  [~~corporal];  &  Harpun  c.  Jvf  vt 
couch  !  I'll  be  a  _  then  or  near  to.  lance  vt  gennembore 
(m.  en  Lanse,  m.  Lanser),  spidde;  kaste  [launch]; 


stikke  op  [en  Byld  an  abscess];  &  harpunere;  -d  arch 
forhejet  Spidsbue,  Lancetbue;  seised  the  due  victim, 

and  with  fury  ~d  her  back; bucket  Lansesko  c; 

— corporal  ^  Underkorporal,  Gefrejter  c;  -head  Lanse- 
spids,  Spydspids  c.  lancelet  ['la'nslet]  Jf  Lancetflsk  c; 
Amphioxus  lanceolatus.  Lancelot  ['la-nslit,  'lansilat] 
Lancelot,  is.  en  Ridder  i  Tennysons  Idylls  of  the  King; 
.  du  Lac,  Helten  i  og  Titelen  p.  en  af  de  seldste  Ro- 
maner  om  det  runde  Bord.  lanceolar  ['la'nsjola,  'lan-J 
^  lancetformig.  lanceolate(d)  ['la'nsjolet,  -eltid,  'Ian-] 
lancetformig;  a  -  leaf;  lanceolated  window.  Se  lancet- 
window!  lance-pesade  [la-nspi'se'd,  lans-]  ^  f  Gefrejter 
c.  lancer  ['la'nsa]  Lansedrager,  Lansener,  Spyddrager 
c;  the  -s,  ogs.  Lancers  c,  Lancier  c,  en  Dans,  lance j- 
rest  Lansesko  c;  — sergeant  Vicesergent.  lancet  ['la-n- 
set]  Lancet  c;  Spidsbuevindu,  gotisk  Vindu  n;  — arch 
Lancetbue,  forh0jet  Spidsbue;  — flsh  Lancetfisk:  Am- 
phioocus  [lancelet];  — headed :  -  window  Spidsbue- 
vindu, gotisk  Vindu ; window  Spidsbue-  (el.  gotisk) 

Vindu.  lance-wood  ['la-nswud]  ^  Lansetrse  n,  Guatterie 
c,  (i  Guiana:)  Yariyari  c  &  n. 

lanch  [la-nj]  vt  kaste,  slynge;  gennembore,  spidde. 
Jvf  launch  &  lance!  see  whose  arm  can  ~  the  surer 
bolt. 

lanchin  ['lant/in  ?]  i  Siam:  Bern  pi  af  en  Lukchin 
og  en  Siameserinde. 

lauciform  ['la'nsifa-9m,  'Ian-]  lanseformig,  spydformig. 
lancinate  ['lansine{t]  vt  (s0nder)rive,  (s0nder)fla3nge. 
lancination  [lansi'nei/an]  S0nderrivelse,  S0nderflgengelse, 
Opflaangen  c. 

land  [land]  s  Land  n,  Jord;  Jord  c,  Jordsmon  [soil]; 
Jordegods  n,  Landejendom  c,  Landejendomme  pi  [real 
estate];  Fastland  [mainland],  modsat :  0 ;  hst  Land  n 
[country];  fig  Verden1;  agr  Agerkant,  Agerr6n  c 
[ground  left  unploughed  between  furrows];  agr  Jord- 
stykke  n,  Rude,  Kvadrat,  *is.  Teig  [square  piece  of 
land];  art  Bjselke  c,  *Land  n,  i  Gevaer,  i  Kanon,  mod- 
sat  :  groove;  Sk0d  c,  paa  klinkbygget  Baad  [lapstreak], 
Jvf  alive,  6  &  8  lay,  6  lie,  raise!  dry,  good,  moist, 
poor  -;  far  ~s;  the  ~  of  the  leal  sc  Eldorado,  Eden, 
jordisk  Paradis  n;  de  trofastes  Land :  Himmelen,  Salig- 
heden2;  from  Js  end  to  _'s  end  fra  Lands  Ende  til 
anden;  see  how  the  ~  lies,  overf0rt:  se  hvor  Landet 
ligger,  hvorledes  Sagerne  staar;  make  (the)  _  ^  g0re 
Land,  forfalde;  go,  view  the  ~,  even  Jericho!;  by  sea 
and  by  ~  tils0s  og  tillands;  go  (travel)  by  ~,  ogs.  rejse 
over  Land,  *ogs.  tage  Landvejen;  wander  from  -  to 
~;  in  far  -s;  on  ~  paa  Land,  p.  Landjorden;  tillands; 
the  French  were  victorious  on  ~,  tillands;  the  croco- 
dile runs  swiftly  on  the  ~,  p.  Land,  p.  Landjorden; 
come  (leap)  to  -  komme  tillands  (hoppe  iland);  they 
turn  their  heads  to  sea,  their  sterns  to  -,  mod  Land. 
land  [land]  vt  bringe  (el.  saette)  iland;  landssette,  ud- 
skibe  [Tropper  forces};  udlosse,  *ogs.  oplosse  [saamange 
Tons  so  many  tons];  trsekke  iland  [Voddet,  *Noten  the 
seine];  si  drage  af  med,  vinde,  tjene;  ironisk:  paaf0re, 
paadrage ;  saatte  af  [flere  Vognpassagerer  several  pas- 
sengers]; lade  havne,  lade  finde  en  Havn ;  dadlende : 
bringe  i  Forlegenbed,  *ogs.  bringe  (el.  f0re,  F  &  P  k0re) 
op  [i  en  Vanskelighed  in  a  difficulty];  si  bedrage,  lure; 
-  the  fish  bringe  Fisken  p.  Land;  at  the  last  Derby  we 
-ed  [drog  vi  af  med]  seven  flimsies;  the  speculation  ~ed 

1  Saaledes  is.  i  mange  Smstgg:  child-,  club-,  dream-, 
god-,  pigland  B0rnenes  Verden,  Barneverdenen,  &c. 

»  Det  sidste  er  nu  den  vedtagne  Betydning  efter  en 
Sang  af  Carolina  Oliphant,  Baronesse  Nairn 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  ffein;  [J]  she;  [z]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a.  e\  ;sv    vaklende  raed  [o]. 


Ian 


570 


Lan 


[bragte,  paaferte]  me  a  loss  of  nearly  4001;  I  ~ed 
him  the  second  one,  i.  e.  the  second  blow,  jeg  langede 
ham  Summer  to;  he  was  ~ed  at  [kom  ind  med]  100  to 
8  by  the  three  parts  of  a  length  front,  Medora  and 
Evermore;  ~  him  in  worse  difficulties;  threaten  to  ~ 
France  in  dangerous  entanglements;  a  laboured  ex- 
planation that  ~ed  him  more  hopelessly  in  the  mire; 
_  him  in  the  place  of  Commissioner  of  Appeals  lade 
ham  havne  som  Appelkommissaer;  -  us  on  Lie  Mount- 
ain lade  os  havne  paa .  . . ;  -  him  [lade  ham  havne] 
on  the  Tory  side;  .  him  one  [give  (el.  lange)  ham  et 
(Spark)]  on  the  shinbone;  I  ~ed  him  a  little  one  on  his 
left  ogle,  land  [land]  vi  lande;  ogs.  fig  havne;  sp 
komme  ind  /_  home];  sp  sejre ;  tjene  Penge ;  I  .ed 
[tjente  Penge]  at  Ascot  and  Goodwood;  so  long  as  he 
_s  home  first  at  some  cycling  festival;  we  ~ed  at  [kom 
t.]  the  other  end;  — agent  Landagent,  Ejendomskom- 
missionser;  Godsforvalter  c. 

landau  ['landa-,  lan'da1]  Landauer,  Kaleschevogn,  F 
Kalesche  c.  landaulet  [Hindu 'let]  Landaulet  c  [demi- 
landau,  brougham].] 

land | beef  ['landbi'f]  $  Borago,  Borasurt  c;  — breeze 
Landbrise,  *Landbris;  — briars  %  Blaabaer,  Korbser, 
*Bj0rneb0er:  Rubus  fruticosus;  — carriage  Landtrans- 
port,  *ogs.  landvaerts  Fersel;  send  by  „,  per  Vogn,  m. 

Hjulredskab; chain  surv  Maalekaede;  — conreyance. 

Se carriage!     landed    ['landid].    Som  a  is.  oplosset; 

som  besidder  Landejendomme ;  Landejendoms- ;  -  in- 
terest Godsejeres  Interesse  c  eller  Interesser  pi  •  stort 
Hartkorn  n,  ogs.*  Godsejere  pi;  ~  property  Landejen- 
dom,  fast  Ejendom;  .  proprietor  Jordejer,  Godsejer; 
.  proprietors.  Se  ogs.  -  interest!  land|fall  ['landf&'l] 
&  Landkending  c;  make  a  good  [faa  god]  .;  make 
a  good  (bad)  ~,  ogs.  forfalde  rigtig  (gait);  — flood 
Oversv0mmelse,  Flom  c;  — forces  ^  Landmagt  c, 
Landtropper  pi;  ..gra?e  [-gre'v]  (tysk)  Landgreve  c; 

gravlate   Landgrevskab  n;    — g ravine   ['landgravi'n] 

Landgrevinde  c;  — holder  Jordejer  c;  — hunger  Land- 
begser  n,  Udvidelses-Lyst  c,  -Lyster  pi ;  — ice  landfast 
Is.  landing  ['landirj]  Landing;  Landgang;  Landsaetning 
[disembarkation];  Udlosning,  Oplosning  c  [unloading]; 
Lossepenge  pi  [charges  at  ~J;  cone  Landingssted  n;  is. 
Landgangs-Bro,  *-Brygge;  arch  Trappeafsats,  Trappe- 
gang,  Repos  c;  make  a  _  komme  Hand;  lande  vi\  the 
horses  made  a  ~,  but  our  saddles  were  gone;  charges 
at  ~  Lossepenge  pi.  landing.  Som  a :  _  charges  Losse- 
penge, Oplosningsomkostninger,  net  Ketser,  *Haav  c, 
party  Landgangsparti,  pier  Landgangs-Bro,  *-Brygge  c; 

-  place  Landgangssted  n ;   arch  Trappeafsats,  Trappe- 
gang,  Repos  c  [landing];  from  the  top  of  the  -  place; 
.  stage  Landgangs-Plads,  -Bro  (*-Brygge);  Trappeafsats 
c  [landing];  Paul  dragged  himself  up  to  the  highest 

-  stage.    Anstey,  Vice  Versa  83;  _  stroke  &  Kelgang 
[Mariboe:  Kjaelgang]  c;   -  waiter  Strand vagt;  Toldop- 
synsmand  c,   ved  Losning.    land | jobber  Spekulant  c  i 
Landejendomme;    — labourer.  8e  labourer!  &  Sjover, 
*Sjauer  c;    -lady   ['lan(d)leidi]   Jordejerinde,   Godsejer- 
inde,  Godsejerske;  Vsertinde  c;  -laid  &  ude  af  Sigte  af 
Land;     ..league     (is.     t>)     Landunion,     Landliga    c; 
—leaguer  Medlem  n  af  Landliga;  —legs  &  «Landben». 
Modsat:   sealegs;   ..locked,    om   Farvand,    om   Havn: 
indesluttet  af  Land,    (inde)lukket,   *ogs.   ilaendt;    a  - 
harbour;  _  waters;  -loper  ['landloupa],  .louper  ['land- 
laupa,  -lu-pa]  git  &  prov  Landleber,  ogs.*  Landstryger, 
Omstrejfer  c;    .lord  ['lan(d)la*d]  Godsherre,  Godsejer, 
Jordejer,  Jorddrot  [ground  .];  Vsert,  i  Vaertshus;  Hus- 
vaert  c;   one  of  the  largest  ground  -s  of  the  country; 


-lordism  Godsejervsesenet,  Godsejervaeldet;  .lubber  J, 
Landkrabbe,  Gr0nskolding  c;  .mark  Skel,  Skelmaerke, 
git  Raamserke;  Maerke,  Maerkepunkt,  *ogs.  Gjegne;  ^ 
Landmaerke;  isaer  f.  Fiskere  ogs.  Med,  *ogs.  Gjegne; 
fig  Land(e)maerke,  Mserkepunkt,  Holdepunkt  n;  thou 
shalt  not  remove  thy  neighbour's  ~,  flytte  din  Nsestes 
Markeskel!  — measuring  Landmaaling  c.  landocracy 
[lan'dakrasi]  Godsejervselde  c,  *Godsejerva3lde;  Godsejer- 
aristokrati  n.  land-office  Landkontor1. 

Landon  f'lftndan].  Is.  Letitia  Elisabeth  .,  eng. 
Digterinde  f  1838.  Jvf  L.E.L!  Landor  ['landa,  -da'»]. 
Is.  Walter  Savage  ~,  eng.  Digter  t  1864. 

land-owner  ['landouna]  Jordejer;  .rail  [-re1!]  \  Eng- 
snarre,  Skreepfugl,  Vagtelkonge,  *(Ager)rixe, 
Agersnerpe  c:  Crex  pratensis;  .scape  ['lan(d)skip; 
-ske>p]  Landskab;  Landskab,  Landskabsmaleri  n;  . 
gardening  Parkanl8eg(ning)skunst  c;  -  painting  Land- 
skabsmaleri n ;  -  piece  Landskabsmaleri,  F  Landskab 
n;  .scapist  [-1st]  Landskabsmaler  c;  .scrip  amr  Kvit- 
tering  c  for  KJabesum  f.  Jord. 

Landsdonne  ['lanzdaun]  s.  Landseer  ['landsin].  Is. 
Sir  Edwin  ~,  Dyrmaler  &  Raderer  t  1852. 

Land's  End  ['landz'end] :  (Cape)  ~,  Englands  Sydvest- 
spids,  i  Cornwall.  Jvf  Bolerium,  Groat!  land  (shark 
['land;a>9k]  F  grisk  Person;  Snyder,  ogs.*  Bedrager;  Tyv; 
Matros-Kaper,  -Kaprer  c2;  -skip  f  &  poet  Landskab  n; 
many  a  famous  man  and  woman,  town  and  .. 
Tennyson;  .slide,  .slip  Skred,  Jordskred  n,  *(Jord-j 
skred  c  &  n,  Ras,  Udras  n.  landsman  ['landzman] 
Landbo,  Landboer,  cont  Landkrabbe,  *ogs.  Landgardist; 
^  Usovant,  *ogs.  saavidt  s0vant,  cont  Grenskolding; 
^  S0vant  c3.  land | spout  ['landspaut]  Skypumpe  c, 

paa  Landjorden; spring  periodisk  Kilde; steward 

Gods-Forvalter,  -Inspekt0r  c;  -storm  ^  Landstorm 
[final  levy];  — surveying  [-sa've'irj]  Landmaaling  c; 
— surveyor  Landmaaler  c;  — tax  Landgilde,  ogs.* 
Grundskat  c;  — tie  F10j-  el.  Vingemur  c,  paa  Bro; 
— transport  Transport  c  tillands;  ^  Treen  n  [~  corps]; 

— turn  Landbrise,  *Landbris  c; urchin  soo  Pindsvin 

n,  *ogs.  Bustdivel,  Bustivel  c:  Erinaceus  Europceus 
[hedgehog];  — waiter.  Se  landing-waiter !  .ward  ['land- 
wad]  ad  (ind).  mod  Land;  a  (liggende)  imod  Land- 

siden,  Land-; warrant  amr  Anvisning  c  paa  (Stats-) 

land;  — wehr  ['la'utvae-8,  land-]  (i  Osterrig  &  Pr0jssen:) 
Landvaern  n  [militia];  .wind  Landvind. 

lane  [leln]  sc  ene  [alone].  Jvf  leesome!  his  ,,  himlane 
ban)  alene.  lane  [le*n]  s  Bivej,  Sidevej,  Vej,  is.  mel- 
lem  Gaerder  eller  Haekker;  (smal)  Gade,  Sidegade,  prov* 
Veit;  (egl  naturlig)  Vaage,  ogs.*  Gade,  *Klare,  Raak, 
Is  /_  of  water];  Gade  c,  ved  Skovbrand,  &c;  the 
Lane  F  Drurylane  (Teater)  n;  bill  (or  cut)  a  „  hugge 
Gade;  cut  a  .,  ogs.  skaere  en  Vaage,  *slaa  Raak;  the 
'ongest  _  will  have  a  turning  alt  faar  en  Ende;  make 
a  _  ,£  danne  Espalier  [line  the  street].  Lane  [le{n]. 
Se  Harriet. 

1  Landkontoret  ferer  Tilsyn  med  de  Staten  tilh0rende 
Landstraakninger,  k0ber  Land  af  Indianerne,  tager  Be- 

temmelse  om  Opmaaling,  Salg  og  Bortleje  af  Statens 
Landstraekninger.  Sveistrup,  Forfatningslove  269. 

2  land-shark,  a  sailor's  definition  of  a  lawyer.    The 
Slang  Dictionary. 

8  Dette  som  en  virkelig  Gradsbetegnelse  inden- 
ibr  et  Skibsmandskab :  the  original  division  of  the 
crew  is  into  petty  officers,  able  seamen,  ordinary 
seamen,  landsmen,  and  first  and  second  class 
boys. 


[a  i-  u  ]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstaveise;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  iV]  hurt;  [9]  inner; 


Ian 


571 


Lao 


lang  [Ian]  a  prov  &  sc  lang  [long],  Jvf  auld!  lang 
[lag]  vt  prov  lange,  rsekke;  -  it  hither! 

langate  ['laqget,  'langeit]  chir  Charpimlle  c. 

langets  ['larjgits]  prov  T0jr,  *Tjor  n;  smalle  Jord- 
strimler  pi,  *smale  Teiger  pi. 

Langham  ['larjam]  s.  Langholm  ['larjam]  s.  Lang- 
land  ['larjland]  s.  Langley  ['larjli]  s. 

langrage  ['langridg]  art  Kardsesker  pi  [langrel]. 
laagrel  ['larjgral]  a  prov  lang  og  mager,  skindmager, 
*ogs.  skranglet.  langrel  ['larjgral]  art  t  Kardsesker  pi, 
Skraa  n.  Ogs.  -  shot;  ~  bap  Skraassek;  -  case  Skraa- 


langsettle  ['laqsetl]  prov  Langbsenk. 

Langstaff  ['larjsta-f  ] :  Launcelot  ~,  det  Navn  hvor- 
under  Washington  Irving,  William  Irving  og  J.  K. 
Paulding  udgav  Salmagundi. 

langsyne  [Tan 'sain].    Se  auld! 

langterloo  ['larjta'lu1]  B0ddelspil  w,  Lanter  c,  et  gam- 
melt  (i  The  Toiler  nsevnt)  Kortspil.  Ogs.  lanterloo  og 
langtra. 

Langtoft  ['larjtaft]  s.    Langton  ['larjtan]  s. 

langtra  ['larjtra]  s.    Se  langterloo! 

Langtrey  ['larjtri].  Is.  nsevnes  Mrs.  Lilly  ~,  "the 
Jersey  Lily",  eng.  Skuespillerinde,  f0dt  p.  Jersey. 

language  ['larjgwidg]  Sprog,  hst  Tungemaal  n,  git 
Tunge  c,  *p  Maal;  fig  Sprog  n;  F  grov  Mund  c, 
Grovheder  pi  [bad  ~].  Jvf  hold!  such  circumstances 
of  brutality  as  ~  cannot  [som  Sproget  ikke  (el.  som 
intet  Sprog)  kan]  describe;  ~  [Sproget]  was  given  to 
men  to  conceal  their  thoughts;  use  (strong)  _  bruge 
(grov)  Mund,  vsere  grov,  F*  bruge  sig;  all  the  ~  [alle 
de  Grovheder]  you  have  used;  in  the  German  ~  i  (el. 
paa)  det  tyske  Sprog,  p.  tysk;  i  tysk;  in  the  ~  of  [ogs. 
for  at  tale  med]  early  philosophers;  professor  (or 
teacher)  of  .s  Sproglaerer,  Sproglsererinde  c.  langued 
| 'land]  her  med  udstrakt  (og  farvet)  Tunge.  langnente 
[la-rj'gwente]  J^  languente,  Isengselsfuldt,  smsegtende. 
languet  ['larjg(w)et]  £  Tunge  c,  i  Tungepibe.  languet(te) 
[larj'get]  lille  (*liden)  Tunge;  £  Klap,  *Klaf  c;  R0rblad, 
Blad  n,  i  Klarinet. 

languid  [Tarjgwid]  tr0g,  ogs.*  trseg,  mat,  slap;  a  „ 
day,  motion,  movement;  be  ~,  med  upers.  Subj.  gaa 
trsegt;  discussion  [Diskussionen]  was  rather  ~;  the 
market  continued  ~  Markedet  vedblev  at  vaere  flovt, 
*Markedet  holdt  sig  slsebende;  the  talk  grew  _,  be- 
gyndte  at  gaa  trsegt;  trade  is  in  a  (very)  ~  state,  ogs. 
Forretningerne  ligger  nede.  languidly  [-li]  ad  trsegt, 
mat,  slapt.  languish  ['larjgwij"]  vi  blive  mat,  blive 
trseg,  synke  hen ;  friste  en  kummerlig  Tilvserelse ;  van- 
smaegte;  smsegte  [look  with  softness  or  tenderness  &c]; 
the  dancing  (work,  the  work,  their  work)  ~ed  det  gik 
trsegt  med  Dansen  . .  . ;  a  Jing  [hend0ende,  sygnende] 
existence;  the  fields  of  Hesbon  ~,  ere  henvisnede;  the 
war  ~ed  [sank  hen]  for  want  of  supplies,  languish 
['larjgwij]  s  Mathed,  Trseghed,  Slaphed,  Hensynken; 
Smsegten  c,  smsegtende  Blik  n  [-  of  the  eye];  Lsengsel 
c;  Lydia  ~,  en  Person  i  Sheridans  «Rivalerne». 
langnishingly  [-irjli]  ad  mat;  smsegtende.  languishment 
[-mant]  Mathed  t;  Smsegten  c.  languor  ['langwa, 
•larjga]  Mathed,  Trseghed,  Slaphed;  Interessel0shed  c 
[listlessnessj.  languorous  ['larjgfwjaras]  t  &  poet  mat, 
trseg,  slap;  to  wile  the  length  from  ~  hours,  and  draw 
the  sting  from  pain. 

langur  ['larjgua]  hind  zoo  Hulman,  Huneman  c: 
Semnopithecus  entellus  [hunimanj. 

langwort  ['lanwa-t]  $  Foldblad  n,  *hvid  Nyserod  c: 
Veratrum  album. 


laniard  ['lanjad].    Se  lanyard! 

laniary  ['le^njari]  Slagteri  n  [shambles];  Hundetand, 
0jentand  c  [canine  (or  .)  tooth]. 

laniferons  [la'nifaras]  uldbaerende.  lanlfieal  [la'niflkl] 
i  Uld  arbejdende.  lanlgerons  [la'nidgaras]  uldbaerende. 

laniida  [la'naiidi']  pi  \  Tornskader. 

lank  [lank]  slap,  slunken,  F  slatten,  *slap,  slunken; 
(lang  og)  tynd,  t0r,  mager;  poet  mat  [languid,  droop- 
ing]; Sfr  smsekker,  slank;  a  _  [slap,  slunken]  bag, 
bladder,  purse ;  _  [slappe]  cheeks;  _  [svangt,  ogs.*  let] 
corn;  ~  ears  svangt  Korn  n,  ogs.*  tynde  Aks  pi;  long, 
_  [slapt]  grass;  _  [fladt]  hair;  who,  piteous  of  her 
woes,  reared  her  „  [matte]  head.  Milton,  lank  [larjk] 
s  p  Lemmedasker  c,  *Hespetrse  w;  prov  Lysk,  ogs.* 
Lyske  c  [groin],  laiikish  ['larjki/]  noget  slap,  &c; 
noget  mager,  <fec.  lankly  [Tarjkli]  ad  slattet,  ogs.* 
slapt,  slunkent,  &c.  lank-sided  ['laqksaidid]  mager, 
t0r,  F*  ogs.  skranglet.  lanky  ['larjki]  mager,  t0r, 
tynd,  F  ranglet  (*skranglet). 

lanner  ['lana]  ^  Slagfalk  c  (Hun):  Falco  cyanopus 
s.  lanarius.  lanneret  ['lanaret]  Slagfalk  c  (Han). 

lanoline  ['lanolin]  Lanolin  n,  et  oliet  Stof,  som  faas 
af  uvadsket  Uld. 

lansa(t)  ['lansa(t)],  lanseh  ['lansi]  ^  hind  Lanseh  c, 
Frugten  af  et  malajisk  Tree. 

lansquenet  ['lanskinet]  ^  Landsknsegt,  *(tysk)  Lanse- 
knegt;  sp  Landsknsegt  c,  et  git  Kortspil. 

lant  [Iftut].  Se  langterloo!  lant  [lant]  prov  Urin, 
*ogs.  Lande  c,  Land  n. 

lantern  ['lantan]  Lygte;  J>  Lanterne;  arch  Laterne, 
Tagopsats  c  (over  et  Ovenlys,  *paa  Overlys),  gennem- 
bmdt  lille  (*lidet)  Taarn ;  mech  Lanternedrev,  Stokke- 
drev  n  [lantern-pinion];  dark  .  Blindlygte;  ^  for' 
borgen  Lanterne;  Jack  with  a  .  Lygtemand  c,  *ogs. 
Blaalys,  Varlys  n.  lantern  ['lantan]  vt  amr  laternisere, 
hsenge  p.  en  Lygtepsel  [hang  with  the  lantern  (or 

lamp)  ropes]; crank  J>  Lanternescepter  n;  — fly  ent 

(surinamsk)  Lygtebserer,  Lanternedrager  c:  Fulgura 
laternaria;  — jawed  hulkindet,  m.  hule  (el.  indfaldne) 
Kinder;  —jaws  hule  (el.  indfaldne)  Kinder;  —pinion 

Stokkedrev; slide  Skyde(*Skyve)glas  i  en  Lygte  <fec; 

lectures  illustrated  by  ~s,  med  Lysbilleder;  — tub  Lan- 
ternebalje;  — wheel.  Se  — pinion! 

lanthanium  [lan'Jj^njam],  lanthanum  ['lanjjanam] 
min  Lantan  n. 

lanthorn  ['lant(h)a-an,  'lantan].  En  t  Stavning  af 
lantern. 

Lantun  ['lantan]  London  n.    I  Pidgin. 

lanyard  ['lanjad]  J,  Talliereb,  *Taljereb  n,  Tov- 
(*Taug)stjert ;  K0jestjert  [~  for  (or  of)  a  hammock]; 
B0jeende  [~  of  a  buoy];  Nedhaler,  p.  Bramraa  Nok; 
Bekajer,  paa  Lsesejl  [,  of  a  cathook,  tripping  line]; 
Portskinkel  /.  of  a  gunport];  &  art  Aftrsekningsline 
/~  of  the  locks];  Sv0ber  c  [~  of  a  stopper]. 

Laocoon  [Ie51dkoan,  la-]  myth  Laokoon  c,  Neptuns 
eller  Apollos  Prsest  under  Trojanerkrigen ;  the  ~  Lao- 
koon c,  Laokoons-Gruppen.  Laodamia  [le'ada'maia, 
la-]  myth  Laodamia  c.  Herom  et  Digt  af  Wordsworth. 
Laodicea  [le'adi'sra,  la-]  Laodicea  n,  isser  en  By  i  Fry- 
gien;  en  anden  i  Syrien:  nu  Latakia.  Laodicean 
[-'si'an]  laodiceansk,  som  de  kristne  i  Laodicea, 
lunken;  the  production  of  a  string  of  ~  comments  on 
the  Bill;  the  vast  middle  space  of  ~  neutrality  which 
lay  between  the  Communion  people  and  the  drunken 
section.  Laodicean  s  Laodiceaner,  Laodiceer;  Lunken, 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  /;  [an]  out;  [3]  the,  [b]  thin;  [/]  she;  [3]  measure;  [n]  s'mg;  fa  a   e>  osv.  vaklende  med  [a]. 


lao 


572 


lap 


is.  lunken  Kristen  c.  laodiceanism  [-'sranizm]  (is.  reli- 
gies)  Lunkenhed  c  [lukewarmness  in  religion]. 

Lao-klam  ['la'o'kiam],  Lao-kinn  [-an]  Laokiun, 
Laotse,  en  kinesisk  Filosof  A  Religionsstifter  ca.  600 
f.  Kr. 

Laoinedon  [leI(amidan,  la-]  myth  Laomedon,  Pri- 
amns'  Fader. 

Laos  ['la-ous]  Laos  n,  en  Landstrsekning  nord  f. 
Siam;  Laos  pi,  et  Folkeslag  i  Siam. 

Laotse  i'la-o'tse1].    Se  Lao-Mum! 

1.  lap  [lap]   «  Sked,  Frakkesked  n  [coat-lap.    Aim. 
coat-tail];  Oreflip,   *0reflig  c  /-  of  Hie  ear];  Sked  (af 
en   siddendes   Dragt),    Forsked;    p.    Legemet:    Sked, 
*Fang;  fig  Sked  n;  (overgribende)  Sked,  Omsked  c  &  n, 
Overfald  n,  overliggende  Del  [overlapping  part];  Klap, 
*Klaf,   Klaffe  [flap];  Fals,   i  Bogb.  [fold];  Kant  [edge, 
border,  hem];  dmp  (Gliders,  *Sleids)  Overlsengde,  Daek- 
ning1  [cover];  sp  Tur,  Omtur,  Omgang,  Laengde,  i  Kap- 
gang,   i  Skejteleb  Ac  [circuit]*;  Filskive,   Polerskive  c 
[poli shin g-n'h eel];  inside  _  dmp  indre  Daekning;   the  ~ 
of  a  board;  the  -  of  fortune  Lykkens  Sked ;   the  true 
calling  of  a  professional  pedestrian  is  to  walk  -s  [et 
vist  Antal  Lsengder]   round  the  Agricultural  Hall;  be 
shaken  like  a  viper  from  the  _  of  society,  ud  af  Sam- 
fundets   (.  . .  af  det  gode  Selskabs)  Sked;   gashed  with 
honourable  scars,  low  in  Glory's  .  they  lie;  sit  in  his  ~, 
p.  bans  Sked,  *p.  bans  Fang,  p.  Fanget  bos  bam;  men 
expect  that  happiness  should  drop  into  their  ~s,  ned  i 
deres  Sked,  i  Skedet  p.  dem;  everything  falls  into  her 
„,  ogs.  nun  kommer  sovende  t.  alt;  the  latter  (skater) 
kept  an  even  pace,  his  hands  behind  him,  until  the 
last  -,  when  a  magnificent  spurt  brought  him  in  a 
victor;   here  rests  his  head  upon  the  ~  of  earth  [i  Jor- 
dens  Sked],  a  youth  to  fortune  and  to  fame  unknown. 

2.  lap  [lap]  vt  folde,   beje  (*ogs.  brette)  over;   vikle 
om;   hylle,   svebe,   vikle   [ham  ind  i  Folderne  him  in 
the  folds];  slibe,   file  [cut  with  a  lap];  polere  [polish 
with  a  lap];  lade  gribe  over  hinanden,   laegge  (delvis) 
over  el.  over  hinanden3,  J,  ogs.  lade  lappe  over  (hin- 
anden); sp  vsere  en  hel  Lsengde  (el.   Omgang)  forud 
for4;   _  boards,  shingles;  ~  a  piece  of  cloth;  I  ~ped 
[viklede]  a  slender  thread  about  the  paper;  live  ^ped 
in  luxury  svselge  i  Overflod ;  one  yard  of  fishing  line, 
gut,  -ped  [omviklet,  surret]  with  wire. 

3.  lap  [lap]  vi:  ~  over  ligge  (&  ogs.  lappe)  over,  Ac 
[overlap];  the  wings  ~  over. 

4.  lap  [lap]   vi  la  be,  *lepje  [take  up  drink  with 
the  tongue];  skvulpe  mod  Stranden,   &c;   the  dogs  - 
hastily  as  they  run  along  the  shore;  a  bench  near  the 
water's   edge    where    the   wavelets   were   -ping   half- 
heartedly; the  water  that  ~ped  against  the  boat's  side 
sparkled  with  stars  of  phosphorescent  fire;  the  wild 
waters  -ping  on  [mod]  the  crag. 

5.  Up  [lap]   vt  labe,    Mepje  [take  up   with  the 
tongue];  skvulpe  mod,  beskylle,  hst  kysse;  a  cat 
~s  milk;  _  the  gaiter  si  drikke  Ollet  op;  _  the  gutter 

1  When  used  alone,  it  means  outside-lap,  or  lap 
on  the  steam  side.  Inside-lap  means  lap  on  the 
exhaust  side. 

1  the  'lap'  is  the  length  along  which  competitors 
have  to  go  to  and  fro  a  certain  number  of  times. 

Mariboe,  Marine-Ordb.  1862,  bar:   nedsvale  —  som 
er  tvivlsomt. 

4  In  running  a  race  of  any  distance  one  man  is 
sotd  to  lap  another  when  he  is  one  entire  circuit  in 
front. 


drikke  sig  drukken  som  et  Dyr;  drift  down  the  waters 
-ping  the  sunny  Sicilian  shore. 

6.  lap  [lap]  s  Skvulp  n  &  pi,  Skvulpen  c;  si  Drikke- 
varerpZ1.  Jvf  catlap  I  the  monotonous  whisper  and 
~  of  the  water. 

1.    lap  [lap]  v  sc  hoppede  Ac  [did  leap]. 

laparocele  [TaparosM]  path  Laparocele  c,  Bug-, 
Lyske-,  Sidebrok  n. 

lap | board  [']apba-»d]  Perseplanke  c;  —dog  Skedehund; 
— eared  hsengeoret,  *ogs.  laperet  [flap-eared], 

lapel  [la'pel]  Lapel  c,  Opslag  n  paa  Frakke. 

lapful  ['lapful]  Sked(*Fang)  n  fuldt;  with  a  _  [Skedet 
Ac  fuldt]  of  flowers.] 

lapidarian  [lapi'darTian]  lapidar(isk),  i  Sten  hug- 
get  el.  indristet;  a  ~  record,  lapidary  ['lapidari]  Sten- 
skeerer;  Gemmehandler ;  Render  c  af  Gemmer  el.  sedle 
Stene.  lapidary  ['lapidari]  a  lapidar:  som  berer  t. 
Stensksererkunsten ;  hugget  i  Sten;  kort  og  trseffende, 
fyndig;  -  style  Lapidarstil,  Stenstil.  lapides  ['lapidi'z, 
le1-]  pi  Stene.  Af  lapis.  Jvf  crab's  eyes!  lapidifloatlon 
[lapidifi'ke'Jan]  Forstenelse,  Forstening,  Overgang  c  til 
Sten.  lapidify  [la'pidifai]  vt  forstene,  forvandle  (el. 
gere)  t.  Sten;  vi  forstenes,  forvandles  (el.  blive)  t.  Sten. 
lapidist  ['lapidist]  Stenskaerer;  Gemmehandler  c.  lapilli 
[la'pilai]  pi  geol  vnlkansk  Aske  c.  lapis  ['le^pis]  lat. 
Sten  c.  PI  lapides,  hv.  se!  -  caZamtnarts  Kiselgalmej 
c,  Zinkglas  n  [calamine];  -  infemalis  Helvedessten 
[caustic];  ~  lazuli  Lasursten. 

Lapithae  ['lapibi']  pi  myth  Lapiter,  en  vild  Folke- 
stamme  i  Tessalien.  Bestod  en  blodig  Kamp  m.  Cen- 
taurerne.  Lapithes  ['lapibi  z]  s. 

lap-jointed  ['lapdgointid]  i  lapskedet;  klinkbygget, 
om  Jsernfartej.  Jvf  lap-streak!  the  plates  are  ~,  ogs. 
Pladerne  lapper  over  hverandre. 

Lapland  ['lapland]  Lapland.  Laplander  [-a]  Fin,  Lap, 
Finlap  c.  Laplandish  [-ij]  lappisk. 

Lapp  [lap].  Se  Laplander!  a  _  woman  Finnekone, 
Lappekone  c. 

lappel  [la'pel]  s.    Se  lapel! 

lapper  ['lapa]  Folder;  Falser  c.  lapper  ['lapa]  Laber, 
Labende,  *Lepjer,  Lepjende;  si  drikkende;  a  rare  . 
en  rigtig  Drukkendidrik,  en  Stordrikker,  *ogs.  rigtig 
en  Super. 

lappet  ['lapit]  (lesthsengende)  Snip,  Flig;  Slejfe  c;  .s, 
i  Manufakturhandel  ogs.  Lappetsmusseliner,  en  Art 
brocherede  Musseliner,  mest  t.  Gardiner;  plumes,  -s 
[Slejfer],  and  diamonds  waving  over  her  Ladyship's 
sandy  hair,  lappet  ['lapit]  vt  bedsekke  m.  Snipper. . . 
el.  Slejfer. 

lapping  ['lapirj]  Folden;  Viklen  c,  Ac;  ~  department 
Vikleri,  Rullevserelse  n,  hvor  Baand  vikles  p.  Sneller 
Ac;  -  engine  Doubler-  el.  Tvindemaskine. 

Lappish  ['lapi/],  Lapponian  [la'pounjan]  lappisk. 

Laprel  ['laprel].     Kaninens  Navn,  i  Reineke  Fux. 

lapsable  ['lapsabl]  som  kan  falde  tilbage.  lapse  [laps] 
s  Hengliden,  (gradvis,  umaerkelig)  Gang  c,  Fald;  (Tids) 
L0b,  Forleb  n,  Henrinden,  Gang;  Fejl,  Lapsus,  For- 
seelse  [error,  slip];  Kaldsherres  Undladelse  c  af  at  ind- 
stille  inden  et  halvt  Aar;  theol  (Synde)fald  n  [fall  of 
Adam];  den  Helligaands  Indflydelse,  Udgydelse  c;  the 
~  of  a  stream  en  Flods  (*Elvs)  Leb;  the  .  of  time 
Tidens  Gang;  Bacon  was  content  to  wait  the  -  of 
centuries  [indtil  Sekler  var  henrundne]  for  his  expected 
revenue  of  fame;  after  so  long  a  -  of  time  (of  years) 

1  Lap  is  the  term  invariably  used  in  the  ballet 
girls'  dressing-room  for  gin.  —  The  Slang  Dictionary. 


•a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [&}  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


lap 


573 


lar 


efter  saa  lang  Tids  (saamange  Aars)  Forl0b,  efter 
at  saa  lang  Tid  (...)  var  gaaet;  a  ~  from  duty  en 
Svigten  af  sin  Pligt;  in  the  .  of  a  long  series  of  years 
i  L0bet  af  en  laengere  Aarrsekke.  lapse  [laps]  vi  falde, 
glide,  henglide,  skride,  gaa  [pass  slowly,  glide];  om 
Tid:  henglide,  forlabe,  (hen)gaa  [pass];  snuble;  fejle, 
fors6  sig  [fail  in  duty];  snuble,  falde,  synde  [slip  in 
moral  conduct];  hjemfalde  [til  to],  fortabes  [til  to];  jur 
blive  ugyldig;  ogs.  fig  falde  i  det  fri:  blive  offentlig 
Ejendom;  -d  devise  or  legacy  hjemfalden  (el.  herreles) 
Arv;  ~d  [forfaldent,  *ogs.  hjemfaldt]  fief;  ~d  [urekla- 
merede,  inden  sat  Frist  uind!0ste]  post  orders;  Homer, 
in  his  characters  of  Vulcan  and  Thersites,  has  -d 
into  the  burlesque,  er  dalet  ned  i  det  burleske;  _ 
(back)  into  [hensynke  i  (falde  tilbage  til)]  a  melancholy 
mood;  ~  into  a  smile  (into  a  quiet  slumber)  trsekke  p. 
Smilebaandet,  F*  drage  p.  Smilet  (falde  i  en  rolig 
Slummer);  _  out  of  memory  gaa  af  Minde,  gaa  i 
Glemme,  *ogs.  udgaa  af  Hukommelsen ;  -  to,  ogs.  til- 
falde ;  if  the  archbishop  shall  not  fill  it  up  within  six 
months  ensuing,  it  ~s  to  the  king;  ~  to  the  State. 

lap|side  ['Iftpsaid]  Hseld  n,  Hselden;  ^  Slagside.  Aim. 

list; sided    hseldende,    ludende;    is.    med   Slagside, 

sksevtbygget.    Jvf  lop-sided! stone  (Skomagers)  Klop- 

sten; streak   &   klinkbygget.    Jvf  lap-jointed!    a~ 

boat;  — streak  s  Sk0d  c  &  n,  i  klinkbygget  Baad; 
there  was  no  sound  but  the  whisper  of  passing  waves 
against  our  ..  Harte,  Drift  from  two  Shores  136  T. 

lapsus  flftpsas]  lat.  Lapsus,  Fejl,  Forsyndelse,  For- 
seelse  c;  -  calami,  ogs.  Skrivefejl  [clerical  error,  slip 
of  the  pen];  ~  linguce  Forsnakkelse  c  [slip  of  the 
tongue]. 

Laputa  [la'pju'ta]  Laputa  n,  en  flyvende  0  i  Gulli- 
vers Rejser.  Laputan  [la'pju'tan]  laputisk;  fantastisk; 
s  Laputaner,  Beboer  af  Laputa;  fig  Dr0mmer,  Fantast  c. 

lap: weld  ['lapweld]  vt  lapsvejse;  — wing  [-win]  ^ 
Vibe  c :  Vanellus;  _»work  &  Kliukbygning  c  [clincher- 
work].  Jvf  lap-streak! 

laquear  ['lakwia]  arch  Kassette  c,  Felt  n  i  Loft 
[coffer]. 

laquearian  [leikwi'se-arian,  lak-];  -  gladiator  Gla- 
diator m.  Slynge,  Slyngeksemper  c. 

lar  [la-a]  Rom  antiq  Lar,  Husgud  c,  Sjselen  af  en  af- 
d0d  Forfader.  Jvf  lares!  ~  familiaris  Sjselen  af  Fa 
miliens  Stifter.  Lar  [la<a]  Lar  n,  Hovedstad  i  den  per- 
siske  Provins  Laristan,  engang  bekendt  f.  sine  Ba- 
sarer. 

Lara  ['la'ra]  Lara  c,  det  Navn  Korsaren,  Lord  Con- 
rad, antog  efter  Medoras  D0d  —  i  Byrons  Digt. 

Laracor  [lara'ka19]  Laracor  n,  et  Sted  i  Nserheden  af 
Dublin,  hvor  Swift  i  sin  Ungdom  var  Freest. 

larboard  ['la-»ba-»d,  'labed]  &  Bagbord  n.  Nu  aim. 
port. 

larcener  ['la>as(i)na]  git  jur  Tyv  c.  larcenous  ['la-9s(i)- 
nas]  Tyv-,  Tyve-;  tyvagtig  [given  to  larceny];  a  ~  act; 
I  would  not  play  her  ~  tricks  [0ve  hendes  Ty vestreger] 
to  have  her  looks.  E.  B.  Browning;  the  ~  and  burgla- 
rious world,  larcenously  [-li]  ad  paa  Tyvevis,  paa 
Tyves  Vis.  larceny  ['la-9s(t)ni]  jur  Tyveri  n;  com- 
pound (or  mixed)  ~  grovt  Tyveri;  grand,  petit  (or 
petty),  simple  ~. 

larch  [la>at.f]  %  Lserk  c,  Lserketrse  n:  Larix  Euro- 
pcea.  larchen  ['la^t/an]  a  Leerketrses- . 

larcher  ['la^tja]  sp  lurende  Hund,  Krybskyttes  Hund 
c  [lurcher],  larching  ['la^t/in]  fiugeret  Blottelse  c,  i 
Faegtning. 


larchjpine  ['la  njpain]  $  Laerkefyr,  Sortfyr,  *Lerke- 
furu,  Sortfuru:  Pinus  laricio; tree.  Se  larch! 

lard  [la>ad]  Svinefedt,  *ogs.  Dyrefedt,  Smult, 
Grisesmult  n.  lard  [la'»d]  vt  spsekke.  Ogs.  fig.  Jvf 
interlard!  lardaceous  [la^'de'/as]  Svinefedt-  (*Smult-), 
som  ligner  (. . .  som  bestaar  aO  Svinefedt  &c.  lard|- 
cheese  kunstig  Fedost;  —cream  Fedtfl0de.  larder 
['hvada]  Madbod  c;  Spisekammer  n;  the  Douglas 
Larder.  Saa  kaldtes  Tilintetg0relsen  af  den  engelske 
Garnison  og  al  dens  Proviant  i  Douglas  Castle  i  1307. 
larderer  ['la^dara]  Proviantmester,  f  Skafferske  c. 
lardite  ['la'9dait]  min  kinesisk  Spseksten,  Agalmatolit, 

Pagodit  c.      larding    ['la'9dirj]    Spsekning  c; bacon 

Spsekkeflaesk;  __pin  Spsekkenaal.  Larduer  ['la^dna]  s. 
lard-oil  Flaeskeolie,  Marvolie.  lardon  ['la-adan],  lardoon 
[la'a'du-n]  Flseskestrimmel  c,  til  Spaskning. 

lardos  ['la-adas]  arch  Alter-Skserm,  -Vseg,  -Tavle  c 
[reredos], 

lardy  ['la^di]  fed,  fuld  af  Svinefedt  (*ogs.  Smult). 

lares  ['lse'ari  z,  'la'ri'z]  antiq  Larer,  Lares,  Husguder. 
Af  lar. 

larf  [la-of]  v  p  le  [laugh]. 

large  [la-adg]  a  stor1;  overfl0dig;  udforlig;  vidt!0ftig; 
fig  stor,  sedel,  liberal;  _  and  small  store  og  smaa;  the 
ladies  too,  ~  and  small;  a  ~  army,  city,  mountain, 
mouth,  quantity,  river,  room,  sum  of  money;  a  ~ 
[elastisk,  frisindet]  conscience;  a  ~  [udferlig;  vidt!0ftig] 
discourse;  a  ~  [udstrakt]  experience;  ~  family  (of 
children)  stor  Familie,  stor  B0rne(*Barne)flok;  a  ~ 
[is.  aedelt]  heart;  _  [udvidende]  interpretation;  ~  letters 
or  type  store  Bogstaver;  „  letter'*,  undert.  ogs.  stort 
(For)bogstav  [big  (or  capital)  letter];  _  [svsere]  limbs;  a  ~ 
mind  en  stor  Aand;  tell  ~  stories  lyve  (dygtig),  *skr0ne 
(dygtig);  deal  in  a  ~  way,  be  in  a  _  way  of  business 
handle  (el.  drive  Forretninger)  i  det  store;  a  ~  wind 
rum  Vind ;  she  has  the  wind  two  points  ~,  to  Streger 
rumt;  at  ~  paa  fri  Fod,  10s,  *ogs.  paa  Frihaand;  ud- 
f0rlig  [aim.  at  length];  a  convict  at  ~  en  Forbryder  p. 
fri  Fod;  en  undvegen  Forbryder;  the  country  at  - 
Landet  i  det  hele  (taget),  det  hele  Land;  electors  at  _ 
Statsvalgmsend.  Modsat:  Distriktsvalgmsend ;  a  gentle- 
man at  „  (en  Mand  som  er)  sin  egen  Herre,  en  Mand 
som  ikke  beh0ver  at  arbejde,  Rentier,  Particulier,  *ogs. 
Rentenist  c;  be  (or  go)  at  _  gaa  p.  fri  Fod  (*ogs. 
Haand),  gaa  frit  omkring,  gaa  10s;  your  education  has 
been  a  little  at  ~,  10s,  usammenheengende,  uregelmses- 
sig,  springende;  discourse  on  a  subject  at  ~;  be  left  at  ~ 
faa  Lov  t.  at  gaa  (*ogs.  faa  gaa)  frit  omkring;  they  were 
allowed  to  walk  about  at  ~,  at  gaa  frit  omkring.  large 
[la-9dg]  ad:  run  (or  sail)  ~  &  sejle  rumsk0ds,  gaa  f. 
en  S10r,  s!0re  vi;  (when)  sailing  ~  for  en  S10r;  taking 
them  by  and  ~,  figurlig:  alt  i  alt,  i  det  hele  (taget), 
over  en  Bank.  The  Strand  Magazine  1900.  25.  large 

[la-adg]  vi  *£>  s!0re; acred   laudrig,   m.   store  Land- 

ejendomme;  ^boned  svserlemmet,  grovlemmet;  — class: 

a  ~  vessel  et  stort  Skib;    featured   med  grove  Trsek; 

..hearted  h0jhjertet,  aadel,  aedelsindet;  —limbed  svaer- 
lemmet,  grovlemmet.  largely  [-li]  ad  stort;  i  stor  Ud- 
straekning,  F  glatvsek,  F*  i  lange  Baner;  i  rigt  Mon; 
for  en  stor  Del ;  i  h0j  Grad ;  i  vide  Kredse,  &c.  Jvf 
ascribable,  contribute!  Livingstone  added  ~  to  [0gede 
i  h0j  Grad]  our  knowledge  of  Africa;  a  mob,  ~  [for  en 
stor  Del]  consisting  of  women;  the  subject  was  ~  [ud- 

1  Isser  med  sserskilt  Eftertryk;  modsat  lille,  *liden. 

2  The  Beautiful  (with   a  large  B).     Thackeray, 
The  Book  of  Snobs,  Prefatory  Remarks. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [rjl  sing;  [a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [9]. 


lar 


574 


las 


fOTlig]  discussed;  1  am  young  to  speak  so  -  [vel  ung 
t  at  slge  saa  stort  et  Ord],  but  it  shall  be  as  I  say. 
Haggard,  Monteeuma's  Daughter  I.  76  T;  from 
these  she  transcribed  .  af  disse  udskrev  bun  store 
Stykker  el.  Partier,  F*  ogs.  disse  udskrev  hun  i  lange 
Baner;  walk  -  (on  the  earth)  vandre  stoltelig,  spanke, 
stoltsere  (henad  Jorden).  largeness  ['la'9dgnes]  betyde- 
Hg  St0rrelse,  stor  Udstraekning;  Udferlighed;  Vidtl0ftig- 
hed,  Storhed;  Liberalitet  [et  Tilbuds  of  an  offer];  Adel 
c,  Hajsind  n  [~  of  the  heart];  a  ~  of  capacity  stort 
Rumfang;  a  ~  of  mind  Storsind  n,  Storsindethed, 
ophejet  (*ogs.  eleveret)  Taenkemaade  c.  largejscale 
['la  'dgskeU] :  -  map  Kort  (*ogs.  Kart)  i  stort  Format; 
Specialkort,  *ogs.  Specialkart;  the  ~  relations  Forholdet 
i  det  store  taget;  — sized  [-saizdl  i  stort  Format;  stor;  a 
.  [stort]  vessel  i-  largess  ['la'9dges;  la-9'dges]  t  &  hst 
Gave,  Skaenk;  Bel0nning;  Uddeling  c;  a  .  of  grain  en 
Kornuddeling ;  gave  ~  to  churches  skaenkede  (rige) 
Gaver  t.  Kirkerae,  betaenkte  Kirkerne  m.  rund  Haand. 
larghetto  [la<9'getou]  /•  larghetto,  noget  langsomt. 
largish  ['la  9dgi/]  o  temmelig  (p*  noksaa)  stor,  sterre. 
largo  ['Uv9gou]  J^  largo,  langsomt. 

Largs  [la-9gz]  s;  the  village  of  ~. 

lariat  ['lariat]  Fangslynge,  T0mmel0kke,  Lasso, 
Laz(z)o,  *ogs.  Kastetom  c. 

Larlce  ['la-ris  ?]  Larice  n,  et  Landskab  i  Indien. 

larick  ['larik]  $  prov  Laerk  c,  Laerketrae  n  [larch]. 
larlek  ['larik]  prov  &  sc  >  Laerke  c  [laverock,  lark]. 

Larides  ['laridi'z]  myth  Larides,  Sen  af  Daunus. 

Larlstan  [la  ri'sta-n]  Laristan  n,  et  Landskab  i  Per- 
sien.  Jvf  Lart 

lark  [la-'k]  ^  Laerke:  Alauda;  R  Mudderlaerke, 
Kloak  jaeger  [mud-lark];  p  Knas,  ogs.*  Moro,  Kommers 
c,  Lejer  pi  [frolic];  Streg,  Spas  c  [joke].  Jvf  v  dare! 
a  -  is  better  than  a  kite  Smuler  er  ogsaa  Br0d ;  tve 
had  great  ~s  vi  havde  raedsomt  Sjov,  ogs.*  vi  morede 
os  storartet,  *vi  havde  herlig  Moro ;  let's  have  a  jolly 
good  ~l;  knock  up  a  ~  g0re  Lejer,  gere  Grin,  *have 
Moro;  for  a  -  P  for  Sjov,  ogs.*  for  Kommers,  *paa 
Spektakel;  be  out  for  a  ~  gaa  p.  Sjov,  ogs.*  gaa  p. 
Kommers;  they  were  up  to  their  _s  de  var  alter  paa 
Spil,  *ogs.  de  var  ude  m.  sine  gale  Streger;  stir  with 
the  ~  staa  op  m.  Hensene.  lark  [hvak]  vi  fange 
Laerker,  vaere  p.  Lserkefangst ;  P  gere  Grin,  g0re  Sjov, 
have  Spaend,  ogs.*  drive  Spas,  holde  (el.  have)  Kom- 
mers, *have  Moro;  gaa  paa  Sjov,  ogs.*  gaa  p.  Kom- 
mers [go  on  the  spree];  the  -ing  [levelystne]  Military 
Snob;  they  were  ~ing  about  de  boltrede  (el.  tumlede) 
sig;  de  gjorde  gale  Streger  (her  og  der).  Jvf  skylark- 
ing! lark  [la-»k]  vt  sp  klare  (m.  Glans),  saette  over; 
~ing  the  fence  in  the  meadow.  Ainsworth,  Rook- 
wood  IV  IX  294;  —banting  ^  Sne-Finke,  -Fugl, 
-Vaerling,  Vinterfugl,  *Sne-Spurv,  -Titing  c: 
Emberiea  nivalis  [snow-bunting].  larker  ['la<9ka] 
Laerkefanger  c. 

larkin  ['Uvakin]  anglo-hind  staerk  Krydderpunsch  c. 

larking  ['la>akirj]  Lserkefangst  c  (med  Garn);  Laerke- 
traek  n;  _  glass  Laerkespejl  n.  lark's-hecl  ['la>akshrl] 
$  Indlansk  Karse,  Nasturtium,  *Blomkarse-.  Tropo- 
losum  majus.  Webster.  —  Ifl.  Schiibeler:  Kornridder- 
spore  c  [wild  larkspur],  larkspur  ['Uvakspa']  ^  Torske- 
flab,  Torskemund,  *Flueblomst,  Linblomst:  Linaria; 
Ridderspore:  Delphinium  Ajacis;  Kornridderspore, 
*vild  Ridderspore  c:  Delphinium  consolida  [wild  .]. 

larky  ['la-»ki]  gavtyveagtig,  *sk0jeragtig. 

larmier  ['la^mia]  arch  Vaterbord  n  [corona,  drip- 
stone]; zoo  (Hjorts,  Antilopes)  Taaresaek,  Taaregrube  c. 


larn-pidgin  ['hvanpidgin]  Laerling,  Tjenerlaerling  c.  I 
Pidgin-Engelsk. 

Larrence  ['larans]  sc .  R  Lorents  c;  fig  D0dk0d  n, 
Ladhed,  Dovenskab  c  [lazy  Lawrence  of  Lubber- 
land]. 

larrikin  ['larikin]  a  omdrivende,  omslsengende; 
b011emaes8ig,  B011e-,  ogs.*  pebelagtig,  raa,  *sluskeagtig, 
Sluske-;  a  B011e,  *Slnsk  c.  I  Australien;  the  -  is  essen- 
tially an  indigenous  (Australian)  production,  as 
much  so  as  the  marsupial,  larrlkinlsm  ['larikinizm] 
B011evaesen,  *Sluskevaesen  M  ;  a  dash  of  -  et  Staenk  af 
B011en  (*Slusken). 

larrup  ['larep]  vt  &  abs  piske  paa;  vt  piske,  banke, 
merbanke,  *ogs.  smere  op;  -  your  beast,  colonel,  we're 
woful  behind!;  I  danced  on  the  bare  ground  and  was 
-ed  with  the  rope,  larruping  [-in]  (Dragt  c)  Prygl  pi, 
*Prygl  c  &  n. 

larry  ['lari]  R  Kulvogn,  Grusvogn,  i  Gruber;  railw 
Tralle,  Trilleb0r  c  [lorry]. 

larnm  ['laram]  Larmsignal;  is.  Vaekkerur  n,  Vaekker; 
dmp  Alarmpibe;  \  Alarm  c,  Varsel  n. 

larra  ['la  ava]  ent  &  fig  Larve;  Kaalorm,  *ogs.  Graes- 
mark,  Aame ;  antiq  Larva,  fnatlig)  Aand  c,  (natligt) 
Genfaerd  n;  according  to  Suetonius  the  _  of  Caligula 
was  often  seen  in  his  palace,  larval  ['la  9val]  a  larval, 
larvemaessig,  Larve- ;  -  state  Larvetilstand.  larvarium 
[Ia-9lvse-<»ri9in]  Larvehylster;  Udklaekningssted,  Klaekke- 
sted  n,  for  Insekter.  larvated  ['la<aveltid]  forklaedt, 
maskeret,  hst  formummet;  path  larveret,  maskeret. 
larre  [la-av]  Larve  c.  Se  larva!  Som  a  Larve-  [larval]. 
larriparous  [la  a'viparas]  larvefedende. 

laryngeal  [larin'dgi -el,  la'rindgial],  laryngean  [larin- 
'dgi-an,  la'rindgian]  til  Strubehovedet  h0rende,  Strube- 
(hoved)-;  -  arteries,  larynglsmns  [larin'dgismas]  path 
Krampe  c  i  Strubemusklerne;  -  paralyticus  Lungepib- 
ning  c  [roaring  in  horses],  laryngitis  [larin'dgaitis] 
path  Laryngit(is),  Strubebetaendelse  c.  laryngoscope 
[l8'rirjgoskoup]  Strubespejl  n.  laryngotomy  [larin'ga- 
tami]  Bronchotomi,  Laryngotomi  c,  Strubesnit  n. 
larynx  ['larirjks,  \  'lae'9r-]  anat  Larynks  c  Sen,  Strube- 
hoved  n;  -  brush  Halspensel  c. 

lascar  [las'ka9,  'laska 9]  hind  $6,  Oppasser  [camp- 
follower];  &  Laskar,  (ostindisk)  Matros,  Sjover 
(*Sjauer)  c.  lascaree  [laska 'ri]  hind  (kort)  Jagtspyd, 
(sjasldnere:)  Kastespyd  n.  Lascareens  [-'ri'nz  ?]  Spyd- 
maend  ? ;  a  native  Ceylon  force  called  _  of  the  guard. 
Chambers's  Journal  1886  11*. 

Lascelles  [la'sel(z),  'lasalzj  s. 

lascivious  [la'sivjas]  gejl,  lysten;  vellystig.  lascivious- 
ness  [-nes]  Gejlhed;  Lystenhed;  Vellystighed,  Vellyst  c; 
have  given  themselves  over  to  ~  have  hengivet  sig  til 
Uterlighed.  Bibl. 

laser-wort  ['le'sawa't]  ^  Foldfr0  n:  Laserpitium. 

lash  [laJl  Piskesnert,  Snert  c;  Piskeslag,  Slag,  P  Rap 
n  (med  Pisk);  fig  Snert;  prov  &  sc  Skylle  c,  ogs. 
0sende  Regn,  0sregn  [pouring  rain];  Maerke  n,  *ogs. 
Blink,  Blenk  c,  til  Hugst  [mark  for  felling];  back-lash, 
i  Mekanik:  Dedgang  c;  ~es,  ogs.  0jenhaar  [eyelashes]; 
the  moral  is  a  -  at  [Snert  til]  the  vanity  of  arrogat- 
ing that  to  ourselves  which  succeeds  well;  feel  the  - 
fele  Snerten;  gave  a  -  to  Billy  [gav  B  et  Rap],  which 
set  him  off  at  a  gallop;  have  a  _  at  him  give  ham  en 
Snert,  udslynge  en  Sarkasme  mod  ham,  snerte  ham; 
the  culprit  received  thirty-nine  ~es,  fik  39  (Piske)slag; 
be  under  his  ,  staa  under  nans  Pisk.  lash  [la/]  vt 
give  af  Snerten;  piske;  fig  hudflette  [Lasten  vice];  is.  & 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  fee],  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  (all;  [a]  hot;  [A]  httt;  [a-]  hwrt;  [a]  innerj 


las 


575 


las 


surre,  fastgere  [et  (*en)  Kabel  rundt  Sprydet  a  cable 
round  her  bowsprit;  en  Kanon  a  gun;  Kufferten  p 
Diligencen  the  trunk  on  the  coach] ;  i  Forstv :  mserke 
*ogs.  (nd)blenke,  (ud)blinke,  blekke  [mark  for  felling]. 
~  the  hair,  provincielt:  ksemme  Haaret  [comb  the 
hair];  big  waves  ~  [pisker  mod]  the  frighted  shores, 
the  bull  ~es  [pisker  sig  med]  his  tail;  the  wind  ~es 
[pisker]  the  waves;  with  their  hands  ~ed  behind  them, 
m.  bagbundne  Hsender;  the  sea  was  ~ed  into  [piskedes 
til]  foam;  _  him  into  fury,  ogs.  bringe  ham  i  (fuldt) 
Harnisk,  g0re  ham  rasende;  the  hammocks  are  all  ~ed 
up,  er  surrede;  he  falls,  and  ~ing  up  his  heels  [spsen 
dende  bagud],  his  rider  throws;  ~  up  the  horses  piske 
p.  Hestene.  lash  vi  &  abs  piske,  &c;  surre;  prov  &  sc 
0se  ned,  om  Regn  [~  on  or  down];  ~  and  carry!  & 
K0jerne  op!  the  rain  ~es  [pisker]  against  the  wall;  ~ 
at  hudflette  [Lasten  vice] ;  _  out  slaa  sig  10s ;  slaa  sig 
rebelsk  (p*rabalsk);  omHest:  sparke  bagud  [kick  out]. 
Jvf  lash-out!  a  horse  ~es  out.  lasher  ['la/a]  Pisker; 
Hudfletter  c;  0sregn  n.  lasher  ['la/a]  Dam,  Dsemning, 
prov*  Stemme  c  [weir  in  a  river],  lasher  ['la/a]  J> 
Sytov,  *Sytaug  n,  &c  [lashing],  lashing  [Ta/irj]  Pisk- 
ning,  <fcc;  Surring,  Fastgarelse;  &  Surring  c,  Sytov, 
Surretov  (*Sytaug,  Surretaug)  n;  sc  &  ir  Overflod  c, 
Guds  Velsignelse  c,  isaer  i  pi-,  _s  of  b  eer,  Masser  af  01, 
F  *  ogs.  01  i  lange  Baner;  our  Scotchies  an'  lashins  av 
Gurkys  was  poundin'  into  some  Paythan  rig'ments. 
Kipling,  Soldiers  Three;  ~  for  a  hammock  Sur re- 
line  c  til  en  K0je.  lash-out  [Ta/aut]  Spsend,  Spark  n 
(bagud);  the  horse  gave  a  sudden  ~.  lashy  ['la/i]  prov 
raakold,  kold  og  fugtig;  cold  and  wet  weather  is  said 
to  be  .. 

lask  [lask]  &  Lidsningsl0jert  [lasket];  vet  git  &  prov 
Diarrhee  c.  lasket  ['laskit]  &  Lidsningsl0jert  c.  lask- 
ing  [Taskirj]  ad  ^  rumt,  rumsk0ds;  she  went  ~. 
Mariboe  1862.| 

Las  Palmas  [la's  'pa'lmes].  Hovedstad  p.  Gran  Cana- 
ria,  den  st0rste  af  de  kanariske  0er. 

lass  [la's]  a  prov  lad,  doven  [lazy].  Paa  0en  Wight. 
lass  [las]  vt  lassere,  (ind)fange  m.  Lasso,  lass  [las, 
la's]  s  Pige,  T0s,  *Pige,  Jente  c.  lass-bairn  [-bse-an]  sc 
Pigebarn  n,  Pige,  *ogs.  Jente  c.  lassie  f'lasi]  sc  (lille, 
*liden)  Pige,  *ogs.  Smaajente  c. 

lassitude  ['lasitju'd]   Udmattelse,  Trsethed,  Mathed  c. 

lass-lorn  ['lasla>n,  'la's-]  poet  forladt  (el.  svigtet)  af 
sin  Pige. 

lasso  ['lasou]  Fangslynge,  T0mmel0kke,  Lasso,  Laz(z)o, 
*ogs.  Kastet0m  [lariat];  Grime  c  [halter];  I  fastened 
my  horse,  giving  him  the  whole  length  of  the  ~,  to 
allow  him  to  browse  upon  the  leaves  of  the  canes;  for 
now  the  horses  were  positively  mad,  and  struggling  to 
break  the  ~es  and  escape,  lasso  ['lasou]  vt  lassere, 
fange  (el.  indfange;  kvaele)  m.  Lasso  eller  Lassoer;  I 
escaped  once  from  being  ~ed  in  that  way. 

1.  last   [la'st]   s  (Skomagers   &  mere)   Lsest  c.     Jvf 
cobbler!  put  [ssette]  on  the  _;  stick  to  [blive  ved]  his  _. 

2.  last  [la-st]  vt  Iseste,    spsende  (el.  ssette)  paa  Laest. 

3.  last   [la-st]   a  sidst;   yderst;   forrige   [Aar  year; 
Uge  week].    Jvf  3.  account,  advice,  s  cast,  day,  s  leg, 
Mohican!  the  ~  but  two  den  tredje  sidste,  den  tredje; 
.  of  all  allersidst;  _  past  sidstafvigte;  the  season  before 
~  nsestsidste  (el.  forforrige)  Sseson;   this  _  [dette  sidste] 
is  a  very  old  expression;  the  ~  to  leave  or  who  left 
den  sidste  som  gik;  _  ball,  ogs.  Afskedsbal;  here,  ~  of 
Britons,  let  your  names  be  read!;   Feodor,   _   [den 
sidste]  of  the  Norman  csars;  the  -  [den  hejeste]  degree; 


defend  to  the  _  extremity,  t.  det  yderst e;  of  the  _  [af 
h0jeste  (el.  yderste)]  importance;  ~  night  igaar  Aftes, 
iaftes ;  he  is  the  _  person  [den  sidste]  to  be  accused  of 
theft;  this  is  the  ~  place  in  which  one  might  expect  to 
find  him;  the  ~  thing  det  sidste;  when  he  locked  the 
door  the  ~  thing  at  night,  som  var  det  sidste  ban 
gjorde  om  Aftenen ;  _  Thursday  was  a  fortnight  p  i 
Torsdags  fjorteu  Cage  [,  Thursday  fortnight];  .  year 
forrige  Aar,  ifjor;  this  time  ~  year  ifjor  paa  deune  Tid, 
v.  disse  Tider;  it  is  not  until  the  ~  few  years  [det  er 
f0rst  i  de  allerseneste  Aar]  that . . . 

4.  last  [la-st].  Som  s  (det)  sidste  n,  Ende  c;  breathe 
(or  gasp)  his  ~  drage  sit  sidste  Suk ;  you  may  be  sure 
you  haven't  heard  the  ~  of  [at  du  ikke  er  fserdig  m.] 
him;  I  shall  never  hear  the  ~  of  it,  ogs.  det  faar  al- 
drig  (el.  ingen)  Ende;    the  lid  was  not  yet  fastened 
down,  and  I  took  it  off  to  look  my  ~  upon  him,  for  at 
se  ham  f.  sidste  Gang;  the  ~  I  saw  of  him  [sidste  Gang 
(el.  sidst)  jeg  saa  ham]   was  at  the  ball;  at  ~   tilsidst; 
endelig;    at  the  .   tilsidst,   omsider  (Genesis  XLIX  19); 
paa  det  sidste :  straks  f0r  sin  D0d ;  he  told  me  at  the  ~ 
that ...;   she  had  the  right  English  blood  in  her,  and 
showed  it  at  the  ~;   he  was  near  his  _  det  var  p.  det 
sidste  med  ham,  *ogs.  ban  var  p.  sit  sidste;  till  (or  to) 
the  ~  til  det  sidste;    to  the  very  _   til  allersidst,   *ogs. 
t.  sidste  Slut,    F    til  Finds  Ende ;   towards  the  •    mod 
Slutningen,  F*  mod  Slutten,  p.  Sidstningen. 

5.  last  [la-st]  ad  sidst;   senest;   tilsidst;   -  (but)  not 
least . . .  ikke   at   forglemme,    F    soni  Rosinen  i  P01se- 
enden. 

6.  last  [la'st]  vi  vedvare,  vare,  F  staa  paa;  is.  mere 
holde  sig,  vsere  holdbar  [keep];  om  Person:  holde  ud; 
leve.  Jvf  daylight!  it  is  too  good  to  ~  F  det  er  f.  her- 
ligt  t.  at  kunne  vare  ved;   this  cannot  ~,  ogs.  saadan 
kan  det  ikke  gaa  laenge(re);    a  course  ~ing  two  years, 
ogs.  et  Kursus  p.  to  Aar;    while  the  illness  ~ed  F  saa- 
Isenge   Sygdommeu   stod   paa;   did  not   think  the  old 
man  could  ~  [leve]   many  hours;  he  is  a  finely  built 
young  man  and  would  _  [holde  ud]  some  years  in  the 
mines;   the  old  lady  will  not  probably  .    [F    g«r  det 
rimeligvis  ikke]  long;  strawberries  don't  ~,  holder  sig 
ikke;  it  was  a  merry  life  while  (or  as  long  as)  it  ~edt 
saalsenge    det   varede1;    a   loaf  which   would  .  him 
twice  as  long,  vilde  vare  dobbelt  saa  Isenge  (*ogs.  det 
dobbelte);  how  long  will  a  few  hundred  pounds  ~  [vare 
hos]  such  a  chap   as   that?;  enough  to  -  for  a  week, 
is.  nok  for  en  Uge;  _  on  vare  (ved);   this  condition  of 
things  ~ed  on  till  April;   ~  out  vare2;   om  Person: 
holde  ud ;  leve ;  when  once  the  trick  of  marrying  gets 
among  one's  girls,  there's  no  end  to  it,  as  long  as  they 
-  out,  saalsenge  de  varer,  saalsenge  der  er  nogen  igen; 
who  he  really  believed  could  not  -  out  the  day,  leve 
Dagen  tilende;  you  must  _  out  [holde  ud]  this  voyage, 
at    least;    make    the    money   ~    out    slippe   ud   med 
Pengene. 

7.  last  [la-st]  s  F  Varighed;   Holdbarhed  c,   undert. 
Hold  n;  Udholdenhed  c;  a  fair  trial  of  skill  and  ~  en 
serlig  Pr0ve  i  Dygtighed  og  Udholdenhed. 

lastage  ['la  stidg]  ^  Lsesteafgift  c. 

i  Even  though  I've  shattered  my  skiff  on  the  rocks, 
he  voyage  was  sweet  while  it  lasted  Og  bar  jeg  end 
sejlet  min  Skude  paa  Grund,  o  saa  var  det  dog  dejligt 
at  fare.  Ibsen,  Kserlighedens  Komedie  160  o.  a.  S. 

Mserk  ogs.  Jeg  kan  erindre  min  Bedstemors  Br0d- 
kurv,  som  var  gjort  af  Tseger,  og  som  har  «slidt  ud» 
3  M0dre,  men  ...  N.  Morgenbladet  1897.  439. 


hate;  [o«]  to;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [\>]  Wan;  [/]  she;  [3]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  c]  osv.  vaklende  med  [a],. 


las 


576 


lat 


lanting  [la-stirj]  o  varig,  vedvarende,  holdbar ;  o  - 
fvarig(t)]  colour,  evil,  good,  impression;  wrote  nothing 
of  'biivende]  value  during  all  these  years,  lasting 
['la-stinl  Lasting  c.  lastingly  [-li]  ad  varig,  til  Ved- 
varenhed.  lastlngness  [-nes]  Varighed,  Vedvaren- 

hed  c. 

iMtly  "'la-stli]  ad  tilsidst,  F  til  syvende  og  sidst; 
(og)  eiidelig,  (og)  tilsidst. 

lastmaker  ['la-stme'ka]  Lfesteskserer  c. 

lastnard  ['la-stwad] :  at  the  _  p  paa  det  sidste  [at 
the  last].  Kipling,  Departmental  Ditties. 

lat.    Forkortet  f.  latitude  Bredde. 

Latakia  lata'kra,  la--]  Laodicea,  nu:  Latakieh,  Ladi- 
kieh  n;  Latakia  c,  Slags  tyrkisk  Regtobak.  Latakle 
['lata'ki •;  Latakia  c.  Thackeray,  Misc.  Ill  210  T. 

latch  rlat;j  Klinke  c,  paa  D0r;  Smaeklaas  c  &  n 
[spring-latch];  ~es  &  Lidsuings(*Lisnings)10jert  c 
I  lasket];  on  the  ~  lukket  (uden  at  vsere  laaset),  uaf- 
laaset,  *ogs.  lukket  i  Klinke.  latch  [latj]  vt  lukke  med 
(*ogs.  i)  Klinke;  the  door  mas  only  ~ed. 

latchet  plat/it]  bibl  Skotvinge  c;  the  ~  of  whose  shoes 
I  am  not  worthy  to  unloose  hvis  Skotviuge  jeg  ikke 
er  vserdig  t.  at  10se 

latching  ['lat/in]  £  Lidsuings(*Lisnings)10jert  c 
[lasket,  latches]. 

latchkey  [Tatjki']  Klinkejtern  n,  Klinketrykker; 
Sm0eklaasn0gle,  Entreenegle,  *ogs.  Entreen0kkel  c; 

pan  [-pan]  prov  egl  Stegepande  [dripping-pan];  fig 

Underlaebe  c;    hang   his   .   ssette    en   Trutmund   op, 
vrippe,  pgs.*  surmule,  *ssette  Trut,  furte. 

late  le't]  vt  prov  lede  (*lete)  efter,  s0ge.  late  [le't] 
a  sen,  hst  sildig;  forsinket  [behind  time];  forhen- 
vaerende,  forrige,  tidligere  [existing  not  long  ago,  but 
not  now];  f0dt  [nee];  afd0d;  nylig  indtruffet,  nylig 
[recent].  Jvf  hour,  lament,  later,  latest!  Dickson, 
.  [forhen]  Kidner;  Mrs.  Dickson,  .  [f0dt]  Kidner;  a 
~  [nyere]  author;  this  was  in  ~  autumn  dette  var 
sent  p.  Efteraaret,  ogs.*  sent  p.  H0sten,  *senh0stes;  _ 
corn  or  grain  sildig  saaet  Korn;  _  [nyere]  English;  a 
~  hour  of  the  day  et  sent  Klokkeslet,  en  fremrykket 
Tid;  keep  ~  hours  vaere  laenge  oppe  (om  Aftenen,  om 
Natten);  at  a  ~  hour  of  the  night  sent  p.  Aftenen 
(Natten);  to  a  -  hour  til  langt  ud  paa  Natten,  *ogs. 
til  langt  (el.  sent)  p.  Nat;  my  ~  husband  min  afd0de 
(P  salig)  Mand  [my  poor  husband];  we  have  received 
~  intelligence  vi  bar  (faaet)  friske  (*ferske)  Nyheder,  vi 
bar  nylig  faaet  Efterretninger;  a  -  period  of  life 
en  sildig  Livsperiode;  our  „  pursuers  de  som  nylig 
(el.  nys)  havde  forfulgt  os,  vpre  tidligere  Forfelgere; 
a  -  [sen(t)]  spring,  summer;  the  _  rains  Regnen 
(*Regnet)  f.  nylig,  den  (*det)  Regn  vi  &c  nys  (el. 
nylig)  havde;  of  ~  years  i  de  senere  Aar;  be  ~,  om 
Pers.  is.  vaere  sent  ude;  komme  for  sent  [paa  Skolen 
for;  school;  t.  Toget  for  the  t  rain] ;  it  is  ~,  isser: 
Klokken  (el.  den)  er  mange ;  was  he  (it)  too  -?  kom 
han  (var  det)  for  sent?  it  is  too  ~  in  the  day  [det  er 
nu  for  (el.  lovlig)  sent]  to  offer  criticism  as  to  the 
general  scope  of  the  proposals;  don't  be  too  ~  in  start- 
ing! vent  (F*  ogs.  dr0i)  nu  ikke  forlsenge  (m.  at  tage 
afsted) !  he  is  sure  to  come  ~;  don't  make  it  _  kom 
ikke  for  sent!  veer  ikke  for  sent  ude!  Mr.  D's  medita- 
tions made  him  .  at  [gjorde  at  han  kom  for  sent  til] 
the  rectory;  of  .  i  den  senere  Tid,  *ogs.  i  det  sidste; 
the  practice  is  of  .  common,  late  [le«t]  ad  sent,  hst 

lde;  .  [sent]  the  next  afternoon  we  sailed;  as  (or  so) 
-  as  [endnu  i]  1783  a  woman  was  burnt  for  witch- 
craft; Ralph  slept  .  [l»nge]  next  morning;  sit  (up)  _ 


sidde  Isenge  oppe;  sit  .  at  dinner  sidde  Isenge  tilbords; 
«  in  [langt  op  ad,  "langt  op  paa]  the  day;  -  (on)  in 
the  morning  langt  ud  p.  Formiddagen,  h0jt  op  ad 

c*paa)  Dagen; comer  Eftern01er  c.     lated  ['le'tid]  hst 

forsinket,    Shakesp.  Byron,    [belated]. 

lateen  [la'ti  n];  -  sail  &  Latinsejl  [shoulder-of-mutton 
sail];  -  yard  Raa  t.  Latinsejl.  lateen  [la'ti'n]  \  Latin- 
sejler  c;  only  three  men  were  left  in  the  -s.  Marry  at, 
Midshipman  Easy  XL  394  T1.  lateener  [la'ti'na]  La- 
tinsejler  c.  Lever,  Paul  Gosslett  194  T. 

lately  ['le'tli]  ad  nylig  [recently];  i  den  senere  Tid, 
*ogs.  i  det  senere;  he  has  -  [nylig]  arrived  from 
Italy. 

latency  ['leHansi]  Skjulthed,  Latens;  Dunkelhed  c 
[abstruseness].  Jvf  latescence!  to  simplify  the  discus- 
sion, I  shall  distinguish  three  degrees  of  this  -.  Sir 
W.  Hamilton,  hos  Webster. 

lateness  ['le'tues]  Senhed,  Sildighed  c;  sent  (el.  sil- 
digt)  Komme  n;  sen  Tid,  Fremskredethed,  Fremrykket- 
hed  c;  -  in  life  (in  the  season)  fremrykket  Alder 
(Aarstid) ;  the  .  [Nyhedeu]  of  a  discovery;  the  -  of  the 
day,  harvest,  night,  spring ;  apprising  us  of  the  ~  of 
the  hour,  om  hvor  sent  det  (el.  hvor  mange  Klokken) 
var. 

latent  ['le'tant]  skjult;  phys  latent,  bunden  [Varme 
heat];  _  buds  $  Knopper  som  ikke  inden  Perioden  er 
kouiue  t.  Udfoldelse;  a  ~  fault;  ~  heat,  undert.  ogs. 
L0uvarrne;  -  leak  ^  Menlaek(ke);  _  period,  i  Patologi : 
Latens,  Udviklingsperiode;  a  _  [skjult]  poison. 

later  ['le'ta]  a  senere,  hst  sildigere;  senere,  nyere; 
.  news  senere  Efterretninger,  nyere  Nyt ;  he  produced 
a  -  [nyere,  F*  ferskere]  paper  than  anybody  had 
seen  for  a  week;  the  barbaric  and  confused  gorgeous- 
ness  of  the  _  Roman;  the  time  is  ~  [Klokken  (el.  den) 
er  mere]  than  I  thought;  he  was  ~  than  [kom  efter] 
the  usual  dinner  hour,  later  ad  senere.  Jvf  dis- 
integration! ~  (on)  comes  Sheridan;  no  ~  ago  than 
Friday,  no  ~  than  yesterday  ikke  Isenger  siden  end  i 
Fredags,  end  igaar;  not  ~  than  the  end  [senest  inden 
Udgangen]  of  March;  -  on  senere  (hen),  F*  da  det 
led  paa;  _  on  in  the  day  senere  (*ogs.  Isengere  ud)  paa 
Dagen. 

lateral  ['lateral]  lateral,  Side-;  -  deflection,  deviation, 
motion,  opening,  pressure;  judge  -  Bisidder  c;  -  range, 
i  Artilleri:  Sideretning.  laterally  ['lateral!]  ad  til 
Siden;  i  Sideretningen. 

Lateran  [Tatoran] :  the  ~  Lateranet,  en  Kirke  (med 
tilh0rende  Byguinger)  i  Rom;  .  councils  lateranske 
Koncilier. 

laterite  ['latarait]  geol  Laterit  c,  en  r0d  Lersandsten 
i  Indien.  lateritlc  [lata'ritik]  lateritisk.  lateritlons 
[lata'ri/as]  murstensagtig ;  murstensfarvet ;  .  sediment 
in  urine. 

latescence  [la'tesans]  nogen  (el.  en  vis)  Dunkelhed, 
let  Maskering  c;  this  obscuration  can  be  conceived  in 
every  infinite  degree  between  incipient  ~  and  irrevoc- 
able latency.  Sir  W.  Hamilton,  hos  Webster. 

latest  ['leHist]  a  senest,  hst  sildigst;  nyest; 
what's  the  _?  hvad  nyt?  at  ~  i  det  seneste;  his  repen- 
tance was  of  the  ~,  kom  lovlig  sent,  *ogs.  kom  i 
seneste  Laget. 

latenake  ['le'twe^J  Ligvagt,  Vaagestue  c  [lichwake]. 

latewanl  f'le'twad]  a  git  &,  prov  (noget)  sen ;  _  hay 
Efterslset,  *Haa  c;  -  lands. 

latex  ['le'teks]  ^  Mselkesaft  c. 

1  Der  egentlig  latteens. 


{a-  i-  u-]  O8v.  lanie  som  i  far,  feel,  fool;  I'ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  h«*t;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


lat 


577 


Lau 


lath  [la-b]  jur  f  Rode  c,  Distrikt  n,  Afdeling  af  et 
Amt,  3—4  Herreder  [lathe],  lath  [la-b]  vt  prov  byde, 
indbyde  [invite],  lath  [la-b;  lab]i  s  Lsegte;  Spile  c; 
Forskallingsbrset,  *Forskallingsbord  n;  as  lean  (or  thin) 
as  a  ~  tynd  som  en  Stage,  mager  som  en  Fjsel.  lath 
[la-b;  lab]  trf  Isegte. 

Latham  [leibam;  'le'Sem].  Is.  Robert  Gordon  ~, 
Etnograf,  Sprogmand,  Leksikograf  t  1888. 

lath-and-plaster  ['la'ban'phvsta]  Pise,  Pisemur  c. 

lath | back  p  Lemmedasker,  ogs.*  Humlestage,  B0nne- 
•stage  c;  ...brick  Lsegtetegl,  Tegl  t.  K011eflage. 

lathe  [16*8,  la'S]  f  Rode  c,  Distrikt  n,  [lath],  lathe 
[lejS]  Drejelad  n,  ogs.*  Dreje(r)bsenk  [turning-lathe]; 
Slagbom  c,  i  V£ever(*Vsev)stol  [batten,  3.  Za|/7;  ffee 
interior  is  bored  in  [udboret  paa]  the  ~;  cut  (or  turned) 
in  the  ~  drejet. 

lather  ['laSa]  w  skumme,  om  Ssebe;  skumme,  *ogs. 
vaere  skumsvedt.  Ogs.  med  forstserkende  again;  the 
~ing  ponies;  its  fat  sides  ~ed  again,  lather  vt  bedsekke 
m.  Skum,  overskumme ;  indssebe  [Ansigtet  the  face}; 
p  indsm0re,  *ogs.  smere  op.  lather  ['laSa]  Skummen 
c;  Skum;  Skum  n,  Skumsved  c;  a  substance  causing  a 
-  in  water,  som  bringer  Vand  t.  at  skumme;  make  ~ 
skumme  vi,  om  Ssebe;  the  horse  was  (all)  in  a  ~,  var 
bedsekke  t  m.  Skum  og  Sved,  *ogs.  var  skumsvedt;  all 
in  a  ~,  ogs.  drivende  af  Sved;  he  was  in  a'~  av  rage 
ban  skummede  af  Raseri.  R.  Kipling,  Soldiers 
Three;  ride  a  horse  into  a  ~  ride  en  Hest  svedt; 
- — wort  ty  Ssebeurt:  Saponaria. 

lathing  ['la-bin]  Lsegtning  c;  coll  Lsegter  pi. 

lathings  ['le'Sirjz]  prov  Indbydelse  c.    Jvf  vt  lath! 
j          lath|rending   ['la'brendirj]    Lsegtekl0vning  c;    — wood 
Lsegtetrse.     lathy  ['la'bi]  tynd  som  en  Lsegte  el.  Stage, 
.mager  som  en  Fjsel,  spinkel,  *ogs.  langstrantet. 

Latian  ['legion]  latinsk. 

laticiferous  [lati'sifaras]  ^  (mselke)saftf0rende ;  - 
vessels. 

lati  clave  ['latikleiv]  antiq  (Tunica)  laticlavia  c, 
romerske  Senatorers  bredstribede  Purpurkaabe. 

Latimer  ['latima]  s. 

Latin  ['latin,  'latn]  latinsk.  Latin  Latiner,  Beboer  c 
af  Latium;  Latin  c  &  n.  latinism  ['latinizm]  Latinisme 
c,  latinsk  Udtryk  n.  latinist  ['latinist]  Latiner,  Latinist 
c  [Latin  scholar],  latinity  [la'tiniti]  Latinitet,  is.  Kor- 
rekthed  c  som  Latin,  latinize  ['latinaiz]  v  latinisere; 
Augustine's  latinising  tendencies.  Latinus  [la'tainas]  s. 

latirostrous  [lati'rastras]  \  brednsebbet. 

latish  ['leiti/]  noget  sen,  noget  sildig. 

latitude  ['latitju'd]  Bredde;  ast  Bredde,  Polh0jde;  fig 
Frihed  c,  Spillerum  n ;  Bredde,  Vidde,  Udstrsekning  o, 
i  Betydning,  i  Brug  &c.  Jvf  3.  account,  the  three  Us, 
lat.!  a  ^  of  construction  en  fri  Udlsegning;  _  by  ob- 
servation (by  dead  reckoning)  observerede  Bredde, 
Bredde  v.  Observation  (gisset  Bredde,  Bestiks  Bredde); 
_  from  (in)  affarende  (paakommende)  Bredde;  _  north 
Nordbredde,  N.  B.;  was  allowed  any  ~  p  bavde  fri 
Spas ;  we  got  a  ~  that  day  vi  fik  den  Dag  en  Bredde- 
bestemmelse ;  in  -  54  paa  54  Graders  Bredde ;  in  the 
lat.  of  Riga  under  Rigas  Bredde ;  in  our  northern  -s 
under  vore  nordlige  Breddegrader;  indulge  in  great  ~s 
tillade  sig  store  Friheder.  latitudinal  [lati'tju'dinal]  a 
Bredde-,  i  Bredde(retninge)n.  latitudinarian  [latitjudi- 
•nse-orian]  ubunden;  fritsenkersk ;  _  doctrines,  opinions. 
latitndinarian  s  Fritsenker  c.  latitudinarianism  [-izm] 
Fritsenkeri  n;  fierce  sectarianism  bred  fierce  ~. 

i  PI  laths,  aim.  udt.  [la'Sz],  dog  ogsaa  [la'bs]. 


Latium  ['lei/iem]  Latium  n. 

latomy  ['latomi]  antiq  Stenbrud  n  [quarry]. 

Latona  [la'to^na]  myth  Latona,  Moder  t.  Apollo  og 
Diana. 

latria  [la'traia]  theol  Tilbedelse  c,  som  Gud.  Mod- 
sat:  dulia. 

latrine  [la'tri'n]  is.  ^  Latrin  n  &  c,  *Latrin  n  [place 
of  convenience]. 

latten  ['latn]  Latunmessing  c  &  n\  — brass  Plademes- 
sing  c  &  n,  Messingblik  n. 

latter  ['lata]  sidst  (af  to);  nyere;  sldst,  sidstnsevnt. 
Modsat  former  f0rst,  f0rstnsevnt;  the  ~,  ogs.  denne,  n 
dette,  pi  disse;  dette,  dette  sidste  [ogs.  this  .];  should 
this  -  happen . . .;  in  these  ~  ages  i  den  nyere  Tid;  the 
_  crop  Efterslsetten,  *Haaen;  the  -  end  Slutningen, 
Enden,  P*  Slutten;  den  sidste  Time,  Dadsstunden;  p 
Halen,  Finalen,  Enden;  towards  the  ~  end  [mod  Slut- 
ningen, P*  mod  Slutten]  of  the  week,  of  December;  in 
the  .  [sidste]  half  of  August;  during  ~  [i  de  senere] 
years;  — day  Nutids-,  Nutidens,  nutidig,  moderns;  the 
~  "natural"  methods;  the  ~  saints  de  sidste  Dages 
hellige:  Mormonerne.  latterly  [-11]  ad  nylig;  i  den 
senere  Tid,  *ogs.  i  det  senere.  lattermath  [-mab, 
-ma'b]  agr  Eftergrses  n,  Efterslset,  *anden  Slaat,  Efter- 
slaat,  Efterhaa,  Haa  c  [aftermath]. 

lattice  ['latisj  Sprinkelvserk  n,  Sprinkler  pi,  Tralvserk 
n,  Trailer  (*Traler)  pi,  Gitter,  Gittervserk ;  Gittervindu 
n  [~d  window];  the  mother  of  Sisera . . .  cried  through 
the  „,  gennem  Sprinkelvserket.  lattice  ['latis]  vt  gere 
gitterformig ;  forsyne  med  Gittervserk;  ~d  window  Git- 
tervindue,  Tralvindu(e);  —bridge  Fagvserks-  el.  Gitter- 
bro;  —door  Gitterport;  ..girder  Gitterbjselke  c;  —plant 
« Gitter »plante:  Ouvirandra  fenestralis;  — window  Git- 
tervindu (e);  work  Gittervserk,  &c.  Se  lattice!  lat- 
ticing ['latisirj]  is.  Gittervserk  n;  theat  Herde  c. 

latns  ['leUas]  lat.  Side  c;  -  rectum  Parameter  c,  i 
Keglesnit. 

lauch  [la'x]  sc  Lov  [law];  Skik  c;  ilka  land  has  its 
ain  ~,  bar  sin  Skik;  man  skal  Ssed  f01ge  eller  Land  fly. 

Laud  [la'd].  Is.  William  ~,  ^Erkebiskop  af  Canter- 
bury, halshugget  af  Puritanerne  i  1645.  land  [la'd] 
Lov,  Pris  f;  Lovprisning  c  ved  Gudstjeneste;  .s  Laudes 
pi,  (Mid)natmesse  c,  tidligere  i  kat.  Kirke ;  lauds,  the 
midnight  service  of  the  Catholic  Church.  Scott,  Note 
t.  Lay  of  the  Last  M.  I.  XXXI1.  laud  [la'd]  vt  be- 
r0mme,  prise;  ~ed,  dadlende:  udraabt  (*ogs,  udropt), 
udskreget;  .  him  (up)  to  the  skies  hseve  (el.  10fte)  ham 
t.  Skyerne.  laudability  [la'da'blliti]  Rosvserdighed, 
Prisvserdighed  c.  laudable  f'la'dabl]  rosveerdig,  pris- 
vserdig;  -  actions,  ambition,  motives,  laudably  [-bli]  ad 
rosvserdig;  paa  en  rosveerdig  Maade;  _  got. 

laudanum  ['ladn-am,  'la'danam]  pharm  Laudanum, 
Opiumsudtrsek  n  med  Malagavin,  Opium  c  [ladanum]; 
vt  \  forgive  m.  Laudanum,  m.  Opium. 

laudation  [la-'de^an]  Lovtale  c,  Lovtaler  pi  [over  of], 
Lovprisning  c  [af  of];  self-laudation  Selvros  c;  he  was 
still  more  profuse  in  his  .  of  [Lovtaler  over]  the 
crockery,  laudatory  ['la'dateri]  lovprisende,  Lovpris- 
nings-;  the  ~  powers  of  Dry  den.  laudatory  Lovpris- 
ning  c.  lauder  ['la-da]  Lovpriser,  Forherliger  c.  Lauder 
['la-da] :  the  .  Lauder  c,  en  Flod  i  Skotland. 

Lauderdale  ['la-dadeUJ  Lauderdal,  v.  Floden  Lauder,  i 
Skotland;  John  Maitland,  Earl  of  ~,  Statsmand  & 
Forf.  f  1839. 

1  Webster  henlsegger  den  til  Daggry,  mellem  matins 
og  prime. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  J;  [au]  out-,  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  meaaure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklerde  med  [a], 

37 


lau 


578 


lau 


laudlccenl  [lA'di'si'nai]  antiq  (romerske)  Claqueurer 
laugh  [la  f]  vi  le.  Jvf  burst  out,  larf,  sleeve!  I  al- 
most ed  jeg  maatte  naesten  le;  he  -s  best  who  -s  last, 
he  who  wins  may  ~  den  ler  bedst  som  ler  sidst;  I  .ed 
till  I  cried  or  till  the  tears  came,  lo  saa  jeg  fik  Taarer 
i  0jnene;  -  at  le  ad,  le  over,  ogs.*  le  af;  om  Pers. 
udle,  le  af;  fig  give ...  en  god  Dag;  he  -s  at  tariffs 
when  he  chooses  the  embellishments  of  his  home;  I 
should  only  be  -ed  at  man  vilde  blot  le  mig  ud,  man 
vilde  bare  le  af  mig ;  -  in  my  face  le  mig  op  i  An- 
sigtet,  op  i  0jnene;  -  on  [til]  her;  _  on  (or  out  of)  the 
other  corner  (or  side)  of  the  mouth,  .  on  the  wrong 
side  of  the  face  or  mouth  ikke  Isengere  have  Grund  t. 
at  le  el.  triumfere,  slaa  om,  stikke  Piben  i  Saekken 
(*Pibe  i  S»k),  flaebe  istedenfor  at  le;  in  my  presence  he 
-ed  over  [ad,  over,  ogs.*  af]  the  affair,  laugh  [la-f]  vt 
le;  -  a  scornful  laugh  le  haanlig  (el.  haansk),  haanle; 
_  him  down  (or  to  scorn)  le  ham  ud ;  _  it  off,  -  off 
matters  slaa  det  (el.  Tingen)  hen  i  Latter,  laugh  [la'f] 
s  Latter  c.  Jvf  vt  attempt,  have  out,  horse-laugh! 
enjoy  a  hearty  -  faa  sig  en  hjertelig  Latter,  en  ordent- 
lig  (el.  dygtig)  Lungerystelse ;  have  you  a  mind  to 
have  a  good  ~  at  him?...  faa  dig  en  god  Latter  paa 
hans.Bekostniug?;  have  the  .  of  triumfere  over...; 
have  the  _  of  him  (i.  e.  another),  have  the  .  on  his 
(i.e.  his  own)  side,  ogs.  bringe  Latteren  p.  sin  Side; 
he  would  show  them  that  they  had  the  -  on  the  wrong 
side,  at  de  lo  (el.  triumferede)  f.  tidlig,  at  det  ikke  var 
dem  som  burde  le ;  the  remark  produced  (or  raised) 
a  .,  vakte  Latter  el.  Munterhed;  turn  the  _  against 
him  (i.e.  another)  bringe  Latteren  p.  sin  Side;  break 
(or  burst)  into  a  -  briste  (F*  sprute  ud)  i  Latter;  on 
the  -  F  leende;  with  a  .  leende  a(d);  turn  it  off  with 
a  .  slaa  det  hen  i  Latter,  laughable  ['hvfebl]  latterlig; 
a  -  scene,  story;  I  really  see  nothing  -  in  such  a  ter- 
rible brute,  laugher  ['la-fa]  leende,  En  der  ler;  "fc 
Latterdue  c:  Columba  ridens;  the  fair  _  den  leende 
(el.  lattermilde)  Pige  &c;  gain  the  -s  to  his  side  bringe 
Latteren  p.  sin  Side,  laughing  ['la-fir)]  a  leende; 
lattermild.  laughing  ['la  firj]  s  Latter  c;  I  could 
scarcely  speak  for  - ;  she  split  her  sides  with  ~,  var 
faerdig  at  revne  (el.  spraekke)  af  Latter,  at  le  sin  Mave 
itu;  — gas  git  chem  Lystgas  [nitrous  gas  (diluted 
with  air)],  laughingly  ad  leende.  laughingjmatter 
Stof  n  til  Latter;  this  is  no  ~  dette  er  ikke  t.  at 
le  ad  (ogs.*  af );  ..stock  Skive  for  Latter,  F  *  Moro- 
klud  c;  become  a  common  ~,  ogs.  blive  t.  Grin,  ogs.* 
blive  t.  Latter  f.  Folk,  f  *  blive  en  Moroklud;  when  he 
(Oliver  Goldsmith)  talked,  he  talked  nonsense,  and 
made  himself  the  -  of  his  hearers,  t.  Skive  f.  sine 
Tilhareres  Latter.  laugh-provoking  lattervaekkende. 
laughsome  ['la'fsamj  leende,  *ogs.  skrattende;  the  _ 
glee  of  a  child,  laughter  ['la'fta]  Latter  c,  F  Grin  n, 
*Latter  c.  Jvf  s  burst,  fit,  midriff,  peal,  roar! 
..compelling  uimodstaaelig  komisk,  lattervaekkende, 
uimodstaaelig;  ..lifter  theat  Komiker,  Spasmager  c; 
..moving  lattervaekkende.  laughy  ['la-fi]  lattermild, 
oplagt  t.  Latter,  som  gaerne  ler;  let  us  laugh  when  we 
are  >,  naar  vi  har  Lyst  t.  at  le,  naar  vi  er  i  Latter- 
hjernet ! 

Lauk  [la-k]   int   p   (du  store)  Gud!    *ogs.   du  min 
[Lord]. 

launce  [la-ns]  v  &  8.     Se  lance!  launce   [la'ns]  f   & 

t  Vffigtskaal  c  [balance];  fortune   aU  in  equal  - 

loth  sway.    Spenser,  hos  Webster,    launce  [la'ns]  Jf 

Sandgraevling,   *Sandsil  c:   Ammodytes  lancea   [sand- 

la(u)ncej.    Lannce  [la-ns].    En  Person  i  Shakespeares 


Two  Gentlemen  of  Verona,  en  bajadsmaessig  Tjener 
hos  Proteus,  bekendt  f.  sine  Enetaler  t.  Hunden  Crab; 
Lord  Dundreary  is  .  polished  into  a  gentleman. 

Lanncelot  [la'ns(i)lat]  Lancelot  c.  Launceston  ['la -li- 
sten]. En  By  i  Cornwall. 

launch  [Urn/;  l&-n/]  vt  udslynge;  udskyde;  &  saette  i 
(*paa)  Vandet  [et  Skib  a  ship;  en  Baad  a  boat];  ud- 
saette  [en  Baad  a  boat];  was  -ed,  bl.  a.  kom  i  Vandet, 
*gik  (el.  kom)  p.  Vandet;  launch-ho!  lens!  lad  gaaf 
.  the  boat,  ogs.  skyde  (*skyve)  Baaden  ud:  da  iseer  fra 
Land;  _  [udskyde,  lancere]  a  torpedo;  a  torpedo-launch- 
ing apparatus  et  Udskydnings-  eller  Lancerapparat  f. 
Torpedoer;  .  him  on  the  world  sende  ham  ud  i  Ver- 
den:  p.  egen  Haand.  launch  [la'n/]  vi  gaa  ud,  som  et 
Skib  i  Vandet;  &  gaa  (el.  10be)  af  Stabelen,  10be  af, 
komme  i  (*paa)  Vandet;  .  forth  (or  out)  in  praise  of 
udbrede  sig  i  Lovtaler  over;  _  into  a  wide  field  of 
discussion  indlade  sig  p.  en  vidt!0ftig  Undersagelse;  - 
into  the  wide  world  drage  ud  i  Verden  p.  egen  Haand. 
launch  [la'n/]  &  Afl0bning,  Vandsaetning;  P  Forl0s- 
ning,  Nedkomst  c;  si  Skrig  n  &  pi,  *ogs.  Skrig  c 
&  pi;  prov  Slags  Aaleruse;  &  Barkasse,  Storbaad  c 
[longboat],  launching  ['la'n/iq]  bl.  a.  Udskydning; 
Udsaetning;  Vandsaetning;  Afl0bning,  Vandsaetning  c, 
Afl0b  n;  _  planks  Afl0bsplanker.  launch-wedge  <£, 
arch  Ramkile. 

launder  ['la'nda;  A-]  vt  t  &  prov  vadske ;  reng0re; 
starched  and  ~ed,  i  Sp0g  om  Laps:  stivet  og  ny- 
str0gen;  the  brilliancy  of  the  linen  which  -ing  [ Vadsk} 
even  increases,  launder  ['Uvnd9;  &"]  min  Vadsketrug 
(*-Traug)  n;  si  (Afl0bs)rende  c.  launderer  ['la'ndare;  a1] 
Vadskemand  c  [laundryman].  laundress  ['la'ndres;  ^ 
•la-n-]  Vadskekone;  Reng0ringskone  c.  laundry  ['hvn- 
dri;  'la'n-]  Vadsk,  Vadskning  c;  Vadskeri,  Vadskehus 
n;  French  _  fransk  Strygning  c;  including  ~  [Vadsk] 
and  everything;  .man  Vadskemand;  .works  Vadskeri  n. 

Lannfal  ['la'nfal];  Sir  ~,  Kong  Arturs  Hushovmester, 
i  Thomas  Chestres  Digt  af  samme  Navn. 

Laura  ['la-ra]  s.  laura  ['la-ra]  Laura  c,  i  Rusland  Ac 
flere  Eremitboliger  under  samme  Forstander. 

laureate  ['la'riet]  vt  lavrbaerkrone,  krone;  a  (lavr- 
baer)kronet;  (poet)  .  Laureat,  Hofdigter  c.  laureateship 
[-/ip]  Stilling  c  som  Hofdigter.  laureation  [la-ri'e^an] 
(Lavbaer)kroning ;  is.  sc  univ  Promotion  c.  laurel 
['l&rel,  'la-rel]  Lavrbaer,  *Laurbaer  n:  Laurus  nobilis 
[sweet  bay];  he  will  not  rest  on  his  -s.  laurel  vt  kranse 
(el.  smykke)  m.  Lavrbaer.  Is.  i  part;  — cherry  Lavr- 
baerkirsebaer :  Prunus  laurocerasus;  — leaved  lavrbser- 
bladet;  .  willow  Lavrbaerpil,  *Istervidje  c:  Salix  pen- 

tandra; oak  Lavrbaereg :  Quercus  laurifolia;  — water 

Lavrbaarkirsebaervand,  et  Giftvand :   Aqua  laurocerasi. 

Laurence  ['l&rans]  Laurentius,  Lorents.  Se  Lawrence! 
Friar  -  Broder  L,  en  Franciskanermunk  i  Shakespeares 
Romeo  and  Juliet;  St.  ~,  ogs.  ast  St.  Laurentius,  *ogs. 
Larsok,  lOde  c  August.  Laurentian  [la'ren/(j)an]  amr 
geol  laurentiansk.  laurestine  ['la'ristinj.  Se  lauristinus! 

Laureta  [la-'ri'ta  ?]  Lavretta  c.  Laurie  ['la-ri]  sc 
Lars,  *ogs.  Lasse  c.  laurin(e)  ['la-rin]  chem  Lavrin  n 
&  c,  Lavrbaerstof  n. 

Laurion  ['la-rian]  s. 

lauristinus  [la  ri'stainas],  laurustine  ['la-restin  , 
lanrustinus  [la-ra'stainas]  ty  lavrbaerbladet  Snebolle  c: 
Viburnum  tinus;  the  green  -  arch;  a  clump  of  .. 

lautu  ['lA-tu]  snoet  Bomuldsbaaud,  Hovedbaand  n, 
hos  peruanske  Inkaer. 

lauwlne  ['lauwi'n]  Lavine  c,  Skred  n  (*Skred  c  &  n). 
Byron. 


1-  u-]  oev.  lange  som  1  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hut;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


lav 


579 


lava  ['la  va;  'leiva]  Lava  c;  — flow  Lavastr0m  c. 

Lavaine  [la'veto] :  Sir  ~,  en  Bidder,  Elaines  Broder, 
Lancelots  Ledsager,  i  Tennysons  Idylls  of  the  King. 

lavaret  plavaret]  f  Snsebel,  *Sik  c:  Coregonus 
lavaretus. 

lavatic  [la'vatik]  lavaagtig,  Lava-  [lavic]. 

lavatory  ['lavatari].  Eg!  Vadskested;  Guldvadskeri; 
Toiletvaerelse,  Toilette,  Aftrsedelsesvserelse,  *ogs.  Af- 
traede  n,  N0dt0rfts-  og  Vadskeindretning  c;  pharm 
Vadske-  eller  Bademiddel,  Badevand,  Frottervand  n. 

lave  [le!v]  sc  Rest  c,  0vrige  pi  [remainder];  is  gane 
with  the  _.  lave  [le*v]  vt  f  &  poet  skylle;  vadske, 
bade,  tvsette;  vi  skylle;  bade  (el.  tvsette)  sig.  laTC 
[le{v]  vt  f  <&  prov  0se :  som  Vand  fra  en  Baad  [lade, 
bale  out],  lave  [le!v]  \  Skyllen  c,  Bad  n;  the  waves 
came  hush,  hush,  with  a  ~  and  flow  of  comfort  up 
to  my  feet. 

laveer  [la1  via]  vi  &  lavere,  holde  det  gaaende  m. 
smaa  Slag,  krydse  [cruise]. 

lavender  ['lavinda]  $  Lavendel  c:  Lavandula  (vera); 
lay  in  ~,  figurlig  ogs.  gemme  omhyggelig,  hegne  og 
frede  om;  my  watch  is  laid  up  in  ~  git  rait  Ur 
er  pantsat,  *mit  Ur  staar  Fadder.  lavender  a  la- 
vendelfarvet.  lavender  vt  parfymere  m.  Lavendel; 

corn, cotton  3>  Cypres  c:  Santolina  chamcecy- 

parissus. 

Lavengro  [la'verjgrou]  s. 

laver  ['leiva]  $  «Laver»tang  c,  spiselige  og  tildels 
medicinsk  anvendelige  S0planter  af  Arterne  Ulva  og 
Porphyra.  Ogs.  kaldt  sloakan  og  sloke.  Jvf  dillisk  & 
dulse!  green  ~  gr0n  «Laver»tang:  Ulva  latissima. 
laver  ['le'va]  (stort)  Vadskebsekken  n. 

laverock  ['lavarak]  sc  ^  Laerke  c  [lark];  .s  $  G0ge- 
mad,  Skovsyre,  Surkl0ver,  *Gj0gsyre  c :  Oxalis  acet- 
osella. 

laverwort  ['le^awa't],    Se  laver! 

lavic  ['la-vik;  'le'vik]  lavaagtig,  Lava-  [lavatic]. 

Lavlnia  [la'vinja]  Lavinia  c;  fig  Italien  n. 

Lavls  ['la-vis]  s. 

lavish  ['lavi/J  0dsel  [med  of,  in  bestowing]-  meget 
gavmild  el.  rundhaandet;  0dsel,  overfl0dig;  be  ~  F 
ogs.  flotte  sig;  be  _  of,  ogs.  0dsle  med;  _  of  blood, 
censure,  encomiums;  the  payments  which  some  of 
these  men  receive  are  ~.  lavish  flavij]  vt  0dsle  med, 
vsere  meget  gavmild  (el.  rundhaandet)  med;  0de  [Penge 
p.  Laster  og  Adspredelser  money  on  vices  and  amuse- 
ments}; ~  praise  or  encomiums;  the  praise  which  his 
friends  ~ed  upon  him,  hvonned  nans  Venner  over0ste 
ham  el.  var  saa  rundhaandede.  lavisher  ['lavi/a]  Ode- 
land,  For0der  c;  be  a  _  of  vsere  en  0deland  med  .  .  . 
lavishly  ['lavi/li]  ad  0dselt,  med  0dsel  Haand;  (sserdeles) 
rundhaandet.  lavishness  [-nes]  0dselhed,  810sen  c, 
S10seri  n\  Gavmildhed,  Rundhaandethed  c. 

lavolt(a)  [la'valt(a),  -onl-]  Lavolte  c,  en  gammel, 
lystig  Dans;  lavoltas  high  and  swift  corantos,  Sh;  his 
galliards  and  lavoltas.  Kingsley,  Westward  Ho! 
I  93  T. 

lavrock  ['lavrak]  sc  Lserke  c  [lark]. 

Law  [!&•].  Is.  John  ~  t  1729,  Ophavsmanden  t.  Law's 
Bubble,  Mississippiprojektet,  som  skulde  betale  Frank- 
rigs  Statsgseld.  law  [la1]  prov  &  sc  H0jde,  H0j  (*Haug) 
c,  Fjeld  n.  Jvf  s  low(e)  I  Law  Street,  i  North  Shields, 
«Byens  aandelige  Kloak».  law  [!&•]  Lov  c,  i  flere 
Tilflf  [om  on,  respecting};  jur  ogs.  Jura  pi,  ogs.*  Jus 
c;  sp  (ydet,  tilstaaet)  Forspring,  *ogs.  Forsprang  [an 
allowance  in  distance  or  time];  fig  Pusterum,  Varsel 
n,  Tid  c.  Jvf  LLD,  lay  down,  limb!  ~  and  justice 


Lov  og  Ret;  his  word  was  a  -  to  her,  var  hendes  Lov; 
become  (or  pass  into,  be  passed  into,  pass  into  a)  ., 
become  the  ~  of  the  land  blive  Lov;  prevent  such  a 
revolutionary  measure  becoming  ~;  it  becomes  on  the 
third  occasion  the  ~  of  the  land  without  the  royal 
assent;  give  ~(s)  to  Europe  foreskrive  Europa  Love; 
give  him  .,  give  _  to  .  . .  sp  give  .  .  .  Forspring;  fig 
give  .  .  .  Tid  (el.  Varsel  &c);  have  fair  (six  minutes', 
a  certain  amount  of,  a  yard  of)  ~  faa  et  rimeligt  .  .  . 
Forspring  &c;  and  I  know  she  has  right,  and  shall 
have  .,  at  hun  bar  Ret,  og  hun  skal  faa  Ret;  make 
[give]  a  -;  make  his  ~  f  jur  g0re  Ed;  study  ~  studere 
Jura  (*is.  Jus);  take  the  ~  into  his  own  hands  tage  sig 
selv  tilrette;  take  the  ~  of  bruge  Loven  mod  (*paa); 
anlsegge  Sag  imod,  procedere  med;  undergo  the  ~  of 
change  komme  ind  under  Forvandlingens  Lov.  Med 
Prsepositioner:  according  to  (against)  _  efter 
fmod)  Loven;  at  common  ~  efter  engelsk  Ret;  good  at 
(or  in)  ~  retsgyldig,  lovmsessig,  lovlig;  be  at  ~  ligge 
i  Proces,  f0re  Sag  m.  hinanden;  by  ~  efter  Loven;  ret- 
lig;  by  the  French  ~s  efter  fransk  Lov;  in  -.  Se  ovfr! 
i  Jura,  *i  Jus;  have  a  claim  in  ~  for  have  et  Retskrav 
paa  .  .  . ;  one  person  in  ~  en  juridisk  Person ; 
brother  (daughter)-in-law  Svoger;  p  ogs.  Halvbroder 
(Svigerdatter ;  p  ogs.  Stifdatter,  *Steddatter) ;  father 
(mother)-in-law  Svigerfader;  p  ogs.  Stiffader,  *Sted- 
fader;  (Svigermoder;  p  ogs.  Stifmoder,  *Stedmoder); 
sister-in-law  Svigerinde;  p  ogs.  Halvs0ster  c;  it 
would  hold  good  in  [vsere  gyldigt  efter]  Protestant  ~; 
in  strict  .  strengt  (el.  strikte)  taget;  doctor  of  ~s 
Doctor  juris;  the  faculty  of  ~  det  juridiske  Fakultet; 
go  to  ~  lade  det  komme  t.  Proces  el.  Sag,  procedere, 
anlsegge  Sag;  not  a  shilling  had  as  yet  been  claimed 
by  any  one  under  [efter]  that  ~;  have  him  punished 
under  [efter]  the  _.  law  [la1].  Som  a  Lov-,  juridisk; 
— abiding  [-a'baidirj]  lovlydig;  — abidingness  Lovlydig- 
hed  c;  —binding  simpelt  Skindbind  n;  —book  juridisk 

Bog; breaker  Lov-Bryder,  -Overtrseder  c; burrow 

sc  jur  Tilhold  n  om  at  holde  Fred;  — calf  simpelt 
Skindbind  n;  — day  Retsdag;  — directed  lov-msessig, 
-bundet,  -fast;  — dog  t  Hund  m.  afskaarne  Fodbalder. 
lawful  ['la-f(u)l]  lovlig,  retmsessig;  berettiget  [Krav 
claim];  was  about  his  -  business  gik  i  sit  lovlige 
jErende;  and  pay  all  ~  charges,  alle  ham  &c  lovlig 
vedkommende  Omkostninger;  -  [segte]  children;  a  - 
[retmsessig]  owner,  lawfully  ['la'fttli]  ad  lovlig,  lov- 
medholdelig.  lawfulness  ['la-f(u)lnes]  Lovlighed;  Ret- 
msessighed,  Berettigelse ;  ^Egthed  c.  law-giver  Lov- 
giver.  lawing  ['la-irj]  Fodbaldernes  Afsksering,  paa 
Hunde  f  jur  [expeditation] ;  sc  Procedure;  Retssag, 
Retstrsette  [litigation];  sc  Regning  c,  paa  Restavration 
[tavern-bill];  landlady,  what's  the  _?  Ogs.  lawin. 

Lawks  [la'ks]  int  Herre  J0sses,  ogs.*  J0sses !  *J0sse 
Nam(n) ! 

lawless  ['la-les]  Iovl0s;  %  ulovlig.  law|list  juridisk 

Kalender  c; lords  retskyndige  (el.  juridiske)  Lorder, 

i  Overhuset.  Modsat  lay  lords;  —maker  Lovgiver  c; 
..making  Lovgivning  c;  ..merchant  Handels-Lov,  -Ret 

c; monger  Lommeprokurator,  Vinkeladvokat;  Rabu- 

list,  Lovtrsekker,  Tingstud  c. 

lawn  [la-n]  mere  schlesisk  S10rlserred,  Flor  n,  Gaze; 
is.  Linon  c,  Slags  klar  Cambric  * ;  a  saint  in  crape  is 

1  En  af  de  flneste  Sorter  kaldes  bishop's  lawn,  som 
sserlig  bruges  af  Biskopperne  t.  yErmer  i  Ornaterne. 
Deraf  lawn  sleeves  —  og  lawn  som  Betegnelse  f. 
Bispeornat  n,  Bispevserdighed  c. 


[e»-]  hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [au]  out:  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  siMfli;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

37* 


law 


580 


lay 


twice  a  saint  in  _.  Pope.  lawn  [leVn]  (aaben)  Graes- 
plet,  i  Skov;  is.  Gr0nning,  ogs.*  Grsesplsene,  Plaene, 
•ogs  (velpleiet)  Graesvold  c;  —mower  [-mo"a\  Gwes- 
kUpper  c,  et  Haveredskab;  —tennis  ['laVn'tenis]  sp 
lAwntennis,  *ogs.  Netbal  c.  lawny  ['la  ni]  Slerlserreds-; 
is.  Linon(s>.  lawny  ['l&'ni]  jaevn,  som  en  Slette;  plaene- 
agtig. 

law-officer  juridisk  Embedsmand. 

Lawrence  ['la(-)rens]  Laurentius,  Lauritz,  Lorents,  F 
Lars,  R*  Lasse  c.  Jvf  Laurence !  Sir  Thomas  ~,  eng. 
Portraetmaler  f  1830;  logy  ~  of  Lubberland  Ladhans 
af  Slaraffenland .  Ladhed,  Dovenskab  c.  Jvf  Larrencel 
St.  Js  tears  or  the  fiery  tears  of  St.  ~,  om  Stjerne- 
skudsvaermen  omkring  den  lOde  August;  the  Gulf  of 
St.  -  St.  Lorentsbugten. 

Lawson  ['la'san]  Lawson.  Svarende  t.  vort  Larssen. 
lawsonia  [la-lsounja]  $  Lawsonie  c,  en  Lythraceslae'gt : 
Latvsonia  inermis.  Deraf  Henna  <fe  Alkanna. 

la>v  |  speaker  antiq  jur  Lovsigemand  c;  — stationer 
juridisk  Bog-  og  Papirhandler ;  a  Js  (shop),  ogs.  en 
juridisk  Skrivestue  c;  fair  copies  that  he  requires  to 
be  made,  are  made  at  the  stationer's;  — student  juri- 
disk Student  el.  Studerende,  Studiosus  juris,  Stud,  jur.; 
_suit  Retstvist,  Proces,  Retssag,  F  Sag  c;  bring  a 
-  [anlaegge  Sag]  against  him. 

lawyer  ['l&'ja]  Lovlaerd;  Jurist,  Sagf0rer  c;  ~s  ^ 
Hunderose  c,  "Klunger  c:  Rosa  canina;  Blaabser  n, 
*Bj0rnebaer  n :  Rubus  ccesius;  a  ~'s  [elastisk,  *ogs.  t0ie- 
lig]  conscience;  a  countryman  between  two  ~s  is  like  a 
fish  between  two  cats,  lawyerltke  [-laik]  sagf0rermaessig; 
juridisk;  .  sagacity,  lawyerly  [-li]  juridisk;  the  more 
~  mooting  of  this  point. 

lax  [laks]  a  slap;  spredt  [L0v  foliage\;  som  bar  10st 
Liv;  _  cord,  fibre,  flesh,  matter,  morals,  lax  [laks] 
Slaphed;  Diarrhee  c,  10st  Liv  n  [a  relaxed  stomach] 
taxation  [lak'se'/an]  Slapning,  Slappelse ;  Slappelse, 
Slaphed  c  [laxity],  laxative  ['laksativ]  a  &  s  aabnende, 
aflferende  (Middel,  Laksativ  n).  laxity  ['laksiti]  Slap 
bed;  L0shed;  fig  Leshed;  fig  Slaphed,  Lejhed  c;  10st 
Liv  n;  the  _  [Slapheden]  of  a  cord,  of  morals;  the  _ 
[Lesheden;  UbestemthedenJ  of  an  expression,  laxly 
['laksli]  ad  slapt;  lest;  fig  paa  det  10se;  med  L0jhed 
uden  st0rre  Interesse.  laxness  [-nes]  Slaphed  c,  &c 
[laxity]. 

1.  lay  [le1]  hst  Sang  c,  Kvad,  Kvaede  n;   Sang,  poe- 
tisk  Fortaelling  c ;    a  soft  [stille,  daempet]  _ ;  a  skaldic 
-,  ogs.  et  Skjalde(*Skalde)kvad ;   the  Lay  of  the  Last 
Minstrel,  et  Digt  af  W.  Scott. 

2.  lay  [le1]  poet  Eng,  Vang  c  [lea];  a  tuft  of  daisies 
on  a  flowery  _. 

3.  lay  [lei]  Slagbom  c,  i  Vsev(er)stol  [batten,  lathe], 

4.  lay  [le1]   a  leeg.    Jvf  layman!    _  habit  verdslig 
(el.  Laegmands)  Dragt;   -  lords,  i  Parlamentet :   ikke 
juridiske  Lorder.    Modsat:  law-lords. 

5.  lay  [le1]  v  laa.    Af  lie  ligge. 

6.  lay  [le1]  vt  laegge,   saette;   daempe   [Varmen   the 
heat;  St0vet  the  dust] ;  agr  nedslaa  [Kornet  the  grain 
the  field(s)} ;   Isegge,  saette,  plante ;   belaagge  [m.  Halm 
with  straw};  &  slaa  [Tovvaerk,  *Taugverk  ropes];  sp  si 
holde,  vaedde  [bet];  si  passe  op,  lure  paa,  ligge  (el.  staa 
p.  Lur  efter  [.  wait  for];  holde  Udkig  med ;  laid  bl.  a 
netop  tillagt :   frosset  [just  or  slightly  frozen];    be  laid 
by  violent  rain;  here's  a  bad  job,  I  .,  det  maa  jeg 
sige;  that  cove  I  .  [vaedder  jeg]  would  startle  you  a 
bit;  .  the  (table  ready  for)  breakfast  daekke  t.  Frokost, 
daekke  Frokostbordet;    .  dinner;  .  the  fires  &  laegge 
Fyrene;   _  a  ghost  (a  spirit)  bortmane  et  Genfserd  .  . 


mane  et  Genfserd  .  .  .  i  Jorden;   -  the  land  &  ssenke 
Landet:  ved  at  fjerne  sig  derfra;   „  [udlsegge]  a  mine; 
„  the  spirits,  ogs.  mane  Aanderne  t.  Ro;   -  the  scene 
at  or  in  henlsegge  Seen  en  til .  .  .;  „  a  woman  hjselpe 
en  Kvinde  i   Barnsn0d.     Med    Prseposition    eller 
Adverbium:  ~  aside  laegge  (. .  .saette)  tilside;  henlaegge 
en  Opera  an  opera];  afleegge  [en  Vane  a  habit];  ~  by, 
is.  laegge  op  [Penge  money];  henlaegge;  afskedige;  laid 
by  p  gaaet  tilsengs;   is.  som  ligger  (i  Barselseng);   - 
down   laegge    fra   sig    [Bogen   the   book;    Byrden    the 
burden],  saette  fra  sig  [Stokken  the  stick];  nedlsegge  [et 
Embede  an  office;  deres  (*sine)  Vaaben  their  arms]; 
afslaa,  p.  Spanteloft  [lay  off];  &  saette  p.  Stabelen, 
strakke  K01en  til  [32  nye  Skibe  32  new  vessels];  tegne, 
udarbejde   [et  Kort  over  en  Kyst  a  chart  of  a  shore]; 
afsaette,   aflaegge   [paa  Kort  in  a  map  or  chart};   frem-    V 
komme   med;   fastslaa   [en  Saetning  a  proposition;  en 
Grundsaetning  a  principle];  opstille  [et  Princip  a  prin' 
ciple;  en  Regel  a  rule];   f  brodere,   baldyre.     Scott, 
Monastery  XIV;  _  down  their  arms  ^  ogs.  straekke 
Gevaer ;    _    down    the  law    forklare   Loven ;     F     tale 
m.    Myndighed,    holde    (et    grundigt)     Foredrag,     p 
laegge  ud  [for  to] ;   ~  down  the  law  to  a  stupid  neigh- 
bour; ~  down  my  life  [give  mit  Liv  hen,  lade  mit  Liv] 
for  the  sheep;  ~  down   [opstille]   the  principles  of  his 
method;    I   am   not  pretending   to    account  for   the 
population  being  laid  down  according  to  [angives  med 
(el.  angives  at  have)]   such  fabulous  dimensions;  ~  in 
indsamle,   oploegge   [et  Forraad  af  a  store  of...];  for- 
syne  sig  med,   indtage  [Proviant  provisions];   F  stikke 
under  Vesten,   tage  t.  Indtaegt  [put  away,  stow];  ~  off 
aflaegge   [et   ydre  Klaedningsstykke,   *ogs.  et  Yderplag  '     * 
an  outer  garment;  en  Byrde  a  burden];    F  amr  (is. 
midlertidig)  afskedige   [en  Arbejder  a  workman];    af- 
maale,  afmaerke,  afsaette;  aftegne,  tegne,  g0re  en'Teg- 
ning  (el.   et  Rids)  af  [et  Skibs  Linjer  the  lines  of  a 
ship];  is.  afslaa,  p.  Spanteloft  /_  off  on  the  floor  of  the 
mould  loft];  laegge  om,  dreje  [Baadens  Bov  (*Baug)  the 
head  of  the  boat];   „  off  [afsaette]   distances;  -  «jf  the 
estate  in  lots  udstykke  (el.  udparcellere)  Godset;   „  on 
bl.  a.  paasaette  [Vandettae  water];  indlaegge;  anlaegge, 
anskaffe;   an  extra  boy  was  laid  on  [anskaffedes]  for 
the  occasion;  the  place  is  well   supplied  with  water, 
which  is  laid  on   to   [indlagt  i]    most  houses;  ~  on  a 
water  supply  at  or  in  indlaegge  Vand  i  .  .  .;  hearing 
fools  _  on  her  [give  hende  Skylden  for]  the  consequences 
of  their  own  lust  and  laziness;   Oh,  that's  right,  -  it 
on  your  parents!  . . .  giv  kun  dine  Foraeldre  Skylden! 
he  is  ~ing  it  on   a  bit  F  nan   overdriver  endel,   han 
sm0rer   vel    tykt   paa;    ~   it  on  to  him  p  prygle  (el. 
sm0re,   hamre  &c)  10s  p.  ham;   _  out  bl.  a.  laegge  (el. 
saette)  frem;  anlaegge  [en  By  a  city;  en  Have  a  garden]; 
klaede  og  laegge  tilskue,   pynte  [et  Lig  a  dead  person, 
a  corpse];  om  Penge:  udlaegge  [til,  i  in],  bruge  [til  in]; 
p  gere  ukampdygtig,  0delaegge,  *ogs.  tage  Ryggen  af1; 
the  city  is  regularly  laid  out;  in  any  case  the  money 
(every  penny)  would  have  been  well  laid  out,  vel  an- 
vendt(e);   I  laid  him  out  with  a  single  blow,  with  a 
single  shot;    _  himself  out  for  laegge  sig  efter  [go  in 
for];  interessere  sig  (F*  laegge  sig  ud)  for.     Jvf  Adj. 
kind  I   ~  himself  out  to  g0re  sig  Umage  (el.  bestraebe 
sig)  f.  at .  .  .;  -  over,  is.  belaegge  vt;  ~st  to  . . .  tilskrive 
.  .  .  nt,  give  .  .  .  Skylden  for  nt.     Jvf  head,  heart!  the 

1  Maerk  ogs.  First  time  dad  laid  me  out  was  the 
last  —  Kipling,  Captains  Cour.  28:  slog  (el.  straf- 
fede)  mig. 


[a-  i-  u-]  OBV.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [«b»]  Tryfcrtavelse;  [a]  hat;  [&•}  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurl;  [Q]  inner; 


lay 


581 


laz 


following  excesses  would  have  been  laid  to  our  persist- 
ency man  vilde  (have)  givet  vor  Haardnakkethed 
Skylden  f.  de  paaf01gende  Optejer;  -  up,  is.  oplaegge, 
indsamle,  samle ;  g0re  sengeliggende ;  ^  oplaegge  [et 
Skib  a  ship};  received  an  injury  to  his  knee  which 
laid  him  up,  ogs.  saa  ban  maatte  holde  Sengen;  be 
laid  up,  is.  blive  (syg  og)  sengeliggende,  blive  syg  og 
gaa  tilsengs,  Isegge  sig  syg;  ligge  (tilsengs),  ligge  syg 
[af  Rheumatism e  with  the  rheumatism];  ships  laid-up, 
ogs.  Skibe  i  Oplag. 

7.  lay  [lel]  vi  p  &  &  ligge  [lie];  abs  Isegge;  dsekke 
[~  the  table];  g0re  Mg,  ogs.*  Isegge  (Mg)t  *verpe  [lay 
eggs];  J/'lsegS'e,  holde,  styre ;  art  sigte,  rette  Skytset; 
-  about  gribe  sig  an;  _  about  him  slaa  om  (el.  fra) 
sig;  _  [gaa]  aft,  and  take  the  helm,  Gray!;  ~  [dsek] 
for  one  more!;  ~  for  P  ligge  p.  Lur  efter,  passe 
o'p'  [He  in  wait  for];  Isegge  an  paa;  _  forward  &  Isegge 
forover;  _  into  p  prygle  (el.  sm0re,  hamre)  10s  paa;  ~ 
on  piske  paa,  prygle  10s;  .  out  [hale  ud,  trsekke]  on  the 
oars;  .  out  to...  is.  amr  Isegge  an  paa  at. . .;  -  [gaa]  out 
upon  a  yard;  ~  to  it  [vaedde  paa]  that. ..;  ~to...  is.  amr 
p0nse  paa  at. . .;  .  up  is.  &  Isegge  op;  p  blive  sengelig- 
gende, Isegge  sig  syg;  .  upon  [ssette  Penge  paa]  a  horse. 
;  8.  lay  [le1]  s  Lag  [af  Brsende,  *af  Ved  of  wood] ;  & 
Lseg  n  [af  Tovvasrk,  *af  Taugverk  of  cordage];  &  Slaa- 
ning,  af  Tovveerk  (*af  Taugverk);  &  Vindens  Hend0eu, 
Vindstille;  Liggen,  Hvilen;  p  Lur,  S0vn  [nap];  Belig- 
genhed  [6.  lie] ;  Skat  [imposition];  Indsats  c,  Vsedde- 
maal  n  [bet,  wager];  Andel,  Udbytteandel,  Gevinst- 
andel,  Lod,  *ogs.  Lot  c  [share  of  the  proceeds  of  a 
voyage];  prov  noget,  Stykke  n  [some,  piece];  amr  Del 
af  et^Skaerp1,  Skserplod;  si  (vovelig)  Affsere  c,  Fore- 
tagende  n;  si  Metode,  Arbejdsmaade,  Fremgangsmaade 
c  '[practice];  is.  Fag  n,  Specialitet,  bl.  Tyve  [his  ~  is 
pocket  picking,  the  drop  game] ;  fig  Politik,  Parole, 
Taktik  c  [cue];  si  Kneb  n  [dodge],  Jvf  kinchin-lay! 
an  even  ~  lige  Indsatser  pi,  det  at  vsedde  ligt;  the 
trusting  .  [Hvilen]  of  her  head  upon  his  shoulder;  the 
~  of  a  cord  et  Tovs  (*Taugs)  Lseg;  Chathamjs  ~  of  coun- 
tenance [Minespil]  was  wonderful...;  the  ~  of  a  country 
et  Lands  Beliggenhed ;  Landets  Retning  c;  give  me  a 
~  of  pannum!  prov  giv  mig  et  Stykke  Br0d  [a  slice 
of  bread];  a  .  of  rock  et  Klippelag;  et  Stenlag;  J>  et 
Skser;  just  now  your  _  is  to  turn  in,  maa  De  gaa  til- 
kejs;  bowling  is  the  _  for  me  for  mig  gselder  det  at 
spille  [bowling  is  my  cue];  follow  the  ~  &  f01ge 
Laegge^t;  I  had  an  extra  ~  P  jeg  laa  (i  Sengen)  Isen- 
gere  end  jeg  plejer,  jeg  tog  en  Ekstralur;  I  know  your 
~  [hvad  I  er  ude  efter;  Formaalet  f.  Eders  Ekspedition; 
Eders  Plan  Ac] ;  and  what's  more,  I  mean  to  stand  in 
with  you;  I  know  the  _  of  the  land  jeg  ved,  hvor 
Landet  ligger:  hvorledes  Sagerne  staar;  looked  about 
him  to  see  the  .  of  the  land,  for  at  lokalisere  (el. 
orientere)  sig;  I'll  tell  you  my  ~,  bl.  a.  min  Plan;  at  a 
good  ~,  isser  amr:  til  fordelagtige  Priser,  *ogs.  meget 
prisvserdig;  he  agrees  for  a  certain  _,  isser  amr:  han 
akkorderer  om  (el.  betinger  sig)  en  vis  Andel  (*ogs. 
Lot);  the  landlord  was  in  the  ,,  var  indviet  i  Planen, 
vidste  om  «Arbejdet»  o:  var  i  Ledtog  m.  ham  &c;  be 
on  the  .  bl.  a',  staa  p.  Udkig,  staa  (el.  ligge)  p.  Lur; 
omgaas  m.  en  Plan ;  vsere  ude  p.  en  Ekspedition,  have 
nt  for  (*fore);  be  on  the  same  ~,  ogs.  bruge  (el.  f01ge) 

1  Jvf  N.  Morgenbladet  1898  197 :  Forrige  Aar  udtog 
to  Guldgravere  et  lay.  Med  (sic !)  lay  forstaaes,  at  en 
Graver  faar  Lov  til  at  grave  paa  et  Stykke  af  et  claim, 
imod  at  der  deles  lige,  naar  Udvadskningen  finder  Sted. 


samme  Taktik;  the  worst  ~  they  could  get  upon,  is.  den 
sletteste  Taktik  de  kunde  vselge,  det  daarligste  de  kunde 
slaa  ind  paa ;  sail  on  a  -  fare  paa  Deling  (*ogs.  Lot). 

Layamon  ['legman]  Layamon,  en  Gejstlig  fra  Tiden 
mellem  1155  og  1200,  Forfatter  af  den  «halvsaksiske» 
Overssettelse  af  Waces  Brut. 

Layard  ['le^d,  'leia-ad]. 

lay-brother  ['leibrASe]  Lsegbroder.  lay-day  ['le^de1] 
mere  J>  Liggedag.  lay-down  ['lei'daun]  P  Liggen;  Lur, 
S0vn  c,  Blund  c  &  n,  I  had  a  wash  and  a  „,  og  fik 
(el.  tog)  mig  en  Lur.  lay-down  f'leidaun]  a  liggende, 
indrettet  t.  at  ligge,  nedfaldende,  *ogs.  Nedbrets-;  - 
shirt  collars. 

layer  ['le'a,  lae'a]  vt  ^  aflsegge,  formere  v.  Aflaeggere. 
layer  ['lete,  lae'a]  Paalsegger;  Aflsegger;  .Eglsegger; 
Vseddemaalsagent  c  [bookmaker];  Lag;  Skifte  n,  f. 
Eks.  i  Muring;  build  in  ~s  bygge  regelmsessig, 
*ogs.  mure  i  Lig  og  Byg.  layering  ['le^riq,  'lae  arirj] 
Aflsegning  c.  layer-out  ['le'ar'aut,  'lae-8r-]  Udlsegger, 
Fremlsegger,  &e;  Husbestyrerinde,  Husholderske ;  Lig- 
pynterske  c.  layer-raisins  ['leia're'znz,  'lse'9-]  mere 
Konfektrosiner.  layery  ['leiari,  'lae-eri]  som  vokser  i 
Aflseggere  ;  ~  beech,  lay-figure  ['lei'figa]  Mannequin  c; 
chir  ogs.  Fantom  n;  i  Maleri  ogs.  Gliedermann;  fig 
Straamand  c  [man  of  straw],  laying  ['le'irj]  Lsegning, 
i  flere  Tilff;  (^Eg)lsegning,  *ogs.  Verpning  [act  of  ~  eggs; 
eggs  laid];  Lseggetid,  *ogs.  Verpetid  [period  of  ~  eggs]; 
i  Murfaget:  Grovpuds  [pricking  up] ;  Slaaning  c,  af 
Tovvserk  (*Taugverk);  _  days  &  Liggedage  [laydays]; 
„  hen  Lseggeh0ne;  -  press  (Bogbinders)  Beskserepresse; 
_  top  (Rebslagers)  Top;  „  walk  Reberbane  c  [ropewalk]; 
hens  past  ~  H0ns  som  ikke  mere  Isegger  (*ogs.  verper). 
laying-on  ['le^rj'an]  Paalsegning,  &c;  &  Klsedning  c, 
det  at  klsede.  layjland  ['leUand]  agr  Hvileland  n, 
*Atterlege  c  [fallow  ground] ;  -lock  ^  Siren,  Syren, 
*Syrin  c:  Syringa  [lilac];  -man  Laegmand;  .man 
Mannequin  c,  &c  [lay-figure];  .stall  M0dding,  Affalds- 
dynge;  Staid  c  (*Fj0s  n)  for  Malke(*Melke)k0r ;  a  _  of 
murdered  men. 

lazar  ['leiza]  Spedalsk  c;  St.  ^Egidius  or  Giles  was 
the  patron  saint  of  ~s  and  cripples.  Jvf  hopping 
Giles!  _  house  git  &fig  Hospital  n  for  Spedalske;  shun 
my  room  like  a  'lasar  house',  lazaret  [Taza'ret], 
lazaretto  [laza'retou]  Lasaret  n.  Lazarists  ['lazarists], 
Lazarites  ['lazaraits]  rel  Lazarister,  «Missionens  Prse- 
ster»,  fra  Begyndelsen  af  XVII  Aarh.  lazarlike  ['le^a- 
laikj  spedalsk.  Lazarus  ['lazaras] ;  -  bell  $  Vibeseg  c 
&  n:  Fritillaria  meleagris.  lazarwort  ['le'zgwa't]  ^ 
Foldfr0  c  (&  n)  [laserwort]. 

laze  [le'z]  vi  dovne,  *dovne  (el.  lade)  sig;  drive,  *ogs. 
drive  Dank;  _  about  drive  (*ogs.  drive  Dank),  f0re 
et  Dagdriverliv,  flankere  (*flanere).  laze  vt:  ~  away 
hen  dovne;  hendrive.  lazily  ['leizili]  ad  dovent;  d0sig. 
laziness  ['le^inesj  Dovenskab,  Ladhed;  Trseghed  c. 
lazing  ['leizirj]  a  doven,  lad;  traeg;  som  driver  (*ogs. 
som  driver  Dank),  flankerende  (*flanerende). 

lazo  ['lazo»]  Fangslynge,  &c,  Laz(z)oc,  &c.   Se  lasso! 

lazuli  ['lazjulai]  Lasursten,  Lasurspat,  armenisk  Sten, 
antiq  Safir  c  [lapis  ~].  laznlite  [-lait]  Lasulit  c,  mindre 
staerktfarvet  Lasursten. 

lazy  [le!zi]  doven,  lad ;  ogs.  fig  trseg ;  „  dog  Doven- 
!  Krop,  -Lars,  -Per,  Ladhans,  lad  Krop,  *ogs.  Lseting  c. 
Jvf  lubberland!  a  .  [traeg,  traegtflydende]  stream; 
.back  amr  Rygst0d  c,  i  Vogn;  -body.  Se  lazy  dog! 
.bones  [-bounz].  Se  lazy  dog  &  lasytongs!  young  ~, 
ogs.  doven  Laban  c;  .boots  [-bu-ts].  Se  lazy  dog! 
-man :  Js  load  en  Byrde  for  stor  t.  at  baeres ;  -roany 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  Me;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [13]  sing,  (a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


laz 


582 


lea 


[-ro«nlj  4,  Lazzaroner  pi  [laeaaronij;  -tong«  [-taqz] 
Ta(g)-op-saks,  Gribestok,  Gribetang  c:  hvormed  tages 
hvad  man  ikke  bekvemt  kan  naa  uden  at  beje  sig. 

Uxzaroni  [laza'rouni]  Lazzaroner,  Fattige,  i  Neapel. 

lea  [11-]  Vang,  Bug,  Mark,  Graesmark  c  [2.  lay,  ley], 
Fed,  Kna?k  n;  prov  Le,  *Ljaa  c  [scythe],  Jvf  prov  lees! 
(old)  ~  Grenjord  c;  the  lowing  herd  wind  slowly  over 
the  -. 

Leabana  [?] ;  -  feme,  egl  Jaegernes  (el.  Krigernes) 
Senge,  Navn  p.  forskeUige  Stenhobe  i  Irland. 

Leach  [li'tj]  s.  leach  [li'tr]  Ludaske;  Lud-Pose  c, 
-Kar  n  [letch];  prov  Bygdevej  c;  prov  tungt  Arbejde  n. 
leach  [li-t/]  vt  si  (*sile)  gennein  Ludpose  [letch];  ._ briae 

Moderlud  c; tub  Ludkar  n.  leachj  ['li'tfi]  gennem- 

sivelig,  pores;  -  soils. 

1.  lead  [led]  Ely;  Blylod;  &  Lod  [sounding  ~];  Bly- 
segl   n,    Plombe    [(lead)tally] ;    Stift,    i   Blyant;    Ely 
tzekning;   sp  Synkevaegt  c,  *Blysynk,  Blysekke,  Ssekke 
n;    typ   Skydelinie  c  [space  line].     Jvf  the  three  L's! 
,s  bl.  a.  Blytaekning  c,  Blytag  n,  blytsekket  Tag  n  [~ed 
roof];  the  ~s  of  Venice  Blykamrene  i  Venedig,  I  Piombi; 
white  -  Blyhvidt  c  &  n  [~  white,  ceruse];  as  dull  as  ~ 
P  (saa)  trseg  som  Ely;    til   at  rende  Dere  iud  (el.  op) 
ined,   ogs.*  hestedum ;   run  by  the  ~  &  gaa  (el.  10be, 
sejle)    p.  Loddet;   my   heart  is  like  _  within  me,  er 
tungt  som  Ely ;    a  pretty  little  pencil  case,  and  box  of 
_s,  ^Eske  m.  Stifter;  sugar  of  ~  Blysukker. 

2.  lead  [led]  vt  taekke  m.  Ely;   bessette  m.  Ely;   typ 
skyde;    i  Toldv.   <fec  forsegle  m.   Ely,    plombere;    ~ed, 
ogs.  blyholdig;   -ed  at  fmed  Ely  i]  one  end;  get   ~ed 
bl.  a.  faa  Blysygdommen. 

3.  lead  [li-d]  vt  fere,  lede,  ogs.  fig;  v.  Haandeu :  lede, 
F*  leie   [guide  (or  lead)  by  the  hand] ;  fig   ogs.  vaere 
den  ferste  blandt  el.  af;  spille  ud,  i  Kortspil;  prov  kere 
[carry].    Jvf  altar,  ape,  astray,  captive,  dance!  ~  coal 
and  lead  ore;  he  ~s  his  class   [nan  er  den  ferste  p. 
Partiet]   in   Latin;  „   a  dance   fere    op  (i)    en  Dans; 
„  the  field   vaere  foran  (alle  andre),    vsere  (aller)forrest, 
vsere  i  Teten  sp  &  fig;   ~  a  solitary  life  (the  life  of  a 
dog)   fere  et  ensomt   Liv  (et  Hundeliv) ;   -  him  a  life 
gere  ham  Helvede  hedt  el.  Livet  surt;  the  life  he  used 
to  ~  [hvorledes  ban  gjorde  Livet  surt  for]  his  wife  and 
daughter;  ~  a  trump  spille  en  Trumf  (ud);  _  the  way 
vise  Vej,    gaa  foran,   gaa  i  Spidsen;   fere  an;   gaa  (el. 
sejle  &c)  i  Spidsen ;   how  I  was  led  away   [kom  bort] 
from  the  subject,  I  don't  know;   ~  down   (or  off)   a 
dance  fere  op,  i  en  Dans;    -  off  a  ball  fere  op,  aabne 
et  Bal;  _  on  fere  videre;  rive  med;   forlede;  but  under 
this  difficulty  I  seemed  to   be   sustained   and  led  on 
[feres  fremad]  by  the  thought  of  my  mother;  the  boys, 
led  on  [anferte]  by  the  tall  boy,  raised  a  shout;  I  have 
got  led  on,  is.  jeg  er  bleven  forledet;  once  or  twice  I  did 
endeavour  to  ,  him   on   to    [bringe  ham   ind  paa]  the 
subject;  he  led  me  on  to  reading,   opmuntrede  mig  t. 
at  laese;  holdt  mig  t.  Laesning;  -  out  tage  op :  til  Dans; 
a  general  ~s  [ferer]  his  troops  to  battle  and  to  victory; 
~  [fere]  us  to  a  knowledge  of  ourselves;  ~  the  conversa- 
tion to   fere  (el.  lede)   Samtalen  hen  paa;    .    [bringe] 
him  to  suppose  . . .;  far  above  what  his  situation  led 
one  to  expect  langt  over  hvad  bans  Kaar  lod  vente; 
1  was  led  to  think  . . .  ogs.  jeg  maatte  tro  .  .  .,   jeg  fik 
den  Tro  .  .  . 

4.  lead  [li-d]  vt  fere;  om  Rer  <fcc  udmunde  [uden- 
bords  overboard] ;  gaa  foran  (el.  ferst,  forrest),  gaa  (el. 
10be,   Ac)  i  Spidsen,   gaa  (el.  vsere)  i  TSten;  fig  ogs. 
vsere  Foregangsmand   (pi  -msend) ;   komme  f0rst,   staa 
everut  [head  the  list  &c];  sp  spille  ud,  invitere;  «J-  fere 


an,  dirigere  [v.  en  Konsert  at  a  concert];  vaere  For- 
sanger,  i  Kirken  Ac;  the  Amazon  ~ing  med  Amazonen 
i  Spidsen,  i  Tfiten;  .  fair  &  skaere  klart;  Macneillie  led 
away  [segte  at  komme  bort,  bejede  af]  from  the  subject 
by  asking  after  the  shepherd's  son;  -ing  eastward  of, 
i  Fyrberetning  &C:  fri  estenom  .  .  .;  _  off  gaa  ferst,  gaa 
(el.  drage)  i  Spidsen;  fere  an;  begynde,  gere  Begyn- 
delsen;  gere  Begyndelsen,  give  Eksemplet,  f.  Eks.  ved 
en  Indsamling.  Jvf  lead-off!  fere  op:  i  Dans;  <£, 
synge  op,  vaere  Forsanger,  vaere  Opsanger;  -  OM  fere 
frem;  om  Persdn:  gaa  foran;  gaa  i  Forvejen  [~  the 
way] ;  but  one  idea  ~s  on  to  [ferer  til]  another;  the 
road  -s  [ferer,  gaar]  over  some  hills;  -  to  fare  til;  <k 
fare  til;  braces  -ing  to  the  deck,  som  farer  tildeeks; 
that  ~s  to  nothing,  ogs.  det  ferer  intetsteds  hen,  det 
ferer  ud  i  det  blaa;  -  up  to,  flgurlig:  fere  til  [~  to]; 
forberede,  indlede;  motivere;  the  situations  are  wett 
led  up  to  and  presented;  if  a  thing  be  true,  let  it  ~ 
[fere]  where  it  will;  again,  I  say,  do  you  know  whither 
your  argument  ~s? 

5.  lead  [li'd]  Forrang  c  git  [precedence];  Forspring, 
*ogs.  Forsprang  n;  Ferelse,  Ledelse;  sp  Fering,  Ledelse 
c;  si  Indsamlingsmede  n,  Indsamling,  paa  oflfentligt 
Sted1;  sp  Invit(e)  c,  Udspil;  Udslag,  ferste  Slag  n, 
i  Naevedyst  [first  blow  dealt];  Vaage,  ogs.*  Rende, 
*Gade,  Raak  /_  (or  lane)  of  water];  min  Gang  [lode]; 
i  Australien:  Guldaare  [vein  of  gold];  elect  Ledning; 
&  Fart  c;  dmp  (Gliders,  *Sleids)  Forspring,  *ogs.  For- 
sprang, is.  Forspring  p.  Dampsiden  /_  on  the  steam 
side,  outside  ~];  Kobbel,  (Kobbel)baand  n  [dog-lead]; 
the  _  on  the  exhaust  side,  the  inside  ~  dmp  Forsprin- 
get  p.  Udladuingssiden ;  juvenile  _  ferste  Elsker,  jeun-v 
premier  c;  the  ~  of  the  braces  &  Braserne/:  Fart 
c;  accept  the  _  of  the  House  of  Commons  overtage 
Fererskabet  i  Underhuset;  by  altering  the  ~  or  position 
of  the  guys;  it  was  my  -  jeg  spillede  (ud);  follow  his 
~  felge  hans  Invite;  felge  bans  Eksempel;  get  a  _  bl.  a. 
faa  (et)  Forspring;  when  we  get  a  ~,  bl.  a.  naar  vi  faar 
En  t.  at  vise  os  Vej;  she  got  a  slight  _  at  the  start  & 
den  fik  et  lille  (*lidet)  Forspring  v.  Udsejlingen;  get 
the  ~  bl.  a.  komme  ind,  i  Spil  [get  the  _  in  his  own 
hand];  have  a  good  _,  et  godt  Forspring;  years  ago, 
when  I  was  a  young  fellow,  playing  juvenile  ~  in 
Castor's  travelling  company;  steal  a  _  upon  [liste  sig 
t.  et  Forspring  fremfor]  them;  take  the  ,  sp  &  fig  over- 
tage Ferelsen  (*F0ringen),  tage  Teten;  fere  an,  gaa  i 
Spidsen;  fig  ogs  tage  Initiative!  [til,  til  at  towards]; 
take  my  _  felge  min  Invite;  felge  mit  Eksempel;  under 
the  lee  of  an  iceberg  in  a  comparatively  open  „,  i  en 
forholdsvis  aaben  Rende. 

lead|cocket  ['ledk&kit]  Told-Segl  n,  -Plombe  c; 
— drawer  Blysteber  c;  — eater  prov  Viskelaeder  n. 
leaden  ['ledn]  Ely-;  blygraa  /_  grey];  blytung;  a  .  batt; 
~  [matte,  glanslese]  eyes;  his  face  wore  a  ~  hue;  a  ~ 

shower  en  Kugleregn;   _  weight  Blyvaegt; coloured 

blyfarvet.  Leadenhall  [ledn'ha'l] ;  .  Street,  i  Londons 
City.  Her  ligger  India  House;  a  dull  and  pompous  ~ 
Street  Croesus,  leaden-hoed  ['ledn'hju'd]  blyfarvet. 

leader  ['li  da]  Ferer,  Leder,  Anferer;  /  Dlrigent, 
Anferer;  ^  Fersteviolin ;  fig  Foregangsmand;  Tone- 

1  Lead,  or  friendly  lead,  a  gathering  at  a  low 
public-house,  for  the  purpose  of  assisting  some  one 
who  is  "in  trouble"  (in  these  cases  trouble  always 
means  imprisonment),  who  has  just  "come  out  of 
trouble",  or  who  is  in  want  of  a  "mouthpiece".  The 
Slang  Dictionary. 


[a-  i-  u']  osv.  lange  Rom  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


lea 


583 


angivende  c  [i  Modesager  of  fashion]  \  &  ferende  Skib 
n  [leading  ship];  jur  ledende  Advokat,  Hovedadvokat 
[leading  counsel];  ledende  Artikel,  P  Leder  C  [leading 
article];  mech  Hovedhjul  n;  Forleber,  en  af  de  forreste 
Heste,  i  Firspand;  wiin  mindre  Gang,  Anvisning;  i 
Australien:  Guldaare,  Guldanvisning  c;  sp  Kobbel  n 
[lead,  leash];  sp  Fort0mme  c,  *Forsyn  n,  paa  Fiske- 
snor  [footlength].  Jvf  admire,  follow!  .s,  ogs.  Prikker 
pi,  Streger  pi,  i  Indholdsfortegnelse ;  children's  ~s 
Ledebaand  n  pleading  strings];  ~  at  cards  den  der 
spiller  (ud);  certain  ~s  of  the  ton  visse  Toneangivende; 
both  in  Norway  and  Sweden  trained  dogs  are  used 
in  -S  [Kobbel]  for  tracking  the  elk  and  are  often 
loosed  to  find  and  bring  them  to  bay.  leaderette 
[li-da'ret]  kort  Leder,  lille  (*liden)  Leder  c.  leader- 
ship  ['li'da/ip]  Ledelse  c,  Fererskab  w;  Lederstilling, 
F0rerstilling  c,  &c;  under  the  ~  of  the  director,  is. 
under  Direkt0rens  Ledelse. 

Leadgate  f'ledgit]  s.  lead-glance  Blyglans  [galena]. 
Leadhills  f'ledhilz]  s. 

1.  leading  f'ledirj]  Ely  n,   Bly-Plader  pi;   -Genstande 
pi-  -Indfatning  c;  -Indlseg  n;  typ  Skydning  c. 

2.  leading    f'li'dirj]    a    ledende    [Artikel,    Hand, 
Motiv,   Aand    article,    man,    motive,    spirit],    f0rende 
[Mand  man];   f0rst,   Hoved-,   vigtigst;   toneangivende; 
-  [ledende;  mere  vigtigste]  article;  _  block  &  Vejviser- 
blok;  _  card,  is.  Udspil  w;   -  character  Hovedperson; 
.  fashion  herskende  Mode;  .  file  [Teten]  .  .  .  to  the  left 
wheel ...  trot !;  _   hand  Forhaand  c,    Udspil  n;   have 
the  -  hand  sidde  i  Forhaanden,   have  Udspillet;   I'll 
give  you   a  ~  hint,  et  Fingerpeg;   _  horse  Forl0ber  c 
[leader];  ~   light  J>  Led-,   Overet-,   Indsejlingsfyr ;   _ 
man,  ogs.  Hovedperson,  Hovedmand  c;  -  mark  <£,  Med, 
Indsejlingsmserke,  Ledemserke  n;  ~  motive  £  ogs.  Lede- 
motiv,  Hovedmotiv;   _  note  ^  Ledetone,  stor  Septime 
c;   „  part  Hovedrolle;   &  halende  Part  c;  _  question 
Suggestivsp0rgsmaal,     fangende     Sp0rgsmaal,     Fange- 
spergsmaal:   hvorved   Svaret  laegges  En  i  Munden  [a 
question  so  worded  as  to  suggest  an  answer];  brsen- 
dende  Sp0rgsmaal ;   _  seaman  Matrosformand ;   -  ship 
fiarende  Skib:  i  Flaade;  _  star  Ledestjerne;  _  tone.    Se 
_  note!  ~  violinist  J"  f0rste  Violin  c;  _  wind  S10r,  god 
(el.  rum)  Vind  c;   -  woman,  ogs.  Foregangskvinde;  ~ 
word  Hovedord,  Slagord. 

3.  leading   ['li'dirj]   Ledelse,   Anf0rsel  c;   and  then, 
with  one  accord,  at  Jack's  ~  [under  J's  Ledelse],  sang 
one  and  all  the  ninety-fourth  psalm. 

leading| string  ['li'dinstrin]  vt  f0re  i  Ledebaand. 
Thackeray,  Virginians  III  173;  — strings  Ledebaand 
n;  be  in  ~  gaa  (el.  f0res,  trsekkes)  i  Ledebaand. 

lead|ladle  ['ledle'dl]  St0beske;  —line  &  Lodline.  Jvf 

5  deep! nail  Blys0m  n,  *Blyspiker  c; ochre  Blyilte, 

ogs.*  Massikot  n  [massicot]. 

lead-off  ['li'd'af]  F  Begyndelse;  Indledning;  Spids- 
artikel  c;  as  a  -,  ogs.  indledningsvis  ad. 

lead  |  pencil  f'led'pensl]  Blyantspen,  ogs.*  Blyant  c; 
— pipe  Blyror;  — poisoning  Blyforgiftning ;  — shot  Bly- 
hagl.  leadsman  ['ledzman]  &  Lodhiver  c.  leadjspeiss 
['ledspaisj  Blyspise  c;  —tally  Blyplonibe  c,  Blymserke 
n.  Leadville  ['ledvil].  leadwort  ['ledwa't]  $  Plumbago 
c:  Plumbago  Europcea.  leady  ['ledi]  a  blyfarvet. 

leaf  [li-f]  Blad,  L0v;  Blad  n,  af  Bog,  af  Metal  [,  of 
a  book;  gold  -]  ;  D0rfl0j,  F10j ;  Klap,  *Klaf,  i  Bord; 
Faldklap,  ogs.*  Lem,  Faldd0r,  *Faldklaf,  v.  Henrettelse 
[drop];  Plade,  Indskudsplade  c  [additional  (or  sliding) 
..];  Skaft  n,  i  Vaevning;  Nyretalg;  p.  Svin:  Flomme, 
*Isterblomme  c  [fat  lying  in  a  separate  fold  or  layer]. 


I  pi  leaves  [li'vz].  Jvf  s  fall,  leaves-of -bread!  a  „  out 
of  the  same  book,  figurlig :  (noget)  af  samme  Sort,  af 
samme  Skuffe ;  he  has  a  ~  out  of  the  same  book,  is. 
en  Rem  af  Huden;  put  forth  (or  send  out)  leaves 
blades,  10ves  v.  dep;  take  a  ~  out  of  his  book  tage 
Eksempel  af  ham,  g0re  som  ban,  g0re  ligesaa;  turn 
over  the  leaves  of  a  book  blade  i  eu  Bog;  turn  over  a 
new  ~,  figurlig:  begynde  et  nyt  og  bedre  Liv,  tage 
Skeen  i  den  anden  Haand;  be  (out)  in  _  vsere  ud- 
sprungen,  vsere  i  L0v;  be  breaking  into  ~  staa  i  Ud- 
springet,  *ogs.  sprette,  staa  i  Spretten;  come  into  ~ 
blades,  10ves;  shake  like  a  _  skselve  som  et  L0v;  fall 
of  the  -  L0vfald;  p  Lemmens  Fald  n,  Henrettelse  c; 
strip  of  leaves  blsede,  ogs.*  afblade,  afl0ve,  ribbe; 
over  _  omstaaende  ad  [overleaf];  there  you  have  the 
Siamese  twins,  over  „  the  two-headed  nightingale. 
leaf  [li-f]  vi  10ves,  blades,  *ogs.  sprette;  the  trees  ~  in 
May.  leaf  fli'f]  vt  lufte,  befri  f.  overfl0dige  Blade. 
leafage  ['li'fidg]  L0v  n  &  pi,  L0vvserk  n,  Blade  pi. 
leaf|beet  ['li'fbi't]  ^  Bladbede,  *Mangold  c:  Beta  vul- 

garis;  — brass  Messingfolie  c,   Flagerguld  w; bridge 

tofl0jet  Vindebro,  Klapbro;  — cutter  ent  Rosenbi  c: 
Megachile  centuncularis ;  — fat  Nyretalg;  p.  Svin: 
Isterflomme,  Flomme,  *Isterblomme,  Blomme  c; 
— hopper  Mannacikade  c:  Cicada  orni,  Tettigonia. 
leaflness  ['lr fines]  Bladrigdom,  L0vrigdom,  L0vtyngde 
c.  leafing  ['li  fin]  L0vspring  n,  *ogs.  L0vspret  c.  leaf- 
lard  ['li-fla-ad]  Svinefedt,  *Grisesmult  n.  leafless 
blad!0s,  afl0vet,  skaldet.  leaflet  ['li-flet]  lille  (*lidet) 
Blad  n,  pi  Smaablade  pi,  i  flere  Tilff;  I  picked  up  a  - 
liberally  scattered  upon  all  the  chairs,  leafjmetal 
['li'fmetl]  usegte  Bladguld  n;  — mould  Bladjord,  *ogs. 
Skovhsevd  c;  _«stalk  Bladstilk  [petiole];  —  yalre  dmp 
Klapventil  [clack-valve],  leafy  ['li  fi]  bladrig,  bladtung, 
10vrig,  10vtung. 

league  [li'g]  (fransk,  italiensk  &c)  Mil;  &  League  c, 
tre  Kvartmil,  3  engelske  S0mil  [sea-league],  league 
[li'g]  Forbund  n,  Liga  c;  a  _  may  be  offensive  or  de- 
fensive; the  League  of  Youth  De  unges  Forbund;  be 
in  ~  with  staa  i  Forbund  (el.  vsere  i  Pagt;  vsere  i  For- 
staaelse)  med;  everybody  seems  to  have  been  in  a  _  to 
[for  at]  deceive  me.  league  [li'g]  vi  indgaa  et  Forbund, 
slutte  sig  sammen,  forene  sig.  league  [li'g]  vt  forene, 
forbinde;  it  is  not  an  office  of  power  or  trust  which 
~s  him  with  [binder  (el.  knytter)  ham  til]  the  present 
Government. 

leaguer  ['Iig9]  Forbundsfselle  c,  pi  ogs.  Forbundne, 
Allierede  pi ;  Liguist  c,  i  fransk  Historie ;  some  of  the 
old  ~s  were  trampling  and  clanking  about  the  apart- 
ment. W.  Irving,  leaguer  ['li'ga]  git  ^  (is.  en  belej- 
rende  Hsers)  Lejr;  git  Belejring;  git  J>  Ligger,  Vand- 
ligger,  Lseggers  c,  Slags  Vandfustage  af  Tree;  lay  '~ 
before  castles  begynde  at  belejre  Slotte  [lay  siege  to 
castles];  half-way  between  your  ~  and  ours.  Kingsley, 
Westward  Ho!  I  244;  I  have  it  in  charge  to  go  to  the 
camp  or  ~  of  your  army.  W.  Scott,  hos  Webster. 

Leah  ['li'a]  bibl  Lea(h)  c. 

leak  [li-k]  Laek  c.  Jvf  vi  gain,  f  other,  latent! 
a  small  „  will  sink  a  great  ship  smaa  Aarsager,  store 
Virkninger,  liden  Tue  vaelter  ofte  stort  Lses;  spring 
(or  start)  a  ~  springe  (el.  blive)  Isek;  she  sprang  [flk] 
a  considerable,  a  small  ~.  leak  [li'k]  vi  Isekke,  vsere 
laek,  trsekke  Vand,  vsere  utset;  P  ikke  holde  tset, 
snakke;  ~ed  *P  lak;  somebody  has  ~ed;  -out  Isekke  ud; 
fig  ogs.  sive  (el.  slippe)  ud  [ooze  out];  the  secret  will  ~ 
out.  leak  vt  udlsekke;  the  more  I  calk  up  the  sources, 
and  the  lighter  I  get,  the  more  I  .  wisdom.  Twain, 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [5]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [z]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


lea 


584 


lea 


Roughing  it  6  T.  leakage  ['li'kidg]  Laekkads  (*Lsekage), 
Udlsekning  c.  leak-box  ['li'kbaks]  dmp  Laekb0sse  c. 
leakinem  ['li'kines]  Lsekhed,  Utaethed,  *ogs.  Gistenhed; 
Lesmundethed  c.  leaky  ['li'ki]  laek,  utaet;  F  10smundet, 
som  ikke  holder  taet,  *ogs.  flaamundet. 

leal  [li-]]  poet  A  sc  tro,  trofast;  loyal,  aerlig.  Jvf  s 
land!  true  and  -. 

learn  [li'm]  prov  &  sc  Line  c,  Kobbel  n;  a  large 
blood-hound  tied  in  a  ~  or  band.  W.  Scott,  learner 
['li-ma]  Ledehund  c.  Ogs.  leatn-hound. 

Leamhan  [la'va-n]  s.  Leamington  ['lemintan].  Is.  et 
Badested  i  Warwickshire;  he  (Captain  Rag)  rode  the 
winner  at  ~.  Book  of  Snobs  X  T:  Leamington  var 
tidligere  ogs.  et  Centrum  f.  Vaeddel0b  og  Jagt.  learn- 
ington  ['leminton]  Leamingtonnerkage  c. 

lean  [li-n]  vt  f  &  prov  fjaele,  d01ge  [conceal],  lean 
[li-n]  vi  hselde;  laene  (el.  st0tte)  sig  [imod  (el.  til)  Vaeg- 
gen  against  the  wall] ;  stotte  sig  [p.  hans  Arm  on  his 
arm;  p.  en  Stav  on  a  staff];  fig  haelde  [til  to,  towards], 
lude  [mod  to,  towards];  stotte  sig  [til  de  konservative 
on  the  Conservati ves] ;  the  -ing  [skaeve]  tower  at  (or 
of)  Pisa;  -  back  laene  (el.  laegge)  sig  tilbage;  -  down 
beje  sig  (nedj;  sc  laegge  (el.  laene)  sig  tilbage;  sc  ligge; 
she  ~ed  down  and  plucked  a  flower;  .  off  [staa  ikke 
og  laen  dig  til]  that  chair!  with  his  arm  .ing  on 
[stettet  paa]  the  back  of  the  chair;  .  to  old  customs, 
to  a  party,  towards  the  reformed  religion;  he  .ed  up 
on  his  elbow,  rejste  sig,  stettet  p.  Albuen.  lean  [li'n] 
vt  laene,  stette;  1  .ed  [stottede]  my  arm  on  the  table; 
-ing  [stettende]  her  head  upon  her  hand,  lean  [li'n] 
Haeld  n,  Haelding,  Skraahed,  Vinkel;  \  Retning,  Ten- 
dens,  Hensigt  c;  an'  the  Tyrone  was  yelpin'  behind  av 
us  in  a  way  I  didn't  see  the  .  av  at  first.  Kipling, 
Soldiers  Three,  lean  [li-n]  mager;  (om  Dyr,  om  Jord) 
ogs.  skarp;  tynd;  &  skarp  [Bov,  *Baug  bow].  Jvf  cane, 
lath!  a  .  [mager,  f  tynd]  compilation;  poor  or  . 
ironstone;  .  work,  bl.  Typografer:  Jsern  n  [unprofit- 
able work].  Jvf  lean  s!  grow  ~,  ogs.  magres  vi;  as 
as  a  rake  tynd  som  en  Traad  (el.  som  en  Tarm),  ikke 
andet  end  Skind  og  Ben.  lean  [li'n]  s  Magert;  Muskel- 
k0d;  (v.  Spaekket  haengende)  K0d,  p.  Hval  [fat-lean]; 
typ  Jaernn  [modsat:  Spaek,  Svinesteg  fat];  the.,  is.  det 
magre;  you  must  take  the  .  with  the  fat,  is.  man  maa 
tage  det  ene  med  det  audet,  det  onde  med  det  gode. 

lean-away  ['li-nawe']  austr  si  Hand  som  bserer  p.  et 
Skab,  ogs.*  drukken  Mand  c  [a  tight  case]. 

Leander  [li'ande]  s. 

lean|faced  ['Irnfetet]  mager,  tynd,  spids,  i  Ansigtet; 
typ  mager;  -letters  mager  Skrift  c;  —fleshed  [-fle/t] 
mager;  the  seven  .  kine. 

leaning  ['li-nlrj]  haeldende,  skaev.  Jvf  vi  lean!  lean- 
Ing  ['li-nin]  Hseld  n,  Haelden,  Haelding;  fig  Tilb0jelig- 
hed,  Dragelse,  *ogs.  Ludning  c  [bias,  inclination];  of 
Orleanistic  -s;  ...staff  St0ttestav,  Statte  c.  leanish 
['li-nij]  noget  tynd,  tyndladen,  *ogs.  tyndfalden. 
leanly  ['li-nli]  ad  magert,  tyndt.  leanness  [-nes]  Mager- 
hed;  Tyndhed;  Skarphed  c;  and  he  gave  them  their 
request;  but  sent  -  into  their  soul,  men  sendte  For- 
diervelse  p.  deres  Sjael.  Salmerne  CVI.  15.  leant  [lent] 
J  Isenede,  &c;  laenet,  &c  [leaned],  lean-to  ['li'ntir] 

r ch  Skur  n,  prov  Skyne  c,  *Skur,  Skjul  n  [shed];  a  . 

lean-Tlsaged  ['li'n'vizidgd]  mager,  tynd,  i  Ansigtet. 

[li'P]1  vi  hoppe,   springe:   paa  to,   paa  fire.    Se 

Mr  horse!  the  .ing  [spillende]  flame;  look  before  (or 

V  you  .1  ogg.  figurlig:  se  dig  (vel)  for!    Jvf  crane! 

1  leaped  udt.  [lept]. 


_  at  an  excuse  (begserlig)  gribe  en  Undskyldning; 
gribe  det  f0rste  det  bedste  Paaskud;  publishers  did 
not  .  at  me,  overhasngte  (F*  knaegik)  mig  ikke;  .  for 
[hoppe  h0jt  af]  joy;  his  heart  ~ed  in  his  breast,  hop- 
pede  i  Livet;  _  into  [springe  i]  the  saddle;  .  over  a 
fence;  ~  upon  [op  paa]  a  horse;  ~  (up)on,  ogs.  springe 
]0s  paa . . . ;  the  incongruity  of  the  spectacle  ~s  to  the 
eyes,  springer  i  0jnene,  er  i0jnespringende;  my  heart 
-s  up  [hopper  h0jt]  when  I  behold  a  rainbow  in  the 
sky.  Wordsworth,  leap  vt  hoppe  (el.  springe, 
saette)  over  [et  Led,  *ogs.  en  Grind  a  gate;  en  Mur  a 
wall];  lade  hoppe,  &c  [over  over];  vet  bedaekke,  be- 
springe  [cover];  ~  his  horse  over  the  gate,  leap  [li-p] 
Hop,  Spring;  vet  Spring  n,  Bedaekning  c  [coverture]; 
fig  Spring,  *ogs.  Sprang,  F  Hop  n.  Jvf  vt  fetch!  take 
a  _  g0re  et  Hop  &C;  take  a  .  in  (or  into)  the  dark, 
into  eternity  g0re  et  Spring  ud  i  M0rket,  ind  i  Evig- 
heden;  by  -s  i  Hop,  springende.  leaper  ['li-pa]  Hop- 
per, Springer,  hoppende,  springende;  sp  Hinderrider, 
Hest  c  der  tager  Hindere;  -s  graa  ^Erter,  *Graaerter 
prov  [field  (or  grey)  peas];  a  horse  is  called  a  good  „. 
leap | frog  sp  Bukkespringen  c;  play  at  ~  springe  Buk; 
..frog  vi  hoppe  (el.  springe)  Buk;  try  to  -  into  [op  i] 
the  saddle,  leaping- beetle  ent  Smaelder  c:  Elater. 
leapt  [lept]  hoppede,  &c;  hoppet,  &c  [leaped],  leap- 
year  Skudaar  [bissextile]. 

lear  [lia,  Ise-a]  vt  f  &  prov  laere  [learn],  lear  [lia, 
lae-9]  t  &  prov  Laerdom  c  [learning,  lore],  lear  [lie] 
a  prov  hul;  torn  [empty].  Jvf  leer!  the  .  ribs;  a  - 
stomach,  lear  [lia]  prov  Faaregraesgaug,  *Sauehavn  c 
[pasture  for  sheep].  Lear  [lie] ;  King  .,  en  Tragedie 
af  Shakespeare. 

learn  [la'n]  vt  laere  [be  taught],  hst  nemme;  git  & 
P  laere  [teach];  h0re,  erfare,  bringe  i  Erfaring,  faa 
at  (*faa)  vide.  Jvf  s  cost!  now  -  a  parable  of  the  fig- 
tree!;  _  a  language,  good  breeding;  set  [give]  him 
some  hymns  to  ~;  you  will  ~  by  [erfare  af  ]  my  circular 
of  yesterday's  date  that ...;  1  have  .t  from  [af ]  him 
my  Danish;  I  have  .t  good  breeding  from  or  of  [af] 
him;  I  -  from  [erfarer  af]  your  favour  of .  . .  that . .  .; 
-  (how)  to...  laere  at . .  . ;  .  how  to  use  them;  I'll  [jeg 
skal]  .  you  to  spy  on  met;  can  you  _  for  me  [skaffe 
mig  at  vide]  where  he  lives?  learn  vi  &  abs  laere  [af 
ham  of  him];  tage  Undervisning  [hos  of].  Jvf  apt, 
1.  live!  you  never  .  or  unlearn  du  har  intet  laert  og 
intet  glemt;  positively  Rosa  shall  -  of  her!;  .  of  hst 
ogs.  erfare,  faa  at  vide  [learn  vt].  learnable  ['te'nabl] 
som  kan  laeres,  *ogs.  laerbar.  learned  ['te'nid]  kyndig 
[i  in];  laerd;  a  book  unreadable  but  by  a  „  few,  und- 
tagen  f.  nogle  faa  laerde;  a  ~  [laerd]  man;  a  -  [laerd] 
treatise;  .  [det  laerde]  Padua;  a  .  [dresseret]  pig;  the 
~  (ones)  de  laerde;  _  in  the  law  lovkyndig,  retskyndig, 
retslaerd;  judge  „  in  the  law  juridisk  (uddannet)  Dom- 
mer,  Fagdommer.  learnedly  [-li]  ad  med  Kyndig- 
hed,  kunstrigtig;  grundig,  videnskabelig ;  every  cox- 
comb swears  as  ~  as  they;  discuss  a  question  -. 
learner  ['la-no]  Laerling,  Elev,  Discipel  c;  /  was  al- 
ways a  bad  .,  en  tungnem  (el.  tung)  Elev,  jeg  har 
altid  haft  tungt  f.  at  Isere;  (lady)  -,  isaer:  Laeredatter  c 
[probationer  for  midwifery],  learning  fla-nlrj]  Kyn- 
dighed;  Laerdom;  Videnskabelighed  c.  Jvf  lumber, 
seat!  an  oracle  on  all  points  of  ~,  i  alle  laerde  Sporgs- 
maal;  a  man  of  (great)  „  en  (grund)laerd  Mand. 

Learoyd  ['liaroid  ?].  En  Person  i  Kiplings  Soldiers 
Three  (og  paa  andre  Steder?) 

leary  ['liari]  si  k!0gtig,  *ogs.  glegg;  snu,  *ful,  slu. 
Jvf  leerily!  a  .  bloke. 


[a-  1-  ir]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  fe-]  hurt;  [9]  Inner; 


lea 


585 


lea 


leasable  ['li-sabl]  bortfsestelig,  bortsaettelig  (v.  For- 
pagtning). 

lease  [Irz]  vt  git  &  prov  eftersanke,  sanke  efter  H0st- 
folkene  [glean],  lease  [li's]  s  Skille  n,  mellem  0vre 
og  nedre  Rendingstraad,  i  Veevning.  lease  [li'z]  git  & 
prov  Grsesgang,  ogs.*  Havnegang;  Fselled,  *Almenning 
c.  Jvf  leasow!  lease^flrs]  Leje,  Forpagtning  c;  Fseste 
n,  *ogs.  Bygsel  [-hold];  Lejekontrakt  c,  Fsestebrev, 
*ogs.  Bygselbrev;  Lejemaal  n,  Forpagtningstid  [term 
of  -/;  fig  Frist  c;  a  long  ~  Forpagtning  p.  langt  Aare- 
maal;  this  unusual  long  ~  of  existence  denne  ual- 
mindelig  lange  Levetid;  _  for  life,  bl.  a.  Livsfaeste;  give 
him  a  new  ~  of  life  give  ham  en  ny  Levefrist ;  such 
patriots  as  fancy  they  have  a  special  -  of  patriotism, 
at  de  sserskilt  bar  forpagtet  Patriotismen ;  he  fancies 
he  has  a  special  ~  of  [ogs.  tror  at  have  slugt  al  Ver- 
dens]  wisdom;  in  exacting  th  ?'s  promise  Mrs.  T  secured 
a  new  ~  of  her  designs  [sikrede  Fru  T  sig  paany  en 
Ret  til  at  Isegge  an]  upon  his  Lordship;  take  a  ~  of 
leje,  forpagte,  tage  i  Forpagtning;  indfseste,  ogs.*  tage  i 
Fseste,  *ogs.  bygsle;  take  a  new  ~  of  existence  erh  verve 
(sig)  en  ny  Levefrist,  blive  et  nyt  Menneske,  (lige- 
som)  faa  nyt  Liv;  the  land  is  out  on  _  Jorden  er  bort- 
forpagtet  (el.  bortfsestet,  *bortsat,  &c) ;  out  of  -  (leje-) 
ledig;  fsesteledig,  ledig  t.  Bortfsestning.  lease  [li's]  vt 
bortleje,  bortforpagte;  bortfseste,  *ogs.  bortbygsle.  Ogs. 

-  out;  forpagte;  buy  or  ~  the  house;  ~  a  farm;   -hold 
Lejemaal  n,   Forpagtning  c;    Fseste  n,   *ogs.   Bygsel  c; 
-hold  a  lejet,  forpagtet;  fsestet,  *ogs.  bygslet;  a  _  tene- 
ment;  -holder  Lejer,  Forpagter;  Fsester,  *ogs.  Lejlsen- 
ding,  Bygselmand  c;  — parole  raundtlig  Forpagtning  c. 

leaser  ['li-za]  git  Eftersanker,  Akssanker  c.  leaser 
['li-zaj  f  Legner  c  [liar]. 

leash  [li-;]  Kobbelrem  c,  Kobbel;  Kobbel  n,  tre  Styk- 
ker  pi  [a  brace  and  a  half];  Baand  n;  like  a  fawning 
greyhound  in  the  „;  the  tribe  that  Orde  had  kept  in 

-  so  well,    leash  vt  koble,  sammenkoble;  binde. 
leasing  [Irzirj]  f  &  bibl  L0gn  c;  he  (Monkbarns)  wad 

believe  a  bodle  to  be  an  auld  Roman  coin,  or  a  ditch 
to  be  a  <?amp,  upon  ony  ~  that  idle  folk  made  about 
it.  Scott,  The  Antiquary  XXI  201  T;  speak  -; 
blessed  be  the  lips  that  such  a  _  told!;  seek  after  [s0ge] 

_; making  L0gn  t ;  sc  jur  Bagvadskelse  c  af  Maje- 

stseten  eller  Regeringen  [verbal  sedition];  condemned 
to  die  as  guilty  of  .;  it  might  be  brought  under  the 
statute  of  -. 

leason  fli'san]  Jsevning  c  [thickening]. 

leasow  ['lrsou,  'lezou]  t  Grsesgang,  *ogs.  Havnegang 
c  [pasture].  Leasowes  [-z]  s. 

least  [li  st]  a  mindst;  she  grew  tart  on  [ved]  the  ~ 
contradiction;  the  ~  insect,  mercy;  I  am  the  ,  of  the 
apostles;  the  ~  of  two  evils;  the  ~  of  the  urchins;  it  is 
the  ~  you  can  expect  him  to  do  [det  er  det  mindste 
ban  kan  g0re]  to  keep  you  company;  ~  said,  safest 
man  kan  lettere  fortale  end  fortie  sig;  to  say  the  , 
(of  it)  mildest  talt;  at  -  i  det  mindste;  saa  dog,  ialfald; 
F  ialfald,  eller  rettere  (sagt),  det  vil  da  sige;  is  he  in? 
He  is,  at  -  I  believe  so  ...  Ja,  tror  jeg  da ;  Goldsmith 
predicted,  if  not  the  French  revolution,  at  _  [saa  dog] 
the  fall  of  absolute  monarchy;  at  the  ~  (computa- 
tion) i  det  mindste,  git  i  det  ringeste;  not  in  the  „ 
ikke  det  mindste  (el.  ringeste),  ikke  i  mindste  (el. 
fjerneste)  Maade ;  I  was  not  in  the  -  fatigued,  least 
[li'st]  ad  mindst.  Jvf  Adv  last!  and  it  certainly  would 
not  be  the  _  interesting;  the  cholera  was  the  _ 
destructive;  they  are  always  forthcoming  when  we  _ 
expect  to  see  them;  play  ~  in  sight  spille  den  usynlige, 


sjelden  lade  sig  se;  lege  Skjul  (*Gjemsel).  leastaways 
['li'staweiz]  ad  P  eller  rettere  sagt  [at  least],  leastest 
['li'stist]  p  &  joe  mindst.  leastways  ['li'stweiz,  -waz] 
ad  p  eller  rettere  sagt  [at  least]1. 

leat  [li't]  git  &  prov  Rende,  Kanal  [artificial  water 
channel];  Grav,  Gr0ft  c.  Jvf  lake,  late!  a  mill-leat; 
Plymouth  Leat;  ugly  dykes  and  muddy  ~s;  I  have  a 
project  to  bring  down  a  ~  of  fair  water  from  the 
hill-tops;  in  every  puddle  and  _. 

leather  ['leSa]  Lseder  n;  Huder  pi  [dressed  hides]; 
Skind  [undressed  skin] ;  sp  &  joe  Skind  n,  paa  Lege- 
met;  _s  P  &  joe  Skindbukser.  Jvf  prunello,  running! 
lose  _  ride  sig  hud!0s,  *ogs.  blive  saar  v.  Ridning; 
spare  no  -  10be  af  alle  Krsefter  el.  alt  hvad  man  bar 
Isert.  leather  ['leSa]  vt  beklsede  (el.  fore  &c)  m.  Lseder, 
Isegge  Lseder  paa;  garve  [tan];  F  garve  (el.  bearbejde) 
Ens  Ryg,  tampe;  the  Colonel  ~s  him  once  or  twice;  ~ 
away,  leather  vi  tampe,  bearbejde  Ens  Ryg;  smselde, 
dundre;  .»  away  duudre  10s;  the  drum  was  ~ing  awayf 
ogs.  Tamburen  bearbejdede  sit  Instrument;  — board 
Limlseder  n  [a  kind  of  artificial  leather];  — coat  prov 
Lsederseble,  r0dbrunt  ruskallet  ^Eble  n  [golden  russet 

(~ing)]; dealer  Lsederhandler; dresser  Felbereder  c; 

— dressing  Felberedning ;  — eater  ent  Klaner,  Klanner 
c :  Dermestes.  leatheret(te)  [leSa'ret]  Kunstlseder  n,  af 
Papir  eller  T0j.  leather|flower  amr  Clematis  viorna  c; 
— gloves  Vadskeskinds  Handsker;  — head  prov  p  Dum- 
rian ;  amr  joe  Pennsylvanier  c ;  ^  Lsederhoved  n,  en 

australsk  Sangfugl ; house  P  Asyl  n  for  Husvilde. 

leathering  ['leSarirj]  bl.  a.  Klsedning  m.  Lseder;  F  Por- 
tion c  Tamp;  _  of  oars;  she  accepted  the  risk  of  a  -. 
leathering  ['leSarirj]  P  vaeldig,  farlig  stor,  *ogs.  for- 
laeggende.  leather] jacket  bl.  a.  ^  Abild  c,  ogs.*  ^ble- 
trse  n,  *Apald:  Pyrus  malus;  Jf  «Lsederjakke»  c,  en 
Fisk  i  det  stille  Hav;  --mouthed  karpeagtig,  m.  Taen- 
der  i  Svselget;  when  angling  for  _  fish,  leathern 
['leSan]  af  Lseder,  Lseder-;  _  bottle;  a  -  conveniency1*, 
spogende:  et  K0ret0j.  leather  (seller  Lsederhandler; 
— stocking  amr  joe  Indianer  c.  Is.  Natty  Leather- 
stocking,  et  0genavn  p.  Natty  Bumppo  i  Coopers  Ro- 
man The  Pioneers; wood  $  amr  Lsedertrse,  Sump- 

Pebertrse  n,  -Kselderhals  (*-Tysbast),  virginiansk  Kselder- 
hals  c :  Dirca  palustris  [moose-wood,  wicopy].  leathery 
['leSeri]  Isederagtig;  fig  ogs.  sej,  ogs.*  seig;  a  ~  skin; 
som  ad:  ~  sick  rigtig  (el.  ordentlig)  syg;  couldn't  you 
give  Grubbins  something  to  make  him  .  sick,  M? 
B.  Harte,  Sensation  Novels  condensed. 

leave  [Irv]  vi  $  10ves,  blades,  faa  (el.  skyde)  Blade, 
*ogs.  sprette  [leaf,  put  out  leaves].  Tit  ogs.  -  out. 
leave  [li'v]  Lov  n,  Tilladelse;  is.  ^  Permission  c,  git 
Orlov  /"-.  of  absence];  Farvel  n,  Afsked  c.  Jvf  French, 
ticket!  ~  ashore  &  Landlov;  sick  ~  Permission  p. 
Grund  af  Sygdom ;  ask  _  bede  om  Lov,  om  Tilladelse 
[til  at  to];  asking  -,  ogs.  Sp0rgespil  sp;  asfc  _  of  me 
bede  om  Lov  (el.  Tilladelse)  hos  mig,  bede  mig  om  Lov 
(el.  Tilladelse);  break  _  ^  &  &  overskride  Permissionen; 
has  (has  been  granted)  _  to  England  bar  (bar  faaet) 
Permission  (el.  er  hjempermitteret)  t.  England;  you 

1  Jvf  ogs.  Dickens,  Bleak  House  II  III  51  T:  Mr.  and 
Mrs.  Cheeseming,  least  which,  Imeantersay  whatser- 
name! 

2  A  Quaker   being  reprimanded  by  the  Society  of 
Friends  for  keeping  a  carriage,  "contrary  to  the  an- 
cient  testimonies",  said,  "it  is  not  a  carriage  I  keep, 
but   merely    a    leathern  conveniency."      The  Slang 
Dictionary. 


[e']  hate;  [o°]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [J>]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sin#;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  (a]. 


lea 


586 


lee 


have  my  free  .  du  bar  frit  Lov  af  mig ;  take  -  tage 
Afsked  [med  of],  sige  Farvel  [til  of];  he  took  his  (we 
took  our)  ~  ban  (vi)  tog  Afsked ;  take  -  of  his  senses 
F  tage  Afsked  med  (el.  Skade  p.)  sin  Forstand,  gaa 
fra  (baade)  Sans  og  Samling,  gaa  fra  Sn0vsen;  by  (or 
with)  y our  ~  P  med  Forlov,  ogs.*  med  Tilladelse,  is 
som  int :  varsko  der !  *ogs.  se  op !  most  of  them  had 
gone  without  waiting  for  ~;  on  sick  -  med  Permission 
p.  Grund  af  Sygdom.  leave  [li'v]  vt  forlade  [quit], 
efterlade;  efterlade,  levne;  lade  ligge  (el.  staa)  igen 
Ifegge  (el.  saette;  glemme)  efter  sig;  rejse  fra  /.  behind] 
aflevere,  levere  [bos;  til  with];  jur  efterlade,  testamen 
tere  [~  by  will];  lade  [ham  trseffe  en  Afgerelse  him  to 
decide];  git  oph0re  [cease].  Jvf  1.  age,  1.  alone,  Adj 
bare,  behind,  2.  call,  Subst.  cold,  destitute,  free,  Adj 
individual,  intact,  left,  school!  the  blood  left  [Farven 
(el.  Blodet)  veg  fra]  her  cheeks;  the  Albano,  Capt.  W.. 
(is)  intended  to  -  [agtes  ekspederet  fra]  Copenhagen 
every  Thursday;  ~  the  country  forlade  Landet;  rejse 
ud  af  Landet;  the  impression  left  [det  Indtryk,  som 
den  Ac  gjorde]  on  the  simple  inhabitants  of  the 
neighbourhood...;  -  hold  of  slippe  (sit  Tag  paa) 
slippe  ud  af  Haanden ;  the  event  left  [ogs.  bar  (af)sat 
marks  never  to  be  effaced;  -  [forlade;  gaa  fra]  the 
ship;  eight  from  thirteen  -s  [otte  fra  tretten  er  (*kom- 
mer)]  five;  I  -  here  or  this  jeg  forlader  dette  Sted  (el 
Stedet),  jeg  rejser  (herfra);  _  here,  ogs.  forlade  dette 
Liv;  if  you  don't  like  it,  you  may  -it  p  .  .  .  saa  kan 
du  lade  det  vsere.  Med  Infinitiv:  -  go  slippe;  a 
question  which  we  ~  others  [overlader  t.  andre]  to 
decide;  .  him  to  tell  [lade  ham  fortaelle]  it  in  his  own 
way;  this  is  left  to  dry  denne  lader  man  t0rre  (*ogs 
t0rke);  denne  faar  Lov  t.  at  t0rre;  there  being  no  sale 
for  them,  they  are  left  to  decay  on  the  trees;  the  work 
-s  little  to  be  desired,  lader  lidet  tilbage  at  0nske. 
Med  substantivisk  Apposition:  age  and  rheu- 
matism had  left  him  a  [gjort  ham  til]  cripple;  he  left 
me  [gjorde  (el.  indsatte)  mig  til]  his  executor;  he  left 
me  heir  to  [ogs.  ban  testamenterede  mig]  all  his  pro 
perty.  Med  adjektivisk  (adverbial)  Apposition 
but  this  left  my  pockets  quite  empty,  gjorde  mine 
Lommer  ganske  tomme,  t0mte  ganske  mine  Lommer; 

-  them  neat  gere  dem  nette   (el.  propre),   give  dem  et 
net  (el.   propert)  Udseende;    .    nothing  undone  ikke 
lade  noget  ugjort;   intet  fors0mme;   _  [lade  (hen)staa] 
unexplained;  we  can  never  -  the  thing  like  this  vi 
kan  ikke  lade   det  blive  hermed.      Med    Praeposi- 
tioner   (Adverbier):     _    st    about    lade   nt   ligge   og 
flyde;   _  matters  as  they  found  them,  _  matters  as 
they  stood  before,  is.   lade  alt  blive  ved  det  gamle; 

-  the  library  (away)  from  him  testamentere  Biblio- 
teket  til   en  anden;    >  for   after   consideration   lade 
henstaa   til  senere  Overvejelse;    lade   staa  ben;    -it 
for  circumstances   to    determine  overlade  det  til  (el. 
lade  det   komme   an  paa)    Omstsendighederne ;   I  left 
the  papers  in  the  care  of  the  consul;    _  him    [lade 
ham   blive]   in  his  error;    _   off   holde   op  med;    af- 
laegge  [et  Klaedningsstykke,  *ogs.  et  Plag  a  garment]; 
svigte,    opgive     [en    gammel    Bekendt     an    old    ac- 
quaintance];  _  off  smoking  holde  op  at  ryge  (*r0ge). 
Is.  for  bestandig;  _  off  the  chace  &  oph0re  m.  Jagten; 

-  off  work  [ogs.  standse  (el.  slutte)  m.  Arbejdet]  at  six 
o'clock;  by  noon  the  snow  left  off  falling,  holdt  det  op 

ine;   -   out  udelade   [et  Navn   a  name;   et  Ord  a 

word];    glemme,    *ogs.     udeglemme    [omit    by  inad- 

ertency];  udelukke  [fra  of] ;   ikke  invitere,   forbigaa; 

lade  ligge  fremme;   you  were  sulky  because  they  left 


you  out  of  all  this;  be  left  out,  bl.  a.  ligge  fremme;  _ 
over  lade  udstaa;  „  the  matter  over;  never  _  [opsaet 
aldrig]  that  till  tomorrow  which  you  can  do  today!; 
be  left  till  catted  for  egl  blive  liggende,  t.  det  afhen- 
tes.  Jvf  2.  call,  callers'  letters!  .  it  all  [overlade  det 
hele]  to  the  captain;  -  the  letter  with  [efterlade  Brevet 
hos;  levere  Brevet  bos;  levere  Brevet  til]  your  son; 
be  left  with,  bl.  a.  mere  faa  at  (*faa)  ligge  inde  med, 
F  braende  inde  med;  be  left  [sidde  igen]  with  two 
children;  the  measure  left  [stillede,  *ogs.  levnede] 
the  Crown  without  any  influence,  leave  [li  v]  vi  holde 
op  git  &  hst  [~  off];  forlade  Stedet;  afrejse,  rejse  [til 
for].  Jvf  intend!  he  searched,  and  began  at  the 
eldest,  and  left  at  [endte  med]  the  youngest.  Genesis 
XLIV  12;  just  now  I  am  leaving  for  [*ogs.  staar  jeg 
p.  Rejsen  (F  Farten)  til]  France;  „  off  holde  op, 
standse,  hst  aflade;  she  .•  jts  dancing  when  the  news 
reached  her,  but  she  le/t  off  immediately  with  an  ex- 
clamation of  vexation. 

leaved  [li  vd]  bladet;  fl0jet.  I  Smstgg;  three-leaved; 
a  two-leaved  gate. 

leaven  ['levn]  Surdej,  *Surdeig  c;  beware  of  the  -  of 
the  Pharisees  and  Sadducees!;  they  are  all  of  the 
same  ~.  leaven  ['levn]  vt  syre;  fig  gennemsyre;  a  little 
leaven  ~eth  the  whole  lump,  g0r  den  hele  Dej  (*Deig) 
sur ;  _  in  syre ;  -  (in)  the  dough,  ogs.  laegge  en  Sur; 
with  these  and  the  like  doctrines  he  _s  all  his  prayers; 
its  patriotic  cravings  are  apt  to  be  largely  ~ed  with 
self-interest,  leavening  ['levu-irj]  Syring;  Surdej,  *Sur- 
deig  c. 

learenor  ['levn-a]  anden  Frokost  c.  I  Kent.  Egl 
elevener,  eleven-hour. 

learenous  ['levn-as]  git  poet  indeholdende  Surdej; 
fordaervelig;  _  doctrine. 

Leavenworth  ['levnwa'b]  8. 

learer  f'li'va]  En  der  forlader,  forladende;  Desert0r, 
*ogs.  R0mling  c. 

leaves  [li'vz]  pi  L0v  n  &  pi,  Blade  pi;  — of-bread  $ 
Katost  c:  Malva  silvestris. 

leave-taking  ['li-vte»kin]  Afsked,  Tagen  c  Afsked;  at 
the  ~  ved  Afskeden. 

leaving  ['li'virj]  part  &  a  bl.  a.  afgaaende;  -  examina- 
tion Afgaugseksamen ;  _  shop  (uprivilegeret)  Laanehus 
n,  Pantelaanerforretning  c:  som  tager  ublu  Renter. 
leavings  [-z]  pi  Levninger,  Rester  pi;  Affald  n;  the  -  of 
Pharsalia. 

Leavitt  ['levit]  s. 

leban  ['leban]  Blanding  af  (sur)  Maelk  og  Vand,  *ogs. 
Melkeblande  c,  bl.  Araberne. 

Lebanon  ['lebandn]  s-.  (the)  ~  Libanon  n;  the  glens 
of  ~;  up  there  in  _. 

lebban  ['leban]  s.    Se  leban! 

lecanora  [leka'na-ra]  $  Stenlav  n.    Jvf  corkin! 

Lecoe  ['let/e]  Lecce  n,  i  Kalabrien;  .  gum. 

Lech  [lek]:  the  -  Lech  c. 

lecher  ['let/a]  liderlig  Person,  Libertiner  c,  utugtigt 
Menneske  n.  lecherous  ['let/aras]  liderlig,  utugtig. 
lechery  flet/ari]  Liderlighed,  Utugt  c. 

lechman  ['let/man]  i  Barnerim  &c :  Guldbrand  c 
rring  finger].  Jvf  Note  t.  Peesy-weesy! 

Lechmere  ['let/mia  ?]  s. 

Lecky  f'lekl].  Is.  W.  E.  H.  Lecky,  eng.  Historiker 
'.  1838. 

lectern  ['lektan]  Laesepult,  Korpult  c  [lecturnj.  lectica 
lek'taika]  antiq  Baerestol  c.  lection  pick/an]  Laese- 
maade  [reading];  theol  Lektie  c,  ved  Gudstjeneste;  we 
ourselves  are  offended  by  the  obtrusion  of  the  new  -s 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [v]  hurt;  [a]  inner; 


lee 


587 


lee 


into  the  text,  lectionary  ['lekjanari]  theol  Lektionarium, 
(katolsk)  Ritual  n,  Agende  c.  lector  ['lekte]  theol  t 
Leeser,  Oplseser  c.  lectual  [lektjuol,  -tju-]  path  som 
feengsler  (En,  Folk)  til  Sengen,  klinisk;  _  disease. 
lecture  ['lekt/a]  Foredra^;  Kollegium  n,  ogs.*  Fore- 
lsesning c  [methodical  discourse];  F  Straffe-Prseken, 
-Tale,  Prseken  [formal  reproof];  Fremsigelse  c  af  en 
Lektie.  Jvf  curtain-lecture,  vt  cut!  deliver  (or  give, 
read)  ~s,  give  a  course  of  ~s  holde  Forelsesninger,  F 
leese  [over  on];  read  him  a  ~  holde  en  Straffetale  (el. 
Tale)  f.  ham,  *ogs.  leese  op  f.  ham.  lecture  ['lekt/a] 
vi  foreleese,  holde  Forelsesninger,  F  l*se  [over  on]; 
they  (five  young  Gradgrinds)  had  been  -d  at  [bear- 
bejdede  m.  Foreleesninger]  from  their  tenderest  years. 
lecture  vt  fig  holde  en  Forelsesning  (el.  Foreleesninger) 
for;  holde  en  Straffetale  (el.  Straffetaler)  for,  tale  for; 
_  him  for  his  faults;  Allan  ~d  them  on  the  iniquity 
of  the  traffic  in  negroes;  —list  Foreleesnings-  el.  Lek- 
tionskatalog  n  (ogs.*  c).  lecturer  f'lekt/ara]  Foredrags- 
holder;  Lektor,  Professor;  Hjselpepreest  c;  the  -  [Fore- 
dragsholderen]  mentions  the  difficulty  of  landing  on 
an  enemy's  coast;  assistant  ~  Universitetsstipendiat, 
Amanuensis  c.  lectureship  ['lekt/ajip]  Lektorat  n; 
Stilling  c  som  Hjselpeprsest.  lecturess  ['lekt/ares]  Fore- 
dragsholderske;  Lektor(inde)  c;  a  celebrated  ~  on  [over] 
cookery,  lecturn  f'lektan]  theol  Laesepult,  Korpult  c. 

led  [led]  v  f0rte,  &c;  f0rt,  <fcc.  Af  3  &  4  lead.  led.  Som 
Adj :  -  captain  F  Snyltegeest,  Spytslikker  c1;  _  farm 
sc  en  Gaard  hvor  Faesteren  ikke  selv  bor;  _  horse 
Haandhest,  haandfart  Hest. 

Leda  ['li'daj  s.    Ledehonse  ['ledhaus]  s. 

ledge  [ledg]  Hylde  f  [shelf];  Klippeafsats  c;  &  Rev, 
Klipperev  n,  flad  Re  vie  c  [ledge  (or  ridge)  of  rocks]; 
Lag  [layer,  stratum];  min  Skeerp  n;  J,  Deeksribbe; 
dmp  Ribbe;  smal  Liste,  *smal  List  c  [small  moulding]; 
prov  Tveertree  n,  Lukkepind  c,  til  et  Led;  Anslag  n, 
paa  H0vl  <fec.  Jvf  claimant!  ~s  J,  ogs.  Ramstykker 
t.  Luger0stveerk ;  a  ~  of  sunken  rocks  en  Ksede  af 
blinde  Skser.  ledgement  ['ledgmant]  arch  Plantegning 
c;  lay  a  house  in  ~  forfaerdige  en  (Plan)tegning  af  et 
Hus. 

ledger  f'ledga]  mere  Hovedbog;  arch  flad  Sten,  is. 
flad  Gravsten  c ;  arch  Breet  n,  Str0  c,  *Str0bord  n,  i 
Stillads;  Hammer,  Hovedbjselke  c  i  Pseleaag;  —book 

mere  Hovedbog; line  J^  Bilinje,  over  og  under  de 

fern  Hovedlinjer  [leger-line] ;  — pole  Str0  c,  Breet, 
*Str0bord  n. 

ledgy  ['ledgi]  fuld  af  Afsatser,  &c ;  fuld  af  Skeer  &c, 
uren. 

Ledyard  fledjad]  s. 

Lee  [li-];  -  Boo.  Se  Boo!  lee  [lr]  Beerme  c.  Aim. 
lees;  his  full  draught  of  pleasure  from  the  cask  ...  a 
thousand  demons  lurk  within  the  ~.  lee  [li-]  Ly,  Lee 
[shelter];  &  Lse  n;  the  prise  offered  a  .,  ydede  Lee; 
lay  a  ship  by  the  -  skserpe  klos,  skeerpe;  in  (or  under) 
the  -  of  i  Ly  (el.  i  Lse)  af;  come  to  the  ~  of  him,  i  Lae 
af  ham;  under  the  ~  of  J>  i  Lse  af;  we  have  land  close 
under  our  ~,  klos  i  Lse.  lee  [li1]  a  lee;  on  the  (or  her, 
our)  ~  beam  tveers  i  Lse  (sect  fra  Skibet) ;  she  has  the 
_  gauge  or  gage  &  det  ligger  Isegere  (end  et  andet 
Skib);  she  has  the  ~  gage  of  [ogs.  ligger  i  Lse  af]  the 
brig;  take  care  of  the  -  hatch!  ^  ikke  Isegere!  carry 
a  -  helm  f0re  Lee  Ror,  vsere  affalden  el.  affeeldig;  she 

1  Probably  from  the  fact  that  a  real  captain  leads, 
but  that  a  sham  one  is  led  —  to  the  dinner  table. 
The  Slang  Dictionary. 


takes  a  great  deal  of  ~  helm;  ~  shore  lee  Land;  be 
caught  on  a  ~  shore  veere  p.  en  Leeger;  -  side;  ~  tide; 
.board  ^  Sveerd  n,  paa  Siden  af  et  Skib;  carry  .s; 
unship  the  ~s. 

Leech  [li't/j.  Is.  John  _  ber0mt  Tegner  i  Punch  og 
andre  Blade  t  1864.  For  then  we'd  no  'Phiz's,  no 
'H.  B.'s,  nor  'Leeches',  To  call  Roberts  'Bobs',  and 
illustrate  their  speeches.  Bar  ham,  Ing.  Leg  (The 
Brothers  of  Birchington).  leech  [li't/]  Leege  t  &  hst; 
Doktor,  i  nogle  Smstgg;  Igle  c:  Hirudo  [blood- 
sucker]. Jvf  cow-,  dog-,  horseleech!  no  ~  could  cure 
it  except  one  called  Death.  Haggard,  Montesuma's 
Daughter  II  52  T;  the  ~  came  again:  he  now  opened 
a  vein.  Bar  ham,  Ing.  Leg.;  the  ~  knows  all  things. 
R.  Browning,  cit.  af  Baumann;  they  clung  to  him 
like  ~es,  som  Igler;  application  of  ~es  Iglessetning  c. 
leech  [li'tj]  vt  behandle  (som  Lsege),  pleje,  tilse;  leege 
[heal];  aarelade,  v.  Iglessetning;  let  those  ~  his 
wounds  for  whose  sake  he  encountered  them.  W. 
Scott,  hos  Webster;  thus  ~ed  in  a  large  stream,  a 
horse  will  often  faint  before  he  can  reach  the  op- 
posite shore.  Marry  at,  Violet  XLVI  381  T.  leech 
[li-tj]  <k  Sidelig,  (staaende)  Lig  n. 

leecha  ['li'lje].    Se  leechee! 

leech|craft  ['li't/kra-ft]  t  Lsegekunst  [healing  art]; 
— death  [-dej>]  git  Leeged0d,  D0d  under  Lsegens  Haand ». 

leechee  ['li'tji,  li"tJT]  Longanbser  n,  Frugten  af 
Euphoria  longan. 

leechjline  &  Nokgording  c; lining  Ligbolt  c  paa 

Sejl; rope  Ligtrosse  [bolt-rope];  -wort  3>  lancetbladet 

Vejbred  c,  Livgrses  n,  Smaakampe  c:  Plantago 
lanceolata. 

Leeds  [Ivdz]  s. 

leef  [li'f]  ad  gerne  [lief];  I'd  as  ,  do  it  as  not. 

leefang(e)  ['li  faq,  -fandg]  J>  L0jbom  c. 

leegage  ['li'geidg].    Se  lee  gage! 

leek  [li'k]  ^  Porre,  *Purre,  Purrel0g  c:  Allium 
porrum*  [common  (or  French)  ~];  bl.  Skorstensfejere : 
Maskinejer  c,  blot  Ejer  af  en  Fejemaskine,  uden  at 
vsere  udleert  i  Faget;  eat  the  .,  iindert.  figurlig:  sede 
sine  Ord.  Efter  et  Sted  i  Shakespeares  Henry  V. 
Leek  [li'k]  Leek  n,  en  By  i  Staffordshire;  -s  embroidery 
Tyks0mbroderi  i  ku!0rt  Silke. 

Leelanaw  ['li  lana1]  s. 

leemers  ['li'maz]  fy  prov  Hassel  c:  Corylus  avellana 
[hazel]. 

leer  [lia]  a  si  &  prov  torn  [empty];  a  _  stomach;  ~ 
words,  leer  [lia]  si  noget  trykt,  Blad  n,  Avis  c;  spelt 
in  the  ~  efterlyst  [advertised  in  the  paper],  leer  [lia] 
Svaleovn  c  [annealing  oven,  cooling  arch],  leer  [lia] 
vi  skotte  [hen  til,  hen  paa  at,  upon];  se  skselmsk  [hen 
paa,  hen  til  at,  upon];  smile  [til  at,  upon],  leer  [lia] 
Skotten  c ;  (skselmsk ;  haanligt)  Sideblik ;  Smil  n ;  an 
amorous  ~;  an  envious  .;  malignant  ~s;  assent  with 
civil  _.  leer  [Ii9]  vt  forlokke  v.  Smil  el.  skselmske 
Sideblik;  -  his  eye  kaste  et  Sideblik  [til  at],  leerily 
['liarili]  ad  \  klogt,  k!0gtig.  Jvf  leary!  you  very  ~ 
managed  to  make  the  other  fellow  [du  fik  meget  be- 
hsendig  den  anden  t.  at]  shoot  him.  Cit.  Hoppe,  An- 
hang.  leeringly  ['liarirjli]  ad  skottende;  skselmsk  smi- 

1  A  leech-death,  a  priest-death,  A  straw-death,  a 
cow's  death.  Such  doom  suits  not  me.  Kingsley, 
Hereward  the  Wake  I.  IV.  123  T. 

*  Er  Vallisernes  Nationalsymbol.  Deraf  hos  Gray: 
Leek  to  the  Welsh,  to  Dutchmen  butter's  dear.  —  Og: 
wearing  the  leek  on  St.  David's  day  (March  1st). 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [8]  the;  [b]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sin0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


lee 


588 


leg 


lende;  m.  et  (skaslmsk;  haanligt)  Sideblik.  leery  ['liari]. 
Se  leary! 

lees  [li-z]  pi  prov  Overdrev  n,  Faelled,  Bymark,  *A1- 
menning  c,  Sambeite  n  [common],  lees  [Hz]  pi  Baerme 
c  [dregs].  Jvf  lee!  there  are  ~  to  every  wine  «Roser 
sig  m.  Tome  blande». 

leese  [li  z]  vt  t  skade;  beskadige  [hurt].  Jvf  le»e, 
Jeze! 

leesome  ['li'sam]  a  sc  behagelig  [pleasant];  med- 
lidende,  medfelende;  and  there  sat  the  Laird  his  ~ 
lane  [saa  smukt  (o:  ganske)  alene],  excepting  that . . . 
Scott,  Redgauntlet,  Letter  XV. 

Let-son  ['li  san]  s. 

leet  [li-t]  jur  git  Ting  n,  Politiret  c;  Tinglag  [juris- 
diction for  a  totvnship];  Kaarings-  el.  Valgmede;  prov 
Sted  hvor  Veje  krydses,  Vejkryds,  Vejskille  n;  Jt  Hvit- 
ting,  v.  Scarborough;  sc  Indstilling,  Indstillingsliste  c; 
put  him  on  the  ,  saette  ham  p.  Indstillingslisten. 

leetle  ['li'tl]  a  F  is.  sc  lille,  *liden;  just  a  -  bill 
leetle  ['li'tl]  ad  lidet  [little]. 

Leetes  [li'vz]  s. 

leeward  r'lu-od,  'li  wad]1  a  is.  &  Ise;  he  had  gained 
his  ~  position  [var  kommet  under  Vinden]  of  a  fine 
buck;  the  tide  has  a  _  set,  ssetter  mod  Lae;  to  ~  i  (el. 
mod)  Lae;  the  ship  (farthest)  to  -  det  laevartsle  Skib; 
she  fell  to  _,  drev  ned  i  Lae ;  drift  very  much  to  ~  of 
her  day's  reckoning  drive  staerkt  i  Lae  af  sit  Bestik; 
the  Leetvard  Islands  Antillerne.  leewardly  [-li]  a:  a  _ 
ship  en  slet  Luvholder.  leeway  ['li'we1]  &  Afdrift  c; 
ntake  _  have  Afdrift,  drive  af. 

Le  Fann  ['lefonju']  s. 

Lefeyre  [la'feva,  -'fe'va,  -'fr-].  Is.  naevnes  en  L0jt- 
nant  _,  hvis  Historic  fortaelles  i  Sternes  Tristram 
Shandy. 

Lefroy  [la'froi]  s. 

left  [left]  v  forlod,  &c;  forladt,  &c.  Af  leave,  left 
[left]  a  is.  efterstaaende,  tilbagestaaende,  tilbagevse- 
rende,  *ogs.  genstaaende,  genvaerende.  Med  be  & 
have-,  igen,  tilbage;  tilovers  [remaining];  ~  luggage 
office  Kontor  f.  efterladt  Rejsegods;  there  is  nothing  _ 
[tilbage]  for  him  but  to...;  be  ~  to  be  done  staa  til- 
bage (at  gere) ;  he  has  nothing  ~  (to  him),  har  intet 
tilbage.  left  [left]  a  venstre;  ad  til  venstre  [to  the  .]; 
the  -  hand  Kejthaanden,  p  Kejten,  ogs.*  venstre 
Haand,  *Kjeven,  p*  Kjeiven;  on  the  ~  hand  side  til 
venstre  [for  of] ;  on  the  ~  hand  side  of,  ogs.  paa  ven- 
stre Side  af;  marry  with  the  _  hand  gifte  sig  t.  ven- 
stre Haand;  having  eyes  on  the  ~  side  jf  venstre vendt; 
eyes  „/  J&  se  til  venstre!  right  and  _  til  h0jre  og  ven- 
stre. left  [left]  s  Venstre  n;  is.  the  (Parliamentary) 
Left  Venstre.  Jvf  extreme,  2.  leading!  on  your  ,  til 
venstre,  p  paa  venstre  Haand;  on  the  -  of  [til  venstre 
for]  the  road;  over  the  -  p  den  anden  Vej!  *ogs.  med 
«ikke»  paa ! ;  naar  man  bare  tror  paa  det,  *ja  men  sa' 
jeg  Smer  I  to  (or  towards)  the  .  til  venstre ;  to  the  . 
[venstre  om] ...  march!;  the  ace  lies  to  the  ~  of  me,  er 
i  Baghaand ;  ..hand  o  venstre ;  the  .  corner  of  the 
letter;  his  „  pocket;  „  screw  Venstreskrue,  venstre- 
gsenget  Skrue;  the  _  side  of;  -.handed  [-handid]  kejt- 
haandet,  *kjevhsendt,  venstrehaendt;  fig  kejtet,  klodset, 
ubehsendig  [awkward,  clumsy];  uheldig,  ulykkelig 
[inauspicious,  unseasonable];  uoprigtig,  ondskabsfuld; 
the  commendations  of  these  people  are  not  always  _ 
[skremtet]  and  detractive;  pay  him  a  _  [klodset,  tvivl- 
som]  compliment;  .  [venstrevreden]  corkscrew;  for 

1  Hos  Semsend  altid  den  ferste  Udtale. 


scarce  had  they  heard  of  this  ~  Grace  the  [denne  om 
vendte  (el.  vraengte)  Bordbens]  last  finishing  word...; 
.  marriage  ^Egteskab  t.  venstre  Haand,  morganatisk 
^Egteskab.  Ikke  i  England;  -  screw  venstregaenget 
Skrue,  Venstreskrue;  he  was  the  son,  that  is  in  a  ~ 
sort  of  way  [t.  venstre  Haand]  of  mad  Carew  of 
Crompton;  -  widow  Enke  t.  venstre  Haand;  ..handedly 
ad  med  Kejthaanden,  P  med  Kejten,  ogs.*  med  ven- 
stre Haand,  *med  Kjeven;  fig  kejtet,  klodset.  left- 
h an »led ness  [-nes],  leftliandiness  ['lefthandines]  Kejt- 
haandethed,  *Kjevhaendthed,  Venstrehaandthed ;  fig 
Kejtethed,  Klodsethed,  Ubehaendighed  c.  left-legged 
['leftlegd]  kejtbenet,  *kjevbent.  F.  Eks.  om  En  der 
bruger  venstre  Ben  v.  Fodbold.  left-off  ['left'&  f]  af- 
lagt;  have  to  wear  .  clothing,  leftward  ['leftwad]  ad 
til  venstre;  hold  it  back  _. 

leg  [leg]  Benn;  K011e  c,  ogs.*  Laar  n  [leg-of-mutton 
&cj;  mng  Skinkel  c;  Bord-,  Stole-,  Bukseben;  (Strempe-) 
skaft,  (St0vle)skaft  n;  &  Gren  c,  af  Hanefod;  £  Slag  n, 
i  Krydsning  [run  made  by  a  ship  on  one  tack  when 
beating  to  windward];  sp  si  Starngsest  v.  Vaeddel0b; 
tvetydig  Person  c,  slet  Subjekt,  mauvais  Sujet  n;  Indu- 
striridder  [blackleg],  Orngang  c1;  -s  bl.  a.  P  Bent0j  n; 
_  of  trousers  Bukse-Ben,  *ogs.  -Laar  n ;  who  is  to 
return  thanks?  ...legs!  ...tag  Ordet!  she  is  all  .s 
and  wings  Skibet  &c  er  meget  hurtigsejlende,  er  en 
Flyver;  change  the  ~  bytte  Fod;  mng  gaa  (el.  slaa)  over, 
skifte  Gangart;  fetch  a  very  long  .  g0re  en  stor  Bugt, 
tage  en  lang  Omvej;  gain  his  ~s  korume  p.  Benene 
igen ;  give  a  ~  hjselpe  op ;  hjselpe  i  Sadelen ;  the  wall 
is  very  low,  and  your  servant  will  give  you  a  ~  up; 
have  -s  &  «have  gode  Ben»,  skyde  Fart,  vsere  hurtig- 
sejlende; have  the  ~  of  (P  on)  kere  (el.  ride,  sejle  &c) 
forbi2;  keep  his  ~s  holde  sig  p.  Benene;  knock  his  -s 
from  under  him  spaende  Ben  for  ham,  *slaa  Benene 
under  (p  undaf)  ham;  kaste  ham  overende;  make  a 
.  g0re  et  Skrabud;  make  a  wide  ~  [g0re  en  stor  Bugt, 
tage  en  lang  Omvej]  to  avoid  him;  press  both  _s  give 
Skinkler,  give  Hesten  Skinklerne;  pull  his  ,  p  stikke 
ham  en  tyk  L0gn  ud,  ogs.*  lyve  ham  fuld,  sm0re  en 
L0gn  i  ham,  *skr0ne  f.  ham,  skr0ne  ham  fuld  [take  in, 
cram]3;  put  the  best  _  foremost  saette  det  bedste  Ben 
foran;  lay  him  by  the  .  tage  ham  ved  Vingebenet; 
shake  a  (good)  „  p  danse  (vaere  en  god  Danser); 
speak  from  his  .s  tale  staaende ;  I've  not  been  off  my 
_s  [jeg  har  vaeret  p.  Benene,  p  paa  Farten]  all  night; 
take  him  off  his  -s  bringe  ham  ud  af  Ligevaegten ;  be 
thrown  off  his  _s  kastes  overende;  be  on  his  ~s  (vsere 
oppe  og)  tale;  be  (or  go)  on  his  last  -s  synge  p.  det 
sidste  Vers,  staa  m.  den  ene  Fod  i  Graven ;  fall  on 
his  ~s  falde  p.  Benene;  fig  ogs.  komme  (el.  slippe) 
heldig  fra  det,  slippe  heldig;  get  (or  rise)  on  his  .s 
rejse  sig  (f.  at  tale),  tage  Ordet;  jump  on  his  -s 
springe  op;  jump  on  both  -s  hoppe  m.  samlede  Ben 

1  Leg,    a  part  of  a  game.  In  some  old  games  there 
are  so  many  legs  to  the  chalk,  and  so  many  chalks 
to  the  game.    Sometimes  the  legs  are  called  chalks, 
and  the  chalks  legs  — one  word  is  as  good  as  an- 
other, provided   an   agreement   is   made  beforehand. 
The  Slang  Dictionary.—  Jvf  leg-and-leg! 

2  and  so  it  was  the  popular  Morny  had  the  leg  on 
the  other  one  with  the  result  that  Missing  Link  was 
beaten   by   a   head   by   Poppyland.     The   Globe  4/e 
1893.    Sp. 

8  Jvf  The  Army  &  Navy  Gae.  1890  830 3  og  Temple 
Bar  No.  386. 


la-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


leg 


589 


leg 


el.  Fodder  (*ogs.  med  samlet  Sats),  p*  hoppe  sam- 
sides;  the  horse  stands  too  high  on  the  ~,  er  for  h0j- 
benet;  stand  on  his  own  ~s,  paa  egne  Ben;  he  has  not 
a  .  to  stand  upon  ban  ha?1  intet  holdbart  Argument, 
ingen  (gyldig)  Undskyldning;  he  is  able  to  think  on  his 
~s,  midt  under  en  Tale,  efterhaanden  som  ban  taler; 
give  free  play  to  his  ~s  stikke  af,  *ogs.  tage  Benene 
fat.  leg  [leg].  I  sp  hejre:  fra  Boldkasterens  Stand- 
punkt.  leg  {leg]  vt  sp  trseffe  i  Benet;  _  it  F  ogs.  bene  af. 

legacy  f'legssi]  Legat  n,  Arv  c;  I  was  left  a  „  of 
[jeg  fik  en  Arv  paa]  20001;  —  duty  Arveafgift  c; 
—  hunter  Testamentjseger. 

legal  [li'gal]  lovgyldig;  lovlig,  lovmedholdelig,  ret- 
msessig;  ret(s)lig,  juridisk;  theol  lovmsessig,  under 
Loven;  theol  gammeltestamentlig,  mosaisk;  vidnefast. 
Jvf  tender!  ~  adviser  juridisk  Raadgiver  el.  Konsulent, 
Advokat  c;  a  ,  [lovlig]  claim,  procedure,  trade; 
anything  is  ~  which  the  laws  do  not  forbid;  ~  gentle- 
man Jurist,  Lovens  Hand  c;  ~  procedure,  ogs.  lovlig 
Omgang  c.  legalism  ['li'galizm]  Holden  paa  (el.  Byg- 
gen  paa,  Haengen  ved)  Loven,  Tro  c  paa  Loven  som 
det  ene  frelsende  ;  the  spirit  of  ~  Tilb0jeligheden  t.  at 
holde  p.  Loven.  legalist  ['legalist]  lovstreng  Hand; 
theol  lovtroende,  bogstavtroende,  gerningshellig  c. 
legality  [li'galiti]  Lovgyldighed,  Lovlighed,  Retmsessig- 
hed;  theol  Bogstavtro  c.  legalization  [li-galai'ze^an] 
Legalisation,  lovlig  (el.  lovformelig)  Stadfsestelse  c 
legalize  f'lrgalaiz]  vt  legalisere,  is.  (lovlig,  lovformelig) 
stadfseste;  theol  fortolke  (el.  anvende)  efter  Lovens 
Bogstav;  irregular  proceedings  may  be  ~d  by  a  sub- 
sequent act  of  the  legislature,  legally  ['li'gali]  ad  lov- 
gyldig; lovlig,  lovmedholdelig;  juridisk. 

leg-and-leg  ['Ieg8n'leg]  git  sp  en  Omgang  vunden  p. 
begge  Sider. 

legate  ['leget]  Sendemand,  Legat  c,  Sendebud  n. 
legatee  [lega'ti*]  jur  Legatar,  Arving  c.  legateship 
['leget/ip]  Legatpost;  Egenskab  c  som  Legat.  legation 
[li'ge'Jan]  Sendelse,  Mission  ;  Sendemand,  Gesandt  c, 
Sendebud;  Gesandtskab  n,  Legation;  Legation,  Gesandt- 
skabsbolig  c,  Ministerhotel  n\  Legation,  Provins  c,  i 
den  forrige  Kirkestat  [delegation];  the  divine  ~  of 
Moses;  the  capital  point  of  his  divine  -.  legato  [li- 
'ga-lou]  £>  legato,  bundet,  slojfet.  legator  [li'geHa-a, 
lega'ta19]  jur  Legator,  Arvelader  c.  legatnra  [lega- 
'tu-ra]  f  s!0jfede  Toner  pi.  legatns  [Ii'ge*t8s]  Legat  c. 
Jvf  de  latere! 

leg  bail  ['legbeU]  sp  Find  c  ved  Kasterens  h0jre  Ben; 
give  -  F  sm0re  Haser,  ogs.*  tage  tilbens,  bruge  Hare- 
vserget  el.  Harens  Gevaer,  *ogs.  prise  Lseggene;  flick 
went  his  ~  up  in  the  air;  —  bone  Skinneben. 

Legbourne  ['legban]  s. 

leg-bye  ['legbai]  sp  Kast  som  trseffer  Kasterens  Per- 
son eller  bans  Klsedning  (ikke  Hsenderne);  L0b  n 
..  .  .  som  F01ge  af  et  saadant  Kast. 

legend  ['ledgand,  'li'dg-]  Legende,  i  flere  Tilff;  Om- 
skrift  c,  paa  M0nt  &c  [inscription,  motto];  Sagn;  is.  fig 
Feltraab  n;  the  golden  ~;  the  ~  says  (or  it  is  in  the  ~) 
that...  Sagnet  fortseller,  det  hedder  i  Sagnet,  at...; 
embroiled  with  fable  and  ~  forviklet  m.  Fabler  og 
Sagn.  legendary  ['ledgandari,  'li'-]  legendarisk;  fabel- 
agtig;  -  lore.  legendary  Legendesamling  c,  Le- 
gendarium;  Sagn-Vserk  n,  -Samling;  Legende-  el.  Sagn- 
fortseller  c;  a  gallant  ~,  full  of  pleasant  incidents. 

Leger  ['ledga]  Leodegar  c;  the  St.  -1  (race,  stakes) 
Legerlebet,  i  Doncaster,  f.  3aarige  Heste.  leger  ['ledga] 


1  Udt.  ['silindge],  nu  dog  aim.  [sent  ' 


noget  fastliggende  (el.  faststaaende),  noget  fast  n  f; 
Ministerresident  /_  ambassador]  git;  mere  Hovedbog  c 
[ledger(-book)];  _  bait  fast  Mading  (*Agn);  .  fishing 
Fiskeri  m.  staaende  (el.  fast)  Redskab;  .  line  f  Bilinie; 
_  tackle  staaende  Redskab  n. 

legerdemain  [ledgada'me1^  Fingerkunst,  Taskenspil- 
lerkunst,  Behsendighedskunst  [sleight  of  hand];  fig 
Kunst  c.  Ogs.  trick  of  ~;  the  tricks  and  ~s  by  which 
men  impose  upon  their  own  souls,  legerdemainist 
[ledgada'memist]  Fingerkunstner,  Taskenspiller,  Profes- 
sor c  i  Magi  (*ogs.  af  den  hurtige  Kunst). 

Legge  [leg]  s. 

legged  [legd]  i  Smstgg.  -benet,  *-bent,  long-legged. 

legger  ['lega  ?]  mere  Legger  c,  et  Maal  f.  flydende 
Varer,  p.  Ceylon  150,  p.  Java  160  Galloner;  arrack  is 
sold  by  the  -  of  150  gallons. 

leggin(g)  ['legin,  -in]  Legging,  lang  Gamaske  c;  Ride- 
skaft  n. 

leg-grinder  ['leggrainda]  gymn  Kngeomsving  n,  paa 
Svingstang.  leggy  ['legij  F  langbenet,  *langb6nt; 
Slapper's  longtailed  „  mare;  — peggy  ['legi'pegi]  Ben 
n,  i  Barnespr. 

Legh  [li-,  lei]  s. 

Leghorn  [le'ga-an,  'legha>an]  Livorno  n;  italiensk 
Straahat  c  [~  bonnet  or  hat];  ~  sheets  italienske  Straa- 
fletninger.  leghorn  mere  italienske  Straafletninger  pi. 

legibility  [ledgi'biliti]  Lseselighed  c.  legible  ['ledgtbl] 
laeselig;  som  er  (el.  staar)  at  laese;  a  ~  hand;  a  fair,  ~ 
manuscript;  the  thoughts  of  men  are  often  ~  in  their 
countenances,  legibly  [-bli]  ad  Iseselig,  m.  Iseselige  Trsek. 

legion  ['li'dgan]  Legion  c;  my  name  is  _  [Legion  er 
mit  Navn],  for  we  are  many;  they  are  (or  their  name 
is)  _  deres  Tal  er  legio ;  the  Legion  of  Honour  Mres- 
legionen.  legionary  ['li'dganarij  Legions-;  utallig;  a  ~ 
force;  a  ~  body  of  errors,  legionary  s  Legions- 
soldat  c. 

legislate  ['ledgisleH]  vi  give  en  Lov,  give  Love  [om 
on;  imod  against] ;  -  against  amusement,  legislation 
[ledgis'le'/an]  Lovgivning  c.  legislative  ['ledgislativ, 
-leHiv]  lovgivende,  (undert.)  lovstiftende ;  a  ~  act  en 
(vedtagen)  Lov;  secure  ~  [Lovgivningens]  assistance;  ~ 
body  lovgivende  Forsamling  c;  the  ~  power,  ogs.  Lov- 
givningsmagten;  _  style  Lovsprog  n.  legislator  ['ledgis- 
Ie5t9]  Lovgiver  c;  Overhusmedlem  n.  legislatress  [-tres], 
legislatrix  [-triks]  Lovgiverinde  c.  legislature  ['ledgis- 
le^/a]  Legislatur,  Lovgivningsmagt,  lovgivende  Magt, 
Rigsdag  c  (*Storting),  Parlament  n.  Jvf  2.  adjourn, 
branch!  legist  ['li'dgist]  Lovkyndig  c. 

legitim  ['ledgitim]  sc  jur  Pligtlod,  Tvangslod,  Tvangs- 
arv  c.  legitimacy  [li'dgitimasi]  Legitimitet:  Lovmsessig- 
bed,  Lovgyldighed,  Lovlighed;  segte  F0dsel,  ^gthed; 
Retmsessighed,  Berettigelse  c;  the  _  [Berettigelsen]  of  a 
conclusion,  of  a  measure;  the  ~  [Retmsessigheden]  of 
a  government,  legitimate  [li'dgitimet]  legitim:  lov- 
msessig, lovlig;  segtef0dt,  segte  [Barn  child;  Arving 
heir] ;  segte  [genuine];  retmaessig,  berettiget ;  Tillotson 
still  keeps  his  place  as  a  ~  [segte]  English  classic;  a  . 
[retmsessig]  government;  a  ~  result  en  berettiget  Slut- 
ning.  legitimate  [li'dgitimeH]  vt  legalisere,  g0re  lovlig, 
legi timer e ;  erklsere  (for)  segte,  lyse  i  Kuld  og  K0n ;  - 
bastards,  legitimately  [-metli]  ad  lovlig;  i  ^Egteskab; 
med  F0je ;  born  ~  segte  f0dt,  f0dt  i  ^Egteskab.  legi- 
timation [lidgiti'me^an]  Legitimering,  Lovligg0relse; 
^gthedserklsering,  Antagelse  som  segte,  Lysning  c  i 
Kuld  og  K0n ;  the  coining  or  ~  of  money,  legitimist 
[li'dgitimist]  legitimistisk ;  s  Legitimist  c.  legitimize 
[li'dgitimaiz]  vt.  Se  legitimate!  ~  bastards. 


Jet]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out,  [8]  the,  [\>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


leg 


590 


lem 


legless  ['legles]  benles,  uden  Ben.  leglet  ['leglet]  egl 
Hlle  (*lidet)  Ben;  Fodjjern  n  [iron  anklet];  -8  (sneerpet 
eller  joe):  Bukser  [trousers]*. 

leglin  ['leglin]  sc  Maelkespand  c  (*n),  Meelkeb0tte  c 
(*n)  [milk-pail J;  -girth  Gjord  p.  Mselkespand;  cos*  o 
.,  flgurlig :  s»tte  en  Klik  (el.  Plet)  p.  sit  Rygte,  tabe 
gin  Jomfruelighed  intake  a  faux  pas].  Jvf  Scott,  For- 
tunes of  Nigel  XXII! 

leg-of-mutton  [lega(v)'mAtn]  Bedek011e  c,  ogs.*  Faare- 
laar  n;  ;'oc  Faarefod  c  [sheep's  foot  or  trotter];  ~  fist  F 
stor,  kedfuld  og  benstaerk  Naeve,  Kelle  (*Klubbe)  c; 
the  -  school  «Bede(ogs.*  Faare)stegskolen»  *. 

legoliterary  [li'go'litorari]  juridisk- literaer,  som  an- 
gaar  juridisk  Literatur;  an  essay  on  this  ~  subject. 

Legree  [la'gri1].  Is.  Navn  p.  en  Slavehandler  i  Beecher 
Stowes  Uncle  Tom's  Cabin. 

leguleian  [legju'li'Qn,  li--]  \  juridisk;  in  the  classical 
English  sense,  or  in  the  sense  of  ~  barbarism.  D  e 
Quincey,  cit.  af  Webster. 

legume  ['legjum,  li'gjirm]  Bselg;  pi  ogs.  Bselgfrugter 
[pulse],  legumen  [li'gju'man].  Se  legume!  I  pi  ogs. 
legumina  [-mino].  legumine  [li'gju-min]  chem  Legu- 
min,  Plantekasein  n.  leguminous  [-minas]  Baelg-;  bselg- 
bserende;  -  plants. 

Leicester  ['lesta]  s.  Leigh  [li1 ;  le1].  Is.  nsevnes 
Aurora  -,  Heltinden  i  Mrs.  Brownings  Digt  af  samme 
Navn.  Skal  vise  den  sande  Kunsts  heje  Maal.  Leigh- 
bourne  ['li-ban],  Leighton  ['le'ton]  s. 

lelki  ['laiki]  a  kineserengelsk  f.  right;  ahl  .  o:  all 
right!* 

Leila  ['li  la]  Lejla  c,  et  0sterlandsk  Kvindenavn.  Jvf 
Mejnoun  &  Th.  Moore's  Poet.  W.  Ill  171  T!  .,  or,  the 
Siege  of  Granada,  en  Roman  af  Lytton-Bulwer.  Leilah 

['ll-lo]   8. 

Leinster  ['lensta,  'linstaj,  Leinster  n,  den  syd0stligste 
af  Inlands  fire  Provinser. 

leiodon  ['laiodan] ;  _  anceps  «ubestemt  Glattand»  c, 
et  fossilt  S0firben.  lelophyllum  [laio'filam]  $  «Glat- 
blad  n  [sand-myrtle].  Iciotrlchons  [lai'atrikas]  glat- 
haaret,  h0rende  t.  de  glathaarede  Folk.  Ifl.  Huxleys 
Inddeling.  Modsat:  ulotrichous, 

leipoa  [lai'poua]  \  Duetalegalla  c:  Leipoa  ocellata. 

Leipzio  ['laipsik]  Leipzig  n;  the  disputation  of  _ 
Leipzigerdisputation  en . 

Leisler  ['laislaj  s. 

leister  ['li(-)sta]  sc  Stangejsern  n,  ogs.*  Lyster  c. 

leisure  ['lega,  'li'ga;  'lige]  Fritid,  Tid  c;  Otium  n. 
Jvf  repent!  _  hour  Fristund,  ledig  Stund  el.  Time;  _ 
time  Fritid  c,  ledige  Stunder  el.  Timer  pi;  employ  his 
_  in  bruge  sin  Tid  til,  til  at .  .  . ;  a  horse  which  there 
was  no  ~  to  [ikke  var  Tid  t.  at]  saddle;  at  (my)  _ 
naar  jeg  bar  (. . .  havde)  Tid  el.  Stunder;  naar  jeg  faar 
(.  .  .fik)  Tid  el.  Stunder;  i  Ro  og  Mag;  at  his  earliest 
_  saasnart  ban  faar  (. .  .  fik)  Tid;  be  at  -  vaere  fri;  have 
Tid;  it  was  generally  only  during  the  morning  hours 

1  Vistnok  begynder  bun  at  grunde  over  sin  uhen- 
sigtsmaessige  Klsededragt,  studerer  i  ledige  Oieblikke 
Spergsmaalet  "Leglets  or  Skirts",  men  bestiller  dog 
ikke  Mandsklaeder.  —  Univ.  &  Skoleann.  1891.  179. 

8  An  epithet  bestowed  by  Lockhart  in  Blackwood's 
Magazine  upon  that  body  of  rymsters  in  his  day 
(1792-1864)  who  showed  their  gratitude  to  their  noble 
entertainers  by  celebrating  them  in  verse  with  fulsome 
adulation. 

8  Ifl.  andre  skal  det  i  denne  Betydning  hedde  ahl 
light. 


that  he  was  at  -  for  [at  ban  fandt  Stunder  (el.  havde 
fri)  til]  his  literary  work;  in  his  _  i  sin  Fritid;  under 
sit  Otium ;  the  occupation  of  every  moment  of  his  - 
bans  Beskseftigelse  i  alle  ledige  Stunder  el.  Timer. 
leisured  ['legad,  'li'-]  som  bar  god  Tid,  med  megen 
Fritid;  a  rich  and  _  bibliophile,  ogs.  en  rig  Bogelsker, 
som  bar  Tiden  t.  (sin)  Raadighed.  leisurely  ['legali, 
•li--]  a  i  Mag  foretagen,  magelig;  at  a  -  pace  i  Mags 
Tempo,  i  Mag,  magelig;  at  a  more  -pace,  leisurely 
ad  i  (Ro  og)  Mag,  i  Mags  Tempo;  descend  very  -,  i  al 
Ro  og  Mag;  the  others  followed  more  „,  i  magellgere 
Tempo,  i  et  mageligere  Trit. 

Leitch  [li-tf]  s. 

leith  [li-p]  sc  J,  Led,  Farled  c.  Leith  [li-p]  Leith  n, 
en  Forstad  t.  Edinburgh ;  the  Lights  of  -,  et  Digt  af 
R.  Buchanan. 

Leitrim  ['IHrim].  Et  Shire  i  den  irske  Provins  Con- 
naught. 

Lejeune  [fr.,  la'dgu-n]  s.  Le  Keux  [la'ku'ks]  a. 
Leland  ['IHand;  'leland]  s.  Lelia  ['li'lio]  s.  Lely 
['li-li]. 

Lem  [lem]  F  Lamuel  [Lemuel]. 

leman  ['leman,  'li-meu]  Hjertenskser,  Ksereste  git;  is. 
Boler,  f  Bolerske  c.  Leman  ['leman,  'li-manj :  Lake  - 
Genfers0en. 

lemco  ['lemkou]  mere  Liebigs  K0dekstrakt  c.  Et  nyt 
Ordi. 

lemma  ['lema]  mat  Lemma  n,  Hjselpesaetning,  Laane- 
ssetning  c ;  whatever  is  —  so  much  I  conceive  to  have 
been  a  fundamental  -  for  Haslitt  —  is  wrong.  De 
Quincey,  bos  Webster. 

lemme  ['lemi]  v  F  lad  mig  [let  me];  .  see! 

lemming  ['lemirj]  soo  (norsk)  Lemming  c,  *Lemaen  n : 
Myodus  lemmus. 

lemna  ['lemna]  ^  Andemad  c  [duckweed]. 

Lemnian  ['lemnian]  lemnisk;  a  »  act  o:  en  barbarisk 
(el.  grusom)  Handling;  ~  earth  lemnisk  Bolus  el.  Jord 
c:  Terra  Lemnia  [sphragidej;  ~  reddle  f  Malteser- 
jord,  Mariamselk,  r0d  Segljord  c :  Terra  sigillata  rubra. 
Lemnian  s  Lemnier  c;  Lemnisk  n. 

lemniscata  [lemni'ske'ta],  lemniscate  [lem'nisket] 
geom  Lemniskate,  S10jfelinie  c,  af  Form  som  et  liggende 
Ottetal. 

Lemnos  ['lemnas]  Lemnos  n.  Nu:  Limno,  Sta- 
limene. 

Lemon  ['leman].  Is.  Mark  ~,  ferste  Redakt0r  af 
Punch,  fra  1841,  f  1870.  lemon  ['leman]  Citron  C: 
Fructus  citri;  Citrontrse  n :  Citrus  limonum.  lemonade 
[lema'ne'd]  Lemonade  c.  lemoujcutting  ^  Citronhug- 
ning;  — dab  sc  jf  Haa  Ising  c:  Hippoglossoides  liman- 
doldes;  —ice  Citron-Is ;  ->juice  Citronsaft;  —  peel  Ci- 

tronskal;  candied  ~  Citronat  n,  Sukat  c; sole  jf 

Skaerising,  Skaerissing,  *Tungeflyndre  c:  Pleuronectes 
saaeicola;  — squash  F  Lemonade  c;  — squeezers  Citron- 
presse  c. 

Lempriere  [lem'pria].  Is.  Dr.  ~,  som  i  1788  udgav 
en  latinsk  Ordbog.  Lempster  ['lem(p)sta].  En  By  i  Here- 
fordshire. Ogs.  Leominster. 

Lemuel  ['lemjuel]  Lamuel. 

lemur  ['li'ma]  goo  Lemur,  Maki  c,  «Sp0gelse»,  en 
Slaegt  af  Halvaber.  lemures  ['lemjuri'z]  pi  myth  Gen- 

i  The  genuine  Liebig  Company's  Extract  is  now 
labelled  Lemco  —  the  initial  letters  of  Liebig's  Extract 
of  Meat  Co.  —  to  enable  the  public  to  distinguish  it 
from  inferior  substitutes.  The  Harmsworth  Mag. 
vol.  V  (Avertissement). 


la-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  ht*t;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


Lem 


591 


len 


fserd,  Sp0gelser;  the  Lars  and  Lemures  with  midnight 
plaint.  Milton.  Lemuria^ [li'mjuaria]  Lemurla  n,  et 
gammelt  Fastland,  som  nu  er  gaaet  under,  men  som 
angivelig  strakte  sig  fra  Mozambique  t.  Australien  og 
det  stille  Hav.  Ifl.  Teosoferne  A.  Besant  &  H.  Burrows 
«det  tredie  Folks*  Bosted. 
Len  [len]  p  Leonard  c  [Leonard?; 
lend  [lend]  vt  laane,  udlaane;  fig  laane,  yde;  is.  ir 
rsekke  [hand,  pass];  could  he  be  brought  to  ~  an  ear 
[laane  0re]  to  it?;  ~  me  your  ears!  laaner  0re!  'tis 
distance  ~s  enchantment  to  the  view  [som  forlener 
Skuet  en  magisk  Glans],  and  robes  the  mountain 
in  its  azure  hue;  „  him  a  (helping)  hand  give  (el. 
yde)  ham  en  Haandsrsekning ;  hjaelpe  til;  _  a  hand 
here!  is.  &  tag  fat  her!  .  [rsek]  me  the  papers!  sum 
lent,  is.  Laanesum;  to  be  sold  cheap  or  lent  on  hire 
billig  tilsalgs  eller  tilleje;  there  we  had  clothing  lent 
to  us  der  flk  vi  laant  Klseder.  lend  [lend]  v.  reft:  ~ 
himself  to  .  .  .  laane  Haand  til,  (m.  en  Gallicisme 
undert.)  laane  sig  til ...  lendable  ['lendabl]  som  kan 
udlaanes,  *ogs.  laanbar;  som  kan  ydes.  lender  ['lenda] 
Laaner,  Udlaaner,  Laangiver  c.  Jvf  deposit!  lending 
['lendinj  Udlaan,  Laan  n;  „  library  Laanebibliotek, 
ogs.*  Lejebibliotek. 

lene  ['Irni]  gr  b!0d,  svag  (om  Lukkelyd  eller  eksplo- 
siv  Konsonant) ;  s  Lenis  c. 

length  [lerjb,  lerjkb]  Lsengde;  Sidhed,  F*  ogs. 
Sidde;  Vidde,  Strsekning  c;  theat  (to  og)  flrti  Linier 
pi1;  si  seks  Maaneder  pi  (i  Brummen,  *i  Fsengsel). 
Jvf  consecutively,  vt  measure!  ~  over  all,  is.  &  Lsengde 
overalt;  what  a  miserable  ~  the  hours  were!  hvor 
s0rgelig  lang  Tiden  faldt ! ;  a  whole  ~  (picture)  et  Por- 
trset  i  hel  Figur  [full-length  portrait];  ~  of  the  stroke 
dmp  Stemplets  Vandring  c;  any  ~  of  time,  is.  saa  (*ogs. 
hvor)  Isenge  det  skal  (.  .  .  skulde)  vsere ;  give  him  the 
~  of  her  tongue  laese  ham  ordentlig  Teksten,  *ogs.  0ve 
sin  Tunge  p.  ham;  few  will  go  that  ~,  saa  vidt,  saa 
langt;  he  never  went  the  _  of  ...ing  han  gik  aldrig 
saa  vidt,  at  han  . .  .;  he  wouldn't  go  the  ~  of  [saa  langt 
(el.  hejt)  som]  a  sovereign;  go  the  whole  ~  tage 
Skridtet  fuldt  ud ;  lie  full  ,,  i  sin  fulde  Lsengde,  saa 
lang  han  er  (.  . .  var);  travel  the  -  and  breadth  of  Eng- 
land gennemrejse  England  paalangs  og  (paa)tvsers,  p. 
kryds  og  tvsers;  at  ~  i  sin  fulde  Lsengde,  saa  lang  han 
er  (. . .  var)  [full  ,,  at  his  .];  skrevet  fuldt  ud  [in  full]; 
med  Bogstaver;  udf0rlig,  in  extenso;  omsider,  f 
langt  om  laenge2  [at  last];  the  sum  is  written  twice, 
once  in  figures,  and  once  at  „,  med  Bogstaver;  that 
he  should  be  heard  at  any  _  saa  Isenge  (el.  med 
den  Udf0rlighed)  han  0nskede,  saa  Isenge  det  skulde 
vsere,  *ogs.  i  hvilkensomhelst  Bredde ;  at  great  ~  med 
stor  Udf0rlighed,  meget  udf0rlig;  dadlende:  med  stor 
Bredhed  (*Bredde),  i  det  vide  og  det  brede;  enter 
upon  the  subject  at  greater  ~,  ogs.  optage  Sp0rgs- 
maalet  med  st0rre  Bredhed  (*i  st0rre  Bredde),  gaa 
nsermere  ind  p.  Sagen;  lay  down  at  lasy  ~  [strakte  sig 
magelig]  upon  the  sward;  at  some  ~,  bl.  a.  temmelig 
(F*  noksaa)  udf0rlig;  for  a  (or  some)  „  i  Isengere  Tid, 
laenge;  we  had  not  seen  him  for  a  „  of  time,  i  lang 
Tid,  i  Isengere  Tid,  *paa  Isenge,  p.  Isengere  Tid;  for 

1  An  actor  says  he  has  one,  two,  or  more  lengths 
in  his  part;  and  if  written  out  for  him,  the  scribe  is 
paid  by  the  length.  E.  C.  Brewer.  —A  part  [Rolle] 
of  six  lengths. 

8  p  undertiden:  at  long  length:  An'  at  lung 
length  it  cooms  out  'at...  Kipling,  Soldiers  Three. 


any  ~  of  time  i  Isengere  Tid;  saa  (*ogs.  hvor)  laenge 
det  skal  (. .  .  skulde)  vsere;  for  such  a  -  of  time  i  saa 
lang  Tid;  in  full  _  skrevet  fuldt  ud  [at  _/;  cut 
in  short  ~s  skaaret  &c  i  korte  Lsengder;  saw  [save, 
*sage]  into  ~s;  in  poems  of  _  i  Isengere  Digte;  cut  of 
[i]  unequal  -.s;  throughout  the  _  and  breadth  of  the 
country  hele  Landet  over,  *ogs.  rundt  Land  og  Strand, 
*fra  Fjeld  t.  Fjsere ;  pursue  the  subject  to  a  great  ~, 
med  stor  Udf0rlighed;  meget  bredt,  *i  stor  Bredde; 
carry  her  to  such  -s  as  these  fore  hende  saa  vidt;  he 
loved  her  to  the  ~  of  firing  a  bullet  into  his  brain, 
lige  til  at  skyde  sig  en  Kugle  f.  Panden;  coercion  to 
the  ~  of  [ligetil]  bloodshed  formed  no  part  of  their 
plan;  march  to  the  ~  of  Exeter  f  gaa  saa  langt  som 
(el.  gaa  belt)  til  E  [all  the  way  to...]. 

lengthen  ['lerjbn]  vt  for  Isenge;  udvide.  Tit  m.  for- 
stserkende  out.  Se  lengthened!  -  a  discourse,  a  disser- 
tation, life,  a  line,  a  sound,  a  syllable;  ,  out,  ogs. 
strsekke,  *ogs.  t0ie  (ud) ;  fig  trsekke  i  Langdrag,  trse- 
nere.  lengthen  ['lerjbn]  vi  forlsenges;  forlsenge  sig;  ud- 
vides.  Tit  m.  forstserkende  out;  as  the  days  ~,  so  the 
cold  strengthens  naar  Dagene  Isenges,  vil  Vinteren 
strenges;  the  secretary's  face  ~ed  Sekretseren  blev  lang 
i  Ansigtet;  at  ~ing  [m.  stedse  Isengere]  intervals;  ~  out, 
ogs.  gaa  (el.  trsekke)  i  Langdrag,  trseneres.  lengthened 
['lerjbndj  a  Isengere,  lang,  langvarig;  vidt!0ftig;  a  ~ 
[Isengere]  visit;  for  a  ~  period  for  (.  . .  i)  Isengere  Tid. 
lengthening  ['lerjbn-irj]  is.  Forlsengelse  c;  -  piece,  i 
Skibsbygn.:  Hanger  c  [short  top-timber],  lengthily 
f'lerjbili]  ad  noget  vidtloftig;  lidt  langtrukket.  leng- 
thiness  [-nes]  Lsengde,  Vidtl0ftighed ;  Langtrukkenhed 
c;  the  ~  of  a  discourse,  of  negotiations,  lengthways 
['lenbweiz],  lengthwise  [-waiz]  ad  efter  Lsengden,  paa 
langs  [in  the  direction  of  the  length],  lengthy  ['lerjbi] 
noget  (el.  temmelig,  F*  noksaa)  lang,  vidtl0ftig;  lang- 
trukken;  a  ~  sermon,  speech;  these  would  be  details  too 
~;  a  name  somewhat  _. 

leniency  ['li  njansi]  Mildhed;  Lemfseldighed,  Lempe  c 
[lenity],  lenient  ['li'njant]  formildende,  b!0dg0rende; 
lindrende  [assuasive];  mild  [clement,  merciful];  lem- 
fseldig;  oils  relax  the  fibres,  are  ~,  balsamic;  ~  of  [som 
lindrer]  grief;  time,  that  on  all  things  lays  his  _  hand, 
yet  tames  not  this.  Pope  hos  Webster,  leniently  [-li] 
ad  is.  mildt;  lemfseldig,  lempelig;  he  would  deal  as  ~ 
with  him  as  justice  would  allow,  ogs.  han  vilde 
d0mme  (*anse)  ham  p.  mildeste  Maade  lenitive  ['leni- 
tiv]  a  lindrende;  formildende;  b!0dg0rende.  lenitive 
Lindringsmiddel ;  Laksativ  n,  svagt  aff0rende  Medicin; 
Lindrer  c;  there  is  one  sweet  ~  at  least  for  evils,  which 
Nature  holds  out;  so  I  took  it  kindly  at  her  hands, 
and  fell  asleep.  Sterne  hos  Webster,  lenity  ['leniti] 
Mildhed;  Lemfseldighed,  Lempe  c;  his  exceeding  ~  dis- 
poses us  to  be  somewhat  severe. 
Lennard  ['lened]  F  Leonard  [Leonard]. 
lennock  ['lenak]  prov  smaekker,  smal,  tynd  [slender]; 
myg  [pliable].  Lennox  ['lenaks]  s. 
leno  ['li-nou]  Linon  c  [lawn,  thread  gauze]. 
lens  [lenz]  opt  Linse;  anat  (Krystal)linse  c  [crystal- 
'ine  humor  of  the  eye];  ~  light  &  Linsefyr ;  «  shaped 
inseformig. 

Lenson  ['lensen];  -  and  Pilsen,  to  H0jder  i  Dorset- 
shire, af  S0folk  kaldte  the  Cow  and  Calf  og  som  fra 
S0en  ser  ud  som  en  H0jde;  as  much  akin  as  ~  hill  to 
Pilsen  pin  0:  aldeles  ikke  beslaegtede. 

lent  [lent]  v  laante,  &c;  laant,  <fec.  Af  lend.  Lent 
lent]  Faste  c,  Fasten,  Fastetiden;  ~s  ^  Paaskelillie  c, 
>aaskelillier  pi  •.  Narcissus  pseudonarcissus  [~  cocks, 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the;  []>]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9] 


len 


592 


les 


lilie*,   roses];    -   term,    i    Universitetssprog :    Foraars- 
semester(et),  Vaartermin(en). 

lentando  rlen'tandou  £  (ral)lentando,  med  aftagende 
Hastighed  lent*  ['lente]  J"  lente,  langsomt  [lento]. 

Lenten  ''lentan]  a  Faste-;  fig  tarvelig,  mager;  . 
sermons  Fastepnedikener ;  -  entertainment;  ~  fare 
Fastekost. 

Lenthall  ['lental,  'lentha'l]  s. 

lentlcel(le)  ;'lentisel;  lenti'sel]  $  Barkspore;  anat 
Unsekirtel  c.  lenticnla  [len'tikjulal  opt  lille  (*liden) 
Llnse;  $  Barkspore  [lenticette];  path  Leverplet,  ogs.* 
Frepne  c  [freckle],  lenticular  [-la]  linseformig,  isser: 
dobbeltkonveks.  lentlforni  ['lentifa  am]  linseformig. 
lentigrinose  [len'tidsinous]  $  fregnet.  lentiginous  [-nas] 
fregnet ;  belagt,  skorpet,  skurvet.  lentigo  [len'taigo11] 
path  fregneagtigt  Udslaet  n,  Fregner  pi. 

lentil  ^lentil]  $  Liuse  C:  Ervunt  lens. 

lentiner    'lentina].    Se  lentner! 

lentlsk  ['lentisk]  $  Mastikstra?  n:  Pistacia  len- 
tiscus. 

lentner 
lanarius. 


Falco  cyanopus   s. 


-  and 


is. 


'.'lentnaj   >   Slagfalk 
Aim.  lanneret. 

lento  rL'lentou]  J*  lento,  langsomt. 

lentold  ^'lentoidj  linseagtig,  linselignende. 

lentous   ['lentas]   klsebrig,   sejg;   spawn  of  a 
transparent  body. 

I'enyoy   [ft.,  len'voi]    Efterskrift  c,    Slutningsvers, 
Tilegnelsesvers  n  A  pi,  Slutning  c.    Jvf  envoy! 

Leo  ['li-oul  Leo  c.    Ogs.  ast  Leven. 

leod  ['li-ad]  f  Folk,  Folkeslag  n. 

Leodogran  'li'oudogran,  -'ad-]  s.  Leofric  ['li'&frik; 
li'af-j  s.  Leofwine  f'li'afwini,  li'af-J  s. 

leosrriff  :'lrogrif]  Leogrif  c,  et  Fabeldyr:  L0ve  og 
Grif. 

Leoline  ['li'olain]  s. 

Leomlnster  ['lemsta,  amr  'leminsta],    Jvf  Lempster! 

Icon  ['li  an]  zoo  Selvleve,  Leone,  bl.  Gauchos.  Leon 
[li'oun]  Leon  n,  en  spansk  Provins. 

Leonard  ['lenad]  Leonard  c.  Leonato  [li'o'na'to11]  s. 
Leonatus  [ -tas]  s. 

Leonese  [li'o'ni'z,  -s]  leonsk,  leonesisk;  s  Leoneser  c; 
Leonsk,  Leonesisk  n. 

Leonldas  [li'anidasj  s. 

leonine  r_'li'on(a)in]  L0ve-,  leveagtig;  «,  contract  Kon- 
trakt,  hvorved  en  enkelt  bar  Fordelen  eller  tager 
•Levens  Part.,  ensidig  Kontrakt;  .  fierceness;  _  verse 
leoninsk  Vers,  en  Verslinie,  hvls  Midte  rimer  m.  Slut- 
ningen. 

Leonnoys  [li'a'nois],  et  Fabelland,  som  grsensede  t. 
Cornwall  [Lyonnesse]. 

Leonora  [li'o'na'ra]  s.    Leontes  [li'&ntrz]  s. 

leontodon  [li'antodan]  $•  Levetand  c:  Taraxacum. 
leopard  ['lepadj  zoo  Leopard  c:  Leopardus  anti- 
quorum;  the  English  .,  \  Heraldiken:  den  engelske 
Leopard  c;  fig  England  n,  Engelskmfendene  pi;  hunt- 
ing .  Gepard,  Jagtleopard,  (Arabernes)  Fakhad  c:  Cy- 
nailurus  guttatus  [cheetah];  _  lily  ^  Vibeseg  n: 
Fritillaria  meleagris;  Js  bane  $  Etbaer,  Fir(e)blad, 
•Bjernebser,  Tussebser,  Tussegraes  n:  Paris  quadri- 
folia. 

Leopold  ['li-opould;  f  'lepald]  *.  Leopoldfllle  [11  o- 
•po"ldvil]  «. 

lepadlte  f'lepadait]  «roo  Lepadit  c,  Andesksel  n.    lepal 

]    gold,    forvandlet    Stevdrager   c.      lepas 

'li  pas]   goo   Lepade,  Langhals  c,  Andesksel  n 

[barnacle], 

Lepe  [Ifp  ?]. 


Lepas 


leper  ['lepe]  Spedalak  c;  _  asylum  or  hospital  Spe- 
dalskhedsasyl,  Leprahospital,  f  Leproseri  n.  lepered 
['lepad]  spedalsk  [leprous]. 

lepidodendron  [lepido'dendran]  ^  Lepidodendron, 
«Sksel»trae  n,  et  fossilt  Tree  fra  Kulperioden.  lepldollte 
['lepidolait]  min  Lepidolit,  Litionglimmer  c.  lepidopter 
[lepi'd^pta]  ent  melvinget  (el.  skselvinget)  Insekt  n. 
lepldoptera  [-tara]  pi  melvingede,  skselvingede  (In- 
sekter),  Lepidoptera.  lepldopteral  [-terel],  lepidopterous 
[-taras]  melvinget,  skselvinget.  lopidosiren  [lepido'sai- 
ran]  ^  Lungefisk  c  [mud-eel],  lepldosis  [lepi'dousis] 
path  skrellet  Udslset  n.  lepldosteus  [-'dastias]  /  Sna- 
belgedde  c. 

Lepidus  ['lepidas]  s. 

lepis  ['li  pis]  ^  lille  (*lidet)  sksellignende  Tilhseng  n. 

lepodactyle  [lepo'daktil].    Se  leptodactyle  ! 

Lepontlan  [li'panfian]  lepontisk.  Lepontine  [li'pan- 
tin]  s. 

Leporello  [lepo'relou]  Leporello,  Don  Juans  Tjener  i 
Mozarts  Opera. 

leporid  ['leporid]  Leporide,  Halvkanin  c.  leporine 
['lepor(a)in]  hareagtig. 

lepra  ['lepra]  path  Lepra,  Spedalskhed  c.  leprosy 
['leprosi]  path  Lepra,  Spedalskhed;  (en  Form  af)  Ele- 
fantiasis  c.  leprous  ['lepras]  lepras,  spedalsk. 

lept  [lept]  v  hoppede,  &c;  hoppet  &c.  Git  f.  leaped, 
leapt.  Af  leap. 

lepto-  [lepto-],  i  Smstgg.  tynd-,  spinkel-,  smal-; 
.cephallans  [-si'fe'ljanz]  Jf  Smalhoveder:  Leptocephali; 
.cephalus  [-'sefalas]  jf  Glasaal  c:  Leptocephalus  Mor- 
risii;  -dactylic)  [-'daktil]  tyndtaaet  Dyr  n,  isaer  tynd- 
taaet  Fugl  c;  -dactylous  [-'daktilas]  tyndtaaet.  lepto- 
logy  [lep'tdladgil  Leptologi  c,  mange  Ord  om  en  Baga- 
tel.  leptor(r)hine  ['leptorain]  zoo  med  smalle  (*smale) 
Nseseben,  smalnseset. 

lepus  ['li-pas]  Hare;  ast  Lepus  c. 

lere  [lia]  a  torn.    Jvf  leer! 

Lerida  ['lerida]  s. 

Lerna  ['la'na]  Lerna  n,  By  (og  Flod,  S0)  paa  Pelo- 
ponnes,  hvor  Herkules  drsebte  den  lernseiske  Slange 
m.  m.  ;  a  ~  of  ills  et  stort  Onde;  en  stor  Plage,  en 
Landeplage.  Lernean  [la-'nran]  lernseisk.  lernean 
[la-lni'an]  Gselleorm  c. 

lerrick  ['lerik]  vt  prov  tugte, 
['leri]  p  prov  Larm  c,  Skrig  n 
h0vling,  H0vl,  *ogs.  Skuring  c. 

Lerwick  ['lerik;  \  'la-wik]  s. 

Lesbian  ['lesbian]  lesbisk;   the  .  poets.     Lesbos 
b&s]  Lesbos,  Mytilini  n. 

lese  (li  z].    Se  Use! 

lesion  ['li'gan]  (legemlig)  Skade,  Lsesion;  jur  Br0st- 
holdenhed,  Skade  c,  Tab  n,  isaer  v.  misligholdt  Over- 
enskomst;  -  of  nutrition  utilstrsekkelig  Ernaering. 

Leslie  ['lezli]  s. 

•less  [-les];  i  Smstgg.  -10s;  childless,  less  [les]  a 
mind  re;  ringere;  mat  minus;  F  "den  [without].  Jvf 
lesser!  St.  James  the  Less,  den  mindre;  they  regarded 
William  only  as  the  -  [det  mindste]  of  two  evils; 
nothing  more  nor  ~  [hverken  mere  eller  mindre]  than 
an  attempt  to...;  no  (or  none  the)  -  certain  ikke 
(des)mindre  vist;  and  not  the  _  because  og  ikke 
mindst  fordi  .  .  .  ;  that  he  might  die  with  one  care  the 
-,  med  en  Sorg  mindre;  nowhere  -  so  than  intetsteds 
mindre  end  .  .  .  ;  and  no  „  so,  when  og  ikke  mindre 
da  .  .  .  ;  she  presently  returned,  -  [minus,  uden]  the 
pattens;  ~  [minus]  an  agreed  upon  commission;  a 
fierce  bird  that  preys  on  -  birds;  within  a  -  distance 


piske,   daenge.     lerry 
&  pi  (*Skrig  c);   Af- 


['les- 


I-  XT]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  TrykstayeLse,  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [v]  hurt;  [9]  Inner; 


les 


593 


let 


p.  kortere  Afstand,  naermere  (ved);  he  may  be  hanged, 
as  many  have  for  a  ~  matter,  for  mindre;  no  _  a 
person(age)  [ingen  ringere]  than  Lord  H;  a  ~  quantity 
en  mindre  Kvantitet,  en  ringere  Maengde;  a  horse  of 
~  size  or  value;  no  ~  a  sum  [ikke  mindre]  than  60001; 
in  _  [paa  kortere]  time;  in  _  than  no  time  i  et  Nu,  i 
en  Fart;  wouldn't  ~  do  the  business?  kunde  ikke  min- 
dre gere  det?  they  can't  do  _  det  er  (F  var)  det 
mindste  de  kunde  gere;  he  talked  little  and  ate  ~,  og 
spiste  endnu  mindre;  value  ~  agte  ringere,  saette 
lavere ;  he  may  be  hanged  as  many  have  for  ~,  for 
mindre;  he  had  been  a  soldier  for  no  [ikke]  _  than  75 
years;  we  often  require  the  help  of  one  ~  than  our- 
selves, en  mindres  Hjaelp.  less  [les]  ad  mindre;  - 
beautiful,  bright,  loud;  anything  ~  than  wholesome 
noget  mindre  sundt.  less  [les]  s  is.  Mindre;  Yngre. 
Jvf  less  a!  the  ~  is  blessed  of  the  better  den  ringere 
velsignes  af  den  ypperligere.  'less  [les]  c;  medmindre 
[unless]. 

lessee  [le'si']  jur  Forpagter,  Faester,  *ogs.  Lejlaen- 
ding;  Lejer;  Indehaver  c;  the  ~  [is.  Indehaveren]  of  a 
theatre. 

lessen  ['lesu]  vt  formindske;  fig  nedssette  [degrade];  ~ 
a  kingdom  or  its  population;  ~  his  office;  ~  [mindske] 
a  ship's  way.  lessen  vi  formindskes,  blive  mindre,  af- 
tage,  F  minke;  fig  nedssettes;  the  apparent  magnitude 
of  objects  «s  as  we  recede  from  them;  the  objection  ~s 
much. 

lesser  ['Ies9]  mindre.  I  visse  Udtryk,  poet  &  f.  Vel- 
lydens  Skyld1;  the  ~  Antilles;  Lesser  Asia  Lilleasien. 
Aim.  Asia  Minor;  the  Lesser  Bear;  the  ~  brook. 
Scott;  _  hemlock  $  vild  Persille,  *ogs.  Hundepersille 
c :  Aethusa  cynapium;  God  made . . .  the  -  light  to  rule 
the  night;  the  „  [det  mindste]  of  two  evils. 

losses  ['lesiz]  pi  sp  Udt0mmelse  c,  Skarn  n,  Meg  n 
(*M0g  c),  Spilding  c. 

Lesslan  ['lesjan,  'lejan]  lessisk,  lessiansk;  _  diet  les- 
siansk  Levemaade  0:  stor  Afholdenhed.  Efter  Lsegen 
Lessius,  som  gav  strenge  Forskrifter  m.  H.  t.  Diset. 

lesson  ['lesff]  Lektie,  F  Lekse;  theol  Lektie  c,  Bibel- 
stykke  n  [a  portion  of  Scripture  read  in  divine  ser- 
vice]; fig  Lektion,  Laerepenge,  Laerdom;  Visker,  Straffe- 
praeken,  (Straffe)tale  [severe  lecture];  Undervisnings- 
time,  Time;  J^1  Stemme  c,  for  et  Instrument.  Jvf 
abroad,  deportment!  ~s  of  [Lektioner  i]  self -denial 
and  self-sacrifice  which  would  fittingly  train  them  for 
the  rest  of  their  lives;  this  has  been  a  ~  to  them,  vseret 
dem  en  Lserepenge;  the  ~  cost  him  dear,  ogs.  det  var 
dyre  Laerepenge;  thus  endeth  the  first  .,  Lektie;  J  have 
gained  a  _  [faaet  en  Laere  (*Lserdom),  en  Lektion], 
but  not  a  satisfactory  one;  give  the  English  a  ~,  en 
Laerepenge,  en  Lektion;  give  her  a  ~  [holde  en  Straffe- 
tale  f.  hende]  for  walking  so  late;  give  a  „  of  justice 
to  the  Texans  give  Teksanerne  en  Lektion  i  Retfaer- 
dighed;  give  ~s,  absolut  is.  give  (Privat)timer,  privati- 
sere,  informere;  give  him  ~s  laese  med  ham,  give  ham 
Timer  el.  Undervisning ;  he  knows  (or  can  say)  his  ~, 
kan  sin  Lektie;  read  him  a  -  tage  (el.  have)  ham  for 
sig,  tage  ham  under  Behandling  el.  i  Skole,  F*  lexe 
(el.  synge)  op  f.  ham,  tale  Dunders  t.  ham;  take  a  . 
from,  is.  tage  en  Laere  (*tage  Laerdom)  af;  take  «s  from 

1  Lesser  a  and  ad.  Another  form,  of  less  of  high 
antiquity  in  the  language,  which  may  be  used  instead 
of  less  whenever  the  rhythm  can  be  aided,  or  the 
double  occurrence  of  terminational  s  avoided.  B.  H. 

Smart  1865 


(or  of,  with)  him  tage  Timer  (el.  Lektioner,  Under- 
visning) hos  (el.  studere  under)  ham;  teach  him  a  ~, 
is.  give  ham  en  Lektion;  he  taught  his  officers  a  ~  in 
punctuality;  I  shall  not  soon  forget  the  ~  I  have  been 
taught,  jeg  har  faaet.  lesson  ['lesn]  vt  \  belaere, 
undervise.  To  rest  the  weary,  and  to  soothe  the  sad, 
Doth  „  happier  men,  and  shames  at  least  the  bad. 
Byron. 

lessor  [le'sa-9,  'lesa'"]  Bortforpagter,  Forpagtnings- 
giver;  Lejegiver,  Udlejer  c. 

lest  [lest]  c;  for  at  ikke  [that  not];  efter  Frygtsud- 
tryk:  (for)  at;  isaer  m.  Naegtelse :  for  det  Tilfeelde 
at ...  Jvf  danger!  ye  shall  not  eat  of  it,  neither 
shall  ye  touch  it,  _  ye  die;  take  care  .  you  fall!  pas 
paa  (*ogs.  pas  dig),  at  du  ikke  falder !  Douglas  dared  not 
stay  there  ~  [af  Frygt  for  at]  the  English  should  come 
in  great  force  and  besiege  him;  Nelson  had  hoisted 
several  flags,  _  [for  det  Tilfaelde  at]  one  of  them  should 
be  shot  away. 

lestrls  ['lestris]  ^  Rovmaage  c.    PI  lestres. 

1.  let   [-let].     En  Diminutivendelse,   som  i  anklet, 
hamlet  (a  little  home  or  house),   landaulet,   necklet, 
wavelet  <£c. 

2.  let  [let]  vt  git  holde  tilbage;   hindre;   forsinke, 
sinke;    my  ancient  wound  is  hardly  whole  and  ~s  me 
from  [hindrer  mig  fra  at  stige  i]  the  saddle.    Tenny- 
son, hos  Webster. 

3.  let  [let]   Hindring;  Forsinkelse  c.     Endnu  i  det 
Udtryk :   without  „  or  hindrance  uden  mindste  Hin- 
dring, (ganske)  uhindret. 

4.  let  [let]  vt  lade1;  bortforpagte ;   bortleje,  udleje 
[~   (out)   on  hire];  &  bortfragte  /_  to  freight].     Jvf 
1.  alone,  vi  fly!    ~  blood  aarelade;   are  to   (be)  ~  er 
tilleje;  III  relieve  you  now,  if  you  _  me,  om  De  giver 
mig  Lov  (dertil);   well,  „  them!  naa,  lad  dem  det!;  - 
[lad]  us  go!;    the  gods  have   ~   [ladet]  me  perish  in 
his  stead;   ~  (or  suffer  to)  fall,  ogs.  slippe  (ned);   do 
not  -  me   [lad  mig  ikke]    disturb  you!;  he  ~  his  voice 
be  heard  han  lod  sin  Stemme  h0re;  and  ~  this  be  said 
[og  det  skal  siges]  of  him  .  .  .;   ~  me  not  be  misunder- 
stood man  misforstaa  mig  ikke;  a  few  words  „  fall  by 
the  prince,  som  Fyrsten  havde  ladet  falde ;  he  ordered 
the  anchor  „  go,  lod  Ankeret   falde;   _   drive  at  him 
slaa  10s  paa  (F*  ogs.  Isegge  til)  ham;   ~  down  saenke, 
nedssenke ;   slippe  ned  [ogs.  en  Maske  a  stitch] ;   is.  J, 
nedflre;    lade    slippe    (efter   Afstraffelse  &  fig);    ned- 
stemme;   udg!0de  /«  down  the  temper;  Vaerktoj  tools], 
adoucere ;   svigte  [abandon];    I'd  have   ~   you  down 
easier  [vilde  ladet  dig  slippe  lettere]  than  some  people 
would;  those  cursed  Irish  have  ~  us  down  har  svigtet 
os.     Kipling,    Life's  Handicap;    _    [slaa]   down   an 
umbrella;  Elly  ~  [slog]  down  the  veil;  ~  in  slippe  (el. 
lade  komme)  ind,   i  Skriftspr.  *ogs.  indlade  [admit]; 
indfaelde   [insert];    sammenfalse;    fig    indvikle    (*ogs. 
bringe  op)  i  noget  ubehageligt  [involve  in  st  undesir- 
able];  is.   amr  snyde  [ham  for  ti  Dollars   him  for  ten 
dollars] ;   he  >  me  in   heavily  F  ban  narrede  mig  or- 
dentlig,  *ogs.  han  tog  mig  dygtig;  that  fellow  ~  me  in 
for  [paa]  mines  and  tramways;   what  am  I  -in  for? 
hvad  maa  jeg  opleve?;    hvad  er  jeg  bleven  indviklet 
i?  *ogs.   hvad   er  jeg  vel  kommen  op  i?;   my  dear 
Olympia,  I  really  never  thought  I  should  be  ~  in  for 
[skulde  blive  indviklet  i  (*ogs.  komme  op  i)]  all  this; 
~  him  into  [indvie  ham  i]  a  secret;  ~  off  affyre,  afskyde 

1  Baade  i  Betydningen  tillade  [allow,  suffer],  og  i 
Betydningen  bevirke  [cause,  make]. 


hate;  [o«]  so;  [at]  7;  [au]  out;  [8]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [n]  si«0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


let 


594 


let 


[fire];  lade  slippe ;  bortleje,  udleje ;  .  off  her  lessons 
eftergive  hende  Lektierae;  -  him  off  [lad  ham  slippe] 
this  time!;  the  commissioners  may  be  glad  enough  to 
be  -  off  [glade  ved  (*is.  til)  at  slippe  for  at]  hanging 
your  picture;  he  would  have  been  ~  off  [vilde  sluppet] 
with  a  severe  reprimand;  ~  on  bl.  a.  slippe  paa 
[Dampen  the  steam];  tilpasse  [^Eselhovederne  t.  Under- 
masterne  the  caps  on  the  lower  masts];  „  out  slippe 
ud;  lade  komme  ud,  rebe,  p  sige,  m.  personligt  Ob- 
jekt:  robe  [betray J ;  slappe  paa  [et  Tov,  *et  Taug  a 
rope] ;  Isegge  ud  [et  Klaedningsstykke  the  folds  of  a 
garment];  bortforpagte  [en  Gaard  a  farm];  bortleje, 
udleje  [til  Kontorer  as  offices];  the  driver  said  he 
would  "_  his  team  out",  give  Forspandet  T0jlen,  *ogs. 
slippe  Forspandet  til. 

5.  let  [let]  v.  refl:  .  himself,  is.  lade  sig   [indhente 
be  overtaken] ;  -  himself  down  *slippe  sig  ned;  fire  sig 
ned;  fig  ydmyge  sig;  _  himself  out,  flgurlig :  udtale  sig 
aabent,  uden  Forbehold;  slippe  sig  10s. 

6.  let  [let]   vi  bortforpagtes ;   udlejes,  bortlejes;  he 
knew   what   rents   the  houses  ~   at,   t.    hvilke   Priser 
Husene  bortlejedes;    grouse    shooting   in   these   hard 
times  will  not  ~  at  much  more  than  .  .  .;  -  on  si  &  sc 
lade  sig  mserke  m.  noget;   sladre  [paa  against]-   I  was 
a  fool  to  ~  on  to  you;  if  he  asks  you,  do  not  _  on  that 
you  were  there;  „  out   si  &  amr  begynde  sin  Fortsel- 
ling  o.  1.;   begynde;    -  out  at  lange  ud  (el.  slaa)  efter; 
bruge  Mund  mod  (*paa),   *ogs.  bruge  sig  (el.  begynde) 
paa;  -  out  at  him  straight  from  the  shoulder;   .  out 
at   me  and  my  landing  net;   the  toothache  worried 
me  so  that  I  should   have  gone   mad,   if  I  had  not  _ 
out  at  it  a  bit,  sat  en  Trumf  paa;    .  up  holde  op;  om 
Regn  ogs.  hofte,    *letne;    will  that   scold  never  -  up? 
ogs.  faar   den   Skaendeprseken  aldrig  Ende?;   the  rain 
is  beginning  to  .  up;   as  soon  as  the  weather  -  up  I 
made   a   break   over   here;   ~   up    on   holde    op    (el. 
standse)  med;   the  man  ~s  up  on  his  watchfulness;  _ 
up  on  Miss  Jessie;  .  up  on  me!  ogs.  lad  mig  vsere! 

7.  let   [let]   s  F  Bortforpagtuing;  Udleje,  Bortleje  c, 
Lejemaal  n;   till  this  coach-house  gets  a  better  _  [kan 
bortlejes  fordelagtigere],  we  live  here  cheap.  Dickens, 
The  Chimes  II  40  T. 

let-alone  [leta'loun]  a:  the  .  principle  Princippet  om 
Ikke-Indblanding,  Princippet  laissez-faire,  is.  i 
Statsekonomi. 

letch  [let/]  s  &  v.  Se  leach  I  letch  [let/]  f  Liden- 
skab,  Mani,  p  K10e  c;  some  people  have  a  .  for  un- 
masking impostors,  or  for  avenging  the  wrongs  of 
others.  DeQuincey,  hos  Webster. 

lethal  ['li-bal]  d0delig,  drsebende,  d0dbringende;  a  _ 
chamber  [D0dsvserelse]  and  crematorium  have  been 
established1;  if  he  carried  .  [drsebende]  weapons. 
lethality  [li'baliti]  D0delighed  c. 

lethargic  [li'ba-adgik]  d0sig,  sovesyg,  tung;  letargisk, 
dvalelignende  [S0vn  sleep],  lethargize  ['lebedgaiz]  vt 
letargisere,  dysse  i  dyb  (el.  letargisk)  S0vn ;  all  bitters 
are  poison,  and  act  by  stilling,  and  depressing,  and 
lethargizing  the  irritability.  Coleridge,  hos  Webster, 
lethargy  ['lebadgi]  (sygelig)  D0sighed,  Sovesyge,  Letargi; 
D0s,  Dvale  c;  Europe  lay  under  a  deep  .,  i  dyb 
Dvale. 

Lethe  ['li  bi]  myth  Lethe;  Glemsel  c.  Lethean  [li- 
•bl-an]  letheisk;  glemselvirkende. 

1  The  Animal  World  1891  (?  Nr.)  37.  Betegner  der 
it  Vaerelse  fyldt  m.  draebende  Luft,  hvori  Hunde  (i  et 
dogs'  home)  faar  en  smertefri  D0d. 


Letheby  ['lebbi]  s. 

lethiferous  [li'bifaras]  d0dbringende,  d0delig. 
Letltia  [li'tij(j)a]  s. 

Lett(e)  [let]  lettisk ;  s  Lett(e)  c;  Lettisk  n ;  the  ~  and 
Lithuanian  races. 

1.  letter  ['leta]  \  En  der  hindrer,  Hindrende  c. 

2.  letter  ['leta]  Udlejer  c  [letter-out  (for  hire)];  a  ~ 
of  rooms. 

3.  letter  ['leta]  Bogstav  c  &  n;  typType,  Skrivelse 
c,  Brev  n;  mere  ogs.  Tilskrift  c;  ~s  bl.  a.  Videnskaber 
pi,  Literatur  c;  typ  Skrift  c.    Jvf  attorney,  dead!  -s  of 
respite  Moratorium  n ;   ~  of  thanks   Takkebrev,  Tak- 
skrivelse;  a  ~  to  the  editor,  is.  en  indsendt  Artikel,  p* 
et  Indsendt;  French  .,  ogs.  Condom  c;  receive  a  .  [faa 
Brev]  from  ...;   a  sealed  ~  giving  the  address  of  the 
author,  is.   lukket  Navneseddel   c;   he  writes   an   ex- 
cellent ~  ban  er  en  god  Brevskriver;  the  -  killeth  [Bog- 
staven   ihjelslaar],    but  the   spirit  giveth  life;  proofs 
before  the  ~s  Aftryk  avant  la  lettre;  by  ~  pr.  Brev, 
skriftlig;  painted  in  [med]  big  ~s;  written  in  big  ~s; 
man  of  ~s  Lserd,  Videnskabsmand;  to  the  (very)  ~,  \ 
to  a  ~  bogstavelig  ad;  to  the  strict  ~  strengt  efter  Bog- 
staven,  streugt  bogstavelig. 

4.  letter  ['leta]  vt  forsyne  (el.  mserke,   markere)  m. 
Bogstaver,  mserke;  ssette  (Ryg)titel  paa;  _  a  book;  .ed, 
is.    mserke  t;    med   Rygtitel;    boglserd,    boglig   dannet 
[litteratej;  Iserd,  videnskabelig;   a  book  gilt  and  ~ed; 
the  ~ed  world. 

letter  |  bag  Brevpose,  *ogs.  Brevvseske ; bill  Karte, 

ogs.*  Kart  n,  i  Postv.;  — board  &  Navnebrset  [name- 
board];  typ  Ssettebrset;  — book  Kopibog;  — box  Brev- 
kasse;  — brush  typ  Afklapningsb0rste;  — carrier  Brev- 

bud  n ; case  Brevtaske ;  Lommebog ;  typ  Skrift- 

kasse  c  [typebosc] ; clip  Brev-Klemme,  -Holder  c; 

—folder  Falsben  n,  .-founder  Skriftst0ber;  —head  paa- 
trykt  Adresse;  Brevblanket  c,  Brevark  n  med  paatrykt 
Adresse.  lettering  ['leterirj]  Anbringelse  af  Bogstaver, 
Maerkning;  Anbringelse  c  af  Rygtitel;  Bogstaver  pi, 
Mserke  n;  Rygtitel  c;  brass  _  Messingbogstaver.  letter- 
keyed  ['letakrd]:  -  lock  Bogstavlaas.  Ogs.  letterlock. 

lettern  ['letan]  arch  Lsesepult,  Korpult  c  [lecturn]. 

letter-out  ['letar'aut]  Udlejer  c;  a  .  of  horses. 

letter  I  paper  Brevpapir.  Mods,  foolscap; perfect 

perfekt;  be  ~  in  or  with  vsere  perfekt  i  .  .  .,  kunne  .  .  . 

paa  sine  Fingre,  kunne  .  .  .  Ord  t.  andet; press 

Trykkerpresse,  Haandpresse;  Tryk;  Tekst  c.  Mods. 
engravings;  -  engravings  Illustrationer  i  (selve)  Tek- 
sten ;  _  printing  Bog-  og  Avistryk(ning)  c ;  — slit  Aab- 
ning  c  i  Brevkasse;  ...stand  typ  Skriftkasse  c;  ..-weight 
Brevpresse  c;  ..wood  ^  Bogstavtrse :  Epidendron  scrip- 
turn,  Piratinera  guianensis; writer  Brevskriver; 

Brevbog,  Brev-  og  Formularbog  [Model  Letter  Writer]} 
Kopipresse  c. 

Lettes  [lets]  pi  Letter.  Jvf  Lett!  Lettic  ['letik]  lettisk. 

Lettice  ['letis]  P  Lsetitia  c. 

letting  ['letirj]  Bortfaestelse,  Bortforpagtning ;  Udleje, 
Bortleje;  Bort-Akkordering,  *ogs.  -Sasttelse  c,  af  Ar- 
bejde  [~  out  in  contract];  -  of  blood  Aareladning  c; 
— down  is.  Udgl0dning,  Adoucering  c  [annealing  of 
steel];  ..iu,  is.  Indfselding;  Fordybning  c,  til  Gevserl0b 
[bed  of  the  barrel];  —out  Bortfsestelse,  &c  ;  Bort-Ak- 
kordering c,  &c.  Se  letting! 

Lettish  ['leti/]  lettisk. 

lettuce  ['letis]  $  (Laktuk)salat,  *Salat  c:  Lactuca 
sativa. 


I-  u-1  osv.  lan-?e  som  i  for,  feel,  fool;  I'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  but;  [Q-]  hurt;  [aj  inner; 


Let 


595 


lev 


Letty  ['letij  F  Lsetitia.  Jvf  Lind!  letty  [«leti]  si  & 
Lingua  franca:  Seng  c  [bed];  vi  logere,  bo. 

let-up  ['letAp]  F  avnr  Oph0r;  Ophold  w;  Lettelse, 
Lindring  c;  there  was  no  ~  [Lettelse]  in  the  stock 
market  today,  and  the  differences  paid  on  maturing 
contracts  were  very  large. 

let/  [lets]  Sjokkedue  c. 

Leucadia  [l(j)u'keidjaj  Leukadia,  nu  Lefkadha,  Santa 
Maura  w,  en  0  i  det  ioniske  Hav.  Fra  dens  Sydspids, 
den  leukadiske  Klippe,  skulde  Digterinden  Sapfo  have 
styrtet  sig  i  Seen  (gjort  «det  leukadiske  Spring*)  af 
ulykkelig  Kserlighed,  hvori  hun  ogs.  fandt  Efterlignere : 
thence  injured  lovers,  leaping  from  above,  their  flames 
extinguish,  and  forget  to  love.  Pope.  Leucas  ['l(j)u'- 
kas].  Se  Leucadia!  leuchie  ['l(j)u-sin]  chem  Leucin  w, 
et  Amid  der  dannes  bl.  a.  ved  Kogning  af  ^Eggehvide- 
stoffer  m,  fortyndet  Svovlsyre.  Leucippiis  [I(j)u'sip9s] 
s.  leucite  ['l(j)u'sait]  min  Leucit  c,  et  graalighvidt 
eller  r0dligt  Mineral,  i  Lavaen  v.  Vesuv.  leucocyte 
['l(j)u'kosait]  Leukocyt  c,  hvidt  Stof,  i  Blodet.  Mods. : 
erythrocyte.  leucoethiopic  [l(j)u-koui'bi'apik]  hvid  og 
sort  Jvf  leucothiop!  leucoma  [l(j)u'kouma]  path  Leu- 
kom(a)  n,  0jenplet,  *ogs.  0ienflek  c.  leucopathy 
[l(j)u'kapebi]  Albinisme  c.  leucorrhea  [l(j)u'ko'rra] 
path  Leukorrhoe  c,  hvidt  Flod  n.  leucosis  [l(j)u'kousis] 
s.  Se  leucopathy!  Leucothea  [l(j)u'ko"bia,  K^u'ko'bi'a] 
myth  &  ast  Leukotea  c.  leucothiop  [l(j)u'koubidp] 
Albino  c  af  sort  Race,  lencons  ['I(j)u'k8s]  hvid,  om 
Albino. 

levant  ['levant;  'lr-]  a  poet  0st,  0stlig;  0sterlandsk; 
-  .  forth  rush  the  ~  and  the  ponent  winds.  Milton. 
1 ' '  \  Levant  [li'vant,  -'va-nt,  'li'vant]:  the  _  Levanten  n,  0ster- 
landene  pi,  0sten  n;  run  a  -  git  tage  L0bepas,  10be 
sin  Vej.  Fielding,  Tom  Jones  1  399.  levant  [li'vant, 
-'va-nt]  vi  si  tage  L0bepas  el.  Rejsaus,  10be  sin  Vej, 
*ogs.  stryge  sin  Kaas  [cut  and  run];  her  unfortunate 
affliction  precluded  her  from  all  hope  of  -ing  with  a 
lover.  A.  Troll  ope,  Bar  Chester  Towers  I  331.  le- 
vauter  [li'vanta,  -'va  nta]  stserk  0stenvind,  Levanter,  i 
Middelhavet;  si  Snydenstrup,  Spekulant  (.  .  .  vseddende, 
Spiller  &c)  c,  der  stikker  af,  naar  der  skal  betales; 
no  prelusive  murmurs  had  run  before  this  wild  ~  of 
change,  denne  vilde  B0rsspiller.  Levantine  [li'vantin, 
-'va'n-;  'levantin]  0sterlandsk,  levantisk,  orientalsk;  s 
0sterlsender,  Orientaler  c;  mere  Levantin  n,  Slags 
kipret  Silket0j. 

levari-facias  [li'vae ^rai'feJJias]  jur  Ordre  c  til  Udpant- 
ning  [writ  of  execution],  levator  [li'veHa]  anat  L0fte- 
muskel  c;  chir  Levatorium,  Elevatorium,  Hseve- 
redskab  n. 

levee  ['le'vi-]  Lever,  Kur,  Morgenopvartning,  f.  Her- 
rer;  Modtagelse  c,  (Aften)selskab  n\  amr  Dsemning, 
Dam  c  [embankment].  Undert.  f.  levy;  hold  a  -  give 
Kur;  the  ^s  along  the  Mississippi,  levee  ['le'vi']  vt 
indflnde  sig  (flittig)  v.  Leverer  hos;  inddige,  inddaemme; 
he  -s  all  the  great;  _  a  river. 

level  ['levl]  a  plan,  jsevn,  flad  [Mark  field];  vandret, 
horisontal;  jfevnh0j,  (liggende  &c)  i  Jsevnhojde,  i  Ni- 
veau  [even  with  anything  else];  jsevn,  ensartet  [even, 
uniform];  etisfarvet;  Hge  [equal  in  rank  or  degree]; 
each  man  aimed  his  _  best,  saa  godt  han  bare  kunde; 
do  his  ~  best  g0re  det  saa  godt  som  (bare)  muligt, 
g0re  sit  yderste;  the  marvellous  precision  with  which 
a  ship  weighing  thousands  of  tons  is  docked  a  ~  six 
inches  [n0jagtig  seks  Tommer]  from  the  wharfside; 
the  _  [gennemgaaende ;  jasvne]  beauty  of  the  scene;  - 
country  fladt  Land,  Fladland  n,  Fladbygd  c,  Flad- 


bygder  pi;  -  crossing,  i  Jernbv.  Niveauovergang,  Plan- 
overgang,  Vejovergang  c  i  Banens  Plan,  Overgangssted 
n;  a  -  finish  sp  lige  Resultat  [a  tie];  there  are  no  in- 
cidents in  „  happiness  [i  den  jsevne  (el.  flade)  Lykke] 
either  for  the  historian,  the  biographer,  or  the  poet;  a, 
_  head,  is.  amr  et  vel  afbalanceret  (el.  klart)  Hoved; 
Koldblodighed,  Sindighed;  St0thed,  *St0hed  c;  his  head 
was  ~;  English  stokers  have  ~  heads;  keep  his  head 
-,  is.  holde  Hovedet  klart;  one  moment  the  ship  was 
on  a  _  keel  [p.  ret  K01]  in  the  trough;  a  nice  _  lot  et 
kent  (ogs.*  psent),  ensartet  Parti  n,  gennemgaaende 
god  Vare  c;  "a  nice  ~  lot",  said  the  Colonel,  as  he 
watched  the  first  companies  entraining;  ~  money  sp 
lige  Indsatser  pi;  a  _  [flad]  route;  the  extraordinary 
~  shooting  ^  &  sp  de  mserkvaerdig  jaevnt  gode  Skiver1; 
a  ~  teaspoonful  en  str0gen  Teske;  finish  the  race  on 
~  terms,  p.  lige  Vilkaar,  p.  lige  Fod;  there  was  no 
anger  or  indignation  in  the  clear  ~  tones,  i  den  klare, 
jsevne  Tone;  _  tract  Fladbygd,  undert.*  Sletbygd;  bring 
~  with  bringe  i  H0.jde  (el.  i  Jsevnh0jde,  i  Niveau)  med; 
fig  ogs.  bringe  p.  Trin  med  .  .  .;  the  boats  kept  .,  holdt 
sig  p.  H0jde  m.  hinanden;  keep  ~  with  holde  sig  p. 
Trin  (el.  i  Niveau,  i  Jsevnh0jde,  p.  H0jde)  med  .  .  .; 
the  enormous  expanse  of  land,  which  runs  for  miles 
perfectly  ~  [fuldkommen  fladt],  assumes  .  .  •;  in  a 
\  language  ~  to  their  minds,  som  ligger  indenfor  deres 
'  Horisont.  level  ['levl]  vt  planere,  jeevne  [en  Vej 
a  road;  en  Gang  a  walk];  jsevne  med  Jorden, 
r  as  ere  /_  to  (or  with)  the  ground,  to  the  foundation]; 
afbrsende  til  Grunden;  surv  nivellere;  fig  nivel- 
lere  [alle  Samfundsklasser  all  ranks  and  degrees  of 
men],  opheeve  Forskellen  imellem;  stille  i  Vater; 
afrette  [en  Mur  a  wall]]  art  rette  [Skytset  his  pieces]; 
fig  rette,  f0re  [et  Slag  imod  a  blow  at]]  rette  [imod  at], 
stile  [til  at] ;  _  the  bayonet  ^  fselde  Bajonet;  symbols 
of  that  mortality  which  ~s  [udjsevner]  all  distinctions; 
a  substantial  inclosure  was  -led  [reves  ned,  *ogs. 
lagdes  fladt]  by  the  gale;  _  your  guns!  bl.  a.  retter 
Kanonerne !  with  her  horns  -led  med  fseldede  (*fseldte) 
Horn;  he  -s  [raserer]  mountains,  and  he  raises 
plains;  ~  his  musket  sigte  (m.  sit  Gevser)  [paa  at]; 
kaste  t.  Kindeu  (*t.  Kindet);  remarks  J,ed  at  [stilede 
til,  m0ntede  (ogs.*  myntede)  paa,  rettede  imod]  the 
follies  of  the  age;  ~  down,  is.  nivellere;  -  observations 
to  the  capacity  of  children  afpasse  (el.  anleegge)  sit 
Foredrag  efter  B0rns  Fatteevne;  -  himself  to  the  rank 
of  a  brute  nedvserdige  sig  indtil  det  dyriske;  -  him 
with  the  deck  (with  the  ground)  strsekke  ham  t.  Dsek- 
ket  (t.  Jorden).  level  ['levl]  vi  &  abs  sigte,  laegge  an 
[paa  at].  Ogs.  fig;  Edward  -led  at  the  second  high- 
wayman; the  glory  of  God  and  the  good  of  his  church 
ought  to  be  the  mark  at  which  we  .;  ~  up,  flgurlig : 
nivellere  opad  [raise  the  lower  to  the  higher  level]. 
level  ['levl]  Plan  n,  Flade;  vandret  Linie  c,  vandret 
Plan;  Niveau  n,  Jsevnhojde;  Sigtelinie  c;  fig  Stand- 
punkt,  Trin  n  [standard];  fig  Horisont,  Fatteevne; 
(fast,  tryg)  Stilling  c ;  mech  Vaterpas  [water  ~;  plumb 
./;  Nivellerr0r  n;  min  Stoll  [horisontal  gallery];  min 
Vandrende,  Gr0ft,  R0sk  c  [gutter  for  water  to  run  in]. 
Jvf  1.  dead,  keeping!  bad  -,  is.  Vankant  c  [dull-edge, 
wane];  the  ~  of  the  water  Vandstanden;  find  his 
(. . .  its)  own  -  finde  sit  rette  Niveau  el.  Standpunkt; 
tilsidst  komme  p.  sin  rette  Plads  (F  Hylde);  please 

I  the    level    summit,    i    Murray's   Handbook   in 
Norway,  Route  8  p.  49*  staar  for  the  summit  level, 

hv.  se! 


[el]  hate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [an]  o«+;  [8]  Me;  [b]  Min;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [»]. 

38* 


lev 


596 


lew 


find  your  .!  F  lad  Hvile(n)  falde  paa  Dem!  they  took 
their  .«  de  nivellerede,  de  brugte  deres  (*sine)  (Nivel- 
lerings)instrumenter;  above  the  _  of  the  sea  over  Havet, 
over  Havfladen;  it  is  six  feet  above  the  mean  ~  of  the 
sea,  over  dagligt  Vande;  somebody  of  his  own  ~,  ogs. 
en  af  bans  (Jaevn)lige;  (be)  on  a  ~  tvith  (ligge,  staa)  i 
Plan  Ac  med,  *ogs.  jevnstregs  med;  fig  bl.  a.  (staa) 
paa  Trin  med;  bring  on  a  _  tvith  bringe  i  Plan  (el.  i 
H0jde,  i  Jaevnhejde,  i  Niveau)  med;  fig  bringe  (el. 
stille)  i  H0jde  (el.  1  Niveau,  p.  Trin)  med;  Providence, 
for  the  most  part,  sets  us  on  a  ~,  ssetter  os  p.  samme 
Trin*;  accommodate  himself  (or  descend)  to  their  ~ 
lempe  sig  efter  deres  Standpunkt,  stige  ned  t.  dem;  it 
was  believed  that  my  faculties  were  up  to  the  -  of 
[stod  i  Hejde  med]  such  small  requirements,  leveller 
['levl-a]  Planerer;  Nivellar;  nivellerende  Radikal,  Rod- 


hugger 


t   om   Folkepartiet   i    1647.     levelling 


L'levl-irj]  Planering;  Udjaevning;  Nivellering  c;  -  in- 
strument Nivellerinstrument  ;  -  rod  or  staff  Mire,  Ni- 
vellerstang  c.  levellism  ['levl-izm]  Udjaevningstendens 
c,  Rodhuggeri  n.  levelly  ['levl-i]  ad  plant,  flad,  jaevnt 
[evenly],  levelness  ['levlnes]  Jsevnhed;  Lighed  c,  Ac. 

Leven  ['levn,  'li-vn]  s.  leven  ['levn]  sc  aabent  Rum 
n,  Aabning  c,  som  mellem  Skove. 

Lever  ['li'va]  s.  lever  ['li'va;  'leva  is.  amr]  (enarmet) 
Vsegtstang,  Haevarm;  fig  Leftestang,  Kraft  c;  F  Cylin 
derur  n  [~  watch].  Jvf  crank-lever,  hydraulic  !  „  power 
Vaegtstangskraft  c,  Vaegtstangsmoment  n;  arm  of  a  ~ 
Vsegtstangsarm  ;  combination  of  ~s  Vsegtstang(s)forbin- 
delse.  lever  ['li'va]  vi  10fte;  finally  he  got  it  [the  hook] 
under  [the  ring],  and  ~ed  away  gently  for  fear  of 
breaking  the  hook.  Rider  Haggard,  King  Solo- 
mon's Mines  XVIII  290—  1.  leverage  ['Irvarids;  'lev-] 
Vaegtarm-Forhold  n,  -Forbindelse;  Vsegtarm  (betragtet 
som  Faktor  i  det  statiske  Moment);  Kraftvinding  c. 
ved  Vsegtstang;  keeping  the  _  small. 

levfret  ['levaret]  ung  Hare,  Hareunge  c,  i  sit  f0rste 
Aar. 

leverock  ['lev(a)rak]  ^  sc  Laerke  c  [laverock]. 

lever-prop  ['li'vaprap]  Underlag  n  [fulcrum]. 

levers  ['ll-vez  ?]  $•  Flaeg,  (gul)  Iris,  Svaerdlillie, 
*Maeke,  Sverdlilje:  Iris  pseudacorus;  Diinhammer, 
Muskedonner  c,  *Dunkjevle  c  &  n:  Typha  latifolia. 

lever|watch  ['li-vawatj]  Cylinderur.  Jvf  lever!  ..wood 
$f  amr  treblomstret  (el.  virginiansk)  Hvidlog  c:  Ostrya 
virginica. 

Leyeson-Gower  ['l(j)u'san'goua,  -g&'9]  «. 

levet  f'levlt]  f  Trompetst0d  n.    Levett  ['li'vitj  «. 

Levl  ['li-vai]  a. 

leviable  ['levjabl]  som  kan  opbydes  (el.  rejses,  ud- 
skrives);  som  kan  rejses;  som  kan  haeves  (el.  opkrseves), 
opkrsevelig;  sums  _  by  course  of  law,  som  kan  op- 
krseves efter  lovlig  Omgang;  a  fine  is  „  [der  erlaeg- 
ges  Mulkt]  for  the  transgression  of  such  rules. 

Leviathan  [li'vaiaban]  bibl  Leviatan;  Hval  c;  the  .  of 
literature:  Samuel  Johnson.  Jvf  chamt  leviathan  F 
Kolos,  stor  Forretningsmand,  Keempespekulant  c,  Ac. 
Som  a  kolossal,  kaempestor;  a  -  whale,  ogs.  en  Kolos 
af  en  Hval.  leviathanlsm  [-izm]  bl.  a.  Ksempespekula- 
tioner  pi. 

Levlek  ['leyikj. 


oga.  Og  da  sp0rger  jeg,  om  du  kan  ssette 
ham  paa  Baenk  sammen  med  Syndere,  om  du  kan 
tille  ham  paa  samme  Trin  som  os  andre  Mennesker? 


Funcke, 
P.  291. 


Forvandlingerne,     overs,    af    J.    Sverdrup 


leviable  ['levigabl]  som  kan  levigeres  el.  pulveriseres. 
levigate  ['levigeH]  vt  levigere:  pulverisere,  rive  (t. 
St0v);  glatte,  polere;  blande  t.Tuldkommenhed.  levi- 
gatlon  [levi'gei/an]  Levigation,  Pulverisering  c.  leviga- 
tor  f'levigelta]  Sikkerhedsbarberkniv  c  [safety  razor], 

levin  ['levin]  f  Lyn  n  [lightning];  ..brand  |  Torden- 
kile  c  [thunderbolt];  his  burning  -  in  hand  he  took. 

levitate  ['leviret].  Se  leviraticalt  leviratical  [levi- 
•ratikl] :  .  marriage  Leviratsegteskab,  ^gteskab  m. 
Broders  s0nne!0se  Enke,  bl.  J0derne;  the  first-born 
son  of  a  .  marriage  was  reckoned  and  registered  as 
the  son  of  the  deceased  brother.  levlr»tton  [levi're'Jan] 
Leviratsegteskab,  Svogersegteskab  n. 

levitate  ['levlte't]  vt  g0re  let,  lette;  bibringe  Opdrift; 
10fte,  lade  svseve,  is.  i  spiritistisk  Brug;  though  he 
was  now  and  then  'levitated',  i.  e.  floated  up  to  the 
ceiling,  or  out  of  the  window  .  . .  The  Globe  Encyclo- 
pedia (Spiritism),  levitate  vi  stige,  hseve  sig,  drives 
op,  gaa  tilvejrs1.  levitatlon  [levi'te'/an]  Lettelse;  Op- 
drift;  (spiritistisk)  Opl0ftelse,  Svseven  c,  i  Luften. 

Levite  ['li'vait]  Levit;  cont  Praestemand  c.  levitical 
[li'vitikl]  levitisk;  -  degrees,  ogs.  forbudte  Grader. 
Leviticus  [li'vitikas]  Leviticus,  tredje  Mosebog  c. 

levity  ['leviti]  Lethed  [lightness];  fig  Lethed,  Over- 
fladiskhed,  Flygtighed  [frivolity];  is.  Letsindighed  c, 
Letsind  n;  the  ~  of  a  bubble;  his  style  is  equally  free 
from  „  and  the  stiffness  which  disfigures  the  sermons 
of  some  eminent  divines. 

levogyrate  [li  vo'dgairet]  venstredrejet ;  _  circular 
polarization,  levorotatory  [lrvo'routatari]  venstredrejet. 

Levuka  [la'vu'ka]  s. 

Levy  f'lrvai]  s.  levy  ['levi]  vt  opbyde,  rejse  [en  Haer 
an  army};  udskrive  [Soldater  soldiers};  haeve,  opkraeve 
[Afgifter  contributions;  Skatter  (his)  taxation,  taxes; 
Tribut  tribute};  jur  op  fere,  bygge  [en  M011e  a  mill;  et 
Geerde  a  dike};  jur  tage  Pant  (el.  g0re  Indf0rsel)  i.  Jvf 
blackmail,  custom,  distress!  „  a  ditch  opkaste  en 
Gr0ft;  .  money  indkrseve  Penge;  -  (a)  war  begynde 
Krig ;  .  war  against  or  on  . . .  paaf0re  .  .  .  Krig.  levy 
['levi]  vi:  _  on  g0re  Indf0rsel  (el.  tage  Pant)  i;  -  on  a 
person  brandskatte  En.  levy  ['levi]  s  Opbud  n,  Op- 
bydelse,  Rejsning;  Udskrivning;  Opkraevning;  Indkrsev- 
ning  c;  cone  (udskrevne)  Mandskaber  pi,  Opbud  n 
[draft];  jur  Indf0rsel,  Udpantning;  si  Shilling  c,  i 
Liverpool;  bl.  Arbejdere:  Forskud;  loc  amr  Elleve- 
pencestykke  n  [eleven-penny  bit];  levy,  the  act  of 
raising  men  or  money;  .  in  mass  Masseopbud  n 
Masserejsning  c ;  the  service  of  organising  and  disci- 
plining the  Irish  levies,  Opbud,  Mandskaber;  make  a 
.  foretage  en  Udskrivning,  opbyde  Tropper,  &c;  the  ~ 
was  ordered  to  be  proceeded  with,  i  Retsspr. :  (Udpant- 
nings)forretningen  blev  tillagt  Fremme. 

lewd  [l(j)u-d]  utugtig,  liderlig;  smudsig;  .  actions. 
lewdness  [-nes]  Utugtighed  c,  Ac. 

Le  welly  n  [lu'elin].    Se  Llewellyn! 

Lewes  ['l(j)u-is]  s. 

lewet  ['l(j)u-it]  %>  prov  Haerpop,  Skidtefugl,  ogs.* 
Haarfagl,  Vubber  c:  Upupa  epops.  Aim.  hoopoe. 

Lewis  ['l(j)uis]  Louis,  Ludvig.  Lewis  ['Uj)u  is] :  the 
island  of  „  Lewis  n,  den  st0rste  af  Hebriderne.  lewis 
['l(j)u-is]  Ojebolt  (til  L0ftning  af  store  Stene.)  Efter 
Opflnderens  Navn;  Slags  stor  Overskaeringssaks  c,  for 

1  Webster  1884  Supplement:  levitate  vi.  To  rise, 
or  tend  to  rise,  as  if  lighter  than  the  surrounding 
medium,  to  obey  the  laws  of  repulsion,  to  tend  away 
front;  —  opposed  to  gravitate. 


'  I 


'  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&•]  fall;  [4]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


597 


lib 


Uldtej.  Lewisham  ['l(j)u  i/em,  -isam]  s.  lewisson 
['IQju'isan].  Se  lewis! 

lex  [leks]  lat.  Lov  c;  -  loci  Stedets  Lov,  Lov  p.  det 
Sted,  hvor  Kontrakt  indgaas. 

lexical  ['leksikl]  leksikalsk;  the  ~  meaning  of  a  word. 
lexically  ['leksikl-i]  ad  leksikalsk.  lexicographer  [leksi- 
'kagrafa]  Leksikograf,  Ordbogsforfatter  c.  lexicograph- 
ical [leksiko'grafikl]  leksikografisk.  lexicography  [-'ka- 
grafi]  Leksikografi  c,  Ordbogsarbejde  n.  lexicologist 
[-'kaladgist]  Leksikolog  c.  lexicology  [-i]  Leksikologi  c, 
Lseren  om  Ords  rette  Betydniug  &  Brug.  lexicon 
['leksikan]  Leksikon  n  (*F  Lexikon  c),  Ordbog;  is. 
grsesk  Ordbog  c.  lexiphanic  [leksi'fanik]  stortalende; 
bombastisk;  svulstig.  lexiphanicism  [leksi'fanisizm] 
Stortalenhed;  Bombast;  Svulst  c. 

ley  [le1,  li'j  Vang,  Eng,  Grsesmark,  Mark  c  [2.  lay, 
lea];  one  spot  in  the  -  throve  rank.  Kingsley,  Yeast 
180  T.  ley  [lai,  lr]  Lud  c  [lye],  ley  [lei]  sp.  Lov;  fig 
forskriftmsessig  (el.  foreskreven)  Beskaffenhed,  Godhed; 
is.  Minimumsgehalt  [assay  value];  i  Derbysh.  Normal, 
Normalgehalt  c,  i  Tin  [the  standard  of  pewter] ;  i 
Mejiko  ogs.  Udbytte  n  [yield,  produce],  ley  [le1  ?]  ^ 
Havenellike,  *(Have)nellik  c:  Dianthus  caryophyllus 
[carnation  &c]. 

Ley  bourne  ['li'ben]. 

leybreck  f'leibrek]  prov  en  Gang  opp!0jet  Mark  c. 

Leydeu  ['laidn;  'lejdn]  Leyden  n;  _  jar  (or  phial) 
Leydenerflaske  c.  Jvf  discharge! 

leypewter  ['leipjtrtaj  ringere  (mere  blyholdigt)  Tin, 
sekunda  Tin  n,  til  st0ire  Kar. 

Ltyton  fleUan]  s. 

leze  [li'z];  — majesty  Majestsetsforbrydelse,  crimen  c 
Isesse  majestatis. 

liability  [laia'bilitij  Ansvarlighed  c,  Ansvar  n 
[responsibility];  Udsathtd,  Udssettelse  [for  to]',  Tilbeje- 
lighed  [til  at  to];  Forpligtelse,  Pligt  c  [obligation]; 
liabilities,  i  Handelsspr.  Forpligtelser,  Engagements, 
Passiver  pi,  Gseld,  Udgseld  c.  Jvf  lim.,  limit!  _  as- 
surance  company  Garantiselskab ;  the  ~  of  Christians 
for  military  service  Kristnes  Vsernepligt;  there  is  no  ~ 
of  [man  er  ikke  udsat  (el.  der  er  ingen  Fare)  for  at] 
the  engine  stopping  on  the  "dead  centre";  a  ~  to 
accidents  Faren  for  Ulykkestilfselde;  -  to  service 
Tjenestepligt ;  Vsernepligt;  _  to  military  conscription 
Udskrivningspligt,  Vsernepligt;  the  ~  of  a  man  to 
[Faren  for  at]  contract  disease  in  an  infected  room; 
an  officer  wishes  to  discharge  himself  from  his  _,  at 
opfylde  sin  Pligt.  liable  ['laiebl]  ansvarlig,  som  svarer, 
som  hefter  [for  Gselden  for  (or  to)  the  debt];  udsat  [for 
to];  som  udssetter  sig  [for  to];  forpligtet,  pligtig  [t.  Tje- 
neste  to  service];  F  toldpligtig,  toldbar  /_  to  duty]; 
skattepligtig  /~  to  taxation];  be  ~,  absolut  ogs.  hefte 
vi,  this  country  shall  not  be  .  for  [*ogs.  tilsvarer  ikke] 
any  such  expenses;  hold  him  ~  for  . . .  g0re  ham  an- 
svarlig for  .  .  . ;  _  in  [hjemfalden  til,  pligtig  til  at  yde] 
the  highest  damages;  I  am '  ~  to  [ogs.  jeg  udssetter  mig 
for]  imprisonment . . .;  means  so  ~  to  abuse  Midler  der 
saa  let  (kan)  misbruges;  _  to  death  som  kan  d0,  dede- 
lig;  -  to  err  or  error  udsat  f.  at  fejle,  f.  Vildfarelse; 
words  .  to  the  plural  form  Ord  som  kan  have  (el  faa) 
Flertalsform ;  -  to  infection,  is.  smitteferende ;  «.  to 
service  tjenestepligtig ;  he  is  -  to  come  in  any  minute 
han  kan  komme  hvert  0jeblik  amr. 

liaison  [fr.,  liei'zarj]  fr.  Liaison,  Forbindelse  c;  dad- 
lende:  Forhold  n. 

Liakura  ['Ijakura  ?]  Liakura,  Parnas  n,  he  that  hath 
beheld  the  peak  of  _  unveiled.  Byron. 


liana  tl(a)i'e«ne,  li'ane],  liane  [liVn,  li'a'n]  $  Lian, 
Slyngplante  c,  isser  i  tropisk  Urskov. 

liar  ['laia]  L0gner,  p  L0gnhals,  f  L0gnerske;  sp  Hund 
c  der  halser  uden  at  have  Fod;  he  is  a  good  ~,  ogs.  han 
lyver  f.  et  godt  Ord;  make  him  a  ~  g0re  ham  t.  en 
Legner;  show  me  a  -,  and  I'll  show  you  a  thief  den 
som  lyver,  stjaeler  ogsaa;  a  ~  and  the  father  thereof  en 
L0gner  og  L0gnens  Fader ;  the  Prince  of  Liars  L0g- 
nernes  Fyrste,  om  Fernam  Mendez  Pinto,  S0farende  & 
Digter  i  XVI  Aarh.,  en  portugisisk  Miinchhausen. 

Hard  [li'a  »]  t  fr.  Liard,  Hvid.  liard  ['laiad]  f  graa. 
Jvf  Hart! 

Hart  ['laiat]  sc  graaspraengt;  graahaerdet,  graahaaret; 
spettet,  broget  [spotted];  „  haffits  graanede  Tindinger, 
graa  Haar  p.  Tindingerne. 

lias  ['laies]  geol  Lias,  den  sorte  Jura  c,  seldste  Led  af 
Juraformationen.  Egl  en  prov  Udtale  af  layers  Lag.  lias- 
sic  [lai!asik]  til  Lias  (el  den  sorte  Jura)  h0rende,  Lias-. 

lib.  [lib].  Forkortet  af  libitum.  Se  2.  ad!  lib  [lib]  vt 
prov  &  sc  gilde  (ogs.*  kastrere),  om  Dyr  ogs.  sksere, 
*ogs.  gjselde  [castrate] ;  si  ligge  med.  lib  [lib]  prov 
Rygkurv,  *Bagmejs,  prov  Kipe  c. 

Libanus  ['libanas]  bibl  Libanon  n. 

libation  [lai'be'Jan]  Libation  c,  Drikoffer  n. 

libbard  ['libad]  f  &  poet  Leopard  c  [leopard];  ~'s 
bane.  Se  leopard' s-bane  I 

libber  ['libe]  prov  &  sc  Gilder,  *Gjselder  c;  sow-libber 
Svine  Gilder,  -Snider,  *Grisegjselder  c. 

libel  ['laibl]  Smaedeskrift,  Smudsskrift  n  [lampoon]; 
(is.  skriftlig)  Injurie,  ^Erekraenkelse,  (^Eres)forn83r- 
melse  c,  Injurier  pi  [mod  against,  on];  i  Civil-  og 
Admiralitetsret:  Klage  c,  Klageskrift  n  [accusatory  ~]; 
it  was  no  ~,  ogs  det  var  intet  injurierende;  -  case  or 
suit  Injurieproces  c ;  an  action  for  ~  Injurie-S0gsmaal 
n,  -Procts  c ;  that  he  would  prosecute  the  solicitor  for 
a  „,  for  Injurier;  in  many  of  the  .s  of  the  period,  the 
Protector  was  spoken  of  as  a  brewer;  in  matter  of  -  i 
Injuriesager.  libel  ['laibl]  vt  seresfornserrne,  in j  uriere; 
jur  indstsevne,  sags0ge,  anmelde;  the  "True-blooded 
Yankee"  was  -led  in  [sags0gt  for  (el.  anmeldt)  for]  the 
vice  admiralty  court  of  Cape  Town. 

libella  [lai'bela]  egl  lille  (*liden)  Veegtskaal;  Libelle 
c,  Vaterpas  n. 

libeller  ['laibala]  Forfatter  af  Smsede-  el.  Smudsskrift; 
(J£res)forn8ermer,  Injuriant  c;  it  is  ignorance  of 
ourselves  that  makes  us  the  ~s  of  [t.  Injurianter  mod, 
overfor]  others,  libellous  ['laibalas]  fornsermende,  asre- 
krsenkende,  -r0rig,  injurierende. 

libellula  [lai'beljula]  ent  Guldsmed,  ogs.*  Libellula, 
Libelle,  Ojenstikker  c  [dragon-fly]. 

liber  ['laiba]  ^  Bast  c  [inner  bark  of  plants];  .  cells. 

liberal  ['lib(a)ral]  fribaaren  [free  by  birth];  h0jere, 
sedel,  fin  [befitting  a  freeman  or  gentleman];  gavmild, 
rundhaandet  [bounteous],  F  spendabel;  rigelig,  runde- 
lig;  liberal,  frisindet  [enlarged  in  spirit,  catholic].  Se 
afford,  curiosity!1  the  ~  [fri]  arts;  ~  association  fri- 
sindet Forening;  Venstreforening;  by  the  ~  communica- 
tions of  [ved  velvillige  Meddelelser  fra]  the  Rev.  Mr. 
Williams;  a  ~  construction  en  fri  Fortolkning;  jur 
udvidende  Fortolkning;  a-  [rigelig]  discharge  of  matter, 
of  water;  a  ~  education  en  h0jere  Dannelse;  to  this 
privileged  body  has  been  committed  the  supreme 
direction  of  ~  education;  a  check  upon  too  ~  grants, 

1  Der  skelnes  i  Eugelsk  mellem  (liberal)  curiosity 
Videbegserlighed,  Videlyst,  Skuelyst,  og  idle  curiosity 
Nysgerrighed. 


[e1]  bate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the,  [p]  thin;  [/]  she;  [z]  measure;  [rj]  sing;  (a,  d,  e]  osv    vaklende  med  [a]. 


lib 


598 


lie 


ogs.  et  Middel  mod  flotte  Bevillinger  (*Bevilgninger); 

•  [udvidende]  interpretation;   an  inclination  strongest 
in  -  minds,  som  er  stserkest   bos  hojere  anlagte  Na- 
turer,   bos  den  hejere  anlagte;   a  -  [anstaendigt]  offer; 
.  paper,  ogs.  Venstreblad;  he  is  offered  a  ,  [anstaendig] 
price;  a  .  salary  eu  rundelig  Gage;   all  have  received 
a  -  share  alle  bar  faaet  rigeligt;   -  [hejere]  studies; 
a  ~  [fri]  translation  of  a  classic;  _  of  [gavmild  (el. 
rundhaandet)  med]  praise,    liberal  s  Liberal,  Frisindet; 
Venstremand  c;   — hearted  hejhjertet,    poet  hugprud. 
liberalism    ['lib(a)ralizm]    Liberalisme    c,     Frisind    n. 
liberality,    [liba'raliti]     Gavmildhed,     Rundhaandethed 
[munificence];    cone    Gave    [donation];   Frisindetbed, 
Liberalitet  c,  Frisind  n  [largeness  of  mind];  Upartisk- 
hed,  Fordomsfrihed,  Uhildethed  c  [candour,  impartial- 
ity];   a   prudent   man   is   not   impoverished   by   his 
liberalities;  many  treat  the  gospel  with  indifference, 
under  the  name  of  ~;  it  is  evidence  of  a  noble  mind 
to  judge  of  men  and  things  with  -.     liberalize  ['lib(a)- 
ralaiz]  vt  udvide,  frigare;  g0re  liberal  el.  fordomsfri;   _ 
the  mind  or  the  views  frigere  Sindet,   Blikket.     liber- 
ally   ['lib(a)rali]    ad   bl.    a.    liberal!;    gavmildt,    rund- 
haandet, med  rund  Haand;  rundelig,  rigelig,  help  him- 
self more  .  forsyne  sig  rigeligere,   forsyne   sig   bedre; 
translate  ~,  frit,  liberate  ['llbare't]  vt  frigive  [manumit]; 
frigive,  sfette  i  Frihed,   leslade   [en  Fauge  a  prisoner j; 
frigere,  lese,  losse  [en  Ballon  a  b—n];  fig  frigere;  befri; 
that   accused  might  be  ~d  [leslades]  on  bail;  the  bal- 
loons, when  ~d,  sailed  rapidly  along;  _  the  mind  from 
the  shackles  of  prejudice,     liberation   [liba're'Jau]   Fri- 
givelse   [manumission];    Frlgivelse,    L0sladelse;    Fri- 
gorelse,  Losning;  fig  Frig0rel.se;  Befrielse  c;  the  Libera- 
tion society.     Et  Selskab  m.  Statskirkens  Ophaevelse  t. 
Formaal;  the  agent  of  the  L.  society  for  West  London. 
llberatlonlst   [-'re'/anist]   Liberationist  c,   Medlein  n   af 
Selskabet  f.   Statskirkens   Oplosniug.     liberator  ['liba- 
re'ta]  Frigiver,  &c;  is.  Befrier  c;  the  Liberator,  is.  om 
et   stort   Bygningskonsortium,    ledet    af  det   tidligere 
Parlamentsmedlem  Jabez  Balfour,  og  som  ved  1890  gik 
i  Stykker  med   et   Krach,   der  ruinerede   Tusinder  af 
Smaafolk.  Liberia  [lai'biaria]  Liberia  n,  en  Negerrepu- 
blik  v.  Guineabugten  i  Afrika.  libertarian  [liba'tae  «rian] 
som  angaar  (Laeren  om)  den  fri  Villie;  s  Tilhaenger  c  af 
Laeren  om  den  fri  Villie.  libertarianism  [-izm]  Laeren  om 
den  fri  Villie.    llberticide  ['libatisaid,  li'ba  ti-]  Friheds- 
Mord  n;   -Morder  c.    libertine  ['libatin;  -tain]  Frigiven 
[freedman];  fri  Mand;  aim.  Libertiner  c,   rygges!0st 
Menneske  n  [debauchee];  theol  Libertiner,  Spiritual  c, 
Medlem  af  en  panteistisk-antinomistisk  Sekt  p.  Reforma- 
tionstiden;  git  Fritsenker,  Skeptikerc//ree«M»fcer;.  liber- 
tine  ['libatin;  -tain]  ubundet;  aim.  rygges!0s;  udsvaevende; 

-  manners,  principles,   libertinism  ['libatinizm]  Rygges- 
lashed,  Liderlighed  c,  UdsvaevelserpJ;  Fritaenkerin,  Skep- 
ticisme,  Irreligi0sitet  c  git  [freethinking,  irreligionj. 

liberty  ['libati]  Frihed,  i  flere  TilfF;  Rettighed  c, 
Privilegium  n;  Jagt,  Jagtret,  i  nogle  Egne  af  Yorkshire; 
&  Landlov  c  [~  ashore];  Omraade  n,  Enemaerker  pi; 
liberties  Friheder  pi,  <fec;  Omraade  n,  Enemaerker  pi 
(inden  hvilke  visse  Rettigheder  nydes  eller  ud0ves1). 

*  Saaledes  the  liberties  of  a  city,  of  a  prison. 
Mserk  ogs.  I  found  myself  in  a  number  of  small  dingy 
streets,  like  those  in  the  liberties  of  a  royal  castle. 
Disraeli,  Contarini  Fleming  V.  XIII.  287  T.  - 
The  south-west  division  of  Dublin,  part  of  which  is 
catted  the  Liberties,  ...is  the  most  filthy  and  de- 
graded portion  of  the  city.  Chambers's  Encycl. 


Jvf  attachment!  -  of  action  Handlefrihed;  -  of  the 
press,  is.  Trykkefrihed ;  _  of  speaking  and  writing 
Tale-  og  Skrivefrihed,  Frihed  i  Tale  og  Skrift;  the  full- 
est possible  -  of  utterance,  Ytringsfrihed;  -  of  worship 
fri  Religions0velse  c ;  allow  him  ~  of  action,  ogs.  give 
ham  fri  Haender;  break  their  ~  ,L  overskride  sin  Per- 
mission, udeblive  efter  Landlov ;  _  given  [Lov  (el.  Til- 
ladelse)  som  gives]  o  child  to  play,  to  a  witness  to 
leave  the  court;  may  I  take  the  .?  maa  jeg  vaere  saa 
fri?;  take  the  .  to  (or  of  . . .  ing)  tage  sig  den  Frihed 
at .  .  .;  take  (or  use)  liberties  tage  sig  Friheder  [med 
with] ;  liberties  taken  by  continental  powers  [ogs.  kon- 
tinentale  Magters  Forgribelser,  Overgreb]  on  the  coast 
of  China ;  liberties  taken  with  ...  ogs.  Naergaaenhed  c 
overfor  .  .  .;  at  _  i  Frihed,  p.  fri  Fod  [unconfined]; 
ledig,  fri,  ikke  optaget  [disengaged];  hjemme,  ikke 
j  udlaaut,  f.  Eks.  om  Bog  i  Lejebibliotek ;  with  their 
arms  at  .  med  Armene  fri ;  be  at  ~  to  have  (frit)  Lov 
t.  at;  I  am  not  at  ~  to  [har  ikke  Lov  t.  at]  disclose 
the  particulars;  if  I  can  get  my  fists  at  ~,  faa  Nae- 
verne  fri;  make  himself  at  ~  tage  sig  fri;  set  at  ~  saette 
i  Frihed;  mere  frig0re,  om  Kapital;  the  blessings  of  „ 
i  Frihedens  Velsignelser;  cap  of  -  Frihedshue,  frygisk 
Hue ;  be  on  ~  ashore  &  have  Landlov ;  attached  to  ~, 
bl.  a.  frisindet;  -.boy  &  Landlovsgast  c;  —day  Fridag; 

..loving  frihedselskende ; man  &  Landlovsgast  c; 

pole  Frihedsstang;  Flagstaug  c  med  Frihedssymboler; 

i  —silk  Liberty  Silke  (efter  Fabrikanterne  Liberty  &  Co, 
'  London  &  Paris),  en  ineget  glansfuld,  atlasklignende 
i  og  vadskbar  Silke;  „ -ticket  Perrnissionskort  n. 

llbidibi  I'libi'dibi]  Libidibi,  Dividivi  c,  Kaskalotter 
pi,  Baelge  af  Tneet  Ccesalpinia  coriaria.  Afgiver  et 
I  Surrogat  f.  Galaebler  og  bruges  i  Garverier.  Se 
i  dividibi! 

libidinist  [li'bidinist]  Vellystning  c.  Junius  (1639), 
cit.  af  Smart,  libidinous  [-nas]  vellystig;  vellystvsek- 
kende,  pirrende. 

Libissa  [li'bisa].   Navn  p.  Fedronningen. 

libitum  [libitam].    Se  2.  ad!  Forkortet:  lib. 

libra  ['laibra]  Pund  n.  Jvf?./  Libra  ast  Libra  c, 
Vaegten. 

librarian  [lai'brfe  *rian]  Bibliotekar  c  [hos  to],  libra- 
rianship  [-/ip]  Bibliotekarpost  c.  library  ['laibrari] 
Bibliotek;  Kontor  n,  i  Privathus;  Laesesalon  c;  o 
living  (or  walking)  ~  et  vandrende  Bibliotek. 

llbrate  ['laibre't]  vt  veje;  opveje,  holde  i  Ligevaegt; 
holde  svaevende;  vi  veje,  balancere;  svaeve;  their  parts 
all  ~  on  too  nice  a  beam,  libration  [lai'bre'/an]  Vejning; 
Ligevsegt;  Balancering;  Svaeven;  ast  (Maanens)  Libra- 
tion c,  en  lille  (*liden)  Afvigelse  i  Rotationstiden.  ' 

librettist  [li'bretist]  Librettoforfatter,  Librettist,  Tekst- 
forfatter  c.  libretto  [-to«]  egl  lille  (*liden)  Bog;  f 
Libretto,  (Opera)tekst ;  sp  \  Bog  c  hvori  Vaeddemaal 
i nd fares/" book];  he  (Captain  Rag)  is  a  regular  attend- 
ant at  the  Corner,  where  he  compiles  a  limited  but 
comfortable  ~.  Book  of  Snobs  ch.  X  T. 

Libs  [libz]  lat.  liby(i)sk;  s  Libs,  Libyen,  Afrika,  Nord- 

afrika   n;    liby(i)sk    Vind,    Vestsydvestvind    c;    those 

\  flatulent  folks  known  in  Classical  story  as  Aquilo,  -, 

Notus,    Auster,    and   Boreas.      Bar  ham,    Ing.   Leg. 

Libs  [libz]  pi  F  Liberale  [liberals]. 

Libya  ['libja]  Libyen  n.  Se  Libs!  Libyan  ['libjan] 
liby(i)sk;  s  Libyer  c;  liby(l;sk  n. 

lice  [lais]  pi  Lus  pi;  ^  B'irresnerre  c  (<fcc),  "Klaenge- 
graes  n  [beggar('s)  -];  .bane  Luseurt,  Troldurt,  *Myr- 
klaeg  c:  Pedicularis  [lousewort]. 

licence,    license    ['laisans]    Bevilling,    (bevilget)    R^t, 


la-  i-  u-]  osv.  lango  som  i  for,  feel,  fool;  ['brj  Trykstavolse;  [a]  hat;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


lie 


599 


lie 


Autorisation  [t.  at  praktisere  som  Lsege  to  practise 
medicine];  Udsksenkningsret  [a  „  to  sell  spirits];  T0j- 
Iesl0shed;  (is.  digterisk)  Frihed,  Licentia  c;  marriage 
(or  special)  ~  Kongebrev  n ;  pilot's  ~  Lodspatent  n ;  a 
•  [Frihed]  dictated  by  euphony;  indulge  in  a  traveller's 
_  bruge  en  berejst  Hands  Privilegium  o:  overdrive, 
digte.  license  ['laisans]  vt  autorisere,  give  Bevilling, 
give  Ret  [til  for;  til  at  to];  tillade,  taale,  tolerere.  Jvf 
victualler!  licensing  of  books  Bogcensur  c;  his  are  ~d 
murmurings  man  finder  sig  i  bans  Knurren;  _d  porters 
faste  Bserere;  he  has  a  ~d  tongue,  bar  frit  Sprog,  bar 
Frispas,  bar  Frisprog.  licensee  [laisan'sr]  bl.  a.  Bevil- 
lingshaver,  (Privilegiums)  Indehaver  c.  licenser  ['lai- 
sansa]  Bevillings-Giver,  -Udsteder;  Censor  c  /_  of  the 
press];  ~  of  plays  Teatercensor.  Jvf  chamberlain! 
licentiate  [lai1  sen/let]  autoriseret  Laege  [~  in  medicine]; 
(autoriseret)  Teolog  c  [,  in  theology]^,  licentious  [-J(i)as] 
fri;  fraek,  t0jles!0s,  ut0jlet;  om  Pers.  is.  ryggeslos;  10s- 
sluppen;  -  desires  t0jles!0se  (el.  ut0jlede)  Begseringer, 
vilde  Lyster;  a  „  [10ssluppeu]  farce,  novel,  press;  ~ 
language  fr?ekt  Sprog;  a  _  man.  licentiousness  [-nes] 
T0jlesl0sbed;  Ryggesl0sbed;  L0ssluppenhed  c. 

lich  [lit/]  f  Lig  n  [(dead)  body]. 

lichen  ['laikan;  'lit/an]  ^  Lav;  path  Ringorm  c;  the 
_s,  ogs.  Lavarterne;  _  acid  Fumarsyre.  lichen  ['laikan; 
•lit/an]  vt  beklsede  m.  Lav;  the  ancient,  ~ed  edifice. 
lichenate  ['laikanet]  chem  lavsurt  Salt  n.  Hellenic  [lai- 
•kenik] :  ~  acid  Fumarsyre :  C4  H4  O4.  lichenin  ['laika- 
nin]  Lavstivelse,  Mosstivelse,  Lichenin  c. 

Lichfleld  ['lit/fi-ld]  s.  lichgate  ['lit/geH]  Kirkegaards- 
port  c,  Skur  p.  Filler,  v.  Indgang  t.  Kirkegaard. 

lichi  ['li-'t/i-;  lai'tJT]  $  Litchibaer  n,  jordbjerlignende 
Frugt  af  den  kinesiske  Nephelium  litchi. 

lichowl  ['litjaul]  R  Ugle  c. 

licht  [lext]  sc  Lys,  &c  [light]. 

lichten  ['liktan  ?]  s.    Se  litten! 

lichjwake  ['lit/we^k]  Ligvagt,  Vaagenat,  Vaagestue  c; 
-wale  ^  Stenfr0  n:  Lithospermum ;  _way  Lig-,  Begra- 
velses-,  Gravvej. 

licit  ['lisit]  \  tilladt,  lovlig;  -  establishments. 
Carlyle,  hos  Webster,  licitly  [-li]  ad  \  lovlig  [law- 
fully]. 

Lick  [lik].  Is.  om  en  kalifornisk  Msecen  af  dette 
Navn.  Df.  Lick  Observatory,  anlagt  ca.  1893  p.  Mount 
Hamilton  v.  San  Jose\  syd  f.  San  Francisko.  lick  [lik] 
vt  slikke,  slikke  paa;  labe,  *lepje  [Mselk  milk];  F  prygle, 
*ogs.  banke  op,  jule  (op);  si  tage  Luven  fra,  *ogs.  vinde 
paa  [excel,  overcome].  Jvf  fit!  ~ing  her  bill  slikkende 
sig  om  Naebet  (*Nebbet);  »  the  dust  slikke  St0v.  Sal- 
merne  72.  9;  .  the  spittle  of...  slikke  Spyt  hos .  .  . ;  _ 
[slikke]  a  wound;  it  ~s  me  (to  know)  how  he  can  do 
it  p  hvorledes  .  .  .,  er  mer  end  jeg  begriber,  *ogs.  jeg 
begriber  mig  ikke  paa  . . .;  _  into  shape  slikke  Form 
paa;  fig  ssette  Facon  (el.  Skik)  paa;  -  up  opslikke;  for- 
tsere.  lick  [lik]  Slik;  Rap,  Slag  [blow];  loc  amr  Slik- 
kested,  Saltsted  n,  Sted  hvor  Kvseget  slikker  Salt 
[salt  ~].  Jvf  tarbrush!  a  cat's  ~  (or  a  „  and  a 
promise)  en  Slags  Toilet,  en  Kattevadsk,  en  overfladisk 
Vadsk.  Jvf  apology!  give  it  a  ~  and  a  promise  &  si 
g0re  det  halvt,  fare  over  det  m.  en  Harefod,  *ogs. 
slurve  det  fra  sig;  do  some  big  ^s,  put  the  -s  in,  put 

1  The  term  (licentiate)  is  also  applied  to  a  degree 
intermediate  between  that  of  a  bachelor  or  a  doctor 
(licentiat),  given  in  some  European  universities, 
but  not  in  England,  except  at  Cambridge,  and  there 
only  in  medicine...  Brand e,  hos  Webster. 


in  big  _s  git,  prov,  amr  gribe  sig  an,  *ogs.  tage  sig 
p.  Tag  [make  great  exertions];  g0re  noget,  *ogs.  g0re 
noget  st0rre ;  pile  afsted ;  go  a  pretty  good  ~  &  stryge 
afsted,  gaa  strygende;  lend  me  a  _  p  lad  mig  faa  et 
Slik  med!  licker  ['lika]  Slikker,  Slikkende  c,  &c; 
thafs  a  ~  to  me  p  det  gaar  over  min  Forstand. 
lickerish  ['likarij]  laekkersulten ;  kraesen;  fristende, 
Isekker  [dainty].  Undert.  f.  lecherous;  a,  palate;  with 
~  [laekre]  baits  fit  to  ensnare  a  brute;  have  a  _  tooth 
vsere  en  Lsekkermund.  lickerous  [-ras]  git  f.  lickerish. 

lickety  ['likiti]  amr.  ,  cut  (or  liner,  split)  over  Hals 
og  Hoved,  i  fuld(este)  Fart;  he  went  ~  split  downhill. 

lickidation  [liki'deijan]  p  Fallit  c,  Opbud  n  [liqui- 
dation]. 

licking  ['likirj]  Slikken,  Slikning;  Laben,  *Lepjing; 
F  Portion  Prygl,  *ogs.  Lusing,  Juling  c;  get  a  _  ogs. 

faa  Prygl  &c.  lick|penny  sc  Styverfsenger  c; platter 

Tallerkenslikker  c;  — spittle  Spytslikker  c. 

licorice  ['likaris].    Se  liquorice! 

lictor  ['likta]  antiq  Liktor  c,  Retsbetjent,  Skarpretter, 
Profos. 

lid  [lid]  Laag ;  Daeksel ;  is.  poet  0jelaag  n  [eyelid]; 
the  ~s  clenched  themselves  together  as  if  in  a  spasm; 
tears,  big  tears,  gushed  from  the  rough  soldier's  „. 

Liddell  ['lidl].  Is.  nsevnes  H.  G.  Liddell,  f.  1811, 
Rektor  v.  Westminster  Skole,  Provst  v.  Christ  Church. 
Udarbejdede  samrnen  m.  Scott  en  Ordbog:  -  and 
Scott's  Greek  and  Hebrew  Lexicon.  Liddesdale  ['lidz- 
deU]  s.  Liddon  ['lidn]  s. 

lide  [laid]:  -  lily  %  Paaskelillie:  Narcissus  pseudo- 
narcissus. 

Lidford  ['lidfad]  s.    Lidgate  ['lidgit]  s. 

lidless  ['lidles]  uden  Laag,  ubedaskket,  &c;  uden 
Ojenlaag;  fig  poet  aldrig  sovende,  (altid)  aarvaagen;  a 
~  watcher  of  the  public  weal.  Tennyson,  hos 
Webster. 

Lido  ['li'do"]:  the  _  Lido,  en  Kystvold  der  skiller 
Venedigs  Laguner  fra  Havet. 

1.  lie  [lai]  Lud  c  [lye]. 

2.  lie  [lai]  L0gn;  joe  L0gn,   Opdigtelse  c,   Digt  n. 
Jvf  2.  catch,  detect,  Adj.  white!  it  (or  that)  is  a  _  det  er 
L0gn;  these  are  mere  -s  dette  er  lutter  L0gn;  give  the 
..  to  beskylde  f.   L0gn,   g0re  (*ogs.  drive)   t.   L0gner; 
dementere,  give  . .  .  et  Dementi,  bensegte  [contradict]; 
a  man's   actions   may  give  the  ~  to   his  words,   for- 
naegte  bans  Ord,  g0re  bans  Ord  tilskamme ;  give  the  ~ 
to  his  former  principles  fornsegte  (F    10be  fra)    sine 
tidligere   Grundssetninger,    *ogs.    give   sin   Fortid   paa 
Baaden;  give  himself  the  ~,  is.  slaa  sig  selv  p.  Munden 
[contradict  himself];  say  (or  tell)  a  ~  lyve  vi;  tell  him 
a  ~  lyve  f.  ham;  tell  -s  of  [lyve  paa]  him;  the  father 
of  ,8  L0gnens  Fader. 

3.  lie  [lai]  vi  lyve  [tell  a  lie],    Fortid  &  Part.  lied1. 
Jvf  detect,  lying!  you  -  in  your  throat  p  det  er  L0gn 
i  din  Hals! 

4.  lie1  [lai]    vi  ligge  [~,  as  in  bed];   undert.  staa; 
&  styre,   staa,   ligge  [stand,  run];  gaa,  10be,  f0re,  om 
Vej;  sidde,   hensidde  [i  Fsengsel  in  prison] ;  overnatte 
/_  there  one  night,  stop  night];  jur  lade  sig  gennem- 
f0re;   gselde,   kunue  g0res  gseldende.    Jvf  appeal,  bed, 
bury,  direction,  lain,  5.  lay,  scent!    Jvf  ogs.  7.  lay!  ~ 
fallow,  grieving,  hid,  open,  pining,  waste  ligge  brak, 
ligge  og  s0rge,   &c;   _  a  corpse  [ligge  som  Lig]   at  my 

1  Ordspil  mellem  lie  (ligge)  og  lie  (lyve):  An  am- 
bassador is  an  honest  man  sent  to  lie  abroad  for  the 
commonwealth.  SirH.  Wottonf.  1568. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv    vaklende  med  [a]. 


lie 


600 


lif 


feet;  here  .«  [herunder  hviler  Stevet  af]  NN;  my  talent 
doe*  not  .  that  way  mine  Anlseg  gaar  ikke  i  den  Ret- 
ning,  det  llgger  ikke  f.  mig ;  such  actions  do  (or  Witt) 
not  easily  ~  saadanne  Sager  er  ikke  lette  at  gennem- 
f0re;  an  appeal  .8  in  this  case  der  kan  i  saa  Fald  ap- 
pellees (*ogs.  paakjseres),  der  er  Adgang  t.  Appel 
(*ogs.  Paakjaering) ;  -  about  ligge  og  flyde.  *ogs.  ligge 
og  slsenge;  but  the  same  objection  would  equally  ~ 
[kunde  g0res  gseldende]  against  any  new  scheme;  -  at 
the  mercy  of  a  creditor  vsere  i  en  Kr editors  Void;  -  at 
the  mercy  of  the  waves;  ~  back,  is.  laene  sig  tilbage; 
envy  .8  [bestaar,  finder  Sted,  ger  sig  gaeldende]  between 
beings  equal  in  nature,  though  unequal  in  circum- 
stances; ~  by  <i>  ligge  bi;  fig  ligge  over,  hvile,  standse; 
he  has  the  MS  lying  by  him,  (liggende)  bos  sig;  i 
Forvaring;  we  lay  by  a  couple  of  days;  .  down  Isegge 
sig  ned;  Iregge  sig;  ligge1;  _  down!  til  Hund:  laeg  sig! 
couche!  he  was  lying  down  [ogs.  ban  la  a]  as  he  said 
this;  .  down  in  bed  laegge  sig,  gaa  til  Sengs;  _  in 
ligge  i  Barselseng,  F  ligge.  Med  anden  Tone  fig: 
ligge  i;  bestaa  i;  bero  paa,  afhsenge  af;  he  that 
thinks  that  diversion  may  not  ~  in  hard  labour, 
forgets  the  early  rising  of  the  huntsman;  he  knew  his 
strength  to  .  in  silence;  what  in  us  _s  hvad  der  staar 
t.  os;  a  solid  breakfast  lay  [stod]  on  the  table*;  ~ 
(up)on,  figurlig:  paahvile  /be  a  matter  of  obligation 
or  duty];  .  over  udstaa,  henstaa;  om  Papir  i  Bank  &c. 
ligge  udrekket  el.  uindfriet;  _  to  &  ligge  bi,  ligge 
underdrejet ;  .  to  his  work  arbejde  m.  Kraft,  laegge 
Kraft  p.  sit  Arbejde,  F  laegge  sig  i  Selen;  -  close 
together  sp  ride  (Kiise  ved  Knse  og)  Bejle  ved  B0jle; 

•  under,   is.    vsere    underkastet,    vaere    Genstand    for; 

-  under    his    displeasure     vsere    Genstand     for    (el. 
have   paadraget  sig)  bans  Mishag;   he  would  not  will- 
ingly -  under  such  a  charge  denne  Sigtelse  vilde  ban 
nodig  lade  sidde  paa  sig;  .  up  gaa  tilsengs;  _  with  ligge 
(.  .  .  overnatte)  bos;   ligge   bos,   ligge  med  git  [.  with 
carnally];  tilkornme,  paahvile,  staa  til  [belong  to];  it 
-s  with  [staar  til]  him  to  choose,  to  make  amends;  it 
lies  with  those  who  say  so  to  show  why ;  the  power  of 
proposing  a  new  law  .s  with   [er  hos]   the  council;   I 
endeavoured,  so  far  as  lay  with  me  [saavidt  det  stod 
til  mig],  to  copy  his  expression 3. 

5.  lie  [lai]  vt  &  ligge  [en  Kurs  a  course]. 

6.  lie  [lai]   Leje  n  [stand];  Beliggenhed  c,   Ternen- 
forhold  n  &  pi,  Terrsen  n,  Situation  [~  of  the  ground]; 
fig   Situation  c  [the   .   of  the  land].    Jvf  8.    lay!    at 
other  times  the  salmon  is  resting  in  his  "stand"  or 
"lie";  1  know  the  _  of  the  land,  ogs.   jeg  ved  hvor 
Landet  ligger. 

lie-a-bed  ['laiabed]  F  Syvsover  c. 

lleberkuhn  ['li'baku  n]  Reflektor  c,  paa  Mikroskop. 

lied  [laid]  v  10j;  lejet.  Af  3.  lie.  lied  [laid]  v  p  lagt  0: 
ligget  [lain].  Af  4.  lie;  considerin'  how  heavy  them 
muffins  must  have  _  on  his  chest. 

lief  [li  f]  f  &  poet  elsket,  kser;  as  thou  art  .  and 
dear  to  me.  lief  [li  f  ]  ad  gaerne  [willingly].  Jvf  lieve! 
I  had  (or  Pd)  as  _  go  as  not  F  jeg  kan  gserue  gaa. 

lie-fraught  ['laifra't]  fuld  af  (el.  svanger  med)  L0gn 
el.  Legne,  legnagtig. 

1  lie  down  er  en  Forstserkelse  af  lie,  som  stand  up 
af  stand. 

»  omvendt  siges  the  house  stands  [ligger]  on  the 
river. 

8  Mcerk  ogs.  The  word  lies  with  you!  bl.  a.  fortsa* 
atgereBud!  I  en  Auktionars  Mund. 


Liege  [li'dg,  fr.,  li'e»g]  Liittich  n.  liege  [li  dg]  opr.  fri; 
haandgangen;  tro;  _  lord  (Lens)herre,  Fyrste,  Suversen  c; 
_  vassal;  we  are  the  King's  _  men.  liege  [li'dg]  haand- 
gangen (Mand),  Vassal;  Fyrste,  Suversen  c;  -  of  [Fyrste 
over]  all  loiterers  and  malcontents.  Shakesp.,  Love's 
Labour;  her  Majesty's  -.8  hendes  Majestaets  tro  Under- 
saatter;  alle  gode  Britter,  enhver  god  Britte;  .man 
[-man]  Vassal,  Undersaat  c. 

lien  ['laian,  'li-an,  amr  Irn]  jur  Hseftelse,  (paabun- 
den,  paahvilende)  Forpligtelse  c.  lien  [lain]  v  bibl 
ligget  [lain]. 

lienterlc  [laian' terik]  path  lienterisk.  lientery  ['lai- 
antari]  path  Lienteri,  Livsyge  c. 

Her  ['laia]  liggende  c;  he  wist  not  that  there  were  .8 
in  ambush  against  him,  at  der  var  et  Baghold  p.  ham. 
Josv.  VIII.  14.  Her  [lia]  Svaleovn  c,  i  Glasfabr.  [arch, 
leer]. 

lieth  ['laiip]  v  bibl  ligger  [lies]. 

lieu  [l(j)u-j:  in  -  of  i  Stedet  for,  istedenfor.  lieuten- 
ancy [leftenansi;  amr  l(j)u  t-]  L0jtnantspost ;  L0jt- 
nautsudnsevnelse  c ;  coll  L0jtnanter  pi ;  Colonel  W. 
entered  the  Army  as  a  second  lieutenant  in  August 
1846;  obtained  his  first  ~  [blev  Premierlejtnant]  in 
February...  The  Broad  Arrow  1880  280 '.  lieutenant 
[lef  tenant;  amr  l(j)u-t-]  Stedfortneder,  Reprsesentant; 
^  &  &  Lejtnant ;  Premierlejtnant  c  [first  ~].  Forkor- 
tet:  Lt.  Jvf  first!  lord  _  Statholder,  (Grevskabs)  Gu- 
verner  c;  the  Lord  Lieutenant  [Vicekongen]  of  Ireland; 
the  Lieutenant  of  [Kommandanten  i]  the  Tower; 

colonel  Oberstl0jtnant  c.    PI  ~s;    ..general  General- 

lejtnant;  0verstbefalende  over  Rigets  samlede  Krigs- 
magt,  Generalissimus  c  [~  of  the  kingdom].  For- 
kortet:  L.  G.  lieutenant  rj  [-ri],  lieu  tenant  ship  [-Jip]. 
Se  lieutenancy! 

Here  [li  v]  a  &  ad.    Se  lief!    I'd  just  as  -  be  shot. 

life  [laif]  Liv  n,  i  flere  Tilff;  Levnetsbeskrivelse, 
Biografi ;  Akt,  i  Maleri  [nude];  mere  Forsikringstager, 
forsikret  [~  insured];  F  Livspolice  c;  poet  Blod;  bitt 
Hul  n1.  Jvf  attempt,  camp,  humble,  infuse.  3.  lead, 
letter,  newness,  1.  spring,  start!  lives  [laivz]  pi  Liv  <kc; 
a  _  for  a  .  Liv  f.  Liv;  .  everlasting  det  evige  Liv  n; 
^  hvid  Evighedsblomst  c:  Grnaphalium  margarita- 
ceum;  a  .  and  death  question  et  Livssp0rgsmaal  [for 
to] ;  -  and  limb  Liv  n  og  Lemmer  pi ;  the  .  of  [Livet 
ved]  European  courts;  the  ,  of  his  jurisdiction  Livs- 
nerven  i  bans  Myndighed ;  he  was  the  ~  (and  soul)  of 
the  party,  Sjselen  i  Partiet ;  Sjselen  i  Selskabet ;  while 
[saalsenge]  there  is  ~,  there  is  hope;  the  spirit  giveth  „ 
Aanden  g0r  levende;  give  _  to,  is.  briuge  Liv  i;  each 
player  has  three  lives,  tre  Huller:  i  a  la  guerre;  while 
I  have  .  saa  Isenge  jeg  lever ;  saa  Isenge  der  er  Liv  i 
mig;  they  have  a  happy  _  of  it  de  bar  gode  Dage; 
keep  _  in  [holde  Liv  i]  a  sinking  body;  he  lost  his  _, 
they  lost  their  lives  ban  (de)  mistede  Livet,  ban  (de) 
kom  afdage,  ban  (de)  lod  sit  (deres,  *sit)  Liv,  p*  ban 
(de)  satte  til;  five  lives  were  lost  fern  Menneskeliv 
gik  tabt  (*ogs.  gik  tilspilde),  fern  Mennesker  omkom; 
/  owe  him  a  ~  jeg  skylder  ham  Livet  o:  ban  bar  frelst 
mit  Liv ;  put  -  into  [bringe  Liv  ij  the  old  fellows,  the 
statue;  a  gentleman  that  has  seen  ~,  som  bar  vseret 
med,  som  kender  Verden;  a  lad  seeing  .  for  the  first 
time  en  Kn0s  (*Gut),  der  f0rste  Gang  er  ude  p.  Livet; 

1  Maerk  ogs.  I'll  give  you  and  your  sons  three  lives, 
or  thirty-one  years,  from  this  day,*  on  your  former 
farm.  Maria  Edgeworth,  Tales  of  Fashionable  Life 
(Paris  1831)  425. 


[a  i-  u-]  osv   lange  som  i  for,  feel,  fool,  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [9-]  hurt;  [a]  inner; 


lif 


601 


lif 


sell  their  lives  [deres  (*sit)  Liv]  dearly;  take  his  _  tage 
Livet  af  ham ;  tage  Livet  af  sig  [take  his  own  ~];  we 
must  not  take  more  .  [flere  Menneskeliv]  than  is 
necessary;  take  his  ~  in  his  hand  udssette  sig  f.  over 
hsengende  Livsfare,  optrsede  (el.  handle)  m.  D0dsfor 
agt,  p  vove  sit  Skind  [take  mortal  risks];  take  the  _ 
out  of  him  tage  Livet  af  ham;  we  thought  .  and  limb 
in  imminent  danger  vi  syntes  det  gik  paa  Liv  og 
Lemmer  10s ;  worry  the  _  out  of  plage  Livet  af .  .  .; 
a  well-written  _  [Biografi]  of  him.  Med  Prseposi- 
tioner  &c:  as  large  as  -  i  naturlig  St0rrelse;  p  i 
egen  h0je  Person;  both  as  to  -  and  doctrine  i  Liv  og 
Lsere;  a  dignity  held  during  _  en  livsvarig  Vserdig- 
hed,  en  Vserdighed  som  indehaves  f.  Ens  Levetid; 
during  his  .,  ogs.  i  sin  Levetid;  for  ~,  isser:  for  Livet; 
for  Levetiden;  om  Fsengsel  &c:  paa  Livstid ;  af  alle 
Livsens  Krsefter,  for  Livet,  *ogs.  paa  bare  (el.  kjsere) 
Livet,  p*  i  haarde  Taget  [for  his  ~,  for  dear  (or  for 
very1)  .];  a  holder  for  _  en  Livsfsester;  as  if  for  dear  _; 
each  man  puffed  for  very  .  ;  rowing  for  (his)  ~,  for 
their  lives;  struggle  for  .,  for  Livet;  an  awful  struggle 
for  -  and  death,  p.  Liv  og  D0d;  he  had  been  tried  for 
his  ~,  var  bleven  (stillet  f.  Retten  som)  sigtet  p.  Livet; 
for  the  _  (and  soul)  of  him,  for  his  ~  om  det  gjaldt 
(.  .  .  havde  gjeeldt)  Livet ;  don't  move  for  your  ~  [hvis 
du  har  dit  Liv  ksert]  till  1 1 ell  you  to  come  out!;  drawn 
from  ~  tegnet  efter  Naturen;  fig  grebet  (el.  tegnet)  ud 
af  Livet;  in  real  .  i  det  virkelige  Liv;  with  all  the 
pleasure  in  ~  med  al  nmlig  Forn0jelse;  sworn  friends 
in  „  and  death;  be  (keep  him)  in  ~  vsere  i  Live,  *ogs. 
vsere  v.  Liv  (holde  Liv  i  ham);  come  into  ~  blive  til; 
it  was  so  like  .,  saa  livagtigt ;  the  death  of  the  ~  in- 
sured den  forsikredes  D0d ;  Zoss  of  ~ ,  of  human  lives 
Tab  af  Menneskeliv ;  figures  the  size  of  (or  as  large 
as)  ~  Figurer  i  Legemsst0rrelse ;  it  is  a  matter  of  - 
and  death  det  gselder  (*ogs.  staar  om)  Livet;  fig  det 
er  et  Livssp0rgsmaal  [for  to];  power  of  ~  and  limb 
Halsret  c,  Hals  og  Haand ;  at  my  time  of  ~  i  min  Al- 
der; larger  than  ~  i  overnaturlig  (el.  mere  end  natur- 
lig)  St0rrelse;  terrify  him  (nearly)  out  of  his  _  nsesten 
skrsemme  Livet  af  ham;  his  remark  will  hold  good 
through  -,  for  Livet;  wound  yourself,  as  you  say,  in 
some  place  not  dangerous  to  ~,  paa  et  ikke  livsfarligt 
Sted;  bring  him  to  _  bringe  (el.  faa)  Liv  i  ham;  put 
an  end  to  his  (own)  ,,  is.  tage  Livet  af  sig;  to  the 
(very)  _  livagtig,  livslevende;  it  was  she  to  the  -; 
drawn  to  the  - ;  I  wrote  a  drama  with  a  part  that 
fitted  her  to  the  -,  der  var  som  skabt  f.  hende;  with  - 
and  spirit  med  Liv  (ogLyst  come  ashore,  escape  with 
~,  with  their  lives,  med  ivet,  levende. 

life | annuitant  Livrentenyder,  f  Livrentenyderske  c; 
— annuity  Livrente;  — belt  Redningsbselte,  *ogs.  Liv- 
bselte;  ..blood  Hjerteblod;  money  is  the  ~  of  the 
nation;  —boat  Redningsbaad,  *ogs.  Livbaad;  ..buoy 
Redningsb0je ;  ...conditions  Livs-Betingelser,  -Vilkaar; 

ameliorate    the   _    of  the    working    classes; estate 

Gods  indehaft   f.  Levetiden; giving  livgivende,   be- 

livende;  — guard(s)  Livvagt,  Livgarde  c.  Forkortet 
L.  G.;  in  [ved]  the  lifeguards;  — guardsman  Livgardist; 

— history    Livshistorie ;    investigate   the histories    of 

centenarians  in  England;  .hold  Livsfseste; insurance 

Livsforsikring;  — interest  Livrente;  .land  Livsfseste  n. 
lifeless  ['laifles]  Iivl0s;  afsjselet.  life|like  [-laik]  liv- 
agtig, greben  ud  af  Livet;  _  and  deathlike  sc  for  Livs 

1  Mserk  ogs.  when  a  man  is  journeying  literally  for 
the  dear  life.  Kipling,  Life's  Handicap. 


og  D0ds  Skyld ;  .likeness  Livagtighed ;  ..line  &  Strgek- 
tov,  *Strsektaug  n;  -long  livslang,  for  (el.  som  varer) 
hele  Livet.  Jvf  involve!  -long:  his  ~  hans  (.  .  .  sit)  hele 
Liv,  hele  Livet  igennem;  he  must  labour  his  .  under 
the  imputation  of  being  utterly  unrighteous.  C. 
Kingsley,  Hypatia  II  256  T;  .mate  Kammerat  c  for 

Livet ;  — model  levende  Model; office  Livsforsikrings- 

anstalt  c;  — preserver  Rednings-Apparat  n,  -B0je;  is. 
Todtschlseger,  ogs.*  Blytamp,  (Slags  engelsk)  Politistok 
c.  lifer  ['laifaj  si  livsvarigt  Slaved,  Tugthus  n  paa 
Livstid;  Livsslave  c;  he  got  a  -,  fik  Tugthus  p.  Livstid. 
life  |  rate  Livsforsikrings  Bel0b  n;  — rent  Livrente; 
..rentrix  Livrentenyderske  c;  — saving  Rednings-;  _ 
appliances;  _  raft;  — size  (fuld)  Legemsst0rrelse; 

size(d)  i  fuld  Legemsst0rrelse ;  a  .  portrait  et  Por- 

trset  i  .  .  .; string  Livs-Traad,  -Nerve  c; table 

Overlevelsestabel;  -thinking:  he  is  living  and  .  sc  han 
lever  (og  er)  i  bedste  Velgaaende;  .time  Menneske- 
alder;  Levetid  c;  it  seems  to  me  a  .;  that  you  would 
not  discover  in  a  ~'s  search,  om  du  (.  .  .  man)  s0gte 
hele  Livet  igennem;  during  his  ~  bl.  a.  i  haus  levende 
Live;  the  seal  of  a  ~  et  helt  Livs  Nidkserhed;  — weary 
livstrset; work  Livsgerning  c. 

Liffey  ['lifi] :  the  _  Liffey  c,  en  Flod  i  Irland.  Leber 
gennem  Dublin  ud  i  Dublinbugten. 

lift  [lift]  vt  10fte,  lette,  heeve;  is.  sc  flytte  [remove, 
flit];  p  stjsele  (bort),  rejse  med,  stjsele  med  sig  [steal]; 
sc  udtage  [withdraw  from  a  bank];  indkassere,  ind- 
krseve  [Leje  rents],  Jvf  cake!  the  amount  ~ed  was 
more  than  in  the  previous  year  by  £,  1807 ;  I've  ~ed 
[slaaet  mig]  a  bump  over  my  right  eye;  ~  his  hair  skal- 
pere  ham;  _  his  hand  to  his  hat  tage  t.  Hatten ;  -  his 
hat  lette  p.  Hatten;  _  my  rigging  J>  ssette  Riggen;  _ 
him  to  [hen  paa]  the  bed;  ~  up,  is.  fig  10fte,  op!0fte 
[Sindet  the  mind};  ~  up  his  voice  op]0fte  sin  R0st;  ~ed 
up  with  pride  opblaest  (af  Hovmod),  hovmodig.  lift 
[lift]  vi  &  abs  10fte  [paa  at};  10fte  (el.  hseve)  sig;  for- 
dele  sig,  lette,  om  R0g,  om  Taage,  &c  [clear];  holde 
op,  lette,  *ogs.  letne,  om  Regn;  ^  leve,  skebre,  skevre 
[shiver];  the  fog  .s;  the  land  _s  [hsever  sig]  to  a  ship 
approaching  it;  when  the  rain  ~ed...;  as  soon  as  the 
sails  ~ed;  ~  up  [oplofte  sin  R0st]  and  pray,  lift  [lift] 
L0ften,  L0ftning,  Letning,  Hsevning  [raising];  Vsegt  c, 
P  L0ft(e)  n  [that  which  is  to  be  raised];  L0fteh0jde; 
(Stempels  &c)  Vandring  c,  Slag  n  [~  of  a  stamper];  P 
Haandsrsekning  [assistance];  Stigning  [rise];  fig  For- 
fremmelse  c,  Avancement  n  [promotion];  Elevator  c, 
L0ftevserk;  prov  Stigbord  n  [floodgate,  liftgate];  Hsel- 
flik  [heel-lift];  dmp  Hsevekam,  *Kam  t.  Ekspansion 
[cam,  knob];  L0fter,  p.  Hjulaksel;  ^  Toplent  [lift- 
rope];  is.  sc  Luft  c  [air,  firmament],  Jvf  dead- 
lift  med  Note!  the  last  ~  det  sidste  L0ft,  den  sidste 
Nagle;  the  hen  thought  the  -s  were  falling,  at  Al- 
verden  skulde  forgaa;  get  a  -  komme  op  at  age  (frit, 
f.  Eks.  m.  en  Bonde),  *faa  fri  Skyds,  faa  sidde  paa 
(m.  en  Bonde  &c);  faa  en  Haandsrsekning;  get  a  _ 
[avancere,  forfremmes]  in  the  army  for  bravery;  he 
has  got  a  great-,  i  Sp0g:  han  bserer  p.  et  Skab,  ogs.* 
han  er  dygtig  oversejlet  [a  tight  case];  give  him  a  . 
lade  ham  k0re  med  sig,  *give  ham  fri  Skyds,  lade  ham 
sidde  paa  m.  sig;  fig  give  ham  en  Haandsrsekning, 
tage  ham  under  Armene,  tage  sig  af  ham,  hjselpe  (el. 
stette)  ham;  I  feel  bound  to  give  you  a  _  out  of  it, 
hjselpe  Dem  ud  af  Deres  Vanskeligheder ;  on  the  ~,  i 
amr  Sydst.  rejsefserdig,  *ogs.  som  staar  p.  Rejsen; 
D0den  nser  [on  the  point  of  death];  the  boat  was 
thumping  against  the  ship's  side  on  the  _  of  the  sea, 


hate;  [o«]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [S}  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  singr;  [a,  a,  el  osv.  vaklende  med  [9], 


lif 


602 


p.  Seerne;  keep  the  sails  on  the  -  holde  Sejlene 
levende.  lifUble  ['liftabl]  som  kan  10ftes,  *ogs.  loftbar. 
litter  ['lifta]  Lofter  c;  is.  Leftevaerk  n,  Elevator;  dmp 
Hffivekam,  *Kam  c  til  Expansion  [cam,  knob,  lift]; 
met  Pukstempel  n;  F  Tyv,  is.  i  Smstgg;  sc  is.  Krea- 
turtyv  c.  Jvf  shop-lifter!  lift|gate  ['liftgeU]  Stigbord  n; 
..hammer  Hfevebammer.  lifting  bl.  a.  Loftning;  is. 
sc  Flytning  c;  Tyveri  n,  isaer  i  Smstgg.  Jvf  cattle, 
shop,  till  -!  at  the  .  som  ligger  i  (*paa)  Flytning;  fig  i 
stserkt  medtagen  Tilstand.  lifting  &  levende;  ~»gear 
dmp  Lefteapparat ;  — pnmp  dmp  Hasvepumpe;  — screw 
J,  Ophisning(*Opheisnings)  Propeller,  -Skrue;  .. ralve 

dmp  laftende  Ventil; wires  Platiner,  i  Jacquardvsev. 

liftllock  Kanalsluse.  Aim.  canal-lock;  —rope  J,  Top- 
lent  c;  —wall  Sluse,  Tvaervaeg  c,  i  Slusekammer;  — way 
Elevatorskakt  c. 

Hg  [lig]  vi  f  ligge  [lie,  as  in  a  bed]. 

ligament  ['ligamant]  Baand;  anat  Ligament,  Led- 
baand  n;  interwoven  is  the  love  of  liberty  with  every  _ 
of  your  hearts,  ligamental  [liga'mental],  ligamentous 
[-tas]  Iigament0s;  a  strong  ligamentous  membrane. 

ligan  ['laigan].    Se  lagan! 

Hgate  ['laigeU]  vt  chir  underbinde  [bar,  take  up]; 
the  portion  of  the  vessel  which  had  been  ~d.  llgation 
[lai'ge'J^n]  Binden,  Binding  c;  cone  Baand  n;  a  bundle 
tied  with  tape,  and  sealed  at  each  fold  and  _  with 
black  wax.  W.  Scott,  hos  Webster,  ligature  ['ligat/a] 
Baand,  Bind  n;  Tilbinding,  Sammenbinding;  chir  Liga- 
tur,  Underbinding;  Stivhed  [i  et  Led  of  a  joint];  / 
Ligatur,  Slejfebue;  typ  Ligatur  c,  sammentrykte  (el. 
sammentrukne)  Bogstaver  pi,  Dobbeltbogstav  c  &  n; 
by  a  strict  _  of  the  parts. 

Ligea  [l(a)i'dsra]  myth  Ligea  c,  en  Havnymfe  & 
Sirene. 

ligeance  ['li'dgans]  f  undersaatligt  Forhold  n  [allegi- 
ance]. 

Ligeia  ^'laidgia].    En  Fortselling  af  E.  A.  Poe. 

ligement  ['lidgment].  Se  ledgement!  ligger  ['liga] 
arch  Brset  n,  &c;  Hammer  c,  &c  [ledger]. 

Liggins  ['liginzj.  Is.  nsevnes  the  _  controversy,  en 
Strid  i  Anledning  af  G.  Eliots  anonymt  udgivne  Adam 
Bede,  idet  en  vis  -  antoges  at  vaere  (og  angav  sig 
som)  Forfatter  deraf  (1859). 

1.  light  [lait]  Lys  n,  i  forskell.  Tilff;  Lysaabning  c 
[opening  for  the  .] ;  isser:  Vindue,  Vindve,  *Vindu  n 
[window];  Rude,  Vinduesrude  c  [pane  of  glass];  & 
Fyr,  Lys  n\  &  Lanterne  [lantern] ;  Taendstik,  Fyr- 
stik(ke),  F*  Stikke  [lucifer  match];  Belysning,  i 
Maleri  &  fig,  P  Kredit  c;  Lys,  Lumen  n,  fremragende 
Personlighed  [the  great  ~s  of  science  &c].  Jvf  vi  can, 
commence,  dawn,  2.  leading,  lights!  -s  bl.  a.  Indsigt, 
Forstand  c,  F*  Vet  n;  the  Light  of  the  Haram  «Ha- 
remets  Lys» ,  Sultaninde  Nourmahal  (senere  kaldt 
Nourjehan),  Selims  Brud  i  T.  Moores  Lalla  Rookh; 
~s  out  &  Rosignal  n;  as  different  as  -  and  darkness, 
som  Dag  og  Nat;  (including)  ~s  and  service  (iberegnet) 
Lys  og  Opvartning;  .(*)  and  shade(s)  Lys  og  Skygge  c, 
fig  ogs.  Lys-  og  Skyggesider  pi ;  >  he  is  no  great  ~  F 
ogs.  ban  bar  ikke  opfundet  Krudtet;  there  was  a  ~ 
behind  the  blinds  der  var  Lys  i  Vinduet;  here  is  a  _ 
for  you,  is.  her  bar  De  lid;  the  (or  his,  Ac)  -  is  out 
P  ban  &c  bar  ikke  Kredit  laenger;  beg  a  -  for  [bede 

1  Maerk  ogs.  sc  the  Auld  Light  (. . .  Licht)  den  gamle 
presbyterianske  Kirke  (established  church),  modsat  Fri- 
kirken  og  den  unerede  Presbyterialkirke.  Se  f.  Eks. 
Barrie,  The  Little  Minister,  og  Auld  Licht  Idylls! 


om  lid  (F  Fyr)  i]  his  pipe;  be  skilful  in  the  blending 
of  [forstaa  at  blande]  -s  and  shades;  a  „  was  (or  -s 
were)  brought  in  der  bragtes  Lys;  a  new  _  had  burst 
(or  flashed)  upon  me  or  on  my  mind  der  var  gaaet  et 
Lys  (joe  en  Praas)  op  f.  mig;  get  a  ~  at  a  house  si 
faa  Kredit . . . ;  I  have  got  ~s  upon  [faaet  Lys  i]  the 
subject  today  which  1  had  not  before;  give  him  a  „ 
give  ham  en  Tsendstik ;  give  ham  lid,  i  Cigar  &c;  the 
lamp  gives  a  strong  ~,  ogs.  Lampen  lyser  godt ;  you 
shall  have  ~s,  faa  Lys;  has  his  ~s  as  well  as  shades, 
sine  Lys-  saavel  som  sine  Skyggesider;  Lord,  lift  thou 
up  the  .  of  thy  countenance!  Herre!  opleft  dit  Ansigts 
Lys  over  os !  Salmerne  IV.  7 ;  ~s  were  procured  der 
skaffedes  Lys ;  I'll  put  your  -  out  p  jeg  skal  lave  dig 
t.  Hakkemad,  *ogs.  jeg  skal  0ie  dig;  see  the  ~,  flgurlig: 
se  Lyset,  se  Dageus  Lys;  I  saw  a  -  in  the  room,  at  der 
var  Lys  paa  (i  Vserelset) ;  set  .  to  stikke  (el.  saette)  lid 
(F  Fyr)  paa;  throw  (a)  -  on  kaste  Lys  over,  belyse; 
nothing  helped  him,  or  threw  ~  on  his  uncertainty, 
bragte  ham  Lys  i  bans  Uvished ;  I  do  not  understand 
these  modern  _s  at  all.  Med  Prsepositioner:  they 
spoke  according  to  their  _s  de  talte  som  de  havde 
Forstand  (F*  Vet);  between  the  -s  F  i  Skurnringen,  i 
Tusmerket  [in  the  dusk];  between  two  -s  F  inden  fire- 
ogtyve  Tinier  [between  two  days];  i  Mulm  og  Morke, 
dsekket  af  Natten,  v.  Nattetid,  om  Natten ;  he  was 
forced  to  leave  town  between  two  ~s;  try  the  results 
\  by  the  „  of  reason,  i  Tel.  ved)  Fornuftens  Lys,  i  Lys 
i  af  Fornuften ;  by  the  first  „,  i  Irland :  ved  Daggry  [at 
!  dawn];  consider  it  in  the  ~  of  a  bore,  som  en  Plage, 
som  nt  kedsommeligt;  among  the  Indians,  wives  are 
to  be  considered  more  in  the  _  of  his  servants  [mere 
som  bans  Tjenere]  than  anything  else;  I  took  up  a  ,( 
pen,  and  held  it  in  the  ~,  og  holdt  den  op  f.  Lyset; 
he  had  not  looked  at  matters  in  that  ~;  place  (or 
put)  matters  in  their  proper  (or  real,  right,  true)  -, 
set  matters  in  proper  ~s,  i  det  rette  Lys,  i  den  rette 
I  Belysning;  stand  in  his  (his  own)  ~  staa  i  Lyset  f. 
ham  (f.  sig  selv),  skygge  f.  ham;  we  rode  in  the  direc- 
tion of  the  ~,  i  Retning  af  Lysningen  (p*  efter  Lys- 
ken);  stand  out  of  the  (or  his)  ~  gaa  af  Lyset  (f.  ham); 
was  brought  to  (the)  -  bragtes  (el.  kom)  f.  Lyset,  f 
Dagen,  F  for  en  Dag;  sit  without  a  ~,  uden  Lys,  i 
M0rke;  holde  Skumringstime  el.  M0rkning  [sit  without 
a  ~,  talking  <&c]. 

2.  light  [lait]    a   lys;    blond   [blonde].     I    Smstgg. 
lys-,  lyse-;  -  blonde  hair;  .  Blues  sp  lyseblaa :  om  Re- 
praesentanter   f.  Universitetet  i   Cambridge;    a  -   com- 
plexion;    _  summer  toilettes;  it  was  -  as  day  quite 
across  the  bog;  it  will  be  .  [lyst]  in  half  an  hour;  get 
(or  grow)  ~,  ogs.  lysne  vi;  before  _  [for  det  er;  far  det 
er  blevet;  f0r  det  var  blevet  lyst]  in  the  morning;  he 
would    be   sure   to    keep   me   awake   until   almost   ~, 
naesten  t.  den  lyse  Morgen. 

3.  light  [lait]  vi   lyse;   the  phosnix  argands...O! 
nothing   else  ~s  now,  ingen  anden   Lampe  duer  nu! 
how  her  dark  eyes  lit  into  lustre  [formelig  lyste]  when 
they  saw  me  ? ;    -  up    begynde   at   lyse ;    begynde   at 
skinne;   tsende,   f.  Eks.    en  Cigar;   orn   Ansigt:   lysne; 
and   the   stars   as   they    -ed   up   warned  me  that  I 
might   continue  my  journey;  let's  -  up!;  his  whole 
face  ~ed  up. 

4.  light  [lait]  vt  tsende  [lid,   et  Baal  a  fire],   *ogs. 
taende  paa;  oplyse  [Gaderne  the  streets;  v.  Elektricitet 
by  electricity];   lyse  for   [mig  me],   lyse  [ham  t.  bans 
Vaerelse   him   to   his  room];    the  boiler  was  ~ed  der 
fyredes   op  (under  Kedelen);    -  a  fire,  ogs.   g0re  lid 


[a-  1-  u  ]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [&']  hurt;  [a]  inner; 


603 


paa,  tsende  op,  F*  ogs.  n0re  op,  n0re  paa;  >  the 
kitchen  fire  tsende  op  i  K0kkenet;  the  lamps  were  ~ing 
man  var  ved  (*holdt  paa)  at  tsende  Lygterne  &c;  a 
fine  room,  principally  ~ed  [oplyst]  by  a  large  Gothic 
window;  ~  up  tsende,  &c  [light];  lyse  op  i;  -  up  his 
dark  existence. 

5.  light  [lait]  vi  dale  (el.  falde)  ned;  ssette  sig,  slaa  sig 
ned;  stige  af  [alight].  Jvf  1.  alight,  lit!  _  along  a  rope, 
a  sail  &  rede  (el.  10fte)  efter  p.  et  Tov  (*Taug)  .  .  .; 
_  from  the  chariot,  i  Bibelen :  springe  af  Vognen ;  _ 
off  the  camel,  i  Bibelen :   stige  ned  af  Kamelen ;   _  on 
falde  paa;    dale  ned  paa,  &c;   is.  st0de  (tilfseldig)  paa; 
a  cat  will  always  -  [falder  altid]  on  his  (or  her)  legs; 
the  most  wonderful  sight  that  the  eyes  of  living  man 
ever  lit  upon;  neither  shall  the  sun  ~  on  them,  nor 
any  heat;  the  bee  ~s  [ssetter  sig]   on  this  flower  and 
that;   lest  suspicion   should  ~   [falde]    on   them,   and 
worse  happen;  and  here  we  lit   [st0dte  vi]   on  aunt 
Elisabeth. 

6.  light   [lait]    let  [not  heavy];   let  [not  difficult, 
easy];  ringe,    ubetydelig  [slight];   &   i   Ballast,    uden 
(starre)  Last,    skaaltom  [flying  ~];  &  laber,   10j,   flov 
(*flau);   knap;   let,  om  Vsegt  [short];  let,   slet,   under- 
vsegtig,    om  M0nt  [not  of  legal  weight];   mild   [Dom 
sentence;    Straf  punishment};    letbestemmelig   [easily 
influenced],  10s ;   letsindig  [indulging  levity];   fri ;   agr 
10s,  letsmuldrende  [ Jord  so»7J .  Jvf  s  hand !  a  ~  breese  &. 
en  laber  Kuling ;   _  burden,  fit  of  illness,  food,  fumes, 
horse,   load,   mind,   rain,   repast,   troops,  vapour   let 
Byrde  . .  . ;    _   books,   is.  Morskabsb0ger ;    a  _    [under- 
vaegtig]  coin;  ~  hand  &  Letmatros,  Jungmand  c;    a  _ 

\heart,  ogs.  et  let  Sind;  it  is  no  .  matter,  ogs.  det  er 
"  -i.ngen  Spas;  treating  it  as  a  ~  matter,  som  en  Ubetyde- 
lighed;  if  there  was  a  ~  [undervsegtigt]  piece  in  the 
mass;  lot  2  is  very  fast  with  a  ~  mouth,  og  lasmundet; 
_  railway,  is.  Tertiserbane;  -  reading  Morskabslsesning; 
work  of  ~  reading  Morskabsbog  c;  -  task;  it  is  no  ~ 
thing,  is.  det  er  ikke  Smaating;  she  was  ~  in  [laa  let  p.] 
the  water,  and  bore  little,  except  ballast;  so  my  boy 
came  home  as  ~  as  a  feather  [glad  og  let]  and  gay  as 
a  lark;  fall  _  <£,  10je  (af);  my  heart  grows  ~  within  me 
hst  mit  Hjerte  svulmer,  nu  10fter  sig  mit  Hjerte; 
make  ~  of,  set  ~  by  tage  sig  let,  tage  det  let  med, 
ikke  sense  (stort),  lade  haant  om,  agte  ringe,  F  blsese 
ad  (*af ) ;  the  ship  returned  ~ ;  it  is  strange  to  see 
how  ~  these  scruples  weigh  [hvor  lidet  disse  Batsenke- 
ligheder  vejer],  even  with  our  severest  matrons;  ~  of 
head  0r  i  Hovedet;  _  at  (or  of)  heart  or  of  mind  let 
om  Hjertet;  _  of  (i  Amerika  ogs.  on  the)  foot  let  paa 
Foden,  letfodet,  rapfodet,  fodrap;  he  weighs  twelve 
pounds  at  the  very  ~est,  i  det  aller  mindste. 

7.  light  [lait]  ad  let;   ~  come,  _  go  or  gone  let  vun- 
det  ...  snart  svuudet,   hurtig  faaet  .  .  ,  hurtig  gaaet; 
sleep  ... 

8.  light  [lait]   vt  &  lange;   George  ~ed  up  the  bight 
to  me. 

lightable  ['laitabl]  som  kan  oplyses;  tsendbar,  som 
kan  taendes. 

light|armed  ['laita^md]  letvaebnet;  —ball  &  &c  Lys- 

kugle; boat  Fyrskib  n;  — brained  tomhovedet; 

tankel0s;  _. coloured  lys,  lysfarvet;  — dues  Fyr-Afgifter, 
-Penge. 

lighten  ['laitn]  vt  oplyse,  lyse  op  i;  g0re  lysere  /-  in 
colour];  asking  him  to  -  [lyse  op  i]  the  darkness  by 
his  wisdom;  ,  my  lonely  little  house;  ~  the  mind;  ~ed 
silver  Bliks01v;  minnows  are  easily  ~ed  in  colour  by 
leaving  them  in  a  white  earthenware  basin  exposed 


to  the  sun.  lighten  ['laitn]  vi  lysne;  lyne  [flash];  om 
S01v:  blikke;  the  purple  ,ed  into  a  dusky  white; 
her  face  seemed  to  ~  with  [af]  sudden  hope,  lighten 
['laitn]  vt  lette;  <J,  rede  (el.  10fte)  efter  paa,  hjaelpe  [et 
Tov,  *et  Taug  a  rope].  Jvf  bodily!  .  the  burden  of 
grief,  the  cares  of  life,  the  estimates,  the  grief;  they 
~ed  their  task  [lettede  sig  Arbejdet]  by  singing;  - 
forward  the  messenger!  &  red  efter  p.  Kabelaringen ! 
-  over  the  sail  [hjaelp  Sejlet  over]  to  windward! 

lightener  ['laitn-a]  En  c  (.  .  .  noget  n)  der  letter; 
Cajfre's  .,  i  Sydafrika :  et  helt  Maaltid,  *ogs.  et  godt 
Maal  Mad  [a  full  meal]. 

lighter  ['latta]  Tsender;  Tsender,  Fidibus,  t.  Pibe  &c 
[candle-lighter];  Optsender  c,  til  Ovn  &c.  lighter  ['laita] 
^  Pram,  ogs.*  Lsegter,  *F0ringspram,  Lorje,  prov* 
Skude  c.  lighter  ['laita]  vt  Isegtre,  pramme.  lighterage 
['laitaridg]  Lsegtring;  Pramleje  c,  Lsegter-Penge,  -Udgifter 
pi.  lightering  ['laitariq]  Lsegtring  c.  lighterman  ['laita- 
mcin]  L33gterf0rer,  Prammand  c. 

Hght|flngered  ['laitfiqgad]  F  langfingret;  —  foot(ed) 
letfodet,  rapfodet,  fodrap ;  -  Iris;  -ful  [-f(u)l]  \  lys;  . 
presence l;  -ful  F  herlig  [delightful J;  it  [that  partic- 
ular pipe  of  tobacco]  was  the  most  soothing  and  -1 
one  he  ever  smoked.  Pickwick  P.  I  XVII.  p.  250  T; 

— grey  lys(e)graa; handed  <£,  med  lidet  Mandskab; 

— headed  forstyrret  (i  Hovedet),  som  er  fra  sig  selv, 
F*  ogs.  skrullet;  svimmel;  flygtig;  tanke!0s ;  a  little  ~ 
with  thirst  and  weariness;  --headed ness  Vildelse, 
Vseren  fra  sig  selv;  Svimmelhed  c,  &c;  — hearted  let 
om  Hjertet,  glad  og  let,  feststemt,  munter;  livsglad; 
began  to  make  jokes  about  it,  in  her  ~  [muntre]  way, 
. . .;  and  Evereld  grew  ~  to  [let  om  Hjertet  v.  at]  think 

that...; horse  let  Kavalleri; house  Fyrtaarn  w;  _ 

board  Fyrdirektion  c.  Jvf  the  Trinity  House!  ~ 
charges  Fyrpenge. 

lighting  ['laitiq]  Tsending;  Belysning,  f  &  joe  Oplys- 
ning  c;  electric  _. 

lightjiron  ['laitaian]  t  Lysestage  c  [candlestick]; 
— keeper  Fyrvogter  c. 

lightly  ['laitli]  ad  let;  letsindig;  paa  en  mindre  ser- 
b0dig  Maade;  rmgeagtende;  sc  ogs.  haanlig;  you  should 
breakfast  ~;  oaths  cannot  be  ~  [letsindig]  broken; 
watch  what  thou  seest,  and  ~  [raskt,  hurtig]  bring  me 
word!  Tennyson;  _  clad;  they  come  -  by  the  malt, 
and  need  not  spare  it;  draw  his  breath  ~;  „  dressed; 
I  had  heard  my  mother  spoken  _  of,  omtalt  p.  en 
miudre  serb0dig  Maade;  take  a  thing  (things)  ~  tage 
sig  nt  (Verden)  let;  talk  _  tale  hen  i  Vejret;  think  . 
of  have  ringe  Tanker  om;  undervurdere,  miskende;  his 
victory  had  not  been  «,  won;  ~  won  and  ~  lost  let 
vundet,  snart  svundet.  lightly  ['laitli,  sc  'lextli]  vt  \ 
sc  spotte,  haane;  there  is  st  in  majesty,  even  when 
shorn  of  its  beams,  that  is  not  to  be  lightlied  by  com- 
mon men.  James,  Arrah  Neil  p.  103,  cit.  Hoppe. 

Ogs.  hos  Barns; come-by  f-'kAtnbai]  let  erhvervet, 

Ietk0bt;  these  _  contributions. 

light-minded  ['laitmaindid]  let,  ustadig;  flygtig. 

lightness  ['laitnes]  Lyshed;  Klarhed  c.  lightness 
Lethed  c ;  to  the  _  of  the  metal  may  be  ascribed  the 
duration  of  the  combat. 

lightning  ['laitniq]  Lyn  n;  si  Genever  c,  Brsendevin 
n.  Jvf  colly,  vt  conduct,  flash!  -  glance  Lynglimt, 

1  Davies  har  bl.  a.  Betydningerne  glorious; 
joyous.  Med  Citatet  Tho'  my  heart  was  lightful  and 
joyous  before,  yet  it  is  ten  times  more  lightsome  and 
joyous  now.  Pilgrim's  Progress  Pt.  II  p.  60. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  tf,in;  [J]  she;  [3]  measure;  [r]  sin0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


604 


lik 


Lyn;  lynsnart  Blik  n,  rapidity  Lynsnarhed  c,  speed 
Lynets  Fart;  _s  $  Kornvalmue  c:  Papaver  rhceas;  a 
_  before  death  en  sidste  Opblussen ;  his  eyes  shot  out 
-a,  sked  Lyn ;  like  greased  ~,  spegende :  som  et  smurt 
Lyn,  som  om  Fanden  var  i  Hselene  p.  ham  Ac;  flash  of 
,  si  (Il)snaps,  *(Il)dram  c;  with  the  speed  of  -  i  Lyn- 
fart,  i  lynende  Fart;  —bug  amr  (Slags)  Ildflue  c; 

conductor  Lynafleder;   ...proof  lynfast;   the  chimney 

is  fire  and  -;  — rod  Lynafleder  c. 

light-o'loYe  ['laitalAv]  «/*>  Light-o'love,  en  gammel 
Dansemelodi  f;  Letsindighed,  i  Elskovssager  f;  let 
Dame,  Kurtisane  c  git  &  hst;  the  drunkard  and  the  .; 
respect  each  other's  lights  of  love;  best  sing  it  to  the 
tune  of  .,  Shakesp. 

lightjplant  Lysanlseg  n;  — room  Lys-Skakt,  -Scbakt  c, 
i  en  Bygning;  J,  Fyldekammer,  Lanternekammer  n, 
til  Krudtmagasin. 

lights  [laits]  pi  bl.  a.  Lys,  i  fleie  Tilflf;  si  0jne;  si 
Lunger,  is.  Dyrelungtr  pi;  Skrab-  el.  Udskudsked  n;  si 
Tosse  c;  _  list  &  Fyrliste. 

light-ship  ['laitjip]  Fyrskib. 

lightsome  ['laitssm]  lys;  poet  lys,  munttr,  glad.  Jvf 
delightsome,  glide,  lightful!  the  „  realms  of  love;  of  a 
spirit  less  gay  and  _. 

light|souled  letlivet;  — water:  .  line  &  Tomskibs- 
linie;  _  mark  Tom&kibsmserke;  — weight  sp  let  Rytter, 
let  Bokser  c;  -s,  active  and  wiry;  -wood  Taendeved  n 
(*c)  [kindling];  .-wort  *Fjaeie-  el.  Strandportulak  c: 
Pulmonaria  maritima  [sea  bugloss]. 

liglag  ['liglag]  sc  forvinet  Lyd  af  Stemmer;  (vidt- 
leftig)  Passiar  c,  (megen)  Snake,  *ogs.  (meget)  Snakn. 
liglagger  ['liglaga]  vi  \  passiare,  snakke;  sometimes  1 
saw  him  -ing  with  women.  James  M'Levy,  Curiosi- 
ties of  Crime  106,  cit.  Hoppe. 

lign-aloes  [lig'iialouz,  lai-]  bibl  Agalloche-,  Aloe-, 
Aquila-,  Paradis-,  Ornetrae  n:  Lignum  aloes  s.  agal- 
lochi  vert. 

lignam  ['lignam].    Se  linga(m)! 

ligneous  ['ligniasj  Tiae-,  tiaeagtig;  .  marble  mar- 
moreret  Tree  n.  ligniflcation  [lignifi'kei/en]  Fortraeelse 
c.  lignify  ['lignifai]  vt  fortisee;  vi  fortrsees.  lignin(e) 
['lignin]  chem  Liguin  n  &  c.  ligniperdous  [ligni'pe  das] 
ent  traeedelseggende.  lignite  ['lignaitj  Ligmt  c,  Brun- 
kul  n;  _  vegetables,  i  Sp0g:  stenhaarde  Gronsager. 
lignitic  [lig'nitik]  lignitisk,  Brunkul-;  .  clay,  lignitif- 
erons  [ligni'tifaras]  Iignit-f0rende,  -holdig.  liguose  ['lig- 
nous],  lignous  ['lignas].  Se  ligneous!  lignum  ['lignemj 
lat.  Trae  n;  „  vitce  Pokkenholt  n. 

ligula  ['ligjula]  lille  (*liden)  Tunge;  $  Bladplade,  p. 
Grses;  Skedehinde  c.  ligulatt(d)  ['ligjulet,  -leHid]  $ 
tungeformet ;  .  flowers,  llgule  ['ligjul]  Remoim  c.  Se 
ligula ! 

ligure  ['ligja,  -jua]  bibl  Lossafir  c. 

Liguria  [li'gjuaria]  Ligurien  n.  Ligurian  [-rian] 
ligurisk ;  .  arts  o :  bedragerske  Kunster,  Kneb ;  the  . 
Republic,  ligurite  ['ligjurait]  min  Ligurit  c 

ligurrition  [liga'ri/an]  \  Slikken,  Slikning  c  [lick- 
ing]; the  emptying  of  wineglasses  and  the  „  of  dishes. 
F.  H.  Farrar,  Julian  Home  94,  cit.  Hoppe. 

llgwort  ['Hgwa-t]  Kongelys  n:  Verbascum. 

lihaf  [?]  ^  Lihaf  c,  stukket  Sengetseppe  n  [quilt]. 
Angivelig  et  persisk  Old;  I  took  our  best  lihaf  -  silk 
it  was,  fine  work  of  Iran...  R.  Kipling,  Life's 
Handicap. 

Lika  ['laika];  .  joko.    Se  Fumissl 

likable  ['laikabl].    Se  likeable! 

1.    like  [laik]  o  lige;  lig,  lignende  [similar].    Jvf  1. 


against,  anything,  fair,  master,  moderation,  suchlike! 
rise  up,  Hydra-like,  ligesom  en  Hydra;  a  Julia-like 
sigh  et  Suk  a  la  Julie;  these  and  the  .,  og  lignende; 
of  -  age  with  himself  jsevnaldrende,  jsevngammel  m. 
ham;  under  _  [lige]  circumstances;  ~  cover,  -  cup  som 
Hfcrren  er,  saa  f01ge  ham  hans  Svende;  exciting  in  his 
readers  feelings  ~  his  own  og  vaekker  beslsegtede 
Stemnicger  hos  Laeseren;  in  _  manner  p.  lignende  (el. 
paa  samme)  Maade,  ligeledes;  _  mother,  ~  child  jEblet 
falder  ikke  langt  fra  Stammen;  the  latitude  from  and 
the  latitude  in  have  _  names,  bar  samme  Navn ;  for 
the  .  reason  af  samme  Grund ;  in  times  ~  [som]  these; 
there  is  nothing  _  [intet  er  saa  godt  som]  competition; 
but  with  nothing  ~  [ingenlunde  (el.  langtfra,  ikke  p.  langt 
naer)  med]  the  zeal  he  used  to  display;  London  had 
then  nothing  _  [havde  p.  langt  naer  ikke]  the  powerful 
police  force  which...;  nothing  ~  so  old  langtfra  saa 
gammel;  something  -  it  noget  i  Lighed  dermed,  nt 
lignende;  that's  something  ~1  det  kan  jeg  lide  (*og 
like) ! ;  det  lader  sig  here ! ;  something  very  _  [nt  som 
stserkt  lignede]  a  quarrel;  have  things  in  something  - 
order,  i  nogenlunde  Oiden;  that's  something  ~  dancing 
det  kalder  jeg  at  danse;  there's  none  „  it  [der  findes 
ikke  dets  Lige]  in  England;  be  ~,  ogs.  ligne  v\  that  is 
just  _  you  det  ligner  ganske  Dem,  det  ligner  Dem  p. 
en  Prik;  what  is  (or  what's)  he  -  (in  appearance)? 
hvorledes  ser  ban  ud?  . .  . ;  be  ~  to...  vsere  nserved  at 
.  .  .;  rimeligvis  g0re  Ac  uoget  [be  likely  to...];  ...said 
I,  ~  to  cry,  naerved  at  gisede,  (nsesten)  grsedefserdig, 
*ogs.  paa  Graaden;  laughing  ~  to  die  (to  split  himself) 
saa  ban  var  faerdig  at  forgaa  (icvne);  he  was  -  enough 
to  have  done  it  det  kunde  ganske  ligne  ham;  as  _  a.' 
not  p  som  Prsed.  Ord  ogs.  rimeligt,  meget  muligt;  ac*£ 
verbialt:  rimeligvis  [as  likely  as  not].  Jvf  3.  like! 

I  feel  ~  it  vsere  oplagt   (dertil),   have  Lyst  dertil  (*ogs. 

I  derpaa) ;  do  you  feel  ~  eggs  this  morning  P  amr  bar 
du  Lyst  til  (*paa)  ^Eg?  when  1  think...,  I  feel  ~ 
killing,  kunde  jeg  have  Lyst  t.  at  myrde  nogen ;  feel  _ 
seeing,  is.  have  Lyst  t.  at  se;  do  you  find  it  ~.9  synes 
De  det  ligner?  he  had  ~  to  have  fallen  p  ban  var  (el. 
havde)  naer  faldet  [he  had  nearly  fallen];  the  missis 
had  ~  to  'a  died;  look  ~  se  ud  som ;  tage  sig  ud  som; 
ligne;  he  (. ..  it)  looks  ~  it  ban  (.  . .  det)  ser  ud  t.  det; 
it  looks  (very)  -  him  det  ligner  (ganske)  ham;  it  looks 
(very)  -  rain  det  ser  ud  t.  Regn ;  he  looks  ~  taking 
the  rooms  ban  ser  ud  t.  at  ville  leje  Vs^relserue. 

2.  like  [laik]  s  Lignende,  Sligt  n;  Lige,  Mage  c.    Jvf 
3.    do!    these  people  and  their  ~(s),  og  deres  Lige;   _ 
cures  _  Ligt  heler  Ligt1;  III  do  my  possible  that  the  _ 
[at  saadant,  at  sligt]  does  not  happen  again;  -  likes  ~ 
Kiage  fceger  Mage,  Lige  seger  Lige;  there  are  more  of 
his  ~s  [flere  af  bans  Lige,  flere  som  ham]  up  above; 
my  blessings  on  you  and  the  ~s  of  you!  ...  og  eders 
Lige !  _  (will)  to  ~  Lige  soger  Lige,  Krage  seger  Mage; 
associate  with  the  ~s  of  me,  med  Folk   (el.  slige)  som 
mig,  m.  mine  Lige. 

3.  like   [laik]   ad  ligesom,  F  *   liksom,   lissom,  jus- 
som2;    sandsynligvis   [very  likely];  Solomon  in  all  his 
glory  was  not  arrayed  .  [som]  one  of  these;  shivered 
to  atoms  _  so  much   [som]   glass;  thinking,   -  a  fool, 
that...  idet  jeg,   dum  som  jeg  var  (f  *   idet  jeg  mit 
Nar),  troede,  at . .  . ;  as  .  enough  he  will  som  ban  for- 
modentlig  ogsaa  vil. 

1     Som     Oversaettelse     af     lat.     similia     similibus 
curantur.  —  Ogs.  «med  ondt  skal  ondt  fordrives». 
1  p  bl.  a.  som  en  erkesles  efterhaengt  TilfojeUe. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  Lwt;  [a  ]  hwrt;  [a]  inner; 


lik 


605 


Lil 


4.  like  [laik]  cj  F  &  p  som  [as] ;    I  can't  shine  in 
society  ~  he  does;   _  it  used  to  be;   a  couple  of  junks 
came   shouldering   through  from  the  north,   arm  in 
arm,  ~  junks  go;  ~  as  ligesom   bibl;  ~   as  a  father 
pitieth  his  children  . . . 

5.  like  [laik]   vt  lide   (*ogs.  like),   synes  om,   ynde; 
ville   heist   [rather   choose,  prefer];    f    behage,    hue 
[please] '.    Jvf  1.   all,  m  cram,  2.  get,  grub,  liked!    I 
rather   ~   him    jeg    kan    godt    lide   ham,    jeg    synes 
ganske  godt  om  ham ;    I  ~  him  of  all   things,  synes 
saerdeles  godt  om  ham;  fair  and  softly,  an  it  _  your 
gilt  jacket,  om  det  behager  (el.  huer) ...    Scott,    The 
Abbot  IV;  I  wish  any . . .  bachelor  that  reads  this  may 
take    the   sort   (of  woman)   that   ,s   [huer]   him  best. 
Thack.,    Van.  Fair;    the   picture   he  ~s   best,    synes 
bedst  om,   F*  ogs.  liker  bedst;   _  a  place  synes  om  et 
Sted,    F*  ogs.   like  (el.  synes  om)  sig  p.   et  Sted;   I 
don't  ~it  F*  Jeg  har  ingen  Hau  p.  det;  that  he  should 
~  it  very  much,  ogs.  at  det  havde  han  stor  Lyst  til; 
As  you  _  it  (Shakespeares)  Livet  i  Skoven;   I  _  that 
(now)!   det  var  jo  rart!   ogs.*   det   kan  jeg  lide   (*ogs. 
like)!    F    det  kan    jeg   li!;     ironisk:     Tak,    Skaebne! 
hvad  gi'r  I  mig?  this  is  what  I  _  dette  kan  jeg  lide 
(F   li);    what   would    you    ~?     hvad   skal   det  vaere? 
F.  Eks.  ved  Bordet;  Charles  _s  to  [ogs.  vil  heist]  be  to 
himself;  I  should  „  to  ["jeg  vil(de)  gaerne]  dine  at  five; 
I  should.  ~  to  know ...  is.  jeg  gad  vide,  F  gad  vide 
what  hour  of  the  night  is  this,  I  should  ~  to  know, 
ogs.    hvad   mon   (el.  hvad  mon  tro)    Klokken    er?    J 
should  not  _  to   [jeg  vilde  nedig,   ikke  gaerne]  rent  a 
house;  I  -  to  see,  is.  jeg  ser  gaerne;   I  should  _  to  see, 
ogs.   jeg  kunde  have  Lyst  til  at  se,   *jeg  skulde  have 
Lyst  at  se;   he  rather  ,d  having,  ogs.   han  var  meget 
(*noksaa)  glad  v.  at  faa .  .  . ;   papa   does  not  _  me  to 
[synes  ikke  om,  at  jeg]  cram  that  way. 

6.  like  [laik]    s    F    Sympati  c:    likes   and    dislikes 
Sympatier  og  Antipatier.     Aim.   liking;  strong  in  his 
~s  and  dislikes. 

7.  like   [laik]  'v  (saa)   synes,   ville,   0uske  (det);     F 
amr    vsere   naerved    [avoid  with  difficulty];  he  may 
go  or  stay,   as  he  ~s,   som  han  selv  synes;    if  you  _ 
hvis  De  saa  synes;  hvis  De  vil;  he  ~d  to  have  been  too 
late  han  var   naer  kommet   for   sent;    he  ~d  to  have 
[havde  naer]   lost  his  hat;  I  ,d  to  have  died  with  sea 
sickness. 

likeable  ['laikabl]  tsekkelig,  *ogs.  godlidende,  god- 
lidelig;  hyggelig.  liked  [laikt]  afgjort,  yndet,  *ogs. 
(vel)  likt.  Jvf  Note  t.  Chloe!  much  ~.  likelihood 
['laiklihud]  Sandsynlighed,  Rimelighed  c  [for  of;  for 
at  of  that];  there  does  not  seem  much  ~  of  it  now; 
there  is  but  little  ~  of  his  returning;  in  [efter]  all 
_,  Hkeliness  ['laiklines]  Sandsynlighed,  Rimelighed; 
Tsekkelighed,  tiltalende  (*ogs.  vakker)  Person  c,  til- 
talende  (*ogs.  vakkert)  Ydre  n.  likely  ['laikli]  a  trolig 
[worthy  of  belief];  let  tsenkelig,  sandsynlig,  rimelig 
[probable];  behagelig,  tsekkelig;  k0n,  ogs.*  paen;  amr 
ogs.  dannet;  lovende  [promising];  as  ~  as  not,  very  ~, 
som  Praedikats-Ord :  rimeligt;  ikke  udelukket,  gerne 
muligt1;  he  is  not  a  very  ~  candidate  han  har  ikke 
store  Udsigter  (som  Kandidat);  he  is  not  a  very  ~ 
customer  F  ban  er  mig  den  rette!  you'll  be  the  like- 
lier man,  den  bedste,  den  rette;  a  „  man  or  woman; 
your  cousin  is  the  most  „  person  to  [den  som  bedst 

1  Som  Indskud  (elliptisk)  at  gengive  adverbialt :  rime- 
ligvis.  Eller  som  en  Parentes:  hvad  der  er  rimeligt 
(nok),  hvad  der  ikke  er  udelukket. 


vil  kunne]  answer  the  question;  the  one  ~  person  (to 
do  it)  would  be  Mr.  F  den  eneste  skulde  (el.  det 
skulde  da)  vaere  Hr.  F;  a  ~  story;  be  ~  to  do  st  rime- 
ligvis  (el.  saudsynligvis)  g0re  nt;  there  is  -  to  be  some 
trouble  der  bliver  rimeligvis  endel  Vidtl0ftigheder  <fec; 
I  know  nothing  so  ~  to  [som  er  saa  egnet  t.  at]  effect 
this  object;  consequences  that  were  „  to  ensue,  ogs. 
forudselige  Falger;  when  the  phrase  is  not  _  to  be 
misunderstood  naar  Forbindelsen  ikke  let  kan  misfor- 
staas;  he  is  _  to  be  well  received,  ogs.  der  er  al  Udsigt 
til,  at  han  bliver  vel  modtaget;  he  is  not  ~  to  return, 
ogs.  det  er  rimeligt,  at  han  ikke  kommer  tilbage. 
likely  ['laikli]  ad  sandsynligvis,  rimeligvis.  Se  ovfr. 
Adj.  likely!  likeminded  ['laik'maindid]  ligesindet. 
Hken  ['laikan]  vt  ligne,  sammenligne  [med  to],  likeness 
['latknes]  Lighed  [med  to] ;  isaer  bibl  Liguelse  c;  cone 
Billede  n.  Jvf  vt  hit,  image!  ~  to  life  Livagtighed; 
Portraetlighed  c;  the  portraits  have  been  pronounced 
to  be  speaking  ~es,  erkleerede  f.  at  vaere  af  en  talende 
Lighed ;  take  his  ~  tage  ham  af,  f  skildre  ham ;  the 
portrait  has  been  attested  as  an  excellent  _  [som 
meget  veltruffdt]  by . . .;  begotten  in  his  father's  .  avlet 
i  sin  Faders  Lignelse,  af  en  talende  Lighed  med  sin 
Fader,  likening  ['laikanirj]  Sammenligning  c. 

likejowl  ['laikaul]  t  Ugle  [lich-owl];  —wake  Vaage- 
nat  c  [lichwake]. 

likewise  ['laikwaiz]  ad  ligesaa,  ligeledes,  hst  &  joe 
ligervis;  ditto;  do  thou  -/  g0r  du  ligesaa!  would  to 
Heaven  that  all  mortal  men  could  say  ~,  det  samme ! 
liking  ['laikirj]  Lyst,  Forkaerlighed,  Smag  c,  Behag  n; 
_s  and  dislikings  Sympatier  og  Antipatier;  get  a  ~  for 
faa  kaer,  faa  tilovers  for;  have  a  ~  for  have  kaer,  have 
tilovers  for,  *ogs.  like1;  take  a  .  to  faa  kser,  faa  til- 
overs  for;  be  (go;  take)  on  _  vaere  (gaa;  tage)  paa 
Pr0ve;  to  his  ~  efter  hans  Smag,  F*  ogs.  saaledes  som 
hau  liker  (.  .  .  likte)  den  &c ;  efter  hans  Hoved ;  an 
amusement  to  his  ~;  every  one  to  his  ~!  hver  sin 
Smag!  hver  sin  Lyst! 

Ill  [lil]  Bog;  Lommebog  c  [pocket-book].  Paa  Zi- 
geunersprog. 

lilac  [(lail9k]  $  Siren,  Syren,  *Syrin:  Syringa  vul- 
garis-;  Lilla  c;  handfuls  of  ~  blossom  [Syrener],  both 
white  and  purple,  lilac  a  lilla,  lillafarvet  [mauve], 

Lilburne  ['lilba(-)n].  Is.  naevnes  en  John  ~,  en  strid- 
bar  Rodhugger  under  Republiken.  Df.  if  no  one  else 
were  alive,  John  would  quarrel  with  ~.  Altsaa  yppe 
Kiv  m.  sig  selv  —  som  Daniel  Heire,  der  engang 
skulde  have  indkaldt  sig  selv  f.  Retten. 

lilacine  ['l(a)ilasin]  chem  Lilacin  n  &  c. 

liliaceie  [lili'e'sii1]  ^  ogs.  Liliaceer,  Lillievsekster. 
liliaceous  [lili'e^as]  lillie-,  -agtig,  -lignende.  Lilian  ['li- 
lian]  Lilian,  et  Kvindenavn.  lilied  ['lilid]  lillie-smyk- 
ket,  -bevokset;  by  sandy  Ladon's  ~  banks. 

Lilis  ['l(a)ilis],  Lilith  ['l(a)ilib]  Lilis,  Lilith.  Ifl.  Tal- 
mudisterne  Adams  Hustru  f0r  Eva;  (J0dernes)  D0ds- 
engel  c,  Kvindegenfaerd  som  isaer  efterstrseber  B0rn. 

lill  [lil]  sc  J^  Hul  n.  i  Blseseinstrument.  Jvf  back- 
lill!  lill  [lil]:  _  for  lall  sc  lige  f.  lige  [tit  for  tat]. 
1111  [lil]  i  Negersprog:  lille,  *liden  [little].  Jvflilly! 

LilHas  ['lilids].    Et  (is.  sc)  Kvindenavn. 

Lillibnllero  [liliba'liaro11]  Lillibullero  c,  en  Folkevise 
p.  Jakob  d.  2dens  Tid.  Se  Macaulay,  History  III 
241  T,  og  Percy,  Reliques  II  bk.  3!  the  ballad  of  -. 

Lilliput  ['lilipAt]  Lilliput  n,    Pygmaeernes  Land;   the 


1    He    had   a   liking    to    Lebeau. 
Parisians  II  142  T. 


Bulwer,    The 


[e«]  hate;  [o«]  so;  [al]  /;  [au]  ou(;  [8]  the;  [b]  ^in;  [/]  she;  [g]  measure;  [13]  sing,  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


Lil 


606 


Lim 


imaginary   kingdom    of    -.     LIlllpotl.il    [lili'pjir/an] 
lilliputiansk,  lilliputsk;    g  Lilliputianer,  Tommeliden  c. 

Lilly  ['lilij.  Is.  en  Stjernetyder  og  Almanaktrykker 
af  dette  Navn  i  Midten  af  XVII  Aarh.;  talk  of  -,  Al- 
bertus,  Jack  Dee!  Bar  ham,  Ing.  Leg.  Lilly  ['lili]  is. 
sc  Lillias,  et  Kvindenavn.  lllly  ['lili]  R  lille,  "liden. 
Jvf  Jal!  a  .  while.  Marryat,  Easy  XIII  110  T. 
1111  jpilly  ['lilipili]  $•  Lillypillymyrte  c,  et  australsk  Tree. 

Hit  [lilt]  sc  &  prov  rask  Visestump  (*ogs.  Visestub), 
(rask)  Vise,  (munter)  Sang;  let  Rytme  c,  rytmisk  Fald; 
Sving,  Liv  n,  Fart  c  [swing,  flow,  go] ;  ye  heard  mair 
than  Mary's  -s  yestreen;  a  -  of  the  light  dragoons; 
how  admirably  the  ~  of  [Rytmen  i]  Bret  Harte's  verse 
is  preserved  in  the  imitation;  a  step  with  a  ~  [Fart] 
like  a  two-year-old,  lilt  [lilt]  vi  sc  &  prov  udfere  nt 
raskt  el.  behsendig,  vips  g0re  nt;  svinge  sig,  (vlps) 
flyve,  (vips,  raskt)  hoppe;  bevsege  sig  rytmisk  el.  takt- 
maessig;  synge  (raskt,  glad),  tralle ;  whether  the  bird 
flew  here  or  there,  O'er  table  -,  or  perch  on  chair. 
Wordsworth;  as  she  warbles  that  long,  smooth, 
~ing  [rytmiske],  dancing  laugh;  its  loyalty  is  unim- 
peachable, and  it  is  written  in  a  pleasant  -ing  metre; 
Jenny,  whose  shrill  voice  I  have  heard  this  half  hour, 
.ing  [syngende,  trallende]  in  the  Tartarean  regions 
of  the  kitchen.  lilt  [lilt]  vt  synge,  tralle;  "simple 
rule  of  two  will  prove  it",  ~ed  back  the  tongabar. 
Kipling,  Departmental  Ditties  73;  a  classic  lecture 
.  .  .  lilted  oiit  by  violet-hooded  doctors. 

lilting  ['liltin]  sc  halt  [limping]. 

Illy  ['lili]  $  Lil  lie:  Lilium;  Agersnerle,  *Vindel  c, 
Vindelgrres  n  :  Convolvulus  arvensis  [lily-bind];  sc  path 
Mfelkeskorper  pi,  Frosk,  Mundsvie,  Tr0ske  c  [aphthce]. 
Jvf  Langtrey!  the  Lilies,  is.  Lilliebanneret;  .  of  the 
valley  Lilliekonval,  *ogs.  (Lille)konval,  prov*  Bitte- 
konval,  (Gjede)rams  c:  Convallaria  majalis; Ben- 
jamin si  hvid  (Over)frakke  c; bind  ^  Agersnerle, 

*Vindel  c:  Convolvulus  arvensis;  — daffodil  ^  Amaryl 
c :  Amaryllis;  — encrinite  Enkrinit,  Lilliesten,  forstenet 
S01illie  c:  Encrinitis  moniliformis ;  — oak  $  prov  & 
sc  Sir6n,  Syr6n,  *Syrin  c:  Syringa  vulgaris  [lilac]; 
-pad  loc  amr  Vandlilliens  svommende  Blad  n. 

lim.  Se  Forkortelser !  Llm  [lim]  Lim  n,  et  Sted  ved 
Mersey,  kendt  f.  sit  udmaerkede  H0.  Df  lick  it  like 
_  hay. 

Lima  ['laima].  By  i  d^e  forenede  Stater.  Lima  ['IrmaJ. 
Perus  Hovedstad.  lima  f'laima]  Lima  c,  et  Skaldyr. 

limaceous  [li'me^s]  som  h0rer  t.  Vejsneglen  [slug], 
Vejsnegl-.  limacina  [laima'saina]  conch  Limacina  c  & 
n,  et  vingef0ddet  B10ddyr;  _  arctica  *Flueaat  c. 
llman  ['laiman]  Dynd  n,  ved  Flodmunding. 

limation  [lai'me'/an]  Filing  [filing ];  Polering  c  [polish- 
ing], limature  ['laimat/9]  Filing;  Filspaan  c  [filings]. 

Limaraddy  ['limavadi].  Et  Sted  i  Irland;  Peg  of  -, 
et  Digt  af  Thackeray. 

limb  [lim]  Kant,  Yderkant  [edge,  limit];  is.  ast  Rand; 
Limbus,  paa  Sekstant  &c;  ^  Krave  c  [limbus];  Lem 
[member];  affekteret  &  spegende:  Ben  n  [leg] ;  Gren, 
Trsegren  [branch];  i  nogle  Udtr.  haandgangen  (Hand), 
F*  Udsending;  p  vidt!0ftig  (lille,  *liden)  Krabat,  slem 
Dreng  (*Gut)  c  [troublesome  or  precocious  child].  Jvf 
life!  upper  „  of  the  sun  Solens  Overrand;  I  began  to 
examine  the  upper  -  of  the  tree;  you're  a  perfect  -  (of 
the  devil,  of  Satan)  du  er  ligefrem  en  Djsevleunge, 
*du  er  et  Haar  af  Fanden ;  he  is  a  -  for  knocking  out 
his  clothes,  en  Gris  t.  at  0delaegge  (*ogs.  fare  med)  sine 

seder;   a  -  of  the  church  (law),  i  Sp0g  &  med  An- 
g  af  Dadel:   en  Prsestemand  (en  Lovens  Mand,  en 


Sagf0rer);  the  _  of  Galen  [^Eskulapen]  drew  back;  blow 
off  my  last  -  but  it's  true!  &  Fanden  gale  mig,  om 
det  ikke  er  sandt!  tear  .  from  -,  Lem  f.  Lem;  whole 
in  ~  med  hele  Lemmer,  m.  alle  Lemmer  i  Behold; 
trembling  (in)  every  ~,  in  all  his  ~s,  over  hele  Krop- 
pen,  paa  alle  Lemmer.  limb  [lim]  vt  forsyne  (el.  ud- 
ruste)  m.  Lemmer;  s0nderlemme;  om  Slagtekvaeg  is. 
oplemme;  P  rive  istykker,  myrde;  ~ed  [med  Lemmer] 
like  the  Few-western  Hercules. 

limbat  ['limbat]  Limbat  c,  Nordvestviud  p.  Cypern. 

limbate  ['limbet]  $  kantet,  randet  (m.  anden  Farve). 

limbed  [limd].  I  Smstgg.  -lemmet.  Jvf  vt  limb  I 
clean-limbed,  large-limbed. 

limber  ['limba]  b0jelig,  myg,  smidig;  so_  that  they  can 
stretch  it  anywhere,  limber  ['limba]  vt  art  protse  paa. 
Ogs.  .  up;  g0re  smidig(ere)  el.  b0jelig(ere),  myge.  limber 
['limba]  Skagle  (*Skaak)  c,  pi  Skagler  (*Skjseker)  pi 
prov;  _s,  i  Artilleri  isser :  Forstilling  c;  £  ogs.  Sandspor, 
Vandl0bsspor  pi,  Nsese  c  [ — holes];  — board  ^  Sand- 
sporlem,  Sandsporplanke  c; chain  art  Protsksede. 

Limberham  ['limbaram];  -  or,  the  Kind  Keeper,  en 
Komedie  af  Dryden. 

limberjholes  £  Sandspor  [limbers];  — plate.  Se 
Umber-board!  — strake,  — streak  Garnering  c,  i  Lasten. 

limbo  ['limbo"]  Forhelvede  n,  Region  grsensende  t. 
Helvede,  Helvedes  Forgaard  [region  bordering  on  hell]; 
p  Kachot  c,  Hul  n;  F  Urydskurv  c  [wastebasket].  Se 
limbus!  they'll  all  be  in  >  [i  Kachotten,  i  Hullet] 
again  before  long;  the  lawyers  have  got  him  hard 
and  fast  in  ~;  he's  laid  up  in  ~  ban  sidder  i  Brum- 
men,  han  faar  sig  en  Brummetur,  *han  sidder,  han 
er  indenfor  [he  is  doing  time];  consign  them  to 
_;  dismiss  them  to  the  ~  [Omraade,  Rige]  of  discarded 
theories,  limbns  ['limbos]  Forhelvede  n,  (Helved)for- 
gaard,  Helvedrand;  %  Krave  c  [modsat  unguis  Negl]. 
Jvf  limbo!  ~  infantum  (patrum;  puerorum)  udebte 
B0rns  (Patriarkers ;  Drenges,  *Gutters)  Forgaard;  - 
fatuorum  Daarers  Paradis  [fools'  paradise]. 

lime  [laim]  $  Lind  c,  Lindetrse  n  [~  (or  linden) 
tree],  lime  [laim]  $  s0d  Lemon,  s0d  Citron,  Lumie, 
Limette  c :  Citrus  limetta  Bergamica.  lime  [laim] 
Fuglelim  [birdlime];  sc  Lim  [glue];  Kalk,  p*  Lim  c 
[quicklime];  prov  Kobbel  n,  Kobbelrem  c  [leash]. 
lime  [laim]  vt  overstryge  m.  (Fugle)lim;  agr  kalkg0de, 
*kalkgj0dsle  [manure  with  lime];  fange  p.  Limpind; 
fig  fange,  snsere;  sammenbinde  [cement];  catch  with 
~d  twigs  fange  p.  Limpind ;  land  may  be  improved  by 
draining,  marling,  and  liming;  we  had  ~d  ourselves, 
with  open  eyes;  — burner  Kalkbraender;  austr.  Stodder 
c; hound  f  Jagthund;  Blodhund. 

Llmehouse  ['laimhausj.    Et  Distrikt  v.  Temsen. 

limeljuice  Citronsaft;  — jnicer  &sl  Langvejsfarer; 
Engelskmand  c;  -kiln  [-kil]  Kalk-Ovn  c,  -Braenderi  w; 
-light  Kalklys;  -milk  Kalkmselk. 

Limenean  [li'menjan,  -'mi'n-]  limansk;  s  Limaner  c, 
Beboer  af  Lima,  i  Peru. 

limelpickle  Lemon- Asie  c;  -pit  Kalk-Grube,  i  Garveri; 

-Grav  c;  -Brud  n;  .plant  «skjoldet  Fodblad*  M:   Podo- 

phyllum  peltatum  [May  apple];  -quarry  Kalkbrud  n. 

Limerick  ['limtrik]  Limerick   w,    en  By  i  Irland;  p 

Rundsaug,  Sang  (m.  Korj,  Kdnon1  c  [4.  catch] ;   make 

1  I  Smag  med  den  bekendte  Won't  you  come  up, 
come  up  . . .  to  Limerick  —  hvor  Won't  you  come  up, 
come  up  gentages  en  Masse  Gange,  indtil  Forl0sningen 
iudtrseder  v.  Ordet  Limerick.  —  Denne  By  er  som 
andre  Havnebyer  et  godt  Sted  f.  Drik  og  Svir. 


[a-  i-  u-1  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  httt;  [v]  hurt;  [ej  innerj 


lim 


607 


Lin 


up  a  good  catchy  ~,  and  let  the  fags  sing  it.    Kipling, 

Stalky  &  Co.  216  T. 

lime|shells  sc  ulsesket  Kalk  c;  -sink  Kalkhul  n, 
Fordybning  i  kalkfarende  Jord ;  .spar  Kalkspat; 
.stone  Kalksten;  -  beads  sc  St.  Cuthberti  Perler  [St. 

Cuthbert's  beads];  -tree  Lind  c,  Lindetrse :  Tilia  parvi- 
folia;  vestindisk  Citrontrse  n :  Citrus  Americana  [~  of 
the  West  Indies];  -twig  Limpind  c;  enter  the  very  ~s 
of  his  spells;  -wash  vt  kalke;  a  pitiful  knot  of  ~ed 
barns;  -washing  Kalkning  c. 

limine  ['limini] :  a  [e1]  _  fra  ferste  Fserd.  Egl  fra 
Tserskelen;  in  ~  straks  i  Begyndelsen;  straks  p.  For- 
haand  [at  the  outset].  Egl  paa  Tserskelen. 
liming  ['laimirj]  is.  agr  Kalk-G0dning,  *-Gj0dsling  c. 
limit  ['limit]  Gr sense  [for  of;  to],  Grsenselinie;  Yder- 
grsense;  mere  Limito  c,  Limitum  n.  Jvf  convivialism ! 
(prison)  ~s  Fsengsels  Enemserker:  Omraade  (i  eller  uden- 
for  Fsengsel)  inden  hvilket  Fanger  frit  kan  fserdes.  Jvf 
rules!  the  necessary  ~s  of  the  book  Bogens  nedven- 
dige  Begrsensning  c;  the  -s  of  human  capacity,  is.  de 
menneskelige  Evners  Begrsensning  c;  the  „  of  cereals 
Korngrsensen;  -  of  growth  Vsekst-  el.  H0jdegrsense;  the 
~.s  of  human  knowledge;  there  are  reasonable  _s  to 
everything  der  er  (el.  maa  vsere)  Maade  m.  alt,  alting 
m.  Maade;  our  ~s  [Rummet]  do  not  permit  us  to  dis- 
cuss the  point  at  large;  reach  its  ~s  naa  sin  Yder- 
graense;  I  am  not  sure  to  what  ~  [ogs.  hvor  langt]  his 
knowledge  may  extend;  fly  even  to  the  full  -  which 
their  fetters  would  allow,  limit  ['limit]  vt  afgraense, 
begrsense  [bound];  begrsense,  indskrsenke  [circumscribe, 
confine] ;  mere  limitere.  Jvf  income,  lim.,  Ltd. !  ~ed 
[indskrsenket]  franchise;  ~ed  liability  company  Kom- 
mandite  c,  kommanditsert  Selskab,  anonymt  (el.  uan- 
svarligt)  Aktieselskab  n;  my  means  are  very  ~ed  p* 
ogs.  det  er  ikke  stort  jeg  bar  at  fare  med;  ~ed  [ind- 
skrsenket] monarchy;  the  constitution  is  a  ~ed 
monarchy  Statsformen  er  indskrsenket  monarkisk;  in 
a  more  ~ed  [i  mere  indskrsenket,  i  snevrere]  sense; 
my  time  was  ~ed,  is.  var  knap;  we  are  ~ed  for  room 
here  det  er  knapt  om  Plads,  Pladsen  er  knap  el. 
kneben.  limitable  ['limitabl]  begrsenselig;  indskrsenke- 
lig.  limitary  [-tari]  Grsense-,  Vagt-,  hst;  indskraenket; 
proud  „  cherub;  _  king;  the  ~  ocean;  the  poor,  _ 
creature  calling  himself  a  man  of  the  world,  limita- 
tion [limi'teijan]  Begrsensning;  Indskrsenkning;  Grsense 
c  [limit];  Enemserker  pi,  Distrikt  n,  for  Tiggermunk 
&c;  lovlig  (el.  tilladt)  Tid,  f.  Tiggermunk  &c;  jur 
Prseskription,  *ogs.  Forseldelse;  jur  (Bos)  Afvikling  c 
[settling];  »s  of  thought;  am  I  yourself  but  as  it  were 
in  sort  and  .?  Shakesp.  limitedly  ['limitidli]  ad  med 
Begrsensning;  i  begrsenset  Udstrsekning,  i  indskraenket 
Grad.  limiter  ['limita]  Begrsenser;  (priviligeret)  Tigger- 
munk c.  limitless  ['limitles]  graenseles,  ubegrsenset. 

linim  [lim]  sc  Tojte  c  [limmer];  a  wild  ~. 

limma  ['lima]  gr  ^  diatonisk  Halvtone  c.  Modsat: 
apotome. 

limmer  ['lima]  Jagthund,  Blodhund  f;  Bastardhund 
(egl  af  Stover:  hound,  og  Dogge:  mastiff)  git;  sc 
D0genigt,  *ogs.  Fant;  T0jte,  Mser  [limm];  prov  Skagle, 
*Skaak  c.  Jvf  limber!  thieves,  -s,  and  broken  men  of 
the  Highlands.  Scott,  hos  Webster;  a  fair  bargain! 
when  ye  gied  the  -  [den  T0jte]  a  full  half  o'  what 
she  seekit!  Scott,  The  Antiq.  XIV  129  T. 

limn  [lim]  vt  git  &  hst   tegne,   male,   f  skildre1;   is. 

1  Se  Note  p.  f01gende  Spalte ! 


male    m.    Vandfarve    &    om    Portrsetter;     illuminere 
[illumine];  fig  tegne,  male. 
limnaea  [lim'ni'9]  Dyndsnegl  c. 

limner  ['limna]  Tegner,  Maler,  f  Skildrer1;  Akvarel- 
maler;  Portraatmaler  c. 

lim niad  ['limniad]  myth  Kser(ogs.*  Dam)nymfe  c. 
limning   ['lim(n)irj]    Tegning   c,    Maleri,    f   Skilderi; 
Akvarelmaleri;  Portrsetmaleri  n;  Illuminering  c. 

limnite  ['limnait]  Limnit  c,  Sten  med  Aftryk  af  Busk- 
vserk  og  Damme,      limnophilous  [lim'nafilas]   limnofil, 
som  gserne  lever  i  Damme  og  Moser  (*Myrer). 
Limoges  [li'moug]  s. 

limonlad  [li'mounied].  Se  limniad!  limonite  ['lai- 
monait]  Mosejsernsten,  ogs.*  Limonit  c,  *Myrjern  n. 

limosis  [lai'mousis]  path  Ulvehunger,  glubende  Suit  c. 
limotherapeia  [I(a)imoj>er8'pai9]  Faste-  eller  Sultekur  c. 
Limours  [li'muaz]  s. 

Limp  [limp].  En  jakobitisk  Skaal  i  William  d.  3djes 
Tid.  Af  Forbogstaverne  i  Louis  James  Mary  Prince. 
limp  [limp]  vi  halte;  hinke;  fig  halte;  I  ~ed  seven 
miles  upon  my  road;  ~ing  very  much,  *ogs.  lavhalt; 
a  ~ing  line,  limp  [limp]  Halten;  Hinken  c;  have  a  ~ 
in  his  gait,  walk  with  a  ~  halte  vi.  limp  [limp]  a 
svag,  kraft!0s  prov;  Iedel0s  [Paraply  umbrella];  sjattet, 
slatten,  *lerpet,  hsengslet,  sjasket,  slasket  [Halsbind 
cravat],  prov  &  i  nogle  Tilff.  b0jelig,  myg;  -  cloth 
(cover),  _  cover  mygt  Bind:  som  p.  Rejsehaandbog  &c; 
he  walked  home  in  a  truly  dismal  state  of  ~  terror, 
i  ligefrem  Iedel0s  (el.  hjaelpel0s)  Raedsel.  limper 
['limpa]  Halt,  Haltende  c. 

limpet  ['limpit]  Albuesksel,  ogs.*  F10ska3l,  *Knseskja3l 
n:  Patella. 

limpid  ['limpid]  klar,  vandklar,  gennemsigtig;  a  ~ 
stream,  limpidity  [lim'piditi],  limpidness  ['limpidnes] 
Klarhed  c,  &c. 

limping  ['limpirj]  haltende;  hinkende.  Se  vi  limp! 
limpingly  ad  haltende;  hinkende.  limply  ['limpli]  ad 
is.  slattent,  *lerpet,  sjasket,  i  en  Sjaske. 

Limpopo  [lim'poupou] :  the  ~  Limpopo  c,  en  Flod  i 
Sydafrika. 

limpsy  ['lim(p)si]  amr  Iedel0s;  sjattet,  slatten  &c 
[limp].  Jvf  limsy!  limp-wort  ['limpwa't]  Lemmike, 
*Vasflesme  c :  Veronica  beccabunga  [brooklime].  limsy 
['limsi]  prov  &  loc  amr  svag,  *ogs.  vek;  veg,  ogs.* 
b0jelig,  smidig  [flexible];  10s  [flimsy].  Jvf  limpsy! 

limule  f'limjul],  limnlus  ['limjulas]  molukkisk  Krebs 
c  [kingcrab  &c], 

limy  ['laimi]  klsebrig  [viscous];  Kalk-;  kalkholdig; 
kalkagtig;  _  snares;  ~  soil. 

Limyra  [li'maira,  'limira]  s. 

lin  [lin]  sc  Dam  c,  isser  v.  Fos;  Vandfald,  Fossefald 
n,  Fos  c.  Ogs.  linn,  lyn.  lin  [lin]  vt  sc  udgrave,  ud- 
hule,  om  Vandet.  lin  [lin]  vi  t  stanse,  oph0re;  vt  t 
stanse,  oph0re  med. 

Lina  ['Irna]  F  Lina,  Line.    Linacre  ['linaka]  s. 

linament  ['linamant]  chir  Tampon,  Bourdonnet, 
Charpikugle  c  [tent  of  lint]. 

Linares  ['li'na'res]  s. 

linchpin  ['lin/pin]  Lun(d)stikke,  Lunt(e)stikke  c. 

Llnclnden  [lin'klu'dn  ?]  s. 

Lincoln  ['lirjkan]  Lincoln,  By-  og  Mandsnavn.  Jvf 
Abe!  ~'s  Inn,  et  af  Juristkollegierne  i  London;  -'s 

1  Skolemesterens  S0n,  der  giver  sig  af  med  at 
«skildre  Folk>»,  havde  malet  .  .  .  J.  C.  Collet,  Amt- 
mandens  D0tre  I  107.  —  I  1690  tager  han  (Coning)  fast 
Borgerskab  som  «Skildrer».  N.  Mgbl.  1900  229. 


[e*]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a, 


.  e; 


vaklende  med  [©]. 


lin 


608 


lin 


Inn  Fields;  -.green  lincolngrent,  nemlig  Klaede,  tid- 
ligere  fabrikeret  i  Lincoln  i  det  ostlige  England,  og 
tit  typisk  ora  Jfegeres  Dragt;  the  gentlemen  who  don  ... 

llactuf  f'liqkt/a],  Hactus  ['liijktas]  git  pharm  Line- 
.•t  c,  Lfegemiddel  som  opslikkes;  is.  endnu: 
linctus  boracinus  Troskesaft. 

Llini  ;iind]  Lind;  Letty  ~,  en  fremragende  Serpentine- 
danserinde.  Hnd  [l(a)ind]  $  \  Lind  c,  Lindetrae  n 
[limetree]. 

LtndabrideH  [lin'dabridi  /.]  Lindabrides,  Heltinden  i 
"The  Mirror  of  Knighthood";  Maitresse,  *ogs.  Hold- 
dame  c  Scott. 

linden  ['linden]  $  Lind  c,  Lindetne  n.  TUia;  the 
Linden  Avenue  Unter  den  Linden  n,  i  Berlin. 

Under' >  [linda]  so  Undervest  c,  Liv  n. 

Ltndesay  ['lin(d)zij  s.     Llndisfarne  ['lindisfa-n]  s. 

Lindley  ['lindlt];  -  Murray,  amerikansk  Grammatiker 
(1795);  Mrs.  Blosa,  with  a  supreme  contempt  for  the 
memory  of  ~  Murray,  answered  the  various  questions: 
paa  ugrammatikalsk  Engelsk. 

Ltndor  ['lindd9]  Lindor  c,  Navn  p.  en  forelsket 
U age rs vend.  Jvf  Corydon!  do  not,  for  Heaven's  sake, 
bring  down  Corydon  and  ~  upon  us!  W.  Scott. 

Lindsay  ['lin(d)zi]  s. 

1.  line  [lain]  Line,  Snor,  Su0re,  *Line,  Snor  c,  Snere 
n  [slender  cord];  Linie,  i  forskell.  Tilff.;  Linie,  Streg 
c,  Traek  n  [extended  stroke];  Stribe  c;  et  Par  Linier, 
nogle  Ord  pi  [short  letter];  Rad,  Rsekke  [straight  row; 
series];  &  Raekke  c,  Geled  n  [,  of  soldiers];  &  Linie, 
ogs.  i  Modsaetning  t.  Milits  &c;  F  Levevej,  Branche  c, 
Fag  n  [business,  calling,  profession,  trade] ;  (Ens) 
Specialitet  c;  Genre  c  &  n;  Vers  n,  Verslinie  [verse]; 
mere  bl.  a.  Ordre,  Bestilling,  hos  Rejsende  [order]; 
mere  (effektueret)  Ordre  c,  (sendt)  Parti;  mere  Assorti- 
ment  Udvalg  n,  Forsyning  c  [stock  on  hand  of  any 
particular  class];  paa  Fondsbersen:  Parti  n  Aktier, 
som  overtages  af  en  Spekulant;  si  Mystifikation,  Faelde  c 
[hoax,  fooltrapj.  Jvf2  vt  confine,  vi  connect,  clothes- 
line, vt  cross,  defect,  vi  delight,  fall  in,  L.  L.  R.,  take  up! 
the  .  ^  Ltnien  Linietropperne ;  the  Line,  is.  Linien, 
.Ekvator  c  [the  equinoctial  .];  the  (regimental)  -s,  i  in- 
disk  Garnison  &C:  Husraderne,  Kasernerne8;  -,  level, 
and  row  Muring  i  Lig  og  Byg;  a  ~'s  breadth  en  Linie, 
F*  et  Dragsmon;  -  of  acting  Rollefag  n;  ~  of  action 
Linie,  Kurs  c;  the  ~  of  action  adopted  by  him,  *ogs. 
den  Handlingens  Linie  som  ban  er  (.  .  .  var)  slaaet 
ind  paa;  _  of  argument  Argumentation,  Tankegang  c, 
Raesonnement  n,  Bevisf0relse  c;  -  of  battle  Slaglinie; 
-  of  conduct  Fremgangsmaade,  Holdning;  Fserd  c; 
a  good  ~  of  cottons  godt  Udvalg  i  Bomuldsvarer;  a  _ 
of  kings  en  Kougersekke;  a  long  -  [Raekke]  of  Venetian 
nobles;  advocate  a  different  _  of  policy  g0re  sig  t. 
Talsmand  f.  en  anden  Politik;  _  of  sight  Synslinie;  - 
of  thought  Tankeretning;  Tankegaug  c;  he  declines  to 
pursue  this  _  of  thought  [Tankegang]  at  all;  it  would 
be  hard  -«  F  det  vilde  vaere  haardt;  this  is  hard  ~s 
F  dette  er  haardt  (at  gaa  paa);  a  20000  -  isaer:  et 

1  Forekommer  ogs.  Storm,  Dialogues  francais  eng. 
Udg.  Pag.  26. 

2  Jvf  ogs.  Den  der  (i  Amerika)  kan  skaffe  st0rst  Lot, 
kaldes  high-line,  den  mindste  Lottager  low-line.    Dahl 
A  Nielsen,    (haandskrevet)  Indberetning  om  en  Sti- 
pendiereise  i  Amerika  1887  P.  29. 

8  I  Forbindelse  hermed  Steder  som  Kipling,  Life's 
Handicap  44:  Go  to  the  married  lines,  til  de  gifte 
Mandskabers  Rader  o :  gaa  selv  hen  og  gift  dig ! 


Parti  p.  20000;  the  ~s  are  down,  is.  der  er  Liniebrud; 
a  full  -  of  which  we  carry  in  stock  hvoraf  vi  ferer 
et  komplet  Udvalg  p.  Lager;  draw  the  -,  isaer:  traekke 
Graensen ;  when  . . .,  then  I  draw  the  ~,  saa  siger  jeg 
stop,  da  tager  jeg  Afstand;  the  _  must  be  drawn 
somewhere;  draw  the  .  above  (or  at)...  ogs.  blive  staa- 
ende  ved,  ikke  gaa  laengere  end;  tage  Afstand  fra; 
undtage;  nor  do  we  draw  the  ~  at  outdoor  sports; 
draw  the  first  -s  of  [g0re  de  f0rste  Traek  til]  a  figure; 
drop  me  a  „/  skriv  (el.  send)  mig  nogle  Ord!  the  -« 
are  fallen  unto  me  in  pleasant  places  [Snorene  faldt 
inig  p.  de  liflige  Steder],  yea,  I  have  a  goodly  heritage. 
Salmerne  XVI.  6;  give  ~  fire  vi;  run  a  ~  traekke  en 
Linie;  slaa  en  Streg;  take  a  ~  bestemme  sig1;  take  the 
-s  of . .  .  gaa  samme  Vej  som  .  .  .;  felge  Ens  Eksempel, 
g0re  som  .  .  .  Med  Praepo  si  tioner:  all  along  the 
-  &c  &  fig  over  hele  Linien;  read  between  the  _«, 
mellem  Linierne ;  go  beyond  the  ~,  isaer :  gaa  over 
Stregen ;  by  ~  and  rule  efter  Vinkel  og  Lineal ;  fifteen 
miles  down  the  ~,  isser:  femten  Miles  Jasrabane  fra 
London;  in  (or  on)  a  _  i  Linie  [med  with] ;  in  the 
talking  _  i  Retning  af  at  tale,  i  Retning  af  Konversa- 
tion,  F*  i  Talevejeu;  lights  in  -  &  Over-et-fyre;  the 
engine  is  in  ,,  i  Orden ;  a  shop  in  the  general  - 
en  Detailhandel,  K0bmandshandel  [general  shop];  in 
the  oil  and  colour  ,,  i  Olie-  og  Farvebranchen ;  what 
~  are  you  in?  hvad  Fag  arbejder  De  i?  hvad  er  Deres 
Fag  ? ;  he  is  uncommonly  powerful  in  his  own  ~  [Fag, 
Specialitet] ,  but  it  is  not  the  _  of  a  firstrate  man;  it 
is  more  in  his  ~  det  ligger  mere  indenfor  hans  Fag 
/_  of  business];  det  ligger  bedre  f.  ham;  peaceful  arts 
(jokes)  are  not  in  his  ~,  ligger  ikke  f.  ham,  er  ikke 
hans  Sag;  get  him  in  a  _  have  L0jer  (el.  Moro)  m. 
ham  si  [get  some  sport  out  of  him];  keep  his  Light 
and  the  Wurlee  Light  in  ~,  over  e  t ! ;  keep  in  the  ~, 
is.  holde  Stregen;  stand  in  -  [is.  staa  i  K0]  all  day; 
four  sail  of  the  ~,  Linieskibe;  ship  of  the  .  Linieskib; 
a  ship  of  fine  ~s,  med  smukke  Linier;  get  (play  him) 
to  the  end  of  his  ~  10be  (lade  ham  &c  10be)  Linen  ud; 
be  off  the  .,  bl.  a.  vaere  kommen  bort  fra  Sagen ;  get 
off  the  .,  isaer  railw  gaa  (el.  komme)  af  Sporet,  spore 
(el.  k0re)  af,  spore  ud;  on  the  .,  om  udstillet  Maleri: 
(ophaengt,  anbragt)  i  den  rette  H0jde ;  on  the  >s  of . .  . 
efter  samme  Tegning  (el.  Model)  som  .  .  . ;  i  Smag  (el. 
i  Genre)  med;  (built)  on  the  same  ~s,  flgurlig  bl.  a: 
bygget  (.  .  .  lavet  &c)  over  samme  Lsest,  efter  samme 
Model;  conducted  on  charitable  -s,  efter  humane  Prin- 
ciper;  the  meat  is  cooked  on  very  economical  ^s; 
played  on  new  _s,  paa  ny(e)  Linier,  ud  af  en  aendret 
Opfattelse;  i  ny  Indstudering ;  steamers  run  on  the 
same  ~,  som  gaar  i  samme  Rute;  the  engine  is  out  of  ~, 
i  Uorden,  F*  i  Ugreie;  it  is  out  of  my  ~,  ligger  uden- 
for  mit  Fag;  ligger  ikke  f.  mig,  er  ikke  min  Sag ;  keep 
to  the  „  bl.  a.  holde  sig  t.  Sagen. 

2  line  ['lain]  vt  strege  [mark  with  strokes];  stribe; 
rynke,  fure,  om  Ansigt;  fore  [et  Klaedningsstykke  a 
garment};  spaekke  [en  Pung  a  purse  with  money];  & 
spsekke,  besaette  [Faestningsvaerker  m.  Folk  works  with 
soldiers];  vet  bedaekke,  parre  sig  med  [impregnate]; 
&  bl.  a.  afslaa.  Se  line  out!  double(single) -lined,  om 
Jaernvej:  dobbelt(enkelt)sporet ;  _  bees,  i  Amerika: 
fange  Skovbier  el.  vilde  Bier";  the  dog  -s  the  bitch 

1  . . .  his  dread  of  being  forced  to  take  a  line,  to 
face  anything  certain  and  irrevocable.  Mrs.  Hum- 
phrey Ward,  Robert  Elsmere  vol.  Ill  228. 

*  Dertil  s  beehunter. 


{&•  i-  u-]  osv.  lange  eom  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hot;  [ft-]  fall;  [A]  hot;  WhMt;  [9-]  hurt;  [Dinner; 


lin 


609 


lin 


Hunden  parrer  sig;  the  boat  was  cased  and  -d  [klaedt 
og  foret]  with  cork;  his  face,  though  ,d  [furet],  bore 
few  traces  of  anxiety;  ~  the  gangway  J>  give  Faldreb; 
_d  [overtrukket,  pletteret]  gold;  ~  his  pockets  fylde 
sine  &c  Lommer;  trees  ~  the  roads,  staar  i  Rader  (*ogs. 
rader  sig)  langs  Vejene ;  .  the  route  (streets)  is.  staa 
opstillede  langs  Vejen  (danne  Espalier  i  Gaderne);  a 
~d  saucepan  en  emailleret  Kasserolle;  _  a  ship  bl.  a. 
afslaa  Gangen;  the  walls  were  ~d  inside  and  fenced 
outside  [forede  og  klsedte]  with  wood;  ~  the  wall,  p. 
Bal  &c:  varme  Bsenke(n),  ogs.*  sidde  som  (el.  vsere) 
Vaeggepryd;  _  out,  i  T0mring:  afline,  ogs.*  afslaa,  m. 
Kridtsnor;  v.  skotsk  Gudstjeneste  t  oplsese  linievis1 
[Salmen  the  hymn];  ~  through  overstrege,  overstryge;  _ 
up  the  brasses  of  an  engine  dmp  afrette  en  Maskine; 
the  river  was  ~d  with  lofty  Umber,  kantedes  af  h0j 
Skov,  af  heje  Trseer. 

3.  line  [lain]  vi  &  abs  strege,  <fcc;  _  up  stille  sig  op 
i  Linie(r),  *ogs.  rade  sig;  danne  Espalier;  the  junior 
officers  ~d  up  at  the  entrance. 

line-abreast  ['lainabrest]  J,  Frontlinie,  Linie.  Fuldst. 
line  formed  abreast;  farm  single  column  in  ~,  lineage 
['linjidg,  -nieds]  Linie,  Slsegt,  Stamme  c.  lineage 
['lainidg]  Antal  n  Linier;  Liniebetaling  c,  Honorar  n; 
if  there  be  anything  due  for  ~,  please  remit  it  anonym- 
ously to  the  Land  League  Fund.  Punch  1887  253*. 
lineal  ['linjal]  linear,  Linie-;  nedstammende  i  ret 
Linie  [fra  of];  in  ~  ascent  i  ret  opstigende  Linie;  - 
descent  ret  nedstigende  Linie;  -  measure  Lsengdemaal. 
Aim.  linear  measure;  ~  succession,  lineally  ['linjali] 
ad  i  ret  Linie;  be  ~  descended  [stamme  i  ret  ned- 
stigende Linie]  from  the  Conqueror,  lineament  ['lin- 
jamant]  Lineament,  Ansigtstrsek,  Trsek  n.  linear  ['linja] 
Linear-,  Linie-;  ret,  lige;  a  _  [linieformigt]  leaf;  ~ 
measure  Lsengdemaal  [measure  of  length] ;  ~  perspec- 
tive Linearperspektiv ; shaped  [-/e{pt]  linieformig. 

line|breeding  agr  Renavl;  .fisherman  Snwrefisker; 
Linefisker;  -fishing  Snoreflskeri;  Linefiskeri;  .man 
['lainman]  (Opmaalers  <fcc)  Assistent,  Medhjselper,  Line- 
mand;  Kabelmand,  v.  elektrisk  Linie;  Liniemand,  Ar- 
bejder  v.  Telegraflinie  &c;  railw  Banevogter  c. 

linen  ['linin]  Linlserred;  Lserred;  Linned,  Lint0j  w; 
Vask  c  [washed  ~J.  Jvf  house-linen!  Jvf  vt  mount! 
body-linen  Ganglinned;  foul  (or  soiled)  ~  smudsigt 
Linned;  the  taste  for  washing  our  soiled  _  in  public. 
linen  a  linned,  linnet,  Iserreds-;  hst  fig  hvid,  bleg. 
linen  ['limn]  v  joe  udstyre  med  (a&s  levere)  Lint0j;  he 
carpeted,  and  curtained,  and  mirrored,  and  ~ed,  and 
blanketed.  A.  Trollope,  Doctor  Thorne  I.  46  T,  cit. 

Hoppe;  — cloth  Lserred  n; draper  Hvidevarehandler 

c; drapery  Hvidevarer  pi,  Lingerie  n;  — proTer, 

— teller  Lserredsmikroskop  n; thread  Lintraad; 

— wearer  Lserredvsever. 

line-ef-battle  [lainav'batl] :  .  ship  Linieskib.  line-of- 
battler  [-a]  F  Linieskib  n. 

lineolate  ['linjolet]  $  flnstribet. 

liner  ['laina]  Linieskib  n  [line-of -battle  ship];  Paket- 
baad,  Paket  c,  ogs.*  Ruteskib,  Passagerskib  n;  p  Blad- 
neger  [penny-a-liner];  Sn0reflsker  [handlinerj;  Foring 
c,  mellem  Maskindele;  an  Allan  Liner,  linesman 
['lainzman]  ^  Liniesoldat  c,  pi  ogs.  Linietropper.  line- 
steamer  Paketdamper  c,  ogs.*  rutegaaende  Dampskib 
n.  liney  ['laini]  p  rynket. 

1  This  custom  of  reading  or  lining  or,  as  it  was 
frequently  called,  "deaconing"  the  hymn  or  psalm  in 
the  churches,  was  brought  about  partly  by  necessity. 


ling  [lirj]  jf  Lange,  *prov  Lsenge  c:  Lota  molva. 
ling  [lin]  $  Klokkelyng  c,  *Bustelyng  c  &  n:  Erica 
tetralix;  Hedelyng  c,  *R0slyng,  Bustelyng  c  &  n. 
Calluna  vulgaris;  Tornblad  n:  Ulex  Europceus; 
crimson  heather  and  purple  ~. 

linga  ['lirjga]  hind  Linga,  Lingam,  Fallus  o,  mand- 
ligt  Lem  som  Symbol  p.  Naturens  avlende  Kraft,  og 
som  Genstand  f.  Kultus;  ~  sarira,  i  Teosofl  &c:  det 
andet  Princip  i  Mennesket:  "it  is  the  counterpart 
of  the  physical  body,  its  double,  formed  of  astral 
matter",  lingam  ['lingam].  Se  linga!  lingamist  ['lirjge- 
mist]  hind  Lingamist,  Lingamprsest  c. 

Lingard  ['lirjgad]  s. 

lingayet  f'lingajet]  hind  Lingaist  c,  Medlem  af  en  vis 
Sekt.  Bserer  en  S01vdaase  m.  en  efterlignet  Fallus. 

ling-berry  ['lirjberi]  ^  Hedelyng,  paa  Fser0erne: 
Lingur  c,  *Lyng,  Bulyng,  Bustelyng  c  &  n:  Calluna 
vulgaris;  Tyttebserbusk  c,  *Tytebserlyng  c  &  n:  Facet- 
nium  vitis  idcea. 

linge  [lindg]  vi  prov  arbejde  dygtig,  i  Yorkshire; 
rsekke  Tungen  ud,  i  Oxford. 

linger  ['linga]  w  t0ve,  n01e,  dveele  [delay];  n01e,  be- 
tsenke  sig  [hesitate];  dvsele,  forblive  Isenge;  lide  (laenge), 
pines,  F  sejgpines,  *ogs.  langpines  /_  painfully] ;  the 
traces  of  these  customs  ~  still,  bar  endnu  holdt  sig, 
findes  fremdeles;  yet  the  patient  would  ~  [endnu  leve] 
some  days;  .  after,  is.  i  Kent:  Isenges  efter  [long  for]; 
the  patient  .s  in  (or  on  a  bed  of)  sickness,  ligger 
endnu  (og  lider)  p.  Sygelejet;  he  ~ed  on  [levede  endnu] 
for  some  years;b  ut  let  me  not  ~  over  [dvsele  ved]  this 
scene!  linger  ['lirjga]  vt  forhale  t;  -  out  [henslsebe] 
his  days,  lingerer  ['lirjgara]  bl.  a.  (endnu)  tilbage- 
vserende,  tilbageblivende ;  Eftern01er;  sidste  Udl0ber  c; 
the  -s.  lingering  -riq]  lang,  langvarig,  F  langsomme- 
lig,  hst  dvselende,  joe  langelig;  langsom;  the  last  ~ 
[den  sidste]  adherent  of  an  old  abuse;  the  last  _  ad- 
herent [den  sidste  Udl0ber]  of  this  school;  with  ~ 
[dvaelende]  admiration;  to  die  is  the  fate  of  man;  but 
to  die  with  _  [i  langvarig]  anguish  is  his  folly ;  die  a 
~  [faa  en  langsom]  death;  ~  [snigende]  fevers,  poisons; 
a  ~  [langvarig]  disease;  if  there  is  any  ~  goodness  [en 
Rest  af  Godhed]  in  your  nature...;  one  longing,  ~ 
[langt]  look;  .  [langsom]  recovery;  for  eight  ~  [lange, 
F  langsommelige]  weeks,  lingering  ['liqgarirj]  s  T0ven, 
N01en,  Dvselen  c;  (langt,  fortsat)  Ophold  n;  Langvarig- 
bed;  Langsomhed;  fortsat  Bestaaen,  Vedbliven,  Leve- 
dygtighed,  Overleven  c;  the  ~s  [ogs.  svage  Rester] 
of  holiday  customs,  lingeringly  [-li]  ad  n01ende,  ta- 
vende,  dveelende,  langsomt;  langtrukkent ;  and  she  ~ 
dwelt  over  it  in  description,  opholdt  sig  dvaelende  (el. 
Isenge)  (*ogs.  feestede  sig)  derved  i  sine  Skildringer, 
. .  .  med  dvselende  Behag.  lingerly  ['lirjgali]  ad  \  lang- 
somt. C.  Bronte,  Jane  Eyre  ch  III. 

linget  ['lingit]  git  Blok  c  [ingot].    Ogs.  lingot. 

linglsm  ['lirjizm]  lingsk  (el.  svensk)  Gymnastik  c. 

lingo  ['lirjgou]  p  Maal,  *ogs.  Spraak  n;  your  out- 
landish ~;  gods  use  a  different  ~. 

lingot  ['lingdt]  git  Blok  c  [ingot]. 

lingua  ['lingwa]  lat.  Tunge  c;  Sprog  n;  (the)  -franca 
Lingva  franka  n,  Frank  ernes  Blandings-  og  Omgangs- 
sprog  i  Orienten;  spoke  the  ~  franca  with  facility. 
lingual  ['lingwal]  Ungval,  Tunge-;  gr  sproglig,  Sprog-; 
_  arteries,  muscle;  ~  affinity;  passing  the  qualifying 
»  test,  lingual  gr  Tungelyd  c.  linguiform  ['lingwi- 
fa'am]  tungeformig.  linguist  ['liqgwistj  Linguist,  Sprog- 
mand,  Sproglserd  c.  linguister  ['lingwista,  'liqkista] 
amr  &  &  Tolk  c.  Jvf  linkister!  linguistic  [lirj'gwistik] 


[e«]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [J]  she;  [5]  meaaure;  [q]  siw^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklecde  med  [9]. 


lin 


610 


lio 


linguistisk,  sprog(videnskabe)lig ;  -a  Linguistik,  Sprog- 
videnskab  c.  Ungulate  ['liqgjulet]  tungeformig  [ligu- 
latej. 

llBgwort  ['IJqwat)  Foldblad  n,  *hvid  Nyserod  c: 
Veratrum  album.  Hngy  ['liqij  lynggroet;  a  _  moor. 
llBgy  ['Hndxij  prov  hej;  prov  myg  f  limber];  prov  staerk, 
udholdende. 

JInhay  ['linhe1]  (aabent)  Skur,  *ogs.  (aabent)  Skjul  n, 
ved  en  Bondegaard.  Blackmore,  Lorna  Doone,  cit. 
Davies.  Kipling,  Stalky  d'  Co.  34  T. 

llnigerous  [li'nidgaras]  h0r(*lin)ydende. 

liniment  ['linimant]  pharm  tynd  Salve  c;  rose  ~ 
Rosenpomnde  c. 

lining  ['lainiq]  is.  Udforing,  Foring  c;  For  n;  Foring, 
findvendig)  BekUedning  c ;  Belaegn;  Email(le),  i  Gryde 
Ac;  .1,  Fordobling,  dobbelt  Sejldug  c;  street  -  &  Ac 
Opstilling  c  i  Espalier;  for  the  ~  [til  Spaekning]  of  one 
or  two  pockets;  -  paper  Makulatur  c,  graat  Pakpapir 
n;  -  tube,  i  Artilleri :  Kaerner0r.  lining-out  bl.  a.  Af- 
lining  c,  ogs.*  Snoreslag  n. 

link  [link]  Fakkel  c.  link  [liqk]  Led  n,  ogs.  fig; 
B0jle;  \  Laenke  c;  Forbindelsesled  [connecting  ~] ;  fig 
Mellemled;  fig  Sambaand,  Baand  n  [associating  (or 
common)  -/;  dmp  Kulissebevaegelse  [link-motion];  pi 
F  ogs.  Laenkeknapper  pi  [link-buttons];  pi  ogs  (sam- 
menhaengende)  Pelser  pi;  pi  ogs.  Fortemme,  *Forsyn 
n  [leader,  foot-length].  Jvf  connect!  bar-links  dmp 
Stangkulisse  c.  link  [liqk]  vt  sammenksede ;  forvikle, 
vikle  i  hinanden;  is.  forbinde  [med  to;  with];  ~ed  sweet- 
ness long  drawn  out  den  lange,  liflige  Toneleg;  I  ~ed 
[lagde]  my  arm  in  his;  -  off  faa  fra  Haanden,  faa 
(hurtig)  bestilt.  link  [liqk]  vi  prov  &  sc  sammenksede 
sig,  forbindes;  gaa  Arm  i  Arm;  gaa  hurtig,  pile;  trippe; 
stremme  ind,  om  Penge;  faa  noget  bestilt,  ekspedere 
(el.  udfare)  noget  hurtig;  she  is  ~ing  away  at  the  wheel 
hun  spinder  flittig,  driver  paa  med  sit  Spindearbejde. 
link  [liqk]  is.  sc  Bugtning,  Lekke,  af  Elv;  Halve  c,  ved 
Elv.  Isaer  i  pi;  -s,  ogs.  Sandbanke,  Sandslette,  Dyne 
[downs];  Golfplads  c1  [golfing  link(s)] ;  --boy  Fakkel- 
baerer  c; buttons  Lsenkeknapper. 

linkister  ['liqkista]  amr  &  J,  Tolk  c  [linguisterj. 

Linklatcr  ['liqkle'to]  s. 

linkjline  ['liqklain]  Forbindelsesbane  c  [junction-line]; 
— man  Fakkelbasrer  c;  — motion  dmp  Laenkebevaegelse, 
ogs.*  Lokomotiv-  el.  Kulissebevaegelse.  links  [liqks] 
sp.  Se  link  (med  Note)! 

Linlatham  [lin'leipam]  s. 

Ltnley  ['linli]  s.    Linlithgow  [lin'libgou]  s. 

linn  [lin]  s.    Se  lin! 

UBUMB  [li'ni-an]  linnesk.    Linnaeus  [-95]  Liune. 

Linae  [lin];  the  Heir  of  ~,  en  Ballade  i  Percys 
Religues,  II  ch  2. 

Linnell  ['linal]  s. 

linnet  ['Unit]  >  Tornirisk  c:  Fringilla  cannabina. 

lino  ['lainou]  Linon  c.    Nu  leno,  &c. 

linoleum  [Ii'noulj3m]  mere  Linoleum  n,  et  Gulvtaeppe- 
stof  af  Kork,  Lsederaffald  og  Linolie. 

ling  [linz]  sc  Ruller,  *ogs.  Lunner  pi  [rollers]. 

lingeed  ['linsi  d]  H0rfr0,  *Linfr0;  ..cake;  —oil  Linolie. 

linsey  ['linsi]  Hvergarn,  *Hverken,  Verken  n:  — wool- 
sey  Hvergarn  n,  Ac.  Som  Adj.  simpel. 

linstock  ['linst&k]  f  Luntestok. 

1  I  Betydningen  «Golfplads»  ogs.  Entallet  link:  on 
golf  link  or  cricket  field.  Omvendt  bruges  links  ogs. 
som  Entalsord:  there  is  an  excellent  golfing  links. 
Jvf  Note  t.  grounds! 


lint  [lint]  Charpi  c,  Linskav  n.  Jvf  vt  dab!  —bow 
$  H0r,  *Horr  c,  Lin  n:  Linum  usitatissimum.  Aim. 
flax. 

lintel  ['lintal]  arch  Holm  (*Holme),  Dseksten  c,  *Ram- 
stykke  n. 

Untie  ['linti]  \  Tornirisk  c  [linnet]. 

Linton  ['lintan]  s. 

lintjscraper  ['lintskre'pa]  ;oc  «Charpiskraber»,  Kirurg 
c;  —seed  t  H0rfr0,  *Linfr0  [Unseed];  .stock.  Se  lin- 
stock! 

llntwhite  ['linthwait]  >  Tornirisk  c  [linnet]. 

Linus  ['lainas]  s. 

liny  ['laini]  stribet,  furet.    Jvf  liney! 

lion  flaian]  L0ve;  fig  L0ve;  Ber0mthed,  Taer0mt 
Mand  Ac;  Sevaerdighed,  Maerkvserdighed,  Mserkelighed 
c.  Se  I  ion's!  the  Golfe  du  Lion  Levebugten;  _s,  i 
Oxford :  Filistre,  Borgere;  Gaester;  American  ,  Kuguar, 
Puma,  S01vl0ve  c:  Puma  concolor;  the  -  of  the  day 
Dagens  L0ve;  there  is  a  ~  without  or  in  the  way  der 
er  en  L0ve  derude,  p.  Vejen.  Sal.  Ordspr.  XXII  13  & 
XXVI  13.  Df:  a  ..  in  his  path  en  frygtelig  Hindring; 
this  was,  indeed,  kicking  the  dead  _,  et  ^Eselspark; 
show  him  the  -s  and  tombs,  Stedets  Maerkvserdigheder; 

ant   ent   Myrel0ve    c   [ant-lion],      lionced    ['laianst] 

her  (prydet)  med  L0vehoveder.  lioncel  flaiansel]  her 
L0veunge  c.  lionel  ['laianel]  L0veunge  c.  Lionel 
['laianel]  s.  lioness  ['laianes]  L0vinde;  p  rniaerkelig 
Dame;  univ  Damegaest  c,  Damebes0g,  kvindeligt  Bes0g 
n.  lionet  ['laianet]  L0veunge,  lille  (*liden)  L0ve  c. 
lion|hearted  10vehjertet,  med  L0vemod.  Se  Richard! 
—house  L0vehus.  Se  hennery!  — hunter  F  En  der 
jager  efter  Ber0mtbeder,  Celebritetsjaeger  c.  lionism 
['laianizm]  Ber0mthed,  Maerkeligbed;  Jagt  efter  Be- 
r0mtheder,  Celebritetsjagt  c.  lionize  ['laianaiz]  vt  be- 
s0ge,  bese,  gaaste  [visit  as  a  curiosity];  beundre,  cont 
begabe,  beglo;  behandle  som  en  Sevaerdighed,  som  en 
maerkelig  Personlighed;  fremvise  (som  en  Mserkelighed 
Ac);  vise  om,  vaere  Cicerone  (el.  Omviser)  for;  and  he 
has  an  honest  horror  of  being  ~d,  vises  frem;  places 
which  I  had  not  ~d  before,  lionize  vi  vaere  (el.  spille, 
give)  Dagens  L0ve.  lionlike  ['laianlaik]  vild  som  en 
L0ve.  lion-lizard  amerikansk  Basilisk  c .-  Basiliscus 
Americanus.  lion's  ['laianz].  Se  eke!  Daniel  in  the 
-  den,  i  Levehulen;  plunge  (or  rush,  run  his  head) 
into  the  ~  jaws  or  mouth  styrte  lige  i  L0vens  Gab; 
do  the  ~  share  of  the  talking  bes0rge  Broderparten 
(el.  selv  bes0rge  det  meste)  af  Konversationen ;  do 
the  ~  share  [Broderparten]  of  the  work;  step  into 
(or  take)  the  ~  share  faa  L0vens  Part,  Broderparten; 

foot  $  Rasleblomst  c:  Catananche;  — paw  ^  L0ve- 

fod,  *Faellestak,  Fruekjole  c:  Alchemilla;  -.snap  & 
L0vemule,  ogs.*  L0vemund  c .  Antirrhinum  majus; 
teeth  $>  L0vetand  c:  Taraxacum  [dandelion]. 

lip  [lip]  Laebe;  Kant,  Rand  c;  p  Snak  cAw  [talk]; 
Praleri  n,  Bravader  pi  [bounce];  p  Kaeft  c,  Grovheder 
pi  [impudence].  Jvf  bite,  vi  hang!  the  -  [Enden]  of 
a  scarph;  give  (his)  _  to  snakke  med  si;  udskaelde, 
*ogs.  bruge  sig  paa  si;  all  the  regiment  knows  that  he 
has  given  O'Hara  more  -  than  any  man  of  us;  make 
(or  make  up,  put  up)  a  -  saette  en  Trutmund  op, 
mule,  *saette  Trut,  furte;  one  won't  be  able  to  open 
one's  -s  next  [man  t0r  snart  ikke  lukke  Munden  op] 
before  you;  pass  his  -s  komme  over  hans  Laeber;  it 
was  the  first  morsel  that  had  passed  her  ~s  for  many 
a  long  hour;  nothing  had  passed  our  ~s  [ogs.  vi  havde 
hverken  faaet  vaadt  eller  t0rt]  for  two  days;  it  shall 
not  pass  my  ~s;  I  don't  believe  that  you,  for  all  your 


la-  i-  tr]  osv.  lange  som  i  for,  feel:  fool;  ['bo]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&  ]  faU;  [&?  hot;  [A]  hwt;  [9']  hurt;  [a]  inner; 


lip 


611 


Lis 


_  [med  alt  dit  Snak],  were  in  that  business;  from  his  |  tion]1.  liquefy  ['likwifai]  vt  smelte;  op!0se;  vi  smelte, 
own  -s  af  (el.  fra)  bans  egen  Mund;  are  put  into  the  |  vaedske  sig;  op!0se  sig.  liquescence,  liquescency  [li- 
~s  of  laegges  i  Munden  paa  .  .  . ;  come,  none  of  your 


_/  na'a,  ikke  nogen  Snak!  <fcc;  they  hung,  so  to  speak, 
palpitating  on  fved]  his  ~s;  his  praises  are  on  every 
~,  on  everybody's  -s  bans  Ros  er  i  alles  Mund;  up  to 
the  -s  [til  opoverOrene]  in  difficulties,  lip  [lip]  vt  hst 
udtale1  [utter];  si  synge  [en  Sang  a  chant};  git  &  hst 
kysse  [kiss];  isser  sc  forhakke,  g0re  Skaar  i,  *ogs. 
skaare  [notch];  sksere  ind  i;  I've  ~ped  my  penknife; 
the  swift  waters  that  for  ever  ~  the  gloomy  highway. 
lip  [lip]  vi  git  &  hst:  -  to  kysse;  the  pale  waves 
whispering  and  -ping  one  to  the  other.  Kipling, 
Captains  Courageous  81;  the  lip,  lipping  of  the  water 
over  the  side  as  the  brig  gathered  way;  the  water's 
-ping  up  to  the  edge  of  her  rail.  Jvf  4.  lap ! 

Lipari  ['lipari]  Lipari  n,  italiensk  0  &  By.  0en  tjener 
bl.  a.  som  Forvisningssted.  Lipari  ['lipsri]  liparisk; 
the  ~  Islands. 

liparocele  ['liparosH;  li'par-]  path  Fedtbrok  n  [stea- 
tocele]. 

liplbom  ['lipba-an]  \  Isebef0dt,  som  ikke  bar  nogen 
dybere  Betydning.  G.  Eliot,  Middlemarch  LXXX 

oit.  Davies; deep  blot  udtalt  (m.  Lseberne); devotion 

Gudsfrygt    (el.    Gudfrygtighed)    m.    Lseberne ;    —glue 
Mundlim. 
lipic  ['lipik]  Fedt-. 

lip-labour  ['liple^a]  tornme  Ord  pi,  Mundsvejr  n. 
Lip-lap   ['liplap]   hind  cont  Liplap  c,  Bastard  af  Eu- 
ropaeer  og  Hinduer. 

lipless  ['liples]  Isebel0s.  liplet  [-let]  lille  (*liden) 
Lsebe  c,  pi  Smaalseber. 

liplip  ['liplip]  v  koge  [boil].    Paa  Chinookspro.s. 
lipogram  ['l(a)ipogram]   Lipogram  n,   Skrift   hvor  et 
bestemt  Bogstav   er  ganske  undgaaet.     lipogrammatic 
[I(a)ipogr8'matik]      lipogrammatisk.          lipogrammatist 
[-'gramstist]  Lipogrammatiker  c. 

lipoma  [Ii'pouni9]  path  Lipom(a)  n,  Fedtsvulst  c 
[steatoma]. 

lipothymic  [laipo'pimik]  besvimende.  lipothymous 
[lai'papimes]  Besvimelses-,  Afmagts- ;  tilb0jelig  til  Be 
svimelse;  besvimet,  afmsegtig.  lipothymy  [-mi]  path 
Besvimelse,  Afmagt  c. 

lippening  ['lipanirj]  sc  lejlighedsvis  [occasional];  til- 
fseldig  [accidental]. 

lipper  ['lipa]  ad  sc  meget,  overmaade ;  -  fat  smsek- 
(*smeld)fed;  the  cattle  are  „  fat. 

lippie  ['lipi]   sc  halvt  Fjerdingkar  n;    a  ~  of  short- 
bread. Barrie  [quarter  of  a  peck]. 
lippitude  ['lipitju'd]  path  Sur0jethed  c,  sure  0jne  pi. 
lip-salre  ['lipsa-v]  Lsebepomade  c. 
Lipscomb  ['llpskam]  s. 

lip|service  Mundsvejr  n,    tomme   Ord  pi; wisdom 

Visdom  i  Ord. 

liqnable  ['likwabl]  smeltelig,  *ogs.  smeltbar.  liqua- 
tion [lai'kwe'/en;  li-]  Smeltning;  Smeltelighed;  smeltet 
Tilstand;  Udsmeltning  c  [eliquation];  a  substance 
congealed  beyond  ~,  saa  det  &c  ikke  kan  smeltes. 
liquefaction  [likwi'fakjan]  Smeltning;  Opl0sning; 
smeltet  (...  oplest)  Tilstand;  Fortaetning  c  [condensa- 

1  Davies  citerer  Keats' s  Endymion:  Salt  tears  were 
coming,  when  I  heard  my  name  Most  fondly  lipp'd, 
and  then  these  accents  came.  —  Baumann  fra  Punch: 
Millions  lip  thy  name. 


'kwesens(i)]  Smeltelighed;  Smelten  c.  liquescent  [-ant] 
smeltelig;  smeltende.  liqueur  [li'ke-;  li'kjua]  Lik0r  c. 
liquid  ['likwid]  flydende ;  fig  smeltende  [Toner  accents, 
music,  notes;  B10dhed  softness] ;  gr  likvid  [Bogstav 
letter];  .manure,  liquid  ['likwid]  Vsedske2  [incom- 
pressible fluid];  gr  Likvid  c.  liquidambar,  llquidamber 
['likwidamba]  $  Storakstrse  n  -.  Liquidambar  Orientalis: 
pharm  flydende  Storaks  (el.  Styraks)  c.  Styrax  liqui- 
dus.  liquidate  ['likwide't]  vt  g0re  flydende ;  fig  klar- 
g0re,  klare  [Betydningen  af  the  meaning  of] ;  afvikle, 
om  Bo,  om  Forretning  [wind  up];  afg0re,  betale  [en 
Gseld  a  debt],  liquidation  [likwi'de^anj  is.  Afvikling, 
Likvidation  e;  go  into  -  gaa  til  (el.  under)  Likvidation, 
afvikle  Forretningen.  liquidator  ['likwideita]  Opg0rer; 
Bobestyrer  c.  liquidity  [li'kwiditi]  Flydenhed;  gr  Li 
kviditet;  fig  smeltende  B10dhed  c.  liquidize  ['likwidaiz] 
vt  g0re  flydende;  g0re  likvid.  liqnidly  ['likwidli]  ad 
flydende;  smeltende  b!0dt. 

liquor  f'lika].  Egl  Vsedske  [liquid];  Saft  c,  S0, 
Vand;  Vand  n,  (udkogt)  Vsedske,  p*  ogs.  Laag  [de- 
coction]; flydende  Vare,  ((alkoholisk,  spiritu0s)  Drik  c; 
Brsendevin,  F  &  P  (noget)  stserkt  n.  Jvf  tin-liquor, 
worse!  cabbage  -  Kaalvand;  what's  your  ~?  F  bvad 
vil  du  drikke?  bvad  skal  det  vsere?  mix  his  ~s  blande 
(o:  drikke)  forskellige  Sorter;  be  in  _  vsere  drukken;  a 
man  in  ~.  liquor  ['lika]  vi  drikke  (om  Vin  eller 
Brsendevin),  snapse  (*dramme).  Forstserket:  „  up;  vt 
behandle  m.  en  Vsedske;  _  out  the  day  drikke  bele 
Dagen;  and  he  may  die  before  the  dawn  Who  ~ed  out 
the  day.  Kipling,  Departmental  Ditties;  ..dealer 
Brsendevinshaudler. 

liquorice  ['likaris]  Lakrits  c; lozenge  Lakritspastil, 

*ogs.  Reglisse  c. 

liquorish  ['likarif]  p  Isekker  [lickerish];  in  so  ~  a 
fashion.  J.  F.  Cooper,  The  Two  Adm.  VII  100  T. 

lira  ['lira]  Lira,  Lire  c,  italiensk  M0nt,  72  0re, 
nsesten  10  eng.  Pence. 

liricon-fancy  ['lirikenfausi]  ^  Lilliekonval  c,  &c 
[lily  of  the  valley]. 

Lirima  [li'rrma  ?]  s. 

liriodendron  [lirio'dendrdn]  ^  Tulipautras:  Lirioden- 
dron  tulipiferum;  Tulipan-Tree  n,  -Ved  n  (-Ved  c) 
[canoe-wood]. 

Liris  ['lairis].  En  ung  Kvinde  bos  T.  Moore,  Loves 
of  the  Angels. 

lirocone  ['lirokoun]  som  ligner  et  bvidagtigt  Pulver. 

lis  [liz]  Indelukke  n,  L0kke,  Have;  Fsestning  e. 
Som  Del  af  Egennavn.  F.  Eks.  Lismore  «den  store 
L0kke». 

Lisa  ['laize]  F  Lise,  *\  Leis  c.  Lisbeth  ['lizbeb]  F 
Lisbet.  Lisboa  [lis'bo«a],  Lisbon  ['lizban]  Lisboa,  Lis- 
sabon  n.  Liscombe  ['liskom]  s. 

lish  [li/]  prov  kaek,  stovt  (*staut);  a  ~  chap  like 
thee. 

lisiere  [fr.,  liz'jaa-a]  ^  Lisiere,  (Skovs)  Udkant  c, 
Skovbryn  n. 

lisk  [lisk]  f  &  prov  Lysk,  ogs.*  Lyske,  prov*  Laske 
[groin];  Side  c. 

Liskeard  [lis'ka-»d]  s.     Lisle   [li'l]   Lille  n;  ~  gloves, 

1  I  sidste  Betydning  f.  Eks.  A.  Jamieson,   Steam 
and  Steam  Engines  Eleventh  ed.  page  105  (Lecture 
XIV). 

2  Til  Forskel  fra  fluid,  som  er  en  Fsellesbetegnelse  f, 
Gasarter  og  Vaedsker. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out:  [S]  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [13]  sing,  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [e]. 

39* 


Lis 


612 


lit 


Slags  fine  Traadvanter.  Liileburgh  ['IHbara].  Et  an- 
giveligt  seldre  Navn  f.  Edinburgh.  Lismahago  [lizma- 
'he«gou] ;  Captain  .,  i  Smollets  Humphrey  Clinker,  en 
fettig,  men  stolt  Skotte,  Miss  Tabitha  Brambles  Bejler. 
Llsmorf  [liz'ma'9].  En  af  Hebriderne.  En  By  i  Mun- 
ster,  Irland;  the  Dean  of  ~'s  Book,  en  Samling  af 
gamle,  mest  h0jskotske  Folkevlser,  nedskrevne  af  Sir 
James  Macgregor,  Provst  af  Lismore  i  XVI  Aarh. 

lisne  ['lisn,  lain]  f  Hulning,  Fordybning  c  [cavity]. 

lisp  [lisp]  vi  laespe,  *ogs.  vaere  laesp,  klisse;  fig  laespe, 
fig  lalle.  Jvf  number!  lisp  vt  laespe,  fremlaespe;  lalle. 
lisp  [lisp]  Laespen,  *ogs.  Klissen  c,  Klis  n,  Lallen  c. 

lissp  [lis]  glat.  Hssencephalous  [lisan'sefalos]  lissen- 
cefal,  m.  glatte  Hemisfaerer  el.  med  faa  Hjernevin- 
dinger. 

Il88om(c)  ['lisam]  myg,  smidig;  let,  rask;  straight,  but 
,  as  a  hazel  wand. 

Lissoy  ['lisoi?]  s. 

lissom  ['lisam]  a.    Se  lissom(e)! 

list  [list]  Liste  (*List),  Kant;  Liste,  *List  [listd]; 
Liste,  Fortegnelse  c.  Jvf  civil,  2.  close,  desideratum, 
Adj  free,  vt  head!  ~  of  trains  Togtabel  c;  the  ~  will  be 
issued  (or  out)  tomorrow  Listen  fremlaegges  (*udlaeg- 
ges)  (univ  is.  Censuren  falder)  imorgen;  the  subscrip- 
tion -  opens  [fremlaegges,  *udlsegges]  today;  when  the 
(University)  -s  are  published,  is.  naar  Censuren  falder; 
be  in  the  ~  staa  p.  Listen,  list  [list]  vt  liste ;  is.  tsette 
[Dere  og  Vinduer  doors  and  windows]-,  indhegne  (el. 
indrette)  t.  Kampplads  [enclose  for  combat];  indregi- 
strere  [enter  in  a  list];  ^  hverve  [enlist,  enrol];  on 
battleplains  or  ~ed  spot.  Byron;  I  will  .  you  for  [som, 
til]  my  soldier,  list  [list]  vi  F  lade  sig  hverve,  *ogs. 
hverve  sig  [enlist].  Ogs.  -  for  a  soldier;  „  under  [til 
Tjeneste  under]  him.  list  [list]  Skranke  c;  pi  ogs. 
Kampplads  c,  Rendebane  c;  enter  the  ~(s)  against 
traede  i  Skranken  mod,  binde  an  med,  poet  &  joe 
drage  i  Leding  mod ;  enter  the  ~s  for;  judge  of  the  ~s 
Kampdommer.  list  [list]  &  Slagside  c;  she  had  a  -  to 
port;  the  vessel  took  [fik]  a  ~  to  starboard,  list  [list] 
vi  hst  lyste,  ville  [desire];  the  wind  bloweth  where  it 
.eth.  Johannes  III.  8;  I  have  a  right  to  speak  of  the 
other  sex  as  I  ~.  list  [list]  vi  poet  lytte  [listen];  ~ 
and  hear!;  Oh,  ~  to  the  vow!  list  vt  poet  lytte  til, 
here  paa;  accusers  like  thee  I  ~  no  further. 

listel  ['listal]  arch  Liste,  *List  c  [fillet,  moulding]. 

listen  ['lisn]  vi  lytte  (F*  lye),  h0re  efter;  _  to  here 
paa,  (isaer  hst:)  lytte  til;  _  to  a  debate,  is.  felge  en 
Debat.  listen  ['lisn]  s:  be  on  the  ~  F  lytte,  here  efter. 
listener  ['lisn-a]  Tilharer;  cont  Lytter  c;  0re  n,  i 
Bokser-sZ;  there  are  _s  and  spies  everywhere;  _s  never 
hear  any  good  of  themselves. 

Lister  ['lista]  s.  Is.  Sir  Joseph  -,  britisk  Kirurg  f. 
1827,  den  antiseptiske  Saarbehandlings  Fader,  lister 
['lists]  amr  Listeferer  c.  lister  ['liste]  sc  Stangejsern  n, 
ogs.*  Lyster  c  [leister]. 

Listerian  [li'stiarian]  chir  listersk,  antiseptisk. 
lliterism  ['listarizm]  chir  Listerisme,  antiseptisk  Saar- 
behandllng  c. 

listing  ['listirj]  bl.  a.  Indregistrering ;  Listning;  Taet- 
ning ;  i  Temring :  Udskaering  c  af  Spuns  i  en  Planke; 
cone  Spuns  c  &  n  udtaget  af  en  Planke. 

listless  ['listles]  apatisk,  interesseles,  ligegyldig, 
trseg,  udeltagende;  slap;  touched  my  _  [slappe]  hand; 
the  ~  [slappe]  position  of  that  hand;  his  -  length  at 
noontide  would  he  stretch,  listlessly  ad  apatisk,  tragt 
&c;  was  lotting  -  on  a  sofa  laa  henslaengt  p.  en  Sofa, 


uden  at  gide  nt.     llstlessness  Apati,   Interesseleshed, 
Ligegyldighed,  Trseghed  c. 

list-shoe  ['listju-]  Listesko. 

lit  [lit]  v  F  oplyste  (part  oplyst);  taendte  (part 
tasndt);  dalede  (part  dalet)  ned,  &c.  Af  3—5  light! 
Jvf  fire!  the  flame  that  -  the  battle's  wreck;  tobacco 
that  keeps  well  ~,  som  holder  godt  Fyr;  he  noticed  me 
the  minute  he  .  [steg  af  ]  at  our  inn. 

litany  ['litani]  theol  Litani ;  fig  (langt)  Litani  n  [long 
unmeaning  effusion]. 

litchi  ['li't/i].    Se  lichi! 

lite  [lait  ?]  vi  sc  indstille,  foreslaa,  naevne,  *ogs.  op- 
naevne,  nominere  [propose  for  election,  present];  vt  & 
abs:  -  out  indstille,  foreslaa,  *ogs.  nominere1.  lite  sc 
Indstilling  c,  Forslag  n,  *ogs.  Nominering  c.  Jvf  leet! 
lite  ['laiti].  Se  pendente! 

literal  ['Iit(a)r8l]  bogstavelig,  bogstavret;  you  are 
too  ~,  isaer:  De  tager  det  for  bogstavelig;  in  most  - 
earnest,  ogs.  for  ramme  (*i  det  rammeste)  AlVor;  the 
„  meaning  of  a  phrase;  ~  notation  Betegnelse  v.  Bog- 
staver;  a  ~  [ogs.  en  ordret]  translation,  literalism 
['Iit(a)r8lizm]  Bogstavelighed ;  bogstavelig  Forstaaelse 
(el.  Opfattelse,  Fortolkning),  Haengen  c  ved  Bogstaven. 
literalist  ['lit(8)ralistj  Bogstav-Dyrker,  -Troende  c. 
literalize  ['Ht(a)r9laiz]  vt  opfatte  (. . .  fortolke)  bogstave- 
lig el.  efter  Bogstaven.  literally  ['Iit(a)r8li]  ad  bog- 
stavelig, efter  Bogstaven;  bogstavelig  (taget,  talt);  a 
man  and  his  wife  cannot  be  ~  one  flesh;  translate  ~, 
ogs.  ordret,  literalness  [lit(9)ralnes]  Bogstavelighed; 
bogstavelig  Betydning;  Bogstavdyrkelse  c. 

literary  ['Iit(9)r9ri;  \  'Iit9rae-9ri]  literaer,  boglig;  lite- 
raert  (el.  boglig)  anlagt;  ~  critic,  bl.  a.  Literaturanme?- 
der;  ~  history  Literaerhistorie ;  _  man,  is.  Literatur- 
kender,  belaest  Mand  c;  _  property  Skriftejendomsret  c; 
_  [literaert;  laerd]  society;  ~  words,  ogs.  Ord  f.  de  h0jere 
Begreber;  _  work  literaert  Arbejde;  Forfatterskab  n. 
literate  ['lit(9)ret]  boglaerd,  boglig  dannet;  the  ~  now 
chose  their  emperor,  as  the  military  chose  theirs. 
literate  ['lit(9)ret]  (boglig)  dannet,  boglaerd  Mand;  Lite- 
raturkender,  belaest  Mand  c.  literati  [lita'reHai]  pi 
Laerde,  Videnskabsmaend.  literatim  [litg'retom]  ad 
bogstavelig,  bogstavret.  Iteration  [lita'reJ/gn]  Beteg- 
nelse c  ved  Bogstaver.  literate  [lita'reHo11]  Laerd, 
Videnskabsmand  c.  I  pi  literati,  literator  ['litarettoj 
literaert  dannet  Mand;  Videnskabsmand  c.  literature 
['Iit(a)ratj8;  -tjua]  Literatur  c,  Bogvaesen  n,  *ogs.  Bog- 
avl ;  Laesning ;  Belaesthed  c  [range  of  reading];  the  ~ 
of  the  subject  Emnets  Literatur,  hvad  der  er  skrevet 
over  Emnet ;  of  (or  on)  the  history  of  ~  literaturhisto- 
risk;  take  to  _  slaa  ind  p.  literaer  Virksomhed.  literatus 
[lita'reitas].  Se  literato!  I  pi  literati. 

lith  [lip]  git  &  sc  Ledemod,  Led  [joint];  Lena  n 
[limb];  ~  and  limb,  lith  [lip]  vt  oplemme. 

lithagogne  ['lipagag]  med  Litagogon,  stenafferende 
Middel  n.  lithanthrax  [lip'anbraks]  min  Stenkul  n. 
litharge  ['libadg]  met  Selvergled  c. 

lithe  [laiS]  Jt  sc  Lubbe,  Lub,  ogs.*  Lyr  c:  Gadus  (s. 
Merlangus)  pollachius  [pollack],  lithe  [laiS]  bejelig; 
myg,  smidig.  Ogs.  lithesome  [-sam].  lithe  [laiS]  vi  git 
&  poet  lytte;  now  _  and  listen! 

lither  ['laiSa,  'liSa]  sc  lad,  doven;  sevnig;  that  ~ 
lad. 

1  Hertil  den  sp0gende  Brug  af  lite  out  i  Bret  Hartes 
Drift  from  two  Shores  92  T,  hvor  Dyret  ligesom  «be- 
stemmer  sig»  med  Hensyn  til  den  Genstand  dets  Spark 
skal  ramme. 


[a-  i-  n-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


lit 


613 


lit 


lithejnale  ['laiSwe'l]  $  Stenfr0  n.  Lithospermum; 
»IT ort  en  Art  Kvalkved  n  (*Skovhyld) :  Viburnum  Ian- 
tana;  Sommerhyld,  *Dverghyld  c:  Sambucus  ebulus. 

lithia  ['UJ>io]  chew  Lithia  c:  its  0,  et  Oksyd  af  Me- 
tallet  Lit(h)ium;  _  water,  lithiasis  [li'paiasis]  path 
Sten  c,  Stensmerter  pi,  Blaeresten  c.  lithlc  ['lipik] 
litisk,  Sten-;  Urin-;  „  actd  Urinsyre  [uric  acid];  ~ 
salts  Litiumsalte.  Hthinm  ['lipjam]  met  Lit(h)ium, 
Lit(h)ion  n. 

litho  ['lipou]  F  Litografi  n  [lithograph],  litho-  i  Smstgg. 
Sten-;  .carp  ['lipoka>ap]  forstenet  Frugt  c;  -chromics 
[lipo'kramiks]  Litokromi,  Oliefarvetryk  c;  .colla  [-'kala] 
Stenlim  c  &  n;  -dendron  [-'dendrdnj  «forstenet  Trse»  n, 
Slags  Koral;  ..dome  ['lipodoim]  Stendaddel  c,  et  B10d- 
dyr  boende  i  hule  Stene  <fec;  -domous  [li'padomas]  lito- 
domisk,  boende  i  hule  Stene  &c,  borende;  _domus  [li- 
'padomas]. Se  -dome!  PI  -dorni  [-mai] ;  -genous  [li- 
'padginas]  stenfremlfringende,  koraldannende,  om  Po- 

lypper; glyph  ['lipoglif]  Gravering  i  sedle  Stene,  Sten- 

sksering  c;  -glyphite  [li'paglifait]  (jordgravet,  fossil) 
Billedsten,  Sten  c  med  Figurer;  -glyptics  [lipo'gliptiks]. 
Se  -glyph!  -graph  ['libogra-f]  Litografi,  Stentryk;  Kon- 
tratryk  n;  vt  litografere;  kontratrykke ;  -grapher  [li'pa- 
grafa]  Litograf  c;  .graphic  [lipo'grafik]  litografisk;  kon- 
tratrykt;  -graphy  [li'bagrafi]  Stentryk,  Litografi  c. 

lithoid(al)  ['lipoid,  li'poidal]  stenagtig. 

litholine  ['lipolin]  Litolin  n,  et  Middel  mod  Kedel- 
sten.  Se  Chambers' s  Journal  1887.  240! 

litho|logic  [lipo'ladgik],  -logical  [-kl]  litologisk,  mine 
ralogisk,  h0rende  t.  Sten,  t.  Stenlseren ;  .logically  ad 
litologisk,  mineralogisk ;  consider  a  stratum  -;  -legist 
[li'paladgist]  Litolog,  Stenkender,  Mineralog  c;  -logy 
Y-dgi]  Litologi,  Stenlaere,  Mineralogi;  Lserebog  c  i  Sten- 
sygdomme;  -mancy  ['lipomansi]  Litomanti,  Spaadom  c 
af  Stene;  _marge  ['lipoma^dg]  en  Jordart:  Litomarga, 
Stenmarv  c. 

llthon|triptic  [lipan'triptik]  med  stendrivende  (Mid- 
del  n);  -triptor  [-ta]  chir  Lithotriteur,  Litotrit,  Sten- 
knuser  c. 

litho|phagi  [li'pafadgai]  pi  Litofager,  Sten-  eller  Grus- 
sedere;  -phagous  [-fagas]  litofag,  sten-  eller  grussedende; 
borende,  om  visse  B10ddyr;  .phane  ['lipofein]  Litofani, 
Diafanbillede  n,  gennemskinnende  Billede,  paa  (el.  af) 
Sten,  paa  (el.  af)  Porcellaen  &c;  ~phyl  [-fil]  Bladfor- 
stening  c;  -phyte  [-fait]  «Stenplante»  c,  som  Koral 
eller  S0vifte;  -tint  [-tint]  Farvelitografi,  Olietryk  n; 
-tomlc  [lipo'tamik]  litotomisk,  Stensnits- ;  ..tomist  [II- 
'patomist]  Litotom,  Stenoperat0r  c;  -tomy  [-mi]  Sten- 
snit  n-  -tripsy  ['lipotripsi].  Se  Jtrityl  -tri(p)tlst  [-'tri- 
tist]  Stenoperat0r  c;  .trltlc  [-'tritik]  som  angaar  Sten- 
knusning;  .tritor  [-traita].  Se  lithontriptor !  -trity 
[li'patriti,  lipo'traitij  Stenknusning,  Litotresi,  Litotripsi 
c;  -type  ['lipotaip]  (Slags)  Stereotypplade  c,  Litotypi  n, 
vt  litotypere;  -typy  [-taipi]  Litotypi  c. 

Lithuania  [lipju'etoja]  Lithauen  n.  Lithuanian  [-jan] 
lithauisk;  s  Lithauer  c;  Lithauisk  n. 

llthy  ['laiSi]  b0jelig,  myg,  smidig. 

litigable  ['litigabl]  omtvistelig,  hvorom  der  kan 
tvistes  eller  procederes.  litigant  [-gant]  stridende,  pro- 
cederende;  the  parties  ,  de  stridende  Parter,  Parterne. 
litigant  (procederende)  Part  c.  litigate  [-ge>t]  vt  proce 
dere  (om),  fere  en  Sag  om ;  _  a  cause  or  question. 
litigate  vi  procedere,  have  en  Retstvist.  litigation 
[liti'gei/an]  Rets-Trsette,  -Tvist,  Proces  c.  Jvf  frivolous! 
be  in  _  vsere  Genstand  f.  Proces,  vsere  omprocederet. 
litigator  ['litigeita].  Se  litigant!  litigious  [li'tidgas] 
traettekser,  processyg  [fond  of  litigation];  omtvistelig 


[disputable];  juridisk,  Rets-;  sc  P  vidt!0ftig,  omstsen- 
delig,  langtrukken  [prolix];  a  pettifogging  attorney  or 
a  _  client;  acres  of  ~  grounds;  cite  to  the  -  bar. 
litigionsly  ad  is.  af  Trsettekserhed.  litigiousness 
Trsettekserhed,  Processyge  c. 

litlin  ['litlin]  sc  lille  (*lidet)  Barn  n,  lille  Dreng 
(*liden  Gut)  c;  when  he  was  a  _. 

litmus  ['litmas]  Lakmus  c,  et  blaat  Farveemne;  ~ 
paper. 

litorn  ['litauj  %  almindelig  (el.  dobbelt)  Kramsfugl, 
Sjagger,  Snarre(r),  Snarredrossel,  *Fjeldtrost,  Graatrost 
c :  Turdus  pilaris. 

litotes  ['litoti-z,  'lai-]  rhet  Litotes  c. 

litrameter  [li'tramita]  Litrametern,  Instrument  t.  Be- 
stemmelse  af  Vsedskers  Vsegtfylde.  litre  ['li'ta]  Liter  c, 
1.76  imperial  pint. 

litt  [lit]  sc  Indstillingsliste  c  [leet];  vt  indstille,  *ogs. 
opneevne.  Jvf  lite! 

litten  ['litn]  git  &  prov  Have;  Kirkegaard  c.  litten 
['litn]  poet  &  \  oplyst;  through  the  red-litten  windows. 
E.  A.  Poe,  Tales  of  Mystery  (The  House  of  Usher). 

litter  ['lita]  Baare,  Bsereseng,  Bsereb0r;  agr  Str0else, 
Halm  c,  *ogs.  Str0  n;  Halm  c  over  Mistbaenk 
[covering  of  straw];  Rageri,  Uryd,  *(udoverliggende) 
Rod,  Rusk  n,  *p  M0rje  [scattered  rubbish];  Uorden, 
*ogs.  Uryddighed  c;  agr  Lseg,  Sset,  ogs.*  Kuld,  *Bol, 
B01e  n,  isser  af  Grise  [pigs  &c  born  at  once];  a  -  of 
straw  noget  Halmragelse,  *endel  Halmrusk;  here  is  a 
~  ready;  lay  him  in  it!  litter  ['lita]  vt  bestr0;  agr 
str0  (el.  Isegge)  Halm  under,  str0  under  [ogs.  „  down, 
up];  ligge  street  udover  el.  henover,  ligge  paa  (*ud- 
over)  [Gulvet  the  floor;  Bordet  the  table] ;  g0re  det 
uordentligt  (*ogs  uryddigt)  i,  *ogs.  rode  (el.  ruske) 
udover  [Stuen  the  room];  saette,  f0de;  with  which  it  is 
the  vogue  in  winter  to  -  [bestr0]  the  church  porches. 
litter  ['lita]  vi  g0re  det  uordentligt,  *ogs.  rode  (el. 
ruske)  udover;  faa  Unger  (is.  om  Grise),  *prov  ogs. 
grise,  b01e  sig. 

litterateur  [fr.,  litara'ta']  litersert  dannet  Mand; 
Literat  c. 

litterman  ['litaman]  prov  Stalddreng,  *ogs.  Staid- 
gut  c  [stable  boy]. 

little  ['litl]  lille  (*liden,  vesle,  n  lidet,  F  vesle), 
pi  smaa;  m.  bestemt  Artikel:  lille,  pi  smaa.  Jvf  3. 
all!  every  one  of  the  gods  and  goddesses,  -  and  big, 
smaa  og  store ;  great  and  ~  store  og  smaa ;  _  people 
and  great,  ~  and  great  people  smaa  og  store,  Smaa- 
folk  og  Stormsend  (*Storfolk);  with  -  [med  liden,  uden 
st0rre,  uden  synderlig]  change  in  her  appearance;  the 
-  [lille,  F*  smaa]  child;  the  .  [det  lille,  den  Smule, 
F*  det  vesle]  French  I  know;  the  ~  reason  he  ever 
possessed;  they  are  suited  to  ~  minds  [smaa  Sjsele], 
but  not  to  me;  _  one  du  lille,  F  du  smaa;  a  ~  one  en 
lille  (*en  liden),  et  Barn ;  sp  en  let  Rytter,  Stalddreng 
(*-gut);  when  1  was  ~,  a  „  one  da  jeg  var  lille  (*liden); 
the  ~  one  den  lille,  F  *  Smaaen ;  the  ~  ones  de  smaa, 
Smaab0rnene;  -  Sunday  F  Mandag  (da  Tjenerne  bar 
Frihed  istedetfor  S0ndag) ;  from  a  ~  one  fra  han  (.  .  . 
hun)  var  lille  (*liden).  little.  Substantiveret: 
~,  if  anything,  _  or  nothing  lidet  eller  intet ;  a  .  lidt; 
a  very  .  makes  her  cry  Taarerne  sidder  meget  10st  hos 
hende,  hun  grseder  f.  et  godt  Ord;  not  a  ~  [ikke  lidet] 
surprised;  a  very  _  milk  en  lille  (*liden)  Smule  Mselk; 
every  ~  helps  mange  Bsekke  smaa  g0r  en  stor  Aa, 
*ogs.  alle  Moner  drar;  our  ~  den  Smule  (*ogs.  det 
lille,  F  det  vesle)  vi  bar  (.  .  .  havde);  you  have 
changed  some  -  [lidt]  in  the  seven  years;  the  (of 


[e']  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [9]  the;  [p]  thin;  [J]  sue;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a] 


lit 


614 


liv 


what)  .  there  is  den  Smule  (*det  lille,  F  det  vesle)  der 
er;  the  Chaplain  taught  me  what  „  I  do  know;  -  and 
often  fills  the  purse,  many  a  .  makes  a  mickle  mange 
Beekke  smaa  gar  en  stor  Aa ;  /  have  ~  left  to  say  jeg 
bar  ikke  stort  mere  at  sige;  make  ~  of  it  g0re  lidet  ud 
afdet;  ikke  komme  langt;  slaa  det  hen;  ikke  bryde 
sig  om  det;  after  a  -  om  lidt,  lidt  efter;  you  said  a  , 
ago  'f.  Udt  siden]  that . . .;  -  by  -,  by  ~  and  _  lidt 
efter  lidt,  *undert.  lidt  om  lidt;  for  a  ~  lidt,  en  lille 
(*liden)  Stund,  et  Ojeblik;  dwell  for  a  -  on;  pause  for 
a  ~;  draw  in  -  tegne  i  Miniatur ;  she  was  within  a 
very  >  of  [var  lige  (ogs.*  meget  naer)  ved  at]  doing  it. 
little  ['litl]  ad  lidet;  ikke  stort,  Ikke  synderlig;  .  did  I 
expect  this  dette  havde  jeg  mindst  ventet;  he  ,  thought 
[anede  ikke,  havde  ingen  Tanke  om]  that  I  stood  near 

by; and-pretty  ^  Porcellaensblomst  c:  Saxifraga 

umbrosa.  Littlejendians  [litl'endjanz]  Smalendianere, 
i  Kejserdemmet  Lilliput  de  der  knsekkede  deres  (*sine) 
Mg  i  den  smalle  (*smale)  Ende.  Jvf  Big-endians! 
-JEnglanders  ['litl'irjglandaz]  cont  Smaaengelskmsend, 
Liberale.  Modsat  Imperialists,  Jingoists;  — CJo  Cambr 
univ  F  Andeneksamen,  Filosofikum  c  [Responsions, 
smalls].  littleman  ['litlmdn]  lille  Peter  Spille- 
mand,  "(lillebitte)  Goddannemand  c:  Lillefingeren. 
littleness  [' litlnes]  Lidenhed  [-  of  size];  Knaphed;  fig 
Ubetydelighed,  Bagatelmsessighed;  fig  Smaalighed, 
Smaaskaarethed  c;  the  _  of  his  means,  ogs.  hans 
knappe  (el .  ringe)  Midler  pi ;  the  vanity  and  _  of  [det 
tomme  og  intetsigende  ved]  all  human  plans  and 
aspirations;  the  ~es  [Smaaligheder]  which  cling  to  the 
round  of  common  life;  fade  into  _  svinde  ind  t.  det 
betyduingslese,  blive  t.  en  Ubetydelighed,  til  Ubetyde- 
ligheder ;  this  very  tall  lady  stooped  to  the  _  of  [den 
Smaalighed  at]  listening,  littler  f'litla],  littlest  ['lit- 
list].  Git,  prov  &  Barnesprog  f.  less,  least;  wilt  thou 
pray  for  him,  father?  —  Surely,  littlest,  du  lille  (F* 
Smaaen)!  Kipling,  Life's  Handicap.  Littleton 
['litltan].  Isaer  en  eng.  Retslaerd  i  XV  Aarh.,  til  hvis 
Vaerk  Coke  i  XVII  Aarh.  skrev  en  Kommentar.  Jvf 
Coke!  llttlewale  ['litlwe1!]  $  Stenfr0  n :  Lithospermum 
flithewhalej. 

littocks  ['litaks]  pi  prov  Pjalter,  Laser,  *is.  Filler, 
prov*  Traver. 

littoral  ['literal]  littoral,  Kyst-,  Strand-;  _  zone  Bselte 
me  Hem  H0j-  og  Lavvandsmserket. 

lituate  ['litjuet],  Htuiform  ['litjuifa-»m]  krum,  krum- 
met  (i  den  ene  Ende).  lituite  ['litjuait]  Bispestav  c,  en 
vis  Skaelforstening :  Lituites. 

Hturgic  fli'ta-dgik]  liturgisk,  gudstjenstlig ;  _«  Litur- 
gik  c.  liturgical  [-kl].  Se  liturgic!  liturgy  ['litadgi] 
Liturgi  c,  Kirkeskikke,  gudstjenstlige  Former  pi ;  (ka- 
tolsk)  Messe  c  [mass]. 

lituiiN  ['litjuas]  antiq  Lituus  c:  Augurers  Krumstav 
&  en  Slags  Krigstrompet. 

lity  ['laiti]:  all  ~  alt  (er)  i  Orden;  vel!  godt  fall 
right].  I  Kineser-engelsk. 

1.  HT«  [liv]  w  leve  [have  life,  &c];  leve,  nyde 
Livet;  fserdes,  holde  sig;  bo,  hst  huse,  F  holde  til 
[reside];  &  bjerge  (el.  klare)  sig,  vage,  holde  S0en, 
om  Baad  /„  at  sea];  leve,  med  Hensyn  til  Mad  og 
Drikke  [fare].  Jvf  1.  air,  alms,  5.  as,  bounty, 
charity,  3.  do,  fat,  s  hope,  living,  manage,  wise!  he  is 
too  clever  to  _  ban  lever  ikke  laenge :  han  er  for  klog; 
~  as  if  each  day  was  the  last;  ~  hard  [tarvelig]  and 
temperately;  we  ,  and  learn  man  laerer,  saalaenge 
man  lever;  proceed  on  the  -  and  let  ~  principle  gaa 
frem  efter  Principet :  leve  og  lade  leve;  even  as  they  ~ 


and  move  (saaledes)  som  de  gaar  og  staar,  som  de 
gaar  omkring  (iblandt  os),  lyslevende,  *ogs.  livslevende; 
Corbould,  as  I  ~!  ja  saa  sandelig  er  det  C— d!  but  the 
fact  will  be  remembered  as  long  as  the  old  boat  her- 
self .«,  er  til;  he  quite  -s  there  der  bar  han  stadig 
Tilhold,  han  er  som  hjemme  der,  *ogs.  det  er  hans 
stadige  Tilhold,  F*  ogs.  der  holder  han  til  stedt  og 
stadig,  cont  han  ligger  og  velter  der;  while  we  ~,  let 
us  ~!  skal  der  vaere  Gilde,  saa  lad  der  vaere  Glide! 
ogs.*  skal  det  vaere  Jul,  saa  lad  det  vsere  Jul !  ~  again 
leve  op  igen,  faa  nyt  Liv;  ah,  1  -  again  in  him;  man 
shall  not  .  by  [leve  af]  bread  alone;  ~  by  chase,  fish- 
ing, labour,  his  pen;  ~  for  leve  for;  those  amusements 
which  others  appear  to  ~  for;  she  had  now  a  purpose 
for  which  to  -,  et  Maal  (el.  noget)  at  leve  for;  yes, 
there  was  that  left,  for  which  to  .,  endnu  det  (. . . 
noget)  at  leve  for;  they  have  -d  for  today  and  cared 
for  today  de  bar  kun  levet  for  den  Dag  i  Dag,  *de 
bar  levet  f.  Dagen  og  kun  f.  Dagen;  _  [bo]  in  a  room; 
the  room  is  unfit  to  ~  in  F*  der  er  ikke  vaerende 
(f.  Mennesker) ;  no  boat  could  ~  [vage]  in  such  a  sea, 
in  such  weather;  she  (the  annals)  ~d  into  our  own 
time  bun  levede  (Annalerne  bestod)  belt  ind  i  vor 
Tid;  _  off  [leve  af]  these  miserable  earnings;  ~  on 
leve  af  [K0d,  Grses,  Korn  flesh,  grass,  corn;  sine 
Midler  his  means;  denne  Gage  that  pay;  sin  Pen 
his  pen1},  *undert.  leve  paa;  leve  paa  [sine  Slaegt- 
ninge  his  relations};  leve  (el.  tfere,  *ogs.  flyde) 
paa  [sit  gamle  Ry  its  old  reputation}.  Med  on 
som  Adverbium :  _  on  leve  (fremad,  frem  gennem 
Tiderne) ;  _  on  with,  is.  blive  boende  bos ;  fremdeles 
leve  sammen  med;  _  through  gennemleve;  overstaa,^,-**' 
bestaa;  opleve;  we  had  ~d  through  many  dangers; 
what  she  had  lately  ,d  through;  the  vessel  can't  ~ 
through  [klare,  klare  sig  i]  such  a  storm;  it  seemed  to 
me  as  though  I  could  not  ~  through  it,  overleve  det; 
-  to  a  hundred  (to  be  a  very  old  man)  blive  hundrede 
Aar  gammel  (blive  en  meget  gammel  Mand);  _  to  know 
(see)  opleve  at  faa  at  vide  (opleve);  why  did  I  _  to  see 
this  day?;  he  will  _  to  thank  me  den  Dag  skal 
komme,  da  han  takker  mig;  _  up  to  leve  efter,  efter- 
leve,  iagttage;  leve  op,  bruge  [alle  deres  (*sine)  Indtaegter 
their  income}-,  -with  leve  sammen  med;  bo  hos  [reside 
with];  fserdes  iblandt,  fterdes  imellem ;  the  dogs  were 
rather  slow,  and  the  horses  were  able  to  .  [f01ge, 
*holde  F01ge]  with  them. 

2.  life  [liv]  vt  leve  [et  Omstrejferliv   a  roving  life; 
et  mageligt  Liv   a  life  of  ease] ;   you  should  take  your 
position    and   .   it   [leve    i   den]    when   and   how  it 
pleases  you;  ~  down  forvinde  [denne  Sorg  that  grief], 
overstaa;    ved   sit  Liv   g0re   tilskamme,    f.  Eks.   Bag- 
talelse;  bringe  i  Forglemmelse ;  China  has  in  the  past, 
by  her  strong  conservatism,   ~d  down  [overstaaet]  the 
attacks  of  the  West;  that  the  man  had  quite  ~d  down 
his  past,    bragt    sin   Fortid    i   Forglemmelse;    -   out 
overleve  [outlive]. 

3.  live   [laiv]   levende;    amr  fig  kraftig,  levende, 
livlig,    som   der  er  Liv  i  [active].    Jvf  lumber,  stock! 
a  _  [betalt]  advertisement2;   _  [skarp]  ammunition;  . 
coals  levende  Kul,   G10der,    F*  og8-   Vannegl0der;    - 
embers  g!0dende  Aske;    a  _  hedge  (tree),  amerikansk: 
et  levende  Gserde  el.  Hegn  (Trae);   a  .  [levende]  hen, 

1  that  he  lived  on  his  pen.  Bulwer,  The  Parisians 
I  115  T. 

*  Modsat:  dead  advertisement,  F  deadad.  Ameri- 
kansk. 


[a-  1-  tr]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelae;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [«>•]  hurt;  [a]  inner; 


615 


liv 


lobster,  ox1;  a  _  man,  amerikansk:  en  Mand  med  Liv, 
med  Fart,  en  Mand  som  der  er  Liv  (el.  Fart)  i;  sup- 
pose you  were  to  turn  a  ~  [levende]  model  at  the 
Academy?;  „  oak.  Se  live-oak!;  a  _  orator,  ameri- 
kansk :  en  kraftig  Taler;  -  shell  fyldt  Granat. 

lived  [laivd].  I  Smstgg.  Jvf  bl.  a.  high-,  long-, 
short-lived  I 

livelihood  ['laivlihud]  Livsophold,  Levebred  n;  earn 
(or  gain,  get,  make)  a  (or  his)  ~  tjene  sit  Livsophold, 
skaffe  sig  et  (el.  have  sit)  Udkomme,  tjene  sit  Br0d, 
ernsere  sig  [som  Bladreferent  as  a  reporter];  I  will 
teach  you  how  to  gain  your  own  ~s;  he  tried  various 
ways  of  gaining  a  ~;  gain  a  scanty  _  skaffe  sig  et 
tarveligt  Udkomme.  livelily  f'laivlili]  ad  git  levende; 
livlig;  that  the  White  Hussars  .  exhibited  un- 
Christian  delight  and  other  emotions.  Kipling, 
Life's  Handicap,  liveliness  f'laivlines]  Liv  w,  Livlig- 
hed,  p  Kvikhed  c  [animation,  vivacity];  Liv  n, 
Livagtighed ;  (Vins  &c)  Fyrighed,  Skummen  c  [brisk- 
ness]; the  ~  of  the  countenance  or  the  eye  in  a  por- 
trait; nothing  but  the  ~  of  my  faith  [min  levende  Tro] 
could  have  solaced  and  supported  me;  the  .  of  youth, 
contrasted  with  the  gravity  of  age.  livelong  ['livlarj] 
lang,  i  nogle  Udtryk  [long  in  passing];  f  varig;  the  ~ 
day,  all  the  (or  the  whole)  ~  day  den  hele  lange  (el. 
udslagne)  Dag,  saa  lang  som  Dagen  er  (. .  .  var) ;  (all) 
the  ~  night,  livelong  ['livlarj]  5j>  hvid  Evighedsblomst : 
Gnaphalium  margaritaceum ;  St.  Hansurt,  *Husl0g  c: 
Sedum  telephium.  lively  [laivli]  levende  [Haab  hope; 
Erindring  recollection;  F01else  feeling};  livlig,  rask 
[ung  Mand  youth],  p  kvik;  livagtig  [Efterligning  af 
Naturen  imitation  of  nature};  glad,  munter.  Jvf 
interest!  conceive  a  „  [levende]  admiration  for;  he 
has  still  a  _  recollection  of  the  punishment  which 
followed ...;  ~  stones,  bibelsk :  levende  Stene  o :  hellige 
Mennesker.  lively  ['laivli]  ad  livlig  \;  livagtig  f; 
rask,  *raskt,  isser  <£,;  look  ~  skynde  (p*  raske,  svinte) 
sig;  lower  away  now,  ~,  my  lads! 

livener  ['laivana]  p  Opkvikker,  Hjertestyrkning  c: 
Snaps,  ogs.*  Dram. 

live-oak  ['laivouk]  «eviggr0n  Eg»:  Quercus  virens. 

liver  ['liva]  vt  sc  J>  losse,  udlosse  [unload,  sc  ogs. 
oss].  liter  ['liva]  %>  evropseisk  Ibisc:  Ibis  falcinellus. 
liver  ['live]  En  der  lever,  levende;  Beboer,  Indvaaner 
cl  [af  B-n  in  BrooTdyn}.  Jvf  fast!  and  try  if  life  be 
worth  the  Js  care;  a  bad  ~  et  Menneske  som  f0rer  et 
slet  Liv ;  a  clean  ~  et  renlivet  Menneske ;  if  all  men 
were  as  clean  ~s  [saa  renlivede]  as  he . . . ;  a  Christian 
~  et  Menneske  som  f0rer  en  kristelig  Vandel ;  a  free 
(or  good,  hearty)  _  Eu  der  lever  (.  .  .  vil  leve)  godt;  en 
Bonvivant,  Levemand,  Viv0r;  the  longest  ~  den  Isengst- 
levende;  the  ~s  [de  der  lever]  in  a  degenerate  age. 
liver  ['live]  anat  Lever  c;  fig  Lidenskaber  pi,  Tempe- 
rament n;  he  had  a  kind  heart,  but  no  ~;  the  _  side 
(wing)  h0jre  Side  (Viuge);  — colour  Leverfarve  c, 
M0rk(e)r0dt  n\  — eater  Leverspiser  c,  indiansk  Trold- 
mand;  —fluke  vet  Faareflynder,  Leverflynder,  ogs.* 
Leverikte  c:  Distoma  hepaticum. 

liveried  f'livarid]  livreeklsedt,  liberikleedt,  i  Livree, 
i  Tjenerdragt.  Jvf  lacky!  a  „  servant,  ogs.  en  Liberi- 
tjener. 

liver  jleaf  ['livali  f  ]  $  Blaasimmer,  *Blaaveis  c:  Ane- 
mone hepatica;  — oil  Levertran. 

Liverpool    ['livapu'l] ;    _   Irishman    si    Irlaender   f0dt 

1  Sp0gende  i  Lighed  hermed:  a  live  member-of- 
parliament,  &c. 


i  Liverpool.    Liverpoolian  [liva'pu'ljan],  si  Liverpudlian 

[-'pAdlian]  Liverpooler  c. 

livers  ['livaz]  ty  Flseg,  (gul)  Iris,  ogs.*  (gul)  Svserd- 
lillie:  Iris  pseudacorus;  Dunhammer,  Muskedonner  c, 
*Dunkjevle  n  &  c:  Typha  latifolia. 

liver] sick  [livasik]  prov  Nitnagle,  *Klinknagle  c; 

spots  Leverpletter; stone  min  Leversten,  Hepatit  c; 

— wort  *Lungensever  c:  Sticta  pulmonacea. 

livery  ['livarij  jur  Overdragelse,  Overlevering  c,  af 
Jord  &c ;  Overdragelsesdokument  n ;  (til  Undergiven) 
leveret  Naturalydelse  c  f;  Livree,  Liberi  n,  Tjenerdragt; 
(ejendommelig)  Dragt,  Korporations-  eller  Lavs(ogs.* 
Laugs)dragt,  Uniform;  fig  Dragt  c;  (samtlige)  Lav  (ogs.* 
Laug)  pi  i  London ;  Valgborgere  pi,  Valgborgerskab  n, 
en  Komit6  af  Lavene.  Jvf  bait-stables!  ~  and  bait, 
som  Skilt  ofte:  Heste  modtages  p.  Foder;  keep  a  horse 
at  _,  paa  Foder.  livery  ['livari]  vt  if0re  (el.  klsede  i, 

forsyne  med)  Liberi.  Se  liveried  &  lacky! coat 

Livreefrakke ;  — company  Lav  Cogs.*  Laug),  Glide  n; 

horse  Hest  p.  Foder;  Lejehest;  .man  Liberitjener  c 

[livery-servant];  Lavs(ogs.*  Laugs)medlem  n,  Valg- 
borger,  i  Londons  City;  Fodervsert  c;  — servant  Liberi- 
tjener;   stables  Foderstald(e);  Lejestald(e). 

lives  [livz]  v  lever,  bor  &c.  Af  live,  lives  [laivz]  pi 
Liv,  &c.  Af  life. 

Livia  ['livja]  Olivia,  Livia,  Olive,  Live. 

livid  ['livid]  blygraa,  blyblaa,  graablaa,  sortblaa; 
blaa  (som  F01ge  af  Slag),  blodunder!0ben;  bleg,  lig- 
bleg;  askegraa:  i  Ansigtet;  livid:  black  and  blue,  dis- 
coloured, as  flesh  by  contusion;  ~  lips;  a  ~  spot. 
lividity  [li'viditi],  lividness  f'lividnes]  blygraa  &c 
Farve  c. 

living  ['livirj]  Participium  af  live;  ~  apartment  or 
room  Opholdsvaerelse,  Beboelsesvserelse ;  a  -  price  en 
Pris  der  giver  Sselgeren  sit  Udkomme.  living  ['livirj]  a 
levende.  Ogs.  fig;  nulevende,  dalevende.  Se  memory! 
,  dead  levende  d0d  [dead  alive];  be  _  leve;  vsere  i 
Live  [be  alive];  many  still  .  mange  nulevende . . .;  have 
three  sisters  „,  i  Live;  the  first  of  ~  [nulevende;  da- 
levende] English  authors;  -  [levende]  faith,  force, 
spring ;  within  the  recollection  of  ~  men  i  nulevendes 
(.  .  .  dalevendes)  Erindring ;  she  is  the  ~  [livagtige] 
picture  of  her  mother;  he  was  a  ~  [levende]  refuta- 
tion of  all  such  calumnies;  the  _  rock,  is.  fast  Fjeld1; 
cut  out  of  the  .  rock  hugget  i  Klippen  selv,  udhug- 
get  i  det  haarde  Fjeld  (*ogs.  i  haarde  Fjeldet);  I  saw 
his  own  ~  self,  saa  ham  lys(*ogs.  livs)levende;  I'll  never 
breathe  it  to  a  [nogen]  -  soul;  spare  no  ~  thing  ikke 
skaane  noget  levende ;  in  the  land  of  the  ~.  living 
f'livirj]  Leven  c,  Liv  [act  of  living];  Liv,  Levnet  n, 
Livsf0relse  c  [conduct];  Levebr0d,  Livsophold,  Under- 
bold;  Udkomme  [means  of  subsistence];  Pastorat,  ogs.* 
Kald,  Prsestekald  n  [benefice,  charge];  Levemaade  c 
[fare].  Jvf  hard,  Saturday  (bairn)!  the  ~  [Opholdet] 
is  cheap;  the  ~  [Levemaaden]  onboard  the  John  Bright 
is  exceedingly  good;  there  is  no  -  [det  er  ikke  muligt 
at  leve]  without  trusting  somebody  or  other  in  some 
cases ;  he  could  not  get  a  deanery,  a  prebend,  or  even 
a  ~,  eller  i  det  hele  noget  Kald;  make  a  ~  tjene  sit 
Br0d;  have  sit  Udkomme;  if  you  understand  what 
good  -  [isser:  god  Levemaade]  means...;  obtain  a  ~, 
ogs.  komme  i  Kald  ;  Madame  L  told  fortunes  for  a  ~, 

i  «Murfundamenter,  som  er  ferte  ned  til  fast 
Fjeld*,  o.  1.  Jvf  ogs.  N.  Mgbl.  1897  490:  en  Kultur 
plantet  fast,  dybt  og  sikkert  paa  Tankens  Bundfjeld. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  7,  [an]  out;  [8]  the;  [pi  thin;  [J]  she,  [3]  measure;  [n]  sing    [a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


liv 


616 


loa 


spaaede  Folk  for  at  leve,  gjorde  Big  et  Levebred  af  at 
spaa  Folk ;  work  for  his  -  arbejde  f.  Udkommet ;  the 
furrows  of  disease  and  much  evil  ..  lirlngly  [-li]  ad 
levende;  how  .  do  you  gush  upon  my  heart! 

LlTlBgfitone  ['livinstan]  *.  Llronia  [li'vo»njo]  Lifland 
n.  Llvonian  [-jan]  llflandsk;  s  Lifleender  c;  lif- 
landsk  ti 

livraison  [fr.,  Hvre^ziq]  Levering  c;  Hefte  n. 

llrre  ['li-va]  Livre,  Frank  c. 

Ll?y  ['livi]  Livius.    Llry  ['livi]  Olivia,  Olive,  Live. 

lixivial  [lik'sivjal]  Lud-;  ludagtig;  .  salts  Ludsalte. 
lixiTiate(d)  [-vjet,  -vie'tid].  Se  lixivial!  lixiviate  [-vie«t] 
vt  chem  udlude,  lude.  lixhiation  [liksivi'eljan]  chem 
Udludning,  Ludning  c.  lixivious  [lik'sivjas].  Se  lixivial! 
lixivium  [-vjam]  chem  Lud  c. 

Liz  [Hz]  sc  Lise  c. 

lizard  ['lizad]  zoo  Firben  n,  *ogs.  Firfissel :  Lacerta; 
F  Alabamenser,  som  Ogenavn;  ^  Vandrekovs  (*-kaus) 
c ;  small  ~  Ogle  c ;  the  Lizard  (Head)  Lizard  n, 

Corn  walls  sydligste  Spids; tail  ^  Oglehale:   Sauru- 

rus  cernuus. 

Lizzie  ['lizij  Lise. 

llama  ['la-ma;  'Ija'ma]  200  Lama  c,  "Lama  n:  Au- 
chenia  lama. 

Han  [Ian]  Indhegning;  Kirke  c.  Et  vselsk  Ord,  isser 
brugt  i  Egennavne,  som  Llandaff  [-'daf],  egl  Kirken 
ved  (Floden)  Taff.  Llandeilo  [-'dailou]  Llandeilo  n,  et 
Sted  i  Wales ;  -  flags  det  nederste,  m0rkfarvede  Lag  i 
Silurfjeldet.  Llandndlo  [-'didlo",  -'dAdlo»j  s.  Llanelly 
f-'epli]  s. 

llanero  [l(j)a'nae'8rou]  Llanero,  Steppeboer  c,  i  Syd- 
amerika.  Jvf  llano! 

Llanfyllin  [lan'viplin]  s.    Llangollen  [Iftn'gaplon]  8. 

llano  ['l(j)a'nou]  Llano,  Steppe,  Slette  c,  i  det  nord- 
lige  Sydamerika.  Jvf  llanero! 

Llanrwst  [lan'nrst]  s. 

Llaaricocha  [l(j)auri'kout/a]  s. 

Llewellyn  [l(j)u'elin]  Llewellyn,  Leonellus,  den  sidste 
britiske  Fyrste  i  Wales. 

Lloyd  [loid]  s;  .'s  Lloyd's,  Lloyds  n,  Skibsassurance- 
og  Skibsefterretningskontor,  is.  i  London;  en  Del  af 
Londons  B0rsbygning,  hvor  al  S0assurance  tegnes  [Js 
Rooms]. 

lo!  [lou]  int  se!  _  and  behold!  Lo  [lou]  amr  joe  In- 
dianer  c.  Efter  Popes  Linie  Lo,  the  poor  Indian, 
whose  untutored  mind . . . 

loach  [loutj]  Jf  Smerling  c:  Cobitis  barbatula;  stone 
~  Dyndsmerling :  C.  fossilis. 

load  [lo«d]  Byrde,  VsegU  [burden,  weight];  fig  Byrde 
c;  Lses,  p*  Las  n  [cartload  &c];  art  Ladning;  J,  Lad- 
ning  c1;  dmp  sterste  Arbejde  n,  min  Gang,  Aare  c 
[lode];  -s  of  p  fuldt  op  af  [lots  of];  a  .  of  hay  et 
Lees  H0;  a  .  of  water,  is.  en  Vending  (el.  Fterd)  Vand; 
what  a  _  you  take  from  my  mind!  du  vselter  en  Sten 
fra  mit  Hjerte;  life  is  a  ~  to  me,  er  mig  en  Byrde. 
load  [lo»d]  vt  belaesse  [en  Kamel  a  camel],  laesse  paa 
[en  Kamel  a  camel;  en  Karre,  *en  Kjserre  a  cart];  art 
lade  [et  Gevaer  a  gun]-  J,  lade,  laste  [et  Skib  a  ship]; 
betynge;  belaste  [en  Ventil  a  valve];  overlsesse  [Maven 

1  Som  Maal  f.  tarre  Varer  =  10.46  danske  Tender. 
Det  samme  Maal  kaldes  ogsaa  wey.  Sserlig  mserkes  a 
load  of  timber:  a  measure  which  contains  40  feet 
of  rough  timber,  averaging  in  weight  about  one  ton 
-  og  (som  Maal  f.  Stenkul) :  1  ship-load  =  20  (New- 
castle) keels,  ca.  404  Tons 


the  stomach  with  food;  Hukommelsen  the  memory]; 
overese  [ham  m.  Ksertegn,  Hsedersbeviser,  Gaver;  Be- 
brejdelser  him  with  caresses,  honours,  presents;  re- 
proaches]. Jvf  lade!  -  and  unload,  is.  lade  og  losse; 
_  the  accounts  F  forskenne  (o:  forfalske)  Regnskabet; 
-  a  cane  betynge  en  Stok,  laegge  Ely  ind  i  en  Stok;  a 
-ed  cane  en  Stok  m.  Blyindlseg;  ~ed  dice  falske  Tser- 
ninger;  the  tongue  is  ~ed,  er  belagt;  ~ed  whip  Pisk  m. 
Ely  i  Skaftet ;  the  wine  is  ~ed,  er  forfalsket ;  der  er 
noget  (bedovende)  i  Vinen;  the  boat,  which  was  >ed 
(or  laden)  with  fish,  with  men . . .  loader  ['louda]  Paa- 
Isesser;  Lader;  Lader,  Laster  c.  loading  ['loudir)]  Paa- 
Isesning;  Byrde;  art  Ladning;  ^  Lastning,  ogs.  cone 
Ladning  [cargo];  mech  Belastning;  mere  (p.  en  Police 
faldende)  Andel  c  i  Administrationsudgifter1;  the  ship 
is  (in)  ~  for,  under  Ladning  for .  .  . ;  at  port  of  ~  paa 
Ladestedet;  ..berth  Lasteplads;  —turn  Lastetern. 
loadline  ^  Lastelinie  c,  Lastemserke  n.  Jvf  construc- 
tive! load sman  ['loudzman]  f  Lods  c  [pilot],  load  [star 

poet  &  fig  Ledestjerne,  Polarstjerne ; stone  Magnet  c. 

Ogs.  lodestone;.    — waterline.    Se  loadline  t 

loaf  [lo«f]  (tyk)  Klump,  (tyk)  Masse  c;  Bred  n  [~  of 
bread];  Top  c  /-  of  sugar].  PI  loaves.  Se  loaves!  a  . 
of  ryebread  et  Rugbr0d ;  half  a  ~  is  better  than  no 
bread  noget  er  bedre  end  intet;  Smuler  er  ogsaa  Br0d; 
throw  up  his  loaves  and  fishes  opgive  sit  Levebred, 
sin  Syssel ;  the  clamour  of  the  working  classes  for  a 
"bigger  J'  [billigere  Br0d]  at  last  became  irresistible; 
toil  for  his  loaves  and  fishes  Arbejdet  f.  det  daglige 
Br0d,  F*  ogs.  Madstrsevet;  sugar  in  _  Sukker  i  Toppe, 
Topsukker;  be  in  a  bad  _  git  si  vsere  ilde  faren;  I've 
got  my  loaves  and  fishes  to  attend  to  jeg  maa  passe 
Levebr0det  (*ogs.  Madstrsevet).  loaf  [louf]  vi  (gaa 
og)  drive,  spadsere,  gaa  ledig,  *ogs.  drive  Dank,  gaa 
og  slsenge;  vt:  ~  away  time  drive  Tiden  hen,  *ogs. 
drive  Dank,  loaf-bread  <£,  Br0d.  I  Modssetning  t.  Be- 
sk0jter.  Jvf  soft  tommy!  loafer  ['loufa]  Flan0r,  ledig 
Person,  Lediggaenger,  Dagdriver;  L0sgsenger,  Om- 
strejfer  c.  loaferess  ['loufares]  Lediggsengerske ;  Om- 
strejferske  c.  loafing  ['loufin]  ledig,  lediggaaende,  fla- 
nerende;  omstrejfende;  s  Lediggang;  Omstrejfen  c, 
L0sgsengeri,  *ogs.  L0sdriveri  n.  Jvf  chuck!  loaf-sugar 
['louf/uga]  Topsukker.  Jvf  crush!  single  refined  (.,) 
Melis  c. 

loam  [loum]  (muldblandet)  Ler,  magert  Ler  n,  *ogs. 
Ler,  Lere  c.  loam  [loum]  vt  lere,  daekke  m.  Ler; 
— board  <k  Skabelon  c;  — earth  Lerjord;  cofferwork  of 
_  Pis&nur  c;  — moulding  Lerformning;  Lerform  c. 
loamy  ['loumi]  leret;  fig,  isser  sc  doven,  dorsk,  lad 
[slothful]. 

loan  [loun]  sc  Malkeplads,  *Maelkeplads  c.  Se  ogs. 
lane!  loan  [loun]  Laan  n.  I  Smstgg.  oftest:  Laane-; 
have  the  ~  of...  faa  laant  .  .  .,  *ogs.  faa  laane...; 
promise  (want)  the  .  of  love  (...)  at  laane .  .  . ;  on  ~ 
til  Laans;  som  Laan;  interest  on  „  Udlaansrente ;  be 
out  on  -  vaere  udlaant,  F*  vaere  (ude)  paa  Laan;  put 
out  to  ~  udlaane;  will  you  favour  me  with  the  _  of 
this  book?  loan  [loun]  vt  &  abs  laane  (til  sig);  amr 
(bort)laane,  udlaane.  loanable  ['lounabl]  som  kan 
laanes,  *ogs.  laanbar.  loaning  ['lounirj]  sc  Bivej,  Side- 
vej  c,  mellem  Gaerder  eller  Haekker  [lane]. 

loan-office  ['lo"n'ans]  Laanekontor. 

loath  [l&'p]  a.  Se  loth!  loathe  [lo«S]  vt  vaere  (.  .  . 
blive)  led  ved,  ogs.*  have  (.  . .  faa)  Lede  til ;  fig  vsem- 

1  Saaledes :  Sun  Life  Office.  All  loadings  returned. 
Reklame  i  The  Army  &  Navy  Gas.  1892  Novbr. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  leel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hwrt;  [aj  inner; 


loa 


617 


loc 


mes  (F  sekles)  ved,  afsky,  have  Modbydelighed  for; 
the  full  soul  -th  an  honeycomb  en  fuld  Sjsel  trseder  p. 
Honningkage  bibl;  naar  Musen  er  mset,  er  Melet  besk. 
loathful  ['louSful]  afskyelig,  vsemmelig,  F  sekel.  loath- 
ing ['Iou3irj]  Lede;  Afsky,  Vsemmelse  c;  the  mutual 
fear  and  ~  of  [Afsky  mellem]  hostile  races;  a  ~  of  food 
Madlede.  loathingly  [-li]  ad  med  Modbydelighed,  med 
Afsky.  loathsome  flotsam]  vsemmelig,  modbydelig, 
afskyelig. 

loarer  ['Ionv9]  Penge  pi,  Ment  (ogs.*  Mynt)  c,  i 
Lingua  franca;  they  don't  mind  tipping  (up)  the  ~, 
rykke  ud  m.  M0nten. 

loaves  [louvz]  pi,  is.  Br0d.  Af  loaf;  —of-bread  $ 
Bulmeurt  c :  Hyoscyamus  niger  [(common)  henbane]. 

Lob  [lab];  ~'s  pound  Fsengsel  n;  Stok  [stocks];  Laby- 
rint  c.  lob  [lab]  Klods,  Klodrian  f;  sidste  Hand,  i  et 
L0b  prov;  Klump;  F  Knap  c,  Hoved  n  [nob,  nut];  si 
Pengeskuffe ;  i  Brygning :  Blanding,  Tilssetning  t.  Ho- 
vedmassen  af  01urten  (*V0rteren).  Jvf  gyle!  Sandorm, 
*ogs.  Fjseremark  c  [-worm];  i  Tennis:  hejt  Slag  n: 
hvorved  Boldten  (*Ballen)  flyver  over  Modspillerens 
Hoved  ned  i  Pladsens  Baggrund.  Se  ogs.  lobs!  the  _s 
of  Humphreys  again  proved  most  destructive;  some 
thousand  of  _s.  lob  [lab]  vt  slippe  tungt  (el.  dovent); 
kaste  (sagte,  langsomt);  sp  kaste  h0jt,  kaste  over  Mod- 
spillerens Hoved,  i  Lawntennis;  prov  sparke,  spsende 
[kick];  and  their  poor  jades  ~  down  [hsenger  medj 
their  heads.  Shakesp.;  carbines  that  would  ,  a  bullet 
into  an  enemy's  camp  at  one  thousand  yards.  Kip- 
ling, Life's  Handicap,  lob  vi  &  abs  kaste;  g0re  et 
h0jt  (el.  h0je)  Kast;  gaa  (el.  kastes)  h0jt;  great  escapes 
and  some  wounds  from  ~bing  roundshots  already. 
Russel,  My  Diary  in  India  I  268,  cit.  Hoppe,  An- 
hang. 

lobar  ['louba]  som  h0rer  til  en  Flig  el.  Lap;  is.  path 
lobser;  ~  pneumonia.  Jvf  lobular!  lobate(d)  ['loubet, 
-beitid]  is.  $  fliget;  a  .  leaf. 

lobb  [lab].    Se  lob!    Jvf  wedgelobb ! 

lobby  f'l&bi]  Forvserelse  n,  Forsal;  Korridor;  theat 
Korridor,  (Publikums)  Foyer;  ^  Forbindstue  c,  Lasaret; 
agr  Indelukke  n  (*L0kke,  Hage),  Indhegning  c,  for 
Kvseget,  ved  Gaarden;  _  member,  amr:  Korridorpoli- 
tiker  c  [lobbyist];  the  bill  will  cross  the  lobbies,  vil 
blive  forelagt  Overhuset;  go  into  the  ~  against  stemme 
imod,  ikke  stemme  med.  lobby  vt  amr  paavirke,  egl.  v. 
Korridorbes0g.  lobby  ['labi]  vi  drive  Korridorpolitik. 
lobbyism  ['labiizm]  Korridorpolitik  c,  Korridorpoli- 
tikeres  (U)vsesen  n.  lobbyist  ['labiist]  Korridorpoli- 
tiker  c. 

lobe  [loub]  Flig,  Lap  c ;  ~  of  the  ear  0relap.  lobed 
[lo«bd]  fliget.  lobe-footed  ['lo«bfutid]  ^  lappefodet. 
lobelet  ['loublet]  lille  (*liden)  Flig,  lille  (*liden)  Lap  c. 

lobelia  [lo'brljg]  $  Lobelia  c. 

lobeplate  ['loibple'tj  dmp  Bundramme,  Fundament- 
plade  c  [baseplate  &c]. 

lobiped  ['loubiped]  \  lappefodet  Fugl  c. 

loblolly  ['lablali]  Vselling  git ;  &  Skemad,  Grynvasl- 
ling,  Gryngr0d  git  [grit  gruel,  or  hasty  pudding];  F 

Lsekkermund;    &   Krankevsegter   c   [ boy],     loblolly 

['lablali]  a  F  forkselet,  b!0dagtig;    —bay  $  amr  lang- 

stammet  Gordonie  c:    Gordonia  lasianthus; boy  & 

git  &  cont  Sygepasser,  Krankevsegter  c  [surgeon's 
mate];  — pine  «Virakfyr  (*-furu):  Pinus  t ceda  [frankin- 
cense pine];  — tree  hvidt  Brystbaertrse :  Varronia  alba. 

lobs  [labz]  si  Ord  pi,  Tale,  i  Zigeunersprog;  si  Under- 
vagtmand,  Vogter  c  [under  gamekeeper];  lobs!  som 
int  i  Skole-sZ:  der  kommer  ban  (Lsereren)! 


lobscouse  ['labskaus]  git  Lapskaus  c  [hash,  mystery], 

lob-sided  ['labsaidid],    Se  lapsided! 

lob-sneaking  ['labsnrkirj]  si  Tyveri  n  fra  (el.  af) 
Pengeskuflfe. 

lobster  ['Idbste]  Hummer:  Homarus  gammarus;  si 
(Ogenavn  f.)  Soldat,  R0dkjole  c;  she  has  married  a  „; 
raw  (or  unboiled)  ~,  i  Sp0g  f.  policeman;  -box  Hum- 

mer-Tene,   *-Teine;  si  Kaserne  c; car  Hummerkvase 

c;  — toad  sc  stor  Stank elbenskrabbe  c :  Cancer  araneus, 
Maja  squinado  [spider  (or  deepsea)  crab]. 

lobular  ['labjule]  path  lobulser;  _  pneumonia,  lobu- 
late(d)  ['labjulet,  -le^tid]  fliget,  lappet,  lobule  ['labjul] 
lille  (*liden)  Flig,  lille  (*liden)  Lap  c. 

lob- worm  ['labwa'm].    Se  lob  &  lug-worm! 

local  ['loukl]  lokal:  stedegen,  stedlig;  provinsiel.  I 
Smstgg.  tit:  Sted(s)-;  _  affection  Lokal affektiou;  .  agent 
Pladsagent;  _  (government)  board  Kommune-Bestyrelse, 
*ogs.  -Styrelse  c;  paa  Landet:  Sogneraad  n,  *Herreds- 
styrelse  c;  with  very  accurate  -  colouring,  Lokalfarve; 
~  designation  Stedbetegnelse;  _  government  bill  Lov 
om  Kommunebestyrelsen,  &c;  Sogueraadslov,  &c.  Jvf 
_  board!  (the  poet's  pen)  . . .  gives  to  airy  nothing  a 
.  habitation  and  a  name  et  tomt  og  luftigt  intet  giver 
den  Sted  og  Bolig  og  etNavn1;  >  inquest  Aasteds-Befa- 
ring,  -Forretning  c;  ^  memory  or  sense  Stedhukommelse, 
Stedsans  c;  _  name  Sted(s)navn;  provinsielt  Navn ;  ~ 
option  lokalt  Valg  n,  kommunal  Selvbestemmelsesret, 
is.  Kommunes  Ret  c  til  v.  Afstemning  at  afg0re  Sp0rgs- 
maalet  om  Salg  eller  Ikkesalg  af  Brsendevin;  _  option 
bill,  system;  ~  Parliament  politisk  Debatklub  c  (*ogs. 
Samtalelag  w),  efter  parlamentarisk  M0nster;  -  taxes 
Kommuneskatter;  Sogneskatter,  *Herredsskatter  [rates]; 
~  traditions  Stedsagn,  Bygdesagn.  local  ['lollkl]  amr 
railw  Lokaltog  n;  lokal  Nyhed  c,  til  Avis^.  local 
['loukl]  vt  sc  udligne,  om  Prsests  L0n(s)forh0jelse ;  a 
process  for  -ling  his  last  augmentation  of  stipend. 
Scott,  The  Antiquary  XIX  178  T.  Jamieson. 
locale  [lo'ka'l]  Lokale,  Sted,  Hus;  noget  lokalt  n;  Pro- 
vinsialisme  c.  localism  ['loukalizm]  lokal  Natur;  For- 
kaerlighed  for  et  Sted  [affection  for  a  place];  gr  Pro- 
vinsialisme  c,  stedegent  Udtryk  n.  locality  [lo'kaliti] 
lokal  Tilvserelse,  stedlig  Forekomst;  Beliggenhed  c, 
(geogransk)  Sted ;  geol  &c  Forekomststed ,  Findested 
/_  of  a  mineral  or  a  plant];  Sted  n,  Lokalitet  [place]; 
jur  Stedbundethed,  Begrsensning  til  et  givet  Sted  /. 
of  trial];  sc  jur  Udligning  c,  i  nogle  Tilff.  Jvf  head, 
sense!  the  inhabitants  of  the  ~,  is.  Stedets  Folk;  we 
left  them  to  their  own  cunning  and  knowledge  of  the 
localities,  Lokalkundskab  c;  acquainted  with  the  ~ 
lokaliseret,  lokalkendt,  F  kendt;  that  the  soul  and 
angels  are  devoid  of  quantity  and  dimension,  and 
that  they  have  nothing  to  do  with  grosser  _.  localiza- 
tion [lowkalai'zeijan]  (stedlig,  lokal)  Anbringelse,  Hen- 
Iseggelse,  Henssettelse ;  Lokalisation,  Begrsensning; 
Stedfsestelse,  f.  Eks.  af  et  Sagn;  Paavisning  (af  Stedet 
for),  Finden  c,  Fund  n  [location],  localize  ['lo^kalaiz] 
vt  anbringe,  henlsegge,  henssette;  lokalisere,  begrsense; 
stedfseste  [et  Sagn  &c  a  legend  &c\  •  paavise  (Beliggen- 
heden  af),  finde;  the  professor  -d  [paaviste]  some  deep- 
seated  bullets  with  mathematical  accuracy,  locally 
['lo«kali]  ad  stedlig,  i  (el.  med  Hensyn  t.)  Sted,  lokalt; 
p.  sine  Steder;  _  situate  (stedlig)  beliggende,  som  lig- 
ger  .  .  .;  be  ~  separate  or  distant;  the  close  season  for 

1  Edv.  Lembcke  t.  Midsummernight's  Dream  V.  1. 

2  Ved  sidste  Betydning  ssetter  Webster  1884 :  Not  well 
authenticated. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  ;au]  out-  [8]  the;  [p]  <Wn;  [/]  she;  [3]  measure;  [n]  sing-  [a,  d,  e\  osv   vaklende  med  [9]. 


loc 


618 


Loc 


these  birds  varies  -,  varierer  efter  Stedet;  squally, 
showery;  thunder  -.  locate  ['lo'ke't,  lo'ke't]  vt  an- 
bringe,  (hen)l«gge,  (hen)saette;  bestemme  (el.  udse) 
Plads  (el.  Stedet,  Tomt)  for  [en  offentlig  Byguing  a 
public  building;  en  Kirke  a  church];  bosaette;  amr 
opgaa,  afstikke,  udstikke  [en  Landstraekning  a  tract  of 
land;  anvi^t  Land  a  land-warrant};  paavise  (Beliggen- 
heden  af).  finde;  through  the  Texan  country  to  where 
the  Comanches  were  -d,  til  det  stod  hvor  C—  me  var 
bosatte,  hvor  C—  me  boede;  the  Rontgen  rays  have 
done  splendid  service  in  locating  [v.  Paavisning  af] 
bullets;  ~  a  claim,  i  amr  Grubesprog:  udmaale  (og 
afnwrket  et  Skaerp.  locate  vi  amr  bosaette  sig,  slaa 
sig  ned;  tage  ind.  location  [lo'kei/au]  Anbringelse, 
Henlfeggelse,  Henscettelse  ;  Beliggenhed  c  [situation]; 
Boated;  Land  n,  Ejendom;  Kafferhytte,  udenfor  en  By 
—  i  Sydafrika;  jur  Bortforpagtning  ;  sc  jur  Leje;  amr 
Opgang,  Opgaaelse,  Afstikning,  Udstikning  c.  loeatire 
f'lakativ,  'lo'1-]  a  lokativ,  Steds-;  _  adjective,  case,  noun; 
s  Lokativ  c  f~  case],  locator  ['lo»keltej  amr  Ejer,  Ret- 
tighedshaver,  Praetendent  c. 

loch  [lak,  sc  lax]  sc  S0,  Iuds0  c,  *is.  Vand  n  flake]; 
Fjord,  Bugt  c  [bay,  arm  of  the  sea]  ;  Loch  Lomond. 
loch  [Ink]  pharm.  Se  lincture! 

Lochaber  [la'xa-ba,  la'k-]  Lochaber  n,  et  Distrikt  i 
Grevskabet  Inverness,  Skotlaud;  __ax(e)  Stridsokse, 
(*-0x>. 

lochan  ;'lakau,  sc  'l&xan]  sc  lille  (*liden)  S0,  Dam  c, 
*ogs.  Tjern  n;  a  pond  or  ~  rather  than  a  lake. 

loche  [l&kj  pharm  Linktus  c  [loch,  lincture]. 

lochla  ;'lo"kja,  lo.'kaia]  Lokier,  Lochier  pi,  Lochial- 
flod  n,  Barselkvindes  Renselse  efter  Fedselen.  loehial 
f'loukjal]  lokial,  loehial. 

Lochiel  ;i&x'i'l,  -k-].  Et  Herressede  i  Skotland.  Ogs. 
om  Evan  Cameron,  Lord  of  ~,  med  Tilnavnet  the 
Black,  Hevding  f.  Klanen  Cameron,  og  om  nans  S0nne- 
s0n  Donald  [the  Gentle  ~];  the  war-note  of  _  D: 
Cameronernes  Krigsmusik  (el.  Samlingssignal,  Appel). 
Jvf  Cameron!  Lochinvar  [laxin'va'-*,  -k-].  En  Person 
i  Scotts  Marmion.  Bortf0rer  en  forlovet  Dame:  the 
fair  Ellen  of  brave  ~.  Lochlann  [lax'lan,  -k-]  f  Norge; 
Skandinavien  n;  ~s  Nordmsend;  Skandinaver.  Loch- 
leren  [lax'levan,  -k-].  Et  Slot,  hvor  Maria  Stuart  en 
Tid  sad  fangen.  Lochlin  [lax'lin,  -k-].  Et  keltisk 
Navn  f.  Norge  eller  f.  Skandinavien;  stern  ~Js  sons  of 
roving  war.  Scott.  Lochnagar  [laxna'ga'9]  s.  loch- 
reed  ['lakri  d]  Baandgrses,  spansk  (*engelsk)  Grass  n: 
Phalaris  arundinacea.  Loehwinnoch  [lax'winax,  -k-k, 


loci  ['lo"sai]  lat.  Steds,  Stedets,  stedlig.  Se  genius! 
Jvf  locum,  locus!  the  _  maximum  &  minimum  errors, 
i  Navigation:  stedlige  Maksimums-  og  Minimums 
rettelser. 

lock  ;lak]  Laas  c,  *Laas  c  (<fc  n),  paa  D0r  (<kc),  p. 
Gevser;  Indelukke,  Aflukke  n  [place  locked  up];  Sluse, 
Kammersluse  [guard-lock,  weir];  Slusekum  [lift-lock]; 
Haarlok,  Lok  /.  of  hair];  prov  &  sc  Smule  c,  noget, 
lidtn;  sc  Tot,  *Dot  [H0  of  hay};  Fedtstreng  [.  of 
wool];  Sving,  Svingel  c,  paa  Keretej.  Jvf.  1.  break, 
1.  dead!  a  .  of  bacon  lidt  Skinke;  a  street  closed  by 
a  -  of  carriages,  af  fastsiddende  Vogne,  en  Traflk- 
knude;  -s  and  keys  $  Ask  c:  Fraxinus  excelsior; 
Blomsterlyre  c:  Dicentra  spectabilis;  walk  .  and  ~ 
with,  isaer  F  amr  gaa  Arm  i  Arm  med  [arm  in  crook 
together];  .,  stock,  and  barrel  det  hele  Gevser;  fig  det 
hele;  Rub  og  Stub;  a  proposed  to  reorganise  Dublin 
university  and  to  hand  it  over,  .,  stock,  and  barrel 


[m.  Hud  og  Haar]  to  the  priests  of . . .;  at  a  ~  (som 
staar)  fast,  (som  er)  i  Klemme.  Jvf  deadlock!  he  was 
on  the  -,  is.  ban  havde  Vagt  ved  (.  .  .  i)  Porteii;  find- 
ing the  door  on  the  single  ~  [lukket,  men  ikke  laaset], 
he  opened  it,  went  out . . . ;  under  (his  own)  ~  and  key 
under  (el.  bag)  Laas  og  Lukke,  *ogs.  bag  Laas  og 
Mur;  cZop  [saette]  her  under  ~  and  key;  put  away 
under  his  own  _  and  key,  ogs.  laase  (F*  ogs.  laese) 
ned.  lock  [lak]  vt  laase,  aflaase,  tillaase,  lukke  i  Laas, 
*ogs.  igjenlaase,  p  Isese  (igjen);  Indelaase,  p  inde- 
staenge  /_  up];  laase  ned  /_  away];  standse,  ssette  ud 
af  Bevaegelse  [et  Hjul  a  wheel];  udstyre  m.  Sluser, 
bygge  Sluser  i  [en  Kanal  a  canal] ;  sluse  [op  up;  ned 
down] ;  legere,  ligere,  i  Faegtekunsten ;  svinge,  om 
K0ret0j  [turn];  with  ~ed  arms,  ~ed  arm  in  arm  Arm  i 
Arm;  with  ~ed  doors  f.  lukkede  D0re;  as  the  butts, 
with  ~ed  [flettede]  horns,  were  furiously  pressing  each 
other;  ~ed  jaw  Mundklemme  c:  Trismus;  take  the 
papers,  and  -  them!  .  .  .  og  laas  dem  inde  (*ned) !  _ 
away  laase  (p*  laase)  inde  (*ned);  -  in  laase  (p  staenge) 
inde;  -  [slutte]  her  in  my  arms;  be  ~ed  in  prison 
indespserres  (i  et  Fsengsel),  faengsles;  _  out  (of  doors) 
laase  ude,  p  staenge  ude;  _  up  laase,  laase  af,  p 
staenge  [Haven  the  gardens],  laase  inde  (*ned)  [Pa- 
pirerne  the  papers];  ~ed  up  [bunden]  capital;  rear 
ranks  were  properly  ~ed  up,  sluttede  godt  paa;  the 
frost  _s  up  [staenger]  our  rivers;  ,  up  the  types  slutte 
Formen;  _  the  door  upon  them  laase  D0ren  efter  dem; 
laase  dem  inde.  lock  flak]  vi  laases  (P*  lasses),  lade 
sig  laase  (p*  laese);  gribe  ind  i  hinanden;  slutte; 
the  door  _s  close;  we  ~ed  [f6r  (P  r0g)  sammen]  in  a 
deadly  grapple;  they  ~  into  each  other  de  griber  ind 
(el.  slutter)  i  hinanden;  _  up  ^  slutte  paa. 

lockable  f'lakabl]  som  kan  laases,  *ogs.  laasfaerdig. 
lockage  ['lakidg]  Sluse-Materiale ;  -Vaark  n;  -Penge  pi, 
(Sluses)  Fald  n,  H0jde  c, 

lock  [bands,  — bonds  Bindere,  i  Muring;  — chamber 
Slusekammer;  —cramp  Stolpe  c,  i  Laas;  — down  amr 
Soppemaskine  c,  Indretning  t.  at  samle  T0mmerstokke 
i  Flaader. 

Locke  [lak].  Is.  John  ,,  eng.  Filosof,  f.  1632 ;  Alton 
~,  tailor  and  poet,  en  Fortaelling  af  Charles  Kingsley 
(1850). 

locken-gowans  ['lakangauanz]  ^  prov  Kabeleje,  Ko- 
blomme,  *Gulsoleje,  Hestehov,  Soleihov  c:  Caltha 
palustris  [lockron  gowlans]. 

locker  ['laka]  Laedik^e),  *Leddik,  Lerk,  v.  Enden  af 
en  Kiste;  &  Baenk,  Kistebaenk  c,  (vaegfast)  Skab,  Vseg- 
skab  n;  Kiste,  Kaelder  c;  Gemme,  Forraadskammer  n; 
sc  $  Ranunkel  c.  Jvf  Davy,  shot,  shot-locker!  chain- 
locker  Ksettingkelder  c;  -s,  ogs.  Dueslag,  udenpaa 
Husets  Mur  (*paa  Husvseggen). 

locket  ['lakit]  (lille,  *liden)  Laas,  som  p.  et  Armbaand 
&c;  Kapsel,  Medallion;  Patsch  c,  i  Halsbaand. 

lock  fast  ['Ink fa-st  |  prov  &  sc  tillaaset;  —furniture 
Laasbeslag  n  &  pi;  — gate  Sluseport. 

Lockhart  ['l&kat;  'lak'ha-n].  Is.  John  Gibson  .,  britisk 
Forfatter,  W.  Scotts  Svigers0n  t  1854. 

locklhatch  Stigbord  n;  ..hole  sc  N0glehul  [keyhole]; 
., hospital  Synlishospital. 

locking  ['lakiq]  is.  Laasning;  Slusning  c;  prow  Hofte- 
led  n;  —link  dmp  Muflfe  c;  — nheel  Stighjul,  i  Ur 
[count-wheel]. 

Lockist  ['lakist]  Lockist  c,  Tilhaenger  af  Locke. 

Lockit  ['lakit].  En  Fangevogter  og  Spidsbub  i  Gays 
Beggar's  Opera,  ligesom  Peachum,  en  Hseler  samme- 


[a-  i-  u-j  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [Q-]  hurt;  [a]  inner; 


loc 


619 


lod 


steds.  Se  D.  Jerrold,  Men  of  Character  1 145  T.  og 
Chambers,  Encyclopedia  of  Literature! 

lockjjaw  ['lakdga-j  path  Ksevebaand  n,  Mundklemme 

c :  Trismus; keeper  Sluse-Vogter,  -Hester  c;  .man  sc 

Skarpretter  c  [public  executioner];  — nut  Klemskrue  c 
[jam-nut]. 

lock-out  ['lak(')aut]  Lockout,  Arbejdsstandsning  (fra 
Principalens  Side),  Kontraskrue  (ogs.*  Kontrastrejk)  c. 

lock|picker  ['lakpike]  Dirik,  Dirk  [picklock];  Tyv  c; 
— plate  Laaseblik  n. 

lockram  ['lakramj  mere  Locrenan  c  &  n,  Slags  Sejl- 
dug  af  stferkt  Hampegarn;  Vaas;  Kragemaal  n,  &c.  Se 
lockrum! jawed  git  si  hulkindet. 

loekrand  ['lakrand]  Binderskifte  n,  i  Muring  [course 
of  bond-stones]. 

lookron  f'lakran] :  „  gowlans.    Se  locken-gowans ! 

lockrnm  ['lakram]  amr  Meningsl0shed  c,  Vaas  [non- 
sense]; Kragemaal,  Pluddervselsk,  *Labelsendsk,  Kraake- 
maal  n  [gibberish],  Ogs.  f.  lockram. 

lockjserew  art  Laaseskrue;  —sill  Porttserskel,  Sluse- 
trempel  c. 

Locksley  ['lakslij.  Saa  kaldes  undertiden  Robin  Hood 
efter  sin  Fodelandsby;  ~  Hall,  et  Digt  af  A.  Tennyson. 

locksman  f'laksman]  Slutter  c  [turnkey].  Scott,  The 
Abbot  XXIII.  255  T.  lock|smith  ['laksmib]  Laasesmed, 
Klejnsmed;  .'s  daughter,  i  Sp0g:  N0gle  c  [key];  ..step 
Gaasegang  c;  ...stitch  Stikkesting.  lock-up  ['lakAp]  is. 
som  kan  laases,  *ogs.  laasfserdig;  „  hour  Lukningstid. 
lock-up  Arresthus  n,  *ogs.  Lensmandsarrest  c  [cage]. 
Ogs.  .  house. 

Lockyer  f'lakja]  s. 

loco  ['louko«].  Af  locus,  hv.  se!  ,.  citato,  ogs.  paa 
det  anforte  Sted  [I.  c.J;  in  _  parentis  i  Forseldres  Sted 
[in  place  of  a  parent];  ~  parentis  som  s  En  der  op- 
trseder  i  Forseldres  Sted.  loco  ['loukou],  Egl  et  sp. 
Ord :  gal;  ^  Locoplante,  hvis  Nydelse  i  st0rre  Msengde 
voider  Galskab  hos  Kvseg  og  Heste.  Ogs.  crasy  (or  _) 
weed;  «Loco»galskab,  «Loco»sygdom  c.  Jvf  Chambers's 
Journ.  1892.  815!  loco  [(loukou]  vt  g0re  locosyg;  a  ~ed 
[locosyg]  horse. 

locodescriptive  [loukodi'skriptiv]  stedbeskrivende,  to- 
pografisk.  locofoco  [louko'foukou]  amr  Tsendstikke;  t 
si  Ultra-Demokrat;  Radikaler  c.  locofocoism  [-izm]  amr 
t  ultrademokratiske  Principer  pi;  Radikalisme  c.  loco- 
mobile [louko'moubil]  Lokomobil  n  [portable  steam 
engine],  locomotion  [louko'moujan]  Bevsegelse;  Befor- 
dring,  Befordringsmaade  c,  *ogs.  Fremkomstmiddel  n, 
F*  Skyds  c  [conveyance,  means  of  -];  plants  have 
life,  but  not  (loco)motion ;  the  pleasantest  ~  tve  have 
ever  known,  locomotife  [louko'moutiv]  som  bevseger 
sig;  som  kan  bevsege  sig,  med  Bevsegelsesevne,  selv- 
bevsegende,  vandrende;  Bevsegelses-;  a  ~  animal;  a  ~ 
[selvbevsegende,  vandrende]  hearse;  ~  organs  (powers) 
Bevsegelsesredskaber  pi  (-Evne  c);  _  power  Lokomotiv- 
eller  Flyttekraft;  a  _  [selvbevsegende]  torpedo,  loco- 
motive [louko'moutiv]  amr  railw  Lokomotiv  n,  p  Ma- 
skine  c.  Fuldstsendig :  _  engine;  Befordringsmiddel, 
*ogs.  Fremkomstmiddel  n.  Jvf  engine!  locomotivity 
[loukomo'tiviti]  is.  fri  Bevsegelighed,  Selvbevsegelse  c. 
locomotor  [louko'mouta]  som  henb0rer  t.  Bevsegelsen, 
Bevsegelses- ;  _  ataxy  lokomotorisk  Ataksi,  en  Art 
Lamhed. 

Locri  ['lo«krai,  'lak-]  pi  Lokrer  pi.  Locrian  ['Io»kri9n, 
'lak-]  lokrisk;  s  Lokrer  c. 

Locrine  [lo'krain]  Lokrin,  Lokris,  i  Sagnhistorien  en 
S0n  af  Kong  Brutus,  Konge  i  Lo(e)gria. 


Locris  ['loukrisj  Lokrin(us),  Lokris  c.  Se  Locrine! 
Locris  f'loukris] :  the  ~  Lokris  n,  i  Graekenland. 

loculament  ['lakjulamant]  ty  Fr0-Celle  c,  -Rum  n. 
locular  ['lakjulaj  Celle-,  Rum-,  locnllcidal  [lakjuli'sai- 
dal]  rumdelende.  loculous  ['lakjulas]  cellet,  afdelt  i 
Rum  el.  Fag,  Iokul0s. 

locum  ['Io«k8m]  lat.  Sted  n.  Af  locus;  _  tenens 
Stedfortrseder,  Substitut,  Vikar  c.  locus  ['loukas]  lat. 
Sted  n.  Jvf  genius!  ~  poenitentice.  Egl  Sted  n  til 
Anger;  Adgang  (el.  Tid)  c  til  at  trsede  tilbage,  fra  en 
Handel  &c.  Isser  sc  jur;  .  sigilli  Seglets  Plads,  det  Sted 
hvor  Seglet  skal  staa  (L.  S.);  he  has  no  ~  standi  [aner- 
kendt  Stilling,  Ret  c,  Krav  n]  in  society ;  _  in  quo 
Aasted(et);  the  ,  of  all  these  points  det  geometriske 
Sted  f.  alle  disse  Punkter. 

locust  ['Iouk9st]  ent  Grseshoppe;  $•  amr  hvid  Akacie 
c  [—tree],  locusta  [lo'kASta]  S«  lille  (*lidet)  Aks  n,  pi 
Smaa-Aks  pi,  paa  Grses  [spikelet],  locust-bean  mere 
Johannesbr0d  n :  Fructus  ceratonice.  locustic  [lo'kAstik] 
chem  Graeshoppe-,  lokustisk;  _  acid,  locust-tree,  is. 
amr  hvid  Akacie  c :  Robinia  pseudacacia. 

locution  [lo'kju'/an]  Tale  [speech];  gr  Talemaade, 
Forbindelse  c;  figures  in  _  Talefigurer.  locutory  ['la- 
kjutari]  Tale-Vserelse  n,  -Stue  c,  isser  i  et  Kloster. 

loddon  ['ladan] :  _  lilies  $  Dortealillier :  Leucoium 
cestivum  [summer  snowdrop]. 

lode  [loud]  min  Gang,  Aare  [vein,  5.  lead];  Gr0ft, 
*ogs.  Veit  c,  Dige  n;  down  that  dark,  long  _  he  and 
his  brother  skated  in  triumph  lodesman  ['loudz- 
man]  min  Hauer  c.  lodejstar.  Se  loadstar!  -stone  t 
Magnet;  bl.  korniske  Grubefolk:  Tinsten  c;  -works 
Tingrube  c 

Lodge  [ladg].  Is.  en  Udgiver  af  Adelskalendere.  Som 
Burke,  Debrett,  Dod.  lodge  [ladg]  vt  anbringe,  saette, 
henlsegge;  nedlsegge  [deres  (*sine)  Vaaben  i  Arsenalet 
their  arms  in  the  arsenal};  ssette,  indssette  [Penge  i  en 
Bank  money  in  a  bank],  deponere  [en  Sum  hos  en 
Bankier  a  sum  of  money  with  a  banker};  indlevere,  ind- 
give  [til  with};  fremkomme  (*indkomme)  med  [et  Krav 
a  claim};  fremf0re,  ogs.*  indgive  [Klage  a  complaint, 
an  information};  fseste;  plante  [en  Pil  i  Brystet  an 
arrow  in  the  breast];  indlogere,  *ogs.  huse  [afford  place 
for;  harbour],  indlsegge,  indkvartere  [Tropper  troops}; 
indssette  [i  Gal  way  Distriktsfsengsel  in  Galway  jail], 
henssette,  ssette  [i  Faengsel  in  prison};  agr  nedlsegge, 
nedslaa,  *ogs.  klappe  til  Jorden,  nedklappe  [Kornet 
the  grain}.  Jvf  archives,  credit!  .d,  i  Heraldik:  lig- 
gende  [lying  down];  be  ~d,  ogs.  laegge  sig,  *ogs.  gaa  i 
Lsegd  agr;  ~  money,  ogs.  anbringe  (el.  placer e)  Penge; 
the  power  ~d  [som  er  lagt]  in  our  hands;  these  powers 
are  ~d  in  [er  hos,  er  tildelt  (*ogs.  er  tillagt)]  one  or 
more  officers;  ~  themselves  ^  logere  sig  [effect  a 
lodgment],  lodge  [lads]  vi  logere,  (ogs.  fig)  bo,  hst 
huse;  sp  ligge,  holde  til,  have  sit  Hi;  &  vsere  indkvar- 
teret,  ligge;  agr  nedlsegges,  nedslaaes,  *ogs.  klappes 
til  Jorden,  nedklappes,  gaa  i  Lsegd  [be  beaten  down]. 
Jvf  board!  and  _  such  daring  souls  in  little  men?; 
the  snow  ~s  [bliver  liggende]  on  the  roofs;  let  the  cap- 
ital remain  lodging  with  [blive  staaende  hos]  them. 
lodge  [ladg]  lille  (*lidet)  Hus  n  (pi  Smaahuse  pi),  Hytte 
[small  house  in  a  park  or  forest];  Portstue,  Portner- 
stue  [gatekeeper's  house];  univ  Rektorbolig  [master's 
(or  president's)  .];  sp  Hule  c,  Hi,  *ogs.  Lsege  n  [den]; 
Loge  [masonic  ~J;  \  theat  &c  Loge  [box];  f  Samling, 
Gruppe  c.  Jvf  vt  tile!  a  hunting  ~  en  Jagthytte,  *ogs. 
en  Jagtsseter;  the  Maldives,  a  famous  ~  of  islands. 
De  Foe;  .gate  Parkiudgang,  Indgang  c  til  et  Gods; 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [&}  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e}  osv.  vaklende  med  [a] 


lod 


620 


log 


.keeper  Portner  c.  lodger  ['lAdge]  Logerende,  Lejer, 
•ogs.  Leieboer  c.  lodging  ['ladgin]  Log!  n,  (midlertidig; 
lejet)  Bolig  c;  (Soldats,  Rejsendes)  Kvarter  n.  Tit  i  pi, 
fig  Bolig,  Bo  c  (*Bo  n);  agr  Lejessed,  *Laegd  c;  take  -s 
leje  en  Bolig,  leje  Vserelser  Ac;  such  as  take  .8  in  a 
head  That's  to  be  let  unfurnished.  Butler,  Hudibras; 
at  his  -s  i  bans  Bolig,  hjemme  hos  ham;  live  in  .s 
leje  Vserelser,  bo  tilleje,  leve  en  garcon;  logere; 
..allowance  &  Kvartergodtgerelse  c;  ..house  Logihus; 
flnere:  Hotel  garni,  Privathotel  n;  — knee  ^  horison- 
talt  Daeksknae.  lodgment  ['I&dgmant]  Anbringelse,  Op- 
Iseggelse;  Samling;  Indlogering;  (Soldats,  Rejsendes) 
Indkvartering  c;  cone  Logi;  Kvarter;  ^  Logement  n, 
effect  a  -  &  foretage  et  Logement,  logere  sig,  besaette 
en  de  belejrede  fratagen  Post. 
Lodl  ['lo«di]  I  Italien.  Lodl  ['lo«dai].  I  Amerika. 
Lodona  [lo'donna]  Lodona  c,  en  Biflod  t.  Temsen  i 
Windsor  Forest.  Se  Pope,  Windsor  Forest! 
Lodore  [lo'da*]  s. 

Loegria  ['li'grio]  Loegria  n,  England,  hos  Geoffrey  of 
Monmouth.  Jvf  Locrine! 

loess  [Ma's,  'loues]  geol  Less  c,  en  Blanding  af  Ler, 
Kalk  og  Sand. 

Lofoten  [lo'foutn] :  the  .,  the  .  islands  Lofoten  n, 
Lofoten0erne. 

loft  [lA-ft,  laft]  arch  Loft;  Galleri,  Pulpitur;  theat 
Snoreloft  [machine  ~];  git  Stokvserk  n,  Etage  c,  bibl 
Loft  n.  Jvf  cock-loft,  hay-loft,  organ-loft!  Eutychus . . . 
fett  down  from  the  third  ~.  Ap.  Gem.  XX.  9.  loft 
[la-ft,  laft]  vt  lefte;  is.  lefte  (Benene)  h0jt  under  Gang; 
a  ~ed  house  sc  et  toetages  Hus;  ~ing  iron,  se  lofter! 
lofteri  ['lu(')fta]  sp  Leftekelle,  *L0fteklubbe  c,  i  Golf- 
spil. 

loftily  ['la  ftili,  'laf-j  ad  hejt;  stolt,  overlegent,  over- 
modig.  Jvf  lofty!  loftiness  ['la  ftines,  'laf-j  H0jde;  fig 
ogs.  Hojhed,  Oph0jethed;  Stolthed;  dadlende:  Over- 
legenhed,  Anmasselse  c,  Overmod  n;  .  of  carriage 
stolt  Holdning  c;  _  of  sentiment  oph0jet  Taenkemaade, 
Elevation  c.  lofty  ['la-fti,  'lafti]  h0ja;  anselig;  fig  h0j, 
ophejet;  stolt;  i  Gang,  i  Vaesen  &c :  vaerdig,  gravitetisk; 
dadlende :  overlegen,  anmassende,  overmodig.  Jvf  air, 
estimate!  -  of  mind  hojsindet;  a  .  room  et  hejt  Vse- 
relse;  .  sails  &  Bovensejl;  .  [vserdige,  gravitetiske] 
steps;  — minded  h0jsindet,  hst  &  poet  hugprud. 

log  [lag].  I  hind  Smstgg.  Folk  pi,  Mennesker  pi*. 
Ogs.  logue.  log  [lag]  antiq  Log  c,  et  hebraisk  Maal  f. 
flydende  Varer.  log  [lag]  Knude,  ogs.*  (Trse)kubbe; 
Bui,  Traestamme  [trunk];  T0mmerstok,  Stok;  <£,  Log; 
Logbog,  P  Log  c  [ — bookj.  Jvf  Christmas-log,  compare, 
1.  keep!  King  Log  Kong  Klods,  i  ^Esops  Fabel;  heave 
the  .  logge  in;  if  he  don't  mind,  hell  find  himself  in 

1  « lofter  (or  lofting  iron)  is  a  kind  of  golf -club  with 
a  spoon-shaped  iron  head  for  striking  the  ball  when 
it  gets  into  a  hollow  —  i.  e.  in  order  to  lift  it,  or 
strike  it  aloft." 

*    Tall   and   lofty   both    designate   a   more   than 
ordinary   degree    of  height;    but   tall   is  peculiarly  j 
applicable   to  what  shoots  up  or  stands  up  in  a  per-  \ 
pendicular   direction:   while   lofty   is    said    of   that  \ 
which  is  extended  in  breadth   as  well  as  in  height . . .  j 
By  this  rule  we  say  that  (a  house  is  high,)  a  chimney 
tall,  a  room  lofty  ...    Crabbe. 

8  Af  sanskrit-hinduisk  lok(a)  Verden ;  Afdeling  af 
Verdeu,  Himmel,  Jord  &c;  Menneskehed  c,  Mennesker, 
Folk  pi.  Jvf  babalog,  babalok,  mem-log!  -  the  Gidur- 
log  [the  jackal  people].  Kipling,  The  Jungle  Book  4. 


the  .s  [sat  fast]  some  of  these  fine  days,  log  vt  faelde* 
hugge  [T0mmer  wood];  J,  indf0re  i  Logbogen;  .  down 
&  indf0re  i  Logbogen,  journalisere ;  fig  opnotere, 
notere  sig;  III  .  [notere]  you  for  insubordination;  I 
can't  speak  without  they  ~  it  down  again  me  [til  min 
Skade]  for  wit.  log  [lag]  vi  amr  vsere  paa  T0mmer- 
1  hugst,  p.  Hugst;  k0re  T0mmer. 

logan  ['lagan]  Rokkesten,  *ogs.  Ruggesten  c  [loggan]. 

logarithm  ['lagaribm,  \  -iSm]  mat  Logaritme  c;  table 
of  -s  Logaritmetabel.  logarithmetical  [lagarib'metikl], 
logarithmic  [laga'ribmik]  logaritmisk. 

log|bo»rd  ['lagba^d]  ^  Logbrset;  ..book  &  Logbog, 
Journal;  Journal,  Dagbog  c,  i  Skole  &c;  — bridge  Bul- 

bro,  Spange,  *Stokkebro,  Klop  c; cabin  Bjselkehytte; 

..chip   <t,   Logflynder   (*-flyndre); cuttings, ends 

Plankekap  c  &  n,  Knubved  n  (*Kubbeved,  Kubved  c); 
..flre  Stokild. 

loggan  ['lagan]  Rokkesten,  *ogs.  Ruggesten  c.  Ogs. 
.  stone.  Ogs.  logan. 

logger  ['laga]  amr  T0mmerk0rer;  undert.  Flaader, 
*F10der  c. 

loggerhead  ['lagahed]  Klods,  Klodrian,  Dumrian; 
Tjserekugle,  Tjaerebraender  c;  Linet0mmern1,  paa  Hval- 
fanger;  zoo  Karette(skildpadde)  c:  Chelonia  (s.  Eret- 
mochelys)  imbricata  [~  turtle];  _s  Kornblomst  c,  *ogs. 
Agernellik  c :  Centaurea  cyanus;  come,  Lory,  lay  your 
-  to  mine  [lad  os  laegge  vore  Hoveder  i  B10d],  and 
contrive  his  destruction.  Sheridan,  A  Trip  to  Scar- 
borough I.  2.  325  T;  be  at  ,s  F  ligge  i  Haarene  (el. 
vaere  i  Totterne)  p.  hinanden;  fall  (or  go)  to  -s  komme 
op  at  toppes,  ogs.*  komme  i  Haarene  (el.  Totterne)  p. 
hinanden,  ryge  sammen,  *ogs.  ryge  i  Klsederne  p.  hin- 
anden. loggerheaded  [-hedid]  klodset,  dum. 

loggia  ['ladga]  arch  Loggia,  Loge  c,  aaben,  hvaelvet 
Forhal  langs  en  Bygning.  PI  loggie  [-ge]. 

logging  ['lagirj]  T0mmerhugst;  T0mmerk0rsel  c;  - 
track  T0mmervej  c. 

logging-stone  ['lagirjstoun].    Se  loggan! 

log-glass  ['laggla-s]  <£,  Loggias. 

^oggy  F'^gi]  Pr°v  is-  a9r  liile  (*liden),pZ  smaa;  tynd2. 
loggy  ['lagi]  amr.  Se  logy! 

logjhoase, hut  Blokhus,  Bjselkehus  n. 

logic  ['Tadjik]  Logik  c.  Jvf  chop!  logical  [-1]  logisk, 
tankerigtig;  -  reasoning,  subtleties,  thinker,  logicaliza* 
tion  [ladgikalai'ze'/en]  Logiskg0relse  c;  the  .  of  thought. 
E.  A.  Poe,  cit.  Davies.  logicalize  ['ladgikalaiz]  vt 
g0re  logisk.  logically  ['ladgikali]  ad  logisk,  tankerigtig; 
argue  ~.  logician  [la'dgijan]  Logiker  c.  logicize  ['!&- 
dgisaiz]  vi  0ve  sin  Logik,  udeve  sin  logiske  Evne. 

logie  ['lo»gi]  sc  Trsekrum  n  [killogie].  logic  ['lougij 
si  Teater-Juvel  c;  -Juveler  pi  [stage  jewelry]. 

logfisland  ['lagailand]  amr  «Stokke»-0,  en  0  dannet 
af  sammendrevne  T0mmerstokke  eller  Flaader;  ..Jam 
(under  Flaadning)  fastsiddende  T0mmerstokke  pi, 
*T0mmerhaug  c;  there  was  a  _  on  the  river,  *ogs. 
noget  T0mmer  havde  bundet  sig  p.  Floden ;  -line  <t> 

1  An  operation  which  would  take  out  line  nearly  as 
fast  as  the  first  sounding;  were  it  not  that  it  is  held 
back  by  several  turns  about  the  loggerhead  in  the 
stern.  Boy's  Own  Sea  Stories  270.  —  Et  Sted  i  J.  F. 
Coopers  The  two  Admirals  (ch.  XXI  313  T)  betyder 
the  loggerhead  maaske  «Salamanderen»,  et  gammelt 
Antsendelsesmiddel. 

•  Mserk  ogs.  N.  Fiskeritidende  1888.  35 :  Den  oplossede 
162000  Fund  flitches  (af  Helleflynder),  deraf  2000  Pund 
tynd  eller  mind  re  god  (saakaldt  "loggy")  Fisk. 


[a-  i-  u-j  osv.  lange  com  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [9-]  hurt;  [9]  inner; 


log 


621 


lorn 


Logline;  .man  amr  T0mmerhugger,  Hugslmand; 
T0mmerk0rer  c. 

logocracy  [lo'gakrasi]  Logokrati  n,  Ordvselde  c  (*Ord- 
vaelde  n),  Regering  v.  Ordets  Magt.  logodadaly  [lougo- 
•di'dali]  \  behsendig  Ombytning  af  Ords  Vserdi,  tasken- 
spillermsessig  Overgang  c  fra  den  ene  Betydning  af  et 
Ord  t.  den  anden;  for  one  instance  of  mere  logomachy, 
I  could  bring  ten  instances  of  ~,  or  verbal  leger- 
demain. Coleridge.  logogram  ['lagogram]  Ord- 
bogstav  c  &  n;  i  Stenografi  ogs.  Sigel  n  (&  c)  [~  for 
shorthand],  logography  [lo'gagrafi]  Logografi  c:  Tryk- 
ning  med  et  belt  Ord  i  en  Type  istedetfor  et  enkelt 
Bogstav;  Referatoptagelse  v.  en  Flerhed  af  Skrivere, 
der  efter  hinanden  kun  nedskrev  tre— fire  Ord.  logoi. 
PI  af  logos,  logomachist  [lo'gamakist]  Ordstrider,  Kaem- 
per  c  i  (.  .  .  om)  Ord.  logomachy  [-ki]  Ordkamp,  Ordkrig 
c,  Kamp  blot  i  (.  .  .  om)  Ord;  a  _  between  myself  and 
the  chief  of  the  faction  logomania  [lago'meinja]  path 
Logomani  c,  Tab  af  Evnen  t.  at  flnde  Ord  ene,  sk0nt 
Tankerne  staar  klart  f.  En.  logometrio  [lago'metrik] 
chem  logometrisk,  som  tjener  t.  at  maale  (el.  bestemme) 
JEkvivalenter;  the  ~  scale. 

logos  ['lagas]  Ord  n;  Fornuft  c;  theol  Logos,  det  gud- 
dommelige  Ord  n,  Kristus  c;  Logos  w,  i  Teosofi.  PI 
logoi;  there  are  three  logoi  (in  theosophy). 

logothete  ['lagopi-t]  antiq  Logotet:  Regnskabsf0rer; 
Oppeb0rselsmand  under  Konstantin;  Departementschef; 
Kansler,  F0rsteminister  c.  logotype  f'lagotaip]  typ 
Dobbelttype,  Ligatur  c. 

log] pavement  Kubbebro,  *Kubbebrolsegning  c; par- 
ing Kubbebrolsegning  c; reel  J,  Logrulle. 

Logres  ['lougriz],  Logria  ['lougria]  t  England  n.  Jvf 
Loegria ! 

Logris  ['lougris].    Se  Locrine! 

log] roll  ['lagroul]  vi  amr  rulle  (el.  k0re)  frem  T0m- 
merstokke;  (vsere  med  t.  at,  *vsere  med  og)  samle 
Knub  (*Kubber)  til  Brsende;  si  st0tte  en  anden :  i  Haab 
om  (eller  for  ydet)  Vederlag;  drive  Kompromispolitik, 
yde  noget  f.  noget;  — roller  [-a]  amr  is.  Kompromis- 

mand  c; rolling  [-in]  T0mmer-Rulling;  -K0ring  c1; 

si  Kompromis-Vsesen  n,  Kompromisser  pi;  Rosiflengeri 
n;  -.ship  J,  Log-Flynder,  *-Flyndre  c  [log-chip]; 
— slate  J,  Tavle. 

logue  .[lo»g,  lag?]  Folk  pi.  Se  log!  Logne  [?].  Is. 
Dr.  ~,  Kardinalprimas  i  Irland. 

log-wood  Blaa-,  Blod-,  Kampechetrse :  Hcematoxylon 
campechianum  [blood  (or  Campeachy)  wood]. 

logy  ['lougi]  amr  tung,  trseg,  sen;  dum;  a  ~  horse;  a 
~  man,  is.  en  Mand  der  er  sen  i  Vendingen;  a  ~ 
preacher;  it  looks  kinder  ~  [kedeligt,  *ogs.  langtsekke- 
ligt],  and  stupid*. 

lohock  ['louhak]  pharm  Linktus  c  [loch(e)J. 

loimio  ['loimik]  Pest-,  som  barer  t.  Pest. 

loin  [loin]  anat  Kryds  n,  Lsend,  *F  ogs.  V^kryg  c. 
Oftest:  loins;  Lsendestykke,  Nyrestykke  n,  af  slagtet 
Dyr;  _  of  mutton  Bede(ogs.*  Faare)steg  c;  ~  of  veal 
Fedekalvsteg,  *Gj0dkalvsteg ;  gird  up  his  -s  omgjorde 
sine  Lsender;  he  girded  the  sword  on  his  .s,  omgjor- 
dede  sine  Lsender  m.  Svaerdet;  come  out  of  the  ~s  of 
Abraham  udkomne  af  A's  Lsend. 

1  Ved  disse  Arbejder  slaar  de  forskellige  «Lejre»  af 
Hugstmsend  sig  sammen  f.  skiftevis  at  hjselpe  hver- 
andre.  Deraf  den  overf0rte  Brug. 

*  He's  a  logy  (i  Kiplings  Captains  Courageous  62) 
synes  at  betyde:  det  er  en  svser  Prygl  (*Rusk). 


Loire  [lwa-9;  lwa-«»]  s:  the  _  Loire  c. 

loiter  ['loita]  vi  vsere  sen,  hsenge  (el.  ligge)  efter; 
give  sig  god  Tid  [med  Frokosten  over  his  breakfast],  i 
Skriftspr.  ogs.  n01e,  F  sm01e,  *n01e,  p*  sumle,  dr0se; 
drive  (og  slaenge);  _  about,  is.  give  sig  (god)  Tid;  _ 
away  drive  af,  slentre  bort;  rated  the  man  soundly 
for  having  ~ed  [givet  sig  saa  god  Tid]  on  his  journey. 
loiterer  ['loitara]  Efterligger,  Eftern01er;  Dagdriver  c. 
loiteringly  [-rirjli]  ad  trsegt;  langsomt,  magelig,  hst 
n01ende. 

loke  [louk]  prov  privat  Vej,  Sti;  Bivej,  Sidevej 
[narrow  lane];  D0r,  Halvd0r  c,  i  en  Port  [wicket  (or 
hatch)  of  a  door]. 

Lola  ['loula]  Lola,  et  Kvindenavn  forkortet  af  Dolo- 
res; _  Montes,  en  spansk  Danserinde  &  ^Eventyrerske 
t  1861;  i  austr.  si  Geneverpunsch  c  med  Ingefser  &c. 
Lolah  ['loula].  En  Haremsdame  i  Byrons  Don  Juan 
canto  VI. 

loligo  [lo'laigou]  soo  Kalmar  c. 

lolinm  ['Ioulj3m]  $  Rajgrees  n  [ryegrass]. 

loll  [lal]  vi  laene  sig  magelig,  sidde  (.  .  .  ligge)  hen- 
slsengt;  ligge  og  dovne  (*dovne  sig)i;  dingle,  *ogs. 
slsenge  hid  og  did ;  is.  hsenge  ( F  dingle)  ud,  om 
Tunge ;  lade  Tungen  hsenge  ud ;  void  of  care,  he  ~s 
supine  in  state;  with  ~ing  [ogs.  hsengende]  tongue; 
the  ox  stood  ~ing  in  the  furrow;  his  head  ~ed  [ding- 
lede,  *ogs.  slang  hid  og  did]  upon  his  shoulders;  ~ 
about  F  drive  (om),  *ogs.  drive  Dank;  dovne,  *lade 
(el.  dovne)  sig.  loll  [lal]  vt  stikke  (el.  rsekke)  ud, 
om  Tunge;  ^lade  hsenge  ud.  Ogs.  ~  out;  fierce  tigers 
couched  around,  and  ~ed  their  tongues,  loll  [lal]  vt 
prov  kaele  for  [fondle];  berolige  [soothe],  loll  [lal] 
forkselet  Barn  n,  Kseledsegge  c.  I  Oxford. 

Lollard  ['lalad]  Lollard,  Wiclifflt  c.  lollardism  ['lala- 
dizm],  lollardy  [-di]  Lollardisme  c.  Loller  ['lalaj.  Se 
Lollard! 

lollipop  ['lalipap]  Sirupsukker  [taffy,  toffy];  pi 
Sukkergodt,  Sukkert0j  n. 

lollop  ['lalap]  vi  F  ligge  (magelig)  henslsengt  [loll]; 
slentre  [lounge];  dingle,  *ogs.  slaenge;  ~  about,  is. 
omskumples,  omtumles,  p*  svolke  p.  Sj0en. 

lolly  ['lalij  Knap  c,  Hoved  n,  i  Bokserspr.  [lob(b)J; 

banger  prov  Peber(*Pepper)kage  c  med  Rosiner; 

cock  prov  kalkunsk  Hane,  *Kalkunhane  [turkey 

cock]. 

Lombard  ['lAmbed,  'lam-]  lombardisk.  Se  circlet!  be 
ill  of  the  ~  fever  F  i  Sp0g :  plages  af  Dovenskab  c;  - 
Street,  i  London.  Her  har  mange  ledende  Bankierer, 
Pengemseglere  og  Forhandlere  af  m0ntet  Guld  og  S01v 
deres  (*sine)  Lokaler.  Df.  _  Street,  overf0rt:  Londons 
Penge  Magt  c,  -Msend  pi  [the  moneyed  interest  of 
London];  _  Street  to  a  china  orange,  overf0rt:  Alver- 
den  mod  en  Bagatel  [very  long  odds].  Lombard  Lom- 
barder  c;  ~s,  i  B0rsspr.  Lombarder(e),  lombardisk- 
venetianske  Jernbaneaktier.  lombard  ['lAmbad,  lam-J 
Bankier,  Vekselter  c;  Assistenshus  n,  ogs.*  (offentlig) 
Laaneindretning  c  [ogs.  _  house].  Jvf  lumber!  Lorn- 
bardic  [lAm'ba-edik,  lam-]  lombardisk ;  the  -  alphabet. 
Lombardy  ['lAmbadi,  'lam-]  Lombardiet;  ~  poplar  ty 
italiensk  Poppel,  ogs.*  Pyramid  epoppel :  Populus 
fastigiata  s.  pyramidalis. 

loment  ['loumant],  lomentnm  [lo'mentam]  ^  Ledbaelle, 
ogs.*  Ledbselg  c. 

1  'He  would  loll  upon  the  handle  of  the 
door'  —  said  of  an  incorrigibly  lasy  fellow.  The 
Slang  Dictionary. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  J;  [au]  owt;  [3]  the;  [p]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [n]  aing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


lorn 


622 


Lon 


lo»«y  ['loumi  ?]  prov  forkselet  Barn  n,  Kaeledaegge  c 
[spoilt  child]. 

Lomond  'loumand];  Loch  ~.  En  natursken,  erig  S0, 
mellem  Dumbarton  og  Stirling,  i  Skotland. 

lonaehiee  [?J  $  prov  Kvik  c,  Kvik-Graes  n,  -Redder 
pi,  -Hvede,  *Kveke  c:  Triticum  repens. 

loacheres  ;iarj'kiari  z  ?]  soo  Pigrotte  c  [echimys], 

lonekopter  ;iank'apta]  spyd-  el.  lansevinget  Skabning 
c,  om  visse  fossile  Vsekster. 

Londlnlum  [lAn'diDjdm]  lat.  London  n. 

London  ['Lmdan]  London  n;  som  a:  Londonner-, 
londonsk;  _  basket  %  Nellikerod  c:  Geum  urbanum; 
_  bobs  $  Busknellike,  *Busknellik  c:  Dianthus  bar- 
bat  us:  -  day  Londonner  Ler,  den  betydeligste  eocsene 
Tertiaerformation  i  det  britiske  Rige,  under  og  omkring 
London;  -  lace  Baandgraes,  spansk  (*engelsk)  Graes  n: 
Phalaris  arundinacea;  the  ~  ordinary  Londonnernes 
-saedvanlige»  (Udflugtssted  n),  Stranden  ved  Brighton, 
hvor  Pttetimersturister  spiser  deres  (*sin)  Middag  i  det 
fri;  .  pride  Porcellaensblomst  c:  Saxifraga  umbrosa; 
Hovmod  n  (&  c),  ogs.*  braendende  Kaerlighed  c:  Lych- 
nis chalcedonica.  Se  ogs.  _  bobs!  ~  stone,  det  romer- 
ske  Londons  Centralmilesten ;  _  tuft,  se  .  bobs!  ~ 
white  Blyhvidt  n  [white  lead].  Londonderry  [lAndan- 
•deri].  En  irsk  By  (Ulster).  Jvf  Derry!  C.  W. 
Steward,  marquess  of  ~,  Officer  og  konservativ  Stats- 
mand  f  1854.  Londoner  ['lAndana]  Londonner  c. 
Londonese  [Unda'ni'z]  londonsk,  Londonnersprog  n. 
Londonesque  [lAndd'nesk]  londonsk  londonism  ['!AD- 
danizmj  Londonisme  c.  londonize  ['Undanaiz]  vt  lon- 
donisere.  Londriz  ['landriks]  si  London  n. 

lone  [loun]  sc  Indkersel,  Allee  c  [avenue],  lone  [loun] 
sc  Ly,  Lae  [place  of  shelter];  prov  Logi(s)hus,  Gaest- 
giveri  n.  lone  [loun]  bst  ensorn  [lonely];  from  that  ~ 
post  of  death;  like  some  -  Titan,  lurid  and  sublime. 
lonelily  [']ounlili]  ad  ensomt;  he  went  his  way  _ 
to  the  cemetery.  loneliness  [-lines]  Ensomhed  c. 
lonely  ['lo"nlij  ensom ;  it  is  _  [(saa)  ensomtj  here; 
we  were  then  entering  a  very  _  road;  he  found 
himself  very  _;  it  must  be  ~  for  her  in  this  part 
of  the  country;  still  it  seemed  ~  for  Ivy.  lone- 
scout  [*lounskaut]  enlig  (*enslig)  Jaeger  c;  the  _  or 
solitary  hunter  type.  Chambers' s  Journal  1888  253  '2. 
lonesome  ['Iouns8m].  Se  lonely!  be  _,  is.  fele  sig 


1.  long  [larj]  a  lang;  sid.  Jvf  bl.  a.  day,  divi- 
sion, face,  home,  illness,  longer,  longest,  oddst  he 
read  me  a  lecture  of  an  hour  .,  af  en  Times  Laengde, 
som  varede  en  Time;  a  fine  avenue  of  a  mile  -,  af 
halvanden  Kilometers  Laengde;  a  causeway  miles  _ 
en  milelang  Chauss6e;  be  ~,  i  amr  Handelsspr.:  have 
kebt  Papirer  at  levere  naarsomhelst  de  forlanges;  the 
evenings  became  _  and  tedious;  go  _,  i  amr  Handels- 
sprog:  k0be  Papirer  f.  at  saelge  v.  indtraedende  Kurs- 
opgang;  a  castle  capable  of  resisting  a  _  assault;  . 
bills,  i  Handelsspr.:  langsigtige  Veksler;  .  boots,  is. 
Slagstevler  [men's  ~  boots];  _  cloth,  is.  Bomuldstaj. 
Jvf  long-clothes!  it  will  be  a  _  day  before  [det  bliver 
leenge,  til]  he...;  a  _  dozen  tretten;  in  the  _  end  til 
syvende  og  sidst;  both  wore  very  ,  faces,  var  meget 
lange  i  Ansigtet;  .  firm  si  Svindlerbande  c;  a  _  head, 
overfert:  et  klegtigt  Hoved;  en  forsigtig  General;  a  ~ 
[stort]  hundred;  cast  a  ,  look  that  way;  .  price  stiv 
Pris;  mere  is  amr  Detailpris;  .  [stor]  profit;  .  purchase 
Papirer  kebte  t.  Salg  v.  Kursstigning ;  a  .  sigh;  , 
songs,  is.  Viser  trykte  i  dette  Aar ;  said  she  had  not 
seen  him  this  .  time,  sect  ham  i  al  den  Tid,  *paa  (saa) 


laenge;  that  will  not  be  for  a  ~  time  yet  der  er  (el.  det 
bliver)  laenge  t.  det,  dermed  bar  det  lange  Udsigter;  _ 
tailblock  &  Violblok;  a  ~  year  [(godt  og)  vel  et  Aar] 
older  than  his  opponent;  _  years  ago  for  mange 
mange  (el.  mange  Herrens)  Aar  siden;  „  in  the  fingers 
F  langfingret:  tyvagtig. 

2.  long    [Ian].     Som    Substantive    (noget)   langt    n; 
lang  Tid,   i   nogle  Forbb;  p  lang  Ferie;  [~  vacation]; 
mindre  Traekanal  [long-torn];  £  Longa  c,  i  den  gamle 
Musik.    Jvf  ere!   ~s  bl.  a.  Latriner,  v.  Brasenose,  Oxf; 
~s  and  shorts  si  arrangerede  Kort,  Spill ekort  indrettede 
p.  Bedrageri;  the  _  and  the  short  of  it  is  Summa  sum- 
marum;  that  was  the  _  and  the  short  of  it  dermed  var 
alt  sagt  el.  udtalt;    know   the  ~  and   the  short  of  it 
vaere   n0je  inde  i  Tingen ;    before  ~  inden   lang  Tid, 
*ogs.  inden  kort;   during  the  ~  i  Sommerferieu ;  I  feel 
as  if  I'm  not  for  ~  in  this  world,  som   om  jeg  ikke 
har  laenge  at  leve,  laenge  igen.    Jvf  3.  long! 

3.  long  [Ian]  ad  laenge;  for  laenge  siden,  forlaengst, 
undert.  laengst  /_  before  this].     Jvf  disengaged,  disuse, 
first,  longer,  take!  are  you  [har  De  vaeretj  _  in  Eng- 
land?;  I  shan't  be  ~  jeg  bliver  ikke  laenge  (borte);   it 
was   [varede]   not  ~  before . . .;  they  wouldn't   be   [det 
vilde  ikke  vare]   very  _  before  they  found  out ...;   he 
is  not  -  for  this  world  han  har  ikke  laenge  igen,  ikke 
langt  igen  (at  leve),  p  han  g0r  det  ikke  Isenge;  he  was 
~  about  [om]  it;   be  _  in...   is.   vaere  laenge  om   [sine 
Forberedelser  his  preparations];    he  is  always  very  - 
(in)  getting  done  or  ready,   ogs.    det  varer   altid  syv 
lange  og  syv  brede,   f0r  han  bliver  faerdig;   it  is  sadly 
~  coming  (det   er  sergelig  laenge  om  at  komrne,/,    det 
lader  vente  sergelig  laenge  p.  sig;   he  had  not  _  dined 
[havde   spist  f.  ikke  laenge  siden],   and  could  eat  no- 
thing; the  children  have  ~  been  gone  to  [er  forlaengst 
gaaede    (el.  er  forlsengst)  i]   bed;  ~  gone  by   forlaengst 
forbi;  has  he  left  you  ~?  er  det  laenge  siden  han  gik? 
he  had  not  -  to  wait  han  slap  for  (*han  slap)  at  vente 
laenge;  as  _  as  saa  laenge  som;  _  and  ~  ago  for  laenge, 
laenge  siden ;   as  _  as  six  months  ago   allerede  f.   et 
halvt  Aar  siden;  for  ~,  isaer  m.  Naegtelse:  laenge;   the 
reason  she  has  not  written  for  so  ~,  i  saa  lang  lid, 
*paa  saa  laenge ;  the  mist  parted  for  ~  enough  to  show 
them  that . . .;  how  _  has  he  left?  hvor  laenge  er  det 
siden  han  rejste?;  how  ~  have  you  been  returned  [hvor 
laenge   er  det  siden  De  kom  tilbage]   to  England?;  in 
times  ~  past  i  laengst  forsvundne  Tider ;  the  first  thing 
of  summer  and  sunshine  that  she  had  seen  so  -  i  saa 
lang  Tid,   *paa  saa  laenge,   p.  saa  lang  Tid;   so  _/   f 
farvel,  saalaenge!  p.  Gensyn! 

4.  long  [l&rj]  ad  (prcep):  all  the  evening  _  hele  den 
udslagne  Aften,   hele  Aftenen  igennem.    Jvf  livelong! 
all   (or  for  all)  night  -   hele  Natten  (igennem),   den 
hele  Nat,  undert.  Natten  lang;    all  the  summer  ~;  go 
./  aa  rejs  Pokker  i  Void  (*ogs.  p.  Vaeggen)  [get  (away), 
get  out]!;  ,  of  git  ved  Ens  Br0de,   ved  Ens  Fejl.    Jvf 
1.  along!    all  this  coil  is  ~  of  [skyldes]  you.    Spenser, 
the  mischief  is  -  of  you,   is.   det  er  altsammen  din 
Skyld,  dit  Vaerk. 

5.  long  [Ian]   vi  laenges,   hst*  laengte  [efter  Bryl- 
luppet  after  the  marriage;   efter  bans  Komme,   efter 
ham  for  his  arrival;  efter  at  that;  efter  at  se  ham  to 
see  him;  efter  at  de  f0rste  Dage  skal  vaere  forbi  for  the 
first  few  days  to  be  over] ;   he  ~ed  that  Frank  would 
open  the  matter;   -  for   [ogs.  stunde  efter,  stunde  til] 
repose;  ,ed  for.   Som  Adj  attraaet,  laenge  0nsket,  *ogs. 
efterlaengtet. 

6.  Long  [Ian].    Is.  naevnes  en  St.  John  -,  en  Kvak- 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool-  [(ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [&•]  hurt;  [a]  inner; 


Ion 


623 


loo 


salver  f  1834.  Behandlede  mest  Tseringssyge.  Omtales 
i  Book  of  Snobs  XXX. 

7.    long.    Kort  f.  longitude. 

Long- Acre  ['larje^aj.  En  Gade  i  London  mellem 
Oxford  St.  og  the  Strand.  Her  ligger  de  mest  ansete 
Vognfabriker ;  the  unfathomable  softness  of  that  ~ 
carriage. 

longan  ['laqgan]  hind  ^  Longanfrugt  c,  af  Nephelium 
longan.  Ligner  litchi. 

longanimity  [larjga'nimiti]  Langmodighed  c. 

long|bill  ['larjbil]  >  Kobbersneppe,  *Langneb  c:  Li- 
mosa  (melanura  &  rufa);  -.boat  J,  Storbaad  c;  -bow 
t  Haandbue;  draw  the  (or  shoot  a)  _,  figurlig:  lyve 
(*ogs.  skr0ne)  dygtig  [tell  large  stories];  overdrive; 

chair  Chaiselongue  c;    — clothes  Bserekjole  c;  she  is 

an  old  friend   of  my  mother's   and   has  known  me 

since  I  was  in  _; crown  snu  Rad,  ogs.*  udspekuleret 

Fyr  el.  Karl  c,  forslagent  Hoved  n,  *  p  ogs.  ful  Fant  c; 
that  caps  Long-Crown,  and  he  capped  the  Devil  den 
L0gn  (*ogs.  Skr0ne)  kunde  Fanden  selv  ikke  stikke; 
— distance:  _  race  sp  Distance-,  Lsengde-,  Udholden- 
heds!0b;  — drawers  vide  Underbenklseder  m.  Trsekke- 
baand  [pyjamas];  — drawn  trukket  langt  el.  i  Lseng- 
den;  langtrukket  [long-spun];  the  ~  aisle  det  lange 
rel.  langstrakte)  Kirkeskib;  with  a  -  [dybt]  sigh;  the  - 
undulation. 

longe  [lAndg]  Sted,  Udfald  n.    Aim.  lunge. 

long-eight  ['lane1!] :  a  tallow-dip  of  the  „  description 
et  Spiddelys  af  den  Sort  hvoraf  der  gaar  otte  lange  p.  | 
et  Fund.    G.  Eliot. 

longer  ['larjga]  a  Isengere;  -  [mere  lang(t)]  than 
broad,  longer  ['lango]  ad  Isengere;  I  cannot  live  (any) 
_  [leve  Isengere]  without  you;  until  it  became  impos- 
sible to  remain  ~  at  the  pumps;  I  could  think  no  ~, 
ikke  tsenke  Isengere.  longer  ['larja]  stundende,  En  c 
der  Isenges  el.  stunder,  *ogs.  Isengtende. 

longest  ['laqgist]  Isengst;  I'll  take  such  measures  for  \ 
silencing  you   as  you  shall  remember  the  _  day  you  \ 
have   to   live,   saa  Isenge   du   lever;    at   the    _    i   det 
Isengste. 

long-established  som  bar  bestaaet  Isenge,  gammel. 
Jvf  bribery! 

longeval  [lan'dgrval]  \  Isengelevende,  langlivet 
[longevous],  longevity  [lan'dgeviti]  lang  Levetid,  h0j 
Alder  c,  langt  Liv  M;  the  instances  of  ~  are,  chiefly 
among  the  abstemious,  longevous  [lan'dgrvas]  Isenge- 
levende, langlivet,  som  opnaar  en  h0j  Alder. 

Longfellow  ['laqfelou].  Is.  H.  W.  _,  amerikansk 
Digter  f  1882. 

long|fleld:  _  off,  i  Cricket:  spillende  (.  .  .Stilling)  c 
tilvenstre  for  den  rullende  (the  bowler)  og  noget  bag- 
ved  "mid-on";  „  on  spillende  (.  . .  Stilling)  c  tilh0jre 
for  den  rullende  (the  bowler)  og  bag  "mid-on";  — firm. 
Se  1.  long!  Som  a  svindlermsessig,  Humbug-,  humbug- 
agtig;  _  financing;  — hand  almindelig  Skrift.  Modsat: 
short-hand;  — headed  skarpsynet,  skarpsindig;  k!0gtig, 
forslagen.  I  Komparativ:  longer-headed;  — heath  ^ 
Lyng,  *ogs.  Bustelyng,  R0slyng  c  &  n:  Cdttuna. 

longicorn  ['landgika'9n]  ent  langhornet  Insekt  n. 
longimanous  [lan'dgimanas]  langhaandet,  *ogs.  lang- 
hsendt.  longimctry  [lan'dgimitri]  Lsengdemaaling,  Af- 
standsberegning  c. 

longing  ['laqin]  Isengselsfuld,  *ogs.  Isengtende;  cast  - 
eyes  at  (or  upon)  them,  longing  ['larjiq]  Lsengsel  c;  - 
and  yearning,  longingly  [-li]  ad  med  Lsengsel,  Iseng- 
selsfuldt. 

longipalp  ['landgipalp]  langhornet  Insekt  n. 


longish  ['larji/]  noget  lang,  langagtig,  langelig.  Long 
Island  [larj  'ailand],  en  0  i  Staten  New  York.  Paa 
Nordvestenden  ligger  Brooklyn  overfor  New  York. 

longitude  ['landgitju'd]  ast  &  &  Lsengde  c.  For- 
kortet:  long.  Jvf  the  three  Us!  ~  from  (in)  aflfarende 
(paakommende)  Lsengde;  «  by  chronometer  Krono- 
meterlsengde,  by  dead  reckoning  gissede  (.  .  .  Bestiks) 
Lsengde,  by  lunar  distance  Lsengde  v.  Distanceobser- 
vation,  by  observation  observeret  Lsengde.  longitudi- 
nal [landgi'tju'dinell  Lsengde-,  paa  langs;  _  distance 
Lsengdeafstand ;  in  a  ~  direction  i  Lsengderetningen; 
paa  langs,  efter  Laengden;  _  valley  Lsengdedal.  longi- 
tudinally [-nali]  ad  i  Lsengderetningen;  efter  Lsengden, 
paa  langs. 

longjlawn  ['larjla-n]  mere  scblesisk  S10rlserred  n; 
— leaf  ^  Miltbregne  c :  Scolopendrium;  — legged  [-legd] 
langbenet,  *langbent;  i  Komparativ:  longer-legged; 
—line  Line,  *ogs.  Bake,  Bakke,  Rev  c  [bulter,  bultow]; 
— lived  [-laivd]  Isengelevende,  langlivet;  (lang)varig; 
steeple-chasing  was  my  longest-living  [Isengstvarende] 
hobby;  .man  Langemand,  *Langestang  c :  Langfingeren; 

— measure  Lsengdemaal; moss  ^  amr  <Langmos, 

*Langmose»:  Schubertia  disticha. 

Longmynd  ['larjmindj;  the  ~  Hills,  i  Shropshire. 

long-necked  ['larjnekt]  langhalset;  \  hejhalset. 

Longobardi  [larjgo'ba>edai]  pi  Longobarder.  Ogs. 
Longobards  [-'ba-adz]. 

longjon  ['lan'anj  sp.  Se  long-field  on!;  —  poil  Felb  c; 

primer  typ  Korpus  c;  -run  ['lan'rAnj:  in  (sometimes 

at)  the  _  i  Lsengden;  tilsidst;  —shanked  langskanket. 

longshore  ['larjja a] ; butcher  ^  si  Kystvagt  c; 

-folk  P  Strandsiddere  pi,  ved.  Temsen  nedenfor  Broen ; 

lawyer  £  si  Sagferer,  Spidsbub  c;  — lubber  Land- 

krabbe  c;  .man  Strandboer,  Strandsidder,  *undert.  Ud- 
vsering;  Bryggesjover  (*-sjauer)  c;  — population  Kyst- 
befolkning; sailor  S0mand  paa  korte  Farvand. 

long|shot  ['lan/at]  langt  Skud  n;  &  si  droj  L0gn 
(*ogs.  Skr0ne)  c;  -.sighted  langsynet,  *langsynt; 
— spun  langt  udspundet,  langtrukken,  vidtleftig; 
— stop  sp  Kuglestopper  c;  — stop  vi  stoppe  (en  langt- 
gaaende  Kugle);  —sufferance  [lan'SAfarens]  Langmodig- 
hed c; suffering  [-rin]  langmodig;  s  Langmodighed  c; 

we  should  have  ~  with  those  who...;  — tail  langhalet 
Hund,  Herskabshund,  Jagthund  f;  P  Mynde  [grey- 
hound]; Fasan  [pheasant];  &  si  Kineser  c;  — tailed 
langhalet;  -  beggar  &  sp0gende:  Kat  c;  .one  si 

Pengeseddel,  Banknote  c; termer  P  Fange  c  (d0mt, 

*indd0mt)  p.  langt  Aaremaal;  the  lifer  or  _;  — torn 
mindre  Trsekanal  c,  mindre  Trug  (*Traug)  n,  ved 
Guldvadskning.  Jvf  sluice-box!  -wall:  the  _  (or 
Shropshire)  method,  en  vis  Metode  v.  Kulbrydning. 
Chambers's  Journal  1886.  649*;  -ways  ['laqweiz]  ad 
efter  Lsengden,  paa  langs  [lengthwise];  — winded  [-win- 
did]  med  langt  Aandedrset;  fig  langtrukken,  vidt!0ftig; 
vidt!0ftig,  *ogs.  tungvindt;  a  tedious,  ~  harangue; 
-wise  [-waiz]  ad.  Se  longways!  —  wished-for  Isenge 
0nsket;  Isenge  attraaet,  *ogs.  efterlsengtet ;  —wort  Ber- 
tramurt:  Anacyclus  officinarum. 

Lonna  ['lana]  poet  f.  (Cape)  Colonna,  i  Attika. 

lony  ['lo^ni]  sc  lun,  beskyttet,  vsernet,  i  Lse  liggende 
[sheltered]. 

Loo  [lu  ]  P  Louise  [Louisa],  loo  [hr]  t  Halvmaske 
c  [half  mask].  F.  Eks.  Ainsw.,  Jack  Shepp.  II.  II. 
loo  [lu  ]  vt  sc  elske,  holde  af  [love];  lang  hast  thou 
^ed  and  trusted  us  fairly.  Westw.-Ho!  II  99  T.  loo 
[lu1]  sp  is.  Trekort  c  [threecard  ~J.  loo  [lu  ]  vt  g0re 
storeslem,  i  Trekort ;  fig  besejre,  slaa  af  Marken,  P 


hate;  [o°]  so;  [ail  I;  [au]  out;  [9]  the;  []>]  thin:  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


Loo 


624 


loo 


g0re  Kaal  paa  Loo  [lo«]:  (the)  -  Loon,  et  kgl.  nederl. 
Lystslot  v.  Flekken  Apeldoorn  i  Provinsen  Geldern. 

loomrd  ['hredj  &  1«  [leeward]. 

loobilj  flu-bill]  ad  klodset;  p.  en  lemmelagtig  (*ogs. 
slampet)  >faade.  looby  ['lu'bi]  Klods,  Klodrian;  Telper, 
Lemmel,  *ogs.  Slamp;  Taabe,  Fjante  c  [loony,  luny]; 
who  could  give  the  ~  such  airs? 

looch  [lu'k,  -x]  S0  c,  *ogs.  Vand  n,  Ac  [loch].  Se 
ogs.  liticture! 

looeher  f'lu-t/a?]  anglohind  B011e,  *Slusk  c. 

loof  [lirf]  sc  Haandflade  c  [paint  of  the  hand].  PI 
looves.  loof  [lu-f]  <t  rundeste  Del  o  af  en  Skibsbov 
(*-baug).  Se  ogs.  luff! 

loofa  r)  ['lirfo]  Loflfa  c  A  n1,  japansk  Frottersvamp. 
Ogs.  lufa(r). 

loofjfftker  ['lu'ffe'ka]  si  Skorstensfejer  c  [chimney- 
sweeper];   hook  &  Halstallie  c;  — piece  J,  art  Baks- 

kanon  c. 

1.  look  [lu(')k]  vt  prov  luge  [weed], 

2.  look  [luk]  vi  se  [paa  at,  undert.  (up)on;  ind  i 
into];  se  ud,  have  et  (vist)  Udseende;  vende  [mod  Nord 
towards   the   North].      Jvf  1.    bad,   1.    black,   closely, 
2.  course,  crane,  dinner,  forward,  futurity,  fool,  leap, 
1.  like,  sharp,  slippery!   catch  them  reading,  when  no 
one  is  -ing!   .  .  .  naar  ingen   ser   del!   -  you,  F    ~  ye, 
som  Indskud:    ser  De  (vel) .  . .;   if  you'll  „   [se  efter], 
you'll  see...;  matters  ~ed  bad  [det  saa  slemt  (p  gait) 
ud]  for...;   -  black  F  ssette  et  fortrydeligt  (ogs.*  for- 
traedeligt,  sergerligt)   Ansigt  op ;   he  -s  fit  (or  healthy, 
well)  ban  ser  rask  (ogs.*  frisk,  godt)  ud;  he  -s  good  ban 
ser  venlig  (F*  ogs.  snil)  ud;  -  high,  figurlig:  stile  h0jt; 

-  higher;  how  you  (do)  ~!  hvor  du  ser  ud !  it  ~s  rainy 
det  ser  ud  t.  Regn ;   this  -s  (or  things  ~)  serious  dette 
ser  betaenkeligt  (F  gait)  ud;   it  ~s  so   det  ser  saadan 
ud,  det  ser  ud  til  det,  *ogs.  det  ser  saa  ud;  it  ~s  well 
det   ser   godt  ud,    F*  det   rigger   godt  [it  -s  to  ad- 
vantage].   Med  Praepositioner   &  Adverbier:    _ 
about  (him)   se  sig  om;  fig  se  sig  for;   on  -ing  about 
he  discovered . . .;  you  moralize  too  much;  -  about  you 
rather!;  -  after  se  efter;  fig  ogs.  passe  (paa),  have  et 
0je  med;   -  after  his  interests  varetage   bans   Tarv, 
se   ham   tilgode,  mere*   vigilere   f.   bans  Interesse;   „ 
around  se  sig  om;  _  at  se  paa;  ~  at  [paa;  i]  the  book; 

-  at  the  clock,  at  the  time   se  p.   Klokken,   se  hvad 
Klokken  er ;  _  at  himself  in  the  glass  se  sig  i  Spejlet, 
spejle  sig;  my  way  of  -ing  at  life  min  Lirs-Anskuelse, 
•Betragtning,  mit  Livssyn;  _  twice  at  his  money  vende 
Skillingen  to  Gange;  he  does  not  ~  twice  at  his  money, 
ban   ser  ikke  p.    Skillingen;   let  me  -  at   the  paper! 
. . .  se  Avisen !  go  and  „  at  [se  sig  om  i,   *ogs.    bese, 
bese   sig   i]    the    town;    they   are  fine  enough   to   ~ 
at,  at  se  til ;   a  streak  of  water  so  narrow  that,  to  ~ 
at  it  [naar  jeg  saa  p.  den],  I  didn't  think  a  boat  could 
have  passed;  -  away  se  bort,  se  en  anden  Vej;  _  back 
to,  is.  se  tilbage  paa.  Ogs.  fig;  -  back  upon,  tit:  tsenke 
tilbage  paa;    _  before  him   se  sig  for;   _  behind  se  sig 
om  [efter  for] ;  _  for  se  efter ;  vente ;  vente  (sig) ;  for- 
udse;  without  -ing  for   [vente]   reward;  those  things 
happen  for  which  we  -  the  least;   Nelson  seems  to 
have  .ed  for  [forudseet]  death  with  almost  as  sure  an 
expectation  as  for  victory;  they  were  almost  .ing  for 
him  to  r.ventede  naesten,  at  han  skulde]  come  back;  - 
in  [se  (efter)  i]  the  traverse  table  for  [f.  at  flnde]  the 
course;  -  in  upon  us  se  ind   t.   os,   *ogs.   h0res  (el. 

1  vaske  dem  (Armene)  daglig  med  et  St.  (Stykke) 
Loffa.  (Damebladet)  Urd  1900.  168. 


lydes,  lyes,  stikke)  indom  (el.  opom  Ac)  os  [call  in];  ~ 
into  se  (ind)  i .  .  . ;  fig  unders0ge ;  om  Vindue  Ac : 
vende  ud  til  [Gaden  the  street];  -into  his  face  se  ham 
ind  i  Ansigtet;  -  into  the  glass  se  i  Spejlet;  this  must 
be  -ed  into;  .  on  se  paa  [-  at];  fig  betragte.  Med  OM 
som  Adverbium:  se  til,  vaere  Tilskuer  [v.  alt  dette  at 
all  this] ;  _  on  the  same  book  with  him  se  (i  Bog  sam- 
men)  m.  ham;  be  well  -ed  upon  vaere  vel  anset;  he  is 
so  very  bad,  they're  just  .ing  on  him  F  sc  han  er 
saa  daarlig,  at  der  intet  Haab  er  mere;  -  out  se  ud  [af 
Vinduet  of  window;  over  S0en  at  (or  on)  the  sea,  to 
seaward];  staa  p.  Udkig,  se  [efter  for];  om  Vindue  &C: 
vende  ud  [til,  mod  upon];  se  sig  for;  _  out!  se  Dem 
for!  se  op!  varsko!;  now  then,  ~  out!  will  you?  saa  se 
Dem  dog  for!  ~  out  for  the  ship  <J,  ogs.  passe  Vagten 
el.  Skibet;  -  round  se  sig  om  [-  about;  -  behind]; 
-  to  is.  se  ben  til ;  se  til,  passe  [B0rnene,  Kvaeget 
the  children,  the  cattle};  tilse  [vore  Saar  our  wounds]; 
„  to  the  end  se  hen  t.  End  en ;  ~ing  to  the  fact  [naar 
man  ser  hen  (el.  naar  hensees)  til]  that...;  ~  to  his 
own  interests,  is.  se  p.  sin  Fordel;  if  my  profession 
failed,  I  had  nothing  else  to  ~  to,  at  ty  til,  at  falde  til- 
bage paa;  he  would  naturally  ~  to  [vente]  compensa- 
tion; this  -s  to  [ser  ud  til]  murder;  ~  to  him  for  aid 
vente  (sig)  Hjaelp  fra  ham;  we  are  the  King's  liege 
men,  and  only  ~  to  him  for  [og  sp0rger  kun  ham]  for 
permission;  -  to  it  if  he  does  not  do  it!  se  (saa)  til, 
om  han  ikke  ger  det ! ;  an  old  chap  who  -ed  to  me 
like  a  professor,  der  saa  mig  ud  som  ( F  for)  en  Pro- 
fessor; it  .s  to  me  [det  ser  f.  mig  ud]  as  if  he  knew 
he  was  in  danger;  -to,  m.  Infinitiv:  se  ud  til 
at .  .  . ;  vente  at .  . . ;  she  -ed  to  have  been  a  vessel  of 
about  three  hundred  tons;  she  .ed  [hun  havde  ventet] 
to  see  him  very  much  affected;  1  -to  you  not  to  bring 
[venter  (af  Dem),  at  De  ikke  blander]  my  name  in;  - 
towards  se  hen  (*ogs.  bort)  paa.  Jvf  towards!  -  up 
se  op;  fig  stile  h0jt;  mere  gaa  op,  stige,  tage  sig  op, 
tage  Opsving,  om  Priser  &c;  business,  trade  is  -ing 
up;  prices,  things  are  -ing  up;  things  -  up,  ogs.. det 
bliver  bedre,  Stillingen  bedres;  _  up  to,  ogs.  fig  se 
op  til. 

3.  look  [luk]  vt  udtrykke,  antyde:  v.  Blik,  v. 
Mine,  v.  Udseende;  theat  fremstille  kostumerigtig 
&c,  have  lagt  sin  Maske  godt  som  .  . .;  vente  [at  Fjen- 
den  (*Fienden)  skulde  that  their  foe  should.. .];  se  til 
[at  man  busker  that  you  remember ...;  at  han  ikke 
gaar  m.  skjulte  Vaaben  that  he  hide(s)  no  weapon]. 
Jvf  black  (doses),  dagger,  gone,  sight!  she  -s  her  age 
hendes  Udseende  svarer  t.  Alderen;  she  does  not  -  her 
age  hun  ser  yngre  ud  (end  hun  er),  hun  bar  holdt  sig 
godt;  he  -ed  his  anxiety  to  be  gone  [man  kunde  se  p. 
ham,  at  han  gerne  gik]  at  once;  ~  his  blackest  se  ud 
som  et  Tordenvejr;  -  carving-knives  at  him,  sp0gende : 
se  gennemboreude  p.  ham,  tilkaste  ham  et  gennem- 
borende  Blik,  laane  ham  et  Par  0jne;  she  -ed  the 
character,  the  part  (Captain  Therese)  remarkably 
well,  to  the  life,  to  perfection  hendes  Maske  (som  Kap- 
tajn  T)  var  udmserket  anlagt  (*lagt),  var  livagtig,  var 
fuldkommen  illuderende;  he  -ed  his  delight,  saa  h0jst 
lyksalig  ud,  var  aabenbart  i  den  syvende  Himmel ;  he 
-ed  himself  or  his  old  self,  saa  ud  som  almindeligt;  he 
-s  a  beadle  all  over  han  er  Kirkebetjent  fra  Top  til 
Taa,  *Kirketjeneren  ligger  udenpaa  ham ;  he  ~s  it,  all 
over;  he  does  not  -  it  han  ser  ikke  ud  til  det,  F*  det 
syns  ikke  p.  ham ;  soft  eyes  -ed  [milde  0jne  talte  om] 
love;  the  girl  -ed  her  thanks,  takkede  m.  et  Blik;  - 
unutterable  things  udtrykke  det  usigelige;  she  -ed 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [a-]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [o-]  hurt;  [9]  inner; 


loo 


625 


loo 


[hendes  Ansigt  (el.  Blik)  sagde]  yes;  in  England,  his 
rank  mas  not  sufficient  to  ~  down  these  little  peculiar- 
ities, t.  at  lade  Folk  overse  disse  Ejendommeligheder; 
-  out  udse,  udtage,  vaelge  [pick  out,  select];  opsege, 
*ogs.  finde  frem  [search  for  and  discover];  slaa  efter, 
slaa  op  [et  Ord,  et  Sted  a  word,  a  passage] ;  -  out 
the  winding  &  klare;  _  over  gennemse,  gennemgaa; 
se  sig  om,  *ogs.  bese  sig  [p.  Gaarden  the  farm],  bese; 
fig  overse  0:  tilgive;  if  Captain  W,  would  ~  over  it;  I 
cannot  ~  over  this;  ~  him  over  rather  critically  men- 
sire  ham  temmelig  kritisk;  _  up  ops0ge,  *ogs.  finde 
frem  [search  for  and  discover];  efterse,  tilse  [80- 
raserkerne  the  seamarks];  m.  Personsobj.:  se  ind  til, 
*ogs.  se  indom  /"-  in  upon];  slaa  efter,  slaa  op 
fet  Ord,  et  Sted  a  word,  a  passage];  opfriske  (i  Hu- 
kommelsen),  Isese  over  (paany);  se  (el.  Isese)  efter  i 
[Bogen  the  book;  Bayards  Historie  the  history  of 
Bayard;  en  Biografi  af  Locke  a  life  of  Locke;  sin 
Instruks  his  orders];  slaa  efter  (el.  op)  i  [en  Ordbog  a 
dictionary];  ~  up  [gennemgaa,  efterregne]  my  calcula- 
tions; -  up  the  items  of  [de  enkelte  Poster  i]  an  ac- 
count; -  him  up  and  down  maale  ham  (m.  0jnene) 
fra  Top  t.  Taa,  maale  ham  op  og  ned. 

4.  look  [luk]  Blik  n;  Mine  c;  isser  i  pi  Udseende  n; 
angry  ~s  vrede  Miner;  pale  ~s,  is.  blege  Kinder;  he 
gave  an  appealing  -  [kastede  et  banligt  Blik]  towards 
the  jury;  let's  have  a  ~  (at  it) !  lad  (os;  mig)  se !  I  did 
not  know  him  by  ~,  af  Udseende ;  I  can  see  by  the  - 
of  you,  paa  dit  Ansigt ;  J  can  see  it  by  your  -s  jeg 
kan  se  det  p.  Dem;  only  for  the  ~  of  the  thing  kun 
f.  Udseendets  (el.  for  et  Syns)  Skyld,  p*  bare  paa 
Mssoin ;  he  carries  physician  in  his  every  ~  han  er 
Lsege  fra  Top  til  Taa,  *is.  Lsegen  ligger  udenpaa 
ham;  vamp  them  into  good  ~s  pynte  (el.  fikse,  fiffe) 
dem  op. 

look-ahead  ['lukahed]  \  fremadseende,  Fremsyns-; 
February  is  essentially  the  ~  month  for  London 
sports  and  pastimes  (Barry,  Sporting  Sketches  211), 
den  Maaned  da  man  trseffer  Anstalter  t.  Idraetstiden. 
look'ee  ['luki]  v  F  ser  De  [look  you]. 

looker  ['lu(')ka]  prov  agr  Lugejsern  n  [weeding  hook]. 
looker  ['luka]  En  der  ser,  Seende  c. 

looker-on  f'lukar'&n]  Tilskuer;  (blot)  Tilskuer  c.  look- 
in  ['luk'in] :  give  him  a  ~  se  ind  t.  ham,  *ogs.  se 
indom  ham.  looking  ['lukirj]  udseende,  med  (et  vist) 
Udseende;  just  such  a  ~  fellow  as  you;  what  sort  of 
-personages  might  they  be?  looking-for1  [' lukirj1  fa- a] 
bibl  Forventning  c;  a  certain  fearful  ~  of  judgment. 
Hebr.  X.  27.  looking-glass  ['lukirjghvs]  Spejl;  si 
M0bel  n,  Natpotte  c.  looking-to  ['lukirj'tvr]  Tilsyn 
n,  Pleje  c,  *ogs.  Pas  n;  sc  Udsigt  c  [a  prospect 
in  regard  to  the  future];  her  young  mistress  had 
far  more  need  of  rest  and  ~  than  she;  a  good  _. 
look-out  ['luk(')aut]  Udkig;  Udkigssted  n;  Udkigs- 
mand,  F*  Udkig  [-  man];  Udsigt  c  [a  prospect  in 
regard  to  the  future].  Jvf  the  three  Us  I  a  good  - 
Forsigtighed,  Forsynlighed  c;  &  godt  Udkig  n\  this  is 
a  bad  -,  is.  dette  ser  gait  ud;  it's  his  own  „  det  bliver 
bans  Sag,  han  (el.  ham)  om  det;  have  the  -  have  Ud- 
kigst0rn ;  keep  a  -  holde  Udkig ;  I  shall  keep  a  good 
(or  sharp)  -  on  you,  on  your  proceedings,  holde 
skarpt  Udkig  m.  Dem,  m.  Deres  Skridt;  keep  good  ~s; 
be  on  the  „  staa  p.  Udkig  [efter  for] ;  fig  passe  paa, 

1  Nu:  expectation. 


tage  sig  iagti,   *ogs.  passe  sig;  Humphrey  continued 
on  the  _  during  the  whole  day. 

look-see-pidgin  ['luksi1  'pidgin]  Skin  n,  Humbug,  Vind 
[sham];  Forstillelse  c,  Maskespil  n,  en  Maske.  I  Pid- 
gin-engelsk. 

lool  [lu-1]  met  Trug,  *Traug  n,  ved  Ertsvadskning. 

loom  [lu-m]  >  Islom  c  [loon],  loom  [urm]  Vseverstol, 
*V3evstol,  F  Vsev;  Skudstol  [lacemaker's  -];  &  Aarelom; 
<t  (utydelig)  Fortoning,  F*  ogs.  Numming;  sc  Taage, 
Skodde  [mist,  fog];  prov  Skorsten  c  [chimney,  prov 
lum];  prov  &  sc  Stykke  Bohave  n,  Ejendel  c ;  that  ~'s 
[den  Genstand,  den  Tingest  er]  an  auld  acquaintance 
o'mine.  Scott,  The  Antiq.  XXXIII;  he  don't  savvy 
the  _  from  the  blade  &  han  kender  ikke  0st  fra  Vest 
o.  I.;  as  I  watched  the  ~  [Omridsene]  of  his  tall  figure 
through  the  darkness . . .;  woven  in  the  ~  vsevet.  loom 
[lu-m]  vi  fortone  sig  (utydelig,  st0rre  end  Genstanden 
er),  haeve  sig  (i  utydelige  Omrids);  fig  rage  op,  staa 
frem,  udhseve  sig  [rise  and  be  eminent];  a  -ing  [op- 
ragende]  bastion  fringed  with  fire;  Alice's  father  had 
never  -ed  [fortonet  (el.  vist)  sig,  syntes]  so  big  and 
impressive  before;  the  land  ~s  high;  on  no  occasion 
does  Paul  _  so  high,  and  shine  so  gloriously,  as  in 
the  context;  the  ship  ~s  [fortoner  sig,  toner]  large;  war 
-s  lurid  in  the  East;  ifs  -ing  in  the  distance  det  for- 
toner sig  fjernt.  Ogs.  i  Betydningen:  det  kan  lade 
vente  laenge  p.  sig. 

loo-mask  ['Ur'ma'sk]  f  Halvmaske  [loo]. 

loom-card  ['lu-mka'9d]  Kort,  i  Jacquardvsev. 

loomery  ['lirmeri]  Vseveri  n.  loomery  ['lu'mari] 
Lommers  Heekkested,  *ogs.  Lomvser  n.  Jvf  rookery 
o.  lign. ! 

loom-gale  ['hrmge1!]  J,  Mserssejlskuling  c. 

looming  f'lu'mirj]  (utydelig)  Fortoning,  F*ogs.  Num- 
ming c;  the  ~  of  the  land. 

loomy  f'lu'mi]  sc  taaget  [misty]. 

loon  [lu'n]  ^  Halsbaands-,  Is-,  Storlom,  p.  islandsk: 
Imber,  Himbrim  c :  Colymbus  glacialis;  I  should  say 
he  was  as  crasy  as  a  „,  ligefrem  forrykt.  loon  [lu'n] 
git  &  sc  D0genigt;  sc  Dreng,  *Gut;  Tjener  c,  Tyende  n. 
Ogs.  loun;  a  wheen  kithless  ~;  the  waiter  ~;  neither 
for  laird  or  -,  gentle  or  semple,  will  I  leave  my  ain 
house,  loon  [lu'n]  git  Lune,  Indfald  n,  Grille  c. 

loon(e)y  ['lirni]  a  &  s.    Se  luny! 

loop  [lu'p]  L0kke;  Strop,  *ogs.  Hempe;  L0kke,  paa 
Bogstav;  St0vlestrop;  S10jfe,  Bue,  Krumning  c;  0je  n; 
&  0gle  c,  i  jErmedistinktion  [eye];  fort  Skydeskaar 
[..hole];  &  0jestik  n;  0jebolt  c,  til  Styktallie;  met 
Smeltestykke  w,  (halvcylindrisk)  Jsernblok,  F  Smelte, 
p  Blomst,  Bloom  c  [bloom];  prov  Gserdestykke  n,  Sta- 
kitlsengde  c  [length  of  paling];  prov  D0rhaengsel  n 
[hinge  of  a  door],  Jvf  fast-and-loose!  Pablo  caught 
the  ~  [fik  lagt  L0kken]  round  the  animal's  neck. 
loop  [lu-p]  vt  stroppe;  stroppe,  faststroppe,  *ogs.  fast- 
hsempe,  hefte;  -  the  circuit  sammenkoble  Ledningerne, 
forbinde  to  (Telegraf)ledninger  i  den  ene  Endestation; 
-  up  ophefte,  f.  Eks.  en  Kjole.  Adverbiet  ogs.  kun 
forstserkende.  loop  vi  stroppes,  &c;  lade  sig  stroppe, 
&c;  the  netting  .s  [ogs.  heftes,  kan  heftes]  each 
way. 

looper  ['lu-pa]  ent  Maaler,  *ogs.  Landmaaler,  Span- 
ner c:  Geometra. 

loopha(r)  ['lu'fa]  Loffa  c  &  n.    Se  loofa(r)l 

1  Her  anf0res  det  syntaktisk  maarkelige:  if  he  did 
not  be  on  the  look-out,  his  own  turn  would  come 
shortly.  E.  A.  Poe,  Narrative  of  Gordon  Pym  ch.  III. 


hate;  [o"]  so;  [al]  1;  [auj  out;  [8]  the;  [J>]  thin;  [J]  sfce;  [g]  measure;  fa]  sin0;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [e]. 


40 


loo 


626 


lor 


loop  I  hole  ['lvrphoul]  Skydeskaar;  Smuthul  n,  Smutvej 
c;  the  -a  of  retreat;  -Moled  med  Skydeskaar;  rig  paa 
Smuthuller. 

loopie  ['lu  pi]  o.    Se  loopy! 

looping  ['lu-piQ]  «•«*  Smeltning  c  til  (halvcylindriske) 
Blokke  (*Blokker). 

loopllace  ['lu-plete]  Frakkesnor,  Brandebourg  c;  .light 
Skydeskaar  n;  -line  railw  S10jfelinie  c,  Slejfespor  n; 
..maker  Snoremager. 

loopj  ['lu-pi]  «c  forslagen,  listig,  snu  (*slu),  F*  ogs. 
ful  [cunning], 

loose  [lu  s]  vt  10se  [et  Dyr  an  animal];  10se  op  [un- 
fasten]; laase  op,  aabne  [unlock];  slippe  10s,  slippe 
[release];  .  his  hold  10sne  sit  Greb,  10sne  Taget;  slippe 
Taget;  the  joints  of  his  loins  were  -d  bans  Laenders 
Baand  bleve  slappede.  Daniel  V.  6;  -  a  sail  &  losse 
et  Sejl,  kaste  et  Sejl  los ;  whatsoever  thou  shalt  -  on 
earth  shall  be  ~d  in  heaven,  loose  [hrs]  vi  lose;  lese 
op;  <k  saette  Sejl;  afsejle,  bibl  fare  bort;  _  away  [g0re 
los]  and  sheet  home;  _  off,  is.  lesne  Skud,  braende  (F 
smselde)  af  [paa  on],  loose  [lu's]  10s,  i  mange  Tilff; 
fri  [for  of,  front];  10sthaengende ;  lestsiddende,  vid 
[Kjole  dress;  Dragt  costume] ;  fig  10stbygget,  10st  sam- 
mensat,  usammenhaengende  [unconnected,  rambling]; 
slap  [Moral  morality] ;  m.  10st  Liv ;  om  Kvinde :  10s- 
agtig;  slibrig,  lessluppen  [Epistel  epistle].  Se  vt  shake! 
_  analogy,  argument,  money,  papers,  sheet,  style, 
texture,  way  of  reasoning;  _  box.  Se  loose-box!  at 
_  ends  i  Uorden;  fors0mt,  vanrogtet,  vansk0ttet,  *ogs. 
ustelt,  vanstelt;  uden  (regelmaessigt)  Arbejde;  be 
after  (or  at)  _  ends  F  gaa  ledig,  spadsere;  ~  fish, 
figurlig:  10s  Fugl  c;  forkommet  Menneske  n;  a  band 
of  -  [vilde]  revellers;  a  _  talker  En  der  lader  Munden 
10be,  F*  en  Flaakjaeft;  _  trousers  (lange  og)  vide  Ben- 
klaeder;  break  ,  slide  (el.  rive)  sig  10s,  F*  om  Dyr 
ogs.  slide  sig;  bryde  ud;  cast  ~  kaste  los;  10se,  f.  Eks. 
efter  en  Afstraffelse;  hang  ~  haenge  10st  ned;  hsenge 
og  dingle  (*ogs.  slaenge),  P*  (haenge  og)  slarke;  om 
Stremper:  hsenge  i  Aal;  let  _  slippe  10s;  saette  i  Fri- 
hed;  make  ~  10sg0re,  kaste  los,  losse;  turn  -  the  cattle 
lese  Kreaturerne.  loose  [lirs].  Som  s:  give  (a)  ~  to 
give . .  .  frit  L0b  (el.  Spillerum,  slappe  Tejler),  slippe 
. .  .  10s ;  give  a  ~  to  his  indignation ;  be  (or  go)  on  the 
~  gaa  p.  Trsek;  F  vaere  p.  Sold  (*Rangel). 

looseibox  ['lu-sbaks]  10st  Spiltov  (*-taug),  10st  Spilt  n; 

si  Vogn  c  for  Selskabsdame ; kirtle  git  let  (el.  10s) 

Kvinde  c. 

loosely  ['lu-sli]  ad  last,  i  flere  Tilff;  talk  -  tale  let- 
sindigt,  tale  p.  det  10se,  tale  af  en  10s  Mund. 

loosen  ['lu-sn]  vt  g0re  10s,  10sne,  10se;  10se  op;  be- 
come -ed,  is.  gaa  10s;  the  travellers'  tongues  were  ~ed 
de  rejsende  fik  Munden  (*ogs.  Tungen)  p.  Gang, 
loosen  vi  blive  10s  el.  10sere;  10sne  (sig).  loosener 
['lu-sn-a]  \  Laksermiddel  n  [laxative],  looseness 
['lirsnes]  bl.  a.  Leshed;  10s  Bygning  el.  Sammenf0j- 
ning;  Vidde;  L0sagtighed;  Slaphed  c;  10st  Liv  n  [~  of 
the  bowels]. 

looser*  ['in-sea]  &  Sejllosg0ringsgaster. 

loosestrife  ['lu-sstraif]  $  Fredl0s  c:  Lysimachia; 
purple  .  pilbladet  Kattehale,  *Kattehale,  Silkedokke  c : 
Lythrum  salicaria  [long  purples]. 

loosing  ['lu  sin]  &  Losg0ring  c. 

loot  [lu-t]  v  sc  lod,  tilled  [did  let,  permitted],  loot 
[lut]  hind  Plyndring  e,  iseer  i  erobret  By;  F  Bytte, 
Rov  n;  begin  the  -  of  the  town,  loot  [lu  t]  vt  plyndre; 
bestjsele  [rob];  r0ve,  tage  som  Rov  el.  Bytte;  stjaele; 
after  .ing  the  buildings  they  set  them  on  fire;  he  ~s 


his  masters  largely  ban  udplyndrer  (Tundstjaeler)  sit 
Herskab.  loot  vt  <fe  abs  plyndre,  g0re  (el.  tage)  Bytte; 
stjfele;  -tngf  parties,  looter  ['lu'ta]  Plyndrer;  Tyv  c1. 

loorer  ['lu  va].    Se  louver! 

loores  [lu-vz]  pi  Haandflader.    Af  loof. 

lop  [lap]  vt  afhugge,  afkappe;  bortskaere;  om  T0m- 
merstok  *butte,  kabbe;  ogs.  fig  beskaere  [Traeer  trees]; 
haenge  med  [0rene  his  ears];  here  has  been  such 
-ping  and  topping;  I  never  saw  excrescences  so  ex- 
peditiously  ~ped;  the  ~ping  of  a  hand  or  foot,  lop  vi 
haenge  (slapt)  ned;  \  drive,  *haenge  (0rkesl0st);  loll 
and  ~  around.  Besant,  All  Sorts  I.  lop  [lap]  afkap- 
pede  Kviste  pi,  *ogs.  Afkap,  Kap;  Affald  n.  lop  [lap] 
prov  Loppe  c  [flea],  lop  [lap]  amr  Skvulp  n,  Skvul- 
pen  c  [6.  lap]. 

lope2  [loup]  v  poet  &  p  hoppede  [leaped],  lope 
[loup]  vi  f  prov  hoppe,  springe ;  10be,  springe ;  prov 
lange  (el.  skridte)  ud,  tage  lange  Skridt;  prov  amr 
galop(p)ere  [gallop];  frolic  and  _.  lope  [loup]  f  & 
prov,  amr  Hop,  Spring;  L0b,  Spring  n;  the  rabbit 
comes  down  to  a  long,  graceful  ~.  lope  [loup]  vt  si 
negle,  *nype,  kvarte. 

lop | eared  med  nedhaengende  0ren,  hsenge0ret,  *ogs. 
Iap0ret,  luveret;  — grass  ^  Strandhejre  c.  A.  Larsen 
1888  og  senere. 

lophiodon  [lo'faiodan]  Loflodont  c,  et  fossilt  Dyr  som 
ligner  Naeshorn  og  Tapir. 

lopho.  Et  Praefiks :  Busk-;  -branchiates  [Idfo'braqkiets, 
lou-]  Jf  buskgaellede ;  .phorus  [lo'faforas]  hind  \  Mo- 
naul,  Glansfasan  c :  Lophophorus  resplendens  [monaul 
Impeyan  pheasant],  lophotes  [lo'fouti'z]  Jf  Lofot  c, 
en  Slaegt  af  Baandfiske. 

lopper  ['Iap8]  Afkapper,  &c;  Beskaerer  c,  «fec.  lopper 
['lapa]  vi  sc  kruse  sig,  skvulpe  [ripple];  10be  sammen, 

oste  sig  [coagulate];  ~ed  milk,  is.  opsat  Maelk; gowan 

[-gauan]  sc  Sm0rblomst,  *ogs.  Soleie  c:  Ranunculus 
[buttercup]. 

lopping  ['lapirj]  bl.  a.  prov  halt,  lopping  ['lapirj]  Af- 
kapning;  Bortskaering ;  Beskaering  c;  cone  afkappede 
Kviste  pi,  *ogs.  Afkap,  Kap;  Affald  n;  Levninger  pi; 
the  ~s  from  that  stock. 

lop-sided  ['lapsaidid]  sksev;  fig  skaev,  daarlig  afbalan- 
ceret,  F*  skakkj0rt.  Se  lap-sided  &  lob-sided!  replicas 
of  the  young  scene-painter's  sketches,  with  all  the 
houses  ~. 

loquacious  [lo'kwe^ss]  snakkesalig;  aabenmuudet. 
loquacity  [lo'kwasiti]  Snakkesalighed ;  Aabenmundet- 
hed  c. 

loqnat,  loqnot  ['loukwat]  ^  Loquot-Trae  n,  -Busk : 
Photinia  japonica;  Loquotfrugt  c. 

Lor  [la-a]  int  P  Gud!  J0sses!    Jvf  bl.  a.  Lawks! 

lorate  ['la  ret]  ^  tungeformet  [ligulate]. 

Lorbrulgrnd  [Id  9'brAlgrAd]  Hovedstaden  i  Brobding- 
nag:  -Universets  Stolthed». 

lorcha  ['la-9t;a]  Lorcha  c,  junkrigget  kinesisk  Kyst- 
fartej. 

Lord  [la'9d] :  Js  (cricket  ground)  Lords  Cricketfelt,  i 
St.  John's  Wood,  London;  at  Js,  when  the  two  schools 
are  having  it  out  at  the  wickets,  lord  [la  8d]  si  Puk- 
kelrygget  c  [humpback].  Ogs.  mylord.  lord  [la^d] 
Herre,  i  flere  Tilff.  Som  Titel:  Ix)rd;  ^gteherre  [. 

1  Hertil  Scott,  Guy  Mannering  XII 101:  some  of 
these  Looties,  a  species  of  native  banditti  who  were 
always  on  the  watch  for  prey,  poured  in  upon  us. 

1  Lope,  this  old  form  of  leap  is  often  heard  in  the 
streets.  The  Slang  Dictionary  (1874). 


[a-  i-  u-1  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [9]  inner; 


lor 


627 


los 


and  waster,  wedded  ~j;  agr  Jorddrot  c  [~  ofWte  land 
or  manor].  Jvf  creation,  lieutenant,  lord's,  1.  lose, 
manor,  misrule!  Lards  [Lorderne]  B  and  G-;  Lord 
General,  om  O.  -Cromwsll.;  the  ~s  secular  or  temporal 
de  verdslige  Bferrer,  i  Overhuset;  the  ~s  spiritual  de 
gejstlige  Herrer  el.  Lorder:  Bisper  og  jErkebisper  i 
Overhuset;  the  ~*  q'f  the  creation  Skabningens  Herrer, 
det  stserke  K0n ;  to  l>e  Supreme  Lord  of  and  over  [i 
og  over]  the  Transvaal;  Lord  deliver  us!  F  Gild  fri 
og  bevare  osl  Lord  .knows  F  Ja»  Gud  ved  (det)!  as 
drunk  as  a  -  pserefuld,  *ogs.  fuld  som  en  Alke  (el. 
Kaie);  in  the  Lords  i  Lordernes  Hus;  die  inifoe  Lord, 
i  Herren ;  the  House  of  Lords  Lordernes  Hus,  Over- 
huset. lord  [laad]  e:  ~  (it)  -over  spille  Herre  (el. 
Mester)  over^  — keeper  fitorseglbevarer  <c  .,/_  of  the 
great  seal]. 

lordlike  ['l&^dlaikj]  herremfeesig ;  fornem.  lordliness 
[-lines]  Foroeatnhed,  3i0j  -Stilling,  (h0j)  Vserdighed  c; 
Hovmod  n.  lordling  [-lirj]  lille  (*liden)  Herre  c,  pi 
Smaaherrer  p?;  lille  (-*liden)  Lord  c,  pi  Smaalorder  pi. 
lordly  [-11]  herremsessig,  herskabsmsessig,  fornem;  h0j, 
sedel;  hovmodig;  the  ~  [stolte]  Buffalo ;  live  in  ~  style 
fore  (el.  leve)  et  Herreliv,  tilbringe  Herredage.  lord- 
mayor  ['la^d'mse-a]  Lordmayor,  Overborgennester  c. 
Jvf  feeder!  ~s  'fool,  en  imaginser  Person,  som  holder 
af  alt  hvad  der  er  godt  og  tilstede  i  Overflod ;  the  ~'s 
show  Optoget  p.  Loud  may  orsdagen,  9de  Novbr.,  da 
den  nyvalgte  Overborgermester  tiltrceder  sit  Embede. 
lordolatry  [I3,«"dal9tri]  Lordolatxi,  Tilbedeke  c  af  for- 
nemme  Folk.  Book  of  Snobs. 

lordosis  [la^'do^sis]  path  Pukfceiryggethed:;  fiksevhed 
•c.  Jvf  mylordJ 

lord's,  Lord's  [la>adz]^  the  ~  day  Herrens  Dag:  S0n- 
dagen;  den  yderste  Dag;  the  _  day  bill  baronet:  Sir 
Andrew  Agnew  f  1849-  Havde  sat  sig  t.  Maal  at  be- 
virke  en  streagere  Overholdelse  af  S0udagen;  the  ~ 
supper  Herrens  Bord  n,  Nadveren;  it's  the  ~  truth,  en 
Herrens  (*en  Gudsens)  Sandhed. 

lordship  ['la-^d/ip]  Herskab,  Omraade  n;  Afgift 
[royalty];  Myndighed,  Magt  c,  Herred0mme  w;  his 
Lordship,  som  Titel:  Lorden,  Hans  Herlighed;  a  _  on 
[Afgift  af]  every  ten;  give  them  the  _  [Herred0mme(t)] 
over  it;  love  and  _  like  no  fellowship  Kserlighed  og 
Herskab  lider  (*ogs.  liker)  intet  Selskab. 

lore  [!&•<->]  is.  hst  Leerdom,  Vidskab,  Viden,  Kundskab 
c,  Kundskaber  pi.  Jvf  folk-lore,  gestic,  legendary! 
man's  dimnest  _  Menneskehedens  helligste  Viden. 
Byron;  skilled  in  antiquarian  _  oldkyndig;  the  linguist, 
learned  in  Asiatic  ~;  his  -  in  the  dead  tongues,  lore 
[!&•»].  Egl  Rem  [thong];  >  T0jle  c  [frontlet].  Ogs. 
det  Parti  der  hos  Insekter  og  Krybdyr  svarer  t.  «T0j- 
len»  hos  Fugle. 

Loredano  [la  ri'dagnou] ;  James  ~,  i  Byrons  The  two 
Foscari,  en  venetiausk  Patricier,  Medlem  af  Timands- 
raadet.  Lorenzo  [lo'renzo11].  I  Youngs  Night  Thoughts, 
en  Ateist,  der  ender  i  Fortvivlelse. 

lorette  [lo'ret]  Lorette  c,  10sagtig  Kvinde,  forhen  i 
Paris. 

lorgnette  [fr.,  la-an'jet]  Teaterkikkert  c  [opera-glass]. 

lorica  [lo'raika]  antiq  Lorica  c,  Lsederkyras  m.  Me- 
talplader.  loricate  ['larike't]  vt  pansre;  overtraekke, 
belsegge;  is.  loricere,  give  et  ildfast  Belseg;  a  pansret; 
s  Panserdyr  n.  lorication  [lari'ke^an]  Pansring;  Be- 
laegning  c;  (styrkende,  is.  ildfast)  Belaeg,  Lorikat  n\ 
forstaerket  (is.  ildfast)  Overflade  c. 

lorikeet  ['l&ri'ki-t]  \  broget  Lorikit  c:  Psitteuteles 
versicolor. 


lorimer  ['larima]  Spore-  og  Sadelmager  f;  sc  Urmager 
c.  loriner  ['larina]  t  Spore-  og  Sadelmager  c. 

loriot    ['!&(•  )ri*t]     /    Bylovpirol,    Gulddrossel,   ogs.* 
Pirol  c:  Ot-iolus  galbula  [golden  oriole]. 
loris  ['laris]  soo  Lori,  Dovenabe  c:  Stenops. 
lorn  [la-^n]  hst  fortabt;  forladt;  enlig,  *enslig.    Jvf 
forlorn,  lovelorn!  there  was  nothing  of  the  dowdiness 
of  the  lone,  _  woman  about  her.   A.  Trollope,  Orley 
Farm. 

Lome  [la-an]  s. 

Lorraine  [la're'n]  Lotringen  n.  Som  a  lotringisk, 
Lotringer-;  _  wine  Lotringervin.  Lorrainer  [-a]  Lot- 
ringer  c. 

Lorrequer  ['larika].  Helten  i  Charles  Levers  Roman 
Confessions  of  Harry  „. 

lorrie,  lorry  ['lari]  Kulvogn,  Grusvogn,  i  Gruber 
[larry];  Trilleb0r,  Tralle  c  [larry]. 

lory  ['la-ri]  3fr  Lori  C:  Lorius ;  collared  _  Loriket,. 
Lorikit  c :  L.  domicella. 

lorymer  ['larima]  arch  Vaterbord  n  [larmier]. 
losable  ['lu'zabl]  som  kan  tabes  el.  mistes,  *ogs.  for- 
tabelig,  mistelig. 
losange  ['lazandg].     Se  lozenge! 

1.  lose  [lu  z]  vt  tabe  [bans  Yndest  his  favour], 
miste  [Folk  i  Slag  men  in  battle],  hst  forlise;  f.  Eks. 
paa  Gaden :  tabe,  *is.  miste,  F  *  miste  bort  [en  Porte- 
monnse  a  purse];  ^  &  mere  tabe;  gaa  glip  af  [not  to 
gain,  fail  in  obtaining,  miss];  spilde  [waste];  forspilde 
[forfeit];  0delsegge  [ruin].  Jvf  chance,  day,  ground, 
heart,  life,  lost,  Adv.  next!  be  lost  tabes,  mistes,  gaa 
tabt,  F  gaa  i  L0bet;  blive  borte  [disappear  <&c];  om 
Menneske  ogs.  forgaa;  omkomme  [p.  S0en  at  sea],  *p 
blive ;  om  Skib  ogs.  forgaa,  forlise;  get  lost  tabes,  &c; 
om  Menneske  is.  forvilde  sig,  gaa  vild,  *ogs.  gaa  sig 
vild  [„  his  way,  -  himself];  the  amendment,  the  motion 
was  lost  by  [faldt  (el.  forkastedes)  med]  a  large  ma- 
jority; ~  a  battle;  and  this  disobedience  lost  the  battle, 
det  var  denne  Ulydighed  som  bevirkede,  at  Slaget 
tabtes,  som  forspildte  Sejren;  the  bill  was  lost 
[faldt,  forkastedes]  in  the  Lords;  that  which  lost 
the  case  det  der  gjorde,  at  Sagen  tabtes;  _  [miste, 
komme  (bort)  fra,  blive  ski  It  fra]  his  companion  in 
the  crowd;  ~  company  at  sea  skilles  fra  Konvoj;  he 
almost  lost  [var  naer  gaaet  glip  af]  his  dinner;  ~  flesh 
tabe  Huld  (*Hold),  agr  ssette  af;  this  lost  [kostede] 
him  a  fortune,  his  place;  who  lost  me  [skilte  mig  v.j 
my  friends?;  all  hands  lost  hele  Besaetningen  omkom- 
met;  -  his  head,  overf0rt-  tabe  Hovedet;  the  passion 
which  lost  [forspildte]  an  angel  Heaven;  I  lost  him  on 
the  road,  is.  han  blev  borte  f.  mig  undervejs;  it  will 
be  all  labour  lost  (or  lost  labour)  with  her  det  vil 
vsere  spildt  Arbejde  el.  M0je;  Love's  Labour's  lost 
Elskovs  Gsekkeri  n;  it  ~s  [isser:  Uret  taber,  *ogs.  Uret 
sagtner]  five  minutes  a  day;  the  only  investment  that 
had  lost  him  money,  hvorpaa  han  havde  tabt  Penge, 
sat  Penge  til;  she  was  lost  &  Skibet  gik  under,  forliste, 
ogs.  forgik  [m.  Mand  og  Mus  with  all  hands];  you  ~ 
us  a  tide  &  De  lader  os  forlise  en  Tid;  -  time,  om  Ur: 
tabe  a&s,  gaa  (*ogs.  trsekke  sig)  for  langsomt;  there 
was  no  time  to  ~,  to  be  lost,  ingen  Tid  at  spilde,  F 
ingen  Tid  at  gi  bort;  .  no  time  in  waiting  (or  to 
wait)  on  . . .  (spild  ingen  Tid,  men)  indfind  dig  ufor- 
t0vet  hos  .  .  . !  I've  no  time  to  ~  about  it,  at  spilde 
derpaa;  he  was  sorry  to  ~  me  from  [ikke  laengere  at 
skulle  have  mig  v.]  his  court;  lost  [forvildet]  in  the 
maze  of  words;  a  swordsman  was  lost  [er  gaaet  tabt] 
in  you;  was  lost  on  [forsvandt  efterhaanden  (*ogs. 


[e1]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [C]  the;  [p]  thin;  fj]  she;  (%]  measure;  [rj]  sin#;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

40* 


los 


628 


lot 


Ubte  slg)  i]  the  horiton;  the  advice,  the  joke  was  lost 
[spildt]  on  him. 

2.  low  [luz;   v.  refl.   -   oneself  forvildes;    is.    fare 
vild,   forvilde  sig,   gaa  vild,    *ogs.  gaa  sig  vild,    F  gaa 
sig  bort  /-  his  may];  fortabe  sig;    slumre,   sove;  gaa 
over,   *tabe   sig;   water    and    sand    seem    in    many 
places  to   .    themselves    [gaa  op,    gaa   over]   in  each 
other. 

3.  lose  [lu-z]  vi  &  abs  tabe;  tabe,  ssette  Penge  til 
[ved  by;  p.  en  Forretning  by  a  bargain};  om  Ur:  tabe, 
ogs.*  gaa  for  sent,  *traekke  sig  for  langsomt,  sinke. 
Jvf  heavily!  he  will  not  ~  by  [ved  en]  comparison  with 
Washington;  you  shan't  ~  by  your  honesty!;  ~  in  their 
(good)    opinion    synke    i    deres    Omdemme,    i    deres 
Agtelse. 

4.  lose  [lu'z]  F  Tab  n;  points  are  awarded  for  a 
win  and  .. 

losel  ['lo«zl,  'lu-zl]  f  A  poet  Odeland ;  lad  (el.  for- 
s0mmelig)  Person,  *ogs.  Laeting;  daarlig  Person  c,  slet 
Subjekt  n;  one  sad  ~  soils  a  name  for  aye.  Byron. 
losel  f  <fc  poet  0dsel;  lad,  fors0mmelig. 

loser  ['hi  za]  tabende,  Taber  c;  he  has  been  an  im- 
mense -,  bar  tabt  umaadelig(t) ;  shareholders  will  not 
be  (the)  -s,  vil  ikke  tabe  [derpaa  by  it],  vil  ikke  vsere 
brostholdne  [derved  by  it}\  come  off  a  ~  tabe,  ikke 
komme  derfra  uden  Tab;  traekke  det  korteste  Straa;  / 
rose  from  the  table  a  considerable  _,  efter  at  have  tabt 
adskilligt. 

losh  [Id/]  int  Ih  du  store  Gud !  *du  min !  Forvansket 
af  Lord.  Ogs.  ~  me;  but  ~  me!  if  they  nobbut  kent 
what . . . 

losh-hide  ['lajliaid]  fedtgar(v)et  Hud. 

losing  ['lu  zirj]  part  &  a  tabende;  som  bringer  Tab, 
tabbringende,  ikke  lennende,  *ogs.  u!0nsom  [Forret- 
ning business,  concern;  Spekulation  speculation].  Jvf 
hazard!  a  .  battle  et  uheldigt  Slag,  et  Slag  hvori  En 
ligger  under,  hvori  En  traekker  det  korteste  Straa;  he 
fights  a  -  battle  to  the  very  end,  ligger  under  (i  Kam- 
pen)  fra  farst  t.  sidst,  f0rer  en  haab!0s  Kamp  (fra  f0rste 
Stund);  _  cards  daarlige  Kort,  Foser;  Styrvolter;  it 
turned  out  a  ~  concern,  ogs.  Forretningen  bragte 
Tab,  ban  &c  satte  Penge  til  derpaa;  fulfil  a  _  contract; 
a  ~  game  et  Spil  (el.  Parti;  som  tabes,  et  uheldigt  Spil 
(el.  Parti),  et  Uheld;  the  .  game,  i  Billard  isser :  Skurre- 
murre  c;  the  _  party  den  tabende  Part,  den  tabende; 
_  [tabbringende]  prices;  its  daily  rate  was  -\-  5s  „ 
&  Kronometrets  daglige  Gang  var  -+-  5  s.  losing 
['hrzirj]  Taben  c;  Tab  n  &  pi;  get  back  [indvinde] 
their  -s;  by  _  rendered  sage  af  Skade  bleven  (hst  vor- 
den)  vis,  klog  af  Skade.  loslngly  [-li]  ad  med  Tab 
[in  a  manner  to  incur  loss]. 

loss  [las]  vt  sc  losse,  udlosse  [unload;  sc  liver],  loss 
[l&0)s]  Tab  n  [af  faldne  in  ki lied] ;  Bortkomst;  (Menne- 
skes)  Bortgang  c;  &  Skibbrud,  Forlis  n  /.  at  sea]. 
Jvf  2.  course,  death,  heavy,  v.  land,  suffer,  sustain, 
Adj.  utter!  his  (Alonzo's)  ~,  ogs.  Tabet  af  hain  (af  A), 
bans  (A's)  Bortgang;  _  of  appetite  (of  time)  Appetitles- 
hed  c  (Tidsspilde  n  &  c);  there  was  a  .  on  the  exhibi- 
tion Udstillingen  bragte  Tab,  man  table  p.  denne  Ud- 
stilling;  it  wouldn't  be  much  .  der  vilde  ikke  vsere 
meget  (el.  stort)  tabt;  1  am  no  _  jeg  kau  (let)  und- 
vseres,  jeg  er  ikke  uundvserlig;  our  troops  had  [led]  a 
severe  .;  many  persons  had  made  [lidt,  haft]  ~es 
during  the  year;  be  at  a  „  om  Hund  sp  have  (et) 
Tab,  have  mistet  Foden;  fig  staa  fortabt;  staa  forlegen, 
staa  (el.  vaere)  i  Forlegenhed  [for  et  Ord  for  a  word], 
vaere  i  Ned,  *ogs.  staa  fast,  F  vsere  opraad;  at  a  -  for 


[ogs.  renonce  for,  paa]  arguments;  is  never  at  a  -  for  a 
reply  er  aldrig  i  Forlegenhed  (*ogs.  i  Bete)  f.  Svar(et), 
bliver  aldrig  Svar(et)  skyldig;  be  at  a  ~  (how)  to  wile 
away  time  vsere  i  Forlegenhed  (*ogs.  opraad)  m.  sin 
Tid,  vsere  i  Forlegenhed  (el.  i  Urede)  med,  hvorledes 
man  skal  fordrive  Tiden;  at  a  -  what  to  do,  ogs.  raad 
vild,  f  *  opraad;  at  a  considerable  _  (as  to)  how  to  act, 
how  to  proceed;  she  was  at  no  ~  to  understand  hun 
forstod  (det)  straks;  be  at  the  _  bsere  Tabet;  do  so  at 
any  ~,  for  enhver  Pris;  sell  (work)  at  a  ~,  med  Tab; 
can  be  resold  at  a  small  [m.  ringe]  -  on  departure; 
to  the  -  of  [til  Tab  f.]  the  master;  we  entered  the 
harbour  with  _  of  masts;  without  -  of  time. 
lossing  ['lasirjj  sc  Losning  c  [unloading]. 
lost  [la(  )st]  v  tabte,  mistede  &c.  Af  lose,  lost  [la(-)st 
part  &  a  tabt,  mistet,  &c;  bortkommet,  forsvundet, 
som  er  (bleven)  borte,  *ogs.  bortebleven,  som  er  En 
frakommet.  Jvf  Jeopl  a  ~  boy,  is.  en  forsvunden  (el. 
savnet)  Dreng  (*Gut);  en  Dreng  (*Gut)  der  bar  forvildet 
sig;  the  ~  [forsvundne,  savnede,  bibl  fortabte]  sheep: 
my  innocence  was  numbered  among  the  .  things  of 
the  past,  regnedes  blandt  bortkomne  Sager;  he  is  ., 
is.  ban  er  fortabt,  det  er  ude  m.  ham,  F  nan  er 
leveret  (ogs.*  fserdig,  kaput);  the  woman  that  de- 
liberates is  .;  -  [fortabt]  in  admiration;  be  .  in  [ud- 
t0mme  sig  i,  g0re  tusinde]  apologies;  ~  in  [hensunken 
(el.  fordybet,  fortabt,  F  vsek)  i,  optaget  af]  his  own 
contemplations;  be  ~  in  thought,  is.  sidde  (hensunken) 
i  Tanker,  i  dybe  Tanker;  a  woman  who  drinks  is  ~  to 
everything,  bar  brudt  m.  alle  Hensyn;  _  to  [blottet  f.] 
I  feeling,  gratitude,  reason;  he  is  ~  to  shame,  bar  bidt 
j  Hovedet  af  al  Skam,  bar  kastet  al  Blufserdighed  over- 
bord. 

Lot  [lat]  bibl  Lot.  lot  [lat]  Lod,  Sksebne;  mere  Post 
c,  Parti,  Vareparti  n  [.  of  goods];  Slump,  Del  c;  F 
Kompani  [set];  Nummer  n,  paa  Auktion;  agv  Lod, 
Jordlod;  Tomt  c  [building  (or  house)  .] ;  Lod  n,  ved 
Lodtraekning,  i  Lotteri.  Jvf  vt  cut,  s  fall,  vt  fly, 
knock,  shot!  ~s  F  ogs.  stor  Msengde;  ~s  of  money  en 
hel  Hoben  (el.  fuldt  op  af)  Penge,  Penge  i  Hobetal 
(el.  i  Massevis,  over  en  lav  Sko,  *ogs.  i  lange  Baner), 
all  the  -  of  them  F  hele  Kodillen  (*ogs.  Slumpen, 
Smelten);  an  awful  ~  of  [en  farlig  Hoben  (*ogs.  Haug 
med)]  money;  a  bad  -  F  daarligt  Selskab,  Pak  n;  F 
en  daarlig  en;  is.  et  slet  Subjekt,  et  mauvais  sujet, 
en  daarlig  Fyr;  a  fat  ^  I  care  about  that!  F  det  var 
ogsaa  noget  at  bryde  sig  om!  *ogs.  det  bryder  jeg  mig 
saa  pas  om!  a  hard  ~  en  tung  Lod;  the  whole  ~  hele 
Partiet;  F  hele  Redeligheden  (ogs.*  Kodillen,  Kom- 
mersen,  Krammet,  Stasen,  *Slumpen,  Smelten);  here's 
.s  of  wood!;  _  [Nummer]  2  is  very  fast  with  a  light 
mouth;  it  has  been  my  .  [det  er  faldet  i  min  Lod] 
to...;  cast  .s  kaste  Lod;  I  determined  to  cast  my 
~  [slaa  mig  ned]  in  this  pleasant  and  fruitful 
land;  cast  in  his  _  [staa  Last  og  Brast]  with  .  .  .; 
draw  .»  traekke  Lod  [om  for] ;  the  ~  fell  on  .  . .; 
we  shall  have  -s  to  do  vi  faar  fuldt  op  at  gere  el. 
bestille;  thou  hast  neither  part  nor  ~  in,  i  Bibelen. 
du  bar  hverken  Del  eller  Lod  i  .  .  . ;  join  her  ~  with 
knytte  sin  Sksebne  til;  staa  Last  og  Brast  med  .  .  .;  set 
~s  by  saette  megen  (el.  stor)  Pris  paa.  .  .;  take  the  ~! 
tag  hele  Redeligheden  (ogs.*  Krammet,  Stasenj !  he'd 
think  such  a  -  of  that,  vilde  ssette  (el.  skatte)  det  saa 
hejt;  vilde  saette  saa  stor  Pris  derpaa;  is  divided  by  - 
[fordeles  v.  Lodtrsekning,  udloddes]  among  . . .;  sell  by 
(or  in)  small  ~s,  i  Smaapartier,  i  mlndre  Poster;  in  a 
(or  one)  ~  under  et;  paa  et  Braet,  p.  en  Gang;  offered, 


[a-  i-  u-j  osv.  langc  som  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Trykstavclse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  but;  [9-]  hurt;  [9]  inner; 


lot 


629 


lou 


sold  in  a  -;  fall  to  his  ~  falde  i  bans  Lod,  times  ham, 
blive  bans  Skaebne;  submit  the  case  to  ~  lade  Sagen 
afgere  v.  Lodtraekning ;  /  took  up  with  a  rough  ~,  et 
vildt  Kompani.  lot  [lat]  vt  tildele  [allot];  fordele 
[distribute];  fordele  i  Lodder  (;  i  Partier;  i  Numre). 
lot  [lat]  in:  _  upon  vaere  interesseret  i;  agte,  tsenke, 
have  t.  Hensigt  amr;  ~  upon  going. 

lote  [lout]  ^  Lotustrse,  Nselde(*Nesle)trae  n:  Celtis 
australis  [...tree],  lote  [lo"t]  /  Kvabbe,  Aalekvabbe, 
*Lake(n)  c  [burbot,  eel-pout]. 

loth  [loub]  uvillig.  Jvf  vt  credit!  wring  from  him  a 
very  ~  consent  to . . . ;  and  he,  nothing  _  to  go,  [som 
gerne  gik]  accompanied  her;  be  ~  to,  ogs.  n0dig  ville . . . 

Lothalr(e)  [l&'bae'a]  Lotar.  Lotharingia  [louba'rindga] 
Lotrlngen  n  [Lorraine].  Lothario  [la'bse-ariou]  Lotario. 
Is.  en  Person  i  Rowes  Tragedie  The  Fair  Penitent. 
Df.  a  gay  ~  en  Don  Juan,  Elskovsridder,  Forf0rer. 

Lothian  ['louSjan].  I  Smstgg.  som  East-Lothian. 
Lothians  [-z]  pi:  the  -  Lothiandistrikterne,  i  Sydskot- 
land. 

lothly  ['loupli]  git  &  poet  led,  afskyelig;  a  ~  plume 
fallen  from  the  wing. 

Lothrop  ['la>rap  ?]  s. 

lotion  ['lou,fan]  Vadskning,  Badning  c,  isser  af  Huden; 
Vadskemiddel,  Bademiddel,  Vand;  Middel  n  til  Ind- 
gnidning;  eye-lotion  0jenvand  n. 

loto  ['loutou]  hind  Malm-Potte,  -Gryde  c  [brass  pot]. 
loto  ['loutou]  Lotto,  Lotteri  n,  et  B0rne(*Barne)spil. 
Jvf  keno ! 

lotos  ['loutouz]  pi.  Afloto.  lotos  ['loutasj.  Se  lotus! 

eater  Lotusspiser,  Lotofag  c;  the  Lotos-eaters,  et 

Digt  af  A.  Tennyson. 

lot-seller  ['l&tsela]  «Partihandler»,  Gadehandler,  som 
saelger  Kortevarer  i  Partier  a  1  Shilling. 

lottery  ['latari]  Lotteri  n;  Udlodning,  Lodning  c 
I  Smstgg.  oftest:  Lotteri-;  annual  lotteries  aarlige 
(Ud)lodninger  el.  Traekninger;  the  ~  [Udlodningen]  of 
the  articles  will  not  take  place  until . . .;  dispose  of . .. 
by  ~,  is.  bortlodde  vt;  play  in  (put  into)  the  ~  spille 

(ssette)  i  Lotteriet; office  -Kollektion  c;  _  keeper 

-Kollekter  c;  —  receiving-house  -Kollektion  c;  —ticket 
Lodseddel  c. 

Lottie  ['lati]  Lotte. 

lotto  ['latou]  Lotto  n,  &c  [loto]. 

lot-tree  ['lattri']  Akselbser  n,  *Asal  c:  Sorbus  aria.-' 

lotas  ['loutosj  $  Nymfsea,  Vandlillie,  *ogs.  Punge,  is. 
Nymphcea  lotus;  Lotus  c,  Lotustrse  n,  et  nordafrikansk 
Tree  (Zisyphus  lotus)  med  bedovende  Baer,  som  des- 
uden  —  nydte  af  rejsende  —  skulde  bevirke,  at  de 
glemte  Fsedrelandet.  Jvf  lotos-eater! 

Lou  [lu  ]  (lille)  Ludvig. 

loud  [laud]  h0j,  om  Stemme  &c;  lydelig;  hajlydt; 
larmende;  skrigende,  grel,  om  Farve  &c  [flashy,  showy]; 
som  bar  en  Tanke,  som  bar  Vildtsmag,  *ogs.  fasanderet 
[gamy,  high];  h0jmselt,  h0jr0stet  [ — voiced];  st0jende. 
Jvf  knock!  she  wears  ,  [skrigende,  larmende]  bonnets; 
a  .  [ogs.  stserkt]  cry;  _  [larmende]  elegance;  a  ~  [staerk] 
knocking;  -  [grelle]  patterns;  .  [stserk]  thunder;  in  a 
_  voice  m.  hej  R0st,  h0jlydt;  Elisabeth  preferred  that 
which  was  _  and  boisterous,  grelt  og  larmende;  the 
flesh  is  decidedly  ~;  be  ~  [udtale  sig  kraftig,  protestere 
hejlydt]  against . . .;  be  ~  for,  is.  hajlydt  forlange  .  .  .; 
the  printers  were  -  for  copy,  bad  om  (mere)  Manu- 
skript;  be  _  in  praise  of  prise  (el.  rose)  i  h0je  Toner;  be  ~ 
in  his  praises,  ogs  synge  bans  Pris;  were  ~  in  protest 
var  h0jr0stede  i  deres  (*sine)  Protester,  kom  m.  h0j- 
lydte  Indsigelser.  loud  [laud]  ad  h0jt;  she  dresses  very 


~,  i  grelle  Farver,  meget  paafaldende ;  ...  she  said 
out  (quite)  _  [sagde  bun  (ganske)  b0jt]  to  . . . 

louden  f'laudn]  vi  blive  (el.  h0res,  lyde)  b0jere  el. 
stserkere  «fec;  an  angry  growl  from  the  westward 
heavens  rolled  and  ~ed  nearer  and  nearer  (Westw.-Ho! 
II  346)  og  tog  til  (*ogs.  0gede),  eftersom  den  kom  naer- 
mere  og  nsermere. 

loudly  ['laudli]  ad  h0jt,  lydelig,  b0jt  og  lydeligt, 
*ogs.  h0jt  og  lydt;  they  had  complained  ~  [h0jlydt 
over]  that . . . 

loud-mouthed  ['laudmauSd]  h0jmselt,  hojr0stet. 

loudness  ['laudnes]  (Lyds)  H0jde;  Kraft,  Styrke  c; 
SkrigpZ;  H0jr0stethed;  Larm;  Grelhed  c;  cone  grelle  (el. 
larmende,  skrigende)  Farver  pi;  Vildtsmag,  *ogs.  fasan- 
deret Smag  c;  the  ~  of  a  voice;  the  ~  of  thunder. 

London  ['laudn]  s. 

londjtongned  ['laudtArjd], voiced  f-voist]  hojmaslt, 

b0jr0stet. 

lough  [lax,  lak]  80  c,  *ogs.  Vand  n,  &c  [loch].  Jvf 
2.  Allen!  lough  [lak]  pharm.  Se  lincture!  -lough 
[?  lAf]  sp  Blsendlys  n,  til  Fuglefangst.  Lough  [Uf]  s. 

Longhborough  ['Ufbera].  Longhor  [lau'gd<a]  s. 
Loughrea  [lax'ri',  lak-]. 

Louie  ['lui]  (lille)  Louise.  Louis  ['hri(s)]  Ludvig. 
Louisa  [lu'i'za]  Louise,  louis-d'or  ['lu'ida'9]  Louis-d'or, 
Louis  c,  tyve  Frank.  Louise  [lu'i'z]  Louise.  Louisiana 
[luizi'a-na]  s.  Louisquatorze  [fr.,  'luika'ta^z]  is.  over- 
lassset  og  skrigende,  om  Arkitektur  og  Udsmykning. 
Louisville  ['lu'i(s)vil]  s. 

loun  [laun]  sc  Dreng,  *Gut;  (Tjeneste)karl,  ogs.* 
Dreng,  *Gut  [menial];  Lumpenbund,  ogs.*  Fillefant 
[ragamuffin];  T0jte,  let  Kvinde  c  (Burns).  Jvf  lown! 

lounder  ['launda]  vt  prov  &  sc  baske,  smsekke;  s 
Bask  n,  Smsek  n  &  c.  lonndering  ['laundarirjj  sc  & 
prov:  a  -  K10  pi,  ogs.*  en  Lussing,  Bask  pi  (*Bask 
c  &  n). 

lounge  [laundg]  in  vaere  0rkesl0s;  gaa  og  drive  (*ogs. 
slsenge),  flanere,  drive,  slentre  om  [stroll];  10mle  sig, 
ogs.*  ligge  (el.  sidde)  magelig  henslaengt  [loll];  slentre, 
spasere  [saunter,  stroll];  a  man  of  a  lounging 
[magelig],  careless  temper;  a  boy  who  was  lounging 
[bl.  a.  som  stod  og  hang]  at  the  door;  lounging 
back,  is.  tilbagelaenet;  _  into  [drive  (el.  spasere,  slentre 
(p*  slsenge)  ud  i]  the  park;  after  dinner  I  _  perhaps 
into  [slentrer  jeg  maaske  til  (*ogs.  slaenger  jeg  kanske 
indom)]  the  opera,  lounge  [laundg]  vt:  .  away  life 
slose  Livet  bort,  *ogs.  henslentre  <fec  Livet.  lounge 
[laundg]  Driven,  Slentren,  Flanering;  Slentren,  Spaser(e)- 
tur;  magelig  Stilling  c;  Sted  n  hvor  man  flanerer  el. 
spaserer,  Promenade  c;  Sted  n  hvor  man  tyr  hen  (i 
ledige  Timer);  L0jbsenk,  Chaiselongue,  lille  (*liden) 
Sofa  c;  git  &  sc  St0d,  Udfald  n  [lunge  in  fencing];  a 
favourite  _  et  yndet  Tilholdssted  (i  ledige  Timer),  et 
fast  Hvilested,  Sted  hvor  man  gerne  tyr  hen;  I  went  in 
a  -  [magelig,  m.  magelige  Skridt]  to  the  shelter  of  my 
umbrella  lounger  ['laundga]  0rkesl0s  Person,  F  Bro- 
(sten)slider,  Fortov(*Fortaag)slider,  Flan0r,  Dagdriver, 
Asphaltier  c.  lonnging-chair  ['laundgirjt/se'a]  bekvem 
Lsenestol. 

loup  [laup]  vi  sc  hoppe  [leap],  lonp  [laup]  sc  Hop; 
Vandfald  n,  Fos  c;  a  salmon  ~  et  Laksehop. 

lour  [laua]  Penge  pi.  I  Zigeunersprog.  lour  [laua]  in 
hsenge  (truende,  skummel,  m0rk) ;  traekke  (truende) 
sammen ;  form0rkes,  overskyes,  graane ;  se  m0rk  ( F 
bister)  ud,  om  Person;  -ing,  som  a  is.  truende, 
m0rk,  skummel;  the  weather  began  to  _,  at  se  truende 
ud;  some  horrid  purpose  ~ing  on  [som  form0rkede] 


hate;  [o»]  so;  [al]  I,  [au]  ou  ;  ff5]  the;  [p]  thin;  [/]  she,  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


lou 


630 


Lov 


their  brows;  the  storms  that  -  on  [truer  (el.  trsekker 
s&mmen)  i]  the  horizon  of  society,  loury  ['lauTi]  tru- 
ende,  m0rk,  uvejrsvanger. 

louse  [lauz]  v  so  10se;  oplosse;  the  cow  is  lousing, 
begynder  at  faa  Maelk  i  Yveret;  after  lousing  time. 
louw  [laus'  Lus  c.  PI.  lice;  as  mean  as  a  -  p  meget 
nserig,  luset  (*lusen).  louse  [lauz,  laus]  vt  lyske,  leske; 
-berry-tree  ['lausbaritri']  Benved  n:  Evonymus  euro- 
pcea;  -wort  Luseurt,  Troldurt,  *Myrklseg  c.  Pedi- 
cularis;  yellow  -  Skjaller,  *Engekall  c:  Rhinantus. 
lousy  ''lauzi]  luset;  fig  luset,  *lusen;  .  disease  Luse- 
syge  [ptiriasis]. 

lout  [laut]  Bengel,  L0mmel,  T01per,  *ogs.  Slamp; 
Bondeknold,  *Bondeknok;  Filister,  Borger  c,  modsat 
en  Skoles  Elever. 

Lonth  [laub]  s. 

loutish  ['lauti/J  bengelagtig,  10mmelagtig,  t01peragtig, 
•ogs.  slampet. 

Lonvain  [lu've'n,  fr.]  Lowen  n. 

louver  ['hrva]  Lyre  (*Ljore),  Luge  c  til  Afledning  af 
R0g;  arch  (Taarn  n  paa)  Tagrytter  c;  _  boards  or 
boarding  Riste(r),'  Traejalousier  pi,  til  Luftning;  _ 
holes  Duehuller  prov;  ~  turret  (Taarn  n  paa)  Tagrytter 
c;  -  window  Glamhul,  ogs.*  Lydhul  n,  i  Kirketaarn; 
Tagluge  c.  louvered  ['hrvad] :  -  battens  &  0verste  Del 
c  af  Pompesudet  (*Pumpesoden);  -  boards.  Se  louver- 
boards  ! 

Lou  vet  [fr.,  Hr've1];  -  de  Couvray,  en  fransk  Forf.  & 
Politiker  f  1797.  Skrev  en  slibrig  Roman  Les  amours 
du  chevalier  Faublas;  ~,  too  well  known  as  the  author 
of  a  very  ingenious  and  very  licentious  romance. 
Macaulay,  Bertrand  B.  214  T.  Louvre  ['lu'va]  s:  the 
.  Louvre  n.  Lony  ['lu'i]  (lille)  Louise. 

lovable  ['Uvabl]  elskvaerdig;  elskelig. 

lovage  ['lAvidg,  'lav-]  3(  Lostilk,  L0vstok  c:  Ligusti- 
cum  levisticum. 

Lovat  ['lAvat]. 

1.  love  [!AV]  Kaerlighed  [til  for,  of,  to],  hst  Elskov; 
fig  Trang  [t.  Kundskab  of  knowledge];  Sans  [for  Orden 
of  order];  Smag;  Lyst  [til  Forandring(er)  of  change], 
dadlende :  Syge;  kaerlig  Hilsen  c  [til  Moder  to  mother], 
sp  Intet,  Nul  n.  I  Smstgg.  oftest:  Kaerligheds-.  Jvf 
1.  bear,  charity,  cottage,  country,  vt  cross,  dear,  des- 
peration, despise,  distraction,  dominion,  lordship, 
love's!  ~s  and  graces  Amoriner  og  Gratier;  five  (sets 
to)  -  sp  fern  Point(s)  mod  intet;  my  ~!  min  Skat! 
quite  a  ,  saadan  en  elskvserdig  (el.  elskelig)  Mand  &c; 
om  Ting:  allerkaereste,  ogs.*  uydelig;  .  in  idleness  $ 
Stedmodersblomst,  *ogs.  Nat  og  Dag  c.-  Viola  tricolor; 
Love  in  a  Village,  en  gammel,  komisk  Operette  af 
Isaac  Bickerstaff  f  1787 ;  -  of  ease  Magelighed  c ;  her 
sense  of  dignity,  and  -  of  form,  og  stferke  Sans  for 
(el.  Holden  paa)  Forraerne;  -  of  justice  Retfserdigheds- 
felelse  c;  our  ~  of  [Smag  for]  good  living;  my  un- 
bounded .  of  knowledge,  Kundskabstrang;  such  a  - 
of  a  'saadan  en  allerkaereste  (ogs.*  nydelig,  F  nysselig)] 
bonnet;  your  daughters  too,  what  -s  of  girls!;  you're 
a  -  of  a  man  du  er  en  Perle  (af  et  Menneske) !;  go  to 
bed,  there's  a  -  /  saa  er  du  s0d ! ;  this  is  .,  this  is 
matrimony!  F  dette  er  Medgang,  og  dette  er  Mod- 
gang!  Siges  F  med  en  bekendt  Haandbevaegelse;  / 
bear  him  no  -,  ogs.  jeg  er  ham  ikke  god,  *jeg  er  ikke 
god  (el.  blid)  p  ham;  the  ~  I  bear  to  you;  bestow 
[kaste]  her  -  on;  I  desire  my  affectionate  -  to  her  jeg 
beder  hende  venlig  hilset!  hils  hende  venlig  fta  mig!; 
the  interest  which  the  .s  of  Petrarch  [P's  Elskov] 
excited  in  his  own  time;  he  exhibited  a  great  -  of 

[I 


order,  megen  (el.  stor)  Ordenssans ;  feel  (or-  have)  a  _ 
for  naere  Kserlighed  til  el.  for,  omfatte  m.  Kserlighed; 
I  give  (or  send)  them  my  ~  jeg  sender  dem  mine 
bedste  Hilsener ;  the  military  authorities  have  little  _ 
[bar  lidet  tilovers]  for  special  correspondents;  old  - 
lies  deep  gammel  Kaerligbed  ruster  ikke ;  _  lies 
(a~)bleeding  $  Rsevehale :  Amarantus  caudatus; 
Blomsterlyre  c:  Dicentra  (s.  Diclytra)  spectabilis; 
there  is  no  ,  lost  between  them  de  bar  ikke  meget  til- 
overs  (el.  svsermer  ikke  just)  f.  hinanden,  de  er  ikke 
de  bedste  Venner;  make  „  to  gere  Kur  til,  kurtisere, 
F*  kure  for;  make  fierce  (or  furious,  violent)  ~  to 
gere  stormende  Kur  (F  Stormkur)  til;  for  -  bl.  a.  af 
Tilb0jelighed  ;  for  intet,  f.  ingenting ;  sp  uden  Indsats; 
not  for  „  or  money  hverken  f.  gode  Ord  eller  Penge; 
commit  suicide  for  _,  af  ulykkelig  Kaerlighed,  paa 
Grund  af  Kaerlighedssorger;  fight  him  for  ~;  marry  for 
_  gifte  sig  af  Tilb0jelighed,  indgaa  et  Inklinations- 
parti;  be  (become,  fall)  in  _  with  vsere  (blive)  forelsket 
(*ogs.  kjaer)  i;  fall  in  «  with,  figurlig:  se  sig  blind  (el. 
forse  sig)  paa;  make  him  in  -  with  g0re  ham  forelsket 
i;  what  a  ~  of  ~s  that  baby  is!  saadant  et  allerksereste 
(ogs.*  nysseligt)  Barn !  a  labour  of  ~  et  kaert  Arbejde; 
a  marriage  of  -  et  ^Egteskab  af  Tilb0jelighed,  et 
Inklinationsparti. 

2.  lore  [!AV]  vt  &  abs  elske1,  F  holde  af;  is.  amr 
synes  om,  ynde,  holde  af,  lide  (*is.  like),  svserrne  for 
[like].  Jvf  best,  dearly,  distraction,  loved!  -  me  little, 
,  me  long!  elsk  mig  lidt  (*lidet),  og  elsk  mig  Jsenge! 
Ogs.  Begyndelsen  af  et  anonymt  Digt  fra  1570;  Lord  , 
you  (or  it)!  Gud  velsigne  Dem!;  God  _  it!  F  nain- 
santen,  sandelig!;  Lord  ~  you,  no!  nej,  Gud  velsigne 
Dem!;  -  freedom  too  well,  f.  h0jt;  -  one's  love  sp 
Amor  kommer  &c2;  men  _  to  be  flattered  Folk  vil 
gerne  smigres;  and  were  you  ~d  again?  og  blev  De 
genelsket? 

love-affair  ['lAvafse'a]  Kserlighedshistorie  c. 

loveage  ['Uvidg]  si  Lsekkevin  c,  Tapdryp  n,  af  Spiri- 
tus  [alls].  Se  lovage! 

lOTe-and-idle  ['Uvand'aidl]  ^  Stedmodersblomst,  *ogs. 
Nat  og  Dag  c:  Viola  tricolor. 

lOTejapple  ['Uvapl]  Kaerlighedsseble  n,  ogs.*  Tomatc: 
Lycopersicum  esculentum;  — begot  sc  Elskovsbarn, 

usegte  Barnn; bird  Selskabsfugl :  Psittacula;  -. -child 

Elskovsbarn. 

lored  [lAvd]  part  &  a  elsket;  a  man  universally 
respected  and  ~;  his  ~  name;  the  ~  place;  the  ~  one 
den  elskede;  make  himself  ~  by ... 

lovee  [lA'vi']  int  min  Skat!  minSnut!  minVen!  *ogs. 
Veu(nen)  min!  you  see,  .,  what  you  have  brought  on 
yourself. 

lorejfeast  ['lAvfl'st]  Kaerlighedsmaaltid  n; knot 

Kserlighedssl0jfe  c  [true-love  knot]. 

Lovel  ['lAval].  Is.  Lord  -.,  hvis  Brud  forsvandt  paa 
Bryllupsdagen,  ifl.  Samuel  Rogers'  Italy  1 18.  Love- 

1  Til  vort   «Hun   elsker   af  Hjerte,   med  Lsengsel  og 
Smerte,   overmaade  meget,   en  lille  bitte  Smule,   slet 
ikke»  (*«Hun  elsker  af  Hjertet,  m.  Laengsel  og  Smerte, 
lidet  bitte  Korn,   slet  ikke»)  svarer   p.   eugelsk:    She 
loves  you . . .  she  don't . . .  she  will  have  you . . .  she  won't 
. . .  she  would  if  she  could  . . .  but  she  can't. 

2  Her  f01ges  love  af  et  rosende  Omsagn,   skiftende 
med    hate  og  et  dadlende:   /  love  my  love  with  a  B, 
because  she  is  Beautiful;  I  hate  my  love  with  a  B, 
because  she  is  Brazen. 


i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&•]  fall;  [4]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hwrt;  [a]  inner; 


lov 


631 


low 


lace  ['Uvtes,  -le»s].  Helten  i  S.  Richardsons  Clarissa 
Harlowe.  Df.  (samvittighedsl0s)  Forf0rer,  Don  Juan  c. 

lore] lass  ['lAvlas]  \  Hjertenskser  c  [sweetheart]; 
— letter  Kserlighedsbrev. 

loreHly  ['lAvlili]  ad  elskelig;  yndig;  shone  .  [saa 
yndig]  bright,  loveliness  ['lAvlines]  Elskelighed;  Yndig- 
hed,  Dejlighed  c. 

Loyell  ['lAvelJ. 

love|lock  f'lAvlak]  git  Lok,  Krelle  c;  — lorn  svegen 
(af  sin  elskede),  forladt;  the  _  nightingale. 

lovely  ['lAvli]  elskelig,  elskvserdig;  yndig,  dejlig,  bil- 
Iedsk0n;  om  Landskab  ogs.  smilende.  Jvf  imagin- 
able! 

love] maker  ['lAvmeika]  Kurmager,  Kurtiser  c;  -mak- 
ing Kurmageri  n,  Kurtise  c;  .man  ty  Burresnerre  c, 
Smaaburrer  pi,  *Friergrses,  Klsengegrses  n:  Galium 
aparine;  .match  Inklinationsparti ;  — passage  Elskovs- 
handel,  ogs.*  Kaerligheds-Forstaaelse,  -Historie  c; 
.philter,  .potion  Elskovs-  eller  Kserlighedsdrik. 

lover  ['lAva]  Elsker;  Tilbeder;  Ksereste,  Forlovet;  fig 
Ven  c ;  pi  F  isser :  Kserester,  Kserestefolk ;  .'s  part  El- 
skerrolle;  -s'  parts,  ogs.  Elskerfaget  (n  i  bestemt  Form); 
the  two  -s  Kseresterne,  Kserestefolkene ;  -s  of  their 
country  Fsedrelandsvenner ;  a  couple  of  ~s,  is.  et  for- 
lovet  Par,  F  et  Par  Kserestefolk. 

love's  [IAVZ]:  _  laces  %  Baandgrses,  spansk  (*engelsk) 
Grses  n:  Phalaris  arundinacea. 

love | sick  syg  af  Kserlighed,  elskovssyg;  .smitten 
skudt,  forelsket,  F  forlibt;  _tale  Kserlighedshistorie  c; 
-token  Elskovsminde  n;  .troubles  Kserlighedssorger,  F 
Kaerestesorger;  -trist  (elskendes)  Stsevnem0de,  M0de. 

lovey  ['lAvij.  I  Tiltale:  min  Skat!  min  Ven!  Se 
lovee! 

loving  ['lAvirj]  elskende;  kserlig,  0m;  I  suppose  he 
has  been  unusually-,  kserlig;  .  kindness  Miskundhed, 
Barmhjertighed  c;  — cup  (Lavs,  *Laugs)  Festpokal, 
Selvvase  c  [grace  cup],  lovingly  [-11]  ad  kserlig,  0mt. 
lovingness  [-nes]  Kserlighed,  0mhed  c. 

lovf  [lou]  vi  b0ge,  ogs.*  br01e,  *raute.  low  [lou] 
B0gen,  ogs.*  Br01en,  *Rauten  c;  Br01,  *ogs.  Raut  n. 
love  [lou]  prov  H0jde  [rising  ground].  Jvf  law  I  Df. 
mange  Egennavne,  som  Hounslow,  Dudlow.  lovf  [lau, 
lou]  prov  &  sc  Lue  c;  in  light  [lys]  ..  low  [lau,  lou]  vi 
prov  &  sc  lue.  low  [lou]  lav,  i  flere  Tilff;  nedringet, 
*udringet  [Kjole  dress];  sagte,  dsempet  [Stemme  voice}; 
£  dyb  [Tone  tone];  hul,  dump  [hollow];  fig  lavtlig- 
gende,  simpel,  usedel,  mindre  sedel  [mean,  base,  vul- 
gar]; ydmyg  [humble];  dyb  [Kompliment  reverence}; 
svag  [Puls  pulse];  fortrykt  [Sind  spirits];  snigende 
[Feber  fever}.  Se  cash,  cur,  diet,  lower,  2.  mass! 
~  [lavtstaaende]  animals,  plants;  a  ~  bow  et  dybt 
Buk;  .  comedy  den  lavere  Komedie;  _  comedy 
parts  lavkomiske  Roller;  reduced  to  a  .  condition 
stserkt  reduceret  (*ogs.  nedsat,  tilbagesat),  F  (som  er) 
kommen  p.  Knseerne;  om  Sjsels-  eller  Legemsevne  is. 
meget  reduceret,  *ogs.  stserkt  nedsat;  _  diet  or  fare 
tarvelig  (el.  simpel)  Kost;  mager  Kost;  a  ~  [lav]  fore- 
head; .  German(ic)  nedertysk;  .  ground  lavtliggende 
Terrsen;  Lavland  n;  where  the  hedge  is  ~est  all  men 
go  over;  _  life  Li  vet  blandt  de  lavere  Klasser;  Folke- 
liv,  Folkets  Liv  n;  cone  de  lavere  Klasser  pi,  Folket; 
of  -  origin  af  simpel  Herkomst;  .  [simple]  people;  ~ 
spirits,  ogs.  Forstemthed,  Nedslagenhed  c;  daarligt 
Hum0r;  be  in  .  (or  be  .  in)  spirits  vsere  nedtrykt,  for- 
stemt,  nedslagen;  i  daarligt  Hum0r;  Low  Sunday  p 
Iste  S0ndag  efter  Paaske ;  _  water  Lavvande ;  be  in  _ 
water,  ngurlig:  have  Ebbe  i  Kassen,  have  det  knapt 


med  (*ogs.  om)  Penge  [be  .  in  cash];  ~  wine  Lutter  c; 
quandary  is  described  as  a  ~  [plat]  word;  be  _  bl. 
a.  staa  lavt,  om  Himmellegeme;  ligge  [lie  prostrate]; 
mere  staa  lavt,  i  lav  Pris;  fig  vsere  nedtrykt  el.  for- 
stemt  /".  in  (or  in  .)  spirits];  vsere  sat  tilbage,  F  vsere 
kommen  p.  Knseerne ;  I  was  so  tired  and  _,  og  ussel; 
is  ~  in  price,  er  (pris)billig ;  be  _  in  [ligge  lavt  paa] 
the  water;  is  very  .  with  the  [er  ussel  (el.  meget  daar- 
lig)  af]  influensa;  bring  _,  is.  reducere,  ssette  staerkt 
tilbage;  ruinere;  a  bodice  cut  „  et  ned(*ud)ringet 
Kjoleliv;  get  (or  run)  _  minke,  vsere  paa  Hsel- 
dingen;  the  coals  are  getting  rather  _  det  minker 
stserkt  (el.  er  staerkt  p.  Hseldingen)  m.  Kullene ;  lay  . 
fselde,  strsekke  t.  Jorden  (el.  til  Dsekket,  &c);  Isegge  i 
Graven;  was  laid  ~  by...  ogs.  strakte  (el.  maatte 
strsekke)  Hals  f<5r . .  . ;  lie  -  ligge  (begravet),  hvile ;  the 
gas  was  turned  .,  blev  nedskruet.  low  [lou]  ad  lavt; 
dybt ;  mere  billig,  t.  lav  Pris ;  sagte,  dsempet.  Jvf  2. 
high!  bow  _  bukke  dybt;  fall  (...sink,  stoop)  so  .,  saa 
dybt;  live  _  leve  tarvelig,  faa  mager  Kost;  holde 
(streng)  Diset ;  it  is  playing  it  _  on  me  det  er  simpelt 
Spil;  will  be  rented  „,  billig ;  especially  when  she  sang 
.  down,  naar  nun  gik  dybt  (ned);  stoop  as  _  as  the 
ground  [belt  ned  i  Jorden,  i  St0vet]  before...;  as  ~ 
down  as,  om  Tiden :  belt  (ned)  til ...  'low  [lau]  v. 
Kort  f.  allow. 

lowance  ['lauans]  p  det  n  der  tilkommer  En,  *ogs. 
Tilkommende  n;  Portion,  J,  Luns  c;  prov  Drikkepenge 
pi  [consideration,  tip]. 

low|born  ['louba-9n]  af  ringe  Herkomst,  hst  lavsettet; 
— bosomed  [-buzamd]  nedringet,  *udringet,  om  Dame- 
kjole;  — browed  [-braud]  lavpandet;  fig  lav;  the  little  . 
house;  ..ceiled,  ..ceilinged  [-srl(irj)d]  lavloftet,  lav(t) 

under  Taget; church  ['lou'tJVtJ]  Lavkirke:   med  den 

reformerte  Kirkes  Lsere; crowned  [-kraund]  lavpullet. 

lowe  [lau,  lou]  prov  &  sc  Lue  c  [low].     Lowe  [lou]  s. 
Lowell  ['lo<>8l]  s. 

lower  [laua]  vi.  Se  lour!  lower  ['loua]  comp  lavere; 
nedre,  Under-;  _  animals  lavere  (el.  laverestaaende) 
Dyr;  _  boom  &  Slseberbom;  _  cap  &  Underseselhoved; 
the  ~  chronology  den  nyere  Tidsregning;  _  deck  & 
Banjerdsek  n,  P  Banjer  c;  clear  .  deck!  alle  Hand  op! 
Lower  Egypt  Nedre-^Egypten ;  the  Lower  Empire  det 
vestromerske  Rige;  cannot  be  estimated  at  a  _  figure 
kan  ikke  anslaas  m.  et  lavere  (el.  mindre)  Ciffer, 
kan  ikke  ssettes  lavere;  _  limb,  i  Astronomi:  Un- 
derrand;  _  limbs  Underekstremiteter;  the  ~  limit  Grsen- 
sen  nedad,  Minimumsgrsensen;  «  mast  Undermast;  the 
_  part  of  his  face  Underansigtet;  -  port  dmp  underste 
Dampaabning  c.  lower  ['loua]  ad  lavere;  dybere. 
lower  ['loua]  vt  ssenke,  g0re  lavere;  ssenke,  nedssenke; 
^  affire,  nedfire,  laare  [en  Baad  a  boat;  Bommen  the 
boom];  Isegge  ned  [Masten  the  mast;  Skorstenen  the 
chimney];  si  tage  t.  Indtsegt,  stikke  under  Vesten;  fig 
nedssette,  formindske,  reducere  [Priserne  prices]; 
dsempe  [Lysene  the  lights;  Stemmen  the  voice];  yd- 
myge  [Ens  Hovmod  his  pride}.  Jvf  amain,  cap, 
cheerly,  handsomely!  ~ing  line  &  Nedfiringstov 
(*-taug) ;  .  a  cask,  is.  rulle  et  Fad  ned,  ved  Hjselp  af 
Tove,  Ac;  -  [nedssette,  vsere  nedssettende  f.]  the 
dignity  of  the  court;  ~  [stryge;  kippe]  the  flag;  . 
j  [skrue  ned]  the  gas;  .  herself  [nedvserdige  sig]  by 
|  leaving  him;  ~  down,  is.  ned-fire,  -hejse;  though  it 
i  may  _  me  in  your  opinion,  nedssette  mig  i  Deres  Om- 
i  cl0mme  (el.  Agtelse);  „  [dsempe]  his  voice  into  (or  to) 
a  whisper,  lower  ['loua]  vi  synke;  aftage;  nedssettes, 
i  reduceres ;  dsempes ;  here  the  speaker's  voice  ~ed  [ssen- 


hate;  ion]  so;  [ai]  i;  [au]  out;  [S]  the;  []>]  thin;  [J]  awe;  [g]  measure;  [r]  sing;  (a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [aj. 


632 


luc 


kedes,    sank,    dsempedes]   into   (or  to)    a   whisper;  a 
mast  which  -ed  down,  var  t.  at  Isegge  ned. 

lower|cast  ['lo^'ke'sj  typ  som  herer  t.  de  nedre  Fag 
,'hvori  de  smaa  Bogstaver),  Underfags-;  -most  [-moust] 
lavest;  nederst,  underet. 

lowery  ['lau'ri]  o.    Se  loury! 

Lowest  oft  ['lou(a)staft]  s. 

lowing  ['lauin,  'louin]  prov  &  so  Luen  c.  lowing 
['louinj  B0gen,  ogs.*  Brelen,  *Rauten  c,  Raut  n. 

lowland  ['lo-'land]  Lavlaud;  the  Lowlands  Neder- 
landene  o:  Holland  &  Belgien;  det  skotske  Lavland;  _ 
ridge  Lav(de)drag  n;  Lowland  Scotch  lavskotsk.  low- 
lander  Lavlsender  c.  low-life  ['loulaif].  Se  low  life! 

lowllhead  ['lo"lihed]  \  poet  Ringhed;  Ydmyghed  c. 
Tennyson,  lowliness  [-nes]  Ringhed;  Uanselighed;  Yd- 
myghed, Beskedenhed;  \  Simpelhed  c;  _  of  mind  Yd- 
myghed c;  walk  with  all  -  and  meekness  med  al  Yd- 
myghed og  Sagtmodighed.  lowly  [(louli]  ringe;  uanse- 
lig;  ydmyg,  beskeden;  be  _  p  spegende:  ligge  paa 
Gulvet,  vaere  anbragt  p.  nederste  Hylde;  beside  the  . 
[ringe,  uanselige]  hearth;  these  rural  poems,  and  their 
~  strain;  the  poor  and  ~,  ringe ;  /  am  meek  and  ~  in 
heart,  sagtmodig  og  ydmyg  af  Hjertet;  Uncle  Tom's 
Cabin;  or,  Life  among  the  Lowly,  de  ringe.  lowly 
f'louli]  ad  ydmygt;  ringe;  be  -  wise!;  Musceus  was  ~ 
born  [af  ringe  F0dsel],  and  I  was  noble;  highly 
[staerkt]  fed,  and  .  [svagt]  taught. 
lowjlylng  ['loulaiirj]  agr  lavtliggende,  *ogs.  lavlsendt; 

-  land(s),   *ogs.   Lavlsende  n;    on  ~   lands;   — minded 
[-maindid]  lavttsenkende,  lavhjertet,  lavsjselet. 

lown  [laun]  git  &  poet  simpel  Person,  *ogs.  Simplex; 
Kanalje  c;  we  should  have  both  lord  and  ~.  Shakesp; 
and  so  he  called  the  Tailor  _/  Bar  bam,  Ing.  Leg. 
(Lay  of  St.  Aloys),  lown  [laun]  a  sc  stille,  rolig,  i  Lse. 

Lowndean  [laun'di'an]  lowndeansk;  _  professor. 
Lowndes  [laun(d)z].  Is.  Thomas  ~,  Esq.,  som  ind- 
stiftede  et  Professorat  i  Astronomi  &  Geometri  i  Cam- 
bridge 1749. 

lowness  ['lonnes]  Lavhed;  Ringhed;  Fortrykthed, 
Nedslagenhed  /_  of  spirits];  Dybde  /.  of  tones];  redu- 
ceret  Tilstand,  Tilbagesaettelse,  Nedsaettelse  [.  of  cir- 
cumstances]; Fattigdom  c ;  mere  lave  Priser  pi ;  mere 
lav  Kurs;  mere  Trykkethed  c,  Tryk  n,  paa  Markedet; 

-  of  heat  (of  temperature)  lav  Varme  (Temperatur);  - 
of  mind  lavtliggende   Taenkemaade  c,   en  lav  Sjsel ;   . 
of  the  voice,   is.    Stemmens   Lindhed    el.    Bledhed   c; 
lavt  Msele  n;   .  of  zeal  ringe  Iver,  mindre  Nidkserhed, 
Lejhed  c. 

low | pressure  ['loupre/a]  Lavtryks-;  -  engine;  ..priced 
[-praist]  prisbillig,  Godtkebs  ;  .  books,  edition. 

Lowrie  ['lauri;  Muret:  'la-ri]  sc  Lorens  {Lawrence]; 
Mikkel,  som  Tilnavn  til  Raeven. 

lowry  ['lauri].    Se  lorrie! 

lowse  [lauz]  vt  sc  lese  [loose]. 

low|gpirited  ['louspiritid]  forstemt,  fortrykt,  nedtrykt; 
..studded  [-stAdid]  lav,  lavloftet,  lav  under  Taget;  the 
dining-room  was  _;  ..tension(ed)  [-ten/an(d)]  is.  dec 
lavspaendt,  af  lav  Spaending. 

Lowth  [lauS,  -J>]  s.    Lowther  ['lauBa]. 

lowjthoughted  ['lo^'ba  tid]  lavttsenkende;  —  voiced 
lavmaelt ;  dsempet,  sagte,  stille ;  with  a  -  good-night; 
—water  lavt  Vand(e),  Lavvande;  -  mark  Lavvauds- 
maerke,  p*  ogs.  Fjaeremaal  n. 

loxodromle  [lakso'dramik]  loksodromisk;  .  curve,  line 
D  :  den  Kurve  ...  som  vilde  beskrives  af  et  Skib, 
der  bestandig  styrede  samme  Kurs.  loxodromlcs  [-s], 


I  loxodromy  [Idk'sadromi]  Loksodromi  c.    loxotomy  |lak- 
's&tomi]  chir  Skraasnit  n. 

loy  [loi]  agr  lang  og  smal  Spade  c  (til  stenet  Jord). 

loyal  ['loial]  loyal,  lorlydig,  tro  mod  Lov  og  bestaa- 
ende  Myndigheder;  (huld  og)  tro,  trofast,  i  Ksertighed, 
i  Venskab;  redelig;  a  -  [trofast,  tro]  heart;  _  [tro, 
loyale]  subjects,  loyalist  ['loialist]  lovlydig  Borger 
eller  Undersaat;  Loyalist,  Regerings-tro,  -Yen  c.  loyally 
['loiali]  ad  trofast;  redelig;  loyalt.  loyalty  ['loielti] 
Loyalitet;  Lovlydighed;  Troskab;  Redelighed;  Rege- 
ringstroskab  c ;  Loyalty  Islands,  i  Nykaledonien. 

Loyola  [loi'o«la]  s. 

lozenge1  ['l&zindg]  Rhombe,  (ligesidet)  Rude,  Tavle  c; 
Bolsjer,  ogs.*Brystsukkern,  Karamelle,  Pastille;  pharm 
Morselle  c;  meat  .  Bouillonkage  o;  chlorodyne  -s  Klo- 
rodynpastiller.  lozenged  ['lazindgd]  rhombisk.  Ogs. 
losenge-shaped.  lozengy  ['Idzindgi]  her  rudret,  ogs.* 
tavlet,  rudet. 

In  [lu-J  s.    Se  loo! 

Luath  ['lu-ab]  Luath  c:  Cuchullins  Hund  i  Ossians 
Fingal.  I  R.  Burns'  The  Twa  Dogs  Fattigmandens 
Hund,  som  betegner  Bondestanden,  medens  Csesar  er 
Herremaudens ;  and  in  process  of  time  the  noble  dog 
slept  with  Bran,  .,  and  the  celebrated  hounds  of 
ancient  days.  Scott,  The  Abbot  III  40  T. 
i  lubbard  ['lAbad]  git  &  sc.  Se  lubber! 

lubber  ['lAba]  Knold,  ogs.*  Klods,  L0mmel,  *Slamp; 
J,  Gronskolling,  Klodrian,  Fusker,  daarlig  Matros 
[gossomj;  Dagdriver  c.  Jvf  landlubber!  ~'s  hole  & 
Bjern  c,  Bj0rnehul  n ;  .'s  point  &  Styrestreg.  lubber- 
cock  ['lAbakakj,  i  Cornwall:  kalkunsk  Hane,  *Kalkun- 
hane  [turkey  cock],  lubberish  ['lAbari/]  \.  Se  lub- 
berly! Lubberkin  ['lAbakin]  ir  «hamrende  Skomager* 
c,  et  overnaturligt  Vaesen  i  Skikkelse  af  en  gammel 
Mand,  der  driver  Skomageri  p.  afsides  Steder.  lub- 
berlaud  ['Ubaland]  Slaraffenland.  Jvf  Lawrence!  lub- 
berly [-li]  klodset,  lommelagtig,  *ogs.  slampet;  fusker- 
agtig;  ^  ogs.  landkrabbeagtig;  om  Ting  &  uskibsmaes- 
sig,  us0mandsmaessig  [unshipshape] '. 

Lubbock  ['lAbak].  Isaer  Sir  John  .,  Lord  Avebury, 
f0dt  1834,  "Banker,  Scientist,  and  Holiday  Maker". 
Det  sidste  m.  Hentydning  t.  hans  Virksomhed  for  at 
faa  indfert  Bankferier,  fastslaaede  v.  Lov;  St.  ~('s  feast) 
—  bank  holiday. 

Lubec(k)  ['lu  b6k]  Lybeck  n.  Som  Adj.  lybecksk, 
lybsk.  Lubecker  [-9]  Lybecker  c.  Lubis  ['lu'bis]  sc 
lybecksk,  lybsk. 

lubra  ['lu'bra]  (australsk)  Kvinde,  Kone  c. 

lubricant  ['I(j)u'brik9nt]  Sm0restof  n,  Sm0relse,  *ogs. 
Smurning  c.  lubricate  [ll(j)u<brikeit]  vt  g0re  glat  el. 
slibrig;  sm0re;  lubricating  oil,  is.  F0niks-,  Globe-, 
Mineral-,  Vulkanolie.  lubrication  [l(i)u-bri'ke»/9n] 
Slibrigg0relse;  is.  Sm0ring  c.  lubricator  ['I(j)u-brike»t8] 
Sm0relse  Ac  [lubricant];  Selvsm0rer;  dmp  Sm0rekop  c. 
lubricity  [l(j)u'brisiti]  Glathed,  Slibrighed;  fig  Slibrig- 
hed  c  [lasciviousnessj;  the  .  of  fortune. 

lucania  [lu'ka-mo]  Lukama  c,  chilensk  Pa-re. 

Lucan  j  'hj  nrk.ni]  s. 

lucanidw  [lu'kanidi •]  ent  Tnehjorte. 

lucarne  [l(j)u'ka-»n]  Tagvindu(e),  *Tagvindu  n  [dormer 
(or  garret)  window. 

1  Mserk  Thackeray,  Van.  Fair:  the  junior  part- 
ner of  Hobbs  and  Dobbs  leads  her  smiling  to  the  car- 
riage with  the  losenge  upon  it.  Enker  og  ugifte  Kvin- 
der  har  deres  (*sit)  Vaaben  i  Form  af  en  Rhombe, 
medens  Msend  bruger  Skjoldformen. 


la-  i-  u-1  osv.  laD-?e  som  i  for,  feel,  fool;  I'ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hut;  [9-]  hurt;  [aj  inner; 


Luc 


633 


luc 


Lucas  ['l(j)u-kdsj.  Is.  Henry  ~  Esq.,  eng.  Politiker. 
Stiftede  1663  et  matematisk  Professorat  i  Cambridge. 
Og  Newton  Ivory  ~,  eng.  Leksikograf  v.  Midten  af 
XIX  Aarh.  Lucasian  [l^u'kei/an,  -san]  lucassisk;  . 
professor.  Lucayos  [lu'kaious] :  the  .  De  lukayiske  0er, 
Bahama0erne. 

luce  [l(j)u-s]  Jf  (fuldvoksen)  Gedde  c.  luce  [urs]  s. 
Se  flower-de-luce!  Luce  [lirs]  p  Lucie. 

lucent  ['l(j)u'sant]  git  lysende,  skinnende;  as  polished 
and  ~  as  glass. 

lucern  ['l(j)u'sa-n,  lu'se'n]  $•  (blaa)  Lucerne,  Foder- 
lucerne,  *Lucernc:  Medicago  sativa.  lucern  ['I(j)u's9-n] 
t  Lampe  c.  lucernal  [lu'sa-nal]  Lampe-,  som  barer  t. 
en  Lampe  (eller  andet  kunstigt  Lys);  «  microscope 
Lampemikroskop.  lucernarian  [Iju'sa'nse'arian]  Lysdyr 
w.  lucerne  ['Kjju-sa'n,  lu'sa'n].  Se  lucern!  Lucerne 
[lu'sa'n]  Luzern  w;  the  Lake  of  ~  Vierwaldstadters0en. 

Luchese  [lA'ki'z]  a  lukkensisk,  fra  Lucca;  s  Lukken- 
ser  c. 

Lucia  ['l(j)u'/ia]  Lucia,  Lucie.  Lnciana  [l(j)usi'ana, 
-Vna]  Luciane. 

lucid  ['l(j)u-sid]  lysende,  skinnende,  straalende;  gen- 
nemsigtig;  fig  klar;  overskuelig,  oversigtlig;  _  [over- 
sigtlig]  arrangement;  _  conciseness,  is.  Oversigtlighed 
c;  -  intervals  lyse  Mellemtider  el.  0jeblikke,  hos 
Sindssyge;  -  vision,  is.  (magnetisk)  Klarsyn  n,  Clair- 
voyance c.  lucidity  [lu'siditi]  Klarhed;  f  Glans  c. 
lucidness  ['l(j)u'sidnes]  Glans;  Klarhed;  Overskuelighed, 
Oversigtlighed  c.  lucidus  ordo  ['l(j)u  sides  'a'adouj.  Egl 
klar  Orden;  Overskuelighed,  Oversigtlighed  c. 

Lucifer  ['l(j)u'sifa]  Morgenstjernen;  Lucifer,  Satan  c; 
proud  as  ~.  lucifer  ['l(j)u-sifa]  Tseudstik(ke),  Fyrstik(ke) 
c  [-  match];  ~  snappers  Smseldbonbons.  luciferian 
[l(j)u  si'fiarian]  lucifersk,  satanisk;  s  theol  Luciferianer 
c.  luciferous  [lu'sifaras]  lysende,  lysgivende;  fig  op- 
lyseude.  lucifngal  [lu'sifjugal],  lucifugous  [-gas]  lyssky. 
lucimeter  [lu'simita]  Lysmaaler  c. 

Lncina  [lu'saina]  myth  Lucina  c,  Lysgudinde;  Fadsels- 
gudinde.  Lucinian  [lu'sinjan]  luciniansk,  Fadsels-,  til 
F0dselsgudinden  herende;  the  _  mysteries  of  lying-in 
hospitals. 

luciodon  [lu'saiodan]  Luciodont,  forstenet  Gedde- 
tand  c. 

Lucius  ['l(j)u-;ias]  s.    Jvf  O'Trigger!    - 

Luck  [lAk]  p  Jesses  [Lord];  Oh  _/  luck  [Ukj  Til- 
faelde,  Traef,  Slumpetrsef,  Lykketrsef  w,  Slumpelykke 
[fluke];  Lykke  c,  Held  n  [good  .].  Jvf  befriend, 
Eden,  fluke,  knave!  Jvf  ogs.  ill-luck!  -for  any  fools, 
and  chance  for  the  ugly  Tosser  bar  den  bedste  Lykke, 
•Lykken  er  tit  bedre  end  Forstanden;  bad  ~  Uheld  n; 
better  ~  next  time  bedre  Lykke  en  anden  Gang;  good 
_  (to  you)!  god  Lykke!  god  Lykke  til!  more  ~  than 
judgment  Lykken  bedre  end  Forstanden;  the  more  is 
my  _/  saa  meget  bedre  (el.  heldigere)  f.  mig!  that's 
(just  like)  my  (beastly)  .!  sa'  jeg  det  ikke  nok?  ogs.* 
det  er  mit  ssedvanlige  Uheld !  *ogs.  se  saa !  er  det  ikke 
som  udgjort?;  no  such  ~!  saa  godt  gik  det  ikke!  *det 
var  ikke  det  gode!  worse  ~!  the  worse  -  mine!  desto 
vserre,  ogs.*  desvserre!  worse  ~  that  I  bought  [desvserre 
kebte  jeg]  a  ball  of  string  yesterday  . . .;  ~'s  all  alt 
kommer  an  p.  Lykken;  there  is  _  [Lykke]  in  odd 
numbers;  give  a  man  ~  and  throw  him  into  the 
sea  naar  det  skal  vsere  Held,  kselver  Tyren  saa 
godt  som  Soen,  *naar  Lykken  er  god,  saa  gaiter 
Raanen  (el.  saa  griser  Galten,  saa  skyder  Pistol- 
hylsteret);  as  (good)  .  would  have  it  t.  al  Lykke, 
t.  alt  Held,  lykkeligvis,  heldigvis;  have  _  have 


Lykken  med,  have  Held  m.  sig,  vsere  heldig;  /  had  no 
,  [ikke  Held]  with  these  dear  children  of  mine;  have 
the  ~  [den  Lykke,  det  Held]  to...;  if  good  ~  serves 
hvis  Lykken  er  god;  I  want  to  try  my  ~  [prove  (el. 
fors0ge)  min  Lykke,  fors0ge  mig]  on  the  stage;  by  ~ 
ved  et  Slumpetrsef;  it  was  by  great  good  ~  [det  var  en 
stor  Lykke]  that . . .;  pick  up  a  horseshoe  (a  pin  &c), 
for  „,  som  et  godt  Varsel,  «det  skal  betyde  Lykke»; 
be  (always)  in  ~,  in  the  ~  of  it,  in  Js  way  (altid) 
have  Held  m.  sig,  vsere  heldig;  i  Kortspil:  sidde  i 
Held;  we  are  in  Js  way  to  [vi  er  heldige,  som]  get 
hold  of  him  like  this;  he  is  in  hard  ~  ban  er  uheldig; 
I  am  not  in  the  ~  of  it  jeg  er  uheldig;  a  piece  of  good 
_  en  Lykke,  et  Held;  all  depends  upon  _  alt  kommer 
an  p.  Lykken;  naar  det  skal  vsere  Held,  kselver  Tyren 
saa  godt  som  Soen.  Se  ovfr !  he  is  down  on  his  -  hau 
er  iForlegenhed;  ban  eri  Vanskeligheder;  det  er  gaaet 
tilbage  m.  ham;  undert.  ban  er  forstemt,  fortrykt; 
swells  out  of  ~  reducerede  Storheder. 

lucken  ['Ukan]  vt  sc  laase;  rynke,  om  Ojenbryn  [knit]; 
rynke,  folde  [pucker],  lucken  ['lAkan]  sc  Mose,  *Myr 
[bog];  sc  halvt0rret  Kuller,  *boken  (el.  buknet)  Kolje 
c  [unsplit  haddock  half  dry]. 

luckily  ['lAkili]  ad  lykkelig,  heldig;  lykkeligvis,  hel- 
digvis; they  ~  escaped  injury;  ~  for  her  t.  Held  f. 
hende. 

lucking-mills  ['lAkirjmilz]  i  Kent:  Stampem01le,  Valke- 
m011e,  *Stampe  c  [fulling  mill]. 

luckless  ['lAkles]  ulykkelig;  uheldig;  a  .  [uheldig] 
gamester;  born  in  a  ~  [ulykkelig]  hour;  a  ~  maid. 

Lucknow  ['lAkuau]  Laknau  n. 

luckjpenny  sc  lille  (*liden)  Rabat  c; piece  Amulet, 

Talisman  c. 

lucky  ['lAki]  lykkelig,  heldig.  Jvf  dog!  more  ~  than 
wise  Lykken  bedre  end  Forstanden;  .  hit  Lykketrsef; 
heldigt  Kup  n;  ~  measure  sc  overfl0digt  Maal,  Top- 
maal;  cut  (or  make)  his  _  p  tage  Rejsaus,  ogs.*  tage 
tilbens,  forsvinde;  -bag  Lykkepose;  — penny  Lykke- 
skilling  [pocket-piece];  -proach  Jt  sc  almindelig  Ulk  c: 
Cottus  scorpio  [fatherlasher]. 

lucrative  ['l(j)u'krativ]  lukrativ,  indbringende,  10n- 
nende.  lucre  ['l(j)u-kaj  Fordel,  Vinding;  Aager  c;  the 
lust  of  ~;  given  to  -  vindesyg,  (penge)grisk,  stserkt 
efter  Fortjenesten. 

Lucrece  ['l(j)u  kri's]  Lukretius.  Lucretia  [lu'kri-;(j)aj 
Lukretia. 

lucrous  ['l(j)u-kras]  som  angaar  Vinding  (el.  Fordel, 
Fortjeueste),  Profit-. 

lucubrate  ['ICDu'kjubreHJ  vi  lukubrere,  studere  v.  Lys 
(el.  om  Natten),  arbejde  v.  Lys;  vt  udstudere  (el.  udar- 
bejde)  v.  Lys.  lucubration  [l(j)u'kju'breijan],  (natligt) 
Studium  n,  (natlige)  Studier  pi,  Natarbejde  n;  Frugt  c 
af  (natlige)  Studier,  Aands-Foster,  -Produkt  n.  Se 
imaginative!  the  most  trifling  ~  was  denominated  a 
"work",  lueubrator  [ll(j)u-kjubreita]  natlig  Arbejder, 
flittig  Gransker  c.  lucubratory  ['l(j)u'kjubratari]  ud- 
arbejdet  om  Natten;  omhyggelig  (udarbejdet),  forfattet 
(el.  udarbejdet)  m.  stor  Flid. 

lucule  ['l(j)u-kjul]  ast  Lysplet,  *ogs.  Lysflek  c,  i  Solen. 
luculent  ['l(j)u'kjulant]  git  lys,  klar;  gennemsigtig. 

Luculline  [lu'kAl(a)in]  lukullisk.  lucullite  [lu'kAlait] 
min  Lukullit  c,  sort  Marmor,  Lukullan  c  &  n,  en  sort 
Varietet  af  Kalksten.  Lucullus  [lu'kAlas]  s. 

lucuma  [lu'kju'ma]  ^  Lukuma  c,  en  Slsegt  af  Sa- 
potaceer. 

Lucy  ['lu-si,  'lju'si]  Lucie  c;  St.  ~,  de  0jensyges  Pa- 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [8]  the-  [p]  thin;  [/]  she,  [&]  measure;  [13]  si«^;  [a,  a,  e\  osv   vaklende  med  [a], 


lud 


634 


lul 


tronesse;  -  and  Colin,  en  Folkevise  af  Thomas  Tickel; 
-  locket  $  Engkarse  c :  Cardamine  pratensis. 

lid  [tod]  p  Herre  c  [lord].  I  nogle  Tilff.  Se  Lud! 
M'lud  iHr.  Dommer]  and  gentlemen  of  the  jury!  Lud 
[lAd]  P  Jesses !  Lud  [tod]  Lud,  en  britisk  Sagnkonge,  af 
hvem  London  skulde  have  faaet  Navn;  in  the  days  of 
King  -  da  Adam  grov  og  Eva  spandt,  *ogs.  anno 
Harald  Haarfagre;  ~'s  bulwark  o :  Ludgate  Fsengsel  n;  Js 
town  o:  London.  Shakesp.  Lud(d)  [tod];  General  .,  et 
Xavn  der  anlagdes  af  Ned  .,  Fereren  f.  nogle  Uro- 
stiftere  der  I  1811  (og  1816)  s0gte  at  hindre  Indf0relsen 
af  Dampvaevstole  <fec.  Jvf  luddite  &c !  luddism  ['todizm] 
Luddisme  c.  Se  (General)  Lud(d)!  luddite  ['todait] 
Luddit,  Luddist  c.  Se  General  Lud(d)!  Ludgate  ['tod- 
git  J  Orig  en  af  Londons  Byporte ;  >  Hill  (Street),  et 
Distrikt  (en  Gade)  i  Londons  Centrum. 

ludtcroni  ['Kjjirdikras]  grinagtig,  ogs.*  10jerlig, 
pudserlig,  pudsig,  komisk.  ludicrousness  [-nes]  s. 

Lud  lam  ['todlam],  en  Troldkvinde  fra  Surrey,  der 
boede  i  en  Grotte  v.  Farnham,  ~'s  cave;  lazy  as  -'a 
dog  luddoven. 

lue  [lu-]  vt  sc  elske,  holde  af  [loo,  love],  lue  [l(j)u-]  vt 
prov  min  sigte,  saelde  [sift].  Miss  Edgeworth,  cit. 
Da  vies;  the  sieves  for  lueing. 

luen  ['l(j;ugau  ?]  >  Argusfasan  c:  Argus  giganteus, 
Phasianus  argus. 

lues  ^'lu'i-z;  Gift,  Pestilens,  Pest;  venerisk  Gift;  vene- 
risk  Sygdom  c  /-  venerea,  the  pox]. 

lufa    'lu  f^l  Loffa  c  &  n.    Se  loofa!    Ogs.  lufar. 

lufe  rlu  f]  prov  Haandflade,  prov*  Love  c  [palm  of 
the  hand]. 

luff  [lAf]  s.  Se  lufe!  luff  [tof]  P  Lejtnant  c  [lieutenant]; 
the  first  _  &  Nsestkommanderende  c;  a  couple  of 
sprightly  ~s  of  nineteen,  luff  [lAf]  <£,  Luv  c;  Forlig 
(paa  Snejsejl),  Lidse(*Lisse)lig,  Standerlig  n;  rundeste 
Del  c  af  et  Skibs  Bov  (*Baug);  keep  your  _/  hold 
Luven!  .  upon  -  treskaaren  Tallie  c  paa  treskaaren 
Tallie:  put  ~  upon  -.  luff  [tof]  vi  luffe,  luve ;  luffe  til 
/.  up];  _  (you  may)!  luf !  _  and  shake  (or  touch)  her! 
lob(e)  op  og  skevre !  luf  klos  bidevind !  -  [sejle  bide- 
vind]  into  a  harbour. 

luffer  ['tofa].  Se  louver!  — boarding.  Se  louver 
boarding! 

Inff-tackle  ['toftakl,  p  -teikl]  &  treskaaren  Tallie. 
Ogs.  _  purchase. 

Lufra  ['tofra]  Douglas'  rappe  Hund,  i  Scotts  Lady  of 
the  Lake.  Se  V.  XXV! 

lug  [lAg]  vt  &  abs  hale,  trsekke;  rive  og  slide  (i);  slide 
[ham  i  0ret  him  by  the  ear] ;  lugge,  haartrsekke  [.  at 
his  hair];  traekke  (el.  drage)  afsted  (el.  af)  med;  be 
~ged  into  a  thing  (with  great  reluctance)  maatte  trsek- 
kes  dertil  ved  Haaret  (el.  ved  Hals  og  Haar),  *ogs. 
maatte  nedtrues  (el.  pukkes)  dertil;  -  all  sorts  of 
quotations  [trsekke  alskens  Citater  efter  Haarene]  into 
the  conversation;  let  each  ~  off  [drage  af  m.]  his 
share!  .  out,  i  burlesk  Stil:  traekke  fra  Lsederet  /.  out 
his  sword];  F  punge  ud;  .  out  handsomely,  lug  [tog] 
svsert  (el.  tungt)  Hal ;  cone  svsert  Hal  n,  (tung)  Byrde, 
tung  Bar ;  sc  &  prov  0relap  c,  Ore  [(lobe  of  the)  ear]; 
0re  n,  0sken  c;  Haandtag  n,  *ogs.  Hav  [handle]; 
Draglekke,  *Ore,  Ole,  i  Selet0j;  prov  Vaand,  ogs.*  myg 
Gren,  Pisk  [pliable  rod  or  twig];  Sandorm,  *Fjsere- 
mark  c  /Zob(or  lug)wormj;  &  Luggersejl  n  [..sail];  $ 
(gul)  Svaerdlillie,  *ogs.  Mseke  c:  Iris  pseudacorus;  -s 
si  ogs.  affekteret  Vaesen,  Skaberi  n,  Affektation,  *ogs. 
Tilgjorthed  c,  F  *  Laater  pi  [airs];  give  him  a  -  slide 
(el.  traekke)  ham  i  0ret;  put  on  -a  si  g0re  sig  til,  g0re 


sig  vigtig,  give  sig  en  Air,  skabe  sig,  vigte  sig  [put  on 
airs];  at  the  -  of  sc  taet  ind  paa ;  at  the  _  of  the  law 
for  Domstolen,  f.  Retten;  my  togs  are  in  _  si  mit  T0j 
er  stampet  0:  pantsat.  Jvf  — chovey!  if  he  were  worth 
his  ~s  sc  dersom  ban  gjorde  som  ban  burde,  hvis  ban 
handlede  som  det  semmede  sig  ham;  we  sailed  north- 
wards under  a  bit  of  a  ~;  — ehorej  ['togt/ouvi]  si  Assi- 
stenshus  n,  ogs.*  Pantelaanerbutik  c. 

luggage  ['togidg]  T0j,  Rejset0j  n,  Bagage  c;  -check. 
Se  —ticket!  .label  Maerkeseddel,  Maerkelap  c;  .office 
Bagagekontor ;  .ticket  Garantiseddel,  *Coupon  c,  for 
Rejset0j;  .train  Godstog;  -tan  Bagagevogn. 

lugger  ['toga]  ^  Lugger  c,  to(el.  tre)mastetSkib  m. 
Rseer  &  Klyver  p.  Bovsprydet;  .wise  [-waiz]  ad :  rigged 
_  luggerrigget. 

luggie  ['togi]  sc  bl.  a.  Balje,  *ogs.  Balj  c.  Luggle 
['togi].  En  Troldmand  som  i  stygt  Vejr  sad  p.  Luggie's 
Knoll  og  fiskede  fserdiglavet  Mad. 

Luggnagg  ['tognag]  Luggnagg  n,  i  Gulliver's  Travels 
en  0,  hvor  Folk  lever  evig,  men  ikke  er  evig  unge  og 
friske. 

lughaee  [?]  Graver  c:  en  Grad  bl.  Tugerne  [grave- 
digger].  Se  A.  C.  Doyle,  The  Doings  of  Raffles  Haw 
241  Heinemann! 

lng|line(s)  ['toglain(z)]  Line,  *ogs.  Bake,  Bakke,  Rev  c; 
go  the  round  of  crab-pots,  or  of  inshore  lug-lines.  R.  D. 
Blackmore,  Springhaven  147;  ..mark  is.  sc  Oremaerke, 
indklippet  p.  Faar  (*ogs.  Sau);  ..sail  Luggersejl,  Raasejl 
p. mindre Fart0j;  .  boat  luggertaklet  (ogs.*  -rigget)  Fart0j. 

lugubrious  [lu'gju'brias]  sorgfuld,  trist;  m0rk;  be- 
dr0velig,  s0rgelig,  trist.  lugubriously  ad  m0rkt; 
s0rgelig;  m.  et  begrsedeligt  Ansigt. 

lugworm  ['lAgwe'ra]  Sandorm,  *ogs.  Fjseremark,  Agn- 
mark  c:  Arenicola  piscatorum  [lob-worm], 

Luk-chin  ['tokt'/in]  i  Siam:  Lukchin  pi,  B0rn  af  Ki- 
neser  og  Siameserinde.  Jvf  Lanchin! 

luke  [lu'k]  prov  si  intet,  p*  intenoe  n  [nothing]. 
Luke  [l(j)u-k]  Lukas;  St.  _'s  (hospital),  et  Sindssygeasyl 
i  London.  luke  [l(j)u'k]  p  lunken  [.warm];  nine 
penn'orth  o'  brandy  and  water  .. 

lukewarm  ['l(j)u-kwa'<»m]  lunken;  fig  lunken,  10j ;  . 
water,  patriots,  obedience;  ~  [moderat,  tempereret] 
heat,  lukewarmness  [nes]  Lunkenhed  c,  &c;  the  ab- 
sence of  zeal  is  -  or  coldness  in  religion. 

lull  [tol]  vt  bringe  til  Ro,  berolige,  *(om  Baru)  ogs. 
stagge  [hush  the  crying  of  a  child];  is.  visse,  ogs.* 
dysse,  lulle,  *bysse  [i  S0vn  asleep,  to  sleep] ;  fig  bl.  a. 
fjerne  [al  Mistanke  all  (or  every)  swsptcton];  the  ~ed 
[slumrende]  lake;  ~  pain  dulme  (el.  d0ve)  Smerten ;  to 
_  the  police  for  at  fjerne  Politiets  Mistanke;  ~  suspicion 
asleep  or  to  sleep;  so  as  to  -  every  suspicion,  ogs.  saa- 
ledes  at  al  Mistanke  fjernedes  el.  maatte  vige;  -  them 
into  (sometimes  in)  security  lulle  dem  i  Sikkerhed, 
indlulle  dem  i  Tryghed,  g0re  dem  trygge  el.  sikre. 
lull  [tol]  vi  l83gge  sig,  blive  stille,  stilne,  om  Vind ;  the 
wind  had  .ed  with  sunset.  lull-[tol]  beroligende  Evne 
el.  Egenskab;  Pause,  (midlertidig,  forbigaaende)  Stands- 
ning  c,  stille  0jeblik,  Ophold  n,  F  Stands  c,  F*  Let 
(i  Vejret);  is.  (kortere)  Stille  n,  *Stille  n  &  c;  Havblik  n. 
Jvf  2.  know!  the  -  (or  ~ing)  of  a  stream  den  sagte,  ris- 
lende  Baek  c,  Bsekkens  dyssende  Skvulp  n;  there  is  a - 
in  the  wind  der  er  et  Ophold  (F*  ogs.  et  Let  i  Vejret); 
he  took  advantage  of  a  -  ban  drog  Fordel  af  et  0jeblik 
da  det  var  (. . .  blev)  stille,  *ogs.  ...  da  det  stilnede  (af). 

lullaby  ['tolabai,  \  -bi]  Visselulle  n,  ogs.*  Vuggesang, 
Vuggevise,  *Bysselulle,  Barnetul  c;  —cheat  si  Patte- 
glut,  Glut  c;  my  stars!  here's  a  pretty  -  to  make  a 


[a-  i-  u  ;  osv    lange  som  i  for,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hurt;  [ej  inner; 


lul 


635 


lum 


fuss  about...!  Ainsw.,  J.  Sheppard  L  II. ; song. 

Se  lullaby! 

luller  ['L\l9].  En  c  eller  noget  n  som  dysser  eller 
luller;  Barneven;  Fjaser,  barnagtig  Person;  Kseler  c. 

Lnllian  [lA'li-an]  lullisk;  the  -  method  den  lulliske 
(eller  «store»)  Kunst,  en  skematisk  Anordning  af  al- 
mene  Begreber.  Efter  R.  Lullus  i  XIII  Aarh. 

lully  ['lAlij  si  Skjorte  c  [shirt];  -prig  Skjortetyv, 
Linnedtyv:  som  stjaeler  fra  Klsedesnore.  Jvf  laker! 

lam  [Um]  prov  skovbevokset  Dal;  prov  dyb  Hulning, 
*ogs.  dyb  H01  [deep  pool];  prov  &  sc  Skorsten  c  [chim- 
ney]. Jvf  loom!  ~  hat  h0j  Hat  prov  &  sc  [tall  chim> 
ney,  chimney  pot  hat]. 

lnmachel(le)  ['lirmakel],  lumachella  [hrma'kete]  geol 
Lumachello  c  &  n,  en  Art  smukt  opaliserende  Mus- 
lingmarmor. 

lumb  [lAm]  sc  Skorsten  c  [lum];  but  away  it  flew 
up  the  ~,  wi'  a  lang  train  of  sparks  at  its  tail. 
Scott,  Redgauntlet. 

lumbaginons  [lAm'badginas]  path  Iumbagin0s.  lum- 
bago [lAm'be'go"]  path  Lumbago,  Lsendegigt,  Laende- 
vserk  c;  six  foot  six,  with  the  ~  [med  Lumbago],  might 
have  done  it.  Dickens,  The  Cricket . . . 

lunibal  ['lAmbol].    Se  lumbar! 

Inmbar  ['lAmbaj  lumbar,  Laende-;  the  ~  region  Laende- 
regionen,  *ogs.  Korsryggen;  _  vertebrae.  Lumbar(d) 
['lAmba(d)]:  _  pie  git  (stserktkrydret)  K0dpostej  c. 

lumber  ['L\mb8]  orig  Assistenshu?  n,  ogs.*  Pante- 
laanerbutik  c  [pawnbroker's  shop  or  room];  Skramleri, 
Rageri,  ogs.*  noget  n  som  fylder  op  og  g0r  urydde- 
ligt  (*uryddigt),  Husfyld  c  &  n,  Skrammel  n,  *Braate 
c,  Lummer,  Rask,  Rusk  n  [anything  useless  and 
cumbrous  thrown  aside  as  of  no  use];  prov  Skade, 
Fortraed  [harm,  mischief];  prov  tosset  (el.  smudsig) 
Passiar  c;  isaer  amr  Tommer  n,  Trselast,  F  *  ogs.  Last  c, 
(isaer  som  Genstand  f.  Flaadning,  *F10dning)  Brug  n 
[timber];  &  svsere  Stuvholter  pi ;  (live)  _  &  levende 
Last  c:  Soldater  eller  andre  Passagerer;  ^  of  learn- 
ing, learned  .  Laerdomskram  n,  laerd  Bagage  c;  loads 
of  learned  ,.  lumber  ['lAmba]  vt  stampe,  saette  i 
Stampe,  saette  o:  pantssette  [put  up  the  spout];  op- 
dynge  (i  Uorden),  kaste  hulter  t.  bulter;  fylde  op  i 
[Huset  the  house;  Stuen  the  room] ;  ~ed,  ogs.  arre- 
steret,  *ogs.  opsat  i  Arrest  si;  -up  fylde  op  i;  over- 
fylde ;  if  one  of  these  dealers  be  ~ed  up,  faar  f.  stor 
Beholdning,  bliver  overfyldt;  the  room  is  ~ed  up  with 
old  muck,  lumber  ['lAmba]  vi  (ligge  og)  fylde  op,  ligge 
(i  Vejen) ;  slaebe  sig  afsted,  *drage  (el.  slsebe,  trsekke) 
sig  (tungt),  F  drasse  sig,  isaer  i  Praes.  part  [move 
heavily];  ramie,  rumle,  skramle,  *ogs.  skrangle 
[rumble,  jolt],  isaer  i  Praes.  part;  prov  snuble,  p* 
snaave,  prov  stumpe  [stumble];  is.  amr  vaere  (el. 
ligge)  p.  Temmerhugst  [cut  and  prepare  timber].  Jvf 
lumbering!  delivering  kicks  at  the  heels  of  things 
which  had  no  right  to  be  ~ing  there;  as  the  train  ~ed 
across  the  bridge;  it  came  ~ing  down  with  a  crash; 
another  shock,  and  the  mainmast  was  -ing  and 
rasping  over  the  side;  st  came  -ing  up  [skramlende, 
dejsende]  against  my  heels;  a  post-chaise  ~ed  up  be- 
hind him;  — closet  Pulterkammer,  *ogs.  Skrab- 
kammer. 

lumberdar  flAmbada'9]  hind  (Landsbys)  0verste, 
Borgermester  c  [head  man]. 

lumberer  ['lAmbara]  T0mmerhandler,  *ogs.  Lastehand- 
ler;  is.  amr  Hugstmand  c.  lumber-house  ['lAmbahaus]  is. 
Skjulested,  Gemmested  n,  for  Tyvekoster.  Se  lumber- 
closet!  lumbering  ['lAmbarirj]  ramlende;  tung  (isaer  i 


sine  Bevaegelser,  i  Vendingen),  klodset,  *ogs.  tung- 
vindt;  klodset,  uformelig.  Jvf  vi  draw!  -  cart  or 
vehicle  Rumlekasse  c,  Skrummel  n  af  en  Vogn ;  the  ~ 
craft;  a  ~  crash;  a  ~  old  fabric  et  gammelt  Skrummel 
(el.  Skrammel)  af  en  Bygning;  a  ~  hulk  of  a  thing, 
ogs.  en  uformelig  gammel  Kasse;  you  »  Irishman. 
lumbering  ['lAmbarin]  bl.  a.  Rumlen,  Skramlen,  Ram- 
len,  *ogs.  Skranglen  c,  Skrangel  n;  isaer  amr  Skovaf- 
drivning,  Hugst,  Skov-  eller  T0mmerhugst  c.  lumberjken 
si  Pantelaanerkontor  n;  -man  Traelast-  eller  T0mmer- 

handler,   *ogs.  Lastehandler  c.    Se  lumberer! room 

Pulterkammer  n,  &c.  Se  lumber-closet! sofa  Skrum- 
mel n  af  en  Sofa,  *cgs.  (gammeldags)  vidt!0ftig  Sofa  c; 
— state:  the  „  T0mmerstaten,  F  om  Staten  Maine; 
— trade  T0mmerhaudel,  Trselasthandel;  Skovafdrivning, 
Hugst  c. 

lumbric  ['Umbrik]  Orm,  *ogs.  Mark  [worm];  is. 
Regnorm  c  [dew-worm],  lumbrical  ['lAmbriklj  orme- 
agtig,  *ogs.  markagtig;  _  muscles  Spolemuskler  (i 
Fingre  og  Taeer).  lumbrical  anat  Spolemuskel  c. 
lunibriciform  [lAm'brisifa'3m]  orm-formig,  -dannet. 

hi  in  head  f'lAmhed]  sc  Skorstenspibe  c  [chimney- 
top]. 

luminary  ['I(j)u'min8ri]  lysende;  s  lysende  Legeme; 
is.  Himmellys ;  fig  Lys,  Lumen  n ;  he  is  no  great  ~  F 
ogs.  ban  bar  ikke  opfundet  Krudtet;  this  legal  .  dette 
juridiske  (el.  Lovkyndighedens)  Lys.  luminiferous 
[I(j)u<milnifar8s]  Iysf0rende,  lysgivende,  lysende; 
ether,  luminosity  [-'nasiti]  Lysen;  Lysstyrke  c.  lu- 
minous ['I(j)u-min8s]  lysende,  skinnende;  straalende, 
skinnende ;  lys ;  Lys- ;  oversigtlig ;  place  in  a  ~  aspect 
saette  i  klar  Belysning;  the  sun  is  a  most  ~  body;  ~ 
buoy  Lysb0je;  a  -  colour;  his  large  ~  [lysende,  lyse] 
eye;  mould  the  crude  matter  into  a  _  order.  Jvf  luci- 
dus!  the  slumber  was  nothing  less  than  a  _  trance, 
lys  Dvaletilstand.  luminously  ad  lyst;  klart.  lumin- 
ousness  [-nesj  Lysen  c ;  Lys  n ;  Klarhed ;  Oversigtlig- 
hed  c. 

Lumisden  plAmizdan]  s.    Jvf  Lumsden! 

Lumley  ['Umli]  s. 

lummox  ['lAmaksj  prov  L0rnmel,  *ogs.  Slamp  c. 

lummy  ['lAmi]  si  praagtig,  af  f0rste  Skuffe,  gild,  *ogs. 
grum,  glup  [jolly,  first-rate],  Jvf  plummy! 

lump  [lAmp]  Klump;  Klump  c,  Stykke  n  [Sukker 
of  sugar] ;  J,  Skurpram,  Lettepram,  ogs.*  Pram, 
Lsegter,  *Lorje,  Faringspram,  prov*  Skude  [lighter]; 
(blandet)  Masse ;  bibl  Dejg  c.  I  Kor.  V.  6.  Se  lump- 
fish!  .s,  i  Handelsspr.  hugget  hvidt  Sukker,  Lump(en)- 
sukker  n,  ogs.*  knust  Melis  c,  Klumpsukker  n;  the  - 
si  Arbejdshuset,  ogs.*  Fattiggaarden,  *Arbejdsanstalten 
[workhouse];  -,  thump,  whack  p  hulter  t.  bulter;  a  - 
of  affectation  et  skabagtigt  Menneske,  et  Skabedyr;  a 
(great)  ,  of  a  fellow  or  man  en  stor  Prygl  (*ogs. 
Rusk,  p  Svolk);  a  (good)  ~  of  [en  god  Slump]  money; 
I  felt  a  _  in  my  throat,  f01te  at  noget  steg  op  i  Hal- 
sen  p.  mig;  he  gave  such  a  -  at  [buldrede  saaledes 
paa]  the  door;  swallowing  a  great  ~  in  the  throat  idet 
jeg  &c  kvalte  noget  der  steg  (el.  kom)  op  i  Halsen  p. 
mig;  sell  by  the  -.,  en  bloc,  Rub  og  Stub;  work  by 
the  ~,  paa  Akkord,  *ogs.  paa  Forsagt;  in  a  (or  one)  ~ 
samlet,  under  et,  en  bloc,  sammen,  tilsammen,  Rub 
og  Stub;  paa  et  Brset  [at  one  sum];  pay  it  in  a  -; 
promiscuously  in  one  ~,  is.  alle  paa  en  Gang,  *om 
hinanden.  lump  [Ump]  vt  kaste  (el.  slaa)  sammen  i 
en  Masse;  tage  en  bloc,  leje  &c  i  sin  Helhed,  leje 
Rub  og  Stub,  fragte  per  Rus  el.  en  rouge  [charter 
for  a  lump  sum];  anbringe  (el.  laegge,  saette;  vove)  en 


[e*]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the,  [p]  thin;  [Jj  she;  [g]  measure;  [jj]  sing;  \a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a|. 


lum 


636 


lun 


bloc  el.  i  sin  Helhed;  fig  klumpe  (el.  slaa)  sammen, 
slaa  i  Hartkorn  :med  with],  sksere  over  en  Kam  [take 
in  the  gross].  Tit:  _  together;  si  prygle;  the  expenses 
should  be  -ed,  slaaes  sammen;  if  you  don't  like  it,  you 
may  ~it...  saa  faar  du  lade  vaere  si ;  -  the  lighter 
blive  deporteret  si;  -  it  down,  is.  drikke  (ud)  i  en 
Shirk,  i  et  Drag;  whether  to  ~  the  money  [ssette  alle 
Pengene]  on  the  horse  or  to  keep  it,  I  didn't  know; 
I'd  -  it  all  [saette  (is.  vove)  det  hele]  on  my  system; 
not  forgetting  all  others,  whom  for  brevity,  but  out  of 
no  resentment,  I  -  all  together,  lamp  [Ump]  vi  prov 
vaere  gnaven  (*is.  grsetten)  el.  muggen,  *ogs.  tvere. 
lump  a  i  Klump,  i  Klumper;  omakkorderet  under  et. 
I  nogle  Udtryk ;  the  sugar  is  _  Sukkeret  er  i  Stykker, 
<let  er  knust  Melis  el.  klippet  Raffinade;  a  .  sum  en 
rund  Sum,  en  sterre  Sum  betalt  p.  et  Brtet;  charter 
for  a  _  sum  fragte  per  Rus,  en  rouge;  .  work  Ak- 
kordarbejde,  *ogs.  Arbejde  p.  Forsagt. 

lumpen  ['Umpan]  en  lang,  gr0nlig,  stribet  Fisk.i 

lumper  ['lAmpa]  Sammenklumper,  &C;  Entreprener; 
Havnesjover,  *Bryggesjauer ;  F  Militssoldat,  Soldat. 
Jvf  coolie!  Skibs-  eller  Lagertyv  c.  lump-fish  ['lAmpfi/] 
Havpadde,  Stenbider,  Rundemave,  *Rognkjex,  Skvabso, 
Stenbit  c:  Cyclopterus  lumpus.  lamping  f'lAmpirj]  p 
kluntet,  *ogs.  klumpet;  tyk,  *ogs.  diger;  rigelig;  a  . 
lot  et  tykt  (*ogs.  digert)  Stykke ;  a  ~  pennyworth  P 
meget  f.  Pengene;  the  .est  tub  of  a  wessel.  lumpish 
[-if-  klumpagtig,  klumpet;  tung,  traeg;  the  ~  [tunge] 
snoring  of  the  crew. 

Lompkin  ['lAm(p)kin] :  Tony  _,  en  Landjunker  i  Gold- 
smiths She  stoops  to  conquer;  "with  the  vices  of  a 
man  and  the  follies  of  a  boy". 

lump  lac  Kagelak; sucker.  Se  lump-fish!  ..sugar 

hugget  hvidt  Sukker  n,  *klippet  Raffinade  c,  — work 
A  k  k  ordarbe  j  de . 

lumpy  ['lAmpi]  klumpet;  fig  p  klodset,  kluntet,  *ogs. 
klumpet;  oversejlet,  drukken;  tyk,  *ogs.  diger  o :  frugt- 
sommelig;  om  Vand :  opr0rt,  *ogs.  sj0et,  grov;  _  water, 
ogs.  hej  S0;  the  water  became  more  and  more  .,  ogs. 
gik  h0jere  og  h0jere. 

Lumsden  ['lAinzdan].    Jvf  Lumisden! 

lun  [L\n]  si  Harlekin;  F  (st0rre)  Hvedebolle  c 
[Sally  ~7- 

Luna  !'l(j)irna]  Maane(n);  Queen  _  sails  the  clouds 
among,  luna  her  &  chem  S01v  n;  -  cornea  or  cornua 
Horns01v,  Klors01v  [horn  (or  chloride  of)  silver]. 
lunacy  ['l(j)u-nasi]  egl  Maanesyge;  Sindssyge,  Sinds- 
sygdom,  Galskab  c,  ogs.  fig  Vanvid  n;  commission(ers) 
of  -  Sagkyndige  pi  (el.  Kontrolkommission  c)  i  Sp0rgs- 
maal  om  Sindssyge,  om  Indlaeggelse  p.  Sindssyge- 
anstalt. 

lunan  [?]  Pige  c,  i  Zigeunersprog  [girl]. 

lunar  ['l(j)u  nal  Maane-,  Lunar-;  maaneformig,  kreds- 
dannet,  (kreds)rund  [orbed].  Jvf  caustic!  _  day 
(month,  table,  year)  Maane-Dag  (-Maaned,  -Tabel, 
-Aar);  „  distance  apparent  Distance  mellem  Maane  og 
Himmellegeme ;  _  method  Lunarmetode ;  .  observation 
Distanceobservation.  lunar  ['l(j)u'na]  Maanedistance  c. 
Isser  i  pi;  star  .  Distanceobservation  c,  ved  Stjerne; 
sun  -  Distanceobservation  c.  lunarian  [lu1  median] 
Maaneboer  c.  lunary  ['l(j)u  nari]  a.  Se  lunar!  lunary 
['l(j)irnari]  $  Maanerude,  *MarIen0kkel :  Botrychium 
lunaria;  Maaneskulpe  c:  Lunaria  biennis  (s.  annua, 
s.  inodora).  lunate(d)  ['l(j)u-net,  -eHid]  halvmaane- 
formig  [crescent-shaped].  lunatic  ['l(j)u-natik]  egl 

1  Ifl.  Mnret  —  lamprey. 


maanesyg;  vanvittig,  F  daarekistegal;  _  asylum  Sinds- 
sygeasyl.  lunatic  egl  Maanesyg;  Vanvittig  c;  Daare- 
kistelem  n.  lunation  [lu'ne'/an]  Maaneomleb  n;  Maaue- 
maaned  c;  a  _  &  F  et  Maaneskin. 

lunch  [IAU/J  stort  Stykke  n,  ogs.*  Humpel,  *ogs. 
Snei  (af  Ost,  af  K0d  Ac)  prov  &  sc;  Lunch,  anden  Fro- 
kost  c;  Frokoststed  n;  vi  spise  (el.  indtage)  Lunch,  F 
lunche.  luncheon  "Un/an  .  Se  lunch! 

lundy  I'lAndi]  prov  tung1;  klodset,  ubehjselpsom, 
ubehjselpelig,  *ogs.  klumset.  Lundy  f'lAndi]  Lundy  n, 
en  0  i  Bristolkanalens  Udl0b;  on  the  Mortestone  or  the 
back  of  ..  Kingsley,  Westw.  Ho!  II  344  T. 

lune  [l(j)u-n]  halvmaaneformig  Genstand,  Halvmaane 
c  \;  f  &  hst  Anfald  (af  Vanvid) ;  Indfald  n,  Grille  c 
[freak];  these  dangerous,  unsafe  ~s  of  th'  king.  Shakesp; 
last  year  her  ~  was  for  fresco-painting;  pshaw!  I  am 
"at  my  old  -s"  again,  lune  [l(j)u'n]  Line  c,  Baand, 
Kobbel  n  [leash];  the  ~s  of  a  hawk. 

lunette  [lu'netj  egl  lille  (*liden)  Maane;  fort  Lunette, 
Brilleskanse,  detacheret  Bastion;  Maane,  halv  Heste- 
sko  c  (afskaaret  t.  f0rste  Somhul);  plant  Urglas  n;  opt 
konvekskonkav  Linse  c;  Filtstykke  n,  over  0jet  p.  en 
vanefuld  Hest;  arch  Lysaabning,  i  hult  Loft;  arch 
Stikkappe,  Orehvselving  c. 

lung  [lAij]  anat  Lunge  c;  -s  si  lungestaerk  Person;  _s 
Blseser,  Puster  c,  en  Alkymists  Medhjaelper;  cry  at 
the  top  (shout  with  all  the  strength,  whistle  with  the 
full  power)  of  his  -s,  med  sine  Lungers  fulde  Kraft; 
~s  of  oak  fy  Lunge- Lav  c,  -Mos  n,  *Lungenrever  c: 
Sticta  pulmonacea. 

lunge  [lAn(d)g]  St0d,  Udfald  n,  isaer  i  Fsegtning;  mng 
Longe,  (Beriders)  Line  c;  make  a  -  at  rette  et  St0d 
(el.  g0re  et  Udfald)  irnod.  lunge  [lAn(d)g]  vt  tage  (en 
Hest)  i  Longen,  longere;  prov  prygle,  gennempiske ;  - 
a  colt,  a  horse,  lunge  vi  st0de  [efter  at],  g0re  et  Ud- 
fald [imod  at].  Egl  i  Fsegtning.  Ogs.  ~  out;  tage 
Dyret  &c  i  Longen,  longere.  lunge  [lAn(d)g]  vi  gemme 
fel.  skjule)  sig,  *ogs.  gjemme  sig  bort,  p  holde  sig 
undaf;  prov  ogs.  f.  plunge. 

lunged  [lArjd]  forsynet  med  Lunger,  *ogs.  lunget; 
lungelignende. 

lungeous  ['lAndgas]  f  &  prov  klodset  [awkward]; 
raa,  ubeh0vlet  [rough];  grusom  [cruel];  haevngerrig 
[vindictive];  traettekaer  [quarrelsome];  ondskabsfuld, 
skadefro;  vranten,  gnaven,  *grsetten  [ill-tempered]. 

lunsjre-whii)  ['lAn(d)ghwip]  mng  Chambriere  c,  lang 
Beriderpisk. 

lung-flower  ['lArjflaua]  Lunge-Entsian,  *Smals0te  C: 
Gentiana  pneumonanthe. 

luuglglasses  ?  Spirometer  n;  ..grown  med  sammen- 
voksede  Pleurablade,  efter  Pleurit. 

lungie  ['lAndgi]  sc  >  langnaebbet  Tejste,  *Lomvie  c 
[guillemot]. 

lunging  ['lAn(d)girj]  mng  Longering  c;  _  ring  Lon- 
geringsbane  c. 

lungis  f'Undgis]  t  Sm01  n,  *Sumlekop  c. 

lungless  [Unles]  Iungel0s.  lung-wort  [-wa't]  Lunge- 
urt:  Pulmonaria. 

lunicurrent  [KJ^'ni'kArant]  lunikurrent,  som  angaar 
Str0mfaser  afhaengige  af  Maaueskifterne.  1  uniform 
['Kftu-nifa-'m]  maaneformig.  lunisolar  [l(j)u-ni'soula] 
ast  lunisolar,  Maanesol-,  som  flyder  af  en  forenet  Virk 

1  Heraf  den  i  Ingoldsby  Legends  (A  Legend  of 
Sheppy  Note)  imaginerede  Svaghed:  that  the  skeleton 
is  that  of  a  great  patriot  much  addicted  to  Lundy- 
foot. 


[a-  i   u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['baj  Trykstavelse;  [a]  hat.  [&•]  fall;  [a]  hot,  [A]  hut;  [a  ]  Lwrt,  [a]  inner; 


lun 


637 


Lus 


somhed  af  (el.  herer  t.  et  gensidigt  Forhold  mellem) 
Sol  og  Maane ;  -  cycle,  period,  year.  Innitidal  P(j)u'- 
ni'taidl]  herende  t.  Tidevandets  Bevsegelser  som  af- 
haengige  af  Maanen. 

lunka  ['lArjka]  anglo-hind  Lunka  c,  stserk  Cerut 
(Cigar)  fra  Bengalen. 

Junkers  ['Urjkaz]  min  st0rre,  10se  Stykker,  hvori 
Jsernstenen  findes. 

lank-hole  ['lArjkhoul]  sc  Gserdeaabning  c,  til  Brug  for 
Hyrder  (*GJ33tere).  lunkle  ['lArjki]  sc.  Se  lunk-hole! 

Lunnen  ['lAn(a)n],  Lunnnn  ['L\nan]  p  London.  Lun- 
miner  ['lAnana]  p  London(n)er  c. 

Lunsfort  ['Unzfat].  Is.  Sir  Thomas  ~,  Kommandant 
i  Londons  Tower.  Et  Navn  brugt  t.  at  skrsemme  Bern. 
Jvf  Crimmel! 

lunt  [Unt]  prov  mut,  but,  tvaer,  sur;  vranten,  *graet- 
ten.  lunt  [Unt]  f  «***  Lunte ;  sc  R0gs0jle  [column  of 
smoke];  Ilds0jle  c.  lunt  [Unt]  vi  sc  ryge;  gaa  hurtig, 
stryge,  pile. 

lunula  [l(j)u-nula]  egl  lille  (*liden)  Maane;  lille 
(*liden)  Halvmaane  [crescent];  halvrund  Plet  (*Flek)  c 
ved  Roden  af  en  Negl.  lunnlar  [-la]  halvmaaneformig. 
lunulate(d)  [-let,  -leHid]  som  ligner  en  lille  (*liden) 
Halvmaane,  halvmaaneformig.  lunule  ['l(j)U'njul].  Se 
lunula!  lunulet  [-let]  ent  lille  Plet  c,  pi  Smaapletter 
pi,  *liden  Flek  c,  pi  Smaaflekker.  luny  ['l(j)irni]  f 
forrykt,  tosset,  *ogs.  skrullet;  a  _  sort  of  chap;  a  ~ 
dancing,  luny  ['l(j)u-ni]  forrykt  (Person),  *ogs.  Skrul- 
ling  c. 

lunyie  ['lAnji]  sc  Rejsetaske,  Tveersaek  c  [wallet],  Ogs. 
lunsie !  Jvf  gaberlunyie ! 

lupercal  ['l(j)u-pakal;  lu'pa'kal]  luperkal.  Lnpercal, 
pi  Lupercalia  [Kj)u-pa'keUja] :  the  (festival  of  the)  ~,  i 
romerske  antiq  Luperkalfesten,  t.  ^Ere  f.  Luperkus 
0:  Pan. 

lupia  ['l(j)u-pia]  path  Sseksvulst  c;  .  juncturce  Led- 
svamp  c. 

lupin  ['l(j)u-pin]  $  Lupin  c  [lupine],  lupinaster 
[l(j)u-pi'nasta]  $  Bastardlupin,  fembladet  Lupin  c:  L. 
pentaphyllus.  lupine  ['l(j)u-p(a)in]  ulveagtig,  glubende. 
lupine  ['l(j)u-pin]  ^  Lupin  c:  Lupinus  (perennis). 

lupons  ['l(j)u-pas]  ulveagtig  [wolfish]. 

lupnlin(e)  ['l(j)u-pjulin]  chem  Lupulin  n  &  c,  Humle- 
stof  n.  lupulug  [-las]  Humle  c  [hop],  lupus  ['l(j)u-pas] 
lat.  Ulv ;  ast  Ulv ;  path  Lupus  c,  omsigaedende  Hud- 
udvsekst  el.  Krseft :  Lupus  (vorax);  ~  et  agnus  Ulven 
og  Lammet  (i  Fabelen);  et  tomt  Paaskud  t.  Strid. 

lurch  [la-t/]  &  Overhaling;  p  amr  Tilb0jelighed  c, 
Anlaeg  n  [inclination];  sp  Kvadrupel  c,  i  Whist;  lee  „; 
a  sudden  ~  overboard . . .  som  tog  den  &c  overbord, 
hvorved  den  gik  overbord;  when  the  sledge  gave  [tog] 
a  ~;  she  has  a  natural  ~  [af  Naturen  Anlseg]  for 
learning;  leave  him  in  the  ~  lade  ham  i  Stikken, 
prov*  lade  ham  staa  i  Snerren.  lurch  [la'tj1]  vi  &  tage 
(en)  Overhaling,  hive  over.  Se  ogs.  lurk!  lurcher 
['la-t/a]  lurende  \;  Krybskytte  \  [poacher];  sp  (lu- 
rende)  Hund;  is.  Krybskyttes  Hund;  si!  Politibetjent, 
Konstabel,  Gendarm,  joe  Gripomenus  c1.  lurch-line 
['la-t/lain]  sp  Dragbaand  n,  Dragline  c,  i  Fuglegarn. 

lurdan(e)  ['la-dan,  -e'n]  f  &  poet  klodset;  dum; 
bondeagtig,  bondsk ;  aerkelad,  ogs.*  luddoven.  Jvf 
fever-lurdan !  lurdy  f'la'di]  prov  lad,  doven,  traeg. 

lure  [l(j)ua]  sp  Lokkefjer;  Madding,  ogs.*  Lokkemad, 

1  Jvf  Ainsw.,  Jack  Sheppard  1.  II,  hvor  Politiet  i 
samme  Aandedraet  kaldes  lurchers,  traps,  shoulder- 
clappers,  bandogs. 


Mad  c,  Agn  n,  *ogs.  Aate  c  &  n;  fig  Lokkemiddel 
n  [enticement];  the  -s  of  beauty;  the  -s  of  gain; 
bring  me  within  his  ~s  fange  mig  i  sine  Garn.  lure 
[Kj)u9]  vt  lokke,  tillokke.  Ogs.  -  on;  luring  sweet 
music  from  [lokkende  .  .  .  frem  af]  his  rude  violin;  ~d 
on  by  the  pleasure  of  the  bait,  lure  [l(j)ua]  sc  Yver, 
*ogs.  Jur  n,  som  Mad  [udder,  bag]. 

lurgy  ['la-dgi]  a.    Se  lurdy! 

lurid  ['l(j)uarid]  bleg,  gusten  [wan];  d0dbleg,  lig- 
farvet  [ghastly,  ghastly  pale];  bleggul,  r0dliggul, 
brandr0d  /.  red];  skummel,  uhyggeligi  [dismal, 
gloomy];  $  smudsigbrun,  lidt  skyet  [of  a  dirty  brown 
colour,  a  little  clouded];  a  _  red  shadow;  wrapped  in 
drifts  of  ~  smoke;  war  looms  ~  in  the  East;  the  whole 
western  horizon  was  .  with  a  dark  red  light,  saaes  i 
et  uhyggeligt,  brandr0dt  Skser. 

lurk  [la'k]  vi  ligge  paa  Lur  [efter  for],  lure  [efter, 
paa  for] ;  ligge  i  Skjul,  holde  sig  skjult,  ogs.  fig  skjule 
sig.  Jvf  lurking!  they  could  without  difficulty  detect 
the  ~ing  [dulgte,  snigende]  but  terrible  alarm;  a  ~ing 
[snigende,  stille]  doubt;  Jing  rocks  Blindskser,  Under- 
vandsklipper;  the  defendant  ~s  and  wanders  about  in 
Berks;  let  us  privily  ~  for  [skjule  os  imod]  the  inno- 
cent! Sal.  Ordspr.  I  11;  under  this  word  may  ~  some 
long-forgotten  tradition;  ~  about  snige  sig  (el.  luske, 
omkring.  lurk  [la'k]  si  Svindel  c,  Bedrageri,  Platten- 
slageri,  is.  Tiggeri  med  falske  Papirer;  Tyveri  n.  Jvf 
glim-lurk!  the  _  I  was  then  working  den  Gren  af  (Tig- 
ger)faget  jeg  dengang  drev;  the  dead  ~  si  Indbruds- 
tyveri  n  under  Gudstjeneste(n).  lurker  ['la-ka]  Lurer;  En 
der  holder  sig  skjult;  R0mningsmand,  *R0mling;  si 
Svindler,  Plattenslager,  is.  Tigger  (m.  falske  Papirer); 
(luskende)  Tyv  c. 

lurkey  ['la'ki];  -  dish  ^  prov  Polej,  Polejmynte  c: 
Mentha  pulegium. 

lurking  ['la-kin];  -  hole  (place)  Smuthul  (Skjul, 
Skjulested,  Gemmested)  n. 

Lurline  ['la'lin]  Lorelej  c. 

lurry  ['Uri]  (forvirret)  Dynge,  *ogs.  Braate  \;  (for- 
virret,  uartikuleret)  Lyd,  Larm,  Raslen;  Tumult  c;  a 
-  of  worlds;  we  are  not,  therefore,  to  turn  prayer  into 
a  kind  of  ~.  Milton,  cit.  af  Webster. 

Lnsatia  [lu'seijia]  Lausitz  n.  Lusatian  [-ian]  lausitzsk, 
Lausitzer-;  s  Lausitzer  c;  Lausitzsk  n. 

luscious  ['lA/as]  s0d,  delikat;  (vammel)s0d,  vammel. 
Ogs.  fig;  saftig,  smudsig  \  [smutty,  obscene];  raisins 
keep  their  ~,  native  taste;  a  tedious,  -  way  of  talking; 
_  [vammel]  flattery. 

Luscombe  ['Uskam]  s. 

luseru  ['l(j)u-san]  t  zoo  Los,  *Gaupe  c  [lynx]. 

lush  [lAj]  is.  poet  saftig;  si  pirum  o:  drukken;  the 
foliage  is  thick  and  ~;  through  .  green  grasses;  the 
noble  ox  who  revels  on  ~  Althorpian  oil-cakes,  lush 
[!A/]  si  (Drikke)varer  pi,  stserkt,  is.  01  n\  the  ~;  too 
fond  of  ~,  i  det  stasrke.  lush  [!A/]  vi  si  drikke,  drikke 

sig  drukken.     Ogs.   -  up; crib  Brsendevins-Knejpe, 

-Handel  c,  Udsalg,  *ogs.  Drammesalg  n.  lushey  ['lA/i]. 
Se  lushy!  Lnshington  f'lA/irjtan]  si  Fuldsnude,  *ogs. 
Fyllik  c;  he  was  a  great  _.  lush-ken  ['lA/ken].  Se 
lush-crib!  lushy  ['lA.fi]  si  snottet,  ogs.*  pirum,  oversejlet, 
011et. 

Lusiad    [r(j)u-siad]    egl   Lusiade,    ^Etling   af    Lusus, 

1  Da  «uhyggelig,  skummel»  er  Ordets  ejendom- 
melige  Bismag,  kan  lurid  bruges  endog  hvor  den  sser- 
lige  Farve  er  blaat:  a  pall  of  lurid,  steel-blue  cloud. 
W.  Black,  A  Daughter  of  Heth  II  228  T. 


[e1]  hate;  [o«]  so;  [ai]  7;  [au]  out;  [8]  the-  [p]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  s\ng;  [a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


Lus 


638 


lux 


Lusitanier,  Portuglser  c;  the  -  Lusiaden,  Os  Lusiadas,  et 
Epos  af  Camo6ns  1 1579.  Laslai  [-an]  lusitansk;  s  Lusi- 
tanier  c.  LusitanU  [Ujjirsi'te'nja]  Lusitanien,  Portugal  n. 

Usnore  ['lAsma  a]  $  prov  A  ir  Fingerbelle,  *Rsev- 
bjelde  c:  Digitalis  purpurea. 

lusoriou*  [lu'sa-rias]  Spille-,  som  herer  t.  Spil;  spille- 
syg;  -  lots  Hasardspil  \.  lusory  ['l(j)u-sari]  Spille-, 
som  herer  t.  Spil  [used  in  play] ;  legende;  spegende; 
morsom,  lystig;  -  lots  Hasardspil  \;  -  skirmishes 
Skinfcegtninger,  Simulakrer,  Feltmanevrer. 

IUKS  [!AS]  sc  Sksel  pi  (i  Hovedet),  *Flas,  prov  Flos  n : 
Pityriasis  capitis  [dandriff]. 

luNsmore  ['lAsma ••]  s.    Se  lusmore! 

lust  [Ust]  Kraft  t;  Lyst,  Villie  c,  Onske  t;  Begser 
n,  Begserlighed,  Lyst;  is.  (kedelig,  Kedets)  Lyst, 
Lystenhed  c,  sanseligt  Begser  n;  the  ~  of  gain  or  lucre 
Vindelyst;  Havesyge  c;  the  ~  of  power  Magt-Begaer  n, 
-Syge  c;  the  ~  of  reigning;  deny  unto  themselves  the 
,s  of  the  flesh,  K0dets  Lyster;  my  _  shall  be  satisfied 
upon  them,  bibelsk:  min  Sjsels  Lyst  skal  stilles  p.  dem. 
lust  fust]  vi  lyste  f  [list];  bibl  &  hst  lyste  [efter  after, 
for],  vaere  lysten  [efter  after,  for];  whosoever  looketh 
on  a  woman  to  ~  after  [for  at  begsere]  her .  . .;  we 
should  not  ~  after  evil  things,  have  Lyst  t.  det  onde; 
they  -ed  for  the  battle  and  were  glad.  Rider  Hag- 
gard, King  Solomon's  Mines  XIV  238. 

luster  f'lASta]  Lysten,  Lystende  c.  luster  ['lAsta].  En 
amr  Skrivemaade  f.  lustre. 

lustful  ['Ustful]  kraftfuld,  kraftig  f;  lysten,  is.  vel- 
lystig;  vellystvfekkende,  pirrende.  lust  fulness  [-nes] 
Kraftfylde,  Kraft  t;  Lystenhed,  is.  Vellystighed;  Pirren 
c.  lustihood  ['Ustihud]  hst  Kraftfylde,  Kraft,  Livs- 
glsede  c,  *ogs.  glad  Lynne  n;  he  is  so  full  of  ~  he  will 
ride  joust  for  it,  and  win.  Tennyson  hos  Webster. 
lustily  [-li]  ad  kraftig,  med  Kraft,  p  lystig,  lystelig, 
frisk  (*friskt),  *ogs.  paa  Kraft.  Se  bend!  the  heather 
burnt  ~  Lyngen  brsendte  frisk  (*friskt),  det  brsendte 
lystig  i  Lyngen;  was  -  cheered  hilsedes  m.  kraftige 
Hurraer;  drink  (eat)  _  drikke  tappert  (lade  sig  Maden 
smage,  spise  dygtig);  at  dessert  he  maintained  -  [tap- 
pert,  kraftig]  that  he  was  . . .  lustiness  [-nes]  Kraft- 
fylde, Kraft,  Vigor  c. 

lustra  ['Ustra]  Lustra,  Femaar.  PI  af  lustrum,  lus- 
tral [-tral]  lustral,  Renselses-;  _  days;  _  water  Ren- 
selsesvand;  i  kristelig  Betydning:  Vievand.  lustrate 
[-re't]  vt  &  abs  rense  (v.  Sonoffer),  *ogs.  vigsle;  opgaa; 
syne,  besigte;  thrice  through  Aventine's  mount  he 
doeth  _.  lustration  [lA'stre'/an]  Renselse;  antiq  Lustra- 
tion c,  Renselsesoffer  n. 

lustre  ['lAsta]  Offer  n,  Ofring  c.  Se  lustrum!  lustre 
i'lASta]  Glans,  Lysglans;  fig  &  min  Glans  c;  mere 
Lustre  c  &  n,  en  Art  fint  changerende,  merinolignende 
T0j;  Lysekrone  c;  false  „  falsk  Glimmer,  forloren 
Glans  c;  the  .  of  the  diamond,  of  silken  stuffs,  of  the 
sun;  reflect  (or  shed,  throw)  a  .  on  or  over  [kaste 
Glans  over]  the  whole  party,  lustreless  [-les]  glansles, 
mat;  eyes  utterly  ..  Jvf  lacklustre! 

lustrical  ['lAStrikal].    Se  lustral! 

lustrinic  ['lAstrin,  'l(j)u'-]  mere  Lustrin(e)  c  &  n,  Glans- 
taft  c.  lustrous  ['Ustras]  glinsende,  skinnende,  lysende. 

lustrum  ['lAstramj  Lustrum,  Femaar  n.  PI  lustra. 
Jvf  lustre!  once  in  about  a  -. 

lust-wort  ['lAStwa  t]  ringbladet  Soldug  c  (p.  Island), 
*ogs.  Dugblad,  Dug-,  Ringorm-,  Vortegrses  n:  Drosera 
rotundifolia. 

lusty  f'lAsti]  kraftig,  stserk  [vigorous];  omfangsrig, 
svaer,  p*  diger  / bulky];  korpulent,  fer,  trivelig,  fyldig, 


som  Pnedikatsord  ogs.  vel  ved  Magt,  i  godt  Huld 
(*Hold)  [in  good  condition];  p  i  velsignede  Omstaendig- 
heder,  frugtsommelig,  p  tyk  [pregnant];  t  &  sc  k0n, 
ogs.*  smuk,  "vakker  [handsome];  tending  to  be  _,  as 
the  saying  is  —  that  is,  in  good  condition;  last  noon 
beheld  them  full  of  -  life,  ogs.  i  deres  (*sin)  fulde 
Livskraft;  to -purpose  ordentlig,  af  alle  Kraefter,  *ogs. 
saa  det  har  (.  .  .  havde)  godt  Lag;  af  fuld  Hals;  roar 
to  -  purpose. 

Lnsns  ['l(j)u'S9s]  Lusus  c,  efter  Plinius  Bacchi  Led- 
sager  p.  bans  Rejser  og  Grundleegger  af  en  Koloni  i 
Portugal;  the  race  (or  sons)  of  -  0:  Portugiserne.  Jvf 
Lusiad!  lusus  ['l(j)u'sas]  lat.  Leg  c,  Spil  n;  -  naturce 
Naturspil  [freak  of  nature]. 

lutanist  ['l(j)u  tanist]  J^  Lutenist,  Lutspiller  c. 

lutarious  [lu'tse^rias]  Dynd-,  Mudder-,  som  h0rer  til 
(.  .  .  lever  i)  Dynd  el.  Mudder;  dynd-  el.  mudderfarvet. 
Intation  [lu'te'/an]  Kitning  c. 

lute  [l(j)u't]  J^  Lut  c.  lute  vt  ^  spille  paa  (el.  som 
paa)  Lut;  knaves  are  men  that  -  and  flute  fantastic 
tenderness,  lute  [l(j)u't]  chem  Kit  n.  lute  vt  kitte; 
tilkitte. 

lutenist  ['l(j)u-tinist]  J^  Lutenist,  Lutspiller  c. 

luteolelne  [l(j)uti'ouliin],  luteoline  ['l(j)u'tiolin]  chem 
Luteolin  n  &  c,  gult  Farvestof  i  Vav  (*Vau).  luteoun 
['I(j)u'ti8sl  dyb-,  guld-,  orangegul. 

Inter  ['I(j)u't9]  £  Lutenist,  Lutspiller  c. 

lutescent  [lu'tesant]  gullig,  gulagtig. 

lutestring  ['l(j)u'tstrirj]  £•  Lutstreng.  lutestring 
['l(i)u-strirj,  'lAStrirj].  Se  lustring!  speak  in  •  git  f0re 
et  bombastisk  Sprog. 

Lutetia  [lu'ti'fia]  Lutetia  n,  egl  Dyndr0nuer  plt  det 
gamle  Navn  p.  Paris.  Fuldst.  ~  Parisiorum. 

Luther  ['I(j)u'b8]  s.  lutheran  ['I(j)u'p8ran].  Seluthern! 
Lutheran  ['I(j)u-par8n]  luthersk;  s  Lutheraner  c.  luther- 
aiiyism  ['I(j)u-p8r(an)izm]  Lutheranisme,  Lutherdom  c. 

luthern  ['l(j)u-pan]  arch  Tagvindu(e),  Kvistvindu(e) 
n  [dormer]. 

luting  ['l(j)u-tin]  Kitning  c;  Kit  n. 

lutist  ['l(j)u'tist]  f  Lutenist,  Lutspiller  c. 

lutose  ['l(j)u-to«s,  lu'tous]  leret;  dyndet. 

lutra  ['l(j)u'tra]  zoo  Odder,  *Oter  c  [otter]. 

hitter  pUta]  vt  prov  str0  omkring,  kaste  om;  — putch 
prov  uordentligt  (*ogs.  slurvet)  Menneske  n,  *ogs. 
Slurv  c. 

Lutzen,  Liitzen  ['Kj)u-ts8n]  Liitzen  n;  the  battle  of  .. 

luwack  [lu'wa-k;  'l(j)u'wak]  zoo  almindelig  Palme- 
maar,  Luwack  c:  Paradoocurus  Typus  [palm-cat], 

luxate  ['lAkseH]  vt  forvride,  bringe  (el.  st0de)  af  Led 
[dislocate],  luxation  [Uk'se^an]  Forvridning  c. 

luxe  [fr.;  l(j)u-ks]  fr.  Luksus  c  [luxury];  a  de  ~ 
edition  [en  Pragtudgave]  of . . . 

Luxemburg  ['lAksamba  g]  s.  Lnxemburger  [-a]  Luxem- 
i  burger  c. 

luxfer  ['lAksfa  ].  Egl  lysbringende,  Iysf0rende:  • 
prisms  Luksfer-Prismer.  En  Art  ildfaste  Glasprismer, 
der  i  Ildsikkerhedens  Interesse  skulde  aflese  de  store 
Glasruder  i  Forretningslokaler. 

Luxoor  ['lAksa'9]  Luksor  n,  segyptisk  Landsby  nser 
Teben;  the  temple  of  ~. 

luxuriance  [Ug'suarians,  -gzj-],  luxnriancy  [-si]  Yppig- 
hed,  yppig  Vsekst;  Fylde  c;  flowers  grow  up  in  the 
garden  with  the  greatest  luscuriancy  and  profusion. 
luxuriant  [lAg'guariant,  -gzj-]  yppig;  fyldig,  rig;  over- 
fledig.  Jvf  crop !  prune  the  ~;  a  ~  growth  of  grass. 
luxuriate  [lAg'suarie't,  -gzj-]  vi  vokse  yppig,  gro  i 
yppig(t)  Flor;  svaelge,  leve  h0jt  el.  i  Overdaadighed 


[a   i-  u-]  osv   lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner;. 


lux 


639 


lyn 


[revel];  ogs.  fig  fraadse;  ~  in  description  svselge  (el. 
fraadse)  i  det  beskrivende,  leve  h0jt  p.  Skildringer. 
luxuriation  [lAgguari'eiJan,  -gzj-]  yppig  Vaekst  c. 
luxurious  [lAg'guarias,  -gzj-]  vellystig;  yppig,  over- 
daadig,  Iuksuri0s,  luksues,  overfl0dig  [Rigdom  wealth]; 
Iuksu0st  (el.  rigt)  udstyret;  Iuksu0st  (el.  rigt)  besat 
[Bord  table];  velbehagelig  [Hvile  ease];  seated  in 
a  -  [yppig,  svulmende]  armchair.  luxuriously  [-li] 
ad  vellystig;  overdaadig,  luksuest,  overfl0dig  &c;  vel- 
behagelig; upon  which  we  and  our  horses  stretched 
ourselves  most  ~  [velbehagelig]  before  eating,  luxurious- 
ness  [-nes]  Vellystighed ;  Yppighed,  Overdaadighed 
c;  Iuksu0st  (el.  rigt)  Udstyr  w;  rig  Bessetning  c. 
luxury  ['lAkJari]  Vellyst  f;  Vellyst  c,  (stserkt)  Vel- 
behag  n;  Overdaadighed;  Luksus,  Behagelighed, 
Herlighed,  Nydelse ;  Delikatesse  c  [any  delicious  food 
or  drink];  pi  Luksus-Artikler,  -Genstande,  Over- 
daadigheds-Artikler,  •  Genstande  [articles  (or  objects) 
of  ~];  Herligheder;  it  was  a  _  [en  sand  Nydelse]  to 
have  a  bathe;  revel  in  the  luxuries  [Herligheder]  of 
Unyanyembe;  given  to  the  luxuries  of  the  table  hen- 
given  t.  Bordets  (el.  Taffelets)  Glaeder. 

luz  [!AZ]  :  the  bone  ~  det  uforgsengelige  Ben  n.  Ifl. 
rabbinske  Forfattere;  fig  Opr0rets  Kserne  c.  Efter  en 
Fortselling  om  Hadrian  og  Joshua  Ben  Hananiah  hos 
Lightfoot. 

luzerne  ['l(j)irza-n].    Se  lucernt 

lu/.ula  ['hrzMla]  ^  Frytle  c  [wood-rush]. 

ly  [-li].    En  Endelse  i  Adjektiver  og  Adverbier. 

Lyseus  [lai'ras]  myth  Lyseus,  den  10sende,  som  Til- 
uavn  t.  Bakkus;  fig  Vin  c;  bumpers  of  purple  _. 

Lyall  ['laialj;  Edna  _,  Navneskjul  f.  Romanforfatter- 
inden  Miss  Ada  Ellen  Bayly. 

lyart  ['laiat]  sc  af  blandet  Farve,  graa;  graahserdet. 
Burns. 

Lybia(n)  ['Iibj9(n)].    Se  Libya(n)! 

lycsena  [lai'si'na]  ent  Lycsena  c,  en  Slsegt  af  Sommer- 
fugle. 

lycanthrope  [lai'kanproup,  'laikan-]  Varulv,  Lykantrop 
c,  En  der  tror  sig  forvandlet  t.  en  Ulv  eller  som  op- 
graver  Lig  og  s0nderslider  dem.  lycanthropy  [lai'kan- 
>ropi]  Lykantropi  c.  Lycaonian  [laike>'ounjan]  lykao- 
nisk,  efter  en  Lykaon,  der  v.  en  vis  Lejlighed  serverede 
Menneskek0d;  ~  tables  et  afskyeligt  Maaltid :  Lycaonice 
mensce.  Lycean  [lai'sran]  lyceisk,  is.  som  Omsagn  t. 
Pan;  the  .  Pan.  lyceum  [lai'si'am]  Lyceum  w,  isser: 
Iserd  Skole  c. 

lychgate  ['lit/geit].    Se  lichgate! 

lychnis  ['liknis]  $  Klinte,  *R0dklint  c:  Agrostemma 
githago  [corn  campion];  scarlet  ~  brsendende  Kserlig- 
hed  c:  Lychnis  chalcedonica.  lychnobite  ['liknobait] 
Nattearbejder  og  Dagsover  c.  lychnoscope  [-skoup] 
arch  smalt  Vindu(e)  n  nede  v.  Jorden. 

lychwale  ['lit/weU]  $•  Stenfr0  n  [lichwale]. 

Lycidas  ['lisidcis]  s.  Lycisca  fli'siska]  lat.  Navn  p.  en 
Hyrde(*GJ8eter)hund;  en  af  Akteeons  Hunde. 

lycium  f'lisiam]  ty  Lycium  c,  isser  Lycium  barbarum. 
lycoid  ['laikoid  ?]  path  Lykoid  c,  Slags  Raseri. 

Lycoming  [lai'kAmirj]  s. 

lycoperdon  [laiko'pa'dan]  $  St0vbold,  Bofist,  *Ulve- 
sop  c  [puff-ball],  lycopersicon  [laiko'pa  sikan]  3j»  Kaer- 
lighedsseble  w,  ogs.*  Tomat  c  [love-apple,  tomato]. 
lycopod  ['laikopad]  $  Kattehale,  Ulvefod,  *Kraakefod 
c :  Lycopodium  [club(by)  moss],  lycopode  [-poud]  pharm 
Heksemel  n:  Pollen  (s.  Semen)  lycopodii  [vegetable 
brimstone],  lycopodite  [lai'kapodaitj  Lykopodit,  fossil 
Ulvefod  (*Kraakefod)  c,  i  Stenkulsleje  &c.  lycopodium 


[laiko'poudjam].  Se  lycopod!  ~  powder  Se  lycopode! 
lycosa  [lai'kousa]  ent  Ulveedderkop,  Jagtedderkop  c 
[wolf -spider]. 

Lycurg(e)an  [l^i'ka'gan,  -a'dgian]  lykurgisk.  Lycurgns 
[l(a)i'ka-gas]  Lykurg. 

Lydd  [lid].  Is.  en  lille  (*liden)  By  i  Kent.  Jvf  lyddite  I 
Lydda  ['lida]  s. 

lyddite  ['lidait]  art  Lyddit  c,  Lydditkrudt  n,  et 
Sprsengstof  hvis  Bestanddele  er  ren  Pikrinsyre  i  Korn- 
form  og  lidt  Nitrocellulose.  Fabrikeret  i  Lydd;  .  shetts. 

Lydford  ['lidfad].  En  By  i  Devon;  _  law  git  f0rst 
Straf,  saa  Rettergang.  Jvf  lynch  law!  Lydgate  ['lidgitj  s. 

Lydia  f'lidja]  Lydia  c.  Se  Languish!  he  (Farquhar) 
was  rather  scandalised  at  my  setting  the  tune  of 
'Lydia',  at  jeg  begyndte  (en  Salme)  t.  Melodien  Lydia. 
G.  Eliot,  Amos  Barton  ch.  II.  En  Melodi  af  den 
Slags,  Dissentere  gerne  vselger  t.  deres  (*sine)  Salmer. 
Lydia  ['lidja]  Lydien  n.  Lydian  [-jan]  lydisk;  fig  ogs. 
kselen;  lap  me  in  soft  ~  airs;  ~  mood  lydisk  Toneart 
el.  Musik  0:  klagende  og  kselen;  _  stone  Kiselskifer, 
Lydit,  lydisk  Sten  c.  Lydian  ['lidjan]  Lydier  c. 

lye  [lai]  chem  Lud  c;  chamber  ~  Urin  c.  Shakesp. 
&  joe.  lye  [lai]  railw  Gennemgangssidespor  n. 

Lyell  ['laial]  s. 

lyencephalous  [laian'sefalas]  200  lyenkefal,  med  tifol- 
dede  Hjernehemisfserer,  om  Nseb-  og  Puugdyr. 

lyer-in  ['laiar'in]  Barselkone,  Barselkvinde  c. 

lying  ['laiirj]  part  lyvende;  a  10gnagtig;'s  L0gn  c-, 
-  and  thieving,  og  Tyvagtighed.  lying  ['laiiq]  liggende; 
_  panel,  lying  ['laiirj]  s  Liggen  c;  _  along  Liggen, 
tilbageb0jet  Stilling  [recumbency];  &  Overkrsengen  c. 
lying-in  ['laiirj'in]  Barselseng  c;  ~  charity  F0dsels- 
stiftelse  (p  Stiftelse)  c,  for  trsengende;  _  hospital  F0d- 
selsstiftelse,  p  Stiftelse  c;  -  society  Selskab  for  traen- 
gende  Barselkoner;  _  visit  Barselbes0g.  lyingly  ['laiirjli] 
ad  10gnagtig.  lying-to  ['laiin'tu']  &  Tildrejning  c;  a 
topsail  is  often  used  for  ,,  til  at  ligge  underdrejet  med. 

lylo  ['lailou]  int  anglo-chin  kom  hid ! 

Lyly  ['lili]  s.     Se  Euphues! 

Lyme  [laim]  s.    Ogs.  kaldet  _  Regis  [_  'ri'dsis]. 

lymegrass  ['laimgra's]  Marehalm,  vild  Rug  c,  Strand- 
grses,  *Ruggrses  n,  S(tr)andrug  c:  Elymus  arenarius. 

lymexylon  [lai'ineksilan]  ent  «V3erft»bille  c. 

lymfad  ['limfad]  sc  her  Galej  c  [galley]. 

Lynifjord  ['li  mfja-ad;  'lu-m-]  Limfjorden.  Lymington 
['limirjtan]  s.  Lymm  [lim]  s. 

ly m list' a  [lim'ni'a]  Dyndsnegl  c  [limncea]. 

Lymne  [limn]  s. 

lymnite  ['limnait]  Lymnit,  forstenet  Dyndsnegl  c. 

lymph  [limf]  Kildevand  n;  klar  Vsedske;  is.  Lymfe, 
vandagtig  Legemsvsedske  c.  lymphad  ['limfad].  Se 
lymfad!  lymphadenoma  [Iimfadi'noum9]  Lymfadenom 
n,  Sygdom  i  Lymfekirtlerne.  lymphatic  [lim'fatikj 
lymfatisk,  Lymfe- ;  fig  git  vildt  begejstret,  rasende; 
\  vandig,  tyndblodig;  ~  gland  (trunk)  Lymfekirtel 
(-Stamme);  _  vessels;  with  Mr.  Audley's  ~  nature, 
determination  was  so  much  the  exception.  Brad  don, 
Audley  97.  lymphatic  [lim'fatik]  anat  Lymfekar  n. 
lymph-duct,  lympheduct  ['limf(i)dAkt]  anat  Lymfekarn 
lymphography  [lim'fagrafi]  Lymfografi  c,  Laeren  om 
Lymfekar.  lymphy  ['limn]  lymfeagtig;  Iymfef0rende. 

Lympne  [limn]  s.  Lymps  [limps].  En  F  Forkortelse 
af  Olympic  Theatre. 

lyn  [lin].     Se  lin(n)! 

lyncean  [lin'si  an]  Los-,  Losse-,  los(se)agtig,  *Gaupe-, 
gaupeagtig.  Lynceus  [lin'si'as,  'linsias]  myth  Is.  en 
af  Argonavterne,  kendt  for  sit  skarpe  Syn. 


hate;  [o"l  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [p]  thin:  fj]  she;  [g]  measure;  [nl  sing    [a,  d,  e]  osv    vaklende  med  [a]. 


lyn 


640 


mab 


lynch  [lin/]  vt  lynche,  gate  kort  Proces  med,  eve 
Lynch-  el.  Folkejustits  paa.  Ogs.  give  him  &c  Lynch 
law.  lynch  [linf  «'  sc  halte  [limp]. 

lynchet  ['lin/itj  prov  Agerren  c  [balk];  Grsenseskel  n 
[divide]. 

Lynde  flind]  a.  Lyndhnwt  ['lind(h)a-stj  s.  Lyndsay 
r'lin(d)zi]  s.  Lynedoch  ['linddx,  -ak]  s.  Lynmouth  ['lin- 
maj>]  a.  Lynn  [lin].  Navn  p.  flere  eng.  &  amr  Byer;  - 
Regis  "ri'dsis]  or  King's  -,  i  Norfolk.  Lynton  ['linten]  s. 

lynx  [links]  eoo  Los,  *Gaupe  c.  Lynx;  fullgrown  ~ 
•ogs.  Ulvegaupe;  ..eyed  los(*gaupe)0jet;  fig  skarpsynet, 
*ogs.  skarpsynt. 

Lyon  ['laian]  Lyon  n.  Endnu  almindelig:  Lyons. 
Lyon  ['laian];  -  Court  sc.  Egl  L0vegaarden,  Skotlands 
heraldiske  Kollegium;  -  king-at-arms  Skotlands  Vaa- 
benkonge,  «L0vegaardens»  Overhoved.  Lyonnese  [laia- 
ni-z]  lyonsk;  «  Lyonner  c.  Lyonnesse  [laia'nes]  angive- 
lig  en  Landstraekning  mellem  Landsend  og  Scilly- 
oerne.  Nu  firti  Fod  under  Vandet;  that  sweet  land  of 
..  Lyonora  ['laianaaz]  s.  Lyons  ['laianz]  Lyon  n.  Som 
a  Lyoner-,  lyonsk;  the  Gulf  of  ..  Se  (Golfe  du)  Lion! 
the  Lady  of  -,  et  Drama  af  Bulwer-Lytton. 

lypogram  ['lipogramj  Ac.    Se  lipogram,  &c! 

lyr»te(d)  ['lairet,  -eHid]  lyredannet.  lyre  [laia]  £  & 
ast  Lyre  c;  touch  the  ~  slaa  Lyrens  Strenge,  *ogs.  r0re 
Lyren;  -bird  Lyrehale  c:  Menura  superba;  -tree  Tuli- 
pantrae :  Liriodendron  tulipifera. 


lyric  ['lirik]  lyrisk;  .  poet,  ogs.  Lyriker  c.  lyric  ly- 
risk  Digt  n,  pi  ogs.  lyriske  Vers  pi;  pi  ogs.  Lyrik  c. 
lyrical  [-1]  lyrisk.  lyricism  ['lirisizm]  lyrisk  Digt  n, 
lyrisk  Digtning;  lyrisk  Form  c. 

lyrie  ['lairi]  f  sc  Panserulk,  *Stenulk  c  [armed 
bullhead]. 

lyrist  ['lairist]  Lyrespiller  c. 

lys  [laiz]  Lys  c  (pi),  kinesisk  Lsengdemaal,  ca.  480 
Meter. 

Lysander  [lai'sanda]  s.    Lysias  ['lisjds,  'li/ias]  s. 

Ijsimachia  [lisi'meikja]  $  Fredl0s  c  [loosestrife]. 
Lyslmachus  [lai'simakas]  s. 

lysis  ['laisis]  path  Lysis,  L0sning  c,  Sygdoms  gradvise 
Opher  uden  kritiske  Symptomer. 

lysol  ['laiso"!]  chem  Lysol  n. 

Lysons  ['laisans]  s.  Is.  nsevnes  S.  Lysons,  eng.  Old- 
forsker.  Jvf  Pusey! 

lyssa  ['lisa]  Vandskreek  c  [hydrophobia];  ~8  t  Gal- 
skabsblserer  under  Tungen,  v.  Vandskrsek. 

lyterian  [lai'tiarian]  path  lyterisk,  som  h0rer  til  (el. 
tyder  paa)  Slutningen  af  en  Sygdom. 

lythe  [lai>,  8]  Jf  sc  Lubbe,  Lub  ogs.*  Lyr  c:  Mer- 
langus  pollachius  [pollack], 

lythrodes  [lai't>roudi-z]  geol  r0dlig  Fedtsten  c.  lythrum 
['lip ram]  ^  Fredl0s  c  [loosestrife], 
^  Lyttleton   ['litltan]   s.      Lytton   ['litn].      Is.    Edward 
Bultver  ,,  eng.  Forfatter  f  1873. 


M 


M   m   [em]   M  n   (*ogs.  c).     Forkortelser:    M.  o: 
madam;   majesty;    marquis;    married;   master   (of); 
member  (of);  mille;  minute(s);  Monday;  the  five  ~s  o  :  j 
Mansa,     Matsya,     Madya,     Maithuna,  .and    Mudra  \ 
( K0d,    Fisk,    Vin,    Kvinder,    Gestikulation).      De    fem 
Former  af  hinduisk  Askese ;  m.  o :  minute(s);  morning;  I 
M'  o :  Mac  (S0n),  i  sc  Navne;  'm  o :  madam  Frue;  yes'm  j 
ja,  Frue;  M.  A.  o:  master  of  arts;  Mad.  o:  madam(e);  \ 
Maj.  0:    major;    Maj.-Geu.  0:    major-general;   Marq.  0: 
marquis;    M.   A.   S.   0:    mutual    admiration   society; 
nias(c).  3:   masculine;   Mass,  o:    Massachusetts;  M.  B. 
a :  medicince  baccalaureus;  ~  coat,  i  Sp0g :  lang  Frakke 
som  baeres  af  nogle  Gejstlige.     Bogstaverne  skulde  her 
staa  f.  mark  of  the  Beast    «Dyrets  Tegn» ;   M.  C.  o: 
master  of  ceremonies;  member  of  congress;  M.  C.  C. 
o:  metropolitan  cricket  club;  Men.  0:  March;  M.  C.  S. 
o:   Madras   civil  service;  M.  D.  o:   medicince  doctor; 
>Min.  o:   madam(e);  M.  E.  o:  mining  engineer;  Med. 
o:  medicine;  Mem.,  mem.  o:  memorandum;  remember; 
memo,  a:    memorandum;  memorial;   Mess.,  Messrs.  0: 
messieurs  Herrerne,   (de)   Herrer,   d'Hrr,   M.  F.  B.   o: 
metropolitan  fire  brigade;  M.  F.  H.  0:    master  of  the 
foxhunt  (or  hounds) ;     H.   Hon.   0:    most   honourable; 
Mich,  o:   Michael;  M.  I.  J.  o:   member  of  the  institute 
of  journalists;    Mil.  o:    military;    min.   D:    minute(s); 
minister;  Mia.  o:  Minister;   Mkt.  0:  market;  M.  L.  0: 
muzzle   loader;   M.  M.  o:  messieurs;   M.  M.  M.  A.  0:  I 
member  of  the  medical  missionary  academy;  Mon(d).  i 


o:  Monday;  M.  P.  o:  member  of  parliament l ;  an  ~; 
two  ~s;  an  ~'s  daughter;  Mr.  o:  master,  hv.  se! 
M.  R.  A.  S.  o:  member  of  the  royal  academy  of 
science;  Mrs.  0:  mistress;  M.  S.  o:  memories  sacrum, 
sacred  to  the  memory  (of);  MS.  0:  manuscript;  M.  S. 
&  L.  0:  Manchester  Sheffield  Lincolnshire  (railway); 
M.  S.  M.  A.  o :  member  of  mutual  admiration  society; 
Msrss.  o :  messieurs;  MSS.  o :  manuscripts;  M.  T's  o : 
empties.  Se  empty!  Mas.  o:  museum;  music,  musical; 
Mus.  Doc.  0:  musices  doctor,  doctor  of  music;  M.  y.  o.  b. 
0:  mind  your  own  business! 

ma  [ma']  p  Mama  c  [mamma],  ma  J*1  men.  Ma 
[ma-]  myth  Ma  c,  Sandhedens  og  Retfserdighedens 
Gudiude,  bl.  JEgypterne. 

maad  [ma  d]  sc  graa  Plsed  c,   *graat  Plsed  n  [maud]. 

maak  [ma  k]  prov  Maddik,  *Mark  c  [maggot]. 

maakins  ['ma'kinz]:  by  the  J.  git  Mare  D0d!  min  santen! 

Ma'am  [mam;  ma'm]   p  Frue  [madam].    I  Vokativ. 

maar  [ma-a]  geol  Mar  c,  (gammelt,  udslukt)  Krater  n, 
isaer  i  Eifel  [lakecrater], 

maasha  f'ma'/a]  hind  Maasha  c,  en  M0iit,  ca.  en 
Tiendedel  af  en  Rupis  Vaegt. 

mab  [mab]  Barn  n,  isser  Dreng  (*Gut),  i  Wales;  barn- 
agtig  Person  prov;  sjusket  (el.  sk0des!0s,  *ogs.  slurvet) 
Person,  Gris,  *ogs.  Slusk  prov  [slattern];  myth  Fe- 
dronning  [Queen  Mab];  F  Droske,  Lejevogn  c  [cab, 

i  I  Slang  ogs.  for  member  of  (the)  police. 


[a-  i-  u  j  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstaveise;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [S]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [Q]  inner; 


Mah 


641 


Mac 


hackney-carriage].     Mab  [mab]    myth   Fedronning   c 
Mab  [mab]   F  Mabel  [Mabel]. 

maban  ['maban]  prov  lille  (*lidet)  Barn  n.  Formind 
skelsesord  af  mab. 

mabby  ['mabij  Kartoffel(*Potetes)braendevin  n,  i  Bar 
badoes.  Jvf  mobby! 

Mabel  ['meibl]  Mabel,  et  Kvindenavn. 

Mabinogion  [mabi'noudsian]  pi.  Egl  Underholdning 
(el.  Belserelse)  c  for  de  unge;  vallisiske  Folkeeventyr  pi. 

Mac  [mak,  aim.  mak].  En  ubetonet  Forstavelse  i  sc 
Navne:  S0n;  fighting  ~,  et  Hsedersnavn  p.  General 
Macdonald  i  Slutningen  af  XIX  Aarh;  _  Adam.  Svarer 
t.  engelsk  Adams  og  vort  «Adamsen».  Is.  nsevnes 
~  Adam  som  de  stenslaaede  og  konvekse  Vejes  Op 
finder;  the  ~s  o:  Skotterne;  the  Fitses  sometimes 
permitted  themselves  to  speak  with  scorn  of  the  Os 
and  -s.  mac  [mak]  Skarn  (el.  Aflald)  n  bortskrabet 
fra  makadamiseret  Vej. 

macabaw  I'makaba/]  mere  Makuba  c,  Art  fin  Snus 
fra  Martinique. 

Macaber  ['makaba]:  the  dance  ~  Dadedansen.  Jvf 
Dutch  series!  Macaberesque  [ma'keiba'resk]  h0rende 
til  D0dedansen. 

macacus  [ma'keikas]  soo  Makak(o)abe  c  [macaque]. 

macadam  [mak'adam]  Stenslag  n,  paa  Landevej;  ~ 
road  makadaraiseret  Vej.  Se  Mac  (Adam)!  macadam- 
ization  [makadamai'zei.fan]  Makadamisering  c.  mac- 
adamise [ma'kadamaiz]  vt  makadamisere,  stenslaa  og 
bygge  ophejet  i  Midten;  \  overdaenge,  m.  Projektiler; 
the  enemy's  centre  should  have  been  ~d  by  our  seven 
threedeckers,  some  of  which  . .  .  had  little  share  in  the 
action.  Marryat,  Frank  Mildmay. 

Macaire  [ma'kae-a]  Makarius,  bl.  a.  et  Helgennavn; 
Robert  .,  bl.  a.  en  Person  (Bedrager)  i  Romanen  I'Au- 
berge  des  Adrets;  undert.  f.  Frenchman. 

macalive  [?];  _  cattle,  p.  Hebriderne:  Kvaeg  som  an- 
vises  B0rn  der  saettes  ud  t.  Opfostring. 

Macamut  [ma'kamat  ?]  Makamut  c,  Sultan  af  Cam- 
baya,  bekendt  som  levende  af  Gift,  hvormed  han  var  i 
den  Grad  maettet,  at  bans  Aande  eller  en  Ber0ring 
af  bans  Haand  medf0rte  D0den. 

Macao  [ma'ka'o]  Macao  n,  en  0  i  Kantonflodens 
Delta,  og  en  By  p.  en  derfra  udgaaende  Halv0. 

macao    fma'ka'o]   3t   r0d   Ara  c:    Ara  macao; tree 

(vestindisk  &  sydamerikansk)  Tornpalme  c:  Acrocomia 
sclerocarpa. 

macaque  [ma'kak].    Se  macacus! 

macaroni  [maka'rouni]  Makaroni  c;  fig  Allehaande, 
Mikstuni-Kompositum  n;  t  N&r;  t  Laps,  Sprade, 
L0ve  c1  [exquisite];  ~s  Makaroni(s),  Lapse,  et  Korps 
fra  Maryland,  som  i  Revolutionskrigen  fik  dette  Navn 
p.  Grund  af  dets  prsegtige  Uniformer.  macaronlan 
[-'rounjanj  a.  Se  macaronic!  macaronic  [-'ranik]  nar- 
agtig  t;  lapset  t;  makaronisk,  om  Vers.  macaronic 
Allehaande,  Blandingsgods,  Mikstum-Kompositum; 
makaronisk  Digt  n:  latiniserede  Ord  fra  nyere  Sprog 
(eller  moderniserede  latinske)  blandede  m.  segte  Latin, 
macaroon  [maka'nrn]  Makron;  f  Laps,  Sprade  c 
[macaroni]. 

Mac  Arthur  [mak'a'apa]  s.  Macarthy  [ma'ka^pi]  s. 
Macaskie  [mak'iiskij  s. 

Macassar  [ma'kasa]  Makassar,  Vlaardingen  n,  en  By 
p.  Celebes;  Makassarolie  c  /_  oil];  in  virtues  nothing 
earthly  could  surpass  her,  Save  thine  "incomparable 

1  Flertallet  macaronies  citeres  af  Baumann  som  fore- 
kommende  i  Ainswortbs  Rookwood. 


oil",  Macassar!    Byron,  D.  Juan  I.  XVII;  _  poison 
Makassar  (Pile)gift. 

macauco  [ma'ka'kou]  soo  Makoko  c:  Lemur  catta. 

Macaulay  [me'kali].  Is.  Thomas  Babington  (Lord) 
~,  Forf.  og  Statsmand  f  1859. 

macaw  [me'ka1].    Se  macao! 

Macbeth  [mak'bep].  En  skotsk  Fyrste  i  XI  Aarh. 
Myrder  Kong  Duncan,  sin  Overherre.  Macbrier  [mak- 
'braie].  Is.  Ephraim  ~,  en  svsermerisk  Prsedikant  i 
Scotts  Old  Mortality. 

Maccab:eus  [maka'Was].  Egl  «den  hamrende»,  et 
Tilnavn  t.  Judas  Asmonseus.  Maccabean  [-an]  makka- 
bseisk;  .princes.  Maccabees  ['makabi'z]  Makkabaeer; 
the  „,  ogs.  Makkabseernes  B0ger. 

maccaboy  ['makaboij  mere  Makuba  c  [macabaw]. 

MacCarthy  [ma'ka^pi]  s. 

Macclesfleld  ['maklzfi-ld]  s. 

macco  ['makou]  sp  Macco  n,  en  Art  Hasardspil. 

maccoboy  ['makaboi],  macconba  ['makubaj  mere  Ma- 
kuba c  [macabaw]. 

Macdermott  [mak 'da -mat] ;  Js  War  Song.  Se  An- 
mserkning  til  Jingo!  Macdonald  [mak'danald].  Se 
(fighting)  Mac!  Miss  Flora  ~,  en  ivrig  Tilbaenger  af 
Stuarterne,  gjorde  sig  fortjent  af  Prins  Edward  Stuart 
p.  bans  Flugt  i  1746.  Macdonnel  [mak'danal]  s.  Mac- 
dougal  [mak'du'gl]  s.  Macdnff  [mak'dAf].  Is.  .,  Thegn 
af  Fife,  som  til  Slut  nedlagde  Macbeth.  Se  Shake- 
speares  Macbeth! 

mace  [mete] :  give  it  him  (o :  a  shopkeeper)  on  the  „, 
strike  the  ~  si  slaa  ham  (0:  en  handlende)  Plader  for 
Varer.  mace  [mete]  vt  si  slaa  Plader,  *ogs.  plade  [for 
of],  mace  [mete]  ^  Muskatblomme  c:  Flores  macidis. 
mace  [mete]  ^  (Strids)k011e,  *(Strids)klubbe ;  Stay  c 
(som  Myndighedstegn),  Scepter  n\  bill  Mas,  Maas, 
Masse  c  [heavier  rod  used  in  billiards];  sway  the 
royal  ~;  -bearer  Stavbserer,  Scepterdrager  c;  -cove  si 
Plattenslager,  Industriridder  c. 

Macedo  [ma'se^do11].  Is.  om  en  portugisisk  Jesuit  af 
dette  Navn. 

Macedon  ['masidan]  Macedonien  n;  ~  is  not  worthy 
of  thee.  Macedonia  [masi'dounja]  Macedonien  n.  Mace- 
donian [-jan]  macedonisk ;  s  Macedon(i)er  c. 

maceman  ['meteman]  si  Plattenslager,  Industri- 
ridder c. 

macer  ['metea]  Stavbaerer,  Scepterbaerer,  Pedel  c;  an 
apparitor  or  _.  Ogs.  f.  maceman. 

macerate  ['masareit]  vt  afmagre,  udtaere;  spaege  [deres 
(*sit)  Legeme  their  bodies];  svaekke,  afkraefte;  pharm 
macerere,  udb!0de;  his  ~d  frame,  maceration  [masa- 
're^an]  Afmagring,  Udtaering;  Spaegelse;  pharm  Mace- 
rering,  Udbl0dning  c;  the  saliva  serves  for  the  ~  and 
dissolution  of  the  meat  into  chyle. 

macereed  ['meteri'd]  ^  Dunhammer,  Muskedonner  c, 
*Dunkjevle  n  &  c:  Typha  latifolia. 

Macewen  [mak'ju'in]  s. 

Macfarlane  [mak'fa-alan]  s.  macfarlane  [mak'fa>alan] 
Macfarlane,  Havelock  c,  Kappe  m.  Slag,  men  uden 
JErmer.  Macfarren  [mak'faran]  s.  MacOarel  [ma'garal] 
MacGee  [ma'gi-]  s.  Macgillicuddy  [ma'gilikAdi]  s. 
MacgilliTray  [ma'gilivri]  s.  Macgregor  [ma'grega]  s. 

machaerodus  [me'kiarodas],  machairodus  [-'kair-j.  Egl 
Svaerdtand»  c,  en  fossil  Art  k0daedende  Pattedyr. 

machan  [?]  hind  Platform  c,  af  Bambusstaenger,  paa 
fire  Paele,  hvorfra  holdes  Vagt  mod  Fugle  &c. 

Mac  Heath,  Macheath  [mak'hi'p] :  Captain  ~,  en 
Stratenr0ver,  Helten  i  Gays  The  Beggar's  Opera.  Jvf 
Dickens,  Oliver  Twist  (Pref.  VI  &  VII  T.)! 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [b]  thin;  [f]  she;  [5]  measure;  [rj]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vakleude  med  [a], 

41 


mac 


642 


mac 


[mo't/eHe1]  Machete,  Fasklnekniv  c,  kort, 
bred  Sabel,  som  af  sp.  Amerikanere  bl.  a.  bruges  t.  at 
hugge  Vej  gennem  Tykninger.  machetes  [ma'ki'ti'z]  > 
Kamphane  c  [ruff]. 

MachiaTel  ['makjavel]  Machiavel,  Machiavelli,  en 
itallensk  Statsmand  &  Forf.  fra  Florens  t  1527.  Ma 
rhlarellan  [niakja'vi'ljan]  machiavellistisk ;  tvetunget, 
lumsk;  8  Machiavellist  c.  machiareHanism  i-izm], 
macbiarelism  ['makja'velizm]  Machiavellisme  c. 

m»chicol(l)ated  [ma't/ikole'tid]  machicouleret,  med 
nedadvendte  Skydeskaar  <fec;  _  to  pour  boiling  oil  and 
lead  down;  .  turrets,  machicolation  [mat/iko'le'/anj  f 
fort  Machicoulering  c:  (udstaaende  Galleri  n  med) 
nedadvendte  Skydeskaar  pi ;  Nedkastelse  af  (eller  Bear- 
bejdelse  c  med)  Projektiler  eller  smeltet  Bly  &c.  ma- 
chicoulis [fr.,  ma/iku'li-]  f  fort  Machicoulis  c  &  n,  ud- 
staaende Galleri  n,  &c  [machicolation J. 

machln  ['mat/in]  Kobmand,  Handelsmand  c.  I 
Pidgin. 

machinal  [raa'Ji'nol;  'makinal]  Maskin-,  maskinel. 
machinate  f'makine't]  vt  planlfegge,  Isegge;  is.  ud- 
klaekke,  smede,  spinde;  _  a  plot  smede  et  Komplot;  - 
a  scheme,  ogs.  spinde  Raenker.  machination  [maki'ne1 
Jan]  Planlaeggelse;  is.  Intrigue,  Rsenke  c,  (underfundigt) 
Anslag  n;  pi  ogs.  Rsenkespil  n,  *ogs.  Stemplinger  pi , 
she  tvas  forced  to  carry  on,  for  fear  of  discovery,  ~s 
which  she  had  at  first  resorted  to  in  mere  wanton- 
ness, machlnator  ['makine'ta]  Rsenkesmed,  Intrigant  c. 
machine  [ma'Ji'nj  Maskine,  i  flere  Tilff;  is.  Arbejds- 
maskine  c;  ogs.  fig  Maskineri  n;  sc  Droske,  ogs.*  Vogn  c 
[carriage,  cab];  poet  overnaturligt  Maskineri  n  [super- 
natural agency].  Jvf  Note  t.  engine!  Jvf  duffer! 
an  artist  is  not  a  -  to  work  with  machinelike  preci- 
sion; the  whole  ~  of  government  det  hele  Regerings- 
maskineri;  like  a  god  out  of  a  -  som  en  deus  ex  ma- 
china,  machine  [ma'Jrn]  vt  arbejde  (. . .  sy  &c)  paa 
Maskine;  is.  maskintrykke;  vi  arbejde  &c  paa  Maskine; 
passe  en  Maskine  el.  Maskiner  [tend  a  machine,  &c];  _ 
them  on,  bl.  a.  sy  dem  paa  m.  Maskine;  — doul  [-daul] 
&  art  Coaksbor  n.  W.  Mariboe  1862;  — gun  Maskin- 
kanon,  Revolverkanon  c,  pi  ogs.  Orgelskyts  n,  ogs.* 
Maskinskyts,  Revolverskyts  n;  -laid  J,  maskinslaaet. 
machinelike  [ma'/i'nlaik]  maskinmsessig;  with  -  pre- 
cision, machine-loft  [-1&  ft]  theat  Snoreloft.  machiner 
[ma'Jrna]  git  Arbejdshest,  is.  Vognhest;  sc  Droskehest 
c.  machinery  [m3'Ji'n(a)ri]  Maskineri  n.  Ogs.  fig;  the  _ 
of  a  watch;  _  of  war;  invent  the  -  of  a  poem;  defects 
in  the  ~  of  government;  an  almost  indispensable  part 
of  the  ,  of  state,  machlnejshop  Maskin  vserksted,  meka- 
nisk  Vaerksted;  —tool  Vaerkt0jsmaskine  c.  machin- 
ing [ma'/i-nirj]  Maskinarbejde  n;  is.  Maskin-Syning, 
S0m  c.  machinist  [-nist]  Maskin-Bygger ;  -Kyndig; 
-Mester;  -Arbejder,  is.  -Syer,  -Syerske  c  [girl  &c  ~]. 

macies  ['me'sii  z]  path  Magerhed,  Afmagring  c. 

macigno  [ma't/injo"]  geol  Macigno  c,  Mergel-,  Kalk- 
og  Sandstenslag,  i  Italien,  v.  Middelhavet. 

Macintosh  [mak'intaj,  'makintaj]  8.  Mac  Intyre 
['makin'taia].  Is.  Captain  Hector  -,  en  Person  i  Scotts 
The  Antiquary.  Mac  Ivor  [mak'aiva,  -'i  va]:  Fergus,, 
Hevding  f:  Glennaquoich  og  Broder  t.  Flora  Mac  Ivor, 
Heltinden  i  Scotts  Waverley.  Mackay  [ma'ke',  -'kai, 
'maki]  8.  Mackenzie  [me'kenzi;  egl  -ji]  8. 

mackerel  ['makaral]  Jf  Makrelc:  Scomber  scombrus^; 
raise  .  lefte  (*lodde)  Makrel;  —back:  .  sky  Makrel- 
skyer  pi,  ..breexe,  «.gale  laber  Kuling  c:  egnet  til 

1  I  seldre  si  ogs.  Kobler,  f  Koblerske;  Sk0ge  c. 


Makrelfangst; gull  ^  Haettemaage,  *Lattermaage : 

Larus  ridibundus; mint  3(  gr0n  Mynte:  Mentha 

viridis  [spearmint];  — sky  Makrelskyer  [cirrocumuli] ; 
__sture  sc  Tunfisk,  Makrelst0rje,  St0rje,  Tanteje  c 
[tunny]. 

Mackie  ['maki] ;  Js  monarch  $  Monarkb0nne  c,  en 
Varietet  af  Vicia  faba. 

Mackinac  ['inakina  ]  s.  Mackinaw  ['makina-],  en 
Landsby  i  Kanada;  Mackinaw- Fart0j  n,  en  Art  Fart0j 
eller  Baad  t.  Flodfart,  bl.  Trappere;  four  _  blankets; 
a  ~  company.  Mackinlay,  Mac  Kinley  [ma'kinli]  s. 

mackintosh  ['makinta/J  Mackintosh  c,  Slags  Regn- 
frakke;  a  dripping  ~. 

mackish  ['makij]  prov  pudset,  pyntet,  pyntet  og 
sn0rt,  fin  og  opstrammet,  fin  og  slikket. 

mackle  ['maki].  Se  macule!  mackle  ['niakl]  vt  prov 
sselge  til  Detaillister :  om  vsevede  Sager;  finde  paa 
[contrive]. 

Macklin  [mak'lin,  'maklin].  Is.  en  Skuespiller  af 
!  dette  Navn  f  1797.  Egl  Charles  M'Laughlin. 

MacLaren  [mak'laran]  s. 

made  ['maki]  min  Chiastolit,  Hulspat;  i  Krystallseren : 
!  Hemitropi  c,  en  ejendommelig  Tvillingdannelse. 

Maclean  [mak'le'n,  -'li'nj  s. 

macled  ['makld]  min  plettet. 

Macleod  [mak'laud]  s. 

macling  ['maklirj].    Se  macule! 

Maclise  [mak'li's]  s.    Maclure  [mak'lua]  s. 

Mac  Mahon  [makma'(h)o"n]  s.  Macmillan  [mak'mi- 
Ian]  s.  Macmillanites  [-aits]  sc  theol  Macmillaniter, 
j  Cameronianere,  «det  reformerede  Presbyterium».  Mac- 
neil  [rnak'ni'l]  s.  Macon  ['makan,  'me'kan'j  poet  Mekka 
n;  Mahomed  c.  Mac-Pherson  [mak'fa  san\  Egl  Praeste- 
s0n;  the  ~s,  isser  om  B0rnene  af  en  Abbed  af  Kiugussie, 
der  efter  sin  Broders  Dod  blev  Clanh0vding  og  fik 
Dispensation  t.  ^Egteskab.  Macpherson  [mak'fa-san]. 
Is.  James  .,  en  skotsk  Chatterton,  Forf.  af  Fingal  og 
Temora  t  1796.  Macquarie  [ma'kwari];  Port  -,  et  Sted 
i  Australien. 

macrauchenia  [makra'ki'nja]  «langhalset  Dyr»  n,  om 
et  vist  Pattedyr  i  sydamerikansk  Tertiferformation. 

Macraw  [ma'kra,-]  s.  Macready  [ma'kri'di]  s.  Macreons 
['makri-anz  ?];  the  Island  of  the  _  «de  langlivedes  0»  c, 
Storbritannien  n. 

macro-  [makro-],  i  Smstgg.  lang-;  .biotic  [-bai'atik] 
langlivet,  Isengelevende  [long-lived];  -cephalous  [-'sefa- 
las]  storhovedet;  ~cosm  ['makrokazm]  Makrokosmos  c, 
Universet.  Modsat:  microcosm;  -dactyl  [makro'daktil] 
>  langtaaet  Vader  c;  ^dactylic  [-dak'tilik],  ^dactylous 
[-'daktilas]  langtaaet.  macrometer  [ma'kramita]  Makro- 
meter  n,  Instrument  t.  Maaling  af  utilgsengelige  Gen- 
stande.  macron  ['me'kran,  'mak-]  gr  Lsengdetegn  nt 
Lsengdestreg  c.  macronosia  [makro'nousja]  kronisk 
(el.  langvarig)  Sygdom  c.  macrophthalmns  [makraf- 
'palmas]  «lang0jet  Vsesen»  n,  om  en  vis  fossil  Fisk. 
macrophyllous  [makro'nlas]  langbladet.  macropnwa 
[makrap'ni'a]  path  Makropn0a  c,  Aanden  m.  Mellem- 
rum.  macropod  ['makropad]  ent  langstrakt  Edderkop 
c:  Camposcia  retusa,  Tetragnatha  extensa.  macropus 
['makropAs]  200  Ksenguru  c.  macroscelides  [makro- 
'selidi'z]  is.  Springspidsmus  c.  macroscopic(al)  [-'ska- 
pik(l)]  synlig  m.  det  blotte  (el.  for  det  ubevsebnede) 
0je.  Modsat:  microscopical,  macrotone  ['makrotounj 
gr  Laengde  Tegu  n,  -Streg  c  [macron],  macroura  [ma- 
'kruara]  pi  langhalede  Krebsdyr.  macroural  [-ral] 
langhalet.  macronran  [-ran]  langhalet  Krebsdyr  n. 
macrourons  [-ras]  langhalet. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  h«t;  [o'l  hurt,  [a]  inner; 


mac 


643 


Mad 


niactation  [mak'te'/an]  antiq  Slagtning  c,  af  Offerdyr. 

mactra    ['maktra]    Dejgtrug(*traug)musling    c.     I    pi 

mactrce  [-trr]. 

macula  ['makjula]  anat  &  ast  Plet,  *ogs.  Flek  c.  I  pi 
maculce  [-lr];  >  gertninativa  Kimplet  [germinal  spot]; 
~  lutea  den  gule  Plet.  maculate  ['makjule'tj  vt  plette 
(*ogs.  flekke),  ssette  Plet  (el.  Plotter,  *ogs.  Flek,  Flekker) 
paa,  tilsmudse;  om  Bog  &c  ogs.  makulere.  maculatiou 
[makju1  le»Jan]  Tilsmudsning;  Makulering;  Plet,  *ogs. 
Flek  c.  macule  ['makjul]  vt  typ  makulere.  Se  ma- 
culate! macule  ['makjul]  typ  makuleret  Sted  n. 
maculose  ['makjulous]  Plet-,  *ogs.  Flek(ke)-;  plettet 
(*ogs.  flekket),  tilsmudset;  om  Bog  <fec  ogs.  makuleret. 

mad  [mad]  Regnorm  c  [earth-worm,  made],  mad 
[mad]  gal,  vanvittig,  F  forrykt,  F*  ogs.  galen;  elle- 
vild  [af  Glaede  with  joy};  F  gal,  forgjort  [efter 
about,  after,  for;  sometimes  upon] ;  bibl  rasende  [paa 
against];  isser  amr  gal  (i  Skralden),  vred,  *ogs.  sint, 
lei  [paa  at,  with}.  Jvf  career,  hatter,  March  hare, 
raving!  mads,  i  Veterinsersprog :  Drejesyge,  Ring(e)- 
syge,  prov*  ogs.  Tullesyge  c;  a  ,  [gal]  dog;  -  dog's 
berries  $  bitters0d  Natskygge,  *Kiplyng,  Vivang  c: 
Solanum  dulcamara;  the  -  parliament,  om  Oksforder- 
parlamentet  under  Henrik  III;  ~  schemes  forrykte 
Projekter;  such  a  ~  thing  [en  saadan  Galskab]  as 
to...;  be  -  to...  vsere  gal  (el.  forgjort)  efter  at .  .  .;  you 
are  ~  to  do  it,  ogs.  du  er  gal,  som  g0r  det;  I  am  , 
with  [paa]  myself;  drive  him  ~  drive  ham  t.  Vanvid; 
it's  enough  to  drive  one  -  det  er  t.  at  blive  gal,  t.  at 
gaa  fra  Forstanden;  fall  (or  go)  ~  blive  gal,  gaa  fra 
Forstanden;  don't  get  ~  at  [paa]  me!;  run  ~  after  10be 
(el.  vaere)  gal  efter ;  like  -  F  som  en  forrykt,  pi  som 
forrykte,  lig  gale;  caper  and  dance  like  „;  like  one  ~ 
som  en  forrykt.  mad  [mad]  vt  g0re  gal,  g0re  vanvit- 
tig. Sh.  [madden],  mad  vi  git  vsere  (.  . .  blive)  gal  el. 
vanvittig;  fantasere,  tale  over  sig;  -ding  git  gal,  van- 
vittig; far  from  the  ^ding  crowd's  ignoble  strife.  Gray. 
Heraf  Far  from  the  Madding  Crowd,  som  Titel  p.  en 
Bog  af  Thomas  Hardy. 

Hadagascan  [mada'ga'skan,  -'gas-]  madagassisk,  F 
gassisk.  Madagascar  [-ka-«»,  -ka]  s.  Madagasy  ['mada- 
gasi]  Madagasker,  F  Gasse  c. 

madam  ['madam]  i  Frue;  Fr0ken.  Begge  i  Tiltale;  sc 
Frue,  Hustru,  Kone  c;  a  minister's  ~;  -s,  i  Sp0g  ogs. 
Darner;  no,  no,  my  pretty  -s;  this  always  reminds  me 
of  .  your  mother,  om  Deres  Fru  Moder.  madame 
[ma'dam;  'madam]  Fru,  foran  Kunstnerindenavn.  I 
Tiltale :  min  naadige,  is.  Deres  Majestset ! ;  Mr.  Drake 
and  Madame  Duck  Fatter  Andrik  og  Mutter  And;  a  - 
bishop,  australsk:  en  «Fruebisp»,  af  Portvin,  Sukker 
og  Muskat. 

madapollam  [mada'palam]  Madapolam  n  &  c,  en  Art 
Bomuldstej. 

mad-apple  ['madapl]  3(  .5Cgplante  c:  Solanum  me- 
longena. 

madarosis  [mMa'rousis]  path  Haartab,  Haarfald;  is. 
Tab  n  af  0jenhaarene. 

madcap  ['madkap]  Galfrans,  Galer0js,  ogs.*  Gaining, 
*Vildstyring ;  arrig  Person,  *Hidsigtagg  c;  Madcap 
Harry,  om  den  senere  Henrik  V. 

madden  ['madn]  vt  g0re  gal,  drive  til  Vanvid;  g0re 
rasende;  -ing,  is.  til  a  blive  vanvittig  (over);  drsebende 
kedelig;  this  ~ing  humdrum  denne  drsebende  Ens- 
ibrmighed;  this  -ing  [betagende]  passion;  the  thought 

1  Of  late,  however,  shopwomen  say  ['madam]  very 
distinctly.  Ellis. 


was  -ing;  a  -ing  [is.  forfserdelig]  thought  shot  across 
his  brain;  the  clergy  seemed  -ed,  syntes  grebet  af 
Vanvid ;  this  sort  of  -ed  [vanvittigt]  fury;  -ed  at  [van- 
vittig over]  this  intimation;  -ed  with  [vanvittig  af  ]  the 
pain  of  his  fall,  madden  ['madn]  vi  blive  gal;  bsere 
sig  ad  (F*  bsere  sig)  som  en  vanvittig,  som  vanvittige; 
rase ;  they  rave,  recite,  and  ~  round  the  land.  Opr. 
hos  Pope. 

madder  ['mada]  galere,  &c.  Af  mad.  madder  ['made] 
5j»  Krap  c,  Roden  af  Rubia  tinctorum ;  ~s,  i  de  vest- 
lige  Provinser  ogs.  stinkende  Kamilleblomst  c:  An- 
themis  cotula;  — carmine  Kraplak  c  &  n.  maddering 
['madarirj]  Krapfarv(n)ing  c.  madderlake  ['madaleik] 
Kraplak  c  &  n. 
Maddington  ['madirjtan,  lokalt  'madntan,  'ma-9ntan]  s. 

maddish  ['madi/J  F  noget  forrykt,  sk0rhovedet. 
maddle  ['madl]  vi  prov  vsere  forgabet;  svserme  [for 
after];  fantasere;  veere  forstyrret  el.  forvirret.  maddle 
vt  forvirre;  g0re  forstyrret.  mad-doctor  ['maddakta]  F 
Sindssygelaege,  Alienist  c. 

Maddy  ['madi]  sc  F  Magda,  Matta,  Milde. 
^made  [mejd]  Regnorm;  Maddike,  *Mark,  Mak  c. 
made  [meid]  v  gjorde,  &c;  gjort,  &c.  Af  make,  made 
[meid]  part  &,  Adj :  >  block  &  sammensat  Blok;  _  dishes 
Bi-,  Entree-,  Mellemretter.  Modsat:  joints;  distance  ~ 
&  beholden  Distance;  _  eye  &  flamsk  0je;  ,  floor  J> 
sammensat  Bundstok ;  -  land  indvundet  Land ;  a  - 
man  en  Mand  hvis  Lykke  er  gjort;  he  is  a  -  man 
bans  Lykke  er  gjort;  _  mast  sammenlagt  Mast;  _  of 
gold  F  om  Person:  hovedrig,  stenrig,  ogs.*  grundrig, 
*storrig. 

Madecass  ['madikas]  Madagasker,  F  Gasse  c.  Made- 
cassee  [madi'kasi1]  a  madagassisk,  F  gassisk.  Som  s 
se  Madecass! 

madefaction  [madi 'fak Jan]  \  Vsedning,  Fugtning  c; 
that  ~  of  pocket-handkerchiefs  which  I  have  before 
described.  Th.,  Virginians  IV  75. 

Madeira  [ma'diara,  -'dse49ra]  Madeira  n  [the  Isle  of 
-];  Madeira  c;  the  -s  Madeira0erne;  ~  cake  Sandkage; 
-.  chair1  Mahognistol;  _  nut  Madeira  Valn0d;  -  wood 
Madeira-Mahogni  n,  af  den  vellugtende  Kajlcedra, 
Cedrela  odorata. 

Madeleine  [fr.] ;  the  -  Madeleinekirken,  Madeleinen,  i 
Paris.  Madeline  ['madilain]  s. 

made-up  ['me^dOAp]  bl.  a.  kunstig  [Sk0nhed  beauty}; 
kunstig,  lavet  [Vin  wine;  Ord  word];  feerdig,  fserdig- 
syet,  &c  [ready  made];  she  is  none  of  your  -  beauties 
—  her  charms  are  of  the  lasting  kind;  ~  clothes;  ~ 
dishes  Entreeretter  [made  dishes]. 

Madge  [madg]  F  Grete ;  f  &  Prov  S10rugle,  *Perle- 
ugle:  Strix  flammea  [,  owlet];  fig  Nattel0berske  c; 
master  _  F  Uglen. 

madgetin  ['madgtin]  «Margrete£eble»  n,  et  velsma- 
gende  Sommerseble. 

Madhava  [ma'da'va]  hind  Madhava  c,  et  af  Navnene 
p.  Guden  Vishnu. 

mad-house  fmadhaus]  Galehus  n,  Daarekiste  c. 

madhuca[ma'du'ka?]:  -tree  Madhuka,  Madhubrama 
c,  bredbladet  Sm0rtrse  n:  Bassia  latifolia.  • 

madia  ['me'dja,  'ma'dja]  ^  Madia  c:  Madia  saliva; 
-  seeds,  ogs.  Madfr0. 

madid  ['madid]  \  fugtig;  his  large  deep-blue  eye,  _ 
and  yet  piercing.  B.  Disraeli. 

Madison  ['madisan]  s. 

1  Rider  Haggard:  King  Solomon's  Mines  15. 


[e1]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out:  [8]  the;  [>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [rj]  ting;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

41* 


mad 


644 


Mag 


madjoon,  madjoun  ['madgu-n]  hind  Konserve  c  af 
Opium  eller  af  Bang. 

madllBg  ['madlirj]  vanvittig,  F  forrykt.  madly 
[•madli]  ad  vanvittig;  rasende,  vildt;  blindt;  -  [rasende] 
in  love  with...  madman  ['madman]  gal  Mand,  Gal, 
Vanvittig,  Afsindig,  Sindssvag  c,  gait  (F  forrykt)  Men-  j 
neske  n,  F*  Gaining  c;  thy  great  learning  hath 
turned  thee  into  a  -,  bar  gjort  dig  rasende ;  fight  like 
madmen,  som  (de  var)  afsindige ;  the  act  of  a  .  Gal 
mandsvaerk  n. 

madnep  fmadnep]  $•  Pastinak  c:  Pastinaca  sativa. 
—  Ifl  Whitney:  Heracleum  Spondyliunt. 

madness  ['madnes]  Galskab,  Afsindighed  c,  Vanvid; 
Raseri  n. 

Madning  ['madnin];  _  money,  om  nogle  i  Naerheden 
af  Dunstable  fundne  romerske  Menter  (ogs.*  Mynter). 

Madoc  ['madak,  'meldak]  yngste  S0n  af  Owen  Gwyn- 
eth,  Konge  i  Nordwales,  som  d0de  i  1169.  Skulde 
have  grundlagt  en  Koloni  v.  Missouri.  Under  Titelen 
Madoc  haves  et  Digt  af  Southey. 

madoline  [?  'madalin]  ?  Appelsin  c  med  vid,  10s  Skal 
(*vidt,  10st  Skal);  plenty  (of)  ~,  as  he  always  called 
the  orange  with  the  large,  loose  skin.  The  Globe 
22  Juui  1893.  Muligvis  f.  mandarin,  hv.  se! 

Madoni  n)a  [ma'daua]  Madonna,  Guds  Moder  c.  Aim. 
the  ~ ;  Madonnabillede  n ;  a  picture  of  the  ~,  af  Ma- 
donna; -  lily  $fr  hvid  Lillie:  Lilium  candidum. 

Mador  ['me'da'9] :  Sir  ~,  en  skotsk  Ridder,  der  faldt  i 
Tvekarup  m.  Sir  Launcelot  of  the  Lake,  som  havde 
overtaget  at  forsvare  Dronning  Guinivers  Uskyld. 

madpash  ['madpa/]  prov  Forrykt  c,  forrykt  Men- 
neske  n. 

Madras  [ma'dras,  -a's]  Madras  n;  -  system  of  educa- 
tion, et  (af  A.  Bell  indfort)  System  f.  indbyrdes  Under- 
visning.  Madrassi  [ma'drasij  Madrassi  c. 

madreperl  ['ma  dripa'l,  'mad-j  \  Perlemor  n  [mother- 
of-pearl  J.  Longfellow. 

madreporal  ['madri'pa'ral]  madreporal,  som  h0rer  til 
Madreporer  el.  Stjernekoraller.  madrepore  ['madripa'3] 
Madrepore,  Stjernekoral :  Madrepora;  F  grenet  Koral; 
Koral  c.  madreporite  ['madriporait]  geol  bladet  Kalk- 
spat  c. 

Madrid  [ma'drid]  Madrid  n.  Som  Adj.  Madrider(-), 
madritensisk.  Madridlenian  [madrid'li'njan].  Se  Ma- 
drilenian! 

madrler  ['madria,  ma'dria]  art  f  Madril  c,  Underlag 
n,  isaer  f.  en  Petarde. 

madrigal  ['madrigal]  Madrigal  c,  lille  (*lidet)  Elskovs- 
digtn;  £  Madrigal  c.  madrigaler  fmadrigala],  madri- 
gallst  [-list]  Madrigalforfatter  c. 

madrtl  ['madril?].    Se  maundrill 

Madrilenian  [madri'li'njan]  madritensisk,  Madrider-; 
s  Madrider,  Madritenser,  f  Madriderinde  c,  &c. 

madstone  ['madstoun]  «Vanvid(s)sten»,  bl.  amr  Kvak- 
salvere  en  Slags  por0s  Sten,  der  angivelig  kurerer  for 
Slange-  og  Hundebid. 

Madtig  ['ma-dvig].  Isaer  J.  N.  _,  dansk  klassisk 
Filolog  f  1886. 

mad-wort  ['madwa  t]  $  Alyssum  c. 

madza  ['madze]  p  halv,  bl.  Cirkusfolk  o.  1.;  >  poona; 
~  saultee,  Ac. 

Mascenas  [mi'si'nds]  Maecenas;  fig  M33c6n,  undert. 
Maecenat  c.  Maelstrom  ['ma'lstram,  'rne'l-] :  the  „  Mal- 
stremmen,  Mosk0str0mmen,  i  Lofoten  (Norge);  a 
Descent  into  the  -,  en  Fantasi  af  E.  A.  Poe.  Mtenad 
['mi-ndd]  Msenade,  Bakkantinde  c.  mtenadic  [mi'nadik] 
bakkantisk,  vild.  Mseonla  [mi'o«nja]  Mseonia  n,  i  Lille- 


asien.  Mteonian  [-jan]  raseonisk;  the  ~  poet  o:  Homer. 
Mwonides  [mi'anidi'z]  Mseonides  o :  Homer.  Maeshowe 
[ma'Jou]  Maeshowe  n,  paa  Mainland  (Pomona),  de  bri- 
tiske  0ers  storste  og  mserkeligste  Kaampehej  (*KJ3empe- 
haug). 

maestoso  [ma'es'tousou]  ^  maestoso,  majestaetisk. 

Maestricht  ['ma-strikt]  s. 

maestro  [ma-'estrou]  Maestro,  Mester  c,  isser  J^. 

mafeesh  ['ma  fl/  ?].    Se  mafish! 

Mafektng  ['me'fikin,  'mafikirj]  s. 

inaffla  ['mafia]  Maffia  c,  en  i  Italien  (is.  paa  Sicilien) 
fra  1860  bestaaeude  Bande  af  Bedragere,  R0vere  og 
Mordere. 

mafflcatlon  [mafi'kdi/an],  mafficking  ['mafikin]  «Mafe- 
king»jubel,  (vild,  stormende)  Jubel  c.  Egl  om  de 
kraftige  Glaedesytringer,  der  fandt  Sted  i  London  ved 
Efterretningen  om  Mafekings  Befrielse  1900.  Dannet  af 
Pall  Mall  Gas.  Se  ogs.  The  Sketch,  July  24,  1901.  22". 

mafl  ['ma-fi  ?]  hind  eftergivet;  fri:  om  Landejendom 
der  er  fritaget  f.  Afgifter. 

mafia  ['ma-fia].    Se  maffia! 

maflsh  ['ma-fl/]  ?  eftergivet;  fri  [mafi];  simply  Mafish, 
is  it?  Kipling,  The  Story  of  the  Gadbys. 

maffle  ['mafl]  vi  prov  stamme;  brumme  (uforstaaelig). 
in  af  fling  ['maflirj]  prov  Dumrian  c. 

mafoo  ['mafu-  ?]  Staldkarl,  *ogs.  Stalddreng,  Staid- 
gut,  prov*  Hestedreng  c  [groom].  I  Pidgin. 

mafted  ['maftid]  prov  overvasldet  (el.  opgivet)  af 
Varme. 

Mag  [mag]  Mag  pi,  Indf0dte  i  Arakan.  Kipling,  Glos- 
sar.  mag  [mag]  git  &  si  Halvpenny1;  sc  Drikkeskilling 
c.  Jvffly!  not  a  (blessed)  .  ikke  en  r0d  Ore;  without 
a  .  to  bless  themselves  with  uden  en  (r0d)  Ore  i  Porte- 
monnseen;  it  can't  be  worth  a  -  to  him.  mag  [mag] 
si  Magasin  n.  Jvf  Magal  mag  [mag]  si  Snak;  Mund- 
laeder  n,  Mund,  *ogs.  Snask  c  [mug];  what  a  ~  you 
are!  sikken  Pluddermund!  *saadant  et  Skravleb0tte ! 
hold  your  ~!  hold  B0tte  (*Snavl)!  mag  [mag]  vi  pludre, 
ogs.*  snakke,  *snavle. 

Maga  ['me!ga].  En  F  Forkortelse  af  (Blackwood's) 
magazine;  Wilson,  the  presiding  genius  of  ~. 

Magalona  [maga'louna]  Magdelone;  the  History  of 
the  Fair  „. 

magazine  [maga'zi'n;  amr  ogs.  'mag8zi(')n]  Magasin 
n,  i  flere  Tilff.  Jvf  mag,  Maga!  magazine  [maga'zi'n] 
vt  magasinere,  oplaegge;  opsamle.  magazlnist  [-'zi  nist] 
Medarbejder  i  (el.  Bidragsyder  c  til)  et  Magasin  eller 
Magasiner. 

magbote  ['magbout]  f  jur  Fraendebod  c. 

Magdala  ['magdala,  mag'da'la]  s. 

Magdalen  ['magdalin]*  Magdalena.  Dette  ogs.  om  en 
bodfserdig  Synderinde.  Magdalena  [magda'li'na],  Mag- 
dalene ['magdalrn]  Magdalena;  Mary  Magdalene2. 
magdalene  ['magdalrn]  Magdalenastiftelse  c.  magdalen- 
ism  ['magdalinizm]  Prostitution  c. 

magdaleon  [mag'de'lian]  pharm  Br0dpille;  Plaster- 
rulle  c. 

Magdeburg  [ty.,  'ma'gdabuag]  s. 

1  Hertil  Forbindelsen  he  has  not  a  tnag  to  rattle  on 
a  tombstone,  ejer  ikke  en  rod  Ore,  *ogs.  bar  ikke 
Naalen  p.  Kroppen  —  hvor  tombstone  skal  vsere  ligt 
pawnticket:  "because  a  pawnticket  costs  halfpenny  for 
smaller  amounts." 

8  Magdalen  College  i  Oxford  udtalt  ['madlin]; 
samme  Udtale  ogsaa  undertiden  om  Mary  Mag- 
dalen(e).  Jvf  Maudlin  (maudlin) ! 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  faU;  [ft]  hot;  [A]  hwt;  [9-]  hurt;  [9]  inner; 


Mag 


645 


mag 


Magellan  [ma'dgelan]  Magelhaens,  Magellan;  the 
straits  of  .  Magellanstraedet.  Magellanic  [madgi'lanik; 
\  mag-]  magellansk;  the  ~  clouds  J>  ogs.  Kapskyerne 
[the  nubeculce]. 

Magenta  [ma'dgenta]  Magenta  n,  en  Flsekke  i  Lom- 
bardiet-Venetien.  Slag  1859.  magenta  [ma'dgenta]  Ani- 
Iinr0dt,  Azalein,  Fuchsin,  Magenta,  Solferino;  undert. 
(anilinredt)  Flag  n. 

Maggie  ['magi]  F  Grete. 

maggot  ['magat]  Larve;  Maddike,  *Mark,  F  Mak;  p 
Grille  c,  Lune,  Indfald  n;  ~s'  meat,  isaer  sc  Ormef0de 
[food  for  the  worm];  just  as  the  ~  bites  eftersom  det 
stikker  ham  &e;  when  the  ~  bites  naar  det  stikker  ham 
&c  [when  the  fancy  takes  him  &c].  maggoty  f'magati] 
fuld  af  Larver;  fuld  af  Maddiker  (*Mark),  *ogs.  market, 
levende;  som  bar  Fluer  i  Hovedet,  lunefuld,  fuld  af 
Luner  (el.  Griller,  Indfald),  *ogs.  lunet;  — headed  som 
har  Fluer  i  Hovedet,  &c. 

Maggy  ['magi]  F  Grete. 

magh  [ma-]  Slette  c  [plain].  Som  Bestanddel  i  kel- 
tiske  Egennavne.  Ekss.  Armagh,  Maynooth. 

Maghavan  [ma-'ga'van  ?].  Ligesom  Purandara  et 
Tilnavn  t.  Indra,  Luftguden. 

magi  ['meidgai]  Magere.  PI  af  magus,  magian 
['me'dgan]  magisk,  som  horer  t.  Magerne;  s  Mager  c. 
magianism  f'me'dganizm]  Magisme  c.  magic  ['madgik] 
Magi,  Tryllekunst,  F  Troldkunst;  fig  Trylleevne,  Trylle- 
kraft,  magisk  Kraft  el.  Virkuing  c;  the  ~  of  his  char- 
acter was  his  patience;  there  seems  a  _  [at  vsere  en 
magisk  Kraft]  in  the  very  name  of  Christmas;  dis- 
appeared (or  gone,  vanished)  as  (if)  by  ~,  som  hekset 
bort,  *ogs.  som  str0gen  bort;  the  spirit  acted  liked-, 
virkede  som  et  Tryllemiddel.  magic  ['madgik]  magisk; 
_  lantern;  the  ~  square;  ~  music  sp  Tampen  brsender; 
_  song  Tryllesang,  antiq  galdrende  Sang.  magical 
['madgikl]  a.  Se  magic!  magically  ['madgikali]  ad  ad 
magisk  Vej;  is.  (som)  ved  et  Trylleslag;  the  figures  of 
the  judges  vanished  as  if  _  from  before  me.  magician 
[ma'dgi/an]  Magiker,  Tryllekunstner,  Professor  i  Magi 
(*ogs.  Professor  af  den  hurtige  Kunst),  Troldmand  c. 

magilp  [ma'gilp]  Mastiksfernis,  Linoliefernis  c  med 
Mastiks  som  Bindemiddel. 

magilus  ['madgilas]  Magilus  c,  en  Bleddyrslsegt : 
Magilus  antiqvus. 

Magi nn  [ma'gin].  Is.  William  _,  som  1819—42  skrev 
i  Blackwood's  Magazine  under  Maerket  Sir  Morgan 
O'Doherty. 

magisterial  [madgi'stiarial]  herremsessig;  is.  bydende, 
myndig,  F  hovmestererende ;  chem  Bundfaeldings-, 
bundfseldt;  pretences  go  a  great  way  with  men  that 
take  fair  words  and  ,  looks  [ogs.  en  Magistermine] 
for  current  payment,  magisterially  [-li]  ad  is.  myn- 
dig, i  en  myndig  Tone,  magistery  ['madgistari]  f 
Herredomme  n,  Magt  (isaer  over  en  Sygdom);  chem 
Bundfselding  c,  Prsecipitat;  Magisterium,  Mesterpulver 
n,  de  vises  Sten  c.  magistracy  ['madgistrasi]  Embeds- 
vserdighed,  Magistratur;  Magistratur,  0vrighed,  F  Ma- 
gistral c;  one  who  had  worthily  filled  the  highest  _  of 
[ogs.  det  hejeste  Embede  i]  a  republic;  duelling  is  not 
only  a  usurpation  of  the  divine  prerogative,  but  it  is 
an  insult  upon  -.  magistrate  ['madgistret]  Magistral, 
Ovrighed,  0vrighedsperson ;  F  Fredsdommer,  Politi- 
dommer  c  Jvf  examine!  the  case  went  before  a  ,, 
kom  f.  Politiretten ;  was  brought  (or  tried)  before  a  ~ 
om  Person  ogs.  blev  bragt  for  Politiretten,  *sattes  under 
politiretslig  Tiltale. 

magma    ['magma]    (egl    seltet)    tynd    Masse,     Paste; 


Bundfselding,  Rest  c,  Bundfald,  tykt  Residuum  n- 
Salve,  af  en  vis  Grad  af  Fasthed;  Konserve  c  [con- 
fection]. 

magna  ['magna]  lat.  stor;  ~  charta  egl  stort  Papir 
el.  Dokument;  is.  Magna  Charta  n,  det  store  Friheds- 
brev,  eng.  Grundlov  fra  1215;  Grundlov  c;  Magna  Bri- 
tannia Storbritannien.  Dette  ogs.  som  Titel  p.  et  Veerk 
af  Lysons  (London  1806). 

magnanimity  [magna 'nimiti]  H0jmodighed,  ^Edel- 
modighed,  Sjselsstorhed  c.  magnanimous  [mag'nani- 
mas]  h0jmodig,  sedelmodig,  sjaelsstor. 

Magnano  [man'ja-nou].  En  af  de  P0belh0vdinger  der 
angreb  Hudibras  v.  en  Bj0rnehidsning.  Butler,  Hudi- 
bras,  Iste  Del. 

magnase  f'magne's]  hurtigt0rrende  (og  stserk),  om 
Farve;  -  black. 

magnate  ['magnet,  -et]  Magnat,  Rangsperson,  Stor- 
mand  c;  literary  ~s. 

Magnes1  ['magni'z]  lat.  Magnesier;  Magneto,  magnes 
['magni'z]  f  Magnet  c.  Magnesia  [mag'ni-.fja ;  -gja]  bl. 
a.  Magnesia,  (nu.-)  Manissa  n,  i  Lilleasien.  magnesia 
[mag'ni'/ja;  -gja]  chem  Magnesia,  Bittersaltjord  c :  MgO; 
sulphate  of  _  svovlsur  Magnesia  c,  Bittersalt,  engelsk 
Salt  n.  magnesian  [-/jan;  -gjan]  magnesial,  magnesia- 
holdig;  _  limestone  permisk  Formation  c.  magnesium 
[-/jam;  -gjam]  chem  Magnesium  n.  magnet  ['magnet] 
Magnet;  Magnet-Stang,  -Stav,  kunstig  Magnet  c  [mag- 
netic bar,  artificial  ~J.  magnetic  [mag'netik]  mag- 
netisk,  Magnet-;  _  bar  Magnet-Stang,  -Stav  c,  bearing 
misvisende  Pejling,  iron  Magnetjsernsten  c,  needle 
Kompasnaal,  sailing  misvisende  Sejlads.  magnetician 
[magni'ti/an]  Magnetiker  c.  magnetics  [mag'netiks] 
Magnetisme  c,  som  Videnskab.  magnetiferous  [magni- 
'tifaras]  som  frembringer  (el.  leder)  Magnetismen. 
magnetism  ['magnitizm]  Magnetisme;  fig  magnetisk 
Kraft,  Tiltrsekning  c.  magnetist  ['magnitist]  Mag- 
netiker c.  magnetite  ['magnitait]  Magnetjsernsten  c. 
magnetization  ['magnitai'zei/an]  Magnetisering  c.  mag- 
netize ['magnitaiz]  vt  magnetisere;  fig  ogs.  tiltrsekke 
(magnetisk);  _  a  needle;  thoroughly  fascinated,  ,d,  as 
it  were,  by  his  character,  magnetize  vi  \  blive  mag- 
netisk. magnetizer  ['rnagnitaiza]  Magnetis0r  c. 

magniflc  [mag'nifik]  git  &  poet  storartet ;  pragtfuld. 
magnificat  [mag'nifikat]  theol:  the  _  Magnificat  n, 
Marias  Lovsang.  Luk.  I  46  ff;  sing  the  ~  at  matins  o: 
g0re  nt  til  urette  Tid  eller  Sted.  magnificence  [mag- 
'nifisans]  Storhed,  Storartethed ;  Pragt,  Herlighed;  f 
Gavmildhed  c;  cloudy  ~  Skypragt  c,  pragtfulde  Skyer 
pi ;  one  of  the  noblest  monuments  of  Roman  ~  now 
existing,  magnificent  [-ant]  stor,  storartet;  pragtfuld, 
prsegtig,  herlig;  f  gavmild  [munificent].  Jvf  figure! 
the  ~  cathedral;  Lorenso  the  Magnificent,  den  praeg- 
tige;  a  _  view  en  storartet  (el.  herlig)  Udsigt;  Jack 
walked  his  first  watch  in  the  "magnificents" , 
[ganske  kry,  *ogs.  som  en  Storkarl]  as  all  middies 
do  when  they  cannot  go  on  shore.  Marry  at,  Easy 
XXVI.  278  T.  magniflco  [mag'nifiko«]  (venetiansk) 
Adelsmand,  Magnifiko;  Magnificens,  (tysk)  Universi- 
tetsrektor;  fig  Storborger,  ogs.*  Stormand,  *Storing 
c.  magnifier  ['magnifaia].  Egl  Forst0rrer;  Lovpriser, 
Oph0jer  c;  Forst0rrelsesglas  n,  Loupe  c.  magnify 
['magnifai]  vt  forst0rre;  fig  ogs.  overdrive;  fig  is.  lov- 

1  Jvf  Bulwer-Lytton,  Devereux  II.  VIII  124  T:  she 
was  like  the  magnet  and  received  her  name  from  the 
very  first  person  sensible  of  her  attraction,  hvor  person 
i  en  Note  oplyses  at  vsere  Magnes. 


[e*]  hate;  [ou]  so;  [ail  I,  [an]  out;  [8]  the;  [\>]  tain;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sin0;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  (a). 


mag 


646 


mai 


prise,  prise,  opbeje ;  o  convex  lens  magnifies  the  bulk 
of  o  body  to  the  eyes;  anxious  people  often  .  [over- 
driver  tin  an  evil;  a  -ing  glass  et  Forst0rrelsesglas, 
en  Loupe ;  under  high  .ing  powers  under  staerk  For 
sterrelse;  -  himself  opheje  sig  i  sit  Hjerte.  Daniel 
Vm.  2">  magnify  vi  &  abs  prov  virke,  frugte,  udrette 
noget;  this  magnified  but  little  with  my  father,  mag- 
niloquence [ruag'nilokwaus]  Stortalenhed,  Storskrydeu  c. 
magniloquent  [-ant]  stortaleude,  storskrydende.  mag- 
nisonant  [miig'nisonant;  miigni'sounant]  (hejt)klingende. 
magnitude  ['niaguitju'dj  is.  mat  &  ast  Sterrelse;  (Fyrs) 
Sterrelse,  Orden;  fig  Storhed;  fig  Vigtighed  c;  algebraic 
.;  affairs  of  .  vigtige  Anliggender. 

magnolia  ;mag'noulja]  $>  Magnolie  c. 

magnum    nmagnam].    Egl  stor(t);   (stor,   syv  Psegles) 

Flaske  c; bonnm  (stor/  Flaske;  $  Magnum  bonum  c, 

isaer  om  en  Slags  store  Bloramer  (*Plommer).  Magnus 
['inagnos;  Magnus,  F  Mogens,  Mons,  *ogs.  Mens. 

Magog  "me'gng]:  Gog  and  ~  Gog  og  Magog,  som 
Betegnelse  f.  Asiens  hedenske  Folk,  sandsynligvis  Sky 
terue  <fe  om  to  Stenkolosser  i  Londons  Guildhall. 

magot  ['magat;  \  ma'go11]  zoo  Gibraltar- Abe,  Magot 
c:  Macacus  (s.  Pith  ecus)  inuus  [Barbary  ape]. 

magpie  ['magpai]  fc  Skade,  *Skjaere,  prov*  Skj6r: 
Garrulus,  is.  Pica  caudata;  si  Halvpenny  [mag];  sp 
nsestyderste  Ring  c  i  firdelt  Skydeskive ';  „  moth  Harle- 
kin,  Stikkelsbsermaaler  c:  Abraxas  grossulariata. 

mags  [miigz!  f  Magasiner  <fcc.    Af  mag. 

magsman  nmagzman]  si  Bondefanger  c. 

maguey  (ma'gwe1,  'magwe'j  Maguey  c,  i  Mejiko  Fa?l- 
lesuavn  f.  amerikansk  (el.  hundredaarig)  og  mejikansk 
Agave.  Jvf  pulque! 

Maguire  ^ma'gwaiaj,  et  irsk  Navn.     Jvf  Molly! 

magus  ['me'gasl  Mager  c,  esterlandsk  Filosof  el. 
Priest  &c.  I  pi  magi,  hv.  se ! 

Magyar  [ma'd;$ald;  ma'dja'3,  'madga''*,  -dj-,  'magjatd] 
magyarisk;  s  Magyar  c. 

mag)  dare  ['mads;idae-a]  ^  Foldfre  n  [laserwort]. 

inaha  ['ma'ha  ].  Et  hind  Praefiks  som  betyder  stor. 
F.  Eks.  mahatma  (maha-atma)  stor  Aand.  Mahabarata 
[ma'ha'ba'rata],  Mahabharatam  [-tdm]  hind  Mahabarata 
it,  egl  den  store  Bharatas,  et  stort  Epos  som  skildrer 
en  Krig  mellem  to  gamle  Herskerhuse.  Mahadeo  [ma 
ha'de'o;,  Mahadevo  [-'de'voj  Mahadeo  c,  en  indisk  Gud- 
dom  eller  egl  et  af  Sivas  Tilnavne;  deposit  offerings  to  „. 

Mahaffy  [ma'hafi]  s. 

mahajun  [ma'hodgu'n  V]  hind  Baukier  c. 

mahaleb  ['ma  hak-b,  ma'ha'leb]  $  Wejchseltrse  n: 
Cerasus  mahaleb;  -  cherry. 

mahaljr  [?]  Hunlaks  c,  i  Kalifornien. 

maharaja(h)  [ma  ho'ra  dga]  hind  Storfyrste,  Konge  c. 
Jvf  rajah!  maharanee  [-'ra'ni]  hind  Storfyrstinde, 
Dronning  c.  Jvf  ranee!  I  serve  the  „  of  England. 

mahat  ['ma'hat]  tredie  Logos  n,  kosmisk  Tanke  c. 
I  Teosofl. 

mahatma  [ma'ha'tma]  Mahatma,  Storaand,  Mester  e. 
I  Teosofi.  Jvf  arhan,  arhat,  atma,  maha! 

mahclieen  ['ma't/i'n]  Kebmand,  Handlende  c  [mer- 
chant]. I  Klueserengelsk.  Jvf  machin! 

Mahdi  ['ma-di]  Mahdi  c,  den  12te  Imam  af  Alis  Slaegt; 
det  Navn  hvorunder  flere  alidiske  Sekter  venter  eu 
Profet,  der  skal  grunde  en  ny  Religion.  Mahdlan 
['ma-djan]  mahdistisk;  s  Mahdist  c.  mahdiism  ['ma'di- 
izm],  niahdism  ['ma'dizm]  Mahdisme  c.  Mahdist  ['ma'- 
dist]  Mahdist  c. 

1  Ordenen  er  bullseye.  inner,  magpie,  out-and-outer. 


mahee  [ma'hi-]  ^  Tamarisktraeets  Galaeble  n. 

mahlstlck  ['ma'lstik,  ma--]  Malerstok  c  [maulstick]. 

Mahinadlf  [ma  ma'di1].  Se  Mahmudieh!  the  -  canal 
tvas  not  yet  open.  Disraeli,  Contarini  Flem.  329  T. 
Miihinm  ud  [ma'mu'd]  Mahmud  c.  Mahmudle  [ma-- 
mu'di1] :  the  -  (canal)  Mahmudiekanalen,  mellem  den 
vestlige  Nilarm  og  Aleksandrias  Havn. 

mahiny  ['ma'mij  i  australsk  up-country:  Politikaptajn 
(*-kaptein)  c. 

mahng  [ma'rj  ?]  Storlom  c,  &c  [loon].  I  Indianer- 
sprog. 

mahoganize  [ma'h&ganaiz]  vt  mahognimale,  mahogni- 
finere.  mahogany  [ma'hagani]  Mahogni,  F  Mahoni  n 
(*c) ;  sZ  Bord  [table];  si  Brsendevin  « ;  amputate  his  _ 
i  Sp0g:  tefle  af,  *ogs.  forfoje  sig  [cut  his  stick];  bring 
the  question  on  the  ~,  si  paa  Tapetet,  p.  Bane;  have 
his  feet  under  his  own  ~  have  sat  (.  . .  saette)  Foden 
under  eget  Bord;  have  his  feet  under  another  man's  ~ 
sidde  (poet  tygge  Sul)  v.  fremmed  Bord,  vaere  i  af- 
hfengig  Stilling; flat  si  Taege  c,  Vreggedyr  n  [bug]. 

Mahomedan  [mo'hamidanj.  Se  Mahometan!  Mahomet 
[ma'hamet;  \  'me'homet,  'ma  ho-]  Mahomed,  Muhamed; 
the  .  >  hvid  Numidier  el.  Kilke  c :  Columba  Numidica 
alba.  Mahometan  [ma'hamitan]  mahomedansk;  s  Ma- 
homedaner,  Muhamedaner  c.  mahometanism  [-izm]  Ma- 
hotnedanisme,  Muhamedanisme  c.  mahometanize  [-aiz] 
vt  mahomedanlsere,  omvende  t.  Mahomedanismen. 

Mahon  [m9'(h)ollu;  \  -'hu'n,  'me'an]  s. 

niiihone  [ma'holln]  Mahon(e)  c,  tyrkisk  Galeas. 

Mahonn(d)  [ma'haun(d);  'ma'haund]  cont  Mahomed; 
Mahomedaner;  Maurer,  Saracener,  f  Blaamand  c;  isaer 
sc  Djnevel(en),  Fauden ;  worship  ~;  the  adventures  of 
Solway  sailors,  with  ~,  in  his  bottomless  barges. 

mahout  [ma'haut,  -'hirt,  'ma  hu't]  hind  Elefantferer  c. 

Mnhratta  [mo'rata,  -'ra'ta]  mahratta;  s  Mahratta  c; 
Mahratta  n,  i  Central-Indien. 

mahseer  ['ma'sia]  hind  Jf  Mahsir  c,  en  Karpeflsk: 
Barbustor,  Barbus  Mosul;  a  ~  rod. 

Malm  ['ma'hu']  Tyveriets  Djaevel,  i  Shakespeares 
King  Lear.  Jvf  Obidicut! 

maian  ['me^n]  ent  laugstrakt  Edderkop  c  [macropod]. 

maid  [me'd]  jf  S0mrokke,  *Pigrokke  c :  Raja  clavata 
[thornback].  maid  [me'd]  Jomfru,  Pige,  Froken;  Pige, 
Tjenestepige  c  [servant  ~J;  there  are  more  ~s  than 
Mary,  and  more  men  than  Michael  der  er  flere  brogede 
K0er  (*flere  flekkede  Hunde)  end  Praestens;  an  old  ~ 
en  gammel  Jomfru,  joe  en  Peberme;  die  a  ~  do  ugift; 
-  of  all  work  Enepige;  -  of  honour  Hofdame,  Hof- 
froken;  Kammerjomfru  c;  _'s  room  Pigekammer  n. 

Maida  ['me'da]  «. 

maidan  ['maidan]  hind  Slette;  Plads,  Esplanade; 
(V?eddel0bs)bane  c ;  Torv  n.  Is.  the  Maidan  Kalkuttas 
Park,  den  fine  Verdens  Promenade  og  Troppernes 
Exercerplads. 

maiden  ['me'dn]  Jomfru  (hst  M0),  Pige;  Vadskemaskine; 
austr  si  Pebermyntesnaps,  *Peppermyntedram  c;  the 
Maiden  t  sc  Jfernjomfruen,  Guillotinen.  Jvf  Scott, 
The  Abbot  XX  205  &  XVII  177  T!  the  Maiden  & 
isjer  om  nogle  Skser  p.  Irlands  Nordkyst.  maiden.  Som 
a  isaer:  jomfruelig  [Tilbageholdenhed  reserve];  Pige-, 
Fr0ken-;  fig  bl.  a.  f0rst;  .  assizes  or  session  Kredsting 
n  uden  Kriminal-  eller  Livssag  > ;  Sophist  made  his  - 
bow  over  the  country  (Hesten)  Soflst  gjorde  sit  f0rste 
Ridt  f.  Almenheden,  del  tog  f0rste  Gang  1  et  (Vaedde)- 

»  i  hvilke  Tilfaelde  Sherififen  plejer  at  foraere  Dom- 
meren  et  Par  hvide  Handsker. 


la-  i-  u-}  osv.  lange  som  i  fcr,  feel.,  fool;  ['ba]  TrykBtavelse,  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [9-3  hurt;  [a]  inner; 


mai 


647 


mai 


10b;  the  ~  city  den  jomfruelige  By,  is.  om  Londonderry; 
_  convent  Fr0kenkloster ;  in  her  ~  days  i  hendes 
(.  .  .  sine)  Pigedage,  som  Pige;  -  engagement  f0rste 
Batalje,  Ilddaab  c;  „  lady  ugift  Dame;  -  lobs  mindre 
Orm  (*Mark)i  sp;  -  name  Pigenavn;  _  speech  (nyt 
Medlems)  f0rste  Tale,  Jomfrutale;  _  stakes  jomfrueligt 
L0b  o :  mellem  Heste  som  ikke  bar  sejret  f0r;  _  sword 
jomfrueligt  Svserd.  Jvf  vt  flesh!  the  ~  town,  is.  om 
Edinburgh;  -hair  ^  Benbrsek  c,  *Romegrses  n,  Valsaks : 
Narthecium  ossifragum;  gul  Snerre,  Jomfru  Maries 
Sengehalm,  Klammerurt,  *Gulfegre,  Gulmaure,  (Mari) 
Fegre :  Galium  verum;  Clematis  c  vitalba;  -  head  [-bed] 
Jomfrustand;  Jomfruelighed ,  Jomfrudom  c;  -s  ^  Bakke- 
rod,  Kvaesurt,  ogs.*  Pimpinelle  c:  Sanguisorba;  -hood 
[-hud].  Se  maidenhead!  -like  jomfruelig;  cont  om 
Mand:  jomfrunalsk.  maidenliness  [-lines]  jomfrueligt 
Vaesen,  Jomfruelighed  c.  maidenly  [-li]  jomfruelig; 
serbar,  tilbageb olden .  maiden  |  pink  ^  « Jomfru  »levk0j 

c:  Dianthus  virgineus; plum  amr  «Jomfrublomme 

(*-plomme)» :  Comocladia,  hvis  Saft  ssetter  nsesten  uud- 
slettelige  sorte  Pletter. 

maidhood  ['me'dhud].  Se  maidenhead!  Pigedage  pi. 
maidish  ['me'di/].  I  Forbb.  m.  et  andet  Adj:  old  ~ 
gammelfr0kenmaessig ;  prim  and  old  ~.  maid|marian 
[meid'mse-arian]  Majdronning;  theat  Rolle  udfert  af  en 
kvindeklaedt  Mand;  £  Maid-Marian  c,  en  gammel 
Dans;  .-servant  Tjenestepige  c.  Maidstone  ['me'dstan] 
s.  maidsweet  ^  Mj0durt  c:  Spiraea  ulmaria. 

maieutic  [mei'jirtik]  F0dselshjaelp-,  Jordmoder-,  som 
h0rer  t.  F0dselshjselp. 

maigre  ['ineiga]  jf  0rnefisk  c:  Scicena  aquila. 
raaigre-food  ['meigafu'd]  theol  mager  Kost,  Fastekost  c. 

maihem  f'meihem]  t  Lemlsestelse  c  [maim]. 

mail  [me1!]  Ringpanser;  Panser  n;  t  lille  M0nt  (*liden 
Mynt),  is.  Halvpenny  af  S01v;  prov  Afgift,  is.  Forpagt- 
ningsafgift  c.  Jvf  coat,  blackmail!  mail  [me1!]  vt 
klsede  i  (Ring)panser;  pansre.  mail  [me1!]  (stor)  Kuflert 
t;  Post-Seek  [~  bag];  -F0rer  /_  guard];  -Vogn  c  /"- 
carriage];  -Tog  n  [~  train];  Post  c.  Jvf  due!  the  -s 
[Postgangen]  were  irregular;  by  (today's)  _  m.  Posten 
(idag,  m.  Dagens  Post),  mail  [me1!]  vt  forberede  til 
Postforsendelse ;  sende  paa  Posthuset  (*ogs.  Isegge  i 
Posten),  indie vere.  mailable  ['me'labl]  forsendelig  m. 
Posten.  mail|agent  (is.  rejsende)  Postekspedit0r  c; 
-bag  Postssek;  -cart  Postkarre,  *Postkj3erre;  Barnevogn 
c,  for  noget  st0rre  B0rn;  -clad  panserklsedt,  harnisk- 
klaedt.  mailen  ['maUin]  sc  Gaard  c  [farm].  Jvf  mail- 
ing I  mail-guard  Postf0rer  c.  mailing  ['meUirj]  Af- 
sendelse,  Indlevering,  Ekspedition  c  (med  Posten). 
mailing  ['merlin]  sc  Gaard  c  [farm].  Ogs.  mailen. 
mail | man  Postf0rer  c;  -room  &  Postekspedition  c; 
-route  Postvej;  -sack  Postssek;  — setter  sc  Post- 

aabner(ske)  c;  -shirt  Panser-Skjorte,  -Sserk  c; stocks 

(bedste)  gul  Formsten  c.  Jvf  cutter,  malm-bricks! 
tender  Post-Ekspeditionsbaad;  — train  Posttog. 

maim  [meJm]  vt  lemlseste,  g0re  t.  Kr0bling(e),  P 
skamslaa.  maim  [meim]  Lemlsestelse  c.  maimedness 
['meimidnes]  Lemlsestelse,  lemlsestet  Tilstand  c. 

Main  [me'n,  main] :  the  ~  Main  c.  main  [me'n]  f 
Kast;  Spet  n  Kamphaner;  Hanekamp  c;  a  most  valiant 
_  of  gamecocks;  fling  a  ~  with  vove  et  Spil  med;  fig 
binde  an  (el.  tage  det  op)  med.  main  [me'n]  Kraft; 
Hoveddel,  Hovedmasse  c  [chief  part,  „  portion, 

1  the  smaller  ones  (lobs),  without  this  ring,  are 
termed  maiden  lobs.  Bickerdyke,  Angling  for 
Coarse  Fish  58. 


bulk];  aabent  Hav,  (Verdens)hav  [the  high  sea];  Hoved- 
land  [modsat :  island] ;  Kontinent,  Fastland  [J,and, 
continent];  Hovedr0r  n,  Hovedledning  [principal  duct 
or  pipe];  railw  Hovedlinie  c  [~  line];  sp  Gennem- 
snit  n  af  Points  som  skal  kastes;  Pakkurv  c.  Jvf 
hamper!  Se  might!  main  [me{n]  Hoved-,  vaesent- 
lig(st),  vigtigst;  p  (rigtig)  stor.  I  &  Smstgg.  oftest : 
Stor(e)-;  the  -  army  Hovedbseren;  -  battle  Hovedslag; 
the  _  body  Hovedafdelingen ;  the  -  body  of  the  fleet; 
though  I  am  a  _  [stor]  bungler  at  a  long  story . . .;  have 
an  eye  for  (or  a  care  of)  the  ~  chance  se  p.  det  solide, 
*ogs.  have  Nseringsvet;  _  connecting  rod  dmp  Forbin- 
delsesstang,  Vevstage  c ;  perceiving  that  _  force  [Magt 
alene,  fysisk  Kraft]  could  not  clear  the  passage  . .  .; 
use  (~)  force  bruge  Magt;  by  ~  force  m.  Magt,  m.  Void, 
v.  Magtanvendelse;  ~  sea  aaben  (el.  rum)  S0,  aabent 
Hav;  the  long  ~  street,  Hovedgade,  the  „  stress  Hoved- 
vaegten ;  the  _  thing  det  vigtigste,  Hovedsagen ;  it  is  a 
-  [fuldstsendig,  stor]  untruth;  in  the  ~  i  Hovedsagen, 
i  det  vsesentlige;  it's  true  enough  in  the  ~;  a  little  of 
everything  is  nothing  in  the  _  lidt  af  hvert  er  intet  i 
Grunden.  main  [me{n]  ad  R  &  amr  svsert;  John  here 
is  ~  clever  at  it;  we  was  -  pleased. 

Malna  ['maina]  Majna  n,  det  sydlige  Morea. 

main|boom  £  Stor(e)bom; couple  Binderfag  n; 

--deck  Hoveddsek:  0verste  Dsek,  p.  Handelsskib;  Dsek 
mellem  Bak  og  Hytte;  0verste  Batteridsek. 

Maine  [me^n,  main] :  the  ~  Main  c  [Main].  Maine 
[mein]  Maine  n;  ,  law  Forbudslov,  streng  Afholden- 
heds(*N0kterheds)lov,  i  Staten  Maine. 

main! guy  ['meingaij  i  Cirkusspr:  Ejer,  Bas,  Mand  c 

for  det  hele; hamper  Haandkurv; keel  fast  K01; 

-land  ['meinland]  Fastland,  Hovedland. 

mainly  ['me'nli]  ad  isser,  vsesentlig,  hovedsagelig, 
nsermest.  Jvf  consequent! 

mainmast  ['me'nma'st]  Stormast. 

Mainote  [mai'nout]  Majnot  c,  Beboer  af  Majna,  det 
sydlige  Morea;  like  boat  of  island  pirate  or  _  (Byron, 
The  Giaour).  Majnoterne  hjems0gte  som  S0r0vere  tit 
Afrikas  Kyster. 

mainour  ['me'na] :  taken  with  the  -  t  ?wr  grebet  p. 
fersk  Gerning,  m.  Kosterne  i  Haanden  eller  p.  sin 
Person,  mainpernor  ['meinpa  na]  f  jur  Kautionist  c, 
for  Anklagedes  M0de  i  Retten  p.  bestemt  Dag. 

main  [pin  Slutnagle;  Hovedbolt  c,  paa  Vogn;  — plot 
Hovedhandling  c,  i  Drama. 

mainprise  ['me'npraiz]  s  &  v  L0sladelse  c  (10slade) 
mod  Kaution. 

main  |  rig  ['me'nrig]  sc  jur  Blanding  af  Jordstykker 
tilh0rende  forskellige  Ejere,  *Teigb'landing  c.  Ogs. 
runrig;  ^sall  ['me^sl]  Storsejl;  — sheet  Storsk0de; 
—spring  Hovedfjeder;  Fjeder,  i  Ur;  fig  Drivfjeder; 
..stay  Hovedst0tte,  vigtigste  St0tte  c;  i  Stor(e)stag  n; 
this  admirable  comedian,  long  the  „  of  the  Gymnase; 
.stream  Hovedstr0m. 

maintain  [men'te'n,  man-,  me!n-]  vt  holde;  vedlige- 
holde  [Samtalen  (the)  conversation];  opretholde;  opret- 
holde,  hsevde,  fastholde,  forsvare  [en  Paastand  an 
assertion,  a  contention];  holde,  hsevde  [en  Stilling  a 
position];  underholde,  fors0rge,  ernsere  [en  Familie  a 
family];  haandhseve;  ogs.  £  gennemf0re  [en  Fuge  a 
fugue].  Jvf  dead-and-alive,  gravity!  the  impossibility 
of  ~ing  this  act,  af  at  opretholde  (el.  gennemfare) 
denne  Lov;  _  [hsevde,  opretholde]  his  present  char- 
acter or  reputation;  ~  [isser:  holde  p.]  her  dignity;  ~ 
[vedligeholde]  the  fertility  of  the  soil,  a  certain  degree 
of  heat  in  a  furnace;  what  _s  one  vice  would  bring 


[e1]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [Q]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sin^,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [»]. 


mai 


648 


mak 


up  two  children,  maintainable  [men'te'nabl,  osv.] 
holdbar;  som  kan  opretholdes  (el.  forsvares,  haevdes, 
Ac),  maintalner  [men'te'na,  osv.]  is.  Opretholder; 
Haandhsever;  Ha>rd«r;  Forsvarer;  Forserger  c.  main- 
teaaiee  f'me'nttnans]  Vedligehold  n,  Vedligeholdelse; 
Opretholdelse;  Htevdelse  c,  Forsvar  [af  Paastand,  Ret, 
Stilling  of  an  assertion,  of  a  right,  of  a  position]; 
Underhold  n,  Ernaering;  Naering  c.  Jvfs  care,  in-main- 
tenance!  find  a  _  for  skaffe  .  .  .  Underhold,  skaffe 
Underhold  for  .  .  .,  forserge  .  .  . ;  cap  of  _  Hertughue; 
(Borgermesters)  Forvserkshue. 

Maintenon    fr   ;  -  cutlets  Koteletter  i  Papir. 

main-top  ''me'ntap]  J..  8tor(e)maers. 

Malnwaring  ['manarirj;  'me'nwae-orin]  s.  Jvf  Manner- 
ing! 

main-yard  [Ime1nja  »d]  J,  Stor(e)raa. 

nai-pin  nme'pinj  Agent,  Forretningsferer  c.  I  kan- 
tonsk  Pidgin  [comprador,  steward]. 

malr  [mae'8,  mae  r]  sc  &  prov  mere  [more].  Jvf 
Swithin!  inaist  [me'st]  a(d)  sc  &  prov  mest  [most]; 
mesten  o :  naesten  [almost],  maist Uns  [-linz]  sc  &  prov 
for  det  meste;  i  Almindelighed  [generally]. 

niaistrj  ['me'stri]  anglo-hind  Formand;  Mestersvend; 
Haaudvaerker  c.  Ogs.  mixtry. 

maize  fme'z]  $  Majs  c :  Zea  [Indian  corn].  Jvf  cob, 
earl  even  the  blood-red  ear  (of  maize)  to  Evangeline 
brought  not  her  lover.  Longfellow.  Det  er  en  Overtro, 
at  hvis  en  Pige  finder  et  blodredt  Majsaks,  vil  nun 
have  en  Bejler,  inden  Aaret  er  omme.  mai7.ena[me!'zi-na] 
Majssttvelse  c. 

majestic  [ma'dgestik]  nuijostaMi.sk.  majestically  [-all] 
admajestaetisk.  majesty  ['madgisti]  Majestaet  c.  Undert. 
ogs.  i  Tiltale;  his  (or  her)  Majesty's  enemies  Rigets 
Fjender  (*Fiender);  allow  me,  your  Majesty,  to  present 
to  you  .  . .  Aim.  sir(e),  madame. 

majolica  [ma'dg&lika,  -'jou-]  Majolika  c,  farvede  og 
emaHlerede  Lervarer.  Ogs.  -  ware. 

majooii  [ma'dgu'n].    Se  madjoon! 

major  ['meidga]  sterre  [Akse  axis}-  J"  stor  [Ters  third], 
sterst  [Del  part];  _  key  or  mode  J^  Durtoneart  c;  the 
_  establishment  de  hejere  Bestillingsmaend,  Embeds- 
maand1;  surrender  to  the  _  force,  til  vis  major. 
Kipling,  Stalky  &  Co.  34  T;  -  interval  ^  stort 
Interval;  the  _  part  or  portion,  ogs.  St0rstedelen; 
Phrygia  Major  Storfrygien ;  _  premise  Forsaetning  c,  i 
Slutning;  _  saultee  Halvpenny  c  si  [madsa  saultee]. 
major  ['me'dga]  &  Major;  Bataillonschef;  jur  fuld- 
myndig  (Person);  log  Forsaetning;  ^  Dur.  Undertiden 
Borgermester  c  [mayor],  major  ['me'dga]  vi  sc  spanke, 
stoltsere;  .  about,  major  at  [ma'go'ra-]  jur  Majorat  n, 
F0rstef0dselsret  c;  i  Frankrig  ogs.  Stamgods  n  eller 
Stamejendom  c  knyttet  t.  en  arvelig  ^Erestitel.  majorate 
['me'dgoret]  J£  Majors  Rang;  Majorspost  c. 

Majorca  [ma'dga^ka]  s.  Majorcan  [-kan]  majorkansk; 
s  Majorkaner  c;  Majorkansk  n. 

major|domo  ['me'dga'doumo"]  Husfoged,  Hushov- 
mester,  Forvalter;  Majordomus  c.  I  sidste  Betydning 
aim.  mayor  of  the  palace;  — general  Generalmajor  c. 
Forkortet :  Maj.-Gen.  majority  [ma'dgariti]  ^  Majors 
Rang;  Majorspost;  jur  Fuldmyndighed;  Flerhed,  Majori- 
tet  c,  Flertal  n  [the  greater  number];  parl  is.  Majori- 
tet  c;  the  great  .  of  Massen  (el.  den  store  Flerhed) 
af .  .  .,  de  allerfleste  .  .  .;  have  a  -  have  (el.  vaere  i) 

i  The  higher  officials,  or  "major  establishment",  as 
we  should  can  them  in  England  -  i.  e.  clerks,  post- 
masters, &c.  The  Globe  10  June  1893. 


Majoritet;  join  the  ~,  figurlig:  gaa  over  t.  Forstserk- 
ningen  (ogs.*  til  den  store  Brigade)  0:  afgaa  v.  D0den; 
by  a  .  of  500  votes  (by  the  -  of  one)  m.  en  Majoritet 
af  500  Stemmer  (m.  en  Stemmes  Overvsegt) ;  he  got  in 
on  [valgtes  med]  an  amassing  ~;  a  ~  party  «Myndig- 
heds»selskab,  Selskab  (F  Glide)  n  i  Anledning  af  Ens 
22de  Fedselsdag.  majorship  ['me'dsa/ip]  &  Majors 
Rang;  Majorspost  c. 

majoun  [ma'dgu  n]  hind  Konserve  c  af  Opium  eller 
af  Bang  [madjoon,  &c]. 

Majuba  [me'dgu'ba].  Is.  _  Hill,  et  Slagsted  i  Syd- 
afrika. 

majum  [ma'dgu 'm].    Se  majoun  &cl 

majnsculae  [ma'dgAskjuli']  Majuskler,  store  Forbog- 
staver,  is.  i  aeldre  Haandskrifter.  majuscule  [ma'dgAS- 
kju'l]  Majuskel  c,  stort  Forbogstav  n. 

1.  make  [me'k]  sc  Lige;  Kammerat;  Fselle  c  [mate]. 

2.  make  [me'k]  sc  Halvpenny  c,  bl.  Skoleborn  [mag], 

3.  make  [me'k]  vt  g0re,  F  lave  (p*lage),  forfser- 
dige   [St0vler  boots],   fabrikere,   tilvirke,   (is.  i   st0rre 
Maengder:)  producere;    g0re,    ska  be   [create].     Med 
Obj.  &  Apposition:    g0re    [ham  til  Konge  him  king; 
Kaptajnen  (*Kapteinen)   til   sin  Fortrolige   the  captain 
his  confidant;   ham  lykkelig  him  happy;  det  bekendt 
it  known;   det    offentligt  it   public].     Med    Infinitiv: 
lade  [ham  gere  det  him  do  it],  bringe  .  .  .  til  at .  .  .; 
udg0re,  danne  [en  staerk  Majoritet  a  strong  major- 
ity; en  Trekant  a  triangle];  naa,   naa  frem  til  [gain, 
reach];  &  gore  [Land  the  land;  en  Havn  a  harbour], 
faa  Rending  af   /_   out];   bevirke   [en   Forandring   a 
change];    F  fortjene,    tjene  [Penge  money};  si  g0re 
o:  stjsele  [steal].    Jvf  bl.  a.  2.  course,   vi  cry,  enemy, 
fast,  made,   nothing,  peace,  purpose,   speech,   value! 
be  making  vaere  i  Arbejde  &c ;  a  praise  or  condemna- 
tion might  ~  or  break  me,   kunde   blive   min   Lykke 
eller  min  Ulykke.    Andre  TilfF.  med  substantivisk 
Objekt:    „   arms  F  slaa  staerkt  ud  (*ogs.  kave)  med 
Armene;   my  character  is  to  ~  in  the  service  rnin  fag- 
maessige  Anseelse  skal  endnu  f0rst  oparbejdes,  skabes, 
grundlaegges;  child  ~s  [hedder,  *heder]  children  in 
the  plural;  cigars  well  made  vellagte  Cigarer;   .  the 
[tilbagelsegge  denne]  distance;  making  [hvilket  g0r  (el. 
bliver)]  a  florin  each;  two  and  (or  twice)  two  -  four, 
er  fire;  _  herring  sc  tilvirke   (*ogs.  virke)  Sild  [cure 
herring];  I  really  cannot  make  money  jeg  kan  da  ikke 
lave  Penge;   thus  there  was  made  an  opening,  isaer: 
saaledes  dannedes  (el.  blev)  der  en  Aabning  <fec;    he 
will  never  _  a  painter   der  bliver  aid  rig  nogen  Maler 
af   ham;    _   (him)    a   good  wife  blive  (ham)  en  god 
Hustru;    what  do  you  ~?   &  hvad  g0r  De  det  ud  til? 
hvad   Kending   bar   De   (af  Land)?     I   Passiv   med 
Infinitiv  og  Infinitivsmaarke:    children   should 
be  made  to  rise  at  an  early  hour  man  b0r  lade  B0rn 
staa  tidlig  op ;   the  fastest  train  can   be  made  to  go 
[is.  kan  bringes  (el.   kan   bringe  det)   op  til]   55  kilo- 
metres an  hour;  the  humiliation  which  she  had  been 
made  to  undergo,  som  hun  havde  maattet  underkaste 
sig.       Med    adjektivisk    Apposition:    this    fact 
made  her  looked  up  to  by  her  relations  dette  gjorde, 
at  hendes  Familie  saa  op  t.  hende.     Med  Praeposi- 
tioner:   he  was  made  for   [ban  er  som  skabt  t.  at] 
teaching  children;  they  are  made  on  purpose  for  it 
det  er  deres  Bestemmelse,  deres  Bestilling,    F*  de  bar 
sligt  at  gj0re;   what  they   _  from   [tjener  paa]   their 
skins  they  spend  as  soon   as  . . .;  ~  into  .  . .  gore  .  .  . 
til  .  .  .;   it   -s  us  into  dignified  persons  det  giver  os 
Vaerdighed ;   .  a  farmer  of  him  g0re  ham  til  (el.  lade 


i-  tr]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hwrt;  [a]  inner; 


mak 


649 


mak 


ham  blive)  Landmand;  what  do  you  ~  of  it?  hvad  faar 
du  det  t.  at  vsere  ?  I  don't  know  what  to  ~  of  it,  hvad 
jeg  skal  tro  (el.  tsenke  om  det);  „  out  opdage,  faa  0je 
paa,  skelne  [discover,  descry];  udfinde  [find  out];  faa 
Rede  paa  [ascertain] ;  begribe,  fatte,  opfatte,  sk0nne 
[comprehend];  forklare  sig  [account  for];  be  vise,  godt- 
g0re,  vise  [prove,  show];  levere  [furnish];  skaffe,  til- 
vejebringe,  opdrive  (*ogs.  fremskaffe)  [Pengene  the 
money;  hele  Summen  the  whole  sum];  udfserdige,  ud- 
skrive  [en  Regning  a  bill],  opssette;  gere  til .  .  .,  frem- 
stille  som  [represent  as];  &  gere,  faa  Kending  af.  Jvf 
3.  case!  .  out  his  case  bevise  sin  Paastand;  -  it  out 
F  isser:  klare  (*ogs.  greie)  sig,  slaa  sig  igennem,  *ogs. 
soutinere;  we  must  ~  it  out  [klare  (*ogs.  greie)  det]  as 
we  can;  I  can't  ~  it  out,  ogs.  jeg  kan  ikke  blive  klog 
(*ogs.  jeg  begriber  mig  ikke)  paa  det ;  I  must  see  how 
I  can  ~  matters  out,  klare  (*ogs.  greie)  Sagen,  f* 
klare  Braserne;  he  could  „  nothing  out  han  fik  intet 
udafdet;  how  do  you-  that  out?  *isser:  hvorledes 
faar  De  det  til?;  not  so  bad  as  report  ~s  (or  they  ~) 
it  out  ikke  saa  slemt  som  der  gaar  Ord  af,  som  det 
har  Ord  for  (at  vsere),  som  man  vil  g0re  (el.  have)  det 
til,  bedre  end  sit  Rygte;  what  do  you  ~  her  out?  & 
hvad  g0r  du  den  ud  til?  a  light  which  the  captain 
made  out  to  be  that  of  Scilly,  som  F0reren  gjorde  ud 
til  Scilly !;  _  him  out  to  be  [fremstille  ham  som]  a  man 
of  very  vindictive  temperament;  ~  out  to  eat  it  klare 
(*ogs.  greie)  at  spise  det;  he  made  out  [det  lykkedes 
ham  endelig]  to  reconcile  them;  ~  over  omg0re,  om- 
lave;  forandre,  omsy;  over dr age;  afhsende  [dispose 
of];  dadlende:  voldgive,  give  i  Ens  Void  udlevere; 
that  the  Christian  Church  was  made  over  in  its  very 
cradle  to  [udleveret  .  .  .  til]  lies  and  the  father  of  lies; 
„  up  bl.  a.  samle,  slaa  sammen  [til  into];  gore,  lave 
[en  Masse  t.  Filler  a  mass  into  pills];  (sammen)lave, 
digte,  opspinde  [fabricate];  g0re  (el.  lave)  istand  [en 
Bylt  a  bundle];  Isegge  sammen  [et  Brev  a  letter];  bi- 
laegge  [en  Uenighed  a  difference;  en  Strid  a  quarrel]; 
udfylde  [det  manglende  the  deficiency,  deficiencies]; 
supplere,  udfylde,  f.  Eks.  ved  nye  Valg;  danne,  udg0re 
[form,  constitute,  compose];  erstatte,  godtg0re  [Tabet 
the  loss;  ham  Forskellen  the  difference  to  him];  opg0re 
[Regnskabet  the  accounts];  bringe  i  Rigtighed,  berig- 
tige  [settle,  adjust];  bringe  a  jour  [bring  up  to  date]; 
typ  (endelig)  ombrsekke.  Ogs.  a&s;  &  beslaa  [et  Sejl 
a  sail].  Se  3.  account,  conduct-mark!  ~  up  a  face  (a 
garment)  ssette  et  Ansigt  op  (lave  et  Klsedningsstykke); 
-  up  his  face,  om  Skuespiller  &c:  sminke  sig,  Isegge  sin 
Maske;  ~  it  (or  the  matter)  up  again  g0re  det  godt  igen, 
bilsegge  Trsetten,  blive  Venner,  blive  Venner  m.  ham 
&C;  he  ~s  it  up  as  he  goes  along  han  digter  det  (op) 
efterhaanden ;  -  up  his  mind  bestemme  sig  [til  at  to], 
fatte  (el.  komme  t.)  en  Bestemmelse,  blive  enig  m.  sig 
selv,  tage  sin  Beslutning,  tage  sit  Parti,  g0re  op  m. 
sig  selv;  you  shall  have  a  husband;  so  ~  up  your 
mind  to  it,  bestem  dig  derfor !  ~  up  his  mind  to  . . . 
(Inf.),  bestemme  sig  til  (el.  beslutte)  at .  .  . ;  7  had 
made  up  my  mind  [gjort  op  (med  mig  selv)]  that  he 
was  attached  to  you;  _  up  his  mouth  for  F  spidse 
Munden  efter;  my  opinion  is  made  up  jeg  er  bleven 
enig  med  mig  selv,  *ogs.  jeg  har  opgjort  min  Mening; 
_  up  a  parcel  (a  prescription)  g0re  en  Pakke  istand 
(udf0re  en  Recept);  _  up  a  story  out  of  the  whole 
cloth  opdigte  en  Historic,  *ogs.  lyve  en  hel  Historie  op, 

1  Mserk  ogs.  &  where  do  you  make  us  to  be?   *hvor 
gj0r  du  os  ud  til  at  vsere? 


p*  lyve  ih6p;  .  up  a  sum  fylde  en  Sum;  be  making 
up  a  sum  for  (or  to  buy  Ac),  isser:  samle  Penge  til. . .; 
-  up  the  lost  time  indhente  det  fors0mte ;  what  he 
wanted  in  bulk,  he  made  up  [havde  (el.  tog)  han  igen] 
in  spirit;  fellows  with  no  small  vices  usually  ~  it 
up  [tager  gerne  Erstatning  (*ogs.  sin  Mon  igen)]  in 
big  ones;  all  bodies  are  made  up  [bestaar]  of  atoms; 
society  is  made  up  of  [bestaar  ikke  af  andet  end]  de- 
ception; what  I  lacked  in  strength  I  made  up  with 
[b0dede  jeg  paa  v.]  the  dexterity  arising  from  con- 
stant practice. 

4.  make  [me'k]   v.  reft:  ~  himself  g0re  sig;   theat  & 
fig  maskere  sig,    *ogs.   Isegge  sin   Maske;   sminke   sig; 
_  themselves  seen  and  felt  lade  sig  se  og  fale;  7  don't 
wish  to  ~  myself  out  (to  be)   better  than  I  am,  isser: 
jeg  vil  (*skal)  ikke  g0re  mig  bedre,   end  jeg  er;   we 
forget  to  ~  ourselves  up   [maskere  os,   *ogs.  stelle  os 
til],   and  for  once  our  genuine  tastes  show  themselves 
freely. 

5.  make  [me{k]  vi  &  a&s  lave  (R*  lage),   fabrikere, 
sy  <fcc  [for  mig  for  me];   gaa  (i  en  vis  Retuing),   drage, 
10be,   stile,   styre   [i  Retning  af:  for  or  towards],  tage 
Retningen,   egl  om  Skib  ogs.  ssette  Kursen;    stige,   is. 
om  Tidevand  &  om  Vand  i  Skib  [rise];  &  fortone  sig 
[i  lave  H0je  (*Hauser)  in  low  hummocks],    Jvf  ebb,  ex- 
portation,  if,  tide!    ~    and   break,   i   Elektricitet    is. 
lukke  og  aabne  Str0mmen   [close  and  open  a  circuit]; 
water  was  making  [V andet  steg]  in  the  hold;  the  sea 
was  making  rapidly  and  the  ship  was  pitching . .  .;  ~ 
against   tale    (el.    vidne)   mod,    gaa  .  .  .  imod,    vsere 
ugunstig   (el.  til  Skade)  for;   _  as  if  or  as  though  . . . 
lade  som,   lade  som  om  .  .  .;   „    as  if  (or  as  though) 
to  .  , .  g0re  Mine  til   at  .  .  .;   _   at  gaa  imod;   the  tiger 
made   at   the   sportsman;   he   made   at  me  with  his 
neive  han  stak  mig  en  ud  (*lagde  til  mig)  in.  Nseven 
sc;  _  away  with  skaffe  (el.  rydde)  afvejen,  g0re  det  af 
med,  tage  (iPassiv:  komme)  afdage,  drsebe;  0del?egge; 
mere  &c  afhaende,   sselge   [dispose  of];  _   away  with 
himself;    ~  for,    ogs.  stile    henimod,    stile  paa,    tage 
Vejen   (el.  ssette   Kursen)   til,   gaa  i  Retning  af,   tage 
Retningen  henimod,   styre  mod;   fig   (m.  upers.  Subj:) 
vsere  gunstig  (el.  til  Fordel)  for;  tale  for,  drage  i  Ret- 
ning  (el.  gaa  i  Fav0r)  af  /»  (or  tell)  in  favour  of]; 
when  it  ~s  for  [er  til]  his  advantage;  ~  for  good  vaere 
t.  det  gode;   _  for  the  happiness  of  our  people;  ~  in 
favour  of.    Se  ovfr!    _  in  with  sc  blive  indgaaet  rued, 
komme  i  det  med  [make  thick  with];  _  off  skynde  sig 
afsted  el.  vsek,  begive  sig  (skyndsomt)  bort,  *ogs.  ssette 
afgaarde;  pakke  sig;   _  off  with  the  money,  ogs.  ssette 
Pengene   overstyr;   _   out,  absolut:   fremstille   det   (el. 
Sagen);    klare  (*ogs.  greie)   sig;   he  is  not  so  bad  as 
people  ~  out,  som  Folk  g0r  ham,   han  er  bedre  ends 
Rygte;   if  this  fine  weather  lasts,  we  shall  ~  out  very 
well  with  our  meals  up  here  [on   a  steamer's  fore- 
castle]; _  to  g0re  Mine  til  at  .  .  .;  _  towards.    Se  ovfr! 
_  towards  home  drage  (el.   tage  Vejen)  hjemad   (*ogs. 
hjemover);  _  up  bl.  a.  forlige  sig,  blive  Venner  (igen), 
F  g0re  det  godt  igen;  theat  kostumere  (el.  maskere,  is. 
male  &  sminke)  sig;  fig  maskere  (el.  forklsede)  sig,  paa- 
tage  sig  en  Maske,  F  *  ogs.  stelle  sig  til  [disguise  oneself]; 
~  up  for  lave  sig  til  [at  10be  a  run];  erstatte;  indhente 
[det  fors0mte  lost  time];  they  seemed  to  ~  up  in  wonder 
for  the  want  of  [ved   Undren  at  b0de  p.  deres  (*sin) 
manglende]  intelligence;  -  up  on,  isser  sc  indhente;   ~ 
up  on  them;   condense  morning  worship  into  a  single 
sentence  to   _   up  on  the  clock,  for  at  vinde  ind  p. 
Tiden,   for  at  spare  Tid;   -  up  to  nserme  sig;   nserme 


hate;  [o«]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  fo]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


mak 


650 


Mai 


sig,  sage  en  Tilntermelse  med;  g0re  Kur  (F  Hane- 
ben)  til  [en  Dame  a  lady],  F*  ogs.  kure  for;  -  up  to 
him  for  ferstatte  ham;  all  he  has  lost;  .  up  with 
blive  forsonet  (el.  forligt,  forsone  sig,  forlige  sig;  med; 
.  up  with  her  lover  F  ogs.  gere  det  godt  igeii ;  the 
night  made  upon  us  Natten  faldt  paa;  -  with  vaere 
enig  med. 

6.  make  ;me'k]  Bygning;  Form,  F  Fa?on;  Beskaffen- 
hed,  Natur;  Tilvirkning  c,  Arbejde,  Fabrikat  w;  si 
Forretning  c  o:  Tyveri.  Jvf  s  fit!  a  bad  or  good  _; 
only  our  on-n  ~,  Fabrikat;  he's  not  the  _  of  man  to 
take  [ikke  den  (Mand)  cler  tager]  that  quietly;  of 
English  _,  Tilvirkning  &c;  commended  for  excellence 
of  -  anbefalet  f.  udmaerket  Arbejde;  be  on  the  _  si 
vsere  stiv  i  sine  Priser,  (sege  at)  trrckke  Folk  op;  om 
Tyv:  vtere  ude  i  Forretninger,  ude  p.  Rov,  *ogs.  paa 
Udkig  efter  nt  at  hale.  Jvf  cadge! 

makeable  ['meikabl]  gerlig,  *ogs.  lavbar.  make|bate 
git  Fredsforstyrrer,  Urostifter,  Opvigler  c;  .beggar  $ 
Spergel.  *Linbendel,  Skorvc:  Spergula;  —belief  \.  Se 

—believe! believe  (blot;  Skin,   blot  Paaskud  n,   For- 

stillelse  c,  en  paatagen  Maske.  maker  ['me'ka]  Til- 
virker,  Fabrikant,  Forfserdiger ;  Producent;  Skaber 
[creator];  jur  Udsteder  c,  af  Egenveksel;  the  genuine 
article  at  _s'  prices,  til  Fabrikpriser.  maker-up  bl.  a 
Ombnekker;  theat  Sminker  c.  makeshift  ['me'kjiftl 
midlertidigt  Hjselpemiddel,  Nedmiddel,  Surrogat  n, 
N0dhjaelp.  midlertidig  Udvej  (*ogs.  Raad)  c.  make-up 
Udstyr;  Ydre  n,  Person  c;  theat  ogs.  Sceneydre  n; 
Maske;  Forkkeduing;  Maling,  Sminke;  F  L0gn,  Historie 
c,  Digt,  Opspind  n;  \  Fabrikation,  Tilvirkning  c;  a  - 
box;  a  bottle  of  hand  ~;  hundreds  of  patches  towards 
[til]  the  .  of  that  motley  counterpane  which  we  call 
society,  make-weight  ['me'kweH]  Fyldekalk  c. 

maki  ['ma'ki,  'maki,  'me'ki]  zoo  Maki,  Rseveabe  c, 
Sp0gelse  n.  en  Slregt  af  Halvaber  [lemur], 

making  [' me'kirj]  bl.  a.  Dannelse;  Tilblivelse  [genesis]; 
Lavning,  Forarbejdelse,  Forfserdigelse,  Fabrikation, 
Produktion,  ogs.  cone  Tilvirkning  c,  cone  Arbejde, 
Fabrikat  n.  Se  6.  make!  we  are  the  „  of  you  os 
skylder  De  alt  (hvad  De  er);  that  was  the  _  of  him  der- 
ved  gjorde  ban  sin  (el.  det  grundlagde  bans)  Lykke; 
there  is  the  ~  (or  there  are  the  ~s)  of  a  good  soldier 
in  him,  he  has  the  -.(s)  of  a  good  soldier  der  er  Stof  i 
ham  t.  en  god  Soldat,  *ogs.  ban  er  et  godt  Soldater- 
emne;  there  were  the  -«  of  an  hour-long  discussion . . .; 
to  see  his  opinions  in  the  ~  [under  Dannelse,  under 
deresTilblivel.se],  still  rude,  still  inconsistent...;  of 
your  &c  own  .  af  egen  Fabrik,  af  eget  Fabrikat; 
troubles  of  his  own  _  selvforskyldte  Genvordigheder; 

— Iron  >£f  Rabatjaern; up    bl.  a.    Komplettering,    Ud- 

fyldning;  Udstaffering  c;  Udstyr  n;  theat  Maskering; 
Forsoning  c;  F  Lavsammen,  Lyv,  Digt,  *ogs.  Lavement 
n;  scenes  which  have  no  other  existence  than  the  con- 
fused ,s  of  an  author's  invention. 

mal  rmar.  En  Forstavelse:  slet,  mislig,  mindre  god, 
uheldig. 

mala  ['me'la]  lat;  _  fides  ond  Tro;  -  fide  mod  bedre 
Vidende. 

Malabar  ['mala'ba-«>]  Malabar-,  malabarisk;  the  .  coast 
Malabarkysten ;  .  plum;  ,  Hill,  en  af  de  to  Halv0er, 
hvorpaa  Byen  Bombay  ligger,  m.  mange  Villaer,  Par- 
sernes  Begravelsesplads  («Tavshedens  Taarne»),  Ac. 

malacatune  [malaka'tju  n]  $  Kvaede  c  [quince].  Ogs. 
melocoton,  &c. 

Malacca  fma'lako];  .  beans  Malakka-B0nner  el. 
•Nedder,  nstindiske  Acajounedder,  af  Semecarpus  ana- 


cardium;  ~  cane  Sumatrarur :  Calamus  scipionum; 
_  root  malakkisk  Pilblad  n :  Sagittaria  alexipharmaca. 

Malachi  ['malakai]  Malachias,  Maleachi. 

malachite  ['malakait]  mm  Malakit,  Poppelsten  c. 

malaria  [ma'le'sia]  path  Malaki,  Lyst  til  (*paa)  ejen- 
dommelige  Spiser1;  \  B10dhed  c.  malacoderm  ['mal9- 
koda'm]  ent  b!0dvinget  Insekt  n,  Bladvinge  c,  pi  ogs. 
Malakodermata.  malacolite  [-lait]  win  Malakolit, 
Sahlit  c,  gr0n  Augit  el.  Pyroksen.  malacologist  [mala- 
'kaladgist]  Malakolog  c,  Render  af  Bleddyr.  mal- 
acology [-dgi]  Malakologi  c.  malacopterygian  [mala- 
kapta'ridgjan]  jf  B10dfinnefisk  c.  malacopterygions 
[-'ridgjas]  jf  b!0dfinnet.  malacosteon  [mala'k&stiAn] 
path  Benbl0dhed  c.  malacostomoiis  [-'kastamas]  blod- 
mundet,  -ksebet,  tand!0s.  malacostracan  [  'kastrakan] 
Malakostrace  c,  bladskallet  Krebsdyr  n.  malacostracous 
[-'kastrakas]  b!0dskallet.  maladjustment  [malo'dsASt- 
mant]  mislig  (el.  mindre  god)  Ordning  c.  maladminis- 
tration [miiladmini'stre'Jan]  daarlig  (el.  mislig,  mindre 
god)  Bestyrelse  c,  Vanstyre  n.  maladroit  [mala'droit] 
ubehaendig.  maladroitly  ad  ubehsendig.  maladroit- 
ires  s  s. 

malady  ['maladi]  Sygdoin  c. 

Malaga  ['malaga]  Malaga  n;  Malaga  c. 

Malagash  [raalo'gaj'].  Se  Madecass  &  Madecassee! 
Malagas(s)y  [mala'gasi].  Se  Madecassee!  Malagese 
['malagi'z,  -i's].  Se  Madecassee! 

malagma  [ma'lagma]  Malagma,  b!0dg0rende  Omslag, 
Gr0domslag  n. 

Malagrowther  ['malagrauSa];  Sir  Mungo  «,  en  pessi- 
mistisk  Hofmand  i  Scotts  Fortunes  of  Nigel;  Malachi 
-,  et  af  Scotts  Navneskjul. 

malaguetta  [mala'gweta];  -  pepper,  ogs.  Guineapeber 
c  &  n  (*-pepper  c),  Paradiskorn  pi. 

malaise  [ma'le'z,  fr.]  Upasselighed  c,  Ildebeflndende, 
Uvelbefindende,  Ubehag  n. 

Malakoff  ['malakaf]  s;  the  famed  ~  Tower. 

malambo  [maTambo"] ;  „  bark  Malambobark,  af  et 
tropisk-amerikansk  Tree  af  Krotonslaegten. 

malanders  ['maloudaz]  vet  Raspe  c. 

malapert  ['malapa  t]  nsesvis,  F*  ogs.  nebbet;  ube- 
tsenksom,  ubesindig,  F*  ogs.  flaaset.  malapert  nsesvis 
Person  c,  F*  ogs.  Neb,  Nebbedyr  w;  ubetaenksom  Per- 
son, F*  Flaas  c.  malapertness  [-nes]  Ntesvished,  F* 
ogs.  Nebbethed;  Ubetaenksomhed,  Ubesiudighed,  F* 
ogs.  Flaasethed  c. 

Malaprop  ['malaprap] ;  Mrs.  ~,  en  Person  i  Sheridans 
The  Rivals.  Jvf  Costard,  Partington!  malapropism 
['malaprapizmj  Malapropisme  c,  sproglig(e)  Bommert(er) 
i  Fru  Malaprops  Stil.  malapropos  [malapro'pou]  ad 
mal  a  propos,  i  Utide,  p.  urette  Sted. 

malapternrns  [malapta'ruTas]  Jf  elektrisk  Malle, 
(arabisk)  Rasch  c:  Malapterurus  electricus. 

malar  ['me'la]  malar,  Kind-,  Kindben-;  s  Kindben  n. 

malaria  [md'lae>9ria]  slet  Luft;  is.  Sumpgas,  Sump- 
luft,  Sumpmiasma,  Aria  cattiva  c;  -  fever  Malaria, 
Malaria-,  Marsk-,  Sumpfeber  c.  Ogs.  malarial  fever. 
malarial  [ma'lae^rial],  malarious  [-rias]  som  h0rer  til 
(.  .  .  som  er  smittet  af)  Malaria,  Malaria-. 

malassimilation  [malasimi'le^an]  is.  daarlig  For- 
d0jelse  c. 

malate  ['meUet,  'maletj  chem  seblesurt  Salt,  Malat, 
Sorbat  n. 

Malay  [ma'le'J  Malajer  c,  egl  Indf0dt  p.  Malakka;  Ma- 
lajisk  n.  Som  a  malajisk.  Malayan  [ma'le'an]  rnalajisk. 

i  Andre  Ord  er:  Allotriofagi,  Pika,  Pikacisme  c. 


[a-  i-  u-j  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hwrt;  [a]  inner; 


Mai 


651 


mal 


Malaysia  [ma'lei/ja,  -sja]  Malajsien  n,  det  malajiske 
Arkipel. 

Malbecco  [mdTbekou]  Malbecco,  en  Person  i  Spensers 
Faery  Queen  (III  9  <&  10),  en  Selvplager  "who  dotes, 
yet  doubts:  suspects,  yet  fondly  loves".  Malbrook  ['mal- 
brukj.  Et  Navn  der  efter  Slaget  v.  Malplaquet  (1709) 
populaert  overfartes  p.  Marlborough.  Malchns  ['malkas] 
s.  Malcolm  ['malkam].  malcomia  fmal'koumja]  $  «Hav- 
strands  »levk0j,  *-levk0j(e)  c-.  Malcomia,  Cheiranthus 
maritimus  [searocket]. 

inalconforiiiation  [malkanf8lmeij'an]  Misdannelse; 
Mangel  paa  Forhold  mellem  Delene,  Uforholdsmsessig- 
hed  c.  malcontent  [malkan'tent]  (a  &)  s  misfornejet, 
utilfreds,  p  malkontentc;  liege  of  all  loiterers  and  ~s. 
malcontented  [malkan'tentid]  misfornejet,  utilfreds,  F 
nialkontent.  malcoutentedness  [-nes]  Misfornejelse, 
Utilfredshed  c,  Misneje  c  &  n. 

Maiden  ['ma'ldn;  ?  'maldn]  s.  Maldive  ['maldaiv] 
maledivisk;  _  people;  the  ~s  Malediverne.  Maldivian 
[mal'divjan]  maledivisk;  -islanders.  Maldon  ['ma'ldn]  s. 

male  'mal(i)].  Et  Ordled  m.  samme  Betydning  som 
mal.  male  [me1!]  mandlig;  soo  ogs.  Han-;  ^  ogs.  han- 
lig;  \  mandig  [manly];  ~  child  Drenge(*Gutte)barn ;  _ 
heir  or  heir  ~  mandlig  Arving,  Mandsarving;  ~  line, 
ogs.  Mandslinie;  _  prisoner,  *ogs.  Mandsfange.  male 
[me1!]  zoo  Han;  "^  ogs.  Hanfugl,  *ogs.  Stegg;  ^  Han- 
plante;  undert.  Mandsperson  c;  -  descending  from  - 
[Mand  af  Mand]  succeeds  to  the  throne, 

Malebolge  [mali'baldge]  Malebolge  n,  egl  det  slemme 
Dyb,  den  8de  Kreds  i  Dantes  «Helvede».  Malecasta 
[mali'kasta]  Malecasta  c,  en  Personifikation  afVellysten, 
i  Spensers  Faery  Queen. 

malediction  [mali'dikfan]  Forbandelse  c.  malefactor 
[mali'fakta]  hst  Misdseder,  Forbryder  c;  the  two  ~s,  is. 
de  to  R0vere  (p.  Korset).  malefeasance  [mal'fi-zans] 
hst  Misgerning,  Forbrydelse  c.  maleformation  [rnalfa>a- 
'me'/sn]  Misdannelse  c. 

Maleger  [ma'ledsa]  Maleger  c,  Anf0rer  for  den  mod 
Maadeholdets  Borg  fremstormende  Hob,  i  Spensers 
Faery  Queen;  ~  (wretchedly  thin). 

maleic  [ma'li-ik,  'meUiik,  'maliik]  chem  Malein-;  _ 
add. 

malengine  [ma'lendgin]  f  onde  Rsenker  pi,  Svig  c; 
Malengin,  i  Faery  Queen  en  Person  som  p.  Ryggen 
bserer  et  Net  "to  catch  fools",  malepractice  [mal'prak- 
tis]  mislig  Adfaerd  (el.  Fserd,  Omgang),  Fejl,  Misbrug  c; 
is.  (af  Laege  begaaet)  Fejlgreb  n;  electoral  ~s  Valg- 
misligheder. 

malet  ['malitj  f  Mantelsaek,  ogs.*  Vadsaek,  Randsel  c 
{bag,  portmanteau].  Malet  f'malit].  Is.  Lucas  ~, 
Navneskjul  f.  Mrs.  Harrison,  nee  Kingsley. 

inaleTolence  [me'levolans]  Ondskab;  ond  Villie,  Uvil- 
lie  c;  Fjendskab,  *Fiendskab  n;  Skadefryd  c.  male- 
volent [-ant]  ond,  ondskabsfuld ;  fjendtlig(*fiendtlig)- 
sindet;  skadefro.  malfeasance.  Se  malefeasance! 
malformation  [malfa^'me'/an]  Misdannelse  c.  mal- 
formed [marfa-8md]  misdannet,  vanskabt.  Jvf  human- 
ity! 

malgoozar  [mal'gu'za]  hind  Kronforpagter  c.  mal- 
goozaree  [malgirza'rr]  Domsener  pi,  Kronland  n. 

malic  ['me'likj  ^Eble-;  ^blesaft-,  seblesur;  „  acid 
^blesyre. 

malice  ['malis]  Ondskab  c;  Had,  Nag  n,  hst  Avind; 
jur  ond  Hensigt;  $  prov  Lsegestokrose,  ogs.*  Altaea  c 
[guimauve].  Jvf  aforethought,  prepense!  bear  _  baere 
(el.  n»re)  Nag,  nsere  Had  [til  against,  to],  hst  bsere 
Avind.  Ogs.  bear  him  ~;  bear  him  so  much  _;  they 


can't  bear  „  for  six  months;  he  bore  no  ~,  ogs.  han 
var  ikke  laenge  vred;  out  of  mere  ~  af  pur  Ondskab. 
malicho  ['malit/b11,  ma'litjo11] :  this  is  miching  _  dette  er 
en  arg  Streg.  Shakesp.  &  Citater  efter  ham.  Sandsynl. 
spansk  malhecho.  malicious  [ma'lijas]  ondskabs- 
fuld; skadefro;  jur  uberettiget;  jur  i  ond  Hensigt 
foretagen,  (som  sker)  mod  bedre  Vidende;  the  ~  [onde 
Tunger]  whispered  that...  maliciously  [-li]  ad  ond- 
skabsfuldt;  skadefro,  m.  Skadefryd;  jur  mod  bedre 
Vidende,  i  ond  Hensigt;  it  was  _  whispered  [is.  onde 
Tunger  ymtede  om]  that . . . 

maliferous  [ma'lifaras]  ondartet,  skadelig,  farlig;  fell 
a  victim  to  the  ~  [farlige]  climate  of  China. 

malign  [ma'lain]  ondskabsfuld,  ildesindet;  ugunstig; 
\  ondartet;  ~  spirits;  a  ~  aspect  of  planets,  malign 
[rna'lain]  vt  tale  ilde  om,  bagtale,  beklikke.  malign- 
ancy [ma'lignansi]  Ondskab,  Hadskhed;  Ugunst;  path 
Ondartethed,  ondartet  Beskaffenhed  c  [virulence];  the 
~  of  a  fever,  of  an  ulcer,  malignant  [ma'lignant]  ilde- 
sindet, hadsk,  ondskabsfuld;  is.  path  ondartet,  giftig 
[virulent];  s  Ildesindet,  Kavaler  c,  fordum  i  puritansk 
Brug.  malignation  [nialig'ne'J'an]  \  Bagtalelse  c. 
maligner  [ma'laina]  Avindsmand;  Bagtaler,  Skumler  c. 
malignity  [ma'ligniti].  Se  malignancy!  malignly  [ma- 
'lainli]  ad  ondskabsfuldt,  med  Ondskab;  ugunstig. 

malikana  [mali'keina]  hind  Pension  c  for  tidligere 
Kronforpagtere. 

Malines  [ma'li'n]  Mecheln  n;  ~  lace,  lace  de  ~ 
mechelnske  Kniplinger. 

malinger  [ma'linga;  \  -ndgs]  vi  is.  ^  vaere  skulkesyg, 
simulere,  skulke,  forstille  sig;  ,ing  shirk  Simulant  c, 
&c  [malingerer],  malingerer  [ma'lirjgara]  is.  $£  Skulker, 
Skulkesyg,  Simulant  c.  malingery  [ma'lirjgari]  is.  ^ 
Skulken,  Skulkesyge,  Simulering,  Forstillelse  c.  Ogs. 
malingering  [-rirjj. 

malison  ['malizan,  -san]  hst  <fc  poet  Forbandelse  c; 
God's  ~  on  his  head  that  this  gainsays!  Scott;  and 
his  ~  (had)  Placed  in  the  hand  of  the  Devil's  own 
'pal'  his  son !  B  a  r  h  a  rn ,  Ing.  Leg. 

Malkin  ['ma'(l)kin]  f  Diminutiv  af  Mary,  malkin 
['ma(l)kin]  Ovnvisker;  Skure-Klud,  -Visk,  *is.  Skure- 
-Fille,  -Visk  [mop];  prov  Rsede  c,  ogs.*  Fugleskraemsel 
n,  *Fugleskr33mme  [scarecrow];  p  Sjuske,  S10je,  Slatte, 
*Slurve,  Sluske  [slut];  p  gammel  Kat,  Mons  [gri- 
malkin]; prov  Pus,  Morten,  Hare  c  [puss,  Wat]. 

mall  [mel,  mal]  git  (offentlig)  Spadseregang,  Prome- 
nade, A116ec;  git  Tinghus;  Ting  n.  Endnu:  the  Mall, 
en  Allee  i  St.  James's  Park,  London;  councils,  which 
had  been  as  frequent  as  diets  or  ~s,  ceased,  mall  [ma  1] 
Mukkert,  Trsek011e,  ogs.*  Trsehammer,  *Trseklubbe  c. 
mall  [mal]  vt  banke  (m.  Trsehammer),  bearbejde. 
Se  maul!  Mall  [mal]  sc  Malle,  Rie:  Kaelenavn  for 
Mary. 

mallard  ['malad]  >  Andrik,  *ogs.  Andestegg  [drake]; 
Stokand,  Vildand,  *P  Blaahals  c:  Anas  boschas;  Mal- 
lard Night  «Andrikaftenen»,  tidligere  ved  Alle  Sjseles 
Kollegium  i  Oxford  14  Januar,  da  en  gammel  Hymne 
(the  ancient  Mallard  Song)  udf0rtes  t.  Minde  om 
Fundet  af  en  stor  Andrik  under  Gravningen  v.  Kol- 
legiets  Anlseg. 

malleability  [malia'biliti]  Straekkelighed  (v.  Hamring), 
Smedelighed,  *ogs.  Smidbarhed,  Smidighed  c.  malle- 
able ['maljabl]  strsekbar,  smedelig,  *ogs.  smidbar, 
smidig.  malleableize  ['maljabl-aiz]  vt  g0re  straskkelig 
(*ogs.  smidig)  under  Hammeren.  malleate  ['malieH]  vt 
hamre,  udhamre.  malleation  [mali'e!/an]  Hamring,  Ud- 
hamring  c. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she,  [%}  measure;  [q]  sing    [a.  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


mal 


652 


mam 


mallecho  ['malit/o"].    Se  malicho! 

mallemock  ['malimak],  mallemoke  [-o«k]  >  Isstorm- 
ftigl,  *ogs.  Havhest  c.  Procellaria  glacialis  [molle- 
moke]. 

raallenders  ['malandaz].    Se  malanders! 

malleolar  [ma'lrola,  'maljola]  anat  som  angaar 
(. . .  h0rer  til)  Knoklerae,  is.  Ankel-.  malleolns  [ma- 
'li'olasj.  Egl  lille  (*liden)  Hammer;  anat  Malleolus, 
Ankel,  Ankelkode  c.  mallet  ['malit]  N0dde,  K011e, 
*Tnehammer,  Kjelle,  Klubbe;  i  Croquet:  K011e, 
•Klubbe;  i  Cornwall:  Fejsel  c.  malleus  [malias]  anat 
Hammer,  i  Orel;  Hammer-Musling,  -0sters:  Malleus 
vulgaris;  Hammer,  hammerformig  Ksebe  c,  hos  Snabel- 
hjuldyr  Ac. 

mallcy,  inalll(e)  ['mali]  hind  Gartner  c  [gardener]. 

Mallorqaine  [me'l&^kin].    Se  Majorcant 

mallotns  [ma'loutas]  Jf  Lodde  c  [capelanj. 

mallow(K)  ['malo«(z)]  $  Malva,  Katost  c. 

malls  [malz]  prov  Mseslinger  [measles]. 

mallum  ['malam]  Mallum,  bl.  Frankerne:  Soldaternes 
Forsamling  c  om  Foraaret  (*is  om  Vaaren)  p.  Mars- 
marken;  Ting;  Tingsted  n. 

Mally  ['mali]  sc  Maja  [Molly,  Mary]. 

malm  [mam,  ma'm]  geol  «Malm»,  Kalkjord,  i  det 
sydvestlige  England.  Isser  skikket  t.  Humleavl;  gul 
Fonnsten  c  [~  bricks].  Jvf  mailstocks! 

Malmesbury  ['ma  mzbari]  s. 

malmsey  ['ma'mzi]  Malvasier  c:  en  saa  kaldt  Drue-  & 
Vinsort. 

malocotoon  [maloko'Urn].    Se  melicotoon! 

malodour  [mal'ouda]  Stank,  slet  Lugt  c. 

Haloes  ['ma'louz];  St.  _  Saint  Malo  n. 

Malone  [ma'lolln]  s.  malone  [ma'loun]  mere  Malone 
n,  et  Stof  forfserdiget  af  Banantrsevler. 

Malory  ['malari,  ma'la'ri]  s. 

Malpas  ['malpas].    Et  Sted  i  Cheshire. 

Malpighi  [mal'prgi].  Is.  Marcello  ~,  italiensk  Ana 
torn  t  1694.  Malpighian  [-gjan]  malpighisk;  .  bodies, 
tuft. 

malpractice  [mal'praktis].    Se  malepractice ! 

m  alpresen  tation  [mal '  prezan '  te1/ an  ]  ussed  vanlig  (Foster)- 
stilling  c;  .  of  the  head;  the  rectification  of  a  ,. 

malstick  ['ma'lstik]  Malerstok.     Aim.  maulstick. 

malt  [ma(')lt]  Malt;  p  01  n;  as  merry  as  mice  in  _ 
glade  som  var  de  i  den  syvende  Himmel,  *ogs.  saa 
glade  som  Mus  i  Melbing.  malt  [m&r)lt]  vt  malte, 
maelte ;  vi  blive  (el.  gere  sig)  t.  Malt ;  p  drikke  01 ;  I 
-8.  Marryat,  J.  Faithf.  II.  IX.  209  T. 

Malta  ['ma(-)lte]  Malta  n.  Jvf  Melita!  knight  (order) 
of  _  Malteserridder  (-orden);  cross  of  ~  Malteserkors. 

maltage  ['maC)ltidgj  Maltafgift  c.  malt-dust  Malt- 
spirer  pi. 

Maltese  [mal'ti'z,  -s]  maltesisk,  Malteser- ;  s  Malteser 
c;  the  _;  -  cross. 

malt-floor  Malt-Loft  n,  -Fjsele  pi. 

maltha  ['malba]  Malta  c  &  n,  Asfaltolie,  Bjergtjsere  c. 

maUjhorse  Malthest;  F  T0rvetriller,  *Saapekoger  c; 
— house  Maltgereri  n. 

Malthns  ['malbasj.  Is.  Thomas  Robert  ~,  eng.  Stats- 
ekonom  f  1834.  Hovedvserk :  Essay  on  the  Principles 
of  Population,  hvori  anbefales  forskellige  Skridt  til 
at  indskrsenke  Befolkningens  Foragelse  og  t.  at  haeve  I 
Livsvilkaarene.  Malthusian  [marbju'san,  -Jan]  mal- 
thusi(an)sk;  s  Malthusianer  c.  malthnsianism  [-izm] 
Malthuslanisme. 

maltina  [mal'ti'na],  maltine  ['ma(')ltin]  Maltin  n  &  c, 
medicinsk  Maltprseparat ;  the  maltina  bread  company. 


malting  ['ma(-)ltin]  Maltg0ring,  Maltning  c.  maltjkiln 
['ma(-)ltkil(n)]  Maltk011e,  *ogs.  Maltkj011e  c;  .long  vet 
Spraekke,  *ogs.  Sprek  c,  paa  Hestelaar;  .man  Malt- 
g0rer  c. 

Malton  ['ma-ltan]  s.    Maltravers  [mal'travas]. 

maltreat  [mal'trrt]  vt  mishandle.  Aim.  ill-treat. 
maltreatment  [-mant]  Mishandling  c. 

maltster  ['ma(-)ltsta]  Maltgerer  c.  malt-worm  ['ma(-)lt- 
W3  m].  Se  malt-long! 

maliim  ['ma'lam]  anglohind  &  navigerende  Kaptajn 
c  [sailing  master],  malum  ['meUam]  lat.  jur  noget 
ondt,  Onde  n;  -  in  se  noget  der  er  urigtigt  i  og  for 
sig;  -  prohibitum  noget  der  er  forbudt. 

malurus  [ma'l(j)uaras]  ^  Malurus  c,  en  nysydvallisisk 
Spurveslsegt. 

malva  ['raalva]  $  Malva,  Katost  c  [mallows],  mal- 
vaceous  [mal've'/as]  katostagtig,  af  Katostfamilien. 

malvaise  ['malve'z],  maWaisy  ['malvizij.   Se  malmsey  f 

Malrasia  [malva 'si- o]  s. 

Malvern  ['ma-(l)van]  s. 

malversation  [malva'seijan]  urigtigt  Forhold  n,  Utro- 
skab,  is.  i  Bestilling,  i  Embede;  Bestikkelighed  c  [cor- 
ruption in  office];  Underslseb,  Underslag  n. 

malvesie  ['malvizi],  malroisie  ['malvoizi].  Se  malmsey  t 
Ogs.  Malvoisie  wine  dbc. 

MalTolio  [mal'vo»liou]  Malvolio,  Forvalter  hos  Olivia 
i  Shakespeares  Twelfth  Night;  he  addressed  them  with 
all  the  dignity  of  ~  himself.  Scott,  The  Abbot  IV. 
44  T. 

Ma'm  [mam]  p  Frue  c,  i  Tiltale  [Madam],  mam 
[mam]  F  Mamma  c  [mamma],  mama  [ma'rna' ;  p  pg 
amr  ogs.  'ma-ma].  Se  mammal 

Mamaluke  ['rnamalu'k]  Mameluk  c,  forhen  i  yEgypten 
en  Krigsmand  i  Sultanens  beredne  Vsebning  af  tscher- 
kessiske  Slaver. 

mamble  ['mambl]  prov  klsebrig,  *ogs.  klisset,  om 
Jordsmon. 

Mambrino  [mam'brrno11]  Mambrino,  en  Maurerkonge; 
,'s  helmet,  en  Vidunderhjselm,  som  Don  Quijote  paa- 
stod  at  have  fundet. 

mamelon  ['mainilan]  fr.  rund  Bjaergtop  (*Fjeldtop), 
*H0  c. 

mameluco  [mami'hrko11]  Mameluko  c,  et  Barn  af  en 
hvid  Fader  og  en  Negerkvinde,  i  sp.  Amerika.  Mam- 
eluke, Mamlouk  ['mam(i)lu'k].  Se  Mamaluke! 

mamma  [ma'ma;  amr  ogs.  'ma-ma]  p  Mam(m)a  c. 
Jvf  ma!  mamma  ['mama]  anat  Bryst  n  [breast]; 
Patte  c  [teat];  vet  Yver,  *ogs.  Jur  n  [bag,  udder].  PI 
mammce  [-i'] 

mammal  ['mamal]  zoo  Pattedyr  n.  PI  ogs.  mam- 
malia [ma'meUia].  mammalian  [md'meUjan]  Pattedyr-, 
Pattedyrs-.  mammaliferons  [mama'lifaras]  geol  patte- 
dyrf0rende,  om  Lag  indeholdende  Rester  af  Pattedyr. 
mammalogist  [ma'maladgist]  Mammalog  c,  Forsker 
over  Pattedyr.  mammalogy  [-dgi]  Mammalogi  c,  Lseren 
om  Pattedyrene.  mammary  ['mamari]  anat  Bryst-; 
Patte-;  ~  arteries;  _  veins. 

mammee  [ma'mi-]  3j>  Mammeitrse  n:  Mammea.  Jvf 
sapota  &  (natural)  marmalade! 

Mammet  ['mamet]  t  Mahomed  [Mahomet],  mammet 
['mamet]  git  Afgud  c,  Gudebillede  n  [mawmet];  Af- 
gud,  Yndling;  git  Dukke  c;  this  is  no  world  To  play 
with  .s,  and  to  tilt  with  lips.  I  en  Vise  i  Marryats 
J.  Faithf.  II.  XI.  238  T. 

mammifer  ['mamifa']  Pattedyr  n.  mammiferous  [ma- 
•mifaras]  Pattedyr(s)-.  mammiform  ['marnifa^m]  patte- 
formig.  mammilla  [ma'mila]  anat  Brystvorte,  -Papil  c 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  com  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


mam 


653 


man 


maniniillary  ['mamilari]  mammillser,  Patte-,  pattelig- 
nende. 

mammock  ['mamdk]  f  (uformelig)  Brokke  c.    Scott. 

mammodis  ['mamodis]  pi  mere  Mamoodies,  Mamudis 
pi,  simplere,  glatte  Musseliner  fra  Ostindien. 

Mammon  ['maman]  Mammon  c;  Sir  Epicure  ~,  en 
Person  i  Ben  Jonsons  The  Alchymist;  the  ~  of  un- 
righteousness; worshiper  of  ~  Mammon(s)dyrker. 
mammonish  ['mamanij]  mammon-  eller  pengedyrkende. 
maminonism  ['mamanizm]  Mammon(s)dyrkelse  c.  mam- 
monist  ['mamanist],  mammonite  ['mamanait]  Mam- 
moni(s)t,  Mammon(s)dyrker  c.  mammoni/ation  [mama- 
nai'zei/an]  Liggen  under  f.  Mammonismens  (el.  Penge- 
dyrkelsens)  Aand,  Hammond yrkelse,  Pengedyrkelse  c. 

mammose  ['ma'mous]  fy  bryst-  eller  patteformig. 

mammoth  ['mamdp]  Mammutdyr  n,  Mammutelefant 
c,  en  udd0d  Elefantart:  Elephas  primigenius;  the  M~ 
Cave,  Verdens  st0rste  Hule,  i  Edmonson  County,  Ken- 
tucky, mammoth.  Som  a  mammutagtig,  kolossal, 
vseldig;  .  folios;  a  ~  ox. 

mammy  ['mamij  Mama;  F*  i  Tiltale  ogs.  Mamsen 
min;  i  Vestindien:  aldrende  Negerinde,  is.  gammel 
Amme  [old  nurse];  sp  Munk  c,  i  Legen  at  «slaa 
Munk»  [playing  at  duckstone];  his  pappy  a  Paddy; 
his  ~  a  Jew;  a  ~'s  darling  [et  Mors  Kselebarn,  *ogs.  en 
Mamadalt],  a  cry-baby  sort  of  a  chap;  .sick  et  Mors 
Kaelebarn  n,  *ogs.  en  Mama-Dalt,  -Dilt,  Mamagut. 

Mamore  [ma'mo'reij.    En  af  Madejras  Kildefloder. 

1.  Man  [man] :  the  Isle  of  ~  Man  w,  0en  Man. 

2.  man   [man]   Menneske  n    [~   or  woman,   ~   and 
woman];  Mand;  Tjener,  Betjent,  *ogs.  Gut  [.  servant]; 
F  Mand,  JEgtemand  [husband];  univ  F  Student,  Stu- 
derende  [college  ~];   sp   Brik,    ogs.*  Brikke  c  [piece, 
chessman  &cj;   &   Mandskab  n\    Menig;   &  Matros  c. 
Jvf  Adam,  constitute,  dispose,  Friday !  PI  men,  hv.  se! 
man,  is.    Mennesket*;   the   _  Smith,    i   Referater   &c 
(denne,  nsevnte,  samme)  Smith;  a  ~'s  man  et  Mand 
folk  og  intet  andet,  og  kun  skikket  for  Mandfolkesel- 
skab.    Modsat:   a  lady's-.    Jvf  Thackeray,  English 
Humorists  96  &  189  T!   in  ~'s  society  i  Herreselskab, 
F  i  Mandfolkeselskab ;  _  and  boy  fra  Dreng  (*Gut)  af, 
fra  jeg  &c  var  Dreng  (*Gut);   I  have  been  here  ~  and 
boy  [som  Barn  og  som  Voksen]  for  twenty-six  years; 
(a)  ~  and  (a)  brother  Menneskebroder :   et  almindeligt 
Stikord  under  Agitationen  mod  Negerslaveriet ;   _  and 
wife  Mand  og  Kone  [husband   and  wife].    Se  ndfr! 
an  officer,  petty  officer,  or  ~,  eller  et  Mandskab,  eller 
en  Menig;   no  one  was  ~  enough  for  that  ingen  kla- 
rede  det,   *ogs.   ingen  var  god  til  (el.  for)  det;  send 
you  back  to  London  a  new  ~,  som   et  nyt  Menneske; 
his   outward   ~    bans   ydre   Menneske.    Se   ndfr!    the 
wounded  ~    den  saarede;    he  is  a  -  now,   er   nu   en 
voksen   Mand,   er  nu   voksen;   he  was  not  a  ~  of  [en 
Mand  som  gjorde,   var  ikke  for]   many  compliments; 
wilt  thou  put  thy  hands  between  my  hands  and  be 
my  ~?  . . .  og  vsere  min  (haandgangne)  Mand  ?  he  is  not 
your  ~   nan  er  ikke  Deres  Mand,   en  Mand  f.  Dem ;  it 
is  not  good  that  the  ~  should  be  alone,  at  Mennesket 
er  f.  sig  alene;   he  is  not  a  (or  the,  the  sort  of)   _  to 
do ...   ban  er  ikke  den  Mand  som  g0r . .  . ;   he  is  not 
the  ~  to  do  it,  is.  ban  er  ikke  Mand  en  dertil;  part  ~ 
and  wife,  ogs.   Isegge  sig  mellem  Bark  og  Trae;  play 
the  (or  prove  himself  a,  play  the  part  of  a,  show 
himself  a,  show  himself  to  be  a)  ~  vise  sig  som  en 
Mand;  play  Man  or   Woman   spille  Plat  og  Krone; 

i  Maerk  ogs.  at  i  Vestengland  p  siges  man  for  him. 


woman  was  created  after  ~,  efter  Manden;  between 
(or  betwixt)  ~  and  _  Mand  (og  Mand)  imellem;  the 
camp  rose  to  its  feet  as  one  _,  som  en  Mand;  in  his 
outward  _  i  sit  ydre  Menneske;  had  he  done  so,  he 
would  have  been  st  more  than  ~,  end  et  Menneske;  to 
a  ~  alle  som  en,  *ogs.  mandgrant;  to  the  last  _  til 
sidste  Mand. 

3.  man  [man].    Som  a  mandlig,   Mands-;   a  _  child 
et  Drenge(*Gutte)barn ;  „  cook  Kok  c;   _  dame  git  Be- 
styrer  c  af  en  Smaaskole ;   _  midwife  Fedselshjselper, 
Accoucbeur  c;  ~  milliner  Modehandler,  Modist,  Galan- 
terihandler;  F  Nittengryn,  Pedant  c;  -  millinery  Mode- 
varer,    Galanterivarer  pi;    a  ^  nurse    en  Diakon,    en 
Sygeplejer;  .  servant  Tjener,  *ogs.  Tjenestegut  c. 

4.  man  [man]    vt   bemande;    &   ogs.   mande  [Rseer 
yards,  ship] ;   _  the  boats   &   fald  i  Fartajerne !    _  the 
capstan  &.  ssette  Folk  t.  Spillet.    Som  Kommando:  til 
Spils!  *suk  Spillet!   _  the  starboard  guns  J>  Overgang 
t.  Styrbords  Batteri!   _  the  side  <£,  give  Faldreb.    Som 
Kommando :  Faldreb ! 

5.  man  [man]  v.  reft:  ~  himself  mande  sig  op. 
Manaar  [ma'na'9]  s. 

manablins  [ma'nablinz]  si  Gnaldinger,  ogs.*  Mad- 
rester,  Spiserester,  Levniuger  [broken  victuals],  Jvf 
manavellins! 

manacle  ['manakl]  Haandjsern  n,  *ogs.  Haandklave  c; 
vt  belaegge  med  Haandjsern,  Isegge  Haandjsern  paa; 
laenke;  his  ~d  hands. 

manada  [ma'na  da]  sp.  Hjord,  Flok;  sp.  amr  Hjord 
c  af  Stodhopper  m.  Hingst. 

manage  ['manidg]  vt  haandtere,  behandle;  is.  ^  ma- 
nevrere  [Skibene  the  vessels.  Aim.  to  handle];  be- 
handle, styre,  om  Person;  styre,  bestyre,  lede 
[conduct];  bestyre,  forvalte  [et  Gods  an  estate]; 
mere  disponere  [Damperen  the  steamer];  git  vinde,  v. 
klog  Behandling;  klare,  *ogs.  greie,  raade  med,  re- 
gjere;  orn  Hest  &  fig  om  Person:  tumle;  overkomme 
[saamange  Forretninger  so  much  business];  mng  git 
dressere  [train  (in  the  manege)] ;  git  spare  paa,  holde 
Hus  med  [husband].  Se  1.  along,  managing,  mis- 
manage! I've  an  idea  that  you'll  find  that  boy  very 
useful,  if  properly  ~d,  hvis  De  tager  ham  p.  den  rette 
Maade;  one  can't  ~  everything,  is.  man  kau  ikke  over- 
komme (*ogs.  rsekke)  alt;  _  a  farm,  ogs.  drive  en 
Gaard;  show  paces  like  a  ~d  [dresseret]  filly,  horse; 
learn  how  to  ~  the  guns  Isere  at  betjene  Kanonerne;  ~ 
it  klare  (*ogs.  greie)  det,  F  klare  Braserne;  magte  (at 
bsere  &c)  det,  *ogs.  orke  det;  I  suppose  it  can  be  ~d, 
ogs.  det  kan  nok  lade  sig  g0re,  *ogs.  der  bliver  nok 
Raad  t.  det;  I  cannot  conceive  how  he  ~d  it,  ogs. 
hvorledes  ban  bar  sig  ad  dermed,  *ogs.  hvorledes  nan 
stelledesig;  it  is  a  matter  that  could  be  ~d,  isser:  det 
kunde  nok  lade  sig  g0re;  -  [styre]  money;  I  am  a 
person  easily  ~d  [et  medg0rligt  Menneske]  in  small 
matters;  his  method  of  managing  [behandle]  his 
slaves;  ~  things  (his  own  way),  ogs.  skalte  og  valte, 
*ogs.  stelle,  styre,  raade  Grunden;  bachelors'  wives  are 
always  best  ~d  (or  old  maids'  husbands  are  always 
well  ~d),  they  say;  ~  to  klare  (*ogs.  greie)  at .  .  .;  over- 
komme (el.  naa,  *ogs.  raekke)  at  .  .  . ;  she  ~d  to  fall  in 
with  him,  is.  hun  magede  (el.  passede,  F*  ogs.  stellede) 
det  saa,  at  hun  traf  ham;  I  ~d  to  [ogs.  jeg  drev  det 
(endelig)  til  at]  find  out . . .;  they  all  ~d  to  get  out, 
ogs.  det  lykkedes  (saavidt)  alle  at  komme  (el.  samtlige 
praktiserede  sig)  ud;  I  (just)  ~d  to  hold  . . .,  isser :  jeg 
kunde  knapt  nok  holde  .  .  . ;  a  poor  man  just  ~s  to 
live  on  [lever  som  ban  kan,  F*  ogs.  lever  p.  Sset  og 


lei]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  tain;  [J]  sue-  [5]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  c]  osv.  vaklende  med  [<d] 


man 


654 


Man 


Vis]  from  hand  to  mouth;  he  -d  to  place  the  parcel 
in  [ogs.  ban  flk  praktiseret  Pakken  ind  i]  the  carriage. 
manage  ['manidg]  vi  &,  dbs  styre,  have  Ledelsen,  F* 
(styre  og)  stelle;  klare  (*ogs.  greie)  sig,  klare  (*ogs. 
greie)  del;  hjtelpe  sig;  I  think  I  can  ~;  we  .d  better; 
you  must  -  for  yourself  du  faar  at  (*du  faar)  hjselpe 
dig,  saa  godt  du  kan.  manage  ['miinidg]  t  Styre  n, 
Bestyrelse  [management];  git  Dressur  [training];  git 
Manege  c  [manege]. 

manageability  [manidga'biliti]  is.  Medgerlighed;  Re 
ijerlighed;  Letbestemmelighed,  Paavirkelighed  c. 
manageable  ['manidgabl]  is.  medgorlig;  regerlig;  let- 
bestemmelig,  paavirkelig.  manageless  ['manidgles] 
ustyrlig,  urege>lig,  F  *  ogs.  age!0s.  management  [-mant] 
Haandtering,  Behandling  [handling];  git  &  Man0vre- 
ring;  Betjening  [af  Kanonerne  of  the  guns];  Bestyrelse, 
Ledelse  [conduct];  Bestyrelse,  Forvaltning  [af  et  Gods 
of  an  estate;  af  Statssager  of  state  affairs];  Admini- 
<tration  c,  abs  *ogs.  Stel,  Styr  og  Stel  n ;  agr  Drift  c, 
*ogs.  Stel  n ;  om  Person :  Behandling,  F  Maade  at 
tage;  Finhed,  Klogskab,  Konduite,  konduitemsessig 
Optrwden,  Takt  [skilful  conduct  of  matters];  cone 
Bestyrelse,  (Banks,  Klubs,  Teaters)  Direktion  c,  *ogs 
Styre  n  [board  of  managers  <&c].  Jvf  editorial,  mis- 
management! bad  ~  F*  ogs  slet  Stel,  Vanstel  n; 
the  superior  „  [Drift]  of  their  farms;  the  _  [Behand- 
lingen]  of  dogs;  the  _  [Bestyrelsen,  Direktionen]  beg  to 
announce  that . . .;  he  lives  on  the  estate  of  which  he 
has  the  _,  som  han  bestyrer;  one  must  have  a  little  . 
in  this  world  F  ogs.  man  maa  sno  sig  gennem  Verden; 
go  in  ~  expenses  medgaa  til  Administrationsudgifter, 
t.  Administration,  manager  ['manidga]  bl.  a.  Bestyrer, 
Leder  [conductor];  Bestyrer,  Forretningsforer,  Dispo- 
nent  [business  „];  Vaerksmester  [~  of  a  factory];  For- 
valter,  Inspekter  [steward  of  an  estate];  Arranger  [af 
et  Bal  of  a  ball];  Impresario;  theat  Leder,  Direkt0r  /"_ 
of  a  theatre];  theat  Regiss0r  [stage  ~]  ;  (god;  slet) 
Okonom;  god  0konom  [good  economist];  Person  m. 
Konduite  el.  Takt,  Praktiker,  praktisk  Mand;  Diplomat, 
F*  (klog)  Man0vrist  c.  Jvf  floor  ~!  what  a  ~  you 
are!  is.  hvilken  praktisk  Mand  De  dog  er!  F*  ogs. 
godt  ifra!  acting  ~,  \  Handelsspr.  administrerende 
Direkt0r;  &  bestyrende  (el.  korresponderende)  Reder; 
a  bad  (keen)  en  slet  (skrap,  *skarp)  0konom ;  >  of  a 
ball  (lottery),  ogs.  Baldirekt0r  (Lotterikollekt0r)  c;  the 

-  of  a   circuit   den   ledende    Advokat   i    et    Tinglag 
[leader];  the  .s  of  the  prosecution  Aktorerne,  Aktoratet. 
manageress     ['manidg(a)res]     Bestyrerinde ,      Lederske; 
Forretningsf0rerske ;   Inspektrice;  Direktrice  c,  «fcc;  the 

-  of  a  theatre,  of  a  hotel,     managerial  [mani'dgiarial] 
Bestyrelses- ;    Direktions-,    Ac.     managing    ['manidgirj] 
part  &  a  ledende,  bestyrende,  &c.  Som  rent  Adj :  prak- 
tisk; diplomatisk;   _  committee  Bestyrelse,  Direktion  c; 
_  [administrerende]  director;  .  man  Forvalter,  Inspek- 
ter;  theat  &c  Impresario;   praktisk  Mand  c;    a  ,  man 
of  the  world;  a  ~  mother;  ~   owner  bestyrende  (el. 
korresponderende)  Reder,  Disponent  c. 

manakin  ['manakin]  Mandsling  [manikin];  ^  Mana- 
kin,  Pragtfugl  c:  Pipra. 

man-ape  ['mane'p]  Menneskeabe :   Anthropomorphon. 

manas  ['manas]  Menueskets  femte  Princip  n,  det 
hejere  Jeg.  I  Teosofi  &c.*  manasa  ['manasa  ?];  _  putra 
(Verdens)sj8elens  S0nner,  Menneskenes  reinkarnerende 
Jeg'er. 

J  Manas  is  sometimes  called  the  Rational,  or  Human, 
Soul.  A.  Besaut  &  H.  Burrows,  A  Short  Glossary. 

[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  h«*t;  [a-]  hwrt;  [a]  inner; 


Manassas  [ma'nasas]  s.    Manasseh  [ma'nasi]  s. 

man-at-arms  ['manat'a^mz]  f  (is.  tungtvsebnet)  Krigs- 
mand;  Politisoldat  c. 

manatee,  nianati  [mana'ti1].  Se  manatus!  manati 
['manatai].  PI  af  manatus.  manatns  ['manatas]  zoo 
Manatus.  Manati  c,  et  grsessedende  Havdyr:  Manatus; 
smalsnudet  Manati  c:  M.  australis. 

inamiTel  [ma'naval]  vt  &  si  uegle,  ogs.*  naske,  *nype, 
kvarte,  is.  Spisevarer.  nianarellins  [ma'navalinz]  ^  si 
Levninger  pi,  Rester  pi,  Affald  fra  Bord  og  Kabys, 
Kabysaffald  n;  (is.  Kokkens)  Sportier  pi  [menavellins]. 

manbote  ['manbout]  f  Mandebod  c,  Drabsb0der  pi. 

manche  [fr.;  ma-n/,  man/]  her  ^Erme  n. 

mancheel  ['mant/i  1  ?]  hind  (is.  i  Goa)  Baare  c  [litter]. 
Jvf  mansil! 

Manchester  ['mant/ista];  ~  man,  ogs.  Bissekroemmer 
(•Skreppekar)  c  med  Bomuldsvarer  [-  packman];  the 
~  Party  or  School  Manchesterpartiet .  .  .  Forftegter  is. 
Frihandel  og  Statens  Ikkeindblanding  i  0kouomiske 
Forhold;  the  ~  Poet  0:  Charles  Swain  f.  1803.  man- 
Chester  ['mantjista]  Bomuldsfl0jl  n  (&  c). 

manchet  ['mantjetj  f  &  poet  Hvedebr0d  n  [,  bread]; 
Hvedekage,  F  Hvede,  *Hvedekage  c. 

manchial  ['mant/ial  ?].    Se  mancheel! 

manchineel  [mant/i'ni'l]  ^  Mancinelle  c,  -Trae  n,  et 
h0jt  Trse  m.  sebleagtig  Frugt  &  giftig  Saft :  Hippomane 
mancinella. 

Manchoo,  Manchu  [man't/u  ]  &c.    Se  Mantchoo  &c! 

manciple  ['mansipl]  Forvalter;  Kontrakter;  Leveran- 
d0r  c.  Scott. 

mand  [ma'nd]  git  &  sc  Kurv  c  [maundj. 

Mandalay  [manda'le1]  s. 

mandanie  ['man'de'm].    Se  3.  man! 

mandamus  fman'de'mas]  jur  Skrivelse,  Ordre  c,  Paa- 
laeg  n,  fra  h0jere  Ret. 

Mandana  [man'de'na],  Handane  [-ni]  Maudane,  et 
hyppigt  Kvindenavn  i  seldre  Romaner.  Mandara  [ma-n- 
•da'ra]  s. 

mandarin  [rnanda'rrn]  Mandarin,  kinesisk  Embeds- 
mand;  Mandarinorange  c,  lille  (*liden)  maltesisk  Appel- 
sin:  Citrus  nobilis  [~  orange];  bowed  like  the  -s  [Man- 
darinfigurerne]  in  a  grocer's  shop;  ~  language  Manda- 
rinsprog,  (kinesisk)  Omgangssprog,  Faellessprog,  Kuan- 
hoa  n;  — duck  Mandarinand:  Anas  galericulata. 
mandarinic  [-'ri(-)nik]  mandarinsk,  mandarinmsessig. 
mandarining  [-'ri'nin]  Mandarinering,  Maudarintryk  c, 
en  Behandling  af  et  T0js  Fibrer  m.  Salpetersyre. 
mandarinism  [-'ri  nizm]  Mandarinisme  c,  Mandariu- 
vaesen  n. 

mandatary  ['mandatari]  Mandatar,  Fuldmaegtig  c. 
mandate  fmandeU]  Befaling  c,  Paalaeg;  Hverv  n;  Fuld- 
magt  c;  royal  _  bl.  a.  kongelig  Plakat  c.  mandator 
[man'de'ta]  Mandant,  Principal  c.  mandatory  ['man- 
datari] befalende,  bydende;  om  Ting:  bydende;  s  Fuld- 
msegtig  c;  a  wasteful  legislature  that  forces  "-"  in- 
creases in  municipal  expenses. 

mander  ['ma  nda]  si  atter  (  .  .  for  anden,  for  tredie 
Gang)  fremstillet  Arrestant,  Varetsegtsarrestant  c  [re- 
manded prisoner]. 

Mandeville  ['mandivil]  s. 

mandible  ['mandibl]  Kindbakke  c.  mandibular  [man 
'dibjula]  mandibulaer,  Kindbakke-.  mandibulate(d) 
[man'dibjulet,  -e'tid]  med  Kindbakker. 

inamlil  ['mandil]  Pragtturban  c  [mundilj. 

Mandingo  [man'dingou]  Mandingo  c,  Menneske  af  en. 
Negerstamme  i  Vestafrika;  the  .  language. 


man 


655 


man 


mandioc  ['mandiak],  mandisc1  ['mandisk].  Se  manioc! 

mandlestone  ['mandlstoun]  min  Mandelsten  [amy- 
gdaloid]. 

mandolin  ['mandolin]  J^  Mandolin  c,  en  Lut  m.  fire 
Dobbeltstrenge. 

mandor  ['manda  a  ?]  hind  Opsynsmand  c. 

mandore  [man'da  a]  t  £  Pandore  c  [bandore]. 

inandouslans  [man'du'zjanz  ?]  f  «Mandosiere»  pi, 
et  Slags  korte  Svaerd,  som  bragtes  p.  Moden  af  en 
Spanier  Mendoza. 

mandozy  ['mandozi  ?]  si  Ksereste  c,  et  J0deord  i 
Londons  Ostkant. 

mandragora  [man'dragara].  Se  mandrake !  mandrake 
F'mandreik],  mandrakes  [-s]  ^  Alrune,  bibl  Dudaim  c: 
Atropa  mandragora;  American  _  «Ande»fod  c:  (Ana-) 
podophyllum  peltatum. 

mandrel  ['mandral]  0  L0bdorn,  ogs.*  Patron,  Akse, 
Kaerne,  Valse  c.  Ogs.  mandril. 

mandrice  ['mandris  ?]  Mandrise  c,  en  gr0n,  aaret 
Trsesort  fra  Madagaskar,  egnet  t.  finere  Snedkerarbejde. 

mandril  ['mandril].    Se  mandrel! 

mandrill  ['mandril]  zoo  Mandril  c,  en  afrikansk 
Bavian :  Papia  mormon. 

mandncable  ['mandjukabl]  %  tyggelig,  *ogs.  tygbar. 
Coleridge,  manducate  ['mandjukeH]  vt  \  tygge  [chew]; 
spise. 

mane  [mein]  Manke2,  ogs.*  Man  c,  p*  Fax;  F  Pur  w, 
ogs.*  stor  Lurv  c  [shock  of  hair]. 

man-eater  ['mani'ta]  Menneskeaeder;  menneskeaedende 
Tiger  (.  .  .  Jaguar  &c)  c. 

maned  [me}nd]  med  Manke,  ogs.*  med  Man,  *med 
Fax;  -manket,  ogs.*  -manet,  *-faxet. 

manege  [fr  ,  ma'ne'g]  Ridning,  Dressur;  Manege, 
Rideskole  c. 

man-engine  ['manendgin]  min  Leftevserk  n,  for  Ar- 
bejdere. 

inanent  ['me'nant]  lat.  v  theat  (de)  bliver  tilbage; 
_  Mauprat  and  Julie. 

manequin  ['manikin]  (Kunstners)  Leddedukke,  Glie- 
dermand,  Mannequin  c. 

manes  ['meinrz]  pi  myth  Manes :  Underverdenens 
velvillige  Guddomme;  de  Hedenfarnes  Aander  eller 
Skygger;  appease  his  ~.  Manes  ['meinrz]  Manes  c,  i 
Kirkehistorien . 

Manetho  ['manibou;  ma'nebo11].  Var  Prsest  og  Arkivar 
i  Heliopolis  under  de  to  f0rste  Ptolemseer  og  skrev  p. 
Graesk  to  Vaerker  om  ^Egyptens  Religion  og  Historic. 

Manfred  ['manfrid]  s.    Is.  om  et  Drama  af  Byron. 

manful  ['manf(u)l]  mandig;  ksek,  tapper,  manfully 
[-fwli]  ad  mandig;  kaekt,  tappert,  p  som  en  Helt,  som 
Helte;  fight  ~  in  his  cause;  fight  most  _;  she  goes  on  -. 

mang  [marj]  vt  sc  bedeve  [stupefy];  0delaegge,  for- 
daerve  [mar];  lemlaeste  [maim];  overvaelde.  mang  [man] 
vi  sc  snakke,  passiare  [talk],  mang  [marj]  prcep  sc  & 
prov  iblandt  [among],  mang  [marj]  hind  $(  Baelgfrugt; 
zoo  Flagermus  c  [bat], 

mangaby  ['marjgabi]  zoo  hvidejet  Marekat,  Makkabaeer 
c:  Cercopithecus  fuliginosus. 

manganate  ['marjganetj  chem  mangansurt  Salt  w; 
potassic  ~  mangansurt  Kali,  manganese  [manga'nrs, 
-z]  chem  Mangan  n:  Mn.  manganeslan  [  'ni'/an,  -'ni'gan] 
Mangan-;  -agtig,  -holdig.  manganesium  [-'ni'sjam,  -ni'- 
Jam,  -ni  zjern,  -'ni'gam]  chem  undert.  Mangan  n.  mang- 

1  Denne  Sideform  hos  Webster  og  hos  Smart  (Supple- 
ment, mandisk). 

2  «<Manke»  betyder  p.  Norsk  «Hasretop»  [withers]. 


anic  [marj'ganik]:  -  oxide  Mangan-Ilte,  ogs.* -Oksyd  n. 
manganite  ['marjganait]  Manganit  c.  manganium  [man- 
'geinjam]  undert.  Mangan  n  [manganese]. 

mangcorn  ['marjka  an]  agr  prov  Blandingskorn,  *is. 
Blandkorn,  Halvbyg,  Hummelkorn  n. 

mange  [mein(d)g]  vet  Skab  n. 

mangel-wurzel  ['marjglwa'zl]  ^  Runkelroe,  *ogs. 
Foderroe  c:  Beta  vulgaris  crassa.  Ogs.  blot:  mangel. 

manger  [Imein(d)g8]  Krybbe  c;  &  Batteridsek  n  nser- 
mest  Klydset,  p  Pissebak  c;  the  dog  in  the  ~  «Hunden 
p.  Laasset»,  en  lumpen  Egoist;  he  plays  the  dog  in  the 
_  ban  er  som  Hunden  p.  Lsesset :  ikke  spiser  den  selv, 
og  ikke  tillader  den  andre  at  spise;  put  his  nose  in 

the  ~  F  give  sig  ifaerd  m.  Madfadet; board  &  Agter- 

skud  (*Agterskot)  n  for  the  manger,  p.  eng.  Skibe. 

manginess  [lmein(d)giues]  Skab(b)ethed  c. 

mangle  ['marjgl]  vt  sander-flaenge,  -rive,  -hugge,  op- 
flaenge,  flaenge  i,  bedsekke  m.  Saar;  lemlfeste;  you  ob- 
serve how  he  ~d  the  metre;  they  have  ~d  my  play  in 
a  most  shocking  manner.  mangle  ['marjgl]  Rulle; 
Pladerettemaskine  c;  has  your  mother  sold  her  _  yet? 
p  er  ban  (o:  De)  ude  idag?  Et  nsesvist  Spergsrnaal 
uden  Mening.  mangle  vt  rulle.  mangle  ['marjgl]  $( 
Mangletrae  n  [mangrove]. 

mangier  ['marjgte]  Lemleester  c.  mangier  ['marjgla] 
I  Ruller,  Rulleinand  c. 

Mangnall  ['rnarjnsl,  -na  1] :  _^s  Questions  Mangnalls 
Sp0rgsmaal  el.  Eksaminatorier,  i  Sp0rgsmaal  og  Svar 
formede  Udtog  i  forskellige  Fag. 

mango  ['marjgou]  lat.  Slavehandler  c.  mango  ['marjgo"] 
$  Mango,  -Blomme  (*-Plomme),  Frugten  af  Mangifera 
Indica;  (syltet)  Bisammelon  c;  -bird  Mango  c:  Lamp- 
ornis  mango,  Oriolus  k^^ndoo;  ^fish  Paradisfisk :  Poly- 
nemus  paradiseus. 

mangold-wur/el  ['marjgldwa'zl]  ^  Runkelroe  c,  &c 
[mangel-wursel]. 

mangonel  ['marjgonel]  t  art  Elide  c. 

mangonism  ['marjgonizm]  ^  si  Slavehandel;  t  Op- 
pudsning  c  og  Salg  n  af  gamle  Sager.  mangonize 
[-naiz]  vi  &  si  drive  Slavehandel;  t  oppudse  og  sselge 
gamle  Sager. 

mangostan  ['marjgostan],  mangosteen  [-sti'n]  ^  Man- 
gostan,  -Frugt  c,  af  Garcinia  mangostana. 

mangotree  ['marjgotri']  Mangotrae:  Mangifera  Indica. 
Jvf  mango! 

mangouste  [man'gu'st]  soo  Ichneumon,  Mauguste  c: 
Herpestes. 

mangrove  ['marjgrouv,  -ng-]  ^  Mangletrse,  Mangrove- 
trae  n:  Rhisophora;  Jf  Paradisfisk  c  [mangofish]. 

mangy  ['mein(d)gi]  vet  skabet,  *skabbet. 

in  an  had  en  [man'he'dn].    Se  menhaden! 

man  [handle  f'manhandl]  vt  egl  flytte  ved  Haandkraft; 
si  tage  haardt  paa,  fare  ilde  med,  *ogs.  0ie,  tyne:  v. 
at  tage  En  tilfange,  kaste  ham  ud,  prygle  ham  &c; 
we  ought  to  send  him  to  hospital;  he's  been  ~d;  -hater 
Menneskehader,  Misantrop  c. 

Manhattan  [mau'hatan]  Manhattan  n,  en  0  hvorpaa 
New  York  ligger. 

man|headed  ['manhedid]  med  Menneskehoved(er); 
winged,  -  bulls;  -hole  Mand(e)hul,  i  Kloak,  i  Maskine 
&c.  manhood  fmanhud]  Menneskelighed;  Manddoms- 
alder,  Manddom  [age  (or  years)  of  -] ;  Manddom, 
Mandighed  c,  (Mands)  Mod  n  [courage];  my  ~  forsook 
me  Model  svigtede  mig;  my  -  [menneskelige  F01else] 
overcame  my  philosophy;  grow  to  ~,  blive  Mand 
(.  .  .  Maend),  vokse  op  t.  Mand  (.  .  .  Maend),  modnes  t. 
Mand  (.  .  .  Maend).  man  hunter  ['manhAiita]  Menneske- 


hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  ;au]  out-  [8]  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  (a,  d,  e]  osv   vaklende  med  [el. 


man 


656 


man 


jjeger;    .hunting   Menneskejagt ;    .hunting:    be.  vaere 
(ude)  p.  Menneskejagt. 

»••!•  ['me'nja]  Vanvid  n,  Galskab;  F  Mani,  Orm; 
(hos  mange  samtidig  ogs  )  Bevaegelse  c.  Jvf  exposure, 
grandeur!  have  a  -  [en  Mani,  en  Orm]  for,  for  ...  ing; 
she  became  possessed  of  the  -  of  persecution,  af  For- 
felgelst-smani.  maniac  ['me'njak,  -niak]  Maniakus,  Van- 
vittig,  Gal,  Afsindig  c,  gait  (el.  afsindigt)  Menneske  n, 
•ogs.  Gaining  c.  Se  forskellige  Smstgg !  Som  Adj :  se 
maniacal!  maniacal  [ma'naiakl]  maniakalsk,  vanvittig, 
gal,  afsindig,  forrykt. 

manica  'manika]  lat.  yErme  n.  Jvf  tnanche!  _  Hippo- 
cratis,  o?s.  Sie(*Sile)pose,  Tragtepose ;  anat  Tragt  c,  i 
Hjernen. 

Manlchean  [mani'ki'an]  manikfeisk ;  s  Manikfeer  c. 
Manichee  ['maniki']  Manikaeer  c.  Jvf  Manes!  mani- 
rheeism  ['nianikHzm]  Manikreisme  c. 

manicon  ['miinikdn]  $>  Galnebaer  n,  ogs.*  Belladonna 
c:  Atropa  belladonna. 

manicure  ['manikjua]  Haand-  og  Negledoktor,  Mani- 
kur(ist)  c;  a  _  set  et  Saet  Apparater  t.  Haenderues  og 
Neglenes  Pleje.  manicure  ['manikjua]  vt  manikure(re), 
pleje,  om  Hsender  og  Negle.  manicuring  ['manikjuariril 
Haaud-  og  Neglepleje,  -Forskennelse  c. 

manifest  ['manifest]  aabenbar;  s  Ladningsangivelse  c 
{shipping  -].  Ogsaa  f.  manifesto,  manifest  ['manifest] 
vt  aabenbare,  laegge  for  (*ogs.  i)  Dagen;  ytre  [en  Til- 
bojelighed  a  disposition];  mere  angive  [declare  at  the 
customs];  there  is  nothing  hid  which  shall  not  be  ~ed. 
manifestable  ['manifestabl]  som  kan  aabenbares,  &c;  a 
_  way.  manifest  a  lit  [mani'festant]  Manifestaut,  De 
inonstrant  c  fdemonstratorj ;  warn  the  ~s  of  the  ap- 
proach of  the  troops,  manifestation  [mauifes'te'/an] 
Aabenbarelse,  Fordagenlseggelse;  Ytring,  f.  Eks.  af  en 
Kraft;  (offeutlig)  Manifestation,  Demonstration  c;  the  ~ 
of  God's  power  in  creation,  manifestly  ad  aabenbart. 
manifesto  ;mani'festou]  (is.  Fyrstes)  Manifest  n,  Kund- 
g0relse,  Erklaering  c;  a  .  declaring  the  purpose  of  a 
prince  to  begin  war  and  explaining  its  motives. 

manifold  ['raanifo"ld]  mangfoldig,  af  mange  Slags, 
mange.  Jvf  many  fold!  .  grace,  wisdom,  works;  . 
paper  Hektografpapir;  _  writer  Hektograf  c.  manifold 
['manifo"ld]  vt  laegge  mangedobbelt ;  rnangfoldigg0re. 
manifolds  ['manifo"ldz]  loc  amr  Bog,  Salmebog,  Folde- 
mave,  Formave,  tredie  Mave,  p*  ogs.  Marlake  c. 

maniglion  [ma'niljan]  git  art  Haandtag  n,  paa  en 
Kanon. 

manihoc  ['manihak],  manihot  [-hat]  $  Maniok,  Ma- 
nihot  c,  pulveriseret  Rod  af  Kassavabusken,  og  denne 
Busk  selv:  Manihot  utilissimum. 

manikin  ['manikin]  Mandsling  t  [pygmy];  Ledde- 
<lukke,  Leddemand,  Gliedermand  c;  anat  Ac  Prseparat 
(i  Pap  Ac),  Fantom  n  [dummy  (or  lay)  figure]. 

manil  ['manil]  s.    Se  manilio! 

Manila  [ma'nila]  Manila,  Lueon  n;  Manilahamp; 
Manilacigar  c. 

manilio  [ma'niljo"]  Manille  c:  Arm-  eller  Fodring; 
hesteskoformet  Kobberment  (*-mynt),  i  Afrika.  manilla 
[ma'nila].  Se  manilio!  manllle  [ma'ni'l]  sp  Manille  c, 
anden  Trumf  i  1'Hombre  Ac.  Se  manilio! 

maniple  ['manipl]  Manipel :  Haandfuld  c,  paa  Recept; 
J&  romersk  Kompani  n;  rel  Stola  c,  Klsede  om  venstre 
Arm.  mantpular  [ma'nipjula]  haandterende,  Haand- 
terings-;  Haand-;  manipulaer,  Manipel-.  manipulate 
ima'nipjule't]  vt  behandle,  haandtere,  have  (el.  fere) 
mellem  Hsenderne,  *ogs  haandf0re;  fig  bearbejde  [ham 
Mm};  g0re  Kunster  med,  F*  stelle  paa  [tamper  with]; 


and  by  manipulating  the  books  I  have  drawn  for  two 
years  double  my  share  of  the  profits,  manipulate  vi 
bruge  Haenderne;  phys  &c  bruge  (el.  haandtere)  Appa- 
rater, eksperimentere,  holde  praktiske  0velser;  (magne- 
tisk)  manipulere.  manipulation  [manipju'lel/an]  is. 
Haandtering,  Behandling  (m.  Haanden),  *ogs.  Haand- 
fering  [handling];  Brug  af  Haanden,  Haandfserdighed 
c;  Haandgreb  n;  Manipulation,  (magnetisk)  Ber0ring 
(el.  Bef01ing,  Strygning)  c,  Str0g  n  [pass];  of  easy  ~ 
let  at  haandtere,  bekvem,  *ogs.  haendig.  manipulative 
[ma'nipjulativ],  manipulatory  [ma'nipjulatari]  som  g0res 
(el.  sker)  med  Haanden. 

manis  ['me'nis,  'ma  uis]  zoo  Manis  c,  Skseldyr  n. 
Manito  ['manito"].  Se  Manitou!  Jvf  Gitche!  M»n- 
itoba  [rnanito'ba-;  -'to"ba]  Manitoba  n,  forhen  Red- 
River-Kolonien,  i  Kanada.  Manitou  ['ma'nitu1]  Aand, 
Gud;  Djasvel  c.  Blandt  Indianerne.  Jvf  Gitche!  the  - 
speaks  softly  to  his  ears. 

manitrunk  ['mauitrAnki  ent  Forbryst,  Forbryststykke, 
Halsskjold  w:  Prothorax. 

mankiller  ['mankilaj  Drabsmand;  Condom  c  [French 
letter],  mankind  [man'kaind]  Menueskehed,  Menneske- 
slaegt  c  [human  race];  Mennesker  pi;  bibl  Mandk0n l 
n,  the  proper  study  of  ~  is  man.  Pope;  forage  for 
beasts,  and  provisions  for  ~,  for  Mennesker;  for  hours 
we  saw  nothing  of  ~,  til  Mennesker;  the  rabble  of  ~ 
Udskuddet  af  Meuneskeheden. 
Manks  [manks].  Se  Manx! 

Ma  n  Man  ['manlian]  manlisk;  _  orders,  ogs.  drakoniske 
Bestemmelser. 

manlike  ['manlaik]  menneskelignende;  mandlig;  man- 
dig;  om  Kvinde:  mandhaftig,  *ogs.  karslig;  her  harsh 
.  voice,     manliness  ['manlines]  Mandighed,   hst  Mand- 
dom  c;  Mands  Mod  n. 
Manlins  ['manlias]  s. 

manly  f'manli]  mandig.  Jvf  exercise!  Manly,  en 
Person  i  Wycherleys  Plain  Dealer,  og  i  Vanbrugh  & 
Gibbers  Provoked  Husband. 

man-man  [man'man]  ad  lidt  efter  lidt.    I  Pidgin. 
man-mountain  ['man'mauntinj  <-Mandefjeld»,  Lilliput- 
auernes  Navn  p.  Gulliver. 

manna  ['mana]  Manna  c,  i  flere  Tilff;  — croup  Manna- 
gryn,  Fr0ene  af  Glyceria  fluitans;  Semoulegryn,  prov* 
Eiergryn  pi;  -fly  Mannacikade  c:  Cicada  orni;  -grass 
Mannagrses :  Glyceria  fluitans;  .seeds.  Se  manna- 
croup  ! 

manner  ['mana]  Maade,  F  Vis  [way,  mode];  Skik  c 
[custom];  Vsesen  n;  Maner,  Stil,  Smag  c;  pi  is.  Vsesen 
n;  Manerer  pi,  (god)  Levemaade,  F*  ogs.  Folkeskik 
[good  ~s].  Ogs.  f.  mainour,  hv.  se!  Jvf  engaging, 
matter,  plausible!  _,  absolut,  i  Ringeagt:  Maner  c;  .s 
and  customs  Saed(er)  og  Skik(ke);  .  of  being  Vaeremaade; 
was  allowed  to  choose  the  .  of  his  death,  sin  D0ds- 
maade;  all  ~  of  alle  Slags,  alslags,  allehaande,  alskens; 
bad  -s,  ogs.  Ubelevenhed  c;  7  believe  it  only  to  be  _ 
[(en)  Maner],  but...;  he  offered  me  a  glass  of  spirits, 
which  was  no  -s  to  [ikke  var  god  Levemaade  overfor] 
a  decent  young  woman;  it  is  .s  in  my  country  for  a 
man  to  speak  [i  mit  Fsedreland  tilsiger  (el.  er  det)  god 
Tone,  at  en  Mand  taler]  when  spoken  to;  she  has  -s, 
Levemaade,  Pli,  F*  ogs.  der  er  Vsesen  p.  hende;  you 
might  have  had  the  .s  to  offer  [saamegen  Levemaade 
(F  Folkeskik),  at  du  b0d]  an  old  friend  st  refreshing; 
have  the  ill  ~s  [is.  vsere  ubeh0vlet  nok  t.]  to  say  so; 

1  I  denne  Betydniug  ogs.  udtalt  ['mankaind]  som 
Modsaetning  til  womankind. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  leel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hwrt;  [aj  inner; 


man 


657 


man 


he  hasn't  the  ~s  of  a  pig  F  ban  bar  ikke  Levemaade 
f.  en  Pibe  Tobak,  f.  to  danske  Skilling;  make  your  -s! 
isser:  Mis  k0nt  (*pent)!  teach  him  (better),  ~s  Isere 
ham  Levemaade  (F  Mores,  F*  ogs.  Folkeskik);  after 
the  ~  of  efter  Ens  Maade,  i  Ens  Smag,  a  la  den  og 
den;  by  no  ~  of  means  p.  ingen  (mulig)  Maade;  in  a 
_  paa  en  Maade,  F  P^a  sn  (*ogs.  et)  Vis;  in  a  certain 
_  paa  en  vis  Maade ;  in  like  _  i  lige  Maade,  ligesaa 
[likewise];  in  this  _  paa  denne  Maade;  in  a  ~  of 
speaking  i  forbigaaende  sagt,  i  Parentes  bemserket; 
saa  at  sige;  p.  en  Maade;  caught  in  (or  with)  the 
.,  paa  fersk  Gerning,  p.  fersk  Fod;  quite  in  his  ~,  i 
bans  Smag  (el.  Maner,  Stil);  charm  of  -  indtagende 
(el.  vindende)  Vaesen  n,  Charme  c;  it  is  of  no  ~  of 
consequence  [der  ligger  ingen(somhelst)  Vsegt  paa] 
whether  I  am  or  not;  how  much  in  life  depends  on  ~, 
paa  Manererne,  Ens  (ydre)  Vsesen;  to  the  ~  born  opf0dt 
denned,  (fra  F0dselen)  vant  dertil,  gammel  vant;  skate 
like  one  to  the  ~  born,  ogs.  som  det  var  ham  &c  i 
K0det  baaret.  mannered  ['manad]  med  . . .  Seeder,  med 
.  .  .  Mauerer ;  af '.  .  .  Sseder  &c ;  manieret ;  his  tout  en- 
semble had  become,  so  to  speak,  better  ~,  ogs.  hele 
Skikkelsen  havde  faaet  ligesom  mere  Pli  over  (el.  paa) 
sig;  nor  were  the  universities  better  _  og  v.  Universi- 
teterne  var  Ssederne  (.  .  .  Tonen)  ikke  bedre. 

Hannering  ['manarin]  s.  Egl  Mainwaring.  Is.  Guy 
..,  en  Roman  af  Scott. 

mannerism  ['manarizm]  Maner,  Manierthed  c.  man- 
nerist [-rist]  Manierist  c.  mannerless  f'manales]  uden 
Pli  eller  Manerer,  ubehovlet;  is.  om  B0rn:  uopdragen, 
*ogs.  uskikkelig.  mannerliness  ['manalines]  (god) 
Levemaade,  god  Tone,  F  Manerlighed,  F*  ogs.  Folke- 
skik c.  mannerly  ['manali]  artig,  h0flig,  F  manerlig, 
F*  ogs.  folkelig;  om  Barn:  artig,  velopdragen;  get 
more  ~  faa  mere  Pli  over  (el.  paa)  sig,  F  blive  Men- 
neske(r),  F  *  ogs.  folke  (paa)  sig. 

Mannheim  f'manhaim];  _  gold  Halvguld,  Mannheimer- 
guld  n,  Semi  lor  c  &  n  [orsedew]. 

mannlkin  ['manikin]  s.  Se  manikin!  manning 
f'manin]  is.  Bemanding;  &  ogs.  Raabemanding,  Man- 
den  c  Rseer.  Manningham  ['manirjam]  s.  Manningtree 
['manintri']  s.  mannish  ['mani/J  git  mandhaftig  [man- 
like]; git  mandlig. 

mannite  ['manaitj  cJiem  Mannit  c,  Mannasukker  n. 

Mannyng  ['m'anin]  8. 

Manoa  [ma'noua]  Manoa  n,  Eldorados  Hovedstad, 
hvis  Huse  var  tsekkede  m.  Guld. 

manuHirre  [ma'mrva;  \  -nju-]  ^  &  fig  Man0vre  c; 
vi  man0vrere;  manoeuvring  capacity  Man0vredygtighed. 
rnanoeuTrer  [ma'nu  v(a)ra]  Man0vrerende;  fig  Man0vrist, 
Intrigant  c. 

man-of-war  lmana(v)'wa'a]  Krigsmand  git;  Orlogs 
Mand  c,  -Skib,  Krigsskib  n.  Jvf  Portuguese!  with 
twenty  tall  men  of  war.  Kingsley,  Westw.  Ho!  II 
209  T;  _  bird  Fregatfugl:  Tachypetes  aquila;  accord- 
ing to  ~  fashion  orlogsmsessig,  p.  orlogsmsessig  Maade, 
som  det  bruges  til  Orlogs;  Js  man  Orlogsmatros,  F 
(-)Gast  c;  serve  onboard  a  ~,  isser:  fare  t.  Orlogs. 

manometer  [ma'namita]  dmp  Manometer  n,  Tryk- 
maaler  c.  manometrical  [mano'metrikl]  manometrisk. 

manor  ['mana]  Hovedgaard;  Herskabsrettigbed,  jord- 
drotlig  Jurisdiktion;  amr  Fsestegaard,  *is.  Leilsendinge- 
gaard  c  [fee-farm];  court  in  the  _  Patrimonialret;  lord 
of  the  _  Godsherre,  Jorddrot  c;  — house  Herregaard  c. 
manorial  [ma'na'rial]  jorddrotlig,  herskabelig,  Herskabs-; 
Hovedgaards-,  Herregaards- ;  _  lord  Jorddrot,  Gods- 
herre  c;  «,  rights,  manor-seat.  Se  manor-house! 


manoKcope  ['manoskoup]  dmp  Manometer  n  [mano- 
meter], manoscopy  [ma'naskopi]  Trykmaaling  c. 

manovery  [ma'nouvari]  jur  git  Indretning  c,  Redskab 
n,  til  ulovlig  Jagt. 

manrope  ['manroup]  ^  Faldfe)reb,  Fald(e)rebstov 
(*Faldrebstaug);  L0bestag  paa  Spryd,  *Holdtaug  n;  > 
knot  Fald(e)rebskn6b. 

mansard  ['mansard,  -sad];  „. roof  Mansarde-Tag,  en 
Art  brudt  Tag  [curb  roof]. 

manse  [mans]  Has  n,  Bolig  git;  isser  (sc):  Prsestegaard; 
git  Gaard  c  [farm]. 

Mansel  ['mauslj.  Is.  Henry  Longueville  „,  eng. 
Gejstlig  &  Filosof  f  1871. 

mansion  ['manjan]  (st0rre)  Vaaningsbus  n,  Vaaning, 
Herskabsbolig;  Herregaard  c,  Herressede  [manor-house]; 
i  Astrologi:  Hus  c;  in  my  Father's  house  are  many 
~s,  Vserelser;  when  the  moon  is  in  her  fifteenth  ~; 
— house  Vaaningshus  n,  prov*  Vaanegaard  c;  the  Man- 
sionhouse  Mansionhouse  n,  Embedsbolig  f.  Londons 
Lordmayor. 

man  [slaughter  rL'mansla-ta]  Manddrab,  Drab;  jur 
uagtsomt  Drab  n;  .slayer  [-sleja]  Drabsmand  c;  — stealer 
Mennesketyv. 

Mantaiini  [manta'li  ni];  Madame  ,,  en  Modehandler- 
inde,  i  Dickens's  Nicholas  Nickleby. 

Miintchoo  [mau't/u  ]  Mantschu,  mantschuisk;  s  Mant- 
schu,  Mantschuer  c;  Mantschu  n.  Mantchooria  [man- 
'tjuaria]  Mantschuriet  n. 

manteau  [fr.,  'mantou]  fr.  Kappe;  Kaabe  c  [mantle]. 

mantegre  ['mantiga]  her  Mantegre  c,  et  hornet  Dyr 
m.  L0vekrop  &  Menneskehoved  &c. 

mantel  f'mantl]  arch  Mantel,  Kamingesims;  Mantel  c, 
i  Masovn.  Jvf  mantle!  mantelet  ['mant(i)let].  Se 
mantlet ! 

Mantell  ['mantl]  Is.  Gideon  Algernon  ~,  eng.  Laege 
&  Geolog  f  1852. 

manteljpiece,  --shelf  Kamingesims  c;  — shoulder 
Skulder,  ogs.*  (Skrsedders)  Galge  c  [stretcher]. 

mantichora  [manti'ka-ra],  manticor(e)  ['mantika-a]  her 
Mantegre  [mantegre];  ent  kapsk  Sandleber  c:  Cicindela 
manticora. 

mantiger  ['mantiga,  -dga]  zoo  Mandril  [mandrill]; 
her  Mantegre  c  [mantegre]. 

mantilla  [man'tila]  Mantille,  is.  en  kort  Silkekaabe 
c;  i  Spanien  &  i  Mejiko:  (langt)  Flor,  (langt)  Blonde- 
s!0r  n. 

mantis  ['mantis]  ent  Knseler  c:  Mantodea;  praying  ~ 
andaegtig  Kuseler:  Mantis  religiosa. 

mantlspa  [man'tispa]  Mantispa  c,  et  netvinget  Insekt. 

mantissa  [man'tisa]  mat  Mantisse  c,  en  Logaritmes 
decimale  Del.  PI  mantissce  [-!•]. 

mantle  ['mantl]  Kappe,  (is.  Kvindes)  Kaabe  [cloak]; 
fig  Kaabe,  Maske  [cloak];  \  Skumhat  c,  Skum  [froth 
on  a  liquid];  her  Hjelmdsekke  n  [mantling];  hos  B10d- 
dyr:  Kappe,  Skalkappe  c.  Se  mantel!  Jvf  Elijah! 
ladies'  ~  ^  L0vefod,  *Fsellestak,  Fruekjole,  Kaabe  c, 
Kaabegrses  n:  Alchemilla  vulgaris.  mantle  ['mantl] 
vt  bedsekke,  indhylle;  fig  ogs.  skjule,  maskere  [cloak]; 
prov  omfavne  [embrace] ;  a  deep  blush  ~d  [steg  op  i, 
g0d  sig  udover]  her  cheek;  ~d  from  head  to  foot  in 
his  cloak;  _  up  \  lade  skumme.  Thackeray,  Misc. 
HI.  201  T.  mantle  vi  (stige  og)  brede  sig;  skumme, 
bruse,  sprudle;  the  mantling  [den  sig  frit  bredendej 
vine;  the  blood  mantling  in  [gpm  stiger  op  i,  som  over- 
gyder]  her  cheeks,  mantlet  ['mantlet]  lille  Kaabe, 
*Kufte;  Skserm;  ^  &  ^  Slendering,  Blindering;  arch 


hate;  [o»]  so;  [at]  I;  [auj  owt;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  sfce;  [g]  measure;  [q]  siw^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

42 


man 


658 


Map 


Kamingesims   c   [mantel-piece].      mantle-tree    Kainin- 
gesims  c. 

Mantling  ['mantlirj]  her  Hjelmdaekke  n. 
Manton  ['man tan]   Mantongevaer  n.     Efter  Joseph  ,, 
en  fransk  Bessemager. 

mantra  ['mantra,  'ma'ntra].  Egl  (i  Sanskrit)  Raad  n; 
(rytmisk)  ordnet  Saetning,  i  Teosofi;  Amulet,  Talisman 
c,  i  persisk  myth;  ~s,  i  Hindostani :  Mantras,  B0nner 
i  en  af  de  helligc  Beger,  indeholdende  guddommelige 
Aabenbaringer.  mantram  ['mantram].  Se  mantra  (i 
forste  Betydning) ! 

mantrap  ['mantrap]  Saks;  Fodangel  c;  beware  of  -«/ 

Mantua  ['mantjua]  8.     mantna  ['mantjua,  -tjua,  -tju'l 

f  Kjole  c  [dress,  frock,  gon-n];  .maker  Dameskrrcdder- 

inde,  ogs.*   Kjolesyerske,   *Sydame,   Dameskraedderske 

c  [dressmaker]. 

Miintuan  ['mantjuan]  mantuausk;  s  Mantuaner(inde) 
c;  the  .  bard  (or  swain,  swan)  o :  Virgil,  hvis  F0de- 
stexi  var  Mantua. 

inant)  maker  ['mantime'ka]  p  Kjolesyerske  c  [man- 
tua-maker]. 

manu  ['ma'nu].  Egl  Taenker(en);  Laerer,  Hersker  c, 
Hoved  n,  Type  c,  for  en  sterre  Menneskefamilie.  I 
Teosofi  Ac.  manu  [(')manju-].  I  Ords  Begyndelse  tit: 
Haand  . 

manual  ['manjual]  Haand-,  manuel.  Jvf  intellectual! 
,  fire-engine  Haandsprejte ;  the  ~  exercise  ^  Haaud- 
grebene  pi,  ~  force  Haandkraft,  *p  Haandmagt  c;  - 
labour  U-gemligt  Arbejde,  F*  ogs.  Kropsarbeide ;  - 
labourer  Arhejder,  P*  ogs.  Kropsarbeider;  a  deed  under 
the  King's  sign  .,  med  Kongens  egenhsendige  Under- 
skrifl;  _  training,  i-sser:  S10jdundervisuiug,  F  S10jd  c. 
manual  Haandbog  [i  of],  /  Manual,  p.  Orgel;  Haand- 
spr0jte  c  /-  engine];  rel  (katolsk)  Ritual  n,  the  ~  of 
arms  ^  Haaudgrebene  pi.  manually  ['manjuali]  ad 
med  Haaudeu,  v.  Haandkraft,  p*  med  Haandmagt. 

manubrium  [ma'njcrbriam]  egl  Skaft,  Haaudtag;  anat 
Manubrium  n,  0verste  Del  af  Brystbenet. 

manufactory  [manju'faktari, -tfari]  Fabrik  c  [factory]. 
ma  n  n  fa.  tu  nil  [mauju'faktjaral]  Fabrik-,  som  angaar 
Fabiiker.  manufacture  [-'faktja]  Fabrikation,  Forfser- 
digelse,  Tilvirkning  [making];  cone  Tilvirkning  c, 
Fabrikat  n  [make];  the  cargo  was  chiefly  ~s,  bestod 
.  .  .  af  Fabrikvarer.  manufacture  [-Takt/a]  vt  fabrikere, 
forfaerdige,  tilvirke  [make];  arbejde  i,  bearbejde,  for- 
sedle,  *ogs.  virke  [work];  _  cotton,  iron,  silk,  wool; 
«d  goods,  isjer:  Fabrikvarer;  ~d  F  cont  lavet  [made 
up,  coined],  manufacture  vi  &  abs  isser  :  drive  Fabriker, 
have  Fabrikdrift ;  manufacturing  district  (industry) 
Fabrikdistrikt  n  (-Drift  c).  manufacturer  f-'fakt/ara] 
isaer:  Fabrikant,  Tilvirker  c. 

manumission  [man  ju  'mi  Jan]  (Slaves)  Frigivelse  c. 
manumit  [manju'mit]  vt  frigive. 

maniimotive  [manju'moutiv]  som  bevaeges  med  Haau- 
den  el.  ved  Haandkraft;  a  -  carriage,  manumotor 
f-'mouta]  Vogn  at  bevsege  v.  Haandkraft  i  alle  Ret- 
uinger,  «Haaudmotor»  c,  til  Motion. 

manurable  [ma'njuarabl]  som  kan  g0des  (*gj0dsles); 
dyrkbar.  manure  [ma'njua]  vt  agr  g0de,  *gj0dsle;  8 
Qedning,  *Gjedsel  c;  _  water,  liquid  -  G0dningvand  n, 
Ajle,  flydende  G0dning  c,  *Gj0dselvand,  Land  n, 
Lande,  flydt-nde  Gj0dsel  c.  manurial  [ma'njuarial] 
Gednings  ,  *Gj0dsel-;  largely  used  for  -  purposes  [som 
G0dning  (*Gj0dsel)]  in  agriculture;  .  value,  manuring 
[ma'njuarin]  G0dning,  *Gj0dsling  c. 

Manus  ['manas  ?]  ir  Mogens,  Mons  [Magnus],  manus 
['me'nas]  zoo  Hannd  c. 


mannserlpt  ['manjuskriptj  haandskreven ;  i  Haand- 
skrift,  i  Manuskript.  Tit  forkortet :  MS;  a  heap  of  ~ 
music,  skrevne  Noder;  some  MS  novels  nogle  Romaner 
der  ligger  (.  .  .  laa)  i  (el.  som)  Manuskript.  manuscript 
Manuskript,  Haandskrift  n;  and  some  still  remaining 
in  -,  der  endnu  ligger  (. . .  laa)  i  Manuskript. 

Manutius  [ma'nju7ias].  Is.  Aldus  ~,  en  it.  Bogtryk- 
ker  i  XV  &  XVI  Aarh.  Jvf  Aldine! 

manvantara  [ma  n'va  ntara]  Cyklus  (el.  Periode,  Tid) 
c  mellem  to  «Manus».  I  Teosofi.  Jvf  manu! 

manworthy  ['manwa  8i]  menneskeveerdig ;  a  better 
and  more  ~  order  of  things. 

Manx  [miiijks]  a  &  8  mansk  (n).  Jvf  1.  Man!  the 
.  Manboenie;  .man  [-man]  Manboer  c;  -people  Man- 
boere  pi;  .woman  Mauboerske  c.  Jvf  1.  Man! 

many  ['meni]  mange;  flere,  adskillige  [several].  Jvf 
invention!  ~  a  mangen  (en),  mangt  et;  this  ~  a  day, 
for  ~  a  long  day  i  (mange)  lange  Tider;  efter  Nsegtelse : 
i  (*paa)  lange  Tider,  nu  i  (*paa)  lang  Tid,  F*  paa 
mangen  god  Dag;  (so)  _  men,  (so)  .  winds  saamange 
Hoveder,  saamange  Sind;  _  things,  -ogs.  mangt  (og 
meget)  n;  they  are  ~,  ogs.  de  er  mandstserke;  are  there 
-  of  you?  er  I  mange?  be  one  too  ~,  is.  om  Person: 
vsere  tilovers;  two  hats  are  too  ~  [formeget]  for  a  man 
who  has  no  head;  he  (...it)  was  too  ~  for  me  p  nan 
var  mig  f.  stserk,  *ogs.  jeg  klarede  ham  (. .  .  det)  ikke, 
jeg  raadde  ikke  med  ham  (.  . .  det),  jeg  greiede  ham 
(.  . .  det)  ikke ;  not  one  too  ~  ikke  en  eneste  (el.  det 
inindste)  formeget;  „  [ogs.  flere]  hundred  persons. 
many  ['meni].  Substantiveret :  the  ~  de  mange;  Mseng- 
den,  Flertallet;  the  unsophisticated  _  det  ufordaervede 
Flertal;  the  -  were  ruled  by  the  few;  a  good  (or  a 
great)  ~  en  stor  Msengde,  en  Msengde,  en  hel  Del;  a 
great  ~  salmon;  seek  the  one  in  the  ~  s0ge  Enheden  i 

Mangfoldigheden ;   — coloured  mangefarvet; corm  red 

mange-kantet,  -vinklet;  _fold  ['manifould]  s.  Se  mani- 
folds! the  river  Many  fold,  en  Flod  (*Elv)  i  Stafford- 
shire. Falder  ud  i  Dove,  lidt  nord  f.  Ashbourn;  .headed 
['menihedidj  mangehovedet,  F  mangehodet;  the  public 
is  a  .  monster.  Deraf:  the  ~  F  Publikum  n1;  .plies 
vet.  Se  manifolds!  .sided  mangesidet;  fig  mangesidig, 
flersidig  [versatile];  he  is  a  _  man,  ogs.  ban  bar  en 
flersidig  Begavelse. 

man/ana  [man'za'na]  sp.  amr  ^Eble  n;  Karr6  c 
(*Kvartal  n)  af  Huse;  offentlig  Plads,  Square  c,  som.  i 
Lima,  manxanita  [manza'ni  ta]  ^  amr  Melbaerris, 
*Melbaer:  Arctostaphylos  officinalis;  *Bj0rneb8er,  Rype- 
baer  n.  A.  alpina;  _  bushes;  a  dense  growth  of  dry  - 
chapparal. 

man/il  ['manzil  ?]  hind  Station  c,  *ogs.  Skifte2  [stage, 
station];  Hus;  Palads  n. 

Maori  ['ma-ori,  'mauri ;  'me'ori]  maori(sk),  nysee- 
landsk;  «  Maori,  Maorier,  (indfedt)  Nyseelsender  c. 
Modsat:  Pakeha. 

map  [map]  Kort,  Landkort,  Stjernekort,  *ogs.  Kart  n; 
it  is  seldom  laid  (or  marked)  down  in  [markeret  paa] 
_*;  this  hill  is  not  shown  on  the  ~s;  a  collection  (or 
volume)  of  _s  et  Kortvaerk.  map  [map]  vt  tegne;  kort- 
laegge,  *ogs.  kaitlsegge  /_  out];  _  down  afsaette,  p. 
Kort;  there  is  no  modification  of  mind  that  is  not  _ped 
in  our  great  atlas  of  Intelligence. 

Map(es)  [map,  me'ps];    Walter  _,  en  romansk-latiusk 

1  Oprindelig  the  many-headed  monster  of  the  pit. 
Pope,  Epistle  to  Dr.  Arbuthnot. 

Manxil  [Hindustani]  A  stage,  a  station;  thence  the 
Goanese  word  man chial,  alitter...   Whitworth. 


£r  I'  U-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstaveise;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  fa']  hurt;  [a]  inner; 


map 


659 


mar 


Digter,    Forfatter  af  et  satirisk  Vaerk   the  Confession  of 
Golias. 

maple  ['meipl]    ^    Ahorn,   Navr,   ogs.*  L0n  c:   Acer; 

Norway  _   Ahorn,   svensk  (el.  tandbladet)  L0n:    Acer 

platanoides;  .-sugar  Ahornsukker;  — tree  Ahorn  c,  &c. 

map-mounter  Kortopklseber  c,  &c.    mapping  ['mapirj] 

bl.  a.  Korttegning  c.    mapstick.    Se  mopstickl 

Mar  [ma'9]  Mar  n,  den  sydvestlige  Del  af  Al  erdeen- 
shire  i  Skotland;  ~'s  year  0:  Aaret  1715,  efter  Jarl 
Erskine  af  Mars  Opstand.  mar  [ma>9]  vt  &  abs  van- 
helde,  ogs.*  beskadige,  skasmme,  fordeerve,  F  spolere; 
it  tends  to  ~  [forstyrre]  the  impression;  striving  to 
better,  oft  we  -  what's  well  det  bedste  er  ofte  det 
godes  Fjende  (*Fiende);  the  events  of  this  day  will 
make  or  ~  me,  bliver  min  Lykke  eller  min  Ulykke;  I 
will  neither  make  nor  ~  jeg  vil  ikke  have  nt  at  be- 
stille  dermed.  mar  [ma  9]  Lyde,  Skade,  p  Skavank  c. 
mar  [ma  9]  (lille)  80  c,  *Tjern,  Vand  n  [mere],  mar 
[ma-a]  p  Mama  c  [ma]. 

Marables  [?]  s. 

marabou  ['mara'bu  ]  Marabu,  -Stork,  Adjutant,  Ar- 
gola,  Filosof:  Leptotilus  crumenifer;  Marabu  c,  Af- 
kom  af  Mulat  og  en  «Griffe»;  -  hat  Hat  m.  Marabu- 
fjeder. 

marabout  ['mare'birt,  'ma'-]  (maurisk)  Troshelgen, 
Trosksempe,  Marabut  c;  ^  Paryktrse  n:  Rhus  cotinus. 

Haracaibo  [ma  ra'kaibo11]  s. 

maracan  ['marakan]  \  Marakana,  Anakana  c,  en 
brasiliansk  Papeg0je :  Macrocercus  severus,  Ara  severa. 

marace  [?],  maracock  ['marakak]  $  Passionsblomst  c: 
Passiftora  incarnata. 

Harah  ['mse-ara]  Marah  n,  egl  Bitterhed,  et  Sted  i 
0rkenen  Shur. 

marai  [me're1,  -'rai]  Maraj  n  &  c,  Tempel  eller  hel- 
lig  Indhegning,  p.  0er  i  Det  stille  Hav. 

mar-all  ['ma'ra'l]   Glsedesforstyrrer,  Fredsforstyrrer  c. 

maranatha  [mara'na'pa,  -'nape].  Egl  Vorherre  kom- 
mer  (for  at  tage  Hsevn):  som  Del  af  en  j0disk  For- 
bandelse;  he  is  anathema  ~  [ban  er  forbandet]  for 
ever. 

Maranon  [mara'njoun] :  the  _  Maranon  c,  Amason- 
floden. 

maranta  [ma'ranta]  $  Maranta  c,  amerikansk  (el. 
egentligt)  Pilerodtrse  n :  M.  arundinacea. 

maraschino  [mara'ski'nou],  marasqnin  ['maraskin], 
marasqnino  [mare 'ski "no"]  Maraskino  c,  Slags  fin  (*fint) 
Kirsebaerbrsende  vin . 

marasmus  [ma'razmas]  Hensvinden  (uden  Feber  eller 
anden  Sygdom),  Afkrseftelse,  Kraftl0shed;  Tsering  c;  „ 
settilis  Alderdomssvaghed  c. 

Marathon  ['marap&nj;  on  the  plain  of  [ved]  -. 

Maratti  [ma'rati]  Marattier  pi,  en  s0r0versk  Stamme 
p.  Madagaskar. 

maraud  [ma'ra  d]  m  isser  ^  marodere,  strejfe  orn  p. 
Rov,  plyndre.  maraud  s  Plyndretog  n.  marauder 
[ma'ra  do]  Marod0r  c.  marauding  [-dirj]  s  Marodering, 
Plyndring  c. 

maravedi  [mara've'di,  -'vi  di]  Maravedi,  gammel  sp. 
M0nt  (*Mynt);  fig  Ore  c;  there  was  not  a  single  .. 

marble  ['ma  »bl]  Marmorn,  *Marmor  n  &  c;  Marmor- 
arbejde  w;  sp  Marmel,  *Kugle,  Kixekugle,  Klinke- 
kugle,  prov  Kixert,  Mnblis  c.  Jvf  Arundelian,  Elgin! 
Jvf  ogs.  marbles!  marble  ['ma-9bl]  vt  marmorere;  _d 
binding  Marmorbind ;  _d  cut,  ogs.  spraengt  Snit; 

— coyer  Marmorbind,  *ogs.  Marmorperm; edged  mar- 

moreret,    m.  sprsengt  Snit; flower   Valmue  c:    Pa- 


paver  somniferum.  marbleize  ['ma  abl-aiz]  vt  mar- 
morere. 

marbles  ['ma-abiz]  si  L0s0re  n,  Mobilier  pi  [movables]; 
money  and  _.  marbles  ['ma  9blz]  pi.  Af  marble; 
play  at  -. 

marble-top  Bordplade  af  Marmor;  a  -  table  et  Marmor- 
bord.  marbling  ['ma'9blir)]  Marmorering  c;  marmoreret 
Udseende  n,  af  K0d  m.  skiftende  fedt  og  magert. 

marc  [ma'9k]  Skaller  pi,  Kvas  nt  isser  af  Druer. 
marc  [ma'ak]  Mark  c,  som  Vsegt  &  som  M0nt  (*Mynt). 
Marc  [ma-»k]  Markus  Jvf  Mark  &  Marks!  .  Antony. 

marcasite  ['ma'ekasait]  met  Straalkis,  Markasit,  Vis- 
mut  c ;  carry  their  jewels  to  town,  and  bring  nothing 
but  paste  and  ~s  back?  Goldsmith,  She  stoops  to 
conquer  III. 

marcassin  [ma^'kasin,  'ma-akasin]  her  ungt  Vild- 
svin  n. 

Marcella  [ma-a'sela]  s.    Marccllus  [-las]  s. 

marrescent  [ma  a'sesant] .  som  visner  uden  at  falde  af; 
falmende;  forraadnende. 

1.  March  [ma  at/]  Marts  (Maaned),  f  Tormaaned;  ^ 
Dnnhammer,    Muskedonner    c,    *Dunkjevle   n   (&   c): 
Typha  latifolia;   Selleri   c:     Apium   graveolens.     Jvf 
Ides!    ~  beer  Tormaaneds01 ;   _  daisy  Gaaseurt,   ogs.* 
Tusindfryd  c.-  Bellis  perennis;  mad  as  a  .  rundtosset, 
skrubtosset,  ogs.*  rasende.   Ogs.  „  mad;  -  violet  Marts- 
viol,  *Martsfiol :  Viola  odorata. 

2.  march   [ma>9t/]    git   Grsense,    (i   nogle   Udtryk:) 
Mark  c,  the  ~  of  another  country;  ride  [opgaa]  the  ,es; 
the  Spanish  March;  the  Welsh  Marches;  the  Marches 
Markerne. 

3.  march    [ma-9t/]    vt   git    afgrseuse,    opgaa   Green- 
seme  for. 

4.  march   [ma'9t/]  vi  isser    ^    marchere    [til  for; 
mod  on];  drage,  rykke  [modtcpon];  marchere  af,  bryde 
op.    Se  marching!   ~  on  the  Austrians,  on  Vienna;  ~ 
out  all  men  *ogs.  gaa  Mand  af  Huse;    „  past  [defilere 
forbi]  Her  Majesty. 

5.  march   [ma  9t/]  vt  lade  marchere  el.  rykke,   mar- 
chere (el.  rykke)  med;    saette  i  Bevsegelse,   lade  mar- 
chere af,  lade  bryde  op,  bryde  op  med;  f0re  [ham  did 
him  to  that  place];   -  his  army  there;   the  prisoners 
were  ~ed  [f0rtes,  maatte  gaa]  through  the  streets. 

6.  march    [man/]    isser    ^   &   J^    March;    (afmaalt) 
Gang  c.  Jvf  forced,  strike  up !  the  _  of  civilisation  den 
stigende  Civilisation ;   steal   a   -  ^  &  fig  foretage  en 
hemmelig    March;    steal   a   -   on    rykke  i  al  Stilhed 
mod;  faa  et  Forspring  (*ogs.  Forsprang)  for...,  komme 
...i  Forkebet;   overliste;    by  slow  ~es  i   korte  Dags- 
marcher;    be  on  their  (or  the)  _  vsere  p.  Marchen  [til 
to];   nothing  stops  the  lemming,  when  once  on  the  ~; 
go  with  the  ~  of  the  times  f01ge  m.  Tiden. 

marching  ['ma  at/irj]  bl.  a.  March-;  full  (or  heavy)  ~ 
order  Feltudrustning  c;  in  full  ~  order,  is.  med  fuld 
Pakning;  „  regiment  Linie-  eller  Marchreglment, 
Regiment  i  aktiv  Tjeneste. 

Marchington  ['ma  at/irjtan].  En  By  i  Staffordshire,  be- 
kendt  f.  en  Art  spr0d  Kage  [short  cake];  he  is  as 
short  as  ~  wake-cake  o:  ban  er  meget  kort  f.  Hovedet. 

marchioness  ['ma  9/9nes]  Markise;  F  (smudsig,  tarve- 
lig)  Enepige,  *ogs.  (skidtvorn)  Jente  c.  Efter  en  Tjene- 
stepige  i  Dickens's  The  Old  Curiosity  Shop. 

march-man  ['ma^tjman]  Graenseboer  c. 

march-out  ['ma-n/'autj  Udmarch  c. 

marchpane  ['ma'H/p6*n]  Marcipan  c. 

march-past  ['ma  9t/'pa  st]  Forbimarch,  Parademarch, 
Defilering  c. 


[e*J  hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [an]  ou  ;  ffi]  the;  [p]  thin;  fj]  she;  [z]  measure;  [n]  King;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 

42* 


mar 


660 


mar 


march-ward  ['ma  »t/\v&  «d]  Graensevogter  c. 

Marrlon   "ma'-'/iftn]  s.     Marclonite  ['rna-'Janait]  Mar- 
cionit  c    Asket  af  en  gnostisk  Sekt.     Marcius  ['ma  9Ji9s]  I 
8.    Mmreomannl  [ma  -ko'manai]  Markomanner.    Marconi  j 
[ma  ''kounr :    Guglielmo  ~,  fedt  1874,  Opfinder  af  wire-  i 
less  telegraphy.    Marcus  ['ma'*kosj  «. 

mardle  ['ma  *dl]  prov  Passiar  c,  Snak  c  (*Snak  c  &n);  ! 
vi  bortpassiare  Tiden,  0de  Tideu  m.  Snak. 

ManloniiiN  [ma  a'dounias].    Mardyke  ['ma>9daik] 

mare  [rare  a]  a  &  ad  prov  mere  [more].  iu»re  [ 
path  Mare,  Nattemare  c  [nightmare];  off  with  the  -  / 
slaa  Sorgen  fra  dig!  mare  [mae  a]  Hoppe  c.  Jvf  grey! 
Js  nest,  spegende:  Aud,  Reverhistorie,  Mystifikation, 
*ogs.  Skrone  c;  he  has  discovered  (or  found)  a  Js 
nest  (and  is  laughing  at  the  eggs)  ban  tror  at  have 
gjort  et  Fund,  en  vigtig  Opdagelse;  Js  tails  p  Fjer- 
skyer  pi  [cirri];  whose  ~  is  dead?  git  hvad  er  paa 
fserde?;  money  witt  make  the  _  to  go,  'tis  money  makes 
the  old  -  trot  Penge  regerer  Verden,  er  almsegtige; 
win  the  -  or  lose  the  halter,  ngurlig :  spille  kvit  eller 
dobbelt,  spille  va-banque;  -blob  ^  Koblomme,  *Myr- 
solcie  c :  Caltha  palustris. 

mareca  [ma'ri  kaj  >  brasiliansk  Vildand  c. 

maremma  [ma'remaj   it.   Maremma  c,   usund   Slette. 
I  pi  maremme,   Maremma  [ma'rema]:  Cassimir  _,  Tite- 
len   p.   en   orientalsk   Fortaelling  i   Helps'  Friends  in  j 
Council. 

marena  [ma'ri'na]  Jf  Marsene,  *Vem,  Laagsild  c: 
Coregonus  (albula). 

uiareorama  [mario'ra  mo]  Mareorama  n,  et  Panorama 
forestillende  en  Serejse. 

marcHco  [ma'reskou]  indlagt  Snedkerarbejde  n  i  sort 
og  hvidt. 

marestone  ['m8e'asto"n]  geol  forhaardet  Mergel  c. 

Marforio  [ma  8'fa  riou]  Marforio,  en  St0tte  i  Rom, 
hvor  alleslags  vittige  eller  satiriske  Indfald  opsloges; 
Paskvil,  Satire  c. 

Margaret  ['ma'9g(a)rit,  -garet]  Margrete,  F  Grete;  „ 
apple  « Margrete » ae  ble  [madgetin];  Queen  ~'s  College, 
et  Kvindekollegium  v  Glasgow  Universitet;  Lady  ,'s 
College,  et  Kvindekollegium  v.  Oxford. 

margaric  [ma  9'garik]  Perle- ;  -  acid  Margarinsyre. 
margarin(e)  ['ma9g9rin]  Margarin(e)  n  &  c.  marga- 
ritaceae  [ma ^gari'te'sii1]  Perlemuslinger  pi.  margari- 
taceous  [-'te'/as]  som  herer  til  (el.  ligner)  Perler,  Perle-, 
perleagtig.  margaritiferous  [-'tifaras]  perlef0rende. 

Margate  ['ma-»git]  «. 

margay  ['ma  ^ge1]  eoo  Marguay  c:  Leopardus 
tigrinus. 

marge  [ma  adg]  git  &  hst  Rand,  Kant  c  [margin]; 
hurry  out  to  the  sea  ... 

Margery  fma^dgari],  Marget  ['ma<9dgitj  P  Grete. 
Margherita  [ma-aga'ri'taj  it.  Margrete;  Queen  -. 

margin  ['ma  adgin]  Rand,  Kant  [border,  edge];  Rand, 
Margin,  *Marg;  mere  Netto,  Forskel  c  mellem  Indk0bs- 
og  Salgspris,  Overskud  /-  of  profit];  noget  n  at  10be 
paa;  *Prutningsmon  c  [„  for  haggling];  fig  Spillerum  n 
[latitude,  scope];  _  of  cultivation  Dyrkniugens  (eller 
Dyrkbarhedens)  Graense  c  eller  Yderpunkt  n.  del 
Punkt  udover  hvilket  Dyrkniugen  er  ekonomisk  umu- 
lig;  allow  (or  leave)  a  _  levne  et  Spillerum  [for  ufor- 
udsete  Udgifter  for  unforeseen  expenses],  F  levne  nt 
at  10be  paa;  abs  ogs.  regne  lidt  rummelig  (*ogs.  rumt); 
she  should  be  allowed  a  certain  J  [Spillerum,  Frihed] 
in  telling  her  story;  in  (or  on)  the  -  i  Margen;  the 
British  ship  as  per  _  det  i  Margen  anf0rte  (el.  op- 
f0rte),..  Skib.  margin  ['ma-9dgin]  vt  rande,  kante; 


saette  i  Randen,  i  Margen;  levne  et  Overskud  af .  . .;  abs 
levne  et  Overskud  (.  . .  et  Spillerum),  F  skaffe  sig  nt 
at  lobe  paa.  marginal  ['maedginal]  marginal,  Rand  ; 
-  gloss,  note,  marginalia  [ma ^dgi'ne'lja]  Randbemaerk 
ninger,  BemBarkninger  i  Margen.  marginally  ['ma'9dgi- 
nali]  ad  i  Rauden,  ogs.*  i  Margen.  marginate  ['ma'" 
dginet]  med  Rand  el.  Marg. 

margosa  [ma  9'gousaj  hind  Margosatrae  n.  Melia. 

margot  ['ma<9gdt  ?]  /  amr.  En  Aborreart,  i  Carolina. 

margravate  ['ma^gravet]  Markgrevskab  n.  margrare 
['maegre'v]  Markgreve  c.  margrayiate  [ma  9'grelvjet] 
Markgrevskab  n.  margravine  ['ma-9gravi'n]  Markgrev- 
inde  c. 

Maria  [ma'raia]  Marie.  Jvf  black!  Marian  ['mse'9- 
rian]  Mariane;  a  mariansk.  Mariana  [mae^ri'a-na,  -'ano] 
Mariaue;  isaer  Augelos  forladte  Elskede  i  Shakespeares 
Measure  for  Measure:  -  of  the  moated  grange,  som 
ogs.  er  Titelen  p.  et  teunysonsk  Digt. 

in  arid  ['marid]  Marid  c,  ond  Aand  af  den  maegtigste 
Klasse,  i  arabisk  myth. 

mariet  ['mariet]  ^  Lilliekonval,  ogs.*  Lillekonval  c. 
Convallaria  majalis.  Usikkert. 

marigenous  [md'ridginas]  havfodt,  frembragt  i  (el.  af) 
Havet. 

marigold  ['marigould]  ^  Brandenborger,  gul  Okseeje 
c,  onde  Urter  pi,  *Mariguld  n  &  c:  Chrysanthemum 
segetum  [corn  ~];  Morgenfrue,  *Ringblomst: 
Calendula;  mere  si  Million  c  Pund  Sterling;  ~  window 
Rosettevindu(e). 

mari graph  ['marigra'f]  Vandstandsmaaler  c. 

marikina  [mari'ki  na]  zoo  Binch,  rodhalet  Midasabe  c.- 
Hapale  (Edipus. 

marimba  [ma'rimba]  £  Marimba  c,  Toneredskab  af 
21  Bambusstykker  i  graderede  Laengder  p.  to  Tvaer- 
staenger.  Jvf  Harper's  M.  1887.  677! 

Marina  [ma'ri  na].  I  Byrons  The  Two  Foscari  Dogen 
Jacopo  Foscaris  Hustru. 

marinade  [miiri'ne'd]  Marinade  c  [pickle],  marine 
[ma'ri'n]  Hav-,  Marine-,  S0-;  _  bath  Sebad;  .  blue  (clay; 
glue)  Marineblaat  (  Ler;  -Lim);  -  hotel  Badehotel;  _ 
soap  Slags  Kokossaebe  t.  Vadsk  m.  S0vand;  painter  of 
~  subjects  Marinemaler.  marine  [ma'ri'n]  Marine,  i 
flere  TilflF;  Marine  c,  S0stykke  n,  i  Malerkunsten  /„ 
piece];  ^  Mariner,  Marinesoldat,  S0soldat  c;  landscapes 
and  -s;  the  mercantile  _  Handels-  eller  Koffardi- 
flaaden;  the  royal  „  Flaaden,  ogs.*  Marinen,  Orlogs- 
marinen.  Aim.  the  (royal)  navy,  forkortet  JR.  N.;  a  - 
officer  en  Marineromcer ;  a  -  officer  or  recruit  si  en 
torn  Flaske,  *ogs.  en  Tomflaske1;  -  store.  Se  ndfr! 
tell  (that  to)  the  -s!  &  det  kan  De  indbilde  B0nder! 
marined  [ma'ri  nd]  her  fiskeagtig,  m.  FiskeskJkkelse. 
mariner  ['marina]  S0farende;  Semand,  Matros  c;  Ye 
Mariners  of  England,  et  Digt  af  Thomas  Campbell 
1801;  ~'s  compass  Kompas;  notice  to  ~s  Bekendtg0relse 
c  for  Sefarende.  marine-store  [ma'ri'nsta »]  Marskan- 
diserforretning  (is.  med  gamle  Sager  fra  Skibe),  *Old- 
ropehandel,  Skrabhandel  c;  -  dealer  Marskandiser, 
*Oldropemand,  Skrabhandler  c. 

Marini  [ma'ri'ni]  a.  Marino  [-nou];  -  Faliero,  49de 
Doge  af  Venedig,  valgt  1354,  is.  som  Emne  f.  et  by- 
ronsk  Digt. 

marinorama  [marino'ra  ma,  marrno-J  Marinorama  n, 
Fremstilling  af  et  S0stykke. 

mariolater  [mae'^ri'alata]   Mariadyrker  c.     mariolatry 

1  III  en  gammel  Aandrighed:  "one  who  has  done 
his  duty,  and  is  ready  to  do  it  again." 


[a  I-  u-]  osv   lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [a  ]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  Inner; 


Mar 


661 


mar 


[-tri]  Mariadyrkelse,  Mariolatri  (undert.  Marialatri), 
Madonnakultus  c. 

Marion  ['maridn]   F  Maja. 

marionette  [maria'net]  Marionette,  Dukke  c  [puppet]. 

mariposa  [mari'pouS8]  sp.  Sommerfugl  c  [butterfly]; 
Mariposa,  Flod,  Grevskab  &  Landsby  i  Kalifornien.  I 


*ogs.  markant  Personligbed  ;  Sterrelse,  Notabilitet;  of 
chief  (or  high)  _  betydelig,  fremragende,  Ac  ;  of  less  ~ 
mindre  betydelig;  that  is  (or  you  are)  wide  of  the  ~, 
langt  fra  det  rette  ;  skudt  forbi  !  ;  det  kommer  ikke 
Sagen  ved;  go  boldly  to  the  ~  gaa  dristig  10s  p.  Maalet; 
be  up  to  the  ~  holde  Maal,  fylde  Maalet;  I  am  not  (or 


Naerheden  en  Gruppe   af  Kaempetraeer:    _  Big   Trees,  \  I  don't  feel)  up  to  the  _  F  Jeg  er  ikke  i  mit  Es;  he  is 
af  Sequoia  gigantea.  not  (or  does  not  come)  up  to  the  .,   ogs.   ban  er  ikke 

maripnt   ['maripAt]   soo   Zorilla  c:    Zorilla  mustelina  \  Opgaven  voksen,  svarer  ikke  t.  de  stillede  Krav;  come 

j  up  to  my  -,  isaer:   svare  t.  mine  Fordringer;   keep  up 
to  the  ..,  figurlig:  holde  Trit  (m.  de  0vrige);  vt:  holde 


[sorilj. 

marisclial  ['mari/ol]  git  f.  marshal. 
inariKh   ['marij]]   bibl  &  poet  Mose,   ogs. 


sid  Jord, 


*Myr  c  [marsh];  %  Kvalkved  n  &  c,  (vild)  Snebolle, 
Ulvsren,  *Benved,  Skovhyld  c:  Viburnum  opulus;  but 
the  miry  places  thereof,  and  the  ~es  thereof,  shall  not 
be  healed,  og  dets  Pytter  skulle  ikke  blive  sunde.  Ez. 
XLVII.  11  ;  -  berries  Tranebaer,  *ogs.  Myrbaer  n,  Myr- 


i  Aande;  ikke  lade  sakke  agterud.  mark  [ma>9k]  vt 
maerke,  markere,  betegne  ;  fig  betegne  ;  sp  markere 
[Ryper  grouse]  ;  i  (*paa)  Skole  &c  :  give  .  .  .  Karakter; 
om  Arbejdet:  bed0mme,  censurere;  laegge  Maerke  til 
[notice];  iagttage  '[observe,  watch];  agte  paa  [heed]. 
Jvf  marked!  by  these  words  Hamlet  -s  [betegner] 


tyte,  Trante  c:  Oxycoccos  palustris.    marish  ['mariT]  a\  his  contempt;    his   next   work    ~s   [betegner]    an  un- 
sid,  *ogs.  sidlaendt,  myret,  myrlaendt  [marshy].  I  fortunate  episode  in  his  career;  dive's  administration 

Marist   ['mae  8rist]    maristisk,    som   h0rer   til  Jomfru  i  was   ~ed   by   wisdom   and  success;   stationed  himself 
Maria,  Madonna-.  j  there  to  ~  [iagttage]  the  departure  of  the  lords;   let's 

withdraw  and  _  [iagttage]  them !;  _  me  (or  my  words)! 


maerk  mine  Ord 


time  ^  markere  Takten;  gere  paa 


marital  ['marital]  JEgtemands-,  joe  aegtemandig. 

maritime  ['maritim;  \  -taim]  .maritim,  S0-;  Kyst-; 
the  Maritime  Alps  S0alperne ;  _  law  S0ret  c ;  _  [s0-  j  Stedet  March ;  fig  ligge  i  D0dvandet ;  Mark  time !  paa 
farende]  nations;  ~  population  Kystbefolkning ;  _  war  j  Stedet. .  .March!  _  down  markere,  afmaerke;  it  was 
S0krig.  |  seldom  ~ed  down  in  [is.  afsat  paa]  maps;  they  won't  ~ 

Marias  ['mae<arias]  s.  \  you  [give  dig  Karakter]   for   hymns  got   by  heart;    _ 

marjoram    ['ma^dgaram]     3»    Merian,    *Berg-,    Skar-,  j  him  for  his  prey  maerke  sig  ham  som  sit  Bytte;   ~  off 
Skovmynte  c,  Kongsgraes  n:  Origanum  vulgare;  Have-  j  from  udmaerke  blandt,   *ogs.  maerke  ud  fra  el.  blandt; 


merian,  *Merian  c:  0.  majorana. 

Marjoiibanks  ['ma^t/banks]  s.    Marjory  ['ma-adgari]  s. 

mar-joy  ['ma  9dgoi]  Fredsforstyrrer  c. 

Mark  [ma  ak]  Markus;  _  Lane,  i  Londons  City,  mark 
[ma  8k]  Maerke,  Tegu  [sign,  token];  Maerke,  Bomserke  n 
[character  made  instead  of  signature];  Karakter  c,  i 


_  out  udmaerke,  *ogs.  maerke  ud;  udpege;  a  dog's 
track  will  ~  us  out  when  we  could  wish  our  track  to 
be  doubted;  1  am  ~ed  out  for  suffering,  til  at  lide. 
mark  [ma'ak]  vi  &  a&s  maerke;  sp  markere,  is.  laegge 
Maerke  til  hvor  opjaget  Fugl  atter  saetter  sig;  ~,  I  pray 
you,  and  see  how  .  .  .  sk0nner  og  ser  dog,  at  ...  1  Kong. 


(*paa)  Skole  Ac;    sp  A  fig  Maal,    hvortil    der   sigtes    XX.  7. 

[point  or  thing  aimed  at];  &  ogs.  Skudmaal;  &  Maerke,  j      Markab  ['ma  akab]  ast  Markab  c. 
Vartegn;  (Fiskers  Ac)  Med  n  [leading  .].    Jvf  conduct-  \      mark-book  ['ma^kbuk]  is.  Karakterbog. 
mark,  vi  level,  maximum,  measure,  vt  miss,  save!  Jvf 


ogs.  marc  &  marque!  ~s  and  beacons 
Maerker;   the  .s  adjudged  de  givne  (. 


Vartegn  og 
.  erholdte)  Ka- 


rakterer  pi,  Censuren;  I  still  carry  the  .s  jeg  bar 
endnu  Mserker  deraf,  derefter;  hit  the  ~  traeffe;  fig 
traeffe  det  rette,  F  traeffe  S0mmet  p.  Hovedet;  a  cut 
which  hit  the  face,  leaving  its  ~,  og  satte  (sit)  Maerke; 
events  which  will  leave  their  _;  I've  lost  my  ~  if  ...  p 
<iu  kan  kalde  mig  en  Usling,  om  .  .  .  ;  make  a  ~  saette 
Maerke  ;  his  birth  makes  its  ~  [praeger  sig,  har  sat 
Maerker]  in  his  writings;  make  his  ~,  figurlig:  ud- 
maerke sig,  gere  sig  bemaerket,  skabe  sig  (el.  vinde)  et 
Navn,  skaffe  sig  en  agtet  Plads;  they  make  their  ~s 
[saetter  deres  (*sit)  Bomaerke]  instead  of  signing  their 
names;  ornaments  which  rendered  him  so  con- 
spicuous a  -  [Skive  c,  Maal  n]  for  the  enemy;  fire 
(or  shoot)  at  a  ~  skyde  tilmaals;  below  the  ~ 
under  Geinemsnittet,  under  det  almindelige  (Stand- 
puukt);  speaking  below  the  _  mildest  talt;  be  beside 
the  ,  skyde  forbi,  ogs.*  forfejle  sit  Maal,  fejle,  F* 
bomme;  fig  isaer:  tage  fejl,  skyde  forbi;  by  the  _  five... 
seven  &  fern  .  .  .  syv  Favne  :  med  Haandlod,  naar  ulige 
Favne  er  afmaerkede  ;  you  are  very  near  the  ~,  flgur- 
lig:  naer  det  sande  (el.  Sandheden,  det  rette),  F  ogs. 
nu  braender  Tampen  ;  nearer  the  ~,  figurlig  :  naermere 
det  sande  Ac  ;  you  dreamt  nearer  the  ~  than  I  did, 
•ogs.  du  var  mere  sanddr0mt  end  jeg;  with  its  flagstaff 
for  use  on  days  of  ~,  paa  Maerkedage  ;  a  man  of  ~  en 
fremragende  (el.  betydelig,  *ogs.  fremstaaende)  Mand, 


marked  [ma  akt]  par£  &  a  maerket  Ac.  Som  rent  a 
ogs.  markeret,  (tydelig)  udpraeget;  a  ~  foreign  accent; 
these  are  _  days  with  [Maerkedage  f.]  her;  a  ~  [be- 
kendt;  maerket]  man;  _  pawn;  is  beautifully  ~  with 
[har  smukke  Tegninger  i]  scarlet,  black,  and  yellow. 
markedly  ['ma  akidli]  ad  markeret,  udpraeget;  i  ud- 
praeget Grad;  they  differ  very  ~  from  de  udmaerker 
sig  tydelig  (*maerker  sig  tydelig  ud)  fra  .  .  . 

markee  [ma'a'ki'].    Se  marquee! 

marker  ['ma^ka]  Maerker;  bill  Mark0r;  ^  &  sp  An- 
viser  [~  at  the  butts];  sp  Anviser,  p.  Fuglejagt;  ^  Ret- 
ningsrode,  i  2det  Geled;  univ  Listef0rer  c,  ved  Guds- 
tjeneste;  Spillemaerke  [fish;  Hanoverian  token];  Bog- 
maerke  n  [bookmarker]. 

market  ['ma  »kit]  Torv;  fig  Marked  n.  Jvf  drug,  in- 
troduce! make  a  good  ~  g0re  en  god  Handel;  in  the  ~, 
isaer:  paa  Torvet;  is  not  in  ~  er  ikke  (laengere)  p.  Mar- 
kedet,  i  Handelen;  bring  (come)  into  the  _  bringe  i 
Handelen  (komme  i  Handelen,  p.  Markedet);  put  into 
the  .,  place  (or  put)  on  the  ~  anbringe  p.  Markedet, 
bringe  i  Handelen;  throw  them  [kaste  dem  ind]  on  the 
-  ;  carry  (up)  to  ~,  bringe  til  Torvs,  *ogs.  torvfcre 
vt;  go  (have  been)  to  ~  gaa  (have  vaeret)  p.  Torvet. 
market  ['ma'akit]  vt  sende  til  Torvs,  *ogs.  torvfore; 
handle  med;  (gaa  p.  Torvet  for  at)  kebe.  market  vi  & 
abs  handle,  k0be  og  saelge.  marketable  ['ma  »kitabl]  af- 
saettelig,  salgbar,  kurant.  Jvf  flam!  market|accommo- 
dation  Torv(e)plads  c,  Torverum  w;  —  bunch  bl.  Torve- 
handlere:  Buket  c.  marketeer  fma^ki'tia]  sp  si  vel- 


[e»]  hate;  [o«]  so.  [ai]  /;  [an]  out;  [5]  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  fnl  siwr/    [a,  n,  e]  osv    vaklende  med  [9], 


mar 


662 


mar 


underrettet  Mand  c  i  alle  Veeddelehssager.  marketer 
['ma  »kita]  Torvsegende,  Torvgaest  c.  market |garden(s) 
Handelsgartneri,  Gartneri  n;  —gardener  Haudelsgart- 
ner;  ..gardening  Handelsgartneri  n;  — hall  Basar, 
Torvehal  c;  —horse  sp  si  Papirhest,  Hest  der  kun  er 
til  p.  Papiret.  marketing  ['ma  akitiq]  Torve-Handel  c, 
-Keb  n;  cone  Torvevarer,  *ogs.  torvferte  Varer  pi, 
Torvek0b;  Indkeb  n  &  pi  (paa  Torvet,  p.  Basaren);  .8, 
ogs.  Penge  (tagne,  tjente)  p.  Kurven;  the  old  mother 
coming  in  blithely  from  her  small  -s.  marketplace 
Torv  n,  Torveplads  c;  stand  idle  in  the  ~  staa  ledig  p. 
Torvet;  ..prices  Torvepriser;  Kurser;  —report  Markeds- 

beretning; town  Kebstad;    — trot  Luntegang  c,  ogs.* 

Luntetrav  n,  *ogs.  Lunk,  Dilt  c.    Jvf  egg-trot /j 

Markhani  ['ma'-'kanf  s. 

mnrkhor(e)  ['ma-ak(h)a>a]  zoo  Markhorged  c:  Capra 
megaceros,  en  vild  Ged  i  det  vestlige  Himalaja;  a 
silver-mounted  ~  horn  snuff-mull. 

marking  ['ma -'kin]  Mrerkning  c,  Ac;  cone  Maerke  n, 
MaerkerpJ;  _«,  is.  Aftegn,  Tegninger  pi  [conspicuous 
spots  d'cj;  sp  Skarn  n,  Spilding  c,  af  Bekkasiner  &c;  «, 
hammer  (ink;  iron)  Maerkebammer  &c;  ~  nuts  3j» 
Acajounedder,  Auakardier,  Elefantlus:  Semecarpus 
anacardium  &  Anacardium  occidentale. 

Hark  men  ['ma-akman]   Markomanner  [MarcomanniJ. 

Marks  [ma  aks]  Markus;  the  Church  of  St.  ~  St.  Mar- 
kuskirkeu. 

marksman  ['ma  <*ksman]  (god,  sikker)  Skytte,  *Skyt- 
ter;  Kunstskytte,  *Kunstskytter ;  Uskrivekyndig  c:  der 
saetter  Maerke  f.  Underskrift.  marksmanship  [-/ip]  Skyd- 
ning;  Kuustskydning;  Skydefaerdighed,  Traefsikkerhed, 
Sikkerhed  c;  rewards  offered  for  good  ~.  markswoman 
;'ma  akswuman]  is.  (kviudelig)  Bueskytte,  *Bueskyt- 
terske  c  [archeressj. 

marl  [ma'9l]  Mergel  c;  vt  agr  mergle;  J,  merle. 
marlaceous  [ma^'le'/as]  mergelagtig. 

Harlborough  ['ma  Ibra,  -b(a)ro;  'ma'l-]  s.  Jvf  Mai- 
brook!  ~  dog  Blenheim  Vagtelhund  [Blenheim];  ~ 
House,  Prinsen  af  Wales'  Residens  i  London ;  statutes 
of  ~,  nogle  Love  vedtagne  under  Henrik  III  af  et  Par- 
lament  i  M— gh  Slot. 

marled  ['ma  ald]  sc  broget,  spraglet  [party-coloured]; 
~  seas  and  a  thousand  isles. 

Marley  ['ma-»li].  En  Person  i  Dickens'  A  Christmas 
Carol,  Scrooges  afd0de  Kompagnon. 

marl-grass  ['ma'algra  s]  R0dkl0ver  c:  Trifolium 
pratense. 

marline  ['ma  alin]   &  Merling  c,   smaekker  Line.    Jvf 

amberlinet    marline  vt  merle;  -  a  rope; spike  Merl- 

spiger.    marling  [  lin].    Se  marline! 

marlite  ['ma  **lait]  min  Marlit  c,  en  Art  luftbestandig 
Kalkmergel. 

marlock  ['ma'aldk]  prov  Nar;  Sp0g,  Leg  c.  marlock 
Di  lege,  danse  [frolic].  Mrs.  Gaskell. 

Marlon  ['ma'alouj.    Is.  maerkes  to  Pensoner  af  dette 
Navn  i  Goldsmiths  She  stoops  to  conquer;  Young  _  er 
undselig  i  Dameselskab,   men   dristig  overfor  Kvinder  j 
af  lavere  Rang.    Marlow(e)   ['ma '"lo"].    Is.  Christopher  \ 
~,  Dramatiker,  Shakespeares  samtidige  f  1593. 

marl-pit    ['ma  »lpit]    Mergelgrav   c.      marly    f'ma^li]  ; 
Mergel;  mergel-rig;  -agtig. 

inarm  [ma  am,  mam]  p  Frue,  prov  &  git  Madam  c.  | 
Is.  i  Tiltale;  stuck-up  .s. 

Marmaduke  ['ma  «madju'k].  Egl  maegtig  idling  c. 
Et  eng.  Mandsnavn. 

marmald(en)  ['ma-»me«d(n)]  p  Havfrue  c  [mermaid]. 

marmalade    ['ma  amaleid]    Marmelade,     Gr0d    c    (af 


Frugt);    natural  ~   (syltet)  Frugt  af  Mammeitneet;   - 
tree  Mammeitrae :  Mammea  americana. 

Marmara  ['ma»mara]:  the  Sea  of  ~  Marmoraharet . 
Marmion  ['ma  »mj9nl.  En  tapper,  men  udsvaevende 
eng.  Herremand,  Helten  i  Scotts  Digt  af  samme  Navn, 
og  som  faldt  v.  Flodden. 

mariuolite  ['ma>amalaitj  min  Marmolit  c,  en  Varietet 
af  Serpentin. 

Marmora  ['ma'amaraj.    Se  Marmara! 

inannoraceous  [ma^mo're^as]  Marmor-;  -agtig.  mar- 
morate(d)  ['ma  amaret,  -eHid]  \  broget  som  Marmor, 
marmoreret;  klaedt  (.  .  .  indlagt)  m.  Marmor.  marmoreal 
[ma-alm&Ti8l],  marmorean  [-rian]  Marmor-;  -agtig,  -lig- 
nende;  (gjort)  af  Marmor. 

marmose  ['ma  »mous]  zoo  Musepungrotte  c :  Didclphys 
murina.  marmoset  ['ma'aniozet ;  -'zet]  zoo  Marmoset, 
Saguin,  Uistiti,  Titi  c,  en  lille  Egernabe  (*liden  Ekorn- 
abe):  Hapale  iacchus.  marmot  ['ma^mat;  -mat]  zoo 
Murmeldyr  n:  Arctomys  marmota;  German  ~  (mel- 
lemeuropseisk)  Hamster  c:  Cricetus  frument arius;  Lap- 
land ~  (norsk)  Lemming  c:  Myodes  lemmus,  Lemmus 
borealis.  marmoset.  Se  marmoset! 

Marner  ['ma^noj.  Silas  ~,  the  Weaver  of  Ravelhoe, 
en  Roman  af  George  Eliot. 

Maro  ['mae-arouj  s.  Marocco  [ma'rako11]  Marokko  n. 
Aim.  Morocco. 

Maron  ['mae^ran]  s. 

marone  [ma'roun]  M0rk(e)r0dt  n,  Vinfarve  c. 

Maronite  ['marouait]  rel  Maronit  c,  Kristen  fra 
Libanon. 

maroon  [ma'ru  n]  Marronneger,  r0mt  (*ogs.  fante 
gaaet)  Neger,  i  Vestindien  &c;  efterladt  Matros  (p.  en 
0de  0) ;  sp  &  art  Troldkaelling,  *Krudtkjerring,  Trold 
j  kjerring  c  [devil],  maroon  [ma'nrn]  vt  forlade,  efter- 
lade,  *ogs.  ssette  igen,  om  S0mand,  p.  en  ubeboet  Kyst 
eller  0;  vi :  go  ~ing,  i  Arnerika:  rejse  ud  p.  en  flere 
Dages  Picnic.  Deraf :  a  ~ing  party  flere  Dages  Picnic  c. 
maroon  [ma'ru  n]  m0rk(e)r0d,  vinfarvet;  a  pelisse  of 
thick  „  silk,  maroon  [ma'ru'n]  s.  Se  marone! col- 
oured [-kAlad],  Se  maroon!  marooner  [ma'nrna]  bort- 
r0mt  Neger;  efterladt  Matros  c  [maroon]. 

marplot  ['ma>apl&t]  Klokker,  tanke!0s  (*ogs.  gesjaeftig) 
!  Person  c  der  spolerer  en  Plan. 

marque   [ma  9k)   Kaperbrev  n ;   Kaper  c ;   letters  of  ~ 
\  Kaperbrev;  letters  of  -  and  reprisals  Represaliebrev  n 

marquee  [ma'9'ki  ]  (stort)  Telt  n,  isaer  Ofllcerstelt. 

marquesal  ['ma^kwisal]  Marki-,  *ogs.  markisal.  Mar- 
quesas [ma^'ke^as;  -'kwi'sas];  the  ~  Marquesas0erne. 
marquess  ['ma  akwis]  Marki  c  [marquis],  marquessate 
['ma  akwiset]  Markisat  n. 

marquetry  ['ma'8kitri]  Marketteri,  indlagt  Snedker- 
arbejde  n. 

marquis  ['maakwis].  Se  marquess!  marqnisate 
['ma'akwiset].  Se  marquessate! 

Marquoi  ['ma8kwa'];  .'s  rulers  or  scales  Kruin- 
linealer.  Ogs.  marquois  (pi). 

marram(-grass)  ['maram]  Marehalm,  vild  Rug  c, 
Strandgraes,  *Ruggraes  n  S(tr)andrug  c:  Elymus  are- 
narius  [lymegrass  &c]. 

marrer  ['ma'ra]  En  der  vanhelder,  <fcc;  Forstyrrer 
c,  <fec. 

Marri  ['ma-rl  ?]  hind.  En  Bjerg(*Fjeld)station  med 
Sanatorium,  i  Punjaub. 

marriage  ['marid.^  ^gteskab,  Giftermaal  n;  ^Egte- 
skabsstiftelsc  c,  Bryllup  n  [wedding;  med  to].  Jvf  cele- 
bration, contract,  1  love,  solemnization,  solemnize! 
-  articles  J5gteska^skontrakt  c;  -  bed  ^gteseng;  _  day 


la-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foU;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner, 


mar 


663 


mar 


Bryllupsdag;  _  finger  Ringfinger;  -  license  Tilladelse  c 
til  jEgteskab;  Kongebrev  w;  -  lines  p  Vielsesattest  [, 
certificate];  .s  are  made  in  heaven  ^Egteskaber  sluttes 
i  Himmelen;  by  his  first  .  [i  sit  (el.  af)  f0rste  vEgte- 
skab]  he  had  a  daughter;  relative  by  ~  to  besvogret 
med;  ask  in  -  begsere  tilaegte,  F  fri  til ;  bestow  her  in 

-  on  him   give  ham  hende  tilsegte;   give  (take)  in  ~, 
tilsegte.    marriageable  ['maridsabl]  giftefserdig,  voksen. 
married   ['marid]  a  gift;    segteskabelig ;    -  couple  gift 
Par,  .ffigtepar  n,   ^Egtefolk  pi ;   their  _   [segteskabelige] 
felicity;  -  life  ^Egteskab,  Samliv;  Liv  n  som  gift  Hand 
eller  Kone;    he  is  not  a  ~  man,   er  ikke  gift;    her  - 
name  hendes  Fruenavn;  the  ~  state  jEgtestanden;  enter 
the  _  state  indtrsede  i  ^Egteskab;  he's  much  -,  i  Sp0g : 
ban  staar  under  Toffelen,  bar  faaet  Kara  t.  sit  Haar. 

Harriott  ['mariatl  s.  Marriotte  [fr.,  mari 'at]  s;  Js 
law. 

marron  [me'nrn;  'maran]  Kastaniefarve  c. 

marroon  [ma'ru'n]  s  &  v.    Se  maroon! 

marrot  ['marat]  >  Alke  c:  Alca  [auk], 

marrow  ['marou]  sc  Par  n,  Mage;  Karumerat;  Kamme- 
rat  c,  ved  Grubearbejde;  these  gloves  are  no(t)  -s,  er 
ikke  Mage  el.  Par  [are  not  pairs  or  a  pair];  he's  the 
.  o'it  [Magen  dertil]  on  his  top-coat,  marrow  ['maro11] 
Marv,  *F"  Marg;  ^  (vegetabilsk)  Marv  c,  Frugten  af 
det  segformige  (persiske)  Grseskar  Cucurbita  ovifera 
[custard  (or  vegetable)  ~J;  spinal  ~  Rygmarv ;  seemed 
to  pierce  to  the  very  ~  of  the  sufferers,  at  gaa  de 
ulykkelige  gennem  Marv  og  Ben.  marrow  ['maro"]  git 
b!0d,  mer.  marrow  ['marou]  vt  fylde  m.  Marv  el.  Fedt; 
stoppe,  proppe,  overfylde;  S  sm0re,  k!0,  ogs.*  m0r- 
banke,  sm0re  op ;  I'll  ~  you  till . . .  Kipling,  Soldiers 
Three  18;  -bone  Marvben;  ~s,  sp0gende:  Knaeben; 
Knse;  ~s  and  cleavers  Marvben  og  K0dknive:  hvor- 
med  Slagtere  ledsagede  Musiken  v.  deres  (*sine)  Optog; 
ride  in  the  ~  coach  p  rejse  m.  Apostle(r)nes  Heste, 
bruge  Apostle(r)nes  Befordring  el.  K0ret0j ;  some  stone 
saints  were  brought  on  their  ~s,  kastedes  p.  Knse,  om- 
kuld;  go  down  on  his  -s  p  falde  p.  Knse;  -fat  Mar- 
rowfat c,  en  Sort  Pil(le)serter.  marrowish  ['marouij] 
marvagtig.  marrowless  marv!0s.  marrow) peas  Marv- 
serter,  en  Sort  Pil(le)serter.  Ogs.  wrinkled  peas;  -pud- 
ding Marvbudding(*pudding) ;  Grseskarbudding(*pud- 
ding);  .skying  [marou'skaiirj]  Medicinerslang  c  &  n, 
Krage(*Kraake)maal  n,  blandt  Medicinere  indbyrdes; 
.squash  Grseskarbudding(*pudding)  c.  marrowy  ['ma- 
ro11!] marvfuld. 

marrnbinm  [ma'nrbjam]  ^>  Rubike,  Marrube  c:  M. 
vulgar :e  [hoarhound]. 

marry  ['mari]  int  git  &  joe  Mare !  Mared0d !  marry 
['mari]  vt  forene  (i  ^Egteskab);  vie,  segtevie,  brudevie; 
bortgifte,  gifte  [dispose  of  in  wedlock];  giftes  med, 
ogs.*  segte,  gifte  sig  med,  F  faa,  p  gifte  [take  for 
husband  or  wife].  Se  believe,  married,  marrying! 
ladies  with  daughters  to  ~,  med  gifte fserdige  D0tre; 
be  (or  get,  F  get  oneself)  married,  ogs.  staa  Brud  eller 
Brudgom;  holde  Bryllup;  we  were  married,  ogs.  vort 
Bryllup  stod;  -  a  fortune,  -  money  gifte  sig  t.  Penge, 
faa  Penge  m.  sin  Kone;  ask  her  to  ~  him  fri  t.  hende; 
married  in  May,  rue  the  day.  En  folkelig  Overtro; 

-  his  son  into   indgifte   sin   S0n   (el.  faa   sin  S0n  ind- 
giftet)  i . . .;  married  to,  isaer :  gift  med;  ~  his  daughter 
to . . .  give  sin   Datter  til .  .  .,   give  ...  sin  Datter;   be 
married  to,   ogs.    lade   sig   vie   til.     marry   ['mari]   vi 
giftes,  ogs.*  gifte  sig  [med  with],  hst  indtrsede  i  JCgte- 
skab;    his  mother  married   twice,    var  to  Gange  gift; 

-  for   love    (for   money),   af   Kserlighed    (f.    Pengenes 


Skyld);  _  into  [indgifte  sig  i]  a  family;  a  position  to  - 
on.  marry  ['mari]  s:  be  on  the  -  p  ville  gifte  (el. 
forandre,  *ogs.  gifte  paa)  sig. 

Marryat  ['mariat,  -at].  Is.  Frederick  ~,  S0offlcer  k 
Romanforfatter  f  1848,  og  Florence  ~,  Romanforfatter- 
inde  t  1899. 

marrying  ['mariirj]  som  tsenker  (paa)  at  gifte  sig;  a 
_  man,  ogs.  en  ^Egteskabskandidat;  I  am  not  a  ~  man 
bl.  a.  jeg  taenker  ikke  p.  Giftermaal. 

Mars  [ma-az]  myth  &  as>t  Mars  c;  f  chem  Jseru  n. 

Marsala  [ma  a'sa  Is]  s. 

Marsden  ['ma-azdan]  s.  marsden  ['ma'azd9n]  Kalvepaj 
c.  marsdenia  [ma'az'denja,  -'di'nja]  ^  Marsdenia  c,  en 
indigoydende  Planter  M.  tinctoria. 

MarseiJlais  [fr.,  'ma-asei'ljei]  marseillansk;  s  Marselll- 
auer  c.  Marseillaise  [fr.,  'ma  osei'ljeJz,  ma-asi'le'z]  mar- 
seillansk; s  Marseillanerinde;  Marseillaner  c;  the  ~, 
ogs.  Marseillaisen ;  these  ~  make  ~  hymns.  Twain, 
Inn.  abroad  XI;  the  ~  have  a  vague  idea  of  its  use. 
Twain,  Inn.  abroad  XIX.  Marseilles  [Oma-a'se'lz] 
Marseille  n ;  R0geeddike,  *R0gedik  c  [thieves'  vinegar]. 

marsh  [ma  3J]  Marsk  c,  Marskland  n;  Mose,  *Myr  c, 
Myrland;  Morads  n,  Sump  c. 

marshal  ['ma^/l]  Marschal,  Marskalk;  amr  Foged;  sc 
Forvalter  c  [steward].  Jvf  firemarshal!  marshal 
['ma'9/!]  vt  opstille,  ordne;  (opstille  og)  f0re,  i  bestemt 
Ordeu;  fere  [conduct];  berede  Vejen  for;  her  ordne, 
anordne ;  _  an  army,  troops;  ~  them  the  way  [fare 
dem]  to  the  high  altar.  Marshall  ['ma'ajl]  s.  marshaller 
['ma-a;i-9j  Opstiller,  Ordner;  F0rer  c.  Marshalsea 
['ma-9jlsi'] :  the  ~  Marshalsea  n  (Fsengsel),  i  Southwark, 
London,  marshalship  [-Jip]  Marschallat;  amr  Foged- 
embede  n. 

?^marsh|cinquefoil  ['ma^J'siqkfoil]  ^  Kragefbd,  *Kraake- 
fod,  Myrhat  c:  Comarum  palustre,  Potentilla  palustris; 
.-elder  ^  Kvalkved,  (vild)  Snebolle,  Ulvsr0n,  *Skovhyld 

c:    Viburnum  opulus; gas   Sumpgas; harrier   ^ 

Kserh0g,  Moseh0g,  ogs.*  Sumph0g  c:  Circus;  — lock: 
purple  -.  Se  marsh-cinquefoil!  — mallow  Kabeleje, 
Koblomme,  *Gulsoleie,  Hestehov:  Caltha  palustris; 
Lsegestokrose,  ogs  *  Altsea:  Althaea  officinalis;  Katost 
c :  Malva  silvestris;  — marigold  Kabeleje  c,  &c :  Caltha 
palustris  [marsh-mallow];  — pennyworth  $(  Hydroco- 
tyle  c;  — rosemary  vild  Rosmarin  c,  *Bladlyng,  Hvid- 
lyng  c  &n:  Andromeda  polyfolia;  — trefoil  Bukkeblad 

n:   Menyanthes  trifoliata; whortleberry   Moseb011e, 

*Skindtryte,  Tryte  c,  Mikkelsbser,  prov  Blokkebser  n. 
Vaccinium  uliginosum. 

marshy  ['ma'8/!]  marskagtig;  moset,  *myret,  myrlsendt; 
Mose-,  *Myr-;  Sump-. 

Marsi  ['ma'asai],  Marsians  [-s  onz,  -J'ianz]  Marsere. 

marsipobranch  ['ma  asipobrarjk],  marsipobranchiate 
[-'brankiet]  Jf  punggsellet. 

Marston  ['ma-astan]  s. 

marsupial  [mal9's(j)u-pjal]  Pung-;  Pungdyr-;  ~  bones 
Pungben.  marsupial  Pungdyr  n.  marsnpiate  [ma-a- 
'sO^u'piet]  Pungdyr-;  -agtig.  marsupite  ['ma'a.s(j)upait] 
Marsupit,  pungagtig  Forstening  c,  forstenet  B10ddyr  n. 
marsupinm  [ma  9's(j)u-pJ3m]  zoo  Pung  c. 

Marsyas  ['ma^sias,  -Jias]  myth. 

mart  [ma-et]  sc  Ko  (.  .  .  Okse)  c  slagtet  t.  Vinterbrug, 

j  *Slagt  n...;  intr -omitting  also  with  his  ~  and  his  meal 

ark.    Scott,    Wav.  X  69  T.    mart  [ma -«t]  orig  Marked, 

i  Torv ;    Auktionslokale    [auction    ~,    saleroom(s)] ;   fig 

Marked  w;   the  very  -  for  scandal  ret   (ogs.*  rigtig)  et 

Sladderhul,  en  Sl«dderb0rs;  sell  at  the  -. 


[e»]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the,  [p]  ffciii;  [/]  she;  [3]  measure;  [n]  si«0;  [a,  a,  e]  osv    vaklende  med  [a]. 


mar 


664 


mas 


marUgon  ['ma -lagan]  $  Turbanlillie  o:  Lilium 
martagon. 

marlello  [ma-»'telou]  it.  Hammer  c;  -  tower  rundt 
Kygttaarn. 

marten  ['ma'atn].  Se  martin!  marten  ['martin] 
soo  Maar  c:  Maries,  Mustela. 

mar-text  ['ma  »tekst]   Tekstfordaerver  c,   slet   Praedi- 

kant. 

Martha  f'ma  *J>a]  Marta,  Marte;  led  as  -to  the  stakes. 
Sigter  t.  en  skotsk  Martyr  af  dette  Navn,  der  bundet 
t.  en  Peel  p.  Solwayfjordens  Strand  omkom  i  det 
stride  Tidevand;  St.  -,  Husm0dres  Skytshelgen. 

marthy  ['ma  api]  f  Pigvar  c,  ved  Hudsonbugten 
[turbotj. 

martial  [ma-*;i]  Krigs-;  krigersk;  militeer.  Jvf  court 
_/  _  ball,  i  Farmaci.  Jaernbolus  c,  pi  Jsernboli;  - 
chuck  sc  Soldaterkaereste,  Lejrhygge  c.  Burns;  with 
his  ~  cloak  [Soldaterkappe]  around  him.  martiali/.e 
['ma'9Jalaiz]  vt  g0re  krigersk,  haerde;  _  a  people,  mar- 
tially ['ma  8/ali]  ad  krigersk.  Martian  ['ma  ajan]  Mar- 
tianer,  Marsbeboer  c. 

martin  ['martin,  -tn]  \  By-,  Hvid-,  K0bstad-,  Tag- 
skaegsvale,  *Tagsvale  c:  Hirundo  urbica.  Martin 
['ma<atin,  -tn]  Martin,  Morten;  the  celebrated  Mr.  ~,  i 
Dickens's  Skitser  P.  79  T,  en  Frugthandler  (coster- 
monger),  der  i  mange  Aar  virkede  f.  en  bedre  Behand- 
ling  af  Trsekdyr,  is.  de  blandt  bans  Standsfaeller  al- 
mindelige  ^Esler;  St.  -'s-le-Grand,  en  Gade  i  London, 
hvor  Hovedpostkontoret  ligger.  Ogs  om  dette  selv. 

Marti ueau  ['ma  atinou].  Is.  Miss  Harriet  -  t  1876, 
politisk,  stats0konomi.sk  og  novellistisk  Forfatterinde. 

martinet  ['ma  ninet].  Se  martnet!  martinet  ['ma  a- 
ti'net]  &  streng  Officer;  (militaer)  Formalist,  Pedant  c; 
a  domestic  ~  en  Hustyran.  martinetism  [-'neti/m]  ^ 
Strenghed;  Formalisme  c,  Pedanteri  n. 

martingal(e)  ['ma-niqgeU,  -gal]  mng  Springrem,  Stejle- 
rem  c,  Stikt0j ;  ^  Pyn  tenet  n ;  sp  Fordobling  c  af 
(tabt)  Indsats; stay  &  Forhaler  c  til  Pyntenet. 

Martini  [ma'3'ti  ni]  Martini  c;  Gevaer  n;  the  trigger 

of  his  ~; Henri,  en  i  den  eng.  Haer  antaget  Gevaer- 

type,  hvis  Baglademekanisme  skyldes  Martini,  og  hvis 
Leb  skyldes  A.  Henri.  Martinmas  ['ma-at(i)nmas]  Mar- 
tinsmesse,  Mortensdag  c,  lite  Novbr.;  .  eve  Mortens- 
aften. 

martlet  ['ma^tlit]  git  Bysvale,  &c  [martin];  her 
Svale,  lille  (*liden)  Fugl  c. 

martnet  ['martnet]  &  Slags  Dsempgaarding  c,  paa 
engelske  Skibe. 

martyr  ['ma'ata]  Martyr  c  [for  Sandheden  for  the 
truth;  f.  den  gode  Sag  in  the  good  cause;  f.  den  Sag 
som  to  the  cause  which  . . .],  Blodvidne  n;  be  a  ~  to 
chilblains  (to  the  gout)  lide  (el.  vsere  meget  plaget)  af 
Frost .  .  ;  be  a  ~  to  pain  stadig  lide  el.  vaere  lidende, 
have  Smerter;  fall  a  -  falde  som  Martyr  [for  to],  martyr 
['ma-ata]  vt  martyrisere,  g0re  t.  Martyr,  lade  lide  Mar- 
tyrd0den;  the  ~ed  saint  Martyrhelgeuen.  martyrdom 
[-dam]  Martyrium  n,  Martyrdom,  Martyrd0d  c;  suffer  _ 
lide  Martyrd0den;  he  had  suffered  ~  with  the  smallpox, 
udstaaet  Koppernes  Martyrium,  lidt  af  Kopper;  crown 
(halo)  of  .  Martyr-Krone  (-Glone).  martyrization 
[ma  "tirai'ze'Jan]  Martyrisering  c.  martyrize  ['ma  attraiz] 
vt  \  raartyrisere  [martyr],  martjrolojnc(al)  [ma  atiro- 
'ladgik(l)]  martyrologisk.  martyrologist  [ma  ati'r&]8dgist] 
Martyrolog,  Martyrhistoriker  c.  martyrology  [  dgi] 
Martyrhistorie;  Martyrliste  c. 

marnm-grasses  ['maramgra  siz]  Katteurt  c:  Marum 
verum. 


marrel  ['ma  avalj  Under,  Vidunder  n;  Undren,  For- 
undring  c;  use  lessens  ~,  it  is  said;  Ik  Marvel,  Navne- 
skjul  f.  den  amr  Forfatter  Donald  G.  Mitchell,  i  XIX 
Aarh.;  _  of  Peru  ^  Underblomst  c:  Mirabilis  dicho- 
toma;  for  a  ~  underlig(t)  nok,  mirabile  dictu.  mar  Tel 
vi  undre  sig;  forundre  sig  [over  at,  over],  the  House 
roared,  and  he  -led  [spekulerede  (*ogs.  undrede  sig) 
paa]  what  he  could  have  said,  mar  Tel  ['ma  »val]  p 
sp  Marmel  c,  &c  [marble], 

Marvell  ['ma  aval].  Is.  Andrew  .,  eng.  Forf.,  Miltons 
samtidige. 

marffllous  ['ma  avalas]  vidunderlig;  ganske  mserkelig, 
ganske  mserkvaerdig;  the  -  boy,  is.  om  Thomas  Chatter- 
ton  t  1770.  marvellously  [-li]  ad  vidunderlig;  ganske 
maerkelig.  marvel-monger  ['ma  avalmAnga]  Menneske  n 
som  bar  en  Mani  f.  det  vidunderlige ;  Nyhedskrsem- 
mer  c. 

marver  ['ma>9va]  Plade,  Form  c,  ved  Glasst0bning  &c. 

Marwood  ['ma>awud].  Is.  om  en  B0ddel  af  dette 
Navn  i  Slutningen  af  XIX  Aarh. 

Mary  ['mse  »ri]  Marie,  Maria.  Jvf  maid!  -  Blane, 
en  Negermelodi,  der  f0rst  h0rtes  paa  St.  James' 
Teatret;  -  bud  Morgenfrue,  Ringblomst  c,  hos  Shakefip 
[the  flower  of  the  marigold];  ~  gowlan  Morgenfrue, 
*Ringblomst  c  [marigold];  ~'s  thistle  Marietidsel, 
*Mariatistel :  Silybum  marianum.  Mary-Ann  Mary-Ann. 
Is.  i  Sheffield  ogs  Betegnelse  f.  det  mystiske  Vsesen 
der  p.  flere  Maader  straffer  Principaler,  som  ikke 
straks  lystrer  Fagforeningens  Paabud.  Maryborough 
['mae  aribara]  s.  marygeld  ['m83'arigo«ld]  f  Million  c 
Fund  Sterling.  Se  ogs.  marigold!  Maryland  ['mae^ri- 
land] ;  -  senna  plant  vild  Senna  c :  Cassia  marylan- 
dica.  Marylebone  ['mariban,  -boun;  \  'mae-aril«boun] 
et  Str0g  i  London ;  .  Cricket  Club,  en  i  alle  Cricket- 
sager  toneangivende  Forening. 

Marzials  ['ma'azialz]  s. 

Mas  [mas].    Git.    Forkortet  f.  Master. 

masal  ['rna'sal]  hind  Jt  Mahsir  c  [mahseer], 

Masaniello  [ma'sa'ni'elo"].  Is.  om  en  neapolitansk 
Fisker,  der  ledede  Opstanden  i  Juli  1647.  Herom  Au- 
bers  Opera  Den  Stumme  i  Portici. 

masaro  [ma'sa  rou]  lille  (*liden)  Perle  c,  brugt  som 
M0nt  (*Mynt)  i  Afrika. 

Mascagni  [ma-'ska'nji]  s.  mascagnin  [ma-'ska'njin, 
md'skanjin]  chem  svovlsur  Ammoniak  c,  fundet  i  vul- 
kanske  Egne. 

Mascat(e)  [md'skat]  s. 

muscle  ['maskl]  her  torn  (el.  hul)  Rude  c  [lozenge 
voided],  mascled  ['maskld]  her  med  tomme  (el.  hule) 
Ruder. 

mascot  ['maskat]  is.  amr  lykkelig  Fetisch,  (ogs.  om 
Person:)  Lykkebringer,  om  Person:  Lykkefugl  c.  Isaer 
modsat  Jonah;  in  their  hearts  (they)  considered  Har- 
vey something  of  a  _  by  consequence.  Kipling, 
Captains  Courageous. 

masculine  ['maskjulin,  -skalin]  maskulin,  mandlig 
[male];  fig  mandig,  kraftig  [manly];  om  Kvinde: 
mandhaftig,  mandfolkeagtig,  *ogs.  karslig  [manlike]; 
gr  maskulin,  Hank0ns-,  af  Hank0n.  masculineiy  | -li) 
ad  inaskulint,  mandlig,  &c.  masculinity  [maskju'liniti] 
Maskulinitet,  Mandlighed  c,  &c. 

maseer  ['ma  si  a].    Se  mahseer  1 

maser  ['me'zaj.    Se  mazer! 

mash  [maj]  vt  s0nderst0de,  s0ndermase,  knuse,  mase 
[^Ebler  i  en  M011e  apples  in  a  mitt];  om  Malt:  maeske, 
roste  [mix  (malt  and  water)  in  brewing];  p  g0re  Kur 
til,  kurtisere  [make  love  to];  F  bedaare,  indtage,  for- 


[»•  1-  \r]  osv    lange  som  i  far,  feel,  fool;  fba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [aj  inner; 


mas 


665 


mas 


dreje  Hovedet  paa,  lage  m.  Storm;  _  the  gals;  ~  it, 
isser:  agere  (el.  spille)  den  fuldblods  L0ve  el.  Dandy, 
den  uimodstaaelige.  Jvf  masher!  ~ed  potatoes  kar- 
toffelmos,  *Potetestap  c;  be  (go)  ~ed  on  vsere  (bli)  ind- 
taget  (el.  vsek)  i.  mash  [maj]  m  mase,  &c;  F  rase, 
*ogs.  bsere  sig;  F  g0re  Kur,  kurtisere  [flirt];  go  ~ing 
around  gaa  Berserk (er)gang.  mash  [ma/]  st0dt  Masse 
el.  Blanding;  is.  Mos,  *Stap,  Stappe  c  [mashed  potatoes 
&c];  cont  Miskmask  n  [jumble];  Msesk  c,  ved  Brygning; 
Bledfoder  n,  *isser:  S0rpe,  t.  Hest;  F  Flamme,  Skat, 
Kaereste,  Hjertenskaer  c  [sweetheart];  give  him  a  warm 
~  tonight!;  you're  always  on  the  _  [g0r  altid  Kur] 
when  there  are  any  lasses  about;  I'm  bruised  almost 
to  a  -  der  findes  snart  ikke  et  belt  Ben  i  min  Krop. 

mashallah  [ma7a"la-,  ma'Jala]  int  mashallah!  Egl 
som  Gud  vil  [as  God  wills],  Et  Udraab  af  Forundring 
eller  Beundriog,  bl.  Persere,  Tyrkere  og  Arabere. 

Masliam  ['niasam,  'ma/dm]  s. 

mashee  [ma'/i  ]  F  (elegant)  Demimondedame,  Halv- 
verdensdame,  Cocotte  c.  masher  ['maja]  S0ndermaser, 
Knuser;  F  fuldblods  L0ve  el.  Dandy,  uimodstaaelig, 
Hjerteknuser  [dandy,  ladyJciller] ;  Dandyflip,  *Dandy- 
sS*p  c;  potato  -  Kartoffel(*Potetes)knuser,  -Maser  c. 
mashery  ['ma/an]  F  Dandy  vsesen  n. 

mashie  ['miiji]  sp.     Se  mashy! 

mashing  ['ma/in]  p  lapset;  opblsest;  a  ~  looney. 
inashi  tig-tub  Mseskekar  n. 

niashlinn  ['ma/lam]  sc  agr  Blandkorn  n  [maslin]. 

Mashobra  [mallj'oubra  ?].  En  Laudsby  og  H0jde  i 
Punjab  v.  Simla. 

mash|tnb,  —tun  Roste  c,  ogs.*  Mseskekar,  Rostekar  w. 

mashy  ['ma/i]  moset,  ogs.*  s0ndermaset;  blandet, 
*ogs.  s0rpet,  som  B10dfoder;  F  forlibt.  Jvf  mashed 
(on),  mashy  ['ma/i]  sc  sp  Mashy,  Mashie  c,  en  Slags 
Golfk011e  (*-klubbe).  Ogs.  mashie. 

masjed  ['masdgid]  arch  Moske  c  [mesjid,  mosque]. 

mask  [mask,  ma'sk]  vt  sc  mseske,  roste  [mash]; 
trsekke  [infuse];  I  hope  your  honours  will  talc  tea  . . . 
and  I  maun  gang  and  ~  it  for  you.  Scott,  Waverley 
XLII  287  T.  mask  [ma'sk]  Maske  c;  Visir  [visor];  sp 
Hoved  n  [isser:  a  food's  _];  Maskerade  [masquerade]; 
git  Maske  c,  Maskespil  n,  Slags  tragisk  Forestalling; 
fig  Maske  c.  Jvf  assume!  the  -s  have  fallen  to  the 
ground  Masken  er  faldet  (*faldt);  throw  off  [kaste]  the 
~;  four  men  in  ,s  fire  maskerede  Personer.  mask 
[ma-sk]  vt  maskere;  &  °gs.  skygge;  ~ed  ball  Maskebal 
w,  Maskerade  e;  a  ~ed  battery;  only  a  ,ed  [maskeret, 
overdsekket]  civil  war;  the  lights  [Lantern erne]  are 
~ed  by  the  sails,  mask  vi  optrsede  (el.  vsere)  maskeret, 
F  gaa  udklaedt;  vsere  p.  Maskerade;  forklsede  sig,  F 
klsede  sig  ud  [disguise];  vsere  forklsedt. 

maskallonge  ['maskalandg]  Jf  amr  Estorgedde  c. 
Esox  estor  [muskallonge]. 

Maskat  [ma  'skat]  8. 

maskee  [mas'kr]  int  si  rigtigt!  vel  [all  right];  g0r 
intet  [never  mind,  no  consequence].  Orig  i  Pidgin. 

Maskelyne  ['maskilin;  -lain].  Is.  _  and  Cook,  et 
illusionistisk  og  antispiritistisk  Firma  i  sidste  Trediedel 
af  XIX  Aarh.  med  Lokale  i  Egyptian  Hall,  Piccadilly, 
London. 

masker  ['ma  ska]  maskeret  Person,  Maske  c. 

maskinonge  ['maskinandg],    Se  maskallonge! 

maslin  ['maslin,  'mazlin]  Blanding  c;  agr  Blandkorn 
n.  Se  ogs.  masslinn!  Som  a  blandet,  Blandings-,  p* 
samfaengt,  ~  bread. 

mason  ['meten]  Murer,  is.  i  hugget  Sten  [stone  _. 
Mods  bricklayer,  fixer];  Murer,  Frimurer,  Broder  c 


[free  .];  free  and  accepted  [antagen]  _.  mason  ['me'sn] 
vt  mure;  — bee  Murbi :  Chalicodoma  muraria.  masonic 
[ma'sanik]  Frimurer-;  -  hall  or  lodge  Frimurerloge, 
Loge;  -Bygning  c.  masonry  ['me'snri]  Muring  c;  Murer- 
haandvserk;  Frimureri  n;  -  tanks  murede  Beholdere; 
of  ~  af  Mur(vserk),  muret;  the  wall  is  of  good  ~,  er  godt 
muret.  mason  |  wasp  Murhveps:  Oxybelus  uniglumis: 
— work  undert.  Murvserk  [masoury]. 

Masoola  [ma'su'la];  _  boat,  en  stor  ostindisk  Baad  p. 
Koromandelkysten . 

Masora  [ma'sa'ra,  'masora]  Masora  c,  en  gamme! 
Kritik  t.  den  hebraiske  Bibel.  masoretic  [maso'retik] 
masoretisk.  Masorite  ['masorait]  Masorit  c,  en  af  Ma- 
soras  Forfattere. 

masque  [ma'sk].  Se  mask!  masquerade  [maska'rekl] 
Maskerade  c,  i  flere  Tilff ;  _  warehouse  Marskaudiser- 
forretning  c;  mutton  en  „,  i  Kogekunsten :  maskeret 
Faarek0d  0:  hakket,  lagt  tilbage  p.  Benet,  grilleret 
og  stegt.  masquerade  vi  opf0re  (.  .  .  vaere  paa)  en 
Maskerade;  gaa  maskeret.  masquerader  [maska're'da] 
Deltager  1  en  Maskerade,  Maske,  maskeret  (Person^; 
forklsedt,  udklsedt  (Person)  c. 

mass  [mas]  rel  Messe  c.  Jvf  attend!  low  [stille]  _; 
~es  for  the  dead,  ~es  for  departed  souls  Sjselemesser; 
celebrate  [holde]  -;  perform  (or  say)  -  Isese  Messe;  the 
~es  which  had  been  said  for  his  soul,  mass  [mas;  ma  s] 
Masse  c.  Jvf  jingle!  the  ~es  Masserne,  den  store 
Msengde ;  the  force  threatens  to  resign  in  ~,  i  Masse, 
en  masse,  mass  [mas;  ma's]  vt  samle  (t.  en  Masse). 
Ogs.  .  together;  ^  massere,  formere  i  sluttet  Kolonne, 
i  sluttede  Kolouner;  _  them  together,  and  they  are 
terrible  indeed;  all  the  evidence  ~ed  within  the  covers 
of  this  number.  Mass.  [mas].  Kort  f.  Massachusetts. 

Massa  ['masa]  Herre  c;  Hr.  ...  I  Negersprog  [master]. 

Massachusetts  [masa'tju -sets;  \  -zets]  s.  Forkortet : 
Mass. 

massacre  ['masaka]  Blodbad,  Myrderi  n,  Massakre, 
(almindelig)  Nedsabling  c;  the  ~  of  [i]  Glencoe;  the  - 
(or  murder)  of  the  innocents  Barnemordet  i  Betlehem; 
parl  Massenedslagtning  (el.  Massehenlseggelse)  c,  af 
Lovforslag  &c,  henimod  Sessionens  Slutning.  massacre 
['masaka]  vt  anrette  et  Blodbad  paa,  nedsable  (forfode); 
drsebe  (i  Masse). 

massage  [ma'sa'g,  'masidg]  Massage  c;  do  the  -  on 
.  .  .  massere  vt;  ~  woman  Mass0se  c.  massage  [ma'sa'g, 
'masidg]  vt  massere. 

Massagetae  [ma'sadgiti  ]  pi  Massageter. 

massagense  [IV.,  ma'sa'ga  z]  Massose  c.  massagist 
[ma'sa'gist,  'masadgist]  Mass0r  c. 

massamore  ['masama'3]  Hovedfsengsel  n,  i  et  fendalt 
Slot.  Ogs.  massymore. 

mass-book  ['masbuk]  (katolsk)  Messebog.  masse r 
['masa]  Messeproest,  Messende  c. 

masseter  [ma'si'ta,  'masita]  anat  Tyggemuskel  c. 

masseur  [ma'sa1]  Mass0r  c.  masseuse  [ina'.--rx 
Massose  c. 

Massey  ['masi].  Is.  Gerald  _,  Digter  og  Romauforf., 
f.  1828. 

massicot  ['masikdf]  chem  Massikot  c,  Blygult  n 

Massilia  [ma'siliaj  s. 

massiness  ['masines]  Massivitet,  Kompakthed;  Tyngde, 
Vaegt,  Svaerhed  c;  the  -  of  his  skull. 

Massinger  f'mastndga].  Is.  Philip  -,  Dramatiker,  f. 
1584. 

massive  ['masiv]  massiv,  kompakt,  svser;  min  og>. 
djerv,  *derb;  the  mineral  occurs  ,;  -  [svsert]  timber. 

masslinn  ['raasliu]  ^  prov  Mistel  c  [mistletoe]. 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the,  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  siw.9;  [a,  a,  el  osv.  vaklende  med  r,a| 


mas 


666 


mas 


-meeting  ['masmi  tin;  'ma's-]  Massem0de,  p* 
Almannamede. 

Ma»«on  ['masan].    Is.  David  -,  Forfatter,  f.  1823. 

MMMOOU  [ina'su  la].  Se  Masodlal  Massouah  ['masuo], 
Mamovrah  i'masowa]  s. 

•atsy  ['masl).    Se  massive!    all  of  ~  [massivt]  silver. 

•musjmore   ['maaima  ej.     Se   ntassamore!     drag  her 

to  the  -. 

mast  [ma-st]  Olden  c,  ogs.*  Ege-  eller  B0gen0dder 
pi,  *Aakorn  n.  mast  [ma  st]  <t  Mast;  &  Stang  c  [upper 
.];  before  the  ~  forud;  man  before  the  ~  (menig)  Ma- 
tros  c;  ship  before  the  -  tage  Hyre  som  Matros.  mast 
[ma  st]  vt  maste,  indsaette  Mast(er)  i. 

mast»x  ['mastaks]  goo  Muskelmund  m.  to  bejede, 
hammeragtige  Kaeber  (*KJ8ever),  hos  Hjuldyr. 

masticarling  ['ma  stka^lit]]  &  Mastegrette  c;  ..cloth 
Mastekrave  c; coat  &  Stutlap  c. 

1.  master  ['ma  sta]  Masteskib  n  [vessel  having  masts]. 

2.  master  ['ina  sta]1   Herre;    Husherre,   Husbond  c, 
pi  Herskab  n,   Mester;   Mester,   Haandvaerksmester   /_ 
mechanic};  Principal,  Chef  [head];   Arbejdsherre  [em- 
ployer];   Bestyrer,    Skolebestyrer,    Rektor    [head   .]; 
Laerer,  isaer  i  Smstgg.  som  writing  -.    Aim.  instructor, 
preceptor,  teacher;  J>  F0rer,  Kaptajn  (*Kaptein),  Skibs- 
ferer,  p  Skipper  /_  of  a  merchant  vessel];  &  Styrmand, 
Navigationsofficer  /_  in  the  service,  of  a  ship  of  war. 
Nu:    navigating    lieutenant];   ^  navigerende    Kaptajn 
[sailing  .];   &  Ekvipagemester;   univ  Magister  c  [~  of 
urts}.   Se  sidst  i  Artiklen !    Jvf  buck-hound,  desk,  easy, 
M.  A.!   --  builder,  carpenter,  chimney-sweeper,  mason, 
workman   Bygmester,    Temmermester,    Skorstensfejer- 
mester.  Murmester  (ogs.  Frimurermester),  Vaerksmester; 
_,  som  p  Tiltaleord:  Herre,  *Husbond;  hold  a  Js  certi- 
ficate, isaer:   have  Skipperpatent;    ~'s  table  Herskabets 
Bord;  -s  [Herskabet]  are  out;  perceiving  that  we  should 
be  .s,   vilde   blive   de  staerkeste,   vilde  faa  Overtaget; 
second  _,  bl.  a.  Medbestyrer,  Konrektor;  <J,  anden  Navi- 
gationsofficer c.    Nu:  navigating  sublieutenant;  be  his 
own  ~  vaere  sin  egen  Herre  el.  Mand;  young  ~'s  come  to 
town  Madamen  har  vaeret  her  (.  .  .  der)  med   en  lille 
Dreng  (*med  en  liden  Gut);  ~  in  Chancery  Kancellirets- 
referent   c;   be  a  ~  of  vaere   Herre  over;  -raade  over; 
vaere  Mester  i   [sit  Fag  his  trade};   be  a  -  of  the  flute 
vaere  en  Mester  p.  F10jte;   be  .  of  himself  vaere  Herre 
over  sig  selv;  beherske  sig;  J  was  „  of  [Herre  over]  my 
subject;  _  of  arts  Magister  c.   Forkortet :  M.  A.;  _  of  the 
horse  Staldmester;  _  of  the  hounds  (Hof)j8egermester;  _ 
of  the  mint  Overm0ntmester;  joe  Gartner  c;  .  (general) 
of  the  ordnance  (General)  feltt0jmester;    _  of  the  rolls 
Rigsarkivar   (og  Hjaelpedommer  i  Kancelliretten);  joe 
Bager  c;   he  shan't  get  the  ~  of  me  p  han  skal  ikke 
blive  Herre  over  (el.  faa  Bugt  med)  mig;   make  him- 
self _  of  g0re  sig  t.  Herre   over.    Jvf  mistress!    have 
the  benefit  of  the  best  ~s  for  [nyde  Undervisning  af . . . 
Lserere  i]  French  and  music;  pass  the  degree  of  ~. 

3.  master  ['ma'ste]   vt  betvinge,   blive   (el.   g0re  sig 
til)  Herre  over  [control,  subdue];  magte,    mestre,   faa 
Bugt   med,    p*   raade   med   [manage];    vinde    Herre- 
d0mme  over,    tilegne  sig,    magte,    mestre,    p  komme 
ind  i  [en  Videnskab  a  science];    (when)   once  all  these 
facts  are  well  ~ed,  ogs.  naar  man  ferst   bar  alt  dette 
vel   inde ;    .   the   language   vaere   (.  .  .  blive)    Sproget 

1  Master,  forkortet  Mr.  (eller  Mr)  foran  et  Navn,  ud- 
tales  ['mista].  Undtagen  i  Forbindelse  m.  et  D0benavn: 
Master  Henry  den  unge  Hr.  Henrik,  Monsieur  Henrik 
-  Som  pi  til  Mr  bruges  Messrs  (messieurs). 


maegtig,  undert.  mestre  Sproget;  so  young  that  h»  did 
not  _  the  letter  k,  ogs.  at  han  endnu  ikke  var  kommet 
efter  at  sige  k;  _  [ogs.  overskue]  the  question  in  all  its 
details. 

master-at-anns  <J,  Skibssergeant  c.  masterful  rnester- 
lig;  ogs.  dadlende:  myndig;  egenmsegtig;  his  .,  pale 
face;  ~  and  irascible,  masterfully  ad  mesterlig;  myn- 
dig, med  Myndighed;  egenmaegtig;  a  lawless  and 
rebellious  man  who  held  lands  ~  and  in  high  ton- 
tempt  of  the  royal  authority,  master)  hand  fig  Mester- 
haand;  Virtues  c;  — key  Hovedn0gle;  the  only  ~  to 
unlock  every  science,  masterless  ['ma'stales]  herre!0s. 
masterliness  [-lines]  Mesterlighed  c,  Mesterskab  n\ 
Virtuositet  c.  masterly  [-li]  mesterlig;  virtues,  virtuos- 
maessig;  myndig,  egenmaegtig  [masterful] ;  a  ~  design, 
performance,  stroke  of  policy;  -  shot,  ogs.  Mesterskud. 
mastermind  overlegen  Aand;  — minstrel  Mestersanger 

c; piece  Mestervaerk  n.  mastership  [-Jip]  Mesterskab 

n;  Virtuositet  c;  Herred0mme  n\  Overlegenhed;  Be- 
styrerpost  c,  Rektorat  n.  masterjsinew  vet  Hovedsene, 
i  Hestens  Haseled;  ..singer  Mestersanger;  — spirit  stor 
(el.  overlegen,  oph0jet)  Aand;  ..spring  fig  Drivfjer, 
Sjael  c;  the  -  of  Drivfjeren  (el.  Sjaelen)  i  .  .  .;  ..square: 
the  _  sp  den  Rude  (p.  Skakbraettet)  hvorpaa  man  vil 

g0re  Modspilleren  mat; stroke  mesterlig  Produktion 

c,  Mestervserk;  Mestertraek,  mesterligt  Trcek  n,  i  Politik 
Ac;  — tree  Navr  c:  Acer  campestre;  ..weed  «Mester- 
urt»;  the  rattlesnake  _;  ..work  Hovedvaerk;  Mester- 

stykke  n; workman  Vaerksmester,  Arbejdsbestyrer  c; 

— wort  Astrantie,  Stjerneskaerm :  Astrantia  major 
[great  black  ~J;  Mester-Rod,  -Urt  c:  Imperatoria 
obstruthium  [great  ~],  mastery  ['ma  stari]  Herred0mme 
n,  Magt  c  [over  of];  Mesterskab  n;  Forrang,  Rang  c 
[pre-eminence,  superiority];  but  the  elderly  gentleman 
had  the  ~  [Overvaegten],  for  he  was  uppermost;  those 
who  are  stronger  and  have  the  _  [Magt]  of  your  fate; 
the  fire  obtained  .  [Herred0mme,  Magt]  over  the  pre- 
mises  . . .;  when  pride  and  vindictive  feelings  obtain 
the  ~;  my  right  is  everywhere  borne  down  by  ~,  af 
Magten;  as  if  town  and  country  were  struggling 
together  for  the  .. 

masthead  ['ma'sthed]  ^  Mastetop,  Top;  Top  c  af 
Undermast  [lower  ~] ;  ~  lantern  Toplanterne;  at  the 
~  i  (el.  paa)  Toppen;  all  her  flags  were  at  the  ,,  var 
hejste  tiltops;  flying  her  flag  at  the  ~  med  Flag  i  Top; 
the  American  colours  flew  to  the  ~,  hejstes  tiltops; 
order  (be  ordered)  to  the  ~  saette  (komme)  p.  Salingen. 
raastjhead  [ma-st'hed]  vt  ,£.  saette  paa  Salingen1.  mast- 
house  Rundholtskur  n. 

mastic  ['mastikj  $  Mastikstrae  n.  Pistacia  lentiscus 
flentisk];  Mastiks,  -Gummi:  Resina  mastix;  dinp  &e 
Mastikscement;  ^  Mastikstimian  c:  Thymus  mastichina; 
.  tree  Mastikstrae.  masticable  ['mastikabl]  tyggelig, 
*ogs.  tygbar.  masticador  [ma-sti'ka-dd 9]  Mundbid  c 
[slavering  bit],  masticate  ['mastikeH]  vt  tygge;  -  food. 
mastication  [masti'ke^an]  Tygning  c.  •  masticatory 
['mastikatari]  tyggende;  Tygge-;  s  Tyggemiddel  n. 
mastich  ['mastik].  Se  mastic! 

masticot  ['mastikdt].    Se  massicot! 

mast  iff  ['mastif,  'ma's-]  Dogge  c:  en  stor  engelsk 
Hund,  hvoraf  bulldog  er  en  mindre  Afart. 

mastigador  [ma  sti'ga  da<8].     Se  masticador! 

masting-houae  ['nia  stinhaus]  ^  Rundholtskur  n 

1  All  three  (yards)  were  fairly  mast. headed  in  two 
minutes.  J.  F.  Cooper,  The  two  Admirals  XVII 
240  T.  Ikke  almindeligt. 


la-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [a  ]  foil;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [a  ]  hurl;  [a]  inner; 


mas 


667 


mat 


mastitis  [ma'staitis]  path  ogs.  Betsendelse  c  i 
Brysterne. 

mast-leech  ['ma'stli  tj]  J,  Lidselig,  *Lisselig,  paa 
Gaffelsejl.  mastless  [-16s]  masteles;  afmastet.  mastless 
[-16s]  agr  oldenles,  *aakorn!0s;  a  _  beech,  oak. 

mastlin  ['mas(t)lin] .    Se  maslin! 

mastodon  ['mastodan]  «oo  Mastodont,  udd0d  Kaempe- 
elefant  c:  Mastodon  giganteus.  mastodontio  [masto- 
'dantikj  mastodont-agtig,  -msessig;  -  dimensions. 
mastodynia  [-'dinjajjKrffe  Mastodyni  c  [irritable  breast]. 
mastoid  ['mastoid]  anat  mastoid,  brystvortelignende; 
the  ~  process  of  [Vorteudvseksten  paa]  the  temporal 
bone,  mastoideal  [ma'stoididl]  Vorteudvaekst-,  soin 
h0rer  t.  Vorteudvseksten.  mastology  [ma'staladgi] 
Mastologi  c,  Lseren  om  Pattedyrene  [masology]. 

mast-rim  ['ma'strim]  <£,  Bomkrave  c,  paa  Mast. 

masturbation  [masta'beijan]  Selvbesmittelse,  Onani  c. 

Masula  [ma'su'la].  Se  Masoola!  Masnlipatam  [ma- 
su'lipa'ta'm]  s. 

Mat  [mat]  F*  Tejs;  F  Marta;  Folks  were  not  then 
enlighten' d  by  good  Father  -.  Bar  ham,  Ing.  Leg. 
Se  Matthew!  mat  [mat]  Maatte,  ogs.*  Matte;  ^  Matte, 
i  Epaulet  [solid  (or  close-worked)  surface];  Bakke, 
*Brikke  [bead  ~];  Lysdug,  Serviet  [lamp  -];  speget 
(ogs.*  filtet)  Masse,  *ogs.  Floke,  Vase  c;  a  .  of  hair,  of 
weeds,  mat  vt  mattelsegge;  (sammen)flette;  spege,  ogs.* 
sammen-filte,  -tave,  *ogs.  (-)floke;  ~ted  hair,  mat  [mat] 
vi  speges,  ogs.*  filte  (el.  tave,  *ogs.  floke)  sig  sammen; 
fig  F  blive  iudgaaet  el.  intim.  mat  [mat]  met.  SP 
matt(e)! 

ma-ta  ['ma  'ta']  Moder  c.    I  Pidgin. 

Matabele  [mat9'brl(i)]  Matabeler  c,  Beboer  af  Mata- 
belelandet,  det  nuvserende  Rhodesia,  nordenfor  Trans- 
vaal (Sydafrika). 

matabi  [?]  hind  Silkevsev  n  med  S01vfolie. 

matachin  [mata'tjin]  f  Svaerddans  c  [sword-dance]. 

mataco  ['matakou]  zoo  Kuglebseltedyr  n,  Matako, 
Apar,  (Spaniernes)  Bolita  c:  Euphractus  apar. 

matador(e)  [mata'da •»;  'mat-].  Egl  Drseber;  Matador 
c,  ved  Tyrekamp  &  i  Kortspil. 

matamata  [ma'ta'ma  ta;  mata'mata]  Matamata,  brasi- 
liansk  Frynseskildpadde  c :  Chelys  fimbria. 

niatamore  ['matama'9].  Egl  Maurerdrseber ;  Ejsen- 
fresser,  Storpraler  c.  Jvf  mattamore!  matamoros 
[-'ma  ras]  \  Storpraler,  Ejsenfresser  c  [matamore]. 
Scott,  Kenilworth  XVI.  Matamoros  [mato'maTas].  En 
By  i  Mejiko. 

matanza  [ma'tauza]  sp  amr  Slagteri  n"  Mataii/as 
[-zas]  s. 

Matapau  [mata'pan];  Cape  -. 

1.  match  [mat/]  Tsendstik,   Svovlstik(ke),  *Fyrstikke, 
F  Stikke  [lucifer];  art  Lunte  [slow-match];  art  Stupin 
c,  Luder  n  [quickmatch];  kindle  (or  light,  strike)  a  „ 
tsende  (el.  slaa  af,  stryge  af)  en  Taendstik  (*Fyrstikke); 
set  the  _  tseiide  paa. 

2.  match  [infttj]  vt  svovle  [et  Fad  a  cask]. 

3.  match  [mat/]  Lige,    Ligemand   c;   noget  n  tilsva- 
rende.  Mage  [companion];  sp  Vseddekamp,  Vseddestrid, 
Dyst  c,   Parti   [contest];  sp   Staevne;   Parti,   .Egteskab, 
F*    Gifte    [marriage];   cone   Parti   n   [candidate  for 
matrimony].    Jvf  cricket-match,  draw!    a  ~  at  wrestl- 
ing en   Brydekamp;   it's  a  _    top!    ogs.*  lad  gaa!    det 
gselder !   it  will   be   a  _  between   [der  bliver  et  Par  af] 
him  and  Kitty;  be  a  -  for  kunue  maale  sig  (el.  hamle 
op)  med,    holde  .  .  .  Staugeu,    F*  greie  .  .  .;    passe  til; 
found  some  buttons  that  were    an   excellent  ~  for  the 
dress:  he  is  no  ~  for   [han   kau  ikke  maale   sig  med 


<fcc]  Frederic;  he  is  no  ~  [ikke  noget  (passende)  Parti] 

for  her;   what   a  ~   was  I  to   a  reasoner  like  this? 

I  hvorledes  kunde  jeg  tage  det  op  (el,  maale  mig)  m. 

I  en  saadan  Dialektiker?  find  (or  meet)  his  ~,  ofte:  finde 

I  sin  Mand;  he  has  found  his  ~,  om  en  gift  Mand  over- 

i  for  sin  Kone:  han  har  faaet  Kam  t.  sit  Haar;  make  a 

I  _  of  it  blive  et  Par,   gifte  sig  m.  hinanden ;   she  made 

j  a  good  -,   et  godt   Parti;   row   (run;  sail;  shoot)  a  ~ 

kapro,  ro  omkap  (kaplebe,  10be  omkap;  kapsejle;  kap- 

skyde);  mamma  would  then  think  it  a  suitable  ~. 

4.  match    [mat/]    vt   kunne  maale   sig  med,    kunne 
ssettes   v.   Sideii  af,    komme  op  imod  [equal] ;  skaffe 
Mage(n)   til,    finde   M*gen  til    [dette  Garn   the   wool]; 
kunne  opvise  Magen  (el.  et  Sidestykke)  til,   kunne  op- 

|  vise  bans  <fec  Mage  [bring  an  equal  against];  opstille 
I  imod:   som  Ligemand,   som  Sidestykke;   afpasse   [efter 
j  to];  bringe  i  Harmoui   [med  to];    ~ed  boards   Rustik   c 
j  [matchings].     Jvf   match-boards!     evenly  ~ed,    isser: 
jaevngode  pi,    partie  egale;    they  are  ill  ~ed,  isser :   de 
passer   daarlig  sammen;   well   ~ed  horses  vel  magede 
Heste;  they  are  well  ~ed,  om  Personer:  det  er  et  pas- 
sende Parti;   Partiet  er  lige,   det  er  partie  6gale;   the 
preserves  are  hardly  to  be  ~ed   [til  disse  Stader  finder 
man  nseppe  Magen,  disse  Stader  har  nseppe  deres  (*sit) 
Sidestykke]  in  the  kingdom;  we  tried  to  ~  the  vase. 

5.  match  [mat/]  vi  parre  sig,  om  Dyr;   blive  et  Par, 
forenes;    om  Ting:   vsere  Par,  vsere  Mage;   svare,  passe 
sammen,  stemme  [correspond] ;   a  pair  of  shoes  that 
did  not  ~;  and  boots  to  ~  og  tilsvarende  St0vler;   one 
of  the  most  extraordinary  families  that  ever  man  of 
quality  ~ed  into,  indgiftede  sig  i. 

matchable  ['mat/abl]  passende. 

matchfboards  ['mat/ba-adz]  Rustik  c,  Gulvplanker  pi 
med  Fjeder  og  Not;  --girl  Pige  m.  Tseudstikker  (*Fyr- 
stikker);  — holder  Taendstikstativ  n,  *Fyrstikopsats  c. 

matching  ['mat/in]  Isaer:  passeude,  svarende;  s 
Overensstemmelse,  *ogs.  Samsvarighed  c;  -s  Kamuld, 
langstaplet  Uld  c;  Rustik  c  Jvf  match-boards! 
spirited  action  and  good  _  in  colour  and  size. 

matchless  ['matjles]  uforlignelig,  der  savner  sin  Lige. 

match jlock  ['mat/lak]  art  Luntelaas;  Lunteb0sse  c; 
—maker  T£endstik(*Fyrstik)fabrikant;  Partistifter(ske), 
F  Giftekniv  c;  -.making  Tamdstik(*Fyrstik)fabrikation; 
Partistiftning  c,  Gifteri  n;  women  like  _;  — making  op- 
sat  p.  Gifteri;  — paper  art  Stupinr0r  w;  --plane  N6t- 
h0vl;  — tnb  git  art  Lunteballie  (*-balj)  c. 

mate  [me>t]  Fselle;  Kammerat  [companion];  ^Egte- 
faelle,  hst  Mage;  om  Dyr:  Mage  c,  Par  n;  &  Styrmand; 
J,  Math:  Medhjselper;  Jsevnlige,  Lige  c.  Jvf  introduce! 
-  of  the  watch  anden  Officer  c  paa  Vagten;  he  (0. 
Goldsmith)  presented  himself  at  Surgeons'  Hall  for  ex- 
amination, as  -  to  [Hjselpelaege  (el.  Underlsege)  ved] 
a  naval  hospital,  mate  [me't]  vt  parre,  forene;  hst 
gifte  [marry];  you  are  -d  [gift]  and  happy.  Fl.  Mar- 
ryat,  Open!  Sesame  XXIX  304.  mate  [meH]  vi  parre 
(el.  forene)  sig;  gifte  sig;  money  is  always  anxious  as 
well  as  ready  to  _  with  money,  mate  [me't]  sp  Mat  c, 
i  Skak  (*i  Schak).  Jvf  checkmate!  mate  [meH]  vt  & 
abs  g0re  (el.  ssette)  mat.  Jvf  checkmate!  white  ~s  in 
two  moves,  mate  [rae't]  ir  &  amr  K0d  n,  &c  [meat]. 
mate  ['ma'te'].  Se  mate! 

mate  ['ma'te1]  Apallachete,  Mate,  Paraguay te,  Yerba 
c,  af  Stikpalmen  Ilex  paraguayensis. 

mateless  ['me'tles]  uden  Mage,  enlig  (*enslig). 

matelote  ['matilout]  Matelotte  c,  Ret  bestaaende  af 
flere  Slags  Fisk  m.  pikant  Sauce. 


[e»]  hate;  [o»]  so;  |ai]  i;  [au]  out;  [8]  the;  [}>}  thin;  [f]  swe;  [z]  meaeure;  [r]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


mat 


668 


mat 


['me'ta]  lat.  Moder;  F  Mutter;  anat  Hjerne 
hinde  e.  Jvf  Alma!  dura  (pia)  -  den  haarde  (tynde) 
Hjernehinde;  his  governor  and  -  Fatter  og  Mutter. 

•aterfamillaa  ['meHafe'milias]  lat.  Husmoder;  F 
Mo'er,  Mutter  c.  Jvf  mater! 

matfria  [me'tiario]  lat.  Materie  c,  Stof  n;  -  medica 
o:  Lieren  om  L«gemidler  og  deres  Virkninger  [acology, 
doctrine  of  remedies],  material  [ma'tiarial]  legemlig, 
materiel,  stoflig;  massiv,  solid;  alvorlig,  vsegtig;  vsesent- 
Hg;  undergo  no  -  [vcesentlig]  change,  material  [ma- 
'tiariel]  Emne,  Materiale,  Stof;  Materiale,  Mudder  n 
[dredged  _/;  -*  Materiale  n,  Materialier  pi,  Ac;  til  Bog 
ogs.  ForarbejderjjJ;  dress  ~  Kjoletej1,  Kjolestofn;  _  for 
quarrelling  Stof  t.  Strid  el.  Treette(r);  ~s  for  Latin 
prose  compositions  Materialier  t.  latinske  Udarbejdel- 
ser ;  buy  a  house  for  its  -s,  til  Nedrivning,  *ogs.  til 
Fraflyttelse  fra  Tomten.  materialism  [-izrn]  Material  - 
isme  c  materialist  [  ist]  Materialist  c.  materialistic 
matiaria'listik]  materialistisk.  materiality  [matiari 
•aliti]  Stoflighed,  Legemlighed;  Vigtighed,  Vsegt;  Vee- 
sentlighed  c  materialize  [ma'tiarialaiz]  vt  materiali- 
sere;  -  thought,  materially  [-li]  ad  stoflig,  materielt; 
(sranske)  vjesentlig,  i  betydelig  (el.  vsesentlig)  Grad,  for 
en  vaesentlig  Del;  help  ~  to... 

materiel  [fr.;  matse  »ri'el]  Materiel  n. 

maternal  [ma'ta  nal]  Moder-,  moderlig;  m0drene;  _ 
affection  or  love  Moderkserlighed ;  his  ~  parent  bans 
Moder;  on  the  ~  side  p.  medrene  Side;  his  -  uncle 
bans  Morbroder  maternally  [-li]  ad  moderlig.  mater- 
nity [ma'ta  niti]  Maternitet;  Modervaerdighed  c,  Moder- 
skab,  Moderforhold  n;  Moderlighed;  v.  en  Galli- 
cisme  undert.  F0dselsstiftelse  c,  f.  Eks.  Nineteenth 
Century  Dec.  1891.  979. 

matey  ['meUi]  f  Kamnierat  [mate];  J>  Vferftsarbej- 
der  c.  Jvf  maty! 

mat  felon  ['matfelan]  $  Knopurtc:  Centaurea  [knap- 
weed], matgrass  ['matgra  s]  Katteskeeg,  *Fingraes,  Fin 
skjeg,  Vindskjeg,  Vildgraes,  Vildstraa  n,  Boste,  Bust  c : 
Nardus  stricta. 

math  [ma  b;  mab]  SUet,  *Slaat  c.  Nu  kun  i  Smstg^. 
Jvf  aftermath! 

mathematical  [mapa'matikl]  muteinati.sk.  mathema- 
tically [-kali]  ad  matematisk.  mathematician  (maj)o- 
ma'ti/an]  Matematiker  c.  mathematics  f-'matiks]  Mate- 
matik  c.  Jvf  applied,  mixed!  pure  (or  speculative)  -; 
_  has  not  a  foot  to  stand  upon  which  is  not  purely 
metaphysical. 

mathemeg  ['mabimeg]  Mathemegtorsk  c,  i  Hudsons- 
bugten. 

Mather  ['maSaJ.  Isser  the  Reverend  Cotton  ~,  ameri- 
kansk  Kirkehistoriker  &  Heksefinder  f  1728.  Mathers 
'maSazj.  Is.  Helen  -,  Navneskjul  f.  Mrs.  Reeves,  nee 
Matthews. 

mathes  ['mabizj  ^  Praestekrave  c:  Chrysanthemum 
leucanthemum. 

iiiathesiH  [ma'bi  sis]  \  Laerdom;  \  Matematik,  F 
Matesis  c.  Pope. 

Mathew  ['mabju]  s.    Mathews  f'mabjuz]  s. 

Mathurin  ['mabjurin]  Mathuriner,  Trinitarier  c,  Med- 
lem  af  en  Sekt  m.  Formaal  at  leskebe  kristne  Fanger 
fra  deres  mahomedanske  Herrer. 

•atico  [ma'tiko«]  ^  pharm  Matikoblade  pi.  Folia 
matico. 

•at  I rs  ['niatiz;  'me'tizj  ac  Fedsild  c  [mattiesj. 

Matilda  [ma'tilda]  Matilde. 

1  Forskelligt  fra  dress  pattern. 


matin  ['matin]  Morgen- ;  -  trumpet,  matinal  ['mati- 
nal]  Morgen-;  Ottesangs-.  matinee  [fr.,  mati'ne']  theat 
£  &c  Matinee  c.  matins  ['matinz]  Morgengudstjeneste, 
Froprseken,  Fromesse,  Ottesang  c.  Jvf  gin!  ring  for 
[til]  -. 

matrass  ['matras;  \  ma'trfts]  git  chem  Kolbe, 
Retort  c. 

matriarch  ['meHria  °k]  Matriark,  Moder  som  Familie- 
hoved;  Patriarks  Hustru  c.  matriarchal  [me'tri'a  »kl] 
matriarkalsk.  matriarchy  ['meitria^ki]  Matriarki,  Ma- 
triarkat  n,  Moderens  Egenskab  som  Familiehoved  <kc, 
som  hos  nogle  oprindelige  Stammer,  matrice  ['me'trisj. 
Se  matrix!  matiices  ['me'trisi  z,  'mat].  PI  af  matrix. 
matricidal  imatri'saidl]  modermordersk.  matricide 
['matrisaidj  Modermord  w;  Modermorder  c.  matricul- 
ate [ma'trikjule't]  vt  univ  &c  immatrikulere,  indskrive, 
optage;  indskrive,  protokollere ;  agr  jur  skyldsaette;  a 
&  s  immatrikuleret  (c).  matriculation  [matrikju'le^anj 
univ  <fec  Immatrikulering,  Indskrivniug,  Optagelse; 
Indskrivning,  Protokollering;  agr  jur  Skyldssetning  c; 
_  degree  Eksamen  artium;  -  paper  Artiumsopgave. 

matrimonial  [matri'mounjal]  ?egteskabelig,  JEgteskabs-; 
ifolge  (el.  ved)  ^Egteskab;  -  alliance,  duties,  power, 
rights,  matrimonially  [-li]  ad  ved  ^Egteskab(er) ;  som 
i  (et)  ^Egteskab.  matrimony  ['matrimani]  ^Egteskab  n, 
vEgtestand  c.  Jvf  love!  be  joined  in  holy  -  forenes  i 
den  hellige  ^Egtestand. 

matrix  ['meHriks,  'mat-]  anat  Moder  c,  Fosterleje  n; 
fig  Form,  St0beform,  Matrice,  Cliche  [mould];  min 
Gangart,  Gangsten  c  [gangue];  pi  matrices  ogs.  (fern) 
Grundfarver,  bl.  Farvere  [simple  colours]. 

matron  ['meitran;  \  'mat]  orig  gift  Kone;  Matrone; 
Gangkone  [hospital  nurse];  Oldfrue  [chief  .];  Opsyns- 
kvinde  c  [lady  superintendent];  the  -  of  the  family f 
undert.  Husmoderen.  matronage  ['me'tranidg;  'mat] 
Matroneforhold  w;  Matroner  pi.  matronal  ['me'tra- 
nal,  'mat-]  matronemsessig,  alvorlig,  sat;  moderlig. 
matronhood  ['meitranhud]  Matrone  Forhold  n,  -Stand, 
-Veerdighed  c  matron i/.e  ['me'tranaiz,  'mat-]  vt  g0re 
matronemsessig  (el.  alvorlig,  sat);  F  ledsage  (som  An- 
staudsdame),  bolde  under  sine  Viuger  [chaperon]. 
matronly  ['me'tranli].  Se  matronal! 

matrosg  [ma'tras]  f  <wt  Troskneegt  c. 

matt  [mat]  met  Raasten  c  Se  concentration!  first 
(thin)  -  Sksersten  (Koncentrationssten,  Tyndsten). 

mattamore  ['matama  «•]  agr  Hvedesilo,  Hvedekaelder  c. 

Mattathias  [mata'baias]  bibl. 

matte  [mat].    Se  matt! 

matter  ['mate]  Stof  w,  Materie  [material];  Sag,  Gen- 
stand  c,  Anliggende  n  [subject];  Genstand,  (ubestemt) 
Del  [indefinite  quantity];  path  Materie,  Vaedske  c 
[pus];  typ  Manuskript  n  [copy];  typ  Sats  c  [type  set 
up].  Jvf  2.  course,  fact,  1.  hand,  history,  instinct,  jest, 
knowledge,  laughing,  libel,  mend,  mince,  taste!  a  ~  of 
danger  en  farlig  Sag ;  a  -  of  (great)  doubt  en  (meget ) 
tvivlsom  Sag;  a  -  of  fact  en  Kendsgerning,  et  Fak 
turn.  Jvf  matter-of-fact!  a  ~  of  twenty  feet  (pounds) 
en  tyve  Fod  (Pund);  it  is  no  -,  f  no  ~  ligemegetl  det 
er  det  samme!  det  er  ligegyldigt!  (det)  g0r  (el.  siger) 
intet!  det  g0r  ikke  noget!;  (there  is)  no  -  for  that  det 
er  ikke  farligt,  *ogs.  det  staar  ikke  paa;  no  ~  hotv 
ligegyldigt  hvorledes;  as  the  -  may  be  efter  Omstasn 
dighederne ;  what  is  (or  what's)  the  _  ?  hvad  er  der  i 
Vejen  el.  paafaerde?  *ogs.  hvad  staar  paa?;  what's  the 
~  with ...?  hvad  er  der  i  Vejen  med  . .  . ?;  joe  hvad  bar 
De  (at  indvende)  imod  .  .  .?;  is  anything  the  ,  [er  der 
noget  i  Vejen]  with  him-';  he  had  st  the  .  with  his 


[a-  i-  u-j  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavclse;  [a]  hot;  [&•]  fall;  fa]  hot;  [A]  ht*t;  [a-]  rmrt;  [a]  inner; 


mat 


669 


man 


heart  (lungs)  ban  led  af  en  Hjertefejl  (der  var  nt  i 
Vejen  m.  bans  Lunger);  we  like  neither  the  manner 
nor  the  .  of  this  reply  vi  synes  ikke  om  Svaret,  hver- 
ken  (*enten)  fra  Formens  eller  fra  Indholdets  Side;  it 
made  no  ~  [det  gjorde  intet  t.  Sagen,  ingen  Forskel] 
that...;  a  widow  the  more  will  make  little  .;  what  . 
(does  that  make,  provided)  hvad  g0r  det  (naar  blot); 
printed  .  trykte  Sager  pi,  Tryksager  pi ;  thus  ~s  stood 
saaledes  stod  Sagerne;  for  the  ~  of  five  shillings  f.  fern 
Kroners  Skyld;  for  that  ~,  for  the  ~  of  that  f.  den 
Sags  Skyld;  in  the  ~  of  bills  (love)  i  Vekselsager  (i 
Kaerlighedsanliggender) ;  in  ~s  of  discipline  i  Sager 
som  angaar  Disciplinen,  i  disciplinsere  Sager;  let's  go 
into  the  _.'  lad  os  undersege  Sageu!;  lad  os  komme  t. 
Sagen !  to  the  ./  til  Sagen !  furnish  him  with  fresh  - 
for  [nyt  Stof  til]  displeasure,  matter  ['mata]  vi  vsere 
'en  Sag)  af  Betyduing,  have  Betydning;  it  ~s  not,  it 
does  not  ~  det  g0r  (el.  siger)  intet,  bar  intet  at  betyde, 
F  det  g0r  hverken  fra  eller  til;  it  does  not  greatly  ~, 
ogs.  det  g0r  ikke  synderlig  (fra  eller  til) ;  it  ~ed  little 
whether,  ogs.  det  kora  lidet  (el.  mindre)  an  paa, 
om  .  .  .;  not  that  it  ~s,  ogs.  det  er  nu  det  samme. 

matterate  ['matareH]  vi  \  p  vaedske;  these  things 
suppurate  and  -  and  spread.  Kipling,  The  Story  of 
the  Gadbys. 

matterful  ['mataful]  stofrig,  indboldsrig  [pregnant]; 
ksernefuld  [pithy],  matterless  [-les]  fattig,  indholdsl0s, 
uden  Saft  og  Kraft,  matter-of-course  ['matarav'ka'as] 
selvf01gelig,  selvgiven ;  the  -  prominence  given  to  this 
name,  matter-of-fact  ['matarav'fakt]  prosaisk,  prosaisk 
anlagt;  -  man,  ogs.  Menneske  uden  Fantasi,  Forstands- 
menneske  n,  *ogs.  Stokprosaist  c.  mattery  ['matari] 
path  vaedskende;  a  _  cough. 

Matthew  ['mapju]  Mattseus;  St.  »;  Father  .,  en  kendt 
Maadeholdspraedikant  1833  og  senere ;   -  Walker  knot 
Sjover(*Sjauer;kn6b.     Matthews  ['mabjuz]  s.     Matthias 
[ma'baias]  Mathias,   F  Mattis. 
mattit's  ['matiz]  Fedsild,  Istersild  c. 
matting    ['matin]    Belsegning   c    med   Maatter   (ogs.* 
Matter);    Mattebelaeg   n,    Matter  pi;    Matte-Stof,  -Ma- 
teriale  n. 

mattock  ['matak]  agr  Ryddehakke  c,  *Hakkegrev  n. 
mattress  ['mfttrts]  Madras  c. 
Matty  ['matij  F*  Malta  o:  Matilde. 
maturant  ['matjnrant]  pharm  modnende  Middel,  Ma- 
turansw.  maturate  ['matjureit]  vt  modne;  vi  modne(s). 
maturation  [matju'rei/an]  Modning;  Modenhed  [ripe- 
ness]; path  Vaedskedannelse,  Materiessetning  c  [sup- 
puration], inaturative  ['matjurativ,  ma'tjuar-]  mod- 
nende (Middel  n).  mature  [ma'tjua]  mod  en,  i  flere 
Tilff;  a  man  of  .  [sat]  age;  after  .  consideration;  give 
the  subject  .  consideration;  on  [efter]  _  reflexion. 
mature  [ma'tjua]  vt  modne,  bringe  t.  Modenhed;  vi 
modne,  modnes;  mere  forfalde  t.  Betaling;  until  these 
bills  -,  1  can  do  nothing;  maturing  fruits;  maturing 
notes  Papirer  som  naermer  sig  Forfaldstid.  matnrescent 
[matju'resant]  der  uocrmer  sig  Modenhed(en). 

Maturin  ['matjurin].  Is.  Charles  R.  .,  irsk  Forf,  f 
1825. 

maturity  [ma'tjuariti]  Modenhed  c;  mere  Forfald  n; 
Forfaldstid  c;  on  acquiring  .  naar  den  &c  er  moden, 
bar  opnaaet  Modenhed;  at  ~  (naar  den  &c  er)  moden; 
mere  ved  Forfaldstid;  this  newly-planted  holt  will  be 
at  .  in  three  years;  well  on  into  the  .  of  manhood 
et  godt  Stykke  iud  i  den  modnere  Alder;  expand  to 
full  ~  udfolde  sig  t.  fuld  Modeiihed;  komme  t.  sin  rette 
Udfoldelse. 


matutinal  [ma'tju-tinal,  matju'tainal]  Morgen-,  tidb'g. 
matjweed  ['matwi'd]  $  Marehalm,  vild  Rug, 
*S(tr)andrug  c,  Ruggraes:  Elymus  arenarius;  Katte- 
skseg,  *Finskjeg  n,  *Boste :  Nardus  stricta;  Dunham- 
mer,  Muskedonner,  *Dunkjevle  c:  Typha  latifolia, 
— work  arch  Netvserk,  Netornament  n. 

maty  ['mati]  hind  (indfedt)  Tjener  c;  the  kitchen  .. 
maty  ['meUi]  F  Kammerat  c  [matey]. 

maud  [ma-d]  sc  ufarvet  Uldplsed  c  (*Ulaplaed  n)  el. 
Uldshawl  n,  graa,  stribet  Plsed  c  (*graat,  stribet  Plsed 
M);  Hyrdekappe,  *Gjseterkappe  c.  Maud  [ma'd]  Magda; 
*Matta. 

maudle  ['ma  dl]  vt  t  bringe  i  Forvirring  el.  Uorden; 
|  t  betage,   daare;   g0re  sentimental,   henrive  til  F01eri; 
i  instead  of  wasting  and  maudling  away  [0de  i  F01eri] 
|  the  next  few  best  years  of  your  life...    Miss  Thack- 
eray, The  Story  of  Elisabeth  227  T. 

Maudlin  ['ma  dlin]  p  Magdalena;  $  gul  Leverurt: 
Achillea  ageratum  [sweet  ~];  Balsom,  ogs.*  Balsam  c: 
Tanacetum  balsamita;  the  ~  F  Magdalenakollegiet,  i 
Oxf.  [Magdalen  College],  maudlin  ['ma  dlin]  lidt  be- 
ruset,  fugtig,  omtaaget,  an!0bet;  aim.  sentimental,  F 
011ebr0ds-  [sickly  sentimental];  elegant  sentimentalists, 
sometimes  ~  and  semi-poetic,  i  taagede,  halvpoetiske 
Stemninger;  is  this  the  time  for  ~  [sygelig,  sentimental] 
tenderness?;  from  these  ..s  [dette  F01eri,  disse  sygelige 
Stemninger]  we  gladly  sought  refuge  in  amusements; 
~  drunk  drukken  og  b!0d,  omtaaget  og  sentimental. 
maudling  [Tin].  Se  maudlin!  maudlinism  ['ma  dlinizm] 
Fugtighed,  Omtaagethed,  omtaaget  Tilstand  c.  Dickens. 
maudlin-wort  Gaaseurt,  ogs.*  Tusindfryd:  Bellis  per- 
ennis;  Prsestekrare  c:  Chrysanthemum  leucanthe- 
mum. 

Maudsley  ['ma-dzlij  s.  Maughan  ['ma'n]  s.  Mau- 
grabin  [ma"grabin]  s. 

mangre  ['ma  ga]  prcep  trods,   til  Trods  for  f  &  poet. 
maukin  ['ma  kin]  Ovnvisker  c,   <fcc.    Se  malkin!    ye 
-s  whidding  [Rarer  som  hopper]  through  the  glade  . .. 
Burns. 

maul  [ma'l]  Tr8ek011e,  Mukkert,  ogs.*  Traehammer, 
*Traeklubbe  [mall];  &  Boltehammer  c  [doubleheaded 
~],  maul  [ma'll  vt  bearbejde,  banke  (m.  eller  som  m. 
en  Trsek011e  &c);  F  mule,  ogs  *  forslaa,  maltraktere,  fare 
ilde  med;  mishandle;  forulempe;  murder,  hock,  and 
-;  don't  ~  her  over  p  tryk  hende  ikke  fordaervet  (m. 
Ksertegn) ! 

mauley  ['ma  li]  si  Naeve,  Haand  [fist];  Haand,  Under- 
skrift  c,  Navu ;  Slag  n,  Ens  Nseves  Kraft  c ;  if  Newton 
could  handle  the  ,s;  tip  us  [rsek  mig]  your  -./ 

mauling  ['ma  lirj]  K10,  ogs.*  ilde  Medfart  c,  *Mal- 
traktement  n. 

Maul  main  [ma  1'main].     Se  Moulmain! 
maulstick  ['ma  Istik]  Malerstok  [mahlstick]. 
m  a  urn  [mam].     Se  malm! 

maumer  ['ma' ma]  aldrende  Negerkvinde,  is.  gammel 
Amme  c,  i  Vestindien  [mammy]. 

Maun  [ma-n]  F  Lena  c.  maun  [ma'n,  man]  v  sc  maa 
[must],  in  a  mi  a  ['ma-na,  'mana]  v  sc  maa  ikke  [must 
not]. 

maunch  ['ma'nf]  her  .3Srme  n  [sleeve].    Ogs.  manche. 

maund  [ma  nd,  ma  nd]  sc  Haandkurv,  Kurv  c.   maund 

[ma-nd]   hind  Maund   c,   en   Vsegtenhed;   basar  ~  0: 

37. SB  Kg.;  Madras.  0:  11.84  Kg  ;  Bombay,  o:  12.7oKg. 

maunder  ['m&*nda,  'ma'n-]  vi  klynke  (som  en  Tigger); 

knurre,  mumle,  mukke;  slippe  Traaden,  tale  usammen- 

hsengende;    tale   i   Vildelse,    tale   over  sig,    fantasere; 

plapre;    rail  and  .  skrende  og  knurre;    dawdling  and 


PB»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I,  [au]  ou  ;  [«]  the;  [p]  ^in;  [J]  afoe;  [g]  measure;  [q]  sin^,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 


man 


670 


May 


,mg  over  [mumle  om]  Simple  Poetry.     Maundering 

'mandarin,    'ma'n  ]    isaer.    usammenhaengende    Tale, 

Fantaseren  c. 

naundril  ['ma'ndrll]  min  Dobbelthakke  c. 
Maundy  I'ma-ndi] ;  -  money  Almissepenge,  smaa 
Selvmenter,  hvoriblandt  Topenny-  og  Pennystykker, 
der  uddeles  hver  Skaertorsdag,  men  isaer  p.  Monarkens 
Ptedselsdag,  og  da  i  et  Antal  som  svarer  til  bans  eller 
hendes  Aldersaar;  -  Thursday  Skaertorsdag;  the  royal 
.  gift. 

maun*  [ma'ij]  «t  belle,  tigge.  Bl.  Zigeunere.  Hin- 
dnisk  maugna. 

Mauresque  [ma'resk]  a.     Se  Moresque! 
Maurctania  [ma-ri'te-nja]  s.  Se  Mauritania !   Maurice 

'mat  )ris]  Maurits,  Merits  s.  Mauritania  [maTi'te'nja] 
Mauri tanien  n.  Mauri tanian  [-jon]  raauritanisk;  s  Mau- 
ritaner  c.  Mauritius  [ma'rij'as]:  (the)  ~  Mauritius,  Isle- 
de-France  n\  at  _.  Maury  ['ma-ri].  Is.  Matthew  F.  ~, 
atnr  Seofficer  &  Fysiker  f  1873. 

nmusoh  an  [ma  so'li  an]  Mausole-,  som  borer  t.  et 
Mausoleum;  monumental,  mausoleum  [-am]  Mausoleum, 
(3t0rre)  Gravminde  n.  Mausolns  [ma  'so"las]  s. 

maure  [mouv]  Lilla  n.    Som  a  lilla,  -farvet. 

Maverick  ['mavarik].  Is.  Colonel  .,  i  Texas,  hvis 
Navn  er  bevaret  i  det  felgende  Ord.  Se  Nineteenth 
Century  1893  7891  maverick  ['mavarik]  umserket  Dyr, 
i  Ranchsprog;  fig  noget  n  uaerlig  tilvejeskaffet  (*bekom- 
met);  her  Majesty's  Royal  Loyal  Musketeers,  com- 
monly known  as  the  'Mavericks',  because  they  were 
masterless  and  unbranded  cattle  . . .  Kipling,  Life's 
Handicap,  maverick  ['mavarik]  vt  stjaele  (et  umaerket 
Dyr).  mavericker  [-a]  Mavericktyv  c. 

mavis  ['me'vis]  >  poet  Sangdrossel,  *Maaltrost  c: 
Turdus  musicus.  mavish  ['me'vij]  >  prov  Drossel, 
*Trost  c. 

mavonrneen  [ma'vd  9ni  n]  ir  min  Skat,  min  Snut, 
*ogs.  Ven(nen)  min.  Jvf  avourneen! 

man  [ma]  Skrut(te),  Skrot,  *Belgo:  Mave;  (Fugls) 
Skrutte,  ogs  *  Kro  [craw];  p  Kaje,  ogs.*  Kaeft  c 
[mouth  ];  hold  your  _/ 

mawkish  ['ma  ki/]  vammel,  ogs*  sedladen,  *emmen; 
sekel,  *ogs.  ekkel;  so  sweetly  ~,  and  so  smoothly  dull. 
Pope. 

mawks  [ma  ks]  p  lang  Sjokke,  *lang  Lurvedokke  c, 
lurvet  Langspil  n. 

maul  [nniTj,  mawlcy  ['m&  lij.     Se  maul,  mauley! 

mawmet  ['ma  mil]  t  Dukke  c.     Jvf  mammet! 

mawNeed  ['ni&'si  d]  Valmuefr0  pi,  til  Fuglef0de. 

mawther  ['ma  Sa]  prov  Pige,  *ogs.  Jente;  $  Praeste- 
krave  c.  Chrysanthemum  leucanthemum. 

maw-worm  ['ma'wa'm]  Askaride,  Springorm:  Ascaris 
vermicularis;  F  Hykler,  Tartufe  c:  efter  Navnet  p.  en 
Person  i  Bickerstaffs  Komedie  The  Hypocrite. 

max  [maks]  si  Genever  c,  Braendevin  n.  a  glass  of  ~. 

maxillar(jr)  [mak'sila(ri)]  Kaebe-,  *ogs.  Kaeve-,  maksil- 
Iser;  _  bones,  glands;  -  sinus  Gulk  c1.  maxilliped  [mak- 
'siliped]  Kaabefod,  *Kjaevefod  c  [foot-jaw];  bagre  Kaebe- 
par  n,  hos  Leddyr. 

Maxim  ['maksim]  F"  Maximkanon  c.  maxim  ['maksim] 
Maksime,  Grundsaetning;  Regel  c;  we  make  it  a  -  det 
er  vor  Maksime.  maxima  ['maksima]  pi  Maksima.  Af 
maximum.  Maximilian  [maksi'miljan]  s.  maximization 
[maksimai'ze'/an]  0gnmg  c  til  det  hejeste.  maximize 
I'maksimaiz]  vt  0ge  fel.  bringe)  t.  Maksimum,  lade  stige 
t.  det  hejeste.  maximum  ['maksimam]  Maksimum, 

i  Ogs.  kaldt  Kaebebule,  Highmores  Hule  c. 


H0jmaal,  (det)  hejeste,  st0rste  n\  then  came  . . .  confis- 
cation, bankruptcy,  the  assi gnats,  the  ~,  civil  war. 
Macaulay,  Crit.  and  Hist.  Ess.  II  287  T.  Der  sigtes 
t.  den  saakaldte  lot  du  maximum,  hvori  Kouveutet  i 
1793  fastsatte  den  hejeste  Pris  p.  de  ferste  Livsfor- 
nedenheder;  the  -  of  marks,  isaer :  hejeste  Karakter  c; 
the  ~  of  wage  for  the  minimum  of  work  den  bejeet 
mulige  Len  for  det  mindst  mulige  Arbejde. 

Maxwell  ['makswal]  s. 

mazy  ['maksi]  min  Tingangs  Udartning  c  til  Markasit. 

1.  may  [me1]  v  kan,  formaar  f  &  git  /can/1;  maa, 
ogs.*  kan,  kan  gerne  [is  allowed  toj;  kan  (muligvis, 
maaske),  ter;  kan,  i  Hensigtsstg.;  skal,  i  naegtende 
Hensigtsstg.  Jvf  3.  easel  he  ~  [kan]  do  as  he  pleases; 
if  you  like  to  ride,  you  _  do  so,  saa  kan  De  (gerne)  det, 
*ogs.  saa  gjerne  det;  Oh!  if  it  might  but  [blot  kunde, 
blot  vilde]  last!;  you  _  say  that,  ogs.  det  maa  De  nok 
sige,  *ogs.  De  kan  (el.  maa)  saa  sige;  if  I  ~  say  so  om 
jeg  saa  maa  sige;  he  begged  that  he  might  not  be  [om 
ikke  at  maatte  blivej  invited;  _  I  [maa  (el.  kan,  *ogs.  faar) 
jeg]  walk  with  you?;  you  ~  not  du  maa  (*faar)  ikke; 
that  -  be  det  ter  (el.  turde)  nok  haende;  det  kan  saa 
vaere;  it  _  be  [det  kan  (el.  ter)  haende]  that . . .;  enjoy 
them  while  you  ~,  saalaenge  De  kan ! ;  /  -  not  see  him 
again  jeg  maa  (*faar)  ikke  se  ham  mere;  oftere: 
det  kan  (el.  ter)  haende,  at  jeg  ikke  ser  ham 
mere;  he  ~,  or  ~  not,  do  it  ban  ger  det  maaske. 
maaske  ikke;  as  it  might  be  saa  at  sige,  ligesom  [as 
it  were];  as  quietly  (with  as  little  delay)  as  „  be,  som 
rnuligt;  as  the  case  ~  be  som  det  kan  falde  sig,  efter 
Omstsendighederne ;  be  this  as  it  -  dette  vaere  nu  som 
det  kan  (el.  vil)  .  .  . ;  they  might  [kunde  nok]  still 
acknowledge  him;  in  truth,  however,  .  . .;  give  him  the 
cup  that  he  ~  [kan]  drink!;  that  they  might  not  [for  at 
de  ikke  skulde]  sink;  ~  he  [gid  ban  maa,  maatte  ban] 
live  long! 

12.    May  [me1]     Som  Kvindenavn:  Maja. 

s.  May  [mo1]  Maj;  ^  Hvidtorn,  *Hagtorn  c:  Cratcegus 
oxyacantha  [hawthorn  (flowers)] ;  the  month  of  ~. 

4.  may  [me1]  vi  plukke  Majblomster;  go  -ing  gaa 
og  plukke  .  .  . 

maya  ['ma  ja]  Illusion  c,  ydre  Faenomener  pi.  Mods. 
Aandeu  som  den  skabende  Virkeligbed.  1  Teosofi. 

Maj-apple  ['meiapl]  $  amr  .skjoldet  Fodblad.  n. 
Podophyllum  peltatum  [limeplant], 

may-be  ['me'bi]  ad  terhaende,  kanhaende.  Jvf  might-be! 

Maylbeetle, bug  ent  Oldenborre  c:  Scarabceus  me- 

lolontha  [cockchafer]; bush  ^  Hvidtorn,  *Hagtorn  c 

[hawthorn];  _.day  [-de1]  Iste  Maj  c;  —dukes  Fugle- 
kirsebser,  ogs.*  sede  Kirsebaer,  Moreller:  Cerasus  (s. 
Prunus)  avium. 

Mayence  [fr.,  meJ'jaqs,  -'Jens,  'me'ans]  Mainz  n  [Mente]. 

May-Fair  ['me'fse  a].  En  Gade  i  Londons  Westend. 
May-flower  [-flaua]  Majblomst;  is.  Hvidtjern,  *Hagtorn 
c:  Cratcegus  oxyacantha;  the  ~,  det  Skib,  hvormed 
endel  eng.  Separatister  i  1620  udvandrede  t.  Amerika; 
chairs  that  certainly  came  over  in  the  -.  The  Lamp- 
lighter 127  T;  -.fly  [-flai]  Majflue;  sp  f  Flue  c;  he 
(Will.  Wimble)  makes  a  -  to  a  miracle.  Swift;  — gowau 
$(  Gaaseurt  c,  &c.  Se  gowan! 

mayhap    'mc'hiip;  ad  kauhaende,  terbaende. 

mayhem  [1mei(h)em]  f  jur  Lemlaestelse  c. 

Mayhew  ['me'hju']  8. 

1  We  may  endure  it  no  longer.     Scott,    The  Abbot 
237  T.     Jvf  et  Eks.  under  Adv.  best!    May  (might) 
Hensigtsstg.  er  en  anden  Rest  af  samme  Brug. 


[a  i-  tr]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat,  [a-]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hwK;  [a]  inner; 


May 


671 


mea 


May  (lady  Majdronning  c;  —lily  $  Lillie(*Lille)konval 
c:  Convallaria  majalis;  —  lord  Majgreve  c;  —  meetings 
Majm0der,  is.  religiose.  Jvf  Exeter  Hall!  _~morn 
Xajmorgen,  Ungdomsfriskhed  c.  Sh. 

Mayn  [mem]  s.  Mayne  [meto]  s.  Maynooth  [me^mrb, 
ma-;  'meimrbj.  En  Flaekke  i  Leinster  (Irland)  m.  et 
katolsk  Praesteseminarium.  Jvf  magh! 

mayn't  [me'nt]  v  maa  ikke  &c  [may  not];  we  ~  go. 

Maynwaring  ['manarin;  'meinwae^rirj]  s. 

Mayo  ['meio11]  s. 

mayor  [mae-a]  Borgermester,  Bormester;  (fr.)  Maire  c. 
Jvf  alderman,  lord!  rural  „  Sognefoged,  *Lensmand 
c;  _  of  the  palace  Majordomus  c.  mayoralty  ['mae-aralti] 
Borgermesterembede  ;  (fr.)  Mairie,  ogs.  cone;  Major- 
domusembede  n.  mayoress  ['mse^res]  Borgermesterinde; 
Maires  Frue  c.  mayorship  ['mae  ajip].  Se  mayoralty! 

Mayjpole  Majstang;  joe  B0nnestage,  Lemmedasker, 
ogs.*  Humlestang  c,  langt  Litani,  langt  Register  n; 
—  queen  Majdronning;  __  weed  Praestekrave  :  Chrysan- 
themum leucanthemum;  Matrem  :  Pyrethrum  parthe- 
nium;  vild  Kervel,  *Hundekjex,  prov*  Hundesleik  c: 
Anthriscus  silvestris;  scentless  .  Linhartsurt,  Balders- 
braa,  *Bal(d)blom,  Balderbraac:  Pyrethrum  inodorum. 

inu/agan  ['mazagan]  Hesteb0nne,  *ogs.  Agerb0nne  c: 
Vicia  faba  [~  lean]. 

Ma/agon  [?].  En  Forstad  til  Bombay,  m.  store 
Havnebassiner. 

mazard  ['mazad]  Kaeve,  ogs.*  Ksebe  t;  Skalle  c, 
Hoved  n  t;  ^  Weichseltrae  n.  Ogs.  massard;  ~  cher- 
ries Fuglekirsebaer,  *Moreller:  Cerasus  avium. 

mazarine  [maza'rrn]  merkeblaat  [~  blue];  theat  Rum 
n  (el.  Platform)  under  Scenen,  nedre  Scene  c;  the  sky 
up  above  was  a  bright  ~;  __  gown  Byraadsmedlems 
(*Formands)  Kaabe. 

Mazatlan  [mazat'lan]  s.  Mazawattee  [maza'watr]  s; 
_  coffee,  tea.  Mazdao  [maz'da  ou]  Mazdao,  Ormuzd  c, 
de  gamle  Perseres  Hovedgud.  Ma/dean  ['mazdian] 
mazdeisk.  mazdeism  ['mazdiizm]  Mazdeisme  c. 

maze  [meiz]  Labyrint;  Forvirring  c,  Vildrede  n.  Jvf 
intricate,  1.  lose!  the  ,,  tit  om  den  af  Grantraeer  be- 
staaeude  Labyrint  i  Haven  v.  Hampton  Court;  in  a 
~,  ogs.  0r  i  Hovedet.  maze  [me'z]  vt  forvirre,  F  *  for- 
tulle;  g0re  forstyrret  (i  Hovedet).  Jvf  amase!  ~d. 
Som  a  oftest:  forstyrret  [crasy];  are  you  ~d?  ;  I  think 
the  danger  of  last  night  has  ~d  the  poor  lad;  I'm 
'mased  at  [forbauset  over]  him. 

ma/.ell  [ma'zel  ?]  $»  prov  Pebertrse  n,  Kaelderhals, 
*Ty(s)bast  c:  Daphne  mesereon. 

Mazeppa  [ma'zepa]  Is.  Jan  _,  en  Kosakhetman  f 
1709,  om  hvem  et  byronsk  Digt. 

mazer  ['meiza]  (stor)  Pokal,  Pragtpokal  c.  Orig  af 
Valbirk. 


mazi  ['me^i]  pi  GaUer  [galls].    Tyrkisk. 

Mazikeem  ['ma  ziki'm  ?]  Aander,  Genier,  Dsemoner 
pi.  I  j0disk  myth.  Ogs.  Shedeem;  swell  out  like  the 
~  ass.  Med  Henspillen  p.  et  ^Esel,  der  efterhaanden 
svulmede  op  under  sin  Rytter  i  H0jde  med  de  h0jeste 
Bygninger. 

ma/.ily  ['me^ili]  ad  i  (forvlklede)  Slyngninger,  laby- 
rintisk;  forvirrende  [perplexing];  forstyrret,  0r;  like 
those  _  cut  valentines  one  sees  in  windows,  mazi  ness 
[-nes]  labyrintisk  Forvikling;  Forvirring  [perplexity]; 
Forstyrrethed,  Forrykthed  c. 

mazology  [ma'zaladgi]  Mastologi  c,  Lseren  om  Patte- 
dyrene  [mastology]. 

maz(o)urka  [ma'zuaka;  -za*-]  sp  &  J^  Masurka  c. 


mazy  ['meizi]  labyrintisk,  forviklet,  (lagt,  fert)  ivild- 
somme  Slyngveje;  -  error;  trace  the  ~  round. 

mazzard  ['mazad].     Se  masard! 

Mazzini  [ma-'tsi'ni]  Mazzini.  Is.  Giuseppe  ~,  it.  Forf. 
&  Revolutionsmand  f  1872.  Mazziniism  [-izm]  Mazzini- 
isme  c. 

me  [mi1,  svagt  mi]  pron  mig.  Af  I;  poor  ~  bore  all 
the  blame  F  jeg  Stakkel  (*jeg  min  Stakker)  fik  Skyldea 
f.  alt;  Oh,  miserable  _/  ak  jeg  elendige!  it's  -  F  det 
er  mig  [it  is  I];  I'll  buy  ,  a  sheet  of  creamlaid.  En 
sp0gende-poetisk  Udtryksmaade.  me  [mi  ]  s  Jeg  w; 
the  me  and  the  not-me.  Jvf  ego ! 

meach  [mit/]  vi  git  &  poet  skjule  sig,  ligge  i  Skjul 
[meech,  miche]. 

mead  [mi'd]  Mj0d  c.  mead  [mi'd]  poet  Vang,  Eng  c 
[meadow]. 

meadow  ['medou]  Eng,  *ogs.  Void,  Grsesvold  c;  go 
round  the  ~,  figurlig:  gaa  over  Baekken  efter  Vand; 

bouts  Kabeleje,  Koblomme,  *Hestehov,  Sm0rblomst 

c:  Cattha  palustris; campion  Pragtstjerne,  Grses- 

nellike,  *Hanekam  c:  Lychnis  flos  cuculi;  — grass 
Vandgrses,  ogs.*  Rapgraes  n,  *ogs.  Rap  c:  Poa;  -.hay 
Engh0,  *is.  Voldh0  [hay  of  natural  grasses];  —pink.  Se 

--campion! rue  Fr0stjerne  c:  Thalictrum;  — sage 

Engsalvie :  Salvia  pratensis; sweet  Mj0durt :  Spircea 

ulmaria;  knoldet  Mj0durt  C:  S.  filipendula.  meadowy 
['medoui]  Eng-,  som  h0rer  til  (.  .  .  bestaar  af)  Eng. 

meag  [mi'g]  prov  agr  (langskaftet)  Segl,  ^ErtesegU 
*Sigd  c. 

meager  ['mi'ga]  git.    Se  meagre! 

Meagher  ['ma  xa,  'mi  ga]  s. 

meagre  ['mi'ga]  mager;  fig  ogs.  tarvelig,  fattig,  kum- 
merlig;  so  -  a  comfort;  ~  days,  is.  Fastedage;  hi* 
education  was  ~  [tarvelig]  and  imperfect,  meagrely 
[-11]  ad  magert;  kummerlig.  meagreness  [-nes]  Mager- 
hed;  Tarvelighed,  Fattigdom,  Kummerlighed  c. 

meagrim  ['mi  grim].     Se  megrim! 

meak  [mi'kj.    Se  meag! 

meal  [mi  1]  Maaltid,  F*  ogs-  Maal  w;  have  a  full  . 
on,  make  quite  a  .  of  or  off  spise  sig  maet  i,  *holde 
et  fuldt  Maaltid  (el.  spise  sig  maet)  paa;  the  daily 
number  of  ~s  supplied,  leverede  Madportioner ;  be  at 
home  to  his  ~s.  meal  [mi  1]  (grovere,  usigtet)  Mel;  amr 
Majsmel  n;  -  and  water  Klidvand  [bran-gruel],  meal 
[mi'l]  vt  mele;  is.  i  Krudtfabr.  melere,  pulverisere; 
-ed  powder  Melkrudt;  ^.beetle  Melbille:  Tenebrio; 
Melskrub,  *M011er:  T.  molitor;  Larven:  Melorm  c. 
mealer  ['mi  la]  Melerkugle  c,  Rivetraa  n,  i  Fyrvaerkeri 
&c.  mealie  ['mi'li]  i  Australien  &  Sydafrika:  Majs- 
Kolbe  c,  -Aks  w;  isaer  -s  Majs  c  [maise,  Indian  corn], 
a  sack  of  .s.  mealiness  [-nes]  Melagtighed;  Melethed, 
*Melenhed  c. 

meai|man  Melhandler  c;  —moth  Melm01:  Asopia 
farinalis;  .-mouthed.  Se  mealy-mouthed!  —time 
Spisetid.  Jvf  s  run!  —tub  Melt0nde;  the  Meal-Tub 
Plot,  en  Sammensvaergelse  i  1679,  ledet  af  Dangerfield, 
mod  Jakob,  Hertug  af  York.  Saa  kaldt,  fordi  Planen 
opbevaredes  i  en  Meltende;  —worm  Melorm.  Se  meal- 
beetle! 

mealy  ['mill]  melagtig;  melet,  *melen  [Kartoffel, 
*Potet  potato],  melet,  8t0vdsekket;  undert.  80dttalende, 
slesk  [.mouthed],  a  -  apple;  the  -  wings  of  an  insect; 
I  didn't  mince  the  matter,  I  am  never  _  with  'em. 
Dickens,  Hard  Times,  cit.  Hoppe;  —bug  ent  ?  Driv- 
husbille  c:  Coccus  adonidum;  —mouthed  [-mau8d]  for- 
sigtig  (el.  varsom)  i  sin  Tale;  is.  glattunget,  sedttalende, 
slesk;  hykkelsk;  _moutheduess  Forsigtighed,  Varsom- 


[e*|  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  rau]  out:  [8]  the-  [p]  <Hin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e\  .^sv    vaklende  med  [a}. 


mea 


672 


Mea 


bed;   is.  Glattungethed,   glat  Tunge,  Sleskhed  c;  Hyk- 
leri,  Tartuferi  n. 

1.  mean  [mi'n]  ringe  [destitute  of  distinction,  com- 
mon];  simpel:    lav,    lavsindet;    ussel,    smaalig,    smaa- 
skaaren;  p  lusset,  *lusen,  knegen,  knuslet.  Jvf  assign! 
a  pugilist  of  no  ~  [ikke  ringe]  ability;  no  -  advantage; 
teas  no  ~  [daarlig,  ueffen]  amateur  on  the  flute;  great 
Cesar  found  our  fathers  no  ~  foes;  it  tvas  a  -  thing 
to  do  det  var  daarlig  (el.  usselt)  gjort,  det  var  daarligt 
el.  usselt;    -  white    daarlig    hvid,    hvid    Mand   uden 
Landejendom.     Blandt  Negere  i  Slaveriets  Cage;   how 
_  [simpelt]  of  them!  feel   -    F  amr  skamme  sig  [for, 
for  at  about]. 

2.  mean  [mi'n]  ad  P  amr  ret,    ogs.*  rigtig,    *farlig; 
the  dog  is  -  vicious;  didn't  he  look  what  the  Yankees 
call  ~  ugly? 

8.  mean  [mi'n]  Mellem-,  Middel-;  gennemsnitlig 
[average];  mat  is.  Middel-,  midlere.  Jvf  s  level!  the 
_  duration  of  life  Middellevetiden,  den  gennemsnitlige 
Levetid;  .  time,  i  Astronomi  &c:  Middeltid  c,  Middel- 
klokkeslet  n.  Som  ad  imidlertid.  Se  -time! 

4.  mean  [mi'n]  Mellem-Punkt,   -Sted;  -Led;  Medium, 
Middeltal   n   [average];    midlere    Grad,    Mellemgrad; 
Middelvej,   Moderation   c;   \   Middel  n  [means].    Jvf 
golden!    -  proportional   Mellemproportionalled  w;  the 
arithmetical  ~;  a  single  -  et  enkelt  Middel.   Disraeli, 
Contarini   Fleming   IV  I  240   T;   there  is  a  _  in  all 
things  der   er   Maade   m.   alt;   hold  the  (or  strike  a, 
strike   the)    ~    holde   Middel vejen;    a  patience   which 
struck  the  _  between  dignity  and  humility. 

5.  »r»n  [mi  n]  vt  tsenke,    have  isinde,  ville  [have 
in  contemplation,  intend];  mene,  ville  sige  [-  to  say]; 
mene,   sigte  til  [allude  to];  med   upers.  Subj.  ville 
sige,  betyde  [denote,  signify].    Jvf  business,  mischief ! 
~  evil  have  ondt  isinde,    p0nse  paa    ondt;    _  no  good 
(no  harm)  ikke  have  nt  godt  (nt  ondt)  isinde;  does  he 
_  it?   mener   ban   det  (alvorlig)?   take  offence   where 
none  is  meant  blive  st0dt,  hvor  ingen  Fornsennelse  er 
tilsigtet;  no  offence  meant!  ogs.  godt  Ord  igen !    what 
do  you  «?  hvad  mener  De?   hvad  er  det  De  siger?; 
hvor  vil  De  hen?;    I  don't   believe  you  ~  a  word  you 
say,  mener  et  Ord  med  det  hele;    ~  work  agte  at  Cel. 
ville)  arbejde.     Jvf  business!     he,    -ing  you,   nemlig 
De;  he  meant  it  as   [det  var  bans  Mening,    det  skulde 
vsere]  a  gift;   do  you  ~  that  for  an  answer?   skal  det 
betyde   (el.  vaere)   Deres  (.  .  .  dit)   Svar?;   he  ~s  every- 
thing for  the  best,  ger  alt  i  den  bedste  Hensigt,  mener 
alt  saa  godt;    she  moved  the  muscles  of  her  face  into 
what  she  meant  for  [til  nt  der  skulde  betyde]  a  smile; 
my  neighbour  ~s  his  daughter  for  your  brother,   bar 
tiltaenkt  (p*  esler)  Deres  Broder  sin  Datter,  bar  bestemt 
sin  Datter  f.  Deres  Broder;  the  lady  it  was  meant  for; 
it  was  meant  for  you,  ogs.  det  (o:  Bemserkningen  &c) 
var  m0ntet  (*myntet)  p.  Dem;   det  skulde  betyde  Dem; 
you  don't  -   to  say   [det  er  da  ikke  Deres  Mening] 
that . . .?;  I  -  him  to   [agter  at  lade  ham;   vil  at  ban 
skal]  run  on  all  my  errands. 

6.  mean  [mi  n]  vt  &  abs  mene;  have  en  ...  Mening 
el.  Hensigt,  mene  det  .  .  .;  /  don't  ,  about  [mener  ikke] 
the  invitation;    „  fairly  mene  det   aerlig;    _   fairly 
(kindly,  well)  by  (or  to,  towards)   me  mene  det  serlig 
m.  mig  (mene  det  godt  m.  mig,   mene  mig  det  godt); 
I  meant  for  the  best  jeg  mente  det  saa  godt. 

mean-born  ['mi  nba  «n]  af  ringe  (el.  simpel)  Herkomst, 
hat  lavpettet. 

Meander  [mi'anda] :  (the)  Mseander,  (nu=)  Meinder, 
Mender  c,  en  for  sine  mange  Bugtninger  kendt  Flod  i 


Lilleasien  (Frygien);  grsesk  Monster  n,  i  Eroded  [Greek 
pattern];  by  slow  -'s  margin  green,  meander  [mi'anda] 
vi  bugte  (el.  krumme,  slynge)  sig.  meandering  [mi- 
'andarirj]  bugtet,  slynget,  joe  slyngelagtig;  a  Bugt, 
Krumning,  Slyngning  c,  *ogs.  Slyng  n.  meandrian 
['mi'andrian]  mseandrisk,  mseandrinsk,  bugtet,  slyuget. 
meandrina  [mi'an'draina]  Hjernekoral,  Labyrintkoral  c. 
meandrous  [mi'andras],  meandrjr  [-dri].  Se  meandrian! 

meaning  ['mi  nirj]  betydningsfuld,  megetsigende;  with 
a  -  look,  meaning  ['mi  nirj]  0jeined,  Sigte  n,  Hensigt 
[aim,  object];  Mening,  Betydning  c  [import].  Jvf 
assign!  is  there  any  -  in  (or  to)  it?  ...nogen  Mening 
deri  ?  . . .  which  indeed  gives  a  -,  [giver  Mening,]  but 
scarcely  that  which  is  required;  gather  -from  faa  (el. 
finde)  Mening  i;  words  having  a  ~,  som  der  er  Mening 
i;  the  words  would  hold  [have,  rumme]  no  -  for  me; 
the  -  he  might  place  upon  [laegge  i]  the  words;  casting 
a  glance  of  ~  at,  et  betydningsfuldt  Blik  hen  til. . .;  an 
offence  under  (or  within)  the  ~  of  the  act,  i  Lovens 
Forstaud;  smile  with  ~,  betydningsfuldt.  meaningless 
[-les]  menings!0s,  uden  Mening;  intetsigende  [Traek 
features}.  I  sidste  Bet.  aim.  unmeaning,  meaning-like 
[-laik]  ad  p  betydningsfuldt;  for  fnldt  Alvor  [mean- 
ingly], meaningly  [-H]  ad  betydningsfuldt;  m. 
Hensigt;  f.  fuldt  Alvor. 

mean-looking  ['mi  nlukirj]  af  simpelt  (el.  tarveligt) 
Udseende;  is.  uanselig;  a  little  -  house,  meanly 
['mi'nli]  ad  simpelt,  tarvelig;  smaalig;  -  descended  af 
simpel  Herkomst,  hst  lavsettet;  they  were  ~  paid  de 
var  elendig  gagerede,  havde  ussel  Betaling  el.  usle 
L0nninger;  speak  _  [daarlig,  ilde,  nedsaettende]  of  our 
kindred;  think  _  of  taenke  ringe  om,  have  ringe  (el. 
smaa)  Tanker  om.  meanness  [-lies]  Ringhed;  Simpel- 
hed,  Tarvelighed;  Lavhed,  Lavsindethed ;  Usselhed, 
SmaaHghed ;  p  Lussethed,  *Lusenhed  c,  Knusleri  n 
[sordidness],  Jvf  disappoint!  the  ~  of  its  appoint- 
ments dets  (mer  end)  tarvelige  Udstyr  n. 

means  [mi'nz]  Midler  pi  [resources,  income];  Mid- 
del  n  [instrument  for  gaining  an  end],  Midler  pi. 
Jvf  3.  fair,  manner!  the  school  has  been  the  ~  of  [bar 
stiftet]  much  good;  he  was  the  _  of  your  getting 
kicked  out,  var  Skyld  i,  at  du  blev  jaget  bort  (*ud- 
kastet);  raise  the  ~  of  [Midler  til]  a  crusade:  each 
gave  according  to  (or  to  the  extent  of)  his  ~,  e  He  .sine 
Midler,  efter  Evne;  live  beyond  his  (...our  &c)  ~  leve 
over  Evne;  go  and  meet  him  by  all  (manner  of)  ~! 
endelig!  for  Guds  Skyld!  frem  for  alt!  p*  ogs.  i  Alver- 
dens  Navn !  by  any  _  paa  nogen  Maade;  by  no  (or  not 
by  any)  ~  paa  ingen  Maade,  ingenlunde,  F  ikke  paa 
nogen  Vis ;  paa  langt  nser  (ikke) ;  endelig  (el.  fremfor 
alt)  ikke ;  by  his  _  ved  bans  Hjaelp,  ved  (Hjaelp  af) 
ham;  by  (or  through)  its  ~  ved  Hjaelp  deraf,  derved; 
by  this  ~,  ogs.  saaledes;  a  man  of  ~  en  bemidlet 
Mand;  a  man  (...persons)  of  small  ~,  med  smaa 
Midler. 

mean-spirited  ['mi'nspiritid]  lavttaenkende ;  fejg, 
forsagt. 

meant  [ment]  v  tsenkte,  mente,  &c;  tsenkt,  ment,  Ac. 
Af  5  &  6.  mean. 

meantime  ['mi  ntaim]  Mellemtid;  (in  the)  ~  imidler- 
tid, imedens,  under  alt  dette.  meanwhile  [-hwail].  Se 
meantime! 

mear  [mis]  git  &  prov  Graense  c,  *ogs.  Dele  n  [mere]; 
min  (i  Derbyshire:)  82  Meter  Terrsen  i  Gangen. 

Mearn  [mian];  -  Castle.  Mcarns  [mianz]:  the  ~  Mearns 
n,  et  Grevskab  i  Skotland  [Kincardineshire] '. 


[a-  i-  u-]  oev.  lan?e  som  i  far,  feel,  fool; 


Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [4]  hot;  [A]  but;  [9-]  hurt;  [aj  inner; 


mea 


673 


med 


mease  [mi's,  mi'z]  Maal  n,  T0nde  c,  500  (Slid),  *ogs. 
£  Vol l;  a  ~  of  herrings. 

measled  f'mrzld]  som  bar  Mseslinger;  prov  om  Svin: 
tintet  [measly];  om  Tree:  masret,  aaret,  flammet 
[curled,  speckled],  measles  ['mizlz]:  the  ~  Mseslinger 
pi,  prov*  Krille  c,  Krsegde  c:  Morbilli;  (Svins)  Tinter 
pi;  German  (or  the  false)  ~  R0dlinger,  de  r0de  Hunde 
pi  [roserash,  roseola];  take  (be  in)  the  .  faa  (have)  Mses- 
linger.  measly  ['mi'zli]  syg  af  (el.  som  bar)  Maeslinger; 
om  Svin:  tintet;  fig  elendig,  jammerlig,  foragtelig;  re- 
duceret,  forkommet,  lurvet  [seedy];  what  a  ~  looking 
man!;  offer  a  ~  [lumpne]  hundred  pounds. 

measurable  ['meg(a)rabl]  maalbar,  beregnelig;  mode- 
rat,  ikke  meget  (el.  for)  stor;  we  are  now  within  a  ~ 
distance  of  seeing  vi  kan  i  en  overskuelig  Premtid 
(*ogs.  i  en  paaregnelig  Tid)  se . .  .  measurably  [-bli]  ad 
med  Maade. 

measure  ['mega]  Maal,  i  flere  Tilff;  Maalebaand  n 
[tape  _,  tape];  Maade,  Moderation  [moderation];  £ 
Takt  c;  £  &c  Tempo;  gr  Versemaal,  Metrum  n  [metre]; 
gr  Fod  [foot];  Forholdsregel  c,  Skridt  n  [means  to  an 
end];  pi  is.  Lejer,  Felter  [strata];  Forholdsregler, 
Skridt.  Jvf  capacity,  foot,  heap,  lineal!  coal  (lead)  ~s 
Kullejer . .  .;  a  common  .  et  fselles  Maal.  Jvf  G.  C.  M.I 
liquid  (long)  ~  Maal  f.  flydende  Varer  (Lsengdemaal); 
-  for  _  lige  f.  lige.  Is.  som  Titel  p.  et  shakespearsk 
Drama ;  a  _  of  reform  en  Reform ;  he  is  our  ~  p  ban 
er  Manden,  den  rette  Mand  (f.  os);  human  intellect  is 
no  ~  of  [Maal  for]  the  power  of  God;  ~s,  not  men, 
[Sag,  og  ikke  Person]  have  always  been  our  mark; 
there  is  a  _  in  all  things  der  er  Maade  m.  alt;  when 
we  have  danced  the  first  ~,  Dans  git;  give  the  ~  of, 
flgurlig  ogs.  vsere  en  Vaerdimaaler  for.  .  .;  give  short  ~, 
is.  maale  knapt;  his  ~  was  taken  der  blev  taget  Maal 
af  ham  [til  for] ;  how  exactly  they  had  taken  the  ~  of 
their  horses,  taget  Maal  af  deres  (*sine)  Heste,  bestemt 
deres  (*sine)  Hestes  Ydeevne;  the  tailor  took  my  ~ 
for.  .  tog  mig  Maal  (el.  Maal  af  mig)  til . .  . ;  take  -s, 
isaer:  tage  Skridt  el.  Forholdsregler;  tread  a  (gay)  _ 
round  the  Maypole  (muntert)  trsede  Dansen  .  .  . ;  as  a 
first  ~  til  en  Begyndelse;  beyond  (or  without)  ~  over 
al  Maade;  in  (or  with)  ~  med  Maade;  in  a  (or  some) 
_  til  en  vis  Grad,  *ogs.  i  nogen  Mon;  in  good  -  i  fuldt 
Maal ;  in  a  great  (or  large)  ~  i  rigt  Maal  el.  Mon ;  i 
vsesentlig  Grad,  for  en  vsesentlig  Del;  in  ~  with  i 
samme  Grad  som,  Side  om  Side  med.  Disraeli,  Con- 
tarini  Fleming  I.  XXIII 101;  speak  within  .  ikke  sige 
formeget,  ikke  overdrive;  made  to  -,  efter  Maal. 
measure  ['mega]  vt  maale;  maale,  holde  et  vist  Maal; 
afmaale,  a  fpasse  [efter  by] ;  tilbagelsegge  [cover,  go 
over].  Jvf  measured,  mete!  seven  ~s  [gaar  op  i]  forty- 
nine;  the  job  of  measuring  the  interval  between  the 
two  craft;  ~d  his  length  on  the  ground  faldt  om  i  sin 
fulde  Lsengde  el.  saa  lang  ban  var,  *ogs.  faldt  langflad 
t.  Marken;  ~d  mile  geometrisk  .Mil ;  -  himself  (or  his 
strength)  against  maale  (el.  preve)  Styrke  med  .  .  . ;  - 
other  people's  cloth  by  his  own  yard  d0mme  andre 
efter  sig  selv ;  -  him  for  [tage  ham  Maal  til]  a  coat. 
measured  ['megad]  is.  afmaalt;  taktfast;  maadeholden; 
forbeholden ;  with  slow  and  ~  steps;  the  ~  [taktfaste] 
stroke  of  the  oars;  in  no  ~  terms  i  ikke  just  forbe- 
holdne  Udtryk.  measuredly  [-li]  ad  afmaalt;  forbehol- 
dent;  aloud  and  ~.  measureless  ['megales]  umaadelig, 
uendelig.  measurelessness  [-nes]  Umaadelighed,  Uende- 
ligbed  c.  Ogs.  cone,  measurement  ['megamant]  Maa- 

1  6  Vol  gav  n0jagtig  486  Sild. 


ling  c;  cone  Maal  n;  external  (internal)  ~  ydre  (indre) 
Maal;  _  across  Tvsermaal;  ton  ~  goods  Ton  Maalegods; 
of  nearly  three  hundred  tons  .,  Tons  Drsegtighed;  bill 
(or  certificate,  register)  of  _  Maalebrev  n;  will  the 
gentleman  furnish  us  with  his  ~s?  measurer  ['megara] 
Maaler  c.  measuring  [-rirj]  Maale-;  a  _  rod.  measuring 
[-rirj]  Maaling;  (Skrsedders,  Skomagers)  Maaltagning  c. 

meat  [mi -1]  Mad  c,  i  Bibelen  &  i  nogle  Forbbi;  K0d 
n,  som  F0de.  Jvf  butcher,  maceration!  one  man's  ~  is 
another  man's  poison  Ens  D0d,  en  andens  Br0d;  ~  and 
drink  Mad  og  Drikke;  i  Vestindien  F  ^Eggecocktail  c;  sit 
at  ~  sidde  og  spise;  as  full  of  good-nature  as  an  egg's 
full  of  ~  saa  god  som  Dagen  er  lang.  meat  [mrt]  vt 
sc  fodre,  f0de;  — ball  K0dbolle;  — bill  amr  Spiseseddel 
c;  — breakfast  Gaffelfrokost ;  — carrier,  is.  Madspand  c 
(*n);  --cutter,  is.  K0dkvsern  c. 

Heath  [mrb]  s.  meath(e)  [mi'b]  f  Mjed  c;  t  &  prov 
Valg  w,  Foretrsekken  c. 

meat|offering  Madoffer;  — pie  K0dpostej ; safe,  is. 

Flueskab;  — tea  Te  og  koldt  (K0kken). 

meatus  [mi'e'tas]  anat  Gang  c.    Jvf  auditorius! 

meaty  ['mi  ti]  kadfuld;  skser,  ikke  fed. 

meaw  [mju  ]  vi  mjave,  *mjaue  [mew]. 

mea/Aing  [mi  zlin]  smaaregnende,  &c.    Se  missling! 

mebbe  f'mebi]  ad  p  kanhsende,  t0rhsende  [maybe], 

Mecca  ['meka]  Mekka  n;  balm  of  ~  Mekkabalsam. 
Meccan  ['mekan]  mekkansk;  s  Mekkaner(inde)  c.  Mec- 
ca wee  [meka'wi'].  Se  Meccan! 

mechanic  [mi'kanik]  Haandvserker  c;  stoker  ~  &  Fyr- 
b0der  og  mekanisk  Arbejder.  mechanic  [mi'kanik] 
mekanisk.  Se  mechanical!  mechanical  [mi'kanikl] 
mekanisk,  i  alle  TilflF;  Haandvaerker-;  fig  mekanisk, 
ubevidst,  uvilkaarlig;  dadlende:  spidsborgerlig ;  -  ac- 
tion,  movement;  ~  draughtsman  Maskintegner.  mech- 
anically [-kali]  ad  mekanisk,,  &c.  mechanician  [me- 
ka'ni/an]  Mekaniker;  Maskinbygger  c.  mechanics  [mi- 
•kaniks]  Mekanik;  Maskinlsere  c  [applied  ~].  mechan- 
ism ['mekanizm]  Mekanisme  c,  Maskineri  n.  mechan- 
ist ['mekanist]  Maskinbygger;  Mekaniker  c.  mechanize 
['mekanaiz]  vt  udf0re  (. .  .  danne)  ad  mekanisk  Vej. 

Mechlin  ['meklin]  Mecbe]n  n\  mechelnske  Kniplinger 
pi.  Jvf  Malines! 

mechoacan  [mi'tjouakan]  ^  amr  Mechoacan  (Rod- 
knold),  hvid  Jalaperod  c.  Af  Planten  Convolvolus 
mechoacanna. 

meconate  ['mekonet]  chem  Mekonat,  Mekonsyresaltn. 
meconia  [mi'kounja].  Se  meconina!  meconic  [mi'ka- 
nik] Mekon-;  -  acid,  meconina  [meko'naina],  meconlne 
['mekonin]  Mekonin  c  &  n,  en  Bestanddel  i  Opium. 
meeonium  [mi'kounjam]  Valmuesaft  c  f>  Mekonium, 
Barnebeg  n  [first  feces  of  infants]. 

medal  ['medl]  Medaille,  *Medalje  c;  strike  [slaa]  a  _. 
medalet  ['medalet]  lille  (*liden)  Medaille  c,  pi  Smaa- 
medailler.  medalist  ['medalist]  Medaill0r,  Stempelskse- 
rer,  Grav0r;  Medaillekender,  Medaillist  [one  skilled  in 
medals];  Medaille-Mand,  -Vinder,  -Tager,  Medailleret  c; 
among  the  -s  in  the  Salon  of  1900.  medallle  [mi'dalik] 
Medaille-,  som  angaar  Medailler;  our  «  history,  med- 
allion [mi'daljan]  Medaillon  c.  Ogs.  arch;  ~  portrait 
Portrset  enmedaillon,  rundagtigt  Portraet.  medal- 
lurgy  ['medala'dgi]  Medaillestikning,  Medallurgi  c. 

medder  ['meda]  p  Eng  c  [meadow]. 

meddle  ['medl]  vi  blande  sig  ind  [i  with,  sometimes 

i  Maerk  ogs.  Ifs  better  to  eat  and  burst  than  let  the 
good  meat  waste  hellere  revne  end  levne.  En  sc  Tale- 
maade. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  1\  [au]  out;  [&]  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [g]  uieoaure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklerde  med  [a]. 

43 


med 


674 


med 


in],  F  gaa  i  Bedene  [bos  with];  gore  Kunster,  tillade 
sig  Eksperimenter,  *ogs.  klusse,  handskes  [med  with]; 
you  must  always  be  meddling  F  du  maa  nu  have  din 
Nsese  allevegne;  -  and  make,  make  and  ~  blande  sig 

andres  Sager,  F  £*»  *  Bedene  hos  andre  Folk;'*/ 
this  is  not  a  case  of  -  and  muddle,  [en  Forkludring, 
en  Bessermachen]  I'll  allow...;  -  in,  ogs.  befatte  sig 
med,  rode  i  [min  Kommode  my  drawers};  no  one  ever 
seemed  to  derive  any  satisfaction  from  meddling  [is. 
befatte  fig]  with  it;  -  [g0re  Kunster,  *ogs.  klusse]  with 
documents;  the  uselessness  of  meddling  with  [rokke 
ved]  established  spellings,  however  wrong;  so  apt  to  ~ 
with  things  (som  Praed.-Ord)  en  Pilflnger,  *ogs.  klaa- 
fingret.  meddler  ['media]  geskaeftig  (*gesjaeftig)  Per- 
son; om  Barn  tit:  Pilfinger,  *ogs  Klaafinger  c. 
meddlesome  ['medlsam]  geskaeftig  (*gesjaeftig),  som 
blander  sig  (*ogs.  laegger  sig  op)  i  alt.  meddling 
['medlirj).  Se  meddlesome!  the  unauthorised  inter- 
ference of  a  ~  preacher,  meddling  is.  Indblanding; 
Geskaeftighed  (*Gesjaeftighed)  c;  Regereri  n  [official  .]. 

Hede  [mi  d]  Meder  c. 

Medea  [mi'di  a]  Medea  c. 

medecin(e)  [?  'medisin  eller  fr.]  Medicinmand,  Trold- 
mand  c  [medicine  man];  a  man  of  dark  deeds  (a 
Medecin).  Marryat,  Violet  XXIV  192. 

Media  ['mi  dja]  Medien  n.  media  ['mi'dja]  pi  Medier. 
Af  medium. 

media>Tttl  [medi'i'vlj.  Se  medieval!  medial  ['mi'djal] 
Middel-,  Mediums-;  gr  medial,  gr  indlydende;  i  Spiri- 
tisme:  medial,  mediumistisk ;  when  _,  om  Lyd:  i  Ind- 
lyd;  importation  of  permanent  magnetism  to  an  iron 
needle  by  -  power,  medially  ['mi  djali]  ad  medialt;  gr 
ogs.  i  Indlyd. 

Median  ['mi  djan]  medisk;  ~  apple  Citronaeble  [pome- 
citron],  median  ['mi'djan]  Midler-,  ogs.*  Midt-;  - 
groove;  _  line,  ogs.  anat  Midtlinie. 

medianimlc  [mi  dja'uimik]  mediumistisk.  mediant 
['mi-djaut]  f  Mediant,  Ters  c.  media*  ['mi  dias] :  in  ~ 
res,  ogs.  ganske  uformidlet,  udeu  Overgang.  median- 
tlnal  [mi  di'a-stinal,  -d'stainal]  som  h0rer  til  Brystmel- 
lemgulvet  mediaRtine  [mi  di'astin],  mediastinum  [mi  - 
did'stainam]  anat  Mediastinum,  Brystmellemgulv  n. 
mediate  ['mi  djet]  mellemliggende,  Mellem-;  fig  middel- 
bar.  mediate  ['mi  die't]  vi  mediere,  maegle;  leave  him 
to  _  between  them,  mediate  vt  maegle,  istandbringe 
(v.  Maegling);  .  a  peace  msegle  Fred  mediately  ['mr- 
djetli,  -dg  J  ad  middelbart;  .  or  immediately,  media- 
tion [mi  di'e'/en]  Formidling;  Maegliug  c;  Middel  n;  by 
the  .  of...  mediatixation  [mi  djatai'zei/an]  Mediati- 
sering  c.  mediati/e  ['mi  djataiz]  vt  mediatisere,  is.  gere 
middelbart  afhaengig,  som  i  Tyskland  forhen  en  miu- 
dre  Stat  af  en  sterre.  mediator  ['mi  dieHa]  Maegler;  is 
bibl  Midler  c;  Christ  is  catted  the  Mediator  media- 
torial  [mi  dja'ta  rial]  maegltude,  Maegler-,  Maeglings-;  - 
character  Maeglerrolle;  .  office,  mediatorlally  [-11]  ad 
som  Maegler(ske)  mediatorship  ['mi  dieUaJip]  Maegler- 
stilling  c,  rel  Midlerembede  n.  mediatory  ['mi  djatari). 
Se  mediatoriall  a  -  plan,  medial  ress  ['mi'di'e'tres], 
mediatrix  [mi  di'e'triks]  Maeglerske  Maglerinde  c. 

medic  ['medik]  $  (blaa,  Foder)lucerne,  *Lucern  c: 
Medicago  sativa  [common  (or  purple)  ,];  .  fitch 
Esparsette,  *Esparset  c:  Onobrychis  sativa.  medic 
['medik]  si  Mediciner  c.  medicable  ['medikabl]  hel- 
bredelig.  medical  ['medikl]  medicinsk,  Laege  ;  obtain 
-  advice  faa  (.  . .  s0ge)  Laegehjaelp ;  .  attendance  Laege- 
tilsyn  n;  _  attendant  Laege  c;  -  care  lasgekyndig  Om- 
sorg  el.  Pleje  c,  Laegetilsyn  n;  royal  army  ,  corps 


Armeens  Sanitetsvaesen  n;  ~  comforts  Sygekost  c;  - 
examination  Laegeunders0gelse ;  -  director  Medicinal - 
direkter;  -  Greek  (Londonuer)  Medicinerslang  c  &  n. 
Jvf  marrowskying !  .  jurisprudence,  is  Retsmedicin  c; 
-  man  Laege,  Mediciner  c;  chief  ~  officer  Stadsfysikus 
c ;  -  rubber  Frotterhaandklaede  n ;  be  under  _  treat- 
ment, ogs.  ligge  under  Kur.  medically  ['medikali]  ad 
medicinsk;  efter  (Laege)kunstens  Regler;  be  -  inspected 
underkastes  Laegesk0n.  medicals  ['mediklz]  pi  (blandt 
studerende:)  Medicinere.  medicament  ['medikamant] 
Medikament,  Laegemiddel  n,  Medicin  c.  Aim.  medicine. 
Jvf  apply!  medicamental  [medika'mental]  medicinsk, 
laegende,  sund.  medicate  ['medikeH]  vt  (medicinsk) 
praeparere;  (medicinsk)  behandle;  ~d,  ogs.  medika- 
ment0s;  »d  baths,  is.  medicinske  (el.  medikament0se) 
Bade;  ~d  paper  praepareret  Papir,  Lokalpapir;  ~d  vin- 
egar Kryddereddike;  ,d  [mineralske]  waters,  medica- 
tion [medi'ke'/an]  Praeparation ;  Medicinering,  Kur  c. 
medicative  f'medikativ]  medicinsk,  laegende. 

Medicean  [medi'si  an]  mediceisk;  s  Mediceer  c;  the  _ 
Venus.  Medici  ['meditji  ]  s. 

medicinal  [mi'disinal,  'medsinal]  medicinal,  Medicin-; 
laegende;  _  drugs;  _  springs  Sundhedskilder ;  -  treat- 
ment Laegebehandling  c ;  the  plant  is  _  denne  Plante 
bruges  i  Medicinen.  medicinally  [-11]  ad  medicinsk; 
take  it  ~  bruge  det  som  Medicin.  medicine  ['meds  i)n] 
Medicin,  medicinsk  Videnskab;  Medicin  c,  i  pi  isaer 
Medikamenter  pi;  bl.  Indianere:  noget  n  mystisk  el. 
uforklarligt,  Trolddom;  Medicinmand  c  [ — man].  Jvf 
death!  carry  -,  is.  bringe  Medicin  om,  udbringe 
Medikamenter;  — bag,  is.  Medicinmands  Pose;  --chest, 
is.  Rejseapotek  n\  — joss,  i  Pidgin :  Laegekunstens  Gud; 
— man  Medikamentmand,  Forhandler  af  Patentmedicin, 
paa  Gaderne  i  London  &c;  Medicinmand,  Troldmand, 
Angekok  c,  blandt  Indianere.  Som  Shamaner  i  Sibirien. 
Jvf  Marryat,  Violet  IX  10  T! 

Medicis  ['medit/i  z]  Medici  pi;  Venus  de  _  den  medi- 
ceiske  Venus. 

medico  ['medikou]  is.  ^  Laege  c;  his  back  muscles 
were  the  delight  of  the  -s.  medicoljurist  [-'dguarist] 
Retsmediciner  c;  .-legal  [-'li'gl]  ogs  retsmedicinsk. 

medictas  [mi'daiitas] ;  _  linguce  ['lirjgwi  ]  blandet 
Jury,  Jury  c  bestaaende  halvt  af  indf0dte,  halvt  af 
fremmede. 

medieval  [medi'i'vl,  mid-]  middelalderlig;  Renaes- 
sance-;  the  ~  ages  Middelalderen.  medievalism  [-izm] 
Middelalderens  Skik  el.  Aand;  Begejstring  (el.  Interesse) 
c  for  Middelalderen,  f.  Renaessancen.  medievalist  [-1st] 
for  Middelalderen  (. .  .  Renaessauoen)  begejstret  el.  in- 
teresseret,  Forsker  c  over  Middelalderen  (...Renaes- 
sancen). medievalize  [-aiz]  vi  vaere  begejstret  (el.  in- 
teresseret)  f.  Middelalderen,  f.  Renaessancen ;  studere 
Middelalderen  (.  .  .  Renaessaucen) ;  she  deluged  the 
library  with  medievalising  [middelalderlige]  tracts 
about  saints  and  martyrs. 

medlu  [mi'di  n,  'me'din]  i  ^Egypten :  Medin(o)  c,  Fir- 
tiendedelen  af  en  Pjaster. 

Medina  [mi'drna]  Medina  n,  By  i  Arabien.  Medina 
[mi'daina].  En  Person  i  Spensers  Faery  Queen  (II  Bog), 
Stifsester  af  Elissa  og  Perissa,  med  hvem  him  levede 
i  stadig  Ueuighed.  Medina  [mi'di  na];  -  Sidonia  [si 
'do«nj9]  a. 

medino  [mi'di  no"].    Se  medin! 

medlo  ['mi'djou]  Mediogarn,  stserkt  spundet  Mulegarn 
n  [.  twist];  Medio  c,  en  mejikansk  M0nt  (*Mynt)  t= 
6'/4  Cents;  an  omelette  in  -  eri  Frugtomelette?  cook- 
ing an  omelette  in  ~,  G.  A.  Sal  a,  The  Seven  Sons  of 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [aj  inner; 


med 


675 


Meg 


Mammon  I  VI  T.  mediocre  f'mrdiouka;  'med-]  mid- 
delmaadig; s  middelmaadig  Person,  Middelmaadighed  c. 
Se  mediocrity!  mediocrity  [mi  di'akriti;  med  ]  Middel- 
maadighed ;  cone  tarvelig  Fyr,  F  *  ogs.  Flaadeholder, 
Kompanitraver  c;  he  does  not  rise  above  «.,  over  det 
middelmaadige. 

Mediolanum  [mi  djo'leinam]  s.  Nu:  Milano,  Majland  n. 
meditate  ['mediteH]  vi  tsenke  (efter) ;  tsenke,  F  fun- 
dere  [over  on,  over];  ~  in,  bibelsk :  grunde  paa.  medi- 
tate vt  tsenke  paa,  overlsegge;  taenke  (el.  studere,  F 
spekulere)  paa,  paatsenke,  have  isinde;  ~d,  is.  paa- 
tsenkt;  _  suicide,  is.  omgaas  m.  Tanken  (el.  Tanker) 
om  Selvmord,  m.  Selvmordstanker.  meditation  [medi- 
'tei/an]  Tsenkning,  Eftertanke,  Overvejelse;  fogs,  reli- 
gi0s)  Betragtning  c;  book  of  ~s,  isser:  Andagtsbog; 
leave  them  to  their  own  _s  overlade  dem  t.  deres  egne 
Betragtniuger.  meditative  ['meditativ]  tsenksom,  tsen- 
kende,  spekulativ ;  egnet  t.  Eftertanke ;  a  man  of  ~ 
mind;  a  ~  mood;  ~  natures. 

Mediterranean  [medita're^jan]  Middelhavs- ;  the  ~ 
Middelhavet;  ~  trader  Middel havsfarer  c.  mediterrane- 
ous  [-njas]  Indlands-,  i  det  indre;  -  mountains.  Aim. 
inland  mountains. 

nieditullium  [medi'tAliam]  anat  Meditullium  n,  Diploe 
c,  Marvkar  mellem  Paudeskallens  Benplader. 

medium  ['mi'djam,  'mi  dgam]  Medium,  i  flere  Tilff; 
Medium  n,  Seer(ske)  c;  Middel  [means];  Medianpapir  n 
[~  paper];  Mellemsort;  Middelvej  c  [mean].  Jvf  circu- 
late! a  ~  for  barter  or  of  exchange  et  Byttemiddel; 
-  of  communication  Forbindelsesmiddel ;  Meddelelses- 
middel ;  the  happy  ~  [Middelvej]  between  pride  and 
humility;  there  is  a  _  in  all  things  der  er  Maade  m 
alt;  these  men  never  know  any  ~  [Middelvej]  in  any- 
thing; at  a  ~  i  Gennemsnit,  *ogs.  i  Middel;  by  (or 
through)  the  ~  of  gennem,  ved;  remonstrate  with  him 
through  the  _  of  his  brother;  was  viewed  in  a  false  ~, 
Medium,  Lys  w,  Belysning  c,  a  man  of  „  capacity,  af 
middelmaadig  Begavelse;  of  the  ~  stature  af  Middel- 
h0jde,  *ogs.  af  middels  H0jde.  mediumistic  [mi  dja'mi- 
stik]  mediumistisk,  egnet  til  (spiritisk)  Medium;  ~ 
babies,  medium-sized  ['mi  djamsaizd]  af  Mellemst0r- 
relse,  af  Mellemformat,  middelstor,  *ogs.  middels. 
mediiis  ['mi  dias]  anat  Middelflnger,  Langfinger  c 
[middle  finger]. 

Medjidie  [mi'dgidii]:  the  (order  of  the)  -  Medjidje- 
ordenen. 

medlar  ['media]  ^  Mispel  c;  -Trse  n:   Mespilus. 
medley  ['medli]  Blanding  c;   Lavsammeu,   Miskmask, 
Skrabsammen;  J^  Potpourri,  f.  Sangstemmer;  jur  Slags- 
niaal,  Sammenst0d  n  f.     Jvf  chance  (Adj.)! 

Hedoc  [mei'dak]  s.    Mrdora  [mi'dara].  Korsarens  for- 
lovede,  i  Byrons  Digt.    Jvf  Lara! 
medrissa  [mi'drisa]  (mahomt-dansk)  H0jskole  c. 
medulla  [mi'dAla]  anat  &  $  Marv  c;  _  oblongata  den 
forlsengede  Marv;  „  spinalis  Rygmarv.     medullar  [mi- 
'dAla]. medullary  [mi'dAlari,  'medalari]  Marv-;  ^  marv- 
fuld,  fyldt  m.  Marv;  «  column,  ray,  sheath,  substance. 
med u  Hi  ne    [mi'dAlin]    chem    Medullin    n    &    c,    Marv 
stof  «. 

Medusa  [mi'dju-sa]mj/<fe.  medusa [mi'dju-saJVandmand, 
Brsend(e)gople,  ogs.*  Manset,  F  Brsendemanset,  *undert. 
Marnsete  c.  I  pi  medusas  [  si'],  medusian  [mi'dju'sian]. 
Se  medusa!  medusidae  [mi'dju  sidi  ]  Meduser,  Manseter 
pi.  medusidan  [-sidan],  Se  medusa! 

Medway  ['medwi,  -we1]:  the  -   Medway  c,  en  Flod  i 
Kent.    Fulder  v.  Sheerness  i  Temsen. 
meech  [mi'tj]  vi  f  &  amr  ligge  (el   holde  sig)  skjult, 


forstikke  sig;  luske  om,  skulke;  fig  krybe.  Ogs. 
mich(e).  Jvf  malicho! 

meed  [mi  d]  poet  &  hst  L0n,  Bel0nning  c;  for  this  ~ 
I  have  toiled  hard;  for  ~  or  for  money  f.  gode  Ord 
eller  Penge. 

meek  [mrk]  sagtmodig;  ydmyg;  spagfserdig.  meekly 
[-li]  ad  sagtmodig;  ydmygt;  spagfaerdig;  the  gong  was 
sounded  very  „,  sv«gt  \.  meekness  [  nes]  Sagtmodig- 
hed;  Ydmyghed;  Spagfserdighed  c.  Jvf  lowliness! 

meerschaum  ['mia/am,  -Jam,  -/aum]  Merskum  c  &  n; 
F  Merskumspibe,  Merskummer  c.  meerschaumite  [-ait] 
F  Tobaksryger,  Ryger,  *Tobaksr0ger  c,  &c;  an  arrant 
[stserk,  svser]  _. 

Meerut  ['miarAt]  s. 

1.  meet  [mi  t]  passende,  skikket,  egnet;  tilberlig;  as 
is  »  and  fitting  som  (det)  sig  h0r  og  b0r;  all  this  shall 
go  to  his  Lordship's  ear;  it  is  ~  it  should,  det  er  i  sin 
Orden,  at  saa  sker;  whatever  was  ~  for  present  [egnet 
t.  0jeblikkelig]  use. 

2.  meet  [mi  t]  vt  m0de,  trseffe ;  dsekke,  bestride  [Ud- 
gifter(ne)  expenses];    opfylde   [en  Forpligtelse   an  obli- 
gation], mere  saldere,  afg0re  [en  Regning  a  bill].    Jvf 
approbation,  approval,  fate!    ~  death  gaa  (el.  traede) 
D0den  im0de;  _  his  death  flnde  D0den,  finde  sin  D0d; 
-  a  demand   m0de    et   Krav;    _  his  fate,    ogs.    ksekt 
trsede  sin  Skaebne  im0de;  to  _  all  interests  (tastes)  for 
at  ramme  alles  Tarv  (alle  Smagsretninger);  _  his  liabil- 
ities daekke  sine  Forpligtelser;    _  all  opponents  g0re 
Front  t.  alle  Sider;  his  eyes  met  [faldt  paa]  the  follow- 
ing  paragraph  .  .  .;  porters   ~    [m0der   frem    til]    all 
trains;  if  it  ~   [trseffer,  rammer,   stemmer  med]   your 
wishes,    I  will;   to  ~   his  wishes,   ogs.    for   at   im0de- 
komme   ham ;    a  puff  of  stifling  air  met  us,  slog   os 
im0de;   ~  him  half-way,  flgurlig:   komme  ham  im0de 
p.  Hal  we  jen;   go  to  ~  him  gaa  ham  im0de,   *ogs.  gaa 
imod  ham. 

3  meet  [mi  t]  vi  m0des,  trseflfes  [fall  in  with  one 
another;  join];  st0de  (el.  trseffe)  sammen  [have  an 
encounter];  amr  railw  krydse  [cross];  m0de,  m0des, 
samles,  komme  (el.  trsede)  sammen.  Jvf  kindness!  the 
Reichstag  -s  [sammenirseder,  samles]  on  December  1st; 
trains  -ing,  anglice:  trains  crossing;  till  we  ~  again! 
p.  Gensyn !  assemble  and  ~  together  samles  og  m0des 
(m.  hveratidre);  -  with  m0des  med  [ham  him];  komme 
over,  st0de  paa  [light  upon],  flnde;  om  det  ubehage- 
lige:  erfare,  lide,  udstaa,  F*  komme  ud  for  [suffer]; 
_  with  an  accident  have  ( (-  *  vsere  ude  for)  et  Uheld;  _ 
with  [bestaa,  opleve,  have]  an  adventure;  ~  with  much 
courtesy  m0des  m.  megen  Artighed;  „  with  his  death 
fii.de  sin  D0d,  komme  afdage;  the  encouragement  he 
met  from,  som  ban  fandt  hos .  . .;  _  with  [g0re]  a  fall; 
they  met  with  [fik]  a  furious  gale;  -  with  [lide]  a  loss; 
.  with  [faa,  flude]  a  kind  reception. 

4.     meet  [mi't]  sp  M0de;  M0dested  n. 

meeten  ['mi -In]  vt  git  g0re  skikket. 

meetei  ['mi  ta]  a  comp  mere  passende,  <fec.  meeter 
['mi'ta]  M0dende  c. 

meeting^  ['mi'tin]  M0de;  Gensyn;  Samvser  n;  rel  Sam- 
menkomst,  Opbyggel>e  c  (Floders)  Sammenl0b,  *ogs. 
Aamot  n  [confluence,  ~  of  rivers].  Jvf  camp-meeting, 
dissolve,  numerous(ly) !  meetinger  ['mi  tirja]  prov  Bede- 
husmenneske  n,  *ogs.  Opt'yggelsesgjsenger(ske)  c.  meet- 
inglbnnint  Kirke-,  Kirkegangs-.  S0ndagshat  [go-to- 
meeting  bonnet];  —house  Bedehns;  — place  M0dested. 

meetly  ['mi  tli]  ad  passende;  tilb0rlig.  meetness  [-nes] 
Passelighed;  Tilh0rlighe<1  c 

Meg  [meg]  F  Grete  c  [Margaret];  sp  prov  Maal  n,  ved 


hate;  [o»]  so;  [ai]  J;  [au]  ot*t:  [8]  the;  []?]  thin;  [/]  »he;  [g]  measure;  [rj]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9]. 

43* 


meg 


676 


mel 


Boldspil;  Afotw  -,  en  gammel  Kanon  1  Edinburghs 
Kastel ;  Burton  says  music  is  a  roaring  -  [et  Stykke 
svsert  Skyts]  against  melancholy;  -  in  her  bratvs  sc 
Grete  i  stn  bedste  Stads;  Laks  c. 

meira  [(')niega].  I  Smstgg.  mega-,  stor-;  v.  Multipli- 
kation:  Mega-,  Million-.  F.  Eks  megadyne.  Modsat: 
micro-,  hv.  se!  meiracephalous  [-'sefales]  megacefal, 
storhovedet.  megadjrne  f'megadain]  elec  Million  c  Dyn. 

meitier*  [mi'dgiara]  myth  Megsere  c. 

megafarad  [mega'farad]  Million  c  Farad. 

Morale  [mi'gali].  Egl  «den  store*,  som  Tilnavn  til 
Kybele.  Megaleslan  [mega'li  sian,  -Jan]  megalesisk, 
Kybele-;  -  games. 

megalichthjH  [mega'likpis].  Egl  «Storflsk»  c,  en  vis 
udded  Fiskeslaegt.  megalithic  [mega'lipik]  storstenet, 
(dannet)  af  store  Stene.  mevalocytes  ['megalosaits]  Me- 
galocyter,  abnormt  store  r0de  Blodlegemer.  megalo- 
mania [megalo'me'nja]  path  Hejhedsvanvid,  Storheds- 
vanvid  n,  Stormandsgalskab,  Megalomani  c.  megalonyx 
[mi'galoniks,  mega'laniks]  Ksempeklodyr  n:  M.  Jeffer- 
sonii.  megalosaur(n8)  ['megalosa'9,  -'s&'ras]  Kaempe 
Firben,  -Krokodil  (*-Krokodille)  c.  megalotis  [mega- 
'loutis]  zoo  Fenek,  Orkenrsev  c  [fennecj. 

Megantic  [rni'gantikj  s. 

megaphone  ['megafoun]  Lydforstserker;  is.  Raaber, 
*ogs.  Roper  c.  megapode  ['megapoud],  megapodius 
[mega'poudjas]  %>  Megapode;  «Storfod»,  is.  australisk 
Megapode  c:  Megapodius  tumulus. 

Megara  ['megara]  s.  Megarian  [mi'gse-arian],  Megaric 
[mi'garik]  megareisk,  megarensisk;  the  _  school. 

m*g»88(e)  [mi'gas]  Bagasse  c,  Rester  pi  af  Sukkerr0ret 
[bagasse,  canetrashj. 

megatherium  [mega'biariam]  Megaterium,  Paraguay- 
dyr  n,  et  Kaempedyr :  Megatherium  Cuvieri.  mega- 
weber  f'mega'we'ba]  elec  Million  c  Weber. 

Meggy  ['megi]  F  Grete  [Meg], 

megilp  [mi'gilpj.    Se  magilp! 

megohm  ['megoum]  elec  Million  c  Ohm. 

megrim  ['mi  grim]  path  Migrsene  c,  Hovedpine,  isser 
p.  den  ene  Side  af  Hovedet. 

meharl  [mi'ha'ri  ?]  Mehari  c,  en  afrikansk  Kamelrace, 
som  udmaerker  sig  ved  Hurtighed  og  Udholdenhed. 
Naturen  1887.  254. 

Mehemet  ['me«himet];  -  AH. 

mehteh  ['me'te'],  mehter  ['meka]  hind  Gadefejer  (og 
Renovationsmand,  *Renovat0r)  c.  Jvf  dom!  the  ~,  or 
sweeper  caste. 

Heibomian  [naai'boumjan]  anat  mejbomsk;  „  glands 
mejbomske  Kertler,  Slimkertler  i  Ojelaagene.  Mei- 
bom  ins  [mai'boamjws]  s  Mejbom. 

meibosg  ['maibas  ?]  terret  Aprikos  c,  t0rrede  Apri- 
koser  pi.  Et  malajisk  Ord. 

met  Ian  ['maidan]  hind  Slette  c  [plain];  Overdrev  n1 
Faelled,  *Almenning  c  [common].  Se  maidan  1 

Melgle  ['mi-gtj.  Et  Sted  i  Strathmore.  Her  begrave- 
des  Guinevere,  Kong  Arturs  Dronning. 

melocene  ['maiosi  n]  geol  mellemtertiaer  [miocene]. 
meiosis  [mai'ousis]  rhet  Mejosis,  tilsyneladende  For- 
ringelse  c. 

meinenang  ['mi'sanarj  ?]  Missionaer  c.  En  anglokinesisk 
Udtale  af  missionary.  Jvf  missil 

meiwell  ['maiwal]  lille  (*liden)  Torsk  c.  Jvf  mel- 
well  I 

meiKOHeiftmic  [maizo'saismik]  mejzosejsmisk,  om  den 
Kurve  eller  Linie  som  betegner  et  Jordskaelvs  storste 
Virkning. 


Hejnonn  ['medgnu'n] ;  ».  and  Leila,  en  persisk  Kser- 
lighedshistorie,  som  p.  engelsk  Romeo  og  Julie. 

melaconise  [me'lakonais],  melaconite  [-ait]  chem  Me- 
lakonit  c,  et  Slags  sort  Kobberoksyd. 

melada  [mi'la'da,  -'le'da]  mere  Raasukker  n,  fra 
Karret. 

melaena  [me'li  na]  path  Blodbrsekning  c,  i  gul  Feber 
[black  vomit],  melain  ['melin]  Melain  c  &  n,  sort  Stof 
i  Blaekspruttens  Blaekvaedske.  melanwmia  [mela'ni'mjaj 
Melanjemi  c,  Ophobning  af  m0rkt  Farvestof  i  Blodet. 
melancholic  ['melan'kalik]  git  melankolsk,  tungsindig. 
melancholy  ['melarjkali,  -nkdli]  Melankoli,  Tungsindig- 
hed  c.  melancholy  ['melarjkali,  -nkali]  s0rgelig,  be- 
dr0velig;  melankolsk,  tungsindig,  s0rgmodig,  trist;  it 
is  a  ~  fact  [ogs.  det  er  s0rgeligt,  men  sandt]  that . .  .; 

-  gentleman  $  Natviol,  *Natflol  C:  Hesperis  tristis;  ~ 
thistle  Hvidblad  n,  *Hvidbladtistel  c :   Circium  hetero- 
phyllum.     M  da  n  ch  tli  on    [mi'larjbdn,  ty.1   s.      Melanesia 
[mela'ni  sia]  Melanesien  n,  «Sortes  0gruppe»,  de  st0rre 
og  nsermere  0er  om  Australien.     Melaneslan  [-'ni'/an, 
-'ni'gan]  melanesisk;  s  Melanesier  c;  the  -  islands. 

melange  [fr.;  'melandg]  Melange,  Blanding  c. 

melanlc  [nie'lanik].  Se  melanotic!  tndanisin  finela- 
nizm]  Melanisme  c,  overvaettes  Udvikling  af  Farvestof 
i  Huden  &c.  Mods,  albinism,  melanite  ['melanait] 
min  ogs.  sort  Granat  c.  melanochroic  [melano'krouik] 
sort,  -farvet,  -hudet,  om  Menneskeracer.  melanosis 
[mela'nousis]  path  Melanose  c,  «Sortsyge»,  hvorunder 
Legemets  Vaev  gaar  over  til  sort,  haardt  Stof.  melano- 
tic [mela'uatik]  melanotisk,  melanoseagtig.  melanure 
['melanjua],  m  da  minis  [mela'njuaras]  /  Guldbrasen  c: 
Chrysophrys.  nidasma  [me'lasma,  -zma]  path  Melasma 
c,  sorte  Pletter  (*ogs.  Flekker)  el.  under!0bet  Blod  paa 
Huden,  hos  gamle  Folk. 

mdassic  [me'lasik];  _  acid  Melassesyre. 

Melbourne  ['melba(-)n]  s.  Melchi/edec  [mel'kizidek]  s. 
Melcombe  ['melkam];  ..Regis  ['ri'dgis].  Jvf  Dodington! 

melder  ['melda]  sc  Korn  som  skal  males,  *ogs.  M011e- 
gods  n,  Mteld  c  [grist]. 

Meleager  [mi'li'eidsa]. 

meleagris  [meli'e'gris]  ^  Kalkun  c:  M.  gallopavo. 

melee  [fr.,  me1'^]  Melee  c,  Haandmaenge;  Slagsmaal 
n;  join  the  ~,  ogs.  blande  sig  i  Kampen. 

Melesigenes  [meli'sidgini'z].  Egl  melesf0dt,  om  Ho- 
mer, hvis  F0dested  efter  nogle  laa  ved  Floden  Meles  i 
lonien.  Meletian  [mi'li'/an]  rel  Meletianer,  i  .Egypten, 
af  en  Sekt  der  dyrkede  Afguder  for  at  undgaa  Diokle- 
tians  Forf01gelser;  fig  (religi0s)  Vejrhane  c.  Melibe 
I'melibi-].  Se  Melibeus!  Melibea  [meli'bi  a]  Melib0a  n, 
en  By  i  Tessalien,  Filoktets  F0dested.  Melibean  [-'bi'an] 
melib0isk;  tessalisk;  skiftevis  svarende,  afvekslende. 
Melibeus  [meli'bi  as]  Melib0us  c.  En  af  de  talende  i 
Virgils  Iste  Eklogon.  En  ung,  m.  Prudens  gift  Rig- 
mand  i  Chaucers  Canterbury  Tales.  Viser  en  maerke 
lig  Evne  t.  at  tilgive  Forurettelser. 

raelic  ['melik]  melisk,  Sang-;  lyrisk.     melic  ['mellkj; 

-  grass  Flitteraks  n.    Se  melical 

melica  ['melika]  Flitteraks,  *Hsengeaks  n:  Melica. 

in-  liccris  [meli'siaris]  path  Honningbyld  c. 

Mellcertes  [meli'sa'ti'z]  myth  Melicertes,  Sehavuenes 
Gud. 

melicotoon  [meliko'tu  n]  Kvaede  f  [quince];  Slags 
stor  Fersken  c.  melilot  ['melilat]  ^  Stenkl0ver,  ogs.* 
Melotenkl0ver  c:  Melilotus;  ~  plaster  Melotenplaster. 
melinite  ['me'linait]  chem  art  Melinit  c. 

meliorate  ['mi'ljorek]  vt  forbedre,  foraedle;  -  fruit  by 
grafting;  ~  soil  by  cultivation:  have  a  meliorating 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [»ba]  Tryhstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  fo-]  hurt;  [a]  inner; 


mel 


677 


in  em 


[forsedlende]  influence  on  mankind,  meliorate  vi  for- 
bedres,  foraedles.  melioration  [mi-ljo're^an]  Forbedring, 
Forsedling;  Grundforbedring  c  [„  of  the  soil],  meliorator 
['mi-ljoreUe]  Forbedrer,  Forsedler  c. 

meliphagous  [me'lifogas]  honningsedende,  mellifag. 

melissa  [mi'lisa]  $  Hjertensfryd,  ogs.*  Melisse,  Citron- 
melisse  c:  Melissa.  melissic  [mi'lisik] ;  _  alcohol 
Melissespiritus  c. 

Mellta  ['melite]  Melita  n,  et  seldre  Navn  p.  Malta. 
Ogs.  som  Kvindenavii. 

mell  [mel]  vt  sc  melde;  vi  indblande  sig  [meddle]. 

mellate  ['melet]  chem  mellitsurt  Salt  n. 

mellay,  melley  ['melij.     Git  f.  melee. 

mellic  ['melik].  Se  mellitic!  melliferous  [me'lifarss] 
honning-frembringende,  -ydende.  melliflc  [me'lifik]. 
Se  melliferous!  melliflcation  [melifi'ke^an]  Tilberedelse 
(el.  Frembringelse)  c  af  Honuing.  mellifluent,  melli- 
fluous [me'lifluant,  -as]  s0dtflydende,  glatflydende, 
honnings0d;  in  a  mellifluous  voice,  melligenous  [me- 
'lidginas]  honningagtig.  melligo  [me'laigou]  Houning- 
dug  c  [honey-dew],  melinite  ['melilait].  Se  mellitet 
mellit  f'melit]  vet  Slags  t0r  Muk  c  paa  Hests  Forben. 
mellite  ['melait]  Mellit,  Honningsten  c.  mellitate  ['me- 
litet]  chem  mellitsurt  Salt  n  [mellate].  mellitic  [me- 
'litikj;  -  acid  Mellitsyre.  mellon(e)  ['meloun,  -Ian] 
chem  Mellon  n,  en  Kulkvselstofforbindelse. 

mellow  ['melou]  b!0d,  m0r;  m0r,  moden;  b!0d,  srni- 
dig;  fig  b!0d;  jovial;  P  perialiseret,  glad,  pirum;  of  a 
~er  [b!0dere]  hue;  of  a  kind,  docile,  -  nature,  mellow 
vt  modne ;  fig  give  en  b!0dere  Tone,  afdaempe ;  agr 
10sne,  smulre;  earth  is  .ed  [10snes]  by  frost;  a  friend- 
ship strengthened  and  ,ed  [modnet]  by  time;  the 
whoop  of  children,  ~ed  [afdsempet,  dsempet]  by  dis- 
tance into  a  confused,  yet  thrilling  sound,  mellow  vi 
blive  b!0d;  blive  smidig;  om  Frugt,  om  Vin  &c :  mod- 
nes,  modne;  blive  fserdig,  *ogs.  g0re  sig;  blive  m0r, 
*ogs.  m0rne;  fruit,  when  taken  from  the  tree,  soon  ~s; 
wine  ~s  with  age.  mellowly  [-11]  ad  b!0dt;  daempet, 
&c.  mellowness  [-nes]  B10dhed,  &c;  Modenbed  &c; 
Smidighed  c,  &c;  leather  remarkable  for  ~  [Smidig- 
hed]  and  firmness  of  grain,  mellow-toned  [  tound] 
b!0d  (i  Tonen,  i  Stemmen);  rnolstemt. 

mell-supper  ['melsApa]  agr  git  H0stgilde  n  [harvest- 
supper]. 

Melnotte  ['melnat];  Claude  -,  Helten  i  Lyttons  Drama 
The  Lady  of  Lyons. 

melocotoon  [meloko'tu'n].    Se  melicotoon! 

melodeon  [mi'loudidn]  J^  Melodeon  n;  Caf6  chantant, 
Knejpe  c,  Koncertlokale  af  lavere  Rang  [music  hall]. 
melodic  [mi'ladik]  sangbar;  Sang-,  melodies  [mi'ladiks] 
Melodik  c.  melodious  [mi'loudj8s]  melodisk,  velklin- 
gende;  musikalsk.  Jvf  Christy!  ~  strains,  voice. 
melodiously  ad  melodisk,  &c.  melodiousness  [-nes] 
Velklang;  Musik  c.  melodist  f'meladist]  Sangkompo- 
nist;  Sanger  c.  melodrama  [melo'dra'ma]  Melodrama, 
egl  Sangdrama,  isaer  Folkeskuespil  n  med  indlagt  Mu- 
sik. melodramatic  [-dra'matik]  melodramatisk;  fig  b0j- 
travende.  melodrame  ['melodre'm]  f-  Se  melodrama! 
melody  ['meladi]  Melodi;  Musik  c.  Jvf  discourse!  set 
...to  -  ssette  Melodi  til ...  Aim.  set  (to  music). 

meloe  ['meloui']  ent  Oliebille  c  [oil-beetle]. 

melon  ['inelan]  ^  Melon  c:  Cucumis  melo; thistle 

Pindsvinetidsel,  ogs.*  Melonkaktus  c :  Melocactus. 

melopiano  [melopi'anou]  £  Melopiano,  et  musikalsk 
Instrument.  melopO3ia  [melo'pra]  ^  Melop0ie,  Tone- 
ssetning,  Komposition;  Melodi  c 

Melos  ['mi-las]  Melos,  Milo  n. 


melosis  [mi'lousis]  chir  Sondering  c. 

Melpomene  [mel'pamini']  Melpomene  c:  Tragediens 
Muse;  18de  Asteroide. 

melrose  ['melrouz]  Rosenhonning  c.  Melrose  ['mel'rouz]; 
_  Abbey. 

melt  [melt]  prov  &  sc  Milt  [milt];  Leg,  *Kr01  c 
[milts],  melt  [melt]  vt  smelte;  fig  rere  [touch];  it  ~s 
one's  heart  man  bliver  b!0d  om  Hjertet;  _  down  ind- 
smelte.  melt  vi  smelte,  P*  braane;  fig  op!0ses, 
svaekkes ;  fig  r0res,  lade  sig  r0re ;  -  into  henflyde  i 
[Taarer  tears];  glide  over  i.  melting  ['meltirj]  Smelt- 
ning;  si  ordentlig  K10  c  (*Bank  c  &  n);  after  the  -  of 
the  snows  efter  Snesmeltningeu.  melting  smeltende; 
_  moments  f  Lummerhede  c;  _  point  Smeltepunkt; 
_  pot  Smeltedigel;  during  the  _  time,  is.  i  Snesmelt- 
ningen.  meltingly  ad  srneltende. 

Melton  ['meltau];  ~  Mowbray  ['moubri]  en  By  i  Lei- 
cestershire, med  fortrinlige  Jagtheste.  Raevejagtens 
Hovedkvarter.  Ogs.  Udf0rselssted  f.  Flseskepostejer 
(pork  pies)  og  f.  Stilton  Ost.  Meltonian  [inel'tounj8n] 
melton (ian)sk;  Rsevejseger  ;  _  ardour.  Meltonian  Mel- 
tonianer;  Reevejseger  c.  Melusina  [melju'si-na],  Melusine 
[fr.,  melju'si  n]  Melusine,  en  fransk  Fee. 

melrie  ['melvi]  vt  sc  g0re  melet,  mele,  tilsmudse  in. 
Mel. 

Melfille  ['melvil]  s. 

melwell  ['melwal]  Jf  Kulmule :  Gadus  merlucius 
[hake];  R0dsk8er,  Titling  c. 

Melyhalt  [?] :  Lady  _,  en  msegtig  Undersaat  af  Kong 
Artur.  Galiot  faldt  ind  i  hendes  Land  og  blev  hendes 
Elsker. 

Mem  [mem]  F  Frue  c  [madam,  marm,  &c].  Jvf 
mem-log,  mem-sahib!  mem,  Mem  [mem]  notabene, 
meerk,  NB.  Kort  f.  memorandum.  Se  mems!  ~  book 
Notebog,  Notits(e)bog  c. 

'member  ['memba]  vt  F  mindes,  &c  [remember]. 
member  ['memba]  Leni;  fig  &  mat  Led  n-  Del  [part], 
Ssetningsdel  c,  &c;  Medlemn,  af  Forening,  af  T(h)ing, 
&c ;  parl  ogs.  Repraesentant  c  /-  of  parliament].  Jvf 
M.  P.!  the  .  for  [Repraesentanten  fra]  Oxford;  be  - 
for,  ogs.  represser) tere  vt.  membered  ['membad]  i 
Smstgg:  med  (en  Slags)  Lemmer;  her  om  Fugl:  med 
Nasb  og  F0dder  af  forskellig  Farve.  Jvf  dismembered! 
membership  ['memba/ip]  Stilling  (el.  Egenskab)  c  som 
(el.  det  n  at  vaere)  Medlem  el.  Medlemmer;  coll  Med- 
lemmerpf  [body  of  members];  Medlemsantal;  Samfund 
n  [society];  the  ~  numbers  359  Selskabet  tseller  359 
Medlemmer;  every  candidate  for  -  enhver  der  0nsker 
at  optages  (som  Medlem) ;  10s  for  a  year's  ~  Aarskon- 
tingent  n  (*c)  10  Sh ;  the  advantages  (a  condition)  of  _ 
Fordelene  v.  at  vsere  (en  Betingelse  f.  at  blive)  Med- 
lem. 

membranaceons  [membra 'ne'/as]  membran0s,  hinde- 
agtig,  hudagtig;  Wndet;  tynd  og  gennemskinnende ;  a 
,  covering,  membrane  ['membrein,  -bren]  Membran, 
tynd  Hud,  Hinde  C;  Overtraek  n.  Jvf  mucous!  mem- 
braneous [mem'breinjasj.  Se  membranaceous !  -  croup 
Strubehoste,  Croup  c.  membrane-winged  aarevinget. 

memento  [mi'mentou]  lat  Imperativ:  erindre  dig!  _ 
mori  erindre  dig  D0den !  memento  [mi'mentou]  Erin- 
dring,  Mindelse;  cone  Erindring,  hst  Afmindelse, 
Amindelse  c  [souvenir];  the  ring  is  a  _  of  [Erindring 
fra]  my  aunt. 

mem-log  [memlag]  hind  europseiske  Kvinder,  Euro- 
|  pseerinder,  hvide  Darner  pi ,  not  even  though  the  mem- 
log —  the  white  women  of  thy  own  blood  —  love  thee? 
Kipling,  Life's  Handicap  131. 


hate;  [ou]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [8]  the,  [b]  tain;  [Jl  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  (a,  a,  e]  osv    vaklende  med  [oj. 


Mem 


678 


men 


MemaoH  ['memndn]  myth  Memnon;  Memnon(s)s0jle  c; 
the  statue  of  the  vocal  ~  den  klingende  Memnon(s)- 
sejle. 

nemo  ['memo"].  Kort  f.  memorial,  memoir  ['me- 
mwi8;  \  'mi'ma1"]  Notits,  Optegnelse  c.  Se  memoirs! 
Jvf  obituary!  memoirist  ['memw&'rist]  Memoirefor- 
fatter  c.  memoirs  ['memwa  az]  Memoirer,  Erindringer, 
Optegnelser;  (Selskabs)  Forhandlinger,  Skrifter  pi  [pro- 
ceedings], memorabilia  [memara'bllia]  lat  pi  minde- 
vaerdige  (el.  maerkelige)  Begivenheder ;  Erindringer. 
memorability  [memara'biliti]  Minde  vaerdighed;  Ufor- 
glemmelighed  c.  memorable  ['mem(a)rabl]  mindevaer- 
dig,  maerkelig;  by  ~  deeds;  ever  ~,  ogs.  uforglemmelig. 
memorandum  [mema'randam]  Anmaerkning,  Note,  No- 
tits,  t.  Stette  f.  Hukommelsen ;  (diplomatisk)  Note  c; 
kort  Referat;  (kort)  Udkast,  Udtog,  Koncept  n.  Jvf 
mem.  &  mems!  PI  ogs.  memoranda;  entered  a  ~  in 
my  pocket-book;  ~  book  Notebog,  Notitsebog;  mere 
Memorial  c;  _  check  Nota  c.  memoria  fmi'ma  rie]  lat. 
Hukommelse  c.  Jvf  in  memoriam!  -  technica,  is. 
Hukommelsesmidler  pi.  memorial  [-rial]  som  bevarer 
Mindet  [om  mit  Navn  of  my  name],  til  Minde  [om  of], 
Minde-;  bevaret  (el.  gemt)  i  Hukommelsen.  Jvf  brass! 
~  day  Minde-  eller  Erindriugsdag ;  amr  isaer:  Grav- 
smykningsdagen  [decoration  day];  ~  gift  Mindegave; 
_  stamp  Mindefrimaerke;  ~  sword  ^ressabel.  memorial 
Erindring  c,  Minde;  Minde,  Mindesmaerke  n  [monu- 
ment]; Mindegave  [-  gift];  Memorial,  (skriftlig)  Fore- 
stilling  c;  Andragende  n  [petition];  the  plough  and 
the  spade  have  not  seldom  turned  up  ghastly  -s  of 
[Minder  om]  the  slaughter;  by  way  of  ~  som  et  Minde. 
memorialist  [mi'maVrialist]  Forfatter  af  en  Promemoria; 
is.  Andrager,  Ans0ger  c.  memorialize  f-laiz]  vt  indgaa 
med  en  Forestilling  (el.  et  Andragende)  til,  ans0ge, 
F  s0ge  [petition];  \  faeste  i  Erindringen;  betegne; 
optegne  [record,  git  memorise];  you  speculate  upon 
the  human  anguish  she  (a  wreck  at  sea)  ~s.  Clark 
Russel,  Master  Rockafellar's  Voyage  VIII  137. 
memoriter  [mi'm&rita]  lat.  ad  efter  Hukommelsen 
[from  memory];  udenad  [by  heart],  memorize  ['me- 
maraiz]  vt  faeste  i  Erindringen,  optegne  git  [record]; 
laegge  p.  Hukommelsen,  laere  (udenad),  memorere. 
memory  ['memeri,  'niemri]  Hukommelse;  Erindring  c, 
Minde  n  [reminiscence].  Jvf  commit,  escape,  fix,  force, 
fresh,  glorious,  gracious!  very  agreeable  memories  of 
(Minder  om,  Erindringer  fra]  the  visit;  his  memories  of 
[Erindringer  fra]  this  time  and  this  place;  he  has  no  ~ 
F  ogs.  ban  busker  ikke  fra  Naese  til  Mund  (*ogs.  fra 
Klokken  tolv  t.  Middag) ;  a  weak  ~  makes  weary  legs 
hvad  man  ikke  bar  i  Hovedet,  maa  (*ogs.  faar)  man 
have  i  Benene;  if  (as  far  as)  my  ~  serves  me  om  jeg 
mindes  ret  (saavidt  jeg  mindes  el.  busker);  for  years 
beyond  the  ~  of  man  i  Aaringer  tidligere  end  nogeu 
nu  kan  (...da  kunde)  erindre;  from  -  efter  Hukom- 
melsen; keep  him  in  ~  have  ham  i  (el.  bevare  ham  i  sin) 
Erindring;  in  (or  within)  the  -  of  man  i  Mands  Minde; 
in  -  of  til  Minde  om;  from  time  whereof  the  ~  of 
man  is  not  to  the  contrary  i  Mands  Minde,  saalsenge 
nogen  kan  (.  .  .  kundel  erindre ;  of  blessed  -  velsignet 
(el.  salig)  Ihukommelse;  this  plain  of  many  memories 
denne  minderige  Slette;  pass  out  of  -  gaa  af  Miude; 
bring  to  _  bringe  i  Erindring;  call  (back)  to  -  (or 
mind,  remembrance)  kalde  i  Erindring,  minde  om; 
genkalde  nig  i  Erindriugen,  drage  (el.  fere,  kalde)  sig 
t.  Minde  [recall  (or  call)  to  mind];  erect  a  tablet 
(tomb)  to  the  -  of,  to  his  -,  til  Minde  om  .  .  .,  t.  bans 
Minde ;  lay  to  -  laegge  sig  p.  Minde ;  within  living  -  i 


nulevendes  (. . .  dalevendes)  Erindring;  — box  p  Hjerne- 
kasse  c;  — ponder:  you  want  a  little  _  F  du  traenger 
nok  til  en  Huskekage,  du  busker  jo  ikke  fra  Naese  til 
Mund  (*ogs.  fra  Klokken  tolv  til  Middag). 

Memphimn  ['memfjan]  memfisk;  -  [aegyptisk]  dark- 
ness. Memphis  ['memfis]  s  Memphremagog  [memfri- 
•meigag]  s. 

mems  [memz]  F  Optegnelser,  Notitser.  Af  mem 
(memorandum). 

mem(-)sahib  ['mein'sa'ib]  hind  Europseerinde,  hvid 
Dame;  Frue  (i  Huset),  Madmoder  c.  Blandt  indf0dte 
Tjeuere;  my  -. 

men  [men]  Mennesker,  Folk;  Folk  (D:  Arbejdere;  Ma- 
troser);  Menneskene;  Msend,  F  Mandfolk;  Maendene,  F 
Mandfolkene  pi.  Af  2.  man.  Jvf  inconsistent!  6000  ~, 
Mand;  we  -  and  women  [vi  Mennesker]  are  rarely 
contented;  I  knew  my  ~,  mine  Folk,  F  mine  Pappen- 
hejmere;  _  [Maendene,  F  Mandfolkene]  make  the  laws 
and  break  them;  all  _  [Mennesker]  must  die;  his  . 
[FolkJ  are  badly  paid;  he  had  learned  to  look  upon 
negroes  almost  as  ~  and  women,  naesten  som  Menne- 
sker; he  is  the  man  of  ~  ban  er  (netop)  Manden.  men' 
[men]  vt  sc  forbedre  &c  [mend]. 

menace  ['menis]  vt  true  [med  with];  true  med  [Fare 
danger];  if  the  dog  went  mad  and  ~d  danger,  truede 
m.  Fare,  blev  farlig  f.  Mennesker,  *ogs.  og  blev  mand- 
vond.  menace  ['menis]  Trusel  c,  pi  Trusler.  menacer 
['rnenise]  truende;  Trusel  c,  noget  n  truende.  men- 
acingly ['menisirjli]  ad  truende. 

Meuaecbml  [me'ni  kmai]  pi. 

menage  [fr.,  mel'na  gj  Dressur,  af  Heste  f;  Manege  c 
t  [manege];  Menageri  n  t  [menagerie];  Menage,  Hus- 
holdning  c;  most  of  the  articles  of  their  ~,  de  fleste  af 
deres  Husholdningsgenstande  (pi),  det  meste  af  deres 
Husgeraad  (n).  menagerie  .  [me'na(d)gari,  -'na-gari'] 
Menageri;  theat  si  Orkester  n. 

Menah  ['meina  ?]  Menah  c,  en  stor  Sten  der  tilbedes 
af  nogle  Araberstammer  mellem  Mekka  og  Medina. 
Menai  ['mene1,  -nai]  s.  Menalcas  [mi'nalkas]  Meualkas; 
fig  Hyrde,  Bonde  c.  Isaer  hos  Virgil  og  hos  Teokrit. 

menall  [mi'nal].     Se  minaul! 

Me  n  am  [me'na'm]:  the  _  Menam  c,  en  Flod  i  Siam. 
Menamber  [mi'nftmba].  En  Rokkesten  i  Sithney,  Corn- 
wall. Menasseh  [me'nasi]  bibl  Manasse. 

menaTellin(g)s  [mi1  navel  irjz,  -nz]  Levninger,  Mad- 
rester,  Spiserester  pi  [manablins];  isaer  &  Kabysaffald; 
isaer  railw  Overskud  n,  ved  Kasseopg0r:  som  Kas- 
sererne  deler  [overs].  Jvf  fluff! 

mend  [mend]  vt  istandsaette,  reparere,  udbedre  [re- 
pair]; lappe  [patch];  stoppe  [en  Str0mpe  a  stocking]; 
fig  rette  paa,  forbedre  [alter  for  the  better];  raade  Bod 
paa  [Tingen  the  matter];  we  cannot  ~  it,  isaer:  vi  kan 
ikke  g0re  nt  ved  det,  derved  er  intet  at  g0re;  -  the 
fire  laegge  mere  Braende  (. .  .  Kul,  &c)  paa;  his  reply 
does  not  ~  matters,  g0r  ikke  Sagen  bedre;  she  sits 
-ing  [og  b0der]  her  nets  at  the  door;  ~  his  pace  gaa 
staerkere  til,  ogs.*  gaa  raskere;  -  a  pencil  spidse  en 
Blyant  [sharpen  a  pencil];  -  sails  &  losse  og  beslaa  Sejl 
[loose  and  refurl  sails],  mend  vi  &  abs  istandsaette, 
reparere;  blive  bedre;  forbedre  sig,  F  tage  sig  op;  om 
Patient:  bedres,  *F  kvikne  til.  Jvf  moil!  make  and 
„,  absolut:  lave  (el.  fabrikere)  nyt  og  reparere  gam- 
melt;  it  was  threadbare  and  would  ~  no  more,  og  lod 
sig  ikke  mere  istandsaette;  matters  at  worst  are  sure 
to  _  naar  N0den  er  st0rst,  er  Hjaelpen  naermest;  in  the 
end  (all)  things  will  -  alting  retter  sig  i  Enden ;  be 
-ing,  in  a  ..ing  condition,  F  on  the  -ing  hand  vaere  i 


[a-  i-  u-]  osv.  lango  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [Q-]  Imrt;  [a]  inner; 


men 


679 


men 


Bedring,  *ogs.  paa  Bedringsveien.  mend  [mend]:  be 
on  the  ~  P  vaere  i  Bedring,  *ogs.  paa  Bedringsveien. 
mend  able  ['mendabl]  som  lader  sig  istandssette  &c. 

mendacious  [men'dei/as]  10gnagtig.     mendacity  [men- 
•dasiti]  L0gnagtighed  c.    mendacium  [men'deisiam]  lat. 
L0gn  c;  ~  Wraaeallianum. 
Mendeli  [men'deli?];  Mount  ~,  det  tidligere  Pentelikon. 

mender  ['menda]  Istandssetter,  Reparat0r  c,  &c.  Jvf 
bellows-mender! 

mendicancy  f'mendikansi]  Betleri,  Tiggeri  n.  mendi- 
cant f'mendikant]  betlende,  tiggende;  „,  friar  Tigger- 
munk.  mendicant  Betler,  Tigger;  Tiggermunk  c. 
mendicity  [men'disiti]  Betlen,  Tiggen  c,  Betleri,  Tiggeri 
n;  Armod  c;  an  officer  of  the  ~  society  or  of  the  soci- 
ety for  the  suppression  of  ~  en  Funktionser  v.  Sel- 
skabet  t.  Modarbejdelse  af  Betleri ;  _  ticket  Anvisning 
p.  Selskabet  t.  Modarbejdelse  af  Betleri;  habits  of. 
mere  encouraged  Betleri(et)  opmuntredes ;  Betleriet 
tog  Fart. 

mending  ['mendirj]  Istandssettelse,  Reparation,  Ud- 
bedring  c,  &c;  Stoppegarn  n.  Jvf  past! 

Mendip  ['mendip] :  _  Hills,  i  Somersetshire;  _  miners 

Mendoza  [men'douza].  Is.  -  the  Jew,  en  Naevekaemper 
v.  Slutningen  af  XVIII  Aarh.  Aabnede  i  1791  Lyceum 
i  Londons  Strand  f.  at  under  vise  «i  den  aedle  Bokser- 
kunst». 

Mene  ['mi-ni] ;  .  Tekel  ['ti'kall.  Egl  «talt  (*t8ellet), 
vejet»;  Mene-Tekel  n,  alvorlig  Advarsel  c. 

Menelaus  [meni'leias]  s.  Mene's  ['mrni'z]  s.  Menevia 
[mi'ni'vja  ?]  s. 

men-folk  ['menfo«lk]  is.  so  Mandfolk,  joe*  Mand- 
timmer  pi. 

menhaden  [men'heidn]  Jf  Menhaden,  en  amr  Silde- 
-art:  Brevoortia  tyrannus;  Menhaden(el.Silde)tran  c 
/ — oil],  Jvf  bunker,  gurry,  moss-bunker! 

menhir  ['menhia]  archce  Druidestene  pi. 

menial  ['mi'njal]  tjenende,  lejet;  Tjener-,  ringe,  sim- 
pel;  _  dogs;  perform  the  most  ~  offices,  menial  [mi'njal] 
Tyende  w,  Tjener;  fig  lav  Sjsel  c. 

Menie  ['mi'ni]  sc  Mariane. 

meningeal  [mi'nindgial]  anat  meningeal(-),  Hjerne- 
hinde-.  meninges  [mi'nindgi'z]  Meninger  pi  (Ental: 
Meninks  c),  Hjernehinder  pi.  meningitis  [menin'dgai- 
tis]  path  Meningit(is)  c,  Betsendelse  i  Meningerne. 
meninx  ['mi'nirjks]  anat  Meninks  c.  I  pi  meninges. 

Menippos  [mi'nipas].  Is.  en  cynisk  Filosof  af  dette 
Navn. 

meniscus  [mi'niskas]  opt  Meniskus  c,  egl  Maane, 
Linse  som  er  hul  p.  den  ene,  oph0jet  p.  den  anden 
Side;  anat  Menisk,  fibr0s  Ledskive  c. 

meniver  f'meniva].    Se  minever! 

Menlo  ['menlo"] :  the  Wizard  of  ~  Park,  om  T.  A. 
Edison. 

Mennonist  ['menonist],  Mennonite  [-nait]  rel  Mennonit, 
•Gend0ber  c,  Medlem  af  en  vis  Sekt  i  Tyskland. 

menology  [mi'naledgi]  Menologium  n:  Kalender  over 
Begivenheder  efter  Maanedsdagene ;  Helgenkalender  c. 
menopause  ['menopa'z]  Menopausis  c,  Menstruationens 
Oph0r  w.  menorrhagia  [meno'reidgia]  Menorrhagi  c: 
rigelig  Menstruation;  Blodstyrtning  fra  Livmoderen. 
menostasis  [mi'nastasis].  Se  menopause! 

menonder  [mi'nauda  ?]  vi  \  g0re  sig  s0d,  kokettere. 
Kipling,  Soldiers  Three.  Jvf  minowder ! 

menjpleaser  ['menpli'za]  bibl  Ojenskalk  c;  ...pleasing 
Ojenskalkhed  c. 

mensa  ['mensa]  lat.  Bord  c.  Jvf  mesa!  a  _  ['mense1] 
•et  toro  fra  Bord  og  Seng. 


mensal  f'mensal]  Bord-;  som  sker  v.  Bordet  \.  men- 
sal  ['mensal]  maanedlig.  Jvf  bimensal! 

mense  [mens]  sc  god  Tone  c;  Dekorum  n. 

mensem  ['mensam]:  per  _  pr.  Maaned.  menses  ['men- 
si'z]  pi :  the  ~  (Kvindens)  Perioder,  Tider  pi,  det  maa- 
nedlige,  Menstruation(en);  have  the  ~.  menstrual  ['men- 
strual] git  maanedlig;  chem  op!0sende;  ~  orbit  of  the 
moon;  ~  flux,  menstruate  ['menstrue1!]  m  menstruere, 
have  sine  Perioder.  menstruation  [menstru'e^an]  Men- 
struation c.  menstruous  ['menstruas]  som  menstruerer; 
Menstruations-,  menstruum  ['menstruam]  chem  Opl0s- 
ningsmiddel  n. 

mensurability  [menjara'biliti]  Maalelighed,  *ogs.  Maal- 
barhed  c.  mensurable  ['menjarabl]  maalelig,  *ogs. 
maalbar.  mensuration  [men/w're'Jan]  Maaling  c. 

mentagra  [men'tagra,  'mentagra]  path  Mentagra, 
Hageskurv,  Skaeggepest,  Skseggesyge  c. 

mental  ['mental]  Hage-;  >  region,  mental  ['mental] 
mental,  Sinds-,  Aands;  aandelig,  indre.  Jvf  note!  ~ 
arithmetic  or  computation  Hovedregning  c;  evidence 
as  to  his  _  condition,  bans  mentale  Tilstand;  _  con- 
fusion, is.  Begrebsforvirring ;  ~  faculties  Sjaels-  el. 
Aandsevner;  bid  a  ~  farewell  to  i  Tankerne  sige  (el. 
sige  et  stille)  Farvel  til .  .  .;  work  a  sum  by  the  ~ 
process,  i  Hovedet;  _  reservation  stiltiende  Forbehold. 
mentality  [men'taliti]  Aandsvirksomhed ;  Forstands- 
virksomhed;  Forstand;  aandelig  Habitus  c,  Aandsprseg 
n,  Aandstype,  Aand  c  [mental  cast  or  habit];  Aands- 
evuer,  Evner  pi;  Aandrighed  c;  strong  ~;  Hudibras 
has  the  same  hard  ~,  [ub0jelige  Aandstype]  keeping 
the  truth  at  once  to  the  senses  and  the  intellect;  a 
lady  of  more  than  ordinary  ~.  mentally  ['mentali] 
ad  sjselelig;  i  (el.  med)  Tanker;  i  Tankerne,  i  sit  stille 
Sind;  mat  i  Hovedet;  the  calculation  is  done  ~;  ~  de- 
ficient svagt  udrustet  (med  Evner);  abnorm;  was  ex- 
cused school  as  ~  deficient;  „  and  physically  efter 
Aanden  og  efter  K0det,  i  Sind  og  Skind,  aandelig  og 
legemlig,  p.  Sjsel  og  Legeme.  mentation  [men'te^an] 
Sjselsvirksomhed,  Aandsvirksomhed  c. 

Menteith  [men'ti  b].  Is.  Sir  John  _,  som  forraadte 
Sir  William  Wallace  t.  Kong  Edward.  Det  aftalte 
Signal  var  at  vende  et  Br0d  p.  Bordet.  Df.  Talemaaden 
never  turn  a  loaf  in  the  presence  of  a  ~ ! 

menthol  ['menboul,  -bal]  chem  Mentol  n,  et  hvidt, 
krystallinsk  Stof  af  Peber(*Pepper)mynteolie,  t.  udvor- 
tes  Brug  mod  nerv0s  Hovedpine. 

mention  f'men/an]  Omtale;  Nsevnelse  c.  Jvf  very! 
make  -  of  omtale  vt;  naevne  vt;  make  the  above 
honourable  ~  of  my  friend  give  min  Ven  deune  heed- 
rende  Omtale.  mention  ['men/an]  vt  omtale;  nsevne 
[for  to],  Jvf  cursorily,  honourably,  3.  worth!  be  ~ed, 
ogs.  komme  p.  Tale,  p.  Omtale;  not  to  ~  for  ikke  at 
tale  om  .  .  .;  don't  ~  it!  isser:  intet  at  tale  om!  ingen 
Aarsag!  intet  at  takke  for!;  selvTak!  Efter  Undskyld- 
ning:  jeg  be'er!  alt  forladt!  do  not  let  that  be  ~ed! 
isser:  tal  ikke  om  det!  above  ~ed  ovenomtalt,  oven- 
nsevnt;  1  have  heard  it  ~ed,  ogs.  jeg  har  h0rt  tale 
derom;  ~ing  that,  [siden  jeg  taler  om  det,  apropos 
derom]  I  may  tell  you,  between  ourselves . . .;  in  the 
attitude  ~ed,  ogs.  i  den  beskrevne  Stilling;  hearing  my 
name  ~ed,  mit  Navn  naevne;  _  no  names!  nsevn  ikke 
STavne !  some  little  puppy  not  ~ed,  som  skal  (. . .  skulde) 
vsere  unsevnt ;  now  you  ~  the  subject  (or  it) . . .  nu  da 
De  siger  det .  .  . ;  among  his  works'  may  be  ~ed,  kan 
maerkes  .  . . ;  no  harm  worth  .ing  ingen  nsevnevserdig 
Skade,  ingen  Skade  at  tale  ( p  snakke)  om.  mention- 
able  ['menjanabl]  som  kan  omtales  el.  nsevnes. 


fe1]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [3]  the;  [b]  thin;  [/]  s/>e;  [g]  measure;  Fnl  sing;  [a,  a,  c]  osr.  vaklende  med  [a] 


Mr,, 


680 


mer 


Meatone  [men'toun(e)J  8. 

Mentor  ['menta  8,  -ta]  myth  Mentor,  mentor  ['men- 
tA'»,  -to]  Mentor,  (vis,  tro)  Raadgiver,  Vejleder  c;  the 

of  his  youth,  mentorial  [men'ta'rial]  raadeude, 
raadgivende,  vejledende. 

Mentz  [mentsj  Mainz  n,  the  surrender  of  -. 

menu  [mi'nju',  fr.]  fr.  Menu,  Spiseseddel  c  [bill-of- 
farej. 

menjie  ['menji],  menzie  ['menji;  'menzi]  sc  Familie 
c;  (Hevdings)  F01ge  n  [followers];  Hser  [army];  Maengde 
c  [multitude,  crowd];  before  all  the  .. 

Menzies  ['miniz,  'menjiz;  'menzizl  s.  Meols  [melz, 
me'lz]  8.  Mephistophelean  [mefisto'fl  Ijan]  mefistofelisk. 
Mephistophele*  [mefi'stafili'z]  Mefistofeles,  (forkortet:) 
Meflsto.  Mephistophelian  [mefisto'fl  Ijan]  mefistofelisk. 

mephitlc  [mi'fitik]  mefitisk,  forpestet,  stinkende;  _ 
acid  or  air  undert.  Kulsyre  c  [carbonic  acid],  mephitis 
[mi'faitis]  mefitiske  Uddunstninger  pi,  forpestet  Stank 
c;  zoo  Stinkdyr  n  [skunk],  niephitlmn  [-tizm]  mefitiske 
Uddunstninger  pi,  forpestet  Stank  c  [mephitis], 

mercantile  ['ma  kantil;  -tail]  Kebmands-,  Handels-, 
merkantil;  _  gymnasium  Handelsgymnasium ;  the  ~ 
line  Forretningsvejen;  Handelsstanden. 

mercaptan  [ma-'kaptan]  chem  Merkaptan  n.  CsHeS, 
en  Vsedske  sammensat  af  Vinaand,  hvis  lit  (Surstof) 
er  erstattet  af  Svovl. 

Mercator  [ma-'keita]  Mercator,  egl.  (Gerhard)  Kauf- 
mann,  Matematiker  &  Geograf  t  1594;  -'s  projection. 

mercenarily  ['ma  sinarili]  ad  som  en  Lejesvend,  som 
Lejesvende;  af  egennyttige  Hensyn.  mercenary  ['ma  - 
sinari]  lejet,  hyret;  salgbar,  (kun  som  Prsedikat:)  tilfals; 
krsemmeragtig;  egennyttig,  lav;  his  _  followers,  i  Hinge- 
agt:  bans  hyrede  Felge  n;  a  -  soul  en  Krsemmersjsel. 
mercenary  ['ma'sinari]  Lejesvend  c;  pi  ogs.  Lejetropper. 

mercer  ['ma-sa]  Manufakturhandler  c,  Silke-  og  Uld- 
varehandler.  mercery  ['ma'sari]  Manufaktur-Handel  c; 
-Varer  pi,  F  Manufaktur  c. 

merchandise  ['ma  tjandaiz]  Varer  pi,  the  people's  _ 
was  flowers;  much  [mange]  _.  merchant  ['ma'tjant] 
Haudlende;  is.  (storre)  Handlende,  Grosserer,  *ogs. 
Grossist  [wholesale  ~] ;  sc  Handelsmand,  K0bmand, 
Detailhandler,  Detaillist  c  [shopkeeper];  law  ~  Handels- 
ret  c;  /  would  have  law  ~  for  them  too.  Sheridan, 
Sc.  f.  Scandal  II.  2;  _  captain  Koffardikaptajn(*-kap 
tein),  service  Koffardifart  c,  tailor  Skraedder  m.  Vare- 
lager.  merchantable  ['ma'tjantabl]  gangbar,  afsaettelig, 
kurant.  merchant  {man  [man],  — ship  Handelsskib, 
Koffardiskib  n,  F  Koffardimand  c. 

Mercia  ['ma-sia,  -<f(i)a]  Mercia  n,  et  git  Rige  som 
strakte  sig  fra  Havet  p.  begge  Sider  af  Trent  t.  Wales. 
Mercian  ['ma7(i;an]  mercisk;  s  Mercier  c. 

merciful  ['ma-sif(u,l]  barmhjertig,  naadig;  skaan- 
som  [mod  to].  Jvfagent,happening!  mercifully  [-fulij  ad 
barmhjertig,  &c;  skaansomt;  v.  et  naadigt  Forsyns  Til- 
skikkelse,  heldigvis  merciless  ['ma'silesj  ubarmhjertig 
[mod  on];  hjerteles;  skaanselles,  uskaansom;  the  - 
tempest,  waves;  a  -  tyrant.  mercilessly  [-11]  ad 
ubarmhjertig;  skaansell0st;  uden  Naade  og  Barmhjer- 
tighedj  caned  him  _. 

mercurial  [ma'kjuarial]  merkurmaessig;  livlig,  fuld  af 
Liv  og  Kraft;  kebmandsmsessig,  handelsmsessig,  listig 
[crafty];  chem  Kviks01v-,  merkurial(sk);  a  ,  nation, 
youth;  -  medicines,  preparations ;  _  wand  Merkur(s;- 
stav;  the  _  wand  of  commerce,  mercurial  [ma'kjuarial] 
chem  Merkurial(e),  Kviks01vprseparat  n.  mercuriale 
[makjuari'a'l]  fr.  dr0j  Irettessettelse,  F  Nsese  c.  mer- 
curialist  [ma'kjuarialist]  Person  f0dt  under  Merkurs 


Tegn;  livlig  (.  .  .  flygtig,  ustadig)  Person;  Le^e  c  som 
gerne  ordinerer  Merkurialia.  mercurialize  [-laiz]  vt 
behandle  med  Kviks01vmidler;  behandle  med  (.  .  . 
bade  1)  Kvikselv.  mercuriflcation  [makjuarifi'ke'/an] 
chem  Udtraekning  af  Kvikselv;  Amalgamation,  For- 
kvikning  c.  mercurify  [ma'kjuarifai]  vt  udvinde  Kvik- 
s01v(et)  af;  amalgamere,  forkvikke.  Mercury  ['ma1- 
kjwri]  Merkur,  Merkurius;  fig  Budbringer;  Avis  o;  - 
docken,  wild  -  $  stolt  Henrik  c:  Chenopodium  bonus 
Henricus;  ~'s  finger  $  vild  Saffran  c  [wild  saffron]; 
it  is  not  from  every  wood  that  we  make  a  ~  o :  hvad 
der  er  slaaet  t.  en  Skilling,  bliver  aldrig  t.  en  Daler 
(e  qvovis  ligno  Mercurius  non  fit),  mercury  ['ma  kjuri] 
chem  Kvaegselv,  ogs.*  Kvikselv;  Kviks01v-Prseparat, 
-Middel,  Merkurial(e)  n;  the  ~  [ogs.  Barometret;  Termo- 
metret]  rises;  the  ~  stood  at  sixty-two. 

Mercntio  [ma'kju  /iou].  Romeos  vittige  og  fine  Ven  i 
Shakespeares  R.  og  Julie. 

mercy  ['ma-si]  Barmhjertighed ;  Naade  c.  Jvf  4.  lie, 
tender!  „  on  me!  barmhjertige  Gud!  Gud  forbarme 
sig!  cry  _  bede  om  Naade,  F  °ede  om  godt  Vejr;  it 
was  a  .  [en  Guds  Lykke]  none  of  them  were  drowned; 
have  _  have  Barmhjertighed  [med  on],  forbarme  sig 
[over  on];  God  have  ~  upon  them!  Gud  vsere  dem 
naadig !  not  to  show  him  ~,  show  him  no  ~;  be  at  the  - 
of...  (at  his  .)  vaere  i  Ens  (bans)  Haand  el.  Void,  vaere 
udleveret  til  En  (ham) ;  drift  about  at  the  ~  of  wind 
and  current  drive  (om)  f.  Vind  og  Str0m;  entreat  for  ~ 
bede  om  Naade ;  for  ~'s  sake  for  Guds  Skyld ;  in  ~  af 
Barmhjertighed;  af  sin  &c  Naade;  for  Barmhjertigheds 
(*ogs.  Saelebods)  Skyld;  in  -  to  yourself  f.  Deres  egen 
Skyld;  a  labour  (or  work)  of  -  en  Barmhjertigheds- 
gerning;  a  sister  of  ~  en  barmhjertig  S0ster;  left  to 
the  tender  mercies  of  its  enemies  udleveret  t.  sine 
Fjender  (*Fiender),  t.  sine  Fjenders  (*Fienders)  Naade; 
recommend  him  to  the  King's  -~,  til  Benaadning; 
..seat:  tine  _  Naadestolen. 

mere  [mia]  prov  &  poet  Vandpyt,  Vanddam;  80  c, 
*ogs.  Vand  n.  Jvf  ea!  mere  [mia]  git  Grsense  c,  Skel 
n.  mere  [mia]  blot  (og  bar),  idel,  ren,  simpel,  lutter. 
Jvf  accident,  conjecture,  2.  lie,  malice,  nothing!  by  a 
~  accident,  by  the  ~st  of  accidents  v.  et  rent  Tilfselde; 
a  -  boy  or  lad  en  pur  (*ogs.  blottende)  ung  Dreng 
(*Gut);  the  ~st  [(allerede)  de  f0rste]  elements  of  the 
problem;  the  _  idea  den  blotte  Tanke,  allerede  Tanken; 
the  ~st  schoolboy  knows  that,  is.  del  ved  hvert  Barn; 
the  ~st  trifle  den  st0rste  Bagatel;  all  these  are  ~  [lutter] 
words;  a  ,  youth  en  pur  (*ogs.  blottende)  ung  Mand. 

Meredith  ['meradib].  Is.  George  -,  Romanforf.,  f0dt 
1828,  og  Owen  ~,  Navneskjul  f.  Robert  Lord  Lytton 
f  1891. 

merely  ['miali]  ad  blot  (og  bart),  ene  og  alene;  not  ~ 
ikke  blot,  ikke  alene,  F  ikke  bare. 

merenchyma  [mi'rerjkima]  ^  Merenkym  n,  sfserisk 
Cellevsev. 

Meres  [miaz]  s. 

merest ead  ['miasted]  prov  &  poet  Gaard  c  [farm]. 

meretricious  [meri'tri/as]  Sk0ge-,  sk0geagtig,  -msessig; 
g!0dende,  grel,  skrigende,  *ogs.  gloret  [gaudy,  showy, 
tawdry];  _  arts;  ~  dress,  ornaments. 

merganser  [ma'gansa]  >  stor  Skallesluger,  stor  Hav- 
gasse,  Sk0rand,  *stor  Fiskeand  c:  Mergus  merganser. 

merge  [ma  dg]  vt  nedssenke;  fig  lade  opsluges,  lade 
gaa  op ;  slaa  sammen  [t.  en,  t.  e  t  into  one] ;  insen- 
sibly ~d,  bl.  a.  som  gaar  umaerkelig  over  i  hverandre; 
the  outlines  become  ~d,  flyder  sammen,  flyder  ud;  be  ~d 
in,  isaer :  gaa  op  i,  smelte  sammen  med;  the  individual 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool-  ['ba]  Trykstavelse,  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&1  hot;  [A]  but;  [&•]  hwrt;  [9]  inner; 


mer 


681 


Mer 


is  to  be  obliterated,  or  -d  in  the  mass,  merge  w 
synke  ned;  opsluges,  sluges;  smelte  sammen;  jur  hjem- 
falde,  fortabes;  bortfalde  [lapse];  ethereal  and  softly 
merging  [sammensmeltende]  colours;  my  right  over 
Glenallan  ~s;  ~  in  or  into,  bl.  a.  smelte  sammen  (el. 
gaa  let)  med.  merger  ['ma'dga]  Nedssenker;  Opsluger, 
Optager;  jur  Opgaaen,  Indgaaen  c  [absorption  of  one 
estate  &c  in  another], 

Meribah  ['meriba']  bibl. 

mericarp  ['merika  <>p]  $  Merikarp  n,  «Delfrugt»,  bl. 
de  skaermblomstrede. 

meridian  [mi'ridjan]  Middag  git;  H0jde  c,  -Punkt, 
h0jeste  Punkt  w;  rigeste  Blomstring,  Middagsh0jde 
[noonday];  ast  Meridian;  sc  git  Formiddags-  el.  Mid- 
dagssnaps  (*-dram)  c.  Se  Ch's  J.  1897,  27 '/  to-morrow 
afore  ~  p  f0r  Middag  [ante  meridiem].  Marry  at, 
J.  Faithf.  145  T;  when  in  the  „  of  his  glory  (da  ban 
var)  i  sin  Glanstid,  p.  H0jden  af  sin  Hseder  el.  An- 
seelse;  she  is  on  [i]  the  .  at  sunset;  come  to  the  _ 
komme  i  Meridianen,  kulminere.  meridian  Middags-; 
h0jest;  the  hero  enjoyed  his  ~  glory,  meridional  [mi- 
'ridjanal]  Meridian-;  Syd-,  sydlig;  «  arch  Meridianbue; 
_  distance;  ~  parts,  meridionality  [miridja'naliti] 
Vseren  i  Meridianen,  Kulmination;  Sydlighed,  sydlig 
Beliggenhed  c. 

merils  ['merilz]  sp  M011e,  *Triptraptrsesko  c  [five- 
penny  (or  ninemen's)  morris].  Jvf  bumblepuppy! 

meringue  [ma 'ran,  fr.]  fr.  Marengs,  *ogs.  Pigekys  c 
[kiss];  ~d  apples  glasserede  ^bler,  i  Kogekunsten. 

merino  [mi'ri-nou]  Merino-,  af  Merinofaaret.  af 
Merinould;  s  Merino;  -Faar  n :  Ovis  aries  [~  sheep], 

meriones  [meri'o^ni'z]  amr  soo  L0bernus  c. 

Merioneth  [(')meri'anip].  Egl  «Mejeri»,  et  Shire  i 
Nordwales. 

merismatic  [meris'matik,  -riz-]  soo  ^  merismatisk, 
som  foregaar  v.  Deling  i  Celler  &c;  _  growth. 

merit  ['merit]  Fortjeneste;  fortrinlig  Egenskab,  Dyd 
c,  Fortrin  n.  Jvf  demerit,  intrinsic,  submit!  .s  bl.  a. 
Fortjenester  pi,  Fortjeneste  c;  Vserd  c;  the  ~s  of  the 
case  Sagens  Realitet ;  Sagens  Beskaffenhed  c ;  I  claim 
no  ~  in  (or  make  no  ~  of,  take  no  ~  to  myself  for) 
declining  the  [regner  mig  det  ikke  t.  Fortjeneste,  at  jeg 
afslaar  dette]  offer;  discuss  the  .s  of  the  bill  [realitets- 
behandle  Loven]  in  committee;  the  _  of  the  trick  lies 
[Kunsten  stikker]  in  the  celerity  with  which . . .;  make 
a  ~  [Dyd]  of  necessity;  in  order  of  ~,  isser:  efter  Ka- 
rakterordenen,  efter  de  erholdte  Karakterer;  a  man 
(work)  of  great  ~  en  meget  fortjent  Mand  (et  fortjenst- 
fuldt  Arbejde) ;  more  on  account  of  his  Majesty's 
favour  than  any  _  of  my  own,  end  af  egen  (el.  min) 
Fortjeneste;  no  cause  was  decided  upon  its  own  ~s, 
afgjort  efter  sit  eget  Indhold,  sin  Realitet;  looking  at 
it  on  its  own  ,s  naar  man  betragter  det  i  og  for  sig. . .; 
through  no  ~  of  my  own  uden  egen  (el.  min)  Fortje- 
neste; arrogant  (ugly)  to  a  „  F  hoffaerdig  (grim,  ogs.* 
styg)  som  en  Ulykke.  merit  ['meritl  vt  fortjene  [Tak 
thanks],  merit  vi  g0re  (.  .  .  have  gjort)  sig  fortjent. 
meritedly  ['meritidli]  ad  med  Rette;  efter  Fortjeneste. 
meritorious  [meri'ta'rias]  fortjent  [well-deserving];  om 
Ting:  fortjenstlig,  fortjenstfuld;  a  „  action;  a  ~  man; 
recommendation  for  _  passing  Indstilling  c,  til  Eks- 
amen.  meritoriousness  [-nes]  Fortjenthed  c,  Fortjene- 
ster pi,  Fortjenstfuldhed  c. 

Meriral(e)  ['meriveU]  s.    Meriweather  ['meriweSa]  s. 

merken,  merkin  ['ma  kin]  orig  Paryk  t  [wig];  Kanon- 
visker  f;  si  Mus  c  [woman's  privities]. 

merle  [ma'l]  f  &  »c  Sortdrossel,   *Sorttrost  c  [black- 


bird],   raerlie  ['ma'li]  git  &  poet.  Se  merle!  the  mavis 
and  ~  are  ringing. 

merlin  ['ma-lin]  %.  Blaa-,  Dvserg-,  Stenfalk,  lille 
Spurveheg:  Falco  lithofalco  s.  cesalon;  Troldmand  c. 
Merlin  ['ma  lin]  Merlin,  en  Troldmand  i  Sagnene  om 
Kong  Artur. 

merling  ['ma'lirj]  jf  Hvidling,    F  Hvilling,   *Hvitting 
c:  Gadus  merlangus  [whiting]. 
p  ^merlon  ['ma'lan]  fort  Merlon,  Murtakke,  Murtinde  c. 

mermaid  ['maTne'd]  Havfrue  c;  ~'s  glove,  den  st0rste 
britiske  Svampart;  the  Mermaid,  ogs.  et  londonsk 
Vaertshus,  hvor  Shakespeare,  Ben  Jonson  o.  a.  m0dtes. 
Derefter  the  Mermaid  Series,  en  Rsekke  Udgaver  af  de 
gamle  Dramatikere.  merman  ['ma'man]  Havmand. 

meroblast  ['marobla'st]  Meroblast  c,  i  Biologi:  et  Mg 
som  bar  baade  en  spirende  og  en  naerende  Del.  Mods. 
hole-blast, 

merocele  ['miarosi  1]  path  Laarbrok  n. 

Merodach  [mi'ro«dak,  'merodak].  En  babylonisk 
Konge;  Bogyn-Merodac-ap-Mogyn.  Thackeray,  Snobs 
VII  T, 

Meroe  ['meroui  ]  s.  Merope  f'meropr]  myth  &  ast 
Merope,  en  af  Plejaderne. 

meropidan  [mi'rapidan],  merops  ['miaraps]  "^  Biseder  c. 

merosome  ['merosoum]  soo  Merosom  n,  en  af  de  Dele 
I  hvoraf  et  Dyr  er  dannet. 

Merovingian  [mero'vindg(i)an]  merovingisk;  s  Mero- 
vinger  c.  Merrilies  ['merili  z] :  Meg  ~,  en  gammel 
Zigeunerske  i  Scotts  Guy  Mannering. 

Merriker  ['merika]  p  Amerika  n.  Merrikin  ['merikinj 
p  amerikansk;  s  Amerikaner  c. 

merrily  ['merili]  ad  lystig. 

Merrimac  f'merimak];  the  ~  Merrimac  c,  en  Flod  i  De 
forenede  Stater,  og  the  _  Merrimac  n  (&  c),  et  Panser- 
skib  der  p.  Hamptons  Red  i  1862  laa  under  i  Kampen 
m.  Monitor. 

merriment  ['merimant]  Lystighed  c.  merry  ['men] 
rask,  livlig;  lystig;  -  Andrew  Bajads  c;  -  dancers 
Nordlys  n  [aurora  borealis,  northern  lights];  ~  Dun 
of  Dover  &  den  store  Mangfoldighed :  i  Matrosfortsel- 
linger  et  Skib  af  fabelagtigt  Omfang;  the  Merry 
Maidens,  et  Stenmindesmserke  v.  Penzance  (Cornwall); 
the  ~  monarch,  om  Karl  II;  make  ~  holde  sig  lystig, 
more  (el.  muntre)  sig;  leve  lystig;  make  ~  with  (or  at 
the  expense  of)  g0re  sig  lystig  over;  made  themselves 
.  [gjorde  sig  tilgode]  with  the  stolen  liquor;  — go- 
round  ['merigou'raund]  sp  Karussel  c;  —go-rounder 
[-9]  si  Moro  c,  L0jer  pi;  Oh,  my  eye!  here's  a  _/ 
.make  vi  leve  lystig;  g0re  sig  tilgode  [med  OM];  - 
together  on  the  proceeds;  ..making  Lystighed  c,  lystigt 
Lag  n;  bound  for  some  ~;  _man  git  Krigsmand;  Mr. 
Merryman,  p.  Markeder  &c:  Hansvurst,  Clownen,  *ogs. 
Muntrationsraaden.  Ogs.  Mr.  Funnyman;  .thought 
Spore  c,  N0gleben,  Gaffelben  n,  paa  Fjederkrfe;  a  _ 
brooch. 

Merse  [ma's]  t  Merse,  (nu:)  Berwickshire  n.  Mersey 
['ma'zi]:  the  ~  Mersey  c,  en  Flod  i  Vestengland.  Falder 
i  Havet  noget  nedenfor  Liverpool. 

mersion  ['ma'/an]  Nedssenkning  c,  &c  [immersion]. 

Merthyr  ['ma  pa]:  —Tydvil  ['tidvil],  By  i  Glamorgan- 
shire (Wales).  Merton  ['ma  t(a)n].  Is.  Walter  de  ~, 
Biskop  af  Rochester  i  XIII  Aarh.,  Stifter  af  -  College 
(Oxf.),  og  Tommy  ~,  en  af  Hovedpersonerne  i  Thomas 
Days  Sandford  and  ~.  Mem  ['meru  ]  hind  myth  Meru 
n,  et  Fabelbjerg  i  Verdens  Midte,  Vishnus  Bolig,  Hin- 
duernes  Olymp. 


[e»]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  she,  [g|  measure;  [rj]  sing    [a.  a,  e]  osv    vaklende  med  [a]. 


mer 


682 


mes 


•eras  ('miaras]  arch  Merus  c,  plan  Flade  mellem  en 
Triglyfs  Fordybninger. 

Merf  [ma  v]  Merv,  Merw  w,  en  By  i  Turkmannernes 
Land.  Merfale  ['ma've'l]  «.  mervousness  ['ma'vasnes] 
joe  Russerfrygt  c.  Dannet  ca.  1880  af  Merv,  Lighed 
m.  nervousness. 

mesa  ['me'so]  sp  Bord  [table];  geol  Taffelland  n;  on 
</»e  edge  of  this  -  ore  found  the  ancient  workings  of 
the  mine. 

mesalliance  [fr.,  mezali'arjs]  fr.  Mesalliance,  uligebyr- 
dig  Forbindelse  c. 

meKaraic  [mesa're'ik]  an  at  til  Kreset  herende  fines- 
enteric]. 

mesaticephallc  [mesatise'falik]  mesatikefal,   med  (el. 

som  bar)  en  Hoved-Indeks  mellem  kort  og  langskallet 

im-sdames  [fr.,  mellda'm,  'mezdamz]  fr.  mine  Damer; 

Fruer(ne).    I  Ental:  madame. 

meseeras  [mi'si  mz]  r  mig  tykkes,  (som  Indskud:) 
tykkes  mig.  Jvf  methought ! 

in*-M-nii>ry:i  nt  IM-III  urn  [rnesembri'anbimam]  ^  Isplante  c. 
mesencephalic    [mesensi'falik]     mesenkefal,     anbragt 
midt  i  Hovedet. 

mesenteric  [mesen'terik]  anal  mesenterisk,  Kres-;  _ 
arteries,  glands,  mesentery  ['mesantari,  'mez-]  anat 
Mesenterium,  Kr0s  n. 

mesfaith  [mes'feip]  Vrangtro  c.    Tennyson. 
mesh    [me/]    Maske  c   (coH   Masker  pi),    i    Fiskenet; 
Netbor   n   (*c);    Filerpind  c;    Net,   Garn   n;    Msesk  c 
[mash];   a  net  of  rather  fine  -;   of  large  .,  ogs.  stor- 
masket,  grovmasket.    mesh  vt  snsere,  fange  (i  sit  Garn, 
sine    Garn).      meshed    [me/t].      I    Smstgg:    -masket; 
small-meshed. 

meshumet  [me'/Amet]  d0bt  Jede,  Apostat  c. 
meshy  ['me/i]  masket;  fileret,  knyttet. 
mesial  ['mesjal,  'mi  zjal,  'mi-gal]  Midter-,  ogs.*  Midt-, 
Halverings-,   halvereude;   undert.  vendt   mod  (el.  sect 
fra)  Midtplanet;   the   ~  aspect  of  an  organ  et  Organs 
Udseende  seet  fra  Midtplanet;   -  line  Midtlinie,    Hal- 
veringsliuie;  -  plane. 
mesjid  ['mesdsid]  Moske  c  [masjid]. 
incslin  ['meslin,  'mez-j.     Se  maslin! 
Mesmer  ['mezmaj.    Is.  Friedrich  Anton  _  t  !815,  en 
Schwejzer,  der  paastod,  at  Magnetisme  v.  visse  Haand- 
greb  (Ber0ring,  Strygning  &c)  kunde  vsekkes  i  og  over- 
fares   p.    det  dyriske   Legeme.      mesmeree   [mezma'ri-j 
mesmeriseret,    magnetiseret   c.     mesmeric  [mez'merik] 
mesmerisk,    mesmeristisk;    „    trance,    ogs.    magnetisk 
S0vn.    mesmerism    ['mezmarizm]  Mesmerisme,  (dyrisk) 
Magnetisme  c.    mesmerist  [-rist]  Mesmerist  c.    mesnirr- 
ixation  [-rai'ze'/an]   Magnetisering  c.     mesmerize  ['mez- 
maraiz]  vt  maguetisere.    mesmerizer  f-a]  Magnetis0r  c. 

mesae  [mi-n]  jur  Mellem-.  I  nogle  Udtryk:  .  lord 
Underlensherre;  -  process  Procedure  c;  -  profits  Ud- 
bytte  i  Mellemtiden  o :  Udbyttet  af  en  Ejendom  i  den 
Tid  En  med  Urette  bar  vaeret  ber0vet  den.  F.  Eks. 
Macaulay,  History  1 176  &  191  T. 

meso  [meso-]  i  Smstgg.  Mellem-,  Middel-.  mcso- 
blatt  f'mesobla  st]  Cellekaerne  [nucleus].  mesocarp 
[-ka-»p]  ^  Mellem(fr0)hinde  c.  mesocephalic  [-si'falik], 
mesocephalous  [-'sefalas]  mesokefal,  mellemskallet. 
mesognathous  [me'sagnabas]  mellemksebet,  *mellem- 
kjaevet,  i  Antropologi. 
mesole  ['mesoul]  chew,  Mesol  n. 

mesophloeum  [meso'fli'am]  ^  Barks  midterste  Cellelag 
n.  Mesopotamia  [mesopo'te'mja]  Mesopotamien  n,  F 
ogs.  om  Eaton  Square  og  Streget  derom  [Cubittopolis], 
•amt  om  en  Spadserevej  ved  Oxford ;  the  true  _  ring, 


spottende:  «den  aegte  niesopotauiiske  Klang»,  om  nt 
h0jtravende  og  ubegribeligt.  Mesopotamian  [-mjan] 
mesopotamisk.  mesosperm  ['mesospa-m]  ty  anden 
^Eggehinde  c  [secundine].  mesothetic  [meso'betikj 
\  mellemstillet ;  \  formidlende;  the  „  art  of  the 
future.  Kingsley,  Yeast  277  T;  by  action  alone  you 
prove  the  _  fact  which  underlies  and  unites  them. 
Ibid.  320.  mespthorax  [-'pa  raks]  ent  Mellembryststykke 
n.  mesozoic  [-'zouikj  geol  mesozoisk;  the  -  age  or  era, 
ogs.  Middeltiden. 
mespilus  ['mespilas]  $  Mispel  c. 
mesquite  ['meskit,  me'ski  t]  amr  ^  Mesquite-Trse  n, 
Busk  c. 

1.  Mess   [mes]  t  Mester,    Magister   c,    som   Titel   f. 
Gejstlige;  -  John. 

2.  mess  [mes]  (forvirret)  Blanding,  (forvirret,  blandet) 
Masse  c,    Miskmask,    Sammensurium  n   [medley,  mix]; 
Forvirring  [confusion];   Uorden   c   [disorder];  Roderi, 
Rod  [litter,  jumble];  Griseri,  S01  [nastiness];  Smuds  n 
[dirt];   I   hate  paint,  dyes,    and   those   .es,   og  sligt 
S01eri,   og  sligt  S01  [messy  things];  make  a  ~,   isser: 
s01e    vi;    make    a    ~    of    bringe   i   Forvirring,     *ogs. 
kaste   om   hinanden ;    fig    ogs.    forplumre,    forkludre; 
spolere,    0delaegge    [sine   Klseder   his   clothes];    tilsele, 
tilsmudse  [sine  Klseder  his  clothes];   make  a  (great)  • 
in  a  room  bringe  et  Vserelse  i  (stor)  Uorden,   rode  (el. 
husere)  i  Vserelset,    kaste  alting  hulter  t.  bulter,  *ogs. 
rode  udover;  make  a  ~  of  himself,  is.  s01e  sig  til;  make 
a  _  of  it  bringe  det   (.  .  .  det  hele)  i  Forvirring  (*ogs. 
i  Floke,   i  Vase),   kaste  det  hulter   t.   bulter;  fig  ogs. 
forplumre  (el.   forkludre,    forvr0vle)  Sagen;   forplumre 
(el.  forvr0vle)  sig;   he  made  a  ~  of  it,  *ogs.  det  gik  i 
Vase  f.  ham ;  what  a  nasty  ~  [hvor  (*ogs.  saa)  du  bar 
s01et]  on  your  napkin!;  the  house  was  in  a  ~,  i  den 
st0rste  Uorden;    be  in  a  fine  (or  nice,  pretty)   ~  sidde 
net  i  det;  we  are  in  a  fine  .1  ogs.  saa  staar  vi  der!   I 
found  the  room  in  such  a  ~,   i  saadan  Uorden,  saa 
uordentligt,   saa  rodet;   make  a  place  in  a  ~,  bl.  a. 
husere  slemt  p.  et  Sted;   get  (himself)  into  a  ~  paa- 
drage  sig  Ubehageligheder,  komme  i  Ulejlighed,  komme 
ilde  afsted,    F*  ogs.   faa  Fortraeder;    he  got  into  a  ~ 
with  his  accounts,  is.  der  var  Uorden  (F*  ogs.  Ugreie) 
i  bans  Regnskaber. 

3.  mess  [mes]  vt  isaer:  rode  i;  forplumre,  forkludre; 
spolere,   0delaegge;   tils01e.     Se  make  a  ~  of!     it  ~es 
one's  things  so  to  pick  them   to  pieces;  ~  a  pair  of 
trousers;  .  the  whole  business  forkludre  Sagen. 

4.  mess   [mes]   vt  F  rode;   kludre;   fingerere,    *ogs. 
klusse    [meddle];     s01e;     indblande     sig1    [interfere, 
meddle};  ~  about  svseve   (el.  flyde,  lavere,  *ogs.  vaeve, 
p  svive)  om ;    svseve  .  .  .  om  i,  om  paa ;    ~  with,  bl.  a. 
blande  sig  i  [uvedkommende  Sager  what  is  no  business 
of  his];  forstyrre  [ham  i  bans  S0vn  his  sleep];  fingerere 
(el.  r0re)  ved   [Vserket  the  insides],   *ogs.  klusse  paa; 
fare  ilde  med,  spolere,  F  g0re  Kaal  paa. 

5.  mess  [mes]  Ret,  Servering  [dish  (or  quantity)  of 
food  set  on  a  table  at  one  time];  Portion;  J£  Portion, 

Luns  [allowance];  &  Messe  c,  Teltlag  n;  J, 
Messe,  Bakke  c,  Bakslag  n.  Jvf  flying!  a  ~  of 
oeas  for  dinner;  a  ~  of  [et  Foder]  oats  for  a  horse; 
a  -  of  pottage*;  these  heaps  were  called  out  the  same 
as  ~es  in  a  barrack  room;  dine  at  -  spise  i  Messen; 

1  Costermongers  refer  to  police  supervision  as 
messing.  The  Slang  Dictionary. 

»  Disse  to  Udtryk  t0r  nu  naermest  vsere  provinsielle 
og  amr). 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&  ]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a~]  hwrt;  [a]  inner; 


mes 


683 


Met 


divide  the  men  into  ~es  &  fordele  Mandskabet  baksvis; 
lost  the  number  (or  was  scratched  out)  of  his  ~  gik 
over  t.  Forstserkningen,  gik  nedenom  og  hjem,  ogs.* 
gik  ad  undas,  gik  al  K0dets  Gang,  *ogs.  gik  nedenom 
hjem;  maatte  bide  i  Grsesset. 

6.  mess  [mes]   vi  spise,    <£,  skaflfe;    _   together,  ogs. 
vaere  i  samme  Teltlag,  &  vsere  i  samme  Bakke. 

7.  mess    [mes]    vt   bespise;    is.   prov   &    amr   fodre 
[Kvaeg,   Kreaturer  cattle] ;   inddele  i  Teltlag  (&  i  Bak- 
slag). 

message  ['mesidg]  Bud,  Budskab  n  [communica- 
tion]; Depeche;  Depeche  c,  Telegram  n  [telegram, 
wire,  cable];  Besked  [information];  Udfordring  c  [chal- 
lenge]; Budskab,  f.  Eks.  en  Fyrstes  t.  National forsam- 
ling;  ^Erende;  git  &  sc  Gesandtskab  n  [ambassadors]. 
Jvf  defiance,  flash!  deliver  a  ~,  ogs.  afgive  en  Besked; 
go  -s  gaa  ^Erender;  send  a  -  of  excuse  sende  Afbud; 
come  of  a  ~,  i  (el.  med)  .ZErende;  run  of  -s  10be 
JErender;  be  absent  on  a  ~  vsere  ude  (i)  et  ^Erende; 
form  Telegramblanket; lad  Bydreng,  *Visergut. 

Messalina  [mesa'laina]  s. 

niessan  ['mesan]  sc:  -  dog  lille  (*liden)  Hund;  Bonde- 
keter  c;  -  page  lille  (*liden)  Page  ?  Scott,  The  Abbot  186  T. 

mess|boy  ['mesboi]  &  Baksdreng;  — caterer  Messe- 
forstander. 

messenger  ['rues(t)ndga]  Bud ;  Forbud  w,  Forl0ber 
[harbinger];  Depechef0rer,  Kurer  [king's  (or  -queen's) 
~];  jur  Konkursforvalter,  Skifteforvalter;  &  Kabelaring 
«.  Jvf  express!  bring  to  the  ~  4>  kaste  Kabelaringen 
tilspils; at-arms  sc  Staevningsmand  c. 

Messenia  [me'srnja]  Messenien  n.  Messenian  [-jan] 
messeuisk;  s  Messenier  c. 

Messiad  [me'saiad] :  the  -  Messiaden.  Messiah  [me- 
'saia] :  (the)  ~  Messias  c;  when  ~  comes;  the  sufferings 
and  triumph  of  the  -.  messiahship  [-Jip]  Messias- 
Egenskab  c,  -Hverv  n.  messianic  [mesi'anik]  messiansk; 
the  ~  office,  character.  Messias  [me'saias]  Messias  c. 

messidor  ['mesi'da  a]  Messidor,  H0stmaaned  c,  lOde 
Maaned  i  den  republikanske  Kalender,  19  Juni— 18  Juli. 

messieurs  ['mesaz,  'me/az,  fr.j  Herrerne,  de  Herrer, 
d'Hrr.  Se  Note  til  2.  master!  Forkortet:  Messrs. 

in  ess  in  ['mesin]  sc  lille  (*liden)  Hund  c  [messan  dog],  \ 

Messina  [me'srna]  s.  Messinese  [mesi'nrz;  -s]  mes- 
sinsk;  s  Messiner  c. 

mess  |  mackerel  salt  Makrel  (i  hermetisk  lukkede  Daa- 

ser);  .man  ['mesmanj  ^  &  &  Restaurat0r  c; mate 

Messekammerat,  &  ogs.  Bakskammerat;  ~  tree  «skraat» 
Gummitrae :  Eucalyptus  obliqua;  — orderly  Kok  c; 

pork  is.  Skibsflsesk;  — president  Messeforstander  c; 

room  Officersmesse  c. 

Messrs  ['mesaz,  'me/azj.    Kort  f.  messieurs. 

mess  |  thin  us  Messet0j,  &  Skaffet0j  n;  —time  Spisetid, 
4,  Skaffeticl;  ..traps,  is.  Kogeredskaber. 

messuage  ['meswidg]  jur  Vaaningshus  n  med  Jord, 
Landgaard,  Ejendom  c;  this  property  consisted  of  five 
~s,  Gaarde. 

messy  ['mesi]  gr0det,  tyk;  p  klsebrig,  *ogs.  klissen, 
klisset;  a  soft  ~  dish,  as  porridge;  such  ~  things,  ogs. 
saadaut  S01eri  (el.  S01). 

mestee  [mes'ti']  Mestits  c.  meste/,  ['mesti'z  ?]  anglo- 
hind  Halvkastemenneske  n.  mestiuo  [mes'ti'no"], 
mestizo  [mes'ti  zou]  Mestits  c. 

mestrlal  fmestrial]  maanedlig.  I  Smstgg.  som  bi- 
mestrial. 

mesty  f'mesti].    Se  mestee  &  mestes! 

met  [met]  v  ni0dte  &c;  m0dt,  &c.  Af  meet;  j  maalte; 
maalt.  Af  mete. 


meta  [meta-].  Et  Prsefiks  som  betyder:  udover,  over, 
efter,  bag;  med;  mellem;  omveudt.  Meta  ['mi'ta]  F 
Meta,  Mette. 

metabasis  [mi'tabasis]  rhet  Overgang;  path  Forandring 
c.  metaboliau  [meta'bo«ljan]  Insekt  n  med  (el.  som 
undergaar)  Forvandling.  metabolic  [meta'balik]  For- 
vandlinga-;  -  process,  isser:  Stofskifte  n.  metabolism 
[mi'tabolizm]  Stofskifte  n,  i  Fysiologi.  metabolize  [  laiz] 
vt  assimilere,  optage.  metacarpus  [meta'ka  8pas]  anat 
Mellemhaand  c.  metacentre  [meta 'sen ta]  Metacentrum, 
Overfaldspunkt,  Stivhedspunkt  n.  metachronism  [mi- 
'takronizm]  Metakronisme,  Fejl  c  i  Tidsregningen, 
hvorved  nt  ssettes  senere  end  dels  virkelige  Tid.  meta- 
cism  ['metasizm]  Metacisme  c,  mangelfuld  Udtale  (. . . 
for  stserk  Brug)  af  Bogstav  m.  metagallic  [meta'galik] 
_  acid  Metagallussyre. 

metage  ['mi'tidg]  Maaling  c,  af  Kul;  Maalepenge  pi. 

metagenesis  [meta'dgenisis]  ogs.  Generationsskifte  n, 
Forplantning  uden  Avling.  metagenetic  [metadgi'netik] 
metagenetisk.  metagrammatism  [meta'gramatizm]  Bog- 
stavomflytning  c.  Jvf  anagram,  <fcc  ! 

metal  ['metl]  Metal  n;  fig  Malm  c  &  n;  Stenslag  n, 
Skaerver  pi,  Makadam  [road  ~J;  Glasmasse  c;  J>  art 
Skyts  n  [~  of  a  ship];  .s,  ogs.  Skinner  [rails].  Se  ogs. 
mettle!  purchased  at  very  little  above  their  ~  value, 
over  Metal vserdien;  leave  the  ~s  k0re  (el.  spore)  af, 
spore  ud,  komme  af  Sporet  [derail];  give  her  a  means 
of  testing  the  true  ~  of  her  lover,  hvad  Malm  der  er  i 
hendes  Bejler;  showed  him  that  they  were  of  the  ~ 
which  he  wanted.  metal  ['metl]  vt  metalforhude; 
stenslaa,  rnakad  ami  sere;  ~  a  road  sc  ogs.  udbedre  en 
Vej.  metallic  [mi'talik]  metallisk;  Metal-;  „  currency 
metallisk  Valuta,  klingende  M0nt  (*ogs.  Mynt)  c;  _ 
packing  dmp  Metalpakning;  _  tiles  haardbraendte  Sten, 
Klinkers  pi.  metal lician  [meta'li/an]  sp  si  Vaeddemaals- 
agent  c  [bookmaker,  bookie,  penciller],  metalliferous 
[meta'lifaras]  metal- f0rende,  -holdig.  metalline  ['metl-in, 
-ain]  metallinsk;  .  water,  metalling  ['metl-in]  cone 
isser:  Stenslag,  Uuderdaakke  n,  Makadam  c;  the  .  of 
the  road,  metallize  ['metl-aiz]  vt  metallisere  [form 
into  metal],  metallography  [meta'lagrafi]  Metallografi, 
Metallaare  c.  metalloid  ['metaloid]  metallignende; 
metalloid;  s  Halvmetal,  Metalloid  n;  metallisk  Base  c. 
metalloidal  [meta'loidl]  metal-formig;  -lignende.  metal- 
lurgic  [meta'la'dgik]  metallurgisk.  metallurgist  ['meta- 
la'dgist]  Metalarbejder  [metalman];  Metallurg  c.  metal- 
lurgy ['metala-dgi]  Metallurgi,  *ogs.  Bergvidenskab  c. 
metalman  ['metlman]  Metalarbejder  c. 

Metalogicus  [meta'ladgikas].  Et  V83rk  af  John  of 
Salisbury  i  XII  Aarh.,  rettet  mod  Tidens  Disputere- 
vsesen.  metamere  fmetamia]  Led  n  i  en  Raekke.  meta- 
morphic  [meta'ma^fik]  metamorfisk;  -  rock(s),  ogs.  Grund- 
fjeld  n  af  Iivl0se  Skifere.  metamorphism  [-'ma^fizm], 
Se  epigenesis!  metamorphose  [-'md'9fouz]  vt  forvandle 
[til  into],  metamorphosis  [-'ma'afosis]  Forvandling  c. 
PI  metamorphoses  [-si  z].  metaphor  f'metafa]  Metafor 
c,  billedlig  Talemaade.  Se  carry  out!  without  a  ~, 
ogs.  i  egentlig  Forstand.  metaphoric(al)  [meta'farik(l)] 
a,  metaphorically  ad  metaforisk,  billedlig,  uegentlig. 
metaphrase  ['metafreiz]  (ordret)  Overssettelse  c;  Svar  n; 
the  manly  art  of  phrase  and  ..  metaphrast  ['meta- 
frast]  Overssetter  c.  metaphrastic  [meta'frastik]  ordret, 
bogstavelig.  metaphysic(al)  [-'fizik(l)]  metafysisk,  over- 
sanselig,  filosoflsk.  metaphysician  [-fi'zi/an]  Metafysiker 
c.  metaphysics  [-'fiziks]  Metafysik,  Filosofi  c.  metaplasm 
['metaplazm]  gr  Ords  Omdannelse  c,  ved  Tillseg  (. . .  Fra- 
drag  &c)  af  en  Stavelse  eller  et  Bogstav.  Metastasio 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [al]  J;  [auj  o«tt;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  si«flf,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


met 


684 


mew 


[mete'eta  sio»J.  En  italiensk  Digter  f  1782.  metastasis 
imi'tftstasis]  path  Metastase,  (Sygdoms)  Flytning  c  til  en 
anden  (el.  fjernere)  Legemsdel.  metatarsus  [met^'ta^- 
sas]  Mellemfod  c.  metathesis  [mi'tapisis]  gr  Omssetning 
c,  af  Lyd.  metathorax  [meta'ba'raks]  ent  Bagbryst- 
stykke  n 

metayer  [mi'te'ja,  fr.]  Forpagter  c  paa  halv  Part,  i 
Frankrig  &  Italien. 

metazoa  [meta'zo"a]  Metazoa  pi,   Dyr  som  staar  p.  et 
hojere  Livstrin  end  Urdyrene. 
Metcalf  ['metka-fj  s. 

Mete  [mi  t]  v  bst  &  bibl  uiaale;  with  what  measure 
ye  ~,  it  shall  be  measured  unto  you;  ~  out  the  same 
measure  to  him  maale  m.  det  samme  Maal  overfor 
ham;  he  was  ready  to  -  out  [udmaale]  punishment  or 
reward  to  his  enemies  or  friends,  as  they  deserved. 
mete  [mi't]  Maal  n;  Grsense  c.  Isrer  i  det  Udtryk  _« 
and  bounds. 

metempsychose  [met'empsikouz]  vt  overfare,  lade 
vandre,  om  en  Sjsel,  fra  det  ene  Legeme  t.  det  andet. 
metempsychosis  [metempsi'kousis]  Sjselevaudring  c.  PI 
metempsychoses  [  si'z].  metempsychosis!  [-sist]  Til 
liaenger  c  af  Troen  p.  Sjselevandringen;  a  serious  ~. 

meteor  ['mi  tja]  Meteor  n;  -  flag.  Undert.  om  det 
engelske  Flag,  fordi  det  er  r0dt.  meteora  [mi  ti'&'ra] 
pi.  Se  meteoron!  meteoric  [mrti'arik]  meteorisk; 
Meteor-;  _  iron  Meteorjsern,  gedigent  Jaern.  meteorite 
['ini'tjarait],  .meteorolite  [mrti'arolait,  'mi'tjaralait] 
Meteorsteu  c.  meteorological  [mi  tiaro'ladgikl]  meteoro- 
logisk;  the  conversation  was  chiefly  confined  to  ~  topics. 
meteorologist  [mi  tjd'r&ladgist]  Meteorolog,  Vejrkyndig 
c.  meteorology  [mi'tjd'raladgi]  Meteorologi,  Vejrkyndig- 
hed  c.  meteoron  [mi'ti'a  ran]  arch  h0jtliggende  Byg- 
ning  c,  isser  :  H0jfjeld.skloster  n,  i  Orienten.  PI  meteora 
meteoroscope  [mi  ti'araskoup]  Meteoroskop  n. 

meter  ['mi'ta]  Maaler;  Maaler  c,  Maaleredskab  n-  is. 
amr  Meter  c  [metre].  Jvf  coal-meter!  meterage 
['mHaridg]  Maaliug  c. 

Heteyard  ['mi  tjad]  s. 

metheglin  [mi'peglin]  Mj0d  c. 

Methel  [?  'mebal]  s. 

methinks  [mi'pirjks]  v  mig  tykkes;  tykkes  inig. 

Method  ['mepad]  Metode;  Planmaessighed  c,  there 
was  ~  in  his  folly,  in  his  madness;  he  had  a  ~  [ogs. 
ban  var  en  metodisk  Mand]  in  all  he  did;  a  suitable 
.  of  [til  at]  carrying  on  business;  the  only  _  of  safety, 
Udvej  c  (til  Frelse);  reduce  to  ~  bringe  Metode  i.  me- 
thodic(al)  [mi'|5adik(D]  metodisk.  methodics  [mi'padiks] 
Metodik  c.  methodism  ['mepadizm]  Metodisme  c. 
methodist  [-dist]  Metodist  c;  a  _  preacher,  methodistic 
[uiepa'distikj  metodistisk.  methodize  ['mepadaiz]  vt 
bringe  Metode  i. 

methought  [mi'ba't]  v  mig  tyktes;  tyktes  mig. 

Met  how  f'mepau];  .  river. 

Methuen  ['mepjuen,  'mepwen;  mi'pu'in]  s. 

•ethnle  ['mebjulj  chem.     Se  methyle! 

Methuselah  [me'pju-sala]  Metusalem. 

methyl(e)   ['mepil]   chem  Metyl  n.    CH8,   Radikalet  i  i 
Traespiritus.     methylated    ['mepileUid]   indsat  (el.    1m- 
pregneret)  m.  Metyl;   -  alcohol  or  spirit   Metylalkohol,  | 
Trsespiritus;  denatureret  Spiritus  c. 

metier  ['meUie*]  Metitr,  Fag  n. 

»eUf  [(')mi  -tif]  amr  Mestits  c 

Metis  ['mi  Us]  ast  Metis  c,  en  af  de  smaa  Plaueter. 

Melon  ['mi  tan]  «.  Metonic  [mi'tanik] :  .  cycle  or 
year  Melons  Cyklus,  Maanekreds  c,  19  Aar. 

•etonymic(al)      [meto'nimik(l)l      rhet      metonymisk 


metonymy  [m6't&nimi]  rhet  Metonymi,  Navneombytning 
c.  metope  ['metopi'j  arch  Metope,  Mellem-Vidde,  -Dybde 
c,  kvadratisk  Rum  mellem  Bjselkehoveder  i  dorisk 
Frise.  metoposcopical  [metopo'skapikl]  metoposkopisk, 
som  herer  1.  Ansigtstydning ;  the  ~  science,  meto- 
poscopy  [meto'p&skopi]  Metoposkopi,  Ansigtstydning  c. 

metre  [fr.,  'mi'ta]  Metre,  Meter  c.  metre  ['mi'ta]  Me- 
trum,  Versemaal  n,  Metre,  Meter  c;  for  the  purpose 
(or  sake)  of  the  .,  for  the  ,'s  sake  f.  Versemaalets 
(el.  Versets)  Skyld.  Ogs.  metri  causa,  metric  ['metrik] 
mat  Meter-,  metrisk;  the  _  system,  metrical  ['metrikl] 
metrisk.  Se  ogs.  metric!  «  art  Metrik  c.  metriclst 
['metrisist]  Metriker  c.  metrics  f'metriks]  \  Metrik  c. 

inetrochronie  ['metrokro"m]  Farvemaaler  c.  metrology 
[mi'traladgi]  Metrologi  c,  Videnskab  om  Maal  og  Vsegt. 
metromaiiia  [metro1  me'nja]  Metromani  c,  poetisk 
Skrivekl0e.  metronome  ['metronollm]  ^  Metronom, 
Taktmaaler  c.  metronomy  -[mi'tranami]  Taktmaaling  c. 
metronymic  [metro'nimik]  Metronymikon,  Moders 
Navn  n.  metropolis  [mi'trapalis]  egl  Moderstad;  Hoved- 
stad  c.  Jvf  midland!  PI  metropoles  [-11  z],  \  metro- 
polises; the  ~  Hovedstaden,  is.  om  London  eller  om 
Londons  City,  metropolitan  [metro'palitan]  egl  Moder- 
stadeus;  Hovedstads-,  Metropolitan-;  Loudons,  londoner, 
londonsk.  Jvf  Mets!  South  _  sydlondonsk;  the  _ 
country  Moderlandet;  the  ~  railway,  is.  Londons 
underjordiske  Bane,  metropolitan  Metropolit,  JErkebi- 
skop  c;  -  see  ^Erkessede.  metropolitical  [metropo'litikl] 
Hovedstads-;  serkebiskoppelig.  metrotomy  [mi'tratomi] 
chir  Kejsersnit  n  [hysterotomy]. 

Mets  [mets]  mere  p  Aktier  pi  i  den  underjordiske 
Bane  [Metropolitans]. 

mettle  f'metl]  egl  Metal,  Stof  [metal];  Liv  n,  Fyrig- 
hed,  Kraft,  lid  c,  Mod  [constitutional  ardour,  spirit]; 
Mod  n  (i  Brystet);  Stenslag  n  [metal],  Se  metal! 
the  Prince,  though  an  old  man,  had  much  ~  in  him 
or  was  full  of  ~,  var  en  Mand  m.  Mod  i  Brystet,  havde 
Mauds  Mod;  the  servants  will  be  on  their  _,  vil  g0re 
deres  (*sit)  yderste,  opbyde  alt  (el.  al  deres  Kraft);  put 
him  on  (or  to)  his  _  udfordre  (.  .  .  bringe)  ham  t.  at 
gere  sit  yderste,  lade  ham  opbyde  sin  hele  Kraft;  g0re 
ham  det  t.  en  ^Eressag1. 

mettled  ['metldj.  Se  mettlesome!  mettlesome  j'metl- 
sam]  livlig,  fyrig,  modig;  om  Hest:  fyrig,  vselig;  and 
my  Lord  Rigmaree  on  his  ~  grey. 

Metz  [mets]  s. 

men  m  ['mi'amj  mit  n;  .  and  tuum  mit  og  dit. 

Meuse  [mjii'z,  ma  z] :  the  -  Maas  c. 

Mevagissey  [meva'dgisi]  s. 

mew  [mju'j  3f  Maage,  *prov  Maase  c:  LOTUS,  Mew 
[mju-]  vi  fselde,  skifte,  faelde  (el.  skifte)  Fjer  el.  Ham, 
*ogs.  myte  [moult];  fig  skifte  Ham.  mew  vt  inde- 
spserre,  indestsenge.  Ogs.  m.  forstserkende  up;  ~  a 
hawk  indssette  en  Falk;  ~  me  up  in  this  place  of  mel- 
ancholy seclusion,  mew  [mju-]  Bur,  for  fseldende 
Falk ;  Falkehus  /_  for  hawks];  fig  Bur,  Faengsel;  Inde- 
lukke  n,  Indhegning  c.  Se  mews!  mew  [mjir|  vi 
mjave,  *mjaue,  *prov  jamte.  mew  [mju-]  Mjaveu  c,  &c; 
Mjav,  *Mjau,  prov  Jamt  n. 

m  f  ward  ['mi  wad]  ad  \  i  Reining  af  mig.  Jvf  her- 
ward!  does  the  P.  and  0.  bear  you  ~?  Kipling,  De- 
partmental Ditties  32. 

1  Maerk  ogs.  Fl.  Marryat,  Driven  to  Bay  I  12H  T: 
Indeed,  I  am  a  very  peaceable  person  by  nature.  But 
some  things  put  one  on  one's  metal.  Her  naermest . 
saetter  Ens  Taalmodighed  paa  Preve. 


la-  1-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool,  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


mew 


685 


mid 


mewl  [mju  1]  vi  skrige,  som  et  Barn;  skraale  [squall]; 
s  Skrig;  Skraal  n.  mewler  ['mju'la]  Skrigende;  Skrig- 
hals  c. 

mews  [mju-z]  Rsekke  (st0rre)  Stalde,  Stalde,  Stald- 
bygninger  pi;  Staldgade;  Staid  c.  Orig  pi  af  mew 
Falkehus;  Mr.  Turveydrop's  great  room  was  built  out 
into  a  ~  at  the  back;  the  Royal  Mews. 

Mexican  ['meksikan]  mejikansk;  s  Mejikaner  c. 
Mexico  ['meksiko"]  Mejiko  n.  Mexitli  [mek'sitli,  -gz-] 
Mejitli  c,  Aztekernes  Skytsgud.  Hvoraf  Navnet 
Mejiko. 

Meyrick  ['me'rik,  'mse  9rik]  s.     Meywar  ['meiwa'9]  s. 

Mezentius  [mi'zen/ias]  s. 

mezereon  [mi'ziariau]  ^  Pebertrse  n,  ogs.*  Kaelderhals, 
*Ty(s)bast  c:  Daphne  mesereum  [daffadowndilly  &c]. 

mezzanine  ['mezanin,  -nain,  'mets-j  Mezzanin,  -Etage, 
Halvetage  c  [~  story,  entresol];  lavt  Vindu,  Halv- 
vindu  n. 

me/./,o|riHeyo  [it.,  medzorili'e^o11]  Halvrelief,  halv- 
oph0jet  Arbejde  n;  — soprano  [-so'pra  nou]  £  Mezzo- 
sopran;  .tint  ['me(d)zotint,  'mets-j  sort  Kunst  el. 
Maner,  maniere  noire  c:  Kobberstikning  efter  den 
aeldre  Maade;  -tinto  [-'tintou].  Se  messotint!  vt  udf0re 
(el.  stikke)  i  den  sorte  Maner. 

mhorr  [ma>a]  zoo  egentlig  Hjorteged,  Sasi  c:  Gasella 
mohr,  Cervicapra  besoartica  [mohrj. 

mi  [mi-]  J^  EC. 

Miami  [mai'a'mi,  -'ami]  s. 

mia-mla  ['mai'mai;  'maia'maia]  Seng  c  [bed].  I  det 
indre  Australien. 

miasm  ['maiazm],  miasma  [m(a)i'azma]  Miasma,  (i 
Luften  svsevende)  Sygdonas-Stof  n,  -Gift  c.  miasmal 
[m(a)i'azmal],  miasmatic  [maiaz'matik]  miasmatisk. 

miaul  [mi'a'l;  -'aul]  vi  mjave,  *mjaue,  prov  jamte 
[mew];  I  mind  a  squalling  woman  no  more  than  a 
.ing  kitten.  W.  Scott. 

mica  ['maika]  min  Glimmer-S01v,  -Guld  n,  ogs.* 
Glimmer  c,  F*  ogs.  Kraake-S01v,  -Guld  n.  micaceous 
[mi'keijas]  Glimmer-,  glimmer-agtig,  -holdig;  bladet 
(som  Glimmer);  _  schist. 

Mlcah  f'maika]  Iribl  Mika  c. 

Micawber  [mi'ka'ba].  Is.  Mr.  Wilkins  ~,  en  sorg!0s 
Person  i  Dickens's  David  Copperfield:  generally  hope- 
ful and  waiting  'for  something  to  turn  up'.  Mic- 
awberism  [-barizm]  Micawberisme  c,  let  Sind  n,  Leven 
c  i  Haabet. 

Mice  [mais]  Mus  pi.  Af  mouse;  ~'s  holes  Musehuller; 

dirt  Museskarn; pea  %  Fuglevikke,  Musevikke, 

*Grsesert  c,  Ertegrses  n:  Vicia  cracca. 

mich  '[mitf]  p  meget  [much],  mich  [mitj]  vi.  Se 
miche!  Mich.  [mif].  Kort  f.  Michigan. 

Michael  ['maikl]  Mikal,  p  Mikkel.  Se  maid!  St.  Js 
St.  Miquels  (el.  azoriske)  Appelsiner  pi ;  St.  ~'s  Mount, 
en  Granitklippe  i  Nserheden  af  Penzance  ( Corn  wall). 
Michaelmas  ['miklmas]  Mikkelsmesse,  Mikgeli  c;  - 
crocus  ty  n0gne  Jomfruer  pi,  Tidl0s  c :  Colchicum  au- 
tumnalis;  .  day  Mikkelsdag. 

miche  ['mit/J  vi  f  &  amr  ligge  skjult  &c  [meechj.  Se 
malicho!  micher  ['mit/a]  Skulker  c  [truant],  Endnu 
bl.  Skolebarn. 

Michigan  ['mi/igan];  Lake  ..  Michigander  ['mi/i- 
ganda]  Micbigander  c. 

michimite  ['mit/imait].    Se  midshipmite! 

Michni  ['mitjni  ?]  Michni  n,  et  Fort  i  Punjab.  Mick 
[mik],  Mickey  f'miki]  F  Mikkel  c.  Mickiewiteh  [mits- 
•kje'vitj]  s. 

mickle  f'mikl]  sc  stor;    megen;  ad  stort, ;   meget.     Se 


little!  Mickleham  ['mikl(h)9m]  s.  mlckle-mouthed  ['mikl- 
'mauSd]  sc  med  stor  Mund. 

micky  ['iniki]  austr  vild  Tyr  c  [wild  bull]. 

Micmacs  ['mikmaks] :  the  _  Mikmakerne,  en  Indianer- 
stamme. 

mlco  ['mi-kou,  'mai-J  soo  Faunabe,  Miko,  Sapaju  c: 
lacchus  argentalius,  Cebus  fatuellus. 

micro-  [maikro- ;  mikro-].  Som  Preeflks:  lille  (*li- 
den),  smaa.  Ved  Division:  Milliontedel.  Modsat: 
mega-,  microbe  ['inaikroub]  path  Mikrobe  c,  meget 
lille  (*liden)  Organisme,  som  Ba(k)cille  eller  Bakterie. 
inicrococcus  [maikro1  kakas]  Kokke,  Kuglebakterie  c. 
microcosm  ['maikrokazm;  'mik-]  Mikrokosmos  c  &  n, 
lille  (*liden)  Verden  c ;  these  were  the  ~  of  my  infant 
imagination,  microcosmic  [maikro 'kazmikj  mikrokos- 
misk.  microcoustic  [maikro 'kaustik]  lydforstserkende, 
som  forstaerker  svage  Lyd;  s  lydforstaerkende  Apparat; 
is.  H0rer0r  n.  microcytes  ['maikrosaits]  path  Mikrocyter, 
abnormt  smaa  r0de  Blodlegemer.  microfarad  [mai- 
kro'farad]  elec  Mikrofarad,  Milliontedel  c  (af  en)  Farad. 
micrography  [mai'kragrafi]  Mikrografl  c,  Beskrivelse  af 
mikroskopiske  Genstande.  microhm  [mai'kroum]  elec 
Milliontedel  c  (af  en)  Ohm.  microlite  ['maikrolait]  min 
Pyroklor  c  &  n.  microlithio  [maikro 'libik]  smaastenet. 
Micromegas  [mai'kramigas].  En  voltairesk  Efterligning 
af  Gulliver's  Travels,  micrometer  [mai'kramita]  Mikro- 
meter  n,  Redskab  t.  Maaling  af  sinaa  Genstande.  Jvf 
reticle,  spider-lines!  micrometry  [-tri]  Mtkrometri  c. 
Micronesia  [maikro'm-KJJa]  Mikronesien  n,  en  Del  af 
Polynesien.  micro-organism  [maikro'a^ganizm]  ogs. 
mikroskopisk  Organisme.  micropantograph  [maikro- 
'pantogra'f]  ogs.  Storkesnabel  c  til  Udf0relse  af  meget 
fin  Skrift  eller  Stikning.  microphone  ['maikrofoun]  H0re- 
r0r  n  [microcoustic];  Mikrofon,  H0retelefon  c.  micro- 
pyle  ['maikropail]  egl  lille  (*liden)  Port  c;  $  Kimhul  n; 
soo  Aabning  c  til  ^Eggets  Befrugtning.  microscope 
['maikroskoup]  Mikroskop,  Forst0rrelsesglas  n.  micro- 
scopic [maikro 'skapikj  mikroskopisk.  meget  lille  (*liden), 
pi  meget  smaa.  microtome  ['maikrotoum]  Mikrotom  n, 
Apparat  t.  at  lave  «Snit»  t.  mikroskopiske  Unders0gel- 
ser.  microzyme  ['maikrozaim]  (svaevende,  mikroskopisk) 
Partikel;  Sygdomsspire  c. 

micturition  [miktju'ri/an]  Trang  t.  at  urinere;  hyp- 
pig  Urinering  c. 

mid  [mid]  F  S0kadet  c  [midshipman].  Jvf  middy! 
'mid,  mid  [mid]  prcep  poet  &  F  midt  i,  iblandt;  under, 
i  [amid];  ~  troubles  and  misfortunes  you  are  still  a 
gentleman,  mid  [mid],  i  Smstgg.  mid-,  midt-,  mellem-. 

mida  ['maidaj  Larve  c  af  B0nnebillen  (Bruchus 
rufimanus). 

mid-air  (den)  fri  Luft ;  stare  at  ~  stirre  (lige)  hen 
for  sig;  in  ~  (svsevende)  mellem  Himmel  og  Jord,  i 
Luften. 

Midas  ['maidas];  -'S  ear  $  «Midas0re»  c  (&  n) : 
Auricula  Midce;  i  Konkyliologi :  Kaempe  c:  Strombus 
gigas; eared  midas0ret,  m.  Midas0ren. 

mid| Atlantic  [midat'lantik] :  at  .  midt  p.  Atlanter- 

havet; channel  Midtvaters  n;  keep,  pass  ~;  in  _  ^ 

midtvaters:  midt  i  Sundet,  midtsunds;  midtfjords; 
midtstr0ms;  .day  ['midde1]  Middag.  Aim:  noon.  Som 
a  Middags-;  the  _  sun. 

midden  ['midn],  midding  ['midirj]  prov  <k  sc  M0dding 
c.  Jvf  kitchen-midden !  a  cock  is  crouse  on  his  ain 
midding. 

middle  ['midl]  Mellem-,  Middel-,  Mid-,  Midt-;  *mid- 
dels.  Jvf  voice!  the  „  age  den  midlere  Alder,  Livets 
Midte  c;  the  _  ages  (or  Middle  Ages),  undert.  the 


;e'l  hate;  [o«]  so;  [ail  J;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  (f]  she;  [3]  measure;  [n]  sing;  [a,  d,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


mid 


686 


mig 


Middle  Age1  Middelalderen ;  -  class,  is.  Middel-Klasse, 

Stand  c;  the  Middle  Ground  Middelgrunden ;  -  life, 
bl.  a.  Middelstanden ;  a  man  of  -  life,  bl  a.  en  mid- 
(del)aldrende  Mand;  _  term  Mellemled;  the  .  watch  & 
Hundevagten:  12—4  Morgen;  some  _  way  [Middelvej] 
might  be  found,  middle  ['midl]  Midte  c.  Jvf  end! 
about  the  -  of  [omtrent  midt  paa]  the  bridge;  at  the  . 
of  [midt  i]  last  week;  the  line  parted  in  the  -.  gik  af 
(el.  over)  p.  Midten ;  in  the  -  of  (i  Midten  af,  midt  i] 
the  last  century;  in  the  .  of  [midt  paa,  midt  om] 
summer;  Til  knock  you  into  the  _  of  next  week  p 
(jeg  skal  gi'  dig  saa)  du  skal  faa  at  se  (*faa  se)  bxade 
Sol  og  Maane,  du  skal  blive  slaaet  i  Smadder;  sink  up 
to  their  ,s  [til  Livet]  in  water,  middle  ['midl]  vt  flnde 
(el.  traeffe)  Midten  af,  traeffe  midt  i ;  _  a  rope  J,  sam 
menlaegge  begge  Tampe(r)ne  (for  at  finde  Midten); 
_.age  [-e'dg]  middelalderlig;  the  _  monks  did  not 
sanction  it;  —aged  [-e'dgd]  mid(del)aldrende,  halvgam- 
mel.  Hiddlebie  ['midlbi].  Et  skotsk  Sogn  i  Dumfries- 
shire, middlelground  (Maleris)  Mellemparti  n,  — man 
[-md'n]  Mellemmand,  i  flere  Tilff;  \  Mand  af  Middel 
standen,  borgerlig  Mand  [commoner];  ir  Storforpagter 
c:  som  igen  fremlejer  Jofd  t.  miudre  Brugere;  _most 
[-moust]  mellemst,  midterst.  Middlesbro  ['midlzbra]  s. 
Middlesex  ['midlseks]  s.  middle-sized  [-saizd]  af  Mel- 
lemsterrelse,  mellemstor.  Middleton  ['midltan]  s. 
middle-watch.  Se  middle  (watch)! 

middling  ['midlirj]  af  Middelgrad,  *ogs.  af  Middelsrang; 
mellemstor,  *ogs.  middels;  passelig,  *passe;  u'ow  are 
ye?"  —  "Pretty  middlin'"  p  .  . .  Aa,  saa  lala,  saa  som 
saa;  in  -  big  [mellemstore,  *ogs.  middels]  pieces. 
middlings  ['midlirjz]  mere  Kringlemel  n  (af  Hvede); 
Rugmel,  blandet  med  Klid  og  brugt  som  Kvaegfoder, 
*Rugdernaest  c  &  n,  Dernsestmel  n  af  Rug.  middling- 
sized  ['midlirjsaizdj.  Se  middle-sised! 

middy  ['midi]  F  (lille,  *liden)  Sekadet  c. 

midfeather  ['midfeSa]  dmp  vertikalt  Vandrum. 

midge  [midg]  Myg,  F*  Knot  c;  S10r  n  [veil];  ..net 
Mygnet;  si  Sler  n.  midget  ['midgit]  F  lille  (*liden) 
Myg;  lille  (*liden)  En,  En  c  eller  noget  n  lille  (...)  i 
sit  Slags,  pi  smaa  pi ;  lille  (*lidet)  vaevert  Barn,  kvikt 
lille  (*)idet)  Barn  n ;  pi  ogs.  ganske  smaa  Fotografler, 
Fotografier  i  mindste  Format,  Miniaturer. 

Hidhat  [mi'da-t];  .  Pacha. 

mid-hearen  ['midhevn]  poet  Himlens  Midte;  Meri- 
dian c. 

Midian  ['midjanj  s.    Hidianite  ['midjanait]  Midianit  c. 

mid. land  ['midland]  indre,  inde  i  Landet;  Indlauds-; 
the  _  metropolis  Indlandets  Hovedstad  o:  Birmingham; 
-leg  Bens  Midte;  -  (deep)  til  midt  p.  Benet;  stand  - 
[til  midt  p.  Benet]  in  water;  —Lent  ['midlent]  Mid- 
faste;  —life  ['midlaifj  Midalder,  ogs.*  Middelalder  c. 
Mid-Lothian  [mid'louSjan]  Midlothian,  Edinburgh  n, 
Grevskab  i  0stskotland  syd  f.  Forthfjorden ;  Heart  of  ~ 
Edinburghs  gamle  (i  1817  nedrevne)  Faengsel,  the  Tol- 
booth  of  Edinburgh,  og  Titelen  p.  en  Roman  af  Scott. 
mid  I  most  ['midmoust,  -mast]  midterst,  mellemst;  in  the 
~  wave;  .-night  ['midnait]  Midnat.  Som  a  Midnats-, 
midnatlig;  natlig;  -  came  det  blev  Midnat,  the  -  mis- 
sion Midnatsmissionen ;  burn  the  ~  oil  sidde  laenge 
oppe;  studere  v.  Lys;  _  studies;  the  land  of  the  Mid- 
night Sun  Midnatsolens  Laud; ocean  Oceanets  (el. 

Havets)  Midte  c,  &  ogs.  Midthavs  n;  in  -  midt  paa 
Havet. 

1  m  the  days  of  the  Middle  Age.  Ouida, 
Idalia  295. 


Hidrash  ['midra/,  rni'dra-J"]  Midrash  c,  en  j0disk  Ud- 
laeggelse  af  det  gainle  Testament.  PI  Midrashim. 

midjrib  ['midrib]  is.  Midtnerve;  — riff  ['midrif]  Mel- 
lemgulv  n\  shake  the  _  with  laughter,  is.  ryste  bans 
&c  Lunger;  one  ray  of  hope  darts  through  his  -. 

midship  ['mid/ip]  o  midtskibs;  -  beam  Daeksbjaelke  c; 
Middelspant  n;  _  frame  Middelspant;  in  (the)  ~  midt- 
skibs ad;  -man  [-man]  &  Kadet,  -Underofficer  c;  passed 

-  eksamineret  Kadet;    -mite   [-mait]  joe  lille  (*liden) 
Sekadet,    S0kadet   c   i   Duodez.     Jvf  michimite!    The 
Midshipmite,  et  Digt  af  Clement  Scott.    Se  Chambers's 
Elocution  1894  35!     midships  ['midfips]   ad  midtskibs 
[amidships];  s:  the  -  Midtskibspartiet. 

midst  [midst]  Midte  c;    carry  off  the  horse  from  the 

-  of  [midt  iblandt,    F  lige  f.  Naesen  af]  seven  grooms; 
the  spar  was  broken  in  the  -,  gik  (.  .  .  var  gaaet)  midt 
af  el.  midt  over,   gik  (. .  .  var  gaaet,  var)   af  (el.  over) 
paa  Midten;   but  he  stopped  in  the  -,  midt  i  det;  ban 
tog  sig  i  det;   in  the  -  of   midt  i,    (om  flere:)   midt 
iblandt;    midt   under    [Festlighederne    the  festivities]; 
midt  i  den  &c  hedeste  (.  . .  vaerste) .  .  . ;  in  the  -  of  us, 
in  our  -,  ogs.  i  vor  Midte ;  in  the  .  of  a  [under]  dead 
silence;   in  the  ~  of  life  we  are  in  death   midt  i  Livet 
ere  vi  udi  Dadsens  Vaade;  drag  things  holy  into  the  - 
of  the  fight. 

mid-stream  ['midstri'm]  Midtstr0ms  n;  the  _  linet  i 
Vanddrag  (*Vasdrag):  Midtstr0mslinien,  "isaer:  Dyb- 
aalen.  midsummer  ['midsAma]  Mid(t)sominer ;  about  _ 
*p  ved  J6nsokleite; daisy  $  Praestekrave  c:  Chrys- 
anthemum leucanthemum; day  Sankthansdag.  about 

_  *p  ved  J6nsokleite;  — ere  Sankthansaften ;  fires  of 
Midsummer  eve  Sankthans-Blus,  -Baal;  —men  ^ 
Rosenrod,  "Haarvoxtr,  Sm0rbuk  c:  Sedum  rhodiola; 

Sankthansurt,    *Husl0g  c:    Sedum  telephium; night 

Sankthansnat;  A  Midsummer-Night's  Dream  En  Skser- 
sommernatsdr0m,  et  Eventyrdrama  af  W.  Shakespeare; 
— silver  $  Gaasepotentil,  *Mure  c,  Muregraes,  S01vgr8es, 
n:  Potentilla  anserina. 

midwald  ['midwa  Id  ?]  >  Biaeder  c.  ? 

midway  ['midwe']  Midtvej;  a  &  ad  midtvejs,  halv 
vejs;  about  .  of  [omtrent  midtvejs  i]  the  valley;  about 

-  on  the  stage,  halvvejs  oppe  p.  Stilladset;   halvvejs 
fremme   p.  Scenen;   halvvejs  p.  Skiftet;   in  the  -   paa 
Midtvejen. 

midwife  ['midwaif,  'midif]  Jordemoder  F  Jormor; 
Accoucheur,  F0dselshJ8elper  c  [man  ~];  vi  optraede  som 
Jordemoder,  Ac;  vt  bistaa  (el,  betjene)  som  Jordemoder, 
&c,  for!0se.  midwifery  ['midw(a)ifri]  Jordemoderkunst, 
F0dselshjaelp,  Obstetrik  c. 

mien  [mi  nj  Mine;  Person  c,  Udseende  n. 

miff  [mi f]  F  Fornaermelse,  Muggenhed;  Uenighed  c; 
they  have  had  a  _  der  er  kommet  en  Kurre  p.  Traa- 
den;  go  away  in  a  ~  gaa,  fornaermet.  miffed  ['mift]  F 
fornaermet,  st0dt. 

Miggs  [migz].  I  Dickens's  Barnaly  Budge  Fru  Var- 
dens  skarptungede  Pige. 

might  [mait]  v  maatte  &c;  kunde,  <fec.  Af  1.  may. 
might  [mait]  Magt;  Kraft,  Evne  c.  Nu  kun  i  visse 
Udtryk;  _  is  above  right  Magt  gaar  f.  Ret;  „  [Magtenj 
was  stronger  than  right;  by  ~  or  by  sleight  m.  Magt 
eller  v.  List;  man  of  _  fast  kraftig  (el  stserk)  Mand; 
with  -  and  main,  with  all  his  .  (and  main)  af  al 
Magt,  af  alle  (Livsens)  Kraefter,  *F  paa  Kraft;  —be 
[mait'bi  ]  ad  kanhaende,  t0rhaende,  maaske. 

mightily  ['maitili]  ad  maegtig;  F  maegtig,  svsert, 
saerdeles.  Se  mistaken!  mlghtineHS  [  nes]  Maegtighed; 
H0jhed;  iron  cone  Stormasgtighed  c,  said  st  which  put 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  -om  1  far,  feel,  fool;  [(ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  bot;  [A]  but;  [a-]  httrt;  [a]  inner; 


nug 


687 


mil 


his  ~  upon  the  high  ropes;  these  high  ~es  and  right 
honourables.  mighty  f'maiti]  maegtig;  kraftig;  maegtig 
svaer;  p  &  p  gild,  *ogs.  glup,  grum  [excellent,  fine], 
the  -  [kraftige,  staerke]  ale  that  they  brewed.  Scott 
in  her  opinion,  the  like  of  him  was  not  so  ~  a  catch 
[gildt  Kup]  for  ladies  beyond  their  girlhood;  there 
arose  a  _  famine  [en  svar  Hunger]  in  the  land;  a  _ 
swell  p  en  storre  Personlighed,  en  Ber0mthed,  en  Ce- 
lebritet;  -  waters,  works,  mighty  ['maiti]  ad  P  svaert, 
joe  maegtig;  _  drunk,  methodical,  thoughtful,  wise. 

mignonette  [minja'net]  $  Reseda:  R.  odorata 
[garden  ~J;  Vau  c:  R.  luteola  [wild  -]. 

migrant  ['maigrant]  vandrende,  traekkeude;  s  Traek- 
fugl;  Str0gfugl  c;  Vandredyr  n.  migrate  ['maigreH]  vi 
flytte,  flytte  ud,  fra  Land,  fra  Stat;  vaudre,  traekke 
(bort),  om  Dyr;  migrating  fish  Str0gfisk;  Traekfisk. 
migration  [mai'gre^en]  Flytning,  Udflytning;  (ogs. 
Dyrs)  Vandring  c.  migratory  ['maigratari]  vandrende, 
is.  nomadisk,  Flyt-;  _  bird  Trsekfugl;  Str0gfugl;  „ 
Tartars. 

Miguel  [mi 'gel]  s. 

mikado  [mi'ka  dou]  Mikado  c,  egl  den  aervaerdige, 
den  japanske  Kejsers  Titel;  the  Mikado,  en  Operette 
af  Sir  Arthur  Sullivan. 

Mike  [inaik]  P  Mikal,  Mikkel;  si  Irlsender,  *ogs.  Ire; 
si  irsk  Haandlanger  el.  Arbejder  c.  mike  [maik]  vi  si 
dovne,  *dovne  sig;  gaa  ledig,  spadsere.  mike  [maik] 
si  Fyraften,  *Fyrovnt,  101  B0i  c;  do  a  ~  lade  som  man 
arbejder,  drive  (*ogs.  slaenge)  om,  p.  Arbejdsstedet; 
he  would  stop  the  machine  and  get  a  ~,  og  tage  Fyr- 
aften (*Fyrovnt) .  . . 

mikerscope  ['maikaskoup]   p  Mikroskop  n. 

Milan  ['milan,  mi'lan]  Milan  c;  Majland,  Milano  n; 
~  cabbage  Savojkaal:  Brassica  oleracea  bullata. 
Milanese  [mila'ni'z,  -s]  milanesisk;  s  Milaneser  c;  it 
was  agreed  that  France  should  have  the  .,  det  mila- 


milch  [mil(t)J]  maelkende,  som  giver  Maelk;  ~  cattle 
Malke^ogs.*  Maelke)kv8eg  w,  *ogs.  Li v- Dyr,  -Kreaturer 
pi;  _  cow  Malkeko,  ogs.*  Maelkeko,  *Livko. 

mild  [maild]  mild,  lind,  fig  mild  [lenient];  svag 
[Drik  beverage};  let  [Cigar  cigar;  01  ale] ,  path  let, 
godartet  [mitigated];  p  andenrangs,  sekunda,  ringere 
[second-rate,  inferior];  svag  [feeble,  inefficient];  a  ~ 
[svagl]  attempt  to...;  a  ~  attempt  at,  is  et  svagt  Til- 
10b  til .  . . ;  _  bloaters  Iysr0gte  Sild  ;  si  Lapse  (el  Spra- 
der)  i  Sportskostume  &c;  he  is  regarded  as  something 
of  a  ~  lunatic,  ufarlig  sindssyg;  in  ,er  phrase  m.  et 
mildere  Udtryk ;  _  steel  b!0dt  Staal ;  -  weather  mildt 
Vejr,  p  Mildvejr,  f*  Linneveir;  draw  it  -,  tigurlig: 
vaere  moderat  (i  sine  Udtryk),  ikke  overdrive;  ikke 
vaere  f.  streng  (*ogs.  strid) 

Mildendo  [mil'dendo"].  Hovedstaden  i  Lilliput,  med 
Kejserens  Palads  Belfaborac  i  Midten. 

mildew  ['mildju  ]  Honningdug,  ogs  *  Meldug  c,  Jord- 
slag  n;  -  of  corn  Graesrust  c:  Puccinia  graminis. 
mildew  ['mildju  ]  vt  jordslaa;  ~ed,  ogs.  jordslagen;  _  his 
brain  \  taere  p.  bans  Hjerne.  mildewy  ['mildju  i]  jord 
slaaet .. 

mildly  ['maildli]  ad  mildt,  lindt,  &c;  saa  smaat;  to 
put  it  ~  for  at  bruge  et  mildt  Udtryk ;  isser :  mildest 
talt.  mildness  ['maildnes]  Mildhed  c,  &c;  -  of  the  air, 
of  the  winter.  Mildred  ['mildrid]  s.  mild-spoken 
['maild'spoukn]  mild  i  sin  Tale,  mildttalende. 

mile  [mail]  engelsk  Mil  c,  1.609  Kilometer.  Se  long, 
measure,  4.  miss,  wide!  -s,  som  Adv.  ogs.  milevidt 
[for  ~s];  it  was  worth  coming  ~s  to  see  det  10nnede 


Umagen  (el.  sig)  at  rejse  lange  Veje  for  at  se  det; 
make  short  -s  &  skyde  god  Fart,  strsekke  dygtig  ud; 
by  the  .  per  Mil;  for  -s  milevidt;  paa  lange  Veje,  P* 
paa  lauge  Leder.  mileage  ['mailidg]  Mile  pi,  Miletal  n; 
Milepenge  pi;  train  -  Banemil  pi.  Mile  End  ['mail- 
'end].  Et  Str0g  i  Loudons  Ostkant.  milepost  ['mail- 
po"st]  Milepael,  Milestolpe.  miler  ['maila]  sp  Milel0ber 
c,  Vaeddel0bshest  som  kan  10be  en  Mil.  milerun 
['mailrAnj  railw  Banemil  c  [train-mile].  Jvf  mileage  f 
Miles  [mailz]  Miles,  et  almindeligt  ir  Mandsnavn. 
Milesian  [mi'li  Jan,  -gau]  Miles(i)er,  Beboer  c  af  (el. 
Indf0dt  i)  Mil6t;  a  milesisk;  kaad,  overgiven ;  _  fables, 
Historier  af  Antonius  Diogenes;  _  story,  tale.  Milesian 
[mi'li'Jan,  -gan]  milesisk;  irsk;  s  Irlaender1,  *ogs  Ire  c. 
milestone  ['mailstouu]  Mile  Sten,  -Pael,  *ogs.  -St0tte  c; 
— monger  [-mArjga]  P  rast!0s  Vandrer,  *ogs.  Storturist  c. 
Jvf  globetrotter! 

Miletus  [mai'li-tas]  Milet  n,  en  By  i  Lilleasien. 
milfoil  ['milfoil]    ^    R011ike,  *Rylk,  Ryllik,   01kal  c: 
Achillea  millefolium  [nosebleed,  yarrow]. 
Milford  ['milfddj.  En  S0stad  i  Pembrokeshire;  .Bay. 
miliaria    [mili'ae  aria].      Se    miliary  fever!      miliary 
['miljari]  birsekornagtig,  sona  Hirsekorn ;  a  ~  eruption; 
~  fever  Frisler  pi,   Maelkekopper  pi  •.   Miliaria  crystal- 
Una  (alba). 

militant  ['militant]  stridende,  kaempende;  the  church 
.  den  stridende  Kirke.  militarily  ['militarili]  ad  mili- 
taart;  p.  militaer  Vis,  m.  Vaabenmagt.  militarism  ['mili- 
tarizm]  Militarisme  c,  Sabelherred0mme  n.  military 
['militari]  militaer;  krigersk;  Kriger-,  Krigs-;  >  chest 
Krigskasse;  -  historian  Krigshistoriker,  krigshistorisk 
Forfatter;  -  history  Krigshistorie ;  -  man  Militaer  c;  - 
mast  Militaermast :  til  Anhringelse  af  Skyts  i  Maers  &c; 
.  skill,  bl.  a.  Krigerdygtighed.  military  ['militari] 
Militaer  n.  Jvf  call  out!  militate  ['militeitj  vi  fig 
tale  [imod  against;  for  in  favour  of] ;  sc  ogs.  virke, 
have  Virkning  [have  effect,  operate],  militia  [mi'lija] 
Milits,  Forstserkning  c  (ogs  *  Landevern  w);  .man  [-man] 
Militssoldat,  Forstaerkningsmand  c  (*Landevernsmand- 
skab  w). 

milk  [milk,  mj(u)lk]  Maalk;  p  ^Ertekgelling,  *Pist  c 
[milksop].  Jvf  cat!  -  of  lime  Kalk-M^lk,  Vaelling  c; 
if  you  press  his  nostrils  there  will  flow  out  ~  p  ban 
er  ikke  t0r  bat?  Orerie  enduu ;  it's  no  use  crying  after 
(or  talking  of)  spilt  _  gjort  Gerning  staar  ikke  til  at 
aendre;  this  accounts  for  the  ~  in  the  cocoa  nut  p 
sp0gende:  det  forklarer  Sagen;  cow  in  „  maelkende 
Ko,  Ko  som  maelker;  be  in  ~  maelke,  have  Maelk;  the 
cow  is  not  in  _  *p  ogs.  Koen  staar  borte.  milk  [milk,. 
mj(ujlk]  vt  forsyne  (f.  Eks.  en  Familie)  m.  Maelk; 
komme  (*have)  Maelk  i  [Kaffen  the  coffee];  maelke; 
•  a  horse  si  indgaa  VaeddeniHal  mod  sin  egen  Hest, 
profitere  af  at  Ens  egen  Hest  ligger  under  (eller  til- 
sidst  slet  ikke  deltager)  milk  [milk,  mj(u)lk]  vi- 
maelke,  *melke  o :  yde  Maelk ;  it  is  by  the  head  that 
he  cow  -s.  milk-aiKl-nical  sc  Maelkegred  c  [milk 
porridge],  milk-and-water  Maelk  c  og  Vand  n,  *ogs.. 
STaelkeblande  c  Som  vi  drikke  .  .  .  Som  a  opspaedet, 
udvandet,  \  felelsesfuld,  sentimental.  Som  a  ogs  milk- 
and-watery.  milker  ['milka]  Malker.  *Maelker,  Malkeko, 
Maelkeko,  Maelker  c,  Livdyr  n,  pi  ogs.  Livkreaturer 
pi;  a  good  ~.  milk|fe?er  Maalkefeber;  — food  Maelke- 
mad; girl  ^  Eugkarse  c:  Cardamine  pratensis; 

1  Efter  Sagnet  stammende  fra  Kong  Milesius  af  Spa- 
nien,  hvis  to  S0uner  underlagde  sig  Irland  1300  Aar 
f0r  Kristus  og  grundede  en  ny  Adel. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [au]  out;  [?5]  the;  [p]  th\n;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sinflr;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a] 


mil 


688 


mil 


..fow»n  9f  Lovetand  c:  Taraxacum ;  —hedge  Msvlko- 
busk  c,  paa  Koromandelkysten.  milkiness  ['milkines] 
Mselkeagtlghed ;  Lindhed,  Mlldhed  c;  my  netv  com- 
panion poured  out  his  complaints  in  no  ~  of  mood,  i 
en  ikke  blid  Stemning.  milk|jug  Maelke  Krukke, 

*-Mugge  c; Hrered    hst    fejg,    krysteragtig ;    — maid 

Ma?lkepige;  Malkepige,  ogs.*  Mejereke,  *Budeie;  $ 
Engkarse  c  [milk-girl];  -man ;  ..meat  sc  Mfelkegr0d  c; 
molar  Maelketand-;  s  Mselketand  c,  hos  Dyr;  — mash- 
room  ^  Maelkehat,  *Riske  c:  Agaricus  (s.  Lactarius) 

deliciosus; pan  Mselke-Bette,  *-Bunke,  -Kolle,  -Ringe 

c; parsley   vild   (Sump)persille :    Selinum  palustre; 

punch  Maelkepunsch :   Mandelmaelk,   Rom  og  Sukker; 

reek  [-ri  k]  path   «Milkreek>   c,    en  Rysten,  som  aii- 

falder  Blyarbejdere; saver  Madbeskytter  c;    ..scab 

Maelkeskorper    pi:     Aphthae;     sile    ^    Engkarse   c 

[milk-girl];  — snake  amr  «Maelkesnog»:  Ophibolus  exi- 
mius.  milksop  [-sap]  egl  Br0dstykke  n  dyppet  i  Maelk; 
fig  Tevandskarl,  Kaellingepraest,  ^Ertekaelling,  ogs.* 
Fledeskaeg,  *Vekling,  Pist  c;  Mors  eget  Barn,  Dsegge- 
lam  n.  milksopism  [-sapizm]  Forkselelse,  B10dagtighed 
c.  milklthistle  Marietidsel,  *Mariatistel:  Silybum  ma- 

rianum;  -.thrush.    Se  milk-scab! tooth  Maelketand; 

tree  amr  Kotrae  n,  Palo  c  de  vaca:    Galactodendron 

utile  [cow-tree];  — trefoil  $»  Guldregn  c:  Cytisus.  Ifl 
Webster;  ..retch  $  Kaffeaert,  Kaffevikke,  svensk  Kaffe 
c:  Astragalus  bceticus.  Fuldst.  triangular-podded  ~; 

walk  Maelkemands   Distrikt   el.    Bystreg  n-    when  I 

was  in  a  ~  da  jeg  forsynede  et  Distrikt  som  Maelke- 
mand,  da  jeg  k0rte  (. .  .  gik)  m.  Maelk;  da  jeg  var  i 
Mejerifaget  (*ogs.  Mejeritraden) ;  — weed  Svalerod  c: 
Asclepias  cornuti;  .wine  ^  Periploca  Graeca;  ..wort 
Maelkeurt,  Korsblomst,  *(almindelig)  Blaafjser  c:  Poly- 
gala,  milky  ['milki]  Maelk-,  Maelke-;  mse]k(e)agtig;  . 
maiden  $  Engkarse  c  [milk-girl];  _  ones  si  Linklude, 
•ogs.  Linfiller;  .  waj/.Maelkevej.  milky  f  Mselkemand 
c  [milkman]. 

Mill  [mil].  Is.  John  Stuart  -,  eng.  Filosof  f  1873.  mill 
[mil]  Mill  c,  en  amr  Regningsm0nt  (*-mynt),  Tiende- 
delen  af  en  Cent,  mill  [mil]  si  Dyst  c,  Basketag,  *ogs. 
Tag  n.  mill  [mil]  vt  mule,  ogs.*  bearbejde  (m.  Slag), 
banke  (*ogs.  jule)  10s  paa,  banke  (op),  prygle  (op). 
mill  [mil]  M011e,  Kvaern  [grinding  ~];  Fabrik  c,  *ogs. 
Verk,  Brug,  is.  i  Smstgg;  Valsevaerk;  min  amr  Puk- 
vaerk  n  [stamping  .];  Trykvalse,  v.  Kalikotrykning;  sc 
(cylindrisk)  Snusdaase  c  [snuff-mull].  Jvf  grist!  -s, 
ogs.  M011eri,  *M0llebrug  n;  Fabrik  c,  *ogs.  Verk  n;  the 
_  f  ogs.  Traedem011en  [the  treadmill];  the  mill's  better 
than  the  Sessions  bedre  (er  det)  at  gaa  i  Trsedernel- 
len  (straks)  end  at  vente  t.  Kvartalstinget.  Dickens, 
Sketches  269  T;  the  _  should  be  always  going,  flgurlig 
isaer:  Forretningen  maa  passes  el.  holdes  gaaende;  go 
round  like  a  horse  in  a  ~  gaa  som  en  Hest  i  en  Ler- 
m011e;  he  has  been  through  the  _  (himself)  ban  har 
selv  vaeret  med  (el.  prevet  det);  ban  kender  Rummelen 
(el.  Fiffene,  Knebene),  ban  er  en  gammel  Praktiker; 
go  thro'  the  .  t  opgive  sit  Bo  [surrender  his  estate]. 
mill  [mil]  vt  male  [grind];  valke  [full];  valse  [roll]; 
moulinere  [Silke  silk];  rande  [M0nter,  *Mynter  coins]; 
praege,  m0nte  (*mynte)  [coin];  molettere;  piske,  *vispe 
iChokolade  chocolate};  sc  hugge,  negle,  *kvarte,  nype 
[steal];  double-milled  cloth,  is.  Lfederlserred  n;  .ed 
lead  valsede  Blyplader  pi. 

Millals  [mi'le' ;  'mile'z].  Is.  John  Everett  .,  engelsk 
Genre-  og  Portraetmaler  t  1856.  Millamant  ['milamant] 
Mrs.  .,  en  Person  i  Congreves  Komedie  The  Way  of 
the  World.  Millar  ['mils]  s  Se  Andrew!  Millhank  f'mil 


bank].  Is.  om  et  Sted  i  London  (Westminster).  Her  laa 
f0r  et  Forbedringshus  (*Bodsfaengsel) :  -  Penitentiary; 
the  .  Dwellings. 

•millibar  ['milba'9]  pudlet  Jaernstang,  Raaskinne,  Pla- 

tiue  c;    .board  formet  Pap,  tyk(t)  Pap; boy  M011er- 

dreng.  Jvf  slash!  -dam  Melledsemning;  M011edam  sc  <k 
hos  Tennyson;  _  hatch  Stigbord  n,  ved  M011e ;  -dust 
Melst0v,  St0vmel,  *ogs.  Sopemel  n. 

mtlle  ['mili]  mere  Mille,  Tusinde  n;  40  per  [per, 
pro]  „. 

MilledgeTillc  ['milidgvil]  s. 

milleflori  [milifi'ari]  Millefiori  c  &  n,  en  Art  Glas- 
mosaik.  milleflenrs  [mil'fla'l:  (eau  de)  ~  Millefleurs  c 
&  n,  en  Slags  Parfyme. 

Mille  Lacs  [miOl'lak]  s. 

millen(n)arian  [mili'nfe^rian]  tusindaarig ;  h0rende  t. 
Millenniet;  s  Kiliast,  Millennarier  c.  Jvf  fifth!  millenary 
['niilinari]  tusindfoldig;  s  Aartusinde  n;  Tusindaarsfest  c. 
Se  millen(n)arian!  millennial  [mi'lenjal]  Tusindaars-, 
Millenniums-;  a  _  period;  the  -  happiness  den  tusind- 
aarige  Lyksalighed.  millennlalist  [-list].  Se  mill- 
en(n)arian!  millennium  [mi'lenjam]  Aartusinde,  Mil- 
lennium n\  iseer:  the  -  Millenniet,  det  tusindaarige 
Rige,  Kristi  forventede  Rige  p.  Jorden;  den  evige 
(Verdens)fred. 

milleped  ['miliped]  Tusindbenn  (&  c):  Julus.  millepore 
['milip& 9]  Millepora  c,  en  tropisk  Koralslaegt.  mille- 
porite  ['milipa'rait]  Milleporit  c,  forstenet  Millepora. 

miller  ['mila]  M011er  c;  drown  the  -  spsede  f.  stserkt, 
komme  (*have)  for  meget  Vand  i;  g0re  for  meget  af 
det;  .'s  thumb  Jf  Flodulk  c:  Coitus  gobio.  Miller 
['mile]  M011er.  Se  Joe!  Daisy  -,  en  Historie  af  Ameri- 
kaneren  Henry  James.  Millerson  ['milasan]:  Joe  .,  et 
af  Thackeray  (Snobs  XXXIX  298  T)  dannet  Egennavn 
t.  Betegnelse  af  en  Anekdotekrsemmer. 

millesimal  [mi'lesimal]  tusinde:  som  Ordenstal;  tu- 
sindedelt;  -  fractions  Tusindedele. 

millet  ['milit]  ^  Hirsec:  Panicum  miliaceum;  Milie- 
graes  n:  Milium;  .-grass  Miliegraes; seed  Hirsefr0. 

mill|eye  sc  Kv83rn0je;  — force,  — fors  sc  Kvaernfos; 
— head  Drivvand,  Kvaarnvand,  opstemmet  Vand  n.  Jvf 
head!  — hopper  M0lle-Skrue,  -Tragt,  *ogs.  Teine,  Kupe, 
Kvernkube  c. 

milliard  ['miljad]  mat  Milliard  c,  tusinde  Millioner. 
milliary  ['miljari]  Mile-;  s  Milesten  c;  a  _  column. 
milligram(me)  ['miligram]  Milligram,  millilitre  ['mili- 
li-ta]  Milliliter.  millimetre  ['milimi'ta]  Millimetre, 
Millimeter. 

milliner  ['milina]  Modehandlerinde  c.  Jvf  horse- 
milliner,  3.  man!  millinery  ['milin(a)ri]  Modepynt  c. 
Jvf  3.  man ! 

milling  ['milin]  bl.  a.  Malen;  Valkning;  Molettering  c; 
M011eri  n;  low  ~  Lavtm011eri;  there  was  nae  ~  in  the 
darkmans,  ingen  Karap  i  Mulm  og  M0rke.  Scott, 
Guy  Mann.  XXVIII 195  T;  —machine,  is.  Randevaark 
n;  —wheel  Molette  c,  Staalhjul  m.  Praeg  [cording  tool]. 

million  ['miljan]  Million;  stor  Maengde  c,  Utal  n;  a 
million  million  en  Million  Millioner;  the  -  Massen,  den 
store  Maengde,  Folket;  six  _s  of  [Millioner]  inhabitants; 
six  -  six  hundred  thousand  inhabitants;  food  for  the 
_  Naering  f.  Maeugden ;  is.  Almenlaesning  c ;  wealth  in 
.8  Rigdom  (el.  Penge)  i  Millionvis;  he  is  worth  a  _ 
(of  money)  ban  er  Milliomer.  million  ['miljan].  Som 
a  mangfoldig(e),  utallig(e);  over  the  ~  paths  of  eaeistence. 
millionaire  ['milja'nae-e]  Millioaasr  c.  milllonary  ['rnil- 
janari]  Million-;  .  chronology,  millionth  ['miljanp] 
millionte;  s  Milliontedel  c. 


[a-  i-  tr]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [&•]  foil;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


mil 


689 


mm 


milllped(e)  ['miliped,  -pi'd].    Se  milleped! 

mill|iron(s)  isser:  Valsejsern  w; leat  ['milli't]  sc  & 

prov  M011erende,  Kvsernrende  c  [will-race]. 

mill-mill  ['mil'mil]  vt  se.  I  austr  Buskslang;  you  ~ 
blood. 

mill-mountain  ['milmauntin]  $  vild  H0r  c,  *Vildlin 
c  &  n.  millooracy  [mi'lakrasi]  Fabrikaristokrati  n. 
mill-race  ['milre's]  M011erende,  Kvsernrende  c,  Driv- 
vand  n. 

millfrea,  _ree  ['milri'",  _reis  [-ri's]  Milrejs  c,  en  por- 
tugisisk  M0nt  (*Mynt). " 

mill|sawn  ['mils&'n]  maskinsavet  (*-saget);  — scales 
Gladeskal;  -stone  [-stoun]  M011esten,  Kvsernsten;  firm 
as  the  nether  ~  fast  som  et  Stykke  af  den  underste 
M011esten;  see  into  (or  through)  a  ~  se  dybt  i  en  Sten, 
vaere  skarpsynet,  vsere  skarpere  end  skarp;  _  grit  Kul- 
sandsten  [coal  grit];  -tail  Spildevand  n. 

Mill  wall  ['milwa  lj;  -  docks.  Millwood  ['milwudj.  Is. 
Sarah  -,  den  Kvinde  der  forlokkede  George  Barnwell 
til  at  bestjaele  sin  Principal  og  myrde  sin  Onkel. 

mlll|work  ['milwa'k]  Malevserk,  M011ev£erk,  Maskineri 
n;  — wright  M011ebygger  c. 

Milly  ['mill].    Formindskelsesord  af  Mildred. 

Milne  [miln]  s.  Milner  ['railna]  s.  Milnes  [milnz, 
niilz].  Is.  Richard  Monckton  -,  Lord  Houghton,  f0dt 
1809,  Digter,  Prosaist,  Politiker.  Milnethorpe  ['mil- 
J>a-apj  s.  Milngavie  [mil'gai]  s. 

Milo  ['mailou]  Milo  c,  en  Atlet  fra  Krotona.  Milo 
['mi-lou]  Milo  n,  the  Venus  of  [fra]  „. 

milord  [mi'la  ad]  sc  skotsk  Hakkepelse  c  [haggis]. 
"From  the  idea  of  its  being  the  'chieftain  of  the  pud- 
ding race'". 

Milqnham  ['milk warn]  s. 

milt  [milt]  Milt  c;  -s  Mselke,  i  Fisk;  som  Ret:  Leg, 
*Kr01,  prov  Issel  c.  milt  [milt]  vt  befrugte,  om  Rogn. 
milter  ['milta]  Mselkeflsk,  prov*  Isselfisk  e. 

Milton  ['milt(a)n].    Is.  John  -,  Digter  f  1674. 

Miltonian  [mirto«njan],  MHtonic  [mil'tanik]  miltonsk. 

milt-wort  ['miltwa't]  Radel0v  n  (<fe  c),  *Burkne  c: 
Asplenium  [spleentvort]. 

milvader  [mil've^da]  vt  si  prygle,  banke,  *ogs.  jule. 

mllrine  ['milvain]  Glente-,  glentelignende;  s  Glente  c 
[kite],  milrns  ['milvas]  \  Glente  c. 

Milwaukee  [mil'wa  ki]  s. 

mim  [mim]  sc  snerpet  [prudish];  pertentlig,  stiv 
[prim];  som  g0r  sig  kostbar,  som  lader  sig  n0de  (t.  at 
spise  og  drikke);  skrupu!0s,  som  n0dig  indr0mmer  det 
soleklare;  stille,  tavs  (*taus)  [mum]. 

mime  [maim]  Mime  c,  Slags  Farce  &  Lavkomiker. 
mimesis  [m(a)i'mi-sis]  rhet  Efterligning  c  af  en  andens 
Stemme  og  Manerer.  mimeteue  ['mimiti'n,  'mai-]  min 
Mimetesit  c,  ars^nsurt  Blyoksyd  n.  mimetic  [m(a)i'me- 
tik]  mimisk  anlagt,  anlagt  f.  Mimik;  efterlignende, 
efterabende,  vrsengende,  *ogs.  (efter)hermende;  educa- 
tion pursued  either  by  oral,  _,  [efterlignende]  or 
autophonic  methods;  children  possessed  of  -  qualities, 
Efterlignelsesevne  c.  mimetism  ['mimitizm]  zoo  Be- 
skyttelseslighed  c,  &c  [mimicry],  mimic  ['mimik]  efter- 
lignet,  efterabet;  eftergjort,  mimisk;  eftergjort,  efter- 
lignet,  kunstig,  usegte.  Se  mimetic!  hail  with  real  or 
~  [kunstig]  awe;  „  beetles  Stumpbiller:  Histerini;  _ 
[vrsengende,  *ogs.  hermende]  gestures;  ~  hootings. 
mimic  ['mimik]  Mimiker;  Efleraber,  *ogs.  Efterhermer 
c.  Ogs.  i  Bet.  slavisk  Efterligner.  mimic  ['mimik]  vt 
efterligne,  efterabe,  vrsenge  efter,  *ogs.  herme  efter;  . 
his  manner  of  speaking,  ogs.  vrsenge  (el.  tale,  *ogs. 
herme)  efter  ham.  mimicry  ['mimikri]  Efterligning, 


Efterabelse,  Vrsengen,  *ogs.  Herming;  zoo  Efterabelses- 
evne;  is.  Beskyttelseslighed,  Forklsedning,  Formumning 
c;  power  of  -  Efterligningsevne. 

mini ination  [mi(m)'mei/8nj  gr  Mimmation  c,  hyppig 
og  ejendommelig  Brag  af  m. 

mini-mouthed  ['mimmauSd].    Se  mim! 

mimographer  [mi'magrafa]  Mimograf,  Farceskriver  c. 
mimosa  [mi'mousa,  -za;  mai-]  %  Mimosa,  Mimose;  mere 
Mimosabark  c  [wattle-bark],  mimulus  ['mimjwlas]  ^ 
Mimulus,  Abeblomst  c. 

min'  [main]  vt  sc  erindre,  mindes.  Burns.  Min  [mi'n] : 
-  Allah!  det  forbyde  Gud!  Et  tyrkisk  Udraab.  min 
[min]  prov  mindre  [less]. 

Mina  ['mrna]  Mine  c.  mina  ['mains]  3^  Mejnate, 
Mino  c,  en  hind  Stserdrossel  (*-trost):  Gracula  musica 
s.  religiosa.  mina  ['maina]  Mine  c,  grsesk  Vsegt  &  M0nt 
(*Mynt). 

minander  [mi'nanda]  vi  \  kurtisere,  fjase  [philander]; 
so  he  wint  menowderin',  and  ~in'  and  blandandhering 
roun'  an'  about  the  Colonel's  daughter.  R.  Kipling, 
Soldiers  Three  14  (Heinemann  &  B  5). 

minar  [mi'na-a]  Fyrtaarn;  Taarn  n;  Minaret  c,  i  ma- 
homedansk  arch;  below  the  mosque  _.  minaret  ['mina- 
ret] Minaret  c,  rundt  Taarn  p.  Mosk6  eller  Bedehus. 

minatorially  [mina'ta  riali],  minatorily  ['minatdrili]  ad 
truende;  som  en  Trusel.  minatory  ['minatari]  truende; 
Trusels-;  the  ~  scale  of  fines. 

minaiil  [mi'na-1]  >  hind  Glansfasan,  Monaul  c: 
Lophophorus  resplendens.  Ogs.  menall,  monaul  &c; 
two  -. 

minawae  [mina'we1]  sc  Menuet  c  [minuet].    Burns. 

mince  [mins]  Fars,  Farce  c.  mince  [mins]  vt  flnhakke, 
finskaere,  hakke  [K0d  meat];  formindske,  beklippe 
[cut  off,  clip],  udelade  nt  af,  f.  Eks.  noget  af  Ord 
under  Udtalen;  besmykke,  afdsempe,  formilde,  pynte 
paa  [extenuate].  Jvf  mealy !  _  the  matter  pynte  paa 
Tingen,  F  g0re  Dikkedarer;  not  to  ~  the  matter,  ogs. 
for  at  tale  rent  ud,  f.  at  tage  Bladet  fra  Munden;  _ 
matters,  ogs.  brede  over  abs;  ~  his  meaning;  ~d  meat, 
Se  ogs.  mince-meat!  od,  a  ~d  oath  en  beklippet  (el. 
mutileret)  Ed;  the  time  has  gone  by  for  mincing  words 
det  er  ikke  Isengere  Tiden  t.  at  skrselle  Ordene.  mince 
vi  smaatrippe,  trippe;  tale  paent,  *ogs.  knote;  turn 
two  mincing  steps  into  a  manly  stride.  Sh;  the 
daughters  of  Zion  are  haughty,  . . .  walking  and 
mincing  as  they  go,  gaa  og  trippe;  a  mincing  dialect; 
-meat  KJadfars,  Bolledejg  c;  make  ~  of  you  lave  Hakke- 
mad  af  jer,  hugge  jer  s0nder  og  sammen.  mince(d)-pie 
['mins(t)'pai]  indbagt  Fars,  K0dpostej  c. 

Minch  [minj] :  the  _  Minch  n,  et  Sund  (el.  Leb)  mel- 
lem  Kap  Wrath  og  Lewes  p.  Skotlands  Vestkyst. 

Mincing  Lane  ['minsirjle1^.    I  Londons  City. 

mincingly  ['minsirjli]  ad  i  beklippet  (...  besmykket, 
formildet  &c)  Form;  F  med  Dikkedarer. 

Mincio  ['mint/o"]:  the  ~  Mincio  c,  Flod  i  Nord- 
italien. 

1.  mind  [maind]  Sjsel,  Aand  c;  Sind  n,  Mening; 
Lyst  c,  0nske,  Sind  n1;  Tanker  pi  [thoughts];  Erin- 
dring  c.  Jvf  alter,  apply,  change,  cross,  ease,  enter, 
eye,  force,  fresh,  go  out,  grasp,  make  up,  memory! 
I'm  a  great  _  to  R  jeg  har  stor  (el.  god)  Lyst  t.  at. . .; 
express  (or  speak)  their  ~s  sige  deres  (*sin)  Mening,  ud- 

1  the  mind(s)  of.  Tit  brugt  omskrivende  for  en 
Person  (Personer)  og  heist  ikke  at  overssette:  without 
exciting  much  suspicion  in  the  mind  of  any  one,  hos 
nogen. 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [6]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  [q]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [e]. 

44 


mm 


690 


mm 


tale  (el.  ytre)  sig;  have  a  ~,  isser:  have  Lyst  [til  at  to], 
faa  Lyst;  waterman,  have  you  a -for  [Lyst  til  (*paa)]  a 
good  fare?;  haw  a  ~  of  his  own  have  bestemte  (*ogs. 
opgjorte)  Meninger ;  vsere  egensindig  el.  egen ;  I  never 
had  so  great  a  ~  to  [Lyst  paa]  my  dinner;  he  had  no 
.  to  [isaer:  var  ikke  tilsinds  at]  suffer  this;  put  his 
whole  -  to  Isegge  alle  sine  Aandskraefter  i,  *laegge  sin 
hele  Aand  paa;  he  had  set  his  -  on  the  journey  han 
var  nu  engang  bestemt  p.  at  rejse,  han  vilde  nu  en- 
gang  afsted ;  you  set  your  -  on  him,  kaster  dit  Valg 
(el.  dine  0jne)  paa  (hst  saetter  din  Hu  til)  ham;  speak 
his  ~  out  to  sige  sin  Mening  (el.  tale  rent  ud  af  Posen) 
til,  tage  Bladet  fra  Munden  overfor . ..  MedPraepo- 
sit loner:  get  the  idea  from  his  ~  faa  denne  Id6e  (el. 
dette)  af  Tankerne,  faa  denne  Tanke  ud  af  Hovedet; 
in  _  [paa  Sjael]  and  body;  uneasy  in  his  ~  ilde  tilmode; 
while  I'm  in  the  ~  medens  jeg  er  i  Stemning,  i  Hu- 
m0r;  medens  jeg  er  i  den  Stemning;  ferend  jeg  skifter 
Sind;  be  still  in  the  same  ~  about  going  fastholde  sit 
Forsset  at  rejse  <tc;  you  are  not  in  the  same  ~  two  half- 
hours  together  om  dig  gaelder  det:  femten  Sind  over 
et  Dertrin;  be  in  two  ~s  about  the  matter  vaere  i  Tvivl, 
vaere  tvivlraadig,  vakle  (i  Valget),  p*  ogs.  vsere  i  begge 
Sind;  the  lines  were  evidently  in  Scott's  ~,  Scott 
evidently  had  the  lines  in  his  _  [Scott  havde  disse 
Linier  f.  0je,  disse  Linier  stod  for  Scott]  when...;  bear 
in  _  have  f.  0je,  have  i  Erindring,  erindre;  betsenke; 
have  this  in  his  _,  ogs.  have  dette  isinde;  keep  in  ~ 
have  i  Erindring,  erindre,  F  beholde  i(n)  mente;  keep 
him  in  ~  of ...  minde  ham  om  . .  . ;  stadig  minde  ham 
om  . . . ;  put  him  in  _  minde  ham  [om  at  that] ;  I'll 
take  her  in  the  ~,  medens  hun  er  i  det  Sind  (el.  Lune); 
I  am  not  quite  of  her  _,  af  hendes  Mening ;  they  were 
not  by  any  means  of  one  „  [enige]  in  the  matter, 
about ...,  as  to.. .;  if  we  are  still  of  the  same  ~,  frem- 
deles  er  ligedan  tilsinds;  be  of  two  ~s  vaere  (el.  staa) 
tvivlraadig,  staa  tvivlende,  p*  vsere  i  begge  Sind; 
every  perfection  of  body  and  of  .  ethvert  legemligt  og 
sjaeleligt  (el.  aandeligt)  Fortrin;  the  only  question  is 
one  as  to  the  state  of  the  -  of  the  accused,  Sigtedes 
mentale  Tilstand ;  get  it  off  his  „  faa  det  af  Tankerne; 
lette  sin  Samvittighed  derfor;  remove  a  great  anxiety 
off  his  _  vselte  en  stor  Byrde  fra  bans  Sind,  tage  (el. 
10fte)  en  Sten  fra  hans  Hjerte;  it  is  always  on  my  ~ 
det  Hgger  mig  altid  paasinde;  the  reflection  will  force 
itself  on  our  ~s,  vil  paatvinge  (.  . .  paatvinger)  sig  os; 
have  (got)  st  on  his  _  have  nt  paa  Hjerte;  have  nt  som 
trykker  ham;  it  left  no  doubt  upon  my  ~,  efterlod 
ingen  Tvivl  hos  mig;  go  out  of  his  _  gaa  fra  Forstan- 
den  (*p  fra  Vettet);  time  out  of  ~  fra  (el.  i)  uminde- 
lige  Tider;  a  man  to  her  .  efter  hendes  Sind;  he  has 
had  beating  enough  to  my  _,  i  mine  Tanker,  synes 
jeg;  everything  was  to  our  ~s,  var  (.  .  .  gik)  efter  (vort) 
0nske;  call  to  ~  erindre  sig,  mindes,  drage  (el.  fare, 
kalde)  sig  til  Minde;  minde  (ham  Ac)  om  . .  .,  erindre 
(ham  Ac)  om  . . . 

2.  mind  [maind]  vt  agte  (el.  give  Agt)  paa  [attend 
to];  passe,  *ogs.  stelle  [tend,  take  care  of];  m.  Naeg- 
telse:  sense  [give  (or  pay)  heed  to];  p  paaminde, 
minde  [put  in  mind,  remind];  prov  &  amr  minde, 
erindre  [remind];  prov  &  amr  mindes,  erindre  [re- 
member]. Jvf  coat,  minded,  M.  y.  o.  b.I  ~  you.  Som 
Indskud :  forstaar  (el.  skenner)  De ;  she  had  hinted  as 
much  to  me.  Mind  [vel  at  mserke],  only  hinted;  this 
~*  [minder]  me  of  what  I  was  going  to  say;  it's  weel 
-edferindresgodtjtfea*...;  leave  to  be  ~ed  efterlade  for 
at  passes;  is.  saette  i  Pleje,  udsaette  t.  Forplejning,  ud- 


saette,  *ogs.  bortssette,  is.  om  Bern;  _  your  book!  pas 
din  Bog  (p*  Bogen  din)!;  se  i  Bogen!  _  your  own 
business!  pas  Deres  egne  Affaerer!  p  pas  Dem  selv! 
Jvf  M  y.  o.  b.l  I  don't  .  that  dock  jeg  bryder  mig 
ikke  om  den  Klokke  (*den  Klokken):  den  gaar  gait;  _ 
your  eye!  bl.  a.  hav  0jnene  m.  dig!  „  the  helm  & 
passe  Roret;  _  her  helm,  om  Skib:  lystre  Roret;  _ 
_  the  house  (the  shop)  passe  Huset  (Butikken);  tage 
sig  af  Husvsesenet;  there  were  two  boys  pig-minding, 
som  passede  Svin  (*som  gjaetede  Griser);  never  _  him! 
bryd  dig  ikke  (el.  aldrig)  om  ham!  sens  ham  ikke! 
never  ~  me!  bryd  Dem  ikke  om  mig!;  gener  Dem 
ikke !  I  ~  him  working  [erindrer,  at  han  arbejdede]  in 
the  shrubberies;  he  wouldn't  ~  [han  vilde  gerne,  vilde 
ikke  have  (noget)  imod  at]  going;  they  do  not  _  [tager 
ikke  i  Betaenkning  at]  raising  complications;  should 
(or  would)  you  ~  telling .  .  .  vil  De  vaere  saa  god 
at  .  .  .?;  you  needn't  ~  [du  kan  gerne]  reading  it 
aloud. 

3.  mind  [maind]  v.  reft:  -  himself,  is.  tage  sig  i  Agt, 
*ogs.  passe  (el.  agte)  sig;  if  you  do  not  .  yourself . . . 

4.  mind   [maind]  vi    &    abs  sense   det;    passe   paa; 
tage  sig  i  Agt,  *ogs.  passe  sig;  .  and  go  [pas  (.  . .  husk) 
paa  at  gaa]  straight!;  if  he  doesn't  ~,  [tager  sig  i  Agt] 
the  critics  will  tear  him  piecemeal;  you  needn't  ~,  isser: 
det  kan  vaere  det  samme;   never  ~1   tag  dig  det  ikke 
naer,   *is.   tag  dig  ikke  nser  af  det!    *aldrig  sens  det!; 
det  g0r  ingenting ! ;   det  kan  vaere  det  samme  I   never 
you  ~,  isaer:  bryd  (De)  Dem  ikke!   *ogs.  bare  ikke  bryd 
Dem!  don't  you  ~  about  me!  bryd  Dem  ikke  om  mig! 

minded  ['maindid]  a  tilsinds,  sindet;  af.  .  .  Karakter. 
Jvf  even-minded,  evil-minded!  be  ~  to  vaere  tilsinds  at, 
ville;  agte  at;  have  Lyst  til  at;  \  mindes  at;  I  was 
(half)  ~  to  shoot  him,  to  turn  my  bike;  strong-minded 
karakterfast. 

Minden  ['mindan].  En  By  i  Westfalen.  Slag  1759; 
.  boys  20de  Regiment,  efter  dets  Tapperhed  v.  Minden. 

minder  ['mainda]  Passer,  *ogs.  Steller;  p  Kostgaenger 
c,  i  Pleje  sat  (el.  til  Forplejning  udsat)  Barn,  Plejebarn, 
*ogs.  bortsat  Barn  n.  Jvf  engine-,  horse-! 

mindfor  [?]  met  Mindfor  c  &  n,  en  Legering  af  Kob- 
ber,  Zink,  Tin  og  Antimon. 

mindful  ['maindf(u)l]:  be  ~  of  komme  . .  .  i  Hu;  agte 
(el.  give  Agt)  paa .  . .  minding  ['maindirj]  is.  Pasning 
c,  *ogs.  Pas  c  &  n,  Stel  n;  — school  Plejehjem  n,  For- 
plejningsanstalt  c,  for  Plejebern.  mindjer  ['maindga] 
p  forstaar  (el.  sk0nner)  De  [mind  you],  mindless 
['maindles]  sjselles,  aandlos;  som  ikke  Isegger  Maerke 
[til  of];  som  glemmer  [nt  of  st];  taabelig  [stupid]. 
mindyer  ['maindja].  Se  mindjer! 

mine  [main]  pron  min,  mit,  pi  mine.  Jvf  cousin, 
elect!  ~  uncle  git  &  joe  min  Onkel  [my  uncle];  ~  host 
Vaerten;  your  hat  and  ~;  the  ill-will  he  bears  me  and 
~;  come  to  -/  p  kom  op  (el.  ind,  ud,  over,  *ogs.  opom 
&c)  til  mig!  *prov  kom  til  mini  go  down  to  ~;  a 
word,  a  look  of  ~,  fra  mig;  a  great-aunt  of  -  min 
Grandtante ;  a  number  having  anything  of  ~  [mig]  in 
it.  mine  [main]  Grube  c,  Bjergvserk  (*Bergverk)  n; 
&  &  &  Mine;  fig  Guldgrube,  Fundgrube  c.  Jvf  ex- 
plore, 6  lay!  school  of  ~s  Bjerg(*Berg)skole ;  be  con- 
demned (as  slaves)  to  the  ~s  demmes  t.  Arbejde  i  Bjerg- 
(*Berg)vaerkerne;  the  book  is  worth  -s  of  gold  [er  Guld 
vaerd]  to  students,  mine  ['main]  vi  &  abs  grave  Gruber; 
min  drive  Gruber,  *ogs.  drive  Bergverksdrift ;  minere, 
&  anlaegge  (J,  laegge,  udlaegge)  Miner;  zoo  grave,  grave 
(sig)  Huler  el.  Gange;  if  they  ~  [minerer],  do  you  coun- 
termine! the  mining  cony,  mine  [main]  vt  undergrave, 


la-  i-  H-]  osv.  lan-?e  gom  i  for,  feel,  fool;  Vba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [9-]  hurt;  [9]  inner; 


mm 


691 


mm 


underminere ;  min  bryde  [work];  udvinde;  .  copper 
and  gold;  the  total  amount  of  ore  ~d;  the  bulk  of  the 
silver  -d  by  them.  mine|actioii,  — adrenture  Kuks  c 
— barrier,  — block  ^  Minespserring  c;  — captain  min 
Stiger  c  [overseer  of  a  mine];  — defence  <k  Minefor 
svar. 

Minella  [mi'nela]   F  Mint. 

miner  ['maina]  Grubemand  c  (pi  is.  Grubefolk  pi) 
Grubearbejder,  *ogs.  Bergmand;  $£  Minegraver,  ogs 
^  Minor;  "fc  Honningseder  c,  paa  Vandiemens  Land: 
Mysantha  garrula  [garrulous  honey-eater],  mineral 
['minaral]  mineralsk;  the  _  kingdom  Mineralriget,  Sten 
riget;  _  weed,  i  Minnesota:  «Bly-Urt»,  som  p  for- 
modes  at  tyde  paa  blyf0rende  Jord.  mineral  ['mineral] 
Mineral  n  (pi  Mineralier  pi),  Stenart  c.  mineralize 
['minaralaiz]  vt  mineralisere :  g0re  t.  Mineral(ier);  gore 
mineralholdig ;  vi  foretage  mineralogisk(e)  Udflugt(er). 
mineralogic(al)  [minara'ladgik(l)]  mineralogisk.  min 
eralogist  [mina'raladgist]  Mineralog  c.  mineralogy  [-dgi] 
Mineralogi  c. 

Minerva  [mi'na'va]  s;  invita  _  mod  Minervas  Villie 
o:  nden  tilstrsekkeligt  Anlseg;  _  press,  et  Trykkeri  i 
Leadenhall  Street  (London)  i  XVIII  Aarh.,  kendt  f.  de 
derfra  udgaaede  f01elsesfulde,  m.  slyngede  Intriguer 
udstyrede  Romaner. 

minerer  ['miniva]  Graavserk,  Egern(*Ekorn)skind  n. 
mingle  ['minglj  vt  blande;  with  a  ~d  expression 
[med  en  Blanding]  of  fear  and  astonishment;  with  ~d 
feelings;  ~d  seed  must  bear  a  ~d  crop;  a  very  ~d 
sensation;  a  cry  of  ~d  surprise  and  hilarity,  hvori 
Overraskelse  blandede  sig  med  Munterhed.  mingle 
['mingl]  vi  blande  sig  [med  with;  among]  ;  there  was 
another  reflection,  also,  which  ~d  [forenede  sig]  with 
these  melancholy  thoughts,  mlngledly  ['mingldli]  ad  i 
forvirret  Blanding,  *ogs.  om  hinanden,  om  hverandre. 
minglemangle  ['minglmangl]  git  Blandingsgods,  Misk- 
mask,  Sammensurium  n  [medley]. 

mingwort  ['minwa't]  $j>  Havemalurt,  ogs.*  Malurt  c: 
Artemisia  absinthium. 

miniate  ['minieH]  vt  m0nje.  miniate  ['minjet]  M0nje-. 
miniature  ['minit/a,  -tjua,  -nja-]  Miniatur  n  &  c,  Mi- 
niaturmaleri;  Miniaturportraet;  Portrset  n.  Jvf  full-face! 
in  ~  i  Miniatur,  en  miniature  [in  little],  miniature 
vt  male  (el.  tegne)  i  Miniatur.  miniaturist  ['minitjarist, 
-tjuarist]  Miniaturmaler;  Portrsetmaler  c. 

Minie  [mini'e1].  Is.  om  en  fransk  Kaptajn  (*Kaptein), 
som  i  1849  anbefalede  et  4riflet  Gevser  m.  konisk  Pro- 
jektil  &c;  .  ball,  .  rifle,  minie  ['mini,  mini'ei]  art 
Minieriffel  c. 

minify  ['minifai]  vt  nedssette,  forklejne;  lade  haant  om. 

minikin  ['minikin]   Yndling,  Kseledsegge  f  [darling, 

favourite];  Baandnaal  c  /"_  pin].  Som  Adj :  lillebitte  (pi 

smaabitte,  bittesmaa),  *bitteliden,  0rliden,  pi  bittesmaa, 

0rsmaa  [diminutive];  .  pins  Baandnaale. 

minim  ['minim]  lillebitte  (el.  bitteliUe,  *bitteliden,  0r- 
liden,  0rende  liden)  Tingest;  Draabe;  prov  lille  (*liden) 
Fisk;  Jf  prov  is.  Elritse,  Elbutte,  *0rekyt:  Phoxinus 
[minnow];  Minimer,  -Munk  [friar  ~];  £  halv  Node 
[half  note];  typ  Mignonne  c  [minion];  a  paltry  friar  .. 
minima  ['minima]  Minima,  &c.  PI  af  minimum.  Minimi 
['minimal]  pi  Minimere,  Minimermunke.  minimize 
['minimaiz]  vt  lavlsegge,  bringe  ned  t.  et  Minimum,  til 
det  mindst  mulige.  minimum  ['minimam]  Lavmaal, 
Minimum  n,  (det)  mindst  mulige.  PI  minima;  the  » 
number,  is.  Lavmaalet,  Minimum  n;  -  of  wages,  „ 
wage,  ogs.  Mindstel0n  c. 
mining  ['mainin]  is.  Grubedrift,  *ogs.  Bergverksdrift; 


Brydning  c;  Grubearbejde  n.  Jvf  bank!  ..company 
Grubeselskab ;  ..district  Grube-Distrikt,  -Pelt  n; 
..engineer  Grubeingenier  [E.  M.];  —timber  Grube- 
t0mmer;  — town  Bjerg(*Berg)stad. 

minion  ['minjan]  (is.  Fyrstes)  cont  Yndling,  Favorit, 
f  Favoritinde,  Gunstdame;  Parvenu,  *ogs.  Opkomling; 
Ksereste;  typ  Mignonne  c;  the  .  of  fortune  et  Lykke- 
barn  n,  Lykkens  udkaarede,  Lykkens  kaarede  Yndling, 
Lykkens  Guldfugl  (el.  Kseledsegge,  git  Pamfllius)  c;  .s, 
ogs.  Haandlangere,  Msend,  Folk,  Betjente;  the  ~s  of 
the  law  (Lovens)  Gripomenuser,  (Bud  og)  Snaphaner; 
the  ignoble  ~  of  the  senses.  Bulwer,  Devereux  II  VII. 
minionette  [minja'net]  typ  Mignonette  c. 

minish  ['mini/]  vt  bibl  formindske;  again  they  are 
~ed  saa  minkede  de  igen.  Salmerne  CVII.  39. 

minister  ['minista]  Tjener  bibl  &  fig;  Minister,  *ogs. 
Statsraad  [cabinet  ~];  Minister,  Gesandt;  (Dissenter-) 
prsest  [dissenting  ./;  amr  Prsest  c ;  become  _  plenipo- 
tentiary at  the  court  of  Madrid;  be  appointed  _  pleni- 
potentiary to  [i]  the  United  States;  the  American  -  to 
[i]  England,  minister  ['minista]  vt  levere,  yde,  give; 
bringe.  Nu  bibl.  minister  vi  tjene.  Se  administer! 
~ing  spirit;  _  to  tjene,  gaa  tilhaande;  s0rge  for  [bans 
Forn0denheder  his  necessities] ;  a  blessed  angel  has 
~ed  unto  me.  ministerial  [mini'stiarial]  tjenlig,  frem- 
mende  \;  Minister-,  ministeriel;  ministeriel,  regerings- 
venlig;  git  &  amr  prsestelig,  gejstlig  [sacerdotal];  „ 
officers  eksekutive  Embeds-  eller  Bestillingsmsend  pi, 
den  civile  Forvaltning  og  Politiet.  Modsat :  judicial  offi- 
cers; those  uses  of  conversation  which  are  _  to  intel- 
lectual culture.  De  Quincey,  cit.  Webster,  ministerial- 
ist [-ist]  Ministeriel,  Regeringsvenlig  c.  ministrant 
['ministrant]  tjenende,  underordnet;  s  Tjener,  f  Tjener- 
inde  c;  make  all  that  life  borrows  from  grace  and 
beauty  your  ~.  ministration  [mini'stre'/an]  (is.  prseste- 
lig) Tjeneste,  Virksomhed;  Medvirkning  c;  their  widows 
were  neglected  in  the  daily  ~,  ved  den  daglige  Ud- 
deling.  Ap.  Gern.  VI.  1;  as  soon  as  the  days  of  his  ~ 
were  accomplished  da  bans  Tjenestes  Dage  vare  fuld- 
endte.  Luk.  I.  23.  ministress  ['ministres]  Tjenerinde  c, 
&c.  ministry  ['ministri]  Tjeneste,  Virksomhed,  Med- 
virkning [ministration];  prsestelig  (el.  gejstlig)  Virk- 
somhed el.  Stilling  c,  Lsereembede;  Ministerium  [cabi- 
net]; Prsesteskab  n,  Gejstlighed  c  [clergy];  the  ~,  ogs. 
Embed  et.  Jvf  cloth!  enter  the  .  blive  Prsest;  komme 
ind  i  Ministeriet;  study  for  the  ~  studere  (p  Isese)  til 
Prsest;  all  these  were  in  the  ~,  tilh0rte  Embedet,  var 
Prsester. 

minium  ['minjam]  Menje  c. 

miniver  ['miniva]  Graavaerk,  Egern(*Ekorn)skind  w. 

mink  [mink]  zoo  Mink,  Flodilder,  Nirts,  amerikansk 
Norka  c:  Mustela  (s.  Vison)  lutreola. 

Minna  ['mina]  Minna;  .  Troll,  Heltinden  i  Scotts  The 
Pirate.  Minneapolis  [mini'apalis]  s.  Minnehaha  [mini- 
ha'ha].  Egl  leende  Vand,  Hiawathas  Hustru  i  Long- 
ellows  Digt  H— ;  the  falls  of  ~,  i  Amerika. 

minnesinger  ['minisina]  Minnesanger,  Elskovssanger, 
Troubadour  c. 

Minnesota  [mini'souta]  s. 

Minnie  ['mini]  Mine;  lucky  _'s  nes  $  *Kjerringhaar 
n:  Chorda  filum.  minnie  ['mini]  sc  Moder,  Mor  c. 

minnow  ['minon]  Jt  Elritse,  Elbutte,  *0rekyt,  Gorkyt, 
Gorkim  c:  Phoxinus;  sp  Slug  n  &  c  [artificial  (or 
phantom)  .]. 

linny    ['mini]    moset   (*myrlsendt)   Smaaskov   c.     I 
Kent.    Minny  ['mini].    Se  Minnie! 

linor  ['maina]  mindre;    ^  mol.    Se  Asia!    -  chord 


[e1]  hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [}>]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sin^i;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

44* 


692 


Mir 


Molakkord;  -  key  Moltoneart;  -  term  Underssetning;  . 
third  «T  lille  (*llden)  Tere.  minor  ['mains]  jur  umyn- 
dig,  mindreaarig;  i  Loglk:  Undersaetning  [~  term];  rel 
Mlnorit,  Franciskaner  c.  Mlnories  ['minariz] :  the  _ 
Mlnories-Gaden,  -Streget,  i  London,  mellem  Aldgate  og 
Tower.  Orig  et  Minimerindekloster ;  Ben  de  ~,  af 
Thackeray  joe  brugt  om  Benjamin  Disraeli,  der  synes  en- 
gang  at  have  boet  i  Minoriesgaden.  minorite  ['inainarait] 
Minorit,  Franciskaner  c.  minority  [mi'nariti;  \  mai-] 
Mindreaarighed,  Umyndighed;  Minoritet  c,  Mindretaln; 
a  -,  ogs.  et  Faatal;  the  judicious  are  always  a  .;  be 
in  a  (or  the)  ~  vaere  i  Minoritet;  as  I  am  quite  in  the 
-;  be  left  in  a  [komme  i]  .. 

Minos  ['mainas]  s.  Hinot  ['mainat].  Is.  Laurence  ~, 
eng.  Digter  ca.  1350.  Minotaur  ['minota-<»]  myth  Mino- 
taur c,  et  Uhyre,  halvt  Menneske,  halvt  Tyr.  Minotti 
rmi'nati].  Is.  om  en  Guvern0r  over  Korint  i  1715, 
Franceskas  Fader.  Se  Byron,  The  Siege  of  Corinth! 

minowder  [mi'nauda  ?]  vi  \  g0re  sig  s0d,  kokettere; 
the  voice  av  a  minowderin'  woman.  Kipling,  Soldiers 
Three  63  (Heinemann  &  Balestier  72). 

minshull  ['min/al] ;  -  crab  $  Mispel  c:  MespUus 
germanica. 

minster  ['minsta]  Klosterkirke;  Domkirke  c. 

minstrel  ['minstral]  Sanger,  Skjald  (*Skald)  c.  Jvf 
Christy!  minstrelsy  ['minstralsi]  Sang,  Skjalde(*Skalde-) 
kunst  c,  Skjald(*Skald)skab  n;  Sangere,  Skjalde  (*Skalde) 
pi;  Skjaldesange  pi,  Digtning  c. 

mint  [mint]  S  Mynte  c:  Mentha.  mint  [mint]  M0nt 
(*Mynt),  -Fabrik;  f  ubegrsenset  Forsyning,  Guds  Vel- 
signelse,  hel  Hoben  c;  prov  &  so  Sigte  n  [aim]; 
these  women  do  a  ~  of  mischief  [uendelig  megen 
Skade]  among  them;  it  is  not  the  Mint,  is.  ban  &c  spin- 
der  ikke  Silke  derved  (*derpaa);  gain  a  ~  of  money,  store 
(p  glubske)  Penge;  he  has  a  ~  of  reasons,  ogs.  ban  bar 
Argumenter  Ac  paa  Lager;  claim  the  privileges  of  the 
Mint?  Ainsworth,  Jack  Sheppard  I.  II.  17.  8tr0get 
om  den  gamle  M0nt  i  Londons  Southwark  var  indtil 
Midten  af  George  Ill's  Regering  et  Fristed  f.  Skyldnere 
Ac.  mint  [mint]  vt  m0nte,  *mynte;  fig  smede,  lave. 
mint  [mint]  tri  prov  &  sc  sigte  [paa  at,  to];  komme  m. 
Hentydninger;  the  Protestant  ~s  at  us  with  his  sword. 
mintage  ['mintidg]  M0nt,  *Mynt;  M0ntskat,  Slagskat  c; 
if  it  could  be  transformed  into  an  honest  and  respect- 
able ..  mint|man  M0nter,  *Mynter  c;  — master  M0nt- 
mester  c. 

M'Intyre  ['makin'taio].  Is.  Hector  _,  en  Person  i 
Scotts  The  Antiquary. 

minuend  ['minjuend]  mat  Minuendus,  *Minuend  c. 
mlnnet  ['minjuet]  Menuet  c.  Jvf  walk!  minum  ['uiinam] 
typ  Mignonne  [minim];  f  Halvnode  c  [minim],  minus 
['mainas]  mat  mindre;  negativ;  uden;  -  sign  Minus  n; 
_  [ogs.  med  Undtagelse  af]  the  ornithologist;  be  ~ 
vaere  uden  [Penge  funds];  vaere  lettet  for  [600  Pund 
£  600],  vaere  skllt  ved  [sit  T0j  his  luggage],  the  land- 
lord was  .  three  pounds,  ogs.  var  tre  Pund  letter e; 
der  var  blevet  tre  Pund  borte  f.  Vaerten;  leave  him  ~ 
some  money  lette  ham  f.  nogle  Penge.  minuscule 
[mi'nAskjul]  Minuskel  c,  lille  (*liden,  lidet)  Bogstav  c  & 
n,  i  Middelalderen. 

minute  [mi'nju't,  mai-]  (meget)  lille,  *(meget)  liden, 
pi  (meget)  smaapl;  (h0jst)  ubetydelig  [slight];  n0jagtig, 
neje,  som  gaar  i  de  mindste  Enkeltheder  [particular]; 
haarfin,  minuties;  smaalig,  (altfor)  n0jeregnende  [too 
particular].  Jvf  detail,  dose!  ~  observation,  philo- 
sophy; the  .  subdivision  of  land  Jordens  store  (el. 
vldtdrevne)  Udstykning  c.  minute  ['minit]  Minut,  i 


flere  Tilff;  Notat  n,  Notits  [memorandum];  Anf0rsel, 
Tilf0rsel  c,  til  (el.  i)  Protokol;  Udkast  n  [draft];  -s, 
bl.  a.  (kort)  Referat  n,  Forhandlingsprotokol  c  [~s  of 
the  proceedings];  the  ~s,  ogs.  det  protokollerede;  we 
expect  him  back  each  »,  ogs.  hvert  0jeblik;  that  .  paa 
Minutten;  this  ~  i  dette  Minut  el.  Nu;  f.  et  Ojeblik 
sideu;  enter  (or  make)  a  „  of  protokollere  vt,  f0re  t. 
Protokols;  record  his  ~  of  dissent  afgive  sit  dissen- 
terende  Votum;  take  ~s  [Notater]  of  a  contract,  con- 
versation, debate;  to  a  (or  the)  ~  paa  Minutten.  minute 
['minit]  vt  g0re  (et)  Udkast  til;  optegne,  nedtegne, 
notere;  protokollere.  Ogs.  ~  down;  — book  Notitsebog; 
Kladdebog;  Forhandlingsprotokol  c;  — guns  Minutskud; 
— hand  Minutviser;  — jack  Time-Slager,  -Varsler  c  [Jack 
of  the  clock-house],  minutely  [mi'nju'tli,  mai-]  ad 
(meget)  n0je,  n0jagtig,  i  de  mindste  Enkeltheder; 
haarfint;  smaalig;  .perforated  m.  fine  Huller.  minutely 
['minitli]  ad  hvert  Minut;  hvert  0jeblik.  minuteness 
[mi'nju-tnes,  mai-]  Lidenhed;  Finhed;  N0jagtighed; 
Haarfinhed  c;  -  of  distinction,  of  observation;  with 
the  utmost  ~  of  detail  m.  den  sterste  N0jaglighed  i 
Enkelthederne ;  i  de  mindste  Enkeltheder.  minutia 
[mi'njtr/ia]  Specialissimum  n,  h0jst  ubetydelig  Enkelt- 
hed  c.  Isaer  i  pi  (minutiae.)  [-/ii-]  Specialissima,  ubetyde- 
ligste  Enkeltheder. 

minx  [minks]  vilter  Pige,  Vildkat  c,  viltert  Pigebarn 
n;  Hunhvalp  [she  puppy];  soo  Flodilder  c  [mink], . 

miny  f'maini]  gruberig;  underjordisk. 

miocene  f'maiosi'n]  geol  mejocsen,  miocaen,  mellem- 
tertiser;  s  miocaene  Lag  pi. 

miqnelet  f'mikwilet]  sp.  irregulaer  Soldat,  Partisan  c. 

Miquelon  [miki'lan]  s. 

Mira  ['maira]  ast  Mira  c,  egl  «den  vidunderlige»,  en 
Stjerne  i  Hvalfisken:  Omicron  ceti.  Er  periodisk  for- 
anderlig  fra  2den  St0rrelse  t.  fuldstaendig  Usynlighed. 
Mirabel  fmirabal].  Is.  en  Person  i  Beaumonts  og  Flet- 
chers Wildgoose  Chase.  Mirabelle  ['mirabel].  Is.  om 
en  Person  i  Congreves  The  Way  of  the  World  og  om 
to  Personer  i  Farquhars  The  Inconstant,  mirabelle 
[mira'bel]  gul  Blomme  (*Plomme)  c.  mirabile  dlctu 
[mai'rabili  'diktju']  ogs.  maerkeligt  nok  [wonderful  to 
relate]. 

miracle  ['mirakl;  -rikl]  Mirakel,  Undervaerk,  (Guds) 
Under,  Vidunder  n,  Undergerning  c;  f  Mirakel,  -Skuespil 
n  [-  play].  Jvf  cry  out,  short  of!  do  (or  perform, 
work)  _s  g0re  Mirakler;  the  ~  of  [med]  the  loaves;  by 
what  .  I  escaped  destruction,  it  is  impossible  to  say; 
as  if  by  [som  ved  et]  _;  the  age  of  ~s  [Mirakl ernes 
Tid]  is  past;  it  appears  to  me  a  ~  of  -s  [et  Under 
over  alle  Undere]  that  . . .;  pretend  to  the  gift  of 
prophecy  and  power  of  ~s,  Magt  t.  at  g0re  Mirakler; 
to  a  ~  indtil  det  miraku!0se;  vidunderlig  (godt);  succeed 
to  a  ~; monger  Mirakel-Kraemmer,  -Mager  c.  mir- 
aculous [mi'rakjwlas;  mai-]  Mirakel-,  miraku!0s,  under- 
fuld,  vidunderlig;  there  was  st  ~  in  it.  miraculously 
ad  paa  en  underfuld  Maade;  (som)  ved  et  Under. 

mirador  [mira'da ••]  arch  Udsigtsbalkon  c,  Udsigts- 
galleri  n. 

mirafra  [mi'ra  fra  ?]  %>  Mirafralaerke  c,  paa  Afrikas 
Sletter  og  i  Nysydwales.  Isaer  M.  Horsfieldii. 

mirage  [mi'ra'g]  Fata  Morgana  n,  Luftspejling,  *ogs. 
Hildring  c;  I  crossed  the  desert  in  a  constant  _. 

Miramare  [mira'ma  re]  s.  Et  Lystslot  v.  Triest. 
Miramichl  [mirami'/i-].  Flod  &  Bugt  i  New-Brunswick. 
Miramon  [mira'moun]  s.  Miramont  ['mirainantj.  Is.  om 
en  uvideude,  knarvorn  (*graetten)  gammel  Mand,  en 
stor  Beundrer  af  Laerdom,  i  Fletchers  The  Elder  Brother. 


[a-  i-  u-]  OBV.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [«ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


mir 


693 


mis 


Miranda  [mi'randa].  Prosperos  Datter,  i  Shakespeares 
The  Tempest. 

mire  [maia]  (dyb)  S01e  c,  Dynd,  Mudder  n.  mire 
vt  ssette  fast  i  S01e(n),  i  Mudder(et);  drag  out  -d  cows. 
mire  vi  synke  ned  i  S01e(n),  Ac,  synke  i;  — blobs 
[-blabz]  ty  Kabeleje  c,  Koblomine  c,  *Gjethams  c, 
Gulsoleie  c:  Caltha  palustris;  -.crow  Hsettemaage, 
*Lattermaage  c:  LOTUS  ridibundus  [laughing  gull, 
seacrow];  -drum  ^  R0rdrum  c :  Ardea  stellaris  [bittern]. 

Miriam  ['miriam]  Mirjam,  Maria.  Jvf  beebee!  Miriam 
['miriamj  ast  Miriam  c. 

miriness  ['mairines]  Dyndethed  c. 

mirk  [ma'k]  prov  &  hst  m0rk,  dunkel;  in  the  temples 
~.  mirk  [me  k]  prov  &  hst  M0rke,  Mulm  n;  I  stole 
awa'  in  the  ~  o'  night.  R.  Buchanan,  The  Lights 
of  Leith. 

mirkles  ['ma'klz]  ty  *Bladtare,  Butare  c:  Alaria 
esculenta  [badderlocks]. 

mirky  ['ma  ki]  m0rk,  dunkel;  skummel  [murky]. 

miroton  [fr.,  miro'tarj]  Miroton  c,  K0dskiver  m.  L0g 
og  Kryderier;  „  de  pommes  (Slags)  ^Eblepuree  (el. 
•kompot)  c  med  ^Eg. 

mirror  ['mire]  Spejl  n;  it's  the  ~  held  up  to  your 
defects  det  er  nt  at  spejle  sig  i.  mirror  vt  spejle,  af- 
spejle;  udstyre  (el.  forsyne)  med  Spejl(e);  ~ed  room 
(wall)  Spejlkammer  n  (-vseg). 

mirrot  ['mirat]  prov  $(  Gulerod  c:  Daucus  carota 
[carrot]. 

mirth  [ma  J>]  \  Myrrha  c  [myrrh];  the  _  and 
frankincent  that  they  speak  of  in  the  Holy  Scripture. 
Scott,  The  Antiq.  XXI  203  T.  mirth  [ma  ]>]  Munter- 
hed,  Lystighed;  Latter  c.  Se  2.  course.,  food,  inex- 
tinguishable! express  -  at  g0re  sig  lystig  over,  mirth- 
ful [-f(u)l]  lystig.  mirth-moving  lattervsekkende. 

miry  ['mairi]  s01et,  dyndet,  mudret,  b!0d. 

mirza  ['ma-za,  'miaza]  foranstlllet :  Herre,  Hr.; 
efterstillet :  Pyrste  c  [prince].  Persisk.  Mirza  ['ma  za, 
'miaza].  I  The  Spectator  Nr.  159  en  flngeret  Person, 
som  bar  et  allegorisk  Syn  af  Menneskelivet. 

mis  [mis]1.  .En  Forstavelse:  fejl-,  urigtig,  mislig. 

misadventure  [misad'ventja]  Ulykke  c,  Uheld  n; 
homicide  by  _  uforssetligt  Drab,  Vaadedrab;  the  boat 
was  launched  without  -,  uden  Uheld.  misartnce 
[misad'vais]  slet  Read  w,  slette  Raad  pi.  misadvise 
[-'vaiz]  vt  raade  ilde;  -d.  Som  a:  mindre  vel  betsenkt 
[ill-advised],  misallege  [mlsa'ledg]  vt  urigtig  angive; 
-d,  ogs.  uefterrettelig,  urigtig.  misalliance  [misa'laians] 
Mesalliance  c,  uligebyrdigt  Parti  n;  make  [indgaa]  a  -. 
misallied  [-a'laidj  mesallieret,  gift  m.  en  uligebyrdig. 

misanthrope  ['misanbroup]  Misantrop,  Menneskefjende 
(*-fiende),  -Hader  c.  misanthropical)  [misan'brapik(l)] 
misantropisk,  menneskefjendsk(*-flendsk).  misanthrop- 
ist [mis'anbropist].  Se  misanthrope!  misanthropy 
[-pi]  Misantropi  c,  Menneske-Fjendskab  (*-Fiendskab), 
-Had  n. 

misapplication  [misapli'keijan]  fejl  (el.  urigtig)  An- 
vendelse,  Misbrug  c.  misapply  [misa'plai]  vt  anvende 
fejl  el.  urigtig,  misbruge.  misapprehend  [misapri'hend] 
vt  misforstaa;  ~  my  meaning,  ogs.  misforstaa  mig. 

1  I  Reglen  bar  mis  svagere  Tryk  end  den  f01gende 
Orddel.  Dog  er  der  nu  en  Tilb0jelighed  til  ved  Ny- 
dannelser,  hvor  hver  Bestanddel  f01es  som  et  Hele  for 
sig,  at  give  mis  et  meget  stserkt  Bitryk,  der  kan  blive 
lige  saa  stserkt  som  sidste  Orddels  Tryk.  Efter  Sweet 
er  level  stress  Reglen:  'misconduct,  'mis'judge;  dog 
undt.  mis'take,  fordi  det  er  isoleret  fra  take. 


misapprehension  [-'ben/an]  Misforstaaelse,  *ogs.  Mis- 
opfatning  c.  misappropriation  [misaproupri'ei/an]  urigtig 
(el.  mislig)  Anvendelse,  Misbrug  c.  misbecome  [misbi- 
'kAm]  vt  ikke  passe  for,  ikke  s0mme  (sig  for);  misklsede, 
ikke  klsede,  *ogs.  vanklsede;  such  drudgery  as  did  not 
~  an  honest  man.  misbecoming  f-irj]  upassende,  us0m- 
melig;  uklaedelig.  misbecomingness  [-irjnes]  Us0mmelig- 
hed;  Uklsedelighed  c.  misbegotten  [misbi'gatn]  uaegte 
f0dt,  usegte,  naturlig.  misbehave  [misbi'he'v]  vi  &  v.  reft: 
~  (himself)  opf0re  sig  slet;  ~d.  Som  a:  uopdragen. 
misbehaviour  [-heivja]  slet  Opf0rsel.  misca'  [mis'ka1] 
vt.  Se  miscall  sc  udskselde,  overfuse  [abuse];  give 
et  fornsermeligt  Navn  el.  fornsermelige  Navne,  p*kalde 
[call  names].  F.  Eks.  hos  Burns,  miscal  [mis'ka  1]  vt 
kalde  urigtig,  kalde  med  urette;  sc  ogs.  udskselde  &c. 
Se  misca'!  other  -led  [saakaldte]  improvements;  what 
is  -led  lighting  en  saakaldt  Belysning,  en  Belysning 
der  spotter  sit  Navn.  miscalculate  [mis'kalkjwleU]  vt 
beregne  fejl,  fejlregne,  forregne  sig  paa.  miscalculation 
[-'lei/an]  Fejlregning  c.  miscall  vt.  Se  miscal!  mis- 
carriage [mis'karidg]  daarligt  Udfald,  Fejlslag,  Uheld  w, 
Stranden,  Mislykken,  Mislykkelse  [failure];  Forulykken, 
Forulykkelse  [loss,  wreck];  (Brevs  &c)  Ikkefremkomst, 
Bortkomst;  utidig  (el.  mislykket)  F0dsel,  for  tidlig 
Nedkomst,  Abort  c  [premature  birth];  a  _  of  justice 
en  fejlagtig  Dom,  et  fejlagtigt  Domsudslag.  miscarry 
[mis'kari]  vi  slaa  fejl,  mislykkes  [fail];  lide  Nederlag 
[suffer  defeat];  forulykke  [perish];  gaa  gait,  ikke 
komme  (rigtig)  frem,  komme  bort,  om  Brev  &c;  ned- 
komme  (F  komme)  for  tidlig,  abortere,  p  fare  ilde; 
the  parcel  had  -carried,  ogs.  det  var  gaaet  gait  m. 
Pakken;  I  never  knew  a  plot  ~  [strande]  but  a  woman 
had  some  share  in  it. 

miscellanarian  fmisila'n8eiarian]  Miscellanist  c.  mis- 
cellaneous [misi'leinjas]  blandet.  Jvf  estimate!  _  public- 
ation Skrift  af  blandet  Indhold;  -  rabble,  society. 
miscellanist  ['misilanist]  Miscellanist,  Forfatter  c  af 
blandede  Skrifter.  miscellany  ['misilani,  mi'selani] 
Blanding  (af  alle  Slags);  Samling  c  af  blandet  Indhold 
c;  miscellanies,  is.  blandede  Skrifter.  mischance  [mis- 
'tJVns]  Uheld  n,  Streg  c  i  Regningen.  mischanter  [mis- 
'tfa-ntaj  sc  Uheld  n,  Ulykke  c  [accident].  Burns.  Jvf 
mishanter!  mischarge  [mis'tJVdg]  vt  mere  &c  fejlagtig 
opf0re;  s  fejlagtig  opf0rt  Post  c. 

mischief  ['mist/if]  Fortrsed,  Skade  c,  *ogs.  Ugavn,  F* 
ogs.  Ugagn  w;  isser  sc  (ren)  Satan  c,  Satans  Menneske  n, 
(i  rnlldere  Bet.)  Skselmsmester  [-  itself];  isser  sc  Pokker, 
Fanden  c.  Jvf  brew!  the  -s  [Skadeligheden]  of  indis- 
cipline; the  more  (sc  mair)  ~,  the  better  sport  jo 
galere,  des  bedre;  he  is  ~  itself  han  er  en  Skaelms- 
mester;  ...  en  lille  Rivihjel,  en  Spilopmager,  *en  liden 
Ugagnskraake;  the  -  [Ulykken,  F  det  gale]  is  that . . .; 
there  is  ~  in  the  wind  der  er  Ugler  i  Mosen;  that's  the  _ 
of  it  F  det  er  det  gale  (v.  det),  det  er  Ulykken;  there 
will  be  some  ~  out  of  this  der  kommer  nt  gait  ud  af 
dette;  some  -  might  have  befallen  [det  kunde  vsere  gaaet 
gait  m.]  the  MS;  cause  (or  do)  „  g0re  (el.  volde)  Fortrsed, 
g0re  (el.  stifte)  Ugavn;  do  him  a  «,  g0re  en  Ulykke  p. 
ham;  make  -  stifte  (el.  vsekke)  Ufred,  ssette  (el.  vaekke) 
Splid;  mean  (F  be  up  to  some)  -  have  ondt  isinde, 
p0nse  p.  noget,  f0re  nt  i  sit  Skjold;  have  en  Skselrn 
bag  0ret;  suspect  some  -  ane  Uraad,  F  lugte  Lunten; 
what  (in)  the  -  |hvad  Pokker]  do  I  know  of  him?; 
he  is  always  at  ~  han  er  altid  paa  Spil;  delight  in  - 
bl.  a.  Skadefryd  c;  get  into  -  with  komme  gait  afsted 
med  .  .  .;  the  pure  love  of  ~,  Lyst  til  at  g0re  Fortrsed 
(*ogs.  Ugavn),  t.  at  stifte  Ufred,  <fec;  keep  out  of  ~,  isser: 


hate;  [o»]  so;  [ai]  /;  [au]  owt;  [S]  the;  [b]  thin;  [/]  sfee;  [g]  measure;  [n]  sing;  (a,  a.  e-  .->sv   vaklende  med  [a]. 


mis 


694 


mis 


ikke  g0re  (vt  afholde  fra)  gale  Streger;  it  ntay  come  to 
gome  -  der  kan  komme  nt  gait  ud  af  det;  he's  gain  to 
the  -  [Pokker  i  Void]  as  fast  as  he  can;  — maker  is. 
Ufredsstifter,  F*  Hidspaafant  c;  ..making  ufreds- 
stiftende.  mlschlere  ['mist/i'v]  vt  sc  skade,  fortrsedige 
[hurt];  -  the  bride  and  bridegroom.  Scott,  Br.  of 
Lamm.  XXIV.  mischievous  ['mist/ivjas]  p  skadelig, 
Ac  [mischievous].  mischievous  ['mist/ivasj  skadelig; 
skadelysten,  ondskabsfuld;  skadefro;  -  boy  slem  Dreng 
(•Gut);  vidtl0ftig  Krabat  c;  birch  „  [ogs.  uskikkelige] 
boys;  a  -  disposition,  man.  mischiefously  [-li]  ad  bl.  a. 
skadelig;  ondskabsfuldt;  in.  Skadefryd,  skadefro. 

Mischna  ['mi/naj.  Egl  Undervisning;  Mischna  c, 
Talmuds  Iste  Del,  Teksten  t.  den  jediske  Talmud,  t. 
Forekel  fra  Gemara. 

miscible  'misibl]  blandelig,  som  lader  sig  blande;  is 
not  .  with  water;  less  -. 

misconceive  [miskan'si'v]  vt  misforstaa,  mistyde,  *ogs. 
misopfatte;  miskende.  misconception  [-'sepjan]  Mis- 
forstaaelse,  Mistydning,  skaev  Opfattelse  (*Opfatning), 
*ogs.  Misopfatning;  Miskendelse  c;  a  deplorable  ~,  ogs. 
.  .  .  Vildrede  n  i  Opfatningen.  misconduct  [mis'kandAkt] 
urigtig  Opfersel  (el.  Faerd,  Optraeden),  Forseelse,  Mal- 
konduite  c,  Fejlgreb  n;  may  no  ~  in  [af]  any  one 
tarnish  the  victory!  misconduct  [miskan'dAkt]  vt  lede 
slet,  *ogs.  vanstyre;  v.  reft:  _  himself  forse  sig,  begaa 
(et)  Fejlgreb,  vise  Malkonduite;  prostituere  sig.  mis- 
conjecture  [-'dgekt/a]  vi  gsette  fejl;  vt  gaette  fejl  paa;  s 
Fejlgaetning,  Fejlgisning  c.  misconstrue!  f-'strAkt]  vt 
bygge  fejl;  misforstaa,  mistyde.  misconstruction 
[-'strAk/an]  fejlagtig  Bygning;  fejlagtig  Fortolkning, 
Misforstaaelse,  Mistydning  c.  misconstrue  [mis'kanstru] 
vt  misforstaa,  mistyde.  miscount  [mis'kaunt]  vt  fejl- 
taelle,  fortaelle  sig  paa;  vi  tselle  fejl,  fortaelle  sig;  s  Fejl- 
taelling;  Taellefejl  c. 

miscreant  f'miskriant]  Vantro  git;  Niding,  Usling  c 
[vile  wretch],  miscreant  a  \  vantro;  .  [hedensk] 
unbelief.  Thack.,  Snobs  (Pref.  Bern.). 

miscu  ['miskju  ?]  Misku  c  &  n,  Slags  indisk  Tand- 
pulver. 

misdate  [mis'dejt]  vt  fejldatere;  s  fejlagtig  (F  fejl) 
Datum,  misdeal  [mis'drl]  vi  sp  give  fejl  el.  gait,  om 
Kort;  «  Fejlgivning  c;  there  is  a  ~  der  er  givet  gait; 
make  a  _  give  gait,  misdeed  [mis'di'd]  Udaad,  Mis- 
gerning  c,  he  sorely  repented  all  his  .8,  sine  Mis- 
gerninger.  misdelivery  [misdi'livari]  fejlagtig  Afleve- 
ring,  Fejllevering  c,  <kc.  misdemean  [misdi'mi'n]  vi 
fejle,  forse  sig.  misdemeanant  [-'mi  nan  t]  fejlende,  For- 
bryder  c;  his  position  as  a  ftrstdass  ..  misdemeanour 
[-'mrna]  Fejl,  Forseelse,  Malkonduite;  jur  Forseelse, 
Forbrydelse  c  [any  crime  less  than  felony].  Jvf 
crime!  crimes  and  ,s  st0rre  og  mindre  Forbrydel- 
ser,  Forbrydelser  og  Forseelser;  high  _  (grovere)  For- 
brydelse. misdescription  [-'skrip/an]  fejlagtig  (F  fejl) 
Beskrivelse  c,  Ac;  fejlagtigt  Signalement  n.  misdirect 
f-'rekt]  vt  fejlrette;  vildlede,  belaere  fejl;  vise  fejl; 
sende  fejl,  *ogs.  fejlsende  [en  Passager  Ac  a  passenger 
<fcc];  fejladressere  [et  Brev  a  letter];  ~ed  [fejlrettet] 
patriotism,  misdirection  [-'rekjan]  Fejlretning;  Vild- 
ledelse;  fejlagtig  Retsbelaerelse  [error  in  charging 
the  jury];  fejlagtig  Anvisning;  Fejlsendelse;  Fejladres- 
sering;  fejlagtig  Adresse  c.  misdo  [mis'du-]  vi  fejle, 
forse  (el.  forsynde)  sig,  handle  uret  el.  ilde.  misdoer 
[-'du-a]  fejlende;  Synder,  Gerningsmand,  hst  A  joe 
Misdseder  c.  misdoing  [-'du'in]  Fejlen,  Misgerning  c; 
the  consequences  of  his  ..  misdoubt  [-'daut]  vt  have 
(en)  Mistanke  om;  om  Person:  mistaenke,  have  Mis- 


tanke  til,  have  .  .  .  mistaenkt  [suspect];  vaere  bange  for, 
frygte,  ane;  p  tvivle  paa  [doubt];  I  .  'tis  cruel  hard 
on  my  father;  do  you  -me?  I  _  anythin'  will  come 
av  permiscuous  hunting  . . .  misemploy  [-em'ploi]  vt 
uiisbruge,  anvende  ilde. 

mise-en-scene  [fr.,  mi'zaij'se^]  theat  Iscenesaetning, 
Opsaetning  c. 

misentry  finis'entri]  mere  fejlagtig  Indferelse;  fejl- 
agtig Post  c. 

Misenum  [mi'si'nam]  Misenum  n,  Forbjerg  A  By  i 
Kampanien. 

miser  ['maiza]  Gnier,  Gerrig,  Pengepuger  c;  we  were 
~s  of  [gerrige  paa]  every  coin  in  that  exhaustless 
treasury.  miserable  ['miz(a)rabl]  elendig,  ynkelig, 
(h0jst)  ulykkelig;  cont  elendig,  ynkelig,  jammerlig, 
F  gudsjammerlig,  *ogs.  armodslig;  s  Kakaobennens 
Baelge  pi;  the  ~s  p  Temmermaend  pi  [coppers];  Hypo- 
kondri  c,  trist  Stemning  c  [the  mumps]. 

miserere  [mizi'riari]  theol  A  /*  Miserere  n,  Bodssalme, 
Davids  LI;  Miserere,  en  Aftensaugsgudstjeneste  i  Fa- 
sten; Underside  c  af  bevaegeligt  Kirkesaade. 

miserly  ['maizalij  gnieragtig,  gnisk. 

misery  ['miz(a)ri]  Elendighed;  Usseldom,  *ogs.  Stak- 
kersdom;  Daarlighed;  Ulykke  c;  it  is  ~  [s0rgeligt,  en 
Ynk]  to  remain  there  now;  the  women  suffer  miseries 
[ynkelig]  of  home-sickness;  make  his  life  a  ~  to  him 
g0re  ham  Li  vet  surt;  cup  of  -  Lidelsesbaeger. 

misesteem  [mise'strm]  Ringeagt;  Userb0dighed  c. 
misestimate  [mis'estime't]  vt  vurdere  fejlagtig,  mis- 
kende. misfaith  [mis'feib]  Vantro;  Mistro,  Mistillid  c. 
Tennyson,  misfielding  [-'fl-ldiq]  sp  slet  ledet  (el. 
mislykket)  Angreb  n,  i  Cricket,  misfit  [-'fit]  Ikkepas- 
ning  c,  det  n  ikke  at  sidde  el.  passe;  ikkepassende 
(*ogs.  forpasset)  Genstand  c,  *pl  ogs.  forpassede  Sager; 
the  coat  is  a  ~,  passer  (el.  sidder)  ikke,  *ogs.  er  for- 
passet; that's  a  _  F  det  er  en  daarlig  Vittighed;  det 
passer  som  en  knyttet  Naeve  t.  et  blaat  0je;  vexed  at 
the  _,  over  at  den  Ac  ikke  passer  (.  .  .  passede).  mis- 
fortunate  [-'f8>tj9net;  -tju-]  isser  sc  ulykkelig  [un- 
fortunate]; poor  -  creature  that  I  am.  Marry  at, 
Jac.  Faithf.  1.  XII.  100  T.  misfortune  [-'fa  njan,  -tjun] 
Ulykke  c.  Jvf  2.  hold  (up)!  my  .  was  [isser:  Ulyk- 
ken  vilde]  that .  .  .;  I  have  known  him,  to  my  ~,  for 
years;  under  ~s  i  Modgang.  misgUe  [-'giv]  vi  f  give 
fejl;  \  slaa  fejl?;  Catherine's  conjecture  misgave  not, 
nor  deceived  her.  Scott,  The  Abbot  392  T.  misgive 
[-'giv]  vt  fylde  m.  bange  (el.  onde)  Anelser,  lade  ane; 
\  betvivle;  my  heart  (or  mind)  ~s  me  jeg  aner  intet 
godt;  det  aner  mig;  my  heart  misgave  me  lest  [jeg  var 
bange  for  at]  he  should  meet  with  some  accident;  I 
much  ~  [betvivler  meget]  the  prudence  of  the  phlebot- 
omy ye  practised  among  ye.  Cooper,  The  Two 
Admirals  XII.  180  T.  mlsglTlng  [-'givin]  Tvivl;  (bange, 
m0rk,  ond)  Anelse,  Bekymring;  Mistillid  c;  grave  .8 
were  felt  man  nserede  bange  Anelser,  alvorlig  Bekym- 
ring; view  with  „.  misgoggle  [-'gagl]  vt  sc  spolere, 
forkludre  [spoil];  he's  fairly  ~d  that  job.  mlsgorern 
[-'gAvan]  misregere,  *ogs.  vanstyre,  vanstelle.  mls- 
gOTernment  [-'gAvanmant]  Misregering  c,  Misregimente, 
*ogs.  Vanstyre,  Vanstel  n.  misguidance  [-'gaidansj 
fejlagtig  Ledelse;  Malkonduite;  Vildledelse  c.  misguide 
r-'gaid]  t>t  mislede;  vildlede. 

misgum  Fmis'gAm  ?],  mlsgurn  [-'gd'n]  Jf  Muraene  c: 
Gymnothorax  murcena. 

mishandle  [mis'handl]  vt  haandtere  gait;  p  mishandle 
[maltreat];  ~  his  own  rifle,  mishanter  [-'hanta,  mi'/anta] 
sc  Ulykke  c.  Jvf  mischanter!  go  to  the  ,,  Pokker  i 


[a-  i-  u]  osv.  lange  som  i  far,  (eel,  fool;  [-ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  ia-Jhwrt;  [9] inner; 


mis 


695 


mis 


Void,  mishap  [mis'hap]  Uheld  (*ogs.  Misheld)  n,  F 
Malheur  c.  mishear  [-'hia]  v  here  fejl.  mishearing 
{-'hiarirj]  cone  H0refejl,  *ogs.  Feilharsel  c. 

mishmash  ['mi/ma/j  isser  sc  Miskmask,  Sammen- 
surium  n. 

Mishua  ['ml/no].    Se  Mischna! 

mi  si  m  prove  [misim'pnrv]  •»£  misbruge.  mlsimprore- 
ment  Misbrug  c.  misinform  [-in'fa'9m]  vt  underrette 
fejl.  misinformation  [-infa^'mei/an]  fejlagtig  Underret- 
ning.  misintelligenee  [-in'telidgans]  fejlagtig  Efterret- 
ning  el.  Underretning;  Misforstaaelse,  mindre  god  For- 
staaelse,  Uenighed  c  [disagreement],  misinterpret  [-in- 
'ta'pret]  vt  mistyde,  misforstaa.  misinterpretation  [-in- 
tapri'tei/an]  fejlagtig  Fortolkning,  Mistydning,  Misfor- 
staaelse c.  misjudge  [-'dgAdg]  vi  &  dbs  d0mme  fejlagtig; 
vt  bed0mme  fejlagtig. 

misk  [misk]  sc  Moseland  n  (med  Grses  &  Mos),  Mose- 
eng,  *Mosemyr  c,  Myrlsende  n. 

misken  [mis'ken]  vt  sc  prov  ikke  vide  [not  know]; 
overse  [overlook];  fors0mme  [neglect];  lade  uvidende 
om  [seem  to  be  ignorant  of];  lade  vsere  [forbear]; 
ikke  ville  erkende;  -  himself  glemme  sig  [forget  his 
proper  station];  were  I  you,  I  would  be  for  -ning 
[forbigaa,  ssette  ud  af  Betragtning]  Sir  D.,  keeping  my 
own  secret.  Scott,  Montrose,  cit.  af  Hoppe.  miskick 
[-'kik]  sp  Fejlspark.  mislay  f-'le1]  vt  laegge  fejlagtig; 
Isegge  med  urette;  forputte,  ogs.*  forlaegge,  F*  ogs. 
somle  bort;  Mrs.  Peerybingle  lost  her  temper,  or  mis- 
laid it  for  an  instant,  misle  ['mizl]  vi.  Se  missle! 
mislead  [mis'lrd]  v  vlldlede.  misleared  [mis'lae'ad, 
-'liad]  sc  uopdragen  [unmannerly];  si  em,  uskikkelig 
[mischievous],  misled  [mis'led]  v  vildledede;  vildledt. 
Af  mislead,  mismanage  [-'manidg]  vi  forplumre  (el. 
forkludre)  Sagen,  vsere  klodset,  vise  Malkonduite;  vt 
bestyre  daarlig,  lede  slet,  F  forkludre,  forkvakle,  *ogs. 
vanstelle;  agr  drive  slet,  *ogs.  vanbruge  [en  Gaard  a 
farm};  ~  public  affairs,  mismanagement  [-mant]  mislig 
Styrelse,  slet  Ledelse  c,  *ogs.  Vanstel,  Ustel,  slet  Stel 
n;  klodset  Fremgangsmaade,  Klodsethed,  Malkonduite, 
mindre  heldig  Optrseden,  uklog  Fserd  c,  F*  ogs. 
Klodseri  n;  through  a  ~  &  <fc  J,  ogs.  ved  fejlagtig 
Man0vrering.  mismanners  [mis'manaz]  prov  &  sc 
Uopdragenhed,  Uartighed  [ill-breeding];  Taktl0shed  c 
[indiscretion] ;  I  hope  your  honour  will  excuse  my  ~ 
to  whisper  before  you.  Sheridan,  A  Trip  to  Scar- 
borough IV.  1.  mismatch  [-'mat/]  vt  parre  urigtig; 
m6salliere.  mismatchment  [-mant]  urigtig  Parring; 
\  Mesalliance  c.  Mrs.  Gore,  Heckington  II  278,  cit. 
af  Hoppe.  misname  [mis'neim]  vt  bensevne  fejlagtig. 

Misnar  [mis'na<a  ?].  Navnet  p.  en  Sultan;  the  illus- 
trious -.  Scott,  The  Abbot,  Note  I. 

Misnia  ['misniaj  Meissen  n. 

misnomer  [mis'nouma]  jur  Navnefejltagelse,  fejlagtig 
Benaevnelse  c,  fejlagtigt  (F  fejl)  Navn;  F  uheldigt 
Navn  n,  Misbrug  c  &  n  af  Ordet;  "Times"  is  no  ~, 
svarer  ganske  t.  sit  Navn,  som  Times'  Navn  er,  saa  er 
det  (selv);  many  of  the  changes,  by  a  great  ~,  called 
parliamentary  'reforms' . . . 

misocapnic  [miso'kapnik]  som  hader  (.  .  .  ikke  kan 
udstaa)  R0g,  is.  Tobaksr0g;  that  ~  Solomon  James  I. 
Kingsley,  Westward-Ho!  I.  194  T.  misogamist  [mi- 
'sagamist]  Misogam,  Hader  c  af  ^gteskab.  misogamy 
[-mi]  Misogami,  Sky  (el.  Afsky)  c  for  (el.  Had  n  til) 
^Egteskab.  misogynist  [mi'sadginist,  -agi-]  Misogyn, 
Kvindehader  c.  misogyny  [mi'sadgini,  -agi-]  Misogyni 
c,  Kvindehad  n. 

mispickel  f'mispikal]  min  Arsenikkis  c. 


misplace  [mis'pleis]  vt  anbringe  urigtig  (el.  ilde,  p. 
uret  Sted) ;  sksenke  til  en  uvserdig;  ~d  confidence  ilde 
anbragt  Fortrolighed,  &c;  _  his  confidence;  no  right 
have  I  to  claim,  ~d  [paa  uret  Sted,  v.  en  Forveksling], 
The  welcome  of  expected  guest.  Scott,  Lady  of  the  L. 
I.  XXII.  misplacement  [-mant]  urigtig  Anbringelse, 
Fejlplacering;  i  Gynaekologi :  Deviation  c;  ladies  suffer- 
ing from  weakness,  ~,  or  prolapsus,  misprint  [mis- 
'print]  vt  fejltrykke;  s  Trykfejl  c.  misprision  [-'prigan] 
Misforstaaelse  t;  Fors0mmelse,  Overseelse  f;  Fejltagelse, 
Forglemmelse,  f.  Eks.  af  Protokolfarer;  lovstridig  Und- 
ladelse  c;  «  of  felony  (treason)  Fortielse  af  en  For- 
brydelse  (Undladelse  c  af  at  anmelde  H0jforr3ederi). 
misprize  [-'praiz]  vt  undervurdere,  ssette  for  lavt.  mis- 
pronounce [pro'nauns]  vt  udtale  fejlagtig  (F  fejl).  mis- 
pronunciation [-pronAnsi'ei/an]  fejlagtig  (F  fejl)  Udtale. 
misquotation  [-kwoultei/an]  urigtig  Anfiarsel  c,  cone  ogs. 
urigtigt  (el.  fejlagtigt)  Citat  n.  misquote  [-'kwout]  vt 
fejlcitere;  vi  citere  fejl.  misrepresent  [-repri'zent]  vt 
fremstille  fejlagtig;  fordreje,  forvraenge;  ogs.  med  pers. 
Obj.  stille  i  et  falsk  (*falskt)  Lys,  m.  pers.  Obj.  ogs. 
bagtale.  misrepresentation  [-reprizan'te'/an]  fejlagtig 
(el.  skaev)  Fremstilling ;  Fordrejelse,  Forvrasngning; 
Bagtalelse  c.  Jvf  glare!  misrule  [-'ru'IJ  Uorden,  For- 
virring;  Tumult  c,  Opt0jer  pi;  lord  of  .  Muntrations- 
raad  c;  the  reign  of  ~  en  polsk  Rigsdag,  *ogs.  en 
Huskestue. 

1.  miss  [mis]  Fr0ken  c.   Forkortet:  Frk.;  Miss  Smith 
(tit:  den  seldste)  Frk.  Smith;   the  Misses  Smith,  sjeld- 
nere :    the   Miss   Smiths   Fr0knerne   Smith;    will    you 
hold  your  tongue,  ~? ;  yes,  _/ 

2.  miss  [mis]  vt  fejle,  forfejle,  i  flere  Tilflf;    art  & 
sp  skyde   forbi    til,    ogs.*   skyde   bom   paa,    ikke 
traeffe  /_  the  mark  &c];  fig  ikke  naa  [fail  to  catch]; 
ikke  faa,  gaa  glip  af  [fail  to  obtain];  overspringe, 
udelade1  [skip,  ~  out  or  over];  overse;  overh0re;  fig 
savne   [ham  him;    his  presence;    ham  p.  hans  Plads 
him  from  his  place;  Penge  i  Skuffen  money  from  the 
till].     Jvf  bench,  missing,  narrowly!    _  his  aim,  is. 
skyde  forbi;   -  the  chance  fors0mme  Lejligheden,    F* 
fors0mme  sig;  gaa  glip  af  Lejligheden;  -  deal  fors0mme 
sin  Tur  (t.  at  give,  nml.  Kort);  you  .  everything,  ogs. 
du  trseffer  (jo)  aldrig,  *ogs.  du  skyder  bestandig  bom; 
and  yet  it  ~ed  failure  by  a  very  little,  is.  og  dog  havde 
det  p.  et  hsengende  Haar  gjort  Fjasko;  og  dog  var  det 
.  .  .  gaaet  gait,   -  fire  klikke,   art  ogs.  forsage;  fig  slaa 
klik;  „  his  footing  trsede  fejl;  I  just  ~ed  it,  om  en  Post 
&c    F   ogs.  den  gik   min   Nsese   forbi;    ~ed   labour,    i 
F0dselsvidenskaben :     forgseves    Fedselsarbejde ;    .    a 
lesson   fors0mme   en   Time;    „   the  mark,   ogs.  skyde 
forbi,  *fejle  sit  Maal,   F  skyde  bom,    bomme  vi;    _  the 
place  gaa  glip  af  (el.  ikke  komme  i  Betragtning  t.) 
Pladsen;   _  their  road  or  the  way  tage  fejl  af  Vejen, 
gaa  (.  .  .  k0re,   ride)   fejl;   -  school  fors0mme  Skolen, 
vsere  (.  .  .  blive)  borte  fra  Skolen;   _  stays  &  nsegte  at 
vende;  _  the  steamer,  ogs.  komme  for  sent  til  (el.  ikke 
komme  med,  *ogs.  miste)  Dampskibet;  this  caused  us 
to  _  by  ten  minutes  [gjorde,   at  vi  kom  ti  Minuter  f. 
sent  til]  the  steamer  at  F;  if  he  ~ed  [undgik,   slap] 
having  the  dirk  in  his  side;  if  I  ~ed  killing  them  hvis 
det  mislykkedes  f.  mig  at  drsebe  (*ogs.  dersom  jeg  ikke 
fik  drsebt)  dem;   1  was  so  unfortunate  as  to  ~  seeing 
you  [ikke  at  traeffe  (*ogs.  at  forfejle)  Dem],   when  i 
called;  we  ~  from  [savner  i]  the  account  any  mention 
of . . .;  for    some    time    money    had    been    ~ed   [aim. 

i  med   eller  uden  Forsset. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  si«0,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [»]. 


mis 


696 


mis 


missing]  front  that  drawer;  -  out  or  over  udelade, 
springe  over. 

3.  miss  [mis]   vi  &  aba  gaa   forbi,   *ogs.  gaa  bom; 
ogs.  om  Person .-   fejle,   ikke  traeffe;   om  Person :  skyde 
forbi,  ogs.'  skyde  bom,  bomme  /_  his  mark];  forsemme 
[fail  to  appear  or  attend].   Jvf  forfeit!    he  fired,  and 
again  ~ed;  he  never  -ed,  bl.  a.  ban  fors0mte  aldrig; 
these  pictures  could  never  ~  of  [andet  end  eve]  a  deep 
fascination  to  me;  -  out  springe  over. 

4.  miss   [mis]   Savn   n   [felt   absence];    art    Fejler 
«,  ogs.*  Fejlskud  n,  Ikketraeffer,  *ogs.  Bom  c,  Bomskud; 
sp   Fejlkast;    Fejlslag;    Fejlst0d   n;    i   Keglespil   isser: 
Pudel   c;   bill  isser:   Fejlsted  n,   Kiks  c  &  n;   a  _  is 
as  good  as  a  mile  naerved  skyder  ingen  Hare;    (it's)  a 
good  ~  F  godt  at  vaere  det'kvit!  *ogs.  godt  Rum  efter 
det !  /  feel  the  ~  of  them  more  than  you  P  jeg  savner 
dem  .  .  .;  according  to  the  artillery's  hits  or  ~es. 

missal  ['inis.il]  Missale  n,  romerskkatolsk  Messebog. 

mlsscrfpt  [mis'skript]  Fejlskrift,  Fejlskrivning,  Skriv- 
fejl  c. 

missel  ['misl],  .bird,  .thrush  fc  Misteldrossel,  dob- 
belt  Kramsftigl,  Simmersnarre,  dobbelt  (el.  hvid) 
Snarrer,  *dobbelt  Trost,  Bjerke-,  Due-,  Jerpetrost  c: 
Turdus  viscivorus;  -toe.  Se  mistletoe! 

niis(-;send  [mis'send]  vt  fejlsende,  fejlekspedere. 

miss-fire  [mis'faia]  Klik  n,  Klikken,  art  ogs.  For- 
sager  c. 

misshapen  [mis'Je'pau]  vanskabt,  misdannet,  om  Men- 
neske  ogs,  forvokset. 

missi  ['misi]  p  Missionaer  c.  I  det  australske  Arki- 
pelag,  ice. 

missile  ['misil]  Kaste-;  wing  the  _  dart,  missile  s 
Kastevaaben;  Projektil  n,  pi  ogs.  Kasteskyts  n. 

missing  ['misiq]  isaer:  bortebleven,  forsvunden, 
manglende;  ikke  at  flnde;  savnet,  som  savnes;  two  ~ 
[savnede]  vessels;  be  ~,  isser :  savnes ;  he  was  ~  from 
his  partner  ban  var  borte  (. .  .  kom  bort)  fra  sin  Dame; 
the  number  of  -  [savnede]  in  the  Hotel  fire  . . . 

Missinippi  [misi'nipi] :  the  _  Missinippi,  Churchill  c, 
en  Flod  i  Hudsonsbugtlandene  i  Nordamerika. 

mission  ['mi/an]  Mission,  i  adskill.  Tilff;  Sendelse  c; 
Bud,  Budskab;  ^Erinde,  Hverv  [charge,  commission]; 
Kald  n,  Opgave  c  [business,  vocation];  Sendemaend  pi, 
Gesandtskabn  [embassy].  Jvf  city!  bring  a  _  [Bud- 
skab] from  the  Council  of  State;  send  a  „  [bl.  a.  Mis- 
sionserer  pi]  to  Britain;  state  his  _  fremfere  sit  .flSrinde; 
his  ~  in  (or  of)  life  bans  Livskald,  bans  Livsopgave; 
the  _  for  (or  to)  the  heathen  Hedningemissionen;  .  to 
teach  Lsererkald ;  be  on  a  .  [i  Sendelse]  to  . . .;  is 
sent  on  a  foreign  -  sendes  i  en  Mission  t.  Udlandet, 
gaa  t.  Udlandet  i  offentlig  Sendelse.  missionary  ['mi- 
Janari]  Udsending;  is.  Missionaer;  Laegpraedikant  c;  go 
out  as  a  [is.  drage  ud  som]  .;  .  field  Missionsmark. 
missioning  ['mi/anin]  is.  rel  Missions-Arbejde  n,  -Virk- 
somhed  c. 

missis  ['misiz]  F  Frue  c  [mistress].  Jvf  missus!  I'll 
tett  my  _,  sige  det  til  Fruen.  Is.  i  en  Tjeners  Mund. 

missish  ['misij]  frekenmaessig ;  affekteret;  felsom, 
sentimental.  missishnesg  [-nes]  Fr0kenmaessighed; 
Affektation;  F01somhed,  Sentimentalitet  c. 

MisHlsslppl  [misi'sipi] ;  the  .  Mississippi  c;  the  - 
Bubble  Sydseboblen,  John  Laws  Projekt. 

missive  ['misiv]  Sende-;  Kaste-;  letter  .  Sendeskrivelse; 
a  _  weapon. 

Hlssolonghi  [miso'langi]  «. 

MiMouri  [mi'suari] :  the  .  Missouri  c;  -  buffalo  berry 


$  «S0lv(b8er)trae»  n:  Hippophae  (s.  Shepherdia)  ar- 
gentea;  ~  currant  Guldribs:  Ribes  aureum. 

mis-spell  [mis'spel]  vt  bogstavere  fejl,  stave  (el.  skrive) 
gait,  mis-spend  [-'spend]  vt  anvende  ilde,  0de;  0de,  for- 
0de,  saette  overstyr;  labour  mis-spent  bortkastet  Ar- 
bejde;  .  life,  money,  time,  misstate  [-'ste't]  vt  angive 
(el.  fremstille)  fejlagtig  el.  urigtig.  misstatement  [-'steH- 
ment]  urigtig  (el.  ukorrekt)  Angivelse  (el.  Fremstilling; 
Paastand),  Uefterrettelighed,  Urigtighed  c;  a  -  of  facts 
in  testimony,  of  accounts  in  a  report,  misstayed 
[-'ste'd]  <f>  som  nsegter  at  vende.  misstep  [-'step]  Fejl- 
trin;  a  _  in  waltzing,  misstep  [-'step]  vi  traede  fejl. 

missus  ['misas,  -az]  Frue  c.  I  Tjeneres  Mund.  Jvf 
missis!  the  ~es  don't  know  it;  I'll  tell  my  _,  til  Fruen. 

missy  ['misi]  fr0kenmsessig,  a  la  (el.  som)  en  ung 
Dame;  affekteret;  f01som,  sentimental  [missish].  missy 
['misi]  hind:  -  baba  ung  Dame. 

mist  [mist]  (lettere,  mindre  taet)  Taage  c;  Rusk  c  & 
n,  St0vregu,  Duskregn  c,  *St0vregn,  Duskregn,  Yr  n 
[Scotch  -].  mist  [mist]  vi  ruske,  ogs.*  duskregne,  *yre. 

1.  mistake  [mi'ste»k]  vt  tage  fejl  af  [det  it;  Huset 
the  house;  ham   him};    misforstaa  [mig  me] ;  for- 
veksle  [ham  med  en  Tjener  him  for  a  servant].    Se 
mistaken,  other!    don't  -  me!  misforstaa  mig  ikke! 
indications  not  to  be  .n   Tegn  som  ikke  er  t.  at  tage 
fejl  af,  umiskendelige  Tegn;  if  so,  he  has  ~n  his  man, 
ogs.  da  er  ban  kommet  t.  den  urette  (ironisk:  t.  den 
rette);  there  was  no  mistaking  them  de  var  ikke  t.  at 
tage  fejl  af ;  these  two  words  are  easily  ~n,  forveksles 
(el.  sammenblandes)  let;  _  the  cause  for  the  effect  for- 
veksle  Aarsag  og  Virkning;  I  mistook  him  for  [ogs.  jeg 
tog  ham  for]  the  servant. 

2.  mistake  [mi'ste^k]  vi  fejle,  tage  fejl;   forsnakke 
sig  [~  in  speaking];  if  I  ~  not;  unless  I  greatly  ~,  om 
jeg  ikke  tager  meget  fejl;  you  ~  there. 

3.  mistake  [mi'steik]   Fejltagelse;   Fejl,   f.  Eks.  i  en 
Stil;  Misforstaaelse;  Forveksling  c;  Misgreb,  Fejlgreb  n 
[wrong  move,  blunder].    Jvf  error,  fact,  identity!   it 
was  all  a  ~  det  hele  var  en  Misforstaaelse;  there  is  [fore- 
ligger]  a  ~;  mannerism  is  always  a  ~,  uheldig,   nt 
uheldigt ;   that  kind  of  schools  are  certainly  a  -,  er 
forfejlede,  er  ikke  heldige;  it  was  a  bad  ~  in  [af]  the 
old  gentleman;  and  no  -  P  det  kan  du  ta'  Gift  paa, 
sikkerlig,  det  er  sandt  og  vist,  det  er  sikkert  (,  det);  a 
true  Briton  and  no  -  ogs.  en  aegte  Britte,  en  fuldblods 
Albions  S0n.  Jvf  error!  that's  your  -  deri  tager  De  fejl, 
P  *  der  bar  De  Fejl;  make  a  ~  begaa  en  Fejltagelse;  g0re 
en  Fejl;  by  (a)  ~,  in  -,  through  (a)  .,  ved  en  Fejltagelse; 
v.  en  Forveksling;  in  ~  for,  ogs.  (ved  en  Fejltagelse)  i 
Stedet  for,   istedenfor;   v.  en  Forveksling  med;  I  had 
got  hold  of  his  boots  in  _  for  my  own;  kill  a  sentinel 
in  ~  for  him;  the  attention  paid  me  in  .  for  another, 
ved  en  Forveksling;  be  [g0re  sig  skyldig]  in  a  great  ~; 
be  (or  labour)  under  (the  influence  of)  a  ~  svaeve  i  en 
Vildfarelse;  you  are  under  a  ,,  if  you  consider  . . . 

mistaken  [mi'ste'kn].  Som  a  isaer:  misforstaaet  [Iver 
seal];  forfejlet  [System  system];  fejlagtig,  urigtig,  uefter- 
rettelig  [erroneous];  fejlende,  som  tager  fejl  [erring]. 
Jvf  egregiously,  notion !  leaving  my  forgiveness  to  my 
.  [fejlende,  vildfarende]  child;  it  is  a  case  of -identity 
der  foreligger  en  Forveksling,  en  error  in  persona; 
represented  in  a  ,  light,  i  en  fejlagtig  Belysning ;  a  ~ 
[forfejlet]  marriage;  be  .  tage  fejl,  bedrage  sig; 
taenke  fejl.  Jvf  Foppington!  if  so,  you  are  mightily 
~,  tager  du  mserkelig  (el.  skammelig)  fejl;  find  him- 
self -,  ogs.  se  sig  skuffet.  mistakenly  [-11]  ad  red  en 
Fejltagelse  &c;  fejlagtig,  urigtig. 


la-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  ifar,  fe«l,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  ht*t;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


mis 


697 


mit 


mister  ['mista].  Udtalen  af  Mr.  Hr.  Som  p  Til  tale: 
min  (ksere)  Herre.  Isser  ironisk.  Jvf  master!  well,  ~, 
what's  the  matter?;  d'ye  think  if  Anketell  had  been 
plain  ~,  I'd  have  had  him?  (Hungerford,  Nora  Creina 
II  116),  hvis  A  havde  vaeret  (Hr.)  Anketell  ret  og 
slet:  uden  sir  foran  Navnet.  mister  ['mista]  vt  sige 
Hr.  til,  kalde  Hr. ;  we  don't  _  each  other,  mister 
['mista]  f  &  sc  Fag,  Haandvserk  n.  Jvf  2.  mystery! 
Slags  n  &  c  (*ogs.  Slag  n1),  Sort;  N0dvendighed,  ogs. 
cone  Fornedenlied ;  N0d,  Trang  c;  this  ~  wight  denne 
(mislige)  Person.  Scott;  what  .  wight?  hvad  f.  en  Per- 
son? beit  a  ~  sc  afhjselpe  et  Savn.  mister  ['mista]  vt 
sc  beh0ve,  trsenge,  trsenge  til  [need];  vi  vsere  nedven- 
dig,  beh0ves,  trsenges;  vsere  i  Forlegenhed,  vsere  i 
Trang  [be  in  straits]. 

misterm  [mis'ta'm]  vt  kalde  fejlagtig.  inisthouffht 
[-'bat]  urigtig  Tanke.  Milton. 

mistily  ['mistili]  ad  taaget. 

mistime  [mis'taim]  vt  anbringe  (. . .  foretage)  i  Utide; 
tage  fejl  af  Tiden  til  el.  for;  this  ~d  [ogs.  utidige,  ube- 
timelige]  vaunt;  golden  words,  but  ~d  above  twelve 
hundred  years,  men  som  kommer  .  .  .  1200  Aar  for 
silde;  som  kom  ...  for  tidlig;  they  had  ~d  their  train. 

mistiness  ['mistines]  Taagethed;  Omtaagethed  c.  Jvf 
misty! 

mistitle  [mis'taitl]  vt  fejltitulere. 

mistle  ['misl]  vi  ruske,  ogs.*  duske,  *yre.  Aim. 
mizzle. 

mistlejbird  ['mislba'd].  Se  misselbird!  -toe  ['misltou, 
'mizltouj  ^Fuglelim,  Mistelten,  *Mistel,  Misteltein, 
Ledved  c:  Viscum  album.  Se  W.  Irving,  The  Sketch- 
book (Christmas  Eve)! 

mistral  ['mistral]  Mistral  c,  stserk  Nordvestvind  i 
franske  Middelhavsegne. 

mistranslate  [mistra-ns'leH]  vt  fejloverssette.  mis- 
translation [-'lei/an]  fejlagtig  (F  fejl)  Overssettelse. 

mistress  f'mistris]  Herskerinde;  Mesterinde;  Frue, 
Husfrue  /_  of  the  house],  overfor  Tjenere  ogs.  Mad- 
moder  c,  Herskab  n;  Lsererinde  /  lady  teacher,  instruc- 
tress]. Da  is.  i  Smstgg;  Ksereste,  Forlovede2  git 
[fiancee  Ac];  Maitresse,  Msetresse,  *ogs.  Holddame 
[kept  woman];  fig  isser:  Herre;  Mester  c.  Forkortet 
Mrs.  ['misiz;  -s]  foran  et  Navn;  Mrs.  Jebb  Fru  J.;  Pro- 
fessor and  Mrs.  Jebb  Professor  J.  med  Frue;  the  ~  of 
the  house  Husets  Frue,  undert.  Husets  Herskerinde;  - 
of  the  world  Verdens  Herskerinde;  the  ~es' room  Lserer- 
indevserelset ;  art  is  a  jealous  ~,  er  en  skinsyg  Her- 
skerinde el.  Dame,  taaler  ingen  Medbejlerinde;  she  is 
her  own  _,  sin  egen  Herre;  had  she  been  at  the 
moment  _  of  [Herre  over]  herself...;  I'm  not  ~  of  [er 
ikke  inde  (el.  indviet)  i]  half  the  facts;  make  them- 
selves ~es  of  [blive  fuldstaendig  Herre  over,  hjemme 
(el.  perfekte)  i]  Wing  ate' s  Arithmetic. 

mistrust  [mis'trASt]  vt  have  Mistillid  til,  mistro  [dis- 
trust]; ane,  formode  [surmise];  s  Mistro,  Mistillid  c 
[distrust],  mistrustful  [-f(u)l]  mistroisk.  mistune  [mis- 
•tju-n]  vt  f  forstemme;  ~d,  ogs.  ustemt. 

mistura  [mi'stjuara]  git  med  Mikstur  c  [draught, 
drink]. 

1  Denne  Form  altid  uden  Styrelse.   En  (el.  et)  Slags 
Baade.    Baade  af  dette  Slag. 

2  Eksempler  af  nyere  Datum :   stood  before  his  mis- 
tress.   Domestic  Stories  1862.  306  T.  —   The  poor   boy 
looked  at  the  carpet,  the  ceiling,  and  at  his  mistress's 
face.      Besant     A     Rice,     Ready-Money     Mortiboy 
1886.   198. 


misty  ['misti]  taaget,  ogs.  fig;  i  Maleri:  duftig;  f 
omtaaget;  feel  vague  and  ~,  usikker  og  omtaaget. 

misunderstand  [misAnda'stand]  vt  rnisforstaa.  mis- 
understanding [-in]  Misforstaaelse;  Misforstaaelse,  Uenig- 
hed  c.  misnsage  [mis'ju'zidg]  Misbrug  c  &  n;  Mishand- 
ling c.  misuse  [-'ju'z]  vt  misbruge;  mishandle  [en 
Hund  a  dog];  \  fors0mme;  make  amends  for  one's 
life's  opportunities  ~d.  misuse  [-'ju's]  s  Misbrug  c  A 
n;  \  Fors0mmelse,  for  liden  Brug  c1. 

misy  ['misi;  'mai-]  min  Guljsernmalm  c. 

mit  [mit]  v  p  kunde  [might]. 

Mitcham  ['mit/am],  Et  Sted  i  Surrey.  Df.  mitchan 
['mit/am]  mere  Mitcham  c,  bedste  Lavendelolie. 

Mitchell  pmitjl]  s.  mitchell  ['mitjl]  (Stykke  n)  hugget 
Purbecksten  c,  bl.  Arbejdere. 

Mite  [maitj;  Sir  Matthew  ,,  en  Person  i  Footes  Skue- 
spil  The  Nabob  ca.  1772,  en  pengestolt  ostindisk  Gros- 
serer,  som  overalt  stiller  sin  Rigdom  tilskue.  mite 
[mait]  Mid,  Mide:  Acarus;  fig  Skserv,  Hvid;  '/2o  Gran; 
lille  (*liden)  Smule  c,  Gran  n;  F  lille  (*liden,  F  vesle) 
Tingest  c,  lille  (*lidet)  Krse  n;  the  widow's  ~,  Skserv; 
such  an  absurd  little  _  (of  a  thing) ;  poor  little  -/;  it 
ain't  a  _  of  use  p  det  er  ikke  t.  ringeste  Nytte;  con- 
tribute my  ~  [Skserv]  towards ...;  we  haven't  had  a  ~ 
of  [Smule,  Gran]  grub;  it  isn't  hurt  a  ~;  laying  his  ~s 
of  [bittesmaa,  *ogs.  0rsmaa]  hands  together...;  how  I 
was  going  to  rear  this  ~?  Sagt  f.  Eks.  om  en  Katte- 
killing  (*Katunge);  to  the  uttermost  ~  t.  sidste  Hvid. 

mitella  [mi'tela]  ^  Bispehue;  chir  Bandage  c,  Bind  n 
[sling]. 

miter.    Se  mitre! 

mither  ['miSa]  sc  Moder,  Mor  c  [mother];  .'s  pet. 
mither  ['miSa]  vt  prov  plage,  besvsere,  ulejlige,  F*  bry 
[trouble];  forvirre,  forplumre  [perplex].  Jvf  moider! 
Hoppe  cit.  Gaskell,  Mary  Barton  p.  64. 

Mithra(s)  ['mi>ra(s)]  myth  Mithra(s),  egl  Ven,  den 
h0jeste  af  de  gammelpersiske  Guddomme  af  anden 
Rang,  Universets  Behersker;  undert.  Sol  c. 

mithridate  ['mif>ride*t]  Modgift  c.  Mithridates  [mi^ri- 
•deHi-z]  s.  mithridatic  [-'datik]  modgiftig. 

mitigant  ['mitigant]  formildende;  lindrende.  mitigate 
[-geit]  vt  formilde;  afdsempe,  dsempe;  lindre  [Smerte 
pain;  Sorg  grief;  bans  Lidelser  his  sufferings],  Jvf 
forlorn!  ~d,  om  Sygdom:  godartet,  mildere,  i  en  mil- 
dere  Form;  mitigating  [formildende]  circumstances;  ~ 
[formilde]  the  calamities  (or  evils)  of  life,  a  penalty 
punishment,  the  severity  of  the  season;  ~  [formilde, 
linde]  cold;  ~  the  frowns  of  unrelenting  beauty,  miti- 
gation [miti'gai/an]  Formildelse;  Lindring;  formildende 
Omstsendighed  c;  forsonende  Trsek  n  [redeeming 
feature],  mitigative  ['mitigativj.  Se  mitigant!  miti- 
gator  ['mitige'ta]  Formilder  c,  &c.  mitigatory  ['miti- 
gdtari].  Se  mitigant!  ~  [formildeude]  circumstances. 

Mitis  ['maitis];  -metal.  Dette  beskrives  i  Chambers's 
Journal  1886  527*. 

Mitra  ['mi  tra,  'mai-]  hind  myth  Mitra,  Middagssolens 
Gud. 

mitraille  [fr.,  mi'tra'j]  art  Granatkartsetske  c  rued 
Forkammer.  Modsat  shrapnel  Ringgranat.  mitraillenr 
[fr.,  mitra-'ja-j,  mitrailleuse  [fr.,  mitra-'ja'z]  art  Mi- 
trailleuse c.  Jvf  Gatling!  mitral  ['maitral]  af  Form 
som  en  Bispehue,  hueformig;  _  valves  [Mitralvalvler] 

1  Nature  has  her  revenge  upon  neglect  as  well  as 
upon  extravagance.  Misuse,  with  her,  is  as  mortal  a 
sin  as  abuse.  Drummond,  Natural  Law  110.  Aim. 
disuse. 


[e«]  hate;  [o«]  so;  [ai]  JL;  [au]  o«t;  [S]  the;  [b]  tfan;  [f]  she;  [g]  measure;  [rj]  sin^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


mit 


698 


mob 


of  the  left  ventricle  of  the  heart,  mitre  ['malta]  Bispe 
hue,  Kardinalhue,  Inful,  lafel;  ©  Kegleventil  [.  valve]; 
halY  ret  Vinkel;  i  Snedkring:  Ger,  Afskraaning,  sksev 
Vinkel  c;  the  Mitre  (tavern),  i  Londons  Fleetstreet,  et 
hyppigt  Medested  for  Dr.  Johnson,  Goldsmith  og  Bos- 
well,  mitre  ['maita]  vt  infulere;  sammengere ;  a  -d 
abbot;  -ralre  Kegleventil;  —wheel  dmp  konisk  Hjul: 
Tandhjul,  hvis  Akser  danner  en  Vinkel  paa  45°  med 
hinanden.  mitrlform  [lm(a)itrif&**m].  Se  mitral! 

mitt  [mit].  Se  mitten!  mitten  ['mitn]  Luffe,  ogs.* 
Baelgvante,  *Baelgvott,  Helvot,  Lov(e)vot,  Tommel- 
hanske;  Halvhandske,  Halvvante  c;  a  gent's  .;  give 
him  the  ~  F  give  ham  en  Kurv,  Kurven;  handle  him 
without  a  ~  ikke  tage  paa  ham  m.  F10jls(*ogs.  Silke-) 
handsker.  mitten  ['mitn]  vt  if0re  Baelgvanter  (...Halv- 
vanter);  he  shook  the  little  ~ed  [vanteklaedtej  hand 
away. 

mittimus  ['mitimas]  jur  egl  «vi  sende»;  Arrestbe- 
faling;  Befaling  c  til  Dokumenters  Udlevering  (t.  anden 
Domstol). 

Mitton  ['mitn].  Et  Slagsted:  the  chapter  of  _  o: 
Slaget  v.  Mitton,  i  1319,  saa  kaldet  fordi  saa  mange 
gejstlige  deltog  deri. 

mitn  ['m(a)itju]  >  Mutung  c:  Crax  carunculata. 

mity  ['maiti]  middet,  midet,  midret. 

Mitylene  [rniti'li-ni]  s. 

MiTArt  ['maiva-n].  Is.  St.  George  ~,  Naturforsker 
f.  1827. 

M'lvor  [mak'aiva,  -Tva]  «. 

mix  [miks]  vt  blande;  lave,  F  brygge  [et  Glas  a 
glass];  fatigere  [Salat  salad];  f  bringe  i  Vildrede,  for- 
virre  [ham  him].  Ogs.  med  forstaerkende  up.  Jvf 
mixed!  .the  cards  vadske  abs;  ~  him  up  in  blande 
ham  ind  i  (*op  i);  ~ed  up  [indviklet]  in  a  conspiracy; 
~ed  up  with  blandet  med;  udr0rt  i;  grey  ~ed  [ispraengt] 
with  black,  mix  vi  blande  sig  [med  with] ;  amr  slaas; 
kaevles;  _  freely  in  the  gaieties  of  the  court  jaevnlig 
deltage  i  Hoffets  Forlystelser ;  a  man  who  has  ~ed 
[faerdedes,  faerdes]  in  the  very  best  society;  ~  with,  ogs. 
omgaaes  med;  faerdes  blandt;  „  with  [faerdes  ude  i]  the 
world  and  know  how  things  are  going  on.  mix  [miks] 
F  Blanding,  Masse,  *ogs.  Velte,  Merje  c. 

mixable  ['miksabl]  som  kan  blandes,  *ogs.  blandelig. 

mixed  [mikst]  blandet;  uklar,  F*r0ret;  i  Vildrede, 
forvirret;  sc  syg;  sc  omtaaget,  0r  o:  noget  drukken. 
Som  s  i  sc  Sildehandel:  ringeste  Slid  c;  _  cargo  Styk- 
gods  n,  Stykgodsladning ;  „  checks  Matroslaerred(er) ;  - 
[blandet]  company,  train;  with  ~  feelings;  with  ~  [en 
Blanding  af]  hope  and  terror;  ~  [anvendt]  mathema- 
tics; _  school  Simultanskole,  bekendelses!0s  Skole; 
Pogeskole  (*Smaaskole),  med  Faellesundervisning,  t. 
omkring  det  syvende  Aar  [infants'  classes];  junior  ~ 
school  Pogeskole  (*Smaaskole)  m.  enkelte  aeldre  Elever 
imellem;  he  is  hopelessly  ~,  is.  han  er  i  et  haablest 
Vildrede ;  Tm  a.  bit  ~  in  [i  Vildrede  med]  my  count; 
get  .  komme  i  Vildrede,  Ac. 

mlxen  ['miksan]  f  &  poet  Kompostdynge,  Medding, 
*ogs.  Gjedseldynge  c  [dunghill].  Jvf  Mixon!  cast  it 
on  the  _.  Tennyson;  that  thou  crowest  so  lustily  upon 
thine  own  .?  C.  Kingsley.  mlxhill  ['mikshil]  f  &  prov. 
Se  mixenll 

mixle-maxle  ['miksi'maksij.    Se  mixtie-maxtie! 

mixon  ['miksan].  Se  mixenl  Forekommer  i  det 
cheshireske  Mundheld  better  wed  over  the  .  than  over 
the  moor  o :  bedre  at  aegte  en  Cheshirekvinde  end  e  n 
fra  London  (over  Staffordshire  Hede):  bedst  at  tage 
en  af  sine  egne. 


mlxplenton  ['miksplentan  ?]  $  prov  sort  Natskygge  c : 
Solanum  nigrum  [garden  nightshade]. 

mixtie-maxtie  ['miksti'maksti]  sc  Lavsammen,  Misk- 
mask,  Sammensurium  n.  Som  ad  hulter  til  bulter, 
*ogs.  om  hinanden.  Burns,  mixtilinear  [miksti'liniaj 
blandetliniet. 

mixtry  ['mikstri]  anglo-hind  Formand  c,  Ac.  Se 
maistry! 

mixture  ['mikst/a;  -tjua]  Blanding;  pharm  Mikstur  c; 
mere  m&leret  T0j  n;  ~  [melerede]  trousers;  with  a  - 
of  [med  blandede]  feelings. 

mix-np  ['miksAp]  F  Forvirring;  Forvikling,  Knude  c. 

mlzen  ['mizn]  ^  \  Mesanmast  c  /-  mast].  I  Smstgg. 
Mesan-,  Kryds-; mast  Mesanmast;  3dje  Mast; rig- 
ging Krydsgods  n;  ..staysail  Mesanstagsejl;  under  the 
lee  of  the  _,  i.  e.  ganske  privat.  mizzen  ['mizn].  Se 
misen!' 

mizzle  ['mizl]  vi  ruske,  ogs.*  duskregne,  duske;  F 
fordufte,  forsvinde;  cut  your  stick,  sir  —  come,  misde! 
be  off  with  you!  —  go!  Barham,  Ing.  Leg.  mizzle  Rusk 
n  <fc  c,  *Duskregn  n  Sc  c.  mizzle  ['mizl]  vt  sc  plette  (*is. 
flekke),  gore  spaettet  el.  broget  [speckle];  ~d,  isaer:  spaet- 
tet,  broget  [variegated],  mlzzler  ['mizla]  si  Forsvindings- 
kunstner  [one  clever  at  effecting  an  escape];  praktisk 
(el.  raadsnar,  aldrig  raadles)  Mand  c  [rum  ~];  a  needy 
-  en  trasngende  Stakkel  (*Stakker),  en  Stodder. 

HJcesen  [mi'a'san] :  Lake  ~  Mj0sen  c  &  n. 

mlech  [ralek,  rnlctj  ?]  Kasteles  c  [one  without  cast9]. 
Kipling,  Glossary. 

Mnason  f'ne'sau]  bibl. 

mnemonic  [ni'manik]  mnemonisk,  Hukommelsen  st0t- 
tende;  -s  Mnemon(eut)ik  c,  Hukommelseskunst  c. 
mnemonician  [ni'mo'nijan]  Mnemoniker  c. 

Mnemosyne  [ni'masini  ]  s.    Hnesieles  [ni'sikli'z]  s. 

mo  [mou]  a  &  ad  f  flere;  mere  [more]. 

moa  ['moua]  ^  Moafugl  c,  en  udd0d  Slaegt  af  ny- 
seelandske  Kaempefugle :  Diornis  giganteus. 

Moab  ['mouab]  bibl  Moab;  git  si  Turban  c,  turban- 
agtig  Kvindehat.  Moabite  ['mouabait]  bibl  Moabil  c. 
Moabitish  [moua'baiti/]  moabitisk;  this  -  woman.  Scott, 
The  Abbot  329  T. 

moachibo  [mo'at/ibou]  Bomuldsplante  c.  Paa  nogle 
Stillehavs0er. 

moan  [moun]  vi  ynke  (el.  vaande,  klage)  sig,  st0nne; 
tude,  *ogs.  ule  [paa  at] ;  -  like  a  dog  at  the  moon. 
moan  vt:  .  out  fremstanne.  moan  s  Vaandesuk,  Ynk 
n;  Klage  c. 

moat  [mout]  fort  Grav,  Faestningsgrav,  Bygrav, 
Slotsgrav  c.  Jvf  ditch!  moat  [mo«t]  vt  befaaste  med 
Grav.  Jvf  grange!  a  ~ed  castle  et  Kastel  m.  Grav  (om). 

Moairiyah  [moua'wi  ja]  s. 

mob  [m&b]  P0bel;  P0bel-Hob,  -Skare,  -Svaerm,  raa 
Hob  [disorderly  crowd];  Hjord,  Flok  c,  i  australsk 
up-country  [herd,  flock];  si  F01ge  n,  (Tyvs)  Kamme- 
rater,  Folk  pi  ["our  own  ."];  F01ge,  Parti  n,  af  Gade- 
handlere  [gang,  school].  Jvf  originative,  swell  ~l  King 
Mob  den  almaegtige  P0bel;  the  Mob  Quadrangle,  en 
indre  Borggaard  i  Merton  College,  Oxford;  some  classes 
of  patterers  work  in  'schools'  or  'mobs'  of  two,  three, 
or  four,  mob  [mab]  vt  stimle  sammen  om,  flokke  sig 
om  (i  ond  Hensigt),  *ogs.  kringsaette,  prov  sanke  Sold 
paa;  bruge  Mund  mod  ('paa)1;  was  -bed,  isser:  blev 

1  Deune  Betydning  forudsaettes  i  Marryat,  The 
Children  of  the  New  Forest  XI  114  T:  Won't  I  be 
mobbed,  when  I  go  back!  Jeg  bliver  vist  ordentlig 
skaeldt  ud  .  .  .,  Meg  faar  vel  en  grov  Kaeft .  .  . 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


mob 


699 


mod 


forfulgt  af  en  Pebelsvaerm.  mob  [mab]  Natkappe  c 
[mob-cap],  mob  [mab]  vt  formumme,  indhylle  i  en 
Hsette  eller  i  et  S10r. 

mobbish  ['mabi/]  P0bel-;  tumultuarisk,  opl0bsmsessig; 
p0belagtig.  mob-cap  ['mabkap]  Natkappe  c. 

Moberly  ['moubali]  s. 

Mobile  [mo'bi'l]  s.  mobile  ['mo"bil;  \  'mabil,  mo- 
'bi'lj  bevaegelig;  his  curiously  «  face;  ~  features,  mo- 
bility (mo'biliti]  Bevaegelighed ;  Flygtighed,  Ustadig- 
hed;  F  joe  P0bel  c  [mob];  the  select  ,  den  finere  P0bel. 
Byron,  Note  t.  Don  Juan  XL  19.  mobilization  [mou- 
bilai'zei/an,  mab-]  ^  Mobilisering,  *ogs.  Opsaetning  c 
(paa  Feltfod).  mobilize  ['moubilaiz,  'mab-]  vt  &  mobi- 
lisere,  saette  p.  Feltfod,  *ogs.  opssette;  mobilising  store 
Mobiliseringsdepot  n. 

mob-law  ['m&bla']  Folkejustits,  Lynchlov  c.  mobo- 
cracy  [ma'bakrasi]  P0bel-Herred0mme,  -Regimente  n, 
-Vaelde  c  &  n  (*-Vselde  n).  mobocratic  [mabo'kratik] 
mobokratisk.  mob-rule  ['mabnrl].  Se  mobocracy! 
mobsman  ['mabzman]  (velklsedt)  Industriridder  c  [dressy 
swindler].  Ogs.  swell  -.  mob-story  ['mabsta,  ri]  P0bel- 
historie. 

moccado  ['makadou]  git  Mocade,  Moncade,  Moquette 
c,  Slags  fransk  Plysch;  shag,  damask,  and  ~,  plush, 
and  grogram.  Scott,  Kenilworth  XXIV. 

moccas(syin  ['makasin,  -sn]  Indianersko  (af  Dyreskind), 
Mokassin,  *ogs.  Komag,  Finsko;  zoo  Mokassinslange  c: 
Trigonocephalus  piscivorus;  ~  flower  *Marisko  c:  Cy- 
pripedium  calceolus  [lady's  slipper],  moccasson  ['ma- 
kasan],  Se  moccassin! 

nocha  ['mouka]  Mocha  n,  i  Arabien;  Mokkakaffe  c; 
-  moths  M01  af  Slaegten  Cyclophora;  ~  stone  Mokkasten, 
dendritisk  Agat  c  [moss  agate]. 

moche  [mou/j  mere  Balle  c  Raasilke. 

mochi  ['moutji]  hind  Skomager  c. 

moche  ['mollkou]  egl  Mokkakaffe;  p  Kaffe  c;  a 
cup  o'  _. 

mock  [mak]  vt  (spottende)  efterligne,  *ogs.  herme 
efter,  efterherme;  undert.  spotte  over;  spotte  [deride; 
baffle];  spotte,  skuffe,  narre  [disappoint,  tantalise];  ~ 
expectation  skuffe  Ens  &c  Forventning;  thou  hast  ~ed 
[bedraget]  me  and  told  me  lies.  Dommerne  XVI.  13; 
Bran,  whose  fleetness  ~s  the  wind,  mock  [mak]  vi 
spotte.  mock  [mak]  (spottende)  Efterligning,  *ogs. 
Henning  \ ;  Spot,  Latterligg0relse ;  Genstand  f.  Spot 
<fec;  prov  Bagatel  [trifle];  f  forloren  Skildpadde  c 
[ — turtle];  make  ~  git  &  genoptaget :  drive  Spot;  make 
(a)  ~  of,  make  ~(s)  at  drive  Spot  (*ogs.  gj0re  Gj0n, 
drive  Gj0n)  med.  mock  [mak]  forloren,  uaegte,  falsk; 
proforma  [Fejde  controversy];  forstilt;  ironisk;  with  a 
look  of  ~  [forstilt]  indignation;  took  off  his  can  to  me 
with  „  [ironisk]  politeness. 

mockado  ['makadou]  f.    Se  moccado! 

mock-chervil  ['inak'tja-vilj  $  Havek0rvel,  *Kj0rvel: 
Anthriscus  cerefolium. 

mocker  ['maka]  Spotter,   F  Spotteg0g;  git  Bedrager  c. 

mockered  ['makad]  si  bullet,  Hul  i  Hul  [holey]; 
maerket :  paa  en  ubehagelig  Maade ;  arret,  isser :  kop- 
arret;  a  ragged  handkerchief  and  a  blotched  or  pitted 
face  are  both  said  to  be  _.  The  Slang  Diet. 

moekernut  ['makanAtj;  -  hickory  $  amr  «filtet»  Val- 
ned  c:  Juglans  tomentosa. 

mockery  ['makari]  (spottende)  Efterligning,  *ogs. 
Herming;  Spot  [over  on],  Latterligg0relse  c  [af  on]; 
Spilfaegteri,  tomt  Skin,  Blsendvaerk  n,  Ceremoni,  Farce 
c ;  make  a  ~  of  drive  Spot  med;  And  Mockery  [falske 
Guder]  sits  on  Salem's  throne.  Byron;  in  ~  i  (*paa) 


Spot,  spotvis.  mock-heroic  ['makhi'ro«ik]  travesteret- 
heroisk;  a  _  poem,  is.  et  komisk  Heltedigt.  mocking 

['makirj]  is.  spottende,  spotsk;  a  ~  smile; bird 

Spottedrossel,  ogs.*  Spottefugl  c:  Mimus  polyglottus. 
mockingly  [-li]  ad  isaar:  spottende,  spotsk;  i  (*paa) 
Spot,  spotvis.  mock[king  Skyggekonge;  --lead  Blende 

c;  — moon  Bimaane,  Drabant  c  [paraselene]; orange 

$  falsk  Jasmin,  *  Jasmin  c:  Philadelphus  coronarius; 
— ore  Blende  c  [mock-lead];  — sun  Bisol,  Solglans, 
Solulv,  Solur,  Ur,  Vejrsol  c;  —turtle  forloren  Skild- 
padde; --velvet  Tripfl0jl  [imitation  velvet]. 

moco  ['moukou]  ZQO  Aperea  c:  Cavia  aperea  [rock- 
cavyj. 

modal  ['mo»dl]  modal;  formel.  modality  [mo'daliti] 
Modal itet,  Maade,  Form  c. 

modder  ['mada]  Mose,  *Myr  c,  i  Sydafrika.  Modder 
['rnada]:  the  ~  (river)  Modder  c,  i  Sydafrika.  modder 
['mada]  prov  T0s,  ogs.*  Pige,  *Jente  c.  Jvf  morther 
&,  mor! 

mode  [moud]  Maade  [manner];  Mode  [fashion];  Grad 
c,  Trin  n  [gradation,  degree];  gr  Modus,  Maade 
[mood];  ^  Toneart  c.  Se  major!  the  -,  isaar:  Moden 
[fashion];  it  is  the  _  [Mode]  everywhere;  I  really  can- 
not devise  any  better  -  for  [til  at]  securing  him;  ~  of 
death  (thought,  thinking)  D0dsmaade  (Taenkemaade  c, 
*ogs.  Tsenkesset  n}.  Jvf  vt  countenance!  I  had 
hitherto  seen  no  ~  of  [til  at]  closing  my  part  with 
dignity;  to  directly  oppose  a  person  in  his  opinions  is 
a  certain  ~  of  [et  sikkert  Middel  (el.  den  sikre  Vej) 
til  at]  confirming  him  in  his  errors. 

model  ['madl]  M0nster  w;  Model  c,  ogsaa  f.  Kunstner; 
fig  M0nster,  Ideal,  om  Pers.  ogs.  Eksemplar;  fig 
Forbillede  n.  Jvf  1.  hold  (up),  3.  live!  the  Model  F 
M0nsterfsengslet  [Pentonville  Model  Prison],  i  London; 
make  me  her  ~  [tage  mig  til  M0nster,  t.  Forbillede] 
in  everything;  he  might  have  sat  as  a  ~  for  that  pic- 
ture, for  a  hero,  sat  for  the  _  of  the  Dissolute  Miner, 
siddet  Model  til  .  .  .;  an  artist  in  search  of  the  living 
_;  form  a  government  on  the  -  of  [efter  Forbillede  (el. 
M0nster)  af,  efter  Forbilledet  i]  the  British  constitution. 
model  ['madl].  Som  Adj.  (i  Smstgg)  m0nstervaerdig, 
m0nstergyldig;  M0nster-.  Jvf  letter-writer!  ~  farm 
M0nster-Gaard  c,  *ogs.  -Brug  n;  a  -  husband;  you  are 
a  ~  [et  M0nster  (el.  et  Eksempel)  af  et]  young  man. 
model  ['madl]  vt  forme;  modellere  [i  Voks  in  wax],  Jvf 
figure!  I  -led  my  character  upon  [formede  . .  .  efter] 
that  of  my  father,  modeller  ['madl-a]  Former,  for- 
mende;  Modell0r  c.  modelling  ['madl-irj]  Formning; 
Modellering  c. 

Modena  ['madina]  s.  Modenese  [madi'nrz;  -s]  mode- 
ne(n)sisk;  s  Modene(n)ser  c. 

moderate  fmadfajret]  maadeholden;  moderat,  *ogs. 
middels;  middelmaadig;  a  man  of  „  fmiddelmaadige] 
abilities;  a  -  breese  &  en  frisk  Brise  (*Bris):  17  Kvart- 
mil  i  Timen;  a  -  [moderat]  cold,  heat,  winter;  a  ~ 
gale  &  staerk  Ruling:  34  Kvartmil  i  Timen;  ~  [ogs. 
rimelige]  prices;  the  -s,  the  _  ones  de  moderate. 
moderate  ['madareH]  vt  betvinge,  beherske,  Isegge  Baand 
paa,  holde  Maade  med;  daempe,  formilde,  moderere; 
amr  \  f0re  Forsaedet  (el.  lede  Forhandlingerne)  ved; 
-  a  town  meeting,  moderate  vi  laegge  sig,  aftage,  gaa 
ned;  amr  dirigere,  lede  Forhandlingerne;  univ  fungere 
som  Praeses;  it  _s  ^  det  bedager  sig.  moderately 
['mad(a)retli]  ad  moderat;  passende,  til  Maade,  *ogs. 
passe,  middels;  _  warm,  moderation  [m&da're^an] 
Betvingelse,  Beherskelse  c;  Maadehold  n,  Moderation 
c;  jaevnt  Sind  n  [equanimity];  Sindsro,  Sindighed  c;  -S, 


hote;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [8]  the,  [p]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sin0;  [a,  a,  e]  osv   vaklende  med  [a]. 


mod 


700 


Moh 


ved  Oxf.  unit)  anden  Eksamen,  Philosophicum  c.  Jvf 
Mods!  the  .  of  her  acting,  bl.  a.  det  beherskede  i 
Spillet,  hendes  diskrete  Spil  n;  in  ~  med  (el.  til)  Maade, 
m.  Moderation;  there  is  nothing  like  -  in  all  things 
alting  rn.  Maade;  bear  prosperity  or  adversity  with  ~. 
MOderatlsm  ['madaratizm]  Moderatisme,  Moderation, 
moderat  (el  maadeholden)  Reining  c,  isser  i  Politik  & 
Religion,  moderate  [mada'ra'to11]^  moderate,  moderator 
r'madare'ta]  Betvinger,  Behersker;  Dsemper;  is.  amr 
Forhandlingernes  Leder,  Dirigent,  Ordstyrer;  unit? 
Prseses;  mach  Moderator  c;  ..  lamp  Moderaterlampe. 

modern  ['madan]  nyere,  moderne,  Nytidens,  Nutidens, 
Nutids-;  the  only  -  [nyere]  except  Coray;  the  ~s  de 
nyere,  Nutidens  Mennesker;  in  ~  days,  is.  nutildags; 
_  [nyere j  languages;  the  ~  department  (or  division, 
side),  i  Skolevaesenet :  Real-Afdelingen,  -Linien.  Se 
..sidet  ~  times  den  nyere  Tid,  Nutiden.  modernism 
['madanizm]  ny  Skik  el.  Maade;  Nyhed;  cone  Nyhed, 
Modernisme,  is.  gr  Nydannelse  c;  many  other  _s. 
modernist  ['madanist]  Beundrer  af  (el.  Svaermer  for) 
de  nyere  (el.  det  nye),  Modernist  c.  Som  a  moderni- 
stisk;  that  vile  -  naturalism,  modernity  [mo'da'niti] 
Nyhed  c,  det  n  at  vsere  ny(t);  Hsengen  c  ved  (el.  Svser- 
meri  n  for)  det  nye;  the  least  attractive  side  of  his 
many-sided  nature,  its  -,  its  dreary  scepticism,  mod'  | 
ernization  [m&danai'ze^an]  Modernisering  c.  modernize  ! 
['m&danaiz]  vt  modernisere,  omforme,  *ogs.  omgore  i 
(el.  efter)  nyere  Smag  <fcc.  modernly  f'madanli]  ad  i 
den  nyere  Tid;  more  _  i  endnu  nyere  (el.  senere)  Tid. 
modern-side  ['madansaid]  is.  realistisk,  Real-;  _  ped- 
ants; ~  subjects,  is.  realistiske  Fag,  Realfag. 

modest  ['madistj  beskeden;  fordringsles;  om  Kvinde : 
anstsendig,  aerbar  [decent];  beskeden,  moderat.  Jvf 
quencher!  to  ~  ears  f.  heviske  0ren;  a  _  estimate, 
man,  request,  style,  modestly  [-li]  ad  beskedent;  ser- 
bart.  modesty  ['madisti]  Beskedenhed;  Fordringsl0shed; 

Anstsendighed,  ^Erbarhed  c  [decency]; piece  Modest, 

Fichu;  Brystdug  c,   til  firkantet  udskaaret  (*firskaaren) 
Kjole. 

modicam  ['m&dikam]  Smule,  (knapt)  tilmaalt  Del  c; 
dub  together  their  little  _  F  slaa  deres  (*sine)  Pjalter 
sammen. 

modifiable  ['madifaiabl]  omformelig;  tillempelig,  som 
lader  sig  tillempe.  modification  [madifi'kei/an]  Modi- 
fikation:  Omformning,  Omdannelse,  ^ndring;  Lemp- 
ning,  Tillempning  [adaptation];  Variation,  (sendret, 
egen)  Form,  Tilstand,  F  Udgave  [form,  manner,  state]; 
n0jere  Bestemmelse,  Indskrsenkning  c  [qualification, 
restriction];  the  various  ~s  of  light,  of  sound;  ~  of  the 
vowel,  i  Gram.:  Aflyd;  Omlyd  c.  modificatory  ['madi- 
fikeltari]  sendrende;  tillempende;  gr  aflydende;  om- 
lydende;  .  consonant. 

modify  ['m&difai]  vt  modificere:  omforme,  omdanne, 
sendre;  variere;  tillempe,  lempe  [adapt];  nejere  be- 
stemme,  begrsense,  indskrsenke  [qualify,  restrict];  for- 
milde;  gr  aflyde;  omlyde.  Jvf  1.  admit!  _  light, 
matter,  sound,  the  terms  of  a  contract;  between 
poverty  in  the  extreme,  and  poverty  modified  mellem 
tarveligt  og  bekymringsfuldt;  the  same  rule,  modified, 
[med  nogen  Tillempning  Ac]  held  good  with  Miss  G.; 
modified  o,  u  d.  e.  6,  ii. 

•odllllon  [mo'diljan]  arch  Modillon  c,  (udskaaret) 
Bjselkehoved  n  [cantalever]. 

MOdifth  ['moudif]  moderne,  paa  Moden;  h0jst  moderne; 
a  .  dress,  feast;  Lady  Betty  Modish,  en  Person  i 
Gibbers  The  Careless  Husband.  modishness  [-nea] 
Modernitet;  Modesyge  c.  modist  f'moudist].  En  c  der 


felger  Moden.  modiste  [rao'di'st]  Modehandlerinde; 
Dameskrsedderinde,  *Dameskr8edderske  c. 

Modo  ['moudou]  Modo  c,  den  Djaevel  der  tilskynder 
t.  Mord,  en  af  de  fern  hvoraf  poor  Tom  var  besat,  i 
Shakespeares  King  Lear.  Modred  ['madred,  'mo11-] 
Modred,  Nev0  af  Kong  Artur,  mod  hvem  han  gjorde 
Opr0r. 

mods,  Mods  [madzj  F  Mtiiv  Philosophicum  c  [mod- 
erations]; -man  [-man]  Studerende  c  til  Philosophicum. 

modulate  f'madjwlek]  v  modulere,  fere,  tilpasse 
(Stemmen,  &c).  modulation  [madjM'lei/an]  Modulation, 
Tonefarelse  c,  &c.  modulator  ['madjwleHa]  Modulator 
c;  Skalakort,  Tonetrsefningskort  n,  et  engelsk  System 
f.  Tonetrsefning,  t.  Skolebrug  &c,  tit  ophsengt  som  et 
Vsegkort.  module  ['madjul]  Model,  Fremstilling;  arch 
Modul,  Maalsenhed  c.  modulus  ['madjwlas]  Modulus, 
Koefficient  c.  modus  ['moudas]  Affattelse  gltj'ur;  Maade;. 
sseregen  Betingelse;  Erstatning  for  (el.  Afl0sning  c  af) 
Tiende  [~  decimandi];  ~  operandi,  ogs.  Fremgangs- 
maade,  *ogs.  Omgangsmaade;  _  vivendi,  ogs.  Forhold 
n,  (isaer  mellemstatlig)  Ordning,  Forstaaelse  c. 

modwall  ['madwa'l]  >  Biseder  c  [mudwall]. 

moe  [mou]  a  &  ad  poet  mere;  flere  [more],  moe 
[mou]  vi  f  vrsenge  Mund,  *ogs.  gjsepe  [make  mouths] 
Jvf  moey!  moe  [mou]  f  Grimasse,  *Grimase  c,  Gjfep  n. 

Moeso-Gothic  [mi-so'ga>ik]  m0sogotisk. 

mocy  ['moui]  Mund  c.    Hinduisk  &  Zigeunerspr. 

Moffat  ['mafat].    En  By  i  Skotland. 

niof(f)nssil  [mo'fAsil]  (anglo)hind  Provins  c,  Distrikt 
n,  modsat  Prsesidentskabets  Hovedstad.  mofussilite 
[-silait]  Provincial  c. 

Mogador(e)  [maga'da-o]  s.    En  By  i  Marokko. 

mogford  ['magfa^d]  ^  prov  graa  Bynke,  *Burodr 
Burod  Malurt  c:  Artemisia  vulgaris  [mugwort]. 

moggans  ['maganz]  sc  (lange,  strikkede,  taetsluttende) 
^Ermer,  for  Kvinder;  Str0mpeskafter. 

Hograbian  [mo'gre^jan]  Moghrib(i)aner,  Beboer  af 
Moghrib  i  det  nordvestlige  Afrika;  Moghribaner  c,  i 
det  tyrkiske  Infanteri. 

Mogul  [mo'gAl]  Mogul,  Mongoler  c;  the  Great  _  Stor- 
mogulen,  Kejseren  af  Delhi;  .  breeches  git  vide  Under- 
benklseder  m.  Traekkebaand1. 

Moguntia  [mo'gAn/ia]  lat.  Mainz  n  [Mente,  Mayence]. 
Mognntine  [nio'gAUtin]  mainzi.sk. 

moha  ['mouha]  ^  Mohar,  «tysk  Hirse»  c:  Setaria 
Germanica,  Panicum  Germanicum. 

Mohacs,  Mohacz  [mo'"hat;,  -'ha  tj]  s. 

mohair  ['mouh8e-9]  Mohair,  Angora-Uld  c,  Kaemel- 
haar;  Mohair  n;  — yarn  Ksemelgarn2. 

Mohakabad  [mo«haka'ba-d  ?] :  Abu  Rihan  al  -  (or 
al  Chowaresmi),  en  arabisk  Astrolog  og  Geograf. 

Mohammedan  [mo'hamadan]  &c  mahomedansk;  » 
Mahomedaner  c.  Se  Mahometan  &c! 

moharram  [mo'haram].    Se  mohurrum! 

Mohawk  ['mowha-k]:  the  .  Mohawk  c,  en  Flod  i  Nord- 
amerika;  .8  Mohawksindianere,  Mohokindianere,  en  af 
«de  fern  Nationer»;  t  londonske  B011er  (*Gadeslusker), 
som  drev  deres  (*sit)  Spil  om  Natten.  Mohican  [mo- 
'hi-kan,  'mouikan]  mohikansk;  «  Mohikaner  c;  the  last 
of  the  ~  den  sidste  Mohikaner,  ^Ettens  (&c)  sidste.  Egl 
efter  en  Roman  af  J.  F.  Cooper  1826.  Mohocks  ['mou- 
haks].  Se  Mohawks! 

1  Mogul  breeches.  Apparently  an  early  name  for 
what  we  call  long-drawers  or  pyjamas.  Yule  A 
Burnell. 

«  ksemel  —  af  arabisk  chamal:  fin,  b!0d. 


[a  i-  u-]  osv   lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hot;  [a  ]  fall;  [A]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


moh 


701 


mol 


moholi  [mo'houli]  000  Moholigalago  c :  Galago  moholi, 
en  Oremaki,  af  Halvaberne. 

mohr  [ma>9]  soo.    Se  mhorr! 

Mohan  ['mouan];  Lord  -. 

mohnr  ['mouha-]  hind  Mohur  c,  en  Guldm0nt  (*-mynt) 
=  Kr.  26.11. 

mohurr urn  [mo'hAram]  Mohurrum,  egl  lite  Maaned  i 
<iet  mahomedanske  Maaneaar;  (hinduisk)  Faste-  og 
S0rgetid  c,  til  Minde  om  Hasans  og  Husajns  D0d. 

moider  ['moida]  vt  prov  forvilde,  forvirre  [bewilder]; 
vi  slide  i  det,  ogs.*  slide  (og  slsebe). 

moidore  ['moida'8]  Mojdor  c,  en  portugisisk  Guldm0nt 
(*-mynt),  24—26  Kr. 

moiety  ['moiiti]  Halvdel,  R*  Hselft;  ^gtehalvdel, 
Halvdel  c;  the  ~  of  an  estate,  of  goods,  of  profits;  the  - 
of  a  jury,  of  a  nation. 

moil  [moil]  vt  klatte,  plette;  tils01e,  tilrakke;  letters 
~ed  with  my  kisses.  E.  B.  Browning,  hos  Webster. 
moil  [moil]  Klat,  Plet,  *ogs.  Flek  c;  the  -  of  death 
upon  them.  Browning,  moil  [moil]  vi  &  s.  Se  toil! 
mend  and  ~  lappe  og  slsebe.  Kingsley,  Two  Years 
ago. 

Moir  [moia].  Isser  D.  M.  -,  skotsk  Laege  <fe  Digter  f 
1851.  Moira  ['moire].  Is.  Frederic,  Earl  of  ~,  eng. 
Statsmand,  Generalguvern0r  i  Ostindien. 

moire  [mwa  9]  vatret  Udseende  n,  Vatring,  Moirering; 
vatret  Silke  c;  — antique  Moire  c  antique.  moire- 
metallique  [fr.,  -meta'li'k]  f  Metalmoire  c. 

moist  [moist]  fugtig;  ~  sugar  Farin,  Puddersukker  n. 
moisten  ['rnoisn]  vt  fugte;  _  your  chaffer!  drik  en 
Taar!  si;  ~ed  chicken  Harehjerte  n,  Kryster  c. 
Thackeray,  The  Virginians  III.  233  T.  Fr.  poule 
mouillee;  _  the  clay  p  fugte  Talentet;  _  his  throat 
fugte  sin  Strube.  moistener  ['moisn-a]  Fugter  c;  Fugte- 
middel  n.  moistness  ['moistnes]  Fugtighed  c;  oosing 
clammy  juices  and  irrepressible  ~es.  Besant  &  Rice, 
The  Seamy  Side  172.  moisture  ['moist/a]  Fugtighed  c. 

moither  ['moiSa]  v  prov.    Se  mither  &  moider! 

Mokanna  [mo'kana].  Tilnavn  til  Hakem  ben  Haschem 
efter  det  S10r  af  S01vgaze,  som  han  bar.  Se  (The 
Veiled  Prophet  of)  Khorassan! 

moke  [mouk]  prov  Maske  c,  i  Net  &c.  moke  [mouk] 
si  .Esel  n;  fig  Dumrian;  Varietekunstner  (*ogs.  Varietist) 
paa  flere  Instrumenter;  Neger  c;  a  coster  and  his  _ 
are  almost  inseparable  terms;  what  a  -  you  are! 

moko  ['moukou]  sp  Fasan  skudt  af  Vanvare  f0r  den 
lovlige  Tid,  Septemberfasan  c.i 

moky  ['mouki]  git  &  prov  mark,  taaget;  smudsig, 
s01et.  Jvf  mucky  &  muggy!  the  streets  are  -. 

molar  ['moula]  malende,  knusende;  s  Kindtand,  *ogs. 
Jaexel  c.  Fuldst.  -  tooth. 

molasse  [mo'la's]  geol  Molasse  c,  en  b!0d  Sandsten, 
almindelig  i  Schweiz.  molasses  [mo'la'siz]  Sirup  c;  - 
cask  Sirupsfad. 

Moldau  ['m&(  )ldau] :  the  ~  Moldau,  Moldawa  c.  Mol- 
davia [mal'deivja]  Moldau  n.  Moldavian  [-vjan]  mol- 
dauisk;  s  Moldauer  c.  Moldo-Wallachia  ['maldowa'leikja] 
Moldau-Wallakiet. 

Mole  [mo"l] :  the  .  Mole  c,  et  af  Temsens  Till0b. 
mole  [moil]  sc  Forbjerg,  (bredt,  rundagtigt)  Nses  n, 
*ogs.  Mule  c  [mull],  mole  [moul]  anat  Modermaerke  n; 
is.  F0deplet,  *F0deflek  c.  mole  [moul]  Maanekalv  c, 
Maaneds- Foster  n.  mole  [moul]  arch  Molo  c,  pi  Mol(o)er 

1  They  (sportsmen)  pull  out  their  tails,  and  roundly 
assert  that  they  are  no  pheasants  at  all,  but  mokos. 
—  The  Slang  Dictionary. 


pi;  antiq  Moles  c,  Slags  Mausoleum,  mole  [moul]  zoo 
Muldvarp:  Talpa;  fig  Blindebertel;  amr  Slags  Under- 
jordsplov  (*-plaug)  c,  til  at  grave  Gr0fter.  mole  [moul] 
vt  reuse  f.  Mulvarpeskud  prov;  grave  i,  udgrave;  _  the 
earth,  iseer:  grave  sig  Gange  (el.  Huler)  i  Jorden;  -bat 
[•bat]  f  Maanefisk  c,  sv0mmende  Hoved  n :  Orthago- 
riscus  mola;  ~cast  Muldvarpeskud  n;  -cricket  Jord- 
krebs  c:  Grryllotalpa. 

molecular  [mo'lekjwle]  molekular;  „  attraction,  forces. 
molecule  ['malikju'lj  Molekyl  n,  usynlig  lille  (*liden) 
Del. 

mole  |  eyed  ['moulaid]  med  0jne  som  Muldvarpens; 
smaa0jet ;  halvblind ;  -head  Molohoved,  Jet6ehoved; 
-hill  Muldvarpeskud  n;  make  mountains  of  ~s  g0re 
en  Elefant  af  en  Myg,  en  Myg  t.  en  Elefant. 

molendinary  [mo'lendinari]  M011e-,  som  h0rer  t.  en 
M011e;  s  \  M011e  c,  Maleveerk,  *ogs.  Kvernbrug  n. 
Scott,  The  Pirate  XI. 

molerat  ['moulrat]  soo  Muldvarperotte,  Blindmus: 
Spalax  typhlus;  (afrikansk)  Strandmuldvarp  c :  Bathy- 
ergus  maritimus. 

moles  [moulz]  P  Molskin(s)bukser  pi  [moleskin 
breeches].  I  prov  australsk.  moleskin  ['moulskin]  Mol- 
skin  n,  isser  et  tykt,  taetvsevet  Bomuldst0j,  t.  Ben- 
klaeder. 

molest  [ino'lest]  vt  molestere :  g0re  .  .  .  Overlast  (*ogs. 
Forfang),  fortnedige,  forulempe;  be  ~ed,  ogs.  lide 
Overlast  (*ogs.  Forfang).  molestation  [mali'ste^an, 
mo11-]  Molest,  Overlast,  Fortrsed,  Ulempe  c;  offered 
[gjorde]  MS  no  ~. 

moletrack  ['moultrak]  Muldvarpegang  c. 

molinary  ['moulinari]  \  a.  Se  molendinary!  mol  in  c 
['mo«lin]  M011ej83rn  n.  Moline  [mo'li'n]  Molina,  en 
spansk  Jesuit  f  1600.  molinism  f  'mo«linizm]  Molinisme 
c,  Molinas  Naadelsere.  Molinist  ['moulinist]  Molinist  c. 

moll  [mal]  £  mol  [minor];  A  _.  Moll  [mal]  p  Maria, 
Maja;  take  away  this  bottle,  it  has  got  -  Thomson's 
mark  on  it  o :  den  er  torn.  Jvf  M.  T. !  moll  [mal]  git 
si  Pige,  *ogs.  Jente  c. 

molla(h)  ['mala]  Molla(h)  c,  mahomedansk  Lserd  Ac. 
Jvf  mulla ! 

mollcoddle  ['malk&dl]  s.    Se  mollycoddle! 

molle  ['mali]  f  (med  en  Halvtone)  fordybet  [flat]; 
E  -. 

moiled  [maid]  P  i  kvindeligt  Selskab,  i  Dameselskab. 
Ogs.  -  up.  Jvf  moll! 

mollemoke  ['malimouk]  ^  Isstormfugl,  *ogs.  Havhest 
c  [mallemock], 

mollle  ['mail]  M0de  n,  Sammenkomst  c,  af  Fangst- 
skippere  ombord  i  et  af  Fart0jerne,  medens  de  ligger 
faste  i  Isen.  Ogs.  f.  molly.  Jvf  gam! 

mollient  ['maljant]  b!0dg0rende;  lindrende.  molli- 
fication [malifi'keijan]  B10dg0relse;  Lindring;  Formil- 
delse  c.  mollify  ['m&lifai]  vt  b!0dg0re,  lindre;  fig  b!0d- 
g0re,  formilde;  be  mollified,  om  Person:  lade  sig  for- 
milde,  *undert.  mildne  sig. 

mollinet  ['malinet]  lille  (*liden)  M011e,  *ogs.  Kvern  c. 

mollipnff  ['malipAf]  $  St0vbold  c:  Lycoperdon 
bovista. 

mollisher  ['mali/a]  si  T0]te;    (Tyvs)  Ksereste,  Kone  c. 

mollities  [ma'li/ii'z]  path  Bledhed  c. 

moll|sack  ['malsak]  si  Torve-Net  n,  -Pose,  -Kurv  c; 
tooler  ['maltu'le]  si  kvindelig  Lommetyv  c. 

mollusca  [m&'lASkajpZ  Mollusker,  Bloddyr.  molluscan 
[ma'Uskan]  Mollusk-,  B10ddyr-.  Semollusk!  molluscoms 
[-kas].  Se  Adj.  molluscan!  mollusk  ['malAsk]  Mollusk 
c,  B10ddyr  n. 


[ei]  hate;  [o»]  so;  [ai]  I;  [au]  out;  [S]  the;  [b]  thin;  [J]  she;  [%}  measure;  fa]  si«^,  [a,  a,  e]  osv    vaklende  med  [9], 


mol 


702 


Mon 


•oily  ['mali]  hind  Gartner  c.  Og8.  mallie  &c.  Molly 
['m&li]  F  Maja,  Marie;  -  Baton,  en  Roman  af  Mrs. 
Hungerford  (Argles);  -  Maguire  Medlem  af  en  hem- 
melig  Forening  i  Irland,  ister  med  det  Formaal  at  for- 
ulempe  Godsbestyrere,  Stsevningsmaend  og  andre  der 
har  at  bestille  m.  Fsesteres  Udssettelse.  molly  ['mail] 
p  Kekkenskriver,  *ogs.  Kjerring  c  [cot-betty,  molly- 
man};  -coddle  [-kadi]  F  Kvindekarl,  (jErte)kaelling,  ogs.* 
forkselet  Person,  *Vaatt,  Kjerring,  Sygling  c,  Persille- 
blad  n;  Kekkenskriver  c1  [mollyman] ;  -grubs.  8e 
mulligrubs!  -man  Kekkenskriver  c  [molly ]. 

Moloch  ['moulak]  egl  Konge;  Moloch,  en  ammonitisk 
Guddom,  bvem  Menneskeofre  bragtes  i  Tofets  Dal;  - 
Heard  Molok  c,  en  australsk  Skaelegle:  M.  horridus. 
molochlze  ['mou]dkaiz]  vt  ofre,  som  t.  Moloch. 

moloman  ['mouloman]  Maurer,  Morian;  Neger  c.  I 
Pidgin. 

molothrus  ['malobras]  >  Kofugl;  Kostser  c:  M.pecoris. 

molrowing  ['malrauiij]  si  ude  paa  Sold  (*Rangel)  i 
Dameselskab.  Jvf  moll(ed)! 

molt  [moult].    En  amr  Skrivemaade  f.  moult. 

molten  ['mo11! tan]  smeltet  [Guld  gold];  geol  ildflydende 
[ignifluous];  stebt  [Billede  image].  Jvf  melt  I  the 
planet  consists  of  a  solid  crust  and  a  ~  interior.  A. 
Geikie,  Text-book  of  Geol.,  Ld.  1882  49. 

molto  ['maltou,  'mou-]  it.  £•  molto,  meget. 

Molton  ['moultan]  s. 

Molucca  [mo'lAka];  -  bean  or  nut  $  Ricinus-Fr0  n, 
-Ned  c:  Semen  ricini;  „  crab  molukkisk  Krebs, 
Dolk(e)hale  c  [king  crab];  the  ~  islands  Molukkerne. 
Holurcan  [-kan]  molukkisk;  s  Molukkaner  c.  Moluccas 
[-kaz,  -kas] :  the  _  Molukkerne,  Kryddereerne. 

molunshie  [mo'lArjgi'j  hind  Saltfabrikant,  Saltsyder  c. 

moly  ['mouli]  $(  vild  Leg:  Allium  moly;  myth  Molys 
c,  Underurt  m.  sort  Rod  og  hvid  Blomst;  the  great  - 
of  Homer. 

molybdena  [malib'di'na]  ntin  Molybdsen-Glans,  -Kis  c. 
molybdenum  ['-di'nam;  mo'libdinam]  min  Molybdsen, 
Vandbly  n. 

Molynenx  ['malinu^ks)]  s. 

moment  ['moumant,  -mint]  Moment8,  i  flere  Tilff; 
Ojeblik  /_  of  time];  sc  R  Sekund  n  [second];  fig  Vig- 
tlghed,  Vsegt  c.  Jvf  spur!  enjoy  the  -  nyde  0jeblikket, 
leve  fuldt  i  Nuet;  the  .  [i  det  0jeblik,  i  det  samme, 
straks]  /  saw  him;  this  _  for  et  0jeblik  siden,  i  dette 
Ojeblik;  I  expect  to  receive  at  any  ~  [hvert  0jeblik] 
my  orders  to  embark;  at  that  very  ~,  ogs.  i  det  samme; 
at  the  _  i  0jeblikket;  i  dette  Ojeblik;  write  them  down 
at  the  ~;  everything  indicates  at  the  -  that  . .  .;  from 
~  to  ~  hvert  0jeblik;  of  ~  af  Betydning,  af  Vigtighed; 
magtpaaliggende,  vigtig;  it  is  of  -,  ogs.  der  ligger  Magt 
(*ogs.  Lag)  paa;  of  a  _  stundom,  *ogs.  stundimellem, 
P  stundomtil;  to  the  ~  paa  0jeblikket;  punktlig;  be  in 
readiness  to  the  _ ;  was  at  the  appointed  place  to  the 
_.  momenta  [mo'menta].  PI  af  momentum,  moment- 
arily ['moum9ntarili]  ad  hvert  0jeblik.  momentary 
['monmantari]  ejeblikkelig;  som  varer  et  0jeblik,  kort- 
varig,  forbigaaende;  a  .  pang,  moment-hand  sc  Sekund- 
viser  c  [seconds  hand],  momently  ['moum9ntli]  ad  for 
et  0jeblik;  hvert  0jeblik  [from  moment  to  moment]; 
we  ,  expect  the  mail  to  be  in.  momentous  [mo'mentas] 
betydningsfuld,  vigtig,  indgribende;  kritisk,  skaebne- 

1  Denne  sidste  Betydning  nsegtes  af  nogle  og  er  nu 
muligvi.s  gammel. 

2  I   Betydningen   0jeblik   i   Regelen  i  Norge  m. 
fransk  Udtale. 


svanger;  we  live  in  _  times,  momentum  [mo 'men  tan  i] 
mech  Moment  n,  Bevaegelsesmsengde  c.  PI  ogs. 
momenta. 

momier  ['mamje,  'moumja]  rel  egl  Formummet, 
Hykler;  Momier,  schweizisk  Metodist,  Dissenter  c, 
omkr.  1820. 

momma  ['mama].  Amerlkansk  Udtale  af  mamma. 
Jvf  poppa!  Ogs.  skrevet  mommer. 

Momonia  [mo'mounia].  Et  gammelt  Rige  i  Irland. 
Nu  Munster. 

momot  ['moumat]  ^  Hulu  c,  en  brasiliansk  Spurve- 
fugl :  Momotus  [motmot]. 

Monipesson  f'mampj'san]  s. 

Momng  ['moum9s]  myth  Momus,  Gud  f.  Spot  og  Dadel; 
now  Mars,  now  -.  Byron,  Don  Juan  VII.  55. 

Mon  [man];  Hevfa  -,  en  vallisisk  ^Erkedruide  (egl 
Prsesten  Williams)  ca.  1900.  mon  [min]  v  sc  maa 
[must],  mon  [man]  sc  Mand  c  [man]. 

monachal  ['manaklj  klosterlig,  Kloster-,  Munke-. 
moiiachism  [-kizm]  Klosterliv,  Munke-Liv,  -Vsesen  n. 

Monaco  ['maneko",  mo'na'kou]  s.    Jvf  Monagasque! 

monad  ['manad,  -ad]  Monade  c:  udelelig  Enhed; 
Slags  Infusionsdyr;  the  metal  is  a  ~,  er  envserdigt.  Jvf 
duad,  &cl  monadelph  ['manedelf]  monadelf  Plante  c: 
hvis  Stevdragere  er  sammenvoksede  i  et  (*en)  Bundt. 
monadic(al)  [mo'nadik(l)]  monadeagtig.  monadolotry 
[mane'daladgi]  Monadelsere  c. 

Monagasque  [mane'ga  sk]  monagask,  fra  Monaco;  s 
Monagasker  c. 

Monaghan  ['manaxan,  -ban]  s. 

monaghs  ['managz  ?]  ^  Revling,  ogs.*  Kraekling  c: 
Empetrum  nigrum. 

monal  [mo'na  1,  -'na'l]  zoo.    Se  minaul! 

Monaldeschi  [manal'deski].  Is.  Giovanni  .,  Dronning 
Christine  af  Sveriges  Yndling  f  1657. 

monandria  [mo'nandria]  ^  ogs.  Enhannede. 

monarch  ['manak]  Mon  ark,  Enehersker;  si  Sovereign 
[sovereign];  $  Monark-B0nne  c,  en  Varietet  af  Heste- 
bennen;  the  .  of  the  forest  0:  Egen  [the  -  oak];  I'm  - 
of  all  I  survey  here  F  ogs.  dette  er  min  hele  jordiske 
Rigdom,  jeg  har  alt  mit  med  mig;  — bean:  early  ~ 
Monarkbenne,  en  Varietet  af  Hestebennen.  Monarchiaas 
[mo'na  »kjanz]  rel  Monarkianere.  monarchic(al)  [mo- 
'na<9kikfl)]  monarkisk.  monarchist  ['manakist]  Monar- 
kisto.  monarchy  ['manaki]  Monarki:  is.  Kongedemme, 
Kejserdemme;  cone  Kongerige,  Kejserd0mme,  Kejser- 
rige  n.  Jvf  limit  vt! 

monas  ['mandsj  Monade  c,  Art  smaa  Infusionsdyr. 

monaRterial  [mana'stiarial]  klosterlig,  Kloster-.  mon- 
astery ['manastari]  Kloster ;  is.  Munkekloster  n.  mon- 
astic [mo'nastik]  klosterlig,  Kloster-,  Munke-;  *  Munk  c; 
-  ruin  Klosterruin.  monastically  [-kali]  ad  klosterlig; 
som  en  Munk,  som  Munke.  monasticiam  [mo'nasti- 
sizm]  Munkevaesen  n.  monasticon  [mo'nastik&n],  mo»- 
astlcum  [-kam]  Monastikon  n,  Klosterhistorie  c.  Jvf 
Dugdale! 

monatomic  [mana'tamik]  chem  6nmaegtig,  envserdig. 

monaul  [mo'na  1]  ^  Glansfasan  c,  &c.    Se  minaul! 

Monboddo  [man'bado"];  Lord  -.  Monck  [mArjk]  s. 
Monckton  ['mAnktan]  s.  Moncreiff  [man'kri-f].  Mon- 
crieff  [man'kri  f]  8. 

mondamln  [man'damin]  Majs  c.  I  Longfellows 
Hiawatha. 

Monday  ['mAndi;  -de1]  Mandag.  Jvf  blue,  collop,  2.  Pop! 
shake  hands  with  the  sheriff  some  of  these  fine  ~ 
mornings  o:  ende  sit  Liv  i  Galgen  Eksekutioner  sker 
i  Regelen  Mandag  Morgen  Kl.  8,  efterat  Vedk.  Dagen 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavolse;  [a]  hat;  [&•]  foil;  [A]  hot;  [A]  hut;  [a-]  hurt;  [a]  inner, 


mon 


703 


mon 


i  Porrejen  bar  hort  en  saakaldt  condemned  sermon; 
Saint  ~  Blaamandag;  it  is  her  ~  out  Pigen  bar  (Ud- 
gangs)lov.  raondayfled  ['mAndifaid],  mondajish  ['mAn- 
dii/]  F  mandagsagtig;  uoplagt  (t.  Arbejde);  feel  mon- 
dayish,  ogs.  (allerede  om  Sendagen)  taenke  p.  Man- 
dagen,  have  (.  . .  faa)  Mandagsfeber,  grue  f.  Ugen. 

monde  [fr.,  mand,  mand].  Egl  Verden  c;  Folk  pi- 
Selskab  n,  Kredse  pi  [society];  her  Rigsseble  n  [mound, 
globe],  Jvf  demimonde!  le  beau  ~  Beaumonden,  den 
fine  Verden  [fashionable  society]. 

moneker  ['manika]  Navn  n,  Underskrift  c,  i  Land- 
stryger-sZ;  put  a  few  ,s  to  [paa]  the  paper. 

monetary  ['mAnitari;  'man-]  M0nt-  (*Mynt-),  Penge-; 
~  conference  Mentkonference;  -  power  Pengemagt;  the 
~  relations  of  Europe;  ~  unit,  monetization  [mAnitai- 
'ze'/an;  man-]  M0ntning,  *Myntning  c;  the  ~  of  silver. 
monetize  ['mAnitaiz,  man-]  vt  m0nte,  *mynte. 

money  ['mAni]  M0nt,  *Mynt  c  [coin];  Penge  pi;  F  & 
p  Kapital-Anvendelse,  -Anbringelse  c,  Placement  n 
[way  of  investing  „].  Jvf  more,  much!  all  this  ~ 
alle  disse  Penge;  moneys,  monies  M0nt  c  coll,  *Mynt  c 
coK1;  Penge2  pi,  Sum  c,  Summer,  Kapitaler  pi  [money, 
sums];  ~  and  account,  i  Kurslister:  K0ber  og  Sselger; 
„  of  account  Regningsm0nt ;  there  is  no  ~  in  [Penge 
at  tjene  paa]  fruit-farming;  you're  not  everybody's  _ 
du  vil(de)  ikke  tiltale  mange ;  green  fruit's  (she's)  not 
my  ~  P  &  F  umoden  Frugt  (bun)  er  ikke  noget  for 
mig;  pay  your  ~  [Entree]  and  pass  on,  gentlemen!; 
he's  the  man  for  my  ~  F  nan  er  just  min  Mand, 
Manden  f.  mig;  it's  like  eating  _  p  man  spiser  sig 
fattig  derpaa,  det  koster  Flsesk;  the  man  of  ~  Penge 
-Manden,  -Matadoren;  about  11  of  our  ~,  i  vore  Penge. 
money  ['mAni].  Som  a  Penge-;  betalende;  the  .  [be- 
talende]  part  of  the  audience,  money  ['mAni]  vt  for- 
syne  m.  Penge  \;  m0nte  (*mynte);  g0re  i  Penge;  at 
the  worst,  he  [a  butcher]  weighs  ounces  in  avoir- 
dupois, and  -s  them  out  in  troy.  The  Globe  June  17 
1893;  —belt  Pengekat  c;  —bill  Pengebill,  Lovforslag 
om  Majestaeternes  Civilliste;  — box  Pengeskrin  n; 
Spareb0sse;  Pengeskuffe  c;  — broker,  — changer  Vek- 
seller  c;  — drawer  Pengeskuffe;  — dropper  si  Pecgeslip- 
per  (jvf  dropcoves):  som  under  Paaskud  af  at  dele  m. 
Finderen  letter  ham  f.  bans  Kontanter.  Jvf  ogs.  Mac- 
aulay,  History  I  364  T!  moneyed  ['mAnid]  bemidlet, 
F  godt  beslaaet  med  Penge,  *ogs.  pengestserk,  F  penge- 
beslaaet;  -  aristocracy  Pengearistokrati;  ~  capital  (con- 
tributions) Kapital  (Bidrag  Ac)  i  Penge;  -  people. 
mon«-yer  ['mAnia]  \  Pengemand  c.  Thack.,  Newcomes 

IV.  140.  money|flower  Maaneskulpe  c  [lunary]; lender 

Pengeudlaaner,  Diskontor  c; lending  Diskontering; 

Aager  c.  moneyless  ['mAniles]  penge!0s,  som  ikke  bar 
(el.  ejer)  nt,  fattig.  moneyjorder  Pengeanvisning;  is. 
Postanvisning  c;  — plant  ^  Maanerude  c:  Lunaria 
biennis;  —power  Pengemagt;  —price  Pris  (i  Penge), 
Pengevserdi  c;  value  things  by  their  .;  —spider  red 
Edderkop:  Epiblemum  scenicum;  —table  is.  Reduk- 
tionstabel,  Omssetningstabel ;  —taker  Billett0r  c; 
—wort  $  Pengeurt :  Lysimachia  nummularia. 

Monflathers  ['manfla8az,  -fleJ3az]  s. 

1  The  moneys,  weights,  and  measures  used  at  Cadis 
are  those  of  Castile. 

2  He  has  given  the  monies  he  left  to  the  missions  to 
seamen.  —  He  himself  has  not  the  moneys  by  him,  but 
is  forced   to  sell   stock.  —  Mrs.   T  owed   me   certain 
monies.    Flertalsformen  bar  altid  et  mere  eller  mindre 
embedsmsessigt,  juridisk  Prseg. 


monger  ['mArjga]  -Handler;  -Krsemmer  e.  I  Smstgg. 
monger  ['mArjga]  vt  handle  med,  g0re  i.  I  Smstgg. 
F.  Eks.  motive-mongering. 

Mongol  ['marjgal]  mongolsk;  s  Mongol(er)  c.  Mon- 
golia [marj'goulia]  Mongoliet.  Mongolian  [-lian]  a  &  s. 
Se  Mongol! 

mongoos(e)  ['marjgu's,  'mArj-]  soo  Manguste,  Mungo, 
Ikneumon  c:  Herpestes. 

mongrel  ['mAngral]  blandet,  Bastard-;  usegte;  s  Ba- 
stard c. 

'mongst1  [mArjst]  prcep  iblandt. 

fflongul  ['marjgAl].    Se  Mongol! 

Monica  ['mounika]  s. 

monie  ['m&ni]  sc  mangen,  pi  mange  [many]. 

monied  ['mAnid].  Se  moneyed!  monies  ['mAniz]  pi. 
Se  money! 

moniliform  [mo'nilifa-9m]  perlebaandformet;  _  an- 
tenna, root. 

Monimia  [mo'nimia].  Heltinden  i  Otways  Tragedie 
The  Orphan,  over  hvem  i  sin  Tid  en  Masse  Taarer 
udg0des. 

moning  ['mounirj]  mere  Moning  c,  en  fin,  sort  Te. 

Moniplies  ['maniplaiz] :  Richie  .,  Tjener  bos  Nigel 
Olifaunt,  i  Scotts  Fortunes  of  Nigel. 

monish  ['mAni/]  p  Penge  pi.    Isser  bl.  J0der. 

monism  ['manizm;  'mou-]  Monisme,  Enhedslaere  c. 
moiiist  [-ist]  Monist  c. 

monition  [mo'ni/an]  Advarsel ;  Paamindelse  [admoni- 
tion]; Stsevning  c,  for  Admiralitetsretten.  monitive 
['manitiv].  Se  admonitive!  monitoire  [fr.,  manit'wa'9] 
Monitorium,  Manebrev  n,  Erindringsskrivelse ;  Varsels- 
seddel  c,  (skriftligt)  Varsel  n;  it  was  well  you  gave 
your  readers  a  sound  Monitoire  with  respect  to  that 
circumstance.  Bos  well,  Life  of  J.  XXXI.  monitor 
['manita]  Advarer;  Paaminder,  antiq  isser:  Barnelserer; 
Monitor,  Bihjselper,  v.  Undervisning;  amr  Ordensduks, 
*Ordensmand,  i  Skoleklasse;  soo  Varsler;  ^  Monitor  c. 
Jvf  Merrimac!  git  Rygbrset  n,  Braet  anbragt  p.  Ryg- 
gen  af  Skoleb0rn  f.  at  give  dem  en  rank  Holdning. 
Jvf  backboard  og  Cowper,  The  Task  II  580  ff. 
monitorial  [mani'ta  rial]  paamindende,  Paaminders; 
udf0rt  af  Bihjselper(e)  el.  Monitor(er);  -  instruction 
Undervisning  v.  Bihjselpere.  monitory  ['manitari]  git 
manende,  paamindende;  advarende  [admonitory];  s 
Erindringsskrivelse  c.  monitress  ['manitres]  Advarer- 
inde;  Paaminderske;  Monitrice  c;  my  future  guide 
and  ~. 

monk  [mArjk]  Munk;  typ  si  Klat  (*Klak)  c,  Bogstaver 
pi  som  bar  fyldt  sig.  Jvf  monk's!  the  Monk  King, 
Edvard  Bekenderen;  Monk  Lewis  «Munkelewis»,  M.  G. 
Lewis,  Forfatter  af  Romanen  The  Monk  f  1818;  putt  a 
_  slaa  (el.  g0re)  en  Klat  (*Klak).  monk  [mArjk]  vt  \ 
monke,  behandle  som  General  Monk. 

Monkbarns  ['mArjkba  8nz];  the  Laird  of  „,  Mr.  Jon- 
athan Oldbuck,  Titelpersonen  i  Scotts  The  Antiquary. 

monkerony  [mArjka'ro"ni]  \  Spradebasse  c  [maca- 
roni]; we  shall  see  the  Devon  ~  in  all  the  print-shops 
in  Bath.  Sheridan,  The  Rivals  III.  IV. 

monkery  ['mArjkari]  Muukeliv,  Munkevsesen  n  git; 
the  ~  Bondelandet,  Landet  n,  *ogs.  Landsbygden  c; 
Landstrygerlivet  n;  Landstrygere  pi  [tramps];  copes 
and  mitres,  and  wretched  medieval  monkeries,  Munke- 
vsesen  n,  Munkerier  pi.  Carlyle. 

i  'Mongst  them  were  several  Englishmen  of  pith, 
Sixteen  call'd  Thomson,  and  nineteen  named  Smith. 
Don  Juan  VII.  18. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [3]  the-  [p]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


men 


704 


mon 


monkey  ['mAijki]  (is.  langhalet)  Abe:  Simia.  Jvf 
ape!  F  (vilter)  Krabat,  Vildbasse1;  ©  Ramklods  c,  Ram- 
lod  n;  &  Jomfru,  til  Inddrivning  af  Bolte;  art  si 
Raketsvans  c;  sp  si  500  Fund  Sterling,  amr  500  Dol- 
lars. Jvf  pony,  sling,  suck!  ~  with  a  long  tail  Pante- 
haeftelse  c,  Pant  n,  i  jur  si  [mortgage];  come  the 
double  ~  «gere  den  dobbelte  Abekunst*".  Dickens, 
Sketches  54  T;  the  wild  -  F  den  balstyrige  Krabat; 
when  his  ~'s  up  si  naar  ban  rejser  B0rster,  naar  ban 
bliver  vred;  have  his  .  up  or  the  ~  on  his  back  si 
rejse  Berster,  *ogs.  saette  Ug,  vise  Uggen;  take  the  - 
.  off  your  back!  vaer  (. .  .  bliv)  nu  ikke  saa  hidsig! 
isn't  that  ~'s  allowance  [Lodl,  more  kicks  than  half- 
pence?; Js  face  $  Stedmodersblomst,  *ogs.  Nat  og 
Dag  c  •.  Viola  tricolor;  Js  hood  $  Munkehaette,  Storm- 
hat,  Venusvogn,  *Lushat  c:  Aconitum  napellus. 
monkey  ['mArjki]  vi  lege,  fjase  [trifle,  fool];  don't  _ 
with  [leg  ikke  med,  ikke  pille  ved,  *p  sens  ikke]  that 
gun!;  their  incessant  fussiness  and  perpetual  .ing 
over  [Fjasen  (el.  Leg)  med]  some  unnecessary  contriv- 
ance or  other;  — block  &  Hvirvelblok;  .board  Kon 
dukt0r-Braet,  -Trin  n,  paa  Omnibus;  -boat  (lang,  smal) 
Kanalbaad,  Dokbaad;  .bread  Abebred.  Jvf  baobab! 
.catcher  kiegtigt  Hoved  n,  skarp  Karl  (*ogs.  Kar)  c.  I 
Vestindien;  .coat  Treje  c;  .cup  $•  Kandebserer  c-. 
Nepenthes  distillatoria  [pitcher  plant];  — flower  Abe- 
blomst,  Mimulus  c;  —forecastle  [-fouksl,  -faksl]  & 
Skejerbak.  monkeyism  fmAqkiizm]  Abevaesen;  Fjas, 
Aberi  n,  Narrestreger  pi.  monkey  (jacket  J^  S0tr0je 

[Guernsey  frock]; nut  Jordn0d; pot  ^  storblom- 

stret  Lecythis  c:  Lecythis  grandiflora;  ..puzzle  ty 
Araukaria  c;  — rail  &  lettere  Reeling  over  Laarings- 
nekke;  — spanner  universal  Skruen0gle;  — tail  <£,  Ko- 
ben  n;  si  fabclagtig  Historic,  *ogs.  Skr0ne  c;  hold  on 

by  his  ~  sluge  Historien; trick  Abestreg; wrench 

universal  Skruen0gle. 

monk-fish  ['mAnkfiJ]  Havengel  c:  Squalus  squatina 
[Kingston,  Ac];  a  great  black  „.  monkhood  ['mArjk- 
hud]  Munkestaud  c.  monking  ['mAnkirj]  \  munkeagtig 
[monkish];  monasteries  and  other  „  receptacles. 
Coleridge,  monkish  ['mArjki/j  Munke-;  munkeagtig; 
klostcrlig;  _  dress;  ~  manners;  .  solitude,  monkly 
['mArjkli]  muuke-agtig,  -msessig.  monk's  [mArjksj;  . 
cowl  Munkehrette;  Munkekutte;  ^  Munkehsette,  Storm- 
hat,  Venus^ogn,  *Lushat  c.  Aconitum  napellus;  ~ 
head  %  Levetand  c:  Taraxacum;  ~  hood  $  Korn- 
ridderspore,  *vild  Ridderspore  c:  Delphinium  con- 
solida.  Se  -  cowl!  ~  rhubarb  Munkerabarber,  ogs.* 
engelsk  Spinat,  *Havesyre  c:  Rumesv  patientia;  . 
seam  &  Stolpesem. 

Honmonth  ['rn&nmap,  'mAn-J;  -  cap  git  Soldaterhue; 
_  Street,  m.  et  nyere  Navn  Dudley  Street,  i  London, 
i  XVIII  Aarh.  Hovedmarkedet  f.  brugte  Klaeder,  nu 
isaer  f.  gammelt  Skot0j.  Jvf  Dickens's  Sketches  (Scenes 
VI)  og  Bulwer-Lytton,  Devereux  III  1 172  T. 

raonnlker  f'mnniko].     Se  moneker! 

mono  ['mounou]  zoo  sort  Breleabe,  Caraya  c:  Mycetes 
niger  s  villosus.  mono  [mano-].  I  Smstgg.  Mono-,  En-. 

monobasic  [mano'beisik]  chem  enbasisk.  monoceros 
imo'nasaras]  f  &  ast  Enhj0rning  c.  monochord  ['mano- 

1  "in  either  real  or  pretended  disapproval:  some- 
times   expressing    endearment".      Whitney,     Century 
Diet. 

2  Noget  i  Lighed  med  Akrobatkunsterne  monkey  og 
double  tricks,  som  skal  vsere  omtalte  i  Mayhews  Lon- 
don Labour  and  London  Poor. 


ka  9d]  J>  Monokord;  Salmodikon  n.  monochromatic 
[manokro'matik]  6nfarvet.  monochrome  ['manokroum] 
enfarvet  Billede,  Mouokrom  n.  monoclinic  [mano'kli- 
nik]  monoklinisk,  m.  tre  skseve  Akser,  hvoraf  to  er 
hinanden  lige.  monocotyledon  [manokati'li'ddn]  ^  6n- 
fr0bladet  (el.  monokotyledon)  Plante  c.  monocotyle- 
donoiiN  [-'li'danas]  6nfr0bladet,  monokotyledon.  mono- 
cracy [mo'nakrasi]  Monokrati,  Eneherred0mme  n. 
monocrat  ['mauokrat]  Monokrat,  Euehersker  c.  mono- 
cular [mo'nakjula]  6n0jet;  f.  6t  0je;  -  vision;  -  micro- 
scope, monoculous  [-los].  Se  monocular!  monodist 
['manodist]  Monodist  c,  Forfatter  af  Sergesang  f.  en 
enkelt  foredragende.  Jvf  monody!  monodon  ['mano- 
dan]  Narhval  c  [narwhal],  monodonta  Imauo'dantoJ 
Entandsnegl  c.  monodrama1  [mano'dra'ma]  Mono- 
drama,  Melodrama  udf0rt  af  en  Person,  monody  ['ma- 
nodi]  S0rgesang  c  for  en  Person,  monodynamic  [mano- 
di'namik]  monodynamisk,  6n-evnet,  m.  kun  6n  Evne; 
.  men,  men  of  a  single  talent,  are  rarely  misappre- 
hended. De  Quincey,  hos  Webster,  moncecla  [mo'ni1- 
Jia]  $  Enboplanter  pi.  monogamic  [mano'gamik]  $ 
r0rhannet  m.  enkelte  Blomster.  monogamist  [mo'naga- 
mist]  Monogamist,  Hylder  af  Engifte;  t  Modstander  c 
af  Gengifte.  monogamous  [-gamas]  monogam:  som 
lever  i  Engifte;  soo  ogs.  parvis  levende.  Se  mono- 
gamic! monogamy  [-garni]  Monogami,  Engifte;  BOO 
ogs.  parvist  Livn.  monogram  ['manogram]  Monogram, 
Navne-Trsek,  -Cifferw.  monogrammal  [mano'gramal]  \, 
monogramm(at)ic  [-'gramik,  -gra'matik]  monograinma- 
tisk.  monograph  ['manogra'f]  Monografl,  Sserafhand- 
ling  c.  monographer  [mo'nagrofo]  Monograf  c.  mono* 
graphic  [mano'grafik]  monografisk,  sserskilt.  mono- 
graphist  [mo'nagrafist]  Monograf  c.  monography  [-grafi] 
Skitse  (*Skisse)  c,  Linier  pi  uden  Farver  [a  mere 
sketch];  Affattelse  af  Monografl  er;  Monografi,  Sseraf- 
handling  c.  monogyn  ['manodgin]  ^  Plante  c  med  6n 
Stevvej.  monogynian  [mano'dsinjan],  monogynons 
[mo'nadginas]  ^  med  kun  6n  St0vvej,  monogyn. 
monogyny  [-ni]  Monogyni,  Samliv  n  med  6n  Kvinde. 
monolatrist  [mo'nalotrist]  Monoteist  c  [monotheist]. 
monolith  ['manolib]  Sten,  St0tte  (af  en  Sten);  Bauta  c. 
monolithal  ['manolibal],  monolithic  [mano'libik]  af  en 
Sten;  som  bestaar  af  St0tter  eller  Bautaer.  monologist 
[mo'naladgist]  Enetaler,  En  der  taler  m.  sig  selv ;  For- 
pagter  c  af  hele  Konversationen.  monologue  ['mano- 
lag]  Monolog,  Enetale  c.  monology  [mo'naladgi]  Ene- 
tale(n)  c.  monomane  ['inanotne'iij.  Se  monomaniac! 
monomania  [mano'me'njo]  Monomani,  Mani,  fiks  Id6e  c; 
stille  Vanvid  n.  monomaniac  [-njak]  som  bar  en  fiks 
Idee  el.  en  Mani,  monoman;  s  Monoman  c.  mono- 
maniacal  [manoma'naiakl]  monoman;  be  ~  in  vsere 
monoman  i . . .,  have  en  Mani  for ...  monome  ['manoum] 
mat  Monom  n.  monometallism  [mano'matl-izm],  ogs. 
Enkeltm0ntfod  c.  Modsat:  bimetallism  &c.  monomial 
[mo'nouuijal]  monom,  enleddet;  s  Monom  n.  mono* 
myaria  [inanomai'ae^ria]  pi  6nmusklede  Muslinger. 

Monongahela  [monanga'hi-la] ;  the  .  Monongahela  c, 
en  Flod  i  Pennsylvanien,  i  hvis  Naerhed  der  distillere- 
des  meget  Rugbrsendevin.  Df.  monongahela  amr  Rug- 
braendevin;  amerikansk  Braendevin  n. 

Mononia  [mo'nounia].  Et  gammelt  Rige  i  Irland. 
Nu  Munster. 

monopersonal  jmano'pa-sonal]  theol  £npersonlig. 
monophagoun  [mo'nafagas]  monofag,  som  kun  spiser 

1  monodrame  ['manodre'm].  I  Marryats  The  Naval 
Officer  XVII. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [o-]  hurt;  [aj  inner; 


mon 


705 


Mon 


en  Slags  F0de.  monophysite  [mo'nafisait]  theol  mono- 
fysitisk;  s  Monofysit,  Eutyehianer  c,  Hylder  af  Lseren 
om  at  der  kun  var  en  Natur  i  Kristus.  monopody 
[mo'napodi]  Monopodi  c,  Versemaal  n  bestaaende  af 
en  Fod.  monopolist  [mo'napolist]  Monopolhaver  c. 
monopolistic  [monapo'listik]  monopolistisk,  monopol- 
maessig.  monopolitical  [manopo'litikl]  monopolitisk,  som 
angaar  (  .  .  udgaar  fra)  et  snsevert,  politisk  Standpuukt. 
monopolize  [mo'nap^laiz]  vt  faa  (.  .  .  have)  Monopol  paa, 
faa  (.  .  .  have)  Eneret  til,  korame  (.  .  .  vaere)  i  Enebesid- 
delse  af;  is.  mere  laegge  (*ogs.  slaa)  under  sig,  tilrive 
sig  mere  ogs.  opkebe  alt ....  t.  Eks  Sukker  [engross]; 
P  forpagte  [al  Kon vernation  conversation],  optage  f.  sig 
alene;  «  advantages,  sugar,  tea,  the  Indian  trade;  ~ 
his  society,  ogs  tage  hum  ganske  t  Indtaegt;  ~  his 
beautiful  companion  to  himself,  monopolizer  [mo'na- 
palaiza]  Monopolhaver,  Eneberettiget,  Enebesidder;  F 
Forpagter  c.  monopoly  [mo'napali]  Monopol  n:  Ene- 
handel;  Enehesiddelse;  F  Forpagtning  c;  pi  ogs.  Mono- 
pol vaesen  n  [system  of  monopolies ];  a  ^  of  sugar  et 
Sukkermonopol .  what  God  has  given  us  a  _  of  [givet 
os  Monopol  p  ]  them? ;  have  a  (or  the  sole)  -  of  have 
Monopol  paa,  p  have  forpagtet .  .  . ;  the  church  had 
no  longer  a  ~  of  learning,  monopterus  [mo'naptaras] 
Jf  enfinnet  Fisk  c.  monoptote  ['manoptout]  gr  Monop- 
toton  n,  Ord  som  kun  bruges  i  en  Kasus.  monorail 
['manoreUj  ensporet  (el.  enskinnet)  Jaernbane  c.  mono- 
sperm  [-spa-m]  3j>  enfr0et  Plaute  c.  monostich  ['mano- 
stik]  Monostichium,  Monostichon  n,  Digt  p  en  Linie. 
monostrophe  [mo'nastrofi]  en  Strofe,  et  Vers.  mono- 
syllabic [manosi'labik]  enstavet,  Enstavelses- ;  „  lan- 
guages, monosyllable  f'm&noftlldbl]  Enstavelsesord  n. 
monotessaron  [mano'tesaran]  theol  Evangelieharmoni  c. 
monotheism  ['manobi  izm]  Monoteisme  c,  Lseren  om  en 
eneste  Gnd.  monot  heist  [-ist]  Monoteist  c,  paa  en  j 
eneste  Gud  troende.  monotheistic  [manobi'istik]  mono- 
teistisk.  monotomous  [mo'natamas]  met  monotom,  m. 
(tydelig)  K10vning  i  eu  Reining,  monotone  ['mano- 
toun]  Entone,  Entonighed,  Monotoni  c;  the  deep  _  of 
the  evening  wind,  monotonous  [mo'n&ianas]  entonig, 
monotou;  fig  ogs  ensformig.  monotony  [-ni]  Entonig- 
hed, Monotoni;  fig  ogs  Ensformighed  c.  monotope 
pmanotoup]  \  en»jste  Samtaleemne  n  (som  en  Person 
indlader  sig  paa);  find  out  the  ~  and  set  the  critter  off 
on  it.  Ch  Reade,  Love  me  little...  23  T,  cit.  Hoppe. 
monotninata  [nmno'tremato]  pi  Kloakdyr.  mono- 
trematous  [  tas]  Kloakdyr-.  monotr«-me  ['manotri  m] 
Kloakdyr  n.  nion<iva!eiit  [mo'navalant]  chem  enmaeg- 
tigt  Stof  n 

monox  I'ma'aks?];  _  heather  ty  Tranebaer  n:  Oxy- 
coccos  palustris;  Revling  c,  ogs.*  Kraekling  c:  Empe- 
trum  nigrum.  Jvf  monaghs! 

monoxylon  [mo'naksilan]  Baad  (el.  Kano)  c  af  et 
Stykke  T0mmer  [dug-out],  mouoxylous  [-las]  af  et 
Stykke  Temmer,  dttraeet. 

Mourn  [mAu'rouj.  _>8  foramen  Hullet  mellem  Side- 
ventriklerne  og  tredje  Ventrikel  i  Hjernen:  Foramen 
Monroi.  Monroe  [mAii'rou].  Is.  James  ,,  amerikansk 
OflRct  r  &  Statsmand  f  18:U  the  -  doctrine  Monroe-Dok- 
trinen  fra  1823,  senere  sammenfattet  eller  forklaret  som 
America  for  the  Americans.  Monrovia  [man'rouvia] 
Monrovia  n,  Hovedstad  i  Negerfristaten  Liberia.  Mons 
(fr  ,  rnarjs,  mouns]  ogs.  Bergen  n,  By  i  Belgien;  _  Meg. 
Se  Meg!  MOII-*.  [mans].  Ferkortet  f  monsieur,  mon- 
^igneur  [fr.,  marjseln'p  ]  Monseignenr,  Deres  Naade  c. 
Til  fyrstelige  Pt-rsoner,  Marschaller,  ^Erkebisper,  Bisper. 
[fr.,  m&'sjs';  -sju  ]  Monsieur  c.  Ogs.  spot- 


tende  f.  Frenchman.   Jvf  Messrs.  &  wooden  shoe!   the 
~s  F  Fransosen. 

Monson  ['mAnsanj.  Is.  W.  Monson,  eng.  S0offioer; 
the  -  society,  stiftet  f.  at  udgive  sjseldne  og  utrykte 
Vaerker  over  S0vaesen. 

monsoon  [man'su'n]  Monsun  c;  at  the  breaking  up 
(or  shifting)  of  the  -,  ved  Monsunskiftet. 

mouster  ['mansta]  Uhyre;  Uhyre,  Monstrum,  Mis- 
foster  nt  Vanskabning  c;  fig  ogs.  Afskura  n  [wretch]; 
~  meeting  K8empem0de.  monsterer  ['manstara]  \  Over- 
driver  c;  these  -s  of  nothings.  Mrs.  Gore,  Two  Aristo- 
cracies II  165  cit.  Hoppe. 

monstrance  ['manstrans]  rel  Monstrans  c,  Kapsel 
hvori  Hostien  stilles  tilskue. 

monstricide  ['manstrisaidl  \  Uhyre-Mord  n;  -Morder 
c.  monstrosity  [man'strasiti]  Vanskabthed,  Monstrosi- 
tet,  Uhyrlighed;  cone  Vanskabning  c.  monstrous 
['manstras]  uhyre,  Kaempe-;  unaturlig,  vanskabt,  mon- 
str0s,  uhyrlig;  afskyelig  [horrible].  Som  p  ad,  se 
monstrously!  a  ~  height  en  uhyre  H0jde;  a  -  [et 
Uhyre  af  et]  mountain,  tree;  -  [unaturlig]  birth;  a  _ 
production  en  Vanskabning.  monstrously  [  li]  ad 
uhyre;  F  uhyre,  grsesselig,  voldsomt,  svaert;  ~  wicked; 
~  in  love. 

Moutacute  ['mdntakju't,  lokalt  'mAnikju]  s. 

montagnards  [fr.,  marjtan'ja  9z] :  the  -  Bjergpartiet, 
Bjerget,  i  det  fr.  Nationalkonvent  [the  mountain 
party]. 

Montagu  ['mantagju].  Is.  Lady  Mary  Wortley  ., 
eng  Forfatterinde  t  1761.  Montague  ['mantagju].  Is. 
the  -s  and  Capulets  Montacuterne  og  Capuletterne,  de 
to  fjendtlige  (*flendtlige)  Familier  i  Shakespeares  Romeo 
and  Juliet.  Montaigne  [man'tein,  fr.]  s.  Montana 
[man'ta'na]  s. 

montanic  [man'tanik]  montan,  Bjerg-,  Fjeld-. 

mo  n  taut  I'mauUmtj  arch  Opstander  c. 

Montanto  [m&n't&nto8];  Signior  „,  en  Person  i  B.  Jon- 
sons  Every  Man  in  his  Humour,  en  god  Fsegtem  ester 
og  djaerv  i  sin  Tale.  Montblauc  [fr.,  mam'blarj]  s. 
Moiitralni  [maut'ka'm]  s. 

mont-de-piete  [fr.,  maqdipiei'te1]  amr  Assistenshus, 
ogs.*  Laane-Kontor  n,  -Indretning  c. 

monte  ['manti]  Monte,  sp.  Hasardspil  m.  (40)  Kort 
eller  med  Taerninger1;  amr  Skov  c  [forest]. 

Monteagle   [mau'ti  gl]   s.     Monteflore    [m&utifl'a  ri]  s. 

Monteith  [mdn'ti'p]  s. 

monteith  [radn'ti  b].    Se  monteth! 

Montem  ['mantam];  ad  (or  an  Eton)  ~,  en  Pinseud 
flugt,  af  Eleverne  v.  Eton  Skole  hvert  3dje  Aar. 

Montemayor  [mantima'ja,'9]  s.  Montenegrin  [manti- 
'negriu]  montenegrinsk;  s  Montenegriner  c.  Monte- 
negro j-'neSgro",  -'ni'grou]  s.  Montepulciano  [manti- 
pul't/a'no0].  Et  Sted  i  Toskana;  Montepulciano(vin)  c. 
Mont>  rey  [m&nti're1]  s. 

montero  [man't8e-arou,  -'tiarou]  sp.  Jaeger;  Jagt-, 
Rejse-,  Ridehue  c,  med  Klap,  *med  Klaf  [~  cap]. 

Monte  Bosa  ['manti  >rouza]  s. 

monteth  [man1  tip,  -'tep,  'mantep]  Slags  Glasskyller  c, 
Skyllekar  n.  Efter  Opfinderen. 

Montefidean  [manti'vidian]  montevideansk,  monte- 
videisk.  Montevideo  [-'vidiou]  s.  Monte/.uma  [-'zu  ma]; 
.'s  Daughter,  en  Roman  af  Rider  Haggard  Mont  fort 
['mantfatj  Is.  Simon  de  ~,  Anf0rer  f.  et  Korstog  mod 
Albigenserne  t  1218;  the  appearance  of  a  new  breed 

1  Det  af  Hoppe  1871  (Anhang)  uasvnte  monte  kunde 
formelt  vaere,  Imperativ  af  sp.  montar  stige  op. 


[e»]  hole;  [o«]  so;  [al]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [b]  ^in;  [/]  sfce;  [5]  measure;  [nj  sinfl;  [a,  a,  e]  osv.  vaklerde  med  [a]. 

45 


Mon 


706 


moo 


of  De  -a  and  Dominies  in  the  full  light  of  the  nine- 
teenth century.  Macaulay.  Montgolfler  [ft-.,  maut'gal- 
fje]  «.  Ogs.  Montgolfiere  c,  om  den  af  Bredrene  M  byg- 
gede  Luftballon.  Montgomery  [man'gAmari,  mant  ]  8. 

month  [mAnb]  sc  Bjerg,  *ogs.  Fjeld  n  gang  over  the 
Month,  over  Grampianfjeldene.  month  [mAub]  Maa- 
ned  c.  Jvf  old!  a  .'s  mind  S0rgefest  c  for  eu  afded 
Maanedsdagen  efter  Dedsfaldet ;  a  -  of  Sundays  P  en 
Bvighi'd;  en  Tid  som  aldrig  faar  Ende;  six  -S,  ogs.  et 
halvt  Aar;  three  ~s,  ogs.  et  Fjerdiugaar;  that  day  . 
en  Maaned  fra  den  Dag;  moved  that  the  bill  should  be 
read  that  day  six  -s  foreslog  Lovforslaget  (*ogs.  Bil- 
len)  henlagt;  for  .8  i  maanedsvis. 

monthly  ['mAnbli]  maanedlig;  ~  girl  Maanedspige. 
monthly  Maaned(s)skrift  n.  monthly  ad  maanedlig, 
(en  Gang)  hver  Maaned. 

monticle  ['mantikl]  H0j,  *Haug  c. 

montpagnote  [mant'pagnout]  f  fort  sikkert  Udsigts- 
punkt  n,  under  et  Slag  Ac. 

Montpelier  [fr.,  mant'pi  lia,  'pelja]  Montpellier  n. 
Montreal  [mantri'a  1]  s.  Montrose  [man'trouz]  s.  Mont- 
serrat  [mantsa'rat,  -'ra  t]  s. 

monument  ['manjttmant;  -mint]  Monument,  Mindes- 
maerke.  Miude  n;  Mindesten  c.  Jvf  bearing-monument! 
Won't  the  ~  come  round?  Thack.,  V.  Fair.  Staar  for 
at  betegne  del  umulige  i,  at  Osborne  skulde  lade  sig 
formilde.  Der  sigtes  til  the  ~,  en  dorisk  S0jle  v.  Enden 
af  King  William  Str.,  London,  t.  Minde  om  Byens 
Brand  Ki66:  the  Fire  Monument,  monumental  [nmnjw- 
'mentl]  monumental,  Minde-;  the  Monumental  City, 
i.  e.  Baltimore. 

moo  [mir]  in  sige  bu,  *ogs.  m0e.  Et  Barneord  for 
Koens  Brelen.  Jvf  moo-cow! 

mooch  [mu-t/]  vi  si  snylte;  liste  sig  bort  fog  lade  en 
anden  betale  Gildet) ;  prov  skulke  (af  Skole);  ~  about 
drive  om;  vagabondere;  vaere  p.  Udkig  efter  en  eller 
anden  Fordel,  s0ge  tilfaeldig  Indtsegt  &c.  Ogs.  be  -ing, 
be  on  the  mooch. 

moocha  ['mu  t/a]  Livklsede  n  [waist-cloth],  R.  Hag- 
gard, King  Solomon's  Mines  111  48  &  VIII.  123. 

moorher  ['mu  tja]  si  Driver;  Vagabond  c. 

moochy  ['mu  tji]  anglo-hind  Lsederarbejder  c.  Af 
lav  Kaste. 

moo-cow  ['mu'kau]  Bnko,  ogs.*  Ko,  *ogs.  M0  c.  Et 
Barneord.  Th.,  Misc.  V.  364  T. 

mood  [mu  d]  Maade  git;  gr  git  Modus  c  [mode],  mood 
[mu'd]  Sindsstemning,  Stemning  c,  Sind,  Hum0r  n; 
undert.  m0rk  Stemning  c;  her  smile  .  .  .  wiled  the  old 
harper's  _  away;  was  in  no  giving  .  var  ikke  i  Stem- 
ning t.  at  give  nt,  ikke  gavrnild  stemt,  F"  ikke  i  det 
gavmilde  Hjerne ;  I'm  exactly  in  the  _  for  it,  i  Stem- 
ning (dertil);  neither  the  pope  nor  the  government  is 
(or  are)  in  the  ~  for  [stemt  for]  concessions. 

moodily  ['mu'dili]  ad  vrantent,  *graettent;  m0rkt, 
tungsindig. 

moodlr  ['mu-'dia]  Guvern0r  c  [mudirj. 

moody  ['mu  di]  vranten,  knarvorn,  *graetten;  m0rk, 
nedslagen,  tungsindig.  Jvf  broody!  his  brow  was  ~; 
her  .  [tnngsindige]  little  head.  Moody  ['mu  di].  Iswr 
Dwight  L.  .,  f0dt  1837  i  Northfleld,  Mass.,  Laegpraedi- 
kani;  Sankey  and  ... 

moohel  ['mouhel]  (jedisk)  Omskaerer  c. 

mool  [mn  1]  «c  T0ffel  c.  mool  [mu  1]  vt  sc  smuldre, 
smulre.  mooU  [mu'lz]  sc  Jord,  Mtild  c.  Burns. 

Hooltan  [mu  1'ta-n]  Multau  n,  et  Distrikt  i  Punjab. 

['mu-lvi-  ?]    anglohind  Dommer,  Lovlasrd  c. 
[mu  n]  Maane ;  poet  Maaned  [month];  p  Maa- 


ned c,  isaer  p.  Tale  om  Fsengselsstraf.  Jvf  blue,  full! 
believe  the  ~  coagulated  cream,  at  Maanen  er  gjort  af 
gr0n  Ost;  one  ~  en  Ugemannedi;  knows  no  more  about 
It  than  the  -  knows  about  Sunday  F  bar  ingen 
Anelse  (el.  ikke  det  fjerneste  Begreb)  derom;  shoot  the 
„  p  flytte  f0r  Daggry ;  at  the  full  ~  ved  Fuldmaane; 
we  continued  our  journey  by  the  most  brilliant  _,  i 
det  mest  glimrende  Maaneskin ;  it  is  no  good  crying 
(or  wishing)  for  the,  o:  graede  for  (.  .  .  enske)  det 
man  ikke  kan  faa;  the  man  in  the  ~;  till  the  blue  _ 
Gud  ved  hvorlaange,  i  al  Evighed.  moon  [mu  u]  vi  egl 
handle  som  en  maanesyg;  vandre  (el.  svseve)  dr0m- 
mende  omkring,  *ogs.  vimre;  dr0mme,  fantasere; 
Elsley  was  ~ing  down  the  river  by  himself;  you  will 
have  two  good  hours  to  ~  undisturbed  with  him  in 
the  library,  moon  [mirn]  vt:  ~  away  hfndr0mme, 
dr0uime  bort;  -ing  away  his  time  with  some  rubbishy 
poetry  book. 

moonak  ['mu'nakj  Moonak  c  &  n  Et  mytisk  Dyr, 
som  kun  kendes  af  Negere.  At  trseffe  det  er  at  blive 
vanvittig  eller  at  faa  eu  eller  andeu  Sygdom. 

moon  beam  ['mu  nbi  m]  Maanestraale,  the  ~s,  ogs.  Maa- 
nens  Straaler;  ..blind  maaneblind ;  ..blindnesg  Maane- 

blindbed; blink  Maaneblindhed  c,   som  F01ge  af  at 

sove  i  Maaneskiu,  i  tropiske  Egne;  ..calf  Maanekalv  c, 
utidigt  Foster,  M«anedsfoster  n  [mole];  .-creeper  $ 
kanadisk  «Maanefr0»  n:  Menispermum  canadense; 

daisy  ^  Prfestekrave  c:    Chrysanthemum  leucanthe- 

mum;  ..dial  Maaueskive. 

mooner  ['mu-na]  Dr0mmer,  Fantast  c.  mooney 
['mu'ni]  a.  Se  moony! 

moonjeye  ['mirnai]  maaneblindt  0je  n;  Maaneblind- 
hed c;  ..eyed  maaneblind;  — flsh  Maanefisk,  Klump- 
fisk  c,  sv0mmende  Hoved  n:  Orthagoriscus  mola; 

flower  Brandenborger,  gul  Okse0je  c,  onde  Urter  pi, 

*Mariguld  c  (&  n):  Chrysanthemum  segetum. 

mooiii,'  [mu'rj]  hind  Moongb0nne  c,  en  Varietet  af 
Phaseolus. 

mooning  ['mu  nirj]  Omvandren,  Omsvaeven,  *ogs. 
Vimren,  Dr0mmen  c,  Drammeri  n  moouish  ['mu-nij] 
maaneagtig.  foranderlig  (som  Maanen),  ustadig,  vari- 
abel,  vaegelsindet.  moonite  ['mu  nait]  \  Maanekiger; 
Dr0mmer  (i  Maaneskin)  c;  I  am  an  inveterate  star- 
gazer  and  moon-ite.  J.  F  Cooper,  The  two  Admi- 
rals X  142  T.  moonless  ['mu  nles]  maanem0rk 

mo»n| light  ['mirnlait]  Maaneskiu;  si  smuglet  Braende- 
vin  n;  by  [i]  -/  there  was  a  .  det  var  Maaneskin, 
maanelyst;  .light  maanelys;  Maaneskins-;  .  lamp 
Maaneskinslampe  [twilight  lampj;  a  ~  night;  take 
_  promenades  tage  Spadsereture  i  Maaneskin;  .  flit 
or  flitting  sc  natlig  Flytning;  R0mning  (el.  Flugl)  c 
ved  Nattetid;  .light  vt  ir  overfalde,  hjem*0ge,  efter 
Solnedgung,  om  «Ma«neskin8maeiid» ;  their  hay  (was) 
burned  and  their  houses  (were)  .ed;  .lighter  Maane- 
skinsmand  c,  Forbryder  som  0ver  sit  Va*sen  efter  Sol- 
nedgang;  .lighting  Forbrydelser  pi  0vede  efter  Solned- 
gang,  natligt  Haervaerk  n,  -lit  [-lit]  maauelys. 

moonog  ['mu  nag]  $f  prov  Tyttebaer  pi,  -Busk  c,  *Tyte- 
baer  vl,  Tytebserlyng  c  &  n:  Vaccinium  vitis  idcea; 
TranebaerpZ:  Oxycoccos palustris;  Revling,  ogs.*  Kraek 
ling  c:  Empetrum  nigrum.  Ogs.  -  heather. 

mooniraker  ['mu'nre'ka]  ^  Maaneraekker ;  ;oc  Molbo 
c.  I  sidste  Tilf.  egl  om  en  Wiltshire  Bonde,  der  s0gte 
at  rage  Mnanen  ud  af  et  Kaer  (*en  Dam).  Se  James 
Payn,  Glow-worm  Tales  I  116  T!;  -.rise  Maane- 

1  Isaer  p  om  fire  Ugers  Faengsel. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelae;  [a]  hot;  [&•]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [v]  hurt-  [a]  inner; 


moo 


707 


mop 


Opgang;    ,sail  &  Maanersekker  c;" — seed.    Se  moon- 
creeper!  — set  Maanenedgang. 

moonshee  ['mu  n/i  ]  hind  (mahomedansk)  Professor  i 
Sprog,  Lserd,  Lserer;  Tolk  c. 

moon  (shine  ['nnrnjain]  Maaneskin.  Nu  aim.  moon- 
light; si  indsmuglet  Brsendevin  [moonlight];  Blsend- 
vaerk  n,  Vind,  Humbug  c,  Snak  c  &  w;  Slud- 
der  n;  all  ~  bare  Vind;  gilded  .  si  falsk  Veksel 
c,  falske  Veksler  pi;  once  in  a  ~  F  en  Gang  hvert 
Jubelaar;  talk  a  lot  of  ~,  ogs.  give  ham  &c  en  Sludder  f. 
en  Sladder;  .shiny  maanelys,  Maaneskins-;  in  a  ~  night. 
nioonsiff  ['mu'nsif]  hind  Dommer  c,  i  Bagatelsager 
(indtil  30  Fund). 

moonlstone  Maanesten,  ArtFeldspat  m.  blaaligt  Skaer; 
f  Meteorsten  c;  ..struck  maanesyg;  p  smaatosset, 
ogs.*  halvforrykt,  som  bar  en  Skrue  10s;  -..wort 
['mu  nwa't]  Maanerude,  *Marinekkel :  Botrychium 
lunaria;  Maaneskulpe  c:  Lunaria  biennis. 

moony  ['imrni]   Maane-,   -agtig;   bserende  en  (Halv-) 
maane;    F  dr0mmende,   fantastisk;    p  taabelig,   dum. 
Jvf  luny!   a  pleased  ~  smile;   what  a  ~  grandmother 
you  are  after  all! 
moon-year  Maaneaar.g 

moop  [mu  p]  vt  sc  afnippe,  afbide,  som  Faar  [nibble]. 
Burns. 

Moor  [mu  8;  ma8]  Maurer,  Mor,  Morian  c.  moor 
[mua;  ma  9]  orig  S0,  Sump,  Mose  (*Myr)  /were,  lake]; 
Lynghede,  *Lyngmo  c.  moor  [mu9;  ma  9]  vt  &  fort0je; 
foratikre  [en  Mine  a  mine].  Jvf  head!  she  was  ~ed 
in  the  same  armchair. 

moorage  ['muaridg;  'ma'r-J  Fort0jningsplads  c;  For- 
ankringssted  n;  Fort0jningsafgift  c,  T0ndepenge  pi. 
moorband  ['muaband;  ma-9-];  -  pan  Abl  c. 
moor|berry    I'mu9b(a)ri;     'ma'9-]    Tranebser    n,     *ogs. 
Trante  e:    Oxycoccos  palustris;  — burn  sc  Lyngbraen- 
ding  c;    — buzzard  >  Moseh0g     *Sumph0g   c   [marsh 
harrier]. 

moorcha  ['muat/a]  hind  ^  Batteri  n;  be  in  charge 
of  a,. 

moorfchalk  ['muat/a'k,  'ma'a-j  min  Guhr  c;  ..cock 
>  britisk  (el.  skotsk)  Rype,  *ogs.  Morype  c:  Tetrao 
(s  Lagopus)  Scoticus. 

Moore  [mua,  ma9]1  s;  Old  ~,  isser  om  en  gammel 
amr  Spaamand;  Old  _'s  Predictions;  Old  Js  Almanac 
for  the  year  of  Redemption  1902. 

moor|fov,l  ['muafaul;  ma9-].    Se  moor-game  &  moor- 
cock!   ..game  Skovhens  pi,  *ogs.  Bariugl  c  [grouse]. 
Moorgate  ['muagit,  ma  »-]  s. 

moorgie  ['muAgi-j  hind  Kylling  c  [morghiej;  tiffin 
on  ..  Wide  World  Mag.  1899  160. 

moorlprass  ['muagra  s,  'ma'9-]  Katteskseg,  *Finskjeg  c 
(&.  n):  Nardus  stricta;  Kseruld,  *Myruld  c,  Myrdun  n: 
Eriophorum;  Soldug  c,  *Duggrses  n-.  Drosera  rotundi- 
folia;  Gaasepotentil,  *Mure  c:  Potentilla  anserina; 
Blaa-Aks  n.  Sesleria-,  -.hen  gr0nbenet  R0rh0ne,  r0d- 
blisset  Vandhene,  *r0dblisset  Rixe:  Gallinula  (s  Fu~ 
lica)  chloropus;  Hunrype,  Rypehun  c.  Jvf  moor-cock! 
mooring  ['muorin;  'ma  riq]  Fort0jning;  Foraukring  c. 
Begge  ogs.  cone,  .s,  ogs.  Fsestigheder,  Moringer.  Jvf 
3.  break!  „  barge,  isser:  Udlaeguingsfart0j  n,  for  Miner; 
_  line,  isaer:  Ankertov(*-taug),  f.  Miner. 

Moorish  ['muari/;  'ma'r-]  maurisk.    moorish  ['muari/; 
'm&r-l  Mose-,  moset,  *Myr-,  myrlsandt,  myret. 
moorland  ['mualand,  'ma  a-]  Mose(*Myr)land  n,  Mose- 

1  Deu  sidste  Udtale  var  den  'gsengse  paa  Thomas 
Moores  Tid  (1779-1852). 


(*Myr)straekning   c;    H0jlaud   n,   H0jde   c,   mods,   dale- 
land.    Jvf  moreland! 

Moorman  ['muamen;  'ma,'9-]  Moorman,  indf0dt  Mahom- 
edaner  c,  paa  Ceylon  &c. 

moor|myrtle  ['muama  tl,  'ma9-]  ^  Pors,  *ogs.  Poster 
Myrica  gale;  ..pawns  ^  Kser(*Myr)uld  c:  Eriophorum. 
Moorshcdabad  [muafida'ba'd]  s 

moorJKtone  ['muastoun;  'ma'9-]  Mosesten,  Slags  Granit; 
— titling  >  Bynkefugl,  brunstrubet  Digesmutte,  brun 
Stenpikker,  *Buskskvette  c:  Pratincola  rubetra  [stone 
chat(ter)J. 

moorva  ['muava]  hind  Moorva  c  &  n,  et  steerkt 
Silketrevlestof  af  en  Lillieplante. 

moor-wort  ['muawa  t;  ma,'9-]  ^  vild  Rosmarin  c, 
*Bladlyng,  Hvidlyng  c  &  n:  Andromeda  polifolia; 
Soldug  c,  *Duggrses  n :  Drosera  rotundifolia. 

moory  ['muari;  'ma'ri]  moset,  *myrlsendt.  moory 
f'muari]  hind  Moory  n,  Slags  brunt  T0j. 

moose  [mu  s]  soo  amerikansk  Elsdyr  n  (*Elg),  Orignal 
c:  Alces  americana  s  orignal.  Ogs.  ~  deer. 

moot  [mu  t]  vt  af  handle,  diskutere,  drefte,  dispu- 
tere  om1.  Tit  kun  t.  0velse;  -  the  question;  you 
mustn't  ~  it  about  F  du  maa  ikke  bringe  det  ud  (bl. 
Folk),  moot  m  diskutere,  disputere  moot  [mu't] 
omstridt,  stridig,  omtvistet,  tvistig;  uafgjort;  .  points. 
moot  Diskussion,  Draftelse;  Disputats  c,  Disputatorium 
n.  mootable  ['mu  tabl]  omtvistelig;  aabent,  om  Sp0rgs- 
maal.  mootlcase  Genstand  f.  Diskussion,  omtvistet 
Sag  c;  aabent  Sp0rgsmaal;  ..court  jur  Disputatorium 
n,  fingeret  Procedure  t.  0velse. 
mooted  ['mu  tid]  her  oprykket  med  Rod(en). 
mooter  ['mu  ta]  Disputant,  Deltager  c  i  et  Disputa- 
torium. niooter  ['mu'ta]  &  Nagleskserer  c. 

moot|hall  ['mu'tha  1]  t  Raadssal;  Retssal;  —hill  f 
Tingh0j,  *Tinghaug. 

mooting  ['mu  tin]  Diskussion,  Draftelse  c;  jur  Dispu- 
tatorium n  mootlpoint  ['mu'tpointj  omtvistet  (*ogs. 
tvistigt)  Punkt.  Se  moot-case!  -.society  isaer  jur 
Diskussions-  eller  Debatselskab. 

mop  [map]  w  f  sc  vraenge,  vraenge  Mund,  *ogs.  gjsepe. 
Tit:  ~  and  mow.  mop  [map]  Vrsengen,  forvrsenget 
(*vrsengt)  Mund,  Grimase  c,  *ogs.  Gjaap  n.  mop  [map] 
Skrubbe,  *Tue,  Skuretue;  &  Dvselg,  Svaber  c;  p  Fylde- 
b0tte  n  &  c,  Fuldsnude  [drunken  fellow];  Sold,  *Rangel 
c  [spree];  prov  Eftermarked  n,  for  Tyende  som  ikke 
bar  faaet  Tjeneste  under  det  egentlige  Marked,  statute 
market;  _s  and  brooms  drukken  si;  I  feel  all  ~s  and 
brooms  F  JeS  f01er  mig  miserabel  (p.  Legeme  og  Sjsel); 
on  the  .  paa  (en  Isengere)  Sold,  *p.  (en)  Rangel.  mop 
[map]  vt  skrubbe,  skure;  ^  svabre;  viske,  terre;  -ping 
his  eyes  (. . .  forehead)  with  his  handkerchief;  _  up 
skrubbe,  &c;  &  si  t0mme,  drikke  (ud),  stikke  ud, 
skylle  i  sig;  p  taa  fat  paa,  faa,  hole,  hale;  ^  &  ^  slaa 
(af  Marken),  g0re  Kaal  paa  [crumple  up  <&c];  _  up  the 
malt;  .  up  a  shilling;  ..board  arch  Fodliste  (*Fodlist) 
c,  Fodpan61  n  [skirting  board]. 

mope  [moup]  vi  maabe;  d0se  [drowse];  vaere  ned- 
slagen  eller  tankefuld,  *sture;  I  can't  .  here  by  myself. 
mope  [moup]  vt  betage  Modet,  g0re  nedslagen  (*ogs. 
sturen);  forkue.  Git;  you  must  come  about  with  me, 
and  not  ~  yourself,  og  ikke  blive  t.  en  Dvaskepeter 
(ogs.*  D0dbider).  T.  Hughes,  Tom  Brown's  Sch.  D. 

1  Lucas  bar  ogs.  moot  prov  opluge  (m  Ryddehakke). 
—  P.  A.  Clausen  (S0ordbog)  bar:  _  a  treenail  gj0re 
en  Nagle  n0iagtig  cylindrisk  og  af  den  forlaugte  Tyk- 
kelse.  Jvf  mooter! 


hate;  [o«]  so;  [ai]  /;  [au]  o**t:  [8]  the;  [J>]  thin;  [/]  she;  [5]  measure;  fo]  si«£r;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

45* 


mop 


708 


in  or 


//.  II.  »ope  [moup]  Maaher;  Dvaskepeter,  ogs  *  Dr0n- 
nert,  D0dMder  c  [drone];  get  the  -s  F  blive  trist  (el 
raelankoKk,  hypokouder)  fget  the  blues].  moper 
['mo»pa]  &  al  Deserter  c.  mope-eyed  staerblind,  naer- 
synet  (*n»r8ynt). 

mophar.Hte  ['mftfedait];  -  brig  P  Muftvtej  c,  Herma- 
frodit-  eller  Skonnertbrig  Af  hermaphrodite. 

mop-head  ['maphed]  Skrubbehoved,  *Hoved  p.  en 
Skuretue;  fig  koufust  Hoved. 

mopish  ['ruoupi/]  maabende;  d0sig;  nedslagen  og 
tnnkefuld,  *stur,  sturen.  mopishness  [-nes]  Maaben; 
Desighed;  Nedslaeenhed,  Tankefuldhed,  *ogs  Sturen  c. 

Moplah  ['maplo]  Moplah  c,  indf0dt  Mahomedaner,  i 
Malabar 

mopoke  ['moWpoufc]  >  Uglesvale  c,  en  australsk 
Natravn  [more-pork];  let  him  hoot  thrice  like  the  _. 
Chambers's  J.  1893  348*. 

moppet  ['mapitj  Pjalte  *Fille)dnkke;  Dukke  c,  Dnkke- 
barn  n,  som  Kaeleord  t.  en  Kvinde;  (Slags)  krellet 
Hund  c  mops  [maps]  Mops,  F  Moppe,  *Mops  c  Cants 
fricator  [pug-dog],  mopsejr  ['maps!].  Se  moppet!  mop- 
sicai  ['inapsikl]  F  staerblind,  nsersynet  fuaersyut),  prov 
trist,  *ogs.  stnr(en). 

mopstick  [mapstik]  Skrubbeskaft,  *Tureskaft;  &  Sva- 
berskafi  n;  J"  Daemperhaever  c  [mapstickj;  F  Fjog  n, 
*ogs.  Daase,  Daasemikkel  c. 

mopuH  ['moupas]  F  Dr0mmer;  Dvaskepeter,  ogs.* 
Dr0nuert  c  /drone/1,  mopus  ['mapas]  si  Penge  pi, 
M0nt  (Mynt)  c.  Ogs.  (og  isaer)  i  pi;  --box  Penge- 
skrin;  the  old  gaffs  ~.  Thackeray,  Vanity  Fair  1. 

70  T. 

mopy  ['moupi       Se  mopish!    grew  quite  sad  and  ~. 

mor  [ma'a]  hind  Paafugl  c.  m-»r  [ma a]  stor.  Et 
keliisk  Ord  i  Egennavue,  som  Benmore,  egl  det  store 
Bjerg8  Jvf  Lismore!  mor  [ma ••]  S0en,  Havet  Et  kel- 
tisk  Ord  i  E^ennnvue  som  Moray,  Glamorgan,  mor 
[ma9]  prov  isaer  i  THt*le:  Mor  o:  Pige,  Kone.  Jvf 
bor!  Jvf  og".  morthert 

mor*  ['ma TO]  anglo-hind  Stol  uden  Ryg,  *Krak; 
Skammel  c  [stool].  mor»  ['ma  ra]  jur  Mora,  N01en  gr 
Mora,  en  kort  Stavelses  (el.  Vokals)  Varighed  c.  mora 
I'maTa]  sp.  Se  morrat 

Moray  [?].     Et  sc  Kvindenavn. 

moraine  [md'reluj  geol  Moraene,  *ogs.  Brsehaug, 
J0kel-Vold  c.  -Gjaerde  n. 

moral  ['maral]  moralsk,  saedelig  Jvf  impossibility! 
a  -  certainty,  ogs  en  t.  Vished  graensende  Sandsynhg 
bed  -  philosophy  Moralfilosofi,  Saedelaere  c.  moral 
['mar.)l]  us.  Frti>els  &c)  Moral.  Se  ogs.  morale!  si 
(moralsk)  Vished,  Sikkerhed  [certainty];  t  eller  F 
Afbilduing  c,  Billede,  Kontrafej  n  [exact  likeness];  ^s 
Moral  c,  tnorrilskf  Grundsaetninger;  Saeder  pi.  Jvf  code, 
decency!  bad  .8  slette  Saeder;  public  .  s  den  offentlige 
Moral;  took  pains  to  explain  to  her  that  his  winning 
was  a  -,  en  moralsk  Sikke-hed;  as  for  the  long  chin, 
it  is  the  very  _  of  the  governor's.  Smollett,  Hum- 
phrey Clinker,  cil.  Hoppe  dram  the  .  uddrage  Morale  n 
(heraf.  dernf);  we  thought  it  a  .  for  the  Cantabs  vi 
ansaa  Cambridgernes  Sejr  f.  sikker  el.  sikret;  match 
to  a  „  passe  p.  en  Prik  si.  mo  ale  [mo'ra  1]  is.  Jj£  mo 
ralsk  Kr-.ft,  SelvtilHd,  god  Stemning  c,  (krigersk)  Mod; 
git  (Haers,  FUades)  Personate,  Personel.  undert.  System 
n;  the  steadiness  and  quiet  which  it  is  a  material 

1  mopus-mock-monkery  et  dva«k,  forlorent  Munkeliv. 
Bes«ni  &  Rice,  The  Seamy  Side  XX  172. 

2  I  d«  une  Anveudelse  modsat  beg,  t.  Eks.  Avonbeg. 


part  of  the  -  of  discipline  to  inculcate.  J.  F.  Cooper, 
The  Two  Admirals  XX  VIII.  409  T;  the  fact  was  a 
sufficient  evidence  of  the  ~  of  the  troops,  moraltam 
['maralizm]  \  Moral praedi ken  c;  the  ~s  of  his  'con- 
genial friends'.  F  W.  Farrar,  Julian  Hope  257,  cit. 
Hoppe  moralist  [-ist]  Moralist;  Moral praedikant  c. 
morality  [mo'raliti]  moralsk  Forhold,  Forhold  n  til 
Moral'-n;  Moralitet,  Dyd  c;  t  Moralitet  n  [-  play]; 
analyse  an  action  to  ascertain  its  -,  for  at  bestemme 
dens  Forhold  t  Moralen.  inorali/ation  [mar^aji'zei/an] 
(moralsk,  moraliserende)  Anvendelse  c;  moralske  Be- 
tragtninger  pi.  morali/.e  ['m&r.»laiz]  vt  bruge  i  raoralsk 
0jemed;  forklare  i  moral«k  Betydning;  uddrage  en 
Moral  af;  levere  en  Moral  til;  moralisere,  bibringe  Mo- 
ral; vi  moralisere,  levere  moralske  Betragtninger,  tale 
(.  .  skrive)  Moral  morally  ['mar^li]  ad  moralsk;  - 
certain;  _  impossible  F  plat  umuligt,  en  fysisk  Umu- 
lighed. 

morass  [mo'ra's,  -'ras]  Morads  n,  Mose  (*Myr  c);  ~ 
ore  Jaernahl  c,  Mosejaern,  *Myrjern  n,  Myrmalm  c. 
morassy  [  i]  moradsig,  moset  (*myret). 

Morat  [rao'ra  t,  -'ra]  Murten  n.  morut  ['m&  rat]  Drik 
c  af  ttonning  og  Morbaersaft. 

MOTH  via    [mo're^ja]    Mahren    n       Moravian   [-vjan] 
mahrisk;    herrnhuttsk;    -    brethren   mahriske   Br0dre, 
Herrnhutter(e).    Moravian  F-vjan]  Mahrer;  Herrnhut(ter) 
c.     moraflanlHm  [-vjanizm]  Herrnhuttisme  c. 
Moray  fmAri,  -re1]  s 

morbi  ['m&'hai]:  historia  .  Sygehistorie  c.  morbid 
['ma  9bid]  sygelig  Naest^n  kun  om  Ting;  -  constitution, 
fancy,  state,  temperament;  ~  dyspeptics,  morbldezza 
aebi'dets..]  Morbid^zza  c,  i  Mnlerkunsten  Ac  (fuld- 
endt  Gengivelse  af)  Hndens  B10dhed  og  Farve.  mor- 
bidity [ma9'biditi]  Sygelighed  c;  unable  from  some 
defect  or  -;  to  ~  indtil  Sygeligh.d;  sore,  to  „,  at... 
morbidly  ['ma  »bidli]  ad  sygelig;  -  sentimental;  ~  [ind 
til  Sj'gelighed]  sensitive  as  to  his  reputation,  morbid- 
ness [-ne-]  Sygelighed  c.  morbific  [ma-a'bink]  syg- 
dom(s)vaekkende,  Sygdoms-;  _  cause  Sygdomsaarsag; 
.  matter  or  principle  Sygdoms  Stof  n,  -Vsekker  *. 
morbilli  [m&»'hilai]  path  Maeslinger  [measles],  mor- 
bilious  [ma-e'hilss]  maeslingeagtig.  morbose  [ma'a'bous] 
usund.  .  excrescence,  tumor. 

mordarious  [ina'-'Me'Jas]  bidende,  skarp.  mordacity 
[-'dasiti]  bidende  Beskaflfenhed,  Skarphed  c.  mordant 
['ma  ad.mtl  bidende,  skarp;  bejsende,  Bejse-;  s  Bejse  c; 
weak  .  Forbejse  mordant  ['ma  »dant]  vt  bejse. 

Mordaunt  ['ma  «daut]  s.  Monacal  ['m&^dikai]  Mardo- 
kaj  c 

mordent  ['ma»d^nt],  mordente  [ma  a'denti]  J^  Mor- 
dent, Halvtrilie  c 

more  [ma9]  Se  mor  (stor)!  Jvf  Lismore!  More 
[ma'e]  8  more  ['ma  ri]  lat.  efter  .  .  .  Skik ;  „  suo  efter 
bans  Ac  Skik  el.  Vis,  som  er  (.  .  .  var)  hans  Vis  more 
[ma  8]  prov  Bjerg,  *Fjeld  n  Jvf  mor!  more  [ma'9] 
prov  Rod  c  [root],  more  [ma9]  mer,  mere,  pi  flere. 
Jvf  less!  in  -  respects  than  one,  in  ~  than  one  re- 
spect i  mere  end  en  Henseende;  _  times  than  one 
mere  end  en  Gang;  one  word  ~  endnu  et  Ord;  another 
glass  . . .  one  .  I  nok  et !  with  -  or  less  skill  med  mere 
^1.  st0rre)  eller  mindre  Dygiighed;  all  this  and  ~,  og 
mere,  og  mere  til ,  there  might  be  a  little  .  of  her,  is. 
hun  er  lidt  (for,  vel)  uan^elig;  expressed  a  wish  to  see 
_  of  me  [se  mig  oftere]  in  future  st  ~  and  other  [nt 
andet  og  mere]  than...;  little  -  than  ikke  stort  (el. 
synderlig)  andet  end  .  .  .;  a  little  _  than  [lidt  over 
forty-five  years;  ~  than  this,  what  is  _,  F  more  hvad 


[a-  i-  u-]  osv.  lingo  :x>m  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [ft-]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hwt;  [a-]  hurt;  [a]  inner; 


mor 


709 


mor 


mere  er  .  .  .;  that  is  ~  than  1  can  inform  you,  sige 
Dem;  what  do  we  want  (or  what  can  we  ask  for)  ~? 
hvad  mere  kan  vi  forlange?  there  is  _  of  it,  there  are 
_  of  them  der  er  mere  (.  . .  flere);  der  er  mere  (. .  .  flere), 
hvor  den  (de)  kom  fra;  this  is  only  one  irregularity 
the  ~,  en  Uregelmsessighed  mere,  more  ad  mere,  mer, 
~  and  ~;  his  spirits  became  ~  and  ~  depressed;  ~  or 
less  mere  eller  mindre,  paa  en  Maade  (el.  Vis)  f  det 
er  ikke  frit  [rather];  in  a  state  of  intoocication,  ~  or 
less  i  mere  eller  mindre  drukken  Tilstand;  that  it  had 
taken  place  „  or  less  at  [omkring,  lidt  f0r  eller  lidt 
efter]  the  same  hour;  will  they  ever  seek  me  -  ?;  never 
will  I  see  her  ~,  till  she  is  married;  and  now  I  will 
never  speak  of  these  ladies  .;  no  ~  aldiig  mere;  not 
(any)  ~  ikke  mere;  not  any  ~  than,  ogs.  (lige)saa  lidt 
som. 

Mores  [mo'ri'a]:  the  .  Morea,  Peloponn6s  n.  More- 
cambe  ['ma  9k9m]  s. 

moreen  [mo'ri'n]  Uldmoire,  Moireen  c  &  n. 

more-ish  ['ma  rif]  a.     Se  morish! 

morel  ['maral,  mo'rel]  $  Morkel:  Morchella  esculenta. 
Se  morello!  morel  ['maral]  $  sort  Natskygge  c:  Sola- 
num  nigrum  [petty  ~]. 

mort  land  ['ma  9land]  i  Staffordshire:  Bjerg-  eller 
Bakkeland. 

Morell  [mo'rel];  Sir  ~  Mackenzie. 

morelle  [mo'rel]  ^  sort  Nat*kygge  c  [morel]. 

morello  [mo'relo"]  $(  Kirsebser  n:  Prunus  cerasus 
[pudding  cherry]. 

Morelos  [mo're'lous]  s. 

Morena  [mo're'na] :  the  ~  mountains  Sierra  Morena  n. 

moreover  [ma-lrouva]  ad  desuden,  endvidere. 

more-pork  ['ma,9'pa9k]  >  Morepork,  Uglesvale  c,  en 
australsk  Natravn.  Jvf  mopoke! 

Moresco  [mo'reskou]  arch  maurisk;  the  .  palace  of 
the  doges.  Moresque  [mo'resk]  maurisk,  m.  Arabesker 
el.  Moresker,  i  Arabeskestil;  s  Moreske,  Arabeske  c. 

Morestone  ['ma'9atoun,  -stan].  En  stor  Klippe  v.  Ind- 
lebet  t.  Mort  Bay,  Devon;  would  you  remove  ~?  figur- 
lig:  vilde  du  flytte  Himmelbjerget  (*Galdh0piggen  &c)? 
Se  Mortstone! 

Morgan  ['ma  9gan]  s.  Morgana  [ma  9'ga'na]  s.  Se  fata! 

morganatic  [ma'9ga'natik]  morganatisk.  Jvf  left- 
handed  ';  _  marriage. 

morgay  ['ma^ge1]  jf  smaaplettet  R0dbaj  c:  Scyllium 
canicula. 

morghie  ['ma-9gi]  hind  Kylling  c  [moorgie]. 

Morgiana  [madgi'a'na]  Morgiane,  Ali  Babas  flinke 
Slavinde  i  Eventyret  om  de  firti  Tyve. 

morglay  ['ma  9gle1]  f  Glavind  n. 

morgue  [ma'8g]  Lighus  n. 

mori  ['ma  ri]  lat.  v  de.    Jvf  memento! 

Moriah  [mo'raia].  Mount  -  Moria  Bjerg. 

Moriarty  [mari'a  9ti]  s. 

moribund  ['mariband]  deende;  s  D0ende  c;  accompany 
the  sacrament  to  the  house  of  a  _. 

Morier  ['maria].    Is  James  -,  eng.  Romanforf.  t  1849. 

morll  ['maril]  $  Morkel  c  [morel]. 

morillon  [mo'rilan]  >  Hvinand,  *Skjserand  c:  Fuli- 
yula  clangula  [golden-eye]. 

morinel  ['marinel]  >  Pomeransfugl  c,  &c  [dotterel]. 

flforinga  [mo'rirjga]  ^  (arabisk,  ostindisk)  Moringatrae 
n:  M.  pterigosperma.  Hvoraf  Behenu0d  Jvf  ben(-nut)! 

morion  ['u3a(')ridn]  f  aabeu  Hjaelm,  Stormhue  c. 

1  I  England  kendes  ikke  morganatisk,  men  vel  hem- 
meligt  (og  derfor  ugyldigt)  ^Egteskab. 


morioplasty  ['ma'rioplasti]  Morioplastik  c,  kunstig 
Efterdannelse  af  en  tabt  Legemsdel 

Mori sco  [mo'riskou]  a.  Se  Moresque!  ..Italian 
manro-italisk. 

moriKh  ['ma  rij] :  taste  ~,  have  a  -  flavour  F  smage 
af  mete,  have  Mersmag. 

Morisite  ['m&risait]  ?  Morisonianer  c.  Twain,  Rough- 
ing it  102  T. 

Morison  ['marisan].  Is.  James  .,  Stifter  af  en  religies 
Retning.  morisonianism  [mari'sounjanizm]  Morisonia- 
nisme  c,  som  hylder  almindelig  Forsoning  og  Menne- 
skets  Uformaaenhed  til  uden  Hjselp  at  modtage  eller 
afvise  Evangeliet. 

Morley  ['ma-alij.  Is  Mrs  ~,  et  Navn  hvorunder 
Dronning  Anna  skiftede  Breve  med  "Mrs.  Freeman", 
Hertuginden  af  Marlborough;  Henry  -,  Sprogmaud, 
Biograf  og  Literaturhistoriker  t  1894 ;  John  ~,  Forf.  & 
Statsmand,  f.  1838. 

morling  ['ma-alir)]  d0d  Uld  c  [mortling]. 

mormolyce  [ma  a'malisi]  ent  Mormolyce  c,  en  javansk 
L0bebille :  Af.  phyllodes. 

Mormon  ['madman]  Mor'mon;  Mormon' c;  the  Book  of 
„.  Moriiionisni  [-izm]  Mormonisme  c.  Mormonite  [-ait] 
isaer  cont  Mormon'  c. 

mormyrus  ['ma^miras]  Mormyrus  c,  en  geddeagtig 
Fisk  i  Afrika. 

morn  [ma'an]  isser  poet  &  fig  Morgen  c  [morning]; 
the  ~,  provinsielt  &  sc:  denne  Morgen  [this  morning]; 
imorgen  [tomorrow];  as  fair  as  ~,  som  Dagen;  from 
~  till  night;  passed  at  once  from  the  ~  of  civilisation 
into  its  full  noon. 

Mornay  ['ma-9ni]  s. 

morning  ['ma  anirj]  Morgen;  Formiddag  c:  indtil 
Klokken  1;  _s.  Som  Adv.  p  om  Morgenen;  one  ,  en 
Morgen ;  one  (or  some  fine)  ~  en  sk0nne  (*eu  vakker) 
Dag;  my  ~'s  coffee  min  Morgenkaffe;  the  ~  [Dagen] 
streamed  through  the  shutter  holes;  the  Morning  Post, 
et  (forhen  meget  fashionabelt)  Dagblad  i  London,  at 
early  _  tidlig  om  Morgenen;  in  [om]  the  ,;  in  the  (or 
of  a)  .  om  Morgeneu;  on  the  -  of  [om  Morgeuen]  the 
3d  June;  —call  bl.  a.  Morgenvisit  Formiddagsvisit;  ^ 
Reveil  c;  sound  [blsese]  the  ~;  —gift  MorgengMve  /wor- 
rowing  gift];  --glory  $  purpurfarvet  Snerle  (*Viudel)  C: 

Ipomcea  purpurea; gown  Slaabrok.  (Kvindes)  Mor- 

genkjole;  Fris^rkaabe  c;  ..gun  Vagtskud  om  Morgenen; 

room  Dagligstue  c,  Opholdsvserelse  n  [sitting  room]; 

— service  rel  H0jmesse  c;  early  ~  Froprseken,  Ottesang 
c;  —star  Morgenstjerne,  i  flere  Tilff;  _ -watch  ^  Dag- 
vagt,  fra  4  til  8. 

Moroccan  [mo'rakan]  marokkansk ;  s  Marokkaner  c. 
Morocco  [  kou]  Marokko  n.  morocco  [-ko»]  Saffian, 
tyrkisk  Lseder,  Maroquin  n  [Morocco  leather]. 

morone  [mo'roun]  git.    Se  maroon! 

morose  [mo'rous]  knarvorn,  vranten,  ogs  *  sur,  *saer, 
grsetten.  moioseness  [-nes]  Knarvornhed  c,  &c.  morosis 
[mo'rousis]  Irlioti  c. 

Morpeth  ['ma  9ptp]  s. 

morphaea  [ma  a'fi'a]  Morfsea,  Hudplet  c. 

Morpheus  ['ma  9fias,  -fju's]  myth  Morfeus,  Dr0mmenes 
Gud.  Jvf  Murphy! 

morphia  ['ma  9fja],  morphine  ['ma  9fin]  chem  Morfiri 
n  &  c:  Morphium.  morphi(n)omania  [ma  ^(njo'meinja] 
Mornnisme  c.  morphi(n)omaniHC  [-jok]  Morflnist  c. 

morphology  [ma  9'faladgi]  Morfologi :  (Laeren  om)  or- 
ganiske  Legemers  Dannelse  og  Forandriug,  gr  Form- 
leere  c. 

morpion  ['ma'9pjan]  Fladlus  c:  Pediculus  pubis. 


hate;  [o«]  so;  [el]  I;  [au]  out;  [8]  the;  [p]  thm-  [f]  she-  [&}  measure;  [n]  sinp;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a] 


in  or 


710 


mos 


•orpunke*  [ma  "pAijki-j  hind  stor  Lystbaad  c,  paa 
Ganges. 

•orra  ('mAroj  sp  Morra,  Mora  c  &  n,  italiensk  Fin- 
genpil,  omtr.  -Effen  eller  Ueffen.  [game  of  -]. 

•lorrlce  ['marls].  Se  morris!  morris  ['marls]  manrisk 
Dans;  Narredans,  Majdans  [.  dance];  Melle  c,  Mellespil 
t»,  ogs.*  Triptraptraesko  c  [merits,  ninemen's  -].  morris 
•inaris]  vi  si  tage  Foden  p.  Nakken  (el.  i  Haanden); 
stikke  af,  romme  [decamp],  morris  ['maris]  f  Glasaal 
c  Leptocephalus  Morrisii;  —apple  $  Abild,  *Apald 
c:  Pyrus  mo/us.  — .dance  inanrisk  Dans  &c.  Se 
tnorrisl 

Morrison  ['m&risn].  Is.  nsevnes  en  Doktor  _  ea.  1840, 
^om  Pillefabrikant;  Js  pills. 

morrow  ['maro1']  git  &  p  Morgen;  aim.  Morgendag 
c.  Jvf  tomorrow!  good  -  to  you,  neighbour!;  how- 
ever, there  is  a  _  men  imorgen  er  del  alter  (en)  Dag; 
the  -,  ogs.  den  Dag  imorgen.  Ogs.  som  Adv;  how  the 
_'*  sun  would  serve  me;  on  the  _  (den  Dag)  imorgen; 
bibl  om  anden  Dagen.  morrowing  'L'marouin];  .  gift 
Morgengave. 

morse  [ma*«sj  git  Agrafe),  Haegte  c,  isser  af  aedelt 
Metal,  morse  [naa  8s]  zoo  Hvalros  c:  Trichechus  ros- 
marus  Morse  [ma^s1,  Morse  c,  deu  elektriske  Skrive- 
telegrafs  Opfinder  t  1872;  F  Morseapparat  n;  the  .  (or 
dash-and-dot)  alphabet. 

morsel  ['ma  8sl]  Bid,  *ogs.  Bete  c. 

mort  [man]  p  Kalk  c  [mortar];  mart!  mort!  Bl. 
Murere.  Pearson's  Weekly  1893  673.  mort  [ma'H]  sp 
Halnli  n,  Dot  c.  Ogs.  som  int,  sound  a  treble  ,.  mort 
[ma-»tj  p  svser  (el.  svare)  Maengde;  Kvinde,  is.  blandt 
Omstrejfere;  prov  Laks  c  i  3dje  Aar.  Jvf  kinchin-mort ! l 
there  was  a  .  of  merrymaking  der  var  Spaend  (ogs  * 
Moro)  uden  Ende.  Dickens.  Sheridan;  drink  a  ~  of 
outlandish  liquor. 

mortal  ['ma'»tl]  d0delig:  som  kan  d0;  livsfarlig; 
naenneskelig;  sc  deddrukken  [dead  drunk];  a  ~  [ogs. 
draebende]  blow;  a  ~  combat  or  strife  en  Kamp  p.  Liv 
og  Ded;  in  _  fear  i  den  dedeligste  Angest,  p*  ogs. 
livende  raed ;  _  enemy  or  foe,  ogs.  D0dsfjende,  *D0ds- 
flende;  any  _  thing  F  alt  hvad  du  &c  bare  vil,  hvad- 
somhelst;  the  whole  -  [udslagne]  time,  mortal  ['ma«tl] 
ad  P  ganske,  absolut,  formelig  [dead];  svsert;  .  certain; 
it's  _  [svaert]  cold  for  the  time  o'  year;  it  must  be  _ 
hard,  mortal  ['ma-»tl]  d0delig  c;  we  are  all  weak  -s, 
ogs.  vi  er  alle  Mennesker;  to  us  ordinary  .s  for  al- 
mindelige  dadelige.  mortality  [ma  «"taliti]  D0delighed, 
Menneskehed  c,  Mennesker  pi;  Old  Mortality.  En 
Person  i  og  Titelen  paa  en  Roman  af  Scott;  bills  of  ~ 
Mortalitetstabeller,  D0delister.  mortally  ['ma  ->U-ij  ad 
dedelig,  hst  til  Ulivs;  „  wounded. 

merUr  ['mA-'ta]  Mertel,  Kalk,  Murkalk,  Kalk- 
m0rtel  c  Jvf  mort!  mortar  ['ma  *»to]  vt  kalke,  kalk(e)- 
»laa;  it  was  instantly  fitted  and  .ed.  mortar  ['ma  na] 
Morter;  art  Morter  c.  Jvf  howitzer!  >. battery  art 
Kastebatteri ;  — b«d  Morterblok  c;  ..board  Kalkbraat 
fhawk].  Ogs.  om  studerendes  Ac  stive,  flade,  oventil 

firkantede  Hue; boat  Bombekanonbaad; portion 

Morterstand  c. 

Mort*  d' Arthur  ['ma-at  'da  »pa]  Arthurs  D0d.  Is.  om 
Malorys  Ridderroman  og  om  et  Digt  af  Tennyson. 

mortgage  ['ma*gedg]  jur  Heftelse,   Panteheftelse  /. 

1  Mserk  ogs.  A  ins  worth,  Rookwood  HI  ch  5: 
Moris,  autetn  .r.oris,  dells,  doxies,  kinching  morts,  and 
their  coes . . .  Autem  mort  forklares  senere  som  gift 
Kone. 


lien];  Pauteobligation  c  [.  deed];  Pant  n;  Prioritet  c. 
Jvf  foreclose !  .  of  personality  brugeligt  Pant  a  first 
_  Iste  Prioritet;  get  him  a  -  of...  skaffe  ham  Pant 
i  .  .  .;  have  (got)  a  ~  on,  have  the  _  of . . .  have  Pant 
i  .  .  .;  a  -  is  given  on  [der  gives  Pant  i]  the  property; 
put  out  at  „  anbringe  i  Panteobligationer;  give  in  ~ 
pantssette,  *ogs.  pantstille  vt;  book  of  _s  Pantebog. 
mortgage  ['m&»gedg]  vt  pantssette,  *ogs.  pantstille;  fig 

forpligte; deed  Panteobligation;  si  Assistenshusseddel, 

*Pante(laaner)seddel  c  [pawnbroker's  ticket],  mort- 
gagee [m&  »ge'dgi-]  Panthaver,  Obligationsejer  c.  mort- 
gage-foreclosure Pants  Realisation  c;  .  sale  Tvangs- 
auktion.  mortgagcor  ['m&  9ge'dga  a],  mortgager  ['m&  9- 
gedga]  Pantsaetter,  *ogs.  Pantstiller  c.  Jvf  foreclose! 

morther  ['ma  98a;  prov  Mor,  Pige  c  [mawther,  mor]; 
1'sy,  ~,  come  hither  I 

mortiferons  [m&'8ltifarasj  dedbringende,  0delaeggende. 
mortification  [ma  nifl'ke'/on]  path  (Legemsdels)  Hen- 
daen,  Koldbrand;  rel  Spasgelse ;  fig  Ydmygelse 
[humiliation];  Krsenkelse;  Sorg;  Skuffelse  [dis- 
appointment]; sc  jur  Overdragelse  til  den  d0de  Haand 
[giving  in  mortmain];  Ejendom  c  paa  den  d0de  Haand 
[property  given  in  mortmain] ;  ~  set  in  der  gik  Kold- 
brand i  Saaret;  you  will  find,  to  your  „,  [Sorg,  Skuf- 
felse] that .  .  .  mortify  ['m&  nifai]  vt  angribe  m.  Kold- 
brand; rel  d0de,  spsege;  fig  ydmyge  [humble],  nedslaa; 
kraenke;  sc  jur  overdrage  t.  deu  d0de  Haand  [give  in 
mortmain];  there  is  no  necessity  for  mortifying  my 
pride  any  farther;  he  will  be  deeply  mortified  [krsen- 
ket]  when  he  finds  . . .  mortify  ['ma-»tifai]  vi  hende; 
angribes  af  Koldbrand;  rel  spaege  sit  K0d,  spaege  (el. 
d0de)  sine  Lyster;  the  wound  mortified  der  gik  Kold- 
brand i  Saaret.  mortifying  [-in]  is.  ydmygende;  kraen 
kende. 

Mortimer  ['md%atim9]  s. 

mortis  ['maetis];  a  ~  causa  donation  en  D0dsgave. 

mortise  ['mantis]  Taphul,  Sinkehul;  &  Skivehul  w, 
Dam  c,  i  Blok;  vt  indtappe,  tappe;  — chisel  ©  Dorn, 
Koldbraad,  ogs.*  Lokmejsel  c,  Stemmejern  n;  ..gauge 
©  Stregmaal,  Ridsmaat  n,  — lock  indstukken  Laas. 

Mortlake  ['ma  «tleik].  Et  Sted  v.  Temsen.  Med  dette 
Sted  og  Putney  som  Yderpunkter  foregaar  aarlig  en 
Kaproning  mellem  Oxford  og  Cambridge  Universiteter. 

mortling  ['ma  »tliq]  d0d  Uld  c  [morling]. 

mortmain  ['ma-nme'n]  jur  Mortuarium  w,  den  d0de 
Haand;  alienate  (or  give,  transfer)  in  ~  overdrage  t. 
den  d0de  Haand. 

Morton  ['miL'at8n]  s. 

mort-safe  ['m&^tse^]  sc  St0bejaernskapsel  c,  omkring 
Ligkiste. 

MortKtone  ['mA  8tstoun,  -ston].  En  Klippe  som  blo- 
kerer  Mort  Bay.  Se  Morestone!  he  may  remove  -,  i 
Devonshire:  ban  er  en  svser  Karl  Oftest  ironisk,  om 
en  Hand  som  foregiver  at  vaere  Herre  i  sit  Hus. 

mortuary  ['manjuari,  -tju-]  Grav-,  Lig-;  -  chapel 
Gravkapel.  mortuary  Begravelsessted;  Lighus,  Grav- 
kapel  n;  at  the  .. 

morula  ['m&r(j)ula]  physiol  rundagtig  Cellemasse  c. 

Morven  ['ma  evan]   Morven  n,   et  Bjergparti  i  Nord 
skotland   (p.  Grsensen   af  Caithness  og  Sutherland),  af 
Macpherson  gjort  t.  Skuepladsen  f.  Fingals  Bedrifter. 

Mosaic  [mo'zeMk]  mosaisk.  mosaic  [mo'ze'ik]  Mosaik 
c  /.  work],  mosaic  mosaisk,  musivisk,  Musiv-,  Mosaik-; 
.  gold  Musivguld  [or-molu].  mosaiclst  [mo'ze'isist] 
Mosaikarbejder  c 

mosasaurus  [mo"S8'saTas]  Maasflrben  n,  fossilt  Firben 
fundet  ved  Maestricht  1780:  M.  Hofmanni. 


[ft-  i'  u-]  osv.  l&nge  som  i  for,  (eel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hwt;  [Q-]  hurt;  [Q\  inner; 


mos 


711 


mot 


moschatel  ['maskatel]  ^  Desmerurt  c-.  Adoxa  mos- 
chatettina. 

Moschelles   ['ma/iles].     Is.  Ignas  ~,  b0hmisk  Pianist 
&  Komponist  f  1870.    Nsevnes  i  Dickens'  Skitser. 
mosclius  ['maskas]  200  Moskushjort  c  [muskdeer]. 

Moscow  ['maskou]  Moskau  n. 

Moselle  [mo'zel]  Moselervin  c,  the  ~,  isser :  Mosel  c. 

Mosely  ['mouzli];  _  bottom. 

Moses  ['mouzizj  Moses;  Lastepram,  Lsegter  c,  i  Vest- 
indien  Moses'  law  Moseloven;  Moses'  rod. 

mosey  ['mouzi]  vi  amr  p  gaa  sagte,  spadsere.  *ogs. 
rusle  [toddle];  ~  along;  I  guess  I'll  be  ~ing  along  saa 
taenker  jeg  jeg  gaar  (el  drager,  *ogs.  rusler). 

Moslem  ['mazlem,  'mas-]  mahomedansk,  muhame- 
dansk;  s  Muselmand,  Mahomedaner  c;  Muselmaend  pi, 
Mahomedanere  pi.  Modsat:  giaour.  I  Flertal  ogs. 
Moslems,  Moslemim. 

moslings  ['mazlirjz]  pi  Falsespaan  c,  Affald  v.  Garv- 
ning. 

mososanrus  [mouso'saTas].    Se  mosasaurus! 

mosque  [mask]  Moske  c,  mahomedansk  Gudshus 
[mesjid]. 

mosquito  [md'ski'to11]  Moskito  c,  stikkende  Flue; 
__bar  Moskitonet  n,  Mosqnitero  c;  — fleet  F  Torpedo- 
flotille  c;  __net.  Se bar! 

moss  [mas]  Mose,  *Myr  [bog];  T0rvemose,  *Torvmyr 
c  [peat-bog],  Ogs.  i  Stedsnavne,  som  Chatmoss.  moss 
[mas]  ^  Mos  n,  *Mose  c;  a  stone  that  is  rolling  can 
gather  no  ~  der  gror  ej  Grses  p.  rullende  Sten.  moss 

[mas]  vt  overgro  m.  Mos  (*Mose); agate  Mokkasten, 

dendritisk  Agat  c; back  stor,  gammel  Fisk,  Patriark; 

fig  S0ulk;  amr  mosgroet  (el.  forstenet)  Konservativ; 
under  Borgerkrigen  ogs.  Skulker  c:  som  skjulte  sig 
for  at  undgaa  Krigstjeneste;  acting  to  be  genewine  ~s. 
Kipling,  Captains  Cour.  132;  — berry  Tranebaer:  Oxy- 
coccos  palustris:  — bummer  >  sc  R0rdrum  c  [bittern]; 
— bunker  /  amr  Menhaden  c  [bunker,  menhaden]; 
— campion  $  kortstsenglet  Smelle  c:  Silene  acaulis; 
—cheeper  ^  Eng(pip)l8erke,  Piplserke  c:  Anthus  praten- 

sis  [meadow  pipit]; corns  ty  Gaasepotentil  c,  *S01v- 

graes  n:  Potentilla  anserina;  — crops  Sj»  Kseruld  c,  *Myr- 
dun  n  &  c,  Myruld  c:  Eriophorum  Se  moss-corns! 

HosRgiel  [mas'gi-1!  s. 

mossltfrown  mosgroet;  — hags  sc  clod  og  udvadsket 
Kaermose,  Haengessek  c,  *Hsengedy  n.  mossiness  ['ma- 
sines]  Mosgroethed  c.  moss|lltter  agr  T0rvestr0else, 
ogs.*  Mosestr0else  c,  *Torvstr0  n;  — millions  $  Trane- 
baer w:  Oxycoccos  palustris. 

mossoo  [md'su']  p  Fransos  c  [monsieur]. 

Mossop  ['masap].  Is.  om  en  Skuespiller  af  dette  Navn, 
Garricks  samtidige,  kendt  f.  sin  Udf0relse  af  Zanga. 

mossjpink  ty  prenformig  Floks  c:  Phlox  subulata; 
— rose  Mosrose:  Rosa  muscosa;  — rush  $  B0rstesiv: 
Juncus  sguarrosus;  — thistle  Kaertidsel,  *Lang-,  Myr-, 
Sne-,  Spaatistel:  Cirsium  palustre;  — troopers  «Mose- 
(*Myr)ryttere»,  Banditter  som  beboede  den  side  Liddis- 
dale;  the  moss-trooper  school,  en  carlylesk  Betegnelse 
af  Scotts  og  andres  Poesi. 

mossy  ['masi]  mosset,  ogs.*  mosgroet,  mosklaedt;  ^-cup- 
ped [-kApt]:  ~  oak  $(  burgundisk  Eg:  Quercus  cerris. 

most  [moust]  ad  amr  nsesten,  p*  mesten  [almost]; 
-  all  of  them,  most  [mo"st]  a  sterst,  i  nogle  Tilff; 
mest,  pi  flest;  de  fleste  Jvf  fewest!  she  gave 
the  -  [flest,  de  fleste]  dinners;  this  last  loss,  of  all  the 
~.  Byron,  Prisoner  of  Chilian;  for  the  _  part  f 
St0rstedelen;  _  people  de  fleste  (Mennesker) ;  as  good 
as  _  people  F  slet  ikke  saa  gal,  *ogs.  slet  ikke  (som) 


vserst  ;  «  of  all  aller  mest  ;  (the)  ,  [de  fleste]  of  us  can 
learn  how  to  .  .  .;  the  ~  [det  meste]  of  the  day;  if  she 
knows  her  letters,  it's  the  _  she  does,  saa  er  det  ogsaa 
det  b0jeste,  H0jden;  make  the  ~  of  bringe  (el.  g0re) 
det  mest  mulige  ud  af,  udnytte,  nytte;  g0re  et  stort 
(el.  st0rre)  Nummer  af;  rigtig  lade  sig  smage, 
*ogs.  godg0re  (el.  n0re)  sig  med;  make  the  ~  of  his 
talent  (time),  ogs.  aagre  med  sit  Pund  (m.  sin  Tid); 
the  ~  [det  h0jeste]  that  can  be  said  is  that  .  .  .;  at 
(the)  ~  i  det  h0jeste  ;  for  the  -  [St0rstedelen]  of  the 
time,  most  [moust]  ad  mest:  meget,  sserdeles  [very, 
excessively].  Se  Christian!  a  _  [ogs  ganske]  excellent 
speech;  the  .  western  [det  vestligste]  county;  .  learned, 
ogs  h0jlserd;  a  ~  [ogs.  ganske]  singular  man;  _  flatter- 
ingly p.  det  mest  smigrende;  -  willingly  sserdeles 
gerne;  the  action  of  the  President  was  ,  wise;  she 
cried  the  _,  greed  mest;  the  one  he  values  (the)  ~, 
ssetter  h0jest. 

Mosta:ranem  [ma'sta'ga'nem].     En  By  i  Algier. 

mostahiba  [masta'hi'bo].    Se  mustaiba! 

mosted  ['mastid  ?]  sc  studs0ret,  *stub0ret,  stut0ret 
[crop-eared]. 

most-favoured  ['moustfeivad]  mestbegunstiget;  continue 
the  ~  nation  treatment  to  Britain. 

moNtick  ['mastik]  Malerstok  [maulstick  &c]. 

mostihiba  [raasti'hrbaj.    Se  mustaiba! 

mostly  ['moustli]  ad  mest,  for  det  meste,  isser,  vae- 
sentlig,  *ogs.  heist;  that's  _  the  reason  F  *  ogs.  det  er 
meget  det  som  g0r  det. 

Mosul  ['mousal,  mo'su'lj.  En  By  v.  Tigris.  Jyf 
Moussul! 

mot  [mat,  mou].  Egl  Ord;  Bonmot;  sp  St0d,  Signal 
n,  hos  Scott,  mot  [mat]  si  T0jte,  *ogs.  T0s,  Jente  c. 
Jvf  mot-cart! 

motacil  ['matasil]  \  Vipstjert,  *Erle  c. 

mot-cart  ['matka'H]  si.    Se  loose-box! 

mote  [mout]  v  f  kan,  maa  [may];  t  kunde,  maatte 
[might];  maatte  [must];  so  ~  it  be!  maatte  det  saa 
vsere!;  det  ske!  mote  [mout]  M0de  n.  I  Smstgg.  som 
burgh-mote,  folk-mote,  mote  [mout]  St0vgran,  Gran, 
Fnug  n;  bibl  Skseve  c  Jvf  ditch!  the  -  in  thy  brother's 
eye;  a  ~  [et  Rusk]  in  the  eye. 

motella  [mo'tela]  X  Havkvabbe  c. 

motet  [mo'tet]  £  Motette  c  (&  n),  religies  Kantate, 
Koral  c. 

moth  [ma,J>  ?]  sc  varm,  lummer,  trykkende  [sultry]. 
moth  [ma-p,  map]1  ent  Falsene,  Natsommerfugl  c: 
Phalcena,  Nocturna;  M01  n:  Tinea;  fig  stille  Fortserer, 
snigende  Skade  c.  Jvf  death's-head,  hawk-moth! 
clothes  _  Klsedem01:  T.  vestianella;  every  „  has  its 
candle,  and  every  man  his  destiny;  Moth,  Page  hos 
Don  Adriano  de  Armado,  i  Shakespeares  Love's 
Labour's  Lost;  __  eaten  [-i  tn]  melsedt. 

mother  [mASa]  Mo  der,  F  Mor  c,  pi  M0dre.  Jvf 
Carey,  extend!  ~'s  boy  forkselet  Dreng,  Mors  Dreng, 
F*  Mammadalt,  Mammadilt,  Mammagut  c  [~-coddle]; 
~'s  heart  ty  Hyrdetaske  c,  Taskegraes  n:  Capsella 
bursa  pastoris;  every  Js  son  hver  (eneste)  Morssjael, 
hver  levende  Sjsel;  she  went  down  with  every  Js  soul 
Skibet  forgik  m.  Mand  og  Mus;  become  a  „  blive 
Moder;  what'll  your  ~  say?  did  you  tell  your  ~?  go 
home  to  your  ~!  F  gaa  hjem  og  laeg  Dem!  was  as  a 
_  to  him,  is.  var  ham  i  Moders  Sted.  mother  ['mASa] 
vt  vsere  (som)  en  Moder  for,  tage  sig  moderlig  af; 
Doreen  -s  everybody,  mother  ['mASa]  Moder  c,  getee- 


PI.  moths  [ma(' 


Iej]  hate;  [ou]  so;  [ail  /;  [an]  out;  [8]  the;  []>]  thin:  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  (a]. 


mot 


712 


mou 


agtig,  svampet  Vsedske,  f.  Eks.  i  Eddike.  mother 
['mA«a]  vi  modres  M  .fherbank  ['mAS^bank]  Mntherbank 
n,  Koffrtrdihavn  v.  Portsmouth.  mother|bee  Bidronning, 
Viser  c;  -_co«ldle  Mors  Dreng,  *Mamma-Dalt,  -Gut  c 
—country  Moderland;  _-hen  Kyllinghene.  motherhood 
[-hud]  Mod  er  Stand  c.  Kald  n.  mothrrlnfr  [-rirj]  moderlig 
Pleje  c,  moderligt  Tilsyn  n,  the  pauper  girls  wanted 
_,  and  that  this  society  aimed  to  supply,  mot  her  (land 
Moderland;  „.  liquor  Moderlud  c;  —  lore  Moderkser- 
lighed.  motherly  [-li]  a  &  ad  moderlig  mother-naked 
[-ne'kid]  sc  splituru0gen  [stark  naked]. 

•other-ofjbent  $  Marehalm,  vild  Rug  c,  Strandgrses, 
•Ruggrses  n,  8(tr,andrug  c:  Elymus  arenarius;  -C  al 

•  mineralsk  TraekuN  n  [mineral  charcoal];   —  millions 
$  en  Art  Torskemund  c    Linaria  cymbalaria;  -.pearl 
Perlemor    n:     Perlarum    mater;     —  thousands       Se 
—millions!    —thyme   [-taimj   vild  Timian  c.    Thymus 
serpyllum. 

mother  (j  u  pen  Eukedronning;  __  ship  Moderskib,  Depot- 
skib  (der  ogsaa  kan  indeholde  Reparationsvserksteder 
Ac).  Mfdsendes  Eskadrer  p.  Isengere  Togter;  -8  for 
destroyers;  -.»l.-k:  be  ~  Isenges  efter  sin  Mamma; 
__  water  Moderlud  c. 

Hotherwell  ['mASawelJ.  Is.  William,  -,  skotsk  Jour- 
nalist, Digter  og  Roman  forf.  f  1835. 

motherj  »»  it  ['mASawit]  medfedt  (el.  naturligt)  Vid 
(F*  Vet)  n,  sund  Forstand  c,  F  Mutterwitz  c  &  n; 
—  wort  $  L0vehale  c:  Leonurus  cardiaca. 

mothery  ['mASari]  modret. 

moth  hunter  ['ina(-)|)liAiita!  >  Natsvale  c.  Capri- 
mulgus;  —  mulle(ijn  [-mAlin]  ty  enligi*enslig)blomstret 
Kongt-lys  n,  M01urt  c:  Verbascum  blattaria;  _.wort 
^  graa  Bynke  c,  *Bugrses  n:  Artemisia  vulgaris. 
mothy  r'ma(  )pi]  mellet. 

motif  [fr  ,  mou'ti  f]  Motiv,  JSmne  n. 

motile  ['moutil]  selvbevaegende,  bevaegelig;  the  ~ 
spores  of  some  sea-weeds. 

motion  ['mou/an]  Bevsegelse;  zoo  &c  Bevsegelse, 
Bevaegelsesevne  c  [locomotion];  ^  Tempo  n.  pi  Tempi 
P*.  &c  &  <L  Mauevre;  fig  R0rt-lse,  F01rlse,  Indskydelse  c 
[movement  of  the  mind,  mental  act,  impulse];  Tegn, 
Vink;  parl  For  slag  n,  Motion  c  [proposal  made];  f 
Dukkespil,  Marionetteater  n  [puppet-  show]  ;  .8,  ogs. 
Aabning,  Affering,  Stolgang  c  Se  deputy!  the  ~  of 
a  planet;  a  -  to  [om  at]  adjourn;  a  ~  for  introducing 
a  bill;  how  are  your  ~s?  ogs  bar  De  Aabniug?;  follow 
.s,  ogs.  som  Signal:  felge  Man0vrerne;  plants  have 
life,  though  not  (loco)motion,  men  ikke  Bevaegel>e; 
make  a  single  ~  [Bevaegelse],  and  it  is  your  last!;  he 
was  seen  to  make  ~s  with  his  hands;  a  ~  is  made  for 
[der  stilles  Forslag  om  Uduaevnelse  ('Opnsevnelse)  af] 
a  committee;  watch  his  ~s,  isaer:  iagttage  bans  Skridt, 
bans  Faerd;  at  the  _  [paa  Forslag;  p.  et  Vink]  of  the 
Strawberry;  by  a  second  _  [1  andet  Tempo]  the  sword 
is  to  be  drawn;  be  in  „  vsere  i  Bevspgelse;  all  the  town 
was  in  an  unusual  .;  put  (or  set)  in  ,  ssette  i  Be- 
vsegelse; put  himself  in  .;  gave  constant  information 
of  your  -s,  ogs.  .  .  .  om  h^ad  du  foretog  dig;  on  a  (or 
the)  .  of  paa  (el.  efter)  Forslag  af  .  .  .  motion  ('mou/an] 
v  give  (el  gerej  Tegn,  give  .  .  .  et  Viuk,  vinke  (til  .  .  .); 

-  and  point,  is.  vinke   og  pege;   he  peremptorily  ~ed 
silence,  gav  mig  &c  Tegn  t   at  tie;    /  .ed  the  crowd 
away,  gav  Msengden  Tegn  t   at  fjerne  sig;   _  for  the 
young  man  to  advance;  just  ~  him  here!  aa  vink  ad 
(•paa)  h«m  !  .  him  out  of  the  room  give  ham  Tegn  t  at 
forlade  Vserelset  ;  -  the  rest  to  be  silent;    ~  (to)  Tom  to 
take  a  chair;  .  him  to  a  chair,   motionless  [' 


ubevsegelig.    Jvf  fixed!    motlonisbaft  [-Ja-ft]  dmp  Aksel 
i  Parallelogram; wiper  dmp  Slikkekop  c. 

motive  ['moutiv]  bevsegende,  Bevsegelses-,  Driv-;  . 
power.  Jvf  failure!  motive  ['montiv]  B*-vspprgmnd  c, 
Motiv;  /  Motiv  n  [motivoj.  Jvf  assign,  leading!  no 
one  would  have  a  .  in  [have  not;en  Grund  til  at] 
doing  it;  on  many  .s  af  mange  Grunde;  from  ,s  of 
delicacy  af  Delikatessehensyn.  motire  ['moutiv]  vt 
motivere,  begrunde;  the  divine  punishments  are  ~d 
by  the  divine  wisdom,  motiveless  [-le*]  umotiveret, 
ubegrundet.  motlvity  (mo'tiviti]  Drivkraft,  Bestemme- 
lighed  c.  motivo  [mo'ti  vo«]  J^  Motiv  n. 

motley  ['m&tli]  broget,  spraglet  Jvf  crowd!  a  - 
style,  motley  ['matli]  broget  Dragt,  Narredragt;  fig 
Mosaik  c;  if  any  one  should  read . . .  the  story  of  my 
early  life,  he  will  remember  that  the  tale  of  the  death 
of  a  certain  Isabella  is  pieced  into  its  -.  Haggard, 
Montesuma's  D.  II  171;  men  of  -  (privilegerede)  Narre, 
Narre  i  Liberi,  0,  brother  wearers  of  ~!  Kolleger  i 
Narrefaget!  Th  ,  Vanity  F.  Motley  ['matli].  Is  John 
Lothrop  .,  amerikansk  Historiker  &  Statsmand  1 1877. 

mot  mot  ['matmat]  ^  Hulu  c:  Momotus  prionites 
[momot]. 

moto  ['moutou]  J^  Bevaegelse  c,  Tempo,  is.  hurtigere 
Tempo  n;  con  -  o:  hurtigere.  moto-cycle  ['monto- 
saikl]  Motorcykel  c. 

mot  on  ['moutdn]  antiq  lille  (*liden)  Plade  c  som 
dsekker  Armhulen  p.  en  Ridderrustning. 

motor  ['mouta]  Drivkraft,  Bevaegkraft,  (hevsegende) 
Kraft,  Motor  c;  the  -  spring  of  [Drivfjeren  i]  his  con- 
duct, motor  ['mout9]  vi  kere  i  Motor;  ..car  Motor 
vogn  (F  Motor)  c,  Automobil  n.  motoring  ['mo«Urin] 
Motork0rsel,  Automobilkerst-l  c  ntotomeer  [mouta'ni9] 
amr  Motormand,  Kusk  c  paa  elektrisk  Sporvogn  Eks. 
The  Electrician,  February  12,  1897  p  512  (W  H  Preece). 
motor|pathic  [mouta'papik]  sygegymnastisk;  .pathy  [mo- 
'ta  9papi]  Sygegymnastik  c  [movement  cure],  motory 
['moutari]  motorisk,  bevsegeude;  ~  muscles. 

Motteux  ['m&tju  ]  s. 

mottle  f'mati]  a.    Se  motty! 

mottle  ['mall]  vt  g0re  spraglet  (el.  spsettet,  broget); 
inarmorere.  Is.  kun  i  part:  spraglet,  Ac.  mottled 
['m&tld]  broget,  spraglet,  spflPttet;  marmoreret;  -  iron, 
is  spraglet  St0beJ8ern;  -  [marmoreret]  meat,  soap;  ~ 
pigeon  Grejser  c;  --grey  is,  stikk* lhaaret.  mottling 
['matlirj]  is.  Marmorering  c.  Ogs.  cone. 

motto  ['matou]  Motto;  Valgsprog  n,  Devise.  Omskrift 
c  [inscription,  legend];  with  "Pax  in  bello"  for  a  ~, 
til  Motto. 

motty  ['ma,ti]  sc  fnld  (*ogs.  yrende)  af  St0vgran.  Af 
mote;  the  ~  dust-reek  raised  by  the  workmen. 

motu  ['moutjuj:  -  proprio  at  egen  Drift. 

mouch  [mu  tj,  mautj]  vi     Se  mooch! 

monchard  [fr.,  mu'/a  »]  Politispion  c  [police  spy]. 

moucher  ['mu't/a,  'mautja]  Snylter,  Suyltegsest  Ac; 
Driver,  Flan0r  c. 

mouchey  ['maut/i]  J0desmovs,  Smovs  (*Smaus),  J0de- 
tamp  c. 

moudle  ['mu  di]  sc  Muldvarp  c  [mole];  -wart  [  wa-tj 
Muldvarp  c.  Burns. 

moue  [mu  ]  Trutmund,  Grimasse,  *Trut,  Grimase  c, 
Gjsep  n.  Jvf  euphemiee! 

moufflon  ['mu  flan]  eoo  Mufflonfaar,  europaeisk  Vild- 
faar  n:  Oois  musimon. 

moufle  [mu  fl  ?]  vid  Nsesehud  c,  hos  Elgen;  the  .  or 
loose  covering  of  the  nose  of  the  great  moose-deer. 
Chambers's  J.  1892  318*. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  com  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  h*t;  [9-]  hurt;  [9]  inner; 


mou 


713 


mou 


nought  [maut,  ma't]  v  kunde  [might],  Foraeldet  & 
tildels  amr,  f.  Eks.  i  Negres  Sprog.  Jvf  mote,  mout! 
him  not  so  berry  well  as  ~  be.  E.  A.  Poe. 

mould  [mould]  Muld,  *Jord,  prov  Muld  c  [fine,  soft 
earth];  fig  Stof  n  [material,  matter];  Skimmelsvamp 
(*Mugsopj,  Skimmel  c,  Mug  c  &  n,  *prov  Mygl,  f  Plet, 
*is.  Flek  c  [spot,  mole].  Jvf  iron-mould!  in  the  -  of  the 
(garden)  bed.  mould  [mould]  vt  mulde.  Jvf  moulding! 
mould  vi  skimle,  mugne.  mould  [mould]  Stebeform, 
Form  [matrix];  art  Kokil  [shot  _};  is.  &  Skabelon 
[shipbuilder's  &c  pattern],  Patron;  anat  Sulur,  i  Hjerne- 
skalle;  fig  Form,  Type,  Karakter  c,  Praeg  n,  F  Skabelon 
c;  F  Formlys  n  [-.candle];  ten-penny  ~s  [Lys]  of  four 
to  the  pound;  no  heart  cast  [som  er  st0bt]  in  a  similar 
~;  a  group,  whose  faces  are  all  of  the  Anglo-Saocon  ~, 
Type;  they  were  of  English  -  as  well  as  English  blood, 
engelske  i  Sind  og  Skind  ;  I  was  not  of  this  ~.  mould 
[mould]  vt  forme,  danne,  modellere,  st0be,  is.  om  Lys; 
&  skabelonhugge  ;  selte,  knade,  F*  °gs-  kna  [DeJg 
dough,  bread];  staffe;  liste;  ~ed  breadth  &  st0rste 
Bredde  i  Ridset;  depth  ~ed  &  Bredde(n)  til  Spantets 
Yderkant,  Dybde(n)  i  Ridset1.  mouldable  ['mouldabl] 
formbar,  dannelig.  monld|board  Formbraet  n;  agr 
Muldfjsel,  ogs  *  Vseltefjsel  c,  paa  Plov  (*Plaug);  —  box 
Stebeflaske  c  [flask];  __  candle  Formlys. 

moulder  ['mouldd]  vt  smuldre,  forvandle  t.  St,0v  <fcc; 
vi  smuldre,  hensmuldre.  Jvf  Brown!  moulder  ['mould9] 
Former  c;  J  was  a  -  by  trade. 

mould-frame  ['mouldfreirn]  Lysestoberbord  n.  monldi- 
nesw  ['mouldines]  Skimmel,  Mug,  prov*  Mygl  c.  mould- 
ing ['mouldirj]  Mulding;  f  Madjordens  Optagning  c, 
v.  Bygning  af  en  (*et)  Cirkus.  moulding  ['mouldirj] 
Formning;  St0bning,  &c;  arch  Stafning;  Listning;  cone 
Staf,  Liste  (*List)  c;  Listevserk  n,  Lister  pi;  Karnis  c 
(*n  ,  Frise  c;  ~  for  framing  pictures;  ~s  and  staves; 
gilded  ~s  forgyldte  Lister;  bottom  -  Fodliste;  top  ~ 
Tagliste;  —  edge  Malkant;  __  house  Formeri  n\  —  mill 
H0vleri  n,  Listefabrik  c;  _.plaue  Karnis-,  Kehl-,  Liste 
hevl;  —  sand  Formesand. 

mouldwarp  ['mouldwa  ap]  f  Muldvarp  c  [mole], 

mouldy  ['mouldi]  skimlet,  muggen,  prov*  myglet;  si 
graahaaret,  graahserdet  [greyheaded];  —  grubbing  si 
Friluftsforestillinger  pi,  af  Forevisere,  af  Akrobater  <fec. 
Jvf  f  moulding!  --grubs  si  Friluftskunstnere;  —pates 
«graahserdede  Skaller»,  Gadedrenges  (*-gutters)  Be- 
tegnelse  f.  pudrede  Lakajer  (*Lakeier). 

moulin  [fr.,  mu^'lan]  Gletscherm011e,  *Br8em011e  c, 
cylindrisk  Hul  i  en  Gletscber.  moullnage  ['mu'linidg] 
Moulinering  c  [twisting  and  doubling  (raw)  silk], 
mouline  ['mu-llrn],  moulinet  ['mu  linet]  ^  Spilstamme, 
Spilkrop;  Snurre,  ogs.*  Korsbom  c  [turnstile]. 

Moulmain,  Moulmein  [maul'main,  mu  1-]  Moulmein  w, 
en  S0stad  i  Distriktet  Amherst  i  britisk  Birma;  -  teak; 
„  rice.  Mou  1st  y  ['maulzi  ?]  8. 

moult  [moult]  vi  faelde,  skifte  (Ham,  Fjeder),  *ogs. 
myte;  faelde  (el.  miste)  Haar,  *ogs.  r0te,  f.  Eks.  om  en 
Kat;  skifte  Horn  [cast  (or  shed)  the  horns]  ;  mallards 
in  the  -ing  state,  ogs.  afslaaede  Andriker.  moult 
[moult]  Fselding  c,  Skifte,  Hudskifte  n,  &c,  *ogs 
Myting  c,  Ac.  moulting  [-irj].  Se  moult!  ,  season,  om 
ogs.  Rotid  t*Fseldetid). 


1  Hertil  P.  A.  Clausen,  S0ordbog:  Naar  Taleu  er 
om  et  Skibs  T0mmere,  bruges  istederifor  thick  saedv. 
moulded,  ligesom  sided  istf.  broad.  —  Floors  sided 
lOin,  moulded  13in  (10"  brede  og  13"  tykke  el.  dybe). 


Moulton  ['moultan]  s.  Moultrie  ['mu'trij.  Is.  naevnes 
John  -,  Praest  &  Digter  f  1874. 

mound  [maund]  her  Rigsseble  n  [globe,  monde], 
mound  [maund]  Void,  Dsemning;  Banke,  ogs.*  Jord- 
vold  H0j,  Jordh0j,*Haug,  Jordhaug  c  [hillock, 
knoll];  the  Mound  City,  om  St.  Louis,  i  Amerika. 
mound  [maund]  vt  befseste  m.  en  Void;  dsemme  for, 

opdaemme; bird.  Se  megapodius!  — builders  archce 

Dyngedannere,  H0jbyggere. 

mounge  [maundg]  vi.    Se  munge! 

mounseer  [maun'sia],  mounsheer  i-'.|'io|  p  cont  Fran- 
sos(en),  Franskmand(en).  Ogs.  Mounseer  Cockoolu. 
Jvf  ogs.  mossoo! 

Mounsey  ['maunzi  ?]  8. 

mount  [maunt]  Bjerg,  *Fjeld  n,  i  Forbindelse  m. 
Egennavn  &  poet;  bibl  Void  c  [mound];  Pap  c  &  n, 
Lserred,  til  Opklaebning;  Ridedyr  n,  isser^Hest, 
Ridehest  c;  Beslag  n;  art  Montering  c;  _  of  piety.  Se 
mont-de-piete!  Mount  Holyoke  Bjerget  (*is.  Fjeldet) 
Holyoke;  Mount  Sinai  Sinai  Bjerg;  a  good  ~;  have  the 
~  on...  sp  ride  .  .  . ;  more  than  half  the  cavalry  want 
-s;  Hotchkiss  rapid  fire  guns  on  field  battery  ~s, 
Monteringer;.  a  cane  with  gold-plated  ~,  Beslag. 
mount  [maunt]  vi  stige.  Tit  m.  up;  is.  stige  tilhest, 
sidde  op;  sc  g0re  sig  fserdig  (is.  til  Afrejse,  til  at 
bryde  op);  dragoons,  ~!;  the  wine  ~s  into  [stiger  (ham 
Ac)  til]  the  head;  but  the  colour  would  always  ~  up 
in  his  cheek;  -  (up)  to...  be!0be  sig  (el.  gaa  op)  til 
hele. .  .  mount  [maunt]  vt  bestige  [Brechen  the  breach; 
en  Hest  a  horse;  Prsekestolen  the  pulpit;  Tronen  the 
throne],  staa  (el.  stige)  op  paa,  ogs.  paa  en  Hest; 
ride;  anbringe,  anlsegge;  F  laegge  sig  til  [Paryk,  et 
svsert  Kindskseg  a  wig,  an  immense  pair  of  whiskers], 
tage  paa  [en  Hue  a  cap];  ssette  paa  [en  Kokarde  a 
cockade] ;  montere,  bringe  tilhest;  skaffe  Hest(e) 
til  [procure  a  mount  (or  mounts)  for];  montere 
[en  Kanon  a  gun;  en  Morter  a  mortar;  en  Juvel  a 
jewel] ;  theat  montere,  opseette  [et  Stykke  a  piece] , 
ssette  i  Scene;  opklaebe  [et  Kort  (*ogs.  Kart)  p.  Laer- 
red  a  map  on  linen] ;  vsere  monteret  (el.  bestyk- 
ket)  med,  om  Skib  ogs.  f0re  [tyve  Kauoner  twenty 
pieces  of  ordnance].  Jvf  guard,  mounted!  be  .ed, 
ogs.  sidde  tilhest;  ride.  Se  ndfr!  _  a  chair,  is.  staa 
op  p.  en  Stol ;  -  a  gaslight  anbringe  et  Gasblus ;  _ 
[ogs.  affutere]  a  gun,  a  mortar ;  -  a  horse,  ogs.  stige 
tilhest;  -  microscopical  objects,  is.  indlejre  mikro- 
skopiske  Snit  [i  in];  ~ed  on  bl.  a.  ridende  paa;  I  was 
,ed  on  [jeg  blev  sat  (op)  paa;  jeg  red  (paa)]  a  tall 
horse;  a  fan  ~ed  on  [stillet  (el.  anbragt)  paa]  a  kind 
of  swivel;  be  ~ed  on  wheels  staa  p.  Hjul. 

immutable  ['mauntabl]  is.  bestigelig. 

mountain  ['mauntin]  Bjerg,  *Fjeld  n.  Jvf  labour, 
molehill!  the  Mountain  Bjerget,  La  montagne,  i  Kon- 
ventet;  it  was  a  ~  on  my  breast  det  hvilede  centner- 
tungt  p.  mig ;  you  can  move  a  ~  [flytte  Bjerge]  if  you 
will  only  believe  that  you  can  move  it;  a  ~  had  been 
taken  off  his  bosom  der  var  10ftet  en  Sten  fra  bans 
Hjerte;  on  the  ~s,  ogs  tilfjelds;  ..ash  $  Bsevreasp, 
^Esp,  *Asp,  Esp,  Osp:  Populus  tremula;  R0n,  *Raun, 
Rogn  c:  Sorbus  aucuparia;  ~. bramble  Sir  Multebser 
n,  &c.  Se  cloudberry!  — cat  BOO  Kuguar,  Puma  c 
[catamount];  —blue  Bjergblaat,  et  mineralsk  Farvt- 
stof;  —chain  Bjergkaede,  *is.  Fjeldkjaede;  _.cock  > 
Tjur,  *Tiur  c:  Tetrao  urogallus  [capercailzie];  — dew 
(segte)  skotsk  Whisky  c. 

mountaineer  [maunti'nia]  Bjergbo,  Bjergbonde  (*is. 
Fjeldbo,  Fjeldbonde)  c,  pi  ogs.  Bjergbefolkning  (*is. 


[e»]  hate;  [o«]  so,  [ai]  I;    au]  owt;  [8]  the,  [b]  thiu;  [/]  she;  [g]  measure;  [q]  siw*;;  [a,  a,  e]  osv    vaklende  med  [a]. 


niou 


714 


mou 


Fjeldbefolkuing)  c,  *ogs.  Fjeldfolk  n;  Fjeldligger  c. 
mountaineering  [-'niarirj]  Faerden  c  (*ogs.  Fserder  pi) 
tilfjelds,  Fjeld-VandringerpZ,  -Liv  n;  -  in  Norway,  ogs. 
tilfjelds  1  Norge.i 

monntain-nn-al  ['mauntinmi'l]  Kiselguhr  c  [berg- 
mehl,  fossil  meal],  mountainous  ['mauntinas]  bjerg- 
fuld,  *ogs.  bjerglaendt;  Bjerg-,  *is.  Fjeld-;  bjerghej,  *is. 
fjeldh0i.  mountain|pecker  ['mauntinpekaj  si  Bede- 
(*Faare)hoved  n;  -.pine  $  Bjergfyr:  Finns  montana; 

range.  Se chain!  mountains-high  ['mauntinzhaij 

bjerghej,  *is.  fjeldhei.  mountain |sllde  Bjergskred  n, 
•Fjeldskred  c  &  n,  Fjeldskrid  n  (&  c);  ..tobacco  $•  Nyse- 
blomst,  Tobaksurt,  Volverlej,  *Guldblom,  Hestesoleie  c : 
Arnica  montana.  mountainwards  ['mauntinwadz]  ad 
mod  (el.  i  Reining  af)  Bjergene,  *is.  tilfjelds. 

mountebank  ['mauntibaqk]  Berider  f;  Markskriger; 
Kvaksalver;  Charlatan  c  mountebankery  [-ari]  Mark- 
skrigeri;  Kvaksalveri  n;  Charlatanisme  c.  mounte- 
banking [-in.]  t  Beriderkunster  pi,  Cirkusridning  c. 
mountebankism  [-izm].  Se  mountebankery! 

mounted  f'mauntid]  ridende,  bereden;  well  ~  vel 
bereden;  -  money  Tillseg  n,  til  Underofficerer  af  det 
ridende  Artilleri.  mounting  ['mauntiq]  is.  Montering, 
i  flere  Tilff.  Ogs.  cone;  Opklsebning  c;  Beslag  w;  theat 
Opsaetning,  Iscenesaetning  [mise-en-scene]  ;  art  cone 
Affutage,  Lavetage  c;  the  ~  of  a  sword,  of  a  diamond; 
the  amount  of  elevation  permitted  to  the  guns  by 
their  _s  or  ports,  mounting  ['mauntiq]  stigende  &c; 
_  fluid  Indlejringsvaedske. 

moup  [mtrp  ?]  vi  sc  tage  af  [fall  off,  fail];  vaere 
overgiven,  *floxe  [romp];  he's  beginning  to  ~,  ogs.  det 
gaar  nedad  Bakke  in.  ham.  Burns,  bos  Jamieson. 

mourn  [ma'9n]  vi  serge  [for  for;  over  over];  _  for  a 
child,  mourn  vt  serge  for;  begraede;  .  a  child;  placed 
a  cross  upon  his  grave  and  ~ed  him  long,  mourner 
j'ma»na]  s0rgende;  Deltager  c  i  Ligfelge.  Jvf  howler! 
the  chief  ~  den  som  (i  Ligf01get)  gaar  lige  bag  Kisten, 
naermeste  paar0rende  (i  F01get) ;  the  ~s,  ogs.  F01get. 
mourn ful  ['ma'anf(u)l]  sorgfuld,  s0rgmodig;  s0rgelig; 
S0rge-;  _  death;  ~  music;  ~  widow  ^  R0dknap  c: 
Scabiosa  atropttrpurea,  Knautia.  mournfully  [-full] 
ad  s0rgmodig;  s0rgelig;  looking  ~  round  upon  the 
watts,  mourning  ['ma  •'niq]  Sor.tr  c.  Ogs.  om  Dragten; 
deep  (or  first,  full)  _  hel  Sorg;  half  (or  second)  - 
Halvsorg.  Jvf  half-mourning!  there  was  great  „  at  C 
over  the  losses  suffered  by...;  put  off  -  laegge  (el. 
kaste)  Sorgen;  put  on  (or  go  into)  _  anlaegge  Sorg; 
wear  (or  be  in)  _  bsere  Sorg  [for  for};  wear  half 
(whole)  _  si  gaa  rned  et  blaat  0je  (to  blaa  0jne);  his 
death  has  placed  some  of  our  first  families  in  ~,  some 
of  our  first  families  have  been  brought  into  ~  by  his 
death  nans  D0d  bar  bragt  Sorg  ind  i .  .  . ;  a  suit  of  . 
en  S0rgedragt;  a  full  suit  of  _  si  to  blaa  0jne;  she 
was  out  of  „  hun  havde  lagt  (el.  kastet)  Sorgen. 
mourning  ['ma^nirj]  sergende;  S0rge-;  a  _  apparel, 
coach,  piece,  picture;  — dove  kolumbisk  Turteldue: 
f'olumba  Carolinensis.  mourningly  [-11]  ad  serg- 
raodig. 

mous  [maus]  sc  Sp0g  c  [jest].  Jamieson  (mows);  it's 
hardly  .  to  think  how  uncanny  they  are.  J.  M. 
Barrie,  The  Little  Minister  I  ch.  VIII. 

mouse  [maus]  Mus;  ,J,  Mus,  Musing;  Bule  c,  i  Bokser- 
-sl.  Se  —buttock,  —piece!  PI  mice,  hv.  se!  Jvf  church- 

i  Mterk  ogs.  the  dreadful  u Mountain  Meadows 
Massacre."  Twain,  Roughing  it  119  T.  —  Se  herom 
Chambers's  Miscellany  No.  46  32! 


mouse,  mum!  when  the  cat's  away,  the  mice  will 
play,  danser  Musene  p.  Bordet;  raise  a  .  slaa  en  Bule 
si;  be  as  mute  (or  silent)  as  a  ~  tie  som  en  Mur,  sidde 
stille  som  en  Mus  (*ogs.  som  Pus);  as  poor  as  mice 
fattige  som  Kirkerotter;  I  lay  as  quiet  [stille]  as  a  _. 
mouse  [mauzj  vt  fange  Mus,  gaa  p.  Musefangst;  snuse, 

snuse  om.  mouse  [mauz]  vt  &  muse;  _  a  hook; buttock 

['mausbAtak]  Skank  c;  — dun  musefarvet,  muset,  mus- 
blakket,  musgraa,  *ogs.  musen;  ..ear  ^  H0geurt,  'Svaeve: 
Hieracium;  Forglemmigej  c:  Myosotis;  .  hawkweed, 
golden  ~  Mus-0re  n  (<fe  c),  *Haarsvaeve  c:  Hieracium pilo- 
setta;  — hawk  ^  Musvaage,  *Mnseh0g,  Ormeh0g,  p  Vas- 
pipe  c:  Buteo  vulgaris;  .hole  Musehul;  creep  in  at  a  _; 
..hunt  Musejagt;  Musefanger,  Kammerjaeger  c  [mouser]. 
mousekin  ['mauskin]  lille  (*liden)  Mus  c.  mouseplece 
['mauspis]  Skank  c,  paa  Slagtekvaeg.  Ogs.  mouse- 
buttock,  mouser  ['mauza]  Musefanger;  is.  Musekat  c. 
Jvf  encourage!  monse|tail  ['niauste1!]  %  bitter  (el. 
lille)  Stenurt,  *Bergknap,  Bergknup  c:  Sedum  acre; 
-trap  Musefaelde;  every  man  to  his  _/  Skomager  bliv 
v.  din  Lsest!  mousing  ['mauziq]  Muse-Fangst,  -Jagt;  ^ 
Mus,  Musing  c  [mouse]. 

mousme  ['mu's'me1  ?]  Datter;  Pige  c.  Japansk.  Ogs. 
musume! 

mousseltne  [mu-s(i)'li-n]  Musselin  n  [muslin];  ~  de 
laine  Uldmusselin.  Moussul  ['mussu(-)!]  Mos(s)ul  n.  Som 
Adj.  Mossuler-,  fra  Mossul;  «  merchants. 

monst  [mu(')st]  vt  sc  pudre  [must];  the  carle  mi'  the 
black  coat  and  the  ~ed  head.  Scott,  Waverley  244  T. 

moustache  [mu'sta-J]  Moustache  c.  monstached  [-t] 
med  Moustacber. 

mout  [maut]  v  kunde.  Se  mought!  Bret  Harte, 
Gabriel  Conroy  II  16  33,  cit.  Engl.  Philol.  1S9«  869. 
mout  [mo"t]  vi  sc  skifte,  faelde  [moult],  moat  |mH't] 
vt:  ~  awa'  borttage  stykkevis  sc. 

month  [maub]1  Mund;  Munding  c;  *ogs.  (Elvs)  6s  n 
(&  c) ;  min  Dagaabning  [,  of  a  pit,  adit  in  the  open]; 
sp  Hals,  Halsen  c,  Glam  n,  *is.  L6s;  p  Gri masse, 
*Grimase  c,  P  Gjsep  [mow(e)];  P  h0jr0stet  Menneske 
n,  *ogs.  Skravlekop  c.  Jvf  down,  make  up!  give  ~ 
sp  halse,  give  Hals,  slaa  an;  give  .  to  P  udtrykke 
(i  Ord),  ytre  (h0jt);  give  it  ./  p  tal  h0jere!  faa  Dam- 
pen op  [speak  up]!  Sagt  t.  Skuespiller  &c;  he  has 
made  his  ~  ban  bar  gjort  det  godt;  make  _s  at  (or 
upon)  vraenge  Mund  til,  P*  ogs.  gjaepe  til;  make  up 
his  -  with  a  thing  benytte  noget  t.  sin  Fordel;  mele 
sin  Kage,  tjene  store  Penge  (derpaa);  open  his  -  wide 
spserre  Munden  op;  fig  tage  Munden  rigtig  fuld;  stop 
the  ~  o/"stoppe  Munden  paa;  take  the  .,  om  en  Hest: 
tage  Mundbiddet  (*Mundbiden)  mellem  Taeuderne, 
10be  10bsk;  by  (word  of)  .  mundtlig;  I  am  glad  to 
hear  it  from  [af]  your  own  _;  pas*  [gaa]  from  ~  to  -; 
be  in  everybody's  .,  on  the  ~s  of  men  vaere  i  alles 
Mund;.  the  thing  is  in  everybody's  -  even  now,  ogs. 
der  gaar  endnu  Ry  deraf,  det  gaar  endnu  som  Sagn 
over  Land;  the  legend  remains  in  the  ~s  of  people, 
lever  i  Folkemunde;  which  is  constantly  in  (or  hardly 
ever  out  of)  his  _  som  ban  stadig  f0rer  i  Munden; 
down  in  the  ~  lang  i  Ansigtet,  modfnlden,  *ogs.  som 
baerer  Hageskjegget  lavt.  Jvf  down!  have  his  heart  in 
his  -  staa  (Ac)  med  Hjertet  i  Halsen;  it  does  not  lie  in 
their  -s  [det  tilkommer  ikke  dem]  to  say...  Macau- 
lay,  Crit.  &  Hist.  Ess.  I  299  T;  my  heart  leaped  into 
my  ~  Hjertet  sad  i  min  Hals;  these  epithets  were  put 

'  PI  mouths  [manfSz]. 


[a   i-  u-1  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a]  fall;  [&]  hot;  [A]  hwt;  [a  ]  httrt;  [a]  inner; 


mov 


715 


mow 


into  my  ~,  lagdes  mig  i  Munden;  do  not  take  her 
name  into  [i]  your  -,  sir!;  the  words  were  scarcely 
out  of  his  ~,  when...  neppe  havde  ban  sagt  dette, 
f0rend;  out  of  the  full  heart  the  _  speaks  hvad  Hjertet 
er  fuldt  af,  10ber  Munden  over  af;  a  horse  with  a 
fine  ~  en  Hest  som  er  10s  i  Munden  el.  paa  Temtnen. 
mouth  [mau$]  vt  udtrykke  (i  Ord),  ytre  h0jt;  is.  frem- 
deklamere,  deklamere  /-  out,  spout];  sp  traeffe  i  Mun- 
den; sp  tage  i  (el.  med)  Munden:  som  en  Fisk  Madin- 
gen  (*Agnen);  tygge,  tygge  paa;  sp  anskaere,  ogs.*  be- 
skrige,  om  Jagthund;  \  bruge  Mund  (*ogs.  bruge  sig) 
paa  [jaw];  ,  (out)  their  dogmas  [forkynde  (el.  prae- 
dike)  deres  (*sin)  Lsere]  late  and  soon;  -  the  worm, 
feel  the  hook,  and  leave  it.  mouth  [mauS]  vi  dekla- 
mere; a  ~ing  firebrand,  is.  en  Praler,  Storskryder; 
-.almighty  p  Pjattegaas,  *Skravleb0tte,  Skravlehals, 
Skravler  c.  mouther  ['mauSa]  (affekteret)  Deklamator  c. 
mouthful  ['maubful]  Mundfuld.  Ogs.  fig;  eat  them  up 
at  (or  in)  a  _  F  *  ogs.  tage  dem  i  et  Jafs;  with  a  ~ 
[ogs.  med  Munden  fuld]  of  toast,  mouth | glass  Mund- 
spejl;  -.organ  Mund-Orgel,  F*  ogs.  -Spil  n;  — piece  ^ 
Mundstykke;  fig  Taler0r  n;  si  Sagf0rer,  Advokat,  Ju- 
rist, Forsvarer  c;  thieves  and  their  associates  always 
speak  of  a  counsel  as  a  ~;  — poke  sc  Mulepose,  ogs.* 
Foderpose,  p*  ogs.  Skrytpose  [nosebag].  mouthy 
['mauSij  is.  fraseagtig. 

morable  ['mu'vabl]  bevaegelig.  Ogs.  om  Fest;  r0rlig, 
om  Ejendom;  -s  r0rligt  Gods,  L0s0re  n,  Mobilier;  ^ 
si  Lemmer  pi.  morably  ['mu'vabli]  ad  bevaegelig. 
more  [mu  v]  vt  bevaege,  saette  i  Bevaegelse,  fremdrive; 
drive;  flytte;  flytte,  r0re  [stir];  sp  flytte  [en  Brikke 
a  man]-  ^  forflytte,  forlaegge;  opflytte,  i  Skoleklasse; 
parl  &  F  foreslaa  [en  Beslutning  a  resolution];  fig 
bevaege,  r0re  [t.  Taarer  to  tears];  fig  vaekke  [Med- 
lidenhed  our  &c  pity;  et  Smil  a  smile}.  Jvf  closure, 
deliverance,  fortitude,  mirth-moving  I  it  is  well  ~d,  is. 
det  er  et  godt  Forslag;  I  ~  [foreslaar]  we  go;  -  an 
amendment  stille  et  ^ndringsforslag  [til  Adressen  on 
the  address};  boy  not  ~d,  ogs  Oversidder  c;  no  man 
shall  make  me  _  [r0re]  a  foot  against  my  will;  _ 
heaven  and  earth  saette  Himmel  og  Jord  i  Bevaegelse; 
Mr.  H.  then  ~d  [fremsatte,  optog]  his  motion;  _  our 
passions  saette  vore  Lidenskaber  i  Bevaegelse;  give  me 
where  to  stand,  and  I  will  ~  [bevsege]  the  world;  he 
was  easily  ~d  [lod  sig  let  paavirke]  by  eloquence;  no 
argument  would  ~  him  from  [rokke  (ham  i)]  his 
opinion;  ~  him  from  his  purpose  rokke  ham  i  bans 
Forsaet;  ~  him  into  the  chair,  isser:  foreslaa  ham  til 
Dirigent  &c.  move  [mirv]  vi  &  a&s  bevaege  (el.  r0re) 
sig;  flytte  sig;  g0re  en  Bevaegelse;  ssette  sig  i  Be- 
vaegelse; ££  rykke,  marrhere,  drage;  drage  bort  [de- 
part], F*  drage;  is.  flytte,  f.  Eks.  fra  et  Hus;  J£  for- 
flyttes,  forlsegges;  parl  &c  fremsaette  Forslag;  fig  saette 
sig  i  Bevaegelse,  *ogs.  rare  p.  sig,  i  en  Sag  [stir  in  the 
matter];  vaere  Motor,  i  en  Sag.  Jvf  amend,  1.  live!  - 
slowly  F*  ogs.  sige;  if  one  of  you  ~s,  [g0r  en  Be- 
vaegelse] he  is  a  dead  man;  be  moving  bevaege  sig, 
vsere  i  Bevaegelse;  ligge  i  Flytning;  give  sig  p.  Vejen, 
F  *  drage ;  (it's)  time  I  was  moving  F  *  ogs.  det  er 
paatide,  at  jeg  rusler  p.  mig;  I  heard  some  one 
moving  [nogen  r0re  sig,  en  Bevaegelse,  *ogs.  det  (el. 
nogen)  rusle]  at  the  further  end  of  the  house; 
countries  where  millions  of  his  own  kindred  are 
living  and  moving,  lever  og  faerdes;  he's  ~d,  isaer: 
ban  er  flyttet;  I  ~d  [rejste  mig]  from  my  seat;  ~  of 
arves  efter,  gaa  i  Arv  fra  sc;  -.  on  drage  (.  .  .  gaa  &c, 
^  rykke)  videre.  Som  Tmperativ  isaer:  parser  Gaden  ! 


*spred  Dere!  *  let  us  _  on!;  ~  on  before  drage  (. .  .gaa 
&c)  i  Forvejen;  through  this  passage  they  all  ,d  [drog 
alle]  at  dead  of  night;  the  girdle  of  Venus  was  of 
magical  power  to  ~  to  [til  at  vsekke]  ardent  love;  ~ 
up,  is.  rykke  sammen;  Charles  ~d  upon  [rykkede  mod] 
Fredrikshald.  more  [mu'v]  Bevaegelse;  Flytning;  ^ 
Forlaeggelse,  Forflyttelse,  Flytning  c;  sp  Traek,  f.  Eks. 
i  Skak  (*Schak);  fig  Skak(*Schak)tr8ek  n.  Jvf  knight! 
one  ~  [Bevaegelse],  and  ye  stand  before  the  throne!;  a 
wrong  -  et  Fejltraek ;  fig  ogs.  et  Misgreb ;  know  (or  be 
up  to)  a  ~  or  two  si  kende  Knebene,  forstaa  (el. 
kende)  Rummelen ;  they  made  no  ~,  ogs.  de  r0rte  sig 
ikke ;  ready  for  a  ~,  bl.  a.  faerdig  t.  Flytning ;  on  the 

-  i  Bevaegelse;  i  Bevaegelse,  ude,  paafaerde,  paa  Farten; 
he  is  up  to  every  -    F    ban  er  en  g&mmel  Praktikus, 
kender   (el.  forstaar)  Rummelen.     moveless  ['mu'vles: 
hst  &  poet  ubevaegelig,   urokkelig.     movement  ['mirv- 
mant]  Bevaegelse  c;   Vaerk,  Gangvasrk  n,    F*  Inven- 
tion c,    i  Ur   [works];   £  &  ^  Tempo  n,  pi  Tempi 
pi ;    J"  Sats ;  fig   Bevaegelse  c ;  fig  Skridt  n.    Jvf  eight, 
fetterlock!  make  a  ~;  watch  his  ~s,  is.   iagttage  nans 
Skridt,  holde  0je  med  hvad  ban  foretager  sig  (F  hvad 
ban  tager  sig  til);  iagttage  bans  Faerden;  the  machinery 
is  not  in  -;  in  this  ~  [Bevaegelse]  the  Swiss  took  the 
lead;   he  has  not  been  in  the  ~,  bar  ikke   fulgt  med 
Tiden ;  as  for  Aubrey,  I  was  in  perfect  ignorance  (or 
I  knew  nothing)   of  his  ~s,   bl.  a.   vidste  jeg  aldeles 
ikke,    hvor  ban  faerdedes;    — cure  (Syge)gymnastik  c; 

party  Bevaegelsesparti.     mover  ['mu'va]   Motor;   For- 

slagsstiller ;    Motiouaer  c.     Jvf   first-mover!      move-up 
['mu'v'Ap]  Sammenrykning ;  isaer  J£  almindelig  Opryk- 
ning  c,  almindeligt  Avancement  n. 

Moville  [mo'vil,  'mouvil].    En  Havn  i  Nordirland. 

moving  ['mu'vin]  part  &  a  bevaegende;  bevaegelig; 
fig  bevaegelig,  r0rende  [pathetic];  ~  force  bevae 
gende  Kraft,  Bevaegkraft;  fire  at  a  _  [bevaegelig]  object; 

-  plant  «bevfegelig»  Esparsette  c:  Hedysarum  gyrans; 
_  power  bevaegende  (el.  drivende)  Kraft,   Bevaegkraft, 
Drivkraft,  Motor  c;  fig  ogs.  Drivhjul  n;  drawing  what 
he  intended  for  a  ~  sigh;  he  was  the  .  spirit  of  the 
game,   Legens   ledende    Sjael;    „   spore   Svaermespore. 
movingly  [-li]   ad  isaer:   i  bevaegelige  Ord;   speak  so  - 
in  his  behalf,     movingness   [-nes]   Evne   til  at  bevaege 
el.  rare,  Pathos,  Varme  c. 

mow  [mo«,  mau]  si  Kaje,  Keje,  ogs.*  Kaeft;  Grimasse, 
*Grimase  c,  Gjaep  n;  hold  your  _.'  hold  Kejeu  (ogs.* 
Kaeft,  Kaeften)!  mow  [mou,  mau]  vi  is.  sc  vraenge, 
vraenge  Mund,  *ogs.  gjaepe.  Jvf  mop!  mow  [mau] 
Bunke,  Hob  (*Haug)  c.  mow  [mou]  v  slaa,  om  Grses, 
om  Eng;  fig  nedmeje.  Jvf  mown!  and  there,  with- 
out the  possibility  of  annoying  the  enemy,  they  were 
~ed  down. 

Mowbray  ['mo"bri].    Jvf  Melton! 

mowburn  ['mouba'n]  vi  agr  braende  (sammen), 
om  H0. 

mower  ['mou8]  agr  Slaakarl,  *Slaattekar  c,  pi  ogs. 
Slaattefolk. 

Mowgli  f'maugli].  En  Dreng  (*Gut)  af  dette  Navn  er 
Helten  i  Kiplings  Junglebooks. 

mowing  ['mouin]  Slaet,  H0slaet,  *Slaat;  cone  ogs.  Eng 
c ;  _  machine  Slaamaskine ;  during  the  ~  season  i  H0- 
h0sten,  *isaer:  i  Slaatten,  i  Slaatonnen,  prov  i  Slaatte- 
vinnen.  mown  [moun]  v  slaaet.  Ogs.  mowed.  Af  wo»v- 

1  I  amr  siges  (sp0gende):  Move  on,  Ananias  .  .  . 
don't  crowd  the  form!  —  som  en  heflig  Antydning  af 
Tvivl. 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [aij  /;  [au]  out;  [8]  the;  [\>]  thin;  [J]  she,  [g]  measure;  [rj]  siwp    [a.  a,  e]  osv    vaklende  med  [a]. 


I110X 


716 


nine 


moxa  ['m&kaa]  chir  Moksa,  Brsende-Kugle,  -Cylinder 
G,  til  8ygt  Sled.  moxibustion  [mAksi'bASt/an]  chir 
Moksibustion,  Branding  (el.  Kauterisation)  c  ved  en 
Moksa 

•oya  ['nioio]  vulkansk  Dynd  n. 
nnjrder  ['m«>jda]  vt.    Se  moider! 
MoyN*  [m«>iz]  s.    Hoy  wry  ('moizi]  s. 
Mozambique     [mouz.»ni'l)i-kj :      Me    .     Mozambik    n, 
-Kysten.     Mozart  [mo'za  at,  'moutsa>at]  s.     M'Qual  [ma- 
•kwa-1  ?]  ». 

Mr.  ['mista]  Hr.  Se  master!  Mrs.  [inisiz,  -s]  Frue. 
Se  mistress! 

Mttons.    mere.     Kort    f.    Muttons,    om    det    tyrkiske 
F>aan  (af  1865)  p.  Faarehjorder. 
mucati   ['mju'kei]  cfeew  slimsurt  Salt  n. 
muee  [mjirs]  s.    Se  muse  &  muset! 
niucciliii ci  ['mju'sidin;  mju'si'din]  $>  Skimmelsvamp, 
*Mugsop  c     mucrdinouH  [mju'sedinas]  skimmelagtig. 

much  [mAt/]  a  megen,  meget,  *p  mye.  Jvf  Buck- 
ingham, coin,  in!  without  _  [synderlig,  (nogen)  sterre] 
difficulty;  1  feared  as  _  det  var  det  jeg  var  bange 
for;  I  thought  as  -  det  var  (nok)  det  jeg  taenkte  el. 
vidste;  it  is  as  ~  as  I  can  do  f  jeg  bar  mere  end  ( p*  evig) 
nok  med]  to . . . ;  it  was  as  ~  as  she  could  do  to  [him 
kuude  med  Nod  og  neppe,  *ogs.  det  var  (kun)  saavidt, 
at  hun  kunde]  speak,  when...;  at  present  it  is  as  -  as 
this  increased  demand  can  be  met  by  local  manu- 
facture; as  ,  again,  as  -  more.  Se  again!  half  as  . 
again  en  balv  Gang  til  saameget;  how  ~?  isaer:  hvad 
er  Priseu?;  F  hvad  (f.  noget)?  hvad  sa'  De?  *ogs. 
hvor  meget?  how  _  are  pigeons  a  doeen?  hvad  ta'r 
De  for  (el.  hvad  erPiisen  paa,  hvad  koster)  Dusinct  af 
Duerne?  how  _  for  (or  is)  this  chair?  hvad  koster . . .?; 
not  -  F  l«ugt  fra  (*ifia)  fno  such  thing];  so  -  for  his 
promises,  isaer:  nu  ved  man  altsaa,  hvad  hans  Lofter 
betyder  el  er  vaerd ;  so  _  for  being  in  debt!  saadan  er 
det  at  have  Gaeld !  the  captain  was  (his  feelings  were) 
too  -  for  him  Kaptajnen  var  ham  f.  staerk  (ban  over- 
vseldedes  af  sine  Felelser);  a  stone-mason,  who  had 
had  too  _  to  drink,  som  havde  faaet  for  meget.  much 
[mAt/]  meget  n;  en  Maengde;  anything  _.y  F  noget 
videre?  nothing  _  ikke  meget;  intet  videre;  nothing 
~  is  known  of  his  father;  it  isn't  ~  of  a  play  der 
er  ikke  stort  (el.  videre)  ved  Siykket;  they  were 
evidently  not  -  of  seamen  de  duede  tydeligvis  ikke 
stort  som  Semaend,  *ogs.  de  var  ikke  rare  (el  videre 
til)  Semaend ;  Jack  on  no  subject  was  .  of  a  talker, 
var  ikke  nogen  videre  Canseur;  var  aldrig  videre 
talende  af  sig;  I  haven't  got  .  of  a  salary  [jeg  bar 
ikke  nogen  videre  L0n]  yet;  make  .  of  gere  meget  af; 
agte  (el.  saette)  h0jt;  om  Person  isaer:  fetere;  dadlende: 
gere  Stads  af,  *ogs.  g0re  Krus  for,  kruse  for;  local 
anglers  are  making  _  [ogs.  g0r  et  stort  (el.  st0rre) 
Nummer]  of  this  fact,  much  [mAt/j  ad  meget,  p* 
inye;  omtrent  [about].  Jvf  4.  as,  3.  carry  (on),  mar- 
ried, 2.  very!  ,  admired,  loved,  moved,  occupied, 
pleased,  renowned;  he  has  travelled  ~;  very  _  afraid;  \ 
hard  enough  to  keep  myself,  -  less  (or  more)  a  family, 
endsige  en  Familie;  -  more  [ogs.  ganske  anderledes] 
important;  I  find  this  type  -  [uden  Sammeuligning] 
the  best;  ~  too  altlor,  F  *  saa  altfor;  just  as  _  afraid 
[akkurat  lige  bange  for]  to...;  he  did  not  like  to  show 
how  »  he  was  affected,  hvor  bevaeget  ban  var;  were 
*•  -  occupied  [saa  optagne]  with  their  work  that...; 
not  so-08,  ogs.  ikke  engang  [not  even];  I  desire 
nothing  so  -  as  [inlet  hellere  end]  that  you  should 
.  .  .;  so  ,  so  [saaledes,  I  den  Grad]  that  .  .  .;  _  to 


the  amusemetit  (...prejudice,  surprise;  ^<>^^_t_slor  For- 
n0jelse  .  .  .  for  .  .  .  ;  I  passed  _  such  a  [en  omtrent  lig 
nende]  night;  .  such  another  as  omtrent  Magen  til 
den  som  .  .  .  ;  she  treated  me  ~  as  she  did  [behaudlede 
mig  omtrent  som]  Tiger;  ~  as  usual  omtrent  som  al- 
mindeligt;  left  the  world  .  as  they  found  it.  much 
[mAt/]  vt  prov  g0re  m*get  af  [make  ~  ofj. 

much-loved    ['inAtJ'Uvd  ;    is.    h0jtelsket;    his   _   child. 

muchly  ['mAt/li]    ad  joe  meget  [much].     mu<  h-nef  ded 

['mAt/'ni'did]    hojlig    tiltraengt,     *ogs.    vel    beh0velig 

j  ninchiifSK  :'niAt|iH'-s;  \  Kvantum  n,   KvantitetC:  much 

'  of  a  -  p  Hip  som  Hap,  *ogs.  en  D6n;  /  know  a  fact, 

\  much  of  a  -  with,  af  samme  Skuflfe  (el.  Uld)  som  .  .  . 

j  much-iiRcd  ['mAt/'ju  zd]  meget  brugt,  meget  brugelig;  a 

-  prefix. 

muclc    ['mju  sik]    chem:    ~    acid    Slimsyre.      murid 

['mju  sid]  skimlet,  muggeu;  slimet.     muciflc  [mjn'sifik] 

i  slimdannende.       muciform      ['mju  \sifa  am]     slimagtig. 

j  mucilage    ['mju  silidg]    Planteslim    n;     Gummi(op)10s 

j  niug,    Gummi    c;    animal    ~    Slim   n   [mucus];  form 

i  a  -,   slime  vi.     mucilaginouK   [mju  'si'ladginas]   slimet 

i  [slimy];  slimagtig  [Plante  plant]  ,    Slim-,    -afsondrende 

[Kirtler  glands};  op!0selig  i  Vand  (men  ikke  i  Alkohol); 

-  extracts.    mucin(e  ['mju  sin]  chem  Mucin,  Slimstof  n. 
muciparouH    [mju'siparas]     slimafsoudreude.      mucivore 
['mju  sivfi  »]  slimaedende  Instkt  n. 

muck  [niAkj:  run  a  -.  Se  amuck!  muck  [nuk] 
',  (fugtigt)  M0g  n,  G0dning,  *(fugtig)  M0g,  Gj0dsel  c, 
j  prov  Lo  c  &.  n\  (vaad,  slimet)  Masse  c,  raadne  Gr0n- 
sager  pi  [decayed  vegetables];  Skarn,  Suavs  (*Suaus)  f»; 
j  f  Penge  pi  [money];  chief  ~  P  forslagent  Ho  ved  n, 
ogs.*  fin  Diplomat  c;  that  nasty  little  ~  p  det  vsem- 
melige  lille  Skidt,  ogs.*  den  vaemmelige  lille  Tingest; 
it's  all  ,  p  det  er  det  rene  Vanvid,  det  pure  Vr0vl 
[rot];  a  heap  o'  ~  p  en  Dynge  Skarn;  she  was  all  of 
(or  was  in)  a  ~  of  sweat  hun  svedte  Trail,  *ogs.  hun 
var  aldeles  gorsvedt,  the  room  is  lumbered  with  old  ~, 
gammelt  Rageri  (ogs.*  Skrimmelskrammel,  Skrammel, 
Kram).  muck  [nuk]  vt  agr  gode,  *gj0dsle,  prov  loe 
[manure];  bortt«ge  G0dningen  (*Gj0dselen)  fra,  si  g0re 
Knal  paa,  tage  Luven  fra  [beat,  excelj;  .  it  spolere 
det  hele,  forkludre  det  si;  -  out  si  blanke  af,  ogs.* 
plukke,  *ogs.  ribbe  [clean  out].  Jvf  muck-snipe!  -  me 
clean  out.  muck  [mAk]  vi  prov  svede,  slide,  traelle 
[toil];  this  here  ~ing  job  was  never  to  my  taste.  Tit- 
Bits  1893  197*. 

muckender  f'mAkinda],  muckenger  i-tndga]  p  Lomme- 
t0rklaede  n. 

'mAkaj  Haeld0re  n,  ogs.*  Pietist,  Hykler, 
raa  Person,  *ogs.  Raabengel,  Raaas  c, 
Raaskind  n;  they  think  me  a  "mucker",  as  they  call 
it  out  here.  R.  Kipling,  Captains  Cour.  260. 

muck-fork  M0g-Greb  c,  *-Greb  n,  *prov  -Kvittel, 
-Sting  c. 

mucklnder  ['niAkinda].    Se  muckender! 

mucking  ['mAkirj]  p  fedtet,  klaebrig;  vaemmelig,  askel 
(*ekkel);  a  _  daub  et  elendigt  Smereri. 

muckinger  ['mAkindga].    Se  muckender! 

muckin(g)tog8  ['niAkirjtagx,  -int-,1   p  Mackintosh  c. 

muckle  ['raAkl]  Mukkert,  N0dde,  K011e,  *Klubbe  c 
[maul,  provincielt:  nockle]  muckle  ['niAkl]  prov  &.  sc 
stor  [micklej;  meget.  Mucklebarklt  f  'mAklbakit].  Et 
Familienavn  i  Scotts  The  Antiquary,  mucklejchalr  sc 
(gammel)  Bedstefaderstol;  „.  horned  langhornet.  that's 
the  .  Clootie  himself.  Mucklenrath  ['mAklra-p]:  Hab- 
akkuk  ,,  en  fnnatisk  Praest,  i  Sootts  Old  Mortality; 


mucker   [' 
*ogs.  Laeser; 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['be]  Try]  itavolse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [A]  hot;  [A]  hwt;  fc-  hurt;  [o]  inner; 


muc 


717 


muf 


John  .,   Smeden  i  Landsbyen  Cairnvreckan  —  i  Scotts 
Waverley. 

muek|8nipe  ['mAksnaip]  si  plukket  Spiller  c;  ._sweat 
p  staerk  Sved  (*ogs.  Svette)  c.  mucksy  ['mAksi]  prov 
beskidt,  ogs.*  skidden  [mucky];  m0rk,  skummel. 
miick|thrift  ['mAkprift]  p  gerrig  Knark,  Gnier,  Gnie- 
pind  c;  -_weed  $  prov  Meldestok  c.  Chenopodium 
album;  —worm  M0gorm;  Torbist,  *Tordyvel  c.  Se 
_ -thrift!  mucky  ['mAki]  p  beskidt,  ogs.*  skidden;  - 
white  skiddenhvid. 

mucocele  ['mjirkosi  1]  path  Mukocele:  Legemssteds 
Udvidelse  v.  Slirasaekdannelse;  Taaresaekvattersot  c 
[dropsy  of  the  lachrymal  sac],  mucopiirulrut  [tnju  ko 
'pjuaralant]  edderagtig;  a  _  discharge  from  a  sore;  . 
e.vpectoration.  mncor  ['mju'ka]  Skimmel  c,  Mug  c  &  n 
[mould],  mucoslty  [mju'kasiti]  Slimetbed,  Sejghed  c; 
eonc  Slim  n.  mucous  ['mju'kas]  sliinet,  sejg;  a  ~ 
substance;  ~  membrane  Slimhinde. 

mnrronate  ['mju'kronet]  3j>  &  soo  spids,  broddet. 

mucncnrled  ['mju  kjuka'ld]  \  slimkrellet,  klsebet  (f. 
Eks.  med  Kvasdeslim),  gnmmeret;  the  fuszy,  ~  hair  of 
the  wearer  was  twisted  into  a  Greek  knot.  Modeartikel 
i  The  North  1892  32.  Jvf  spit-curl!  mueulent  ['mju - 
kjwtent]  slimet,  sejg,  noget  klsebrig.  mucus  ['mju-kos] 
Slim;  Vand  n,  Vaedske  c,  f.  Eks.  Leddevand  [(animal) 
fluid]. 

mud  [mAd]  Mudder,  Dynd;  Pladder  w,  P10re  c 
k  n,  Sale  n,  ogs.*  ^Elte,  *S01e,  Gj0rme,  Gurme  c; 
Slam  n,  *Gytje  c  [bathing  ~J;  P  Grums  n,  *ogs.  Gjerme 
c.  I  Smstgg  tit:  Jord-.  Jvf  drag!  let  us  not  throw 
-  at  [kaste  Skarn  paa]  them!;  it's  as  clear  as  ~  F  * 
det  er  klart  som  Drank;  one's  as  much  in  the  ~  as 
the  other's  in  the  mire  P  den  ene  er  ligesaa  god  som 
den  anden  mud  [mAd]  vt  begrave  i  Dynd  \;  tils01e; 
plumre,  *is.  grumse,  p*  gj0rme  [muddy]. 

mudar  ['mju'da;  mju'da 9]  $  Madar  c,  Asklepiade- 
arter,  isser  Colotropis  procera  &  gigantea. 

mud|bath['mAdba  p]  Slambad,  *Gytjebad;  -.crusher  si 
Infanterist,  *ogs  S01jer  c.  ringeagtende  bl.  Kavallerister. 
mnddiness  ['mAdines]  Dyndethed,  Mudrethed;  Grumset- 
hed,  Uklarhed;  fig  Grumsethed,  Form0rkelse,  Mangel  c 
paa  Oml0b  [intellectual  cloudiness];  the  ~  of  a  stream. 

muddle  ['mAdI]  Dyndethed,  Mudrethed  c;  fig  Roderi, 
Rod,  *ogs.  Rode,  R0re  n\  Forsumpning  c;  (aandeligt) 
Merke  n,  Form0rkelse,  Taage  c;  'tis  a  ~,  and  that's 
aw  det  hele  er  noget  Roderi,  Forsumpning  —  det  er 
Ordet.  Stephen  Blackpool  i  Hard  Times;  be  in  a  ., 
is.  ligge  hulter  til  bulter,  i  et  Kaos,  *ogs.  om  bin- 
anden;  a  pretty  ~  we  should  have  been  in,  [vi  vilde 
(have)  siddet  net  i  det,  *ogs.  siddet  i  et  net  R0re]  had 
we  done  so;  we  both  grub  on  in  a  _,  ihlinde,  i  Taaget 
(*1  Taagen);  when  will  the  Demon  of  Muddle  [Konfu- 
Kionsraageriets  (el.  Vr0vlets)  Daemon]  complete  his 
work?  muddle  ['mAdl]  vt  plumre,  *is.  grumse;  fig  g0re 
omtaaget;  sieve;  fig  forplumre,  forvr0vle,  forsumpe; 
bringe  i  Vilderede.  Jvf  meddle!  ~d,  om  Person  ogs. 
omtaaget  o:  drukken;  _  away  bortklatte,  *ogs.  bort- 
klatre;  _  away  money  without  method  or  object. 
mnddle  ['mAdl]  vi  &  abs  pjaske  (el.  sjaske,  ogs.*  rode, 
*subbe,  sjappe,  baske)  om  i  Dynd  el.  i  S01e,  grave  i 
501et  (*i  801en);  grave  i  B0gerne;  -  about;  we  have  -d 
out  right  in  the  end  vi  er  tilsidst  slumpede  til  (*op  i, 
*ogs.  vi  har  tilslut  slarvet  ^el.  basket)  os  frem  til)  det 

rette; headed  vrevlet,  konfus,  uklar;  a  „  fellow  bl.  a. 

et  konfust  (el.  uklart)  Hoved,  et  Vr0vlehoved. 

muddy  ['mAdi]  dyndet,  mudret,  s01et;  plumret,  *ogs. 
grumset,  uklar,  p  gj0rmet;  fig  grumset,  taaget,  uklar; 


fig  tung,  tykhovedet,  dum  [dull,  heavy,  stupid];  fig 
uklar,  umetodisk,  10s;  _  boots,  ditch,  road,  stream, 
understandings;  „  [grumset,  "gruddet]  coffee;  ~  pie«e 
of  ground  S01e  n  (*S01e  o,  S01epyt  c.  muddy  vt  til- 
s01e;  plumre,  *is.  grumse;  fig  grumse,  forplumre,  for- 
m0rke,  laegge  Taage  over,  omtaage  [cloud,  make  dutt 
or  heavy];  —  headed  vr0vlet,  konfus  Ac.  Se  muddle- 
headed! 

mudjeel  ['mAdi  1]  Sirene  c:  Strew  lacertina;  __  engine 
Muddermaskine  [dredger];  —  flsh  Dyndsmerling  :  Cobitis 
fossilis  [loach];  Lungefisk  c:  Melanura  pygmcea 
[lepidosirenj;  —  flat  Mudder-Grund;  -Pram  c;  --floor 
Jordgulv;  __  fog.  Et  af  Ch.  Dickens  i  1836  opfundet 
Ogenavn  p.  det  britiske  Videnskabsselskab  ;  -.head 
Vr0vlehoved;  ,s,  ogs.  Tenessensere,  Beboere  af  Tenessee; 
Chuma,  you're  a  ..  Kipling,  Life's  Handicap  181; 
__  hen  nordamerikansk  Blishene:  Fulica  Americana; 
virgin(i)sk  R0rh0ne  (ogs.*  Vandrikse)  c:  Rallus  cre- 
pitans;  —  hole  dmp  Mandhul;  .  doors  Slam(ogs.* 
Mudder)d0re;  --hook  &  si  Anker  w;  hoisting  our  ~, 
the  yacht  gently  turned  on  her  heel. 

Mudian  ['mju  dj^n]  f  Mudianer  c,  Mand  fra  Bermu- 
dasoerne;  I  had  reason  to  thank  the  nMudian"  for 
his  good  advice.  Marry  at,  Frank  Mildmay  XIII. 

Mudie  ['mju  di].  Is.  Js  (lending  library)  Mudies 
Lejebibliotek,  i  London.  Driver  Udlaan  over  hele  det 
britiske  Rige. 

mudir  [mu  'dia]  Guvern0r  c,  i  Tyrkiet,  &c. 

in  n  (I;  lark  ['mAdla^kJ  si  «Mudderlserke»,  Kloakjseger: 
en  Person  der  g0r  sig  en  Forretning  af  at  s0ge  brug- 
bare  Genstande  i  Temsens  Mudder1;  Kloakrenser  e; 
Bud  n,  Karl  (*Gaardsgut,  Gut)  c,  ved  Bank  &«; 
--lighter  Mudderpram;  __  lump  Dyndvulkan  c,  i  T0rve- 
mose  (*Torvmyr),  v.  heftig  Sumpgasgaering;  —  patty 
sp  Lerkage,  Smeldkage  c;  pi  ogs.  Krigsspil  n.  Se  f.  Eks. 
Thomas  Hughes,  Tom  Brown's  School  Days  I.  III. 
61!  —platform  Jordvold,'  Terrasse  c  af  Jord;  —sill 
Grundstok,  f  P^ov  &  ogs.*  Syld,  *ogs.  Grime,  Grime- 
stok,  Svill  c;  ..student  si  Landbrugs(skole)elev  c,  isaer 
ved  H0jskolen  i  Cirencester;  __  tipper  si  ?  Murerslask  •; 
an'  I'm  only  a  ~  wid  a  hod  on  my  shoulthers.  Kip- 
ling, Soldiers  Three;  __  turtle  Dyndskildpadde: 
Cinosternum  Pennsylvanicum;  —  vent  Se  fumarole! 
__  volcano  Dyndvulkan,  Luftvulkan,  Bollitore,  Makalube 
c;  —wall  klinet  Vaeg,  ogs.*  Lervseg,  Jordvseg;  \  Bi- 
seder  c  [merops]  ;  __  walled  med  klinede  Vsegge  «fee; 
—  wort  «Dyndurt»:  Limosetta. 

mneddin  [mju'edin],  muezzin  [mju'ezin]  Muezzin, 
Udraaber  c,  af  Bedetimen,  v.  en  Mosk6. 

muff  [mAfJ  Muffe;  fig  Vante,  Nathue,  *ogs.  Daase, 
Daasemikkel,  Vaatt  [duffer];  bl.  Arbejdere:  Stymper, 
Fusker  c  [bungler];  a  regular  ~;  a  _  of  a  curate. 
muff  [mAf]  vt  F  forkludre,  forfuske;  -  the  shot,  is. 
skyde  forbi,  ogs.*  bomme;  -  it,  ogs.  forkludre  (el. 
spolere)  det  hele,  forkludre  Sagen  ;  .ing  work  Fusk- 
vserk.  muffatee  [mAfa'ti  ].  Se  muffetee!  muffcap  ^ 
Bjarneskindshue.  A.  Hoppe. 

muffetee  [mAfi'ti  ]  Muflfedise  c  [wristlet]. 

muffin  ['mAfin]  Hvede,  ogs.*  Hvedebolle,  Bolle;  Des- 
serttallerken  ;  joe  Herre  c  med  flere  Darner  under  sin 
Beskyttelse;  —cap  flad  Uldhue.  mnfflneer  [mAn'nia] 
Bollefad  n:  hvori  Boiler  holdes  varme.  in  uf  flu  |  face 
F  jomfrunalsk  Ansigt,  Maelkefjses,  *ogs. 


1  Jvf  ogs.  Mi  Edgeworth,  Lame  Jervas  III: 
He  .  .  .  became  a  mud-lark;  that  is,  a  plunderer  of  the 
ships'  cargoes  that  unload  in  the  Thames. 


[e*]  hate;  [o«j  so;  [ai]  -?;  [au]     ::t;  [j]  "7te;  [p]  tlin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sing,  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


muf 


718 


mill 


Xfelkesuppefjaes  n:  —freed  [-fe'st]  m.  et  jomfrunalsk 
Anaigt;  —worry  [  WAriJ  si  Teslabberas;  Sladderselskab  n. 

muffish  ['mAfl/j  p  eimpel,  lavsindet,  *ogs.  lavbent 
[mean};  dum  [stupid]. 

muffle  ['mAfl]  vt  indhylle,  hylle;  omvikle:  for  at 
d»mpe  Lyd;  &  mufle,  ogs.*  omvikle;  daempe  [Aarerne 
the  oars;  Trommerne  the  (strings  of  the)  drums];  om 
Tromme  J&  ogs.  deve;  F  stoppe  Munden  paa,  *ogs. 
bigsle  [silence,  shut  up].  Ogs.  m.  forstaerkende  up. 
Modsat:  unmuffle;  to  the  sound  of  .d  drums  t.  Lyden 
af  devede  Trommer;  in  a  _d  [dfempet]  tone;  a  .d 
[deem pet]  peal  tolled  from  the  cathedral;  the  thick  -d 
logs,  slarede]  voice  of . . .;  he  was  so  -d  up  [indpakket] 
that . .  .;  ~d  up  [tvungen]  to  blind  obedience,  muffle 
'mAflJ  vi  mnmle,  tale  utydelig.  muffle  ['mAfl]  Snude 
c.  Jvf  mouflel  muffle  ['mAfl]  chem  &  met  Muffelovn 
c;  —colour  Muffelfarve;  — furnace  Muflfelovn. 

muffler  ['mAfla]  egl  Hylster,  *ogs.  Hylle;  S10r;  (Dame-) 
^chal  n;  Vante,  Halvvante;  Tvangshandske,  t. 
Vanvittig;  Bokserhandske  c  [booting  glove];  she  wore 
shapeless  worsted  shoes;  I  might  say,  -s,  Hylstere;  a 
gay  lady,  in  her  -,  or  silken  veil.  Scott,  The  Abbot 
161  T;  we  shall  arrive  at  the  strait-waistcoat  and  ~s 
soon. 

muffles  ['mAflz]  sc  Vanter  pi  [mittens]. 

mufflon  ['mAfl.Hi].     Se  moufflon! 

muffly-np  f'mAfli'Ap]  F  \  tilpakket;  they  (strings  of 
black  velvet  tied  under  the  chin)  looked  hot  and 
muffly  up,  but...  The  Globe  »/6  1893. 

mufti  I'mAfti]  Mufti  c,  tyrkisk  Overpraest.  mufti 
I'mAfti]  F  civil  Dragt,  F  Civil  c  [civilian  (amr  also 
citizen's)  dress].  Jvf  cite!  Modsat :  militaer  og  gejstlig 
Dragt;  be  (... go)  in  -. 

mug  [mAg]  Krus  n,  *Mugge  c,  til  at  drikke  af; 
Baeger  n,  isasr  t  Forsering;  si  Kaje,  Keje,  ogs.*  Kseft, 
*Snud,  Stryte  c,  Kjaeftament  [mouth];  si  Fjaes,  Ansigt 
[face,  phiz];  si  Kosthold  n,  Kost  c.  Jvf  faro,  fatuity! 
we  were  well  fed,  though.  Best  ~  on  the  Banks. 
Kipling,  Captains  Courageous  228;  cut  -s  skaere 
Ansigter  gore  Grimasser  (*Grimaser),  i  theat  si;  make 
a  _  of  himself  f  g0re  sig  til  Nar,  gere  sig  latterlig; 
pull  a  long  .  blive  lang  i  Ansigtet  si  muir  [mAg]  vt  si 
proppe,  is.  med  Kundskaber;  vadske  om  Kajen  (ogs.* 
Kaeften);  banke,  *ogs.  banke  op,  *ogs.  jule  (op),  plyn- 
dre  [rob];  prelle,  ogs.*  tage  v.  Naesen,  snyde  [cheat]; 
_  himself  drikke  sig  en  Ksefert,  ogs.*  drikke  sig  p.  en 
Kant,  *prov  blive  snydt;  _  up,  is.  svede  over,  *spraeng- 
laese  paa;  pugge,  *ogs.  pnge.  Jvf  mug  vi!  I've  been 
.ing  up  that  beastly  drill  [Ekserserreglement]  and 
can't  remember  a  line  of  it.  Kipling,  Soldiers  Three; 
'twon't  take  us  long  to  ~  up  the  drill.  Kipling, 
Stalky  &  Co  211  T.  mug  [mAg]  vi  &  abs  bl.  a.  skaere 
Ansigter,  gere  Grimasser  (*Grimaser),  *gjaepe  [til  at],  ~ 
up,  i  Teaterspr.  kostymere  (.  .  .  male,  sminke)  sig;  & 
&  <k  slide  i  det,  ogs.*  proppe  sig  (t.  Eksamen),  *sprseng- 
laese  [swot];  undert.  proppe  sig,  skaffe;  hookin'  fried 
pies  and  .gin'  up  when ...  Kipling,  Captains  Cour- 
ageous 233. 

muggart  ['mAgat]  sc  $  graa  Bynke  c,  Ac  [mugwort]. 

nuggent  f'mAgant]  *±  en  Art  vild  Ferskvandsgaas  c. 
Webster. 

mugger  ['mAga]  sc  &  prov  (vandrende,  rejsende) 
Stentejhandler  c.  mugger  ['mAga]  $.  Se  muggart! 

mugget  ['mAgit]  $  Lillie(*ogs  Lille)konval  c  [mug- 
wet].  mnggctH  I'mAgits]  prov  Kalveindmad  c,  Kallun  n. 

mugging  ['mAgirj]  si  Bank,  Piygl  pi,  *Bank,  Prygl  c 
A  n,  Juling  c. 


muggins  ['mAginzj  Suit,  Bunkehanrej,  *Svelte,  et 
Kortspil;  F  Nar,  Tosse  c;  Tosseri,  Vanvid  n.  Mugginft 
['niAginz];  Mr.~,  tildels  om  en  Landsbys  «storeMand». 
Se  ogs.  Huggins! 

mupgish  ['mAgi/J  a.     Se  muggy! 

muggle  ['rnAgl]  vt.  Forndssettes  af  Udtrykket  -d  goods 
slette  Varer  (som  gives  Udseende  af  at  vaere  gode).  Jvf 
duff  vt,  duffer,  duffing!  ,d  or  duffer's  goods,  cit  Hoppe. 

Muggleton  ['mAgltan].  Is.  Lodovic  -,  en  Skraedder- 
svend,  der  ca.  1651  udgav  sig  f.  en  Profet.  Haggle- 
Ionian  [mAgl'tounj9ii]  muggletoniansk;  s  Muggleton ianer 
c;  like  a  _  asoide  of  a  Fye-Fye.  Bulwer  Lytton, 
Night  and  Morning  V.  II.  387  T. 

muggy  ['mAgi]  fugtig  [moist,  damp];  lummer,  lum- 
mervarm,  lumret,  *ogs  movarm  [warm  and  humid]; 
skimlet,  mutrgen,  *prov  myglet  [mouldy];  si  fuld, 
drukken;  _  air;  ~  weather  i  stJSt  Vejr,  *ogs.  Stygge- 
veir  [dirty  weather]. 

mugil  ['mju  dgil]  Jf  Multe  c  [grey  mullet],  mugilold 
['mjirdgiloid]  Multe  c. 

mug|>veed  ['mAgwi  d]  Burresnerre  c,  *Klaengegr3es  n. 

Galium  aparine.    Lucas;  Valantia  c.    Webster;    — wet 

[•wet]   ^    Lilliekonval,    *ogs.    Lillekonval,    Gjeterams, 

!  Rams :  Convallaria  majalis;  Bokar,  Mysike,  Skovmaerke, 

j  *Mysk(e>  c:  Asperula  odorata;  Kvalkved  n  (&  c),  vild 

|  Smbolle,    Ulvsran,    *Beuved,    Skovhyld    c:    Viburnum 

opulus;  -wort  graa  Bynke,  *Burod,  -Malurt,  Graabu  C: 

Artemisia  vulgaris.     mugwump  ['mAgwAmp]  amr  parl 

Lesgsenger,    Uafhaangig    c.      Modsat:    stalwart;   break 

away   from   the  party   organisation    at  the  risk    of 

being  stigmatised  as  "~s".  mugwunipery  ['mAgWAmpari], 

mugwiimpiKm  [-izm]  L0sgaengeri  n. 

muil  [mju  1]  sc  Teffel  c  [slipper].  Jvf  mule!  he 
seldom  wore  shoon,  unless  it  were  .s  when  he  had 
the  gout.  Scott,  Redgauntlet  (Wandering  Willie's  Tale). 

muir  [mjua]  sc  Hede,  *Mo  c  [heath,  moor];  —crops 
$  K8er(*Myr)nld  c:  Eriophorum.  Muirhrad  ['mjuahed]. 
Is.  James  Fullarton  -,  eng.  Forfatter  i  XIX  Aarh. 

Muirkirk  [mjua'ka  k]  s. 

in ula  ['mju-la]:  -  prakriti  egl  Rodstofn,  ferste  Hinde 
c  (film)  paa  Rummet;  Guddommens  S10r  n.  Et  hin- 
duisk,  i  Teosofi  &c  brngeligt  Udtryk. 

mulatto  [mju'lato"]  Mulat  c.  mulattress  [mju'latres] 
Mulatinde  c 

mulberry  ['mAlb(e)ri]  ^  Morbaer;  -Tree:  Morus;  Brom- 
baer,  *Bj0rnebaer  n:  Rubus  fruticosus;  _  calculus 
Morbaersten  c,  i  Urinblseren ;  ..blight  ^  Sminkebser 
n,  ogs.*  Jordbaerspinat  c:  Blitum;  —bramble  Brom- 
beer,  *Bj0rnebaer  n:  Rubus  fruticosus;  >«bush  Mor- 
baerbusk.  Ogs.  om  en  B0rnet*Barue)leg,  som  fore- 
gaar  under  Afsynge-ls^n  af  et  Vers  Here  we  go  round 
the  ~  Ac;  —faced  [fe'st]  plettet  (*flekket),  m.  mange 
Pletter  (*Flekker)  i  Ansigtet. 

Hu  caster  ['nulkasta]  s. 

muli-h  [mAl(t)J]  agr  lang,  hairnet  G0dning  (*is.  Gjed- 
sel)  c,  lagt  v.  Foden  af  et  Trae;  vt  g0de  (el.  lune)  med 
lang,  halmet  G0dning  (*is.  Gj0dsel). 

Mulciber  ['mAlsibd]  myth  Mulciber,  Vulkan. 

mulct  [mAlkt]  B0de,  ogs  *  Bod,  Mulkt  c,  vt  mulktere, 
ilaegge  en  Bod  el.  B0der  [fine].  I  part  tit:  mulct;  - 
him  (in,  of,  in  the  sum  of)  400  pounds  ilfegge  ham 
en  Bod  af .  .  .;  _  him  of,  ogs.  skille  ham  ved  .  .  .;  for 
holde  ham  .  .  .  mulct(u)arjr  ['mAlktari],  -t/uari]  Mulkt 
ilseggende,  mulkterende;  Mulkt-,  erlagt  som  Mulkt. 

mule  [mjul]  «c  Teflfel  c  [slipper].  F.  Eks.  Scott, 
Waverley  329  T.  Jvf  muil!  mule  [mju-1]  ©  Mulestol, 
Haaudmule  c,  Slags  Spindemaskine  [jenny],  mule 


[a-  1-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [a  ]  foil;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a']  hurt;  [a]  inner; 


mul 


719 


mul 


[mju'l]  zoo  Muldyr :  Asinus  vulgaris  mulus;  fig  Tosse- 
hoved,  Fae  n,  ^  Bastard  [hybrid];  ~s,  i  Dyrlsege- 
kunsten  ogs.  Spraekker  p.  Hestens  Bagben;  she  can't 
persist  in  being  a  ~,  fremture  i  sin  Stsedighed,  i  sin 
Halsstarrighed;  as  headstrong  (or  obstinate)  as  a  _  on 
that  head  staedig  (*is.  sta)  som  en  Droske(*Vognmands)- 
hest  i  dette  Stykke;  .back  Muldyrryg;  five  miles  on  _, 
paa  Muldyr(ryggen);  -.driver  Mul(dyr)driver;  —headed 
staedig  (*is.  sta),  halsstarrig,  *ogs.  strid;  _,jenny  Mule- 
stol  c,  <fec  [mule];  —production  Bastardfrembringelse 
muleteer  [mju  li'tia]  Muldriver  c.  mule|twist  Muletvist, 

wort  kantet  Hjortetunge,  «Gitter- eller  Netbregne»  c: 

Hemionitis. 

mulej  ['muli;  'mju'li]  stiv  Langsav  (*-sag)  c.    Webster. 

mulirbriety  [mju'li'ebriti]  (Kvindes)  Voksenhed,  Mo- 
denhed,  Mandbarhed;  Kvindeagtighed  c.  mulier  ['mju'- 
lia]  jur  Kvinde;  Moder  c;  aegte  Barn,  ^gtebarn  n. 
mulierty  ['mju'liati]  aegte  Fedsel  c, 

mulish  ['mju  lij]  muldyragtig;  staedig,  *is.  sta,  strid; 
in  his  -  obstinacy. 

mull  [mAl]  Moll,  Mull  c  &  n,  Slags  Musseliu  [—mus- 
lin]; stiff  -  Forgaze  c  [Victoria  lawn],  mull  [mAl] 
Smuld,  St0v  [dust];  Fejeskarn  n,  *ogs.  S0pl  c  &  n. 
Jvf  mullock!  Mulls,  ogs.  som  0genavn  p.  Tjeneste- 
maend  i  Praesidentskabet  Madras  [mullock],  mull  [mAl] 
is.  sc  Forbjerg,  Naes  n,  *ogs.  Mule  c  [mole];  Suushorn 
n,  (cylindrisk)  Snusdaase  c,  af  den  smalle  Ende  (*Smal- 
enden)  af  et  Horn  [mill,  snuff-mull];  the  Mull  of  Can- 
tyre,  of  Galloway.  mull  fmAl]  Svigten  c,  Fejlslag, 
det  n  at  en  Top  (pegtop)  ikke  vil  gaa;  Fjasko,  *ogs. 
Mislykke'se  [failurej;  Dumhed,  Bommert,  Fadaese  c 
[blunder];  make  a  ~;  make  a  ~  of  it,  of  the  job  spo 
lere  det  hele ;  g0re  Fjasko;  g0re  sig  til  Nar  si  mull 
[mAl]  vt  daempe;  is.  (krydre  og)  afbraende;  ~ed  claret, 
afbraendt  R0dvin;  Radvinstoddy  c;  ~ed  wine,  ogs. 
Kryddervin;  .ed  beer. 

mulla  ['mula]  Molla(h):  laerd  Muselmand;  Moske- 
forstander;  Lovkyndig,  Dommer,  Skolemester;  Distrikts- 
forstanderc.  Det  sidste  tit  hos  Kipling,  i  Mulla  ['niAla]: 
the  bard  of  .'s  silver  stream.  Saa  kaldes  Spenser  af 
Shenstone  efter  Mulla  (Awbeg),  en  Biflod  t.  Blackwater, 
Irland,  som  10b  tset  forbi  Spensers  Hjem. 

mullagatanny  [mAlaga'ta  ni]  hind  Karrisuppe  c. 

mullah  ['mula].     Se  mulla! 

mulle  [mAl]  s     Se  mull-madder! 

mullein  ['mAlin]  $  Kougelys  n:  Verbascum  thapsus 
[.  dock,  white  .]. 

Mulier  ['mAla]  s.  mnller  ['mAla]  bl  a.  Afbrsender  c 
Afbraendingskar  n.  mnller  ['mAla]  Rivekugle,  Farve- 
river,  L0ber  c,  til  Farverivning;  Ris  n,  Pisker,  *ogs. 
Visp,  is.  Chokoladepisker  c.  the  mass  of  pulp  in  the 
pans  was  kept  constantly  stirred  up  by  revolving  ~s. 

muliet  ['mAlit]  Jf  is.  Mulle  c:  Mullus;  her  Sporehjul 
n,  som  Aftegn  f.  tredje  S0n;  grey  ~  Jf  Multe:  Mugil; 
plain  red  -  R0dskaeg  c:  Mullus  barbatus. 

mulley  ['muli]  Ko  c.  Et  Barneord,  vi  mee,  br01e  som 
en  Ko 

mulligatawny  [mAliga'ta  ni]  hind  Karrisuppe  c  [mulla- 
gatawny]. 

1  Mulla'  [Arabic]  A  learned  Musalman.  Also  the 
name  of  a  mosque  officer  whose  duty  it  is  to  call  to 
prayers  and  on  ordinary  occasions  to  lead  the  pray- 
ers ...  —  Among  the  Fords  the  -  is  of  much  higher 
rank,  the  head  of  each  separate  settlement  having 
that  title,  and  the  chief  ,  of  all  is  the  spiritual  and 
temporal  head  of  the  whole  community.  Whitworth. 


mulligrubs  ['inAligrAbz]  si  Knib  pi,  Kolik  c,  *ogs. 
Mavetag  pi  [molly grubs];  Vrantenhed,  *Graettenhed  c. 

Mullingar  [mAlin 'ga a].  En  By  i  Irland;  _  heifer 
Pige  (*ogs.  Jente)  c  med  svaere  Ankler  si 

mullingong  ['mAlingan]  soo  Naebdyr  n,  undert.  Vand- 
muldvarp  c:  Ornithorynchus  paradoocus  [duck-bill,  &c]. 

mullion  ['mAljan]  arch  Post,  i  Vindu,  i  Skaerm,  i 
Paneling;  is  gotisk  Vinduspost  c  Ogsaa  munnion, 
og  modsat  transom,  mullion  ['niAljan]  vt  anbringe 
Post(er)  i,  afdele;  ,ed  lacework  Prydelser  p.  gotiske 
Vinduer  &c. 

mull  {madder  ['mAlmada]  Mullkrap,  Mulekrap;  _,mns- 
11  n  [-mAzlin]  Mull,  Moll,  Organdi(s)  c  &  n  Undert. 
mulled  muslin. 

mullock  ['mAlak]  Aflfald,  Skarn,  Snavs  (*Snaus), 
Smuld,  St0v  n  [mull]  t  undt.  i  australsk  Grubesprog. 
Ogs.  som  0genavn  p.  Tjenestemsend  i  Praesidentskabet 
Madras.  Jvf  Ducks  (i  Tillaeg)  &  Quihis! 

mully  ['muli].     Se  mulley! 

nntlniiil  ['mAlmAl]  hind.     Se  mull-muslin ! 

Mulmntine  ['mAlmjutain]  mulmutinsk;  „  laws.  Mul- 
mutius  [mAl'mju  Jiasj.  En  britisk  Sagnkonge.  Se 
Shakespeares  Cymbeline  III.  I.  (469  T.) 

Malock  ['mju  lok].  Is.  Miss  (Dinah  Maria)  ~,  senere 
Mrs.  Craik,  eng.  Forfatteiinde  t  1887. 

Mulready  ['mAl'redi].  Is.  William  .,  britisk  Maler  t 
1863;  a  ~  (envelope),  en  Brevkonvolut  som  fordum 
brugtes  i  det  auglo-indiske  Postvaesen.  Dennes  Ud- 
skriftside  havde  Mulready  prydet  m.  en  Tegning,  som 
kom  t  at  omslntte  Adressen. 

mulse  [mAls]  Vinmj0d,  Honningvin  c. 

mulsh  [mAl/]      Se  mulch! 

Multan  [muTta-n]     En  By  i  Afghanistan. 

multangular  [mAl'tangJMla]  mangekautet  [polygonal]. 

mul  tee  ['multi']  si  meget;  _  kertiver  meget  slet.  I 
Beriderslang.  It.  molto  cattivo. 

multi  [niAlti],  I  Smstgg.  mange.  multlcarinate 
[  'karinet]  mangek01et,  i  Konkyliologi.  multifarious 
[  'fa3  Ties]  mangfoldig(e),  mangehaande,  af  forskellige 
Slags;  as  soon  as  he  can  wind  up  his . .  [ogs  vidt 
10ftige]  concerns,  mnltifld  ['mAltind]  mangek!0vet. 
multiflorous  [mAlti'fla  ras]  mangeblomstret.  multilateral 
[-'lataral]  mangesidet,  mangesidig  mnltiloeular  [-'la 
kjwla]  mangerummet.  multimillionaire  [-'milja'naa'a] 
Mangemillionaer.  multinomial  [-'noumi9l]  mangenavnet 
\  [multinominal] ;  mat  mangel ed(d,et;  s  Multinom, 
Polynom  n,  mangeled(d)et  Sterrelse  c;  t'o  return  to  the 
_  young  man.  DEsterre  Keeling,  The  Professor's 
Wooing  22  T.  multinominal  [-'naminal]  mangenavnet. 
multiparous  [niAl'tiparas]  mangef0dende.  multipartite 
[mAlti'pa9tait,  mAl'tipa9tait]  mangedelt.  multiped 
['mAltiped]  mangefodet  (Insekt  n)  multiple  ['mAltiplj 
mangfoldig(e),  mangefold;  s  Mangefold,  ogs.* 
Multiplum;  sc  ogs  Autal,  Tal,  Kvautum  n,  St0rrelse  c. 

Jvf  L.  C.  M.! poinding  jur   dobbelt   Udpantning   c 

[double  distress];  raise  an  action  of  ~.  multiplex 
['uiAltipli  ks]  mangfoldigte)  [multiple].  multipliable 
['niAltiplaiabl]  flerdoblelig,  &c;  mat  multiplikabel 
[med  by},  multiplicand  ['mAltiplikand]  mat  Miiltipli- 
kand  c  multiplication  ['mAltipli'kfiJan]  Mangfoldig- 
g0relse,  Flerdobling,  *ogs.  Forflerelse;  mat  Gang- 
ning,  ogs*  Multiplikation  c;  the  -  [ogs.  Formerelsen] 
of  the  human  species  by  natural  generation;  the  ~ 
table  Multiplikati«»n«tabellen  multiplicative  ['mAltipli 
kativ]  mangtoldigg0rende,  *ogs.  forflerende  multipli- 
cerende  multiplicity  [mAlti'plisiti]  Mangfoldighed  c. 
Ogs  cone;  a  ~  of  gods,  objects,  roads,  thoughts;  he  has 


hate;  [o«]  so;  [ai]  I;  [au]  owt;  [S]  the;  [}>]  thin;  [/]  she;  [3]  measure,  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv    vaklende  med  fa]. 


mill 


720 


mum 


cured  a  -  of  headaches;  among  the  -  of  roads,  mul- 
tiplier ['mAltiplaia]  Flerdobler,  *ogs.  Forflerer;  For- 
merer;  mat  &  phys  Multiplikator;  f  Guldmager,  Alky- 
mist  c  [alchymistj.  multiply  ['mAltiplai]  vt  mangfoldig- 
gere,  flerdoble,  *ogs.  forflere;  formere.  mat  gange,  ogs.* 
mnltiplictre  [med  by,  into];  constantly  engaged  in  his 
own  plied  [mangfoldige]  affairs;  -ing  lens,  multiply 
vi  formere  sig;  vok«*e,  have  Fremgang;  when  men  began 
to  .  on  the  face  of  the  earth;  the  word  of  God  grew 
and  .plied.  mulllHerial  [mAlti'siarial]  %  mangeradet. 
multifttriate  [-'straiet]  mange-furet,  -riflet.  miiltltubnlar 
f.'tju-bjuU]  mangereret;  -  boiler  dmp  Mangererskedel. 
multitude  ['mAltitju  d]  Mangfoldighed,  (stor)  Maengde, 
F  Manse  c.  Jvf  caviar,  fill!  the  .,  is.  den  store 
Msengde,  Maengden,  den  store  Hob,  Hoben;  shall  hide 
a  -  of  sins,  Synders  Maugfoldighed ;  are  found  in  ~s 
[i  Maengde,  i  Masse(r)]  on  the  seashore;  noun  of  ~ 
Mfengdeord  n.  multitudinous  [mAlti'tju'dinas]  mang- 
foldig,  mnngfoldige;  the  .  sea,  tongue:  ~  flaring  and 
flickering  tongues  of  emerald  and  violet  fire,  multi- 
talre  ['mAltivalv]  maugeskallet  (Dyr  n>;  -«,  isser: 
maDgeskallede.  multlvalvul»r  [mAlti'valvjula]  mange- 
Bkallet.  multiviouR  [mAl'tiviasl  f  &  joe  mangevejet; 
they  seised  their  hats  and  dispersed,  .,  (ad)  mange 
Veje.  Be s ant  &  Rice,  Shepherds  All  and  Maidens 
Fair,  multirocal  [niAl'tivok],  'mAlti'vouklJ  mangetydig, 
an  ambiguous  or  .  word. 

multoca  [mAl'touka]  Lovbog  c.    I  Tyrkiet. 

inultiim  j  'niAltain]  Udtrsek  n  af  Kvassia  og  Lakrits. 
Som  01forfalskning. 

multure  ['mAlt/a]  Maling  c,  af  Korn  [grinding]; 
Mellegods  n,  *ngs.  Maeld;  sc  Malelen  c,  Malepenge  pi. 

Mulraoey  fmAl've'ni;  -'va-nij.  En  af  Personerne  i 
Kiplings  Soldiers  Three. 

muly  ['mulij  amr  kullet,  *kollet;  -  cattle,  cow. 

mum  [mam]  F  Frue  c  [madam];  yes,  J.  mum  [mAm] 
F  tavs  (*taus),  stille;  be  (or  keep)  ,  tie,  tie  stille; 
holde  Tand  f  Tunge,  F  holde  tset;  .'s  the  word! 
Tand  f.  Tunge!  ikke  mine  Ord  igen!;  tys!  ogs.*  hys! 
sit  quite  ~  hverken  sige  Bu  eller  Bae,  ogs  *  sidde  som 
ban  Ac  hverken  havde  Mund  eller  Maele;  as  _  as  mice 
(som  tier)  bomstille,  stille  som  Mus,  *ogs.  kurrende 
(el.  musende)  stille.  mam  [num]  int  tys!  ogs*  hys! 
mam  [mAm]  Mumrae  c,  Slags  staerkt  01;  Brunswick  -. 

mumble  ['uiAmblj  in  mumle;  gumle,  F*  °£8  maule. 
mumble  vt  mumle,  fremmumle  [Benner  prayers] 
gumle  (F*  niaule)  paa  [et  Ben  a  bone];  as  they  lazily 
_o*  the  bones  of  the  dead;  he  and  1  sat  mumbling 
confidences  [og  vekslede  mumlende  Tilstaael.ser  (*Be- 
troelser)]  in  the  inner  room;  ~d  [muuilende,  fremmum- 
lede]  prayers,  mumble  ['niAmbl]  Mnmlen  c;  with 
many  .8  [inegeu  Mnmlen]  and  grumbles  at  his 
daughter's  want  of  foresight.  C  Doyle,  The  Doings 
of  Raffles  Haw  (Heinemann  &  Bil.)  7;  -.news  Ny- 
hedspose;  Sladderhank  c.  Sh;  --p<-g  bl.  Zigeunere  sp 
•  Paelebidninkr»  c,  en  Leg  hvorved  en  i  Jordeu  ned- 
faestet  Psel  skal  rykkes  op  m  Taenderne.  mumbler 
i'nnAinblf)]  Mumler  c.  mumbllngly  [-blirjli]  ad  mum- 
lende. 

Muinbo-Jumbo  ['mAmbouldgAinbou]  Mumbo-Jumbo  c, 
en  Gud  (. . .  Bussernand)  hos  nogle  Negerfolk  &  om 
enhver  mystisk  Genstand  f.  folkeligt  Afguderi.  Jvf 
Dukduk!  H)kuspokus,  Markskrigeri  n;  (meaiugsles) 
Jargon  c. 

niumcliani-o  ['mAmtJa  us]  p  Tavshed,  *Taushed;  f 
Mum-'hanoe  c,  et  gamraelt  Terningspil :  hvorved  Tttis- 
hed  kraevedes;  prov  En  der  hverken  har  Mund 


eller  Maele,  Tosse,  Maaber  c;  play  -.  mumcliance  p 
stille,  tavs  (*taus).  Som  int  Tand  f.  Tnnge!;  tys!  ogs.* 
hys!  sit  -.  Se  mum!  a  prudent  youth  tvill  just  hold 
his  tongue,  -  [tie,  tie  bomstille],  and  swim  with  the 
stream  Kings  ley,  Westw.  Ho!  I  236. 

MII  in  ford  ['mAmfad];  _  bean  ty  almindelig  Windsor- 
b0nne. 

mumglAR*  ['mAmgla's]  Pasglas,  hejt  Glas  som  v.  Ringe 
er  afdelt  i  flere  Rum  t.  et  vist  Maal. 

mu  mm  [mAm]  vi  gaa  maskeret  (el.  i  Forklsedning); 
,ing  and  masking  (Fester  pi  med,  OptogpZ  med)  For- 
klaedniug  og  Maskering  c,  Maskerader  pi,  git  Mumme- 
spil  n  &  pi. 

mumma-cliog  ['inAmat/ag].     Se  mummy-chog! 

mummer  ['mAma]  maskeret  (Person),  Maske;  git  si 
rejsende  Skuespiller  el.  Artist;  prov  optraedende  c  ved 
Juleforestilling.  mummery  ['mAmari]  Maskerade  c, 
Narrespil,  Mummespil  n,  fig  Komedie,  Forstillelse  c; 
this  frigid  -,  ogs  denne  kolde  Ordbram. 

miimmickcr  ['mAmike]  \  D  Mimiker  c  [mimic]. 

mummification  [mAmifi'ke'JVMi]  Mumisation,  Munii- 
ficering,  Mumiflkation  c,  Balsamering  (og  T0rring;. 
mum  mi  form  ['mAmifa9m]  mumieagtig.  mummify  ['mA- 
mifai]  vt  mumificere,  balsamere  (og  t0rre). 

mumming  |'niAinii]|.    Se  u.  mumm! 

Mu  in  mius  (  'niAiiii.ts,  s. 

mummy  ['mAmi]  egl  Voks  n;  Mumie  c;  Mumiegummi 
c  A  n.  Stags  Podevoks  n;  beat  to  a  ~  F  slaa  sender 
og  saramen,  skamslaa,  pulverisere,  slaa  til  Krebling, 
joe  slaa  t.  Pensionist,  *ogs.  gj0re  Mel  af,  rundjule. 
mummy  ['mAmi]  vt  mumisere,  muraificere,  balsumere 
(og  t0rre).  Jvf  Apis!  mummied  animals. 

mummy-chog  ['mAmit/aur]  /  Mummychog  c,  en  lille 
(*liden)  Fisk  af  Karpeslaegten. 

mummy  cloth  Miiinie-KUedo,  -Dug;  —  wheat  «  Mumie- 
hvede»  l. 

mump  [mAmp]  vi  mumle;  klap.e  m.  Taenderne;  vise 
Taender,  *ogs  glise,  som  en  Abe;  vrsenge,  skaere  An 
sigter,  grimassere  (*grimasere);  si  gaa  og  tigge  [ogs  go 
.ing};  bl.  Haandvaerkere  :  faegte,  *ogs.  slaa  Faegt  [beg 
his  way];  prov  snylte  [sponge];  prov  vmnte,  ogs.* 
vaere  i  slot  Hum0r.  Jvf  mumps!  she  is  a  bad  hand 
at  ~ing  t.  at  tigge  duer  him  ikke;  .ing  day  anden 
Juledug,  i  Lincolnshire  [boxing  day],  mump  [niAmp] 
vt  gnave  paa,  (smaa)hi.ie  i,  *ogs  gnavle,  som  Egern 
(*Ekorn),  gumle  (F*  ogs.  maule)  paa  [mumble];  mumle, 
mumle  om,  si  overliste,  pudse,  lure;  bedrage  [for  of]; 
si  tigge  (el.  betle)  i  (el  paa.  hos>;  prov  st0de  til,  slaa 
(til);  -  the  shops  tigge  i  Butikerne.  mumper  ['mAmpa] 
si  Tigger,  Betler;  Omstrejfer,  «Rejsende»;  Indsamler  (af 
Bidrag,  v.  Hejtider),  Gratulant  c  {collector  of  holiday 
tribute].  JvfMarryat,  Japhet  LXVI12  310  311  T! 
mumping  ['mAmpirj]  si  Udhytie  n  at'  Betleri,  (detj  sam- 
meubetlede;  -  day.  Se  Art.  mump!  mumpish  ['mAm- 
pi/]  tung;  knarvorn,  vrauten,  ogs.*  i  slet  Hum0r, 
*graetten  trist,  foitrykt  feel.,  mumps  [mAmps]  •  the 
~  Knarvoruhed  c,  ogs.*  slet  Hum0r  n,  Graavejrstem- 
ning  c,  Graavejr  n,  *Gr83ttenhed  c  [the  dumps,  the 
miserablesj;  path  Famvsyge,  *is  Kusma,  prov*  Kind- 
laske  c:  Parotitis  epidemica  s.  polymorpha.  mumps 
[mAmps]  prov  ina-ikerede,  Masker,  &c  [mummers]. 
inuN  ['mAmpsiuias]  :  1  am  not  going  to  change 


1  muininy-nrli'-at.  Af  one  time  it  was  believed  that 
the  grains  of  wheat  found  in  Egyptian  graves  were 
capable  of  growth!  hence  the  name  M.  W.  —  The 
Globe  Encyclopedia. 


[&  i-  u-]  osv.  lauge  som  i  far,  feel,  fool,  ['ba]  Trykstavelse,  [aj  hot.  [a]  fall;  [&]  hot;  [A]  hut;  [a]  hurt;  [a]  inner; 


mum 


721 


mur 


my  old  ~  for  your  new  sumpsimus,  i  Sp0g:  jeg  skal 
ikke  have  noget  af  de  ny  Moder,  af  det  ny  Vsesen. 
mumpus  ['mAmpas]  si  Udbytte  n  af  Betleri  [mumping]. 

mun  [mAn]  v  prov  maatte  [be  obliged];  maa  [is 
obliged,  must],  mun  [nun]  prov  &  sc  Mand  [man]. 
Provinsielt  ogs.  som  pron  f.  he,  him,  it,  they,  them. 
F.  Eks.  i  Westward-Ho  I  97.  98.  98.  145.  145.  Mun 
[mAn].  Forkortet  f.  Edmund.  Mun  [mAn]  f  «Mun», 
natlig  Rolighedsforstyrrer,  Nattesvsermer  c,  i  XVII 
Aarh  ;  the  ~s  and  Tityre  Tus  had  given  place  to  the 
Hectors.,.  Se  Macaulay,  History  I  III  355  T! 
mun  [mAn]  prov  raadden. 

Muncerian  [mAn'siarian]  theol  Miinzerianer  c. 

munch  [mAn/]  vt  p  gumle  (paa),  *ogs.  mumle  (p* 
maule)  paa;  vi  mimre,  ogs.*  gumle,  tygge,  *ogs.  mumle 
P*  maule;  he  ~es  his  dirty  bit  of  bread, 

Muuchausen  [mAn'tJa'sn]  Miinchhausen. 

muncher  ['mABja]  Mimrer,  ogs.*  Gumler,  *ogs.  Mum- 
ler  c. 

mundane  ['mAnde^n]  Verdens-;  verdslig,  jordisk;  _ 
affairs,  passions,  thoughts;  the  ash  Yggdrasil,  that 
huge  ~  tree,  Verdenstrse. 

Mundella  [mAn'dela].  Is.  Anthony  John  ~  eng.  Stats- 
mand  f.  1825,  Ophavsmanden  til  the  ~  (or  Nottingham) 
system  Mundellas  System  af  1860 :  en  Forligskommission 
(board  of  conciliation  and  arbitration)  i  Stridssp0rgs- 
maal  mellem  Arbejdsgivere  og  Arbejdere. 

mundic  ['mAndik]  Jsernkis  c,  i  Cornwall  [iron  pyrites], 

mnndil  ['mAndil]  Pragtturban  c. 

munds  [mAndz]  R  Kseft  c  [muns]. 

mundul  ['mAndal]  hind  Byforstander,  Landsbys  Over- 
ate c,  i  Bengalen.  Ogs.  pradhan.  Jvf  potail! 

mnndnngus  [mAn'dAngas]  git  p  simpel  Tobak,  *\ 
Bondepaul;  Polak,  Rest,  *ogs.  Lensmand  c,  i  Pibe  [topper], 

muugarly  ['mArjgali]  si  Mad  c;  _  casa  Bagerbutik  c. 

imiiig-corn  ['mAnka^n]  agr  Blandkorn  [mangcorn]. 

mnnge  [mAndg]  vi  prov  &  si  mimre,  &c  [munch]; 
mumle;  klynke  [whine];  tigge;  I  sold  small  articles  of 
Tunbridge  ware,  perfumery  etc,  and  by  'munging' 
(begging)  over  them  . . ,  got  a  better  living.  Hoppe. 

mun  go  ['mAngou]  finere  Shoddy  c;  Affaldsgarn  n  /"- 
shoddy].  Jvf  devil's  dust!  Mungo  ['mAngou].  Et  Mands- 
navn. 

mungofa  [mAn'goufa] :  -  tortoise  kanadisk  Jordmus, 
Goffer  c  [gopher]. 

mungoos  ['mAngu(')s]  soo  Mungo  c:  Herpestes  Java- 
nicus. 

Munich  ['mju'nik]  Miinchen  n.  Som  a  Miinchener-. 
Munlcher  ['mju'nika]  Miinchener  c. 

municipal  [mju'nisipl]  municipal,  By-,  Stads-,  kom- 
munal  [local];  Rigs-,  Stats-;  _  privileges,  is.  Byprivile- 
gier;  _  tax,  is.  Octroi  c;  ~  town  By,  Stad,  K0bstad. 
municipality  [mjunisi'paliti]  Municipalitet,  Byterrito- 
rlum  n,  By,  Kommune  c;  the  hospital  is  supported 
principally  by  the  Crown  and  the  ~,  Byen,  Kommunen. 

munificence  [mju'nifisans]  Gavmildhed,  Rundhaandet- 
hed  c.  Jvf  develop!  all  the  virtues  of  liberality  and 
_.  munificent  [-sant]  gavmild,  rundhaandet. 

muniment  ['mju'nimant]  Forsvar  git;  Forsvarsmiddel, 
Vsern  git;  fast  Sted  git  [stronghold];  Hjaslpemiddel  n, 
St0tte  c  git  [assistance];  git  jur  Dokument,  Papir  n, 
Bevislighed  c;  -  house  or  room  Arkiv  n  munition 
[mju'ni/an]  Krigsforraad  pl\  Ammunition  c;  -  ships. 

munjeet  [mAn'dgrt]  $  hind  Munjistarod,  Mxmjeet, 
Manjit,  ostindisk  Krap  c. 

Munkacs  ['mirrjka-tj:  s.     Muukats  [-ka'ts]  s. 

munlee  ['mAnli']  Penge  pi.    I  Pidgin. 


munnion  ['mAnjan]  s  &  v.    Se  mullion! 

Munro  [mAn'rou]  s.    Se  Monroe! 

muns  [mAnz]  p  Kaeft,  Trut,  *ogs.  Tryte  c  [mouth 
and  chaps];  put  them  in  your  _/ 

munshock  ['mAn/ak]  ^»  prov  Tytte(*Ty te)baer  n :  Vac- 
cinium  vitis  idcea. 

munsiff  ['munsif].    Se  moonsiffl 

muntin(g)  ['mAntin,  -irj]  arch  Opstander  c,  i  D0r, 
mellem  Fyldingerne.  Jvf  montant! 

mnntjac  ['mAntdgak]  zoo  Kidang,  Muntjakhjort  c: 
Prox  Muntjac,  Cervulus  vaginalis. 

Mnntz  [mAnts];  „  metal  &  Muntzmetal,  Slags  Messing 
t.  Bolter  og  t.  Forhudning. 

muraena  [mju'ri'na]  Jf  Mursene  c:  Gymnothorax 
murcena. 

mural  ['mjuaral]  Mur-;  lodret,  stejl  [Styrtning  pre- 
cipice]; ~  circle  Muralkvadrant  c;  -  crown  Murkrone, 
i  romerske  antiq;  ~  painting. 

Mnrat  ['mjuarat,  fr.]  s. 

Murchison  ['ma'kisan,  'ma't/isan].  Is.  Sir  Roderick 
Impey  ~,  eng.  Geograf  &  Geoguost  f  1871;  Sir  Roderic 
~  saw  him  working  in  the  Ural  mines.  Th.,  Book  of 
Snobs  I.  Murchisons  Bog  Russia  and  the  Ural  Moun- 
tains var  nys  udkommet,  da  Thackeray  skrev. 

murder  ['ma 'da]  Mord  n  [paa  of];  ~  in  the  second 
degree  Drab  n;  the  ~  of  the  innocents  Barnemordet  i 
Betlehem;  _  of  innocents  Massehenlaeggelse  c,  af  Lov- 
forslag;  _  will  out  Mord  kan  ej  d01ges,  Blod  vil  frem; 
Bedrag  kommer  igen;  the  ~  is  out,  isser:  Hemmelig- 
heden  er  kommet  f.  Dagen;  nu  er  det  sagt;  thou  shalt 
do  no  ~!  du  skal  ikke  slaa  ihjel!  murder  vt  myrde; 
fig  isser:  forkludre;  J^  massakrere  [exterminate];  _ 
characters  myrde  Folks  gode  Navn  og  Rygte;  ~  a  tune; 

case  Mordsag.  murderer  ['ma'dara]  Morder  c. 

murderess  ['ma  dares]  Morderske  c.  murderous  ['ma'- 
daras]  morderisk;  a  „  fire. 

Murdoch  ['ma'dak,  sc  -dx].  Is.  nsevnes  „  of  Alpine, 
Red  _,  en  Person  i  Scotts  Lady  of  the  Lake,  Fitz- 
James's  trolase  F0rer,  der  falder  f.  Sakserens  Svserd. 
Canto  IV  (7  &  26).  Murdstone  ['ma'dstan]  s. 

Mure  [mjua].  Is.  William  ~  (of  Cadwell),  britisk 
Forfatter  f  1860.  mure  [mjua]  vt  mure  \;  indemure 
[immure];  fig  ogs.  indestsenge;  they  had  . . .  neither 
ditches  nor  ~d  escarps.  The  Daily  News  »8/ia  1877;  ~ 
up  indemure;  tilmure;  be  ~d  up  [is.  kukkelure]  in 
prison;  not  a  little  tired  of  being  ~d  up  in  a  cottage. 
mure  [mjua]  sc.  Se  moor,  muir! 

mnrenger  ['mjuartndga]  f  Murinspekt0r,  Voldmester  c. 

murerk  [?]  si  Husfrue,  Kone  c  i  et  Hus. 

Muret  [fr.]  bl.  a.  Muret  n,  en  By  i  Frankrig;  the 
battle  of  .. 

mnrex  f'mjuareks]  Pigsnekke  c.  murexide  [mju'rek- 
s(a)id]  chem  Mureksid  n,  Purpursyrens  Ammoniumsalt. 

Murfreesborough  ['ma'frizbara].    En  By  i  Staten  Ten- 


murgeon  ['ma'dganj  sc  Mumlen  c  [murmur];  pi 
Grimasser,  *Grimaser;  girn  and  laugh,  and  mak  ~s. 

muriate  ['mjuariet]  chem  saltsur  Forbindelse  c,  salt- 
surt  Salt  n;  -of  lime  (silver)  kalksur  Kalk  (kalksurt 
S01v).  muriatic  [mjuari'atik]  saltsur;  _  acid  Saltsyre. 

mnricate  ['mjuariket]  med  Spidser,  tornet,  pigget. 
mnrlcated  [-keHid].  Se  muricatel  concrete  with  chalk, 
.  with  [hvori  er  indsat]  flint. 

Muriel  ['mjuarial]  s. 

muriform  ['mjuarifa<9m]  ^  mur-formig,  -agtig,  i  regel- 
msessige  Skifter;  a  -  variety  of  cellular  tissue. 

mnrine  ['injuarin]  museagtig,  Muse-. 


hate;  [ou]  so;  [ai]  I;  [auj  ot*t;  [S]  the;  [>]  thin;  [/]  she;  [g]  measure;  [n]  sin^;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 

46 


mur 


722 


mus 


••riosnlphnrle  [mjueriosAl'fjuarik]  chem  salt-  og 
svovlsur. 

murk  fma'k]  Aflfald,  Kvas  n,  (udpressede)  Skaller  pi 
[marc]. 

murk 7  ['ma'ki]  m0rk,  skummel ;  the  sky  was  one  of 
uniform  -  solemn  grey;  deep  beneath  the  ~  water. 

•mi-lilts  ['ma-linz]  $  *Bladtare,  Butare  c:  Alaria 
esculent  a  [badderlock*]. 

mnrloch  ['ma'lak]  sc  Haaunge  c  [young  piked 
dogfish]. 

Murman  ['ma'man  ?]  Murman  n. 

mnrmnr  ['ma'ma]  Mumlen;  Susen,  *ogs.  Dur  c,  Sus 
c  A  n;  Knur  n,  Knurren,  Murren  c;  without  a  ~  uden 
at  kny,  uden  Knur,  P  uden  at  mukke.  murmur 
['ma'ma]  vi  mumle  [om  of];  suse,  *ogs.  dure,  sulre; 
suse;  af  Misforn0jelse  &C:  knurre  [over  at],  murre;  the 
waters  -ed  of  their  names,  mnrmnr  vt  mumle,  frem- 
mumle.  Ogs.  „  out;  a  low,  ~ed  [mumlende]  conversa- 
tion, mnrmnrer  ['ma'mara]  is.  En  der  knurrer,  Mis- 
forn0jet,  Malkontent  c.  murmuring  [-rirj]  is.  Knurren, 
Murren  c.  Jvf  license!  murmuringly  ad  knurrende. 
murmurous  [-ras]  ledsaget  af  Knurren;  som  vaekker 
Knurren  (el.  Klage,  Misforn0jelse,  Misn0je),  misneje- 
vaekkeude,  upopulser;  knurrende. 

Murphy  ['ma'fi].  Et  irsk  Egennavn.  Mnrphy  ['ma'fi] 
p  Morfeus;  in  the  arms  of  ~.  murphy  f'ma'fl]  ir  p 
Kartoffel,  *Potet  c. 

murrain  ['mArin]  Kreaturpest  c;  red  _  Blodajle  c; 
~  take  him!  a  -  upon  him!  (saa)  gid  ban  faa  den 
slemme  Sygei  murrain  pestsyg.  murrained  ['mArind] 
pestsyg,  syg;  _  sheep.  Ouida,  Iddlia  295. 

Hurray  ['mAri,  -re1].  Is.  John  ,,  en  bekendt  Lon- 
don erforlsegger  f  1843,  og  Dr.  J.  A.  H.  .,  Leksikograf 
v.  1900.  Jvf  ogs.  Lindley  -/  thou  printest  all  and 
sellest  some,  My  ~!  Byron. 

murre  [ma-]  f  &  prov  Alke  [auk];  langnsebbet  Tejste, 
*Lomvie  c  [guittemot]. 

Mnrree  ['mAri'].    Se  Marri! 

mnrrey  ['mAri]  git  M0rk(e)r0dt  n,  Morbaerfarve  c. 

Murrhine  ['niAr(a)in]  murrhinsk,  af  Murrha  el.  Flus- 
spat;  .  vases. 

murrion  ['mArian].    Se  morion! 

murry  ['mAii]  jf  Mursene  c  [murcena]. 

murza  ['ma-zo]  (arvelig)  Adel  c,  hos  Tatarerne. 

mus  [mAs]  zoo  Mus  c. 

musa  ['mju-za]  $  Musa,  Pisang  c.  nmsaceous  [mju- 
•ze'/as] :  „  plants  Musaceer. 

Musffius  [mju'si'as]  «. 

musalchee  [mu'salt/i]  hind  Fakkelbeerer  c  [torch 
bearer]. 

mnsang  [m(j)u'san,  -  'sa-q]  eoo  Musang  c  (en  Slsegt- 
ning  af  Palmemaaren) :  Paradoxurus  musanga. 

musar  ['mju'sa]  git  ^  Saekkepiber,  Musettespiller  c. 

Musarabic  [muza'rabik]  mozarabisk.    Se  Musarabict 

muwa  ['mAska]  ent  Flue  c.    I  pi  muscce  ['mAsi']. 

mnsoadel  ['mAskadelj  Muskateller-Drue;  -Psere;  -Vin, 
Muskatvin  c.  muscadine  ['niAskadin,  -dainj.  Se 
muscadel!  -  pear. 

muscardine  ['mASka*3d(a)in]  Svamp,  *Sop  c,  paa 
Silkeorme. 

muHcari  [mAs'kse^rai]  ^  Druehyacint  c. 

mnHcarine  ['mAskarin;  mAS'kse  »rin]  Muskarin  n  &  c, 
Gift  i  Fluesvamp  (*-sop). 

Muscat  [mAs'kat]  Maskat  n;  the  imaum  of  _.  muscat 
['mAskat],  muscatel  ['mAskatel].  Se  muscadel! 

mnschelkalk  ['mu/alkalk,  -ka-lk]  geol   Muslingkalk  c 

mnscl  ['mAsai]  ^  Mosser,  *Moser  [mosses]. 


muscicapid  [mAsi'kapid]  >  Fluesnapper  c. 

mnscite  ['mAsait]  Muscit  c,  forstenet  Mos  n  (*Mose  c). 

muscle  ['mAsl]  anat  Muskel  c.  Se  mussel!  she  did 
not  change  (or  move)  a  ~,  fortrak  (el.  r0rte)  ikke  en 
Muskel  (el.  Mine);  without  the  change  of  a  ~,  without 
changing  a  _  (of  his  features);  — grinder  [-grainda] 
gymn  Albusving  n;  a  (or  the)  ~  p  Muskelen.  muscling 
mAslirj]  \  Muskulatur  c,  i  de  sk0nne  Kunster;  must 
have  good  -. 

u scold  ['mAskoid]  ^  mosagtig  (Plante  c).   muscology 
roA'skaladgi]  Mos(*Mose)lsere,  Muskologi  c. 

mnscoTado  [mAsko've^o",  -va--]  Muskovade  c,  Raa- 
sukker,  uramneret  Sukker  n. 

Muscofia  [mA'skouvja]  t  Moskovien  n.  Muscotite 
['mAskovait]  Moskovit  c.  muscofite  min  Glimmer  e 
[mica].  Muscovy  ['mAskovl]  Moskovien,  Rusland  n;  - 
duck  Moskusand,  tyrkisk  And :  Anas  moschata;  ~  glass 
Glimmer  c,  Marienglas  n;  _  leather  Ruslseder  n,  Jufter 
pi  [Russia  leather]. 

muscular  ['mAskjwla]  Muskel-;  muskul0s,  muskelstaerk, 
*ogs.  muskelf0r;  „  fibre,  motion,  strength;  a  -  arm, 
body;  ~  Christianity  livsfrisk  og  frejdig  Kristendom: 
der  modig  optager  Livskampen.  muscularity  [mAskjw- 
•lariti]  Muskelstyrke,  *ogs.  Muskelf0rhed  c. 

musculine  ['mAskjwlin]  chem  Muskulin,  Muskelstof  n. 

muscnlite  ['mAskjwlait]  Muskulit,  forstenet  Musling  c. 

imisculocutaneous  [mAskJMlokju'te'njas]  anat  som 
h0rer  t.  Muskier  og  Hud,  muskulokutan :  om  Nerver 
som  afgiver  motoriske  Grene  t.  Musklerne,  men  ender 
i  Huden  som  F01enerver. 

muse  ['mju-z]  myth  Muse  c;  fatigue  [pine]  his  .. 
muse  [mju'z]  Aabning  c  (i  Gserde),  Hul,  Smutbul,  p* 
Krybind  n.  Jvf  muset!  find  a  hare  without  a  ~! 
muse  [mju'z]  Grublen,  p*  Fundering  c;  be  in  a  ~ 
sidde  (.  .  .  gaa,  staa)  i  Tanker,  muse  [mju-z]  vi  studere 
[paa  on,  over],  gruble,  grunde,  taenke,  p*  fundere 
[over,  paa  on,  over],  sidde  (.  .  .  gaa,  staa)  i  Tanker; 
vaere  aandsfravserende.  Jvf  3.  get!  he  ~s,  som  Ind- 
skud :  grander  nan,  siger  ban  grundende  (el.  hen  for 
sig);  as  I  walked  musing,  gik  i  mine  egne  Tanker; 
~  aloud  tsenke  b0jt;  -  over  this  circumstance. 

museless  ['mju  zles]  uden  Sans  for  Poesi,  poesi!0s. 

museographist  [mju  zi'&grafist]  Museograf  c,  En  der 
klassificerer  eller  katalogiserer  et  Museum. 

muser  ['mju'za]  Grubler,  grundende;  Dr0mmer;  aands- 
fravserende Mand  c. 

mu fees- stank  ['mju'ziz  starjk]  Musernes  Dam  c  [. . . pond, 
pool];  I  never  drank  the  ~,  Castalia's  burn,  an'  a 
that.  Burns,  The  Jolly  Beggars. 

muset  ['mju-zet]  Aabning  c,  Smuthul  n.  Se  muse! 
Ogs.  musit;  the  many  ~s  through  the  which  he  goes . . 
Sh.,  Venus  and  Adonis  683. 

musette  [mju'zet]  <£  Musette  c,  isaer  om  en  mindre 
Saekkepibe  og  om  en  Dans  f.  dette  Instrument. 

museum  [mju'zi'am]  Museum  n;  a  walking  ~. 

Mnsgo  ['mAzgou  ?]  Musgo  n,  et  Negerrige  i  Sudan. 
Mnsgrare  ['mAzgre'v,  -grav].  Is.  W.  ~,  eng.  Laege  & 
Arkaeolog;  Little  „,  den  unge  Mand  i  en  gammel 
Folkevisestump . 

mush  [mA/]  p  Paraply  c.  Forkortet  af  mushroom. 
mush  [mAj]  vt  musere,  pryde  v.  Stempeltrykning  i 
Kanterne.  mush  [niA/]  prov  Mos  c,  ogs.*  Gred,  Kom- 
pot  c;  prov  Fejeskarn,  *ogs.  S0pl  n;  amr  (Majs)gr0d  c. 

mnsha  ['noA/a]  ir  min  Ven  (*Vennen  min).  *ogs.  kjaare 
Dem  [darling]. 

mush-and-mllk  amr  Gr0d  og  Mselk.  Som  Adj.  flov 
(*flau),  slap,  Maelkepaps-.  Jvf  fantods!  mushed  [mA/t] 


(a-  i-  n-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [(ba]  Trykstavelse;  [&]  hot;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  hut;  [a-]  bwrt;  [aj  inner; 


mus 


723 


mus 


prov  forkuet,  fortrykt ;  a  poor  ~  creature.  G.  Eliot, 
Silas  Marner.  mushfaker  ['mA/feika]  p  Paraply-Doktor, 
•Reparat0r  c.  mushing  pmAjirj]  Musering  c.  Jvf  vt 
mush ! 

mushkodasa  [?]  Skovhens  pi,  *Barfugl  c  [grouse]. 
Indiansk. 

mushroom  ['mA/ru'in]  Svamp,  Paddehat,  *is.  Sop: 
Fungus;  Champignon,  *ogs.  Sop,  t.  at  spise;  F  Para- 
ply  [mush];  fig  Paddehat,  Parvenu,  *ogs.  Opkomling  c 
[upstart].  Som  Adj.  svampagtig,  *is.  sopagtig.  Som  vi 
art  platte  ud  (som  en  Svamp..  .)*;  ..anchor  Paraply- 

anker; ketchup; sinker  Paddehatanker  n,  i  Tor- 

pedovsesen; spawn  Champignonfr0  n  coll. 

music  ['mju-zik]  Musik  c;  Musikalier,  Noder  pi.  Jvf 
dull,  ear,  magic!  face  the  _  F  amr  tage  fat  (p.  noget 
ubehageligt,  p.  noget  vanskeligt),  spytte  i  Naeverne, 
frejdig  bide  i  det  sure  Mble;  holde  Stand;  we  had 
some  ~  der  blev  musiceret;  make  (or  perform,  play)  . 
musicere,  spille  vi;  ~  performed  during  dinner  Taffel- 
musik;  the  beefeaters  who  played  the  ~  [musicerede, 
spillede]  outside,  came  in...;  be  at  -  (sidde  og)  spille; 
fondness  (portfolio)  of  ~  Musikalskhed  (Nodemappe); 
to  the  -  [under  Musik]  of  fiddles  and  banjoes;  set 
verses  to  .  ssette  et  Digt  i  Musik,  ssette  Musik  til  et 
Digt;  sing  verses  to  the  _  [til  Tonerne]  of  his  lyre; 
play  without  ~,  uden  Noder.  musical  ['mju'zikl]  musi- 
kalsk.  Jvf  composer!  ~  box  Spilledaase;  -  chairs  sp 
•musikalske  Stole »,  en  Selskabsleg,  nogenlunde  sva- 
rende  t.  «at  bytte  Ssede»2;  -  clock  Ur  med  Spillevaerk; 
_  glasses  Glasharmonika8  n;  Mabel  [is  ~;  make  the 
decks  .  with  [lade  Daekkene  genlyde  af]  piping  to 
dinner,  musical  p  musikalsk  Underholdning,  Musik - 
soir6e  c.  musicjbook  Nodebog;  — box  Spilledaase, 
*undert.  Sangdaase;  f  Lirekasse  c  [barrel  organ]; 
..desk  Nodepult;  —hall  Variete,  (musikalsk)  Knejpe, 
Cafe-chantant,  Sangerbule  c,  Koncertlokale  af  lavere 
Rang;  -  singer  Knejpesanger,  f  Sangerinde  (p.  en  Cafe- 
chantant);  -  song  Knejpevise.  musician  [mju'zi/an] 
Musikus  c  (pi  Musici  pi),  Musikant;  musikalsk  Person; 
En  der  spiller  selv,  *ogs.  Eksekuter  c,  paa  et  Instrument; 
scientific  ~  Musiker,  Komponist  c;  she  is  not  _  [musi- 
kalsk] enough  to  appreciate  Wagner;  Mabel  is  musical, 
and  one  _  is  enough  in  a  family;  although  no  ~  [ikke 
En  der  spiller  selv,  *ikke  selv  Eksekut0r],  he  is  passion- 
ately fond  of  music,  music-master  Musiklserer.  music- 
omania  [mju'ziko'me'nja]  Musikomani,  Musikmani. 
music|paper  Nodepapir;  ..printer  Nodetrykker;  -.rest 
Nodestol  c;  ..stand  Nodeetagere  c;  —stool  Pianostol. 

Musidora  [mju'zi'da'ra];  Damon  and  ~,  to  elskende  i 
Thomsons  Summer. 

musimon  ['mju'siman,  'UIAS-]  zoo  Moufflonfaar  n 
[moufflon]. 

musing  ['mju'zirj]  grublende,  grundende,  tankefuld; 
s  Grublen,  Grunden  c,  (dybe)  Tanker  pi,  F*  Fundering 
c,  Funderinger  pi;  Aandsfravserelse,  Distraktion  c. 
Ogs.  .s;  be  in  a  fit  of  „  have  et  Anfald  af  Aandsfra- 

1  It's  easy  to  make  a  bullet  mushroom  by  a  little 
manipulation  of  the  tip  of  it.  A.  C.  Doyle,  The  Green 
Flag  248  T. 

1  I  et  Vserelse,  hvor  Stoleues  Antal  er  1  mindre  end 
Deltagernes,  spaseres  der  om  under  Pianomusik.  Idet 
denne  pludselig  standser,  seger  enhver  en  Stol  og . . . 

8  Shakespeare  and  the  musical  glasses,  et  hyppigt 
Citat  fra  Goldsmith's  Vicar  of  Wakefield,  ch.  IX,  hvor 
de  nsevnes  blandt  andre  Genstande  for  Damepassiar 
som  blot  fashionable  topics. 


vasrelse,  vsere  langt  borte  (m.  sine  Tanker),  musingly 
[-li]  ad  isser:  i  en  grundende  Tone;  hen  for  sig. 

musit  ['mju'zitj  s.     Se  muset! 

musk  [mAsk]  ^  Druehyasint:  Muscari;  Erodium  c 
moschatum.  musk  [mAsk]  Moskus  c;  zoo  Moskus-Dyr 
n,  -Hjort  c:  Moschus  moschiferus.  musk  vt  parfymere 
m.  Moskus. 

mnskallonge  ['mAskalandg]  jf  Estorgedde  c  [mask- 
allonge], 

muskat  ['mAskat]  Muskateller-Drue;  -Vin  c  [muscadel], 

musk | ball  Desmerkugle;  —beetle  ent  Moskusbuk  c: 

Aromia  moschata; cat  Desmerkat,  Zibetkat :  Viverra; 

— cherry  Muskatkirsebser ;  — deer  Moskusdyr  [musk]; 
— duck  Moskusand,  tyrkisk  And  [Muscovy  duck]. 

muskeet-grass  [?  'mAski'tgra  s]  ?  Marryat,  Violet  XLIV 
366  T. 

Muskegou  [mA'ski'gdn]  s. 

mnskelnnjeh  ['mAskilAndgij.    Se  muskallonge! 

musket  ['mAskit]  Musket  c;  Gevser  n;  ^  lille  (*liden) 
Spurveh0g  c:  Falco  lithofalco  s  cesalon.  musketeer 
[mAski'tia]  Musket^r  c.  mnsketoon  [-'tu'ri]  kort  Musket; 
Muskedonner  [blunderbuss];  Musketer  c.  musket-proof 
['mAskitpnrf]  skudfri,  skudfast,  f.  Musketter,  f.  Ge- 
vserer.  musketry  ['mAskitri]  Musketter  pi ;  Infanteri  n; 
Skydning  c  med  Haandvaaben  [almindelig :  -  fire] ;  a 
return  showing  the  progress  in  _;  a  sustained  fire  of 
.  en  vedholdende  Gevaerild ;  school  of  ~  Skydeskole 
for  Gevserer;  -.committee  Gevserkommission ;  _^flre 
Musketild;  Gevserild.  musket-shot  Gevserskud  n;  Gevser- 
kugle  c. 

mnskiness  ['mAskines]  Moskusagtighed;  Moskusduft  c. 

Muskingum  [mA'skirjgam]  s. 

muskjmallow  ['mAskmalou]  ^  Moskuskatost :  Malva 
moschata;  ..milfoil  [-milfoil]  «Moskusryllik» :  Achillea 
moschata;  — ox  Moskusokse :  Ovibos  moschatus;  — pear 

Desmerpsere;  yellow  ~  Knauspaere; rat  Moskusrotte: 

Mus  pilorides;  F  Delawarenser  c;  — rose  Moskusrose: 

Rosa  moschata; seed  Abelmoskus  c:  Hibiscus  abel- 

moschus;  —thistle  nikkende  Tidsel  (*Tistel):  Carduus 
nutans. 

musky  ['mAski]  moskusduftende;  duftende. 

Muslim  ['mAzlim,  -si-].    Se  Moslem! 

muslin  ['mAzlin]  Mousseline,  Musselin  n,  t  Netteldug; 
Musselinskjole  c;  si  Fruentimmer  n.  Jvf  foundation! 
Se  ogs.  mousseline!  Som  Adj :  Musselins-;  a  clear  ~, 
ofte :  en  klar  Kjole;  he  picked  up  a  bit  of  _  si  han  flk 
fat  p.  et  Fruentimmer.  muslinet  [mAzli'net]  Mousse- 
linet  n. 

muslin-kail  ['mAzlinkeU]  sc  Vaelling  med  Gr0nsager, 
Gr0ntsuppe  c  [meslin  kail]. 

mnsmon  f'mAsman]  Moufflonfaar  n  [musimon]. 

musn't  ['mAsnt]  v  F  niaa  (.  .  .  maatte)  ikke  [mustn't, 
must  not]. 

mnsnnd  ['mAsnAd]  hind  Hyndessede  n;  Trone;  Suve- 
rsenitet  c;  then  (she)  sat  her  down  Upon  a  ~'s  edge. 
Moore,  Vetted  Prophet. 

musomania  [mju'zo'meinja].    Se  musicomania! 

musquash  ['mASkwa/J  amr  Moskusrotte  c  [musk  rat]; 
~  root  ^  Skarntyde  c:  Conium  maculatum. 

musqueet  [mAs'ki'tJ,  mnsquite  [mAS'kait  ?].  Se  mes- 
quite!  Ogs.  -tree!  musquito  [mAs'krto11].  Se  mosquito! 

musrole  ['niAzroul]  Nseserem  c,  paa  Bidsel. 

muss  [mAs]  is.  amr  Gramsen,  Gramsning,  *ogs.  Kraf- 
sen,  Krafsing  [scramble];  Uorden,  Forvirring  [mess]; 
Trsette  c,  Mundhuggeri  [squabble];  Slagsmaal,  Opl0b  n 
[row],  muss  [UIAS]  vt  F  a**r  bringe  i  Uorden;  kaste 
hulter  til  bulter  [tumble];  forkramme,  ogs.*  forkrelle 


[e»]  hate;  [o«]  so;  [ai]  J;  [au]  ou\;  [C]  the;  [J>]  thin;  [J]  she;  [g]  measure;  [n]  sin^r;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [a]. 


46' 


mus 


724 


mut 


[rumple],  Forsteerket:  -  up;  it  ~es  my  clothes;  I'm 
att  ~ed  up.  Jvf  mux! 

mnssack  ['mAsak]  hind  Laedereaek  c,  til  Vand. 

muMalchee  [ma'sa-lt/i]  hind  Fakkelbaerer  c/Vnt*saZcJ»ee7. 

muftsel  ['mAsI]  spiselig  Blaamusling  c,  *Agn-,  Kraake-, 
Blaaskjrcl  n :  Mytilus  edulis;  horse  ~  stor  Blaamusling 
c:  M.  tnodiola.  Musselburgh  ['mASlbara].  En  lille 
(*llden)  By  et  Stykke  fra  Edinburgh  p.  Vejen  t.  Dun- 
bar.  HuBselerag  ['mAslkrag].  Et  Fiskerleje  p.  Skotlands 
Vestkyst;  and  there  tvasna  the  like  o'  him  drew  a  net 
betwixt  this  (Musselcrag)  and  Buchan-ness  (o:  over 
hele  Landet,  fra  Kyst  t.  Kyst).  Scott,  The  Antiq. 
XXXI.  299  T. 

musslUtlon  [mAsi'le'/an]  t  Mumlen  c. 

Mussulman  ['mAselman]  Muselmand,  Mahomedaner  c. 
I  pl  \  °&s-  Mussulmen.  Mussulmanic  [mAsal'mauik]. 
HuRKulmaniKh  ['mAsalmani/]  mahomedansk. 

niussy  ['mASi]  p  Monsieur  c.  Ogs.  forvansket  af 
mercy;  Lawk-a-mussy  me!  Vorherre  forbarme  sig! 
Jacobs,  Many  Cargoes  177  T. 

must  [mASt]  hind  gal,  rasende,  om  Dyr,  isser  om  Ele- 
fant  i  Brunst  [in  a  state  of  periodical  excitement]. 
Ogs.  musth.  must  [mASt,  svagt  m9s(t)]  v.  I  _  jeg 
ma  a  (n0dvendigvis);  jeg  maatte  (n0dvendigvis).  Jvf 
mustn't!  if  I  ~,  ogs.  naar  gait  skal  vaere;  well  then,  if 
I  ~,  I  ~,  ogs.  ja  saa  faar  jeg  at  (*faar  jeg)  gere  det,  &c, 
prov*  ja  saa  faar  jeg  Lykke  til  (at  gj0re  det) ;  if  it  _ 
be,  isaer:  siden  det  maa  til,  siden  det  maa  saa  vsere;  if 
I  _  [naar  jeg  endelig  skal]  say  it;  this  ~  suffice  [ogs.  faar 
a  (*faar)  vaere  nok]  for  today;  all  ~  out,  maa  komme 
f.  Dagen;  maa  frern;  we  ~  [maa  gaa,  maa  drage,  maa 
afsted]  to  our  friends,  must  [mASt].  8om  s:  that  is  a 
case  of  _  det  maa  ske;  det  maa  til.  mast  [mASt]  sc 
Pudder  n.  must  [mASt]  vt  sc  pudre.  mast  [mASt]  Most 
c.  mast  [mASt]  Skimmel,  Mug;  Surhed  c.  mast  [mASt] 
vi  skimle,  mugne;  surne  must'w£g0re  skimlet  el.  mug- 
gen,  bringe  til  at  skimle  el.  mugne. 

musta  ['mASta]  anglo-hind  &  mere  Prove  c1  [pattern, 
one  of  a  sort;  sample].  Egl  f.  muster. 

iiiuatac  ['mAStak]  "Moustache- Abe»  c:  Simla  cepphus. 
mustache  [mu'sta/],  mnstachlo  [mu'sta'/ou]  Overskaegn, 
ogs.*  Knebelsbart,  Moustache,  p*  undert.  Knebel  c. 
mustachioed  [-Joud]  med  Moustacher;  a  -  person. 

mnstaflna  [mAsta'fi'ne]  amr  Kvarteronkvinde  c. 

mustaiba  [mASta'rba]  Mustaibatrse  n,  svsert  Tree  fra 
Brasilien. 

mustang  ['mAStarj]  amr  Mustang  c,  halvvild  Praerie- 
hest. 

Mnstapha  ['mAStafa]  s. 

mustard  ['mAstad]  Sennep,  *Senep  c;  Mustard  and 
Cress  Blandinger  pl,  Allehaande  n,  som  Avisrubrik, 
f.  Eks.  i  The  Referee,  mustard  ['mAstad].  I  Smstgg. 
8  e  n  n  e  p  s  - .  Jvf  application !  — plaster  -Kage  c ;  — pot 
-Krukke;  ..poultice  -Omslag;  —seed  -Fr0;  grain  of  ~ 
Sennepskorn. 

muHtee  [niA'sti1]  Mestits  c  [mestee]. 

musteline  ['niAStil(a)in]  Vessel-,  vaeselagtig;  a  _  colour. 

muster  ['mASta]  vt  menstre,  lade  stille,  samle  (t.  Pa- 
rade Ac);  fig  opbyde;  opdrive.  Jvf  division!  -ing 
officer  amr  Mensterskriver  c;  J  could  not  ~  resolution 
[opdrive  (el.  praestere)  Villiekraft]  enough  to  leave  it; 
-ing  [opbydende,  m.  Opbydelse  af]  all  his  strength . . .; 
I  couldn't  _  [kunde  ikke  opdrive,  raadede  ikke  over] 
five  shillings;  in  as  careless  a  tone  as  I  could  ~,  som 

1  This  word  is  very  generally  used  in  commercial 
transactions  all  over  the  world.  The  Slang  Dictionary. 


jeg  kunde  opdrive  el.  overkomme,  formaaede  at  pree- 
stere;  _  troops  into  service  paamenstre  (el.  hverve) 
Tropper ;  _  out  of  service  afm0nstre ;  _  up.  Forstaerket 
f.  muster;  is.  opdrive,  praestere;  -  up  a  smile,  master 
['mASto]  vt  m0netre,  stille,  m0de,  *ogs.  m0de  op  el. 
frem.  Jvf  number!  ~  strong  m0de  mandstaerk(e).  master 
['mASta]  M0nstring  c,  *ogs.  Fremm0de  n;  Forsamling, 
Styrke  c,  *ogs.  Fremm0de  n\  mere  Pr0ve,  i  Kina  Is. 
Tepr0ve;  sp  Flok  c,  Kuld  n.  Jvf  musta!  a  -  of 
peacocks;  a  false  _  ^  en  blind  Rode:  som  kun  f.  et 
Syns  Skyld  staar  i  M0nsterrullen ;  of  one  -  [Sort]  all 
of  us;  that  night  there  was  an  unusually  strong  ~, 
medte  man  ualmindelig  mandstserk,  var  der  et  ual- 
mindelig  godt  bes0gt  M0de,  *ogs.  var  der  et  ussedvan- 
lig  godt  Fremm0de,  var  de  m0dte  ualmindelig  mand- 
staerke  op  el.  frem ;  there  was  a  strong  ~,  ogs.  der 
medte  (.  . .  var  m0dt)  mange;  pass  „  antages,  gaa,  pas- 
sere;  only  pass  ~  saavidt  blive  antaget  (el.  kunne  an- 
tages, passere,  gaa  an,  gaa);  pass  _  before...  m0nstre 
(el.  stille)  for .  . . ;  it  will  pass  -  everywhere,  ogs.  det 

staar  f.  alle  Retter; book, file.  Se roll! master 

M0nsterskriver  c;  — roll  M0nsterrulle;  (Skibs)beman- 
dingsliste,  Folkerulle  c. 

musth  [mASt,  ?  -sb]  hind  gal,  rasende,  om  Dyr 
[must];  a  commissariat  elephant  had  suddenly  gone  ~. 

mustiness  ['mAStines]  Skimlethed,  Muggenhed;  Skim- 
mel, Mug  c. 

mustn't  ['mAs(t)nt]  v  maa  (. .  .  maatte)  ikke.  Jvf 
musn't!  -  it?  ogs.  ikke  sandt?  ikke  saa? 

musty  ['mAsti]  skimlet,  muggen;  fig  rusten;  _  books, 
cask,  corn;  grow  _,  orn  Person:  ruste;  grow  ~  and 
unfit  for  conversation,  musty  ['mAsti]  anglo-hind  Itv- 
lig,  overgiven,  kaad,  om  Hest,  om  Elefant  [exhilarated, 
violent  through  high  spirits]. 

musume  [mu'su'me1  ?]  Plge;  Datter  c.  Japansk  [musmej. 

mutability  [mju-ta'biliti]  Foranderlighed;  Ustadighed 
c ;  during  all  the  mutabilities  of  her  fortune,  Lykkens 
Omskiftelser.  mutable  ['mju'tabl]  foranderlig;  forander- 
lig,  skiftende;  ustadig;  its  _  fortunes,  skiftende  Skseb- 
ner;  things  of  the  most  accidental  and  ~  nature;  the 
rabble,  _  as  usual,  hussaed;  most  -  in  wishes. 

mutacism  ['mju'tasizm]  Mutacisme  c,  en  Art  Stam- 
men:  Vanskelighed  f.  at  udtale  Lsebebogstaver. 

mutage  ['mju'tidg]  Svovling  c,  af  Most,  f.  at  standse 
Gaeringen. 

mutation  [mju'te'Jan]  Forandring,  Omskiftelse  c;  the 
evils  which  may  arise  from  any  ~  or  vacillation  in 
his  royal  resolution;  his  active  mind  was  liable  to 
such  sudden  ,s  of  thought,  mutatis  mutandis  [mju- 
'te^is  mju'tandis]  ogs.  med  forn0dne  Forandringer,  m. 
den  nedvendige  Tillempning. 

mutch  [mAtJ]  sc  Kappe,  for  en  Kvinde;  undert. 
Nathue  c;  Luckie's  (or  old  wives')  ~  ^  prov  Munke- 
haette,  *Lushat  c :  Aconitum  napellus;  —cap  Natkappe; 
Nathue  c.  mntchkln  ['mAt/kin]  halv  Pot,  Halvflaske  c 
[pint];  a  -  stoup  of  usquebaugh. 

mute  [mju't]  vi  kaste  Skarnet  (fra  sig),  *ogs.  gj0dsle, 
om  Fugl.  mute  [mju't]  (Fugles)  Skarn  n.  mute  [mju't] 
stum.  Ogs.  gr;  tavs,  *taus.  Jvf  fish,  mouse!  stand  in 
_  despair;  -  e  stum(t)  e;  _  letter;  -  personage;  I  am 
_  upon  this  subject  jeg  tier  om  denne  Sag.  mut« 
[mju't]  stum,  ogs.  om  Serailt jener ;  stum  Person,  theat 
ogs.  Statist  [supernumerary];  Betjent  hos  Begravelses- 
entrepren0r,  Stavbaerer,  (lejet)  Marskalk;  gr  stum  Bog- 
stav;  stum  Lyd,  Muta;  J^  Daemper,  Sordine  c  [sordine]; 
I'm  the  -  with  the  bowstring;  ,s  at  funerals  could  not 
look  more  glum  than  the  domestics  of  Mr.  Osborne. 


[a-  i-  u-]  osv.  lange  som  i  far,  feel,  fool;  [pba]  Trykstavelse;  [a]  hat;  [&•]  fall;  [a]  hot;  [A]  h«*t;  [Q-]  hurt;  [a]  inner; 


mut 


725 


Myc 


Th.,  Vanity  F.1;  they  stood  there  like  _s,  stive  og 
tavse  (*tause)  som  Bedemaend.  mute  [mju't]  vt  J" 
dsempe,  sordinere;  with  ~d  strings. 

mute-hill  ['mju-thil].    Se  moot-hill! 

mutely  ['mju-tlij  ad  stumt;  i  Tavshed,  *i  Taushed. 
muteness  [-nes]  Stumhed  c,  &c. 

muth  [?]  sc  udmattet,  trset. 

mnticous  ['mju'tikas]  ^  stak!0s,  *snerp!0s. 

mutilate  ['mju-tile't]  vt  lemlseste;  fig  ogs.  mutilere, 
F  skamfere;  ~  the  body,  the  person,  a  poem,  a  statue. 
mutilate  ['mju'tilet,  -le1^]  ^  mutileret ;  s  S0pattedyr  n 
uden  Baglemmer.  mutilation  [mju'ti'lei/an]  Lemlsestelse; 
fig  ogs.  Mutilering,  F  Skamfering  c.  mutilator  ['mju'ti- 
le*ta]  Lemlsester;  fig  ogs.  Mutilator,  F  Skamferer  c. 

mutineer  [mju'ti'nia]  ^  Opsaetsig,  Oprerer;  Oprerer  c. 
mutineer  [mju'ti'nia]  vi  vise  sig  opssetsig,  g0re  Mytteri. 

muting  ['mju'tirj]  bl.  a.  Fugleskarn  n  [mute]. 

mutinous  ['mju'tinas]  opr0rsk,  opssetsig;  the  city  was 
becoming  ~;  turn  ~,  isser :  g0re  Mytteri.  mutiny  ['mju-- 
tini]  Opsaetsighed  c,  isser:  Mytteri  n.  Jvf  excite!  ~ 
act(s)  git  Hserlov,  Lov  c  hvorved  Tilladelsen  t.  at 
holde  en  staaende  Hser  fornyedes.  Nu  army  act(s); 
raise  a  _  stifte  Mytteri;  in  every  .  against  the  disci- 
pline .of  the  college,  he  was  the  ringleader;  break  into 
actual  -  forinelig  g0re  Mytteri.  mutiny  ['mju'tini]  vi 
vise  sig  opssetsig,  g0re  Mytteri. 

mutism  ['mju'tizm]  Stumhed  c.    Jvf  deaf -mutism! 

mutoscope  ['mju'toskoup]  opt  Mutoskop  n,  et  lille 
(*lidet)  Apparat  (i  Lighed  m.  Kinetoskopet)  til  An- 
skueligg0relse  af  saakaldte  levende  Fotografler.  Jvf 
biograph!  mutoscopic  [mju'to'skapik]  mutoskopisk. 

mutter  ['niAta]  vi  mumle;  vt  mumle,  fremmumle.  Jvf 
curse!  ~  a  prayer;  ~  between  her  teeth  mumle  mellem 
Tsenderne.  mutter  ['mAta]  Mumlen  c.  mutteriuglj 
[-rirjli]  ad  mumlende. 

mutton  ['mAtn]  orig  Faar  n,  *ogs.  Sau  c.  Endnu  sc 
&  com;  Bedek0d,  ogs.*  Faar,  Faarek0d  n;  git  si 
T0s  c.  Jvf  vt  dry,  mttons!  poor  dear  lost  ~s,  ko- 
misk :  fortabte  Faar ;  give  (or  show,  tip)  him  the  cold 
shoulder  (of  ~)  F  vise  ham  afgjort  Kulde;  let  us  return 
to  our  .«/  lad  os  komme  tilbage  t.  Sagen!  — candle 
Tsellelys,  ogs.*  Talglys;  — chop  Lammekarbonade, 
Faarekarbonade ;  ~s  ^  prov  Burresnerre  c,  Smaaburrer 
pi,  *Kl3engegrses,  Friergraes  n:  Galium  aparine;  _ 
whiskers  F  Koteletskseg  n.  Mutton  Cove,  v.  Plymouth. 
mutton  |  cutlet  Lammekotelet,  Faarekotelet ;  ~  whiskers 
F  Koteletskseg  n ;  ..eating :  the  ~  King  o :  Karl  n  af 
England;  — flst  F  K011e  (*Klubbe)  c  af  en  Naeve;  ..fisted 
med  Nsever  som  K011er  (*Klubber);  — gosht  [-ga/t]  anglo- 

hind  Faarek0d  n; ham  Spegelaar  w; roast  Faaresteg; 

tops.    Se  $>  — chops!    — walk  git  si  «T0segang»,  om 

Salonen  i  Drury  Lane  Teater,  endnu  brugeligt  i  Str0- 
get  om  Covent  Garden. 

mutual  ['mju'tjual,  -t/ual]  gensidig,  indbyrdes;  fselles. 
Jvf  consent,  disturb!  a  _  admiration  society  [M.A.S.] 
en  Assuranceforening  til  gensidig  Beundring;  .  aid 
society  gensidig  Underst0ttelsesforening ;  a  ~  [faelles] 
benefactor,  enemy,  friend;  _  [fselles]  interests;  on  the  . 
system,  isaer:  paa  Arbejdsbytte.  mutuality  [mju'tju- 
'aliti,  -t/u-]  Gensidighed  c;  there  must  be  .  in  all  con- 
tracts; remote  from  any  relation  of  _  with  [Gensidig- 

1  Ved  mutes  forstaas  i  saadanne  Tilff.  (to)  sortklsedte 
Personer,  der  staar  v.  D0ren  t.  S0rgehuset  med  Stave  i 
Haanden,  forinden  F01get  ssetter  sig  i  Bevsegelse  —  en 
Skik  der  svinder. 


hedsforhold  til]  such  as...    mutually  ['mju'tjuali,  -t/u-] 
ad  gensidig,  indbyrdes.    Jvf  attractive,  understand^! 

mutnle  frnju'tju'l]  arch  Mutulus  c,  firkantet  Bjselke- 
hoved  n,  paa  dorisk  Gesims.| 

mutuum  ['mju't/uam,  -tjuem]  sc  jur  Laan  n  til  Eje. 

mut-walla  ['mAt'wala]  hind  gal  Mand  c;  an'  you  as 
_  [gal,  rasendel  as  Davey's  sow.  Kipling,  Soldiers 
Three  (Heinemann  12). 

mux  [mAks]  prov  Smuds;  T0jeri,  elendigt  Stads  (*Jux) 
w;  he  made  a  ~  of  it  ban  forkludrede  det  [made  a 
mess  of  it],  mux  [mAks]  vt  amr  (i  New  Engl.)  bringe 
i  Uorden,  &c  [muss];  don't  ~  my  crinoline! 

muxy  f'mAksi]  prov  skidden,  <fcc  [mucksy], 

Muzarabio  [muza'rabik,  mu'zarebik]  mozarabisk;  the  ~ 
liturgy.  Muzarabs  ['muzarabz,  mu'zarebs]  Mozarabere, 
kristne  under  maurisk  Herred0mme  i  Spanien. 

muzhik  [mu-'gik]  Mujik,  (russisk)  Bonde  c. 

muz-web  ['mAzweb]  prov  Spindelveev  c  [cobweb], 
muzziness  ['mAzines]  Aandsfravserelse;  Forvirring  c. 

muzzle  ['rnAzl]  Mule,  Snude  c;  art  Hoved  n,  Mun- 
ding  [the  -.  of  a  gun];  Mundkurv,  *ogs.  Grime^c,  til 
Hund  &c;  R  Fjaes  n;  R  Kaje,  ogs.*  Kaeft  c  [mouth]; 
with  golden  -s  all  their  mouths  were  bound,  muzzle 
['niAzl]  vt  Isegge  Mundkurv  (el.  biude  Munden  til)  paa, 
belsegge  med  Mundkurv,  *ogs.  mulebinde;  fig  ogs. 
stsenge  Munden  paa,  maalbinde;  ksertegne  med  Mulen 
[fondle  with  the  mouth];  R  prygle,  *ogs.  banke  op 
[thrash];  R  kvsele  [garrotte];  thou  shalt  not  ~  the  ox 
when  he  treadeth  out  the  corn!  du  skal  ikke  binde 
Munden  til  p.  en  Okse,  naar  den  tsersker !  — loader  art 
Mundladningsvaaben  n,  Mundlader,  Forlader  c.  Ogs. 
mussle-loading  gun.  Modsat:  breech-loader;  — pre- 
ponderance art  Forvsegt  c.  muzzier  ['niAzla]  si  Snude- 
-Drag,  -Slag  n;  Snaps,  ogs.*  Dram  c.  muzzle-Telocity 
art  Initial-,  Udgangs-,  Udskydningshastighed. 

muzzy  ['mAzi]  is.  amr  aandsfravserende;  forvirret,  for- 
tumlet,  F*  fortullet;  0r  [dased;  tipsy];  doven,  om 
Vsedske;  a  very  _  old  Maverick;  stared  at  me  with  a 
whimsical,  ~  look... 

ITweelrea  [mwiTrrj.    En  H0jde  i  Mayo,  Irland. 

my  [?] :  per  _  et  per  tout  i  Faellesskab,  *ogs.  i  Fsellig, 
i  blandede  Tejge ;  of  which  they  were  formerly  seised 
per  -  et  per  tout.  Macaulay,  Ess.  1850  I.  Ill  T.  my 
[mai]1  pron  min,  mit,  pi  mine.  Jvf  eye,  mine! 
_  every  leisure  hour  hver  eneste  af  mine  Fristunder, 
hver  (eneste)  Fristund,  hver  Stund  jeg  havde  fri.  my 
[mai]  int  sc  du  min  Gud!  *ogs.  aa  gid!  Oh  ~/  du 
min  Gud!  Ih  du  gode  Gud!  R  du  Mads!  *aa  du!  aa 
gid!  aa  nej  da!  men  du  og  du!;  (aa)  du  slette  Tid! 

niya  ['maia]  Sandmusling,  (Sand)mige  c. 

myalgia  [mai'aldgiajpo^  Muskelsmerter  pi;  Krampe  c. 

Myall  ['maial]  *  nordaustralisk  Indf0dt,  Sort  c;  „  wood 
Myalltrse,  en  haard,  violduftende  Trsesort  fra  Austra- 
lien,  t.  Tobakspiber  <fcc;  scented  cedar  and  ~  wood. 

myasthenia  [maiasbi'naia]  ogs.  Muskelsvsekkelse  c.| 

Mycale  ['mikali']  s. 

mycelia[m(a)i'sHja]Mycelia.pZ.  Af  mycelium,  mycelioid 
[m(a)i'si-lioid]  svamp(*sop)agtig.  mycelium  [m(a)i'8Hjam] 
Mycelium,  Vsev  n  af  Svamptraade  (*Soppetraade). 

Mycenae  [mai'si'ni-]  s.    Mycene  [mai'si'nr]  s. 

1  Udtalen  [mi]  i  svag  Stilling  bruges  nu  ikke  meget, 
undtagen  paa  Scenen. 

2  Webster  bar  Udtalen  [mi'a  1],  der  nseppe  er  rigtig. 
I   alt  Fald   giver   Edw.   E.   Morris,    Austral  English, 
Formen   mail   som   det   indf0dte   Ord,    der   ligger  til 
Grund  for  det  engelske. 


hate;  [o»]  so;  [ai]  I,  [au]  out;  [8]  the;  [b]  thin;  [/]  she;  [z]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e\  osv   vaklende  med  [a], 


niyc 


726 


mys 


mycetM  [mai'si  ti  z]  Breleabe  c  [howling  monkey]. 
myeologitt  [mai'kaladgist]  Mykolog,  Svampe(*Sop)ken- 
der  c.    mycology  [-dgi]  Mykologi,  *Svampe(*Sop)l£»re  c. 
mycteria  [mik'tioria]  >  Keempestork  c. 
mydrlasls    [mi'draiasis]  path    Pupiludvidelse   c   uaf- 
htengig  af  materielle  Forandringer  i  0jets  Indre. 

my«»l-  [malel-].  I  Smstgg.  Marv-;  is.  Rygmarvs-.    myel- 
itis [maia'laitis]  Rygmarvsbetsendelse  c.    myeloid  ['maia- 
loid]  marvagtig. 
Myers  ['maiaz]  8. 

M'yes  [maiz]  int  p  ih  du  gode  Gud !  &c  [tny  eyes], 

Mygale  ['migali']  «.  mygale  ['migali']  ent  Fugleedder- 
kop;  almindelig  Fugleedderkop  c:  Mygale  avicularis. 

myliobatls  [mailio'be«tis]  (fossil)  0rnerokke  c.  PI 
myliobates  f-ti'z]. 

Hylne  [uiiln]  8. 

mylodon  ['milodan,  'mai-j.  Et  fossilt  Kaempedyr,  egl 
Kindtanddyr  n.  Mylodont  c.  mylo-hyoid  [mailo1  haloid] 
mylohyoid,  Kseve-  og  Tungebens-;  ~  muscle,  nerve. 

mylord  [mai'la  ad.  mi-].  Som  Tiltale:  Deres  Herlig- 
hed!  si  Pukkelrygget,  Pukkelryg  c  [hunchback].  Jvf 
lordosis!  mylord  [mai'la^d,  mi-]  vt  titulere  . .  .  «(Deres) 
Herlighed. 

mynchen  ['mint/an]  t  Nonne  c  [nun],  mynohery 
['mint/arij  Nonnekloster  n  f  undt.  i  Egennavne. 

Mynheer  [inain'hae  a,  min'hia]  (holl.)  min  Herre;  joe 
Hollsender  c  [~  Closh  or  Claus]. 

myodynamios  [maiod(a)i'namiks]  Myodynamik  c,  Laeren 
om  Muskelkraftens  Principer.  myodynla  [maio'dinia] 
path  Muskelsmerter  pi.  myography  [mai'agrafi]  Myo- 
grafi,  Muskellaere  c.  myolemma  [maio'lema]  anat 
Muskelhinde  c.  mrology  [mai'aladgi]  Myologi,  Muskel- 
laere  c.  myonlcity  [maio'nisiti]  Myonicitet  c,  Muskel- 
vaevets  ejendommelige  Livsytringer.  myopathlc  [maio- 
'pajrik]  myopatisk,  som  angaar  Muskelsygdomme. 

myope  ['maioup]  Naersynet,  *Naersynt  c.  myopia  [mai- 
'oupia].  Se  myopy!  myopic  [mai'apik]  naersynet,  *naer- 
synt.  myops  ['maiaps].  Se  myope!  I  pi  myopes  ['mai- 
opi'z]. 

myopsls  imai'dpsis]  path  Myopsis  c,  det  at  se  sorte 
Pletter  (Fluer). 

myopy  I'maiopi]  path  Nsersynethed,  *Naersynthed  c. 

myoftln  ['maiosin]  Myosin  c  &  n,  Muskelstof  n. 

myosls  [mai'ousis]  ogs.  (vedvarende)  Pupilsammen- 
twekning  c.  myosltlc  [maio'sitik]  Pupillen  sammen- 
traekkende,  myotisk;  -  drugs. 

myositis  [maio'saitis]  path  Muskelbetaendelse  c.  myo- 
sotls  [maio'soutis]  ^  Forglemmigej  c  [forget-me-not ]. 

Myote  [maiout  ?];  the  island  of  ~ 

myotic  [mai'&tik]  myotisk  [myositic];  s  myotisk 
Middel  n. 

myotlllty  [maio'tiliti]  Musklers  Sammentraekkelighed 
c.  myotomy  [mai'&tomi]  chir  Myotomi,  Muskelover- 
skaering  c.  myoxus  [mai'aksas]  000  Syvsover  c  [dor- 
mouse], 

myriad  ['miriad]  Myriade  c,  egl  10000;  Tusinder  pi, 
utallig  Msengde  c,  Utal  n.  Som  a  tnsinde,  mangfoldige, 
utallige;  a  naked  ridge,  the  last  of  the  ~s  we  have 
crossed;  the  air  was  filled  with  ~s  of  sparks;  one  of 
the  ~  shapes  of  the  Protean  Aversion;  — mlnded'mang- 
foldig  begavet,  rigt  udstyret;  ovennaade  alsidig  [of 
vast  intellect  or  great  versatility  of  mind],  myrla- 
gram(me)  ['miriagram]  Myriagram  n,  10000  Gram. 
myrlalitre  ['miriali'ta]  Myrialiter,  10000  Liter,  myrla- 
meter,  myrlametreCmiriami-ta]  Myriameter,  10000  Meter. 
myrlapod  ['miriap&d]  Tusindben  n.  myrlare  ['miriae'a] 
Myriar.  10000  Ar. 


myrlca  [mi'raika]  ^  Pors  c. 

myrlorama  [mirio'ra-ina]  egl  (Ti)tusindskue,  Myrio- 
rama  n,  Slags  Kalejdoskop. 

myrlstlca  [mi'ristika]  ^  muskattrseagtig  Plante  c. 

myrmecobtus  [ma'mi'koubias]  eoo  Myrepungdyr  n: 
M.  fasciatus.  myrmecophaga  [rna  mi'kafaga]  ent  Myre- 
sluger,  *ogs.  Myrebj0rn  c  [ant-eater],  myrmeleon  [ma1- 
'mi'lidn]  ent  Myreleve  c  [ant-lion],  myrmidon  ['ma'mi- 
dan]  Myrmidon,  en  af  Myrinidonerne  el.  Achilles'  Sol- 
dater;  raa  Kriger;  (raa)  Bandit,  Hjselpershjaelper  c;  _ 
of  the  law  Lovens  Haandlanger,  Gripomenus,  Snap- 
hane  c  [law  menial].  Myrmtdones  [ma-'midoni'z]  Myr- 
raidoner  pi,  et  Fo^k  i  Tessalien,  hvorover  Achilles 
herskede,  og  som  fulgte  ham  p.  Toget  t.  Troja. 

myrobalan  [mi'r&balan],  myrobolan  [-bolan]  Myroba- 
lan  c,  umoden  Frugt  af  flere  hind  Terminaliaarter  &c, 
anvendt  som  Galaeble.  myrosperinum  [mairo'spa  mam] 
^  Myrosperm  c,  amr  Art  af  balsamydende  Traeer. 

Hyrra  ['miraj.  En  ionisk  Slavinde,  Sardanapals  Med- 
hustru,  i  Byrons  Sardanapalus. 

myrrh  [ma-]  Myrrha  c.  Hyrrha  ['mira]  myth.  Se  ogs. 
Myrra!  myrrhlc  ['mirik,  'ma-rik]  Myrrha-,  af  Myrrha. 

Hyrrhine  ['mirin,  'ma-rin]  a.    Se  Murrhinet 

myrrhophores  ['mirofa  9z,  'ma'r-]  Myrrhoforer,  Myrrha- 
baarersker:  de  tre  Marier,  som  gik  til  Kristi  Grav  med 
Myrrha  og  R0gelse. 

myrtaoeous  [ma-'te'Jas]  ^  myrteagtig.  myrtlform 
['ma'tifa-am]  ^  myrte(b8er)lignende.  myrtle  ['ma'tl]  ^ 
Myrte,  *F  Myrt  c:  Myrtus;  —flag,  «-graB8,  ..sedge 
Kalmus,  ogs.*  Kalmerod  c:  Acorus  calamus;  -.sparge 

Euphorbia  c  lathyris; wax  amr  ^  Porsvoks,  af 

Myrica  cerifera. 

myself  [mai'self;  mi-] '  pron  (jeg)  selv;  mig  selv;  mig; 
J  ~  told  him  jeg  selv  sagde  ham  det;  I  know  -  jeg 
ved  selv . . . ;  jeg  kender  mig  selv ;  1  felt  ~  [mig]  suffi- 
ciently collected;  the  third  is  ~,  er  mig,  er  jeg;  J  am 
never  so  much  _  [saadan  i  mit  Es]  as  when  I  have  a 
quarrel  to  fight  out;  1  am  not  (or  don't  feel)  quite  ~,  er 
ikke  rigtig  i  mit  Es,  *ogs.  er  ikke  rigtig  ved  det. 

Mysia  ['rnigia]  Mysien  n,  et  Landskab  i  Lilleasien. 
Mysle  ['maizi]  sc.  Forkortet  f.  Marjory  &  f.  Marianne. 

mysls  ['maisis]  «Pungdyrreje»,  *Pungdyroeke  c:  M. 
vulgaris  [opossum  shrimp]. 

Mysore  [mai'sa^;  -'sua]  Mysore,  Meissor  n,  Stat  og 
Stad  i  Forindien.  mysorlne  f'maisdrin]  min  Mysorin  n. 

mygtagogue  ['mistagagj  Mysteriefortolker ;  Foreviser  c 
af  Relikvier.  mysterious  [mi1  sti arias]  mystisk;  p  my- 
stisk,  gaadefuld,  hemmelighedsfuld;  in  ~  terms,  mysteri- 
ously [-li]  ad  paa  en  mystisk  Ac  Maade.  mystertze 
['mistaraiz]  vt  udtrykke  p.  en  mystisk  Maade;  fremstille 
i  Gaader. 

mystery  ['mistari]  Kunst  c,  Fag,  Haandvserk  n  git; 
hind  (Arbejder)formand,  Mestersvend  [foreman]; 
Haandvasrker  c  [artisan];  the  gipsy  women  plied  their 
.  [0vede  sin  Kunst]  in  by-corners;  mysteries  of  woods 
and  rivers  o :  Jagt  og  Fiskeri.  mystery  ['mistari]  My- 
sterium;  Mysterium  n,  (dyb)  Hemmelighed;  Gaade 
[puzzle];  Gaadefuldhed,  Hemmelighedsfuldhed;  F  Labs- 
kovs,  *Lapskaus  c  [hash];  t  Mysterieskuespil  n,  pi 
ogs.  Mysterier  pi  [„  play];  the  .  of  God  Ouds  Hemme- 
lighed ;  the  .  of  mysteries  det  store  Mysterium,  den 
store  Gaade;  the  .  of  [det  hemmelighedsfuld e  (el.  det 
mystiske)  v.]  the  thing;  why  it  should  be  so,  is  a  (per- 
petual) „  to  me,  er  mig  en  (evig)  Gaade;  make  no  .  of 
ikke  g0re  nogen  Hemmelighed  af .  .  .;  there  has  been  a 

1  Sml.  ovf.  under  my! 


[a-  i'  u-]  osv.  lange  som  i  for,  feel,  fool;  ['ba]  Trykstavelse;  [ft]  hat;  [a  ]  fall;  [ft]  hot;  [A]  hut;  [a1]  hurt;  [a]  inner; 


rays 


727 


nag 


•great  deal  of  ~  observed  man  bar  iagttaget  stor  Hem- 
melighedsfuldhed,  bar  vseret  meget  hemmelighedsfuld 
[med  Hensyn  til  over] ;  Mr.  E,  who  was  quite  in  a  - 
[som  var  ganske  mystificeret,  som  ikke  vidste  hvad 
han  skulde  tro],  was  led  in;  bag  of  ~  «Hemmeligheds- 
pose»,  is.  Pelse  c.  mystic  ['mistik]  mystisk:  ubegribelig, 
dunkel;  allegorisk;  gaadefuld,  hemmelighedsfuld;  _ 
Babylon;  ~  dance,  mystic  ['mistik]  Mystiker  c.  mys- 
tical [-kl]  a.  Se  wysticl  mystically  [-kali]  ad  mystisk, 
p.  en  mystisk  Maade.  mysticism  ['mistisizm]  Dunkel- 
hed,  i  Laere;  rel  Mysticisme;  Mystik  c.  mystification 
[mistifi'kei/an]  Mystiflkation  c,  Gsekkeri  n,  det  at  f0re 
Folk  bag  Lyset  el.  holde  Folk  f.  Nar;  play  off  a  ~  on 
g0re  t.  Genstand  f.  en  Mystifikation,  have  . .  .  tilbedste, 
F  ssette  ...  en  Voksnsese  paa.  mystiflcator  ['mistifi- 
keHe]  Mystiflkator,  F  Mystifaks  c  [hoaxer],  mystify 
['mistifai]  vt  mystificere,  gsekke,  f0re  bag  Lyset,  narre; 
have  tilbedste,  ssette  (En)  en  Voksnsese  paa;  g0re  be- 
flppet  el.  perpleks;  mystified,  is.  beflppet,  perpleks; 
tnystified  humanity  menneskelig  Befippelse.  Dickens, 
Sk.  162  T;  the  false  nose  which  mystified  his  physi- 


ognomy, gjorde  bans  Ansigt  ukendeligt.  Scott,  The 
Abbot  XV.  139  T;  look  mystified  bl.  a.  se  ud  som  man 
ikke  ved,  hvad  man  skal  tro. 

My  tens  ['maitanz]  s. 

myth  [mib]  Myte  c;  —history,  mythic  ['mibik]  rny- 
tisk ;  the  ~  t^^rf,  where  danced  the  nymphs,  mythical 
['naibikl]  mytisk;  „  persons,  mythographer  [mi'bagrafe] 
Mytograf,  Myte-Forfatter,  -Skriver  c.  mythological  [mi- 
bo'iadgikl]  mytologisk.  mythologist  [mi'baladsist]  My- 
tolog,  Mytekender  c.  mythologi/.e  [-dgaiz]  m  mytologi- 
sere.  mythology  [-dgi]  Mytologi  c,  Gude-  og  Heltesagn 
pi.  mythopoeic  [mibo'piik]  mytedannende ;  the  same  . 
vein,  mythopoetic  [mi>opou'etik]  mytedannende. 

mytilaceans  [miU'le^anz]  musling(e)aglige,  Muslinger. 

Mytilene  [miti'li'ni]  s. 

mytilite  ['mitilait,  'mai-]  forstenet  Musling  c  (*ogs. 
Skjaal  n).  mytilold  ['mitiloid,  'mai-]  muslingagtig. 

myxine  [mik'saini,  'miksini]  /  Slimaal  c  [hag]. 
myxon  ['miksan]  f-  Slimflsk  c. 

myzantha  [mai'zanpa  ?]  \  Myzanta  c,  en  austral(i)sk 
Honningseder  [miner] 


[e1]  hate;  [o<»]  so;  [ai]  J;  [au]  out;  [S]  the-  [p]  thin;  [f]  she;  [g]  measure;  [n]  sing;  [a,  a,  e]  osv.  vaklende  med  [9], 


PD 

3640 

B78 

pt.l 


Brynildsen,  John 

A  dictionary  of  the 
English  and  Dano-Norwegian. 
languages 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


S*c 


/  i-  4*