x-*«t
to
(Ehe ^Ci
of tije
tt of (Enronta
The Estate of the late
^r. tf.H. Lohse
ENGELSK-DANSK-NORSK ORDBOG
ENGELSK-DANSK-NORSK ORDBOG
AF
J. BRYNILDSEN
FOR DANSKENS VEDKOMMENDE GENNEMSET AP'
JOHANNES MAGNUSSEN.
UDTALEBETEGNELSEN AF OTTO JESPERSEN.
F0RSTE BIND: A— M.
K0BENHAVN.
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG-
GREBES BOGTRYKKKRI.
1902.
A DICTIONARY
OF THE
ENGLISH AND DANO-NORWEGIAN LANGUAGES
BY
JOHN BRYNILDSEN.
w
DANISMS SUPERVISED BY
JOHANNES MAGNUSSEN.
ENGLISH PRONUNCIATION BY OTTO JESPERSEN.
PART I (A-M).
'S
COPENHAGEN.
GYLDENDAL PUBLISHERS.
PRINTED BY GRJBBE.
1902.
#7*
jx.l
FORORD
T^ORELIGGENDE Bog, hvis Iste Heftc kom i 1900, tager fortrinsvis Sigte paa det
*- engelske Nutidssprog i Tale og i Skrift og sager at fremstille det med tilstraekke-
lig Udferlighed for den store Flerhed af Lsesere, som ikke forfelger specielle, rent
faglige Maal. Forevrigt er der lagt forholdsvis ikke liden Vsegt ogsaa paa Fagudtryk.
Derimod er seldre Forfattere, en Shakespeare, en Milton, en Spenser, kun komne
med, forsaavidt Steder af dem gaar igen som Gitater eller Erindringer i den senere
Literatur, hvad der alt i alt heller ikke er ganske ubetragteligt. Saalaenge det dansk-
norsk-engelske Ordbogsvsesen ligger saa langt tilbage, som det g0r, forekommer det
mig at haste mindre med seldre Aarhundreders Vserker, som allerede laenge har
foreligget i en lang Rsekke af gode, let overkommelige Udgaver med Glossar og Tolk-
ning, en Rsekke der stadig 0ges.
At Realoplysninger, literaere Allusioner, Egennavne o. s. v. er optagne, er intet
nyt Trsek; at Grsenserne paa dette Felt er vanskelige at drage, og at Inkonsekvenser
(^Vilkaarligheder") kan paavises, er sikkert nok. Paa den anden Side har disse uund-
gaalige Ulemper ikke afskrsekket andre Forfattere, som dog i Regelen henviser
saadant Stof til sserskilte Tillaeg. Skulde nogen lade sig skrsemme af Betaenkelig-
heder i disse Str0g, maatte det tankerigtig fere til Umuligheden af i det hele at op-
tage andet end de blotte Appellativer, ved hvilke forresten heller ikke uangribelig
Konsekvens lader sig gennemfere. Idet jeg nu indr0mmer, at endel Forklaringer
f0jede til udtalebetegnede Egennavne kanske kunde veere udeladte, skal jeg rent ud
tilstaa, at paa mig g0r en Raekke n0gne Ord (endog om de er forsynede med Udtale)
et trist Indtryk af torn Lyd og forekommer mig at slutte sig kun altfor virknings-
fuldt til den T0rhed, Kedsommelighed og Hsengen i et eller andet Pensum, som i
manges 0jne er uadskillelige fra en Ordbog. Og med Hensyn til det store Flertal af
til Egennavne fejede Oplysninger er det min Tro, at de vil vaere nyttige og vel-
komne, og paapegede Savn vil for mig vaere ligesaa mange Erkendelser af, at jeg
her i det hele har vaeret paa rigtig Vej.
Hvad angaar Bogens Indretning for0vrigt, er Ordenes (tit ogsaa Talemaadernes)
Opstilling alfabetisk; ligelydende Titelhoveder foran Artikler af st0rre Omfang er
VIII
nummererede og har faaet ny Linie; de vigtigere, mest almengyldige Gengivelser er
jsevnlig fremhsevede, og i de vidtleftigere Ord vil der ofte fmdes antydet et Skille
foran del paa hver Overssettelsesraekke felgende Frase-Udvalg. Paa mange Steder
staar her et starre Antal cross references, hvorved vedkominende Artikel end mere
afrundes, samtidig med at rum-edende Gentagelser undgaas. Derimod er intet vig-
tigere og almindelig forekommende Ord i Bogens Hoveddel affserdiget med en blot
og bar Henvisning, der kunde nade Brugeren til at slaa mange Sider frem eller tilbage.
I korte Artikler betyder den Raskkefalge, hvori Fraserne kommer, lidet. Vanske-
ligheden er der farst, naar de optraeder i store Masser. Blandt alle de Veje, som
her kunde vandres, har jeg valgt at gaa frem efter de elementaere, fra Grammatiken
kendte Kategorier (Inddelinger), fra det enkelte til det mere sammensatte, og mest
muligt alfabetisk. Et for alle eller endog blot for to Sprog gyldigt, fra alle Sider
uklandreligt Princip for fraseologisk Opstilling- fmdes ikke. Det bevises bedst af, at
dygtige Forfattere gennem Tiderne har naaet Maalet ad de mest afvigende Veje og
har bygget paa, at Laeseren efterhaanden bliver fortrolig med Bogens Lag i det hele.
Et givet Ords Betydning er meget ofte noget som blot ,,svaever over", uden at
lade sig opfange i et andet enkelt Ord i et fremmed Sprog. Hvad en mellemfolkelig
Ordbog da kan byde, er en Samling Forslag til Gengivelser i et vist Antal Tilfaelde.
Disse Vederlag — Nadmidler altsaa — kan ikke uden videre kaldes Betydninger.
Dette bar fastholdes, hvis man vil damme om, hvorvidt det har lykkes Forf. at for-
ene Korthed med Klarhed og Grundighed, hvorvidt tilsyneladende ^Gentagelser" er
mer end tilsyneladende. Sprogene er ikke indbyrdes kommensurable, og ikke laenge
ad Gangen laber to Sprog langs parallele Linier. Om man vilde oversaette en
laengere Artikel efter en udfarlig Nationalordbog, der fulgte et Ord fra dets dybeste
Rod til de yderste Forgreninger, vilde Resultatet blive underligt i den fremmede
Laesers 0jne, og sikkert vilde man da faa en ganske anden Grund til at tale om
^Gentagelser".
Nogle uagtsomme Afvigelser fra det valgte Skema — Mangier som aldrig ganske
undgaas — har jeg andetsteds gjort opmaerksom paa.
* *
* »
I Henseende til Stavningen har danske og norske Ord tildels voldt Bryderi: de
danske fordi Saabys iavrigt fortrinlige Bog er utilstraekkelig til dette Brug; de norske
fordi man her i Landet ganske savner en Retstavningsordbog, om der end er nok
af spredte Forslag indenfor snsevrere Omraader. Inkonsekvenser i Ordenes Stavning
vil nok kunne paavises; men i det store og hele vil neppe nogen Lseser, som ikke
tilfseldigvis selv rider en ortografisk Kaephest, tage Forargelse af den Dragt, de
skandinaviske Ord har faaet her.
En Inkonsekvens er den i Bogens senere Dele nu og da brugte adskilte Skriv-
ning af sammensatte Substantiver. Det er en Indrammelse til engelske Brugere, for
hvem den tysk-skandinaviske ubegrsensede Sammenskrivning er en haard N0d. For
os har dette intet at sige.
IX
Paa Tillaeg og Rettelser er der lagt megen Flid.
Tilfojelserne er mere omfattende, end nogle maaske havde ventet. Man ville i
denne Anledning erindre, at der paa seks-syv Aar kan komme mangt og meget nyt
til, og det ikke altid det mindst interessante, ligesom det under heftevis Udgivelse
kan traeffe, at Savn opstaar i en faerdigtrykt Levering som Felge af noget som staar,
og maatte staa, i en senere o. s. v. Til at 0ge Addenda bidrog ogsaa meget en sendret
Bestemmelse m. H. t. Bogens Omfang, efter at de forste Bogstaver allerede var be-
handlede. Disse maatte da tilsidst bringes paa Trin med de f01gende.
Her berigtiges endnu fig Steder: Pag. 1057 clavicorn. Der skal laeses kellehornet.
— 214 cowberry. B0r oversaettes Tytte(*Tyte)baer: Vaccinium vitis idcea. — 1067
crush-hat. Henvisningen skal vaere crush hat. — 1079 drowse. I ( )en skal laeses
slave. — 1092 footer. Det her indkomne ,,(Fodstykke n). Tilf. Sokkel c [scarcement]"
samt Forbindelsen med make herer t. et udfaldt footing. — 318 gafftopsail. Signa-
turen c udgaar.
* *
Angaaende Korrekturen ytrer en anset dansk Fremsteder, at der af Trykfejl er
Mforbausende faa."
Af paaagtelsesvaerdige Recensioner har jeg set felgende fire:
Ad. Han sen, i Politiken 1900, Nr. 78. Vedkommer Iste Hefte.
V. 0sterberg, i Nord. Tidsskrift f. Filologi, 3dje Rsekke, IX Binds Iste Hefte 1900,
53-60. Vedk. 1-2 Hefte.
H. Jantzen, i Englische Studien XXIX 1901. Vedk. 1—9 Hefte.
W. Archer, i Morning Leader Sept. 16, 1905. Vedk. 1—30 Hefte.
Blandt de af de aerede Fremstedere gjorte faktiske Udssettelser er der dem, som
jeg med Taknemmelighed har taget til Indtaegt i Tillaeg. Andre finder jeg helt eller
delvis misvisende. F. Eks.
abortion; have an _. ,,At man i dansk Folkesprog siger ,fare ilde' for at ,abortere%
tvivler jeg paa," siger en Anmelder. Jeg skal hertil bemaerke, at ,fare ilde' er vel
kendt i p norsk. Og jeg finder i Molbech ,£onen foer ilde (fedte i Utide).' At det
maaske tillige findes hos Holberg, skader jo ikke.
afford. ,,B0r ikke gengives ved ,har Raad til', hvilket hedder can afford." Anm.
erkender altsaa ,have Raad til' kun i Forbindelse med can. Jeg har ved Citater i
Tillaeg vist det urigtige i denne Antagelse og kan henvise til Murrays Definitioner.
again. ,,Betydn. af ~ som rent forstaerkende i Udtr. som roar ~ er neppe til-
straekkelig betonet" Der er ofret tre Linier (hvoraf to Eksempler) paa denne Side
af again, og Ordet ,forstaerkende' er udtrykkelig sat i Spidsen. Kan der kraeves mere?
age. nLook one's age savnes." Det er saa. Men skulde det mest passende sages
under aget Det er jo ikke Substantivet, der er noget maerkeligt ved. Forbindelsen
staar under look.
all. ,,Under all savnes all but (naesten), all the same, og et Udtr. som all the better.11
Men all but staar under but, og det ogsaa med andre Bett. end ,naesten'. All the same
staar under same. Anm. har hidtil aUigevel sine Ord i Behold. Det har ban ikke,
hvad angaar all the better, som findes lyslevende sidst i Artikelen 1. all.
amendment. «Til amendment kunde fejes move an a.u Det naturlige er at soge
dette under Verbet, hvor det ganske rigtig findes.
answer. ^Hvorfor er answer intr i ,a. an address, a description, a name1, men
trans i ,a. a bill, a belt, a purpose' u?
Det er ikke mig, som har sat answer an address, a description, a name klos sam-
men, uden Oversaettelse og som fuldstaendig ensartede Udtryk. De er hos mig tydelig
adskilte, hvert med sin fyldte [ ]. Ang. det ferste maerkes, at answer an address
(svare til en Adresse) kendelig skiller sig fra answer an address (besvare en Tale),
og answer a description (svare til et Signalement) kommer vanskelig paa Linie med
answer a bill, a purpose, idet det ogsaa kan hedde answer to a description. Endelig
synes answer a name ikke at dsekke noget af de Tilfaelde, som omhandles i 1. answer.
Ogsaa i dette Tilfaelde kan answer staa med to (Murray).
Men answer er et vanskeligt Verbum, og ikke engang Murrays udtemmende Be-
handling, hvorunder vt og vi idelig skifter, formaar at haeve de Tvivl, som melder
sig, naar - skal opstilles med sine Vaerdier i et fremmed Sprog.
JLmrfpev* *Nogle til Kategorien Papirdansk herende Betegnelser som ,Anviser',
,en Sengerederske' og isaer den skraeksomme ,Overfalder' forstyrrer kun i ringe Grad
Helhedsindtrykket, men bar dog paatales." Jeg kan ikke tale med Myndighed i
kSpergsmaal om dansk Sprog, og Anm. har ikke givet Stedet, hvor ,Anviser' fore-
kommer. Men Ordet er ialfald norsk, ikke papirnorsk, og almindeligt nok. Og hvilket
dansk Ord skal saettes istedet, naar ,Anviser' vrages? — Ang. Sengerederske (bed-
maker), da har alt Molbech ,Sengereder'. — Det latterlige i ,Overfalder' er det for
en norsk vanskeligt at se. Hvad siger man i dansk for assaulter? ,Overfaldsmand* er
angivelig udelukkende norsk.
atomy (nsom Shakespeare dog snarere bruger i Betydn. ,Atom* el. ,Pusling' end
,Benrad'a). At atomy kan staa for atom, er muligt. At det skulde vsere en fremher-
skende Brug, benaegtes. Jeg har i Tillaegget sat et maerkeligt Sted af Besant, som ogsaa
har andre shakespearske Erindringer. For Besant stod ialfald ikke atomy som
,Pusling*.
attempt. ^Medens ~ to sing or singing har Plads under det trans attempt, som
rigtigt er.u Ja, det er rigtigt — efter skandinavisk Skolegrammatik. I Virkeligheden
er attempt, hvad Signaturen angaar, aldeles ikke rigtig behandlet, det ligesaa lidt
som adskillige andre Verber, hvor jeg — optaget af vigtigere Spergsmaal — fandt
det 0rkesl0st at forlade det vedtagne, som altid tidsnok kan berigtiges. (Man lader
heist vaere at skifte Heste midt i et Vadested.) Tales der derimod om, hvad der er
,ret', da maa det fastholdes, at en Infinitiv med Prseposition (to} aldrig kan vaere
Objekt, direkt Styrelse.
bad. Her savner Anm. bad grammar og keep bad hours. Det forekommer mig, at
disse Ting naturligere sages under Substantiverne. Og der findes de.
^bankhollday er neppe tilstraekkelig oplyst ved det lakoniske ,Bankferie'«. Det
XI
benyttede Ord maa alligevel antages at vsere nok for den nogenlunde kyndige.
,Bankferie* er 'i ethvert Fald det faste Ord i vore Avisers Forretningstelegrammer.
begin. Naar man kraever begin med fig Verbum behandlet som transitivt, sker
det i Henhold til den Paastand i Skolegrammatikerne, at -ing ved dette og en (tem-
melig blandet) Klump af andre Verber er vbs, og at Infinitiven er Objekt.
Om -ing ved nogle af disse vvt saaledes ved begin, er det tilladt at naere Tvivl.
For min Part er jeg tilbejelig til i begin searching at se et intransitivt Verbum med
Praes. part. Ved denne Opfatning faar man ogsaa en let og harmonisk Forklaring af
tredje Led i f. Eks. begin searching the house. For den taler ogsaa det alternative
begin to search, hvor Infinitiv med Proposition danner et Komplement (en Dativ-
infinitiv). Her at opfatte to search som Objekt er almindeligt, men aabenbart urigtigt.
Skolegrammatiken bar fra den berarte Regel allerede maattet undtage Forbb.
som go on reading. Der maa ogsaa ellers tages Forbehold. Man vil saaledes neppe
stille start swimming (igangsaette Svomning) grammatikalsk lige med start swimming
(begynde at svemme, start to swim).
bill. ,,Og under ~ var der Grund til at nsevne det almindelige stick no bills."
Denne Talemaade staar mindst ligesaa godt under stick. Der findes den da ogsaa.
* *
En Tak for uegennyttig Tjenstvillighed skyldes en Flerhed af Landsmsend og
Udlaendinger, som bar ydet Bidrag, mest i Form af Svar paa Spcrgsmaal, jeg bar
stillet dem, hver i sit Fag. En mindre Liste over maritime Udtryk skylder jeg Kom-
mandar C. J. MORCH, og en laengere Rsekke medicinske Termini, udarbejdet af Laege
EDV. KELD (Svendborg, Danmark), er kommet Bogens sidste to Tredjedele tilgode.
Prof. OTTO JESPERSEN, hvis Udtalebetegnelse vistnok er en af Bogens staerkeste Sider,
bar ogsaa stettet med Oplysninger, Vink og Raad. Efter den anden danske Med-
arbejders Bortgang overtog Prof. J. Gennemsynet af Dansken i Tillaeg fra Ordet dead.
BIRKELI, HORTEN (Norge), Marts — Juli 1907.
J. BRYNILDSEN.
OM UDTALEBETEGNELSEN
MINE bestrsebelser ved udarbejdelsen af den lydlige del af denne ordbog bar vaeret rettede
pa at bringe denne i overensstemmelse med, hvad man i nutiden, efter det vaeldige
opsving fonetikken bar taget, bar lov til at krseve af en lydbetegnelse. Medens man i de
sidste snes ar bar fact et ikke ringe antal fonetiske engelske texter og ligeledes gode om-
skrivninger i glossarer, navnlig til elementaere beger, bar ordb0gerne, isser de i England selv
udkomne, ikke rigtig fulgt med. De fleste af dem bar endnu den gamle opfattelse, hvorefter
vokalerne i de svage stavelser angives med de lyd, de vilde ha haft, om de stod i stserk
stavelse, altsa i natural med vokalerne i tune og alley, i corrupt som i corn, osv. Endvidere
betegnes de stummeste r'er ligesom de tydeligt konsonantiske, o. a. m. I modsaetning hertil bar
jeg villet give en mere virkelighedstro udtalebetegnelse, der viste de vokal- og konsonant-
svaekkelser, der faktisk findes i alle, selv de mest dannede englaenderes naturlige udtale. Van-
skeligheden bestod sa kun i at afgrsense de tilfaelde, hvor svaekkelserne naturligt indtraeder,
idet der er en hel del tilfaelde, hvor man ved siden af den svsekkede udtale kan here den fulde
vokalklang mer eller mindre rent. For ikke bestandig i sadanne tilfaelde at skulle spilde plads
ved efter hinanden at trykke to udtale-angivelser liar jeg fundet pa at benytte skrd (kursive)
bogstaver, der altsa betegner, at bade en klar og en mer eller mindre udvisket vokal kan
bruges. Det kan tilrades i de mere- dagligdags ord at udtale det skrat-trykte bogstav med
vserdien [a], i mere hqjtidelige eller laerde ord derimod snarere at vaelge den klare vokal. Pa
lignende made bruges typen [6] for at betegne vaklen mellem det mere hojtidelige [e] og det
mere dagligdags [i]. Hvor jeg i slutningen af (mest indiske) ord bar skrevet a, menes der egent-
lig vaklen mellem langt [a'] og kort [a].
Lydskriften er ellers den samme som jeg i en arraekke bar brugt i forskellige laerebeger
og i min «Fonetik», og som egen og andres erfaring bar fundet praktisk. Den skiller sig kun
meget lidt fra det « internationale* System, der bruges i Mattre Phonetique og stadig vinder
stigende udbredelse; de fa og sma afvigelser rammer kun punkter, hvor den internationale
lydskrift viser sig i praxis at volde danske og norske laesere vanskeligheder. At skrive [maen]
for man forleder let til at udtale med samme lyd som i vort mcend; [mein] for mane voider
forvexling med [main] i mine pa grund af vort eget ei (ej), og ligeledes f0rer [ou] i [bounj for
bone let til overdrivelse af diftongen. Disse ulemper undgas ved mit [man, me^, boun]. Der-
ved bliver bogstavet [se] frit til anvendelse i ord som hair [hae'a], hvor den internationale lyd-
skrift bar [«]. — Med hensyn til lydvaerdierne ma jeg her nojes til mine fremstillinger i min
Grammatik og Fonetik; blot vil jeg advare mod den lukkede udtale af [i]: dette star, isaer i
svag stavelse, imellem vort i og e, f. ex. i only ['ounli], ligesa i den dagligdags udtale af uge-
dagenes navne, Sunday ['sAndi], hvor et skarpt («tyndt») [i] vil stede mere end den fulde ud-
tale ['sAnde'].
XIII
Som kilder bar jeg benyttet forst og fremmest en msengde optegnelser om udtaleformer,
jeg selv bar hert bos dannede englaendere i en raekke af ar; dernaest bar jeg systematisk
seddelfert alle de oplysninger om udtale, jeg bar kunnet opdrive i vaerker af virkelige fone-
tikere fra de sidste artier: Bell, Ellis, Sweet, Miss Soames, Jeaffreson, Edwards, Rippmann o. a.
Men det siger sig selv, at jeg i utallige tilfaelde bar mattet tage mine oplysninger fra ord-
b0ger og bestandig under mit arbejde bar haft en del af dem opslaede for mig. Storst nytte
bar jeg naturligvis haft af kaempeordbogen A New English Dictionary, udg. af Murray, Bradley
og Craigie, sa vidt den er udkommen (eller var udkommen, da jeg var ved vedkommende
bogstav). Dernsest ma jeg fremhajve The Standard Dictionary (Funk & Wagnalls); af ikke-engelske
forfattere, der bar vaeret mig nyttige, ma jeg isaer naevne Schroer, Muret og Tanger. At jeg i en
del tilfaelde er blevet ladt i stikken af alle mine hjaelpekilder, kan ikke undre i betragtning af
den ualmindelige sporsans overfor overset stof, der udmaerker denne ordbogs forfatter; i ikke
fa tilfaelde bar ban da selv kunnet hjaelpe mig, i andre bar jeg trods al anvendt umage og
tit mundtlige og skriftlige foresporgsler bos indf0dte ikke kunnet na videre end til det [?],
som bar vaeret det mojsommeligste tegn for mig at anvende under mit arbejde.
At tilfredsstille alle, hvor det gaelder noget sa flygtigt og vaklende som et levende sprogs
udtale, er pa forhand umuligt. Hver kender og anerkender i reglen kun een udtale af hvert
ord, selv hvor ban til daglig (ubevidst) bruger flere i sit eget naturlige sprog. Mange vil for-
kaste en udtaleform, nar de ser den skrevet med lydskrift, blot fordi de fortolker dennes tegn
p<i en anden made end det var forfatterens hensigt. Jeg bar bestrsebt mig for ikke at for-
kaetre nogen af de i virkelig naturlig dannet sydengelsk tale forekommende former, om jeg
end ved den orden, hvori jeg bar opstillet dem, og navnlig ved det semikolon, hvorved jeg
bar skilt gode fra mindre gode udtaler, bar viist, hvilken der efter mit skon fortjener at fore-
traekkes. En saerlig vanskelighed bar jeg felt ved dialektord. Det bar tit ikke vaeret muligt,
ikke engang ved hjaelp af Joseph Wright's lige afsluttede store sex-bindsvserk, at finde ud af
vedkommende egns udtale; en nojagtig angivelse af den stedlige lyd vilde ogsa kraeve mange
flere lydtegn end den ellers anvendte lydskrift. Jeg bar da i reglen ligesom ved de ikke belt
optagne ord fra fremmede sprog valgt at betegne den udtale, som en dannet «rigsmalstalende»
englaender vilde anvende, nar ban skulde laese vedkommende form op. Udvejen er ikke belt
tilfredsstillende, bl. a. fordi en sadan dannet mand, nar ban vilde vaere aerlig, i de fleste til-
faelde vilde sige pas; men belt skaevt er princippet ikke. Kun overfor skotsk som den bedst
kendte dialektgruppe, der ogsa i litteraturen spiller den storste rolle, bar jeg del vis fraveget
princippet ved at indfere saerlige tegn for den skotske «cb»-lyd [x] og for det [y] eller [0] der
tit heres daer. De fleste sydenglaendere vil ganske simpelt saette [k] istedenfor den forste og
[(j)u'] istedenfor den anden. Det skotske r bar jeg noget inkonsekvent somme steder omskrevet
med konsonanten [r], andre steder med den sydengelske erstatning [a], Lignende vanskeligheder
findes med hensyn til mange stednavne, hvad jeg dog ikke skal fordybe mig i.
OTTO JESPERSEN.
over uataiBDeiegneisen.
(Udtalebetegnelsen staar i skarpe Klammer [ ] i Begyndelsen af Artiklen.)
['] betegner Tryk (Akcent): det
saettes for an den staerke (ak-
centuerede) Stavelses Begyn-
delue, f. Eks. city ['siti] med
Tryk paa ferste, insist [in'sist]
med Tryk paa anden Stavelse.
Staar Tegnet to Qange, betyder
det ligelig eller vaklende Ak-
centuation, som inside ['in'said]
med Tryk paa ferste eller anden
Stay else (eller paa begge); in-
comprehensibility [in'kampri-
hensi'bilitij med tilnaermelses-
vis llge stserkt Tryk paa anden
og sjette Stavelse.
[•] betegner Lydlsengde; f. Eks.
seat [si t], me dens sit [sit] ud-
tales med kort Vokal.
[•] inde i Ord betegner, at den
foregaaende Lyd er stavelse-
dannende ; f. Eks. flattener
['flatn-a] trestavelses; ['fl&tna]
vilde Iseses som to Stavelser.
[a-] som far [&••], father ['ftrtto].
[ai] som eye [al].
[au] som how [hauj.
[&] som hat [hat],
[b] som bed [bed], ebb [eb].
[d] som do [du ], bed [bed].
[«] som then [Sen].
[b] som thin [bin].
[e] som i let [let],
[ei] som i hate [he't].
[e] vaklende Udtale mellem [e] og
[i] som i basket ['ba-sket =
'ba-sket, 'ba-skit].
[a-] som i hurt [ha-t], her [he-].
[e] som i inner ['ina], a&ot*£[e'baut],
hear [hie].
[9] den samme Lyd svag som i far
[fa-«], vary ['vse^ri].
[fj som find [faind].
[g] som go [go"],
[h] som hat [hat].
[i-] som feel [fi'l].
[i] som fill [fil].
[la] som hear, here [hie],
[j] som you [jir].
[k] som can [kanj.
[1] som low [Ion], ell [el],
[m] som man [man],
[n] som no [nou].
[rj] som singer ['sirj a], finger
['firjge].
[ou] som i no [nou],
[o] det samme svaekket, som i
phonetic [fo'netik],
[oi] som i boy [boi].
[p] som i pea [pi'].
[r] som i red [red], vary ['v»<eri].
fs] som i so [sou].
[/] som i she [/!•], cWn [t/in].
[t] som i *oe [to"].
[ir] som i fool [ftil].
[u] som i full [fill].
[v] som i vivid ['vivid].
[w] som i we [wi1] ; [hw] som i
when [hwen].
[x] som i skotsk Udtale af loch
[lax]; Ikke-Skotter udtaler i
Region [k]: [l&k].
[y] som i skotsk guid [gyd, g0'd].
[z] som i eeal [zH].
[j] som i measure ['mega], join
[dgoin].
[»•] som i hair [hse'a], vary ['vse^ri].
[0] som i skotsk guid [g0'd, gydj.
[&•] som i caught [k&'t], court [ka>et].
[a] som i cot [k&t].
[A] som i cut [kAt].
Kursive Vokaltegn betyder Vaklen
mellem Vokalens fulde Lyd og
den svaekkede [a], f. Eks. am-
bition [dm'bi/an] udtalt [am-]
eller [am-]; possible ['p&stbl]
udtalt ['pasibl] eller ['pasabl];
authority [d'bariti] udtalt
[a(')'baritij eller [a'bariti] ;
accuracy ['akjurasi] med [juj
eller [ja]. I Stedet for kursivt
[A] er brugt [9] om Vaklen
mellem [A] og [a], f. Eks. subdue
[wb'dju-J med [sAb] eller [sab].
( ) omslutter Tegn for Lyd, som
kan medtages eller udelades,
f. Eks. every ['ev(a)rl]f empty
['em(p)ti]. — (•) angiver vak-
lende Laengde, f. Eks. soft
[sa(-)ft] med langt eller kort [a].
[fr.J, [it.] osv. ved Fremmedord vil
sige, at dannede Englaendere
bestrseber sig for saa vidt som
muligt at efterligne denfranske,
italienskc osv. Udtale af ved-
kommende Ord; i Region er
tUf0jet den almindelige Til-
naermelse hertil med eugelske
Lyd, som ofte bruges.
Hvor et Ord opferes med to eller flere Udtaler, er den f0rete den, som anses for den bedste; hvis
de adskilles ved Komma, er de to Udtaler dog paa det naermeste lige gode, medens de Udtaleformer, der
staar efter et Semikolon, maa betragtes som afgjort ringere end de foran Semikolon. I mange Tilfselde beror
Afeerelsen af, hvilken af flere forhaandenvserende Udtaler der er at foretrsekke, paa et 8k0n, hvor det er
nmuligt at tilfredsstille alles Smag.
De vigtigste Tegn og Forkortelser.
» (kort Slange) betegner, at
Hovedordet gentages.
* (Stjerne) betegner Ordet som
norsk.
\ (Komet) betegner Ordet som
sjseldent.
t (d0d) betegner Ordet som for-
seldet.
F daglig Tale,
p Folkesprog.
<J> S0sprog.
^ Militaersprog.
© (Tandhjul) teknisk Sprog.
$ Botanik.
i Ornitologi.
X Iktyologi.
J" Musik.
a Adjektiv.
aba absolut.
ad Adverbium.
agr Jordbrug.
aim almindelig.
amr amerikansk.
anat Anatomi.
antiq Antikviteter.
arch Arkitektur.
archce Arkaeologi.
art Artilleri.
ast Astronomi.
bet, Bet. betyder; Betydning.
biU bibelsk.
bill Billard.
bl. blandt.
bl. a. blandt andet.
c Ftellesken.
COD Kavalleri.
ehem Kemi.
chir Kirurgi.
cj Konjunktion.
coll kollektivt.
comp Komparativ.
cone konkret.
cont ringeagtende, dadlende.
(Imp Dampmaskine.
d. o. dette Ord.
ds det samme.
dss det samme som.
egl, Egl egentlig.
Eks. Eksempel.
el. eller.
ent Entomologi.
esp specielt.
f. for.
fig figurlig, overfert.
flg f01gende.
fort Fortifikation.
fr. fransk.
geol Geologi.
geom Geometri.
git gammelt.
gr Grammatik.
gr. graesk.
her Heraldik.
hst h0j Stil.
imp Imperfektum.
int Interjektion.
ir irsk.
iron ironisk.
is. isser.
istf. istedenfor.
it. italiensk.
joe sp0gende.
jwr juridisk.
jvf, Jvf jaevnf0r.
log Logik.
m. med.
mach Maskinvaesen.
man Manege.
mat Matematik
med Medicin.
mere merkantilt.
met Metallurgi.
min Mineralogi, Grubedrift.
mng Manege.
myth Mytologi.
n Intetk0n.
ndf nedenfor.
nt noget.
ogs. ogsaa.
6. 1. og lignende.
opt Optik.
ord Ordenstal.
orig, Orig oprindelig.
osv og saa videre.
ovf ovenfor.
p. paa.
parl Parlament.
part Participium.
path Patologi.
pharm Apotekervsesen.
phil Filosofi.
phys Fysik.
pi Pluralis.
poet poetisk.
pron Pronomen.
prov provlnciel(t).
prcep Proposition.
railm Jsernbane.
rhet Retorik.
s Substantiv.
sc skotsk.
Shak. Shakespeare.
si Slang'.
sml., Sml. sammenlign.
sms., Sms. Sammens8etning(erj.
sp. spansk.
sp Sport.
st something.
stip Superlativ.
t. tysk; til.
tel Telegrafi.
teleph Telefoni.
theat Teater.
theol Teologi.
Tilff. Tilfselde pi.
typ Typogran.
ud. uden.
univ Universitet.
v Verbum.
v. ved.
vet Veterinserkunst.
vi intransitivt Verbum.
v. reft refleksivt Verbum.
vt transitivt Verbum.
eoo Zoologi.
A
1. A [e1] A c & n. Forkortelser: a. o: ana. Sel. ana!
A 1 o: first class, letter A, i Skibsklassiflkation; fig af
allerferste Sort, af f0rste Skuffe, la creme de la creme;
the wedding cake stands „, staar 0verst, er det ypper-
ste; an. o: ana. Sel. ana! A. B. o: artium baccalaureus,
bachelor of arts. Ogs. f. able-bodied (seaman); A. B. C:
an _ book, en Abe; go into an - o: go into an aerated
bread company (shop); the _ process o: the alum,
blood, charcoal (or clay, chalk) process. Denne bruges
for at g0re Forurensningspartikler i Vanddrag (*Vas-
drag) saa tunge, at de straks synker til bunds ; abt. 0:
about ca., omkr., cirka, omkring; A. C. o: after compli-
ments; Alpine club; anno Christi; A. D. 552 0: anno
Domini 552 i Aaret 552 efter Kristus; an A. D. C. 0: an
aide-de-camp; ad lib. o: ad libitum efter Behag; A. E. I.
p. Guldsmedsager: for ever and for aye. Grsesk aei;
A. M o: anno mundi(i Aaret . . .) efter Verdens Skabelse;
artium magister, master of arts; ante meridiem om For-
middagen, om Morgenen; at 3 ~; A. 0. F. o: ancient
order of foresters. En gensidig Sygeforsikringsindret-
ning; A. P. A. 0: American protective association; A. R.
o: anno regni i det og det Regeringsaar; A. B. A. o:
associate of the royal academy; A. B. S. A. o: associate
of the royal Scottish academy; A. S. 0: Anglo-Saxon;
A. S. S. o: antiquarice societatis socius Medlem af det
antikvariske Selskab.
2. a [-a, V'e1], an [-en, \ 'an] art en, et; a hand-
somely fitted-up saloon en smukt monteret Salon; twice
a day to Gange om Dagen; a hundred a year et Hun-
drede om Aaret; she was a widow hun var Enke; when
she becomes of an age to wear ornaments naar hun
kommer i den Alder, at hun kan (el. naar hun bliver
gammel nok til at) bsere Smykker; be of an age
vsere p. samme Alder, jsevnaldrende, jsevngammel; they
areofasise, af en (el. ens) St0rrelse; i (el. af) samme
Format ; live and die a bachelor (a maid) leve og d0
som Ungkarl (som Jomfru), d0 ugift; it is not a sin to
sell dear det er ikke (nogen) Synd at . . .; was stabbed
in an arm, i Armen, i den ene Arm; be of a decided
opinion, that . . . af den bestemte Formening, at ...
3. a [9], Et i det hele git & poet Prseflx, opr. on;
go a-begging gaa og tigge; gaa Tiggergang, ikke
finde lysthavende. Bedre: go begging; go a-fishing
gaa ud at fiske, gaa ud *paa Fiske; *roFiske. Bedre:
go (out) fishing; he lay a-dying ban laa for D0den;
a-bed i Seng [in bed]; afoot tilfods. I denne Bet bedre:
on (or by) foot.
aard-Tark ['a-adva'ak] kapsk Jordsvin n: Orycteropus
Capensis.
Aaron ['ae aran] Aaron. — Aaron's rod Kongelys n:
Verba'scum thapsus.
aback [a 'bak] ad & bak ; brace ~ brase bak ; lay the
sails ~ laegge (el. stille) Sejlene bak; at all this I was a
good deal put ~, blev jeg ikke lidet perpleks; be
taken ~ & faa bak, faa bakke Sejl; blive h0jlig over-
rasket, p blive gauske perpleks; the information took her
~ ogs. denne Underretning kom saa rent bag p hende.
abacas ['abakAS, -as] Regnebraet w; Regnemaskine, Kugle-
ramme. Aim counting board; arch Abakus, Dsekplade
c, paa S0jlekapitsel.
Abaddon [a'badan] Abaddon, (grsesk:) Apollyon. Navn
p. en ond Engel, Odelaegger, j0disk D0dsengel. Aabenb.
IX. 11.
abaft [a'ba'ft] ad & agter; prcep: ~ the beam agtenfor
tvsers.
abalienate [ab'eUjaneit] vt afhaende.
abandon [a'bandan] vt opgive, give til Pris, prisgive,
udlevere; svigte; forlade; _ all P ogs. 10be fra alt,
gaa fra det hele; - an idea, ogs. slippe en Tanke;
they ~ed their native dialect for [for at antage] the
more cultivated language; _ [overlade] him to his
fate; ~ himself [hengive sig] to . . . abandoned [a'ban-
dand] a forladt; vserge!0s; rygges!0s, p gudsforgaaen.
abandonment [a'bandanmant] Opgivelse; Afstaaelse; For-
ladthed; ^ Abandon c.
abase [a'beis] vt fornedre; ydmyge. abasement [a'bete-
mant] Fornedrelse; Ydmygelse c.
abash [a'ba/] vt besksemme, g0re forlegen; ~ed, ogs.
skamfuld, forlegen; he is not even ~ed by the presence
of [ban skammer (el. unds6r) sig ikke engang for]
his wife.
abate [a'beH] vt nedslaa; formindske; dsempe; slaa af,
i Pris. abate [a'beH] vi formindskes; aftage, f. Eks. om
Sygdom; Isegge sig, om Vind; hofte, ogs. *bedage sig,
om Vejr. abatement [a'beitmant] Formindskelse c ; Ned-
slag, Afslag n, Rabat, Moderation c; I have no hope of
getting any ~. abater [a'beHa] Formindsker; Dsemper c.
abatis ['abatis; aba'tr] ^ Forhugning, f Braade, *For-
huguing, Braate c. abat-jour [fr.; aba'gua] Skraavindue
(*Skraavindu), skraat Ovenlys n. abattoir [aba'twa-a]
Slagterhus n.
abb [ab], abb-wool Ksede c, Rendegarn n.
abba ['aba] Abba, Fader c. abbacy ['abasi] Abbedvserdig-
hed c; Abbeds (el. abbedlige) Rettigheder og Besiddelser
hote; [ou] so; [ai] I; [au] out; [6] the; [\>] thin; [/] she; [g] measure; [q] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
1
abb
abl
pi. abbatial [a'be'/(j)al] a abbedlig. abbess ['abes] Ab-
bedisse c. abbey ['abi] Abbedi n; Klosterkirke c.
ahbogado [abo'ga'do]. Se avocado!
abbot ['abat] Abbed c. abbot ship ['abat/ip] Abbedvaer-
dighed, -stilling c.
abbreviate [d'bri'vie'tj vt forkorte. abbreviation [dbri'-
vi'e'/an] Forkortelse c; forkortet Navn, Kselenavn n; the
ladies usually called him by .s. abbreviator [d'bri'vie'ta]
Forkorter c. abbrefiatorj [d'bri'viatarij forkortende, for-
kortelses-, forkortet.
abbs [abz], pi, sefafco/
Abdal ['abdal] Abdallerc, persisk Fanatiker, som 10ber
grassat gennem Gaderne for at myrde anderledestroende.
Abdera [ab'diaro] Abdera n. Abderian [ab'diarian] ab-
deritisk. Abderite ['abdirait] Abderit; fig Abderit, Molbo c.
abdest ['abdest] Tvset, Tvsetning c, far Ben. Bl. Ma-
homedanerne.
abdicate ['abdike't] vt frasige sig, nedleegge, om hajere
Embede; abs esp takke af, abdicere, frasige sig Tronen,
nedlsegge Kronen; _d princes Fyrster, som bar abdiceret
Ac; to - the throne, abdication [abdi'ke'/an] Nedlseg-
gelse, af hejere Embede; is. Tronfrasigelse, Abdikation c.
abdlcatire ['abdikeUiv] \ Abdikations-, Frasigelses-.
Abdiel ['abdiel] Abdiel, den tro Engel, der modstod
Satan, da denne vilde have Englene til at g0re Opr0r.
(He) adheres with the faith of ~ to the ancient form of
adoration, W. Scott.
abdomen [ab'doumen] Underliv, Liv n, Bug; ent
Bagkrop c. abdominal [ab'daminal] a Underlivs-, Bug-;
. belt Mavebselte; . fin Bugfinne; .s Jf Bugfinnede.
abduce [db'dju's] vt aflede, is. anat; bortvende, traekke
(el. dreje) hen. abduction [db'dAk/an] Abduktion, is. i
Btt. Bortf0relse c. Ogs. om en Muskels udadgaaende
Bevsegelse; Benbrud naer Leddemodet; Maade at drage
en Slutning. abdnrtor [db'dAkta] Abduktor, udadbevae-
gende Muskel; Bortf0rer c.
Abe [e'b; 'e'bi] F Abraham; honest (or old) ~ Lincoln.
abeam [a'bi'm] ad & tyaers; got the wind _ fik Vinden
tvaers; in the several bearings of _ i de forskellige Ret-
ninger fra tvaers.
abecedarian [e'bisi-'dse-arian] Abc-Lserer; -Laerling c.
abed [a'bed] ad p i Seng [in bed].
Abednego [d'bednigou] bibl Abednego, en af de tre
i Ildovnen. (Daniel I, 7).
Abel ['e'bl] bibl Abel.
abele [e'bH, e«bl], abel-tree ['e'bltri'] ^ Abild, Abelle,
S01vpoppel c: Populus alba.
abellow [a'belo«] ad p br01ende, *ogs. beljende;
brusende, larmende.
Abencerrage [a'bensare'dg] Abencerrage c.
Abercorn ['abaka an] Abercorn n, skotsk By.
Abercrombie ['abakrAmbi, aba'krambi] a.
Aberdeen [aba'drn] Aberdeen n; ~ fish Laberdan,
Kabliov (ogs. *Torsk) c saltet i Tender.
aberdevine [abadi'vain] ^ Gr0nsisken, *Sisik c: Frin-
gilla spinus.
Abergayenny ['abageni, aba'g-] 8.
Abernethy [aba'ni bi, sc 'nepi]; . biscuits Tvebak, en
Art store Kommenkavringer (*Karvekjex). Efter en
Doktor A.
aberrent [ab'erant] \ afvigende, omvankende, om-
strejfende. aberration [abe'rei/an] Afvigelse; Forvildelse,
Vildfarelse c; mental _ Sindsforvildelse, Sindsforvirring
c; the -s of passion Lidenskabens Forvildelser; _s of
youth Ungdomsforvildelser.
abernncator [aberAn'ke'ta] Lugemaakine c.
abet [a'bet] vt tiLskynde, (under)st0tte, hjselpe, t. det
onde. Se v aid! abetment [a'betmant] Tilskyndelse;
Underst0ttelse, Hjselp c. abetter, abettor [a1 beta] Til-
sky nder; Medskyldlg, Hjaelpers-Hjaelper, Haandlanger c
[aider and ~] .
abeyance [a'be'ans] jur Ekspektance, Forventning,
Venten p. Hjemfald; fig Hvile, Slumren c; it is probable
that the human faculties in plants are only in - , blot
beflnder sig i Hvile, kun slumrer; the inheritance is
(or lies) in _ Arven er f. Ojeblikket herre!0s; the question
is in ~ Spargsmaalet hviler, er hvilende; fall into ~
slumre ind; leave it in ~ bl. a. lade det staa hen;
lie in . om Len: vsere midlertidig inddraglt. The
memory is in a condition of absolute _.
abhor [db'ha •*] vt afsky. abhorrence [db'harans] Af-
sky c; have an - to have (el. nsere) Afsky for; as for
anonymous letters, that odious system was my ~, s&&
var dette Uvsesen min Afsky; I hold all such things in
, jeg naerer Afsky f. alt saadant; turn away in ~
vende sig bort m. Afsky. abhorrent [d'b'harant] som
afskyer, afskyende, fuld af Afsky; afskyelig, modbydelig;
> to modbydelig for; uforenelig med. abhorrer [d'b'hara]
Hader, afgjort Fjende (*Fieude) c. Abhorrers kaldtes
Hofpartiet under Karl II, de senere Torier.
1. abide [a'baid] vt bie (el. vente) paa, bibl; taale,
udstaa, bsere m. Taalmodighed, bibl & poet.
. 2. abide [a'baid] vi blive, bo, opholde sig, bibl &
poet; it was manifest that here was no abiding place
for us, ikke var blivende Sted f. os; _ by a con-
tract staa v. en Kontrakt; - by a resolution blive
staaende ved (el. fastholde) en Beslutning.
abietic [abi'etik] Gran-; . acid Abietinsyre.
Abigail ['ftbigeH] bibl Abigail; F Kammerpige, Terne,
esp theat Soubrette c.
ability [a'biliti] Dygtighed, Duelighed, Evne c; pi
(Aands)evner, Talenter pi; each working to the best of
his (or to his best) ~, efter bedste Evne.
Abimelech [a'bimilek].
Abingdon ['abirjdan] Abingdon n, By syd f. Oxford,-
a brute of a mare of mine had fell with me only two
days before, out with the ~, fuldstsendig : Abingdon
hunt or hounds.
Abinger ['abindgaj s.
abintestate [abin'testet] Intestatarving c.
abject ['abdgektj a lav, ussel, foragtelig, ynkelig.
abjectly ['abdgektli] ad foragtelig, ynkelig. abjection
[db'dgek/en] is. Ydmygelse c for Gud. abjectness ['ab-
dgiktnes] Lavhed, Usselhed, Foragtelighed c.
abjuration [abdgu're'/an] Afsvsergelsec. abjure[db'dgu9]
vt (h0jtidelig) afsvserge.
ablactate [db'lakteH] vt afvsenne, fra Brystet; ablak-
tere, afsuge, i Gartnersprog.
ablactation [ablak'te'Ian] Afvsennelse; Ablaktation,
Afsugning c.
ablation [db'leifan] Borttagelse, Fjernelse; med ogs.
Udt0mmelse c.
ablatire ['ablativj : the ~ (case) gr Ablativ c.
ablaut ['ablaut] gr Aflyd c.
ablaze [a'ble'z] ad i Brand, i lys Lue, F i fuld Fyr;
in spring it is _ with roses, blusser det af Roser; set ~
ssette (el. stikke) i Brand; once more fanaticism was
set _ atter blussede (el. luede) Fanatismen op.
able [e»bl] duelig, dygtig, habil; sagkyndig; & helbe-
faren, fuldbefaren [ bodied]; an ~ article, ogs. en vel-
skreven Artikel (*ogs. Opsats); be _ to vsere istand til at,
kunne; ..bodied stserk, rask og r0rig; & helbefaren,
fuldbefaren. Jvf. A, B.t
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a'] hurt; [a] inner;
abl
abr
abloom [a'bhrm] ad i Blomst; be (all) „ staa i
Blomst (i fuldt Flor).
abluent a ['abluent] rensende, affiarende. ablution
[ab'lu'/an] Vadskning, Tvsetning, Renselse c.
ably [eibli] ad dygtig, med Dygtighed, med Duelig-
hed; med Sagkundskab; an ~ edited paper, ogs. et vel-
redigeret Blad.
abnegate ['abnigeU] vt \ naegte; fornsegte; give Afkald
paa. abnegation [abni'geyen] Nsegtelse; Fornsegtelse; Op-
givelse c; _ of self Selvfornsegtelse.
abnormal [db'na'aml] abnorm, uregelmsessig; sygelig;
vanskabt. abnormity [db'na^miti] Abnormitet, Uregel-
msessighed; Sygelighed; Vanskabthed, Misdannelse c.
abiiormous [db'na-amas], a, se abnormal!
Abo ['a-bou] Abo n.
aboard [a'ba-ad] ad P ombord; all _! amr railw
tig ind! aboard prcep, ombord paa.
1. abode [a'boud] v blev &c. Af abide.
2. abode [a'boud] s Bolig, Bopsel c; took up his ~ tog
Bolig; during this time his house was the ~ of peace,
en Fredens Bolig.
abolish [e'bali/] vt afskaffe, ophseve; inddrage, om
Embede &c; nedlsegge, om Skole &c. abolishable [a'ba-
li/abl] afskaffelig; inddragelig. abolisher [a'balija] Af-
skaflfer; Inddrager c. abolition [abo'lijan] Afskaffelse,
Ophsevelse; Inddragning, Inddragelse; Nedlseggelse c.
abolitionist [abo'li/anist] Abolitionist, En der s0ger at
faa noget afskaffet; amr is. Forksemper c for Neger-
slaveriets Ophsevelse; the ~s of the national debt For-
kaempere for Statsgseldens Afskaffelse.
abominable [a'baminabl] afskyelig.
abominate [a'bamineH] vt afsky. abomination [aba-
mi'neijan] Afsky; Afskyelighed, hst Vederstyggelighed c;
pi Afskyeligheder; the ~ of desolation bibl Odelseggelsens
Vederstyggelighed ; he is my _ ban er mig en Pest;
hold in _ have (el. nsere) Afsky for.
aboon [a'bu'n] ad prov over [above].
aboriginal [abo'ridginal] oprindelig, Ur-; -inhabitants
Urbeboere, Urindvaanere; s Urbeboer, Urindvaaner; Ind-
f«dt c. aborigines [abo'ridgini'z] Urindvaanere pi; \ sg:
Type of an Aborigine [abo'ridgini-].
abortient [a'ba'a;(j)ant] $ gold, ufrugtbar. abortion
[a'ba-ajan] Abort, mislykket (el. for tidlig) F0dsel c; Mis-
foster n; have an ~ abortere, P fare ilde. abortive
[a'ba/niv] utidig, umoden; mislykket, forfejlet; old
leaves of ~ memorials, m. mislykkede Forestillinger;
prove ~ mislykkes, strande, slaa fejl, slaa Klik, vise sig
forfejlet; render ~ bringe t. at strande.
abound [a'baund] vi findes (el. haves, vsere tilstede)
i Overflod, vaere overfl0dig tilstede; those _, ogs. af
dem (el. af saadanne) er der (el. har vi) nok.
1. about [a'baut] prcep omkring, om; have him
constantly _ me stadig have ham om mig; I am easily
swayed by (the opinions of) those ~ me jeg lader mig
let bestemme af mine Omgivelser; walk ~ the room
gaa omkring (el. op og ned) i Vserelset; walk _ the
streets gaa (el. spadsere) (omkring) i Gaderne; somewhere
~ the house etsteds (*ogs. ensteds) i Huset; several
persons _ the court nogle Personer ved Hoffet; I have
no money _ me, hos (*ogs. paa) mig; omtrent,
cirka, ca. Sml. dbt.l animals ~ the size of rabbits
Dyr omtrent af Sterrelse som . . . ; (at) ~ the same time
omtrent paa (el. heuved den) samme Tid); _ 20 I cirka
(el. omtrent) 20 Pund; _ how old might this here child
be? hvor gammel omtrent kunde dette Barn vsere?
*ogs. hvor gammel p. Lag kunde dette Barnet vsere?
They are ~ [snart sagt] the best respected people in ten
parishes round; angaaende, iAnledning af; om;
he saw me twice _ the purchase, i Anledning af Han-
delen; what the conversation is _ hvad Samtalen drejer
sig om; what are you talking ~? hvad taler I om?
without knowing what it was aU _, hvad det hele
drejede sig om el. gjaldt, hvad det altsammen skulde
betyde, hvad der var paafaerde; they were not long _
it de var ikke Isenge om det; you ought to know all ~
it du maa vide det altsammen; ved, i; there was
something _ all I saw which seemed to intimate, ved
alt hvad jeg saa . . . ; the natives see nothing odd ~ it,
ser ikke noget underligt (*ogs. rart) deri ; there was
something ~ the girl, abs: der var noget ved Pigen 0:
hun duede; what are you _? hvad har du for (*for
dig, fore)? hvad bestiller du? he is _ no good han har
intet godt isinde; go (or set) ~ a thing tage fat (el.
begynde) p. noget.
2. about [a 'bant] ad omkring; omtrent; all ~ til
alle Sider; overall; north _ nordpaa; do the thing
right ~ forsvarlig, tilgavns; he knows his way ~ han
er kendt, lokaliseret, lokalkendt; be _ vsere paa-
fserde; vaere paa Benene; vsere oppe, ogs. efter Syg-
dom; gaa, grassere, om Sygdom; staa paa [to be
pending]; she is _ again hun er oppe (el. paa Benene)
igen; she is everywhere ~ hun er overall paafserde;
he knew what he was ~ han vidste, hvad han
gjorde; there is much illness ~ der er (el. der hersker)
megen Sygelighed blandt Folk; if the smallpox were ~
hvis Kopperne grasserede; diphtheria is much ~ Difteritis
grasserer staerkt; there is a good deal of distress _ der
hersker stor N0d; while the Irish trouble is ~ medens
de irske Uroligheder staar paa ; come ~ komme istand;
put ~ ssette ud, om Rygte &c ; put a ship ~ Isegge et
Skib om, gaa over Stag, (stag)vende; wait ~ vente
der, vente deromkring; they would treat us ~ as [om-
trent som] the chieftain treated his prisoners; you are
~ right there deri har du saa temmelig Ret.
about-sledge [a'bautsledg] Forhammer c.
1. above [a'bAv] ad oppe, ovenpaa; oventil, foroven;
ovenpaa [upstairs]; over and ~ ovenik0bet, p * om-
fremt; she was _ in her room hun var (oppe) p. sit
Vaerelse; lighted from ~ oplyst ovenfra, m. Ovenlys.
2. above [a'bAv] prcep over, ovenover; over, mere
end; _ all f0rst og fremmest, fremfor alt, mere end
noget andet, fornemmelig; - board, fig med Kortene
p. Bordet, aabent og serlig, uden Falskhed; be ~ all
commendation or praise vsere hsevet over al Ros; be
~ ground vsere oven Mulde, endnu vsere ilive; seamen
in laced coats ~ their own tarry jackets, udenpaa deres
(*sine) tjserede Tr0jer; it is ~ me det er (el. ligger) mig
f. h0jt; it seldom happens ~ once a year, mere end en
Gang om Aaret; _ att the rest bl. a. mere end alle de
0vrige ; be ~ suspicion, hsevet over Mistanke ; ~ water
oven Vande.
3. above [a'bAv]. Som Adjektiv: the ~ ovenstaaende
(n); the ~ improvements ovennsevnte (i Kancellistil: for-
meldte) Forbedringer; the ~ languages ovenstaaende
(el. nsevnte, ovennsevnte) Sprog; entitled as ~ under
ovenstaaende Titel; per ~ [med ovennsevnte] ship.
abracadabra [abraka'dabra] Abrakadabra n, kabbalistisk
Fonnel; (menings!0s) Rarase c.
abrade [db'reJd] vt afskrabe, afgnide, *ogs. skrubbe.
Abraham ['e^raham, 'eibram] Abraham; si Vaga-
bond, Klsedej0de c.
abranchial [a'brankjal], abranchiate [a'brankjet] a jf
gsellel0s.
[e*] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [>] thin; [/] she; [5] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
1*
abr
abs
abrasion [db're'gan] Afskrabning, Afgnidning c; hud-
lest (*ogs. skrubbet) Sted n; bumps and .s.
abraum ['abraum, -a'm] red Okker c.
abraxas [d'braksas] Abraksas c, pi Abrakser, (Trylle-
stene med) indgraverede Hieroglyfer.
abreast [a'brest] ad jaevnsides, ved Siden af hinanden,
ved Siden af hverandre; line formed ~ & Frontlinje; a
fleet formed . en Flaade (formeret) i Frontlinje; six .
is. seks Mand h0j; _ of the island p. H0jden (el. tvsers)
af Oen; _ of the main channels tvsers ind f. Storer0st;
be - of, fig vsere a jour med; bring the establish-
ment . of modern requirements bringe Anstalten op i
H0jde m. Nutidens Krav, op t. et tidsmaessigt Stand-
punkt ; keep - of, fig holde sig a jour med ; keep ~ of
the times f01ge (el. holde sig i H0jde) m. Tiden.
abreuroir [fr.j Fuge c, i Muring [joint].
abridge [a'bridg] vt forkorte; formindske; sammen-
drage; that liberty is sadly ~d now, er nu i en s0rgelig
Grad indskrsenket, beklippet; goes far to ~, ogs. g0r et
dybt Skaar i . . .; would ~ him of his rights, beklippe (el.
indskraenke, g0re et Skaar i) bans Rettigheder. abridger
[a'bridga] Forkorter Sec, Udtogsforfatter c. abridgment
[a'bridgmantJForkortelse; Indskraenkning, Formindskelse
c; Sammendrag, Ddtog n; pi t Knaebukser.
abroach [8'brout/J ad anstukken, om T0nde; set ~
anstikke, fig udbrede; saette i Gang; bringe p. Tapetet;
set mischief . stifle Ufred.
abroad [a'bra d] ad ude (af Huset); ud; udenlands,
udenfor Landet, udenfor Landets Graenser, *hst i det
fremmede; udenlands, til Udlandet; at home and _
hjemme og ude; the market ~ det udenlandske Marked;
in several offices ~ p. flere udenlandske Kontorer; he is
- ban er i Udlandet; the town was _ in the thorough-
fares, var ude paa Gaderne; the smallpox is ~, grasserer;
be att (or quite) _ F vaere rent ude af sit Element;
vaere rent vsek, have tabt Fatningen; vsere ganske uden-
for Forstaaelsen; it is all ~ det er kommet ud, det er
almindelig bekendt; he escaped ~ ban undkom (el.
flygtede) t. Udlandet; ban slap ud af Landet; go ~
drage (el. rejse) udenlands; he was ordered ~ & ban
blev udkommanderet; she sent ~ for a phalanx of
tutors, indforskrev en Haerskare af Laerere ; set , ssette
ud, udsprede, g0re bekendt el. offentligt; this threw all
~ again, bragte atter det hele i Uorden, P *i Ugreie;
walk _ gaa ud; learn the difference between us ana
_, mellem os og Udlandet, mellem hjemme og ude
a letter for _, til Udlandet ; bring from ~ hjemfare
(fra Udlandet); something brought direct from _ noget
direkte hjemf0rt; take a lesson from _ tage Laerdom
af (el. fra, lade sig belsere af) Udlandet ; write for an
article from _ hjemforskrive en Vare; he does a good
business with ~ ban driver store Forretninger p. Udlandet.
abrogate ['abroge't] vt ophseve, ssette ud af Kraft.
abrogation [abro'ge'/an] Ophaevelse c.
abrupt [ab'rApt] afbrudt; brat, stejl; fig brat, pludse-
lig, *ogs. braa; _ precipitous rocks afrevne, bratte
Klipper. abruptly [ab'rAptliJ ad brat, stejlt; brat, plud-
selig, *ogs. braat. abruptness [ab'rAptnes] Afbrudtbed;
Brathed, Stfjlhed; Brathed, Pludselighed c.
Abruzzi [a-'bnrtsi-] pi: the - Abruzzerne pi.
abscess ['abses] Svulst (F *ogs. Svul), Byld c.
abscissa [db'sisa] mat Abscisse c; pi abscissae [ab'sisi ].
abscission [db'sigan] Afskserelse, Fjernen, Fjernelse c.
abscond [db'skand] vi skjule sig; r0mme, *F stikke
paa sig; an -ing prentice from en (bort)r0mt Laeredreng
fra ... absconder [db'skanda] R0mningsmand1, *ogs.
R0mling c.
absence ['ftbsans] Fravaerelse c, *ogs. Fravaer H;
Udeblivelse; Fors0mmelse; Aandsfravaerelse, Distraktion
c [ ~ of mind]; your ~ would be more agreeable than
your company, ogs. vi saa heist, at du holdt dig borte
herfra); our _ [Udeblivelse] had created the greatest
alarm; you don't know how I feel his ~ du ved ikke
el. kan ikke taenke dig), hvor jeg savner ham; with such
an entire - of parade m. saadan en gennemf0rt Prunk-
10shed el. Bramfrihed; _ of wood Mangel p. Skov, Trae-
[0shed, Traebarhed c; in the ~ of the chairman (through
illness) i Praesidentens (Sygdoms)forfald; in the _ of such
Mangel af saadanne, naar (el. hvor, hvis, forsaavidt)
saadanne ikke haves el. flndes; a sealed envelope stating
the cause of his _ en lukket Forfaldsskrivelse, en luk-
ket Skrivelse indeholdende Oplysning om Forfaldet;
20 per cent, of ~s 20% (is. Skole)fors0mmelser, he has
frequent fits of ~ ban bar hyppige Anfald af Distrak-
tion, ban er tit aandsfravaerende, er meget distrait; he
was on _ from India ban havde Permission (*ogs. var
for!0vet) fra I.
1. absent ['absent] a fravaerende; distrait, tanke!0s
[- in mind]; with quite an ~, distraught air m. en
fuldstaendig aandsfravaerende Mine; the large number ~
det store Antal (el. de mange) fravaerende; de mange
Fors0mmelser; those (or the) _ de fravaerende; the ~ are
always in the wrong de fravaerende bar altid Uret, det
gaar gerne ud over de fravaerende; he is ~ bl. a. ban
bar ikke Tankerne m. sig; from most of the dictionaries
his very name is ~ i de fleste Ordb0ger findes ikke en-
gang (el. savnes endog) bans Navn; the word is still
(or continues) ~ from your dictionary, er freindeles
ikke kommet med (el. ind) i Deres Leksikon; ~ from
home fravaerende (fra Hjemmet), borte fra sit Hjem; a
subject rarely ~ from his mind en Sag der sjaelden kom
ham af Tankerne; defend the ~ forsvare de(n) fra-
vaerende.
2. absent [db'sent] v. reft: _ himself fjerne (F ab-
sentere) sig.
absentee [absan'ti ] s & a fravaerende, udenforboende
(c); _ landlords udenforboende Godsejere, *ogs. Verier,
is. Godsejere som stadig ligger i Udlandet. absenteeism
[absan'ti-izm]Absent(ee)ismec, is. stadigtOpholdn uden-
for Landet.
absent-minded aandsfravaerende, distrait, adspredt.
absent-mindedly ad ogs. i Distraktion, af (el. i) Tankeles-
hed. absent-mindedness Aandsfravserelse, Distraktion «.
absinth ['absinb; fr.] Malurtbraendevin n. absinthiated
[ab'sinbieHid] malurtblandet, bitter.
absolute ['absal(j)u't] absolut: uindskraenket, ube-
graenset; fuldkommen, ubetinget; vilkaarlig, egenmaeg-
tig; Captain Absolute, en despotisk Person i Sheridans
the Rivals; it appeared an act of _ insanity, at vaere
ligefrem (el. det rene) Vanvid; the water rushed in ~ cas-
cades [formelig styrtede ind i Str0mme, *ogs. fossede ind]
from the ports; . king Enevoldskonge. absolutely ['ab-
sal(j)u-tli] ad absolut; ganske; - like madmen ganske (el.
aldeles) som gale Mennesker; - nothing slet (el. aldeles)
intet, ikke det ringeste. absoluteness ['absal(j)u-tnes]
Uindskraenkethed ; Fuldkommenhed ; Ubetingethed e.
absolution [absa'l(j)u Jen] Frikendelse; rel Absolution,
Syndsforladelse, Afl0sning c. absolutism ['absal(j)utizm]s
Enevaelde c & n (*Enevaelde n); rel Praedestination, For-
udbestemmelse c, ubetinget Naadevalg n. absolutist
['absal(j)utist] s Absolutist, Ven (el. Tilhamger) c af
Enevaeldet; a absolutistisk, enevaeldig; _ proclivities.
absolutory [db'saljutari] frifindende; an ~ sentence.
absolratory [d'b'salvatari] frifindende, Frifindelses-.
[a- i- u-] OST. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [4-] faU; [a] hot; [A] but; [a-] hwrt; [a] inner;
abs
ace
absolve [gb'zalv; 9b'salv] vt frikende [for from};
give Syndsforladelse (*ogs. Aflosning); lose [fra en For-
pligtelse from an obligation; fra et L0fte from a pro-
mise], fritage [for en Forpligtelse from an obligation] .
The court-martial ~d them from all blame, absolver
En der frikender, Frikender c, &c.
absorb [ab'sa 9b] vt opsuge, indsuge, optage i sig,
absorbere; sluge, opsluge, absorbere; these things are
being discussed with ~ing interest, dr0ftes m. alt-
slugende Interesse; they had some ~ing object in view
de havde en eller anden Genstand af altopslugende
Interesse i Kikkerten; an ~ed picture et indslaaet
Maleri, et Maleri m. indslaaede Farver; ~ing well ab-
sorberende Br0nd; the weaker states were ~ed by (or
became ~ed in) the stronger, gik op i (el. slugtes af)
de stserkere; he was ~ed by (or in, with) his studies,
ganske optaget af sine Studier; be ~ed in thought
sidde (el. staa &c) i dybe (el. vsere optaget af) Tanker,
sidde (el. staa &c) hensunken i Betragtninger. absorbent
[9b'sa'9b9nt] a & s opslugende, indsugende, absor-
berende (Middel, Absorbens n). absorption [ab'sa^p/an]
Absorption, Opsugning, Indsugning, Optagelse; fig For-
dybelse, Optagethed, Opgaaen c. absorptive [ab'sa^ptiv]
absorberende.
absquatulate [ab'skwatjuleH] m si stikke af, *ogs.
stikke paa sig.
abstain [db'stein] m afholde sig [fra from] . abstainer
[db'ste'na] En som af holder sig, Afholdsmand c; a
total _ en Totalafholdsmand, F Totalist.
abstemious [db'strmjes] afholden, afholdeude. ab-
stemiousness [db'strmjgsnes] Afhold n, Afholdenhed c.
abstention [ab'stenjan] Afhold n, Afholdenhed c.
absterge [db'st9'dg] vt vadske, rense. abstergent [db-
'sta'dgant] rensende. abstersion [db'st9'/3n] Rensning,
(Ud)vadskning c, af Saar. abstersive [db'st9-siv] ren-
sende.
abstinence ['abstinans], abstinency ['abstingnsi] Af-
hold n, Afholdenhed c ; day of ~ Fastedag. abstinent
['abstingnt] afholden, afholdende.
1. abstract ['abstrakt] a abstrakt, almindelig, for sig
betragtet; _ numbers ubensevnte Tal.
2. abstract ['abstrakt] s abstrakt Begreb; Uddrag,
Udtog n, Ekstrakt c; - for concrete abstrakt f. konkret;
an ~ of the accounts en Ekstrakt af Regnskabet, et
Regnskabsuddrag; in the ~ in abstracto.
3. abstract [db'strakt] vt afsondre; uddrage, udtrsekke,
udskille, fraskille; g0re et Uddrag (el. en Ekstrakt) af;
chem udskille, udvinde, udtrsekke [aim to extract];
phil abstrahere, om Begreber ; tilvende (el. tilegne, be-
msegtige) sig, stjsele; -ing [naar man fratrsekker, med
Fradrag af ] these sums . . .
abstracted [db'straktid] a is. forfinet, lutret; aands-
fravaerende, adspredt, distrait; dunkel, dyb, ufor-
staaelig. abstraction [db'strak/9n] Abstraktion [Afson-
dring c; abstrakt Begreb n]; eneboermsessig Verdens-
opgivelse; Tilegnelse, Tilvendelse, Bemsegtigelse c,
Tyveri n; Adspredthed, Aandsfravserelse, Distraktion c.
abstractive [db'straktiv] abstraherende. abstractiveness
[db'straktivnes] Abstraktion; Dunkelhed; Spidsfindig-
hed c.
abstruse [db'stnrs] dunkel, uforstaaelig, vanskelig. ab-
struseness [db'stru'snes] Dunkelhed &c, Vanskelighed c.
absurd [9b's9'd] absurd, urimelig, meningsl0s, ufor-
nuftig. absurdity [9b's9'diti] Urimelighed, Meningsl0s-
hed, Ufornuft, Absurditet c. Se even! the ~ of this,
the . of the notion det urimelige (el. menings!0se, ab-
surd e) heri; where is the _ of...? hvad urimeligt er der
i . . . ? reduce to an ~ reducere ad (el. in) absurdum, vise
(sin Modpart), at hans Paastand &c er urimelig.
Abukir [abu'kig] Abukir n.
abundance [9'bAnd9ns] Overflod, Overfl0dighed, rig(elig)
Msengde c ; the ~ of fuel, ogs. den rige Tilgang p.
Brsende (Brsendsel); have an ~ of these articles have
Overflod paa (el. en Overfl0dighed af) disse Artikler;
if the bill had been introduced, it was in ~ of time,
var den kommet rigelig tidsnok, havde der vseret rige-
lig Tid ; of the _ of the heart his mouth speaketh af
Hjertets Overfl0dighed taler Munden. abundant [9'bAn-
d9nt] rigelig, overfledig. abundantly ad i Overflod, i
Overfl0dighed; it is ~ [til Overflod] clear that . . .
a burton [9'b9'tn] ad: stowed J> stuvet tvserskibs.
abuse [9'bju z] vt misbruge; udskselde, F bruge Mund
(*ogs. bruge sig) paa. abuse [9'bju's] s Misbrug c&n;
Skaeldsord, Ukvemsord, GrovhederpZ, F engrovMundc.
abusive [9'bju'siv] urigtig; grov; an ~ fellow en grov
Person; use ~ language bruge Skseldsord, F bruge
Mund, F *ogs. bruge sig. abusively ad urigtig; med
Skseldsord. abnsiveness Sksendelyst; Grovhed c.
abut [9'bAt] vi: _ on grsense (el. st0de op) til, trseffe
sammen med, ende ved; hvile paa. abutment [9'bAt-
m9nt] arch Hvaelvingspille c; Vederlag n (Murpille, der
bserer en Bue el. Hvaelving). abuttal [9'bAt9l] Skel n,
Grsense; agr Agerkant, Agerr6n c.
Abydos [9'baid9s] Abydos n.
abysmal [9'bizm9l] bund!0s. abyss [9'bis] Afgrund c,
Svselg, *ogs. Slug, Gjuv n.
acacia [a'ke1^] $ Akacie; mere Akaciegummi c.
acacio jg'keiJYiJou] Acajou c.
academic fakg'demik] a akademisk; a figure of -
proportions o: i Halvdelen af naturlig St0rrelse. acade-
mic s akademisk Filosof; Student c. academical [ak9-
'demikl] akademisk; -s akademisk Uniform c. acade-
mician [9kadi'mi/9n] Akademiker c, Medlem n af et
Akademi.
academy [9'kadimi] Akademi, laerd Selskab; Univer-
sitet n; H0jskole; h0jere Skole c; an ~ figure en Akademi-
figur, aim i Halvdelen af naturlig St0rrelse efter n0gen
Model; an ~ for young ladies en (h0jere) Pigeskole, et
Pigeinstitut.
Acadia [g'ke^jg] o6s & poet Nyskotland n.
acajou [fr.; 'ak9gu] Acajou c.
acaleph i'akalefj, acalepha [akg'li f9], acalephan [ake-
'li'fgn] soo Gople, *ogs. Manset c: Medusa.
acanthus [9'kan>9s] $ Bj0rneklo; arch Akant c, pi
Akanter pi, L0vvserk n.
a capite ad calcem [e1 'kapitr ad 'kalsgm] fra Top til
Taa, fra Isse til Saal el. Fod.
accede [dk'si'd] vi: _ to gaa ind paa; tiltrsede [en
Konvention a convention].
accelerate [dk'selareit] vt fremskynde, paaskynde;
.d motion phys (Bevaegelse c med) akcelererende
Hastighed. acceleration [dksete're'/an] Fremskyndelse,
Paaskyndelse ; phys & ast Akceleration c ; _ of motion
0gende (el. voksende, akcelererende) Hastighed c; the ~
of the moon, accelerative [dk'selargtiv] fremskyndende,
paaskyndende. accelerator [dk'selareHg] Fremskynder;
is. Posthusvogn c.
1. accent ['aksnt] Akcent: Tone c, Tryk, Eftertryk
p. en Stavelse, Tonefald n, Lydveegt c; Tonetegn;
Tonefald, Sving, Sserpraeg n, i Udtale ; pi ogs. Toner,
Ord ; he spoke in .s that went to all our hearts, i
Toner, som gik os alle t. Hjerte ; in sepulchral -s i en
gravlignende Tone, m. Gravrest; speak English with
a Danish ~, m. dansk Tonefald el. Sving.
[e1] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [J] she; [5] measure; [n] singf; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
ace
ace
2. accent [dk'sent] vt akcentuere: betone, Isegge
Eftertryk paa, ogs. fig; ssette Tonetegn paa el. ved.
accentual [dk'sentjual] Tone-, Betonings-, Akcent-, som
angaar Betoning. accentuation [dksentju'e'/an] Ak
centuation, Akcentuering c.
accept [dk'sept] vt modtage, antage, akceptere,
•ogs. godtage; tage tiltakke med; mere akceptere [en
Veksel a bill]. Se mason! Mserk at to accept tit
staar m. overfledigt of; be ~ed bl. a. blive antaget;
som Bejler F ogs faa Ja; which was read and ~ed
(som blev) oplaest (el. forelagt) og vedtaget; _ the crown,
an invitation, an offer modtage Kronen, modtage en
Indbydelse, modtage (el. antage) et Tilbud ; the Em-
peror will not ~ that explanation, lade den Forklaring
gaelde; friends please ~ this intimation (Dedsfaldet)
meddeles kun p. denne Maade; he begged us to ~ it,
bad at vi ikke vilde forsmaa den; it may be ~ed [an-
tages] as certain; my lady ~ed every excuse as bona
fid£, tog enhver Undskyldning f. god, lod enhver Und
skyldning gaelde.
acceptability [dksepta'biliti] Antagelighed c. accep-
table [dk'septabl; 'aksaptabl] antagelig, akeeptabel;
kaerkommen, velkommen; these gifts are often ~, F
*ogs. saadanne Gaver kommer tit vel med; sacrifices ~
to God Gud velbehagelige Ofre. acceptably, ad: the
change came very -, var meget kserkommen. acceptance
[dk'septans] Modtagelse; Antagelse, *ogs. Godtagelse,
Akceptering; Billigelse c, Bifald n\ mere Akcept; mere
Akcept, (akcepteret) Veksel c; we ask the ~ by your
Lordship of a volume vi beder Deres Herlighed mod-
tage . . .; I request your ~ of a small present, ogs. jeg
beder Dem ikke (at) forsmaa . . . ; his ~ to favour [at
ban blev taget t. Naade] was the result of ...; force
it on his . nede ham t. at modtage det; paan0de ham
det; hear with _ b0nh0re. acceptation [aksap'te^an]
Betydning c. accepter, acceptor [dk'septa] Modtager;
is. mere Akceptant c.
access ['akses, dk'ses] Adgang; Adgang, *ogs. Adkomst;
Tilvaekst, Foregelse c [aim accession]; Anfald n, af
Sygdom [aim accession]; an ~ of territory, ogs. en
Landudvidelse, Landvinding; the - is by a neck of
land Adgangen dannes af . . . ; gain - [faa Adgang]
to a prince; ~ was had to the interior by [Adgangen
t. det indre dannedes af] a rickety ladder; of easy (or
easy of) -'let at koinme til, hvortil Adgangen er let,
let tilgaengelig, *F let tilkommelig.
accessary ['aksesari, dk'sesari] a. se accessory!
accesserant [akse'siarAnt] pi af accessit; proocime _
Akcessit fik felgende:
accessibility [aksesi'biliti] Tilgaengelighed c. acces-
sible [dk'sestbl] tilgsengelig; ~ to reason, ogs. mod-
tagelig f. Grunde.
accession [dk'se/an] Til trsed else ; (Embeds)tiltr8edelse,
Tiltraeden [. to office] ; is. Regeringstiltrsedelse, Tron-
bestigelse [. to the throne]; Foregelse, Tilgang, Til-
vaekst; Andel, Delagtighed; med Sygdoms Begyndelse c;
the - of Savoy to [Savojens Tiltrsedelae af] the Grand
Alliance; an . of territory en Landudvidelse, Land-
rinding, territorial Udvidelse; that he had any actual -
to [Andel i] his flight, he positively denied; since the -
to office of the present Government, accessit [ak'sesit]
egl «han kom nser»: Akcessit n, anden Pris, anden
Praemie c; anden Praemie tilfaldt .... Akcessit fik . . .
Ofte m. tilfejet proorime.
accessory ['aksesari, dk'sesari] a underordnet, Bi-;
delagtig, medskyldig [i to]; . revenues Biindtaegter;
that is but _ det er kun en Biting, det er noget under-
ordnet el. uvsesentligt. accessory s Medskyldig, Delagtig;
Bidel c, Akcessorium n, is. ipl Rekvisiter pi, Tilbehern;
pi Bifigurer pi, Staffage c, i Maleri &c; was placed upon
his trial as an ~ after the fact sattes under Tiltale f.
efterfelgende Delagtighed. Cycles & accessories.
acciaccatura [it.; a tjaka'tu'ra] ^ kort Forslagsnode c.
accidence ['aksidans] gr Formlaere c.
accident ['aksidant] Tilfselde n; Hsendelse c; Ulykkes-
tilfselde n; uvsesentlig Omstsendighed; tilfseldig Egen-
skabc; pi gr Akcidenser pi, som K0n, Tal, Kasus. Se
vi meet! ~ company Ulykke(s)forsikringsselskab ; -s
insurance Ulykke(s)forsikring; _s will occur (in the best
regulated families) saadant noget kan hsendes den
bedste; naar Ulykken (el. gait) skal vsere, kan man
bryde (el. braekke) sit Ben p. et jsevnt Gulv (el. Stue-
gnlv); hvem kan f. Ulykken fly? insured against ~s
ulykke(s)forsikret; by , ved et Tilfselde, v. en Haendelse;
v. en ulykkelig Hsendelse, v. et Ulykkestilfaelde; by the
merest - (in the world), by sheer ~ ved et rent Til-
faelde ; by a fortunate (or by some) ~ ved et lykkeligt
Tilfeelde; by some ~, in consequence of (or through)
an ~ ved en ulykkelig Hsendelse, v. et Ulykkestilfaelde;
they seldom come to any _ de kommer sjselden t. noget,
der kommer dem sjselden noget til ; he saw through
the ~s of life to its essentials bans Blik traengte gen-
nem Livets Tilfseldigheder til dels Vsesen.
accidental [aksi'dentl] tilfseldig; jur hsendelig;
uvaesentlig, tilfaeldig, phil akcidentel; - death D0d r.
et Ulykkestilfselde; - profits, ogs. Biindtaegter ; _s J^
tilfasldige Afledningstegn. accidentally [aksi'dentali] ad
tilfseldigvis, hsendelsesvis, ved en Haendelse ; _ shot om-
kommet v. et Vaadeskud; it is ~ done for the purpose
det er et Tilfaelde, der ser ud som en Tanke.
accipient [ak'sipiant] Modtager c, git.
accite [ak'sait] vt t = cite; excite.
1. acclaim [a'kle'm] vt S tiljuble, tiljuble (el. til-
raabe) Bifald, juble im0de; hilse som.
2. acclaim [a'kleim] s Jubelraab, Bifaldsraab n [ac-
clamation],
acclamation [akla'meijan] Tilraab, Bifaldsraab, Jubel-
raab n; amidst the ~s of the people under Folkets
Jubel; admitted a member by ~ optaget m. Akklama-
tion. acclamatory [a'klamatari] Bifalds-, Jubel-.
acclimate [a'klaimet] itfakklimatisere,*ogs. akklimatere:
vejrvsenne, g0re landsegen; ~d, ogs. stedvant. acclima-
tion [akli'mei/an], acclimatatioH [aklaima'tei/an], aecli-
atlsation [aklaimat(a)i'zes;an] » Akklimatation, Akkli-
matisering, *ogs. Akklimatering : Vejrvaennelse ; Vcjr-
vanthed, Stedvanthed c.
acclimatise [a'klaimataiz] vt, se acclimate!
accllTlty [a'kliviti] Skraaning (opad), Bakke c. Mod-
sat declivity.
accolade [ako'leid, 'la'd] Ridderslag n; J^ Klammer c.
To give, to refuse him the ~.
1. accommodate [a'kamadeH] vt af passe; anbringe
[p. Gulvet on the floor] ; optage, afgive Plads til [hun-
drede Fanger a hundred prisoners] ; udjaevne, bilsegge,
forlige; forsyne [m. Vaerelse with a room; m. Penge
with money]; hjaelpe, statte [m. Penge withmoney],
laane; be well ~d is. have (et) godt Logi, bo godt
el. bekvemt; the footman will be ~d [anbragt] elsewhere;
her sisters were ~d [ogs. til hendes S0stre var der
redet] on the floor; matters were ~d Sagen blev for-
1 The first form of the word is anomalous; the sec-
ond is that used in French, and the third is that most
in use in English. A. Findlater 1882.
la- 1- u-] oav. lange som I far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [aj inner;
ace
ace
ligt el. bilagt, det kom t. Forlig; ~ himself to cir-
cumstances lempe (el. f0je) sig efter Omstsendighederne;
people ~ each other [hjaelpes ad, st0tter hinanden] in
money matters.
2. accommodate vi passe [t; we _ together vi deler
Vserelse.
accommodating [a'kamadeitirj] a is. im0dekommende,
hjselpsom; medg0rlig; his ~ conduct bans Im0dekom-
menhed c; an ~ conscience en elastisk (el. frisiudet)
Samvittighed ; the terms will be ~ Vilkaarenes bliver
lempelige.
accommodation [akama'dei/an] Afpasning, Indretning;
Ordning; \Passeligbed, Bekvemhed ; Plads c, Husrurn,
Kvarterw; ogs. pi Udstyr n, BekvemmelighederpZ; Bilseg-
gelse, Forligelse c; Forlig n; Forsyning; Understattelse c,
Laan n; mere Rytterveksel c [bill of ~] ; good and
clean ~ godt og renligt (*rensligt) Kvarter, gode og
renlige (*renslige) Kvarterer, *ogs. gode Kvarterer og
rensligt Stel; - for the night Nattekvarter; passenger ~
Passagerbekvemmeligbeder pi ; sleeping ~ Soveplads c;
Sovesteder pi ; cells for the ~ of refractory prisoners,
t. Anbringelse af genstridige Fanger; — bill mere Rytter-
veksel, *ogs. gjort Veksel c, gjort Papir n; — ladder &
Faldrebstrappe c.
accompaniment [a'kAmpanimant] Ledsagelse c; £ ogs.
Akkompagnement n ; to an ~ of under Ledsagelse (el.
med Akkompagnement) af . . . accompanist [a'kAmpa-
nist] £ Akkompagnat0r c. accompany [a'kAmpani] vt
f01ge, gaa (el. rejse, vsere) med, ledsage [ham p. flugten
him in his flight]; £> ledsage, akkompagnere; the ~ing
collection of anecdotes medf01gende (f. Eks. i en For-
tale: foreliggende) Anekdotesamling; the ~ing letter med-
felgende Brev; F01gebrevet [covering letter}; ~ing paper,
is. Bilag n.
accomplice [a'kamplis] Deltager Medskyldig c; be an
. of, ogs. vsere i Ledtog med.
accomplish [a'kamplij] vt fuldbyrde, fuldf0re, fuld-
ende; udrette [sit yErinde his errand]; opfylde [et
L0fte a vow, a promise}; opnaa [sin Hensigt his pur-
pose]; naa [sit Maal his object]; tilbagelaegge [en
Strsekning a distance] ; without ~ing our errand, is.
med uforrettet Sag. accomplished [a'kamplij't] a fuld-
endt; talentfuld, dannet; very highly ~ b0jtdannet; the
most ~ men of their age, ogs. Msend der staa (el. stod)
p. H0jden af sin Tids Dannelse. accomplishment [a'kam-
pli/mant] Fuldbyrdelse, Fuldf0relse, Fuldendelse; Ud-
rettelse ; Opfyldelse ; Opnaaelse &c ; Fuldendtbed c ; pi
Fserdigheder, Talenter; pi (en Kvindes) Fserdigheder,
Talenter, *ogs. (Fruentimmer)netheder [female ~s] ; a
cricket ground which had all the ~s possible [alle
mulige Dyder, Egenskaber] for the due prosecution
of the game.
1. accord [a'kS^d] vi J^ & fig' stemme; fig stemme
overens; an air of melancholy which ~ed [stemte] ex-
actly with his own feelings.
2. accord vt bringe til at stemme, bringe i Samklang;
forsone; jaevne, hseve [Vanskeligheder difficulties], bi-
laegge [Stridigbeder differences]; indramme, bevilge,
tilstaa [grant].
3. accord [a'ka-ad] £ Akkord, Samklang. Oftere:
concord, chord; fig Overensstemmelse c; Forlig n; of
his own ~ af egen Drift; of his own ~ he summoned a
meeting of the Privy Council ban sammenkaldte selv
et Statsraad; with one ~ enstemmig.
accordance [a'ka^dans] Overensstemmelse c; in ~
with.
according [a'ka'8dirj] a stemmende, harmonisk; - as
(alt) eftersom; efterbaanden (*ogs. efterbvert) som; - to
prcep i Overensstemmelse med, if01ge; i Forbold til;
the rates were increasing ~ to distance Satserne steg
med (el. i Forhold t.) Afstanden; dress ~ to the
weather, eftersom Vejret er el. var.
accordingly [a'ka/adirjli] ad i Overensstemmelse der-
med, i Overensstemmelse hermed, derefter; derfor,
altsaa1, f01gelig, i den Anledning; he made a speech,
ban boldt en (el. indrettede sin) Tale i Overensstem-
melse dermed ; > I went there jeg gik altsaa; which
many of them did _ som mange af dem ogsaa gjorde.
accordion [a'ka adjan] J^ Akkordion, (Trsek-)Harmonika,
*ogs. Trsekspil n; —plaited trsekspilfoldet, som Serpen-
tinedanserinders Kjoler. The three stories [Etager] of
finely-kilted, accordion-pleated, or ruffled material.
accost [a'kast] vt gaa (el. traede) hen til; tale til, til-
tale, accostable [a'kastabl] tilgsengelig, omgsengelig,
venlig.
accouchement [fr.; a'kuj"m8nt, a'kaut/mant] Forl0sning;
Nedkomst; F0dselshjselp c. accoachenr [fr.; aku'/a-J
Aceoucheur, F0dselshjselper c. accoucheuse [fr.; aku'/a'z]
Jordemoder, *is. Jordmoder c.
1. account [a'kaunt] vt regne (el. holde) for; he is
~ed a learned man; no one .s that an abridgment of
liberty; it was not ~ed to them for [det regnedes dem
ikke til] shame.
2. account vi g0re rede, aflaegge (el. g0re)
Regnskab [for oppebaarne Penge for money received];
_ for, fig ogs. g0re sig Rede for, motivere,
forklare sig [dette Mysterium this mystery}; an of-
ficer must ~ to (or with) the treasurer for money re-
ceived, maa staa Kassereren t. Regnskafl f. Oppeb0rsler;
we ~ed for several men vi gjorde Rede for (o: vi fseldede,
nedlagde) flere: R. Haggard, King Solomon's Mines
XIII; that -s for it det forklarer det hele, intet (*ogs.
ingen) Under da.
3. account [a'kaunt] s Regning, Beregning; mere
Konto c ; is. pi Regnskab w, Regnskabsvaesen n, Bog-
holderi n; pi Mellemvserende n, *ogs. Mellemvser n;
Beretning, Forklaring, Redeg0relse; Beskrivelse; Gen-
givelse c, Referat n; *Opfatning; Aarsag, Grund c. Se
delivery, money! the Julian ~ of time den julianske
Tidsregning. Styret af Verber: find his ~ in it
finde sin Regning derved; an ~ is one day to be given
der skal engang aflaegges Reguskab; give an ~ of
himself klare (el. g0re Rede) f. sig; give an ~ of your-
self! g0r Rede f. Dem ! the vessel is said to be heavily
armed, but I dare say we shall give a good ~ of her,
men vi skal nok faa Has p. det; have ~s against
have et Mellemvserende (*ogs. et Mellemvser) med,
is. fig ogs. have noget udestaaende med; keep an
(accurate) ~ holde (n0jagtigt) Regnskab; keep -s f0re
B0ger; keeping (of) ~s Regnskabsf0relse, *Regnskabsf0rsel
c; keep an ~ with the bank have (en) Konto i Banken;
lay his ~ with g0re Regning paa; he makes his ~ of it
ban finder sin Regning derved; after ~s made up
efter Regnskabets Afslutning; open an ~ with him
aabne ham en Konto; settle ~s g0re op, afg0re sit
(el. et) Mellemvserende (*ogs. Mellemvser) ; I have an
~ to settle with him, fig ogs. jeg bar noget udestaaende
m. ham. Styret af Prsepositioner: at last ~s three
arrests were made det sidste vi h0rte var, at der var
foretaget . . .; latitude by ~ & formodet, gisset Bredde
(ogs. *Brede); by all ~s efter alle Beretninger, efter
1 Om det, der er naturligt, sk0nt ikke logisk n0d-
vendigt. Om det sidste hedder det consequently.
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [J] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
ace
8
ace
alt hvad der berettes; by last .8 if01ge de seueste Efter-
retninger el. Beretninger; for private . for privat Reg-
ning, undert. for privat Konto ; the mines are worked
for . of the state, f . Statens Regning ; speculation for
(the)- Termin-SpekulationerpZ, -Forretuinger pi, Diffe-
renceforretninger ; take into (the) . medregne, ogs.
fig medtage i Beregningen; fig tage i Betragtning, regne
med, tage Heiisyn til; what the country had lost in
its great naval hero was scarcely taken into the ~ of
grief, det taenkte man nseppe p. i sin Sorg; from all
.« efter alle Beretninger, efter alt hvad der berettes;
on Government - for Regeringens (el. Statens, offentlig)
Regning; on my ~ paa min Regning; p. min Konto;
f. min Skyld; on no _ i intet Tilfeelde, under ingen
Omstaendighed, p endelig ikke; they commenced on
their own ~, f. egen Regning, undert. for egen Konto;
on my own ~ and risk p. min Regning og Risiko; on
that - af den Grund, derfor; pay on _, i Afdrag,
a conto; on - of honorarium a conto Honorar; on ~ of
f. Regning af ; p. Grund af; on ~ of himself f. bans
(. . . sin) egen Skyld; leave God out of ~ ssette Gud
ud af Betragtning, ikke regne m. nogeu Gud; call
to - kraeve t. Regnskab; go to his _ hst indgaa f.
sin Dommer ; pay to his ~ indbetale p. bans (. . . sin)
Konto ; place to his ~ skrive p. bans Konto el. Reg-
ning; put to ~ bringe i Regning; fare sig t. Nytte
[turn to -] ; put down to his _ skrive (el. fere) p.
bans Konto, skrive p. bans Regning; send him to
his _ sende ham over i Evigheden; turn to _ vi:
svare Regning; vt: drage Nytte af, f0re sig t. Nytte,
g0re sig nyttig, g0re (god) Brug af; here Bitty turned
his time to such good ~ that . . . ; I shall not trouble
the reader with an . [en GengSvelse, et Referat] of
the speech.
accountability [akaunta'biliti] Ansvarlighed, Tilregne-
lighed; Regnskabspligt c. accountable [a'kauntabl] an-
svarlig; regnskabspligtig. accountancy [a'kauntansi]
Regnskab, Regnskabsvaesen w, Regnskabsf0relse, *Regn-
skabsfarsel c. A separate ... accountant [a'kauutant]
Regnskabsf0rer, Bogholder c. accountjbook Regnskabs-
bog; Kontobog; .sales Forhandlingsregning c; -work
Regnskabsf0relse, *Regnskabsf0rsel c.
accoutre O'ku ta] vt klaede, beklaede, udruste, ud-
styre, is. J&. accoutrements [a'ku'tamants] pi & Be-
klsedning, Udrustning, Mundering, (*ogs. Mundur) c,
Udstyr n.
accredit [a'kredit] vt skaenke sin Tillid; mere give
(el. forsyne med) Kreditiv el. Kreditbrev; ~ed soni a
troet ; anset ; anerkendt ; . him to the French monarch
akkreditere ham hos . . ., i det diplomatiske Sprog.
accrescence [a'kresans] Vsekst, Ogning c. Git.
accrescent [a'kresant] voksende, 0gende. Git.
1. accrete [a'kri't] vt: _ a thing to oneself berige sig
med (el. tilegne sig, profitere af) noget.
2. accrete vi vokse sammen.
S. accrete [a'kri't] a $ sammenvokset.
accretion [a'kri'Jan] Tilvaekst, Ogning, Foregelse c.
accretire [a'kri'tiv] voksende, tiltagende, 0gende.
accrue [a'knr] vi egl vokse til; opstaa, udkomme,
flyde [af from}; tilfalde; tilligge, tilb0re; the accruing
interest de paa!0bende Renter; the profits accruing
therefrom den deraf flydende Fordel; the right of
freshwater fishing _s [tilligger, tilh0rer] as a rule to
the owner of the soil; the importance which would _
to him den st0rre Betydning ban da vilde faa.
accubation [akju'be'Jan] antiq Liggen tilbords; med
Barselseng c.
accumbent [a'kAmbant] tilbagelseuet, liggende; $ paa-
liggende [incumbent].
accumulate [a'kju'mjule't] vt opdynge, ophobe; laegge
sig til; this sum, with ~d interest, [med Renter og
Renters Rente] has become nearly ...; vi ophobes, op-
dynges; vokse, 0ge, tiltage; I have directed the sum
to -, [anordnet, at Renterne laegges t. Kapitalen] until
you are eighteen, accumulation [akju mju'le^an] Op-
hobning, Opdyngning; Opsamling; Hob(*Haug), Dyngec.
accumulative [a'kju'mjulativ] ophobende, opsamleude;
ophobet; opsamlet. accumulator [a'kju'mjuleHa] Op-
hober; Opsamler; elect Akkumulator c [secondary
battery],
accuracy ['akjwrasi] N0jagtighed, F Akkuratesse; Rig-
tighed; ^ Skudsikkerhed, Tnefsikkerhed c; the . (of
instinct) with which birds of passage den Sikkerhed
(el. det sikre Instinkt) hvormed Traekfugle . . . ; the ex-
traordinary _ of the enemy's artillery; an opportunity
of testing the . [Rigtigheden] of what I have said.
accurate ['akjwret] n0jagtig; they are « in their aim
de sigter (el. trseffer) godt; an . person, ogs. et Ordens-
menneske, en Ordensmand.
accursed [a'ka sid, a'ka'st] forbandet; nederdraagtig.
accusable [a'kju-zabl] som kan anklages; strafbar; for-
demmelig, dadelvaerdig. accusation [akju'ze!/an] An-
klage, Klage c; make an . [rette en Anklage] against
him; in jail on an _ of [anklaget for] murder, accu-
sative [a'kju'zativ] s: the _ gr Akkusativ, Genstands-
form c [the objective]; the personal pronoun ~, som
(el. i) Akkusativ. accusatory [a'kju zatari] auklagende;
with an _ emphasis m. anklagende Eftertryk; the ~
libel Anklageskriftet ; the ~ process Anklage -Maksimen,
-Processen. accuse [a'kju'z] vt anklage; stand ~d of
vaere anklaget for; the ~d (party) den anktegede, An-
klagede. A mistake as to the -d's identity, accuser
[a'kju-za] Anklager c.
accustom [a'kAStam] vt vaenne; .ed ogs. a vant [til
to] ; vant, tilvant, ssedvanlig ; be ~ed to walk, ogs. at
pleje at gaa. Be ~ed to be(ing) alone.
accustomary [a'kAstamari] ssedvanlig. Aim customary.
ace [e's] 0je n, paa Kort el. Terning; Es n, *Es c &n,
i Kortspil; the _ of diamonds Ruder Es; be within
an ~ of doing it vsere meget nser ved (el. staa p.
Springet til, p. Nippet t.) at g0re det.
Aceldama [a'keldeima, a'selde'ma] bibl Hakeldama n,
Blodageren.
aeephal [a'sefal], acephalan [a'sefalan], acephalous
[a'sefalas] soo hoved!0s.
acer [e'sa] ^ L0n, Ahorn c [maple].
acerbate [a'sa'be'tj vt forbitre.
acerbity [a'sa'biti] Bitterhed c.
aceric [a'serik] L0n-, Ahorn-; _ acid.
acerose [asa'rous], acerous ['asaras] ^ avnet, *ogs.
agnet [chaffy]; naaleformigt, om Blad.
acervate [a'sa'vet] hobet, voksende i Hob(e) el. i
Klynge(r).
acescencv [a'sesans] chem Syrlighed; Surnen c. aces-
cent ['asesant] syrlig; surnende. acetabnlum [asi'tabju-
lam] antiq Eddikekar n\ anat Hofteskaal; 000 Suge
skaal c, hos Blseksprutten [sucker]. acetarious [asi-
'tse-^rias] brugelig til Salat. acetary ['asitari] sur Masse
c, i Frugt. acetate ['asite1^ eddikesurt Saltn; - of
copper Kobbergrant; ointment of ~ of lead K01esalve c.
acetic [a'si-tik, a'setik] eddikesur; _ acid Eddikesyre.
acetifler [a'setifaia] Eddikedanner c. acetify [a'setifai]
vt g0re sur, forvandle til Eddike; vi blive sur, forvand-
les til Eddike. acetimeter [asi'timita] Acetimeter n,
[a- I" TZ-] osv. lange som i far, feel, fool; [fba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] h*«t; [a-] hurt; [aj inner;
ach
acq
Maaler c for Eddikesyre. acetone ['asitoun] Aceton n.
acetose [asi'tous], acetous ['asites] sur; _ fermentation.
Ichab ['eikab] Akab.
Achates [a'keHl z] Achates, ^Eneas' Ledsager; fidus
~ trofast Ledsager c.
1. ache [esk] s Vaerk, Smerte c. Is. i sms. som
headache. 2. ache [e'k] vi vaerke, smerte; my head
(my heart) _s mit Hoved vserker, jeg bar ondt i
Hovedet (mit Hjerte b!0der); I ~d all over det vserkede
i alle Lemmer; he is aching to be off ban er syg (*F
ban verker) efter at komme afsted.
Acheron ['akaran] myth Acheron c.
Achievable [a'tJTvabl] udf0rbar, praktisk; opnaaelig.
achieve [a'tjrv] vt udf0re, fuldende; opnaa, erholde,
vinde; opnaa, bringe Cel. drive) det til, hst ramme
[Idealet af the beau ideal of] ; Thor only ~d [vandt
kun at, drev det kun t. at] drinking the ocean down
to ebb-mark; thus Napoleon ~d making his every word
and look affect his soldiers like a charm saaledes
bragte N— n det dertil, at bans Ord, bans Blik for-
tryllede Soldaterne; ~ conspicuous failure, iron, g0re
eklatant Fiasko, veere ganske mserkelig uheldig; the
marvellous results ~d de vidunderlige Resultater, som
er opnaaede; she (the piece) ,d immense success, a
genuine triumph bun (Stykket) gjorde umaadelig Lykke,
fejrede en sand Triumf.
achievement [a'tJTvmant] Udf0relse, Fuldendelse; fig
Fuldendelse; Daad, Bedrift, Heltegerning, Heltedaad,
*ogs. Bragd c; her ^resskjold, Vaabenmaerke n; a
great _ en Stordaad, et Storvaerk; it is the ~ of cri-
ticism to [det er Kritikens sidste Ord at kunne, den
hejeste kritiske Kunst atj distinguish such counterfeits
from originals.
achira [di'tjrra] $• sydamerikansk Pilerod c: Canna
edulis.
Achitopel [a'kitofel] Achitophel, Davids Raadgiver.
Drydens Navn for Shaftesbury.
achor ['eika, 'eika,'9] Skufv c [scald-head].
achromatic [akro'matik] opt farve!0s. achromatism
[9'kroumatizm] Farvel0shed c. achromatopsy [a'krou-
matapsi] Farveblindbed c.
Aclmrch ['e't/a-t/] s.
acicular [a'sikjwla] $ naaleformig, naaledannet; -
leaves naaledannede Blade pi, Bar n.
acid ['asid] a sur; svovlsyregarvet, om Hemlock-
laeder. acid s Syre c. acidiflable [a'sidifaiabl] som kan
gaa over til Syre. acidification [asidifi'kei/an] Over-
gang c til Syre. acidifler [a'sidifaia] Syredanner c.
acidify [a'sidifai] vt g0re sur, forvandle til Syre. acidity
[a'siditi] Surhed c. acidulate [a'sidjwleH] vt g0re syrlig,
syre; ~d ogs. syrlig. acidulous [a'sidjwlas] syrlig.
aciform ['asifa-am] naaleformig, naaledannet.
acinaciform [asi'nasifa^m, a'sinasifa-om] dannet som
en Krumsabel.
acinose [asi'nous], acinous ['asinas] kornet, om Baer.
ackman ['akman] & Tyv c, paa Inds0 eller paa
Flod, Elv.
1. acknowledge [a'knalidg; ak'n&ledg] vt erkende,
anerkende; tilstaa, vedkende sig; kendes ved, *ogs.
kjende sig ved; erkende, vaere erkendtlig for; paa-
sk0nne ; by way of acknowledging his attentions som
en Paask0nnelse af bans Opmserksomhed ; the curate ~d
[kvitterede (m. Tak) for, takkede for] the gift; I forgot
to - [erkende Modtagelsen af] his last letter; some
funny observations, which she ~d [honorerede] with a
merry laugh; he was not far from acknowledging to
[erkende ved el. for] himself that . . .
2. acknowledge, vi: . to erkende. A woman will
never ~ to a defeat.
acknowledgment [a'knalidgmant] Erkendelse, Aner-
kendelse; Tilstaaelse, Vedkendelse; Erkendtlighed; Paa-
sk0nnelse; Tilstaaelse, Erkendelse, Kvittering c [receipt];
pi ogs. Tak c; make my ~s to those ladies bevidne
Damerne min Erkendtlighed el. Tak; she is by ~ [er
anerkendt som] one of the most beautiful ladies; by
way of ~ til Tak, for at vise sin Erkendtlighed el. Paa-
sk0nnelse; in ~ of [til Tak for, som en Anerkendelse
af] his great services.
ack-pirate ['akpairet] & Tyv c [ackman].
acme ['akmi] Top c, Toppunkt; Glanspunkt; path
H0jdepunkt n, Krisis, Krise c; the _ of perfection Top-
punktet af (el. den h0jeste) Fuldkommenhed.
acne ['akni] Finne, Filipens c.
a-cockbill [a'kakbil] & for Kranen, om Aiiker; kajet,
om Rser. The anchor is (the yards are) ~.
acology [a'kaledgi] Akologi c, Lseren om Saarlsege-
midler.
acolyte ['akolait], t acolyth Akolut, Akolyt: Fselle,
Stalbroder; is. Messehjselper c.
aconite ['akonait] ^ Akonit, Stormhat, en Giftplante;
poet Forgift c.
acorn ['e^a^n] ^ Agern n, *Egen0dc, Aakornw;
^ F10jknap c [truck]; the little . [det lille Agern,
*den lille N0d] you are now planting may grow to an
oak; ~ galls Knopper. acorned ['eika^nd] fedet ined
Agern (*Egen0dder, Aakorn).
acotyledon [ekati'lrdan] $ Akotyledon, Sporeplante,
Kryptogam c. acotyledonous [akati'li'danas] ^ akoty-
ledon, blomster!0s, kryptogam.
acoustic [a'kaustik, 9'ku'stik] akustisk, H0re-; ~ organ
H0reredskab n. acoustics Akustik, Lydlsere c; the ~ of
the hall are very satisfactory Lokalet er i akustisk
Henseende meget heldigt, Lydforholdene er meget
beldige. acoustician [ak(a)ulsti/an] Akustiker c.
acquaint [a'kwe^t] vt g0re bekendt [med with],
underrette [om with], melde til. Se acquainted! it was
no use ~ing the captain, at g0re Kaptajnen (*Kap-
teinen) bekendt dermed, at melde det t. Kaptajnen;
v. reft: ~ himself with g0re sig bekendt med. ac-
quaintance [a'kweintansj Kendskab w, *Kjendskab n
(& c); i Forhold t. en Person: Bekendtskab n; Kund-
skab; Bekendt, F Kending; coll Bekendtskabskreds c,
Bekendtskaber pi ; an ~ with [Kendskab til] the rules
of syntax; our great ~s [fine Bekendtskaber, Bekendte]
from town; we are old ~s, undert. old _, gamle
Kendinger; form (or make) (an) _ with g0re (el.
stifte) Bekendtskab med; I had no ~ [Bekendtskab]
with them; make his ~ (the nearer ~ of) g0re,
stifte bans Bekendtskab (gore, stifte naermere el. n0jere
Bekendtskab med); for old _ (sake) for gammelt Kend-
skabs Skyld, *f for gammelts Skyld; he is somewhat
retiring and modest on first ~, ved det f0rste Bekendt-
skab; take a glass with you to our better ~, paa
naermere Bekendtskab.
acquaintanceship [a'kweintansjip] Kendskab n, *Kjend-
skab n (& c); Bekendtskab n. Ogs. i pi.
acquainted [a'kwemtid] bekendt, kendt. Se locality!
the prisoner is pretty well , [kendt] from Richmond
to Alexandria; be - with, om Ting ogs. at have
Rede paa; be closely ~ with the state of things ogs.
vsere n0je inde i Forholdene; _ with [kendt i] a family,
a library; a person ~ with seamanship, som er kendt
med S0mandskab, en s0kyndig Mand ; become ~ with
blive bekendt med; blive kendt i [en Familie a family;
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] ottt; [8] the; [J>] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing- [a, a, e] osv. vaklende med [a].
acq
10
act
et Bibliotek a library]; a lucky chance which has
brought me - with you, soin bar ladet mig g0re Deres
Bekendtskab; he keeps me - with [holder mig under-
rettet om] the state of affairs; make him(self) ~ [be-
kendt] with it.
acquiesce [akwi'es] vi: ~ in, undert. ~ to ak-
kviescere (el. bllve staaende) ved, veere tilfreds (el.
lade sig neje) med, finde (el. f0je) sig i; om Dom: ak-
kvlescere ved, vedtage; slutte sig til [en Mening an
opinion] ; this measure has been -d in man bar udeu
videre (el. rolig) fundet sig i (el. man bar underkastet
sig, ikke modsat sig) denne Forboldsregel. acquiescent
[akwi'esntj f0jelig, medgerlig.
acquirable [a'kwai-rabl] erhvervelig, opnaaelig.
acquire [a'kwaia] vt erhverve [Formue a fortune], .
erhverve sig, F Isegge sig til; erhverve (hst forhverve)
sig [/Ere glory, honour; et h0jt Ry reputation]; I -d
[bar Isert] my French in Paris; she has lately -d [til-
egnet sig, faaet fat paa, lagt sig til] some sentimental
ideas; . a thing by habit faa noget ind v. Vauen.
acquired [a'kwaiad] tillsert. acquirement [a'kwaiamant]
Erhvervelse, hst Forhvervelse ; erhvervet (el. tilegnet)
Egenskab c; ~s, ogs. Kundskaber; Talenter. acquirer
[a'kwai3ra] Erhverver c. acquisition [akwi'zijan] Er-
hvervelse; Tilegnelse; Anskaffelse c; (tilegnet) Talent
n; new -s Nyanskaffelser. acquisitive [a'kwizitiv] er-
hvervet \; opsat paa at erhverve, som bar Sans for at
erhverve, erhvervstilbejelig, is. i Frenologien. An ~
person. An ~ disposition.
acquist [a'kwist] git Erhvervelse c; make . of er-
hverve, opnaa.
acquit [a'kwit] vt 10 se [fra en Forpligtelse of an
obligation], fri finde, frikende [Arrestanten the pri-
soner] ; v. reft: ~ himself well g0re sine Sager godt;
the performers ~ted themselves well, ogs. de optrsedende
skilte sig godt v. deres (*sine) Roller (el. Partier),
gjorde deres (*sine) Numre (el. Sager) godt; _ themselves
with exemplary propriety opfare sig monstervserdigt.
acquittal [9'kwitl] Frifindelse, Frikendelse c. acquit-
tance [a'kwitans] Befrielse, L0sning; Kvittering c [re-
ceipt]; omittance (or forbearance) is no ~ gemt er
ikke glemt.
1. acrejf'e'kaj s: an ~ of rupees 100,000 Rupi, i Mon-
goliet. Jvf. 2. lac!
2. acre ['e'ka] Acre c, 10.271 Kvadratalen ca. 8/4
Tende Land, 0.405 Hektar, ca. 40 Ar, ca. 5 Maal
Jord; t Ager c; God's . Kirkegaard c; _s pi tit:
Jord c, Land n; twenty -s of land hundrede Maal
Jord. acreage ['e'karids] Arealn, i Acres, acred ['e5kad]:
a large-acred man en Hand m. megen Jord, m. store
Jordejendomme.
Acres ['e'kaz] s: Bob -. En Person i Sheridans
«Rivalerne»; Kryster c.
acrid ['akridj skarp; bitter, besk.
acridian [d'kridjan] zoo Grseshoppe c.
acridity [a'kriditi] Skarphed; Bitterhed, Beskhed c.
acrimonious [akri'mo«njas] skarp, bitter; _ humors
skarpe Vsedsker. acrimony ['akrimani] Skarphed, Bitter-
hed c.
acroa(ma)tic [akroa'matik, akro'atik] akroamatisk,
esoterisk, for indviede, videnskabelig, Iserd, h0jere.
acrobat ['akrobat], Akrobat, Linedanser c. acrobatic
[akro'batik] akrobatmsessig, Akrobat-; _ feats Akrobat-
kunster.
urolith ['akrolip] Akrolit c, antik Statue, hvisHoved,
Hsender og F0dder er af Sten, Kroppen derimod af
Tree eller Bronze.
acromiou [d'kroumj9nj s: the - (process) anat Skul-
derbladkammens Spids c.
acronyc(h)al [d'kranikl] ast akronyktisk, som gaar op,
naar Solen gaar ned.
Acropolis [d'kr&polis] s: the ~ Akropolis n.
acrospire ['akrospaia] $• Staengelspire, Maltkim c
[plumule].
across [a'kra(')s] ad over (*ogs. i) Kors, over hinanden;
paatvoers, tvaersover; with arms ~ med korslagte Anne,
m. Armene overkors; a river more than a mile ~,
over halvanden Kilometer bred; everything goes _,
gaar sksevt (*ogs. skakt); take him _ saette ham
over, across prcep (tvsers) over; hinsides; a blow ~
[over] the back; broad ~ [over] the shoulders; ~ country
over Marken, over Markerne, *ogs. over Jordet, over
Jorderne; i Terrsenridning, paa Jagtridt [cross-country];
he sometimes came unpleasantly ~ [i ubehagelig Be-
r0ring m.] the police; the most stupid bore he ever
came ~ det dummeste og kedeligste Menneske, ban
nogensinde havde truffet paa, *ogs. havde vseret ude
for; a sort of consciousness of he didn't know what,
coming ~ him, der kom over ham, der paakom ham.
acrostic [d'krastik] Akrostikon n, et Digt, hyori
Linjernes Begyndelses- el. Endebogstaver v. at laeses
sammen giver et Navn el. en Saetning.
1. act [akt] vi handle, virke, vaere i Virksomhed;
fangere, funktionere, virke; theat & fig spille
Komedie; & & fig operere; fig [ogs. optrsede [imod
against]. Se 3. hint, 2. instinct! he ~ed foolishly in
doing so deri gjorde ban dumt; if they are only -ing,
[kun spiller Komedie] we despise them; but to the
driver's great alarm the brakes did not ~ properly,
virkede Bremserne ikke, som de skulde ; ~ against
your wishes handle mod Deres 0nske, g0re Dem
imod; _ on [f01ge] his advice, the hint; Dr. Strong
had ~ed on [gjort Alvor af] his intention of retiring;
~ on [gribe ind i] the destinies of Europe; ~ out of
character falde ud af Rollen; he seldom ~ed up to
[handlede efter, falgte] this principle; ~ up to [opfylde]
all my engagements.
2. act [akt] vt opf0re, spille, give [et Stykke a play];
spille, udfore, give [en Rolle a part] ; fungere (el. op-
trsede) som; give, agere. Se charade! be ~ed, ogs.
gaa over Scenen; _ the cicerone fungere som Om-
viser; she is only ~ing a part det er blot Komediespil;
_ the (part of a) spy agere Spion ; the children were
~ing plays, spillede Komedie ; such scenes have been
-ing [opfarte] in our very vicinity; a tragedy intended
for the stage, but never -ed, ogs. men som aldrig kom
t. Opf0relse; _ out [ud0ve, praktisk udf0re, 0re i
Gerningen] the sermon. "A good woman is an under-
study for an angel".
3. act [akt] s Handling, is. hst Akt; theat Akt,
Handling; parl Parlamentsakt, Lov [~ of parliament];
univ Disputats, Disputationsakt c; the Acts of the
Apostles Apostlernes Gerninger; the act(s) of God en
h0jere Magt, en uforudselig Hsendelse, en uafvendelig
(Natur)begivenhed, en vis major c ; an ~ of friendship
en Vennetjeneste; open ~s of hostility aabenbare
Fjendtligbeder (*Fiendtligheder) ; an _ of liberality en
Liberalitet; en Im0dekommenhed ; a five-act [Femakts]
opera; the bill became an ~ Forslaget blev Lov; my
messmates had done me a friendly ~, gjort mig en
(Venne)tjeneste; no other nation was to have ~ or
part [skulde have nogensomhelst Andel] in the Fram
expedition; perish by her own - d0 f. (sin) egen
Haand ; I was in the ~ of ringing, in (the) . to ring
[a- i- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
act
11
Ada
jeg var ifserd m. at ringe, *ogs. jeg holdt (just) p. at
ringe; be caught (or found, taken) in the (very) ~ gribes
p. fersk Gerning, p. fersk Fod; pass from word to ~ gaa
(over) fra Ord t. Handling [from sounds to things].
actable ['aktabl] gennemferlig, mulig.
act-drop ['aktdrap] theat Mellemaktstseppe n.
acting ['aktirj] a fungerende, konstitueret, fore!0big
ansat; i nogle tilff. Saette-, *Saet-; _ captain fungerende
Kaptajn (*Kapteiu); Ssetskipper c; _ governor fungerende
Kommandant &c ; receive an ~ order to a brig fore-
10big anssettes p. en Brig; I am only ~, and may not
be confirmed jeg er kun forelobig ansat, og min An-
ssettelse bliver kanske ikke bekrseftet. acting ['aktirj] s
Handlen c; theat Spil n; - [(det) at spille Komedie] is
not learnt in a day; the ~ [spillet] is good throughout;
there is that in her ~ [noget v. hendes Spil] which...;
~ edition Sceneudgave; _ rights Opf0relsesret c; his ~
upon [Handlen i Overensstemmelse med, *ogs. Be-
f01gelse af, Tilf01getagelse af] the advice.
actinia [ak'tinja] Aktinie, S0anemone c.
actinic [ak'tinik] aktinisk. actinism ['aktinizm] Ak-
tinisme, Solstraalernes kemiske Virkning c.
action ['ak/an] Handling, Gerning, hst Daad; Virk-
somhed; Aktion, Optrseden; (Ind)virkning; {& Mekanisme
(f. Eks. i et Klav6r); Gestikulation c; Gestikulationer
plt Gestus pi ; sp (Hests) Bevsegelser pi; sp Fodlag n;
Jji Aktion, Kamp, Trsefning; jur Proces, Sag c; S0gs-
maal n, Sag c; a well-actioned horse en Hest m. gode
Bevsegelser; bring (or enter, lay) an _ against an-
Isegge Sag imod; there is an (no) . jur Klagen er (ikke)
grundet; do a charitable (or good) ~ g0re en god
Gerning; the horse has a beautiful ~, bar sk0nne Be-
vsegelser; the ~ (or the scene of _) is laid in [Hand-
lingen er henlagt til, foregaar i] the time of Queen
Anne; take _ tage Affsere (*ogs. r0re p. sig), ssette sig i
Bevsegelse, ssette sig i Aktivitet; no further _ has been
taken der er intet videre foretaget; but now I shall
(or will) see that ~ is taken upon it men nu vil jeg
ogsaa s0rge for, at der handles derefter; would to
Heaven that I could express to you my gratitude by
~s! . . . i Gerningen, i Handling! it crumbles to dust by
the - of the sun, v. Solens Indvirkning; be in _ is.
vsere i Kamp, vsere i Ilden; stories shown in ~, frem-
stillede i Handling(er) ; carry (or put) into ~ om-
ssette i Handling, ivserkssette; go into ~ drage i Kamp;
a man of ~ en Handlingens Mand ; plan of _ Plan (t.
Handling) ; Felttogsplan ; scene of ~ Kampplads c ; the
style of art is full of ~, er livfuld, fuld af Liv;
place (or put) out of ~ is. g0re ukampdygtig, ssette ud
af Kamp, ud af Spillet ; stille (el. saette) hors de com-
bat; come to ~ ]£ komme i Kamp.
actionable ['akjanabl] paatalelig, som kan paatales el.
medf0re Ansvar.
active ['aktiv] virkende, virksom; fremmende; ak-
tiv, rask, driftig, p som der er Fart i; rask, r0rig,
*ogs. dispos, P* ogs. sprsek; livlig; praktisk; gr aktiv;
the most .. of climbers den raskeste Fjeldbestiger; an ~
demand, mere livlig Eftersp0rgsel, livligt Begser ; the
functions of government are negative and restrictive,
rather than positive and ~, snarere negative og hem-
mende end positive og fremmende; the duties of ~ life
det praktiske Livs Pligter; an _ trade livlig Handel,
livlig Omssetning; the _ (voice) gr Aktiv n, Handle:
form c; ~ volcanoes virksomme Vulkaner, Vulkaner i
Virksomhed. actirely ['aktivli] ad is. virksomt; raskt;
kraftig; _ engaged is. ivrig optaget.
activity [dk'tiviti] Virksomhed; Raskhed, Driftighed,
Aktivitet, Iver c; inspire ~ into bringe Liv i, p saette
Fart i; put into ~ ssette i Virksomhed.
actor ['akta] handlende Person; theat Skuespiller; fig
Komediant c; the ~s ogs. de agerende, medvirkende,
optrsedende, spillende; become an _, ogs. gaa t.
Scenen; the -s in [de der spillede en Rolle i, Akt0rerne
i, Deltagerne i] the bloody drama, actress ['aktres]
theat Skuespillerinde c.
actual ['aktjual, 'akt/ual] a virkelig; haandgribelig,
*paatagelig; formelig; nservserende, nuvsereude, aktuel.
Se mutiny! become an ~ fact, ogs. traede ud i Virkelig-
heden, ud i Livet, blive (t.) en Kendsgerning ; in _ life
i det virkelige Liv; down to ~ times indtil Nutiden; words
in ~ use, ogs. Ord som virkelig bruges. actualize ['ak-
tjualaiz, kt/J vt virkeligg0re. actuality [aktju'aliti, kt/]
Virkelighed, Aktualitet c. actually ['aktjuali, 'aktjuali]
ad virkelig, faktisk ; formelig, p ordentlig; on the
third day they could ~ [formelig , ordentlig] fly a
little.
actuary ['aktjuari, ktj] Aktuar, Protokolf0rer c.
actuate ['aktjueit, ktf] vt saette i Virksomhed, ssette i
Gang, drive, bevsege; fig ogs. tilskynde, paavirke; the
actuating [drivende, ledende] principle; be ~d [ledes]
by the most generous motives.
acu [lat.] : ~ rem tetigisti du traf det paa en Prik.
acuition [akju'ijan] med Skserpelse c.
aculeate [a'kju'ljet] tornet, pigget, med Barktorne.
acumen [a'kju'men] Skarpsindighed c, hst Skarpsind
n. acuminate [a'kju'miuet] ^ (langt og) skarpt til-
spidset. acnmination [ekju'mi'nei/an] skarp Tilspids-
ning c.
acupressure [akju'preja] med Akupressur, Naaletryk-
ning c. acupuncturation [akjupArjktju're^an; -kt/a-],
acupuncture [akju'pArjkt/a] Akupunktur, Naalestikning c,
i Orienten et smertestillende Middel.
acushla [? a'ku'/la] ir Yndling, Kseledsegge c [darl-
ing]. Egl. a cuisle «= 0 pulse (of my heart)!
acute [a'kju't] skarp, h0j, om Lyd; fin, om Sanser A
Aandsevner; spids; path hidsig, akut; heftig, om
Smerte; fin, skarpsindig. Jvf. cute! an ~ angle en
spids Vinkel; an ~ ear et fint 0re; a man of ~ eye-
sight en Mand m. skarpt Syn; an ~ memory skarp
Hukommelse; an ~ observer en fin (el. skarp) lagttager;
an ~ tone en skarp (el. skingrende) Tone, acutely
[-li] ad is. skarpt; he feels it ~ han f01er det dybt,
p *det gaar ind p. ham. acuteness [a'kju'tnes]
Skarphed ; Finhed &c ; path Hidsighed, akut Karakter;
Heftighed; Skarpsindighed e.
1. ad [ad] amr forkortet f. advertisement. Sml.
deadad!
2. ad [ad], lat. prcep ad, til; the proposal is not
only ~ hoc, it is ~ omnia, gselder ikke blot dette ene
Tilfselde, det gselder i Almindelighed; an argumentum
_ hominem et Argument bygget p. en Mauds Tsenke-
ssst, Interesser eller Lidenskaber; _ interim midlertidig;
appoint ~ interim; . libitum frit, efter Behag; _
valorem, ogs. efter Vaerdien.
Ada, Adah ['e'da] Ada c.
adage ['adidg] Ordsprog, Mundheld, Ord n.
adagio [a'da'dgio] ^ adagio, langsomt; aw - (move-
ment) en Adagio.
Adair [a'dsea] s.
Adam ['adam] Adam c; the ancient (or the old man)
~ den gamle Adam; ~'s ale or wine Gaasevin c; ~'s
apple Adamsseble; I don't know the man from ~ jeg
kender ikke Manden, om jeg faldt (el. snublede, p
*ogs. dat) over ham ; a son of ~ en Adamss0n.
[e'] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [}>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
ada
add
adamant ['adamant] Diamant c, eller andet meget
haardt Stof; t Magnet c.
adamantine [ada'mantin] Diamant-; diamantfast,
ubrydelig.
Aclamic [d'damik] adamisk; . earth K0dler n.
Adamite ['adamait] Adamit, Adamianer c; in an .
state i paradisisk Paaktodning (*ogs. Antraek), kostu-
meret som Adam oer Eva.
adap fVj Palmel0v n, bl. Malayerne; Tsekning c
[atapj.
adapt [a'dapt] vt afpasse, indrette [efter Jo]; bearbejde,
f. eks. for Scenen; anveude; -edfrom [bearbejdet efter]
the French; -ed to its purpose, ogs. formaalstjenlig,
hensigtsmsessig.
adaptability [adapta'biliti] Smidighed; Anvendelighed,
F *H0velighed c ; he had not patience or ~ [Smidig-
hed] enough to respond to their advances; the ~ of
the climate [Vejrligets Skikkethed] for agricultural
pursuits; ~ to purpose Tjenlighed for (el. til) 0jemedet,
Hensigt* maessighed c; struck by her cleverness and -,
og Smidighed el. Elasticitet. adaptable [a'daptabl] som
lader sig afpasse; anvendelig, F *ogs. hevelig; this _
[smidige, t. meget anvendelige,. alsidige] lady, the
Cupid of the first piece, appeared as an old heart-
broken grey-haired Lucia; is ~ to far wider purposes
er anvendelig (el. lader sig anvende) i langt videre
Ojemed.
adaptation [adap'te'/an] Tilpasning, Tillempning; Be-
arbejdelse c; a free . into [Bearbejdelse paa] English;
is commended for its _ [Tjenlighed] to the purposes
for which . . .
adapt at ire [a'daptativ] is. bearbejdende; - experience
Bearbejderroutine c.
adapter [a'dapta] Bearbejder c.
adapti?e [a'daptiv] smidig, elastisk; / did not believe
him - enough to make use of such weapons.
adaptor [a'dapta] Bearbejder c [adapter].
1. add [ad] vt tillaagge, tilfeje, laegge (el. f0je) til.
Se added! a building -ed en Tilbygning; - [bygge
til] a studio at the west; some salt must be -ed, maa
tilsaettes, maa haves (el. kommes) i; _ in tillsegge,
tilf0je; two may have been -ed in [kan vaere tilf0jet,
tilkommet under] the revision; the work has ~ed a
new word to the English language, har skaenket det
engelske Sprog (el. beriget det engelske Sprog m.) et
nyt Ord; _ something to [indlaegge, inddigte noget i]
a known motive; _ force to the blow, strength to
the inference, vivacity to the description give Slaget
eget Kraft, styrke denne Slutning, bringe (st0rre) Liv
i Skildringen; .ed to this, ~ed to which hertil (el. hvor-
til) kommer, at . . ., foruden at . . . ; to this (or these)
may (or must) lie -ed hertil kan fejes, hertil kommer
(endnu) . . . ; - together or up addere, addere (el.
laegge) sammen.
2. add [ad] vi & abs: _ to for0ge, 0ge, forh0je
[Vh-kningen the effect] , paabygge [et Hus a house] ; it
would only . to your offence, gere din Forseelse st0rre,
g0re gait vaerre; see if it -s up right! se (efter). om
Additionen er rigtig! . . . om der er lagtrigtig sammen!
added ['adid] a foreget, 0get, forh0jet; give . relief
to fremhseve stserkere; surely what he should say
would have an _ force, addendum [a'dendarn] Til-
fojclse c, noget som skal tilf0jes. PI addenda; addenda
tt corrigenda Tillseg og Rettelser.
adder ['ada] Hugorm c: Vipera berus; deaf as an -
dev som en Stok; ..fly Guldsmed, ogs. *Libelle, 0jen-
stikker c: Libellula [dragon-fly]; ..wort $ tvevreden
Pileurt, Slangeurt c, *tvevredent Skedeknae n: Poly-
gonum bistorta.
addioe ['Mis], se adz !
addict [a'dikt], v. reft: . himself to hengive (F slaa)
sig til, forfalde (el. blive forfalden) til; -ed to drinking
forfalden (t. Drik), drikfseldig. addictedness [a'diktid-
nes], addiction [a'dik/an] Tilb0jelighed [til to], Svaghed
c [for to]; . to drink(ing), ogs. Drikfaeldighed c.
addition [a'di/an, a'di/an] Tilf0jelse, Tilssetning, For-
0gelse, 0gning c, Tillaeg n ; mat. Addition c ; altera-
tions and ~s Forandringer og Tilf0jelser; Om- og Til-
bygninger; build ~s foretage Tilbygninger ; an ~ to
coffee en Kaffetilssetning; in . som Tillaeg dertil; i TU-
gift; in ~ to the fact [foruden] that he was not hand-
some . . . additional [a'di/anal] tilf0jet, tillagt, yder-
ligere; (senere) tilkommet; ekstra; without _ charge
uden Ekstrabetaling ; uden Prisforh0jelse ; by paying 5
dollars ., ekstra; I know nothing ~ [mere, videre,
yderligere] about him; . observations Tillaegsbemserk-
ninger; something _ noget mere; noget ekstra; _ trains
Ekstratog; threepence extra for each five words .,
f. hver tilkommende (el. overskydende) fern Ord. ad-
ditionally [a'dijanali] ad som en Tilfejelse; i (el. som)
Tilgift. additiye ['aditiv] som kan (. . . skal) tillsegges;
the . index error plus Indeksfejlen.
1. addle ['adl] a bedservet, raadden, syg; torn, hul;
gold, ufrugtbar; thy egg is by no means ., noget
Vind-^g.
2. addle vt bedaerve; g0re torn (el. gold, ufrugtbar);
he is half _d, halvvejs s!0v, halvtosset; a rotatory
movement that would have ~d the brain [vilde for-
styrret Hjernen paa, vilde have ladet det 10be (*gaa)
rundt for] any sane man; he ~d his brass in jute
(R. Kipling:) han 0dede sine M0ntsorter paa Jute o:
Klseder ; _ their eggs laegge Vind-^g ; ~d egg Vind-
^Eg; the ~d parliament det ufrugtbare Parlament, under
Jakob I.
3. addle ['adl] s agr Ajle, flydende G0dning c,
*Land n, Lande; Vinbserme c [lees of wine].
4. addle ['adl] vt f & sc tjene, fortjene; laegge op;
vi f trives.
5. addle s prov. Arbejdsl0n c [labourer's wages],
addlejhead Dumrian c, *ogs. Tomhovedn; — brained,
— headed dum, tomhovedet ; — pate, — pated, se
^head(ed)!
addorsed [a'da-ast] her med Ryggen vendt mod hin-
anden.
1. address [a'dres] vt henvende sig til; tiltale; tale
med; adressere, om Brev [direct]; henvende, rette,
adressere; henvise [refer]. Sml. apply! ~ him by letter
henveude sig skriftlig t. ham ; he ~ed me in the Eng-
lish language, tiltalte mig p. Engelsk ; I cannot guess
whom I have the honour of -ing, den JEre at tale
med; it ~es the heart det taler t. Hjertet; members
who desire to . the House [som 0nsker Ordet] usually
hand in their names to their respective whips; Dr.
Stockmann will ~ the meeting, vil tale v. M0det; har
Ordet ; Mr. Simon ~ed [talte ved] a large meeting at;
_ this office Ekspeditionen anviser; you is used in -ing
a person De bruges i Tiltale; the town at which the
colonel was to - him, til hvilken Obersten skulde
adressere Breve t. ham; - his discourse to henvende
(el. rette) sin Tale til; we take the liberty of -ing
[henvise, vise] him to you.
2. address, v. reft: ~ himself to henvende sig til
[Forfatteren the author] ; give sig ifserd med, tage fat
paa [Arbejdet the task].
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
add
13
adj
3. address [a'dres] s Henvendelse ; Tiltale; Tale
{speech]; Maade c at udtrykke sig; Veesen n [manners];
Behsendighed [dexterity]; Forestalling, Adresse; Tak-
adresse; Udskrift, Adresse c [direction of a letter];
deliver (or make, spe+k) an ~ holde en Tale; have
a good ~ f0re et godt Sprog, udtrykke sig godt; he
began paying (his) ~es to the girl, at vise Pigen Op-
mserksomhed; commission mere Adresse-Kommission,
-Provision, addressee [adre'sr] Adressat c. The ~ could
not be found, addresser [a'dresa] Ans0ger, Indsender
af Forestilling el. Adresse; Afsender c; ~s, ogs. om
Folkepartiet under Karl II [petitioners]. Modsat: ab-
horrers.
adduce [a'dju's] vt fremf0re, anfere; - instances an-
f0re (el. levere) Eksempler; these evidences were ~d
disse Vidner f0rtes, *ogs disse (Vidne)prov fremf0rtes
el. fremkom. adducible [a'dju'sibl] som kan anfiares. ad-
duction [a'dAk/an] Fremf0relse, Anferelse, *ogs. Anf0rsel;
anat Tiltraekning c. adductor [a'dAkta] anat tiltrsek-
kende Muskel c.
Adela ['adila] Adele, Edle c. Adelaide ['adileid]
Adelheid, Adelaide c. Adele [fr.] Adele, Edle c. Ade-
lina [adt'laina], Adeline ['adil(a)in] Adelina c.
Adelphi [a'delfi]; the . Adelfi n, et Kvarter i London,
mellem West-Strand og Co vent Garden. Her ligger et
Teater.|
ademption [a'dem/an] jur Tilbagetagelse c.
Aden ['eidn] Aden n.
adenoid ['adinoid] anat adenoid, kirtellignende.
adenology [adi'naladgi] Adenologi, Kirtellsere c.
adeps ['adeps] med Fedt n.
adept [a'dept] indviet, Iserd, forfaren; s Mester, Adept;
Guldmager c. Sml. 2. dab! I am no ~ at [just ingen
Mester i] this; be an . [Mester] in flattery.
adequacy ['adikwasi] rigtigt Forhold n, Forholdsmses-
sighed; Tilstrsekkelighed [sufficiency]; Hensigtsmsessig-
hed, (Formaals)tjenliglied c. adequate ['adikwet] lig,
tilsvarende; forholdsmsessig; passende, rigtig; tilstrsekke-
lig, fyldestg0rende ; hensigtsmsessig, (formaals)tjenlig;
if an ~ advantage were to be derived from it hvis
deraf skulde flyde nogen klsekkelig Fordel, *ogs. om
der skulde blive nogen Mon i det; in those days Ire-
land had no ~ [fuldt tjenlig] champion; he is not ~
to the task (to the thing), Arbejdet (Tingen) voksen.
adequately [-li] ad forholdsmsessig &c; passende, rigtig;
to . [rigtig, traeffende] characterise the sensation.
adhere [ad'hia] vi hsenge fast, hsenge ved; - to
[trolig g0re] his duty; sticky objects ~ to [hsenger fast v.]
the fingers; ~ to [opfylde] an obligation; ~ to [fast-
holde, holde fast ved, hsenge ved] an opinion; by
adhering too strictly to the text v. at hsenge for meget
i Tekstens Ord, i Ordene; he will ~ to [staa ved] his
word, adherence [dd'hiarans] Vedhsengen, Hsengen ved;
fig ogs. Fastholden, Troskab c [attachment]; the obstinate
~ to [Fastholden af, Hsengen ved] the wild habits of
savage life, adherent [dd'hiarant] a vedhsengende; ad-
hserent, tilfseldig forbundet; s Tilhsenger c [follower,
partisan], adhesion [d'd'hi'gan] Vedhsengen, Fasthsengen,
Hsengen ved; Tilslutning c; give in their _ to [yde
sin Tilslutning til] the peace party, adhesive [dd'hi'siv]
fasthsengende, klsebende; _ envelope gumm(i)eret Kon-
volut; _ plaster Hsefteplaster, ogs. *Heftplaster.
adhibit [dd'hibit] vt ssette (el. klaebe) paa; indgive.
adiaphora [adi'afara] pi af adiaphoron. adiaphoron
[adi'afaran] theol Adiaforon n, ligegyldig Ting, *ogs.
Middelting c; med Adiaforon, neutralt Middel n. adia-
phorous [adi'afaras] som kan g0res eller lades, indiffe-
rent, ligegyldig; indifferent, neutral, som hverken g0r
fra eller til.
adieu [a'dju-] ad adj0, farvel; s Afsked c; our ~s
[Afskeden mellem os] were anything but affectionate;
bid ~ to tage Afsked (el. Farvel) med, sige Farvel
til; waved his hand by way of ~ vinkede t. Afsked.
Adige ['adidg] s: the - Adige, Etsch c.
adipocere, adipocire ['adiposia] Fedtvoks, Ligvoks n.
adipose [adi'pous] fed, fedtet, Fedt-.
adit ['adit] Adgang, Indgang, Tilgang; min Dagaab-
ning [_ in the open]; Stoll c [adit-level].
adiye [d'daiv] soo Korsakreev, Kirsa c: Vulpes cor sac.
adjacency [a'dge'sansi] Tilgrsensning, Tilst0den, Hos-
liggen, Nserhed c. adjacent [d'dgeisant] tilgrsensende;
tilst0dende [Vserelse room] ; two ~ rooms, ogs. to sam-
menhsengeude Veerelser.
adjectitious [adgek'tijas] tilf0jet, tilsat.
adjectival [adgek'taivl] adjektivisk, adjektiv-. ad-
jectivally ad adjektivisk; used ~. adjective ['adgektiv]
Adjektiv, Tillsegsord n; law . Proces, Procedure c. Mods.
law substantive; used as an (or for the) _ brugt som
Adjektiv. adjectively ad adjektivisk.
adjoin [a'dgoin] v stede (el. grsense, ligge op) til;
-ing, a, is. tilst0dende; a farm ~ing (to) the highway,
en til Landevejen st0dende Gaard.
1. adjourn [a'dga'n] vt opssette, udssette; parl ajour-
nere, udssette; - court [haeve Retten] for that night;
on motion, the meeting was ~ed paa derom fremsat
Forslag hwvedes M0det; that this meeting stands ~ed
[at Forhandlingerne udssettes, *ogs. udstaar] till two
o'clock sharp; the sitting was ~ed [den videre (el.
Sagens) Behandling udsattes] to the following Monday.
2. adjourn [a'dga-n] vi parl ajourneres, indstille
sine M0der, tage Ferier; F begive sig [tiHo]; the court
~ed Retten hsevedes; that the House should ~ [tage
Ferier] over Derby Day; the legislature ~ed sine die
Legislaturen blev op!0st amr. adjournment [a'dga'n-
mant] parl Ajournering c; Ferier pi.
adjudge [a'dgAdg} vt tild0mme, tllkende; paad0mme
[en Sag a case] ; id0mme ; the prise was ~d to [til-
kendt] the victor; that prize was not ~d, blev ikke ud-
delt; be ,d to pay the whole expense id0mmes samt-
lige Omkostninger. adjudgment [a'dgAdgmant] Tild0m-
melse, Tilkendelse; Paad0mmelse; Id0mmelse; Dom c.
adjudicate [a'dgu'dikeH] vi d0mme, fselde Dom [i en
Sag upon a case]; _ upon, ogs. paad0mme; be-
d0mme [de indsendte Arbejder the works sent in] ; vt,
paad0mme [Klagen the complaint; en Sag a case], ad-
judication [adgirdi'keJJan], se adjudgment! adjudicator
[a'dgu'dikeHa] Tilkender; Dommer c.
adjunct ['adgAqkt] tilfejet, (dermed) forbundet; s Til-
f0jelse, Tilssetning c; Tilbeh0r n; (Professors) Med-
hjselper, (Adjunkt)stipendiat c ; gr Komplement n; phil
Egenskab, Akcidens c; ~s (to a picture) Staffage c.
adjunction [d'dgArjk/an] Tilf0jelse; Tilf0jelse, Tilsats c,
Tillseg n. adjunctive [d'dgArjktiv] tillseggende ; s Ad-
latus, Adjutant; Adjunkt, Medhjselper; Tilf0jelse c; Til-
lseg, Tilbeh0r n. adjnnctly ad i Forbindelse, i For-
ening [med with]; som en F01ge deraf.
adjuration [adgu're^an] Besvsergelse c. adjure [a'dgua]
vt besvserge.
adjust [a'dgAst] vt berigtige, bringe i Rigtighed,
bringe i Orden, ordne, F *greje; mere opgere [et
Regnskab accounts] ; regulere, stille ; afrette [en Ma-
skine an engine], indstille [et Instrument an instrument;
en Maskine an engine]; verificere [en Sekstant a sextant];
fig bilsegge [Tvistemaal differences], afg0re. Se ami-
hate; [o"] so; [ai] I; [au] out, [S] the; [)>] thin; [J] she; [g] measure; [rj] si«^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
adj
14
adm
cably! -ing balance Justervsegt; -ing block Juster-
klods ; -.ing file Justerfll ; -ing screw Stilleskrue, Fin-
skrue. adjust, v. reft: - himself lempe (el. indrette)
sig, efter to. adjustable [a'dgAStabl] is. indstillelig, *stil-
bar. adjuster [a'dgAsta] is. Berigtiger; Ordner; Justerer,
Justermester c [> of weights and measures] . adjustment
[a'dgAStmant] Berigtigelse, Ordning; Regulering, Stilling;
Afretning; Indstilling; Verifikation ; Udjsevning; Bilseg-
gelse, Afgerelse c; Opg0r n, is. ved Assurance; get a
good - faa Instrumentet godt (ind)stillet; be in (out of)
- (ikke) vaere indstillet; throw (be thrown) out of -
bringe (komme) aflave, *ogs. bringe (komme) i Ulag;
come to an amicable ~ of differences komme til
mindeligt Forlig, t. et venskabeligt Opg0r.
adjutage [a'dgu'tidg, 'adgutidg] 0 Straaler0r n, Ac.
Se ajutage!
adjutancy ['adgutansi] Adjutantpost c. adjutant ['ad-
gutant] (Regiments)adjutant ; 3fr Adjutant, Kaempestork,
Marabu( stork), Filosof, Argolac: Leptoptilus crumenifer;
..general Generaladjutant. adjuvant ['adguvent] hjael-
pende, medvirkende; s med Adjuvans, Bimiddel n; ~
causes medvirkende Aarsager.
admeasure [d'd'mega] vt maale, opmaale; tilmaale;
udskifte. admeasurement [dd'megamant] Maaling, Op-
maaling; Tilmaaling; Udskiftning c; system of . Maale-
system.
adminicle [dd'minikl] f Hjselp c; scjur underst0ttende
Bevis n [collateral proof].
1. administer [ad'minista] vt administrere, bestyre,
forvalte; give, yde; meddele, uddele [Sakramentet the
sacrament] ; anvende, give (ind), lade tage [et Opiat
an opiate]; tildele [Straf punishment; en Irettessettelse
a reprimand] ; haandhseve [Lov og Ret justice] ; _
the oath to a person forestave En Eden, edfaeste En;
_ the poison bibringe ham (&c) Giften; ~ relief yde
Hjaelp.
2. administer [ad'minista] vi: .on bestyre [et Bo
an estate]; ~ to bidrage (el. bidrage sit, g0re sit) til;
hjselpe paa, for0ge, forh0je, 0ge; serge for, afhjaelpe
[vore Savn our wants]; his presence ~s to our pleasure,
er en Glaede f. os; _ to his tastes and fancies til-
fredsstille (el. feje sig efter) bans Smag og Indfald;
beings destined to - to the happiness of true believers,
at tjene t. sande troendes Lykke; a fountain ~s to the
pleasure of the place, forh0jer Stedets Behagelighed.
administration [admini1 streiran] Administration, Be-
styrelse, Forvaltning; Administration, Forvaltning, ud-
0vende Magt, Regering; Ydelse [af Hjselp of relief];
Meddelelse, Uddeling [af Sakramentet of the sacra-
ment] ; Anvendelse ; Bibringelse ; Tildelelse [af Straf of
punishment; af en Advarsel of an admonition] ; Haand-
haevelse, Pleje [Rettens of justice] ; Bestyrelse c [af Bo
of an estate] ; powers of (or talents for) _ Admimstra-
tionstalent n. administrate [dd'ministreHiv] admini-
strativ, forvaltende; Bestyrelses-, Forvaltnings-. admin-
istrator [dd'ministre'ta, admini' stre'to] Bestyrer, For-
valter ; Administrator [af et Bo of an estate] ; sc Vserge,
Formynder c.
admirable ['admirabl] beundringsvaerdig ; fortrseffelig,
udmaerket; . specimen Pragteksemplar. admirably ad
is. udmaerket, fortrseffelig; _ adapted for udmserket
velskikket for; _ wen done udmaerket godt gjort.
admiral ['admiral] Admiral c; Admiralskib n; Lord
High Admiral Lord Storadmiral, bl. a. Praesident i
Admiralitetsretten. admiralship ['admiral/ip] Admirals-
vaerdighed c, Admiralat n. admiralty ['admiralti] Admi-
ralitet n; Marinekommando c; first lord of the - ferste
Admiralitetslord.
admiration [admi're'/an] Beundring [for of, undert.
for]; f Undren, Forundring c [wonder]; in years lony
past it was my _, var det Genstand f. min Beundring,
var det mit Svsermeri; note of ~ Udraabstegn n; he did
this to -, ndmaerket; to the ~ of all his neighbours t.
Forundring for . . . W. Irv., The Alhambra.
admire [ad'maia] vt beundre; ynde, svserme for; amr
sserdeles gerne ville; Mr. Newland, the -d [den be-
undrede] and the leader of fashion ; at one time the
~d of a brilliant court, Genstand f. et glimrende Hofs
Beundring; she was much ~d [ogs. gjorde megen
Lykke] at the ball; the book was universally _d,
gjorde almindelig Lykke; the suggestion was not much*
~d by the ladies Tanken gjorde ikke megen Lykke (el.
vandt ikke synderligt Bifald) hos Damerne; in most
(or much) admired confusion i malerisk Forvirring.
admirer [ad'mai»ra] Beundrer; Elsker c [af of]; she i»
the centre of a crowd of ~s, ogs. hun er meget om-
sveermet. admiringly [ad'maiarirjli] ad beundrende, med
Beundring.
admissibility [ddmisi'biliti] Antagelighed ; Adgangs-
berettigelse c. admissible [dd'misiblj antagelig, op-
tagelig, adgangsberettiget; antagelig, som lader sig
h0re; boys are ~ at any age between seven and fifteen
years Adgang bar (el. optages kan) Drenge (*Gutter) i
Alderen fra . . . til . . .; if such people became -, flk Ad-
gang, admission [ad'mijen] Indladelse, F Indslipning;
dmp Indslipning, Paaslipning; Adgang; Adgang, Op-
tagelse; Anerkendelse, Indremmelse; Entree c; Admis-
sion, 1 s Entree 1 Krone; the ~ of the demands of
France en Indr0mmelse (el. Anerkendelse) af Frankrigs
Krav; examination for ~ Optagelseseksamen ; at a
charge for _ of Is each mod en Entree af 1 Krone
pro persona; prices (or fees) of ,. Billetpriser ; — dinner
H0nsegilde, H0nselag n.
1. admit [ad'mit] vt indlade, give (el. tilstede) Ad-
gang, slippe ind; optage, antage; antage, anerkende,
indr0mme; indr0mme, tilstaa. Se 2. admit! be (or
get) ~ted. ogs. faa Adgang; be -ted a member op-
tages som Medlem; a large proportion of the passages
-ted [af de optagne Stykker] are taken from examina-
tion papers; - a modified supremacy in the Pope
indr0mme Paven en betinget Overh0jhed; _ the sig-
nature as his own vedkende sig Underskriften ; be
-ted as one of [optages i] the sisterhood; ~ a stu-
dent into [optage en Student ved] a college; ~ into
[skaenke . . .] his confidence; - such a notion (into his
mind) give en saadan Tanke Rum, f. Alvor tro (el.
teenke) dette &c; . it into [optage det paa] his pro-
gramme; the poet was -ted of [blev optaget i] their
number.
2. admit vi tilstede, tillade; as well as our circum-
stances would ~, som vore Omsteendigheder tillod det,
tilstedede ; it -s of explanation det lader sig forklare;
it hardly -s of a doubt det tilsteder naeppe (el. lader
nseppe Rum for) Tvivl, *Tvil; there is no law -ting of
the taxation of [som giver Adgang t. at beskatte] such
incomes.
admittance [ad'mitans] Indladelse; Adgang c; No ~
(except on business)! Uvedkommende forbydes Ad-
gang ! except by special order there was no - at [kun
v. saerskilt Tilladelse flk man Adgang til] his house;
deny (gain) - uaegte (faa) Adgang.
admixture [ad'mikt/a] Tilsaetning c.
admonish [ad'manij] vt paaminde, formane, advare.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
adm
15
adv
admonisher [ad'manija] Paaminder c. admonition [ad-
mo'ni/an] Paamindelse, Formaning, Advarsel c. Se 1.
nurture! admonitive [dd'manitiv] paamindende, for-
manende, advarende. admonitor [ad'manita] Paamin-
der, Formaner c. admonitory [dd'manitari] advarende,
formanende, Formanings-.
admors ['admaz] jur si Administratorer pi. Sammen-
trukket af administrators.
admortization [ddma^ti'zeijan] Admortikation, Hen-
Iseggelse c under den d0de Haand. Sml. mortmain!
adnascent [ad'nasant] voksende paa, paavoksende; ~
plant Snylteplante. adnate [ad'neit] vokset paa, paa-
rokset, tilvokset.
ado [a'dir] Vidtl0ftighed c, Besvser, Vr0vl, *ogs. Be-
styr, Plunder, KUis n; much ~ about nothing hvilke
Opheevelser f. en Bagatel! *ogs. megen Kvalm (el. stor
Staahei) f. ingenting ; make a great ~ about trifles
g0re stort Vsesen af (el. g0re Ophsevelser over) Smaa-
ting; with much ~ med stort Besvser.
adobe [a'doub(i)] amr raa (el. ubrsendt) Teglsten c.
adolescence [ado'lesans] Ynglingealder c.
adolescent [ado'lesant] opvoksende, i Opvseksten;
Ynglinge-.
Adolph [a'dalf], Adolphns [a'dalfas] Adolf c.
Adonais [ado'neUs] Shelleys Digt over og Navn for
Digteren John Keats.
Adonis [9'dounis] myth Adonis c.
adopt [a'dapt] vt adoptere, antage (et Barn) som sit,
tage i Barns Sted, F tage (Barn) til sig, hst setlede,
knsessette; fig adoptere, knsessette, g0re til sin (el. sit,
sine &c), tilegne sig; optage; _ [antage, f01ge] his
advice; an ~ed child, ogs. et Adoptivbarn; his ~ed
country ban andet (el. ny, nye) Fsedreland; his ~ed
father, amr bans Adoptivfader ; what means did he _
[brugte ban] to obtain it? his ^ed parents, amr bans
Adoptivforseldre ; . . . moved a resolution which was
unanimously ~ed, der enstemmig vedtoges; _ [til-
egne sig] a rule, a view; an ~ed word et Ord som bar
faaet Hsevd (el. Borgerret) i Sproget; for a wonder, I
can agree with you and ~ your words, og g0re Deres
Ord t. mine; - a lection into [optage en Lsesemaade i]
the text; a word ~ed into the language et Ord som er
optaget (el. bar faaet Hsevd, Borgerret) i Sproget.
adoption [a'dapjan] Adoption, Antagelse i Barns Sted,
hst Knsesaetning, ^Etledning; fig Adoption, Knsessetning,
Antagelse, Tilegnelse; Optagelse, Indf0relse c; the
speedy ~ of the contrivance in [Indretningens snarlige
Indferelse i] every household; recommending its ~ into
[Antagelse til] general use; the country of his ~ bans
andet (el. ny, nye) Fsedreland ; the new language of
their ~, som de havde autaget.
adoptive [a'daptiv] Adoptiv; _ father, son Adoptiv-
fader . . .
adorable [a'da-rabl] tilbedelsesvserdig. adoration
[ada'rei/an] Tilbedelse; Hyldest c; pay _ to yde . . . Til-
bedelse. adore [a'd9>] vt tilbede; fig tilbede; forgude.
adorer [a'da'ra] Tilbeder c; the adored of all -s alles
tilbedte.
adorn [a'da-an] vt pryde, smykke; udsmykke, deko-
rere; forskenne. adornment [a'da-anmant] Prydelse,
Pryd c; Smykke w; Dekoration c; Ornament n.
adoscnlation [adaskju'le'Jan] Podning; Mgs Befrugt-
ning c udenfor Moderens Legeme.
Adriatic [e'dri'atik, ad-] adriatisk; the ~ Adriater-
havet.
adrift [a'drift] ^ i Drift (*prov. paa Rsek), flydende
om, drivende (for Vind og Vejr); 10s, 10srevet (fra Sur-
ring &c) ; be . vsere i Drift, drive ; fig vide hverken
ud eller ind; vaere p. Vildspor; the spars are _, er los;
break ~ gaa i Drift, *prov. komme paa Rsek; broken
~ ogs. 10srevet, fra Surring &c; cut ~ 10se, g0re (el.
sksere) 10s ; go ~ gaa i Drift; go ~ from the sub-
ject, fig skeje ud fra Sagen, komme ud p. Vidderne;
send him _ slaa Haanden af ham, lade ham sejle
sin egen S0; at eight I was turned ~, blev jeg kastet
ud i Verden (p. egen Haand); it would be inhuman to
turn him _ [slaa Haanden af ham] in his old age,
adroit [a'droit] behsendig, f adrset; _ at [behsendig
t. at] eluding the blows, adroitly ad behsendig. adroit-
ness [a'droitnes] Behsendighed c.
adscititious [adsi'tijas] tilf0jet, tilkommet, laant.
adscript ['adskript] s: an _ of the soil en Livegen.
adstriction [ad'strik/an] Sammenbinding; med Sam-
mensnserpning; Forstoppelse c.
adulate ['adjuleH] vt git & \ smigre.
adulation [adju'leifan] Smiger c, Smigreri n. adulator
['adjuleita] Smigrer c. adulatory ['adjulatari] smigrende.
adnlatress ['adjule^res] Smigrerske c.
Adullam [a'dAlam] s; the cave of ~ Adullams Hule.
Se 1 Sam. XXII 1 & 2 ! Adullamite [a'dAlamait] Adul-
lamit, Frafalden, et Spottenavn der f0rst brugtes af
John Bright om en Gruppe engelske Liberale, som i
1866 skilte sig fra Gladstone i Valgreformsagen.
adult [a'dAlt] a & s voksen c; _ baptism Voksnes Daab;
~ people; an ~ passenger; the .s.
adulterant [a'dAltarant] Forfalsker c; Forfalsknings-
middel n. adulterate [a'dAltaraH] vt forfalske, om
Vare eller M0nt. adulteration [adAlta'reiJan] Forfalsk-
ning c. adulterer [a'dAltara] Horkarl c. adulteress
[a'dAlt(9)res] Horkvinde c. adulterine [a'dAltarain] Hore-;
usegte; ulovlig; s i Hor avlet Barn n. adulterous [a'dAl-
taras] skyldig i Hor, segteskabsbrydersk, horagtig.
adultery [a'dAltari] Hor, vEgteskabsbrud n; Ukysk-
hed c.
adultness [a'dAltnes] Modenhed, *ogs. Voxenhed c.
adumbrant [a'dAmbrant] givende et (Skygge)rids,
skitserende(*skisserende),,skitseret(*skisseret). adumbrate
[a'dAmbreH] vtgive et (Skygge)rids af, skitsere (*skissere),
g0re et flygtigt Udkast til. adumbration [adAm'bre'/on]
(Skygge)rids, flygtigt Udkast w, Skitse (*Skisse) c. To
see in it the ~ [et Skyggerids] of some deeper mystery.
1. adust [a'dASt] forbrsendt, sveden; t0r; skr0belig,
sk0r; med hidsig, betsendt, inflammeret; a specimen,
shrivelled and ~.
2. adust [a'dASt] st0vet [dusty]. G. Eliot, Romola.
adnsted [a'dAStid] a, se 1. adust! adustion [a'dAst/an]
Brand; Ophedning; T0rhed; Hidsighed, Betaendelse; Ud-
brsending, Kauterisation c.
1. advance [ad'va'ns] vt bevsege (el. f0re, rykke &c)
frem; fremssette [en Mening an opinion; en Teori a
theory}; befordre, forfremme [en Officer an
officer], lade avancere; paaskynde [Modningen the
ripening]; frem me [deres Interesser their interests;
Kirkens Sag the cause of the Church], fremhjselpe, op-
hjselpe; forskudsvis udrede [Penge money], for-
strsekke med [Penge money], Isegge . . . ud for. Se
advanced! ~ a claim fremssette (el. fremkomme med)
et Krav; ~ matters foregribe Begivenhederne; - him
the money, ogs. g0re Udlseg.
2. advance vi avancere, gaa frem el. fremad, rykke
frem; brede sig (videre og videre), om Luer; rulle frem,
komme (frem)rullende, om B01ger; fig avancere, g0re
Fremgang el. Fremskridt; fig g0re det f0rste Skridt
[make the advances] ; & avancere, blive forfremmet el.
hate; [ou] so; [ai] I; [au] owt; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing- [a, a, e] osv. vaklende med [a].
adv
16
ad1
befordret; mere stige, i Pris; his advancing age
bans fremrykkende Alderdom; - [rykke, rykke frem]
against the enemy; - in years komme op i Aarene;
_ on the last bidder overbyde sidstbydende ; the
Turks _d upon [rykkede (frem) mod] Vienna; we saw
three figures advancing upon [komme imod] tts.
3. advance [ad'va'ns] s Fremrykning, fremadgaaende
Bevregelse; Naermelse; Fremrykkethed, Stilling fremfor;
fig Tilnsermelse c; ogs. fig Fremskridt n [progress]; Frem-
gang, Bedring c [mending]; mere Overbud n; mere
Avance, Fordel, Fortjeneste; Befordring, Forfremmelse
c, Avancement; Forskud, Udlseg n, forstrakt Sum c;
the concerto is a considerable - upon [Fremskridt fra]
his previous compositions; make ~s bl. a. s0ge en
Tilnsermelse; make ..s to bl. a. s0ge en Tilnsermelse
med, naenne sig til; make the _, the (first) ~s g0re
det f0rste Skridt; science has in recent years made
great ~s, gjort store Fremskridt; A made large .s to B
gjorde store Udlseg for B, forsk0d B (el. forstrakte (*for-
strak) B med) store Summer; make prodigious ~ [mserk-
vaerdige Fremskridt] in the knowledge of the language;
meet his ~s komme bam im0de (p. Halvvejen) ; put
off at an ~, mere afssette m. Avance, m. Fordel;
ready for an ~ fserdig t. Fremrykning; passengers
must be booked well in _, en rum Tid i Forvejen,
*ogs. i god Betids; pay in _, paa Forskud, forskudsvis;
payable in _ som erlsegges forskudsvis ; walk in ~
gaa foran ; gaa (el. drage) i Forvejen ; in ~ of fremfor,
foran ; the legislature is sometimes in ~ of [forud for]
public opinion; I have the news in ~ of [f0r] them;
situated a little in _ of [foran] the smokestack; A is in
- to B a thousand pounds, staar i 1000 Funds Forskud
til B; be on the ,, under Fremrykning; Ney dashed
on the ~ of the allied troops, kastede sig over de
allierede Troppers Avantgarde.
advanced [ad'va'nst] fremrykket; fig fremskreden
[Tinker thinker] ; the day (month, morning) was far ~
det var langt op ad Dagen, *langt p. Dag (langt ind
(*ude) i Maaneden, langt op ad (*langt p.) For-
middagen); ~ sheets Udbaengsark; the preparations
reached a comparatively ~ stage (of progress), et for-
holdsvis fremrykket Stadium; text-books, introductory
and ~, for Begyndere og f. Viderekomne; as the work
became more _ eftersom Arbejdet skred (el. rykkede)
frem, eftersom det led med Arbejdet; people in ~ years
Folk i fremrykket Alder, seldre Folk ; the inhabitants
were not far _ [komne langt] in civilisation; ~ in life
i en fremrykket Alder, en seldre Mand, pi seldre Folk.
advance-guard [ad'va'nsga ad] ^ Avantgarde.
advancement [ad'va'nsmant] Fremskriden; fremskreden
Tilstand; Fremme, Fremhjselp, Ophjselp; Forfremmelse c,
Avancement n; forskudsvis Udredelse c; for the ~ of
science t. Videnskabeligheds Fremme.
a<lvaHce|money [ad'va'ns mAni] forstrakt Sum c, For-
skud ; Udlseg n; & Udgaaningspenge pi [~ on wages];
— note J, Anvisning c paa Udgaaningspenge.
advancer [ad'va'nsa] is. Fremmer, Fremhjselper ; Bod-
merist c [. on bottomry].
advance-sheet Udhsengsark.
1. advantage [ad'va'ntidg] Fordel; Overvsegt c, For-
trin, F *Prse; Gode n ; confined lodgings, their .s and
disadvantages, deres Fordele og Mangier, deres For-
dele og Ulemper, deres Dyder og Lyder; if they find it
to their . dersom de finder deres (*sin> Fordel derved;
gain an „ over (undert. of) them, en Fordel over
dem ; he had greatly the - over [bl. a. et stort Prse
fremfor] his brother officers; you have the _ of me F
jeg bar ikke den Forn0jelse at kende Dem ; I fail to
see that you have any - of (or over) your brother, at
du bar nogen Fordel fremfor (el. noget forud for) din
Broder ; take ~ of f0re sig til Nytte, p" nytte ; dadlende:
benytte sig af ; overliste, narre, F snyde, F *ogs. lure.
They should in every instance endeavour to dis-
guise their position, or „ may be taken of them by
those with whom they have to deal; have him at - hare
en Fordel fremfor ham; bave (el. faa) ham i sin Magt;
overrumple bam ; to the best ~ paa det fordelagtigste,
m. st0rst Fordel; i det bedste (el. fordelagtigste) Lys;
in the saddle he did not appear (or exhibit, look,
show) to -, viste ban sig ikke (el. tog ban sig ikke
ud) t. sin Fordel; look to better _ tage sig bedre ud;
can be used to equal -, med ligestor Fordel; a com-
parison that would hardly be to my _, vilde falde
ud t. min Fordel; sell (work) to ~ sselge (drive) m.
Fordel ; under every ~ under de gunstigste Forhold,
under de trenkelig gunstigste Omstsendigbeder; a book
that students may consult with ~, med Fordel, m.
Udbytte; the illustrations might with _ [gerne] have
been more numerous.
2. advantage [ad'va'ntidg] vt gavne, hjselpe; frem-
bjselpe, ophjselpe.
advantage-ground ^£ fordelagtigt Terrsen [vantage-
ground], advantageous [advan'teidgas] fordelagtig.
advantageously [-li] ad fordelagtig; med Fordel, med
Nytte. advantageousness [-nes] Fordelagtighed c.
advent ['advent] hst Komme n, Tilkommelse, Til-
komst; Advent c; from Joan of Arc's ~ [Fremtrseden],
the English power in France had gradually declined.
Death's dreadful .. adventitious [advan'tijas] tilkom-
men; fremmed; tilfseldig; ikke arvet, ikke medf0dt.
adventive [ad'ventiv] ^ tilfseldig (el. spredt) forekom-
mende; s t fremmed c. adventual [ad'ventjual] Ad-
vents-.
adventure [ad'ventja] Hsendelse c, Trsef; Eventyr n,
(eventyrlig) Hseudelse, Oplevelse c; Vovestykke, farligt
Foretagende; mere git Handelsforetagende w, Spekula-
tion, is. tils0s; Ekspedition, Rejse, K0bmandsfserd;
Ladning c, Varer pi sendte (el. forskrevne) p. Spekula-
tion; gross ~ Bodmeri n; _ in a mine Grubelod, Kuks
c; his ~, ogs. hvad der var haendt ham; the -s of his
life, ogs. bans Oplevelser; be out in search of -s
vsere ude p. Eventyr. adventurer [ad'ventjara] Vove-
hals; Eventyrer, Lykkeridder; f rejsende Spekulant,
Rejsende c; a Scotch ~ en skotsk Eventyrer, en for-
10ben Skotte. adventuress [ad 'vent/ares] Eventyrerske
c adventurous [ad'veut/aras] forvoven; eventyrlig.
adventurousness Forvovenhed; Eventyrlighed c.
adverb ['adva'b] gr Adverbium, Biord n. adverbial
[ad'va bjal] adverbial, adverbially ad adverbialt, som
Adverbium,-
adversaria [adva'sse «ria] antiq Kladdebog; Noticebogc.
adversary ['advasari] Modstander, Modpart; Modspiller;
Satan c [1 Pet. V. 8]. adversative [tfd'va sativ] gr adver-
sativ, modssettende ; s modssettende (el. adversativt)
Ord n. adverse ['adva s] modsat; ugunstig, ulykkelig,
uheldig; through ~ circumstances under ulykkelige
Omstsendigheder; i Modgang; _ fate or fortune ulykke-
lig Sksebne, Vanskaebne; - party Modparti n; ~ wind(s)
Modvind c. adverseness ['adva snes] Modssetning, Mod-
strid; Ugunst, Ugunstighed, Uheldighed c. adversity
[d'd'va'siti] Modgang c; in the school of ~ i Modgangens
Skole; in seasons of ~ i Modgangens Dage..
advert [ad'va't] vi: _ to Isegge Maerke til, vaere op-
mserksom (el. have sin Opmaerksomhed rettet) paa;
la- i- tr] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
adv
17
aff
g0re opmserksom paa, omtale1. advertence [ad 'va' tans]
Opmserksomhed c. have _ to Isegge Maerke til, vsere
opmserksom (el. have sin Opmserksomhed rettet) paa.
1. advertise ['advataiz] vt underrette [ham om
him of}; aver te re [et Hus tilsalgs, tilleje a house for
sale, to let], bekendtg0re, fremlyse [fundne Sager
property found] ; efterlyse [en Deserter (*R0mling)
a runaway], _ things lost avertere efter noget tabt.
2. advertise vi avertere [efter en Kontorist for a
clerk}.
advertisement [ad'va'tizmant] Underretning, Efterret-
ning; Annonce, Bekendtg0relse c, Avertissement n.
advertiser ['advataiza, adva'taiza] Underretter; Aver-
tereude; Efterlyser; Annoncetidende c, Avertissements-
blad n; Morning Advertiser: Organ f. Gsestgivere og
Vsertshusholdere. advertising Avertering c, &C; ~
columns Avertissementsspalter, office Annoucebureau n,
van Annoncevogn.
advice [ad'vais] Raad n; Betsenkning c, Respons w;
is. i pi Efterretning ; mere Advis c. Se 1. act! a bit
(or piece) of ~ et Raad; good ~ gode Raad pi; several
pieces of ~ flere Raad ; it is the only [det eneste] - I
can give you; take ~ s0ge Raad; lade sig belsere;
indhente (en) Betsenkning; s0ge Lsege; the ~ of the fac-
ulty Fakultets-Betsenkningen, -Responset; according to
(or by) last ~s if01ge de seneste Efterretninger ; at (or
on) the ~ of paa Ens Raad; acting on (or under) the _
of Dr. N, ogs. efter Dr. N's Raad; — boat Aviso-Baad c,
-Fart0j n.
advisability [advaiza'biliti] Raadelighed, Tilraadelig-
hed c. advisable [ad'vaizabl] (til)raadelig. advise [ad-
'vaiz] vt raade; tilraade; underrette [om of]; mere
avisere; ill-advised mindre vel betseukt; well-advised
velbetsenkt. advise vi overveje Sagen, overlsegge; _
with raadfare sig med. advisedly [ad'vaizidli] ad med
Overlseg, med beraad Hu. adviser [ad'vaiza] Raadgiver;
Underretter c ; legal ~ juridisk Kousulentc; spiritual ~
Sjseles0rger c. advisory [ad'vaizari] raadgivende; _
power raadgivende Myndighed.
advocacy ['advokasi] Forsvar n, Advokatur c; his - of
[ogs. at han g0r sig t. Talsmand f.] Irish rights; his ~
of [at han tager Ordet f.] an inquiry into . . .; they
would give him their ~, g0re sig t. hans Talsmseud.
The people were grateful for this _.
1. advocate ['advoket] is. sc Advokat ; fig ogs. Tals-
mand; Forfsegter c; the Advocate theol Talsmanden o:
Frelseren.
2. advocate ['advoke*t] vt forsvare, forfsegte; udtale
sig (el. tage Ordet) for; - his cause forfsegte (el. tale)
hans Sag. advocateship ['advoket/ip] Forsvar n, Sag-
f0rsel, Advokatur c.
advowee [advau'i1] Kirkepatron, Kaldsherre c. ad-
vowson [ad'vauzn] Kaldsret, Patronatsret c [right of-}.
adynamic [adi'namik] kraft!0s. adynamy [a'dinami]
Kraftesl0shed, Kraftl0shed c.
adytum ['aditAm] Adyton n, det allerhelligste el. inderste.
ad/, adze [adz] B0dker0kse, Tsengsel, *B0dker0x,
Dixel, Texel c [addicej.
x. Ord med JP er her oftest opferte med Skrive-
maaden e.
• ~aegagropila [i'ga'grapila] Haarkugle, Haarbold, *Haar-
balc, p Troldn0stew; hos Fugl: Fjerbolle, *ogs. Fjser-
bal c.
1 At a later day, learning how suspicion had ad-
verted to [vendt sig mod] his employer, he dared not
state the truth. Engineering 1887 579 3.
hate; [o«] so; [al] J; [au] out; [S] the; [p] thin; [f] she; [5] measure; [n] sing; [a, a,
aeger ['i'dga] univ syg; s Lsegeattest, Sygeattest c.
aegilops ['edgilaps] path Byld i 0jekrogen; 0jefistel c.
aegis ['i-dgiB] myth yEgide; fig ^Sgide c, Skjold (og
Vaerge), Vaern n.
aegrotat [i'groutat] univ (er) syg; s Sygeattest, Lsege
attest c; ~ degree Kontinuation, Kontinuationseksamen
c, paa Grund af Sygdom.
JEneld [i'ui'id, 'i-njid] s: the , ^Eneiden.
vEolian [i'ouljan] seolisk; «. harp or lyre jEolsharpe,
Vindharpe c. aaolipile [i'alipail] Dampkugle, Vindkugle c.
aeon [i'an] Verdensalder, Evighedc; they may endure
far into the ~s of futurity, ud i en meget lang Frern-
tid, F evindelig.
aerate ['se^reU] vt forbinde med Kulsyre t; lade optage
Luft; soo arterialisere, rense; ~d bread Luftbr0d. Sml.
A. B. C.! ~d waters Bruslimonade, F *Brus c. aera-
tion [33>alrei/an] Forbindelse med Kulsyre f; soo Ar-
terialisation; agr (Jordens) Udluftning c. aerial [e'rrial]
Luft-; h0jtliggende, h0j ; seterisk; _ feats Luftkunster;
- roots Luftr0dder.
aerie ['se>8ri, 'iari] (0rne)rede c (*n); 0rneuuger pi;
fig Afkom n [ayry, eyryj.
aeriferons [se-alrifares] Iuftf0rende. aerification [33'ari-
fi'kei/an] Forbindelse (el. Maetning) med Luft; Over-
gang til Luftform; Luftformighed c. aeriform ['ae^ri-
fa-om] luftformig. aerify ['se-arifai] vt indbringe Luft i,
fylde (el. forbinde) med Luft; forvandle til Luftform.
aerodynamics [se^rodi'namiks] Aerodynamik c. aero-
graphy [se'a'ragran] Aerografi c, Beskrivelse af den
atmosfseriske Luft. aerolite ['se-«>rolait] Aerolit, Meteorit.
Meteorsteu c. aerolitic [se-aro'litik] Meteorsten-; _ iron
Meteorjaern. aerology [se-a'raladgi] Aerologi, Luftlsere c.
aerometer [se-a'ramita] Aerometer n, Luftmaaler c.
aeronaut ['se-arona't] Aeronaut, Luftskipper, Ballon-
f0rer c. aeronautics [8e>8ro'na'tiks] Luftsejlads c, Luft-
skipped n. aerophyte ['se'arofait] ^ Luftplante c.
aerostat ['se^rostat] Aerostat, Luftballon c, Luftskib n.
aerostatics [se^ro'statiks], aerostation [se^ro'steJ/an], se
aeronautics !
aerugo [i'ru-gou] Rust c; Spanskgr0nt w.
esthete ['esbi-t, 'i'sj^i't], &c, se esthete &c!
jet., se cetat.!
aetat. i en Alder af. Forkortet af lat. cetatis; a por-
trait of Dobbs - 25, i 25aars-Alderen .
aetltes [eU'taiti'z], aetitestmw Aetit, 0rnesten, Klapper-
sten c [eaglestone].
aface [a 'fete] ad: ~ of him f ligeoverfor ham [in
front of him],
afar [a'fa'a] ad fjernt, laugt borte; _ off t langt borte
[far off]; from - langvejs, langvejs fra; paa lang Af-
stand, F *paa lange Leder.
affability [afa'biliti] Venlighed, Omgsengelighed, Ned-
ladenhed c, nedladende Vsesen n. affable ['afabl] ven-
lig, omgaengelig, nedladende.
affair [a'fse-a] Anliggende n, Aflfsere, Sag; Forretning,
Affsere; ^ Fsegtning, Affsere c; continental ~s, the state
of .s on the Continent Forholdene (el. Sagernes Stil-
ling, Stillingen) p. Fastlandet, de kontinentale Affserer;
quite a different ~ en ganske anden Sag, noget ganske
(el. helt) andet, F *andre Boiler; that's his ~ det bliver
hans Sag, han om det, det maa han om; an - of
posts ^ en Forpostfeegtning ; the smallest ~ in the
shape of a church [den mindste Tingest af en Kirke]
J had ever seen; on his private ~s i private Forret-
ninger.
affect [a'fekt] vt afficere, (ind)virke paa, paavirke;
ber0re, vedkomme [vore Interesser our interests]; am-
osv. vaklende med [a]
2
aff
18
aft
cere, angrlbe [0jnene the eyes] ; afficere, g0re Indtryk
paa, rore; stemme, g0re . . . stemt; leegge an paa [en
letlivet Skrivemaade a frivolous style] ; gerne antage
[en rund Form o round figure}; give sig Mine (el. Ud-
seende) af, hykle, affektere; ynde, g0re af [fancy],
Se 1. air! her eyesight is -ed hendes Syn er afficeret
(el. noget svaekket); Italian poetry has powerfully -ed
ipaavirket] some of our greatest minds; the matter -s
Sa-t'ii ber0rer] landowners quite as much as tenants;
this does not -the principal question Hovedsp0rgs-
maalft bliver uber0rt heraf ; the -ed person, is. den
angrebne; how did it - the king? te. hvilket Indtryk
gjorde det p. Kongeu? f hvorledes tog Kongen det?
deeply -ed dybt r0rt; - [tragte efter, stile til, tage
Sigte paa] imperial sway; - ignorance hykle Uviden-
bed, lade (ogs. *anstille sig) fremmed; _ a stare
lade forundret, ogs. *spille den forundrede; ~ the
character of an [give sig Udseende af at have vseret]
eye-witness; I .ed to be satisfied (to overlook him) jeg
lod som jeg var tilfreds (lod som jeg ikke saa ham,
oversaa ham m. Forsset) ; a soft buff colour is much
~ed [yndet, s0gt] by brunettes; - him, ogs. have til-
overs f. ham; -ed [r0rt] to tears; -ed with [angreben
af] ophthalmia.
affectation [afek'te'/an] Laeggen an, Given sig Udseende
(el. Mine\ Aflfekteren; Affektation, tvungen Efterlig-
ning, forceret Straeben c, noget villet n; his absurd ~
of scholarship bans urimelige Lyst t. at agere (el.
gaelde f.) laerd; _ of wit Vittighedsjagt c.
affected [a'fektid] is. affekteret, kunstlet. affectedly
ad paa en kunstlet (*ogs. tilgjort) Maade; med Forsaet.
affected ness Forstillelse; Affektation c, affekteret Vassen
n, *ogs. Tilgjorthed c. affectibility [afekti'biliti] Paa-
virkelighed, Modtagelighed c. affectible [a'fekttbl]
paavirkelig, modtagelig. affecting [a'fektirj] is. roreude,
bevaegelig, hjertegribende. affectingly ad paa en r0rende
(Ac) Maade, i gribende Ord.
1. affection [a'fek/au] Affekt, (Sjaels^temning; (vae-
sentlig) Beskaffeuhed ; (naturlig) Tilb0jelighed, Lyst;
Velvilje, Hengivenhed, Kferlighed, 0mhed c; figure,
rveight &c are -s of [vaesentlige Egenskaber ved] bodies;
love, fear, and hope are .s of the mind, sjsolelige
Stemninger el. Affekter; conjugal _ aegteskabelig
Kifrlighed; feel (or have) an - for (sjseldnere to,
towards) nsere Godhed el. Tilb0jelighed for; my chief
had no great - for me, ogs. min Chef havde ikke stort
(el. synderlig, *ogs. noget st0rre) tilovers f. mig; she upon
whom his soul's .s are fixed, ogs. den bans Hu staar
til; gain his - vinde bans Godhed el. Hengivenhed;
the mistress (or queen) of his -s bans Hjertes Dame.
2. affection vt, \ nsere Tilbejelighed (el. Godhed)
for, g0re af.
affectlonal [a'fek/onal] Stemnings-, Affekts-, stem-
ningsm*s.sig. affectionate [a'fekjanet] kserlig, 0m, hen-
given; an _ [venligt] countenance; your - [hengivne]
daughter, affectionately ad 0mt, kaerlig. affectionate-
ness [a'fek/anitues] Hengivenhed c.
affiance [a'faians] givet L0fte n, Tro, Trolovelse c; -
in, poet Tillid til, Tro paa. affiance vt forlove; trolove
sig med, faeste; poet sksenke sin Tillid, slaa Lid til, tro
paa; the -d one hendes Kaereste (hst Fsestemand). af-
fiant [a'faiant] Bekrseftende, Erklseringsudsteder c. af-
fidavit [afi'de'vit] beediget Forklaring, Erkltering, Be-
krtpftelse, Attest; Bekraeftelse, istedenfor Ed; Leveattest c.
affiliate [a'fllieH] vt antage i Barns Sted, adoptere; op-
tage, som Medlem; - (on, to) udlsegge som (Bame)-
fader; .d school Filialskole, Annekgskole; (Universitete)-
filial c, -d society Filial c, Filialselskab, *ogs. tilsluttet
Selskab n. affiliation [afili'e'/on] Adoption, Antagelse i
Bains Sted; Optagelse; Filial c, Filialselskab w; jur
Udlaegning c, af Barnefader, som Barnefader; take
out an - summons against him tage (Amts)resolution
p. ham, p. Barnefaderen.
afflnage ['afinidg] f met Affinage, Affinering c.
affinity [a'finiti] Svogerskab, Slaegtskab n; Overens-
stemmelse, Lighed; Forbindelbe, Sammenhasng; chem
Affinitet c, Valgsleegtskab n; languages which bear a,
close - to [er i naer Slaegt m.] the Greek; silver has
little - to [Afflnitet til] oxygen.
affirm [a'fa-m] vt stadfseste [Dommen the judgment};
udtale, bekraefte1, paastaa; vi, bekrsefte, paastaa. af-
firmance [Q'famens] Stadfaestelse ; Konfirmation c, af
Testament, i nogle tilff.; a statute in _ of common law
en skreven Lov som stadftester den uskrevne. afflrmant
[a'fa-mant] Beknefter, Bekrseftende c. affirmation [afa-
'me'/an] Bekrreftelse; Forsikring; h0jtidelig Forsikring,
Bekraaftelse c, istedenfor Ed. affirmative [a'fa'mativ] a
afflrmativ, bejaende, bekrsefteude ; bekraeftende, stad-
ftestende; the French imperative ~, Imperativ uden
Naegtelse ; an act ~ of common law en (skreven) Lov,
der stadfaester den uskrevne. affirmative s bejaende
(el. bekrseftende, affirmativt) Ord n; Bejaelse, Be-
krseftelse c; answer in the ~ besvare bejaende, med
ja; vi: svare bekrseftende, svare ja, give et bekraeftende
Svar; being answered in the ~ da ban (&c) fik et be-
kraeftende Svar; there were seventy votes in the _, Ja-
stemmer.
afflrmer [a'fa'ma] s, se afflrmant!
affix [a'fiks] vt tilf0je, vedf0je, tilhaenge, faeste, haenge
(el. faeste, sactte) paa el. til, knytte; we -ed our names
vi satte vore Navne under; - his seal trykke sit Segl
under [et Dokument to a document] ; names -ed [som
er knyttede, som knytter sig] to ideas; - a syllable
to a word affigere en Stavelse, tilf0je en Stavelse
Slutningen af et Ord. »fflx ['afiks] gr Affiks n.
afflation [a'fle'Jan] Paablsesning, Paaaanding c. af-
flatus [o'fleHas] Pust n; (poetisk; profetisk) Inspiration.
Beaandelse; med Traekluft, p Trsek c.
afflict [a'flikt] vt bedr0ve, aengste; pine, plage; hjem-
s0ge; -ed ogs. nedb0jet; -ed at bedr0vet over; .ed by
(or with) great misfortunes hjems0gt (el. ramt) af
store Ulykker; .ed with (undert. by) the gout plaget af
Podagra affliction [a'flik/an] Sorg, Kummer, Graem-
melse; Lidelse, Plage c, Kors n. afflictive [a'fliktiv]
smertelig, smertefuld; kummerfuld.
affluence ['afluans] Velstand, Overflod c; this raised
him to (a state of) ~, gjorde ham t. en velstaaende
Mand. affluent ['afluant] overfl0dig; s Biflod c, Till0b n,
*ogs. Bielvc. afflux ['aflAks] Tilstr0mning c [af Blod t.
Hovedet of blood to the head], af fluxion [a'flAk/an] s,
se afflux I
afforce [e'fa'9s] vt forstserke (Jury, med nye Med-
lemmer).
afford [a'f& 9d] vt yde, frembringe, afgive, give, levere;
mere kunne saelge, kunne levere, t. en vis Pris; be-
stride, have Raad til, overkomme; - accommodation
for [have (el. afgive) Plads for (el. til)] sixty persons;
the best medical assistance the town -ed, som kunde
skaffes i Byen; the finest clothing the market -s, som
Markedet kan levere el. praestere; - [yde] consola-
1 bekrsefte, som almindelig er ligt «stadf33ste», be-
tegner i juridisk Brug ogsaa overhovedet at udtale
noget i positiv Retning.
fa- I1 tr] osv. lange som i far, feel, fool; ['b»] Tryketav«lse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [a*] hurt; [a] inner;
aff
19
aft
tion; I cannot _ myself [kan ikke have] that pleasure;
the milage ~s [afgiver] comfortable quarters; grapes _
[yder, giver] wine; he can _ his son a liberal allowance,
give sin S0n rundelige Maanedspenge ; we cannot ~ it
vi bar (*ogs. vi ser os) ikke Raad dertil, *ogs. vi bar
ikke Magt t. at koste det; we can no longer - [bar ikke
Isengere Raad t. at holde] a governess; my mother
cannot - me [bar ikke Raad til at give mig, *ogs. kan
ikke koste mig] another suit of clothes; you can -
[afse] the time too; I can - to jeg bar Raad t. at; jeg
kan finde mig i at . . .; unable to - [holde, *ogs. koste
sig] better lodgings; Adams can ~ [levere] wine at a
less price than Benson; he can . [afse] a sum yearly
in charity.
afforest [a'f&rist] vt forvandle (el. udlsegge) til Skov;
beplante med Skov. afforestation [afari'ste^an] For-
vandling (el. Udlseggelse) til Skov; Beplantning c med
Skov.
affray [a'fre1] vt poet forskrsekke; s Slagsmaal, p.
offentligt Sted; Opl0b n, Tumult c.
affright [a'frait] vt forskrsekke, skrsekslaa; s Sknek,
Alteration c.
affront [a'ft-Ant] vt mode, Ansigt t. Ansigt git; for-
nserme; forhaane; - danger m0de (el. trodse)
Faren ; be ~ed with him vsere (. . . blive) fornsermet
p. ham. affront [a'frAnt] s Fornsermelse ; Forhaanelse
c; offer an ~ to, pass an - on tilfeje ... en For-
n perm else; vise . . . Haan; an ~ offered to me [en For-
nsermelse mod mig] as her guardian, affronter For-
npermer c.
affusion [a'fju'gan] Paagydning; med Badning c.
afghan ['afgan] amr hseklet (el. stukket) Vogntseppe;
Sofatseppe w, *Sofal0ber c. Afghan ['afgan] afghansk;
s Afghaner c. Afghanistan [af'ganistan] Afghanistan n.
afield [a'fi Id] ad i Marken; & i Felten; ud paa Mar-
ken; ^ i Felten; ud; fig paa Vildspor, *ogs. ude paa
Vidderne; far _ vidt og bredt, lange Veje; further -
Isengere (ud, bort) ; go (or look) ~ se sig om; go far _
for [g0re sig sserlig Umage m.] a thing; he has no time
to go far _ for [at umage sig langt for at faa] society;
lead - f0re vild.
afire [a'faia] ad i Brand; she was all ~ bun var lutter
Fyr og Flamme; set _ stikke (el. ssette) i Brand.
aflame [a'fleim] ad i Luer, i Flammer; be ~ staa i
Luer; fig komme i G10d, i Brand; set _ stikke (el.
ssette) i Brand.
afloat [a'flout] ad flot, flydende, sv0mmende; tils0s, ude;
fig paa Farten, i Bevsegelse. Se ashore! time _ bl. a.
Fartstid; be - vsere flot; vsere tils0s, vsere ude; vsere
p. Togt; mere vsere i Oml0b; a detective is ~, er ude,
er p. Farten, er paafserde; attain a greater speed
than any ship _, end noget Skib, der flyder p. S0en;
all ships ~ alle Skibe som er i Farten ; the gangway
and quarterdeck were ~, stod under Vand; rumours
get ~ [der begynder at gaa Rygter om] that . . ,; keep
- holde (refl holde sig) oppe, holde (. . . sig) oven
Vande, holde (. . . sig) flot; set her - bringe Skibet
flot; rumours have been set -, er satte i Oml0b.
af cam [a'foum] ad i Skum; the sea is all _, staar i et
Skum [is all in a foam].
afoot [a'fut] ad tilfods [on foot, by foot]; fig i Gserde,
i Gang; i Bevsegelse, paa Benene; a design is _ der er
en Plan (el. noget) i Gserde; get ~ again koinme p.
Benene, efter Sygdom.
afore [a'fa'a] ad & prcep, se before! -said fornsevnt,
bemeldt; -thought, a: malice ~ Overlseg n [malice
prepense].
a fortiori [e> fa^/i'a'rai] lot med des st0rre Grund,
med desto stserkere F0je; end mere.
afonl [a'faul], ad, se foul! A vessel ran ~ of us.
afraid [e'fre'd] a bange, rsed; I am - so jeg er bange
(el. reed) f. det ; "Your fortune . . . but you have no
fortune". "I am - not . . ." Nej, jeg er bange for det;
I am much _ she will, meget (*ogs. sterkt, F stygt)
bange for, at bun (det) vil; the keeper was ~ for his
life, bange f. sit Liv; - of death bange f. D0den; _ of
her mother bange (el. rsed) f. sin Moder, f~ *ogs. rsed
sin Mor.
afresh [aTreJ] ad paa ny, *ogs. paanyt, F *paa nyt
Lag; start -, ogs. begynde p. en frisk, *ogs. begynde
p. ny frisk.
Afric ['afrik] afrikansk t; - heat en sand tropisk
Hede. Africa ['afrika] Afrika n. African ['afrikan]
afrikansk; s Afrikaner(inde) c; . traveller Afrikarej-
sende. Africander ['afrikanda] Afrikander, Sydafrikaner
c, Efterkommer af europseiske (is. hollandske) Kolo-
nister. Africo ['afriko«] hind Negerslave c. Afridis
['afridis?] pi Afridier, en afghansk Klan vest & syd f.
Peshawar.
afrit ['afri(-)t, a'frit], afrite ['afrait] (ond) Daemon,
Djsevel c, i mahomedansk Mytologi [ufreet].
aft [a-ft] ad ,£, agter; agterlig; agterind, om Vmd;
let the guns be pointed more ~, mere agterlig.
1. after ['a fta] prcep efter; placed in a line one »
another, den ene efter den anden ; Battleships of the
future (~ Admiral Reveillere), efter Admiral R.; _ all
naar alt kommer t. alt; alligevel; things will be so
different - tomorrow, fra imorgen; _ supper efter
Aftensmad(en ; ; _ a year efter et Aars Forl0b ; . next
year fra nseste Aar; be ~ a thing at p0nse p. noget;
he is ~ no good ban bar intet godt isinde; what tricks
are you ~ now? hvad Streger bar du nu for? hvad
gaar du nu og p0nser (el. lurer) paa? inquire _ [sp0rge
efter] a friend; make a thing ~ a model, efter en
Model; efter Model.
2. after ['a'fta] ad efter; in a moment ~ et 0jeblik
efter.
3. after ['a'fta] cj efter at; - the ship sails (sailed),
er (var) afsejlet, er (var) afgaaet.
4. after, i smss. ; — ages Eftertiden, Efterverdenen,
de kommende (el. senere) Slsegter; — birth Efterbyrd;
body & Agterskib n; — clap Eftersmsek n; — cost senere
Udgift c; fig EfterveerpZ; —crop Efterh0st; dinner
wine Dessertvin c, nap Middagss0vn c, speech Bordtale
(ved Desserten); — face & 10s Agterstsevn c; — grass
Eftergrses n, Efterslset, *auden Slaat, Efterslaat, (Efter)-
haa c ; — guard J, Agtergaster pi • — hoars Fritimer pi,
Fritid c; life: in ~ i (sine) senere Aar; .math, se
-.grass! -most agterst; -noon [a'fta'nu-n; i smss. 'a'fta-
nu'n] Eftermiddag (mellem Kl. 12 og Aften) ; good _!
Adj0! Farvel! in the _ om Eftermiddagen ; in the -s
om Eftermiddagen(e) ; on the - of the same day om
Eftermiddagen samme Dag, _ church, ~ tea; -pains
Efterveer; -part sidste Del; ^ Agterdel c, Agterskib n;
-peak: the _ & Agterskarpen indenbords; period
senere Periode; at an _ paa et senere Tidspunkt;
-piece f01gende (el. senere) Stykke; bageste (el. sidste)
Stykke; theat Efterstykke, lille (*lidet) Lystspil &c;
Bagstykke n ; ^ Rorfylding c ; -thought senere Tanke,
Eftertanke c, noget man f0rst senere (el. bagefter)
tsenker paa ; I was only an ~ paa mig tsenkte man
f0rst senere el. bagefter; this came as an ~ paa dette
taenkte ban <fec f0rst bagefter; -wale Stavpude, Kumte-
pude c; -wards ['a-ftawadz] ad sidenefter, senere, bag-
hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [8] the; [J>] thin, [/]
; [g] measure; [rj] sing, (a, a, e] osv. vaklende med [a].
2*
aft
age
efter; Edward Fowler, - bishop [(den) sen ere Biskop]
of Gloucester; -wise bagklog, ogs. *efterklog.
aftnard [a ftwad] ad agter, agterover.
ag [ag, a-g] hind lid c. Give me some -/
aga [a'ga-, 'ago, 'e'ga] (tyrkisk) Herre; Opsynsmaud;
Anferer; Qberst c.
again [a'getn, a'gen] ad igen, alter, en Gang til,
endnu (el. nok) en Gang; endvidere, v. Opregniug &c;
paa den anden Side; don't do it ~! g0r det ikke igen
el. oftere! I shall call - jeg kommer igeu; - and -
den ene Gang efter den anden, Gang efter (*ogs. paa)
Gang; over ~ enduu en Gang; and he struck him ~,
and still (or yet) -, endnu en Gang og nok en Gang;
as big - [dobbelt saa svser] as you were this morning;
as fast - dobbelt saa strerkt (*fort); as much - en Gang
til (el. dobbelt) saa meget; the news was communicated
to Adams, to Benson, and to the servant, who ~ [igen,
p. sin Side] told his master; what's his name -? hvad
er det nu ban hedder? but, -, [paa den anden Side]
the tread was too cautious and stealthy for that.
Forstferkende : my eyes ached ~ det sved i Ojnene; he
struck his fist on the table so heavily that the wood
cracked _, saa det (formelig) knagede.
1. against [a'genst, a'ge'nst] prcep ligeoverfor
[over-]; sammenlignende: imod, ved Siden af /as
compared to]; om Modssetning eller ugunstig Stem-
ning: mod, imod; sp om Kap(s) med [for a wager];
om Tiden : hen ad, ogs. *henimod; - the mouth of
the river udfor Flodmundingen, *ogs. udfor Elvemun-
dingeu, udfor Elveosen; put a cross ~ [ved] his name;
_ [mod] the wind; he looks like a boy ~ [mod, ved
Siden af] you; 510 as ~ [mod] 343 last year; ~ law
mod Lov og Ret ; - reason mod Fornuften ; / have an
account _ [en Regning paa] him; it is ~ us, i Kortspil: at
tage, at stikke, Mr. Sedley was strongly ~ [meget imod]
this plan; is there anything - [at sige paa] this lady's
reputation? what have you got ~ [hvad bar du imod]
him? I won't hear one word ~ [til Forklejnelse for]
my father; J know nothing ~ [ufordelagtigt om] him;
drink - him drikke omkap (*ogs. kapdrikke) m. ham;
swallows fly low ~ [f0r, mod] rain.
2. against cj F til. They ordered a steak and
some oysters ~ they came back.
agal-agal ['e'gel'eigal] s, se agar-agar!
agalaxy ['&gdl&kni] path Agalaksi, Mangel c paa Maelk
i Bry sterne.
agamogenesis [agamo'dgenisis] Agamogeuesi, k0ns!0s
Avling c. agamouft ['agamasj $ agam, agamisk, k0ns!0s.
1. agape [a'geip] a & ad gabende; stand with
mouth - staa m. gabende Mund.
2. agape ['agopi], pi agapae ['agapi'] Agape, Kserlig-
hedsmaaltid n.
agar-agar ['e'gar'e'ga] ceylonsk Mos n (*Mose c), ben-
galsk Husblas c, bestaaende af flere Arter Tang i t0rret
Tilstand. Som Gracilaria lichmoides, Eucheuma spi-
nosum. Bruges i Orienten t. Supper og Geleer».
agarle ['agarik, a'garik] Paddehat, Bladsvamp c; oak
~ Fyrsvamp, *Knusk c.
1. agate [a'ge't] ad p igang; get [komme] ...
2, agate ['agit] s Agat c.
Agatha ['aga>a] Agate, *ogs. Aagot c.
agatiferous [aga'tifaras] agatf0rende. agatise ['agataiz]
vt forvandle til Agat.
1 Agar-agar, en Substans, i hvilken man dyrker
Bakterler. Naturen 1887 No. 3. — Kaldes ogs. agal-
agal. Svarer vaesentlig til Gelatin c. Sml. gelose!
agave [a'ge'vij ^ Agave c: Agave Americana.
ag-boat ['agbout, a g-] hind Dampskib n [steamer].
1. age [e»dg] s Alder; Menneskealder (lifetime}; Alder-
dom [old -]; Alder c, Alderstrin n; moden Alder; Tids-
alder; Slsegt c, Slaegtled; Aarhundrede n; lang Tid,
Evighed c. Se 2. a, admissible! ~ [Alderdomj and
rheumatism had left him a cripple; double my - det
dobbelte af min Alder, dobbelt saa gammel som jeg;
what ~ is he? hvor gammel er ban? when I was your
_ da jeg var p. din Alder; the seven ~s (of man) de
syv Aldere, Alderstrin. Se Shakespeares ^4s you like it
II. 7! the _ of chivalry Riddertiden ; _s yet unborn
(endnu) uf0dte Slaegter; these five _s disse fern Aarhun-
dreder; he has not been here this -, i lang Tid, *ogs. paa
langsommelig Tid. Styret af Prsepositiouer: die at
the - [i en Alder] of forty; behind the , ude af Tideu, F
agterudsejlet; between the .s of 10 and 30 i Alderen fra
10 til 30 Aar; for an ~ i lang (langsommelig) Tid; m.
Naegtelse : i (el. paa) lang(e) Tid(er); in (his) old ~, in his
_ paa sine gamle Dage, p. sin gamle Alder; a man of
my ~, i (el. paa) min Alder; of ~ enough to gammel
nok til at ; a youth of eighteen years of _ en ISaars
Yngling; the prejudices of the ~ Tidens Fordomme;
den Tids (el. Tidsalders) Fordomme; until you are of
an ~ to wear them, i den Alder, at du kan bsere (el.
gaa med) dem; he was just of _, var netop bleven
myndig; come of ~ blive myndig; in the course of
_s gennem Tiderne ; be over _, over Alderen; she
was neither better nor wiser than her ~, end sin Sam-
tid; to all .s i al Evighed, for al Fremtid; live to a
great - opnaa en h0j Alder, blive en gammel Mand
&c; under ~ umyndig, mindreaarig.
2. age [e'dg] vt aelde, g0re gammel.
3. age vi aeldes, blive gammel.
age-clause [e'dg kla z] Aldersklausul; he retired from
the service under the ~, faldt for Aldersgrsensen.
aged [e*dgid] gammel; tilaarskommen, aldrende; be-
daget; i en Alder af . . .; show deference for the .,
for Alderdommen; a youth . [e>dgd] nineteen en nitten-
aai*s Yngling, en ung Mand i 19aars-Alderen ; over-
aged for gammel, over Alderen, overaarig.
age-limit ['eMg'limit] Aldersgnense.
agency ['e'dgensi] Virken, Virksomhed c; Middel n;
Agentur c & n; Bureau n\ the . [Virken, Virksomhedj
of Providence in the natural world; moved by some
unseen ~, usynlig Kraft, usynligt Middel; by the simple
• of [simpelt hen ved] an oyster; God may speak to
us through the ~ of dreams, gennem Dr0mme; through
Reuter's Agency genuem R.'s Bureau; -.office Kom-
missionskontor .
agenda [a'dgenda] Noticebog; Agende c, Ritual n\
the ., ogs. Dagsordenen. agendum [a'dgendam] \ nogot
som skal g0res.
agent ['e'dgantjhandlende Person, Fuldmsegtig, Agent;
Ekspedit0r [shipping ~, steamship _]; ir & sc Forvalter,
Bestyrer [steward]; Agens c, (Virke)middel; Redskab n;
the ~ gr agens c; det logiske Subjekt, i Passiv [the ~
of the passive]; a bleaching ~ et Blegemiddel ; be a
free ~ bl. a. have fri (el. frie) Hsender, vsere sin egeu
Herre, vaere Herre over sine Handlinger, handle
frit; man is a free -, er et frit Vsesen, handler af fri
Vilje; Heaven made us -« [til virkende Vsesener], free
to good or ill; singer marks the - «Sanger» betegner
agens, en handlende Person; - for (or to) the Company
Agent f. Kompagniet; God was merciful in removing
the - of [Redskabet for] such affliction; --noun gr
nomen (pi nomina) agentis.
[a i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['baj Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a ] hurt; [a] inner;
Age
ago
Aircsilaus [adgesi'leias] s.
ag-gari [a'g-, a g'ga-ri] hind egl. Ildvogn c: Lokomo-
tiv; Jsernbanetog n [railway train].
agglomerate la'glamareH] v samle (sig) i Hob (*Haug),
dynge (sig) sammen, pakke (sig) sammen. agglomera-
tion [aglama'rei/an] Opdyngning, Ophobning; Masse c.
agglutlnant [a'gkrtinant] klsebende, sammenlimende,
bindende; s Bindemiddel n. agglutinate [a'glu'tineH]
vt klsebe (el. lime, binde) sammen; a [a'glutinet]
sammenklsebet ; _ languages agglutinerende Sprog.
agglutination [aglirti'nei/an] Sammenliming ; Sammen-
hseng c. agglutinative [a'glu'tineHiv; -nativ] sammen-
limende; _ languages agglutinerende Sprog.
aggrandize ['agrandaiz] vt udvide, forst0rre; fig for-
h0je ; ~ [udvide] our conceptions ; his scheme for
aggrandising his son bans Plan til Sennens Oph0jelse.
aggrandizement [a'grandizmant] Udvidelse, Forst0rrelse;
fig Oph0jelse c; an ~ (of territory) en Landudvidelse,
en Landvindiug.
aggravate ['agrave't] vt forvserre; skserpe [Straffen the
punishment}; farve, markere stserkt [en Skildring a de-
scription], karrikere lidt, chargere, overdrive, g0re et
st0rre Nummer af; p tirre, f terge, *tirre, erte (op),
prov terge; ~d, ogs. kvalificeret, om Forbrydelse; be
~d, om Person ogs. vsere (. . . blive) sergerlig; aggravat-
ing circumstances skserpende (el. graverende) Omstsen-
digbeder; aggravating crimes graverende Forbrydelser;
. the mischief g0re gait vserre; for treasons so ,d
[for saa kvalificerede Majestsetsforbrydelser] there could
be no pardon, aggravation [agra'veijan] Forveerrelse;
Skserpelse [af en Straf of a punishment] ; stserk Farve-
Isegning, Markering, Chargering, Karrikering, Farvning,
Overdrivelse; Ondskab c; circumstances of such peculiar
_ saa sserdeles skserpende (el. graverende) Omstsendig-
heder; by a little - of the features [ved at markere,
karrikere Trsekkene lidt] he changed it into the
Saracen's head; he was probably acting out of pure »,
af bare Ondskab. aggravators ['agrave>taz] f.sZ (hos
costermongers:) Orelokker.
aggregate ['agrige't] vt samle (i en Sum, i en Masse);
i alt be!0be sig til; the receipts of lumber ,d 2000000
feet, aggregate a samlet; the , testimony of many
hundreds; ~ value; 9 per cent, on the , patients ni
Procent af samtlige (el. det samlede Antal) Patienter,
*ogs. af det samlede Belaeg. aggregate ['agriget] Samling,
(samlet) Sum; Masse c, Aggregat n. aggregately ['agri-
getli] ad samlet, (tagen) i en Sum, i en Masse, aggre-
gation [agri'geijan] Samling; Sum; Masse c, Aggregate.
aggregative ['agrigeHiv] samlet, tilsammentagen.
aggress [a'gres] vi anfalde abs; ~ on anfalde, over-
falde. aggression [a'gre/an] Anfald, Angreb, Overfald n.
aggressive [a'gresiv] angribende; paagaaende; assume
the _ gribe Offensiven, gaa angrebsvis tilvserks. aggress-
iveness [a'gresivnes] Tilb0jelighed til Angreb; Paa-
gaaenhed c. aggressor [a'gresa] Angriber c.
aggrieve [a'gri'v] vt forurette, kraenke; with an ~d
[ogs. malkontent] face.
aghanee [ag'hani'] hind Vinterris [amunj; anden
Rish0st c.
aghast [a'ga st] a & ad forfserdet; he caps your story
with an experience that simply leaves you ~ , som faar
Dem t. at gaa bagover; stand (or be struck) ~ staa
ganske forfserdet [over at].
agile ['ads(a)il] rask, *ogs. ledig, adrset, *prov snau.
agility [a'dgiliti] Raskhed, *Ledigbed c.
Aginconrt ['adginka^t] Azincourt n.
agio ['adsiou, 'eidgio"] mere Agio, Opgaeld c. agiotage
['adgjotids, 'ei-] Vekselaager, Agiotage c, B0rsspil w,
B0rsspekulationer pi.
agitable ['adgitabl] t bevsegelig; som lader sig dr0fte,
som kan droftes. agitate ['adgiteH] vt (voldsomt) be-
vsege, saette i Bevsegelse ; ryste ; forstyrre ; afhandle,
dr0fte, undersoge [et Sp0rgsmaal a question] ; omgaas
med [fortvivlede Planer desperate designs]; ~d ogs. op-
r0rt, f. eks. om Hav; ophidset, om Sind; be ~d, om
et Sp0rgsmaal, ogs. vsere p. Bane, i Bevsegelse, oppe;
he was greatly ~d, ogs. det gjorde et stserkt Indtryk
p. ham; an ~d countenance en forstyrret Mine; ques-
tions that are now agitating the public, som nu ssetter
Sindene i Bevsegelse; the wind ~s the sea ssetter Havet
i Bevsegelse; _ his views, ogs. agitere f. sine Me-
ninger. agitate vi agitere [for for, in favour of], agi-
tation [adgi'teijan] Bevsegelse; Rystelse; Forstyrrelse,
Uro; Ophidselse, ophidset Stemning; Dr0ftelse, Under-
s0gelse; (politisk &c) Agitation c; religious ~s religi0se
Brydninger; the sea is in _, i voldsom Bevsegelse, i
Opr0r, opr0rt; a violent ~ was set on foot [en voldsom
Agitation blev sat i Gang] to . . . ; the scheme which he
had in-, som ban omgikkes med. agitator ['adgite{ta]
Ophidser; Tilskynder; Agitator c; Rystevserk n.
aglao! ['agla ou] hind bring (el. giv) mig lid!
aglee, agley [a'gli'j ad sc sksevt; gait; gang ~.
aglet s, se aiguillette.
Aglionby ['aglianbi] s.
aglow [a'glou] g!0dende; bed; her face all ~ med gl0-
dende Kinder.
agnail ['agueU] Neglebyld [whitlow]; Neglerod c
[hangnail].
agnate ['ague1!] beslsegtet paa fsedrene Side; s Agnati
fsedrene Frsende, Slsegtning c paa fsedrene Side, agiiatic
[dg'natik] agnatisk, paa Mandslinien; _ succession
Arvegang p. Mandslinien. agnation [ag'ne^an] agna-
tisk Slsegtskab, Fsedrenefrsendskab n.
Agnes ['agniz] Agnes.
agnomen [«g'noumen] antiq Tilnavn n. agnomination
[agnami'neijan] Tildelelse (el. Givelse) c af Tilnavn;
Tilnavn w; rhet Paronomasi c
agnostic [ag'nastik] a agnostisk; _ doubt, agnostic s
Agnostiker c, En der ikke vil udsige noget bestemt om
det guddommeliges Natur. agnosticism [ag'nastisizm]
Agnosticisme c.
agnns ['agnas] egl. Lam n; Agnus Dei en Vokskage
m. indprseget Figur af et Lam baerende Sejersfanen;
~~castus ty Kyskhedstrse n: Vitex agnus castus.
ago [a'gou] ad for ... siden ; three days _ for tre
Dage siden; long ~ for Isenge siden, forlsengst; not long
~ for ikke Isenge siden; days of very long ~ laengst for-
svundne Dage. ago s: in the long ~ i gamle, Isengst
forsvundne Dage.
agog [a 'gag] a & ad lysten, opsat; set him ~ for
(or on) g0re ham lysten paa; set his curiosity -
pirre (el. vsekke) nans Nysgerrighed ; - to lysten efter
(el. paa) at, opsat p. at ...
agoing [a'gouirj] i Gang; set ~. agone [a'ga(-)n] ad
p & poet for ... siden [ago] ; a svunden, fremfaren;
in years _ i fremfarne Tider.
agonism ['agonizm] Vseddekamp, Vseddestrid c.
agonist ['agonist] Vseddeksemper ; theol Agonistiker,
Donatist c. agonistes [ago'nisti-z] Vseddekaamper c, i
det Udtryk Samson Agonistes, Titlen p. en Tragedie
af Milton, agonistic [ago'nistik] Vseddekamp-, Vsedde-
ksemper-, vseddekampsmsessig; polemisk. agonize ['ago-
naiz] vt pine, martre; the ~d cry of my brother min
Broders Smerteskrig; to escape from an agonizing
hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [8] the; ()>] thin; [/] sfee; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [e].
ago
aid
[kvalfuld] death; the -d [ulykkelige] father; he -d his
mother by his behaviour. Agonize vi martres, pines,
lide Kvaler; fig arbejde (el. ksempe, anstrenge gig) til
det yderste, pine sig; every one who has no real fancy
seems agonizing for [at jage efter] originality; I might
- [arbejde t. det yderste] in words for a day, and I
should not express the delight; I'd ~ [g0re mit yderste]
to serve you if I could, auronothete [o'gounobi't] antiq
Kampdommerc. agony ['agoni] opr. Kamp; D0dskamp,
Dedskval t; Kval c, Kvaler pi, Pine; Sjaelekval, Angst,
Fortvivlelse ; Krise, hoj Spending c ; F ni Point pi, i
Whist1; the ~ column Jammerspalten. En Afdeling af
en Avis, f. eks. i the Times, hvori Bekendtg0relser om
savnede Paararende &c indrykkes; the - moment, sp
det afgerende (el. niest spsendende) 0jeblik; mortal ~,
_ of death D0dskamp, Agoni c ; the crisis or essential
_ of the battle Slagets Krise eller afg0rende Moment.
Carlyle ; an ~ of tears fortvivlet Graad c ; she was in
an _ nun led Angstens (el. D0dens) Kvaler; nun var
ganske ulykkelig ; some of his followers, who had eaten
some, died in ~, under store Smerter; be in an ~ of
apprehension, of fear svseve i den d0deligste Angst; in
an - of pain under svsere (el. ulidelige) Smerter; he
struck the marble in an _ of pleasure, [i en Paroksysme
af Begejstring] bidding it "Speak!" burst into an ~ of
tears, of weeping brast i voldsom (el. fortvivlet) Graad.
agouti [a'gu-ti] Guldharec: Dasyprocta.
agrarian [a'grae^rian] agrarisk, jordbrugs- ; s Agra-
rianer; Lov c om Jordens Udstykning i lige Dele.
agrarianism [a'grse^rianizm] Agrarianisme c, Principet
om Jordens ligelige Fordeling.
1. agree [a'gri'] vt indr0mme [Faktum, dette the
fact]; blive enige om; ~d? enig? / am ~d, enig; well,
it is -d godt, det er en Aftale, et Ord; and it was ~d
bl. a. og saaledes blev det da; it was ,d that man blev
(. . . var) enig om, at . . .; the ~d [stipulerede, *ogs. om-
forenede] charge of 100 gs ; the price -d to be paid den
aftalte (el. stipulerede, *ogs. omforenede) Pris; pay him
his -d [den aftalte] salary; at the -d [aftalte] spot.
2. agree vi stemme, stemme overens; vsere enig(e),
vaere enstemmig; enes, blive enig, komme til Enighed;
enes, leve i Enighed; the brothers did not _ kunde
Ikke enes, kom ikke overens; . for the price enes
(el. blive enige) om Prisen; authors do not ~ in [er
ikke enige om] the sense of this expression; ~ on
blive enige (el. komme t. Enighed) om [en Kendelse a
decision] , vedtage [en Beslutning a resolution}; ~ to
indvilge i [et Tilbud an offer] ; vedtage [en Resolution
a resolution] ; this was .d to ogs. dette blev indvilget;
I ~ with him [er enig in. ham i] that . . .; I quite ~
with him there F ogs. det holder jeg ganske m. ham
i; lobsters do not „ with him, bar ban ikke godt af,
harinonerer ikke m. ham, bekommer ham ikke vel; I
don't . with [jeg befinder mig ikke vel paa, *ogs. jeg
kommer ikke af det med] the sea.
agreeable [a'gri'abl] overensstemmende [med to]; be-
hagelig; do the , g0re sig behagelig, F *ogs. g0re
sig fore; do the (or make himself) _ to g0re sig be-
hagelig for ; if all the company are ~ R hvis alle saa
synes, *ogs. hvis ingen er modbydelig; / am quite - to
anything [jeg vil ikke modsaette mig, *ogs. vsere modbyde-
lig t. noget] that will he&pedite business; mix [forene]
the useful with the -. agreeably [a'gri'abli] ad be-
1 [There are] nine points to an agony of whist.
Choice Reading. Ed. by W. A. Clouston. Melbourne,
E. W. Cole, p. 192.
hagelig, paa en behagelig Maade; - to i Overensstem-
melse med. agreement [a'gri'mant] Overensstemmelse,
Enighed ; Aftale ; Akkord, Overenskomst, Kontrakt c;
Forlig n ; we met by ~, efter Aftale; come to an . slutte
(el. gaa til) Forlig; slutte Akkord.
agrestic [a'grestik] landlig; bondeagtig, raa. agrl-
cultor ['agrikAlta] Landmand c [husbandman], agri-
cultural [agri'kAltJaral] Jordbrugs-, Landbrugs-; _ college
hejere Landbrugsskole c; the _ prospects are fair
H0studsigterne er ganske gode; - society Landhushold-
ningsselskab. agriculture ['agrikAlt/a] Jordbrug, Land-
brug n. agriculturist [agri'kAltJarist] Agronom c.
agrimony ['agrimaui] ^» Agermaane, *Akermaane c:
Agrimonia eupatoria.
agriot ['agriat] prov B0nderkirsebaer, surt Kirsebser,
Syltekirsebser, *Kirseb?er n : Prunus cerasus.
agrom ['e^rdm] path Agrom c, i Bengalen «kc en
Sygdom hvorved Tungen revner og klseber v. Ganen.
agronomy [a'granami] Agronomi, Jordbrugslaere c.
agrostology [agro'staladgi] Grseslsere c.
aground [a 'graund] ad & paa Grund ; we ran her
[satte Skibet] ..
agroupment [a'gru-pmant] Grupperiug c [grouping].
ague ['eigju] Kuldegysning; Koldfeber c. ague ['e'gjuj
vt slaa med (el. ligesorn med) Koldfeber; -d febersyg;
— fever Koldfeber; — tree Sassafrastrse, indisk Fenuikel-
trse: Radix (s. Lignum) sassafras, aguish ['e'gjui/]
feberagtig; feberkold; gysende.
agnn-boat [?] hind Damper c, Dampskib n.
ah [a1] int ah! o! ak! _ me! ak, ve mig! aha [a'ha']
int aha ! s Haha c, Aabning i Hegn m. en dyb Grav
foran [ha-ha].
Ahab ['e»hab] Achab.
Ahasuerns [ahazju'rras] Ahasverus c.
ahead [a'hed] ad forud, foran; fremad; & forud; ^
forover ; line ~ K01vandslinie ; a vast stride ~ et langt
Skridt fremad; be so much ~ fig ogs. have saameget For-
spring (*til Forgangs); wind right - stik Modvind, Vind
stik i Stsevn; the wind is right ~, stik i Staevn; get ~
komme forud ; fig ogs. faa Indpas ; go ~ gaa forover;
skyde over Stfevn; go _! forover ! Ogs. som arnerikansk
Valgsprog; a go-ahead man en Fremskridtsmand.
ahead, i Forb. m. of: be . of vsere foran (el. forud
for); vsere (el. sidde) ovenfor [i Klassen in class]; be
_ of her time & vsere forud i Ruten; get _ of, amr
overliste, narre, *ogs. lure ; the island bore but a little
~ of [pejledes blot et kort Stykke forenfor] us; he sat
for some moments looking - of him, og saa frernfor
sig; run _ of\ the reckoning vsere forud for Be-
stikket.
ahint [a'hint] ad & prcep bagved, *ogs. bag sc A
prov [behind]; his rooms _ the club.
Ahithophel [d'hibofel] Achitofel c.
ahoy! [a'hoi] int J, hoj! all hands ~! alle Maud op!
ahull [a'hAl] ad: lie . J, ligge hi for Takkol og Tov
f*Taug).
1. ai ['a'i] zoo (almindeligt, tretaaet) Dovendyr n, Aj c:
Bradypus tridactylus.
2. ai [a(-)i] ad ja [ay]. Ofte hos R. Kipling.
1. aid fe'd] vt hjaalpe, staa bi, st0tte; Heaven [Gud]
-a those who ~ themselves; he ~ed my escape, hjalp
mig t. at undvige.
2. aid vi hjaelpe til, bistaa; - and abet gaa ham
(Ac) tilhaande, v. en Ugerning; - in [hjselpe til m. at]
concealing the goods; ,ed in [bistod ved] the destruc-
tion of the pirates' nest.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [a] hot; [A] but; [9'}hwrt; [a] inner;
aid
aja
3. aid s Hjselp, Stette; Penge-Hjaelp, -Underst0ttelse
c, an _ to memory en Stette f. Hukommelsen ; F en
Fuskelap; these may be *s [Stetter, en St0tte] to mem-
ory; gave (or rendered) such ~ in the household as
might be expected hjalp til i Huset, saa godt de kunde;
render - yde Hjselp; call him in ~ kalde (el. tage)
ham til Hjselp; in . of the funds t. Indtsegt for
Fondet; come (swim) to his ~ komme ham t. Hjselp
(sv0mme ud f. at hjselpe ham); the translation has to
be performed without any ~, uden noget Hjselpe-
middel.
aide [e!d] & Adjutant c; with - and staff, aide-de*
camp [fr.; 'eiddakarj] & (Generals) Adjutant c. Forkortet
A. D. C. aider ['e'da] Hjselper; St0tte c, Se abettor!
aigrette ['e'gret] Diamantbusk, Bsevrenaal c. • Se egret,
aiguillette [eigwi'let] Dup, *ogs. Dop, p. Frynse el.
Snor; ^ Aiguillette c, Snorebaand n, Sn0relidse c.
ail [e»l] vt fejle; what ~s you? hvad fejler du? hvad
er det som fejler dig? something ~s him han fejler
noget, der fejler ham noget, der er noget som fejler
ham. ail vi fejle noget. ail [eU] t Upasselighed c.
nil a nt us [ententes] ; . tree Ajlanttrse, Anghikatrse n:
Simarubacece, Xanthoxylacece.
ailing ['eilirj] a upasselig; skranten, *ogs. hanglesyg.
ailment ['eUmant] Upasselighed, Sygdom c; little -s *ogs.
smaa Ramperier; Andrew Ague asked his aunt her ~,
hvad der fejlede hende? Begyndelsen t. en Slags
0velsesstykke i Tungefcerdighed, f. B0rn; he has the ~
badly at present.
ails [eUz] $» prov Stak c, Avneb0rste c, ogs. *Akse-
skaeg n, *Snerp c.
1. aim [e»m] vi sigte [paa a*]; fig stile [til a*];
strsebe; tragte [efter kongelig Magt at royal power};
~ high sigte h0jt; fig stile h0jt; _ at, ogs. sigte til;
tage Sigte paa; m. upers. S\ibj. sigte til, tilsigte, gaa ud
paa; efterstrsebe [nans Liv his life] ; it was ~ed at you,
you were ~ed at det sigtede (el. der sigtedes) til Dem,
det var m0ntet .(ogs. *myntet) p. Dem; _ for sigte
efter; both boats were ~ing for [ogs. stilede til] the
same whale.
2. aim vt rette; fig rette, stile - his rifle at sigte
(m. sin Riffel) paa; a satire ~ed at [rettet mod, stilet
til, som tager Sigte paa] this vice.
3. aim [etai] a Retning c, Sigte; Maal, Sigte; fig
Sigte, (For)maal n\ my life's ~ min Livsopgave, mit
Livsmaal; technique is not the ~ and end of art, Kun-
stens Endemaal; cry _ raabe «Sigt!» v. Bueskydning;
fig f opmuntre, st0tte, segge; give _ f lede Ens Sigte,
vejlede En (v. at sige ham Udfaldet af foregaaende
Skud), i Bueskydning; a society having for its _ the
the revival of, som bar til (el. saetter sig det) Formaal
at faa genindf0rt . . .; take . tage Sigte, sigte; take
-! >& (Iseg) an! take a steady ~ now! tag nu godt
Sigte ! — crier Vejleder, Bistand (v. Sigtet, under Bue-
skydning); fig Hjaelper c med Ord alene. aiming Sigten,
Sigtning c, Sigte n; ~ apparatus Sigte-Apparat n, -Mid-
ler pi; - tube, art 0velsespatron c. aimless uden Maal,
hensigts!0s, formaals!0s; an ~ life et Liv uden Maal
(og Med). aimlessly ad uden Maal og Med.
ain [e!n] sc egen [own]; en [one].
Aino ['ainou] Aino c, Menneske af endel lavtstaaende
Stammer p. Jeso &c; a Aino-.
ain't, aint [e'nt] v. Staar for am not, is not, are not.
Undert. f. have not, has not.
1. air [se-Q] 8 Luft; Luftning; J* Melodi; ^ Arie;
Mine ; Holdning c ; Vsesen n ; light -s lette Luftninger;
a lofty . en stolt (el. vserdig) Mine ; affect the ~s of
a lady spille Dame ; horse and rider passed through
man and carriage, as if they had been thin ~, som
de havde veeret Luft; he is thin ~ to me han er Luft
f. mig; it would simply be beating the _ det blev lutter
Slag i Luften; find _ faa Luft; give himself (or
put on) _s g0re sig til, g0re sig vigtig, give sig en
air; the grand ~ he is giving himself [den fornemme
Mine han giver sig] this morning; the . smells sweet,
ogs. Luften er ren; take ~ trsekke frisk Luft; f blive
bekendt, komme ud; take the _ trsekke frisk Luft;
*motionere; I feel as free as ~, fri (og let) som Fuglen
i Luften; gasp for _ snappe efter Luft; numbers
were walking for ~, var ude for at trsekke Luft; it is
[ligger] in the ~; the boatswain raised his cat high in
~, h0jt i Vejret; up into the ~ (op) i Luften, tilvejrs;
a trout would leap a foot into [op i] the air; live
on _ leve af Luften, F leve af Herrens Vejr og Norden-
vind.
2. air [ae*8] vt lufte, udlufte; ventilere; fig give Luft,
F lufte [sine Tanker om his ideas as to; sine Besvse-
ringer his grievances] ; _ his French opfriske sin
Fransk ; *bravere m. sin Fransk ; _ [r0re, ogs. *movere]
a horse; the usual first ideas that ~ themselves [ogs.
som ventileres] on every new acquaintance; ~ quo-
tations kaste (el. slaa) om sig m. Citater; _ his [komme
m. sin, tillade sig denne] insolent swaggerings.
air|ball, — balloon Ballon c, som Leget0j; — bladder
Luftblaere; Sv0mmebl8ere ; born Iuftf0dt, luftig, fan-
tastisk; built bygget i Luften; _ castles Luft-Slotte,
-Kasteller; casing Kappe c, paa Dampskibsskorsten;
— draught Lufttrsek; drawn tegnet i Luften; _ castles
Luft-Slotte, -Kasteller; —gun Luftb0sse c; —holder
Gasmaaler c, Gasometer n. airily ['se-arili] ad luftig;
fig friskt, raskt, vindig; i det blaa. airiness ['se%9rines]
Luftighed; fig Friskhed, Lethed, Raskhed, Vindighed c.
airing ['a^rir)] Luftning, Udluftning; Ventilation; Luft-
ning, af Vind ; Motion, Tur c; a light ~ en svag Luft-
ning, *ogs. et Hseng af Vind; _ hours Spadseretid(en);
walk out (take the child out) for an ~ gaa ud for at
trsekke frisk Luft, *ogs. motionere (movere Barnet).
airjplant Luftplante ; poise Luftvsegt; — sac Luftssek,
i Fuglelegeme; — shaft Luftskakt; — spacing (et vist
Antal) Kubikfod Luft; ..thread (Edderkops) Lufttraad
c; pi flyvende Sommer c, *Lufttraade pi [gossamer];
—tight lufttset; -.trap Vandlaas n.
1. airy ['se^ri] s R Gaardsplads c, under Gadens
Niveau [area]; in a parenthesis were the words "airy
bell", as an instruction to the bearer. Pickw. P.
2. airy ['se'9ri] s (0rne)rede c, *n [aerie, eyry].
3. airy ['se'Ti] ad is. amr nogensinde. m. Nseg-
telse [ary, ever a]; - a sail en eneste Sejler.
4. airy ['se-ori] a luftig; fig frisk, let, luftig, i det
blaa, rask, vindig : i dadlende Bet. ; merry and ~ glad
og let; empty sound and ~ notions, og vindige Ideer.
aise [ete] ^ prov H0rsilke, *Snyltetraad : Cuscuta;
mere Shilling c, i Billingsgate.
aisle [ail] arch F10j ; Gang c, i gotisk Kirkebygning;
is. Sideskibw, ogs. side ~; middle . Midtskib; .d med
F10je ; med Sideskibe.
ait [e»t] Ulle (*liden) 0, Holm, *Holme c [ayot, eyotj.
aitch-bone ['eH/boin] Halestykke w.
aits [ejts] pi sc Havre c [oats].
Aix-la-Chapelle [e'(k)sla/a'pel] Aachen w.
ajar [a'dga-9] ad paa Klem, F *P»a Glyt, paa G10t;
leave the door ~ lade D0ren staa p. Klem <fcc; open
the door .. ajar ad: they are ~ der er kommet en
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [»].
aju
Alb
Kurre paa Traaden, der er kommet dem noget iraellem.
8ml. 1 & 2 jar!
ajutage fo'dgu tidg, 'adgutidg] Straalerer, Regulerings-
rer; dmp Aflebsrer; cfcem Forbindelsesrer n, mellem
to Apparater.
ajutment o'dgAtmont] Fremspring n. Marryat, P.
Simple.
alt* s* f? Akasa c & n, forste aabenbarede Element
i Kosmos, Urstof n. I teosofiske Beger.
Akbar ['akbira] Akbar c, egl. meget stor. En Mogul-
kejser i 16. Aarh. ; the king was as tolerant as , in
matters of belief. Sml. Allah!
Akenside ''e'knsaid] s.
Akerman ['akoma'n] Akjerman n (By).
akimbo [o'kimbo11] ad i Siden; arms ~ m. Hamderne
i Siden; tvith one arm -.
akin [o'kin] a beslsegtet, i Slsegt, *R i Skyld [med to];
the ttvo families are near _, er na?r besla^gtede, *P i
nsert Skyldskab; tvith a feeling , to [som var besla-gtet
m., i Sla>gt m. I gratitude.
•knee [o'ni'j poet paa Kme.
Akyab [a'kjab] s.
al., andre, flere, en Forkortelse af alii [e'liai] ; at the
suit of Aleck Brodie, et ~ efter Rekvisition af A B.
med flere (m. fl.).
Alabama [illo'ba ma] Alabama n ; the - question Ala-
bamasagen, et Stridssp0rgsmaal mellem de nordameri-
kanske Fristater og England i Anledning af Krydseren
Alabama.
alabaster i'aloba'sto, ala'ba'sta] Alabast c; ..glass
Alabastglas, Mjelkeglas.
alack! [a'lak] int, ak ! _a>day! Gud hjselpe mig!
alacrity [o'lakriti] Frejdighed, Kvikhed, Raskhed c;
- to 'Redebonhed t. at] undertake the commission; the
soldiers advanced tvith _ to meet the enemy, rykkede
frejdig Fjeuden (*Fienden) im0de.
Aladdin [.Vladin] Aladdin c; finish Js window o:
at (forsoge at) fuldf0re et Arbejde som eu stor Aand
bar ladet ufuldendt.
a-la-grecque [fr.; alo'grek] arch a la grecque c & n,
rette Linier brudte under rette Vinkler.
alamode [fr.; Ial8'mo"d] moderne, alamodisk.
aland [a'land] ad iland. Aim. ashore,
Alani [o'leinai], Alans ['alanz] pi Alaner.
alar [e'la] Vinge-; vinget.
Alaric ['alarik] Alarik c.
1. alarm [a'la »m] s Alarm, Alarmering c, Anskrig n;
Brandalarm, Brandmelding [an - of fire]; Uro, ^ng-
stelse; Bekymring; Vaekker c (i Ur); Vsekkerur n
[alarum]; Appel c, i Fsegtning; ~s of fire, ogs. Brand-
raab, Raab p. Brand; beat an , slaa Alarm; give
the -, m. pers. Subj. g0re Anskrig; the cry of the pay-
master had given an (or the) ,, havde sat Folkene (&c)
i Bevfegelse, havde alarmeret Folkene; I gave him no
small - jeg gjorde ham ikke licit (lidet) urolig; on an
~ of fire being given da der var gjort Brandalarm, da
Brand var varslet; v. (en) Brandalarm; raise an (or the)
~ gere Anskrig, g0re Alarm, raabe; take (the) . tage
Skraek, mrerke Uraad; take the ., ogf. blive alar-
meret, komme i Beva?gelse; take - at blive urolig
(e4. *ngstelig &c) over. "What do you mean?" she
cried, in ., raabte him urolig; I was constantly in .
about him jeg gik i stadig Uro (el. yEngstelse) f. ham;
keep them in a state of - holde dem i stadig Uro;
the party were under great ., befandt slg i stor Uro;
you need not be under the slightest ., beh0ver aldeles
ikke at sengste Dem.
2. alarm [a'la-<»m] vt kalde til (el. under) Vaaben;
saette i Bevsegelse, bringe paa Benene, alarmere; varsle;
skraemme; forurolige, aengste; ~ed, ogs. forskrtekket;
urolig, aengstelig. alarm|bell Alarmklokke, Larmklokke,
Stormklokke; -.clock Vsekkerur n drum Alarm-
tromrne, Larmtromme, Stortromme; — gauge [— ge'dg]
dmp Manometer n, Vandstandsmaaler c; -.ground
Alarmplads; .-gun Alarmkanon. alarming a skrsek-
indjagende, frygtelig; mindre stserkt: foruroligende,
sengstende. alarmingly ad is. i en foruroligende (el.
seugstende) Grad; the fever increased ~; the knees of
the trousers began to get ~ [beta?nkelig] white, alarm-
ist [9'la-aniist] Alarmist, Urostifter c. alarmjpost Alarm-
plads c; — natch Vaekkerur n. alarum [a'laram] Vfek-
kerur n; is. ^ Larmpibe c. Ogs. larum.
alary ['e'lari] Vinge-; vingedannet.
alas! [o'la's, a'las] int, ak!; destovserre, ogs. *des-
vserre; for loss of life along that coast was, -/ [des-
vserre] no novelty; ~ for us, [saameget vaerre for os, ve
os] if we get a few pinches! but - for the vanity of
human hopes! men ak ! hvor tomme er ikke men-
neskelige Forhaabninger !
alastor [o'la'sto] Hsevnaand ; Alastor, or the Spirit of
Solitude, et Digt af Shelley.
alate ['eUeH] anat & $• vinget.
a latere [e5 'Jatari ] (legatus) a latere c, paveligt
Sendebud. Sml. de latere!
alaya [?] Verdens Sjsel c, Aanden (Buddhi) som Ver-
deus Princip. I teosofisk &c Sprog.
alb [alb], alba ['alba] Albe, Messesserk c, hos Kato-
liker.
albacore ['albaka-9] s, se albicore!
Alban ['alban] a: the , Mount Albanerbjsorget. al-
ban Alban n, et hvidt krystallinsk Stof udvundet af
Guttaperka. Albania lal'be'nja] Albanien n. Albanian
[al'be'njan] albanesisk; s Albaneser c. Albans ['a'lbanz].
Albany ['a Ibani], bl. a.: the ~ Albany n. Et Kvarter i
Piccadilly, London, m. elegante Lejligheder f. ugifte.
albata [al'beHa] Nys01v n [German silver].
albatroKs ['albatras] 3f Albatrosc: Diomedea eoculans
fman-of-war bird].
albeit [al'bi'it] cj poet hvorvel, endsk0nt.
Albemarle ['albima »1] s.
Albert ['albot] Albert c; a prince - amr Surtout, Slags
dobbeltknappet Boujour c; an , chain en (*ogs. et)
kort Urkaede; _ rock Albertitc.
Alberta [dl'ba ta] Alberta, Berta c.
albescent [al'besnt] hvidnende; hvidlig.
albicore ['albika a] Jf Bonitc: Thynnus pelamys.
Albigenses [albi'dgensi-z], Albigeois [fr. ; 'albidgois]
Albigensere. Alblgensian [albi'dgensian, -Jan] albi-
gensisk; the ~ war Albigenserkrigen.
Albin ['albin] sc (det skotske) H0jland n.
albinism ['albinizm] Albinisme, Lysskyhed c. albino
[al'bi no", -(baino«] Albino, Kakerlak c. PL albinos.
Albion ['albjan] poet Albion, England n ; - metal
Alb(ion)metal, fortinnet Ely n.
Alboin ['alboin] s.
albugineons [albju'dgi njas] seggehvideagtig, *0jehvide-
agUg. albngines [al'bjirdsini z\pl af albugo [aPbju'go"]
path hvid Staer c. album ['albam] hvid Tavle, is. til
Bekendtg0relser, hos Romerne; Stambog c; (Fotografi)-
Album n; Navneprotokol c. albumen [al'bju'man] ^Egge-
hvide c; ^Eggehvidestof n\ Frohvide c. alburnum
[al'bd-nam] Spint, Gede c, Hvidtrse n, ogs. *Splint, *Gjete,
Yte c [blea, sap, sapwood].
Albyn s, se Albin!
[a- i- u-] osv. lange som i for, fee], fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat, [A] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
ale
alh
alcade [81'ke'd] = alcalde & alcaid.
alcahest ['alkahest] Alkahest c & w, Menstruum, al-
mindeligt Opl0sningsmiddel n.
Alcaic [al'keUk] alkseisk; s alkseisk Vers el. Verse-
maal n.
alcaid [al'ke{d] (spansk) Kommandant; Slutter c.
Alcaia [alka'la-] s.
alcalde [al'kaldi] Alkalde, Byfoged c, i Spanien.
alcanna [al'kana] Alkanna c. Se (al)henna!
alcarraza [alka'ra za] Vandk01er c.
aleayde, s, se alcaid!
Alcester ['a'lsta, 'a'(l)sta] 8.
alchemist ['alkimist] Alkymist, Guldmager c. alche-
mistic [alki'mistik] alkymistisk. alchemy ['alkimi] Al-
kymi c, Guldmageri n. alchymist &c, se alchemist, &c\
Alcina [aTtJrna] Alcina c, en Person i Ariosts Orlando
Furioso. N0d sine Elskere en Tid, og forvandlede
dem saa til Trseer, Stene, Kilder, Dyr.
Alco ['alko«] ; _ dog Alkohund, en Varietet af Vild-
hunde i Meksiko og Peru.
Alcock ['a-lkak] s.
alcohol ['alkohal] Alkohol c. alcoholic [alko'halik]
alkoholisk. alcoholize ['iilkohdlaiz] vt alkoholisere, for-
vandle til Alkohol. alcoholmeter [alko'halmita], alco-
bolometer [alkoha'lamita] Alkoholometer n, Brsende-
vinspr0ver c.
Alcoran [alko'ra-n, 'ran; 'al-] s: the - Koranen.
alcove ['alkouy, al'ko«v] Alkove, Fordybning, i Vse-
relse; Niche c, til Statue &c.
alcyon ['Slsidn] s, se halcyon! alcyonian [alsi'ounjan]
alcyonisk; -poZt/psKorkkoraller. alcyoninm [alsi'ounjam]
Korkkora c; - digitatum D0dningehaand c [dead men's
fingers].
Aldebaran [al'debaran] as* Aldebaran c.
aldehyde ['aldihaid] chem Aldehyd c & n
1. alder ['a'lda] $ El c, Elletrse n, *Or c, Oretree n,
prov Older c : Betula alnus; - buckthorn T0rstetrse n,
*Brakal, Hundheg, Troldheg c : Rhamnus frangula.
2. alder sp en Art kunstig Flue c til 0rredfangst
Sort Krop, brune Vinger, sorte Tva?rbaand.
alderman ['a/ldaman] Oldermand, Raadmand, Raads-
herre c ; mayor and ~ Borgmester og Raad ; an » in
chains, si f. en Kalkun behsengt m. P01ser. aldermanic
[a'lda'manik] a Raadmands-; the vacant ~ gown, alder-
manship ['a'ldemanjip] Raadmandsvserdighed c.
aldern ['a'lden] a Elle-, *Ore-, prov Older-.
Aldersgrate ['a-ldazge1!]; _ Street, i London.
Aldershot ['a'lda/at] Aldershot n, en Standlejr i Hamp-
shire, sydvest f. London.
Aldine ['a'ldain, 'aldain] a aldinsk, trykt af Aldus
Manutius i Venedig; s Aldiner c.
ale [en] (staerkt, klart, gulagtigt) 01 n; - -berry f
aleatory ['e^jatari] afhsengig af et Terningekast,
usikker, hasarderet, *ogs. hasardi0s.
alecampane [alikam'pe^] Slags Brystsukker n, Kara-
mel, Drops c.
alecnst ['eUkast] ^ Balsom, ogs. *Balsam c: Tana-
cetum balsamita.
alectryomachy [alektri'amaki] Hanekamp c.
alee [a'lr] ad & i Lse; helm ./
alegar ['iiliga, 'eUiga] surt 01 n, Malteddike c.
ale|glas8 01glas [aim. tumbler}; ..house 01hus; -poli-
tician, ogs. politisk Kandest0ber c.
Alemanni [ali'manai] Alemanner. Alemannie iili-
'mauik] alemannisk.
alembic [a'lembik] Destillerkolbe c.
Aleppine [ale'pi'n] a, aleppensisk, fra Aleppo; s
Aleppenser c.
alerion, s, se allerion!
alert [a'la't] aarvaagen, agtpaagivende, rask (i Ven-
dingen), f vaagen; he is always on the ~, altid p. sin
Post, altid aarvaagen; a sentinel on the , en aarvaagen
Skildvagt; the Sorbonne became on the ~, kom i Ge-
vaer; keep attention on the _ holde Folk i Aande;
put him on the - g0re ham aarvaagen, advare (el.
*varsle) ham. alertness Aarvaagenhed ; Raskhed, F
Vaagenhed c.
alesilver f 01afgift c, til Londons Lordmayor.
aleuromancy [a'lju^ramansi] Aleuromanti, Melspaa-
dom c. aleurometer [alju'ramita] Melmaaler, Melpr0ver
c, til at bestemme Melets Maengde af Plantelim.
aleuron(e) [a'lju<aran, -roun] Aleuronat, Glutenmel w,
^Eggehvide, is. udvundet af Hvede. aleuronlc [a'lju-
'ranik] Aleuronat-.
Aleut [ali'u-t] Aleut c. Aleutian [ali'u fan], Aleatic
[ali'u-tik] aleutisk.
alewife 01v8ertinde; amr Jf Alose, Aletflsk, Majflsk,
Stamsild c : Clupea alosa.
Alexander [aleg'za'nda] Alexander c; ~ the coppersmith,
se 1 Tim. I. 20 & 2. Tim. IV. 14!. Alexandra [aleg-
'za'ndra]. Alexandrian [aleg'za'ndrian] Aleksandriner c;
a aleksandrinsk. alexandrine [aleg'za'ndrin] Aleksan-
driner c, en Versart.
alexipharmic [aleksi'fa-amik] indeholdende Modgift,
*ogs. modgiftig; s Modgift c.
alexiteric [aleksi'terik] indeholdende Modgift, *ogs.
modgiftig; s Modgift c.
Alf [glf] Alf, Alv c, forkortet f. Alfred.
alfa ['a'lfa] ^ Alfa c, Spartogr»s n: Stipa tenacis-
sima.
Alfonso [al'fansou] Alfonso c.
Alford ['alfad]. Alfred ['alfred].
al fresco [al 'freskou] i det fri, i fri Luft, under aaben
Himmel; _ cafe Friluftskafe, *ogs. Udekaf6; _ con-
certs, luncheons; an ~ costume en luftig Dragt.
alga [alga] $ Tang, Tare, Alge c. PI algae ['aldgi'].
algal ['algal] a algeagtig; s Alge c.
algebra ['aldgibra] Algebra c. algebraic(al) [aldgi-
'breMk(l)] algebraisk. algebraist [aldgi1 breast] Alge-
br(a)ist c.
Algeria [al'dsiaria] Algerien, Algier n. Algerian
[al'dgiarian] algiersk; s Algierer c. Algerine [aldsi'ri'n]
algiersk; s Algierer; fig S0r0ver c.
Algernon ['aldganan].
Algic algonkinsk [Algonkin].
algid ['aldgid] is. path iskold; . cholera asiatisk (el.
indisk) Kolera; the cholera reached the ~ stage.
Algiers [dl'dgiaz] Algiern.
alglflc [al'dgifik] med steerkt k01ende.
algology [al'glladgi] Algologi c, Lseren om Algerne.
Algonkin, Algonquin [al'garjkin] algonkinsk.
algor ['alga] path Frysning, Kulde c.
algorism ['algarizm], algorithm ['algaribm] det ara-
biske Talsystem; Beregning c; the ~ of numbers, of
surds.
algous ['algas] Alge-, Tang-, Tare-; algeagtig; algerig.
alguazil [algwa'zil] (sp.) Politibetjent c.
algum ['algam] bibl r0dt Sandeltrse n [almug].
Alhambra [al'(h)ambra] s : the- Alhambra n, et Slot i
Granada. Alhambresque [al(h)am'bresk] alhambresque,
i Alhambrastil.
alhenna [al'hena] ^ Henna c, en orientalsk Plante
som bruges t. Sminke [alcanna].
hate; [o*] so; [ai] /; [au] out; [8] the; [b] thin; [f] she; [g] measure; [n] siw^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
alh
26
all
alhydic [al'baidik] a: > chain & Luftsaekksede c, til
Optagning af sunkne Skibe.
All [a -11] *; - Baba, en K0bmand i Tusind og en
Nat.
alia ['e'lja] a: inter ~ blandt andet. alias ['eUjas,
•aljas] ad alias, ogsaa kaldet; s andet (el. autaget) Navnn;
he goes by [under] several ~es; the numerous ~es he
had assumed, alibi ['alibai] egl. andensteds (ad);
jur Alibi n, Ikketilstedevterelse c, paa Gerningsstedet ;
prove his - be vise sit Alibi.
Allcant(e) [iili'kant] Alikantew; Alikantevin c.
Alice ['alia], Alicia [a'li/a] Alice c.
alidad [ali'dad], alidade [ali'de'd] ast Alhidade c.
alien ['e'ljan] a & s fremmed [for from, to]; the Alien
BUI Fremmedloven ; - jury Fremmed jury, halvt be-
staaende af Udlaendinge; - office Paskontor. alienabi-
lity [e'ljana'biliti] Af haendelighed c. alienable ['eUjanabl]
afhsendelig. alienate ['eUjaneH] vt afhsende; overdrage;
vende Ens Hjerte fra; st0de fra sig, vende Ens Hjerte
fra sig, forspilde Ens Sympati /"- the affections of];
the recollection of his former life is a dream that only
the more _s him from [fjerner ham mere fra, bringer
ham i et end fjernere Porhold til] the realities of the
present; having -d his relations . . . alienation [eHja-
'ne'/an] Afhaendelse; Overdragelse ; Bortstedelse, For-
spildelse af Velvilje el. Sympati; Sindsforvirring [- of
mind, mental _]; hind Afgiftsfrihed c. alienator ['eHja-
ne{ta] Afhaender, Overdrager c. alien(e) ['e'ljan] vt af-
haende; overdrage; sselge; ~ him from faa (el. bringe)
ham t. at afstaa fra. alienee [eUja'ni1] K0ber c.
alienism ['eUjanizm] Fremmedforhold n. alienist ['e1!-
janist] Sindssygelaege, Alienist, Psykiatriker c. alienor
('e'ljana, 'eilja'na a] Overdrager, Sselger c.
alift [a'lift] rejst; the hackles were _ on her back.
1. alight [a'lail] vi stige ned; stige (el. staa) af, om
en ridende [~ from a horse, from on horseback];
stige ud, om en k0rende [~ from a carriage] ; dale
(el. falde) ned; Noah .ed from [steg ud af] the Ark;
a bird ~s on [daler ned i, slaar sig ned i, saetter sig i]
a tree; and may his blessing _ on [hvile over] my
endeavours!
2. alight [a'lait] a tsendt; oplyst; fall asleep with the
candle _, ogs. sove (*ogs. sovne) fra Lyset; no stoves
shall be . [der skal ikke vsere lid (F Varme) i nogen
Ovn] after a certain hour; the lamps were ~, taendte;
many of the windows were open and ., og oplyste;
the whole house was _ with [oplyst af] the sunshine;
keep the cigar . holde lid (F Fyr, Varme) i Cigaren;
I had left the lamp ., ladet Lampen (staa og) bnende;
set the patch - ssette Fyr paa (el. afsvide) denne
Jordplet (Mordflek).
align [a 'lain] vt opstille i (el. paa) Linie, an bringe i
en Linie el. i Linier; udstikke, om Vej [aline]; art
*bringe over et; the recruits ~ themselves, man by
man; the route is so ~ed that this place is never
likely to be reached; the route will be in parts ~ed
[rettet] and widened; _ his rifle; ~ the sights and the
buUseye. align vi & stille, stille sig op, trsede an
[fan into line], alignment [a'lainmant] Opstilling (el.
Ordning, Anbringelse) i el. paa Linie(r) ; Linie ; Snor-
rethed; Udstikning c, af Vej &c.
alike [a'laik] a ens, lige, uden Forskel; you two are
much ~, Ugne meget hinanden; today or next day, is
- to him, er det samme f. ham. alike ad lige, lige-
meget; weigh . veje ligemeget (*ogs. ligt); dressed -
ens klaedte ; deaf „ to us and to him d0v baade f. os
og f. ham.
aliment ['alimant] Nsering, F0de c; sc Underholdnings-
bidrag; Opfostringsbidrag n [alimony], alimental [ali-
'mentl] naerende, Nserings- ; > sop Ernaeringssaft. ali-
mentallj ad som (el. til) Ernsvring. alimentary [ali-
'mentari] Naerings , F0de-; - canal Ford0jelseskanal;
_ substances Naaringsstoflfer, *ogs. F0deemner. all*
mentation [aliman'te^an] Ernsering; naarende Kraft,
Naeringsvaerdi c. alimentative [ali'mentativ] Ernaerings-;
their ~ machinery, alimentiveness [ali'mentivnes] Er-
naeringsdrift c, i Frenologi; Ernseringsdriftens Organ n
[organ of „] . alimony ['alimani] Alimentation c, Under-
holdningsbidrag, t. fraskilt Hustru &c; Opfostrings-
bidrag n, til Barn.
aline [a'lain] vt, alinemeat s, se alignment)!
aliped ['aliped] a & s vingefodet (Dyrn).
ali.inant ['alikwant] uligedeleude. aliquot ['alikwat]
ligedelende; - tone J^ Bitone, Alikvottone.
Alison [-alisan] s.
alit [a'lit] v, f steg ned &c. Af 1. alight.
alitrnnk ['alitrArjk] ent Vinge- Segment, -Stykke,
-Led n.
alive [a'laiv] a levende; i Virksomhed; livlig, fuld af
Liv; med en levende F01else [af to] ; burial ~ levende
Begravelse; man J. men Menneske dog! the best man
~ det bedste Menneske af (el. i) Verden; bring him
to camp, dead or ~, d0d eller levende; he came ~
[levende] to land; a pool of water absolutely _ with
[som formelig vrimlede (el. mylrede, *ogs. yrede, F
aulede) af] slimy reptiles; while - [i levende Live] he
had given instructions how to proceed; within the
memory of those now ~ i (el. indenfor) nulevendes
Erindring; the city was all ~ Byen var (el. i Byen var
der) lutter Liv; the company were all - Selskabet var
lutter Liv; be ~ to vaere vaagen og indse, have aabent
(el. opladt) 0je (el. have 0jnene aabne, oppe) for, have
en vaagen Forstaaelse af; fee . to every sound vsere
aarvaagen ved (*ogs. vsere vak for) den mindste Lyd;
become ~ to faa 0jnene op for, faa (el. vaagne t.)
Forstaaelse af, F blive klog paa [at the fact that] ;
keep ~ vedligeholde [Uden the fire], holde Liv i [Hadet
the hatred}; keep the game (the lawsuit) ~ holde
Spillet (Processen) gaaende; tlook ~ F rappe (el.
rubbe) sig, *rappe (el. svinte, raske, R n0ite) sig.
alizari [ali'za-ri] mere Krap c, i Orienten [madder J.
alizaric [ali'zarik] Krap-. alizarin, alizarine [a'lizarin,
ali'za'rin] Alisarin c.
alkahest s, se alcahest!
alkalescence [alka'lesans] Udvikling af Ludsalt, raadden
Gaaring c. alkalescent [alka'lesant] udviklende Ludsalt.
alkali ['alkal(a)i] Kali, Alkali, Ludsalt n, Potaske c. PI
alkalies, alkali! y ['alkalifai] vt forvandle til et Alkali;
vi forvandles (el. gaa over) til et Alkali, alkalfmeter
['alka'limita] Alkalimeter n, Alkalimaaler c. alkaline
['alkalain] alkalisk, ludsaltagtig. alkalinity [alka'liniti]
Alkali(ni)tet c. alkalize ['alkalaiz] vt alkalisere, brasnde
til Ludsalt; blande (el. maette) med Ludsalt. alkaloid
['alkaloid] Alkaloid n, Plantebase c.
alkanet ['alkanet] Alkanne c, et Farvestof af Planteu
Anchusa tinctoria.
alkekengi [alki'kendgi] $ Blserebfeger, ogs. *J0de-
kirsebser n, Boborelle c : Physalis alkekengi.
alkermes [al'ka'miz] pharm Alkermeskonfekt; Kermos-
saft c.
alkool [al'ku'l] Kohol c & n, et Farvestof, is. soin
0jensminke bl. Orientalerinder.
1. all [a 1] a al (n alt, pi alle); hel; lutter; pi ogs.
samtlige. Se 1. for, 3. mistake! Adjektivisk: _
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] faU; [a] hot; [A] ht*t; [a-] hurt; [a] inner;
all
all
day (long) den hele Dag, hele Dagen, Dagen igennem;
- day tomorrow hele Dagen i Morgen, f *i hele Morgen;
J did nothing but dream _ last night, hele Natten, ogs.
*i hele Nat; - this year (i) hele dette Aar ; (over) . Den-
mark (over) hele D.; - over (or over ~) the country
hele Landet over; good night, gentlemen ~! Godnat,
alle mine Herrer ! have a talent for becoming ~
things to ~ men, blive alt f. alle; why should it be in
Norway, of _ places? hvorfor skulde det netop (el.
endelig) vsere i Norge ? J like it of ~ things det lider
jeg meget vel, det synes jeg sserdeles godt om, det ser
jeg meget genie; det saa jeg meget gerne. Som Ap-
position: my heart is ~ his, tilherer ham helt; she
is ~ smiles (soul), lutter Smil (Sjsel); the tools were „
jags and notches Vserkt0jet var Hak i Hak; it was ~
a dream det hele var en Dr0m. Prsedikativt: it
was ~ she could do to [hun kunde ikke andet end lige,
*det var saavidt hun kunde] squeese out of the window;
it is ~ I can do to F *ogs. jeg har evig nok m. at . . .;
is that ~? er det det hele? ikke andet? p ikke vserre?
if that be ~ hvis det er det hele . . .; er der ikke andet
ivejen, saa . . .; that's ~ (about it) det er det hele;
would ~ were ~/ jeg vilde 0nske alle var enige! I
Forbindelse med Pronominer: _ and every, ~
and each, each (or one) and ~ alle og enhver, hver og
en; (and) I don't know what ~ og hvad ved jeg alt?
we ~ (of us) vi alle ; _ whose carriages [hvis Vogne
alle] were in the hands of . . .; who were ~, who ~ of
them were . . . som alle (el. som samtlige) var . . . ; _
(of) which reasons [Grunde som alle, hvilke Grunde
alle el. samtlige] have been conclusive with the young
couple; _ of which [hvilket altsammen] would occasion
delay; for ~ your sakes for eder(s) alles Skyld ; gentle-
men, ~ your healths! Skaal, alle mine Herrer! Sidst
i en Opregning: and ~ F og hele Resten, etcetera
etcetera. Styret af Prsepositioner: at _ i det hele,
i det hele taget, overhovedet, is. v. Naegtelse, v. Tvivl,
v. Superlativ; f ganske [altogether, wholly]; not at ~
aldeles (F slet, p *slettes) ikke; som Svar p. en Tak-
sigelse: intet at takke for! aa, jeg be'er! nothing at ~
[intetsomhelst, aldeles intet] poetical; could you give
me any information at _ touching [som p. nogeu
Maade angaar] Miss N? I do not think so at ~, ogs.
det kan jeg aldrig tro, jeg tror aldrig det ; with no
inscription at _ uden nogen(somhelst) Indskrift; if he
•could at > [paa nogen Maade kunde] help it; is my
mother changed at .? er . . . paa nogen Maade ander-
ledes? the ablest general that this war did produce
at ,, som denne Krig i det hele kunde opvise ; you
were afraid of going down at ~; she ridiculed them
for wearing such dresses at -; it will at ~ tell det
bliver ganske (el. meget) virkuingsfuldt, vil g0re forme-
lig Effekt. Trollope, Orley Farm XXXIV; a paper
for ~ et Blad for Hvermand; in _ i alt, i det hele, alt
i alt ; seven in ~ i alt sy v; in part or in ,~ delvis eller
ganske ; this man seemed _ in - to her, seemed her -
in ~, syntes at vsere hende(s) alt; that is ~ in ~ det er
Hovedsagen, det vigtigste; he is . in ~ with the family,
Pot og Pande der i Huset ; taking (or take) him for _
in ~ he is a pleasant enough fellow i det hele taget
(el. alt i alt) er nan en ganske behagelig Mand. For-
stserkende en Komparativ: that only made the
room (~) the warmer, kun saameget lunere; - the
better (kun) saameget desbedre.
2. all [&1] ad ganske; helt. Se 1. along, 1. right!
fight _ [ganske] alone; _ along [langs hele] the
frontier; stretch himself . out, helt ud; shake -
over skselve over hele Legemet, ryste p. alle Leramer;
. round, is. helt rundt; Bordet (el. Salen, Kredsen)
rundt, *F ogs. over hele Jaegten. Sml. all-round!
eat ~ up splse ganske (el. helt) op; the bogeyman will
eat us - up, spiser os m.'Hud og Haar; come ~ too
soon komme altfor (*ogs. saa altfor) tidlig.
3. all [a-1] s alt w; risk their _ ssette alt i vove,
spille va-banque ; it was my little ~ det var alt (*det
lille) jeg havde.
all-age(d) ['a leidg(d)] sp af enhver Alder, af alle
Aldere; _ horses; all-age stakes Leb n for Heste af eii-
I hver Alder,
Allah ['ala] Alia c; _ Akbar! Gud er stor! _ ho Akbar
(Kipling, Life's Handicap 326). Dette er Muezzinens
Ord fra Minaretens Top.
allantotoxicon [a'lante'taksikan] P01segift c.
allay [a'le1] vt, bringe til Ro, berolige, dsempe; for-
milde, lindre, mildne; daempe, om Suit og T0rst; _
popular excitement dsempe Ophidselsen (ude i Folket);
something must be done to ~ public feeling, berolige
Almenheden; _ the severity of affliction mildne
Hjems0gelsens Haardhed.
all-blaze [aTble*z] et Slags Fyrfad n. Ogs. an ~ pot;
heating an ~ pot on a fire of twigs.
allegation [ali'gei/an] Paastand, *ogs. Anf0rsel c, An-
bringende n; erroneous ~s of fact fejlagtige faktiske
Paastande ; a false _. allege [a'ledg] vt paastaa, anf0re,
angive; paaberaabe (sig) [en Autoritet an authority};
he is ~d to have said han angives at have (*ogs. han
har angivelig) sagt. allegeable [a'ledgabl] som lader
sig anf0re el. paastaa; som kan paaberaabes.
Alleghanian [ali'geinjan] a alleghanisk s Alleghanier
c. Alleghany ['aligeini] s: the _ Mountains or Ridge,
the Alleghanies Alleghany n, Apalacherne pi ; _ vine
ty klatrende Jordr0g (*Aakersissel) c : Adlumia cirrosa.
allegiance [a'li'dgaus] Troskabspligt, Troskab; Lydig-
hed c; bear - hylde; give in his _ to the Bour-
bons hylde Bourbonerne; own ~ to . . . hylde . . .,
ogs. fig; swear ~ to at svserge . . . Troskab; throw
off ~ to (or withdraw their ~ from) the King opsige
Kongen Huldskab (og Troskab); take the oath of ~
aflaegge Hyldingseden ; aflaegge Lenseden. allegiant
[a'li-dgant] huld og tro; tro, trofast, brav, loyal; s
Undersaat c.
allegoric(al) [ali'garik(l)] allegorisk, sindbilledlig.
allegorically ad allegorisk. allegorist ['aligarist] Alle-
gorist, Allegoriker c. allegorize ['aligaraiz] vt allegori-
sere; forstaa (el. opfatte) allegorisk el. billedlig; vi tale
i Allegorier, i en Allegori. allegory ['aligari] Allegori,
sindbilledlig Fremstilling c.
alleluia(h) [ali'lu-ja] int & s Hallelujah (w); ^ G0ge-
mad, Skovsyre, Surkl0ver, *Gj0gsyre : Oxalis acetosella;
Farvevisse, gul Visse c : Genista tinotoria.
all | embracing altomfatteude; ..engrossing alt slugende,
altopslugende; the ~ topic.
1. alien ['alin] prov nyp!0jet Grsesland n; Brakmark;
Stubmark c.
2. Allen ['alin] Allen c; Barbara Allen's Cruelty, en
engelsk Folkevise; Lough (or bog of) ~ Allens0, i Ir-
land, gennemstr0mmet af Shannon ; — a-Dale, en Bue-
skytte i Robin Hoods Bande og Helten i flere gamle
Ballader.
allenarly [a'lenali] ad jur alene, blot, ikkun; a
aller-float ['a'l8flout], aller-trout ['a'latraut] jf Hvid-
0rred, *Laks0rret c : Salmo trutta.
allerion [a'liarian] her 0rn c uden Naeb og K10r.
hate; [o»] so; [ai] J; [au] out; [S] the; [b] thin; [/] ^e; [g] measure; [n] sing; (a, a, e] o»v. vaklende med [a].
all
all
allerlate [a'H-vie«t]trflindre, lette; formilde [Straffen the
punishment}, alleviation [ali'vi'e'/an] Lindring, Lettelse;
Formildelse c. alleviator [a'li-vie1^] Lindrer; Formilder
c; Lindringsmiddel n, Lseskedrik c. alleriatory [a'li'vja-
tari] lindrende.
1. alley ['ali] Alle, Gang, f. eks. i en Have; Gyde, ogs.
*Gang c, *Smug n, "prov Veit ; arch Gang, Korridor;
sp Keglebane c [bowling or skittle ~J; they rolled over
like skittles in an ..
2. alley ['ali] sp Marmel, ogs. *(Kixe)kugle, prov
*Kiksert, Mablis c. Forvansket af alabaster [ally].
alleyite ['aliait] F Gydebeboer, *Smugbeboer ; fig
Plebejer c.
alleytavr, alleytor ['ali'ta-(e)] sp, se 2. alley!
All I Father myth Alfader; the - is just; ..Fools' day
Narredag, Iste April c. alljfours engelsk Firkort c; go
on - gaa p. (alle) fire; this example goes on _ [stem-
mer t. Punkt og Prikke] with the rest; no simile can
go on ~ der er ikke den Lignelse som jo halter; run
on - fig gaa glat; shoe ~ kringsko; —good algod;
the Allgood den Algode; —hall! int nil (vaere) dig! -
and welcome! hil og ssel ! Alljhallow [a'l'halo11], i smss.
Allehelgens; _ eve Allehelgensaften, 31. Oktbr.; — hal-
lows Allehelgensdag, Iste Novbr., f Helgemesse c. all-
heal $> Baldrian, *Vendelrod: Valeriana; Fuglelim,
ogs. *Mistel, Mistelten c : Viscum album.
alliaceous [ali'e'/as] 10gagtig; hvidlogagtig; lugtende
af Hvidleg.
alliance [a'laians] Forbund n, Forbiudelse, Alliance;
(^gteskabs)forbindelse c, Giftermaal, Parti ; Slsegtskab,
Svogerskab n\ pi ogs. Forbundsffeller, forbundne, al-
lierede [allies] ; form (or make) an . stifle en For-
bindelse; gifte sig; enter into [iiidgaa] an _.
alllce ['alls] f Alose, Aletfisk, Majfisk, Stamsild c:
Clupea alosa.
allied [a'laidj forbundet; beshegtet, besvogret. Se 1.
ally! the , powers de forenede (el. forbundne) Magter,
de allierede; climate and its _ [og dermed beslsegtede]
phenomena.
allies, pi, af ally.
alliitate ['alige't] vt sammen-binde, -knytte f; beregne
ved Alligation, alligation [ali'geijon] Sammenbinding f;
Legering c; (rule of) ~ alternate Blandingsregning,
Alligationsregning c; - medial Gennemsnitsregning.
alligator ['aligelta] Alligator, Kaiman, amerikansk
Krokodille c; - pear Advokatpsere [avocado pear].
all-important sserdeles vigtig, *ogs. h0jvigtig.
alliteration [alita're'/an] Alliteration c, (Bog)stavrim n.
alliterative [a'litorativ, -eUiv] allitererende.
allmouth ['a'lmaup] jf S0djsevel c. Lophius pisca-
torius.
Alloa ['aloaj 8.
Allobroges [o'l&brodgi z] pi Allobroger.
allocation [alo'ke'Jan] Tildelelse; Anvisning, t. Udbe-
tnling, af Plads; (An)ordning, Opstilling c.
allni-ution [alo'kju-Jan] Tale, Allokutiou, Henven-
delse c.
allodial [a'lo»dj9l] a Odels-, Ejendoms-; allodials
Odelsjord c; - farm Ejendomsgaard, Odelsgaard; - law
Odelsret, Odelslov c. allodlally ad til (Odel og) Eje.
allodium [a'lo»djam] Odelsgods n, Selvejendom c.
allogamy [d'lagami] ^ Krydsning c.
allonge [fr.; a'l&rjg] Tilsatsstykke n, Forlsengelse ; is.
mere Allonge, Tllhaengsseddel c; f for lunge; - wig f
Allongeparyk [full-bottom].
allonym ['alonim] Allonym, laant Navn, Pseudonym
*/. allopathic [alo'pa}>ik] allopatisk. allopathist [d'la-
papist] Allopat c. allopathy [a'lapebi] Allopati c. Mod-
sat homoeopathy.
allot [a'lat] vt udlodde, fordele ved (el. som ved)
Lodtrsekning; fordele; tilkende; sksenke, tilstaa; is. hst
beskikke, beskrere, om Sksebnen &c; fastssette, tilmaale;
each one had his .ted [bestemte, hst beskikkede] share;
every man should be content with that which Provi-
dence .s to [beskaerer, tilskikker] him; vi: _ upon
amr P agte, tsenke paa [lot]; I 'lot upon going to
Boston, allotment [a'latmont] Udlodning; Tildeling,
Tildelelse; Tilkendelse; Tilstaaelse; Tilskikkelse; concr
Lod, Del; Tilskikkelse; agr Jordlod, Parcel c; tmnGrube-
felt n; & Trrck c&n, TraekptngepZ; _ note Tnekseddel c;
cottar's ~ Hus(mands)lod, *Husmandsplads, Pladseb6t c.
allot rious [a'latrias] frenimed, uvedkommende.
allotropism [a'latropizm], allotropy [a'ldtropij chem
Allotropi c.
allottee [al&'ti ] Deltager, Lodhaver; Modtager c.
all-over [a'l'ouvo] a P ganske syg; s mere helforgyldt
(el. helpletteret) Knapc; ~s Ildebefindende n. all-orerlsh
[a'l'ouvarij] f" utilpas, utidig, *ogs. doucement; an ~
feeling of sickness et almindeligt Ildebefindende = all-
orerishuess.
1. allow [a'lau] vt indromme, tilstaa, give; indromme,
lade gselde, inedgive; tillade; godkende; godkende, lade
passere, om Revisor; fradrage, slaa af; sc & amr paa-
staa, udtale, erklsere, sige; amr mene, tsenke, tro;
amr agte, taenke (paa), prov *vsere tsenkt paa, med
Inf. el. at-Sa?tn.; amr synes, saa synes, finde for godt;
children are not ~ed on the grass, maa ikke gaa i
Grsesset; . a claim erkende (el. indr0mme) et Krav;
the claims of the applicants in most cases were ~ed,
ogs. Ans0gernes Paastand blev . . . taget tilfelge; the
judge refused to , costs Sagens Omkostninger ophseve-
des; dogs are not ~ed [maa ikke medtages] in this
park; those who will ~ the expense de som vil spen-
dere det ; if I may be ~ed [om man vil tillade mig]
that expression; will you ~ nothing, then, for [vil du
da ikke tage noget Hensyn til] the long misery I was
made to endure? he was ~ed [der blev tilstaaet ham,
F *han blev tilstaaet] three thousand pounds a year;
no smoking is ,ed Tobaksr0gning forbydes; _ [af-
drage] a sum for leakage; I scarcely - myself time
for meals jeg under mig kuapt Madro; - [tilladej
his son to be absent; we are ~ed only to accompany
the travellers (on a) part of the journey vi faar (hst det
forundes os) kun fulgt (*f01ge) . . .; / didn't ~ to ever see
you again, amr jeg tsenkte ikke nogensinde at skulle
se dig igen ; he asked as a favour to be - ed to die [om
at maatte d0] in his native country; no tobacco was
~ed [Tobak maatte ikke] to be grown; - time for
him [lade ham faa Tid, give ham Tid] to get off; ~
him [give ham Henstand] till Monday morning to . . .;
be .ed on shore <J, faa Landlov.
2. allow [a'lau] vi & abs: . for tage Hensyn til,
medtage i Beregningen, F regne [Luftmodstanden the
resistance of the air}; . for tare beregue Rabat f.
Tara; ~ of tilstede, tillade; it .8 of an excuse det
lader sig undskylde; it is ~ed of in [det kan gaa an
for] men of your years, allowable [a'lauobl] tilstede-
lig, tilladelig, tilladt; in these every shift and dodge
are -. allowance [a'lauans] Indremmelse, Tilstaaelse,
Erkendelse; indremmet (el. tilstaaet) Del, Portion; is
<t Ration, p Ranson, Luns, Lons c, Hensyn n, Hensyn-
tagen; mere Rabat c, Nedslag, Fradrag n- Refaktie;
Tolerance c, Remedium, Spillerum n, i M0ntv. Se af-
ford! house ~ is. Huslejegodtg0relse c; monthly .
[a- i- u-] osv. lange »om i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] but; [a-] hurt; [a] inner;
all
alo
MaanedspengepZ; pay and ~s & Gage og Einolumenter;
make ~s, abs tage Hensyn; even when that ~ was
made, is. endog bortset derfra; make , for tage
Hensyn til; we must make „ for youth and inexperience,
ogs. man maa holde Ungdom og Uerfarenhed noget
tilgode; make ~ for, and yield to, one another und-
skylde (el. baere over med) og f0je sig efter hinanden;
making (proper) _ for naar man tager (tilborligt, pas-
sende) Hensyn til; go beyond his _ overskride den
tilstaaede (el. anviste) Sum, overskride det faste Bidrag
&c; live within the compass [holde sig inden Graen-
serne] of his _; put them on (an) ., on short ~
ssette dem p. Ration, allowance [a'lauans] vt saette paa
Ration.
"alloy" [a'loi] vt legere [S01v m. Kobber silver with
copper], ogs. fig blande; fig forringe, nedsaette, *ogs. op-
blande; pleasure ~ed [blandet] with misfortunes, alloy
[a'loi] Legering [Tilsaetning ; Blanding, Sammensaetning
c]; no happiness without ~, er ublandet. alloyage
[a'loiedg] Legering c.
all | poke [&Tpo"k] f Solhat, *ogs. Kraakehat c [.
bonnet]; round ad belt rundt; iflaeng, uden Forskel,
over en Bank, (saaledes) som det falder. Se 2. all! a
som gaar belt rundt; almindelig; gennemsnitlig, gen-
nemsnits; alsidig, mangesidig; . fire Skydning over
bele Linien; _ game Selskabsspil. Aim. round-game;
an . man en jaevnt dygtig (el. til alt brugelig) Mand;
at an . price of . . . til (el. efter) en Gennemsnitspris
af . . .
alls [a'lz] pi si Tapdryp n.
All! Saints [aTseints] Allehelgensdag c, Iste November
[All Saints' day]; -wort $ Perikon, *Pirkum c : Hyperi-
cum perforatum; — Souls alle Sjaele c, 2den November
[All Souls' day], allspice ['a'lspais] $ Allebaande c :
Myrtus pimenta. all-to-pieces amr overvaettes ; ad
. ganske og aldeles.
allude [a'l(j)u'd] vi alludere, hentyde, sigte [til to],
*ogs. henspille [paa to].
allure [a'l(j)ua] vt lokke; forlokke, forfore; . them
on lokke dem. allurement [9'l(j)uamant] (Til)lokkelse;
Forlokkelse, Forf0relse c; Lokkemiddel n; Tiltraeknings-
kraft, Dragelse; pikant Interesse c. alluring [a'l(j)uarinj
tillokkende, hst dragende.
allusion [9'l(j)u-gan] Hentydning [til, paa to], Allusion
c [til to]; the _ seems to be to [der synes at hentydes
til, *ogs. henspilles paa] a horse; in~ to med Hentydning
til (el. paa), med Allusion til. allusive [9'l(j)u'siv] hen-
tydende, alluderende. allusively ad hentydningsvis.
allus ['a laz] ad F = always.
alluvia [a'lj)u-vja] pi Alluvialland, opsv0mmet Land,
*ogs. Opsv0m n. Af alluvium, alluvial [9'l(j)u'VJ8l]
alluvial, opsv0mmet, opskyllet. alluvion [a'Kjjirvjan],
alluvium [9'l(j)irvJ9m] pi alluvia, se alluvia!
.allwool ['a Iwul] a belulden; _ wear Normaldragt c
(f. Eks. Jagers).
ally [a'lai] vt forene, forbinde; forene (v Slaegtskab).
Se allied! ally [a'lai] s Forbundsfaelle, Allieret c; the
war of the allies Krigen m. Forbundsfsellerne. ally
['ali] s, se 2. alley!
Alma ['alma] s; bl. a. the , Alma c, en Flod p. Krim;
the battle of [ved] the -; - Mater Universitetet. alma,
s, se almah!
Aim tick's ['almaks] Al macks n. Et i 1765 bygget
Lokale i King's Street, London. Subskriptionsballer f.
det fineste Selskab. Nu kaldes Stedet Willis's Rooms.
Almagest ['almadgest] Almagest c, et astronomisk
Vterk af Ptolemaeus.
almagra [al'meigra] Spanskr0dt n.
almah ['alma] (segyptisk) Danserinde c [almeh].
almanac ['a'lmanak] Almanak c; — maker -trykker c.
almandine ['alma' d(a)in] Almandin c, en Art r0dGranat.
alme(h), se almah.
Almeric [al'merik] s; ~ road, i Brixton.
almery [? 'almari] arch Skab, Vsegskab n\ Kommode
c. Sml. ambry!
almightiness [aO)l'maitines] Almagt c. almighty [&(•)!-
'maiti] almaegtig; P kolossal, svaer, voldsom; Almighty
God, the Almighty den Almaegtige; the ~ dollar Penge-
dyrkelsen. Et Udtryk som f0rst brugtes af W. Irving
i 1837; be in an , fix R vaare i Fedtefadet (*i en ge-
valtig Vaande).
almirah [al'maira] hind Skab n\ Kommode c.
almond ['a'maud] Maudel c, ogs. anat; nuts Peber-
(*Pepper)u0dder m. Handler i; —powder Mandelklid
pi (*n).
almoner ['almane, 'a'mne] Almosenier, Huskapellan,
Slotspraest c. almonry ['almanri] Slotspraastebolig c. Se
almery!
almost ['a'lmoust] ad naesten; naer; naer (el. snartj
sagt ; _ all, ogs. omtrent alle ; - and very nigh saves
many a lie «naer ved» skyder ingen Hare el. slaar
ingen Mand ihjel, «na3sten» slaar ingen af Hesten;
siibtle, me had ~ said casuistical vi bavde naer sagt
kasuistisk; I'd ~ forgotten that det bavde jeg naer glemt.
alms [a'mz] Almisse c; Almisser pi, Almisse c & coll;
| ask an _ bede om (en) Almisse; ask ~ from him
bede ham om Almisse; bestow ~ give Almisse(r);
take heed that ye do not your ~ before men! give
much ~ give mange Almisser; scorn [forsmaa] an ~;
live on [af] ~; .deeds bibl Almisser. Ap. Gern. IX. 36;
.giving det at give Almisse ; .house Fattighus n, *ogs.
Fattigstue c; _ for widows Stiftelse for Enker, *ogs.
Enkestue c; -woman fattig Kone, *ogs. Fattigkone.
almuce ['almju's] f Amiktus c [amice].
almug ['almAg] bibl r0dt Sandeltrrc n [algum].
almura, almyra, s, se almirah!
alnage ['a'lnedg] f Alenmaaling c.
Alnaschar [al'naske] Alnaschar c. En K0bmand i
Tusind og en Nat ; fig Dr0mmer, Fantast c ; the dream,
of ~ A's Dr0m. Svarer t. vort «Konen med ,ZEggene».
Aln(e)wick ['anik] s.
aloe ['alou] ^ Aloec: Aloe; pi ogs. Aloesaftc; American
(or century) _ amerikansk (el. hundredaarig) Agave c.
aloetic [alo'etik] aloeholdig, lavet af Aloe.
aloft [a'l&Oft] ad h0jt, i Vejret, tilvejrs ; ^ tilvejrs;
- and alow tilvejrs og nede ; the colours flew . Flaget
fl0j tiltops; go _ gaa tilvejrs; F krepere; go . [gaa til-
vejrs, spraenges i Luften] in good company; hold . holde i
Vejret; fall from . ^ falde ned fra Riggen, *ogs. fra Vejret.
alogians [a'loudgianz] pi theol Aloger.
alogy ['alodgi] Alogi, Ufornuft c.
1. alone [a'loun] a ene, alene; - withhim, is. paa
Tomandshaand; it is not good that the man should be
_, at Mennesket er (for sig) alene; we are not (or do
not stand) ~ in this belief vi staar ikke (al)ene med
denne Tro; the murderer was not ~ in [ene om, alene
om] his crime; leave it _/ bryd dig ikke m. det!
let me leave it ~, then! naa saa faar jeg lade
vsere ! leave me ~! lad mig vaere ! ; forstyr mig ikke!
some place where they may be left ~ by [kan vaere i
Fred for] the wolf; let ~ p endsige; / didn't hide, nor
wouldn't, from any man living, let ~ a woman; let
that book ,! lad den Bog (F *den Bogen) ligge! P
*ikke aens den Bogen! whatever, I do, or let ~, [hvad
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] *fein; [/] she; [3] measure; [n] si«0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
alo
30
alt
jeg saa g0r eller ikke g0r] all one, it goes against me;
let - the fact that . . . ikke at tale om at . . ; let well
(enough) -! det bedste er det godes Fjende (*Fiende)!
F *lad vrere m. det som er! (det er) bedst ikke at base
mere paa det! let me - for that! lad mig serge for (el.
lad mig om) det! det skal jeg nok serge for! det er
min mindste Kunst! let him ~ for [ban finder altid
paa] an excuse! stand ~, is. staa paa egne Ben; walk
_ om Smaab0rn: gaa alene.
2. »lone [a'lo»n] ad alene; not ~ ikke alene, ikke
blot [not only].
1. along [a'l&rj] ad afsted, *ogs. bortover; med;
all . hele Vejen ; hele Tiden ; henstrakt, saa lang ban
var; / said so all ~ det var det jeg sagde hele Tideu;
be - vaere med; is the book -.9 er Bogen med? it
was ~ in [ude i] this wild country somewhere that...;
come J f01g (el. kom) med ! as I came _ idet jeg kom
gaaende (el. k0rende <fcc); the children are coming .
'efterj presently; get ~ komme afsted, F *komme
sig afsted, fig klare (*ogs. greie) sig, klare (*ogs. greie)
det; / suppose I'd better be getting -; if you know
English, you'll be able to get ~ nearly everywhere; I
shall get ~ very well; we shall get _ all right together,
komme ud (*ogs. komme) af det m. hinanden; get ~
i klare sig] without it; go ~ gaa; go - (with you)!
gaa Deres Vej! gaa m. Dem! go ~, [aa Sludder! *ogs.
aa T0v! aa T0v m. dig!] you stupid fellow! I manage
to keep - jeg holder det nogenluude *(saavidt) gaaende ;
lie- knenge over; put them .! k0r paa! k0r vsek! I'll
take him ~, tager ham med; ~of, se long of, u. 4. long!
- with sammen med; tilligemed; ligesom; it's 0! to be
a slave _ with [Trtel ligesom] the barbarous Turk!
•2. along [a'larj] prcep langs, langsmed, *ogs. bort-
over.
alongside [a'laqsaid] ad Side om Side; fig jsevnsides;
.£, til Siden, undert. langbords; come (or go, lay) ~
ogs. Isegge til, v. Bro (*Brygge), v. Skibsside; free
from ~ frit fra Skibsside, *ogs. frit over Reekken.
alongside prcep: ~ (of) ved (. . . til) Siden af, langbords
rned; _ (of) the ship, ogs. ved Skibssiden ; she'll come
~ the quay den (f. eks. Damperen) laegger til Kajen;
but ~ this [ved Siden heraf] there is another step which
might be taken . . .
»loo [?] Ind. Kartoffel, *Potet c [potato]; - Bokhara
«Bokharablommer», *«Bokharaplommer». Moore, Lalla
Rookh.
aloof [a'hrf] ad paa (el. i) Afstand; borte; they are
all most pleasant and chatty, and do not hold you .,
;paa Afstand, F tre Skridt fra Livet] like some upstart
people; keep (or stand) ~ from holde sig borte fra,
fig. aloofness [a'lu fnes] Forbeholdenhed, Reserverthed
c; in a soft tone which had, however, a distinct ., even
hauteur.
alopecy [a'lapisi, 'alopisi] path Alopeki c, Haar-
fald n.
alose [a'lo«s] Jf Alose, Aletfisk, Majflsk, Stamsild c:
Clupea alosa.
aloud [a'laud] od h0jt ; overlydt ; think . toenke h0jt.
a 1'outrance [«fr.»] ad til det yderste; a outrance; trial
. Sprsengningsfors0g.
alow [a'lo«] ad lavt; lavt nede; nede. Se aloft! with
studdingsails . and aloft m. alle Laesejl satte.
alp [alp] h0jt Fjaeld, H0jfjseld n, the Alps Alperne.
alpaca [aTpaka] Paka, Alpaka c, peruviansk Faar n -.
Auchenia paca; Alpaka c & n, Slags T0J.
alp«nhorn ['alpenha »n] «^ Alpehorn n, Lur c. alpen-
stock ['alpanstak] Alpestok c. alpestrine [al'pestrin]
Alpe-; _ diseases Alpesygdomme.
alpha 'iilfa Alfa n & c; I am Alpha and Omega,
the beginning and the end. alphabet ['atfabet] Alfabet
n, Bogstavrsekke ; Abe c ; he had only learned the - of
it [dens Abe] in his father's sudden death, alphabet
vt ordne alfabetisk; betegne ved Bogstaver. alpha-
betic(al) [alfa'betik(l)] alfabetisk. alphabetize ['alfsbi-
taiz] vt ordne alfabetisk.
alphenic [al'fenik] med Alfeniks, hvidt Bygsukker n
[white barley-sugar].
alp-horn ['alpha'an] J* Alpehorn n, Lur c. Alpine
['ftlpain] alpinsk, alpikolisk, Alpe-, H0jfjselds-; . climber,
is. Tindebestiger c, club Alpeklub, Turistforening c, horn
Alpehorn n, Lur c, plants Alpeplanter, stock Alpestok c.
alp-staff ['alpsta f] Alpestok, Alpestav c.
. already [aQl'redi] ad allerede, F & hst alt; even >
allerede (da); allerede (nu); - as an undergraduate; .
in 1804, in those days; the contrivances ~ in use.
alright amr f. all right.
alruna [al'ru'na] $• Galdebaer n: Bryonia alba.
Alsace j'aisas, al'sa's, iil'se's] Elsass n. Alsatia [al-
Ise1/(j)a] Elsass n; f ogs. Forbrydertilholdssted i London.
Alsacian, Alsatian [ar.seij(j)an] elsassisk; s Elsasser c.
alsine ['alsain] ^ Fuglegrses, H0nsebid n, *Arve,
Vassarv c : Alsine (s. Stellaria) media [chickweed].
also ['&(')lsou] ad ogsaa, F og-
alt [alt] ^ Alt c.
Altai [al'tai] s: the _ Altaj n. Altaian [artelau,
Altaic [al'te'ik] altaisk, Altaj-.
altar ['&( )lta] Alter n; an - to [for] Eros; lead her
to the ~, ogs. f0re hende t. Brudeskamlen. altarage
['ar)ltarids] Offer n, Offerpeuge pi. altar|cloth Alter-
Klsede n, -Dugc; -..piece Altertavle c; — screen Alter-
skab n, --slab Altersten c; — steps Knrefald n.
alter ['&(-)lt3] vt forandre, oendre; - his mind
skifte Sind; that ~s the case det forandrer Sagen.
alter m forandre sig. alterability [aitara'biliti] For-
andrelighed c. alterable ['a(-)ltarabl] forandrelig.
alteration laita'rei/an] Forandring, .Endring c.
alterative ['a(-)ltarativ]a&swed altererende (Middeln).
altercate ['altakeH, 'a(-)lt-] vi traette, trsettes. alter-
cation [alta'kei/an, <-] Trtette, Ordstrid c.
alter ego ['altar 'i gou] audet Jeg n [Dobbeltgsenger;
Fuldmsegtig c].
altern [al'ta n, 'altan; ogs. med a] crystall. alter-
nerende. alternant [al'ta nant, <-] geol med alter-
nerende (el. vekslende) Lag. alternate ['altane't, 'a(-)lt-]
vt udf0re skiftevis el. turvis, skiftes til (el. om) ; sende
(el. lade f01ge) skiftevis; forandre skiftevis. God -s good
and evil, alternate vi skifte, veksle. alternate [al-
'ta'net, alt-] a skiftende, skiftevis, vekslende; ^ veksel-
stillet; - angles Vekselvinkler; on - (Fri)days, mornings
hver anden (Fre)dag, Morgen; - generation Genera-
tionsskifte n. alternate [al'ta net, alt-] s amr Sup-
pleant c. alternately [al'ta netli, <-] ad afvekslende,
skiftevis, F i Bunterad; black and white .. alternation
[alta1 'net/an, alt-] Veksling, Afveksling c, (indbyrdcs)
Skifte n; math Ombytning, Permutation, Variation c;
theol £ Responsorium n\ - of generation Generations-
skifte n. alternative [al'ta "nativ, alt-] a alternativ,
mellem hvilke der kan vselges. alternative s Alternativ;
Valgw, egl. mellem to Ting; there is no ~, intet Valg,
ikke noget Enten— Eller; der er ikke andet for [end
but], in either - i begge Tilfaelde, i begge Fald. alter-
natively ad alternative
althea [al'bi'a] $ Altsea, vild Katost c.
[a- I' n-] O«T. lsn?e som i far, feel, fool; I'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] h**rt; [9\ inner;
alt
31
amb
Althorp ['a-lpa-ap] s.
although [aC)l'8o«] cj endsk0nt, uagtet, ihvorvel.
altimeter [dTtimita] H0jdemaaler c. altimetry [dl-
' timitri] H0jdemaaling c.
altincar [al'tirjka] Tinkal, raa Boraks c [tincal].
altitude ['altitjird] H0jde c, is. ast; the ~ of a star,
mountain, a bird's flight; take an ~.
alto ['altou] J" Alt, Altstemme c.
altogether [a(-)lta'geSa] ad alle sammen, & til gelik;
tilsammcn, i det hele, i alt, alt i alt; i det hele taget;
aldeles, ganske [quite]; for bestandig, f *for godt, for
godt og alt [for good, for good and all].
alto-relievo, alto-rilieyo [altori'li vou] Hautrelief,
stserktoph0jet Arbejde n.
altruism f'altruizm] Altruisme, Naestekserlighed c.
Mods, egotism, altruistic altru'istik] altruistisk, nseste-
kserlig. Mods, egotistic, altruist ['altruist] Altruist,
Menneskeven c.
alum | 'alom; s Alun c & n. alum vt alune. alumina
[a'l(j)u-min8], alumine ['aljumain] Aluminiumjord c.
aluminium [alju'minjam] , aluminum [9'l(j)u-ininam]
Aluminium n. aluminous [a'l(j)u-min9s] alunholdig.
alumish ['alamij] alunagtig.
alumni [a'lAmnai] pi Alumner. Af alumnus [a'lAm-
nas] Alumnus, Discipel c.
alntaceous [alju'tei/as] Isederbrun.
. Alva ['alva] s Alba; Duke of -. alvamarina [alvama-
'raina] mere t0rret Tang c, S0grses n.
alveary ['alviari] Bikube; 0rehule, Orehulhed c.
alveated ['alvieUid] cellet, bullet, alveole ['alvio»l]
Celle, i Kube; Tandhule c. alveoli [al'vrolai], pi, af
alveolus [al'vi olas]. Se alveole! alveus ['alvias] anat
Gang, Kanal c; Flodleje, Elveleje n. alvine ['alvainj
Underlivs-; _ discharges.
always ['a'lwez] ad altid, F alletider, hst stedee; not
for ~ ikke for bestandig.
am ['am, (a)m] v. I am jeg er. Af to be.
amadavat [amada'vat] "^ Amadavat c, en indisk
Spurvefugl: Estrilda amadava.
amadou ['amadu'] Fyrsvamp, *ogs. Knusk c.
Amag [? 'amag], Amager ['a'ma-ga] Amager n.
amah ['a'ma] hind Amme, Tjenestepige c.
amain [a'me'n] ad af al Kraft, paa Kraft; shout ~;
let go J. & (kast) los! lower J. fir ned! strike J. lad
10be!
Amalekite [a'malikait, 'amel-] Amalekit c.
amalgam [a'malgam] Amalgam n, Legering mellem
Kviks01v og Metaller. amalgam vi amalgameres, amal-
gamere sig. amalgamate [a'malgame1!] vt amalgamere;
vi amalgameres, amalgamere sig; fig ogs. gaa op i hin-
anden. amalgamation [amalga'mei/an] Amalgamering c.
amandine [a'mandin] Amandin, Sk0nhedspaste c.
amanuenses [amanju'ensi'z] pi. Af amanuensis.
amanuensis [amanju'eusis] fHaand)skriver ; Famulus c
[esp. a bishop's ~].
amaranth ['amaran)>] ^ Amarant: Amarantus;
uvisnelig Blomst, som Billede p. Ud0deligheden;
Amarant c, en blaaligr0d Farve. amaranthine [ame-
'ranpiu] Amarant-; uvisnelig.
amaryllis [ama'rilis] ^ Amaryl c.
amass [e'mas] vt samle [en Formue a fortune}.
amassette [ama'set] (Malers) Farvekniv c. amassment
[a'masmant] Ophobning, Hob, Masse c; an - of imagin-
ary conceptions.
amateur [ama'ta-, \ 'amatjua] Amat0r, Dilettant,
Kunstven c; an _ casual et frivilligt Fattighuslem ; -
performances Dilettantforestillinger. amateurship [ame-
'ta'/ip] Egensk&b c som Amat0r el. Kunstven; Dilettanteri
n; the danger of ~.
Amati [a-'ma'ti ] Amati pl\ an „ J^ en Amati, en
Kremoneserviolin. Opr. fabrikeret af Familien Amati
fra Kremona.
amatorial [ama'ta'rial] elskovs-, kaerligheds- ; ~ pro-
geny Elskovsb0rn pi. nmatorian [ama'taTian] elskovs-,
erotisk; _ odes, amatory ['amatari] elskovs-, kferlig-
heds-, erotisk; _ potion Elskovsdrik.
amaurosis [ama'rousis] path sort Staer c.
amaze [a'me^] vt betage, forfaerde; forbavse. amaze
s hst Forfterdelse ; Forbavselse c ; the other men stood
in _, stod forfaerdede; the pictured ceiling, from which
gods and men looked down upon them with ~. amaze-
ment [a'meizmant] Betagelse, Forfaerdelse ; Forbav-
selse c. amazingly ad i en forbavsende Grad, F for-,
ferdelig.
ama/.on ['amazan] Amasone c; - ant Amasonmyre c:
Formica rufescens. Amazon s: the ~ Amasonfloden.
Amazonian [ama'zounjan] Amasone-; Amason-.
ambages ['ambidgi'z, am'beidgi'z] Omsv0bpZ.
ambassador [d'm'basada] Ambassad0r c; appoint
him ~ to [i] Paris, ambassadorial [ambasa'da rielj
Ambassad0r-. ambassadress [am'basodres] Ambassa-
drice; Ambassadors Gemalinde c.
amber ['amba] Oplagssted n, mere Ambar c & n1;
you may be disposed to preserve it in your _. Notes
and Queries, cit. i Brewer, amber ['amba] Rav n,
Bernsten c: Electrum, Succinum; a fly (or straw) in
. o : en Raritet ; that girl ought to be preserved in ~
[ssettes i (el. paa) Spiritus] as the only one of the kind
in existence; — gris ['ambogri's] Ambra c: Ambra am-
brosiaca s. grisea.
amberline ['ambal(a)in] J, Amberline c [hambroline,
hamberline]; serve out marline, ~, and different stores
F. Marryat, Driven to Bay 1 157 T.
amber|seed Abelmoskusfr0, Bisamkorn, Bisamfre,
Desmerkornw: Semen Abelmoschi; ..tipped ravspidset,
med Ravspids.
ambidexter [ambi'deksta] Tvehsending, En der bruger
begge Hsender lige godt; fig behsendig Man0vrist, Poli-
tikus, Vejrhane, Vendekaabe c. ambidexterity [am-
bideks'teriti] Tveheendethed, *Tveha3ndthed ; Behsendig-
hed c i Man0vren, dygtige Man0vrer pi, Dobbeltspil n.
ambidextrous [ambi'dekstras] tvehfendet, *tvehsendt; fig
behsendig, man0vredygtig, politisk, som haenger Kap-
pen efter Vinden, som blscser varmt og koldt.
ambient ['ambjant] omsvsevende, omsluttende, om-
givende; the ~ air, clouds.
imbign ['ambigju'] f Ambigu, Blandingsret c, F
Ruskomsnusk n. ambiguity [ambi'gju'iti] Dobbelttydig-
hed, Tvetydighed, Utydelighed c; when the phrase is
not subject to ~, ogs. naar Tvetydighed ikke kan op-
staa; words of single signification, without any ,; no
shadow of ^ can rest upon . . . ambiguous [am'bigjuas]
dobbelttydig, tvetydig, utydelig. ambignousness s, se
ambiguity !
ambis [? 'ambis] Ambis c, en Musling, af hvis Skal
der laves kunstige Taender.
ambit ['ambit] Omkreds c, Omraade n.
ambition [am'bijan] ^Ergerrighed ; Magtsyge, Herske-
syge ; Fordringsfuldhed c, Pretentioner pi ; have no .
to be ikke naere den ^Ergerrighed t^el. ikke tragte efter)
1 Ambar (russ.) Pakhus, isaer de i de russiske Hoved-
eksportstseder vaerende store Pakhuse til Opbevaring af
HampogLin; Hampambaf. J. Lampe, Handelsordb.
[e*] hate; [o»] so; [ai] I; [au] o«tt; [8] the; [b] thin; [/] afce; (&] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [»].
amb
ami
at vtere el. blive. ambitious [dm'bi/as] rergerrig, hejt-
stilende; magtsyg, herskesyg; fordrlngsfuld, pretenti0s;
. of conquests erobrelysten ; be - of obtaining, ogs.
s»tte en JEre i at opnaa, saette stor Pris paa; be - of
honours, ogs. tragte efter Udmaerkelser ; Jess ~ ivories
mindre fordringsfulde (el. mere beskedne) Arbejder.
amiiitiis ['ambitas] antiq Ambitus, Stemmehvervning
(*-hverving); Omkreds, Yderkant c; arch aabent Rum
ft, langs Bygning el. Grav.
amble ['ambl] vi gaa Pasgang; s Pasgang c. ambler
['ambla] Pasgsenger c. ambling gaaende Pasgaug; fig
trippende; s Pasgang; Trippen, trippende Gang c; an -
pace, amblingly ad i Pasgang; trippende.
amblyopy ['ambliopi] path 0jentaage, Svagsynet-
hed c.
ambo ['ambou], ambon ['amban] Ambon, aflaug Kirke-
pult c.
ambreada [ambri'a da] kunstigt Rav w; gulred Glas-
perle c. ambreate ['arnbrie1^ ambrainsurt Salt n. am-
breic [am'bri'ik] a; _ acid Ambrainsyre. ambreln(e)
f'ambriin] Arnbrafedt, Ambrein n.
Ambrose ['ainbrouz] Ambrosius c; the hymn of St. ~
den ambrosianske Lovsang. ambrosia [am'brouzia, -ga]
myth Ambrosia, Gudernes Spise ; ^ Ambrosia c. am-
brosial !am'brouzial, -gel] ambrosisk, vellugtende, s0dt-
duftende, himmelsk, dejlig. Ambrosian [am'brouzian,
-gan] ambrosiansk ; the - chant den -e Lovsang.
ambry ['a'mbri] Skab, K0kkenskab n; Niche, For-
dybningc, Aflukken, til Kirkes hellige Kar [= almery}.
Ogs. ved Misforstaaelse f. almonry Almisse-bus, -rum n.
ambsace [amz'e's] Esser alle pi, laveste Terningekast;
I had rather be in this choice than throw ~ for my
life. Sh., All's well . . .
ambulance ['ambjulaus] Ambulance c, Feltlasaret,
Felthospital w; Ambulancevogn, Sygevogn c [- cart]; -
association Samarit(an)forening ; - class Samaritkursus
w; _ classman Samarit c ; St. John ~ man Johanniter c.
ambulant ['ambjulant] ambulerende, vandrende. am-
bulation [ambju'lei/an] (Om)vandring c. ambulator
•'iimbjule'ta] ent T0mrnermand: Lamia cedilis; surv
SkridtUeller c [perambulator], ambulatory ['ambju-
lotari] a ambulerende, vandrende; for Tiden ugyldigt
[Testament will] ; _ animal Dyr m. Bevsegelsesevne;
_ feet ^ Gangf0dder. ambulatory arch Gang, S0jle-
gang c, Galleri n &c ; Promenadeplads ; & Voldgang,
Rundegang c.
ambury ['ambari] vet Blodvorte c.
ambuscade [amba'ske'd] & Baghold n, om Personerne;
lay (or prepare) an _ Isegge et Baghold; draw
[lokke] them into an _. ambuscade vt laegge sig i Bag-
hold efter. ambuscade vi Isegge et Baghold; ligge i
Baghold, lure, ambush ['ambuj] & Baghold n, om
Stedet; lay (or prepare) an ~; station them in ..
ambush v laegge (vi ligge) i Baghold.
ami-bean [ami'bi'an] skiftevis svarende.
ameer [a'mia] Emir c.
Amelia [a'mrlja] Amalie.
ameliorable [a'mi Ijarabl] forbedrelig, som kan for-
bedres el. foraedles. ameliorate [a'mi'ljare't] vt for-
bedre; foreedle. ameliorate vi blive bedre, bedres,
bedre sig; forsedles; wines . by age, v. at ligge.
amelioration [a'mi Ija're'Jan] Forbedring; Forsedling c.
amelioratlre [a-mi'ljareHiv] forbedrende; foraadlende.
ameliorator [a'mi'ljare'ta] Forbedrer; Foraedlerc.
amen! fe^men, 'a-'men] int & s Amen n.
amenability [emi'na'biliti] Medg0rlighed, F0jelighed;
Ausvarlighed c. amenable* [a'mi'nabl] medg0rlig, f0je-
lig ; ansvarlig [overfor, for to] ; be ~ to counsel tage
imod (el. vsere modtagelig f) Raad, lade sig raade,
lade sig slge; - to reason modtagelig f. Grunde, med-
g0rlig; prisoners that have committed one great crime
are not so depraved, and are much more ~ [when
in prison]; make - drage t. Ansvar; saette under
Tiltale [make _ to justice]; made _, but not con-
victed.
amend [a'mend] vt rette paa, forbedre; parl tendre;
_ our ways forbedre vort Levnet. amend vi rette
paa (el. forbedre) sig; aendre; my fortune [Vilkaar pi]
-s; A moved to - by [stillede det Jindriugsforslag at]
striking out shall, amendable [a'mendabl] som lader
sig rette; _ errors, amendatory [a'mendatari] retteude,
forbedrende,! berigtigende ; ^Endrings-. amende [fr.;
a'marjd; a'mend] (fr.) Bod, Mulkt; Tilbagekaldelse; Op-
rejsningc; - honorable, ogs. offentlig Af bigt c. amend-
ent [a'mendrnaut] Forbedriug; (moralsk) Forbedring;
Berigtigelse, yEndring c i Lovtekst &c; ^ndringsforslag
n ; prov Gedske, G0dning c, M0g n, *Gj0dsel, Haevd,
M0g, Gj0dning c [manure]; put an _ parl &c stille
et ^ndringsforslag ; vow - love Bod og Bedring.
amends [a'mendz] pi Oprejsning c; Fyldestg0relse c,
Erstatning c ; ample _ were made der gaves fuld Op-
rejsning; make ~ for . . . g0re . . . god igen; erstatte.
amenity [a'meniti] Behagelighed; Sk0nhed, Fagerhed,
Ynde c; amenities is. Skonheder.
a in P nsa et toro [e1 'mense* et 'ta-rou] jur fra Bord
og Seng.
ament [a'ment] ^ Rakle c [catkin], amentaceous
[aman'te'Jas] ^ rakle-lignende ; -bserende; ~ plants
Rakleplanter. amentum [a'mentam] s, se ament!
amerce [a'ma's] vt id0mme (*ogs. ilsegge) en Bod [af
25 Pund in the sum of 251], mulktere. amercement
[a'ma-smant] Bod, Kendelse, Mulkt c.
America [a'merika] Amerika n. American [a'merikan]
amerikansk; _ chair Kaminstol; _ cloth Voksdug c, - ivy
vild Vin, *Vildvin c : Ampelopsis quinquefolia; ~ trunk
EtagekuflFert. American Amerikaner c. Americaness
[a'merikanes] \ Amerikauerinde c. americanism [a'nie-
rikanizm] Amerikanisme c. americanize [a'merikanaiz]
vt amerikanisere.
ametabola [ami'tabola] pi Ametamorfoter, Insekter
uden Forvandling. ametabolian [ameta'bouljan] Ameta-
morfot c.
amethyst ['amibist] Ametyst c, blaa violet ^Edelsten.
amethystine [ami'bistin] ametyst-, blaa violet.
Amhara [am'ha-ra] Amhara n.
Amherst ['am(h)a-stj Amherstn.
amiability [e»mja'biliti] Elskvaardighed c. amiable
['eimjabl] elskvaerdig; make herself .. amiableness.
amianthus [ami'anpas] Amiant c, Slags Asbest.
amicability [amika'biliti] Venskabelighed c. amicable
['amikabl] venskabelig; fredsommelig ; mindelig. Se
adjustment! an ~ temper en fredsommelig Karakter,
Fredsommelighed c; if you take that tone, any - ar-
rangement will be impossible, amicably ad venskabe-
lig &c; ~ adjust afg0re i Mindelighed.
amice ['amis] Amiktus c, Gejstligs Hoved- el. Skulder-
klsede, Akselklaede n.
amicus [a'maikas] (lat.) Yen c; ~ curia? tilfaeldig Raad-
giver c.
amid [a'mid] prcep midt i, (midt) iblaudt; under; -
[under] hearty cheers, the laughter of the rest.
amide ['amaid, a'maid] chem Amid //. amidin(e)
['amidin] Amidin n. amidogen [a'maidodgen] s, se
amide!
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] Inner;
ami
33
amp
amidships [a'mid/ips] ad midtskibs.
amidst [a'midst] prcep midt i, (midt) iblandt; midt
under; under [Folkets Jubel the acclamations of the
people}; - my family i min Families Sk0d.
Aminadab [a'minadab] Amminadab; Kvteker c, i gamle
Komedier.
amir [a'mia] Emir c [ameer],
amiss [a'mis] a fejlagtig, urigtig; it may not be ~ to
det t0r ikke vsere afvejen (el. saa gait, saa ilde) at. . .;
it would not be ~ [afvejen] if . . .; she is not _ hun er
ikke saa ilde, *ogs. ikke vserst; tell her what was ~ in
[ivejen med] her dress; that there is anything ~ [ivejen]
with . . . amiss ad fejl, fejlagtig, F gait; come -
komme i Utide, komme t. Ulejlighed; nothing comes .
to him (to a hungry stomach) ban tager tiltakke med
hvad det skal vsere; ban bar Brug f. alt muligt; ban
er med til (*paa) alt ; (for huugrig Mave er iutet Br0d
sort, Hunger kreever ej Herreretter); a bathe could not
come ~, kunde ikke vsere afvejen, kunde komme vel
med; do ~ forse sig, fejle, F g0re gait; take ~ optage ilde.
amity ['auriti] Venskab n; conclude (or make) a
treaty of ~ and commerce, en Venskabs- og Handels-
traktat; bonds (or ties) of ~ Venskabsbaand; they parted
on great terms of ~, i den bedste Forstaaelse, som sser-
deles gode Venner.
Amhvch ['amluk] Amlwch n.
a nun a ['ama] Abbedisse, Moder c i Gud. ttrama ['ama]
Bind, Beelte n, Bandage c.
ammite ['amait] Rognsten, Oolit c.
ammochryse ['amokrais] Guldglimmer c, Katteguld n.
ammodyte ['amodait] Sand-Aal; -Snog; -Plante c.
ammonia o'mo"njo Ammoniak c. ammoniac [a'moun-
jak] a Ammoniak-, ammoniakholdig ; spirit of sal ~
Salmiakspiritus. ammoniac s Ammoniakgummi n [gum
-]. ammoniacal [amo'naiakl] a, se ammoniac! ~
water Ammoniakvand n, Salmiakspiritus c.
ammonite ['amonait] Ammouit c, forstenet Blsek-
eprutteskal.
ammonium [a'mounjam] Ammonium n.
ammunition [amju'ni/an] Krigsforraad pi; is. Krudt
og Kugler pi, Artillerigods n, Ammunition c; -
bread, shoes, stockings Kommis-Br0d, -Sko, -Str0mper.
amnesia [am'ni-sia] Hukommelsestab n. amnesty
['amnisti] almindelig Tilgivelse, Amnesti c [act of
oblivion]; the persons included in the _ de af Amne-
stien omfattede Personer, de amnesterede.
amnion ['amnidn], amuios ['amnids] Fosterhinde,
Lammehinde c. amniotie [amni'atik] Amnions-; - fluid
Amnionsvsedske, Modervaedske c, Moder vand n.
amo'ba [a'mi'ba] Vekseldyr n. PI amoebae [-br]. amoe-
baean [ami'bi'an] vekslende, skiftende. amcebseum [ami-
"bi-am] Vekseldigt, Digt n i Samtaleform. amoeboid
[a'mi'boid] vekseldyrlignende, vekslende, skiftende; an
~ movement, amoebons [a'mi'bas] a i Samtalefonn,
dialogisk.
amok ad, se amuck!
among [a'mAn] prcep blandt, iblandt ; fought ~ them-
selves sloges indbyrdes; select from ~ [vaelge i, vselge
af] the whole collection those which . . . amongst
[a'mAnst] prcep blandt, iblandt; ^ other things blandt
Andet, bl. a.
Amoor [a'mua] s: the ~ Amur c.
amorist ['amarist] Elsker, forelsket c.
amorous ['amaras] som let forelsker sig, let forelsket,
letfsengelig, F forlibt af sig; forelsket, F forlibt [i of};
jElskovs-, Kserligheds-; the - couple, is. de forlovede pi,
F Kserestefolkene ; of an - disposition m. Anlseg til
Forelskelse, erotisk anlagt, letfsengelig ; _ glances for-
libte 0jekast. amorously ad forelsket; kaelent.
amorphism [a'ma-aflzm] Amorfisme, Amorfi c, uformet
Tilstand; in a state of . i amorf Tilstand. amorphous
[a'ma-afas] a amorf, amorfisk [uregelmsessig formet;
ukrystalliseret].
amortization [ama>ati'zei/an] Amortisation, is. Afdrag-
ning c. amortize [a'ma-atiz] vt amortisere, is. afbetale,
afdrage. amortlzement [a'ma-atizmant] s, se amortisation.
Amos ['e'mas] s Amos c.
amount O'maunt] vi be!0be sig, gaa op [til to} ; his
bill ~s to fifty pounds; suspicions almost .ing [der
nsesten grsenser] to certainty; a sensibility which ~ed
to [som nsesten blev til, som nsesten fik Lighed med]
a disease; their testimony ~s to [indeholder] little; his
fears almost _ [er nsesten blevet til] to madness; which
-s to the same (thing) hvad der kommer ud p. det
samme, ud p. et; make the number ~ [bringe Tallet
op] to six; his speech ~s to this bans Tale (el. Replik)
siger (el. indeholder) alt i alt f01gende: . . . amount s
Bel0b n, Sum c; the - [Summon] of 7 and 9 is 16; any
~ of newspapers en sand (el. Guds) Velsignelse (el. en
stor Overflod) af Aviser, *ogs. Aviser i lange Baner; the
~ of damage Skaden; the ~ of damages Erstatningens
St0rrelse c; the ~ [Summen] of his discourse; the ~ of
the testimony is this Vidneudsaguene (*-provene) gaar i
e n Sum ud paa falgende ; the ~ of traffic Trafikmseng-
den, Trafiken ; what prodigious _ of traffic! this » o
confidence on rather a short acquaintance, saa megen
Tillid . . .; to a large - til (el. med) et stort Bel0b; to
the . of til et Bel0b af.
1. Amour [a'mua] s: the ~ Amur c.
2. amour [a'mua] Kserligheds-Forhold n, -Forstaaelse
c, galant Eveutyr n; carry on an ~ with staa i Kserlig-
hedsforhold til. amourists, se amorist! amour-propre
[fr.] Egenkaerlighed c.
ampelite ['ampilait] Ampelit c, en kulstofholdig
Alunskifer.
ampersand, amperse-and [ampa'sand] Tegnet &, som
tidligere stod i Alfabetet, efter s.
amphibia [am'flbja] pi Amflbier. Af amphibium.
amphibian am 'lib Jon; Amfibium n. amphlbiology [am-
fibi'aladgi] Amfibiologi c, Leeren om Amflbierne. am-
phibious [am'flbjas] amfibisk; ~ beings, ogs. Amfibier.
amphibiousness amfibisk Natur c. amphibium [am'fi-
bjam] Amfibium n. PI amphibia.
amphibole ['amfiboul] Amfibol, Hornblende, Straal-
sten c. amphtbolite [am'fibolait] Hornblendesten c.
amphibological [amfibo'ladgikl] af tvivlsom Betydning,
utydelig, tvetydig. amphibology [amfi'baladgi] tvetydig
Frase (el. Tale, Ssetning), Tvetydighed e. amphibolous
[dm'fibolas] utydelig, tvetydig.
amphictyonio [amfikti'anik] Amfiktyoner-. amphietyons
[dm'fiktidnz] pi: the . Amfiktyonerne pi, Amfiktyoner-
raadet [the council of -]. amphictyony [am'fiktiani]
Amfiktyonerforbund n, Forbund mellem Nabostater.
Amphion [am'faian] myth Amfion c.
amphisbaena [amfis'bi'na] Dobbeltl0ber, Orme0gle c.
amphisoians [am'fi/anz], amphiscii [am'fi;iai] pi to-
skyggede Folk.
amphitheatre [amfi'bi ata] Amfiteater n. amphi-
theatrical [amfibi'atrikl] Amfiteater-; amfiteatralsk. am-
phitheatrioally ad amfiteatralsk, i Form af (el. som paa)
et Amfiteater.
Amphitrite [amfi'traiti-] myth Amfitrite c.
amphora ['amfaroj antiq Amfora c, stor tve banket
Krukke.
hate; [o*] so; [ai] I; [au] emt; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] siw^; [a, a, e} osv. vaklende med [a].
0
amp
34
ana
amphoterlc [amfo'terik] amloterisk, dels det ene, dels
det andet, neutral.
ample [ampl] vid, rummelig; overfledlg, ruudelig;
fyldig, udfarlig. Se amends! an - [vid] cloak; an ~
rummeligt: house; - [fuld] justice; in an . wanner
overflodig, i Overflod, m. rund Haand ; _ [overfl0dig,
rundelig provision; there was ~ time to, nmdelig Tid
(inok) til at. ampleness Vidhed c, &c.
Hinpliative ['ampliativ- udvidende, tilf0jende, ud-
sigende noget nyt, syntetisk. amplification [amplifi-
'ke'/ani Udvidelse; (videre) UdvikHng, videre Udforelse;
Videredigtning c; what he had to say was in _ [var
en videre Udforelse, videre Udvikling] of statements
previously made; briefly, without any ~, uden al Vidt-
loftighed, udeu Bredde. ampliflcative ['amplifikeHiv]
udvidende; videre udviklende; (mere) udfort, detailleret.
amplify 1'amplifaij vt udvide; udvide, for0ge, 0ge, for-
storre ; forstserke ; fig udvikle, udfere (i det enkelte, i
Detaillen), behandle udf0rlig(ere) ; all concaves _ [for-
stserkerj the sound, amplify vi udvide sig; for0ges,
eges; fig tale (el. skrive) bredt; udbrede sig [over et
Emne upon a subject], amplitude ['amplitju'd] Vidde,
(stor) Udstra?kning ; fig Evne c, Midler pi; art & ast.
Amplitude c; _ compass & Pejlkompas, Azimutkompas
[azimuth compass] ; . of oscillation (Penduls) Sving-
ningsbue, Svingebue c. amply ['amplij ad vidt, rumme-
lig; overfledig, rundelig, mere end tilstrsekkeligt, i fuldt
Maal, p *ogs. fuldskurende ; they should be ~ [rigt]
rewarded; _ sufficient mere end tilstrtekkeligt, runde-
lig (stor Ac) nok.
ampul I'ampAl] Ampulla c, is. Kar m. Salveolje, i
den kat. Kirke. ampulla [am'pAla] antiq Ampulla c,
et tranghalset, buget Kar. ampullaceous [ampA'te^as]
flaskeformet, buget.
amputate ['ampjute't] vt amputere, afsaette; lemlaeste.
Se mahogany! amputating "knife Amputationskniv.
amputation [iimpju'te'/an] Amputation, Afssetning c.
amuck [a'mAk] ad: run ~ gaa Bersa?rkergang (*Ber-
M-rkgang), gaa grassat Gang, 10be grassat; fig tale (el.
skrive) op ad Va>gge og ned ad Stolper; lade Fantasien
lobe af m. sig.
amulet ['amjuletj Amulet c, Tryllemiddel baaret paa
Kroppen. amuletic [amju'letik] baaret som Amulet.
amun ['amen] Vinterris c, i Nedrebeugaleu [aghanee].
amuse fc'mjirz] vt more, underholde; afspise, opholde
m. tomme Lafter with idle promises] . F sm0re om
Munden 'm. Fraser with fair words]; to ~ my leisure
hmtrs til Morskab i ledige Timer; I must leave my
sister to _ [underholde] you; you seem to be ~d De
synes at more Dem, De synes at finde det morsomt;
they were highly _d by . . . de morede sig ineget over . . .;
I was much .d by (or with) her playing jeg fandt
hendes Spil meget uuderholdende. amuse, v. reft: .
himself more (el. uuderholde) sig; Emma, to _ herself,
took [t. Tidsfordriv tog E.] a rifle and went out; .
himself by (or in, with) reading a book underholde
sig m. en Bog; my keepers -d themselves with my
proceedings, morede sig ved, hvad jeg foretog mig.
amusement [a'mju'zmant] Morskab, Forn0jelse, Under-
holdning c; for . for (el. til) Morskab; for his . for
Morskabs (el. for Moro) Skyld, for sin Pornejelse, til
Tidsfordriv; read for . Isese f. sin Forn0jelse, Isese f.
Morskab ; to the great . of til stor Morskab (el. Moro)
for ... amusing [d'mjirzirj] morsom, forn0jelig, under-
holdende..
Amj ['e»mi] Ka-lenavn f. Amata, Amelia.
Amyag ['amids ?] Amyas c.
amygdalae [tVmigdali'] anat Handler, Tonsiller.
amygdalate [a'migdaleH] Mandelma-lk c. amygdaloid
[a'migdaloid] Mandelsten c.
nmykos [a'maikas ?| Amykos c; aseptin , Amykos
Aseptin.
amyl ['amil] Stivelse c, Amyl n. amylaceous [ami-
•le^as] Stivelse-, stivelseagtig. amylic [a'milik] Stivelse-;
_ ether Amyl-^Eter.
an [an ; \ 'an] art en, et; an enemy, an hour.
Bruges af nogle ogsaa foran udtalt h i ubetonet Sta-
velse: an historian, an horticulturist, an humanitarian.
an [on] cj f & poet dersom. Ogs. an if.
ana ['ana] med ana, lige Dele, ana ['e'na, 'a'na]. En
Endelse som, f0jet t. et Navn, betegner en Samling
mindevrcrdige Udsagn, Anekdoter &c, f. eks. John-
soniana.
anabaptism [iina'baptizm] Auabaptisme c, Gend0ber-
nes Lsere. anabaptist [ana'baptist] Anabaptist, Gen-
deber c. anabaptlstic [iinebap'tistik] anabaptistisk,
gend0bersk. anabasis [a'nabssis] Anabasis c. Oprejse,
Rejse (el. Tog) op fra Kysten, som Cyrus den yngres;
the ~ of Napoleon.
anacardic [ana'ka-adik] Anakardien0d-, (A)cajoun0d-;
_ acid (A)cajousyre, Anakardsyre. anaoardium [aiie-
'kaiadj9m] ^ Anakardietrtc, (A)cajoutra? w. anacathartic
[anaka'pa-atik] auakatartisk (Middel, is. Brsekmiddel w).
Anacliarsis [ana'ka'asis] Anakarsis c; _ among the
Scythians o: en Vismand blandt Daarer.
anachoret [ii'nakdret] Eneboer c. Aim. anchoret.
anachronism [o'nakronizm] Anakronisme, Tidsreg-
ningsfejl; Ubetimelighed c; noget n som kommer i
Utide. anachronistic [onakro'nistik] anakronistisk.
anaclastic [ftne'klastik] anaklastisk, bevirket ved
Straalebrydning; _ ciirves. anaclastics [-s] Dioptrik c.
anacoluthic [anako'l(j)u-pik] gr anakolutisk, maug-
lende F01ge og Sammenhreng. anacoluthon [anako-
'l(j)u'pan] Anakolut, Anakoluti c.
anaconda [iiua'kanda] Anakonda c, storste Kvfeler-
slange.
Anacreon [a'nakrian] Auakreon c; the ~ of the guillotine
0: Bertrand Barere. Anacreontic [anakri'antik] ana-
kreontisk, handlende om Vin og Krerlighed; s ana-
kreoutisk Digt n.
anacrusis [ana'kru'sis] Anakrusis, Optakt c, i Verslare.
anadem ['Jinadem] Blomsterkrans c, om Hovedet.
anadromous [a'niidromas] opad!0bende, anadrom, om
Fisk som t visse Tider s0ger op i Ferskvand, Elve &c.
anaemia [a'nrmja] Antomi, Blod-Fattigdom, -Mangel c.
anaemic [a'nemik] antemisk, blodfattig.
anaesthetic [ani-s'petik, -'pi'tik] ansestetisk, bed0vende
(Middel w). anaesthetize [a'ni'spitaiz, o'nesb.] vt
bed0ve.
anaglyph ['anaglif] Anaglyf, Auaglypt c. Basrelief n,
Billedvrcrk i halvoph0jet Arbejde. anaglyphic(al) [ana-
'gliflk(l)] anaglyfisk. anaglyphies [ana'gliflks] Ana-
glyfer.
aMngogic(al) [ana'gadgiktl}] anagogisk, aandig, Imj,
mystisk, om Bibelfortolkning.
anagram ['anagram] Anagram n, Bogstavomflytning,
hvorved en anden Mening faas; form (or turn) his:
name into an - lave et Anagram af bans Xavu. ana-
grammatifst [ana'gramatlst] Anagrammatiker c. ana-
grammatize [ana'gramataiz] vt anagrammatisere.
anal ['einal] Anal, h0rende til Anus; - fin Halefinne,
Gatfinne.
analcime [o'nalsaim] Analcim c & n, Tsernlngzeolit c,
et halvgennemsigtigt, r0dligt Mineral.
[a- i- u-] osv. lange som 1 far, feel, fool; ['be] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [a'] hurt; [a] inner;
ana
35
anc
analecta [ana'lekta], analects f'analekts] Analekta pi,
(Samling c af) udvalgte Brudstykker pi.
analogic(al) [ana'ladgik(l)] analogisk, grundet paa
Analog! el. Forholdslighed. analogically ad analogisk.
analogism [e'nalodgizm] f Analogisme, Slutning fra
Aarsag til Virkning; analogisk Undersegelse c. ana-
logize [a'naladgaiz] vt analogisere, forklare analogisk.
analogon [a'nalagau] s, se analogue! analogous [a'na-
lagas] analog, liguende. analogously \ad analogt; i
Lighed hernied, i Lighed dermed. analogue ['analag]
Analogon, Sidestykke n, Analog! c, noget tilsvarende
el. lignende; the nearest ~ [bl. a. det nsermest tilsva-
rende] I can find for it; meet [trseffe, flnde] its ~
in ... analogy [a'naladgi] Analog!, Lighed c; his mind
bears a singular „ to [bar en mserkelig Lighed m.j
his body; there is an ~ [der er Analog!] between plants
and animals; after the _ of i Analog! (el. i Lighed)
med . . .
analphabet [d'nalfabet]. analphabete [ct'nalfabi t] a &
s analfabet, ulpesekyndig(c). analphabetic [dnalfa'betik]
analfabetisk, om Lydtetegnelse forskellig fra Bogstav-
princippet.
analysis [a'nalisis], pi analyses [a'nalisi'z] Analyse c.
analyst ['analist] Analytiker, Analyst c. analytical)
[ana'litik(l)] analytisk; ~ geometry analytisk Geometri,
F" Analyt c. analytically ad analytisk. analytics [ana-
•litiks] Analytik c. analyzable ['analaizabl] soni kan
analyseres, som lader sig analysere. analyzation [ana-
lai'zeijan] Analyse, Opl0sning c. analyze ['analaiz] vt
analysere, op!0se; fig ogs. (kritisk) eftergaa, unders0ge,
vurdere; ~ an action to ascertain its morality, ana-
ly/er ['analaiza] Analytiker c; Oplosningsmiddel n.
anamnestic [anam'nestik] Hukommelsen st0ttende.
anamorphosis [ana.'ma "fasis], pi anamorphoses [-si'z]
Forvrtengning c, Vrsengebillede n ; catoptrical ana-
morphoses.
auan! [a'nan] int p hvad? *ogs. bee? well, what say
you to a friend who would take the better bargain off
your hand? Anan! Goldsm.
ananas [a'neinas, a'na'nas, a'nanasl ^ Ananas c
fpine-applej.
ananthous [#'nanj>as] blomster!0s.
anapest ['anapest] Anaptest c. En Versfbd af to korte
Stavelser og en lang, som General og intervene.
anaphora [a'nafara] rhet Anafora c.
an aphrodisiac [dnafro'diziak] K0nsdriften s!0vende
(Middel n).
anarch ['ana-ak] f Anark, Fredsforstyrrer, Urostifter c;
the Union of Labour, a born ~ and tyrant, anarchic(al)
[a'na-»kik(l)] anarkisk, Iovl0s. anarchist ['anaakist]
Anarkist, Fredsforstyrrer, Urostifter,' Opr0rer c. anarchize
['ana<»kaiz] vt f0re til (el. ud i) Anarki. anarchy ['ana»ki]
Anarki n, Voldsvselde c & n (*Voldsv?elde w), Lovl0s-
hed, Forvirring c; bring society into a state of [f0re
Samfundet ud i] ~.
anasarca [ana'sa>aka] Hndvattersot, Anasarka c, 0dem
n. anasarcous [ana'sa>9kas] vattersottig.
Anastasia [ano'ste'ga] Anastasia c.
anastomose [a'nastomollz] vi anat anastomosere,
inoskulere, forbinde sig, munde ind; the anastomosing
network of vessels, anastomosis [anasto'mousis] Ana-
stomose, Inoskulation, Indmunding c, Sammenl0b n.
anathema [a'na]>ima] Banlysning, Forbandelse, Ud-
st0delse c (af Kirkens Samfund), Anatema, Ban n; ud-
st0dt, banlyst (Person), banlyst Ting c; pronounce
an ~ against lyse . . . i (Kirkeus) Ban. anathematic(al)
;an8j>i'matik(l)] anatematisk, Ban-, Banlysnings-, For-
bandelses-. anathematize [a'najjimataiz] vt anatemati-
sere, lyse (el. ssette) i (Kirkens) Ban.
anatifa [a'natifa], pi anatifse Andesksel w; Lepade c.
anatifer [a'natifa] Langhals, Lepade c. anatlferous
[ana'tifaras] andfrembringende, om Andesksel. If01ge
den Tro, at de f0dte .Ender.
anatomic! al) [ana'tamik(l)] anatomisk. anatomically
ad auatomisk, ad anatomisk Vej. anatomist [a'nata-
mist] Anatom c. anatomize [9'natamaiz] vt anatomere,
s0nderlemme, i videnskabeligt 0jemed. Ogs. fig. ana-
tomy [a'natami] Anatomi ; fig Anatomeriug, S0nder-
lemmelse c; poet Benrad c <fc n, Skelet n. Sml.
atomy !
anatron ['anatran] Glasgalle, Glasgalde c: Fel vitri;
Salpeter n <fc c.
anbury ['anbarij^ef Blodvorte famburyj; K10vning
c i flere Grene. en Sygdom paa Roer (*Naeper). Ogs.
kaldt fingers and toes.
ancestor ['ansista] Ane, Stamfader, *ogs. Forfader; jur
Arvelader c; pi is. Forfsedre; our ~s vore Forfaedre;
Fsedrene; the direct . of direkte Stamfader til ; - wor-
ship Fsedredyrkelse. ancestral [an'sestral, 'ansistral]
Fsedrene , arvet, nedarvet; - estate Fsedrenegods, Stam-
gods n, Faedrenegaard c ; ~ trees seldganile Traeer. an-
cestress ['ansistres] Ane, Stammoder c. ancestry ['an-
sistri] Aner pi, Stamfsedre pi, Forfaedre pi ; Byrd, Her-
komst c; my maternal ~ mine Forfcedre p. m0drene
Side; a long line of _ en lang Auertekke.
anchor ['arjka] j, Anker n\ cast ~ kaste Anker;
fig ogs. havne; drop ~ kaste (P dryppe) Anker;
weigh ~ lette Anker, abs lette; ride at ~ ligge til
Ankers, f. Anker; twenty-four hours at - et Anker-
Etmnal; come to (an) ~ komme til Ankers, ankre
op, *prov. ta' fast; with all her _s out, ogs. med alle
Joern ude. anchor vt ankre med, forankre [et Skib a
ship]; forankre [Kabler cables], anchor vi ankre, kaste
Anker; fig ogs. havne. anchorable f'arjkarabl] skikket
til Ankring. anchorage ['arjkaredg] Ankerplads c, *ogs.
Ankersaat n; Aukrings-Redskaber pi; -Afgift c.
anchoret ['aqkaret] Anakoret, Eneboer c. anchoret-
ic(al) [arjka'retik(l)] Eneboer-, eneboermeessig.
anchor| ground Anker-Bund, -Grund, Holdebund c;
— hold Ankerhold; --ice Bundis / ground-ice J.
anchoiite ['arjkarait] s, se anchoret!
anchory [an'tjollvi, 'antjavi] Ausjovis, F Ansjos c:
Engraulis encrassic(h)olus ; — paste Ansjossnuar w;
pear Anschojepsere : Grias ca/uliftora; — pickler,
preserver Ansjosnedlregger c; — sauce.
anchylosis [anki'lousis] Stivhed (i et Ledemod), Ube-
V33gelighed c.
1'ancien regime [fr.], ogs. det gamle Regimente, den
gamle Tingenes Tilstand. Egl. om Tiden f0r 1789.
ancient [Vnjant] a gammel; more (most) _ seldre
(aaldst); the -s de gamle, Oldtidens Mennesker; the An-
cient [den gamle] of days; ~ author, city, days, forest;
the - continent den gamle Verden; according to ~
custom or usage efter gammel Skik; in ~ [den seldre]
history; the Ancient Mariner Den gamle S0mand: et
Digt af Coleridge; in ~ and modern times i gammel
og ny (el. aeldre og nyere) Tid. ancient ['etojant] t
Flag n\ the bloody - Blodflaget. anciently ad fordum,
i fordums (el. gamle) Dage el. Tider.
ancile [dn'saili] Ancile n, Mars's himmelfaldne
Skjold.
ancillary ['ansilari] tjenende, underordnet.
ancipital [dn'sipital], ancipitous [dn'sipitas] ^ tve-
segget.
hote; [o»] so; [ai] I; [an] out; [5] the; [b] /fcin; [/] she; [z] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
anc
36
ang
ancon ['aqkdn] (gr. lat.) Albue; arch Konsol c;
Ancon sheep Ankonfaar, en (uddod) Faarerace m. lang
Krop, meget korte Ben og krogede Forben [otter breed].
ancone s, se ancon!
ancony f'aqkani] Luppe c, ogs. *Smeltestykke n,
formet som en flad Jwrnstang m. et firkantet Hoved i
hver Ende.
and and, an] c; og; og det; frank, candid, and
honourable: Komma efter candid! ~ tvith reason og
det med rette; I must run for it, - soon, og det
snart; there are women, ~ handsome women too, og
det til og med (el. tilmed) smukke Kvinder; there are
wometi ~ women Kviuder og Kviuder er to, der er
Forskel paa Kvinder. and cj 1 hvis, dersom [an].
Andalusia [anda'lu'ga] Andalusieu n.
Andaman randa'man] ; the ~ Islands, the ~s Anda-
manoerne.
andante [an'danti] £ Andante (c).
andarac ['andarak] Andarak c, rodt Auripigment n.
Andean f'andion] andinsk, andes-, Andes-. Andes
['andi-z] s: the . Andesbjsergene, Anderne.
andiron ;'andai(r)an] Ildbuk, Buk c til Stegespid.
andranatomy ;andra'natarni} Menneskets Anatomi c.
Andrew ['andnr] Andreas, Anders, *ogs. Endre. Se
ailment t St. ~'s cross Andreaskors, i Form af X;
. Millar & si Orlogs-Mand c, -Skib n.
Androcles ['andrdkli'z Androkles.
androgynal [dn'dradginal], androgynous [dn'dradgi-
nas, hermafroditisk, tvetullet; $ tvekonnet.
android ['android] Androide, menneskelig Automat c.
PI andrnides [an'droidi zj.
Andronicus [iindro'naikas, Shakesp. an'dranikas]
Andronikus.
androsphinx f'androsnqks] Audrosflnks c, L0ve med
Menneskehoved, i aegyptisk Kunst. androtomy [an'dra-
tami] Menneskets Anatomi c. Mods, sootomy.
anecdotage [anek'doutidgj Anekdotesamling c; joe den
snaksomme (Oldinge)alder. anecdotal ['anekdo«tl]
anekdotemtessig. anecdote ['anekdout] Anekdote, lille
(*liden) Historie c, pi ogs. Smaahistorier ; much .
mange Anekdoter; full of ~ fuld af Anekdoter;
monger Anekdotekraemmer c. anecdotist ['anek-
doutist] Anekdote-Fortaeller; -Samler c.
anele [a'ni'l] vt give den sidste Olie.
anelectrlc [ani'lektrik] uelektrisk (Legeme n). anelec-
trode [ani'lektroud] positiv Pol c.
anellid ['anilid], anellidan [a'nelidan] Ledorm c
[annelid].
anemia [a'ni'mja] Anaemi c [ancemia].
anemography [ani'magrafi] Anemografi, Vindbeskri-
velse c. anemology [ani'inaladgi] Anemologi, Vindlsere
c. anemometer [ani'mamita] Vindmaaler c.
anemone [a'nemani] ^ Simmer, Anemone, *Symre c.
Anemone; blue - Blaasimmer, *Blaasymre, Blaaveis c:
Hepatica triloba; white - Hvldsimmer, *Hvidsymre,
Hvidveis c: Anemone nemorosa.
anend [a'nend] ad ^ paa Ende; omhoug, *omhaug.
anent [a'nent] prcep is. sc ligeoverfor; om, an-
gaaende; live _ the church; say nothing . this parti-
cular.
Anerley ['anali] Anerley n, ved London.
aneroid ['aniroid] a: . barometer Aneroidbaro-
meter.
aneuriam I'anjurizm] Aneurysma n, Aareknude, Puls-
aaresvolst c.
anew [a'njir] ad paany, *ogs. paanyt.
anfractuosity [dnfraktju'asiti] Bugtethed; Krumning
Bugtniug, Bugt, Vinding c. anfractuous [dn'fraktjuas]
bugtet, snoet, vreden; the ~ spires of a horn.
angel [lein(d)gal] Engel c; angels' visits, few (or short)
and far between sjtelden (el. en Sjaaldenhed) som en
hvid Ravn, P sjrelden som Steg i Ugen; an - passes
hrough the room der gaar en Engel gennem Stuen,
*o?s. der gaar en Konstabel forbi; talk of the ~s . . .
here she is naar man taler om Solen, saa skinner den;
vrite like an . skrive som det var prentet. Egl.
krive som Angelo Vergecio, en Skeuskriver i XV Aarh.
mgelic [dn'dselik] Engle-, englelig. angelica [dn'dge-
ika] ^ Engelskrer, ogs. *Kvan, Angelika, *Kvanne,
Kvannerod, (Kvan)j6l c: Angelica (archangelica).
angelical [dn'dgelikl] Engle-, englelig. Angelina [and-
gi'laina] Angelina, *ogs. Inghild. Ange'o ['andgilo"]
Angelo; the Castle of St. _ Engelsborg n, en Frestniug
Rom. angelology [e'ndga'laladgi] Angelologi c, L«ren
om Engleue. angelot i'andgtlat] £ Angelika, en Slags
Lut el. Guitar; Engelot, Engelsdaler; Angelot c, en
Slags Ost fra Normandiet. angel-shot LrenkekuglerpZ.
angelus ['andgilas] Angelas c, en katolsk B0n &.Ring-
ning t. denne Bon.
anger ['anga] Vrede c [paa with}; what he does in ~,
i Vrede ; a shot fired in - et skarpt Skud, affyret i
fjendtlig (*fiendtlig) Hensigt, et skarpt Skud i Felten;
he had never seen a shot (or smelled powder) fired
in ,, lugtet Krudt i et Slag, i Felten. anger vt be-
tfende, inflammere, hidse; eegge, tirre, g0re vred.
Angermania [anga'meinja] Angermanland n.
Angerin(e) ['andgavin] fra Angers, fra Anjou, auge-
vinsk.
angina ['andgina, do'dgaina] Halsbetfendelse, Hals(e)-
syge c; . diphtherica ondartet Cogs, trondhjemsk)
Hals(e)syge.
angiography [andgi'a^rafij anat Karbeskrivelse, Angio-
grafi c. angiology [audgi'aladgi] Karlasre, Angiologi c.
angiotomy [andgi'atami] Kardissektion c.
angle ['arjgl] Vinkel c; at right -s i rette Vinkler;
at a right ~ to or with i en ret Viukel med ; fire at
high ~s, med stor Elevation; view from different -s,
fra forskellige Synspuukter, under forskellige Syns-
vinkler. angle' ['angl] Medetoj, ogs. *(Fiske)redskab n,
P *Fiskegreier pi; cast his - on the water, angle
vi mede, ogs. *flske [, for fish]; ~ for mede, ogs. *flske
efter, ogs. fig ; she is angling for him hun laegger sine
Garn ud efter ham; - with a silver hook flske p.
S01vkrog. angle vtfig mede (ogs. *angle, fiske) efter, s0ge
at lokke; —bar, ..iron Vinkeljaern. angler ['aqgla]
Fisker, Sn0refisker; Jf Sadjaavel, Marulk c: Lophius
piscatorius; angler's fish Sportsfisk [game-fish].
Angles ['anglz] pi: the - Anglerne.
Angle|sea, -sey ['anglsi'].
anglet ['aqglet] lille (*liden) Vinkel c.
Angll ['aqglai] pi: the ~ Anglerne. Anglla ['arjglia]
poet England; East - Ostangeln n. Anglican ['aqglikan]
engelsk; theol anglikansk; the - Church, anglicanism
[•arjglikanizm] Anglikanisme c. anglice ['aqglisi] paa
Engelsk; paa godt Engelsk; LAvorno, -, Leghorn, angll-
cism ['aqglisizm] Anglicisme, engelsk (Sprog)egenhed c.
anglicize ['aqglisaiz] vt anglisere, g0re engelsk, give et
engelsk Tilsnit.
angling ['aqgllq] (Sn0re)fiskeri n.
anglo>, Anglo- [aqglo(u)], ismss; ..German anglotysk;
•mania [-'metaja] Anglomani; -maniac Angloman c;
-phll anglofll, engelsksindet; -phobia [-'foubja] Anglofobi,
Frygt c for Engelskmsendene ; -phobian Anglofob c;
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hot; [a-] foil; [i] hot; [A] hut; [a'j hurt; [a] inner;
Ang
37
arm
-portugos portugisiske 0sters fedede i Kent; — Saxon
[-'sakssn] angelsaksisk; s Angelsakser c.
Angola [arj'gollla] Angorakamelot c & n; ~ pea Due-
sert: Cytisus cajan [pigeon pea]. Angora [cirj'ga'ra]
Angora n; - rabbit Angorakanin, Silkekanin.
angrily ['arjgrili] ad vredt. angry ['arjgri] a vred
[over at\ paa with, undert. at], p vild, *P sint, vond,
prov ful; path indammeret; Christian the Angry, om
Kristian II ; the wound had assumed such an ~ [hidsigt]
appearance that , . .; never an ~ word passed [der
faldt aldrig et ondt Ord] between them; he got ~ about
(or at) nothing ban blev vred f. ingenting.
angnllllform [arj'gwilifa-8m] aalformig, aalagtig. an-
gnin«al [arj'gwinjal] Snog-, suogagtig.
anguish ['angwij] (Sjsele)angest, Fortvi(v)lelse ; Kval,
Marter, Pine c. anguish ['arigwi/] vt pine; vi lide.
angular ['arjgjwla] spids, vinkeldannet, ogs. fig kantet;
- point (Vinkels) Toppunkt. angularity [arjgju'lariti]
Vinkelform, Spidskantethed; fig Kantethed c. angularly
ad i Vinkel, i Vinkler, med spids(e) Kant(er). angulated
['aijgjuleHid] (spids)kantet. angulosity [arjgju'lasiti]
(Spids)kantethed c.
anhelation [anbi'lelfan] Stakaandethed, Hiven c; be-
svserligt Aandedrset n.
anhungered [an'hArjgad] sulten; Isengselsfuld.
anhydrite [an'haidrait] Anhydrit, Karstenit, Muriacit,
Pengit, vandfri Gibs c. anhydrous [an'he.idras] vandfri;
~ vinegar Iseddike.
Aniba [a'ni'ba-] s,
anidiomatical [anidja'rnatikl] sprogstridig, modSprogets
Aand. You would not say two times; it is ,. Landor.
a-night(s) [a'nait(s)] om Natten.
anil ['anil] Anilindigo c.
anile ['anailjgammelkonemeessig, ksellingeagtig (*kjser-
ringeagtig). Sml. senile! puerile or ~ ideas; a childish
or ~ overacting of hitman testimony.
aniline ['anilain] Anilin c.
anility [a'niliti] det n at vaere en gammel Kone;
(Kones) Alderdom, S10vhed, S10vbedstilstand c. Sml.
senility! marks of ~ Tegn paa S10vbed.
animadversion [animad'va'Jan] (dadlende, kritiske)
Bemserkninger pi, Kritik, Dadel, *ogs. Klander; Irette-
sfettelse c; dismiss them with severe ~ lade dem gaa
m. en streng Irettessettelse. animadversive [animed-
'va-siv] a: . faculty lagttagelsesevne, Opfattelsesevne.
animadvert [animad'va't] m iagttage; is. ~ on g0re
(dadlende, kritiske) Bemaerkninger om el. ved, kriti-
sere, dadle, *ogs. klandre. animadverter Kritiker,
Dadler c.
animal ['animal] Dyr n; go the entire (or extreme)
. P tage Skridtet fuldt ud. Sml. hog! ~ fable Dyre-
fabel; - painter Dyremaler. animal animalsk; dyrisk;
- appetites dyriske Lyster; . chemistry Dyrkemi, Zoo-
kemi; - food animalsk F0de; K0d-F0de, -Kost c; -
functions Livsfunktioner ; the ~ "kingdom Dyreriget; _
spirits Livsaanderp?, Spiritus animales pi, Nervevsedske;
Kraft c, Liv n ; his courage rose and fell with his _
spirits, steg og faldt m. bans legemlige Befindende.
animalcnla Smaadyr pi. Af animalculum. animalcular
[ani'malkjula] Smaadyr-, h0rende til de meget smaa
(is. mikroskopiske) Dyr. animalcule [ani'malkjul] lille
(*lidet) Dyr, mikroskopisk Dyr n. animalculist [ani-
'malkjulist] Animalkulist c, Kender af mikroskopiske
Dyr. animalculum [ani'malkjulam] s, se animalcule!
PI animalcula [-19].
animalism ['animalizm] Dyretilstand, dyrisk Tilstand;
Dyriskhed, dyrisk Sanseligbed c. animalization [ani-
Animalisation, Meddelelse af dyrisk Liv
el. dyriske (animalske) Egenskaber; (F0dens) Forvand-
ling c til dyrisk Stof. animalize ['animalaiz] vt ani-
malisere.
animate ['animeitj vt give Liv, g0re levende, *ogs. belive,
besjsele; (op)ildne, animere; tlie harbour presented an
~d [livligt] appearance; an -d [levende] sandwich; his
speech was very ~d bans Tale var meget livfuld el.
livlig, der var meget Liv i bans Tale; - [opmuntre,
opildne] the soldiers to battle; the passion which ~s to
any active purpose, animate ['animet] a levende, med
Liv; - bodies.
animation [ani'me^an] Levendeg0relse c; Liv; Liv n,
Livlighed. p Fart c; there is not much ~ [stort Liv,
synderlig Fart] in trade just at present; signs of re~
turning ~ Tegn p. tilbagevendende Liv; with ~ med
Liv, livfuldt; recite a story with great ~, m. meget
Liv, p med megen Fart, animator ['anime'ta] (den,
det) besjselende, *belivende c (ri)\ bevsegende Princip n.
anime ['animi] Animegummi c & n, Courbarilbarpiks,
Flodbarpiks c & n: Resina anime.
animosity [ani'masiti] Had, (bittert) Fjendskab (*Fiend-
skab) n, bitter Uvilje c; I bear them no ~ jeg nserer
ingen Uvilje mod dem ; these factions never suspended
their animosities [lodikkeHadethvile] till they ruined ...
animus ['animas] Aand, Hensigt, Retning, Tendens;
Animositet, personlig Uvilje c; the ~ in which the boolc
is written; accuse them of ~ sigte dem f. at neere
personlig Uvilje mod ham (&c).
anion ['anian] s: the ~ chem Anionen, Medgsengeren.
Mods, the cation.
anise ['anis] ^ Anis, Anisplante c: Pitnpinella
anisum; — seed, ani-seed ['anisi'd] Anisfr0 n, Anis c:
Semen anisi; Anisbrfendevin n. anisette [ani'zet]
Anisette, Anislik0r c.
avjeela [an'dgi'la] flydende Hus, Kanobus n, blandt
Singhaleserne.
Anjfvin a, se Angevin!
anker ['arjka] Anker n, som Maal.
ankle ['aqkl] Ankel c; —bone -Ben; —boots, _jacks
-Sko. anklet ['anklet] Ankelprydelse c; iron ~s Fod-
jsern; heavy iron ~s *ogs. Fodheller.
anlace ['anlas] f & poet Dolk, Daggert, Kniv c.
anlaut ['anlaut] gr Forlyd, Fromlyd c [initial sound}.
anna ['ana] Anna c, en ostind. M0nt = Vie Rupi =
11 0re.
annalist ['analist] Annalist, Aarbogsforfatter c. an-
nalize ['analaiz] \ vt annalisere, optegne (i Aarbog).
annals ['analz] Annaler, Aarb0ger.
Annam [a'nam] Aunam n. Annamese iino'mi'/ , An-
namite ['anamait] Annamit; a annamitisk.
Annandale ['anande1!], en Dal i Skotland. Ogs. en Dal
i Nserbeden af Simla (Forindien). Med V8eddel0bsbane,
Boldplads &c.
annat(e)s ['ane'ts, 'anats] Annater pi, F0rstegr0de,
f0rste Aarsindtsegt c af Praestekald, Naadsensaar n.
Anne [an] Anna, Anne c; Queen - is dead 0: gainmelt
nyt [stale news].
anneal [a'nll] afk01e, om Glas; udg!0de, adoucere,
om Metal; efterg!0de, for at indbrsende Farver i noget.
annealing [a'ni'lirj], annealment [a'nHrnant] Afk01iug;
^Udgl0dning c, &c.
, Annecy [fr.; a'n'si'] s.
, annelid ['anilid] Ledorm c. aunelida [a'nelida] Led-
onne. annelidan [a'nelidan] Ledorm c.
Annesley ['anzli] s.
annex [a'neks] vt vedf0je, tilknytte, tilf0je; hoslregge,
[e»] hate; [o»] so; [al] J; [au] out; [8] the; [b] thm; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, d, e] osv. vaklende med [a].
ann
38
ano
vedlsegge; forene, indlemme, annektere; I hand you
.ed account of, mere jeg overraekker Dem vedlagt (el.
hoslagt) Reining over . . .; there is no salary -ed Stil-
lingen (Ac) er ikke forbuudet m. L0n; - [f0je] a codicil
to a will; . a penalty [knytte en Straf] to the prohibi-
tion; - this province to [indlemine denne Provins i]
his kingdom, annex vi slutte (el. knytte) sig. annex
[a'neks] s noget tilknyttet, Anneks w. Sml. annexe!
the -es of [det der slutter sig til] divinity, annexation
[anek'se'Janj Vedfejelse, Tilfojelse, Tilkuytning; Hos-
la^ggelse, Vedhoggelse ; Auneksion, Forening, Indlem-
melse, Tilknytning c; French appetites of ~, Tilknyt-
ningslyster, Anneksionslyster. annexe [a'neks] noget
tilknyttet, Anneks [annex]; Anneks n, Anneksbygning
c; the society is little more than an ~ [et Anneks] to
the Foreign Office.
anniciit ['anikAtj hind Dam, Daemniug c.
Annie ['aui Annik c.
annihilate [a'naiileH] vt tilintetgore. annihilation
[anaii'le'/an] Tilintetgorelse c. annihilator [a'naiileHa]
Tilintetg0rer, 0delsegger; Ekstinkt0r c \ fire .]. an-
nihilatorj [a'naiilatari] tilintetg0rende, 0delseggende.
anniversary [ani'va'sari] aarlig (tilbagevendende) ; an
~ feast. anniTersary Aarsdag; Aarsfest c; the - of his
wedding bans Bryllupsdag; the (one-)hundredth . of
American independence Hundredaarsdagen for den
amerikanske Uafhtengighedserklsering.
anno ['anou] i Aaret . . . ; - Domini ['daminaij i
Aaret . . . efter Kristus. Se A. D.
annomlnation [anami'ne'/an] Ordspil; (Bog)stavrim n.
Aanonay [fr.; ano'ne1] s.
annotate ['auoteUj vt annotere, forsyne med Noter
el. Anmserkninger ; an ~d edition [ogs. en Anmaerk-
ningsudgave] of Childe Harold, annotation [ano'te^an]
Note, Anmferkning c [til on}, nnnotator ['anote'ta]
Annotator, Fortolker c.
annotto [a'natou] Annatto, Annotto, Orlean, Oste-
farve, Sm0rfarve c.
announce [a'nauns] vt forkynde, tilkendegive, be-
kendtg0re ; melde ; forkynde [en Lsere a doctrine} ; the
servant ~d [meldte] me; Lord Clive now -d his inten-
tion (or p^^rpose) of [tilkendegav, meldte, at det var
bans Agt at] proceeding to England, announcement
[a'naunsmant] Forkyndelse, Tilkendegivelse, Bekendt-
g0relse; Melding c, Budskab n. announcer Forkyuder c.
annoy [a'noi] vt tilf0je Skade, fortrsedige; ulejlige,
plage, genere; forurolige; tirre; chikanere, aergre, p
krepere; -ing kedelig; ~ed ogs. sergerlig [over at af- '
brydes at being interrupted} ; he would be ~ed if [ban
vilde blive lergerllg, det vilde eergre ham, ban vilde
zergre sig, hvis] it was supposed . . . / . [forurolige,
genere] the army by a continued cannonade; be much
-ed by (or with) flies generes (el. plages) meget af
Pluer. annoyance [a'noians] Plage, Ulejligbed, For-
trsed, Gene c; this is a great ~ to him or gives him
great _ dette voider ham stort Besvaer, er ham t. stor
Plage el. Ulejlighed; to the great - of farmers t. stor
Fortned (el. Plage) f. Landmanden. annoyer Plage-
aand c.
annual ['anjual] aarlig; . grant Aarstilskud, Annuum,
noget vist n aarlig; . plant enaarig Plante; . poetry
Nytaarsgavepoesi, Julenummerpoesi ; the Annual Re-
gister Aarsprotokollen, et Tidsskrift, hvorl mindevaer-
dige Begivenheder aarlig optegnes; . ring % Aarmrerke
n, ogs. *Aarring, *Aarsring, Gaare, Voxt(r)c; - tenant
Fsester p. Aaremaal ; _ ticket Abonnementskort n, Aars-
billet c, is. paa Jaernbane. annual Aareskriftn; poetisk
Kalender, Nytaarsgave ; ^ enaarig Plante c ; Aarskort « ,
Abonnementsbillet c, is. i pi. annually ['anjualij ad
aarlig; om Aaret.
annuitant [a'nju itant] Livrentenyder, Pensionist c.
annuity [a'nju'ili] Livreute c. Sail, to defer!
annul [a 'HA!] vt annullere, erklsere ugyldig, kende
uefterrettelig, omst0de, ophasve ; the signal made is
-led, tilbagekaldes.
annular ['anjwla] ringforniig; ringet; Ring-; . finger
Riugfinger. annulary ['anjwlari] a, se annular! an-
nulated ['anjwleUid] ringet, cirklet. annulation [anju-
•le'/an] Ringform ; Ring c, Bselte n. annulet ['anjwlet]
lille (*lideu) Ring; Ring c, paa S0jleskaft.
annulment [a'nAlmant] Annullering, Omst0delse, Op-
hfevelse; Tilbagekaldelse c.
annnlose [anju'lous] bestaaende af Rtnge, ringet; .
animals Leddyr.
annum ['anam]: per annum = pro anno, om Aaret.
annunciation [anAnsi'e^an] Forkyndelse c; Budskab n;
Marias Bebudelse; Marise Bebudelsesdag c, 25. Marts
[—day}. annunciator [a'nAnsieHa, a'ttAn/ie'ta] For
kynder; Klokkeledning c, Ringeapparat n.
annus ['anas] (lat.) Aar n. Sml. anno, annum,
A. D.! - mirabilis Underaaret 0: Aaret 1666.
anode ['anoud] positiv Pol c. Mods, cathode.
anodyne ['anodain] smertestillende (Middel n); -
necklace Tand(perle)halsbaand w; Strikke c, Goldsm.
anoint [a'noiut] vt salve [ham t. Konge him king};
si gennemprygle, *cgs. sm0re op ; the Anointed deu
salvede ; the Lord's Anointed Herrens salvede ; an ~ed
scoundrel is. ir en ^Erkeslyngel. anointing Salving; si
banket Tr0je c, *ogs. opsmurt Skind n. anointment
[a'nointmant] Salving c.
anomal [a'noumal] \ gr uregelniaassigt (el. afvigende)
Ord n. anomalism [a'namalizm] Anomali, Uregel-
msessighed, Afvigelse c. anomalistic [anaina'listik]
anomal, uregelmsessig, afvigende; ast anomalistisk .
anomalous [a'namalas] anomal, uregelmsessig, uregelret,
afvigende. anomaly [a'nameli] Anomali, Uregelmsessig-
hed, Afvigelse c.
anon [a'nan] ad ret nu, straks; igen; of whom (of
which) more _ om hvem (hvorom) mere siden; ever
and ~ git nu og da [now and then]; let vsek [every
now and then],
anonyma [a'nanima] Halvverdensdame, Demimonde-
dame, Demimondaine c. anonymity [ano'nimiti] Ano-
nymttetc. anonymous [a'nanimas] anonym, navnl0s,
unaevnt, unavngivet; the author is -. anonymously ad
anonymt.
anophyte ['anofait] ^ Mosplante c.
a n ops y ['anapsij Blindhed c.
anormal [a'na amal] uregelmiessig, anormal [ab-
normal],
anosmia [a'nasmia] Lugttab, Tab n af Lugtesansen.
another [a'nASa] en anden, et andet; en (el. et) til,
endnu (el. nok) en, endnu (el. nok) et, Se 1. one!
I won't walk _ step jeg gaar ikke et Skridt videre;
you'll never have - happy moment du faar aldrig mere
en lykkelig Stund; in ~ six months om seks Maaneder;
you are an Englishman, I am ~, det er jeg ogsaa;
Tell-tale! ... You're _/ Sladderhank! ... det kan du
selv vsere! I am ~'s jeg tilh0rer en anden; I'll kill
her sooner than see her Js hellere end se hende til-
[a- i- u-j osv. lange som i far, feel, fool; ['DA] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
ano
39
ant
h0re en anden; -guess, -guise andeu, anderledes1; the
law is executed in ~ sort of way.
anotta [d'nate] s, se~ annotto!
ansated ['anse'tid] banket, med Hank.
Ansc(h)arius [an'skse'^rias] Ansgar c.
anserine ['ans9r(a)iu] Gaase-; Gaasehuds-; an - skin
en Hud som Gaaseus.
Anstruther ['ansta, 'an(')stnr3a].
1. answer ['a'nsa] vt svare [ham hint], besvare,
svare paa [et Spargsmaal a question; et Brev a letter];
fyldestgore, tilfredsstille; forsvare, g0re Rede (el. staa
til Ansvar) for; b0de for; svare til [binandeu each other]-,
- the bell, door, milk passe (p.) Klokken, passe Daren,
lukke op f. Mselkemanden; - a bill of exchange, a
claim, a debt honorere en Veksel, fyldestg0re (el. til-
fredsstille, dsekke) et Krav; she ~ed her helm no longer
Skibet lystrede ikke Irenger Roret ; t o - a purpose tjene
et 0jerne<3; som Hensigtsssetn.: naar ban (&c) havde en
Hensigt dermed; this does not ~ the purpose, svarer
ikke t. Ojemedet; these holes _ the purpose of [kan
tjene som, tjener som] receptacles; ~ me one question!
svar mig p. et Sp0rgsmaal! Lord F. -ed [is. irn0degik]
the speaker; and grievously has Ccesar ~ed it, b0dei
derfor; to the other question she absolutely knew not
what to ~ paa det andet Sp0rgsmaal vidste bun ikke,
bvad bun skulde svare; I cannot ~ it to [forsvare for]
my conscience to . . .
2. answer vi svare; g0re Rede; gaa an, kunne bruges,
lade sig bruge, vsere anvendelig, slaa til; btere sig, om
Forretning; svare til; staa i Forhold til; and shoes to ~
og dertil svarende (el. og tilsvarende) Sko; a very few
will ~ det vil vsere nok m. nogle ganske faa, F nogle
ganske faa g0r det; this did not ~ dette viste sig ikke
heldigt, dette slog ikke til, F dette gik ikke; it -.s ad-
mirably bl. a. det svarer udmserket Regning; he
stopped before a house -.ing [der svarede til] the ad-
dress; it does not ~ my description, svarer ikke t. min
Beskrivelse, t. mit Sigualement; the lad -s the name
of [lyder Navnet, F *ogs. roper sig for] Jim; _ again
svare, om nsesvis Tjener &c; gypsum ~s [er anvendelig]
as mamire; III ~ for it jeg svarer (el. indestaar) f. det;
I'll - for it [jeg skal svare for, jeg vaedder] that she
loses herself; know how to ~ for it vide at klare for
sig; the same furniture which had ~ed for [var brugt
af, var benyttet af] his predecessor; this spar will ~
for [vil kunne bruges til] a jib-boom; every one must
~ for himself enhver faar svare f. sig; _ for yourself!
ogs. *vi er ej Ordet; - in law m0de, give M0de, som
indsUevnt; it does not - [svarer ikke] to my descrip-
tion; Starlight Tom -s [svarer] to his name; by the
time the bell was sounded, most of the passengers had
arrived to ~ to [efterkomme, f01ge] its summons; the
man must _ to his employer [maa vsere sin Principal
ansvarlig] for the money entrusted to his care.
3. answer s Svar; math Resultat n, Facit c, pi ogs.
Facitbog c; Ansvar; jur Forsvarsindlseg n. Se 1. ques-
tion! in three days you shall have an ~, skal De faa
Svar; make ~ svare, sige til Svar; make [give] an _;
made no . to this gav intet Svar (herpaa); an ~ will
1 Burke uses the word anotherguess, in which
expression are both vulgarity and ignorance. The
real term is another guise; there is nothing of
guessing. Landor, cit. i Imperial Dictionary. —
Anotherguess er en Fordrejelse for anothergets, -gates;
Dryden skriver -ghess; det bruges ogsaa bl. a. af Field-
ing og R. Browning.
oblige or is requested Svar udbedes [S. u.]; be held to
_ [drages til Ansvar] as an accessory before the fact;
was not without his _ havde Svar p. rede Haand.
answerable ['a'nsarsbl] som lader sig besvare, som
kan besvares; ausvarlig; tilsvarende, som kan lignes
[med to]; passende, svarende til, tilsvarende; tilstnekke-
lig; som er i H0jde med; anvendelig, tjenlig. answer-
less svar!0s; hvortil (el. hvorpaa) intet Svar kan gives.
an't [eint, a'nt] v P er ikke. Smtr. af am not, are
not. Sml. ain't!
ant [a-nt, ant] Myre, p *ogs. Maur c: Formica; go
to the ~, thou sluggard! du lade, gak til Myren !
anta ['antd] arch Ante c, fremspringende Sidemur i
et grsesk Tempel. PI antce ['anti']; a temple in antis
et Tempel med Anter, in antis.
antacid [ant'asid] syredsempende (Middel n).
antagonism [dn'taganizm] Autagonisme, Strid, Mod-
strid c, Modstetningsforhold n. antagonist [dn'taganistj
Modstauder; Antagonist c, en Art gr0nne Stikkelsbser.
antagonistic [d'ntaga'nistik] stridende [mod to], rnodsat;
modvirkende; dressed in a costume wholly ~ to his
views of the becoming, antagonize [dn'taganaiz] vt
modvirke, modarbejde, modstette sig; the paper in
question has made it an object to ~ all attempts at . . .;
vi f virke imod.
antanaclasis [ante'naklasis] rhet Antanaklase c, Ords
Gentagelse i en anden Betydning.
antaphrodisiac [antafro'dizjak] antafroditisk , mod
K0nsdriften virkende (Middel, Antafrodisiakum n).
antaphroditic [antafro'ditik] antivenerisk (Middel n).
Antarctic [du'ta-<»ktik] antarktisk, sydpolar; the ~
circle Sydpolarkredsen, Ocean Sydishavet, pole Syd-
polen; the ~ regions, the ,s Sydpobiregnene, An-
tarkterne.
antarthritic [anta^'britik] god for (el. tjenlig mod)
Gigt; s Gigtmiddel n.
antasthmatic [antds(b)'matik] god for (el. tjenlig mod)
Astma; s Middel n mod Astma.
ant-bear ['a-ntbse'a, 'antbse-a] Myresluger, *ogs. Myre-
bj0rn c: Myrmecophaga.
ante ['anti] lat. prcep, foran, f0r; ad foran, ovenfor;
see >! se ovenfor! ante ['anti] Indsats, Pouille c, i
Poker; vi ssette, i Poker; aim. ~ up.
anteact ['autiakt] tidligere (el. forudgaaende) Hand-
ling.
ant-eater ['anti ta, a] s, se ant-bear!
antecedence [anti 'si -dans] Antecedens, Forudgaaen,
Forudgang; Planets tilsyneladende Bevaagelse c mod
Vest, modsat Tegnenes Orden. antecedent [anti'srdant]
forudgaaeude ; _ history Forhistorie, Historik c; an
event _ to [som gik forud for, som foregik f0r] the
the deluge, antecedent noget forudgaaende; gr Antece-
dens c, Ord hvorpaa Relativet gaar; math Forled n;
log Forsaetning c; -s ogs. tidligere Liv n, Fortid c, An
tecedentia pi. antecedently ad tidligere, forud ; - to
conversion forud for Omvendelsen. antecessor [anti-
'sesa] Forgaenger c.
antechamber ['antitjeimba] Antichambre, Forveerelse n.
anteclan a, se antiscian!
antedate ['antideH] tidligere Datum; Forudnydelse c.
antedate ['antideH] vt antedatere; vaere eeldre end, Hggo
forud for; anticipere, nyde forud [anticipate].
antedilurlan [antidi'Kj^rvjan] autediluviausk, som
var til (el. indtraf) f0r Syndflodeu; the - world, ogs
Forverdeuen. nntodiliiTian s antodihivirtiisk Menneske
el. Dyr n.
antelope ['antiloup] Antilope c.
[e»] hote; [o«] so; [ai] 7; [au] out; [3] the; [}>] thin; [/] sfee; [z] measure; [n] sing;
e\ osv. vr.klende med [a].
ant
40
ant
antemeridian [ftntimi'ridjan] Formiddags, f0r Middag.
antemundane [anti'mAnde'n] fra (el. som var til) for
Verdens Skabelse.
antenatal [anti'ne'tl] (fra) f0r F0dselen; dim phantoms
of some ~ existence.
antenna [dn'tena] F01ehorn n. PI antennae [-ni'].
Antenor [an'ti'na] Antenor c.
antepasfhal [anti'paskal] f0r Paasken.
antependium [anti'pendjam] arch Antependium, An-
temensale n, en Tavle af Tree eller Metal eller et ud-
sp;cmU brod^ret Stof p. et Alters Forside og Side-
vsegge.
antepenult [antipi'nAlt], antepennltima [antipi'nAltimo]
gr Antepenultirna, 3dje Stavelse c fra Enden. ante-
penultimate [antipi'DAltimet] (som h0rer til) Antepenul-
tirua c.
antepileptic [antepi'leptik] tjenlig (Middel w) mod
Epilepsi.
anterior [dn'tiarie] forangaaende, foranliggende, tid-
ligere, feldre; foranliggende, *ogs. ^fremmere, fremre;
forrest, *ogs. fremmest, fremst ; the ~ [forreste] part of
the mouth; an event ~ to [som indtraf f0r, som ligger
forud for] the fall of Constantinople, anteriority [dn-
tiari'ariti] tidligere (el. seldre) Datum, Prioritet; Be-
liggenhed c foran. anteriorly [dn'tiariali] ad tidligere;
fortil.
anteroom ['antiru(-)m] Forvaerelse n.
antestomach ['antistAmak] Formave, Kirtelmave.
anthelion [an'brljan, ant'hi'ljan] Bisol, Solglans, Sol-
ulv, (.Sol)ur, Vejrsol c.
anthelmintic [anbel'mintik] ormdrivende (Middel,
Ormemiddel w).
anthem ['anbem] Anthem, (kirkelig) Vekselsang;
senere: (kirkelig) Kantate c; the national _ National-
sangen.
anther ['anba] $ St0vpung c. anthesis [an'bi'sis]
Blomstring, Blomstringstid c.
ant | hill, ..hillock Myretue, p *ogs. Maurtue c.
anthocarp ['anboka'9p] ^ Frugtstand c. antholite
['anbolait] forstenet Blomst, Blomsterforstening c. an-
thology [dn'baladgi] Antologi, Krestomati c, udvalgte
Laesestykker pi.
Anthony ['antoni] Antonius, Anton c. Se absolute!
an ~ pig en Dseggegris, ogs. "Kselegris; St. ~'s fire path
Rosen c: Erysipelas.
anthophyllite [anbo'filait, an'baf.] Autofyllit, *ogs.
Potetsten c. antho/.oa [anjjo'zou9] pi Blomsterdyr.
anthracite ['an)>r9sait] Antracit c, Glanskul n & pi.
anthracometer [anj>re'kamit9] Kulsyremaaler c. anthrax
['anj)rceks] path Blodbule, ogs. *Blodbyld, Brandbyld,
Karbunkel; vet Miltbrand; min Litantraks c, Stenkul
n & pi.
anthropography [anj>ro'pagr9fi] Antropografi c. an-
thropoid ['an)?ropoid] menneskelignende ; motikeys are
an .. race, anthropolite [an')>roupolait] Antropolit,
menneskelig Forstening c. anthropologist [anj>ro'pa-
ladgist] Antropolog c. anthropology [an^ro'palodgi] An-
tropologi, Menneskets Naturlaere c. anthropometric [dn-
>roupo'metrik] antropometrisk ; an ~ laboratory, an-
thropometry [an]?ro'pamitri] Antropometri [Menneskets
Proportionslare ; Maaling c af Mennesker, t. senere
Genkendelse af en Forbryder &c] ; a process of . for
the purpose of checking the evils of fraudulent en-
listment and desertion, anthropomorphic [dn bro"po' ma »-
fikj antropomorfisk. anthropomorphism [dnJ?ro«po'ma-9-
flzm] Antropomorfisme, Sanseligg0relse, Forestilling c
om Gud 1 menneskelig Skikkelse. anthropomorphlte
I [-'ma-9fait] Antropomorflt c. anthropomorphous [
menneskelignende, med menneskelig Skikkelse, antro-
pomorf ; an ~ [antropomorf] plant; ~ monkeys Menne-
skeaber: Anthropomorpha. anthropophagi [anj>ro'pa-
fadgai] Menneskesedere, Kannibaler. anthropophagous
[-'pafages] menneskesedende, kannibalsk. anthropophagy
[-'paf9dgij Menneskesederi n, Kannibalisme c. anthro-
posophy [-'pasofl] Antroposofi, Menneskets Naturlaere c.
anthropotoiny [-'pat9mi] Menneskets Anatomi c.
anti ['anti] gr. prcep imod.
antiar ['antja^, 'ant/a] chem Antiarin n & c, paa Java
en Gift af Upastrseets Saft.
anti-attrition Antifriktionsmiddel n, Sm0relse c.
Autibes [fr.; aq'ti'b] Antibes n.
antibilious [anti'biljgs] tjenlig mod Mavesyre, syre-
dsempende, galdefordrivende; _ pills.
antic ['antik] gammel, sselsom f. antic Hans Kvast f;
arch grotesk Ornament n, fantastisk Figur c; -s (under-
lige) Fagter, Krumspring; Dikkedarer. antic ['antik] vi
g0re (underlige) Fagter &c.
anticardinm [anti 'ka-ad jam] Hjerlekule, Hjertegrube c
[pit of the stomach].
anticausodic [antika-'sadik], anticausotic [-tik] (Mid-
del n) mod Feberhede.
antichlore ['antiklg, a] Antiklor n.
Antichrist ['antikraist] Antikrist c. antichrisfinn [an-
ti'kristjan] antikristelig; antikristelig.
antichronism [an'tikronizm] Antikronisme, Tidsreg-
ningsfejl c.
anticht hones [an'tikjjoni z] Antiktoner, Jordboere
under lige Bredde, p. modsatte Halvdele af Kloden.
anticipant [dn'tisip9nt] foregribende, forudfolende,
forudanende, m. of. anticipate [dn'tisipeH] vt (forudse
og) forekomme; anticipere, foregribe, forudgribe, tage
f0r Tiden; (forlods) tage op paa [sine Midler his means];
forudse; forudf01e, (forud)ane; forud nyde, nyde i
Forventningen ; glsede sig til [look forward to]; love
(el. vente) sig; a&s foregribe Tingenes Gang, foregribe
Begivenhederne [advance matters]; I ~ [venter mig,
lover mig] much amusement from . . .; ~ [forudse]
and prevent a design; _ the evils of life g0re sig
Livet tungt f0r Tiden; Henry certainly does ~ [tager
virkelig op af (*paa)] his means; the barrister ~d [an-
ticiperede, foregreb, fremsatte allerede da] part of his
argument; ~ payment anticipere Indbetalingen, be-
tale f0r Forfaldsdag ; . the pleasures of [ogs. glsede
sig til, *ogs. hygge sig til] a visit; I did not ~ [ventede
ikke] a refusal.
anticipation [dntisi'pei/an] Anticipation, Foregribelse,
Forudgriben; Forudfalelse, (Forud)anelse ; Forsmag;
Forudnydelse [af Himlens Glseder of the joys of Heaven]',
Forventning, glad (Forud)anelse ; forudfattet Mening c,
Forhaandsindtryk ; phil Forhaandsbegreb ; mere For-
skud n, Forskudsoptagelse c; the happy ~ of [den
glade Forventning om] a renewed existence; payment
by ~ Forudbetaling ; Forskudsbetaling ; I feel that I
hate him by -, paa Forhaand, forhaandsvis; as in - of
this is. ligesom i Forudfblelsen heraf; our doors were
guarded, in _ of [idet vi ventede, *ogs. i Paavente af] a
visit from the famous thief; in - [i Tilfselde] of a pos-
sible sudden storm; many men give themselves up to
the first „« of their minds, overlader sig til deres (*sit)
f0rste Indtryk. anticipatire [dn'tisipeitiv] anticipi-rendo,
foregribende; forudfolende; forlods, forhaands-. Med of.
antlcipatlTely ad forud, paa Forhaand, forlods. antici-
patory [an'tisip9t9ri] a, se anticipative!
[a- i- u'] osv. lange som i far, feel, fool; fba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
ant
41
ant
anticlimax [anti'klaimdks] rhet Antiklimaks c. Ogs.
dss. bathos.
anticlinal [anti'klainal] geol antiklinal, udfaldende,
om Lagstilling; - line or axis, ogs. Sadellinje c.
anticonstitutioiial [antikansti'tju'Janal] antikonstitu-
tionel, forfatningsstridig, grundlov(s)stridlg.
anticontagious [antikan1 tongas] (god) mod Smitte.
anticouYnlsive [antikan'VAlsiv] (god) mod Krampe.
anticor ['antika-e] vet Hjertehaevelse c.
anticorrosiye [antika'rousiv] mod Rust.
anticnm [an'taikam] arch Bislag n, udbygget Vestibule c.
antidactyl [anti'daktil] pros, omvendt Daktyl, Ana-
psest c.
antidotal ['antidoutl] indeholdende Modgift, *ogs.
modgiftig. antidotally ad som Modgift. antidote
['antidollt] Modgift c.
antidj sent eric [antidieen'terik] god (Middel w) mod
Blodgang.
anti-fat ['antifat] a (god) mod Fedme ; a very ~ diet.
antifebrile [anti'febril, 'fi'bril] feberstillende, feber-
daempende (Middel, Feberiniddel n). antifebrin [anti-
'febrin] Antifebrin n.
anti-fouling [anti'faulirj] (god) mod Forurensning ; _
composition or marine paint & Bundmaling c.
antifriction [anti'frikjan] (god) mod Friktion; _ grease
Smorelsec; - metal Antifriktionsmetal, Taplagermetal.
Antigone [an'tigoni ] Antigone c; the modern ~ 0:
Marie-Therese-Charlotte, Hertuginde af Angouleme.
antigropelos [anti'grapilas, -louz] vandtatte Gamasker
pi, *ogs. Leggings pi; the surgeon of the union, in
Mackintosh and .. Kingsley, Yeast 1.
antiguggler [anti'gAgla] Sifon, krurn Hsevert c.
antihypnotic [antihip'natik] Middel n mod Sovesyge.
antilithic [anti'libik] virksom (Middel w) mod Sten.
Antilles [an'til(i')z] pi: the ~ Antillerne.
antikemic [anti'li'mik] , antiloimic [-'loimik] Pest-
middel n.
antimacassar [antime'kasa] Antimakassar c [tidy].
antimask ['antima'sk] Antimaske c. Et komisk Mel-
lemspil i de saakaldte masks.
antimonial [anti'mounjal] Antimonial-, Spydglans-; s
Antimonprseparat n. antimony ['antimani] Antimon,
Antimonium n, Spidsglans, Spydglans c.
antinephritic [antini'fritik] tjenlig (Middel n) mod
Nyresygdomme.
Antinomian [anti'noumJ8n] theol antinomistisk; s An-
tinomist, Lovfjende (*Lovfiende) c, paa Luthers Tid.
antinomy [an'tinami] Antinomi, Lovstrid, Modsigelse
(mellem to Love); modsat Lov, Modssetning c.
Aiitiiioiis [an'tinoAs] Antinous c. Hadrians Page og el-
skede, et Menster paa mandlig Sk0nhed,
antiparalytic [antiparo'litik] tjenlig (Middel n) mod
Lamhed.
antipathetic [antipa'J)etik] antipatisk. antipathic [an-
ti'paj>ik] antipatisk. antipathist [an'tipe^ist] Hader,
Fjende (*Fiende) c; the - of light en Fjende (*Fiende)
af Lyset. antipathy [an'tipajn] Antipati, (uvilkaarlig)
Modbydelighed, (naturlig) Afsky [for to], Modvilje c
[mod to] ; the - of class to class Antipatierne imellem
Klasserne, Klassehadet; inveterate antipathies against
[indgroet (Af)sky for] particular nations; what is your
_ to [hvad (el. hvorfor) har du egentlig imod] this
man? if a natural ~ should exist between hope and
reason, ogs. hvis Haab og Fornuft aldeles ikke skulde
kunne forliges; have an ~ to (\ against) nsere Af-
sky for; take a great . to faa (el. fatte) stserk Antipati
(el. Afsky, Modbydelighed) for.
antiperistasis [antipa'ristasis] Antiperistase c, som naar
ulsesket Kalk kommer i Brand v. Vand.
antiphon ['antifan] s, se antiphony! antiphone ['an-
tifoun] Korets Svar n, ved Vekselsang. antiphony [dn-
'tifoni] Antifoni, kirkelig Vekselsang c.
antiphrasis [an'tifrasis] rhet Antifrase c, Ords Brug i
en Betydning modsat den egentlige; this court of justice,
this court of vengeance, antiphrastic [anti'frastik]
antifrastisk.
antipodal [dn'tipodal] antipodal, antipodalsk, stik
modsat; be utterly - to . . .; the knack of seeing con-
nexions between the most seemingly ~ things, antipode
['antipoud] Antipode; fig Antipode, Modsaetniug c.
PI antipodes [dn'tipodi z]; she was the perfect »s of
her husband, i et og alt sin Mand modsat, en Modsset-
ning t. sin Mand ; fairly wish him at the ~s formelig
0nske ban sad p. Bloksbjerg, formelig 0nske ban var,
hvor Peberet (*Pepperen) gror.
autipope ['autipoup] Modpave c.
antipyrin(e) [anti'pairin] Antipyrin n.
antiqua mater [an'tikwa 'meHa] gamle Moder 0: Uni
versitetet.
antiquarian [anti'kwae-arien] Antikvar, Oldforsker,
Oldgransker c; in ~ [antikvariske] circles; of some
interest to «s. antiquarianism [anti'kwa3'ari8nizm] Old
forskning c. antiquary ['antikweri] Oldgransker c.
antiquate ['antikweH] vt antikvere, g0re forseldet; bringe
ud af Brug; erklsere forseldet, afskaffe, opheeve. anti-
quated ['antikweHid] gammel; antikveret, forseldet, af
Brug gaaet, ubrugelig, af Mode gaaet, umoderne, for-
ladt, opgivet; ~ misery gammel Elendighed, Elendig-
bed af gammel Dato; an _ view et forladt (el. over-
vundet) Standpunkt.
antique [dn'ti'k, poet 'antik] antik, fra Oldtiden, gam-
mel; garnmeldags; he has rather an . look f *han ser
temmelig forhenvserende ud ; an ~ robe, ogs. en gam-
melmodisk (el. gammeldags) Dragt; an ~ [antik] statue;
the ~ style of [den antikiserende (*ogs. alderdommelige)
Tone i] Thomson's Castle of Indolence; . [gammeldags
af Brug gaaede] words, antique [dn'ti'k] gammel Gen-
stand, Genstand af agtvserdig ^Elde, Antik(e), autik
Kunstgenstand c; study the ~ studere Antiken;
adorned with woodcuts from the ~, elter Antiken ;
draw from the ~ tegne efter Antiken. antiqneuess
dn'ti'knes] JElde c, Oldtidspraeg, antikt (*ogs. alder-
dommeligt) Tilsnit n; Gammeldagshed, Gammelagtig-
hed c. antiquity [dn'tikwiti] Oldtid; ^Elde; Antikvi-
tet c, (*ogs. Stykke n) Oldsag, Oldtidslevning, *ogs,
Fornlevning c, Oldverk n; pi ogs. Oldtidsindretninger,
OldtidssEeder ; the remote (or venerable) ~ den fjerne
(el. graa) Oldtid ; you are a shrewd ~, neighbour en
listig gammel Mand, *ogs. et listigt Stykke Oldsag; from
all (or from the most remote) ~ fra den fjerneste (el.
graa) Oldtid ; a dealer in antiquities en Antikvitets-
bandler ; one of the most eloquent orators of ~, en af
Oldtidens st0rste Talere; remnants of ~ Oldtidslevninger
[antiquities]; a family of great ~ en meget ganirnel
Familie, en Familie som gaar langt tilbage (i Tiden);
the tower is of such high (or great) ~ [af saa h0j ^Ide]
that no man knows who built it.
antis ['antis]: in ~, se anta!
antiscians [dn'ti/anz], antiscii [dn'tisiai, -'tijiai] Anti-
scii, modskyggende.
antiscriptiiral [anti'skript/wral] skriftstridig; s Ord pi
af den Art, der omhandles i det 2det Bud, Banden c,
Raaheder pi, raa Tale c.
[e5] hate; [o»] so; [ai] J; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] s\ng; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
ant
42
any
antiseptic [anti'septik] antiseptisk, mod Forraadnelse
bevarende (Middel w).
antlslaferj [anti'sle'vri] Autislaveri-, mod Slaveriet
ksempende Ac.
antisocial [anti'sou;al] samfundsfjendtlig, *samfunds-
fiendtlig.
antispasmodic [antispaz'madik] krampestilleude (Mid-
del H .
antlstrophe [an'tistrofi ] Antistrofe.
aiitlstriunatic [autistru'matik] god for Krop.
antithesis [au'tipisis], pi antitheses [an'tiJMsi'z] Anti-
tese, Mtfsietning c. antithetic(al) [auti'betik(l)] anti-
tetisk [til to], Modsa-tnings-, modssetningsvis; be - to,
ogs. staa i Modstetuing til.
antitype ['antitaipi Antitype c, Modbillede n [paa,
for of j; the paschal lamb is the type [Billede] of which
Christ is the .; the Ark was supposed to be the ~ of
the Argo. antitypical [anti'tipikl] antitypisk, mod-
billed tig.
antler ['antla] sp Tak, Bade, Spids, paa Hjortehorn;
Opsats c paa Raabnk; .ed med Takker, med Opsais,
takket.
ant-lion ['a'ntlaian, a] ent Myrel0ve c: Myrmeleo.
untied [an'ti sai] pi, se antiscians!
antonomasia [d'ntono'meizja] rhet Antonomasi c, Brag
af Faellesnavn for Egennavn eller omvendt. antonoiuas-
tically [antono'mastikali] ad ved Antonomasi, antono-
mastisk.
Antony ['antonij Antonius, Anton. Se Anthony!
anus ['etnas] Anus, Endetarnisaabning c.
anvil ['anvil] Ambolt c; be on the ~ fig staa p.
Stabelen, vsere p. Tapetet, vsere igserde.
anxiety [iiij'zaitti] ^ngstelse, Angest, Uro; Spsending
c, (ivrigt) Onske1 n. Se 2. look! his - of mind bans
Sjseleangst; his _ to please hans Strseben efter (el. bans
Ouske om) at taekkes andre; my ~ for [den Spending
hvori jeg ventede] that news threw me into a fever;
the ladies were all ~, stod (el. sad, befandt sig) i stor
Spending; his health continues to give great ~ to his
friends, voider vedblivende hans Paarorende stor Be-
kymring; he was watching with intense ~, iagttog det
hele i stor Spsending.
anxious ['arj(k).fas] rengstelig, angst, bange, urolig;
spsendt; ivrig, ivrig 0nskende, laengselsfuld. Se Note
t. anxiety! one ~ [bange] hour dragged on after an-
other; _ [spa?ndt] expectation; Sophia felt an „ interest in
[en nerves Interesse for] all that concerned them; there
can be no question that the times are ~, at Tiderne jo
er betydningsfulde el. urovsekkende ; Nelson's most ~
[inderligste, ivrigste] wish was, to be once more in com-
mand; I am ~ about [sengstelig, urolig for] them; ~
for ivrig for, F opsat paa; spsendt paa; I see now why
he was so ~ for my company, var saa ivrig efter (el. for,
F *saa nedig om) min Tilstedekomst ; . . . saa ivrig
s0gte mit Selskab; be - for [spsendt paa] the issue of
a battle; the people were _ for [Landet Isengtes efter]
peace; they are > for his presence de Isenges efter at
(el. de vilde sierdeles gerne) se ham, lamges efter at
han skal komme; de ensker hans Tilstedevrerelse, de
ousker han skal vare tilstede ; he is ~ for your safety
han vil saa gerne (. . . han ensker at) se dig i Sikker-
hed, din Frelse ligger ham meget p. Hjerte. Med
1 Ligesom a anxious tit bar mistet sit Begreb af
nerves (el. spsendt) Interesse Ac, saaledes forekommer
ogs. s anxiety ofte m. den svagere Betydning 0nske.
Infinitiv: be ~ to have stor Lyst til at, gerne ville,
ladedetva>resigmagtpaaliggende;0nske, ville; be deeply
_ to [jengstelig spa?ndt p. at] know . . .; be _ to please
gerne ville trckkes andre; vsere behagelysten ; the
Queen was ~ to possess [havde stor Lyst til (*paa)]
a splendid set of diamonds; ~ to purchase k0belysten.
Med at-Ssetuing: why are you so - she should
[hvorfor vil du endelig nun skal] marry me? anxiously
['arj(k)Jasli] ad fengstelig &c; _ await the result vsere
spamdt p. Udfaldet; the end I so - [gerne, ivrig] desire;
Mrs. P. did at last find the opportunity she so ~
[ivrig] sought; - wait [vaere spsendt paa] to see ...
any ['eni] pron en, iiogen, uogeusomhelst ; hvilkeu-
somhelst, euhver. Se 2. detail! in - (and every) case
i ethvert Fald; - day hvad Dag dct skal vsere, naar-
somhelst; - distance hvilkensomhelst Afstaud el. Vej-
Isengde, hvor langt det skal (. . . skulde) vsere; if you
are going . distance hvis De skal rejse et Isengere
Stykke Vej, hvis De skal langt; evidence for the im-
putation there was scarcely - af Bevis . . . fandtes der
saagodtsom intet; at - hour til hvilketsomhelst Klokke-
slet, naarsomhelst; at ~ moment hvad 0jeblik det skal
vsere, naarsomhelst; ~ number (et) hvilketsomhelst An-
tal, hvormange det skal vaere; plunge into _ and
every [enhver] self-abasement; - time [naarsomhelst]
before three; are there - witnesses [(nogen) VLdner]
present? I don't think we ~ of us [at nogen af os] did
him justice; the puff collusive is the netvest of -, den
allernyeste; for the purpose of determining what sum,
if _, [i Tilfselde] should be paid, any ['eni] ad. For-
stserker en Komparativ: they don't know ~ better de
ved ikke bedre; are you ~ better? er De bedre? 1
couldn't bear it - longer, holde det ud Isengere; ~ more
mere, anybody ['enibadi] pron nogen; hvemsomhelst,
enhver; in the presence of everyone in London who
is ., i Nservserelse (*ogs. Overvser)af enhver mere betyde-
lig Londoner, anyhow ['enihau] ad p paa nogen Maade;
paa en hvilkensomhelst Maade; paa en Maade, paa en
Vis, taliter qualiter, *ogs. paa Sset og Vis ; i ethvert
Fald, i ethvert Tilfselde; ~ and everyhow paa alle
mulige Maader; paa en Maade, *ogs. paa Sset og Vis;
he did it - han gjorde det saa som saa; he went on .
han f0rte et vildt (el. frygteligt) Liv; ~, you must
manage it for me paa den ene eller den anden Maade
(*ogs. paa Saet og Vis; . . .; an ~ story en 10s Historie;
en Intrige uden Hold, i Drama &c. anyone ['eniwAu]
pron, se anybody! anything ['enipirj] pron noget; alt,
hvadsomhelst, hvad det skal vsere, alt muligt; she can
do - [hvad det skal vsere] with him; ~ but (or rather
than) agreeable alt andet end (el. just ikke) behagelig,
is - the matter [er der noget ivejen] with him? if the
men do ~ like [kun nogenlunde, nogenledes, tilntermel-
sesvis g0r] their duty; as pleased as ~ saa tilfredse soin
bare muligt, p *ogs. saa forn0iede som dertil; I would
not for . have him believe jeg vilde ikke for alt i Ver-
den (el. for meget, p *ogs. for aldrig det, for alt
det), han skulde tro . . .; I would not have had this
happen for ~ jeg vilde ikke for meget, at dette skulde
vsere hsendt ; for.I know saa vidt jeg ved, for alt
det jeg ved; if ~ nsermest, *ogs. heist; the sea had,
if ., increased, ogs. S0gangeu var snarere til- end af-
taget. anyway ['eniwe1] ad paa uogen Maade; paa
hvilkensomhelst Maade; i ethvert Tilfselde, P nok er
det . . . anywhen ['enihwen] ad, is. amr naarsomhelst,
til alle Tider, til enhver Tid ; the London Trader ar-
rived .. anywhere ['enihwara] ad nogensteds, noget-
steds ; hvor det skal (. . . skulde) vsere, overalt, alle-
[a- i' u-] osv. lange som i far, feel, fool; [(ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; [a1] hurt; [a] inner;
Aoi
43
apo
vegne. anywise ['eniwaiz] ad, paa nogen Maade; paa
enhver Maade: i alle Maader.
Aoiz [a'o'i'p, a 'wi J>] Aoiz n.
Ionian [ellounjan] aonisk, Musernes (gen); the ~
fount.
aorist ['se arist] gr Aorist c & n; a aorlstisk.
aorta [ei'a ata] anat Aorta c, den store Hjertepulsaare.
aortal [ei'^tol], aortic [e^'a-Hik] a Aorta-.
apace [a'pe's] ad rask, *raskt; winter is coming on «,
nsermer sig m. stserke Skridt, i Stormskridt ; hand
out the cable -! J, stik villig paa Tovet (*Tauget)! the
work is now proceeding ~, gaar nu rask (*raskt)
fremad.
Apaczai [a'pa-'tsr] s.
apagoge [apa'goudgtj log Apagoge, Apagogi c, Bevis
f. en Ssetnings Rigtighed ud fra den modsattes Urime-
lighed. apagogic(al) [apa'gadgik(l)] apagogisk; _ demon-
stration, ogs. indirekte Bevisf0relse.
apart [a'pa-»t] ad afsides; afsondret, for sig selv.
Se 2. pull! any two points at a convenient distance ~,
fra hinanden; joking ~! Sp0g tilside ! that _ bortset (el.
afset) derfra; begin business - begynde (en Forret-
ning) f. sig selv, f. egen Regning, etablere (en) egen
Forretning; fall ~ falde fra hverandre; falde i Staver,
om T0nde; falde op, om Bog; the book was sure to
fall ~ [det var sikkert, at Bogen faldt op] at his essay
on gardens; live ~ leve adskilte, hver f. sig; set funds
~ for some particular purpose reservere (*ogs. afssette)
Penge t. et bestemt 0jemed; number 8 was to be set
[reserveres] for him; a portion of the prison set - for
[bestemt for, anvist] boys under fourteen; take a thing ~
tage noget fra hinanden, fra hverandre ; tell them ~ tage
dem ud (el. skelne dem) fra hverandre ; teeth far ~
Tseuder med store Mellemrum, *ogs. meget glisne
Tsender; eyes wide ~ 0jne som ligger langt fra hin-
anden; vidt opspilede (el. opspserrede) 0jne; legs wide
~ strittende (P skrsevende) Ben; - from bortset (el.
afset) fra ; a speech _ from [som ikke angaarj the pre-
sent purpose; ~ altogether from ganske bortset fra,
for slet ikke at tale om. apart afsides Replik c; an-
other _.
apartment [a'pa-atmant] Vserelse n\ pi ogs. Lejlighed
c, Bekvemmelighed c; he's got .s to let si haiis Kvist-
etage (*Overetage) er saa temmelig torn ; live (or reside)
in ~s logere, leje m0blerede Vserelser; — house is. amr
Leje-Hus n, -Gaard c [tenement-house].
apathetic [apa'petik] apatisk, kold, koldsindig, ube-
r0rt; sl0v. apathetically ad apatisk. apathy ['apapi]
Apati c.
apatite ['apatait] min Apatit c.
ape [e»p] Abe: Pithecus; fig Abekat, Efteraberjc;
lead -s in hell d0 som gammel Jomfru. ape vt
efterabe.
apeak [a'pi'k] ad & op og ned; *i Kryds og Pig; the
anchor is -, er op og ned, er i Brsekning; my anchor's
short ~, er hevet ind t. kortstagsvis ; set her yards ./
bras i Kryds og Pig!
Apelles [a'peli-z] Apelles c.
apellous [a'pelas] n0genhudet.
Apennines ['apinainz] pi -. the _ Apenninerne.
apepsy [a'pepsi] Apepsi, mangelfuld Ford0jelse c.
aper ['e'pa] Efteraber, P Abekat c.
aperon [fr. ; apa'sju1] Aper^u, Overblik ; Udkast n,
Skiise (*Skisse) c.
aperient [a'pi'ariant] aflf0rende, aabnende (Middel,
Aperiens n). aperitive [a'peritiv] Aperitiv, aabnende
(el. aff0rende) Middel, Aperiens n.
a-per-se ['eipasi'J en (el. noget) ganske aparte Sml.
an A. 1.
aperture ['apat/ej Aabning; Revue c; Hul n,
apetalous [a'petalas] (blomster)blad!0s, kron!0s.
apex ['e'peks] Top c; Toppxmkt n; fig ogs. Spids c; gr
Lsengdetegn; mat Toppunkt n. PI apexes & apices
['eipisi-z, 'apisi-z].
aphasia [a'feizja] Afasi, Maall0shed c.
aphelion [a'fi'ljan] Afel, Afeliuni, Solfjerne n.
apheresis [a'flarisis] Afaeresis, Ords Forkortelse c forfra.
aphides ['iifidi z] pi Plantelus. Af aphis.
aphilanthropy [afi'lanprapi] manglende Menneskekser-
lighed; path Folkeskyhed c.
aphis ['afis] Plantelus c. PI aphides.
aphlogistic [aflo'dgistik] flammelos; ~ lamp davysk
Sikkerhedslampe.
aphonous ['afouas] stemme!0s. aphony ['afonij Stem-
metab n.
aphorism ['afarizm] Aforisme c, Tankesprog n.
aphorist ['afarist] Forfatter c af Tankesprog. aphor-
istic [afa'ristik] aforistisk.
aphrodisiac [afro'dizjak] K0nsdriften pirrende (Mid-
del, Afrodisiakum n). aphrodisiacal [afrodi'zaiakl]
K0nsdriften pirrende. Aphrodite [afro'daiti] Afrodite c.
aphthae ['afj>i'] Mselkeskorper pi, Frosk, Mundsvie,
Tr0ske c.
a piacere [it.] ^ a piacere, efter Behag.
apiarian [e^i'se^rian], apiarist ['eipjarist] Biavler,
Biholder, Bir0gter c. apiary ['eipjari] Bihave c.
apical ['apikl] Top-, Toppunkt-. apices ['e'pisi'z,
'apisi'z] pi Toppe, Toppunkter. Af apex.
Apician [a'pijan] apiciansk; epikurseisk, uds0gt, fin,
om Mad. Apicius [a'pi/ias] Apicius.
a-pick-a-back [a'pikabak] ad paa Ens Skuldre [pick-
a-back].
apiculture ['9«pikAlt/a] Biavl c. aplculturlst [e'pi'kAl-
t/aristj Biavler c.
apiece [a'pi's] ad (for) hver, tilmands, p *per Snude;
(for) Stykket; be fined a thousand pounds ~, hver;
they cost a shilling _, Stykket.
a-pigga-buck, ad, se a-pick-a-back !
apis ['e'pis] ent Bi, *Bie c. Apis ['e'pis] Apis ; Apis-
okse c, i segyptisk My tologi ; the god - ; mummied ~
bulls.
apish ['e'pij] Abe-, abeagtig; fig ogs. efterabende, uar-
agtig, *ogs. tilgjort.
aplomb [fr.; a'plarj] Aplomb, Frejdighed, Ligevaegt,
(Selv)sikkerhed, Selvtillid c [self-possession],
apocalypse [a'pakalips] Apokalypse, Aabenbaring c.
apocalyptic(al) [apaka'liptik(l) apokalyptisk; the ~ num-
ber, apocalyptist [apaka'liptist] Apokalyptiker c, For-
fatter om (*over) Aabenbaringen.
apocopate [a'pakopeH] vt apokopere, afkorte et Ords
sidste Del. apocope [a'pakopi] Apokope, Endeafkort-
ning c.
apocrypha [a'pakrifa] pi Apokryfer. apocryphal [a'pa-
krifal] apokryf, apokryflsk; mindre paalidelig, tvivlsom,
af tvivlsom ^Egthed.
apod ['apad] fod!0s. apodal ['apodal] fod!0s; f bar-
buget, bugfinne!0s. apode ['apoudj fod!0st Dyr n; bar-
buget (el. bugfinne!0s) Fisk c.
apodictic(al) [apo'diktik(l)] apodiktisk, uimodsigelig,
iudlysende.
apodosis [a'padosis] gr Apodosis, Efterstetning c, is.
om betinget Ssetning.
apodous ['apodas] a, se apod!
apogean [apo'dgi'an] apogseisk, jordfjern; ~ tides Nip-
[el] hate; [o«] so; [ai] /; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] King; [a, a, e] osv. vaklende med [»].
a point
44
app
tider. apogee ['apodgi ] ast Apegfe, Apogaeum, *ogs.
Jordfjerne n.
a point [fr.J a point, paa en Prik, nojagtig; passelig,
F *ogs. passe.
Ipollinarian [apali'nse erian] apollinarisk; s Apollina-
rist c. ApolHnarls [apali'n8e-»ris] ApolHnarisvand n, et
kulsyreholdigtMineralvand fra Ahrweiler iRhinprejssen.
Apollo [a'palou] Apollo c; - Belvidere den belvederiske
A., en ber0mt Billedst0tte i VatJkanet; _ Bunder Apollo
Skibsbro (*Brygge), i Bombay ; a perfect _, ogs. en ren
Adonis. Apollyon [a'palian] Apollyon c. Se Abaddon!
apologetir(al) [ap&lo'dgetik(l)] apologetisk, Forsvars-,
til Forsvar; undskyldende. apologetics [apalo'dgetiks]
theol Apologetik c. apologist [a'paladgist] Apologet,
Talsmand, Forsvarer, Forfsegter c. apologize [a'p&-
ladgaiz] vi g0re Undskyldning [for for], apologue ['apo-
lagj Apolog, Fabel c. apology [a'palsdgi] Apologi, For-
svarstale c, Forsvarsskrift, Forsvar n ; Undskyldning;
formildende (el. maskerende) Omskrivning; Nedhjaelp c,
Surrogat n ; an _ for a breakfast (pocket), ogs. noget
som skulde betyde (en) Frokost (en Lomme); take a
hasty ~ for a breakfast i Hast spise lidt Frokost; an
~ for an oath en maskeret Ed; an ~ for washing en
Slags Toilet, F en Kattevask [a lick and a promise];
make (or offer) an . g0re (en) Undskyldning; in ~
[til sin Undskyldning] he pleaded . . .
apophlegmatic [apofleg'matik] slimafferende (Middel n).
apophthegm ['apobemj Tankesprog n. apophyge [a'pa-
fidgi] arch Apofyge c, S0jleskaftets 0verste Led. apo-
physis [a'pafisis] Benudvsekst c, Overben n. apoplectic
[apo'plektik] apoplektisk [Slag-, slagagtig; m. Ansats t.
Slag]; an - fit or stroke Slag, et Slaganfald n. apoplec-
tic Apoplekliker c. apoplexy ['apopleksi] Apopleksi c,
F Slag n; be in (die of) an _ have ftiaet (d0 af) Apo-
pleksi; die of an . of the heart, af Hjerteslag.
aport [o'pa-^t] ad & Bagbord; put the helm _.
aportoise [a'pa-atiz] ad: lower the yards ~ ^ fire
Rseerne ned til Rtelingen.
aposiopesis [aposaio'pi'sis] rhet Aposiopesif, Aposio-
pese, Tankefoitielse, pludselig Afbrydelse c midt i
Talen. Saa skal jeg da . . .!
apostacy, apostasy [a'pastasi] Frafald n. apostate
[a'pastet] Apostat, Frafalden c. apostatic(al) [apo'sta-
tik(l)] Apostat-, apostatmaessig, Frafalden(s). apostatize
[a'p&stataiz] m apostasere, blive Apostat, falde fra [-from
his religion}.
apostemate [a'pastime^] vi bulne, ogs. *bolne, *ssette
sig til Verk. apostemation [a'p&sti'meijan] Bulnen (ogs.
*Bolnen), R0dessetning, *Verk c. apostematous [apo-
'stematasj Bylde-, byldeagtig, Svulst-, svulstagtig.
uposteme ['apostrm] Byld, Svulst, F *ogs. Svul c.
a posteriori [e1 pasteri'&Tai] a posteriori, aposteriorisk,
ad Erfaringens Vej; an .. argument. Mods, a priori.
apostil(l) [a'p&still Apostille, Randbem^erkning c.
apostle [a'pasl] Apostel c. Se 3. act! Paul the
Apostle Apostelen Paulus; the ^ creed den apostoliske
Bekendelse; the _ of France (to the Indians) Frankrigs
(Indianernes) Apostel. apostleship [e'paal/ip], apostolate
[a'pastaleH] Apostelembede, Apostolat n. apostolic
[apo'stalik] apostolisk ; His Apostolic Majesty, en Titel
f. Kejseren af 0sterrig.
apostrophe [a'pastrofi] rhet Apostrofe; gr Apostrof c.
apostrophic [apo'strafik] apostrofisk. apostrophize [a'pa-
strofaiz] vt apostrofere [henvende sig til, tiltale; be-
tegne en Forkortelse af].
apostnme a, se aposteme!
apothecary [a'paj>ikari] Apoteker; Laege, Underlsegec.
I England bar en apothecary Ret til ogsaa at foreskrive
Lsegemidler; ~'s Latin K0kkenlatin; an ~'s shop et
Apotek [aim. chemist's shop],
apothegm ['apobem] Tankesprog n [apophthegm].
apotheosis [apobi'ousi8] Apoteose, Optagelse c blandt
Guderne. apotheosize [apo'bi osaiz] vt apoteosere, op-
tage blandt Guderne.
apothesis [a'p&bisis] arch Apotesis c, S0jleskaftets
nederste Led n; chir Ledssetning c.
apozeni ['apozem] med Dekokt n [decoction].
appal [a'pa/1] vt forfserde, indjage Skreek. appalling
forfserdelig, skrsekindjagende.
appanage ['apanedg] Apanage c; fig Underhold n.
appanagist ['apanedgist] apanageret Person c.
apparatus [apa'reHas] Apparat, Redskab n; respiratory
• AandedrsetsredskaberpZ. apparel [a'paral] Klsedning,
Dragt, Garderobe c. apparel [a'paral] vt klsede; kltede,
pryde, smykke.
apparent [a'pa^rant, a'parant] tilsyneladeude;
git 0jensynlig [evident, obvious]; ~ death skind0d; heir
- nsermeste Arving; Tronarving, Kronprins c ; _ horizon
ast apparent Horisont, Kimmiug c; - [tilsyneladende]
motion of the sun; - noon sand Middag; _ time sand
Tid; as is _ from som det fremgaar af [as is evident
from], apparently ad tilsyneladende, som det synes,
(i Fortid:) som det syntes; git 0jensynlig; - dead skin-
d0d ; one - dead en skind0d ; « intoxicated synlig be-
ruset. apparition [apa'ri/an] Tilsynekomst ; Aaben-
barelse; Genstand, Skikkelse c; Syn n, Aabenbarelse c;
Syn; Genfserd n; ast Synlighed c [mods, occupation],
apparitor [a'parita] Pedel, Retstjener c.
appeal [a 'pi 1] vi appellere; to ~ against (or from) a
decision, a sentence appellere (el. paaanke, *ogs. paa-
kjaere) en Kendelse; . to appellere til, indskyde sig (el.
sin Sag, Sagen) for el. under; beraabe sig paa; klage
til; appellere (el. tale) til, F slaa paa [de patriotiske
F01elser patriotic feelings] ; ~ to arms, to the sword lade
Svserdet afg0re Sagen, (i sidste Instans) lade Vaaben-
lykken afg0re Sp0rgsmaalet; / - to Cesar, appellerer til
(*ogs. indskyder min Sag f.) Kejseren; I _ [ogs. henviser]
to the Scriptures in the original; she used to say she
liked things that -ed [talte] to the heart; it does not ~
to me det tiltaler (el. huer) mig ikke ; J ~ to all man-
kind for the truth of what is alleged jeg appellerer
(el. heustiller) til den hele Menneskehed, om det an-
f0rte ikke er Sandhed; there is no superior to ~ to for
relief, t. hvem man kan klage (f. at faa Oprejsniug).
appeal vt kalde, stsevne, udfordre f; appellere, paaanke,
*ogs. paakjaere; the case was ~ed from the inferior
court, blev paaanket fra Underretten, Underretsdommen
blev paaanket (*ogs. paakjjeret). appeal [a'pi'l] 8 App el
(til), i flere Tilff. ; jur ogs. Paaankning c, *ogs. Kjeere-
maalw; Beraabelse (paa), Paaberaabelse (af); B0n, Hen-
stilling, Henvendelse (til); Tilflugt c, Middel n\ an ~ to
arms (to force) is all that is left us at lade Svserdet
afg0re Sagen (Magtanvendelse) er nu vor eneste Til-
flugt ; an ~ lay [der kunde appelleres] from it to a
superior council; woe to the defaulter whose ~ lay to
[som skulde (el. maatte) appellere til, indanke sin Sag
for] the tribunal where he presided; make an ~ rette
en Appel, appellere, henstille, vende sig [til to] ; the ~
was (made in) vain, ogs. bans &c B0n var forgiuves;
- can be made to der kan appelleres til . . . ; make
an - to the country rette en Appel t. Landet 0: oplose
den lovgivende Forsamling og udskrive nye Valg; cases
on ~ Appelsager, *ogs. Kjaeremaalssager; summons on _
Ankestsevniug, Appelstsevning.
la- i- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [it] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [a-] hurt; [aj inner;
app
45
app
appealable [a'pHabl] appellabel, paaankelig, *ogs.
paakjaerelig. appealant [a'prlant] f Appellant c [ap-
pellant], appealing a bedende, b0nlig; an ~ look.
appealingly ad b0nlig.
appear [a'pia] vi blive (. . . vaere) synlig, komme (el.
lade sig) tilsyne, komme (el. traede) frem, vise sig;
udkomme, om Bog &c; indfinde (el. fremstille) sig,
mode, give M0de; optraede; vise sig, kunne ses; se ud
til, forekomme,synes. Se applicant ! the defendant
did not ~ indstaevnte m0dte ikke; it ~s so det synes
saa, det lader til; she was not, however, what she ~ed
hun svarede imidlertid ikke t. sit Ydre ; why (or from
what cause) does not _ uvist hvorfor, uvist af hvad
(el. hvilken) Grund; he never let it „ det maerkedes
ikke p. ham, ban lod sig ikke mserke dermed; I replied
so as to make it ~ that, saaleies at det fik Udseende
af, at . . . ; there -s [der synes] to have been a million
of men brought into the field; you had better not ~ to
know anything about it det er bedst du lader, som du
ikke ved om det; at first sight it might _ [synes]
that ...; this ~s as if it would be [dette lader til at
skulle blive] a strong gale; this man ,ed [optraadte
(som Vidne, som Klager)] against me; we must all -
before [mede for, fremstille os for, hst *fremstaa for]
this judgment seat; ~ (before the public) as a writer
optraede som Forfatter; it will ~ by what follows det
vil ses af det f01gende . . . ; it ~s by or from [fremgaar
af, ses af] his letter; from what you hinted just now
it would ~ that [det lod p. Dem f0r, som] you mean
to say . . .; I cannot decently ~ [optraede, vise mig] in
this jacket; ~ in [optrsede paa] his pulpit; an angel
~ed to [viste sig for] him in a dream; it ~s to [fore-
kommer] me that . . .; how impossible did it ~ to her to
lose him, ogs. som hvor umuligt stod det ikke f. hende
at skulle miste ham ! his absence ~ed to me long, forekom
mig lang; _ with their own heads optraede fel. vise sig)
m. deres (*sit) naturlige Haar.
appearance [a'piarans] Tilsynekomst, Fremkomst,
Fremtrseden, Optraeden; Tilstedekomst, Tilstedeblivelse;
(Bogs) Fremkomst, *ogs. Udkomst c ; noget som ses, Syn n,
Aabenbarelse; Foreteelse, Fremtoning, Tilsyneladelse c,
Faenomen; Skin, Udseende; Ydre, Udseende, Udvortes;
Vaesen n ; Mine; Holdning; (Afgivelse c af) M0de n ; -s
pi is. Skinnet n, i bestemtForm; (*Fiske-, Silde-)Syner
pi, Fornemmelser pi [.s of fish]. Se applicant, 1. gen-
eral! an ~ in the sky en Foreteelse p. Himlen, et Luft-
fsenomen, et Luftsyn; the ~ [Holdning] of the regiment
was exceptionable; -s are against him hau bar Skin-
net imod sig; his first ~ is. hans f0rste Optraeden; hans
Debut; ~s are often deceitful Skinnet bedrager ofte;
there was every ~ of rough weather, of a gale alt
tegnede til (el. det saa sikkert ud t. at blive) haardt
Vejr, Storm ; there is no - of [det ser ikke ud til] fine
weather; the defendant had entered no ~, [havde ikke
givet M0de, var ikke m0dt] nor filed any defence;
keep up -s [holde gode Miner] with him; make his
_ vise sig, lade sig tilsyne; trsede frem; traede ind
[enter the room &c] ; iodfinde sig, give M0de, komme
tilstede; fig frerntrsede, optraede [som Historiker as a
historian] ; frembyde et Skue; vaekke Opsigt ; laughing
•at the ~ [den Figur] we made . . .; made his first ~
[debuterede] in 1842; the forest presented the . of hav-
ing been [saa ud, som den var] destroyed by a hurri-
cane; put in an ~ indfinde sig, m0de, komme til-
stede; lade sig se; put on the ~ [give sig Skin] of
poverty ; (just) to save ~s for at frelse (el. redde) Skin-
net; his sudden „ [Tilsynekomst] surprised us; judge
not according to ~/ bibl d0mmer ikke efter Anseelse!
to judge from ~s at d0mme efter det udvortes, efter
det ydre ; for the sake of ~s for Skinnets (el. for et
Syns) Skyld ; to ~ at any rate ialfald tilsyneladende;
to all _ efter alle Tegn, Solemaerker, Julemserker, *ogs.
Merker (at d0mme); the next morning the town was,
to all ~, [tilsyneladende] quite quiet; they all prostrated
themselves before the image, with every - of [alle Tegn
paa] the greatest devotion.
appearant [a'piarant], appearer [a'piara] jur Kompa-
rent, m0dende c.
appeasable [a'pi'zabl] som lader sig berolige (el. til-
fredsstille, stille, daempe). appease [a'pi'z] vt bringe til
Ro, berolige, daempe; - [stille] his hunger; - [daempe]
the tumult of passions, appeasement Beroligelse, Daem-
pelse c. appeaser Beroliger, Dsemper c.
appellant [a'pelant] Appellant c. Ogs. the party ...
appellate [a'pelet] a Appellations-; - court, judges.
appellation [ape'le'/an] Benaevnelse c. appellative [a'pela-
tiv] gr appellativisk; s Appellativ, Faellesnavn n. ap-
pellatively ad som Appellativ, appellativisk. appella-
tory [a'pelatari] appellatorisk; _ libel Appellationsskrift
n. appellee [ape'li'] jur Appellat c. Mods, appellant.
append [a'peud] vt vedhaenge, vedhaefte; tilf0je, knytte
til; hidsaette; the condition which she had ~ed [knyttet]
to her help; the seal ~ed to the record det Protokollen
vedhsengende Segl. appendage [a'pendidg] Vedbaeng,
Tillaag, Appendiks; *Underbrug n [under to]', modesty
is the „ of [et Tilbeb0r til] sobriety, appendant [a'pen-
dant] vedhaengeade, vedheftet; medf01gende; the seal ~
to the paper det Papiret vedbaengende Segl ; the ad-
vowson is ~ to [tilligger] the manor, appendant s Til-
beb0r; Tilliggende n, Tilliggelse c. appendix [a'pen-
diks] Bilag, Tillasg n. PI ogs. appendices [a'peu-
disi-z].
Appenzell [apant'sel] Appenzell n.
appertain [apVte'n] vi hst tilhore [dette Liv to this
life].
appetence ['apitans], appetency ['apitansi] Lyst, (Natur)-
drift, Tilb0jelighed c, Instinkt n; an ~ for [Lyst til,
*paa] food; an . for [Lyst til] rest, appetite ['apitait]
Lyst c, Begaer n, Begaerlighed; Madlyst, Appetit c. Se
annexation! an _ for plunder Rovlyst; his ~ for
revenge haus Hsevnlyst; walk to get up (or for) an -
spadsere (*ogs. motionere) for at faa Appetit; give (or
produce) an _ give (el. frembringe) Appetit; eat with
an ~, med god Appetit; — compelling appetitvaekkende.
appetitive ['apitaitiv, a'petitiv] lysten, begaerende; -
faculty or power Begaereevne. appetize ['apitaiz] vi
vaekke Begaer, g0re lysten; give Appetit, skaerpe Appe-
titen. appetizer ['apitaiza] Appetitvsekker c, Lokke-
middelw. appetizing appetitvaekkende, appetitlig, ind-
bydende, fristende.
Appian ['apjan] appisk.
applaud [a'plad] vt tilklappe (el. tilraabe) Bifald,
klappe til, applaudere; rose, prise, modtage med Bifald.
applauder [a'pla-da] Blfaldsytrer ; Ynder c. applause
[a'pla'z] Bifaldsytringer pi, Bifald n, is. (Haand)klap,
Applaus; fig Ros c, Bifald w; the performance met
with general ~, vandt almindeligt Bifald. applansire
[o'pla siv] Bifalds-, bifaldende, velvillig; the House was
crowded and - Huset var fuldt, og Bifaldet stserkt.
apple ['apl] ^Eble w; how we .s swim! vi Paerer, vi
sv0mmer ! the ~ of discord et Tvistens ^Eble ; I loved
him as the very ~ of my eye, som min 0jesten; cart
^Eblevogn; it will upset the ~ p det vil volde stor
Larm (*ogs. et svare Opstyr); upset his ~ si endevende
Ie«] hate; [o«] so; [ai] I; [au] owt; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
46
app
(el. vende op og ned p.) ham; down with his J. si slaa
hamoverende! cobbler atnr (i Pennsylv.) .Eblepostej,
.Eblepai c; —fool .Eblegred; —fritters ^Ebleskiver;
..jack amr .Eblebrandevin w; —John ,Eble n i Kon-
volut? —pie .Eblepostej, .Eblepai c; an _ bed F en
Seng hvis Lagener er lagte saaledes, at man ikke
kan faa F0dderne ued i den; in ~ order i den nyde-
ligste Orden, saa nydelig som Perler p. en Snor; —rose
Hunderose, *Klunger, Nyperose c: Rosa canina;
.-sauce jEblemos c.
appliable [.Vplaiobl] t anvendelig [applicable], ap-
pliance [.Vplaions] Anvendelse; Indretning c, Redskab n;
pi Tilbehor n; pi Reinedier pi; iise various -s; a
machine with its .s. applicability [aplika'biliti] An-
vendelighed c. applicable f'aplikabl] anvendelig [paa
foreliggende Tilfa?lde to the case under consideration];
these general observations are fully ~ to [ogs. bar sin
fulde Anvendelse paa] the present state of our own
affairs, applicant ['aplikant] Ans0ger, Kandidat; Re-
flekterende, Lysthavende; amr flittig Studerende c ; the
. for [den der beder om] a cup of water declares him-
self to be the Messias; -s are required to appear in
person vedkommende (Ans0ger) maa indfinde sig per-
sonlig. applicate ['apliket] a anvendt; - ordinate mat
Applikat, Ordinal c. application [apli'ke'/an] An-
bringelse; Paala?gning; Paastrygning c, (Paa)str0g; Om-
slag w; Henvendelse, Begsering; Ans0gning c, An-
dragende n; Anvendelse, Brug; Flid c, iha>rdigt Ar-
bejde n; Anvendelse c, f. eks. af en Bemserkning; prak-
tisk Anvendel.se, praktisk Brug c; cold -s kolde Om-
slag; well, sir, what is your ~? . . . hvad er Deres Be-
gfering? I make the remark and leave you to make
the .., og overlader t. Dem at anvende den, g0re An-
vendelsen; his _ for the grant of land bans Ans0gning
om at faa Jord overladt; there have been numerous ~s
for [der bar meldt sig mange til] this office; the _ of
emollients to [Anbringelse af . . . paa] a diseased limb;
mustard ~s to [Sennepsomslag paa] the soles of the
feet; indefatigable _ to [ufortredent Arbejde, utrfettelig
Flid i] the public business; the ~ of the microscope to
researches [Anvendelse v. Forskninger] in that study;
the _ of balloons to the purposes of war, Anvendelse
til Krigsbrug, i Krig; the ~ of botany to medicine, An-
vendelse i Medicinen; the expression certainly did
have an . to [havde sin Anvendelse paa] himself;
make . [henvende sig] to the court; ~ to be made [man
henvende sig (el. Henvendelse sker) to the steward;
send ~ sub "H. S." to this paper! Billetter mserkede
«H. S.» indlrcgges paa dette Blads Kontor, nedlspgges i
Ekspeditiouen; by - efter (el. paa) Ans0gning; the pain
was removed by this ~, ved dette Middel ; prospectus
(sent) on ., tilstilles p. Forlaugende; on _ at [v. Hen-
vendelse t.] the office; on the proper . being made p.
derom sket Henvendelse. applicative ['aplikeHiv] ud-
ovende, praktisk. applicatory ['aplikat8ri] ud0vende,
praktisk. applied [a'plaid] a anveudt; - mathematics.
applique ffr. ; apli'kei] Applikationsarbejde, paalagt
Arbejde n.
1. apply [o'plai] vt anbringe, Isegge (el. saette) paa,
F applicere ; anvende, bruge; ans0ge (el. anholde, an-
drage) om [at that]. Se inwardly! be applied, ogs.
komme til Anvendelse; ladders were now applied, til-
sattes nu; . the hand to [la?gge Haanden paa] the
breast; _ medicaments to [lacgge . . . paa] a diseased
part of the body; I _ [laegger] my ear to the wall; _
[anvende] a sum of money to the payment of; - the
testimony to [anvende . . . paa] the case; the first that
applied the term to [brugte Udtrykket om] the unknown
novelist: ~ his mind to rette sin Opmrerksomhed paa;
Isegge sig efter, Isegge Vind paa, ofre sig for, F slaa
sig paa; CEdipus applied his powerful mind to [anvendte
(*lagde) sin msegtige Aandskraft paa] the subject; as
applied to the state of the weather [brugt om Vejret]
the word means . . .
2. apply [o'plai] v. reft: - himself g0re sig Flid,
gribe sig an; Vfere flittig; ~ himself to tage fat paa;
laegge sig efter [Grsesk the study of Greek].
3. apply [a'plai] vi passe; henvende sig (m. Aumod-
ning), anmode; melde sig; g0re sig Flid git; v?ere
flittig git /- himself] ; the description applies [passer]
but partially; no Irish need ~ Irloendere beh0ver ikke
at melde sig; Tom applies too much, er altfor flittig; _
at this office man henvende sig her paa Kontoret; I
doubt whether the word would _ to [passe paa, lade
sig brnge om, have (sin) Anvendelse paa] her at all;
the word applies to [ogs. bruges om] a low cart; ~ to
a friend for information henvende sig t. en Ven om
(el. for at faa) Oplysninger ; for price & particulars ~
to H. nrermere Oplysninger erholdes (el. det nsermere
erfares) ved Henvendelse til . . . ; ~ to him for relief
anmode ham om Underst0ttelse; - to or address Mr. H.
man henvende sig mundtlig eller skriftlig til ...
appoggiatnra [it. ; apadga'tu'ra] J^ Forslag n, For-
slagsnode c.
1. appoint [a'point] vt bestemme, fastssette; fore-
skrive; anordue; udpege, bestemme, udva^lge; udnsevne
(*ogs. opna?vne), ansatte; anvise, bestemme; udstyre, ud-
ruste. Se moment! well ~ed godt (el. vel) udrustet, i god
Stand; - [nedsfette] a commission; at the ~ed hour t.
aftalt (el. bestemt) Tid el. Klokkeslet; ~ [bestemme, be-
rarnme] a meeting, a time; exactly at the ~ed [aftalte,
bestemte] minute; a person is ~ed (as) [ansa^ttes som]
steward; Mr. H. was ~ed his heir iudsattes til Arving;
was ~ed [udnpevntes til] ambassador at Constantinople;
he ~ed me for (or to come at) six o'clock, satte mig
Stsevne t. Kl. seks; the Queen ~ed him to be one of
her pages, gav ham Ansjettelse som Page; - him to
command [ssette ham t. at f0re] a regiment; Captain
H. was ~ed to [fik Kommaudo over] a frigate; _ him
to [ansfette ham i] the office; be ~ed to office komme i
Embede, komme i Stilling; that the vacancy should be
~ed to abs at Posten skulde bessettes.
2. appoint [a'point] s mere Appoint, Afsuit n.
appointee [opoin'ti'] s ansat, udntevnt c; he is an ~ of
my son's, er ansat af niin S0n. appointer [a'pointo]
Bestemmer, Fastsa^tter; Udnsevner, Ansa^tter, ansa>ttende
Myndighed c. appointment [a'pointmant] Bestem-
melse, Fastsrettelse; Anordning; Ansa^ttelse, Udna^vnelse,
Antagelse ; Ansattelse, Post c, Embede n ; Aftale, Be-
stemmelse c; (aftalt) Staevne, M0de n; pi Udstyr n\ pi
L0n c, Gage c; divine .s guddoinmelige (el. Guds) An-
ordninger; her toilet table .s Udstyret af (el. paa) hen-
des Toiletbord; it is his - is. det er anordnet (el. be-
skikket) af ham ; get an _ faa en Ausa^ttelse [v. Jtern-
banen on the railway], faa et (el. komme i) Embede;
you should not give people ~s [saette Folk Staevne],
when I am out of the way; having an ~, [da jeg
skulde traffe nogen] I left the house just afterwards;
schoolmasters holding ~s Skolelserere som bar An-
sajttelse, ansatte Skolelarere ; we made an - to meet
[aftalte et Mode (til), satte hinanden Sta;vne til] six
o'clock; receive the ~ of [faa Posten som] ambassador;
received his _ to [flk Kommando til] a gunboat; came
according to ., efter Aftale; by ~ efter Aftale; (efter
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; [»ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [Q-] hurt; [oj inner;
app
47
app
Firma:) Hofleveraud0r, Hofleveranderer ; the cavaliers
emulated their chief in the richness of their ~s, ved
deres (*sin) rige Ekvipering.
apportion [a'pa/a/an] vt fordele, udskifte; „ time
among [fordele sin Tid paa, mellem] varioiis employ-
ments, apportioner Fordeler, Udskifter c. apportion-
ment [a'pa-a/anmant] Fordeling, Udskiftning c; the ~ of
punishment Strafudmaalingen.
appose [a'pouz] vt f sp0rge, eksaminere. Sml. appo-
sition & to pose! apposite ['apazit] passende, anvende-
lig, trseffende; this argument is very ~ to [rammer netop]
the case, appositeness Anvendelighed, Passelighed c;
an ~ of imagery, apposition [apo'zi/an] Tilvsekst, For-
0gelse; gr Apposition; f Eksamination c; - day Aars-
fest, v. St. Paul's School, London, appositional [apo-
'zi/anal] gr appositionel. appositive [a'pazitiv] i Appo-
sition [til to], appositiv.
appraisal [a'preizol] Vurdering, Vserdssettelse, Takst.;
Vserdi, Takst, Vserditakst c. appraise [a'pre'z] vt vur-
dere, vaerdssette, taksere; ~d value Takst-sum, -vaerdi,
Vurderingssum c. appraisement Prisberegning c. Se
appraisal! appraiser Taksationsmand c.
appreciable [a'prr/jabl] mserkelig, mserkbar, kendelig,
synderlig. appreciably ad mserkelig, kendelig; - lighter.
appreciate [a'prr/ie^t] vt vurdere, vserdssette, taksere; fig
ogs. paask0nne, skatte, ssette Pris paa; amr 0ge Vser-
dien af, bringe t. at stige i Vserdi; we seldom sufficiently _
[ssetter . . . nok Pris paa] the advantages we enjoy; .
them at [skatte dem efter] their proper value, ap-
preciate vi amr stige i Vserdi. appreciation [apri'/iei-
Jan] (rigtig) Vurdering; Paaskennelse ; amr Vserdistig-
ning, Stigning i (el. 0get) Vserdi c; show her _ of
vise, at hun saetter (. . . satte) Pris paa; from an _ of
fordi ban (Ac) satte Pris paa . . . ; meet with little ~
from those who finde lideu Paask0nnelse hos dem (el.
fra deres Side) der . . . appreciate [a'prrjjativ] sk0n-
som; an _ [skensomt; taknemmeligt] audience, ap-
predatory [a'pri'Jjatari] sk0nsom; an ~ commendation.
apprehend [apri'hend] vt anholde, paagribe; begribe,
fatte, forstaa, opfatte; befrygte, frygte (for), apprehend
vi autage, formene. mene, tro. apprehensible [apri-
hensibl] fattelig, som kail begribes. apprehension [apri-
'heu/an] Griben; Anholdelse, Paagribelse; Forstaaelse,
Opfatning; Tanke c, Begreb; Begreb n, Fatteevne, p
Begribelse; JEngstelse, bange Anelse, Frygte, .s of war
Krigsfrygt c; in our ., [efter vor Opfattelse] the facts
prove the issue; Claudius was in no small ~ for
[nserede ikke ringe ^ngstelse, var ikke lidet sengstelig
for] his own life; organ of ~ Griberedskab n; dull of
(or of dull) ~ af langsomt Begreb, p tung i Begribel-
sen; quick of - hurtig t. at opfatte, af hurtigt Begreb,
som har let ved at opfatte; be under great ~s svseve i
stor Angest; be under the - of nsere Frygt for. ap-
prehensive [apri'hensiv] Iserenem f; falsom t; bange
[for of-, for at that].
apprentice [a'prentis] Lserling, Laeredreng *ogs. Lsere-
gut c Se 1. bind! Sml. prentice! apprentice [a'pren-
tis] vt ssette i Lsere [hos t o] • was ~d to (the trade of)
a millwright, i M011ebyggerlsere, i Lsere hos en M011e-
bygger. apprenticeship Lsere, Lserlingestilling; Lsere-
Tid c, -Aar pi- serve his . to whaling udstaa sin Lsere-
tid (*ogs. staa Lseren) som Hvalfanger; has served three
years' ~ bar vseret (el. staaet) tre Aar i Lsere.
apprise [a'praiz] vt underrette [om of].
appri/.al [o'praizal], apprize [a'praiz] vt, se appraisal,
appraise !
appro, [a'pro11]. En Forkortelse af approbation; on ~,
bl. Juvelerer: i (el. per) Kommission [on sale or
return],
approach [a'prout/] vi nserme sig, komme nasrmere,
vsere i Anmarch. Kun i uegentlig Bet. med to;
congratulate yo^l upon your ~ing [forestaaende] happi-
ness; _ very near gaa (. . . komrne) meget nser; -
nearer or more nearly gaa (. . . komme) naermere ; ~
near and more near komme nsermere og neermere;
violence ~ing to [som nsesten grsenser til] madness; the
cat ~es to the tiger neermer sig i Natur t. Tigeren,
staar Tigeren nser; _ to a close nperrne sig (el. lakke
ad) Enden ; be fast ~ing to a state of completion raskt
neerme sig Fuldendelsen; I saw a figure .ing towards
me, nserme sig mig. approach vt bringe (el. f0re,
rykke) nser el. nsermere; naerme sig (til), komme nser;
henvende sig til, trsede i Forbindelse med; _ his camp
as near as he can to the city rykke sin Lejr saa naer
ind mod Byen som . . . ; ~ completion nserme sig Fuld-
endelsen; the stalls are ,ed [tilgsengelige] from each
side of the entrance; and from it alone can they be
~ed og dette er den eneste Vej (el. *Adkomst) t. dem;
the church was not easily ~ed [let at komme til, *ogs. p
let tilkommelig] in bad weather; it was not wise to _
him bl. a. ban var ikke god at komme nser; _ [hen-
vende sig til] the Sanitary Board upon the unsatis-
factory state of, on the subject; I don't know how to _
the task, hvorledes jeg skal gribe Sagen an; he thought
to have ~ed even Homer, at vsere kommen Homer nser.
approach [a'prollt.n s Nsermelse; Adgang, Adkomst; Op-
k0rsel, Indk0rsel; <£, Indsejling c [seaward ~] ; pi Ad-
gang c, Adkomst c; pi X L0begrave, Approcher pi ; fig
Tilnsermelse c; the only (way of) ~ [Vej, Adgang, Ad.
komst] was a narrow staircase; I did not perceive
his ~, bans Nsermelse, bans Komme ; the nearest ~ fig
det nsermest tilsvarende; the ~ to [Adgang til, Omgang
med] kings; the ~ of the herring Sildens Indskriden c,
*Sildens Indsig n- the ~ of winter Vinterens Nsermelse;
graft by _ afsuge vt ; on a still nearer ~ da ban &c
kom endnu nsermere ; alluded to the near ~ of her [t.
sin naer forestaaende] confinement, approaching s Af-
sugning c. approachless utilgsengelig.
approbate ['aprobe^] vt t & amr antage, approbere;
a person ~d to [med Ret til at] preach, to keep a
public-house, approbation [apro'beijan] Billigelse c, Bi-
fald n; Ros c; a smile of ~ et bifaldende Smil; none of
these proposals met the baron's ~, vandt Baronens Bi-
fald. approbative ['aprobeHiv] bifaldende.
appropriable [8'proupri8bl] tilegnelig; som kan afssettes
(el. disponeres) til et bestemt Brug. appropriate [e'pro11-
prieit] vt tilegne sig, beholde for sig (alene); afssette,
anvise, bestemme; bevilge; henlsegge (til gejstlig Stif-
telse); a spot of ground ~d for [bestemt til] a garden;
_ funds towards bevilge Penge til; special funds ~d to-
certain public necessities sseregne Fonds, hvorpaa visse
Statsforn0denheder er anviste. appropriate [-et] a be-
stemt for en vis Person el. et vist 0jemed; som udeluk-
kende tilh0rer En, egen, saeregen; passende; skikket; paa
sin Plads, velvalgt. appropriately ad paa en passende
Maade. appropriateness Skikketlud, Passelighed c. ap-
propriation [8proupri'ei/8n] Tilegnelse; Anvisning; Bevil-
ling (*Bevilgning); Henlseggelse c, f. Eks. til Reservefond;
_ bill Fiuanslov c, *Budget w; make the necessary ~s
anvise (el. bevilge) de n0dvendige Pengemidler; make
an ~ of 1500 I towards bevilge . . . til . . .; this act of ~
denne Besiddelsestagelse; denne Tilegnelse. appropria-
tive [a'prouprietiv] tilegnende, Tilegnelses-; Bevillings-,
*Bevilgnings-. approprlator [8'prouprie1ta] Tilegner; Au-
[e»] hate; [o»] so; [ai] J; [an] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] ting; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
app
48
arb
viser, Bevilger, bevilgende Myndighed; (Praebendes)
Indehaver c.
approrable [a'pru'vabl] bifaldsvaerdig, antagelig; for-
tjenstfuld, rosvrcrdig. approval [a'pnrral] Bifald n;
Billigelse; Approbation c; if the plan meets your ~,
vimler Deres Bifald; books (boots) sent on - B0ger t.
Geunemsyn (Stevler sendte t. Prove), approve [a'pnrv]
vt bifalde, billige; ynde; finde Behag i; rose; antage,
approbere; stadfieste [en Dom a decision]. Se approved.
M;erk at - ogs. staar m. overfl0digt of! the war was
not universally .d (of), ogs. Krigen omfattedes ikke
ra. almindeligt Bifald; . of his conduct, approved
[a'pnrvdj a anerkendt; yndet, afgjort; dressed after
the most _ fashion, *i den mest patente Stil ; the most
_ Janerkendte] surgeon of the town; an - [yndet, popu-
l.-er] writer, approvement [a'pru'vmant] Optraeden c
som Kronvidne el. Angiver og Vidne mod Medskyldig(e).
approver [a'pnrva] Bifalder c; jur Kronvidne n, An-
giver og Vidne mod Medskyldig(e) ; turn -. approv-
ingly ad bifaldende.
approximate [a'praksimet] a omtreutlig, tilnaermelses-,
npproksimativ. approximate [a'praksimeU] vt nserme,
bringe naer; vi komine naer, nserme sig. approximately
ad tilnaermelseavis, nogenledes, approksiniativt ; very -
meget naer, paa lidet naer. approximation [apraksi-
'mel/an] Tilnsermelse c. approximative [a'praksimetiv]
lilnsennelsesvis n0jagtig, omtrentlig.
appulse [O'PA!S] Sammensted n, Berating; ast Appuls,
B3r0ring c. appulslon [a'pAl/on] f Sammenst0d n. ap-
pnlsive [a'pAlsiv] sammeust0dende, ber0rende.
appurtenance [a'pa'tiuans] Tilbeh0r n; Tilliggelse,
tilliggende Ret c. appurtenant [-nant] tilh0rende; til-
liggende.
apricot ['e'prikat] ^ Aprikos c: Prunus Armeniaca.
April ['e'pril] April c; make an ~ fool of him narre
ham April; my ~ morn git iron min Bryllupsdag.
a priori [el pri'a'rai] a priori, paa Forhaand [at the
•outset]; an ~ [apriorisk] argument.
apron ['e'pran; 'e'pan] Forklaede; (Skomagers) For-
skind, Sk0dskind; Forskind w, paa Vogn; Vindueskarm,
*ogs. (Vindus)brysting [sill]; & Inderstaevn, p. Forstsevn;
Slemholt c; art Platlod, Dseksel n; — string For-
klaedebaand.
apropos [fr.; apro'pou] a propos [tllpas, belejlig; del
er sandt, medens jeg busker del].
apse [aps], se apsis! apsis [apsis], pi. apsides ['ap-
sidl z] ast Apsis c, pi Apsider pi; arch hvaelvet Tag n;
Korhvaelving c; Relikvieskrin n.
apt [apt] skikket, bekvem, passende, F *ogs. h0velig;
traeffende; tilb0jelig (til), udsat (for), som let bliver
(. . . g0r) noget; tllb0jelig (til), anlagt for, F *ogs. lagt
(for); laerenem, laervillig; the comparison is anything
but -, alt andet end passende el. trseffende; this affords
-a very _ [trseffende] illustration; ~ instruments be-
kvemine Redskaber; . at [anlagt f., flink i] languages;
- for [anlagt f.] social intercourse; the song was ~ to
[passede til] what was going on; wheat on moist land
is . to blast, udsat f. Meldr0je ; which it would other-
.wise be very _ to do, som den ellers meget let kunde
(gere); that is - to be the case [det er, det bliver gerne
Tilfseldet] with such as . . . ; > to forget glemsom,
*ogs. glemsk; a pupil . to learn en Iferenem (el. Iser-
villig) Etev.
aptera ['aptara], apterans ['aptaranz] ^ vingelese
.apterous ['aptaras] vingel0s.
apteryx ['aptariks] "± Snaeppestruds : Apteryx; Kivi c
A. Mantelli.
aptitude ['aptitju-d] Hang, Anlaeg n, Tilb0jelighed; -
Skikkethed c, Anlseg; Nemme n, Leerenemhed, Laervil-
ighed c ; men acquire an - to [faar Hang til] parti-
cular vices; oil has an _ to [bar Tilbojelighed til at]
burn; shwv an ~ for vise Aulaeg for; a boy of re-
markable ~, med srerdeles godt Nemme. aptly ad pas-
sende; traeffende; it has ~ [traeflfende] been said . . .
aptness ['aptnes] s, se aptitude! the ~ of things to their
ends Tingenes Hensigtsmaessighed c; the - of iron to
\Taerns Tilbojeligbed til at] rust.
aptote ['aptoH] gr Aptoton, ubejeligt Ord n.
apyretic [api'retik] feberfri; - days, apyrexy ['api-
raksi] Feberfrihed c. apyrous [a'paires, 'apiras] ufor-
braendelig, ildfast.
aqua ['e'kwa, 'akwa] Vand w; . fortis ['f& «tis] Skede-
vand; _ marina or marine [ma'ri'n] Akvamarin c,
Slags Beryl ; _ regia ['ri'dga] Kongevand. aquarium
>'kwfe'ariam] Akvarium n. Aquarius [a'kwae -arias] s:
the - ast Aquarius, Vandmanden. aquatic [a'kwatik]
akvatisk, Vand-; .s Vandsport(en). aquatint ['akwatint],
aquatinta [akwa'tinta] Vandfarveman6r, Tuschman^r c.
aquavit:? [eikwa'vaiti'] Akvavit c. aqua-virarinm [e'kva-
vi'vae^riam] Akvarium n, for Dyr. aqueduct ['akwi-
dAkt] Vandledning; anat Gang, Kanal c; — bridge
Akvaedukt c. aqueous ['e^wias] vandagtig, vandig;
vandrig; ^ humor (0jets) Vandvaedske; - rocks Flets-
bjerge, neptuniske Bjergarter. aquiferous [a'kwifaras]
vandforeude.
aquiline ['akwil(a)in] 0rne-; _ nose Ornenaese.
aquosity [a'kvvasiti] Vandagtighed, Vandighed c.
Arab ['arab] s Araber c; (City or street) .s Gade-
mennesker, hjemlose Gadedrenge (*Gadegutter). Arab a
arabisk; an ~ dome, village.
araba [a'ra'ba] Karre, *Kjaerre; is. Oksevogn c; a
train of ~s.
arabesque [ara'besk] arch Arabesk, Slynge c, Slynge-
ornament n. Arabia [a'reibja] Arabien n. Arabian
[a'reibjan] arabisk. Aim. Arab: the ~ bird 0: Fugl
F0niks; an _ horse en Araber; the ~ Nights (or Nights'
Entertainments) Tusind og en Nat; it sounds like an ~
night, som et Eventyr fra Tusind og en Nat. Arabic
['arabik] arabisk, is. orn Sprog & Tal; a dial with ~
figures; the ~ Gulf, arabist ['arabist] Araber c, Kender
af Arabisk.
arable ['arabl] a p!0jbar, F *p!0iende; lagt under
Ploven (*Plaugen), opdyrket, dyrket. arable s Ager-
land, P10jeland, *ogs. Plaugland n.
Araby ['arabi] poet Arabien n [Arabia]; ~ the Happy
Det lykkelige A.
arachnoid [a'raknoid] spiudelvaevagtig; s anat Spinde1
vsevhud c /"- membrane].
Arad ['a^rad] s.
Aragon ['aragau] Aragonien n.
Aral ['aral] s: Lake - Aralsoen.
Aram ['se aram] s.
Aramaic [ara'meUk], Aramean [ara'mi an] arainaeisk.
ara neons [a're'njas] spindelvaevagtig.
arango [a'rango11] Araugo c, Perle af usleben Karneol.
Aranjueth [sp.; a'ranjuep] Aranjuez n.
Ararat ['ararat] s: Mount - Ararat n.
aratory ['aratari] P10jnings-, P10je-, Jordbrugs-.
arbalist ['a-abalist] Arinbr0st, Laasbue c.
Arbela [a-'bHa], Arbil ['a^bi'l] Arbela n.
arbiter ['a abita] Voldgiftsmand [aim. arbitrator};
Dommer c ; the ~ of the situation Situationens Herre c;
on ~ of taste en Smagsdommer. arbitrament [a-»'bitra-
[a- i- u-] osv. lange Bom i for, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hot; [a ] fall; [a] hot; [A] ht*t; [a-] hurt; [a] inner;
arb
49
ard
mant] fri Vilje, Afg0relse c, frit Valg n; Voldgifts-
kendelse c. arbitrariness ['a'ebitrarines] Vilkaarlighed c.
arbitrary ['a ^bitrari] vilkaarlig; egeumsegtig. arbitrate
['a^bitreH] vt afgere, *ogs. kende i, som Voldgiftsmand;
afg0re, bestemme; vi d0mme (el. optrsede) som Vold-
giftsmand [i on, upon], arbitration [a abi'treijan] Void-
gift c; _ court Voldgiftsret ; refer (or submit) a case
to . undergive en Sag Voldgift, voldgive en Sag. ar-
bitrator I'a-abitre'ta] Voldgiftsmand; Herre, (uind-
skrsenket) Hersker c; - of averages Dispacher c. arbi-
tratrix [a^bi'treHriks], arbitress ['a'abitres] Voldgifts-
kvinde c.
arblast ['a^bla'stj Armbr0st, Laasbue c.
arbor ['a>aba] lat. Tree n\ ~ vitce Livstrae : Thuja, ar-
boreal [a-a'ba-rialj Tree-, Skov-, som lever (el. findes)
p. Treeer, i Skove. arboreous [a'a'ba'rias] traeformig;
trseagtig; som vokser paa Trseer. arborescence [a>aba-
'resans] Traeform, trselignende Forgrening c, i Krystaller.
arborescent [a'aba'resant] trselignende, som gerne an-
tager Lighed m. et Tree el. bliver traeagtig. arboricul-
ture ['a'abarikAlt/a] Traedyrkning c. arboriform ['a'aba-
rifa^m] traeformig. arborist ['a-abarist] Trsegartner;
Traekender c. arborization [a^barai'zei/an] Planteteg-
ning, Lovtegniug c, paa Sten. arborized ['a'abaraizd]
traelignende. arbour ['a'aba] L0vhytte c, Lysthus n.
arbuscle ['a-abAsl] Dvergtrse n. arbuseular [a-a'bAskJMla]
buskagtig. arbustive [a'a'bAstiv] f busket, kratbevokset.
arbute ['a^bju't] Jordbsertrse n: Arbutus.
Arbuthnot ['a'abej>nat, sc ar'bAjmat] s.
arc [a-ak] Bue, Cirkelbue; F Buelampe c. Uudert. f.
arch; forming the ~ of a circle dannende en Cirkel-
bue; - lamp (light) Buelampe (Buelys). arcade [a'a-
'ke'd] Buegang, Arkade; Hvselving c\ ~d med Bue-
gange, hvselvet.
Arcades ['a'akadrz] lat. pi Arkadiere; _ ambo begge
to Arkadiere o: lige eksceutriske begge to. Arcadian
[a-alke!djan] arkadisk; landlig, landlig-uskyldig; an -
youth F en Klodsmajor, et Fjog. Arcadian s Ar-
kadier c.
arcanum [a^'keinam] Arkanum, hemmeligt Middel,
L0nmiddel n. PI arcana [-na],
1. arch [a-atfj Bue c, Hvaelv n; ~ and pillar bricks
for stferkt brsendte Mursten. 2. arch vt bue, hvselve;
_ his back krumme Ryggen opad; skyde Ryg; ~ed
bridge Buebro. 3. arch m bue (el. hvselve) sig.
4. arch [a-atr] a skalkagtig, *ogs. sk0jeragtig; ^rke-;
an - [polisk, *skejeragtig] lad; an - [skselmsk, skalk-
agtig] look; an _ rogue en Mesterskselm.
»rchaeologic(al) [a'akio'lad3ik(l)] arkseologisk ; .
museum, ogs. Oldsamling c. archaeology [a^ki'aladsi]
Arkaeologi, Oldkyndighed c. archaic [a>a'keUk] ar-
kaistisk, arkai'serende, forseldet, is. om Ord. archaism
['a-ake'izm] Arkai'sme c, foraeldet Ord el. Udtryk n.
archangel ['a^k'e'ndgal] ^rkeengel; ^ Kvan, ogs.
*Angelika, *Kvannerod, (Kvann)jol c: Archangelica.
Archangel [a^'keiudgal] Arkangel(sk) n.
arch|bishop ['a^t/'bi/apj ^rkebiskop; -bishopric
^rkebispedamme; .buttress ['a^t/bAtris] svsevende Bue-
kontrefort; .deacon Arkidiakon, ^Erkedegnc; — deaconry
Arkidiakonat; .diocese yErkestift; .ducal serkehertugelig;
.duchess ^rkehertuginde ; .duchy ^Erkehertugdemme;
.duke ^rkehertug; the Archduke Stephen ^Erkehertug
Stefan; .dukedom ^rkehertugdemme ; .enemy Arve-
fjende, *Arveflende.
archer ['a'at;a] Bueskytte, *Bueskytter c. archeress
'a-atjares] kvindelig Bueskytte, *Bueskytterske c.
archery ['a-at/ari] Bueskydning c ; _ hat Amazonehat; _
meeting Bueskydningsm0de n.
Arches ['a^t/iz] ; _ Court, Court of - Overkonsisto-
rium n, 0verste gejstlige Ret.
arche|typal ['a-akitaipal, a-a'ketipal] oprindelig, origi-
nal; .type ['a-akitaip] Monster n, Original; Normal c,
M0nstereksemplar n, af Maal, M0nt, Vsegt; -typical
[a-aki'tipikl] se -typal!
archi- [a'»ki], i sms.; .ater [a^ki'eita] Livlsege, f0rste
Livmedikus; Stadsfysikus c; -diaconal [a>akidai'akanal]
arkidiakonal ; -episcopacy [a>8kii'piskapasi] aerkebiskop-
pelig Vaerdighed c ; .episcopal [-e'piskapal] aerkebiskop
pelig.
archil ['a-atjil, 'a'akil] Lakmusplante, Orseille c.
archimandrite [a'aki'mandrait] Arkimandrit, Over-
abbed c, i den grseske Kirke.
Archimedean [a'aki'mrdjan] a: _ screw Arkimedes'
Skrue. Archimedes [a aki'mi-di'z] ; - screw, se Archi-
medean !
archipelago [a-9ki'pelagou] Arkipelag, Arkipel, 0hav n-
the Archipelago Arkipelagus n.
architect ['a'akitekt] Arkitekt, Bygmester c; the ~ of
his own fortunes sin egen Lykkes Smed. architect!??
['a'akitektiv] Bygnings-, brugt (el. brugelig) t. Bygning,
til Bygningsbrug. architectonic [a'akitek'tanik] a arki-
tektonisk, Bygnings-; s phil Arkitektonik, Anordnings-
laare, Systematik c; -s Bygningskunst, Arkitektonik c.
architecture [a'aki'tektja] Arkitektur, Bygningskunst c;
military - Befsestningskunst ; naval ~ Skibsbygnings-
kunst c.
architrave ['a akitre>v] arch Arkitrav, nederste Del af
Gesims ; Gerikt c /. moulding, ~d dressing],
archival ['a'akival] Arkiv-, arkival. archive-keeper
['a'akaiv ki-pa] Arkivar c. archives ['a<akaivz; 'a'akivz]
pi Arkiv; Arkiv n, Arkivsager pi, Arkivalier pi ; lodged
among the ~ nedlagt i Arkivet. archivist ['a'akivist]
Arkivar c.
Archkensim [? a^t/'kenzim] tysk-polske J0der [Ash-
kenasim],
archly ['a-atjli] ad skselmsk, skalkagtig. archness
Skselmeri n, Skselmskhed, Skalkagtighed c.
archon ['a-akdn] antiq Arkont c.
archway ['a^tjwe1] (hvselvet) Port c, Portrum n.
archwise L'a^t/waiz] ad som (el. i Form af) en Bue el.
Hvaelving.
Arcite ['a-asait] s.
arc-lamp ['a^klamp] Buelampe.
arco ['a>akou] min Stykmessing c & n [impure brass],
arctation [a^k'te^an] path egl Forsnsevring ; For-
stoppelse c.
Arctic ['a<aktik] arktisk, hejnordisk, nordlig, Nord-;
the . Ocean Nordishavet; - raspberry *Aakerbaer : Bu-
bus arcticus; the - regions de nordlige (el. arktiske)
Egne, Arkterne pi, H0jnorden n.
arcubalist ['a-akjubalist] Armbr0st, Laasbue c.
ardassine [a ada'si'n] Ardassin, Perlesilke c.
Ardeche [fr.] s: the - Ardeche n.
Arden ['a'9dn] s.
ardency ['a-»dnsi] Varme, Fyrighed, Inderlighed; Iver;
& Luvgerrighed c.
Ardennes [a<a'den] pi : the ~ Ardennerne ; the Forest
of - Ardennerskoven.
ardent ['a'adnt] brsendende, fyrig, varm; ivrig; ^
luvgerrig; _ explorers ivrige Opdagere el. Opdagelses-
rejsende; this ~ mind dette varme Gemyt; with that ~
[braendende] thirst for knowledge; ~ spirits ildfulde
Sjaele, varme Gemytter; hidsendeDrikkep?, Brsendevin.
[e1] hate; [ou] so; [ai] J; [au] out; [8] the; []>] thin; [J] she; [3] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
4
ard
50
an
ardour ['a'*da] Hede, Varme; fig Hede; Vanne, Fyrig-
hed, Inderlighed; Iver, Ivrighed; (brsendende) Lyst c;
martial . Krigslyst c, krigersk Sind n ; his - in [Iver
for] the cause; the _ of the sun's rays Solstraal ernes
Bnenden, Solbranden, den braendende Sol; in the - of
conversation i Talens Hede ; in the ~ of his zeal [i sin
store Iver, i sin braendende Xidkaerhed] he promised
more than he was able to perform; he pursues study
with ~, med Liv og Lyst.
arduous ['a-8djuas] a brat, stejl, h0j poet ; svaer, be-
svserlig, vanskelig; an ~ post, task, arduously ad med
(stort) Besvaer, med (stor) Vanskelighed. arduousness
Besvserlighed, Vanskelighed c.
1. are [a'*, a; foran Vokal a r, (a)r] v. tve (you, they)
[\vi- a'9, wia; ju' a'9, jua, joa, jaV8; Se1 a-9, Saea] _ vi
C. . .) er, hst vi (...) ere. Af to be; tve ~ praised vi
blive roste, vi roses.
2. are [a-*] s Are, Ar c = 100 Kvadratmeter.
area ['ae^ria] (afgraenset, indhegnet) Plan n, (plan)
Flade; (indhegnet, bebygget) Tomt; (saenket) Gaards-
plads c; Fladeindhold, Rumindhold, Areal; path bart
(el. skaldet) Sted n, f Maane c, i Hovedet; path Haar-
fald n; the ~ of St. Paul's; ..drain arch Luftlag n.
areal ['se »rial] a Flade , Plan-, area-sneak Gaards-
pladstyv.
areca ['arika] $ Arekapalme, Betelnodpalme c: Areca
catechu.
areek [a'ri'k] ad darapende, rygende.
arena [a'ri'na] egl Sand c & n; sandet Plads; Arena,
Kampplads c; path Nyregrus n. arenaceous [ari'ne'/as] a
Sand-, sandet, sandagtig; smuldrende; - quarts Kvarts-
sand c & n. arenarious [ari'nae 9rias] sandet, sandig.
arenatton med Sandbad n. arenose [ari'nous] sandet,
sandig.
areola [a'ri'ola] Rand, Ring c, omkring Brystvorte,
omkring Kopper <fec. PI areolce [-li].
areometer [ae 8ri'amita] Araeometer n.
. areopagite [ari'apagait, -dgait] Areopagit c, Medtem
af Areopagus Areopagus [ari'apagas] s: the - antiq
Areopagus «, H0jesteret c, i Athen; fig Areopag n,
h0j Domstol c.
Arezzo [it.; a''retsou] Arezzo n.
1. argal ['a^gal] Argol, Argal c, raa Vinsten.
2. argal ['a -»gal] cj. En Fordrejelse af ergo (altsaa),
f. Eks. i Hamlet V. 1.
argali ['argali] zoo Argalifaar n : Ovis ammon.
argand ['a'8gand] argandsk Lampe c [ArgandlampJ.
Argean [a'9'dgran] som herer til Argo el. Arkcn.
argent ['a^dgantj s her S01vfarve c, hvidt n; a S01v-,
s01vhvid. argental [a ^'dgental] S01v-, s01vlignende,
s01vholdig. argentan ['a-adgantan] Argentan, Nys01vw.
argentic [a-a'dgentik] a, se argental! argentiferous
[a-»dgan'tifaras] s01v-f0rende, -holdig.
Argentina [a'9dgan'taina] Argentina n.
Argentine [a'«dgan'taiu] argentinsk, the ~ republic.
argify ['a^gifai] m p rsesonnere, snakke; vt prov
betyde [argue]; don't you ,! ikke rsesonnere! - with
him snakke f. ham. Ogs. argufy.
argil ['a 8dgil] Pibeler, Pottemagerler n. argillaceous
[a 'dgi'leVas] leret. argilliferous [a »dgi'lifaras] staarkt
lerholdig. argllllte ['a-Mgilait] Lerskifer c & n.
Arrive [> »gaiv, 'a'-'dgaiv] argivisk, graesk.
argol ['a agal], se 1. argali t0rret M0g n, *t0rket (el.
terret) M0g c, som Brsendsel.
argol-bargol ['a «gal 'ba^galj vi sc mundhugges, bides.
argon ['a'»gan] Argon, luftformigt Grundstof, opdaget
1894 af de engelske Kemikere Rayleigh og Ramsay.
Argonaut ['a^gona't] Argonavt c, en af Jasons Ffeller
ombord p. Argo. argonauta[a-9go'nata]zooNavtilc. Argo-
nautic [a 9go'na'tik] a: the ~ expedition Argonavtertoget.
Argonne(s) [a<9'gan(z)] s: the - hills Argonne n.
argosy ['a^gasi] git & poet kostelig ladet Snekke c,
rigtladet Skib n\ the Argosy, Titel p. et Tidsskrift
argue ['a'9gju] vi argumentere, bruge Argumenter;
raesonnere; disputere; they -d [rsesonnerede som saa,]
that . . .; I can't pretend to • with you. argue vt af-
handle, dr0fte; jur procedere [en Sag a case] \ vise,
bevise, tyde paa; overbevise, overtale v. Grunde; - the
case or point, ogs. dr0fte Sagen, afhandle den Sag;
not to know me ~s yourselves [viser, at I selv ere]
unknown, The lowest of your throng. Milton, Paradise
Lost; ~ away bortprocedere, procedere vsek; . a
man into [(ved Grunde) bibringe en Mand] a different
opinion; ~ them out of [(ved Fornuftgrunde) bringe
dem fra] their determination, arguer ['a>agjua] Bevis-
f0rer, Argumentator ; Disputant, Polemiker c. argufy
['a-egjufai] v, se argify! argument ['aagjwmant] Argu-
ment, Bevis n, (Bevis)grund ; Begrundelse, Udvikling,
Argumentation c, Raesonnement w; Dr0ftelse, Diskussion;
Disput, Ordstrid ; jur Procedure ; i Bog &c : Indholdsan-
givelsec, Udtog; ast Argwcaentn; pretty strong ~s temTae-
lig stserke (el. kraftige) Argumenter; the ~ from design
en Argumentation ud fra (at der foreligger) en Plan, ud
fra det planmoessige ; much _ [mange Argumenter] has
been advanced to show that . . .; the - [Proceduren] in
this case was continued in support of . .. ; pursue the
_ fortssette Diskussionen ; he firmly resisted ~, ogs.
ban var utilgsengelig for (Mod)grunde; nothing was to
be gained by ., ved (Fornuft)grunde ; too weak to
engage in ~, til at optage nogen Diskussion el. Argu-
mentation &c; for the sake of - for Eksemplets Skyld,
som et (blot) Tankeeksperiment; in the course of his _
under bans (. . . sin) Argumentation &c; in the heat
of - i Disputens Hede. argumentation [a-agjwman-
'te'/an] Begrundelse, Bevisf0relse, Udvikling, Argu-
mentation c, Rsesonnement w; this manner of ~. ar-
gumentative [a-agju'mentativ] som viser, som beviser
el. tyder paa [en uendelig Visdom of infinite wisdom};
demonstrerende, docerende ; disputerelysten ; this ~ ad-
dress, ogs. dette vel motiverede Foredrag ; an - writer.
Argus ['a-9gasj myth Argus c; possess the eyes of ,
have Argus0jne; Richelieu is an ~, bar Argus0jne;
eyed med (el. som bar) Argus0jne; the ~ vigilance
of his father Faderens Argus0jue pi.
argute [a e'gju t] skarp, skarpsindig.
Argyle [a'9'gail, •a'-'gail] s.
arhan, arhat hind stor Aand c [mahatmaj.
aria ['a-ria] ^ Arie, Melodi c.
Arian ['ae 9rian] ariansk ; s Arianer c.
arid ['arid] t0r, udt0rret, forterret (*ogs. forterket),
*ogs. t0rlsendt. aridity [a'riditi], aridness T0rhed c.
Ariel ['83'9riel] Ariel.
aries ['83 9rii z] antiq Aries, Stormbuk, Vasdderc; the
Aries ast Veedderen, Aries c; Nulpunktw afVaedderens
Tegn [the first point of Aries]. Gen. Arietis.
arietta [a-ri'eto], ariette [a-ri'et] £ lille (*liden) Arie,
Ariette c.
aright [a'rait] git & poet, rettelig, rigtigen.
aril ['aril], arillns [a'rilas] ^ Fr0da?kkew, Fr0kappe c
[seed-coat].
Arion [a'raian] Arion c.
ariose [ari'ous] ^ arioso, sangmaessig, melodies,
i0refaldende.
•rise [a'raiz] in rejse (el. haeve) sig, stige (op) ; staa
[a- i- u-] osv. lange «om i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hwrt; [a] inner;
Ari
51
aro
op, om Solen; opstaa, fra de d0de; optrsede, fremtrsede;
m. upers. Snbj. opstaa, opkomme. Se inquiry! the
name arose [opkom] upon that occasion; ~ from fig
ogs. skrive sig fra; this ~s from not considering, kom-
mer af, at man ikke betsenker . . .
Aristarch ['arista^kj Aristark c; fig ogs. oni en streng
Kritiker el. Kunstdommer.
Aristides [ari'staidi'z] Aristides c
aristocracy [ari'stakrasi] Aristokrati n, aristocrat
[a'ristakrat, 'aristokiat] Aristokrat c. aristocratic [ari-
sto'kratik, arista'kratik] aristokratisk.
Aristogiton [aristo'dgaitdn] s.
Aristophanes [ari'stafani'z] Aristofanes c. Aristophauic
[aristo'fanik] aristofanisk.
Aristotelian [aristo'trljan] aristotelisk; s Aristoteliker c.
Aristotle [ari'statl] Aristoteles c.
arithmancy ['aribmansi] Aritmanti, Spaadom c af Tal.
arithmetic [e'ri^mitik] Aritmetik, Regnekuust; Regning;
Regnebog c. Sml. mental, the three R's! arithmetical
[aritjj'metikl] aritmetisk; . table Regnetabel. arithmet-
ician [a'ribmi'tijan, aribmi'tijan] Aritmetiker, Regne-
mester c. arithmocracy [arib'makrasi] Aritmokrati n,
Talvselde n & c (*Talvselde n), Majoritetsvaelde n & c ;
a mere brute ~.
Arius ['se^rias, e'raias] Arius c.
Ark [a-»k] bibl: the , Arkeu; the . of the Covenant
Pagtens (*Paktens) Ark. ark amr (Flod-, Elve)baad,
(Torve)baad; sc Kasse, *ogs. Bing(e) c; a meal-ark.
Arkansas [a'8'kansas, amr 'a 8kansa.-] Arkansas n.
Ark wright ['a'8krait] s.
arle [a>8l] vt sc fseste, give Fsestepenge; give Haand-
penge. arles [a'alz] sc Fsestepenge, *ogs. Stedpenge;
Haandpenge pi { — penny. Eng. earnest-money].
1. arm [a tfm] s Vaaben; Vaaben n, Vaabenart c [an
~ of service]. Se arms! it is the rifling, sighting, and
regulation of the ~ that makes a perfect match-rifle.
Cit. Whitney, Century Diet.; the cavalry _ Kavalleri-
vaabenet, Kavalleriet.
2. arm [a'am] vt vsebne; om Skib, om Magnet:
armere; styrke, beslaa, forstcerke; pansre; the employ-
ment of ~ed force, af vsebnet (el. af den vsebnede)
Magt; _ the lead ssette Talg p. Loddet; ~ed men be-
vsebnede; the league of .ed netitrality det vsebnede
Nevtralitetsforbund; - himself [vsebne sig] with
patience.
3. arm vi vsebne sig; gribe til Vaaben.
4. arm [a-9m] s Arm; & Nok [yard-arm]; fig ogs.
Magt c; make a long ~ strsekke Armen ud, for at naa
nt; hold a thing (out) at ~'s length holde nt (ud
fra sig) i stiv (el strakt) Arm ; keep him (off) at, ~'s
length holde ham i tilberlig Afstand, F holde ham tre
Skridt fra Livet; Edward had his sister on his ~ ved
(*i) Armen; fly to [flyve i] his -s; throw himself into
the ~s of kaste sig i Armene paa . . .
armada [a 8'meida] Armada, (armeret) Flaade,
Eskadre c.
armadillo [a>ema'dilou] zoo Armadil c, Panserdyr,
Bseltedyr n: Euphractus.
Armageddon [a^ma'gedn] s.
Armagh [a<a'ma-] s.
armament ['a^mamant] Krigsmagt, Vsebning ; art Be-
stykning, Armering, Montering c ; a land and naval ~
en Haer og en Flaade (el. Eskadre); apparently of
about the same ~ as ourselves, armatoli [a^mato'li1,
-'touli] Armatolis pi, nygraesk Folkeveebning. armature
[a>9mat;a] Bevasbning c, Vaaben pi, Rustning f; (Bjael-
kes, Magnets) Armatur; (Bjaelkes) Forstserkning c.
arm | hand ^ Gcvaer-Opsats, -Raekke, -Reol c; -chair
Lsenestol ; .chest Armaturkiste, Gevserkiste.
Armenian [a'9'mi'njan] armenisk; s Armenier c.
armful ['a-emful] Favnfuld, Byrde c, *Fange n. arm-
gasket *t, Noksejsing.
Armida [a^'mi'da] myth Armida c.
armiger ['a amidgaj lat. Vaabendrager, Vaebner; senerer
Vaabenskjoldbasrer c [esquire].
armillet ['a-8miletj f (lille, *lidet) Armbaand n.
Sml. armlet!
arming ['a^mirj] Vaebning; ^ Armatur (el. Armering)
paa Lod, Lodtalg c /- of the lead]; ~s gammelt Tov-
vserk n • Klasder pi hsengte t. Terring udenbords.
Arminian [a a'minjan] arminiansk; s Arminianer c.
armistice ['a'amistis] Vaaben-Hvile, -Stilstand c.
armless ['armies] vaaben!0s; armies.
armlet ['armlet] egl. lille (*liden) Arm; (lille, *liden)
Arm, Vig c, af S0en; (lille, *lidet; ^Ermew; Armskinne
c; Armbaand n [bracelet].
armorial [a s'maTial] Vaaben-; _ bearings (or ensigns,
insignia), signs ~ Vaabeu-Billede, -Mserke, Skjold-
maarke n.
Armoric [a-a'marik] armorikansk. Armorican [a'a'ma-
rikan] armorikansk; s Armorikaner c.
armour ['a'ama] Vaaben pi, Bevsebning; Rustning c,
Harni^k, Panser; ^ Panser n; in complete ~ i fuld
Rustning. armour vt pansre, panserklsede ; — hearer
Vaabendrager c; — breaking panserbrydende ; — clad
panserklsedt, pansret; s Panserskib n, p Panser c.
armourer ['a'9mara] Vaabensmed; Rustmesterc. armour-
plated pansret. armoury ['a^mari] Rustkammerw; her
Vaabenlsere; amr Vaabenfabrik c.
armpit ['armpit] Armhule, Armhuling c.
arms [a>amz] pi Vaaben; her Vaaben; assume (or
take up) ~ gribe t. Vaaben ; be in [staa under] ~ ; rise
in [gribe til] ~ ; be taken in ~ gribes m. Vaaben i
Haand el. ihsende ; beat to ~ slaa Alarm ; call to ~
raabe (F *ogs. rope) i Gevser; a cry to ~ was given
der raabtes i Gevaer; get to ~ trsede under Vaaben,
i Gevaer ; be under [staa under] _ ; get (or turn out)
under ~ trsede under Vaaben, i Gevser; be up in
[staa under] - ; call up in [kalde til] _ ; the Sorbonne
was up in ~, var kommet (. . . kom) i Gevaer. army
['a-9mi] Hser, Arme; Landetat; fig Hserskare, Hser c; be
in [staa ved] the ~; the princes were with [laa ved]
the ~ in Caledonia; cloth Militserklaede ; corps
Armekorps; estimates Armebudget, Militaerbudget ;
—list Armeens Rulle c, Armeens Ruller pi; Militser-
kalender c; -...officer Landofflcer, Officer i Landetaten;
surgeon Militserlaege ; — worm Processionslarve c, af
Bombyx processionea.
arnatto s, se annotto!
Arnaut ['a^naut, a-a'naut] egl. tapper Mand; Arnavt,
albanesisk Fjseldbonde c.
arnee ['a'8ni] zoo Arnibeffel c: Bubalus Ami.
arnica ['a'anika] $ Nyseblomst, Tobaksurt, Volverlej,
*Solblom, Olkong c: Arnica montana.
Arnold ['a'anald] s.
arnot ['a'9nat] Jordn0d c, af Bunium bulbocastanum.
Arnott ['a-anat] s.
arnotto s, se annotto!
arn't [a-8nt] v. Sammentr. af are not.
arnut ['a'8nAt, -at] 8, se arnot!
aroint! int, se aroynt!
aroma [a'rouma] Aroma, Duft, Bouquet c; the ~ [den
Duft] of youth and freshness which . . . aromatic [aro-
'matik] aromatisk; _ pills Aandepiller, F undert.
[e»] hate; [ou] so; [ai] I, [au] out; [8] the; [b] thm; [/] she; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
4*
aro
arr
*MundpiUer; - vinegar Regeddike, Vinaigre c. aromatic
s aromatisk Stof, Krydderi n. aromatization [arouma-
tai'ze'/an] Krydren, Krydring c. aromatize [a'ro"ma-
taiz] vt krydre.
arose [a'rouz] vi rejste sig, &c. Af arise.
aroand [a'raund] prcep & ad rundt (om), (rimdt; om-
kring, om ; I haven't been ,, rundt omkring, har ikke
setmigom; take it all - [alt i alt, i det hele], there is
quite a good deal of information in the book; several
of those ~ flere af de omstaaende.
arouse [a'rauz] vt vsekke, opvsekke; - [vaekke] suspi-
cions; _ reflection vaekke t. Eftertanke.
arow [9'ro»] ad i Rad, i Rad og Rsekke; the ameer
turned to his nobles all ~.
aroynt ! [a'roint] int, git & poet : . thee bort (med dig)!
arpeggio [a^'pedgo11] J* Arpeggio, Harpemaner c.
arpent ['a'-'pant] $ St. Hansurt, *Husl0g, Smorbuk c:
Sedunt telephium. Ogs. ..weed.
arquebusade [a^kwibA'se'd] Arkebusadevand, Saar-
vand; Hagebesseskud n. arquebnse, arquebuss ['a akwi-
bAs] Hagebesse c. arquebnsier [a^kwibA'sia] Hage-
skytte, *Hageskytter c.
arrach ['aratj] $ Havemelde c: Atriplex hortensis
[orach],
arrack ['ardk, a'rak] Arrak, Arak c, Risbrsendevin n
[rack].
arraign [a're'n] vt stille for Retten; anklage, sigte
[for for], arraignment Anklage, Beskyldning, Sigtelse c.
arrange [a're'nCd^j vt ordne, bringe (el. Isegge, ssette,
stille) i Orden, loegge tilrette; opstille; indrette, foran-
stalte, arrangere; aftale; ^ arrangere, udssette; _ [for-
anstalte, arrangere] a grand funeral; ~ the materials
Isegge Stoffet tilrette; it was an ~d thing [et aftalt
Spil] between them; troops ~d for battle Tropper opstil-
lede t. Slag, i Slagordeu; it was -d [det ordnedes saa-
ledes, man orduede sig saaledes, det aftaltes] that . . .
arrange vi ordue sig; ordne (el. indrette) sig; we must
. accordingly, indrette os derefter; proceed there for
the purpose of arranging about [f. at ordne sig (el.
ordne det forn0dne) med Hensyn til] the machinery;
for tomorrow the Comedie announces "Frou-Frou", as
originally ~d for, som tidligere bestemt; _ to indrette
(el. ordne) sig p. at ... arrangement [a'rein(d)3mant]
Orduing, Anordning, Foranstaltning c, Arrangements;
Aftale; Overenskomst c, Forlig; J^ Arrangement, Ud-
togn, Udsjettelse c; temporary . midlertidig Orduing;
make the ~s ordne det fornedne; / made my .s ac-
cordingly, indrettede (el. ordnede) mig derefter, der-
paa; make .s for [f0je Anstalt, trseffe Foranstaltninger,
g0re Forberedelser til at] meeting the attack; make
an - [ogs. ordne sig] with his creditors; deed of -, is.
Akkordforslag n; an ~ was come to [det kom t. en
Ordning, t. et Forlig) by which . . . arranger Ordner,
Anordner; Arrang0r c.
arrant ['arant] a berygtet ; durkdreven, yErke-, Top-
maals, topmaalt; _ coward ^rkekryster; . fool top-
maalt Fse; . rogue yErkeskselm.
arras ['aras] egl Arrastapet; broderet Tapet n; ..door
Tapetder.
array [a're»] s Orden, Orduing; Slagorden, Fylking;
Dragt, Paakl^dning; jur (Fortegnelse c over) Jury-
msend pi; a gallant , [Fylking] of nobles and cavaliers;
drawn up in battle . opstillede i Slagorden, fylkede
t. Slag, array [a're1] vt ordne; opstille, fylke; klsede;
pryde; . a jury opraabe Jur>'msendene, ssette Juryen;
- themselves in defence of fylke sig (t. Vsern) om, slaa
Kreds (el. slutte Vagt) om.
arrear [a'ria] Rest, Restance c, pi Restancer; -s of
taxes Skatterestancer, resterende Skatter; be in ~ staa
til Rest (m. Betalingeu), *ogs. reste (f. Terminen &C)1;
the biisiness of the House was greatly in ~s, laa meget
tilbage el. tilagters; be in his -s1 staa i Restance t.
bam ; he is six weeks in - to my proprietor, staar til
Rest f. seks Uger hos min Vsert; the rent has been so
long in - Lejeu har staaet saa Isenge ubetalt; salaries
become in ~ Gagerne bliver ikke betalte ; he got nine
months in -s with [kom tre Fjerdingaar tilagters med,
kom . . . i Restance for] his rates; fall into - blive
ubetalt. arrearage [a'riaridg] Restancer pi.
arrest [a1 rest] vt standse; arrestere, standse, stoppe,
saette fast; Isegge Beslag (el. g0re Arrest) paa; fseste,
laegge Beslag paa [bans Opmaerksomhed his attention],
tiltrsekke sig [bans Blik his eyes] ; _ the current of a
river hsemme Flodens (*is. Elvens) Lob, stemme Floden
(Elven). arrest [a1 rest] Arrestatiou, Haeftelse, Faangs-
ling; Arrest c, Beslag n- an - was laid [der blev lagt
Beslag] on the cargo; make an _ foretage en Arresta
tion; two _s were made der foretoges to Arrestationer;
be under . vaare i Arrest, vsere Arrestant; place him
under (or put him under an) - saette ham i (el.
belaegge ham med) Arrest; he was threatened with ~
[m. Gseldsarrest] by his tailor, arrester, arrestor [a'resta]
Arrestudf0rer; Arrestrekvirent c.
arriere-pensee [fr.] Bagtanke c.
arris ['ftris] arch Grad, Grat, Kant c; -.gutter Tag-
rende, af Trse ; -wise ad diagonal!.
arriral [a'raival] Ankomst, Fremkomst, Henkomst;
mere Forsendelse, Forsyning, f Sending c ; ~ platform
Ankomstperron ; fresh _s [ny Forsyning, ny Tilf0rsel]
every week; hotel _s ankomne Rejsende; steamer >s
ankomne Dampskibe; our ~ at the castle, at home, at
the (railway) station, in England, in London, on the
ground (spot, cruising station), vor Ankomst t. Slottet,
vor Hjemkomst, vor Aukomst t. Stationen, t. England,
p. Pladsen . . .; our - at this conclusion (Opnaaelsen
af ) dette Resultat ; Mr. F was the first ~, den f0rste som
kom, den f0rst ankomne; I am a fresh ~ in [nylig
kommen til] South Africa; at (or on) my _ ved min
Ankomst : a bad look-out for later ~s, for senerekom-
iriende ; on . of the mail v. Postens Ankomst [naar
Posten er kommet ; da Posten var kommet] ; on safe ~
of the goods ved Varernes lykkelige Fremkomst. ar-
rive [a'raiv] vi ankomme, komme; komme frem; komme
tilstede /_ on the spot, on the scene]; expected to .
mere hidventet; reinforcements need be arriving [maa
vsere undervejs], or they will be too late; the doctor
thought himself ~d, taenkte ban var der (-:var fremme);
.d there [ankommet dertil], he fortified three camps;
. at [ankomme til] the castle, London; opnaa, komme
til [et Resultat a conclusion], opnaa, drive det til
[saadan Fuldkommenhed such perfection] ; latitude -d
at & paakommende Bredde; _ in [til] England, a
country, London; ~ on the ground komme (tilstede)
p. Terrsenet, *ogs. komme til Feltet; both girls ~ on the
scene [optraeder (p. Skuepladsen), kominer ind p.
Scenen] armed with knives; - on the spot komme til
Stedet; vsere p. Pletten.
arrogance ['aragans] Anmasselse, Arrogance c, Over-
mod, Hovmod n. arrogant ['aragant] aumassende,
overmodig, hovmodig. arrogate ['arage't] vt anmasse
1 A person may be in arrear for the whole amount
of a debt; but arrears and arrearage imply that
a part has been paid. Webster.
[a- i- u-] osv. lar?e som i for, feel, fool; V'ba] Trykstavelse; [a] hat; [a-] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [aj inner;
arr
53
art
(el. tiltage, tilrive) sig; krseve; - dominion over, the
right of deciding dogmatically. Undert. . to himself.
arrogation [are'geifan] Anmasselse, Tiltagelse; For-
dring c, Krav n [paa of] ; jur Adoption c.
arrope [a'roup] Sherrykul0r c.
arrow ['arou] s Pil c; broad . bred Pii. Et p. forskel-
lige Maader brugt Symbol. Bruges is. som det offent-
liges Mserke p. Gods beslaglagt af Toldvaesenet ; green
. $ Rellike, *Rylk, Ryllik, 01kal c: Achillea mille-
folium. arrow vi undert. skyde spidst i Vejret; — grass
Salting, ogs. *Trehagec : Triglochin; — green. Se — root!
-head Pilespids, Pileod c; ~ed characters Kileskrift c.
arrowlet ['aroint] (lille, *liden) Pil c. arrow-root vest-
indisk Salep c, Arrowmel, Pilerodmel, amerikansk (el.
indiansk) Stivelsemel n: Amylum arrow, arrowy
['aroui] a Pile- ; pildannet, spids ; pilsnar.
arroyo [a'roio11] amr Vandleb n, Aa, Bsek c.
Arry ['ari] vulg. Udtale af Harry; lystig Fyr af Lon-
dons P0bel. Arryese [ari'i s] simpelt Londonnersprog n
[Cockney]. Arryish ['ariij] simpel-gemytlig.
arse [a'»s] Bagdel, Bag; J> Nakke c.
arsenal ['a'asanal] Arsenal, T0jhus n.
arseniate [a a'si'njet] arseniksurt Salt n. arsenic
['a-8snik] Arsen n, Arsenik c. arsenic [a-a'senik] a
Arsen-, arsenikalsk, arsenikholdig. Ogs. arsenical,
arsenicate [a ^'senikeH] vt forbinde med Arsenik. ar-
senions [a'8'srnjas] a, se arsenical! arseninret [a'a'sen-
juret] Arsenikmalm c; - of nickel Nikkelkis c.
arsis ['a-asis] Arsis c, i Metrik : den stserke Stavelse.
arson ['a'aS8n] Brandstiftelse, Ildspaassettelse, Mord-
brand c.
1. art [a-n] v. thou ~ du est. Af to be.
2. art [a'at] s Kunst; Kunstfserdighed ; Forstillelse;
Klegt, List c; the ~s Kunst, Kunsten, de sk0nne Kunster
[the fine ~sj; the ~s of rule, the ~ hotv to rule Kunsten
at herske ; the .s of painting and sculpture Maler- og
Billedhuggerkunsten ; there's the _ of it det er (netop)
Kunsten ; J was (or had) no - nor part in it, havde
ingensomhelst (An)del deri; cultivate peaceful -s or
the -s of peace dyrke (el. drive) fredelige (el. Fredens)
Kunster el. Sysler, 0ve fredelige Idrsetter; the English
had the ~ to, var saa listige (el. var listige nok til) at.
Artegal(l) ['a^tigdl] s: Sir ~, en Helt i Spensers
Faery Queen. Irenes Befrier. En Type paa Ret-
fserdighed.
artcmisia [a ati'mizia, -'miga] $ Malurt c.
Art emus ['a'timas] s Artemus c; - Ward, en Fore-
viser [showman], meget klegtig, meget amerikansk,
meget forfsengelig. Den angivelige Forf. af C. F. Brownes
saaledes betitlede Afhaudlinger.
arterial [a'a'tiari9l] arteri0s, arteriel. arteriali/.ation
[a-niarialai'zei/an] Arterialisation c. arterialize [a>a'tia-
rialaizj vt arterialisere, omdanne t. Arterieblod [aerate].
arteriology [a 8tiari'al8dgi] Arteriologi c, Lseren om
Pulsaarerne. arteriotomy [a niari'atami] Arteriotomi c
[Pulsaares Aabning; Pulsaarernes Anatomi]. artery
['a<9tari] Arterie, Pulsaare, *ogs. Livaare c.
Artesian [a a'ti-gan] artesisk; - well, ogs. boret Br0nd.
artful ['a>atf(n)l kunstig, kunstfserdig; k!0gtig, snu
(*slu). Sml. Dodger! artfully ad is. med K10gt,
k!0gtig. artfulness is. K10gt, Snuhed (*Sluhed) c.
arthritic [a a'pritik] Lede-, som angriber Ledemodene;
gigtagtig, *ogs. gigtisk; gigtlsegende. arthritis [a'9'prai-
tis] Ledbetaendelse; Gigt c.
Arthur ['aiaba] Artur c; Js, nml. chib, en af de aeldre
Spilleklubber i London; .'s chase den vilde Haer, den
(el. Kong Valdemars) vilde Jagt, *Aasgaardsreien,
Oskereiden; -'s seat Arturs Ssede, et Fjeld v. Edin-
burgh; Js round table bl. a. 24 i Fjeldet udgravede
Seeder i Denbigh Amt i Wales.
artichoke ['a^titjouk] $ Artiskok c: Cynara sco-
lymus; _ bottom Artiskok-Bund, -Stol c.
article ['a'atikl] Led, Afsnit n, Del; Genstand; Post c,
Punkt n ; gr Artikel ; mere (Vare)artikel, (Handels)-
artikel, Vare [„ of merchandise]; (Avis)artikel, (Blad)-
opsats c, *undert. Opsset; si Vsesen n, Figur, Perpen-
dikel c. Se genuine! ~s is. Genstande pi, Sager pi;
Lserebrev n, Lserekontrakt c; ^ Hyrekontrakt c /-s of
agreement]; ~s for offices Kontorrekvisiter ; -s for use
Brugsgenstande ; an . of dress et Klsedningsstykke, F
*ogs. Kl3ed(es)plag; an - of faith en Trosartikel; an .
of food et F0demiddel, *ogs. et F0deemne; pi ogs.
F0devarer, Levnetsmidler; an . of furniture et Stykke
Bohave; that's the ~ si det er Hovedsagen, derpaa
kommer det an ; what's the next ~? mere hvad kan jeg
saa tjene Dem med? contribute two ~s on [levere to
Indlseg i] the question; serve his ~s honourably udstaa
sin Lseretid m. JEre; sign .s onboard [tage Hyre paa]
a ship; such as hold it as an ~ of faith [de for hvem
det er en Trosartikel] that . . .; dispose of her heart as
an ~ of merchandise, som en (anden) Haudelsvare; in
the ~ of death in articulo mortis, paa D0dslejet; be
within seven months of the expiration of his ~s have
7 Maaneder igen af sin Lseretid. article ['a'atikl] vt is.
ssette i Lsere, hos to; an ~d clerk en Sagf0rerfuld-
msegtig; an ~d pupil en Elev paa Kontrakt1, Elev og
Medhjselper, *ogs. Laeredatter c.
articular [a a'tikjwla] Lede- ; _ disease, process, ar-
ticulate [a-altikjttlet] a Led-, ledet; artikuleret, tydelig
adskilt, klar, tydelig; the assumption, ~ or tacit den
udtalte eller stiltiende Antagelse. articulate [a'a'tikjw-
let] s Leddyr n. articulate [a^'tikjwlek] vi artikulere,
udtale (Ordene) tydelig; tale tydelig; Lord C, melted
to tears, could not ~, but held his arms open to em-
brace his son. articulate [a^'tikjwle't] vt Iedf0je, arti-
kulere; artikulere, tydelig udtale, ogs. fig. articulately
[-letli] ad tydelig. articulateness [-letnes] Tydelighed c.
articulation [a^tikjw'le^an] Ledf0jning, Leddannelse,
Artikulation; (tydelig) Udtale c; _ now became difficult
det blev nu vanskeligt for ham &c at tale tydelig.
artifice ['a-atifis] (kunstfserdig) Indretning c; Kunst-
stykke n, Kunst; List c, Kuustgreb n. artificer [a-a'ti-
fisa] Kunstner, Haandvterker; ^ Haandvaerker c. arti-
ficial [a'ati'fijal] kunstig; kunstlet; ~ manure kunstig
G0dning (*ogs. Gj0dsel), Handelsg0dning ; _ [fingerede]
persons, artificiality [a-nifiJTaliti] Kunstighed; Kunstlet-
hed c, kunstlet Vaesen n. artificially ad paa kunstig
Maade, ad kunstig Vej. artiflcialness s.
artillerist [a a'til(8)rist] Artillerist c. artillery [a'a'til-
O)ri] Artilleri n; —man Artillerist c; ..park Artilleri-
park.
artisan [a^ti'zan, 'a'atizan] Haandvserker c.
artist ['a-atist] Kunstner c. Tit is. om Malere; formed
by the ~ hand of nature, af Naturens Kunstnerhaand;
> life Kunstnerliv(et). artiste [a>a'tist] Artist, Skue-
spiller2; virkelig Kunstner c i sit Fag. artistic [a'a'ti-
stik] kunstnerisk, artistisk; kunstmaessig. artist-like
kunstmaessig. artless ['a'atles] naturlig, ukunstlet;
naiv; jaevn, *ogs. enkel; play the parts of ~ girls
1 Miss Sharp was an articled pupil, Thack.,
Vanity Fair. Betyder der, at hun havde frit Ophold
og Undervisning mod selv at undervise i Fransk.
2 Saaledes is. i Avisreferater.
hate; [o»] so; [ai] I; [au] ot«t; [6] the; [p] thiu; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
aru
54
asc
spille Ing6nueroller. artlessly ad is. naivt. artless-
ness s, bl. a. Naivetet c.
arum ['& ••ram] $ Arum, dansk Ingefser c: Arum
maculatum [cuckoo pint],
Arnndel ['arandal] s. Arundellan [aran'di Ijan] arun-
delsk; the . marbles de arundelske Marmortavler,
Marmorkreniken, i Oxf.
arundinaceous [arAndi'ne'/as] R0r-; rerlignende. arun-
dineous [aran'dinjas] rerbevokset.
arnpa [? a'nrpa] a uden Form, i Teosofi.
aruspex [a'rASpeks], aruspice [a'rASpis] antiq Haruspeks
c. arusplc) [a'rASpisi] Haruspicisme c.
ary ['se ari, 'eri] ad is. amr nogensinde [3. airy];
since that day, have you seen ~ a sail on the sea?
Aryan ['se^rian; 'a'rian] arisk; s Arier c.
arj itallus [ari'balas] antiq (Vin)flaske, (Vin)ssek c.
arytenold [ari'ti-noid] (cartilage) Tudbrusk, Pyramide
brusk c.
1. as [as] : ~ in prcesenti. En af de ferste Konjuga-
tionsregler i den latinske Formlsere. Fuldst. : as in
prcesenti perfectum format in avi. Nsevnes tit som
Eksempel p. en ganske elementser Regel.
2. as fas] s antiq As c, en romersk Vsegt & M0nt.
3. as [as] myth As, Aas c; pi teser, Aser, /Eser;
Thor the As Asator.
4. as ['az, aim. az] ad lige saa; som; we have many
writers - [lige saa] great as he; the barometer was ~
low - [stod belt nede paa] 41 degrees; - easily lige
saa let; we might ~ easily ~ not [vi kunde lige saa let]
have . . .; accompany him _ far _ [felge ham til] the
theatre; ~ much _ to say som (om) ban &c vilde
sige . . . ; - soon « saa snart som ; I may ~ well [lige
saa godt; gerne] do it; it would be ~ well [det er bedst]
to tell him so; I, ~ well -, you, am wrong jeg bar
Uret, saavelsom du.
5. as ['az, aim. az] cj sammenlignende : ligesom,
som;. samtidig: idet; kavsalt: idet, eftersom;
forsikrende, i Udraab: saasandt [as sure as]; grad-
vis tiltagende: eftersom, efterhaanden som [ac-
cording as]; som om, som [as if, as though]; far from
helping each, ~ became [som det semmede sigj good
neighbours . . .; _ it is som Sagerne nu staar; nu; alle-
rede nu; _ it was som Sagerne stod; da, nu; allerede
da; . you were! ^ midtad! the captain remained on
deck all night, _ did [og det samme gjorde] most of
the officers; when Harold comes again, ~ come he will,
og ban vil komme, og ban kommer . . .; late ~ the
hour was sent som det var [da det var sent; sk0nt det
var sent] ; we esteem you highly ~ an individual, som
Menneske; he died in 604, leaving a name, . priest
[som Freest], ruler, and writer, second to none of . . .;
- we go [undervejs], I'll let you into a secret; ravaging
~ he went hterjende hvor ban kom ; a horse unfit for
the road, ~ wanting [som manglende, saasom den
manglede] an eye; _ J have life! ~ I live! ~ saasandt
jeg lever! . I hope to be saved! saasandt jeg haaber
p. Saligheden! they will improve. ~ [eftersom] they
grow older; the Spirit paused a moment, - observing
[som om den mserkede] his condition; I remember it ,
it were but [som om det var] yesterday; Mr. Barnacle
bent his head, - who should say: [som om ban vilde
sige] "I do not deny that"; . it were to meet som for
at mede . . .; . it were, adverbialt efterstillet: ligesom,
saa at sige. Med spergende Pronomen eller
Adverbium: _ how hvorledes, hst & joe hvorlunde;
Digby did not fail (. how could a lover neglect?) to
try . . . (og hvorledes kunde . . .?) ; and very likely
Emily was jealous, ~ what mother is not, [og hvilkeu
Moder er ikke det?] of those who . . .? I was content,
~ who would not have been, og hvem vilde ikke (have)
vseret det ? som enhver vilde va?ret ; I didn't return
the venison, - why should I? thi hvorfor skulde jeg
det? I nogle prsepositionale Forbb.: . [az] for
med Hensyn til, hvad augaar, hvad det angaar, at. . .;
he might look in at that address - per advertisement,
efter (el. ifelge) Bekendtg0relsen; - [azj to med Hensyii
til, hvad angaar; - to [paa] body and mind.
6. as [az] Som pron som, efter same, such, as. p
som almindeligt relativt pron; p for cj that; such -
saadanne (el. de) som ; _ many -; « much ~.
7. as. Forkortet f. assigns.
asadulcis [iisa'dAlsis] Benzoe c. asafetida [asa'fetida]
Dyvelsdrsek c.
asbestine [dz'bestin] asbestisk, uforbrsendelig. as-
bestos, asbestos [az'best&s, -tas] Asbest c.
Ascalon ['askalan, aska'lan] Askalon n; publish it not
in _/ bibl bebuder det ikke p. Gaderne i Askalon! fig
fortsel det ikke p. Gader og Strseder!
ascarls ['askaris] Askaride, Spolorm c. PI ascarides
[a'skaridi-z].
ascend [a'send] vi stige i Vejret, gaa (el. stige) op el.
tilvejrs, haeve sig; entre. Sml. 4> to 'scend, send! ~ to
heaven fare tilhimmels. ascend vt bestige; . a hill,
ladder, rampart, throne, tree, asceudant [a'seudant] a
(over Horisonten) opstigemle, opgaaende; fig overlegeu,
overvejende, overmsegtig. ascendant [a'sendant] s
Herredomme n, Magt; Overmagt, (overvejende) Ind-
flydelse, Overlegenhed ; Ascendent, Sltegtning i op-
stigende Linje; astrol Ascendant c, den v. et Menneskes
F0dsel opgaaende Del af Ekliptikeu; snow and rain
struggling for the ~, ksempende om Overvaegten, om
Overtaget; my star is in the ~, er i Opgaaende, i Op-
gang, staar h0jt, mine Udsigter lysner; be in the ~
vsere v. Magten, have Overvsegten, vsere den (el. det)
overvejende. ascendency [a'sendansi] Overlegenhed,
(overvejende) Indflydelse, (Over)magt c, Overtag n.
ascendible [a'sendibl] bestigelig. ascension [a'sen/anj
Opstigning; Bestiguing, Bestigelse c; Ascension Ascen-
sion n; the Ascension Kristi Himmelfart; _ Day Kristi
Himmelfartsdag. ascent [a'sent] Opstigning, Opfart,
Opgang, *ogs. Optur; Opgang, Vej op; Bakke, H0jde;
Stigning, Haeldning c. Hseldw. Se lineal! a steep ~ en
stejl Bakke, *ogs. en Bnekke; the road has an . of
[Stigning paa, Stigning af] five degrees; a hill said to
be two miles of ~, to Mil op ad (*op for) Bakke.
ascertain [asa'te'n] vt bringe paa det rene, forvisse
sig om, skaffe sig at vide, bestemme, fastslaa, komme
efter, konstatere; it is an ~ed fact, sikkert nok, ganske
sikkert; to ~ the fact for at forvisse mig herom, for at
komme p. det rene hermed. ascertainable [asa'te'nobl]
bestemmelig, som lader sig bestemme el. fastslaa &c.
ascertainment [asa'te'nmant] Bringen paa det rene;
Bestemmelse, Fastslaaen, Fastslaaelse, 'Konstatering c;
the verification and ~ of these accounts.
ascetic [d'setik] asketisk ; > theology Asketik, Opbyg-
gelseslsere c. ascetic [d'setik] Asket; Eneboer c. asceti-
clsm [d'setisizm] Askese, Verdensforsagelse c.
Aschani ['askam] s Ascham c. ascham sp Skab n,
Kiste, Kasse c, til Buer, Pile og andre Rekvisiter v.
Bueskydning.
ascians ['a/ianzj pi Askii, skyggelese.
ascldian [a'sidjanj, ascidium [a'sidjam] zoo S0puug,
S0kede c PI ascidia [a'sidja].
ascii f'ajiai] pi Askii, skyggelese.
[a- 1- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [a] hot; [A] but; [a1] hwrt; [a] inner;
asc
55
asp
ascites [a'saiti'z] path Underlivsvattersot c.
ascititious [asi'ti/as] a, se adscititious !
Ascot ['askat] s: . Heath Askot Hede (*Mo), v. Wind-
sor. Med et Vseddel0b i Maj Maaned.
ascribable [a'skraibabl] som kan tilskrives, som er at
tilskrive, tilregnelig ; a failure largely [f. en stor Del]
_ to . . . ascribe [a'skraib] vt: -to henfere til, tilskrive,
tilregne. ascription [a'skrip/an] Tilskrivelse, Tilregnelse,
Tillfeggelse c; his habitual ~ to them of [det at hail
stadig tillsegger dem, bans stadige Udstyrelse af dein
med] a saintly freedom from all the passions of ordi-
nary political humanity; the ~ of human passions to
the Supreme Being det at tillsegge det h0jeste Vaesen
menneskelige Lidenskaber; en Udflndelse (el. Op-
dagelse) af menneskelige Lidenskaber hos det bejeste
Vaesen.
ascriptitious [askrip'ti/as] livegen. Sml. adscript!
aseptic [a'septik] uforraadnelig, aseptisk.
asexual [a'seksjual] a k0ns!0s.
Asgill ['azgil] s.
ash [aj] $» Ask c: Fraxinus; Asketree n. ash [a/]
Aske c. I aim. ashes; cigar ~, bone - Cigaraske . . .; a
white biilky _ is left; light grey or _ lyse- eller aske-
graa ; of an _ colour askefarvet ; the absence of ~ and
scoria.
ashamed [a'/e'ind] skamfuld; be ~, ogs. skamme sig; he
was so ~ about f skamfuld over] it; I am ~ [jeg skam-
mer mig for] to beg; they ought to be ~ of themselves
de burde (el. rnaatte) skamme sig (noget); and hope
•maketh not ~ bibl men Haabet besksemmer ikke.
Ashantee [ajau'ti', a'/anti'] Asbantier c; a asbantisk.
Ashby ['ft/bi] s. Ashby-de-la-Zouch [-dela'zu-J].
ash j cat f askefarvet Kat; — coloured askefarvet, aske-
graa.
ashen ['ft/an] Aske-, Asketrses, af Asketrse. ashen
{'ajau] Aske-; askegraa; his face was _; he turned an
_ colour; his face turned an ~ grey (or white).
ashory ['ajari] Askehul n; Potaskefabrik c. ashes
fajiz] pi Aske c ; lie among [i] the ~; the house lies
[ligger] in ~; lay in (or reduce to) ~ Isegge i Aske;
. to -, dust to dust! af Jord er du kommen, t. Jord
ekal du blive! Ashiepattle ['a/ipatl] sc Askepot c, for-
s0mt Barn n.
Ashkeuazim [ajki'nazim] pi tysk-polske J0der. Mods.
Sephardim.
ash-keys ^ Askens Frugtstand c [culver-keys] .
ashlar ['a/la] Kvadersten; Kvader(stens)mur ; Mur c
med Kvaderblendering. ashlaring ['ajlarin] arch korte
opretstaaende Stcendere, mellem Gulv og Bjaelkelag i
Loflsvserelse, hvorved uudgaas de spidse Vinkler.
ashler s, se ashlar!
Ashmolean [a,f'mo«ljau, ajuio'lran] ashmoleansk; the ,
Museum, i Oxford.
ashore [a'/a'a] ad & iland; „ and afloat iland og tils0s;
be ~ vaere iland; staa p. Land, p. Grand; go _ gaa
iland; komme p. Grund; runher _ sejle Skuden iland,
laudsjette Skuden.
ash pan Askeskuffe; pit dmp Aske-Grav c, -Hul n.
Ash- Wednesday Askeonsdag. ash-weed Skvalderkaal c:
jEgopodium podagraria. ashy ['a/i] Aske-; askestr0et;
— pale ask» graa, i Ansigtet.
Asia ['e'/a] Asia, Asien n; - Minor ['maina] Lille-
asieu. Asiatic [e^'atik, eisi'atik] asiatlsk; s Asiat(er) c.
aslaticism [e^i'atisizm] Asiatisme, Efterligning c af
asiatisk Skik.
aside [a'said] ad tilside, til Siden; paa hver Side f
[on each side]; grow ~ vokse sksevt; take him ~, af-
sides, tilside; that is totally _ from the purpose, Jigger
ganske udenfor Sagen, *ogs. p. Siden af Sp0rgsmaalet;
some one backed me against another man for fifty
pound ~: Jacob Faithful VII. aside s afsides Replik c.
asinine ['asinainj ^Esel-, aeselagtig.
ask [a'sk] l vt bede, bede om; bede, indbyde; sp0rge,
sp0rge om; krseve, fordre, forlange. Se alms! ~ alms,
his consent bede om Almisse, om bans Samtykke;
would it be ~ing too much of him [var det for meget
forlangt] to beg . . .?; your opinion is not ~ed man
sp0rger ikke om Deres Mening; I have st to _ you jeg
bar noget at bede dig om, en B0n t. dig; what makes
you - that? hvad bringer Dem t. at sp0rge om det?
. . . sp0rge saaledes? p bvorledes (el. hvordan) det?
what sum did you - him? hvilken Sum (el. hvad)
forlangte De af ham? - his way, ogs. sp0rge sig
frem; they were ~ed (in church) der lystes f. dem, *f
de faldt ned fra Prsekestolen ; - her to dance engagere
hende ; ~ him to dine bede bam t. Middag ; we have
been ~ed to publish [ogs. efter Anmodning offentliggor
vi] the following correspondence; ~ him for it (for
news) bede ham derom (sp0rge ham om nyt); how
much do you ~ [hvad forlanger De] for this book? -
st of him bede ham om noget; fordre noget af ham.
ask vi sp0rge [efter after; for; om about, after};
bede [om for]; do they , for [sp0rger man efter]
passports ? he would ~ for no forgiveness from Harry
ban vilde ikke bede Henrik om Tilgivelse ; we ~ed for
the light to be covered, bad om at Lyset maatte blive
tildaekket.
askance [a'ska-ns, a'skans] ad til Siden; sksevt; paa
sk0ns; eye him . skseve t. ham, skotte hen (el. skele)
t. ham ; look ~ at skaeve til, skotte hen (el. skele) til;
eye (or view) ~, look ~ at fig se sksevt til.
asker ['a-ska] Sp0rger; bedende c; zoo Vandfirben n:
Triton [water newt].
askew [a'skju1] ad skaevt, *ogs. paaskakke.
asking [a'skirj] Beden; Sp0rgen; Lysning c, til ^Egte-
skab; have it for the ~ faa det, blot man beder
(derom); you may have anything for the ~, ogs. . . . alt
hvad du (blot) peger paa; the banns are published
between N N and N N. This is the second time of .
der lyses til ^Egteskab auden Gang for ... og . . .
aslant [a'sla'nt] ad paask0ns, paaskraa, *ogs. paa Sned,
asleep [a'sli'p] ad i S0vne; sovende; be _ at sove; a
man who's _ does no harm den der sover, synder
ikke; catch him - is. overrumple ham; drop (or fall) _
falde i S0vn, *ogs. sovne (paa) ; go fast _ falde i dyb
S0vn; something that will put me ., sound -, som jeg
kan sove af, sove trygt el. godt af.
aslope [a'sloup] ad hseldende, skraanende.
asp [a-sp, asp] zoo Giftsnog c: Coluber haje. asp
[a-sp, asp] 3f Bsevreasp, ^sp, *Asp, Esp, Osp : Populus
tremula; S01vpoppel c: P. alba.
asparagus [a'sparagas] ^ Asparges c. aspartate
[a'spa'atet] chem aspargessurt Salt n. aspartic [a'spa^-
tik] a Asparges-; _ acid.
aspect ['aspekt; \ poet a'spekt] Aspekt, Udseende,
Aasyn; ast Aspekt n; Beliggenhed, Retning c; his
piteous ~ [Udseende] might have moved even Tod;
their ~ [Beliggenhed] being mostly towards the South
. . .; the - of the garden was almost due [ogs. Haven
laa nsesten stik imod, ret i] south-west; consider the
matter under new ~s. under three ~s, fra nye Syns-
puukter, fra tre forskellige Sider.
asked udt. ofte [a'stj.
[e>] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med
asp
56
ass
aspen ['a-span. 'aspanl a .Espe-, *Aspe-, Espe-, Ospe-;
s .Esp, *Asp, Esp, Osp c [asp]; tremble like an -, som
et JEspel0v, *som et Aspelov.
asper ['ftspe] a: spiritus - gr Spiritus asper c. asper
['aspa] Asper c, en tyrkisk Ment, ca. 4 0re.
aspergery [a'spa'dsari] Asparges-Bed, -Anlaeg n.
aspergill ['aspedsll], aspergillum [aspa'dsilam] Vie-
vandskost c.
asperifollate [aspari'fouljet"|, asperlfollous [-'fouljas] $
rubladet. asperity [a'speriti] Ruhed, Ujsevnhed; (is.
Stemmens, Sindets) Haardhed, Barskhed c; the accliv-
ities and asperities of duty Pligtens stejle og knudrede
Veje.
aspermous [a'spa'mas] ^ frelos.
asperse [a'spa's] vt stwnke; beklikke, bagvadske, svaerte.
asperser Bagvadskerc. aspersion [a'spa-Jan] Bagvadskelse
c. aspersorinm [aspa'sa'riam] Vievands-Kar M; -Kost c.
aspersory [a'spa-sari] bagvadskende.
asphalt ['asfalt, as'falt] Asfalt c ; vt asfaltere ; ~ed felt
Asfaltfilt. asphaltic [as'faltik] asfaltisk. asphalt-paper
Tagpap c & n. asphaltum [as'faltam] Asfalt c.
asphodel ['asfodel] 3( Asfodel: Asphodelus ramosus;
Pinselilje c: Narcissus poeticus.
asphyctlc [as'fiktik] skinded; still living, although in
an ~ condition, asphyxia [as'fiksja] Skinded c. as-
phyxiated [as'fiksieUid] skind0d. asphyxy Skind0d c.
1. aspic ['aspik] 200 Giftsnog c [asp].
2. aspic $ bredbladet Lavendel c: Lavandula spica.
3. aspic ['aspik] Gelee c: _ of eggs Mg i Gelee o. 1.
Aspinall ['aspina-1, 'aspin«l] s.
Aspinwall ['aspinwa'l] s.
aspirant [a'spairant; 'aspirant] Kandidat, Aspirant c.
aspirate ['aspire't] vt gr aspirere, udtale med h-Lyd.
aspirate ['aspiret] s Aspirata c ; Aspirationstegn n, Spiri-
tus asper ; h-Lyd c. aspirate a aspireret ; h ,, the . h.
aspiration [aspi're'/an] Pust w; gr Aspiration; fig Attraa,
Higen, Tragten c, tit i pi; ~s ogs. Strseben c. aspire
[a'spaia] vi hige, tragte [efteraf], stile; stige, stile; a&s
stile hejt ; a person like myself had better not ~ stile
hejt, vsere sergerrig; he -d no higher ban stilede (el.
bans Higen gik) ikke hejere; - after [tragte efter]
hidden knowledge; I have -d at great things, tragtet
efter store Ting, stilet hejt; _ to [aspirere til] a crown.
aspiring a higende; opadstrsebende ; sergerrig, h0jt-
stilende; . pump Sugepumpe.
asp-tree s, se asp!
asquint [a'skwint] ad skelende, skeevt.
As.,uith ['askwip] s.
ass [a-g, as] ^Esel n : Equus asinus; fig JEsel c, Fae n\
~'s milk ^Eselmselk.
assagai ['a-sagai] Assegaj c, (sydafrikansk) Kastespyd n.
assail [a'se'l] vt angribe, anfalde; . [bestorme] with
questions, assailable angribelig, som kan angribes.
assailant Angriber c.
Assam ['asam] Assamn. Assamese [asa'mi'z] assame-
sisk; s Assameser c; Assamesisk n.
assapanic [asa'panik] Assapan c: Sciuropterus volu-
cella, en Art Flyve-Egern (*Flyve-Ekorn).
••••••in [a'sasin] (Snig)morder c. assassinate [a'sasineH]
vt (snig)myrde. assassination [asasi'ne^an] (Snig)mord n.
assault [a'sa(-;lt] vt angribe, anfalde; jur overfalde
/- and batter]. assault vi: _ on jur overfalde.
assault [a'sa(-)H] s Angreb, Anfald; ^ Stormangreb n,
Storm; jur Realinjurie c, Overfald n; an . with intent
to kill ogs. forsegt Mord, et Mordforseg; the . had been
given three times [tre Stormangreb var foretagne] in
one night; make an - on gere et Angreb paa; fig ogs.
gere Indgreb i ; carry by^~ tage m. Storm, storme.
assaulter Angriber; Fornsenrier, Overfalder, *ogs. Over-
faldsmand c.
assay [a'se5] s Pr0ve, Probering; Justering c. assay
[a'se1] vt prove, probere. assayer Probermester, Vurder-
mester, (M0nt)guardein c [~ to the mint], assay] master,
se assayer! — piece Pr0vestykke.
assegai s, se assagai!
assemblage [a'semblidg] Samling, af Ting; Forsamling
c, af Personer. assemble [a'sembl] vt samle; samle,
forsamle; sammenkalde. assemble vi (for)samles, (for)-
samle sig; sammentrsede ; the Parliament has again
~d, er igen traadt sammen. assembly [a'sembli] For-
samling c, Selskab; is. Balselskab n, Assemblee c; &
Samlingssignal, Signal n til Opstilling [, call]; the ~
beats det trommer (el. der trommes) t. Opstilling;
— call Samlingssignal, Signal n til Opstilling; rooms
Bal-, Festivitets-, Societetslokale n.
assent [d'sent] Samtykke, Bifald n; the royal .
(kongelig, Kongens) Sanktion c; pass the royal ~ faa
(el. opnaa) kongelig Sanktion; I nodded my head in -
jeg nikkede samtykkende, t. Samtykke; a murmur of
~ en Bifaldsmumlen ; with one ~ enstemmig. assent
[a'sent] vi: ~ to samtykke i, bifalde. assenter sam-
tykkende c.
assert [a'sa't] vt hsevde, paastaa; haevde, forsvare,
tage i Forsvar; _ [hfevde, forsvare, g0re gseldende]
our rights; _ him from forsvare ham mod el. overfor;
^ himself g0re sig gseldende; hunger -ed itself, [gjorde
sig gfeldende] but there was nothing to eat. asserter
Hsevder, Forsvarer c. assertion [a'sa-Jan] Paastand;
Hsevdelse c, Forsvar n\ it is a big - to make [ogs. det
er meget (*ogs. sterkt) sagt] but . . . assertive [a'sa'tiv]
paastaaelig; selvbevidst, suffisant. assertireness [-nes]
selvbevidst Vsesen n, Sufflsance c.
assess [a'ses] vt paalaegge Skat, *ogs. skatlsegge, skatte-
Isegge, ligue i (el. iligne) Skat, p ligne; - the damages
bestemme Erstatningssummen ; -ed taxes direkte Skat;
the -ed value Skattetaksten ; - him at 401 ligne ham
i 40 Funds Skat, assessable [a'sesabl] skatbar. assess-
ment [a'sesmant] Beskatning; (Skatte)ligning ; Udlig-
ning c; . [Bestemmelse] of the damages; ~ committee
Ligningskommission c. assessor [a'sesa] Assessor, Bi-
sidder; Ligningsmand c /- of taxes]; Valgvidne n.
assets ['asets] jur (Bos) Masse c; - and debts or
liabilities (Boets) Aktiva og Passiva pi, Indgaeld og
Udgseld c.
asseverate [a'sevare't] vt (bestemt) forsikre, (hojtidelig)
bekrsefte. asseveration [a'seva're'/an] Forsikring, Be-
krseftelse c; make a solemn - forsikre h0jtidelig.
assibilate [a'sibile't] vt gr assibilere, give Hvislelyd;
shot, an -d form of scot.
assiduity [asi'dju iti] Vedholdenhed, (stadig) Flid,
(ufortr0den) Driftighed c; pi Opmserksomheder, Ga-
lanterier. assiduous [a'sidjuas] vedholdeude; flittig;
ufortr0den; an ~ frequenter of [en flittig Gaest i] the
readingroom. assiduousness s, se assiduity!
assiento [asi'ento"] Overenskomst angaaende For-
syning m. Negerslaver; is. den spanske Forpagtuings-
(*Forpaktnings)kontrakt c om Slavers Indfersel t. Ame-
rika; Negerhandelsselskab n.
assign [a 'sain] vt anvise; bestemme; vaelge, *ogs. op-
nsevne; afhaende, overdrage; _ new meanings to old
words underlregge gamle Ord nye Betydninger [affix];
» mean motives to his opponents tillsegge sine Mod-
standere lave Motiver [impute]; the vessels ~ed for
fa- i- tr] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] Inner;
ass
57
ast
[udsete til] the expedition; ~ each class to the super-
intendence of henlsegge Opsynet m. hvert Parti til ...
assignable angivelig, paaviselig. assignation [asig'ne1-
Jan] Anvisning; Henlseggelse c; aftalt M0de, Stsevne,.
Stsevnem0de n\ Afhsendelse, Overdragelse c. assignee
[asi'ni1] Fuldmsegtig, Reprsesentant ; (Bos) Bestyrer c.
assigner [a'saina] Anviser c, &c. assignment [a'sain-
mant] Anvisning; Henlseggelse; Bestemmelse; Angivelse;
Overdragelse c; Overdragelsesdokument n [deed of ~/;
Konkurs; Udnsevnelse c af Bestyrer, i Bo; he made an
~ of his affairs ban opgav sit Bo ; - [Angivelse] of
reasons, assignor [asi'naV9] Anviser &c; Overdrager c.
assimilable [a'similabl] assimilabel, *ogs. indoptagelig;
is. omsaettelig, fordejelig. assimilate [a'simile't] vt assi-
milere; omssette, ford0je; m assimilere sig, lade sig ind-
optage; is. omssettes, fordejes. assimilation [asimi'le1-
Jan] Assimilering, Indoptagelse ; Lighed; (Stof)omsset-
ning, Fordejelse; Lighed, Identitet c. assimilative
[a'simileHiv], assimilatory assimilerende.
Assist [as 'si -si] ; Francis of ~.
assist [a'sist] vt hjselpe, bistaa, gaa tilhaande, vsere
behjselpelig; hjselpe paa; _ his memory (his will) hjselpe
p. bans Hukoinmelse (komme bans Vilje til Hjselp); _
him in [hjselpe ham, vsere ham behjselpelig med] doing
it; ~ her off hef horse (to a sofa) hjselpe hende af
Hesten (hen t. en Sofa), assist vi hjselpe til [ved in;
med at in -ing], yde Hjselp, g0re sit [til in] ; _ at
vsere tilstede ved, bivaane; vsere med til (*i, ved).
assistance [a'sistans] Hjselp, Bistand, F Assistance c;
we may be of some ~ to him vi kail vsere ham t. Hjselp;
run to the ~ of the marquis ile Markien t. Hjselp.
assistant [a'sistant] Medhjselper, Assist ent; Andenlserer,
Underlserer [~ teacher]; Amanuensis /_ siirgeon]; Sveud,
*Diskemand [, in a shop or at the counter, draper's .];
Laborant c; _ chief bl. a. Afdelingschef, f. Eks. i Brand-
vsesenet; _ professor Lektor, Universitetsstipendiat c;
I have no «. bl. a. jeg bar ingen (til) Hjselp, f. Eks. i
Butiken.
assize [a'saiz] s (af det offentlige fastsat) Pris, Takst c,
is. for Br0d [~ of bread]; pi Assiser pi, Assiseret c,
(Kreds)ting, (Retter)ting n; the bloody ~s det blodige
Ting, 1685 i Dorchester under Overdommer Jeffreys;
at every ~s paa hvert Ting, assize [a'saiz] f vt ssette
Takst(en) paa; udligne [assess], assi/.ement f Efter-
syn n, Kontrol, af Maal og Vsegt; (Br0dtakstens) Sset-
telse c. assizer f Kontrollor c, af Maal og Vsegt.
assizor [a'saiza] f sc Jurymand c.
associable [a'soujabl] forenelig; omgsengelig, selskabe-
lig [sociable], associate [e'soufieH] vt knytte til (el. til
sig); optage, som Fselle, som Medlem; optage i sig; the
interest ~d with [som knytter sig t.] the appearance of
the book; particles of rock ~d with [indblandede i] the
substance; it is ~d in my mind with det bringer mig
altid t. at tseqke paa, det minder mig altid om . . .
associate vi slutte ( F slaa) sig sammen, slutte sig til
hinanden; ~ with fserdes sammen (el. s0ge Omgang)
med, sage sin Omgang blandt, F holde til med.
associate a forenet, forbunden; medoptaget, associeret;
~ judge Meddommer, Assessor c ; foreign ~ members
udenlandske (korresponderende) Medlemmer. associate
[a'sou/iet] s Fselle, Kammerat, Omgangsfselle ; jur Med-
dommer, Kollega, Assessor [-judge]; mere Kompaguon,
Medinteressent ; Deltager c; his , in guilt bans Med-
skyldige. association [asouji'e'/an] Forbindelse, For-
ening; Forening c, Selskab n; Ideforbindelse /- of ideas];
pi ogs. Erindringer, Minder; the ~s [Minder] called up
by the name; localities famous for their _s with Wil-
liam Tell, kendte fra W. Tells Historic; rich in (or
charged with) ~s minderig a.
assoil [a'so'l] vt t frikende; theol tilsige Syndsforladelse,
give Afl0sning; 10se af Band (*af Ban, af Bannet); is. iForb.
whom God ~! omtr. velsignet vsere bans Minde ! assoilyie
[a'soUji], assoilzte vt sc jur frikende, frifinde. Se assoil!
Her er s en Misforstaaelse for det gamle Bogstav g == y.
assonance ['asanans] Assonans c, Halvrim n. assonant
['asanant] assonerende, halvrimet.
assort [a'sa-at] vt sortere [sort]; mere assortere, for-
syne, m. fuldstsendigt Vareforraad i en bestemt Genre;
well ~ed vel(as)sorteret ; an ~ed cargo en Stykgodslad.-
ning. assort vi passe, egne sig; passe sammen; _ with
omgaas (med). assortment [a'sa>tmant] Sortering c; mere
Assortiment n.
assuage [a'swe'dg] ^lindre, mildne; berolige, dsempe.
assuagement [a'swe'dgmant] Lindring; Beroligelse, Dsem-
pelse c. assnager Lindrer; Dsemper c.
assume [a's(j)u-m] vt overtage [et (el. sit) Embede
office] ; antage, paatage sig [en Mine an air; en Skik-
kelse a form]; paatage sig [Fromheds Maske a mask
of piety] ; forudsaette, antage ; tillage sig ; forpligte sig
til [undertake]. Se aggressive! - a coat anlsegge en
Frakke; affekteret & joe: tage en Frakke paa [put
on a coat]; ~ [overtage, tiltrsede] the government; with
cm air of ~d indifference m. en paataget ligegyldig
Mine; an ~d [antaget] name; assuming that forudsat
(el. naar man antager) at . . . ; - too much to himself
have for h0je Tanker om sig selv, vsere anmassende el.
indbildsk. assume vi vsere anmassende el. indbildsk.
assuming anmassende, overmodig, pretenti0s, indbildsk.
assumpsit [a'SAmsit] jur L0fte n; make an .. assump-
tion [a'SAmJan] Overtagelse; Anlseggelse, af en Dragt
[adoption]; Antagelse, Forudssetning; Anmasselse, Ind-
bildskhed [presumption]; Himmelfart, is. Jomfru Marise;
(Mariaa) Himmelfartsdag; theat Opfattelse, Fremstilling c
(af en Rolle) ; we are writing on the [under den For-
udssetning, vi gaar ud fra] that . . . assumptive [a'sAm-
tiv] antagelig; autaget, forudsat.
assurance [a'Juarans] Tilsikring, Forsikring; Forvis-
ning, Fortr0stning ; Sikkerhed, Selvtillid, Suffisance;
mere Forsikring, Assurance c. assure [a'Jua; a'/aV9] vt
forsikre, tilsikre; love; mere forsikre, assurere; he -d
[forsikrede] me that . . .; but who is to ~ us [men hvem
sikrer os, F hvem bar givet os Brev paa] that . . .? I
solemnly ~d her to [forsikrede hende om] the contrary;
we may feel or rest ~d [vsere forvissede om, vsere sikre
paa] that . . .; ~ himself of [sikre sig] obedience, as-
suredly [a'Juaridli] ad sikkerlig, sikkert. assuree
[a/ua'ri-] Forsikret, Forsikringstager c. assurer [a'Juara]
Assurand0r c.
Assyria [a'siria] Assyrien n. Assyrian [a'sirian] assyrisk;
s Assyrer c ; Assyrisk n.
Astarte [a'sta>9ti] myth Astarte c.
a-stay-peak [a'ste'pi'k] ad & stag(s)vis.
aster ['asta, a-sta] > Aster, F Asters c. asteriatcd
[a'stiarie^id] stjernedannet, straale-. asterisk ['astarisk]
Asterisk, Stjerne c, i Bogtryk &c; ~s ogs. R for hysterics;
lying in screeching ~s now down the hill. Westward
Ho! I 192 T. asterism ['astarizm] lille (*liden) Stjerne-
klynge c; tre Stjerner, i Bogtryk &e.
astern [a'sta'n] ad & agterud; drop [sakke] ~; he
fell _ fig det gik tilagters m. ham; be ~ of the reckon-
ing vsere agterud f. Bestikket.
asteroid ['astaroid] ast Asteroid e c.
asthenia [asbi'naia], astheny ['asbini] path Asteni,
Svsekkelse c.
[e»] hate; [o«] so; [si] 7; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [q] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
ast
58
ath
asthma ['asmaj path Astnia, Trangbrystighed c. asth-
matic [as'matik] astmatisk, trangbrystig; s Astmatiker c.
astir [a'sta'] ad i Bevtegelse, oppe, paa Benene; early
as it was, the toivn was ~.
Astley ['astli] Astley c, bl. a. Grundlreggeren af en Cir-
kus (med Folketeater) i London, Astley's. Nu ganger's.
Astlej'Cooprr : Sir _, en engelsk Kirurg, bekendt f. sit
Vid og sit frie Sprog.
astonied [a'stanid] part lamslaaet, rrcdselslagen.
astonish [a'stani/] vt forbavse, ssette i Forbavselse; _
his n-eak mind git forbavse ham (den svage Sjsel). En
i sin Tid stnaende Sp0g; literally to ~ his son's weak
mind, i Dickens' Christmas Car.: fordi denne Tale-
maade passer bogstavelig p. Hamlet; Brand looked at
him, ~ed; be ~ed at (. . . to find) va?re forbavset over
(ved at finde) . . . ; / am ~ed at you De forbavser mig,
gor mig formelig forbavset. astonishingly ad forbav-
sende; i en forbavsende Grad. astonishment [d'stanij"-
mantj Forbavselse c; looked at her in ~ saa forbavset
p. hende; in great ~ bajlig forbavset; to the no small ~
of til ikke ringe Forbavselse for . . .
Astor ['astaj s; bl. a. William ~, en amerikansk Rig-
maud; _ Hotel, et stort Hotel i New York.
Astoreth ['astarep] myth Astoreth, Astarte c.
astound [a'staund] vt slaa med Forbavselse.
astraddle [e'stradl] ad skrrcvs, ridende.
Astnea [a'stri'a] Astrsea (Gudinde og Stjerue); Aphra
Behns Pseudonym.
astragal ['astragal] arch Astragal, Rundstav c.
Astrakhan [astra'kan, -'ka n] Astrakan; Astrakauskind
M, Baranke c /_ lambskin]; a black _ cap.
astral ['astral] Astral-, Stjerne-, stjerneliguende ; -
lamp Astrallampe.
astray [o'stre1] ad paa Vildspor; go ~ gaa vild; komme
p. Vildspor, (undert.) vildre; lead ~ fore vild, lede p.
Vildspor.
astriction [a'strikjan] path Sammentrsekning ; For-
stoppelse; Underbindiutf; Blodstillen, v. snerpende
Midler; sc Malletvang c [socome, thirlagej.
astride [a'straid] ad skrsevs, ridende; _ of or on
skrsevs over, rideude paa; Bacchus ~ on a barrel
Bakkus p. T0nden.
astringc [a'strin(d)3] vt sammentrsekke, sammen-
trykke; binde, forpligte. astringency [a'strin(d)3ansi]
bindende (el. sammensnerpende, snerpende) Kraft.
astringent [-ant] a & s astringerende, bindende, sam-
mensnerpende, snerpeude (Middel, Astringens n).
astrolabe ['astrole'bf f <*st Astrolabium n. astrol-
atry [d'stralatri] Stjernedyrkelse c. astrologer [d'stra-
ladgaj Astrolog, Stjernetyder c. astrological [astro-
•ladxikl] astrologi^k. astrology [fi'straladgi] Astrologi c,
Stjernetyderi n. astronomer [d'stranama] Astronom c.
astronomical [astro'uamikl] astronomisk astronomy
[d'stranami] Astronomi c.
astrut [a'strAt] ad spankende.
Asturian [<i1st(j)uoriau] a asturisk ; s Asturier c. Astu-
rlas [d'st(j)uarias] : (the) . Asturien n ; the - [asturiske]
mountains.
astute [e'stjirt] a snu, *slu. astuteness s.
asunder [a'sAnda] ad istykker, *F isonder; adskilt,
fra hinauden, fra hverandre; trees growing full six
feet _, fra hverandre; start ~ fare fra hinanden; take it
- tage det fra hveraudre.
a-swim ;a'swim] ad svemmende, *paa Sv0m, til-
svems; sc flydende, svemmende [afloat]; drive the
horse ~; start ..
a-swoon [e'swu u] ad besvimet.
asylum [a'sailam] Asyl, Fristed, Tilflugtssted n, Til-
flugtc; B0rneasyl (*Barneasyl) w, *Barnekrybbe/w/cw* -7;
Sindssygeanstalt c [lunatic .// . for the poor Fattig-
husn; . for the deaf and dumb D0vstummeinstitut n\
right of ~ Asylret, Kvarterfrihed c.
asymmetry [a'simitri] Asymmetri, Mangel paa Sym-
metri; mat Inkommensurabilitet c. asymptote ['asiin-
tout] mat Asymptote c. asyndeton [a'sinditan] rhet
Asyndeton n, Bindeordenes Bortfald.
at [at, aim at] prcep ved; i; hos; paa; til. Se to
aim, to arrive! come in . [ind ad, ind af] the door;
. him again! paa ham igen! ~ a little after [lidt over]
four; _ [ved] his accession, death; ready . [hos] all
booksellers and news agents; I am so frightened!
What ., dear? ... for hvad . . .? - [mod] a compara-
tively trifling sacrifice; they are not dear , that
(price) det er ikke dyrt, det er ikke forme?et forlang!;
(f. dem); Smith had sold him a vicious horse, and a
dry cow ~ that, og dertil en gold Ko.
atabal ['atabal, ata'bal] £ Atabal c, mavrisk P.xvkc.
ataghan ['atagan] Yatagan c [yataghan].
ataman ['ataman] Hetmau, Kosakhovding c.
a-tanto. Se a-taunto!
atap [?] Palrael0v n (is. af Nipa fruticans), som
Tajkningsmateriale; (Tag)tajkning c, i de malayo-javau-
ske Egne [atepj.
atar ['ata] Rosenolie c [attar].
a-taunt(o) ra'ta-ut(ou)] ad & fuldt rigget, m. alt oppe,
i (fuld) Puds.
atavic [d'tavik] atavistisk. atavism ['atavizm] Atav-
isme c. atavistic [ata'vistik] atavistisk.
ataxia [a'taksja], ataxy [o'taksi] path Ataksi, Uregel-
msessighed c.
ate [et, e!t] v spiste; spist. Af to eat. I part bedre
eaten.
Ate ['e'ti] myth Ate, Hsevngudinde c.
atop s, se atap!
Athulia [a'beUja] Atalia c. Athanase [aba'ne's] Ate-
uasius c. Atlianasian [aba'ne'/au] atanasiansk [Beken-
delse creed] ; s Atanasiauer c. Athanasins [apa'ne'/as]
Atanasius c.
atheism ['e'pjizm] Atei'sme, Gudsfornaegtelse c.
atheist ['eipjist] Ateist c. atheistic [e'pi'istik] ateistisk.
Athena, Athene [d'pi'ua, -ni] myth Atenec. athenteum
[api'ni'am] Ateueum n [Ateuetempel ; Lseseselskab;
offentlig Leesesal]; the Athenceum, kritisk Ugeblad i
London. Athenian [a'prnjan] ateniensisk; s Atenienser c.
Athens ['apinz] Aten n; modern ~ det moderne (el. Nu-
tidens) A.; the modern ~, om Byen Edinburgh; the ~
of America or of the New World Boston n.
Atherley ['apali, 'aSali] s.
athirst [a'^a'st] a terstig, *ogs. t0rst; . for battle
tarstende efter Kamp, kampt0rstende.
athlete ['aplrtl Atlet, Naeveksemper; Turner, Gymnast c;
. of the faith Troshelt, Martyr c. athletic [ap'letik]
atletisk; kcempestserk; . shoes Gymnastiksko, Turnsko.
athletics Legemsovelser pi, Gymnastik c.
Athol ['apdlj Athol n; _ brose or porridge «Athol
Suppe-, en Blending af Whisky, Honning, Mselk.
at<home [at'houm] s Modtagelses-Aften, -Dag c. at-
home(igh)ness [at'houm(ijjnes] Hjemlighed, Hyggelig-
hed, Hygge c.
athwart [a'pwa 8tj prcep tvsersover; ^ tvsers for;
tvsers paa. Se forefoot ! the yards are laid still more ~
the ship's length, er endnu mere opbraste; .ships
tvaerskibs.
[a i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] hwt; [a'] l:Mrt; [a] inner;
ati
59
att
atilt [a 'tilt] ad paa Haeld; run - fare 10s [paa
at, with].
Atkins ['atkinz] s, se Thomas!
Atlantean [atlau'ti'an] a Atlas- ; atlantisk, ksempe-
maessig; _ shoulders Atlasskuldre. atlantes [at'lanti z]
pi arch Atlanter, mandlige Figurer, som St0tter under
Bygningsdele. Atlantic [at'lantik] atlantisk, som barer
t. Atlanterhavet eller t. 0en Atlantis;, fra Atlas stam-
mende; the ~ Atlanterhavet, *ogs. p Atlanteren.
Atlautides [at'laatidi'z] pi: the _ ast Atlautiderne,
Plejaderne og Hyaderne. Atlantis [at'lantis] Atlantis n,
en uhyre stor 0, der skulde have ligget udenfor Gibral-
tarstrsedet. Skal efter Teosoferne vsere den 4de Races
Bolig. atlas ['atlas] Atlas, *ogs. Kartverkw; Atlasfolio
/_ folio] ; mere Atlas, Atlask; anat Atlas(hvirvel) c.
Atlas myth Atlas c; atlases is. Atlasser, Atlanter.
atma ['atmaj Universalaand c, i Teosofi.
atmolosry [at'maladgi] Atmologi, Lseren om Vaud-
dampe. atmometer [at'mamita] Fordampningsmaaler c.
atmosphere ['atmasfia] Atmosfsere, Dunstkreds, Luft-
kreds ; Luft c, ogs. i Maleri ; the figure wants more -
[Luft], more perspective; his ~ of life haiis Livsluft;
war is in the ~ der er Krig i Luften. atmosi)heric(al)
[atmas'ferik(l)] atmoslaerisk; _ presstire Lufttryk.
atoll [a'tal, 'atal], atollon [a'talau] Atol c & n, Ring-
rev n, Koral-0 c med Lagune i Midten.
atom ['atam] Atom, St0vgran; Gran n, Smule c; a
man destitute of even an ~ [det ringeste Gran] of
imagination; crush (grind) to ~s knuse i Atomer, slaa
i tusinde Stumper og Stykker (male t. Atomer, F
knuse i Mas); the glass was shivered to ~s, ogs. . . . gik
i tusiude Stykker. atomic [a'tamik] Atom-; lillebitte,
*bitteliden, f 0rliden; atomistisk; _ weights Atom-
vsegte, *Atomvegter. atomist ['atamist] Atomist, atomi-
stisk Filosof c. atomize ['atamaiz] vt forvandle til
Atomer. atomy ['atami] Benrad c & n, Skelet n.
Shakesp.
atone [a'toun] vt b0de for, sohe. Ogs. - for. atone*
rnent [a'tounmant] (Ud)soning; theol Forsoning c; make
~ for (ud)sone. atouer [a'touna] theol Forl0ser c.
atonic [a'tanik] a atonisk [nedspsendt, slap; gr ton-
las, ubetonet, svag]. atonic s Atonou, toulost (el. ube-
tonet) Ord; med nedstemmende Middel n. atony
['atoni] Nedspsendthed, Slaphed, Atoni c.
atop [a'tap] ad ovenpaa; - of ovenpaa.
atrabilarian [atrabi'lae^rian, eHra-] galdesyg, melan-
kolsk (Melankoliker c). atrabilarious [-as], atrabiliar
[-'bilja], atrabiliary [-'biljari], atrabiliOHS [-'biljas] galde-
syg, melankolsk.
atrial ['e'trial] herende til en Forhal eller Forgaard.
atrip [a'trip] ad & let; under Hejsniug; the anchor
is ~, er let, af Gruuden ; , the topsails are ~ nu hejses
Mserssejlene.
atrocious [a'trou/as] afskyelig, frygtelig, F fsel; most
~ ogs. himmelraabende. atrociousness Afskyelighed c.
atrocity [a'trasiti] Afskyelighed; Grumhed c; pi Af-
skyeligheder.
atrophied ['atrofidj hentseret, indsvunden. atrophy
['atrofl] Atrofl, Hentsering, Indsvinding; Hentserethed c.
Atropos ['atropasj myth Atropos c.
attach [a'tat/] vt fseste, knytte (*knyte), binde; jur
arrest ere, hsefte, beslaglsegge ; fig vinde (f. sig, f. en
Sag), knytte til sig &c; tillsegge; - it by [faeste det medj
a string; my father ~es blame not to [Isegger Skylden,
ikke paa] the Pope, but to...; become ~ed to [blive
ansat ved] the revenue department; the mystery ~ed
to my birth, the interest ~ed to [som knytter (el.
knyttede) sig til] the performance; he thus succeeded
in ~ing them to [vinde dem for, knytte dem til] the
cause; too great importance should not be ~ed to it
man b0r ikke tillsegge det f. stor Vigtigbed; man maa
ikke laegge formeget deri. attach vi knytte sig, vsere
knyttet; the degradation which ~es to a blow; a deep
interest ~es [knytter sig] to this event; the importance
which once ~ed to [som i sin Tid tillagdes] them; a
penalty ~es to it der er sat Mulkt derfor; the privileges
~ing to [som tilkommer (*ogs. tilligger)] this class; no
responsibility ~es to [paahviler] the occupant of the in-
vaded premises, attachable [a'tat/abl] som kan fsestes
&c; arrestabel; where the blame was - to [Skylden,
den var at tilskrive] the Board itself, attache [fr.;
a'ta-Je1] Attache c attached [a'tat/t] knyttet; hengiven;
it is a common enough belief that cats are - to places
only, kun holder af (el. knytter sig t.) Steder; become ~
to faa . . . kser, *ogs. blive glad (el. kjser) i. attacheshlp
[a'ta-Jei/ip] Attachepost c; the military _ [Hosten som
Militserattach6] at Berlin, attachment [a'tatjmantj
Knytning, Tilkuytning; Fasthsengen; fig Hoengen [ved
to] • Troskab; Hengivenhed, Sympati, Kserlighed, Til-
bojelighed c, Sympatier pi; Forbindelse c, Faeste,
Baand; Tilhseng, Tilbeh0r n; Hseftelse, Beslaglfeggelse
c, Beslagw; an ~ [Forbindelse] between the phonograph
and the window; tell him of his ~ [Tilb0jelighed,
F01elser] for his daughter; - to liberty Frisind n; form
an ~ to fatte Tilb0jelighed for, kaste sin Tilb0jelighed
paa; she had an ~ to him hun nserede Tilb0jelighed
(*ogs. inklinerede) f. ham.
attack [a'tak] vt angribe, anfalde, kaste sig over;
antaste; fig tage fat paa [Arbejdet the task}; si tage for
sig af, g0re Indhug paa, om Mad; be ~ed with [au-
grebet af] dysentery, attack [a'tak] Angreb, Anfald«.
pi ogs. Angrebsvserker ; the ~s of calumny, ogs. onde
Tungers Antastelser; make ready for an (the) ~ g0re
sig fserdig t. Angreb (t. at modtage Angrebet); he was
killed in [faldt v.] the ~ on Lucknow; come on (rush,
rush on) to the ~ rykke (styrtej frem t. Angreb.
attain [a'te!n] vi: ~ to naa frem til; fig opnaa. at-
tain vt naa, opnaa; naa, komme op imod, komme i
Ja3vnh0jde med. attainability [atema'biliti] Opnaaelig-
hed c. attainable [a'teinabl] opnaaelig. attainder
[a'teinda] Besmittelse; Skamplet, *ogs. Skamflek; t
borgerlig D0d, Vanaare; Faaldelse c for hals!0s For-
brydelse ; a bill of „ en Lov givet f. Tilfaaldet, mod
Persouen: en Karrikatur af Rigsretstiltale impeach-
ment, attainment [a'te^mant] Opnaaelse c; Taleut n,
is. i pi. attaint [a'teint] vt besmitte [taint] ; ssette en
Skamplet (*ogs. Skamflek) paa; f bibringe borgerlig
D0d, (vansere v. at) fselde f. hals!0s Forbrydelse. Sml.
(bill of) attainder! attaint [a'te'nt] s f Plet, Skamplet;
Smitte; Besmittelse c [taint], attaintmeut, attainture
[a'tetotja] f borgerlig D0d, Vausere c.
attal ['atl] Grus n\ min *Berghalder pi.
Attalia [ata'laia] Atalia c.
attar ['ata] Rosenolie c [~ of roses]. Aim. otto.
attempt [a'tem(p)t vt fors0gc; foretage sig; tragte (el.
strsebe) efter; g0re et Attentat paa; the bill will be ~ed
[der vil blive gjort et Fors0g m. Lovforslaget] next
session; ~ an escape, an excuse, a laugh, resistance
fors0ge (paa) at undvige, at undskylde sig, at le, at g0re
Modstaud el. saatte sig t. Modvaerge; _ impossibilities
fors0ge (p.) det umulige; _ a (his) life strsebe En (ham)
efter Livet; _ his (own) life fors0ge Selvmord, laagge
Haand p. sig selv; Pope ~ed [fors0gte sig i] the pathetic;
a case of -ed suicide et Selvmordsfors0g; - to sing or sing-
[e>] hate; [o»] so; [al] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [q] King; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
att
60
att
ing fors0ge (el. prove, F probere) at synge; fors0ge sig i
Sang, attempt vi forsoge, pr0ve (paa); - on a person's
life strobe (el. staa) En efter Livet. attempt [a'tem(p)t]
« Forseg; fig Tilleb, *og.«. Tilsprang; Attentat n [paa ham
on his life]; an _ at murder, on life, to kill or murder
et Mordforseg; an ~ at [et Tilleb til] mirth, at a smile;
an . at conciliation et Forsoningsforseg; et Mseglings-
forseg; make an ~ on his life gere et Attentat p. ham
el. paa bans Liv, efterstrsebe bans Liv, *ogs. staa (el.
etnebe) ham efter Livet ; after an unsuccessful ~ at [For-
s0g m.j the study of law; perish in [under] the ~; the
author of some dramatic ~s, Fors0g; on the slightest
_ of escape, Fors0g p. at undvige, Flugtfors0g.
attend [a'tend] vt ledsage, f01ge, is. om at ledsage
en Foresat; betjene, opvarte, p *ogs. stelle for; pleje;
fig ledsage, f01ge med, felge af; bivaane, overvsere,
vsere tilstede ved; h0re, f. Eks. en Professor [i, over
for]; the ceremony was largely ~ed, fandt Sted under
stor Tilslutning; the circumstances .ing [de nsermere
Omstsendigheder ved] his death; _ the debates (school)
felge Debatterne, overvsere Forhandlingerne (s0ge
Skolen); _ [ledsage; opvarte, betjene] the Emperor; he
passed some time ~ing [tilbragte nogen Tid ved] the
medical faculties; ~ a funeral overvsere en Begravelse;
vfere til (*i) Begravelse ; ~ his funeral, ogs. folge ham t
Graven; success did not ~ him ban havde ikke Lykken
med; _ an invalid, a patient pleje en syg; - mass bi-
vaane Messen, git lyde Messe; she ~ed [betjente] my
ship as a bumboat woman; the theatre was well ~ed,
var godt bes0gt; a book .ed [ledsaget] by a map; was
~ed [blev tilset], for lock-jaw, by a veterinary surgeon;
- him to the door f01ge ham t. D0ren, tild0rs; a book
..ed with [ledsaget af] a map; an enterprise .ed [for-
bundet] with danger; the omission was ~ed with no
[fik (el. havde) ingen] disagreeable consequences; be
~ed with sticcess faa et heldigt Udfald. attend vi vsere
tilstede; tage sig af Sageu; ~ (up)on ledsage; vsere til-
stede hos, vsere tilstede i Ens Nserhed, have Tjeneste
hos; m0de (el. give M0de) for el. hos; _ to give Agt
paa, Isegge Mserke til; passe; h0re paa, lytte til; tage
sig af; I had the boy -ed to [lod Drengen (*Gutten) tilse]
and examined; _ to [ekspedere] a customer; ~ to his
duty passe sin Tjeneste; the surgeons had more upon
their hands than they could ~ to, end de kunde over-
komme; I wish you would ~ to the question, at De
vilde h0re efter, hvad der sp0rges om; he was required
to . upon [m0de for] the committee; ~ below [gaa ned
om Lse] with the carpenter.
attendance [a'tendans] Tilstedeveerelse ; Tjeneste c;
M0de n; Opvartning; Betjening c, Tjenerskab; F01ge;
Bes0g n, Frekvens c. Se to dance! the average . den
gennemsnitlige S0gning el. Frekvens, det gennemsnit-
lige Bes0g; the _ was not large Bes0get var ikke stort;
der var ikke mange Folk, f. Eks. i Teatret; a larger
~ [Tilslutning] of the workmen of the locality; a select
- et uds0gt Publikum; (compulsory) . at school
(tvungen) Skolegang; official duties, . on [M0der i]
Parliament called his father to town; a rebuke for
their late ., fordi de indfandt sig (el. kom) saa sent;
in ., is. tjensthavende, tjenstg0rende, opvartende; the
officer in . tjenstharentJe Officer -&c; be in ~ is. Tsere
tilstede; komme tilstede; find this officer in „ finde . . .
tilstede ; certificate of _ Flidsattest, ogs. "Frekvensattest;
hours of . Skoletid; Kontortid c, Ac.
attendant [a'tendant] medf01gende; ledsagende; tjenst-
havende, tjenstg0rende [hos upon] ; fig ledsagende;
on [tilstede hos] their Lord; battues and . [de dem
] ledsagende, de m. dem forbundne] butcheries; the un-
| avoidable inaccuracies ~ on the execution, attendant
s Tilstedevaerende ; Ledsager; Opvarter, Oppasser, Op-
vartende c; noget som f01ger med; medical .s tilstede-
vserende Lseger; an _ at (or on) a meeting en af Del-
tngerne i et M0de, en v. et M0de tilstedevserende ; is
delirium usually an _ on [f01ger Vildelse ssedvanlig-
vis med] this disorder?
attention [a'ten/an] Opmserksomhed c; & Retstilling,
*Givagt n. Se arrest, attract ! attract (or direct, draw) -
to henlede Opmserksomheden (el. gore opmserksom) paa;
call ~ to henlede Opmserksomheden paa; *ogs. fremholde;
- is also called to . . . ogs. tillige bringes . . . i Eriudring;
catch (or excite) ~ vaekke Opmserksomhed; this dis-
covery drew [henledede] upon him the - of . . .; fix ~
on fseste Opmaerksomheden ved; give - abs Isegge
Mserke, vsere opmserksom, h0re efter ; no _ was given
to the invention [Opfindelsen sksenkedes der (*skjsenke-
des) ingen Opmserksomhed j until . . .; pay me (great) ~
vise mig (megen) Opmserksomhed; pay ~ to Isegge
Mserke til ; tage Hensyn til ; drage Omsorg for ; Isegge
sig efter, drive (el. Isegge Vind) paa ; be paying her
[vise hende] _; pay close (or great) to ~ Isegge n0je
Mserke til, give n0je Agt paa; nor did he pay much ~
to dress heller ikke sin Dragt sksenkede han synderlig
Oprnserksomhed ; if he had paid but tolerable - to [blot
nogenlunde havde passet] his business . . .; the navy,
too, received much of Peter's ~ ogsaa Flaaden ofrede
(el. sksenkede) Peter megen Opmserksomhed; sheep are
receiving particular . der drives isser (*paa) Faareavl;
we received every [der vistes os al mulig] _; she con-
tinued to receive her lover's ~s, Opmserksomheder;
show us every [al mulig] ~; the .s [den Opmserksom-
hed] I had shown her; Edward now turned his ~ to
[rettede sin Opmserksomhed paa] Scotland; the battalion
was (or stood drawn up) at -., stod ret, *stod (opstillet)
i Givagt, stod opstillet, havde stillet; stand to - *staa
i Givagt; *stille sig i Givagt, stille; be treated with every
[al mulig] ~; the vessel is fitted up with every ~ [alt
muligt Hensyn] to comfort; — signal Opmserksomheds-
signal.
attentive [a'tentiv] opmserksom [paa to], paapasselig.
attentively ad opmserksomt.
attennant [a'tenjuant] a & s fortyndende (Middel n).
attenuate [a'tenjue1!] vt fortynde; findele, pulverisere;
fig svaekke; the ~d [svsekkedej garrison were expecting
to be reinforced, attenuate vi fortyndes; formindskes,
blive mindre. attenuation [atenju'e'/an] Fortyndelse;
Findeling, Pulverisering ; fig Svsekkelse; Afmagring c.
attest [a'test] vt bevidne, bekrsefte; tage til Vidne;
fig vidne om; an -ed [bekrseftet] copy; the ruins of
Palmyra _ [vidner om] its ancient magnificence.
attestation [ate'ste^an] Vidnesbyrd w; Bevidnelse; Un-
derskrift c til Vitterlighed; in - [til Bevidnelse] of.
Attic ['atik] a attisk; _ salt attisk Salt. Attics
Atenienser c. attic ['atik] arch Kvistetage, Kvist c
/. story J; Kvistvarelse, Tagkammer w; i autik Arki-
tektur: Attika, Attike c. Sml. basement! queer in
the . si ikke rigtig i Overetagen. atticism ['atisizm]
Atticisme c. atticize ['atisaiz] v bringe i Samklaug
med Kttisk (Sprog)brng; bru^e Atticismer.
attire [a'taia] vt ^klsede, if0re; pryde; .d in [ogs.
if0rt] a white robe, attire [a'taia] s Klsedning, Dragt c,
*ogs. Antrsek n; pi Hjortehorn, Takker; a man in
female ..
attitude ['atitju'd] Stilling, Holdning; F Postyr,
Positur, Attitude c; fig Stilling. Holdning c; preserve
[a- 1- u-] osv. lange som i for, feel, fool; [(ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a'] hurt; [a] inner;
att
61
aug
a, firm ~, en fast Holdning ; an ~ of entreaty en
bedende Stilling; his ~ to [Stilling til, Standpunkt til]
fiction; strike (or take) an ~, put himself into (or
in an) ~ p ssette sig i Positur; standing in an _
[staaende i Positur, posereude] at his writing table.
attitudinize [ati'tjirdinaiz] vi indtage en teatralsk Stil-
ling el. teatralske Stillinger, posere; g0re sig til, gore
sig. vigtig, F vigte sig, *gj0re sig til, gj0re sig vigtig.
attle ['atl] Grus w; min Berghalder pi [attalj.
attorney [e'ta'ni] Fuldmsegtig; f & amr Sagforer c
{solicitor]; letter (or power, warrant) of ~ Fuldmagt c;
general Regeringsadvokat ; amr Justitsminister c.
attorneyship Fuldmsegtigstilling ; t & «>w^ Sagf0rer-
stilling c.
attract [a'trakt] vt tiltrsekke; fig ogs. lokke; tiltale.
•Se attention! ~ [tiltrsekke sig, tildrage sig] attention;
his attention was ~ed by . . . ogs. ban blev opmserksom
paa . . .; her ears were ~ed by [bendes 0ren opfangede]
a noise; ~ed [tiltrukne, lokkede did] by the hope of
plunder; ~ my attention away [bortdrage rain Op-
mserksomhed] from my books, attractability [atrakte-
'biliti] Evne til at tiltrsekkes, *ogs. Tiltrsekkelighed c.
attractable [a'traktabl] tiltrsekkelig ; udsat for Tiltrsek-
iiing. attraction [a'trakjan] Tiltrsekniug; Tiltrseknings-
kraft; fig Tiltrsekningskraft, dragende Magt, Dragelse c;
theat Kassestykke, F Trsekplaster n; beauty is a
powerful ~, ever en msegtig Tiltrsekning ; feel an ~
towards f01e sig tiltrukket af (el. draget til), f01e en
Dragelse til; music has no - [Tiltrsekning] for him.
attractive [a'traktiv] tiltrsekkende (Middel, Trsekmiddel
w); this made them mutually ~, bevirkede, at de f01te
sig tiltrukne af binanden. attractively ad paa en til-
trsekkende Maade. attractiveness Tiltraekningskraft c.
attrahent ['atrahant] a (til)trsekkeude ; s noget tiltrsek-
kende; med Trsekmiddel n.
attributable [a'tribjutabl] som kan tillsegges (el. til-
skrives, tilregnes); is ~ to, ogs. hseuger sammen med;
no blame whatever is ~ to [ingen Fejl kan tilskrives]
her officers; a fault not ~ to the author, ogs. en For-
fatteren utilregnelig Fejl. attribute [a'tribjut] vt til-
Isegge, tilskrive, tilregne [ham Fejlen the fault to him}.
attribute ['atribjut] s Egenskab c; Attribut, Sserkende,
Ssermserke; gr Attribut n ; a club is the _ of Hercules.
attribution [atri'bju'Jan] Tillseggelse; tillagt Egenskab c.
attributive [a'tribjutiv] tillseggende.
attrition [a'trijan] Slid n, ved Friktion; slidt Tilstand;
.theol S0nderknuselse c.
attune [a'tju'n] vt stemme; bringe til f.t stemme
[med to].
aubaine [fr.; o'bein] (Kronens Ret til) Arv c efter
Udlsending.
aubin [fr. o'barj] Travgalop c.
auburn f'a'ban] kastanjebrun, barkbrun.
Auckland ['aVkland] s.
au courant [fr.; oku'rarj] ; be ~ have fulgt med, vsere
a jour; be ~ of vsere a jour med, have Rede (F* ogs.
<5reie) paa; anyone who has cared to keep himself ~
with [f01ge med i] what has been doing during recent
years . . .
auction ['a-k/an] Avktion c; I bought it at [p. en] _;
sell by (amr at) ~, ved Avktion; a sale by _ en Avktion;
put up to [ssette til] ~; go to [paa] ~s. auctioneer
[a-kja'nia] s Avktionarius ; h0jre Haand c, i Bokser-sZ;
tip him the - si slaa ham t. Jorden; it was as if a
fighting man were engaged to go about the house, ad-
ministering a touch of his art, which I believe is
-called The Auctioneer, to every domestic he met with:
Christmas Stories 13 T. auctioneer vt: ~ away bort-
avktionere, foravktionere. auction-rooms Avktions-
lokale w; visit ~ gaa p. Avktioner.
audacious [a''de'Jas] forvoven, dristig; frsek. auda-
ciously ad forvovent, dristigt; frsekt. audaciousness, se
audacity! audacity [a-'dasiti] Forvovenhed, Dristighed;
Fraekhed c ; this piece of ~ denne Dristighed ; have the
[den] . to . . .
audibility [a'di'biliti] H0rbarhed, H0rlighed c. audible
['a/dibl] h0rbar. Ji0rlig, lydelig; an - voice, whisper;
cries were distinctly ~, kunde tydelig h0res; make
himself (or his voice) ~, render- himself ~ faa (el.
skaffe sig) 0renlyd; failing to render himself ~ da det
ikke lykkedes ham at trsenge igennem, at skaffe sig
Orenlyd. audience ['a'djans] Avdiens c, Foretnede;
Publikum w, Tilskuere pi, Tilh0rere pi, Forsamling c;
is. univ Auditorium w; a large ~ bl. a. en talrig Til-
h0rerskare; ask (or beg, request) an ~ from bede oni
Avdiens hos; close [hseve] the ~; draw crowded ~s
traakke fuldt Hus; have an ~ of, sometimes with have
Avdiens (el. Foretrsede) hos ; to such an appeal we shall
always give ready ~, skal vi altid villig laane Ore; no
pacific overture could obtain ~ der var ikke 0renlyd
at faa f. noget fredeligt Forslag ; at a private - i Pri-
vatavdiens. audiphone ['a-difounl Audifon, H0revifte c.
audit ['a-dit] s Revision c. audit ['a'dit] vt revidere;
_,ale Camb. univ «Revisions01», sserdeles stserkt 01,
der antages at drikkes, naar Regnskaberne er revi-
derede; — commissioner Statsrevisor c; — department
Revisionsdepartement. audition [a-'dijan] H0ren;
H0relse, H0reevne, *ogs. H0rsel c; noget h0rt, def. det
h0rte; one of the -s [et masrkeligt Udsagn] of Pytha-
goras was this . . .; what may be called ~, the listening
to French sentences and rapidly interpreting them;
the music lies quite beyond the limit of his ~. audit-
office Revisionsdepartement n. auditor ['a'dita] Til-
h0rer; Revisor c. auditorium [a'di'ta-riam] Avditorium
n. auditorius [-ta/rias] : meatus „ anat H0regang c.
auditory ['a'ditari] a H0re-; the . nerve; s Avditorium
n, Tilskuerplads c. anditress ['a/ditres] Tilh0rerinde c.
au fait [fr. ; o'fe»] i Grunden; be ~ at (or to) vsere
inde i.
Augean [a/'dgran] a-, clean the ~ stable(s) rense
Augias' Staid.
auger ['a'ga] Naver c, stort Bor n (*stor Bor c); — bit
Borbid n, *Borbid c; bore, hole Borhul; J> Bolte-
hul n.
aught [a't] pron hst noget; he may stay or go for _
I care for mig kau ban blive eller rejse; for _ I know
for alt det jeg ved.
augite ['a'dgait] min Avgit c.
augment [a'g'ment] vt 0ge, for0ge. augment vi 0ge,
for0ges, tage til. augment ['a'gmaut] s 0gning, For-
0gelse, Tilvaekst c; gr Avgment n. augmentation [a'g-
man'tei/an] 0gning, For0gelse c; her ^Erestegn n, i
Vaaben; - court, court of ~(s) Avgmentationsretten, en
af Henrik VIII oprettet Domstol t. Behandling af
Sager og Trsetter vedkommende Klostre og Abbedi-
land. augmentative [a'g'nientativ] 0gende, for0gende,
For0gelses-; s gr Augmentativ, betydningsforstserkende
Ord n.
augur ['a-ga] s Avgur, (romersk) Spaamandc. augur
['a'ga] vi tage Varsler; gsette; ane; a circumstance
from which he ~ed ill, af hvilken han spaaede ilde,
tog daarlige Varsler; it ~s well of [varsler (el. spaarj
godt for] the expedition, augur vt spaa, varsle; this ~s
no good, auguratien [a/gju're'Jan] f Spaadom c, egl.
hate. [ou] so;
; [au]
. [r]] sing.[a d .e] osv vakiende med [a].
aug
a ut
af Fugles Flugt Ac. augnrial [&• 'gjuarial] Avgur-,
avgurmfessig. augury ['a gjuri] Spaadom c, egl. af
Fugles Flugt &c; Varsel, Omen «; and his mother
drew many happy auguries from [tog mangt et lykke-
ligt Varsel af] the gallantry of his manner; full of
evil - ulykkespaaende.
august [a'gASt] bej, oph0jet. August ['a-gast] Avgust,
Hestmaaned c. Augusta [d'gASta] bl. a. (et latinsk Navn
f.) London n. Augustan [d'gAstan] augustseisk; augs-
burgsk; the - [augustseiske] age; the - confession den
augsburgske Bekendelse, Augustana c. Augustine
[a'gAStin, 'a gastin] Aiigustinermunk ; St. ~ Augustinus
[Austin]. Angustinian [a'ga'stinjan] Augustinermunk c.
augustness [a'gAStnes] H0jhed, Ophejcthed c. Augustus
[d'gAstas] Avgust (Personnavnet).
auk [a k] > Alke: Alca; great _ Gejrfugl: A. im-
pennis; little _ lille Krabbedykker, S0konge,
Gr0nlands0rn, lille Kongeand, *Alkekonge c: Mer-
gulus alle.
nularian [a'la? arian] a uni-v avlisk, avlar, som an-
gaar en «Hall» el. et mindre pengestierkt Kollegium; j
s Avlarianer c, Medlem n af en «Hall».
auld [aid, aid] sc gammel [old]; (the days of) ~
lang syne gamle, laengstforsvundne Cage, det som var
engaug; Auld Lang Syne, Titelen p. en Vise, skrift-
ftestet af Robert Burns; Auld Reekie p det gamle R0g-
hul 0: Byen Edinburgh; ~f annul gammelklog, gammel-
voksen, *ogs. veslevoxen.
aullc ['a lik] Hof-; . councillor (court) Hofraad (Hof-
ret), i Tyskland. aullc theol Doktordisputats ; Doktor
promotion c.
auiuuce s, se almuce!
aunt ['a-nt] Tante, Faster, Moster c; Aunt Sally
Kastning m. Keeppe efter en Figur som liar en Kridt-
pibe i Munden; go to see my ~ joe gaa t. Tante Meyer.
auntie, aunty ['a nti] p lille Tante, *ogs. Tantemor c.
aura ['& ra] egl. Luft; Duft, Uddunstning af en Tings
finere Dele; Avra, Udstraaling, Lysning c I teosofisk
•fc lignende Sprog. aural ['a'ral] Luft-. aural 0re-;
_ catarrh Orekatarrh; _ surgeon 0renlsege.
aurate ['a-ret] $» Guldpa?re c; chem Avrat, guldsurt
Salt n. anrelia [d'rMja] ent Puppe; zoo Oregople c:
Aurelia aurita. anrelian [d'rrljan] Puppe-; s Insekt-
samler c. aureola [a'ri'ala], aureole ['a-rio"!] Glorie,
Straalekrans c, is. over hele Legemet. auric f'a-rik]
Guld-; _ actd Guldsyre. auricle ['a'rikl] udvendigt
Ore; (Slags) H0rer0r n; the ~ of the heart Hjerte0ret.
auricled ['a'rikld] eret, (forsynet) med 0re. auricula
[d'rikjttla] $f Aurikel c: Primula auricula; Judas0re
n: Peeisa auricula, auricular [d'rikjwla] 0re-; Hjerte-
0re-; ~ confession hemmeligt Skriftemaal, Oreskrifte-
maal. aurlculate [d'rikjtdet] 0ret, 0redannet, auriferous
[d'rifaras] guldf0reude. auriform ['a rifa 9mJ ereformig,
0redannet.
auriga [a'raiga] anat fjerde Leverlnp c; chir Side-
bind n. Auriga ast Kusken.
auri«calp ['a-Tiakalp] 0reske; chir Oreske, Oresoude c.
aurlst ['a-ristj Orelsege c.
aurochs ['auraks, 'Araks] zoo Ksempeokse, Urokse c:
Bos urns.
aurora [d'ra-ra] Morcenr0de c; . borealis (aiistralis)
Nordlys (Sydlys) n. Aurora myth Aurora c. auroral
[d'raral] a Morgenr0de-; frisk; Nordlys-; . light, ~
splendour, aurorean [d'r&Tian] poet = auroral.
Anrungaliail [a TAnga'ba 'd] s
auscultation [a skAl'te'/an] Auskultation c, Under-
s0gelse af Hjerte &c ved Herelsens (*H0rselens) Hjaelp.
anficnltatory [a'skAltatari] auskultatorisk.
auspice ['a-spis] Varsel n, egl. af Fugles Flugt &c;
-s Auspicier pi, Beskyttelse c, Ledelse c; under the .»
of the King under Kongeus Auspicier (el. Ledelse,
0jne, Tilsyn). auspicious [d'spi/as] lovende, heldig,
lykkevarslende; gunstig, gunstig stemt. auspleiousncss
[-nes] lovende (el. gode) Udsigter, lykkelige Varsler pi;
Lykke c, Held n.
austere [a'stia] streng; an ~ [strengt ssedeligt] life;
an ~ look; . morals strenge Saeder. austerity [a'steriti]
Strenghed c.
Austin ['a'stin] Eystein, Osten; St. - Avgustinus; -
friar (nun) Avgustiner Munk (-Nonne)
austral ['a'strdlj sydlig, avstral. Australasia [a strol-
'e^a] Avstralien, Oceanien, Polynesien. Australasian
[a-stral'e'/an] avstralisk; s Avstralier c. Australia
[a'stre'lja] Avstralien, Nyholland n, Avstraliens Fast-
land. Australian [a'stre'ljan] avstralisk; s Avstralier c.
Austria ['a'stria] Osterrig w; — Hungary Osterrig-
Ungarn. Austrian ['a'strian] 0sterrigsk; the . lip: den
tykke Lsebe, der kendetegner Huset Habsburg; the .
woman 0sterrigerinden, is. om Marie - Antoinette.
Austrian s 0sterrigerc. Austro-Hungary [a'stro-'bArjgari]
Osterrig-Ungarn n.
authentic(al) [d'bentik(l)] avtentisk, paalidelig, rigtig;
aegte; retsgyldig. authenticate [a'pentikeU] vt avtenti-
sere, bekrrefte ; legalisere ; bevise Avtentien (el. Piialide-
ligheden) af. authentication [dbenti'ke'/an] Bekraeftelse,
Legalisation c. authenticity [a pan'tisiti] Avtenti, Paa-
lidelighed; ^Egtbed; Retsgyldighed, Formrigtighed c'r
a line of doiibtful ..
author ['aba] Ophavsmand, Fader c, Ophav n, For-
fatter, Autor c; the _s of this statute denne Lovs
Faadre; who is the ~ of [f Fa'r til] this joke cannot be
ascertained. authoress ['a pares] Forfatterinde c.
authorial [a'pa'rial] Forfatter-. I am a total stranger
to . vanity. Scott, Antiquary XIV. 128. authoritarian
e-orian] a avtoritetstro. authorttatire [d'pari-
avtoritetsmsessig, officiel, efter Bemyndigelse af-
givet; myndig, bydende; an . contradiction has been
given det er (blevet) officiel t dementeret, demeuteret
fra kompetent Hold, anthoritatively ad officielt; myn-
digt. authoritativeness [-nes] Myndigbed c. authority
[d'bariti] Avtoritet, Myndighed; Myndighed c, bydende
(el. respektindgydende) Vsesen w; Vfegt, Anseelse c;
Vidnesbyrd, Vidne n, Hjemmelsmand, Hjemmel; Kilde;
Bemyndigelse c; jur Praejudikat w; Praejudikatsamling,
c; the authorities Avtoriteterne, Myndighederne; the -
of parents [Forseldres Myndighed] over children; our ~
on [Kilde for] the early Merovingian reigns; an ~ on-
[Avtoritet i] German; the Gospels are our only au-
thorities [Kilder] for the miracles of Christ; he carries
no - in appearance hans Ydre indgyder ingen Respekt,
*ogs. der staar ingen Respekt af haus ydre Meuueske ;
in Hallam's work I find - [St0tte] for this opinion; I
have my ~ jeg har miu Hjemmelsmand, *P jeg bar
Mand f. mig; the bishop had no _ [Adgang, Befojelse,
Berettigelse, Kompetence, Myndighed] to do so; people
who by - obtained an order to, som af Avtoriteterue fik
Tilladelse til at . . .; witnesses appointed by - Retsvid-
ner, *ogs mandtalsf0rte Vidner, Retsbisiddere; published
by - udgivet efter offentlig Foranstaltning ; by my ~
efier Bemyndigelse fra mig; those in , Avtoriteterne,
Myndighederne; a historian of no ~, som ikke nyder
nogen Anseelse ; in a voice of menacing ~ i en myn-
dig, truende Tone ; with an air of ~ med en myndig
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& •] fall; [&] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
aut
63
ave
Mine ; in virtue of their own ., on their own ~ af egen
Magtfuldkommenhed el. Myndighed, p. egen Haand;
on his _, ogs. med ham som Kilde; 7 have it on good
-, fra god Kilde, fra paalideligt Hold ; the work was
produced under the ~ of the Lords of the Admiralty,
p. Admiralitetets Foranstaltning. authorization [a'parai-
'zeijan] Bemyndigelse; Bekraeftelse c. authorize ['erparaiz]
vt bemyndige, give Fuldmagt; give Magt; g0re retsgyldig,
legalisere; ~ [bekrsefte, stadfseste] an opinion, a report;
idioms ~dby [som bar faaet Hsevd v.] usage, authorlet
['a-palet], authorling [-lin] lille (el. dimiuutiv, *liden,
diminutiv) Forfatter c, pi Smaaforfattere. authorship
Forfatterskab n\ commence - begynde sin Forfatter-
virksomhed ; a poem of unknown ~, af en iibekendl
Forfatter, hvis Forfatter er ukendt.
auto] biographer [a'tobai'agrafa] Selvbiograf; -bio-
graphical [baio'grafikl] selvbiografisk; .biography [-bai-
'agrafi] Selvbiografi c.
autochthon [a'takpan] egl. Jordfeding; Urindvaaner c.
autochthonic [a tak'banik], autochthonous [a'takpanes]
egl. jordfodt; Ur-, indf0dt, oprindelig.
autocracy [a'takrasi] Avtokrati n, Enevselde c & n
(*Enevselde n).' autocrat ['a/tokrat] Avtokrat, Selv-
hersker, enevseldig Hersker c. autocratic [a'to'kratik]
avtokratisk, enevseldig. antocratrix [a'takratriks] Selv-
herskerinde c.
auto-da-fe [a'toda'fe*, au-] Avtodafe, Ksetterbrsen-
ding c.
autogeneal [a'to'dgi'njal], autogenous [a'tadganas] selv-
avlende, selvdanneude.
autograph ['a'tograf] egenhsendig | Skrivelse letter] ; s
egenhsendig Skrivelse c; egeuhsendigt Skrift n\ egen-
hsendig Underskrift c; sp Aftryk n af Hestehov. auto-
graphic [a-to'grafik] egenhsendig; Avtograf-; - press
Avtografpresse. autography [a'tagrafi] Haandskrift-
kyndighed; Litografering, Kontratryk c; Litografi, Kon-
tratryk n. Se autograph!
Autolycos [a't&likas], Autolycus myth.
automata [a'tamata] Avtomater. PI af automaton.
automatic [a'to'matik] avtomatisk [selvbevsegende ;
maskinmsessig]. automatism [a'tamatizm] avtomatisk Be-
vaegelse el. Bevsegelsesevne c. automaton [a'tamatan]
Avtomat, selvbevsegende Maskine el. (isser menneskelig)
Figur c. PI ~s or automata.
automedon [a'tamidan] Avtomedon, Kusk c.
antonomic [a/to'namik] avtouomisk, Selvstyre-, Selv-
lovgivnings-. autonomy [a'tanami] Avtonomi c, Selv-
styre n.
autopsy ['a'tapsi, a'tapsi] Avtopsi c, Selvsyn n; anat
Obduktion c. autoptkal [a'taptikl] avtoptisk, selvseet,
ved Selvsyn iagttaget el. erhvervet.
autumn ['a'tam] Efteraar, H0st c; - is setting in or
coming on, det bliver H0st, *ogs. det hestes; in the _
om Efteraaret &c ; in the _ of 1897. autumnal [a'tAm-
nal] Efteraars-, Host-, h0stlig. autumn-sown: ~ corn
Efteraarssaed, H0stsaed c.
auxiliary [ag'ziljari] hjselpende, hjselpe-; an ~ (verb)
et Hjselpeverbum; - troops Hjaelpetropper. auxiliary s
Hjaelper, Underst0tter, St0tte c; gr Hjeelpeverbum n;
pi Hjaelpetropper ; anything that might be an - to
intelligence, som kunde hjselpe ham t. Oplysninger.
Ava ['a-va] Ava n, et Sted i Birmah. Med Marmor-
brud, i hvilke Gudebilleder forfaerdiges, og hvor kun
Prsester bar Lov t. at handle. Se Moore, Lalla RooTch I !
a?a' [a'va1] ad sc. Staar f. of a', of all. Ofte = at
all. ava ['a'va] Ava c Paa Sydhavs0erne en berusende
Drik lavet af Avabuskens Rod. ava ['e^ej 3t Topas-
kolibri, Topas c: Topasa pella.
aradavat [avade'vat] 3t Amadavat c [amadavat].
avail [a'veU] v refl: ~ himself of benytte sig af, f0re
sig til Nytte, nytte. avail vi gavne, hjselpe, nytte; no
canvas ~s [hjselper] against the desert sun; ~ of be-
nytte (el. betjene) sig af, nytte ; if every opportunity
was ~ed of to . . .; ~ upon t fore bag Lyset, bedrage,
dupere, bestikke [impose upon], avail [a've1!] Gavu
n & c, Nytte, Hjselp, Fordel c; pi Udbytte n, Frugt c;
the -s [Udbyttet] of a sale by auction; the ~s [Frugten,
Frugterne] of their own industry; his endeavours were
(of) no ~ var frugtes!0se, frugtede ikke; but without ~,
uden Frugt, t. ingen Nytte. availability [aveila'biliti]
Fordelagtighed, Gavnlighed, Nytte, Hensigtsmsessighed;
Disponibilitet; Gyldighed c. available [a'veUabl] gavn-
lig, som der er Gavn (el. Hjaelp) i, nyttig, fordelagtig,
hensigtsmsessig ; disponibel, f. Eks. om Kapital; gsel-
dende, f. Eks. om en Billet, om Lov; gyldig, om Lov,
om Argument ; brugbar ; trout fishing and ptarmigan
shooting are ~ der er Adgang til . . . ; there are many
smaller buildings in which quiet rest is ~ to [kan
faas af] those who suffer from . . .; have books ~ have
Adgang t. B0ger. availably ad med Fordel, med
Nytte; med Virkning, hensigtsmaessig.
avalanche [fr.; 'ava'la-nj] s Lavine c, Sneskred n (Sne-
skred c & n] ; vi skride (el. glide) ud ; rutsche ; every
time we ~d from one end of the stage-carriage to the
other.
avant-courier [fr.; a'va ntkuaria] Forbud n, Forl0ber,
Kurer c.
avanturine [a'vantjurin] s, se aventurine!
Avar [9'va>e] avarisk; s Avar c.
avarice ['avaris] Gerrighed, Havesyge c; « of power
Magtsyge c. avaricious [ava'rijas] gerrig, havesyg.
avariciousness s, se avarice!
avast! [a'va-st] int & vast! staa! stop! ~ hauling!
staa i Braserne! - heaving! staa hive! avast [a'va'st]
Standsning, F *ogs. Stans c.
avatar [a-ve'ta'9, 'avata'9] myth (Guddoms, is. Vishnus)
Nedstigning, K0dspaatagelse, ogs. fig Aabenbaring; fig
(ny) Optraeden; (ny) Ytringsform; Udgave, Skikkelse c;
woman is seldom present there save in her worst and
foulest _.
avaunt! [a'va'nt, a'va'nt] int hst bort!
Ave ['eM] egl vser hilset! _ Maria or Mary hilset
vsere du, Maria! Avemaria n, en m. disse Ord begyn-
dende B0n; Bedeklokke c.
Aveley ['e^vOi] s.
avenaceous [avi'nei/as] Havre-, havrelignende.
avenge [a'ven(djg] vt hst heevne; it is certain to -
itself [det vil ganske vist hsevne sig, straffe sig selv]
in the end. avenger Hsevner c.
avens ['avanz] ^ Engklokke, Kopatte, *Humleblomst :
Geum rivale [drooping ~J; Nellikerod, *Nellikrod c:
Geum urbanum [city ,].
Aventine ['avantain] : Mount - Aventinerbjerget.
aventurine [9'ventjurin] min Aventurin, Avanturiu,
en Art Kvarts; Guldflus, kunstig Avanturin c.
avenue ['avinju] Tilgang, Vej; Alle /. of trees]; amr
bred Gade, Boulevard, Hovedgade, is. i Byens Lsengde-
retning, mods, street; Opk0rsel, Indk0rsel, Avenue ; fig
Adgang, Tilgang, Vej c. Se fifth! the .s [Adgangeu]
to the army and navy are closed to them; every . was
closed against [alle Veje var stsengede (*staengte), alle
Sunde var lukkede for] me.
aver [a'va ] vt erklsere, forsikre. average ['av(a)ridg]
[e»] hate; [o»] so; [ai] J; [au] out; [8] the; [>] toin; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [9],
ave
64
awe
Geunemsnit, Middeltal, Medium n; pi is. Gennemsnits-
Kornpriser pi ; Havari n ; general - Havari grosse ; im-
perial _ Kapitelstakst c; particular ~ Havari parti-
culaire el. particuliere ; strike an ~ tage Middeltallet
(el. Medium) af ; an - may be struck at... de kan i
Gennemsnit ssettes til; above the _ ogs. over det al-
mindelige; the harvest now in progress is below ., ogs.
under et Middel(*Middels)aar , statement of ~ Dispache c;
put into a harbour upon _, under Havari; on an (or the)
_ i Gennemsnit, efter Middeltal, *ogs. i Middel. average
som a genuemsnitlig, Gennemsnits-; an ~ girl en Pige af
det almindelige Slags el. af Genuemsnittet, en Pige, som
Piger (er) flest; an . year, ogs. et Middel(*Middels)aar.
average ['av(a)rids] vt beregne (el. tage) efter Gennem-
snittet el. Middeltallet; fordele, repartere, udligne;
tage Gennemsnittet (el. Medium, Middeltallet) af; gen-
nemsnitlig be!0be sig til (el. afholde, dreje sig om,
drive det til, g0re, have, koste); - six balls a month,
slips an hour, meetings a week; -sized af Gennemsnits-
St0rrelse el. -Format, mellemstor, middelstor; an ~
farm; statement Dispache c. averment [a'va'nwnt]
Erklsering, Forsikring c.
averruncator [av9rArj'ke!ta] Trsebeskseringssaks, Rosen-
saks c, med Snor.
averse [a'va's] utilb0jelig, uvillig [til from or to] ; he
has shown himself strongly ~ from it; my nature is ~
to it det er imod min Natur, min Natur imod. averse-
ness s. aversion [9'va J"9n] Modbydelighed, Afsky,
Modvilje, Uvilje c; conceive an - to faa (el. fatte) Af-
sky for, F faa imod, p *faa Stygge til; feel (or have)
an _ against (or to, sometimes for) use re Afsky (el.
have Modbydelighed) for el. Uvilje mod. avert [a'va-t]
vt bortvende [Ojnene the eyes] ; afvende [bans Vrede
his ire] ; with his face ~ed med bortvendt Ansigt.
aviary ['e'vjari] Fuglehus, (stort) Fuglebur, Flyvebur
n, Voliere c.
Arice ['avis] s.
aviculture ['e^ikAltJa] Fuglekultur c.
avidity [a'viditi] Griskhed, Begaarlighed c.
avigato ['avi'geHo] - pear Avokatpaere, Frugten af
Avokattrseet .- Laurus perfea.
avitchi [?] Ulyksalighed c, Helvede n, betragtet som
Tilstand, ikke som Sted. I teosofiske B0ger.
Avocm [9'vouka]; the Vale of ., Emnet f. enaf Moores
Irske Melodier.
avocado [a vo'ka-do] s, se avigato!
avocation [avo'keVan], is. i pi (Kalds)forretning,
Dont c.
avocato [a-vo'ka'to] s, se avigato!
avocet(te) ['avoset] > Brogeblit, Strandskade, ogs.
*Klyde c: Recurvirostra avocetta.
avoid [a'void] vt sky, undgaa; undlade; jur ikke ind-
lade sig paa (at gendrive), forbigaa; erklsere (el. g0re)
ugyldig; _ [sky] the company of gamesters; ~ [undgaa]
me; in order to , [for at undgaa, for at b0je af for] a
constitutional conflict; examples to be ~ed, som ikke
b0r efterlignes el. f01ges; -ing notice of, is. med Forbi-
gaaelse af. avoid vi blive ledig, blive vakant. avoid-
able [9'voidabl] undvigelig; som kan undgaas; som b0r
undgaas. avoidance [9'voidans] Undgaaelse; Ledig
bliven, *ogs. Ledigblivelse ; (is. Prsestekalds) Ledighed,
Vakance; Ugyldighedserklaering c.
avolrdnpois [avada'poiz, -dju-] Handelsvsegt, Viktualie-
vsegt c. Mods, troy weight; 1 pound - er 453l59 Gram.
Afon ['e'van, 'av9n] s.
avouch [a'vaut/] vt erklsere, forsikre, paastaa; be-
krsefte, st0tte. avouchable [a'vaut/abl] som lader sig
paastaa «fcc. avoucher [a'vaut/9] Forsikrer, En c der
paastaar.
avourneen [a'va ani-n] ir Skat, F Snut c [darling].
Sml. mavourneen!
avow [9'vau] vt aabent erklsere (el. udtale, tilstaa),
bekende, vedkende sig; an ~ed [erklseret] enemy; 1
yedkende sig] his principles, a crime, avowable som
frit (el. aabent) kan udtales, som man aabent kan ved-
keude sig. avowal [a'vaual] aaben Erkleering, (frimodig)
Erkendelse, Tilstaaelse c. avowedly [o'vauidlij ad
aabent, frimodigt, frit ; efter hvad der er in confesso.
avowee [avau'i'] s, se advowee!
avuncular [a'vAqkjwla] Onkel-, Onkels, onkelmsessig;
an ~ privilege.
await [e'weU] vt oppebie, veute paa; vente, forestaa.
Se development! a glorious reward ~s the good; the
punishment that ~ed him.
awake [a'we*k] vt veekke. Sml. to call! I Fortid ogs.
awoke, awake vi vaagne. I Fortid oftest awoke; the
watchman gave so great a thump at my door, that I
-d at the knock; _ to righteousness, awake [a'we'k] a
vaagen; be ~ vrere vaagen; si veere vaagen, have 0jnene
oppe; be - to the thing si skonne Tingen, vsere inde i
det. awaken [a'we'kn] vt vsekke; vi vaagne; ~ed som a
is. (religi0st) vakt; those -ed de vakte; ~ing som a
vsekkende; they had suddenly -ed to the fact that, to
the importance of, havde faaet 0je (el. 0jnene op) for
at . . ., for Vigtigheden af . . . awakener Vsekker c.
awakening (is. religi0s) Veekkelse c.
award [a'vva ad] vt tilkende, tild0mme; forunde, tildele
tilstaa; - damages; were ,ed [fik, *ogs. blev tilfundne]
long terms of penal servitude; the punishment to be
~ed [id0mmes] in each case, award vi keude, afgive
(el. afsige) Kendelse; afgive sin Censur. award [a'wa'dd]
s Kendelse; Bedommelse, Censur; Karakteristik c; make
his ~ afgive sin Kendelse «fcc. awarder Dommer; Censor c.
aware [a'wse'a] opma?rksom [paa of], vidende [om ojTj;
be ~ of or that, ogs. kende til (til at), mserke (at) . . .,
vide (at) . . .; we are but little - of it det er saavidt vi
rnserker ( P *gaar til) det ; he was well ~ that . . ., is.
han vidste godt, at . . . ; before he was ~ of it, ogs.
*inden han fik Ord f. sig; become ~ of blive opmserksom
paa el. vidende om ; mserke ; make him - [opmeerksom]
of or that . . .
awash [a'waj1] ad & i Vandspejlet, i Vandskorpen;
the rock is just [ligger lige] ..
away [a'we1] ad borte, F vsek; bort, F vsek; forstserkende
v. et Verburn : v se k. Se far (ad) ! the master is . (from
home) er borte, ikke hjemme ; they were better -de
burde heist vsere(t) borte; he was ~ [vaek var han,
*ogs. afsted bar det] like an arrow; I cannot ~ with
his music jeg kan ikke med bans Musik; frown .,
[rynk kun Paudeu] but I must speak! mount a horse
and -/ og saa af Sted! F *og saa afgaarde! speak -/
tal vsek ! stand ~ ! gaa tilside !
awe [&•] 8 (.Ere)frygt, (hellig) Ra9dsel; Respekt c; we
stood in ~ of him, we held him in ~ vi havde stor
Respekt f. ham. awe vt indgyde (^Ere)frygt el. Re-
spekt, vsekke JSrefrygt hos; skrtemme, imponere, domi-
nere; be ~d by clamours lade sig sknemme (el. domi-
nere) af Skriget, « him into slcrsemme ham til ...
aweary [a'wiari] a(d) trset.
aweather [3'we8a] ad & til Luvart ; helm ./ op m.
Roret! aweigh [o'we1] ad & let, af Grunden; the
anchor is -.
awejinspiring serefrygtiudgydende ; skrsekindjageude;
stricken, struck greben af ^refrygt el. af hellig
[a- i- u'] osv. lan-e som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [9-] hurt; [9] inner;
awh
65
Baa
Rsedsel, betageu . (af <Erefrygt, af Reedsel), hajtidelig.
awful ['a'f(u)l] serefrygtveekkende, h0jtidelig, betagende
poet; skrtekiiidjagende; p skrsek^elig, frygtelig, fsel;
an _ hat, nose, awfully ['a'fwli] ad p skrpekkelig &c;
.. dull jolly.
awhile [a'hwail] ad en Stund, en Tid; not yet ~ ikke
f. det ferste, ikke endnu p. en Stund.
awkward ['a/kwadj avet, akavet, ogs. *kejtet, klodset,
ubehsendig; p slem, *ogs. lei. Sml. squad! this is ~ det
var da kedeligt (el. slemt, P *ogs. leitj; an ~ sort of
[et slemt, P *ogs. leit] animal; some ~ [famlende]
essays; this produced a rather ~ [forlegeu ; pinlig]
pause; tve soon passed the ~ [slemme, p *leie] place
near the summit; it is an ~ thing . . . ing det er saa
sin Sag at ... awkwardness Avethed, ogs. *Kejtethed,
Klodsethed, Ubehseudighed c; find some , in [fiude det
noget ubekvemt at] dismounting.
awl [a-1] Syl c.
unless ['ales] uaerb0dig; ubetageu ; som man ikke
bar Respekt for, *ogs. som dei ikke staar Respekt af.
awlwort ['a-lwo't] Sylblad n. Subularia aquatica.
awn [a-u] agr Stak, Aviieb0rste, *Snerp(e), Agne c.
awued [a'ud] stakket &c.
awniug ['a-uiq] Solsejl, Soltelt n, Markise c; - deck
overbygget Daek n, (nieget let) Overbygniug c; ~ fish
Flynder (*Flyndre) c til Solsejl.
awoke [a'wouk] v veekkede; vaagnede. Af awake.
awry [a'rai] a(d) skaevt, paa Skraa; til Siden; glance
a look - kaste et Sideblik, skele; her cap is ~, sidder
skeevt.
ax [aks, a'ks] v P bede &c [ask].
axayacatl [a'ksa'jakatl] Kaviar c af (en vis Slags)
Flue-^Eg, i Meksiko.
axe [aks] (Hugge)0kse, *0x c; hang up his ~ traekke
sig tilbage fra Forretningeme ; opgive et Foretagende;
head Oksehammer c.
axes ['aksiz] pi Akser. Af axis; 0kser. Af axe.
axial ['aksial] aksial, Akse-; its _ rotation, ogs. dens
Akse-Omdrejning, dens Roteriug om sin Akse.
axil ['aksil], axilla [ak'sila] anat Armhule; $ Blad-
vinkel c.
axiom ['aksiam, 'akjiam] Aksiom n, selviudlysende
Sandhed c. axiomatic [aksio'matik] aksiomatisk, selv-
indlyseude.
axiometer [aksi'amita] ^ Aksrometer n, *ogs. Vise-
piude, Ratviser c.
axis ['aksis] Akse c. PI axes, axle ['aksl] (Vogn>
aksel, (Hjul)aksel c; — box Taplager n; —pin Lund-
stikke, *Luustikke c [linch-pin]; —tree Aksel c; — tree
hoop & art Dragbaand n.
AxmiHster ['aksminsta] s (By) ; axminster Axminster-
tfeppe n.
axolotl ['aksolatl] soo Axolotlc: Ambystoma axolotl.
axotomous [ak'satamas] tnin lodretklevbar.
Axy ['aksi] p forkortet f. Alexander.
ay [a'i, ai] ad ja!; ak!; (undert.) hvad? ay ay, sir!
ja vel (Hr. Kaptajn, *Hr. Kapteiu &c) ; oh - / aa jo ! _
me unhappy! ak jeg ulykkelige!
ayah ['eija, a'ia] hind (Tjeneste)pige; Barnepige c.
Aybar [ai'ba'9] s.
aye [a(')i] ad ja [ay]. Se ayes! aye [e'j ad hst stedse;
allow the greatness to pass from her, it might be for
-, for stedse. Jvf. A. E. L!
aye-aye ['aiai] soo Abe-Egern n, ogs. *Aye-aye,
Gnaver-Abe c, Fingerdyr n : Chiromys Madagascar ensis.
ayes [a( )iz] parl Jaer; . and noes; call for the - for-
lange Afstemuiug.
Ayesliah ['aiaja', Vaja'] Ayeshah, Mahomeds 2den og
Yudlingshustru.
Aylesbury ['e'lzbari] s. Aylesham [1eilz(h)8m, 'eU/am] s.
Aylmer ['eUma] s
Aymer ['eima] Ajmar c.
ayont [a'jant] ad prov hinsides [beyond]; from «
the sea.
Ayrshire ['se-aja] s; the ~ Poet 0: Robert Burns, f0dt
i Nserheden af By en Ayr [se'a].
ayry ['se^ri] (0rne)rede c, *(0rner)rede n [airy, eyry],
Aytoun ['e'tu'n, 'e'tau] s.
azalea [a'zeUje] ^ Azalea c; alpine (or trailing) ~
*Fjeldbrisk, Grepplyng, Hsengebrisk, Kreplyng c: A.
procumbens.
Azazel [a'zeizal] Azazel, Syndebuk, bl. J0derne. I Mil-
tons Paradise Lost Fanebserer f. Helved eshseren.
A/.a/.il, se Asasel!
azimuth ['azmiAf>] ast Azimut c; - compass & ogs.
Pejlkompas. azimuthal ['azimju'^alj azimutal; - dial
Azimutal-Ur n.
a/oic [a'zouik] azoisk, udeu Dyrelevuinger; ~ rocks.
Azores [a'za/az, a'za'rrz] pi Azorer. Azoriait [a'za-rian]
azorisk.
axote [a'zout, 'azout] chem Azot, Kvaelstof n; -d
kvselstofholdig. azotic [a'zatik] a azotisk, Kvselstof-.
u/oti/e ['azotaiz] vt azotisere, kvselstofmsette. azotous
[a'zoutas] Salpeter-; _ acid.
Azrael ['azHel] myth D0dseugel c.
Aztec ['aztek] azteksk, oldmeksikansk ; s Aztek(er),
Oldmeksikaner c; Azteksk n.
azure ['e^a, 'aga] azur-, himtnel-, lyse-blaa; s Azur,
azur-, himmel-, lyse-blaat n; poet Himmelhvselving c,
Himlens Blaa [heaven's ~]; her blaat Felt n; vt farve blaa.
B
B, b [bi] B, b«, *ogs. c; £ h; . flat b. Forkortel-
ser: B. A. 0: bachelor of arts; Bart. 0: baronet; B. Q,
o: before Christ; ^ bad character, hvilket i sin Tid
indbrsendtes paa vedkommende for Desertion &c; B.
C. L. o: bachelor of civil law; B. D. 0: bachelor of
divinity; bds. 0: boards Pap, Papbind; B. 0. O: branch
office; Bp. 0: bishop; B. L. 0: bachelor of law; B. L. L.
o: bachelor of laws; B. and S. o: brandy and soda;
B. Sc. o: bachelor of science: B. S. ^ 0: botanical
society of London; Bt. 0: Baronet; B. V. 0: blessed
virgin; B. W. G. o: Birmingham wire gauge.
baa [ba-] Brsegen c, *ogs. Braeg n. baa v braege, *ogs.
mekre.
Baal ['be^al] Baal c. baalism ['be'alizm] Baalsdyrkelse,
Baalisme c.
hate; [ou] so; [ai] I, [au] out; [5] the; [])] thiu; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [aj,
5
Bab
66
bac
Bab [bab] F forkortct f. Barbara. bab [bab] Tatte,
•Tat, Taate c. Slags Snere t. Aalefangst.
baba ['ba-ba-] hind Fader; lllle Dreng, *Lillegut c,
brugt som Kseleord til B0rn. Ofte I pi (babalog,
babalok) = Smaafolk, B0rn.
Babbage ['babidgj s. Bl. a. Navnet p. Opfinderen af
en Regnemaskine.
babble ['ba'bl] r* pludre, *ogs. prate, om B0rn; pjatte,
ogs. *prate, *skravle; every babbling [sladrende] brook;
a babbling hound sp en Hund som st0der formeget p.
Foden. babble ttf (frem)pludre. babble s Pludren c, ogs.
*Prat; Pjat, ogs. *Prat, *Skravl n. babblement F
Pludren c, ogs. *Prat n, Passiar c. babbler Pludder-
mund, p Pluddermads, *Pratmager, Skravler; Sladder-
hank c.
babe [be'b] (Patte)barn n.
Babel ['be'bl] Babel, Babylon n; by ~'s streams
Babylons Floder] we sat and wept; that ~ [det Babel,
den babyloniske Forvirring] of strange tongues.
Babington ['babirjtan] s.
babironssa [ba'bi'nrsa] eoo Bablrussa c, Hjortesvinw:
Porous babirussa.
baboo ['ba'buj st se babn!
baboon [ba'bu'n] zoo Bavian c: Cynocephalus.
babu ['ba-bu] hind en Titel som Hr. (Mr.); bengalesisk
Kontorist c.
baby ['be»bi] (Patte)barn w; the ~ (of the family) ogs.
den yngste (el. mindste, lille); his - daughter bans lille
Datter; — calf Spaedkalv; — farmer(ess) Englemager(ske)
c; — farming Englemageri n. babyhood tidligste (el.
spaed) Barndom c. babyhouse Dukke-Stue c, -Hus n.
babyish pattebarneagtig; barnagtig.
Babylonian [babi'lounjan] babylonisk; the ~ whore o:
Paved0mmet. Babylonian s Babylonier; Stjernetyder c.
Babylonic [babi'l&nik] babylonisk, ogs. fig. Babylonish
;babi'louni/] babylonisk; the _ captivity of the Church.
baby-pin Sikkerhedsnaal.
babyrougsa s, se babiroussa!
bac [bak] Faerge, Pram c; Bryggerkar n.
bacca ['bake] p Tobak c [bacco, baccy, tobacco].
baccalaureate [bako'la'riat] Bakkalavreat n, Kandidat-
eksamen c.
baccarat [fr.; baka'ra ] Baccarat c, et vist Kortspil.
baccaroon [baka'nrn] Arbejderdepot, Slaveoplag n.
baccate ['bake1!] baeragtig, kedet.
bacchanal ['bakanal] Bakkusdyrker, Bakkantfinde);
Drikkebroder e; Svirelagw; a bakkantisk; svirende.
baechanalia- [baka'ne'lja] pi Bakkusfester, Bakkanalier;
Svirelag. bacchanalian s & a, se bacchanal! bacchanals
pi, se bacchanalia! bacchant ['bakant] Bakkuspraest,
Bakkant c. bacchante [ba'kant(i), 'bakent] Bakkus-
prsestinde, Bakkantinde c. Bacchic ['bakik] a bakkisk;
p glad, drukken.
bacciferous [bak'sifaras] baerbaerende.
baccilll, baccillus, se bacillus!
bacclToroui [bak'sivaras] basr-aedende, -spisende.
baeco ['bako«] p Tobak c [tobacco], baccy ['baki] p
Tobak c [tobacco]; ..prick & stor Tobaksrulle c, med
Smerting om.
bach, p Ungkarl c. Forkortet f. bachelor, bachelor
','batjila] Ungkarl, p Pebersvend c; her ~" ir hendes
Ksereste [her sweetheart]; die a -, ogs. d0 ugift; the
party was a Js one det var et Ungkarleselskab ; - of
arts Kandidat (efter 3 Aars Ophold) ; he took his - of
arts degree ban blev Kandidat; Js button(s). Et folke-
ligt (*og8. Trivial-)Navn for adskillige Planter, saasom
| Nyser011ike, *Hvitkomming c: Achillea ptarmica.
bachelorhood Ungkarlestand c, Ungkarleliv n.
bacillus [ba'silas] pi bacilli [ba'silai] path Bac(c)ille c.
1. back s, se bad
2. back [bak] s Bag, Ryg; Bagside; Rygside; &
Agterkant; Stoleryg c, Lsene n; ~ and belly p KIsader
og Kost; the ~ of a book en Bogryg; the . of the hand
Haandbagen; the - of the head, of the neck Nakken; the
_ of a knife Ryggen af en Kniv, *ogs. en Knivsbag; the
- of the wood Skovens Bagside; ~ foremost baglsengs,
*bagfrem; get (or put) his ~ up gere Modstand, stride
imod; blive vred (*ogs. harm, P *sint), rejse B0rster,
skyde Ryg, *ogs. sastte Ug, vise Uggen; give (or make,
proffer) a ~ staa Buk, f. ham &c; put a person's ~ up
faa En t. at skyde Ryg, g0re En vred (P *sint); see
the - of st blive noget kvit ; the gentleman turned his
~, vendte ham (&c) Ryggen; turn my _ upon him vende
ham Ryggen ; at the - of bagved, ogs. *bag, *bag(en)om;
I'd give something to discover whether there's another
man at the ~ of [om der staar nogen anden bag-
ved, *bag] all this; have eyes at the - of his head,
0jne i Nakken; have him at his _ have ham i Ryggen;
well sheltered in front and in ~, foran og bag(til) ; be
on a person's ~ vaere p. Nakken af En; he is thoroughly
on his ~, er kommet rent p. Knseerne; she has eighty
years on her ~, paa Bagen ; hat on the ~ of my head
med Hatten bag i Nakken; have no clothes (shirt) to
his ~ ikke have Klseder (Skjorten) p. Kroppen; stand ~
to ~, Ryg mod Ryg.
3. back ad tilbage, P *tilbars; P igen; a two-pair ~
et Vaerelse p. anden Sal (*i tredie Etage) til Gaarden;
a month or two -. for et Par Maaneder siden; am I to
say 'Good morning' ~? igen? get (or receive) ~ faa til-
bage, faa igen; stand -! tilbage! try ~ p pr0ve igen;
s0ge at komme 10s, s0ge at retirere, fors0ge at komme
fra det; sp fig f01ge Sporet, f01ge Sporene; a house
situated ~ [som ligger rykket ind, *indrykket] from the
street; far - [langt lilbage, *ogs. op] in the Middle Ages;
_ in the thirties (tilbage, oppe) i Trediverne ; we must
find out who stands ~ of [staar bagved (*bag)] him; ~
of the barracks bagved (*bag) Kasernen; I decline
to go ~ on [komme tilbage til] the question whether ..
I'll be » [tilbage] to supper.
4. back vt ligge paa Bagsiden af, ligge bagved (ogs.
*bag); danne en Baggrund til; st0tte, ogs. fig [, a
friend]; bsere paa Ryggen; rykke tilbage [en Stol a
chair]; dmp reversere, kaste bak [Maskineu the engine];
& bakke [Sejl sails] ; saatte Ryg i [en Bog a book] ; i
katte, et Anker t. et st0rre; sp saette Penge paa, ogs.
fig holde paa; - him saette Penge p. ham, ogs. fig holde
p. ham; I ~ him at a rebus or a charade against the
best rymer in the kingdom; III ~ him to do it jeg
vasdder ban g0r det; I - myself to run him any day
jeg vil (forbinde mig t. at) 10be omkap m. ham, hvad
Dag det skal vasre; - a bill mere endossere eu Veksel;
. a horse bestige en Hest; humme en Hest, ogs. *rygge
(m.) en Hest, *prov haape, hoppe; sp holde (el. saette
Penge) p. en Hest ; ~ the oars, - water skaade, skodde,
*hamle, skaate, stryge; _ down kaste (p. Ryg), *ogs.
saette i Bakken; faa Bugt med; > up st0tte, fig ogs.
give . . . et Rygst0d ; sp slaa (el. st0de) tilbage [en
Kugle a batt].
5. back vi gaa (el. bevaege sig, rykke) tilbage; ^
bakke; J, baghale sig, om Vind; the horse refuses to ~,
vil ikke humme sig, ogs. *vil ikke rygge; - and fill &,
bakke og fylde ; fig sige (snart) ja og (snart) nej ; -
down gaa baglaengs nedad, f. Eks. en Stige; fig vige,
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
bac
67
bad
give tabt, F opgive ^Evret, give sig; tage sine Ord (el.
en Beskyldning) tilbage; be firm, don't ~ down! ; - out
gaa baglsengs ud; fig trtede (el. trtekke sig) tilbage;
_ out of the royal presence gaa . . . ud af det konge-
lige Gemak; - [trsekke sigl out of a difficulty; then
that's why you ~ed out of going [trak Dem tilbage og
ikke gik] down the Chute.
6. back a Bag-, bagre, Ryg-; Mod-.
7. back-, ismss. ; — balance dmp Modvregt; — bite
vt bagtale, —biter Bagtaler c; —board Haekbrsedt, i
Fsergebaad; Rygbrsedt n, som skulde give Pigeb0rn
rank Holdning; — bone Rygben n, Rygrad; fig ogs.
Holdning, Karakter; baerende Tanke c, bserende Prin-
cip n; he is the _ of [det er ham som bserer] the
business; you always wanted ~, ogs. du har altid
vseret en holdnings!0s Person; Kroomen are the labour
_ of [med Korornanerne staar og falder Arbejdsmarkedet
i] some W. African colonies; he has plenty of - ban
bar Ben i Naesen; a gentleman to the ~ Kavaler til
Fingerspidserne, nobel t. det yderste, i Sind og Skind;
a queen to the . Dronning lige ud i Fingerspidserne;
—breaker agr Formand, Leder c, for Arbejdslag;
— comb Nakkekam, Topkam; — country amr Opland;
—door Bagd0r.
.backed, i smss. -rygget.
back | eddy Vandbvirvel, Bagevje, end Slutning; is.
sc Slutning af Efteraaret, H0stens Slutning c [latter part
of autumn] ; I clipped the hedges with my ain hands
last ~; ~ handicaps.
backer ['baka] St0tte, St0tter; Yen; is. Kaverings-
mand; sp Vseddende c, En der ssetter Penge p. en
Hest.
back) front Dsekgrund c, ved Radering el. Graveriug;
—gam mo n Triktrakw; _ board Triktrakbraet ; —garden
Baghave, Have p. Bagsiden; — ground Baggrund, Fond
c; — hair Nakkebaar n; Chignon, 10s Fletning (*Flette) c;
— handed a & ad med Bagen af Haanden, med Haand-
bagen; a _ Now; a ~ [indirekte] compliment; - [bag-
overliggeude] letters; — hander F Slag med Haand-
bagen ; fig Sidehug n [til at] ; — house Baghus ; Privet,
*ogs. Udhus n.
backing I'bakin] bl. a. Tilridning, *ogs. Indridning,
af en Hest ; Bakning c, Underlag n, af Tree el. Mur;
Bakning, Reversering; (Bogrygs) Liming; fig St0tte c;
he has an Irish ~ ; I received no - ; — up sp Bakning
c, i Cricket.
back|lill £ bagved liggende (*ogs. bagre) Hul n, paa et
Instrument. Fejlagtig back-lilt; number seldre Num-
mer; -.parting Nakkeskilniug; — paternoster Fadervorw
Isest bagfra, som Tryllemiddel ; mumlende Ed el. For-
bandelse c; — pay resterende L0n(ning) c; ..payments
Restancer; ..pressure dmp Modtryk; ..rent Restance c,
paa Forpagtningsafgift; — room Vaerelse t. Gaarden.
backs [baks] mere engelsk Pundlseder n eller Affaldet
deraf; a - et Parti Pundlseder.
back | scraper Ryg-Kradser, K10pind c [scratch-back];
seat Bagssede; take a ~ amr fig trade i Baggrunden;
settlements, is. Graensekolonier.
backshee ['bakfi •], backsheesh, backshish ['bak/i /] is.
hind Bakshish, (Penge)gave c, Gratiale w.
back] shop Vserelse n bag Butik; — show Perspektiv-
kasse c; — side Bag, Bagdel c; ..sided vankantet;
..slide ['bakslaid, bak'slaid] m falde fra; ..slider Fra-
falden, Apostat c; ..sliding Frafald w, Apostasi c;
— slum skummelt Hul n, skummel Baggade c; Tyve-
rede c (*n); square et Vserkt0j: Anslagsvlnkel c;
— stair is. fig Bagtrappe- ; no - influence for me bl. a.
jeg gaar ikke ad (*i) Bagtrapper;" a few cowardly .
rogues, fejge Karle af dem som gaar ad (*i) Bagtrapper;
..stairs Bagtrapper; fig ogs. Bagveje; —stay & Bardun
c; . stool R0st n til Barduner; ..stitch Attersting;
..surf Bags0 c, ogs. *Rendesug n, *Dragsu(g) c;
..swanked p svajrygget, *keikrygget, svairygget;
..sweep Bags0 c, ogs. *Rendesug, *Dragsu(g) c /. of
the waves]; — sword sp Huggestok c [singlestick];
—tools (Bogbinders) Stempler og Fileter; track Bag-
spor; take the - amr fig gaa tilbage (fra sin Stilling),
retirere; — train Returtog; volume seldre Bind.
backward ['bakwad] a uvillig, modstrsebende ; efter
liggende, tilbageliggende ; sen, unern; sildig, sen, som
kommer for sent; forbigangen; - ships mere backward
Skibe o: Skibe som er p. Tilbagevejen og ventes om
noget Isengere Tid. Sml. forward! spring is _, kom-
mer sent; agriculture was in a - state, laa tilbage, F
*laa i Baglexen; they thrive like everything else in this
country, and that is .the _ way, det vil sige den anden
Vej, det vil sige at de gaar Krebsegang; - [modstrse-
bende] wills; - [tilbageliggende] in the art of raising
vegetables, backward ad tilbage. Aim. backwards.
Backward . . . March!
backwardation [bakwa'de^n], backwardizatlon [bak-
wadi'zei/an] mere Backwardation c, HenstandsrenterpZ,
Renter erlagte f. at opnaa Udssettelse m. at levere
Vserdipapirer.
backwardness Uvillighed; Efterliggen; Trseghed, Sen-
bed, Unemhed; Sildighed, Senhedc; sildigt Komme n,
lang Udebliven c; lavt Standpunkt n.
backwards ['bakwadz] ad tilbage; bagover, baglaengs;
fall ~, bagover; the work went ~ det gik tilbage m,
Arbejdet; move _ [tilbage] and forward; read - laese
bagover el. bagfra.
backjwash Mods0 c; water *Bagevje c; Vand n
kastet tilbage fra M011ehjul ; swamps and ~s; water
v skaade, skodde, *skaate, prov hamle, stryge; the
craft was instantly .ed out of harm's way ; winter
Eftervinter; .woods amr Vestens (el. de vestlige) Ur-
skove, i Amerika. I amr Dagligtale er Ordene back
og western indbyrdes ombyttelige; -woodsman Kolonist
i de vestlige Urskove, Skovrydder c; the -woodsmen of
civilisation Kulturens Pionerer, Nybrudsmsend.
bacon ['beikan] Flsesk n, af Dyrets Sider og Bug;
save his - si hytte sit Skind. Bacon ['be*kan] s. Baco-
nian [bei'kounjan] baconsk, bakoniansk; s Bakonianer c.
bacterium [bak'tiariam] path Bakterie c; pi bacteria
[bak'tiaria] & bacteriums. bacteriology [baktiari'aladgi]
Bakteriologi c.
Bactrian ['baktrian] baktrisk; _ camel almindelig
Kamel : Camelus Bactrianus.
Bacup ['bakap] s.
1. bad [bad] a ond, slet; ond, slem; bedservet, syg;
F syg, daarlig; daarlig, mislig, slet; falsk, eftergjort; -
crops Misvsekst c, *ogs. Uaar n ; . [bedeervet] fish, lobster;
. fortune Ulykke; come back like a ~ halfpenny, m.
uforrettet Sag; a . sovereign bl. a. et falsk Pundstykke;
chopped horsehair in their oats isn't a . thing,
er ikke ilde, er ikke (saa) gait; _ words Skseldsord,
stygge Ord; it is ~ [stygt] of you; but it was just as .
men lige gait (el. ilde) blev det; what do you think
of it? . . . not so ., ikke saa gait; nothing is so . as
not to be good for st intet er saa gait, at det jo er
godt f. noget; thafs too _ det er for gait (el. grovt, dr0jt);
she is very . [daarlig] indeed; be - of a fever vsere
daarlig af Feber; how _ [daarlig] you look! that looks
. det ser gait ud; be taken . p blive daarlig.
hate; [ou] so; [al] J; [au] out- [S] the; [>] thin; [J] she; [g] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. vakleude med [a].
bad
68
bai
2. bad » ondt; slet n; there are -s and goods among
them der er godt og slet iblandt ; make ~ worse g0re
gait (el. ondt) vserre; matters went from - to worse det
blev vwrre og v»rre ; go to the - blive 0delagt gaa i j
Hundene; blive ruineret, P *ryge; tabe, tilsrette Penge;
I am now 100 pounds to the _ jeg bar nu tabt (el.
tilsat) . . .
Badajo/ [sp.; bada'kous] s.
badderlorkn ['badalaks] $ 'Bladtare, Butarec: Alaria
esculenta.
bade [bad] v bod &c. Af bid.
Baden ['ba'dn; Baden w; a badensisk, badensk.
Budener ['ba'dn-aj Badener, Badeuser c.
badge [badg] Kendetegn, Tegn, Mserke w; is. i pi ogs.
Distinktioner, f. Eks. paa Militserhue; (Ordens)insignier;
member's ~ Medlems-Tegn n; -Knap c; - of honour
jErestegn. badge vt mrerke.
badgeer ['badsia] hind & pers Vindfanger, Venti-
lator c.
badger ['badge] Grsevling, prov Brok, *prov Svintax,
Svinsok: Meles vulgaris; Pensel af Grfevlingehaar;
Kornpranger c. badger vt forf01ge ; plage ; —dog Grav-
hund, Grrevlingehund, Taks c : Canis vertagus; — legged
(hos Shakesp.) halt, *ogs. laag-, lav-, steg-, stuthalt.
badgir, se badgeer!
badian ['ba'djanj ^ Stjernanis c: Fructus anisi
stellati.
badigeon [be'didgan] Kit n, hos Billedhuggere og
Snedkere.
badinage [fr.; 'badinidg] Sksemt, Sp0g c.
bad-looking ilde udseende ; she is not . hun er ikke
ilde, ser ikke ilde ud. badly ad slet; slemt; daarlig,
ilde; things had been going . with [det var gaaet
daarlig for (el. raed)] both uncle and nephew; need
(or want) them (so very) _ trsenge haardt til dem,
*ogs. traenge dem saart; ~ [slemt, haardt] wounded.
bad-metal Knapmetal.
Badminton ['badmintan] Badminton n; Badminton c,
en vis Sommerdrik af R0dvin &c.
iiadncss ['badnes] Slethed; Daarlighed, Slethed, dnar-
lig Beskaffenhed c.
bael ['be'al] $• bengalsk Kvfedetrre n.
ba flaty ['bafati] Kattun n, bl. Manufakturister.
baffle ['bafll vt narre; spotte; if the wind does not ~
[ikke narrerj MS; it ~d [spotted e] all our efforts; baffling
[lunefuld, omflakkende, ustadig] wind; door dmp
Leded0r; —plate Beskyttelsesplade. baffler En som
narrer; Tilintetgorer, Forstyrrer c af Plan &c ; slaaende
Modbevis n, Trumf c.
baft [baft , bafta ['bafta] mere Kattuu n [baffaty].
bag [bag] s Sa?k, Pose; Haarpung; Taske, *ogs. Vseske
c; vet Yver, *ogs. Jur w; Kuffert [travelling -7; _s si
Beuklreder, Bukser [t rousers]; get the - faa Fur, ogs. *faa
Lubepas, *faa Fyg [get the sack]; make a good . sp
g0re god Fangst; we've made a pretty good ., ogs. vi
har haft ganske god Jagt; -(s) made Fangst c, (Fangst)-
udbytte n; Jagt c, Jagtudbytte n ; put your head in a
-/ hvor vil De hen ? gaa hjem og Issg Dem ! *ogs. De
da! bag vt putte (el. pakke) i Saek el. Pose; fig drive
ind i en Seek, klemme op i en cul-de-sac; sp fange;
flake; vejde, faelde, nedlaegge, skyde; a ~ged army; i
himself, ogs. for!0be sig. bag vi pose sig, laegge sig
(el. ligge) i Poser; a ~ging [poset] waistcoat.
bagait ['ba 'ga-it] hind Have c, Haveland n.
bagasM [ba'gas] Bagasse c, Rester af Sukkerr0ret
[canetrash].
bagatelle [baga'tel] Bagatel, Ubetydelighed c, pi ogs.
Smaating pi; sp <Halv»billard c, en afaendret Form af
Billardspil.
Bagehot ['be'dgat] s.
bag-fox sp «S8ekke»roev, en i en Sa?k p. Jagten med-
bragt Rsev, der slippes og derefter jages [bagman].
baggage ['bagidg] ^ Bagage c, Tros; is. amr Rejse-
t0j n, Bagage; cont Sk0ge git; (joe git) T0jte, T0s c;
bag and ~ med Pik og Pak; — car amr Bagagevogn;
smasher joe amr (Jernbane)port0r c; — waggon
Bagagevogn, Trosvogn.
baggala ['bagala1] J, Baggala c, arabisk tomastet
Baad, i det indiske Hav.
bagging a poset, som hsenger i Poser, bagging s
Ssekkelserred n; - factory Posefabrik; S?ekkefabrik.
baggit ['bagit] Hunlaks c.
baggy ['bagi] poset; vid som en Srek; - trousers.
bagh [ba-g] hind Tiger c.
Baglers ['baglaz] pi: the ~ Baglerne.
baglo ['biiglo1'] s, se baggala!
bag] man ['bagman] mere Haudelsrejsende. Nu aim.
commercial traveller; sp si Stekkeraev c [bag-fox];
net Posenot, *Kilen6t.
bagnio ['banjo«] f Badehus, Bad; Bordel n; —keeper
Bordelvpert(iude) c.
baglpiper J^ Ssekkepiber c; — pipes: a pair of ~ ^
en Ssekkepibe; —reef J, uuderste Rev, i M?erssejl.
bagsman s, se bagman!
baguette [ba'get] arch lille (*liden) Rundstav c.
bag-wig ['bag'wig] Pungparyk c.
bah! [ba-] int ba! (aa) pyt!
Bahama [ba'ha-ma] s: the _ islands, the _s Bahama-
0erne.
Bahia [ba'(h)i'a] Bahia n.
BaYkal ['baika-1] Bajkal n; Lake ~ Bajkals0en.
Baikaleaii [bai'keUjan] bajkalsk, Bajkal-.
bail [be1!] vt deponere; jur 10slade mod Kavtion; gaa
i Kavtiori for; he was ~ed out, 10slodes mod Kavtion;
_ up, is. i Austr. sZ staudse, stoppe (og plyndre), om
Stratenr0ver. Ogs. skrevet bale up; they were ~ed up,
and making some resistance, were shot down and all
their gold stolen, bail [be!l] s Kavtionist; Kavtion;
Hank, *ogs. Hav, p. Kedel &c; sp Tvserpind c, paa
Wicket; he was only a ~ det var blot en Kavtionist;
find ~ skaffe sig Kavtion el. Kavtionister; go (put
in) _ gaa i (stille) Kavtiou ; a couple of ~ [aldrig bails
i pi] et Par Kavtionister ; the man is out on ., paa fri
Fod mod Kavtion; the prisoner was admitted to ~, flk
Lov til at stille Kavtion. bailable som kan loslades
mod Kavtion ; the charge is not a ~ matter der kan i
denne (el. i en saadan) Sag ikke stilles Kavtion. bailee
[be11!!1] jur Depositarius, Modtager c. bailey ['be'li]
t Ydermur, v. et fevdalt Slot; Ydermur; ydre Borg-
gaard c; the Old Bailey Garnle Bailey nt et Retslokale
i London, Sfedet f. the Central Criminal Court, bailie
['beUij s, se bailey! sc Foged c. bailiff ['be'lifj Sogue-
foged, *Lensmand; Underforvalter c. bailiwick ['beUi-
wik] Sogn, ogs. *Fogderi, *Lensmandsdistrikt n. bail-
ment ['be'lmant] Sikkerhedsstillelse, Afgivelse c af De-
positum t. Sikkerhed.
hain't, balnt [be»nt] v p er ikke [ain't, isn't]; this is
the tenth, ~ it?
It a Irani ['bai'ra'in] Bajranic, Mahomed anernes Paaske,
efter Ramadan fast en.
bairn [bae'an, beru] sc Barn n.
bait [be't] sp Madiug, ogs. *Lokkemad, *Mad c, Agn w;
til Rovdyr: Lokkemad c, *is. Aate c & n; Hidsniug c,
af Dyr, in. Hund; Forfriskniuger pi, indtagne under-
- i- u-] osv. lange som 1 for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] bat; (&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] i
nner;
bai
bal
vejs; Beden, ogs. *Hvil, Rast; Jt Hvidsild c: Cltipea
alba [whitebait]. Se nibble! the _ took, is. ban bed p.
Krogen, *ogs ban gik p. Agnet; swallow the . bide p.
Krogen, *ogs. gaa p. Agnet; be in a ~ p vsere vred,
vsere vild, *ogs. vsere vond ; put him in a ~ g0re ham
vred, *ogs. gj0re ham vond, faa ham sint, erte ham
op. bait vt ssette Madiug paa, *segne, ague; udlsegge
Lokkemad (*Aate) i el. paa; hidse; fig plage, forf01ge;
~ [hidse] a bear; . (up) the ground (or pitch, spot, swim)
udkaste Lokkemad til Fisken (for at den skal sarnie
sig;, *fly, flu ; - the horse lade Hesten bede, ogs. *fodre
Hesteu, give Hesten Foder. bait vi bede, ogs. *indtage
Forfriskninger, holde Hvil el. Rast, raste; bede, ogs.
*fodre, fore; we stopped to ., ogs. vi stand.sede for at
give Hesten(e) Foder; ~ for all fish mede (*lsegge Agn
ud) efter alt muligt. baiter bl. a. Forfelger, Plageaand;
Driller, ogs. *Ertepotte c [teaser],
baito ['be'to ?] anglo-hind f. wait you vent (hvor du
er)! I Kiplings Soldiers Three.
bait-stables pi Foderstald c. Tit i Forbindelstn livery
and bait stables.
baize [be5z] Baj c & n, et vist Uldt0j.
iiajan ['be'dgan] sc univ Rus c [bejan].
bake [bejk] vt bage; stege, i Ovu, i Aske, i Solen;
brsende, om Potter, omTegl1; _ [stege] apples; baking
apple Madseble; the meal which ~d her [hvoraf hun
bagte sine] cakes; a ~d [stegt] leg-of-mutton, bake vi
bage; bages; steges; the horses were baking [stegtes] in
the sun; ..house Bageri n. baker ['be'ke] Eager c; a
Js dozen si tretten, (undert.) fjorten. Eftersom der
gives et eller to Br0d p. K0bet; give him a ~'s dozen
si give ham eu ordentlig Lussiug, *ogs. rundjule ham;
Js salt Hjortetaksalt; legged kalvbenet, *kalvbent.
baking Bagning, *ogs. Bagst; Bsegt, *Bagst c.
bakshish s, se backsheesh!
Balaam ['beUsm, 'beHi-im] bibl Bileam c; si Spalte-
fyld c & n, Spaltef0de c, for Aviser.
balachoiig ['balatjarj] Rejepulver (*Raekepulver), Fiske-
pulver «, et kinesisk Krydderi.
balalaika [bala'laika] £ Balalajka c, russisk Citer
med to eller tre Strenge.
1. balance ['balons] sfig Veegt, Vsegtskaal; Overvsegt;
Forskel, Difference, Rest; is. amr Rest c; Overskud n;
mere is. Saldo; mere Balance; Vejning (mod hinanden),
Sammenligning; Vurdering c, Sk0n; rigtigt (el. ret) For-
hold n, Ligevsegt, Balance; Uro c, i Ur; the Balance
ast Vsegteu ; disturb the ~ of power in Europe for-
styrre den evropseiske Ligevaegt; it is an even ~ Vaegt-
skaalen vakler (*ogs. vejerj, det staar paa Vippebrsedtet
(p paa Vip), det vejer op, F *ogs. det staar p. Bil begge;
det gaar lige op, *ogs. det gaar op i op ; hold the . of
power have Overmagten, have Overvaegten; strike the
. mere opg0re Balaucec; a . of parties took place der
begyudte en Vseddekamp mellem Partierue; turn the ~
g0re Udslaget, la?gge det afg0rende Lod i Vsegtskaaleu;
hang in the ~ staa p. Vippebreettet, F *ogs. staa p.
Bil begge ; the fate of the bill hung in the . ; his life
hung in the _, ogs. han svsevede mellem Liv og D0d;
push (or throw) him off his - bringe barn ud af Ba-
lance el. Ligeva?gt, lade ham miste (el. tabe) Balanceii;
owing to the close ~ of parties p. Grund af deu knappe
1 Dog skelnes der tildels netop mellem at broende
og at bage Tegl: I ^Egypten brsendte man ikke
Teglene, men «bagte» dem i Solen. A. Chr. Bang
til et Sted i Vogts Bibelhistorie, mellemste Format, 1890.
(el. ringe) Forskel i Partiernes Styrke, fordi Partierne
staar (. . . stod) neesten lige1.
2. balance ['balans] vt veje fig- overveje; bringe i
Ligevsegt, briuge (el. faa) til at balancere; opveje, veje
op; veje mod hinanden, sammenholde, sammenligne;
mere balancere, saldere, afslutte, om Bog el. Konto &C;
~d, ogs. i Ligevsegt; stabil; vel afvejet, symmetrisk;
equally ~d, is. i Ligevsegt; ligevaegtig; ~ the account,
ogs. slutte Kontoen (el. Regningen, Regnskabet); the
Emperor ~d [afvejede] his favours with an impartial
hand; ~ his income faa sine Indtsegter (og Udgifter) t.
at balanceve, bringe Balance i sit Budget; - [svigte]
the mizen; -partners g0re Balance, figurere (f. sin
Dame, f. sin Herre); parties were nearly equally ~d
Partierne stod og vippede, stod nsesten lige, var nresten
jsevnstserke ; was evidently balancing in his mind
[overvejede] whether he should . . .
3. balance vi balancere, veje lige, vsere i Ligevsegt,
veje op ; mere balaucere, stemme, om Regnskab &c;
gaa lige op, *ogs. gaa op i op; vtere uvis; — flsh Men-
neskesederc: Carcharias; pole Balancerstang; — reef
Svigtereb, Diagonalrev; vt klosreve; —sheet mere
Status c; file his _ gaa t. Konkurs, opgive sit Bo;
— step ^ ferste Gang0velser pi, Rekrutgang, Rekrut-
march c; — verge mech Balancerstang c ; — wheel Gang-
fa jul, Stighjul, Echappement n, i Lommeur.
balas ['bales] a: ~ ruby Ballasrubiu, Rubin balais,
Rubin spin el c.
Balaton ['bfilatan] Plattense c.
balaustine [ba'lft-stln] ^ vildt Granatrebletrse n.
balbuties [bal'bju'/ii z] path Stammen c.
balcony ['balkeui] Balkon, Altan ; ^ Vsegtergang c,
Galleri n.
bald [bald] skaldet; n0gen, bar; om Fugl: bseldet,
ogs. *fjserl0s; ^ blad!0s; a ~ crown; . on the top of
the head flenskaldet, *fleinskaldet ; ~ wheat stak!0s
Hvede.
baldachin ['baldakin] Baldakin, Tronhimmel c.
baldcoot s, se baldicoot!
balderbrae ['ba-ldabre1] $ git Baldersbraa, Liuharts-
urt, *Balblom, Balderbraa c: Pyrethrum inodorum
[mayweed].
balderdash ['b&'ldadaj] Miskmask, Lavsammeu; is.
P01sesnak, Vr0vl, *ogs. T0v, R0r n. t
bald|head Skaldepande c; ..headed (flen)skaldet,
*(flein)skaldet; snatch him ~ \ stikke ham ganske ud,
tage Luven fra ham.
baldicoot ['ba'ldiku't] egl n0gen Vandh0ne (*Soth0ne);
fig kronraget c. Ogsaa baldcoot.
baldly ['ba-ldli] ad skaldet; n0gent, uden Pynt el.
Broderier; ligefrem, ligetil.
baldmoney ['baldmAni] $ Bj0rnefennikel c: Meum
athamanticum.
baldness Skaldethed; N0geuhed, Barbed c. bald|pate
Skaldepande c; pated skaldet; — rib Svinekotelet c.
baldric ['baVldrik] Akselskserf n.
Baldwin ['ba-ldwin] Balduiu, Boldevin.
bale [be»l] s git & list Elendighed, Sorg, Ulykke,
N0d c; when ~ is hext, boot is next naar N0den er
st0rst, er Hjselpen nsermest; the idol could work bitt
little . [volde lidet Fortreed] at the bottom of a good
i Mk. ogs. N. Univ. & Skoleann. 1893, P. 188 (Juell-
T0unesen): I Tegniug drev man det til Ornamenter og
Genstande with a balance o: med to Sider, bestaaende
af tilsvarende krumme Linjer.
[ef] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] ^e; [b] thin; [J] she, [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
Bal
70
bam
deep n-ell bale s mere (Vare)balle c /- of merchandise]. I
bale vt pakke 1 (el. som) Bailer; stacks of ~d hay |
Stakke af He i Bailer; . up einballere, indpakke, pakke
(i Bailer), bale vt 0^ ; Ifense, 0se (laens) ; > out [0se
Isens] a boat; ~ out [bakke op] the peasoup. bale ««:
_ up si standse, stoppe. Se bail!
Balearic [bali'iirik' a: the ~ islands Balearerae.
baleen [ba'li ir Hvalbarde c, Hvalben n.
bale-fire sc Signalild, Bavn c. baleful ['beUf(u)l] for-
dttrvflig; odeheirgeude; farlig, frygtelig; giftig.
Balestier [bo'lestia, 'balostio] s.
Balfe [bftlf s.
Bal four ;'balfuoj s.
ball "> 'ba li, hind is. Offer n, til en Gud.
ballki [ba'li'ki] russ. roget St0r(ryg) c.
Ballol 'l..'ilj.>l s.
balist j'balistj Ballist c, en Kastemaskine. balister
[ba'listo; Arrabrost, Laasbue c [arcubalist].
Balize [b& 'li'z s.
balk [ba'k] s Agerren; Bjselke; fransk Kant, en Form
af Trrelast; fig Skuffelse, Streg i Regningen; Hindring c,
Afbr?ek n; min (Lejes) Forsna?vring c. Sml. baulk!
balk vt agr rispe; tilokse, ogs. *ruhugge, *grovhugge,
rubbe (i Skoven), om T0inmer; fig skuflfe; spotte, g0re
tiliutet, tilintetg0re ; bedrage, narre [for of], forholde
[ham en Fornejelse him of a pleasure}. Sml. baulk!
~ed, ogs. fejlslagen; _ him of a customer skille ham
ved en Kunde, tnekke en Kunde fra ham. balk vi
standse brat, standse med et, F *ogs. stoppe (plud-
selig) op, braastanse; gaa bag Tojleu, om Hest; he ~ed
in his speech.
Balkan f'ba-lkan, bal'ka'n] : the ~ peninsula Balkan-
halv0en; the ~(s) Balkan n.
balker f'ba'ka] En der skuffer (forstyrrer, tilintetg0r);
Hest som gaar bag T0jlen, stfedig (*sta) Hest; Varsler,
Udkigsmand (F *ogs. Udkik, Udkiger), Signalmand c,
paa Sildefangst: varsler Stirnernes Reining, balky amr
som gaar bag Tejlen.
ball rb&-l] sp Boldt, ogs. *Bold, *Bal; sp & art Kugle;
Balde, i flere .tilff; ret Pille, t. Hest [horse-ball] ; Tin-
grube, i Cornwall; Luppe c, *Smeltestykke, i Jternfabr
rbloom]; N0gle, *N0ste n [_ of yarn &c] ; . of the eye
(knee) 0jesteu c (Kmeskal c); three (red) ~s tre (r0de)
Kugler, is. *som Pantelaauerskilt ; keep up the , fig
holde Samtalen gaaende; play at - spille (el. slaa) Boldt
(ogs. *Bold, *Bal); fire ivith . skyde skarpt. ball [b& 1]
sp Bal n, Dansefestc; give them a .. g0re (el. give) et
Bal f. dem; be at (go to) a (or the) ~ vsere (gaa) p.
Bal. ball vi: the horse ,s, samler Sne p. Hovene.
ballad ['balod; (Folke)vise; (Gade)vise c; ..monger
Visesa-lger c; —poetry Visedigtning; —ginger Vise-
sanger; Gadesanger c.
ballahon ['balohu ] ^ Ballahou c, en Slags hnrtig-
sejlende Tomaster m. Skonnertrig, i Vestindien; slet
Skib n, *ogs. Filleskude c.
ballam ['balem] Kano c, bl. Perleflskere p. Ceylon.
ballan ['balon] ; . wrasse Jf Berggylte, *ogs. Berg-
sugge c: Labrus maculatus.
ball-ari(l-sork.-t Ledhoved n med Ledskaal ; . joint
Kugleled.
ballarag ['balarag vt p kujonere, *ogs. topride, n0d-
true [bullyrag J.
ballast ['biilast; Ballast c; Grusdakke n, paa Jsernb;
discharge (or heave, take out) the . skyde Ballasten;
she will stand and shift (or stands and shifts) without
- Skibet kan ligge tomt og forhale uden Ballast, bal-
iMt vt ballaste; gruse; vi indtage Ballast; gruse.
ballastage 'balastid/,;. Ballastpenge pi. ballast) hea?er
Ballasthiver, —lighter -Pram, ballasting Ballast; Grus-
ning c. ballast-naggon Grusvogn.
ball | cartridge skarp Patron; — cock Svommekran;
dmp & art Kugleventil c.
ballerina [bate'ri'na] (Ballet)danserinde c. PI ballerine,
ballet ['bftlit] Ballet c.
Balliol ['beUjal] s.
ballista [ba'lista] art Ballist c, en Kastemaskine.
ballister [ba'lista] Armbr0st, Laasbue c [arcubalist].
ballistic [ba'listik] Kaste-, ballistisk; -s Ballistik c;
Projektillaere c.
ball-lightning Kuglelyn.
balloon [ba'lu'n] Ballon; Ballon, Glasbeholdei c.
balloon [ba'lu-n] vt udspile, opbl?ese; fig g0re staerk
Reklame for; — fish Pindsvinflsk : Diodon. balloonist
[ba'lu'nist] Ballonf0rer, Luftskipper c. balloonry [-rij
Luft-Fart, -Sejlads c, -Skipperi n.
ballot ['balat] s Kugle, brugt v. Stemmegivning ; al-
mindelig: Stenimeseddelc; Antal n afgivne Sternrner;
(skriftlig, anonym) Afstemning, Stemmegivning, Vo-
tering c [private ~J; complete the militia by ~, ved
Lodtr?ekning ; become members without ,, uden Vo-
tering. ballot vi stemme (skriftlig, anonyrnt), votere;
box Valgurne c.
ball|practice ^J Skyde0velser pi, Skarpskyduing c;
proof kuglesikker, skudfast; — room Balsal c; shoot-
iug Skarpskydning. bailsman Jongl0r c. balllralre
Kugleventil [ball-cock]; work Arbejde i Tiugrube.
bally ['bali] p praegtig, ypperlig, *ogs. grusk [bully
a] ; a -. horse, picture, run; let us make . asses of
ourselves! bally ['bali] s ir By c. Et Led i mange
irske Stedsnavne. Ballyacliath [bali'akliilb]. Egl Ris-
gaerdernes (*FlettegfBrdernes) Stad, et irsk Navn for
Dublin.
balm [ba'm] Balsam; Balsam, Vellugt; Lfegedom, Lin-
dring c; - of Gilead Mekkabalsam ; ..cricket ent Tree-
L0ber, -Pikker, *-Kryber c : Certhia familiaris. Dette
Ord, der forekommer i A. Tennysotis Dirge, er opkom-
met v. Misforstaaelse af T. Baumgrille. Se Murray^
Ordbog og The Westminster Gazette 1893. 121 !
Balmoral [bal'marol] Balmoral n, et kongeligt Slot i
Aberdeenshire i Mellemskotland. balmoral Slags m0n-
stret Sk0rt n; (Dame)sn0rest0vle c; ~ stockings skotsk-
vsevede Str0mper.
balmy ['ba'mi] balsamisk; balsamisk duftende; Itegende,
lindrende; si aandssvag.
balneum ['balniAm] lat. Bad n; ~ Marios chem Marie-
bad, Vandbad.
balsa ['balsa] Fiskeflaade c, ved Det stille Hav; lif e ~
Reduingsflaade, af Kavtschukpuder.
balsam ['balsam] Balsam c; garden ~ Balsamine c:
Impatiens balsamina; - of Mecca Mekkabalsam. bal-
samic [baTsamik, b#l-] balsamisk; laegende; lindrende.
balsamine ['ba'lsamin] ^ Balsamine c: Impatiens bal-
samina.
Bait [baXOlt] Balte(r) c. Jvf. Baltic!
Balthasar [bal'be'sa] Baltasar, Beltsasar c.
Baltic [ba(-)ltik] baltisk, 0sters0-, 0stersoisk ; the .
Det baltiske Hav, 0sters0en.
Baltimore ['b&C)ltiin&-»].
baluster ['balasta] Baluster, Tremme c i Rsekvserk
balustrade [bala'stre'd] Balustrade c, Raekvaerk, *ogs.
Haandrev n.
bam [bam] s Snyderi, *ogs. Jux n; Historic, *ogs.
Skr0ne c. bam vi snyde, *ogs. juxe.
bamboo ]bdm'bu-] Bambus c, Bambusr0r: Bambusa
la- i- u-] osv. lange som i for, fed, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt: [c'] hwrt; [9] inner;
bam
71
ban
arundinacea; Bamboo n, Slags uglasseret, brungult
Porcellsen. bamboo [bdm'bir] vt prygle m. Bambus.
bamboozle [bam'bu'zl] vt si snyde, *ogs. juxe. bam-
boozler si Snyder, joe Snydenstrup, *ogs. Juxer c.
Bampfield ['bampfHd] s.
ban [ban] s Kundg0relse c; pi Lysning c, til ^Egte-
skab [the ~s of marriage]; Forbud; Ban n, Forbaudelse;
(Rigens, Rigets) Akt; Pengestraf c ; bid (or publish) the
-s lyse til jEgteskab ; forbid the ~s between . . . and . . .
nedlsegge Indsigelse v. Lysningen for . . . og . . .; place
a ~ upon, is. ssette i Samfundets Ban; place a potent
_ on the business of prizefighting nedlsegge et kraftigt
Forbud mod Bokserfaget; the -s were published today
idag lystes der f. hende (el. dem), joe idag faldt hun
ned fra Prsedikestolen ; publish the ~ of the Empire
against him erklsere ham i Rigens Akt; be (come) under
the ~ of the law vsere (komme) i Lovens Ban; fall
under the ~ of Government authorities komme p. Re-
geringens sorte Brset; place under a ~ ssette i Ban;
saette i Samfundets Ban; put him under the ~ of the
Empire erklsere ham i Rigens Akt. ban [ban] v git &
sc bande; ~ning away at a deuce of a rate, ban [ban]
s Ban, Guvern0r c, for Eks. i Kroatien.
banal ['betaal, 'banal] banal, triviel. ^banality [ba-
•naliti] Banalitet, Trivialitet c.;
banana [ba'mvna] Adamsfigen, Banan, Paradisfigen,
Pisang c, Frugten af Musa paradisiaca; ~ man si
Queenslsender c.
banat ['bauat'j Banat n. Se ban!
banco ['bankou] Bank, is. den venetianske; Banko,
Baukom0nt c, Bankopenge pi, mods. Kurant ; mark ~
Bankomark; sittings in ~ jur regelmsessige Sessioner af
de h0jere Retter i Retsterminen.
Bancroft ['baqkraft] s.
band [band] s Baand, ogs. fig; (Dame)baelte n; *£,
Forsteerkningslap, Styrkelap c; pi Prsestekrave c, Blad-
krave c [clerical ~s]; pi (Jurists) Krave c [legal ~s];
Forening, Skare c, Samfund; Musikkor, Musikkorps n,
Musik c, ^ ogs. Spil n [~ of musicians] ; a gold . en
Guldsnor, en Guldtresse; _ of hope Ungdomsforening c,
for Totalaf hold; a composition for a full instrumental
for fuldt Orkester; in ~s under (Kors)baand. band
vt binde, knytte; mserke m. Baand; samle, forene; cont
sammenrotte; ~ed, is. (stribet) m. Tvserbaand; si sulten.
band vi rotte (el. Isegge) sig sammen. bandage ['ban-
didg] s Bind n, Forbinding, Bandage c; Brokbaand n;
cooling ~s kolde Omslag; the . [Bindet] was taken
from his eyes; it has torn the ~ off my eyes; still with
the ~ on my eyes, bandage ['bandidg] vt forbinde;
binde for [0jnene his eyes] ; his eyes were ~d, is. nans
0jne blev tilbundne, der blev bundet f. bans 0jne; _
(up) their hurts forbinde deres Saar.
bandalore ['baudala-a] Slange c, et Legetej som kan
kastes til Jorden, men v. Hjselp af en Spiralfjeder kan
springe tilbage i Haanden.
bandan(n)a [bd'n'dana] mere Bandanna c, Slags indisk
T0rkleede.
bandar [?] hind Abe c [monkey].
banrlari [ban'da-ri] hind Kok c [cook].
liaiida-soap ['band8soupj indisk Muskatsm0r n.
bandbox ['bandbaks] (Dames) Hataeske c; neat as a ~
net som et pillet Mg\ he (she) comes out of a _ fig
nan (hun) ser ud, som om ban (hun) kom lige fra
Skrsedderen (Modehandlerinden) ; — maker Paparbejder
c. bandelet ['bandalet] arch lille (*liden) flad Liste c.
bandelore ['bandala'9] sp Slange c. Se bandalore!
banderbast [banda'ba'st] hind Orden; Ordning c.
banderole ['bandaral] Vimpel; Trompetsnor medKvast,
Banderole; Lansefane c.
bandicoot ['bandiku't] soo Bandikut, avstralisk Pung-
grsevling c: Perameles.
banding bl. a. Partidaunelse; Sammenslutning; Stribe,
Linie c; Baand n; its -_ [Stribning af] the stream with
colder and warmer water; indistinct .s; plane Not-
h0vl m. Baksav (*Baksag).
bandit ['bandit] Bandit, R0ver, Stimaud c. banditti
[ban'diti] pi Banditter, R0vere ; the captain of ~ Ban-
ditchefen, R0ver-H0vdingen, -Kaptajnen (*-Kapteinen);
a party of ~ en R0verbande ; a ~ [en hel Bande] of
bailiff's followers.
bandle ['bandlj ir 61 Cm., omtrent 1 Alen c.
bandlet ['bandlet] arch lille (*liden) flad Liste. band)-
man J^ Hoboist, Spillemand c; — master Musik-
instrukt0r c. bandog Lsenkehund, *ogs. Bandhund.
bandoleer [baudo'lia] ^ Akselrem c med Kuglepung
&c, Bandoler n. Nu cartridge-box and shoulder-
belt, bandoline ['bandolin] Bandolin(e) c, Kvsede-
slim n.
bandore ['ban'da a] J^ Pandore c, Sstrenget Guitar.
band-plant: large ~ Sf Vinca major c. bandrol s, se
banderole! bandsaw Baandsav, *Baaudsag. bandsman
Hoboist, Spillemand c [bandman]. band-stand Musik-
tribune.
bandy [? 'ba'ndi] hind Vogn c, K0ret0j n. bandy
['bandi] sp b0jet Boldtrse, *b0iet Baltrse; Spil n med
Bandy, Bandybold; sZ Sekspenny c. bandy vt kaste (el.
slaa) frem og tilbage, slsenge fra Mund til Mund; skifte,
(ud)veksle, give og faa; _ [udveksle] compliments; let
not obvious truths be bandied about [slsenges fra Mund
t. Mund] in a disputation! -words skifte (el. udveksle)
mange Ord; bides, mundhugges; — legged hjulbenet,
*hjulbent; —legs Hjulben.
bane [beta] Gift, Forgift, is. fig & i smss.; fig Bane c;
Banesaar, Ulivssaar; Forlis n, Undergang; vet Lever-
syge, *ogs. Mingle c, hos Faar; _ and antidote Gift og
Modgift; money, thou _ of bliss! . . . du Lyksaligheds
Ruin! the ~ of the case (cause) det som gjorde, at
Sagen tables (det hvorpaa Sagen strandede); this was
the ~ of his life, blev bans Livs Ulykke; berry Drue-
munke c, *Ormegra?s, Svinebter, Troldbser n: Actcea
spicata. baneful giftig; fordservelig. banewort ['beta-
wat] Galnebser n, ogs. *Belladonna c: Atropa bella-
donna.
Banff [bamf] s.
bang [ban] vt banke, slaa; smaelde med; lade brage
el. dundre, dundre paa; dsenge, prygle, p *svolke;
si slaa af Marken, overgaa, tage Luven fra [beat];
klippe tvsers af; arrangere med (el. give) Paudehaar;
the present style of ~ed girl, Pige med Pandehaar;
that's what ~s me most about it all det er f. mig det
ufatteligste v. den hele Sag; - the door slaa D0ren i m.
Brag, smselde m. D0ren; _ [dundre 10s paa] a drum;
~ a hand on [slaa i] the table, bang vi smaelde,
dundre, brage; a couple of men-of-war ~ing away [som
dundrer 10s] at each other, bangs Slag; Smseld, Brag,
Dr0n ; Paudehaar n [bangs], bang ! int bum ! bang
[ban] s Bang c & n [banguej.
Bangalore [bango'la'9] s.
banghy ['barjgi] hind Skulderaag n; Pakkepost; Baerer,
Drager c, Bud n; bedar (Last)drager, Bsererc; trallah
[-wala] Mand med Skulderaag, (Last)drager, Bserer c.
banging ['barjirj] a si svaer, stor svser, som bar
vasket sig; a - fellow en stor Prygl, *en stor Rusk, p
en svser Svolk.
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [an] o«t; [ft] the; []•>] thin; [/] she; [z] measure; fn] siwflr; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
Ban
bar
Bangkok "ban'kak] s.
bangle ['bantf] Armring [bracelet J; Ankelring c.
Bangor 'bMij-.-i'- .-•
ban in* [barjz] pi Pandehaar »/.
bane-tail lang, klippet (Heste)hale.
banjfuc [ban] hind Bang c A »», et Berusningsmiddel
af Hampeblade.
bang-np ['\ iirj Ap] sJ forstcrangs, *ogs. gild, grum, grnsk.
banirnan ;?J (zuluisk) Stik-Assegaj c.
banian ;'banjan] hinduisk Kobmand, Banjan1; Banjan-
Kjortel, -Kappe c; indisk Figentne n [banyan]; ~ days
<£. Fastc-, Fiske-, Grod-Dage.
haniRh i'ba'ni/] vt forvisc [fra Riget (from) the king-
dom; til to ; fig ogs. banlyse, fjerue, fordrive, forjage;
_ himself gaa i frivillig Landflygtighed. banishable
«om kan forvises; som kan medf0re (el. straffes med)
Forvisning; a - offence, banishment [-mont] Forvisning
c ; place of - Forvisningssted.
banister Cbanista] Balustre, Tremrae c, i Raakvserk
[baluster].
banjo ['ba'ndgo11] £• Banjo, Negerguitar c; frame
dmp Skrueramme. baujoist ['bandgouist] Banjoist(inde)
c. banjore ['bandga8] s, se banjo!
bank [bank; s Banke, i adskillige tilff.; (Flod, *Elve)-
Bred : Bakke, Greftevold ; mere Bank c ; a _ of clouds
(raspberries; violets) en Skybanke (en Hindbrerbakke,
*Bringeb?erbakke; et Violbed); how's the .? si hvordan
staar det til med (*hvor stanr) Finanserne? keep Jfee.holde
(el. Isegge) Bank; he is as rich as a ~ han bar Penge som
Gnes; deposit (or lay up) at (or in) a - indsaette i en
Bank, sa?tte i Banken; mining by ~s Strossebrydniug c;
give each other down the ~ f give hiuanden ordentlig (paa
Pukkelen), *ogs. give hinauden fuldskurende; stock in ~
Bankkapital; stand in the .. bank vt omdremrae; si
anbringe i Sikkerhed; _ the fires & dmp bsenke Fyreue.
bank vi saette i en Bank, saette i Banken; drive
Bank(ier)forretninger ; _ up, om Skymasser: trsekke op;
you must - [dele] with me si. bankable anbriugelig,
i Bank &c. baiikjbill Bankveksel; is. amr Banknote,
Pengeseddel c; ..book Bankbog, Kontrabog, m. Bank;
Bankprotokol c. banker ['banks] Bankier, Veksellerer
(*Vexeller), Peugehandler ; Bankfisker; Bank-Fisker c,
-Fartoj n, -Skojte; austr flonimeude Flod el. Elv, Elv i
Flom (belt op t. Bredderne), *ogs. flo Elv c ; the river
was then nearly half a _; I wish you, would let me be
your . for [tjene Dem m.] a hundred pounds; came
from his Js, fra sin Bankier. bank-holiday [bank'halide]
Bankferie. banking Bankvaeseu n; Bank(ier)forretninger
pi [ogs. _ business] t Pengehandel c; _ firm or house
Bankier-Firma, -Hus. banknote Banknote, Pengeseddel
c; — postbill Bankanvisuing, paa 7 Dages Sigt. bank-
rapt ['bankrapt]Bankerott0r,Fal lent, *ogs.Opbyderc;
turn -(a) fallere, F spille Bankerot, f *spille op. bank-
rupt a bankerot, fallit; go . gaa baukerot el. fallit;
make him , gore ham baukerot, ruinere ham. bank-
nipt t£ gore bankerot, ruinere. bankruptcy ['bankrapsi]
Bankerot, Fallit, Konkurs c, go into ~ gaa (til) Konkurs
Ac; . court Skifteret.
bankshall ['bank/al] hind Pakhus; Havuekoutor n.
bankMock Bankaktie.
Bannatyne ['banatain] s; . club, en litener Klub der
har udgivet adskilligt af aeldre sc Poesi. Opl0st i 1859.
1 Dissc er bekendte f. deres Nyjsomhed. Spiser slet
ikke Ked. Deraf saadanne Udtryk som Nor must it be
forgotten that a Banian will flourish, where even a
Jew would starve. The Mail 25. 5. 1888.
banner ['bana] Banner, Mserke n. banneret ['banaret
Banncrherre c. Ogs. lord -; seven lords ,.
bannock f'Muak] (flad) Kage c. Bannockbnrn ['ba-
nak'ba-n] s. bannock-fluke Jf sc Pig(h)var, *ogs. Sand-
hverv c fturbotj.
banns [banz] pi Lysning c [bans].
banqnet ['barjkwet] Banket c, Gaestebud n, Fcstc; a.
| held to Odin en Fest f. Odin, banquet ['bankwei] vt
gere (et) Gaestebud for, bevaerte. banquet vi feste,
V3ere til Gsestebud; leve h0jt, *ogs. gasterere; ~ing hall
Festsal, (i celdre Sprog:) Gildesal. banqueter Vsert;
Gsest, Festeude c.
banshee ['ban/I ] ir & sc dodspaaende Fe, *Drang c.
banstickle ['banstikl] jf Hundestejle, Pigsild, *Sting-
sild, prov Stikling c : Gasterosteus aculeatus.
Bantam ['bantam] s. bantam ['bantam] Bantam-
hene c.
banter ['banta] vt spege (el. skasmte) med, drille.
banter s Sp0g, Sksemt c, Drilleri n. banterer Sp0ge-
fugl c.
Banting ['bantirj] Banting. Is. Navnet p. en eng. Be-
gravelsesentreprenar, p. hvem den af Lsegeu \V. Harvey
opfundne Bantingkur f0rst blev an vend! ; do ~ p brnge
Bantingkuren. bantingism ['bantirjizm] path Banting-
kur c, en vis Afrnagriugskur.
bantling ['bantlin] f Unge c, lille (*lidet) Barn.
Bantu ['bantu] Bantu c & pi, en vis Folkea?t i Syd-
afrika; Bantu, Bautusprog n.
banyan ['banjon] $ Baniantne, iudisk Figentro? n:
Ficus indica. Ogs. >,tree.
baobab ['ba-obab, 'be1-] ^ Baobab c & n, Abebr0dtrse
n: Adansonia digitata.
bap [blip] sc (3-0res-, 7-0res-) Br0d n.
Baphomet ['bafomet] Bafomet c, en Afgud el. et Sym-
bol, som Tempelherrerne sagdes at tilbede.
baptism ['baptizm] Dnab c; his - of fire Ilddaabeu;
the sign of the cross is used in -, v. Daabeu. baptismal
[bap'tizmal] Daabs-; . name D0benavn; - covenant
Daabspagt, *Daabspakt. baptist ['baptist] D0ber; Gen-
d0ber, Baptist c; St. John the Baptist Doberen Jo-
hannes, baptistery ['baptist(a)ri] Baptisterium, D0bested,
Daabskapel n. baptistical [bap'tistikl] D0be(r)-, Daabs-.
baptize [bdp'taiz] vt d0be [Barnet med Navnet M the
child by the name of Margaret]; be -d a Christian,
ogs. tage Daaben, lade sig d0be.
1. bar [ba-<»] s Slaa, ogs. *Bom, Stang; Tremme,
Stang, f. Eks. i et Bur; Labank c, Tvsertise n, i Kasse;
fig Bom, Hiudring, Skranke c, Stsengsel n; & Bauke,
Barre, p Bar, forau Havn; Sandbauke, ogs. *0r, ved
Flod- el. Elvemunding; Skranke, i Tingsal; fig Domstol;
Skaenk, i Vsertshus; Restavrant, Restavration ; J" Takt-.
streg; f Takt; sp Rsekke c [horizontal ~J; Baand,
Tvserbaaud n, paa Fuglevinge; her Bjaelke; jur Ekscep-
tiou, Indsigelse; mech Brajkstang c, *ogs. Spet n1; the
., is. Advokatstanden, Advokaturen c, Advoknternej)?;
~s, ogs. Stangjseru [iron in ~s] ; parallel ~s bl. a.
Stang c, i Gymnastik; the .s of a gate Tremmerue i
et Led, *ogs. Stsengerne i en Grind ; the ~s of a fence
Tremmeme (*ogs. Grinderne) i et Gserde; -s of rest J*1
hele Pavser; the . of [Barren (F Baren) ved] Sandy-
hook; a - of soap en Stang Ssebe; create new .s to
commerce skabe nye Skranker (el. Staangsler) f. Haude-
len; a case at - en Sag der mi procederts, som
staar f. Retteu; a trial at _ eu Sag f0rt f. en West-
minsterdomstol. Mods, a case at nisi prius; below the
1 Larsen (1897) har: Lauer (paa Hest) bars.
[a- i- ir]
osv. lange som i far, 'eel, too}- [«bft] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [9-] hurt; [a] inner;
bar
73
bar
., is. parl nedenfor Skranken, i Uuderhuset; pass his
examination for the _ tage sin juridiske Eksamen;
iron in ~s Stangjsern; soap in ~s Stangssebe; be ad-
mitted (or be called, go) to the - faa Bestalling (*Er-
klsering) som Advokat, blive Advokat; calling to the ~
Advokat-Bestalling, *-Erklaering c.
2. bar [ba a] vt stsenge, steenge for. Forsteerket: ~
up; fig ogs. afskaere, forbyde, forhindre; udelukke, und-
tage; afslaa, i Piquet; vet aabne og underbinde [en
Aare a vein]; baande, maerke m. Tvserbaand; over-
strege; a five-barred gate et Led m. fern Tremmer,
*ogs. en Grind m. fern Stsenger; J ~ that throw jeg
protesterer mod det Kast, del Kast gselder ikke; stop,
I ~/ abs vent, jeg reserverer mig! -red by time jur
pneskriberet ; wings faintly -red with black, m. svagt
sorte Baand.
3. bar [ba>9] prcep undtagen [barring]; ~ mistakes
mere m. Forbehold af Fejl (og Udeladelser). Se barring!
~ one paa en nser.
Barabbas [bo'rabss] s.
barb [ba>ab] $ Skseg n, paa Plantedele ; Straale, p.
Fjer; Genhage, *ogs. Holdert, Agnor; Taggc, paa Jsern-
traad; _ fence Pigtraadgserde, Taggegcerde. barb [ba eb]
Panser [bard]; senere: Skabrak n. barb vt bessette
med Genhager (*ogs. Aguorer); pansre; a ~ed wire
fence et Pigtraadgserde, Taggegserde; a ~ed steed; this
~ed the point [bkserpede Brodden] of his hatred. Barb
Berber c. barb Berber, marokkansk Hest; Kilke, numi-
disk Due c : Columba Numidica.
barbacan ['ba^bakd'n] Brotaarn, Porttaarn; Skyde-
skaar n.
Barbadian [ba -e'btidjan] barbadisk. Barbadois [ba'»-
'be'do"/] Barbadoes n; ~ cedar Barbadoesceder, Kuba-
ceder (hvoraf Cigaikassetrse) ; ~ leg path Baibadoesben,
Elefantben n, Elefantiasis c: Elephantiasis Arabum;
Fodfnat n [~ leg in poitltry],
Barbara ['batabaia] Barbara. Se Allen!
barbarian [baa'bse arian] Barbarc; pi ogs. Barbaresker
pi; outside ~s, is. Ikkekinesere. barbarian a barbarisk.
barbaric [baa'barik] barbarisk; wild ~ music, barbarism
['ba-abarizm] Barbari w; Barbarisme, Sprogsynd c, is.
unodigt Fremmedord. barbarity [baa'bariti] Barbari n.
barbari/c ['ba-abaraiz] vt barbarisere, g0re til en Barbar
el. til Barbarer, f0re tilbage til Barbariet. barbarous
['ba-dbaras] barbarisk, i flere Tilff. Barbary ['ba'abari]
Berberiet; between Tripoli and ~; ~ lion Berberl0ve,
Atlasl0v€: Leo Barbarus; ~ pigeon Kilke, numidisk
Due c: Columba Numidica [barb].
barbate ['ba^beH] $ sksegget, *skjegget. barbated
['ba^be^id] geuhaget, med Genhager (besat). barb-bolt
& Hakkebolt.
barbecue ['ba'abikju-] Dyr 'n stegt belt; f arch
Terrasse; Platform c til T0rriug af Kaffe, p. Jamaika.
barbecue vt stege (et Dyr) helt.
barbel ['ba abal] Skseggetraad, hos Fiske; Sksegkarpe c:
Barbus.
barber ['ba^ba] Barber c; - surgeon Feltskger, Bart-
skser c; Js block Parykblok.
Barberini [ba-aba'rrrri] s; is. the ~ Barberinivaseu,
Portlandvasen, i biitisk Museum.
barberry ['ba-abari] 5^ Berberis c: Berberis.
barbet ['ba^bet] Pudel(hund): Cam's familiaris
aquaticus; > Sksegg0g c: Bucco.
barbette [baa'bet] art Barbette c, aabent Batteri w;
a ~ battery; the guns are in ~, er monterede a (el. en)
Barbette; fire en ~ skyde over Bank, over Bseuk, over
Brystvternet. Mods, gennem Skydeskaar.
barbican ['ba abikdu] s. Sebarbacan! Barbican, ogs,
Navii p. en oftere nsevnt Gade i London, v. Aldersgate
Station.
barbnle ['ba'»bju-l] fint Skseg w; lille (*liden) Geu-
hage; Hage c, paa Fjer; F01ehaar n, paa Fisk [feeler].
barb-vrire Pigtraad.
barcarolle ['ba-ak9roul] J^ Barkarole,. Gondolf0rer'
sang c.
Barclay ['ba%akli] s, is. en bekeudt Brygger.
bard [ba>ad] Barde, Skjald (*Skald) c. bard (Bests) Pauser.
Bardell ['ba-a'del] s.
bardic ['ba<adik] bardisk, Barde-, a - poem, bardism
[•ta-odizm] Skjalde(*Skalde)kunst c.
bardit Bardit c, gammeltysk Kampbymne.
bare [bse'a] v bar, &c. f f. bore, af to bear, bare a
bar, u0geu, blot, blottet; blottet [for of] ; the _ \ det
n0gne [the nude]; lay - blotte; my illness has left me
~ (of cash), har aldeles blottet mig (f. Kontanter); ~
contract jur u0gen Kontrakt, pactum nudum; going in
his ~ feet, m. bare F0dder; throttle the brute with his
~ hands, m. blotte Hseuder; the _ idea or notion den
blotte Tanke, allerede (F bare) Tanken ; it is . justice
to [kun simpel Retfsei dighed mod] Clive to say that . . .;
lie, lie-to, scud (or run) under ~ poles, for Takkel
og Tov; - [bare, blad!0se, afl0vede, skaldede] trees.
bare vt blotte, afklsede; afl0ve; .back paa usadlet Hest,
uden Sadel; ride .; the renowned ~ rider; -backed
usadlet, banygget ; -bone skindmager (*ogs. skranglet)
Peison c; -bones frasestserk Fauatiker c; -faced util-
hyllet; fra?k; of the most ~ possible description af det
freekkest mulige Slags; -facedly utilhyllet; frsekt; -foot
a & ad barfodet; -handed a med bare Hsender; -headed
a barhovedet; -legged barbenet, *barb6nt. barely ad
knapt (el. ueppe, F* ogs. snaut) nok; knebent, *ogs.
saavidt. Se just! and ~ that; I could - hold, ogs. det
var knapt nok (*ogs. det var saavidt) jeg kunde holde . . .
bareness Barbed, Blottelse, N0genhed c. baresark ['bee>a-
sa-»k] Berserk.
Barenth Baireuth n.
bargain ['ba'agin] K0b n, Handel, Forretning; Altaic,
Akkord c; a . is a _ K0b er K0b; let it be a -/ lad
det vspre en Aftale! it's a -/ det er altsaa en Aftale!
det er afgjort! det er et Ord! buy a ~ g0re en god
Forretning el. Handel, et godt K0b; buy (or get) it a
(great, hollow) ~ faa det f. (meget) godt K0b (faa det
f. R0verk0b); too honest to drive so good a ~, til at
g0re en saa god Forretuing; give up the ~ lade Haude-
len gaa tilbage; have a good ~ of [let faa Bugt m.] the
pirates, W. Sc. ; make a _ [akkordere, g0re Akkoid]
with the cabman; into (undert. in to] the ~ oven i
K0bet, paa K0bet, p. Handeleu; get [fua], throw [give]
s£ into the -; she dreaded to be made an object of ~
and sale, (en) Genstand f. K0b og Salg. bargain vi
k0bslaa, tinge [om for}: staa i Handel [om for}; - for,
ogs. tinge paa; aftale; betinge sig; bestille, tinge [Vogn
a carriage]; a carriage can also be ~ed for Vogu kan
ogsaa tinges; it wasn't exactly what I ~ed for, ogs.
. . . det jeg ventede (el. havde tsenkt mig). bargain
vt: ~ away handle bort; borttinge. bargainee [ba 8gi'nr]
K0ber c. bargainer [rbaagina] Sselger c.
barge [ba'9dg] stor Lystbaad, Pragtslup, Studsbaad;
& Chefsslup; mere (Laste)pram, *ogs. (F0rings)praui c;
the Barge Office Faergekontoret (is. i New-York), hvor
Emigranter interneres v. Landstigniugeu, f0reud det
tillades dem at lande i De forenede Stater.
barge|board ['ba adgba>ad] arch Vind-Ske, Sked,
-Skede, *is. Vindski, Svil c, paa Tagende; .course
[e«] hate; [o«] so; [ai] J; [an] out; [8] the; [b] thin; [f] she; [g] measure; [q] si«^, [a, d, e] osv. vaklende med [a].
bar
74
bar
Lesholt c; course Tags Fremspring (el. Udstik) n,
udover Gavlen.
bargee [ba^'dgi'] Baadforer; Praminand c; -s Baad-
luandskab n, Roere ft, ved Cauibr. univ. bargeman
Prammand.
barghefit, bargnest ['ba^gestj prov Spogelse, Gen-
tard M.
baric ['bae-erik; o Barium-.
barilla [ba'rila] chem Barilla, spansk Soda c.
Baring ['bwTiij] s.
bar-iron ['baTai(rten] Stangjaern.
baritone 'barito"n: J" Bariton, h0j Bas; Baritonist c.
barium Mbif->ri.nnj chent Barium, Baryum n.
bark [ba -*k] s Bark; Kinabark ; si Irlaender(inde), Ire c;
ibirch-)bark Birkebark, *ogs. Nsever c; that's the word
tvith the ~ on it der bar De Ordet uskrsellet el. rent
ud af Posen. bark vt afbarke, *ogs. barkflette, sokke,
stette, sevle, syre; flaa Huden af, *ogs. skrubbe [Ar-
mene their arms], bark « G0eu c; furious ~s rasende
Geen c. bark [ba-°k] vi ge [ad, *paa at]; dogs ~ at
the moon, bark [ba'»k] s & Bark c, Barkskib n [barque].
barkantine ['ba »kauti n] & Skonnert-Skib n, -Bark c.
bark (bag Barktaske, *Nfeverskrukke c; --bared af-
barket.
barkeeper Krovfert, ogs. *Vsertshusholder c.
barkentine ['ba <>kanti-n] J. Skonnert-Skib n, -Bark c.
barker ['baiaka] G0er; Afbarker, *ogs. Barkfletter; si
Kundekaprer [tout]; si Pistol c. barkery ['ba>akari]
Garveri, Skavsted n. barking G0en; Afbarkning c; -
trows (Bark)fljekkejfern n, *ogs. Kyttel c, Tykel c.
barley ['ba ali] Byg c & n: Hordeum ; French (or
peeled, pot, Scotch) ~ Bankebyg c & n, *Helgryn pi ;
corn Bygkorn. Soin Liengdemaal 8.5 mm. ; — sugar
Bygsukker, Brystsukker.
barling ['ba'3lirj] mere prov Stage c, pi ogs. Stik c,
en Dimension af Treelast; Jf prov Ni0je, ogs. *Lampret,
Negenoje c. Petromyson [lamprey].
barloom ['ba>alu'm] M011estol c, til Baandvsevning.
barm ;ba>am] Gaer, *ogs. Gang, prov Gjester c; pressed
- Presgaer.
barmaid i'ba^me'd] Opvartningspige, Jomfru c.
barmaster ['ba'»ma-sta] prov Bjsergmester, *Borg-
mester c.
Barmecide 'ba-amisaidj Barmakifle c, Medlem af den
persiske Familie Bannak; a -feast et Gsestebud i Fan-
tasien. Efter en Fortfelling i Tusind og en Nat, om en
Barmakide og Tiggeren Shacabac.
Yarmouth ['ba'amap] s.
barn sc Barn n [bairn, child], barn [ba-an] agr Lade
c, *Lade c & n, *ogs. Laave c; a parson's _ is never
so full but there's room for more Praestessekken bliver
aldrig fuld; gather into _s samle i Lader.
barnacle ['ba^iiakl] conch Langhals, Andeskael, Lepade :
Lepas; > Bramgaas, svensk Gaas, *Fjeldgivas c : Bernicla
leticopsis; .8 Bremse c, Naesejsern n, til Hest; si Briller
pi; Njeseklemmer c.
Barnardo fba-&'na-9do»] s. Is. om Dr. ~, eu engelsk
Filantrop af irsk Herkomst (f. 1845), "the Father of
Nobody's Children", Stifter af en Mamgde efter ham
opkaldte B0rne(*Barne)hjem i London og andctstcds.
barn-door Laded0r; - fowl H0ns pi.
barney ['ba-»nij si Snyderi, *ogs. Jux n; Muntration;
Kommers c, L0jerpl; Udflugt, Turc; raise (or rise) a
- si samle et Publikum, omkring et Marionetteater &c.
harn|floor (Ta?rske)lo, *Laave c; ..landing Ladebro,
•Laavebro c, ..owl S10rugle, *Perleugle: Strixflammea;
..it or men si I^destormere 0: Skuespillere p. Landet.
Barnum ['ba^nain]. Is. om Ejeren af det bekendte
Kuriositetsmuseum i New-York, den moderae Humbugs
og Reklames Fader.
Bamwell ['ba anwelj s. Is. George ., Titelen p. et
S0rgespil af G. Lillo f 1739.
barn-yard Ladegaard c, *Tun n.
barometer [ba'ramita] Barometer n. barometric [ba-
ro'metrik] barometrisk; . curve Barometerkurve ; _
column, barometrically [baro'metrikali] ad barometrisk;
v. Barometrets Hjselp.
baron ['baron] Baron, Friherre; jur ^Egtemand c; create
(or make) him a ~, ogs. baronisere ham ; _ of beef
belt Bagred (*bel Bagpart), af Kreatur; -s of the Ex-
chequer Skatkammerbaroner, Dommere i Finaussager
mellem Staten og private, baronage ['baranidg] (samtlige)
Baronerp^, *ogs. Friherskab; Baronat, *ogs. Friberskab;
Baroni n. baroness ['baranes] Baronesse, Friherreinde
c; the Baroness B. C. baronet ['baranet] Baronet c.
Forkortet Bart, baronetage ['baranetids] Baronetter
pi; Baronetvaerdighed c. baronetcy ['baranetsi] Baronets
Range, baronial [ba'rounjal] baron(i)al, Baron-, barony
['baranij Baronat, *ogs. Friherskab n, Baronvserdighed c;
Baroni, *Friherskab; Salser til «Skatkammerbaron»; ir
Herred n, Kreds c.
baroque [ba'rouk] barok.
baroscope ['baroskoupj Baroskop n, Lufttrykmaaler c.
barouche [ba'ru1/] Barutsche c, Slags firhjulet Kalesche-
vogn c. barouchet ['baru/e5] Barutschet c.
barque [ba'*k] ^ Bark c, Barkskib; Skib n, Skude;
Baad c. barquentine ['ba<akanti'n] Skonnert-Skib n,
-Bark c.
barrack ['barak] Kaserne c; -s pi & sg Kaserne c; in
a respectable house, not in a ~; a cavalry .s. bar-
racoon [bara'ku'n] Slave-Depot n, -Gaard c, -Oplag n.
barrage ['ba'ridg] Spurring c, Sttengsel n.
barras ['baras; fr.] Barras, ordinser Fyrreharpiks
(*ordinaer Furukvae); Ba(r)ras, Rapper c, en Sort ordi-
nsert Paklaarred.
barrator ['barataj Traettebroder, Tingstud; is. uredelig
Skibsf0rer el. S0mand; jur sc bestikkelig Dommer c.
barratrous ['barotras] uredelig; bestikkelig, bestukken.
barratry ['baratrij Tilskyndelse c til Trsette; ^ Baratteri,
Underslseb n, Uredelighed; jur sc Bestikkelighed c,
som Dommer.
barrel ['baral] s T0nde; Maalt0nde; lang (og hul, cylin-
drisk) Genstand; (Hests) Krop; J, Rat-Bom, jStamme,
*ogs. -Aas /"- of a wheel]; Snaekke, i Stueur; art Gevaer-
Pibe c, -L0b; Fjederhus n, i Lommeur, i Taffelur; ~ of
a capstan Spilstamme c ; - of the ear anat Tromme-
hule c; - of a pump Pumpest0vle c. barrel ['baral] vt
pakke, nedlaegge, fylde, i T0nde(r); J,ed goods T0nde-
gods; a double barrelled gun et dobbelt!0bet Gevaer,
P et Dobbeltl0b ; bulk Va> Reg. Tons ; buoy T0ude-
b0je; curls korte, tykke Kr011er; ..organ Haandorgel
n, Lirekasse cl Positiv n. Se grind! .rault T0nde-
hvselving c.
barren ['baran] a gold, ufrugtbar [paa of; in]; mager,
tynd; gold, *is. gjseld, om Ko; gold, skarp, *ogs. skrind,
om Jord; the marriage proved ~, blev ufrugtbart, barn-
10st; an age ~ in great men; a book ~ of [ogs. fatti
paa] ideas, barren s amr Hede, *Mo c. barrenneis
Goldhed c &c. barren wort [-wa t] Epimedium c al-
pinum.
bar-rest J* hel Pavse.
barricade [bari'ke'd] s ^ Barrikade (af Trfeer &c), For-
hngning, *ogs. Braate; fig Bom, Skrauke c, Stsengsel n.
barricade vt barrikadere, spserre, stsenge. barrier
[a- i- uj osv. langc som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat, [a ] fall; [a] hot; [A] ht*t; [a1] hwrt; [a] inner;
bar
75
bas
['baria] Barriere, Bom c, Staengsel; Greense-Vsern n,
-Fsestning; fig Boni, (For)hmdring, Skranke c, Staeng-
sel; Skel n, Grsense c, *ogs. Dele n; - of a fish-pot
Landgarn, *Ragarn n, paa Fiskeruse; —gate ^ Barriere-
port; reef Koralrev, parallelt m. Kysten. barring
['ba'riq] is. Stsengning c; - out Udestaengning. barring
['ba'rir)] part & prcep undtagen; - accidents hvis ikke
noget uforudset indtrseffer; ~ a few rings undtagen (el.
med Undtagelse af) nogle Ringe; . mistakes mere med
Forbehold af Fejl (og Udeladelser), salvo error e et
omissione, S. E. & 0.; ~ that undtagen (el. paa det
nser) at ... barrister ['barista] Advokat c. bar-room
Sksenkestue.
barrow ['barou] Haandvogn [handbarrow ; is. coster-
monger's ~] ; (Trille)b0r, (Hjul)b0r c [wheel-barrow] '.
barrow ['barou] Galtegris, Gjseldgris c [ — hog, ~~pig].
barrow ['barou] Kaempe-Dysse, -H0j, Jsettestue, *Kjaempe-
haug c; coat Uldsk0rt n med Liv, for Smaab0rn.
barse [ba-as] prov Jt Aborre, *ogs. Tryte, prov Skjebe,
Fandens Fisk [perch].
barlshoe Ringsko, Sko f. hovesyg Hest; — shot Stang-
kugler pi, Knipler pi.
Bart. Forkortet f. baronet.
bar-tender amr Betjent c, i Restavration.
barter ['ba'«»ta] vi bytte; drive Byttehandel. barter
vt bortbytte. Ogs. _ away; tilbytte sig. barter s
Bytte n ; Byttegenstand c ; take st in ~ against or for
tage noget i (el. til) Bytte for, i Bytte mod; the prin-
cipal articles comprised in the ~. barterer Bytter,
byttende; Byttehandler c.
Bartholomew [baa']mlomju-] Bartolomseus, Bertel; St.
_ som Tidsbetegnelse : St. Bartolomaeus, p* ogs. Barsok,
Bardonbukkekniv [J,ide]; the massacre(s) of St. ~,
the (Eve of) Saint _ Bartolomeeusnatten, Blodbryl-
luppet; ~ fair, p. Smithfield, London; -tide, se Bar-
tholomew !
bartizan [ba^ti'zan] fremspringende mindre Taarn,
Bitaarn, Hj0nietaarn; Galleri n.
barton ['ba-atan] Lensgods, adeligt Jordegods, Ridder-
gods; Herressede n ; Udhuse pi, Udrum pi.
bartram ['ba^rem] $ Nyser011ike, *Hvidkomming c :
Achillea ptarmica.
bar|way (G0erde)led med bevaegelige Staenger, *ogs.
(Skutel)led, (Skusle)led n; —weed Agersnerle, *Vindet c,
Vindelgrses n: Convolvulus arvensis; — wood afrikansk
R0dtne, Angolatrse, rundt Sandeltrse.
baryta [ba'raita] chem Baryt c. barytes [ba'raitrz]
min Tungspat c [heavy-spar], barytone ['baritoun] a
baryton; s gr Barytonon, Old n med ubetonet Eude-
stavelse; J^ Bariton, h0j Bas c. Se baritone! barynm
'b3e>8riam] min Barium, Baryum n.
basal ['be'sal] a basisk, som h0rer til (el. danner)
Grundfladen; - plane, i Krystallseren : basisk Flade;
« cleavage K10vniug parallel med Aksen.
basalt [ba'sa(-)lt, 'basalt] Basalt c. basaltic [ba'sa(-)l-
tikl basaltisk, Basalt-; a _ column en Basaltst0tte.
base [bete] a £ lav, dyb; fig ringe, mindre sedel; lav;
slet; usegte, falsk; _ coin slet (el. falsk) M0nt; by >
means ved lave (el. lavtliggende) Midler; alloyed with
~r [ringere] metal; do a ~ thing [begaa en Lavhed]
toward her; the ~ tone [Bastonen] of a violin, base
[bete] s Grundvold ; Fod c, Fodstykke n ; Grundflade,
Basis; Grundlinie; chem Base c ; Bejdsemiddel n, i Farv-
ning; J^ Bas [bass]; surv Hovedlinie c, sp Maal n, ved
uogle Spil; off his _ si som tager fejl, som bar Uret;
forrykt. base [bete] vt grunde, grundlsegge, fig ogs.
basere; he wrote a history of animated nature chiefly
~d upon [efter, p. Grundlag af] Buff on' s great work;
— ball amr Slags Boldspil n\ — born uaagte; lavsettet.
Basel ['ba'sal] Basel n.
baseless ['beteles] grund!0s, ugrundet; a ~ prejudice.
base-line is. surv Hovedlinie. basely ['be'sli] ad uaedelt.
lavt, slet; usegte, udenfor ^Egteskab. basement ['bete-
mant] arch underste Etage, Underetage; Kaelderetage c
[underground ~J; from ~ to attic fra Kaelder t. Loft,
fra 0verst t. nederst. base-minded lavsjselet. baseness
Lavhed; Ringhed, ringe Beskaffenhed ; uaegte F0dsel c;
the _ of . . . ing den Nedrighed at ... base] pi ate is.
drnp Bundramine, Tundameutplade c; — ring f art
b0jeste Frise c; — rocket ^ Vav, *Vau, vild Reseda c:
Reseda luteola. bases ['beisizj pi. Af base & af basis.
base-string J^ Basstreng.
bash [baj1] vt si slaa; indslaa, indst0de; a shocking
bad hat, all ,ed [bulet, ramponeret, *ogs. bunket] and
bent; ~ about, ogs. at hundse; ~ in [indst0de Pullen
i] the tall hats, bash s Slag, St0d n. bash int burdus !
ogs. *bardus !
Bashau ['beijan] Basan n.
bashaw [ba'fa j Pascha [pacha],
bashful ['bajf(u)l] unds'elig, p *flau; be ., ogs. at
genere sig; don't be ~ on my account! ogs. gener
Dem ikke f. mig! bashfulness Undselighed, F *Flau-
hed c.
Bashibazotik [bajiba'zu'k] Baschibosuk c.
basic ['beteik] chem basisk; _ cinder or slag basisk
Slagg. basifler ['beisifaia] Basedanner c. basify ['be'si-
fai] vt basiftcere. basil ['bazil] skraa JEg, (i Grader an-
given) Slib c, f. Eks. paa H0vljsern. basil vt afskraa,
slibe (f. Eks. H0vljsern) i en bestemt Vinkel. basil s %
Basilikum n : Ocimum basilicum. basil s mere Basant-
c, garvet Faareskind n. Basil ['beteil, 'bazil] s Basilius.
basilar ['basila] basilar, basilaer, Grund-. basilic ['ba-
silik] arcfeBasilika [RetshaL B0rshal; Domkirke, Lang-
kirke] c ; Palads, Slot n ; a i Basilikastil. basilica [ba-
'silik9],se6as^c/ basilical [-kl] a i Basilikastil. basilican
[ba'silikan] a i Basilikastil; the ~ churches of Rome.
basilicon [ba'silikan] med Kongesalve c. basiliscine
[basi'lisin] a Basilisk-; her _ eyes, basilisk ['bazilisk,
•bas-] Basilisk c [et Fabeldyr; Firben; en gld Kanonj.
basilweed ['bazilwi'd] ^ Kransb0rste c: Clinopodium.
basin ['beten] Kumme, *ogs. Kum c; Vandfad n, *ogs.
Bolle; Dam; Br0ndkiste c, ogs. *Bassin n, *Kum; Dok
c, Bassin; Nedslagsdistrikt n [fluvial ~]; sugar _ Sukker-
Skaal, -Kop c; — faced med Fuldmaaneansigt.
basis ['betels] Grundvold; Fod c, Fodstykke n; fig
Grundvold c, Grundlag n; Grundbestanddel c. PI
bases; the bases of the cliffs [Klippernes Fod] are skirted
with evergreens; make this the of ~ [laegge dette t.
Grund f.] their verdict; in framing my text, I have
taken Ernesti's for my ., lagt Ernestis til Grund.
basisity [ba'sisiti] chem Baseitet c. basist ['beteist] /
Bassist c.
bask [ba'sk] vi varme (*ogs. mose) sig, bade (el. bage)
sig, i lun Varme; sole sig /"- in the sun(shine)]; be -ing
[sole sig] in thoughts of sage and onion, bask vt bade
(el. bage) i Solen, *ogs. mose.
basket ['ba'sket] s Kurv, ogs. paaKaarde; & Skanse-
kurv [gabion] ; arch Akantuskurv c. basket vt pakke
(i Kurv, i Kurve) ; buttons kurvem0nstrede Metal-
knapper; — handle-arch Kurvebanksbue; — hare sp
Kurvehare, en fangen Hare som slippes ud af en Kurv
for at jages i Mangel af andet; hilt Kurvparerplade c;
— osier Baandpil, *Kurvpil : Salix viminalis. basketry
['ba-skitri] Kurve pi, Kurvearbejde n. basketfsalt
[e>] hate; [o»] so; [ai] I, [au] oui; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a],
bas
76
bat
Bordsalt; ..woman Kurvekone; — irork Kurve(mager)-
arbejde.
basking-Hhark ^ Brygde c : Squalus maximus.
Basle Mba-s9i; Basel n.
bason «, se basin!
Basque [ba'sk] baskisk; s Basker c. basque (Dame)-
kofte c, Kofteliv n, *Kufte c, Kufteliv n.
bas-relief ;ba'(s)ri'li'f] Basrelief n, mindre end halv-
ophejet Arbejde. bass [ba's] X Bars c: Perca labrax.
bass 'ba'S; $ amerikansk (el. negeu) Liud c: Tilia
glabra s. Americana, bass [be's] ^ Bas c. Bass [bas]
lyst 01 n [pale ale], Efter FabrikanteDS Navn.
bassa f'ba^a ] Pascha [bashaw, pacha].
Bassanio [ba'sa'njo11] 8.
bass-drum !'be<sdrAni] Stortromme.
basset 'Lasit] sp Basset c, Bassetspil n. basset ['basit]
geol Laghoved, Skikthoved n. basset vi geol dukke
frem el. op; vise sig i Dagen; — horn J^ Bassethoru n,
Basklarinet c. bassett s & vi geol, se basset!
bassinet [basi'net] Kurvevugge; Vuggevogu, Barne-
vogn i Form af en Kurvevugge; $ Kabeleje, Koblomme,
*Hestehov, Myrsoleie c : Caltha palustris.
bassock i'basdk] f Bastmaatte: Bede-Maatte, Knaele-
Maatte, *-Matte c. Jvf hassock!
bassoon [ba'strn] J^ Fagot c. bassoonist Fagotist c.
bass-relief, basso-rlliero [it.; basori'lje^o"] s, se 6as-
relief! bass-riol ['be'svaiolj Gambe, Violoncel c.
bast iba'stj Bast; Bedematte, Knselematte c[bassock].
bast sp Bete c.
bast a! ['basta] int £ stop!
bastard ['bastad; 'ba'stodl s Bastard c, usegte Barn w;
.s mere Farin c & n. bastard a usegte; — file Bastard-
fil. bastardize >'bastadaiz] vt g0re til (el. bevise at
vaere, erklsere for) eii Bastard, bastard (oats Flyve-
havre, vild Havre, *Fald-, Flog-, Kryb-, Laud-, Svart-,
Trold-Havre : Avena fatua; — title Smudstitel. bastardy
['bastodi] usegte F0dsel el. Herkomst c.
baste [be'stj vt (mele og) dryppe [en Steg a joint]; si
(ind)sm0re, bauke, it was ~d with cream and salt.
baste [be'stj vt rempe, rimpe, ri(e), *traakle, prov neste;
- together, ogs. kaste sarumen.
bastile [ba'sti'l, 'ba-stil] Bastille, hastig opfert Tree-
fjestning; (Be)fcestning c; the Bastile Bastillen.
bastinado [basti'neldo«] s Stokkeprygl j>Z, *Stokkeprygl
c & n; is. Bastouade c, Stokkeslag pi under Fodsaalerne;
vt straffe m. Bastonade.
basting ['be'stirjj Drypning; Riniug, *Traakliug c; _
ladle Dryppeske.
bastion ['bastion] fort Bastion; ~ed med Bastioner.
basto ['ba'8tou] Basta c, K10ver Es, i Lhombre.
bat [bat] K011e, *ogs. Klubbe c; sp Boldtiae n, *ogs.
Klubbe c; Skiferler n, *Skiferler c & n; Vatplade c;
Stykke n (ituslaaet) MursUm, pi ogs. Murstensbrokker,
Skserver [brick-bats]; on his own ~ si paa egen Kouto
el. Regning, p. egen Haand. bat w fare en K011e (*ogs.
Klubbe); bruge (el. f0re) et Boldtrae el. en K011e (*ogs.
en Klubbe). Se batting! they all -ted ff0rte K011en,
•ogs. forte Klubben] up to their reputation, bat [bat]
s > Flapgermus c: Vespertilio.
batable 'be'tobl] omtvistet, stridig; is. . ground.
batata [ba'ta to, ba'teUs] % Batate, s0d Kartoffel
(*Potet) c: Batatas edulis.
Batafia '>Vtt«vjaj Batavia n. Batavian [bs'te'vjan]
batavisk, hollandsk.
batch [batf] Ba?gt, ogs. *Bagning, *Bagst; fig Afdeling,
Portion c, Hold; Slamg n; he was promoted in the last ..
bate [be't] vt sp su-tte Mading paa, *a>gne [bait].
bate [beH] vt formindske; slaa af. I nogle Udtryk
[abate]; nor ~ their hearers of an inch (poet) ej spare
dem som lytter f. en Tomme. Don Juan XIII 98;
abandon the idea that they tiill ~ one, iota of [slaa en
Teddel af i] their pretensions; with -d breath med til-
bageholdt Aandedrset; med dsempet R0st, dsempet.
bath [bab; pi ba 8z] s Bad; Badekar; Badehus n.
Bath s Bath n; Hanko Baths Hank0 Bad n; have a ~
tage et Bad; in a perfect ~ of perspiration fuldstaendig
badet i Sved; knight of the Bath Ridder af Bath-
ordenen ; go to the ~s rejse t. Bad; (you) go to Bath!
P ti du stille ! *ogs. hvad sk0uner du ?; gaa Pokker i Void!
*ogs. aa reis! reis p. Vseggen! (a) du da! let thy ser-
vants take us to the -/ . . . f0re os i Badl bath [ta-p]
vt Ifegge i Badekar; . the baby; —brick [Bath-brick]
Pudsesten c; chair Rullestol (m. Kalesche); — coating
si korthaaret Dyflfel c & n.
bathe [be'S] vt bade [sine 0jne his eyes]; vi (undeit.
reft: - himself) bade sig, bade; perish when (or while)
bathing, ved (el. under) Badniug). bathe Bad n ; have
you had [faaet, taget] your .? bather ['be*6a] badeude;
Badegsest c.
bathershiu ad R mod Solen, *ogs. rangs01es; forkert,
bag vend t.
bath-gloves Vadskeskindshandsker.
bathing ['be'Sirjj Badniug c; —box Afklreduiugs-
v^erelse n\ —machine Badevogn c; — place Badested;
—tub Bade-Balje c; -Kar w; —fan Badevogn.
bath|man Bademand; —metal Tombak n, *Tambak c.
bathorse ['bath&^s, 'b&'-] Officershest; Bagagehest.
bathos ['be'bds] rhet Batos, latterlig Antiklimaks c.
Bathshela [bab'JTba] Batseba.
Bathurst ['ba -past] s.
i>;ithj metric-ill [babi'metrikl] batymetrisk, Dybde-
maalings-. bathymetry [ba'pimatri] Batymetri, Dybde-
maaling.
bating ['be'tirj] prcep undtageu; s Formindskelse c.
batist [ba'tist] Batist c.
batlet ['batlet] Bauketaerskel c, Banketrae n.
but. man ['ba'mdn; 'batman] ^ Oppasser c; —money
^ L0nningstill8eg n. Jvf. batta!
batn. Forkortet f. battalion.
baton ['batan; fr.] Stok, Stav; & Kommandostav, p.
Epaulet; ^ Instnikt0rstok, Taktstok [conductor's .];
Politistok c [~ of a policeman]; the ~ of a field-marshal
Marskalkstaven. batoon [ba'tirn], se baton!
batrachia [ba'tre'kja] pi n0genhudede. batrachomyo-
machy [batrokomai'aniaki] Fr0musekamp, *Froskmuse-
kamp c; is. the B., en Parodi p. Iliaden.
batsman ['batsman], batster ['batsto] sp Kolleferer,
*Klubbef0rer c.
batswing ['batsvvirj] Flag(g)ermusvinge c, is. om en
vis Form af Gasbreetider.
batta ['bata] ^ (L0nnings)tillseg n, for Tjeneste i
Indien elltr anden speciel Tjeneste; Kostpenge pi ; Til-
laeg n [bat-money]; Kursforskel, Agio, Opgseld; Dis-
kouto c, Fiadrag n, paa undervsegtig eller ikke gang-
bar M0nt. Batta ['bata] Battasprog n; the .s Battaerue,
et Folk i det Indre af Sumatra.
battalion [ba'taijan] Bataljon; fig Fylking c.
battel ['batl] f Tvekamp c, som Gudsdom [battle].
battel ['batl] vi f0des, underholdes; Oxf. univ lade sig
skrive (el. staa skrevet) for F0devarer; ligge ved Uni-
versitetet. Sml. dinner-eating t battel univ F0devarer
pi, leverede fra Pioviantrummet; Betaling (el. Uge-
regniug) c for Kost. batten ['batn] vt g0de (ogs. agr},
fede, mseske. batten vi g0de (el. fede, mseske) sig. batten
[a- i- u-] osv. lar?e som i far, feel, fool; I'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [aj inner;
bat
77
be
['batuj s Syvtommers(*Syvtoms)planke c; & Skalke-
list, Skalkningslist ; Labank c, Tvsertrse n, i Kasse ; pi
& ogs. Skamfilingsskaaler ; K0jeribber ; pi Langsentere.
batten vt skalke. Ogs. _ down; the hatches were pro-
perly secured and ~ed down, battening, is. Skalkiiing c.
batter ['bata] vt forslaa ; bearbejde (m. Slag, is. med
Skyts); beskyde; forskyde, rampouere; ~ed forslaaet, for-
stedt, beskadiget (v. St0d), medtaget, ramponeret; for-
skudt, rampoueret; a ~ed hat en ramponeret Hat. batter
vi skraane tilbage, om Dossering. batter arch Dosseriug
c. batter R0rec. batter K011e(*Klubbe)f0rer c [ batsterj.
batterdeau [bata'dou] Fangdsemuing c [cofferdam],
battering is. Beskydning, Bearbejdelse; arch Mave c;
charge: the gun has not yet been fired with its full
~, med sin st0rste Laduing; --pieces Belejringsskyts w;
ram Stormbuk, Murbrsekker c; --train Belejrings-
park c. batter-pudding Gr0d c [hasty -pudding], battery
['batarij Batteri w; Stampe c, til Erts; jur Overfald n
[assault and ~] ; a - of horse et rideude Batteri i
place in ~ affutere.
batting ['batirj] is. K011e(*Klubbe)f0ring c, Spil n-
Pladevat c & n; — machine Slagniaskine, Batt0r c, til
Bomuld [scutcher &c]; —staff Banketrse n, til Vask.
battle ['bftti] & Slag n, Batalje c, Feltslag n. Se 1.
join, 2. next! careful attention is half the ~, er halv-
vundet Slag, er den halve Sejr; do ~ fksempe] for the
truth; fight a ~ udkaempe (el. levere) et Slag; fight his
.(s) slaas f. ham, vserge ham; give ~ levere Slag; for
the purpose of giving us _ (of giving ~ to Charles) for
at levere os (Karl) Slag; offer [tilbyde] -; he fell at (or
in) the ~ of W i Slaget ved W. battle vi slaa, slaas,
holde Slag, ksempe. battle vt: _ it out udksempe
Striden; leave them to ~ it out among themselves;
array Slagorden c; form in ~; —axe Strids0kse,
*Strids0x; & Entrebil c; -dore ['batlda-*] sp Ketser,
*Katscher c; - barley Viftebyg: Hordeum seocriton;
field Valplads c, *ogs. Slagfelt; Slagsted n; —ground
Valplads c. battlement ['bailment] kreneleret (el. med
Murtinder forsynet) Brystvsern n, (takket) Murkrans,
Murtiud(e) c; ~ed kreneleret, takket. battlcjpiece Slag-
Stykke, -Maleri, Bataljemaleri n; painter of ~s Slag-
maler, Bataljemaler; royal Slag (tit: Slagsmaal) over
heleLiuien; ordentligt Slagsmaal el. Skseuderiw; .ship
Kampskib, Slagskib.
baltock(iug) ['batak(irj)] Batokker pi, Padogger pi,
Stokkeprygl pi (*Stokkeprygl c & w), Spidsrod c, i
Ruslaud.
battoule [ba'tu1!]; -.board Spriugbrsedt n, is. i Cirkus.
battue [fr.; ba'tjir] sp Klapjagt, *ogs. Drivjagt c;
make a . for anstille (el. afholde) en Klapjagt paa,
jage efter . . .
batty ['batij si L0n c; Sportier pi. Jvf. batta!
batwing ['batwirj] Flag(g)ermusvinge c [batswing],
baubee ['ba-bi] sc Skilliug, Tre0re, *ogs. Tre0ring c;
Jenny's ~ Jennys Medgift c.
bauble ['baVbl] Stykke n Leget0j (el. Snurrepiberi n,
Stads); Bagatel; Narrebriks c [a fool's -].
baud(e)kin ['ba'd(i)kin] f Slags Gyldenstykke n.
baudric ['ba'drik] Akselskserf n [baldric].
baiulrons ['ba'dranzj sc Kis, ogs. *Pus, Kat c.
baulk [ba-k] ^ Tvsersentw; Barkun, Muffers c. Sml.
balk! in ~, i Billard : in salvo. baulk [ba'k] vt J,
forst0tte med Tvsersenter.
Kavaria [ba'vse^ria] Bajern n. Bavarian [-n] bajersk;
s Bajrer c.
bavin ['bavin] Risbrsende, ogs. *Kvas n, *Risved git;
prov ureii Kalksten c.
bawd [ba'd] s Ruflfer(ske) c. bawd vi ruffe, drive
RufTeri. bawdy ['ba'dij liderlig; smudsig; —house
Bordel, berygtet Sted n.
bawhorse s, se bathorse!
bawl[ba-l]^skraale. bawlsSkraalw. bawlerSkraalerc.
bawn [ban] ydre Indhegning, v. et irsk Slot f;
Ydermur f; *** Kvseghave, Kvaegfold, ogs. *L0kke,
*Kreaturhage, v. Gaarden; (stor) Bondegaard c.
baxter ['baksta] Bagstehelle, *ogs. Takke c.
bay [be1] a r0dbrun, fuksr0d; a > horse en Fuks.
bay s Fuks c. bay [be5] s Bugt, af S0en ; M011edam c,
opstemmet Vand n [tumbling-bay]; arch (D0r)aabning,
(Vindues)aabning c; arch Fag, Felt; H0rum, *ogs. H0-
brut [~ of a barn]; Vinduesniche, Vinduesfordybning c
[~ of a window] ; & Batteridaek n foran Beddingen;
sick .. J, Syge-Rum, -Telt n ; the, Bay of Naples Bugten
v. Neapel; Aboukir Bay Bugten ved A. bay [be1] ^
Lavrbfertrse n, poet Lavre c; pi Lavrbserkrans c, fig
ogs. Lavrbser pi [laurels], bay [be1] s Glam n, G0en c;
the - of the bloodhound; full ~ sp Hals, *ogs. Los c; hold
(or keep) the dog (the enemy) at ~ holde sig Hunden
(. . .) fra Livet, holde Hunden (. . .) fra sig; holde
Hunden (...) i Klemme; stand at ~ tage Stand, have
taget Stand (for at ssette sig t. Modvaerge, egl om for-
fulgt Vildt), g0re Front, have gjort Front (mod sine
Forf01gere, byde ham (el. dem &c) Spidsen, holde
Stand; trsenges (el. trues) haardt; bring (or drive) to ~
faa til at tage Stand el. g0re Front; bringe t. det
yderste, F bringe i Klemme; turn to - vende sig mod
siu(e; Forf01ger(e); endelig ssette sig t. JModvserge. bay
vi glamme, g0, halse, give Hals, bay vt halse paa, g0
ad (*paa); - the boar, the moon.
bayadere [ba-ja'dia, -'dee a] Bajadere, (ostindisk) Danser-
inde, *ogs. Dansepige.
bayard ['beted] r0dbrun Hest, Fuks [bay]; Hest c.
bay-berry Lavrbser.
Bayes [be'z] s. Is. Hovedpersonen i Hertugen af
Buckinghams Farce The Rehearsal, en Satire p. Hof-
digteren John Dryden.
bay -ice Iskrav n.
baying ['be'irj] Glam n, Glammen, Halsen, G0en, *ogs.
Los c.
bay-leaved lavrbserbladet ; _ willow Lavrbserpil, *Ister-
vidje c : Salix pentandra.
bayonet ['be'auet; 'bagonet, 'banet] s ^ Bajonet; drnp
Sikkerheds-Stift, -Naal c; with ~s fixed, with fixed -s
med opplantede Bajonetter, m. Bajonetterne paa ; they
had fixed ~s de havde Bajonetterne paa. bayonet vt
nedstikke med Bajouetten; were ~ted [blev p. Bajonet-
spidsen drevne] out of . . .; — fencing Bajonetfcegtuing.
bayou ['bain'] amr (Sydst.) Miude n, Mundiug c, *ogs.
Os c & w; Kanal c.
bay! rum Bayrum, Lavrbser-Spiritus c, -Vandw: Spiri-
tus myricce acris; —salt Bajsalt, raat Havsalt; — tree
Lavrbsertrse ; — window (mangekantet, fra Jorden op-
gaaeude) Karnapviudue ; — wood Hondurasrnahogiii c;
yarn Uldgarn [woollen yarn].
bazar [ba'za'8] Basar c, (0sterlaudsk) Torv n.
baxugar [?] hind Akrobat, Gymnast, Luftspringer c
[tumbler].
bdellium ['deljam] Bdellium c, Slags Gunimiharpiks.
be [bi ] vi vaere; vsere til; blive, i Fortid og is. til
at danue Passiv. To be; was var (pi were var, hst
vare); blev, bleve; been vseret; blevet; its magnificence
is now among the things that are not, tilh0rer ganske
Fortideu, er nu kun en Saga; it was hours [det tog
flerc Timer, det varede i timevis] before the caravan
hate; [o«] so; [fti] I, [an] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [Z] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
be
78
be
could be collected; today is [er,det] Wednesday; from
Marseilles to Genoa is er del] a run of one night; to
satisfy myself that there tvas no deception, at der ikke
var Bedrageri m. i Spillet; girls were girls then da
var der Piger til; wheat tvas 10 d a (or the) bushel
Hvedfn stod i (el. Prisen p. Hvede var) . . .; there was
no answer der var ikke noget Svar, der skulde ikke
ventes p. Svar; der kom Intel Svar; there was a battle
(a change) der stod et (el. det kom til) Slag (der ind-
traadte et Omslag, der kom en Forandring); there was
a pause der indtraadte (el. kom, opstod, blev) en
Pavse; there was a reconciliation (a scene) det kom til
Forsoning (t. en Scene); instead of hanging, there was
transportation, blev det t. Deportation. Indrom-
meude: Bath - it then! lad det vsere B.l Sml. how-
ever! Betingeude: if I were you . . . var jeg (el. hvis
jeg var) som Dem . . . ; it seems as if it was to «. det
synes (at vsere) saa beskikket (R *saa laget). I Prse-
sens Participium: that being so naar saa er (Til-
fseldel) . . .; being [da de var, som] closely interested in
the matter they thought. . . Omskrivende med
Prspsens Participium: the wind is freshening
Vinden frisker i (el. op, paa), *Vinden frisker (paa),
Vinden friskner (i); while they were discussing [medens
de (som bedst) dr0ftede] this favourite question . . ./ he
was fully twenty minutes dressing ban brugte fulde
tyve Min. til (el. var fulde tyve Min. om) at klaede sig
paa. I Forbindelser med Infinitiv: where am I
to sit? hvor skal jeg sidde? it seems as if it was to ~
det synes saa beskikket (R *ogs. laget1); my brother-in-
law that is to ., F my brother-in-law to ~ min til-
kommende Svoger; if I was to make it known hvis jeg
gjorde det bekendt; if you were to see him now om du
nu fik ham at se, *om du nu fik se ham ; this was not
to , dette skulde ikke ske (el. blive Tilfseldet); det var
ikke saa beskikket ( R *lagetj ; his surprise is not to _
described, er ikke til at (el. lader sig ikke) beskrive;
he tvas not to _ saved, stod ikke t. at redde. Med
nogle module Verber: that can't « very well,
can it? det gaar ikke (*rigtig) godt an, hvad? if such
things could _ hvis saadant var muligt; we must all
die, when it must ., naar det er saa beskikket, naar det
maa saa vsere; it must not _ det maa ikke ske. Pas-
sivt: he was killed ban blev drsebt, ban drsebtes;
ban faldt ; she would not ~ comforted, guided, warned,
lade sig treste, lede, advare. MedAdverbier: as
it is, se 5. as! here we are her er vi; her bar vl
det, nml. det sogte ; here you are ! vser saa god ! be-
fore you know where you are f0r De (el. man) ved
et Ord af (*ved Ord af det) ; ask her how her mother
««/... bar det, lever, befinder sig, hvorledes det staar
til m. hendes Moder! (how do you do?.. .) how are
you? (Goddag,) hvordan staar det til? *hvor staar til?
how's att at home? is. amr hvordan staar det til (*hvor
staar til) hjemme? I can't tell how it is, but... hvor-
dan det bar sig . . .; I'll tell you how it is, hvordan det
forholder sig ; how is it [gaar det til] that I see you
here? how much is that goose? hvad koster Gaasen?
how much is this butter a pound? hvad koster Pundet
af . . .? hvad koster . . . pr. Fund? how much will that
.? hvormeget bliver det? he was [det varede] long
before he could satisfy himself; had we listened
to him, this would never have been, var dette aldrig
(el. ikke) sket; her hair is much darker than it was,
T blevet meget merkere, er meget merkere end f0r.
Sml. young! there it is der er det; der bar vi det oi
jeg ventede det; there you are, is. vsers'go! Se here
we (you) are! I am frequently thus, ogs. jeg bar det hyp-
pip saaledes ; I wonder where he is [ogs. fserdes] now.
Med Pronomen: a gentleman every inch of him; in
his own way, that is, det vil (da) sige p. siu Maade;
/ have accepted his offer . . . conditionally, that is, det
vil sige betingelsesvis, betingelsesvis da; by the same
way, that is [ogs. nemlig] through the windows; his lady,
Miss M that was, F • • • f»dt M., *Fr0ken M var; there
were two classes of created objects which he held in the
most unmingled horror: they were [nemlig] dogs and
children; I'll tell you what it is, hvordan det forholder
sig, hvori det stikker; you have not told me what that
favotir is, hvori denne Tjeneste bestaar, hvad det er f.
en Tjeueste. I Forbindelser med Prsepositioner:
_ about to, se about! he knew what he was about,
hvad ban gjorde; the talk had been all about [havde
kun drejet sig om] dress; my first question was after
[gjaldt] Clennam; ~ at is. vsere (etsteds, *ensteds); vsere
med ved; bestille, foretage sig; fare 10s (el. have fat) paa,
*F vsere paa; _ at it vsere i Gang (el. ifserd) dermed,
*ogs. holde paa med det; abs vsere i Gang el. i Ar-
bejde, *ogs. holde paa; why didn't you kill him, while
you were at it ? . . . med det samme ? he was at [paa]
me in a moment; the poor duckling knew not what to
_ at, hvad den skulde gribe (F* ogs. tage sig) til;
what are you at there? hvad bestiller du (el. bar du for,
*ogs. hvad bar du fore) der?; hvad er det f. Anstalter?
I know what I am at, hvad jeg g0r; General F was
at [var med ved] the attack on Buenos-Aires, was at
[var med (i Slagene) ved] Nivelle and Toulouse; he has
been at his tricks [paa Spil, *ogs. ude m. sine Streger]
again; the election is by [foregaar v.] ballot; ~ for is.
holde paa (el. med); vsere stemt for; ville; skulle til
/, going to]; this is for [til] you; what's [hvad er der,
hvad skal vi have] for breakfast ? no, thank you, I am
not for any tak, jeg skal ikke ha' ; I am for staying
[holder for, at vi bliver] at home; I am for [skla til]
Highgate tonight; my last thought at night, and my
first in the morning, was for [gjaldt] my monkey; what
is the English for Dreng? hvad hedder «Dreng» paa
Engelsk? _ all for vsere opsat paa; svserme for; I am
just [jeg kommer lige, F Jeg kan hilse] from England; ~
in bl. a.: bo i; ligge i; ^ staa ved, m. Tone paa in : vaere
engageret, f. Eks. som Sagf0rer; vsere hjemme; what's
that in [hvad hedder det paa] English? he was twenty
minutes in [brugte ... til at, var . . . om at] dressing;
the lover's pleasure, like that of the hunter, is [ligger]
in the chase; I'll speak to him, and see whafs [hvad
der bor] in him; repent, if it ~ in you! . . . hvis det
ligger f. Dem at angre! _ in [staa v.] the Fusiliers; ~
in it, is. vsere med, vsere delagtig(e); they are not in
it, ogs. de er ikke med paa Noderne, *de er udenfor
Begribelsen; F de maa ikke komme der; - in for have
ivente, kunne vente sig; we are in for a shower, ct
curious trip, some trouble; ~ in for it, is. have paataget
sig (el. indladt sig paa) det; „ in with si vsere ind-
gaaet med; I have never been into [i] a church; his
last thought was of [gjaldt] her; I must _ off jeg maa
afsted, *ogs. jeg maa komme afgaarde; ~ on it si vsere
fserdig (t. Slagsmaal) ; he has been out twice, is. ban bar
haft to Dueller, *ogs. ban bar to Gange gaaet ud f. Haan-
den; J have never been to [i] India; I've been to [hos]
the doctor; my first visit was to [gjaldt] Major Ponto;
whafs that to me? hvad vedkommer det mig? - up
with, is. indhente; the business is upon [gselderj life
and death; ~ with [ligge ved, staa ved] the army; that
impudent fellow G has been with [hos] me.
[a- i- u-j osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] bat; [a ] fall; [A] hot; [A] but; [9-] hwrt; [9] inner;
bea
79
bea
beach [bi'tj] s Strand, Strandbred, S0strand c. beach
vt hale paa Land; ssette paa Land, landssette [run
ashore]; the boat was ~ed, ogs. Baaden lagde til; the
ship is ~ed, ogs. Skibet staar p. Land; — comber amr
lang (fra Havet indrullende) B01ge; forvildet Evropseer
c, paa de avstraliske 0er. Sml. Besant, The Captains'
Room, Ashers Sam] ing 90. 92. 95 og is. 106! grass
Marehalm, vild Rug, Hjelme, Klittetag c, Senegraes,
Strandgraes, *Ruggraes n, S(tr)andrug c: Elymus are-
narius s Psamma arenaria.
Beachy-Head ['Wt/ihed] Beachy Head n.
beacon ['bi'kan] s Bavn; & Kabe, ogs. *Baak(e), Bake c,
Semserke n; ~ and broom Kostcvager c. beacon vt
lyse for, is. fig; oplyse; & afprikke, afmserke, *op-
merke; - [lyse op i] the darkness of heaven; ~ buoy
Vagerboje, ogs. *Vagerb0ie. beaconage pi Kabepenge,
ogs. *Prikkepenge, Vagerpenge.
Beaconsfleld ['bi'kanzfHd, lokalt 'bekanz-] s.
bead [bi'dj slille (*liden) Kugle, Perle; Perle, Draabe,
Boble c; pi Rosenkrans c, Perler pi; arch Perle-Snor,
-Staf, -Stav c; art (Sigte)korn n; ~ed is. arch noted
Perlestaf; bid (or tell) ~s tselle sine Perler; draw a .
tage Sigte [paa on]; get your . well on him! tag ham
p. Kornet! raise a ~ vsere pr0veholdig, perle, om
Brsendevin &c; fig faa noget til, gennemf0re det, F
faa det til at flaske sig; the perspiration stood in ~s
[perlede (el. piblede) frem] on his forehead; cuffs
Manchetter m. Perlestikninger. beading ['bi'dirj] Perle-
staf c; Guldlister pi; Perlebroderi n.
beadle ['bi'dl] Ketsbud n; Universitetspedel; agr
Mark-Hyrde, -Vogter, Stodderfoged, *Bygdev8egter,
Stodderkonge {parish ~] ; Bytjener; Kirketjener c.
beadleship bl. a. Bytjenerstilling c.
bead | mat Perlebrikke, perlebroderet Lampebrikke c;
— proof Perl epr0ve, af Spiritus; a pr0veholdig; — roll
[-roul] Bedeliste, Fortegnelse over dem for hvem der skal
bedes; Fortegnelse c, Katalog n (ogs. *Katalog c), Lisle
c; going over the ~ of English worthies, beadsman
['bi'dzman] Forbeder, Munk c. beady ['bi'di] a perle-
agtig; (perle)rund.
beagle ['bi'gl] Hyler c, den lille engelske Harehund.
beak [bi'k] s Nseb n; Snabel; Spids; Skibssnabel; Spore
c, Horn, paa Vsedderskib; Nseb n, Nsebgrad, Taa, for
Hoven, p. Hestesko; si (Politi)dommer; (Politi)konstabel
c. beak [bi'k] vt nsebbe, gribe med Nsebet. beaked [bi'kt]
a nsebbet ; snablet ; spidst ud!0bende ; - whale Vaage-
hval, (gr0nl.) Tikagulik c: Balcena rostrata. Ogs.
bottle-head, bottle-nose.
beaker ['bi'ke] stort Bseger n.
beakjhead ['bi'khed] & 10s Bak c; — Iron Spaerhorn n
[bickern],
beal [brl] s Blegn, Pustel, ogs. *Filipens, *Finne,
Kveise c. heal m bolne, bulne, ssette Materie, *ogs.
svelle, trutne.
be-all ['br'a-l]-. that but this blow might be the ~ and
the end-all here (Macb. I. 7) saa det hele var et St0d
og denned alting ude her.
beam [bi'm] s Bjaelke; J, Dseksbjselke; Bredde over
Daekket [breadth of ~]; Vaegtbjselke c [~ of a balance];
sp Hjortehorn n; Vognstang; Vseverbom; agr Plovaas,
*Plaugaas [plough-beam]; agr Harvebul, *Harvbrand;
dmp Balance [walking (or working) ~J; Straale, Lys-
straale c. Sml. abaft! on deck there was considerable
. Bredden over Daekket var betydelig; before the ~ &
foran for (*forenfor) tvaers; on the - tvaers p. Diame-
tralplanet; a sail on the (or our) weather ~ en Sejler
tvaers til Lu vart ; with a maximum . of 16 ft. beam vt
udstraale. Ogs. > forth, beam m straale; it ~ed on
their comprehension det gik op f. dem, de kom t. For-
staaelse deraf; — bird Bityv, Pottefugl, ogs. *graa Flue-
snapper c: Mtiscicapa grisola; — compasses, dividers
Stangpasser; — end arch Bjaelkehoved n; one of the
faces on the ~s looking at me sideways; on her ~s 4,
med Rselingen i Vandet; go (or be thrown) on her ~s
& kraenge (el. kastes) belt over; he is on his ,s fig han
er rent kommet p. Knaeerne ; his loss threw the direc-
tors, as it were, on their ~s; engine dmp h0j Ba-
lancemaskine ; — feather Slagfjser, Svingfjaer; sea
Sides0; — tree Akselbser n, *Asal c: Sorbus aria.
beamy ['bi'mi] a bjaelkelignende; bjselketung; f bred-
skuldret; straalende.
bean [brn] ^ B0nne c: Vicia faba. Sml. beans!
he'll get (I'll give him) .s F han faar (jeg skal give
ham) p. Pukkelen ; hot boiled ~s sp Tampen brsender;
— caper B0nnekapers: Zygophyllum; «_cod (portugisisk)
Lodsbaad, Fiskerbaad c; feast egl. B0nnefest, Juli-
udflugt, en Fridag c med Udflugt, som Principaler til-
staar deres (*sine) Arbejdere en Dag i Juli, der antages
at vsere B0nnernes Tid; — goose Sasdgaas, Ruggaas,
*ogs. Graagaas: Anser segetum; pole B0nne-Stang,
-Stage c; as tall as a _ saa lang som en B0nnestage,
Humlestang.
beans [bi'nz] (af fr. biens?) si M0nt, ogs. *Mynt cr
Penge pi, *ogs. Peng pi.
bean't, beant [bi'nt, bient] v p & prov er ikke
[bain'tj; it _ our fault.
1. bear [bae'8] vt baare, bsere (el. holde) oppe [ogs.
_ up] ; baare, f0re, transportere [aim. carry] ; besidde,
have [Magt sway] ; bsere, f0re [et Navn a name; et
Maerke a badge]; om aandelige Forhold : nsere [Kserlig-
hed love; Fjendskab, *Fiendskab enmity]; taale [at h0re
Sandheden truth], udstaa; finde sig i; bsere, bestride
[Omkostningerne the expense], F staa i; udf0re [en
Rolle a part], bestride; tilstede, egne sig til [en Tyd-
ning an interpretation]; taale, vsere istand til; bsere,
yde [Frugt fruit] ; f0de [et Barn a child; til Verdeu
into the world], hst & om Dyr: baere. To bear; bore;
borne (baaret), born (f0dt); when first born, is. ved
F0dselen; he ~s [bserer] his age well; he patiently bore
[fandt sig taalmodig i] all; ~ arms in a coat f0re
Vaaben i sit Skjold; ~ him company holde ham m.
Selskab ; the enmity her neighbour has persistently
borne [nseret f.] her during a whole generation; the
most favourable interpretation that the words can
possibly _ den gunstigste Tydning Ordene tilsteder;
the love they ~ (to) [som de nserer for, hvormed de
omfatter] her Majesty; - a part [tage Del, del tage] in
the conversation; ~ a conspicuous part spille en frem-
traedende Rolle; poets are born Digtere fades, man
fades t. Digter; she cannot ~ [f0re] her sails; the word
~s [har, staar med] this sense in Shakespeare; he was-
born a soldier han var f0dt (til) Soldat; a son was (or
he had a son) born to him der f0dtes ham (el. han flk)
en S0n; _ a sword bsere et Svserd; baere Svserd. Med
Prsepositioner & Adverbier: science was born
again, genf0dtes, f0dtes paany; . away [gaa af med]
the prise; _ back drive (el. jage, trsenge, tvinge) til-
bage; - down nedslaa; overvselde, overmande; J, is.
bore (el. 10be) 1 Saenk; » down everything, opposition
nedslaa (el. knuse) enhver Modstand, jage alt forau
sig, knuge al Modstand til Jordeu; a creature so borne
down in [nedbrudt paa] soul and body; this kind of
ourage is born in some men, er nogle Mennesker
medf0dt; the occurrence was borne in upon him det
[e*] hate; [ou] £0; fail I; [au] owt; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
bea
80
bea
passe rede dagede oj. i bans Erlndriug; it was borne in
upon [det gik (*steg) op f.| him hotv . . ./ he was born
of Scotch parentage bail var af skot«k Herkoinst, f0dt
afskotskeForseldre; - off [afbode] a blow; - off a boat
holdc en Baad fri; _ out bekrsefte, bjemle, stetle; -
Mm out (in his statements) bekrrefte bans Udsagu ; he
was bom to power ban er f0dt til at herske, en f0dt
Hersker; he was born to [v. F0dselen Arviug til] twelve
thousand a year ; ~ up holde oppe; holde flydeude el.
flot; fig holde oppc; a raft that would - me up; ~ up
the helm laegge Roret op; hope -s up the mind [holder
En oppe] under sufferings; ~ up a horse trsekke i
Opsatstojlerne; virtues which were born with him or
that he was born with, der var ham medf0dte, mod-
fed te Dyder.
2. bear [bfie'a] v. reft: ~ himself f0re sig; opf0re sig.
3. bear [bse'a] vi bsere, i flere tilff; bsere, bsere
Frugt; art bsere; J, ligge (i en bestemt Retuiug),
pejles; holde, staa, styre. Mserk at i & Udtryk staar
for borne almindelig bore! discharging her broad-side
into them as the guns bore, eftersom Skytset bar; the
ice ~s or will ~ Isen bserer; how does the land -? i
hvad Reining ligger Laudet? at four o'clock Cape F
bore S. W. by compass, pejledes Kap F i misviseude
Sydvest; the light was just visible -ing ft. N. W. about
twenty miles, syuligt i N. N. V. tyve Kvartmil af; the
ship -s Skibet stikker f. dybt; that matters may be
brought to _ for at det kan (el. skal) lykkes, *for at der
kan blive uogen Mon i det, for at der skal komme nt
(*ogs. ut monueude) ucl af del; the pressure thus brought
to - det Tryk der saaledes 0vedes [paa against, on].
Be ndf ! - away & bsere (el. holde) af ; . back from
gna (el. vige) tilbage fra; vige tilbagefor; ~ down upon
& bsere (el. holde, staa, slsevne, styre) ned paa; _ in
with the land bolde ned p. Laudet; -ing then to the
right [idet man saa holder tilh0jre] the grounds will
be entered; ~ toward stsevne (el. styre) imod; ~ up &
Isegge Roret op1; fig vsere fast, vise Karakter el. Ka-
rakterstyrke, holde sig (el. Modet) oppe, bolde ud,
holde Stand, F holde sig ksek, *ogs. ikke give sig over
/_ up against adversity]; she has bore up J,; until Na-
ture can ~ up no longer, ikke mere holder det ud; the
calmness and fortitude with which she was Jing up
against [hvorined hun bar] her grievous loss; ~ up for
styre i Retniug af, ssette Kursen til ; fig stile (heu) til;
_ up under [holde Stand i] affliction; _ upon vise (el.
vsere rettet) imod; art bestryge; fig have Hensyn til
(*ogs. paa), staa i Forbiudelse med; the artillery bore
upon [bestr0g; spillede pan] our centre; the wind -s
[bserer, staar] upon the house; how does it _ upon the
matter? hvilkeu Forbiudelse bar det m. Sagen? he
brought his eye, his glass to - upon [rettede 0jet
paa] the object; till the wind _ upon [lager i] the sail;
1 implore you to bring your interest to - upon this,
at g0re Deres ludflydelse gseldende her; collect all
materials -ing upon the subject sainle alt didh0rende
(el. Ill Einnet herende, Emuet vedkommende) Stof;
hard upon bl. a. ramme haardt, falde haardt paa; om
Person ogs. gaa stserkt p. Klingeu: fare ilde med'; the
ti-ind .s hard upon the place Vindeu bserer staerkt
paa, Vluden lager stserkt der; the measure will . with
peculiar hardship upon [vil falde sserlig haardt paa]
schools in poor districts; _ tvith baere over (el. vsere
overbserende) uied.
1 To put the helm up so as to bring the vessel into
the wind. Whitney, Cent. Diet.
4. bear [bse 9] soo Bj0ru, dmp Lokkedoru, *F (Lokke)-
d6r, mere Baissier, Baissespekulant c\ first catch your
-, and then divide the skin! sselg ikke Huden af
Bj0rnen, f0r den er fauget!
5. bear [bse'a] vi mere spekulere i Prisnedgaug,
frembringe Baisse; vt sselge; the best time to sell or
_ consols.
C. bear [bse a] $• sc Byg c & n, P *ogs. Koru n,
Hummel c: Hordeum vulgare [barley].
bearable ['bse'-rabl] udholdelig; was the thought .?
var den Tauke t. at holde ud ? such a visit will be not
only -, but enjoyable.
bear] berry Melbter, -Ris, *Melbser n, -Lyng c: Arc
tostaphylos; -.bind 3- Gedeblad n, Kaprifolium, F
Kravlop, *Rseveklo, Vedveudel, Vivendel: Lonicera
periclymenum ; Gserdesuerle, *Strandviudel c: Convol-
vulus sepium.
beard [biad] s Sksegn; before he had a [havde faaet]
_; ever since I had _ to my chin, fik Skseg p. Hagen;
stroking his . strygeude sig om Sksegget (*Skjegget) ; he
wears his ~ hau gaar med Skseg; he never had such
a fight since he wore -, siden ban fik Skseg; the
monkey was laughing at his ~, stod og lo ham op i
Ansigtet; shave for a -, for at faa Skseg; but I heard
him murmur "fortunate" into his _, mumle . . . i
Sksegget (*i Skjegget). beard vt trsekke i Sksegget
(*i Skjegget); fig trodse; forsyne med Skseg; tage
Sksegget af [Osters oysters] ; b0rste, ogs. *skrubbe (m.
Sksegget); tilhugge, efter opslaaet (&c) Liuie; skeuske,
fortynde fra Tilhuguiugslinien ; _ed bl. a. Sksegget
(*skjcgget) ; grsesgroet ; spidstakket ; some of the young
men were romping with the girls and ~ing their rosy
faces, beardiuj? bl. a. Tilhugniug; Skenskning, For-
tynding c; —Hue Ssetliuie, Tilhuguingsliuie. beardless
['biadles] sksegtes, cont fledesksegget (*fl0deskjegget).
bearer ['bse-Ta] Bserer; is. Overbriuger; St0ttepille;
*Tverjukke; her Skjoldbaerer; dmp Vange; dmp Bsere-
staugc; desire him to send it by ~, ved Overbringereu
heraf! a cheque (payable) to ~ en Anvisuing lydende
p. Ihseudehavor, et ihreudebaverpapir.
brarjganlen Bj0ruegaard ; fig polsk Rigsdag, *ogs.
Huskestue c; — hunt Bjernejagt; go -ing gaa paa
Bj0mejagt.
bearing ['bse'9rirj] is. Holdning; Retuiug, Beliggeiihed;
J> Pejliug; fig For bind el se c [med on], Forhold [til on];
dmp (Tap)lager n\ -s her Vaabeumserke n [armorial
-s] ; find his (or take the) ~s orieutere (el. lokalisere)
sig; I had lost my ~s jeg kunde ikke Icengere orieutere
mig, jeg kendte inig ikke igeu; set .s & udssette
Pejlinger; take the .s of tage Pejliug af; in order to
understand the ~s of the situation, Situatioueu til alle
Sider; the drawing of the figure is out in all its ~s
Figuren er gauske forteguct; discuss the question in
every ~ or in all its ~s dr0fte Sp0rgsmaalet fra alle
Sider, dr0fte (og behaudle) Sagen p. Kryds og Tvsers,
give Sagen eu alsidig Draftelse; the trees are now in
full ~, bserer uu som bedst; she is down to her ~s
Skuden er p. sin st0rste Ktseuguiug; the weight was
just sufficient to bring the boat well down to her .s.
belt ued t. Vandlinieu; --bar dmp Bserestang c;
monument orieutereude Monument, fremtrsedcnde
Mserkepuukt n; power Bareevne; — reiii Opt0mme,
Opsatst0jle c.
bearish ['bse-arij"] bj0rueagtig; mere spekulereude i
Baisseu ; operators are growing -, begyuder at speku-
lere i Baisseu, i faldeude Priser &c. bear] leader
Bj0ruetra3kker; F Rejsehovmester c; —pit Bj0rnegrav;
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; [«ba] Trykstavelse, [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] ht#t; [a'] hurt- [a] inner;
bea
81
bea
fig polsk Rigsdag, *ogs. Huskestue c. bear's | breech $
Akant c; — ears ty Avrikel c: Primula auricula;
garlic Ramsl0g, *Rams c: Allium ursinum; — grease
Bj0rnefedt, is. om en Slags kostbar Pomade, bearskin
Bj0rneskind n; langhaaret Kalmuk; Bj0rneskindshue c.
beast [bi-st] Dyr n\ the .s of the field Markens Dyr;
the Beast (in Revelations) Dyret (i Aabenbaringen);
the proconsul flung (or threw) them before (or to) the
~s, before (or to) wild ~s, lod dem kaste f. vilde Dyr;
--epic Dyre-Epos. beastish ['bi'stij] f dyrisk. beast-
liness Dyriskhed; F Fselhed, Gemeahed c. beastly
['bi'stli] dyrisk; F fsel, bestialsk, gemen; ad: ~ drunk
drukken som et Dyr, som et Svin; declared it was too
~ mean, alt for bestialsk usselt.
1. beat [bi't] vt banke, slaa; (fln)st0de, knuse;
bryde, banke, om Hamp; stampe; tserske; udhamre [til
tynde Plader into thin plates] ; sp gennemstrej fe, gen-
nems0ge, afs0ge; bane, *opgaa, om Vej el. Sti; bryde
(el. vaske) imod, vaske, om B01ger; omtumle, om
B01ger; bestryge, stryge imod, staa paa, om Vind; fig
overvinde, slaa [defeat]. Se 1. alarm, arms, beaten,
drum! he was -en, is. ban fik Bank (el. Prygl, F Stryg),
git ban fik Hug; if her history does not _ a book,
[ikke er en hel Roman] I never read, one; ~ the bounds
opgaa Grsenserne; - his brains (or head) about bryde
sin Hjerne (el. sit Hoved) med; he ~ [slog sig for] his
breast and cried most piteously; ~ [bauke] a carpet;
- the chimp sp afs0ge denne Trseklynge; ~ a cover sp
afs0ge et (Vildt)stade ; that ~s everything F den var
vserre ! he was walking up and down, ~ing his hands
upon his breast, slaaende Hsenderne mod Brystet, *ogs.
slaaende Floke; that (or that's what) ~s me F det
sk0nner jeg ikke, den kau jeg ikke; _ [bane] the way;
~ away min bortgrave, udgrave; ~ down slaa ned,
kaste overende; demolere; Isegge flad; nedtrsede, F*
nedtraakke; agr nedslaa, nedklappe, bringe til at Isegge
sig, klappe til Jorden, om Seed; nedslaa, dsempe,
bringe til at Isegge sig, om St0v ; knuse, knuge til
Jorden [enhver Modstand opposition] ; slaa ned, faa
nedsat, faa nedtinget, om Priser; prutte med [Manden
the man]; their mode of extinguishing the flames had
been to ~ them down [dsenge p. dem] with branches;
- it into him (or his brains, mind) banke (el. hamre,
F *ogs. plugge) det ind i ham, give ham det ind m.
Skeer; _ it into shape tilhamre det; fig ssette Fagon
(el. Skik) paa det; be ~ out vsere ganske opgiven (af
Trsethed), udaset, *ogs. ganske kvit, prov klar [dead ~J;
an iron plate .en out thin en tyndhamret Jaernplade;
~ out [udtvsere] a thought; _ him out of it bringe (el.
faa) ham fra det, faa ham til at afstaa fra det; - [ryste]
up feathers; ~ up the enemy's quarters angribe Fjen-
den (*Fienden) i hans egen Lejr; went about ~ing up
[og hvervede] recruits; subscribers mostly ~en up from
among [opst0vede (el. kaprede) bland t] his personal
friends.
2. beat vi slaa, banke, ogs. om Hjerte & om Puls;
•i, bovte (*baute), krydse, lavere [. to windward}; with
a ~ing [m. bankende] heart; he felt his heart ~ing
with [banke af] joy; my heart once _ about [slog for]
that woman; his pulse ~ faster or more quickly, slog
steerkere; _ about for s0ge (at udfinde), s0ge paa for-
skellige Maader; the sun ~ down [braendte, stegte]
mercilessly; „ off & krydse ud fra Land; ~ up for fig
gaa (el. ligge) og hverve el. kapre; ~ up and down sp
springe frem og tilbage; the waters of the lake ~ upon
[slaar mod] the rocky shore.
3. beat s Slag, i fprskellige Tilff.; / Taktslag w; J^
Mordent, Halvtrille c; (Politimands, Vsegters) Distrikt;
sp (Jagt)distrikt, (Jagt)felt, Revier; almindeligt Tilhold,
almindeligt Tilholdssted n [habitual place of resort];
amr B011e, *Slusk c; - of the drum Trommeslag; the
inevitable squad of ~s with bleary eyes and wolfish
faces; the clock is in ~, har en jsevn Lyd ; the clock is
out of ~, har en ujsevn Lyd, halter, hikker; he (Or-
kesterdirigent &c) gave his three -s, slog tre Slag.
lu-aten f'bi'tn] a: the ~ path (or road, track) fig den
slagne Vej el. Landevej; gammel Slendrian c; a ~ [for-
tsersket] question; a ~ [pr0vet] soldier, beater En som
slaar, slaaende; sp Driver, Klapper; St0der, (Morter)-
stang; i smss. tit: -Slager c; the ~s sp *ogs. Drevet sg.
beatific [bi'8'tifik] Iyksaligg0rende, (lyk)salig; _ vision
saligt Syn, is. et Syn af de salige i Himmelen. beati-
fication [biatifi'keijan] Lyksaligg0relse ; Beatifikation,
Salighedserklsering c. I den katolske Kirke det f0rste
Skridt t. Ens Oph0jelse t. Helgen. beatified [bi'atifaid]
a forklaret. beatify [bi'atifai] vt erklsere (el. betragte
som) lykkelig (el. lyksalig; Iyksaligg0rende) ; is. beati-
ficere, erklaere salig. Jvf. beatified!
beating ['bi'tirj] Slag pi, Banken c; Prygl pi, BankpZ,
*Prygl, Bank c & n; & Bovten (*Bauten, Bauting),
Krydsning, Lavering c; give him a _ give ham en
Dragt Prygl, prygle (el. banke) ham op; fig banke ham
0: overvinde ham; in all of them we hear the ~ of a
good and warm heart i dem alle slaar det gode, varme
Menneskehjerte os im0de; I held my breath till the
very ~s [Slag] of my heart seemed to suffocate me.
beatitude [bi'atitju'd] Lyksalighed; Beatifikation,
Salighedserklsering c.
Beatrice ['bi^tris] Beatrix, Beatrice. Is. en Person i
Shakespeares Much Ado about Nothing.
Beattie ['bi ti] s.
beau [bo11] Laps, Modeherre, Kavaler, Sprade c. PI
beaux, beaus [bouz] ; Beau Nash, en ber0mt Mode-
herre i XVIII. Aarh. Levede f. det meste i Bath og
gjorde meget f. dette Sted.
Beauchamp ['brt/am] s. Beauclerc ['boukla'k, bou-
•klse-a] s.
beaufet ['boufet] Buffet c, (Vseg)skab n.
beau-ideal [bouai'dial] ideal Fuldkommenhed c; Ideal
w; the (very) ~ [et sandt Ideal, et Pragteksemplar] of
a waiter, beauish ['bouij] lapset, kavaiermsessig, sprade-
msessig, Sprade-. Beanlieu ['bjuli] s. Beanmaris [bou-
'm83-aris, -maris] : ~ shark Sildehaj, *Haabrand, Haa-
mser c: Lamna cornubica [porbeagle]. Beaumont
['boum8nt] s. beauteous ['bju'tias] is. poet sk0n.
beautifler ['bju'tifaia] Forsk0nner c; Sk0nhedsmiddel n.
beautiful ['bju'tif(u)l] sk0n ; a ~ butter, lady, picture,
poem; a ~ lady, ogs. en Sk0nhed. beautifully [-fali]
ad sk0nt; Lucretius has said - [saa sk0nt, saa smukt]
that . . . beautify ['bju-tifai] vt forsk0nne; pryde.
beauty ['bju'ti] Sk0nhed; cone Sk0nhed c; the Beauty
and the Beast Dejligheden og Uhyret (i Eventyret);
that is the ~ of it, netop Dyden derved; we must wait
for sunshine in order to see the beauties of Kew, Kews
Sk0nhed; the country is in its full ~ Landskabet (el.
Naturen) pranger i sin bedste Dragt, staar i sin fulde
Pragt; - doctor, is. amr Sk0nhedslsege ; ~ sense Sk0n-
hedssans; _ sleep den bedste S0vn: f0r Midnat; go to
bed now, and have your ~ sleep! ~ wash Sk0nheds-
vand n.
beaver ['bi'va] Baever c: Castor fiber; Baeverskind n;
git & amr Hat c; ~'s house Bseverbo c (*w). bearer
Hjselmgitter, Visir n; ~ed med (Hja3lm)gitter, med
Visir; — house Bseverbo c (*w); — rat Bseverrotte,
[e>] hate; [ou] so; [ai] I, [au] out; [8] the; [J>] thin; [/] she; [2] measure; [n] siw^; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
G
bee
82
bed
Moskusrotte, Ondatra c: Fiber zibethicus. bearery
['bi'vari] Bcevergaard c.
becaflco ;beka'fl-kou] \ Have(gra?s)smutte, Grsessmutte,
ogs. *Havesanger c: Sylvia hortettsis.
becalm [bi'ka-m] vt & tage Luven fra ; be -ed faa
Stille; be .ed by [faa sine Sejl i D0dvinden af] a ship.
became [bi'ke'm] v blev Ac. Af become.
because [bi'ka(-)z] cj fordi; bread itself was a delicacy
seldom thought of, - hard to be obtained, fordi del
var saa vanskeligt at faa ; - of paa Grund af, (i Skrift-
sprog:) formedelst, mere grundet paa; she did not dare
. of [turde ikke for] her mother.
beccaflco, se becafico!
beche-de-mer [fr ] Trepang, spiselig S0p01se c-. Holo-
thuria edulis.
Bechuana(land) [bet;u'a'na(land)] s.
beck ,bek] Aa, Ba?k c. beck [bek] s Vink, Tegn n; be
at their . and nod staa p. Pinde f. dem; have him
always at ~ altid have ham v. Haanden; be obedient
to the . and call of adlyde Ens mindste Vink. beck
[bek] v vinke, give Tegn, nikke [beckon]; vinke til sig
[beckon up].
becket ['bekit] & (Tov)knevel; Hundsvot c. becket
tt indknevle.
Beckford ['bekfad] s.
beckon ['bekan] vi vinke. beckon vt vinke til; - me
to him, to . me up vinke mig hen til sig; ~ed me to
follow gav mig Tegn (el. et Vink), at jeg skulde
komme med.
Becky ['beki] Bekka, forkortet &c af Rebecca.
become [bi'kAm] vi blive; - Icing; . a Christian blive
Kristen; after this it became [blev det, blev det til]
street fighting; by the prompt administration of jus-
tice, he became [blev ban] obeyed and dreaded; the
pope had ~ reconciled to [var bleven forsonet med]
Charles; the plaintiffs became, therefore, in very dis-
tressed circumstances, kom derfor i trykkende Kaar;
that she should thus suddenly . of importance, blive
af Vigtighed, en vigtig Person; what would- [vilde
der blive] of them? become vt passe til, F *ogs. hove;
passe (el. semme sig) for, klsede; klsede; she .s the
character perfectly hun passer fortrseffelig t. Rollen.
becoming [bi'kAmin] blivende, vorclende; passende,
semmelig; klseclelig; klaedelig; the . det vordende; det
passende; things which were little in _ [som lidet
s0mmede sig (for)J a queen; with an air - to the
moment m. en t. Ojeblikket passende Mine, becomingly
ad passende, semmelig, p. en passende (el. s0mmelig)
Maade. becomingness [-nes] Klsedelighed, S0mme-
lighed c.
1. bed [bed] Seng c; Bed n, *ogs. Seng c; Elveleje,
*ogs. Elvefar; min Lag, Leje; 0 Fundament; railw Bane-
legeme n [road bed]; . of a mortar Morterblok c; do
(or make) the - rede Sengen, *ogs. rede op; as you
make your ., so you must lie upon it som man reder,
saa ligger man, the daily average number of .a occu-
pied or filled [den gennemsnitlige, daglige Belsegning
(*det . . . Belaeg)] was . . .; be separated from . and board
skilles fra Bord og Seng; be in > ligge; J, is. vaere tilk0js,
*ogs. vaere k0jet, have k0jet sig; be ill in . ligge syg, F
abs ligge; be in . with ligge syg af; die in his ., ogs. d0
Sotted0d ; sleep in (or on) a good -, i en god Seng ;
they found him on a (or the) . of death, p. D0dslejet;
children of the first ., af f0rste Kuld ; children of two
.s B0rn af to Kuld, to Kuld B0rn; this stretched him
on a sick ., on a . of sickness, lagde (el. strakte) ham
p. Sygelejet; be out of . vsere oven Senge, vsere oppe;
she had not been to -, i Seng; be brought to . of [for-
10ses (el. nedkomme, *P blive liggende) med] a son;
go to ., i Seng, tilsengs, F *k0je sig, k0je; put the
children to . bringe B0rnene i Seng, Isegge (F *k0je)
B0rnene; lade B0rnene gaa i Seng; take to his . Isegge
sig syg, gaa tilsengs, gaa i Seng; by this time she had
taken entirely to her ~, var hun bleven stadig senge-
liggende.
2. bed vt plante (i Bed), ssette; lejre, nedfaeste, i
Jorden; _ [opsaette] a boiler; - [nedfseste] a mortar;
~ [lejre, nedfseste] a stone; where large bodies of still
waters are ~ded hvor store Ansamlinger . . . er lejrede,
bar sit Leje; - out udbede, udplante, udpotte.
bed-accommodation Sengerum n.
bedad [bi'dad] ir ved Gud, minsandten [by God].
bedaub [bi'd&'b] vt tils01e, tilsm0re.
Itedawin f'beda'wi'n] Beduin c.
bed|bug Sengetsege c: Cimex lectularia; —chamber
Sovevserelse; ladies of the - Hofdamer; ..cover Senge-
taeppe, *ogs. Overbredsel n.
bedder ['beda] Ligger, i Oliem011e; Bedplante c.
bedding ['bedin] Sengetej n, Sengeklseder pi; & K0je-
klteder pi; dmp Underlag n, for Kedel; agr Str0else c;
geol Lejringsforhold n & pi; - plant Plante (t. Udbed-
ning), *ogs. Plente c; articles of . Sengeartikler.
Bede [bi'd] Beda, Bfeda.
bedesman s, se beadsman!
bedevil [bi'devl] vt forg0re, forhekse; the cards seemed
Jed. bedevilment [-mant] Forg0relse, Forhekselse c.
bedew [bi'dju-] vt dugge.
bed [fellow ['bedfelou] Sovekammerat, Sengekammerat
c; be a good ~ have et godt Sovehjerte [be a good
sleeper]; ..furniture Sengeudstyr n; M0belsirts c & n;
..head Hovedgterde n; ..heat Sengevarme.
bedight [bi'dait] part & a poet prydet, smykket; -
with blue ribbon; the modest maidens have me ..
bedim [bi'dim] vt fordunkle.
Bedirere ['bediviaj s. I Tennyson's Idyls of the King.
bedizen [bi'daizn] vt udmaje, ugle ud (*ogs. til), *ogs.
udspjaake, jugle til.
Bedlam ['bedlam] Bedlam n, et Sindssygeasyl i Lon-
don, svarende t. Bidstrup i Danmark og t. Gaustad i
Norge; I'll retire to .. bedlamite ['bedlamait] Daare-
kistelem n, Bidstrupkandidat (*Gnustadkandidat, p
Gaustadgalning) c.
Bedford ['bedfad] s. Bedfordshire ['bedfad/dj Grev-
skab i England; I'm for - (spegende :) jeg vil i Seng.
bedmaker ['bedme'ka] Sengerederske, Oppasserske,
Gungkone c.
Bedouin ['bedui n, 'bedwin] Beduin c.
bedjpan (Stik)b83kken n; —piece, ~.plate dmp Fun-
damentplade, Bundramme c [base-plate]; .-post Senge-
stolpe c; in the twinkling of a - joe i et Nu, *ogs. i
r0de Rappet, paa r0de Rappen.
bedrabble [bi'drabl], bedraggle [bi'dragl] vt tils01e,
tilrakke (is. med Gferer, *med S01eborder).
bedral ['bedral] Klokker c, i Skotlaud.
bed (ridden (is. stadig) sengeliggende ; both were . a
long time; ..room Sovevaerelse, F Sengekammer n; -
candlestick Lyseplade, prov *Blakkert c; ..side Side
af Seng, Seugekant, Sengestavc; he assembled around
his . the nobles . . . om sit Leje, rundt om sin Seng;
the cradle stands at Jenny's -, ved Jennys Seng; he
stood by her ., ved hendes Seng el. Leje, hos hende
v. Sengen; ..site \ Alkove c; —sore Liggesaar n;
..stead Sengested n, Seng c; a double - en Dobbelt-
seng, en Tospaenderseng ; —straw Sengehalm; $ gul
[a- i- u-] osv lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hot; [&•] fall; [ft] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
bee
83
beg
Snserre, Klammerurt, Jomfru Maries Sengehalm, *Gul-
fegre, Gulmaure c : Galium verum. Ogs. Our Lady's ~;
—string Snor, i Sengebucd; —tassel Sengebaand n;
—tick Dynevaar n ; work Overrisling c, af Kunsteng;
the four systems of irrigation employed in England...
namely, ~, catchwork, subterranean, and warping
irrigation.
bee [bi-] Bi, *ogs. Bie: Apis; amr Arbejdshjselp c (af
sammenkomne Naboer), Arbejdsm0de n, *Dovning,
Doning, Dugning. Sml. spelling-bee! J> Klampe c, paa
Spryd, t. Forrestsengestagsojl ; have a - in his bonnet
or head have Fluer i Hovedet.
beebee ['bi'bi-] anglo-hind Kvinde, Dame; Maitresse,
Konkubine c; - Miriam Jomfru Maria.
bee|block & Violin c paa Bov(*Boug)spryd ; —bread
Bibr0d.
beech [bi't/]B0g, *ogs. B6k c: Fagus. beechen ['bi't Jan]
a B0ge-. beech|mast B0geolden c, *B0gen0dder pi;
— tree B0getrse.
bee|culture Biavl c; — eater "$. Biseder: Merops.
beef [bi'f] Oksek0d n; amr Okse c: Bos taurus; pi
beeves Okser [aim. oxen]; broth K0dsuppe.
beefeater ['bi'fi'ta] Drabant, Livgardist c, pi ogs.
kongelige Hustropper [yeomen of the guards].
beef|extract K0dekstrakt; — fat Oksetalg c; — head p
H0ved, ogs. *Kvseg, *ogs. Gr0dboved n [~ed person].
beeflower Gyldenlak c: Cheiranthus cheiri.
beef | steak [-ste!k] B0f, B0fsteg, *Bif c ; —suet Oksetalg
c; — tea K0dekstrakt, Bouillon, K0dgelee c; — wood Bo-
tanybaytite, Paraporttrse. Af Casuaria equisitifolia.
beefy ['bi'fi] k0drig; our dinners are baronial and -.
bee|glue Forvoks n; — hiye Bikube; put his hand into
a ~ fig r0re v. en (*et) Hvepserede; — keeping Bihold;
—line Luftvejen, Fuglevejen; take a -.
Beelzebub [bi'elzibAb] s.
bee-master Biholder, Biejer c.
been [bin; bin] v vseret; blevet. Af to be. Jvf. bin!
bee | nettle S( *Guldaae c: Galeopsis versicolor; — orchis
Orchis c militaris.
beer [bia] 01 n; can -Stob, ogs. *-St0b n; — chiller
-Varmer c; -.house -Hus; - keeper 01vsert c ; — machine,
— pull -Pumpe c.
BeersheJ>a ['biejrba, bi'e'/iba] Beerschaba n; from
Dan to ~ fig ogs. fra Ende til anden.
beery ['biari] 011et, i flere Tilff.
bees [bi'z] pi Kostbarheder &c [bighes].
bee's|wax [bi'zwaks] Bivoks; -waxed bonet; - tables;
-wing Hinde c, paa gammel Vin.
beet [bi't] $ Bede, *Bete: Beta; chard (or leaf,
white, wild) _ Bladbede, *Mangold c: Beta vulgaris
ft cicla.
Beethoren [ty.; 'beitouV8n, 'bi'pouv9n] s.
beetle ['bi'tl] (Brolaegger)jomfru t; stor K011e (*Klubbe);
^ Prsest c, Nagleslag, Klamajslag n, Klamaj-K011e
(*-Klubbe); ent Bille, Skarnbasse, Torbist, *ogs. Skal-
basse, Tordyvel c, pi ogs. vingedsekkede : Scarabceus.
beetle vi staa frem, skyde (sig) ud, hsenge (el. rage)
udover ; brow busket Bryn n ; fig m0rk Mine c;
browed m. buskede Bryn; m0rk; head H0ved, ogs.
*Kvseg, Gr0d-, K0d-, Trse-Hoved n; he is a ., ogs. man
kan rende D0re ind (el. op) m. ham ; — squashers si
com Bj0rnelabber; wafer Ut0jkage c.
beet|radish, —rare Bladbede, *Mangold c: Beta
vulgaris; — root R0dbede, Runkelroe.
beeye [bi'v] % Stud, Okse, Ko c. Sml. beef.
befall [bi'fa-1] vt ramme, tilst0de, times, trseffe, veder-
fares; evil will - you det vil gaa dig ilde; an experience
which befell him [en Oplevelse ban havde, et Even-
tyr han bestod] more than twenty years ago; a
like fate befell [rammede, vederfores] one of the gig's
crew; if anything _s me hvis der skulde komme mig
noget til, ogs. *hvis det skulde gaa gait med mig, hvis
der tilst0der mig noget, hvis jeg kommer til noget.
befall vi hsende, hst begive sig; gaa for sig, gaa til;
these things befell two seasons after; this was how
things befell saaledes var det Tingen gik for sig, gik til;
the worst that may -., som kan hsende; it befell that . . .
beflt [bi'fit] vt passe for, s0mme sig; ~ting passende.
befool [bi'firl] vt holde for Nar.
before [bi'fa'a] prcep foran; i Nservserelse af; - her
foran hende; foran sig; i hendes Nfervserelse; - witnesses-
i Vidners Overvserelse, i Overvser af Vidner ; he'd been
here - now [vseret her f0r, tidligere] but that . . .; at a
quarter _ [paa, f0r] five; I have little doubt that _
[inden] many years there will be . . .; something in his
face tells her there is bad news - her, at der venter
hende slemme Efterretninger ; they sometimes forgot
what was - them, hvad der forestod (el. ventede)
dem . . . ; had given notice for the letter to be produced,
and that it was not - the court, at det ikke forelaa i
(el. for) Retten, ikke var dokumenteret; the case (data)
_ us det foreliggende Tilfrelde (de os foreliggende Data);
Rochelle fell _ [for] Richelieu; this letter was of a
pattern with all that went . it, med alle de fore-
gaaende; we have the day _ [for] us; he had them _
him, lod dem komme (el. kaldte dem) for sig; one
thing he had _ all other men e t havde han forud for
(el. et Prse havde han fremfor) alle andre; lay the papers
- the council fremlsegge Dokumenterne for (el. i)
Raadet, forelsegge Raadet Papirerne; put her ~ the
wind & Ifegge Skibet for Vinden el. fordevind, *P
laegge Skibet undaf Vinden ; stand - [ogs. udenfor] the
house; walk straight ~ you! gaa lige (*ogs. bent) frem!
before ad foran, forud ; om Tid : f0r, forud ; allerede;
she went - [foran] with the candle; the works that
went ~, som gik (el. var gaaede) forud. before cj f0rend,
f0r; they had not proceeded far, - he suddenly brought
himself up; cited f0rna>vnt; -hand ad paa Forhaand;
be _ with them komme dem i Fork0bet; — mentioned
fornsevnt, f0rn?evnt, f0r omtalt.
befoul [bi'faul] vt forurense; tilsmudse.
befriend [bi'frend] vt vtere en Ven for, vaere Ens Ven,
vise Velvilje; hjaelpe, staa bi; so far, luck, has ~ed me,
har Lykken staaet mig bi, vseret mig huld.
beg [beg] vt bede; bede om, udbede sig; tiltigge sig.
Se pardon! not so fast, I ~! ikke saa raskt, maa jeg
(el. om jeg maa) bede! I - (leave) to observe jeg til-
lader mig (*ogs. skal faa Lov til) at bemserke . . . ; the
pope -ged his aid [bad ham om Hjselp] against . . .;
from him they ~ged hard [ham tiggede de (*tyndt)
om] a bunch of grapes; ~ his leave bede ham om
Tilladelse el. Lov; all the money he could ~ [tigge,
tigge sig til] or borrow; we had ~ged (him to spare)
our son's life vi havde bedt ham spare vor S0n, lade
vor S0n beholde Livet; - the question som Bevis bruge
noget ubevist, tage Sagen f. givet; he ~s the entire
question and considers his accusations well-founded;
- him off bede ham fri [for Udvisning from being ex-
pelled], gaa i Forb0n f. ham. beg vi bede, tigge,
trygle; tigge, betle; - hard bede og tigge, bede saa
vakkert (p* saa tyndt); _ and pray tigge og bede,
tigge og trygle, bede saa b0nlig, bede saa inderlig
vakkert; go ~ging gaa og tigge, gaa Stoddergang, gaa
Tiggergang; ikke flnde Lysthaver(e) el. K0ber(e); - at
J1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [b] thiu; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
6"
beg
84
Beh
every man's [tigge f. Hvermands] door; he continued
to ~ [bede] for his life; Captain Cs lady -ged for [bad
for, gik i Forbon f.] him, and he was spared; ~ off
bede sig fri, bede f. sig; it tvas for my old dames I
•MW -ging to [tiggede hos] Lord Varley.
begad [bi'gad] int ved (el. for) Gud! min Seel! min-
sandten !
began [bi'gan] v begyndte. Af begin.
beget [bi'get] rt avle.
beggar ['bega] Tigger, Betlerc; sue a -, and catch a
louse! hvor intet er, bar Kejseren tabt sin Ret! Js bush
Tiggerherl>erge«; ~'s buttons ^ Burre, *Borre, Klenge,
Purre c, Klaategra-s M: Lappa major; ~'s lace (en
Slags) Traadbaaud og va?vede Kniplinger; ~'s lice $
Burresnivrre c, Smaaburrer pi, *Friergra's, Klengegra^s
»», Tiggerlus pi: Galium aparine; ~'s petition com.
Lommetorkhede n. beggar rt bringe til Tiggerstaven,
ruinere; (nearly) .ed, ogs. tiggefrerdig; _ description
overgaa al Beskrivelse. Et staaende Citat af Shake-
speare beggarly a tiggeragtig, stodderagtig; fig ogs.
ussel, *ogs. fattigslig; it was all a matter of ~ salaries.
beggar-my-neighbour F et Slags langvarigt Kortspil n,
*Svelte c. beggary ['begari] Arniod, Usseldom c; reduced
to - bragt t. Tiggerstaven, ruineret, F* som Freed. Ord:
(kav) t'ant. begging Tiggen c, Tiggeri n; their ~ and
praying deres Tiggen og Tryglen ; _ letter Tiggerbrev;
_ friar or monk Tiggermuuk.
Beghard ['begad] Beghard(e; c.
Beghiiie ['be'gin] Beghine, Begutte c.
begin [bi'gin] vi begynde [tage sin Begyndelse;
gere Begyudelsenj ; the difficulty is only ~ning nu be-
gyp.der forst Vanskeligheden ; _ searching or to search
begyude at soge ; _ at the beginning, m. Begyndelsen;
he began by [m. at] saying, by telling us that . . .; I
think I shall ~ by [med at] preventing you from . . .;
the count began again on [med] the business of their
visit; ~ to [paa] the repast. W. Black, A Daughter of
Heth I 235 T; ~ with [med, paa] Latin; always ready for
a quarrel, he -s with us [p* begynder ban p. os] loudly
enough about this and that; to - with, [t. en Begyndelse,
f. del ferste] there is no doubt . . . begin vt begynde;
he began life [ban begyndte] as a reading boy in a
printing office; he had nothing to _ the world [at be-
gynde] with, begin F Begyndelse c [beginning]; in
the - of July, beginner Begynder c; Greek for ~s, ogs.
graesk Elementarbog c. beginning Begyndelse c; make
a - g0re Begyndelsen ; at (or in) the ~ i Begyndelsen
[af of]; from the ~ fra Begyndelsen (af), fra f0rste
Faerd, fra forste Stund; from such small ,s arose af
en saa ringe Begyndelse opstod; the story is a lie from
- to end, fra Begyndelse (*ogs. fra Egg) til Ende ; by
way of making a « til (el. for at g0re) en Begyndelse.
beglerbeg ['beglabeg] (tyrkisk Provins)guvern0r c.
begone! [bi'gan] int bort! pak dig! ud!
begonia [bi'go«nja] $> Judas0re n & c, Begonia c.
begored [bi'ga-»d] blodbesudlet.
begorra! [bi'gara] int p ved (el. for) Gud! min Sael!
begot [bi'gat] vt avlede. Af beget.
begrime [bi'graim] vt tils01e, tilsmudse.
Begnard ['begad] Begbard(e) c.
beguile [bi'gail] vt skuffe, git; fordrive [Tiden m. Sam-
tale the time with conversation] \ . the tedium of the
journey fordrive Rejsens Kedsommelighed, Tiden
undervejs.
Beguln(e) ['be'gin] theol Beguine, Begut(te) c.
begum ['bi-gam] Begum, (ostindisk) Fyrstinde c.
behader [?] vi ir lege, fjase ; I was ,in' round with
the gangs on the 'bankmint. R. Kipling, Soldiers
Three.
behalf [bi'ha'f] Gavn, Bedste n, Interesse c; in my -
til mit Bedste, i min Interesse ; make interest in her
_; I am watching chances in your ~ is. mere *jeg
vigilererf. Deres. Interesse; his speech in ~ of [Tale for]
Roscius; on my _ p. mine Vegne; on _ of Denmark,
ogs. for Danmarks Vedkommende; watch the case on _
of the relatives, ogs. iagttage de efterladtes Tarv under
Sagen, under Forretningen.
behare [bi'he'v] vi opfore sig; f0re (el. gerere) sig;
om Skib: bsere sig ad; ~ gallantly holde sig tappert;
the ship ~d nobly, bjfergede sig godt; v. reft: _ himself
is. opf0re sig godt, skikke sig (godt); he seems to have
~d himself here; he hardly knew how to ~ himself,
[hvad Ben ban skulde staa paa] for joy; a well-behaved
lad en Dreng (*Gut), som opforer (el. skikker) sig godt.
behaviour [bi'he'vja] Opf0rsel, Fa>rd; Holdning, Maade
c at f0re (el. gerere) sig; a ship's - et Skibs Holdning
el. Opf0rsel, hvorledes et Skib brerer sig ad; during
good-, om Embedsmand : (ansat) for Livstid, *for Leve-
tiden, "quamdiu se bene gesserit"; on his (or her) -
der opforer (el. maa opf0re) sig godt el. anstrendigt; F
paa Pr0ve; be on his best ~ skikke (el. opfore) sig saa
godt som muligt, vise sig fra den bedste Side; I shottld
be obliged to be so much on my good ~, maatte staa
baade den ene og den andeu t. Regnskab (f. mit For-
hold); Lady L, who was now, for reasons of her own,
upon her good _ [maatte skikke sig], did penance;
Wherwell was on his worst ~, [opforte sig saare ilde]
as in a close finish he collided with Whitewind. Sp.
behead [bi'hed] vt halshugge. beheading Halshug-
ning c.
beheld [bi'held] vt skuede, saa. Af behold.
Behemoth [bi'hrma>] bibl Behemot c.
behen ['bi'heu] sav(*sag)bladet Knopurt: Centaurea
behen; Bla?rehanekam c: Cucubalus behen.
behest [bi'hest] fast Bud nt Befaling c.
behind [bi'haind] prcep bagved, ogs. *bag, *bagom;
they are _ the (or their) age de ere tilbage for deres
Tid, *de ligger -agterud f. sin Tid; be ~ (his) time
komme for sent; vsere forsiuket; it is so wofully - the
times, saa s0rgelig lidt tidssvarende, *saa bedr0velig
agterud for (el. ude af) Tiden; five minutes ~ time
already, ogs. . . . over Tiden; Asia is much ~ [staar
meget tilbage f.] Europe in civilisation; get (thee) ~
me (, Satan) ! vig fra mig (, Satan) ! we had the wind
- MS, i Ryggen. behind ad, bagved, ogs. *bag, bagtil,
*bag om; we are ~, is. vi er forsinkede [~ time]; judged
from this standpoint the country is lamentably ~, er
(*ligger) Landet beklagelig tjlbage; there is st - fig der
stikker ut under; it's the first time I've been - (in paying
rates), at jeg bar vseret i Agterhaanden (in. Skatter);
be left ~, is. distanceres, F agterudsejles; fig ogs. over-
fl0jes; drop (or fall, get) ~ sakke agterud, ogs. fig; I
looked ~, saa mig tilbage ; none dared stay ~, ingen
turde udeblive el. blive borte. behindhand [bi'baind-
hand] a som staar i Restance; tilbageliggende ; be - in
his circumstances vsere i Underbalance, F vsere kom-
met tilagters, F* °gs- V8ere i Subus; the books were ~
B0gerne var ikke (f0rte) a jour, *ogs. Bogholderiet laa
tilbage, F* ogs. Bogholderiet var kommet i Bagmessen,
i Baglexen; he is much ~ in his studies, ogs. ban er
(*staar, ligger) meget tilbage; be ~ [vcere (*ligge) til-
bage] with his lessons; seem - with Bob in . . . synes
at staa tilbage for Bob i . . .
Behn [ben, be'n] s; Afra ['afra] ., en Forfatterinde.
[a- i- u'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
beh
85
bel
behold [bi'ho«ld]^ skue.se; .! se! Sml. lo! beholden
[bi'houldn] a forbunden, takskyldig; I am - to you for
. . . jeg er Dem forbunden (el. Tak skyldig, jeg skylder
Dem Tak) for. beholder [bi'houlda] Beskuer, Betragter
c. beholding a. Mindre godt f. beholden.
behoof fbi'hu'f] Tarv c & n, Baade c; for the use
and - of til Gavn og Baade for; arranged an enter-
tainment for his ~ gjorde Gilde for ham. behoove,
behove [bi'htvv; bi'houv] vt behoves; passe (el. somme)
sig for; vaere tjenligt for, veere til Ens Tarv; tilkomme;
whom does it better ~ to . . .? hvem er vel ngermere til
at . . .? Altid upersonligt, med it til Subj.
Behring['b3eiarirj, 'berirj] Behring; _'s Strait(s) Behrings-
strsedet.
being ['bi'irj] a ntervserende : for the time . for nser-
vserende (Tid); indtil videre; til enhver (given) Tid;
be signed by the prefect for the time ~. being n Veeren,
Tilvrerelse c, *ogs. Tilveer; Vfesen n; clerks, draper's
assistants, and similar ~s in the humbler walks of
life, og lignende beskedne Eksistenser; be in (or have)
~ vpere.til; in him we live, and move, and have our _
bibl i ham leve og r0res og ere vi; there is not such
another man in ~, ogs. bans Mage eksisterer (el. fiudes)
ikke ; bring (or call) into _ kalde tillive ; in another
state of ~ i en anden Tilvaerelsestilstand.
Beirout ['begirt, 'bainrt] Bejrut n.
bejan f'brdgan] sc ^^niv Rus c [freshman, recentiorj.
Sml. bajan!
bejewelled [bi'dgu'ild] smykkebesat, is. beringet.
Bel [bel] F Bella, Arabella; Isabella.
belabour [bi'le^a] vt bearbejde (med Prygl) P" *
sm0re op.
belard [bi'la-ad] vt speekke; - each other with praise
overrose hinanden. Troll ope.
belated [bi'leitid] forsinket; is. overfaldet af Natten
el. af M0rket; a whipper-in brings up a ~ hound.
belay [bi'le1] vt & kaste til ; - ! fast ! pipe _ (with
breakfast)! pib fast (pib t. at staa m. Frokosten) ! _
fast g0re fast for godt. belaying; _ pin Kofilnagle; _
pin rack (Kofil)nagleb?enk.
belch [bel(t)J] vi rsebe, repetere, P * rape, belch Rseb n,
Rseben c, ogs. *Opst0d, p *Rap; si P0jt n, *Skvaleramp
c, Skvalw, daarligt 01; the . [dette Pust, p* ogs. dette
Gufs] of heat and foul atmosphere was so disgusting
when I first lifted the (hatch-)cover that . . . belcher
['belfa] m0rkeblaat Halst0rklsede, *ogs. (Halse)skjerf,
med hvide Prikker; Halst0rkl3ede , *ogs. Skjerf n.
beldam ['beldam] (Pulver)heks c; the ~ p ogs. Mutter c.
beleaguer [bi'li'ga] vt hst belejre [besiege].
belemnite ['belamnait] min Tordensten, ogs. *Belem-
nit c, Vsettelys n, *ogs. Tore-Lod, -Lo, -Sten c.
Belfast [bel'fa-st].
belfry ['belfri] bevsegeligt Belejringstaarn ; Klokke-
Taarn, -Hus, f Barfred n- Klokkestabel ; & Klokke-
galge c.
Belgae ['belgi'J pi Belger. Belgian ['beldg(j)an] a bel-
gisk; s Belgier; Belgierinde c; the King of the ~s.
Belgic ['beldgik] belgisk, som herer t. Oldtidens Belger.
Belgium [pbeldg(j)am] Belgien n.
Belgrade ['bel'gre^] Belgrad n.
Belgravia [bel'gre'vja] Belgravia n, et fornemt Str0g i
Londons Westend. Belgravian [-vjan] belgraviansk;
aristokratisk.
Belial ['bMjal] bibl Belial c.
belibel [bi'laibl] vt paskvillere; injuriere.
belie [bi'lai] vt g0re til L0gner; he does not . his
appearance hans (el. det) Ydre bedrager ikke; he does
not ~ [han svarer ganske til] his name; her firmness
did not _ itself [fornsegtede sig ikke] even then.
belief [bi'li-f ] Tro c [paa in] ; the old .s den gamle
Tro ; . and knowledge Tro og Viden ; a ~ in ghosts
Tro(en) paa Sp0gelser, Spegelsetro; a . in witchcraft
Tro(en) paa Hekseri; a ~ is expressed [der udtales den
Tro] that . . .; that is beyond (all) _ det er (ganske)
utroligt ; picturesque beyond (or past) ~ utrolig male-
risk ; in [efter] my ~, it had . . .; in (or under) the _
that i den Tro, at . . . ; at a time when I was under
the [stod i den] firm . that . . . believable [bi'li vabl]
trolig; it seemed hardly . that. . . believe [bi'li'v] vt
tro ; I could scarcely . my [tro mine egne] ears, eyes;
well, then . your own eyes! ogs. se da selv! make
him ~ st g0re ham vis paa nt, binde ham noget p.
YErmet; make-believe to be asleep lade som (orn) man
sover; to ~ her, [hvis man kan tro hende] she marries
a fortune; I _ you P det skulde jeg (vel) mene; he is
not to be -d/ikke at tro, ikke at stole paa; 7 do not _
it of Jack jeg tiltror ikke Jakob dette, jeg tror det
ikke om (P* til) Jack; _ me on my (bare) word, p.
mit (blotte) Ord. believe vi tro [paa Gud in (bibl ogs.
on) God; p. hans Uskyldighed in his innocence]; she -s
with me, som jeg. believer troende, En c der tror; a
true ~ en rettroende, is. en Mahomedaner; I am not
a ~ in [jeg tror ikke paa] Mesmer.
belike [bi'laik] ad prov & sc maaske, kanske.
belittle [bi'litl] vt is. amr forklejne.
Belize [bi'li'z] s.
bell [bel] s Klokke, Bjalde, *ogs. Vfekke c; & Glas
n: Halvtime; Lydtragt c [~ of a wind instrument]; it
is four ~s £ der slaar 4 Glas; bear the ~ gaa af m.
Prisen, vinde Kransen; strike ~s & slaa Glas; the ~s of
London sp Brobrobrille c; her voice is as clear as a
_ er klokkeren; Peter Bell, Titelen p. et Digt af Words-
worth (1819); Bell's Life, Titelen p. en Avis f. Sport og
noble Passioner. bell vi skrige, p* ogs. belje; vokse
klokkeformig; they _ one to the other like challenging
bucks, bell vt danne (el. forme) som en Klokke ; who
will . [hsenge Klokken p ] the cat?
Bella ['bete] Bella, Arabella, belladonna [bele'dana]
^ Galnebaer n, ogs. ^Belladonna c : Atropa belladonna.
Bellamy ['belami] ; dine at ~'s, hos Bellamy o : i Parla-
mentsbygningens Restavrant.
Bellario [be'la'riou] s.
bell|clapper Klokkeknevl, *ogs. Klokkekolv c; —cow
Bjseldeko; — crank Viukelvsegtstang c.
belle [bel] Sk0nhed, sk0n Kvinde c. belle [bel] Op-
hold n, Pavse c. I Marryats Frank Mildmay XXIV.
Bellerophon [be'lerefan] myth Bellerofon c.
belles-lettres [bel'letez] de sk0nne Videnskaber pi,
Humaniora pi, Bellettristik c. bellettristic [beli'tristikj
bellettristisk.
Bellingham ['belindgam] s.
bell] founder Klokke -St0ber; — foundry -St0beri;
..hanger -Ophaenger c; ..harness Bjteldet0j n.
bellicose [beli'kous] stridbar. belligerence [be'lidga-
rens] Krigs-F0relse, *ogs. -F0rsel c. belligerency [be'lidga-
ransi] Krigsf0relse c; assume the obligations of a state
of,, Krigstilstandens Forpligtelser. belligerent [be'lidga-
raut] krig(s)f0rende ; krigersk; the _ operations Krigs-
operationerne ; the . [krigerske] tone of a debate, bel-
ligerent s krigsforende (Magt, Stat c, Folk n).
bell |, jar Glasklokke c; .man ['belman] Udraaber,
Klokkemand c; ..metal Klokke-Gods n, Klokke-Malm
c & n (*-Malm c), -Metal n; . ball Melerkugle, v.
Krudtfabrikation ; mouth Indgusaabningens Ud-
[e»] hate; [o»] so; [ai] /; [au] out; [5] the- [b] thiu; [/] she; [g] measure;
[a, a, e] osv. vaklende med [a].
bel
86
ben
videlsec; ..mouthed art med Trompetmunding: som i
sin Tid Karrouader.
bellon f'belaii] path Blykolik c.
bellow ['belouj <N agr boge, ogs. *br01e, Taute;
skraale, R* belje; brele, om Hav el. Storm, bellow s
Bogen c, ogs. *Br0l, *Raut; Skraal, p* Belj; Br01 n.
bellows ['belo"z, 'betes] (Bltese)baelg; Pusterc [a pair
of _/; blow the - tra-kke I Bielgen ; ..blower Baelge-
tneder c. bellowser ['beloza] R dybt Suk, Suk n fra
Lungedybet. bellows|flsh Snreppefisk: Centriscus;
— mender B;elgeflikker.
bell pepper spansk Peber (*Pepper): Capsicum an-
nuum; pull Klokkestreng c; —ringer (Klokke)ringer;
..ringing Ringning (m. Kirkeklokker). Klokkeringning
drives i England tildels som en Sport (campanology)
af dertil danuede Foreninger; — rope Klokkestrseng c;
hang in the -s fig udsaette Vielsen, sk0nt der er lyst
t. .Sgteskab; — ware ^ (Baendel)tang c, *Aale-
grses, S0graes n, Madlauk, Mandlauk, Marlauk, Mar-
halm, Matlauktare c: Zostera marina; wether Klokke-
faar n, *is. Bjeldesau c.
belly ['beli] s Bug, i Here Tilff; Bug c, (Under)liv n,
(om Dyr <fc R om Menneske :) Vom c; the ~ of a bottle
(fiddle) en Flaskemave (Sangbuuden i en Violin); make
a god of one's _ g0re Bugeu t. sin Gud; bellied, i smss.
-mavet, -buget. belly vi bugne, svulme; the sail bellied
(out), bugnede, satte Bug; ..ache R Kolik c, *ogs.
Magetag ft; .band Buggjord, *ogs. Gjort c; Brystbaand
n, paaDrage; & Forstaerkniugslap, Styrkelap c; .bound
R forstoppet, som bar haardt Liv [tied up]; .bumper:
go - bl. B0rn: *age Ktclkebakke liggende p. Maven;
.ful p Vomfuldc; -roll buget Tromle (*ogs. Kunke-
stok, Rul, Rult) c.
belong [bi'lan] vi h0re til ; both _ abs begge er Med-
lemmer, af Klubben &c; did they ~ here? h0rte de til
her? var de herfra? where may that schooner . (to)?
. . . h0re (el. have) hjemme? vaere hjemmeh0rende? or
wherever else they may . (to) eller hvor de nu ellers
harer hjemme; . in [hate til (el. vaere hjemmeh0rende)
i. va^re fra] England; _ to [vaere Medlem(mer) afj a
club; this book .s to [tilh0rer] me; I . to [tilh0rer]
L&titia; much shipping .s to [har (el. h0rer) hjemme i]
this port; that lady was believed to . to [vaere fra]
Belfast; vengeance .s to Heaven Haevuen h0rer Gud
til; this -a to [h0rer hjemme i] imagination; it does
not ~ to [tilkommer ikke] this commission to . . .
belongings pi Tilbeh0r n; Sager pi, Ejendele pi;
Familie c, Paar0rende pi [folks, friends, family]; I
gathered together and packed up my ..
Belooche(e) [bi'hrt/i] belutsche(n)sisk, belutschisk; s
Belutsche(n)ser c. Beloochistan j-sta'n, -stan] Belut-
schistan n.
belOTed [bi'lAv(i)d] elsket; afholdt [af by, undert. of];
not particularly . of his comrades.
below [bi'lou] prcep under; it is . me or my dignity,
under min Vterdighed. below ad nede, uedenunder";
nedenfor. Se attend vi! be - & have Frivagt; down .
under Daek.
Belphegor ['belfiga»] Belfegor c, som Betegnelse f. en
ryggesl0s, utugtig Person. Efter Bel Phegor, en moa-
bitisk Guddom.
Belshazzar [bel'Jiizo] Beltsasar c.
Belsize ['belsaizj s; . Lane, en Gade i London.
belt [belt] s Bselte n; Runddel, i Skov; Maskinrem c;
put two bottles under his . stikke to Flasker under
Vesten. Belt s geog Belt n ; the great (lesser) _ Store-
belt (Lillebelt). belt vt ombifilte; tugte, piske, dsenge;
_ed cruiser ,J, Krydser m. Panserbtelte (i Vandlinien);
_ed knight (B£elte)ridderi.
Beltane ['belteu] ir & sc Beltan-Fest [en Fest der
fejres i Irland 21. Juni og i nogle Egne af Skotland
Iste Maj. Blus, Dans. Der spises Br0d, der kaldes
beltan cakes]; sc ogs. Pinsetermin c.
belting ['beltiq] Omgjorduing uied (el. If0relse c af)
Bselte; Maskinremme pi, Remgods n. belt-saw Baandsav,
*Baandsag.
beluga [bi'lu-ga] Hvidfisk c.
belyedere [belvi'dia] arch Udsigt c, Belvedere n.
BelToir ['bi'va] s.
Belzoni [it.]; is. G. B. ., en italiensk Rejsende og
Oldforsker f 1823. Tnengte ind i det segyptiske Ipsam-
bultempel, Kongegravene og i Kefrens Pyramide.
bema ['brma] antiq Bema n, Talerstol c, i det gamle
Athen.
bemoan [bi'moun] vt jamre over, begrcede; beklage;
_ himself jamre over sin Sksebne.
bemuse [bi'mju'z] vt omtaage; _ himself with beer.
ben [ben] prcep sc indeufor ; ind i ; gae - the house
or hoose gaa ind i Huset; gaa ind i Bedstestuen; but
the hoose and - the hoose udenfor og indeufor (Huset).
ben a fortrolig, familiser, F indgaaet; he is far ~, (alt-
for) farniliser. ben sc & prov Bedstestue c. Modsat
but. ben si Benefice c [benefit], ben sc & ir (Bjserg)-
Spids, *ogs. Nut c, is. i Egennavne, som Ben Nevis.
ben v amr vseret [been]. Ben Ben [Benjamin] ; the
big - of Westminster, Kselenavn f. den store, 13700 Kilo
vsegtige Klokke i Westminster.
Benares [bi'na-ris, -riz] s.
Benbo(w) [benbou]. Is. Admiral ., som faudt Helte-
d0den i 1701 i Slaget v. St. Martha; Benbow, ogs. om en
Drikkebroder af dette Navn, omtalt i Crabbes Borough.
bench [ben(t)J] s Bsenk; H0vlebseuk [carpenter's or
joiner's -7; Berme, Banquette c, i Vejbygning; Dom-
merssede n ; Dommere pi, Domstol c ; the _ and the
bar Dommerne og Advokaterne; the bishops' (or the
sacred) ~ Bispebsenken, Biskoppernes Ssede, i Over-
huset; the King's (Queen's) Bench Overhofretten. Ogs. et
Fsengsel i Southwark [King's Bench prison]; until the -
[Domstoleu] differentiates between . . . and . . .; he nar-
rowly escaped the ~, var p. et hsengeude Haar blevet
Biskop; he gets into parliament just to keep himself
out of the Bench, for ikke at komme i Slutteriet.
bench vt bsenke. bencher Senior, v. Juristkollegium;
Lavs (ogs. *Laugs) Oldermand c. bench | mark fast
Mrerke, (forkortet:) F M; — plane Skothevl; ..show
Hundeudstilling.
bend [bend] vt b0je; spjende [en Bue a bow]; rette,
fa^ste [sin Opmajrksomhed his attention; sit Blik his
eye]; rynke [Brynet the brow git. Aim. knit the brow};
<£ sammenknobe ; *beude, istikke [Ankertovet the
(chain-) cable], fastg0re. Se bent! ~ the chain-cable,
ogs. ihekse Ksettiugeu, laese Kaettingen ind i Anker-
riugeu; he sat for some moments, with his ears bent
to listen, anspeendt lyttende, lyttende spjendt; -ing end
4, paastikkende Part c; - his march towards rette
Marchen henimod, marchere i Retning af; . his mind
to rette sin Opmaerksomhed (el. Isegge Vind) paa, Itegge
sig efter; . [underbende, underslaa] sails, bend vi
b0je sig; the men bent lustily to their oars, lagde sig
1 Retten til at bsere Baelte og Sporer var forbeholdt
Riddere, knights. Den Dag idag er Grevskabsrepraesen-
tanter, knights of the shire, ved den officielle Bekendt-
g0relse af deres Valg omgjordede med Baelte og Svaerd.
fa- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt, [a] inner;
ben
87
ben
m. Kraft p. Aarerne, roede kraftig til (*paa) ; tlie tree
~s to [svajer i el. for] the blast, bend B0jning(F* B0i),
Krog c; Knserer; min forhserdet Ler n (*ogs. Lere c);
her Skraabjaelke c [bar sinister]; & Bend, Bendsel, t.
Ankerstik [cable ~] ; J, Stik; mere Kernelseder, (ren-
skaaret) Saalelaeder, Pundlseder n [.s, bend leather,
butt]; -s ^ ogs. Barkholter [aim. wales] ; there are
nearer a hundred than fifty different ~s [Former,
Sorter] of hooks; the road makes a ~, g0r en Bugt (*ogs.
Krog); the river takes an abrupt . [g0r en skarp B0j
ning, et Knaek] to the west; go on the ~ si gaa p. Sold
(*Rangel). Sml. bender! the superstructure was out of
its ., havde givet sig, havde faaet en Hceldning, *ogs. et
Held, lien dable b0jelig. bender ['benda] B0jer c; si Seks-
pencestykke n; si Arm c; si Ben [leg]; amr si Sold n,
*Rangel, Hallo; amr si Soldebroder, Solderist, *Rangle-
fant, Ranglepave c.
bendigo ['bendigo11] prov laadden Skindhue c.
bend-leather Kernelseder, (renskaaret) Saalelseder,
Pundlseder [bends].
bene ['beni] ^ Olieplante c: Sesamum orientale
[benne],
bciieaped [bi'ni'pt] <t, paa Grund (v. Niptid), *ogs.
nept.
beneath [bi'ni'p] prcep under; - me or my dignity
under min Vserdighed. beneath ad nede; neden-
under.
Benedick ['benidikj Benedick. En ung Paduaner,
der tilsidst segter Beatrice. Se Shakespeares Much Ado
about Nothing! become a ~ gifte (p forandre) sig.
Benedict ['benidikt] Benedikt; gift (is. nygift) Mand c.
Benedicta [beni'dikta] Benedikte. Benedictine f-'diktin]
Benediktiner- ; _ liqueur. Benedictine Beuediktiner,
-Munk c. benediction [-'dik/an] Velsignelse; (Abbeds)
Indvielse c; bestow his _ give ham (el. dem &c) sin
Velsignelse; give (or pronounce) the ~ lyse (el. uddele)
Velsignelsen. benedictory [-'diktari] velsignende, Vel-
signelses-. benefaction [-'fak/an] Velgerning c; Bene-
ficium n; the physic ~, en vis Pengeuddeling ved
Magdalenakollegiet i Oxford, benefactor [-'fakta] Vel-
_g0rer c. benefactress [-'faktres] Velg0rerinde c. bene-
fice f'benifis] Prsestekald, Kald n. beneficence [bi'nefi-
sans] Godg0renhed c. beneficent [bi'nefisont] god-
g0rende. beneficial [beni'fijal] velg0reude, gavnlig,
heldig, (som er) til Gavn. beneficiary [beni'fijari]
(Kalds)indehaver, Beueficiar; underst0ttet (Person),
•Gavenyder c; the list of beneficiaries, beneflciate [beni-
'fi/ieH] vt (om meksikanske Gruber:) drive [en Grube
a mine]; tilgodeg0re, udnytte; the majority of the ores
_d [tilgodegjorte] are from the bonanza mine of the
district, benefit ['benifit] s Velgerning; Vinding, Nytte
c, Gavn, Bedste n ; theat Benefice c [~ play]; a clear _
theat en hel Benefice; confer ~s vise Velgerninger;
derive . from have (el. h0ste) Gavn af, drage (el. h0ste)
Nytte af; have the (full) . of nyde godt (have rigtig
Nytte, fuldt Udbytte) af; let the prisoner have the - of
doubt give Anklagede Tvivlens (*Tvileus) Beneficium;
plead (~ of) clergy krseve (el. procedere paa) gejstliges
Forret: Fritagelse for i Kriminalsag at m0de f. verds-
lige Dommere. AfskafFet 1827; Mrs N will take a (or
her) - [har (sin) Benefice] on Saturday; for the _ of
til Bedste (el. Gavn) for; for at nyde godt af [Luften
the air}; theat til Benefice for; for the public ~ for det
almene Bedste; for the ~ of his health for sin Helbred,
for sin Helbreds Skyld; my decision is for his ., til
haus Bedste; the vital force and the nourishment are
expended to the ~ of [til Fordel for] height, benefit
['bemfit] vt (m. upersonl. Subj.) vsere velg0rende for,
komme tilgode, g0re (En) godt; gavne; (m. pers. Subj.)
g0re vel imod. Se beneficiate! my sister, under
pretence of ~ing [pleje, s0rge for] her own health, . . .;
be ~ed by drage Fordel (el. Nytte) af, have (el. h0ste) Gavn
af. benefit vi have (el. drage) Fordel [af by]; —society
(gensidig) Underst0ttelsesforening c; — stock (Velg0ren-
heds)k0dkraft, Bouillon c, til Uddeling. I Thackerays
Vanity Fair, benevolence [bi'nevalans] Velvilje; Men-
neskekserlighed ; Velgerning; Gave c. benevolent [bi-
•nevalant] velvillig; menneskekserlig ; . fund Under-
st0ttelsesfoud ; ~ society Underst0ttelsesselskab, Vel-
g0renhedsselskab.
Bengal [ben'ga/l] Bengaleu n; - light bengalsk lid c;
_ Tigers F 17de Infanteriregiment, hvis Maerke er en
gren Tiger. Bengalee [ben'ga'li', 'bengd'li'] Bengali,
Bengaleser c; Bengali, bengalsk Sprog n. Bengalese
[benga'li'z] Bengali, Bengaleser c; a Bengali, bengalsk.
Benicia [bi'nij(j)a] Benicia n, et Sted i Kalifornien; .
Boy 0: John C. Heenan(s), en amerikansk Nfeveksemper
som i 1860 sloges m. Tom Sayers om Bfeltet.
benight [bi'nait] vt indhylle i M0rke; is. i part over-
rasket af Natten; fig form0rket; _ed tourists; we ~ed
heathens; these ~ed pagans.
benign [bi'nain] mild, venlig; huld, naadig, gunstig;
velg0reude, f. Eks. om Lsegemiddel; godartet, om Syg-
dom. benignant [bi'nignant] god, naadig, mild, huld.
benignity [bi'nigniti] Mildhed, Venlighed; velg0rende
Virkning c el. Virkninger pi.
benison ['benisan] poet Velsignelse c.
Benjamin f'bendgamin] Benjamin; Yngste c; Ksele-
barn n; si Frakke c; Queensland is the ~ of our colonial
possessions; ~'s mess fig Broderparten ; an upper - en
Overfrakke. benjamin Benzoe c [gum ~]; Beuzoetr?e n :
Styrax bemoin.
benjee [ben'dgi'] soo almindelig Iknevmon, segyptisk
Manguste, Faraorotte c: Herpestes Ichneumon.
benjy ['bendgi] Diminutiv af Benjamin; si Vest c;
upper ~ Overfrakke c.
Beumore [ben'mfi/9] Benmore n; is. om et Forsamlings-
lokale i Simla, Indien.
benne ['beni] ^ Olieplante c [bene].
bonnet ['benit] ^ Nellikerod, *ogs. Krathumleblomst
c: Geum urbanum [herb ~J. Bennet ['benit] Bent,
Bendix.
hen-nut. ['bennAt] ^ Behenn0d: Nux behen.
benshee s, se banshee!
bent [bent] part & a b0jet; fig opsat [paa upon];
standing with ~ head and his robe torn; if you are ~
upon [endelig vil] leaving us so soon; his mind was _
on [bans Hu stod til at] gaining glory on the plains of
Palestine, bent s (Sinds) Retuiug, Tilb0jelighed, *ogs.
Dragelse c; Aulseg n; the ~ of his mind (or his natural
,) was for (or towards) literature haus Tilb0jelig-
hed gik i Retning af Literaturen ; I began to doubt
whether my mind would hold its proper ~ [sin Spsend-
kraft] under the strain thus laid upon it; an intensely
religious ~ pervades [der gaar et dybt religi0st Drag
genuein] our nation; at the top of his ~ af Hjertens
Lyst ; it is out of my ~ det ligger ikke for mig ; they
fool me to the top of my ~ man gsekker mig nsesten
mere, end jeg kan udholde. Sh. bent ^ bl. a. R0r-
grses n-. Phalaris arundinacea; Siv, S0kogleaks n,
Ravi (c?), *Sev n: Scirpus lacustris; about is. med
opkrampede (*opbrettede) Bremmer; a ~ hat; — gasket
<£, Hanefod c; — grass Mosebunke, *Bunke, Vein c.
Askegrses w: Aira ccespitosa.
[et] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [b] tfun; [/] sfce; [g] measure; '[n] si«flf, [a, a, e] osv. vaklende med [»].
Ben
88
bes
Bentham ['bentam, 'benbam] 8; is. Jeremy -, en i
1832 afded Statsokonom og utilistisk Filosof. benthamite
['bentamait, 'benj>-j Benthamit c.
bent|lerer Vinkelvaegtstang; -.wood Efev, Vedbend c,
Vintergrant n, *Bergflette, Vedbcnde c: Hedera helix;
Austrian - chair Wienerstol.
benumbed [bi'nAmd] valen, p* ogs. nummen; _ with
cold stivnet (el. stiv) af Kulde.
benzine ['benzrn] chetn Bensin, Bensol c. benzoin
['benzouin, 'benzoin] Bensoe c [gum benjamin], benzole
['benzal, -zoul] 8, se benzine!
boons [bi'arj ?] Shilling c, i lingua franca.
Beowulf ['be'owulf, 'bra-] s.
bepralse [bi'pre'z] vt udskrige; ,d, ogs. forrost.
bequeath Tbi'kwi 8, bi'kwrb] vt testamentere. beqneath-
able test(ament)abel. beqneather Arvelader, Testator c.
bequest [bi'kwest] Arv. Legat n.
Berber I'ba bo] Berber, Mavrer c.
Berbicc'[ba-'bi-s] s.
here [bio] ^ Byg c & n [6. bear}. Bere [bar a] s.
bereare [bi'rrv] vt bereve (is. ved D0den), ber0ve
(En) en af bans el. hendes Naermeste; ~d bl. a. fader-
10s; moderlos; the ~d family den hjems0gte Familie;
the -d father den sergende Fader ; a life so entirely
bereft of joy et saa ganske glaede!0st (el. glaedetomt)
Liv. bereavement [-mant] Tab n, Hjems0gelse c, is.
D0dsfald n ; Familiesorg c ; a severe - et foleligt Tab ; et
tuugt Dodsfald; on account of a recent ~ paa Grund af
et nylig indtruffet D0dsfald i Familien.
Berehaven ['bae-aheH-anj s.
Berenger ['berindga] s. ^
Berenice [beri'naisi] s.
Beresford ['berisfd 9d] s.
Berezina [beri'zi'na] s: the _ Berezina c.
berg [ba'g] Isbjserg n.
bergamot ['ba'gamat] Bergamottrje n: Citrus berga-
mia; Bergamot- Essens; -Paere c; -Snus c (*n).
bergander ['ba 'ganda] Brandgaas, Gravand, Grav-
gaas, *Fagergaas c: Anas tadorna. berggil, bergle
['ba'g(i)l], bergylt ['be gilt] X Berggylte, *ogs. Berg-
sugge c: Labrus berggylta. bergraaster ['ba'gma'sta]
Bergmester, i Derbyshire [barmaster], bergmehl ['ba'g-
mi-1] Kiselguhr c.
Berhampoor [beram'pua] s.
beriberi ['beri'beri], beriberla [beri'biaria] hind Vatter-
sot c med Lamhed i Benene.
Beringer fberindgo] s. Berkeley ['ba'kli; 'ba-akli] s.
Berks [ba-ks] F Berkshire n. Berkshire ['ba'kfa,
'ba-«>k;a]. Berlin f'ba-'lin] Berlin n; Berlinervogn c ; pi
Traadvanter /. gloves]; ~ blue ['ba'lin blu'] Berliner-
blaat; « wool Kanevasgarn, Sefyrgarn n; - worJc Brode-
rier pi Berliner ['ba'lina] Berliner c.
berm(e) [ba-m] fort Berme.
Bermoothea [ba'mu'Siz]. En seldre Form f. Bermu-
das. Bermuda [ba'm(j)irda]; . berry Saebebser. Bermu-
das [-z] s: the ~ Bermudas0erne, Sommereerne.
Bern(e) [ba-n] Bern n. Bernese [ba''ni-z] Berner c; a
Berner-, bernesisk, bernsk; the - Alps Berneralperne.
Berners ['ba naz] s; is. Dame Juliana -, Priorinde v.
Sopewell Kloster v. St. Albans, antagen Forfatter af
The Bokys of Hawking & Hunting samt Cootarmures I
at St. Albans (1486).
berri-berri s. Se beriberi!
berry ['beri] * Baer n; (Kaflfe)b0nne c [coffee >7; Fiskeag,
Rognkorn n; brown as a ~ brun (el. solbnendt) som
en Tater, *ogs. brun som en Orestub; be in ~ have
Rogn. b«rry vi bsere Baer; go ~ing gaa ud at (el. og)
plukke Brer, berry vt befrugte; — brown taterbrun;
my face, neck, and hands were burnt to a -, var sol-
brtendte som p. en Tater.
berserk ['ba'sa'k] Bersaerk c.
berth [be- >] & Ankerplads, Liggeplads c; Lukaf n,
*Lugar c & n; Soveplads, K0jeplads; Baas, p. Takkel-
loft; fig Stilling c; give a good (or respectable, ivide) .
to holde sig i god (el. aerb0dig) Afstand fra, gaa langt
afVejen for, gaa langt udenom, p*ogs. holde sig godt
undaf; he has a good ~ ban bar en god Plads, bar (el.
sidder i) en god Stilling, berth vt lade nnkre, anvise
(Anker)plads ; anbringe; is. anvise K0je (el. Kojeplads,
Lukaf (*Lugar)).
bertha ['ba'ba], berthe [ba-]?] Berta c, liggende (Knip-
lings)krave paa Damekjole.
berth-rate mere & ^ Fragt c for anlaeggende Skibe.
Bertie ['ba'ti] f Albert c.
bertram ['ba'tram] ^ Nyser011ike, *Hvidkomming c
fbartram],
Bcrty ['ba ti] F Berte, Berta c.
Berwick ['berik; amr 'ba-wik] s.
beryl ['beril] Beryl c, (blaa)gron /Edelsten.
bcsant ['bezant] Bysantiner, bysantisk M0nt c, !J/4
Dukat [bezant]. Bcsant ['bezant, bi'zant] s.
bcs-antlers [te'z'antlaz] pi a'ndet Saet Hjortetakker.
beseech [bi'si'tj] vt b0nfalde, bede (indstsendig) ; b0n-
falde om, bede om; fervently ~ her pardon bede hende
b0nlig om Tilgivelse. beseechingly ad b0nlig.
beseem [bi'si'm] vt semme, s0mme sig for. beseem-
ingly ad s0mmelig, paa en semmelig Maade.
beset [bi'set] vt omringe, *ogs. kringsaette; blokere,
indeslutte; he was ~ [omringet] and treacherously slain;
his Mng sin bans Sk0desynd; after considering the
difficulties which ~ [der klseber ved] the theories here-
tofore advanced; ~ by the ice *ogs. i Bestet i Isen; the
investigation is ~ with many difficulties, er forbundet
m. mange (el. er fuld af) Vanskeligheder. beset men t
Omringelse; Bickering; Sk0desynd c [besetting sin],
beshrew [bi'Jru-] v : ~ me but ... jeg vil vaere for-
d0mt (el. en evig), om . . .
beside [bi'said] prcep ved Siden af; udenfor. Undert.
f. besides; he was ~ himself, ude af sig selv; it would
be ~ my purpose, ligge udenfor min Opgave, min Plan;
it is (or lies) ~ the question altogether; drive (or put,
set) him - himself bringe ham ud af sig selv. besides
[bi'saidz] prcep foruden, ved Siden af; st . exercise nt
mere (el. andet, nt andet og mere) end Motion; many
_ me mange med mig. besides ad desuden, desfor-
uden, ved Siden deraf el. heraf; nobody ~ ingen anden,
ingen flere; and who knows what ~ og Gud ved hvad.
besiege [bi'si'dg] vt belejre. besieger Belejrer c.
besmear [bi'smia] vt besm0re, tilsm0re.
besom ['Wzam] Fejekost (af sammenbundne Kviste),
*Lime, Sopelime c; vt feje, *ogs. sope.
besot [bi'sat] vt s!0ve, egl. ved Drik; indtage, for-
blinde, daare git; ~ted, ogs. s!0v, *ogs. 0rsk; our
brother's ..ted [lidenskabelige, overvaettes, F naragtige]
devotion to this Jewess. Scott ; but he was utterly ~ted
on [aldeles forgabet i] her. Kingsley. besotment S10v-
hed, *S10velse c; (Vane)drikkeri n.
besought [bi'sa-t] v b0nfaldt &c. Af beseech.
bespatter [bi'spata] vt overstaeuke, tils01e, *ogs. over-
skvette.
bespeak [bi'spi'k] vt tiltale f & joe; abonnere (paa),
bestllle, betinge sig, *ogs. tinge (paa); s0ge at vinde;
tyde paa, vise; Mr. Pettifer bespake [tiltalte] him thus;
~ his attention udbede sig bans Opmferksomhed, Op-
' i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a'] hurt; [a] inner;
bes
89
bet
mserksoruhed hos ham; laegge Beslag p. bans Opmserk-
somhed; these letters ~ [betegner, viser] the character
of the man; bespoke department Bestillingsafdeling,
f. Eks. i Ekviperingsforretning; „ a play bestille en
Teaterforestilling. bespeak [bi'sprk] concr Bestilling c;
it was a ~ night theat Stykket (el. Forestillingen) gaves
efter Bestilling.
bespew [bi'spju1] vt bespy.
Bess [bes] Betsy, Lise; is. (good) Queen -, om Dron-
ning Elisabet f 1603; Black ~, Stratenr0veren Dick
Turpins rappe Hest; Brown - Flintelaasgevser; Gevser n.
Bessemer ['besima]; _ iron Bessemermetal n.
Bessy ['besi] F Lise, Betsy.
best [best] a bedst; tell the truth: that's the ~ plan
or way, det bedste ; the ~ thing [det bedste] I can do
is, to be off; one of the _ things about it [nt af det
bedste derved] is ... ; it is ~ that we should part det
er bedst vi skilles; it were ~ you saw how [det er nok
bedst du ser til] to get away; I began to consider what
was (or would be) _ to be done, hvad der var bedst at
g0re; I had ~ say so jeg gjorde bedst i at sige det;
you had ~ abs det gjorde De bedst (el. det g0r De ret) i;
I shall discharge these duties as I think ~, som jeg
finder (det) tjenligst. best. Substantivisk : I'll try and
do my ~, mit bedste; get the _ of it staa sig bedst
derved (f. Eks. ved en Handel), gaa af med Fordelen;
gaa af med Prisen ; have the ~ of the battle have (el.
faa) Overvsegten i Slaget, gaa sejrende ud af Kainpen;
look my _ tage mig (mest muligt) ud t. min Fordel;
she is bent on looking her ~ [p. ret (ogs. *rigtig) at
vise sig] today; make the ~ of benytte (paa bedste
Maade), udnytte; make the ~ of bad, of a bad bargain,
of a bad matter klare sig fra det med mindst mulig
Skade el. Skam, faa det bedste ud af Situationen; *ikke
give sig over, tage det rolig; tage Verden som den (el.
finde sig i det) som falder, F lade fern vsere lige; it is
a matter to make the ~ of det er noget som man fin-
der sig i (men ikke synes om) ; make the ~ of things
faa det bedste ud af Situationen. Se make the ~ of
bad! make the _ of your time! (be)nyt Tiden! he made
the ~ of his way home ban skyndte sig hjem, alt hvad
(el. det bedste) han kunde; try his very (F dead) ~
g0re sig den bedst mulige Flid ; at ~ i bedste Fald, i
(det) heldigste Tilfselde ; I acted for the _ jeg gjorde
det i den bedste Hensigt; dressed in my (very) _ i min
bedste Puds; dressed in their Sunday ~ i S0ndags-
klseder, F med Kisteklsederne paa; act to the „ of his
employer's interest staa p. sin Principals Bedste; to the
~ of my (humble) ability or abilities af al min Evne,
efter bedste Evne, saalangt min Evne strsekker (efter
min ringe Evne); to the ~ of my knowledge saavidt jeg
ved; to the ~ of our means efter Evne; efter fattig Lejlig-
hed; to the _ of my power saa godt jeg kan, efter (bedste)
Evne, saavidt det staar i min Magt ; to the . of my
remembrance saavidt jeg mindes. best ad bedst; they
bore their imprisonment as _ they could or might, as
they might ~, saa godt (el. som bedst) de kunde; his ~
known [mest bekendte] work; he loves that little child
(the) . [h0jest] of all his children; the two persons I
loved .. [h0jest] in the world; he was the one subject
they loved ~ to [heist vilde] discuss; it would be hard
to say which read (the) ., hvem der laeste bedst;
thinking how ~ to (or how - she should) show . . .
hvorledes nun p. bedste Maade skulde vise . . . best
vt si have Fordelen over el. fremfor; besejre; snyde, lure;
be ~ed, ogs. ligge under; is. blive taget ved Naesen.
bestest joe bedsteste ; the sweetest, ~ boy that lives.
bestial ['bestjal] dyrisk. bestiality [besti'aliti] Dyrisk-
hed c. bestlalize ['bestjalaiz] vt g0re til (et) Dyr.
bestiarian [besti'se>arian] Dyreven c. bestiary ['best-
jari] Bestiarium n, Dyrebog c fra Middelalderen.
bestir [bi'sta'] v reft: ~ himself skynde sig, *ogs. rore
paa sig; gribe sig an, F* ogs. tage i.
best|man sc Brudef0rer /"„ to the bride] ; Forlover,
*ogs. Kaveringsmand [~ to the bridegroom]; Brudesvend,
*ogs. Brudekarl c; — natured godmodigst, mest godrnodig.
bestow [bi'stou] vt henstuve [stow away], anbringe,
gemme, (ned)lsegge git; meddele, sksenke, yde; vise
[MTG honours] ; he had now got the remains of his
pudding safely ~ed vel forvaret el. anbragt; he ~ed
[lagde] it in a pouch . . .; lavish in ~ing . . . 0dsel (el.
rundhaandet) med . . . ; ~ an estate upon him sksenke
ham et Gods ; forsere ham en Landejendom ; far more
deserving of the honours ~ed on [den Mre der vistes]
him than. . .; the highest praise that can be .ed on
[ydes] a man; Scrooge had not ~ed one thought on
Marley, havde ikke ofret M. en Tanke; the amount of
work ~ed [det Arbejde som er lagt] on the book.
bestowal [bi'stollal] Ydelse, Tildelelse c; a wholesale _
of this distinction on [en massevis Uddeling af denne
Udmserkelse til] men who . . . bestower Giver, Yder c.
best-parlour git & amr Bedstestue, Stadsestue,
*Bedststue, Stasstue c.
bestride [bi'straid] vt ride paa. bestrode [bi'stroud] v
red paa. Af bestride.
bet [bet] Vseddemaal n, Pare c; accept (or take) the
~ holde (el. modtage) Vseddemaalet ; it is a safe ~
[man kan trygt vsedde paa] that . . . ; I will lay you
any _ [vsedde (m. Dem) om hvad det skal vsere] that...;
_s are started as to whether der indgaas Vseddernaal
om, hvorvidt ... bet v vsedde, R* vaage; you ~ amr
det kan De vsedde paa, De kan tro. Som parentetisk
Indskud: kan De tro; «. his half-crown (any sum) on
it vsedde en Krone (hvadsomhelst) derpaa; -ting on
who [om hvem der] should finally capture him; ~ ten
to one. bet [bet] v slog, slaaet &c, f & vulg f. beat.
betake [bi'teik] v reft: ~ himself begive sig; s0ge ind;
ty; they betook themselves [tyede, *F tog] to the boats;
- themselves to [slaa sig paa] brandy-and-water ; ~
himself to flight gribe (el. tage) Flugten; the stag -s
himself to [s0ger ind i] the thicket.
betel ['bi'tl] Betel, Betelpeber (*Betelpepper) c: Piper
betle.
Ret ham ['bepam] s.
Bethany ['bebani] Betania n.
bethel ['bepal] Bedehus, Kapel, f. Dissentere [ogs. _
chapel]; is. amr Bedehus n for S0msend; — flag Betel-
flag, Flag f. Gudstjeneste; ship Betelskib: ombord p.
hvilket Gudstjeneste holdes.
Bethesda [bi'bezda]; the Pool of ~ Betesda Dam.
bethink [bi'pirjk] v reft: _ himself (t him) of konirne
i Tanker om, huske.
Bethnal ['bebnal] Bethnal n; ~ Green cemetery.
Bethphage ['bebfadgi-, 'bebfe'ds] Betfage n.
Beth ii uc [bi'bu-n] s.
betide [bi'taid] vt times; woe ~ [Gud naade] the of-
ficer who . . .! Woe ~ you if . . .!
betimes [bi'taimz] ad itide, betids, betimelig [in
(good) time].
betoken [bi'toukn] vt vsere et Tegn paa, betegne, au-
tyde, tyde paa; varsle.
betony ['betani] $ Betonie c.
betray [bi'tre1] vt forraade, hst svige; svigte [sin Pligt
his duty] ; r0be [sig himself; sin Uvidenhed his ignor-
[e»] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [p] thiu; [J] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
bet
90
bew
once}; we are -ing no confidetice in stating [vi be-
gaar iugen Indiskretion v. at sige] that ...; - [svigte]
this duty; that action -s [reber] the blackest heart; -
a trust svige Ens Tillid ; - me into the hands of my
enemies forraade mig t. mine Fjender (*Fiender), i mine
Fjenders Void ; I have been ~ed into [er bleven ledet
(el. bar ladet mig fere) ind paa] a Jong disquisition.
betrayal [bi'tre'al] Forraederin, *ogs. Forraadelse; Aaben-
baring, *ogs. Fordagenlaeggelse c; / had much difficulty
to suppress the - of [for ikke at robe] my satisfaction;
it would, therefore, be alike affectation and a - of our
duty, en Svigteu af vor Pligt, en Pligtfors0mmelse.
betrayer Forraader; En der rober; Forferer c.
betroth [bi'trou5; bi'tr&}>] vt hst trolove sig rued,
fceste, F forlove sig med; udnsevne, til Biskop; his (or
her) -ed bans . . . Forlovede. betrothal [bi'trouSal],
betrothment [bi'trouSmant] Trolovelse c.
Bets(e)y ['betsij F Betsy, Elisabet.
1. better ['beta] a bedre; Oh, this is [dette bliver] _
and .! I hope to hear you are (or I hope you'll be) ~
soon (jeg ensker Dem) god Bedring ! be getting - bedres,
blive bedre; go him one ~ (modtage Veeddemaalet og
tilbyde at) 0ge Indsatsen med I1; fig overbyde (el.
overgaa) ham. Ogs. go one . on him; this decidedly
goes one . on mental calculators; you had ~ (not) det
gor De ret i (*det faar De uok passe Dem for; det er
er ikke vaerdt); he had ~ do so ban gjorde bedst i at
gore det; what had I ~ do? hvad skal jeg g0re? you
had ~ [g0r rettest i at] let him go; she had ~ [det
havde vaeret bedst, om bun havde] married him; Ihe
carriage had ~ be ordered [det er bedst at bestille
Vognen] for one o'clock; I had ~ stay jeg b0r bellere
(el. heist) blive; you'll be (all) the - for it det vil De
bare have godt af; fellows who are no . than they
should be, som ikke er Vorherres bedste B0ru ; I am
none the ~ det bar ikke hjulpet mig; dermed er jeg
lige user; *jeg bar intet igen derfor; what shall I be
the ~ for it? hvad vil det hjaelpe mig? she seemed
somewhat ~ for [at blive uoget bedre af] what you
gave her.
2. better s noget n bedre; Fordel, Overmagt; Over-
mand c, is. i pi; ape his _s efterabe sine Overmaend,
bedre Folk; a vile slanderer (for she is no >) . . . (ti
aiidet er bun ikke) ; I shall do - soon jeg skal snart
g0re det bedre; you can't (or couldn't) do ~ De kan
ikke g0re uoget bedre, det er det bedste De kau g0re;
but you could expect no -, ikke vente andet; get the ~
of tage (el. faa) Overhaand over; besejre; forvinde;
persotis who should have known [burde vidst] _; I
know ~ jeg ved bedre (end som saa) ; take him for -
for (F sometimes or) worse blive bans Hustru i Med-
gang og i Modgaug, tage bain til ^Egteffelle.
3. better ad bedre; st that were ~ away noget som
heist burde vaere(t) borte; ninety years and ., godt og
vel halvfemsindstyve (*niti) Aar, *ogs. niti Aar og vel
saa det; - [mere, prov* bedre] than ninety years; rather
- than half past eleven meget over halv tolv.
4. better vt forbedre; we can't - it vi kan intet g0re
ved det, derved er intet at gere ; - himself forbedre
sine Kaar, faa en fordelagtigere Stilling ; slaa sig op.
1 Ogsaa om at forh0je Indsatsen med et hvilketsorn-
helst Bel0b. Is. bruges denne Forbindelse i poker: 1
see you hedder det der, naar en spilleude deponerer
en Indsats lig sin Formands. Saetter ban en h0jere,
hedder det derimod I see you and go one (or more)
better.
5. better ['beta] Vaaddende, "Vsedder c [bettor].
betterment ['betamant] Forbedring; is. amragr Grand-
forbedring c. bettermost ['betamoust, -mast] amr F
bedst [best].
betting ['betirj] Vaeddemaal j?Z, PareerpZ. bettor ['beta]
Vceddeude, *Vaedder c.
Bettws y Coed ['betu-s a 'koid] s.
Betty ['beti] F Betsy, Elisabet. betty ['beti] kort Braek-
jaern n, Brsekstang c, *ogs. Brot n, bl. Tyve; italiensk
Olieflaske ; chem Florentinerflaske [Florentine flask or
receiver] ; F K0kkenskriver c [cot-betty, molly J. betty
['beti] vi: ~ about vimse om, som en K0kkenskriver.
Betty ['beti] s; Master ., egl Henry West ~, "the
infant (or young) Eoscius", en Dreug (*Gut) der i sin
Tid gjorde Opsigt som Deklamator. Debuterede tolv
Aar gamniel 1803 og d0de 1874.
Betubium [bi'tju'biam] Durnsby, Kap n St. Andrew,
i Skotland.
betune [bi'tu n] prcep P imellem [between].
between [bi'twi'n] prcep imellem, mellem; ~ this and
E—d herfra t. England; - you and me (F I), - our-
selves rnellern os sagt; I am quite unreserved with
you, as . yourself and myself [p. Tomandshaand m.
Dem] I know I may be; ~ them i Fsellesskab, i For-
eniug; ved faelles Hjselp; tilsammen; expenses to be
borne ~ us; we gained a hundred pounds _ us.
between Ting c af Mellemsorten, af Mellemst0rrelse;
_s is. halvlange Naale, mods, blunts & sharps, between
ad imellem ; fig ogs. i Vejen; we had fixed this picnic
for three years, but st always came ~. betwixt [bi-
•twikst] prcep git & hst imellem; _ and between (saa)
rnidt imellem.
Beulah ['bju la] bibl ^Egtehustru c; and thy land
(shall be) called ~, en uEgtehustru; the - iSpa Beulah
Bad, et Forlystelsessted i Nserheden af Krystalpaladset
i London.
betel ['bevl] skoev Vinkel [enhver Viukel som ikke er
45° el. 90°], Skaevning, Skraakant; Maal c, Skaevmaal n,
& ogs. Svaj c; a - angle en sksev Vinkel. bevel ['bevl] vt
afskraa; & afsvaje, svaje. svajhugge; facettere; _»edged
med (slebue) Facetter; a - mirror; gear mech Ind-
gribuing c ; — wheel konisk Hjul.
bever ['bi'va] Drik c, mellem Maaltiderne; - days, i
Eton, Dage da der udleveres Ekstra01. beverage ['beva-
ridg] Drik; jEbleviu, af de t. Cider brugte .Ebler, i
Devonshire; Limonade c.
Beverley ['bevali] s.
Bevil ['bev(i)l], et M0nster p. en Hand, i Steeles
Conscious Lovers. Ogs. usevut i Thomsons Winter.
Bevls ['bi vis, 'bevis] Lord Marmions Hest, hos W.
Scott; Sir ~ of Southampton, en Ridder hvis Bedrifter
fortselles i Draytons Polyolbion II.
bevy ['bevi] Svserm c, is. af Vagtler; a „ of ladies.
bewail [bi'weU] vt jamre over, begraede.
beware [bi'wae'a] vi vogte (el. vare) sig, tage sig i Agt
[for of]; I would have you .; ~ how you [vogt Dem
for at] trust your life in the power of those men!
Bewick ['bju'ik] s. Is. naevues ~'s Quadrupeds og
~'s Birds, populaere Naturhistorier.
bewilder [bi'wilda] vt f0re vild f; forvirre, F k0re
rundt, F* fortulle; ~ed, is. forstyrret; a ~ing noise en
St0j som g0r En gauske 0r i Hovedet. bewilderment
[-maut] Forvirriug c.
bewitch [bi'wit/] vt forhekse ; fortrylle; a -ing [for-
tryllende] smile; it's water -ed f det er uoget P0jt, p
det er t. at faa Lus i Maven af.
bewray [bi're1] vt git & bibl r0be; thy speech [Maal]
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool, ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] hwt; [a~] hurt; [a] inner;
bey
91
bid
-eth thee; their clothes and faces ~ them as toilers for
a weekly wage.
bey [be1] Bey, (tyrkisk) Statholder c.
beyond [bi'jand] ad over; Isengere. beyond prcep bin-
sides, paa den anden Side af, F*ogs. bortenfor; uden-
for; fig bl. a. udover; it is ~ my comprehension det
ligger udenfor min Fatteevne; it is ~ [udenfor] all
doubt; devoting himself to tasks - his strength, Op-
gaver som nan ikke magter; this is ~ even you det
overstiger endog Deres Krsefter, det magter end ikke
De; be - himself vsere ude af sig selv; overgaa sig selv;
~ [foruden, bortset fra] the immense crowd of people
present, there was no demonstration . . .; they slightly
altered their attitude of perfect repose, but ~ that
betrayed neither [robede ellers hverken] curiosity nor
interest; they get - me de vokser mig over Hovedet,
tager Magten fra mig; the situation was getting ~ me,
ogs. Stillingen blev mig for broget; go . gaa Isengere
end, gaa udover; fig overgaa; svige, skuffe; we don't go ~
[Isengere end til] Clapham Junction; go ~ himself (or
his strength) in dealing with a subject forlefte sig p.
et Emne; _ that he never goes laengere (el. udover det)
gaar ban aldrig; they pretend to nothing ~ what de
g0r ikke Krav p. andet (og mere) end bvad . . . ; the
Britons retired ~ [trak sig bort bag] the mountains; ~
[paa den anden Side af, *ogs. bortenfor] Mm sat the
Governor; I shall not step ~ the line of [overskride
Grsensen for] my duty; work ~ [over] office-hours; it
wounds me ~ expression or words, usigelig, mere end
Ord kan sige. beyond s: the - det binsidige; dresses
of tone and bonnets of the ..
bezant s, se besant!
bezel ['bezl] Kapsel c, paa Ring, t. Sten &c.
bezoar ['bi'za9, 'bezoa'9] Besoar, Besoarsteu, Modgift c;
German ~ Gemsekugle, evropseisk (el. tysk) Besoar-
sten c, p* Troldn0ste n: JEgagropila.
Bezonian [bi'zounjen] f Tigger, Stodder c. Hos Shake-
speare, Scott, Bulwer o. a.
B flats joe si Vseggedyr [bugs]. Sml. F sharps!
bhadoe ['ba'doui-] hind f0rste Host c, i August og
Septbr.
bhagavat ['ba-gava't ?] (Sauskr.) servserdig, hellig; -
gita, en Afdeliug af det indiske Epos Mahabharata, en
Samtale mellem Krishna og Arjuna.
bhang [bag] s. Se bang, bangue!
Bhavani [ba-'va'ni?] hind myth Shivas Hustru.
bheesty ['bi sti] hind Vandbserer c. Ogs. bhisti,
Kipling.
bi [bai-]. En Forstavelse: to, to Gange, dobbelt.
binmbonne [biamba'ni1 ?] Silkebast, Bast c.
In-art Iciilate [baia-«"tikjulet] toledet.
bias ['baias] s Eksceutricitet; Sideiudflydelse, afvigende
Retniug; ensidig Dragelse, Tilb0jelighed c, Hang n
(*ogs. Ludning); Partiskhed c. bias ad paa skraa; cut
cloth ~. bias vt g0re ekscentrisk; give en bestemt
Retniug, afb0je, drage til en af Siderne; paavirke,
forud indtage; ~(s)ed, ogs. ekscentrisk; the balls are not
entirely round, but what is called ~(s)ed.
bib [bib] s Smsek, is. Saglesmsek, Savlesmsek (*Sikle-
smek) c. bib vi pimpe. bibables ['baibablz] Drikke-
varer pi, *f Drikkende n. bibacious [b^i'be'Jas] for-
drukken.
bibasic [bai'beteik] chem tvebasisk.
bibation [bi'beijan] Drik, Drikken c.
bibi s, se beebee!
bible ['baibl] Bibel c; Bible moths Bibelm01, et 0ge-
navn p. Wesley og bans Tilhsengere ; 111 take my ~
oath [g0re min Saligheds Ed paa] that...; . with
notes Bibelvserk; .-clerk Oxf. univ Gratist c [som orig
Iseste h0jt af Bibelen i Kollegiets Kirke] ; -man Bibel-
bud n; pedlar Kolport0r c; — reading Bibellaesning,
i to Tilff.; —woman Bibelkviude c, (kvindeligt) Bibel-
bud n. biblical ['biblikl] bibelsk. bibliognoste ['biblio-
gnost, -ast] Bogkender c, med Hensyn t. Titler, Trykke-
sted, Datum, bibliographer [bibli1 agrafe] Bogkender c.
bibliographic [biblio'grafik] boghistorisk, bibliografisk;
- knowledge Bogkundskab. bibliography [bibli'agrafi]
Bibliografi c [Bogkundskab; Bogfortegnelse; Literatur 0:
hvad der er skrevet over et givet Emne]. bibliolatry
[bibli'alatri] Bogforgudelse; is. Bibelforgudelse c. biblio-
mania [biblio'meinja] Bibliomaui c, Bograseri n. biblio-
maniac [biblio'meinjak] Biblioman, Bognar c. biblio-
phile ['bibliofll] Bibliofil, Bogven c. bibliopole ['biblio-
poul] joe Bibliopol, Boghandler c. biblist ['b(a)iblist]
Biblist (som holder sig t. Bibelen alene, uden Hensyn
t. Tradition og kirkelig Avtoritet); Bibelkender c.
bibulous ['bibjwlas] sugende, svampagtig, svampet,
por0s; his ~ affection for old brandy; ~ paper Tr»k-
papir.
bice [bais] Bjaergblaat n.
bicentenary [bai'sentinari, baisau'ti nari] Tohuudred
aars-; s Tobundredaarsfest c, ogs. _ commemoration.
bicephalous [bai'sefalas] bicefal, tvebovedet.
biceps ['baiseps] anat Biceps, en Muskel i Overarmen
& i Laaret; P Arm c; I've a good -, too; did you ever
feel my ~?
Bicester ['bista, 'baisista] s.
bichord ['baika-ad] tostrenget; a ~ [dobbeltstrenget]
piano.
bicker ['bika] vi bides, trsette, mundhugges, sksendes,
p* kjseftes; git & poet flagre, spille, sitre. bicker ['bika]
Strid, Trsette c, Ksevl n. bickerer ['bikara] Traettebroder,
Trsettes0ster c. bickering Mundhuggeri, Sksenderi,
Skaendsmaal n, Traette c.
bickeru ['bikan] Sperhorn n.
Bickerstaff ['bikasta-fj det Navn, hvorunder Steele
skrev i The Tatler.
bicycle ['baisikl] Bicyklec/ftifce/. bicyclism ['baisiklizm]
Bicykleridning c. bicyclist ['baisiklist] Bicyklist c.
bid [bid] vt byde, is. i Bet. befale; (ind)byde, bede;
\ tilbyde [offer]. Se ban, bead! we do as we are -,
ogs. vi parerer Ordre ; I bade bind [b0d at biude] him
at once to the tree, git f. ordered him to be bound; ~
[byde] farewell, goodnight; ~ [bed] the gentleman wait
a moment, come in! why was I not ~den [budeu, budt,
bedt]? why was I the only one excluded? bid vi
byde [paa noget for (amr ogs. on) a thing; over ham
over him; it ~s fair det er (jo) lovende; he -s fair to
make [ban tegner t. at blive] a good scholar; , for
popularity s0ge at g0re sig populaer, laegge an p. Folke-
yndest, flske, angle, fri til Vselgerne. bid Bud n, paa
Avktion & fig ; he made a desperate ~ for victory ban
satte alt ind paa (el. opb0d sit yderste for) at sejre;
it certainly is nothing but a ~ for votes, et Bud paa
Vselgernes Stemmer, kun anlagt p. at fiske Stemmer,
kun et Frieri t. Vselgerne, kun et Stemmefiskeri.
Bidassoa [bida'soual s : the ~ Bidassoa c.
biddable ['bidabl] sc lydig, f0jelig. bidder Byder c;
the highest ~ h0jestbydende c; -s at the auction of
^popularity; there was not a single _ for [Byder, Bud
paa] it. Bidder; George ~. Se the Calculating Boy!
bidding Befaliug c, Bud, Bydende n; do her mother's
_ udf0re sin Moders Befaling, g0re hvad Moderen
sagde; mountains will not move at his ~, paa bans
[e1] hate; [ou] so, [ai] /; [au] o^l\., [8] the, [p] thin; [/] she; [5] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vakleude med [a].
Bid
92
bil
Bud; a? everybody's -, ogs. paa Kommando af hvem-
somhelst; prayer Bon foran Praedikenen.
Biddy ['bidf Birgitte, Brita. biddy F Kylling, Putte,
*Toppe, Tuppe; F (Tjeneste)pige, *ogs. Jente c.
bide [baid] vt bie (el. vente) paa; finde sig i; - his
time se Tiden an ; he was content to ~ his time ban
biede taalmodig, til bans Tid kom; he -s it by reason
of his breeding.
Bideford ['bidifa'd] s; the . Postman o: Digteren
Edward Capern, sorn engang var Postbud i Bideford.
Indent al [bai'dentl] tvetandet.
bleld [bHd] Dristighed c, Mod n; Selvtillid, Tillids-
fuldhed; (Folelse af) Tryghed; t i alle disse Bett;
Hjfelp t; Beskyttelse, Tilflugt c; Ly,- Skjul n prov &
sc; the evil showers make the low bush better than no
-, Scott, Monastery I. 3; we have stooped to the _
[Skjulet] and the byre Kipling.
biennial [bai'enjal] toaarlig; $» toaarig; s toaarig
Plante c. biennially ad hvert andet Aar; paa to
Aar.
bier [bia] (Lig)baare c.
bies [baiz, bi zj pi. Se highest
biestings ['bi'stinz] Raamrelk c.
blf [bif] vt prov banke, bearbejde; - him in the
rear.
bifacial [bai'fe'Jal] med to ens (el. lige) Sider.
bifarious [bai'fae <»rias] tvefoklig.
bifer ['baifa] tvebser Plante c. biferous ['bifaras]
tvfcba?r.
biffin ['bifin] (Norfolk)seble n, torret Dessertseble
[Norfolk -s/.
bifld ['b(a)ifid], bifldate f'bifideU] $ tveklovet.
biflorous [bai'fla ras] toblomstret.
biform(ed) ['baifa'am(d)] tveformet, med to Legemer
el. Figurer.
bifurcate(d) [bai'fa'ket, 'baifa-keHid] gaflet, tvegrenet;
tvedelt. bifurcation [baifa -'ke»fan] Gaffelstilling ; Tve-
deling, Klovning c.
big [big] a tyk, for, F* diger; F stor [great, large];
F tyk, *ogs. fremmelig [- with child], dreegtig /_ with
young] ; , with fig ogs. fuld af; a - one (sometimes:)
fern Shilling pi ; get the . bird theat si blive udpebet.
Sml. goose! ~ people Storfolk, F* ogs. Storinger; be ~
with, ogs. gaa og brygge paa, gaa frugtsommelig med;
look _ brese (*briske) sig; talk _ bruge store Ord, f0re
det store Ord. big [big] sc Byg c & n [barley], big
[big] vt sc bygge [build].
bigamist ['bigamist] Bigam, Bigamist c. bigamy ['bi-
gami] Bigami, Tvegifte n.
bigaroon [biga'nrn] Bigarreau c, Slags Kirsebser
[white heart].
Blgelow f'biglo"] s.
big-brained a is. tykskallet. Big-endians [big'endjanz]
Tykendianere. Et Religionsparti i Kejserdommet Lilli-
put. Se Swift, Gulliver's Travels!
bigg [big] sc Byg c & n [barley].
biggin ['bigin] (Barne)hue, 0rehue; Strippe [pigginj;
Kaffesi, ogs. *Kaffe-Pose, *-Sil c.
hUhes [baiz, bi'z] pi Kostbarheder, Smykker; she is
all in her _ today bun er idag 'i fuld Puds; idag er bun
rigtig oppe. Ogs. bees, bies.
big-korn ['bigha^n] Big-Horn, vildt amerikansk Faar,4
n: Coprovu (s. ovis) montana.
bight [bait] Bugt c, af Seen, af Towserk; hook the -
huke Bugten, om Anker; hang in _s.
Biglow f'biglo"] ; the . Papers, en Rsekke satiriske
Digte i Yankeedialekt, tillagte eu Hosea Biglow, men
forfattede af James Russell Lowell 1848 & 1864.
bigot ['bigat] Bigot c [Haengeboved n; ensidig Ivrer,
blind Tilhfenger c]. bigoted ['bigatid] bigot, bigotry
['bigatri] Bigotteri n, is. religies Forbliudelse.
bigwig ['bigwig] F Avtoritet, Embedsmand; Stor-
borger, ogs. *Stormand, Matador, *ogs. Storing, Kakse c;
the -s, ogs. Spidserne. bigwigged vigtig, stolt.
bijou ['bi(-)3u] egl. ^Edelsten; (nydelig) Miniaturgen-
stand c; a ~ lawn en nydelig lille (*liden) Plsene.
bike [baik] F Bicykle c ; a spin on the -. Saaledes
i The Hub 26 Decbr 1896 p. 330. Nu (1899) paa Veje
til at blive det anerkendte Udtryk for bicycle, bike vi
cykle.
bilander ['b(a)ilanda] & Bilander, Bylander c, Forings-
skib p. Hollands Floder.
bilateral [bai'lataral] tvesidig, beggesidig.
bilberry ['bilberi] Blaabaer n: Vaccinium myrtillus.
bilbo ['bilbo"] f Kaarde c. bilboes ['bilbo"zj pi &
(Arrest)b0je c.
bile [bail] Galde c; stir up (all) his ~ bringe bans
Galde t. at 10be over; duct*Galdegang, Levergang c.
bilge [bildg] (Fade)bug; (Skibsskrogs) Bug, Kimming c;
as dead as a ~ d0d som en Sild. bilge vt indst0de
Bunden i, gore leek i Bunden; ~d is. Isek i Bunden, i
Flakket; — block Slagbedding c ; — coads Lobere p. Bed-
dingen; — injection Lastindsprojtning; — keel Ekstra-,
Slag-, Slingre-K01; __planks Kimraingsplanker, Liv-
holter; — pump Kimmings-, Last-, Lense-, Slag-Pumpe;
water Grund-, K01-, Lse-, Slag-Vand, F Slavand;
..ways Lobere p. Beddingen.
biliary ['biljari] a Galde-; - duct.
bilingual [bai'lirjgwal] a Tosprogs-, affattet paa (el. i)
to Sprog ; a - dictionary, inscription, bilinguous [bai-
•lirjgwes] totunget, talende to Sprog.
bilious ['biljas] Galde-; galdesyg, ogs. fig; f kardial-
gistisk; be _ F have Kardialgi. biliousness Galdesyge;
F Kardialgi c.
bilk [bilk] Streg c i Regningen, fatalt (Mod)trsek, i
Cribbage; Kneb, Puds n, Streg c, Bedrag n \; Snyder,
Bedrager c; I have broken my . jeg bar odelagt Spillet
f. mig selv (V). bilk vt gore En en Streg i Regningen,
odelsegge Ens Spil, i Cribbage; F rmrre, skuffe; lade i
Stikken; lure, snyde; undgaa, omgaa; . a creditor; ~
Mm of his due.
bill [bil] Bil (*Bile), 0kse (*0ks) ; Stridsokse ; Hakke;
i Sandspaan c, Nseb n, paa Ankerflig. bill jur (skrift-
lig) Klage; Tiltalebeslutning, F Tiltale [- found]; For-
skrivning c, (Gselds)bevis n [note of hand, promissory
note] ; mere Veksel /_ of exchange] ; Regning [trades-
man's -]; parl Bill c, Lovforslag n [- in Parliament
or in Congress]; Fortegnelse; Plakat c, Opslag n
[, posted, put up], Se bring in, introduce, month! -
of building & Bilbrev n; ~ of credit Kreditbrev n;
Statsobligation c; - of divorce Skilsmissebrev n; ~ of
entry Varefortegnelse c, til Toldboden; _ of fare Spise-
seddel c; a (clear) » of health (rent) Sundhedspas; .
of humanity Humanitetsveksel c ; (as per) . of lading
mere (efter) Konnossement n ; - of parcels Vareregning
c; _ of quantities (Bygnings)overslag n; the Bill of
Rights Rettighedsloven, hvorved Englands fri Forfat-
ning sikredes efter Stuarternes Fordrivelse ; - of sale
Salgsdokument, Skode n; - of tonnage Maalebrev M;
private ~s in Parliament private Lovforslag; a - in-
troduced by Government, a public . en kongelig Pro-
position ; find a true ~ jur dekretere Tiltale ; a
true . had been found against him by the grand
[a- i- u-] osv. lange som 1 far, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hut; [a-] httrt; [a] inner;
bil
93
bir
jury1 Klagen var godkendt af Storjuryen, der var
dekreteret Tiltale; I have a _ for [en Veksel paa] 20 I;
I pay my ~, paa offeutligt Sted ogs. jeg betaler min
Fortaering; put it in the _ ssette (el. opf0re) det paa
Regningen. bill [bil] Nseb n\ (Fugls) Lyd, Tone,
Sang, *ogs. Laat c. bill vi nsebbes; ~ing and cooing
Nsebben og Kurren c. bill vt hugge, *ogs. bile; a
footpath -ed in the bush. Bill [bil] f Vilhelm. For-
kortet af William.
bill I boards J, Ankerbro c; — book mere Vekselbog;
— broker Vekselmaegler; — debt Vekselgseld.
billet ['bilit] Jt aarsganimel Sej c. billet Brsende-
stykke, *Vedtrse n. billet ['bilit] Billet, Biljet [note];
$j£ Indkvarteringsseddel, Kvarterseddel c [~ of resi-
dence]; Kvarter n ; the house where the major had his
~, sit Kvarter; every bullet has its ~, har sin Adresse,
sit Bestemmelsessted auvist: only those are killed
whose death Providence has ordained, J. A. H. Murray.
billet ['bilit] vt an vise (el. laegge i) Kvarter, indkvartere
[hos upon] ; be ~ed upon ligge i Kvarter hos ; soldiers
were ~ed off in the neighbouring public-houses.
billet-doux [bilei'dir] Billet-doux c, Krerlighedsbrev n.
billet-head 3, Gallion, Skibssnabel c, som ikke fore-
stiller nogen Figur.
bill holder mere Vekselejer c; — hook Faskinekniv
[hand-bill].
billiard ['biljad] Billard-, *ogs. Biljar-, i smss ; —playing
Billafdspil; take to ~. billiards ['biljadz] pi Billard c,
Billardspil n. billiard-table Billard n.
Billingsgate ['biliqzge1!] Billingsgate n, et Fisketorv i
London; Skseldsord^Z, Gemenheder pi, PlumphederpZ;
that's ~ det er plumpt el. plat; _ pheasant si R0gesild c.
billion ['biljan] Billion, en Million Millioner; amr
Milliard c.
billman ['bilman] Bilemand c.
billot ['bilatj (Quid-, S01v)barre c.
billow ['bilo"] s (stor) Bolge c. billow vi beige, rulle.
billowy ['bilo«i] bolgende.
bill; poster, ..sticker Plakatklistrer c; Billstickers will
be prosecuted! Opslag forbydes!
Billy ['bili] F Vilhelm. Forkortet af William; . Ruf-
fian, en matrosmsessig Gengivelse af Bellerophon. billy
so Silkedomme)t0rklsede; si gammelt Metal n; si Politi-
stok; austr. (Te)kande c, bl. «Busk»maend ; boil a ~ of
tea; — barlow Gadeg0gler c; — boy lille (*liden) Skon-
nert, Kulskude c, rund for og agter; ..cock (hat) b!0d
Hat, F Bulehat c; -.fencer si Skrabhandler c; —goat
Gedebuk c; — hunting si S0gen (el. Jagt) c efter (el.
K0b n af) gammelt Metal; go tatting and ~ in the
country.
biltong ['biltarjj t0rret Vildt(k0d) n. Ogs. biltongue,
biltung.
bimanous ['b(a)imanas] tohsendet, "tohaendt. bimem-
bral [bai'membral] to]ed(d)et. bimensal [bai'mensl] to-
maanedlig, hveranden Maaned. bimetallism [bai'me-
tdlizm] Bimetallisme, Dobbeltm0ntfod c.
bin [bin] Bing, Kasse, *ogs. B01e, & Kiste, t. ^Erter,
t. Gryn; prov Krybbe c; the same vintage, but another .
fig af samme Surdejg; det samme p. en anden Maade.
bin v git f. been, be, is, are; what . [are] you want-
ing?; also there . another pious reason. Byron, Don
Juan XIII. 26.
1 Er der i the grand jury (Anklagejuryen, Storjuryen)
mindst tolv Medlemmer, der i Vidneforklaringerne fin-
der Grund til at saette Sigtede under Tiltale, skrives
der paa Klagen A true bill. Ellers Not found.
binary ['bainarij binser, to-, som falder to og to, som
bestaar af to; _ arithmetic Dyadik c, dyadisk Talsy-
stem n. binate ['baineU] $ tvekoblet.
bind [baind] vt binde, i flere Tilff; forbinde [dress];
forbinde, forpligte ; tilpligte; stoppe, forstoppe [~ the
bowels]; kante, naadle, om Skot0j; ind binde, F binde
[en Bog a book] ; fast ~, fast (or safe) find bedre at
vaere forklog end bagklog (*ogs. eftervar); _ [binde] con-
science, grain; . [forbinde] the wound with a piece of
linen; be bound bl. a. have haardt Liv, have Forstop-
pelse / be tied up] ; such blankets are bound to [maa
n0dvendigvis] breed sores; she is bound to [hun inaa]
have kinsmen somewhere; as in duty bound pligt-
skyldigst, pligtrnoessig ; he felt that he was in honour
bound [f01te det som en ^Eressag] to . . .; ~ over til-
pligte; is. jur give Tilhold om (el. lade afgive Forpligtelse
til) at m0de; she was bound over [anbragt, engageret]
as an articled pupil; be bound (apprentice) to [stettes
i Lsere hos] a carver; they had little to . [som bandt,
som knyttede] them to life; she must be bound out to
service hun maa ud og tjene; - up binde; ~ up [for-
binde] a wound; be bound up in fig veere ganske op-
taget af ; gaa (el. vsere gaaet) op i, koncentrere sig om;
be bound up with bl. a. vsere indbundet sammen med;
fig vsere fast (el. uop!0selig) knyttet til; staa og falde
med; a box thickly bound [beslaaet] with brass, bind
vi trsekke sig sammen, stivne; (for)binde; clay ~s by
heat, bind $ (Humle)ranke [hop-bind]; £ Bindebue c;
amr Korn-Magasiu, -Oplag n; grey - ^ Hvidl0gs-
humle c. binder ['bainda] Kornbinder; Bogbinder c;
Bind, Baand; Bindemiddel n. bindery ['baindari] amr
(Bog)binderi n. binding Bind, Baand n; Indbiuding c,
(Bog)bind; Beslag n; arch Forbinding; Kant, Kantning,
Bord; Natsnor c, f. Eks. paa Sofa, binding a bindende,
forpligtende. bindweed Gedeblad n, Kaprifolium,
F Kravlop, *Vivendel c: Lonicera periclymenum.
bine [bain] $ slyngende Steeugel, Ranke c; great ~s
Gserdesnerle, *Strandviiidel c: Convolvulus sepium.
Bingham ['birjam] s; ~'s Dandies, 17de Lansener-
regiment n.
bingo ['birjgou] git si Brsendevin n.
bingy ['birji] si sejgt (*ogs. traakjernet) Sm0r n. bingy
a : ~ milk prov syrlig Mselk.
Binkie ['birjki] F ^Esel n.
binnacle ['binekl] J/ Nathus, Kompashus n.
binocle ['bindkl] Dobbeltkikkert ; Dobbeltlorgnet c.
binocular [bi'nakjwla] to0jet; - glass or telescope, F
binocular Kikkert f. begge 0jne; is. Marinekikkert c;
a present of a pair of ~s ; -vision Seen m. begge 0jne.
binomial [bai'no^mjal] mat binom n ; a binomisk, to-
le(d)det.
biograph ['baiogra'f, -graf] opt Biograf c, et Projek-
tionsapparat t. Fremstilling af saakaldte levende Foto-
grafier, i Lighed m. Kinematografen. Jvf. mutoscope!
biographer [bai'agrafa] Biograf c. biographic(al) [baio-
'grank(l)] biografisk. biography [bai'agrafi] Biografi,
Levnetsbeskrivelse c. biologic(al) [baio'ladsik(l)] bio-
logisk. biology [bai'aladgi] Biologi c, Lseren om Livet.
biparous ['biparos] f0dende to hver Gang, bipartile
[bai'pa'atail] tvedelelig. bipartite [bai'pa^tait] tvedelt.
bipartition [baipa-«"ti/an] Tvedeling c. biped ['baiped]
tofaddet Dyr n. bipennate [bai'peneit] tovinget. bipe-
talous [bai'petalas] tobladet. Bipont ['baipant] Zwei-
briicken n. biqnadrate [bai'kwadre1!] mat Bikvadrat.
birch [ba-t/] Birk, *ogs. Bjerk c: Betula; Ris n;
spare the ~ and spoil the child or barn, birch vt
piske (m. Ris), give Ris, rise; bark Birkebark,
[e1] hate; [o«] so; [ai] J; [au] out- [S] the, [b] thin; [J] she; [g] measure; [n] si«0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
bir
94
bit
*ogs. Bjerkebark, *Na>ver c; ..broom Fejekost (af Birke-
kvlste), *Bjerkelime c. birchen ['ba't/an] a Birke-,
•ogs. Bjcrke-. birching Ris, *ogs. Risbast c. birchjrod
Birke(*ogs. Bjerkejris; —tar Birketjfere, *ogs. Nseverolje
c; — wine Birkevin.
bird >8-d] Fugl c; a little . h as told (or whispered)
me jeg har hert en Fngl synge om. bird vi fange
Fugle; —cage Fuglebur; Birdcage Walk, en Prome-
nade p. Sydsiden af St. James' Park, London; —call
Lokkepibe, Fugleflojte c; —cherry $ Heg c: Prunus
padus; —fancier Fugle-Elsker, -Samler; -Opdrsetter,
-Handler c. birdlkin ['ba dikin] lille (*liden) Fugl c,
pi smaa Fugle, blrdlng Fuglefangst c [aim. fowling}.
bird|lime Fuglelim c & n- — of-paradise Paradisfugl:
Paradisea; —organ Fugleorgel. bird's-eye ^ bl. m. a.
Bsevregraes n : Brisa media, bird's-eye, i smss ; _ maple
smaabladet (el. pensylvansk) L0n c: Acer spicatum; _
view Fugleperspektiv n ; obtain a ~ view of the place:
take a . view of the subject bird | shooter Fuglejseger c;
—shot Hagl n & pi. bird's|nest Fuglerede; —nesting:
go ~ (gaa ud at) plyndre Fuglereder, *plyndre (el. r0ve;
Fuglereder, *F gaaogrople, gaa p. Repling, R raneReir.
hireme ['bairi-m] Bireme c, toradaaret Skib n.
blretta [bi'reta] Baret c. Ogs. - cap.
birii ['biTi- ?] hind Arekaskraa c & n; Cigar c.
Birkbfck ['ba'kbek]; Is. George ., en eng. Lsege og
Filantrop, Stifter bl. a. af London Mechanics' Institu-
tion t 1841 ; a - school.
Itirkeheins ['ba'kibainz] Birkebeuer.
Birkenhead :'bd knhed] s.
birm [ba-mj Snes c (*n), 21 Stykker, bl. Fiskere.
Birmingham ['ba'niirjam] Birmingham n\ a - h et
udeladt eller tilsat h, som Tegn p. mangelfuld Dan-
nelse. Sml. Brummagem!
Birnam ['ba'narn; birnam n, et Fjreld i Perthshire,
Skotland, 1324 eng. Fod h0jt, engang skovbevokset.
Se Shakespeares Macbeth !
birr [ba-] vi sc snrre, snurre. birr sc Snurren; Kraft c;
Sted; Tilleb n.
blrse [ba-s] sc Borste, *Bust c; set up his ~ vaekke
bans Vrede.
birt [bo-t] Jf Pighvar, *Pigvar, Sandhverv c [turbolj.
birth ;ba-p] F0dsel, hst Byrd; Byrd, Herkomst c; new
. theol Genf0delse c; give ~ to bringe t. Verden, ned-
komme med; she died in giving him ~, i Barselseng
m. ham; she died in giving - to a daughter- in a few
months after ,, efter F0dselen; at - [vert F0dselen.
idet den kommer frem] it is about ten or twelve feet
long; have two children at a ., paa en Gang; a man
of - en Mand af god Famille ; his place of ~ hans
F0dested; .day Fedselsdag; - honours F Stjernefald n-
~ suit paradisisk Dragt c; ..mark Modermaerke n, *ogs.
F0dflek c; ..place F0dested n, hst Vugge c; ..right
Fedselsret ; F0rstef0dselsret.
Biscay ['biske'] Biskaya n; the Bay of . Den biskay-
iske Bugt, F Den spanske 80, F *Spansks0en. Bisrayan
[bi'ske'an] biskayisk.
blscnit ['biskit] Tvebak, ogs. *Besk0jt / sea-biscuit ];
Tvebak, ogs. "Keeks [is. captain's .] ; Biscuit c, uglas-
seret Porcellren [bisque ware] ; passing within a ~'s
throw of passerende ... paa Besk0jtkasthold; ..baking
Forgl0dnlng c; ..kiln Forgl0dningsovn.
1 A small parcel of areca-nut, catechu, spice, and
chunam, rolled up in a betel leaf, to be chewed. Bir is
are presented to guests as a mark of courtesy. Biri
is also the name for a cigar. Whitworth.
bisect [bai'sekt] vt tvedele; halvere. bisection [bai-
'sek/an Tvedeling; Halvering c. hiscrial [bai'siarial]
toradet. bisexual [bai'sek/ual] $f tvek0nnet.
bish-a-barnabee [bi/a'ba^nabi] prov Marieh0ne, *Jom-
fru Marie c, Mariefly n: Coccinella [ladybird].
bishop ['bi/ap] Biskop, F Bisp; Bisp, en saa kaldt
Drik; L0ber, i Skak (*i Schak); amr Tonrnure, L0jt-
nant c [bustle, dress-improver]; . Barnaby, se bish-a-
barnabee! bishop vt konflrmere; - the balls typ vsede
Ballerne; - (a horse's) teeth behandle en Hests Taender
(m. g!0dende Jsern, for at give dem et yngre Udseeude);
_ milk P svide Mselk. bishopess Bispinde c. bishop-
ric [-rik] Bisped0mme n; the three ~s 0: Metz, Toul,
Verdun.
bisk [bisk] Kraftsuppe c. bisk [bisk] vt udradere, F
stryge.
Bisley ['bizli] Bisley n, en By i Gloucestershire ; a -
meeting, is. et i Bisley afholdt Staevne af Skyttefor-
eningen (*Landsskytterforeningen).
Blsmillah [bis'mila] arabisk: i den h0jbarmhjertige
Guds Navn1.
bismuth ['bismAp] Vismut c. bismuthal [-91] vismut-
holdig, Vismut-.
bison ['b(a)isn, 'bizn] Bison, B0ffel c: Bonassus
Americanus.
bisque [bisk] Biscuit c, uglasseret Porcellsen /"- ware].
bisque sp Forgave c, i Tennis.
bissextile [bi'sekstil] Skudaar n\ the - day Skud-
dagen.
bister ['bista] Bister, Bistre c [bistre].
bistort ['bista'at] ^ tvevreden Pileurt c, *tvevredent
Skedeknte n : Polygonum bistorta.
bistoury ['bistttri] chir Bistouri c & n, kirurgisk Kuiv.
bistre ['bista] Bistre, Glansso^d, Sodfarve c, kemisk-
brunt, n0ddebrunt n.
bisulcous [bai'SAlkas] med Klove (*K10ver); tvefuret.
bit [bit] Mundbid, Mile ; Kam c, *ogs. Aks, Skjeg n,
paa N0gle; draw ~ holde, holde Hesten an. bit vt
bidsle, p * bigsle, beisle. bit v bed. Af bite, bit Stykke
n, Bid, *ogs. Bete; Borbid; si 300re c; amr 12>/2
Centstykke n, omtr. Halvkrone c (i Sydst.)2; big .s F
hele Penge, st0rre Pengestykker; a long ~ en slidt
20cent; two -s amr 25 Cent(s); touch the , faa fat p.
M0nten el. Pengene; hseve; a towel and a - of [Stykke]
soap; I am a _ [Stykke] of a doctor; a little - of a
man en lille bitte (*en bitteliden) Maud; give him a -
of my mind sige ham min Mening (rent ud), *ogs. synge
op f. ham; a little -of a thing en lille (*liden) Tingest;
not a ~ of it ! paa ingen Maade ! aldeles ikke ! F * var
det ligt sig! not to care a - for ikke bryde sig det
mindste (el. det ringeste, en D0jt, en Smule, *ogs. det
Slag) om; she was not a ~ afraid, envious; a little (or
1 Bismillah (Arabic). The name of the formula 'In
the name of God the most merciful', with which all
letters and public documents among Musalmans are
inscribed; which is repeated on the killing of any
animal for food; and which is worn as a talisman
against evil spirits. Etc. Etc. Whitworth, Anglo-
Indian Dictionary.
2 bit bruges paa de forskellige Steder med andre
Vserdier. Det bet. saaledes ifl. Hale paa Chinooksprog
sixpenny piece og dime. Nyttig er da Oplysningen i
Slang Diet.: bit usually means the smallest silver
coin in circulation; also a piece of money af any
kind. Til det sidste slutter sig da Forbindelsen touch
the bit.
la- i- u-T o«v. lange som i far, feel, fool; ['be] Trykstavelse; [&] hat; [a1] fall;. [A] hot; [A] h**t; [9-] bwrt; [a] inner;
bit
95
bla
the least) ~ envious en lille (*lidenj Smule misundelig;
you are evidently interested in racing, miss? Not the
least little -; after a _ snart, om lidt; bite on the ~
suge paa Labben; hutle (*hangle) sig igennem: tear to
-s rive istykker, *ogs. rive i (Smaa)beter.
bitch [bit/] Tseve, Tispe; fig Tseve c; -party Oxf.
univ Teselskab n.
bite [bait] vt bide; F lure, narre; - the dust bide i
Grsesset; „ the ground & tage fat i G run den, om Anker;
he bit his Up, bed sig i Laeben; the most knowing ones
get bit [brsender sig, *bliver brsendte] sometimes. Sml.
fly, a! ~ in indsetse; - off afbide. bite vi bide; sp &
fig bide, bide paa [take the bait]; hugge, om Orm; bide,
tage, om Skrue; the perch ~s eagerly (at this bait); he
thinks he's got a bargain, and ~s directly ; the rascal
bit and struggled [bed og sled] like a fox-cub; the
screw does not _. bite Bid n; Bid, Mundfuld c; Bid w,
paa Fiskekrog [rise] ; it enables ~s or rises to be felt;
, and sup p Mad og Drikke c. biter Bider, Bidende
c; the ~ was (or it was a -) bit det var H0g over
H0g, ban var kommet t. den urette. biting bidende;
those - articles; _ cold, biting Biden c; _ in Indsets-
ning c. bitmouth Mundbid, Mile c.
bitnoben [bit'nouban] chem et Klorid af Natrium el.
K0kkensalt med Myrobalan og en del Jsern.
bitt [bit] & Beddingsknsegt c [vertical ~/; .s Bed-
ding c, ombord. bitt v. > (the cable) g0re Bedding-
slag.
bittacle ['bitakl] J, Kompashus, Nathus n [binnacle].
bitter ['bita] bitter, besk; bitter [imod against; upon];
bidende, *ogs. sur, om Kulde; the cold was _ det var en
bidende Kulde, *ogs. koldt og surt (Vejr); be ~ upon ud-
tale sig bittert om, p * harske sig over; _ end & Tamp c,
af Ksetting; to the . end & paa Tamp; fig til det (aller)
yderste, F til sidste Tamp; belt til Enden; til D0.den;
he is logical to the ~ end; the Repiiblicans, having
advanced too far, were forced to go to the ~ end; pay
out (or veer) to the ~ end fire (el. stikke) p. Tamp ; I
shall see this business out to the ~ end; his . est friend
joe bans bitreste Yen; the Bitter Lakes Bitterseerne.
bitter noget n bittert; pi Bitterhed c; pi Bitter c, en
Drik; the champion coimtry tasted the ~s of defeat,
Nederlagets Bitterhed; the ,s and sweets of life; do a
„ si tage sig en halv Bajer (*en 01). bitter ^ Bedding-
slag n. bitter ad yderlig, til det yderste; the pun was
a - bad one, var yderlig slet, var rigtig ynkeligt ; they
try to do their _ best de s0ger at gore deres (*sit)
yderste, gore det rigtig godt el. saa godt som bare mu-
ligt ; if it were not so ~, ~ cold, saa bidende, bitterlig
koldt; in a ~ [yderlig, absolut] new country such as
the Soudan; — apple Kolokvint c, Purger-Paradisseble n:
Fructus colocynthidis ; — cress Springklap c: Carda-
mine; cucumber, — gourd, se — apple! bitterish
noget bitter, bitterly ad bittert; the wind was ~ cold
Vinden var bidende (el. bitterlig) kold, *ogs. det blseste
surt; censure -, bittert; feel _ towards nsere Bitterbed
imod; he went out, and wept ., bitterlig.
bittern ['bitan] > Rerdrum c: Ardea stellaris. bittern
bitter Saltvandsrest c, i Saltvserk ; Bitterstof n, til For-
falskning at 01.
bitterness Bitterhed c; in that hour of ~ i bin bitre
Stund; his - upon [mod] her. bitter] salt Bittersalt,
engelsk (el. Epsom) Salt n, svovlsur Magnesia c;
—sweet 3( is. bitters0d Natskygge, *Kipplyng, S0d-
vider, Vivang c: Solanum dulcamara. Ogs. - night-
shade.
bittle ['bill] Banketrse n, Banketaerskel c.
bittock ['bitok] egl. lille (*lidet) Stykke n; a mile
and a - sc & prov lidt over en Fjerdingvej, *en Halv-
fjerding og et Stykke, og et lidet Skaav.
bittor ['bita] R0rdrum c [bittern].
bitumen [bi'tju'men; 'bitjumen] Jordbeg c & n.
bitumenize [bi'tju'minaiz] vt asfaltere. bituminous [bi-
'tju'minas] jordbegaglig, bitumin0s.
biralre ['baivalv] Musling c. bivalve toskallet; to-
klappet. l»i valvular [bai'valvjula] a, se bivalve!
bivouac ['bivuak, 'bivwak] ^ Bivouak c ; v bivouakere,
ligge (vt Isegge) i Bivouak; we rode to where they
were ~ked.
biweekly ['bai'wi kli] a fjortendaglig, to-ugentlig; ad
hver anden Uge. Undertiden fejlagtig for: to Gange
ugentlig.
bizard ['blzad] ^ k0dfarvet Nellike c med to forskel-
ligfarvede Striber.
bizarre [bi'za'9] sser, ogs. *bizar.
blab [blab] vt udplapre, r0be; vi udplapre (el. r0be)
Hemmeligheder, sladre (af Skole). blabber Plaprer,
aabenmundet (el. indiskret) Person c.
1. black [blak] a sort, F & P svart; F sktegget,
ubarberet; fig sort; - with human beings sort af Men-
nesker; beat him ~ [gul] and blue; the lamp burns ~
Lampen oser; finding that he grew ~ [blaa] in the
face, I let him go; matters are looking ~ det ser sort
ud; the - [sorte] art; the Black Book den sorte Bog,
*Svartebogen ; be in his ~ books staa p. det sorte Breet
(el. staa ilde anskrevet) bos ham; get into the - books
komme p. det sorte Brset. Sml. black-book! the Black
Country (theB. C.JKuldistrikterne, Fabrikdistrikterne #Z,
i England; the . death den sorte D0d, *ogs. Digerd0den;
_ diamonds Kul; fig uslebne Juveler; the _ dog fig
Nedtrykthed, Fortrykthed, Tungsindigbed, Melankoli c,
daarligt Hum0r n\ the _ dog is on the child's back
prov Barnet er i ondt Lune, *ogs. Barnet furler; shake
off the - dog; I was under the ~ dog, sulking like a
child; - doll, is. som Skilt f. Pjaltekrtemmere (*Fille-
handlere). Deraf dolly-shop; ~ dose sammensat
Sennadekokt n (& c) ; exit Sawbones, looking ~
doses, sur som Eddike; _ draught, omtr. = black
dose; a ~ eye et (af Slag) blaat 0je; the Black Forest
Scbwarzwald n\ a ~ frost Barfrost; ~ furniture Rosen-
trses M0bler; - game Urh0ns pi, *Aarfugl c, Aarh0ns
pi; a ~ gentleman en farvet Herre o: en Neger; _
grouse, se - game! the _ hole Kachotteri; the Black
Hole of Calcutta, se is. Macaulay, Lord Clive! . house
F Hvidevarehandel c; _ Maria p Cellevogn, Fange-
vogn c [prisoners' van]; , oakum tjaeret Vserk, *Tjaere-
drev n; marshal of the , rod Marskalk m. sort Stav.
For Riddere af Hosebaandsordenen. Fungerer ogs.
ved Underhuset; - sheep fig mauvais Sujet c, daarligt
Subjekt, *ogs. skabbet Faar w; Skruebraekker, ogs. *Strej-
kebryder c; there is a ~ sheep in every flock der er
brodne Kar i alle Lande, *ogs. der findes allesteds Fant
mellem Folk; . strap si (tyk, s0d) Portvin c; _ sugar
Lakritsmikstur c; Black Town, de Indf0dtes Byhalvdel
i Calcutta; printed in ~er type, m. federe Skrift el.
Typer; _ varnish & Kultjsere c; - water Halsbrynde,
(i Slesv.) Braendsel, *Halsbrsende, Haubit, prov Brystve,
Hugbit c: Pyrosis; ~ whale Biskajerhval, Nordhval,
Nordkaper c.- Balcena biscayensis s. glacialis s. islan-
dica; _ wood p Rosentrae [rosewood]1.
2. black s sort n; sort, farvet 0: Neger c; 0genavn
1 Flere Forbindelser nedenfor med sammeu-
f0jende Streg.
[e»] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] *Mn; [f] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [ej.
bla
96
bla
n, bl. Skoledrenge (*Skolegutter) ; -s sort n, sorte
Farver (el. Partier) pi, i Malert &c ; argue that - is
tvhite (ville) gore sort t. hvidt; wear _; be clothed in
.; give it him in . and tvhite give ham sort p. hvidt
derfor; Jet us have it in . and tvhite! be set down in
[med] - on tvhite for public perusal.
3. black vt svaerte, is. Ovn med Isensvaerte; & lap-
salve /- down]; - his eye give ham et blaat 0je;
.. amoor Morian ; ^ Dunhammer, Muskedonner c,
*Duukjevle c & n. Typha latifolia; wash a _ white;
a mi -tan om Himd: med sort Krop og brune Ben (og
tit ogsaa brunt Ansigt), sortred Rottehund c; the ~ setter
den *kotske langhaarede H0use(*Fugle)hund, Gordon-
setteren; — and-whlte drawing Haandtegning; .a-vlsed
prov sortsmudset, *sortsnmsket ; —back sort Hav-
maage, *Svartbagmaage c: Larus marinus [.^backed
gull]; ball (Skomagers; Voksstykke n, *ogs. Voxbete
[heelbaUJ; sort Kugle, Stemnieseddel med Nej, v. Vo-
u-ring over en Kandidat t. Optagelse; F Slags Sukker-
kngle c; ^ Kulaks w: Ustilago segetum; ..ball vt ude-
lukke, forkaste, nsegte at optage; be .ed ogs. falde
igeunem; —band Sorgeflor n; min Kuljsernsten c;
..bass Jf Sortaborre c: Zeitgopterus punct atus; — beetle
Kakerlak c: Blatta; berry bl. a. Brombser, *Bj0rue-
brer: Rubus frut icosus; were as plenty as -berries, saa
talrige som Fluer i September, — berrying Brom(*Bj0rne)-
bnerplukning c ; -berry-swagger si Lidse(*Lisse)handler c,
paaGaden; — bird Solsort, Sortdrossel, *Sorttrost: Tur-
diis merula; p Negerslave c; — birder Slavejaeger c;
..birding Slave-Fangst, -Jagt c, is. om den polynesiske
Coolietrafik; — board Vrcgtavle; Opslagstavle c; — book
univ Straflfeprotokol c; —boy australisk Grsestrae n;
.brash : . iron ore brun Haematit el. Limonit c, i Forest
of Dean; ..browed sortbrynet; buck Antilopehan c:
Antilope besoartica; ..cap > Haveskade, Muukefugl,
sorthovedet Sanger, Sorthtette, *Munk, p. de kanariske
0er: Capirot c: Sylvia atricapilla; — damp tnin Sump-
gas, skadelig Grubeluft, Stank c, breendbare Luftarter
pi [choke-damp J; — edged sortrandet; on _ paper, ogs.
paa Papir m. S0rgerand.
blacken ['blaknj v g0re (. . . blive) sort, svserte; for-
morke (vi formorkes) ; fig svserte ; _ his eye give ham
et blaat 0je ; ever since the fire .ed the place, lagde
Stedet i Aske; a heap of _ed [forkullede, sveertede]
ruins; Welsh coal does not ~, svaerter ikke.
black | faced agr sorthovedet; — fellow indf0dt fau-
stralsk) Sort c; — fliher Fisketyv c, —foot Skruebrsekker,
ogs. *Strejkebryder c, — friar Sortebroder, Dominikanerc.
blackguard ['blagadj Sjofelist, *ogs. P0belist; Slyngel c;
asjofel, gemen, pobelagtig; vt sjofle; udskselde, overfuse,
over0se med Gemenheder. blackguardism ['blagadizm]
Pobelagtighed c. blackguardly sjofel, gemen, pebel-
agtig.
black-head prov bl. a. Byld c.
blacking ['blakin] Svaertning; J, Lapsalving; Blank-
svserte c. blackish ['blaki/] sortagtig, sortladen.
blackjack Laederflaske c; ..knot fast Knude; ..lead
Blyant, Grant c; ..lead vt pudse (m. Svserte); ..leg
Spillefugl, (falsk) Splller ; vet en Form af Miltbrand c,
ukendt hos os. Se black nob! ..letter Munkeskrift; typ
gotisk Skrift, Fraktur c; a _ day en Ulykkesdag; —list
mere trykt Restanceliste, Fortegnelse over Insolvente
ogFallenter, F* ogs. Svartebog; *Svartebogc, (det) sorte
Brset n ; Straffeprotokol c ; ..list seette paa Restance-
listen (*ogs. i Svartebogen Ac); he writes home and has
.a fellow ~ed, og faar En sat p. det sorte Braet; mall
Tribut, Sikkerhedsafgift, mod roveriske Overfald;
(Penge)udpresning ; Ydelse c in natura; attempts at ~
[Pengeudpresning] occasionally turned up; levy . on
hfeve Tribut hos; is. braudskatte, afpresse Penge, presse
Penge ud af; — mail vt, se levy -/ match Fyrsvainp,
*ogs. Knusk c [amadou]; — Monday Ulykkesdag ; Hen-
rettelsesdag f ; Iste Skoledag efter Ferierne ; 2den
Paaskedag.
blackness Sorthed c; all faces shall gather _ bibl
alle Ansigter skulle blive ganske sorte; unto ., and
darkness, and tempest til Mulm og M0rke og Uvejr.
blackjnob Skruebrsekker, ogs. *Strejkebryder ; L0s-
gsenger c, Ikkemedlem n af Fagforening [blackleg, knob-
stick];— polled sortkuldet, *sortkollet; — potSveertegryde;
— pudding Blodp01se c; — sheep. Se black sheep ! — smith
Grovsmed; _ coal Smedeknlj^; the Harmonious Black-
smith, et Stykke af Handel ; a harmonious ~ F En,
der hamrer paa Klaveret, Flygelbanker, Flygelhelt c;
— smithing Grovsmed(e)arbejde n; thorn Slaaentorn,
*Slaape(torn) c : Prunus spinosa. Blackball ['blakwa'l]
s; . hitch J, Nakkestik. Blwkwell ['blakwelj s; . Island,
ved New- York, hvor Drankere afsoner deres (*sine)
Mulkter; the ~ winter (otte a ti Dages) Kuldeperiode c
i Slutningen af April, blackwork Grovsmed(e)arbejde;
si Arbejde for en Begravelsesentrepren0r, sort Arbejde n.
blacky ['blaki] F \ Krage (*Kraake); Kaa (*Kaie)
c, &c.
bladder ['bladaj Bleere c; — herb Blserebseger, ogs.
*J0dekirsebaer n : Physalis alkekengi; — worm Tinte c :
Cysticetus; — wort Blsererod c: Utricularia.
blade [ble!d] Blad, is. Grsesblad; Blad, paa Aare, p.
Kniv, p. Sav (*Sag); anat Skulderblad n [shoulder.];
Klinge, p. Svserd; F rask (el. flot) Herre c; the _s of
a swordfish en Svserdfisks Nseb, Svserd n; the ~s of a
propeller Vingerne p. en Dampskibsskrue; a knowing ~
en skrap (*skarp) Karl; a regular . en fuldblods Love;
grain in the . Korn i Straaet; — bone Skulderben.
bladed. i smss. -bladet; a two-bladed knife.
Bladud ['ble'dAd] Bladud. En eng. Sagnkonge af
dette Navn skal have anlagt Bath, hvis Sundhedskilder
han helligede Minerva.
blain [ble*n] Blegn, *Blemme c.
blair [blse-a] & Stof n, Sm0ring c.
Blake [blejkj; is. Robert ~, Englands mest ber0mte
S0helt i XVII Aarh; f 1657; William ., Digter og
Maler, f 1827.
blamable ['bleimabl] dadelvserdig, lastveerdig. blame
[bleJm] vt dadle, laste ; I cannot . you (for it) is. det
kan jeg ikke fortsenke Dem i; he is to - han er at
dadle, det er ikke rigtigt af ham ; han bar Uret ; he is
most to ~ han bar den st0rste Skyld ; I was (or had)
myself to ~ det var min egen Skyld ; one is as much
to ~ as the other, ogs. de er begge lige gode ; he .d
himself for having han bebrejdede sig, at ban havde;
_d som a & ad F forbistret; you .d young poachers!
ammunition was -d scarce, blame Dadel; Skyld c;
the - attaches to (or lies with) Skylden ligger hos . . .;
bear the . bsere Skylden; cast (or throw) the . on (the
shoulders of) kaste Skylden (over) paa . . . ; lay the .
on laegge Skylden paa, F skylde paa; share the . bsere
en Del af Skylden, dele Ansvaret; take the _ of it over-
tage Ansvaret, F tage det p. sig; very noble of him
to take the whole - on himself; James never took -
to [lagde aldrig Skylden paa] himself; before death he
absolved his brother from -, for enhver Skyld; the jury
acquitted Joseph of ., for al Skyld. blameless dadel-
fri, ulastelig. blamelessness s. blameworthy dadel-
vserdig.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; [-ba] Trykstavelse; [a] hat; [a-] fall; [a] hot; [A] ht«t; [9-] hurt; [a] inner;
bla
97
bla
blanch [bla'n/] vt g0re hvid, blege; blege, f. Eks. ved
Hypning; hvidkoge, f. Eks. S01v; skolde [Handler al-
monds] ; ~ed [ligblege] cheeks, blanch vi blive hvid,
hvidne; bleges; his cheeks ~ed [blev ligblege] with fear;
the rose ~es [bleges] in the sun. Blanch(e) [bla-nj]
Blanka c. blancmange(r) [bla'ma'ng, bla'mang, ogs. m.
fr. Nasal] Blancmanger c, Slags Budding (*Pudding).
bland [bland] blid; a _ disposition et blidt Gemyt;
they were remarkably ~, blide som Duer (*Lerker),
due(*lerke)blide. blandander [blan'danda] vi ir smigre,
smiske. Kipling, blandish ['blandij] vt ksele for, smigre.
blandishment ['blandi/mant] kaelne OrdpZ; Kattevenlig-
hede, indsmigrendeKsertegnpZ. bland ness ['blandnes]
Blidhed c.
blank [blank] a blank, ubeskrevet, uudfyldt; arch
blind; torn [paa, for of]; ren, uden Fangst, blank; om
Net ogs. sort, P* svart; resultat!0s, frugtes!0s; uden
Forbogstav, uden Fornavn [_ Tupman &c ; Mr. Blank
Hr.N.N.J; forfserdet; ublandet, ren, fuldstaendig; eighteen
hundred . F attenhundrede og Hvidkaal (*ogs. Gr0n-
kaal, den Tid); it leaves him hoarse, palpitating, and
utterly - of ideas, og absolut tanketom; draw a cover
. afs0ge et Stade uden at finde noget, is. ikke finde
nogen Raev ; s0ge forgaeves ; draw his gorse, the rooms,
the place .; fire ~ skyde blindt, skyde med 10st (Krudt);
look ~ staa maal!0s (af Forfaerdelse), staa (el. vsere)
fortvivlet (*fortvilet) el. raadvild, p tabe Nsese og Mund;
a ~ ballot en blank Stemmeseddel ; _ bill Regnings-
blanket c; ~ cannons Kanoner m. blinde Ladninger,
ladede m. 10st Krudt; ~ cartridge blind (el. 10s) Pa-
tron c, 10st Krudt n; load with ~ cartridge, ogs. lade
blindt; return the money under » cover, i blank (el.
uadresseret) Konvolut; it was a ~ day vi kom hjem
uden (Spor af) Fangst, ganske blanke, om Fiskere p*
uden Ben i Baaden; began to look round him in ~
despair, rent fortvivlet (*fortvilet) ; » dice blanke (el.
umeerkede) Terninger; ~ file & blind Rode; the discovery
of his ~ [fuldstaendige, absolute, tykke] ignorance on
all these subjects; « leaf, ogs. Forsatsblad; _ pages are
interleaved der er indsat rene Blade; a _ piece of paper
et Stykke rent Papir; a ~ receipt en Kvitteringsblanket;
only Daniel's seat was ~, var tomt; a ~ shot en blind
Ladning; et bliudt Skud; a ~ trip pass Blanket c til
Fribillet ; _ verse Blankvers n & pi, rimfri Vers pi, is.
Sfodede heroiske; ~ wall blind Mur; a ~ [blindt] win-
dow, blank tomt (el. aabent) Rum, *ogs. Tomrum n;
Lakune, Luge c ; blankt Lod n, Nite; Blanket, t. Doku-
ment ; Blanket c, i M0ntv. ; Stykke, Materiale, *ogs.
Emne n, f. Eks. til en Kniv; broken -s of arrow-
heads, lance-heads, and stone-axes; then, as novelists
inform us, "all was a ~", var alt som et ubeskrevet
Blad;-£t7Z you once more grant me the favour, life will
be a ., lutter Tombed, *ogs. tomt og 0dt ; there came
a noise, as if Old Bones had let off all his ~s [aflyret
sine Skud] at once; leave that in ~! lad det staa aabent,
in bianco ! grant him a credit in ~ mere aabne ham
en Blankokredit; we sate down with a ~ vi fik kun en
Nite. Goldsm.; — cutting machine Udslagvserk n.
blanket ['blanket] Uldtseppe; typ Filtunderlag n;
Overhud, paa Hval [scarfskin]; Sukkerpsere, Prinsesse-
paere c; a wet ~, is. en kold Afrivning; fig ogs. en Af-
k01ing; put a wet ~ on (or over) fig give ... en kold
Douche, fare en kold Straale henover, spolere, kvsele,
drsebe, Isegge en Dsemper paa; a dog in a ~, som Mad-
ret : syltede Solbser pi indbagte i en Dejg, Solbserpostej c;
toss in a ~ lege Himmelsprset med, *ogs. himmelsprette,
J, ogs. hyppe. blanket vt Isegge Uldtseppe(r) i; lege
Himmelsprset m., *ogs. himmelsprette, & ogs. hyppe.
blanketing Uldtseppet0j n; Himmelsprset, & ogs. Hyp-
ning c. blanket-leaf ^ Kongelys n: Verbascum
thapsus.
blankly ad forfserdet; they looked at each other ~,
forfserdede.
blare [blse'a] vi brole (om Barn, Kalv, Elefant), is.
prov; gjalde, om Trompet; vt br01e; gjalde. blare s
Br01; Gjald n. blare J, Stof n [blair].
blarmed [bla^md] p forbistret [blamed].
Blarney ['bla-ani] Blarney n, en Flsekke i Grevskabet
Cork, Irland. En h0j Klippe (og et Slot) sammesteds;
have kissed the ~ stone besidde en mserkelig Over-
talelsesgave el. Svada, have mserkelige Talegaver, p*
ogs. have godt af Munden. In. et Sagn ang. en Sten
p. Slottet Blarney, blarney Snak c & n (for Pengene),
fagre Ord pi ; none of your ~ ! hold op m. den Snak !
blarney vt overtale, besnakke [talk over], p give Snak
for Pengene.
blase [bla-'ze1] blaseret.
blaspheme [blas'fi'm, bla's-] vt bespotte; vi bespotte
Gud ; udst0de Forbandelser, bande ; _ [tale bespottelig]
against the Holy Ghost, blasphemer Bespotter c.
blasphemous ['blasfimas, 'bla's-] bespottelig. blasphemy
['blasfimi, 'bla's-] (Guds)bespottelse ; Ed c.
blast [bla'st] Blsesen, Bluest c; Vindst0d w; Luftstr0m,
f. Eks. fra Bselg, fra Mund; Spildedamp [exhaust];
(Luft)tr£ek c; Skrald, St0d, i Bleeseinstrument ; St0d n,
i Pibe, med Damppibe; Spraengning, Minering; 0del83g-
gende (el. svidende) Vind, Dunst; ^ Meldr0jer c, Drog
(w?), Moderkorn n, ogs. *Meldr0je, *Bogne: Claviceps
purpurea [~ rye]; fig Plage, Landeplage; Smitte c; ~s
pi (bl. a.) Blaesen c, Blaast c; prolonged (short) ~
laengere (.kort) St0d, f. Eks. med Damppibe; smelt so
many tons of iron at a ~, i en Kampagne; by the ~ of
God they perish bibl de skulle omkomme f. Guds
Aande; put a furnace in ~ tsende en Ma(r)sovn. blast
vt brsende, svide, bringe til at visne; 0delsegge; smitte;
bortminere, (bort)sprsenge ; udsprsenge; ~ed from (or
out of) a rock is. udspraengt i Fjseldet. blasted ['bla'S-
tid] a p forbistret, Helvedes. blast-engine met Blsese-
maskine. blaster Minerer c. blastfurnace Marsovn,
Masovn; — hole Minehul. blasting is. Spraengning c;
Mineringsarbejder pi; _ gelatine Sprsenggelatin ; «
operations Mineringsarbejder, Sprsengningsarbejder ; ~
powder Minerkrudt. blast-pipe Bleeser0r; dmp Blsese-
r0r n, Sodkran c.
blatant ['bleHant, \ a] br01ende, som en Kalv;
snakkesalig; sladdervorn, bagtalersk; no imposing
majesty of composition, no ~ [saftig] anecdote; the ~
beast det br01ende Dyr 0: Bagvadskelsen fremstillet som
et Uhyre. Spenser, Faery Queen V & VI; a ~ writer
en altid sksendende (el. brummende) Forfatter.
blather ['blaSa] vi pjatte, ogs. *prate, *skravle; vr0vle;
fla3be. Seblether! the ~ing lunatic, blatherskite ['bia-
?5askait] amr Pladdermund, *Skravleb0tte c; Gifford
was such a manly fellow, no ~, talking his elders to
death.
blaze [ble'z] Lue c; Lys n, Lysning; Lysstr0m c, Lys-
hav; Blis, paa Dyr; is. amr Mserke n, *Blink, Blenk c,
paa Trse ; hot as ~s it was varmt var det som bare
Pokker; like ~s p med Knald, dygtig, *ogs. saa det
bar (el. havde) godt Lag; they hate each other like ~s;
cry like -s; what the -s [hvad Pokker] is in the wind
now? all India was in a ~, stod i lys Lue, i fuld
Brand, var i fuldt Opr0r; his whole heart was in a ~
instantly, var straks i fuld Brand; set in a ~ ssette i
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [p] thin; [/] she; [5] measure; [rj] sing; (a, a, e] osv. vaklende med [e].
bla
98
bli
Brand; bringe t. at blusse ordentlig op, faa ordentlig i
Brand ; ask his way to .s F sp0rge om Vejen til . . .
hvad var det nu? gone to -* F gaaet ad Helvede til,
Pokker i Void, blaze vi blusse, lue, flamme; lyse,
skinne, straale; braende af, smaelde 108 [paa dem into
them}; wait till he comes back to the same place again,
and then ./ . . . braend af I a biasing [forbistret, ban-
sat] strange answer; you biasing [forbi&trede] young
fool! - aloft blusse (el. lue) h0jt op; the flames ~d out
Luerne blussede (el. slog) op; the war .d out, fanat-
icism .d up, blussede (el. luede) op. blaze vt mserke,
*ogs. (ud)blenke, (ud)bllnke, blekke ; _ a path mserke
en Sti ud, *merke ud (el. udblinke) en Sti; he .d his
way [meerkede (*ogs. blinkede) sig frem] to North Fork;
. it abroad udbasune det, fortaelle det p. Gader og
Straeder, p baere det udover. blazer bl. a. sp vid Flo-
nelsjakke, Flonelstr0je, *Flanelsfrak c.
blazon ['ble'zan] vt stille tilskue, fremvise; udbasune,
udraabe; pryde; kolorere; besmykke; tolke, tyde, egl.
om heraldiske Figurer; her genealogy had been beauti-
fully .ed, koloreret. blazon ['ble'zan] Vaabenkunst, He-
raldik c [blazonry J; Vaabenmaerke n ; Bram, Brammen,
Tilskuestilling, Fremvisning; Udbasunen c. blazoner
[-a] Vaaben-kyndig, -Maler, Heraldiker; Talsmand,
Forkynder, Udbreder c. blazonry [-ri] Vaabenkunst,
Heraldik c ; Vaabenmaerker pi.
blea [bli-] $ Gede c, Hvidtrae n, ogs. *Splint, *Gjete,
Yte c.
bleaberry ['ble'beri, bli-»-] $ is. (Mose)b011e c, *Mik-
kelsbaer n, (Skind)tryte c, prov Blokkebaer n : Vaccinium
uliginosum.
bleach [bli'tj] vt blege; vi bleges; the linen is .ing
T0jet bleges, er p. Bleg. bleacher Blegemand, Bleger c.
bleachery Blegeri n. bleach) field, green Blege-Dam,
ogs. *-Plads *-Vold c. bleaching Blegning, Bleg c; ~
powder Blegepulver.
bleak [bli'k] (raa)kold, blaesende, trist, *ogs. (0de og)
vindsom, 0dslig. bleak [bli'k] f Blikke, Hvidskalle,
L0jer, *L0je c: Cyprinus alburnus. bleakness Kold-
hed, Kulde, Tristhed, *ogs. Odslighed c.
blear [blia] vt g0re saar, betaende; bringe til at rinde,
om 0jne; g0re sur0jet, give rindende 0jne; fonn0rke,
om Synet ; .ed rindende, om 0jne ; her eyes are .ed
and red; — eye path rindende 0jne pi, Sur0jethed c;
..eyed sur0jet.
bleary ['bliari] prov Gr0d c [porridge].
bleat [bli-t] vi braege, *ogs. mekre. bleat Braeg w,
*ogs. Mekren c. bleating is. Braegen, *ogs. Mekring c.
bleb [bleb] Vandblaere, Blegn (*Blemme) c.
bled [bled] v b!0dte, *b!0dede; aarelod. Af bleed.
bleed [bli'd] vi b!0de, F b!0; _ at the nose have (*b!0de)
Nssseblod; . to death forb!0de sig; his heart bled within
him bans HJerte b!0dte (*b!0dede). bleed vt aarelade;
F aarelade, lade punge ud ; agr skrabe Saft af, *ogs.
save, om Traeer; they bled him freely for [aarelod ham
dygtig til] this fund, bleeding B10dning c; Blodtab n;
cWr Aareladning; agr Saftskrabning, *ogs. Saving c; -
from the nose Naeseblod n. bleeding b!0dende; blodig.
Blefuscu [bli'fAskju] Blefusku n. En 0 skilt v. en
Kanal fra Lilliput og beboet af Dvaerge. Skulde betyde
Frankrig. Gullivers Rejser.
blemish ['blemifj vt beklikke, ssette Klik paa [Ens
Rygte reputation], blemish Lyde, F Skavank; fig
Klik c; one . there was to [en Lyde var der ved] his
otherwise unblemished record.
blemo ['bli-mo" ?] s Sengetaeppe n. Kingsley, Yeast
30 T. Af graesk blema.
blench [blen/] vi fare (F* ogs. skvette) tilside, rykke
tilbage; vige, svigte, F* drage sig undaf [flinch].
blench vi [blen/] blegne; that little foot-page he .ed
with [af] fear. Ingoldsby Legends.
blend [blend] vt blande. blend vi blande sig. blend
Blanding c ; each generation makes history for itself,
as claret is made with "blends" to suit the taste.
blending Blanding; gr Sammenblanding, Kontamination
c (af Ord el. Udtryk).
blende [blend] min Blende c. blendons ['blendes]
blend0s, Blende-.
Blenheim ['blenim] Blenhejm n, en Landsby i Bajern.
Slag 1704; _ House, Hertugen af Marlboroughs Slot ved
Oxford; - (spaniel or dog) Blenhejm-Vagtelhund, en
lille (*liden) langhaaret Stuehund, kun v. sin Farve at
skille fra Kong Karls-Hunden.
blennorrhea [bleno'ri'9] path Slimflod n ; Dryppert c.
blenny ['bleni] Aalekvabbe, *Tangaal c: Blennius.
bleostauing [?] arch Mosaikbrolaegning c. Weale.
bless [bles] vt velsigne, p & poet signe; may the Al-
mighty ~ and preserve you!; (God) .me! p - my eyes
or soul! Gud forbarme sig! ih (*naa) du forbannende !
- me if I know what I've said or done to offend him!
om jeg ved . . .! I'm .ed if I do nej men om jeg g0r!
J have not a shilling to ~ myself with p jeg ejer ikke
en eneste stakkels (*ogs. stakkers) Krone, bar ikke en
Krone i Portemonnseen; without a penny (wherewithal)
to . himself uden Hvid eller Skilling, uden en Skilling
i Portemonnaeen, uden saameget som en r0d 0re.
blessed ['blesid, blest] velsignet; afd0d, salig; every .
day, morning hver gudskabte (el. evige) Dag . . .;
wouldn't it be a . thing [vilde det ikke vaere velsignet]
to . . . ? the Blessed Virgin [B. V.J den hellige Jomfru;
the islands of the . de saliges 0er. blessedly ['blesidli]
ad velsignet; poor fellow, he was . [saa velsignet]
blind to the fact that . . . blessedness ['blesidnes] Lyk-
salighedc; live in single ., i enlig (*enslig) Lyksalighed
o: ugift. blesser Velsigner c. blessing Velsignelse c;
by the . of God med Guds Hjaelp. blest, a, se
bless(ed)!
blether ['bleSa] vi pjatte, ogs. *prate, *skravle; vr0vle,
sludre; flaebe [blubber], blether ['bleSa] Pjat, ogs. *Prat,
*Skravl; Vr0vl, Sludder n.
bletonism ['bletanizm] den Kunst c at paa vise Vand-
aarer, Vandf01eri n, Bletonisme c.
blets [blets] St0d pi, st0dte Steder pi, paa ^Ebler Ac.
blew [blu1] v blaeste, Ac. Af blow.
Blifll ['blaifll]. En Person i Fieldings History of
Tom Jones, a Foundling.
blight [blait] agr Brandaks, Kulaks, Muldaks n:
Ustilago segetum; Sygdom, p. Planter; fig Ruin, 0de-
laeggelse c ; a . seemed to have fallen on our fortunes
der syntes at have lagt sig en Sygdom paa alt, hvad
vort var.
bllmy ['blaimi] p Fanden tage mig [egl. blame me];
and ~ if both the orses didn't go down!
blind [blaind] blind [for to; for at to the fact that].
Se 1. strike! go - of [blive blind paa] one eye or both;
it is the . leading the ., den halte som leder den
blinde; ~ blocking Blindtryk c, i Bogbinderi, _ hooTcey
Rambus c, et Slags Kortspil; - letter office Kontor f.
uanbringelige Breve; talk like a . man of colours,
som den blinde om Farverne; a _ map et Blindkort;
render . obedience vise blind Lydighed; _ school
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] hut; [9-] hurt; [a] inner;
bli
99
bio
Blindeskole; - side fig svag Side [foible]; _ window.
blind vt blinde; om Vindue: blsende; ^ blendere,
blindere; fig blsende, forblinde; form0rke; bigotry of
political principle ~ed them to [gjorde dem blinde f.]
consequences; ~ing [blaendende] white, blind Skserm,
Jalousie c [window -7; Gardin, Rullegardin n, *Gardin
c Sen [roller-blind, sun-blind]; Skyklap; ^ Blendering,
Blindering c; blindt Vindue; fig Skalkeskjul, Skjul,
Sksermbraat n; the _s were down Gardinerne var ned-
trukne, nedrullede; they were mere ~s to lead the
police off the real track, blindage ['blaindidgj &
Blendering, Blindering c. blind-coal Kulblende, An-
tracit c, Glanskul n. blinder Blfender, Forblinder;
Skyklap c [blinker], blind-fascine Dsekfaskine. blind-
fold a & ad med tilbundne 0jne, med Bind for 0jnene;
ad fig ogs. iblinde; blindthen; . play(er) Blindspil(ler);
knowing his district _, he wasted no time hunting for
short cuts; instead of rushing ~ on your ruin, blind-
fold vt tilbinde (el. binde for) Ens 0jne. blindly ad
iblinde, blindthen. bllndman blind Mand; Js-buff
Blindebuk c; _'s holiday p M0rkning c, Tusmerke n ; it
is Js holiday det er Tusmerke. blindness Blindhed c.
blind worm S10g, Staalorm c : Anguis fragilis.
blink [blink] vi glippe (el. klippe) med 0jnene, *ogs.
blinke (med 0jnene), F plire; se dunkelt, skimte;
blinke, lyse svagt el. mat; skimte frem; brsende mat el.
svagt; ,ing om Pers. F* ogs. plir0jet; ~ing candles
desige Lys; ~ing stars matlysende (el. matskinnende)
Stjerner. blink vt: . his eyes glippe (el. klippe, *ogs.
blinke) med 0jnene ; _ the peril (the question) b0je af
for Faren (omgaa, undgaa Sp0rgsmaalet). blink Blink;
Glimt ; J, Isblink n [~ of ice], blinkard ['blirjkad] F
Blindebertel, *ogs. Blinding, ogs. fig; Skelevip, *Bling-
sing c; Glimt, Blink n; calling himself an ass and a
. for . . . blink-beer Sommer01, vel aflagret Lagercl.
blinker ['blirjka] Blinker c. Se blinkard ! _s is. Sky-
klapper; si Briller. blinkered (forsynet) med Sky-
klapper.
bliss [blis] Lyksalighed c. blissful lyksalig.
blister ['blista] Blegn, ogs. *Blsere, Vable, *Blemme c;
Traekplaster w, is. spansk Flue c [—fly] ; raise ~s trsekke
Blaerer. blister vt Isegge Trsekplaster (is. en spansk
Flue) paa; brsende Vabler i; .ed is. blaeret (ogs. om
Metal), fuld af Vabler; she must be ~ed bun maa have
en spansk Flue paa; ~ing paper blseretrsekkende Papir.
blister vi haeve sig i Blserer, i Vabler; — fly spansk
Flue; — steel Blserestaal, Cementstaal, *ogs. Blemme-
staal.
blithe [blaiS, blaib] livsglad, glad, lystig. Ogs.
-some.
blizzard ['blizad] amr Snestorm, m. brat Temperatur-
fald; F haard N0d c at knaekke [a poser].
bloat [blout] vt opblsese, *ogs. oppuse; r0ge rund, om
Slid [blote]; fig g0re opbleest; ~ed, ogs. plusset, ogs. *op-
blsest, *ogs. opdunset, *p!0set, opdunstet; a ~ed appe-
tite of power ophovnet Magtbegser; a ~ed [hoven, op-
hovnet, opblsest] aristocrat, bloat vi svulme ud, *ogs.
svelle ud, trutne. bloat Hammer c som er udbuget
v. 0jet. bloater rundr0get (*rundr0gt) Sild, (rund) R0ge-
sild c. Ogs. bloat-herring ; small .8 B0kling c; Yar-
mouth Bloaters, ogs. 0genavn til Beboerne af Yarmouth,
bloating Opsvulmen, *ogs. Truttenhed c.
blob [blab] Boble; Draabe; Klat c; on the _ si
mundtlig.
blobber ['blaba] p Boble, Blaere c ; —lip tyk Lsebe;
-.lipped tyklsebet.
block [blak] Blok c, i adskillige Tilff; is. amr Kvar-
tal, Kompleks /_ of houses or buildings]; Rektangel n
med Hustomter; ^ Blok; fig Hindring, Standsning,
Spserring, Bickering c, f. Eks. af Fserdselen; a _ sketch-
book en (Skitsebog af) Blok, af Blade til Afrivning; the
inconvenience of the ~ of traffic [det uheldige i at
Faerdselen spserres] in approaching . . .; cut ~s with a
razor fig skyde Hval m. Knappenaale; the butchers'
shops contain chiefly what are known to the trade as
ornamental ~s or ~ ornaments o: K0d n ophakket t.
Pynt p. Blokkene (og som senere sselges t. Fattigfolk),
Udstillingsfars c ; as deaf as a _ (saa) d0d som en Stok
el. Sten ; taken in the _ i det hele taget ; a hat of the
newest ~, af nyeste Facon. block vt hindre, standse;
spserre [en Vej a road; en Havn a harbour]- blokere,
indeslutte; - out is. ssette Facon paa; > up spserre;
blokere. blockade [bl&'keM] Blokade c. blockade vt
blokere, indeslutte; .man Kystvagt c. block|book Bog
med rene Blade til Afrivning, Blok; Blokbog, tavle-
trykt Bog c; — capitals Jsernskrift c, f. Eks. paa Kroki;
-head Dosmer, Dosmerpande c, K0dhoved, Trsehoved
n; — house Blokhus. blockish tung, trseg; klodset.
block) notes Bloknoter, rene Blade t. Afrivning; sight
art Sigteklak c ; — system railw Bloksystem, det at der
mellem to i samme Retning gaaende Tog altid skal
vsere et Mellemrum af mindst Afstanden fra en Station
til den nseste; —tin Bloktin.
bloke [blouk] si Fyr, *ogs. Fysak c [you old .]; Ksereste
c. Blokes [blocks] ; Mr. - Hr. N. N., is. om en Tilstede-
vserende, hvis Navn man ikke vil nsevne.
blond, blonde [bland] a lysladen, blond, *ogs. lyslet.
blonde s Blondine c. blonde s Blonder pi. Ogs. blond-
lace.
blood [blAdj Blod n; sp ogs. Svejs; mere r0d Koral;
git Roue, Udhaler c. Se determination, 1. run I the ~
royal det kongelige Blod ; I'll go there myself to keep
the young ~s in order, holde Styr p. de raske unge
Herrer; his ~ be on [komme over] us! my ~ was up
jeg var kommet i Harnisk; breed (or make, stir up)
bad (or black) ~, ill-blood ssette ondt Blod; bring ~
vsekke Blod; bringing ~ at [ogs. saa der kom Blod ved]
every blow; so as to bring (or till it brought) ~, till the
- came, ogs. tilblods ; was that humiliation to be put
upon him by his own ~? ... tilf0jes ham af hans eget
K0d og Blod? in [med] cold ~; a prince of the _ (royal)
en Prins af Blodet ; labour under a tendency of - [lide
af Blodstigning] to the head, blood vt sp give Blod paa
Tanden (*p. Tand), lade en Hund smage (eller se, lugte)
Blodet af det Vildt den skal jage; fig ogs. vsenne til at
se Blod; they are ~ed to fox; be anxious to - his men;
..drawn blodtappet; ye ~ calf I —horse (Fuld)blods-
hest; —hound Blodhund; —kinship Blodstsegtskab.
bloodless blod!0s; a ~ [ublodig] victory, blood (letter
Aarelader c; ..letting Aareladning c; —making blod-
dannende; poisoning Blodforgiftning; — red blodr0d;
that ~ hand of Sir Pitt Crawley's would be in any-
body's pocket except his own. Sigter til, at en Baronet
altid f0rer en blodr0d Haand i sit Skjold : the open red
hand in the armorial coat of baronets; — relation
k0delig Slsegtning; — shed Blodsudgydelse c; .shot
blodskudt, blodsprsengt; ..sucker Blodsuger, is. Igle c;
fig Blodmenneske n ; vessel Blodkar; break (or burst,
rupture) a ~ sprsenge et Blodkar; — wood Blaa-, Blod-,
Kampeschetrse : Hcematoxylon Campechianum [log-
wood]; —wort bl. a. R011ike, *Ryllik, 01kall : Achulea
millefolium; Sommerhyld, *Dvserghyld c: Sambucus
hate; [o*>] so; [ai] I; [au] out; [«] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
7*
bio
100
bio
ebuJus. bloody ['blAdi] blodig; P Helvedes*. Tit kun
forefeerkende; o long and - battle; Bloody Mary Maria
den blodterstige ; the Bloody Wedding Blodbrylluppet;
a - rascal; not a ~ one ikke en eneste en; -bones
Bussemand, *ogs. R0s c. Tit: rawhead and -.
bloom [blu-m] i Jaernf. Smeltestykke nt (halvcylindrisk)
Jsernblok, p Blomst, Bloom c. bloom [blirm] Blomst;
fig Blomst, Blomstring c, Flor n ; this plant bears a ~
[Blomst] one foot to ttvo feet in diameter; natural
roses have the finest ~, den kenneste (*vakreste) R0dme;
her cheek lost its ., sine Roser; the „ of health Sund-
hedens Roser pi; take the - off it fig lugte p. det; be
in full - staa i fuldt Flor; cut off in the ~ of youth
bortrykket i sin Ungdoms Vaar; the trees are clothed
with ~, i Blomster. bloom vi blomstre, staa i Flor; fig
blorustre, florere. Se blooming!
Bloomer ['bltrma] s. Is. nrevnes Mrs. Amelia ~ fra New
York, der i 1849 sogte at indfare en forbedret Kvinde-
dragt, den saakaldte Bloomerdragt c, tvedelt Skort n.
Se bloomers! bloomerism ['blu marizm] Bloomerisme c.
bloomers ['bhrmaz] Bloomerdragt c, tvedelt Skort n,
(Darnes) Bicyklebukser pi.
blooming ['bhrmin] Ferskning, Puddling c. blooming
Blomstring c. blooming blomstrende; p (egl. fuldt ud-
sprunget:) forbandet, Helvedes, iron velsignet [bloody];
but n'hat shall we do with the ~ article when we've
got it? there is no ~ [Fanden ingen] error about it; a
_ [forbandet] lie; 'tain't because you ~ [det er Fanden
ikke fordi De] can't, it's 'cause you ~ won't. Blooms-
bury ['blu'mzbari] Bloomsbury n, et Kvarter i London.
bloomy blomstrende, i fuldt Flor.
Mossom ['blasam] Blomst c, som Plantedel hvoraf
Frugteu fremkommer. blossom vi blomstre, ssette
Blomst(er); ~ forth fremblomstre.
blot [blat] vt plette; tilklatte, *ogs. tilklakke; udslette,
F slette, udstryge [~ out]; torre, m. Trsekpapir [et
Brev a letter]; ~ his reputation ssette en Plet p. bans
Rygte; Poland was torn to pieces, and -ted from [ud-
slettet af, stroget af] the map of Europe; ~ out the
memory of udslette Mindet om. blot vi is. slaa igen-
nem, om Blaek. blot Plet, *Flek; Klat, *Klad, Klak;
(Udjslettelse; fig (Skam)plet, F Blamage, *ogs. Skam-
flek; blotstillet (el. udsat) Brikke c, i Brsetspil; a _ in
the scutcheon en Plet p. bans Skjold.
blotch [blat/] Plet, *Flek; Klat, *Klak; (stor) Blemme c.
blotchy blemmet.
blote [blout] vt (rund)r0ge, om Sild. Sml. bloater!
blotter ['blato]. En o eller noget n som pletter &c;
mere Kladde, Kladdebog c. blotting, i srnss.; book
Mappe c, af Traekpapir; —pad Underlag n af Trsek-
papir, Blseksuger c ; — paper Skrsentspapir, ogs. *ulimet
Papir, Trsekpapir, F* ogs. Klakpapir.
Blonnt [bUnt] a.
blouse [blauz] Bluse, Kittelc; the -s de bluseklsedte,
Blusemaendene .
blouHed [blauzd] git echaufferet, r0d [blowsed. Nu
flushed}.
blow [blo«] s Slag; St0d; J^ St0d, i Pibe; Spyflueaeg
n, con Spy n (*ogs. c); Bespyelse; J, Storm c; the ~ of
a poniard et Dolkested; two long (short) -s to Isengere
i Da bloody er meget almindeligt i Eder og andre
platte Udtryk, undgaa mange i det hele at bruge Ordet
udenfor nogle faste Forbindelser. Et blodigt Slag
udtrykkes da ved a sanguinary battle. — Blodigt
(o: raastegt) K0d hedder beef very much underdressed.
Fuglen var belt blodig the bird was aU blood.
(kortere) St0d, f. Eks. med Damppibe; I caught (or
fetched, gave, struck) him a - jeg gav ham et Slag;
the _ [Stormen] came on with a white squall; when
hard ~s were going da der vankede ramme Hug el.
St0d, da Slaget stod; have a ~ at your flute! blses lidt
p. Deres F10jte (F* paa F10jten Deres)! strike a _ f0re
et Hug, et Slag. Se ovfr! strike a ~ at England [til-
f0jeE— d etSlag, rette et St0d modE— d, ramme E—d]
through her trade; strike him a , on [ogs. hugge ham
over] the hand; strike the ~ for slaa et Slag for . . .;
strike the ~ for the cause slaa et Slag i Sagen ; at a
(or one) ~ med et Slag; fig ogs. paa en Gang, med en
eneste Gang; they came to -s de kom i (el. det kom
til) Slagsmaal; this knife will settle him with a ~, med
et St0d, med et Stik; the English entered the camp
without a ~, uden Svserdslag. blow [blou] s Flor n, af
Blomster & fig; a ~ of tulips; her beauty is hardly in
its full -. blow [blo«] vi blsese, p* blaase; he -s!
(p. Hvalfangst:) Baadfald! the number of furnaces
-ing Antallet af Ovne i Gang, Antallet af igangvserende
Ovne; the wind blew hard det blseste stserkt; the door
blew open, blseste op; I ~ at [blseser paa] my flute
every day; the clouds blew away, blseste (el. trak)
bort ; the steeple (the tree) blew down, blseste ned ; the
snow had ~n [var f0get] in through the roof; I blew
into [ind i] it with all my strength; the mists were
-ing off, trak bort; _ [drive, trsekke] over; the wind
blew [ogs. str0gl chin through the valley; the door blew
to, blaeste til; the affair (the ship) blew up Planen r0g
i Lyset (Skibet sprang i Luften); _ upon laegge Spy i;
g0re fortsersket; r0be, forraade; the credit of the false
witnesses had been -n upon de falske Vidner var blevne
blottede el. afklaedte, det var ude med Vidnernes An-
seelse. blow vi springe ud; blomstre. blow vt blsese,
ogs. ^ ; i Forb. med ad skyde ; si r0be. Se blown
som int i Imperativ : blsese vaere med . . . ! ogs. *jeg
blfeser i . . .! P* blaas i . . . ! Oh, ~ the letter!; you be -ed
p aa rejs ad Helvede til, *ogs. reis paa Vpeggen ! Fll
be -ed first! Gud om jeg g0r! he ~s hot and cold ban
blseser varmt og koldt, ban er snart med, snart mod,
man ved ikke, hvor man har ham; - the bellows (the
fire) traede Baelgen (blsese p. Ilden); I'm going to get
my share or I'll - [r0be] the whole gaff; ~ one's fingers
or nails blaese i Haenderne (for at varme dem); - a kiss
(til)sende hani &c et Kys; -n kiss F Fingerkys, Slaeng-
kys; _ [pudse] his nose; ~ the organ f slaa Orgel; ~n
sand Drivsand, Flyvesand; be -n about by every wind of
doctrine svaje om f. enhver Vind, som blseser; _ away
bortblaese ; fig bortvejre; art bortskyde, (undert.) bort-
blaese; he had an arm -n away, fik en Arm afskudt;
the steeple (the tree) was -n down Taarnet (. . .) blseste
ned; socialists were -n [udskudte] from guns; ~ them
into the air sprsenge dem i Luften; have his left arm
\ -n off faa . . . afskudt; - off a gun af blaese en Kanon;
all his resentment seemed -n off, syntes bortblaest, var
som str0gen bort; ~ off her (or the) steam slippe
Dampen; ~ out, ogs. oppuste; fede, g0de; _ out his
brain(s) skyde ham en Kugle f. Panden ; ~ to pieces
spraenge istykker; _ up spree nge [en Klippe a rock],
spraenge i Luften [et Skib a ship] ; r0fle, tale donners
til, godt gennemm0nstre, ogs. *gennemhegle, *tale
dunders til, skrubbe dygtig, com harpikse; ~ up a con-
tention vsekke en Strid.
blow-ball Dunhoved n, paa L0vetand.
blowen ['blouin] si T0s, Sk0ge c; a short simple ser-
vice that might catch the ears of the roughs and the
.a. Kings ley, Yeast 177 T. Jvf. blower, blowing!
|cv i- tr] osv langc som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [a] hot; [A] hut; [a'] hurt; [o] inner;
bio
101
blu
blower ['bloua] Blseser ; Hval ; Bselgetrseder [bellows-
blower]; Tinsmelter c; P arrigt Menneske n, *ogs.
Sinnetagg; p for!0ben Person; Puster c; Blseser0r n;
T0s, Pige, *ogs. Jente c, i Tatersprog; pi ogs. Stank c,
skadelig Grubeluft c, Sumpgas c [fire-damps]. bl(w|fly
Spy flue: Musca vomitoria; — hole (Hvals) Blsesehul.
blowing T0s c. Byron [blowen]. blowing-up R0ffel,
ogs. *Straffeprseken, Sksendeprseken, Overhaling, *ogs.
Skuring c. blow-milk skummet Mselk [skim-milk],
blown a is. blsest, f. Eks. om Glas [mods, cut] ; op-
pustet; svampagtig, por0s, om st0bt Qenstand; med-
taget, belagt (m. Smuds, m. Flueskarn); bedservet, *ogs.
skjsemt; aande!0s, forpustet; udtemt, udmattet; udblaest,
om JEg; _ kisses Fingerkys, Sleengkys; - meat bedservet
K0d; a - reputation et medtaget (el. skadelidt) Rygte;
full-blown, om Blomst: i fuldt Flor, fuldt udsprunget;
a half -blown [halvt udsprungen] rose; too full-blown
altfor udsprunget. blow-off; — cock dmp Afblsesnings-
kran; (Kedels) Bundkran; —pipe dmp Afblsesningsr0r.
blow-out si Maaltid Mad, godt Maaltid n. blow-pipe
B10eser0r. blow-up F Overhaling, *ogs. Skuring c ; it'll
end in a ~ \ det vil tage en Ende m. Forfserdelse.
blow-valve dmp Sn0fteventil. blowy ['bloui] F blee-
sende, stormende; a ~ morning.
blowzed [blauzd], blowzy ['blauzi] echaufferet, r0d.
Nu flushed.
blub [blAb] vi flsebe, bl. Skolegutter [blubber]; it isn't
worth ~bing about, at flsebe for. blub s Flseben c; it
would do him good once more to have a good ~, flsebe
rigtig ud. blubber ['blAba] (Hval)sp8ek n\ Gople, *ogs.
Manaet c: Medusa, blubber ['blAba] vi flsebe; ~ed, ogs.
opsvulmet, hoven; lip tyk Leebe [blobber-lip].
Blncher ['blut/a, 'blu'ka] Blucher; -.boots Sn0re-
st0vler. Ogs. bluchers.
bludgeon ['blAdgen] Kuippel, p* ogs. Svolk c.
blndger ['bL\dg9] si voldsom Tyv c, en Tyv der ikke
betsenker sig p. at bruge Void.
blue [blu1] a blaa; fig fortrykt, nedtrykt, hypokonder,
melankolsk, trist; he was - in the face fig ban stod
som himmelfalden ; feel ~ f01e sig fortrykt el. melan-
kolsk; the officer went ~, stod som himmelfalden; look _
F se yderst flov (el. flad) ud, staa ganske fortabt; a ~
day F en kedsommelig Dag; - [blaat] blood; a journey
into the Blue Distance of Tieck, t. Tiecks blaa Fjerne;
be in a ~ funk p vsere morderlig bange ; ~ Monday
F Blaamandag; once in a ~ moon F en Gang hvert
Jubelaar; I heard her calling - murders, skrige morder-
lig op; a copy by the ~ process en blaa Solkopi; a bit
of ~ sky en klar Plet (p. Himlen), *ogs. et Glyt af blaa
Himmel, et Glan i Sky; . talk fri Tale, letfserdig Pas-
siar c. Mods, brown, Quakerish; true ~ segte; streng;
Presbyterian true _ strengt presbyteriansk, stokpresby-
teriansk. blue s blaa, blaat n; blaa: konservativ c;
Blaat n, Blaaelse, ogs. *Blaastivelse ; si Panser, ogs.
*Politikonstabel, *Kost c [.bottle, bobby]; blaat Hav
el. Vand n, rum S0 c; _s bl. a. Tungsindighed c, Me-
lankoli c, Hypokondri c; the Blues bl. a. den konge-
lige Livgarde tilhest [the Eoyal Horse Guards]; that
will give one the ~s det vil g0re En melankolsk; I
have the (or a fit of my) -s jeg har et af mine Ryk
af Forstemthed; he has won his - (univ sp) ban er valgt
til at reprsesentere sit Universitet; this came upon the
Committee like a bolt from the ~, kom over Komiteen
som et Lyn fra klar Himmel ; as soon as the steamer
was well into the ~, var vel ude i rum S0. blue vt
g0re (el. farve) blaa, blaane; si stampe, ssette: pant-
saette; .-apron statesman (politisk) Kandest0ber c;
-bag Blaapose; -ball ^ Djsevelsbid, *Blaahat c:
Scabiosa succisa; — bell Blaaklokke: Campanula ro-
tundifolia; nikkende Scilla c: Scilla nutans; —black
Ridsekul n ; book Blaabog c, parlamentariske Rap-
porter pi som Kongen fremlaegger f. Parlamentets Af-
delinger; amr Statskalender c; — bottle blaa Spyflue
[~ fiy]; si Panser, ogs. *Politikonstabel, *Kost; ^ nik-
kende Scilla: Scilla nutans; Kornblomst, *ogs. Ager-
nellik, Kornknopurt c: Centaurea cyanus; -breast "^
Blaakselke, Blaahals c: Sylvia suecica s cyanecula;
— butter Graasalve, Lusesalve, com Ryttersalve c; — but-
tons ^ Vinca c major. Se blueball! -cake Blaakugler pi,
til Vask; -coat boy «Blaakaabe»dreng (*gut), i Vajsen-
huset Christ's Church, der ogs. kaldes Blue Coat School.
Disse Drenges (*Gutters) Dragt er, som Navnet antyder,
blaa. De gaar i Almindelighed barhovedet Aaret
rundt, ogs. paa offentlig Gade ; gum avstralsk Feber-
trae n ; — devils si Drankersyner pi ; Forstemthed c,
Hypokondri c, Melankoli c. blueing ['blu'irj] Blaaning
c; Blaastof; Blaat n, Blaaelse, ogs. *Blaastivelse c,
Blaakugler pi. blue|jacket Blaatr0je, *ogs. S0gut c;
mantle Blaakjole, engelsk Vaabenpersevant c, en
Klasse Herolder. Sml. rouge! Blue-Nose F Nyskot-
laender; — ointment Merkurialsalve ; paper Blaapapir;
peter Lods-Flag n, -G0s c; hoist the _; — pigeon ,£,
si Lod n [sounding lead]; fly a ~ st stjsele Zink fra
Hustage; - flyer si Zinktyv c; —pill Merkurialpille;
point Art amerikansk 0stexs c; ribbon Hosebaands-
ridder; Blaabaandsmand c, Slags Maadeholdsrnand ;
Ribbon Army, en kristelig Maadeholdsforening; — rib-
boner Blaabaandsmand c; — rock Fjselddue: Columba
livia; (tam) Due c: C. domestica; — stocking fig Blaa-
str0mpe; — stone Blaasten, blaa Vitriol c. bluey ['blu'i]
si Ely n [lead]; austr Fempundsnote ; Bylt c
bluff [bUf] a bred foran; stejl, brat; & rejsende Steevn,
nsesten vertikal i Boven (*Baugen); fig stejl, barsk, but,
brusque; (undert.) ligefrem, F * endefrem, ligetil; stand
_ git vsere fast, holde sig tappert; that he should have
stood - to [holdt sig tappert som] old bachelor so long,
and sink into a husband at last. Sheridan School f.
Scand. II 3. bluff [blAf] s Brink, Aas, Fjseldvseg,
prov *Ufs; & Brink, stejl Klippe el. Fjseldvseg c, stejlt
Forbjaarg n; Skyklap c [blinker]; Bind, f. 0jnene;
Spjseld, for arrig (*olm) Okse; fig Skalkeskjul, Skaarm-
braet n, Maske c, Komediespil ; Paaskud n, torn Und-
skyldning c; udfordrende Sprog, Praleri n, overlegen
Feerd c (beregnet paa at skrsemme el. dupere), Skrsem-
meskud n & pi; Slags Ecarte: Scherwenzel c [brag,
poker, amr euchre]; the ~ of her bows & den fyldigo
Del af dens Bov (*Baug). bluff [blAf] vt binde for (el.
tilbinde) Ens 0jne; dupere (egl. om Modspilleren i
Ecart6 el. Scherwenzel); forb!0ffe (f forblurTe), skrasrnme,
forvirre; amr p ogs. afbide fig; ~ a British govern-
ment; - off afskrsekke, imponere (v. Bravader &c).
bluff vi leegge an paa at forb!0fTe (sine Modstandere),
give den overlegne; bowed ^ med Boven (*Baugen)
ret op og ned, rejsende Stsevn; — head brat Nses, stejlt
Forbjaarg; fig Faahoved n [blockhead]; —headed, se
—bowed! bluffly ad stejlt, brat &c. bluff-nobbed si
med Boven (*Baugen) ret op og ned, rejsende Stsevn
[bluff-bowed], bluffy ['blAfl] stejl, brat; fig stejl, barsk,
brusque, but.
bluing s, se blueing! bluish ['blu'ij] blaalig, blaa-
agtig; - white blaahvid.
blunder ['bUuda] vi g0re en Bommert (el. Bommerter),
bomre; forvr0vle sig; _ about rave om; - along or
away sjuske, *ogs. slarve ivei; - upon komme dum-
[e*] hate; [ou] BO; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] th'm; [/] she; [g] measure; [q] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
blu
102
boa
pende ind I (*ogs. op i) ; he -ed upon this due quite by
accident; in my peregrinations I have chanced to ~ upon
a scene which . . . blander ['bUnda] Fadaese, Bommert,
F Buk c; Fejlgreb, Misgreb n; forfejlet Ytring c;
make a -. Blnnderbore ['bUndaba ••]. Navnet paa den
Kaempe, som druknede ved at Jack borede Hul i bans
Baad. I Eventyret om Jack the Giant Kitter. blander-
boss ['blAndebAs] Muskedonner; joe Klokker, Klods-
raajor, Klodrian c, tanke!0st Menneske n. Wanderer
Klokker, Klodrian c. blunderhead s, se blunderer!
blundering uheldig, klodset; som taler (el. handler)
paa maa og faa (*paa maafaa), som lader Munden 10be,
tanke!0s.
blunt [bUnt] a slev, F* slu; but, stump [Blyant
pencil] ; fig brusque, brysk, but ; fig ligefrem, ugenert;
a - [afstumpet] cone, blunt vt sieve, (undert.) d0ve;
afstumpe; the -ed [afstumpede] cone of . . . blunt
[blAnt] s si M0nt, ogs. *Mynt c, Myntsorter pi, Penge
pi blnntish ['blAnti/j noget s!0v. bluntly ad lige (*ogs.
b6nt) ud, lige(*ogs. b6nt) frem; lige til, ugenert, paa sin
ligefremme Maade, *ogs. i al Ryhed. bluntness S10vhed;
Ligefremhed, Ugenerthed c.
blur [bl9'] Plet (*Flek), Sm0re; fig Plet, Skamplet,
*ogs. Skamflek c; see things with a _ se Genstandene
uklart, som 1 en Taage. blur vt plette, sksemme; g0re
uklar el. omtaaget; fig plette, saette en Plet paa, be-
klikke.
blurt [bla-t] v kimse, ogs. *blaese [ad at], hos Shake-
speare; _ for hint! f blaese vaere m. ham! ogs. *jeg
blaeser ham et Stykke! Endnu i Westward Ho! f. Eks.
U 309 T; - out buse ud (el. frem) med, plumpe ud
med; _ it out.
blush [D!A/] vt r0dme, blive r0d. Forstaerket: _ up;
-ing deeply, ogs. blussende r0d; _ redder r0dme endnu
staerkere; - up very red r0dme dybt. blush a bleg, i
enkelte Udtryk; _ coloured [blegr0dt] paper; -pink
satin blegrad Atlask ; » roses blegr0de Roser. blush s
R0dme, R0dmen c; it was inconceivable to me how
such a delusion could bear the - of daylight, hvorledes
en saadan Elusion kunde taale Dagslyset. det fulde
Dagslys; at (the) first ~, on (the) first - (of the matter)
ved f0rste 0jekast; the answer, at the first ~, seems
simple; put him to the - bringe ham til at r0dme;
without a - uden at r0dme; uden at beh0ve at r0dme.
blushing a blussende, r0dmende; s R0dmen c. blush-
less fni'k .
bluster ['blAStoj vt buldre, larme, bruse, suse, om
Vinden; fig tale h0jr0stet, buldre, larme, g0re Larm,
F * braake ; skvadronere. bluster s Buldren, Larm c,
F* Braak n. blusterer ['bUstera] Skvadron0r, Vind-
mager c.
Blyth [blaip] a.
bo [bou] t A prov Nisse, Bussemand c. bo! int bu!
Is. til B0ra. Ogs. peep-bo. Sml. bo-peep! he cannot
say -to a goose han kan hverken sige bu eller ba, ban
kan ikke taelle t. fern ; han er fejg, *ogs. han er en
Rsedhare.
boa ['bo«a, b&-<»] Kaempeslange ; Boa c, om Halsen; -
constrictor, ogs. Kongekvaeler c; . Upas Upastrae n, et
stort ostindisk Gifttrae : Antiaris toxicaria.
Boadlcea [bo«adi'si-8] Boadicea, en britisk Dronning i
Iste Aarh., paa Neros Tid. Stillede sig efter sin Ge-
mals D0d i Spidsen f. Briterne for at afkaste Romer-
nes Aap ; Ayacanora, who had been preaching war
like a very -, was much vexed. Westward Ho! II 166 T.
Boanerges [bo^'na-dgi-z] pi Boanerges, «Tordens0n-
ner», som Tilnavn f. Disciplene Jakob og Johannes. Boa-
nerges som sg Krafttaler, Skraaler; Svovlprsedikant c.
PI Boanerges(s)es.
boar [ba-o] Orne, Gait c, ogs. *Hansvin n, *Galte,
Raane c; Vildsvin n, *ogs. Basse c [wild -]. boar vi
saette Naesen for h0jt i Vejret, om Hest. boar Spring-
flod c [bore].
board [ba-'d] s Braet, *Bord; Bord n, git & hst [table];
Tavle, Vsegtavle c [black -]; Braet, t. Braetspil; Spjaeld
n, til arrigt (*olmt) Dyr [a . over his eyes, a bluff];
Kost c ; Kostpenge pi ; Raadsbord n ; Kommission c ; <k
Slag n, Bovt (*Baut) c; Pap c & n [card-, mill-, paste-,
tar-] ; Bind n, *ogs. Perm c. Se above prcep! I shall
have full ~, alt i Huset, fuld Pension; the -s Is.
Braederne D: Scenen; ~ and ~ ^ Bord om Bord; leave
the -s gaa fra Scenen; pay a considerable ~, betyde-
ligt i Kostpenge; the military - is. Bed0mmelseskom-
missionen, v. Udskrivning &c; rough -s Rispebord; -
and men Braet og Brikker; - and room fuld Pension,
Vserelse og Kost; _ and wages Kost og L0n; - of trade
B0rskomit6 c; the - of works Ingeni0rvaesenet n (i en
By); at the festive - ved breden Bord; place at - ssette
(el. tinge) i Kost; he retained his seat at the Board,
sit Ssede i Komrnissionen ; the mast went by the -
Stangen gik overbord (og slaebte over Siden); Masten
braekkede(s) i Daekket ; a book in boards (forkortet in
GO'S), en stift heftet Bog, en Bog i Papbind; on ~ of
ship tilskibs; all on - is. alle ombordvaerende; she was
lost with all on ~ Skibet forgik m. Hand og Mus; ship
... on ~ the Latona afskibe (el. aflade) . . . pr. Latona ;
go (place) on the ~s gaa t. (bringe p.) Scenen; take me
to - and lodging at [i Kost og Logis f.] six shillings a
week, board vt braedelaegge, *brettelaegge; beklaede med
Fjaele, *(bord)klfiede ; ^borde; J, entre; holde med
Kost, bespise; saette i Kost el. i Pension [place at -];
om Dyr: saette paa Foder; krisple, om Laeder; a -ed
floor et Braedegulv, *et Brettegulv; - out [bortsaette] a
pauper; . over tildaekke m. Breeder (*Bretter), klaede
ind. board vi is. vaere i Kost el. Pension [hos with];
is. amr bo paa Hotel; a Miss St. Omer, who was then
-ing at a convent; two prim aunts with whom she -ed
and lodged, boarder ['ba'9da] Pensionaer, Kostgaenger,
Logerende i Pensionat el. Privathotel; J, Entregast c;
are you to be a -? bl. a. skal De spise i Familien?
board |ffame Braetspil; —head Bordende c. boarding
['ba-odiij] bl. a. Bording; Entring; Braedelaegning, *Brette-
laegning; Beklaedning m. Fjaele, *Bordklaedning c;
Braedelag, *Brettelag; Bra3de(*Brette)gulv n; Bordvaeg;
Kost c; boss amr Spisemester c; — house Pension c,
Pensionat; Logi(s)hus n, for S0maend; — master Matros-
vsert, Logi(s)husvaert c; —nettings J, Entrenet n;
pike Entrepig; school Kostskole, Pensions-Skole,
-Anstalt c. board|man Annoncemand c; — school Folke-
skole; wages Kostpenge pi.
bearish ['b& ri/] svinsk, griset; plump, raa.
boast [boust] vt prale, skryde, rose sig [af of], *ogs.
bravere [med of]; both sides may - of [rose sig af, op-
vise] great talents and of great virtues, boast vt prale
(el. rose sig) af, *ogs. bravere med; kunne opvise; tugte
[en Sten a stone]; this -ed [forroste, udskregne] imita-
tion of nature; the -ed [udskregne] miracle; we -ed
ourselves [roste os af at vaere] her equals; his coun-
trymen -ed that . . . pralede (el. var stolte) af, omtalte
(el. naevnte) m. Stolthed, at ... boast s Bravade c,
Pral, Praleri, Skryderi, F* ogs. Skryd n [a vain -]; it is
(or he makes it) his - that ... det er bans Stolthed
(el. han roser sig af), at . . .; make a ~ of a thing rose
sig (el. g0re sig til) af, *ogs. bravere med nt. boaster
[a- 1- H-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [9'] hurt; [a] inner;
boa
103
bod
Pralhans, Storskryder, *ogs. Skrydhals c. boastful stor-
skrydende, selvskrydende. boasting BravaderpZ, Skry-
den c, Pral, F *Skryd n; Tugtning c.
boaston ['boust9n, bastan] Boston c, et Kortspil.
boat [bout] s Baad c; burn his .s fig brsende sine
Skibe; take ~ tage (el. indskibe sig i) en Baad; it is
about ten minutes by ~, ti Minuter pr. Baad, ti Mi-
nuters Baadfart; we are both in the same ~ vi behandles
begge ens, skseres begge over en Kam; vi er (begge) i
samme Kasus; cross in a ~ ssette over m. Baad. boat
vt f0re (el. transportere ; om Mennesker *ogs. skydse) i
Baad; befare med Baad; _ him over ssette ham over.
boatable ['boutabl] farbar med Baad. boat] fare Baad-
fragt; fly ent Rygsvemmer c: Notonecta; — hook
Baadshage; house Baadhus, *ogs. (Baad)n0st n. boat-
ing Honing; Baad-Sejlads, -Fart, -Sport; -Transport,
Forsel i Baad; *Baadskydsc; ~ party Baadtur, Roturc.
boat | keeper J, Baadvagt, Bavian c; .man Fsergemand,
Baadmand, *ogs. Skullermand, Skuddermand, prov
F10tmand; shed Baadskur, *ogs. (Baad)n0st n. boats-
man s, se boatman! boatswain ['bousn] & Baadsmand
c; chief . H0jbaadsmand ; .'s mate Baadsmandsmat;
•'s pipe (or whistle, call) Baadsmandspibe.
Bob [bab] Bob, forkortet af Robert; si Politibetjent,
Panser, *Kost c [bobby]; light .s si lette Infanterister pi,
let Infanteri n. bob [bab] nt 10stb.se ngende, (dinglende)
Tilhseng, (Stykke n) Hsengestads; Pendeloque c; <J, Lod
n [plumb -]; Vsegt, p. Pendel; Orm, *Mark, Taate,
Tatte c, til Aalefangst [bab, clod] ; Ryk, Kast [med
Hovedet of the head], Slag, St0d; Omkvaed n; kort
Paryk /_ wig] ; si Shilling, Krone; Melodi, Figur c, i
Klokkeringning1. Se nob! all is . si alt er trygt; give
him the ~ lade ham faa en lang Nsese, narre (el. skuffe)
ham. bob vt rykke, rykke med, bevaege m. et Ryk
el. rykvis; slaa, slaa til; afstudse, *ogs. afstubbe, stytte
[en Hestehale a horse's tail]. Sml. bobtail! . a courtesy
or courtesies g0re et Kniks, knikse, F stebe Lys; he
~bed his head han rykkede (el. gjorde et Kast) m.
Hovedet; he .bed his head in at [stak (hastig) Hovedet
ind ad] the door, bob vi rykke; (hsenge og) dingle;
gaa (*ogs. dyppe) op og ned; svinge; ssette, springe,
p* ogs. skvette; sp rykke, skiftevis trsekke og fire,
*ogs. hile, drotte, p. Fiskeri; ~bing and courtesying
Kniks og Nejen; med Kniks og Nejen; _ for eels purre
(el. tatte) Aal; _ into the room komme ssettende (el.
hoppende, p* skvettende) ind i Stuen.
Bobadil ['babadil] s; Captain ~, en Person i Ben Jon-
sons Every Man in his Humor, en Storpraler; literary
.s litersere Slagsbr0dre, stridbare Forfattere, som truer
Kritikere m. Prygl.
bobber ['baba] Fiskehandler, Smaahandler c i Fisk.
bobbery ['babari] Tumult, Staahej c; there was a devil
of a ~ der blev en svare Staahej.
bobbin ['babin] Spole; Kniple-Stok, -Find; Traadlidse,
*Traadlisse c. bobbinet ['babi'net] Bobinet c.
bobbish ['babi/] F rask, frisk, *ogs. kry, kjgek; I hope
1 bob. A term used by change -ringers to denote
certain changes in the working of the methods by
which long peals of changes are produced. Treble
bob is a method in which the bells, and more especially
the 'Treble', have a dodging course. A bob minor is
rung upon 6 bells, a bob triple upon 7, a bob
major upon 8, a bob royal upon 10, a bob maxi-
mus upon 12. Grove, Diet, of Music, s. v. Change,
cit. af Murray.
I have the pleasure of seeing you pretty ~ this
morning ?
bobby ['babi] F Panser, *Kost c: Politibetjent.
bob | cherry ['babt/eri] s: play . kaste Ste"ne i Smaa-
huller i Jorden; ..fishing Tatning c [clod-fishing] ;
— major Ringning c paa otte Klokker. Se Note t. bob!
bobolink ['babolink] Risfugl c: Amadina oryzivora.
bob | stays ['babsteiz] J, Vaterstagw; ..tail kort Hale,
F* Spsel c; tag-rag and ~ Janhagel c, ogs. *Pak n,
P0bel c; ..tailed stumphalet, korthalet; ..white ^
Kolinhane, Trsevagtel, virginsk Vagtel c: Ortyx vir-
ginianus; — wig kort Paryk.
bocal ['boukal; fr.] (korthalset) Glaskar n.
boccia ['bat/a] sp Boccia c.
bock [bak] Bock01 n. Ogs. bock-beer.
bockey ['baki] amr Grseskarflaske, Kalebasse c.
bockland ['bakland] Arvefsestejord c [bookland].
bode [boud] vt bebude, varsle, vsere et Varsel om.
bodeful ['boudful] varselsfuld, varslende.
bodice ['badis] Sn0rliv, Korset; Liv, Kjoleliv n,
mods, underdress. bodied ['badid] ptc & a med
Legeme, m. Krop ; _ and headed [m. Krop og Hoved]
like a capon, bodiless ['badiles] ulegemlig. bodily
['badili] a legemlig; put him in ~ fear g0re ham or-
dentlig bange. bodily ad legemlig; formelig, fuld-
staendig, bogstavelig; bring him _ before us, i Legemet,
i K0det, bringe ham personlig tilstede; carry a thing
away ~ formelig (el. bogstavelig) bortf0re en Gen-
stand; he was carried away . [med Hud og Haar,
*ogs. med Hud og Krop] by the devil; the roof of the
hotel fell in ~; lighten a ship _ lette et Skib over det
hele ; his dead friend stands _ [lyslevende, *ogs. livs-
levende] before him.
boding ['boudirj].a varslende; s Varsel n.
bodkin ['badkin] Pren [Nu stiletto}\ typ Aal; Trsekke-
uaal; git Haarnaal c; ride ~ sidde imellem, mellem to
andre p. et Vognssede.
bodle ['badl] sc 0re c.
Bodleian [bad'li'en, 'badlian] bodlejansk; the . library,
F the . det bodlejanske Bibliotek n, i Oxford.
body ['badi] Legeme n, Krop c ; Lig [dead ./; F
Menneske n, Person; Stamme c, af Tree; ^ Gros,
Centrum n, Hovedstyrke c; Samfund, Korps n, Korpo-
ration; Forsamling; Afdeling, Flok; Masse, Msengde;
Samling, Ansamling c; geom geometrisk Legeme,
Solidum; (Vins, Farves) Korpus n, Fyldighedc; Liv, af
Klseder ; (Hats) Underlag n, modsat Silke &c ; (Vogns)
Fading, *Fatning c, Overstel n [. of a carriage};
learned (legislative] bodies laerde Selskaber el. Sam-
fund (lovgivende Forsamlinger) ; the poor old ~ det
stakkels gamle Skind el. Skrog, *ogs. den stakkars
gamle Krog (el. Krogen); a shrewd kind of . en snu
Rad, *en ful Fant el. Kar ; the ~ of electors Valgkol-
legiet, Vselgerkollegiet, Vaslgerkorpset, *ogs. Vaelgerstok-
ken; a great ~ [Samling] of facts; a . offerees et Troppe-
korps ; . of laws Korpus n juris ; the great (or large)
_ of water which falls from the cataract den store
Vandmaengde, der falder ud af Fossen, Fossens store
Vandf0ring c; the ~ [Liget] of ' . . . was found in a
prospect hole; absent in ~, [med Legemet] but present
in spirit; sick in ~ [syg p. Legeme] and mind; in a
(or one) ~ samlet, i samlet Flok, i sluttet Trop, F i
Flok og F01ge ; alle som en; in corpore ; finding that
we could not effect our flight in one ., [samlet] we
agreed to separate; in the . i K0det, i levende Live;
lyslevende, *ogs. livslevende; in the . of the book
(court, hall) inde i selve Bogen (inde el. nede i selve
hate; [o»] so; [ai] I; [au] ot*t; [S] the; [b] thin; [/] she, [g] measure; [rj] sing; [a,dve\ osv. vaklende med [a].
Boe
104
bol
Retssalen; nede el. inde i selve Salen); the mob
gathered into great bodies, i store Hobe el. Flokke;
wines of good - Vine m. godt Korpus, fyldige Vine;
the son of my . jur rnin kodelige Sen ; the majority
of the House of Commons, out of which . the Crown
[af hvis Midte Kronen] appoints the members of the
Cabinet; refer the question to the whole . of the people
indbringe Spergsmaalet f. det samlede Folk, body vt
danne, forme; legemliggore. Ogs. . forth. Se bodied t
as imagination bodies forth [Icgemligg0r] the forms of
things unknown. Sh., Mite. Night's D.; ..cloth Heste-
dcekkc(n); —clothing Gangklseder pl\ —coat Livkjole;
Grundfarve, Grundiug, *ogs. Grundering c, ved Vogn-
maling; colour Daekfarve; .-guard Livvagt; — physician
Livlaage; .-plan & Spanteridsn; —politic Statslegeme;
-.post i Propellerstsevn c; —side Stavpude c; — snatcher
Lig-Tyv, -Rever; si Sognefoged, *Lensmand; si Detektiv,
Opdager c.
Boeotian [bi'ou/an] beotisk, ogs. fig; s B0ot(i)er c.
Boer [bua] Boer c, Nybygger af hollandsk Herkomst,
i Kaplandet.
Boffln ['bafiu] s. En Mrs. - omtales i Dickens' Our
Mutual Friend; questions which had better be dis-
cussed (if ever) in the absence of Mrs. ~. Cornh. Mag.
1888. 64.
bog [bag] s Mose, *Myr c; Moseland, *Myrlsende n.
bog vt nedsaenke i en Mose (*Myr); be -ged synke ned
(i en Mose, *i en Myr); —bean $• Bukkeblad w & c:
Menyanthes trifoliata; —berry Tranebser, *ogs. Myr-
baer n, Myrtyte, Trante c : Oocycoccos palustris.
bogey ['bollgi] B0rneaeder, ogs. *Bussemand, *ogs.
Res; Dravg c; — company Humbugkompagni (uden
Kapital); -man B0rneseder, ogs. *Bussemand, *ogs.
R0s; Gendarm, ogs. *Konstabel c /_ in blue].
boggard ['bagad], boggart ['bagat] prov Genfserd,
Spogelse n; Nisse c.
boggle ['bagl] vi blive urolig, blive skrsemt, *ogs.
kvrekke, vsekke til; om Hest ogs. give et Sset, blive
sky, *ogs. skvette; fig vakle, studse, betsenke sig, standse,
vige tilbage; he had not had time to learn his lesson
and -d [famlede] helplessly; they . at nothing [viger
ikke tilbage for nt] which serves their purpose, boggle
s Saet, *ogs. Skvet n, Skvetten; Skyhed; Skrupel, Be-
tcenkelighed f; Bommert; Forfuskning, Forkludring c,
Kludder n. boggle-de-botch, boggledy-botch ['bagldi-
'b&tfl F fuldstsendig Forkludring c.
boggy ['bagi] moset, *myret, myrlsendt; _ land ogs.
Moseland, *Myrlaende n\ -soil Mosejord, *Myrjord.
boggy mere (grovere, m0rkere) Sunnhamp c. hog hole
Skarngrube, *Binge c; — house Vandhus.
bogie ['bougi] J, Kamin c. Se bogey!
bog-iron ore Mose(*Myr)jsern n.
bogle ['bo"gl] Spagelse, Genfserd n; Bussemand c.
boi? myrtle Pors, *ogs. Post c: Myrica gale; ore
Mose(*Myr)jaern n; —trotter «Mose(*myr)traver» c, irsk
Omstrejfer, eller som 0genavn p. en Ire i Alminde-
llghed.
bogus ['bo«gas] a forloren, falsk, uaegte.
bogwort ['bagwa-t] Moseb011e c, *Blokkebser, Mikkels-
bser n, (Skind)tryte c: Vaccinium uliginosum.
boh [bo«] hind Kaptajn c, i den birmesiske indf0dte
Heer.
bohea [bo'hi1] mere Boheate c.
Bohemia [bo'hi'mja] B0hmen n. Bohemian [bo-
'hi-mjan] behmisk; zigeunertnsessig, 10s, (om)flakkende;
fig bohememsessig. Bohemian Behmer; Zigeuner, Om-
strejfer, F * ogs. Fant; fig BohSme c. bohemianism [bo-
'hi'mjanizmj BohSmevassen n.
bohoo [bo'hu1] vi flaebe, tude.
bohnn; . upas, se boa upas I Bohnn ['bou(h)aii] s.
boiar ['boia] Bojar c, h0j Rigsembedsmand, fordum i
Rusland [boyarj.
boil [boil] vi koge; be -ing, ogs. vsere J Kog; keep
the pot -ing holde Gryden i Kog; fig holde Spillet
gaaende; my blood ~ed (again, within me) det (el.
Blodet) kogte i mig; make his blood ~ bringe bans
Blod i Kog; . over, boil vt koge; ~ed F forkortet for
~ed beef or mutton; . down indkoge [I. en Essens
to an essence}; an infusion made by -ing down the
tulip leaves, boil s Kogen, Kog c; be on the _, i Kog;
come to a ~ komme i Kog. boil s Byld c.
Boileaugunge [?] Boileaugunge n, en Forstad til Simla
i Ostindien.
boiler f'boila] Koger; (Damp)kedel c. boilery Kogeri;
Saltsyderi n. boiling Kogen, Kogning; (K0d)kraft c, S0,
Vand hvori noget er kogt; Rodvand, Vand n hvori
Redder Ac er kogte; Kedel c (fuld); the whole - P hele
Molevitten, *ogs. hele Sinelten; — point Kogepunkt; he
was at ~, paa Kogepunktet.
boisterous ['boistares] vild, voldsom; stejende, h0j-
r0stet, *ogs. braakende. boisterousness Vildhed, Vold-
somhed; H0jr0stethed, st0jende (el. larmende) Maner c,
*ogs. Braak n.
bolar(y) ['boula, 'bo«l8ri] Ler-, leragtig. Sml. bole!
bold [bo«ld] dristig, ksek, djaerv, ureed; fri, fripostig;
fraek; a _ [rask] hand; a - [dristig] metaphor; a .
shore et stejlt Land, en stejl Kyst; do a _ thing udf0re
en dristig Daad; _ type tydelig Tryk, F* grei Stil; it is
a - word det er stserke Ord, stserkt sagt; . of approach
brat, stejl ; make ~ tage sig Friheder, vaare fripostig;
make (or be) - to driste (el. fordriste) sig til at.
Bolderaa [balda'ra-] s Bolderaa n.
bold-faced fripostig, frsek. boldly ad dristig, kaekt,
djasrvt ; fripostig ; fraskt. boldness Dristighed, Ksekhed,
Djaervhed; Fripostighed; Frsekhed c. bold-spirited dri-
stig, ksek.
bole [boul] Bol, Boljord, Bolus; Bolus, stor Pille c.
bole [boul] Bui, Trsestamme, *ogs. B61 c.
bolection bo'lek/an] ophojet Liste (*List) c [~ moulding].
Bolerium [bo'liariam] s; _ promontory nu: Kap
Landsend n.
bolero [sp.; bo'le'ro] Bolero c, en spansk Dans.
boletic [bo'letik] R0rsvamp-. boletus [bo'li'tas] R0r-
svamp c.
Boleyn ['bulin] s.
Bolingbroke ['baliqbruk, 'bul-] s.
bollng-cloth ['bo«linkla(-)p] haandmalet Silke c.
bolls ['bo«lis] Ildkugle; Meteorsten c.
boll [bo«l] $ Fr0-Bae]g, -Kapsel c, Frehus n. boll [bo"l]
mere Boll c, 2,is Hektoliter Korn. boll vi faa Bselge;
the barley was in the ear and the flax was ~ed bibl
Byggen var i Aks, og H0rren (*Linen) i Stilke. bollard
['baled] ,£, Pullert, Peal c; . timber Judas0re n [knight-
head], boiling ['boulirjj prov Stasvnetree, kappet (*ogs.
afstubbet) Trae n.
Bologna [bo'lounja] Bologna n; ~ sausage (en Art
grovere) Cervelatp01se, Hjernep01se, r0get Fl83skep01se.
bologna s, se Bologna sausage ! amr P01se c [sausage],
bolometer [bo'l&mita] Bolometer n, (Langleys) Straale-
maaler. bolometric [balo'metrik] bolometrisk.
Bolor ['boula<e, -la] «; ~ Mountains Bolor Tag n.
bolster ['boulsta] (lang, is. Under)pude; Sadelpude c;
Sadeltemmer n\ chir Kompres; mech Dyne; Balance c,
la- i- u-1 cwv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [«•] foil; [a] hot; [A] hwt; [9-] bwrt; [aj inner;
bol
105
bon
paa Kniv. bolster vt underst0tte m, Puder; fig statte;
nsere; sy Puder under Armene paa. Forstserket : _ up
bolstering Underst0ttelse; St0tte c.
bolt [boult] s (Krydsbue)pil ; Bolt, i adskillige Tilff;
Tordenkile c [thunder-] ; Lyn n. Se Hue! make a
(clean) ~ of it F stryge sin Kaas el. Vej, r0mme; drop
in (upon him) like a _ dumpe ned (hos ham) som et
Meteor, som fra Himmelen. bolt vt stsenge (med Bolt);
bolte ; leegge i Lsenker, hst Isegge i Bolt og Jsern ; fig
ogs. Isenkebinde; sluge hel, uden at tygge /_ a thing
whole]; ~ himself in stsenge sig inde. bolt vt sigte,
drifte (*dryfte); fig sigte, drefte; sp opdrive [Kaniner
rabbits &c] ; _ corn; ~ out the truth buse ud (el. frem,
plumpe ud) med Sandheden [blurt out], bolt m fare,
pile; give et Saet, F* ogs. skvette; sp is. durke; is. amr
tage tilbens ; g0re sig usynlig ; I must ~; ~ in komme
farende (el. ssettende) ind; falde med D0ren ind i
Huset; _ out of the house, bolt ad lige, *ogs. rakt;
bardus, bums, pladask; rising _ [lige op] from his seat;
~ (up) against lige paa, lige imod; _ upright ravret,
ogs. *rank (el. ret) som et Lys, ret tilvejrs, *ogs. strag
som en Stage, bolter ['boulta] Bolter; Sigtemaskine c,
Sigtevserk n; sp Durker; R0mling; Renegat, Frafalden,
Overl0ber c. bolt-head chem Recipient c. bolting is.
Boltning; Stsengning; Sigtning, Driftning <fec; sp Durken,
Durking c; aabent T0j n, Sigtedug c [~ cloth]; Over-
10beri n, F* Snuing c; cloth Sigtedug c; hutch
Sigtebing ; — mill(s) Sigtem011e c. bolt-rope <£, Lig n,
paa Sejl; the sail was blown out of the ~ Sejlet blseste
ud af Liget; der stod ikke Sejl i Lig.
bolus ['hollas] med Bolus, (stor) Pille c.
bomb [bam, bAm] art Bombe c. bombard ['bambad,
'bAmbadj f Bombarde c. bombard [bdm'ba-od] vt
bombardere [shell]. bombardier [bamba'dia, bAm-]
Bombarded c \; beetle ent Bombard erbille : Brachi-
nus. bombardment [bdm'ba<admant] Bombardement n.
bombast ['bambast, 'bAm-] Bombast, Svulst c, h0j-
travende Ord pi, svulmende Fraser pi. bombastic
[bdm'bastik] bombastisk, svulstig, h0jtravende, frase-
svulmende.
Bombay [bam'be1] Bombay n.
bombasine [bambe'zi'n, bAm-] Bombasin, Bommesi n.
bombic ['bambik] a som h0rer til Silkeormen, Silke-
orme-.
bombjketrh Morterchalup, Bombard6rgalliot c; — proof
bombefast; —shell Bombe c; fragment of a ~ Granat-
stump c; — vessel, se ketch!
bombycinons [bam'bisinas] silkeormfarvet, gennem-
sigtig m. gult Skser.
bon [barj] Kaffetrse n, i ^Egypten.
bona ['bo«na]; ~ fide [faidr], ogs. i god Tro; ~ officia,
ogs. (sine) gode Tjenester pi, Tjeneste c; Msegling c.
bonanza [bo'nanza, -sa] amr egl et spansk Ord:
Lykke c. Mods, borrasca; is. min rigt Ertsfund n,
rige Anvisninger pi ; fig Guldgrube c ; som adjektivisk
Tillseg: rig, sserdeles fordelagtig, overmaade lennende;
is. storstilet, i stor Stil, i stor Skala; this was (or
proved) a ~ for him; strike a ~ g0re et stor(arte)t
Kup; the mine is in ~, er nu paa sit rigeste, giver
overfladigt Udbytte ; a financial operation, which was
to have been a ~ boom, [som skulde vseret Signalet til
rigt Udbytte og blomstrende (*ogs. rige Udbytter og
florissante) Tider] has since smashed him up; _ farm
Storgaard, Gaard af den storstilede Type, *ogs. damp-
brugt Gaard; _ mines. Is. & orig om S01vgruberne i
Comstock i Nevada, som gav overordentlig stort Ud-
bytte f. en Tid.
Bonaparte ['bounapa-at] s. Bonapartean [bouna'pa>a-
tjan] bonapartesk. Bonapartism ['bounapa'atizm] Bona-
partisme c. Bonapartist ['boun9pa'9tist] Bonapartist c.
bonasns [bo'neisas], bonassns [bo'nasas] zoo Bison c.
bon-bon [fr.; 'banban] Bonbon c.
bonce [bans] Stenkugle (der af B0rn bruges til Leg),
*(stor) Marmel, (Kikse)kugle, prov Kixert, Mablis c.
bond [band] Baand f & poet; arch Forband, For-
bandt; fig Baand, Foreningsbaand, Sambaand [~ of
union], Venskabsbaand n [~ of amity]; Forpligtelse;
Obligation c; chem Atom w; a captive in .s hst en
Fange i Lsenker, en Isenkebunden (Fange); goods in .
Varer p. Oplag. Se v bond! bind himself in a ~ to for-
pligte sig til at ... bond a laenkebunden, fangen, *ogs.
trselket. bond vt mere Isegge i (Told)oplag; give Obli-
gation for; ~ed goods (warehouses) Varer p. Toldoplag
(Magasiner f. Varer p. Oplag, Toldvsesenets Magasiner).
bondage ['bandidg] Trseldom c; be in ~ to vsere en
Trsel under... bond {debt Obligationsgseld ; holder
Obligationsejer, Obligations Ihsendehaver c. bonding
j mere Oplseggelse c paa Toldvsesenets Magasiner. bond|-
maid Traalkvinde c; .man, — servant, — slave Trsel c.
bondsjman Trsel f; ;'wr Kavtionist c; -woman Trsel-
kvinde. bond (timber Bindlngstrse w; -woman Trsel-
kvinde.
Bone [boun] Bona n. bone [boun] (Knokkel)ben n;
pi Fiskeben, i Kjoleliv; pi Spiler, i Paraply; pi Kastag-
netter, af Ben; pi TserningerpZ; Fribillet c; no -s broke
fig der er ingen Skade sket; he was happy to find
himself with -s unbroken, ved at finde, at alle Lem-
mer var hele, at han endnu var helskindet; give him
a „ to gnaw or pick fig give ham nt at bestille (el.
tsenke paa); stoppe Munden p. ham (saa Isenge); lay
(or leave) his _s among them Isegge sine Ben blandt
dem; he made no ~s of it han gjorde ingen Vanske-
ligheder, gjorde det glat af; work in ~; this is now ~
of my -s bibl denne Gang er det Ben af mine Ben.
bone vt ssette Fiskeben i, om Kjoleliv; ssette Spiler i,
om Paraply; tage Benene ud af, befri f. Ben; si negle,
redde, ogs. *knibe (med sig), rapse (med sig), *ogs.
nappe, kvarte, reise med; si knibe, fakke, tage v. Vinge-
benet; ~d is. ben!0s, benfri, e. g. turkey; ~ the meat
Isegge Ben i K0det. D. Sk. pag. 22 T. bone vi amr
& slide i det, ogs. *pugge, proppe sig t. Eksamen;
bed geol Benlag, over Triasgruppen; — black Bensort,
Spodium n, Benkul pi, dyriske Kul pi; — dog prov
Blaamave, Svarthaa c [dogfish, piked dog]; — dressing
Ben-G0dning, -G0dske, *-Gj0dsel o; —house si Fattig-
(lig)kiste c; —idle, — la/y luddoven. boneless ben!0s,
benfri [Torsk cod]; kraftes!0s; holdnings!0s. bone|set ^
Kulsukker c & n: Symphytum; —setter Ledreparat0r,
Leddoktor c; setting Ledssetning.
lioness f'bounes] Boness n [Borrowstounness].
Boney ['bouni] F Bonaparte [Bonaparte].
bonfire ['banfaia] (Glsedes)baal (-)blus n. Jvf. bonner!
make ~s F ogs. blusse.
Boniface ['banifis, -fe5s] Bonifacius; F Vsert c.
boning f'bounin] is. Ojemaalsnivellering c.
Bonington ['bauirjtan] s.
bonlto [ba'nito11] Jf Bonit c : Thynnus pelamys [al-
bicore].
bonner ['bana] s univ si = bonfire.
bonnet ['banit] (Dame)hat, is. *ogs. 0rehat; sc Hue,
F*Lue; fort & & Bonnet; si Straamand; railw Gnist-
fanger, Gnistfsenger c, *ogs. Gnistfsengernet n; a woman
with forget-me-nots on [paa] her ~. bonnet vt if0re
Hat; slaa Hatten ned i Panden paa; si lokke (til Spil),
hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [S] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] OST. vaklende med [a].
bon
106
boo
lokke (til at gere Bud); ~ed and cloaked, ogs. med
Hat og Kaabe, i Rejset0j; —blind Markise c; —box
Hataeske, *ogs. Hattetine c; —pin Hattenaal; ..shape
Hatteform; - maker Hattefabrikant.
bonny ['bani] a sc k0n, *vakker; glad, lystig; stovt,
gUd; —clabber opsat Maelk c.
Bononian [bo'nounjan] bolognesisk, Bologneser- ; „
bottles, jars; - stone.
bonus ['bounas] Ekstrabetaling; Bonus, Ekstradividende
c, Ekstraudbytte; Gratiale n, Dus0r c.
bony ['bouni] benet, knoklet; knokkelfar; a ^ hand.
bonze [b&nz] Bonze, Praest c.
boo [bu ] vi sc bukke [bow]. Boo [bu1] s: Prince
Lee -, Son af Abba Thule, Konge paa Cooroora (Pelew-
oerne) i Det stille Hav. Gsestede England og d0de der
i 1784, 20 Aargammel. Omtales i Marryats Jacob Faithful
ch. II og biograferes i Chambers's Miscell. XCIV 17—32.
booby ['bu'bij > hvid Sule, Tossefugl, Jan van Gent,
*is. Havsule: Sula alba s. bassana; fig Klokker c,
Fjog n; Fuks c, i Skoleklasse; — hatch & Karmluge.
boodhism ['budizm] Buddisme c.
boodle ['bu'dl] amr Flok c, Slseng, F01ge n; (Drifts)-
kapital; Profile, Udbytte (af et Bedrageri); Bytte n,
vundet p. det Offentliges Bekostning; Stikpenge pi,
Bestikkelser pi ; falsk M0nt (ogs. *Mynt) c ; the whole
(kit and) ~ of them hele Flokken (el. Slsenget, F01get);
_ aldermen bestikkelige Oldermaend; it ain't ~ Tm
after; do him out of his share of the .. boodle $ git
Brandenborger c, gul Okse0je n & c, onde Urter pi,
*Msriguld n & c: Chrysanthemum segetum [corn
marigold]; fig Fjog, Fee n. boodler Byttejaeger; be-
stikkelig Funktionaer; Stemmesaelger c, &c.
boody ['bu'di] vi F se barsk ud; surmule; come,
don't ~ with me!
book [buk] Bog c, pi B0gerpZ; mere Bogmusselin,
Buckmusselin n ; the ~ of .s B0gernes Bog; a _ of the
play Teksten; a . of verse en Digtsamliug; it does not
suit his _ det passer ikke i hans Kram (*ogs. Kram-
kiste), passer ikke ind i hans Kogebog; speak by the ~
tale som en Bog; be in his bad (good) _s vaere ilde
(godt) anskrevet (vaere i Kridthuset) bos ham; the
number of children on the .s, af indskrevne (el. bog-
f0rte) B0rn; he knew who was on his .s, hvem der
stod i hans (el. hvem ban havde i sine) B0ger; look on
the same . with se i Bog med . . .; bring to . F kraeve
t. Regnskab; without _ udenad. book vt indf0re,
bogf0re; abonnere, tinge, f. Eks. Plads; abonnere paa
[ham him] ; si fakke, knibe, tage v. Svingfjedren (ogs.
•ved Vingebenet); _ a passage for [tage Billet til] New
York; places (or seats) were -ed [Billetter var tegnede,
der var abonneret] one month in advance; _ a place in
the stagecoach tage Billet t. Diligencen; he was ~ed
at last F tilsidst blev ban kneben ; _ him for a place
U-gne ham f. Billet (el. Plads) t. et Sted, bestille Plads
f. ham t. et Sted; be ~ed for . . . staa i Bogen (*tilbogs)
for . . .; he is -ed for a party ban er bestilt (el. der er
abonneret p. ham) t. et Selskab ; I _ you to stay with
me; he is, ed for [ban kan vente sig] st uncomfortable;
..agent Kolport0r c; ..binder Bogbinder; ..bindery;
..binding Bogbinderi n, Indbinding c af B0ger; ..cage
Bogskab n; ..club Laeseforening c, Laeseselskab n-
— coyer (Bog)bind n, *ogs. (-)perm c; ..debt Regnings-
gaeld [mods. Vekselgaeld Ma-deb*]; ..form Bogform;
the articles are now collected in .. booking is. Bog-
f0ring, Indf0reel; Indtegning, Indskrivning c. I smss.
tit: Indskrivnings-; ..office Indtegningskontor ; is. Bil-
letkontor. bookish ['bukij] laselysten git; boglaerd,
stuelaerd, pedantisk; a . man en Stuelaerd, en Pedant,
en Bogorm. bookism ['bukizm] Boglighed, Interesse for
(el. Opgaaen i) B0ger; Stuelaerdom c. bookkeeper Bog-
holder c; — keeping Bog-Holderi n, -F0rsel c; land
Arvefaestejord c [bockland]; — learned boglaerd, bog-
laert; — learning Boglaerdom, boglig Lserdom. booklet
['buklet] lille (*liden) Bog c, pi Smaab0ger. bookjmaker
Bog-Mager, -Fabrikant; sp Vseddemaals-Agent c; mak-
ing1 Bes0rgelse c af Vaeddemaal med faste Gevinster;
— mark(er) Bogmaerke n; — muslin Buckmusselin; — post
Bogpost; by ~ is. under (Kors)baand; — seller Boghandler;
Booksellers' Row, i the Strand, egl Holywellstreet; Js
shop Boghandel e; — selling trade Boghandel; accessible
in the _; — shop Boghandel c ; — stall Bog(handler)bod;
— store amr Boghandel c; — trade Boghandel; — worm
Bogorm.
bool [birl] sc Kugle, Bold (*Bal) c [bowl]; play at
_s. boolwork ['bu'lw9'k] s, se buhlwork!
booly ['bu-li] ir agr (Flytte)fold, *ogs. (Saue)grind c,
Sauegrinder pi, Kve, prov Kru c; (irske) Nomader pi.
boom [bu-m] Bom; & ogs. Laesejlsspire c; amr
Haengsel, Haengsle [Umber-boom]; Dr0n n, Dr0nen,
f. Eks. af Kanoner; hul Brusen, *ogs. Dur; (R0rdrums)
Pavken c; a large boat which lay on the ~s, som stod
p. Galgerne. boom [bu m] vi drane, *ogs. dure; pavke,
om R0rdrum; she came -ing Skuden kom strygende,
f. fulde Sejl. boom [bu-m] amr glansfuld Igangsaettelse,
Reklame c; (Forretningernes pludselige) Opsving n\
(Forretnings)feber, (Bys, Stats unaturlige) Opblomstren;
feberagtig Virksomhed; blomstrende (*ogs. florissant) Tid
el. Periode c, *ogs. florissante TiderpZ; brat Prisstigning
c, give a -to is. bringe i Vejret el. i Skuddet; at -prices
til den blomstrende (*ogs. florissante) Tids Priser; the
town has no ~, but just a steady, reliable, rapid growth;
real estate has taken a sudden ~; a - in real estate.
boom vt g0re Reklame (el. reklamere) for, dundre op
om, slaa paa Stortromme for; . his show fig slaa p.
Stortromme f. ham. boom vi tage (et staerkt, pludseligt,
unaturligt) Opsving, komme i Skuddet, faa en blom-
strende (*ogs. florissant) Periode; gaa tilvejrs, om Priser;
vise sig som en god Spekulation; — brace ^ Spirbras.
boomer ['bu'ma] amr Spekulant c. boomer ['bu'ma]
austr Kaenguru(han) : Macropus major; Showtl, Fjaeld-
baever c : Haplodon rufus s Aplodontia leporina.
boomerang ['bu-maranj Bumerang c, avstralsk Kaste-
trae n.
boomermart ['bu'mama<at?] austr sp Skaerm c ved
Fuglefangst.
boom-iron J> B0jle til Klyverbom; Laesejlsb0jle c.
boomkin ['Inrmkin] & Udlsegger c. boom-tackle Taljer
pi til Bomskade.
boon [bu'n] Gave, Naadegave; Gunst, Gunstbevisning
c; a blessed (or great) - to en sand (el. stor) Velsig-
nelse for . . . boon [bu-n] a: a - companion en glad
Sjael ; en Drikkebroder ; in all the hollow friendship of
boon-companionship med Drikkebredres hele skr0mtede
Venskab. boon [bu n] H0r(*Lin)affald n.
boor [bua] orig Bonde; fig B0flfel, Bondeknold, F*
Bondekn6k, prov *Bauer c. boorish ['buari/j bursk,
1 Ved denne Maade at vaedde paa [bookmaking]
ved man altsaa paa Forhaand, hvor meget den Sum
beleber sig til, som man i Tilfaelde kan vinde. — Ved
Totalisatorvaeddemaal ved man ikke dette. Gevinsten
kan her f0rst blive bestemt, efter at den sejrende Hests
Navn er bleven bekendtgjort ... N. Idraetsblad 1883.
2072.
la' i- u-] osv. lange som i for, fed, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [o'] hwrt; [a] inner;
boo
107
Bos
ogs. *b0ffelagtig, bondsk, *ogs. bondslig, prov bauer-
agtig.
boose [bu-z] vi svire [boose], foooser Svirebroder,
Drikkebroder c. boosy ['bu'zi] omtaaget.
boost [bu'st] vt amr 10fte op el. ivejret; ~ing [ogs.
drivende] up the sand like a whirlwind; - a boy up a
tree, booster L0fter c; Middel n til at 10fte (el. hseve,
0ge); Forstaerkning c; . . . will prove a ~ to the net
receipts.
boot [birt] v git baade, gavne. boot s : to ~ git oven-
ik0bet [into the bargain]; to the _ of foruden, i Tillaeg
til. Scott, Iv. ch. XXXIII. boot [bu't] St0vle c;
Gemme, Rum, Magasin, i Vogn; Forskind n, i Vogn.
Se boots! the .s, ogs. den spanske St0vle; high -s, is.
Skaftest0vler; Puss in ~s den best0vlede Kat; be in his
»s P vaere paa St0vlerne; my heart positively sank
into my -s. boot vt if0re St0vler; coated and -ed for
it med Frakke og St0vler paa (i den Anledning).
boot-and-saddle ['bu'tn'sadl] cav Boute-selle c, Sig-
nal n til Sadling. W. Scott; sound to - blsese (til)
Sadling.
bootee [bu-'tr] Halvst0vle c.
Bootes [bo'outi'z] astr Bootes c.
booth [bu-S] Bod, Fjselebod c. Booth [bu-p] s. Is.
General William -, Stifteren af Frelsens Haer. Boothia
Felix ['bu-pja 'fi'liks] s.
bootjack St0vleknaegt c; — lace St0vlebaand n.
bootless ['bu-tles] uden Baade, frugtesl0s.
boot | lick amr Spytslikker c; — maker Skomager;
— rack St0vlersekke c, St0vlestativ n. boots [birts]
St0vlepudser, Hotelkarl c, Hotelbud n, Dreng (*Gut) i
et Hotel, *ogs. Visergut c. Boots Askeladden, Esben
Askelad, i Eventyret. boot|top St0vlekrave c; top vt
& laegge Spigerhuden paa . . .; —topping £ Spigerhud
c; — tree St0vlelsest c.
booty ['bu'ti] Bytte n; make ~; play ~ spille under
Daekke; tabe med Overlaeg; ride ~ sp med Forsaet tabe
L0bet.
booze, boozer, boozy, se boose, booser, boosy!
bo-peep [bou'pi-p] Tit, Titteleg c; play at _ lege Tit.
bor [ba-»] prov Nabo, Ven. I Tiltale til Personer af
begge K0n og alle Aldre. Sml. mor! how are you, ~?
boracic [bo'rasik] borsur; _ acid Aseptin n (*ogs. c).
borage f'bAridg] ^ Borasurt c: Borago.
borasco, se borrasca!
borate ['ba'^reH] borakssurt Salt n; ~ of soda borsurt
Natron.
borax ['ba>arflks] Boraks c; _ honey pharm Spr0-
saft c.
borborygm ['ba-abarim], borborygmus [ba aba'rigmas]
Rumlen c, i Indvoldene.
Borda [fr.] s Borda c; ~'s circle ^ Refleksions-
cirkel.
Bordeaux ['ba'adou] Bordeaux n; Bordeaux(vin) c.
bordel ['ba>adal] git Bordel n [brothel].
border ['ba^da] Kant; Rabat, i Have; Graense c; is.
pi Grsenser pi, Grsenselandskab n ; ravage the -s of a
country; the Border Minstrel o: Walter Scott; hover on
the ~s of indecency svaeve p. Graenserne af det uan-
staendige, *ogs. svseve p. det anstsendiges Pynt. border
vi: _ upon graense til; his age ~s (or he is -ing) upon
fifty ban nsermer sig de halvtreds el. de femti. border
vt kante ; indfatte ; begrsense ; ~ed carpets afpassede
Gulvteepper. borderer Graenseboer c. borderland ['ba-ada-
land] Graenseland; B~, Navn p. et spiritistisk Tidsskrift,
udg. af W. T. Stead, borderline Graenselinje; .-lining
Spundvaeg c.
bordjland f Taffelgods n\ .man f Taflfelhusmand,
Bordarius c (som forsynede Hovedgaarden med JEg og
Fugl).
bordnre ['ba^djua, -dga] her (Felts) Indfatning c.
bore [ba>a] vt gennembore; bore, udbore; plage,
traette, kede; ~ [bore, udbore] a cannon; people get
~d with [bliver kede af] each other's company; the ~s
and the ,d de kedelige og de der kedes; . himself to
death with ennui, ogs. vaere faerdig at forgaa af Ked-
somhed. bore vi bore; lade sig bore, bores; pirouettere,
i Dans; this timber does not ~ well, bore Borhul; f
Hul n, Aabning, Spraekke, Rift c; (B0sses &c) L0b n,
Boring c, Kaliber c & n ; P kedelig Person ; ' kedelig
Ting c, nt kedeligt; kedeligt Sted> Se light s! a blue ~,
a _ of blue sky en blaa Rift i Sky erne, *ogs. et Glyt af
blaa Himmel, et Glan i Sky; the most stupid ~ [det
dummeste og kedeligste Menneske] he ever came across;
it is a ~ [(saa) kedeligt] to be ordered off where . . .;
the ~ of [det kedelige ved] a place like this is,
that . . . bore [ba/»] (stor) Tidevandsb01ge c. bore [ba>a]
v bar &c; f0dte. Af bear.
boreal ['ba^rial] a Nord-, nordlig. boreas ['ba^rias]
Nordenvind, Boreas c.
boredom ['ba'adam] Kedsomhed c.
boreen [ba-'ri'n] anglo-hind (smal) Gade c.
bore-hole Borhul.
boreman s, se bordman!
borer ['ba'ra] Borer c; Bor n, *Bor c; Jf Slimaal c-.
Myxine [glutinous hag], boring Boring c; Borhul n\
Borspaan c; — bit Borbid c. borish ['ba'rij] kedsom-
melig. borism ['ba'rizm] Kedsomhed, Lede; Livs-
lede c.
born [ba-«n] f0dt, P f0d [af en Kvinde of woman;
af graeske Foraeldre of Greek parents], Af bear; never
in my ~ [Iivf0dte] days; a Bristol man ~ barnef0dt i
B— 1; he is a . orator t en f0dt Taler, f0dt (til) Taler.
borne [ba-an] baaret. Af bear.
Borneo ['ba>anjou] Borneo n. Bornese [ba-alni-z] bor-
nesisk; s Borneser c; Bornesisk n.
boron ['ba-aran] chem Bor n.
borough ['bArou, 'bAra] K0bstad; (Valg)kreds, By, By-
del c [parliamentary .]; shires and ~s Amter og Byer;
the Borough 0: South wark, p. Themsens Sydside; .
English jur Minorat n, yngstes Forret i Arvef01gen;
— monger Valgkrsemmer c.
borrasca [ba'raska] egl et spansk Ord: Uvejr n; amr
d0v (o: uholdig) Sten c. Mods, bonanza (mine).
borrow ['barou] v laane [Penge af ham money of
him] ; he that goes -ing, goes sorrowing hvo som med
Laan og Borgen vil fordrive Betleren, faar ham f0rst i
Huset til sig; rites ~ed from [fra] the ancients; if I
had to - out of twenty purses om jeg skulde laane p,
tyve Steder. borrow Pant n; Gissel c; ye may retain
as -s my two priests. Scott, Iv. XXXIII. borrower
Laaner, Laantager c. Se bottomry!
Bors [ba>9s, bouas] s.
borstal [ba-stl, bastl] prov Bakkesti c [bostal].
bort [ba »t] Diamantaffald n; daarlig Diamant c.
Bortell ['ba>tel] Bortell c, Tyrens Navn i «Reineke
Fuchs".
Borussi [bo'rAsai] s: the - (Gammel)pr0jsserne.
bornssomania [borASo'metoja] Borussomani, Forkaerlig-
hed c for alt pr0jssisk.
boscage ['baskidg] Underskov, Tykning c, taet Blade-
hang n.
Boscobel ['baskobal] s.
hate; [o«] so; [al] I; [au] out; [S] the; [p] thin; [J] she; [g] measure; [q] sm0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
bos
108
hot
bosh [b&;] Skin; mere Kunstsm0r, Margarine, *ogs.
Oleomargarin; (tom[t]) Snak, Sludder; Omrids n, Skitse
(•Skisse) c; Skovlandskab n; cut a - prov stase, g0re
Figur. bORh-bok ['ba;b&k] goo Skovbuk c: Sylvicapra.
boRhy ['ba;i] dum, vrevlet; - games.
BoKJe(R)man ['bfijman, 'b&flzman] Buskmand. PI -s
bosk [bask] Underskov, Tykning c, *ogs. Skovsnar w.
bosket ['basket] Bosquet, Lund, Levgang c.
bosom ['buzam] Bryst n, Barm c; tn Me - [Sk0d] of
the church; the partner (or tvife) of his - bans Hjerte
Kone ; as you lay on my ~, ved min Barm ; put the
baby to the -, til Brystet; -.friend intim Ven, Hjertens
Ven; Brystdug c; Hal£(e)skserf n.
Bosporian [bas'p&Tien] bosporansk. Bosporus ['bas-
paras;, BoRphems ['basfaras] s: the ~ Bosporus n.
boss [bas] Bugle, ogs. *Bule, *Kul; Knap, Knop, *ogs.
Knot; Bosse, frit og rundt formet Genstand c; Tegl-
tsekkers Kalktrug (*Kalktraug); dmp Nav n; Ssenke,
ved Sinedning &c [swage]; Halmmaatte c, lavt Halm-
sfede n, Halniskarnmel [hassock]; loc amr Bisonokse c
[bison], boss [bas] amr Principal, Hester, Chef, F
Bas; prov Bas, Mester, Overmand c; a ~ mason en
Forsterangs Murer; a . player; are you the ~ of [er
De Mester f.] this puke? boss [bas] vt bossere, udf0re
i fuld Bosse el. i hel Runding, F pussere; p amr staa
(el. vsere Bas) for, lede, styre [det hele the whole affair;
Huset the house; Arbejdet the work]; _ [anvise] us
where to dig; . it abs staa for det hele; _ the occasion
staa (i Spidsen) for det hele Arrangement; ~ him about
kommandere ham (snart her, snart der). bossage ['ba-
sidg] arch KragstenejjZ, *udkragede StenepZ, til Orna-
menter; Rustique, Opera rustica, Bossage c: Stenens
Flade springer ru frem. bossets ['basits] Benknuder
pi, i Hjortens Pande.
bostal [bastl] prov Bakkesti c [borstal].
bostangi [ba'standgij orig Gartner; (tyrkisk) Livvagt
c ; - bashi Livvagtchef c.
Boston ['bastan] Boston w; sp Boston c; a Bostoner;
i Chinookspr. amerikausk [American].
Boswell ['bazwelj s. Is. James ., ded 1795, Samuel
Johnsons Biograf. Bosworth ['bazwap] s.
bot [bat] (Hestebremsens) Larve c; pi Orm c, hos
Heste. Ifl. SI D: Kolik c.
botanic(al) [bo'tanik(l)] botanisk; a ~ case en Botani-
serkasse (*-kapsel) c. botanist ['batanist] Botaniker c.
botanize ['batanaiz] vi botanisere [herborise]; botanizing
box Botaniserkasse (*-kapsel) c. botany ['bateni] Bota-
nik c. Botany Bay [-be1] s i New South Wales, en
Forbryderkoloni.
botarga [bo'ta-aga], botargo [bo'ta^go"] Botargo, Bou-
targue c, SI. Kaviar af Tunfiskrogn Jfcc.
botch [bat/] Hsevelse, Svulst (F* Svul); Flik, Lap c;
Fuskeri, Makvserk, Makkeri, forfusket Arbejde, Fusk n.
botch [bat/] vt befsenge med Svulster; bede, flikke,
lappe (paa); sammenmakke; forfuske, forkludre. botcher
Fusker; Skoflikker; Lappeskomager ; Lappeskraedder c.
bot-fly ['b&tflai] ent Brems, Bremse; is. Hestebremsc:
(Estrus equi [breeze-fly].
both [boub] begge, poet baade; both . . . and. . . baade
. . . og . . . ; . seem (to be) plenty p. begge Dele synes
der at vaere rig Tilgang ; the happiest time of . their
[i (deres) begges] lives; on _ our parts fra vores beg-
ges Side ; . of n>hom, who . of them som (el. hvilke)
begge . . .; we > (of us) vi begge.
bother ['baSa] vi gore Knuder (el. Vr0vl, Vidtl0ftig-
heder, Ophaevelser). bother vt plage; . himself plage
sig; fange Griller, skabe sig alskens (m0rke) Tanker; -
it! F saa for (*ogs. til) Pokker! _ parents! ogs. gid
Fanden havde Forseldre ! Skidt med Forseldre ! _ [drsebe,
*forgive] him with talking, bother F Plageri n, Vidtlef-
tigheder pi, Ophaevelser pi, F*ogs. Plunder n; be in a
- have meget travlt, *have det meget travlt, vaere op-
kavet. botheration [baSa're'Jan] p Vr0vl, ogs. *Plageri
n; Vaande; Travlhed, *ogs. Opkavethed c; - to it! se
saa (for (*ogs. til) Pokker) ! bother-headed dum, klodset;
I am awfully . how to [dum (el. klodset) t. at] manage
some correspondence.
bothle, bothy ['bapi] sc & ir Hytte, *ogs. Stue c, is.
til mandligt Tyende ; black _ Smugbrsenderi n\ ~ system
Kasernesystem, det skotske System at bygge Kaserner
i forskellige Bydele t. Brug f. enlige Folk.
Bothnia ['babnia] Botten n ; the Gulf of ~ Den bot-
niske Bugt, Bottenhavet.
Bothwell ['baSwel, 'bap-] s.
botry- [batri-], i smss. Drueklase-. botryoid(al) ['ba-
trioid, batri'oidl] klaseformig.
bottee ['bati' ?] Pandemasrke n, hos nogle indiske
Sekterere.
bottine ['bati'n] Halvst0vle c [half -boot].
bot(t)s [bats] pi Orm c. Se bot!
bottle ['batl] Flaske; Butelje c [two-pint ~] ; Blaek-
hus n [ink -7; take to the . slaa sig paa (el. til) Flasken.
bottle vt anbringe i Flaske(r), komme (el. fylde,
hselde, F* ogs. have) p. Flasker; paaflaske, buteljere;
~d beer aftappet 01; ~d snakes Orme p. Glas; - up his
anger opsamle sin Vrede. bottle Bundt c, Knippe n
[H0 of hay] : look for a needle in a ~ of hay; —case
Flaskefoder n; —chart Stromkort, udarbejdet p. Grund-
lag af Flaskesedler [bottle-papers]; —ends Flaske-.
skaar, *ogs. Flaskebrot; -gourd Flaskegrseskar : Cucur-
bita lagenaria [calabash]; .head goo Vaagehval,
(grenlandsk:) Tikagulik c: Balcena rostrata; — holder
(Boksers) Sekundaut, Medhjaelper (som holdt Vand-
karaflfen); Hjaslpershjaelper; Brudekarl c; —label Flaske-
skilt n; -nose stor, klumpet Naese. Se bottlehead!
nosed klumpnaeset, tyknseset; — paper Flaskebrev n,
Flaskeseddel c. Sml. bottle-chart! bottler Flaskefy Id er,
Tapper ; Nedlsegger c ; a _ of anchovies, an anchovy -
en Anschovisnedlsegger. bottle) screw Proptrsekker c git
[corkscrew]; -.-sucker, —top Flaskehsette, *Flaskesmok
c; tray Flaskebakke c; wire Flasketraad. bottling
(Paa)flaskning, (Af)tapning, Buteljering; Nedlaegning c;
the above - is supplied to this theatre.
bottom ['batem] Nederdel, nederste Del, nederste
Ende; Bund; (Skibs)bund c; (Baads, Skibs) Hvselv; For-
fang, *Forsyn, paa Fiskesn0re; Grundlag n, Grund;
Bagdel, F Ende, Finale, Hale [sml. botty]; Dalstrsek-
ning c ; fig Skib n, K01 c ; mere pi Skibe pi, Tonnage c;
(Paryks) Nederdel, hamgende Del c; Fed n, Dukke,
*ogs. Haspel, Haaspel c f [skein]; N0gle, *N0ste n f
[ball]; fig Sejghed, Udholdenhed c. Se insurance! a
cane-bottom et R0rssede; a full ~ en Allongeparyk; the
_ one den underste, den nederste; Mosely Bottom
Moselydalen ; ~ up or upward & med K01en ivejret;
we found no _ & vi flk intet Lodskud; have no ~ ikke
have Bund; vsere uudt0mmelig; at ~ underst; nederst;
fig i Grunden, i sin Bund, i Hjertet; but at ~ [i Grun-
den, i sit Hjerte] he was very angry; at the very ~
aller underst ; aller nederst ; the best is at the ~, koni-
mer tilsidst; at the - of [nederst nede i] the street; at
the - of the table v. nederste Bordende; at the very ~
of the second table laengst nede ved Euden af . . . ; he
is at the - of it, at the _ of the mischief det er ham
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
bou
109
bou
der staar bagved (det hele) ; get at the . of it komme
tilbunds i Sagen; from . nedenfra, fra neden; appear
in a full ~ optrsede i (el. med) Allongeparyk ; goods
exported in Dutch ~s, i hollandske Skibe ; venture too
much in one ~, paa en K01; a horse of good ~ en ud-
holdende Hest; on his own ~ paa egen Haand; stand
on his own ~ fig staa p. egne Ben ; get to the _ of it
komme tilbunds i Sagen ; go to the ~ gaa tilbunds;
send to the ~ saenke i Kvag, ogs. *sende tilbunds. Bot-
tom s. En Person i Shakespeares Mids. N. Dr., «Rend-
ing» i Lembkes Overs, bottom vt bunde, saette Bund(e)
i, forsyne med Bund(e); fig basere, (grund)laegge,
grunde; we doubt whether these have been ~ed on [ogs.
om disse bunder i] sound principles; it would be diffi-
cult to point out one [act] that is ~ed on anything
like sound principle, bottom vi is. tage Bund; the pool
suddenly deepens till the rail will not _; die Saenke
c; —glade Dalslette c; —heat Undervarme; is. Drivhus-
temperatur, kunstig Temperatur c i Drivhuse; land
Daljord, Dal c, *ogs. Dallsende n. bottomless bund!0s;
uudgrundelig ; the ~ pit Afgrunden, Afgrundsdybet.
bottomry ['batamri] mere Bodmeri n- an advancer (or
a lender) on ~ en Bodmerigiver ; a borrower on _ en
Bodmerist, Bodmeritager. bottom-toko Bank pi (*Bank
c & n) paa Enden. botty ['bati] Popo, ogs. *Hale, Finale,
*Nale c, et Barnekammerord. botty ['bati] a prov N
indbildsk, opblsest [conceited]; the frog that tried to
look as big as an ox was a "botty" frog.
boubie ['bu'bi] sc Fuks c, i Skoleklasse [booby].
bouchal [bu't/al] ir: ma _ min Ven! F* ogs. Ven
<-nen) min!
Boncicault [fr.; bu-si'kou] s.
boudoir ['bu-dwa'9; fr.] Boudoir n.
bongh [bau] (st0rre) Gren c; —pot ['baupat] (Blom-
ster)buket c [bouquet, bowpot].
bought [ba-t] v kebte; k0bt. Af buy.
boul [bul] sc B0jning; Hank c; come to the hand like
the ~ o' a pint-stoup gaa som Fod i Hose.
Bonlangerite [bu'landgarait] cont Boulangist c. Bou-
langist ['bulandgistj Boulangist c; a boulangistisk.
bonlder ['boulda] geol (st0rre) Rullesten [bowlder].
boule [bu-1] s, se buhl!
boulevard ['bul(9)va-a] Boulevard c. boulevard vt boule-
vardere, anlaegge som (el. udlaegge til) Boulevard; >ed
streets1, boulevardian [bul(9)'va'edjan] Boulevardier c.
Boulogne [bu'loun] Boulogne n.
bounce [bauns] vi springe, fare; dunke, dundre; F
skryde, *ogs. kyte; dominere. bounce vt snyde, lure;
amr fure, ogs. *jage, *ogs. skeie ud. bounce Spring,
Hop; (tungt) Slag, Stod; f & amr Smeeld n, Eksplosion
c; Praleri, Skryd n, Bravader pi, F* ogs. Kytw; Over-
drivelse; Trusel; dr0j L0gn, *ogs. god Skr0ne c; that
is a ./ den var dr0j! get the grand ~ amr si faa Fur
(*Fyg); J don't value her resentment the ~ of a cracker,
Goldsm. She stoops to conquer HI; you must strike the
ball on the -. bounceable ['baunsabl] stortalende, F*
ogs. kyten. bouncible undert. f. bounceable. bouncer
stor Prygl, *ogs. svser Rusk, rigtig en Plug; Praler,
Skryder, Skrydhals; Tyran; si Lurendrejer; dr0j L0gn
(*ogs. Skr0ne); stor L0gnhals, *ogs. Skr0nemager; En c
cller noget n som bar vadsket sig el. *som siger se op !
1 Man bar i Chicago saakaldte boulevarded streets,
ved hvis Skjaeringspunkter der er anbragt Skilte med In-
skriptioner som: «Kun for Forn0ielseskj0rsel — ingen
Trafikkj0rsel tilladt . . . paa denne Boulevard*. N. Mgbl.
1892. 329.
the stone must be a ~. bouncing a bl. a. stortalende,
(stor) skryd ende, pralende; stovt, gild, som bar vadsket
sig, *ogs. som siger se op ! a ~ boy of four months old.
bound [baund] s Graense; fig ogs. Skranke c. Is. i pi;
break ~s bryde Skrankerne, gaa udenfor den tilladte
Graense1; his rage knew no ~s, ingen Graenser; set ~s
to [Graenser f.] his ambition; go beyond [over, udover]
all ~s; the sickness in the out-villages spread, the
Basar was put out of ~s, stilledes udenfor det tilladte
Omraade o: Basaren maatte ikke besoges; hold within
~s holde indenfor Skranker el. Graenser. bound s Hop,
Spring, Saet n; at a (or with one) ~ med et Hop, i
(el. med) et Saet. bound vt begraense; _ Africa! naevn
Afrikas Graenser! a district ~ed on the north [i Nord]
by the Danube, bound vi hoppe, springe, bound a
bestemt [til for, to ; til Hjemstedet home] ; paa Vejen,
undervejs [til for, to ; fra from] ; where are you ~? F
whither _? hvor skal De (el. agter De Dem) hen ? where
., som Rubrik: Bestemmelsessted ; we were ~ [ogs. vi
kom] from Jamaica; be _ on a picnic party, on the
same errand skulle paa Skovtur (*Landtur), vaere
ude i samme ^Erinde. bound v bandt; bundet. Af
bind; I'll be _ F det kan jeg forsikre. boundary ['baun-
dari] Graense c ; the boundaries of Sweden; - plan Be-
graensningsflade c. bound-bailiff Sognefoged, *Lens-
mand c. bounden ['baundan] bindende, forpligtende;
skyldig; I consider it my ~ duty [som min Skyldighed,
som min simple Pligt] to . . . bounder ['baunda] Hopper;
si Kabriolet c, K0ret0j n. bounder si simpel Person,
Sjofelist c. bounder, i smss: inward (outward) - Skib
f. indgaaende (udgaaende Skib) n. beunding-stoue
Graensesten, Skselsten; f Kugle c [marble].
bounteous ['bauntjas, -tfas] poet gavmild. bountiful
['bauutif(u)l] gavmild, rundhaandet, velg0rende; over-
fl0dig, rigelig; ~ supply; lady ~ Barmhjertighedsengel c.
Egl. efter Lady Bountiful i Farquhars Komedie Beaux'
Stratagem, bounty ['baunti] Gavmildhed; Barmhjertig-
hed; Naadegave, Gave; Udf0rselspraemie [~ on exporta-
tion], Indf0rselspraemie [~ on importation], Praemie c, til
Industriens Ophjselp &c; Hvervepenge pi; Queen Anne's
Bounty Dronning Annas Gave. Anna gav Afkald p.
Tiende og F0rstegr0de t. Fordel f. fattige Praestekald.
Sml. 'a certain charity', G. Eliot, Amos Barton V !
I positively will not live upon the ~ of [Gaver fra]
Mrs. D.; live on the ~ of others, ogs. af andres Naade.
boufuet ['bu-ke1, bu'ke1] (Blomster)buket ; (Vins)
Bouquet, Blomst; fig Duft c.
Bonrbonist ['buabanist], Bourbonite [-nait] Bour-
boni(s)t c.
Bourchier ['buatjia, 'baut/a] s.
bourgeois [bur'gwa1] (fr.) Borger c; a borgerlig. bour-
geois [ba-ldgois] typ Bourgeois, Burgis o. bourgeoisie
[fr.] Bourgeoisie n, Borgerklasse c.
bourgeon ['ba'dgan] vi slaa ud, knoppes [burgeon].
Bourke [ba*k] s.
bourn [ba>9n] poet Graense c; Maal n, hvortil der
sigtes el. stiles; f & poet Aa, Baek c. bourne s, se
bourn! Bourne [buan, ba>9n] s. Bournemouth [ba>9n-
msb, 'buanmaub] s.
bournous [ba-'nu's, -'nu'z] Burnus c [burnoose].
bouse [bu'z, bauz] vi, se boose!
bout [baut] Omgang, Vending sc agr; Dyst, T0rn c,
(Baske)tag; Drikkelag n; a ~ of dancing en Svingom;
1 Mk. ogs. Christoffersen, Ravnekroksbilleder 98 :
i den Alder, da Laengslerne pleier at komme, og Fan-
tasien bryter Gar.
[e'J hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [\>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sin^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
bou
110
bow
we shall have no going to Scotland this -, [Gang] I
fancy, bout r: - ship & gaa bovt. bout ad & prosp,
forkortet af about.
boute-selle ['bvrtsel] cav BouteseUe, Appel c, Signal
* til Sadling.
Boorerie ['btrvri] *.
bOTlne ['bo"vain] a bovin, Hornkvfeg(s)-.
borrll ['bo«vril] Bovril, Bovrils K0dekstrakt c, ogs.
indeholdende pulveriseret K0d [fluid beef]. Efter Fa-
brikantens — en Edinburghers — Navn.
1. bow [bau] vt beje; udtrykke v. et Buk; ledsage
med (el. under) Buk ; he ~ed his acknowledgments or
thanks ban takkede m. et (dybt) Buk, ban bukkede t.
Tak; the whole nation ~ed their necks to [b0jede Nakke
f.J the worst kind of tyranny; the emissaries were ~ed
in [blev forte ind under megen Bukken] by . . .; they
~ed hint (themselves) out de fulgte ham bukkende ud
(forlod bukkende Vserelset).
2. bow [bau] vi bukke; b0je sig; b0je (el. bue) sig;
with him I have not even a ~ing acquaintance, bar
jeg ikke engang Hilsebekendtskab, er jeg ikke engang
paa Hat; - [falde] down and worship; he had soon to
_ before [b0je sig for] the storm; ~ to bukke for, hilse
(paa); fig b0je sig for; - to her decision, the majority,
his wishes.
3. bow [bau] s Buk n\ & Boug, Bov, *Baug, paa
Skib; Forende c, forreste Stsevnrum, *Fremskot n, i
Baad. Som & Udtryk aim. the bows; & Pligthugger,
forreste Roer c; make his _ to [g0re sit Buk f., bukke
f.] the party; be towed -s under & skaere under; in -.'
& Bov, *Baug!
4. bow [bou] & & sp Bue [archer's ~]; ^ Bue; £ Bue-
faring; Sadelbue [saddle.]; 10s S10jfe c ; arch Karnap n;
throw out a - bygge et Karnap.
5. bow [bou] vt b0je, krumme, F bukke; - a ribbon
binde et Baand til (el. i) S10jfe; .ed shutters lukkede
Lemme ("Lemrner) *.
bow-and-quarter line & Echiquier c & n.
Bow-bells [bo« belz] Klokkerne i Bowkirken i Lon-
don, som p. det naermeste danner Byens Centrum ; be
born within sound of ~ vaere et aegte Londonerbarn . . .
eller en aegte Londoner Hjemf0ding.
bow-catcher ['boukat/a] si Favorit, Spytkr011e c [kiss-
curl].
bow-chaser ['baut/etee] & Bovjagerkanon c.
Bow-Chnrch [bo« tja-t/]. Se u. Bow-bells!
Ftow-compasscN ['bo«kAmpasiz] Stillepasser, Buepasser c.
Bowden [boMn] s.
Bowdleh ['baudit/] s.
Bowdler ['baudla] s. Is. omtales en Bowdler, der ud-
rensede alt anst0deligt bos Shakespeare, bowdleriza-
tion [baudlartaji'ze'/an] Forhutling c, af en Forfatter,
efter Bowdlers Maade. bowdlerize ['baudlaraiz] vt reuse,
forhutle; a Shakespeare ~d en Shakespeareudgave
renset af (eller a la) Bowdler.
bowel ['bautl] s Indvold c. Is. i pi; the .s of the
earth, ogs. Jordens Indre n; how are the ~s? bar De
Aabning (el. Aflf0ring)? have -s have Hjerte i Livet,
have Hjertelag; have Mod i Brystet; he has no [ikke]
-« or no -s of compassion; move the ~s bevirke Af-
f0ring. bowel vt udtage Indvoldene af.
Bowen ['bo"an] s.
bower ['baua] B0jer c; & Krananker n; best (small)
1 Dette Udtryk forekommer paa 8 Steder i M. De-
lands Roman John Ward, Preacher.
~ st0rste (mindste) Krananker. bower1 ['baua] amr
Fil c, i Euchre, bower ['baua] L0vhytte, L0vsal c,
Lysthus; Bur, Boudoir n [boudoir]; _ of bliss Lyk-
salighedsbur, i Spensers Faery Queen II, Acrasias for-
tryllede Bolig, som 0delagdes af Sir Guyon.
boweric ['bauarik] hind Br0nd c, med Trappened-
gang.
bow-grace ['baugrete] ^ Ishud c af gam melt Tov-
vserk.
bow-hand ['bouhand] Buehaand, venstre Haand, v.
Bueskydning; J^ h0jre Haand.
bowieknife ['bo«inaif] amr Tollekniv.
bowing ['bouirj] ^ Buefaringc. bow|instrament Stryge-
instrument; — knot 10s S10jfe c [4. bow].
bowl [boul] Bolle, Sp01kum; Kumme, *ogs. Kum; Terrin
c; Skeblad; Pibehoved n. bowl [bo»l] Bossel, Bold, ogs.
*Kugle, *Bal c; they who play at -s may (or must)
meet with rubbers med i Legen, med af Stegen. bowl
vt rulle, trille ; slaa, i Cricket ; - out slaa . . . ud af
Spillet, kaste ud; fig ssette . . . ud af Spillet; fortrgenge;
opdage, fange, fakke, knibe; one young chap I ~ed out
[kneb jeg] not long ago; - over slaa til Jorden; ned-
Isegge, fselde, is. i Jseger-sZ; if a customer is struck
with the showroom, she is less likely to be ~ed over by
[gaa bagover p. Grund af] the prices, bowl vt slaa
Bold, *slaa Bal ; slaa, is. i Cricket; rulle, trille ; - well,
ogs. sse tte Kuglen godt an; the carriage ~ed along;
next day they were in the trade winds, ~ing merrily
along.
bowlder ['boulda] geol (st0rre) Rullesten, Vandreblok
c ; and for each . [Kampesten] on his estate Scott had
a legend or a ditty.
bow-legged ['bo»legd] hjulbenet, *hjulbent.
bowler [«bo«l9] (Bold)spiller, (Cricket)spiller, Spillende,
Deltager; Crickethue c.
Bowles [boulz] s.
bowlful ['bowlful] Bolle, Sp01kum c (fuld); a „ of
water.
bowline ['boulain] ^ Buline c; stand on a - sejle
under Bulinen, sejle bidevind; - knot Pselestik n.
bowling ['bo«lirj] (Kugle)spil; is. (Bold)spil; (Kegle)-
spil; (Cricket)spil ; Spil n med ekscentriske Kugler.
bowling J> Buline c [bowline]; — alley (Kegle)bane,
Boldplads c, &c; — green Gr0nning (*Gnesvold) c, til
Boldspil, &c; —knot & Pselestikn; -.path, se —alley!
bowman ['bo«m<Xn] Bueskytte, *Bueskytter c [archer].
bowman ['baum#n] ^ Pligthugger c.
bow-net f'bounet] Tene, ogs. *Ruse, *Teine c.
bow-oar ['baua'8] forreste Aare; Pligthugger, forreste
Roer c.
bow-pen ['boupen] Ridsefjer c.
howl piece ['baupi s] Bovjagerkanon c; — port Bov-
port, Ladeport (*Lasteport) c forud.
bow-pot ['baupat] Buket c; "...we have made her
a ~". "Say a bouquet, sister Jemima, 'tis more genteel."
Thackeray, Vanity Fair. 8ml. bough-pot!
Bowring ['baurirj] 8.
Bowrjr ['bauri] s. Is. om en berygtet Gade i den 0st-
lige Del af New York.
bow-saw ['bousa-] Buesav, *Buesag.
bowse [bu-z, bauz] vi pokulere, bsegre, svire; J> bavse,
hive [boose, bouse].
1 In the game of Euchre the name of the two
highest cards — the knave of trumps and the knave
of the same colour, called right and left bower re-
spectively. J. A. H. Murray.
[a- i- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [ft] hat; [ft-] fall; [ft] hot; [A] hwt; [a'] hwrt; [a] inner;
bow
111
bra
bow-shot ['bou/at] Bueskud n; bibl Bueskuds Afstand c.
bowsprit ['bowsprit] Bovspryd «.
Bow Street ['boustrrt] Bowstreet c & n, en Gade i
London, tidligere Soedet for Politiets Hovedkontor og
sserlig f. det hemmelige Politi. Svarende t. det nu-
vserende Scotland Yard; — officer, — runner Opdagel-
sesbetjent, Opdager, Detektiv c. Nu detective.
bow | string ['boustrirj] Buestrseng; vt strangulere, v.
Buestrseng; — sweeps pi stor Buepasser c; window
Buevindue; Karnapvindue (rundt, og bygget belt op fra
Jorden).
bow-wow! ['bau'wau] int (& s) Vowov, *Vauvau (n);
Vov, *Vau c, Barneord f. Hund; - word lydbetegnende
Ord. Max Muller.
bowyer ['bouja] f Bueskytte, *Bueskytter c. Bowyer
['bo«J9] s.
Box [baks] s ; ~ and Cox, de to Hovedpersoner i John
M. Mortons Farce af samme Navn. box [baks] s $(
Buksbom: Buxus; ^Eske (*p ogs. Ask) c, Skrin n, *ogs.
Tine, L0b; Kasse c; afdelt Rum; Kabinet, f. Eks. paa
Restavrant; Aflukke; Spiltov, *Spiltaug, Spilt n, i
Staid; theat Loge; (Kuske)buk c, Kuskessede n [coach-
box]; B0sning, *B0ssing c, i Nav [bush, bushing]; mech
Taplager n [journal-box]; hunting (or shooting) ~
Skydehus, Jagthus n; a Christmas _ en Juleklap;
housemaid's ~ Knivkasse c; a sailor's _ en Skibskiste;
we are all in the same ~ F i samme Kasus, i samme
Kategori; be in the wrong . F gaa fejl i Byen, ogs.
*tage rent fejl, vsere ganske p. Vildspor. box [baks] :
a . on the ear en Vinge, ogs. *en (el. et) Orefigen, en
paa (*under) 0ret, *ogs. en Fig. box vi bakses, bokses,
*boxe; . it \ gere Lykke hos (el. tiltale) Logernes
Publikum ; the rants of Byron's ryvning plays would
have pitted it, ~ed it, and galleried it with those of
any Bayes or Bilboa, Macaulay; go ~ing gaa omkring
og 0nske glsedelig Jul — som forhen Svende hos deres
(*sine) Mestre, for at faa en Drikkeskilling ; . off &
bakke om. box [baks] vt Isegge i ^Eske(r), laegge i
Kasse(r); jur deponere i Retten, om Dokument [lodge
a document in a law court] ; tilpasse n0je, indlaske;
& omsejle; - the compass & laese Kompasset rundt;
can you - the compass? kan du Kompasset? _ his
ears give ham paa (*en under) 0ret, *ogs. fige ham
(op); - a tree bore et Tree, for at faa Saften; . the
watch kantre Vsegterhuset (og Vsegtereii); . in inde-
slutte ; the path was a very good one, though ~ed in
on all sides by grass; — bed Skabseng; — board Kasse-
Brset, *-Bordw; — compass Boussole c. boxen ['baksan]
a Buksbom-, Buksboms-; buksbomagtig. boxer ['b&ksaj
Bakser, ogs. *Bokser, Nseveksemper c. box | haul ['b&ks-
ha-1] vt & bakke for, til Affald; ..hauling & Ombak-
ning c. boxing ['baksirj] sp Baksen, ogs. *Boksning,
Nsevekamp c; — day anden Juledag; ..night anden
Juledags Aften. boxjiron Strygejsern (m. Bolt), Bolte-
jsern; keeper Logeaabner, Kontroll0r c; keeperess
Logeaabnerske, Ouvreusec; — ottoman Puf c; oysters
amr Daase0sters, store Stege0sters; — plaiting Modfolder
jtf; stew stegte 0sters pi. Sml. box-oysters! — tree
Buksbom c: Buxus; — wallah hind egl. ^Eskemand,
Kassemand c : Bud n (med Varer, fra K0bmand); — wood
Buksbom c.
boy [boi] Dreng, *Gut c; when I was a - da jeg var
Dreng (*Gut), som Dreng (*Gut); I have been timid
from a ~, fra jeg var Dreug (*Gut).
boyar [b&'ja^, 'boia] Bojar c, h0j Rigsembedsmand,
fordum i Rusland.
Boycott ['boikat] s. Is. nsevnes en Kaptajn Boycott,
der i 1880 var Godsbestyrer v. Ballinrobe (Mayo, Irland).
Da Befolkningen afbr0d enhver Forbindelse med ham,
maatte han nedlsegge sin Stilling og forlade Godset.
boycott ['boikat] Boycotting, Banssettelse c; Boycott,
Ban w; a similar ~ has been applied to the doctor
Doktoren er bleven sat i et lignende Ban, p. en lig-
nende Maade er Doktoren bleven boycottet ; the ~ was
removed Bannet hsevedes. boycott ['boikat] vt boycotte,
ssette i (Befolkningens, Foreningens, Kammeraternes,
Samfundets &c) Ban, holde sig borte fra.
boydom f'boidam] Drenge(*Gutte)vsesen n. boyhood
['boihud] Drengealder n, Drengeaar pi, ogs. *Barndoru,
*Guttealder c, GutteaarpZ; from _ fra Drengeaarene, ogs.
*fra Barnsb6n, *fra Gutteaarene. boyish ['boiij] Drenge-,
drengeagtig, *Gutte-, gutteagtig; om Pige: drengeagtig,
*gutteagtig, F guttet.
Boz [baz]. En Fordrejelse af Moses. Et Maerke, hvor-
under Charles Dickens skrev sine Sketches of Life and
Character i The Morning Chronicle.
Bozzy ['bazi]. Et Kselenavn f. James Boswell, Dr.
Johnsons Biograf t 1795.
Brabant [bra'bant, -'ba-nt] Brabant n. Brabantine
[bra'bantin, -'ba'ntin] brabantsk.
brabble ['brabl] Ksevl, Mudder, F* ogs. Kjangl n.
brabble ['brabl] vi ksevles, ogs. *ksevle, F* kjangle;
brabbling curs never want sore ears bidske Hunde (el.
gale Katte) faar revet Skind.
braccate ['brakeit] a, med fjerklsedt Mellemfod.
brace [brete] St0tte; Taabjselke c; Baand, Bind, Bselte
n; typ Parentes, Klamme, Accolade c. Sml. brackets!
sp Par n, af Vildt, af Fisk, af Pistoler ; (Vogn)rem;
Haengerem; ^ Bras; Borsvingel, *Borsveiv [breast .]; fig
Spaendkraft, Spsending; min Haangebsenk c [pit-mouth];
pi ogs. Bukseseler; pi ogs. Rorl0kkerpZ [rudder-braces];
pi ogs. Spasnderem c, paa Tromme; two . to Par; a _
and a half tre Stykker; ogs. et Kobbel p. tre. brace
[bre5s] vt forst0tte, is. med Bjselkeankere; binde; spsende,
stramme; styrke, om Nerverne &c; J> brase; - about
& brase om; comeback, ~d [styrke t] in body and mind
by your vacation, eh? ~ his feet against stemme F0d-
derne imod, F* °SS- tage Spsendetag i . . .; abandoned
his easy attitude, and seemed to ~ himself up for
[anspsende sig til, F stramme sig op til] a trying en-
counter; _ sharp up & skterpe; ..button Seleknap.
bracelet ['brevet] Armbaand n. bracer ['bretea] is.
Bind, Bselte n, Sele c.
brach [brat/] sp Taevehund, ogs. *Tispe c. Sh.
brachial ['brakjal, 'breikjal] brakial, Arm-; armlig-
nende.
brachy- [braki-], som Smstgslcd : kort-. brachycepha-
lous [braki'sefalasj brachykefal, korthovedet. brmchylogy
[bra'kiladgi] rhet Brachylogi, fyndig Korthed c.
bracing ['breisin] nervestyrkende; s <f, Erase; hands
by, after .s and bowlings! staa klar v. Agterbraser og
Buliner !
bracken ['brakn, 'brakin] ^ 0rnebregne, *Eiustape,
Kjelg c: Pteris aquilina. Ogs. lady ..
bracket ['brakit] arch Konsol c; J, kort Krumtemmer
n; lille (*liden) vaegfast Bsenk; art Rapertvaeg c; -s typ
Parentes c [round ~s], Klammer pi [square ~s], Acco-
lade c, Tegnet j eller |; inclose (or place) within ~s
ssette i Parentes &c. bracket vt underst0tte ved Kon-
sol(er); forsyne med Konsol(er); ssette i Parentes &c,
indklamre &c; stille (el. ssette) i Accolade, sammen-
parre, sammenstille; the names Smith & Jones are ~ed
(together) as candidates; Mr. C. P. Sanger, ~ed second
[e»] hate; [o«] so; [all J; [au] out; [S] the; [p] thin; [J] she; [*,] measure; [n] sin0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
bra
112
bra
wrangler, w . . .; —dock Taffelur. bracketing is. Kon-
solrwkke c. bracket-system art Gafifelskydning c, en
Slags Indskydning, mods. Gruppeskydning.
brackish ['braki/J brak, halvfersk.
brad [brad] Skopind af Joern, ogs. *(Jaern)plug, *Nub,
Nud; i Dykker(s) c; ~s si Gryn pi: Penge pi; -awl
Spidsbor n (*c); Stenker, Soenkkolb c.
Bradford ['bradfad] s. Bradlaugh ['bradla ] s. Brad-
ley ['bradli] s. Bradshaw ['brad/a ] s. Is. _ som Ud-
giver af Jrcmbane(rejse)ruter (Railway Guide); a ~ en
Bradshaw, en Samling af Jsernbaneruter.
Bradwardine ['bradwddln]. Is. Rose ~, Datter af
Baron Bradwardine og Heltinden i Scotts Waverley.
brae [bre1] sc Bakke c, Bakkehseld n [bray],
brag [brag] vi skryde, skraeppe, prale, brovte, F* ogs.
kyte [af of}, brag [brag] Skryderi, Praleri n, Skryden,
Skneppen c, F* ogs. Kyt n; Scherwenzel c, Slags Kort-
spil. braggadocio [braga'doujjou] s Skryd, Praleri n,
Bravader pi, Brovterier pi. braggart ['bragat], bragger
['bragf>] (Stor)skryder, Brovter, Storpraler, Pralhals,
*ogs. Skrydhals c.
Brahma ['bra'mo] hind myth Brama, Skaberen.
Brahma ['bra'mo] geog Birma n. Almindelig Burma.
Se ogs. Brahmapootra! Brahma ['bra'ma] Brahma c,
is. som Navn p. en eng. Fabrikant; Brahmanegle, t.
Brahmalaas; _ lock, ogs. brahraaisk Laas, en Slags Sik-
kerhedslaas; Js press (en Art) hydravlisk Presse. Brah-
man ['bra'mon] Braman, Bramin c. brahmanism ['bra1-
monizm] Bramanisme c. Brahmapootra [bra'ma'putra]
Bramaputra-Hone c; -Hans pi. Ofte forkortet Brahma.
Brahmin ['bra'minj. Se Brahman!
braid [bre!d] a sc bred [broad]; fig droj, plump, vel
frl. braid [bre'd] vt flette; sno; besy (el. bessette) med
Snore; a ~ed coat en Snorefrakke; ~ed lights flettede
Fyrstikker; - [tillavej starch; a ~ed swrtout ^ en
Begesche. braid Snor, is. Frakkesnor c. braiding Flet-
ning c; Fletninger pi ; Snore pi, Snorebessetning c.
brail [breU] J, Givtov (til Skonnertsejl), Gaffelgivtov,
*Givtaug n (til Sneiseil). brail vt: . up opgive
(Gaffelsejl).
brain [bre'n] Hjerne c; is. pi Hoved n, Begavelse c,
F Omlob n i Hovedet; he has ~s ban bar Hoved, der
er Hoved p. ham; the .s [Hjernen] are used to throw
in as a ground bait; men of ~s gode Hoveder, Be-
gavelser; he has France on the ~ ban er Galloman;
send one with ~s in his head [m. Omleb i Hovedet]
down tonight ! brain vt is. slaa Hjernen itu (el. indslaa
Hjernen) paa; — fe?er Hjernebeteendelse c. brainless
enfoldig; aandles. brain [pan si Skalle c; pulp Hjerne-.
marv c; — sick ikke rigtig i Hovedet, * F tullet; flygtig,
tankeles; — stone Hjernekoral c: Caryophyllia; work
Tankearbejde, Aandsarbejde; —worker En c der arbejder
med Hjernen.
braise [bre'z] vt lave (el. koge) a la braise, koge
under et Laag, hvis Hulning er fyldt med Gleder,
medens K0det er omgivet af Skinkestykker, Gr0nsager
Ac. braise Jf sc Rudskalle, *Mort c : Cyprinus rutilus
[roach], bruiser ['bre'za] Gryde (el. Pande) c til Kog-
ning a la braise.
brait [bre1!] usleben Diamant c.
braize. Se braise & breeze [Kulstev] !
brake [bre'k] $ 0rnebregne, *Einstape c [bracken];
Bregnekrat; Krat n, Tykning, *ogs. Kjerre, undert. ogs.
Krampe c; canebrake R0rtykning c; the gelid -s of
brown oar-weeds, brake H0r-Bryde, -Brage, *Linbraak
c (pi -Brseker pZ); ^Itetrug, *Eltetraug w; Trense c,
ekarpt Bidsel n; Bremse, p. Vogn Ace; agr Brakharv
[break-harrow]; Skolevogn, Tsemmervogn c. brake vt
brage, ogs. *bryde [H0r, *Lln flax}; bremse; — carriage
railw Passagerstoppevogn, C. F. Vogn; man, brakes-
man Bremser, Bremsevogter c. brakeran Bremsevogn,
*Brsekvogn. braky ['bre^i] bregnebevokset ; fuld af
Krat, *ogs. kjerret.
bramble ['brambl] Klynger, ogs. *Tj0rn, Torn <med
Barktorne), *Klunger c: Rubus; Brombfer, *Bj0rnebser
n: R. fruticosus; he sat on -s [paa Naale] until . . .
bramble ['brambl] %> Kvseker(finke), norsk Bogfinke,
*Bjergflnke c: Fringilla montifringula ; .bush Torne-
krat n; ^flnch 3t Kvteker, *Bjergflnke c. Se bramble!
»net Fuglenet. brambly ['brambli] tornebevokset.
Bramin ['bra'min] Bramiu, Braman c. bramiuical
[bra-lminikl] braminsk, bramansk. braminism ['bra'mi-
nizm] Bramanisme c.
bran [bran] Saad n, ogs. *Saader pi, Saaer pi, Klid
pi, KliderpZ (*Klid n & c), *Skrsede n. Bran [bran]. Is.
som Navn p. Fingals Hund; if not „, it is ~fs brother
0: om ikke den segte Vare, saa dog noget lige saa godt.
branch [bra-n/] Gren; Arm, Gren, *ogs. Kvisle, af
Elv; Bjaelke, Stang, paa Bidsel; Afdeling, Branche; Di-
sciplin c, Fag, Lserefag n [~ of knowledge, of learning];
mere &c Afdeling, Filial [~ association; ~ house], Filial
c, Afdelingskontor ; & Lodspatent n; the ~es [Fag]
required to be taught; the three ~es of legislature de
tre Rigsstsender. branch vi skyde Grene; grene (el. for-
grene, udgrene) sig, grene ud /» off or out]; when I
~ed off [tog (el. b0jede) af] homeward, . . .; the case ~ed
out into [forgrenede sig til] several distinct lawsuits.
brancher ['bra'n/e] Grenudskyder; uflyg (el. netop flyve-
dygtig) H0g c. branchjestablishment, house Filial,
Afdeling c, Afdelingskontor n.
branchiae ['brarjkii'] pi Brankier, Gseller pi.
branchings ['bra-n/ines] Forgrening c. branching
gren(e)skydende ; forgrenet; far „ associations vidtfor-
grenede Samfund el. Sammenslutninger. branching s
Forgrening c.
branchiopoda [braqki'apode] pi Brankiopoder, gselle-
f0ddede.
branchless gren(e)10s. branchjline Sidelinie, For-
greningslinie, is. railw [„ of rail]; Sidebane c; «,_offtce
Afdelingskontor; pilot fast (el. speciel) Lods c; pipe
R0rforgrening, Afstikker c ; post-office Postekspedition
c. branchy ['bra'nJTj grenet.
brancorn ['branka'fn] $ Kul-Aks n & pi : Ustilago
segetum.
brand [brand] Brand [firebrand]; poet Brand, Svaerd-
klinge c; ^ Kul-Aks n & pi [brancorn] ; jur Brsende-
mserke; mere indbrfendt Maerke, *ogs. Sviemerke; mere
Mserke, Stempel ; Mrerke n, Kvalitet, Sort c ; ale of a
certain ~; tobaccoes of the best ~s. brand vt brsende
Mserke i el. paa; til Straf : braendemserke /„ with in-
famy]; mere mterke, stemple, m. Varen til Obj; ind-
brsende, (ind)stemple, m. Stemplet til Obj. brander
['brande] Mserker; sc (Stege)rist c; vt sc riste. brand-
goose Bramgaas, svensk Gaas, *Fjeldgaas: Bernicla
leucopsis. branding is. Brsendemserkning; Mserkning,
Stempling c; iron Brsendejsern. brand-iron Brtende-
jsern n; Brandfod c. brandish ['brandi/] vt svinge, om
Vaaben. brandish Sving n.
brandling ['brandlirj] r0d (og stribet) Maddike (*Mark),
til Fiskeri; prov lille (*liden) Laks, Laksunge c
[samlet].
brand-new f'brandnju1] F flunkende (el. splinter) ny,
*ogs. spilder (el. spildrende) ny.
brandy ['brandi] (Drue)brsendevin; (Korn)brffindevin n;
[&• i- u-] osv. lan.-?e som i for, feel, fool; V*>a] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; [9-] hurt; [aj inner;
bra
113
bre
Konjak c [French „]; pi F Drammeglas [„ glasses];
•«. is Latin for fish fig Fisken skal svemme! *Plsken
sv0mme! brandy vt blande m. Konjak; behandle i (el.
med) Konjak ; sylte [Frugt fruit] ; _ his coffee ssette en
Spids p. Kaffen; and-water Grog c; bottle is.
Konjakflaske; ^ Aakoneblad n, gul Aakande, *Aborre-
blomst, gul Vassblom c : Nuphar luteum; — fruit syltet
Frugt; pawnee anglo-hind Grog c.
bran-gruel Klidvand n.
Brangtons ['brarjtanz]: the ~ Damerne Brangton, nogle
ondskabsfulde, misundelige og simple Fruentimmer i
Prk. Burneys Roman Evelina.
brank [brarjk] ^ prov Tarre, ogs. *Boghvede: Fago-
pyrum eseulentum [buckwheat]; Mundknevl c, for
skaendesyg Kvinde.
brankursine [brarjk 'a 'sin] ^ Akant, Bj0rneklo c.
bran-new ['brannju'] a, se brand-new!
branny ['brani] klidet, klidagtig.
brant [brant] s, se brand-goose! — fox Brandrsev,
Brunrsev: Vulpes alopex; — goose, se brand-goose!
Brasenose [bre!znouz] s Brasenose n, Navn p. et Kol-
legium i Oxford.
brash [bra/] a prov & amr sk0r [brittle]; ubesindig,
overilet [rash]; ~ ice, radishes, timber, twigs, vegetables,
wood, brash [bra/] s Udslset n, is. hos B0rn prov
[rash]; pludselig Opdagelse prov; Bragen c, Brag n;
afhugne (el. affaldne) Grene pi, Kap, Afkap n prov;
Klippestykker pi, under Alluvialdannelser; Sjap-Is, sk0r
Is; Kvadder n, ogs.* Issjap, *ogs. Iss0rpe c / — ice],
Sml. brush-ice! Sml. water-brash!
brasier s, se brasier!
brass [bra's] (ukogt) Kis, p. Java; (afskallet) Ris c, i
Ostindien. brass [bra's] (kobberblandet) Malm c; Mes-
sing c & n, *Messing c [yellow ~] ; Bronse, Bronze c;
Kobber n [red ~] ; fig F Frsekhed, frsek Pande c; the
_ p M0nten c, M0ntsorterue pi, Moneterne pi, *Mynten
c, Myntsorterne pi. Sml. addle! ~es ogs. Messing-T0j
n; -Instrum enter pi, BlikinstrumenterpZ, om Personerne
ogs. Blikblsesere pi; Messingornamenter pi, a memorial
_ [Mindetavle (af Messing)] erected to the memory of
the late Canon L; borrow the _ for a drink; she gave
us the ~; as bold as _ med den st0rste Frsekhed, *ogs.
uden Genance. Brass [bra's] s. Is. Mr. Sampson ~, of
Bevis Marks, en slyngelagtig Sagf0rer. Se Dickens' Old
Curiosity Shop! brass) band Hornmusik c, Blikblsesere
pi; — battery Plademessing c & n (*c).
brasse [bras] f Sandart, *Gj0rs c: Perca lucio-
perca.
brassets ['brasits] Hjelm c, Hovedpanser n.
brassjfoil Messingfolie [Dutch gold]; —gun Malm-
kanon. brassiness Messingagtighed c. brass (leaf Mes-
singfolie c [brass-foil]; — visaged frsek. brassy ['bra-si]
malmagtig, messingagtig; messingfarvet ; fig F freek; ~
looks frsek Mine c, frsek Pande c.
brat [brat] orig vErmeforklsede n [pinafore]; p Unge
c [child].
brattach ['bratak, sc -ax] sc Klsede; Mserke n, Fane c;
every man must repair to the - of his tribe. Scott.
brattice ['bratis] Indbygning c, Plankevaerk n, f. Eks.
omkring en Maskine. Ogs. brattice-work.
brava! ['bra'va] int brava! bravado [bra've'do11,
-'va'dou] Bravade c, Bravader pi, Praleri n; forego his
„ stikke Pibe i Ssek; only a bit of ~ ikke andet end en
Trumf ; say so out of _ sige det for at prale, *ogs. paa
Skryd; Dick had probably performed it out of ~, for at
vise sig, F* ogs. for at vsere Kar. brave [bre*v] ksek, tap-
per, hst gsev; udmserket, storartet; sk0n; she is ~ [svaer]
in ribbons; they were ~ over it de holdt sig tappert;
wasn't it _ of Nett to risk. ..? braye [bre^] tapper
Mand; (is. blandt Vilde:) Kriger; Slagsbroder, *ogs.
Slagskjsempe, Slaaskjsempe ; Vovehals c; our -s vore
Tapre. brave vt trodse, byde . . . Trods ; _ [overstaa]
dangers and hardships which; _ it out holde Konte-
nancen. bravely ['breivli] ad keekt, tappert. bravery
['bre^Cajri] Tapperhed; f Pynt, Puds, Stads c; women
who can dress in silk and satin, and put on all man-
ner of -. Besant, Ready-Money Mortiboy. bravo ['bra'-
voul Bravo, Bandit, lejet Morder c; roughs and hired
~s. braro! ['bra-lvou] int & s Bravo (n). bravura [bra'-
'vu'ra] Bravur; J^ ogs. Bravurarie c.
brawl [bra'l] hind Brawl n, blaa- og hvidstribet Bom-
uldst0j. brawl [bra'l] vi skraale; klamres; suse, *ogs.
dure, om Elv. brawl [bra'l] Skraal n; Larm c; Klam-
meri n; Susen, *ogs. Dur c. brawler Skraaler; Traette-
broder c. brawling a trsettekser; s Skraal; Klammeri n,
Klammerier pi.
brawn [bra-n] (Vild)svinek0d) Galtek0dn; (Grise)sylte
c; Muskelk0d, muskelf0rt Sted n; svsere Muskier pi,
(is. Armens) Muskelkraft; fig Arm c. brawniness
Muskelf0rhed ; fig Styrke c. brawny ['br&'ni] muskel-
f0r, (muskel)stserk.
braxy ['braksi] vet Bugl0b n; Tarmbetsendelse c, hos
Faar. braxy a selvd0d, kreperet; - mutton.
bray [bre1] vt st0de, flnst0de [Droguerier drugs]; rive
[Bogtrykkerfarve printer's ink] ; prov banke, prygle;
though thou shouldst ~ him among wheat with a
pestle, bibl. bray vt skralde [~ forth]; skryde. bray vi
skralde, hst gjalde; skryde, om ^Esel. bray Skrald;
Dr0n n; (^Esels) Skryd en c; the _ of the trumpet Trom-
petens Skrald n, Gjalden c. bray Bakke c, Bakkehseld
n, prov *ogs. Slade c [sc brae]; f Grses n som ligger i
Skaare. bray hind afskallet Ris c. Bray [bre*] s: (the)
vicar of - Prsesten i Bray o : en Vendekaabe, en Ja-
broder, *ogs. en Jaberre, *en Medgaaer, et Msehse.
Braybrooke ['breibruk]. Is. Baron ~, som i 1825 f0rste
Gang udgav The Diary of Samuel Pepys. brayer
['bre^] Skryder, som et^Esel; Farvest0der; Farveriver
c. braying is. Skrydenc; Dr0n w; Susen, *ogs. Dur;
Alarm c.
braze [bre^] vt bronsere; lodde, v. Slaglod; beslaa
m. Messing; fig forhserde; fig hserde, staalssette. brazen
['bre^an] a Malm-, Messing-, Bronse-. Se brass! fig
frsek, skam!0s, ublu; the ~ serpent Kobberslangen.
brazen v: ~ it trodse, vsere frsek; _ it out fraskt blive
ved (el. fastholde) sit, F hjselpe sig igennem ved Frsek-
hed, nsegte frsekt; — faced frsek, skam!0s. brazen ness
Metalagtighed; Frsekhed, Skaml0shed c. brazier ['bre^a]
G0rtler, Messingsmed ; Kobberslager c ; lille (*lidet) Kul-
bsekken, Fyrfad n, Kulpande c.
Brazil [bra'zil] Brasilien n\ ~ nut Paran0d, Juvian0d,
brasiliansk Kastanje c, Fr0et af Bertholletia excelsa;
be at [i] ~. brazil [bra'zil] Brasilietrse, Fernambuktrse
n, F Fernambuk c: Ccesalpinia echinata [Brazil
wood], braziletto [brazi'letou] Brasilettrse w, simplere
Sorter R0dtrse. Brazilian [bra'ziljan] a brasiliansk; s
Brasilianer c; the Emperor of the »s. Brazils [bra'zilz]
s: the ~ Brasilien n.
breach [bri't/] Brud n\ art Bresche c; a - of confi-
dence en Indiskretion ; a _ of discipline et Brud p.
Disciplinen; a _ of faith et Brud p. Tro og Love ; a ~
of promise et L0fte(s)brud; brudt .35gteskabsl0fte w /"- of
promise of marriage]; a ~ of trust en Misbrug af Ens
Tillid, en Tillidsmisbrug ; make a . in ^ skyde
Bresche i ; widen the ~ [Bruddet, K10ften] between the
Ie«] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [J>] thin; [/] she; [5] measure; [q] sin0; [o, a, e] osv. vaklende med [9].
bre
114
bre
two countries; the . [Bruddet, K10flen] between the
King and the people widened or grew wider and
wider; a custom more honoured in the ~, than the
observance (Sh., Hamlet) en Skik der snarere maa kal-
des en Uskik, et Eksempel paa, hvad man ikke ber
gere. breach vt skyde Bresche i. breachy ['bri t/i]
som springer over Gaerderne, *ogs. som bryder Gard,
gardhar, garhar.
bread [bred] Br0d n. Sml. loaf! two ~s to (Portioner)
Bred; earn (or make) his _ tjene sit Bred; he could
scarcely earn . for [tjene Br0det til] his numerous
family; make ~ bage Bred, abs bage; take the - out
of his mouth tage ham Bredet af Munden. bread vt
panere [crumb]; ~ed lamb-chops.
Breadalbane [bred'alban, -'aOlban, -'a'ban] s.
bread -ami-butter [bredn'bAta] Sm0rogbr0d, Sm0rre-
br0d; p nedterftigt Ophold n, del n0dt0rftige ; a piece
or slice of - et (Stykke) Sm0rogbr0d; a . miss en Back-
fisch, *ogs. en Fremslsenge, joe en Styvingsjente.
bread) barge <£, Br0dbakke c; —corn Br0dkorn; — fruit
Br0dfrugt; making (Br0d)bagning c; — room Bred-
kammer n, & ogs. Br0dk0je c; — stnif Br0d-Stof, -Korn
n, Kornvarer pi ; — tax Br0dtakst c.
breadth [bredj>] Bredde c. Se beam, length! the ~ of
a hair en Haarsbred, et Haarsmon; five man's ~s fem
Mandsbredder.
bread | tree Br0d(frugt)trae : Artocarpus incisa; win-
ner Fors0rger c; Underhold, Levebr0d n.
1. break [bre{k] vt spraenge [et Tov a rope; en
Laas a lock]; bryde [Jord ground; H0r, *Lin flax; en
Forpligtelse an engagement]; s0nderbryde, knuse;
slaa Hul i [Hovedet his head]; bryde, g0re Brud
paa [et Lofte a promise; en Lov a law]; braekke [et
Segl a seal; en Aksel a shaft], bryde [Seglet the seal];
afbryde, bryde [Stilheden thesilence], bryde [Tavs-
heden silence]; nedbryde [Sundheden his health];
daempe [Faldet the fall]; skole, tilride, tilk0re, taemme,
*skole, indride, indkj0re, taemme [en Hest a horse];
mere bringe til Fallit, ruinere; k as sere [en Officer a
military officer; et Testament a will], Sml. broken!
Se jest ! « a butterfly (or flies, houseflies) on a (or the)
wheel fig skyde Spurve m. Kanoner; _ ground bryde
Jorden, begynde at grave el. at p!0je; ^ aabne L0be-
gravene; fig forberede Sagen; ~ new ground fig bryde
nyt Land, vaere banebrydende ; it is hard to . habits
one has been eighteen hundred years accustomed to,
at bryde med . . . gamle Vaner; he broke his head han
slog ham (. . . sig) Hul i Hovedet; - [knuse] her
heart; a horse never thoroughly broke, som aldrig er
blevet ordentlig tilk0rt (*indkj0rt) &c; _ it gently to
his father! sig det t. hans Fader, men p. en lempelig
Maade! tal forsigtig t. hans Fader! - the news to him
(lempelig) forberede ham p. Budskabet; . the way
k0re (el. ride &c) afvejen, give halv Vej. Med Ad-
verb ier: - down nedbryde, nedrive, F* rive; the
Austrians broke down [af br0d, afkastede] the bridge
behind them; the people were ready to . down the
doors [rive D0rene ned] to get in; ~ in a horse skole
(tilride, tilk0re, taemme) en Hest. *skole (indride, ind-
kj0re, taemme) en Hest; . off an engagement hseve
en Forbindelse, en Forlovelse; „ it off abs haeve For-
bindelsen, F g«re det forbi, slaa op [med with] ; _
over bryde, overtrade; _ over a rule bryde (el. g0re
Brud paa) en Regel ; . over rule bryde p. Regelen el.
Reglerne, g0re en Undtagelse; . through bryde [Tavs-
heden thesilence; Overenskomsten the agreement]; bryde
med [den forfejlede Politik the mistaken policy] ; bryde
paa [en Grundsaetning a principle] ; ~ through his in-
variable rule of never signing a photograph; _ to harness
tilk0re, *indkj0re; _ to the saddle tilride, *indride; a
fine American horse broke to the saddle en ... tilredet
. . . Hest; . up bl. a. st0de, finstede, pulverisere; op-
hugge [et Skib a ship] ; agr brakp!0je; afbryde [en
Samtale a conversation]; op!0se [et Hus, en Husholdning
housekeeping, an establishment] ; hseve [Anlaegget the
establishment].
2. break [breik] v refl: _ himself of a habit bryde
med en Vane, vaenne (F laere) sig af med nt.
3. break [bre'k] vi springe, briste, braekke, gaa af,
gaa itu, *F gaa is0nder; braekke, bryde. om S0; bryde
frem, om Lys, om Dagen; mere g0re Opbud, gaa
Fallit, g0re (F spille) Bankerot, F spille op; fig gaa
sin Oplesning im0de, vaere meget affaeldig el. betaenke-
Hg syg- Forstserket: - up; the others broke [splittede
sig (ad)] and ran; he, his health is -ing fast han gaar
hurtig sin Oplesning im0de, han ligger p. det sidste;
_ open revne, gaa istykker; the abscess broke der gik
Hul p. Bylden; the bank is broke F Banken er gaaet
overstyr; daylight, the day -s Dagen bryder frem; my
heart was ~ing, vilde briste, var bristefserdigt ; who
was crying as if her heart would -, vilde (el. skulde)
briste; "before the rain ~s, holder op; the rains broke,
ogs. Regntiden var tilende; Regntiden var begyndt; his
voice is -ing hans Stemme er i Overgang, *han er i
(Stemme)skiftingen. Med Adverbier & Praeposi-
tioner: - away [is. rive sig 10s] from; - down briste
(el. bryde, braekke, falde, ramie, styrte) sammen, styrte
ind, styrte ned, F ramie ; gaa istykker, f. Eks. om en
Vogn; sp braekke sammen, om Jagthund; fig forulykke,
f. Eks. om et Banetog; fig slaa Klik, klikke, svigte,
f. Eks. om Forsyningsvaesenet ; om Person is. bryde
sammen, komme rent ud af det, gaa (reut) fra Kon-
cepterne; he broke down, ogs. det gik istykker f. ham;
he had broken down almost at the outset, ogs. det var
gaaet (ham) gait, naesten i det samme han begyndte;
my patience ~s down [brister, svigter, slaar Klik] some-
times; the train for L has broken down, er forulykket;
- forth bryde frem el. ud; « from her moorings
spraenge Fort0jningerne ; ~ in bryde ind; ~ in upon
bryde (el. vaelte) ind over; tage Hul paa [sine Spare-
penge his savings]- g0re Brud paa, bryde paa [en Regel
a rule]; a light »s in upon me der gaar et Lys op f. mig;
~into bryde sig iud i, g0relndbrud i [etHus a house];
tage Hul paa [en Fempundsnote a five-pound note] ;
_ into a [ssette i, *fatte] gallop; the house had been
broken into der var gjort Indbrud (i Huset); - into a
run tage til at 10be, slaa om i L0b, *ogs. ssette p. Sprang;
^ into [bryde] the awkward silence; the glacier -sinto
view, bliver (pludselig) synlig, ses ; - off, is. bryde med
sin Forlovede, F S0re det forbi; if he were to - off
[bryde] with her; the wind ~s off & Vinden skraler
[hauls forward]; ~ out bryde ud [af Fsengslet of their
prison]; bryde frem, f. Eks. om Sved ; fig komme til
Udbrud; the perspiration broke out on his forehead; ~
through falde (el. gaa) igennem [Isen the ice] ; where
thieves do not ~ through, nor [bryder ind og] steal; ~
up is. op!0se sig; gaa sin Opl0sning im0de, vaere meget
affaeldig; gaa op, om Is; ~ing up, om Is: i Opbrud;
om Person: affseldig; the party broke up Selskabet
br0d op; when does school „ up? naar slutter Skolen
[Skoleterminen] ? the society broke up Selskabet op!0ste
sig, F • • • gik ind ; the wreck will ~ up [gaa istykker,
blive slaaet istykker] in the next storm; ~ [bryde]
with him.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [9-] hurt; [Q] inner;
bre
115
bre
4. break [bre»k] s Brud; Frembrud n; Afbrydelse c,
i flere Tilff; Fremspring n [projection]; Afsats [a ~ in
the deck]; typ Divis c, Delingstegn ; Ophold n, Stands-
ning, F* Stans; opdyrket Straekning; Case; Skru c,
Vrid n, forandret Retning, f. Eks. af Cricketkugle
[twist]; bill &c Serie (af gode St0d & deraf f01gende
Points); prov Masse, stor Klynge [a „ of folk, honey
suckle, stars]; mere Konsignation, Sending c, Parti n
[af Tekister of chests of tea]; the 'break' or oasis believed
to exist in the interior of Greenland; a . [Aabning
in the clouds, in the hedge; a „ in the horizon et lys
Punkt, ogs. fig; a ~ [Afsats] in the wall; there was a
_ in the weather der kom Vejrforandring; make a _
bryde ud (af Feengsel; af Rsekkerne; fra Linien el. Ret
ningen); g0re en Afstikker; fig bryde (el. skille sig) ud
the prisoner made a „ for liberty; I made a _ over
[en Afstikker] here to tell you; make a ~ for it p
bryde ud &c; at (or with) _ of day i Dagbrsekningen
ved Daggry, ved Dagens Frembrud; at the ~ of June
Begyndelsen (el. i de f0rste Dage) af Juni.
5. break [breik] Bremse [brake]; Skolevogn, Tsem
me(r)vogn; Charabancs c.
breakable ['bre*kabl] brsekkelig. breakage ['br^kidg;
mere Braekage c, Brsek, Brud n; free from ~ is. fri for
Brud. break|bones <£, F Fiske0rn, Flodorn c: Pandion
haliaetus; down is. Sammenstyrtning; Ubrugelig-
g0relse c, Havari, Uheld n, Skade; Tilintetgerelse,
Undergang c; amr Kavallerichok n, vild Galopade;
Negerdans c; a _ gang [Hjselpemandskab n] was soon
on the spot; the ~ locomotive [Hjselpelokomotivet] sent
from Boulogne also left the metals; dance a _; owing
to the „ of [Havari paa, Skade paa, Uheld med] his
cycles, breaker ['bre^ka] S0nderbryder, Knuser; & Op-
hugger [ship-breaker]; Overtrseder; Tsemmer, Dress0r,
Berider [horsebreaker] ; & Braads0 c, *ogs. Braat n;
& pi ogs. Brsending c, Brsendinger pi, p Brsekninger
pi; J> Vandanker n, til Baad; ~'s yard & Spaanhave c.
breakfast ['brekfast] Frokost c; _ [Frokosten] is ready;
~ cup Kontorkop; _ things Frokost-T0j, *-Stel n.
breakfast ['brekfast] vi spise Frokost, joe *frokostere;
_ on [nyde til Frokost] a cup of chocolate and a very
small roll, breakfasting Frokostspisning c. break-harrow
Brakharv. breaking is. Tilridning, *Indridning c.
breaking-in Tsemning, Dressur, Skolering, Tilridning
(*Indridning), Tilkering (*Indkj0ring) c. breaking-up
Opbrud n. Sml. break up! the _ of the ice Isens Op-
brud el. Opgang, Isl0sningen, Isgangen; _ dance Af-
skedsbal, Slutningsbal n. break (man Bremse vogter c;
_neck ['breiknek] halsbrsekkende ; at (a) , pace, speed;
hurry them through Committee at ~ speed; _neck hals-
brsekkende Sted; halsbraekkende Fald n; _out Udbrud
n; on the ~ of the war; — up Opl0sning c; a „ of a
party into [et Partis Oplesning i] factions; _ party Af-
skedsselskab ; Slutningsselskab ; ^water B01gebryder,
Molo c.
bream [bri m] Jt Brasen c : Abramis brama. bream
[bri'm] vt & braende i Bunden [et Skib a vessel] .
breast [brest] Bryst n ; the pleasure of giving ~, at
give Bryst ; make a clean _ (of it) gaa t. Bekendelse;
strike his _, is. slaa sig f. Brystet; sink sobbing on
[til] his .; . to [mod] _; put [Isegge] the baby to the _.
breast [brest] vt ssette (el. stemme) Brystet imod; fig
ksekt m0de ; „ [stemme sig imod] the popular current;
~ the waves stsevne (el. stemme sig imod) S0erne;
— band ^ (Lodhivers) Livline c ; beam & Listebjaelke,
p. Forkant af Skans el. paa Agterkant af Bak ; fast
Bryst-Fort0jning c, -Faaste n; -^glasses Patteglas; __hlgh
brysth0j, ogs. ad i Brysth0jde; _hook is. Bovbaand
n; — pad Brystpude; — pang ondartet Brystkrampe c:
Angina pectoris; — plate is. Brystharnisk, Kyrads n;
— plough Skuffejsern n, Skyffel c; rope Livline c
[breast-band]; work Brystvsern n.
breath [breb] Aande c; Aandedrag, Aandedrset n, F
Pust c; Pust n, Luftning; Duft c; fig Mundsvejr n,
fuldstsendig : idle _; he apologises the next _ [i nseste
Aandedrset] to tell us that ...; it is the very « of us,
it is the „ of our nostrils det er en Livsbetingelse (el.
en ren Velfserdssag) f. os; her ~ came fast hun aandede
hurtig; draw his „ drage Aande, trsekke Vejret, F
trsekke Luft; draw a deep (or long) ~ trsekke Vejret
dybt ; draw his last _ drage sit sidste Suk ; I drew in
deep _s, ogs. jeg aandede af fuldt Bryst; fetch his „
trsekke Vejret, *ogs. skyde (el. treekke) Pusten; faa Vejret
( F* Pusten) igen; we all held our ~s vi holdt alle Aanden
(is. F* Pusten); recover his _ faa Vejret igen; take ~
komme til Aande, F puste ud; give them time to take
~, ogs. give dem (et) Pusterum; laugh and sob almost
at a ~, naesten i samme Aandedrset ; pause (or stop)
for _, for at drage Aande, for at puste ud, *ogs. puste
i Bakken ; keep himself in ~ holde sig i Aande ; . . .?
asked all in a „, med een Mund ; out of _ aande!0s,
forpustet; under his „ (ganske) sagte, sotto voce; with
the same ~ i samme Aandedraet. breathe [bri'8] vi
aande, trsekke Vejret, F* puste, trsekke Pusten; as
well as any woman breathing, som nogen Kvinde i
Verden; give him breathing time, give ham (et) Puste-
rum ; I _ easier or more freely jeg aander friere ; I „
once more jeg aander atter frit; stop to ~ F* puste i
Bakken. breathe vt aande, indaande [Luften the air];
indaande, meddele v. Aanden; henaande, hviske; ytre,
udtale [et 0nske a wish] ; ytre, vise, Isegge for Dagen;
lade puste ud [en Rest a horse]; aabne, vsekke [en
Aare a vein] ; g0re forpustet, tage Vejret fra ; he was
a little ~d by [forpustet af] the journey up; don't ~ it
[ikke et Ord derom] to papa! he softly ~d [henaandede,
hviskede] thy name; ~ [aande] vengeance; words
scarcely ~d let henaandede Ord; _ out is. ytre, udtale.
breather ['bri'Sa] Aander c, aandende Vsesen n; Ind-
blseser; Beliver c. breathing ['bri'Sirj] Aande, Aanden;
Luftning; fig Indblsesning ; (10nlig, stille) Higen;
Motion c ; Lufthul n ; gr Aspiration ; the rough (soft)
_ gr Spiritus asper (lenis); — place Luft -Aabning c,
Hul n; — space, — time Pusterum n. breathless
i'breples] aande!0s; aandelas, forpustet; _ expectation
aande!0s Forventning ; at a ~ pace med en Fart, som
nsesten tager Vejret fra En. breathlessly ad aande-
0st; forpustet; listen _ lytte under aande!0s Stilhed.
breccia ['bret/a] Breccia, Breccie c, enStenart: skarp-
kantede Brudstykker af andre Stenarter forbundne v.
et kalk- el. kiselholdigt Bindemiddel. brecciated
•bret/ieHid] breccieagtig [Sten rock]; ~ agate Ruin-
agat.
breckan ['brekan] sc Bregne c [bracken, fern].
bred [bred] v avlede Ac; avlet Ac. Af breed.
breech [bri't/] (Kroppens) Bagdel, (Tings) bageste
Del c, Bagparti n; Bund c; (Kanons) Bundstykke n;
Bugt, af Krumt0mmer; F Baglader c [Joader]; ~es
•brit/iz], ogs. Knsebukser; Bukser [nu trousers]; she (or
he wife) wears the ~es fig det er Konen, som bar
Bukserne paa. breech [bri(-)t/] vt if0re (el. klsede i)
Bukser; art Isegge Brog paa; a child newly ~ed et Barn
om lige (ogs. *netop) har faaet Bukser paa, joe en (*et)
Buksetrold; _block ar^Kilec, Kilestykkew, (i de Bajjges
kyts:) Skrue c. breeching ['bri t/irj] Strambuks /a „];
[e«] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
8*
bre
116
bri
Bagrem, *ogs. Bagole, Bagsele [crupper] ; art Brog c;
_bolt Bolt t. Brogbejle. breech (loader Bagladevaaben
n, F Bagladerc; —loading Baglade-; „ rifleguns riflede
Bagladekanoner; __pln art Svansskrue.
breed [bri'd] vt avle; opdnette, opelske (*ogs. opale),
is. poet fostre; fig opdrage; uddanne, m. Angivelse af:
hvortil?; fig avle, fostre, frembringe, fremkalde, volde,
vcekke ; the place where I am born and bred, f0dt og
opdraget, f0dt og fostret; an Englishman born and
bred engelsk af Fedsel og efter sin Opdragelse; all
men, whether city or country bred, opdragne (el. op-
voksede) i Byen eller p. Landet, i By eller p. Land; „
ill-blood saette ondt Blod; the pond ~s [avler, frem-
bringer] fish; the country ~s [avler, fostrer] a race of
stout men; „ strife vsekke Strid; bred a soldier (with
a view to the bar) uddannet t. Militaer (til Skranken,
til Jurist); a dog supposed to be bred between [en Ba-
stard af] a dog and a wolf; bred in the bone i K0det
baaret (og ej i Klaederne skaaret); _ in and in indavle,
forplante v. Indavl. breed m formere sig, yngle; f0de;
good animals to ~ from gode Dyr til at g0re Tillaeg
efter, gode Tillaegsdyr. breed s Afkom n; Race, Rase c.
breeder Avler; Opdrsetter c; Avlsdyr n. breeding Avl
c; Opdrset, Tillseg, *ogs. Al, Opal n; Udklsekning; Ud-
dannelse, Opdragelse c; good ~ Velopdragenhed, Leve-
maade c ; be past ~, for gammel til at faa Lam, til at
kselve (ogs. *bsere) &c; ^establishment is. Udklsek-
ningsanstalt; — In-and-in Indavl, Renavl c; — pan Ruge-
kasse.
breeks [bri-ks] prov Bukser pi, f Brog c, t *ogs.
Br0ker pi.
breeze [bri'z] s Brise, *Bris; p Tumult c, Opstyr n; a
moderate ~ en frisk Brise; a strong „ stiv Brise, (en) frisk
Ruling; there is a light _ [det lufter (*ogs. briser) lidt]
on the water, breeze w blsese, lufte, *ogs. brise; f0res
af Brisen, h0res [rise on the ~] ; ~ up friske i (el. op,
paa), *friske (paa), brise op, om Vind; at this moment
the noise of the distant fight ~d up louder [steg h0jere,
hertes staerkere] than ever, breeze [bri'z] s (grovere)
Kulaske c, Kulgrus n. breeze [bri'z] s ent Klseg c:
Tabanus; «fly Bremse c: (Estrus. breezeless blikstille.
breezy [bri-zi] luftig, F* brisen.
brent [brent], brent-goose s, se brand-goose, brant!
Brentford ['brentfad] Brentford n; like the two kings
of ~ smelling at one nosegay: om to forsonede Rival er.
Der sigtes t. en Situation i en gammel Farce, The
Rehearsal, af Hertugen af Buckingham.
Breslaw ['bresla'; -lau] s Breslau n.
bressomer ['bresama] arch Drager c.
bret [bret] jf prov Pighvar(re), *Pigvar, Sandhverv c :
Pleuronectes maximus.
Bretagne [bri'te'n; fr.] s Bretagne n [Brittany].
brethren ['breSrin] pi fast Br0dre [brothers]; fig Em-
bedsbr0dre, Kolleger; Stammefraender.
Breton ['bretn] a bretagnisk; s Bretagner c.
brettiee ['bretis] s, se brattice!
breve [bri'v] £ Brevis, Ottefjerdedelsnode; gr Bue c,
Korthedstegn, Breve n, over en Vokal. Se brief!
brevet ['brevit] kongeligt Patent n; & titulser Forfrem-
melse eller Rang c. brevet vt tildele titulser Rang.
brevet a titulser; „ rank, ogs. Rang i Hseren. brevetcy
['brevitsi] titulaer Rang; titulser Forfremmelse c. breriary
['bri-vjari] Udtog; Breviar n, B0nne(formular)bog c.
brevier [bri'via] typ Petit c. brevity ['breviti] Korthed,
Kortfattethed c; for _ for Kortheds Skyld.
brew [bnr] vt brygge [01 beer; et Glas Grog a
glass of grog]- _ pave] a cup of tea; the tea is set
to ~, staar og traekker [draw] ; _ mischief brygge p'
noget ondt. brew vi brygge; fig brygge op, vsere
igserde, vsere igaere; as you ~, so you must drink som
man reder, saa ligger man; mischief is ~ing der er
noget (ondt) igaere, der er Fare paafaerde, F der er
Ugler i Mosen, *ogs. det brygger op t. noget; a stornt
is ~ing det trsekker op t. Uvejr, *ogs. det brygger (el.
bygger) op. brewage ['bru'idgj Brygw. brewer [bnre]
Brygger c. brewery ['bnrari], brew-house Bryggeri n.
brewing Brygning; Brygning c, Bryg n.
brewis ['bnris] git & prov Suppe, Vselling c; Mselke-
br0d n.
briar ['braia] s, se brier! briar-root Hvidlyngrod,
hvoraf laves korte Tobakspiber. Se brier!
bribe [braib] Bestikkelse c, Stikpenge c & pi ; ~s of
money Pengebestikkelser ; he scorns to give a ~, for-
smaar at bruge Bestikkelser; take a ~ or ^s tage imod
Bestikkelser, lade sig bestikke. bribe vt bestikke ; -
him into silence k0be bans Tavshed; had been ~d into
silence havde faaet Penge f. at tie. bribeless ubestuk-
ken; ubestikkelig. briber Bestikker c. bribery ['brai-
bari] Bestikkelser pi-, Bestikkelighed c; the long-
established system of ~ det gamle Bestikkelsessystem.
brick [brik] s Mursten; Teglsten; Bundt, Kasse c,
is. som Pakning om ben!0s Fisk; a load, a thousand of
„; lay a first _ laegge en Grundsten, som h0jtidelig
Ceremoni; a regular ~ F en gemytlig Fyr; en lystig
Faetter el. Broder; he's no end of a _, en Knop, ogs. *en
storartet Fyr; a _ in his hat si en Ksefert, ogs. *en Hivert;
like ~s F som Ingenting; read like a ~ univ si slide i
det, ogs. *laese som en Hest. brick [brik] vt belsegge
(el. brolsegge) med Mursten; mure; briquetere, male
(en Vaeg) som Mursten; _ in indemure; indmure; - out
mure ude; „ up tilmure; indmure; — bat Murstens-
Skaerve, -Brokke c, Stykke n Mursten; — burner Tegl-
braender; — clay Tegller; — dust Teglmel n; the Brick-
dusts det 53de Infanteriregiment, efter Farven p. dets
Uniformopslag; (yellow) „ Trippelse, prov *Stripsl c;
«»fleld Teglmark c, Teglvserk, (Felt)teglbrsenderi n;
fielder austr (kaempemaessig) St0vsky c; — kiln Tegl-
ovn; layer ['brikleia, -lae'a] Murer c. Sml. mason!
maker Teglbrsender c; — nogging Bindingsvaerk n,
Fagmur c, faginuret Staendervserk n; — oil Murstens-
olie: Oleum philosophicum ; — tea Te indpakket i en
teglstensagtig Form; en Slags tarvelig Te; — timber
Prop c, Spigerslag n ; — wall Grundmur; — work Mur c,
Murvserk n; pi Teglvaerk n & pi; in ~ af Mur, muret;
— yard Teglvserk n.
bridal ['braidal] a Brude-, Bryllups-; _ couple Brude-
par; ^ favours Brudesl0jfer: som Brudepigerne i Kir-
ken foraerer Herrerne i F01get; - wreath Brudekrans.
bridal hst & poet Bryllup n [wedding], bride [braid]
Brud c; Js wreath Brudekrans. bridegroom ['braid-
gru'm] Brudgom c; -'s man Forlover c. bridesjmald
Brudepigc; — man Brudesvend, *ogs. Brudekarl c.
bridewell ['braidwel] Tugthus n.
bridge [bridg] s Bro; amr Bro, *Brygge; Nseseryg [„
of the nose]; £ Stol, Violinstol; J^Anhangsstok, i Piano;
dmp Fyrbro; <£, (Kommando)bro c, (-)braet [captain's
~]; Land n, i Blok [partition]; the Bridge of Sighs
Sukkenes Bro, il Ponte dei Sospiri; throw a ~ across
or over slaa Bro over, bridge vt bygge (el. slaa) Bro
over, bridge vi hvselve sig, is. om Violin; — construc-
tion Brobygning; ..gutter Tagrende, af Tree; .head
Jji Brohoved.
Bridget ['bridgit] Birgitte c.
bridge-train Brotrsen, Pontontrsen.
[a- i- u-] o«v. lange som i for, fed, fool; [(ba] Trykatavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
bri
117
bri
bridging Brobygning, Broslagning e; Dholes Lekker
af Staaltraad eller Vidje, v. Forfserdigelse af Fletvserk.
bridle ['braid)] Bidsel n; fig T0jle c; draw _ holde
Hesten an. bridle vt bidsle, p* bigsle; fig t0jle; his
efforts to ~ his temper, t0jle sin Vrede. bridle vi knejse,
ssette Nakken ivejret. Ogs. ~ up; — arm (Rytters) ven-
stre Arm; bit Mundbid; hand (Rytters) venstre
Haand ; —path Ridevej c ; —port & Bovport, *Baug-
port (p. Fregat); way Ridevej. Bridlington ['ba'lirj-
tan] s. bridoon [bri'du'n] Trense, Bridon c.
brief [bri'fj kort(varig), hst stakket; kort(fattet); in ,
language kort sagt; _ petticoats joe stakkede Skorter
[short]; to be ~, is. for at fatte mig kort el. i Korthed,
kort sagt. brief Udtog w, kortfattet Fremstilling, is. af
en Retssag; Embedsskrivelse, is. Retsordre; Bevilling c
til Indsamling; Breve, paveligt Brev [apostolical _//
Skrivpapir n\ Laaneseddel, Assistenshusseddel, *Pante-
(laaner)seddel c ; there was but small chance of his ob-
taining ~s, til at ban skulde faa Sager at (ud)f0re; such
are, in ~, [i Udtog, i Kortbed, kortelig] his qualifications;
their stories are written in ~ upon their colours.
brief vt jur forfatte (et) Udtog af, bringe i Udtog ; for-
syne (en ledende Advokat) med Udtog, meddele (i sit
Udtog); I never could looJc a counsel in the face again,
if I'd neglect to ~ Mm with [i mit Udtog til ham at
medtage] such facts as these, briefless uden Sager,
*ogs. sageslos; a ~ barrister, briefly ad kortelig, i Kort-
hed. briefness Korthed c.
brier ['braia] ^ Hunderose, Hybentorn, *Nyperose,
Nypetorn, Klunger: Eosa canina; f Nsesevarmer, kort
Tobakspibe, *ogs. Snaddepibe, Snadde c, af Tree. Sml.
briar-root! — tooth Ulvetand, p. Sav, *p. Sag. briery
['braiari] a tornet.
brieze [bri'z] s Aske c, Kulgrus n [breese] ; Klseg c
[breese].
brig [brig] & Brig c.
brigade [bri'geid] ^ Brigade c; the _ ogs. Brand-
vsesenet [the fire ~J. Ogs. om de irsk-katolske Med-
lemmer af Underhuset, p. Grund af deres stramme
Sammenhold [the Irish ~] ; the ~ [Brandvsesenet,
Brandfolkene] were promptly in attendance, brigade
vt danne til en Brigade, oprette en Brigade (el. Bri-
gader) af ; ~ them with [indlemme dem i, stikke dem
ind i] two strong regiments, brigadier [briga'dia] Bri-
gadegeneral c. Ogs. — general, brigand ['brigandj
Brigant, (Straten)r0ver, hst Stimand c. brigandage
['brigandidg] R0veri; R0vreruvsesen n. brigantine ['bri-
ganti-n] & Brigantine c. Brlgdr., forkortet for brigadier.
Briggian ['brigjan] a briggisk.
Brigham ['brigam] 8.
bright [brait] a blank, klar, lys; lys, om Tanke;
klogtig, ofte iron; » [blanke] buttons; depict all in the
~est colours, ogs. skildre alting i et rosenfarvet Lys; a
~ [lysende] example; a ~ idea (or thought) en lys
Tanke ; the journey had its ~ side, sin lyse Side, sin
Lysside; he is not very ~, meget k!0gtig; on those rare
days, when the sun is ~ de faa solklare (*solblanke)
Cage. Bright s Bright; ~'s disease Brights Sygdom,
morbus Brightii, en Slags Nyrebetsendelse. brighten
[braitn] vt klare, g0re klar el. blank, g0re klarere el.
blankere, *ogs. klarne ; forh0je Glansen af, ogs. fig;
indbringe mere Lys i, g0re lysere el. venligere, *ogs.
lysne. Tit m. forstserkende up; ~ the prospects g0re
Udsigterne lysere, *ogs. lysne Udsigterne. brighten vi
lysne (*ogs. klarne), blive lys (el. lysere), blive klar og
straalende; as the day ~ed eftersom det lysnede; her
prospects ~, blive lysere (*ogs. lysner) ; things ~ up a
little det lysner lidt. brightness Blankhed, Klarhed'
Glans; K10gt, K10gtighed c.
Brighton ['braitn] s Brighton n.
brill [bril] f Slethvar, *Sletvar c : Pleuronectes rhom-
bus [pearl, prill],
brilliance ['briljans] Glans; fig Aand, Aandrighed c;
a member more remarkable for _ than principle, som
udmserker sig mere v. Aand end v. Principernes Fast-
bed, brilliancy ['briljansi] Glans; Lysstyrke c; the ~ of
the eye, ogs. 0jets lid; the light arrives at its maxi-
mum ., opnaar sin maksimale Lysstyrke; false ~ for-
loren Aandrighed, Ordglimmer c. brilliant ['briljant]
glimrende, straalende; funklende; fig glimrende; fig
aandrig; ~ly lighted straalende oplyst; he thought he
was being epigrammatic and ~, og aandrig. brilliant
s Brillant c.
brills [brilz] pi (Hests) 0jenhaar. brill-snake Brille-
slange [spectacle snake].
brim [brim] s Bred, Rand, af Glas &c; Overkant;
Skygge, Brem c, paa Hat; better spare at the ~, than
at the bottom bedre at spare p. Bredden end p. Bun-
den, bedst at spare fra Laaget; det er sent, naar En
ser Bunden; full to the _ fuld t. Randen, bredfuld, f*
ogs. tremmende fuld. brim vt fylde til Randen. brim-
ful svingende fuld, ogs. *bredfuld, fuld til Randen, p *
ogs. tremmende fuld. brimmer bredfuldt Glas, Bseger n.
brimming bredfuld [brimful].
brims(e) [brimz] Bremse c : CEstrus; you have a _ in
your tail du har Kviks01v i Enden, du er altid paa
Farten.
brimstone ['brimstan] Svovl n, *Svovl c & n; Citron-
sommerfugl c; - for casks Indslag n; ~ butterfly Citron-
sommerfugl: Gonopterysc rhamni. brimstony ['brim-
stani] a svovlagtig, svovlholdig; svovlet.
••rinded ['brindid] gulbrun, brunstribet.
brindled ['brindid] a stribet, spsettet, *ogs. brandet;
a ~ cow en skjoldet Ko.
brine [brain] s salt Vand, Saltvand n; (Salt)lage c;
Saltvand, S0vand n ; poet (salte) Taarer pi. brine vt
Isegge i Lage; salte, sylte, f. Eks. H0; — pan, — pit,
_pump, ..spring Salt-Pande, -Kilde, -Pumpe, -Kilde c.
1. bring [brirj] vt bringe, is. til den talende; med-
bringe, medtage; amr tit: hente [fetch]; bringe, ind-
bringe ; forskaffe ; bringe, bevsege [til at to] ; household
requisites must be brought, maa medbringes; have you
brought the book? har De (bragt, taget) Bogen med?
« it me! bring mig den! the cups brought [indbragte]
40 1; there is nothing will ~ [bringe] more honour
than . . . Med Adverbier & Praepositioner: ~
about istandbringe, faa istand; gennemf0re; fremkalde;
_ about [indlede] an acquaintance; be brought about,
ogs. komme istand; _ about her ends naa sit Maal;
he was brought before [f0rt for] the general; . down
bringe ned ; ydmyge ; trykke [Priserne prices] ; sp &c
nedlsegge, faelde; _ down the house theat &c tage stor-
mende Bifald ; - down to date bringe (el. f0re) a jour,
f0re t. Dato; the record has been brought down to the
present time, er f0rt ned t. Nutiden; - forth frem-
bringe, fede; aabenbare, bringe f. Dagen; .forward
fremssette, fremkomme med, f komme (frem) med; _
forward for [opstille til] discussion; . the case forward
fremme Sagen; _ in bringe ind; optage, samle [ad-
spredte Kreaturer straggling cattle]; bringe indenfor
de rette Grsenser; indbringe [en Pris a price; Udbytte
profits; et Lovforslag a bill]; ~ in [indf0re] their
religion again, all through the country; they brought
in [kendte] Anne Boleyn guilty; the sailor was brought
hate; [ou] so; [ai] /; [au] ottt; [8] the; [}>] thin; [/] she; [g] measure; [q] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
bri
118
bro
into [fartes ind i] the room; the bill (the indictment)
was brought into the House Forslaget blev indbragt
(Anklagen blev bragt frem) for Tinget; - off bortbringe,
bortfare; hente; faa . . . frikendt; faa . . . fri; - on bringe
videre [til to], fig forauledige, bevirke; paadrage [ham &c
en Sygdom an illness] ; - out bringe ud ; bringe frem;
theat bringe p. Scenen, fremf0re, opfere; faa frem, om
Ord; blotte, bringe f. Dagen, bringe f. Lyset; *ogs. laegge I
i Dagen; opdage; finde frem; bringe t. at tale, F faa Hul
paa, faa p. Snak; circumstances had brought out [bragt
f. Dagen, *ogs. lagt i Dagen] the natural peculiarities of
both; the context will generally ~ out the meaning Be-
tydningen vil fremgaa af Sarumenhaengen; _ over bringe
over; overbringe; overf0re, i Bogholderi; to this place he
tvas brought [f0rt], surrounded by a guard; Condorcet
brought to [tilferte] the party a different kind of
strength; - him to p bringe ham t. Bevidsthed; -
under daempe, kue; kue, tvinge t. Lydighed el. Under-
kastelse; - up is. bringe til Stedet, bringe tilstede;
hente; fig bringe p. Bane, fremkomme med; fig op-
drsette, opelske, *ogs. opale; opdrage, uddanne; staudse,
stoppe; g0re Holdt med; ^ forankre, ankre med; why
do you ~ up bygones like this? hvorfor ripper du op i
saadanne gamle Sager (*ogs. Passager)? - up a question,
a subject bringe p. Bane . . . ; that you would some day
be brought up short, ogs. at du en skenne (*vakker)
Dag pludselig maatte sige stop; at du en sk0nne (*vak-
ker) Dag vilde blive taget ved Vingebenet, *ogs. vilde
blive knebet; be brought up for an [uddannes til] ar-
chitect; * misery upon f0re Elendighed over; ~ down
ruin on fore i Ulykke ; the father, by his recklessness,
brought much trouble upon the family, beredede v. sin
Ligegyldighed Familien megen Ulykke, *ogs. mange
Vidervaerdigheder ; _ all his provisions with him med-
bringe al Proviant, bringe al Proviant m. sig.
2. bring [brirj] v reft: ~ himself to believe overtale
sig til at tro; they could not _ themselves to believe
that F de kunde ikke faa (det) i deres (*sit) Hoved,
at . . .; _ himself up standse, stoppe op.
3. bring [brin] vi & abs : > to & dreje bi, dreje til,
stoppe (v. at kaste paa); standse, g0re Holdt; _ up ankre
op, komme tilankers, stoppe, v. at ankre; standse,
stoppe op, om Rytter ogs. holde Hesten an. For-
stcerket: _ up short.
b ringer ['brine] Overbringer c.
brinja(u)l ['brindg&'l] Frugt c af ^Eggeplanten (Sola-
num Melongena).
Brinja(r)ree [brin'dga'ri] Kornhandler, Salthandler c,
i Dekkan.
brink [brink] Brink, Kant, Rand c; be on the ~ of
anger vsere p. Vredens Rand, vsere p. Nippet (el. staerkt
p. Vej) t. at blive vred ; on the _ of despair p. For-
tvirlelsens Rand (*ogs. Pynt); on the ~ of the grave
(precipice, road) paa Gravens (Afgrundens) Rand (paa
Vejkanten); he saw that she was on the _ of tears, at
hun var gnedefserdig (P* paa Graaden).
briny ['braini] a salt; the - deep; ~ tears; the - p
Seen, Havet; at the bottom of the _ paa Havsens Bund.
brtony ['braiani] ^ Galdebaer n [bryonyj.
briquet ['briket], briquette [bri'ket] Briket, Briquette
c: Slags fransk Teglsten & presset Kul.
brigance [bri'zans] chem & art Brisance c. brisant
[bri'zarj] art brisant, for hurtigbraendende, is. om
Krudt;
Brisbane ['brizbe'n, -ban] «.
Brisgow ['braisgau] Breisgau n.
brisk [brisk] a livlig ; fyrig ; mousserende, om Vin
(mods. still); the air was _ [frisk] and cold; a - [liv-
lig] fire; at a ~ pace m. raske Trin; i raskt Trav; one
or two of his _ sayings [Kvikheder, P* ogs. Kvikkerter]
soon scattered the party; a - [livlig] trade; at a -
trot i raskt Trav. brisk vt opmuntre, oplive, P muntre.
Forstserket: - up.^
brisket ['briskit] Forbryst, Bryst n, paa Kreatur.
briskly ['briskli] ad livlig; raskt.
Brister ['brista] p & Bristol n. Se shipshape!
bristle ['brisl] B0rste c, stivt Haar n, *ogs. Bust c;
the ~s of the pinewood Fyrrens (*Furens) Naale; set
up the _s ogs. fig rejse B0rster, *ogs. ssette op Uggen;
setting up the ~s, ogs. med strittende Haar. bristle vi
stritte, staa stivt; rejse sig; bristling, ogs. stivtstaaende;
stiv; fremstikkende [Kanoner guns; Pistoler pistols];
the difficulties which ~ in these works, hvormed disse
Arbejder er spsekkede; _ up stritte; ogs. fig rejse B0r-
ster; a mound bristling [spsekket] with batteries, bristly
['brisli] b0rstet, *ogs. bustet.
Bristol ['bristal] Bristol n; —board Bristolpapir, limet
Velinpapir; fashion Bristolvis, god S0mandsskik c.
Sml. shipshape!
brit [brit] Sildeunge; Brisling [sprat]; Hvalf0de c,
*Hvalaat n, Hvalaate c, is. Entomostraoa.
Britain ['britn] Britannien, poet Bretland n. Bri-
tannia [bri'tanja] Britannien n. britannia Britannia-
metal, Argentin n [~ metal or pewter], Britannic [bri-
'tanik] britannisk, britisk; one of his _ Majesty's ships.
British ['briti;] britisk. Britisher ['briti/a], is. amr
Britte c; North - Skotte, Skotlsender c. North Brit-
ishers. Scotch. So they often call themselves. Briton
['brit(a)n] Britte c.
britt [brit] s, se brit!
Brittauy ['britani] Bretagne n.
brittle ['britl] a sk0r. brittle vt sp opsprsette, ud-
veje [hulk] ; - a hare; if you lay a finger on me,
I will . you like any deer, brittleness Sk0rhed c.
britzska ['bri(t)ska] Britzska c, lang Kaleschevogn, i
Polen & Rusland.
Brixton ['brikstan] s.
brize [bri'z, braiz] Klseg c [breeze].
broach [broutj] Rival, ogs.* Opr0mmer; mach Dril;
Spids c, paa Hjort. Se brooch! broach [broutj] vt tage
Hul paa, begynde at bruge af; anbore, anstikke, prov
*sprette, sprette paa [et Fad a cask] ; begynde; frem-
ssette [en Mening an opinion] ; fremkomme med [et
Forslag a proposition], bringe paa Bane [et Emne a
subject], broach vi: - to J> breekke til, kaste sig
tvsers paa Seerne. broacher Spid n git; Fremssetter;
Ophavsmand c, Ophav n.
broad [br&'d] a bred, ogs. fig; it is five yards _ at
the (or where) ~est, paa det bredeste; - in the shoul-
ders bred over Skuldrene, bredskuldret; _ bean Ager-
b0nne, ogs. *Hesteb0nne, *B0nne: Vicia faba; the
Broad Church Bredkirken, den frisindede Protestant-
isme; Broad Church som a: bredkirkelig; a - compli-
ment en flov (*flau) Kompliment; it was - [lys] day; I
fell asleep and only woke at ~ day, da det var blevet
hejlys Dag; in _ day or daylight v. h0jlys Dag, p* ogs.
midt p. lyse Dagen; till ~ daylight t. den lyseMorgen;
a - farce en lavtliggende (el. lavkomisk) Farce ; a ~
[meget tydeligt] hint; ~ mirth plump Lystighed; -
nonsense det rene Vr0vl, p Paerevr0vl; _ Scotch lav-
skotsk [Lowland Scotch]; by ~ sunlight i fuldt Sol-
skin; a man of - views, m. et bredt Syn p. Tingene,
med liberate Anskuelser. broad ad: - awake lys-
vaagen. broad s Bredning, Udvidelse afenElv, grund
fa- i- tr] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [a] hot; [A] hwt; [a1] hwrt; [a] inner;
Bro
119
bro
Ferskvandss0, Mose (*Myr) c; the Norfolk _s; —arrow,
se arrow! — axe Bredbil c; — brim bredskygget (el.
bredbremmet) Filthat; F Kvaeker; gammel Herre c;
.-cast Haaudsaaning, Bredssed, Fuldssed c; a haand-
saaet, bredsaaet; fig som street udover; sow ~ saa
bredt, saa med Haanden, haandsaa; cloth dobbelt-
bredt (fint) Klsede. Modsat narrow-cloth, broaden
['bra-dn] v g0re bredere, udvide; blive bredere, udvide
(el. brede) sig. broad-gauge [bra/d ge*dg] railw bredt
Spor n. broadish ['bra'dij] temmelig bred; fig noget
plump; noget fri, noget slibrig. broadly ad bredt;
plumpt ud, *ogs. i al Ryhed; _ speaking i sin Alminde-
lighed, i det store taget. Breadmoor ['bra'dmua, -ma-a]
Broadmoor n, i Crowthorne, Berks. Med et Kriminal-
asyl: - Criminal Lunatic Asylum, broadness is. fig
Bredde, Bredhed c; her clear, girlish voice, with its
musical Irish _. broad | seal Statssegl; — sheet Piakat
c; -side Bredside; is. & Bredside; Salve c; glat Lagw;
Piakat c [broad-sheet]; ~ guns Bredsidekanoner; wait
till the beast turns ~ on, vender (sig med) Bredsiden
til; _ on to the wharf m. Siden t. Broen (*Bryggen);
pour in (or to give the enemy) a ~ give (Fjenden,
*Fienden) det glatte Lag; ~sword ^ Huggert c; -
exercise, play, practice Hugning c. Broadway ['bra'd-
we1] Broadway n, New Yorks Hovedgade, fra Batteriet
i Sydvest t. Unionspladsen i Nordost. broadwise ['bra/d-
waiz] ad efter Bredden. broady ['bra'di] si Klsede n.
Egl f. broadcloth.
Brobdlngnag ['brabdirjnag] Brobdingnag n, et Even-
tyrland befolket af Ksemper. Modsat Lilliput. I Gul-
liver's Travels. Brobdingnaggian [brabdin'nagjen]
brobdingnaggiansk, ksempemsessig, kolossal.
brocade [bro'keid] Brokade c, Slags Silket0j ; ~d bro-
kadevsevet; brokadeklsedt.
broccoli ['brakoli] Brokkoli, italiensk Rosenkaal,
Aspargeskaal c. Jvf. brockiloes!
brock [brak] prov Brok, ogs. *Grsevling, *prov
(Svin)tax c [badger]. Se brocket!
Brocken ['brakan] s: the ~ Brocken, Bloksbjserg n;
the spectre of [paa] the ~.
brocket ['brakit] Gaffelhjort, Spidshjort, toaarig
Hjort c.
brockiloes ['brakilouz] p Brokkoli c [broccoli].
brodekin, brodequin ['broud(i)kin, 'bradkinj f Halv-
stevle c.
brog [brag] Haandbor n, *Haandbor c.
brogan ['brougan, 'bragan] (tyk) Sko c. broganeer
[brouga'nia] Ire, Irlsender c. Ainsworth, Rookwood II 5.
brogue [broug] ir Hudsko, *ogs. Komag; irsk Akcent,
irsk Udtale, irsk Brydning c; pi ogs. Bukser [trousers];
from the ~ to the boot, all speak well of him h0j og
lav ...
broider f'broida] vt brodere [embroider], broidery
['broidari] Broderi n.
broil [broil] Opstyr n, Tumult, *ogs. Opstuds c.
broil [broil] vt stege, riste; ~ed bones opstegte Ben,
*ogs. opsnurrede Stegeben; the hot Jing sun den ste-
gende Sol, *ogs. Solstegen. broil vi steges, ristes.
broiler Urostifter; Rist c.
broke [brouk] vi vsere Msegler; is. koble \. Jvf. broker!
broke [brouk] v br0d; (undert., is. p) brudt <fec. Af
break, hv. se! I'm dead _ jeg er ruineret, *ogs. jeg
er kav Fant. broke s noget n som bryder f ; Sorg c t;
_s kort (el. kortstaplet) Uld c [short wool] ; noils and
~s Uldblaar (*Uld^ry) n og kort Uld c. broken ['broukn]
brudt, braekket, knsekket, knust, itu, itukommen; af-
brudt; brudt [Hest horse] ; nedbrudt [p. Legeme og
Sjsel in body and mind] ; kuperet [Terrsen ground].
Se fortune! he is much ~, meget .nedbrudt, dybt ned-
b0jet; _ bottles knuste Flasker; Flaskeskaar, *ogs. Flaske
brot; one case of ~ discipline et Brud p. Disciplinen;
a - [ramponeret] floor; _ heads brodne (el. knuste)
Pander; die of a ~ heart d0 af (Hjerte)sorg; a ~ [streget]
line; a ~ [brudt, knsekket] man; ~ meat K0drester pi,
K0dlevninger pi • „ [gammelt] metal; a ~ [bruddent]
number; a ~ [kasseret] officer; a piece of a ^ pot et
Potteskaar; „ [gammelt] silver; a ~ soldier en gammel
Invalid; _ stone(s) Stenskserver pi, Puksten, P* ogs.
Puk f, a - [sprungen] string; a ~ tradesman en fal-
leret Handelsmand; - victuals Mad-Rester, (-)Levninger;
in a ~ [brusten] voice; _ water Brsendinger pi • backed
rygbrudt, F* ogs. rygv6k; ^ k01brudt; down ned-
brudt; ruineret; _ in constitution legemlig nedbrudt,
m. en nedbrudt Helbred; a ~ [ruineret] solicitor;
.—hearted med knust Hjerte, (dybt) nedb0jet; _ln is.
tilredet, *indredet; a ~ artillery horse ^ ogs. en
Nummerhest. brokenly ['brouknli] ad afbrudt, rykvis.
broken | spirited (s0nder)knust, dybt bedr0vet cl. ned-
b0jet; up opbrudt; opk0rt; a _ road, ogs. en bundles
Vej; winded stakaandet
broker ['brouka] Msegler; Marschandiser [furniture ~];
Avktionarius, Inkassator c; Js contract Slutseddel c.
brokerage ['broukarid3] Courtage, Mseglerl0n c; carry
on a commission and „ business, og Mseglerfbrret-
ning.
brolly ['brali] univ si Paraply c [umbrella].
bromate ['broimeitj chem bromsurt Salt n. brome
[broum] chem Brom n.
brome-grass ['broumgra's] (Rug)hejre c, *Fax, Havre-
grses n: Bromus secalinus.
bromide ['broumaid] chem Bro mid n. bromine ['brou-
m(a)in] Brom n.
Bromley ['brAmli, 'bramli] s.
Brompton ['brAmtan] Brompton n. Bromwlch
['brAmidg] s.
bronchia ['braqkia], bronchiae ['braqkii-] pi anat
Bronkier, Luftveje, Luftr0rets Grene pi. bronchitis
[brarj'kaitis] path Bronkit(is) c; ^ kettle Inhalations-
apparat.
broncho, bronco ['brarjko'1] (halvvild) Praeriehest c,
Krydsning af Hest og Mustang.
Bronte ['branti, -te1] s.
brontology [br&n'taladgi] Brontologi c, Lseren om
Torden og Lynafledning.
bronze [br&nz] Bronse; Bronse, Bronsefarve c; Bronse-
Vserk n, -Figur; -Medal je c. bronze vt bronsere; fig
hserde, barke; forhserde; ~d bl. a. barket; vejrbidt [~d
by sun and wind]; ~d skin path Bronsesygdom, Addi-
sons Sygdom c; powder usegte Bronsepulver n, Metal-
bronse, Stavbronse c; shoe Bronsesko. bronzy ['br&nzi]
bronselignende.
brooch [broutf] Brosche, Brystnaal; S01je c; Mono-
krom, ensfarvet Maleri n.
brood [bru'd] vi ruge; Jing time Rugetid; a storm
was Jing above et Uvejr trak sammen over vore Ho-
veder; _ on [ruge over] unprofitable gold; ~ over [ruge
over] misfortunes, brood vt ruge, udruge. brood s
Yngel c, Afkom, *ogs. F0stre; Kuld, *ogs. F0stre n;
— hen Liggeh0ne, Rugeh0ne; — mare Stodhoppe; F01-
hoppe. broody ['bru'di] rugelysten; indesluttet; sc
frugtbar; you're as moody and ~ a lad as never I set
eyes on yet: Dickens, Lord Silverman's Expl. V.
brook [bruk] Aa, Bsek c ; Brook Farm, et socialistisk
Samfund v. Boston, brook [bruk] vt taale, aim. m.
[e«] hate; [o«] so; [al] I; [au] out- [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
bro
120
bru
Nsegtelse; they could ill - the slightest indignity at his
hand; in the tone of one who wul not . much delay;
young men cannot _ restraint; this business -8 no
delay. Brookes [bruksj; ~'s (club), en af de seldre
Klubber i St. James's Street, London. Whiggernes
Hovedkvarter. Man spillede hejt der. brooklfme
['bruklaim] $ Lemmike, *Vasflesme c: Veronica beo-
cabunga.
brool [bru'l] Summen, Susen, *ogs. Dur; Muralen c,
ogs. fig.
broom [bru m] ^ Lyng: Calluna vulgaris; Gyvel:
Spartium scoparium [green _/; Fejekost, *ogs. (Sope-)
Lime c; new _s sweep clean nye Koste fejer bedst.
broom vt feje. broom vt & brsende, i Bunden [bream].
broom vi flosse, flosse (el. flise) sig op; there should be
no -ing of the head [of a pile]: Engineering 1892.
412; rape ^ Gyvelkvseler c: Orobanche; .stick
Kosteskaft, *ogs. Limeskaft n ; she rides .s post, like
a witch. broomy [bnrmi] lyngbevokset ; gyvelbe-
vokset.
brose [brouz] sc (Havre-, ^rte)suppe c. Sml. Athol!
brosier ['brouzia] prov Bankerott0r, Fallent c; — my-
dame fuldstsendig Plyndring c, hos Husholderske el.
Vsertinde, t. Straf for Gerrighed. Et Skoleudtryk i
Eton.
brotany ['bratani] $ (Have)ambra, Abrod c: Herba
abrotani [southernwood].
broth [bra(-)b] (K0d)suppe c, *ogs. (Gryn)sod; amr
Sne-Pludder, -P10r n, -Plere c & n, *Snes0rpe c; the
black . of Sparta Spartanernes sorte Suppe; too many
cooks spoil the . jo flere Kokke, des vserre Sod; a . of
a boy en glad Sjael ; Hugh was always a . of a boy
after the girls, en Pigernes (*en Damernes) Jens; a
cake of (portable) . en Suppekage, ogs. *en Bouillon-
kage [a cake of portable soup].
brothel ['brabl, 'braSlJ Bordel n.
brother [brA?te] Broder, F Bror c, pi Bredre pi ; fig
Kollega; Svoger c [brother-in-law]; . blade orig Krigs-
kammerat; Fagfselle, Broder c af (el. i) Faget; . chip
orig T0mmennands Kammerat; Fagfaelle, Fagbroder,
Broder c af (el. i) Faget; his . consul bans (en Kon-
suls) Kollega c; a . mason, is. en Broder 0: Frimurer;
a . spirit en Aandsftelle, Aandsfrsende; a . student en
Medstuderende, en Kammerat; . whip (Kusks) Kollega;
— german Helbroder, kedelig Broder. brotherhood
['brAfohud] Broderskab n. brother-in-law ['brASarin'la']
Svoger c. brotherllness Broderlighed ; Kollegialitet c.
brotherly ['brASali] a broderlig; . feeling, ogs. Kol-
legialitet c; act in a . spirit, ogs. optraede (el. handle)
kollegialt.
Brongh [brAf] «.
Brougham [bnr(8)m, 'brouam]; - English slet engelsk
[Brummagem English], brougham ['brou8m, bru-m]
Landaulet, let Landauer c.
brought [br&'t] bragte &c; bragt Ac. Af bring.
brow [brau] Bryn n, i adskill. Tilff.; poet Pande; &
Laatestilling, Landgangsstilling ; arch Kaabe c; the ~
of a forest Skovbryn n, Skov-Kant, -Rand, Udkant c
af en Skov; the . of the hill H0jbrynet, *Haugbrynet;
bend (or knit) the ~s rynke Brynene ; ..antlers f0rste
8»t n Takker; .beat behandle ovennodig, s0ge at im-
ponere el. skraemme (v. bistre Blik Ac); .beater arro-
gant Person c.
brown [braun] brun; . bess, se bess! . bread Grov-
br0d; . butter brunet Sm0r; . George si Kommisbrod n;
Lerkrukke c; the hare is ., er graa; . stout «brun»
Porter, finere Sort Porter; be in a . study sidde el.
staa i (dybe) Tanker; . sugar Puddersukker; . talk
kveekermffissig (el. sserdeles anstaendig) Konversation.
Sml. blue! do . brunstege; si fig tage ordentlig v.
Nsesen, *ogs. narre (el. snyde) op i Stry. brown brunt
n; brune Farver el. Tinter pi, brunt n, i Maleri, i
Landskab; si Halvpenny; Kobberdank c; fire into the
. of the men skyde ind i Massen. Brown Bruun c;
John .'s body lies mouldering in the ground, en be-
kendt faderal Marschsang under den amerikanske
Borgerkrig. brown vt brune; bronsere, om Gevaerpibe;
brsende (el. fyre) 10s paa. brown tri: . to si begribe,
sk0nne; — coal Brunkul. Brownie P den brune, *ogs.
Brunen, om en brun Hest. brownie Nisse, *ogs. Tuft,
Tomtegubbe c. browning bl. a. Bronsering c. brownish
brunlig; (of a) . yellow brungul. brown-paper Kardus-
papir, Pakpapir; . man si simpel Spiller c. Brownrlgg
['braunrig]; Elisabeth „, blev henrettet f. Mord 1767.
browse [brauz] vi afbide unge Skud; grsesse, *ogs.
havne, beite; . upon afbide, *ogs. afbeite. browse vt
afbide; gnesse (*ogs. havne, beite) paa.
Bruce [bnrs] s.
Bruges ['bru'dgiz] s Brugge n.
Bruin ['bnrin] s: (Master, Sir) . Bruno, Bamse.
bruise [bnrz] vt kvseste, kontundere, saare; (for-)
st0de, forslaa; knuse; skraa, grutte, ogs. *grovmale,
*gr0pe; it shall . thy head, and thou shalt . his heel
bibl den samme skal senderknuse dit Hoved . . . bruise
Kontusion, Kvaestelsec; St0d, Slag; St0d, st0dt Sted n,
paa Frugt. bruiser s>l Bokser c. bruising si Boksen,
*ogs. Boxing c.
bruit [bru't] vt git g0re bekendt, udbrede, udsprede.
Ogs. . about; the word is _ed about that . . . der gaar
det Ord at ...
Brum [brAm] s^ Birmingham n. Forkortet af Brum-
magem.
brumal ['bnrmal] a vinterlig, Vinter-. brume ['bru-m]
poet Taage c.
Brummagem ['brAmadgem] si Birmingham n; Imita-
tion c, usegte Sager pi ; som a forloren, falsk, usegte;
. buttons si falske Shillingstykker ; . English slet
engelsk [Brougham].
BrnmmelO) ['brAmal] Brummel c. En i sin Tid be-
kendt Londoner Modeherre og Deltager i Georg IV's
Udsvsevelser f 1840.
brunette [bru'net; fr.] Brunette c.
Brunswick ['brAnzwik] Brunsvig n; ~ sausage Cerve-
Iatp01se, Hjernep01se.
brunt [brAnt] (Kamps, Angrebs) Hede; Dagens Strid
og Hede ; Kraftanstrengelse c ; the ~ of the battle, ogs.
den afg0rende Kamp ; bear (or sustain) the . of the
battle udholde Kampens Hede ; of course the . of the
business [Arbejdsbyrden] fell on me; stand the first .
tage (el. staa) den f0rste T0rn.
brush [brA/] s B0rste; Malerkost [paint-brush], Pensel
[hair-pencil]; si Maler [house-painter]; Risskov c,
Krat, *ogs. Snar; Risbrsende, ogs.* Kvas n, *Risved c
[~wood]; F Basketagn, Dyst, T0rn; sp Lunte, (Raeve-)
Hale c, is. som Jagttrofse ; a fellow . en (Malers) Kol-
lega; burn _ amr agr afbrsende Skov og Krat, "brsende
Braate ; give it another J fig giv det endnu en lille
(*liden) AffilingI he drew farther into the shade of
the _. brush vt b0rste; ber0re, strejfe; afb0rste; af-
stryge [~ off]; pensle [Halsen, i Halsen the throat, his
throat]; -ing machine B0rstemaskine ; Tregarva ~ed
his hand across his eyes, str0g sig m. Haanden over
0jnene; . [stryge] the tears from her eyes; he had ~ed
his sleeve [blandet sig med] the crowd; . up b0rste;
[a- i- 11'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [*] hurt; [a] inner;
bru
121
buc
fig opfriske [sine Kundskaber his knowledge] ; opfriske,
opfiffe, p opfikse. brush vi b0rste sig. Forstaerket: .
up; fig jolle (ogs. *feje, stryge) afsted; at a J,ng gallop
i strygende Gallop; - along, away, off; he ~ed [str0g]
by me; house Rishytte, Grenehytte c; — ice Issjap,
*ogs. Iss0rpe c; — maker B0rstenbinder c; ..making
B0rstenbinderi n; ..turkey Busk-H0ne, -Kalkun, Tyk-
nsebh0ne c : Talegallus Lathami; — wheel Friktionshjul;
.wood Krat n, Smaaskov c, *ogs. Snar; Risbrsende,
Grenebraende n, Risved n (*c), Kvas n.
brusque ['brAsk; fr.] a brusque, hastig; in short, ~
tones i en kort, hastig Tone.
Brussels ['brAslz] Bryssel n; Brysselertsepper pi /".
carpets]; ~ lace Brysselerkniplinger pi; _ sprouts Rosen-
kaal c.
brutal ['bnrtal] dyrisk; umenneskelig. brutalism
['bru-talizm] Dyriskhed; Umenneskelighed, Raahed c.
brutality [bnr'taliti] Dyriskhed; Umenneskelighed, Raa-
hed c. brutalize ['bnrtalaiz] vt g0re til et Dyr el. til
Dyr, g0re til et Umenneske el. til Umennesker, ned-
saette, forraae. brute [bru't] a ufornuftig, dyrisk; _
force (den) raa Kraft, brute s (umaelende, ufornuftigt)
Dyr; Ubaest, Baest; raat Menneske; Afskum, Umenneske
n. brutish ['bru'ti/] dyrisk; raa, umenneskelig. bru-
turn ['bru'tam] : _ fulmen (lat.) s!0vt Lyn n, torn
Trusel c. brutns ['bnrtAs] Paryk i Smag m. Brutus,
Haarfacon c som paa romerske Buster; Haar n tilbage-
str0get fra Pan den.
bryony ['braiani] $ Galdebaer n.
bub [bAb] si Drik; p Patte c, Bryst n. bubbles ['bAbiz]
p Bryster; Batterier.
bubble ['bAbl] Boble; fig Boble, Humbug c, Humbug-
foretagende n; the tongue is boiled to a ~, er akkurat
tilpas (*passelig, p passe) kogt. bubble m boble, skyde
Bobler; boble, *ogs. pjutre, putre, om kogende Gryde.
bubble vt p narre, bedrage; what swindler has .d you? ;
— ami-squeak p Ruskomsnusk n. bubbler P Lurendrejer
c. bufcbley-jock is. sc Kalkun [turkey]; fig Skryder,
Pralhans, Vindmager c. bubbly ['bAblij a boblende.
bubo ['bju'bou] ^ Hornugle; anat Lyske; Lyskebyld,
Bubon c. bubonocele [bju'banosrl] Lyskebrok n.
bncca ['bAka] Nisse c, is. i Tingruber.
buccal [bAkal] a Kseve-, Kind-.
buccanier, buccaneer [bAka'nia] Bukkan6r, S0r0ver c, i
Vestindien i 17de og 18de Aarh.
Bucclengh [bA'khr] s.
Bncellas [bju'selas] Bucellas c, en portugisisk, sherry-
lignende Vin.
Bucentaur [bju'senta^, 'bju'-] Bucentavr, Bucentoro
c, den Galej, hvorpaa Venedigs Doge sejlede ud for at
"formaele sig m. Havet».
Bucephalus [bju'sefalas] Bukefalos c.
Buchiui ['bAkanj s. Buchanan [ba'kanan, bju-] s.
buck [bAk] Byg, Bygelud, *B0gelud c. buck [bAk]
Daahjort; Han (af Faar, Ged, Hare, Kanin); rask ung
Herre, Modeherre; si (Kabkusks) Stedfortrseder, Vikar;
Aaleruse, *ogs. Aaleteine c [eel-buck]; three and a .
si tre Shilling og seks. buck vt byge, *b0ge; min knuse,
pukke; stange [butt], buck vi 10be, parre sig; skyde
Ryg og slaa bagud, om Hesti; fig sparke imod, stejle;
1 To make a violent effort to throw off a rider or
pack by means of rapid plunging jumps performed by
springing into the air, arching the back, and coming
down with the forelegs perfectly stiff, the head being
commonly held as low as possible: said of a horse or
mule. Whitney, Century Dictionary.
~ at improvements stejle v. enhver foreslaaet For-
bedring. buckaboo ['bAkabu'] Bussemand c. buck (basket
Kurv t. Vadsket0j; bean Bukkeblad n, *ogs. Gjede-
k!0v c: Menyanthes trifoliata [bogbean]; — coney Han -
kanin, Ramler c.
buckeen [bA'krn] tr git fattigfornem, forfejlet L0ve c;
several squireens, or little squires, a race of men who
have succeeded to the ~s, described by Young and
Crumpe. Edgeworth, Tales of Fashionable Life.
bucket ['bAkit] Spand c (*w), B0tte ; Br0ndjunge c,
ogs.* Br0ndspand c (*w); J> P0s; (Ventil)kury; Celle c,
i Vandhjul. bucket vt hale (el. trsekke) op, i Spand, i
P0s; slaa (el. p0se) Vand paa; gennemb!0de; si snyde;
ride skarpt, forride, skamride ['taking it out of a horse
by bucketfuls'] ; ~ing his wretched horse [idet ban red
sin elendige Hest i strakt Karriere] home to Cam-
bridge; we've cut their base, and now will ~ 'em to
pieces, hugge dem s0nder og sammen. bucket vi hale
(el. trsekke) Vand op; p0se Vand op; si fig fare, stryge,
ile; i Roning: skyde Kroppen hurtig forover, f0r Aare-
taget g0res; _ back ile tilbage, *ogs. stryge hjemover; .
off; -fnl Spand c (*w) &c ; P0s c, &c ; a . of water en
(*et) Spand Vand; in ~s i spandevis. Ogs. in buckets
full; — shop amr (simpelt) Spillehus n.
buckeye ['bAkai] Kastanje : JEsculus; Ohienser c, Ind-
bygger i Ohio; the _ state 0: Ohio n.
buckjgoat Buk c; — horse si Snudedrag n; — hound
sp Hjortehund; master of the .s Jaegermester.
buckle ['bAki] Konkylie c. Se bucky!
Buckingham ['bAkiqam] Buckingham; . Palace, et
kongeligt Slot i London, m. Facade til St. James's
Park, en af Dronning Victorias Residenser; off with his
head! so much for ./ hug Hovedet af! med Bucking-
ham g0r man kort Proces. Et Sted i Colly Gibbers
Richard III altered, ofte brugt som et Mundheld.
buckingjore Scheideerts; stool Vadskebaenk; — tub
Bygekar, *B0gekar n.
inick jumper Raster, Rygskyder, Afsmider c, om Hest.
Se Note til buck vi! he could ride a ~.
buckle ['bAkl] s Spaende n, *Spaende c & n; Baand-
jaernforbinder c. buckle vt (fast)spaende, paaspaende;
b0je; kr011e, v. Varme; ~d shoes Spaendesko; be ~d si
blive arresteret; gifte sig; . on his sword spaende Sabe-
len om Livet. buckle vi kr011es, kr011e sig; - to abs
tage fat p. noget ordentligt, tage sig noget ordentligt
for; I can't . to that p det kan jeg ikke vaere enig (el.
samtykke) i; jeg forstaar det ikke; _ down to (regular)
work tage fat og arbejde, tage fat p. noget ordentligt;
beggar si en Person, der fungetede som Freest v.
Vielser i Fleetfaengselet [couple-beggar], buckler ['bAklaj
Skjold; & Klydslaag n.
Buckley ['bAkli] s; who struck .? hvem var det, som
slog til B— y? En Forbindelse, der bruges f. at aergre
Irlaendere1.
buckmast ['bAkma'st] Bog, B0geolden c, *B0ge-
n0dder pi.
buckra ['bAkra] hvid; s Hvid, hvid Mand c, i amr
Negersprog.
buck-rabbit Hankauin, Ramler c.
1 Efter f01gende Historic. En Engelskmand havde
slaaet til en Irlsender v. Navn Buckley. Denne skreg
op, og en af bans Venner ilede til og spurgte : "Who
struck Buckley?" «Det var mig,» sagde Engelskman-
den, beredende sig til Slagsmaal. «Dem?» sagde Irlaen-
deren, efter omhyggelig at have m0nstret sin Modstan-
ders Muskier og Sener, «ja, da var det tilpas for ham.»
[e»] hate; [o»] so; [ai] 1; [au] owt; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] sin^; [a, a, e] osv. vaklende med [a]
buc
122
buk
buckram ['bAkram] Rullebuk c, ogs. *Dvelg, stivt
Indlsegslajrred n. Sml. tape! a af Rullebuk, af Dvelg;
fig stiv, fin og stram.
bnckghish ['bAk/i/] hind Gave c, Gratiale n [back-
shishj.
buck shot Dyrehagl pi; -skin Hjortelseder, Hjorte-
skind; Buckskin n, en Sort T0j ; - gloves Hjorteskinds-
handsker; -thorn $ Slaaen, Slaaentorn, *Slaape c,
Slaapebwr n: Prunus spinosa; Vrietorn, *Troldved c,
Troldbser n : Rhamnus cathartica [common ~J; sea ~
Klintepil, (Sand)tidse, *Tindved c: Hippophae rham-
noides; wheat Tarre, ogs. *Boghvede c: Fagopyrum
esculentum.
buckj ['bAkij sc Konkylie c; roaring ~ Trompetsnegl,
Trompetsnekke, ogs. *B01gehornsnegl c: Buccinum
undatum [whelk].
bncollc [bju'kalik] bukolisk [hyrdemsessig, landlig; fig
landlig-uskyldig]; s Hyrdedigt, Bukolikon n.
bud [bAd] Knop; prov Aarling, Aarsunge c, ogs. *aars-
gammelt Dyr n [yearling]; be [staa] in _. bud vi
knoppes, skyde Knopper; fig spire, fremspire; in cases
of sores and -ding [begyndende] ophthalmia; a young
.ding [fremspirende] talent, bud vt inokulere.
Buda ['bu-da] Buda, Ofen n.
Buddha ['buda] Buddha c. buddhi ['budi] Buddhi c,
Menneskets sjette Princip, Aanden. buddhism ['budizm]
Buddhisme c. buddhist ['budist] Buddhist c.
budding ['bAdirj] Knopskydning; fig Fremspiren c.
huddle ['bAdl] min Vadsketrug, *Vasketraug n;
Slemme-Herd, -Gray c. bnddle vt slemme, vadske, om
Erts. bnddle $ Brandenborger, gul Okseoje, onde
Urter pi, *Mariguld c & n : Chrysanthemum segetum
[corn marigold].
budge [bAdg] vi r0re sig, af Stedet; si *stryge sin
Vej. budge si stserkt n, stserke Drikkevarer pi. budge-
barrel art Lsederkoggers, Krudtt0nde c med Laeder-
pose.
Bndgel(l) ['bAdgal]. Is. Eustace ., Essayist og Poli-
tiker f 1736 ».
bndgero(w) ['bAdgaro"] hind (stor bengalesisk) Lyst-
baad c.
budget ['bAdgit] Pose, Taske, *ogs. Vaeske; parl Fi-
nanslov c, ogs. *Budget n; let the man trudge it mho
has lost his ~, sin Pung ; ~ of news Nyhedspose; my _
of news min Pose med (el. alle mine) Nyheder; open
the ~ parl forelaegge Budgettet.
Budle ['bju'dlj; - Hill.
budmash [bAd'ma'J] hind Afskum, Skarn n, Skurk,
Kanalje; Opr0rer c.
Buenos Aires ['bounas 'ae>9riz, 'bju'nas-] Buenos
Aires n.
buff [bAf] semsket B0ffelheder, Semsklaeder; Brungult;
& Laederkyrads n, K011ert; mech Polerskive, Smergel-
skive c; be (or stand) in _ si vaere (el. staa) ganske
u0gen; strip to the _ si klasde sig n0gen t. Skindet.
buff o Semsklaeder-, Semsklseders ; brungul, gul; a -
[gul] waistcoat; stand ~ si staa ganske n0gen. buffalo
['bAfalo"] B0ffel: Bubalus; amr Bison, Bisonokse c:
Eonassus Americanus.
buffer ['bAfa] railw Puflfer, ogs. *Buffer, St0dpude; &
i Pope refers to him - 'Let Budgell charge low
Grub Street on my quill, And write whate'er he please,
except my will'. The allusion ...is to the legacy of
two thousand pounds left to Budgell by Dr. Tindal
in his will, which Budgell was popularly supposed to
have forged . . . Adams.
Baaclsmandsniat ; Pudsekone, Polererske, i Sheffield;
Pudsemaskine, i Fotografl; si Hund; Fyr, Karl, *ogs.
Fysak c; an old _ p en gaminel Fyr; en gammel
St0daf (ogs. *St0der); a steady old _; a regular _ en
gemytlig Karl; a _ state en St0dpudestat.
buffet ['bAfit; fr.] Buffet c. buffet ['bAfit] Puf, St0d n;
Klaps c & n, *ogs. Drei c; & (S0ens, Vindens) Skub n.
buffet ['bAflt] vt piifife, st0de; klapse; . the billows ligge
og tumle (p* ogs. svolke) p. B01gerne. buffet ['bAfit] vi
skubbe (el. puffe) sig frem; be ~ing about, se - the
billows!
buff-jacket Lsederkyrads n, K011ert c.
bnffle-head ['b/vflhed] git Kedhoved n.
buffo ['bufou] Komiker c, i Opera, buffoon [bA'fu'n]
Bajads, G0gler c. buffoonery [bA'fu'nari] Lejer pi,
Bajadsstreger pi, G0gleri n.
buft'l stick, — wheel Filskive, Pol6rskive, Smergel-
skive c.
buffy ['bAfi] laaderfarvet; si dmkken.
bug [bAg] Tsege c, Vseggedyr n; _s amr vinge-
daekkede.
bugaboo ['bAgsbu ], bugbear ['bAgbae'a], bnggaboo
['bAgabu'] Bussemand, *prov R0s c.
bugger ['bAga] Sodomit c. buggery ['bAgari] Sodo-
miteri n.
buggy ['bAgi] fuld af (el. befaengt m.) Vasggedyr.
buggy [bAgi] Gig, *Trille c.
bugle ['bju'gl] vild Okse, B0flfel c. bugle ['bju-gl]
(langagtig, sort Glas)perle c. bugle ['bju'gl] $ Laebe-
10s, *Jonsokkoll c: Ajuga. bugle ['bju'gl] sp (Jagt)-
horn; ^ (Signal)horn, p Bygelhorn n; — call Horn-
signal; — horn Jagthorn; Signalhorn, p Bygelhorn;
— major Tambourmajor c. bugler ['bju'gla] Hornblaaser,
Signal0r c.
bugloss ['bju'glas] ^ Oksetunge, *Kotunge c: An-
chusa.
buhl [bu'l] mat Guld n; (mat) Indlsegning c, Mar-
quetteri n; — furniture M0bler i indlagt (el. decouperet)
Arbejde, Rococom0bler pi; — s»w L0vsav, *L0vsag;
work (mat) Indlaegning c, Marquetteri, Decoupeur-
arbejde n.
buhrstone ['ba-stoun] min fransk Flint, M011estens-
kvarts, M011estensflint c [burrstone].
build [bild] vt bygge; F lave, skabe, g0re, sy; a
lady's dress built by Redfern ; a very well built dress;
Calcutta-built clothes kalkuttasyede Klseder; a London
built cutler en i London uddannet Knivsmed ; steel-
built; a strongly built person; I can understand an
Afghan stealing, because he's built that way, [er saa-
ledes skabt, anlagt] but . . .; the heat in the built-in
[indebyggede] street is fearful; with a room built on
[til] here at one time, and there at another; ~ up
bygge op; bibl opbygge; bygge for, forbygge; ~ up a
suit komponere (el. sy) en Dragt. build vi & abs bygge;
it is easier to pull down than to ~, end at bygge op;
ravens ~ [bygger (Rede)] early in spring; . on bygge
paa, bebygge; fig bygge paa; the ground has been built
on; a great amount of land not built upon, af ube-
bygget Land; _ over bebygge; - to [bygge paa] a house.
build Bygning, Bygningsmaade; (Legems)bygning; Facon
c, Suit n; a big man of powerful ~; his stout ~ (of
body), builder Bygger; Bygmester; Murmester c. build-
ing Bygning c, abstr. & konkr.; has been two years in
_, under Bygning; - committee, fund, lot, site Bygge-
-Komite, -Fond, -Tomt.
bukshish ['bAk/i/] hind Gave c, Gratiale n [back-
shish].
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] ht*t; [a'] hurt; [a] inner;
bul
123
bul
bulb [bAlb] L0g, Svibel; Kugle, sora p. Termometer;
P01se c, som p. Jsernbaneskinne; _ of the eye Ojeaeble n
[eye-ball], bulb vi svulme (*ogs. svelle) ud. bulbed [bAlbd]
10gformet; rund, rundhovedet. bulbiferous [bAl'biferes]
10gbserende. bulb-iron Pelsejsern. bnlbotuber ['bAlbo-
tju'ba] ^ L0gknold c. bulbous ['bAlbas] L0g-, 10gformig.
bulb-plate & P01seplade.
bulbul ['bulbul] (persisk) Nattergal c.
buldo ['buldou?j Bremse, Brems c [bulldog]; bad ~,
R. Kipling, The Story of the Gadbys.
Bulgaria [bAl'gse^ria] Bulgarian n. Bulgarian [-rian]
Bulgarer c; Bulgarisk n\ a bulgarisk.
bulge [bAldg] s Bug, Udbugning, fremstaaende Del,
*ogs. Kul c. Se bilge! bulge w bovne, ogs. *bugne,
ssette Bug, staa frem, *ogs. danne en Kul. Ogs. _ out;
faa Bunden indst0dt, blive laek. 8ml. bilge! with its
bleary windows, its bulging doorsteps; the belts of all
of them simply ~ with [bugner af] loot, bnlger ['bAldga]
si nt stort, nt som siger Sparto (*Sex) [buster], bulgy
['bAldgi] opsvulmet, svullen, *ogs. trutten; the throat
feels -; ~ legs \ krogede Ben [bandy legs].
bulimy ['bju'limi] path Bulimia, glubende Appetit c:
Fames canina.
bulk [bAlk] Omfang n, Masse, St0rrelse c, Dimensioner
pi; sterre Del, Hovedmasse, Hovedstyrke, (den store)
Flerhed, Majoritet, *ogs. Tyngde; J> (indstuvet) Lad-
ning; arch Udbygning c, Udbyg, Fremspring n; Af-
deling c, Aflukke n ; the ~ of his forces Hovedstyrken
af bans Stridskrsefter, bans Hovedstyrke ; the „ of the
fleet Flaadens Hovedstyrke; break - bryde (el. brsekke)
Lasten 0: begynde at losse; sale by ~ Salg p. Rus, Rus-
salg; - for _ forholdsvis, forholdsmsessig; air is lighter
~ for ~ than water 0: et Volumen Luft er lettere end
samme Volumen Vand; cargo in ~ Styrtegodsladning;
corn (stowed, laden) in ~ 10st Korn, Korn stuvet 10st i
Rummet ; pork in _, ogs. Flsesk in bulk. Mods, pork
in barrels; it is laden in _, ogs. det f0res som Styrte-
gods; salt in ~ salte 10st i Rummet; this oil is never
sold in -, 10st; goods stowed in ~ Styrtegods. bulk vi
tage stor Plads, vsere omfangsrig, p* ogs. ruve, rue;
.Jiead J, Skodde, ogs. *Skot n, Afdeling; Udbygning c,
Skur n; -head vt anbringe Skodder (ogs. *Skot) i, af-
dele; - off fraskille v. Skodder (*Skot); .heading Skod-
der, *Skot pi. bulky ['bAlki] a svaer, diger; omfangsrig,
som fylder op, som tager stor Plads, vidt!0ftig, vo-
Iumiu0s, p* ogs. ruvsom; udstaaende; ~ goods, bulky
['bAlki] sc & prov Panser, Politibetjent, ogs. *(Politi)-
konstabel, *Kost c.
bull [bul] paveligt Segl n; Bulle; Snitser, ogs. *Bommert
c; make a ~; an Irish ~, ogs. et irsk Indfald. bull [bill]
Tyr, ogs. *Oxe, Stud; Han, f. Eks. Hvalhan [—whale];
mere Haussier c; eng. Kronestykke n, Krone c, fern
Shilling pi; bl. Fanger: (Okse)k0d n [beef]. Som a
(i Smstgg.) ofte: stor. bull vt mere k0be; the best time
to buy or _ consols or shares; _ a cask «vande» et
Fad 0: hselde varmt Vand p. et tomt Rumfad f. senere
at drikke den fremkomne Blanding.
bnllace ['bulis] $ Krsegetrae n: Prunus insititia
/_ plum]; Slaaen, Slaaentorn, *Slaape c, Slaapebser n:
Prunus spinosa.
bullary ['bulari] Bullarium n, Bullesamling c.
bnll|baiting Tyrehidsning c; — bat amerikansk Nat-
ravn (*Kveldknar) c : Caprimulgus Americanus; beef
Tyrek0d, i Udtryk f. Ringeagt: as ugly as - grim (ogs.
*styg) som en Ulykke; go to the billy-fencer, and sell
yourself for -. som gammelt Skrab; boat Skindbaad;
varying from a Thames skiff to an Indian's -; calf
Tyrekalv, ogs. *Oksekalv; — dance J> Dans uden Darner;
— dog Buldog, Bulbider; univ si Prorektors Assistent;
si Sognefoged, *Lensmand; ent Brems, Bremse c [gad-
fly], bl. Halvblodsfolket i Kanada. Sml. buldo! _doze
piske (en Neger) fordservet; hundse, 0ve Tryk paa,
skraemme, kujonere; -dozer Pisker; Tyran; stor Pistol c.
Bullen ['bulin] s. Bnller ['bula] s.
bullet ['bulit] lille (*liden) Kugle; Kugle c, is. til
Haandvaaben; get the ~ si blive opsagt; shake the ~ at
him si true ham m. Afsked. bullet vt afskedige, give
L0bepas; -^catcher sp & ^ Kuglefanger; ^.extractor,
^forceps Kugletang c; _b.ead ent Hvirvler: Gyrinus;
fig haard Hals, *ogs. Stridbuk c; —headed haard, stiv,
*ogs. strid.
bulletin ['bulttin] Bulletin c. bulletin ['buHtin] vt
udsende, opslaa, som Bulletin; every few minutes a
new dispatch was ~ed from . . . ; board Bulletinbrset
n, Opslagstavle c.
bullet-proof skudfast, kuglesikker. bullety ['buliti]
kugleformig, (kugle)rund;
bull|flght Tyrefsegtning; -finch Dompap: Pyrrhula;
sp Jordvold, lav Mur c (med en let, h0j Hsek over,
som Hesten maa bryde igennem); pine _ Krognseb,
norsk (el. svensk) Papeg0je, *Konglebit, Fjelddompap
c : Pinicola enucleator; — fly Bremse, Brems c [gadfly];
— frog Oksefro, *Oxefrosk: Rana mugiens s. pipiens;
— head : armed ~ Jf Panserulk, *Steuulk c : Agonus
(s. Cottus) cataphractus; headed m. Tyrehoved, bred-
pandet; stiv, halsstarrig, *ogs. strid; blindt paagaaende,
dumt fremfusende, dum.
bullimong ['bulimArj] agr Blandingskorn, *ogs. Bland-
korn n.
bullion ['buljan] Guld (el. S01v) n regnet efter Vsegt,
is. um0ntet (ogs. *umyntet) i Stsenger el. Tener, Barrer
pi, Barreguld, Barres01v; (Banks) Metalforraad n; git
Bouillon, Kantilje c; silver ~ ogs. S01v n.
bullirag ['bulirag] vt p kujonere [ballarag].
bullish ['buli/] tyreagtig; mere spekulerende i Haus-
sen, k0belysten; Chicago operators are growing
more ~.
bull-necked tyrehalset. bullock ['bulak] Okse, Stud,
*ogs. Gjseldokse c. Bullokar ['bulake] s. bull-seg ['bul-
seg] prov Bulle, B011e, *Gj8eldstud, Gjseldokse c. bulls-
eye ['bulzai] ^, (stor) Klaade c, Bigat n, (en0jet, rund)
Jomfru c; rundt Patentglas w; Luftglug, Lysglug, *Luft-
glugge, Lysglugge; lille (*liden) rund Stormsky c, Okse-
0je n; ast Aldebaran; Politimands Blindlygte; Blink c,
i Skydeskive; f Tvebak, ogs.* Niirnberger-^g n, *ogs.
Nsepe, Pot6t c, Ur med sserdeles konveks Glas; ku!0rt
Kandiskugle, stribet Sukkerkugle c; - glass, ogs. Knub-
glas; make a ~ trseffe Blinken. bulljterrier Buldogge-
pintscher, Bulbider-Rottehund c. Se V. M011er,
Hunden og Hunderacerne 204! trout Laks-Forelle,
-0rred, *Lax0rret c: Salmo trutta; the large ~ is.
Hunner-0rreten; need Knopurt : Centaurea; — whacker
Studedriver c, i de amr Veststater; — whale Hvalhan,
Hanhval c.
bully ['buli] Storskryder; dominerende (el. storsnudet)
Person; B011e, ogs.* Bulbider, Traettebroder, Slagsbroder
(*ogs. Slaaskjsempe), brutal Person; Tyran; Sk0ges Be-
skytter; Udsmider, p. oflfentligt Sted; & (Arbejder)for-
mand; Dyst, Mel6e c, Haandmsenge n, i Eton Fodbold.
bully vt kujonere, tyrannisere, *ogs. topride; _ him out
of it fratrue ham det; _ him into it true (*ogs. pukke)
ham til (at g0re) det. bully vi dominere, tyrannisere;
husere, *ogs. braake; ~ing [truende] brutality, bully
a si & p praegtig, gild, prov & *ogs. grum [capital,
[e»] hote; [o»] so; [ai] /; [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
bul
124
bun
crack, firstrate &c] ; a _ boat, horse, place, woman; -
for you! F bravo! (det var) godt gjort! *ogs. nu var
De Kar! - for old Sawbones! ogs. Hurra for . . .!
bally ». Kan staa for bullfinch, bullhead, bully-cod,
bully-beef; —beef salt K0d [pickled beef*]; —cod et
kornisk Navn f. Fisken Pholis subfurcata [shanny]; tas-
manisk Aalekvabbe (*Tangaal) c : Blennius Tasntanicus;
rag se bullirag!; rook skvadronerende Bedrager,
Lurendrejer c; how now, my ~? nu, min gode Mand?
Sh., Merry Wives.
bulrush ['bulrA/j $ Siv, *ogs. Sev n; is. Ravi (n?), Siv,
Storsiv, Sekogleaks, *S0konglesiv n -. Scirpus lacustris;
Dunhammer, Muskedonner c, *(bredbladet) Dunkjevle
c & n: Typha lati folia [great ~]; amr Lysesiv n:
Juncus effusus.
bulse [bAls] mere Pakke c, med Diamanter eller
Guldstev.
bulter ['bAlta], bnltow ['bAltou] Line, *ogs. Bake,
Bakke, Rev c.
bulwark ['bulwark, -wa*k] Bolvaerk n, Bastion; &
Skanseklaedning c; fig Bolvserk, (Skjold og) Vserge n;
the ~s and stanchions &. det opstaaende.
Bulirer ['bulwa] s.
bum [bAm] p Bagdel c.
bumbailifT ['bAm'beUif] Sognefoged, *Leusmand c
[bound-bailiff].
Bumble ['bAmbl]. Is. Mr. ., en Bytjener [beadle] i
Dickens' Oliver Twist, bumble si & joe Bytjener c.
bumble vt si indhylle, omvikle [muffle].
bumble-bee Humle, undert. Humlebi c [humble-bee],
bumbledom ['bAinbldam] Bytjenervselde c (*n), Vigtig-
mageri hos kommunale Avtoriteter, *ogs. kommunalt
Paveri n.
bumble-footed klumpfodet; klodset i Gang.
bnmblepuppjr ['bAmblpApij sp M011e c, M011espil n, f
Troumadame c, et Kuglespil i ni Huller [merils,
nine-holes, nine men's morris]; f Damewhist, Whist
c spillet regel!0st.
bumboat ['bAinbout] Bumbaad, Kadrejerbaad, Pro-
viantbaad.
bnmkin ['bAmkinj J, Buttelur; Udligger c, agter, t.
Storbras Blok.
bummaree [bAma'ri'] Opk0ber, Detailhandler c, paa
Billingsgate Fisketorv.
bummer ['bAma] amr Civilist v. Hovedkvarteret, Lejr-
kammerat, Krigsamat0r; Marod0r, Landleber [camp-
follower]; Driver c.
bump [bAmp] St0d n, Dunk c; is. Sammenst0d n, i
Kaproning; Bugle, ogs. *(fremstaaende) Knude, Bule,
*Kul c; Organ n, egl i Frenologi; we had good confi-
dence in the driver's _ of locality, i Kuskens Stedsans;
have the _ of music have Sans for Musik, vsere musi-
kalsk, besidde det musikalske Organ, bump vt st0de,
dunke; sp st0de, dunke; sp indhente og paast0de, i
Kaproning; _ [st0de (med), rende, 10be] the head
against a watt; _ out typ udspile, om Sats. bump m
st0de; the ship ~s Sklbet hugger, bump [bAmp] int bar-
dus ! bums ! come . against a post, bumper ['bAmpa] amr
railw Puffer, ogs.* Buffer, St0dpude c [buffer], bumper
bredfuldt Glas; theat git fuldt Hus n; to vundne Spil
pi, otte Points pi (opnaaede f0r Modspilleren bar vun-
det noget); a double ~. bumper vi bsegre, pokulere.
bumpkin ['bAm(p)kin] Klods, T01per, *ogs Slamp c
Se bumkin!
1 8ml. Norsk Morgenblad 1897 661: det salte her-
metiske K0d (bully beef).
bumpology [bAm'p&ladgl] cont & joe Frenologi c.
bump | stick Glatholt c, et Skomagerredskab t. at glatte
Saalen ; ..supper Festmaaltid n blandt Kaproere, f. at
fejre en gjort bump.
bumptious ['bAm(p);as] F dumstolt, hovmodig, iud-
bildsk, opblaest.
bun [bAn] Bolle c, Slags Br0d.
bnnce s, se bunsel
bunch [bAn/] Knippe n, Bundt c; K10vse, ogs. *Klase;
undert. Pukkel c [hump]; a _ of sweet cherries et (*en)
Bundt Kirsebser, *ogs. en Krans Moreller; a - of grapes
en Drueklase ; a ~ of keys et N0gleknippe ; I thought
she came off her horse rather in a ~, saadan i en
Klump. Aim: in a bundle; he is the best of a bad ~
of them ban er forholdsvis (el. efter Omstaendighederne)
den bedste. bunch vt (sammen)knippe; folde; gruppere.
bunch vi knippe (el. klase) sig; svulme (*ogs. svelle)
ud; backed pukkelrygget [hump-backed]; grass
Svingel c: Festuca. bunchy ['bAn.fi] knippet; voksende
i Klaser; busket.
bunco ['bAijkou] amr si Bondefangeri, svigagtigt Spil n.
Ogs. bunco game.
buncombe ['bArjkam] Vselgerne pi; Valgflaesk n, Tale
holdt for et Syns (el. for Vselgernes) Skyld; (par-
lamentarisk) Teatereifekt, Bombast; lutter Snak c
(*Snak c & n).
bund [bAnd] hind Dsemning, Kaj c. bund [bAnd] vt
anglo-hind ordne. Forstserket: _ up; when the house
is ~ed up for the night, bundabust ['bAndabAst] hind
Orden; Ordning, Anordning c; Anstalter pi, Arrange-
ments pi; every one was employed in making what
they call out here his "bundabust", i. e. arrangements
for the ensuing campaign.
Bundelcnnd [DAndl'kAnd] s.
bunder ['bAnda] hind Havn; Skibsbro, ogs.* Brygge;
Landgangsbaad c [surf boat]; Flydebro, *Flydebrygge.
Ogs. bunder boat, bunder ['bAnda] zoo Bhunder, Rhesus-
abe: Macacus rhesus; fig And c [canard]; — boat,
se ovfr!
bunderbust ['bAndabASt] hind Orden c. Se bundabust I
bundle ['bAndl] Bylt c, *ogs. Knyten [e.g. of clothes],
Bundt c, Knippe n [e. g. of straw], Pakke c [e. g. of
yarn], bundle vt (sammen)bylte, *ogs. (sammen)knyte;
pakke; fig pakke, praktisere, uden videre anbringe el.
ssette, putte, k0re, *ogs. skydse; they have a way of
bundling you about [praktisere En hid og did, *ogs.
skydse En om] in a matter-of-fact style that makes,
you feel as if you were being trundled like a wheel-
barrow; ~dme and my second into a hackney-carriage;
the children were .d off to bed, puttedes (&c) i Seng;
. him out of doors k0re (*ogs. skydse) ham p. Portenj
. up indbylte, *ogs. balle (el. knyte, tulle), sammen;
indhylle, indbylte, *ogs. indballe, indtulle. bundle vi
pakke ind, lave sig til at rejse; i en Fart komme afsted
el. afgaarde, ssette afsted, *ogs. leegge afgaarde; drive
natligt Frieri, gaa p. Nattefrieri, *ogs. gaa Kjellgang,
prov* gaa paa Tuske; the savages ~d [pakkede sig]
back to their canoes; the doors of the palanquins slid
back, and the women ~d [ogs. kom ssettende] out;
..pillar arch Knipperpille, ogs. *knippet S0jle c, S0jle-
knippe n. bundling Byltning, Sammenknippen c, &c;
Nattefrieri, Nattel0beri n, *ogs. Kjellgang, Udpaagang
c; press is. Garnpresse.
bundobust f'bAndobAst] hind Orden c, &c. Se bunda-
bust t
bung [bAn] Spuns n & c, *is. Spuns c; f Understyr-
mand c [som bl. a. havde Opsyn m. Uddelingen af
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; [»ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [a] hot; [A] httt; [a-] ht*rt; [aj inner;
bun
125
bur
Grog] ; the second master and master's assistant are
or used to be . . . known as 'bungs' in the service.
Murray, bung vt spunse; tilspunse; - (up) his eyes
indemure (el. tilmure) bans Glugger, i Boksersprog.
bungalow ['bArjgalo11] hind (Sommer)hus n.
Bungay ['bArjgi] Bungay n; go to - with you! F vsek
med dig ! lad mig vsere ! plag mig ikke !
bung-hole Spunshul.
bungle ['bArjgi] vi fuske, kludre, *ogs. tukle; bungling
work Makvserk n. bungle vt sammen-kludre, -makke.
Forstserket: - up; forkludre. bungle Kludder, Makvserk
n\ Bommert c. bungler ['bArjgla] Fusker, Kludrer c.
bungling fuskeragtig; sammenkludret, sammenjasket;
forfusket, forfejlet; _ work, ogs. Makvserk n.
bunheaded ['bAnhedid] \ k0dhovedet, gr0dhovedet,
dum.
bunion ['bAnjan] Knyst, *Trsel c, paa Stortaaen;
plaster Ligtornplaster n, *ogs. Ligtornflytter c.
bunk [bArjk] <£, fast K0je, Standk0je c. bunk vi
ligge (egl i Standk0je), sove, holde til, vsere anbragt
(om Natten); <£, ogs. t0rne ind [~ in]; _ it si echappere,
fordufte; t0fle af; I shall ~ on two chairs in the
counting-room; the two boys ~ed together, bunker
['bArjka] Kistebsenk; Bing(e), Beholder; & (Kul)bunker,
*ogs. Kulbax c; Maskinrum n; lille (*liden) Sandgrav c,
Sandhul n, isser paa Golf bane ; amr Jt Menhaden c, en
Sildeart: Brevoortia tyrannus [menhaden, moss-
bunker]; si 01 n. Bunker ['bArjka] s; ~'s Hill, i Nser-
heden af Boston. Slag 17 Juni 1775, Republikan ernes
f0rste Vaabendaad i Uafhsengighedskrigen.
bunko ['bArjkou] s, se bunco!
bunkum s, se buncombe!
bunneah ['bAnia'], bunnla ['bAnja] hind Kornhandler,
Fr0handler c.
bunny ['bAni] prov Ravin, Hulvej, mod S0en; Erts-
masse c som ikke danner en Aare el. Gang; Baadhus,
*ogs. N0st n; Kanin c.
Bnnsby ['bAnzbi]. Is. Jack ~, Kaptajn Cuttles Ven, i
Dickens' Dombey and Son.
bunse [bAns] s si Kommission; Kommission, Profit c;
sell upon ~ si sselge pr. Kommission, for Frugthandlere
[costermongersj. Ogs. bunce, bunts.
bunt [bAnt] J, Midtduge pi, Bug c, paa Sejl ; take a
_ tage en Bug. bunt vt: ~ a sail skinde et Sejl op i
Bugen. bunt vi stange [efter at]', drikke en Skalle, ogs.*
skalle [ham, efter ham at him], hunter ['bAnta] si
Kludesamlerske; Sk0ge c (som ogs. tigger & stjseler).
bunting ['bAntirj] ^ Verling, *Spurv c: Emberisa.
bunting Flagdug, Haardug c til Flag; Flag pi; gay
with « i rigt Flagskrud, rigt flagsmykket, som pranger
m. Flag.
buntline <k Buggording c.
bunts [bAnts] pi, se bunse!
bunya ['bAnja] hind Kornhandler c [bunneah, &c].
Bitnyan ['bAnjan] s.
Buonaparte &c. Se Bonaparte, Ac.
buoy [boi, \ bwoi] Boje, ogs. *B0je; B0je c, Mserke
n, *ogs. Varde, V01e, Vite c, paa Fiskegarn. buoy [boi,
\ bwoi] vt holde flot el. flydende, ogs. fig holde oppe;
markere, *ogs. opmerke (v. Bojer), Isegge Boje(rj ved; ~
the dangers; I was still ~ed up with [bares (el. holdtes)
oppe af ] some faint hope that . . .; he was so ~ed with
[10ftet af ] new hope and good spirits, buoy vi flyde,
sv0mme. buoyage ['boiidg, \ 'bwoiidg] Bojer pi, ogs.*
B0jer pi; Opmserkning c; Opmserkningsvsesen, Maerke-
vsesen n; Bojepenge pi. buoyancy ['boiansi, \ 'bwoiansi]
Opdrift, specifisk Lethed; fig Elasticitet, Frejdighed c,
frejdigt Syn el. Sind n, Lethed, Livsglaede, Livslyst c[~ of
spirits], buoyant ['boiaut, \ 'bwoiant]. letflydende, let-
sv0mmende; elastisk, frejdig, (livs)glad, let; a ~ dis-
position et let Sind; a _ (submarine) mine en Flyde-
mine.
bur [ba*] $ Burre c, ogs. *ru (el. pigget) Fr0gemme
n, *Borre, prov* Klaate; Humlek(n)op; Slibe-Eg, ogs.
*Grad, Grat; gr Rotacisme, Skarren paa Bogstav r; zoo
Rose, Krans, p. Hjortehorn; Kalvebrissel [sweetbread];
Klinke c, Slags Mursten; he sticks like a ~ ban hsenger
paa som en Burre, *han er paahsengelig som en Borre.
bur vi gr kremle, ogs.* kurre ; udtale r med Dr0belen
el. uvulsert, *ogs. skarre paa r. bur vt udtale uvulsert,
*ogs. skarre paa; _ up bertle.
Burbage ['ba'bidg] s. Is. Richard ~, Skuespiller, Shake-
speares Ven.
burbolt ['b8'boult], aim. burbot ['ba'bat] Jf Aale-
kvabbe, *Lake c: Gadus lota.
Burchell ['ba't/il] s. Is. om en Baronet, som under
Navnet Mr. - spiller en Rolle i O. Goldsmiths Vicar
of Wakefield; Js sebra soo Dav, Davhest, Burchells
Tigerhest c: Hippotigris Burchellii.
Burd [ba'd] s. Is. Helen ~, Heltinden i en skotsk
Folkevise &c, en Type paa ksek Standhaftighed.
burden ['ba'dn] Byrde, *ogs. B0r; fig Byrde; ^ Drseg-
tighed c; be (become) a _ on or to his family ligge
(falde) sin Familie t. Byrde; bear the ~ and heat of
the day; beast of ~ Lastdyr; _ of proof Bevisbyrde;
the ~ of Isaiah Udsagn over Babel, som Esajas, Amoz's
S0n, skuede. Esajas XIII 1. burden vt betynge, tynge
(paa), trykke; _ [betynge, trykke] a nation with taxes.
burden Omkvsed, Kor n [~ of a song], burdensome
['be'dnsem] byrdefuld, tung, tyngende, trykkende.
Burdett [ba-'det, 'ba'dit] s; „ Coutts [-kirts] s:
Baroness ~, bekendt for sit menneskekserlige Arbejde.
burdock ['ba'dak] ^ Burre, Purre c, *Klengegr3es,
Klaategrses n: Lappa major.
bureau [bju'rou, 'bjuarou] is. amr Kontor, is. Rege-
ringskontor n; amr Kommode c [small chest of
drawers], bureaucracy [bju'roukrasi, bju'rak-] Bureau-
krati, Kontorstyre n, Bureaukratisme c. bureaucrat
['bjuarokrat] Bureaukrat c. bureaucratic [bjuaro'kratik]
bureaukratisk. bnreaucratist [bju'roukr9tist, bju'rak-]
Bureaukrat c.
burg [buag, ba-g] \ poet Borg c.
bnrgage ['ba'gidg] jur Slags Fseste n, Forpagtning c.
burgee [ba-'dgi'] Slags smaa KulpZ; ^ Stander c,
mindre Splitflag n.
burgeon ['ba'dgan] poet Knop c, Skud n. burgeon vi
knoppes, skyde frem, blomstre. Ogs. bourgeon.
burgess ['ba'dgis] Borger, af en K0bstad; Borgerreprae-
sentant; Bydommer c; • roll Mandtalsprotokol c over
stemmeberettigede, p Mandtal n. burgessship Borger-
skab n, Borgerret c. bnrggrare ['ba-gre^] Borggreve
c. burggrariate [ba^'gre'viet] Borggrevskab n. burg-
gravine ['ba'gre^in] Borggrevinde c. burgh ['bAra] K0b-
stad, By c, med Reprsesentationsret [borough], burgher
['ba-ga] Borger c. bnrghmaster ['ba-gma'sta, 'bAra-]
Borgernaester, *ogs. Bormester c. Se barmaster!
burglar ['ba'gla] (natlig) Indbrudstyv c. burglarious
[ba-'glse^rias] indbrudsmsessig, Indbruds-. burglariously
ad ved Indbrud. burglar-proof indbrudsfri, tyvefast,
tyvesikker. burglary ['ba'glari] (natligt) Indbrud, Ind-
brudstyveri n. burgle ['ba'gl] vt bryde (sig) ind i, g0re
Indbrud i. burgomaster ['ba-goma-sta] Borgermester,
*ogs. Bormester; > Graamaage, hvidvinget Maage,
Perlemaage, *Bormestermaage c: LOTUS glaucus.
[e»] hote; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
bur
126
bur
burgoo, burgont ['be 'gu'] is. ^ Gred c.
Bunroyne [ba'goin] s.
bnrgrare .fee, se burggrave!
Burgundy ['ba'gandi] Burgund n; - pitch Galipot c,
Fyrreharpiks c & n, *Galipot, Furuharpix c [galipot].
burgundy Burgunder(vin) c.
burial ['berial] Begravelse, hst Jordfaestelse c; give this
phantom a Christian -, ogs. faa bragt en saadan Gen-
ganger i Kristenjord; receive (a) Christian . faa kristelig
'el. hejtidelig) Begravelse; ..case Metal(lig)kiste c;
service Begravelsesritual n.
Buridan ['bjuaridan] s; ~'s Ass.
burin ['bjuarin] Gravstik(ke) c.
Burke [ba k] s. burke [ba'k] vt kvsele, myrde, ved
Kvaelning, med fserrest muligt Mserker p. Void; fig
kvaele i Fedselen, begrave, stiltiende henlsegge; tie
ihjel ; sea burking & forssetligt Forlis n, Assurancesvig
efter Overenskomst mellem Reder og Skipper; - a book
undertrykke en Bog, f0r den er udkommet; _ discus-
sion undertrykke enhver Diskussion; . an issue, a
question, burker Kvseler, Morder, Kadaverleverandor c.
burl [ba 1] Knude, p. Traad; Noppe c, paa T0j. burl
vt valke; noppe, nopre. burl prov Kegemester c. burl
r prov sksenke, om Drikkevarer ; pokulere, bsegre ; _
out a glass.
burlap ['ba'lap] (grovt, svaert) Ssekkelserred n.
burlaw ['ba la~] sc f Lynchlov, Folkejustits c.
Burlelgh ['ba'li]. Is. William Cecil, Lord ~, Stats-
sekretaer under Elisabet f 1598; Lord ~'s nod (en
talende Gestus), sigter t. et Sted i Sheridans The
Critic III. 1 : Lord . comes forward, shakes his head,
and exit.
burler ['ba'la] prov Kegemester c [burl].
burlesque [ba-'lesk] burlesk, lavkomisk. burlesque
Parodi, Travesti c; musical . Opera c buffa. burlesque
vt latterliggere, parodiere, travestere ; a photographer
who has so abominably «d me. burletta [ba-'leta]
(komisk) Operette, musikalsk Farce c; a _ singer.
burly ['ba-li] fyldig, dr0j, svser, *ogs. diger, r0slig;
buldrende, *ogs. braakende.
Burma(h) ['ba'ma] Birma n.
bur-marigold ['ba-marigould] Br0ndsel, *Br0ndsle c:
Bidens tripartita.
burn [ba n] vt brsende; be ~t, om Ting ogs. brsende
(op) vi. Se burnt! ,t agr fortorret (*is. fort0rket),
skadet af T0rke, solskoldet, *ogs. forskinnet; six per-
sons were -t (in the house) seks Mennesker inde
braendte, p * brandt inde ; he was so badly ~t [saa
slemt forbrsendt] that...; the hdtel was ~t down, to
the ground, up, afbraendte (el. nedbraendte) til Grun-
den ; these singular words ~ed themselves in upon or
got -t into [braendte sig ind i] my memory; he was ~t
out twice to Gange blev ban brandlidt, blev ban hus-
vild v. Ildebrand, braendte det f. ham; burnt-out people
brandlidte; some burnt-out [udbrsendt] volcano, burn
vi brsende; brsende, svide, Isegge sig ved, v. Grydens
Bund ; fig brsende, t0rete [efter Hsevn for revenge] ; fig
vsere brsendende, om Sp0rgsmaal; he cursed and swore
so as to make my ears ., saa det susede (F* ogs.
hedtnede) om 0rene ; in America the silver question
does actually .; the light .« blue or dim, mat, d0sig;
. away or out braende ud; the house had already -ed
to the ground, var nedbraendt ; you . / Tampen brsen-
der ! burn 8 brsendt Sted ; Brandsaar, F * Braend n
(Tegl)brsending c; agr Kulaks n & pi, Brand c, i
Korn: Ustilago segetum. burn [ba'n] poet & sc Aa
Baek c.
Burnand ['ba'nand] s. Is. Mr. F. C. ., Redakter af
Punch omkr. 1893.
burner ['ba'na] Opbraender; Antsender; (Gas-, Lampe)-
brsender c.
Burnet ['ba nit] s. bnrnet ['ba nit] $ Bibernelle c:
Poterium sanguisorba; — moth ent ogs. Blodplet c;
— saxifrage $ *Gjeldkarve c: Pimpinetta saxifraga.
Burnett ['ba'nit] s. burnettize ['ba nttaiz] vt galvani-
sere, om Sejldug «fe Tovvserk (*Taiigverk).
burning brsendende; a ~ [ogs. hidsig] fever; it is a .
shame det er en Synd og Skam, *ogs. det er Skam og
Spot; under a _ sun i stegende Solskiu, F* ogs. i Sol-
stegen; . [forsmsedelig] thirst, burning Brand c; the -
of Troy; a firebrand plucked from the ~ en rygende
Brand, der reddes af en lid; — glass Braendeglas; — mir-
ror Brsendspejl; — point Antsendelsestemperatur c.
burnish ['ba nij] vt polere; vi blive glat, blive blank;
blive fyldig og trind (*lubben). burnish Polering;
Glans c. burnisher Polerer c; Poler-T0j, -Staal, -Jsern n,
-Tand c.
burnoose [ba''mrs, -'nu z, 'ba'nus] Burnus c, en hvid
ulden arabisk Kappe m. Hsette.
Burns [ba'nz] s. Is. Robert-, skotsk Digter, og John
~, engelsk Arbejderf0rer.
Biirnsliinii ['ba'nzland] Ayrshire n, i Skotland.
burnt [ba'nt] a brsendt; a . child dreads the fire
brsendt Barn skyr Ilden; a - match en af brsendt Taend-
stik (*Fyrstik); — ear (St0v)brand c, Kulaks, Sodaks n:
Ustilago segetum; offering bibl Brsendoffer; — out, se
burn !
burr [ba'] s Sc v, se bur!
burra ['bAra] anglo-hind stor; herlig; _ bibi egl den
h0je Frue, is. om det ostindiske Kompani; ~ khana
stor(arte)t Selskab, stor Opdsekning; . sahib egl stor
Herre; is. hvid c.
bur-reed ['ba'ri'dj Pindsvinknop c: Sparganium.
burro ['buro] ^ Glastare: Laminaria digitata; Purre,
*Porre(10g) c: Allium porrum; amr Msel n, i Kolo-
rado &c.
burr-oak storblomstret Eg c: Quercus macrocarpa.
burrock ['bArdk] Rusedam c, i en Aa (*Elv).
burrow ['bAton] s, \ f. borough, burrow ['bArou]
(f. Eks. Kanins) Hule, (gravet) Gang c. burrow vi grave
(Huler i Jorden, Gange), grave sig ned; ~ing dog nord-
amerikansk Praeriehund : Cants latrans [coyote].
bnrrstone ['ba'stoun] s, se buhrstone!
burry ['ba-ri] a burret, burreagtig, *borret, borre-
agtig.
bursar ['ba'sa] is. univ Kvsestor, Skatmester; sc Sti-
pendiat, Student c med Stipendium. bursarship Kvaestur
c & n; Stipendium n; Friplads c. bursary ['ba sari]
Kvaestors Kontor; sc univ Legat, Stipendium n.
bursat ['ba-sa't ?] hind Regn c (*ogs. n), Regntid c, i
Midten af Juni Maaned. bursati [ba-'sa'ti ?] vet Regn-
tidssygdom, Sommersygdom c.
burst [ba'st] vi briste, spraekke, springe; fare; brage
108, om Bifald; the boiler . Kedelen sprang; the bubble
_ Boblen brast; _ in bryde ind; komme farende ind; -
into the room (into tears, into view) komme farende
ind i Stuen (briste i Graad; vise sig, blive synlig); -
out is. bryde frem; fare op; . out laughing briste i
Latter, *ogs. stikke i at le; . out [buse ud] with a
secret; . through bryde (sig) igennem; - up briste,
spraekke, springe; mere ramie (overende), gaa istykker,
bryde sammen, om usolide Foretagender. Sml. ovfr.
the bubble _/ ready to . bristefserdig, sprsekkefserdig;
~ing with fat smsekfed, *smeldfed; his cheeks are ~ing
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] bwt; [a-] hurt; [a] inner;
bur
127
bus
with [ban strutter af] health; -ing with suppressed
laughter (with rage) forpint af Latter (lynende for-
bitret). burst vt spraenge [et Blodkar a blood-vessel;
en Kanon a cannon; mit Faengsel my confinement}.
burst s Udbrud, Frembrud; Brist n, Bristning c, Brud
n; Spraengning, Bristning; Sprsengning, Eksplosion c;
Smseld, Skrald, Brag; F (Kraft)tag, *ogs. (Spaende)tag;
si Sold n, ogs. *Svir, *Rangel c [spree] ; si Maaltid
Mad, godt Maaltid n, (stor) Opdaekning, Servering c
I big feed, blow-out]; a week's ~, Sold n, *Rangel c; _
of applause bragende (el. storm ende) Bifald n, Bifalds
storm c; _ of laughter Latterudbrud; a loud _ [stserkt
Skrald] of military music; ~ of passion Vredesudbrud;
- of tears Taarestr0m c; _ of thunder Tordenskrald n;
there are foxes that run so short that you can never
get a ~ [faa ordeutlig fuldt Rend] after them; at a (or
one) ~ egl med en Kraftanstraengelse ; paa en Gang,
*ogs. i et Rend; go on the ~ gaa p. Sold (*Rangel);
come out with a ~fig optraede (el. vise sig, komme) med
Eclat, burster ['bQ'Sta] Spraenger; Spraengladning, t.
Granat &c; voldsom Motion, Spraenggymnastik c; (tuugt)
Fald n, Melsaek, Bj0rn [cropper] ; austr Sommerstorm,
S0ndenstorm c [a southerly bu(r)ster]. Se ogs. buster!
bursting bl. a. bristefserdig, f & joe spraekkefaerdig.
bursting Bristen, Bristning, Spraengning; Eksplosion,
Spraengning c; my heart beat almost to ., som det
skulde (el. vilde) briste; — charge Tsendladning. bnrst-up
mere f Krach n, Spillen c op.
hurt [ba-t] Jf Pighvar(re), *Pigvar, Sandkverv c: Pleu-
ronectes maximus.
burthen ['be "San] f Byrde c, Ac [burden],
burton ['ba'tnj ^(Haand)taljec. Sea-burton! —tackle
Arbejdstalje.
bur-weed Burresnerre c, *Klengegraes n: Galium
aparine.
bury ['beri] Kabstad f undt. i Smstgg som Canter-
bury [borough]; prov Herregaard, Herskabsbolig c.
bury ['beri] vt begrave, hst jorde ; here is (or lies) Mo-
hammed buried; ~ing ground Begravelsesplads c; let
the dead (past) ~ its dead!
1. bus [bAs] F Basse c [omnibus], Se ogs. buss!
2. bus [bAs] vt; _ it F tage med Omnibussen.
3. bus [biz] theat si Mimik c, Minespil, stumt Spil n
[business],
busby ['bAzbi] & Husarhue, Kolbak, Bj0rneskinds-
hue c.
bush [buj] Busk; (avstralisk, kanadisk) Udmark, Skov,
p* Skau c; Land n [country; modsat By town]; mere
Efeugren, som Vinskilt &c; sp Lunte, Raevehale; mach
B0ssing c ; where there are no -es there can be no
nuts fig en Skselm giver mere, end ban bar; burn -
amr agr afbraende Skov og Krat, *braende Braate;
good wine needs no _ god Vare anbefaler (el. saelger)
sig selv ; beat (or go) about the . ikke ville ud m.
Sproget, g0re Omsv0b, p* baere sig undaf; turn the
cows into the „ slippe Kreaturerne p. Overdrevet (*paa
Havn, paa Beite); does not grow on every _ fig vokser
ikke paa (alle) Traeer ; she looks as if she had put her
head through a _ o: hendes Haar er meget forpjusket
(*ogs. fliset, fjonet); lead him a dance thoro' _ thoro'
briar lade ham 10be m. Limstangen; take to the _
r0mme tilskovs. bush [bu/] vi buske sig, buskes; the
-ing [buskede] alder, bush vt t0jre, *tjore, efter T0m-
men; rise [^Erter peas] ; agr barve, rive, med Engharv
[bush-harrow]; b0sse [et Taphul a pivot-hole] ; _ in
seeds barve (el. rive) Fr0et ned, med Engharv; bean
Sabel-, Snitte-, Svaerd-B0nne, ogs. *Stangb0nne: Pha-
seolus vulgaris communis [kidney-beau] ; beater sp
Driver, Klapper c.
bushel ['bujal] (engelsk) Skaeppe c = 8 Gallons, 36.348
Liter; hide [saette] his light under a ~.
Bush(e)y ['buji]. Is. Bush(e)y Park, en Skov ved
Hampton Court, et Slot 3 Mil sydv. f. London.
bush-harrow Engharv. bushing B0ssing, B0sning;
Buskplantning c. bush | man ['bujman] is. austr Kolonist,
Nybygger, Skovrydder; Buskmand c, i Sydafrika. Se
bosjeman; — master Skovmester, Sururuku c, en
Klapperslange i tropisk Amerika: Lachesis mutus;
— ranger is. austr Stimand, Bandit, undvegen For-
bryder c; — town is. austr Landsby [country town];
— tree Buksbom c: Buxus sempervirens; — retch Gaerde-
vikke, *ogs. Tranevikke : Vicia sepium; —whack v ligge
ude i Skoven; overfalde, stoppe; myrde; whacker
Klapper, Driver; En som faerdes i (el. baner sig Vej
gennem) Skov og Krat; Skovrydder, Nybygger [back-
woodsman]; under den amr Borgerkrig : irregulser Sol-
dat, Friskaremand ; Bandit, Stimand c [bushranger].
bushy ['buji] busket; busket, *ogs. kjerret; _ [brusende]
whiskers. Se ogs. Bushey!
busily ['bizili] ad travlt, ogs.* travelt.
business ['biznis] Forretning c; Forretninger pi ; Ger-
ning c, Kald n; Opgave; Sag c; theat (stumt) Spil n,
Mimik c ["action as distinguished from dialogue"];
much ~ mange Forretninger; the next _ in order naeste
Sag, p. Dagsordenen &c; the two ~es [Forretninger]
would often run into one another; what ~ is that of
yours? hvad kommer det Dem ved? the _ of each day
[Dagens Gerning] commences with prayer; such as take
an interest in the _ [Gerning] of the school; . [Arbejde]
is the salt of life; what's your ~ here? is. hvad bar
De her at bestille (el. g0rej? hvad skal De her? it's no
, of his or none of his ~ det vedkommer (ogs. p*
kommer, skiller) ham ikke; it must be our ~ [det maa
vaere vor Opgave el. Sag, for os maa det gaelde] to
prevent it; their _ [Opgave, Sag] was, to enjoy life as
brilliantly as possible; our ~ is (or lies) with Barer e
vi bar m. Barere at bestille el. g0re; carry on a (com-
mission and brokerage) ~ drive en (Kommissions- &
Maegler)forretning; do - g0re Forretninger; the theatres
are doing an excellent -, g0r udmaerkede Forretninger
el. Affaerer; that firm does a good _ [gode Forret-
ninger] with . . .; do a good (stroke of) ~ by [g0re en
god Forretning (el. g0re Affaere)] by . . .; no „ is doing
(there is but little _ done) der g0res ingen Forretninger
(ogs. der er kun liden Omsaetning); one little spoonful
does the ~, ger det; lead novices to attempt what they
have no ~ to, hvad de ikke b0r befatte sig med; what
~ had he [hvorfor skulde ban ogsaa] marry the prin-
cess? make a ~ g0re en Forretning; make it his „ to
. . . g0re det t. sin (el. saette sig t.) Opgave at . . ., ar-
bejde p. at . . . ; make a ~ of gere ... til en (el. sin)
Forretning; majce it the (whole) ~ of his life to g0re
det t. sin Livsopgave at . . . ; mean _ mene det alvor-
lig [med at in . . . ing]; have reelle Hensigter; will
you state your ~? vil De sige mig Deres ^Erinde?
Sty ret af Praepositioner: about (or for, on) ~ i
Forretninger; send him about his _ vise ham Vinter-
vejen; give ham en god Dag; go there either for _ or
amusement rejse did i Forretninger eller f. sin For-
n0jelse; go into ~ for himself etablere egen Forretning,
etablere (el. nedsaette) sig p.'egen Haand; a great deal
of _ mange Forretningef ; a piece of ~ en Forretning,
en Affaere; communications on _ forretningsmaessige
Meddelelser; come to ~! is. kom t. Sagen! let us to ~
hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [f] she; [g] measure; [n] si«0; [a, a, e] osv. vaklende med [e].
bus
but
.directly! lad os straks komrae t. Sagen! business ad-
jektivisk: - card Anbefalingskort ; - hours Forret-
ningstiden ; out of [udenfor] - hours; a good ~ neigh-
bourhood et godt Forretningsstreg; _ paper (for the
day) Dagsorden c; transact all the ~ part of [alt det
forretningsmaessige ved] the marriage; consider the
matter from a - [forretningsmaessigt] point of view;
„ year, ogs Driftsaar. businesslike forretningsmaessig.
bask [bAsk] Blanchet c. busk [bAsk] vt git & sc gere
(F* stelle) island, g0re fserdig, forberede; bruge, an-
vende ; vi gore sig faerdig og rejse (el. komme afsted);
kljede (el. pynte) sig ; ile, skynde sig ; - ye, _ ye, my
bonnie bride! Det forste Vers af The Braes of Yarrow,
en Folkevise af William Hamilton af Bangour f 1754.
— Endnu bruges _ (it) P i Bett. falbyde Varer fra
Hus til Hus, s0ge Kunder (el. handle) paa Gader og
Straeder, g0re Forretninger p. Vaertshuse; om Musi-
kanter og Taskenspillere : optraede (for Gaesterne) paa
Vaertshuse Ac.
buskin {'bAskin] h0j St0vle; Koturne c; tread in -s
gaa p. Koturnen o: optraede som Tragiker; ~ed h0j-
st0vlet; koturneklaedt.
busman ['bAsman] F Omnibuskusk c.
buss [bAs] F Kys n (*ogs. c), Smask c. buss vt git
kysse. buss [DAS] Sildeb0js, (st0rre) Sildebaad c.
bust [bASt] Buste, Byste c ; stand for a ~ staa Buste.
Jbust vi P briste [burst]; angive (el. melde) Sagen,-
blive Angiver, sladre {inform, split], bust [bASt] p
Bristning c, &c [burst]; Sold n, *Rangel c [burster];
go on the - gaa p. Sold (*Rangel).
bustard [bAstad] \ Trap c: Otis.
buster ['bAsta] p amr nt stort, nt n som bar vadsket
sig, Krabat c, Uhyre n, *ogs. stor Rusk; Buldrebasse,
Bulbider, *ogs. Braaker, Varg c. Se burster! what a J.
den har vadsket sig!
bustle [bAsl] vi vaere i Bevaegelse, have travlt (*have
det travlt), vimse; _ about is. vimse om; the two men
now -d about, fik (*fik det) nu travlt. bustle Travlhed
£, *ogs. Kav n; F Tournure, *ogs. L0jtnant [bishop];
si M0nt, ogs. *Mynt c; draw the _ sZ haeve (Penge); be
(all) in a „ have svsert travlt, *have det svsert travelt,
vaere opskj0rtet el. opkavet. bustle vt si komme plud-
selig over, overraske, overrumple; plade [rush]; you
have sharped and ~d us. bustler travlt (*ogs. opkavet)
Menneske n. bustling travl; vims; urolig; livlig [By
town}.
busy f'bizi] travl (*ogs. travel), stseikt (el. meget) op-
taget; beskaeftiget, optaget; be ~ have travlt (*have det
travelt), vsere meget optaget; reporters are ~ taking
notes, bar travlt m. at g0re Notater; what are you _
at (or on) now? hvad er det De nu bar travlt med?
she was « in the kitchen, ogs. bun syslede (*ogs. stel-
lede) i Kekkenet; pickpockets became „, flk travlt, *fik
det travelt; with our minds ~ upon m. vore Tanker
optagne af . . . busy vt beskaeftige, sysselsaette, give
noget at bestille; - himself with, ogs. sysle med; body
geskjseftig Person, Vigtigper c. busyness [bizines]
Travlhed c, det at have travlt. busy-sack si Vadsaek
[carpet-bag].
but [bAt, bet] prcep & cj uden t & »c, fig uden;
undtagen; hvis ikke; touch not the cat . [uden] a
glove; « the hoose and ben the hoose baade i Daglig-
stuen og i Bedstestuen (*Bedstvserelset) ; att - alt und-
tagen; saagodtsom, naestea; all . twelve of which [som
alle p. tolv nser] took fire from . . .; I have forgotten
att . [undtagen] love, all . you, Madam. Westward
Ho! I 266; the soldiers all . worshiped him, formelig
(el. naesten) tilbad ham; a criminal is a criminal, and
nothing ~ it, og intet andet; he had no relation _ [ingen
anden Slaegtning end] his nephew; what ~ hvad andet
end; who „ he [hvem andre end ban] could have done
it? his immediate predecessor ~ one bans Nsestformand;
the next day _ one to Dage efter; the smallest Toddle
_ one den naestmiudste T ; I will pawn my dukedom
_ [saette . . . i Pant, 'p. at] I take that garrison; they
would starve ~ for the assistance of.. . hvis de ikke
blev hjulpne af . . .; - for him hvis ban ikke var, hvis
ban ikke havde vaeret . . ., uden ham . . . ; _ for the
fact that ... var det ikke (el. havde det ikke vaeret)
fordi . . .; - for this hope . . . havde jeg ikke (el. havde
jeg ikke haft) dette Haab . . ., ellers . . .; - for that . . .
ellers . . ., hvis det ikke havde vaeret, uden det; ~ that
I [havde jeg ikke] met him; there is hardly any pro-
fession ~ has [som ikke har, som jo bar, uden at den
har] its slang; who knows ~ (that) this may be [hvem
ved. om ikke dette er] true? there is no question ~
the king will [der er ikke Sp0rgsmaal om, at Kongen
jo vil] reform the abuses; I cannot ~ recognise, kan
ikke andet end erkende ; J cannot ~ say that jeg kan
kun (el. ikke andet end) sige, jeg kan ikke sige andet
end, jeg maa (F det maa jeg) sige, at . . .; kun, blot,
F bare: he is formidable ~ to [ban frygtes kun af]
his enemies; I shudder - to think of it, ved den blotte
Tanke (derpaa); one can „ [man kan altid] try; ~ now
[lige nu, ogs. *nys] you seemed to share the joy you
gave; men; derimod; - [men] the senate dissented;
they are selfish, not so much by nature, ~ because . . .
som fordi . . . but Men n, F Aber c & n; there is a _
in the question, en Hage (*ogs. en Aber) v. Sagen ; let
there be no .s! (but me) no ~s/ ingen Men'er! but s,
se butt! but sc Dagligstue c. Sml. ben! but ad i Dag-
ligstuen, i Ydervserelset.
butcha ['bAtJa] hind Unge c; Barn n.
butcher ['but/a] Slagter c; ~'s meat (Slagte)k0d; ~'s
steel (Slagters) Hvaessestaal. butcher vt slagte; — bird
Tornskade c: Lanius. butchery ['but/aril Slagteri n.
Bute [bju't] Bute n, et Grevskab i Skotland; Bute c,
en af Persevanterne v. det heraldiske Kollegium f.
Skotland.
but-end fbAtend] s, se butt-end!
butler ['bAtla] Kaeldermester ; anglo-hind Overtjener,
F0rstemand; bibl Mundsksenk c. butleress ['bAtlaresj
Kaeldermesterske; Overpige, *ogs. Overtjener c.
bntment ['bAtmant] Landkar, paa Bro; arch Veder-
lag n. butt [bAt] (den) tykke Ende, Tykende ; Rod-
ende, af Bjaelke, af Planke; & Butlask; agr Skeljord;
F (Yder)kant; ^ Skydevold c, Kuglefang n [artillery,
practice, proof ~]; fig Skive c, for Sp0g, f. Spot; St0d n
(med Hovedet), F Skalle c; St0d (med Horn), Stang;
undert. St0d, i Feegtning; Fad n (b.n Hektoliter Vin;
4.91 Hektoliter 01); flrkantet Hud, (Hud c af) Pund-
laeder n [som halveret efter Ryggen giver to bends};
undert. Stump c [af en Cigar of a cigar}. Undert. f.
butty; round >a Stik c & pi, en Form af T0mmer;
make him the ~ of his jokes (of his sarcasms) g0re
ham t. en Skive f. sine Vittigheder (lade sin Spot gaa
ud over ham) ; five feet through at the ~ fern Fod i
Diameter i Rodenden; the marker at the ~s [ved
Sklven] knows what he has to do; balancing himself
on the _ [Yderkanten] of a chair, butt vt st0de op
[til on], grsense [til on], ende [ved on]; st0de; skalle;
stange; ~ at or into st0de til, skalle; stange (efter).
butt ad: come fun - against komme dejsende lige paa;
they ran . at [lige paa, F* ogs. ende paa] each other
i- B-] .osv. langc som i for, feel, fool; ['baj Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] hwrt; [a] inner;
but
129
like ram-goats; —end Tykende, Rodende ; ^ Kolbe c,
Sksefte n.
butter ['bAta] Sm0r n ; foo much ~ fig altfor mange
Blomster; make [ogs. kserne] .; he looks as if ~ would
not melt in his mouth ban ser saa uskyldig ud. butter
vt smere ; fig sm0re om Munden, smigre (for) ; _ him
to his heart's content; ~ed eggs R0rseg pi, yEgger0re c,
~ed side Smorside; know on which side one's bread is
~ed fig forstaa sig p. sin Fordel, vaere om sig, P* ogs.
have Naeringsvet ; hot ~ed toast varmt ristet Br0d (*ogs.
Ristebr0d) m. Sm0r; ..and-eggs $ Flseg, (gul) Iris,
ogs. *(gul) Svaerdlilje: Iris pseudacorus; Paaskelilje:
Narcissus pseudonarcissus ; Dorotealilje c: Leucoium
vernum; —boat Sm0rkande, Sauceskaal c; — bowl Sm0r-
skaal c; bump > stor R0rdrumc: Botaurus stellaris.
Prov & hos Tennyson; cup ^ Gaasepotentil, *Mure
c, S01vgrses n: Potentilla anserina; Kabeleje, Ko-
blomme, *Sm0rblomst, Gjethams, Hestehov c: Caltha
palustris [big ~] ; — finger fig Klodrian c; — fingered
klodset, *ogs. sliphamdt; fedtet (el. glat) p. Fingrene;
— fly Sommerfugl c. butterine ['bAtarrnj Blandiugs-
sm0r, Kunstsm0r, Margarin(e), Oleomargarin n [bosh].
butteris ['bAtaris] Virkejaern n, til Hov.
butter] making Sm0r-Lavning, -Kserning, -Fabrikation
c; milk Kaernemselk; nut amr aflang (bvid) Val-
n0d: Juglans cinerea s. oblonga; — sauce r0rt Sm0r n;
scotch Slags Sukkert0j, Brystsukker n\ — shell Sm0r-
skaal; shore p & Sm0rland [Cape Fly-away] '; — tub
Sm0rb0tte, *ogs. Sm0rbut c; ^.worker (Sm0r)selte-
maskine c; — wort Vibefedt, *Tsettegr3es n : Pinguicula
vulgaris.
buttery ['bAtari] a sm0rret, sra0ragtig. buttery ['bA-
tari] s is. univ Spisebod c, Proviantrum n.
buttock ['bAtak] Balde c.
button ['bAtn] Knap; Dup, Dop, Knap, p. Floret; art
Drue; si Lokkefugl, Straamand c, paa Avktioner &c;
~s p Page c; 6-button gloves Gknaps Handsker; I
wouldn't give a ~ [D0jt (*ogs. Hegte)] for it; make ~s P
se trist ud; hold him by the ~ holde ham fast v. Knap-
hullet; is. opholde ham laenge (m. Passiar); staa p. en
fortrolig Fod m. ham. button vt knappe, P* ogs.
kneppe; knappe til, P* knappe igen /. up], button vi
knappes; lade sig knappe; shoes that ~ about the ankle.
buttener si Lokkefugl, Straamand c, paa Avktioner &c.
button {holder snakkesalig (*ogs. taledryg) Person, Plad-
dermund (*Skravlekop) c; hole Knaphul n\ P Kuap-
hulsbuket c, Blomster pi i Knaphullet ; a . merchant;
— hole vt opholde (m. Snak); holing is. Knap-
hulss0m c; — hook Handskeknapper c; — maker Knap-
mager; — mould Knapskaal c; nose p Knaphuls-
buket c; .-onions Perlel0g, meget smaa L0g; ..shank
Knapstilk; ..tree Platan c: Platanus Occident alis.
bnttony ['bAtani] med mange Knapper, mangekuappet,
knapperig; the -page. Thackeray, Van. F.
buttress ['bAtrts] Modpille, Kontrefort c. buttress vt
afst0tte, afstive, v. Modpille.
butt-shaft ['bAt/a-ft] Pil c.
butty ['bAti] si min Formand, bctroet Hand; Kamme-
rat, i det kongelige Marinerkorps ; Underpolitibetjent,
*Underkonstabel c [policeman's assistant].
butyraceoug [bju'ti'reijas] Sm0r-, sm0ragtig. butyric
[bju'tirik] Sm0r-; - ether Sm0rseter.
buxom ['bAksam] elastisk; munter, livlig, task;
trivelig.
buy [bai] v k0be; k0be, i Kortspil <fcc; ~ing vessel
K0befart0j; this shilling shall ~ [gaa til] tobacco; the
finest bouquet that money could _, som kunde faas f.
Penge; _ cherries with [for] the money; ~ him free, ~
his freedom k0be ham fri, ud!0se ham ; go to lots of
places, ~ing things, [og g0re Indk0b] you know; _ it
of [af] him; . off afk0be, bortk0be [Vikingerne the
vikings}; Frederic was bought off [afk0btes] by the
cession of a province; . himself off 10sk0be (el. ud!0se)
sig; _ out [ud!0se] his co-heirs; _ over k0be, bestikke;
_ up opk0be; fig neddysse, v. Penge. buyer ['baia]
K0ber; Lysthavende, Reflekterende, Reflektant c [in-
tending ~],
Buys [bois] s.
buz [bAz] vi summe ; rumours ^eing about [der om-
summede] her name, buz vt is. hviske om ; hemmelig
udsprede, ssette ud /_ about]; . a bottle dele Resten
(af en Flaske, uden at der bliver fulde Glas), omtr.
«vride» Flasken. buz Summen; Hvisken, i Krogene;
Travlhed, Bevsegelse; Gsering c; a - saw amr en Cirkel-
sav, *Cirkelsag; . wig stor, brusende Paryk; but what
with your fast talking and fine speaking, I'm all in
a ~, er jeg ganske fortumlet.
buzzard ['bAzad] % Musvaage, *0rmeh0g, Vaspipe:
Buteo vulgaris; amr si Georgier c; rough-legged ~
laaddenbenet Musvaage, Vintermusvaage, *Fjeldvaage c:
Buteo lagopus.
1. by [bai, \ svagt bi] prcep nser, (naer)ved, hos;
sit ~ me I sid (her) hos mig! forbi; go _ a church;
over, via; go [rejse, tage] to Prague ~ Dresden;
return ~ Germany and France; _ land tillands; .
water tilvands; ved; lead a horse _ the bridle; _ all
that is sacred; ~ night om Natten, ved Nattetid; med;
_ his second wife he had a son; take _ force, med
Magt; go (or sail, steam) _ her for England rejse med
det Skib t. England; af, is. ved logisk Subj. i Passiv;
I see by ~ advertisements in the papers . . .; he was
killed ~ a soldier; a statue ~ Canova; you might get
killed. Who ~? af hvem? hvem af? if01ge, efter; _
[efter, paa] his advice; live _ rule leve efter Regler;
despot as he was . taste and _ deeds, efter sin Smag
og efter sine Handlinger; it is ten o'clock _ me, _ my
watch, hos mig, efter mil Ur. Om et Maal, is. ved
Komparativ: larger ~ a half en halv Gang til saa
stor; not so much as you _ a large deal ikke p. langt
nser saa meget som De ; it was not the first time ~
many (times) det var langtfra f0rste Gang; efter, i,
is. foran Salgsenhed; seZZ meat ~ the pound, efter Pund,
pundvis ; shoot partridges ~ the thousand, i tusindvis;
go _ ones and twos, ~ threes gaa en og to (ad Gangen),
gaa tre ogtre (ad Gangen); inden, senest; _ Friday
senest (paa) Fredag, inden Fredag [on or before Fri-
day]; ~ noon, ogs. til Middag; _ now or ~ this time
[nu, ved disse Tider] we are running down the pas-
sage; ~ seven (o'clock) inden (el. senest) Kl. syv; ~
tomorrow, ogs. som imorgen; if they are not better „
tomorrow, til imorgen; _ the time [naar] you are strong
enough. Forskellige Udtryk: he is _ Antilope from
[den er falden under A. og] a Danish mare; a house
standing somewhat ~ itself, som ligger noget f. sig
selv, noget isoleret; poverty _ itself [i sig selv, i og for
sig] is no such great curse; all ~ himself for sig selv;
(ganske) alene; (ganske) p. egen Haand; waiting here
all . yourself, ganske alene; he can see sufficiently to
walk - himself, ogs. ban bar Gangsyn; revelation
and belief, considered _ and for themselves, i og for
sig; twenty feet . forty seks Meter lang og tretten
Meter bred el. h0j ; _ and by(e) med det f0rste, snart;
senere; straks; that is _ the by(e) dette i Forbi-
hate; [ou] so; [al] I; [au] ottt; [S] the- [J>] thin; [J] she; [3] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
by
130
cab
gaaende; - the by(e) det er sandt! a propos! *ogs. paa
Tale herom . . .
2. by ad tilstede; forbi; & bi; - and large fuld og
bi; be ~ vsere tilstede; go ~ .gaa forbi.
by-by [bai'bai] farvel! egl i Barnesprog; Visselulle,
ogs.* Seng, S0vn c; come to - komme (. . . gaa) i Seng,
*komme (gaa) og lalle sig.
by-corner Afkrog.
bye [bail. S6 *• *V fl Slutningen)! put to _ bringe i
Visselullen (ogs.* i Seng), i Barnesprog; —bye F farvel
/ good-bye] I
by-election Eftervalg, *ogs. Stikvalg.
bye-lo [bai'lou?] hind: goto- gaa i Visselullen, *gaa
og lalle sig, i Barnesprog.
bylgone ['baiga(')n] forbigangen; let -s be ~s! lad For-
tiden (el. lad gemt) vsere glemt ! why do you bring up
.s [gamle Historier, *ogs. gamle Passager] like this?
— hours Fritimer, Fristunder; — lane Sidegade, *ogs.
Afgade c; —Ian Bilov, Saerlov; pi Statuter, Love pi.
byle [bail] hind Stud, Okse c.
by | name Tilnavn, 0genavn; —place Afkrog c, *ogs.
Afhul n\ — play theat stumt Spil; product Bi-
produkt.
byre [baia] sc & prov Kostald c, ogs. *Fsehus, *Fj0s
n, prov F16r c.
Byron ['bairan] s. Byronic [bai'ranik] byronsk.
Bysshe [bi/] s.
by | slander Hosstaaende, Tilstede vserende, Tilskuer c;
—street Sidegade ; .-time Fritid, ledig Tid ; ..way Bi-
vej, Sidevej; —word Ordsprog, Mundheld n.
Byzantine [bi'zantain, 'bizautain] bysantinsk; s By-
santiner; Bysantiner, bysantisk M0nt (ogs. *Mynt) c.
C, e [si1] C, c n, *ogs. c. Forkortelser: C. o: centum;
C. B. 0: confined (or confinement) to barracks; com-
panion of the Bath; C. C. o: circuit- closer Str0mslutter-
mine; C. C. C. 0: Corpus Christi College, i Oxford; C. D.
acts o: contagious diseases acts; C E. 0: civil engineer;
cent, o: centum; cf. o: confer, compare jsevnf0r (jvf.,
jvfr.); C. G. S. o: centimeter gram second; eh. o: chapter;
C. J. 0: chief justice; CM G. 0: companion of the order
of St. Michael and St. George; C. 0. 0: commanding
officer; c. o., e/o o: care of . . . Adresse . . .; C. 0. D. o:
cash (or collect) on delivery; C. P. o: county police (?);
Crystal Palace; cp. o. compare. Sml. cf.! C. P. S. 0:
custos privati sigilli gehejme Seglbevarer; Cr. 0: credit;
creditor; C. B M. & P P. B. o: Chicago Rocky Moun-
tains & Pacific Railroad; C. I. E. o: companion of the
order of Indian empire; C. S I. o: companion of the
star of India; C. S. E. o: civil service engineer; ct 0:
cent; Ct. 0: count; court; curt. D: current dennes; cts.
o: cents; ewt. 0: centweight, hundredweight.
Caaba ['ka (a)ba, ka 'eiba, 'ke^ba] s-.the~ Kaaba(en),
Templet i Mekka og esp et mindre Bedehus indeni dette.
cab [kab] Kabriolet, Kab, Droske; Overssettelse, Suyde-
seddel, *Fuskelap c, i Skolesprog [crib], cab vi -. -it
F k0re i Kabriolet, i Droske.
cabal [ka'bal] Klike c; pi ogs. Kabaler, Rsenker.
cabal [ka'bal] vi danne en Klike; bruge Kabaler el.
Rsenker, intrigere, kabalere.
Cabal [ka'bal] «: the . Cabalministeriet (1670).
Cabals) ['kabala, ka'bal] Kabbala c, Rabbinernes
hemmelige Visdom. cabalist ['kabalist] Kabbalist,
kabbalakyndig c. cabalistic [kaba'listik] kabbaiistisk.
caballada [sp.; kava'l(j)a da] Flok c Heste.
caballer [ka'bala] Rsenkesmed, Kabalemager c.
caballine ['kabalain] a som h0rer til Heste, Heste-.
cabbage ['kabidg] Kaal c; Kaalhoved n; Smugg c & n,
Sportel, bl. Skraeddere; Rosenstok c, paa Hjort. < abbage
vi ssette Hoved, om Kaal; faa (el. braende m.) lang Tande
(*Tane), om Lys; F knibe (*nype) noget, se sig selv
tilgode. cabbage vt F knibe, negle, redde, *nype,
kvarte, rejse med; —head fig Kaalhoved n; lang Tande
(*Tane) c; — headed (som brsender) med lang Tande;
fig kaalhovedet; —lettuce Laktuk(salat), *(Hoved)salat:
Lactuca sativa; — moth Kaalugle c: Mammestra
brassicce; rose Centifolie c: Rosa centifolia; tree,
Kaal(areka)palme : Areca oleracea; Hate af Palmebast;
— white Hvidsvsermer, Kaalsommerfugl, *Kaalpapilion
c: Pieris brassicce.
Cabbala, rabbalist, cabbalistic, se Cabala &c!
cabby ['kabi] F Kab(riolet)kusk, Droskekusk, *Kab-
kusk, Vognmand c.
caber ['ke^baj Stang, Stage c, til Stillads &C; throw
(or toss) the - sc sp kaste m. Stang.
cabiai ['ka'biai] zoo Kapivar c, Flodsvin n : Hydro-
chosrus capybara.
cabin ['kabin] Hytte, *ogs. Stue; F Hybel; ^ Kahyt
c; first _ this time p. f0rste Kahyt (ogs. *paa f0rste
Plads) denne Gang; —boy Kahytsdreng, *Kabytsgut.
cabinet ['kabinit] Kabinet. i flere Tilff; (finere) Skab
n; council Kabinetsraad, Statsraad; — dinner Minister-
middag; —maker M0belsnedker c; — organ Stueorgel;
..piano (tneget h0jt) opretstaaende Piauo
Cabiii [ka'bairai] KabirerpZ, nogle grseske Guddomme
af dunkel Betydning.
cable ['keJbl] Kabel; Trosse; Kabellaengde c; Kabel-
tov (*-taug); Kabeltelegram n\ half a - broad en halv
Kabellaengde bred; my former ~s mine tidligere (Kabel)-
telegrammer; .-"s length Kabellsengde, ca. 100 fathoms,
600 feet, Vio nautical mile, 220 Meter i; about three ~s'
length, tre Kdbellaengder. cable vt (fast)kable; kable,
telegrafere (pr Kabel) ; —car Kabel(bane)vogn ; .gram
['keiblgram] Kabeltelegram; ..laid kabelslaaet; —length
Kabellsengde. cablet ['ke'bletj smaakkert Kabeltov n.
cablejtier Kabelrum n, Tov(*Taug)briks c; —way Kabel-
bane c.
cabman ['kabman] Kab(riolet)kusk, Droskekusk c.
cabob [ka'bab] «ben!0s Fngl», i Tyrkiet & Persien;
hind Steg; Bedek011e c (*Faarelaar n) spaakket med
1 The regular length of a chain cable is 120 fathoms
(720 feet). Whitney, Cent. Diet.
[a- i- u'] osv. lange Pom i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [o] inner;
cab
131
cag
Slid &c. cabob vt siege paa Find, som ben!0s Fugl.
Ogs. kabob.
caboodle [ka'bu'dl] s: the whole _ si hele Kompagniet,
*ogs. hele Hurven; hel* Stadsen. Jvf. boodle!
Cabool ['ka'bul, ka'bu'l] Kabul n. Cabolee [ka'bu'lr]
kabulesisk; s Kabuleser c. Caboolistan [ka'buli'sta'n]
Kabulistan n.
caboose [ka'bu s] & Kabysse, Kabys, F Bysse; atnr
railw en Vogn i et Godstog til Brug for Arbejdere og
Jsernbanefolk, *ogs. Brsekvogn c, til Godstog.
Caboul ['ka-bul, ka'bu -1] Kabul w.
cabriole ['kabrioul] Kapriol c, Bukkespring, Krum-
spring n.
cabriolet [kabrio'le^] Kabriolet c. cabjstand Holde-
plads c; — runner Kab(riolet)kusk, Droskekusk c.
cacao [ka'keio11, ka'ka-ou] Kakaotrae n: Theobroma
cacao; Kakaob0nne c.
cachalot ['ka/alat] soo Kaskelot c.
cache [kaj", ka'J] amr Gemmested, Skjulested n; is.
Stendysse, ogs. *Varde c, hvori noget gemmes; in a ~
among the rocks, cache vt gemme, begrave, nedstene.
cachectic [ka'kektik] usund, fordservet, rued fordservet
Blod, kakektisk; „ remedies kakektiske Midler, cachexy
[ka'keksi] Kakeksi c.
cachinnation [kaki'nei/an] Skoggerlatter c.
cachucha [ka't/u't/a] Cachucha c, en spansk Dans.
cacique [ka'si'k] Kasik, (indiansk, is. meksikansk)
H0vding, Konge c.
cack [kak] vi ksekke, ogs.* kakke; bl. B0rn : g0re Bee,
ogs.* g0re A.
cackle ['kakl] vi kagle; fig gnsegge, ogs.* fnise, *knegge,
skratte [~ with laughing] ; skvadronere, *ogs. skravle.
cackle ['kakl] Kaglen, *ogs. Kakkel; Gnseggen, *Kneggen,
Skratten c, Skrat n; Skvadronering c, *ogs. Skravl n\
he laughed with a little malevolent ~ as he spoke.
cackler bl. a. Skvadron0r, *ogs. Skravlekop c.
cacochymic(al) [kako'kimik(l)] usund, med fordservet
Blod. cacochymy ['kakokaimi] Kakokymi c, usunde
Vsedsker pi. cuooda-mon [kako'di'man] ond Aand;
Satan c; the perch twisted himself among those roots
and, ~ that he was, ran off, hook and all. cacoe'thes
[kako'i'Jjes, -pi'z] Kakoetes, slet (el. slem) Vane, Mani
c; ulsegeligt Onde el. Saar n; ~ loquendi Talesyge,
(overstr0mmende) Taletrang c; _ scribendi Mani for at
skrive, Skrivekl0e c. cacography [ka'kagrafi] Kakografi,
slet Bogstavering, slet Graft c. cacology [ka'kaladgi]
fejlfuld Tale c; fejlagtigt Ordvalg n. cacophonic(al)
[kako'fanik(l)] kakofon, ildeklingende, mindre vel-
klingeude. cacophony [ka'kafoni] Kakofoni, Mislyd c.
cacotrophy [ka'katrofi] slet Ernsering c.
cactus f'kftktas] ^ Kaktus c. PI ogs. cacti ['kaktai].
cad [kad] iiniv si Filister; si (Omnibus)kondukt0r;
Bydreng (*Visergut) c, Bud n; Sjover; simpel Person,
*ogs. Simpleks c.
cadaver [ka'de'va] Kadaver, Lig n. cadareric [kada-
'verik, ka'davarik] h0rende til Lig, Lig-; - rigidity.
cadaverous [ka'davares] ligagtig; gusten.
cad-bait ['kadbeH] ent Sprok pi, Ugger pi, ogs. *Myg-
larver pi, *Ugg pi, i Vandet.
cadder ['kada] prov Allike, *Kaie c [jackdaw],
caddis ['kadis] s, se cad-bait! — fly Vaarflue c:
Phryganea.
caddon ['kadou] prov, se cadder!
caddy ['kadi] Tedaase c.
cade [ke!d] T0nde, Dunk, *ogs. Kagge; si Hate, *ogs.
Masrs n; already as full as a ~ of herrings; there is
your J. cade [ke'd] vt dsegge, ogs. *opflaske [bring
up by hand]; bejle over, ogs. *deegge for, *klistre op;
tsemme. Cade [ke'd] s. Is. Jack ~, en Irlsender, som i
1450 i Spidsen f. 20000 vsebnede Msend, is. fra Kent,
agtede at procure redress of grievances. Deraf endnu
Jack ~ legislation (Lovgivning c efter) Tryk n udenfra.
cadence ['ke'dans] (Talens) Fald, afmaalt (el. rytmisk)
Tonefald n; mng harmoniske Bevsegelser pi ; ^ Takt;
J^ Kadence c, Slutningsl0b n. cadence ['keidans] vt
kadencere, afmaale, afrunde, *ogs. rytmere, lade falde
jsevnt.
cadene [ka'di'n] mere Kadene n, ordinsert Uldtseppe
fra Levanten.
cadent ['kejdant] rytmisk, harmonisk, som falder
godt.
cade-oil Kadinolie, branket Enebaerolie: Pyroleum
Cadinum.
cadet [ka'detj.yngre (el. yngste) S0n; 10nnet Officers-
aspirant, v. et Regiment; Kadet, Krigsskoleelev c [mili-
tary _7; the ~ of a royal house, cadetship Kadetplads;
Anssettelse c som Kadet.
cadew ['kadju] s, se cad -bait! cade -worm, se
caddis-fly!
cadge [kadg] vi si luske; snylte, tigge; prov bsere en
Byrde; sc gaa vild, *ogs. vildre; you lousy, cadging ci-
vilian! cadge [kadg] s: be on the ~ si vsere ude paa Rov,
*ogs. vsere paa Udkig efter noget at hale [be on the
make], cadger Torvh0ker, Torvebonde; Snylter; Plat-
tenslager; simpel Person, *ogs. Simpleks c.
cadi ['ka-di, 'ke'di] Kadi, (tyrkisk) Fredsdommer c.
cadilesker [ka'di'leska] (tyrkisk) Dommer c.
Cadiz ['keidiz] Kadiz n.
cadlock ['kadlak] ^ Agersenuep, prov *ogs. Moster:
Sinapis arvensis; Agerraeddike, Kiddike c: Raphanus
raphanistrum.
Cadmean [kad'mian] kadmeisk, Kadmus-; a , victory
0: en altfor dyrek0bt Sejr.
cadmium ['kadmiAm] min Kadmium n.
Cadogan [ka'dougan; ka'dAgan] s.
cadre ['ka'da] egl Ramme c; ^ Kadrer, *ogs. Kadres
pi, Officerer & Underofficerer.
caducean [ka'dju sian] kaduceisk. caducens [ka'dju'-
siAs] myth Kaduceus, Merkurstav c.
caducity [ka'dju siti] Affseldighed; Forgsengelighed c.
caducous [ka'dju-kas] ^ tidlig affaldende.
Cadwallader [kad'walada] s.
cady ['kadi] sc Bybud n.
c»cal ['si kol] csekal, Aabnings-, Blindtarms-. caecum
['si-kAin, -am] Csekum, Blindtarm c.
CaMlnion ['kadman] Csedmon c.
Caen [fr.; karj; ke}n] Caen n.
Caerleon [kee-a'li'dn, 'ka^'li'dn] Caerlon n, et Sted i
Wales, Kong Arturs ssedvanlige Ssede.
Caermarthen [ka'9'ma 9J>an, -San].
Caernarvon [ka'9'na*9v8n, ka--].
Caesar ['si'za], se Cesar! Caesarian [si'zse>arian], se
Cesarian!
civsura [si'zjuara, si'sjuara] Csesur c, Versafsnit n.
caf mere caf, c. a. f. [cost assurance freight].
cafe ['kafei; fr.] Cafe, Kafe c. cafenet ['kafinet] (tyr-
kisk) Hotel, Herberge n.
Caffraria [kaf'rse 9ria] Kaffraria, Kafferlandet, Kaffer-
nes Land n. Caffre ['kafa] Kaffer c.
caftan ['kaftan ; kafta'n] Kaftan, (tyrkisk) Over-
kjortel c.
cag [kag] Bimpel, ogs. *Kagge, Dunk c [keg], caff
[kag] vt drille, ogs. prov *terge, *erte, i SkolesZ.
cage [ke*dg] Bur; Fangebur; Arresthus n, *ogs. Lens-
H hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [}>] thin; [/] she; [5] measure; [rj] siw^r; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
9*
cag
132
cal
mandsarrest c; the - of a staircase Trappehus n. cage
vt 8»tte (el. indespserre) i Bur; fig fange ; a .d lion en
L0ve i Bur ; my friend, you are -d/
ciggy ['kagi] o som smager af Duuken.
cagmag ['kagmag] «Z sejg gammel Gaas; usmagelig
Mad c.
cague [kelg] Kaag c, hollandsk Kanalskib el. Smakke.
cahoot [ka'hu-t] antr p Kompagniskab n ; go in ~
with him.
caiftc ['ke'jd'k, 'kaiak] Kajak, (eskimoisk) Skind-
baad c.
caiman ['ke'man] Kajman, (amerikansk) Krokodille,
Alligator c.
Cain [ke'n] Kajn.
ca'lng ['ka-irjj; - whale Grindehval, Grinde c: Glo-
bicephalus globiceps.
cainlte ['ke'nait] G0dningssalt n. Cainites ['keUiaits]
pi Kajniter, en Sekt i 2det Aarh.
eaVqae [ka'i'k] Kaik c, tyrkisk Baad eller let Skib.
calr.l [kae 9d] sc Landstryger c.
Cairene [kai'rrnl kajrensisk, fra Kajro; s Kajrenser c.
cairn [kse an] Stendysse, R0se, *R0s, Varde c; sc
ofte om h0je Fjaelde. F. Eks. _ Toul, . Gorm i
Grampiankseden. Cairngorm ['kae'anga 9m] Cairngorm
n, en Fjaeldtop i de skotske Grampians ; deraf _ stone
or cairngorm skotsk Agat c [Scotch pebble] . cairn jflre
Vfetteild; ..tangle ['kse'antarjgl] $ Glas-, Hav-, Hest-,
Kurv-, Stok-, Stor-, Tongle-Tare c: Laminaria digitata.
Cairo ['kairo] Kajro n.
caisson ['ke'san], caissoon [ke^su'n] ^ Ammunitions-
kiste ; Rustvogn, Ammunitions vogn ; arch Flydedok;
Dokport, i Form af et Skib ; Ssenkkasse, Saenkkiste c;
symmetrisk bosserede Felter pi.
raithness ['kernes] Caithness n.
caitiff ['ke'tif] Nidding, Skurk c.
Caius ['ke'asj. Is. Dr. ~, en fransk Lsege i Shake-
speares Merry Wives; the clipped English of Dr. .;
_ College ['ki'z 'kalidg] et Kollegium i Cambridge.
cajepnt ['kadgapAt] Kajeputolie c: JEtheroleum Caje-
puti.
cajole [ka'dgoul] vt smigre (el. smiske, sleske, lirke,
F* ogs. gj01e) for; _ him out of it narre det fra ham;
- him to [lokke ham til at] part with it; _ him into a
reception of these views lirke og bibringe ham (el. for-
lede ham t. at antage) disse Anskuelser. cajoler
Smigrer, Smisker, Slesker c. cajolery [ka'dgoulfa)ri]
Smiger, Smisken, Slesken, Lirken c.
cake [ke'k] univ si tarveligt Hoved, K0dhoved n; si
Tosse; Nathue c. cake [ke'k] Kage c; the land o' .s
o : Skotland ; a _ of chocolate en Chokoladeplade ; a _
of soap et Stykke Ssebe ; you cannot eat your _ and
have it man kan ikke faa (el. have) baade i Pose og i
Saek; lift (or take) the , fig brere Prisen. cake vt bage
(el kage) sammen; belsegge; -d with dirt, cake vi
kage sig, *ogs. klabbe sig sammen; caking coal Beg-
kul; ..making Kagebagning c; ..slice Kagespade c.
cal [kal] Volfram c, i Cornwall.
calaber [kala'ba1*] zoo Burunduk c, stribet sibirisk
Jordegern (*Jordekorn) n : Tamias striatus.
calabash ['kalaba^ $ Flaskegraeskar n: Lagenaria
vulgaris [bottle gourd]; Graeskarflaske, Kalebasse c.
calaboose [kate'bu z] ^ si Kachot c, Faengsel n.
Calabria [ka'leibria] Kalabrien n.
Calais ['kalis; fr.] Calais n.
calamanco [kala-manko"] Kal(a)mank n, Slags T0j.
calamlferous [kala'mifaras] r0rrig, r0rbaerende.
calamlae ['kalamain] twin Kiselgalmej c, Zinkglas n.
calamint ['kalamint] ^ Bakkemynte c: Melissa cala-
minta.
calamitous [ka'lamitas] ulykkelig, bedr0velig. calamity
[ka'lamiti] Ulykke; ElendighedV.
calamus ['kalaniAs] ^ Rotang; Kalmus c [sweet flag].
Caland ['katend] Kaland, Kalend c, Kalandgilde n,
Broderskab af Gejstlige og Lsegfolk.
calando [ka'la ndo] £ calando, aftagende, hen
d0ende.
calapee s, se calipee!
calash [ka'la;] Kalesche; Kaleschevogn; Damehsette c;
— top Kalesche c.
oalavances ['kalavansiz]. Flere Slags ^Erter eller B0n-
ner (Murray). I Marryats Frank Mildmay ch. VI.
calcar ['kalka 9] Fritteovn; ^ Spore c. calcareous
[kal'kse-arias] kalkagtig; . tufa Kalktuf. calces ['kalsi'z]
pi Oksyder. Af calx, calciferous [kal'sifaras] kalk-
f0reude. calcimine ['kalsim(a)in] (Art finere) Hvidte-
kalk, Hvidtning c. calcimine ['kalsim(a)in] vt hvidte.
calcination [kalsi'neijan] Forkalkning; Oksydation c.
calcine [kal'sain] vt forkalke; oksydere; udg!0de; vi for-
kalkes; oksydere(s). calcite ['kalsait] Kalkspat c. eal-
cium j'kalsiAm] Kalcium n, Metallet i Kalk. calco-
graphy [karkagrafi] Gravering c i Kridtmaner [chalco-
graphy].
Calcraft ['kalkra'ft]. Is. Navn p. en B0ddel v. Midten
af 19de Aarh.
calculable ['kalkjwlabl] beregnelig, som kan beregne?.
calculate ['kalkjwleit] vt beregne [til 4% at 4 per cent.];
iudrette; amr agte, have til Hensigt; amr antage, for-
mode; when he did speak, it was with a ~d [bereguet,
studeret] caution; ~d for beregnet paa; egnet for; a
republic is only ~dfor [egner sig kun for] an enlightened
and virtuous people; a system -d to [beregnet p. at;
egnet1 til at] save time, calculate vi beregne; austille
(el. g0re) Beregninger; . on ot upon regne (el. g0re
Regning) paa. calculating regnende ; Regne- ; fig be-
regnende, beregnet; the _ boy, is. den unge Regne-
mester. I Dickens' Hard Times I ch. XVI kan herved
tsenkes p. George Bidder eller Zerah Colburn; _ dupli-
city; ~ machine Regnemaskine. calculation [kalkju-
'le^an] Beregning, F Regning c; take this into our -s
medtage dette i Beregningen, tage Hensyn hertil (i vor
Beregning) ; on a rough ~ ved en 10selig Beregning.
calculator ['kalkjwleita] Beregner; Reguemester c; ready
_ (fserdigreguet) Tabel c. calcnlous ['kalkjulas] sten-
lignende, haard; gruset, sandet; lidende af Sten. cal-
culus ['kalkjulAs] path Sten ; mat Regning c, b0jere
Regnemetode.
Calcutta [kal'kAta] s.
caldera [kal'dse'9ra] stor Kedel; geol Kedel, Gryde,
Botndal c, i en Vulkans Side.
Calderon ['kaldardn] s.
caldron ['ka'ldran] (stor) Kedel c [cauldron],
Caleb ['keUeb] Kaleb c; - Quotem, en Klokker og
Tusindkunstner i Colmans The Review or, The Wags
of Windsor; - Williams, Helten i W. Godwins (f 1836)
Novelle Adventures of Caleb Williams.
Caledonia [kali'douiij8] poet Kaledonia, Skotland n.
Caledonian [kali'dounjan] Kaledonier, Skotte c; skotsk n;
a kaledonisk, skotsk.
calefactory [kali'faktari] ophedende, varmende; . ap-
paratus Varmeapparat.
1 ... and frequently (though improperly) in the sense
of fitted, without any thought of intentional adapta-
tion. Whitney, Cent. Diet.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; [(ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [oj inner;
cal
133
cal
calendar ['katenda] Kalender, Almanak c; vt indf0re
(i Kalender), indregistrere.
calender ['kalanda] Kalander, Varmpresse c; vt presse,
glitte. calendrer [-dra] Presser c.
Calends ['kalandz] pi Calendse c, hos Romerne den
f0rste Dag i hver Maaned; at the Greek ~ til den 30te
Februar, i en blaa Fremtid; defer a thing to the Greek
_, ogs. udskyde noget ganske i det blaa.
calenture ['kalantjua, -t/a] path hidsig Feber, Klimat-
feber c, Solstik n, bl. sofarende i tropiske Egne.
calf [ka-f] Kalv, i flere Tilff. ; Laag c /"- of the leg].
PL calves; ~'s skin Kalveskind; cow in ~ Ko med
Kalv, *ogs. Baereko ; (bound in) whole ~ (indbundet) i
Skindbind; lo?e p begyndende Lidenskab c; ~.skin
Kalveskind. . .
Caliban ['kaliban] Caliban, en Person i Shakespeares
The Tempest; a _ language or style et nyt Sprog;
Satan had not the privilege, as ~, to use new phrases,
and diction unknown.
caliber ['kaliba] Kaliber, Vidde c, Viddemaal n ; fig
Kaliber, Evne c. calibrate ['kalibreit] vt kalibrere.
calibration [kali'brei/an] Kalibrering s. calibre, se
caliber !
Calibnru f'kaliba'n] Kaliburn n, Kong Arturs Svserd
[ExcalibarJ.
calico ['kalikouj Kaliko w, Slags Kattun; —printer;
--yard austr Hestehave c.
calidge ['kalidg] Kelitsch c, en Fasan-Art: Euploca-
mus gallophasis albocristatus.
Calidore ['kalida-'] s; Sir ., Helten i 4de Bog af
Spensers Faery Queen, en Type paa H0viskhed.
calif ['keUif, 'kalif] Kalif c [caliph].
California [kali'fa-anja] Kalifornien n ; si M0nt, ogs.
*Mynt c, Guld n. Californian [-an] kalifornisk ; s Kali-
fornier c; Kalifornisk n; ~s si Guld n.
calipash ['kalipa/] Rygstykke n (af Skildpadde); Skild-
padderagout c. calipee ['kalipi-] Bugstykke n (af Skild-
padde); Skildpadderagout c. calipee ['kalipi'] Riffel,
*Rifle c, i Chinook. Forvansket af fr. carabine.
caliper ['kalipa] i Smstgg; _ compasses Krumpasser c;
_ measure Klavemaaling, Klavemaalsberegning c. I
Forstv, mods, string measure; -s Krumpasser [ogs. in-
side -s]; Calliper, Loddeklave, Diameterklave c, i Forstv.
caliph ['ke»llf, 'kalif] Kalif c. caliphate [-eH] Kalifat n.
calisthenic [k'alis'benik] kalistenisk; .s fransk Gym-
nastik c, Anstands0velser^. calisthenium [kalis' pi njam]
Gymnastiksal c.
caliver ['kaliva, ka'li'va] f Hageb0sse c.
calk [ka-k, kalk] vt, se caique! calk [ka-k] vt & kal-
fatere [caulk] ; skserpe, om Hestesko ; skarpsko, om
Hest. calk [ka'k] (Is)brodde c. calker Kalfaterer; (Is)-
brodde; si Snaps, ogs.* Dram c; finish off with a . of
good cognac, calkin ['ka kin, 'kalkin] Hage, p. Heste-
sko; (Is)brodde c; Haeljsern og Saalebesparere pi, Beslag
n, paa Skot0j. calking-iron <£, Kalfatjsern.
1. call [ka-1] vt kalde, i forskell. Tilff; opkalde
[ efter after, from] • kalde [en Freest a clergyman] ; jur
kalde til Skranken, give Bestalling som Advokat
[fuldst. _ to the bar]; indkalde [et Parlament a parlia-
ment], sammenkalde [et Raad a council]; kalde paa,
raabe (*ogs. rope) paa, tilkalde; raabe paa, *ogs. rope paa
[Brand fire]; lyse (til ^gteskab) for [et Par a couple],
lokke paa [Kvseget, *ogs. Buskapen the cattle]; vaekke,
om Morgenen, efter Aftale; & purre, purre ud; be .ed, is.
blive kaldt; kaldes; hedde, *hede; she was ~ed Sophia;
if to live it can be ~ed hvis det kan kaldes at leve;
they which are ~ed, bibl; _ [vsek] me at six! ~ a bond,
om Debitor : opsige en Obligation ; shall I _ [hente] a
cab? a ~ed [overordentlig] congress; a boy who ~s his
name [som kalder sig, *ogs. roper sig for] Green; for
eleven years Charles ~ed [indkaldte] no parliament;
the manager will . the play [sammenkalde Personalet
til Pr0ve] tomorrow; a ~ed [overordentlig] session;
, a station i Telefoni : opringe en Station; _ the watch
J, ogs. slaa Pur. Med Adverbier & Prseposi-
tioner: .ed his children about him kaldte sine B0rn
om sig; ~ her [opkalde hende] after her aunt; ~ forth
fremkalde; kalde til (el. ssette i) Virksomhed; opbyde;
built a city from [efter] him ~ed Saba; . in, is. til-
kalde, om Lsege, om Politi, om Tolk; opsige [Penge
money] ; inddrage [Penge money] ; potters were ~ed in
[indkaldte, indforskrevne] from Holland; ~ in to (his)
aid, ~ in the aid of kalde til Hjselp, indkalde; lade sig
bitraede af; _ into being or life kalde tillive; fremkalde;
. off bortkalde ; . off your dog, [kald Hunden t. Dem]
or III shoot him! _ off [bortdrage] the attention; . out
indkornmaudere, indkalde [Mandskaber men]; J> purre,
purre ud [Folkene the men] ; udfordre, t. Duel ; fig
fremkalde [Flyveskrifter pamphlets] ; the military have
been ~ed out Militseret er indkaldt; but the contingent
~ed out is subordinate to financial considerations; ~
over oplsese [en Liste a list, a roll], op raabe [Navnene
the names] ; the list was ~ed through, oplsestes ; - up
raabe (*ogs. rope) hen til sig; indkalde, indkommandere
[~ out] ; indkalde [saameget pr. Aktie so much per
share; Reserven the reserves}; fremmane, citere [Fan-
den the devil] ; fremkalde [Minder associations; dunkle
Erindringer dim remembrances] ; the men of the line
are ~ed up for at least twenty-four days; ~ up the
unpaid calls indkalde de ikke indbetalte Terminer; the
devil was ~ed up, [citeret, stsevnet til at m0de] sworn,
and examined; ~ up for trial imlstcevne; paaraabe.
2. call [ka'l] vi raabe, hst knUe; lokke, om Fugl;
gale, om G0g; komme, indfinde sig; se ind, *ogs se
(P lyes) indom; be out ~ing voere ude i Visiter; the
physician ~ed immediately, kom straks (tilstede); he
~ed his way ban fortsatte sin Vej; I shall - your way
jeg skal se iud til (*ogs. indom) dig. Med Adverbier
& Prsepositioner: I shall ~ again jeg kommer igen;
_ at an!0be, p* ogs. bilse indom; railw stoppe ved,
(under t.) an!0be; ports ~ed at Anl0bssteder, Stoppe-
steder; Mellemsteder; ~ing at . . . is. med Anl0b af . . . ;
. down komme ned og bes0ge, *ogs. komme nedom; _
for komme efter, komme for at hente ; sp0rge efter; for-
lange [sin Hat his hat; Vin wine]; fig krseve, paakraeve;
to be (left till) ~ed for poste (telegraphe) restante; _ in
se ind til ham (&c), *ogs. h0res (el. lydes, lyes, stikke)
iudom ; _ into my father's se ind til min Fader, *ogs.
gaa (el. se) indom min Far; _ in upon, se _ in! ~ on
him s0ge ham, i bans Hjem; aflaegge ham en Visit,
bes0ge ham; melde sig hos ham. Se ogs. . upon! ~ out
raabe, skrige; _ out for [raabe paa] him; _ over komme
over og bes0ge ham &c, *ogs. komme (el. stikke) bortom;
_ to raabe (*ogs. rope) til; crimes that ~ to heaven; a
cheerful voice ~ed to us to enter, raabte vsersgo ! raabte
kom! » (up)on opfordre; _ upon a lady is. opfordre
en Dame t. at synge . . . idet en Herre og en Dame
synger skiftevis.
3. call [ka-1] s Raaben (*ogs. Roping), hst Kalden c;
Raab, *ogs. R6p n; teleph Opringning; Vsekning; J, Pur;
sp Lok, Lokken; (G0gs) Galen c, Gal n; (Tjurs, *Tiurs)
Kluuk c; Paaraab, Opraab n [is. roll-call]; theat Fremkal-
delse; is. ^ Indkaldelse; mere Indkaldelse, af Termin;
Kaldelse c, til Prsest; (indre; guddommeligt) Kald n;
hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [p] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
cal
134
cal
Fordring c, Krav, Bud n; Invit(e), i Kortsp.; Opfordring,
Anledntng, Foranledning c; kort Bes0gw, Visit c; is. ^
(Horn-, Tromme)signal n ; Pibe, Signalpibe, is. Baads-
mandspibe; sp Lokkepibe, *ogs. Lok; were Terrain,
som indkaldes el. kan indkaldes *; mere Efterspergsel c
[efter for], Begser n [for for] ; an extensive - [Efter-
spergsel efter, Begser for] the commodity; a ~ of the
House parl Navneopraab; en Indkaldelse af Parla-
mentet ; a sudden _ of the House ; a second ~ [Ind-
kaldelse] of 125 francs per share; you didn't answer
my -, bl. a. De besvarede ikke mm Invite; there is no
_ for you to snigger De behever ikke at fnise ; _ up
the unpaid ,s indkalde de ikke indbetalte (Aktie)ter-
miner; feel a _ to [fole sig opfordret (el. kaldet) til at]
speak; give (or make, pay) him a ~ aflaegge (el. g0re) hani
on Visit, g0re (en) Visit hos ham, se ind til (*se indom)
ham, se op t. ham &c; he also had the distinction of
a . theat ban n0d ogsaa den Udmaerkelse at blive
fremkaldt; you had no ~ to be there De havde ingen
Opfordring t. at vaere der; De havde intet der at be-
stille; did you hear the ~? & h0rte du Purren?; make
a few -s on [Visiter hos] the families to whom I had
introductions; a _ will be made at Bermuda B— a vil
blive an!0bet, B— a an!0bes ; on the _ for action being
sounded da der var blaest Signal til klart Skib; die,
if need be, at the ~ of duty, at duty's -, naar Pligten
kalder el. byder; money at ~ mere Penge p. Anfor-
dring; J am always (with)in ~, altid indenfor H0re-
vldde, aldrig laengere borte end at jeg kan h0re(s);
house of . Standkvarter, fast Sted; Herberge, Laugs-
hus n ; port of _ Anl0bssted ; Ordrested ; money on _
mere Penge p. Anfordring.
callable [ka'labl] indkaldelig, som kan indkaldes;
only £ 860000 will be . in cash.
Callaghan ['kalahan] s.
callant ['kalant] prov & sc Kn0s, Dreng, *Gut c.
Callao [ka'l(j)a o] Kallao «.
call|bird Lokkefugl ; ..boy theat Regiss0rbud n ; J,
Repetit0r c, hos Dampbaadskaptajn; ..change Ringning
c efter mundtlig eller skriftlig Besked.
Callcott ['ka Ikat] s.
call-duck Lokkeand [decoy duck], caller Raaber,
*ogs. Roper; Bes0gende; Kommeude, En c der kommer
(el. indflnder sig) ; _s' letters Posterestantebreve ; there
have been several _s [Visiter] today; the property was
cleverly stolen by the first ~, [den f0rste der kom] who
never turned up again.
calligrapher [kd'ligrafe] Kalligraf, Sk0nskriver c.
calHgraphlc(al) [kali'grank(l)] kalligraflsk, Skenskrifts-,
Sk0nskriver-. calligraphy [kd'ligrafi] Kalligrafi, Sk0n-
*krift, Sk0nskrivning c.
calllmanco [kali'manko"] s, se calamanco!
calling ['ka-liq] bl. a. bes0gende, som aflsegger Vi-
sit(er); this is flattering to us, for you are not a ~
man, en Mand som g0r mange Visiter. calling Ind-
bydelse, Opfordring, Kaldelse c, Kald; Opraab, Paa-
rnab n, Oplcesning c; Kald, LivskaM /_ in life]; Fag n,
Klasse ; bibl (guddommelig) Kaldelse c ; —over Opraab,
Paaraab n.
1 Temple og Whitney omtaler ogs. flg. mere Anven-
delser af call : the privilege of claiming or demanding \
& receiving (a) a certain number of shares of some !
particular stock, at a specified price & within a stated \
period, or (b) the difference of value at the time of j
making the demand over that specified in the contract, \
if the price has risen; hence the document itself.
Calliope [kd'laiopi'] Kalliope c.
callipash s, se calipash!
callipers pi, se calipers!
callisthenic a, se calisthenic!
call | loan mere Laan (at tilbagebetale) paa Anfordring ;
-.money Penge p. Anfordring; — night Bestallingsaften,
den Aften da juridiske Studerende kaldes t. Skranken;
..note sp Lokketone c; — office: a public telephone _
en offentlig (Telefon)talestation.
callose [kd'lous] $ med haarde Pletter (*Flekker) eller
Forhserdelser. callosity [ka'lasiti] (Hud)forhserdelse,
haard Hud; fig haard Hud, Haardhudethed c; posterior
- Saedepude c. callous ['kalats] forhserdet, haardhudet;
fig hserdet, haardhudet, uf01som; J have grown _ to it,
ogs. jeg f01er (el. maerker) det ikke Isengere, p* ogs.
jeg gaar ikke Isengere til det. callousness, is. Haerdet-
hcd, Haerdelse, Haardhudethed, Ufalsomhed c.
call (out Indkaldelse, Indkommando c; —over Opraab,
Paaraab n [roll-call],
callow ['kalo«] bar, n0gen; is. bseldet, ogs. *fJ83r!0s;
ir lavtliggende, sid (og sumpig), *ogs. sidlaendt. calloir
['kalou] ir Moseland, *Myrla3ude, Vaadlaande n, isser
langsmed en Elv.
call-station s, se call-office!
callus ['kalAs] med haard Hud; Bennydanuelse c efter
Brud.
calm [ka-m] rolig, stille, om Vejr; rolig, om Sind;
about midnight it became -, blev det stille; he looked
quite ~ and quiet, rolig og stille; dead _ d0dstille, blik-
stille; it fell dead (or perfectly) - det blev blikstille.
det stillede (*stilnede) af. calm Vindstille, Stille c;
after a storm comes a ~ efter Storm kommer Stille;
the ., the belt of ~s det stille Baelte, mellem Passaterne;
the next morning it was almost a ~, var det nsesten
stille; it is a dead (or perfect) . det er blik (F d0d
dam) stille, det er Havblik; in ~ or in tempest i Stille
eller i Storm ; be caught in a _ faa (Vind)stille. calm
vt berolige, stille ; and even that did not - his fears.
calm vi blive rolig el. stille, stilles (*ogs. stilne) ; sud-
denly the water »s; the turmoil was already ~ing
down, var ved (*holdt p.) at Isegge sig. calmer [ka-ma]
Beroliger, Dsemper, Stiller c; F beroligende Middel n.
calmly* ad rolig. calmness Stilhed; Ro; Sagtmodig-
hed c.
Calne [ka'n] s.
calomel f'kalomel] chem Kalomel c & n, Kviks01v-
kloryr n: Chloretum hydrargyrosum.
caloric [ka'larik] Varmestof n. caloric a Varme-.
caloricity [kalo'risiti] dyrisk Varme, Egenvarme, Legems-
varme c. calorlfere [ka'larifla] Varmeapparat n, is. ved
Vand i R0r. calorific [kalo'rifik] varmende, varmeud-
viklende; _ capacity Egenvarme c. calorimeter [kalo-
"rimita] Varmemaaler c.
calotype ['kalotaipj Kalotypi, Papirfotografl c; Kalo-
typi, Papirfotografi n.
caloyer ['kaloja] Munk af Basiliusordenen, Basiliu.s-
munk c, i den grseske Kirke.
caique [ka k, kalk] vt kalkere, gennemtegne, over-
tegne. caiqning Kalkering, Gennemtegning, Over-
tegning c.
Calthorpe ['kalpa-ap, 'ka-lba'ep] s.
Calton [ka'ltan] Calton. Is. Gallon Hill, «Edinburghs
Akropolis», en H0jde nordost f. Edinburgh, hvorpaa
adskillige Mindesmaerker, hvoriblandt Nationalmonu
mentet t. Erindring om Kampene v. Waterloo.
caltrop ['kaltrap] ^ Tribulus, en Slags Tidsel (*Tistel);
^ Fodangel c.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] Imt; [a'] hwt; [a] inner;
cal
135
cam
calumet ['kaljumet] Tobakspibe c, bl. Indianerne: the
~ of peace (war) Fred(krigs)piben; accept (refuse) the ~
antage (forkaste) Fredsvilkaarene.
calumniate [ka'lAmnie't] vt bagtale, bagvadske. calum-
niator [ka'lAmnieHa] Bagtaler, Bagvadsker c. calum-
nious [ka'lAinnias] bagtalersk, bagvadskende. calumny
['kalamni] Bagtalelse, Bagvadskelse c; onde Tunger pi.
Calvary ['kalvari] Ubl Kalvariebjserg, Hovedpande-
bjserget, Golgata n.
calve [ka-v] m kaelve, *kalve, bsere.
Calvert ['kalvat] s; ~'s entire, om en vis 01sort & om
14de Infanteriregiment.
calves [ka-vz] pi Kalve, &c. Afcalf.
Calvinism ['kalvinizm] Kalvinisme c. Calvinist ['kal-
vinist] Kalvinist c. Calvinistic(al) [kalvi'nistik(l)]
kalvinistisk.
calrity ['kalviti] Skaldethed c.
calx [kalks] Oksyd n. PI calces (hv. se!) & calxes.
calycanthns [kali'kanf>as] ^ karolinensisk Allehaande
c: Calycanthus floribundus. calycle ['kalikl] 3j» Bi-
bseger, Yderbseger n. calyx ['kaliks, 'keUiks] ^
Bseger n.
Cam [kam] s: the ~ Cam c, en Elv i det 0stlige
Engl. Cam., forkortet f. Cambridge, cam [kaem] dmp
Hsevekam, *Kam c [til Ekspansiou for expansion}.
camaieu [fr.; 'kamaju'] Kamee, Gemme med oph0jede
Figurer [cameo]; Camayeu, Camaieu c, Monokrom,
en(s)farvet Billede w, f. Eks. graat i graat, r0dt i
T0dt.
camail [ka'me1!] Skulderkrave ; Ringkrave c, paa
Hjselmrand.
camarilla [kama'ril(j)a] Kamarilla c.
Camaroons [kama'nrnz] s: the ~ Kamerun n, en tysk
Koloni p. Afrikas Vestkyst.
camass [ka'mas] ^ spiselig Strandl0g c: Squilla (s.
Camassia) esculenta. Ogs. _ root.
Camb. forkortet f. Cambridge.
camber ['k'amba] arch konveks Bue; J> Katteryg;
Molohavn c, for Smaafart0jer; a torpedo-boat ~; — dock
T0mmerdok. cambered f'kambad] buet. cambering
krum, krummet opad; katterygget, om Daek.
Cambenvell ['kambawel] Camberwell n, et Kirkesogn
i London; - beauty Vidjefalsene c: Bombyx vinula,
Vanessa antiopa.
cambial ['kambial] kambial, Bankier-, Veksel-; kam-
bial, som h0rer t. Kambium el. Dannelsesvsev n. cambist
['kambist] Bankier, Vekselkyndig c. cambium ['kam-
biam] ^ Kambium, Dannelsesvsev n.
Cambodia [kam'boudja], Cambodja [-dga] Kambodscha.
camboge [kam'boudg] Gummigut c [gamboge].
cambrel ['kambrsl] (Heste)bagben n; Slagterbjaelke c
[gambrel].
Cambria ['kambriaj Cambria, Wales n. Cambrian
['kambrian] vallisisk; s Valliser c; Vallisisk n.
cambric ['keimbrik] Kammerdug, Bomuldsbatist c.
Cambridge f'ke5mbridg] Cambridge n.
Cambro- ['kambro], iSmstgg.; Briton Kambrobritte,
Valliser c.
Cambyses [kam'baisrz] s.
Camden ['kamdanj. Is. William ~, en Historiker f
1623, til hvis Erindring et Selskab der udgiver seldre hi-
storiske og litersere Mindesmserker kaldes the ~ society;
«, Town, et Kvarter i det nordlige London.
came [ke'm] v kom <kc. Af come, came [ke!m] Vin-
duesbly n.
camel ['kamal] zoo Kamel c: Camelus; break the Js
back fig bringe Bsegeret t. at flyde over; a feather will
break (or it is the last ounce that breaks) the ~'s back.
cameleer [kama'lia] Kameldriver; Kamelrytter c.
camellia [ka'melia] ^ Kamel(l)ia c.
camelopard ['kamalopa^d, ka'melo-] Girafc: Camelo-
pardalis girafa.
camelot ['kamlat] Kamelot c [camlet]. Camelot
['kamilat] Camelot n, i Somersetshire, Kong Arturs
Residens.
camelry ['kamalri] J^ Kameleri n, Troppeafdeling
eller Tropper ridende paa Kameler. camelthorn ['kii-
mal}>a'an] ^ Kameltorn, en tornet Baelgplante: Alhagi
Maurorum; en t0rstetr9e(*troldbaer)agtig Busk, i Persien
& Indien: Zisyphus nummularia; i Sydafr. Acacia c,
i flere Arter, is. Acacia giraffce & erioloba.
cameo ['kamiou] Kam6e, Camee, Gemme c med op-
h0jede Figurer.
camera ['karaara] buet (el. hvselvet) Tag; (Fotografs)
Kamera n. cameralistic [kamara'listik] kameralistisk;
_s Kameralvidenskaber pi, Regerings- el. Statsviden-
skaber pi, Stats0konomi c. camerated ['kamareHid]
buet, hvselvet.
Cameron ['kamaran] Camero c; ~'s gathering «Cameros
Samlingssignal», Skotternes (Udtryk f. deres) militsere
Signaler m. Ssekkepibe. Cameronians [kama'rounjanz]
Cameronianere, om et sc Religionsparti & om 26de
Infanteriregiment .
camesa [ka'mi'sa] si Skjorte c; Linned n, Chemise c.
camese [ka'mvs] knsesid Frakke c. Byron. Camisar(d)
['kamizai9(d)] Camisard c. camisole ['kamisoul] Under-
liv, Liv n.
camister ['kamista] si Prsedikant, Freest; Lserer c.
camlet ['kamlat] Kamelot c.
cammock ['kamak] $ R011ike, *Ryllik, Rylk, Olkalc:
Achillea millefolium; Perikon, Perikum, *ogs. Pirkum,
01kong c : Hypericum perforatum.
camoena [ka'mi'na] myth Kam0ne, Muse. PI ca-
camomile ['kamomail] ^ romersk Kamille, *romersk
Kamomille c: Anthemis ndbilis.
camorra [ka'mara] Slags Bluse, Kittel; Camorra c, et
hemmeligt Forbrydersamfund i Neapel.
camouflet [fr.] ^ Camouflet, Indslagsmine c.
camp [kamp] Lejr c; - of exercise or instruction
Ovelseslejr ; pleasure _ Lystlejr ; break or break up
(his) ~ bryde Lejren; fix their ~ slaa (el. opslaa sin)
Lejr; then there was life in the ~ da kom der Liv i
Lejren; carry the war into the enemy's ~ f0re Krigen
over i Fjendens (*Fiendens) egen Lejr, angribe Fjenden
i nans egen Lejr. camp vt lejre, Isegge i Lejr, lade
lejre sig [encamp], camp vi ligge i Lejr, kampere;
lejre sig.
campagnol ['kampanjal] Markmus c: Arvicola agres-
tis [field vole].
campaign [kam'pein] Felttog n. campaign [kam'pe'n]
vi ligge (el. vsere) i Felten; two months' Jing to Maa-
neders Felttog el. Feltliv. campaigner [kd'm'peina]
gammel Kriger, Veteran c.
campaniform [kam'panifa>9m] klokkeformig. cam-
panile [it.; 'kampan(a)il] Klokketaarn n. campanology
[kampa'naladgi] sp Klokkeringning, Ringe(r)kunst c.
campjbed Feltseng; __ bedstead Feltseng.
Campbell ['kambal, 'kamel] s.
Campeachy [kam 'pi -t.fi] Campeche w; _ wood Cam-
pechetrae, Blaatrse: Hcematoxylon campechianum.
campestral [kam'pestral], campestrian [kam'pestrian]
som h0rer til en Mark el. Marker, Mark-.
campjflre Lejrbaal n, Bivouakild c; __ follower Civilist
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
cam
136
can
ved Hovedkvarteret, Ikke-Kombattant, Lejrkammerat,
KrigsamatOT c; —ground Lejrplads c.
camphine ['kamfi n] Kamfln c, et Belysningsstof.
camphor ['kamfa] Kamfer c; „ essence Kamferdraaber
pi. ramphorate ['kamfare'tj vt maette med Kamfer; -d
oil Kamferolie. camphoric [kdm'farik] Kamfer-, kamfer-
agtig; - acid Kamfersyre.
camp-hospital Felthospital, Feltlasaret n. camping
is. Kampering c; —ground, —place Lejrplads c.
campion ['kampian] $• Agrostemma coelirosa c.
camp|kettleFeltkedel, Feltgryde; — meeting Lejrm0de
n, (religi0s) Forsamling c i fri Mark.
Campo Santo [it.] egl hellig Mark; Kirkegaard c; the
_ of Dissenters 0: Bunhill Fields Kirkegaard, i
London.
camp|sheating, — shed(ding), — sheet(ing) T0mmerbe-
klsedning, T0minervaeg c, langs en Strandbred; — stool
Feltstol; — train Tros n.
camptulicon [kiimp'tju'likan] Kamptulikon n [kamp-
tulicon].
ram wheel mech Kamhjul; — wood afrikansk Rodtrse,
Angolatrae, rundt Sandeltrse [bartvood].
1. can [kan] Kande, *ogs. (Melke)saa; Kande; Daase c.
2. can vt nedlsegge i Daase(r); nedlaegge (hermetisk),
henkoge, *ogs. hermetisere; fresh and ~ned corn Korn
i frisk og bermetisk henkogt Tilstand ; ~ning establish-
ment Kogeri n; ~ned goods hermetisk nedlagte Sager
pi, *ogs. Hermetik c.
3. can [kan, kan] v kan; J _ jeg kan; I could jeg kunde;
- I trouble you for a light? t0r (el. turde) jeg bede Dem
om lid? how . I? bvorledes (el. hvor) kan jeg det?
but what could [skulde] I do? mho could havethoiight
it? hvem skulde have troet det? could [kan, skulde]
it have been the cat? this _ be said dette kan siges,
lader sig sige ; she laughed all she could, alt det bun
kunde, *ogs. alt det bun vaudt; as bad as bad ~ be saa
daarlig som vel (F bare) muligt; this cannot be done,
is. dette lader sig ikke g0re; I . well of woodcraft jeg
er kyndig i Jagt. Ivanboe XXXIII. 335 T.
Cana ['ke'na] Kana n; the marriage in (or of) ~
Brylluppet i K. Canaan ['ke'nan, 'ke!nj8n] Kanaan n.
Canaanite ['ke!nanait] Kanaanit c. Canaanitish ['ketoe-
'naitij] kanaanitisk.
Canada ['kanada] Kanada n. Ogs. the Canadas; the
French were beaten out of the ~s. Canadian [ka'ne'djan]
kanadisk; > glove Bselgvante, Helhandske, *Lovante,
Lovaatt(e) c. Canadian s Kanadier c; Kanadisk n.
canal [ka'nal] Kanal, gravet v. Kunst; Kanal c, i
Legemet. canal ['kanal]; _ coal Kannelkul [cannel
coal].
canard [ka'na^d; fr.] (Avis)and c, pZ ^Ender.
Canaries [ka'nae'8riz] pi. the „ Kanarierne. canary
[ka'nae-arf] kanarisk, Kanari-; the Canary Islands de
kanariske 0er. canary Kanarifugl c; —bird Kanarifugl;
— seed Kanari fr0.
canaster [ka'nasta] Kanaster c.
canbuoy ['kanboi] & Kandeb0je c.
cancel ['kansal] vt udstrege, udstryge; overstemple,
kassere, om Frimaerke; fig ophaeve, annullere, slaa en
Streg over; mere ristornere; jur aflyse; mat haeve [hin-
anden each other], typ omtrykke. cancel typ Omtryk;
omtrykt Blad el. Ark n. cancellate ['kansalet] gitter-
formig, gitterlignende ; _d tvaerstreget. cancellation
[kansa'lei/an] Udstregning c. cancelling bl. a. mere
Ristorno c.
cancer ['kiinsa] zoo Krabbe; ast Krebs; path Krseft c; -
of the stomach Mavekraeft; die of a _ in the (or her)
breast; the tropic of Cancer Krebsens Vendekreds. can-
cerate ['kansareH] vi blive (el. gaa over) til Krseft, kance-
rere. cancerous ['kanssras] kraeftagtig, kankr0s. cancrine
['karjkrain] krabbeagtig. cancroid f'karjkroid] krabbe-,
krabbeagtig; kraeftagtig, kraeftlignende; . tumors.
candelabrum [kandi'le^ram] Kandelaber: h0j Lyse-
stage; Armstage c. I pi candelabrums & candelabra.
candid ['kandid] oprigtig; to be ~ with you, is. naar jeg
skal vsere oprigtig, oprigtig talt. candidacy ['kandidasi]
Kandidatur c. candidate ['kandide% -det] Kandidat,
Ans0ger c. Se membership! a ~ (to be) sent up en
Dimittend ; the successful ~ will enter upon his duties
[Posten tiltrsedes] early in August; even now, sufficient
_s are not forthcoming, melder der sig ikke Kandidater
nok, er Tilgangen ikke tilstrsekkelig ; become a ~ for
the chair of logic (for the consulate) melde sig (F*
kandidere) t. Professoratet i . . . (stille sig t. Konsulatet);
he invited me to become a ~, til at stille mig; til at
s0ge Posten. candidateship [-Jip] Kandidatur c. candi-
dature ['kandide'tje, -detfe] Kaudidatur c. candidly ad
oprigtig; oprigtig talt.
candle ['kandl] (Form)lys; elect Normallys n [stand-
ard ~]; ~s F °^s. (Snot)dolker ; he cannot (or is not
fit to) hold a ~ (or -s) to her ban bserer ikke Vand
(F* ogs. maa ikke komme der) mod hende; it is
too soon to light _s, for tidligt til at taende Lys; as
pale as a . bleg som et Lagen; a motion for (fresh)
_s t parl et Forslag om at bringe (friske) Lys ind i
Salen. Ved et saadant Forslag kunde M0det afbrydes;
a number of siocteen-candle incandescent lamps et
Antal G10delamper af 16 Normallys; the game was not
worth the ~ (let kostede mer Umage end det var vaerdt,
det 10nnede ikke Umagen; bomb Knaldglas n; — coal
Kannelkul [cannel-coal] ; —light (kunstigt) Lys, (Ilds)-
lys; worTc by [ved] .. Candlemas ['kandlmdsj Kyndel-
misse, ogs. *Lysmesse, Kyndel(s)misse c, 2den Februar.
candlejpower Lysstyrke c, Normallys pi; — rush Lysesiv,
*Lyssiv: Juncus effusus; .stick Lysestage c; . orna-
ments Lysemanscbetter.
candour ['kanda] Oprigtighed c; Mrs. Candour, en
bagtalerisk Kvinde i Sheridans School for Scandal; in
, [naar jeg skal vsere oprigtig, oprigtig talt] I must
acknowledge . . .
candroy ['kandroi] et Apparat t. at tringe Bomulds-
t0j henover en Valse for at trykkes.
candy ['kaudi] Kandi, Kandis; amr Konfekt c, Sukker-
t0j n. candy ['kandi] vt indkoge med Sukker, sukker-
sylte; krystallisere, om Sukker; kandere, kandisere,
oversukre. candy vi sukre (el. kandere, kandisere, kry-
stallisere) sig.
cane [kejn] R0r n; (myg) Stok, Spaserestok c; Sukker-
r0r; Spanskr0r n; poet (R0r)pil c; give a boy the ~ give
en Dreng (*Gut) af (el. med) Spanskr0ret, give . . .
Spanskr0r; have the ~, is. faa af (el. med) Spanskr0ret;
as lean as a . saa mager som en Humlestang. cane
vt forarbejde af (el. udstyre m.) R0r; saette R0rsaede(r)
i, forsyne m. (R0r)saeder; give af (el. med) Spanskr0ret.
cane vi bruge Spanskr0r, give af (el. med) Spanskr0ret;
..bottomed med R0rsaede(r); _ chair, ogs. R0rstol;
.brake R0rkrat n, R0rtykning c; .mill Sukkenn011e.
canescent [ka'nesant] hvidnende, graalig.
canetrash ['ketotraj] Bagasse c, Rester pi af Sukker-
r0ret.
cangue [kan] Cangue, transportabel Gabestok c, i
Kina.
can-hooks J, Skinkelhager; . slings Fadelaenge c med
L0shager.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] faU; [ft] hot; [A] hut; [a-] httrt; [a] inner;
can
137
can
canicular [ka'nikjwla] a: _ days Hundedage; - year
segyptisk Aar. Canicule ['kanikjul] s: the ~ ast Hunde-
stjernen. canine ['kanain, ka'nain] a Hunde-, hunde-
agtig; _ appetite glubsk (el. glubende) Appetit; _ letter
Hundebogstav : r ; _ madness Hundegalskab ; - tooth
Hundetand, Ojentand.
canikin s, se cannikin!
caning ['keinirj] Dragt Prygl (af Stokken, af Spansk-
r0ret), Lussing c; get a ~, ogs. faa af Stokken.
canister ['kanista] lille (*liden) Kurv; Daase c, Skrin
n, f. Eks. til Te el. Kaffe; art Daase c, til Kartsesker;
shot Kartaeske c ; Kartsesker pi.
cank [karjk] vi R prov plapre, snakke, sladre; blive
ved; vt: ~ a thing about gaa og sladre om noget.
canker ['karjka] omsigaedende (el. krseftagtigt) Saar n,
Krseft, p. Trseer & fig; Krseftskade; Hunderose, *Nype-
rose: Rosa canina; prov Kaalorm, Larve, *ogs. Aame
c [caterpillar], canker ['karjka] vt taere (el. sede) paa;
fordserve; besmitte. canker vi blive giftig el ondartet,
forgiftes; fordaerves. cankerous ['karjkaras] omsig-
aedende, omsiggribende, fortaerende. canker|rash gan-
gren0s Treskec; rose Kornvalmue: Papaver rhceas;
Hunderose, *Klunger, Nyperose c: Rosa canina; — weed
Engsvineblom c: Senecio Jacobcea; — worm gr0u (Land)-
maaler, gren Spanner c, Larven af Geometra brumata.
cankery ['karjkari] fordaervet, krseftsyg.
cannabino ['kanabin] Hamp(e)-, som h0rer til (el. er
af) Hamp \.
cannel ['kanal]; ~ coal Kannelkul.
cannery ['kanari] Kogeri n, hermetisk Nedlcegning c.
cannibal ['kanibal] Kannibal, Menneskeaeder c; pi
joe 0velsesbaade for Russen, i Cambridge ["cannot-
pulls"]. cannibalism ['kanibalizml Kannibalisme c,
Menneskeaederi n; Umeuneskelighed c.
cannikin ['kanikin] lille (*lidenj Kande c, &c.
canning is. hermetisk Nedlaeguing, Henkogning c.
cannon ['kanan] art Kanon; bill Karambolage; vet
Skank c [shank]; ~s [Kanoner] are made of brass,
iron &c; _ [Artilleri] were planted round Whitehall.
cannon ['kanan] vi bill karambolere [med into], can-
nonade [kana'ne'd] Kanonade; Kanontorden c. can-
nonade [kana'ne'd] vt beskyde m. Kanoner; vi skyde
m. Kanoner. cannon) ball, bullet Kanonkugle. can-
nonier [kana'nia] Kanoner c. cannoujnietal Bronse c,
Kanonmetal n ; —powder Kanonkrudt ; — shot Kanon-
Kugle; -Skudvidde c.
cannot ['kanat, ka-nt] v kan ikke.
eannula ['kanjula] med Kanyle, Canule c, R0r n.
cannular ['kanjula] R0r-, rerformig.
canny ['kani] sc brav, skikkelig, *ogs. snil; snu,
*slu; there's a smell here that isn't ~, som ikke er
god; a ~ Scot en snu (*slu) Skotte,
Canobic ['ka'noubik] kanopisk [Canopic].
canoe [ka'nu1] Knubskib n, ogs.* Kano; Lorje, *ogs.
Ege, Eke c.
canon ['kanan] Kanon: Regel, Rettesnor; Kirkelov;
Helgeuliste; Slags stor Trykskrift; mus; — Kannik,
Domherre, Stiftsherre; bill Karambolage c; the ~ law
den kanoniske Ret.
canon ['kanjan] (stor FJ3eld)kl0ft, dybt indskaaren
Flodseng, Ravin c, i den vestlige Del af de forenede
Stater.
cauoness ['kauanes] Kanonisse, Stiftsdame c. canonic
[ka'nanik] kanonisk; kirkelig. canonical [ka'nanikl]
kanonisk; kirkelig; -s Ornat n; clergy [Praester] in full
-s. canonicate [ka'naniket] Kanonikat n. canonist
['kananist] Kender c af kanonisk Ret. canonization
[kananai'zeijan] Kanonisation, Oph0jelse c til Helgen.
cunoni/e ['kananaiz] vt kanonisere, opheje til Helgen.
canonry ['kananri] Kanonikat, Domherreembede n.
canon ship Kanonikat n.
Canopic [ka'noupik] kanopisk, fra Kanopus, en gam-
mel By i ^Egypten; _ jars, ogs. Kanoper, bredbugede
Kar med Hoved og F0dder.
canopy ['kanapi] (Tron)himmel c. canopy ['kanapi]
vt bedsekke (som) med en (Tron)himmel; fig ogs. over-
hvselve.
canorous [ka'na'ras] klingende, melod50s, musikalsk,
sangfuld.
canstick ['kanstik] git Lysestage c [candlestick] ; Kit
with the - Lygtemand c. Se Henry IV, III. 1 & Wash.
Irving, en Note til Stratford on Avon i Sketchbook!
canstore ['kanstouv] Selvkoger c.
cant [kant] vt kante, stille paa Kant, *ogs. bikke
paa; ssette (el. stille) paa H0jkant; kaste, kyle; kantre,
om Bjaslke, om Rundholt; hugge en Kant af; _ a batt;
_ [vippe] him deftly out of the saddle; ~ over a cask
or pail; ~ up a plank, cant [kant] Hseld n, Hseld-
ning c; Skub, St0d; Kast w; Portion, Del, Andel;
Pakke; Afdeling ; prov (H0)bundt; Yderstav, i T0nde-
bund [cantle]; agr Strimmel, *ogs. Teig c; give a ball
a ~, et St0d, et Skub ; a haystack is said to be cut
across in ~s, and a field of wheat is divided into ~s,
when...; be on the _ staa p. Hseld. cant [kant] vi
klynke, tale klynkende, tale i en affekteret syngende
Tone; hykle; bruge Floskler el. Eraser, *ogs. floskulere;
git sselge v. Avktion; git g0re Bud, v. Avktion; let
amateur critics ~ [*floskulere] and cavil as they
choose! -ing arms Vaabenmserke n indeholdende en
Rebus; ~ing fanatics, ogs. frasestserke Fanatikere: ~iny
humanity bl. a. frasestaerk (el. frasesvulmende) Hu-
manitet. cunt [kant] Klynk n, klynkende (og hyklerisk)
Tale c; Hykleri n; Slang, Jargon c, Fagsprog, Klassesprog
[nu slang] ; P0belsprog; Landstrygersprog, *ogs. Fante-
sprog; Frasemageri n, Floskler pi, (hule) FraserpZ, Tale-
maader pi, *ogs. Floskulatur c; sell by ~ git saalge v.
Avktion. cant a slangagtig; _ words, ogs. Sleengeord,
Ord uden rigtig Grund. Cant., s, forkortet f. Canter-
bury, can't [ka'nt] v p kan ikke [cannot].
Cantab ['kantab] F Cambridger, Cambridge(r)-
student c [Cantabrigian].
cantabile [kan'ta'bile] a & ad ^ cantabile, sangmses-
sig, syngende.
Cantabrigian [kanta'brid3(i)an] Cambridger, Cam-
bridge(r)student c. Forkortet: Cantab.
cantalerer ['kantali'va] arch (udskaaret) Bjselkehoved
n, Modillon c.
cantaloupe ['kantalup] $ Kantelupe c, en Afart af
Melon.
cantankerous [kdn'tankaras] F vrangvillig, trsettekser,
krakilsk, *ogs. vrang, F* ogs. aeglesyg.
cantata [kan'ta'ta] ^ Kantate c.
canteen [kan'ti'n] Feltflaske c; Marketenderi n; (Regi-
ments) Drikkestue c; Feltk0kken; Rejsek0kken n.
cantel s, se cantle!
canter ['kanta] vi galoppere, gaa (el. ride) i (kort,
samlet) Galop, canter ['kanta] (kort, samlet) Galop c;
win at (or in) a - fig vinde en let Sejr; fall into a ~
sastte i (*fatte) Galop, canter ['kanta] Klynker; Hykler;
Frasemager, *ogs. Floskulant c.
Canterbury ['kantaberi] Canterbury n; a ~ gallop
kort (el. samlet) Galop [canter], canterbury (Node)-
etagere c.
cant-furrow agr Kantfure.
hate; [ou] so, [ai] I; [au] ottt; [0] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
can
138
cap
cantharis ['kanbaris], pi cantharides [kdn'baridi'z]
spansk Flue c.
can thus ['kanbas] anat 0jekrig, 0jekrog c.
canticle ['kantikl] Sang, Vise c git; the ~s Salomons
Hejsaug c, Hejsangen.
cantico(y) ['kantikoi, -kou] Dans, is. religies Dans,
bl. Indianere; Dans, *ogs Dansemoro c [kantikoy].
cantilate c. se cantillate!
cantilever ['kantili va] arch, se cantalever!
cantillate ['kantileH] v messe, som i en Synagoge.
cant illation [kanti'le'/au] Messe(n) c.
Can tire [kdu'taia] Can tire n.
ca title ['kantlj Stykke w, *ogs. Stub; is. Yderstav, i
Teudebund, i Tendelaag; Bagsvissel c, bageste Op-
hojning p. Sadel. cantlet [kautlet] lille (*lidet)
.Stykke n.
canto ['kantou] Sang, som Afdeling af et Digt; £ Dis-
kant c. PI cantos.
Canton [kau'tan] s.
canton ['kiintan] Herred, Tinglag n; Kanton c, f
Fylke; her mimlre Hjernefelt; Hj0rne n, i Flag; fig
Del, Afdeling c, Hold n; the _ Ticino, the . of Glarus
Kanton Tessin, Glarus; a red ensign with the union
in the upper _. canton ['kantan] vt inddele; J^ kan-
tonnere. cantonize ['kantanaiz] vt inddele i Herreder
ifec. cantonment ['kantanmant] ^ Kautonnement n.
cantoonment [kan'tu nmant] ^ Kantonnement n.
cantred ['kautrad], cantref [-af] Hundrede n, Distrikt
af hundrede Landsbyer, i Wales.
cantrip ['kantrip] sc & prov Trolddom c, Trylleri n,
Tryllesang c; Kneb, Kunstgreb w, Kunst c.
<xu nt -timber ['kanttimbaj J> Kantespant n.
canty ['kanti] sc livlig; glad; net lille, lille (*liden)
og net; a ~ creature; we grew crouse and ~.
C'antyre [kdn'taiaj Cantyre n.
Canuck [ka'nAk, 'kanak] Kanadier c, som et Ogenavn
i de forenede Stater.
Canute [ka'nju't] Knud, Knut.
canvas ['kanvas] groft Laerred n, *ogs. Strie c & w;
Dug, Sejldug; Dug, Teltdug; Sigtedug c; Kanevas c &
n [embroidery _/; Sejl_pZ; Telte pi, under _, is. i Telte;
under Sejl, tilsejls; part of the force is under _, ligger
(el. er anbragt) i Telte; the regiment have been ordered
to go under _, lejre sig i Telte; place (or put) under .;
— actor Teltakt0r c, rejsende Skuespiller, som optraeder
i et Telt, p. et Fjaelebodsteater; —back, —backed duck
amr Kanevas-And c: Anas vallisnerice ; bucket <J,
Admiral, Slagp0s c.
canvass ['kanves] vt drefte, undersege; hverve Stem-
nier (el. agitere) i el. paa, bearbejde; - a district (for
votes), canvass vi hverve Stemmer, agitere, bearbejde
Stemningen; samle Abonnenter el. Subskribenter'; ~
against him; ~ (for votes); ~ for a seat in parliament,
ogs. arbejde (el. virke) f. Ens Kandidatur ; I'm ~ing for
[paa] the National Portrait Gallery, canvass ['kanvas]
Droftelse, Unders0gelse ; Stemmesamling, Agitation c,
Arbejde n for Ens Kandidatur; Subskribentsamling c.
canvagseens [kanva'sruz] pi Sejldugsbukser.
canvasser ['kanvasa] Stemmesamler, Stemmehverver,
Agitator; Valgbestyrer, Valgprever; Abonnentsamler,
Suhskrlbentsamler, Kolporter c. Sml. book-canvasser!
canvas-theatre Teltt eater n, Fjaelebod c.
cany ['ke'ni] rerbevokset; R0r-, af R0r.
canyon ['kanjan] s, se canon!
canzonet [kanzo'net] Kanzonetta c, lille (*liden)
caolne [ki-n] ir Klagesang c, over enAfd0d.
caoutchouc ['kanljuk, S 'ku't/uk] Kautschuk c, Viske-
laeder n [India rubber]; _ tube Kautschukslange c.
cap [kap] Kasket, Hue, F I^ue; (Kvinde)bsette ; art
Fsenghsette, Tseudhaette [copper (or percussion) .]; art
& Knaldperle c; & ^Eselhoved n; Dop, i Kompas;
Hsette c (for Bolter, f. Pullert, f. Tovvaerk &c); Pak-
papir [cap-paper] ; Papir i st0rre Format [cap-paper];
agr Hatbaand n [cap-sheaf]; min d0v Sten c som Lag
over den holdige; bowsprit ~ Bovspryd ^Eselhoved;
the ~ fitted Bemaerkningen rammede el. traf ; han (&o
f01te sig truffen; if the , fits, wear it! hvis Kjolen
passer, saa trsek den paa ! set her ~ at or for Isegge
an paa, Isegge sine Garn ud efter, g0re sig elskvserdig
for; lower the topsail down on the ~ lade Mserssejlene
10be ned paa Randen. cap typ Kapital c, Kapitalbog-
stav c & n [capital], cap vt bedsekke (med el. som med
en Hue); tildsekke; seette Haette paa; ssette Faenghsette
(el. Taendhaette; Knaldperle) paa; tilkapsle, kapsle [en
Flaske a bottle] ; fig fuldstsendigg0re ; fuldkommeng0re,
bringe til H0jdepunktet ; saette Kronen paa; ligge
oven paa, daekke; overgaa, p tage Luven fra [excel];
overbyde [en Historie a story] ; overgaa Ens Forstand,
ligge udeufor Ens Begreb; tage Huen af for, hilse;
that ~s all (or everything, the globe) det siger (*slaar)
Sparto t. alt; _ the climax slaa Rekorden, saette en ny
Rekord; ~ the climax of absurdity, ogs. naa Topmaalet
af Ufornuft; it ~s me how he gets his work done jeg
begriber ikke (*ogs. jeg begriber mig ikke paa), hvor-
ledes . . . ; the young scholar ~ped the distich forth-
with, havde straks nseste Liniepar faerdigt, kunde straks
citere falgende Liniepar; - the hock beskadige Hase-
ledet; - a rifle saette Faenghaette p. en Riffel; . a rope
& saette en Haette p. Tampen af et Tov; - a speech
overbyde en (falden) Replik ; _ a story with its moral
udstyre Historien m. en Moral; - verses kapcitere Vers
(som begynder m. et bestemt Bogstav). cap vi is. hilse
(m. Hue), tage til Huen. Ogs. _ it.
capability [keipa'biliti] Duelighed, Dygtighed; Evne c;
- of dispersion Spredningsevne. capable ['ke^abl]
istand [til of]; modtagelig [for of]; dygtig, duelig; dygtig
[til of], som forrnaar, som evner [at of ... ing]; it is ~
of explanation det lader sig forklare ; a castle ~ of
[som er istand til at, som formaar at] resisting a long
assault, capacious [ka'pe'Jas] rummelig, omfattende; a
_ mind en fordomsfri Aand. capacitate [ka'pasite^] vt
dygtigg0re, saette istand ; skaffe Betingelserne (for at).
capacitation [kapasi'te'/an] Dygtigg0relse c; the super-
natural birth was essential as a ~ for the work to be
performed. De Quincey hos Murray, capacity [ka'pasiti]
Vidde, (Rum)udstraekning ; & Lasteevne c, Indtagende
n [carrying .]; Optagelsesevne, Modtagelighed; Dygtig-
hed, Evne c, Anlaeg n & pi ; Ydeevne ; Betingelse, For-
udsaetning c; Egenskab, Stand c, Fag w; jur Betingel-
ser pi, f. Eks. for at beklaede en Stilling ; geom Rum-
fang, Rumindhold n; heat-capacity Varmekapacitet c;
- for work Arbejdsdygtighed, Arbejdskraft c; a pursuit
in which we have no ~ for excellence, hvori vi ikke
har Forudssetninger for at drive det t. noget udmaerket,
work in the ~ of masons arbejde som (el. i Egenskab
af) Murere; measure of - Hulmaal; with many ca
ties of being otherwise m. mange Betingelser (el. For
udsaetninger) for at blive noget andet.
cap-a-pie [kapa'pi'] ad fra Top til Taa; be armed -.,
ogs. vaere i fuldt Harnisk.
caparison [ka'parisan] Skabrak, Sadeldaekke w; ~ed
with purple med purpurfarvet Skabrak.
cape [ke'p] Forbjaerg, Kap, Naes; (Kappe)slag; Kaabe-
ra- i- ir] osv. lange som 1 far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] fall; [ft] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
cap
139
cap
slag n; Cape, is. som Overstykke f. Darner; Kapvin c.
Cape s: the _ Kap; _ pigeon Kapdue: Procellaria
Capensis.
capel ['keipl] min et Mineral bestaaende af Kvarts,
Sk0rl og Hornblende. Capel ['ke^pl, kapl]; _ court, et
Sted i London (mellem Lombard Str. og Cornhill), B0rs
f. Jaernbaneaktier.
capelan ['kap(a)lan], capelin ['kaplin] Jf Lodde c:
Mallotus arcticus.
capellet ['kapilet] vet Staalsvamp c.
capello [ka'pelo11] s, se cobra!
capelocracy [kapi'lakrasi] Detaillister^Z, Detailhandlere
pi, K0bmsend pi; K0bmandsvaelde n.
caper ['keipa] m kapriolere, g0re Bukkespring, g0re
Luftspring el Kaprioler, danse, hoppe. caper ['ke^pa]
Bukkespring, Luftspring (*ogs. Luftsprang n), Kapriol c;
cut ~s g0re Bukkespring, kapriolere &c. caper ['ke^pa]
^ Kapers c, af Capparis spinosa.
capercailzie [kapa'keilzi, egl -'keiljij % Tjur, *Tiur c:
Tetrao urogallus; _ hen R0je c. capercali [-'keili] s, se
capercailzie!
Capet [fr.; 'keipit] ; is. Hugh _ Hugo Capet.
Capetian [ka1 pi 7(1)311] kapetingisk; s Kapetiuger c.
capful ['kftpful] J, Hatfuld; a - of wind.
capi ['ka-pi] pi, af capo (d'opera).
capias Pkapias] jur Arrestbefaling c, Arrestdekret;
Eksekutionsdekret n [writ of ~].
capibara [kapi'ba-ra] soo Kapivar c, Flodsvin n:
Hydrochcerus capybara.
capillament [ke'pilamont] Filament n, Fiber c. capil-
larity [kapi'lariti] Haarr0rskraft c. capillary ['kapilari,
ka'pilari] haarlignende ; haardannet; haarfin; - action
or attraction Haarr0rsvirksomhed, Kapillarattraktion c.
capillary Haarr0r n. Ogs. _ tube.
caping ['keipirj] arch Kaabe c.
capital ['kapital] Hoved-, vigtigst, hovedsagelig ; F
fortrseffelig, udmserket, ypperlig; a ~ f stort f, *ogs.
stor f; _ letters store Bogstaver; Kapitaler; a _ offence
en Kapitalforbrydelse, en hals!0s Gerning; ~ punish-
ment D0dsstraf, Livsstraf; many crimes that are ~ [som
der er sat Livsstraf for, som straffes m. Livets For-
tabelse] among us; it ought to be made ~ [der burde
saettes Livsstraf for] to attempt to . . . capital arch S0jle-
hoved n, Kapitael; Hovedstad; mere Kapital, Hoved-
stol; mere Kapital c, Kapitaler pZ, Pengemagt c, Penge-
midlerjpZ; typ Kapital(bogstav) c, stort Bogstav w; small
-s typ smaa Kapitaler, Kapitelker; make ~ of or out
of g0re (el. slaa) Kapital af; an incident of which
calumny made _; Mr. Toole made much comic _ out
of the part, capitalist ['kapitalist] Kapitalist, Penge-
mand c. capitalize ['kapitalaiz] vt kapitalisere. capit-
ally ad is. fortraeffelig, udmserket, ypperlig ; jur med
Livsstraf; do ~ g0re sine Sager fortraeffelig, g0re det
udmaerket, F* ogs. greie det (el. sine Sager) meget
fint; punish ~ straffe p. Livet, .(ogs. om Gerningen:)
straffe med D0den. Capitan j'kapitan, kapi'ta-n]; _
Pacha Kapudan-Bascha, Kapidau-Bassa c, tyrkisk
Overadmiral. capitation [kapi'te'Jan] Folketaelling;
Kopskat c; _ tax Kopskat; Bel0nning pr. Hoved f.
Krigsfanger, is. i S0krig; Pris c, udbetalt f. Hovedet af
en Fjende (*Fiende) eller Fredl0s. capite ['kapiti] jur
Besiddelse c, af Jord; tenure in _ Tronlen n. Capitol
['kapitdl] s: the ~ Kapitolium w» Capitoline [ka'pito-
lain, 'kapi-] kapitolinsk. capitular [ka'pitjula] Kapitel-,
Kapitels-; ^ hovedet, om Blomsterstand. capitular
Domkapitels Forordning; Samling c af Kapitelsforord-
ninger, Kapitularier pi ; Lovbog; Kapitular c, Kapitels-
medlem n. capitularly ad i Kapitel; « assembled, ogs.
samlede t. Kapitel. capitulary [ka ' pit j uteri] a & s, se
capitular! capitulate [ka'pitjuleit] vi kapitulere, over-
give sig paa Betingelser. capitulation [kapitju'le'Jan]
Kapitulatiou c.
capivi [ka'pi'vi] ^ Kopajvabalsam c; tree Ko-
pajvatrae.
cap-maker Kasketmager, ogs.* Huemager c.
cap'n ['kapn] p ^ = captain.
capnomaucy ['kapnouiansi] Kapnomanti, Spaadom c
af R0g.
capoch [ka'putj] Kabuds, ogs.* Hsette c.
capo d'opera ['ka'po'dapara] ^ Mestervaark n. PI
capi d'opera.
capon ['keipan] Kapun c, gildet Hane; - justice git
bestikkelig Dommer; Js feather $ Akeleje : Aquilegia;
~'s tail 3* Baldrian, *Vendelrod c: Valeriana. capon
['keipan], caponize ['ke'panaiz] vt kapunere, kapune.
capot [ka'pat] sp Laes n kaput, i Piquet, capot [ka'pat]
vt g0re Laas kaput, capote [ka'pout] lang Damekaabe,
*ogs. Slynge c.
cappadine ['kapadi(')n] Kapiton, Affaldssilke, Flok-
silke c.
cap | paper Kardus-, Indpaknings-, Posepapir, (graat)
Pakpapir; Skriv(e)papir n (i st0rre Format), Folio c;
—peak Kasketskygge, ogs.* Hueskygge. capper Kasket-
(ogs.* Hue)mager c. capperclawing ['kapakla'ir)] si Sam-
menst0d n mellem Kvinder. Jvf clapperclaw! capping
bl. a. min d0v Sten c som Lag over den holdige [cap].
Capri ['ka-pri] Kapri n.
caprice [ka'pri's] Lune, Indfald n, Kaprice c. capri-
cious [ka'pri/as] lunefuld, lunegod, *ogs. lunet; the
weather had been - [lunefuldt, ustadigt] all the morn-
ing. Capricorn ['kaprika on] ; the ~ (ast:) Stenbukken.
caprification [kaprifi'kei/an] ^ Kaprifikation c, kunstig
Befrugtning af Figentrae v. Gallehvepse. caprine ['k'a-
pr(a)in] Bukke-, bukkeagtig. capriole ['kaprio11!] Bukke-
spring, Luftspring n, is. man Kapriol c. caprizant
['kaprizant] med hoppende; a ~ pulse.
cap-rock min d0v Sten c, som Lag over den holdige
[cap, capping].
caps, [kaps] typ Kapitaler pi [capitals].
cap-sheaf agr Hatbaand ; fig Toppuukt n, Krans,
Krone c; this letter is the ~ of his independence.
capsicum ['kapsikarn] spansk Peber (*Pepper) c.
capsize [kap'saiz] vt & ksentre, *kantre; endevende
[en Tovkvajl, *en Taugkveil a coil of rope] ; be ~d is.
kaentre (*kantre), F kapsejse. capsize vi ksentre
(*kantre), F kapsejse. capsize [kap'saiz] Kaentring
(*Kantring), Kuldsejlas, Kuldsejling c.
cap-square art f Pandedseksel n.
capstan ['kapstan] ^ Gangspil, Spil n.
capsular ['kapsjulaj bul, kapselformig. capsulate(d)
['kapsjuleHCid)] indkapslet. capsule ['kapsjul] Kapsel c;
trade mark on ~s and cases, capsule vt kapsle; med
&c indkapsle; carefully ~d [indkapslede] quiescent
spores.
capt., Capt. forkortet f. captain.
captain ['kaptm, p 'kap(t)n] Kaptajn, *Kaptein;
Spr0jtef0rer, *Brandmester; Feltherre, Haerf0rer c1; the
_, i Skoleklasse: Duksen, Nummer et (*en); _ general
Generalkaptajn, kommanderende General; ~s' room &
Skipperstue; be ~ of the Venus, Kaptajn paa (el. F0rer
1 Man maerke ogs. Captain med et tilf0jet Adjektiv
som en anonym Beteguelse for et Kapl0bsselskab.
F. Eks. Captain Blue.
'[e«] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [«5] the; [p] thin; [J] she; [g] measure; fa] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
cap
140
car
af) v— s; the - of the college ajldste Mesterlektianer c;
- of foot Infanterikaptajn; . of a gun Kanonkomman-
der c; - of the hold (Last)skibmand c; - of the port
Havnekaptajn, kommanderende S0officer c i en Havn;
the „ of their salvation bibl deres Saligg0relses Fyrste
c; the _ of the school aeldste Mesterlektianer c; he is
the - of the shotv, Manden f. det hele ; - of the top
Formand c i Maerset. captain ['kapttn] vt vsere Leder
for, lede, anfere. staa i Spidsen for; anfiare, vsere Chef
(el. Kaptajn) for; Mr. C. will - the Ministerialists; a
volunteer crew, .ed by I—d. captaincy ['kapU'nsi] Kap-
tajns(*Kapteins)post c; obtain a ~, is. blive Kaptajn.
captain ship Kaptajns(*Kapteius)post; Haerfererdygtighed
c; shotv good ~ vise sig som en dygtig Hoerferer.
captation [kap'te'/an] Yndesttilsnigelse, Smiger c.
caption ['kap/anl Arrest; Overskrift c. captious ['kap/as]
dadlesyg, vauskelig; snaereude, spidsflndig, lumsk,
underfundig. captivate ['kaptive1!] vt fig tage fangen,
bedaare, indtage. captive ['kaptiv] (Krigs)fange c; _
chains Fangelsenker ; carry (away) the pope (a) _ to
Savona (bort)f0re . . . som Fange til S — a; lead him ~
fore ham i Fangenskab, bortfore ham som Fange.
captive faugen; a - balloon en t0jret (*tjoret) Ballon,
en Ballon captif; a - [fanget] lion, captivity [kdp'tiviti]
Fangenskab n ; carry into . (bort)f0re i Fangenskab;
bringing into ~ every thought to the obedience of Christ
tage al Tanke tilfange under Christi Lydighed. captor
L'kapta] Tilfangetager; Paagriber, & Opbringer, Kapt0r,
Prisetager; ^ Erobrer c.
cap-trimming KappebesaUuing, Kappepynt c.
capture ['kaptja] Tilfangetagelse ; Paagribelse; <£, Op-
bringelse; ^ Indtagelse, Erobring; „£, Prise; Fangst c.
capture ['kaptja] vt tilfangetage, fange,- tage; paagribe
[en Forbryder a criminal] ; & opbringe, tage; ^ ind-
tage, erobre; fig indtage, tage fangen, indfange Ens
Sympati el. Interesse ; the new Nitouche has quite ~d
the public.
capuchin ['kapjutjm; kapju'Jrn] Haettekaabe; Kapu-
ciner, Kapucinermunk; >Kappeduec: Columba cucul-
lata minor; _ monkey Kapucinerabe, Cay, Saj c : Cebus
capucinus.
Capulet ['kapjuletj. Se Shakespeare, Romeo and
Juliet! Jvf Montague!
capweed ['kapwi d] $ Hyrdetaske c: Capsella bursa
pastoris.
car [ka 3] prov Krat, Holt n, Lund, *ogs. Kjerre c;
Kaer n, Mose, *Myr c [carr, carse] ; an osier-car; a ~
of alders, car [ka a] Karre, ogs.* Kaarre [aim. cart];
Baad, Gondol, til Luftballon; poet Triumfvogn; antiq
Stridsvogn; ir Charabancs [jaunting (or outside) -];
amr (Jaernbane)vogn c [railway ~]; freight _ amr
Godsvogu [eng. goods van]; the Car ast Karlsvognen.
Carabas ['karabiis].
carabine ['karabin] Karabin c. carabineer [karabi'nia]
Karabinier c.
Caracas [ka'ra kas, ka'rakas] Caracas n.
earack ['karak] Karake c, Slags sp. Skib.
caracol(e) ['karakal, -ko«l] man Karakole c, Halv-
sving n. caracol(e^) ['karakal, -ko«l] vi karakolere;
tumle sin Hest.
carafe [ka'ra- f] Karaffe(l) c.
caragheen ['karagrn] ^ irlandsk Mos n, *Sauetang
c: Chondrus (s. Fucus) crispus. Ogs. . ntoss, car-
rag(h)een.
caramel ['karamel] Karamel n & c, Sukker varmet
til ca. 1700.
carant [ka'rant] vi git lebe, rende; if everybody's
~ing about to once each after his own men. West-
ward Ho! II 315 T. carant, caranto, se coranto!
carapace ['karepe's] Rygskjold n; the - of a crab, of
a tortoise.
carat ['karat] Karat c & n; gold (of) twenty .s fine
20 Karats Guld.
caravan ['kara'vanj Karavane; (Menageri)vogn ; Vogn
c til Fangetransport ; si Jsernbanetog n, is. et som er
bestilt f. at f0re Folk til en Priskamp. caravansary
[kara'vansari], caravansera [-sara], caravanserai [-sarai]
Karavanseraj, Karavaneherberge n; si (Jaernbane)-
station c.
caravel ['karavel] Kravel, et gammelt sp. Skib; fransk
Sildeb0js c.
caraway ['karawe1] ^ Kommen, *Karve, Karvi c:
Carum carvi; _ seeds.
carbine ['ka 8bain] art Karabin c. carbineer [ka-abi-
'nia] Karabinier c.
carbolic [ka-»'balik] Karbol-; _ acid Karbolsyre; -
soap Karbolssebe ; a solution of _ acid Karbolvand n.
carbon ['ka'aban] Kul, Kulstofw; - filament Kulfiber.
carbonaceous [ka abo'nei/as] kulstofholdig. Carbonari
[ka'abo'na-ri] Karbonari pi. carbonate ['ka abonet] kul-
surt Salt n; _ of potash kulsur Kali c. carbonic [ka-a-
'bauik] kulsur; _ acid Kulsyre ; -paper Grafitpapir,
mere ogs. Blaapapir. carboniferous [ka 9bo'nifaras] kul-
f0rende; the ~ period Kulperioden. carbonize ['ka-abo-
naiz] vt forvandle til Kulstof, forkulle.
carboy ['ka'9boi] Glasballon, Damejeanne, stor (m.
Fletvaark omvunden) Flaske, p* ogs. Dimension c. Sml.
demijohn !
carbuncle ['ka^bAnkl] Karbunkel, Brandbyld; mtn
Karbunkel, Karfunkel c; ~d (besat) med Brandbylder;
m. r0de Bylder, *ogs. rodkvejset; karbunkelbesat. car-
buncular [ka'a'bArjkjula] Karbuukel- ; karbunkelagtig,
r0d, inflammeret. carburet ['ka 9bjuret] Kulforbindelse
c; - of hydrogen, ~(t)ed hydrogen Kulvandstof n.
carcase, carcass ['ka'9kas] d0d Krop c, Aadsel; Kor-
pus n, *ogs. Skrot c, i Ringeagt el. Sp0g om Legemet;
Skrog, n0gent T0mmervaerk n; Rester pi, Stumper pi,
hvad der er igen, f. Eks. af et Skib; art Karkas, Brand-
kugle c; where the ~ is, the eagles will be gathered
hvor Aadselet er, der skulle Ornene forsamles, *der
Aatet er, vil 0rnene sankes; have his ~, en folkelig
Omtydning af Habeas Corpus; — butcher Storslagter.
carcel ['ka»sal]; _ lamp Moderat0rlampe.
carcinoma [ka'asi'nouma] Kraeft, Kraeftbyld c. caret-
noniutoiis [ka 8si'noumatas] kraeftagtig.
card [ka 9d] Karte, (Uld)karte, *ogs. Kare c. card vt
karde, karte, *ogs. kare. card [ka'9d] Kort, (Spille;kort,
(Visit)kort n; J, (Kompas)rose c; ~s Laas n, i Piquet; big
- fig F Storborger, ogs.* Matador, *ogs. Bixe; a queer
_ en sser Praas, ogs.* en underlig En, en underlig
Sekser, en snurrig Patron, *ea snurrig Buk; the -s
were against him han fik daarlige Kort, han sad i
Uheld; do (or make) the ~s blande og give, i Kortspil;
leave a (or his) ~ on aflevere (el. nedlaagge) (sit) Kort
bos; be at ~s (sidde og) spille Kort; lucky at ~s, un-
lucky in love or in life uheldig i Kort, lykkelig i Kaer-
lighed; two by ~s, i Kortspil : to for Stik; speak by the
~ veje hvert Ord ; tell fortunes by (or with) ~s spaa i
(el. laegge) Kort; it is on the .s that, it seems quite on
the ~s that . . . det syfles p. Forhaand rimeligt (el. det
lader sig m. Sikkerhed forudsige, det er at forudse),
at . . . ; trick with ~s g0re Kortkunster.
cardamom ['ka 9damam] Kardemome c.
card | board Tegnepap c & n, Karton c; — case Visit-
u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] but; [a-] hurt; [a] inner;
car
141
car
kortbog c; ~ castle Korthus n; — counter Regnepenge,
Jeton c.
carder ['ka'ada] Karder, Karter, *ogs. Karer c.
cardiac ['ka-«diak, 'ka'adjak] a & s Hjerte-; hjertestyr-
keude, oplivende (Middel w) ; - wheel mach Hjertehjul
n, hjerteformig Ekscentrik c. cardiacal [ka'a'daiakl] a,
se cardiac! cardialgy ['ka-odialdgi] path Kardialgi,
Smerte (el. Trykken; c i Hjertekulen.
cardigan ['ka-adigan] (Dame)vest c.
cardinal ['ka^dinal] vigtigst, fornemst, Hoved-, af
st0rst Vigtighed ; ~ number Hovedtal, Kardinaltal; _
points Hovedstreger, p. Kompas; - virtues Grunddyder,
Hoveddyder. 'cardinal Kardinal c, ogs. i Bett. en vis
Drik & en Slags Damekaabe. cardinalate ['ka-»dina-
le't], cardinalship ['ka^dinal/ip] Kardinalat n, Kardinal-
vserdighed c.
carditis [ka-a'daitis] Kardit(is), Hjertebetsendelse c.
card-match Strygeflade c.
card oo n [ka a'du'n] ^ Kardon-Artiskok, spansk Arti-
skok c: Cynara cardunculus.
card (rack Kortrsekke, Korthylde c, Stativ n til Visit-
kort &c; — sharper falsk Spiller, Bedrager c (i Kort-
spil); trick Kortkunst.
Cardwell ['ka'adwal]. Is. Edward ~, Statsmand,
Krigsminister i 1868; -'s men Officerer som forfremmes
efter Principet om Ikkek0b af Officers bestallingen.
care [kse a] Omsorg c, Opsyn n\ Pleje; Forsorg [pro-
vident ~]; Omhu, Omhyggelighed ; Sorg, Uro, Bekym-
ring c; the ~ and maintenance of bridges Opsyn med
og Vedligeholdelse af Broer; the ~ of his farm, bl. a.
Tilsyuet m. sit Landbrug; she shall be my ~ hende
s0rger jeg for, hende tager jeg mig af ; his first ~ was
to . . . det f0rste ban s0rgede for, var at . . . ; his per-
sonal interest was his first (or greatest) ~, gik bam
over (el. gik hos ham foran) alt; have a _ vsere lor-
sigtig, vare (el. vogte) sig; have a ~! vser forsigtig &c!
you would not have thought this fellow had a ~ for
[br0d sig om] the picturesque; have a ~ of vogte sig
for; have a ~ of your steps! se Dem for (el. vser for-
sigtig med), hvorDe trseder! have the _ of a thing, is.
skulle bes0rge noget; _ killed the cat Sorg kan endog
blive Kattens D0d (sk0nt den bar ni Liv); take „ vaere
forsigtig, tage sig iagt, *ogs. agte sig; - must be taken
notito • • • man maa se til (el. der maa passes paa) ikke
at . . . ; take ~ of drage Omsorg for; tage sig af ; every
~ was taken of her, is. bun blev plejet p. det bedste;
great ~ is taken of (to, that) ... is. man passer n0je
(el. vel) paa (paa at) . . .; take _ of [ogs. tage vare paa]
his horse; take good ~ of, ogs. fare vel (el. paent)
med . . .; only take _ you don't fall! ogs. fald blot
ikke ned ! you must go to bed and take ~ of yourself
... og pleje Dem; with ~ (som Paaskrift:) forsigtig!
care [kse-a] vi bekymre sig, bryde sig [om about, for};
who ~s? hvem bekymrer sig om det?; F jeg er lige
glad, p* jeg er lige ssel; I don't ~, is. jeg er lige glad;
det er mig det samme; they don't ~ (twopence) f ogs.
de blseser i det hele ; 1 don't ~ if I do det kan jeg al-
tid (el. gerne) g0re ; I don't know if I _, is. for mig
gerne! nobody knows, because nobody .s to know,
bryder sig om at (el. gider) vide det; but what . his
employers? men hvad bryder (el. bekymrer) bans Prin-
cipaler sig om det ? what do I ~ about [hvad bryder jeg
rnig om] that man? the governor did not - about [br0d
sig ikke om 0: 0nskede ikke] laying out more money
than could be helped; ~ for nothing ikke bekymre (el.
bryde) sig om nogen Ting, f lade fern (el. syv) vsere lige;
that I -d nothing for det br0d jeg mig slet ikke om;
she -d little for [br0d sig lidet om] what was said on
the subject; though 1 should not . for him to hear it
sk0nt jeg ikke br0d mig om (o: sk0nt jeg mindre gerne
saa), at ban h0rte det. care vt sc bryde sig om, have
tilovers for [regard, care for].
careen [ka'ri'n] vt & k01hale. eareen vi krsenge,
krsenge over [for Vinden before (or to) the wind], ligge
p. Siden; so violent was the gust that even thepunt ~ed
to it; ~ing beach K01halingsplads, Bank c. careenage
[ka'ri nidg] Bradbsenk c.
career [ka'ria] Bane c, til L0b, til Ridt; Kapl0b n;
Karriere, hastig Bevsegelse; fig Bane; fig Karriere, L0be-
bane c, Livsl0b n [ . in life]; the whole of his public ~,
ogs. bans hele offentlige Virksomhed; commence (or
plunge into) a ~ of crime slaa ind p. Forbryderbanen;
give up his ~ of crime opgive Forbryderbanen ; make
a _ g0re Karriere; in mad ~ i vild Karriere, i vildt
Jag; enter upon a . of authorship slaa iiid p. For-
fatterbanen. career [ka'ria] vi ile, jage, storme, 10be
hastig, have stor Fart; _ away bl. a. storme afsted;
one day he was ~ing [jog ban afsted] in a carriage-
and-four.
care-free sorgfri; a happy, ~ sort of recreation.
careful ['kse afl] forsigtig [med of; na. hvad jeg siger
what I say]; omhyggelig [for, om of}; a small manual,
with which he had been ~ to provide himself, som ban
havde vaeret saa forsigtig at forsyne sig med, hvormed
ban forsigtigvis havde forsynet sig. careless ['kse'alis]
ligegyldig; sk0des!0s; henkastet, om Bemserkning; he
is so ~ F~ ogs. ban lader fern (el. syv) vsere lige; in a
_ tone or way, ogs. benkastende, henkastet, i en let
henkastet Tone; a man ~ of life, is. en Mand som
bryder sig lidet om Livet. carelessly ad ligegyldig;
sk0des!0st; henkastende, henkastet; af Vanvare; whether
it is done ~ or by design, carelessness Ligegyldighed;
Sk0desl0sbed c; apart from a few ~es of construction,
Sk0desl0sheder i Konstruktionen.
caress [ka'res] vt ksele for, ogs.* ksertegne, *ksele.
caress [ka'res] Ksertegn n.
caret ['karit, 'kae 9rit] typ Udeladelsestegn n: /\.
caretaker ['kse ate'ka] R0gter, Vogter; Opsynsmand,
Opsynskone c, Opsyn n, pi ogs. Opsyn n, OpsynsfolkpZ.
Carew ['kae'arir, ka'rvr] s.
care-worn medtagen af Sorg, forgrsemmet.
Carey ['kse'9ri]; mother ~'s chickens J> smaa Storm-
svaler (el. Stormfngle, Uvejrsfugle), Stormpetreller :
Thalassidroma pelagica.
carfax ['ka'afaks] f Korsvej c. Carfax, Navn paa et
Gadekryds i Oxford.
cargo ['ka-9gou] Ladning c, ombordvserende Gods n;
a ~ ex [pr.] Neptune.
cargoose ['ka'agu's] ^ toppet Lappedykker el. Silke-
and, Topdykker, *Toplom c: Podiceps cristatus.
Carib f'karib] Karaib, Karib c. Carib kar(a)ibisk, om
Sproget. Caribbean [kari'bi'an] kar(a)ibisk. Caribbee
['kari'bi'] Kar(a)ib1 karaibisk 0 c.
caribou ['kari'bir] amr Rensdyr n, Rene: Tarandus
rangifer.
caricature ['karikatjua, -t/a] Karrikatur c, Vrsenge-
billede n. caricature ['karikatjua, -tja] vt karrikere,
vrsenge, forvrsenge. caricaturist [karika'tjuarist] Karri-
katur teguer c.
caries ['kae^rii'z] Benedder, Raaddenbed c.
carinate ['karinet] k01dannet.
Carinthia [ka'rinpia] Karnthen n.
cariole ['karioul] Kariol, *ogs. Karjol c. cariole ['ka-
rioul] vi k0re i Kariol.
hate; [o«] so; [ai] 7; [au] ottt; [S] the; [p] thin; [J] she; [z] measure; [rj] sin^; [a, a, e} osv. vaklende med [a].
car
142
car
cariosity [kari'asiti] Ben ed d er c [caries], carious ['kae'9-
rias] angreben af Benedder, raadden, karies; a _ tooth.
Carisbrooke ['karizbruk] s\ - Castle, p. Isle of Wight.
e»rk [ka-9k] poet Bekymring, Kummer c; fling ~ and
care aside! bort m. Kummer, bort m. Klage! -ing
care nageude Kummer. Carker ['ka'9ka]. Is. James
-, i Dickens's Dontbey & Son, Dombeys Fuldmsegtig,
som forraader sin Principal.
earl(e) [ka^l] Bonde, Bondetamp; sc Gnier c. Jvf
housecarl! _ hemp Hunplanten af Hamp.
Carle [ka>9l]; - Sunday 5te S0ndag i Faste.
carlic ^ se charlock!
carline ['kaolin] Karolin, en saa kaldt M0nt; bill
Karoline c. carline ['kaolin] J> Kravel c [carling] ; .
heather Klokkelyng, *Bustelyng, Poselyng c & n-.
Erica tetralix; . thistle Karline, Bakketidsel, *Stjerne-
tistel c: Carlina.
carling ['ka 9lirj] & Kravel; Mastegrette c [mast-
carlingj.
carl ings ['ka 9lirjz] prov (Graa)serter pi som nydes
S0ndag f0r Palmes0ndag. Sml. Carle Sunday.
Carlisle ['ka^'lail] s.
carlock ['ka'alak] Husblas c, Fiskelim c & n. Se
charlock!
Carlovingian [ka-olo'vindgan] karolingisk; s Karo-
linger c. Carlsbad ['ka »lzbad] Karlsbad n. Carlsrnhe
['ka-»lznr] s. Carlton ['kaftan]. Is. the ~ (Club)
Carltonklubben, i Pall Mall, London, de konservatives
Hovedkvarter.
carl-tangle ['ka «ltangl], se cairn-tangle!
Carlyle ['ka-a'lail]. Is. Thomas ., engelsk Forfatter
t 1881. Carlylean [ka>a'lailian] Carlyleaner c. Carlylese
[ka-alai'li s, -'li z] Carlyle Sprog, carlylesk n.
carmagnole [ka aman'joul] Carmagnole c, en vild
Dans & Sang under den franske Revolution.
carman ['ka-amau] Vognmand.
Carmarthen [ka-a'ma'apan, -San] s.
Carmel ['ka amel] s: Mount _ Karmel n. Carmelite
['ka'amalait] Karmeliter, Karmelitermunk c.
Carmichael [ka a'maikl] s.
carminative ['ka^mine'tiv] a & s vinddrivende, var-
raende (Middel n).
carmine ['ka^min] Karmin c; a _ cloth et hejredt
Klaede.
earn [ka an, karan] Stendysse, Rose, ogs.* R0s, Varde
[cairn]; is. Ksempedysse, Ksempeh0j, Jsettestue,
*Kjrempehaug c.
carnage ['ka anidx] Blodbad n; sp Fangst, Hundenes
Del c (af faeldet Vildt). carnal ['ka 9nal] *0delig; sanse-
lig; - knowledge kedelig Omgang. carnality [ka-a'na-
liti] K0delighed, Sanselighed c. carnalize ['ka -«nalaiz] '
vt g0re k0delig, nedvaerdige til K0delighed, til Sanse-
lighed. carnally ad k0delig; sanselig; paa en k0delig
(el sanselig) Maade; ..minded k0deligsindet; sanselig;
verdsligsindet.
Carnarvon [ka»'na »van] s.
Carnatic [ka^'natik] s: the - Karnatik n, et teldre
Navn p. det sydestlige Dekkan.
carnation [kaa'ne'/an] Inkarnat n, K0dfarve; ^ k0d-
farvet Nellike, Haveuellike c: Dianthus caryophyllus.
Carnegie [ka -ni gi, ka-e'neigi] s. Is. Andrew -, «Staal-
kongen».
earnellan [ka»'ni Ijan] Karneol c, en blodr0d Kalcedon.
carneous ['ka-»nias] K0d-, k0det.
carney ['ka ^ni] vi si smiske, indsmigre sig, logre; -
up to smiske for. carney si hykkelsk Tale, Smiger,
Smisken c.
Carniola [ka'9ni'o"la] Krain n.
carnlsh ['ka'ani/] si K0d n, Mad c.
carnival ['ka-anival] Karneval, Karnaval n; in - time
i Karneval stid en. carnivora [ka»'nivara] pi k0dsedende
Dyr. carnivorous [kaa'nivaras] k0dsedende. carnosity
[kaa'nasiti] K0dudvsekst; K0dfuldhed c. carnous ['ka<a-
nas] K0d-, k0det.
on rn -tan trie, se cairn-tangle & carl-tangle!
carny ['ka-9ni] vi & s, se carney!
carob ['kardb] ^ Johannesbr0dtrse n : Ceratonia
siliqua. Ogs. carob-tree.
carol ['karal, \ 'karal] Sang, Jubelsaug, Lovsang c.
carol ['karal; -al] vt lovsynge; m synge, poet sjunge.
carolin(e) ['karalin] Karolin c [carline]. Caroline
['karalain] Karoline c. Caroline ['kiiralain] karolinsk,
h0rende til Karl ; the . dramatists Dramatikerne under
Karl I og II. Carolus ['karalas] Gutdm0nt til V^rdi 20
eller 23 s, under Karl I.
1. caroon [ka'ru'n] si fern Shilling.
2. caroon [ka'nrn] $ Fuglekirsebaer, *s0dt Kirseb»r
n, Morel c: Prunus avium.
carosse [ka'ras] Forvserkskappe c, i Sydafrika [kaross].
caroteel [karo'ti 1] mere Frugtfad n, Fad hvori t0rret
Frugt forsendes.
carotic [ka'ratik] Bed0velses- ; Halspulsaare- ; _ state
bed0vet Tilstand ; _ arteries Halspulsaarer. carotid
[ka'ratid] anat Carotis, Halspulsaare c. carotid [ka'ra-
tid], carotidal [-al] Halspulsaare-; ~ nerve.
carousal [ka'rauzal] (Drikke)gilde n. carouse [ka'rauz]
m bsegre, pokulere; drikke, svire; sidde og svire.
carouse [ka'rauz] s, se carousal!
carp [ka>ap] f Karpe c : Cyprinus carpio. carp [ka<ap]
vi skumle [over a£], have noget at udssette [paa at};
-ing spirit Dadlesyge, Lastesyge c; - at, ogs. laste,
dadle; he -s at everything, ogs. ban bar nu altid noget
at udssette.
Carpathians [kaa'pei>janz] Karpaterne.
carpenter ['ka'»panta] T0minermand, Bygningssnedker
c; -'s bench H0vlbaenk; _'s rule Tommestok c; ~'s
scene Prosceuiumspassage c (der spilles medens Scenens
st0rre Bagparti er tildsekket). Carpenter s. Is. Miss
Mary _, filantropisk Amerikanerinde, fortjent af Fseng-
selsvsesenet f 1877. carpenter-bee ent Trsebi, *Trsebie:
Xylocopa. carpentry ['ka apantri] T0mring c, T0mmer-
mandshaandvserk; T0mmervaerk n.
carpet ['ka^pet] Tseppe; om Tseppe af hjemlig Til-
virkning: *ogs. Aaklsede n; as smooth as a new ~ saa
glat som et Stuegulv; be on the _ veere p. Tapetet, p.
Tale, p. Omtale. carpet ['ka apet] tfeppelsegge ; a little
-ed room; — bag Vadssek; — bagger Vadssekmand,
haanlig om en Nordstatsboer som efter Krigen 1861—65
midlertidig tog Ophold i en Sydstat; Levebr0dspolitiker
c; .-dance «T0eppedans», et improviseret Bal uden Af-
tagning af Gulvtaepperne. carpeting ['ka 9pitirj] (Gulv)-
tseppet0j n; Tsepper pi. carpet) knight Stuehelt; Damer-
nes Jens c; — rod Tseppestang; — way Gneskant rundt
Ager, Agerren c.
carpolite ['ka'»polait] forstenet Frugt, Karpolit c.
carpologist [ka9'paladgist] Karpolog, Frugtkender c.
carpology [ka"'paladsi] Karpologi, Frugtlfere c.
carpus ['ka 9pas] anat Haandled n.
carr [ka 9] prov Krat, Holt n [car, corse],
carrng(h)een ['karagi'n] irlandsk Mos n, *Sauetang c:
Chondrus (s. Fucus) crispus.
carrancha [kd'rant/a] Carancho, Traro c, en Art
Gribbefalk : Polyborus (vulgaris s. Brasiliensis).
carriage ['karidgj F0rsel, Transport, Fragtning; Vogn,
fa- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; J'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hwrt; [a] inner;
car
143
car
Ekvipage c, K0ret0j w, F * ogs. Redskab; art Affutage,
Lavet, & Affutage, Rapert; Holdning, Maade c at f0re sig;
dmp Bsereleje (*-lager) n; ~s Ubl Bagage c; - free or paid,
is. frit tilbragt, frit tilk0rt <fec; water ~ s0vserts Trans-
port; water _ would not be available s0vserts kunde de
ikke f0res; by water „ s0vserts ad; two hours by ~ to
Timer pr. Vogn, to Timers K0rsel; a new road is
opened for ~s, for K0rsel ; avoid paying for ~ of [at
betale Fragt f.j the machine; in a ~, in his ~, is. til-
vogns; he ordered the horses to his _ ban lod spaende
for. carriageable ['karidsabl] farbar, *k0rbar; _ road
K0revej. carriage-aud-four firspaendt Vogn; drive in a
- ogs. k0re med fire, carriage! dog dalmatisk (H0nse)-
hund, Vognhund, Porcellaenshund ; — double Dobbelt-
slag (p. Derklokken) f. k0rende Herskaber. Sml. run-
away! — paid franko, fragtfrit, frit tilbragt, frit tilk0rt &c;
— top Kalesche c; way K0revej; K0rebane, Gade c.
carriboo, se cariboo!
Carrick ['karik] Carrick, en af Persevanterne ved det
heraldiske Kollegium f. Skotland. Sml. Bute & Uni-
corn, carrick ['karik] Karake [carack]; sp Klubbe;
Golf c, Golfspil n [shinty]; —bend & Gr0nlandsstik;
— bitts & Bradspilknsegte.
Carrie ['kari] f Lina, Line c.
carrier ['karia] Bserer, Drager; Foermand, ogs.* Fragt-
kusk, *Fragtemand, Vognmand; Overbringer; ^ is. De-
peschef0rer; & Fragtfarer; mere Transportvare, Vare som
transporteres el. taaler Transport ' ; Patron c, paa Dreje-
baenk. Se —pigeon. — pigeon Brevdue.
carriole ['karioul] Kariol, *ogs. Karjol c [cariole].
carrion ['karian] Aadsel n; the hyena feeds on [er-
naerer sig af] ~; —crow holstensk (el. sort) Krage,
Ravnekrage, *(Sort)kraake, graa Kraake : Corvus corone.
carriwitchet ['kari 'wit/it] si Kaeldermand c, umuligt
Sp0rgsmaal.
car ro in f'karam] bill Karambolage c. carrom vi ka-
rambolere.
carron ['karan] ^ Fuglekirsebser, *s0dt Kirsebser n,
Morel c: Prunus avium [caroon] ; _ oil pharm Kalk-
liniment n.
carronade [kara'ne'd] art Karronade c, en let Skibs-
kanon.
carroon [ka'nrn] f Karreafgift, *Kjserreafgift c, i
London.
carrot ['karat] 5fc Gulerod c: Daucus carota; ~s joe
ogs. r0dt Haar. carroty ['karati] gulerodfarvet; F (ild)-
r0dt, om Haar, om Skseg; r0dhaaret; ~ whiskers.
car row ['karou] f ir rejsende Spiller c.
1. carry ['kari] vt bsere, bsere paa; bringe, fra
den talende; f0re; f0re, indehave [en Ladning a
cargo]; om Vogn & Skib: fragte; f0re, medhave, med-
f0re, vsere forsynet med; fig drive igennem [en Kandi-
dat a candidate; en Lov a bill] ; mat beholde i(n;
mente; & erobre, indtage; fig indeholde, have. I For-
bindelse med it: ~ it cunningly gaa listig tilvaarks,
fare stille; _ it fair towards holde sig gode Venner (*til-
vens) (el. ikke Isegge sig ud, ikke bryde; med; that is
.ing it very fine det er at tage det meget n0je; . it high
spille Herre, optraede myndig; _ it off vise en dristig
(el. frsek) Pande, hjselpe sig igennem v. Frsekhed, holde
Kontenancen; _ it off well holde Kontenancen, spille
sin Rolle godt. I Forbindelser med Substan-
1 Mserk Steam coal ... is essentially a 'carrier'; and
the demand for it rises and falls with the general
prosperity of trade. The Daily News 7 12 1877. —
carrier, an oyster that will bear transportation well.
tiver & Prouomener: _ arms bsere Vaaben; ~
arms! i Arm en . . . Gevser! _ your grandmother these
calces! bring din Bedstemoder disse Kager! passion
carried him too far Vreden f0rte ham f. vidt, Hidsig-
heden 10b af m. ham, ban forivrede sig; they carried
their candidate in spite of all, ogs. de trodsede deres
(*sin) Kandidat igennem ; _ corn fig si bsere sin Med-
gang godt, ikke lade Lykken stige sig til Hovedet ; a
tent and all food have to be carried, maa baeres did;
maa medf0res (el. medtages, medhaves); contract for
~ing the mails overtage Postbefordringen; _ one (mat:)
1 in mente; laane 1 som er 10 [borrotv and ~ one]; the
ship will ~ a physician Skibet (med)f0rer Lsege, Laege
f01ger med Skibet ; _ his point ssette (el. tvinge) siu
Vilje igennem, F ssette sin Krig igennem, faa sin Krig
frem; bring in a verdict that carries [lyder paa] capi-
tal punishment; a resolution protesting against the
measure was carried unanimously, vedtoges enstem-
mig; . a sword (an umbrella) gaa med Sabel (m. Pa-
raply); the word of command: Carry sword! Korn-
mandoordet Trsek Sablen an! *I Armen Sabel! _ tales
(out of school) f0re (el. fare med, gaa med) Sladder,
sladre af Skole ; the town was carried, erobredes, ind-
toges; qualifications ~ing a vote Betingelser, som med-
f0rer Stemmeret, Stemmeretsbetingelser; a barrage ~ing
less than 6 ft of water en Spserring m. en Vanddybde
af . . . Forbindelser med Prsepositioner & Ad-
verb ier: ~ away bortf0re; bsere bort; tage med sig,
medtage; J> forlise, sejle overbord [en Stang a mast]; be
carried away & ogs. brsekke; bortbrsekkes; she was so
carried away [revet med] by the play that ...; we
were all carried away with [revne med af] him as by
whirlwind force; he carries all before him ban sejrer
overall, tager (alt og) alle m. Storm, river alt m. sig;
he thought it carried something of argument in it, at
det havde noget overbevisende ved sig, indeholdt noget
af et Argument; on hearing this, the king carries
[f0rer] him into a hall; ~ off bortf0re, F trsekke afsted
(el. af ) med ; vinde, F drage af med ; bortrive, bort-
rykke, v. D0den; bringe til at passere, g0re passabel,
faa til at glide ned; opveje, vsere en Undskyldning for,
brede over, F kvitte for. Se ogs. ovfr. _ it! a rapid
intellect and ready eloquence may ~ off a little inde-
pendence; I have not enough diamonds to ~ off black
velvet; if you expect to ~ off your obedience by being
impertinent . . .; you ~ off this matter [De tager dette]
with tolerable coolness; at the N N rifle contest they
carried off [vandt de, *ogs. tilsk0d de sig] all the great
prises; - on drive [store Forretninger great business;
S0r0veri piracy], f0re [Korrespondancen the corres-
pondence; en Diskussion a discussion; en Prores a
lawsuit; Krigen the war]; fortssette [Krigen the war}.
Se amour! the t of tout is carried on [overfly ttes (el.
overf0res, lyder over) paa] that vowel; the ~ing on of
war [Krigsf0rsel] with different powers; ~ out fig ud-
f0re, ssette ivserk, ivserkssette, gennemf0re [Billed et the
image]; ~ me outj F (com:) hold p. mig, Magdelone! to
, out the metaphor, ogs. for at blive i Billedet; _
through fare igennem; fig gennemfare, ssette igennem;
to this place he was carried, [blev ban f0rt] surrounded
by a guard; _ it to the expenditure f0re det t. Udgift;
the art has been carried [bragt] to such perfection
that . . .; ~ (along) with him medbringe, medf0re.
2. carry v reft: ~ himself f0re sig; opf0re sig.
3. carry vi bsere; naa frem, h0res, om Lyd; art naa
frem), om Projektil; rsekke, uaa, skyde, om Vaaben;
fig slaa til, kunne g0res gseldende; no gun carries so
[e»] hate; [o«] so; [al] I; [au] out; [S] the; [\>] thin; [f\ she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [o].-
car
144
cas
far as that intet Ildvaaben naar saa langt (som did);
these guns ~ to a long distance, rsekker (el. skyder)
langt, er langtraekkende ; where the Queen's law does
not -, [ikke naar frem, ikke kan g0re sig gseldende] is
it rational to expect an observance of other and
weaker rules? you have no notion how your voice
carries, raekker (el. hares) langt; the horse carries,
holder Hovedet godt (op); the horse carries low, holder
Hovedet lavt; _ on fortsaette, F holde paa, holde det
gaaende; <£, presse Sejl; fig fare frem; tage p. Vej, holde
Hus ; - on drinking and rollicking holde det gaaende
m. Drik og Kommers ; and he'd just ~ on [fare frem]
according to the number of glasses he had taken;
after dinner we carried on much as usual; ~ on
heavily slaa stort paa.
4. carry f'kari] Baerested, Slaebested, *ogs. Drag, Draag
n amr ; Baering, af Baad, over Baerested ; sc Skyernes
Drift c, (drivende) Skyer pi; sc Himmel, Skyhimmel;
Vogn, Arbejdsvogn; H0gs Flugt c med sit Bytte; ^ Traek
Gevaeret (Sablen) an ! *i Armen Gevser; i Armen Sabel n;
art Raekkevidde c; secure the longest possible ~; bring a
rifle to the _ trsekke Gevaeret an, *tage i Armen Gevser.
rarry-all ['kariaVl] amr firhjulet Enspaender c.
carrying; _ capacity Lasteevne; ~ pole Baerestang; _
trade Fragtfart; - traffic Godstraflk.
carse [ka-8s, sc kers] sc Mose c, Moseland w, *Myr,
Myrjord c, langs en Elv.
cart [ka'at] Karre, ogs.* Kaerre, Arbejdsvogn c; ~s si
(Par n) Sko pl\ a crab _ prov en (*et) Krabbeskal;
be whipped at the ~'s tail piskes bag Karren (ogs.
*Kaerren) o : piskes idet Forbryderen var bunden t. en
Vogn, der kertes over en vis Strsekning. cart vt fare
(el. transportere) p. Karre (ogs.* Kaerre), kere, fragte;
stille tilskue p. en Karre. cartage ['ka^tids] K0rsel;
K0rel0n c, ogs. cost of ~.
carte [ka-at] Fotografi w, i Visitkortformat; I give you
- blanche [carte blanche] as for (or as to) the terms.
cartel ['ka 9tal] Kartel n, Udleveringstraktat c, an-
sraaende Krigsfanger; — ship Parlamentaerskib.
carter ['ka'ata] Karrekusk, ogs.* Kserrekusk, (Arbejds)-
vognmand c.
Cartesian [ka^'ti'zjan, -san] kartesiansk; s Kartesi-
aner c; _ devil, vortices.
cartful [ka>atful] (Karre)l8es, (Kaerre )laes, (Vogn)lsesn.
Carthage ['ka «>edg] Kartago n. Carthaginian [ka'»-
)>a'dgi-njan] kartagisk, kartaginiensisk; s Kartager, Kar-
taginienser c.
cart-horse Karre(ogs.* Kaerre)hest, Arbejdshest c.
Carthusian [kaa'KJ)u'zjan, -S9n] s & a Karteuser(-) c.
Carthy [ka-»bi] s; Me. ~.
cartilage ['ka atileds] Brusk c [gristle], cartilaginous
[ka-Hi'ladsinas] bruskagtig.
cartle [ka»tl?]; a hide "cartle" or bed. H. Rider
Haggard, King Solomon's Mines III 42.
cartload ['ka nio«d] s, se cartful!
cartographer [ka^'tagrafa] Kartograf: Korttegner;
Korttrykker c. cartographical) [ka »to'grafik(l)] karto-
graflsk. cartography [kaa'tagrafi] Kartografi: Kortteg-
ning; Korttrykning c.
carton ['ka nan] Karton c & n [crayon-board]; vt
kartonnere; „ plerre [fr.] Tagpap c & n [.for roofing].
cartoon [kaa'tu'n] Karton, Menstertegning, paa stserkt
Papir; Karikaturtegning c. cartouche [ka^'tu1/] arch
Cartouche, Tavle m. oprullede Kanter; & Kardus;
Kartaeskeladning ; Permissionsseddel c, Afskedspas n,
for Soldat; elliptisk Ring c, om Gude- el. Kongenavne,
i aegyptiske Antikviteter.
cartridge ['ka-8trids] Patron, Kardus c; bag Patron-
pose, Karduspose; — box Patrontaske; & ogs. Kardus-
pose; .-box Patrontaske; & ogs. Karduskoggers c;
— paper Karduspapir.
cartulary ['ka 9tjulari] Kartularium n [Kirkeprotokol,
Klosterprotokol c; Kirkearkiv n]; Arkivar c.
cart | wheel Karre(ogs.* Kaerre)hjul ; tumble -s sp slaa
Hjul, *ogs. kante Bj0rn; —Bright ['ka»trait] Vogn-
mager c.
caruncle [ka'rAijkl, 'kararjkl] Kedsvulst, Karunkel c.
carve [ka »v] vt udskaere, om Sten el. Tree; udskaere,
i Sten el. Tree; indskaere, udhugge; sksere for, ved
Bordet; fig tildele; quaint ~d [udskaarne] chairs; ~ his
desk, om Skoleelev: skaere i Pulten; ~d work Billed-
skaererarbejde; _ his own way in the world selv bryde
sig en Bane; he ~d his way [arbejdede sig op] to
wealth; ~ out work for him give ham noget at bestille;
the Saxons ~d out [tog, vandt] their kingdoms with
their swords; ~ his way up arbejde sig op, kaempe sig
frem. carve vi & abs sksere; is. skaere Billeder, drive
Billedsksererfaget.
carrel ['ka'aval] J> Kravel [caravel]; ^ S0naelde, ogs.*
S0anemone, *S0nesle c; ..built kravelbygget ; work
Kravelbygning c.
carver ['ka'ava] Billedskaerer; Forskaerer, v. Bordet Ac;
Forskaerkniv, Retterkniv c; the ~ of his own fortunes sin
egen Lykkes Smed. carving Billedskaering; Forskaering
c; Billedskaererarbejde, udskaaret Arbejde n; .s in
wood Trsesksererarbejde, Traeskaereri n; — room is. An-
retningsvaerelse.
Cary ['k8e>eri], se Carey!
caryates [kari'e'tiz], caryatid [kari'atid] arch Karya-
tide c, S0jle i Form af en Kvindefigur. PI caryatides
[kari'atidi-z] & caryatids [-'atidz].
ca-sa ['ke5 se1] jur si Arrestbefaling c for Gseld [capias
ad satisfaciendum] .
cascade [ka'sketo] Vandfald n, (mindre) Fos c, p* ogs.
Foshogg n. cascade [ka'skeid] vi si vomere, kaste op,
*ogs. give Hals.
1. case [kete] Overtraek; Hylster, Futteral; Bestik,
Etui n [~ of drawing instruments, knife ~] ; Kasse,
yEske c ; typ Fag n, med Typer ; a ~ of teeth et Saet
Taender, W. Sc. [a set of teeth]; leaden - (art:) Mantel
c; mathematical ~ Bestik n.
2. case [ke's] vt overtraekke ; indpakke ; ~d with ice
overiset, belagt m. Is.
3. case [ke^s] Forhold, Tilfaelde n\ Tilstaud, Stilling
c, Kasus c & n; Tilfaelde, Sygdomstilfaelde n, Kasus c
& n\ (Ret)sag c; jur Bevis n, Bevisligheder pi, jur fak-
tisk Fremstilling c, til hejere Ret; gr Kasus c & n;
amr si Original, Skrue, *ogs. Raring c [character,
queer one]; our opponent's ~ (jur:) Modpartens Bevislig-
heder; the ~ for the prosecution Referentens Deduktion
el. Fremstilliug c, Aktoratet; smallpox ~s Koppetil-
fselde; it certainly is a very hard ~ det er ogsaa
meget haardt; a hard ~ amr si en D0genigt, et slet
Subjekt; it is all a _ det er et og det samme [all one];
it is not all a ~ det er ikke ganske det samme; then
that is my -, my Lord, (jur:) og hermed indlader jeg
Sagen (tildoms); or whatever the ~ may be eller hvad
det nu kan vaere; such, however, was not the ~ dette
var dog ikke Forholdet el. Tilfaeldet; supposing that
to be the ~, ogs. isaafald, hvis saa er; ah, just my ~,
[jeg var i samme Kasus, netop som med mig] when I
pined for Dorothy; if it were my - dersom det var
mig; om jeg var i Deres Sted; this not being our _ da
dette ikke er (el. var &c) Tilfaeldet med os; they were
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
cas
145
cas
almost as much frightened as if it had been their
own ~, ogs. . . . som om det havde geeldt dem selv;
there was no - [forelaa intet Bevis] against the prisoner;
this appears to have been the ~ [Tilfseldet] in ancient
Home; as is the _ [som Tilfseldet er] with madmen; it
is a ~ with him f~ det er gait fat m. ham; he has no
_ ban bar intet reelt at paaberaabe sig; bans Klage er
ubef0jet; ban bar ingen (el. ban mangier) Beviser; has
Mr. N N a strong _? bar . . . gode Bevisligheder at
irettelsegge? she hasn't the heart to do it, she hasn't
the ~ to do it, Beviser gode nok dertil ; make the ~
yours or your own! sset Dem i mit (&c) Sted! make
out a strong ~ levere kraftige Beviser; levere kraftige
Argumenter; prove his ~ bevise hvad der skal bevises,
fore Beviset; put a ~ ssette et Tilfselde, g0re et Tanke-
eksperiment; let us take a ~ is. lad os tage et Eksempel !
take a ~ med stille en Diagnose; take ~s, med ogs.
diagnosticere vi; win their _ vinde Sagen; be in the
dative _ gr staa i Dativ ; we are in a bad (or in evil)
_, i en slem Kasus, ilde stedte; be in comfortable (or
good) _ f vsere vel ved Magt, vsere i godt Huld (*Hold);
in few ~s kun sjselden ; the complaint is in no _ [ogs.
er aldrig] dangerous; in some ~s, ogs. undertiden, til-
dels; in ~ I am wanted i .Tilfselde af, at der sp0rges
efter mig; in ~ of i Tilfselde af; the inquiry is dis-
pensed with in the ~ of natives, bortfalder overfor (el.
naar det gselder) indf0dte; find the hour angle in the _
of [naar det gselder] a star; it was so in the _ of [saa-
ledes (var det) med] Raymond; their view of the _
deres Anskuelse af Forholdet; board Kassebrset,
*Kassebord; — book (Lseges) Sygejournal c; bottle
Rejseflaske; -harden cementere, staalhserde, ssethserde;
fig (staal)hserde ; i ond Bet. : forhserde ; ~ed veterans;
anybody would think you were ~ed.
casein(e) ['keisiin] Kasein, Ostestof n.
case| knife stor Bordkniv; -man typ Ssetter c.
casemate ['keismeH] ^ Kasematte c, hvselvet, bombe-
fast Rum; vt kasemattere.
casement ['ketemaut, 'ke^mant] Vinduesramme c;
(Hsengsel)vindue n. Mods. sash.
caseous ['keisias] Oste-, osteagtig.
casern [ka'za'n] Kaserne c.
casejshot ['ke's/at] art Kartseske c; — taking med
Diagnostik, Kasuistik c.
cash [ka/j Kasse c, Gemmested n for Penge git; rede
Penge pZ, Kontanter pZ. Se immediate! hard ~ klin-
gende M0nt (ogs.* Mynt); _ in hand kontant Behold -
ning c ; the lowest ~ price den laveste Pris mod Kon-
tant; keep the _ staa f. Kassen; pay _ betale kontant;
for ~ mod kontant; in ~ kontant, i Kontanter; be in ~
vsere ved Penge, F vsere pr. Kasse, beslaaet, v. Muff en;
when in _ mere efter Indgang, he paid for everything
in ~ down, betalte alt koutant; he got into - again,
blev alter pr. Kasse; convert it into ~ g0re (el. omssette)
det i Penge. cash vt bseve, hseve Penge paa [a cheque,
a note, an order]; k0be (el. betale) pr. kontant; _ a
bill betale en Veksel; whenever they could _ or credit
it; — account Kassekonto; — balance Kassebeholdning;
book Kassebog; box Pengekasse c, Pengeskrin w;
credit Kassekonto, Kredit c bos Bankier.
cashew [ka'Ju'] Anakardietrse, Nyretrse n; — nuts
Anakardien0dder.
cashier [ka'Jia] Kasserer c. cashier [ko'/ia] vt kassere,
is. om Officer.
cash-keeper ['ka/krpoj Kasserer c.
cashmere ['kajmiaj Kachemii sjal n.
cashoo [ka'/u ] Katechu c [catechu, 1. catch].
casing ['keteirj] Overtrsekning, Overdragning ; Hud c,
Overtrsek n; apply a temporary ~ & Isegge Konvolut
p. et Skib.
casino [ka'si-no"] lille (*liden) Villa; Kasino, Klub;
Kasino c, Slags Kortspil & Kort deri; great, little ..
cask [ka'sk] Fad n, Fustage c. Ogs. f. casque, cask
vt fade; the wine is ~ed, ogs. Vinen smager af Fadet.
casket ['ka'skit] (Smykke)skriu n.
cask | stare T0ndestav; ..sugar Raasukker.
Caspian f'kaspian] Saltvandss0 c; the Caspian (Sea)
det kaspiske Hav.
casque [ka'sk] Hjselm, Panserhue c.
cassan f'kasan] f si Ost c.
Cassandra [ka'sandra, -'sa'ndra] s.
cassa-reep ['kasarrp] Kassavesauce c.
cassation [kd'sei/an] Kassation c, af Bestillingsmand
&c, af Dom; court of - Kassationsret, Overret c, i
Frankrig.
cassava [ka'sa'va] ^ Kassave, Maniok c: Jatropha
manihot.
Cassell ['kasal] s.
cassia ['kasia] ^ Kassia; Kassiabark, Kanelbark c; -
buds Kanelblomster, Kassiablomster.
Cassibelan [ka'sibalan] s.
cassidony ['kasidani] Kassimir c & n [kerseymere].
cassino s, se casino!
Cassiopeia [kasio'pi a, ka/o-] myth & ast Kassiopeja c.
cassiteria [kasi'teria] Kassiterit, Tinsten c. Cassite-
rides [kasi'teridi'z] pi: the ~ Kassiteriderne, Tin-
0erne.
cassock ['kasak] Samarie, Prsestekjole c; he wore his
_ ban var i Samarie.
cassouade [kasa'ne'd] dsekket Sukker n, Kassonade c.
cassowary ['kasowarij 3^ Kasuar c: Casuarius.
cast [ka-st] vt kaste, i adskill. Tilff; miste, om
Hestesko ; jur faelde, d0mme, i Retssag; beregne ; kas-
sere, udm0nstre, udrangere ; st0be ; fordele [Rollerne i
et Skuespil the characters in a play] ; afgive [Stemme
a vote]. Sml. cast a & cast-off! ~ the balance in his
favour g0re Udslaget t. bans Fordel, i bans Fav0r;
both were ~, d0mtes, fseldtes; J have been ~ in four
actions, ogs. jeg bar tabt fire Processor; _ his hair
baare, ogs.* fselde (el. miste) Haar, *r0te; _ [stille] a
horoscope; his life is indeed - in pleasant places f.
bam er" Snorene i Sandhed faldne p. dejlige Steder;
the piece might have been ~ better, kunde have faaet
en bedre (Rolle)bessetning; _ the (or his) skin or slough
kaste (el. skyde) Hammen; count the votes . optselle
de afgivne Stemmer; on a certain occasion, when ~ to
play Macbeth, he . . . da ban havde faaet M.'s Rolle; ~
young kaste f0r Tiden, kaste Kalven ; it will be - at
him [man vil forekaste ham] that...; ~ away kaste
bort, ogs. fig; the vessel was ~ away Skibet forliste;
Mr. F had been ~ for the Captain, havde faaet Kap-
tajnens (*Kapteinens) Rolle; _ it in his teeth kaste (el.
rive) bam det i Nsesen; ~ off bl. a. forkaste; henlsegge;
kassere, udm0nstre, udrangere; slippe, 10se; <£, kaste los;
_ off! & los ! ~ off copy ssette en Pr0veside op ; ~ my-
self on him stille mig ganske t. bans Raadighed; is. kaste
mig i Armene p. ham, ty (*ogs. henty) t. ham, Isegge
min Sag i bans Haand, appellere t. ham; be ~ upon is.
vsere henvist til; - up ndregne; addere (el. Isegge)
sammen. cast vi & abs forme sig; kaste sig, om Trse;
<t falde af, i Letning; - prematurely f0de f0r Tiden,
kaste Kalven ; _ about (him) for some . means to, ~
in his mind how to . . . spekulere (el. studere) p. et
Middel til at, paa" hvorledes ; _ up R kaste op. cast
Le»] hate; [o«] so; [aij J; [auj out; [S] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, dt e] osv. vaklende med [a].
10
Gas
146
cat
ika-st] s Kast, I forskell. Tilff; Tserningkast ; Kast n,
med Fiskesnor &c; Stobning; Form, Stebeform; fig
Form, Art c, Pra?g; Skfer n; theat (Rolle)bes8etniug c
/. of characters or parts]; Blik, Ojekast; Kast w (med
0jet), Skeleu c ; prov Udbytte n, Afgr0de c [yield of
corn]; the last - is det sidste Taerningkast el. Middel,
en sidste Anstrcngelse; the same ~ of countenance, ogs.
den samme Ansigtstype ; a - of flies sp et Saet Fluer;
a - of hawks et S»t (Jagt.hege; it is an even - whether
. . or . . . der er (en) ligesaa stor Mulighed for at . . . ,
som for at . . .; the paper has a bluish -, bar et blaat
Skaer, *ogs. skrerer i det blaa; he has a . in his eye
ban kaster m. det ene 0je, ban bar et Kast med (el.
paa) det ene 0je; have the ~ of a cart faa Lov til at
(*ogs faa) sidde op p. en Arbejdsvogn. W. Sc; the _ was
sustained by . . . Rollerne indehavdes af . . . ; founded
at one ~ formet i en Stebning, helst0bt; stake all on
the _ of a die ssette alt (ind) p. et Kast. cast part
& a kasseret, udm0nstret, udrangeret, p afdanket; _
horses, lovers.
Castaiian [ka'ste'ljan] kastali.sk. Castaly ['kastali]
myth Kastalia n, en Muserne viet Kilde p. Parnas.
castanet ['kastanet, 'ka-sta'net] ^ Kastanjet, Ka
stagnet c.
castaway ['ka stawe1] a egl bortkastet; forslaaet af
Storm; forulykket, strandet; fig ubrugelig, kassabel,
kasseret. castaway ['ka-stawe1] is. kasseret (el. bort-
kastet) Genstand; Skibbrudden, Forlist, Havarist; fig
forstedt Person, forstedt, havareret Eksisteus c.
caste [ka st] Kaste c; lose ~ miste sin Kaste ; fig ogs.
g0re sig umulig, *ogs. skfemme sig ud.
castellan ['kastalau, 'ka'st-] Kastellan, Borgfoged,
Slotsfoged, Slotskommandant; Slotsforvalter c. castt-1-
lany ['kastalani, 'ka'st-J Kastellani n. castellated ['kft-
staleHid] indbygget, f. Eks. om eri Br0nd ; kreneleret,
med Murtinder.
caster ['ka sO] Kaster c; (T{ermnge)baeger n; Be-
regner, Regner; lille (*liden) Flaske, (Str0)daase,
(Peber)b0sse ; Trinse, under Bobave; Regiss0r, Rolle-
fordeler c; the dice and _ Tserningerne og Bsegeret; a
set of -8 en (el. et) Opsats, en Platmenage.
castigate ['kastige'tj vt revse, tngte, egl med Pisk.
castigation [kasti'ge»Jan] Revselse, Tugtelse; Bod c.
castigator ['kastigeHa] Tugtemester c. castigatory
['kastigatari] revsende, tugtende; Revselses-, Tugtelses-.
Castile [ka'sti 1] Kastilien n. Castilian [ka'stiljan] ka-
stiliansk; s Kastilianer(inde) c; Kastiliansk n.
castinet ['kastinet] J^ Kastanjet c fcastanet}.
casting ['ka'stirj] Kasten, Kastning; St0bning; (Trse-
vserks) Kastning, Krumning c; ~s, ogs. St0begods n,
st0bte Sager pi ; - of a drapery Foldekast n ; net
Kastevod, ogs.* Kastegarn n, "Kastendt c; ..shovel
Kasteskovl; — Tolce, ..Tote afg0rende Stemme, Stemme
c som g0r Udslaget; _ -weight Vsegt som giver Udslag.
oast-iron St0bejaern.
castle ['ka si] (befaestet) Slot n, Borg; Herregaard c;
Taarn n, i Skak, ogs.* i Scbak; every man's house is
his . enbver er Herre i sit Hus; build -« in the air,
in the clouds, in Spain byggc Luftslotte el. Luftkastel-
ler; Castle Garden «Slotshaven», tidligere et stort Bu-
reau og Landingssted f. Immigranter i New York, ved
Broadways Begyndelse Nu afl0st af Ellis Island;
Castle Rock «Slotsfj?Eldet», Edinburgbs Midtpunkt
castle v rokere, i Skak, ogs.* i Schak; —builder Luft
slotbygger, Dr0mmer c Castlereagh ['ka sl're1, -ri]. Is
Henry Robert Stewart, Viscount -, eng. Statsmand f
1822. Castlenood ['ka slwud]. Is. som Familienavn i
Thackerays Esmond; Beatrix ~, Heltindeu i denne
Bog.
castling ['ka-stliq] Abort c, utidigt Fostern. cast-off
aflagt, kasseret; - clothes.
castor ['ka sta] Bsever; Bsevergejl; Kastorhat; si Hat c.
castor ['kasta] Str0daase; Trinse c [caster]. Castor
['kasta] s myth Kastor. castorenm [k'a'sta'riam] Baever-
gejl, Bsevergel c. castor|oli amerikansk Olie, Lakser-
Olie; — sugar Str0sukker.
castrametation [kastrami'te'/en] Lejrudstikning c.
castrate ['kastreHj vt kastrere; om Dyr ogs. gilde
(*gjaelde), skaere; rense, f. Anst0deligbeder ; skamfere,
om Bog. castration [ka'stre^en] Kastrering; Rensning;
Skamfering c. castrato [ka'stra'tou] ^ Kastrat; kunstig
Sopran c.
castrel f'kastral] > Kirke-, Muse-, Taarn fa Ik c:
Falco tinunculus [kestrel],
castrensian [ka'strensian] Lejr-; ~ crown Lejrkrans c.
cast-steel St0bestaal; som a St0bestaals-.
casual ['kazjual, 'kagual] tilfseldig; _ pauper midler-
tidig fattigunderst0ttet; is. husvild, Omstrejfer c; _
ward Modtagelsesstue, for Husvilde el. Omstrejfere.
casual s, is. L0sarbejder; Amat0r; tilffeldig (el. midler-
tidig) Underst0ttet; Omstrejfer c, the great army of ~s.
casually ad tilf^ldig, tilfseldigvis ; lejlighedsvis ; I _
remarked [ogs. sagde henkastet] that . . . casualty
['kazjualti, 'kagualti] Tilfselde n, Tilfseldighed c; ulykke-
ligt Tilffelde, Ulykkestilfelde n, (legemlig) Skade,
Ulykke c, D0dsfald; Tab w; pi is. Afgaug c, Udgang c,
af Maudtal; pi Faldne, Saarede pi; ship (or shipping)
casualties Havarier, S0ulykker, Ulykker p. S0en; the _
ward Modtagelsesstueu, p. Hospital. Forskelligt fra
casual ward; list of casualties ^ Tabsliste. casuist
['kazjuist, 'kaguist] Kasuist c. casuistical) [kazju'istik(l)]
kasuistisk. casuistry ['kazjuistri, 'kaguistri] Kasuistik c.
casus ['ke>sas] egl Tilfaelde n; jur bsendelig Begivenhed
c; _ belli ['belai] Krigsaarsag c, Casus c & n belli;
tvithout giving them grounds for a ~ belli, Grund t.
Krigserklsering.
cat [kat] soo Kat: Felis; & Kat c, *ogs. Katgjen
[^tackle]; Katskib, Art Kulskib n\ dobbelt Trsefod c;
jerk (or shoot, whip) the _ Fkaste op, *ogs. give Hals; let
the - out of the bag fig plumpe ud m. Hemmeligheden;
turn (a) ~ in (a) pan fig slaa om, *ogs. snu, i Religion,
i Politik, *ogs. pludselig give sin Fortid p. Baaden; a _
of (or o') nine tails (nihalet) Kat c, til Straf ; like a ~
about hot milk som Katten om den varme Gr0d; live
like ~ and dog, som Hund og Kat; you know as much
about it as a - does of music du forstaar (*ogs. sk0n-
ner) dig p. det, som B0nder (*en Bonde) paa Agurkesalat,
*ogs. som Katten p. Muskat. cat vt & katte, om Anker.
catachresis [kata'kri'sis] rhet Katakrese, st.0dende (el.
s0gt) Lignelse c. catachrestic(al) [kata'krestik(l), -'kri'-J
st0dende, s0gt, om Lignelse. cataclysm ['kataklizm]
Vandflod, Vaudflom, stor Oversv0mmelse c catacomb
['katakoum] Katakombe, underjordisk Gang c med
Gravsteder. catacoustics [kata'kaustiks] Kataku.stik c,
Laeren om Genlyd catadioptric ['katadai'aptrikj kata-
dioptrisk; .s Katadioptrik c, Laereu om forenet Virk-
ning af tilbagekastet og af brudt Lys. catadupe ['kata-
dju-p] f Vandfald n. catafalque ['katafalk] Katafalk c,
Ligstillads n.
Catalan ['katalanj katalansk, katalonisk; s Kata-
lonier c, Katalansk n.
catalectic [kata'lektik] gr katalektisk, om Vers som
ender m. en ufuldstsendig Fod. catalepsy ['katalepsi]
Katalepsi, Stivsyge, krampeagtig Sovesyge c.
[a- i- H-] osv. lan?e som i for, feel, fool; V'ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] hwt; [9-] h«rt; [aj inner;
cat
147
cat
catalogue f'katalag] Katalog c & n (*Katalog c), For-
tegnelse c; stand first on the _, 0verst i Katalogeu; >
card or slip Katalogseddel c. catalogue vt katalogisere.
Catalonia [kata'lounjaj Katalouien n. Catalonian [-an]
katalansk, katalonisk; s Katalonier c.
catamaran [katama'ran, ka'tamaran] ^ Kassamarang,
en af T0mmerstokke sammenbunden Flaade t. Sejlads
og Fiskeri; amr T0mmerflaade paa St. Lawrenceflodeu;
flydende Helvedesmaskine ; fig F Havgasse, Rappen-
skralde c; you old _/
catamenia [kata'mrnja] med Forandringer pi, ogs.*
Menstruation c, PerioderpZ, Maanedsflod n. catamenial
[kata'mi-njal] Menstruations-.
catamite ['katamait] Giton, Dreng (*Gut) c hos en
Paederast.
catamount ['katamaunt] 200 Kuguar, Puma c: Felis
(s. Puma) concolor.
cat a n a dromons [kata'nadromas] f katanadrom, som
engang aarlig fra S0en gaar op i Ferskvand og tilbage
igen, om Fisk. Nu anadromous.
cat-and-dog sp Pind, Vippepind c [tipcat]; ~ life Liv
som Hund og Kat. cat-and-rat Skralde c; _ brace
Skraldebor n (*c).
cataphract ['katafrakt] Soldat c i fuld Rustning.
Milton.
cataplasm ['kataplazm] med Omslag n.
catapult ['katapAlt] Elide, Kastemaskine ; Slynge c,
som Leget0j. cataract ['katarakt] Vandfald n} *ogs. Fos
c, Fossefald; f langt Slips n [waterfall]; chir (graa)
Stser c.
catarrh [ka'ta 9] path Katarrh, Snue, prov* Krim c.
catarrhal [ka'ta'ral] katarrhalsk.
catasterism [ka1 taste rizm] (Stjerners) Katalogisering c;
Stjernekatalog c & n (*Stjernekatalog c).
catastrophe [ka'tastrafi] Katastrofe c: ulykkelig Be-
givenhed; (Knudes) Udvikling el. L0sning, i Drama.
<-atawamp(ti)ous [kata'wampas, -'wamjas] R amr
vseldig, gevaltig, ganske forfserdelig, P* ogs. liderlig.
catawba [ka'ta/ba] ^ Art nordamerikansk Drue c.
cat|block £ Katblok; —boat Katbaad, Baad rigget
m. et eneste Gaffelsejl og m. Masten anbragt belt
fremme v. Forstavnen; .-call Pibe, til Pibekoncert;
Mjaven; make -s bl. a. mjave; -.call vi pibe; mjave,
"mjaTie, prov jamte.
1. catch [katj] F Katecbu c [catechu].
2. catch [katf] vt fange; faa fat i, faa Tag i; aii-
holde, F fakke, om Forbryder &C; indbente [ham
p. Gaden him in the street]; naa, komme med
[Toget til K0benhavn the train for Copenhagen] ; faa,
paadrage sig, om Sygdom; _ him one F lange ham
en; how that habit -es her [kniber] under the arms!
won't he _ it! jo ban faar! no, ~ me! . me doing it!
ja se, om jeg g0r ! when once they have tasted our beef,
~ them returning [se (saa), om de vender tilbage] to
their own barren Highlands! ~ him (in the act of)
stealing gribe (F* fakke) ham i Tyveri; her ear-rings
caught [vakte] my attention; the fire caught [fsengede i,
bredte sig til] the adjoining building; ~ [fiske] the buoy;
_ cold blive fork01et, fork01e sig, *undert. fange For-
kj01else; it ~es the ear det falder i 0rct, er i>?refal-
dende; she -es her father's eye, [opfanger et Blik fra
sin Fader] and removes her arm; - the chairman's (the
speaker's) eye g0re sig bemserket af Ordstyreren ; faa
Ordet; the moment the offender ~es his eye straks ban
faar 0je (el. bans 0je falder) p. Synderen; the quantity
of fish caught det opfiskede Kvantum ; he caught his
foot in a stump, a stump caught his foot bans Fod hang
(*ogs. kom) fast (el. ban fik Foden ind) i en Trsestub;
_ a melody gribe (el. faa Tag i) en Melodi; uvilkaarlig
tilegne sig en Melodi; go mouse-catching gaa p. Muse-
fangst ; Vera bent forward with fierce eagerness to ~
[opfange] the reply; ~ the spirit of the situation komme
ind i Situationen, vsere (*ogs. blive) med; ~ the smallpox
faa Kopperne; Chinooks are quick in ~ing [opfatte]
sounds. Med Prsepositioner & Adverbier: no, ~
me at it! ja se (til), om jeg g0r! let me _ them at it,
and [griber (*kniber) jeg dem engang saa] I'll...; it
takes a clever man to keep his eye open and ~ 'em at
it, og gribe (*ogs. knibe, fakke) dem; J must put every-
thing tidily away, or I shall - it from [ellers faar jeg
af] mother; ~ him in a lie, in a theft gribe ham i
L0gn . . .; _ him in words fange ham i Ord; Dumkins
was caught out, i Cricket: D's Bold (*Bal) opfangedes i
Luften af en af Udpartiet, og ban maatte ud; he got
caught out in a storm ban overraskedes af Uvejret, han
fik Uvejret over (el. paa) sig; _ up rive (prov* ogs. trive)
til sig; indhente, & ogs. sejle op [ogs. ~ up with, vi};
afbryde, stoppe, i Talen ; amr indfange og sadle &c
[Hestene the horses}; ~ himself up bryde af, tage sig i
det ; his wig is caught up by [kommer fast (el. hsenger
sig op) i] the chandelier; be caught up to Heaven op-
tages i Himlen (*tilhimmels).
3. catch [katj] vi komme fast, blive siddende, blive
haengende; smitte; gaa i Baglaas, gaa i Vranglaas, om
Laas; komme i Brand, fsenge, F tage Fyr /_ alight];
a door ~es so as not to open, holder igen, saa den
ikke vil gaa op , the lock has caught D0ren er gaaet i
Baglaas el. i Vranglaas ; don't open your mouth as
wide as that, or it'll ~ so, ellers kunde den blive
staaende saadan ; 'It is hung', he said, his lips ~ing
against one another, [idet bans Lseber kneb sig sam-
men] as he spoke; ~ at gribe (prov* ogs. trive) efter;
snappe efter ; _ at his breath snappe efter Vejret, F *
higste (efter Aanden); _ at a hint gribe et Vink; a
drowning man will ~ at a straw den som er ved
(*paa; at drukue, griber efter et Halmstraa; _ on (prcep)
komme fast i el. paa, blive hsengende i el. paa; ~ on
(ad) gribe fat, F hsenge paa; F g0''e Lykke, slaa an
[take]; amr F fid forstaa (el. sk0nne) det; now it is,
the time to - on [heenge paa, slutte til] in order to
keep up with the procession; I don't think I ~ on, for-
staar det &c ; the game, the play never caught on; he
could not . on to the thing at all ban forstod (el.
skannede, *sk0nte) ikke noget af det hele.
4. catch [katj] Griben c, Greb n ; sp H0g og Due;
Fangst; Gribefals, Gribeknast, Stoppeknast; Hfegte c;
D0rgreb, Haandgreb n paa D0r; Medbringer, paa
Ekscenterskive [eccentric ~]; £ humoristisk Rundsang,
komisk Kanon ; fig Fselde c, listigt Sp0rgsmaal, Fange-
sp0rgsmaal; Ordspil n; short convulsive ~es of the
breath. Ryk (*ogs Skjaelvinger; i Stemmen, *F Higst;
the deep ~es of his labouring breath; a good _ en god
Fangst; et godt Kup (R ogs. Varp); there is a ~ on
the names, et Ordspil m. Navnene; fasten the ~es of
her cloak hsegte sin Kaabe; he asked me a number of
frivolous questions which appeared to have a sort of
. in them, at indeholde en Fselde; make a special _
g0re et ekstra Kup, F skyde Papeg0jen; sing ~es synge
komiske Rundsange ; God will not take a ~ of him
[Boswell's Life of J. LH] omtr. Vorherre vil ikke
til det yderste gaa irette m. ham; lie at (or on) the ~
ligge p. Lur; by ~es is. rykvis, *ogs. rykkevis; with a
little (nervous) ~ in his voice m. en lille (*liden) . . .
Skaelveu i Stemmen.
[el] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [ft] the; [p] th'm\ [/] she; [g] measure; [n] sin#; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
10*
cat
148
cat
catrh|club Kvartet, Sangforening c, egl for komiske
Rundsange; —crop tilfaeldig Afgrede, Mellemh0st;
..cropping Indhostning c af tilfseldig Afgrade; —drain
Vandingsgreft ; (Bi)kanal, *ogs. Vandsamlingsveit c;
_>m-aliTe si human Faelde; Taetkam, Finkam c; (faer-
digklfebet) Fluepapir n. catcher Fanger, Fangstmand;
Garnruse, Ketser, ogs.* Glib c. catch-fly ^ Skumnel-
like, klfebrig Pragtstjerne, *Tj?ereblomst c: Viscaria.
catching a is. smitsom; fig smittende [Latter laugh};
ustadig; - weather upaalideligt (el. ustadigt) Vejr, Om-
gangsvejr. catching s is. dmp Indgribning c, Indgreb
n; Ska?lven c, F * Higst n, Higsten c ; Scrooge muttered,
icith an unusual ~ in his voice . . .; with a little - of
her breath, catchment ['katjmant] naturligt Vand-
bassin; Nedslags-Distrikt, -Omraade n [~ basin]. catch|-
penny a anlagt paa (el. lavet for) at tjene Penge,
sty verfsengeragtig ; s Styverfsengerprodukt n; a ~ life,
is. en Dusinbiografl ; _ work Styverfaengeri n; _ writer
Styverfaenger c; pole, poll [-poul] (underordnet Rets)-
betjent, F Gripomenus c.
catchup ['kat/Ap] Katsup, ogs.* Champignonsauce c.
catrh|water: ~ reservoir Vandsamlingsbassin, *ogs.
(Vand)indtag n ; — weed Burresnerre c, Smaaburrer pi,
*Drag, Friergraas, Klengegraas n: Galium aparine;
..weight: fight (ride) (at) - sp slaas (ride) uden Vsegt-
udjsevning. Sml. handicap! — word typ Kustos c\ fig
Slagord n; work agr Overrisling c. catchy ['kat.fi]
rykkende, p* ogs. higstende; stakaandet ; grisk, *ogs.
naeringsvittig; reklamatorisk, reklamernsessig.
catechetic(al) [kati'kctik(l)] kateketisk, eksamiuerende,
eksaminatorisk, i Spergsmaal og Svar. catechise ['kati-
kaiz] vt katekisere, eksaminere, sparge. catechism
['katikizmj Sp0rgemetode ; Katekismus, Katekisme c;
the longer and shorter [st0rre og mindre] -; put him
through the ~ of eksaminere ham i Elementerne af . . .
catcohist ['katikist] Kateket, Eksaminator c. catechize
vt, se catechise!
catechu ['kati(t);u] Katechu c.
catechumen [kati'kju'manj Katekumen, Katekismus-
lyerling c. catechumenlcal [katikju'menikl] Katekumen-,
katekumensk.
categorical [kati'g&rikl] kategorisk [udsigende; be-
stemt, ubetinget]. category ['katigeri] Kategori, (Be-
grebs)klasse c
cateiectrode [kati'lektro«d] negativ Pol c, i Elektro-
kemi.
catena [ka'ti na] Kaade; Rsekke c Uddrag af Kirke-
faedrene. catenary [ka'ti nari] mat Kaadelinie, Kaede-
kurve c. catenate ['katinelt] vt kuytte sammen (til en
Kaede). catenation [kati'nei/an] Sammenkasdning, Sam-
menknytning; Raskkefelge c. Jvf concatenation!
cater ['ke'ta] vi samle F0de [til for]; ~ for, ogs. er-
usere; the young then ~ for themselves, ernasrer sig selv;
that class of people who ~ for newspapers, som samler
Stof for (el. til) Aviser; _ to the comforts of his own
body s0rge f. sit eget Velvaere. cater ['keUa, 'kata]
Fh-e c, i Kort- el. Taerningspil ; --cousin fjern (el.
vidt!0ftig) Slsegtning, F* Fillefaetter; Snyltegaest c.
cat era ns ['kataronz] f (hejskotske) Marod0rer pi,
(R0ver)bande c.
caterer ['ke^tare] (Proviant)skaffer; Spisemester; &
Baksmester, Messeforstauder c.
caterpillar ['katepila] Kaalorm, Larve. *ogs. Aame c.
caterwaul ['katawa 1] vi skrige, *ogs. gaule, om Kat i
Parringstiden. caterwauling Katte-Skrig n, -Koncert c,
*ogs. Kattegaul n.
cates [keHs] pi git Kost c, Mad c, Retter pi; laekker
Mad c, *ogs. Fysemad c.
Catesby ['keHsbi] s.
cat fal I i Katl0berc; ..flsh Havkat, *ogs. Stenbitc:
Anarrhichas lupus.
catgut ['katgAt] Tarmstreng; Slags stiv Forgaze c,
Silkestramaj c & n.
Catharine ['ka>arin] Katarina, F Katrine c; braid
St. ~'s tresses o: forblive ugift, sidde som Jomfru.
cathartic ['ka'pa^tik] a & s staerkt aflf0rende (Mid-
del n).
Cathay [ka'be1] f Kinesiens Land n.
Cathcart ['kabka^tj s.
cat-head J, Kranbjaelke c.
cathedral [ka'pi'dral] Katedral, Katedralkirke, Dom-
kirke, hst Dom c. cathedral a Katedral-; embedsrnses-
sig; pavelig; biskoppelig; a _ church, school.
Catherine ['kaparinj Katarina, F" Katrine; ~ Hayes
austr si Bisp c ; Catherine (or Catherine) wheel Ildhjul
n, Sol c, i Fyrv; arch Rosettevindue n [~ wheel win-
dow]; do the - sp slaa Hjnl [tumble cartwheels],
catheter ['kabita] chir Kateter n.
cathode ['kaboud] chem negativ Pol, Udleder c.
cat-hole ['katho"!] & Varpeklyds n.
Catholic ['kabalikj katolsk; liberal, frisindet; s Ka-
tolik c, aim. Roman ~. Catholicism [ka'balisizm, \
•kabalisizm] Katolicisme c. catholicity [kaba'lisiti] Ka-
tolicitet; Liberalitet, frisindet Taankeniaade c. catholicon
[ka'balik&n] Katolikon, Universalmiddel n.
cat -hook & Kathage, Katkrog c.
Catilinarian [katili'use "nan] katilinarisk. Catiline
['katilain] Katilina; the speeches against - de katilina-
riske Taler.
cation ['katian] chem Medgsenger c. Mods, anion.
catkin ['katkin] ^ Rakle c. cat-lap P0jt n, Slam-
pamper c, *Skvip n. catlike ['katlaikj katteagtig.
catling tve-aegget Dissektionskniv c.
Catnac(h) ['katnak]. Is. Catnach og Pitts, der for-
lagde Gadeliteratur, Viser «trykte i dette Aar», Taler
fra Skafottet «fcc.
cat-nap ['katnap] H0neblund c <fe n, Lure, is. siddende.
Cato ['ke'to"] Kato; the ~s Katonerne; _ Street Con-
spiracy, en i 1820 af Arthur Thistlewood o. a. indgaaet
Sammensvsergelse om at myrde Ministrene. Catonian
[ka'tounjan] katonisk; alvorlig, streug.
cat-o'-ni ne-tails [kata'nainteUz] ^ Tamp c.
catoptric [ka'taptrik] katoptrisk; .s Katopti-ik c,
Spejllaare c.
cat's, i Smstgg; cradles. Se cradle! — ear $ r0d
Evighedsblomst, Kattefod c, *Gustegra3S n, Harefod,
Jaselab, Katteklo, Kattelab c: Gnaphalium dioicum;
—eye min Kat0jen; foot, se cat's-ear! Jordvedbend,
Korsknop, *Jordrev, Sj01vgr0de c: Glechoma hede-
racea.
catsilver ['katsilva] f *»tin Kattes01v.
cat'sjkeys ['katski'z] $ Askens Frugtstand; Ask c.
Fraxinus excelsior; nap H0neblund c & n; —paw ^
Blaf n, svag Viiid ; & Kattefod, Hollander c, Kraange-
stik; fig Redskab n; maJce a ~ of him bruge ham til
sit (el. som) Redskab, lade ham rage Kastanierne (ud)
af Ildeu.
catsticks ['katstiks] Pindebraande n, *Pindeved c, Ved-
pinderp/; fig Pibestilke pi, tynde Ben.
cat's-tail Kattehale; $ bl. m. a. Padderokke c, Rok-
kerpZ, *Kjeiringrok, Snelde C: Equisetum arvense; ~
grass Engraavehale c, Raavehalegraes, *Kja3mpegr8es,
Kjevlegrass, Timoteigraes n, Timoteic: Phleum pratense.
[ft- i- u-] osv. langc som i icr, feel, fool; ['baj Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [d] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
cat
149
cav
catsup ['katsAp] Katsup, ogs.* Champignon sauce
[catchup, ketchup].
cat-tackle £ Kat c, *ogs. Katgj<§n n. catting & si
S0syge c.
cattle ['katl] Kvaeg n, is. Hornkvseg n [horned -],
(Stor)fae n, Kreaturer pi, *ogs. Buskap c, B01ing c; F
Heste pi, my ~ are lost mit Kvaeg er borte, *ogs. min
Buskap er vaek; several , perished flere Stykker (el.
Hoveder) Kvaeg omkom; these _ dette Kvaeg, disse
Kreaturer &c; twenty ~ tyve Stykker Kvseg el. Storfae,
ogs.* tyve H0veder, *tyve N0t (p Naut); _ and sheep,
ogs. K0r og Faar; — car amr Kreaturvogn; dealer
Kvaeghandler, *ogs. Slagtehandler ; — guard, is. Fald-
grube c, for Kreaturer, p. Jaernbanelime; lifting
Kreaturtyveri n; plague Kvaegpest, Kreaturpest;
— range Graesgang, *ogs. Havn, Havnegang c, Beite n,
Betesmark c; — rearing Kvaegtillaeg, Kvaegopdraet,
Kreaturopdrset n- — show Kvaegskue, ogs.* Dyrskue;
— station Faeleje n, Kvaegstation c, *Faelaege(r) n.
('attract h ['katre*}> ?] s.
Catwater fkatwa'ta] s: the _ Catwater c & n, Plyrn-
ouths 0stlige Havn, f. Koffardiskibe.
Caucasian [ka lkeij%(j)an] kavkasisk; s Kavkasier,
Indoevrop83er, Arier c. Caucasus ['ka'kasAs] s: the _
Kavkasus n.
caucus ['ka kas] amr Prove valg n, Nominering c; M0de
n for at bestemme Kandidater ; i Eugl. : Valgkomite,
Vaelgerforening c, is. cont om Modpartiets Organisation.
caudal ['ka'dal] kaudal, Hale-, caudate ['ka'deM;]
halet, med Hale.
Caudine ['ka dain] kaudinsk; the _ Forks de kau-
dinske Passer.
caudle ['kadi] Vinkandel c Caudle [ka-dl]. Is. Mrs.
~, den talende Person i Jerrolds Curtain Lectures.
cauf [ka-f] Hyttefad n, Fiskekiste c.
caufle [ka-fl] Slavetransport c fcofflej.
caught [ka-tj v fangede &c; fanget, <fec. Af 2. & 3. catch.
cauk [ka'k] min svovlsur Baryt; Kalksten c.
caul [kal] Stok, *ogs. Kavle; is. Tulad c, et glat
Brset ved Sidefinering. caul [ka'l] anat Tarmenet;
Bagparti n af en Kvindebue; be born with a _ vaere
f0dt m. Sejrs-Skjorte, -Hud, -Hue.
cauldron [kaldran], se caldron!
cairtiferous [ka-'lifaras] staenglet, med Staengel. cauli-
flower ['kaliflaua] Blomkaal c. cauliform ['ka-lifa^m]
staengelformig. cauliue ['ka lain] staengelbaaren.
caulk [ka'k] vt kalfatere [calk]; abs si tage sig en
Lur, *ogs. lure den af. caulker si Snaps, *Dram; vid-
underlig Historie, *ogs. Skr0ne c. caulkin(g>pin Knappe-
naal (i st0rste Format); Insektnaal.
Caurns ['ka'ras] Vestnordvestvind c, som blaeste fra
Caurus. The ground by piercing ~ seared. Thom-
son, Castle of Indolence II.
causal ['ka'zal] kausal, aarsagelig, Aarsags-. causality
[ka-'zaliti] Kausalitet, Aarsagelighed c, Aarsags forh old
n; Evne c til at udflnde Aarsager, i Frenologi.
'cause [ka( )z] cj p fordi [because], cause [ka'z] Aar-
sag; jur Sag, Retssag; Sag c, f. Eks. Frihedens ; a first
_ 0: en Skaber; et Forsyn ; sufficient _ for [Aarsag t.]
dissatisfaction; one great ~ why ... en vsesentlig Aar-
sag til at . . . ; advocate ~s f0re Sager, gaa irette f.
andre; gold has been (the) ~ of [Aarsag til] much mis-
chief; unless you give me ~, Aarsag dertil ; show , jur
angive sine Grunde ; from other ~s af andre Aarsager;
from [af] this .; he was ready to die in [for] the - he
had espoused; through [af] some unknown ~; I never
did it without a ~, udeu Aarsag. cause [ka'z] vt for-
aarsage, volde, fremkalde, have til F01ge; ~ his men to
fit out [lade sine Folk udruste] a ship; ~ a ship to be
fitted out lade et Skib udruste. causeless ['ka-zlesj
ugrundet.
causense [fr.] Causeuse c, Slags Sofa.
causeway ['ka/zwe1] Chausse"e, Landevej; Baadbro
(*Baadbrygge), Baadtrappe c; the Giant's Causeway
Ksempedaemningen, en Basaltdannelse p. Irlauds Nord-
kyst i Antrimshire. causeway vt chaussere. causey
{'ka'ze1, 'ka'se1] s & v, se causeway!
caustic ['ka'stik] kaustisk, aetsende; fig setsende,
bideude, skarp; . lime ulsesket Kalk; . lye Ssebesyder-
lud; a series of ~ [setsende, bidende] sketches; she has
a ~ tongue hun bar (el. f0rer) en hvas Tunge. caustic
['ka-stik] s ^tsemiddel n, aetsende Substans; Helvedes-
sten c [lunar „]. causticity [ka1 'stisiti] ^tsekraft,
aetsende Egenskab; fig Hvashed, Skarphed c. cauter
['ka ta] vet Braendejaern n. cauterant ['ka'tarent] ^tse-
middel n. cauterization [ka'tarai'zei/an] Udbraending;
Touchering c, med Helvedessten. cauterize ['ka/taraiz]
vt kauterisere, udbrsande; touchere, med Helvedessten.
cautery ['ka/tari] ^Etsning c. cauting-iron ['ka tirjai(r)an]
vet Braandejaern.
caution ['ka'/an] Forsigtighed, Varsomhed; sc jur Kau-
tion [security]; Kautionist; Advarsel c; ^ Avertisse-
mentsord [cautionary word]; si nt foruroligende, nt n
ganske forbavsende, Maerkelighed c1; a ~ to look at
formelig fael at se paa ; » money (depoueret) Kaution c;
univ Indtraedelsesgebyr n, give the ~ ^ give Avertisse-
mentsordet; a few words of ~ [nogle advarende Ord]
to students; the theistic argument requires to be ap-
plied with much ~, ogs. med megen Kritik. caution
['ka'/an] vt advare [imod against, from] ; ^ a6s give
Avertissementsordet. cautionary ['ka/janari] advarende;
Garanti-; pantstillet; _ word ^ Avertissementsord.
cautioner ['ka'/ana] Advarer; sc jur Kautionist c.
cautious ['ka'/as] forsigtig, varsom; be ~ how you trust
him! vaer forsigtig ! ban er ikke at stole paa ! cautiously
ad forsigtig, med Forsigtighed, varsomt; med Kritik.
cavalcade [kaval'keid] Kavalkade c, (ridende) Optog,
(Ride)tog n, bereden (el. ridende) Skare c. cavalier
[kava'lia] Rytter; Ridder; Kavaler c, ogs. mods. Round-
head, cavalier a kavalermaessig; hoven, overlegen; af-
fejende. cavalierly ad kavalermaessig, hovent, over-
legent; aflfejende; treat ., ogs. at aflFeje. cavallard
[ka'va'la'ad] amr Flok c Heste [caballada], cavalry
['kavalri] KavaUeri, Hestfolk n; seven thousand - syv
tusinde Mand Kavalleri; a ~ horse, ogs. en Nummer-
hest; a light ~ regiment et Regiment let Kavalleri;
~man Kavallerist c.
< 'avan ['kavan] s.
Cavanagh ['kavana1] s.
carass [ka'vas] Kavas, tyrkisk Politibetjeut el. Ge-
sandtskabstjener c.
cavatina [ka'va'ti'na] ^ Kavatine, Sang c.
cave [kejv] Hule, *ogs. Heller; udtraadt Fraktion c,
udtraadtej?Z, Malkontenter pi; (en Fraktions) Udtraeden,
i parlamentarisk si; Indstyrtuing c, *ogs. Ras n. Sml.
1 You are a caution du er virkelig underlig <fec; the
way the two women worked was a caution, var ganske
maerkelig, det var store Ting hvad (el. at se, hvorledes)
de to Kvinder arbejdede; ain't she a .! hun har
vadsket sig ! — "Caution 8. Something to excite alarm
or astonishment; something extraordinary: absolutely
or with some fanciful addition; as, the way they
scattered was a _ to snakes". Whitney, Cent. Diet.
[e»] hate; [o»] so; [al] I; [au] out; [8] the; [p] thiu; [/] she; [g] measure; [rj] sin0, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
cav
150
eel
AduUam! cave vi ligge (el. lure) i en Hule; falde (el.
synke) ind, styrte sammen, *ogs. rase ned ; trade (el1
.skille sig) ud, danne en misfornejet Fraktion; amr give
sig, opgive det; - in falde (el. synke) ind, styrte sam-
men, *ogs. rase ned; fig gaa overstyr, *ogs. bsere over-
ende; give sig, opgive det; the bank has ~d in bl. a.
Banken er gaaet overstyr; the affair -d in, ogs. det
gik rent gait, det blev en komplet Fiasko. cave [ke'v]
vt udhule, udgrave, udskaere; prov & sc kaste [H0 hay],
kaste med, gore et Kast med [Hovedet the head], slaa
med [Nakken the head]; ryste truende [sine Horn the
horns] ; as if the ground were -d full of [var under-
gravet og fuld af] hollow galleries; _ in his head slaa
ham et Hul i Hovedet. cave fke'vi] lat. tag Dem i Agt!
*ogs. agt Dem ! be (or stand) - staa paa Lur, i Skole-
sprog; . canem! tag Dem i Agt f. Hunden! Indskrift
1>. Dertserskelen i romerske Huse. Cave [ke>v]. Is. en
Boghandler, der stod i Forbindelse med S. Johnson og
O. Goldsmith.
caveach [ka'vi t/J vestindisk Spegemakrel c. caveach
vt spege, p. vestindisk Maade.
careat ['ke'vjat] jur Protest, Indsigelse; Advarsel;
amr Patentbeskrivelse c, Patentkrav n; enter a ~ ned-
laegge Protest, g0re Indsigelse ; file a ~ for a patent
indkornrne m. Patentkrav.
cave-dweller Huleboer. care-in F bl. a. Fiasko c.
Cavendish ['kavndij]. Is. den pseudonyme Forfatter
af Bogen Cavendish on Whist (1862), og som egl bed
Henry Jones, cavendish Kaveudish c, Tobak i pres-
.sede Tavler.
carern ['kavan] Hule c; rocky , Klippehule, *ogs.
Heller c. carerned ['kavand] hulet; hulebeboende, som
bor i Huler. cavernous ['kavanes] hulet, fuld af
Huler.
cavesson f'kavfaan], carezon ['kavizanj Kapsuu, Nsese-
rem c.
caviar, caviare [kavi'a-a, ka'v'ja •», ka v'jse 9] Kaviar c,
saltet Fiskerogn ; . to the general or multitude (fig)
Kaviar for Massen, noget som ligger f. h0jt f. den store
Maengde; that is . to the general, ogs. hvad forstaar
Bonder sig p. Agurkesalat?
cavicorn ['kavika *»n] hulhornet Dyr n.
cavil ['kavil] & Krydsholt [kevel]; Murers 0kse (*0x)
el. Hammer c. cavil ['kavil] Spidsfindighed, Sofisme c,
pi ogs. Juristerier pi, (smaalig) Kritik c, *ogs. Vringl n.
cavil vi chikanere, kritisere, skumle; -ling F ogs.
(snus)kritisk; rethaverisk; ~ at (smaalig) kritisere, laste,
skumle over, caviller Soflst, snuskritisk Person, Kri-
tikakler, Skumler c. cavilling Juristerier pi, *ogs.
Vringl n; Kritikakleri nt (Snus)kritik c; Rethaveri n.
cavings ['ke'vinz] prov Emter, ogs.* Avner, *ogs.
Agner [chaff].
cavity ['kaviti] Hulhed; Hule, Huliug, Fordybning c.
cavo-relievo ['ka'voril'je'vo] Hulrelief, Relief n i For-
dybning.
cavort [ka'v&-9t] m amr kurbettere, danse [curvet,
prance] ; hoppe og springe, g0re Krumspring el. Ka-
prioler; ride (el. 10be) grassat.
caw [ka ] vi garpe, ogs.* skrige (om Krage og Ravn),
*grave, om Kraake og Ravn. caw [ka ] Garpen, ogs.*
Skrigen, *Graving c; Garp, *ogs. Skrig, *Grav n.
cawky ['ka ki] si naesvis, *ogs. nebbet [cheeky].
caxon ['kaksan] prov gammel Paryk c. Caxon ['kaksan].
Is. om en Person i Scotts The Antiquary.
Caxton ['kakstan]. Is. William ., den f0rste eng.
Bogtrykker f 1491 eller 1492 ; a . en Caxton en Bog
trykt af W. Caxton.
cay [kei, ki ] vestindisk Koral0, lav 0 c. Ogs. key.
Cayenne [kei'jen, kai'en] s: - pepper Cayenne
-(peber) c.
cayman ['ke'man] Kajman, Alligator c.
cayopollin [?] JEneasrotte c: Philander dorsiger.
cazique [ka'zi'k] Kazike, Konge, H0vding c, hos nogle
Indianerstammer.
cease [si s] vi holde op, h0re op, oph0re [med from];
holde op, om Regn &c; without ceasing uden Oph0r,
uoph0rlig. cease vt holde (el. h0re) op med; standse;
~ to appear, om Skrift: ophere at udkomme, F ga&
ind; . to exist oph0re (at vsere til); om Skrift: oph0re
at udkomme, F gaa ind; _ playing holde op (med) at
spille, holde inde m. sit Spil; - the allowance inddrage
(el stryge) Tilskudet; - fire (or firing)! Skyduingen
oph0rer! he never ~d the praises of [ogs. han blev al-
drig faerdig m. at rose] the captain, ceaseless ['si sles]
uafladelig, uopherlig. ustandselig.
Cean ['sran] ceansk, fra Ceos; the ~ poet 0: Si-
monides.
cecchin ['sekin, t/i'ki'n] Zecchino c, en italiensk
Guldm0nt [sequin, sechinj.
Cecil ['sesil, 'si'sil]. Is. William ., Lord Burleigh,
eng. Statssekretaer 1548 f 1598. Cecilia [si'silja] Csecilia,
F* ogs. Sidsel; St. ~, en Romerinde, der led Martyr-
d0den i 3dje Aarh., Patronesse f. blinde og f. Musikere,
Orgelets Opfinderske; when we used to read ~ at Chis-
wick (Th., Vanity Fair). Der menes en Roman af dette
Navn i fern Bind (London 1782) af Frances Burney t
1840. Cecily ['sesili, 'sisili] Csecilia, F* ogs. Sidsel.
cecity ['si-siti] Blindhed c \.
Cecuban ['si'kjuban] Ca9kuber c, Slags Vin.
cedar f'si'da] ^ Ceder c: Cedrus.
cede [si'd] vt afstaa; _ the place to afstaa sin Plads
til; fig ogs. vige Pladsen for.
cedilla [si'dile] gr Cedille c.
Cedric ['sedrik]. Is. Cedric the Saxon, en Person i
Scotts Ivanhoe.
cedrine ['si'dr(a)in] cedrinsk, Ceder-.
Cedron ['si'dran] Kedron c.
ceiba ['saiba] ^ Silkebomuldstrse, Uldtrae n.
ceil [si 1] \ Sild c [herring]; _ conin1 Sildekonge c.
Gymnetrus glesne s. grillii. ceil [si 1] vt loftlaegge.
ceiling ['si'liq] Loft, Tag n; & indenbords Klsedning,
Inderklaeduing, Foring, Garnering c; false - arch Ind-
skudsdsekke, *Stubbegulv, Stubbeloft n; ~ lamp Hsenge-
lampe ; _ plate Rosette c, i Tag ; she sprang nearly to
the ~ overhead hun var nser ved at spric-ge til Loftet
(*hun hoppede nsesten i Taget): af Glaede.
celandine ['selandain] ^ Selidon, *ogs. Svaleurt c.
Chelidonium majus.
celature ['srlatjua, -t/a] Grav0rkunst c.
celebrant ['selibrant] forrettende Praest c. celebrate
['selibreU] vt forherlige, love, prise; besynge, fejre [som
as]; fejre, h0jtideligholde, holde. celebrated ['selibre'tid]
ber0mt, navnkundig. celebration [seli'bre'/en] For-
herligelse, Ber0mmelse, Pris; Besyngelse, Fejring,
Fejrelse; Fejring, Fejrelse, H0jtideligholdelse c; - of
marriage Brudevielse c. celebrity [si'lebriti] Ber0mt-
hed, Navnkundighed; Ber0mthed, Celebritet c, ber0mt
1 In the museum at Pemance is a rough painting
of the Ceil Conin, that was washed ashore in 1788,
minus its tail, which has been depicted from imagi-
nation . . . Murray's Handbook to Travellers in Nor-
way 8th ed., Route 19, p. 101.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['bo] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] ht*t; [a-] hurt; [a] inner;
eel
151
cen
Menneske n ; he is one of the celebrities of the place-
become a _, ogs. blive kendt i vide Kredse.
celeriac [si'leriak] ^ Seller! c: Apium graveolens.
celerity [si'leritij Hastighed c.
celery ['selari] fy Selleri c: Apium graveolens.
celestial [si'lestjal] himmelsk, Himmel-; the Celestial
Empire or Kingdom Det himmelske Rige o: Kina; _
globe Himmelglobus, Stjerneglobus; - map Stjernekort;
_ signs Himmeltegn. celestial Himmelboer; Indvaaner
af det himmelske Rige, Kineser c ; talk of ~s, and the
angels appear naar man taler om Solen, saa skin-
ner den.
Celestine ['selist(a)in, si'lestin] C01estiner(munk) c.
Celia ['sHja] Caelia. Et poetisk Navn f. en Dame eller
Ens Hjertes Dame. I Spensers Faery Queen Moder t.
Tro, Haab, Kserlighed.
celiac f'siljak] Bug-, som h0rer til Bugen.
celibacy ['selibasi] ugift Stand, enlig (*enslig) Stand c,
C01ibatw; vow of _ C01ibatsl0fte. celibate ['selibeitj
ugift Hand c; the glories of a ~ life C01ibatets Her-
lighed c.
celine ['si'lin] Bug-, som h0rer til Bugen.
cell [sel] Celle, i forskellige Tilff; Celle, Arrest c;
and you'll go into ~s for that, vandre i Kachot el. i
Arrest, cell vt ssette (el. indeslutte) i en Celle el. i
Celler; ssette i Arrest el. i Kachot. cellar L'sela] Ksel-
der c; from the ~ to the attics fra Loft t. Kselder,
oppe og nede, h0jt og lavt. cellar vt Isegge i Ksel-
der(en), indlsegge; wines which have been long ~ed,
som bar ligget Isenge (i Kselderen), som har lagret Isenge.
cellarage ['selaridg] Kselder c, Kseldere pi, Kselderrum
n; Kselderleje c. cellaret [sela'ret] Flaskeskab; Flaske-
foder n. cellar-flap ['selaflap] Kselderlem, Kselderluge;
en Art Matrosdans c. cellarous ['selaras] kseldermsessig,
Kselder-; underjordisk, dybtliggende \.
'cello ['t/elo] J^ Violoncel, Cello c.
cellular ['seljula] cellet, Celle-, celledannet; _ tissue
Cellevaev. celluloid ['seljuloid] Celluloid n. cellulose
[selju'lous] Cellulose c, Cellevsev w.
Celt [selt, kelt] Kelter c. celt [selt] Celt, Kelt,
Huggesten c, Huggejsern n. Celtic ['seltik, 'keltikj
kel^sk.
cement [si'ment, \ 'semant] Bindemiddel; Cement;
Tandkit, .Cement n, Crusta c petrosa; fig Forenings-
baand, Sambaand n. cement [si'ment] vt binde; ce-
mentere; fig (sammen)binde, forene; (be)faeste; that the
friendship might be more fully ~ed for at ... kunde
yderligere befsestes el. styrkes; ~ing staff Kittestok c.
cement [si'ment] vi binde. cementation [si 'man1 te1 Jan]
Binding; Cementering; metall Cementation c. cementi-
tious [si'man'ti/as] \ bindende.
cemetery ['semitari] Begravelsesplads, Gravlund, Kirke-
gaard c.
cenatory ['senatari] som h0rer t. Aftenmaaltidet.
Cenci ['t/entjij. Is. The ~, en Tragedie af Shelley.
Cenis ['senis, sa'ni']: Mount _ Mont n Cenis.
cenobite ['srnobait, 'sen-] C0nobit, (Kloster)munk c.
Mods, hermit & anchoret.
cenotaph ['senota'f] egl torn Gray c; Cenotaf, ^Ere(s)-
minde n, hvor vedkommendes Legeme ikke hviler.
cenozoic [si'no'zouik] geol kajiiozoisk, tertuer; the _
period, ogs. Nutiden.
cense [sens] vt, se encense. censer ['sensa] R0gelse-
kar n.
censor ['sensa] Censor c, i flere Tilff; Cato the Censor
Cato Censorius. censorial [sen 'sa' rial], censorian [sen-
's&Tian] censoral, Censor-, censorious [sen'sa-rias] dadle-
syg, lastesyg, kritisk. censoriousness Dadlesyge, Laste-
syge c. censorship Censorat n, Censur c; exercise a ~
over 0ve Censur over, censurere; submit it to your _
underkaste det Deres Censur. censual ['sensjual, 'sen-
Jual] Folketsellings-, Mandtals-; - roll Mandtalsprotokol
c. censurable ['sen/wrabl] dadelvserdig, lastvserdig.
censure ['sen/a] Dadel c; pass (severe) ~ on (skarpt)
dadle, udtale sig (skarpt) dadlende om, give en (skarpt)
dadlende Paaskrift ; a vote of ., et Dadelsvotum. cen-
sure ['sen/a] vt dadle, laste; demme. census ['sensas]
Tselling, Optselling; is. Folketaelling, Mandtalsop-
tagelse c; _ enumerator amr Mandtalsoptager, Mand-
talsf0rer c ; take a ~ is. holde (el. optage) Mandtal ; at
(the time of taking) the last ~ v. Optagelsen af sidste
Mandtal, v. sidste (Folke)tselling.
cent [sent] Hundredew; amr Cent c, 8.74 0re; 9 per
cent, on [9 Procent af] the aggregate number; a cent,
per cent, profit en Fortjeneste af 100 Procent. Ogs. _
for _; it will not pay five ~s to the dollar, give 5 Pro-
cent, 5 %. centage ['sentidg] Procenter pi [per-
centage].
Centaur ['seuta'9] myth Centaur c. centanry ['sentdri]
% Knopurt'c: Centaurea.
centavo [sen'ta vo, J>en-] (meksikansk) Cent c. centen-
arian [senti'nse-ari9n] Hundredaarig c. centenary ['sen-
tinari, sen'ti'nari; sen'tenari] Huudrede; Aarhundrede
n [~ of years] ; Hundredaarsfest c. centenary a be-
staaende af huudrede; _ solemnities Hundredaarsfest-
ligheder. centennial [sen'tenjal] Hundredaars-; _ anni-
versary Hundredaarsdag ; ~ day, jubilee, centennial
Hundredaarsfest c.
center s is. amr f. centre, centering ['sentarirj]
Lserebue c.
centesimal [sen'tesimal] Hundrede-, v. Br0k; the ~
part of a grain en Hundrededels Gran, centesimal
Hundrededel c. centesimation [sen'tesi'mei/an] J& Cen-
tesimation c, Afstraffelse af en af hundrede. centi-
folious [senti'fouljas] hundredebladet. centigrade ['sen-
tigre'd] hundredegradet, hundredegradig, om Termo-
meter. centimeter ['sentimrta] Centimeter c. centi-
ped(e) ['sentipi'd, -ped] Tnsindben n, Skaalorm, Skolo-
pender c. centner ['sentna] Prob^rvsegtenhed c dele-
lig i Hundrededele. cento ['sentou] Cento, Centon c,
Flikvserk, Potpourri w.
central ['sentral] central, Midt-, midterst; Kserne-,
Hoved-; ~ draft hooks, ~ drafts skotske (Fiske)kroge.
centrality [sen'traliti] central Beliggenhed c. central-
ization [sentral(a)i'zeij'an] Centralisation. Samling c, paa
et Punkt, p. en Haand. centralize ['sentralaiz] vt cen-
tralisere, samle. centre ['senta] Centrum, Midtpunkt n;
Penolspids c ; the _ figure Midtfiguren ; _ of gravity
Tyngdepunkt w; drive the _ (amr), make a ~ or ~s
trseffe Centrum (*Blinken); from _ to ~, is. fra Midt
til Midt. centre vi ligge i Centrum; koncentrere (el.
samle) sig [om in, on; round]; the interest ~s in that
actor's impersonation of Sir Frederic; his whole affec-
tions ~d in his son; our hopes must ~ on ourselves
alone, centre vt anbringe centralt el. i Centrum; be ~d
in or on koncentrere (el. samle) sig om; our dislike ~d
itself on [koncentrerede sig om] Sir Frederic; — bit
Centrum(s)bor; — board Saenkekel c; — lathe Spidsdreje-
baenk; — piece Bordopsats c, *ogs. w; — punch K0rner c;
--shell Rur, ogs.* Balan c. centric ['sentrik] centrisk.
Mods, eccentric, centrifugal [sen'trifjugal] centrifugal;
_ machine Centrifuge, Udslyngemaskine c; refine by
the ~ machine, ogs. centrifugere vt. centripetal [sen-
'tripital] centripetal, centripetency [sen'tripitansi] Cen-
hate; [ou] so; [ai] 7; [au] out; [8] the; [>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [«, a, e] osv. vaklende ined [a].
cen
152
ces
tripetalitet c. centrist ['sentrist] Centrumsmand c; the
Centrists, ogs. Centrumspartiet.
centuple ['sentjupl] hundrededobbelt, hundredefoldig.
centuple vt 0ge (el. bringe op) til det hundrededobbelte.
c«ntoried ['sent/arid] undert. hundredaarig. centurion
[sen'tjuarian] Centurion, romersk Kaptajn, bibl H0veds-
mand c. century ['sentjari] Hundreds n ; sp hundrede
Point pi; antiq Centurie c; Aarhundrede, hst Sekulum n;
the English of the fourteenth and fifteenth centuries,
I (det) 14de og 15de Aarhundrede; ..end a fin-de-siecle;
a - business man. centvreight f'sentweH] Centner n,
50.8 Kilogram. Forkortet: cwt.
cephaluliry ['sefolaldgi] Hovedsmerte, Hovedpine c.
cephalic [si'falik] kefalisk, Hoved-; s Hovedmiddel n.
'cept [sept] p undtagen [except].
cerago [si're'go"] Bibr0d n.
ceramic [si'ramik] ceramisk, keramisk, Pottemager-;
_ art, ogs Keramik c. ceramics Ceramik, Keramik c.
Ogs. concr.
cerate ['siaret] Vokssalve c; ~d overtrukket med
Voks.
ceraunics [si'ra-niks] Ceraunik c, Varine- og Elektrici-
tetslsere.
Cerberus ['S3 baras] myth Cerberus c.
cerca ['sa ka] ent beveegelig Traad, B0rste, Tang c, paa
nogle Insekters Bagkrop. PI cercce. cercaria [sa-'kae-9ria]
Hale-Ikte c.
cere [sia] vt vaekse, vokse, bestryge (el. overtraekke)
m. Voks. cere Vokshud c, hos Rovfugle.
cereal ['siarial] Korn-; s Kornsort c; _s, ogs. Korn n,
Kornvarer pi.
cerebel ['seribel] f> cerebellum [seri'belam] anat lille
(*ogs. mindre) Hjerne c. cerebral ['seribral] a Hjerne-,
cerebral; _ inflammation, cerebrum ['seribram] Hjerne c.
cerejcloth Voksdug c, Voksklaede, Vokslagen n;
— faced ; _ goose H0nsegaas, Kappegaas : Cereopsis
Novce Hollandice. cerement ['siamant] Voksklaede n,
til Balsamering.
ceremonial [seri'mounjal] ceremoniel, Etikette-; cere-
monies, hejtidelig, stiv. ceremonial Ceremoniel n.
ceremonialism [seri'mounjalizm] Ceremouivaesen n,
Haengeu i Ceremonier el. Former, ceremonious [seri-
'mounjas] bestaaende i ydre Former el. Skikke, cere-
monies, ceremoniel, formel; formrigtig; formstreng,
stiv. ceremoniousness Formstrenghed, Stivhed c. Se
ceremonialism! ceremony f'serimani] Ceremoni, Akt,
(h0jtidelig) Handling c; Formaliteter pi, Former pi;
Omstseudigheder pi, Omsv0b pi. Se christening! we'll
drop - for once, saette Formerne tilside; I use no _
with you m. Dem g0r jeg ingen Omstaendigheder; there
was no time for ~, t. mange Ceremonier; master of
(the) ceremonies, M. C., Ceremouimester, Balinspekter,
Baldirekt0r c, on occasions of ~ ved sterre (el. h0jtide-
llge) Lejligheder; stand on . g0re Omstaendigheder,
g0re Ceremonier; with great ~ h0jtidelig, m. stor H0j-
tidelighed; with scant -, without (further) . uden Om-
stsendigheder, uden videre, sans facon.
Ceres ['siariz] Ceres; sine Cerere et Baccho friget
Venus (lat.) naar Krybben er torn, bides Hestene.
cerine ['siarain] chem Cerin n, Voksharpiks c & n,
Korkvoks n; Cerotiusyre c, Korkvoks n.
cernuous ['sa-njuas] $ (ned,hsengende
cerography [si'ragrafi] Voksinaleri n.
ceroon [si'ru'n] mere Seron, Surou c [seroonj.
ceroplastlc [siaro'plastik] Ceroplastik, Voksforme-
kunst c.
certain ['sa'tn; 'sa-tin] a sikker, vis, om Person & om
Ting; vis [en vis, ubestemt]; that _ death was before
them both at den visse D0d ventede begge; there can
nothing . be known der kan intet vides m. Sikkerhed;
a - remedy et sikkert (el. probat) Middel ; a place
worth a ~ forty shillings a year en Plads (el. Rendi-
tion) paa (el. med en L0n af) . . . om Aaret vist; a ~
shot en sikker Skytte (*Skytter); one thing ~ is that . . .
en Ting (el. et) er sikkert . . .; a maiden lady of a ~
age, som ikke laengere er ganske ung; about all he
wrote there was a ~ grace [en vis Ynde] and decorum;
it would be advisable for me to go away for a ~ time,
at rejse bort p. nogen Tid; _ [visse Folk] of my acquaint-
ance; all that is _ is that . . . det visse er, at . . ., nok
er det, (at) . . .; that is the ~ of it det er detsikre, det
visse; I am quite ~ of it, sikker (el. vis) p. det; I feel
~ [f01er mig, er overbevist om] that . . . ; he seemed to
make so ~ of [vaere saa sikker p.] her; he is - to come
ban vil sikkert komme; this experiment is the most ~ to
succeed, bar st0rst Udsigt t. at lykkes; know (say) for -
vide for vist, m. Vished (sige sikkert). certainly ['sa tnli]
ad sikkert, sikkerlig, vist, visselig; ganske vist, vistnok,
vel; certainly ! ja vel ! ja vist !; saa gerne ! most ~ gauske
vist; the number is not ~ known, vides (el. kendes)
ikke m. Vished; certainly . . . but vistnok (el. vel, gan-
ske vist) men . . . ; _ not vist ikke. certainty ['sa'tnti]
Sikkerhed, Vished c; there's the . saa er man sikker;
the suspicion became a ~, suspicion became _ Mis-
tanken blev t. Vished; accuracy in aiming and ~ in
hitting godt Sigte og Trsefsikkerhed; the most seemingly-
palpable certainties det tilsyneladende mest haand-
gribelig sikre; nobody knows (or can say) for (or to) a
~ [med Vished] what became of...; hope was con-
firmed into - [Haabet blev t. Vished] by later intelli-
gence; of a ~ git f. to a ~; it is somebody for us to a
~ det er vist nogen (, som skal) til os. certes ['sa'ti z]
ad git & joe tilvisse. certificate [sa-'tiflket] Attest,
(skriftlig) Bevidnelse c; ^ (Skipper)patent; Certifikat n;
take out a ~ sp is. lese Jagttegn (n); builder's - ^ Bil-
brev w; share ~ Aktiebrev n; ~ of discharge, is. Skifte-
attest; - of his election (hans) Valgbrev n, Fuldruagt c;
_ of existence Leveattest; > of illness Sygeattest. certi*
flcate [sa-'tifike't] vt bevidne (skriftlig), attestere; give
Attest; ~d bankrupt Akkordant c; -d [eksamiueret]
teacher, certification [sa'tifi'ke'/an] Attestering, Attesta-
tion, (skriftlig) Bevidnelse; Attest c; Pas n. certifler
['sa tifaia] Attestudsteder, Bevidner c. certify ['sa tifai]
v (skriftlig) bevidue, attestere; bestyrke, bekraefte; this
is to - [nerved bevidnes, attesteres] that . . .; he would
be willing to ~ to [bevidne, attestere] the cause of
death, certitude ['sa'titju'd] Vished c. certy ['sa'ti].
Forkortet f. certificate eller f. certainty, i det Udtryk:
my - min Tro, minsandten, *ogs. sandelig miu Hat!
Cerulean [si'nrljan] himmelblaa, blaa; merkeblaa;
s0gr0n.
cerumen [si'nrman] 0revoks n. ceruse ['siarus, si-
'ru's] Blyhvidt c & n {lead-white, whiteleadj.
cervical ['sa vikl, sa-'vaikl] Hals-; - appendage.
cervine ['sa'vain] Hjorte-.
Cesar ['si'za] Caesar; Kejser c; ., i historisk Stil tit
om den tyske Kejser; Kejseren; render to _ the things
that are ~'s! giver Kejseren, hvad Kejserens er! Cesa-
rean, Cesariaii [si'zae^rian] caesariansk, Caesars; kejserlig;
~ operation or section Kejsersnit 'n.
cesious ['si zjas] ^ blaagraa.
cespitous ['sespitas] Graesterv-, *Graestorv-; t0rv(*torv)-
agtig, voksende i taette Dusker.
cess [ses] Maal n f; ir Grundskat c; bad - to him!
la- i- u-1 osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&'] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hwrt; [aj inner;
ces
153
cha
ir gid ban faa en Ulykke! out of all ~ over al Maade,
*ogs. overlag. Sh.
cessation [se'se'Jan] Standsning c, Oph0r n, F* ogs.
Stans c; _ of arms Vaabenhvile c. cession ['se/an] Af-
staaelse; jur cessio bonorum, frivillig Konkurs c, fri-
villigt Opbud n. cessionary ['se/anari] soin bar gjort
frivilligt Opbud; _ bankrupt frivillig Opbyder c.
cesspool ['sespirl] Slamkiste c, i Kloak. cesspoolage
f'sespu-lidg] Slamkistesystem n.
cest [sest] \ (Kvinde)baelte n. cestnm ['sestam] Baand-
gople c. cestus ['sestas] antiq (is. Venus') Baelte n;
Csestus, Kamphandske c, med Blykugler. Jvf. knuckle-
duster!
cesura [si'zjuara, si'sjuara] Csesur c, Afsnit n [caesura].
cetacea [si'tei/(j)a] pi Cetaceer, Hvaldyr, Hvaler. Ogs.
cetaceans [si'te^anz] & cetaceous [si'te^es] animals.
Cetewayo [setju'a jou, ke't/wajo11; egl m. Smaekkelyd
for c] s.
eetine ['srtain] chem Cetin h, Grundstoffet i Hvalrav.
Ceuta ['sju'ta] Ceuta n.
Revenues [si'ven(z)] pi: the ~ Cevennerue. Cevenol
[seva'ual] Cevenol c.
Ceylon [si'lan, si'lounj Ceylon n. Ceylonese [silo'ni'z]
singalesisk; s Singaleser c; Singalesisk n.
chabonk ['tja'buk] (laug) Pisk; Pisk, Piskning c, i
Persien & Kina.
chac-chac ['tjak'tjak] ^ Chacchac c, en Blaere med
^Erter, bl. Negere.
chace [t^e's] s (& v) Jagt c (jage). Se chase! chacer
['tje'sa] amr Daemper c, et Glas Vand for at daempe
Alkohollugten.
chack [t/ak] is. sc let Maaltid n, Bid Mad c; family-
chack Familiemiddag (i al Tarvelighed). chack vt is.
bide i.
chaco, se shako!
chad [(t)Jad] Jt Alose, Aletfisk, Majfisk, Stamsild c:
Clupea alosa [shad]. Chad [tjad] : St. ~ Sankt Chad;
— pennies «Chadskillinger», som i Lichfield Domkirke
erlaegges hver f0rste Pinsedag t. Kirkens Vedlige-
holdelse.
chaf% [t/eif] vt guide (f. at varme), varme; gnave,
skave, f. Eks. om et Tov; & skamfile; fig opirre, irri-
tere, tirre, hidse; banke, prygle. chafe w aergre sig,
(hemmelig); blive irriteret; (staerkere:) komme i Har-
nisk; vaere i Harnisk, skumme af Raseri; the chafing
[kogende, sydende] river below; he will ~ at the doctor
marrying my daughter, ogs. det vil sergre ham ikke
lidet (el. *det vil krybe i ham), at ... chafe Hidsighed,
Irritation, p. Grund af Friktion ; Gnaven c, Gnav n; &
Skamfiliug; fig ^Ergrelse c, (stserkere:) Raseri n; the
shroud catches (or lies in) the ~ of the sail, er udsat f.
at skamfiles af Sejlet; to take the ~ off the sail f. at
bevare Sejlet f. Skamflling; I found him one day in
high _ about [i Haruisk over] a sarcastic allusion.
chafer ['t/eifa] Gnider; Balje (*ogs. Balj) c, Fad n.
chafer ['tje'fa] ent Bille c. chafery ['t/eifari] G10deesse,
Hammer, Smedeesse c. chafe-wax Lakvarmer c, en
Betjent hos Kansleren.
chaff [tja'f] agr Emter pi, ogs.* Avner pi, *AgnerjpZ;
Hakkelse, *ogs. Hak c; fig Udskud, Affald n; be con-
founded and made like ~ [og blive som AvnerJ before
the wind ; an old bird is not to be caught with ~ paa
det Agn bider jeg ikke. chaff [tja'f] F Drilleri n, Har-
eellas c, *ogs. Gj0n n. chaff [tja'f] vi drille, harcellere,
*ogs. gj0ne, gj0re gj0n. chaff vt drille, harcellere, *ogs.
gj0ne med ; i Bluecoatskoleu : by tte ; _ me your knife !
byt Kniv m. mig! — bin Skserekiste, Hakkelsekiste c;
— cutter Skaerekiste, Hakkelsekiste c.
chaffer ['tjafa] vt f k0be. chaffer vi k0bslaa, tinge;
sjakre, ogs.* prutte.
chaffinch ['t/a'finj"] \ Bogflnke c: Fringilla ccelebs.
chaffing ['t/a'firj] Drilleri n, Harcellas c, *ogs. Gj0n n.
chaff- wax ['t/afwaks] s Lakvarmer c [chafe-wax].
chaffy ['tja-fl] avnet, *ogs. agnet; let, indholdsfattig;
i Bluecoatskolen -. rar, ogs.* hyggelig, behagelig.
chafing ['t/eifin], i Smstgg; —board & (Skamfilings-)
skaal c; —dish Fyrfad; gear *£> Skamfilingsgods n;
— mat ^ Klaedningsmatte.
Chagan [ka'ga'n] Chagan, Khan c, Avarernes Suversen
i 6te & 7de Aarh.
chagreen [/a'gri n, -'grin] Chagrin c & n [shagreen].
chagrin [JVgrrn, -'grin] ^Ergrelse; Krsenkelse c.
chagrin [Ja'grrn, 'grin] vt aergre; kraenke; not a little
~ed ikke lidet aergerlig.
chain [t/ein] Laenke; Keede1; (svaerere:) Kaetting;
(Landmaaler)kaede [is. Gunter's -]; fig Kaede, Raekke c;
-s £ R0st n, til Vant; a ~ [Kaede, Rsekke] of events:
a ~ of mountains en Bjergkaede, *ogs. en Fjeldkjaede;
_ of reasoning Tankegang c, Rsesonnement n; form
the ~ stille sig i Kaede, f. at lange Vand &c; vexation
at being unable to take up the _ of [genoptage Traaden
i] his thoughts*; put a dog on the ~ saette en Hund i
Laenke, laenke en Hund ; lead a dog with a ~ f0re en
Hund i Laenke ; Columbus was sent home, loaded with
-s, hjemsendtes i Lseuker. chain vt laenke; spaerre (m.
Laenke, m. Laenker); surv kaede; fig faengsle [Lseserens
Opmaerksomhed the attention of the reader], armour
Riugpanser; . — bolts 0verste R0stbolter; bridge Kaede-
bro; cable Ankerkaetting, F Kaede c; .-gang Parti n
af sammenlaenkede Slaver, *ogs. Slavelaenk c; — mail
Ringpanser; — pier Kaedebro, *Kaedebrygge, is. om
Kaedebroen i Brighton; plate ^ Rostjaern n, pi R0st-
beslag n; — pump Kaedepumpe; rule Keederegel,
Kaederegning, Regula c multiplex; salpa Kaedesalpe;
— shirt Panserskjorte; — shot Lsenkekugler pi ; — stitch
Kaedesting n, pi ogs. Kaedes0m c; — wales ['tjeinweilz,
'tjanalz] ^ R0st n, til Vant [channels]; ~web L0vsav-
(*L0vsag)blad n; work Filet n.
chair [tjae a] Stol c; Embedssaede; Kateder n; Lsere-
stol c, Professorat n, Professur; Dirigent, Formand,
Ordstyrer, Praesident c; Praesidentskab n; Baerestol c
[sedan-chair]; ~! Hr. Praesident! Hr. Dirigent! et Ud-
raab, hvorved Dirigentens Opmaerksomhed henledes
paa et Reglementsbrud &c; hold the _ f0re Forsaedet,
lede Forhandlingerne, vsere Dirigent el. Ordstyrer;
challenge a division on the question, "that the Speaker
do now leave the ~", at M0det haeves; place (or put) a
. saette en Stol frem ; take a _ tage en Stol, saette sig;
take the ~, is. indtage Dirigentpladsen ; saette Retten;
he entered the hall within a few minutes of the ~
being taken, f0rend Dirigenten havde indtaget sin
Plads; . . . f0rend Retten var sat; be in the ~ f0re For-
saedet, lede Forhandlingerne, vaere Dirigent el. Ord-
styrer(ske) ; a barrister in the ~ under Forssede af en
Advokat; remain in his ~ blive siddende (p. sin Stol);
be put into (or be called to) the ~ vaelges t. Dirigent
&c; he sank back on his -., sank tilbage i (el. paa)
Stolen; he threw himself on the ~ fig han appellerede t.
Dirigenten. chair vt baere paa en Stol; is. baere p.
1 Om Urkaede *ogs. Intetk0n.
2 between the chains synes i Johannesburg (Sydafrika)
at betyde «paa Fondsb0rsen».
hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [3] the; [p] thin; [f] she, [g] measure; [rj] ting, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
cha
154
cha
Guldstol; —bottom Stolewede n; ..bottomer Kurv-
(stol)mager c. chairman ['t/ae aman] Port0r; Formand,
Diligent, Ordferer, Ordstyrer; parl President c, i Under-
huset, naar dette forhandler som Komit6 [~ of com-
mittees]; the - of the local council Formandskabets
Ordforer. chairmanship Ordfererskab, Forsaede n; under
the . of under Forsaede af. chairwoman Dirigentinde,
Ordfererske, Ordstyrerske; Praesidentinde c.
chaise [Je'z] Chaise, Gig c, enspaendt, tohjulet Kalesche-
vogn; and-four (— and-pair) Firspsender (tospaendt
< 'liaise el. Gig) c; -cart omtr. K0kkenvogn c. Dickens,
Sketches ch. VI 76 T.
chalcedony [kal'sedani, 'kalsidani] min Kalcedon c,
en Halvaedelsten.
chalcographer [kiil'kagrefa] Kobberstikker c. chalc-
ography [kal'kagrafi] Kobberstikning, Kobberstikker-
kunst c
Chaldaic [kdTde'ik] kaldaisk, kaldaeisk. Chaldean
[kdTdi-an] Kaldaeer c; a kaldseisk. Chaldee [kdTdr,
'kiildi'] kaldaeisk; the land of the ~s Kaldaeernes Land;
from Ur of the -s fra Ur i Kaldaea.
chaldron ['t/a'ldran, 't/a'dran] et Stenkulsmaal, 36
bushels; i Newcastle = 2692. 4 Kilogram.
chalet [fr. Ja'le1] Saeterhytte c; Swiss . Schweizer-
hytte.
chalice ['tjalis] Baeger n; is. (Nadver)kalk c.
chalk [tjak] Krid, Kridt n; know ~ from cheese
forstaa (*ogs. skj0nne) hvad det gaelder; forstaa sig p.
sin Fordel; walk a . gaa efter en Streg, f. at vise at
man ikke er beruset; that will be a ~ in his favour
det er et Point (*Mou) til Fordel for ham; walk your
-s! P gaa din Vej! win a - sp tilkaampe sig en Sejr;
she grew as white as _, saa hvid som en kalket Vaeg;
by a great ~ is. antr betydelig; (v. Naegtelse:) paa
langt naar, langt fra; I beat him by long .s jeg slog
ham grundig; jeg slaar ham m. Glans; he bests them
by -s, by long ~s, han overgaar dem langt, *ogs. de
niaa aldrig komme der mod ham; a drawing in . en
Kridttegning ; write in ., med Kridt. chalk vt kride,
kridte; a .ed cross et Krid(t)kors, et Kors tegnet m.
Krid(t) ; a ~ed line en Krid(t)streg ; though his real
mind had been ~ed [skrevet m. Kridt] on his back; ~
out afmaerke, udstikke ; I'll _ out your path for you;
you can _ it up si du kau kridte (0: kreditere) mig f.
det; we must . it up p vi maa ssette et Kors p. Vaeg-
gen, i Almanakken; — cntter Krid(t)bryder c; — drawing
Krid(t)tegning; ..egg Krid(t)a3g, Rede-^g af Kridt;
— flint Krid(t)flint, Flintesten omgivet af et Krid(t)lag;
-.line Krid(t)linie; Krid(t)snor, Slagsnor; —pipe Krid(t)-
pibe; — pit Krid(t)brud n ; ..priming Krid(t)grund, i
Maleri; ..stone Kalkbyld c, Forkalkninger, Kalkkonkre-
menter, Kalkafssetninger pi, hos Gigtpatienter. chalky
f't/a-ki] krid(t)agtig; Krid(t)-; hvid af Krid(t); . water
Kalkvand.
challenge ['tjalan(d)3] Udfordring; Opfordring, Pro-
vokation c; & (Skildvagts) Anraab; Krav n, Fordring
[paa of}- sp Hals, Halsen, *is. L6s; jur Bestridelse; jur
Forkastelse; jur Ddskydelse, Forkastelse c, af Nsevning;
peremptory _ (Ret t.) Udskydelse uden Angivelse af
Grund; . cup or trophy sp Udfordriugspokal, Vandre-
praemie c; let the observation pass without ~, gaa upaa-
talt (el. ubestridt) hen. challenge vt udfordre; opfordre,
provocere; ^ anraabe; kraeve, fordre, gore Krav paa
[Opmserksomhed attention; Agtelse respect}; sp give
Hals paa; jur bestride [bans Adkomst his title}; for-
kaste, udskyde [is. en Naevning a juryman}; the .d den
ndfordrede. challenge vi is. gore Indsigelse; sp s0ge
at afvinde ham (&c) Raugen. challengeable ['t/alan(d)-
gabl] som kan udfordres «fec. challenger Udfordrer, Ud-
fordrende; Konkurrent; Fordrings Opstiller; Bestrider;
Udskydende c.
Chalmers ['tja'maz; \ 't/almaz; sc 't/a'maz].
chalybeate [ka'libjet] jaernholdig, staalholdig; med
Jsernsmag; - spring Jaernkilde; . taste Jaernsmag; _
water Jaernvand, Staalvand. chalybeate jsernholdig
Vaedske; is. Hserdevsedske c, Haerdevand n.
cham [kam] Kan, Khan, Tatarfyrste, Fyrste c af Ta-
tariet. Nu skrevet khan; the great Cham of literature
Literaturens Storfyrste, om Samuel Johnson t !784.
cham [Jam] p Champagne c.
chamade [Ja'meid; fr.] ^ Parlementasrsignal n.
chamber ['tje'mba] Sal c, Vaerelse; Kammer n, i flere
Tilflf»; -s Vaerelser pi; is. (Advokats, Dommers) Kontor
n; live in _s bo tilleje, leje Vasrelser; a bachelor life
in _s et Liv en garcon, et Liv som ugift Mand i en
Ungkarlelejlighed ; there is but one judge in town.
Even he comes only twice a week to sit in -s, kommer
tilstede f. Kontorforretningernes Skyld; — counsel,
—counsellor Konsultationsjurist; — duties (Advokats,
Dommers) Kontorforretninger. chambered ['tombed]
kamret, kammerdelt, f. Eks. om et Sneglehus. cham-
bering bibl L0sagtighed c. chamberlain ['t/eimbalin]
Overtjener, f. Eks. i et Hotel; Kammerherre; Kaemner
c; the Lord Chamberlain 0verste Kammerherre; Cen-
sor c; a play that will give offence to the Lord Cham-
berlain, ogs. et Stykke, som Censuren vil tage Anst0d
af. chamberlainship Kammerherreembede n; Kaem-
uerstilling c, &c. chambermaid Kammerjomfru ; Stue-
pige c; master (is. Skomager)mester som arbejder
hjemme; organ Stueorgel; — pot Kammerpotte c,
M0bel n ; — practice Forretnlnger pi (el. Praksis) som
juridisk Konsuleut, Konsultationspraksis c; — utensil,
— vessel, se — pot!
chamblet ['tjamblet?] vt male broget el. i Ruder.
chameleon [ka'mi'ljan] Kamaeleon c.
chamfer ['tjamfa] vt kannelere, rifle; afskraa, afsvaje
[bevel], chamfer Kannelure, Rifle; Skraakant, sksev
Vinkel c [bevel].
chamfrain ['t/amfrin] Pandeharnisk n, for Hest.
chamfret ['tjamfret] s, se chamfer!
chamfron ['tjamfrau] Pandeharnisk n, for Hest.
Chamitlc [ka'mitik] kamitisk; the - race.
chainlet ['tjlmlat] t Kamelot c [camlet].
chamois ['Jamwa', '/amwa, 'Jam(o)i] Gemsec: Capella
rupicapra; ['/ami] Gemselaeder, Semslseder, Vadske-
skind n [—leather, shammy].
chamomile ['kamomail] ^ romersk Kamille (ogs.*
Kamomille) c: Anthemis nobilis [Scotch (or white) ~].
champ [t/amp] vt tygge, tygge paa, is. paa Mund-
biden; knase, bide i Smaastykker; . the bit; ~ [bide
i, *ogs. tygge] our chains; ~ing [tyggende] three wretches
in his foam-dropping mouths, champ vi tygge; the
dull ~ing [tyggende] sound of boys steadily munch-
ing was all that broke the silence; ~ upon the bit
tygge p. Mundbiden; fig tygge Skum; tygge sine Linker
i Forbitrelsens Skum. champ Gr0d, b!0d Masse prov;
Mos, *Stap, Stappe c prov; is. mosede Kartoflerfrt, *Po-
tetesstap prov; Grund c, hvorpaa Billedskaererarbejde;
but he has survived, and is now considerably on the ~
prov & sc, og bar nu god Madlyst.
champagne [Jam'pe'n] Champagne c; the Champagne
Speech, holdt af Charles Townshead i 1766.
' Kammer, i Bet. lille (*lidet) Vaerelse, hedder closet.
[a- i1 u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&'.] fall; [a] hot; [A] h«*t; [Q-] hwrt; [aj inner;
cha
155
cha
champaign ['t/ampein, (t)Jam'pein] git & hst Slette c,
Sletteland w; a ~ country, _ lands Slettelaud n
champak ['t/ampak] hind Sfr Champak c, en aromatisk
Plante, som skyes af Bier, og som Kvinder bserer i Haaret.
champan ['tjampan] (kinesisk) Sejlpram c.
champignon [(tXfam'pinjan] ^ Champion, Skampion,
ogs.* Champignon c: Agaricus (s. Psalliota) campestris.
champion ['t/ampianj egl Ksemper; Forksemper, For-
svarer, Bidder1; Beskytter; sp Champion, Mester,
Konge c; Philip II considered himself as the ~ [Be-
skytter] of the Roman Catholic Church; ~ race Mester-
(skabs)10b; ~ rower Mesterroer. champion vt forsvare,
trsede i Skranken for, vsere (Ens) Ridder; forfsegte; -
the cause, championship Egenskab som Ksemper (el.
som Forsvarer, Ridder), Forsvarerstilling c; Forsvar n;
Forfaegtelse c; sp Mesterskab n; the ~ of the proscribed
Forsvar n af de proskriberede; Hsevdelse c af de proskri-
beredes Ret &c ; the , of the world sp Verdensmester-
skabet.
chance [tja'ns] Tilfaaldighed; Tilfseldighed c, Tilfcelde
n, F Slump; Mulighed, Udsigt, Chance; Anledning,
Lejlighed, F * Kans c ; a fair _ ganske gode Udsigter,
gode Chancer; a poor ~ daarlige Udsigter; - [Tilfaaldet]
is, as it were, the shadow of reason; the ~s are [Saud-
synligheden taler for] that . . .; all our ~ [al den Ud-
sigt vi havde] was . . .; there is an early ~ of man bar
i nser Udsigt en . . . ; it is an even ~ [man vover intet
v. at sige, man kan nsesten vsedde] that . . .; there is
every _ [al Udsigt til] that . . .; our only ~ would be by
trying the curate del eneste skulde da vsere at pr0ve
med (. . . el. hos) Kapellanen, Kapellanen skulde da
vsere den eneste; the ~ is very remote dermed har det
lange Udsigter ; the first time he got a _ f0rste Gang
nan fik Ram dertil, ogs.* saasnart han kunde komme
til (med det), v. f0rste Lejlighed; he might have had
every _ of being, kunde haft al Udsigt t. at blive . . .;
we had not this ~, is. vi var ikke saa heldige; . would
have it [Tilfaeldet vilde] that . . .; as _ would have it
tilfseldigvis ad, when he has a (or the) -, is naar han
kan komme til ; have a ~ of . . . ing have Udsigt til;
faa R*m til, ogs.* faa (. . . el. have) Lejlighed til; lose
the . gaa glip af Lejligheden ; III run my ~ of that
jeg lader staa til; such women stand the best _s for
happiness, har de bedste Chancer for (el. de bedste
Udsigter til) at blive lykkelige ; stand the ~ to (or of
. . . ing), is. 10be Fare f. at . . . ; he stands a good - of
[bar gode Udsigter til at] getting the place; stand little
(or a poor, a small) ~ of have lideii (el. ringe) Udsigt
til . . . ; a lottery office inviting everybody to take a ~,
til at pr0ve Lykken; take his (or our) ~ or the -s lade
det komme an paa Lykken, F lade staa M; s^e
waved the paper in mid-air, and took the ~s for blots,
og lod det staa til, om der kom Klatter (*Kladder,
Klakker) ; " TZZ take my ~ of that det faar staa sin
Pr0ve, *undert. det faar staa sin Vove; take your ~ of
[lade staa til med] a political crisis; try the ~ of
battle, the ~s of war pr0ve Slaglykken, Krigslykken;
watch his ~ tage Lejlighedeu i Agt, F passe sit Snit;
by - af (el. ved) en Hsendelse, v. et Tilfselde; they met
by ~, ogs. Tilfseldet f0rte dem sammen; by some happy
~ v. et lykkeligt Tilfselde; the doctrine (or theory) of
~s Saudsynlighedsregning c; a game of - et Lykkespil,
1 Originally champion stood to signify the hired
combatant who did battle for the rights and wrongs
of women and others who could not defend themselves
by strength of arm.
et Hasardspil; on ~ paa maa og faa (*paa inaafaa), p.
det uvisse; leave it to (the action of) _ lade det komme
an p. Tilfaeldet. chance [tja'ns] m : I ~d to meet him,
rn0dte ham tilfseldig(vis), *ogs. traf t. at m0de ham.
chance vt lade . . . komme an p. Tilfseldet; vove; would
not ~ a fight vilde ikke vove en (el. lade det komme
til) Kamp; _ it, is. lade det staa sin Prove, lade
det komme an p. Lykken, F lade staa til; _ the
rest, chance [tJVns] a tilfseldig; a ~ comer En der til-
fseldig kommer, en tilfseldig Gsest; take a ~ conveyance
rejse med Lejlighed; ~ customer, ogs. Lejlighedskunde;
- medley (jur:) Vaadedrab, N0dvsergedrab n; ~ shot
Slumpeskud n; fig Gsetuing, Gisning c.
chancel ['tja-nsal, 'tjansal] Korn, Alterplads c. chan-
cellor ['tja'nsala] Kansler c; the Lord High Chancellor
Lordkansleren, Storkansleren ; the Chancellor of the
Exchequer Skatkammerkansleren, Finansministeren.
chancellorship [-Jip] Kansler-Embede w, -Vserdighed;
(Kanslers) Embedstid c; he was offered the ~ of the
exchequer, fik tilbudt Finansministeriet. chancery
['tja'nsari] Kancelliret c. Fuldstsendig : court of ~.
Indtil 1853 var Proceduren her meget langsom. Jvf.
Dickens' Bleak House! get into _ komme under Kan-
celliretten: hvilket Isenge var naesten enstydigt m.
Ruin; get his head into ~ faa hans Hoved ind under
sin Arm : i hvilken Stilling der frit kan hamres 10s p. det.
chancey a, se chancy!
chancre ['Jarjka] Chanker c, syfilitisk Saar n. chancrous
['Jarjkras] chankr0s.
chancy ['tja'nsi] heldig sc [lucky]; heldig, lykkelig sc
[auspicious]; usikker, uberegnelig; risikabel; vovelig;
he is so ~, saa uberegnelig.
chandelier [Janda'lia] Lysekrone c; electric ~, ogs.
Elektrokrone [electrolier]; gas - Gaskrone [gasalier,
gaselier], chandler ['tja'ndla] orig Lysest0ber; K0b-
mand, Detailhandler, Husholdningshandler, git H0ker
[tallow-chandler], I Smstgg. -Handler c. chandlery
['tja-ndlari] Husholdningsvarer pi, git H0kervarer pi.
chandoo [tjan'du-] Tschaudu c & n, et tykt Opiums-
udtrsek, bl. Kineserne.
Chandos ['tfanddsj.
chaney ['l/e^ni] p Postelin n [china].
chanfrin [fr.; 't/anfrin] Pande c, Forhoved n, paa Hest.
'change [tjein(d)g] mere B0rs c [exchange], change
[tje5n(d)s] vt sendre, forandre ; bytte, ombytte, skifte;
bytte, veksle [Penge money}; forbytte; bringe tilatsurne;
a ~d [forbyttet] child; ~ my feet sc skifte p. F0dderne;
_ hands bytte Haand; the house has ~d hands, har skiftet
Ejer, er kommet p. andre Haender; ~ hats [bytte Hat]
with him; the island ~d its inhabitants, skiftede Beboere;
_ leg or step bytte om Fod; the milk has been ,dby the
weather, er surnet i dette Vejr; - his mind skifte Sind,
ombesternme sig, betsenke sig, komme p. andre Tanker;
girls have leave to ~ their minds en ung Pige maa
aldrig sige aldrig; yesterday I ~d my last note, veks-
lede jeg (el. tog jeg Hul p.) min sidste Seddel; I
wouldn't .places with him for all his money, bytte m.
ham, saa rig han er; . my shoes and stockings skifte
p. F0dderne; _ the subject skifte Samtalesemne, gaa
over til nt andet; I then ~d my tone, ogs. jeg slog da
over i en anden Tone; _ it for ombytte det med; bytte
det med el. i; changing [flytteude] the sword from his
right hand to his left; the ogre ~d itself into [skabte
sig' om til] a lion, change vi forandre sig, foraudres,
omskiftes, skifte; forandre sig, slaa om, om Stemning;
as eight o'clock ~d from the clock idet Kirkeuret spil-
lede otte; the colour ~s is. Farven taber sig el. falmer;
[e»] hate; [o»] so; [al] J; [au] owt; [S] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
cha
156
cha
the leaves - Bladene (el. Level) falmer el. gulner; then
his mind ~d saa skiftede ban Sind, saa kom ban p.
andre Tanker; the moon -s Maanen skitter; public
opinion -8, ogs. den offentlige Mening drejer sig efter
alle Vinde; his voice is changing bans Stemme er i
Overgang, *ogs. ban er i Stemrneskiftningen ; the
tveather is changing Vejret foraudrer sig; der er Om-
slag i Vejret; "Kulden giver sig, Veiret slaar sig; ~
for the better foraudre sig t. det bedre ; competition
began to - into [forandre sig til, gaa over til] undis-
guised war; the ivind has -d [er gaaet om] to the south;
when I was a boy, we used candles; then, as I grew
older, we ~d [gik vi over] to lamps, change [l/e^i^g]
Forandring, yEndring; Skiften c, Skifte, Omslag n;
friske Heste pl\ pi (vekslende) Klokkespil n, Kunst-
ringen c; Ombytte, Bytte n; Smaapenge pi; Veksle-
penge pi [small -]; Penge pi igeu; P B0rs c [exchange,
'change]; a ~ of attire or of clothes en Dragt at skifte
med, et andet Saet (*ogs. et Omskifte af; Klteder, et Om-
bytte, *ogs. et Kkede(s)bytte; _ of feelings is. Omslag
i Stemningen; a - of linen Linned at skifte med, *is.
et Ombytte, et Skjortebytte; _ of the moon Maaneskifte;
the - of the seasons Aarstidernes Skiften; a ~ of scenery,
is. en Dekorationsforaiidring ; a _ of stockings et Par
Stremper t. at skifte med, et andet Par Str0mper, *ogs.
et Strempebytte ; a _ of system et Systemskifte ; ~ of
voice Stemmens Overgaug, Stemmeskiftning, Mutation c,
Stemmeskifte n; my _ is not right, is. jeg bar ikke
faaet rigtig igen el. tilbage; it was Change last night
det (Barometret) stod paa Foranderligt igaar Aftes; isn't
there any . in Mrs. F? er der ingen Forandring i Fru
F's Tilstaud? the ice was a delightful ~ from or to
Torandring efter, Forandring ovenpaa] the long toil
up-hill; give . for [bytte, veksle; give igen paa] a
sovereign; we shall have a ~ in (or of) the weather vi
faar Forandring p. Vejret; he had no small ~ [Smaa-
penge] about him; I received threepence ~, igen, til-
bage; ring the _ P snyde p. Veksling, bedrage under
Pengebytniug; ring the -s udf0re en Kunstringning, p.
8—10 Kirkeklokker samtidig; ring eternal (or the) _s
on fig tarske Langhalrn paa, *stadig gnaale paa; take
your ~ out of that ! giv mig igen p. den ! fig stik mig
den ! as (or for) a ~, by way of ~ til at skifte med, til
en Forandring; a love of . Lyst t. Forandriuger ; he is
(goes) on ~, paa B0rsen ; a report on ~ et B0rsrygte.
changeability [t/ein(d)3e'biliti] Forandrelighed ; For-
anderlighed, Ustadighed c. changeable [It/e1n(d)39bl]
forandrelig, amdrelig; foranderlig, ustadig, om!0bende;
- silk changeant Silke c. change-house sc Post(*Skyds>
station c. changeless [lt/ein(d)gles] uforanderlig, fast.
changeling ['t/e'n(d)glirj] Skifting, *Bytting c. changer
Forandrer; Vekseller c; ustadigt Menneske n. change*
stitch Kaedesting.
chank [t/arjk] Tritoushorn n, Trompetmusling c:
Murex tritonis.
channel ['t/anal] Flodleje, Leje n, Str0mrende c, *ogs.
Elvefar n; (naturlig) Kanal; fig Kanal, Vej; arch Rifle,
Kannelure c; the Channel Kanalen, den britiske Kanal;
the King's Channel Kongedybet; the news reached us
by different ,s, ad forskellige Veje. channel vt danne
en Rende (el. Render) i; rifle, kannelere. channel
J1 t/anal] ^ is. pi Rest n fchainwalej; abreast of the
main . tvaers iud for Storr0stet.
chant [t/a-nt] vt hst synge, sjunge; besynge, fejre i
Sang; rel messe. chant vi synge, sjunge; they ~ to the
sound of the viol de gere Melodier efter Psalternes
Lyd. chant Sang, Melodi c, Kvsede n; Messe c. chanter
Sanger, Forsanger, Kantor f; si Visesselger c ; a horse -
(bedragersk) Hestehandler c. chanticleer ['t/a'ntiklia]
Hane, Hane-Pane i Dyreeposet; Kykeliky c, i Barnesprog.
chaos ['ke'dsj Kaos; Vildnis n; the present state of ~,
ogs. den nuvaerende kaotiske Tilstand. chaotic [ke^atik]
kaotisk.
chap. Forkortet f. chapter, chap [t/ap] vt bringe til
at sprsekke el. revne. chap [tjap] vi spraekke, f. Eks.
om Jord, om Hud. chap [t/ap] s Spraekke, Spraek c.
chap s, se chaps! forreste Del af Kroen p. en Due
[chop], chap [tjap] P Fyr, Patron, *ogs. Fysak c; an
old ., ogs. en gammel Knark ; her _ hendes Kaereste,
*ogs. Fyren hendes; a queer ~ en sser Praas, ogs.* en
underlig Sekser, en snurrig Patron.
chaparral [t/apa'ral] amr Egelund c, *ogs. Egeholt;
tset Tornekrat n.
chap-book ['t/apbuk] Kolportagebog, Folkebog.
chape [t/e'p] Krog, Ring, Bejle; is. Dopsko, Dupsko c.
chapeau-bras [fr. ; Ja'pou bra'] ^ trekantet Chapeau
bas c.
chapel ['tjapol] Kapel n; (Dissenter)kirke 1 c, Bedehus;
Bogtrykkeri, Officin; Kapitel n, Typografforening c; ^
Kapel n; build a „ J> fange en Ugle; hold a ~ (typ:)
holde Kapitel. chapel ['tjapol] vi '& fange en Ugle.
chapel vt : ~ an undergraduate give en Student Kirke-
parade, beordre ham til at overvsere to Gudstjenester
daglig.
chapelet ['tjapalet] Cbapelet c, Stigremme fsestede m.
Bejlerue t. Sadelknappen.
chapelite ['tjapalait] si Dissenter c. cluipel-of-ease
Annekskirke, Hjselpekirke c, Kapel w; si milde Stiftel-
ser pi, Retirade c, Privet n. chapelliug ^ Uglefaug-
ning c. chapelry ['t/apalri] Annekssogn n.
chaperon ['Japaroun, -ran] Hsette, Hue, is. som Del
af Hosebaandsridders Uniform; Chaperone, Ledsagerske,
Beskytterinde, Anstandsdame c, P Forklaede n. chape-
ron ['/ap9roun, -ran] vt ledsage, som Anstandsdame.
chapfallen ['tjapfa'lan] modfalden, lang i Ansigtet.
chaplain ['tJapKn] (Felt-, Faengsels-, Hof-, Skibs)praest
c; the _ of the prison; _ to the Queen; the Queen's ~.
chaplaincy ['tjaplinsi] (Be)stilling c som Feltpraest &c.
chaplaiuship ['t/apltn/ip] Feltprsests (&c) Stilling c eller
Forretninger pi.
chaplet ['tjaplet] Krans, t. at bsere p. Hovedet; rel
Rosenkrans c, Paternoster n, arch Perlesnor c. Se
chapelet! award him the _ tilkende ham Kransen.
Chaplin ['t/aplin]. Is. naevnes et Firma Chaplin <fr
Herne, Lastvognejere [carriers], af hvilke den f0rste
blev Medlem af Parlamentet og var gift m. en Datter
af Hertugen af Sutherland.
chapman ['t/apman] K0bmand, Handlende f; Bisse-
krsemmer, *Skreppekar; Bogkolport0r c; chapmen's
books, is. Folkeb0ger, Kolportageb0ger [chap-books];
Bjorn the Chapman Bj0rn Farmand.
chappie ['t/api] s, se chappy!
chappow [tja'pau] anglo-hind Plyndretog n, Razzia c
[raid].
chappy ['t/api] sprukken [Hud skin], chappy ['t/api] P
lille (*liden) Fyr; Kammerat, intlm Ven, Hjertensven;
Laps c.
chaps [t/aps] pi Kaje c, ogs.* Kaeft c, Flab c.
chapter f't/apta] Kapitel n, i flere Tilff; trust to the
_ of accidents stole p. Tilfaeldet; the statements could
not be challenged, ~ and verse [ogs. fuld Hjemmel] had
1 FuldsUendig : dissenting chapel. Ordet church er
forbeholdt Statskirkens Gudshuse.
[a i u-1 osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [a] hot; [A] hwt; [Q-] hurt; [Q] inner;
cha
157
cha
been given for every one of them; chapter-and-verse
man kapitelfast Mand; house Kapitelshus.
chaptrel ['t/aptral] arch Impost c.
char [tja-a] Genferlaks: Salmo umbla; red ~ Fjseld-
erret, R0ie, R0re c: Salmo alpinus. char [t/se-e, t/a 9]
Arbejde; is. husligt Arbejde f. Dagl0n; (Stykke) Arbejde
», Sjov (*Sjau) c & n. char [t/se'9, tja"9] vi arbejde for
Daglon; vsere til Hjselp i Huset, gaa i Husene som Ar-
bejdskone, arbejde som Lejekone; she goes out ~ing and
washing hun gaar omkring (*borte) og vadsker. char
ft/ae'9, t/a 8] vt: that char is -ed, as the goodwife said
when she had hanged her husband saa er det gjort
t. Helgen, som Manden sa', ban havde dsenget Ksel-
lingen (*Kjerringen). char [t/a 9] vt forkulle, brsende
(Trae) til Kul; bearbejde, behugge, om Sten.
character ['karikta] Karakter, i flere Tilff; Karak-
teristik c; Skelnemserke, Tegn; Sserprseg, Prseg n\ Skrift-
tegu pi, Skrift; Karakter, Egenskab, Stilling; Omtale c,
Rygte; Skudsmaal n, Attest, for Tyende; theat Rolle;
Personlighed, Person, Figur, Sterrelse c, Subjekt n; a
~ dance en Karakterdans; a _ dress en Karakterdragt;
the ~ of his administration det Prseg bans Bestyrelse
bar el. havde; the ~s of the book Bogens Personer; his
_ [Karakteristik] of our troops in India; his ~ as a
[bans Egenskab af el. som] magistrate; his ~ for
honesty is unquestionable bans Karakter som serlig
Mand (el. bans ^Erlighed) er hsevet over Tvivl; both
have hitherto borne an excellent ~, haft udmaerkede
Vidnesbyrd, haft det bedste Lov; give the chief ~
spille (el. give) Hovedrollen; he has the . of [bar Ord
f. at vsere] a great miser; an adventurous ~ en Even-
tyrer; it has made him an altered ~, til et andet Men-
neske; a bad ~ (et) daarligt Rygte; en slet (el. berygtet)
Person, et mauvais Sujet, et daarligt Subjekt; a dange-
rous _ en farlig Person, et farligt Subjekt; a loose „ en
10s Fugl; a Ion} ~ en simpel Person, *ogs. en Simpleks; an
odd - en Original, Skrue, F * ogs. Raring c, a well-known
Parisian ~ en velkendt Pariserpersonlighed el. parisisk
Sterrelse; a street ~ en Gadefigur; you have been saying
st against my ~, sagt nt ufordelagtigt om mig; I know
him *bnly by ~, kun af Omtale ; an inscription in the
Runic _, i runiske Skrifttegn, en Runeindskrift; Mr. H
in the _ of the King, i Kongens Rolle, som Kongen;
(dressed) in ~ i Kostyme, maskeret i Rollens Medf0r,
klsedt efter Rollen; it has passed into his - det er
gaaet ham i Blodet; a girl of _ en uberygtet (el. brav)
Pige; the modern novel of _, Karakterroman; a person
of bad _ en slet (el. berygtet) Person. Aim. a bad ~;
people of questionable _ Folk af tvivlsom(t) Kaliber;
out of ~, se 1. act! be out of ~ vsere udeufor Stilen;
there was a great eye to _ dor var lagt stor Vaegt p.
Kostymet; a transparent lamp embellished with "~sa,
dekoreret m. sceniske Figurer. characteristic [karikta-
'ristik] karakteristisk, ejendommelig, sserkendelig; with
- boldness, ogs. med den bam egne Dristighed; _ letter
gr Karakterbogstav, Kendebogstav ; a reply _ of [som
er karakteristisk (el. betegnende) for] the man. charac-
teristic s Kendemserke, Sserkende, Vaesensmserke, Ka-
rakteristikon n, Ejendommelighed; mat Karakteristik
c ; that perfect sacrifice of self which has always been
her ~, som altid bar vser«.-t et Sserkende f. hende, som
bar vseret hende egen. characteristically f-'ristikali] ad
is. paa sin ejendommelige Maade; betegnende for Man-
den &c. characterization [kimktarai'zeifan] Karakteri-
stik c ; this vigorous - of our conduct; that force of ~
which . . . characterize ['kariktaraiz] vt karakterisere,
betegne; m. Tingssubj.: karakterisere, betegne, prsege,
udmserke, kendetegne, vsere betegnende for; under the
name of Tamerlane he intended to ~ King William;
glossaries ~ [betegner] the word as a form of East
Anglia. char artery ['kariktari] symbolsk Betegnelse c,
Symboler, Tegn pi.
charade [fa'ra d] Karade, Stavelsegaade c; act .s lege
Ordsprogsleg, fremstille Karader i Handling.
charcoal ['tja «ko"l] (Trse)kul, Milekul; ~ burner Kul-
svier, Kulbrsender c; - kiln Kulmile c ; - pencil Ridse-
kul n; drawing in _ Kultegning.
chard. Jvf. beet!
chare [t/se'a] v arbejde; s Arbejde n [char].
charfron ['t/a^fran] Pandeharnisk n [chamfron],
1. charge [tja-9dg] s orig Byrde c; Ilseg n, i Masovn
[heat]; Genstand for Ens Omsorg, Nogen c (el. noget)
som er En betroet, betroet Gods, Barn, Plejebarn,
(konvojeret) Skib n, Elev, Fange, Patient; Omsorg c,
Opsyn n, Bestyrelse, Ledelse, Kontrol, Kommando,
Varetsegt; (bejtidelig, indtrsengende) Henvendelse, som
en Dommers t. en Jury : Retsbelsering /"_ of a judge to
the jury]; Biskops Tale c, efter Visitats; Paalseg n, Be-
faling; Byrde, Omkostning c, Omkostninger pi, Bekost-
ning, Udgift; Betaling, Pris; Betaling c, Gebyr n; jur
Ankepost, Anklagepost ; jur (An)klage ; ^ Ladning c;
^ Angreb; Indhug, Cbok [cavalry ~]; Signal n til Ind-
hug, Marschmarsch c; Anlseg n, Anlsegsstilling c, af
Spyd &c; her Vaabenmserke n, the Charge of the Light
Brigade Den lette Brigades Indhug, i Krimkrigen 25
Oktbr. 1854, ved Balaklava, under Cardigan, ^muet
f. et Digt af A. Tennyson, Poet. Works III 265 T; his
~ is a dollar a lesson bans Pris er (,el. ban tager) en
Dollar Timen; what's your ~? hvad erDeresPris? bvad
tager De?; bvad skal De have (i Betaling)?; beat a ~
tromme (el. give Signal) t. Angreb; give a ~ [g0re Ind-
hug] upon the enemy ; I gave my servant a _ to [det
Paalseg at, Paalseg om at] bear with Mr. F's rough
manner; have ~ of have i Forvaring, have i sin Vare-
tsegt; have i sin Varetsegt, bevogte, om Fange; bestyre,
have at passe, have under sig, f0re Opsyn (el. Tilsyn)
med ; he had ~ of the public clocks de offentlige Ure
stod under bans Opsyn; who had ~ of these things bl.
a. som (el. hvem) disse Ting var betroede ; lay the ~
of matrimony at her door beskylde hende f. (allerede)
at vsere gift; make the ~ that . . . anf0re (el. paastaa, gere
gseldende), at . . .; the ~ was read over Klagen oplsestes;
sound the _ blsese t. Angreb; take ~ ^ art tage Raus,
om Kanon ; take ~ of overtage Ledelsen af; tage Kom-
mandoen over (el. i, vedj ; tage i Forvaring, tage i sin
Varetsegt; I am at the ~ of it jeg bestrider (el. dsekker)
Omkostningerne, Udgifterne; at a certain ~ for (en vis)
Betaling; at a small extra ~ mod en lille (*liden)
Ekstrabetaling ; at their own private ~ paa egen Be-
kostning; at a reasonable ~ for en rimelig Peiige;
stand at the _, is. staa med faeldet Bajonet; the crowds
had to be dispersed by police _s, maatte spredes v. at
Politiet gjorde Indhug, gik paa med sine K011er (*Klub-
ber) &c; be reasonable in his ~s holde rimelige Priser;
be in ~ have Kommandoen; have Vagt; have Jour; be
in _ of bl. a. have faaet (sig) overdraget el. betroet;
have i sin Varetsegt; forestaa: in ~ of, ogs. under Be-
vogtiiing af; under Kommando (; Ledelse; Opsyn) af . . .;
the lieutenant in _ vagthavende (; jourhavende) L0JV
nant; the fortress is in _ of [staar under] a command-
ant; the mate was in ~ of the deck, the deck was in
_ of the mate Styrmanden havde Vagt; the prisoner
was in ~ of a policeman, a policeman was in ~ of the
prisoner Arrestanten var i en Konstabels Varetsegt; the
lei] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [])] thin; [JJ she; [g] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [9].
cha
158
cha
officer in ~ of [Offieeren v ] these two guns; give him
in - (of a policeman) lade ham arrestere el. anholde;
the men given in his - de ham tildelte(el. underlagte)
Folk; have it in _ [have del ^Erinde (el. Hverv)] to...;
four detectives were put in ~ of the matter, flk sig
Sagen overdraget ; he said he'd answer the door and
remain in ~, og passe Huset; an account of _s (mere:)
en Rekambioregning, in prison on a - of [sigtet (el.
anklaget) for] robbery; bring the weapon to the - bringe
Vaabenet i Anloegsstilling; faelde Lansen; faelde Bajonet;
the clergyman was removed to a new ~, til en ny
Menighed, t. et nyt Kald ; return to the _ forny An-
grebet; fig ogs. g0re et nyt Forseg, forsege igen; under
the - of, se in ~ of! place Miss Brook- Dingwall under
her ~ anbriuge Frk. B. D. hos hende, i hendes Institut
Ac ; impressed with his ~, is. i F01elsen af sit Ansvar;
ivithout - to [Udgift f.] the exhibitor.
2 charge [t/a'adg] vt paalaegge, overdrage, give i
Kommission [at g0re nt with (doing) st] ; henvende sig
til, is. instruere, afgive sin Retsbelsering til, om Dom-
raer /_ the jury] ; paalaegge, om Skat el. Afgift; mere
bela.ete [bans Konto his account], tage en vis Betaling
af, jur anklage, sigte, beskylde; laegge tillast; ^ & elect
lade; ^ angribe; is. cav gere Indhug paa, hugge ind
paa; anf0re, gore gaeldende; when you are arrested
and -d naar De anholdes, og Klagen laeses f. Dem; _
bayonet(s) faelde Bajonet; the receiver is ~d [afkneves]
nearly three times the deficiency; what do you ~? hvad
lager De? hvad Pris holder De? the second count _d
[angik, gjaldt] a publication...; the third count ,d
that . . . gik ud p. at . . .; it has been .d [paastaaet]
that Coleridge appropriated the ideas of Lessing; ~ st
against (or on, upon) him, ~ him with st anklage (el.
beskylde) ham for nt; Isegge ham nt tillast; such ex-
penses are ~d against his wages, & indeholdes i hans
Hyre; the accident must be ~d against or to [maa til-
skrives] his carelessness; - him for goods delivered be-
laste hans Konto f. leverede Varer; what will you ~
me [hvad skal De have, hvad forlanger De] for getting
up a stone?; _ it in the bill opfere (el. saette) det p.
Reeningen, fere det i Regning; _ rent on land laegge
Afgift p. Jord; _ their doings on (or to) themselves give
dem selv Skylden f. deres Handlinger, laegge Skylden
f. deres Handlinger p. dem selv; a tax ~d on en Skat
som paahviler . . . ; none of these expenses must be ~d
to the public treasury, ogs. samtlige disse Omkost-
ninger bliver Statskassen uvedkommende; _ with, se
ovfr! he is ~d with the entertainment, ogs. han fore-
staar Underholdningen; the King ,d him with . . . ogs.
Kongen gav ham det Hverv at . . .; .d with consequences
(disasters) felgerig (ulykkesvanger).
3. charge [tJVdg] vi tage Betaling; ^ angribe; g0re
Indhug, hugge ind; chargel til Hund : couche! then the
police -d, [huggede Politiet ind, gik Poliliet paa] driving
the people in all directions; with the wounded bull
charging [storuiende] after them; - at or on rette et An-
greb paa; angribe; storme 10s paa; then the bull came
charging at [stormende 10s paa] us; I did not ~ for
them jug tog ingen Betaling (el. jeg beregnede mig
iutet) for dem ; . into [gaa 10s paa] a tale, a laboured
explanation; _ into [rende paa, 10be paa] a table; he
-d into [gik 10s paa] his work afresh, chargeable
ft/a 9dgabl] som kau paalaegges el. opkrseves; som kan
tilskrives; som kan anklages; a fault - against (or on)
him en Fejl som kan tilskrivi-s ham, som kan Isegges
ham tillast; the dues are . on [kau (op)kraeves af] such
Hjemstavnsret i] the parish; the person - with [som
the death of the
charger Paalaegger
kan anklages for at have voldt]
woman; a man _ with murder.
&c; Officershest c. charge-sheet jur Sagli^te c.
charily ['tjae^rili] ad forsigtig, varsomt; med nsensom
Haand; sparsomt; sparsommelig. chariness Forsigtig-
hed, Varsomhed; Sparsommelighed c.
Charing-Cross ['t/se^rirj 'kra's] Charing-Cross n, en
Plads i London, med en Statue af Karl I og en Jaern-
banestation.
chariot ['tfariat] (firhjulet Herskabs)vogn, med et
Saede; antiq Stridsvogn c, the fiery -, the ~ of fire bibl
Ildvognen. charlotte [tjaria'li'] (firhjulet, tosaedet Her-
skabs)vogn c. charioteer [tjaria'tia] Kusk c.
charitable ['t/aritebl] velvillig; godg0rende, hst vel-
daedig, milddsedig ; Velg0renheds- ; by a _ [velvillig,
skaansom] construction it may be a sermon; a ~ in-
stitution en Velg0renhedsanstalt, en mild Stiftelse; the
largest subscription ever raised for a _ object, i vel-
g0rende 0jemed. charity ['t/ariti] Velvilje; (Kristen)-
kaerlighed, Naestekaerlighed ; Barmhjertighed ; Kaerlig-
hedsgerning; Godg0renhed; Almisse c, Almisser_pi; Vel-
vilje, Mildhed, Skaansomhed, i sin Dom om andre;
(mild) Stiftelse, velgarende Indretning, Velg0reuheds-
anstalt c. Se afford! faith, hope, ., og Kaerlighed.
I den nyeste Oversaettelse (1S81) staar her love; ~
children Asylb0rn, Stiftelses B0rn; ~ commissioner
Tilsynsmand c, i Fattigkommission, pi ogs. Fattigkom-
mission c- _ fair Velg0renhedsbasar, Basar i velg0rende
0jemed; _ school Fattigskole; it would be (quite) a .,
[en (ren) Velgerning, Sjaelebod] if somebody took it, to
buy it; beg _ bede om Almisse; _ begins at home en-
hver er sig selv naermest; these coins are still used to
distribute in ~, til at uddele som Almisse; the giving
of one-tenth in ~, i Almisse, til Almisser; in ~, ogs.
for Sjaelebods Skyld; bread of ~ Naadseus Br0d; sister
of ~ barmhjertig S0ster ; of your ~ af Deres Barmhjer-
tighed; live on his ~ leve af hans Naade, leve af hans
Almisser; I received her out of ~, af Naade og Barm-
hjertighed; the frequent applications now made to the
_ of the public de mange Krav, som nu stilles t. Publi-
kurns Offervillighed.
chariTari [JaTi'vaTi] Charivari c & n, Kattemusik c.
charlatan ['/a^latan] Charlatan, Markskriger c. char-
latan ic [J"a 9la'tanik] charlatanmaessig, oharlatanagtig,
markskrigersk. charlatanism ['/a^latanizm], charlatanry
['/a Blat8nri] Charlatanisme c, Markskrigcri n.
Charlemagne ['Ja^limein] Karl den store. Charles
[t/a 8lz] Karl c; King ~, fuldst. King -.' dog or spaniel
Kongkarlshund, en Dvaergvagtelhuud; .'s Wain ast
Karlsvognen. Charley ['tja'«>li] lille Karl, Karlemand;
F t (Nat)vsegter; Mikkel (Raev), *ogs. R0den; —pitcher
Bondefanger c. Charlie ['tja'alf], se Charley! ['/a'9li]
Charlotte c; charlies si Batterier, Kvindebryster.
charlock ['t/a9ldk] Agersennep, prov* ogs. Moster:
Sinapis arvensis; gnl (el. hvid) Sennep: Sinapis alba;
Kiddike, Agerreddike C: Raphanus raphanistrum
F Lotte c charlotte
c med ristede Br0d-
{jointed (or white) ~].
Charlotte ['Ja<8ldt] Charlotte,
[7a-»lat]: apple ~ ^Eblegr0d
skiver.
charm [t/a-sm] Tryllemiddel n; Trylle-Formel, -For-
raular c; Trylleri n, Tryllemagt, Charme, (steerk) Til-
traekuing; Amulet c. Se novelty! her ~s is. hendes
Yiidigheder, hendes Ynder, the .s of the chase Jagteus
vessels as...; keep him from being _ to [fra at faa | Tillokkelser; -s (of a watch-chain) Berloquer; there
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [& ] fall; [&] hot; [A] hwt; [v] hurt; [o] inner;
cha
159
cha
must be a „ in [nt eget dragende (el. lokkende, be-
tagende) ved] the life, that is certain; painting is the
~ of his life at male er bans Livs h0jeste Glsede, er
bans Liv; books have but few ~s [kun liden Tiltraek-
ning] for him; the ruse appeared to have lost its ~,
tabt sin Kraft, sin Virkeevne. charm vt forhekse, for-
trylle, p fortrolle, trolde, trolle; borttrylle, fordrive;
deve, f. Eks. Smerte; fig (be)daare, fortrylle, betage,
indtage; the ~ed circle Tryllekredsen; he bears (or has)
a ~ed life intet kan antaste ham, ban er usaarlig; -
them into [heksede dem ind i] his box; he felt as if
~ed to the spot ban var ligesom fasttryllet, *ogs. ban
stod som fjettret; be ~ed with vsere f. . . blive) indtaget
(*ogs. henrykt) i. charmer Maner, Troldmand bibl; P
Fortryllerske, Tryllerinde, Hjertetyv c. charming a be-
daarende, fortryllende, indtageude; yndig, nydelig;
variety is , Forandring fryder; in all its _ [betageude]
beauty, charmless blottet for Tiltrsekning, lidet tiltrsek-
kende, lidet tillokkende, uindtagende; flov (*flau), fad.
charnel-house ['t/a-anal haus] Benbus n, Beukselder c.
Charnock ['tja'andk]. Is. nsevnes Job ~, Kalkuttas
Grundlsegger.
Charon ['kse^rdn] myth Karon, Charon.
charpoy ['t/a-apoi] hind Sovested n, Seng c.
charqui ['t/a »ki] solt0rret K0d n. Et sydamerikansk
Ord, hvoraf opkom jerked beef.
charry ['t/a'ri] Traekul-; trsekulagtig.
chart [t/a>at] Tabel c; (geologisk, meteorologisk,
Stjerne-, S0) k o r t , *ogs. K a r t n [over of] . chart vt kort-
Isegge, *ogs. kartlsegge. charta ['ka<ataj Papir; Dokument
n; Magna Chart a (libertatum) det store Frihedsbrev af
1215. ci.artaceous[ka'a'te'Ias]papiragtig. oharter['t/a-ata]
Dokument, Brev, is. Rettighedsbrev, Privilegium; (i
fransk & eug. Historic :) Charte n; & Befragtning c;
the people's _ Folkechartet, Programmet f. det demo-
kratiske Arbejderparti (Chartisterne) i England 1838 og
senere; a ship under ~ for et Skib fragtet til ...
charter vt tilprivilegerc; fragte; bortfragte; leje [en Vogn
a carriage &c] ; ~ed [tja ated] tit : autoriseret [Regn-
skabsf0rer accountant; Kompagni company]; erklseret
[Yudltog favourite; Ven friend]; ~ed friend, ogs. intim
(el. svoren) Ven; ~ed, twice-dyed, and double-branded
idiots, charterer ['t/a-atara] is. Befragter c.
Charter-house ['t/a'9tahaus] egl Karteuserkloster. Is.
Navn paa en stor Skole i London, nu flyttet til Godal-
ming; Thackeray was a ~ boy.
chartering ['tja-atarirj] is. Fragtslutning c.
Charteris ['tla'ataris] s.
charter-party ['tja-atapa-ati] Certeparti, Fragtbrev n.
chart-house & Bestiklukaf n, *Bestiklugar c & n.
chartism ['tfa'9tizm] Chartisme, engelsk Radikalisme c.
Se (people's) charter! chartist ['t/a^tist] Chartist c,
eng. Radikal. chartography [ka'a'ta,grafi] Korttegning c
chnrwoman ['t/a^wumon, 'tfae'a-] Arbejdskone, Leje-
kone, Skurekone, Kone c som «gaar ud» (*gaar borte).
chary ['t/se 9ri] forsigtig, varsom ; nsensom; sparsom;
sparsommelig [med, paa of] ; ~ of words sparsom p.
Ord, ordkuap.
Charybdis [ka'ribdis] myth Charybdis n.
chasuble f'tje'sabl] jagtbar. chase ['tie's] Jagt c; (jaget)
Vildt; jaget Skib; Jagtfelt, (Jagt)revier n, Jagtmark c,
*ogs. Jagtvald n; typ Form, Formramme; bred Rifle c,
i drevet Arbejde; art Forstykke n, paa Kanon; give _
to g0re Jagt paa; abs give _ gere Jagt p. den &c, saette
efter (den <fec). chase [t/e's] vt jage; g0re Jagt paa, for-
f01ge [pursue}, chase [tie's] vt drive, uddrive, ciselere
[enchase]; drive; ~d work, chase vi g0re Chasse; — gun
Jagerkanon; — port Bovport (*Baugport) forud [~ at the
bows], rhaser jagende, Jager; art Jagerkanon c; &
jagende Skib n. chaser Cisel0r c [enchaser], chasing
is. drevet Arbejde w; — hammer Dybehammer, ogs.*
Drivhammer c.
chasm [kazm] dyb K10ft c, *ogs. Glap; fig Hul, tomt
Rum n, Lakune c. chasmy ['kazmi] k!0ftet, fuld af
(dybe) K10fter.
chasse [fa s] is. Udslagsladning, i Fyrv?erkeri; Pousse-
cafe c. chasseur [fr.; /a-'sa'] Livjseger c.
chaste [t/e5st] kysk, ren. chasten ['t/eten] vt tugte,
revse; fig Jutre, rense; his temper was not soured, but
~ed, men lutret; the ~ed [lutrede] spirit which marked
yesterday's discussion; a ~ed [lutret] style, chastener
['tje'sna] Tugter, Revser, Tugtemester c. chaste-tree
Kyskhedstrse : Vitex agnus castus. chastise [t/a'staiz] vt
tugte, revse; fig tsemme, holde i T0mme, t0jle, holde fra
Udskejelser. chastisement ['tjastizmant] Tugtelse, Rev-
seise c. chastiser [t/a'staizo] Tugter, Revser c. chastity
[•l/astitl] Kyskhed, Renhed c; vow(s) of . Kyskhedsl0fte .
chasuble ['tjasjubl] Casula, (katolsk) Messehagel,
Messekaabe c.
chat [t/at] vi passiare, smaasnakke, slaa en Passiar af
[med to, with], chat Passiar c; have a , slaa en Pas-
siar af. chat prov Kvist; Pind c.
chateau ['/a'tou] Chateau, Slot n, Herregaard c; _ de
plaisance Lystslot. chatelain [fr.; 'Ja'tale'n] Slotsherre,
Kastellan c. chatelain(e) ['/a talein] Livksede til N0gler,
*Margaretataske c chatelany ['Ja'tslani, 'Jat-] Kastel-
lani n, Slotsherres Omraade el. Jurisdiktion. chatelet
['Jatelet] f lille (*]idet) Slot n.
Chatham ['tjatam] Cbatham n.
chatoyant [fr ; Ja'toieut] min changeant, opaliserende
spillende. chatoyment [Ja'toimant] Spillen c, Farvespil
n [play of colours].
Chattelin's [H/atalinz] ; . (coffeehouse), en Kafe p.
Moden i Karl II's Tid.
chattels ['tfatlz] pi Mobilier pi, L0s0re n, (rerligt)
Gods n, goods and . p Habengut n.
chatter ['tjata] vi klapre; skogre, \ skrikke, *skratte,
om Fugl; fig pjatte, ogs.* pludre, plapre, prate, *ogs.
skravle git passiare [chat]; his teeth are ~ing [klaprer]
against the edge of the tumbler; my teeth are ~ing
with cold (jeg fryser, saa) jeg hakker Tsender. chatter
vt: ~ his teeth hakke Taender. chatter Klapren; Skog-
ren, \ Skrikken, *Skratten, fig Pjatten ogs.* Pludren,
Plapren c, Prat, *ogs. Skravl n. chatteration [t/ata-
re'Jan] joe, se s chatter! chatterbox ['t/atabaks] Pjatte-
raas, *Skravlekop, Skravleb0tte c. chatterer ['tjatara],
se chatterbox! \ almiudelig Sidensvans, (p. Kristianse:)
Skitter c: Bombycilla garrula. chatterpie ['t/atapai],
se chatterbox!
Chatterton ['t/atatan]. Is. Thomas ~, en engelsk
Digter 1752—1770. chatterton Chatterton c & n, i
Telegrafi, en Blanding af Tjfere, Harpiks og Gutta-
perka.
Chatti ['katai] pi: the ~ Katterne.
chatty ['tfati] passiarende, snaksom, P* pratsom.
chatty si luset Person, Lusangel c.
chat wood ['t/atwud] prov Pindebrsende n, *Pinde-
ved c.
Chaucer ['t/asaj; Geoffroy ., Englands st0rste Digter
f0r Shakespeare, f 1400. Chaucerian [tja 'slarian]
cersk, s Chaucerheundrer, Chaucerforsker c.
Chauci ['ka kai] pi Chauker(e).
chauffer ['t/a'fa] chem Blikovn c.
chauk [t|a k] hind (aabeu) Plads c, Square c & n.
[e'j hate; [ou] so; [ai] I, [au] out; [8] the; [b] thin; [J] she- [g] measure; [rj] si«#, [a, a, e] osv. vaklende med [Q],
cha
160
che
it [t/a-nt] v & s, se chant I
Chanvln [fr.] s. Nicolas ~ fra Rochefort, en af Na-
poleons Soldater, gjort beremt ved Cogniards Vaude-
ville La Cocarde Tricolors (1831) og ved Scribes Sol-
dot laboureur. Df. en blind Tilbeder af Napoleon I.
chauvinism ['.fouvinizm] Chauvinisme, krigsgal Patriot-
isme c. Faedrelanderi n [jingoism], chauvinist ['/ouvin-
ist] Chauvinist, national Storskryder c [jingoist]. chau-
vinistic [/ouvi'nistik] chauvinistisk.
charender ['t/avanda] Jf Aland, *Buke, Orbuk c:
Cyprinus cephalus [chub].
chaw [t/d ] vt vulg & amr tygge; si fig g0re det af
med, vulg* 0ie, tyne; ~ing gum Knaldvidskelseder,
*3meldgummi; - over his words tserske Langhalm paa
(el. idelig gentage) bans Ord: for at latterliggore dem;
~ed up udtygget, optygget, om Smeldgummi; fig
faerdig, kaput, chaw vi is. amr tygge, skraa. chaw
Skraa c, *Skraa c & n, p* Bus c [quid of tobacco];
have a -? skal det vaere en Skraa? — bacon Bonde-
knold, *Bondekn6k; Dompap c.
chawl [t/a'l] Arbejderbolig c, i Bombay.
Chaworth ['tja web] s.
cha) ue j ['t/eini] vulg Postelin n [chaney 0: china].
cheap [tJTp] a billig; Godtkobs-; fig ogs. letkebt. Se
estimate ! hold ~ agte ringe; ~ Jack or John Godtkebs-
handler c, paa Markeder, v. Vaeddel0b; _ prices billige
Priser; - shop Godtkebsudsalg n, Godtk0bsbasar c; -
wit letkebt Vid, Godtkebsaandrighed ; they are 10
pounds and ~ at that de er vserd sine 180 Kr. mellem
Bredre; get it at sixpence .er faa det 45 0re billigere;
do it on the - si leve p. billigste Maade, indrette sig
okonomisk (men saaledes, at det velstandsmaessige Skin
reddes); get the paper on the _ faa Avisen p. billigste
Maade, is. faa (laese) Avisen gratis, cheap ad billig, til
billig Pris, for godt K0b; buy ~ and sell dear, cheapen
i'tjrpii] vt byde (el. tinge) paa; slaa af (i Prisen) paa;
g0re billigere; fig nedsaette; cheap Jacks put an article
up at a high price, and then . it by degrees; an
endeavour to _ the food of the poor, g0re F0den bil-
ligere f. Fattigfolk. cheapener Tinger c. cheaply ad
billig; a place where human life is held (or valued)
so _, hvor et Menneskeliv agtes saa ringe. Cheapslde
['t/i p'said] Cheapside n, Hovedgaden i Londons City.
cheat [t/i t] vt bedrage, snyde, F* ogs. juxe; plade;
the greatest thief that ever ,ed [bar vidst at undgaa]
the gallows; the world likes to (or will) be ~ed Ver-
den vil bedrages; that fellow ~ed me in [sn0d mig
med, *paa] the cow; - him into a belief [narre ham t.
at tro] that ...; .the crew of [snyde Mandskabet for]
their pay and rations, cheat vi snyde; narre, F * ogs.
juxe, g0re Jux; _ at lessons snyde (*fuske) i Timerne; .
at play snyde (*fuske) i Kort, bedrage i Kortspil. cheat
[tji t] Bedrageri, Snyderi, F* ogs. Snyd, Jux n; Be-
drager, Bedragerske, Snyder; Plattenslager(ske) ; $
Hejre c, Hejregraes, *Fax, Havregrses n: Bromus seca-
linus; Sviugel c, Svingel Rajgrses, *Skjaerax n, Svim-
ling: Lolium temulentum; Dodder c, Hundeb0r n, *Lin-
60ster c : Camelina sativa. cheater Bedrager, Snyder c.
cheatery ['tji tari] F Bedrag, Suyderi, *ogs. Jux n\ for
~ paa Bedrag, *ogs. paa Jux.
chech [?] antiq Stenkiste, (keltisk) Stenligkiste c [cist-
caenj.
check [tjek] Hindring c, Afbrsek n; Standsning, F*
ogs. Stans; Kontrol c, Kontrolmiddel ; Mserke, sat
under Gennemgaaelse af en Liste, v. Regningspost &c;
Kontramaerke, Bevis n, Kvittering, Seddel ; Udgangs-
billet; Kontroller, v. Omnibus &c; Genpart, f. Eks. af
en Kontrakt; Rude, Taerning c; rudet (el. taernet) T0j n.
Se ogs. cheque! ~s mere Checks pi, (blaat, hvidtaernet)
Matroslaerred n ; -s si Spillemaerker pi, Jetous pi ; a _
fig ogs. Modb0r, Opposition, Modstand c; (railway) _
for luggage Garantiseddel, *Coupon c for T0iet; a ~
to [et Af brsek i] the progress of Christianity; useful
-s upon [gavnlige Baand paa] the administration;
give - byde Skak (*Schak); hand in his ~s amr ssette
Piben til, sejle af, *ogs. seette til; put a ~ upon haemme,
(ogs. om Person:) t0jle, lasgge (en) Kapsun paa, (om Per-
son:) ave, *ogs. age; keep -him in _ holde ham i Skak
(*Schak), holde ham i Ave (*ogs. Age), check a rudet,
taernet, karreret ; a ~ shirt, check vt hsemme, hindre,
standse, stoppe ; ££ si saette i Kachot; fig ogs. holde
igen imod, t0jle, ave, Isegge Baand (el. T0jle, en Dsem-
per) paa, *ogs. age, stagge, irettessette ; bide af [snub];
afmaerke, om Regnskabsposter, om Navne [tit: ~ off];
gennemgaa, gennemse, revidere [en Regning, et Regn-
skab an account] ; sammenholde, m. en Genpart,
railw ogs kontramarkere; kontrollere, pr0ve; I'll ~
my baggage amr jeg vil lade min Bagage mserke; _ a
brace (yard) & keekke p. en Bras (Raa); a ,ed frudet,
taernet, karreret] shirt; follow him and ~ [kontrollere]
him in his calculations; _ himself, ogs. laegge Baand
p. sig. check vi standse, stoppe, stoppe op; spraekke,
om Traevserk. om Maling <fcc. Se cheque! the charge
-ed at [Angriberne standsede v.] a high mud wall; the
hounds had ~ed in the woods behind; —alarm dmp
Vaekker c; — clerk Kontroll0r, M0nsterskriver c; — dis-
tances Hovedpunkter, v. Opmaaling.
checker ['tjeka] vt taerne, g0re taernet el. rudet; fig
bringe Afveksling i; ~ed rudret, ogs.* rudet, taernet;
fig vekslende, afvekslende; broget [chequered]; our
minds are, as it were, ~ed with truth and falsehood
vor Aand bestaar . . . af Sandhed afvekslende m. L0gn.
checker Haemmer, T0jler, *ogs. Stagger c; echiqueteret
Arbejde [ work]; amr Dambraet n; amr Dambrikke c;
_s pi amr ogs. Dam c; — work echiqueteret Arbejde.
check-key prov Entreen0gle, *ogs. Eutreen0kkel
[latch-key], ctieckless ustyrlig, F* ogs. age!0s.
check-mate ['t/ek'meH] skak(*schak)mat. checkmate
vt g0re skakmat.
cluck | nut Kontram0trik; ..roll Liste (el. Fortegnelse)
c over Tjenerskab ; strap Hagebaand n, paa Hjselm;
string Stop(pe)snor, hvorved der kau gives Kusken
Tegn t. at holde; pull the .s fig sige Stop.
cheeky ['tjeki] her skak(ogs.* schak)tavlet.
Chedilar j'tjeda] Cheddar n, Cheddardalen i Grev-
skabet Somerset; » cheese.
Chedorlaomer [keda'le'oma] s.
Chee-Chee ['t/i t/r] 'hind egl fy! fy hvilken Skam!
cont Cheechee, Bastard, Eurasianer c, Halvkastemen-
neske n, Barn af Europaeer og Asiat.
cheek [tji k] Kind; Kind c (*w), ogs. af Skydeskaar;
pi ogs. Vanger, 0restykker, *ogs. Kjakestykker pi ; pi
Kaeve c, *Kjseft c, paa Tang; si Andel, Portion, F * ogs.
Luns; si Frejdighed, Friskhed, Fraekhed, Uforskammet-
hed; Vigtighed c; Cheeks, the marine, «Ingensen».
Marryat, P. Simple ch. VII1; ~ by jowl taet v. hin-
auden, i fortrolig Naerhed ; if they gave me half the ~
om de var halvt saa uforskammede mod mig . . . ; it
was like his _ [det var uforskammet (el. naesvist) af
ham] to ask me, but . . ./ all to his own ~ ganske for
1 Cheeks, the marine. This celebrated personage is
the prototype of Mr. Nobody on board of a man-of-
war. Marryat, Note t. det anferte Sted.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& •] fall; [a] hot; [A] ht*t; [a-] hurt; [o] inner;
che
161
che
sig selv, ganske f. sin egen Mund. cheek vt si ud-
skselde; opirre; vaere nsesvis ^el. uforskammet) mod;
anklage, gaa irette med; the scene in which Hamlet
~s his mother is a very bad example; ~ it out frsekt
naegte alt, hjselpe sig igennein v. Frsekhed; bone
Kindben, Kseveben; —braces St0dremrae; pouch
Ksevepose. cheeky ['t/i'kij si frejdig, frisk, frsek, ufor-
skammet, nsesvis, *ogs. nebbet.
cheelah ['t/e'la; ? 't/i'la] anglo-hind Discipel, Novice c
fchela(h)].
cheep [tj"i-p] vi kvidre, *ogs. skvitre [chirp], cheeper
['t/rpaj sp Pibekylling c; _ grouse ogs. Rypeunge c.
cheer [t/te] orig Aasyn, Ansigtsudtryk n . Stemning;
Mad c; almindelig: opmuntrende (el. bifaldende) Til-
raab n, Bifaldsytring c, is. pi Bifald n, Bifaldsytringer
pi, Hurraer pi, Hurraraab pi ; what -? hvor(dan) gaar
det? give the gentleman the _/ byd den Herre vel-
kommeu! the crowd gave three ~s, raabte tre Gange
Hurra [for for] ; be of good _/ bibl vserer frimodige! a
table loaded with good ~, som bugner af god Mad, af
gode Sager. cheer vt opmuntre, f muntre; tilraabe
Bifald, raabe Hurra for; there were ~ing [opmuntrende]
signs of returning confidence; ~ on opmuntre, auimere
(t. at trsenge videre frem &c). cheer vi: how . you?
hvordan bar du det? _ up fatte Mod. cheerful ['t/iaf(u)l]
opmuntrende; forn0jet, frejdig, glad; hyggelig [Kamin-
ild chimney fire] ; a ~ [venligt] room ; in ~ tones i en
opr0mt Tone, opr0mt. cheerfully ad opmuntrende;
frejdig, med frejdigt Mod. cheerfulness Munterhed c,
godt Humer, *ogs. godt Lynne n. cheerily ad frejdigt,
med Liv (og Lyst). cheerless ['t/iales] bedr0velig; trist,
gl83de!0s; a ~ night, cheerly ['t/iali] ad frejdigt; med
Liv; raskt; heave round ~! & hiv kserlig! lower away
J. fir rask (*raskt) ned ! cheerup ['t/iar'Ap] vt (op)muntre,
ssette Mod i. cheery ['t/iarij glad, munter; oplivende,
(op)muntrende; the ~ major.
cheese [tji z] Ost ; $ Katost c : Malva silvestris, ogs.
cheeses; that's the ~ si det er rigtigt, *ogs. saa skal
det vsere! two curtseys, two ~s are made, to Balloner
g0res: idet Kjolen bruser op, medens der nejes; it is no
morg like than chalk is to _ det er som Nat og Dag.
eheese [t/i'z] vt si holde inde nied; _ your barrikin! bold
din B0tte! - it! hold op! .cake Sukkerbrad n, prov*
engelsk Ost c; colouring Ostefarve c; — cutter Oste-
kniv c; dairy, — farm Osteri, *Ysteri n; Sseter c
[summer cheese farm]; ,_lep Ksese, (Kalve)10be, Kalve-
mave, L0bemave, *Kjcese c; — maggot Ostemide, Sprin-
ger c; making Ostelavning, *Ystning c; — monger
[-mArjga] Spsekh0ker, ogs * Ostehandler, Fedevare-
handler c; paring is. Ostekant c, fig Pindehuggeri,
*ogs. Flisespikkeri n; _plate Ostetallerken; is. Assiette
c; rennet, — running ^ gul Snerre, Jomfru Maries
aengehalm, *(Mari) Fegre, Gulmaure c, Frismegrses n:
Crdlium verum. Cheesewring ['t/i zriq] egl Ostepresse c,
Navn p. en Klippemasse i Cornwall, bestaaende af
otte enkelte Stene, der rager op t. en Hejde af 32 eng.
Fod. cheesy ['tjrzi] ostet, ost(e)agtig; ost(e;formig ; si
flot, gen til.
«heet [t/i-t] vi kvidre, *ogs. skvitre. Jvf cheep!
cheetah ['t/i ta] en Art Jagtleopard: Tschitah c: Cy-
natturus jubatus.
clief [Jef] Overkok; Kok c.
ehefTo tiier, se chiffonier!
ehekoa [tj"i'kour)] kinesisk Porcelsenjord c.
ehela(h) ['t/eU^] hind Disoipel, Novice, is. hos en Ma-
hatma; Magiker, Troldmand c. chela ['ki-laj Hummer-
klo c, pi chelae ['ki li ]
Chelmsford [(tjea)mzfed] s.
chelonia [ki'lo*nj8] pi Chelonii, Skildpadder.
Chelsea ['t/elsi'] Chelsea n, i det sydvestlige London;
the , Sage o: Carlyle.
Cheltenham ['t/eltn-am] s.
chemical ['kemikl] kemisk; ~ engine (stor) Ekstinkter
c, _s Kemikalier.
chemise [Ji'mi z] Chemise, Saerk c, Linned n. chemi-
sette [femi'zet] (Dame)underkrave c.
chemist ['kemist; \ 'kimist] Kemiker [scientific -7;
Apoteker c [pharmaceutical _/; ~'s shop Apotek n.
chemistry ['kemistri; \ 'kim-] Kemi c; Apotek n
[chemist's shop].
chene [fr. \ chineret, flammet [chine].
rhenille [Ti'nH] Chenille c, rund, fl0jlsagtig Snor.
Chennappa [t/e'napa] s: the city of _ (Indf0dtes Narn
paa) Madras n.
Cheops ['ki-dps] Cheops c; the Pyramid of . Cheops
pyramid en.
cheque [tfek] mere Anvisning, Cheque c [check];
clerk of the _ Kontroll0r, M0nsterskriver c. cheque
[tjek] vi give (el. udstede) en Anvisning el. Anvisninger
[for for]; book Anvisningsbog.
chequered ['t/ekad] rudet, tsernet [checkered]; fig
broget; a . [broget J career, picture; a _ [broget, be-
vseget] life; ~ pattern Bndem0nster, Tavlem0nster.
cherish ['t/erijj vt haege, ogs * pleje (med Omhu), op-
elske, hegne (el. vserne) om; have kaer, omfatte m.
Kaerlighed; _ a hope that nsere Haab om, at . . .;
another ,ed [Isenge nseret] hope had failed; the ashes
of those whose memory we ~, vi omfatter m. Kserlig-
hed; life a .ed [kaertj prison; scalping is interwoven
with his most ~ed [ksereste] traditions, cherisher Op-
elsker; Hegner; Fremmer c.
Cherokee [tfero'ki'] cherokesisk; .s pi Cherokesere pi,
en Indianerstamme.
cheroot [(t)Ji'nrtj Cerut c; Manila ~ Manilacerut,
Manilacigar c.
chprry ['t/eri] Kirsebaer n: Prunus cerasus; Kirse-
bserlik0r c sweet cherries s0de Kirsebaer, *Moreller;
pudding cherries (sure) Kirsebaer; — bum p Kerub c,
pi Kerubim pi [cherub, cherubim]; pi ogs. Ogenavn p.
lite Husarregirnent, hvis Benklseder ere kramoisir0de;
cheeked r0dkindet, r0dmusset.
cherry-merry [tjeri'meri] hind Drikkepenge pi, Gra
tiale n.
cherrystick.['t;eristik] Weichselr0r n.
Chersonese ['ka seni s, -\-/. Kersones n.
chert [tJVt] Helleflint c [hornstone].
cherub ['t/erab] Kerub. Engel c, fig Englebarn n. PI
cherubs, cherubim(s); a little boy, as beautiful as a _,
som en Eugel; a (Dutch) ~ eu Basunengel. chembicml
[t/e'rubikl] kerubisk; englelig. chernbim(s) ['t/eru-
bim(z)] pi Keruber, Kerubim. Af cherub.
cherup ['t/erap] vi kvidre, *ogs. skvitre; pibe, knirke
(om Faarekylling), *pibe, rixe, sippe, om Siris [chirrup].
cherup Kvidren c, *ogs. Skvitr n; Knirken, ogs.* Piben c,
*Sip n. cherup vt opmuntre, F muntre.
chervil ['t/9 vil] $ K0rvel c : Anthriscus cerefolium
Cherwell ['t/8'w^l, 't/a »wal] Cherwell c, en Biflod t.
Temsen, v. hvis Udl0b ligger Oxford.
Chesapeak(e) ['tjesapi-k] s.
Cheshire ['t/e/ij Cheshire, Chester n, et Shire i det
vestlige England; - cheese Chesterost.
chesllp ['t/eslip] prov B^enkebider c, ogs.* Skrukke-
trold n-. Oniscus asellus [woodlouse].
chcsnut ['t/esnAt] amr F gammel Vits c.
[e5] hate; [o«] so; [ai] 7; [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [5] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [»].
11
che
162
chi
•hess [t/es] Skak, ogs.* Schak c. chess $ amr Hejre
c, Hejregrses, 'Fax, Havregraes n: Bromus secalinus
[cheat], chess-board Skakbrset n.
•hessel ['t/esl] Ostekar n, *ogs Osteask c.
chesses ['t/esiz] $ Bonderose, ogs.* Paeon c: Pasonia.
chessman ['tjesman] Skakbrik c. chess-nut >oc Skak-
opgave c [chess problem].
chess-tree & Halsklampe c.
chest [t/est] Kiste; anat Brystkasse c, Bryst n
[thorax]; ~ of drawers Dragk;ste, Chiffoniere ; Kom-
mode c [small - o/" drawers]; a voice from the ~ Bryst-
stemme. chest vt laegge i Kiste; gemme paa Kiste-
bunden ; - a rail sp rende m. Brystet mod Barrieren.
Chesterfield ['t/estafi'ld] s, a ~ coat en lang, lysebrun
O?erfrakke.
•best-foundered vet bovlam, ogs.* bauglam.
chestnut ['t/esnAt] $ (segte) Kastanje c: Castanea
vesca; a _ (horse) en Fuks.
•httah s, se cheetah!
ehetowaik ['t/i towe'k ?] > Brokfugl c: Charadrius
/plover]. Longfellow,
fhetwyml ['t/etwind] s.
ehefal [Ja'va'l, -'val]; ...de-frise [fir.] spansk Rytter c;
..glass [-gla's] Toiletspejl, Drejespejl n. chevalier [Jeva-
'lia] Ridderc, af en Orden. chevanx-de-frise [fr.] spanske
Ryttere pi. He Hicks, as it were, against a - of steel.
•heven ['tjevfn] J Aland, *Aarbuk(e), Orbuk, Buk(e)
c : Cyprinus cephalus [chub].
cheveril ['Jevaiil] Kid(*Kje)skind w; he has a ~ con-
science ban bar en elastisk Samvittigbed.
ehevil ft/evil] J, Krydsholt c & n [kevel].
*li« >in se cheven!
Cheviot ['t/i-vjat, 't/evjat] Cheviot w; „ Hills Bjsergene
mellem England og Skotland. cheviot Cheviot n & c,
en Slags Klaede.
chevrette [Jev'ret] Maskine c til at 10fte Kanoner ind
i Affutagen; en Art Handskeskind n.
chevron ['fevrau] her Sparre; ^ Armdistinktion c, for
Underofficer.
chevy ['tjevi; 't/ivi] vt si jage, fordrive; jage. Ogs.
chivy; ~ [jage] him round the table; localities whence
omnibuses and railways have chevied romance, chevy
vi jage, fare; hares- over the plain, chevy ['tjevi,
't/ivi] int sp hej! chevy Jagt; «Fiygter» c [prisoner's
base]; Frygterparti n\ play - lege Frygter, fuldst.: lege
<-hvem frygter f. den sorte Mand?» Chevy Chace Chevy
Jagt en, et Slag som Rikard II af England i 1388 leve-
rede Robert II af Skotland, og en dertil knyttet Folke-
vise.
chew [t/ir] vt tygge; fig tygge paaj „ tobacco, chew
vi tygge; he ~s, is. ban tygger Tobak, ban skraar; old
politicians - on wisdom past, ohelf Skraa c, *Skraa c
& n [quid]:- '<in-ii(-> >i[c
Cheyenne [Ji'en]; . India**. Clieyn* [t/etn] s.
ehiack [t>] vt prov ndskaelde, gaa irette med, anklage.
Chlan ['kaian] kiisk, Kier-, fra Kios; - wine.
chiaroscuro [kja raSkirro] Clair-obscur w.
chiasm ['kaiazm], chiosma [kai'azma] is. anat Kryds
n, Kryd»-8till!ng c.
chiaus [tjans] tyrkisk Bud n, Betjent c.
chibbal, chlbble f't/ibal] % Skalotlegc: AUium asca*
lonicum [cibbol].
Chibl»l>os [t/.bi'e'bds] Cbibiabosc, Musikeren, Naturens
Hartnoni personifioeret. Longfellow, Hiawatha VI.
•hlbook, chibouk [tfi'buk], chiboqne [? -'bo»k] Chibnk
9, lang, tyrkisk Tobakspibe. Chiboqne s: the . Chi-
boquerne.
chic [/ik] kunstnerisk Dygtighed, Flothed c; a chic,
flot, elegant.
chic» ['tji'ka] Chika c, et r0dt Farvestof af Bignowia
chica.
Chicago [Ji'ka'go", i England ofte /i'ka'go"] Chikago «.
Chicagoan [/i'ka'go^n], Chicagonian !Jika"go»njan] Chi-
kagenser c.
chicane [Ji'ke'n] Chikane c, Chikaner pi, Kneb pi,
Soflsmer pi, Lovtraekkeri n. chicane [Ji'kein] -vi bruge
Kneb el. Soflsmer, *ogs. vringle. ehicaner [Ji'ke'n;)
chikau0s Person, Lovtrsekker, *ogs. Vringler c. chi-
canery [Ji'ke'nari] s, se chicane!
chlce [fais] si Skidt n; it's all - [shice].
chich [t/itj] s, se chick-pea!
Chi chaster ['tjitjista] s.
chichling ['t/itflifl] ^ (Foder)vikke c: Vicia satica.
Ogs. „ vetch.
chick [t/ik] vi prov spire, som Ssed i Jorden. chink
[t/ik] Kylling; F Unge c, Barn n. prov Spnek, Revne r.
Ogs. f. dabchick; the _ is breaking the shell; well, .s.
[ogs. Bernlille] do you remember me? have neither ~
nor child ikke have Spor af Arvinger, af B0rn. chick
[tjik] hind fire Rupis. Forkortet f. chickeen; whist at
. points Whist til 8 Shilling Pointet.
chickabiddy ['tjikabidi] Kylling, Hone, *ogs. Tuppo,
Toppe c, lille (*lidet) Barn n, pi Smaab0rn, Rollinger,
i Barnekammersprog.
chickaree [t/ika'rr] zoo amerikansk Redegern (4:R0d-
ekorn) n: Sciurus Hudsonius.
chickeen [t/i'ki-n] hind fire Rupis pi. Jvf chick, i
Slutningen !
chicken ['t/ikin] Kylling c, pi coll chicken. I flere
Smstgg lille (*liden), pi smaa; the .s (path:) Vandkopper
[~-pox] ; she is no - F hun er ingen Aarsunge, ogs.1
bun bar forlsengst traadt sine Barnesko ; him er ikke
tabt bag af (*bag) en Vogn, er ikke f0dt idag; keep -
holde Kyllinger; reckon your ~s before they are
hatched tselle Kyllingerne, I0r de er udrugede, saslge
Fisken, f0r den er fanget. chicken ['tjikin] hind Broderi
n; — breasted fladbrystet; ..halibut Smaakvejte c, *ogs.
Kveitebarn n\ hazard Hasard m. smaa Indsatser;
hearted harehjertet, forsagt; _-pox Skoldkopper,
ogs.* Skaalkopper, Vandkopper: Varicella; — stakes
smaa (el. ubetydelige) Indsatser.
chick|ling ['t/iklin] Kylling c; _ vetch Flada'rt c:
Lathyrus sativus; _^pea Kaffeaert, Kikersert, *Buksert :
Cicer arietinum; we«d Fuglegraes n, H0nsebld c&«,
*Arve, Vassarv c: Stellaria media.
chicory ['tjikari] $( Cikorie c: Cichorium intybus.
chid [tjid] v skaendte paa, &c. Af chide, chide [t/aid]
vt skaende paa, irettesaette. chider ['t/aida] Skrendende,
Irettesaetter ; Skaendegaest c.
chief [t/i-f] f0rst, fornemst, h0je?t, vigtigst ; . com-
mand Overbefaling; _ direction Overledelse; the - sub-
ject of conversation, is. det staaende Samtaleemnc;
that is the ~ thing det er Hovedsagen, his ~est treasure
on earth bans dyreste jordiNke Skat, chief Hoved, Over-
hoved n, Anf0rer, Chef; Hovedmand c; her Skjoldhoved
n; the - p den gamlc, *'ogs. Gamlen; S Hovedparten,
det m« ste. Miss Austen; ~s of company Kompagniohefer;
the Chief of the State Stat-ehef.-n, Statsoverhovedet;
commander (som Adj : commanding) in ~ 0verstbt-fa
lende c, --justice Justitiariuc c, --justiceship Justitiariue
embede n. chiefly ad hovedsagelig, isaar, vwsentlig, i
f0rste Rfckke. chieftain f't/i'fttn] H0vding c. chief-
taincy [-si], chieftainship ['t/i'fu'ii/ip] H0vdingstillinf ,
Chefsstilling c.
I- u-] OBT. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] bat; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inn«w;.
chi
163
chi
ehiel(d) [tji'l(d)] sc Tjener; Person, Fyr, Karl; Dreng,
*Gut c.
chiffchaff ['t/iftja-f] Bastardnattergal, Bityv, stor
Bladsmutte Gulbug, gulbuget Sanger c : Sylvia hypolais
[lesser pettychaps].
chiffon [fr ; Ji'larj] (Dame)pynt; tynd Gaze c. chiffo-
nier Chiffontere c.
chiffy ['t/ifi] F Nu n. Se jiffy I
ehignon [fr.; /in'jarj] Chignon c [backhair].
ehl«co ['t/igo0], chigre ['tjige] Sandloppe c: Pulex
penetrans.
chi-ike^ai'aik] vt si praje (el. Wise) venskabelig;
opmuntre (v. h0jlydte Tilraab); s Prajen, Hilsen c; (h0j-
lydte) Lovord pi, blandt Gadehandlere. Jvf chyaike!
ehikara [t/i'ka'ra] firhornet Antilope, Shikara c:
Tetraceros quadricornis.
ehilam ['I/item] hind (Hookahs) Hoved n; Hookah,
(Vand)pibe c.
child [tjaild] Barn n; Junker c, i Balladerne. Jvf
childe! children ['tj'ildren, 'tjuldran] B0rn, p*Barn^,
children and children's children B0rn og B0rneb0rn;
the „ Jesus Barn Jesus, Jesusbarnet; a mere (or thor-
ough) ~ et rent Barn; ever since they were children
fra de varB0rn, fra devarsmaa; has he any children?
har han B0rn? have a ~ with have (et) Barn med;
from a ~ fra Barn af ; be (get) with - vsere med Barn,
vsere (g0re) frugtsommelig ; be with ~ of gaa frugtsom-
melig med, ~'s affection, booJc, game, play, work Barne-
Sygdom, -Bog, -Leg, -Vaerk.
child] bed Barselseng; _ linen Barnet0j n; die in [i,
*paa] _; -birth Barnef0dsel; Barselseng c; die in ., i
i;;:paa) Barselseng.
childe [t/aild] Junker c; Childe Harold, Roland. En
arkaiserende Skrivemaade for child.
Childermas ['t/ildamos]; _ day Barnedagen, 28de
December.
Childers ['tJMldaz] s.
childhood ['tjaildhud] Barndom c; from your ~'s
home fra Deres Barndomshjem ; from her _ up fra
Bamdommen (el. Barnsben) af. childie ['t/aildi] F
Barnlille n. childish ['tjaildij] barnagtig, barnlig (*ogs.
barnslig) child |killi ng Barnemord n; — labour F0dsels-
arbejde ; she was seised with the pains of ~ hun flk
F0dselsveer, p* ogs. huu flk Barneondt. childless
['tjaildles] barn!0s. childlike ['tjaildlaik] barnlig, *ogs.
barnslig. childly ['tjaildli] poet & \ barnlig, *ogs.
barnslig. cliildren ['t/ildran, 't/uldren] pi B0rn. Se
child! child-wife ['tjaildwaif] «Barnekone»; is. om Dora
Dickens' s David Copperfield.
Chilean ['tjilian], Chileno [t/i'li'no"] Chilener c.
ehili s, se chilli! Chill ['tjili] s Chili, Chile n.
chiliad ['kiljedj Tusinde; Aartusinde n.
Chilian ['tjilian] Chilener c; a chilensk.
Chiliad ['kiliast] Chiliast c.
chill [tjii] kold, k01ig; kold, som fryser; nedslagen;
a ~ reception; it struck her ~ and dumb hun blev
kold og stum, chill [tjil] s Kulde, K01ighed; Gysning,
Gysen, Kuldegysning; cold ~s Kuldegysninger ; a «
came over the assembly det lob dem koldr nedad
Ryggen; dette kelede (*ogs kj01nede) Forsamlingens
Begejstring; I have got a - down my back det 10ber
mig koldt nedad Ryggen; take off the ~ kuldslaa Van-
det &c ; with the , off kuldslaaet. chill vt g0re kold,
bringe til at fryse; kuldslaa [take the - off]; haard-
st0be, hserde [Hagl shot]; fig k01e, *ogs. kj01ne [deres
Begejstring their enthusiasm] • nedslaa. chill vt blive
kold; kuldslaa sig; the blood ~ed within her, 10b koldt
i hendes Aarer.
chilli ['tjili] (Bselg af) Kayennepeber c.
chilliness ['t/ilines] K01ighed; Frysen c. chillingly ad
koldt, k01ig.
Chillon ['/ilan; fr.] s; the prisoner of ~, Francesco di
Bonnivard. Is. som Emnet f. et Digt af Byron.
chillum ['t/ilam], se ehilam!
chilly ['t/ili] kold, k01ig; forfrossen, kuldskaer; a very
~ fellow; — body F Frossenpind, *ogs. Frostb0ig c.
chilo ['t/ailo] Barn n, i Kineserengelsk [child] ; have
a wife and several ~es to provide for.
Chiltern ['t/iltan] s; _ Hills, et Sted i Bucks; accept
the (stewardship of the) ~ Hundreds overtage et Foged-
embede i Chiltern Herreder, nedlsegge sit Mandat (som
Medlern af Parlamentet)1.
chimb [t/aim] Lugge, *Lag, Lug, paa T0nde [chine];
& Kam c, paa Vaterbord.
chime [tjaim] (is. Klokkers) Samklang; Kimen,
(Klokke)ringning c; Stet Klokker; Klokkespil, Carillon
n; ~s, ogs Klokkeledning c. chime vi stemme sammen;
kime, ringe; - in, ogs. falde ind, m. Ord; ~ in with
fig harmonere (el. stemme) med. chime vt kime (el.
ringe) med. chime s, se chimb! chimer Ringer c.
chimera [k(a)i'miara] Kimaere, Dr0m c, Hjernespind «;
jf Gulhaa, Haagylling, S0mus c: Chimcera (monstrosa).
chimerical [k(a)i'merikl] kimserisk, fantastisk, indbildt.
chimiater [kimi'eHa] Kemiater c, Lsege som gaar fretn
efter kemiske Prlnciper [iatrochemist].
chimley['tjim]i] p &prov Skorsten; Kamin c [chimney].
chimney ['tjimrii] Skorsten, i flere Tilff; Kamin; geol
Skorsten c [gully]; — board Skorstensbrset : der om
Sommeren lukker f. Kaminen; can prov Skorstens-
pibe c / pot]; corner Skorstenskrog ; Kakkelovns-
krog; doctor R0gfordriver c; —hook Grydekrog,
Kedelkrog, prov* ogs. SkjserfdMng c; .-money Skor-
stensskat, Ildstedsskat, f Arnegseld c; — piece Kamin-
stykke n, Kaminindfatning c; --pot Skorstenspibe c, af
brsendt Ler; shaft Skorstenspibe c; —stack Skorstens-
piberpZ; —sweep Skorstensfejer ; ~'s cancer Skorstens-
fejerkrselt: Carcinoma (scroti) asbolicum; — sweeper
Skorstensfejer; —top, se —pot!
chimpanzee [t/im'panzi, -pan'zi'] Schimpanse, Troglo-
dyt c: Simia troglodytes.
chin [t/in] Hage c; ~ fever Hagefeber, Lsengsel efter
at faa Skseg.
China ['t/aina] Kina, joe Kinesieus Land w; . grass
Rami6 c Sen, Basttrevlerne af Urtica utilis; - ink Tusk,
Tusch n (*c); - Town Kineserbyen, is. i San Francisko.
china ['tjaina] Porcella?n w; - cabinet Skab t. Porcella?n;
. clay Porcellaensjord, Kaolin c [Tcaoline]; ~ root Kina-
rod; ~ stove Stent0jovn, Porcellaensovn; _ ware Porcel-
laen n. Chinaman ['tjainaman] Kineser; Kinafarer c.
chinaman Porcellsenshandler c. chinamania [tjain.v
'melnj^»] Porcellsenssamlermani, Porcellanomani. china-
maniac [-J3k] Porcellanoman B.'1'11
chinch [tjin(t)j] Sengetsege c, Vreggedyr n, F Vteggc-
lus c: Cimeoc lectularius.
chinchilla [tjin't/ila] Haremus, Chinchilla c: Eriomys.
chin-chin ['t/in'tjin] Hilsen c, i Anglokinesisk.
chlncough ['t/inka f] Kighoste: Tussis convulsiva s.
pertussis.
1 Da en Tingmand der udnsevnes til Embedsmand,
skal underkaste sig Omvalg, opnaas 0jemedet derved,
at han udneevues til et saadant imaginaert Embede,
uden Forretninger og uden L0n.
[e«] hate; [o»] so; [al] I; [au] out; [5] the; [b] thin; [/] the; fg] measure; frj] sing; [a, a, e] OBV. yaklende med [»].
11*
chi
164
cho
chine [t/ainj Rygben n, paa Dyr; H0jkara c. Se
chimb! ~ of pork Fleeskeryg c. chine vt ophugge i
Rygbenet; ophngge i Kamstykker.
chiii [fir.] chine, chineret, flammet.
Chinee ['t/ai ni'j P Kinesor c [Chinese]. Chinese
I't/ai'nizj kinesisk; . eyes 0: sksevtliggeude 0jne; -
ink, se China ink! ~ shades (kinesiske) Skyggebilleder;
_ skirt o: meget trans?t Sk0rt. Chinese s Kineser c;
Kinesisk n the ~ is. Kineserne.
Chingachcook [t/irjgiit/'kuk]. En Indianerh0vding
flere af Fenimore Coopers Rouianer.
chingie ['t/irjgl] Tagspaan n, &c. Se shingle!
chink [t/ink] s Sprrek, Spraekke c. chink vi spra?kke.
chink vt danne en Spr?ek (el. Sprsekker) i; ttette, *ogs.
• lytte; - a church, a wall, chink [I/ink] Klirren c,
Klir « ; si Mont, ogs.* Mynt c. chink vt lade klinge
el klinge, rasle), klirre (el. rasle) med. chink vi klirre,
Vasle. rhinky ['t/irjki] fuld af Spraekker, sprukken.
Chinook [t/i'nu'k] Chinook, Chinooksprog n, et Blan-
• ling.ssprog af Indiansk, Fransk og Engelsk i britisk
Amerika, sterlig v. Stillehavskysten; the ~ jargon.
chinse [t/ins] vt & digte, drive Laselig.
rhiiiNtrap ['t/instrap] & Hagerem; & Toplent c, til Hue.
chintz Mints] (M0bel)sirts n & c.
Chios ['kaids] Kios n; the man of ~ 0: Home>.
chip [t/ip] vt opflise, afskave; behugge; mejsle; ,ped
knees (Hests) afstodte Knseer; .ping squirrel, se chip-
monk! - off, is. afmejsle, afhugge m. Mejsel. chip vi
flise sig op; . in (ogsaa) g0re en Indsats, deltage i
Spillet; fig bidrage (sit), yde sin (An)del ; ~ in equally
in the game; they all ~ped in to buy it. chip s Spnan,
Huggespaau ; Flis ; & Flynder, *Flyndre c [log-chip];
Spillenuerke n, Regnepenge [counter] ; si Suveraen c,
Fund n Sterling; ~s ogs. Spr0js n, ogs.* Spon c,
*Sp0ner pi; ~s & si ogs. T0mmermand c. .s si M0nt c,
ogs.* Mynt c, Myntsorter pi ; fried fish and .s, og
brunede Kartofler (*Poteter); brother _ F Fagfelle, Fag-
broder, Kammerat c \ ifs a - of the same (or old) block
del er noget af samme Stof; ban slsegter sin Fader paa
(*p. sin Fader) i Sind og Skiud; it is like - in porridge
det er som det ferate Hjul t. en Vogn; it tastes just like
a . in porridge det smager af intet, det smager, som
uaar man stikker Tungen ud af Vinduet; axe Bred-
bile, Sletokse (*Slet0x) c; —bonnet, ..hat Spaanhat.
chipmonk, chipmunk ['t/ipmArjk] Buruuduk c, stribet
sibirisk Jordegern (*Jordekorn) n: Tamias striatus.
chippatifs [t/i'pa'tiz] hind Chippatis pi, Klatter af
usyret Br0d, der paa en hemmelighedsfuld Mtade kan
cirkulere forud f. en Opstaud, som i 1857 [chupatties].
Chippendale ['t/ipandeU] ; . chairs &c Chippendale
Stole <fec, m. smsekre Ben, skarpe Omrids, uden Ud-
skee ringer.
chipper ['t/ipa] p livlig; munter, frejdig, glad.
Chippenay ['t/ipiwe'] Chippeway c, Flod i Nord-
amerika.
chipping bl. a. Opflisning; Afst0dning c. Se ogs. chip!
_ knife is. Spaankniv; -s of stones Stenslag n, Sten-
skserver pi, *ogs. Puksten c, Finpuk c. chippy spaanet;
fliset; afstodt. chip-yard Spaanhave c.
ehir-, i Smstgg; .ajrra [kai'ragra] Kiragra, Haand-
gigt c; -ognomy [kai'raktnami] Kirognomik c, Spaadom
af Haandens Linier &c [palmistry]; -ogriiph^r [kai'ra-
grafa], .ographist [-fist] Haundskriver c; .ography [-fi]
Skrivekunst, Skrivning. Haandskrift, egenhsendig Skrift
c; -ology [kai'raladgi] Fingersprog n; .omancer ['kairo-
mansa] Kiromant, Haandspaamand c; .omancy [-si]
Kinimanti, Haandspaadom c.
Chiron ['kairan] s.
chiropodist [kai'rapodist] Ligtorneoperat0r c. Opr.
Haand- og Fodlsege.
chirp [t/a p] vi pippe, ogs.* kvidre, *skvitre. chirp
vt pippe, ogs.* kvidre; fig (op)muntre. Forstterket: -
up. chirp Pippen, ogs.* Kvidren c, Kvidder, *Skvit^.
chirpy ['t/a pi] egl kvidreude; livlig; munter, glad.
chirr [t/a1] vt pibe, skingre. chirr-chirr ['t/a 't/a- !
Skingren c; the ~ of a grasshopper, chirrnp ['t/irap]
v & s, se chirp! hviske.
chisel ['t/izal] Mejsel, Bejtel c- cold ~ Koldmejsel, p*
Kalbeit c. chisel ['t/izal] vt mejsle; P snyde, *ogs.
lure, chisel ['t/izal, 't/isalj Grubbemel n [chfoels].
Chishoim f't/izam] s. Chtslehwrst ['t/izlha st] s.
chisley ['t/izli] sandet og leret; bestaaende af Grus og
Rullesten.
Chisnie [t/iz'me'j Tscbesme n.
chissels ['t/isalz] prov Grubbemel, ogs.* grovt Mel,
*Gr6p n.
Chiswick ['t/izik] s.
chit [t/it] Spire, *ogs. Groe c, som i Kartoffel (*Potet);
p lille Skidt n, Unere c, Barn n, *ogs. Barnunge; a
romancing ~ of a girl et romantisk Pigebarn, P* ogs.
en romantisk Jentunge ; when you wed a ~ like her.
chit [t/it] anglo-hind Brev n, Billet, Seddel c; . book
Bog hvori kvitteres for Modtagelsen af en Billet.
chitchat ['t/itt/at] Passiar c.
chittah ['tjita] hind Jordstatistik c.
chitterlings f't/itolinz] spiselige Dele pi af Dyrs Ind-
volde; Hakkemad; Hakkepelse, (Spegejp01se c.
chitty ['t/iti] udspiret, ^ogs. udsprotten, groen, grodd.
chitty ['t/iti] hind Brev n, Billet, Seddel c [chit].
chiity-faced mager (i Ansigtet).
chivalresque [Jlval'resk], chiralric [/i'valrik, '/ivalrik],
chiralrous ['/iv^lros; t/-] ridderlig; the chivalrous ages
Riddertiden. chivalry ['/ivelri, t/-j Ridderskab n\ Rid-
dervserdighed; Ridderlighed c; - romance Ridderroraan.
chive [t/iv] si Kniv c [knife], chive vt knive.
chives [t/aivz] St0vtraade pi • Purl0g, Snitl0g, *Graes-
10g c: Allium schcenoprasum. Ogs. chive garlick;
Maltspirer pi [cooms &c].
chivy f't/ivi] vt jage [chevy]; when a tiger chivied him.
chiamydophore ['klarnidofa 9] Bseltemus c, Panserdyr,
Kyradsdyr n: Chlamydophorus truncatus.
Chloe ['kloui] Chloe. Is. poet som Navn p. en Hyrd-
inde. Jvf Strephon! Barere was, like ~, false and
common; but he was, like -, constant while possessed.
Macaulay, Bertrand Barere 229 Tauchnitz1; as drunk
as . si fuld som en Allike (*Alke).
chloral ['kia-ral] chem Kloral n chloric [-rik] a Klor-.
chloride ['klaT(a)id] Klorid n; - of gold Klorguld n;
_ of lime Blegekalk, Klorkalk c, Blegepulver n chlor-
ine ['kla r(a)ln] Klor n, *Klor c at n. chlorodyne ['kla--
rodain] Klorodyn n, et staerkt smertestillende Middel;
get drunk on _. chloroform ['kla ro a am] Kloroform c;
put under ~ kloroformere vt. chlorophyll ['kla'rofil]
Bladgt0ut n. chlorosis [kld'rousis] Blegsot c.
chock [t/ak] vt standse med Kile (el. Klods, Klampe);
forst0tte; fastkile; kile; - the luff & beknibe Talje-
Laberen. chock, is. & Klods, Klainp(e); Kalv, Klod>=,
1 Tell me no more I am deceived, That Chloe is
false and common (tilfals f. alle) : I always knew (at
least believed) She was a very woman; As such, the
liked, as such, caress'd, She still was constant while
possess'd, She can do more for no man. Congreves
Vaerker London 1774 II 285.
[a- i- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['be] Trykstayclse; [a] hat; (&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [9-] hurt; [a] inner;
cho
165
cho
mellem T0mmer; Kniber, t. Ror [rudder-chock]; Aare-
klamp(e) c; pi ogs. Str0er. chock ad klos; belt; _ home
& klos for; ~ forward belt forud. Jvf ogs. chock-full!
— a-block ad & klos for; — full pakfuld, ogs.* propfuld,
ogs.* pakkende (el. proppende, stoppende, stuvende,
*p dergende) fuld.
•hockling ['t/akliq] amr tyrannisk, myndig; stor-
snudet, grov.
chocolate ['t/akelet] Chokolade c; a ~ [chokolade-
farvet] coat; nut Kakaob0nue c.
chohan [?] h0jt Aandevsesen n, i teosofisk Sprog.
choice [t/ois] s Valg n; fig Blonist, Kserne c; have
the ~ have Valget; I have no ~, ogs. det er mig det
samme, det er mig lige ens [aim. I have no preference};
he rose, as he had no ~ but to do, ban havde jo intet
Valg ; the seven princes with whom the ~ was left or
lay, i hvis Haand Valget laa, p. bvem Valget beioede;
the ~ of weapon lies with you, ogs. De bar Valget af
Vaaben; make _ of vselge; by the free ~ of the foresters
themselves ifelge (el. ved) Skovboernes eget fri Valg;
for ~ F fortrinsvis, isser, belst [by preference, of all
others] ; very fond of liquor, arrack for ~; from ~ af
(frit) Valg; of ~ udsegt; men of . uds0gte Folk, choice
a uds0gt, udvalgt. choiceness Uds0gthed c.
choir [kwaia] Kor n, i to Tilff; - boy Kordreng,
*Korgut.
choke [t/o"k] s Artiskokstok c. choke [tj"ouk] hind
Hovedgade; Torveplads c, Tory n [chouk, chowk],
choke [tjouk] vt drive ind, indstoppe; nedramrne ; til-
snore; fuldstoppe; forstoppe, tilstoppe. Forstserket: -
up; kvsele, F* kverke; the ~d end of the bag Srek-
kens tilsnorede Ende, Stekkens Hals; with ~d pump*
& med uklare Pumper; . down her tears tilbage-
traenge sine Taarer; _ off skaffe sig af Halsen, for-
drive, fortrsenge ; • it off our hands skaffe os det af
Halsen ; _ out fordrive; udestsenge [Luft og Himmel
air and sky] ; _ up forstoppe, tilstoppe, F * ogs. til-
teppe; - up a channel, choke vi kvseles; hoste, r0mme
sig, *ogs. krecmte; he had a choking sensation, en For-
uemmelse, som ban skulde (*vilde) kvseles ; the word ~d
in fyis throat, sad bam fast i Halsen. choke Hosten, *ogs.
Kraemten c, Krsemt n; art trangere Del, i trangboret
Gevferl0b; Sammensn0ring, Kop c, i Signalraket; bar-
rel, — bore (gun) trangboret Gevser n; — damp Sump-
gas, skadelig Grubeluft c.
chokee ['tjouki] hind Stok c, Ssede n; Station c; si
«Hullet»: Fsengsel.
chokeedar ['tj"oukida'9] hind Vagt, Vagtmand c.
choke-full ['tjo"kful] a, se chock-full!
choke-pear ['t/oukp8e •»] (Mund)knevel; fig (bitter) Pille,
Stikpille c. choker ['tjo"k8j Kvseler; Person eller Ting
som bringer En t. Tavsbed; si (stram) Halsdug c.
chokidar ['tjoukida-a] hind, se chokeedar!
choky ['t/ouki] kvaelende; kvalt; in a - voice, choky
s, se chokee!
cholagogue ['kalagag] med Cbolagogon, galdeaff0reude
Middel n. choleic [ko'li ik] a; _ acid Galdesyre. choler
['kala] Galde; Vrede c.
cholera ['kalora] Kolera c; British ~ Kolerine c; die
of the ., af Kolenv. choleraic [kala'reMk] kolera-
agtig.
choleric ['kalarik] kolerisk, varmblodig, hidsig.
cholerlfo mi ['kalarifa ^m] kolera-agtig. cholerine ['kftla-
r(a)in] Koleriue c.
•holesterine [ka'lestarin] Galdefedt n.
Oholmely, Cholmondely ['t/Amli] s.
ehologogue ['kalogag] galdeaft'0rende Middel n. cho-
lolith [kou'lalib] Galdesten, Chololit c. cholology [kou'la-
ledgi] Cholologi c, Lseren om Galden.
choltry [(t/oultri] hind Herberge, Hotel n [choultry],
chonkey ['tjarjki] sZ (Slags) K0dpostej c.
choose [t/u'z] vt vselge, bst kaare; _ Harold their
king, as (their) king, for their king, to be their king
vselge H— d til Konge; was chosen speaker, for their
place of meeting, valgtes t. Prsesident . . . ; _ to vselge
at; bebage (el. flnde f. godt) at. choose vi vselge ; a
fixed order, which he could not ~ but follow, som ban
ikke kunde andet end (el. som ban ikke kunde undgaa
at) f01ge; ~ between [mellem] exile and the block; there
is little to ~ between them, liden Forskel mellem (el.
paa) dem. chooser Vaelger, Vaelgende c; cannot be ~s
kan ikke veje og vrage; beggars must not (or cannot)
be ~s, ogs. Stoddere maa ikke vsere krsesne, given Hest
! skal man ikke skue i Munden. choosing Vrelgen c,
j Valg n ; he took me apart very polite, for he cud be
that at the choosin', naar ban gad vfere over det, ogs.*
naar ban fandt f. godt. R. Kipling, Soldiers Three.
chootah ['tjowta] hind yngre; lille (*liden), ubetydelig,
mindre [chotaj.
chop [t|apj vt bakke, opbakke; hugge, k!0ve [Brsende,
*Ved wood] ; fig hugge s0nder og sammen, lave til
Hakkemad; 0delsegge, spolere. Forsteerket: ~ up; ~ped
straw, ogs. Hakkelse c; _ off his head bugge (el. kappe)
Hovedet af ham. chop vi & springe, springe om, om
Vind. Ogs. . round. Tit: _ and change; the wind _s
about, ogs. Vinden er om!0bende; - upon a hare sp
pludselig se en Hare springe op. chop [t/ap] vt bytte;
udveksle, give og faa; - bargains drive Byttehandel;
| _ logic git disputere. chop s, se chap! chop Hak;
| Hug; (afhugget) Stykke n; Karbonade; Spreek, Sprsekke;
I Kaeve, Kseft c [chap], chop [t/ap] (kinesisk & hind.)
| Signet; Mserke, Stempel; mere Fabrikma?rke [trade-
mark]; mere Mterke n, Kvalitet c; Klareringsdokumeut
w; a ~ of tea et Parti Te (af samme Mserke) ; a first-
chop dinner en F0rsterangs Middag; silk of the first ~,
af prima(*F enma) Kvalitet; —boat (privilegeret) Lsegter
c; ..chop! int hurtig! raskt! —fallen, se chapf alien!
—house Spisehus n; anglokinesisk : Toldbod c. chopper
Hugger; (Slagter)kniv c. chopping bl. a. springende,
om!0bende, omflakkende, om Vind; si rund og trind,
*ogs. tyk og lubben, om Barn; - sea Kobles0. chop-
ping s; is. ~s and changings idelige Forandringer,
evindelige Omkalfatringer ; block Huggebl ok, *ogs.
(Hugge)stabbe c; —board Hakkebrset; -dollar, Dollar,
hvori der er bakket Mserker, i Kina; .dollar face kop-
arret Ansigt; —knife Hakkekniv. choppy ['t/apij spruk-
keu [chappy], chops Kseft c; Mund c; Munding c, Gab n-
krappe S0er pi, krap 80 c ; the sea rose in ~ S0en gik
krap(t); in the . of the Channel 1 Kanalgabet. chop-
stick (kinesisk) Spisepind; Tvserpind c, nederst paa
Fiskesnor.
choragic [ko'radgik, '-re1-] a: - monument koragisk
Monument, Mindesmserke over sejrende Korf0rer &c.
chorngus [ko're'gas] Korf0rer; Korgiver; fig Koryfa>,
Korf0rer c. choral ['ka-ral] a koral, Kor-; s Koral,
Salmemelodi c. choralist ['ka'ralist] Korsanger c.
chorally ad som et Kor, som Korsang.
Chorazan [k&ro'zan] s.
chord [ka'ad] egl String; ^ Akkord; geom Korde c.
chord [ka ad] vt bestrsenge, saette Strseng(e) paa.
chore [tja'a] t & awtr (mindre Stykke) Arbejde;
^Eriude; busligt Arbejde [char].
chorea [ko'ri'OJ med Sanktvejtsdans c. choree [ko'ri'j
gr Troch.-e, Trokse ; Tribrachys c. choregraphy [ko're-
hate; [o«] so; [ai] 7; [au] out- [8] the- [b] thin; [J] she; [g] measiire; [q] sing; (a, d, e] osv. vaklende med [&}.
cho
166
chr
graft], choreography [kari'agrafi] Koreografi c, Beskri-
velse af Dans ved Figurer. chorees [ko'ri'as] s, se
choree!
ohorlon ['ka-rian] anat Aarehinde c.
chorister ['karista] (Kor)sanger, Korist c; -boy Kor-
dreng, *Korgut.
chorofgrapher [ko'ragrafa] Korograf; Korttegner c;
-graphical) [karo'graftk(l)] korografisk; — graphy [ko'ra-
graft] Korografi c.
choroid ['ka roid] anat Aarehinde c,
chorok [?] sibirisk Ilder c. Putorius Sibiricus.
chortle ['t/a »tl] vi joe klukke, klukle, le, gotte sig. Et
Ord der forste Gang brugtes af L. Carroll i Through
the Looking Glass, soin det synes v. en Forbindelse af
chuckle og snort; ~ to [v. at] think that . . .; ~ over the
fact that...
chorus ['ka'ras] Kor w, af syngende; in ~. chorus vt
istemme.
chose [t/ouz] v valgte. Af choose, chosen ['t.fouzn]
ptc & a valgt; udvalgt. Af choose; - friend Hjerteven;
the bridegroom and his - friend, Forlover; his _ [faste]
haunts; readily understood that he was the ~ victim,
det kaarede (el. mserkede, udsete) Offer; her - hendes
udvalgte, hendes udkaarede.
Chosroes ['kagrourz] s.
chota ['t/outa] a hind yngre; lille (*liden), mindre,
ubetydelig [chootahj. Se bursat!
chott [tjat] Chot, Schott, Salts0, Saltlagune c, i
Tunis.
Chouau ['Jiran; fr.] Chouan c, royalistisk Insurgent
under den f0rsle franske Revolution.
chough [t/Af] Snekrage, *Snekraake c-. Pyrrhocorasc
alpinus.
choultry ['t/aultri] hind Herberge, Hotel n [choltryj.
chouse [t/aus] s f Bedrag, Bedrageri n ; Bedrager c.
choose [tjaus] vt p snyde [for of, out of].
chout [t/avit] hind Fjerdedel; (uretmsessig) Tribut c;
25 % af Brutto-Indtsegten; p Gilde n.
chowchow ['t/aut/au] (i Kineserengelsk &c) blandet.
Som s blandet Ret; Mad; Slags Sukkade; Slags Mixed
-pickles; Passiar c; bamboo - Bank n & pi (*Bank c & n)
med Bambusstok ; - 600? Proviantskrin n, *ogs. Niste-
bomme c; - cargo Stykgodsladning [mixed cargo]; _
chop sidste Parti (af mindre Kolli) som afgaar pr. Lseg-
ter t. et Skib under Ladning ; - shop Krsemmerhandel,
*Kj0bmandshandel c, Landhandleri n [general shop];
~ sweetmeats; - water Kraps0, ogs.* krap S0 c; Skrue-
vand n.
chowder ['tjauda] stuvet Fisk c; Spruceel, Fyrre-
(*Furu)01, Sirups01 n /-.oeer;. Jvf dam -/ chowder vt
stuve, oni Fisk.
chowgamah [t/au'ga ma] hind Sadel c.
Chowringhee ['t/au'ringi] Chowringhee w, Kalkuttas
fine Del.
cliowry ['t/auri] hind Fluevifte c.
chrematistics [kirmo'tistiks] Krematistik c, Lauren
om Midlerne t. at 0ge Statsformuen.
chrestomathy [kre'st&mabi] Krestomati, literser M0n-
stersamling c.
chrism [krizm] Chrisma c, den hellige Olie el. Salve.
chrlsmal ['krizmal] a Salvelse(s)-, Olie-. chrlsmation
[kriz'ine'Jan] Salving c. chrtsmatory ['krizmatari] Olie-
kar, Salvekar n. chrlsom ['krizam] Daabskjole c ; >
child ny'debt Barn n. Chrissie ['krisl] Kirsten, '*ogs.
Kristi c. Christ [kraist] Kristus, hst Krist c. Chrlstabel
I'kristabel] Christabel, Heltinden i et ufuldendt Digt af
Coleridge, christen ['krisn] vt d0be, F kristne; &
d0be, om Skib; he was ~ed John; settle what name to
_ her, hvad de skulde d0be hende (for), hvilket Navn
de skulde give hende (i Daaben). Christendom ['krisn-
dam] Kristenhed c. christening ['krisn-irj] Daab c; be
out in his ~ si vsere p. Vildspor; _ robe Daabskjole;
i ceremony of _ Daabshandling c. Christian ['kristjan,
•kristjan] kristen; kristelig; F menneskelig; the ~
Fathers Kirkefa?drene ; ~ name D0benavn, Fornavn;
the girls ,named each other, kaldte hinanden v. For-
navn; the most ~ [allerkristeligste] King; the English
became ~ [kristnedes, an tog Kristendoramen] in 627.
Christian Kristen c; F Menneske n; the English be-
came -s in 627; your duty as a ~ din Kristenpligt.
Christian ['kristjan] Kristian; Kristiane, Kristiue; prin-
cess _. Christiana [kristi'ano] Kristiane, Kristine c;
undert. Kristiania n [Christiania] . Christiania [kri-
sti'a nja, -anja] Kristiania n. Christianity [kristi'aniti]
Kristendom c. christianization [kristjanai'ze^an] Krist-
ning, Omvendelse til (el. Antagelse c af) Kristendom-
men. christianize ['kristjanaiz, -st/a-] vt kristianisere;
is. kristne, onivende t. Kristendommen ; many -d
languages and dialects. Christian-like, chrlstianly der
s0mrner sig en Kristen, *ogs. kristsemmelig. Christie
['kristi] s. Christina [kri'strns, -aine] Kirstine, ogs.*
Kristine. Christison ['kristisan] s. Christ-like ['kralst-
laik] kristuslignende Se christianly! Christmas ['kris-
mas] Jul c; - comes but once a year det er ikke hver
Dag Juleafteu; keep - holde (F* ture) Jul; at _ i Julen;
stick a bit o' ~ [Kristtorn] in 'em. Picktv. Pap. I ch.
XXVIII. Christmas vi holde (F*ture) Jul, F Jule;
skaere (. . . el. handle med) Kristtorn; vt is. dekorere (el.
pynte) med Kristtorn; — box Julegave, *ogs. Juleklap c;
--carol Julesang c; day f0rste Juledag; the day after
~ anden Juledag; flower Julerose, ogs.* sort Nyserod
c: Helleborus niger; log Juleknude, *Julekubbe c;
— rose, se — flower!
Christopher ['kristafa] Kristoffer. Jvf Kit!
Christy ['kristi]; _ minstrels, melodious ~s omtr.
«Muntre Musikanter*. Malede som Negre.
chroma te ['krowmeH] chem kromsurt Salt n. chrom-
atic [kro'matik] £ kromatisk; -s Farvelsere c. chrom-
atology [krouma'taladgi] Kromatologi, Farvelaere, Af-
handling c om Farver. chrome [kroum] Krom n.
chromic ['kro"mik] a. ~ acid Kromsyre. chromium
['kroumjam] Krom n. chromo ['kroumou] F Kromo-
litografi n. chromograph ['kro«mogra-f] Kromograf,
Hektograf c. chromolithograph [kroumo'libagra-f] Kromo-
litografl n.
chronic ['kranik] a Tid-, Tids-; med kronisk, lang-
varig. Mods, acute, chronicle ['kranikl] Kr0nike c;
the Chronicles Iste og 2den Kr0nikernes Bog. chronicle
vt kronikere; nedskrive, optegne. chronicler [-kla]
Kr0nikeskriver, Kronik0r; Nedskriver, Optegner c.
chrono|gram ['kranogram] Kronogram, Aarstalsvers n,
hvori udhsevede Bogstaver betegner Tal; -graph [-gra'f],
se .gram! -grapher [krou'nagrafa] Kronograf, Tids-
regner c; .logical [krano'ladsikl] kronologisk, tidsf01-
gende, (ordnet) efter Tidsf01gen; -legist [krou'naladsist]
Kronolog, Tidberegner c; .logy [krou'naladgi] Krono-
logi, Tidsregning c; -meter [kro«'namita] Krouometer,
S0ur n ; my watch keeps . time, gaar som et Krono
meter.
chrysalid ['krisalid], chrysalis ['krisalis] zoo Puppe c.
PI chrysalides [kri'salidi'z], chrysalids, clvrysalises
['krisalisiz]. chrysanthemum [kri'sanj>imam] $ Prseste-
krave; Indian - Guldblomst, Vinterasters c. chrysolite
['kris^lait] Krysolit, Guldsten c. chrysoprase ['krisa-
- i- u-] osv. lange som i for, fe«l, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
fcllll
167
preizj Krj-sopras, gr0n Kalcedon c. Chrysostom [kri-
'sastam, 'krisastam] Krysostomus.
chub [t/Ab] / Aland, *Orbuk(e), Buke c: Cyprinus
cephalus.
chubara [tju'ba'ra] %>• Hubara, Kravetrap c: Hubara
Macquenii.
Chubb [tJAb]. Is. en Fabrikant af dirkefri Skabc.
ehnbby ['t/Abi] buttet, trind, *(tyk og) lubben. chubby
rig paa Aland (*p. Orbuk).
chubdar ['t/Ab'da-a] hind Bud n.
ehuck [tfAk] vi klukke [cluck J; le indvendig, le stille,
le haansk [chuckle], chuck vt lokke hen til sig ved at
klukke, klukke (hen) til sig chuck vt slaa let; klappe,
stryge; kaste, slsenge, smide; F give L0bepas; opgive;
~ loafing holde op med at gaa ledig; ~ [klappe, stryge,
tage] the barmaid under the chin; her sweetheart ~ed
her over, lod hende sidde ; ~ up (the sponge) sp kaste
Svampen i Vejret. Se sponge! fig give tabt, give sig,
opgive Sagen, opgive det (hele). chuck vi F give sig;
opgive det; tage sin Afsked. chnck s Klap c & n,
Str0g n, under Hagen; Patron c; elastic _ Klern(me)-
patron; get the ~ si faa Fur, *faa Fyg o faa sin Afsked;
give him the ~ give ham Afsked (p. graatPapir). chuck
s Kluk n; (sweet) _ min Snut. clmcker-out ['t/Akaraut]
Udsmider c, ved offentligt Lokale. chuckey ['t/Aki] F
lille H0ne, *Tuppe c. ehuck|farthing sp Klink c- ..hole
Hul (i Hjulspor), *St0p n, i Hjulfar; play at . sp spille
So i Hul, *knipse. chuckle ['t/Akl] vt klukke ad (*paa),
klukke til sig; f ksele; f forksele. chuckle s indvortes
(el. stille) Latter; kort (og haansk) Latter c. chuckle
vi klukke, le stille, smaale; le hjertelig el. inderlig; le
skadefro; head Tykhoved n, Dumrian, Dumnierjan c;
headed tykhovedet.
Chnd [tJVvd, tfu-d?] Tschuder c; a tschudisk.
chudder ['t/Ada] anglo-hind Shawl n.
Chudic ['tju dik?] tschudisk.
chuff in ess ['t/Aflnesj Buttethed, *Lubbenhed c. chuffy
['t/Afi] buttet, *lubben; pluskindet.
chum [t/Am] Sluf, ogs.* Stuekanimerat, Kontubernal;
J> Kammerat c; they are great ~s, fine (el. gode) Ven-
ner. chain vi dele Vserelse el. Lejlighed, vsere Kon-
tubernal(er); slaa sig sammen; holde Kammeratskab ; _
in with [*ogs. slutte sig til, slaa sig i Kammeratskab
med] the Democrats; sheep and tigers will ~ on the
top of a rock, when an inundation comes; ~ together.
chum vt anbringe (el. indlogere) sammen; _ him some-
where else lade ham dele Vserelse (el. Lejlighed) m. en
anden; ~med hitn on me anbragte ham (p. Vserelse)
sammen m. mig, gav mig ham t. Kontubernal.
chumar [t/u'ma'9] hind Garver; Skoflikker, ogs.*
Lappeskomager c [cobbler].
chummage ['t/Amidg] (Stue)kammeratskab; Kammerat-
ekab n.
chummy ['I/Ami] p Fejerdreng, *Feiergut c. Se ogs.
chum !
chump [t/Amp] Trseklods, Knude (*Kubbe, Kub) c; si
Hoved n, Skalle c; ~ end Tykende ; go off his ~ si gaa
fra Snevsen (ogs.*1 fra Forstanden). chump [t/Amp] v
smaabide (i), gnave (paa), F* ogs. gnavle.
chnnam [t/u'na-m] hind Kalk c [lime].
chunk {t/Arjk] tyk Stump c; amr Dunk, St0d n; a . of
bread, of meat en tyk Br0dskive, *ogs. en Br0dsnei . . .;
a tolerable ~ of a pony; he went down with a ~ that
shook the building, chunk vt, is. amr kaste (Jord-
klump, Stok) efter; I'll ~ him. chunk vi dunke, st0de;
can't you hear their paddles ~ing? Kipling, chunked
a, undert. f. chunky, chunk(y) ['tfAnk(i)] bl. Indianere :
Stavkastning (el. Pilekastning) c efter en rulleude Skive.
chunky ['t/Anki] a lille (*liden) og tyk; a ~ boy en lille
(*liden) Tyksak el. Tykkert.
chup! [t/Ap] hind ti (el vser) stille! Ogs. chuprao!
chupatties [tja'pa tiz] hind, se chippaties!
chupranee [?] hind Bud n; Politibetjent, *Politi-
koustabel c.
chuprao! ['tfAp'ra'o] hind ti (el. vser) stille! Se chup!
chuprassee [tja'pra-si] hind Breper af Embedstegn; be-
troet Tjener c.
Chur [kua] Chur n [Coire].
church [t/a-tj] Kirke; sp Prsesten c paa Prtekestolen1;
the Church of England den anglikanske (el. engelske)
Kirke; _ is over (Guds tjenesten er forbi; enter the ~
gaa ind i Kirken ; tnede i Kirkens Tjeneste ; on that
site a ~ was raised to [rejstes en Kirke for] St. Paul;
be at -, i Kirke, *i Kirken ; fall asleep in ~, i Kirken ; be
at work in the ~, i Kirken, i Kirkebygniugen; they had
been to -, i Kirke, *i Kirken; go to -, i Kirke, *i Kirken;
go to the ~, til Kirken. church vt indlede, holde B0n for,
om Barselkoue (*Indgangskone); be ~ed holde sin Kirke-
gang, om Barselkone; breaking Indbrud n i Kirke;
—goer Kirkegsenger c; — history Kirkehistorie.
Churchill ['tja't/il] s.
churching ['tJVtJIrj] (Barselkones f0rste) Kirkegang c;
the clergyman had two ~s, Kirkegaugs(*Indgaugs)koner.
church | man gejstlig; statskirkelig, Tilhsenger c af den
anglikanske Kirke [English .]; .mouse : as poor as a
~, som en Kirkerotte; — people statskirkelige_pZ; — plate
Kirkes (hellige) Kar pi, Kirkes01v n; -warden Kirke-
vserge; joe lang Krid(t)pibe c. churchy ['t/a'tji] stserkt
kirkes0gende; _ people, churchyard ['tja t/'ja^d] Kirke-
gaard c; a ~ cough Kirkegaardshoste, farlig t0r Hoste
(*ogs. T0rhoste); in [paa] the ~.
churl [t/a-1] Bonde; Bondeknold, *Bondeslamp, Bonde-
knok; fig T01per c, ubeh0vlet Menneske n\ \ Gnier c.
Sml. gentleman! churlish [-i/] bondeagtig; bondsk;
t01peragtig, ubeh0vlet.
churn [t/8-n] s Kserne c. churn vt krcrne, om Sm0r;
fig male [til Skum into foam], hvirvle; -butter, churn
vi kserne; fig male(s), hvirvle. churnability [tja'na'bi-
liti] Ksernelighed, Ksernbarhed c. chnrnable ['t/a'nabl]
koernelig, ksernbar. churn-staff Ka?rnestav, *ogs Tverelc.
churrworm ['t/a wa m] Jordkrebs c: Gryllotalpa.
chute [/u't] Fald, *ogs. Stryg n, i Elv; Damaabning c.
Jvf shoot!
chntnee, chutney ['t/Atni] hind en stserkt krydret
Frugtret el. skarp Sauce.
Chuzzlewit ['t/Azlwit], Martin ., Helten i en Roman
af Dickens.
chyalke [tjai'e»k] i Skolesprog: Spektakel n.]
chyle [kail] Mselkesaft c, i Maven. chyljlfactlon [kaili-
Tak/an] \ Dannelse af (el. Overgang c til) Mselkesaft;
-ifactive [-'faktiv] mselkesaftdannende ; -Iferous [kai'li-
faras] mgelkesaftf0rende; .iflcation [-ifi'ke'/an], se chyli-
f action!; _opo(l)etlc [kailopo(i)'etik] som deltager i
Mselkesaftens Dannelse.
chyme [kaim] Mavevselling c.
cibarious [si'bse arias] spiselig, *ogs. madnyttig.
cicada [si'ke'da] ent Cikade c [harvest-fly], cicala
[si'ka-la] \ & poet Cikade c.
cicatrice ['sikotris], cicatrix [si'ke'triks, 'sikatriks] Ar,
Mserke n, Skramme c. cicatri/.ant [sika'traizant] med
1 Denne Barneleg (med Fingrene p. begge Hsender)
beskrives i N. Univ. & Skole-ann. 1891 p. 124 (Adjunkt
L. Hermanstorff).
[e«] hate; [o«] so; [al] J; [au] out- [8] the; [>] thin; [/] she-, [z] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
C1C
168
cir
Cikatrikans, helende Middel n. cicatrization [sikatrai-
'ze'/an] Heling, Skorpessetning c. cicatrize ['sikatraiz]
vt hele, bringe til at gro; vi heles, gro.
•leely ['sisili, 'saisli] $ spansk K0rvel: Scandix odo-
rata [sweet ~J; vild K0rvel, "Hundkjex c : Anthriscus
silvestris. Cicely ['sisili] Cecilie, Caecilie, *ogs Sidsel.
Cicero ['sis-aro"] s. cicerone [t;it/a'rouni, sisa-] Cice-
rone, F0rer, Omviser, Vejviser c; vt fore (el. vise) orn,
rsere Ferer for. Ciceronian [sisa'ro«njan] ciceroniansk.
cleeronianlsm [-izm] Ciceronianisme, Ciceros Maade c.
cici-bco [it.; tjit/iz'be'o, si'sisbe'o] Cicisbeo, Husven;
(Fruesj Galan c.
Cid [sid; sp.j Herre, Kelt c; is. the ~ Cid, spansk
Nationalhelt, Ruy Diaz i XI Aarh.
elder ['sa'da] Frugtvin, Most, ^Eblevin c\ hard [sur] _.
ciderkin [-kin] Eftermost c.
ci-devant [fr.; 'si'davarj] a ci-devant, forhenvferende.
olf [sif] mere cif, frit leveret. Af cost, insurance,
freight.
cigar [si'ga-9] Cigar c; bott -Stump c; — case -Fede-
ral, ogs.* -Futteral «; — cutter -Kniv c; — end -Stump c.
cigarette [siga'ret] Cigaret c. cigar|holder, —stub, — tip
Cigar-Ror n, -Stump, -Spids c.
cilia ['silja] pi anat 0jenhaar; ^ Haar, p. Bladrand;
zoo Fimrehaar, Flimmerhaar, Cilia, ciliary ['siljari]
anat (Ojen)haar-; the ~ body Straalelegemet. ciliated
['silieHid] cilieret; - epithelium Fimre-Epitel. clliclons
[si'li/as] haaret, af Haar, Haar-.
cill s, se sill!
Cimabue [it.; t/ima'bu'e1] s.
Cimbric ['simbrik] cimbrisk.
cimiter ['simita] s (kort, tyrkisk) Krumsabel c /scim-
itarj.
Cimmerian [si'miarian] cimmerisk, kirnmerisk ; the ~
Bosphorus Kaffastrsedet; ~ darkness or gloom cimme-
risk (el. segyptisk) M0rke.
cimolite ['simolait] Pibeler n.
cinchona [sirj'kouna] Kinatrrc n; Kinabark c-. Cortex
Chinee.
Cincinnati [sinsi'na ti, -'ne'ti, -'nati] s. Cincinnatus
[-'neHas] s.
clnct [sirjkt] poet omgjordet. cincture ['sinktjua, -t/a]
Bselte n; ~d bseltet, m. Bselte om.
cinder ['sinda] (Kul)aske c; g!0dende Kul n, G10d
(*ogs. Glo) c, Stykke glodende Aske; Stykke n Slak
(*Slagg) ; pi is. Cinders pi & c, Stenkul pi afsvovlede i
Ovne, modsat cokes; basic ~ Tomasfosfat n, Tomas-
slakkerpZ; burnt (or reduced) to a - brsendt t. Kul; take
a soda with a ~ in it, med noget i; —cone Askekegle.
Cinderella [sinda'rela] Askepot, Cendrillon, Ceneren-
tola. Cinderella Bal n der slutter Kl. 12.
cinematics [sini'matiks] Kinematik c, Indledning til
Mekanik {kinematics].
cinerary ['sinirdri] Aske-; - urn Aske-Urne, -Krukke c.
cineratlon [sina'reVan] \ Forbrsending c til Aske. cin-
critious [sina'ri/as] askeagtig; a&kegraa.
Cingalese [singa'li'z] Singaleser c; a & s singalesisk,
ceylonsk (n).
cinnabar f'sinoba] Sinober c.
cinnamon [Vsinaman] Kanel c: Cortex caryopht/llata;
-jay Redskade, *Lavskrike, R0dskjsere c: Garrulus
infaustus [Siberian jay]; „ stick Kanelstang.
cinque [sink] Fern c, i Kortspil &c; >.cento [it.;
tjinkwa'tjeuto"] egl. 500; 16de Aarhundrede w; ringere
(el. udartet) Kunst c; .foil f'sinkfoil] ^ Esparsette,
*Esparset c: Onobrychis sativa; .ports ['sirjkpa/ats]
fern Havne, p. Englands Sydkyst: Hastings (m. Seaford),
Dover, Hythe, Romney, Sandwich. Embedet som Ou-
vern0r over disse (hvortil er kommet Winchelsea og
Rye) bestaar endnu som en Sinecure.
cion ['saian] Podekvist c &c [scion].
ciper-tunnel ['saipatAn;'!] prov amr forloreu Skor-
stenspibe c.
cipher ['saifaj Nul n; fig ogs. Nullitet c [a mere ~J:
Monogram, Navnemicrke, NavnecifFer w; Chiflferskrift c;
her - [Nul, Nullitet] of a father; be (or stand for) a -
vsere et rent Nul, F vsere Nummer niks; a despatch
in -, ogs. en chiffreret Depesche; a key to a .. cipher
['saifa] m regne. ciphering [-rirj] Regning c. cipher-key
Chiffern0gle.
cipolin ['sipolin] C'ipolino c, Svibelmarmor w.
circar ['sa'ka] hind Distrikt n, Provins c.
Circassian [sa-'kasjan, -iijan] cirkassisk, tscherkessisk;
s Cirkassier, Tscherkesser c.
Circe ['sa si] Circe, Kirke c. Circean [sa-'si'an] circeisk;
magisk; giftig.
circensial [sa-lsen/al], circensian [-Jan] eirceusisk,
Cirkus-. clrciter ['sa'sitaj lat. prcep omkring, cirka,
ved (om Tiden). circle ['sa kl] Cirkel; Kreds; Cirkel,
(Omgangs)kreds; Ring; ty Aarring c, Aarmserke n,
*Gaare, \7oxt, Voxter, Aarsring [annual ,] ; Bane c, i
Cirkus [ring]; ~ trains Tog p. den uurterjordiske Bane;
form a ~, ogs. drage en Kreds; form a ~ round slaa
Kreds om. circle vt lade kredse; svinge; kredse om;
omfatte, indeslutte; circling [svingende] his aoce round
his head; - in indeslutte; sammenholde. circle vi
kredse. circlet ['sa'klet] lille (*liden) Cirkel Ac; Ring
c; the iron ~ of the Lombard Kings den lombardiske
Jrernkrone.
circs [sa-ks] p Omstscndigheder [circumstances];
under the _ under disse OmsUendigheder.
circuit ['sa'kit] Kredslob n; elect Str0mbaue, Ledning,
Str0m, Slutning; lukket Kurve, i matematisk Elektrici-
tetslsere; Rundrejse; jur (Dommers) Tingrejse; Rets-
kreds, Jurisdiktion c, *ogs. Tinglag [law ~]; Omfang n;
mat Omkreds, Periferi c; cantonal law . Birk c, *Soren-
skriveri n; short _ elect kort Ledning, kort Slutning,
Kortslutning; short-circuit vt kortslutte; fetch (or make,
take) a ~, is. tage en Omvej; go (or travel) the . fore-
tage Tingrejser, i Provinsen; take a . of the place gere
en Tur rundt (el. en Rundtur) om Stedet; take his ,
through the country rejse om i Landet, foretage Rund-
rejser; be in _ with elect staa i (ledende) Forbindelse
med; took the place in his ~ gacstede Stedet p. sin
(Ruud)rejse; go on the - rejse ud for at holde Ting.
circuital [sa-'kju'ital] a i sig selv tilbage!0bende (i ma-
tematisk Elektricitetslrcre). circultation [sa-kjui'te'J^n]
mat Integral n langs en Strambane el. ved en lukket
Kurve. circult|breaker elect Str0m(af)bryder c; —closer
Stromsluttermine, elektrisk St0dmine c. Forkortet : C. C.
circuitous [sa-'kju'itas] kreds!0bende ; fig omsv0bsfuld,
vidt!0ftig, (som bevfeger sig) ad Omveje; - path or
road Omvej c ; a - manner of accomplishing an end
en Omvej t. Maalet. circuitoosly ad ad Omveje, paa
(en) indirekte Maade. circuity [sa-'kju'iti] is. Omsv0bs-
ftildhed, Omvej c. circular ['sa kjwla] (cirkel)rund;
kreds!0bende; bevagende sig i en Cirkel /- reasoning];
- direction Kredsl0b n; - letter Rundskrivelse c, Cir-
kulsere n; _ note mere Cirkulscrveksel c; ~ saw Rund-
sav, Cirkelsav, *Cirkelsag; _ staircase Vindeltrappe; -
style Rundbuestil; - ticket Rundrejsebillet ; - tour
Rundrejse c. circular Rundskrivelse c, Cirkulsere n.
circularity [sa-kjw'lariti] Cirkelform, Rundhed c. cir-
cularly ad i en Cirkel, i Cirkler, i Kreds, i Kredse
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [©'] hurt; [a] inner;
cir
169
cit
circulate ['sa kjwle't] vi cirkulere, gaa rundt; cirkulere,
gaa, vsere i Oml0b, om Rygte &c; vsere udbredt, om
Avis [blaudt among] ; circulating decimal periodisk
Decimalbr0k c; circulating library (medium) Leje-
bibliotek (Betalingsmiddel) n ; there is a rumour cir-
culating that, ogs. Rygtet gaar, at ... circulate vt lade
cirkulere; sende (el. lade gaa) rundt; ssette i Bevsegelse,
ssette i Cirkulation el. i Oml0b, udstede; _ [udstede]
bills of credit; ~ her spouse's blood ssette sin ^Egte-
faelles Blod i Bevsegelse. circulation [sa'kjw'leijan] Om-
10b n, Cirkulation; (Skrifts, Blads) Udbredelse, Lsese-
kreds c, Antal n Abonnenter; _ of the blood Blodom-
10b; restore his ~ genoprette Blodoml0bet hos ham;
printed for private , trykt som Manuskript; withdraw
from - ssette ud af Oml0b, inddrage; be in >, ogs. gaa;
notes in ~ Noteoml0b n. circulator ['sa'kjttleUa] is.
periodisk Decimalbrok c. circulatory ['sa'kjwldtari] cir-
kulser, omgaaende, Onigangs-.
circuin ['sa'kam] prcep & ad, i Smstgg. om, om-
kring. circumbendibus [sa'karn'bendibas] si Omsv0b
pi, vidt!0ftig Histories, Vidtl0ftighed c. Circumcellions
[sa'kam'seljanz] Cirkumcellioner, raa Tilhsengere af
Donatisterne i IV Aarh. circumcise ['savkamsaiz] vt
omskaere. circumference [sa''kAinfarans] Periferi; Cirkel;
Kugleflade c. circumferential [sa'kAmfa'ren/al] peri-
ferisk. circumferentor [sa 'kAinfarenta] Vinkelmaaler c,
Landmaalerkompas n. circum|flect [sa'karn'flekt] vt gr
cirkumflektere \; -flex ['sa'kamfleks] Cirkumfleks c; vt
cirkumflektere. circumfluent [sa''kAmfluant] flydende
omkring, omgivende ; that ~ ocean called "practical
human life". circumincession [sa kamin'se/an] theol
Cirkumincession c, gensidig Ihverandrevseren af de tre
Persouer i Gud. circumjacent [sa kam'dge'sant] omlig-
gende; the inhospitable regions ~ to [der ligger om-
kring] the North Pole, circumjovialist [-dgouvjalist] ast
Jupiterdrabant c. circumlittoral [-'litaral] til Kysten
(el. Stranden) st0dende. circumlocution [-lo'kjirjan]
Omskrivning c; fig Omsv0b pi- synonyms and ,s [Om-
skrivniuger] for massacre and murder; the Circum-
locution Office Omsv0bsdepartenientet. circumlocutional
[-lo'kju Janalj omskrivende ; omsv0bsfuld [circuitous].
circum| navigate vt omsejle; .navigation Omsejling c;
-navigator Omsejler c. circumpolar [sa'kam'poula] cir-
kumpolar, ved Polen (liggende). circum (rotation Ro-
tation, Omdrejning c; -rotatory omdrejende, omhvirv-
lende, roterende. circumscribe [sa'kam'skraib] vt geom
omskrive; fig begrsense, icdskraenke. circumscription
[-'skripjanj Omskrivning c; GrsenserpZ; Begrsensning,
Indskrsenkning c. circnmscriptive [-'skriptiv] begrsen-
sende. circumspect ['sa-kamspekt] omsigtsfuld, forsigtig.
circumspection [sa'kam'spek/an] Omsigt, Forsigtighed c.
circumstance ['sa-kamstans] Omstsendighed; Sag c, For-
hold ; gr Komplement n ; git Stads c, (stadseligt) Til-
beh0r n; p amr (betydeligere) Genstand, Sag c, med
Nsegtelse; not a _ intet, f. intet at regne [mod to]1; ~s
Omstsendigheder ; Omstsendighederne, Forholdene; the
very ~ of [selve den Omstsendighed at, allerede det at]
the captain being in love; the ~ of glorious war Rust-
ningerne til en serefuld Krig. Sh.; the romantic ~s at-
tending [de romantiske Omstsendigheder ved] Ms death;
1 Feeding animals in the Zoo isn't a circumstance
to feeding dogs in the Barrens. Harper's Monthly 1896
XCII 722; Pharaoh's lean kine warn't the smallest part
of a circumstance to her. I had to look twice before
I could see her at all. Sam Slick, Human Nature
184, cit. af Bartlett.
should -s occur i Tilfaelde; the occasion was marked
by great pomp and ~, betegnedes af megen Pomp og
H0jtideligbed ; in (or under) these ~s under disse Om-
stsendigheder; in easy (or good) -s i gode Kaar, i gode
(Formues)omstsendigheder; in [under] ordinary -s; the
force of ,s Omstsendighedernes Magt; according to ~s,
according to the ~s of the case efter Omstsendighederne,
efter Sagens Beskaflfenhed ; under any ~(s) under en-
hver Omstsendighed ; under the ~s under disse Om-
stsendigheder; I acquainted him with the ~. gjorde
hani bekendt m. Sageu; with _s [is. i Former] which . . .
circumstance vt bringe (el. saette) i en vis Stilling, si-
tuere, stille. Kun i Perf. part.; two bodies so ~d will
[vil under disse Omstsendigheder] balance each other;
this is how I am ~d saaledes er jeg stillet, gitueret;
thus fortunately ~d. circumstantial [sa'kam'stan/al]
som ligger i (el. beror paa) Omstsendighederne; som
angaar Eukeltheder; omstsendelig; som angaar Biting,
uvsesentlig, tilfcelclig; ~ evidence Indiciebevis; a ~ [ud-
spekuleret] lie; tedious and ~ [omstseudelige] recitals;
substantial truth under ~ variety, under Afvigelser i
det enkelte. circumstantiality [sa'kamstanji'aliti] Om-
steendelighed c. circumstantially ad omstsendelig.
circumvallation [sa'kamva'le^an] Omskansning, Ind(e)-
slutning c. circumvent [sa kam'vent] vt gaa rundt om.
Rider Haggard King Solomon's Mines XVI 257; is. sp
omgaa, afsksere; fig overliste, besnsere. narre. cir-
cumvention [-'venjan] is Overlistelse c. circumvolution
[-vo'lu fan] egl Oinrulling; Vinding, Snoning c.
circus ['sa'kas] Cirkus c & n; Runddel, rund Plads c,
i en By.
Cirencester ['sisi(s)ta; 'sairausesta] s.
cirque [sa'k] geol (Dal)kedel, *ogs. Botn c; \ Cirkus
c & n [circus].
cirriferons [si'rifares] ^ med Slyngtraade. cirrous
['siras] endende med en Slyngtraad. cirrocumuluK
[siro'kju'mjulas] Makrelsky c. PI -cumuli [-ai]. cirrus
['siras] ^ Slyngtraad; meteor Fjersky c.
cis [sis] som Forstavelse: cis-, paa denne Side
(af); Alpine cisalpinsk, paa denne (0: den sydlige)
Side af Alperne; — Atlantic cisatlantisk; .leithan [sis
'laiban, -tan] cislejtansk; .montane cismontan, paa (el.
fra) denne Side af Fjseldene, is. af Alperne; _ heretics;
.pailane [sis'pe'dein, 'sispade'n] cispadan.
cissing ['sisirj] Skumring c, som Indledniug til
Aadring.
cissoid ['sisoid] geom Cissoide c, krum Linie af 3dje
Grad.
cist [sist] Kiste, Kurv, v. Optog under eleusinske
Mysterier; (keltisk Sten)ligkiste c. Sml. cyst!
Cistercian [si'sta-Jan] Cistercienser, -Munk c.
cistern ['sista n] Cisterne; Brandkiste c, ogs.* Bassiti
n, *Kum; Kapsel c, f. Eks. paa Barometer; — barometer
Kapselbarometer.
cistvaen ['sistvem] (keltisk Sten)ligkiste c.
cit [sit] (Spids)borger, Filister c. Forkortet-af citizen.
citadel ['sitadel] Citadel, Kastel n.
citation [si'te'Jan] jur Stsevning; Anf0rsel c (af Boo-
sted <fec), Citat n [quotation]; Opregning; jur Henvis-
ning c, til Prsejudikat &c. citatory ['saitatari] som an-
gaar Steevning, Stsevnings-; letters ~. cite [sait] vt
stsevne; anfere, citere [quote], alter Strevner, Citaut;
Citerende c.
citizen ['sitizan] Borger, Byborger c; ~'s dress amr
civil Dragt; the first of all ~'s duties [Borgerpligter] is
obedience to the law; ~ (or Js) Sunday Borgers0ndag,
[e»] hate; [o»] so; [ai] I\ '[au] out; [8] the; [p] thin; [Jj she; [g] meaaure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
cit
170
cla
da der efter en i 1894 indf0rt Regel i alle Kirker prae-
dikes om horgerlige Pligter, hvis Opfyldelse Isegges
Menigheden paa Hjerte; _ of the world Verdensborger,
Kosmopolit c. cit i/.t'iu'ss [-6s] Borgerinde c. citizenship
Borgerskati n, Borgerret c.
citrate ['sitre't] chem Citrat, citronsurt Salt n. citric
''sitrik ; - acid Citronsyre. citrine ['sitrinj citronfarvet;
citrougul, grengul. citron ['sitran] Citron c: Fructus
citri. cltrnl ['sitral] f Vandmelon c. Cucumis ci-
trullus [water melon].
cittern ['sita n] J" Citter, Citar c.
city ['siti] (stor) By, Stad; Stiftsstad; (By)kommnne c;
the ~ of Copenhagen, sometimes the - Avignon <fec
Byen (el. Staden) Kobenhavn, Byen A— n; three sailors
of Bristol -, fra (el. af) Bristol By; the City (of Lon-
don) Londons City, Forretningsstr0g w, *ogs. Gamleby c;
_ article, is. Markedsberetning c, i en Avis; _ avens, se
arens! ~ banked \ sikker som den engelske National-
bank (i City); the City Fathers Byens Faodre; - free-
dom or freedom of the _ Borgerret c; Borgerskab n; ~
hall Raadhus n, ~ mission Bymission, Indremission; _
[indenbys] subscribers; - surveyor Stadskoudukt0r c;
I've got three orders for the „, tre indenbys Ordrer.
cit/ [sits] amr & civil Dragt c [mufti].
cites [saivz] pi $ Purl0g, Snitl0g, *Graesl0g c
[chives].
civet ['sivit] Zibet: Zibethum; Zibetkat c: Viverra.
Se ogs. cives!
ciTio ['sivikj By-, Borger-, kommunal; - archives, ogs.
Stadsarkiv; _ crotvn Borger-Krans, -Krone c civil
['siv(i)]] By-, Borger-; borgerlig; civiliseret; h0flig; civil
fmodsat: Embedsmand & modsat: kriminal] ; _ action
jur privat S0gsrnaal n; ~ death jur borgerlig D0d; _
dissensions indre Splid c; _ engineer Civilingeni0r;
- justice amr (is. i New York) Fredsdommer, Forligel-
seskommissser c. afg0r civile Sager op til en Vserdi af
250 Dols; ~ law Civillov; Romerret; _ list Civilliste,
Udgifter til Konges Privathusholdning; - rights Borger-
rettipheder; Byrettigheder; „ war Borgerkrig; say _
things to him sige ham nogle H0fligheder; « [borger-
ligt] year; an aggravating girl, who can't be com-
monly . to [vise simpel H0flighed mod] her own father.
civilian [si'viljon] Romerretskender ; Romerretsstude-
rende; Civilist, civil Mand c. civilian a civil; _ engineer,
dress, friend, gloves, civility [si'viliti] H0flighed c; pi
ogs. H0flighedsbeviser. civilization [siviKaJi'ze'/an] Civi-
lisation, Kulturc; the history of _, ogs. Knlturhistorien.
civil!/.' ['sivilaiz] vt civilisere, kultivere. civilizer Civili-
sator, Kulturbringer, Kulturfremmer c; civilisatorisk
Middel n; be so powerful a ~, ogs. have en saadan op-
.dragende Magt . . . civilly ad is. h0flig. civiljgpoken,
.-tongued h0flig (i sin Tale), clvlsm ['sivizm] Borger-
sind n, Fsedrelandskserlighed c.
clabber ['klaba] tyk Mselk; opsat Maelk c [bonny-
clabber]. Clabber; . Napper's Hole, et Sted v. Graves-
end.
clachan ['klakan, sc klaxan] sc Klrkeby, lille (*liden)
Landsby c med Kirke.
clack [klak] vi klapre, rasle; pladre, tjadre, ogs.*
plapre, lade Munden 10be, *skravle, snavle; the old
woman ,3 away with her sabots echoing over the
stones, clack vt klapre (el. rasle) med; fremplapre; -
woo* afklippe Mserket, paa Faareuld. clack Klapren
Cogs. Klapring), Raslen; (Fugle)skralde, Klapper;
Pladren, Tjadder, ogs.* Plapren c, *Skravl n; the . of
* mitt M011eklapperen; ..valve Klapventil.
clad [klad] v klaedte; klaedt. Poet. Af clothe.
claim [kleim] vt kraeve, fordre, g0re Krav (el. For-
dring) paa. Se kindred! ~ descent from paastaa at
nedstamme (el. regne sin Herkomsty fra; ~ing stakes
sp Salgsl0bn; each ,ing the victory idet begge (Parter)
tilskriver (el. tilskrev) sig Sejren; he is ~ed as a real
earl han hrevdes som (el. paastaas at vtere) en virkelig
Jarl. claim s Krav n, Fordring; amr optaget Jord,
Lod, *ogs. Lot; min Grubelod c, Skaerp n [mining ~J;
~s jur ogs. (Bos) Indgaeld c, aktiv Gseld c; advance (or
prefer, put forth, put forward, put in, set up) a ~ on
or to fremkomme med (el. fremssette) Krav paa; their
~s for [Krav paa] rewards for past services; have a ~
against (or upon) the estate for (or of) 40 1, et Krav
(el. en Fordring) p. Boet stor(t) 720 Kr.; his earlier
productions have ~s on [Krav paa] our attention, to
consideration; he reflected that science had a ~ upon
him; lay - to g0re Krav paa ; renounce [opgive] all ~s
to the throne; take ~s, is. min andrage om Til-
ladelse til at bearbejde en Mine, *mute vi. claimable
f'kle'msbl] som kan krseves, *ogs. krsevbar. claimant
['kleimant] Kraever; Praetendent [is. - for a throne];
amr Skaerper c [~ of a ledge &c]. claim-club Forbund
n af Kolonister el. Skaerpere. claimer s, se claimant!
Clair [klae-a]; St. _ [sn'kl89'f>; 'siqklae'a]. Claire
[klae a] Claire, Klara; St. ~ Sankta Klara. Grundlagde
Klarisserindernes Orden. Sml. Clare!
clairvoyance ['klae'e'voians; fr.] Klarsyn n, Clair-
voyance c, under magnetisk S0vn. clairvoyant(e) [klae'9-
'voiant] a & s clairvoyant(e).
Clak-ho-haryah [klakho'ha'ja ?] ved Fort Vancouver,
et Blandingssprog bestaaende af kanadisk Fransk,
Engelsk, Indiansk og Kinesisk1.
clam [klam] tomusklet Skaldyr, Sksel n; si Suit c; -s
ogs. ^ art Klammer c ; ~s ogs. (Trae)klenime c, is. som
Skomagervaerkt0j; - bake amr ristede Skael pi (is. som
tillavede p. en Udflugt t. Kysten); Udflugt c ned t.
Kysten ; _ chowder amr Skaelsuppe c. clam vt fast-
klaebe; fange p. Limpind. clam vi si suite; better ~
than go to the Union; I could not let him ~.
clamber ['klamba] vi klavre; klyve.
clamjamphric, clamjamphry [klam'dganifri] sc Pak n;
(pengestolte) ParvenuerpZ; Snak, Sludder n [nonsens-
ical talk].
clammy ['klami] klaebrig; (raa)klam.
clamorous f 'klam^ras] skrigende, st0jende ; be ~ for
[raabe (*og,s. rope) paa] its abrogation, clamonr ['klarna]
Skrig, Skraal n. clamonr vi skrige, skraale, raabe
(*ogs. rope); - for [raabe (*ogs. rope) paa] freedom of
the press.
clamp fklampj Klampe, *ogs. Klamp; Krampe, som
Snedkerreskab; »J, Bjaelkevejer, Bjaelkevseger c; Ov'erfald
n, tilB0jle; Klammer; Klampen, klampende Gang c,
*ogs. Klamp n. clamp vt fastklampe, fastkrampe;
kaemme, i T0mring. clamp vi klampe, gaa tungt.
clamper ['klampo] Brodde, Isbrodde c.
clan [klan] Klan, Stamme, is. sc, Familie, ^t; Klike c.
clandestine [klan'destin] hemmelig, Smug-, clan-
destinely ad hemmelig, i Hemmelighed, i Smug.
clang [klarj] vt klirre (el. rasle) med. clang vi klirre,
rasle ; klinge, skralde ; I heard the gate _. clang Klir-
ren, Raslen c, Klir n; Klang c, Skrald n. clangor
1 I dette Sprog er den almindelfge Hilsen clak-ho-
haryah, en Forbindelse som opkom derved, at Indi-
anerne, der ofte h0rte en Forretningsmand v. Navn
Clark tiltalt med Clark, how are you? antog dette for
at vaere den rigtige engelske Hilsningsformel.
i- u-] osv. langc som i far, feel, fool- ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [4] hot; [A] h««t; [a-] hurt; [a] inner;
cla
171
•la
Klang c, Skrald n; the . of the trumpet.
clangorous ['klan(g)9r9s] klingende, skraldende. clangous
['klarjgas] \ klingende, raslende.
clank [klank] Klir n, Klirren, Raslen c. clank vt
klirre (el. rasle) med. clank vi klirre, rasle.
Clanna-Gael [klauCn^'geU] Clan (-)na- Gael n, et be-
rygtet hemmeligt Selskab, Midtpunktet f. den feniske
Sainmensvsergelse.
clannish ['klani/] sluttet, neje forenet, klanmsessig;
som holder sammen, *ogs. stserkt sam(men)holdig.
Clauricarde [klanri'ka-ad] s.
clanship f'klan/ip] klanmsessig Forening, Familieaand
c, (Familie)sammenhold, *ogs. Samhold. Klanforbund n.
clansman f'klanztnan] Klansbroder c, Kians(med)lem n.
clap [klap] vt slaa mod hinanden, slaa sammen;
klappe (el. klaprej med; theat &c applavdere, klappe
til, tilklappe Bifald [~ a performance on the stage];
(venerisk) smitte; klappe, Isegge (el. ssette) hurtig,
putto; kaste, smide. Se spur! they ~ped their hands
(wings), klappede i Hsenderne (slog fa. Vingerne); _
hold of gribe fat (el. hugge sig fast) i; Isegge Beslag
paa; _ them in(to) prison putte dem i Kachot ; - on a
saddle kaste (en) Sadel p. Hesten; ~ on more canvas
tilssette flere Sejl; - on a tackle paaslaa en Tallie; -
on! tag fat! *ogs tag i her! .ped a pistol to his breast
satte ham en Pistol f. Brystet: and his knees positively
~ped [slog, klappede] together when...; ~ up (i en
Fart) faa fserdigt, faa istand; _ up a match or matches
sammenklappe Folk, i ^Egteskab. clap vi klappe (el.
slaa) saminen ; klappe, i Hsenderne ; ~ into it F gaa
paa ; I -ped on a bit [bl. a. jeg red et Stykke til, *til
et Stykke] to lead him further away, clap s Smseld;
Slag, F Klaps; Skrald n [. of thunder]; path Dryppert
c; -s is. (Bifaldsjklap c, Klappen c; —board ['klapba^d,
'klabad] amr Tagspaan; Pibestav, T0ndestav c.
Clapham ['klapara] Clapham n, en Del af London.
clap-net Fuglenet, Fuglegarn. clapper Klapper, Klap-
pende; Klap, Lsederventil, i Pumpe; Knevl, *ogs. Kolv,
i Klokke, Spang, *Klop, over en Elv; Fsergeport c; she
let her ~ run hun lod Mnnden 10be, *ogs. hun skrav-
lede ivej ; .claw vi, is. amr vsere i Totterne paa hin-
anden, *ogs. klores, slaas (el. disputere . . .) saa Fil-
lerne driver el. flyr; nseves, nsevetages; again I ~ed
according to the fashion of the country, a violent
shake of the paw being the Jamaica infeftment to
acquaintanceship; dudgeon si tiggende Bedrager,
Plattenslager c [Abram man]. clap|sill Slusetaerskel c;
-.trap (beregnet) Teatereffekt c; Slagord pi, (tomme)
Fraser pi, Knaldsatser pi, — trap a effektfuld, beregnet
p. Effekt.
claque [kla-k, klak] Claque c, i Teater. claqner ['klaka],
claqueur [fr.] Claqueur, Klak0r c.
Clara ['klse^ra], Clare [klse-9] Klara [Claire], clare
[klrc-a] Klarisserinde c. Clarence ['klarans] s. Claren-
c'i)eux ['klaransjtr] her ferste (provincielle) Vaaben-
konge c. Clarendon f'klarindan] s; the ~ Press Univer-
sitetsbogtrykkeriet og -forlaget i Oxford, clarendon typ
(halv)fed Type c. clare-obscare [klse-^db'skjua] rigtig
Fordeling c af Lys og Skygge; Clair-obscur, Chiar-
oscuro, tofarvet Bileden; a lysdunkel. claret ['klarit]
R0dvin c; _ cup en Slags kold R0dvinspunch. clari-
fication [klarifi'ke^n] Klaring, Afklaring c. clarifler
['klarifaia] Klaringsmiddel n; Klarekedel c. clarify
['klarifai] vt klare; fig ogs. opklare; love clarifies the
intellect; vi klares, *ogs. klarne. clarion ['klarianj £
Clarino, snfevrere Trompet c. clari(o)net ['klari(a)'net]
eT Klarinet c.
Clarkstreet ['kla^kstri't]. En af Samfperdselens Hoyed
aarer i Chicago.
clary ['klse^ri] ^ Skarleje c: Salvia sclarea.
clash [klaj] vi klaske, klaske (el. st0de, t0rne) sammen;
klirre; fig karambolere, kollidere, st0de sammen, staa
i (Mod)strid [med with]; . with himself komme i Mod-
sigelse m. sig selv. clash vt karambolere (el. kollidere,
st0de sammen) med. clash s Klask, Sammenst0d; fig
Sammenst0d n, Karambolage, Kollision, Strid; Bryd-
ning c; _ of arms Vaabenklang c, hst Vaabengny n\
call ~es sc udsprede ondskabsfulde Rygter. clasliy
['klaji] anglo-hind simpel Person; Arbejder c.
clasp [kla sp] Haegte c; Spsende n, *Spsende c & n,
paa Baelte el. paa Bog; Favntag n. clasp vt sammen-
holde, fastholde; favne, trykke i sine Anne /- in his
arms]; holde fast; omfatte; gribe om; omslynge, slynge
sig om; I woo'd a goddess, and I ~ a cloud, og favner
en Sky; _ his hands together folde Hsenderne; slaa
Hsenderne sammen; -ing ivy (slynget) Efeu. clasper
Hasp; $ Slyngtraad; slyngende Vsekst, Slyngplante c.
clasp|knife Foldekniv; — lock Smseklaas.
class [kla-s] Klasse c, i flere Tilft; Kursus; Parti w;
sp (Atlet)egenskaber pi Jvf ambulance, confirmation!
_ book Lserebog; _ hatred Klassehad; the book is use-
less for ~ purposes, til Skolebrug; - subject valgfrit
Fag; J had already begun my ~es in medicine, var alt
begyndt at gaa p. medicinske Forelsesninger ; he's not
~ enough sp ban (en Atlet) bar ikke Egenskaber nok;
her _ expired J, dens Klassetid ud!0b ; travelling first
., paa Iste Klasse; in ~ paa Skolen; i Timen; an exer-
cise (to be) done in ~ en Skolestil, en Ekstemporalstil;
she was in ~ hun (en Lsererinde) Iseste, havde Time;
we were of the same ., paa samme Parti; be on a ~ &
staa i en Klasse. class vt inddele (el. ordne) i (el.
efter) Klasser; ssette i Klasse [med with]; danne et
Parti (el. en Klasse) af. classable ['kla-sabl] som kan
klassificeres. classer, i F Smstgg; a third-classer en
tredjeklasses Passager &c. classic ['klasik] klassisk,
m0nstergyldig, fortrinlig; (gammel)klassisk. classic s
Klassiker c. classical [-(a)l] klassisk. classicality [klasi-
•kaliti] Klassicitet c. classically ad klassisk; efter Klas-
ser(ne). classicism f'klasisizm] Klassicisme c. classicist
['klasisist] klassisk Filolog c. classifiable [klasi'faiabl]
som lader sig klassificere. classiflc [kla'sifik] klasse-
dannende. classification [klasifl'keifan] Klassedeling,
Klasseaussettelse, Klassifikation c. classify ['klaslfai] vt
klassificere; classified civil service (amr:) Embedsmsend
ansatte efter Eksamenskarakter. classjmate Klasse-
kammerat; room Klassevserelse, Lsesevaerelse ; Audi-
torium n.
clatter [klate] vi klapre ; lade Munden 10be, plapre,
*ogs. skravle. clatter vt klapre (el. klirre) med; - a
kettle, clatter s Klapren c. clatterer Klaprer, Klaprende;
Plaprer, *ogs. Skravler c.
Clans [kla-s] Klaus. Se Sandy (Claus)!
clause [kla z] Passus c, Komma, Punktum n; gr Sset-
ning; jur &c Klausul c, Forbehold n; Artikel, Para-
graf c. clause [kl&'z] \ lukket; letter ~ (lukket) Brev.
Mods, letters patent, claustral ['kl&'stral] klosterlig,
Kloster-. clausular ['kla zjula, -gula] klausuleret, for-
synet med Klausuler.
clarate(d) ['kletveH'id)] k011e(*klubbe)formig.
clare [kle^] v kleebede. Af cleave.
clarellated ['klavale'tid] brsandt af Trfe, kalciueret,
om Potaske.
claver ['kle'va] prov Snak c, *Snak c &c n; vi
snakke.
[e«] hate; [o*] so; [ai] I; [au] out; [9] the; [J>] thin; [/I she; [z] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
Cla
172
cle
fflarerhouse ['kliivaraus, 'klavaz] s.
•laviclc ['klavikl] anat N0gleben, Kraveben n
ular [kla'vikjwla] N0glebens -, Kravebens-. clavier [kl9-
'rie] £ Klaviatur c; Klaver n.
•la fi form ['klavifa^m] $ k011e(*klubbe)formig.
dagger ['klavidga] Neglebserer; K011e(*Klubbe)bserer c.
•lavis ['kle'vis] fig N0gle c.
•law [kla-] P Eclat c. Forvansket af eclat, claw
[kla] Klo; $ Negl c. claw vt kradse, *is. klore; fig
klo [tickle]; ~ me and I tvitt ~ thee!; ~ his eyes out
kradse (*is. klore) Ojnene ud p. ham; _ together [sam-
menskrabe] a sort of meal, c'.aw m kradse; - off the
shore & klare Landet fra sig; ..hammer K10ft-, Klo-,
Laegtehammer; ~ coat F «»wr Knibtang, *Knibetang,
Snibel c [steel-pen coat] ; — sickness Klovesyge. Aim.
foot-rot; — wrench is. Hovtang c; Koben n.
clay [kle!] Ler c & w; Lerjord, F* ogs. Lere c; -s ogs.
Krid(t)piber; pound him into wet _ F hugge (*st0de)
ham t. Plukfisk. clay vt Ierg0de, *lerg0dsle; dsekke,
om Sukker. clayey ['kle'i] leragtig; leret; ~ soil Ler-
jord, F* ogs. Lere c. claying is. Dsekning c, af Sukker.
•layish leret, leragtig. clay-mill Trosse, ogs.* ^Elte-
m011e, *Lerkvern c.
claymore ['kle'ma a] sc Slagsvaerd n.
•leach iiigj-mt ['kli-t;(in)net] Glib, *ogs. Haav c.
elead [kli d] vt indklsede, om Cylinder, om Kedel
{jacket].
elf an [kli'n] ren; kvistfri, knastfri; renlig, *renslig;
a _ [renlig, *renslig] girl; have - hands fig have rent
Mel i Posen ; - profit ren Fordel ; the _ thing F atnr
det rette [the right course to pursue; the honourable
thing to do/; things ~ and unclean rene og urene
Ting, rent og urent; cast not out thy foul water till
thou hast -! slaa ej det urene (el. skidne) Vand ud,
f0reud du faar (el. fanger) det rene ! ~ water & rent
Farvand. clean ad ganske, rent git; _ gone gaaet (i)
F10jten; Pope came off - with [klarede sig fint fra]
Homer, clean vt rense, pudse; g0re ren. vadske; feje;
- himself p vadske (og pynte) sig, *ogs. fjelge sig; _
[pudse] boots; ~ out [g0re rent i] the cabin; ~ a vault,
is. t0mme en Skarngrube (*Binge); _ him out afblanke
(ogs.* plukke, ribbe) ham; lense ham; built <£, slank-
bygget; — cut renskaaret, ogs. fig; a ~ mouth; a _
statesman, cleaning ['klrnirj] Rensning, Pudsning; Ren-
g0ring, Vadskning; Fejning; Renovation c, *ogs. R6n-
hold »»; _ of the streets, street ~ Dagrenovation c, *ogs.
Gadernes Renhold n, Gaderenovation c; - of a vault or
vaults, is. (Nat)renovation c; - parade ^ Pudseparade;
— rod ^ Ladestok c. clean-limbed velvoksen, ren-
skaaret. cleanliness ['klenlines] Renhed; Renlighed,
*Renslighed c; _ is next to godliness ren i Skind, ren i
Sind, *h61t og rent er bedste Siasen; with a view to ~
for Renligheds (*Rensligheds) Skyld. cleanly ['klenli]
a renlig, *renslig; ren; rensende. cleanly ['kli nli] ad
renlig (*renslig), net. cleanness ['kli'unes] Renhed c.
dean -run velvoksen, renskaaret.
cleanse [klenz] vt rense; pudse. Jvf hose! cleanser
Renser, Pudser c, Rensemiddel; Pudsemiddel n. cleans-
ing Rensning; Pudsning c. Se cleaning!
clear [klia] a klar, i forskell. Tilff; ublandet, 'hel,
ren; ryddet, fri, *ogs. ryddig; uhindret; fejlfri; fig ren;
- brandy, is. amr rent (el. bare) Brsendevin; that's a -
case den Sag er klar; the coast is . fig Farvandet er
rent el. klart; with a „ conscience m. god (el. frelst)
Samvittighed ; gain a v. [hel] day; it is as _ as day
(-light), klart som Dagen ; in _ diameter i Lysningen;
swimming with their eyes . of [fri af, klar af] the
water; a ~ fire en frisk lid el. Varme; they were con-
sidered as so much ~ gain, som ren Gevinst; o - head
et klart Hoved, en lys Forstand; the place is now . of
[frit for] troops; a fabric of ~ silk is. amr et Helsilke-
stof, - tea is. amr ublandet (el. ren) Te; the way is ~,
is. Banen er fri; it is . by [det fremgaar af] what fol-
lows that...; I'm not quite . that (whether) jeg er
ikke ganske klar paa at (klar over, hvorvidt), ikke
ganske p. det rene med at (p. det rene om . . .); I'm ~
of nothing but choking [jeg er ikke klar p. andet, end
at jeg hostede] and gasping then; come (or get) - off,
is. gaa fri, gaa (el. slippe) fri f. Straf, in a moment all
came ~ upon [stod alt klart f ] me; get ~ slippe (el.
klare sig) fra det; she got ~ [kom klar] by the aid of
tugs; get ~ as to blive klar (el. vinde Klarhed) over, F
blive klog paa; go - <£, gaa klar, klare Grunden; go
(or lead, pass) _ of bsere fri (el. gaa klar) af, klare;
keep the boat _ of water, Itvns. clear arch Lysning c;
a room ten feet square in the ~. som er ti Fod i Fir-
kant ; a closet ifi the ~ et Kammer i Hovedbyguingen.
clear ad ganske, belt; from Kansas - to (lige til] the
ocean; cut a piece ~ [tvsers] off. clear vt klare; klar-
g0re; rydde, ryddelig(*ryddig)g0re ; renfeje, *ogs. sope;.
is. ^ udr0mme; fig befri, rense, renvadske, f. en Be-
skyldning ; mere fortjene netto ; mere likvidere ; _ ac-
counts opg0re sit Mellemvserende ; the boat will ~ her
cost [tjene sig op] in two runs; _ [klare, betale] a debt;
_ [ssette over] a ditch; ~ the house, is. gore ryddeligt
(*ryddigt) Hus; . the land J> klare Landet (fra sig); _ a
path skuffe Vej; - his plate spise af sin Tallerkeu; _ a
road bane Vej, *ogs. veie op; - a ship klarere et Skib
/_ a ship at the customhouse]; g0re klart Skib [~ a
ship for action] ; , the table tage af Bordet, daekke af;
- his throat (klare sin Strube), namme sig, *ogs.
kremte; ~ the way rydde Vej(en), g0re ryddeligt
(*ryddigt); _ away bortrydde, rydde af Vejen; bortskuffe,
bortlempe ; bortfeje, *ogs. bortsope ; ~ her reputation
from [rense heudes Rygte for] suspicion; ~ the vessel
of water Isense Skibet; - out rydde; rense, oprense [en
Br0nd a well]; lense (f. Penge); wheat is totally ~ed out,
er ganske ryddet; _ out of the way rydde af Vejen;
~ up opklare, bringe Lys i. clear vi klares, *klarne;
komme klar, blive fri; mere klarere, g0re op, likvidere;
lette (*ogs. letne), fordele sig, om R0g & Taage; haul
a line from the bottom till the hooks ~, er fri (el. klar)
af samme; the vessels ~ed, kom klar af hinandcn; prove
where you ~ed last! ... det Sted, hvorfra De sidst blev
udklareret! _ out F pakke sammen, pakke sig (ud),
tage L0bepas; i Bogbiuderi: skille og reuse Arkene
samt skserfe Ryggen. clearance ['kliarans] Opklariug,
Opklarelse; mere (Told)klarering ; mere Opr0mning,
Realisation; Aabning, Klaring, *ogs. Klare, i Skov; mere
Nettofortjeneste c, Nettoudbytte n\ obtain .(«) faa Kla-
rering; _ inwards iudgaaende Klarering, Indekspedi-
tion c; general ~ mere total Realisation; the ~ of the
piston dmp det skadelige Rum n, Sternplets Klariug c;
a mystery uncleared up without hope of -. clearer
['kliaro] Klarer c; Klaremiddel n; Hamphejrle, *Hamp-
hekle c. clearing Klaring; Opklaring; ^Klareriug, Told-
klarering; & Klarg0ring, Rydning, *ogs. Ryddiggerelse;
cone Rydning c, ryddet Land, Ryddeland; aabeut Sted
n, *ogs. Klare c, i Is; mere Opg0r n, Likvidering, Li-
kvidation; Ultimoregulering c; — house Bankafregnings-
kontor, Likvidationskontor n [bankers' ~]. clearly
['kliali] ad klart; klarlig. clearness Klarhed; Tydelig
hed c, for - (sake) for Tydeligheds Skyld. clearfsecinf?
klartseende, klartskueude ; sighted klarsynet; the
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] httt; [a1] hurt; [o] inner;
Gle
173
cli
clearest-sighted men de mest klarsynede; -.starch vt
stive; statelier Strygekone c; — stuff kvistfri (el. knast-
fri) Materialier pi.
Cleasby ['kli'zbij s.
cleat [klit] is. i Klarnp(e); Stuvklamp(e) c; Trin n.
«leat vt forsyne (el. forst0tte) m. Klamper.
cleavable ['kli'vablj k!0vbar, spaltelig. cleavage ['klr-
vidg] Klevning c. Jvf basal! cleave [kli v] w klsebe
[red to], fig hfenge [v. en Person to a person]; k!0ves,
*ogs. k!0vne; my tongue literally clave (or clove) to
the roof of my mouth, klsebede v. Ganen ; - unto his
wife bibl blive fast hos sin Hustru. cleave vt k!0ve;
his skull was cloven, c'eaver K10ver; Kedkniv, Slagter-
kniv c. Jvf marrowbone! ~s Bnrresnerre c, Smaa-
burrer pi, *Drag n, Friergrses w, Klsengegrses n, Tinarv
c: Galiutn aparine.
cledge [kledg] 0verste Lag n af Valkejord.
cleek [kli k] Hage, Krog, i Fiskeri & Golfspil; Fangst-
krosr, *Klep c, paa Fiskeri.
clef [kief] J» N0gle c.
cleft [kleft] ptc & a klovet. Af cleave; put him in
ft _ stick bringe ham i Klemme, i Kuibe. cleft [kleft]
K10ft; K10ftc, *ogs. Glap. Braendestykke, *Vedstykke w,
Vedski c [. of wood]; —footed k!0ftfodet, med k!0ftet
Hov [cloven-footed]; --graft vt spaltepode, *k!0ftpode.
cleg [kleg] Klsege, *Klseg: Tabanus; blind Flue, ogs.*
Blinding c: Chrysops cozcutiens.
Clegliorn ['klegsn, 'klegha-9n] s.
Cleishbot am ['kli-Jbobdm]. Is. Jedediah ~, den
fingerede Udgiver af Scotts Tales of my Landlord.
clem [klem] vt prov klemme; suite; vi suite. Sml
clam! almost ~med to death. Kipling, Life's Handi-
cap 72.
clematis ['klematis; kli'meitis] ^ Klematis c.
clemency ['klemansi] Mildhed, Skaansomhed, Skaan-
sel c. clement ['klemant] mild, skaansom. Clement
Klemens, Klement. Is. Samuel ~, den amerikanske
Forfatter Mark Twains egentlige Navn.
clench [klenf] vt klinke [clinch]; fig besegle, stad-
feeste [clinch]; ~ the bargain besegle Handelen; ~ his
fingers, fist, lips, the teeth holde Fingrene fast sam-
men, knytte Naeven, kuibe Lseberne sammen, bide
Taenderne sammen with . ed [knyttet] fist, clench bl. a.
(fast) Greb; Ordspil n [clinch]; keep their hands fixed
in it with a - never relaxed.
Cleopatra [kli o'peHra, -'pa tra, \ kli'&patra]; -'s needle
K's Naal, en v. Temsens Bred i 1879 opstillet Obelisk.
clepsydra ['klepsidra] Vandur n.
clerestory ['kliasta ri] arch Kleristorium n, H0j-
kirkens Vinduer, en Raekke h0jereliggende, mindre
Vinduer.
clergy ['kla'dgi] Gejstlighed c, Prsesteskab n, Prsester
pi, Gejstlige pi, is. i Kirkehistorien : Klerus c ; cont
Kleresi n; f jur gejstliges Forret c [benefit of ~];
twenty „ [gej^tlige] walking in procession, clergy-
able ['kla'dgiabl] berettiget (el. givende Adgang) til
gejstliges Forret. Jvf benefit! clentyman ['kla'dgi-
nwn] Gejstlig, Freest c. cleric ['klerik] Gejstlig c.
clerical ['klerikl] gejstlig, praestelig; teologisk; -
error Skrivfejl; « staff Kontorpersonale; . students
teologiske studerende, ~ work Skriverarbejde, Kontor-
arbejde, Skriveri n. clerlsy ['klerisi] B'tglserde pi
clerk [kla-ok; kl9 k] orig Klerk, Gejstlig; Indstillet, t
Praestekald; Degn, ogs.* Klokker /parish _/; Skriver;
Kontorist ; Fuldmsegtig [confidential, first, head ~j; pi
ogs. Kontorfolk pi, Kontorpersonale w; senior and
Junior ^s Fuldmsegtige og Kopister, i Ministerinm, *i
Departement; Clerk of the Closet kongelig Konfessio-
narius c ; _ of the weather o : Vorherre. clerk vi kon-
ditionere [p. et Apotek in a drugstore]. Clerkenwell
['kla-oksnwel] s. En Del af London, clerkly ['kla'9klii
a kontormsessig ; a ~ hand en Kontorhaand. clerkly
ad flinkt, dygtig. Shak. clerkship [-/ip] bl. a. Kontoc-
post, Kontorplads c; Degnekald, *Klokkorat n, Klokker-
bestilling c; get him a ~.
cleromancy ['kleromansi] Kleromanti, Spaadom c red
Tserningekast.
cletch [kletj] Kuld n [clutch].
Cleveland ['kli vlaud] s; Cleveland (scarf) clevelandsk
Dsekslips (*ogs. Dseksel n, Dsekker c).
clt-ver ['kleva] flink, dygtig, behsendig, F ferm, fiks;
begavet; aandrig; amr tsekkelig, elskvaerdig, *ogs.
hyggelig, godlidelig, snil; he is ~ at everything ban er
flink i alt; han bar let ved (*for) alt; don't be ,, [aand-
rig] Polly! you make my head ache; ~ Dick or shins
forslagent Hoved n, *Fulas, Filling, Sluing c, i Skole-
sprog; a - man or person et godt Hoved, en Begavelse,
en begavet Mand; a „ speech en heldig (el. vellykket)
Tale; a ~ trick en nffig Streg; en behsendig udf0rt
Kunst. cleverly ad fliukt, med Dygtighed, behsendig,
paa en behsendig Maade. cleverness Dygtighed, Bc-
heendighed Begavelse, Aandrighed c.
Cleves ['kli-vzj Kleve n.
clew [khr] N0gle, *N0ste n [ball, bottom]; Ledetraad;
fig Ledetraad, N0gle, Traad; ^ Sk0dbarm ; Skaarline c
[hammock-clew]. Ogs. skrevet clue; this affords a ~
[giver en N0gle] to the whole; follow out the ~ [f01gc
den Traad] he had obtained, clew vt: ~ up opgive,
om Raasejl; garnet Givtov, *Givtaug n, til Under-
raasejl; ..line Givtov, *Givtaug n, til Raasejl, dog ikke
t. Undersejl; —up si fortvivlet Stilling c.
clibber ['klibe] sc Paksadel, *K10v, K10vsadel c.
cliciie [kli'Jei] Kliche c, Aftryk i flydende Stof; ~
casting Klichering, Afklaskning c.
click [klik] vi pikke, tikke, om Ur; smaakke, knsekke,
*ogs kneppe, om Gevaerhane, om Laas &c. click of
smsekke (*ogs. kneppe) med; si snappe; „ the latch; ~
back the bolt; _ hold of R gribe fat i. click Tikken,
Pikken c; Smsek, Knsek, *ogs. Knep n; Kliklyd,
Smsekkelyd c, is i Zulusprog. click Spserhage, Pal
[pawl]; Spaerrefjer c, i Ur [stop]; Skraldebor n,
*Skraldebor c; —beetle ent Smselder c : Elater; ^.claok
Pikken, Tikken c; the ~ of the clock, clicker bl. a.
typ Ombrsekker; P Kundekaprerske, ved Modeforret-
ning; git <fe prov Mestersvend c. cllcliet ['klikit] D0r-
hammer; (D0r)klinke c; Smssklaas c & n; N0gle c, tii
Smasklaas clicketty -clack ['klikiti'klak] ad klaprende,
klipklap; they go . upon the pavement.
client ['klaiantj Klient, Klientinde c. clientage
['klaiantidg] Klientel n cllental [klai'entl] klientmses-
sig ; afhsengig ; I sat down in the ~ chair, paa Klient-
stolen. clientele [klaian'tel, -'til, f r ] Klientel w.
cllentship ['klaiantjip] Klientforhold, Klientel n.
cliff [klifj J" N0gle c [clef], cliff [klif] Klint, ogs.*
(Klippe)skra3nt, (Fjeld)skraent c, ved S0en; _dwe ler
amr Huleboer c. Cliffhouse ['klifhaus] : the ~ et Sted
v. Havet udenfor San Francisko. Herfra sees the Seal
Rocks og S010verne Clifford ['klifad]. Is. nsevnes Paul
-, en romantisk Stratenr0ver, Helten i Lyttons Roman
af samme Navn cliffy ['klifi] klippefuld, brat, stejl.
climacteric [klaimak'terik] kritisk (el klimakterisk)
Aar n eller Periode c, i et Menneskes Liv; the grand
. det store klimakteriske Aar, det 63de Aar climac-
teric a kritisk, klimakterisk. c imatal f'klaimatal] kli-
[e<] hate; [o«] so; [ai] /; [au] out; [8] the; [b] thin; [J] she; [5] measure; [q] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a],
cli
174
•io
matisk, Klimat-; - diseases, climate ['klaimit] Jord- j
k«lte, Jordstrog, Himmelstr0g; Klima, Klimat, Vejrlig, I
*ogs. Veirlag n. climatic, climatical [klai'matik(l)] kli- |
»atisk. cllmatize ['klaimataiz] vt akklimatisere, *akkli- j
matere, vejrvamne; vt akklimatiseres, *akklimateres, |
yejrvaennes. climax ['klaimaks] rhet Klimaks c; fig
•gs. Hejdepunkt, Toppunkt; Topmaal n. Se cap! put
the - to saette Kronen paa.
•limb [klaimj vi klatre, klyve; gymn klatre, entre; <J,
entre; stige; -ing pole Krage, ogs * Krybestang c, _ on
op paa] his mother's back; ~ on to [op i] a sofa; ~ to
his knee, op p. bans Sk0d (*Fang); - up [op i] a tree.
elimb [klaim] vt klatre (el. klyve) over; klatre (el.
klyve) opad; bestige. climb Klatring, Klyvning (*ogs. J
Klyving); Opstigning c; our ~ [Opstigniugen] began to j
be more arduous, climber ['klaime] Klatrer, Klyver; j
Bestiger; Slyngplante; Klatrefugl c. Se Alpine!
clime [klaim] is. poet Jordstreg, Himmelstreg n.
•linch [klinj] vt nitte, *is. klinke, om Bolt; <t istikke |
: Ankertovet, *Ankertauget the cable] ; fig bekrsefte, be- j
segle, stadfaeste. Se clench! clinch vi & gore Anker- j
stik. Ogs. _ a cable, clinch s (fast) Tag; <£, Ankerstik i
n; get the _ si puttes i Arrest; get a good ~ of [godt
Tag paa] an antagonist, clincher Nitter, *is. Klinker I
e; p afgerende (el. slaaende) Argument n; dundrende j
L0gn c; —bolt Klinkebolt; ..built klinkbygget; ..nail j
Klinknagle; work Klinkbygning c.
cling [klirj] vi haenge ved, haenge fast; slntte taet, t.
Kroppen; klamre (el. klynge) sig [til to] ; fig om Per-
son: vaere paatraengende, bage (el. haegte) sig fast, p*
ogs. vaere paahaengelig, klaenge (sig ind p. Folk); her
straight, ~ing [taetsluttende] white gown; , (on) to a
piece of plank klamre sig til . . . ; men _ to [haenger
ved] their prejudices; defects which still ~ to [klaeber
ved] the institution; an odium which clung to her [der
fulgte hende] to the last, cling vt: I clung my legs
iklyngede mig med Benene] as close to his side as I
could. clingsome [-sain] vedhsengende; fig paatraeugende,
F* ogs. paahaengelig. clingy ['klirji] vedhsengende, klse-
bende.
clinic ['klinik] a Senge-; sengeliggende ; med klinisk.
elinic sengeliggende (el. klinisk) Patient c. Se clinique!
•linical ['klinikl] a, se clinic! . baptism Daab p. Syge-
lejet; _ lecture (med:) kliuisk Forelsesning. clinique [kli-
'ni k, 'klinik] Klmikum n, Klinik c, Sygeundersegelse
og Foredrag v. Sygelejet.
clink [klirjkj vt klirre med; .» glasses together klinke
abs. clink s Klir n, Klirren; si Kachot c, Faengsel n;
in barrack and camp and „; go into ~.
clinker ['klirjka] Klinke c, Slags Mursten; Slakker pi,
Hlag, Slagge n & c, *Slagg c, efter Stenkul. clinker vi
bage sig sammen; — built kliukbygget, bygget paa
Klink.
clinkstone ['klirjkstoun] Fonolit, Klingsten c.
rlinkiini-clankuni ['klirjkam'klankem] Klir n, Klirren,
Klingklang c.
clinometer [klai'namita] Klinometer n, Hseldnings-
maaler c.
clinquant ['kliqkant] Flitter n. Et fransk Ord.
Clio ['klaio»] myth Klio c. cUo Kopepoder pi, *ogs.
Aat c; boreal . Hvulaat.
clip [klip] vt klippe [Haar &c hair &c}; kippe, ogs.*
l->eklippe [en M0nt a coin]; afstudse, studse, *ogs. af-
stubbe, stytte; stapkke [Vinger wings}', git omfavne /_ her
m his arms]; beard -ped short, kortklippet; - the
King's English mishandle det engel>ke Sprog, is udelade j
h i Forlyd. Jvf Caius! . [kontrollere] a ticket, clip vi
pile afsted. Ogs. . it. clip s Klip n; Klipning; Klip-
ning c, paa en Gang klippet Kvantum n Uld; Optaar
paa Hestesko; Fangstkrog, *Klep, p. Fiskeri; omr
Vinge, *Drei c, Drag n, about 2000 bales of the new _;
.flsh Klipfisk. clipper Klipper; Kipper, ogs.* Beklipper
c (af M0nt); & Klipperskib n; fig Klypper, K10pper c;
a real . of a dog. clippflsh ['klipfi/] Klipflsk, Klep-
fisk c. clipping Klipning c, &c; Afklip n. clipping a
p mage!0s, perfekt.
clique [kirk] Klik(e), Kammeratkreds c.
cliqnet ['klikit] vt klirre med [sine Strikkepinde her
needles}.
cliquish ['kli'kij] Klik(e)-, klikemaessig. cliquiSM
['kli kizm] Klikevaesen n; Klikeaand c.
Cliquot [kli'kou] Cliquot c, en Sort Champagne; ~
(of Punch celebrity), et 0genavn p. Fredrik Vilhelm IV
af Preussen t 1861.
clisli-ma-cla(i)ver [kli/ma'kleiva] sc taabelig Snak,
Passiar c, Vr0vl, *ogs. Tev n.
clitoris ['klaitdris] anat Klitoris, Kildrer c.
Clire [klaiv] s. Is. Lord ~, Erobrer og Governor i
indien f 1774.
clivers ['klivaz] %t Burresnerre c, *Kl8engegrees n
[cleavers].
clo [klou] p Klseder, Klaer pi [clothes]; ole „!
cloaca [klou'eika] is. soo Kloak c. PI cloacae [-si'].
cloak [klouk] Kappe, KaHbe; (Dame)kaabe c; ^ Far-
t0jsklaede [boat-cloak, white .]; fig (Skalke)skjul, :!:ogs.
Sk83rmbraet, Paaskud n; baby's- Bserekaabe; serve him
as a ~ staa Sksermbraet (el. holde Lyset) f. ham; under
the ~ of friendship under Venskabs Skin el. Maskc.
cloak vt ifare Kappe el. Kaabe; fig dsekke, iudhylle; fig
overdtekke, dsekke, maskere, tilhylle, she preferred some
semblance of intrigue to ~ even her most commonplace
actions; — bag Vadssek. cloaking ['kloukirj], is. Kaabe-
toj n; fig Overdsekniug, Maskering c. cloak-room
Garderobe c.
clock [klak] Klokke c, Slagur n; Svikkel, p. Str0mpe;
ent Barkbille, is Trsebuk, T0mmermand c: Cerambyoc
four o'clock arrived or came Klokken blev fire; what's
o'clock? hvad er Klokken? know what o'clock it is fig
vide hvad Klokken er slagen ; there goes four o'clock
der slaar Klokken (el. den) fire! four o'clock strikes, it
strikes four o'clock Klokken slaar fire; at four (o'clock)
Klokken fiie, Kl. 4; sleep round the _ sove D0gnetigen-
nem (*rundt), p sove durk, *ogs. sove over et; for
cast see "Under Clock"1 angaaende Rollebessetningen se
(under) de saerskilte (*reserverede) Avertissementer !
beetle Barkbille, is. Trsebtik, T0mmermand c: Ceram-
byx [clock]; calm ^ d0d dam stille, Havblik n; — case
Klokkehus n; — face Urskive c; — hand (Time)viser c;
.maker Unnager; work Urvaerk; like (or as regular
as) ~ n0jagtig som et Urvaerk, som efter Klokkeu.
praeoist, som (. . . hvor alt) gaar efter en Snor.
clod [klad] Klump; (Jord)klump; Orm, *Mark, Taate,
Tatte, t. Aalefangst [bob, bob]; Knold, ogs * Bonde-
knold, *Bondeku6k c. »lod vt bekaste, ogs.* over
daenge, tildaenge, *kry, kri, m. Jordklumper; — coals
Sinterkul, ogs.* Grovkul; — crusher agr Klumpknuser,
Tandtromle, Pigtromle c; — fishing Aalefangst paa Orm,
1 I flere Aviser, f0rst og fremmest (*fremst) i The
Times, er der afbildet et Slagur lige foran de ledende
Artikler. Det er vsesentlig kun Teatrenes Avertisse-
menter, der udfyldes v. nsermere Oplysninger Under
Clock. Selve Figuren kan vaere s!0jfet, men Betegnel-
sen bruges alligevel.
- i' tr] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hut; [»•] hurt; [a] inner;
clo
175
clo
*Tatning c [bobbing]; hopper Knold, ogs.* Bonde-
knold, Bondekn6k; Dosmer c; pate Dosmerpande c;
— pated dosmeragtig.
eloff [kla(-)f] s, se dough!
elog [klag] vt belemre, hindre, besvaere; fig ogs. vsere en
Klods om Benet (*ogs. en Klamp om Foden) p.; beleegge,
forstoppe, tilstoppe; the tobacco .s the pipe Tobakken
sauser. clog vi belemres; belsegges; ligge i Vejen, fylde
op; haenge (*ogs. klabbe sig) sammen, haenge ved. Ogs.
., together; sause, om Tobak; he very cautiously picked
his way over the ~ging [ivejenliggende] ballast and rails;
the snow ~s Sneen klumper sig, *Sneen kladder, Sneen
er kram; the teeth of the saw begin to ~, at blive belagte.
clog [klag] Klampe (el. Klods, *ogs. Klep) om Foden;
Trset0ffel, Traesko; Primstav c [ almanac]; King Clog
Demos n, P0belen; — almanac Primstav c; ..dance Trse-
skodans. clogging Klampe (el. Klods) c om Foden, gene-
rende Paahaeng n [clog], cloggy ['klagi] vedhaeugende,
besvaerlig, generende, hindrende, paahaengende.
Cloghor ['klag9, 'klaxo] s.
Cloghnakilly [klana'kilti] s.
Cloister ['kloiste] Klostergang c; Kloster n. cloister
vt indespaerre (i et Kloster, som i et Kloster). cloistered
['kloistad] a klosterlig afsondret; indebygget. cloistral
['kloistral] klosterlig.
«loke [klo«k] vt dsekke, indhylle [cloak]; now I lift
the cloth that ~s the day. Kipling, Soldiers Three.
clomh [kloum] v f klatrede [climbed].
Clonakilty [klane'kilti], se Cloghnakilty !
•Ionic ['klanikj med rykvis, spraellende; ~ spasms.
•loof [klu(-)fj (Fjeld)kl0ft, *ogs. Glove c; the deep ~s
cut in the hills by the rushing rains of centuries.
Rider Haggard, King Solomon's Mines III 35.
cloop [klirp] Kluk n, ogs.* Klunk; Svuppen c, ogs.*
Smseld n, som af Flaske der trsekkes op.
Clootie ['klu-ti]; Auld - sc Gamle Erik, *ogs. Gamle-
sjur [Old Nick].
1. close [klouz] vt lukke [Bogen the book; 0jnene
the eyes}; slutte [Gelederne the ranks; en Handel a
bargain}; indeslutte; ~d gr Inkket; _ the accounts af-
slutte Regnskaberne; it has been as a ~d [lukket] book
to me; within ~d [for lukkede] doors; ivith their ~d
fists m. knyttede Naever, *ogs med Knytnaever; - the
march slutte Toget; „ the jurybox against [for] idiots;
I ~d my chair to his jeg flyttede . . . hen til bans ; _
up spaerre, stsenge, lukke.
2. close [klouz] vi lukke sig; ^ slutte op; komme
sammen; forene sig; slutte, ende ; the day ~d det blev
Nat; the list will _ [Listen inddrages] on Monday; the
wound ~d [Inkkede sig] and healed; as the darkness
_s down, falder paa; „ in om Personer : rykke sammen;
begynde, f. Eks om et Slag; falde paa, om Nat &c;
trsekke sammen, om SkytT &o; the year ~d in, gik til
Ende; the shades that were dosing in upon [trak sam-
men over] his evening of life; Learoyd and Ortheris
~d in upon [gik tset ind p , gik 10s p.] him; _ into
[slutte tset til, *slutte paa] his neighbour; the water ~d
[lukkede sig] over her head; the other men > to [slut-
ter op paa, rykker ind paa] their proper places; _ to the
right! ^ Retning . . . h0jre !• ~ up flytte (el. rykke) sam-
men ^ slutte op; „ upon [enes om] a measure; a glass
of whiskey to ~ up with, t. at ssette det hele ; „ with
slutte sig til; gaa ind paa; _ with him gaa (el. 10be)
ham ind p Livet; eaa ind paa (el. modtage) bans Til-
bud; _ with an offer gaa ind paa (el modtage) et Til-
bud ; ^d in hand-to-hand fight with the enemy be-
gyndte en Kamp Hand mod Maud.
3. close [klouz] Forening, Sammenslutning ; Afslut-
ning; Slutning, Ende; J^ Fine c; at the „ of night ved
Nattens Frembrud, p* ogs. ved Afdagstider; bring
(come) to a ~ bringe t. Afslutning (gaa til Ende, ende).
4. close [klous] Indhegning, indhegnet Plads c; Vsenge
| n, *L0kke; sc Plads c foran et Hus [area]; sc Gaardsrum
(p. Landet), *Tun n; sc Gyde, ogs.* Gang, prov* Veit c.
5. close [klo«s] a lukket [Vogn carriage; Brer
letter; Vokal vowel}; indespaerret ; afsondret; tilbage^
trukket; indestaengt, indeklemt. kvalm [Luft air;
tavs, *taus; indesluttet; n0jeregnende, paaholden; taet,
kompakt; typ taettrykt, kompres; ^ (taet)sluttet ; naer;
nser, iuderlig, n0je, om Forening, om Ber0ring; n0j-
agtig [Oversaettelse translation}, som holder sig naer t.
Teksten; opmaerksom, skarp [lagttager observer} ; an-
spaendt [Opmaerksomhed attention}; logisk [Raesonne-
ment reasoning; Taenker thinker} ; - action Naerkamp;
- argument bl. a. skarp Ordstrid c; _ breeding Ren-
avl; - confinement strengt Fsengsel; uafbrudt Sygeleje;
keep him in ~ confinement; form „ connections with
kriytte naere (el. n0je) Forbindelser med, a , courtyard
et indeklemt (el. trangt) Gaardsrum; „ friend naer (el.
n0je) Yen; in _ order ^ i sluttet Orden, i (taet)sluttede
Raskker, came to ~ quarters kom i Naerkamp, i Kamp
Mand mod Mand; we had a ~ shave of [undgik m. N0d
og naeppe at] being arrested; _ shot Skud p. naert Hold;
devoting a _ study to the subject viende ^Emnet et
n0je (el. indgaaende) Studium; was on „ terms with
him, ogs. stod ham naer; on a ~r view v. naermere Be-
tragtning, n0jere (el nsermere) beseet; a „ vote en Vo-
tering, hvor Stemmerne staar naesten lige, keep _.' hold
dig skjult! lad dig ikke se! keep ~ about it! hold taet
(med det)!
6. close [klous] ad taet; is. <£, klos; she was right
ahead of us, nearly ., naesten klos ind paa os; sit ~
sidde tset sammen; om Fugle &c: trykko; we must sit
nr, rykke sammen; ~ at [taet v.] his side; went ~ by
[taet forbi] me; admire it from ~ by beundre det naer-
ved ; _ home & klos for ; - on [taet paa] a hundred;
wouldn't it be jolly to see the humourist ~ to? . . . paa
naert Hold o: i Privatlivet? a grey jerkin, which sat ~
to, som sluttede t • t ; ..-bodied taetsluttende ; — fisted
paaholden, kueben, *ogs. knaphsendt, p* knegen;
—hauled ad & klos bideviud; legged a mod samlede
Ben.
closely ['klousli] ad taet; n0je &c; - acquainted with
[n0je inde i] the matter; « apply himself to [laegge sig
indgaaende paa] the study of . . .; ~ [staerkt] interested
in . . .; to look _ at it uaar man ser n0je til ; pursue ~
forf01ge skarpt, vaere i Haelene paa; watch him _ iagt-
tage ham n0je, give n0je Agt p. ham; bevogte ham
strengt; _ written taetskreven. closeness ['klo-'snes]
Lukkethed; Afsondrethed ; Taethed c, &c; Kniberi H,
&c; ~ in reasoning logisk Stringens, streng Logik,
Konsekvens c. c1ose|question vt udsp0rge. closer
['klouz »] Slntter, Sluttende ; Slutsten c [keystone]. Jvf
circuit-closer! close-reefed & klosrehet, *klosrevet; -
fore topsail Forstump c; entered the harbour under ~
topsails kom ind f. bare Sturnperne; —season Freduings-
tid; set, is. taetstillet; _ ranks of pines; stool Natstol.
closet ['klazit] Kammer. Kabinet; Studerevaerelse; is.
amr iVaeg)skah w. Se clerk! his influence in the _.
closet ['klazit] vt forvare i et Kammer; is. modtage i
Enrum, have for 'el. hos) sig under fire 0jne: was ~ed
with befandt sig (el var) under fire 0jne med . . .
close|time Fredningstid ; — tongued tavs (*taus), for-
sigtig i sin Tale.
hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [}>] thin; f/] she; fg] measure; [rj] sing; [a, a, e} osv. vaklende med [d].
clo
176
clu
closh [kla/j vet en Art Halssygdom med Haaraffald,
hos Kvseget.
closing ['klo»zirj] is. Slutnings-; - chapter; ~ quotation
mere Slutniugsuotering.
closure ['klo'-ga] Lukning, Lukkelse; Stopuing [af en
Spnekki' of a chink], Lukkelse, Lukkeindretuingc. Inde-
lukko n ; Slutning, Ende ; parl Debattens Afskaeriug,
Ci.'iture c; Mr. M. moved the _, which was agreed to.
closure ['klo'-ga] vt parl afsksere Debatten over [en Lov-
paragraf a clause] . afsksere (fra at fortsaette Debatten);
there are a feiv of this type who, if not ~d, would fill
Hansard at a single sitting.
clot [klat] (sterkuet) Klump; $ F01fod, *Hestehov c
[coltsfoot]; -s ^ Burre, *Borre c [clotbur] ; ~ of spittle
Spytteklat, *Spytklyse c. clof [kl&t] vi 10be sammen, oste
sig; storkne; levies, om Blod; klumpe sig, .ted [levret]
blood; Jted cream (en Slags) Fledebudding (*-pudding)
c; -bur $• Burre, *Borre c: Lappa major [burdock].
clote [klout] ^ prov F01fod, *Hestehov c: Tussilago
farfara [coltsfoot]; .-loaf Aakoneblad n, gul Aakaude,
*Aborreblomst C: Nuphar luteum.
cloth [kla(-)p] Klsede n, i flere Tilff ; Dug; Borddug c
[table-cloth]; Klsedebon; fig Fag n, Stand c, is. den
gejstlige. Se cloths, clothes, coat! the „ fig is. Em-
bedet 0: den gejstlige Stand; lay (remove) the - daekke
(tage af) Bordet; she spreads much „ & Skuden bar
brede Sejl; -.boots T0jst0vler, --clothes Klsedtvsklaeder.
clothe [klo"S] vt klsede, klsede, holde (el. forsyne) med
Klaider; fig beklaede; -d with large powers beklaedt m.
stor Myndighed. clothes [klouSz, klo«z] pi Klseder, F
Klaer; bedclothes Seng(e)klaeder fine ~ make fine birds
Klaeder skaber Folk (og K0d Heste). lie down in his „,
\ Klsederne, m. Klsederne paa; -.basket Klsedeskurv;
brush Klsede(s)b0rste ; —closet Klsedekammer; line
Klaedesnor, J^Vadskejollc c; -.peg,— pin (Klajdes)klemme
c; press Klaedeskab, -stand Klsedeholder, Garderobe-
holder c. T0jstativ, *ogs. Klsedestativ n. clothier ['klouSia]
Klfcdefabrikant, Klsede(vare)handler, amr Klaedevalker
c clothing ['klouSirj] Beklsedning c; (Gang)kl£eder pi,
(Gang)t0j n; ^ Uniformering, art Mantel c- - club, is.
Syforening c. cloths [kl&OJw; kla Sz] pi Kinder pi,
T0jer pi, Stykker pi T0j. cloth-shearer Overskeerer c.
clotting ['klatirj] is. klumpet Masse, Klump c; ~s, is.
Klump(e)uld c. clotty ['klati] klumpet.
cloud [klaud] Sky; Sky, i Marmor &c; stor Svserm c;
langt Sjal, Gevant n; there is a ~ over [for] the moon;
blow a „ F tage sig en R0g ; blow -s dampe o : ryge
(*r0ge) staerkt; a _ hung [laa, hvilede] upon every
brow; a ~ passed [gik hen] over his face; be in the _s
svieve i Skyerne, i de h0jere Regioner; om Ting: svaeve
i det blaa; thick masses of - taette Skymasser; fatten
on the -s of insects, store Insektsvserme; was under a
- stod i Skygge, var i Miskredit; var i Forlegenhed, i
Vanskelighedt-r. cloud vt overtraekke (m Skyer); for-
m0rke; fig form0rke; his ,ed [formerkede] mind; -ed
[skyet] marble, wood; the sky was ~ed over, overskyet.
cloud vi blive overskyet, *ogs. skye til, about 4 o'clock
it began to - over, at blive overskyet, *ogs. at skye til;
— berry Multebaer, *ogs Moltebser, Myrbser n, Multe c:
Rubus chamcemorub; , jam Multegr0d c; -.burst Sky-
brud n- -.capped, — capt skydaekt; skyh0j; —compelier
myth SkysHmler c. cloudless [ les] skyfri. cloudlet
( -let] Sky Staenk n, -Plet, *-Dot, -Floke c. cloud-
wreathed skykranst-t cloudy ['klaudi] skyet, overtruk-
ken, overskyet; skyet, nklar, om Vsedske; skyet, om
Marmor &c; ra0rk, ogs fig- . white blakket hvid ; the
pillar - (bibl:) 8kyst0tten
clough [klAf] K10ft c. Clough [kUf]. Is. Arthur Hugh
~, Digter (1819-1861). clough [kla( )f] mere God-
vjegt c.
clout [klaut] Klud, Lap; p Vinge c, oga.* Nakke-
drag n, *Drei c. clout vt lappe; p stikke (ham) en
ud, *give (ham) p. Skallen, t0rke (el. Isegge) t. ham; give
(ham) en Lussing, sm0re (ham) op; _ed cream Slags
F10debudding (^-pudding) [clotted cream].
clonties ['klautiz] pi mere Slags smaa Lferredslomme-
t0rklseder.
clouting ['klautirj] p Sm0r pi, Lussiug, *Juling c, (et)
opsmurt Skind M; swearing that he would put his skull
past ~, give ham saaledes p. Kassen (*p. Skallen), at
ban aldrig skulde kunne faa mere.
clove [klouv] v klavede. Af cleave, clove [klouv] $>
(Krydder)nellike c : Caryophylli aromatici. clove [klouv]
K10ft, *ogs Glove c, Skar n. Naesten kun i Stedsnavne,
som the Stony Clove; gil iflower k0dfarvet Nellike
[clove-pink]; — hitch ^ B0jerebsbend, B0jerebsstik n,
Kontrat0rn c. cloven ['klouvan] k!0vet; k!0ftet. Se
cleave! it is hard not to betray the ~ foot, ikke at
stikke Hestefoden frem, Hestefoden er vanskelig at
skjule; show the - foot stikke Hestefoden frem; — footed,
hoofed med k!0ftet (el. spaltet) Fod, klovbserende.
cl'tver ['klouv9] % K10ver c: Trifolium; he is (or
lives) in _ ban sv0mmer (el. svselger) i Overflod, lever
som Blommen i et /Eg, bar det saa godt som en Ko i
en gr0n Eng; — sick agr kl0vertrset.
Clovis ['klo^vis] Klodevig.
Clowes [klo"z] s.
clown [klaun] Bonde; Boudeknold, *Bondeknok,
Bondetamp; sp Klown, Bajads c. clownish ['klauni/j
bondeagtig, bondsk, ^ogs. bondslig.
cloy [kloi] vt overmsette, O'-erfylde, overlaesse; for-
nagle.[en Hest a horse]; vi byde imod. Se variety!
club [kUb] K011e, *Klubbe; Klub; Kontingent c, Bi-
drag n ; -s, i Kortspil : Tref c, K10r c, ogs.* K10ver c;
a - (pigtail) en Stangpisk. club vi slaa sig sammen;
is. skillinge sammen [til for]; - down [lade sig drive
nedad] a current; ~ together to [slaa sig sammen om
at] form a library; the men Jbed together [kom i
fuldstsendig Uorden, demoraliseredes ganske, kunde
hverken komme frem eller tilbage] and smote blindly.
club vt forene, samle, f. Eks. sine Kraefter i Faelles-
0jemed. fordele, udligne [Udgifterne v. en Fest el. lign.
Arrangement the expense of an entertainment] ; Jj£ si
demoralises, forvirre, saette fast; -feed, ogs. k011e-
(*klubbe)formig ; k011e(*klubbe)tung ; - his battalion; -
the musket vende (Gevaer)kolben op; were killed with
the sabre and .bed musket, og m. Kolben; had his
stiff tail -bed afresh, [lod sin Stangpisk opsaette] with
new ribbon. club(b)able ['kUbabl] egnet til (Klub)med-
lem, anlagt for Klublivet; selskabelig fanlagt). clubber
['klAba] (Klub)medlem n, Klubbist c. clubber ['kUba]
sc Paksadel, *K10v c [dibber], clubby-moss Kattehale,
Rsevehale, Ulvefod, *Kraakefod c [club-moss]. club|-
foot Klumpfod; gourd Flaskegraeskar : Lagenaria
vulgaris; — hand Klumphaand; — haul ^ vende ved
Hjaelp af et Anker; ..house Klublokale n; .politics
Kandest0berier pi. clubite ['klAbait] Klubmenneske n.
clubjland Klubverdenen ; -law Naeveretc; Klublove pi;
»man K011eb8erer, *Klubbedrager c; Klubmenneske H;
moss Krtttehale, Raevehale, Ulvefod, *Kraakefod c:
Lycopodium clavatum; — pigtail Stangpisk. Jvf club s
& vt! rush Ravi, (Stor)siv, S0kogleaks, *Sev n: Scir-
pus lacustris; Dnnhammer, Muskedonner c, *Dnnkjerle
n. Typha latifolia.
fn- i- u'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a-] hwrt; [o] inner;
clu
177
coa
cluck [klAk] vi klukke. cluck vt klukke til sig. cluck
Kliklyd c [click], clucking Klukken c.
cine [klir] s & v, se clew!
Clugniac ['klu-njak] a kluniacensisk ; „ monk, ogs.
Kluniacenser c [Cluniac].
clump [klAmp] Knude, ogs.* Klods, *Kubbe; Klynge c
[a ~ of trees], clump v prov slaa, banke; the ~ing
[bankende, *klampende] noise of the miners' boots.
clumsily ['kUmzili] ad kejtet, klodset; concealed his
alarm so ~, saa lidet behsendig . . . clumsy ['kUmzi] a
kejtel, klodset, ubehaendig; om Genstand: klodset,
tung, *ogs. klumpet.
clung [klAi]] v klyngede sig, &c. Af cling.
Cluniac, se Clugniac!
cluster ['klASta] Klynge; Klase c; Knippe n. cluster
vi ligge (el. vsere samlet) i Klynge, i Klynger; vokse i
Klynge(r), vokse i Klase(r), klase sig; hsenge tset; flok-
kes; klynge sig; ~ed, ogs. knippet, knippeformig ; ~ed
column Knipperpille c, ogs.* S0ileknippe n; berry
Tytte(*Tyte)b0er : Vaccinium vitis idcea; —cherry Hseg,
*Hegg"c: Prunus padus; — pine Kystfyr, *Kystfuru:
Pinus maritima.
clutch [k-lAtJ] vt gribe, gribe om; rive til sig, hugge
(el. slaa) Kloen i; prov hsekke, udruge, udklsekke [Kyi-
linger chickens}, clutch vi: _ at gribe efter. clutch
Greb, Tag w; mach Kobling, Kupling c; prov sp Kuld
n, af Mg, af Fugle [cletch, brood, hatch]; bayonet ~
Bajonetkobling ; make a _ at gribe efter, ville have
Kloen i; if ever he gets you into his ~es, faar dig i sine
K10r, *ogs. faar Kloen i-dig.
clutter ['klAta] forvirret (el. uordentlig) Masse c,
Virvar, Kaos; Rabalder n, Kvalm, Larm, St0j c, Op-
styr w; things mere all of a _ alt laa hultertilbulter, i
et Virvar; the room is in a ., ogs. i Stuen er der et
svsert (*ogs. svare) Rabalder. clutter vt sammenstable
(i Uorden); ~ the things all together kaste altsammen
(ind &c) hultertilbulter; _ a house, a room fylde op i
Stuen . . . med de tusinde Ting, clutter vi g0re et
slemt (*svare) Rabalder, st0je, larme, *ogs. braake.
cly [klai] si Lomme c; -faker Lommetyv c [pick-
pocket]; _faking Lommetyveri n.
Clyde [klaid] s: the ~ Clyde(n).
clysmiatf ['klizmian] klysmisk, Vandflom(s)-, Synd-
flods-.
clyster ['klista] Klyster, Lavement n; dry _ Stikpille,
Saebeprop c; apply [ssette] a ~. clysterize ['klistaraizj
vt ssette et Klyster. clyster-pipe Klysterspr0jte c.
Clytie ['klifii-] s.
co [kou] i Smstgg: sammen, med-; lige med. co. for-
kortet f. county, Grevskab, Amt w; - Cork. Co. [kou]
€o., forkortet f. company ; get in ~ with gaa i Kom-
pani med.
coach [koutf] Karet; Dagvogn, ogs.* Diligence [stage-
carriage]; F Manudukt0r c. Se slow! conveyance by
„ Diligencebefordring. coach vt k0re (i Karet); F
manuducere, ogs. .» up. coach vi k0re (is. med Dili-
gencen) ; F tage Manuduktion [hos with] ; „ away F
gaa videre! videre! _ up for tage Manuduktion i;
box Kuskebuk c, Kuskesaede n. coachee, coachey
['kout/i] F Kusk c. coach) Tare K0repenge pi, Takst c;
-ful Vognladning c; horse Diligencehest; house
Vognremisse c. coaching Diligencek0rsel, ogs. sp; Dili-
gencebefordring; F Manuduktion c; ~ is a splendid
amusement; the _ club meets in Hyde Park, coachist
['kout/ist] Elsker c af K0resporten. coach|man ['koutj-
man] Kusk; sp (0rret)flue c med sort Krop og graa
Vinger; on the ~'s seat p. (Kuske)bukken; office Dili-
gencekontor; — whip Karetpisk; with her hair stream-
ing and ~ping [flagrende i lange Snaerter] astern of
her; the sail wore away into long ~s, sledes op i lange
Snserter; wrench universal Skruenegle c.
coad [koud] & L0ber c. Se bilgecoad!
coadjutor [kou8'dgu't8] Medhjselper c.
coadrenture [kou3d' vent/a] Fselles-Foretagende n,
-Spekulation c.
coagency [koi'e'dgansi] Samvirken, Fsellesoptreeden c.
coagent [kou'eMsant] Medvirkende, Medarbejder c.
coagula [kou'agjul8] st0rknet (el sammen!0ben; levret)
Masse c. PI coagulce. coagulate [kou'agjuleit] vi st0rkne;
10be sammen, oste sig; levres, om Blod; vt lade (el.
bringe til at) st0rkne; lade 10be sammen el. oste sig;
levre.
coak [ko"k] Cokes c [coke], coak [kc^k] & (Metal)-
b0sning c, i Blok; Laskelaas, Trselaas c (*ogs. w) Dop,
Dup, Laaseprop, K6k c, i Skibsb. coak vt doppe,
koke.
coal [koul] Kul n • call (or haul, pull) him over the
_s r0fle ham (dygtig), ogs.* lade ham gaa (ordentlig)
igennem, J> ogs. d0rhale ham ; carry _s to Newcastle
give Bagerb0rn Hvedebr0d; heap ~s of fire [sanke g!0-
dende Kul] on his head, coal vt forsyne med Kul.
coal vi fylde (el. indtage) Kul, F kulle; _ash(es) Kul-
aske; — backer Kul-Drager, -Sjover (*-Sjauer) c; — box
Kulkasse, *ogs. Kultrummert c; brandy f afbreendt
Cognac; — bunker Kul-Kasse c, -Rum n, *ogs. -Bax c;
— depot Kul-Oplag n, -Station c. coaler ['koula] Kul-
sjover c. coalery ['koulari] Kul-Grube c, -Vserk n.
coalesce [koua'les] vi vokse (el. smelte) sammen, for-
ene sig. coalescence [kou3'lesans] Sammenvoksen, Sam-
mensmeltning, Forening c. coalesce tit [-ant] sammen-
voksende, -smeltende.
coal I field Kulleje n; fish (Graa)sej c: Gadus car-
bonarius; — fitter Kulmsegler c; • — heaver, se backer!
coaling Kulfylding c; « depot Kuloplag n; _ station
Kulstation c.
coalition [koua'li/an] Forening; Koalition c, For-
bund n.
coal | measures Kullejer; meter Kulmaaler; mouse
)t Sortmejse, *Kulmeise c : Parus ater; oil Stenkuls-
olie; Petroleum c; — owner Kulgrubeejer; passer Kul-
langer c; — pit Kulgrube; —porter, se —heaver!
scoop Kul0se; — scuttle Kulkasse, *ogs. Kulboks c;
shed Kulskur, *ogs. Kulskjul n; — tar Kultjaere, Sten-
kulstjsere; — trimmer Kullemper; — « nipper, se — heaver!
works Kulvserkn. coaly ['kouli] Kul-; -agtig; -holdig.
coaming ['koumiq] ^ (Trseparti n af) Mastekrave c;
~s, is. Lugekarme [combings].
coaptation [ko'^'p'te^an] Sammenpasning ; Tilpas-
ning c.
coarse [ka-9s] grov; grov, plump, raa; a „ [raat] ex-
pression; ~ features grov(ladn)e Ansigtstrsek ; . fish sp
grovere Fiskesorter: alle undtagen Laks & 0rred; ~
[ogs. grovkornet] joke; — Drained grovkornet.
coast [koust] Kyst c. Se clear! the Isle of Wight on
[ved] the ~ of Hampshire; when the herrings are
on the _, staar (el. er st0dt) under Land, coast vi
gaa (el. sejle, dampe) laugs Kysten; gaa i Kystfart, gaa
i iudenrigsk Fart; amr sp age Kselkebakke, *ogs. age;
_ along ... is. sejle langs (med) . . . coast vt f0re langs
Kysten; _ the shores of a lake gaa (el. rejse, sejle,
dampe) langs Stranden; defences Kyst-Forsvar n,
•Vaern n. coaster Kystfarer, Kystbaad; i Kanada:
Fragtkusk (som forsyuer T0mmerhuggere m. Proviant);
amr sp Kselkeager, *ogs. Agende; amr Flaskeslaede c
hate; [o«] so; [ai] /, [au] out; [S] the; [b] thin; [S] she; [g] measure; [rj] siwflr, [a, a, e] osv. vaklende med (e].
12
coa
178
coc
/ bottle-slider J. coastguard Kystvagt; - officer Kryds-
betjentc. coastguardsman Kyst-Vagt, -Vogter c. coast-
ing is. Kystfart; amr sp Kaelkeagning c; - pilot Kyst-
lods, Kendtmand c; - trade Kystfart; _ vessel Kyst-
farer c. coast-waiter Toldopsynsmand c, ved Oplos-
ning og v. Udskibning. coastwards ad mod Kysten.
coastwise ad langs Kysten; trade . gaa i Kystfart,
vaere i Kystfart en.
coat [kout] Frakke, F* Frak; & Krave c, oinkring
Mast el. Pumpe; anat Lag n; anat Hinde c; Paastr0g,
Streg, f. Eks. af Tjsere; Belseg n, f. Eks. med Folie;
(Dyrs) Pels; (Slanges) Ham c; _ of arms Vaaben, Vaa-
benskjold n; - of mail Panserskjorte c; I cut my „ by
(or according to) my cloth jeg satte Tsering efter Nse-
ring; men of his ~ [Stand] ought to be minding their
prayers. Swift, coat vt klsede (m. Frakke); belsegge;
give et (Paa)streg; overtrsekke; ryge til, ogs.* tilr0ge,
*indrege [en Pibe a pipe] ; ~ed is. med Frakke (*ogs.
Frak) paa; .ed tongue belagt Tunge; — card Herrekort
[court-card], coatee [kou'ti ] Jakke, Jaket; Vaabentr0je
c. coating is. Belaag n, Beklaedning, f Eks. med Ler;
anat Hud, Hinde c; Str0g n; Halvkalmuk c, Slags
Vinterfrakket0j; three _s of [Str0g] oil-colour, coatjlap
Frakkesk0d n; —links Lsenkeknapper t. Frakke (*Frak);
—pattern Frakket0j, T0j til en Frakke (*ogs. Frak);
tail Frakkesk0d n.
coax [kouks] vt tale venlig med, *ogs. godsnakke
med, snakke godt for el. med, prov gj01e for; lokke;
_ him into lokke ham til . . .; - him out of lokke ham
ud af ; fralokke ham . . . ; bringe ham fra . . . coaxer
['kouks9] Lokker, (v. spegende Overdrivelse:) Sleske-
per c. coaxingly ad lokkende, overtalende; venlig, be-
roligende.
cob [k&b] Ho ved n; Knub, ogs.* hovedformig Gen-
stand, Knap, Klump, *ogs. Kuv c; mere 12 Realer pi,
«haard Dollar-, Pjastec. c, 4 s 4 d (pi), i Gibraltar; prov
Maage [seagull]; sp Cob, en kompakt og kraftigbygget
halvblods Ridehest af Mellemst0rrelse; amr (Majs)kolbe
c; arch Ler n (*ogs. Lere c), Pise; ^ R0dkl0ver: Tri-
folium pratense; Hvidklever c: T.repens. cob vt haar-
trsekke, *ogs. lugge f <fc prov; min s0nderhamre; J,
straflfe m. Slag p. Enden, en Straf som Mandskaber
eller Kadetter bruger (brugte) indbyrdes,
cobalt ['kollbalt] Kobolt c: Cobaltum metallicum.
cobaltic [ko'ba(-)ltik Kobolt-, koboltagtig.
cobbing ['kabirj] & Slag pi paa Enden. cobble ['kdbl]
Rullesten, *ogs. Koppel, Koppesten, Kuppelsten. f
*Peppern0d c. Se coble! _s Husholdningskul ["from
the size of an egg to that of a foot-ball"], cobble
vt lappe, flikke; sammenlappe; atenslaa med Kuppel-
sten, brolsegge [en Vej a road], cobbler ['kfibla]
Skoflikker, *is. (Lappe)skomager ; Fusker; Isvin c at
drikke gennem et Straa. Jvf sherry-cobbler! a . should
not go beyond (or: let not the _ overstep) his last Sko-
mager, bliv v. din Laest! ne sutor ultra crepidaml
cobblejreach sp en Forhindring v. Jagtl0b: Gr0ft c med
Hsek el. Stakit foran; ..stone Rullesten, *ogs. Kuppel-
sten [cobble], cobby ['kabi] a svser og underssetsig
(*ogs. undersat), som en cob.
cebcal ['kabkal] (Dame)sandal c, i Orienten.
eobjcoals ['kabko"lz] Husholdningskul [cobbles].
Cobden ['kabdin]. Is. Richard ~, engelsk Statsmand
t 1865.
Cobham ['kabam] a.
cob| house Lerhus; —Irons Ildbuk c med Knub.
cobihhop [ko«'bi/8p] Hjaslpebiskop.
cobla ['ko«bl] Fiskerbaad c.
Coblence ['kubl.ins, 'ko11- Koblenz n.
cobnut ['kabnAt] (kentisk) Hasselnnd c.
cobra ['koubra] Brilleslange c: .ZVcy'a tripudians.
Fuldst.: - da (or de, di) capello. cobra ['k&bre] knuste
Kokosn0dderj?Z, Kokosmasse c; KokoskaernerpZ [copra,
copperah].
cobridge-head ['ko«bridshedj J, f Skud, *Skot n;
strong bulk-heads ('cobridge-heads') across the main
deck. Kingsley, Westward Ho! II 74 T.
cob | stone, se cobblestone! — wall Lervseg. cobweb
['kftbweb] Spindelvsev, *ogs. Kingelvsev c; .bed be-
dsekket m. Spindelvsev. cobwebby bedsekket med Spin-
delvaav; spindelvsevagtig.
Coburg ['koub9'g] Koburg n; ~ loaf 0: rundt Br0d m.
fire Horn el. Spidser.
coca ['kouk9] $ Kokabusk c: Erythroocylon coca.
Cocagne [ka'ke'n] Slaraffenland, Eldorado, jordisk
Paradis; Cockneyernes Laud n, London m. Omegn
[land of cockneys].
cocaine ['koukiain; k&'keln] chem Kokain c & n.
cocci ferous [k&k'sifaras] f bserbserende. COCCHS ['k&-
kas] Kokke, kugleformet Bakterie; Skjoldlus c; - ilicis
Kermeslus.
Cochin ['kat/in, 'kout/in] s. Cochin China [-'tjaina]
Cochinkina n.
cochineal ['k&t.fini 1] Kochenille c, skarlagenr0dt
Farvestof.
cochlea ['kaklio] anat (0rets) Sneglegang c. cochleare
['k&klijp-ari] med Ske; Ske, Skefuld c. cochleary ['kfi,-
klisB ari], cochleate(d) ['kaklie'tid] skrueformig, snegle-
dannet.
Cochrane ['kfikran]. Is. Thomas ~, engelsk Admiral
t I860.
coch-y-bondy [?J en Art kunstig Flue t, 0rredfaugst:
sort Krop, gulbrune Fjer /"„ hackle].
cock [kak] Han, is. af H0nsefugle; Hane; SkovsniBppe,
*Rugde [woodcock]; art (Gevaer)hane; (Bier)hane, *Kran;
Vejrhane [weather-cock]; Tunge, p. Vsegt; Viser c, paa
Solskive; Indsnit, Hak n, paa Pil; agr H0stak c, *(H0)-
saate n [haycock]; Retning (is. skarp Bojuing) opad; Op-
krampen, *ogs Opkrammen, *Bret, Bretning, is. Hats;
Plireu, Sammenknibning af 0jet; Knejsen [m. Nakken
of the head] ; si Ammestuefortselling, R0verhistorie
[cock-and-bull (story)]; Penis c; the ~ of the club Klub-
bens f0rste Hand, *ogs. h0jeste Hane i Klubben; the _ of
the roost or walk ene (*f0rste) Hane i Kurven, Mauden
for det hele; the ~ of the school Skolens (el. Klassens)
Foregangsmand, i Leg <fec; - of the wood Tiur c, full ~
(Gevsers) Helspsend n, Helspsending c; som ad, om Vand-
ledniug: med fuld Straale, m. fuld Kraft; give a hat a
saucy - *tilstudse en Hat i kjsekke Bretninger; giving
his cap the proper ~ over his eye idet ban satte Huen
tilb0rlig p. Suur; a fierce ~ to his hat [en bistert (*morsk)
opkrampet (*tilstudset) Hat] and a shabby-genteel air;
turn the ~ dreje Hanen (*Kranen); at ~, at (or on)
full _ belt spaendt, *i Helspsend; at half-cock halvt
spsendt, *i Halvspaend; with a knowing - of his eye
plirende fling, m. en polisk Pliren; the Cock Lane
Ghost, en Tildragelse fra 1762, der omtales bl. a. i
Boswell's Life of Johnson ch. XII (med Note) og ch.
XXXVII. cock vt ssette tilvejrs, ssette i Vejret [Nsesen
his nose; Halen his tail], kuejse [med Nakken his head],
spidse [0ren his ears], plire med, sammenknibe, til-
knibe [0jet his eye]; ~ the (or his) eye at plire ad,
*plire til; a self -cocking float et Flaad (*en Flottor)
der altid holder sig opret; - a gun spsende Hanen (p.
et evser); > a hat opkrampe (*tilstudse, opbrette) en
[a- !• u-] osv. langc som i mr, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [a] hot; [A] h«*t; [a1] hurt; [o] inner;
coc
179
cod
Hat; nn isaer: saette en Hat p. Snur, p. tre Haar/_on
one side]; ~ed [kakt] hat trekantet (*ogs. tresnudet)
Hat; knock her into a ~ed hat <£, skyde den i Smadder;
a cocked-hat note et trekantet Brev; _ up saette tilvejrs; -
up his ears spidse 0ren; sit down on a chair, ~ up your
feet, and enjoy yourself; a cocked-up nose en opstaaende
Naese, p en Opstoppernsese. cock vi knejse; spanke; af-
rette (el. holde) Kamphaner; a ~ing dog en Skovsnseppe-
hund, *Rugdehund [cocker], cock a vigtigst, ofte m.
Bibegreb af Brovten; the . lawyer of the place, cockade
[ka'ke»d] Kokarde c; ~d med Kokarde(r). cockadoodledoo
[kako'du-dldu-] kykeliky (n). cock-a-hoop [kaka'hu-p]
ad hoverende, stolt, triumferende, paa den (*sin) h0je
Hest; hensyns!0st; that ingenuous habit of mind which
always thinks aloud, which rides ~ on the tongue, and
is forever galloping into other people's ears. Cockaigne,
se Cocagne! cock-a-leekie [kaka'lrki] H0nsek0dsuppe c
med L0g. cock-and-bull [kakan'bul] Ammestuehistorie,
R0yerhistorie, And c. Ogs. . story.
cockateel [kaka'ti 1] Kakodille, Nymfepapeg0je c: Nym-
phicus Novce Hollandice. cockatoo [kaka'tu ] Kakadue
c: Cacatua; _ (farmer or selector) i Austr.: Husmand,
*Smaabruger, Smaalsending c.
cockatrice ['kakatr(a)is] Basilisk c.
cock | bill J, se a-cockbill! _bird Hanfugl, Han c-
— boat Jolle, Kaag, Kog, *Kag, Snadde c; ..brained
tanke!0s; forstyrret; urinaelig, taabelig.
Cockburn ['kouba'n] s.
cock | chafer ent Oldenborre: Scarabwis melolontha;
si Traedem011e c; ..crow Hanegal; vi hovere [over
over] .
cocker ['kakaj sp Skovsnaeppehund, *Rugdehund; El-
sker c af Hanekampe Cocker, is. en Videnskabsraand
af dette Navn p. Karl II' s Tid; according to _ fig efter
S0ren Mathiesens Regnebog. cocker vt daegge for,
forksele, *ogs. klistre (el. kjsele) op. cockerel ['kakaral]
Hanekylling, ung Hane c.
cocket ['kakit] Toldpas; Toldsegl n, Toldplombe c
[ledd-cocket]; bread fineste Hvedebr0d.
cockey ['kaki] prov Kloakrist c.
cock | eye Skeleje; eyed ske!0jet; — flght Hanekamp;
..fighting Hanekamp c, Hanekampe pi- that beats ~ F
den var vserre! det var da svsert! —horse: ride
(a-)cockhorse on ride Kaephest paa; —laird joe mindre
Selvejer c [yeoman],
cockie-leekie, se cock-a-leekie!
cockle ['kakl] $ Svingel c, Svingelrajgnes, *Skjaerax n,
Svimliug: Lolium temulentum; Vinca major; Klinte,
*R0dklint: Agrostemma githago; conch Hjertemusling
c: Cardium; is. edible- spiselig Hjertemusling c, *ogs.
Sauskjasl n; hot .s sp Slag i Nseven ; rejoice the ~s of
his heart p glsede ham lige ind i Hjerteroden. cockle
['kakl] vt rynke; ~d ogs. (snegle)snoet, skruedannet.
cockle vi kruse sig, ogs. om Vand; slaa Rynker; is.
blive smaakr011et, kr011e sig, om vaadt Uldt0j; prov
vakle, vaere (el. ligge) ust0t; — boat, se cock-boat!
— brained, — headed underlig, snurrig, original, *ogs.
rar; shell Muslingskal ; N0ddeskal c (*n); stairs
Vindeltrappe.
cock|loft Hanebjaelkeloft, *M0rkloft, Oversteloft;
— master sp Haneholder; — match Hanekamp c.
cockney ['kakni] Bymenneske n; Hjemf0ding c; is.
segte Londounerbarn, Citybarn n, Cockney c; simpelt
Londonnersprog n; the Cockney School Londonner-
skolen 0: Hunt, Hazlitt, Shelley, Keats, cockneydom
[•dam] Bymenneskenes Verden; Cockneyverden c.
cockneyfy ['kaknifai] vt g0re til et Bymenneske eller t.
en Cockney; cockneyfied,ogs. londonnermsessig. cockney-
ism [-izm] Byvsesen; Cockney vsesen; Londonnerudtryk n.
cock | pigeon Durik, Handue c; ..pit Hanekampplads
c; J, Lasaret n, Forbindingslukaf n (*Forbindingslugar
c & n); —roach Kakerlak c: Blatta. cocks comb ['kaks-
koum] Hanekam; .heads $ bl. a. lancetbladet Vejbred,
*Smaakampe c, Livgrses n : Plantago lanceolata. cockj
shoot Skovsnseppetrsek, *Rugdetrsek n\ shot Maal, f.
noget der kastes; Kast n ; make ~sof (or take .s at) the
windows kaste efter Vinduerne ; .shy Kastespil n, Prse-
miekastning, paa Markeder &c; Skive c, for Diidel &c;
any prominent person abused in the papers is said to
be a common ~, en Skive hvorpaa enhver fors0ger sig;
..spur Hanespore; $ laurbserbladet Hagtorn : Cratcegus
laurifolia s. crus g alii; prov sp r0d Sandorm (*Agnmark)
c; ..sure fuldsteendig sikker, *skraasikker, *tversikker,
om Ting ogs. spigerfast, *ogs. brsendsikker ; .sureness.
cockswain ['kaksan; 'kakswein] & Kvartermester, p.
Baad; sp ogs. Styrmand, Cox, Koks c; the captain's ~
& Kvartermester i Giggeu [coxwain].
cocksy ['kaksi], se cocky!
cocktail h0jbaaret Hale; angliseret Hest, Hest som
bserer Halen h0jt; amr Cocktail c, en Drik, som
laves af Champagne, Whiskey eller anden Vin eller
spiritu0s Vsedske m. allehaande Tilssetninger ; .shaker
et Slags pensel- eller kostformet Redskab, hvormed en
Cocktail bringes til at moussere. cocky ['kaki] vigtig,
nsesvis, *ogs. nebbet; hoven, kry. cocky-leeky [kaki-
•li-ki], se cock-a-leekie! cockyolly [kaki'ali]; . bird
(lark), i Barnespr.: s0d lille Fugl (Laerke).
coco ['koukou] Kokospalme c : Cocos nucifera [..palm,
~~tree]. cocoa ['koukou] Kokospalme [ — nut tree];
Kakao c [cacao]; - nut Kokosn0d. Jvf cokemut!
powder art Brunkrudt, Chokoladekrudt.
cocoon [ka'ku n] Cocon c, (Larves) Silkehus w; the
silkworm has spun its ~, har spundet sig ind. cocoonery
[ka'ku neri] Opdraatteri (f. Silkeorme), Magnaneri n.
coco.s ['koukouz, -as ?] spiselige Aronr0dder pi, af
Arum esculentum. Ogs. eddoes.
Cocytus [kou'saitas] s.
cod [kad] Bselg [pod]; Cocon; p Testikejpung c. cod
[kad] Kabliau, ogs.* Torsk: Gadus morrhua [-fish]; si
Dumrian, Tosk c; Spilop c & n. cod vi fange Torsk; go
~ding rejse p. Torskefangst. cod vt si g0re et Spilop
(el. Spilopper) med, spille . . . et Puds; ~ded grains
Baelgfrugter.
Codanus [koi'deinas]; Sinus- 0sters0en, poet Kodans
B01ge c.
codding ['kadirj] Torskefangst c.
coddle ['kadi] vt halvkoge, *ogs. forvaelle; pusle om,
ogs.* daegge for, forkaele, *kjsele (el. klistre) op. coddle
F forkaelet (el. sensibelt) Vaesen, *ogs. Persilleblad n.
code [koud] Kodeks, Lovbog; Telegrafordbog, N0gle c
[telegraph ~] ; the _ signal & Signalsystemets Kende-
tegn n; ~ of signals Signalsystem n; laws are compiled
into (or reduced to) a ., kodiflceres; the first article
of his ~ of morals, i nans Moralkodeks el. Morallov.
code vt affatte (el. redigere) efter Telegrafordbog; in
coding a message . . .
codeine ['koudiain] chem Kodein n & c, alkalisk Stof
i Opium.
codex ['koudeks] Kodeks c, Manuskript, Haandskrift n.
PI codices ['koudisi'z].
codfish ['kadfij] Kabliau, ogs.* Torsk c: Gadus mor-
rhua; ~ aristocracy, i amr Slang: Pengearistokrati n.
codger ['kadga] Gnier, Gniepind; gammel Saerling c;
gammelt Skrog n\ gammel Knark, ogs.* Gamling c.
[e»] hate; [o"j so; [ai] I; [au] out; [S] the; [}>] thin; [f] she; fg] measure; [n] sin^f; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
12*
cod
180
COl
codicil ['kadisil] jur Kodicil c, Tillaeg til Testament
codification [koudifi'kei/an, kad-j Kodiflkation c. codify
['koudifai, 'k&d-] vt kodificere.
cod ilia [ko'dila]; - of hemp Harapeblaar pi, *Hampe-
stry n. codille [ko'dil] Kodille c, i Lhombre.
codle v & s, se coddle!
codlin ['kadlin] p ung Torsk, Torekeuuge c [codling].
codline Torskesnor c, ogs.* Torskesn0re n.
1. codling ['kadliq] uug Torsk, Torskeunge c.
2. codling ['kadlirj] Madaeble, Kogeaeble n, *ogs.
JEblekart c; - moth, i Insektlaeren : ^Eblevikler c : Car-
pocapsa pomonana.
codlirer-oil Torsk elevertran. codjoil Torskelevertran;
..pepper AHehaande, Piment c [Jamaica pepper].
Codrington ['kadrirjtan] s.
co-education [kouedju'ke^an] Faellesundervisning c,
for Drenge (*Gutter) og Piger.
co-efficiency [koue' fijansi] Medvirkning; Samvirken c.
co-efficient [-ant] medvirkende ; samvirkende ; s med-
virkende Aarsag; mat Koefficient c.
Cd-fhis ['si'fis]. Den Coefhis, der omtales i Macaulays
Bertrand Barere p. 293 Tauchn., er maaske identisk
m. Cuffey, der naevnes af McCarthy, A History of
our own Times II 19 Tauchn.
coenobite ['si'nobait, 'sen-] Munk, Klosterbroder c.
Modsat: hermit.
coerce [kou'a s] vt tvinge, eve Tvang mod; . [0ve
Tvang mod] his liberty; - [fremtvinge] obedience.
coercion [kou'a Jan] Tvang c, Tvangsmaal n; . bill
Tvangslovforslag n, Tvangslov c. coercitive [kou'8'si-
tiv], coerclfe [kou'a'siv] tvingende, med Tvangsmagt;
tvungen ; - means Tvangsrnidler; . measure Tvangs-
forholdsregel.
co-essential [koue'sen/al] vaesenslig. co-essentiality
[kouesen;i'alitij Vsesenslighed c.
coetaneous [koui'te^jas] samtidig; jaevnaldrende; af
samme Varighed.
co-eval [kou'i-val] a & s samtidig (c); my own ms.
co-exist [kouig'zist] vi bestaa (el. vsere) samtidig
[med with}; ~ with, ogs. fig bestaa med; that the Em-
pire cannot _ with free institutions, co-existence Sam-
vseren c. co-existent, co-existing samtidig.
coffee ['kafi, 'ka-fi] Kaf fe c; — bean, berry -Bonne c;
— grinder -M011e c; — grounds -Grums, -Grus, *-Grud n,
..house -Hus n; Kafe c; —pot -Kande c; ..roaster
-Brsender c, i to Tilff; ..room Kafe c, i Hotel.
coffer ['kafa] Kiste; is. Pengekiste; arch Kassette
[casket, . of a ceiling]; _s ogs. Kasse c, Fonds pi; ~ed
ceiling Kassettetag; .dam Fangdaemning ; Saenkkiste c;
mere Koir c & n, af Kokostrevler spuudet Garn [coirj;
.work Fyldmur c.
coff-fronled ['kaffrAntid] sc halv-aaben, om Seng.
coffin ['kafin] Kiste, Ligkiste c; Kraemmerhus w; vet
Hovvasg c. coffin vt laegge i (Lig)kiste.
coffle f'kafl] Transport c af (sammenlaenkede) Slaver.
cog [kag] vt: - a die forfalske en Tserning. Aim.
load a die. cog [kag] Knag, Tand, *ogs. Kug ; min
T0rmur mellem Kulpillarer; Pille c af Sten el. Kul.
cog vt besflette med Tsender.
cogency ['koudgansi] (tvingende) Kraft, Styrke; over-
bevisende Kraft c /. of argument], cogent [-ant]
tvingende, overbevisende [Grand reason].
Coghlan ['ko"lan] s.
cogitate ['kadsiteit] vi taenke, studere, F* fundere.
cogitation [kadgi'te'Jan] Tsenkning, Studering, F*Fun-
dering c.
cognac ['kouujak, 'kanjtfk] Cognac, Konjak c.
cognate ['kagne't] beslsegtet; s Slsegtning c.
cogniao, se cognac!
cognition [k&g'nijan] Erkendelse, erfaringsmosssig
Kundskab c. cognizable ['ka(g)nizabl ; kag'naizabl] er-
kendelig; jur liggende under en Rets Kompetence, paa-
kendelig. cognizance [!ka(g)nizans] Kundskab; jur
Jurisdiktion, Kompetence; (retslig) Unders0gelse c, For-
h0r; Aftegn, Maerke n; take ~ of a case undersege (og
paad0mme) en Sag. cognizant [-ant] vidende [om of}.
cognomen [kag'noumau] Tiliiavn n.
cognoscente [it.; kanjo'Jente] Kender, Kunstkender c;
vandrende Konversationsleksikon n PI cognoscenti [-ti].
cog-wheel Tandhjul.
cohabit [kou'habit] vi bo sammen; leve sammen sora
.^gtefolk. cohabitation [-'te1 Jan] Samliv n.
coheir(ess) [kou'83'a] Medarving.
cohere [kou'hia] vi haenge sammen. coherence [kou-
'hiarans] Sammenheeug c. coherent [-ant] sammen-
haengende. cohesion [ko^hrgan] Sammenhaeng; fig ogs.
Forbindelse c. cohesive [kou'hi siv] sammenhaengende;
. power Sammenholdskraft. cohesiveness Sammen-
haeng, Sammenhaengskraft c.
cohobate ['kouhobe't] vt chem kohobere, distillere
gentagne Gange. cohobation [kouho'be'Jan] Kohoba-
tion c.
co(e)horn ['ko"ha'9n] art Kohorn-Malmkanon, Hau-
bits c. Efter Hollaenderen Baron van Coehorn.
cohort ['kouha'at] antiq Kohorte c, 500—600 Hand pi;
Kohorte, Skare c.
cohosh [ko'haj] amr % is. Druemunke c, *Onnegrses,
Svinebaer, Troldbaer n: Actcea spicata [red -].
cohras ['kouraz] mere Slags trykkede Silkevarer, is.
majsgule Herrelommet0rklaeder m. paatrykte Farver.
coif [koif] Hue; jur Doktorhue; ~ed behuet.
colgn(e) [koin] Kile; is. art Stilkile c [coin, quoin];
. of vantage & & fig fordelagtigt Punkt n.
coil [koil] vt riuge, Isegge (el. opskyde) i Spiral el, i
Rulle;* ^ kvejle; art ringe, paakrympe Smedejaarnfi-
rlng(e) ; - down or up ,1, opkvejle ; . up, ogs. rulle
(*ogs. ringe) sammen, laegge i Rulle; the dog (serpent)
.s itself up, ruller (*ogs. ringer) sig sammen; the spring
is ~ed [ligger i Spiral] within the barrel, coil Ring,
Spiral, Rulle (F* ogs. Rul); ^ (Tov)kvejl, (Tov)rulle,
*(Taug)kveil, (Taug)rul /"_ of rope]; art Koil, (paakrym-
pet) Smedejaernsring ; elec Spole c, i Spiral vunden,
isoleret Ledningstraad; shuffle off the mortal . afstrejfe
det jordiske Hylster. Sh ; ..taper Voksstabel c.
Coin [ko'i'n] s. coin [ko'n] Kile c [coign]; rustic -s
Forstanding c, Aftrapning c, i Murfaget. coin [koin]
M0nt, ogs.* Mynt c; .8, ogs. M0ntsorter; much ~, much
care megen M0nt, megen M0je; pay him back (or off)
in the same _ betale ham m. samme M0nt. coin vt
prsege, udpraege, m0nte, udm0nte; fig lave [Ord words};
digte, fabrikere, smede; _ [udmeute] a man; .ed
money, ogs. falsk M0nt; . into pennies udpraege t.
Pennystykker. coinage ['koinidg] (Ud)praegning, (Ud)-
m0ritning; M0nt c; M0ntningsomkostninger pi, Slag-
skat; fig Lavniug, Nylavning [af Ord of words}; Op-
digtelse, Opflndelse c; word ~, ogs. Ordlaveri n; ~ of
the brain ^Hjernespind n ; a modern ,, is. et nylavet
Ord; each country has its own ., har (sin) egen M0nt.
coincide [kouin'said] vi falde (el. traeffe) sammen
[med with] ; an opinion in which they perfectly ~d,
hvori de helt ud samstemmede. coincidence [kou'insi-
dans] Sammenfalden ; Kaede af sammenst0dende Om-
staendigheder; Tilfaeldighed c, Trsef, Sammentraef n ; a
mere -; by a singular ~, ogs. ved et Spil af Tilfaeldig-
- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
CO1
181
col
heder. coincident [-ant] sammenfaldende; samstem-
mende.
coiner ['koine] M0nter, *Mynter; Falskm0ntner; Laver;
Opdigter, Opfinder c.
coir [koia] Koir, Kajr c & n, Kokosbast c; Kojr c & n,
Kokostov(*taug)v33rk n.
Coire [kwa'»] Chur n.
coir-rope ['koiaroup] Kokostov, Grsestov.
coit [koit] vt sleenge, kyle. coit sp (Kaste)skive,
Diskus c [quoit],
coition [kou'i/an] Koitus c & n, Samleje n, (om Dyr:)
Parring, Avledaad c.
coke [kouk] Koks c, Stenkul afsvovlede i aabne Miler.
Is.ipl. coke vt afsvo vie. Coke [kuk, kouk] . Is. Edward
~, eng. Retslserd f 1634. Hans Skrift Institutes of the
laws of England er endnu et Hovedvserk i eng. Ret;
read ~ upon Littleton spogende: at bsegre dygtig.
cokcr-nut ['koukanAt] mere Kokosned.
colander ['kAlande] D0rslag n.
Colbourne, Colburn ['kouba'n] s.
colcli(er) ['kal/fa)] prov (tuugt) Fald n; he came a
regular colcher ban drattede formelig ned [colshj.
Colchester ['koultjesta] s.
colcothar ['kalko^a'8] chem Kolkotar c, Cnput n
mortunm.
cold [kouldj kold; _ meat si Lig n; the - meat train
$£ si sidste Nattog t. Aldershot p. Sydvestbanen ; .
winters, ogs. strenge Vintre ; I am (or feel) ~ is. jeg
fryser; my hands are ~, I feel ~ about (or on) my
hands jeg fryser p. Hsenderne ; give (or show, p tip)
him the ~ shoulder vise ham afgjort Kulde, p* snu
Graasiden ud t. ham; run . isne; my blood ran _, ogs.
det gik (el. rislede) mig koldt nedover Ryggen. cold
Kulde; Koldhed, Frysning, Frysen, Frost; med For-
k01else; Snue c [a - in his head]; catch (a) ~, get a
(or take) . fork01e sig, blive fork01et; leave out in the
~ fig g0re t. Stedbarn, stille \idenfor, behandle sted-
inoderlig. Coldbath ['kouldba'])] ; - Fields, Navn p. et
Tugthus i London, cold I blooded koldblodet, p0kiloterm;
koldblodet, koldblodig, om Hest; fig koldblodig; haard-
hjertet, f01es!0s; a ~ murder et Mord begaaet m. koldt
Blod; — chisel Koldmejsel, p*Kalbeitc; cream Cold-
cream c, en kelende, hvid Salve; — drawn koldpresset,
om Olie.
Colden ['ko«ldan].
colder ['koulda] prov (udtsersket) Halm c.
cold-hammer vt stivhamre, koldhamre. coldish ['koul-
dij] noget kold, k01ig. coldness ['kouldnes] Kulde c, is.
fig; there is a ^ between them Forholdet (mellem dem)
er koligt, mindre godt; a > still subsists between them.
cold-short koldsker. Coldstream ['kouldstri'm] Cold-
stream n, et Sted i Berwickshire; ~s (or ~ Guards)
Coldstreamgarde c, Coldstreamgardister pi, et i Cold-
stream af General Monk i 1660 oprettet Regiment.
cole [koul] ^ Sommerraps, *Sommerkaalraps c:
Brassica napus oleifera annua. Cole [koul] : King ~,
en eng. Sagnkonge, "a merry old soul".
colemouse ['koulrnaus] )t Sortmejse, *Kulmeise c:
Parus ater.
coleoptera [kali'aptera] ent ogs. Vingedsekkede [cole-
opterous insects].
Coleridge ['ko«lridg].
cole) seed ['koulsi'd] $ se cole! — slaw Surkaal c;
— wort [-wa t] Gr0nkaalc: Brassica oleracea acephala.
Se cole!
colibri ['k&libri] > Kolibri c.
colic ['kalik] Kolik, Mavekrampe; hos Hest: Vrim-
mel, ogs.* Kolik c.
Colinderies [ko»'lindariz] P kolonial-indisk Udstil-
ling c [Colonial-Indian Exhibition]. Sp0gende dannet
i 1886 i Lighed med Fisheries Exh., Healtheries ( p for
Health) Exhibition &c.
Coliseum [kali 'si-am] Coliseum n.
collaborate [kd'labareH] vi vsere Medarbejder(e). col-
laboration [kdlaba'reijan] Medarbejde; Medarbejderskab
n. collaborator [kd'labafeHa] Medarbejder c.
collapsable [kd'lapsabl] sammen-foldelig, -klappelig,
-Isegbar, om Ba-id &c. collapse [kd'laps] vi falde (el.
klappe) sammen; trykkes ned el. sammen, f. Eks. om
en Kedel, the scheme ~d Projektet faldt sammen,
Planen r0g i Lyset. collapse [kd'laps] Sammenfald n,
Sammenklapning ; Nedtrykning, Sammentrykning c;
mere Krach n, Pengekrise c.
collar ['kala] Krave c, is. paa Frakke el. Skjorte;
Halsbaand [dog's .]; Kobbel n ; agr Klave [cow's -]; ^
Klave som forbinder Vaterstag og Spryd; Stavsele,
ogs * Kiimt, Kumtesele [horse .]; Snip; Gutlaengde c,
paa Fiskeri; _ of brawn M0r-brade, *-braderjpZ; _ of a
stay &. Stag0je n; slip the ~ skyde af sig (nml. Hoved-
laget) ; fig rede sig ud af det, slippe 10s ; keep him up
to the _ holde ham i T0jet el. i Selen; keep well up to
the ~ Isegge sig tungt i Selen ; fig ogs. Isegge sig i Selen.
collar ['kala] vt gribe ved Kraven; koble; give Hals-
baand (paa), *lsegge Kumt <fcc paa; fig faa Tag i, faa
fat paa; sp indhente, komme paa Siden af; ~ed ogs.
bekravet; med Halsbaand &c; . beef lave M0rbrade
(*-brader) af Oksek0d; ~ed beef M0rbrade(r) pi; .edeels
Rulleaal c; ~ed head Pressesylte, ogs* Svinesylte,
*Persesylte c; ~ed salmon Rullelaks; — band L0skrave
c; ~~beam Rigel, Kehlbjselke, Hanebjselke c; —bone
Kraveben. collaret(te) [kala'ret] (Dames) Halskrave,
Kniplingskrave c. collar-work tungt Arbejde.
collate [ka'leH] vt sammenligne, sammenholde, kon-
ferere, kollationere ; _ a clerk meddele Bestalling som
Praest [i to], collate vi indsaette en Praest. collateral
[ka'lataral] J83vusidesl0bende, Side-, Bi-; _ circumstances
Biomstsendigheder; ~ descendants ^tlinger i Sidelinien;
- pressure indirekte (Paa)tryk ; _ proof underst0ttende
Bevis. collateral Slaegtning i Sidelinien; yderligere
Sikkerhed c, is. (deponeret) Vaerdipapir n. collaterally
ad Side om Side, jsevnsides; indirekte, middelbart; i
Sidelinien. collation [kd'^/an] Sammenligning, Kol-
lationering; Givelse, Meddelelse, Ydelse. Jvf confer!
Meddelelse af Bestalling, som Praest. Jvf collate! Kol-
lats c, Indssettelsesdokument n; a cold ~ en kold An-
retning. collative [kd'leJtiv] a. a - living et Kald
hvor Biskop og Kaldsherre er samme Person, collator
[kd'leHa] Sammenligner, *ogs. Kollation0r; Kaldsherre;
Tildeler; Yder c.
colleague ['kali-gj Vaarkfaslle, ogs.* Kollega, Embeds-
broder; Medlasrer; Medtjener c.
collect [ka'lekt] vt samle, indsamle; afhente; opkrasve.
Undert. med in; slutte [gather, infer]. Se collected! ~
himself or his senses samle (el. sanse) sig; ~ accounts
inkassere (el. gaa m.) Regninger; _ a bill inkassere
en Regning; mere inkassere en Veksel, modtage en
Veksel til Inkasso; _ coins samle (paa) M0nter; the
hostess begins -ing eyes Vaertinden giver Damerne et
Vink (om at rejse sig fra Bordet); _ money, is. ind-
kraeve Penge; parcels are ~ed in all parts of [afhentes
overall i] the town; the revenue ~ed, ogs. de oppe-
baarne Statsindtaagter ; _ the workpapers indsamle Be-
svarelserne. collect vi & abs indsamle; sarnies ; samle
[e«] hate: [ou] so; [ai] I; [an] ottt; [«] thv; [p] thm; [/] she; [z] measure; [rj] sinp; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
col
182
col
sig; (botanical) -ing box Botaniser-Kasse, -Kapsel c; a
person employed in -ing, som bmges til at gaa med
Regninger; _ on delivery [C. 0. D.J amr Postopkraev-
niug c, Postopkrav n1. collect ['kalekt] Kollekt c, Slags
Ben. collectanea [kalek'te'nja] Kollektanea pi, Udvalg
n, Antologi c. collected [ka'lektid] a samlet; fig fattet;
calm (or cool) and - rolig og fattet; a - [samlet] edi-
tion of his works; publish in a ~ form udgive samlet,
i Bogform; that was his last - [samlede, rolige] idea be-
fore.. . collectedly ad samlet; rolig, fattet, med Fatning.
collect I'lliH-ss Fattethed, Fatning c. collection [ka'lekjan]
Samling ; Indsamling, ogs. af Bidrag ; Kollekt [congre-
gational ~J; Opkraevning [af Skatter of taxes]; Indkraev-
ning, Inkasso, Inkassering; T0mning c, af Postkasse
Ac; ~s bl. a. SemesterpreverpZ ved et Kollegium; -s in
aid of Indsamlinger til (Fordel for) . . . ; _ of house
refuse, is. Renovation c; a - will be taken up eu Ind-
samling (el. Kollekt) vil blive afholdt . . . collective
[ka'lektiv] samlet; faelles; Samlings-; > exhibition Fael-
lesudstilling ; publish the letters in a - form, samlet,
samlede; ~ name gr Kollektiv, Samlingsnavn n; - title
Frellestitel. collectively ad samlet, under et; kollek-
tivt, som et Samlingsord; weighing _ [tilsammen] 130
tons, collector [ka'lekta] Samler; Opkrsever; Inkas-
sator c [~ of debts]; Regningsbud n [~ of accounts].
collegatary [ka'legatari] Medarving c.
college ['kalidg] Kollegium; univ Kollegium, som Af-
deling af et Universitet ; amr Universitet n ; ladies' ~
Kvindekollegium, Kvindeuniversitet; Pigeinstitut n; left
the _ forlod Universitetet; was at ~ laa v. Universitetet;
professor of divinity at (or in) King's College, ved
Kongens Kollegium; _ cap Studenterhue ; - friend
Universitetskammerat c ; College Green, i Dublin : Uni-
versitetspladsen, m. et Monument over William III; „
man Student; Akademikus c; ~ port akademisk Port-
vin, Portvin af sidste Rang, collegia! [kd'li'dgal] kol-
legial. collegian [kd'li'dganj Kollegiemedlem n; Alum-
nus, Student, Studerende c. collegiate [kd'li dg(i)et]
kollegial; after completing his . career or course, sin
akademiske Lebebane, sine Universitetsstudier ; _
church Domkirke, Stiftskirke. collegiate Kollegie-
medlem n.
collet ['kalit] Kapsel, Kasse c, paa Ring [bezel].
colley ['k&U], se collie! Ogs. f. Student c [college
student]; _>bait jf ir undert. Dyndsmerling c: Cobitis
fossilis.
collide [kd'laid] vi stede (el. terue) sammen, kollidere;
the colliding vessel det paasejlende Skib.
collie ['kali] sc Faarehund, Faehuud, *ogs. Buhund c:
Cants ovilis.
collier ['kalja] Kulgraver; Kulhandler c; Kulskib n.
colliery ['kaljari] Kul-Grube; -Handel; -Fart c; _ explo-
sion (Kul)grubeeksplosion.
colliflowcr ['kaliflauo] Blomkaal c [cauliflower].
collimatlon [kali'me'/an] Sigtning, Retning c. colli-
mator ['kalimeHa] Kollimator c, Slags Kikkert m. Traad-
kors i Fokus.
collineation [kalini'ei/au] s, se collimation!
Collinga [ka'liqga] Collinga Basar c, en af Kalkuttas
vigtigste Basarer, hvor indtll f. nogle Aar siden Halv-
verdenen havde sine Boliger. Kipling, Glossary.
[KullingahJ.
collingual [k&'lingwal] a af samme Sprog.
1 Disse Overesettelser slaar i det vsesentlige til. Men
saadanne Forretninger beserges i Amerika af private
Selskaber.
collision [ka'ligan] Kollision c, Sammenstod n; <£,
ogs. Paasejling; fig ogs. Rivning c; - mat & Kollisions-
matte, Laekmatte.
collitigant [ka'litigant] Modpart c.
collocate ['kaloke't] vt placere, stille; anbringe; an-
vende. collocation [kala'ke^an] Placering; Anbringelse c.
colloch [?] Jf ir Dyndsmerling c : Cobitis fossilis.
collodion [kd'lo»dJ9n] Kollodium c & n.
collogue [kd'loug] vi si stikke Hovederne sammen,
konferere (sagte), Isegge Raad op.
colloidal [ka'loidl] limagtig; _ matter.
col lop ['kalap] (is. K0d)strimmel c, Stykke M; Collop
Monday Fastelavnsmandag.
colloquial [ka'lo«kwial, \ ka'lak-] som h0rer til Sam-
tale el. daglig Tale, som barer til Omgangssproget,
fortrolig, familiser; i Samtaleform ; ved Samtale(r); ^
exercises Tale0velser, Konversations0velser pi, Kon-
versation c; a ~ expression et Udtryk fra Omgangs-
sproget; - parlance, ogs. daglig Tale c; Johnson's _
talents [Gaver f. Samtale, Konversationstalent] were
indeed of the highest order, colloquialism [ka'lo«-
kwializm] Ord fra Omgangssproget, Hverdagsord, fa-
milisert Udtryk n; in more genteel - i det finere Om-
gangssprog. colloquially ad i daglig Tale, i Omgangs-
sproget, familisert, Mand imellem; ved (at) samtale,
ved Samtaler. colloqnist ['kalokwist] Deltager c i en
Samtale ; he turned back to meet his ,'s eye, f. at se
den, ban talte med, i 0jnene. colloquy ['kalokvri]
Samtale c.
collow. Se collie & colly!
collude [ka'l(j)u'd] vi spille under Dsekke, vaere i For-
staaelse. collusion [ka'l(j)u>g9n] (hemmelig) Forstaaelsc
c; acted (or was) in ~ with, had ~ with spillede under
Dsekke (el. var i Forstaaelse) med. collusive [ka'l(j)u siv]
(bemmelig) aftalt; svigagtig; the puff ~ is the newest of
any. collusory [-sari] a, se collusive!
colly ['kali] Kulsod; Sod c. colly ['kali] vt sode,
svserte; brief as the lightning in the collied [kulsorte]
night. Sh. colly s, se collie!
collyrium [k&'liriam] Ojenvand n, Ojensalve c. PI
collyria.
Colman ['kolllman] s.
Colnebrook ['kounbruk; 'ko"lb-] s.
Colney ['k&lni]; . Hatch, et Sted i Grevskabet Middle-
sex, med et *tort Sindssygeasyl; fit for „ Hatch
moden til Bidstrup (*Gaustad) ; was sent to ~ Hatch.
colocynth ['kalosinb] Kolokvint c, aff0rende Agurk.
Cologne [ka'lo"n] K01n n; the - Gazette Kolnische
Zeitung c. cologne Eau-de-Cologne c.
colon ['kouldn] anat Kolon, Tyktarm c; gr Kolon n.
colonel ['ka'n(a)l] Oberst c. colonelcy [-si] Oberstrang,
Obersts Rang; Obersts Post c; was promoted to a -
avancerede t. Oberst. colonelsliip s, se colonelcy!
colonial [ka'lounjol] kolonial, Koloni-; _s Kolonister,
Beboere af Koloni; Kolonialvarer; > secretary Kolonial-
minister. colonist ['kalanist] Koloniat, Nybygger c.
colonization [kalanai'ze'/an] Kolonisation , Bebyggelse c.
colonize ['kalanaiz] vt kolonisere, anleegge Kolonier i
(el. paa); vi nedssette sig som Kolonist(er).
colonnade [kala'ne'd] arch Kolonnade, S0jle-Raekke,
-Gang, -Hal c.
colony ['kalani] -Koloni, Nybygd c, *ogs. Nybygge n;
secretary of state for the colonies, ogs. Kolonial-
minister c.
colophon ['kalofan] Kolofon c, Slutningsefterretning i
gamle Trykvaerker. colophony ['kalofouni, ko'lafoni]
Kolofonium c & n, (Violin)harpiks c & n.
[a- i- u'j osv. lange som i far, feel, fool; ['bo] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [ft] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
col
183
com
coloquintida [kalo'kwintida] $ Kolokvint c [colo-
cynth].
Colorado [kalo'ra'do] Kolorado n; ~ beetle Kolorado-
bille.
color f'kAla], is. amr Farve c [colour], coloration [kAla-
'rei/an, ka-] Farvning c. coloratnre ['kAlaratJa, 'ka-] ^
Koloratur c. colorific [kAla'rifik, ka-] farvegivende.
colossal [ka'las(a)l] kolossal, ksempemaessig, af (el. i)
overmen neskelig Sterrelse. Colosseum [kala'si'am], se
Coliseum! colossi [kd'lasai] Kolosser pi. Af colossus.
Colossiaiis [ka'la/anz] bibl: the ~ Kolossenserne. co-
lossus [kd'lasas] Kolos, Ksempestatue; fig Kolos, Ksempe-
skikkelse c. PI ~es & colossi ; the Colossus at (or of)
Rhodes Kolossen p. Rodus.
colostrum [ka'lastram] f0rste Mselk efter Barselseng;
Raamselk c.
colour ['kAla] Farve; Farve, Kul0r, F* Kol0r c; An-
strog, Skin, Udseende; Paaskud n; Besmykkelse c; _s,
is. (National)flag n, forskelligt fra ensign og fra signal;
ogs. kulert T0j n, modsat whites [Lint0j] ; what ~ is
[bar] the funnel? her _ came and went, she turned all
(manner of) ,s hun blev baade r0d og bleg; display
-s flage vi; display (or show) the (or one's, his, her)
_s & & fig tone Flag; wore false -s f0rte falsk Flag;
be in ~s p vsere klsedt i ku!0rt; painted in [med] so
glowing _s; play in ~s spille i alle Farver, skifte; she
now showed herself in her true _s, i sin sande Skik-
kelse; that's a horse of quite another _ amr det er en
ganske anden Sag ; men (or people) of ~ Farvede ; a
pair of ~s en Fane; a threatened invasion of ~, af
Farvede; off ~ af ringere Vserdi. Is. om JEdelstene: p.
Grund af mangelfuld (el. mindre rigtig) Nuance; fig
af anden Rang, sekunda, andenrangs, ringere; took the
oath on the _ of his battalion aflagde Faneeden, svor
t. Fanen; service under (or with) the ~s, under Fanerne;
under , [Skin, Paaskud] af converting her. colour
['kAla] vt farve; ssette Farve paa; kolorere, farvelsegge,
om Billede; ryge til, *indr0ge, om Pibe; fig farve; fig
give en vis Sandsynlighed; besmykke; _ brandy; a ~ed
gentleman (lady) en Neger(inde)1; ~ed people Farvede pi,
NegerepZ; ~ed [farvede] reports; ~ed rings (newtonske)
Farveringe; figures ,ed of every hue with [Skikkelser i
alle mulige Farver efter] the clothes they wore, colour
vi faa Farve; r0dme; ~ed high r0dmede dybt. colour-
able ['kAlarabl] antagelig, rimelig; a ~ allegation, pre-
tence; - [simulerede] papers. colour|bearer Fanebserer;
..blind farveblind. Jvf daltonist! ..box Farveskrin n;
— glasses farvede Glas; — grinder Farveriver c; — guard
Fanevagt. colouring ['kAlarirj] Farve; Farve-Givning,
-Lsegning, Kolorit; Farveblanding ; fig Farve c; falskt
Skin n [false ~], Besmykkelse c; - matter Farvestof n;
a society destitute of any political ~. colourist ['kAla-
rist] Kolorist c colourless ['kAteles] farve!0s; gennem-
sigtig. colourjman Farvehandler c; pot Malerp0s,
Malerpotte c; saucer Farveskaal c; sergeant Fane-
junker c, pi ogs. Fauevagt c.
colportage [fr.; 'kalpa'atidg] Kolportage, Omdeling,
TJdbredelse c, ved Kolport0rer, is. af religi0se Skrifter.
colporter ['kalpa^ta], colporteur [fr.; 'kalpa^ta'] Bisse-
krsemmer, *Skrseppekarl; is. Kolport0r, Traktatsselger c
Colquhoun [ka'hu'n, kou'hu-n] a.
colsh [kalj] prov Rystelse c [concussion]; Smseld;
Slag n [colch].
colstaff ['kalsta-fj Baerestang c.
1 At kalde en Neger(inde) anderledes er i Amerika
en Fornsermelse.
colt [koult] F01 n, Fole, Unghest, Hest indtil fire Aar
i det h0jeste; (ung) Gaining; & Tamp c; had a ~
havde F01; your skittish ~ makes the best horse kaad
(*ogs. kipen) Fole bliver god Hest; have a ~'s tooth, is.
have en ungdommelig Smag, agere ung paany, om
aldrende Person, colt vt J> tampe. Colt [koult]. Is.
nsevnes Samuel ~, en Amerikaner, der i 1828 opfandt
Revolveren t 1862.
colter ['koulta] agr Langjsern n, *ogs. Ristel c, paa
Plov (*Plaug) [coulter].
coltiness ['kaltiues] -^ Frostrev pi, Frostrevner pi,
Frostkl0fter pi, i T0mmer. colting ['koultirj] & Tamp
c; gave him a good ~, en god Portion Tamp, coltish
['koulti/] kaad, overgiven, *ogs. galen, kipen, som en
Fole; kaad, springsk. coltsfoot ['kollltsfut] ^ F01fod,
*Hestehov, (Ler)fivel c : Tussilago farfara; Aakoneblad
n, *Aborreblomst c: Nuphar luteum; ~ sticks Hoste-
sukker n, i Staenger.
colnmbary ['kalambari] (Due)hus, (Due)slag; antiq
Kolurnbarium n, Urnehal c [columbarium]. Columbia
[ka'lAmbja] Columbia n. columbiad [ka'lAinbiad] art
Kolumbiade c^ en Slags Kanon til Kystvsern. Colum-
bian [ka'lAmbjan] kolumbisk, amerikansk. columbine
['kalombain] Due-, due-agtig; -farvet; som en Duehals.
columbine ['kalambain] 3> Akeleje c: Aquilegia. Co-
lumbine Kolumbine (c), Heltinden i Pantomimer, Har-
lekins Elskede. colnmbophile [ka'lAinbofail] Kolumbofil,
Dueven c.
columella [kalju'mela] Skalst0tte, hos Skaldyr; ^ Fr0-
stol c. column ['kalam] S0jle; ^ Kolonne ; typ Ko-
lumne, Spalte, F Klumme; Rubrik c; the first _ of the
Times f0rste Spalte i Times: i denne bekendtg0res
F0dsler, Vielser, D0dsfald. columnar [ka'lAmna] s0jle-
formig.
Colyer ['kalja] s.
colza ['kalza] ^ Sommerraps, *Sommerkaalraps c:
Brassica napus oleifera annua; ~ oil Roolie, *ogs.
Rapsolje.
coma ['kollm9] path Sovesyge c. coma ast Taage-
daekke n, om Komet; ^ (Blad)dusk c; _ Berenices, i
Astr: Berenices Hovedhaar n.
Comae [ko'mak] s. v,^
co-mate ['kou'meH] Kammerat c.
comate ['ko«melt] dusket; haaret, lodden. comatose
['koum9'tous], comatous ['koum8tas] komat0s, som h0rer
t. Sovesj'ge. comazants ['koumazants] pi St. Elms lid c
[comosants],
comb [ku-m] Dalh0jde, Dais Fortssettelse over den
deri faldende h0jeste Kilde; (trang) Dal c. comb [ku-m]
halvanden Hektoliter c, et Maal f. t0rre Varer. comb
[koum] Vokskage c. Jvf honey-comb! comb [koum]
Kam c, i flere Tilff ; the _ of the roof M0nningen, ogs.*
Tagryggen, *M0nen, M0net. comb [koum] vt kaemme;
rede, * F re, prov greie; karde, karte, *ogs. kare. comb
vi toppe sig, om B01ger.
combat ['kambdt; 'kAmbat] vi kaempe. combat vt
keempe imod, beksempe. combat ['kambcit; 'kAmbat]
Kamp c. combatant ['kambatant, 'kAin-] Ksemper; ^
Kombattant, Stridsmand; fig Forksemper [for for], For-
faegter c [af for], combative ['kambativ; 'kAm-J stridbar,
stridslysten, *ogs. slagslysten.
comb-cleat ['koumkli't] ^ Hulklampe.
combe [ku'm] Dal c [comb]. Combe [ku'm, koum],
comber ['kollma] Ksemmer; Karter c.
Combermere ['kambamia].
combination [kambi'nei/an] Forbindelse, Forening c;
Komplot; Konversationsvaerelse n [~ room]; ~ garment
[e»] hate; [o«] so; [ai] J; [au] out; [8] the; [b] thin; [S] she; [g] measure; [rj] siw^r, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
com
184
com
Kombination, *ogs. Buksebjern c; - room v. Camb. Univ.
Konversationsvaerelse n, hvori man begiver sig ind
efter Middagen. combine [kam'bain] vt forbinde, for-
ene, slaa sammen ; combining faculty or power Kom-
binationsevne c. combine vi forbinde (el. forene) sig,
slaa sig sanimen. Ogs. - together; ~ against the com-
combing ['koumin] Kaemning c; ~s, is. Afksem n, af-
kaemmet Haar n. combing & se coaming!
oomboloio [kambo'loujo] (mahomedansk) Rosen-
krans c.
combustibility [kembASti'biliti] Antfendelighed, Brsend-
barhed; Ildsfarlighed c. combustible [kam'bAStibl] an-
taendelig, braendbar; ildsfarlig; s antaendeligt (el. braend-
bart) Stof, Fsengstof n, is. pi braendbare (el. ildsfarlige)
Sager el. Stoflfer. combustion [kam'bAStjan, -t/an] For-
braending c; ~ chamber Forbraendingskammer.
1. come [kAm] vi komme; spire, om Malt. Undert.
p f. become og f. go; were coming, ogs. var i An-
rnarsch, under Opsejling, i Farvandet; when evening
came, ogs. da del blev Aften ; the time has ~, er kom-
men, er inde; take it just as it ~s, ganske som det
falder; to ~ som a: kommende, tilkommende; ages to
. kommende Tidsaldere el. Slsegter; all events, past, pre-
sent, and to ~; in time to ~ engang i Tiden; for a long
time to „ i lange Tider der forestaa, *i lange Tider frem-
over; not for a few years to - ikke i (*p.) nogle Aar
endnu; that pleasure is to ~ yet, we shall have that
pleasure to _ den Forn0jelse bar vi (endnu) tilgode; come,
come! nej, b0r nu ! ; naa naa! ten years . Martinmas,
til Mortensdag; how came the book gone? f hvorledes
kom Bogen (el. er Bogen kommet) bort? how came
you so knowing in [hvorledes fik du Forstand (p* ogs.
Vet) paa] these matters? Med Praepositioner <k
Adverbier: . about gaa om, om Vind; indtrseffe,
tildrage sig, gaa for sig; gaa til; things „ about so
strangely det gaar saa underlig til (her i Verden), det
er en underlig Verden vi lever i; it came about [gik
til] in this way; ~ after komme efter; komme efter
[-for]; ~ asunder gaa fra hverandre, gaa istykker; „
at komme til, naa; fig faa, opnaa; is that what you're
coming at? er det der De vil hen? -away gaa, gaa
sin Vej ; gave me his blessing as I came away, idet
jeg gik, idet jeg rejste; « back komme tilbage; when
we were coming back, ogs. (da vi var) p. Hjemvejen;
_ by komme forbi; komme i Besiddelse af; if they
quarrel, I shall _ by my own, kommer jeg t. mit;
came by his death, their deaths fandt D0den; a doubt
whether it had been honestly ~ by, om den var aerlig er-
hvervet (*bekommet); ~ down komme ned; falde (ned);
naa, raekke; mere slaa af; fig nedstemme sin Tone, slaa
af (i sine Krav) ; both busts came down, faldt ned ; the
clouds threatened rain, but it was not yet coming
down Regn var ivente, men endnu ikke i Nedbrud; _
down handsomely spsede klaekkelig til, punge dygtig
ud, vaere gavmild; I made him „ down two shillings
on [slaa . . . af i] the price; his moustache came down
[naaede, gik] far below his chin; how he had , down
so low? hvorledes han var kommet i den Grad paa
Knseerne? he has _ down in the world det er gaaet
tilagters m. ham; the shape in which Hamlet has _
down to us, hvori H— t er overleveret os; the history
_s down [gaar] to the Reformation; . down upon, is.
vsere p. Nakken af ; . down with rykke ud med, be-
tale; ~ for komme efter, komme f. at hente; _ from
bl. a. komme (el. udspringe) fra; komme af, have sin
Grund i; I have (or am) just _ from England, ogs. jeg
kan hilse (Dem) fra England; _ in1, ogs. komme i Hus
agr; blive valgt; komme til Magten; komme p. Moden;
falde ind, med Ord, i Musik Ac; indlebe, om Bestil-
linger <fcc; indflyde, om Pengemidler; amr kselve, ogs.*
kalve; amr f011e; fig vise sig, flndes, komme for Dagen;
cherries ~ in Kirsebserrenes Tid begynder, Kirsebser
kommer p. Marked et ; if the corn _s in weU, kommer
godt i Hus ; he asks where the fun ~s in, hvori Mor-
somheden bestaar; he could not understand where the
iniquity came in, hvad saa forfserdelig gait han egent-
lig havde gjort; came in useful kom til Nytte; that -s
in very well det kommer tilpas, *ogs. tilmaade; - in at
[ad] the door; an Irishwoman who came in by the day
en irsk Gangkone; „ in for optrsede m. Krav paa; faa,
betsenkes med; came in for the estate, little legacies;
~ in for a share of faa Del i; fig ogs. blive lodtagen(de)
i ; if he remained here, we should all _ in for some-
thing, ogs. . . . saa faldt der lidt af t. os alle ; winter
mostly _s in [kommer] with a gale; let me ~ in with
[faa min Dividende som, konkurrere sammen med] the
rest of the creditors; ~ into komme i Besiddelse af, om
Arv <fec; he is much changed since he came into his
fortune; he has ~ into (a) property han bar arvet (han
bar faaet en st0rre Arv); _ of komme af [stamme fra;
have sin Grund i] ; nothing came of it, of the negotia-
tions der kom intet ud af det hele, af Underhand-
lingerne; what has _ [hvad (el. *hvor) er der blevet]
of him? _ off gaa af ; skalle (el. skraelle) af, om Hud;
J, komme (. . . gaa) ombord; & gaa fraborde; slippe
bort; blive af, finde Sted, F gaa af Stabelen; slaa
ind, gaa i Opfyldelse; the exhibition is to ~ off;
about ninety per cent, of our prophecies ~ off; ~ off
with his life komme (el. slippe) fra det m. Livet; ~
on gaa (el. rykke) frem, vaere i Aumarsch, under Op-
sejling, i Farvandet; brede sig (videre og videre), om
Luer; theat komme frem (el. ind) p. Scenen, optraede;
komme efter [m. Bagagen with the luggage]; F have
det, leve; _ on! is. kom an! there is (or she has)
another child coming on hun bar (el. der er) et Barn
til ivente, F hun venter sig igen ; darkness is coming
on M0rket falder paa; the frosts had not yet ~ on, var
endnu ikke kommet, havde endnu ikke indfundet (el.
meldt) sig; a sensation lawsuit coming on, ogs. en
optraekkende Sensationsproces; stepping in twice to see
how his neighbour came on, havde det, levede; a
storm is coming on der er Uvejr i Anmarsch, det traek-
ker op t. Uvejr; it was coming on wet det begyndte at
regne, der kom Nedb0r; _ on for discussion komme
under Forhandling el. Diskussion; _ on (for hearing)
komme for; it came on to blow (rain) det begyndte at
blaese (. . .). det blaeste op; a gale came on to blow det
r0g op m. Storm; ~ out komme ud; fig komme frem
(el. op, for Dagen); springe ud, *ogs. spraette, om Trae;
slaa ud, om Maeslinger &c; udkomme, om Bog; frem-
traede, optraede, debutere; debutere (el. g0re sin Ind-
traedelse) i Selskabslivet ; - out safe komme heldig fra
det. Se conqueror! how best to „ out in his ministerial
capacity hvorledes han bedst skulde vise sig som
Minister (*Statsraad) ; _ out first in order staa sig
bedst, g0re den bedste Eksamen; you have ~ out of it to
your great honour De er kommet derfra m. stor ^Ere;
_ out with komme frem med; offentligg0re; aabenbare;
_ out [slippe ud] with my income; ~over komme over,
1 Let us therefore come in. Kipling, Life's Handi-
cap 207 — og saaledes tit om en vild Stamme, der
indfinder sig og tSlbyder Underkastelse.
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [ft] hat; [& ] fall; [ft] hot; [A] hut; [a4] hurt; [a] inner;
com
185
com
ogs. fig; si narre, *ogs. lure; ,. over him with that dodge
g0re (el. spille) ham det Puds, *ogs. gjare ham det Peg;
a change had come over the aspect of affairs, over
her; if he comes through [fra] it all alive . . .; ~ to
komme til; naa til; belobe sig til; komme paa;
tilfalde; „ to (ad) komme til sig selv [ogs. _ to him-
self}; blive blid igen /_ round]; I never thought it
would „ to anything, at der vilde blive noget (el.
komme noget ud) af det; if matters again came to a
crisis hvis det igen kom t. en Krise; if it came to a
court-martial hvis det kom t. Krigsret; came to his
death fandt sin D0d, fandt D0den, kom afdage; _
[komme] to a determination; the knickers came to his
knees, naaede ham til Knseerne; it ~s to so much a
head der kommer saameget p. hver; if it _s to that
[for den Sags Skyld] . . . what are you up to here? is
(or has) it _ to this, that . . . er det kommet dertil,
at . . .? salaries and allowances _ to [kommer paa, be-
10ber sig til] 22000 I; bless me if I know what has _ to
me! ... hvad der er kommet over (el. hvad der gaar
af) mig ! / don't know what girls are coming to nowa-
days, hvor det vil ende rued Pigeb0rn . . . ; a feeling
which _s to [paakommer] any one sitting alone . . .;
how came you to [til at] do it? when it came to be
known [da det blev bekendt] that . . .; -under [falde
(el. gaa ind) under] a denomination; ~ up komme op;
komme i Brug, p. Mode; komme for, om Sag; koinme
p. Tale; komme til, komme tilstede; udkomme, m.
Nummer, m. Gevinst; _ up [ind] to London; ~ up to,
ogs. naa op til; fig holde Maal med; svare til [For-
ventningerne expectation, our expectations}; ~ up with
indhente, F* ogs. tage igen; _ upon koinme over;
overfalde; all this has _ upon [over] me through that;
they'll _ upon me for the money m. Hensyn t. Pengene
vil de holde sig t. mig; have st to ~ and go upon have
nt at 10be paa.
2. come [kAm] vt F & p drive, 0ve; spille; _ the
disinterested over us give (el. spille) den uegennyttige
overfor os; you can't ~ [bruge] that dodge with me; ~
the honest dodge, the old soldier spille den aerlige
Hand, den gamle Taktiker; . tricks bruge Kneb; you're
coming it rather strong du driver det (el. gaar) noget
vel vidt; that's coming it too strong det er f. dr0jt, f.
gait; - it over si agere Formynder for, holde i For-
mynderskab.
3. come [koum, kirm] Spire c, f. Eks. af Malt. Jvf
corns!
4. come [kAm] : the ~ Naturen, v. Samleje.
come-at-able [kAin'atabl] joe tilkommelig o : tilgsenge-
lig. Jvf get-at-able!
comedian [ka'mrdjan] Komiker; Komiker c. comedy
['kamtdi] Lystspil n, Komedie; Komik c; the ~ of
Andria; writing his ~ of the Alchymist; I never liked
this actor's _.
comeliness ['kAmlines] Psenhed (*Penhed), Taekkelig-
hed c. comely ['kAmli] net, paen (*pen), tsekkelig.
comer ['kAma] Kommende c; ~s and goers; the first
„ den f0rste som kommer (el. kom), den f0rst ankom-
mende (el. ankomne); open to all _s, for alle som
kommer (el. kom), f. den f0rste den bedste.
comestible [kd'mestibl] spiselig; -s Madvarer.
comet ['kamet] ast Komet c.
comether [ka'meSe]. En dialektisk Udtale af come
hither! Brugt som Kalden eller Lokkeu til Ko, Hest
Ac; put his (or the) ~ on lokke, lirke (el. snakke) for;
faa Indflydelse (el. Magt) over.
cometic [ka'metik] kometisk. conietography [kami-
'tagrafi] Kometbeskrivelse, Kometografl c.
comfit ['kAmflt] Konfekt c, Confiturer pi, Bonbons
pi, Sukkergodt n. comflt ['kAmfit] vt kandisere; _Jbox
Bonbonaeske. comfltnre ['kAmfitjua, -t/a] s, se comfit!
comfoozle [kam'fu zl] vt amr ruske i, pjuske; forvirre,
*ogs. fortulle.
comfort ['kAmfat] vt styrke, oplive, hst kvaege, veder-
kvsege; tr0ste; „ [blidg0re, hygge om] his advancing
age; be~ed! lad dig tr0ste!; vaer v. tr0stigtMod! com-
fort ['kAmfet] Styrkelse, Oplivelse, hst Vederkvaegelse;
Tr0st [consolation]; rolig Livsnydelse, Hygge c, Vel-
vaere; Velbefindende n; Nydelse; Behagelighed; sorgfri
Stilling c. Se cater, creature! that is a (or one, some)
_ det er altid en Tr0st ; one ~ is that ... en Tr0st er
det, at . . .; it is a - [ogs. Beroligelse] to know that . . .;
which was a gfeat ~ [ogs. en stor Glsede] to both; took
~ in the thought [tr0stede sig med] that . . .; live in ~
leve sorgfrit; a drop of ~ si en Kvtegedrik, *en Styrke-
draabe; say st in the way (or some words) of ~. noget
tr0stende, et (el. nogle) Tr0stens Ord; has risen to a
position of comparative ~, opnaaet en forholdsvis sorg-
fri Stilling ; he will be a source of great ~ to you De
vil faa megen Glsede af ham. comfortable ['kAinf(a)tabl]
trastelig; behagelig, bekvem, hyggelig, god,*ogs.trivelig;
velbefindende, veltilfreds, vel tilpas, *ogs. trivelig. Se
case s! a ~ [magelig] chair; in ~ circumstances i gode
Kaar; _ [fortr0stningsfuld, tryg] conviction, hope; -
quarters godt Kvarter el. Logi; the most _ [h0jhellige]
sacrament; be ~ have det hyggeligt (el. bekvemt, godt);
he was very - [is. han sad (el. laa) meget godt] where
he was; he was quite well and ~, is. han var (el. be-
fandt) sig i bedste Velgaaende; feel _ befinde sig vel,
*ogs. hygge sig, like sig, trives, (p. et Sted), *ogs. synes
om sig; make him ~ g0re det bekvemt (el. hyggeligt,
godt) f. ham, hygge om (el. for) ham, *ogs. hygge ham;
did everything in his power to make her ~, for at hun
skulde have det godt; make yourself _/ ger Dem det
bekvemt ! comfortable amr Stoppetaeppe, Vattaeppe n.
comfortably ad bekvemt &c; i god Ro og Mag; was _
off sad godt i det, levede sorgfrit. comforter ['kAmfata]
Trester; Tr0ster c, Skserf; amr Stoppetaeppe, Vattseppe
n [comfortable]; the ~ bibl Talsmanden. comfortless
['kAmfatles] tr0stes!0s; uhyggelig, *ogs. utrivelig.
comfrey ['kAmfri, 'kamfri] $ Kulsukker n & c, *Val-
urt c: Symphytum. Ogs. (comfrey-)consound.
comfy ['kAmfi] F velbefindende, F* ogs. bra. En
Forkortelse af comfortable. Your head ., Sweetheart?
Kipling, The Story of the Gadbys 79.
comic ['kamik] komisk; humoristisk; 10jerlig; ^ paper f
work Vittigheds-Blad, -Vaark. comical ['kamikl] komisk.
comicality [kami'kaliti] Komik c; noget komisk el. 10jer-
ligt n, L0jerlighed c; the ~ of ...ing det komiske i
at . . . ; as the Notary he displayed genuine ~ ; nothing
could exceed for downright ~ the scene where . . .
coming ['kAmirj] kommende; anstundende; to all ~
time for al Fremtid. coming Komme n.
comma ['kama] Komma n; put in the ~s ssette Kom-
mata, kommatere vi; bacillus Kommabacille.
command [ka'ma'ud] vt befale, is. hst byde; ^ & &
kommandere, f0re; art & fig dominere, beherske [en
Stilling a position] ; art bestryge [Feltet the field] ; fig
ogs. disponere (el. raade) over, have t. sin Raadighed;
kunne opdrive, kunne skafie sig, raade over [Midler
funds] ; betinge [gode Priser good prices] ; krseve. Se
appoint! I cannot ~ [jeg raader ikke over] the ele-
ments; God only ~s [raader f.] the issue; ~ good prices,
[e»] hate; [o«] so; [al] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [J] she, [g] measure; [rj]
[a, a, e] osv. vaklende med [a].
com
186
com
ogs. betales godt; - respect have Respekt m. sig, ind-
gyde Agtelse; _ his temper styre sit Sind, beherske
sig; - a vessel, ogs. fere Fartej el. Skib; _ a view
[have Udsigt] over...; and ~s a wide view og man
bar derfra en vid Udsigt. command vi befale, byde;
kommandere; ~ing officer [C. O.J komraanderende Offi-
cer; Batterichef c; the Earl of Bath, who ~ed [havde
Kommandoen] at Plymouth, command [ka'ma'nd] Be-
faling c, is. hst Bud n, & Kommando; Anfersel; concr
Kommando, Styrke; ^ Kouinmndo c, F0rerskab; fig
Herredomme; Kommaudement n, i Befaestningslsere; a
- night, is. en befalet Forestilling, en Forestilling
givet efter allerh0jeste Befaling; _ in chief Overbe-
faling, Overkommando ; « of the subject Herredemme
over Stoffet ; . of temper Selvbeherskelse, Sindets Be-
herskelse c; what are your ~s? hvad staar til Tjeneste?
hvormed kau jeg tjene Dem? he had hot the full ~ of
any language, havde ikke fuldt Herredemme over
noget Sprog, var ikke noget Sprog fuldt msegtig; the
Phenicians had complete _ of [beherskede fuldstaendig]
the Red Sea; took _ of overtog Kommandoen over;
was at his „ stod t bans Tjeneste; has words at - bar
Ordet i sin Magt; shed tears at » fselde Taarer p. Kom-
mando, kunne greede naar man selv vil; general in ~
kommanderende General ; was in ~ of stod under
Kommando af; f0rte Kommandoen over (. . . el. paa, i);
was in chief (or supreme) - havde Overbefalingen el.
Overanferseleu; I have it in _ to inform you jeg skal
(herved) efter Befaling (el. tjenstlig) underrette Dem
om . . . ; was placed (or put) in ~ fik Kommandoen
[over Tropperne of the forces] ; came into the _ of fik
Kommandoen over . . .; a gesture of ~ en bydende Be-
vaegelse. commandant [kaman'da'nt] Kommandant c.
commander [ka'ma nda] Anf0rer, F0rer, Befalingsmaud;
<£. Kaptajnl0jtnant c. commanding a bydende. com-
mandment [ka'ma ndmant] theol Bud n; the ten -s de
ti Bud; p de ti Fingre eller Negle; the eleventh _ : thou
shalt not be found out.
commatic [ka'matik] kommatisk, kort, med korte
Saetninger.
commem. [ka'mem] univ Mindefest c. Forkortet af
commemoration ; come up for the _. commemorate
[ka'memareit] vt ihukomme, mindes; fejre. com-
memoration [kamema'rei/an] Ihukommelse ; Fejrelse,
Fejring; Mindefest c; in ~ of til Ihukommelse af, til
Erindring (el. Minde) om. commemorative [ka'mema-
rativ] Erindrings-, Minde-; a . tablet en Mindetavle.
commence [ka'mens] vi begyude; tage sin Begyndelse;
the work is only commencing yet, er endnu f0rst i sin
Begyndelse; the light will - [Fyret tsendes] on the 1st
August; ~d as a bookseller; we _ [begynder at optraede
som] judges ourselves; but, instead of commencing on
the other boot, the boy packed up his brushes; ~ upon
the work, commence vt begynde [at skrive to write,
writing], commence ^ Begyndelse c. commencement
[ka'mensmant] Begyndelse; univ Promotionsdag c; the
~ of the new century, ogs. Aarhundredskiftet; make a
-; as [til] a _. Immediate ~, i Avertissement : Kan
tiltraedes straks.
commend [ka'mend] vt anbefale; prise, rose; _ me to
London! nej da priser jeg (*ogs. nej takke mig da til f.)
London ! ,ed him on [roste ham for] having . . . com-
mendable [ka'mendabl] anbefalelsesvferdig ; paask0nnel-
sesvaerdig, prisveerdig, rosvserdig. commendation [ka-
mau'dei/an] Anbefaling c; Bifald n; Ros c; obtain a .
red Udstilling: faa hsedrende Omtale. commendatory
[ka'mendatari] anbefalende; rosende. commender [ka-
'menda] Anbefaler; Roser c.
commensurability [ka'menjura'biliti] Kommensura-
bilitet c. commensurable [ka'men/urabl] kommensu-
rabel, maalelig m. samme Maal. rommenHnrate [ka-
'men/uret] kommensurabel ; som staar i Forhold [til
with, \ to], commensuration [kamen/u're'/an] Propor-
tion, Forholdslighed c.
comment ['k&ment, ka'ment] vi gore (sine) Bemaerk-
ninger [om on]; skumle [over on]; skrive Anraaerkninger
[til on]; ~ on, ogs. kommentere vt. comment ['kfinaent]
Bemserkning [om, over on]; Anmserkning [til on],
Kommentar c [til on]; cause much - give Anledning
t. megen Omtale; excite ~ fremkalde Bemserkninger;
pass ~ on g0re Bemserkninger om ; skumle over; some
~ was passed on ... commentary ['kamantari] Kom-
mentar [til on], Fortolkning c [af on], commentation
[k&men'te^an] Fortolkning c. commentator ['kaman-
teUa] Kommentator, Fortolker c, _ on the Bible Bibel-
fortolker. commenter ['kamanta, ka'menta] Fortolker c.
commerce ['k&mas] Forbindelse c, Samkvem n; Om-
gang; Handel c [paa 0sters0en to the Baltic]- illicit _
is. utilladeligt Forhold ; come into ~ komme i Hande-
len; extend the maxim even to the ~ of friendship, til
Omgangen mellem Venner. commercial [ka'ma'Jal]
kommerciel, Handels-; _ arithmetic Handelsregning ; _
room Handelsrejsendes Vaerelse. I Hotel. Mods, coffee-
room; ~ traveller Handelsrejsende. commercial p Han-
delsrejsende, joe* Handelsrasende c.
commination [kami'ne'Jan] Trusel c. commlnatory
['k&minatarij trueude; _ letter, sermon Tru^els-
brev . . .
commingle [kd'mirjgl] vi blande sig; an odd com-
mingling look of friendship and dignity.
comminute [.'kaminju t] vt knuse, finknuse, st0de,
findele. comminution [kami'nju'/an] Knusning, Fin-
deling c.
commiserate [ka'mizare't] vt ynke, ynkes over; / sin-
cerely ~ [beklager] your loss, commiseration [kamiza-
're'Jen] Medynk; Deltagelse c.
commissariat [k&mi'sse-eriat] ^ Intendantur c; _ bread
Kommisbr0d. commissary ['kfi,misari] Kommissaer, Kom-
missarius; ^ Intendant, Chef f. Intendanturen ; Oaf.
univ undert. Vicekansler c [vice-chancellor]; general
Generalintendant c. commissaryshlp Kommissser-Stil-
ling c, -Hverv.
commission [ka'mi/an] Ud0velse; is. For0velse, Be-
gaaelse; Betroelse, Overdragelse c; Patent, is. Officers-
patent; Brev, is Kaperbrevn; Kommission, i flere Tilff;
mere Provision; Bestilling c. Se appoint! a 1 per cent.
~ on the sales 1 % Provision af det solgte, af Omsset-
ningen ; I have three •» for the city, tre indenbys Be-
stillinger; he obtained his ~ & ogs. ban blev Officer;
be in the ~, is. indehave Hvervet (el. Ombudet) som
Fredsdommer. Fuldst. : be in the ~ for (or of) the
peace; ship in ~ udrustet Skib, Skib i Tjeneste, Skib
som bar hejst Kommandoen; put a ship in ~, is. hejse
Kommandoen p. et Skib; put the great seal in ~ over-
drage Statsseglet t. en Kommission; sin of ~ Gernings-
synd; poods sold on ~, i (el. pr.) Kommission; put a
ship out of ~ afm0nstre (el. stryge Kommandoen paa)
et Skib, a disgrace to the ~ en Skam f. (Officers)stan-
den. commission [ka'mi/an] vt bemyndige, give Fuld-
magt; give et (el. det) Hverv, give i Kommission; mere
bestille [hos of] • ~ed officer Officer. Med Bestalling
fra Admiralitetet; she is ~ed for [udrustet til] the E. I.
station; -edto her medkommanderet; - him [give ham
[a- i- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelso; [a] hat, [a] fall; [&] hot; [A] but; [a'] hwrt; [a] inner;
com
187
com
i Kommission] to paint . . . commissionaire [ka'misja-
'nae'a, -mi,fa-] Drager c, ogs.* Bybud n. commissioner
[ka'mij'ana] Kommissser, Kom(m)iteret c ; _ of education
Skolekontorets Chef c. commissure ['kamisjua, -i/a]
anat Sammenf0jning, Kornrnissur c, Foreningspunkt n.
$ Bugflade c.
commit [ka'rnit] vt betro, overgive. overlade; begaa,
gore, ud0ve, 0ve; blotstille; jur ssette under Tiltale
[~ for trial]; binde. Se dispatch, nuisance! without
otherwise standing ,ted, is. uden ievrigt at binde sig;
- the amiable p spille (el. give, agere) den elskvserdige;
_ a bill oversende et Forslag t. Udvalg, ogs.* til Ko-
mite(behandling) ; _ a pun lave en Brander, ogs.* be-
gaa et Ordspil; - for trial ssette under Tiltale; undert.
aumelde og forlange straffet; _ him to earth, the
ground, his last home stede ham t. Jorden, t. Hvile,
jorde ham; _ to the flames kaste p. Ilden, (op)brEende;
_ to jail indssette (*ogs. opssette) i Arrest; _ to memory
Isegge p. Hukommelsen; _ to prison afsige Fsengslings-
kendelse over. Se _ to jail! _ him to [ssette ham i] th$
Tower; - to type lade trykke, sende i Trykkeriet; „ to
writing fseste p. Papiret, optegne, nedskrive. commft
v. reft: ~ himself betro sig [i Ens Heender into the
hands of; t. Forsynets Varetsegt to Providence'] ; biude
sig; stille sig blot; abs stille sig blot, kompromittere
sig, give sig en Blottelse; for!0be sig, ssette sig selv i
Gabestokken, ssette sig bete; r0be sig; he never >s him-
self, ogs. ban ser altid til at have sine Ord i Behold;
_ himself to a course bestemtne sig for (el. til) en
Fremgangsmaade ; 7 do not ~ myself to [indlader mig
ikke paa] implicit approval; after -ting himself [bun-
det (el. forpligtet) sig] to certain opinions; ~ himself
to Providence, ogs. give sig under Forsynets Varetaegt;
the author definitely ,s himself to [indlader sig paa,
vover] the statement that . . . commitment [ka'mit-
ment] Betroelse; jur Arrestation, Fsengsling; Fsengs-
lingskendelse ; Tiltale; parl Oversendelse til Udvalg
(ogs.* Komite); Begaaelse, Forevelse [af en Ugernmg of
a crime}; Blotstillelse c; det at binde (el. forpligte) sig;
his - to prison, to the Tower, committal [ke'mitl] s,
se commitment! after the ~ of the deed; a non-com-
mittal [uforbindende, uforpligtende] expression, com-
mittee [ka'miti} Udvalg n, ogs.* Komite; Festkomite;
Direktion c; ~ of ten Timandskomite; ~ on business
Arbejds-Udvalg, -Komite; it was said in _ [i Udvalget]
that . . .; go (or resolve) into ~ gaa i Udvalg . . . ; is on
[sidder i] the ~. committee [kami'ti ] jur Formynder
c, is. for Sindssyg. committer [ka'mita] Betroer, &c;
Forever c, &c.
commix [kd'miks] vt blande. commixture [ka'miks-
tjua, -st/a] Blandiug c.
commode [ka'moud] Dragkiste c. commodious [ka-
'raoudj8s] bekvem; rummelig. commodity [ka'maditi]
(Vare)artikel, (Handels)vare c.
commodore ['kamada'9] Kommand0r [~ of the first
class], Kommandarkaptajn [, of the second class];
Standerf0rer, Chef c for en Ekspedition ; konvojerende
Skib n.
common ['kaman] fselles; gr af begge K0n; gr anceps,
lang eller kort; alrnindelig, i flere Tilff ; hverdagslig,
simpel; tilfals (f. enhver), liderlig. Se Chloe, council!
make . cause [fselles Sag] with . . .; ~ courtesy simpel
H0flighed ; stand in no ~ fear of vsere ualmindelig
bange for; met at the house of a - [fselles] friend;
Common Garden, si f. Covent Garden; , lands Over-
drev n, Fselleder pi, Fselled c, Alminding c, *Almen-
ningsland », Almenning c, Almenninger pi; fights were
a - occurrence, h0rte til Dagens Orden; „ people al-
mindelige Folk pi, Menigmand c; Smaakaarsfolk pi ; „
prayer protestantisk-biskoppelig Liturgi c; ^ room
Fsellesvserelse n; Gsestestue c, i Vsertshus; Laerervserelse;
(Professorers, Kollegiaters) Forsamlingsvserelse n ; _
sailor (simpel) Matros; » school Alnienskole [grammar
school]; amr omtr. Middelskole; _ sense praktisk Om-
demme n, sund Forstand c, f* almindeligt Folkevet n;
the ~ side of the prison Fsengslets Kriminalafdeling,
Afdeling c for simple Forbrydere. Mods, state side;
~ spirit Almenaand ; what a ~ [simpel. ordinser] voice
he has! ~ to fselles for; _ to the period (som var) al-
mindelig p. denne Tid; this was a failing ~ to him
[som ban havde (til) fselles] with many great men; she
is ~ to [tilfals f. enhver i] the regiment; it was ~ for
them to det var almindeligt, at de . . . ; in ~ i Fselles-
skab, sammen; in ~ with, ogs. ligesom; a man out of
the - en ikke almindelig Hand, F* ogs. no get til
Mand; st out of the _ nt ualmindeligt, F nt ekstra
common Overdrev n, Fselled, Alminding, *Almenuing c.
Se commons! ~ of fishing Fiskeret c; right of ~ to
pasture Overdrevsret, *Ret t. Samhavn. commonage
['kamanidg] Feellesret c; Overdrev, *Sambeite n, Sam-
havn c. commonalty ['kamanalti] Borgerstand c, Bor-
gerlige pi. commoner ['kamana] Borgerlig; Samejer;
Oxf. univ Student c af anden Klasse. commoney ['ka-
mani] (gulagtig)' Kugle, Marmel, *Kiksekugle, prov
Kixert c common-looking ordinser, ordinsert udseende.
commonly ad almindelig, i Almindelighed ; more than
_ [almindelig] disagreeable, commonness Almindelig-
hed; Simpelhed c, &c. commonplace ['kamanplete] Al-
mensats c, Almensted n, fortsersket Frase; Suusfornuft
c; talked ~s to the vicar, commonplace almindelig,
forslidt, fortsersket; prosaisk, snusfornuftig; _ book No-
tisebog, Ekscerptbog; _ character, ogs. Dusinfigur c,
Dusinmenneske, Hverdagsmenneske n. commons ['ka-
manzj borgerlige Folk pi, git; univ Portion c, fra
Madbod eller K0kken; a _ of bread, of cheese; the
(house of) Commons Underhuset; board in _ spise
v. samme Bord; be kept (or live) on short ~ faa smal
Kost. commonweal ['kamanwi 1] s t, s« commonwealth!
commonwealth ['kamanwelb] Almenvel n [common
good]; Stat, git & fig ; Republik c, is. om Cromwells
eller den nederlandske ; the _ of letters Literaturens
Rige n ; in France, the Protestants formed a ~ within
the realm, en Stat i Staten.
commotion [ka'mo"J'an] (stserk) Bevsegelse c; pi ogs.
Uordener pi, Tumult c, Opt0jer pi.
commore [ka'mirv] v, is. poet & sc bevsege.
communal ['kamjunal, ka'mju'nal] kommunal. com-
mune [ka'mju n, 'kamju'n] vi samtale ; theol kommuni-
cere, gaa til Alters [~ at the Lord's supper], commune
['kamju-n] s Raadslagning \; (fr.) Kommune c; hold
„ together; the C~ ['kamju'n; fr.] Kommunen, i Paris
1871. communicability [kamju-nika'biliti] Meddelelighed
c. communicable [ka'mjirnikabl] meddelelig; undert.
meddelsom F. Eks. Black, Strange Adventures of a
Phaeton II 108 T. communicant [ka'mju'nikant] Kom-
munikant, Nadverga?st c, *pl ogs. Altersfolk. communi-
cate [ka'mju-nike5t] vt meddele [bam dette this to him].
communicate vi kommunicere, staa i Forbindelse; kom-
municere, ssette sig i Forbindelse; forhaudle, under-
handle; theol kommunicere, gaa til Alters; a cave com-
municating with the infernal regions, with the interior
of the building; the police have been -d with man bar
sat sig i Forbindelse m. Politiet. communication [kamju'-
Meddelelse c; Samkvem n, Samfserdsel, For-
Ie»] hate; [o«] so; [ai] /; [an] out; [S] toe; [b] thin; [/] sfce; [g] measure; [n] siwflr, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
com
188
com
bindelse, Forbindelsesvej, Kommunikation c; Kommu-
nikationsmiddel n, Meddelelse, Efterretning; Samtale c
[conversation]; - valve dmp Stoppeventil ; - by rail
Jsernbaneforbindelse; establish (or open) a - with, ogs.
ssette sig i Forbindelse med; ~s [ogs. Faerdselen] were
everywhere stopped; I was in - [stod i Forbindelse;
forhandlede] with him; was [stod] in railway _ with;
door of „ Mellemder; his line of -s j£ hans Komruu-
nikationslinie. comniunicatiTe [ka'mju nikativ] nieddel-
som, raeddelelseslysten ; sruitsom ; fig smittende. com-
municator [ka'mju nike'ta] Meddeler c; agitate the .,
iSp0g: ringe [ring the bell] '. communion [ka'niju'njan]
Omgang, Forbindelse: Euighed c; Fsellesskab, hst Fael-
lig, Samfund, Kirkesamfund n; Altergaug, Kommuniou,
Nadver c; Holy ~ Alterens Sakrament n, ~ bread Alter-
br0d, Nadverbred; - rails Alterskranke c; Knsefald w;
_ table Nadverbord ; partake of the (or go to) , gaa t.
Alters. communism ['kamjunizm] Kommunisme c.
communist ['kamjunist] Kommunist c. communist
komruunistisk. Ogs. communistic [kamju'nistik]. com-
munitj [ka'mju-niti] Fsellesskab, jur & hst Fsellig;
Samfund n; a _ of interests Faellesskab i Interesser,
Interessefaellesi-kab, faelles Interesser; a ~ of monks.
commutable [ka'mju'tabl] ombyttelig [med for] ; byt-
bar, afhaendelig. commutation [kamju'te'/an] Omskif-
telse; elect Linieveksling c; Bytte n; jur (Strafs) For-
mildelse; Benaadning [a ~ of sentence); Aflesning, Om-
skrivning c, af Tiende &c; Abonnement w, paa Jsern-
bane <fcc; - ticket Abonnementsbillet. commutatiye
[ka'mju- tativ, 'kamjuteUiv] Bytte-; orabyttelig; som gaar
(el. kan gaa) fra den ene t. den anden; ~ justice gen-
sidig Retfserdighed, den Pligt v. Bytte at give fuldt
Vederlag. commutator ['kamjuteUa], is. elect Linie-
veksler c. commute [ka'mju't] vt ombytte; formilde
[StrafFen the punishment] ; abonnere paa ; omskrive [i
for], aflese [med for] ; - ihe sentence to exile formilde
Straffen til (el. benaade dem &c med) Forvisning. com-
mute vi s0ge (el. tinge oni) Aflesuing el. Fritagelse;
abou ne re.
•omose [kou'molls] ^ haaret.
comozants ['koumazants], se comasants!
comp. [kamp] Ssetter c [compositor]; [kAmp] & Kom-
pas n [compass]; course by ~ misvisende Kurs.
compact [karn'pakt] tset, kompakt; min djserv, *derb;
fig sammentrsengt. compact ['kampakt] Overenskomst,
Pagt (*Pakt) c. compactness [kam'paktnes] Tnethed c
companion [kam'panjen] Facile, Stalbroder, Kammerat
c; Selskab n\ Ledsager, Ledsagerinde c, F01ge n; Sel-
skabsdame c [lady's -]; Pendant, Modstykke n [til to];
& Kahytskappe c /- hatch]; avoid bad ~s, slet Sel-
skab ; a gay ~, is. en lystig Faetter ; his dog was his
only ~, Selskab; his daughter's (son's) ~ for life, Livs-
ledsager(inde) ; his ~ in guilt hans medskyldige; a
Companion of the Bath Ridder af Bathordenen ; the
daily . [Selskab, Felge] of two girls in their walks
and rides; the - of his flight hans Ledsager p. Flugteu;
the „ of all his dangers den der delte alle haus (el.
stod ved hans Side i alle) Farer; was a - to him var
ham t. Selskab, var hans Selskab; made her the _ of
[tog hende med p ] this journey; act as „ [vaere t.
Selskab] and assist the lady in her household duties;
with only little Alfaretta for a ., til Selskab, til F01ge;
til Forklsede. companion. Som Adjektiv. - hatch
& Kappeluge, Kahytskappe c; „ picture Pendant n;
the - trip of last year den tilsvarende Tur ifjor; _ way
Kahytstrappe c; _ work Pendant n. companion [kam-
•panjan] vt ledsage, f01ge; be -ed in their walks abroad
by . . . companionable [-abl] omgsengelig, selskabelig*
*ogs. kammeratslig. companionship Kainmeratskab n,
Omgang c; Samliv n; the - of, is. Omgang med; for .,
undert. for Selskabs Skyld. company ['kAmpani] Sel-
skab; F01geskab; Lav (ogs.* Laug), Selskab; mere Sel-
skab, Konsortium, undert. Kompagni; ££ Kompagni;
^ Mandskab n [ship's ~]. Se absence, bear vt! _ of
travellers Rejseselskab, Rejsef01ge n; - came jeg &c fik
Fremmede; kept uncle ~ holdt Onkel m. Selskab; keep-
_ with holde Selskab (el. F01ge) med; p vsere Kaereste
med ; I know my ~ jeg kender mine Folk ( F Pappen-
hejmere) ; I like his place (or room) better than his ~
jeg ser hellere hans Hsel end hans Taa; godt Rum efter
ham ! obtain a ~ ^ blive Kaptajn (og Kompagnichef);
part _ skille F01ge el. Lag, skilles; cannot afford
seeing ~ bar ikke Raad til at se nogen hos sig; sees no
~, ogs. har aldrig Fremmede, lever meget stille; desires
to know whether she sees -, om hun tager imod? be-
fore ~ i fremmedes Nservaerelse ; for (or by way of) ~
for Selskabs Skyld; we are even more in ., endnu flere
} F01ge ; I have erred in good _ jeg fejler i godt Sel-
skab; in .. of or with i Selskab med ; satZ in ~, i Kon-
voj ; go much into _ gaa meget i Selskaber, deltage
meget i Selskabslivet, leve selskabelig, p* vsere meget
borte; if he will favour her with his - to tea, tage
tiltakke hos hende m. en Kop Te? captain F Kap-
tajn, Kompagnichef c; drill Kompagnieksercits.
comparable ['kamparabl] som kan (sammen)lignes-
[med with}. comparative [kam'parativ] sammenlig-
ningsvis, jsevnf0relsesvis; forholdsvis; a^few forholds-
vis faa; a ~ adjective gr et Komparativ; the ~ (degree)
Komparativ w; with ~ ease (unconcern), ogs. forholds-
vis let (ubekymret); with little ~ loss m. forholdsvis
ringe Tab; _ philology (anatomy) sammenlignende
Sprogvidenskab (Anatomi). comparatively ad sammen-
ligningsvis; forholdsvis; nogenlunde; my ~ few oppor-
tunities for observation; ~ few of my men; that ~ so
little damage had been done; . to or with i Forhold
til. compare [kam'pae-a] vt sammenligne, jsevnfere
[med with, to]; fig ogs. ssette (el. stille) ved Siden [af
with, to], sidestille [med with, to] ; gr komparere; «.
logs ^ stikke Hovederne sammen; konferere, pas-
siare; « notes, se - logs! comparing some notes about
[passiarende om] their fellow passengers; as ~d to sam-
menlignet (el. i Sammenligning) med; i Forhold til,
(i)mod. compare vi kunne sammenlignes [med with,
to], kunne maale sig [med with, to], komme op [imod
with, to] ; cannot ~ to... compare [kam'pse a] Sam-
menligning, Jaevnf0relse c, i nogle Tilff ; hold ~ taale
(en) 'Sammenligning; beyond - uden (al) Sammenlig-
ning. comparison [kam'parisan] Sammeuligning, Jsevn-
f0relse; gr Komparation c; it can bear (a) - with, it
bears (or stands) ~ with det taaler en Sammenligning
med . . . ; beyond [uden] all ~ ; all things are by _ alt
er relativt; by - with i Sammenliguing med; was but
a gentle breeze in ~, i Sammenligning hermed, mod
denne (Storm), mod dette at regne; in - to i Sammen-
ligning med . . .; it cannot enter in ~ [taaler ikke Sam-
menligning] with . . .; danger at sea is all a matter of
», er et relativt Begreb.
compartment [kam'pa 9tmant] Afdeling c, Fag, Felt,
Rum n, railw Coupe c; watertight ~ J> vandtfet Afdeling.
compass ['kAinpas] Omkreds, Periferi c, Omfang; Maal
n, Graense; Udstraekning c, Omfaug; £ Omfang; ^
Kompas n [mariner's .]; Passer c, is. i nogle Smstgg..
Se allowance, bear vi., comp., compasses, fetch! true
as a _ tro som Guld; bogstavelig sandt; course by ~
[a- i- u-] osv lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] 1 at; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; \v\ hurt; [oj inner;
com
189
com
<J, misvisende Kurs ; a work of this limited ., af dette
begrsensede Omfang; we speak within _, [siger ikke for-
meget] when we state that . . .; within narrow _ inden-
for en snaaver Ramme, i sammentrsengt Form, com-
pass ['kAmpas] vt omringe, omgive; opnaa, udf0re,
ivaerksaette ; volde [bans D0d his death]; tilbagelaegge;
\wr omgaas m. Tanker om, nsere Planer til; -ing J>
B0jning c, af Temmer. compassable ['kAmpasabl] ud-
f0rlig, udforbar, opnaaelig. compass-card Kompasrose
c. compasses ['kAmpasiz] : a pair of ~ en Passer.
compassion [kam'pa/an] Medlidenhed, Mertf01else c;
take - on forbarme sig over, compassionate [kam'pa/a-
net] medlidende, medf01ende; vt have Medlidenhed
(el. Medf0lelse) med.
compass) saw Rotterumpe c, — timber J, Krumt0mmer;
--window Karnapvindue (rundt, p. Konsoler).
compatibility [kampati'biliti] Forenelighed ; Overens-
stemmelse c [i Smag of taste], compatible [kam'patibl]
forenelig [med with].
compatriot [kdm'pe!tri8t, -'pat-] Laudsmand c. corn-
patriotism [-izm] Landsmandskab n.
compeer [kam'pia] Ligemand, (Jaevn)lige c; _s, i Ringe-
agt ogs. Konsorter.
compel [kam'pel] vt tvinge; fremtvinge, tvinge til
[Sparsommelighed economy ; Lydighed obedience], g0re
n0dvendig, krseve [bans Tilstedevaerelse his presence],
be -led to, ogs. at maatte; - a compliance with tvinge
ham &c til at indvilge i . . . ; his writings •_ our [af-
vinder os] love and veneration; ~ (into) submission
tvinge t. Underkastelse. compellable [-abl] tvangspligtig.
compellably ad tvangsvis. compeller Tvinger c. Jvf
cloud-compeller !
compendious [kam'pendjas] kortfattet, udtogsvis; .
dictionary Haandordbog. compendium [kam'pendjam]
Udtog, Kompendium n, Haandbog c.
compensate ['kampinseit, kam'penseit] vt give Veder-
lag, holde skades!0s; opveje, erstatte, give (. . . el. vaere)
Fyldest for. compensate vi: ~ for opveje, erstatte.
compensation [kamprn'sei/an] Opvejelse; Erstatuing,
Fyldest; Kompensation c; _ balance or pendulum
Kompensationspendel. compensator ['kampmse'taj
Kompensator c; magnetic ~ Kompensationsmagnet c.
compete [kam'pi't] vi konkurrere [med with; om, til
for; i for], competence ['kampitans], competency [-si]
Passeligbed, Tilstrsekkelighed c; Udkomme n; jur &
fig Kompetence c; have a _, have til Bebov, nok at
leve af, et anstsendigt Udkomme; an ample (a bare;
an easy) _ et rundeligt Udkomme (kun det n0dt0rftige;
et godt Udkomme). competent ['kampitant] passende,
•tilstrsekkelig ; (med Rette) tilkommende, m to; kom-
petent; sagkyndig; a good - [antagelig, solid] pie; scrape
.together a ~ subsistence, et n0dt0rftigt Udkomme.
competition [kainpi'tijan] Kappestrid, Konkurrence c; •
wallah, i Indien: Embedsmand ansat efter Konkurrence,
eksamineret Embedsmand c; carry on a - with kappes
med; konkurrere med; enter the _ deltage i Konkur-
rencen; optage Konkurrencen ; the design was an-
nounced for ~ der aabnedes Konkurrence om Planen;
works submitted for . indleverede Konkurrencearbejder;
could not come in . [koukurrere, maile sig] with . . .
competitive [kam'petitiv] som fremkalder Kappestrid;
som medf0rer (el. sker under) Koukurrence; _ examina-
tion (Eksamen med) Konkurrence c. competitor [kam-
•petita] Medbejler, Konkurrent, Konkurrerende c. com-
petitory [kam'petitari] konkurrerende. competitrix
[kam'petitriks] Medbejlerske, Konkurrentinde c.
compilation [k&mpi'le^an] Samling; Udarbejdelse;
Kompilation c, Sammendrag, Samlervserk n; the - of
a dictionary Udarbejdelse(n) af en Ordbog; industry
in _ Samlerflid; books consulted in ~ ved Udarbejdelsen
(el. ved Arbejdet) brugte B0ger compile [kam'pail] vt
samle; sammenskrive, kompilere; ~ [skrive, forfatte,
udarbejde] a dictionary, compiler Samler, Kompilator;
For fatter c.
complacence [kam'ple^ans], complacency [-si] Tilfreds-
hed, Tilfredsstillelse c; Velbehag n; Selvtilfredshed;
Forekommenhed c ; the eye may dwell upon it with -,
med Velbehag. complacent [kam'pleisant] tilfreds, for-
n0jet; selvtilfreds.
complain [kam'ple'n] vi klage [over of; against; til
to], besvsere sig; klage sig; ^ knage; he ~ed bitterly,
ogs. han klagede sig ilde; - of, ogs. anke (el. f0re
Anke) over, complainant [-ant] Klager c. cnmplainer
Klager; Dadler; Misforn0jet, Malkontent c. complaint
[kam'pleint] Anke, Besvsering, Klage; Sygdom c; a _
against or of (en) Klage over . . . ; has a dangerous ~
bserer p. en farlig Sygdom ; determined to make ~, til
at klage; _ was made [der blev klaget] to Parliament;
gave rise to much _ gav Anledning t. mange Klager.
complaisance ['kample'za'ns] Artighed, Forekommen-
hed c. complaisant ['kample'za'nt, -ant, -pie1-] artig,
forekommende.
complement ['kamplimant] Udfylding, Fuldstaendig-
g0relse c, Komplement; ast & mat Komplement n [til
of]; ^ fuld Bemanding c. complemental [kampli'mentl]
udfyldende. compleuieiitary [kampli'mentari] udfyl-
dende, Udfyldings-, Komplement- ; _ colours, is. Kom-
plementfarver ; the services rendered by these savants
are ~, udfylder hverandre. complete [kam'pli t] fuld-
staendig, mere komplet; (when) ~ i komplet Stand; .
_ works samlede Vserker; from seven years ~ [fra det
fyldte syvende Aar] to fifteen years, complete [kam-
'pli't] vt fuldstaendigg0re, is. mere komplettere; fuld-
ende, fuldf0re; be ~d, ogs. vaere faardig; blive faerdig;
to . her misfortunes for at g0re hendes Ulykke fuld-
staendig. complete vi komplettere; to - with coal, is.
<£, for at komplettere sin Kulbeholdning. completely
ad fuldstseudig, p komplet. completion [kam'pli'Jan]
Fuldst83ndigg0relse, Komplettering; Fuldendelse, Fuld-
f0relse c. Se approach vt! their maintenance after ~,
efter Fuldf0relsen; carry to ~ fuldf0re.
complex ['kamplek*] sammensat; indviklet, kompli-
ceret. complexion [kam'plekjan] Hudfarve; Teint, An-
sigtsfarve c [facial ~J; Udseende n ; _ powder Pudder
n, for Ansigt og Hals; the . of circumstances, of the
sky. complexioned [kam'plek/and] i Smstgg. farvet,
med Farve. complexity [kam'pleksiti] Sammensathed;
indviklet (el. forviklet) Beskaffenhed, kompliceret
Natur c.
compliance [kam'plaians] Efterkommelse, Efterlevelse,
Tilf01getagelse [af with], Gaaen iud [paa with] ; Ind-
r0mmelse, Indvilgelse; F0jelighed, Lydighed c. Se
compel! a _ with, ogs. Efterlevelse(n) af; in _ with til
Efterkommelse af; in ~ with [efter, if01ge] the custom
of the present day. compliant [kam'plaiant] b0jelig f;
eftergivende, f0jelig.
complicate ['kamplikeH] vt sammensno, fllt(r)e; is. fig
forvikle, g0re indviklet; ~d, ogs. sammensat, indviklet,
filtet, filtret, F * ogs. floket. complicate [-et] sammen-
sat. complication [kampli'ke'Jan] sammensat (el. Ind-
viklet, forviklet) Beskaffenhed; Fo'rvikling c; Virvar n;
Forbindelse, Sammenssetning ; path Komplikation, til-
st0dende Sygdom c; raise ~s p ogs. g0re Knuder [ved
at about . . . ing] ; a - [et Sammenst0d] of diseases; a
hate; [ou] so; [ai] /; [au] out; [8] the; [}>] thin; [/] she; [g] measure; [rj]
[a, a, e] osv. vaklende med [9].
com
190
com
- [ogs. en speget Masse, *en Floke] of ideas, complicity
[kem'plisiti] Delagtigbed, Medskyld(ighed) c.
compliment ['kamplimant] Artighed, Behagelighed,
Kompliment. Elskvaerdighed c; pi ogs. Hilsen c, Hil-
sener pi • the -s of the season de saedvanlig* Hilsener;
no ,s, [ingen Ophaevelser] ma'am; your beds are good
enough for me; I desire my ,s to Mrs. Smith, is. jeg
beder hilse Deres True! give him my -s/ hils ham fra
mig! give my .s and say that . . . hils ham og sig fra
mig, at . . . ; pay him a ~ vise ham en Artighed ; sige
ham en Behagelighed, g0re (el. sige) ham en Kompli-
ment [for on]; present his ~s sende sin serbodige Hil-
sen, hilse saa mange Gange; in (or out of) - to him
for at vise ham en Artighed ; t. ^Ere f. ham ; af Hen-
syn t. ham; tell her with Mrs. Smith's ,s that hils
hende fra Fru Smith og sig . . . ; without a ~, is. uden
at ville smigre Dem . . . compliment ['kampli'ment] vt
komplimentere [for, i Anledning af on]; komplimentere,
0nske tillykke [med ow]. compliment vi sige Behage-
ligheder el. Komplimeuter. complimental [kampli-
•mentl] Artigheds-, Hefligheds-; - phrases, compli-
mentally [-tali] ad som en Behagelighed, som en Ar-
tighed. complimentary [kampli'mentari] komplimen-
terende, artig, smigrende; Lykensknings-; - ticket Fri-
billet. complimenter ['kamplimenta] En der siger Be-
hageligheder, Komplimentmager Smigrer c.
complot ['kamplat] Sammenrottelse c, Komplot n
[plot], complot [kam'plat] vi sammenrotte sig [plot].
comply [kam'plai] vi efterkomme Anmoduingen (el.
Paalaegget, Ordren <fec), adlyde, F g0re saa el. det; gaa
ind paa Forslaget, F slaa til; feje sig; samtykke; -
with adlyde [Ordren the order], efterkomme [Ordren
the order; Anmodningon the request] ; gaa ind paa,
samtykke i [Forslaget the proposal], f0je (el. rette) sig
efter [bans 0nske his wishes; Regeringeus 0nske the
Government]; indvilge i, opfylde [bans Forlangende
his demand; bans B0n his prayer].
compo ['kampou] si & Forskud n paa Maanedshyre;
agr Kompost c [compost]; komprimeret Laeder n; typ
Sats c; board Kompositionsbrset, *Kompositionsbord,
Tree og Pap sammenbuudne m. en Art Cement.
component [kam'po"n9nt] som danner, som udg0r; „
parts Bestanddele; the ~ states of the federation de
Stater hvoraf Forbundet danne(de)s, som udg0r (el. ud-
gjorde) Forbnndet. component Bestanddel; Komponent
c; -s of velocity Sidehastigheder.
comport [kam'pa'8t] vi stemme [med with]; passe [til
with], v. reft: ~ himself opfere (el. skikke) sig; for-
holde sig. comportment [-rnanl] Opf0rsel c, Forhold W;
Holdning c.
compose [kam'pouz] vt sammensaette; m. upers. Subj.:
danne, udg0re; forfatte; is. / komponere; laegge til-
rette, ordne; jaevne; berolige; typ ssette; - his coun-
tenance laegge sit Ansigt (el. sin Maske) tilrette, laegge
Ansigtet i (de rette) Folder; composing draught be-
roligende Drik; _ her voice laegge sin Stemme tilrette;
v.refl: . himself ssette sig tilrette; fig fatte sig; berolige
sig; tilkaempe sig Fatning; -d himself for [satte sig til-
rette for at tage] a nap; . himself to finde (el. f0je) sig i.
composed [kam'po"zd] a fattet, rolig. composedly [kom-
pponz(i)dli] ad med Fatning; rolig. composedness [-zid-
nes] Fattethed, Fatning; Ro c. composer [kam'po«zs]
Sammensaetter, Komposit0r; Beroliger; Forfatter; is.
Komponist, Musiker c [musical _;. composing Sam-
mensaetning Ac; £ Komposition; typ Saetning, Sats c;
a piece, a song of his -, som ban bar komponeret, en
af bans Kompositioner; — powder beroligende Pulver;
Kinderpulver; — room typ Saetteri n ; stick typ Vinkel-
hage c. composite ['kampazit] sammensat; is. & bygget
dels af J8?m, dels af Trse ; _ candle Stearinlys ; the ~
empire, composite Sammenssetning c. composition
[kampa'zijan] Sammensaetning; Affattelse, Komposition;
Stil, Udarbejdelse c; (literaert) Arbejde, (Kunst)vserk n;
typ Sats, Saetning /_ of type]; Forening; art Sats; fig
Karakter; jur Underhaaudsakkord c; Forlig n; _ candle
Stearinlys; explosive ~ Spraengsats ; his creditors have
accepted a - of [en Akkord paa] 6 s in the pound;
their rare merits as _s, is. deres sjaeldne stilistiske
Fortrin ; chiefly used in ~, i Samrnensaetninger ; errors
in ~ Kompositionsft-jl; stilistiske Fejl; if he have such
a thing as vanity in his ~, i sin Karakter, i sin Natur;
neither officers nor men have it in their ~ to det lig-
ger hverken til Offioerer eller Mandskaber at . . . ; book
of .s Stilebog; a class book of French - franske Stil-
0velser, Materialier pi til franske Stile; grace of ~ stili-
stiske Sk0nheder pi; a masterpiece of ~, is. et stilistisk
Mestervaerk. composltire [kam'pazitiv] sammensat;
sammeusaettende. compositor [kam'pazita] Sammen-
saetter &c; is. typ Saetterc. Jvf comp! compost ['k&m-
past] agr Kompost, Blandg0dning (*Blandgj0dsel) c.
compost ['kampast] vt kompostere, blandg0de (*bland-
gj0dsle). composure [kam'pouga] Fatning; Ro c;
struggled with herself for - s0gte at tilkaempe sig
Fatning.
compotation [kampo'te'Jan] Pokulation c, Drikke-
lag n.
compote ['kampoutj Kompot c.
compound [kam'paund] vt sammensaette; cont (sam-
| men)lave; afg0re, opg0re (i Mindelighed), bilaegge, gaa
til et Kompromis om, forlige; afg0re (v. at betale nogle
Procenter eller en Del af Gaelden) ; atl0se, ud!0se sig
fra, betale (med en st0rre Sum) en Gang f. alle; dmp
omg0re til Compound(maskine); I am willing to ~ the
felony for a month's pay. compound vi forlige sig,
gaa til Forlig; akkordere, tinge [m. ham pr. Aar with
him by the year] ; they were at last glad to - for
[maatte omsider n0jes m. at betinge sig] his bare com-
mitment to the Tower; ~ for a fault g0re en Fejl god
igen ; the fox ~ed with his tail for his life ved at ofre
sin Hale frelste Raeven Livet, Cornwall ~ed to [vedtog
at] furnish ten oxen for thirty pounds; - with con-
science gaa p. Akkord m Samvittigheden. compound
['karnpaund] a sammeusat; - addition Addition i be-
naevnte Tal ; - engine dmp Compoundmaskine, H0j- og
Lavtryksmaskine ; - felony kvalificeret Misgerning; _
fracture splintret Brud; ~ interest Rente(r)s Rente; ~
[sammensat; benaevnt] number; ~ pillar Knipperpille c,
*S0ileknippe w; ~ time J"1 afledet Taktart c. compound
['kampaund] Sammenssetning c; gr ogs. Kompositum n\
Blanding c, cont* Lavement n; Lik0r; hind Plads c,
rundt om en Bygning. com pounder [kam'pauuda]
Blander; Laver; (Forligs)maegler; Akkordant c.
comprador(e) [kampra'da'9] Leverand0r, Agent, (ind-
f0dt) Forretningsf0rer c, i Kina.
comprehend [kampri'hend] vt indbefatte, omfatte; be-
gribe; we made him ~ [gjorde ham begribeligt] that...
comprehensible [kampri'hensibl] omfattelig; begribelig;
what is ~ [hvad der kan begribesj by us. comprehension
[kampri'henjan] Indbefatning, Indbefattelse; Fatteevne,
Opfatning, Opfatningsevne c; kort Begreb, Udtog n; it
passes our ~ det gaar over vor Forstand, ligger uden-
for vor Forstaaelse; much beyond our ~ langt over vor
Forstand; dull (or slow) of ~ langsom (el. sen) i Opfat-
ningen, sen t. at fatte. compreheasiTe [kauipri'hensiv]
[a- 1- u-] osv. lar»?e som i far, feel, fool; \l\>a.] Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] fall; [ft] hot; [A] hwt; [&•] burt; [aj inner;
com
191
con
omfattende; indholdsrig; sammentrsengt; a _ bom, ogs.
et Rundbuk (t. det samlede Selskab) ; a very ~ defini-
tion; a - dictionary en Haandordbog; a _ head en
mangesidig Begavelse; ~ [udvidende] interpretation of
a statute, comprehensively ad efter en omfattende
Maalestok &c. comprehensiveness stor Udstrsekning;
Vidde, Rummelighed; Sammentrsengihed c.
compress [kam'pres] vt komprimere, sammen-trykke,
-presse; fig sammentraenge; ~ed [fladtrykt] at the poles.
compress f'kampres] chir Kornpre^se) c. compressible
[kam'presibl] sammentrykkelig &c, som lader sig sam-
mentrykke &c. compression [kam'prejan] Sainmen-
Trykning, -Presniug; fig Sammentrsengning; Sammen-
trsengthed c; the ~ of the Earth Jordens Fladtrykning;
- of thought, compressor [kam'presa] chir Kompres-
sorium w; art Redekamkompressor, *Pladekompressor c,
— stopper Klemstopper c. compressure [kam'preja] Sam-
mentrykniug c; , of the feet was forbidden.
comprisal [kam'praizal] Indbefattelse c; Indbegreb n.
comprise [kam'praiz] vt indbefatte.
compromise ['kampramaiz] Overenskomst om Void-
gift; Overenskomst c, Forlig, Kompromis n; make a ~
slutte Forlig; make a ~ [gaa p. Akkord] with necessity;
came to a ~ gik t. Forlig. compromise ['kampramaiz]
vt bilsegge, afg0re i Mindelighed; blotstille, kompro-
mittere; all who had been ~d in [taget Del ij the late
disturbances; don't ~ yourself! ogs. udsset Dem ikke for-
meget ! not to ~ himself with [binde sig til] any party.
compter ['kaunta] f Gaeldsfsengsel n [counter]; Wood-
Compton ['karn(p)tan, 'kAm-J.
comptrol [kan'troul] f for control, comptroller [kan-
'troula] Kontroll0r c; _ general Statsrevisionens Chef.
compulsion [kam'pAl/an] Tvang c; by ~ of law under
Lovs Tvang; a matter of ~ en tvungen Sag; on - (kun)
nedtvungent, nedt og tvungeu. compulsive [kam'pAl-
siv] tvingende, Tvangs-. compulsorily [kam'pAlsarili]
ad ved Tvang, tvangsvis, ad Tvangsvej ; was not _
retired blev ikke tvungen t. at tage Afsked. compul-
sory [kam'pAlsari] a tvungen; ~ education (vaccination)
tvungen Skolegaug c (Vakcination); - enlistment (pilot-
age) Vsernepligt (Lodspligt) c; his labour is voluntary,
while that of the negro is .; it was almost ~ on [en
tvungen Sag for] a man of fashion to get drunk regu-
larly after dinner.
compunction [kam'pArjkJau] Anger c, Samvittigheds-
nag n. compunctious [-/as] git angergiven, s0nder-
knust; that half -compunctious readiness to succour...
computation [kampa 'ge'/an] jur Mededsmsends ede-
lige Bekrseftelse, Tyltered c. compurgator ['kampa'-
geHa, karn'pa gata] Mededsmand c.
computable [kam'pju tabl, "kampjutabl] beregnelig.
compulation [karri pju'tei/an] Beregning c; beyond ~
uberegnelig; useful beyond . af uberegnelig Nytte.
compute [kam'pju t] vt beregne [til at], computer [-a]
Beregner; Regnem ester c.
comrade ['kamrad, -rejd] Kammerat c. \ comradeship
Kammeratskab n.
Comrie fkarnri].
corns [koumz, ku'mz]_pZ Maltspirer [chives, 3. come Sec}.
Comslock ['kAmstdk].
Comus ['koumas] myth Komus, Gud f. Taffelets Glseder
og selskabelig Sp0g. Titelen p. et Digt af J. Milton.
Comyn ['kAmin] s.
con [kan] lat. ad med. con. [kan]. Forkortet for
contra; pro and ~ for og imod, pro et contra; the pros
and ~s Grundene for og imod. con [kan] vt studere;
& lodse; _ (over) a lesson Isese p. en Lektie; - the
helm & skraage f. Roret, ogs.* praje t. Rorgsengeren,
passe Styringen; he has ~ned [lodset] the German ship
of state with a judicious eye; ~ning bench & Repos c;
~ning tower Udkigstaarn ; <£, Styretaarn; « it over stu-
dere p. det, overveje det. con Lodsning c; stand at
the _, se - the helm!
con-acre ['kane5ka] vt ir bortforpagte for et enkelt
Aar, for en enkelt Hest [let out under the ~ system],
Couan ['kounan]. En Person i «Fingal», tapper indtil
Ubesindighed. Aflagde det L0fte aldrig at modtage
et Slag uden at gengaelde det. "Claw for claw"; "blow
blow", as Conan said to the devil. Scott, Waverley
XXII. Ogs. som Fornavn.
concatenate [kan'katineit] vt sammenksede. concate-
nation [kdnkati'neijan] Sammenkseduing; Ksede c.
concave f'kanke'v] konkav, (ind)hul. concave Hul-
hed; Hvselving c. concave ['kankeiv] vt hule. concav-
ity [kan'kaviti] (Ind)hulhed, Konkavitet c. concavo-
[kan'ke'vo11] i Smss.; — concave dobbelt indhul, indbul
p. begge Sider; convex konkavkonveks, hulophejet.
conceal [kan'si'l] vt skjule, poet fjsele; skjule, d01ge
[for from], laegge Skjiil paa. concealable [-abl] for-
d01gelig, som kan skjules. concealment [-mant] For-
d01gelse; Skjulthed; Afsondring c,'Skjul, Skjulested n\
Fordelgelse, Hemmeligholdelse, Fortielse; Hemmelighed
c; could 1 have any ~ from [Hemmelighed for] her
to whom . . .? we shall make no ~ of [ikke Isegge Skjul
paa] our regret; place of _ Skjulested; was delivered
under ~ of pregnancy f0dte i D01gsmaal; without ~
ufordulgt.
concede [kan'si'd] vt indromme; men of -d [aner-
kendt] ability; _ the point; was obliged to ~ this point
also, ogs. maatte give efter ogsaa i dette Punkt.
conceit [kan'srt] Forestilling; Grille c, Indfald w;
Indbildning; Indbildskhed c; wise in his own ~, bibl
viis f. sine egne 0jne ; was out of ~ with havde tabt
Lysten til, var ked (el. led, *kjed, lei) af, put him out
of ~ with be tage ham Lysten til, g0re ham ked af,
conceited [kan'si'tid] indbildsk; a ~ puppy.
conceivable [kan'si vabl] tsenkelig, fattelig; optfenke-
lig. conceive [kan'si'v] vt undfange, jur ogs. koncipere;
fig undfange; fatte; forestille (el. tfenke) sig. Ofte m.
overfl0digt of; you will hardly ~ him to have been
[man vil knapt kunne forestille sig, at han er] bred in
the same climate; my feelings may be more easily ~d
[tsenkes] than described; ~ [undfange] the idea of a
work; ~ [fatte] suspicion; let the reader _ of [forestille
(el. tsenke) sig] a mob of men as brutal as . . .; I can-
not ~ of such a thing as Genoa in ruins, conceive vi
koncipere, undfange.
concentrate ['kansantre't, kan'sen-] vt koncentrere,
samle (i et fselles Midtpunkt), forene, sammentrsenge;
^ ogs. sammendrage; our interest becomes ~d on [kon-
centrerer (el. samler) sig om] the actress, concentra-
tion [kansen'treijan] Koncentrering. Sammendragning c
[at'Tropper offerees], -matte, iMetallurgi: Koncentra-
tionssten, undert. Tyndsten c. concentre [kdn'senta] vi
10be sammen (t. faelles Midtpunkt), koncentrere sig; vt
koncentrere, samle; sammendrage. concentric [kdn'sen-
trik] koncentrisk. concentrically [-aJi] ad koncentrisk,
om samme Midtpunkt. concentricity [kansen'trisiti]
Koncentricitet c.
concept ['kansept] Forestilling c, Begreb n. concep-
tion [kan'sepjan] Konception, Undfangelse; Forestilling
c; Begreb w; Begrebsevne c; _ of duty (right) Pligt-
begreb (Retsbegreb) ; our _ [Opfattelse, Opfatning] of
hote; [o«] so; [ai] 1; [auj out; [«5] the; [p] ^in; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
con
192
con
the term; beyond ~ ufattelig, ubegribelig; an under-
taking so patriotic in its -, i sin Tanke.
concern [kan'sa-n] vt angaa, ber0re, gselde; interes-
sere; g0re urolig, g0re bekymret, aengste. Se con-
cerned! ~ed that, is. interesseret i at . . . ; I am not
-ed [det er ikke min Sag] to defend the procedure of
an ambassador; when I am ~ed naar det gselder
mig. . .; a secret known but to the two ~ed, hvem
den angaar el. angik; when party interests are ~ed,
kommer med i Spillet, spiller ind; his life is ~ed det
gaelder bans Liv; all ~ed alle vedkommende ; the par-
ties -ed de vedkommende; was ~ed in havde noget at
gare med, var indviklet i; was ~ed with gav sig af (el.
befattede sig) med; var delagtig i [Falskneriet the
forgery}, concern v. reft: ~ himself interessere sig [for
about, in] ; without ,ing himself about . . . bryde (el.
bekymre) sig om; a good prince _s himself in the
happiness of his subjects, concern [kan'so'n] Anlig-
gende n, Sag; luteresse; Befatning; mere Bedrift, For-
retning c, Finna n ; F Historic, Affaere; Tingest c. Jvf
losing! his first care and ~ must be [han maa f0rst og
fremmest lade det vaare sig magtpaaliggende] to . . .; it
is a poor ~, is. det er smaat bevendt; my apartment was
rather a primitive ., en temmelig primitiv Historic;
that's the whole ~, hole Redeligheden, ogs.* hele Herlig-
heden, hele Geschichten; give ~ to volde .Engstelse hos,
rengste; gave my aunt - tengstede min Tante; have no
~ for ikke bekymre sig om; would have no ~ in [In-
teresse af; Befatning med] the matter; she made it no
~ of hers whether . . . brad sig ikke om, enteu . . .;
with as little ~ as possible saa uber0rt (el. udeltagende)
som muligt; saa ugenert som niuligt. concerned [kon-
'sa nd] a urolig, bekymret, sengstelig; deltagende;
much ~ for his safety; the most ~ of the whole group.
concerning prcep angaaende.
concert [kan'sa-t] vt aftale; planlsegge; indrette, ordne;
a measure ~ed [en Forf0jning truffet] by God himself;
_ed music Koncertmusik; ~ed piece Koncertstykke; ~ed
piece of acting aftalt Spil n. concert ['kansat] Over-
ensstemmelse (i Plan, i Optraeden), Samvirken, For-
staaelse c, Samraad n- / Koncert c; the European
Concert, the Concert of Europe den evropseiske Kon-
cert; give a ~, give ,s, ogs. koncertere vi; in ~ i Over-
ensstemmelse, i Fsellesskab, i (el. efter) Samraad [med
with] ; i Kor ; act [handle, optrsede] in - with . . .; is
going to a ~ [skal p. Koncert] this evening; giver
Koncertgiver(inde) c. concertina [kansa'ti'na] J" (Slags
finere) Harmonika, Trsekspil n. concerto [it.; kan'sa'tou]
^ Koncert c [concerted piece], concert-pitch J> Kam-
mertone c.
concession [kan'se/an] Indremmelse; Koncession c
[paa for; paa at to], concessionaire [kansesjo'nae'a]
Koncessionshaver c. concessive [kan'sesiv] indr0m-
mende.
concetti [kan'tjeti] pi af concetto, concetto [kan-
•t/eto"] Concetto, (s0gt) Aandrighed, Vittighed c. PI
concetti.
conch [k&rjk] Konkylie; F Bahameser c. conchite
['kankait] Konkyliolit c, forstenet Skaldyr. conchoid
['karjkoid] mat Konkoi'de, Sneglelinie c. conchoidal
[karj'koidal] snegleformig; _ fracture or surf ace musklet
Brud n. conchology [k&n'kaladgi] Konkyliologi c.
<5onchyl(i)aceons [kankili'ei/as], conchylious [kaq'kiljas]
Konkylie-, konkylieagtig.
conciliate [kan'silieH] vt vinde; a conciliating address;
~ his affection, his favour, the nation; _ [msegle inel-
lem, forsone] the contending parties; . his prejudices
forsone hans Fordomme. conciliation [kansili'e'/on]
Vinden for sig, Erobring; Kommen i Yndest; Forsoning,
Forligelse c; - board Forligelseskommission c; board of
- and arbitration Eaigheds- og Voldgiftskammer n.
conciliator [kan'silie'ta] Forliger, Msegler, Fredsstifter c.
conciliatory [kan'siljatari] mfeglende, Maeglings-. con-
clliatrix [kan'siliaitriks] Maeglerske, Mseglerinde; Ruf-
ferske c.
conciiinity [kan'siniti] Koncinnitet c, Korthed, Fyn-
dighed, Passelighed og Velklang. concinnons [kan'si-
nas] koncin, fyndig og velklingende.
concise [kan'sais] koncis, kort og fyndig. conciseness
Fyndighed, Koncision c. concision [kon'sigan] Bort-
sksering c; Parti n; \ Fyndighed c.
conclave f'kaukle'v] Kouklave n, egl om Kardinalernes
Forsamling t. PaveA^alg; it was considered in secret -.
conclude [kan'klird] vt (af)slutte, ende [med at by
...ing]; afslutte, slutte, om Fred, om Handel; slutte:
udflnde slutningsvis; amr beslutte [resolve], conclude vi
slutte; concluding line sidste Linie c; J> Faldtov (*-taug)
i Lejder; concluding remark Slutningsbemserkning; _
by [med] saying, with a remark, conclusion [kan'klu'-
gan] (Af )slutning, Ende; Afslutning; Slutning; amr Be-
slutning, Bestemmelse c [resolution]; try ~s with prove
Styrke (el. Kraefter) med, vove et Fors0g med; arrive at
(or come to) a ~ komme t. en Slutning, t. et Resultat,
F faa nt ud ; bring the matter to a ~ faa en Ende (F*
faa Slut; p. Sagen, afslutte Sagen; come to a ~, ogs.
komme t. en Bestemmelse. conclusive [kan'klu-siv]
Slutnings-; afg0rende [for with}, beviskraftig, slaaende.
conclusively ad afg0rende, paa en slaaende Maade.
collusiveness afg0rende (el. slaaende) Art, Beviskraft c.
concoct [kan'kakt] vt egl ford0je; bringe t. Modenhed;
is. fig udklsekke [en Plan a scheme], laegge Planen til;
sammenlave, sammenbrygge [en Prsediken a sermon}.
concoction [kan'kakfan] is. Udklsekning; Sammenlav-
ning c.
concomitant [kan'kamitant] ledsagende, medf01gende.
concomitant Ledsager, F01gesvend; is. fig F01gesvend,
ledsagende Omstaendighed c, is. medf01gende Onde n;
war and its _s Krigen og dens F01gesvende, Krig og
det den bar i sit F01ge, og hvad dermed f01ger; re-
proach is a ~ to greatness, Storhedens F01gesvend.
concomitantly ad sammen dermed.
concord ['kanka'9d, 'kan-] Samdraegtighed, Endraagtig-
hed c; Sammenhold, Samhold n; gr Overensstemmelse;
J* Akkord, Harmoni c; Place de la Concorde Kon-
kordiapladsen; the Form of Concord Konkordiaformelen.
concordance [kan'ka adans] Overensstemmelse; Konkor-
dans c; a ~ of (or on) the Psalms en Konkordans
til . . . ; a ~ to the Bible, to Shakespeare en Bibelkon-
kordans . . . concordant [-ant] stemmende; enstemmig,
samstemmig.
concourse ['karjka as, 'kau-] Sammenl0b; Till0b n, Til-
str0mning (af Folk), (tililende) Skare c, (tililende)
Skarer pi, Forsamling; Deltagelse, Tilslutning c; the
burial took place in presence of a large ,, under al-
mindelig Deltagelse.
concrement fkankrimant] Sammenvoksning ; fast
Masse c, Konkrement n. concrescence [kon'kresans]
Sammenvoksning c. concrete ['kankrrt; kan'kri't] sam-
menvokset; fast, faestnet, haard; fig konkret; -number
benaevnt Tal. concrete fast Masse; is. arch Beton c,
Konkret; Konkret n, i Logik. concrete [kan'kri't] vi blive
haard, hserdes, hserdne; (sammen)sintre, ogs.* forstene
sig/ petrify]; st0rkne; tykne. concrete vt haerde, hssrdne.
concreteness Haardhed, Fasthed; konkret Beskaffenhed c.
(a- i- u-1 osv. lange som i far, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a-] hwrt; [aj inner;
con
193
con
concretion [kdn'krrfan] fast Masse ; Klump c ; Konkre
ment n. Jvf chalkstones! concretiye [kdn'krrtiv;
haerdende; st0rknende.
concubinage [kan'kju'binidg] Konkubinat; Konkubi
nat, Boleri n. concubine ['kaqkjubain] Medhustru
Konkubine; Frille, Bolerske c.
concupiscence [kan'kju'pisans] kedelig Lyst, k0deligt
Begaer. concupiscent [-ant] lysten.
concur [kan'ka-] vi stemme; deltage; -ring figure
kongruent Figur; all voices -ring m. alle Stemmer,
enstemmig ad; - in [dele] an opinion; - in . . .ing
vaere enig om at ... concurrence [kan'kArans] Sam
mentraef w; Samstemmighed, samstemmig Mening c
/_ of opinion]; samstemmigt Onske; Bifald, Samtykke
n; Medvirkning, Hjsplp [til to]; jur Konkurrens c.
concurrent [-ant] medvirkende [Aarsag cause]; led-
sagende; jaevnsidesgaaende; jaevnsidesvirkende; „ [sam
menst0dende] vowels, concurrent medvirkende Aarsag
c. concurrently ad Side om Side hermed, jaevnsides
hermed (el. denned) ; _ with this measure [v. Siden
heraf] he intended addressing his creditors . . .
concussion [kan'kA/an] Rystelse c; - of the air Luft-
rystelse; _ of the brain Hjernerystelse. concussive
[kan'kAsiv] rystende.
cond [kAnd, kand] v J> lodse. Se con (the helm)!
condemn [kan'dem] vt forkaste, ford0mme, d0mme;
dadle; jur d0mme, faelde; & kondemnere; kassere; -ed
[kasseret] army bacon; ~ed cells Celler f, d0dsd0mte,
D0dsceller; _ [d0mme] to death; - him to pay [ogs.
id0mme ham] treble costs; were personally attached
to the ~ed, den (el. de) d0mte. condemnable [kan'dem-
nabl] forkastelig, ford0mmelig; strafvaerdig. condemna-
tion [kaudem'neijan] Forkastelse, Ford0mmelse ; jur
Domfaeldelse, Faeldelse, fteldende Dom; fig Ford0mmel-
sesdom ; J> Kondemnation ; Kassation c ; I merit your
censure, your sentence of ~, Deres Ford0mmelsesdom.
condemnatory [kan'demnatari] ford0mmende; jur fael-
dende. condemner [kan'dema] Fordommer c.
condensable [kan'densabl] fortaetbar, fortaettelig; sam-
mentraengelig. condensate [kan'denseH] vt fortaette &c
{condense}, condensation [kanden'se^an] is. dmp For-
taetning, Kondensation ; fig Sammentraengning ; Sam.-
mentraengthed c. Jvf jet! condensatiTe [kan'densativ]
fortaettende. condense [kan'dens] vt fortaette, konden-
sere; fig sammentraenge ; Sensation Novels ~d, en Sam-
ling Parodier af Bret Harte. condense vi fortsette (el.
kondensere) sig. condenser Fortaetter, Kondensator c.
oonder ['kanda] Lods. Jvf cond! Lods, Udkig c, paa
Sildefiskeri [balker].
condescend [kandi'send] vi nedlade sig [saa dybt
so low; t. sin Husholderske to his housekeeper] ; -ing
som a nedladende, naadig; - to speak nedlade sig til
(el. vaere saa naadig) at tale, condescension [kandi-
•sen/au] Nedladenhed ; Naade c ; an act of _ en Ned-
ladenhed; en Naade(s)sag.
condign [kan'dain] fortjent [Straf punishment], eon-
-dignity [kan'dignitij, is. theol Fortjeneste c.
condiment ['kandimant] Krydderi n, Sauce c.
condisciple [kandi'saipl] Meddiscipel c.
condition [kan'di/an] Tilstand ; phys Aggregatform;
sp & mere Kondition; Betingelse c, Vilkaar n, pi ogs.
Konditioner; the atmospheric ~s de atmosfaeriske For-
hold, Vejrforholdene ; her excellent -s git hendes for-
traeffelige Egenskaber; - in life Livsstilling c; annex
-s [knytte Betingelser] to a grant; such being the - of
affairs under denne Tingenes Tilstand, under disse
Forhold; change her - F forandre (0: gifte) sig, *ogs.
joe gifte p. sig; make (his) -s stille (sine) Betingelser;
put ~ on a horse sp saette en Hest i Kondition, i
Stand ; he put as a ~ upon his invitation [satte som
Vilkaar f. sin Indbydelse] that I should not . . . ; in -
bl. a. i Kondition, i Stand; om Ost &c: faerdig, gjort,
moden ; in excellent (or hard) - i meget godt Huld
(*Hold), i meget god Kondition; in its free - i fri Til-
stand; in good -, is. i forsvarlig Stand; i godt Huld
(*Hold); i god Kondition; a sample in good - en vel-
konditioneret (el. vel vedligeholdt) Pr0ve ; in proper ~
& vel forseet ; I am in no - to jeg er ikke istand til
at ... ; in this - of things under denne Tingenes Til
stand, under disse Forhold ; the hops cannot be got in
anything like -, kan ikke faas endog blot nogenlunde
fserdig ; on - of (. . .ing) paa Betingelse af (af at) ; on
~ of receiving a good reward mod (en) god Bel0nning;
on one -; on (or, subject to the) - that p. Betingelse af
at . . . ; on the sole - [alene p. Betingelse af] that . . .;
the capture of the fish when out of ~ Fangsten af
denne Fisk i Utide; with favourable ~s of water under
heldige Vandforhold. condition [kan'dijan] vt betinge,
aftale; betinge, vaere en Betingelse for ; amr univ lade
(Rejektist) kontinuere ; _ this on . . . lade dette vaere
betinget af. conditional [kan'dijanal] betingelsesvis;
betinget [af upon] ; gr betingende, betinget, Betingel-
ses- ; made his consent ~ upon . . . satte . . . som Be-
tingelse f. sit Samtykke. conditionally ad betingelses-
vis; _ upon p. Betingelse af.
condog [kan'dag] vi joe vaere enig [concur].
condolatory [kan'doulatari] a Kondolence-, kondo-
lerende, Deltagelse udtalende. condole [kan'doul] vi:
I _ with him upon jeg kondolerer ham i Anledning
af. condolence [kan 'dou Ions] Kondolence, Kondolation,
Bevidnelse c af Deltagelse. condoler Kondolerende,
*ogs. Kondolant c.
condonation [kando'ne^an] Tilgivelse c. condone [kan-
doun] vt tilgive [en Forbrydelse, Forseelse a crime, an
offence]-, jur tilgive, glemme, overse, is. om aegteskabe-
ig Utroskab; m. upers. Subj.: undskylde, vaere en
Undskyldniug for, lade glemme, lade overse, sone;
lhat fact alone would ~ many offences; the offence
could not be .d by [sones med] money.
condor ['kanda9] "fc Kondor c: Sarcoramphus
condor.
condottiere [kdndat'jae're] Condottiere, Bandefarer c
conduce [kan'dju's] vi bidrage, tjene [til to, toward].
conducive [kan'dju'siv] tjenlig [til to], som bidrager
1. tjener (til), conduct ['kandakt] F0relse; Ledelse;
Opf0rsel [mod, overfor Jo] ; Faerd, Handlemaade, Op-
raeden; (Legems)holdning ; Konduite, Takt c [aim.
management]; the , of this war denne Krigs F0relse;
dissolute - udsvaevende Liv n ; all we could get from
he -, fra Ledelsen o : Lederen, F0reren ; in the _ of
government i Regeringens F0relse; i Regeringens Fserd
kc. conduct [kan'dAkt] vt f0re, lede; f0re, som Vej-
iser &c; styre, bestyre, F* styre med; £ dirigere; _
himself opf0re sig ; ably (or well) ~ed, om Blad : vel-
redigeret; _ his own case selv f0re sin Sag; _ [fere]
your foreign correspondence; a division is -ed [en Af-
stemning fore^aar, gaar for sig] in this way; - the
defence udf0re Defensoratet; the examination is ~ed in
foiegaar paa] French; - government fare Regeringen;
_ lightning aflede Lynet; - matters styre, lede Sagerne,
~* styre og stelle, stelle (el. styre) med Tingene; ,ing
wire Ledningstraad ; a properly (or well) conducted
ad en Dreng (*Gut\ der opf0rer sig ordentlig eL godt.
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; fe] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [o].
13
con
194
con
conduct [kan'dAkt] vi & abs ^ f0re an, dirigere.
eoBdnctlbility [kandAkti'biliti] Ledbarhed c. conductible
[ken'dAktibl] ledbar. conduction [kan'dAk/an] Ledning
c; - of heat, conductlre [kan'dAktiv] ledende; - power
Ledningsevne. conductiflty [kandak'tiviti] Lednings-
evne c. conduct-mark Opforselskarakter, make up the
.a. conductor [kan'dAkta] F0rer; Leder, F0rer, Be-
styrer; (Hoved)redakt0r; Kondukt0r, p. Omnibus; antr
railtv Togferer [guard]; ^ Dirigent; Lynafleder /» of
lightning, lightning -]; tel Ledningstraad ; phys Kon-
duktor, Leder c; a bad ~, is. en slet (Varme)ledtT.
eonductorial [kandak'ta rial] Bestyrer-, bestyrermsessig;
Dirigent-, dirigentmaessig Ac. conductorship [kan'dAk-
ta/ip] Auf0rsel (f. Eks. en Dirigents), Lt-delse c. con-
ductress [kan'dAktres] F0rerske &c; Bestyrerinde ; Diri-
gentinde c, «fec.
conduit ['kAndit, 'kandit, \ -dwit] (Lednings)r0r n,
(R0r)ledning; arch (underjordisk) Gang c.
eondyle ['kandil] anat Benhoved n. condyloid ['kan-
diloid] kondyloideisk, knapformig.
cone [koun] Kegle; ty Kogle, *Kongle, prov Kjuke;
conch Keglesnekke c [ — shell], cone vt g0re kegle-
formig; _d kegleformig.
eonepate ['kounipeH], conepatl ['kounipatl] eoo Stank-
dyr, Stinkdyr n, Skunk c: Mephitis.
cone-shell Keglesnekke c: Conus.
coney ['kouni, 'kAni] Kanin c [cony],
confab [kan'fab] F Passiar, Sladder c [confabulation].
confabulate [kan'fabjule't] vi passiare, slaa en Sladder
(el. Passiar) af. confabulation [kanfabju'lei/an] Passiar
8. Jvf confab!
ronfect ['kanfekt] Konditorvare, Konfekt c, Sukker-
bagvserk, Sukkert0j n. confection [kan'fek/an] Tilbe-
redelse, Blanding, Tillavning; Konditorvare, Konfekt c,
Sukkerbagvserk; pharm Prseparat n i Sukker, Konserve;
(Dame)garderobe c, pi ogs. (Dame)konfektioner pi, fser-
dige DameklsederpZ; the ~ of sweetmeats. confictioner
Konditor, Sukkerbager c. confectionery [kan'fekjanari]
KonditorvarerpZ, Sukkerbagvaerk, Sukkert0j n, Konfekt
c; Konditori n.
confederacy [kan'fedarasi] Forbund n\ jur Sammen-
svaergelse c. confederate [kan'fedaret] forbunden; s
Forbundsfselle c; was his -, is. var bans Medskyldige,
var i Ledtog m. ham. confederate [kan'fedare't] vt for-
binde, slutte sammen. confederate vi slutte Forbund,
slutte sig pammen. confederation [kanfeda're!/9n] For-
bund n; act of . Forbundsakt.
confer [kau'fa1] vt tildele [ham det it upon hint],
sksenke, give; medf0re [visse Fordele certain advant-
ages]. Se benefit! „ a thing upon one, om Fyrste &c
ogs. benaade En med nt; this order is .red upon [ogs.
uddeles t.] such as...; have such an honour ~red
upon hint nyde en saadan ^Ere. confer [kan'fa-] vi
konftrere, overlaegge, pleje Raad. conferee [kanfa'ri ]
Deltager c i en Overlsegning &c, En som der konfe-
reres med. conference ['k&nfarans] Raadslagning, Over-
laegning, Konference c; hold (a) .. conferment [kan-
'fe-mant], conferral [kan'fa ral] Tildelelse; Uddeling c.
eonferra [kan'fa-ya] Traadalge c: Conferva. PI con-
fervas [-vi]; green confervce gr0nne Traadalger pi,
*ogs. Gr0nske c, p Sli n.
confess [kan'fes] vt bekende, tilstaa, erkende; theol
bekende, skritte; skrifte, modtage (Ens) Skriftemaal; .
himself skriite vi. confesg vi bekende, gaa til Beken-
delse, tilstaa; . to [bekende] a murder; I _ to a little
turiosity in the matter jeg maa bekende, at jeg er lidt
nysgertig (hvad det angaar, for saavidt;. confessedly
[kan'fesidli] ad efter egen Erkendelse el. Tilstaaelse;
efter hvad der er paa det rene, ubestrideligt, *ogs. ustri-
dig; a subject of which he is . ignorant, confession
[kan'fe/an] Bekendelse, Tilstaaelse, Erkendelse c, Skrifte
(uden Artikel), Skriftemaal »; (Tros)bekendelse c; make
_ bekende, gaa t. Bekendelse; make a - aflsegge en Be-
kendelse; hear him at - modtage bans Skriftemaal.
confessional [kan'fejanal] Skriftestol c. coBfessionalist
[-1st] Skriftefader c. Aim. (father-)confessor. confes-
sionary [kan'fe/anari] Skriftestol c confessionary a som
h0rer til Skrifte, Skrifte-. confession-box Skriftestol c.
confessor [kan'fesa]i Bekender, Erkender; Skriftefader c
[father ~J; Edward the Confessor E— d Bekenderen,
E-d Konfessor.
confidant [kanfi'da'nt; -'dant] Fortrolig c; make the
captain his _; I had made up my mind that I would
make no [ikke at have nogen] -; make a . of [betro
(el. fortro) sig til] his mother, confidante [kaufi'da'nt,
-'dant] Fortrolig c. Hunk0n til confidant, confide
[kan'faid] vi stole, F lide [paa in]; have (el. naere)
Tillid [til in] ; confiding som a tillidsfuld ; umistsenk-
som; fully _ in stole trygt paa. confide vt betro [ham
Hemmeligheden the secret to him], confidence ['kan-
fidans] Tillid; Tillidsfuldhed ; Fortrolighed ; Selvtillid,
Sikkerhed: i Optraeden &c; cone fortrol(g Meddelelse,
*ogs. Betroelse c, is. i pi [confidential communication];
~ in (or of) victory Sejersikkerhed ; lose ~ in tabe Til-
liden til ; place (or put) - in slaa Lid (el. have Tillid)
til ; have Fortrolighed til ; Jack wound up his ~s [sine
Fortroligheder, *ogs. sine Betroelser] by saying that...;
was in (or was possessed of) his , besad (el. havde) bans
Fortrolighed; in - i Fortrolighed; those in his -, ogs.
bans Fortrolige; I speak to you in the strictest [i dybeste]
_; with this hope, or rather in this -, *[i Tillid hertil]
she went . . .; admit (or take) him into [sksenke ham]
my _; an air of _ en selviillidsfuld Mine; a feeling of
great _ in himself; ..game Bondefangeri n; .man
Boudefanger c. confident ['kanfidant] overbevist; til-
lidsfuld; selvtillidsfuld, sikker: i Optrseden; be ., ogs.
vide m. Bestemthed; _ that, is. i Tillid til at . . .; - in
or of sikker (el. tryg) paa; sikker (el. tryg) i Bevidst-
heden om; i Tillid til; I well know you are - to [Med-
vider i, vidende om] one dreadful secret. Scott, The
Antiq. XXXII. confidential [kanfi'denjal] fortrolig
[Meddelelse communication; Yen friend], betroet. Se
clerk! confidentially ad i Fortrolighed, konfidentielt.
confidently ['kanfidantli] ad tillidsfuldt, tr0stig; trygt,
med Tryghed, tr0stig.
configurate [kan'fig(j)arelt] vi forme (el. stille) sig, an-
tage et (eller andet) Aspekt, udvikle (el. arte) sig.
configuration [kanfigQJa're'/an] Anordning, Form, Skik-
kelse c, Konturer pi, Omrids pi, ast indbyrdes Stilling
c, Aspekt; Horoskop n. configure [kan'fig(j)a] vt forme;
ordne.
confine [kan'fain] vt indskrsenke, begraense; inde-
slutte, indespaarre, fsengsle; -d [indestsengt] air; suffer
from .d bowels have (el. lide af) Forstoppelse ; of ~d
intellect indskraeuket; ~d lodgings trang Bolig, ind-
skraenket Lejlighed c; I am very much -d jeg sidder
meget inde, gaar sjselden ud, be .d, is. ligge i Barsel-
seng; she is (daily, hourly) expecting to be .d hun
venter sin Nedkomst, F veuter at skulle ligge (F* hun
gaar p. faldende Fod); hold (or keep) him closely -d,
i haardt Fseugsel, i strengt Fangenskab; visit the -d
bes0ge Barselkoner; I am rather -d for room det er
i Af nogle udtalt ['kanfasa] i Betydningen Skriftefader
>• I' u-] osv. lange som i far, feel, fool, ['ba] Trykatavelse, [ft] hat; [&•] fall; [ft] hot; [A] hwt; [a1] burl; [a] inner;
con
195
con
temmelig knebent med Rummet, trangt med (*om)
Plads her, jeg bor temmelig indskraenket ; be ~d in his
body have Forstoppelse; _ him in a (the) fortress inde-
spserre ham p. en Faastning (ssette ham p. Faastningen);
be .d to his bed maatte holde Sengen, vaare sengelig-
gende; for a short time he was ~d to his bed by fever,
var han sengeliggende af Feber; was ~d to the house
maatle holde sig hjemme, havde Husarrest; _ himself
lukke sig inde [p. sit Vaarelse to his room] ; fig ind-
skraanke sig [til Kommissionsbranchen to the commis-
sion line; t. at bevidne to testify}, confine vi grsense
[til on, with], confinement [kan'fainmant] Indskraank-
ning, Begraansning ; Afsondring; Indespaarring; Faangs-
ling c; Fangenskab; Sygeleje n, Sygdom; Nedkomst,
Barselseng c. Se 5. close! ~ to barracks or lodgings
^ Ber0velse af almindelig Frihed, Naagtelse c af Per-
mission, Portforbud n \ place in ~ indespaarre ; in the
severe- [Indespaarring, Afsondring] J enjoined...', "keep
him in strict ~, i haardt Fsengeel ; they lived for four
years in this state of -, i dette Fangenskab ; J have
sentenced him to twenty-four hours' ~, Stuearrest;
Husarrest. con finer ['kanfaina, kan'faina] Graansebo(er);
Mellemskabning, Mellemting c. confines ['kanfainz,
kan'fainz] Graanser, Landemaarker.
confirm [kan'fa'm] vt styrke, bestyrke; bekraafte, stad-
fasste; theol konfirmere; be ~ed, ogs. faa sin Bekraaftelse,
faa sin Stadfaastelse; staa til Konflrmation, staa Konfir-
mand; _ed* som a uhjselpelig, uforbederlig, indgroet;
path invetereret; ~ed [uforbederlig] drunkard; his case
is ~ed, conflrraable [kan'fe'mabl] bevislig; stadfaastelig.
confirmation [kanfa-'mei/en] Bestyrkelse; Bekraaftelse,
Stadfaastelse; theol Konflrmation c; a - class, a class
for . et Konfirmationsparti; attend (teach) a ~ class
gaa t. Praasten, gaa t. Konfirmation, gaa og laase (laase
m. Konfirmander) ; he was in the same ~ class as I
n><*$ vi Yftr L33sekammerater. conflrmator ['kanfa--
'me*ta] Bekraaftef, Attestant c. confirmatory [kan'fa--
matari] som bekraafter, bekfseftetide.
confiscate ['kanfiske't, kan'fiskeH] vt beslaglaagge, ind-
drage, konfiskere. confiscation [kanfi'ske^an] Beslag*
l33ggelse, Inddragelse, Inddragning, Kohfiskation c.
confiscatorj [kan'fiskatari] konfiskerendev Konfiska-
tions- ,
COnflagratioft '[kanflg'gre^n] (slot) Brand c.
'conflict ^kanflikt] Sammenste(d H, Konflikt, Strid,
Brydhltog C; come into ~ [i Strid] with; every custom
th^ Was in . [stod i Strid] "with Christian life, con-
^'ict [ksn'flikt] vi stode '(el. t0rne) sammen; stride,
kaempe; -ing [Rtridende, krydsende] interests; ~ing
[stridende] passfotis,
confloption [kan'n'ApJan] joe Karrikatur C.
confluence ['kanfluaus] Sammenl0b, *ogs. Aamot;
Till0b n, Tiisfrflmning, Konfluks c, af Folk, confluent
['kanfluaptj satomen-^bende, -flydende; - [konfluerende,
sammenl0;l>eiide] smallpox, confluent Biflod c, Till0b
n, ^ogs. Btelv c; Sammenl0b n [confluence].
couflustrigate [kan'flAStrigek] vt amr forvirre, saette
b£te. , UF. Eks. The Clockmaker II III. confluBtrlga-
tion [kaj.flAStri'geiJan] amr Forvirring, Hurlurahej c.
Ibidem II VIII.
"conflux ['kanflAks] Sammenl0b n &c. Se COM--
'fiuence !
conform [kan'fa »m] vt afpasse, danne, in^rette,
lempe, tillempe [efter to] ; - himself to bringe sig (el.
vaere) i Overensstemmelse med; rette sig efter. con-
form vi rctte sig [efter to, undert. with]; for ihe present
you must blindly ~ to my will, conformability [kan
fa'ama'biliti] Overensstemmelse, is. geol Parallelisme c.
conformable [kan'fa-amabl] ens, overensstemmende [med
to]; skikket, passelig, *ogs. h0velig; f0jelig, lydig. con-
formably ad overensstemmende [med to] ; _ to, ogs.
i Medhold af. conformation [kanfa •o'meij'an] Enhed,
Overensstemmelse, Sammenfalden [med to]; Bygning,
Dannelse, Form, Sammensastning c. conformist [kan-
'fa>rr:ist] theol Konformist c. conformity [kan'fa-omiti]
Overeusstemmelse c [med to, with]; in _ with the
situation, ogs. i Stillingens Medf0r.
confound [kan'faund] vt sammenblande ; fig ogs. for-
veksle [bedre: confuse]; bringe i Forvirring, forvirre;
gere tilskamme, beskaamme; ~ed som a forvirret; be-
skaammet; F afskyelig, forbistret, fortvivlet, infernalsk;
innocence will always ~ [beskaamme] guilt; ~ it! F s&a-
forPokker! *ogs. saa til Pokker(s)! hold your tongue, .
you! ti dog stille, f. Pokker! I am ~ed jeg staar som
himmelfalden; he was utterly ~ed han stod (el. var) som
tiliutetgjort. confoundedly ad forbistret, infernalsk; _
lucky svineheldig.
confraternity [kanfra'ta'niti] Broderskab n.
confront [kan'frAnt] vt m0de (Ansigt t. Ansigt), stille
sig Ansigt til Ansigt med ; staa (fjendtlig, *fiendtlig)
overfor; jur konfrontere; - (the) danger, confrontation
[kanfran'tei/an] jur Konfrontation c.
confuse [kan'fju'z] vt sammenblande, sammenr0re;
fig sammenblande, forveksle; forvirre; _ the names,
ogs. 10be (el. gaa) sur i Navnene; ~d, is. forvirret; for-
virret, F rodet. confusion [kan'fju'gan] Sammenblan-
ding; Sammenblanding, Forveksling; Forvirring; Be-
skaammelse; Undergang, Ruin c, Nederlag n. Se ad-
mire! the _ of progeny [Afkommets Forblandelse] con-
stitutes the essence of the crime; drank ~ to all
government udbragte et Pereat over alt hvad Regering
bed; after the - of tongues efter Sprogforvirringen;
arises from an absolute ~ of ideas kommer af en
fuldstaandig Begrebsforvirring; throw (be thrown) into
-r bringe (komme) i Forvirring, i Uorden; author (heap)
df - Konfuslonsmager c (Vr0vlehoved n).
confutable [kan'fju'tabl] gendrivelig, som lader sig
endrive. confutation [kanfju'te'Jan] Gendrivelse c.
confute [kan'fju-t] vt gendrive. confuter Gendriver c.
congeal [kan'dgi'l] vt lade st0rkne, stivne; bringe til
at fryse ; vi st0rkne, stivne ; fryse ; .ing point Fryse-
punkt. congealable st0rknelig, stivnelig; frysbar.
conge(e) ['kandgi] Buk n; Asked c.
congee ['kandgi-] hind Risvand n, Risvaalling; Stivelse-
c; Faangsel, Arresthns n [conjee].
congelation [kandgi'le^an] St0rkning, Stivning; Frys-
ning c.
congener ['kan^gina] Slaagtsfaalle c [af, med to].
congenial [kdn'Nlsrnjal] (natur)beslaagtet ; ligestemt,
(artnds)besl83g*et, samstemt; sympatisk, tiltalende; stem-
mende [inedto]; som passer [for to]; - soil Spiregrund c.
congeniality [kandsi'ni'aliti] Slaagtskab; (Aands)slaagt-
skab n-, Beslaagtethed, Overensstemmelse, Sympati c ; a
.'of (Overensstemmelse i] taste, congenital [kdn'dge-
riitQl] medf0dt.
conger ['kanga] Havaal c: Anguilla conger [..eelj.
congeries [kan'dgiarii'z] Hob, Dynge c. congest
[kan'dgest] vt ophobe; path kongestionere; traffic is
frequently -ed at this point, congestion [kan'dgestjau]
Ophobniug; path Kongestion, Blodtilstr0mning ; .Blod-
stigning c; the . of traffic in the greatest thorough-
fares; -s about [Kongestioner t ] the head, congestive
[kan'dgestiv] tydende paa (el. ledsaget af) Blodtilstr0m-
ning; . fever Kongestionsfeber.
hate; [*J so; [al] I; [au] out; PJ] the; [W **in; [J] ** [s] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
13*
Con
196
con
Coagleton ['kangltan] : - bears; the men of -. Det
hedder, at Degnen (*Klokkeren) i Congleton solgte
Kirkens Bibel for at k0be en Bj0rn.
conglobate ['kanglobe't] vt danne til en Kugle; a
kugledannet. conglobatlon [kanglo'be'/au] Kugledan-
nelse, Kugleform; Runding; Kugle c.
conglomerate [kan'glamaret] sammendynget, ophobet;
$ teetstillet; geol konglomereret. conglomerate [kan-
'glamare'tj vt samle til et N0gle (*N0ste), samle til en
rund Masse, sainmenhobe; geol konglomerere; s Dynge,
sammenhobet Masse, Hob c; geol Konglomerat n.
conglomeration [kanglama'reyan] Sammenhobning c;
geol Konglomerat n.
conglutinant [kan'glu'tinant] chir egl sammenlimende;
helende, lukkende; s Saarmiddel n. conglutinate [kan-
'glirtine't] vt (sammen)lime, sammenklsebe ; m klaebe
sig (el. vokse, gro) sammen; a sammen-limet ; -vokset,
-groet, tilgroet. conglutination [kanglu ti'nei/an] Sam-
menliming; Forening; (Samraen)groning c.
Congo ['karjgou] Kongo w; Kongote c; - pea Dueaert :
Cytisus cajan f pigeon pea], congo ['kangou] zoo totaaet
Aalepadde c : Amphiuma didactylum [- snake]. Congou
['karjgir], se Congo!
congratulate [kan'gratjule't] vt Iyk0nske, gratulere,
onske tillykke [med upon}, congratulation [kangratju-
'leljan] Lyk0nskning, Gratulation c\ make my -s. con-
gratulator [kan'gratjuleUa] Lyk0nskende, Lyk0nsker,
Gratulant c. congratulatory [kan'gratjulatari] lyk-
0nskende, Lyk0nsknings ; a _ letter.
congregate ['kaqgrige't] vt samle; m samle sig, sam-
les. congregation [k&rjgri'geij'an] Samling; Forsamling,
Ansamling; Forsamling, af Mennesker; is. Menighed
c. congregational [karjgri'gei/anal] a Forsamlings-;
Menigheds-. Jvf collect! _ church, is. independent
Kirke, brownistisk Menighed, Frikirke c. Congregation-
alism [-izm] Independentisme, Brownisme c. congre-
gationalist [-ist] Independent, Brownist c.
Congresbury ['ku'nzbari] s. congress ['kangres] Sam-
meutrsede, M0de n; Kongres c; Samleje n, (om Dyr:)
Pairing, Avledaad c [sexual .]. Jvf call vt! ~ boot amr
Fjederst0vle, *Springst0vle; Congress water, et Mineral-
vand fra Congress spring, Saratoga, N. Y. congress
[kan'gres] vi samle sig. congressional [kdn'grejanal]
Kongres-. congressman amr Kongresmedlem n.
Congrere ['karjgri'v] Congreve; congrevesk Svovlstik(ke)
c; _ rocket congrev(e;sk (Krigs)raket.
congruence ['karjgruans] Overensstemmelse; Sam men-
falden; Kongruens c. congruent ['kangruant] overens-
stemmende; sammenfaldende, kongruent. Jvf concur!
congrnity [kan'gnriti] Overensstemmelse, Harmoni;
F01gerigtighed, Konsekvens; geom Kongruens c. con-
gruous ['karjgruas] passende, tilsvarende.
conic ['kanik] Kegle-; konisk, kegleformig; -s Kegle-
snitlsere c, KeglesnitjpZ; _ section Keglesnit. conical a,
se conic! _ bullet Spidskugle.
conifer ['kounifa] $ Bartrae n. coniferous [ko'nifaras]
koglebserende, Kogle-, *konglebserfende), Kongle-.
conline ['ko«niain] chem Koniin n, et Alkaloid i
Skarntyde.
conin [?] s. Se ceil!
Coningsby ['kdniqzbi] s.
conjecturable [kan'dsektjarabl] gsetbar, gsettelig. con-
jectural [kan'dgektjaral] som beror paa en Gsetning el.
paa Gsetninger, gsetningsvis, konjektural; . emendation,
ogs. Konjektur c. conjcctu rally ad gaetningsvis, is.
ved en Konjektur; . altered, conjecture [kan'dgekt/a]
Gsetning, Gisniug; gr Konjektur c; though, after all, it
amounted to mere ., det hele kun var (el. beroede p.)
Gisninger. conjecture [kan'dgekt/9] vt gsette; gsette sig
til; gaette paa. conjecture vi geette.
conjee ['kandgi'] s Risvand n, &c [congee].
conjoin [kan'dgoin] vt forene. conjoint [kan'dgoint]
forenet. conjointly ad i Forening.
conjugal ['kandgugalj segteskabelig. conjugate ['kau-
dgugeH] vt gr konjugere, b0je. conjugate ['kandguget]
s Ord n af samme Familie: chem Syre c dannet af flere
Syrer; a parret. Par-; $ parvisstaaende ; gr af samme
Familie; chem dannet af flere Syrer. conjugation [kan-
dgu'ge'/an] Konjngation c. conjunct [kan'dgAnkt] a \
forenet [conjoined, united]; medvirkende, som gaar
Haand i Haand [concurrent], conjunction [kan'dgArjk-
Jan] Forbindelse, Forening; ast & gr Konjunktion c.
conjunctional [-al] konjunktional, Konjunktions-. con-
junctiye [kan'dgAnktiv] n0je forenet el. forbundet; for-
bindende; gr konjunktivisk [aim. subjunctive] . conjunc-
ture [kan'dgAnkt/a] Tidspunkt w; (Tids)omst8endigheder
pi, is. mere Konjnnkturer pi [juncture, ~ of circum-
stances]; at a fortunate, momentous _ p. et heldigt,
betydningsfuldt Tidspunkt.
conjuration [kandgu're^an] Besvsergelse c [h0jtidelig
B0n; Maning]. conjure [kau'dgua] vt besvaerge. conjure
['kAndge; \ kan'dgua] vt mane, F hekse; - down ned-
mane, mane i Jorden; _ into being fremmane; - up the
devil mane Fanden (frem); _ up a ghost fremmane et
Genfaerd; - up a ghost for the mere purpose of exorci-
sation, is. se Sp0gelser v. h0jlys Dag, male Fanden p.
Vaeggen. conjure ['kAndga] vi g0re Troldkunster, trylle,
P hekse, trolde; jonglere; I must put on my conjuring
cap F jeg maa tage Tasnkehuen paa [considering cap].
Egl efter et Sagn om Erik XIV af Sverige ; conjuring
trick Taskenspillerkunst, Tryllekunst, Troldkunst, F
Heksekunst c; ~, act, and sing, to [for] . . .; - [ogs.
jonglere] cleverly with popular airs of the day. con-
jurer [kan'dguara] Besvserger, Besvsergende c. conjurer
['kAndgara] Maner; Taskenspiller, Tryllekunstner, Trold-
mand, F Heksemester c. conjuror, se conjurer!
conk [karjk] si Snydeskaft n, Nyser; Forrseder, bl.
Tyve; loc amr Strandr0ver, Vragplyndrer [konck]; amr
Kreeft c, hos Bartrfeer. Conky ['k&nki]; old -, «den
gamle m. Nassen*, i Vittighedsblade &c et hyppigt Navn
paa den f0rste Hertug af Wellington.
conn [kan] v & s, se con (the helm &c)l
Connal ['kanal].
connascence [kd'nasans] Samf0dsel; Flerf0dsel; Sam-
menvoksniug c. connate ['kanelt, kd'neH] samf0dt; 5^
samm envokset.
Connaught ['kana't; kd'na't] Connaughtn; - rangers
88de Infanteriregiment n.
connect [ka'nekt] vt sammenbinde, forbinde; ~.ed
[sammenhaangende] conversation; highly ~ed af meget
god Familie; -ing link Bindeled, Mellemled, Forbindel-
sesled n; dmp Kulisse c; ~ing railway Sammenbindings-
bane; suburban ~ing railway Ringbone; he was .ed
with [ogs havde en Bestilling ved] the naval dockyard;
Narbonne is much ~ed with [nsevnes (el. forekommer)
ofte i] the history of the Albigenses; ~ himself (by mar-
riage) with a family, ogs gifte sig ind i en Familie.
connect vi & abs korrespondere, staa i Forbindelse [med
with] ; the steamer line .s with the National Railway
at M. connectedly ad i Sammenhseng, sammenhaengende.
Connecticut [ka'ne(k)tikAt] Connecticut n.
connection [ka'nek/an] Forbindelse, Sammenhamg c;
Samfund n; (Familie) forbindelse; (Forretnings)forbin-
delse; Tilslutning, Korrespondence c, i Befordrings-
i- n-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a-] fall; [&] hot; [A] ht»t; [a-] hurt; [aj inner;
con
197
con
vsesenet; a business ~, ogs. en Forretningsven; house ,
Afstikker c, fra Hovedrer el. Kloak ; the Methodist .
det metodistiske Samfund; rail ~ Jsernbaneforbindelse;
establish a _ with istandbringe (el. etablere) en For-
bindelse med ; saette sig i Forbindelse med ; form a ~
with, is. komme i Forbindelse med; have extensive (a
good) ~ have udstrakte (gode) Forbindelser; have ~ with
staa i Forbindelse med; ceased to have any ~ [*ogs.
fratraadte enhver Befatning] with the print; have -
with a woman, is. have (legemlig) Omgang m. en
Kvinde; make _ with komme i Forbindelse med, is. ££;
korrespondere (el. staa i Forbindelse) med, have Til-
slutning med, om Befordringsrniddel ; a card printed
for circulation among his ~, ogs. Kunder pi; elevated
by powerful ~, ved msegtige (Familie)forbindelser,
Konnektioner. connective [ka'nektiv] forbindende; s
Bindeled, Bindeord n. connectively ad i Forening, i
Fsellesskab.
Connemara [kani'ma'ra] s.
connexion [ka'nek/an] s, se connection!
connigry ['kAnigri ?] f Kanin-Gaard; -Grav, -Kule c
[conyger].
conning Lodsning e, &c. Se con (the helm &c)l
connivance [ka'naivans] Seen gennem Fingre, stil-
tiende Tilladelse, Konnivens c. connive [ka'naiv] vi
se gennem Fingre [med at], lukke 0jnene [for at].
connoisseur [kane'sa'; -'sjua] Render, Sk0nner c; be a
~ in, ogs. forstaa (*ogs. skenne) sig paa, F* have Vet
paa; the air (look) of a ~ Kendermine (Kenderblik).
connoisseurship Kenderegenskab, Egenskab c som Ken-
der, Sk0u n.
connotation [kano'teijan] Indbefatning; Bibetydning c.
connote [k9pnout] vt indbefatte, tillige indeholde; be-
tyde tillige, have Bibetydning af.
connubial [ka'nju'bjal] segteskabelig.
conoid ['kounoid] kegleformig; s mat Konoide; anat
Pinealkirtel c. conoidal [ko'noidal] nsesten kegleformig.
. co-nominee ['kounami'ni-] Medindstillet, Medopstillet c.
conquer ['karjka] vt besejre, overvinde; erobre; a ~ed
[erobret, hst hsertaget] country; ~ her fears, conquer
vi sejre; ~ing hero Sejrshelt; see, the conq'ring hero
comes, [«Se, han kommer sejerskronet* . . .] et Sted i
Handels Jos va ; the -ing rubber Mesteren, Mesterspillet.
conquerable overvindelig; indtagelig. conqueror ['kaq-
kara] Sejrherre c; the ~ i Spil: Mesteren, Mesterspillet;
come out of the war a _ gaa sejrrig ud af Krigen.
conquest ['karjkwest] Erobring c; the Conquest 0: den
normanniske Erobring af England i 1066 ; the ~ of dif-
ficulties Overvindelse af Vanskeligheder.
Conrad ['kanrd'd] Konrad; Lord ~, senere kaldt Lara,
Korsaren. I det byronske Digt the Corsair.
consanguineous [kansaq'gwinjas] beslsegtet, konsang-
vin, af Blodet; _ marriages, consanguinity [kansarj-
'gwinitij (Blods)slsegtskab n.
conscience ['kan/ans] Samvittighed c; awaken the ~s
of the people vsekke Samvittighederne; make a (matter
of) ~ of g0re sig en Samvittighed af ; by way of satis-
fying his - for sin Samvittigheds Skyld; it went against
their -s [stred mod deres Samvittighed] to . . . ; it is
neither safe nor right to go against _, ikke sikkert og
tilraadeligt at g0re noget mod sin Samvittighed ; in ~
med god Samvittighed ; in (all) _ paa ^Ere og Samvit-
tighed, oprigtig talt, paa mit Ord F minsandten; what
in all ~ [i Alverden] are you doing that for? duty in
, Samvittighedspligt ; like a man of ~ som en samvit-
tighedsfuld Mand; her death will be on [faar jeg paa]
my _; there is st on your ~ du har noget p. Sam-
vittigheden, du gaar og bserer paa nt; I will take the
whole on my ~; you may accept this with a clear
[med god] -.; —keeper Samvittighedsvogter ; — money
Samvittighedspenge, Penge der indsendes anonymt t.
Skattekontoret (Skatkamret) af Folk der i sin Tid har
opgivet for lav Indtsegt og betalt for lidt i Skat, con-
scientious [kan/i'enjas] Samvittigheds-; samvittigheds-
fuld; _ scruples (Samvittigheds)skrupler. conscientiously
ad for sin Samvittigheds Skyld; samvittighedsfuldt;
persons who - decline taking oaths, conscionable
['kan/anabl] samvittighedsfuld, forsvarlig. conscious
['kan/as] bevidst ; optaget af (el. med) sig selv ; genert,
forlegen; was imputed to ~ guilt tilskreves bans Skyld-
bevidsthed; the . moon Maanen som Medvider. Sheri-
dan, The Rivals V. 1; without her being ~, is. uden
at nun var sig det bevidst; _ that vel vidende, at . . .;
be _ that vsere sig bevidst (el. have Bevidstheden om)
at . . .; be ~ of vaere sig ... bevidst, have Bevidstheden
om [sin Uskyldighed his innocence]; ~ of, is. i Bevidst-
heden om. consciously ad med Bevidsthed, vitterlig.
consciousness [-nes] Bevidsthed; Forlegenhed c; regain
~, Bevidstheden.
conscript ['kanskript] egl bogf0rt, indskrevet; - fathers,
i romersk Historic: Patres conscripti, Senatorer. con-
script ^ Udskreven c, udskrevet Mandskab n. con-
scription [kan'skrip/an] & Udskrivning c; Udskriv-
ningsvsesen n. conscript ion al a [-al] Udskrivnings-.
consecrate ['kansikreit] vt vie, indvie, poet* vigsle;
kanonisere; apoteosere; ordain preachers and ~ [ordi-
nere, indvie] bishops; in ~d [indviet] earth; principles
~d by time, som har faaet Aarenes Hsevd. consecration
[kansi'krei/an] Indvielse, poet* Vigsel; Kanonisation;
Apoteose; (Bisps) Ordination, Bispevielse c. consecrator
['kansikreita] Indvier c, &c. consecratory ['kansikreitari]
Indvielses-.
consecutive [kan'sekjutiv] paahinandenf01gende ; sam-
menhsengende ; paaf01gende [subsequent]; f01gende [af
upon] ; ~ fifths J* falske Kvinter ; three nephews, his ~
heirs; the piece ran more than 100 ~ nights, spilledes
over 100 Gange i Trsek. consecutively ad i Sammen-
hseng, i Rad, i Trsek, efter hverandre; air difficult to
breathe for a length of time ~, Isengere Tid i Traek,
laenge ad Gangen. consecutiveness, is. Sammenhseng c.
consensus [kan'sensas] Samstemmighed, Konsens c
/_ of opinion] ; there is a _ of opinion in favour of
this course, consent [kan'sent] Samtykke, Minde n
[til to]; Overenskomst c; silence is _ den som tier, sam-
tykker el. bekraefter, intet Svar er ogsaa et Svar; by
mutual ~ efter fselles Samtykke; efter mindelig Over-
enskomst, i Mindelighed; age of ~ to marriage, con-
sent [kan'sent] vi samtykke, indvilge [i to] ; cannot ~
to this, ogs. kan ikke vaere med til (*paa) dette; ~ed
that [i at] the marriage should take place, consent-
aneous [kdnsen'te'njas] stemmende [med to].
consequence ['kansikwans] Resultat n, F01ge; log
F01geslutning, Konsekvens; Betydning, Vigtighed; Ind-
flydelse c; accept (or stand to) the -s tage F01gerne;
tage Skade f. Hjemgseld; not the least ~ g0r ikke det
ringeste, har ikke det ringeste p. sig; upon your own
head be the -s / De faar selv baere F01gerne ! one may
imagine what was the ~, ogs. man kan taenke sig,
hvor det bar hen; the ~ [den Indflydelse] he obtained
with the French; play at -s skrive Sedler ; by ~ f01ge-
lig; in ~ falgelig; som F01ge deraf; the loss made in ~,
ogs. det deraf f01gende Tab; in ~ of som (en) F01ge af;
a person of ~ en vigtigere Person; be a man of ~, ogs.
vsere h0jt p. Straa ; money was of no _, havde ingen
[e1] hate; [o«] so; [al] J; [au] out; [8] the; [J>] thm\ [/] she; [g] measure; [n] si«^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
con
198
con
Betydning, kom ikke i Betragtning; a fear of -s Frygt
f. Felgerne; Frygt f. Konsekvenserne. consequent ['kan-
sikwant] folgende; peace and the ~ [deraf felgende]
increase of wealth; overwork and - [deraf folgende]
exhaustion; be - on f01ge (el. vsere en F01ge) af; mainly
_ on the fact [vaesentlig som Felge af] that . . .; the right
was ~ to [fulgte af ] an act perfectly personal, conse-
quent F01ge; F01geslutning c; mat Efterled n. conse-
quential [kansi'kwen/al] felgende, deraf betinget; falge-
rigtig; is. p vigtig, indbildsk, anmassende; h0jtidelig:
af Vsesen; - losses (juridisk:) undskyldelige Tab. con-
sequentially ad f01gerigtig, logisk; ikke straks, i Til-
fselde [contingently]; i regelmaessig F01ge; konsekvent;
med en vigtig Mine, m. Sufiasance; hejtidelig.
conservable [kan'sa'vabl] bevarelig, holdbar. con-
servancy [kan'sa'vansi] jur Bevaringskomraission c, Op-
synskollegium, Opsyn n, over Flod eller Havn, Fiskeri
<fec; the Thames Conservancy, conservant [kan'sa'vant]
bevarende; beskyttende. conservation [kansa(-)'vei/on]
Bevarelse, Bevaring; Beskyttelse c. conservational [-al]
bevarende; beskyttende. conservatism [kan'sa-vatizm]
Konservatisme c. conservative [kan'sa'vativ] bevarende;
vedligeholdende; beskyttende; konservativ; the English
are most _ of [h0jst konservative, hvor det gaelder]
their language, conservative Konservativ, H0jremand
c. conservator ['kansaveHa] Bevarer; Vedligeholder;
Konservator, (Samlings)bestyrer c. conservatorlo [it.;
kansa'va't&Tio] £ Konservatorium n. conservatory
[kan'sa'vatari] bevarende; beskyttende; s Opbevarings-
sted n\ Vinterhave c. Se conservatorio I conserve
[kan'sa-v] vt bevare; sylte, nedsylte [Frugt fruit}, con-
serve [kan'sa'v] syltet Frugt, Konserve c; calomel in - of
roses, i nedsyltede Roser. conserver Bevarer; Nedsylter c.
conshun's ['kan/anz] o: conscience, i Pigeonengelsk; _
price rimelig Pris, intet Optrsekkeri.
consider [kan'sida] vt betragte, betaenke, overveje;
tage Hensyn til; tage under Behandling; agte (el. holde)
for. Ogs. med overfl0digt of; don't ~ [tag ikke Hensyn
til] me in the matter! I gravely put on my -ing cap
jeg tog gravitetisk Taenkehuen paa; all circumstances
(or all things, everything) ~ed, -ing all things or
everything alt vel overvejet; he is very well, .ing F
efter Omstaendighederne; -ing [naar man &c betragter]
the times they lived in; -ing that. .., ogs. naar man
&c betragter (el. betsenker) at, naar henses til at, i
Betragtning af at . . .; idet man mener (. . . mente) at . . .;
J ~ him wise, (as) a philosopher, agter ham for vis . . . ,
anser (el. agter) ham f. en Filosof. consider vi betsenke
sig, taenke efter, taenke sig om; overveje Sagen. con-
siderable [kan'sidarabl] anset, betydelig, vigtig; om
Ting: betydelig; be in _ use vaere adskillig brugt; lose
- [p adskilligt, betydeligt] at cards and races, con-
siderably ad adskillig, betydelig; _ better, nearer, over;
~ disturbed, improved; gain ~ fadskilligt] at cards;
swear _ in his talk, considerate [kan'sidaret] omtaenk-
som, betsenksom; hensynsfuld [mod of], consider-
ately ad omtaenksomt ; hensynsfuldt. considerate-
ness Hensynsfuldhed c; whereupon he in _ [hensyns-
fuldt] had turned away his head, consideration [kan-
sida'reijan] Betragtning, Betaenkning, Overvejelse c;
Hensyn n; Hensyntagen, Hensynsfuldhed; Agtelse c;
Vederlag n; _ money Salaer n, L0n c; political _s poli-
tiske Hensyn; »s of saving Sparsommeligheds- (el. 0ko-
nomiske) Hensyn ; a little > [Hensynsfuldhed, Hensyn-
tagen] would be appreciated by the public; the cost is
no „, kommer ikke i Betragtning, spiller ingen Rolle;
the - he has bestowed upon [det Hensyn han bar vist]
me; some . [Hensyn(tagen)] would seem to be due to
such as . . .; gave it grave ~ tog det under alvorlig
Overvejelse; gave almost no ~ to tog nsesten ikke (el.
intet) Hensyn til . . . ; I have some ~s jeg tager visse
Hensyn ; for which I received no ~ hvorfor jeg intet
Vederlag fik ; showed a _ for his feelings var hensyns-
fuld mod Xel. tog Hensyn til) ham; authorities are
guided by a ~ for [Hensynet til] the pockets of rate-
payers; for a _ for (el. mod) en Dus0r; mod (en)
Godtg0relse; summoning an assembly for the ~ of [til
Raadslagning om, t. Overvejelse af] affairs in general;
from (or in) ~ for af Hensyn til ; the defence of an
action from the _ [ud fra den Betragtning] that . . .; in
~ of i Betragtning af [considering]; in _ of a good [mod
en klaekkelig] reward; took it into - tog det under Over-
vejelse, under Behandling; tog Hensyn dertil; on ~ ved
nsermere Overvejelse, naar jeg tsenker (el. taenkte) mig
om, naar jeg ret betsenker (el. betsenkte) det; not on any
. under ingen Omstsendighed; out of ~ to af Hensyn til;
it was not out of - [ikke af Hensyn] to me; it is now
under ,, under Overvejelse; treat with ~, hensynsfuldt.
consign [kan'sain] vt overdrage; betro, hst overant-
vorde; mere konsignere, give (el. sende) i Konsigna-
tion, i Kommission, til Forhandling; the ship is ~ed
[adresseret] to . . .; - [stede] to the earth; ~ to oblivion
kaste Glemsel paa, overantvorde t. Glemsel; skrinlsegge,
henlsegge; be ~ed to oblivion, ogs. hjemfalde t. For-
glemmelse; ~ to writing faeste p. Papiret, skriftfseste,
(skriftlig) optegne, nedtegne. consignation [kansig-
'nei/an] Bekraeftelse t; Overleverelse, Overlevering
[consignment]; sc jur Deponering (af omprocederet
Bel0b) hos Tredjemand; rel Konsignation c. consignee
[kans(a)i'ni'] Modtager; mere Konsignat0r c. consigner
[kan'saina] Overdrager; mere Konsignat0r c. consign-
ment [kan'sainmant] Overdragelse; Betroelse; mere Kon-
signation c, KonsignationsvarerpZ. consignor [kans(a)i-
'na-a, kan'saina], se consigner!
consist [kan'sist] vi stemme [med with] ; bestaa [med
with}\ bestaa [i in; af of}, consistence [kan'sistans]
Fasthed, Konsistens, Tsethed c. Se consistency! con-
sistency [kan'sistansi] Sammenhseng, Konsekvens; Fast-
hed, Konsekvens c; some salvo which might vindicate
his ~, redde bans Standpunkt; we ought in _ [konse-
kvent] aZso to defend him. consistent [kan'sistant] fast,
konsistent; sammenhsengende, f01gerigtig, (ogs. om
Person) konsekvent; rimelig; this spelling is more ~
[stemmende] with the etymology of the word; so far
as is ~ [det kan bestaa, det lader sig forene] with the
general plan of the work, consistently ad konsekvent;
med god Samvittighed ; as often as he could, ~ with
his duty, for Tjenestens Skyld, f. Tjenesten. consistorial
[kansi'sta-rial] konsistorial. consistory ['kansistari, kan-
•sistari] Konsistorium [Kirkeraad; Kardinalkollegium] n;
_ court Konsistorialret.
consolable [kon'soul9bl] modtagelig for Tr0st, som
lader (el. lod) sig troste. consolation [kanso'lei/an]
Tr0stc. Se afford! -prise (omtr.) Opmuntringspraemie;
_ stakes sp Tr0stl0b n; there is one piece of ~ I
can afford you en Trest kan jeg give Dem, en Ting
kan jeg tr0ste Dem med . . . ; administer [yde] _/ that
is one (or some) ~ det er altid en Tr0st; derive (or
take) - from the fact [finde (en) Tr0st i] that ...; for
the .. of til Tr0st for; availed himself of the -« of
religion s0gte Religionens Tr0st. consolatory [kan'sala-
tari] tr0stende, tr0stefuld; ~ discourse, is. Trestetale; a
- letter, is. et Trestebrev.
1. console [kon'soul] vt tr0ste; consoling, ogs. tr0stelig.
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
con
199
con
2. console ['kansoul] arch Konsol c.
consoler [kan'soula] Troster c.
console-table ['kanso«l'teibl] Konsolbord.
consolidate [kan'salideH] vt g0re fast el. haard fsestne
sammenslaa, forene; mere & jur konsolidere, sammen-
slaa, is. forskellige Slags Papirer t. ensartede nye; om
Statspapirer ogs. fundere. Jfr consols! ~d annuities or
stocks, se consols! two ~d [sammenslagne] laws, con-
solidate vi blive fast, fsestne sig, hserdes, hserdne; slaa
sig sammen; the two companies had ~d. consolidation
[kansali'deijan] Forening (t. en Massej; Sammenslag-
ning, Konsolidering c. consols [kan'salz, 'kansdlz] pi
konsoliderede (engelske) Statspapirer, is. (funderede)
3 % Obligationer, Consols. Forkorfcet f. consolidated
annuities or stocks.
consonance ['kansanans] ^ Konsonans, Samklang.
Akkord; fig Overensstemmelse c [med to, with}, con-
sonant [-ant] J- harmonisk, stemmende med hinanden;
fig (overens)stemmende [med to, with] ; be _ with, ogs.
stemme med. consonant [-ant] Konsonant, Medlyd c;
Y ~ konsonantisk Y. consonantal [kansa'nantal] kon-
sonantisk. consonantness ['kansanantnes] Overensstem-
melse, Sams&emmighed c.
consort ['kansa^t] Kammerat, Fselle; is. ^Egtefselle,
Gemal, Gemalinde; J> Kammerat, Ledsager c, Kamme-
ratskib n. consort [kan'sa/at] vi leve (el. fserdes) sam-
men, omgaas [med with] ; fig bestaa [med with] ; such
manoeuvres as these will ill ~ with the dignity of a
great nation.
consound [kan'saund] ^ Kulsukker n & c, *Valurt c:
Symphytum [comfrey].
conspeciflc [kanspi'sifik] af samme Art.
conspectus [kan'spektas] Overblik; Udtog n.
conspicuous [kan'spikjuas] i0jnefaldende, i0jnesprin-
gende: fremtrsedende, (let) kendelig; made himself _
gjorde sig bemserket [som Agitator as an agitator];
was ~ by [glimrede ved] his absence, conspicuously
ad paa en i0jnefaldende Maade ; i kendelig Grnd,
kendelig; qualities in which he was ~ wanting.
conspiracy [kan'spirasi] Sammensvsergelse c, *ogs.
Stemplinger pi; undert. Samvirken c. Se defeat v!
there seemed to be a ~ of silence on the part of Gov-
ernment, ogs. Regeringen syntes at ville tie Sagen
ihjel ; enter (or form) a _ indgaa (el. stifte) en Sam-
mensvsergelse ; you are in a ~ to [bar stiftet en Sam-
mensvsergelse for at] get rid of me. conspirator [kan-
'spirata] Konspirator, Sammensvoren c. conspire [ken-
'spaia] vi Isegge Raad op; stifte en Sammensvsergelse,
sammensvserge sig; undert. samvirke. conspire vt laegge
Raad op om; sammensvserge sig om. conspirer Kon-
spirator, Sammensvoren c.
constable ['kAnstabl; 'kan-] Connetable, Rigsmarskalk
[Lord High C—]; Politibetjent, *Politikonstabel c [police
,]; special ~ Ekstrapolitikonstabel; . of the Tower Kom-
mandant c i Tower; outrun (or overrun) the ~ F leve
over Evne, g0re Gseld ; who's to pay the ~? hvem skal
betale? constablewick [-wik] Politibetjents Distrikt, *Kon-
stabeldistrikt n. constabulary [kan'stabjulari] Politibe-
tjent-, *Konstabel-; s Politikorps n; Politistyrke c.
Constance ['kanstans] Konstanz, Kostnitz n\ Lake of
~ Bodens0. Constance ['kanstans] Constance c.
constancy ['kanstansi] Bestandighed ; Fasthed, Stand-
haftighed c; as a _ til Stadighed. constant ['kanstantj
bestandig, stadig; fast, standhaftig; a character of ~
occurrence [en staaende Figur] in old plays; a ~ prac-
tice fast (el. staaende) Praksis; it was the ~ subject of
conversation, det staaende (Samtale)emne. constant
mat Konstant c. Constantia [kan'stan/a] Konstance;
Konstantiavin c, Slags Vin fra Kap. Constantino ['kan-
stantainj Konstantin; _ Tolmen, Navn p. en stor seg
dannet Sten i Cornwall. Constantinople [kdnstanti-
'noupl] Konstantinopel n. Constant! nopolitan [kan-
stantino'palitan] Konstantinopolitaner(inde) c. con-
stantly ['kanstautli] ad standhaftig, med Fasthed;
stadig,- p* st0dt.
constellation [kanste'leijan] (Stjerne)billede n\ in the
~ Virgo, ogs. i Jomfruens Tegn.
consternate ['kansta'neH] vt konsternere, betage, for-
fserde. consternation [kansta-'ne^an] Bestyrtelse, For-
fserdelse, Skrsek c; the agent was in ~, var bestyrtet.
constipate ['kanstipeH] vt binde, forstoppe. constipation
[kansti'peijan] Forstoppelse, *undert. Bindsel c. con-
stituency [kan'stitjuansi] parl Vaelgere pi, Valgkreds c.
constituent [-ant] dannende; udg0rende; vselgende; _
[grundlovgivende] assembly; _ body Valgkorporation c,
Vselgerkorps n; . element Bestanddel c. constituent s
Bestanddel; parl Mandant, Vselger; jur Mandant, Prin-
cipal c. constitute ['kanstitju't] vt anordne, bestemme,
fastssette; danne, udg0re; jur antage, give Fuldmagt.
Se confusion, game! the ~d authorities de bestaaende
Myndigheder; that which ~s man a man det der g0r
Mennesket t. et Menneske; the will which _s her a [der
g0r hende til] millionaire; _ himself [g0re sig til] a
protector of the sick man's interests; the changes are
so great as almost to ~ it a new work, constitution
[kansti'tjirjan] Indretning, Ordning; Bestemmelse, Fast-
ssettelse; Anssettelse, Indssettelse ; Bygning, Dannelse,
Natur, is. Legemsbygning, Legemsbeskaffenhed; (Stats)-
forfatning, Grundlov c; Bestemmelser pi, Reglementw;
Constitution Hill, en Vej mellem St. James's Park og
Hyde Park, London; a worn-out ~, is. et udslidt
Legeme; the result of the election makes no change in
the ~ of the Chamber, i Kamrets Sammenssetning.
constitutional [kansti'tjir/anal] medf0dt, naturlig;
Grundlovs-, grundlovsmsessig, grundlovfsestet, konstitu-
tionel; a . (walk) en Tur f. Motionens Skyld; be out
for a ~, for at r0re sig, movere sig; start for his ~.
constitntionaHsm [-izm] Konstitutionalisme, konstitu-
tionel Forfatning c. constitutionalist [-ist] Konstitu-
tionel, Forfatningsven ; p Moverende, Spaserende c.
constitutionality [kanstitju'/a'naliti] Medf0dthed; Forfat-
ningsmsessighed c. constitutionally ad, is. af Naturen;
forfatningsmaessig, konstitutionelt; for Motionens Skyld.
constitutive ['kanstitjirtiv] udg0rende, vsesentlig; be-
stemmende, fastsaattende, grundleeggende, konstitutiv;
_ parts Bestauddele; - power lovgivende Magt.
constrain [kan'stre^] vt egl indsn0re; sammen-sn0re,
-presse; tvinge; in an unnaturally ~ed [tvungen]
position, constrainable [kan'stretaabl] tvingbar, som
lader sig tvinge; udsat for Tvang. constrainedly ad
ved Tvang, tvangsvis; is. tvungent. constraint [kan-
'stre^t] Tvang; Tvingsel c, Tvangsmiddel n; put a _
on 0ve Tvang imod; put a (or some) ~ upon myself
paalsegge mig Tvang; by ~ med Tvang; ved Tvang,
tvangsvis.
constrict [kan'strikt] vt sammentrsekke, indsn0re,
indtvinge. constriction [kan'strik/an] Sammentrsek-
ning, Indsn0ring, Sammensn0ring ; Kvselning c. con-
strictive [kan'striktiv] sammentrsekkende, sammensn0-
rende, indsn0rende. constrictor [kan'strikta] Binde-
muskel, Slutmuskel, Konstriktor; soo Kvseler c. con-
stringe [kan'strindg] vt sammensnerpe. Se constrict!
constringent [-ant] sammensnerpende, sammentrsek-
kende, bindende.
hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [8] the; []>] thin; [J] she; [z] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
con
200
con
construct [kan'strAkt] vt bygge, opfere; konstruere;
bygge, oparbejde [en Vej a road]; a fireplace -edmore
for [bygget paa, anlagt paa] comfort than economy.
construction [kan'strAk/an] Bygning, Opforelse; Byg-
ningsmaade; gr Saetningsbygning, Konstruktion ; For-
tolkning; Men ing c; the act could not bear the . put
upon it, tilstedede ikke den fors0gte Fortolkning, kunde
ikke fortolkes som sket ; put a good - on optage i en
god Mening; put the best ~ on everything laegge alting
ud t. det bedste; railways, ships in course of (or
under) _ Jrernbaner . . . under Bygning; a reply was in
course of -, under Udarbejdelse; a road in progress of
„, under Oparbejdelse. constructional [-al] fortolknings-
msessig, Fortolknings-. constmctlonlst [-ist] Fortolker c.
const met ire [kan'strAktiv] indretteude, ordnende; Byg-
nings-; konstruktiv, fortolkniugsmsessig ; - loadline
Konstruktionsvandlinie; stone used for - purposes Sten
t. Bygningsbrug, Bygningssten ; „ skill or talent, is.
Kompositionstalent w; _ treason. construct! veness
Bygningsevne c, is. i Frenologien. construe ['kanstru,
kan'stnr] vt fortolke; gr konstruere; analysere; for-
berede sig paa ; fig fortolke, udlaegge [som into] ; - his
silence into a delicacy of sentiment, construe ['kanstru]
Gennemgaaelse, Forberedelse; is. Overssettelse c.
constuprate ['kanstjupreH] t ^ voldtage, krsenke
[force], constupration [kanstju'prei/an] f Voldtagelse,
Voldtsegt c.
consubstantial [kansab'stanjal] ligeartet. consubstan-
tiality [kansabstanji'aliti] Ligeartethed, Vaesensenhed c.
consubstantial ion [kansabstan.fi 'e^an] Vsesensenhed ;
theol Konsubstantiation c, Kristi legemlige Tilstede-
vserelse i Nadveren.
consul ['ki'iusol] Konsul c. consulage ['kansalidg] Kou-
sulatafgift c. consular ['kansjula] konsularisk; _ agent
Konsularagent ; - certificate Konsularcertifikat ; _ ser-
vice Konsulatvaesen n. * consulate ['kansjulet, -salet]
Konsulat n. consulship ['kausal/ip] Konsulat n [Kon-
sulembede ; Konsuls Einbedstid] ; in the ~ of Plancus
under Plancus' Konsulat. consult [kan'SAlt] vt raad-
sp0rge, raadf0re sig med; raadslaa om; tage Hensyn til.
Se compilation! _ [slaa op i, se efter i; bruge, benytte]
a book; I hope you have -ed [ogs. beraadet Dem med]
your heart as well as your friends; ~ his wife's hap-
piness, ogs. have sin Hustrus Lykke f. 0je; • [se paa]
his watch ; . [s0ge, konsul(t)ere] him as a physician;
~ing master or tutor, is. Privatprseceptor, c; -ing
physician konsultatorisk Lsege. consult vi raadslaa
[om about, on]. Ogs. » together, consultation [kan-
SAl'te'Jan] Raadslagning, Overlsegning, Konference;
Raadf0rsel, Konsultation c; a - was held, is. der hold-
tes Raad, man raadslog; their Lordships are in ~, is.
Assessorerne holder en Konference. consultational
[-al] Konsultatious-. consultatire [kdn'sAltativ] Raad-
slagnings-; raadgivende [Stsender estates; Myndighed
power] .
consnmah ['kansema] hind Overtjener, Kseldennester
c [khansamah]. consumar [-ma a] hind, se consuntah!
consume [kan'sju-m] vt fortaere; is. mere (for)bruge,
konsumere; fig sluge [formeget Tid too much time]; the
whole city shall be -d by fire, ogs. . . . skal gaa op i
(Ilds)luer. consumedly [kan'sju'midli] ad f forbistret,
umaadelig; his neighbours laughed -, when they
read . . .; I hate self-laudation -. consumer [kan-
•sju-ma] Fortaerer; (For)0der; is. mere Forbruger, Kon-
sument c. Ogs. f. consumah; .s and bread-winners
tserende og nserende.
consummate [kan'sAme^, 'kansameU] vt fuldbyrde,
fuldende, fuldf0re; and in due time its abrogation was
a -d [fuldbyrdet] fact; _ [fuldbyrde] a marriage, con-
summate [-et] a fuldendt [Dygtighed skin] ; - rogue
udlaert Skaelni. consummation [kansa'me^an] Fuld-
byrdelse, Fuldendelse, Fuldfarelse; Ende c; Resultat n;
both -s are extremely difficult to accomplish begge
disse Resultater (*ogs. Endemaal) er vanskelige at naa;
the - [Fuldbyrdelsen] of a marriage.
consumption [kan'SAm(p)/9n] Fortsering; For0delse; is.
mere Konsum(e) c, Forbrug w; path Svindsot, Taering
c; - of the lungs Lungetsering ; have the _ have
Tsering; a man in a (rapid) ~ en Mand som har
(galopperende) Tasring ; fell into a [fik] - ; died of a
[&(] -. consumptiye [kan'SAm(p)tiv] fortaerende, taerende,
0delaeggende ; Taerings-, Svindsot-, svindsottig; there
was a moderate - business, i Handelsspr.: der gjordes
en moderat Omsaetniug f. Konsumen; » (invalid or
patient) Taeringspatient, p Taerings-Kandidat, -Kraem-
mer c. consumptireness Anlaeg n til Tasring.
contact ['kantakt] Ber0relse, Berering; Koutakt; Slyng
c, paa Telefon, Ac; sliding or rolling - glidende eller
rullende Kontakt; came in (or was brought into) - with
kom i Ber0ring med; — mine, — torpedo St0d-Mine,
-Torpedo c. contagion [kan'te'dgau] Smitte c; Smit(te)-
stof n. contagious [kan'te'dgas] smitsom; Smitte-; the
Contagious Diseases (C. D.) Acts Lovene angaaende
smitsomme Sygdomme; example is ~ Eksemplet smit-
ter; - matter Smittestof. contagiousness Smitsomhed c.
contagium [kan'tejdgam] Smit(te)stof n.
contain [kan'te'u] vt indeholde; (inde)holde, rumme,
F tage; -ing arsenic arsenikholdig ; a barrel «s more
than two bushels; the East part of the Abbey ,s [inde-
holder] twelve chapels, contain vi bibl afholde sig; if
they cannot -, let them marry, container mere Be-
holder, Emballage, (Ind)pakning.
contaminate [kan'tamineU] vt besmitte. contamination
[kantami'ne^/an] Besmittelse c.
contango [kan'tango] mere Udssettelsesgebyr n, Op-
gaeld c for (fjorten JJages) Henstand. Contango is a
charge for continuing stock or shares from one ac-
count to another. Temple 21.
contankerons [kan'tarjkaras] a, se cantankerous!
contemn [kan'tam] vt ringeagte; forsmaa; -ingly ringe-
agtende, m. Ringeagt.
contemplate ['kantample't, git kan'temple't] vt beskue,
betragte; have for 0je, taanke paa, paatsenke, omgaas
med Tanker om ; vi gruble, studere. contemplation
[kantam'plel/an] Beskuelse, Betragtning c. Se lose! the
mere _ of the deed den blotte Omgang m. Tanken
paa (el. Tanker om) denne Daad; serve as the basis of
the important work in -, det paatsenkte (el. fore-
havende) Vserk; have it in - to tsenke paa (*ogs. have
Tanken oppe om) at . . ., vaere betsenkt p. at ... con-
templatiTe[kan'templativ] beskuende, indadvendt, tanke-
fuld; tsenkende, taenksom; _ faculty Taenkeevne; -
[tankefulde] looks; the , [tsankende] part of mankind.
conttmplator ['kantample'ta] Beskuer, Betragter;
Tsenker c.
contemporaneity [kantempara'ni iti] Samtidighed c.
contemporaneous [kantempa're'njas] a, contemporane-
ously ad samtidig. contemporary [kan'temparari] a & s
samtidig (c); in a foreign - we read . . .; my own con-
temporaries.
contempt [kan'tem(p)t] Foragt, Ringeagt c; respekt-
stridigt Forhold n [mod Foresatte to his superiors];
jur Kontumats c, respektstridigt Forhold n [- of court];
a ~ for (or of) life Ringeagt f. Livet, D0dsforagt c;
[a- i- u-] osv lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hitt; [a-] hurt; [oj inner;
con
201
con
had a ~ for them, held them in ~ foragtede (el. nserede)
Foragt f.) dem; oversaa dem; I shall commit that man
for ~; gave ample proof of his ~ for death, p. sin
D0dsforagt; in ~ foiagtelig; paa Spot; spotvis; i for-
agtelig Betydning. contemptibility [kantem(p)ti'biliti]
Foragtelighed; Usselhed c. contemptible [kan'tem(p)-
tibl] foragtelig; ussel, under al Kritik; is no ~ enemy
er en Fjende (*Fiende), som ikke kan overses. con-
temptibleness [-nes] Foragtelighed; Usselhed c. con-
temptuous [kan'tem(p,tjuas] foragtelig, haanlig, haansk.
contemptuously ad foragtelig, haanlig.
contend [kan'tend] vi ksempe, stride; - for ksempe
om [Prisen the prise] ; forfsegte, argumentere for, jur
ogs. procedere paa; paastaa; -ing [stridende] claims,
interests, parties, passions, contend vt jur paastaa,
procedere paa. contender Ksemper; Forksemper; For-
fsegter c.
content [kan'tent] tilfreds; six ~s and seven non-
(or not) -s seks Ja'er og syv Nejer, v. Afstemning i
Overhuset; be ., ogs. n0je sig, n0jes, lade sig n0je
[med with] ; I should be _ to let this voyage be [jeg
var tilfreds, denne Tur blev] my last, content [kan-
'tent] vt tilfredsstille ; won't less _ you? P kan ikke
mindre g0re det? ~ed tilfredsstillet, tilfreds; be (or rest)
~ed lade sig n0je [med with; m. at to], content [kon-
'tent] Tilfredshed, Til fredsstill else c; to his heart's _ af
Hjertens Lyst, saameget han lyster. content [kan1 tent,
'kantent] (Rum)indhold, Rumfang n. Se contents!
cubic ~ Kubikindhold. contentedly [kan'tentidli] ad
tilfreds. contentedness Tilfredshed c.
contention [kan'ten/an] Strid, Kamp; jur Paastand c;
the bone of - et Tvistens ^Eble. contentious [kan'ten-
Jas] stridbar, stridslysten.
contentment [kan'tentmant] Tilfredshed; Tilfredsstil-
lelse; N0jsomhed c; - is true riches Tarvelighed (el.
N0jsomhed) er en Herregaard, nok har den som n0jes,
N0jsomhed er Rigdom nok (Demokrit).
contents [kan 'tents, 'kantents] Indhold n; cubic ~
Kubikindhold; table of ~ Indholdsfortegnelse c, Ind-
hold M ; —bill [aim. 'kantantsbil] Indholdsplakat c :
som m. store Bogstaver angiver et Avisnummers
veesentlige Indhold.
conterminable [kan'ta'minabl] som kan bringes inden-
for fselles Grsenser. conterminous [-nas] med fselles
Gr3ense(r), samgrsensende, tilst0dende, sammenhsen-
gende; be ~ with (or to) st0de (op) til, grsense
(op) til.
contest [kan'test] vt bestride; stride(s) om; g0re
stridig; parl stille sig (til Valg) i [et Distrikt a borough];
~ed som a is. omtvistet, omstridt; a ~ed election et
Valg hvor flere konkurrerer; the troops ~ed every inch
of ground, gjorde dem &c hver Tomme Jord stridig.
contest [kan'test] vi stride, ksempe. contest ['kantest]
s Strid, Kamp; Strid, Tvist c; here a ~ of opinion
[Meningsstrid] tooTc place between the horse and his
rider; a little kindly ~ [venskabelig Strid] as to which
(or who) should go. contestable [kan'testabl] omtviste-
lig. contestant [kan'testant] Bestrider; jur Modpart,
is. 1 Testamentsag ; parl Modkandidat; sp Modstander,
Konkurrent c.
context ['kantekst] Sammenhaeng c. Jvf bring out!
contextual [kan'tekstjual] beroende p. Sammenhsengen;
fremgaaende af Sammenhsengen. contextnral [kan-
'tekstjural] bygningsmsessig, som angaar Legemsbyg-
ning el. Aaudsbeskaffenhed. coijtexture [kan'tekstjua,
-t/a] Vsev; Sammenssetning, Bygning c, System n; a ~
[et Vsev] of absurdities.
contiguity [kanti'gju'iti] Ber0ring, Sammenst0den,
Sammenhseng, Nserhed; Landfasthed c [~ to the land];
in close ~ to st0dende tset op til. contiguous [kan-
'tigjuas] tilst0dende; st0dende [til to]; landfast [med to];
two ~ [sammenhsengende] rooms, seats. Jvf adjacent!
contiguously ad tset sammen, taet op til hverariHre.
continence ['kantinans] Afhold n, Afboldenhed c.
Jvf contain vi ! the ~ of a Scipio. continent [-ant] af-
holden, afholdende. continent [-ant] Fastland n; Ver-
densdel; Verden c. Jvf ancient! the Continent Euro-
pas Fastland, Fastlandet; on the Continent, tit: i Ud-
landet. continental [kanti'nental] Fastlands-, Fast-
landets, kontinental; the . houses, is. Fastlandets
Fyrstehuse; ~ [ogs. udenlandske] prices; a ~ sea et Ind-
hav, Indlandshav, *ogs. Indrehav ; _ tour Tur til (el.
paa) Fastlandet, Udenlandsrejse. continental Fast-
landsbeboer; Kontineutalsoldat c, under den ameri-
kanske Revolutionskrig.
contingency [kan'tindgansi] Mulighed, Eventualitet c,
Tilfselde n; contingencies, ogs. tilfseldige (el. uforudsete)
Udgifter; not by any possible ~ ikke p. nogen mulig
Maade; ikke i noget optsenkeligt Tilfselde ; in the sup-
posed _ i det forudsatte Tilfselde. contingent [kan-
'tiudgant] mulig, eventuel; betinget [af on, upon],
usikker; ~ [uforudsete, tilfseldige] expenses, contingent
Mulighed, Eventualitet; Andel, Kontingent c, Bidrag,
Tilskud w; ^ (Troppe)kontingent c; drawing fresh ~s
as he advanced, contingently ad i Tilfselde, eventuelt;
bills to be ~ posted.
continual [kan'tinjual] bestandig, uafbrudt, uoph0r-
lig. continually ad bestandig, uafbrudt &c. con-
tinuance [kan'tinjuans] Varighed, Vedbliven, Vedvaren,
Fortssettelse c; long ~ Langvarighed c; the sacrifices
involved in the ~ [Fortssettelse] of the war; during his
_ in office saalsenge han bliver el. blev staaende (i Stil-
lingen) ; I should not like that berth for a ~, i Lseng-
den. continuation [kantinju'e^an] Fortssettelse; For-
Isengelse c; ~s, ogs. Gamasker; nu: Permissioner, Ben-
klseder; _ school Fortssettelsesskole ; ... she said in ~,
videre; in _ of his statements i Fortssettelse af sine
Udtalelser. continuator [kan'tinjue'ta] Fortsaetter c.
continue [kan'tinju] vi vedblive, vedvare, fortssette,
fortssettes, p* holde paa; fremdeles vsere (el. opholde
sig), blive; blive staaende [~ in office]; but to ~ men
videre i Teksten! the weather ~d [var fremdeles, var
vedblivende] very bad; she _s [er fremdeles] very
happy, ill; the name of Pharos was, and ~s, [blev og
er endnu] in many countries a general term for a
lighthouse; _ in office till the end of time p blive
staaende (i Stillingen), saalsenge man kan tygge Gr0d.
continue vt fortssette (med), vedblive (med); lade blive
staaende, beholde [~ him in command, in office, in
the post]. Se continued! it ~d raining det vedblev at
regne; to be ~d (in our next) fortssettes (i nseste Num-
mer); . him on lade ham blive staaeude (i Stillingen),
beholde ham; I am going to ~ your salary to your
wife jeg skal lade Deres Hustru beholde Deres L0n.
continued [kan'tinjud] fortsat &c; - [ogs. vedholdende]
cannonade; _ fractions Ksedebr0k; in consequence of
his _ [vedvarende] indisposition; _ [vedholdende] bad
weather, continuedly ad vedblivende; uafbrudt, uop-
h0rlig. continuer Fortssetter c. continuity [kantin-
•ju'iti] Sammenhseng; (fortsat, uafbrudt, ubrudt) Rsekke
c. continuous [kan'tinjuas] sammeuhsengende; fort-
10bende ; fortsat, uafbrudt ; _ current Ligestr0m, lige-
rettet Str0m, i Elektricitet; _ numbers L0benumre.
contort [kan'ta'at] vt vride. contortion [kan'ta-a/an]
hate; [ou] so; [ai] 7; [au] out; [S] the; [p] thin; [J] s/te; [5] measure; [rj] si«^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
con
202
con
Vridning, Snoning, Vinding; anat Forvridning c. con-
tortioner [kan'ta 9/ana], contortionist [-nist] Kautschuk-
mand, Guttaperkamand c, Slangemenneske n.
contour ['kantua, kan'tua] Omrids n, Kontur c
[outlines].
contraband ['kantraband] forbudt, ulovlig; _ article(s)
Kontrabande c; ~ trade Smughandel, Snighandel.
contraband forbudt Vare, Kontrabande; amr ogs.
Negerslave c; _ of war Krigskontrabande. contra-
bandist f'kantrabandist] Snighandler, Smugler c, is. i
Krigstid.
contract [kan'trakt] vt sammentraekke; forkorte; ind-
skrsenke [vore Udgifter our expenses]; fatte [en Liden-
skab a passion], tilegne sig [en Vane a habit], stifte,
ssette [Gaeld debts], indgaa [Venskab a friendship;
^Egteskab a marriage], paadrage sig [Sygelighed ill-
health], paatage sig [en Forpligtelse an obligation],
vinde [Styrke strength]; bortlicitere, bortakkordere,
bortsaette [til with], Se intimacy! ~ed, i Anatomi &c
ogs. kontrakt; we must «, our expenses ogs. tit: vi
maa indskrsenke os; illness ~ed on service; the work
was ~ed with a foreign company, contract [kan'trakt]
vi sammentraekkes, trsekke sig sammen; forkortes; for-
snaevres; akkordere, kontrahere [om for]; abonnere, is.
paa Spisekvarter ; ~ing parties kontraherende Farter;
~ed for carrying the mails overtog Postbefordringen;
- for supplying the army with slaughter cattle over-
tage Leverancen af Slagtekvseg t. Haeren. contract
['kantrakt] Kontrakt, Overenskomst ; Akkord, Entre-
prise; railw Abonnementsbillet, Saesonbillet c /_ season
ticket]; _ bread ^ Kommisbred ; _ speed koutrakt-
niaessig Fart; took the ~ for [overtog Leverancen af]
beef; by . ifelge Kontrakt, kontraktmaessig ; undertake
by _ overtage p. Akkord; by private _ underhaanden;
that is not in the _ F fig det var ikke Aftalen; he
came into ~ [blev enig, blev forligt o: forlovet] with the
young lady f & p . contract [kan'trakt] a anat kon-
trakt; forkortet; forsnsevret; gr kontrakt, kontraheret;
a viper cranium is narrow and -. contractibility [kan-
trakti'biliti] Sammentrsekkelighed c. contractible [kan-
•traktibl] sammen traekkelig. contractile [kan'trakt(a)il]
sammentraekkende, Sammen traeknings-; sammen traekke-
lig. contractility [kantrak'tiliti] Sammentraekningsevne,
Sammentraekkelighed c. contraction [kan'trak/an] is.
Sammentraekning; Forkortelse; Indsnsevring c. con-
tractor [kan'trakta] Sammen trsekker; kontraherende
Part, Kontrahent; Entreprener, Akkordovertager; Leve-
rander; Abonnent c, is. paa Spisekvarter.
contra-dance ['kantrada'nsj Kontredans c.
contradict [kantra'dikt] vt modsige; benaegte; modsige,
dementere. contradicter [-a] Modsiger; En, som demen-
terer, Dementerende c. contradiction [k&ntra'dikjan]
Modsigelse; Selvmodsigelse c [fuldst.: _ of myself], De-
menti w [is. authoritative-]. Se involve, least! a - in
terms en contradictio in adjecto ; we are ready to give
the flattest ~ to [paa det mest ubetingede at dementere]
any one who . . .; an authoritative ~ has been given [ogs.
det er officielt blevet dementeret] by . . .; he has not said
one word in . of [ban bar ikke m. et Ord modsagt] what
I then stated, contradictionary [kantra'dik/anari] mod-
sigende; ~ beliefs. Kingsley, Yeast 336 T. contra-
dictions [kantra 'dikjas] niodsigelseslysten, disputeresyg,
hyperkritisk ; egensindig, selvgod, som ikke lader sig
sige; being by nature .. R.Kipling, Life's Handicap.
contradictory [kantra'diktari) modsigende; selvmod-
sigende, tankestridig; benaegtende; stridende [mod to];
uforenelig [med to] ; log kontradiktorisk, ganske mod*
sat; o tumult of . [stridende] feelings, contradictory
kontradiktorisk Saetning; Modsaetning c; Tacitus re-
marks that it is common with princes to will contra-
dictories.
contradistinction [kantradi'stirjkjan] Adskillelse ved
modsatte Egenskaber, Skelnen, Modsaetning c; in _
from or to i Modsaetning til, til Forskel fra, modsat . . .
contradistinguish [kantradi'stingwij] vt adskille, skelne
(modsaetningsvis); be ~ed from modsaettes . . .
contralto [kan'tralto] J^ Alt; Altstemme [ogs. _ voice];
Altsanger(inde) c.
contrapuntist [kantra'pAntist] ^ kontrapunktistisk ; s
Kontrapunktist c,
contrariety [kantra'raiiti] Modsaetning, Modstrid c;
having excited this ~ of feelings . . . contrariwise
['kantrariwaiz, kan'trae'ariwaiz] ad tvaertimod; omvendt.
contrarions [kan'trae'erias] modsigelseslysten ; ugunstig,
uheldig, skadelig; inkonsekvent. contrary ['kantrari]
a modsat; stridende [mod to]; egensindig; log kontraer;
_ message is. Af bud, *ogs. Atterbud; against a ~ wind
i Modvind; - to his usual manner, is. mod Saedvane.
contrary s Modsaetning c, noget modsat; contraries, i
Logik: kontraere (el. kontrsert modsatte) Ssetninger;
rather the ~ snarere det modsatte, snarere omvendt; the
direct - [det stik modsatte] was the truth; he did
quite the ~ of (or directly the - to) that which . . .,
det stik (el. lige det) modsatte af . . . ; you witt find
the -; reconcile contraries forsone Modssetningerne;
dreams always go by contraries, betyder altid det
modsatte; on the ~ tvaertimod, *ogs. tvertom; we are
able, all reports to the ~, [til Trods for alle Rygter] to
say that. . .; despite of all his efforts to the . trods
alle Anstrengelser (i modsat Retning); they did it to
the ~, gjorde det modsatte; express himself to the -
udtale sig i modsat Retning; at least he did not say
to the ~, sagde ban ikke det modsatte, noget andet;
he told me (to) the _.
contrast [kan'tra'st] vt stille i Kontrast el. i Modsset-
ning [til with], kontrastere [med with]; danne en Kon-
trast (el Modssetning) til, kontrastere med; be ~ed by
have sin Modsaetning (el. Kontrast) i; as ~ed with i
(el. som) Modsaetning til. contrast [kan'tra-st] vi staa
i Modsaetning [til with], kontrastere [med with], con-
trast ['kantra st] Modssetning, Kontrast c; by . with i
(el. som) Modsaetning til.
contratenor [kantra'tena] ^ Alt c [contralto].
contravene [kantra'vrn] vt modvirke, modsaette sig;
overtraede, handle imod. contratener [-9] Over-
traeder c. contrayention [kantra' ven Jan] Overtraedelse
c; act in direct - of [stik imod] this regulation.
contre-danse, se contra-dance!
co u tributary [kan'tribjutari] bidragsydende; skatskyl-
dig ; a _ stream et Till0b. contribute [kan'tribjut] vt
bidrage ; - money [yde Pengebidrag] to . . . ; ~d two
papers upon [leverede to Opsatser om, to Indlaeg i] the
question, contribute vi bidrage, levere (el. yde) Bi-
drag; had ~d greatly (or largely) to... havde ydet
store Bidrag til . . . ; on condition of (equally) contri-
buting to the expense mod at bidrage til Daekning
af (deltage ligelig i) Udgifterne; edited by Mr. H,
and -d to [med Bidrag] by eminent authorities; ~
toward [bidrage til, g0re sit til] the enlightenment
of the people, the quelling of the revolt, contribution
[kantri'bju /an] Bidrag n; Ydelse; Krigsskat, Kontri-
bution c; ~s towards [Bidrag til] the history of oil
painting; state ~s Statsbidrag ; all these have been put
under ~, bar maattet yde Bidrag. contribntive [kan-
[a- i- ir] osv. lan^e som i far, feel, fool; I'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [aj inner;
con
203
con
'tribjutivj bidragende, ydende. contributor [kan'tri-
bjuta] Bidragsyder [til to] ; Medarbejder c [i to] ; was a
voluminous , to ydede omfattende Bidrag til. contri-
butory [kan'tribjutari] bidragsydende ; s Bidragsyder c;
a meeting of the contributories of the bank was held.
Contributory j in recent English law, one who, by
reason of being or having been a shareholder in a
joint-stock company, is bound, on the winding up of
the company, to contribute towards the payment of
its debts.
contrite ['kantrait, f kan' trait] senderknust, bodfser-
dig. contrition [kan'trifan] S0nderknuselse c.
contrivable [kan'traivabl] som lader sig udfinde el.
optaenke. contrivance [kan'traivans] Opfindelse; Ind-
retning c, p Remediuin n. contrive [kan'traiv] vt op-
flnde, udfinde, udtsenke, F" finde paa; he ~d an (or
to) escape det lykkedes ham at undvige; ~ to, ogs.
passe paa at; klare at; _ to solve [heldig 10se, formaa
at 10se, p klare] the problem; some soldiers who had
~d [vidst] to conceal themselves; I'll _ to [skal se til at]
find him; I must ~ [se til] to patch it up; -d [saa til,
lavede (el. magede) det saaledes, passede paa] that the
young people should be left to themselves, contriver
Opfinder, Udtsenker, Ophavsmand c, Ophav n.
control [kan'troul] Tvang, Indskrsenkning; Kontrol c,
Opsyn, Indseende; Herred0mme n, Magt c; Kontrol-
fors0g n [. experiment]; gain ~ over faa i sin Magt,
faa Magt over, P faa Styr paa; a - [Kontrolfors0g]
made at the same time; place due _ on [t0jle, styre]
his passions; beyond (his &c) - umulig at styre el.
beherske; violent beyond - ubsendig voldsom, ustyrlig,
ikke til at styre; victims of circumstances quite beyond
their (own) ~, Omstsendigheder f. hvilke de ikke
raadede, dem utilregnelige Omstsendigheder ; got
beyond his _ tog Magten fra ham, voksede ham over
Hovedet; in a voice that he had perfectly under „,
fuldstaendig i sin Magt; keep under _ holde i T0mme,
holde i Ave (*ogs. i Age), control [kan'troul] vt tvinge,
betvinge; beherske, t0jle; ssette en Stopper for; styre;
kontrolere, fare Indseende (el. Kontrol, Opsyn) med;
struggled to ~ himself s0gte at beksempe sig; not a
single measure of precaution had been taken to „ the
immense procession ligeoverfor det umaadelige Tog
var ingen Foranstaltning truffet. controllable [kan-
'troulabl] som kan betvinges, betvingelig, som kan
t0jles el. beksempes «fcc. controller is. Kontrol0r; Styrer,
Beherskerc. Jvf comptroller! controllership Kontrol0r-
post c, Kontrolerembede n.
controversial [kantro'va-Jal] polemisk; _ pamphlet,
is. Stridsskrift n. controversialist f-alist] Polemiker,
Pennefaegter; Stridsskriftforfatter c. controversy ['kan-
trova'si] Kontrovers, Skriftveksel, Pennefejde, Penne-
fsegtning, Polemik, laerd (is. teologisk) Tvist c; a
point of ~ et omstridt Punkt. controvert ['kantro'va't]
vt bestride; bekaempe; ~ed omstridt, omtvistet. con-
trovrrtible [kantro'va'tibl] omtvistelig.
contumacious [kautju'me^as] haardnakket, forstokket,
trodsig; jur overhang, trodsig. contumacy ['kantju-
masi] Trods, Haardnakkethed ; jur Kontumacia, Kon-
tumats, Overharighed, Trodsighed, is. Udeblivelse c
trods givet Varsel.
contumelious [kantju'mi'ljas] fornsermelig, (for)-
haanende, haansk. contumelionsness Haan, For-
haanelse c. contumely ['kantjumili] Forhaanelse, Haan,
Fornsermelse c.
contuse [kan'tju'z] vt knuse, stede; chir st0de, til-
f0je ublodigt Saar, kontundere. contusion [kan'tju-gan]
St0dsaar, ublodigt Saar w, Kontusion c.
conundrum [ka'nAndram] Kseldermand, Brander c,
ogs.* Ordspil w; Brandergaade, ogs.* Ordspilgaade n.
convalescence [kanva'lesans] Bedring, Rekonvalescens
c. convalescent [-ant] i Bedring (vaerende); s Rekon-
valescent c.
convection [kan'vekfan] Ledning, Overf0relse; is. phys.
i Varmelseren: (Varmeoverf0ring ved) Str0mning c /-
of heat], convective [kan'vektiv] ved Ledning (is. ved
Str0mning), Lednings-, Overf0relses-.
convene [kan'vi n] vi sammentrsede. convene vt sam-
menkalde; sammenkalde, indbyde til [et M0de a meet-
ing]; indkalde [ham for him before], convener Ind
byder, t. M0de, t. Foretagende; sc Formand; is. Komit6-
formand c.
convenience [kan'vrnjans] Bekvemhed; Belejlighed;
cone Bekvemmelighed c, is. i pi; _s for feeding
Fodringsbekvemmeligheder; the ~s of life Livsbekvem-
meligheder pi, Livets Komfort c ; he makes a ~ of us
han vil kun udnytte os; as suits your _ eftersom det
falder Dem bekvemt; you may do it at your -, ved
Lejlighed, naar De har (el. faar) Lejlighed; at your,
earliest ~ saasnart De (bekvemt) kan; for (the sake of)
~, for convenience' sake f. Bekvemmeligheds Skyld; for
the ~ of til Bekvemmelighed (el. Lettelse) f.; marriage
of~ Konveniensgiftermaal, Fornuft-Giftermaal, -Parti n.
convenient [kan'vrnjant] egnet, passende; bekvem; be-
lejlig; ir nser; two points at a ~ [passende] distance
apart; a resolution of being revenged on him, time
and place ~, til sin Tid og p. sit Sted, t. Tid og Sted;
if you can make it ~ hvis det er Dem belejligt; / shatt
make it - [indrette mig paa] to come, conveniently ad
bekvemt.
convent ['kanvant] Kloster w; enter a ~ gaa i Kloster.
conventicle [kan'ventikl] Forsamling c, M0de; is. B0nne-
m0de w, Opbyggelse, Konventikel, forbudt religi0s Sam-
menkomst c. conventicler En, der gaar til opbyggelige
M0der, *ogs. Opbyggelsesgjaenger c. convention [kan'ven-
Jan] Sammenkomst; Konvention, Aftale, Overenskomst
c; the National Convention Nationalkonventet. conven-
tional [ken'ven/anal] stipuleret, *ogs. omforenet; kon-
ventionel, vedtagen, haevdet v. Skik og Brug; skabe-
lonmsessig: _ decorum; ~ fine Konventionalbod, ved-
taget Mulkt; it is a ~ humbug, om en Skik <fec: det er
blot en Komedie; _ language, conventionalise [kan-
'ven/analaiz] vt bringe i Overensstemmelse m. det ved-
tagne; stilisere; -d [stiliserede] floral devices of brilliant
colours, conventionalism [kan'vanjanalizm] det (al-
mindelig, stiltiende) vedtagne. conventionalist [-list]
Yen (el. Hylder, Ynder) c af det vedtagne. conven-
tionality [kanven/a'naliti] almen Brugelighed, Alminde-
lighed; Haengen i (el. ved) det brugelige, Fastholden e
af det konventionelle ; vedtagne Former pi, is. i pi.
conventionally ad vedtaegtsmcessig, efter stiltiende
Overenskomst; both are - compared [begge er man
kommet overens om at ligne] with death.
conventual [kan'ventjual] klosterlig, Kloster-; ~ rulr
Klosterregel ; _ vows Klosterl0fte(r). conventual (Klo-
ster)broder, Munk; Nonne c.
converge [kan'va'dg] vi konvergere, 10be sammen til
et Punkt. convergence [kan'va'dgans] Konvergens c.
convergent [-ant] konvergerende, sammen!0bende.
conversable [kan'va'sabl] konversabel, underholdende;
selskabelig. conversant [kan'va'sant] bevandret, hjemme
[i with], fortrolig, kendt [med with] ; _ in (aim. with)
elegant literature; those _ with the subject, ogs.
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [>]
[/] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
con
204
con
sagkyndige (p. dette Felt), conversation [kanya'sei/an]
Samtale, Konversation ; Omgang c. Jvf crim. con.!
Conversation Sharp, om Richard Sharp, en Kritiker f
1835; our - [vort Borgerskab] is in heaven; open [indlede
en] - with; little (no) ~ passed der taltes lidet (ingen
talte); after some general ., after some _ on general
topics, is. efter nogen Tale frem og tilbage; engage him
in -, enter into - tvith him indlede en Samtale ( p give
sig i Snak) m. ham; hold (or keep) him in _ p holde
ham m. Snak; fall into - tvith komme i Samtale (F i
Snak) med ; in the course of (the) - i Talens (el. Sam-
talens) L0b. conversational [kanva'se'/anol] samtale-
maessig, Samtale-; underholdende, p* snakkefor; sel-
skabelig; - language Talesprog(et); - powers Konversa-
tionstalent n; a man of great ~ powers, m. Konversa-
tionstalent, en uuderholdende Mand. conversationalist
[•list] konversabel (el. underholdende) Mand, *ogs. (god)
Underholder; is. Selskabsmand c. conversationally ad is.
samtalevis; learn the French language grammatically
and ~. conversazione [kanv9satsi'oune] Soiree c. PI ogs.
conversazioni [-i]. converse [kan'va's] m omgaas\; sam-
tale, underholde sig, konversere; - with, ogs. konversere
vt. co n verse ['kanva-s] Samkvemw, Omgang; hst Samtale;
mat & log omvendt Ssetning c; hold ~ with pleje Om-
gang med; the window where Gascoine and the senora
were in ... Midshipman Easy XXXI. 315 T. converse
['kanva s] omvendt. conversely ad omvendt. convers-
ible [kan'va'sibi] forvandlelig; omvendelig; konversabel;
a nice _ man. conversion [kan'va "Jan] Forvandling;
Overgang [til Kristendommen to Christianity]; Om-
vendelse [t. Kristendommen to Christianity}; Ombyt-
ning, Omvending, *ogs. Omsaetning; omvendt Ssetning;
^ Frontforandring, Konversion c; the - of metals Me-
tallernes Forvandling; the ~ of the furniture into cash
Bohavets Omsaetning i Penge. conversionist [kan'va -Ja-
nist] Omvender, Proselytmager, Missiouser c; the New
Testament frequently translated, chiefly for ~ pur-
poses, i Missionsejemed. conversive [kan'va siv] kon-
versabel, underholdende; forvandlelig, som lader sig
forvaudle; konversiv, i hebraisk Grammatik. convert
[kan'va't] vt forvandle [til into}; omssette [i Penge into
cash]; omveude [t. Kristendommen to Christianity];
rende om. convert [kan'va t] vi forvandle sig, for-
vandles; omvende sig. convert ['kanva't] Konvertit,
Proselyt, Omvendt c; she easily became a -, lod sig
omvende; make _s to [omvende Folk til, g0re Prose-
lyter for] the new doctrine, converter [kan'va'ta] For-
vandler; <J, Maler, Malsager [timber ~]; Omvender, Prose-
lytmager c. convertibility [kanva'ti'biliti] Forvandlelig-
hed; Enstydighed c. convertible [kan'va tibl] forvandle-
lig; enstydig; « terms; water is _ into [lader sig for-
vandle til] ice.
convex ['kanveks] konveks, h0jrund; s konveks (el.
h0jrundt) Legeme n. convexity [kan'veksiti] Konveksi-
tet c. convexo- [kdn'vekso], i Smstgg. konveks-; — con-
cave; ..convex.
convey [kan've1] vt befordre, f0re, overfare, overflytte,
transportere; fragte, p. Vogn, p. Skib; bringe, fare; jur
overdrage, tilskede; fig bibringe, meddele; fig indeholde,
indebaere; si redde o: stjaele. Jvf insinuation, notion!
how much it .s! hvormeget ligger ikke deri! hvad
indebserer det ikke ! how much is -ed [hvormeget lig-
ger der ikke] in those two words! a censure ~ed in a
soft sentence; . [give] a correct (or just) idea of . . .;
- an impression [gere Indtryk af] that...; without
pretending this in so many words, he contrived to ~
the impression, vidste ban dog at bibringe (el. med-
dele) andre dette Indtryk; the moral lesson sought to
be ~ed, der s0ges bibragt el. meddelt; the kind message
you have ~ed [bragt, overbragt] me from the Presi-
dent; _ it to [befordre (el. besarge) det i] the press;
pen and ink descriptions cannot . the dreary reality
to the reader, conveyable f0rlig, f0rbar, transportabel;
overdragelig; bibringelig, meddelelig. conveyance [kan-
'velans] Befordring, F0rsel, Overf0relse, Overflytning,
Transport; Overbringelse c; Befordringsmiddel n, Be-
fordringsmidler pi, (is. tils0s:) Lejlighed c, (tillands is.:)
K0ret0j n; jur Overdragelse, Tilsk0dning c; Over-
dragelsesdokument, Sk0de n [deed of ~]. Jvf chance a!
send them by the earliest (or first) -, med f0rste Lejlig-
hed. conveyancer [kan've'anss] jur Dokument-Affatter,
-Opssetter; si Redder c, d. v. s. Lommetyv [pickpocket].
conveyancing Dokumentaffattelse c. conveyer [kan-
've!9] Befordrer; Overbringer c. conveyor [kan'vete]
Kornskrue c.
convict [kan'vikt] vt overbevise, *ogs. overf0re; straf-
fselde, fselde (t. Straf); I will use those means to ~ you,
t. at faa Dem d0mt; be ~ed of [overbevises om, faeldes
for] a crime, convict ['kanvikt] foverbevist, *ogs. straf-
faeldt) Forbryder; (Straf )fange c; _ colony or station
Forbryderkoloni c; _ dress Fangedragt; _ establishment
Strafanstalt. conviction [kan'vik/an] Overbevisning;
jur Overf0relse; (Straf)f33ldelse, (fseldende) Dom c;
suspicion became ~ Mistanken blev t. Vished; they
declared their ~ [erklaerede sig overbeviste om] that . . .;
had a ~ [naerede den Overbevisning] that . . .; theft
after a previous _ anden Gangs Tyveri; in this ~ i
Overbevisningen herom; under a - [i Overbevisningen
om] that ... convictism ['kanviktizm] Deportations-
systemet. convince [kan'vins] vt overbevise [om of;
om det modsatte to the contrary; om at that]; con-
vincing overbevisende ; beviskraftig ; slaaende [Bevis
proof}; this fact is susceptible of convincing proof
dette lader sig t. Evidens bevise. convincingness over-
bevisende Kraft; Beviskraft c.
convivial [kan'vivjal] selskabelig. conviviallsm [kan-
'vivjalizm] Selskabelighed c; encourage [opmuntre til]
_ ; if, in the ardour of -, one, did exceed the narrow
limits of strict ebriety. convivialist [-ist] Selskabsmand c.
convocation [kanvo'keijan] Sammenkaldelse c; M0de;
Pra3stem0de; univ akademisk Kollegium, (Universitets)-
senat n. convoke [kan'vouk] vt sammenkalde, indkalde.
ronvoliite(d ) ['kanvoljut(id)] sammenrullet. convolution
[kanva'l(j)u>J'an] Sammenrulling, Sammensnoning; cone
Snoning, Vinding c; _s P ogs. Krummelurer, ogs.* Kruse-
duller, *Kruller. convolve [kan'valv] vt sammen-rulle,
-sno; forvikle; vi mile (el. sno) sig sammen, vikle sig i
hverandre; the centre of so many convolving fates.
convolvulus [kan'valvjulas] ^ is. Agersnaerle, *Vindel c,
Vindelgrses n: C. arvensis [common bindweed].
convoy [kan'voi] vt eskortere, is. & konvojere, led-
sage til Beskyttelse. convoy ['kanvoi] Ledsagelse c,
F01ge n; (Tilf0rsels)transport, is. & (Vogn)transport;
Eskorte, ^ Konvoj c ; sail under (or with) a _ sejle
under Konvoj.
convulse [kan'vAls] vt sammentraekke krampagtig el.
rykvis, ryste, bringe til at dirre el. ryste, rykke i; the
old rivalry -d the capital Hovedstaden rystedes (el.
f01te Rystelsen) af den gamle Strid ; the curtain was
violently ~d, rystede voldsomt; emotions which -d his
powerful frame; the young ladies were ~d, vred sig af
Latter; the ~d [krampagtige, rykvise, rykkende] motions
ceased; the world is .d [f01er Rystelsen] by the agonies
of great nations, convulsion [kan'VAl/an] (Krampe)-
fa- i' u-] osv. lange som i lor, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] faU; [a] hot; [A] hwt; [a1] hwrt; [a] inner;
con
205
cop
traekning, Konvulsion; fig ogs. Brydning, Rystelse c;
there he lay in a ~ [og vred sig] of laughter, con-
vulsionary [-ari] krampagtig, Krampe-. conrulsive [kan-
'vAlsiv] krampagtig, konvulsivisk ; _ smile Krampesmil.
Conway ['kanwe1, -wi] s.
cony ['kouni, 'kAni] Kauiu c; ~ wool Kaninhaar n.
Conybeare ['kAnibse-a; 'kanibia] s.
Conyers ['kanjazj.
conyger ['kAnigaj Kanin-Gaard; -Gray, -Hule c.
Conynhani ['kAnirjam]. Aim. Cunningham.
coo [ku-] vi kurre. coo Kurren c, Kur n. cooee
['kiri] m give Lyd, *ogs. hauke. Som Australiere ude
i Busken, og senere optaget p. Londons Gader. Ogs.
om Dyr; a solitary dingo coo-ee-ing to his mates, cooee
Lyd, ogs.* Hauken c. cooey, se cooee! cooing ['ku'irj]
Kurren c; billing and ~.
cook [kuk] m kukke. cook [kuk] vt tillave, lave, til-
berede [en Frokost a breakfast]; fig lave istand, lave
[en Skitse a sketch]; cont g0re Kunster med, fingerere
paa; - accounts pynte (*ogs. stelle) paa Regnskaber:
_ the bench sammenlave Domstolen, g0re Kunster med
Domstolens Sammenssetning ; the plentiful, well-cooked
breakfast; ~ up a story sammenlave (el. digte) en
Historie. cook m lave Mad. cook [kuk] Kok; Kokke-
pige, *ogs. Kokke c. Jvf broth! book Kogebog.
cookery f'kukari] Madlavning c, Kekken, *ogs. Madstel
n; _ book Kogebog; training school of ~ Husholdnings-
skole; his love of good ~ bans Lyst til (*paa) god Mad.
cook | house Kogeri n. cooking, is. Madlavning c. cook|-
maid Kokkepige, *ogs. Kokke c; — room K0kken n; &
Kabys, F Bysse c; — shop Spisekvarter n; Spisekselder
c [underground ~],
cool [ku'l] kalig, sval; afk01et, afsvalet; fig kold-
blodig, uanfsegtet; frejdig, frisk (paa det), not, (lidt)
frsek; be _, is. beholde Fatningen, F holde 0rene stive;
slaa Vand i Blodet; you are a ~ fish p du er en net
Fyr; a _ hundred F ikke mindre end (el en Bagatel
af ) hundrede ; you're a ~ hand, en frejdig Herre ; a ~
request et stift (*ogs. friskt) Forlangende; it's the ~est
thing I ever saw det er det stiveste (*ogs. friskeste) jeg
endnu bar set. cool K01ighed, K01e c; in the ~ of the
morning i Morgeok01en. cool vt (af)k01e, (af)svale, k01e,
*ogs kj01ne [Venskabet the friendship]. Forstserket :
- down. Jvf bandage! ~ his heels hvile sine m0dige
F0dder; fig antichambrere. cool vi afk01es, k01ne(s).
Forstserket: ~ down, cooler K01e-Drik c; -Middel; -Kar;
Glas n 01, ovenpaa Brsendevin. cool-headed sindig.
coolie ['ku-li] Kuli, (indisk, kinesisk) Sjover, Arbejder;
si Soldat c.
cooling ['ku'lirj] k01ende; _ draught, ogs. K01edrik c.
cooling Afk01ing c; - surface dmp Afk01ingsflade.
roolish ['ku'lif] lidt (el. noget) k01ig. coolly ['ku'lli]
ad k01ig, svalt; koldblodig, uanfsegtet, rolig, med Fat-
ning, uden at tabe Fatningen, som om intet var
(i Vejen); ugenert (*ogs. uden Genance), glatvsek (*ogs.
frisktvsek), flot, frejdig, uden videre; take things (or it)
(very) ~ tage det (knusende) rolig, med (stor) Ro.
coolness ['ku-lnes] Kelighed; fig K01igbed c, mindre
hjerteligt Forhold n ; fig Koldblodighed, Ro ; Ugenert-
hed, Flothed, Frejdighed, Aplomb, *ogs. Friskhed c;
there is a ~ [mindre hjerteligt Forhold] between them;
kept his ~ bevarede Fatningen, holdt Kontenancen;
shotv _ to vise . . . Kulde; confused by the - of the
whole affair, af den Aplomb hvormed det hele foregik;
with the greatest - med den st0rste Ro; m. den st0rste
Ugenerthed. coolth [ku'lp] K01ighed c; how pleasant
the - was. Kipling, Plain Tales from the Hills 136.
cooly ['ku'li] s, se coolie!
coom [ku'm] Akselskav n, gammel Sm0relse c, som
rinder ud af en Vognb0ssing; Kulst0v n, Sod c. Se
cooms !
coomb [ku'm] halvanden Hektoliter c [comb]; five -s
of malt, coomb(e) [ku'm] s, se comb(e)! coomhiir
['ku'mirj] J, Lugekarm c [coaming], cooms [ku'mz]
Maltspirer [chives, comes].
coon [ku-n] amr Vaskebj0rn: Procyon lotor; & si
Farvet, Sort c. Forkortet f. racoon; he is a gone ~
ban er fserdig, *ogs. han er solgt; — heel loc amr lang,
smal Osters c.
coop [ku'p] H0nse-Bur n, -Baank, -Kurv c. coop vt
indestsenge. Aim. : - in, up; I don't much like ~ing
(or being ,ed) up onboard ship, saaledes at vsere inde-
stsengt . . . cooper f'ku'pa] B0dker c; sv0mmende
Vaertshus, Bevsertningsskib n, i Nords0en [coper];
Porter og Tyndt01 i lige Blanding, bl. Bryggerib0dkere;
Cooper's Hill, i Nserheden af Runnymede og Egham.
cooper vi b0dkre; vt beslaa [m. Jaernbaand with iron
hoops]; si spolere. cooperage ['ku'paridg] B0dker-L0n c;
-Arbejde, B0dkeri; B0dkeri, B0dkervaerksted n.
co-operant [kou'aparaut] samvirkende. co-operate
[koulaparejt] vi arbejde (el. virke) sammen, samvirke;
medvirke. co-operation [kouap8'rel.T9n] Samvirken c,
Samvirke, Samarbejde; Medarbejde n, Medvirkning c.
co-operatiTO [kou'aparativ] samvirkende, samarbejdende;
medvirkende; - farming agr Andelsdrift; at -prices
til Forbrugsforeningspriser ; _ society Forbrugsforening;
_ store Forbrugsforenings Udsalg n. co-operator [kou-
'apareHo] Deltager, Medarbejder c.
coopering ['ku'parirj] B0dkerarbejde n, B0dkring c.
coopery ['ku'pari] B0dkeri, B0dkerhaandv83rk n.
co-opt [kou'apt], co-optate [koulapteit] vt kooptere,
indvselge v. Selvsupplering. co-optation [kouap'tei/an]
Kooptation, Selvsupplering c.
co-ordinate [kou'a-<>dinet] side-ordnet, -stillet; vi side-
ordne, -stille; s En (el. noget) sideordnet. co-ordination
[koua 9di'nei/9n] Sideordnethed, Sidestilling c. co-ordi-
native [kou'a^dine'tiv] sideorduende.
Coos [ku-s, ko'as].
coot [ku t] ^ Blish0ne, Blisand, sort Vandh0ne, *Sot-
h0ne c: Fulica atra; bald as a ~ skaldet som en Bil-
lardbal; drunk as a ~ fuld som en Allike (*Alke,
Kaie); stupid as a ~ amr serkedum, ogs.* hestedum;
a silly old _ amr tosset Gamling c.
cooter ['ku'taj si Fund n Sterling, Sovereign c. Ogs.
couter.
cop [kap] Hoved n, Top f; (Garn)spole [pincop]; si
Panser, ogs.* Gripomenus, *Kost c [copper]. Jvf cops
& kop! cop vt si nappe, fakke; faa [Bank a beating];
overgaa; overvselde; g0re oversejlet; ~ped som a i 10ftet
Stemning, oversejlet; nsesvis, kry; knarvorn, *gra3tten.
cop vi si veere neesvis; vaere knarvorn, vrante, *vaere
graatten. cop vi anglo-hind agte sig, tage sig ivare.
copatva [ko'paiva] Kopajvabalsam, Kapivibalsam c.
copal ['koupal] Kopal c.
copartner [kou'pa<9tna] &c, Kompagnon c [partner].
cope [koup] Hovedbedsekning \; Hvsslving, som
Himlens; arch Kappehvaelving; Korkaabe c. cope vi
kappes ; hamle op [med with] ; give (el. vove) sig i
Kast [med en Opgave with a task]; efficient police pro-
tection had been provided to - with any emergency,
til at magte enhver Situation: my eyes being once
opened to the evil, I am enabled to ~ with [beksempe;
magte] it at its birth, cope vt prov bortakkordere,
*ogs. bortssette; _ knees J> laas'e (*ogs. leese) Knser ind
[e*] hate; [o»] so; [ai] /; [auj out; [3] the; [b] thin; [/] sfce; [g] measure; [q] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
cop
206
cor
copeck ['koupek] Kopek c, en russisk M0nt.
Copenhagen [ko^n'he'gan; -'ha gan] Kebenhavnn; a
k0benhavnsk. Copenhagener [-a] Kebenhavner(inde) c.
coper ['koupa] sc Kebmand, Handlende, i Smstgg.
-Handler; si Hestehandler c; i sv0mmende Vaertshus,
Bevaertningsskib n, i Nords0en [cooper].
Copernican [kou'pa nikan] kopernikansk.
copesmate [Ikoupsme1t] poet Faelle, Stalbroder c; - of
ugly night.
copestone ['ko«pstoun] Stenplade c i et Murtag. Ogs.
•opingstone.
cophosis [ko'fousis] path D0vhed c.
Cophetua [ko'fetjua] s. En Sagnkonge, som aegtede
en Tiggertes.
copier ['kapia] Afskriver, Kopist; slavisk Efterligner;
Plagiator, Plagiar; Eftersnakker; Kopiblyant c; - of
music Nodeskriver c.
coping ['koupiq] arch Murdsekke, Murtag ft; ~ stone,
se copestone!
copious ['ko°pjas] overfledig, rigelig, rig; udf0rlig; a
_ [rigt] language, copiously ad rigelig; bleed _, is.
blade staerkt. copiousness Overflod, Overfl0dighed,
Rigdom; Udf0rlighed c.
coppel ['kapalj s, se cupel!
copper ['kapa] si Panser, *Kost c [policeman], cop-
per ['kapa] Kobber n; Kobber-Skilling, F -Dank,
-Slant; Kobberkedel c [washhouse ~]; pi ogs. Kobber-
t0j w, Kobbersager pi ; when the ~s are hot p naar man
bar T0mmerm8end. copper vt kobre, is. kobberforhude.
copperah ['kapara] mere (t0rrede) Kokoskaerner pi
[copra, cobra]. Se ogs. coir!
copperas ['kaparas] Jaernvitriol c. copper|bottomed
kobberforhudet, kobret; captain f & amr forloren
Kaptajn; fastened kobberfast; -head zoo Kobberhoved
n\ Lanseslange: Trigonocephalus ; fig amr hemmelig
Fjende, Sydstatsven c, i Nordstaterne, under den nord-
amerikanske Borgerkrig. Sml. cops! coppering Kob-
berforhudning, Kobring, cone ogs. Kobberhud c.
•opperish ['kaparij] kobber-holdig ; agtig. copper] nose
Kobbernaese, Drankernaese; —ore Kobber-Erts, -Malm c;
..plate Kobber-Plade c; -Stik, f Kobber n; write like
. skrive, som det var mejslet; his writing is perfect -;
—print Kobberstik, F Kobber n; — sheathing Kobber-
-Forhudning, -Hud, Kobring c; .smith Kobbersmed,
Kobberslager c. Se Alexander! —works Kobbersmedje
«; — worm Paeleorm: Teredo navalis. coppery ['kapari]
kobber-agtig; -holdig; Kobber-.
coppice ['kapis] Underskov, ogs.* Lavskov, Smaaskov,
Stubbeskov c.
coppin ['kapin] Spole c [cop, pincopj.
copplestone ['kaplstoun] Rullesten, *ogs. Koppel,
Koppesten, Kuppelsten c [cobble].
coppy ['kapi] Se kopje & koppie! coppy ['kapi],
•oppy-wood prov Underskov c [coppice].
copra ['kapra] mere Kokoskserner pi [copperah]. Se
ogs. cofferdam & coir!
coprolite f'kaprolait] Koprolit, M0gforstening c.
cops [kaps] amr hemmelige Fjender [copperheads].
copse [kaps] Uuderskov c [coppice]; .s of a cart
prov (H0st haver, (H0st)l8etter, i Jyll. Lejrer pi, *Haek
c, Sidestykker, Siderjaelc plt paa Vogn. copse vt frede,
cm Underskov; prov besksere, om Underskov; .wood
Underskov, *ogs. Lavskov, Stubbeskov. copsy ['kapsi]
bevokset med Underskov el. Smaaskov.
Copt [kapt] koptisk; s Kopter c. Coptic ['k&ptik] koptisk.
copula ['kapjula] gr Kopula c&n, (uselvstasndigt) Ver-
bum n. copulate ['kapjule»t] vi parre sig; have Sam-
leje; vt parre. copulation [kapju'leVan] Parring c; Sam-
leje n. copulative ['kapjulativ, -le'tiv] forbindende; s
Kopula c & n.
copus ['koupas] Cambridger Krydderel n eller -Vin c
[hippocras].
cop-waste Spoleaffald t%.
copy ['k&pi] Kopi, ogs. af Kunstvserk; Afskrift [MS -];
Forskrift c; Aftryk, Eksemplar; Manuskript, til Tryk-
keri; mere Koncept, Konceptpapir n [-.paper]; that's
a mere - of your countenance p det er ikke Deres
(virkelige) Mening; make (or take) a ~ of tage en
Kopi (is. en Afskrift) af; set him a _ or copies skrive
for ham; fig give ham Forskrifter; spin much ~ out of
g0re et st0rre (journalistisk) Nummer af; take . from,
figurlig : tage t. M0nster, t. Forbillede; he is out of . ban
mangier Manuskript. <-opy vt kopiere; afskrive [det i
Bogen it into the book], kopiere, efterligne, F tage
efter; eftersnakke; what little he earned by -ing writ-
ings, v. Afskrivning, v. Arkskrivning ; _ off af kopiere;
afskrive; - the words on to [afskrive . . . paa] a form;
. out af kopiere; afskrive. copy vi kopiere, efterligne;
.book Skrivebog; -head Forskrift c; -hold Arvefaeste,
"Leilsendingeforhold n; Arvefaestegaard c, "Leilsendings-
gods n; -holder Arvefaester, *Leils8nding c. copying
Kopiering; Afskrivniug, &c; Arkskrivning c [. at so
much a folio]; - paper Kopierpapir, press Kopipresse,
telegraph Kopiertelegraf. copyist ['kapiist] Kopist;
Afskriver; Plagiar c. copylpaper Konceptpapir, F Kon-
cept n; -right Forlagsrt-t; have a ~ in have Forlags-
retten til; it could not be said that a man could ob-
tain ~ of [Forlagsret til] an incident; .right vt sikre
sig v. Forlagsret; -slip Forskrift c.
coquet [ko'ket] vt kokettere for, s0ge at behage ; vi
kokettere. coquetry ['kouketri] Koketteri n, Behage-
syge c, coquette [ko'ket] Kokette c; play the ~, oga.
kokettere vi. coquettish [ko'keti/] koket, om Person
& om Ting; a ~ little cap.
coracle ['karakl] vallisisk Vidjebaad c : af Vidjer hvor-
paa er spsendt Laeder eller Voksdug.
coracoid ['karekoidj anat Ravnefremstaaenheden,
coral ['karal] Koral; ubefrugtet Hummerrogn cj *.s
ogs. Tandring c, for Smaab0rn; _ [koralr0de] lips.
rorallaceous [kara'lei/as] koralagtig. coralliform [k&'ra-
lifa-am] koraldannet. coralline ['kdralin] Koral-; s Ko-
ralmos n, "Koralmose c corallold ['karaloid], coral-
loldal [kara'loidalj koralformig.
coranarh, se coronach!
corant(o) [ko'ra nt(ou)] Courante c, en fransk Teater-
dans [courantaj.
corazza [it.; ko'radza] Kyras, Panser n; _ shirt Figur-
skjorte. Book of Snobs ch. XII.
corban ['ka 9ban] levende Offer w, i j0diske antiq;.
Slagtning af Faar og Uddeling af K0d t. Faitige, bl..
Mahomedanere; Almissekurv; Almisse c.
corbeille [fr], corbel ['ka »bal] arch Akantuskurv c,.
paa korintisk S0jle; Bjaelkehoved n; Kragsten, udkraget
Sten, Konsol; f.Nische c. corbel vt udkrage; _. plate,
—table Konsolreekke c, paa Mur. corby ['kaebi] sc
Ravn c, is. her; — crow sc Ravn c. corbysteps arch Af-
trapning c; gable with -, ogs. kamtakket Gavl.
corcle ['ka-»kl] ^ Kim, Spire c
Corcoran ['k& »karan ?]; - Palace, i Washington.
Corcyra [ka»'saira].
cord [k& 8d] Snor; (Braende)favn, *(Ved)favn c; ~s Cords
c & n [corduroy]; three-cord [tretraadet] silk, cord vt
sn0re; favnsaette; .ed, ogs. naalstribet, furet; snorebe-
sat; .ed [ribbet] silk; ~ed [sn0rede] trunks; closely ~ed
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [&] hot; [A] httt; [a-] hurt; [a] inner;
cor
207
cor
taetribbet, om T0j. cordage ['ka 9didg] Snore pi; Tove
(*Tauge) pi, Tovvserk, *Taugverk n. cordate(d) ['ka'9-
de{t(id)] hjerteformig.
Cordelia [ka^'di 1J3]. Is. Cordelia, en Person i Shake-
speares King Lear.
cordelier [ka adi'li9] Graabroder, Franciskaner c.
cordial ['ka adjal] hjertelig; hjertestyrkende; - draught
Styrkedrik; _ [ogs. inderligt] friendship; a _ [grundigt]
hatred, cordial styrkende Middel n, is. Styrkedrik;
mere Likar c. cordiality [ka 9di'aliti] Hjertelighed c.
cordially ['ka <>djali] hjertelig. inderlig; grundig; I-
[jeg vil bare inderlig] wish and hope that ...; . hate
him, ogs. hade ham af et aerligt Hjerte.
cordlform ['ka'9difa am] hjerteformig.
cordlllera [ka ^di'liara; sp.] sp. Fjeldksede c.
cording ['ka'9dirj] Snoring c, <fcc; is. Kantebaand n &pl.
cordite ['ka'9dait] art Kordit c, en Art Spraengstof.
Cordle ['ka>9dl]; Lord and Lady ., to fint udstafferede
Kanarifugle i Ekvipage.
cordon ['ki^ddnj Baand n, Snor, som 2Erestegn; arch
Kordon c, Murbaand w; is. ^ Kordon, Afspaerrings-
llnie c; - bleu (fr.) Ridder af Helligaandsordenen;
Mesterkok c.
Cordova ['ka'9dova] Kordova n. cordovan ['ka adovan]
Korduan n. Ogs. Cordovan leather. Jvf cordwain!
cordnrette [ka>9dju'ret] (lettere) Korduroy n & c.
corduroy [ka^da'roi] Cords, Korduroy n & c, Slags tykt
og stserkt Bomuldst0j; - road Stokkevej, over
sumpige Steder, is. i de vestlige Distrikter i De for-
enede Stater.
cordwain ['ka 9dwejn] Korduan, -Skind n. cord-
wainer ['ka 9dweina] Skomager c.
cord'wood ['ka'9dwud] Favnebraende n, *Favneved c.
core [ka>9] Indre n, Kaerne, i flere Tilff; Sjael, Led-
ningstraad c, i Kabel; ^ Fr0hus; Ksernehus n; fig ogs.
Hjerterod c; _ of a boil Byldemoder, Bulmoder, ogs.*
Kaerne (i Byld), *Vaagmoder c; happy to the . [inderlig
glad, sjaeleglad, glad t. Hjerteroden, *ogs glad t. Sjselen]
to have us under his roof; a socialist to the ,, i (el.
til) Hjerteroden, i Sind og Skiiid. core vt udtage
Ksernen (. . . el. Kaernehuset) af.
Corea [ko'ria] Korea n, consul in ~.
co-regent [kou'ri'dgant] Medregent.
Coreish, &c, se Koreish!
corer ['ka'ra] Kaerneudtager; Kaernehusudtager c.
corf [ka-af] (stor) Kurv, is. til Kul; Kurv Kul a 3
Bushels; Hytte, *ogs K0ie c.
Corflote ['ka 9fiout] Korfiot c. Corfu [ka'9'fu-, 'ka af(j)u]
Korfu n. Corfnte ['ka 9fjirt] Korfiot c.
Cori ['ka'ri ?j Kap Komorin n.
coriaceous [k&ri'e^ds] Lseder-; laederagtig, sejg.
coriander [k&ri'ando] ^ Koriander c: Coriandrum
sativum.
Corinth ['karinj>] Korint n; not every one can go to
D: ikke enhver bar Raad til saadanne Udgifter &c.
Corinthiac [kd'rinpjdk] korintisk. Corinthian [kd'rin-
pjanj korintisk; fig lystig, let, is. letfserdig; ~ brass
korintisk Malm. Corinthian Korintier; fig Libertiner c.
Coriolanus [k&rio'le'nss, koraio'le^as] s.
corium ['ka^riam] Laederpanser w; anat Lsederhud c.
eork [ka*k] Kork; Kork, (Korke)prop c. Undert. f.
calk, calker, calking, corkin; .s P Kseldermester c
[butler J; how are you off for ,s? & si har du M0nt
(ogs.* Myntj? taste of - smage af Kork. cork vt til-
proppe, tilkorke [staerkere : . up] ; korke, svserte med
brsendt Kork; „ the bottle, ogs ssette Korken i Flasken;
flits bottle (or wine) is ~ed Vinen smager af Prop
(*af Korken, har faaet Korksmag) ; ~ed eyebrows; it
drinks rather ~ed den smager endel af Korken. cork-
age ['ka 9kidg] Proppepenge, *is. ogs. Korkepenge .pZ.
corker ['ka-ak9] Propper, ogs.* Korker; Strsekker c, til
Dameskot0j; si slaaende Argument, drsebende Faktum,
nt n som g0r Udslaget eller* som slaar Slag i Sagen;
amr god Eksamen; dundrende L0gn c; play the ~ g0re
Udslaget, *slaa Slag i Sagen. corkes [ka'^ks] ^ prov Sten-
lav w, *Korke c [corkin]. corkin ['ka-akiu] ^ Stenlav n,
*Korke, Stenskove c, Kviteblik, Stenblik n: Lecanora
(s. Parmelia) tartarea [cudbear &c], corkin-pin Knap-
penaal i st0rste Format; Insektnaal c [caulking-pin] .
corkling ['ka-aklirjj Jf en Art Gyltec: Labrus pusillus.
cork] screw Proptraekker, *ogs. Korketraekker c; tree
Korkeg C: Quercus suber. corky ['ka'8ki] Kork-, Korke-;
korkagtig; _ bark Skrnp, ogs.* korkagtig Bark c.
corm [ka>am] ^ knoldet Rodstok c [cormus],
cormorant ['ka>9marant] (Kormoran)skarv, Kormoran,
sort Gaas, S0ravn, *Aalekraake, Storskarv c: Phala-
crocorax carbo.
cormus ['ka amas] ^ knoldet Rodstok [corm]; zo»
Hovedstamme c, hos Kolonis0punge &c.
corn [ka-^nj Korn, Fr0koru ; coll Korn n. I England
is. Hvede, i Skotland Havre, i Amerika Majs; - in
Egypt P Overflod, Velstand, Guds Velsignelse c;
acknowledge the ~ amr si erkende Faktum; erkende
sin Fejltagelse; erklaere sig overvunden &c; the horse
can't carry ~, er overfodret (og derfor staedig og
umedg0rlig). corn vt sprsenge, om K0d el. Fisk; korne,
f. Eks. Krudt, si drikke fuld, *ogs. drikke paa en Pisk;
~ed si drukken, *ogs. paa en Pisk; ~ed beef spraengt
K0d; ~ing house Korningshus, t. Krudt. corn [ka'anj
Ligtorn c. cornage ['ka>anidg] f Hornfaaste n, Besiddelse
af Land p. Betingelse af at varsle fjendtligt Indfald v.
at st0de i et Horn. Jvf Pusey horn! cor n| bin Korn-
bing(e); -bind Gaerdesnerle, *Strandvindel c : Convolvulus
sepium; -binks, ..bluebottle Kornblomst, *ogs. Ager-
nellik c: Centaurea cyanus; .bread Majsbr0d. Corn-
bury ['ka-anbarij. corn (chandler Kornhandler en detail
(*ogs. i Detalj); .cob Majskolbec, Majsaksw; Naesevarmer
(*Snadde) caf Maj*kolbe; -cockle^ Klinte, *R0dklint c.-
Agrostemma githago; .crack, .cfake, -crow \ Eng-
snarre, Skraapfugl, aim. Vagtelkonge, *Agersnerpe,
Agerrixe c: Crex pratensis; — cutter Ligtornskaerer c;
dodger amr Majskage c.
cornea ['k& 8nie] anat Hornhinde, Cornea c.
cornel ['ka'9nal] ^ r0d Kornel c, *Kornelkirseba3r n :
Cornus mas. Ogs. ,-cherry. cornelian [ka-a'ni'ljan]
Karneol c [cornelian]. Se cornel!
cornemuse ['ka^nmjirz] £ Saekkepibe c [(bag)pipes] '.
corneous ['k&'9nias] hornagtig.
corner ['ka'ana] Hj0rne n, Vinkel, Kant; Krog; Snip,
af Forklsede &c, af Brev &e; Flig; mere Kombiuation,
Ring c, Syndikat n\ the Corner sp Sydvesthjernet af
Hydepark i London, en Vaeddel0bsb0rs, ogsaa kaldt
Tattersall's. Senere flyttet: the -, ogs. Krogen o: Skam-
mekrogen [the . of disgrace]; explored all the ,s of
the country gennems0gte (el. gennemrejste, berejste)
Landet paa kryds og tvaers; he will always have a ~
[en Plads] in my heart; that the . [Fligen] of a veil
has been lifted which the government would have pre-
ferred to keep drawn; what is done in a _ or in ~s
hvad der sker i del skjulte, i Krogene; put (F stand)
him in the ~ saette ham i Krogen, drive him into a ~,
figurlig : trykke ham op i en Krog, saette ham til Vaegs;
shoot round -s, figurlig: vsere klogere end klog. corner
vt trykke op i en Krog, bringe i Klemme, saette til Vsegs,
[e*i hate; [o"] so; [ai] J; [au] out; [S] the; [p] thin; [J] she, [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [9].
cor
208
cor
•ogs. ssette i Vffig; inaalbinde. cornerer ['kd 9nara] Op-
keber, Spekulant; haard Ned c (at knsekke). corner) man
Komiker c, i et Selskab af Negersangere ; —pin Spiger
c, iKeglespil; — post Afviser c; ..press Hjerrneskab^ R*
Roskab; ..stone Hjornesten; —tooth Hj0rnetand. corner-
wise ad diagonalt.
cornet ['kd 9net] ^ Kornet; & Rytterfaenrik, Sekond-
lejtnant c. cornetcy [-si] Faenrikpost c, &c ved Kavalle-
riet. coraeter ['kd 9nataJ £ Kornettist c [cornist].
cornlfleld Korn-Mark, -Ager c; -flag $ Jomfrufinger
c: Gladiolus communis; -floor Logulv, *Laavegulv;
-flower Komblomst [corn-bluebottle]; Kornvalmue c:
Papaver rhceas; -grate, i Wilts: uregelmaessig Masse c
aflost Grus, Sand og Kalksten. Cornhill ['kd 9nhil]
Cornhill n, en Gade i Hjertet af Londons City, med
Bank, B0rs, Raadhus.
cornice ['ka anis] arch Karnis c & w; Gardinstang c
Cornice ['kd9nisj; the - Road Corniche n, en romersk
Vej langs Middelhavets Kyst over Nizza t. Genua.
corniculate [ka 9'nikjulet] hornet, corniflcation [k&-»-
uifi'ke'/an] Horndanuelse ; Forhserdelse c. corniform
['ka-°uifji 9m] hornformig. cornigerous [ka>9'nidgoras]
hornbrcrende, hornet.
Cornish ['ka 8niJ] kornisk; the ~, ogs. Kornwalliserne
pi; _ diamonds korniske Diamanter o: gennemsigtig
Kvarts; _ stone Art feltspatrig Granit c. Cornishman
Kormvalliser c.
cornist ['kd-9nist] ^ Kornettist c.
corn|law Korulov; the ~ rhymer Kornlovdigteren 0:
Smeden Ebenezer Elliot, der tordnede mod Kornlovene
t 1849; _ rhymes; — lift Kornelevator c, Hejsevserk n
for Korn; loft Korn-Loft, -Magasin n; — marigold ^
Brandenborger, gul Okseaje c, onde UrterpZ, *Mariguld
n & c. Chrysanthemum segetum; — meter Kornmaaler;
— mill Kornmelle.
cornopean [ka-9'noupjanj J^ Kornet c.
corn | plaster Ligtornring c; — rent Afgift i Korn;
nominel Afgift c, rocket ^ Straudvaauer, Takkeklap,
"Taggskulpe c: Bunias orientalis; salve, se — plaster!
stalk Kornstraa n; ~s si Nysydwallisere.
cornu ['kd-9nju]; — Anuuonis Ammonshorn n, Am-
monit, forstenet Blseksprut el. Snegl c; _copia [ka-anju-
'koupjaj Overfledighedshorn n. cornulate ['ka 9njuleH]
vt korne, granulere.
Cornwall ['kd'9nwd-l, -wal]. Cornwallis [kd^n'walis].
corn-weevil ent Kornsnudebille c : Calandra granaria.
corny ['kd'9ni] hornhaard, hornstiv. corny kornet;
kornholdig, maltrig; p 011et, *ogs. blsekket o: beruset.
corody ['kdrodi], se corrody!
corol ['karal], corolla [ko'rdla] $ (Blomster)krone c.
corollary [ka'rdlari, 'kdrolari] Korollar n, Tillaegsslut-
ning, F01ge, Konsekvens c.
Coromandel [kdro'mandal] ; the coast of ~ Koroman-
delkysten.
Coromautee [karo'manti ?] Koromantee c.
corona [k8'rouna] arch Vaterbord n; anal, $( &c
Krone c. PI coronas [-i-].
coronach ['karonak, sc -ax] sc Ligsaug, Ligklage c.
coronal ['karanal] Krone-, Kronings-; Isse-; s Krans c
poet; Pandeben n. coronary ['karanarij Krone-; anbragt
som en Krone; kronelignende, kranslignende. corona-
tion [karo'nei/an] Kroningc; the Coronation colt Fellet
•Kroningen.. coroner ['kdrana] Kronbetjent, Kronens
Reprsesentant c; -'a inquest Ligskue, Ligsyn n. Jvf to
sit I coronet ['karanet] (Adels)krone ; (Greve krone; vet
(Hov)krone c. coronlform [ka'rounif&'em] kroneformig.
corpora ['ka ^para] pi af corpus, corporal
Legems , legemlig; . punishment, corporal Messedug c;
_ oath korporlig Ed (m. Haanden p. Messedugen).
corporal ^ Korporal c ; - major Overkorporal ? cor-
porality [k& epa'raliti] Legemlighed c. corporally ad
legemlig, med Legemet; _ present, corporalship Kor-
porals Grad; Korporals Tjeneste c; Korporalskab n.
corporate ['kd>aparet] inkorporeret, som danner et Lav
(el. en Korporation, en Kommuue, en juridisk Person);
. body or body - juridisk Person c; - spirit Korpora-
tionsaand, Korpsaand, Esprit de corps, Laugsaand c; -
town Bykommune c. corporately ad som juridisk Per-
son, corporation [k&^pa're'/an] Korporation, juridisk
Person c; Lav, ogs.* Laug n; si Bormestermave, Ister-
bug c; the Corporation, the district - Magistral c og
Formandskab n. corporator ['ktVapare'to] Korporations-
medlem n. corporeal [kiVa'pa rial] legemlig; the doc-
trine of the real -presence, corporealist [kd'9lpd'rialist]
Materialist c. corporeity [ka 9pa'ri iti] Legemlighed c.
corposant ['ka apazant] Vejrlys pi, St. Elms lid c,
*ogs. Blaalys pi.
corps ['ka a] Korps n. PI corps [ka 9z] ; . d'armee
Armeekorps; - de ballet Balletpersonale n; . dramatique
Teaterpersonale n. corpse [ka'a(p)s] hst Lig n\ grew
as pale as a .. corpse [ka 9ps] vi theat gaa fra Kon-
cepterne, *ogs. staa fast; vt forvilde, forvirre; — candles
mat, blaalig Lysniug c som undert. skal vise sig paa
eller nter Mennesker, *BlaalyspZ, NaalyspZ. corpulence
['ka'opjulans] F0rhed, Korpulens; Fedtsyge c. corpu-
lent [ lant] f0r, korpulent. corpus ['kappas] lat. Le-
geme n [body]; fig Samling c. PI corpora; _ Christi
['kraisti] rel is. Kristi Legemsfest c; et Kollegium
i Oxford; _ Christi cloth Klsede om Hostiegemmet
[pyx cloth], corpuscle ['kd 9pasl, ka'9'pASl; -ski] lille
(*lidet) Legeme n (pi Smaalegemer pi), Atom n;
anat Celle c; blood . Blodlegeme. corpuscular [kd'»-
•pASkjula] atomistisk; Atom-.
corradiate [ko-'re'dieH] vi forene sig, om Straaler.
corral [ko'ral] sp. Gaard; amr Kobbel, ogs.* Indheg-
ning, Have, *Hage, til Dyr ; Vognlejr, Vognborg c, bl.
Emigranter p. Vandring. corral vt koble, ogs.* drive
(el. sarnie) indenfor Indhegning; tage tilfange, opbringe;
bemsegtige (el. tilegne) sig; - the whole outfit p amr
tage alle tilfange.
correct [ka'rekt] ret, rigtig; n0jagtig; stikholdig; -
behaviour korrekt Holdning; uplettet Vandel; a . [sik-
kert] eye; the . thing det rette ; was - var rigtig(t);
medf0rte Sandhed, havde sin Rigtighed ; havde Ret [i
in]; are you sure you are .? er De vis i Deres Sag?
it is all - about [det bar sin fulde Rigtighed m.] my in-
capacity; if found -, i Handelsspr. efter Rigtigtflndende .
correct [ka'rekt] vt rette, rette paa; korrigere, Isese
Korrektur paa; afstraffe, tugte; modvirke, b0de paa,
neutralises ; I stand ~ed jeg erkender min Fejltagelse
el. Uret; he ,ed himself saying ban rettede sig (el. tog
sig i det) og sagde . . . correction [ka'rak/an] Rettelse,
Berigtigelse ; AMraffelse, Tugtelse; modvirkende (el.
neutraliserende) Tilssetning c, Korrektiv n; .3 is. Ret-
telser ; house of _ Tugthus ; I speak under ~ jeg siger
det m. alt Forbehold; det er min uforgribelige Mening.
correctional [ka'rek/anal], se corrective! corrective
[ka'rektiv] rettende, berigtigende ; modvirkende, korri-
gerende, neutraliserende [m. of]: straffende; Straffe-.
corrective s Middel, *ogs. Botemiddel, Korrektiv n [mod
of], correctly ad ret, rigtig; n0jagtig. correctness Rig-
tighed; N0jagtighed; Stikholdighed c; - of life Renhed
i Saeder, ssedelig Renhed, Renlivethed c. corrector
[ka'rekta] Forbedrer, Berigtiger, Retter; Hsemmer [af
[a- i- u-] osv. langc som i far, feel, fool; ['be] Trykstavclse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] httrt; [a] inner;
cor
209
cos
Misbrug of abuses]; typ Korrekturlaeser, Korrekterr c
[~ of the press]; Middel, *ogs. Korrektiv, Botemiddel n
[mod of].
correi ['kari] sc Hule, K10ft, Fordybning, *ogs. Gloppe
c; Hi n [corrie].
correlate ['karileH] Korrelat, Modstykke, modsvarende
Stykke n eller Ting c. correlate ['karl'leU] vi svare ti
hinanden, staa i gensidigt Forhold (t. hinanden), staa
i Forbindelse, vaere korrelative; vt stille i gensidigt
(. . . el. n0je) Forhold; saette i Forbindelse (m. hin-
anden); _ the two factors, the parts of a mechanism
correlation [kari'lei/an] gensidigt Forhold w, ' Korrela-
tion; Forbindelse c. correlative [kd'relativ] korrelativ,
indbyrdes tilsvarende el. afhaengige; s gr Ord n hvor
paa Relativet gaar.
correspond [kari'spand] vi svare, passe [til to, with};
staa i Forbindelse; brevveksle, korrespondere ; _ to,
ogs. modsvare; and stockings to ~ og tilsvarende (el.
dertil svarende) Str0rnper; -ing clerk, i Handelsspr. Kor-
respondent c. correspondence [kari'spandans] Overens-
stemmelse; Forbindelse; Brevveksling, Korrespondance
c, *ogs. Brevbytte n; Skriftveksling c; be in - with staa
i (el. pleje) Brevveksling med; _ clerk, i Handelsspr.
Korrespondent c. correspondent [-ant] Brevskriver, Kor-
respondent; Korrespondent, t. Avis; Indsender, t. Avis;
mere Handelsven c. corresponding tilsvarende; korres-
ponderende, ogs. om Medlem. correspondingly ad is.
i tilsvarende Grad; at a ~ [tilsvarende] low price.
corridor ['karida'9] Korridor, lang Gang c; _ car.
corrie ['kari] sc, se correi!
corrigenda [kari'dgenda] pi Rettelser. Jvf addenda!
corrigible ['karidgibl] forbedrelig git; strafvserdig.
corroborant [ka'rabarant] styrkende (Middel n). cor-
roborate [ka'rabaraH] vt bekrsefte, stadfseste ; bestyrke.
corroboration [karaba'rei/an] Bekraeftelse, Stadfaestelse;
Bestyrkelse c; in ~ of til Bestyrkelse af. corroborative
[ka'rabarativ] bekraeftende, stadfaestende ; bestyrkende;
a strong ~ fact, proof.
corrode [ka'roud] vt gnave (el. taere, sede) paa, for-
taere; ~d, is. rusttaeret; corroding care nagende Kum-
mer. corrodent [ka'roMant] aedende (el. aetsende)
Vaedske c, ^Etsemiddel n.
corrodier [k&'roudja] f Panist c, klosterforsarget. cor-
rody f'karadi] f Panisbrev n, Fors0rgelse c i et Kloster.
corrosion [ka'rougan] ^tsning, (For)t83ring, Korrosion;
is. Forrustning; Rust c. corrosive [ka'rousiv] aetsende,
omsigaedende, taerende (Stof n).
corrngaat ['kar(j)ugant] rynkende. corrugate ['karf j)u-
ge't] vt rynke; ~d, ogs. ruflet; the gaslight flickered
through the ~d glass; ~d iron B01geblik n. corruga-
tion [karQju'ge^an] Rynkning c. corrngator ['kar(j)u-
geita] anat Rynkemuskel c.
corrupt [ka'rApt] vt fordserve; demoralisere, (saedelig)
forvilde ; forvanske, fordreje [til into] ; bestikke ; he is
~ed [fordaervet paa] 60% and mind, corrupt [ka'rApt]
vi fordserves; forraadne. corrupt [ke'rApt] fordaervet;
demoralisere t, (saedelig) forvildet, <fcc; bestukken, be-
stikkelig; - [fordaervet] Latin, nature; - practices Be-
stikkelser, is. ved Valg; > [forvansket] text, corrupter
Fordaerver; Forvansker; Bestikker c. corruptibility
[karApti'biliti] Bestikkelighed c. corruptible [ka'rAptibl]
forgsengelig, bibl forkraenkelig ; forraadnelig ; bestikke-
lig; the ,, i Bibelen : det forkraenkelige. corrnptibleness
Forgaengelighed c, <fec. corruption [ka'rAp/an] For-
daervelse; Demoralisation; (saedelig) Forvildelse; For-
drejelse, Forvanskning ; Bestikkelighed, Korruption c;
system of . Bestikkelsessystem. corruptire [ka'rAptiv]
fordaervende; korrumperende. corrnptless [ka'iAptles] f
uforgaengelig; uforraadnelig; ubestikkelig.
corsage ['ka^sidg, fr.] Kjoleliv, Liv n.
corsair ['ka^sae-a] Korsar, S0r0ver; S0r0ver c, -Skib n.
corsak f'ka-asak] soo Korsak, -Raev c: Vulpes corsac.
corse [ka-as] poet Lig n [corpse, dead body].
corselet ['ka^slet] Brystpauser; ent Toraks n.
corset ['ka'aset] Korset, Sn0rliv n; vt forsyne med Sn0r-
liv, snare, korsettere; —bodice (h0jere) Spidsbaelte n.
Corsica ['ka^sika] Korsika n. Corsican [-kan] korsi-
kansk; s Korsikaner c; Korsikansk n.
corsned ['ka>asned] antiq egl Pr0ve-Mundfuld ; Br0d-
spisning c, Br0d n spist som Gudsdom.
cortege [fr., ka^'te%] Optog, Tog n, Cortege c.
Cortes ['ka-ates, -iz] pi Cortes pi, lovgivende Forsam-
ling i Spanien og i Portugal.
cortex ['ka-ateks] Bark; Hud c. cortical ['ka-<»tikl]
Bark-; bark-lignende, -agtig; fig ydre; - matter Barkstof
w; is. anat Hjernebark c. corticate(d) ['ka-Hiket, -keHid]
barkagtig. corticiferous [ka-ati'sifaras] barkbaerende.
corticiform [ka^'tisifa-am] barkagtig, barkformig. cort-
icose [ka-ati'ko«s] barkagtig; af Bark.
cortile [ka^'trle] (lille, *liden) Gaard c. Thackeray,
Book of Snobs.
corundum [ko'rAndam] Korund c, ^delsten af ren
Lerjord.
Cornnna [ko'rAna] Coruna n.
coruscant [ko'rAskant] (s01v)glimtende, (-)lynende.
coruscate ['karaskeHj vi glimte (el. lyne) med S01v-
glans. coruscation [kara'skei/an] Koruskation, Fulgura-
tion c, S01vblink pi, S01vlynpZ, en ejendommelig flam-
mende og b01geagtig Bevaagelse.
corvette [ka'a'vet] (lukket, dobbelt) Korvet c. Jvf
sloop-of-war !
corvine ['ka^vain] Krage-, *Kraake-; Ravne-.
Corydon ['karidan] Corydon, (forelsket) Ungersvend c.
Opr. en af Hyrderne i Virgils Ecloga.
corymb ['karimb], corymbus [ko'rimbas] ^ Halv-
skaerm c.
corypheus [kari1 fl as] Koryfe, F0rer; antiq is. Korf0rer c.
cese [kouz] vi have sat sig hyggeligt tilrette, *ogs. kose
(el. hygge) sig; - round the fire.
co-secant ['kou'si'kant] Kosekans.
cosey ['ko»zi] behagelig, hyggelig, lun, *ogs. koselig;
s Kafltevarmer, Tevarmer c [cosy].
cosh [ka/] si Totschlaeger, Lifepreserver, Blytamp;
Politistok c med Ely i Enden. cosh [kaj] sc rolig, taus;
hyggelig.
cosher ['ka/a] vt daegge for. cosher ['ka/a] vt tvangs-
gaeste; snylte hos; vi rejse el. vaere p. (Tvangs)gaesteri;
snylte. Ogs. go Jing. cosherer Tvangsgaest; Snylter,
Snyltegaest c. coshering (Tvangs)gaesteri n.
cosily ['kouzili] ad hyggelig, lunt, *ogs. koselig.
cosine ['kousain] Kosinus c.
cosmetic [kaz'metik] kosmetisk, (is. Huden) forsk0n-
nende, Sk0nheds-; s Sk0nhedsmiddel n. cosmetical [-kl]
kosmetisk. cosmetiqne [kaz'metik, ? kazme'ti'k] Kos-
metik c. cosmic ['kdzmik] kosmisk, som h0rer til Ver-
den eller til Solsystemet; som staar op og gaar ned m.
Solen, mods, acronycal. cosmical a, se cosmic!
cosmojgony [kdz'magani] Kosmogoni c, Videnskaben
om Verdens Oprindelse; .grapher [kdz'magrafa] Kosmo-
graf, Verdensbeskriver c; -graphical [kazmo'grafikl]
kosmografisk; -graphy [kdz'mdgrafl] Kosmografi c;
-logical [kazmo'l&dgikl] kosmologisk; .legist [kaz'mA-
adgist] Kosmolog c; -logy [-dgi] Kosmologi c, Laeren
om Verdens Bygning, om de fysiske Love; .politan
[e»] hate; [o«] so; [ai] /; [au] out; [9] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] si«^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
14
COS
210
cou
[kdzmo'palitan] kosmopolitisk ; » Kosmopolit, Verdens-
borger c; -politanism [ izm] Kosmopolitisme c; -polite
[kaz'mapolait] Kosmopolit, Verdensborger c; -rama
[kazmo'ra-ma] Kosmorama, Verdensskue n; -ramie
[•'ramik] kosmoramisk. cosmos ['k&zmasj Kosmos c &
n, Orden; Verden c, Univers n. Mods, chaos; educe _
out of chaos bringe Rede I Vilderedet; he has still too
much Ego in his Cosmos, Egenkserlighed i sit System,
i sin Personlighed.
0088 [k&s] hind 2000 eng. Yards pi, 2 Kilometer pi.
Coss [k&s]; the rule of ~ den kossiske Regel, Bogstav-
regning c.
Cossack ['k&sdk] Kosak ; F let Sko ; si Panser, *Kost
c [policeman]; ~ post j& langt fremskudt, bereden Post.
cosset ['kasit] dsegget Lam, ogs.* Lam opfostret med
fremmed Maelk; fig Daeggelam n, Kaeledsegge c. cosset
[•kasit] vt daegge for, forkaele, *ogs. kjsele (el. klistre)
op; coddling and .ing.
coss-lettnce ['k&s letis] Bindsalat.
cost [ka(')st] Pris c, *ogs. Kostende «; Omkostning c;
.8, is. (Proces)omkostninger pi [.s of proceedings];
had bestowed some _ on his education, ogs. havde
kostet endel p. ham; give [tilkende] him all the ~s of
proceedings; at - price t. Indk0bspris; at any _ for
enhver Pris, det koste hvad det vil (el. vilde); at less
- of life m. Opofrelse af fserre Menneskeliv; was at
the - of (be)kostede sig . . .; you shall find me alive to
your ~ De skal faa (at) f01e, at jeg lever; I have learned
it to my ~ jeg bar maattet betale Laerepenge; selling
out under _ price, under Indk0bspris. cost [ka(')st] vt
koste ; those promises which - so little in the making,
der koster saa lidt (*lidet); an arrangement which ~
him dear, der kom ham dyrt at staa.
costal ['kastal] anat kostal, Ribbons-.
Costard ['k&stad]. Is. en Clown i Shakespeares Love's
Labour's Lost, en Person i Lighed m. Mrs. Malaprop.
costard ['kastad] f Slags stort ^Eble [deraf costermonger];
si Hoved n.
costean [ka'strn] vi min skserpe. costeaning Skserp-
ning c.
coster ['k&sta] p Frugtsaelger, Grentsaelger, H0ker(ske)
c; -boy Dreng (*Gut;, der sselger Frugt el. Grontsager.
costermoBger ['kastamArjga], se coster!
costfree ad frit, uden Bekostning el. Udgift.
Costigan ['kastigan]. Is. Captain ~, en Person i
Thackerays Pendennis.
coslire ['kdstiv] forstoppet, haardlivet. costiveness
[-nes] Forstoppelse c, haardt Liv n.
costliness ['k&(-)stlines] Kostbarhed c. costly ['ka(-)stli]
kostbar, bekostelig; surface condensers are more ~
than those in which . . .
costmary ['k&stmse^ri] p Rejnfan: Tanacetum vul-
gare; Balsom, ogs.* Balsam c: T. balsamita.
costrt'l ['kastralj git (stor) Flaske; Bimpel, *Kagge c.
costume [ka'stju'm, 'kastjum] Kostume n, ogs. fig;
correctness of - Kostumerigtighed c. costume [ka'stju'm]
vt kostumere, klaede [i sort in black}. costum(i)er [ka-
'stju m(i)a] Kostume-Handler; -Skraedder; -Udlejer c.
cony ['ko«zi] hyggelig, *ogs. koselig. Se cosey! Se
ogs. cozy!
cot [k&t] Hytte, *ogs. Stue, *K0ie; agr Fold, *ogs.
Kve; Fingerhytte, Fingerhsette, *Smuk, Smok [finger-
stall]; Barneseng; Vugge; ^ (hsengende Ramme)k0je c.
Se ogs. cots!
co-tangent [kon'tandjant] Kotangens.
eot-betty f'k&tbeti] amr K0kkenskriver c [betty].
eotch [k4t/] « p fange &c [catch].
cote [ko«t], se cott
cotemporaneons [ko»tempo're«nj9s] samtidig [con-
temporaneous].
coterie ['kout8ri] Koteri n, Klike, Ring c.
cothurn ['ko»b8-n, ko'J>8'n] Koturne c. cothurnated
[ko'ta-neitid] koturneklaedt.
cotlcnlar [ko'tikjula] Hvaessestens-, som angaar (el.
egner sig til) Hvsessesten, *Brynestens-, som angaar (el.
egner sig til) Brynesten.
co-tidal [kou'taidal] med (el. som angaar) samme
Havnetid; - lines Linier som betegner (el. som gaar
over Steder med) samme Havnetid, Isorrachier; - places
Steder m. samme Havnetid.
cotillion [ko'tiljan], cotillon [fr.] Kotillon c; dance
the ~ with danse Kotillon med; _ favour Kotillon-
s!0jfe.
cotqnean ['k&tkwi'n] git Pottekiger, K0kkenskriver c.
cots [k&ts] pi mere ordinasre engelske Sengetaepper
af Garveruld [cuts].
Cotswold ['kdtswo«ld, -wald] ; « (Hills) i Gloucester-
shire, m. Grsesgange f. Faar; a _ lion, i Sp0g: et Faar,
*ogs. en Sau. cotswold Cotswoldfaar n, af en vis lang-
uldet Race; Faarefold c, *ogs. Sauegrinder pi, Kv6 c.
cttta ['kdte] hind 12000 Cowries pi.
cottage ['k&tidg] Hytte, ogs.* Stue; sc (jord!0s) Hus-
mandshytte(*stue); Villa c; > meeting or preaching Bibel-
laesning, Opbyggelse c; _ piano opretstaaende Piano; -
orne Villa i Schweizerstil ; love in (or his heart and)
a ~ bans Hjerte og en Hytte, Kserlighed og Kildevand.
cottaged ['k&tidgd] villabebygget; villamaessig bebygget.
cottager Hytteboer; Husmand c. cottar ['kata] Hus-
mand c [cotter, cottier]; ~'s allotment Hus(mands)lod,
*Husmandsplads, Pladseb6t c. cotter ['k&ta] spids Kile
c, gennem to Stykker. cotter, se cottar!
Cottian ['katian] kottisk; - Alps.
cottier ['katia] is. ir Indsidder, ogs.* Husmand c.
cotton ['katn] Bomuld; (Bomulds)traad c, (Bomulds)-
garn n; V33ge c [lamp -]; ~s, is. Bomuldsvarer; a reel
of - en Rulle (*Snelle) Traad. cotton vi ssette Lu, blive
lodden el. dunet; fig stemme, falde i Traad; passe sam-
men ; vaere (el. blive) enig [i to] ; fatte Godhed, faa til-
overs [for to, on to]; - on to, ogs. faa kser; hsenge ved;
she wasn't slow to - to hun var straks med ; I can't ~
to it, kan ikke bekvemme mig dertil. cotton vt dsegge
for, *ogs. opkjaele, opklistre; rolling in wealth, and
~ed up in a palace; — factory Bomuldsspinderi n;
gin Egreneringsmaskine c; — grass Kseruld c, *Myr-
dun n, Myruld c: Eriophorum; — lavender Cypres c:
Santolina chamcecyparissus ; —lord P Bomuldsbaron
c, Manchester Fabrikant; —mill Bomuldsspinderi n;
mouth «Bomuldsmund», en Giftslange. cottonocracy
[k&ta'nakrasi] Kottonokrati n, Vaelde c & n (*Vaelde n)
af Bomuldsbaroner. Cottonopolis [k&ta'napolis] p
Bomuldsbyen 0: Manchester, cottonous ['katanas] bom-
uldsagtig. cotton | reel, is. Traadrulle, *Traadsnelle;
rush, se — grass! — waste Bomuldsaffald n; — weed
Kattefod, r0d Evighedsblomst, *Harefod. Harelab, Jase-
lab, Kattelab c: Gnaphalium dioicum [mountain
purple .]; — wool raa Bomuld c.
cotyla, cotylc ['k&tila, -li~] anat Benhule; (Blaekspruttes)
Sugeskaal c. cotyledon [kati'li'dan] Fr0blad n. cotyle-
donous [-as] frebladet, Fr0blads-.
conch [kautj] vt Isegge (paa el. som paa et Leje);
forme, udtrykke [i el. med Ord in words]; affatte, op-
saette [skriftlig in wri ting] ; gudske, guske [Papir paper];
_ himself laegge sig; be ~ed, ogs. ligge vi; .the blind
g0re de blinde seende. Byron; - a cataract operere
[a- i' u'] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a1] hwrt; [a] inner;
cou
211
cou
for Stser; ~ed harp £• Spinet c [spinet]; - a lance or
spear bringe et Spyd i Anlseg. conch L0jbsenk, Kanap6,
Chaiselongue; Grund c, i Maling; (Malt)lag n. cou chant
['kaut/ant] is. her liggende (m. 10ftet Hoved); _ beasts
of colossal sise.
couchgrass ['kaut/gra's, 'ku't/-] Kvikhvede, *Kvekec:
Triticum repens.
cougar ['ku'ga'9, -ga] BOO Kuguar, Puma, S01vl0ve c:
Puma concolor.
cough [ka(-)f] Hoste c. cough v hoste; r0mme sig;
drop Hostebonbon c; si forrykt Menneske n.
could [kud, ked] v kunde. Af can.
coulisse [ku'li's] fr. Coulisse, Kulis(s)e c [sidescene].
couloir [kul'wa-°] Bjergkl0ft, *Fjeldkl0ft c, (Fjeld)-
skar n.
coulter ['koulta], se colter!
eoumarin(e) ['ku'marin] chem Tonkakamfer n (*c),
Essens c af Tonkab0nnen.
council ['kauns(i)!] Raad n, Raadsforsamling c; is.
Byraad, *ogs. Formandskab n [common ~J. Se order,
privy! hold a _ holde Raad; take _ together, se counsel!
unless the Queen in Council otherwise directs medmin-
dre anderledes bestemmes v. kongelig Resolution; was
had into ~ toges p. Raad; board Raadsbord. coun-
cillor ['kaunsila] Raad, Raadsherre c, Raadsmedlem ;
Byraadsmedlem n, *ogs. Formand c {common ~], Se
privy! councilman Byraadsmedlem n, *ogs. Formand c.
council-table Raadsbord. counsel ['kaunsl] Raad n,
som gives eller s0ges <fcc; Raadslagning ; Raadgiver; is.
juridisk (el. retskyndig) Bistand c; kept his own _
holdt Tand f. Tunge, tav (*taug) m. hvad ban vidste;
take ~ of his pillow sove p. det; take - together raad-
slaa; take _ with s0ge Raad hos, raadsp0rge, raadf0re
sig med; asfc him for „ sp0rge ham om Raad, tilraads.
counsel vt raade; tilraade; _ him against doing it
fraraade ham det. counsellor ['kaunsala] Raadgiver c.
count [kaunt] (udenlandsk) Greve c; John, Count of
Namur, Grev Johan af N. count [kaunt] vt tselle [til
tyve twenty; hundrede a hundred]-, fig regne for; - the
buttons tselle p. Knapperne; ~ing four ^ Inddelicg
til to; four, ~ing the dog, naar Hunden medtselles el.
blev talt med (*medtselledes), med Hunden; _ the
hours tselle Timerne; _ his income at [beregne sin Ind-
tsegt til] no less than ten thousand pounds per an-
num; _ in medtselle, medregne; indbefatte; _ out ikke
medtselle, ikke medregne; udelukke; optselle, om Penge;
the house was ~ed out, parlamentarisk : da Huset ikke
var stemmedygtigt, heevedes M0det; you don't think it
will be ~ed a sin to him? ... at det vil blive regnet
ham t. Synd? connt m tselle [p. Fingrene on his fingers};
taelles, medtselles, medregnes; tselle, g0re sit; regne;
g0re Regning; stole [paa on, upon]; it was with a
blunt knife, and that did not -, og det gjaldt ikke;
his discovery would have ~ed for nothing, vilde ikke
have betydet noget, havde vseret f. intet at regne; ~ing
[at, regne] from today; the blows thus received do not
~ [medtselles, medregnes ikke] in the after punish-
ment; . (up) to twelve taelle til tolv. connt [kaunt]
Tselling, Regning c, Tal n; jur (Anklage)post c /_ of
endictment]; at one time the attendance fell so short
of quorum that a ~ was called, at M0det forlangtes
hsevet; kept _ of holdt Regning over el. med;
had lost all ~ of time var kommet ud af Tidsregningen,
havde ingensomhelst Rede p. Tiden; take no - of intet
Hensyn tage til; there are not forty members present;
it is a 'Count out' . . . M0det hseves ; guilty on every _
(of the endictment) skyldig i (Anklagens) samtlige
Poster, countable ['kauntabl] taelbar, tsellelig; be-
regnelig.
countenance f'kauntinans] Ansigtsudtryk, Aasyn n,
Mine; Beskyttelse, Yndest, Opmuntring, St0tte c, Med-
hold n; change ~ skifte Farve; give ~ to yde . . . sin
Beskyttelse, give . . . Medhold, st0tte, begunstige ; keep
the (or his) _ holde Kontenancen, bevare sin Fatning;
g0re gode Miner (t. slet Spil); holde sig alvorlig; in ~
bl. a. fattet; uforskammet; frelst, reddet, i Behold; if
the profession of religion were in - [i Yndest, agtet]
among men of distinction, it would have a happy
effect on society; keep one in ~ bl. a. lade En beholde
Kontenancen; redde En; in a letter which may keep
in _ [kanske ikke g0r til Skamme (*Skam paa)] the most
unmanly epistles which Cicero wrote during his banish-
ment. Ma caul ay , Hist. Ess. Ill 24 Tauchn.; it puts the
learned in ~ [giver de Lserde en fastere Position], and
gives them a place among the fashionable part of
mankind; put (stare) him out of _ bringe ham ud af
Fatning (fiksere ham, *ogs. nidstirre p. ham), coun-
tenance ['kauntinans] vt bifalde, st0tte, give Medhold,
ynde; m. pers. Obj.: opmuntre, st0tte, yde sin St0tte,
give Medhold; an idea fully .ed by [som bar fuldt
Medhold (el. Tilhold) i] the modes of thought of
early philosophers, countenancer [-0] Velynder, Be-
skytter c.
counter f'kaunta] Taeller; Regnskabsf0rer ; Tselle-
maskine; Jeton, Regnepenge [card-counter]; Disk c, i
Butik; git Fsengsel, Gseldsfsengsel n [compter]; & Gil-
ling; Bringe, p. Hest; Bagkappe c, paa Skot0j; sell
over the _, i Haandk0b. counter ['kaunta] a modsat,
Mod-; let me make a - proposal, et Modforslag.
counter ad mod; act _ to modarbejde. . .; modvirke. . .;
go (or run) _ to gaa stik imod, stride imod; drage til-
felts mod ; laegge sig paatvsers for ; he was certain to
go ~ to your opinion ban vilde sikkert vsere ganske
uenig m. Dem ; hunt _ f Jage p. Bagfod [hunt heel].
counter vi parere; udveksle Slag el. St0d, i Boksing.
con nter | act1 [kauntar'akt] vt modvirke; neutralises;
.action [-'ak/an] Modvirkning; Neutralisation, Opvejelse
c; -active f-'aktiv] modvirkende; -attraction modsat
Tiltrsekning; .balance f'kauntabalans] Modvsegt [til to];
.balance [kaunta'balans] vt veje op (imod), opveje;
.brace ['kauntabrete] Ise Forremsersebuline c; v brase
ind over forskellige Bove (*Bauge); ^charge Modbe-
skyldning; -claim Modkrav n, Modfordring c; .current
modsat!0bende ; s Modstr0m; .draw [-'dfa'] f vt kal
kere, overtegne; .-feit ['kauntafi(-)t] vt efterg0re; efter-
skrive; forfalske; hykle; the ~ing of old volumes; -felt
a eftergjort ; falsk ; forloren ; the ~ [forlorne] apostles;
a . [falsk] coin, friend; -feit Efterligning, eftergjort
Genstand c; poet (Af)billede n; the supposed coachman
was as much a _ [var ligesaa forloren, usegte] as the
coin; -feiter Efterg0rer; Forfalsker; Hykler c; -foil
Talon c, i Anvisningsbog ; -fort Kontrefort, Modpille;
Udl0ber c; -gage Tilridsning c, i T0mring; .jumper F
Alenridder, Diskespringer c; .mand [-'ma'nd] vt tilbage-
kalde [en Ordre an order]; afsige, afbestille; -march
Kontramarsch, Tilbagemarsch, modsat Bevsegelse; fig
Frontforandring, Signalforandring c; -march [-'ma^tj]
vt marchere tilbage; -message Afbud; -mine Kontra-
1 Sms. med counter- bar Tryk p. Forstavelsen, med-
mindre andet er bemserket. Sserligt mserkes, at ofte
Substantivet bar Tryk p. f0rste, Verbet p. andet Led
(counterbalance, -march, ..poise, -sign o. fl.); i coun-
terpoison og et Par andre er der Vaklen.
i] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] ^e; [b] thin; [f] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
14*
cou
212
cou
mine; ..mine [-'main] vt kontraminere, laegge en Kon-
tramine (el. Kontraminer) imod; -pane ['kauntapin,
-pe'n] Sengetaeppe n; -part Genpart c; tilsvarende
Stykke, Modstykke, Sidestykke n; £ Modstemme,
Understemme c; one day was a ~ [Genpart] of an-
other; the bass is the - to the treble; -point £ Kontra-
punkt; -poise Modvsegt c; -poise [-'poizj vt opveje,
holde i Ligevsegt; -poison Modgift c, Giftmiddel w;
-proof omvendt Aftryk; -prore [-'pnrv] vt tage et om-
vendt (pi omvendte) Aftryk af ; -rail Liste(*List)bjaelke,
Pelseliste, Spejlliste c, i Skibsbygn.; .scarp fort Kon-
trescarpe; .sign [-'sain] vt kontrasignere, parafere; be-
krsefte; -sign Kontrasignatur c; ^ L0sen n; -signature
[-'signatja] Kontrasignatur c; -sink Forssenkning; Saen-
kerc; -sink [-'sink] vt forssenke; ~sunk rivets forsaenkede
Nagler, is. Nagler opborede t. konisk Form; — skipper,
se ..jumper! -stock, se .foil! .sank. Se -sink! s For-
ssenkning, Saenker c; -tenor £ Alt c; — time Contre-
temps c, Kontratempo n, is. Taktfejl c, i Ridning & i
Musik; i urette Tid anbragt St0d n; -trades Modpassat
c; -tail [-'ve1!] vt opveje, veje op; fig ogs. holde . . .
Stangen; .ing som a is. modsvarende ; _yote [-'vout]
vt stemme imod; overstemme; -weigh [-'we5] vt veje
op (imod), opveje ; -weight Modvsegt c.
countess ['kauntes] Grevinde c; the Countess South-
down Grevinde S— n.
counting ['kauntirj]; — board Regnebord w;,is. Kugle-
ramme c; house Kontor n\ — room Kontor n.
countless ['kauntles] utallig(e).
conntrlfy ['kAntrifai] vt gere landlig; is. rustificere;
countrified-looking [landligudseende] houses, country
['kAntri] Laud; Faedreland; Land, mods. By; & Terrsen n.
Jvf beauty! (the) love of - [Faedrelandskaerligheden] is
strong; fight for ~ [Fsedreland] and religion; in the . paa
Landet ; *(ude) p. Landsbygden ; in every _ of Europe
i ethvert europseisk Land; went into the _ rejste p.
Landet; went to the ~ appellerede t. Landet, t. Vael-
gerne ; put (or threw) himself upon the - appellerede
t. Landet, t. Vselgerne; appellerede til (el. forlangte) en
Jury ; —ball Skovbal ; —box lille (*lidet) Landsted n;
—captain hind flsekket og stegt Fugl c i Karri ; ..-car-
rier Fragtmand, *ogs. F0ringsmand c, paa Landet;
— cousin Bes0g fra Landet; F Gudsord n fra Landet,
*ogs. Landskommission c; pi ogs. det maanedlige;
— dance Kontradans; — dealer Landkrsemmer, '''Land-
handler c; — gentleman Godsejer, Proprietor c; — girl
Bondepige, *ogs. Bondejente c; Gudsord fra Landet,
*ogs. Landsens Pigebarn w; — house Landgaard c; is.
Landsted n\ — lad Bondedreng, *Bondegut; lass
Bondepige, *ogs. Bondejente c; life Landliv; do you
like a -? synes De om Landlivet?; -man [-man] Lands-
mand; Landmand, Bonde, Bondemand c; my .men
mine Landsmaend; what _ [hvad Landsmand] was he?
—place Sted p. Landet ; in -s, is. (ude) i Provinsen,
*ogs. ude i Bygderne, i Landdistrikterne ; —residence,
— seat Landejendom c, Landsaede n; ship Kystfarer c,
i Ostindien ; -side Egn, Kant c (el. Kanter pi) af Lan-
det, *ogs. Trakter pi, undert. Trakt c; in this ~ paa
disse Kauter, her paa Egnen &c; — squire, se —gentle-
man! ..town Landsby; ..trade is. indenlandsk Handel;
.woman Landsmandinde; Bondekone c.'
count-wheel Stighjul, i Ur.
county f'kaunti] Grevskab, Amt n [shire], Jvf co.l
the - of York Grevskabet York; in a mountainous
part of the - Wicklow; . Tyrone; counties [Amter,
*ogs. Bygder] and towns; by counties amtsvis;
.-council Amtsting n; -.court Grevskabsret ; -.crop si
kort, rundklippet Haar, som Fangers [county-prison
crop]; —family «Grevskabs»familie, aeldre Godsejer-
familie; — town Amts Hovedstad; treasurer amr
Amtskasserer, *ogs. Foged c.
coup [ku1] fr. Slag; Kup n; make a _ g0re et Kup; - de
main ^ ogs. Overrumpling c; . d'Etat Statskup n; - de
soleil Solstik it. coup [kaup] vt sc vselte. coupe [fr.; 'kupe1]
Coupe c. coupee [ku'pi-, 'kupi] Coup6c&n, SI. Dansetrin.
couple ['kApl] Kobbel, Par, af Hunde; Parn; _s, ogs.
Sparrer, ogs.* Tagsperrer; two .(s) to Par; a - of books
et Par B0ger; a ~ of forces et Kraeftepar; a ~ of
hundred yards et Par huntlrede Meter; a ~ of pair to
Par; run in -s gaa i Par, i Spand. couple vt koble,
parre; git kopulere, vie; ~d with, ogs. fig parret med;
coupling this [idet hun satte dette i Forbindelse] with
the hint of Evans, she . . . couple vi parre sig. couplet
['kAplet] Par n; Kouplet c, (rimende) Liniepar n.
coupling ['kApliq] Kobling; Parring; mech Kobling, For-
bindelse c ; ..box (Koblings)muffe c.
coupon ['ku'par), -an, fr.] mere Coupon c, Udbytte-
bevis n, til Fraklipning.
courage ['kAridg] Mod n (i Brystet) ; have you - for
it? har De Mod dertil? I had now - to . . . Mod t.
at . . . ; had not the - (to go) havde ikke Mod dertil
(til at gaa); have the - of (or to acknowledge) his con-
victions, opinions have Mod til at vedkende sig (*ogs.
vedstaa) sin Overbevisning . . .; lose _ tabe Modet;
summon (or take) - tage Mod t. sig; take - to . . . tage
Mod til sig og . . ., p* ogs. komme sig til at ...
courageous [ka're'dgas] a, courageously ad modig.
courant [fr.]; be au ~ on have Rede paa, vaere a jour
med, vsere inde i.
courant(o) [ku'ra'nt(ou)] gltL0bedans; Avis c [coranto].
courbaril ['kuabaril] Animegummi n (*c).
courier ['kuria, 'kuaria] Kurer c, Ilbud n; Rejse-
tjener c. Jvf avant-courier!
1. course [ka<9s] p (na)turligvis [of course].
2. course [ka-9s] s Bevaegelse, Gang c, L0b; Forl0b
n, is. en Sygdoms; Gaenge c & n; Gang, Vej, Bane;
Corso, bred Gade t. k0rende Optog; mng Bane [path,
track, way]; J> Kurs; mere Barskurs, Kurs [(~ of) ex-
change]; Dyst; fig Faerd, Fremgangsmaade, (dadlende:)
Fremfserd; Vandel c; Middel n; Raekke c, Kursus n
(pi Kursus, *ogs. Kurserpl); med Kur; Ret c [two ~s to
Retter (Mad)]; ~e bl. a. & Undersejl, nederste Raasejl;
path Forandringer, ogs.* (Kvindens) Perioder. Se con-
versation! wait the ~ of events afvente Begivenheder-
nes Gang; read a _ of geometry holde (en Raekke)
Forelaesninger over Geometri ; a ~ of instruction et
(Undervisnings)kursus; et Instruktionskursus ; a ~ of
physic en Kur; a ~ of study or tuition et (Undervis-
nings)kursus ; a _ of (Carlsbad) waters en Br0ndkur
(en Kur m. Karlsbadervand) ; evil .s slet Vandel; For-
bryderbanen c; that was his wisest -, den klogeste
Fremgangsmaade, det klogeste ban kunde g0re; enter
a - of crime betraede (el. komme ind p.) Forbrydex-
banen; follow a - f01ge (el. bes0ge) et Kursus; give un-
controlled - to our mirth give vor Munterhed (el.
Latter) frit L0b; the _ was laid for [Kursen sattes til]
Portsmouth; leave the . [Banen] clear for you; . made
(good) <t» beholden Kurs; felt much at a loss what -
to pursue forstod ikke hvad ban skulde gribe til;
his ~ is run bans L0bebane er tilende; let matters
(or things) run (or take) their (own) ~ lade det (el.
Tingene, det hele) gaa (el. have) sin Gang; shape a _
for ssette Kursen til; stand a - ligge en Kurs; - steered
styret Kurs; to see what - [Forl0b, Retning] events had
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; [a-] hurt; [a] inner;
cou
213
cov
taken; the malady will take its ~, vil tage (el. have)
sit Forl0b; France insisted that the same ~ should
be taken [at man skulde forholde sig paa samme
Maade] in relation to . . .; take (or be in) a - of
physic gennemgaa en Kur; by (aim. in) the . of time,
i Tidens L0b; in the ~ of autumn i L0bet af Efter-
aaret (*is. H0sten), i Efteraarets (*i H0stens) L0b, *ogs.
Hasten udover el. fremigjennem ; in the ~ of the day
or of today i L0bet af Dagen, i Dagens L0b; in _ of
construction (formation) under Bygning (under Dan-
nelse, under Oprettelse); in the ~ of (his) duty i Em-
beds (el. Bestillings) Medf0r; i Tjenestens Medf0r; if
he had reached old age, he would in the „ of nature
[efter Naturens OrdenJ have been living now; in the ~
of the sun med Solen [sunwise]; in the ~ of time i
Tidens L0b ; i Tidens Lsengde ; . . . negotiations, in the
~ of which [ogs. hvorunder] Alaric reduced his de-
mands; in due _ til rette Tid, i sin Tid; efter Bestem-
melsen; the long looked-for Tuesday arrived in due
~ den Isenge ventede Tirsdag kom; of ~ naturlig-
vis, selvsagt, selvf01gelig ; that of _ det f01ger af (el.
det siger) sig selv; a matter of ~ noget selvf01geligt,
en given F01ge, en Selvf01gelighed ; it follows as a
matter of _ [det f01get af sig selv, dermed er ogsaa
givet] that . . .; days, hours, fate went on their ~, gik
deres (sin; Gang; on the Course paa Corsoen; drive him
to bad ~s f0re ham p. gale Veje; return to evil ~s atter
slaa ind p. et uskikkeligt Liv; is. vende tilbage til For-
bryderbanen.
3. course [ka>as] vt jage, jage efter; jage hen over.
4. course [ka'^s] m jage, fare; the tears were cours-
ing down [str0mmede nedad] her cheeks, courser Jseger;
Ganger, (Ride)hest; Strudsfugl c. coursing is. sp Jagt
med Vindspillere, Myndejagt c.
court [ka'«t] Gaard; Baggaard; Gyde, *Smalgang c,
Smug n, prov Veit; Borggaard [castle ~J; Kongsgaard c
[the King's Court], Hofw; Opvartning, Kur c, Opmserk-
somheder pi ; Hof kur, Kur ; jur Ret, Domstol c /_ of
justice or of judicature}; Retslokale n. Se friend!
High Court of Justice H0jesteret; attend a ~, is. ind-
finde sig v. en Hof kur; dressed as if to attend a .,
som om de skulde tilhove, til en Kur; fix his ~ opslaa
sit Hof; hold his . [holde Hof] here; make (or pay
his) ~ to g0re Kur til; a letter to some one about the
-, til nogen ved Hoffet ; a snug post about the ~; at ~
ved Hoffet, ved Hove; the case is now before the _,
verserer (el. staar) nu f. Retten; he is in ~, i Retten;
I'll swear it against you in ~ [for Retten] too; use the
language in >s [ved Rettergang] and public matters;
who'll listen to that in a _ of justice? ... for Retten?
I was in the ~, tilstede i Retten, i Retssalen, i Rets-
lokalet; bring into ~ indbringe f. Retten, irettef0re;
the case was brought (or came, went) into ~, ogs.
Sagen kom f. Retten ; out of ., is. som bar forspildt
sin Ret til at (el. som ikke kan) h0res. Nu is. om Ar-
gumenter : these gentlemen are almost, if not altogether,
out of ~; though there is much truth in many of his
statements, the conclusion he draws from them is quite
out of ~ now, bar nu intet Krav p. at h0res ; put him
(himself) out of - afvise ham (forspilde sin Ret; fra-
skrive sig sin Ret, sin Magt, sin Indflydelse); rule out
of -, juridisk & fig afvise. court [ka-*t] vt vise Opmserk-
somheder, g0re Kur til ; bejle til ; • the King was .ing
[s0gte at vinde, smigrede for, friede (el. gjorde Kur) til]
his old adversaries; „ defeat berede sig et Nederlag,
F gaa lige i L0vens Gab; he ~ed defeat, ogs. ban lig-
ger p. sine egne Gerninger; if he _s inquiry hvis ban
saa gerne vil have en Unders0gelse ; a much-courted
[meget ombejlet] lady, court m: go ~ing gaa p. Frieri.
conrtal ['ka'tal] f <T Basfl0jte c [curtal]. court (card
Herrekort; — day Modtagelsesdag ved Hove (*tilhove);
jur Retsdag, Tsegtedag; — dress Hofdragt. courteous
['ka-atjas, 'ka-tjas; -tjas] h0flig, artig; _ reader! gun-
stigeLseser! courteously ad h0flig, &c. conrter ['kd'ata]
Bejler c. courtesan ['ka-atizan, 'ka't-] Kurtisane, Sk0ge
c. courtesy ['ka'atisi, 'ka't-] H0viskhed; H0flighed, Ar-
tighed, Belevenhed c; an act of ~ en H0flighed, en
Artighed; which in common _ he ought to have done
som simpel H0flighed krsevede. courtesy ['ka'tsi] Nejen,
Kompliment c, (is. om B0rn:) Kniks, *ogs. Dup n.
j Jvf. 606 vt! Ogs. skrevet curts(e)y; drop a (low) ~ neje
(dybt); g0re et Kniks &c. courtesy ['ka'tsi] vi neje;
kniksej *ogs. duppe. courtezan, se courtesan! court)-
fool Hofnar; .-guide Hof- og Statskalender c; —hand
Kancelliskrift c; house amr Retslokale, Tinghus n.
courtier ['ka atja] Hofmand c. court'lady Hofdame.
courtledge f'ka'tlidg] f Gaard, Gaardsplads c, *ogs.
Tun n [curtilage]; a rambling ~ of barns and walls.
Kings ley, Westward Ho I 332 T. courtleet ['kd at-
li-t] f Patrimonialret c, Jurisdiktion som Riddergods-
ejere havde over deres (*sine) undergivne. courtliness
Finhed, Slebenhed, Belevenhed; Artighed, H0flighed;
Ridderlighed; Kryben c. courtling ['kaolin] Hofsnog
c, Hofkryb n. courtly ['ka<atli] fin, sleben, beleven;
artig, h0flig; ridderlig; krybende; _ manners, is. sle-
bent Vsesen; in the most _ [h0fligste] terms, though
with great dignity, courtjmartial ['ka-efma^Jal] ^ &
<t Krigsret c [over upon}. Forkortet C. M. PI courts-
martial; demand (or call for) a _ forlange Krigsret;
demand the ~ of forlange Krigsret over; be tried by a
- ssettes under (el. stilles f. en) Krigsret; bring him to
[lade ham saette under] a .; —martial [ka -efma-'/al]
vt ssette under Krigsret; — plaster Hseft(e)plaster, engelsk
Plaster, courtship ['ka-at/ip] Bejlen c, Frieri n [til ofj;
Religious Courtship Den aandelige Brudestand, en
folkelig Andagtsbog; days of _ Frierdage. court|suit
Hofdragt; yard Gaardsplads c, Gaardsrum, *(p. Lands-
bygden:) Tun n.
couscous ['kuskus] Kuskussu c, en i Marokko alminde-
lig Melret.
cousin ['kAzn] S0skendebarn n; Faetter; Kusine c
[lady ~]; - german, first ~ (k0deligt) S0skendebarn,
k0delig Fsetter (Kusine); second ~ Halvfsetter (-kusine) c,
ogs.* Naests0skendebarn n, *Tremsenning; third ~ Kvart-
fsetter (-kusine), *Firm89nning c; a sort of a fiftieth ~
of mine en fjern (*ogs. vidt!0ftig) Slaegtning af mig,
*F en Fillefaetter af mig. cousinly ['kAznli] fsetter-
msessig ; kusinemaessig ; « love Kurtise c mellem Fsetter
og Kusine. cousinship Faetterskab n.
couter ['ku'ta] si Fund n, Sovereign c [cooter].
Coutts [ku ts] s. Jvf Burdett-Coutts!
couturier [fr.] Dameskrasdder c.
convade [ku'va'd] Couvade, «^Egtemandsbarselseng» c.
coufre-pied [fr.] Slumretseppe, ogs.* Luretseppe n.
core [kouv] Vig, Indvig, Bugt; arch & & Spejlbue; si
Patron, Fyr c. cove vt udkrage; lade springe frem,
udlade; ~d ceiling Spejlloft n, (af Trae:) Himling c.
core vi springe frem, rage udover, danne en Ud-
ladning.
covenant ['kAvinant] Pagt, *Pakt c; the (Solemn
League and) _ Kovenantet, et i 1586 eller i 1638 af de
skotske Protestanter indgaaet Forbund; being under ~
to [da det bar forpligtet sig til at] pay its creditors in
gold, covenant ['kAvinant] vi indgaa en Pagt. corenantee
[e»] hate; [ou] so; [ai] I; [au] owt; [8] the; [p] thin; [/] she; [z] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
cov
214
cow
[kAvinan'ti-] ;t*r Kontrahent c. covenanter ['kAvinanta]
Kontrahent; Kovenanttilhaenger c.
coTent ['kavant] t Kloster n [convent]; . Garden, et
Distrikt i London m. et Gr0nttorv & et Teater.
Coventry ['kiivantri, 'kAV-J Coventry n, en By i
Warwickshire; Slags Kage c, pi -s. Jvf Godiva! put
him in (or send hint to) - udelukke ham fra al Om-
gang, afbryde al Omgang m. ham, saette ham under
Boycott, ssette ham i (Kammeraternes) Ban; uglese ham.
cover ['kAva] vt dsekke, bedaekke; udruge, ligge paa
[JEg eggs] ; beskytte, daekke ; overbygge ; straekke sig
over [et halvt Amt half a county] ; omfatte, omslutte;
tilbagelaegge [Vejen p. otte Dage the passage in eight
days]; vsere tilstraekkelig for el. til, straekke til; daekke
[en Gaeld a debt; Udgifterne expenses]; bedaekke, parre
sig med; art tage paa Kornet [- him dead]; abs $&
daekke paa; -ed bl. a. vet ifolet, ogs.* med F01, fel-
tung, *folediger; be -ed! bedaek Dem! saet (. . . eller
behold) Hatten &c paa! your last favour, -ing bill of
lading, i Handelsspr. Deres sidste serede, ledsaget af
Konnossement ; just „ the bottom lige dsekke (*saavidt
dytte) Bunden; a -ed [bedsekket] cart; ~ed dish Fad med
Laag, *ogs. Laagefad; she was -ing her eyes hun holdt
sig f. 0jnene ; -ing fascine Dsekfaskine ; _ a wide field
omfatte et stort Felt; have en udstrakt Anvendelse; -ing
file ^ Rodekammerat c; your letter .s [indeholder] the
agreeable intelligence that . . .; -ing letter F01geskrivelse
c; the horse ~s much ground, ~s the ground well, har
et jordvindende Fodskifte; the loan has been ~ed [er
overtegnet] more than seven times; .ing party ^ Be-
vogtningsdele pi, Marchbevogtning c; the points -ed
[som bestryges] by the defences; -ed position $£ Daek-
stilling; a sealed letter -ing [som F01geskrivelse til]
a formal resignation of his commission; -ing season
Bedsekningstid ; the debate thus raised ~ed [omfattede]
a variety of subjects; -ed vehicle lukket K0ret0j ; -ed
way, i Befaestn.: daekket Vej; -ed in [trukket med] silk;
the panes are -ed over, er duggede, *ogs. har slaaet
sig; . up. Forstserket f. cover; I must ~ up [ogs. brede
over] the scandal as well as I can; ~ed himself up
(in bed), daekkede sig godt til, *ogs. bredte paa sig; ~ed
[ogs. bevokset] with . . .; but Lemuel already had him
~ed with his weapon, havde ham p. Kornet. cover ['kAva]
Daekke; Dsekke, Taeppe, (*om Landsens Tseppe F ogs.:)
Aaklaede; Hylster; Traek, Betraek; Varetraek; Futteral n;
& ogs. Presenning c; Omslag n, Konvolut; Skrivelse,
F01geskrivelse c; Bind n, *ogs. Perm c [book-cover]; Laag
n; Convert, Dsekning, v. Bordet; sp Saat, ogs.* Stand-
plads c, Stade, Leje, Saede, Hi; fig Skjul n, Beskyttelse;
Maske; ^ Daekning; dmp (Gliders, *Sleids) Daekning c
[lap]; break _ bryde ud af Lejet, forlade sit Stade; don't
fire the first -! skyd ikke straks du har (faaet) ham &c
paa Kornet! -s were laid for 140 der var daekket f. 140
Personer; lay a third - daekke f. en tredje; we used
every available inch of ~ [Daekning] ourselves; a din-
ner of twenty -s, paa ty ve Converter ; ride to . drive
Parforcejagt [ride to hounds]; deltage i en Parforce-
jagt; run to . sp smutte ind, gaa i Hi, *ogs. gaa i
Berg; under . i Ly, under Tag; & i Daekstilling,
under Daekning; under Konvolut, i Omslag; under
this . [vedlagt, indlagt] I forward...; under - of
daekket (el. i Skjul, i Ly) af ; I retreated under ~ of
[daekket af] your uncle's movements, of the night.
covering ['kAV(e)riq] is. Bedaekning c; your last -
[Deres sidste] brought us invoice and duplicate; rear
ranks did not keep their - with their front ranks
de bageste (*bagre) Geledder daekkede ikke de foran-
gaaende. coverlet ['kA valet] Sengetaeppe, *ogs. Senge-
sprede n.
Coverley ['kAvali]. Is. Sir Roger de ~, en Person i
Addisons Spectator; SI. Kontradans, angivelig opfundet
af Sir Rogers Oldefader: russisk Kavalleri n, *omtr.
Kjserringen med Staven.
coTerlld f'kAvalid] Sengetaeppe n [coverlet], covert
['kAvat] bedaekket; skjult; maskeret, fordaekt; forblom-
met; bedaekket [f. Eks. Gang way]; jur gift, under
Mands Vaerge. Jvf feme! indulge in a - laugh le i
Smug, covert ['kAvat] Skjul, Ly, Lae, vaernet Sted; Fri-
sted; Gemmested, Smuthul; skyggefuldt Sted; Krat,
*ogs. Snar n; Saat, ogs.* Standplads c, Stade, Saede,
Leje, Hi n [cover]; the thick ~; .s, ogs. Daekfjer;
..baron jur gift, covertly ad is. fordsekt; forblommet;
i Smug, coverture ['kAvatjua, -t/a] Bedaekning c; poet
Vaern, Forsvar n; jur Konestand, Egenskab c som gift
Kone ; I pleaded my ., min Egenskab som gift Hand.
Dickens's Sketches 440 T.
covet ['kAvet] vt begsere, eftertragte, bejle til. coreting
Begser n, Tragten c. covetous ['kAvatas] begaerlig, have-
syg. covetousness Begaerlighed, Havesyge c
covey ['kouvij si Patron, Fyr c [cove], corey ['kAvi]
sp Yngel; Flok c, Kuld n; some few ~s of grouse.
covin ['kAvin] jur f Bedrageri; Komplot n. Forekom-
merendnu i Boswells Johnson Kap. XIX.
coving ['kouvirj] arch udoverhsengende ; udkraget; s
Sidevaeg, i Kamin; Udladning, fremspringende Etage c,
Fremspring n; Udoverhaengen c.
cow [kau] Ko, pi K0r; Hvalko c [cow-whale], cow
[kau] (undert.) Hat, Haette c, &c [cowl]1, cow [kau] vt
kue, forkue.
cowan ['kouan] Ikkefrimurer c; keep off all ~s and
intruders to masonry!
coward ['kauad] Kujon, Kryster, fejg Usling, *ogs.
Raedhare c. coward a fejg, raed, forsagt. cowardice
[-is] Fejghed c, Kujoneri n ; fejg Grusomhed c. cowardly
[-li] fejg, raed, *ogs. livraed.
cowjbane ['kaube^] ^ Gifttyde, *Selsnaepe, Spraeng-
rod c: Cicuta virosa [water hemlock]; — berry Krage-
fod, *Kraakefod, Myrhat c: Comarum palustre; .boy
(ung) Kohyrde, Hyrdedreng, *Gjaetergut; amr Kohyrde,
*Gjseter c; catcher railw Kofanger, Koferer, Skinne-
rydder c.
cowcow ['kaukau] vi (anglokinesisk :) vaere smsekvred;
skaelde og smaelde.
cowdie ['kaudi] ^ Dammartree n: Dammara au-
stralis.
cower ['kaua] vi synke i Knae; kure, krybe sammen;
sp trykke; a brace of partridge poults -ing [som tryk-
ker] in the stubble.
Cowes [kauz] Cowes n, paa 0en Wight, bekendt f.
Regattaer.
cowjhair Faehaar, *ogs. N0tehaar; — heel Kalvelabber
pi; -hide Sv0be, Pisk c (afraaHud); vt piske; ..hocked
kohaset; house Kostald, Faehus, *Fj0s n.
cowish ['kauij] ^ Cowish c, en i Oregon voksende
Plante m. knoldede R0dder, som i Smag ligner S0dkar-
toflen (*S0dpoteten).
cow-keeper ['kauki-pa] (Ko)hyrde, *Gjaeter; Koholder,
Kreaturholder c.
cowl [kaul] (Munke)haette; (Munke)kutte [monk's -];
i Maerk ogs. Marryat, Monsieur Violet XXXIII 279 T:
a cow is a kind of floating raft peculiar to the western
rivers of America, being composed of immense pine trees
tied together, and upon which a log cabin is erected.
[a- i- m-] OST. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] hwt; [e-] hurt; [a] inner;
cow
215
Cra
R0ghat, Pibehat; <£, Ventilator c, over Dseksaabning.
cowled [kauld] med Hsette; med Kutte; $ hsetteformig,
om Blad.
cow-leech Kolsege, Kreaturdoktor c.
Cowles [kaulz] s. Cowley ['kauli] s.
cowlick ['kaulik] Dusk c af slikket Pandehaar.
co-worker Medarbejder(ske) c.
Cowper ['ku-pa; 'kaupe]; - law 0: en Sags Under-
segelse efter at den mistsenkte er hsengt.
cow | plat sc Kokas(s)e c [cow-turd]; ..pox KokopperpZ;
qnake(s) Hjertegrses, Rystegrses, ogs.* Bsevregrses n:
Brisa media; Spergel, *Linbelle, Linbende(l), Skorvc:
Spergula arvensis.
cowrie-pine ['kauripain]. Se kaurie-pine!
cowry ['kauri] Kavri, M0ntsnegl, Snogepande c,
Slangehoved, Odderhoved n: Cyproea moneta.
cow | skin ['kauskin] Sv0be, Pisk, f* Svepe c [cow-hide];
-slip ['kauslip] $ Vibeseg n & c : Fritillaria meleagris;
Hanekam, Kodriver, *N0kleblomst, Maria-
n0kkel c, Marie N0klebaand n & c: Primula veris
[common ~], cow's|lip, se cowslip! — lungwort $
Kongelys, *ogs. Kongslys n: Verbascum fhapsus;
..tail Kohale. cow) turd Kokas(s)e c; —whale Hvalko
c; —wheat Kohvede, Ager-Kof0de, *Marimjelde c:
Melampyrum arvense.
cox [kaks] sp Cox, Styrmand c [cockswain].
coxcomb ['kakskoum] Isse f; Laps, Nar c; that slate
descended on the laid . of Sir Vindex. Westward Ho!
I 34 T. coxcombical [kaks'koumikl, -'kamikl] lapset,
indbildsk, naragtig. coxcombicality [k&kskoumi'kaliti,
-kani-] Lapsethed, Indbildskhed, Naragtighed c. cox-
combry ['kakakemri] Lapsethed, Indbildskhed, Nar-
agtighed c.
Coxeter ['kaksita].
coxswain ['kaksn] s. Se cockswain!
coxy ['kaksi] \ hoven, kry [cocky],
coy [koi] bly, undselig, *ogs. blyg, blysom.
coy-house ['koihaus] amr Pakhus n, ved en Aa (*Elv).
coyish ['koiij] lidt (el. noget) bly, *ogs. blysom.
coyly ad bly, undselig, *ogs. blysomt. coyness Blyhed,
Undselighed c.
coyote [ko'jout(e)] soo Preerieulv c: Cam's latrans; ~
diggings smaa Schakter, i kalifornisk Guldgrube.
coypou, coypn f'koipu] soo sydamerikansk Bseverrotte
c: Myopotamus coypu.
coystril ['koistrtl] Taarnfalk [castrel]; fig hst Ussel-
ryg; Kryster c.
coz [kAz] Fsetter; Kusine; fig Snut, Skate. Forkortet
af cousin.
cozen ['kAzn] vt smigre, smigre (el. sleske) for; be-
drage, besnsere. cozenage ['kAznidg] hst Bedrag, Be-
drageri n; strange _/ none would live past years again,
yet all hope pleasure from what still remain. Dry den.
Ord som S. Johnson tit citerede.
cozy f'kouzi] a, se cosy! s Kaffevarmer, Tevarmer c.
crab [krab] Krabbec: Cancer; vildt ^ble, Skovseble,
Vildaeble; i Krabbespil n, Krabbekran; F Eddike-
brygger, *ogs. Grinebider c; _'s eyes Krebs0jne: Lapi-
des cancrorum; catch a _ figurlig: fange en Ugle
(*Kraake), fiske en Ulk (*Ulke) o : falde bagleengs under
Roning. crab [krab] a sur; knarvorn, ogs.* gnaven,
*grinet. crab vt g0re knarvorn; is. tirre, *ogs. erte;
pirre, ogs.* sergre (v. Smaachikaner), *ogs. pirke, prikke;
—apple Skovseble [crab].
Crabbe [krab] s.
crabbed ['krabidj knarvorn, ogs.* gnaven, *grinet.
crabber is. Krabbefanger c. crabbing is. Krabbefangst;
fig Pirren, ogs.* Prikken c, Prikkeri n, is. i pi. crabby
['krabi] knarvorn, ogs.* gnaven, *grsetten, grinet.
crab-cart Krabbeskal c (*n) — der tit bruges som Lege-
t0jvogn.
craber f'kre'ba] f s°° Vandrotte, Mosegris, *(Vas)-
vond c: Arvicola amphibia, Hypudoeus amphibius
[water rat].
crabflsh ['krabfl/J Taskekrabbe, *ogs. H0vring c:
Cancer pagurus. crabite ['krabait] forstenet Krabbe c.
crab-louse Fladlus: Pediculus pubis.
crabro ['kreibrou] Gedehams c [hornet].
crabjstick Knortestok; _tree vildt ^Ebletrae; _yaws
path ondartet Fod(saale)byld c, i Vestindien.
crack [krak] vt slaa Sprsekker i, slaa Revner (*ogs.
Brister) i; sprsenge ; bryde, pukke [Sten stones] ; smselde
(el. knalde) med [en Pisk a whip]; udbasune; udskrige,
*ogs. opskryde [forstserket : crack up]; ~ed, om Pers. for-
rykt, tosset, P* ogs. skrullet [crasy]; a ,ed [brusten,
*ogs. itukommen] bell; _ [knsekke Halsen paa] a bottle; _
[bryde ind (el. g0re Indbrud) i] a house si; _ your house,
ogs. bryde ind hos Dem ; _ jokes give Vittigheder til-
bedste, rive Vitser af sig, vaere morsom; ~ing their sides
with laughter leende, saa de var fserdige at revne; ~ed
[brusten] voice; ~ed on [tilsatte] all the canvas the ship
could carry, crack vi sprsekke, revne; faa (el. slaa)
Revner el. Sprsekker; smselde, knalde; knage; skralde;
slaa ; P skrseppe, prale, skryde, *ogs. kyte [af of] ; f &
sc passiare, *prov dr0se; sp svigte, blive traet, ikke
kunne mere, vaere fserdig; squeezing his hand till its
knuckles ~ed again, saa det knagede i Knoerne (*Kno-
kerne); it was some minutes before the rifle ~ed
[knaldede] again; his voice is ~ing bans Stemme er i
Overgang, *ogs. han er i Stemmeskiftingen; - went the
whip knald! sagde Pisken, Pisken knaldede; - out
laughing briste ud i Latter, stikke i at le. crack [krak]
Sprsekke; Revne; Brist, *ogs. Stekk, St0kk, Smseld c;
Smseld, Knald [af en Pisk of a whip], Brag [af et sam-
menstyrtende Hus of a falling house], Skrald, Brag
[af Torden of thunder]; Slag n; fig (en) Skrue 10s; for-
rykt (el. halvgal) Mand c, forrykt Menneske; p Skryderi,
Skryd n; si Favorit c, ved Vseddel0b; si Indbrud n; f
lille Dreng, Purk, *liden Gut, Smaagut, Gutteprop, Pjok
c; call the ~ P holde Samtalen gaaende el. i Gang;
catch (or hit) him a . on [give ham et Slag i, en i] the
head; in a _ p vupti ! ogs.* vips, i et Nu, i en Snup,
*ogs. paa flyvende Flekken. crack [krak] F f0rste-
rangs, af f0rste Skuffe, *ogs. tutafaet, gild, Elite-; the ~
boat f0rste Baad, *ogs. den gildeste Baad; a ~ hand en
fuldendt Mester, en L0ve, *ogs. en Klypper; a - regiment
et Eliteregiment; the - shot of [Mesterskytten (*Mester-
skytteren) i] the battalion; — brained tompet, ogs.* for-
rykt, tosset, *tomset, skrullet. cracked [kraktj. Se ovfr.!
Jvf crack-brained! cracker Knalder, &c; (Piske)snaert;
Knalder, lille (is. r0d) Raket, kinesisk Pistol; Knaldbon-
bon, *ogs. Smaaldbonbon [detonating -]; Tvebak, ogs.*
Kavring, *Kjex; Skryder, Skrydhals, *ogs. Kythals; si
L0gn, *ogs. Skr0ne c; box Kavring-Kasse, *ogs. -Boks
c; — cap af Knaldbonbon udtrukken Hue. crackjaw
['krakdgd-] kaebebrsekkende, som ingen kan udtale.
crackle ['krakl] vi knitre, sprage, *ogs. frase. crackl-
ing Knitren &c; stegt Flaeskesvser (*Svor) c; -s, is.
(Fedte)grever, *Skrseder pi, Talgaffald n [greaves].
cracknel ['kraknal] Tvebak, ogs.* Kavring, *Kjex c.
cracksman f'kraksman] si Indbrudstyv c.
crack-willow Sk0rpil : Salix fragilis.
Cracovian [kro'kouvjan] krakavsk; s Krakaver c.
Cracow ['kre!kou] Krakav n.
[e«] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [S] the; (}>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
era
216
era
cradle ['kre'dl] Vugge; Vuggegave; Sygeseng; chir
Skinne c, Underlag n, *ogs. Spjelk; & Bro, paa Ophaler-
bedding; agr Mejekrog, *Meiebugu, Meiebrygje c; play
at cafs (or cratch, scratch) ~s tage af og paa, *vende
Vugge, tage Fisken el. Speilet; from their ~ down to
their grave fra Vuggen t. Graven ; a hundred pretty
gifts, with which kind fairies had endowed her ~, som
venlige Feer (*Huldrer) havde givet hende i Vugge-
gave. cradle vt laegge i Vugge ; vugge ; vugge til Ro
el. i Sevn /. to sleep]; agr meje med Krog (*med
Bugu, med Brygje); .d infant Vuggebarn; the nest-
bird -d [som vugger sig] in its bed of leaves; ^scythe
Mejered(e), *Buguljaa c. cradling ['kre'dliq] arch Laere-
bue, Buestilling; i B0dkeri: T0ndes Frahinandendriv-
ning, Klavning c i to efter Laengden.
craft [kra-ft] Kunst, Haandtering c, Haandvserk, Fag;
Kunstgreb n; List, Listighed, Forslagenhed c; Fart0j w,
*ogs. Farkost c [water -]. PI craft; every man to his
-/ Skomager, bliv v. din Lsest! craftily ['kra'ftili] ad
listig, poet & joe listelig. craftiness Listighed, For-
slagenhed c. craftsman ['kra'ftsman] Fagmand; Haand-
vserker c. craftsmanship (faglig) Dygtighed, Fagdyg-
tighed c. crafty ['kra'fti] listig, forslagen, udstuderet.
crag [krag] ujsevn, stejl Klippe c, fremragende Klippe-
stykke n, *ogs. Fjeldknat, Fjeldhammer, Kiev; min Krag
c. crag Hals c git; Halsstykke n, paa Faar [rack].
cragged ['kragid] knudret, ujaevn, kuperet. cragged-
ness Knudrethed, Ujaevnhed, kuperet Beskaffenhed c.
craggy ['kragi] a, se cragged! cragsman Bjsergbestiger,
(Fjeld)klatrer c; a practised ~.
Craigenputtock [kre'gn'pAtak], en By i Dumfriesshire,
hvor Carlyle boede.
erail [kre'l] sc & prov Vidjekurv, Fiskekurv c [creel].
crake [kre'k] > Engsnarre, Vagtelkonge, *Agerrixe
[corncrake]; $» Revling, ogs.* Krsekling c, *ogs. Kraake-
bser n: Empetrum nigrum.
cram [kram] (hurtig tilegnet) Eksamenslaerdom, Manu-
duktionsvisdom; Terperi, Spraenglaesning; Historic, L0gn,
*ogs. Skr0ne c; filled to the ~ propfuld, *ogs. proppende
fuld. cram vt proppe, stoppe, P* ogs. stappe; manu-
ducere; trykke (noget) i (En); lyve fuld, sm0re en L0gn
(el. L0gne) i, *ogs. lyve op i Stry, skr0ne for, skr0ne
fuld; -med, ogs. pakfuld, propfuld, *ogs. pakkende (el.
proppende, stoppende, stuvende, p stappende) fuld; a
craven-hearted pilot -s [ssetter] her crashing on the
shore; having -med up [laest godt over paa, *lsest godt
efter] the rubrics beforehand, cram vi proppe sig;
herse (el. slide) i det, ogs.* traelle, svede over B0gerne,
slide (t. Eksamen), terpe med at laese, *ogs. spraeng-
laese, laese paa Spraeng [til Eksamen for an (or his)
examination]; prov fig traenge sig ind, vsere paa-
traengende [thrust himself in, intrude]; my papa
doesn't like me to ~ in that way.
crambo ['krambo"] Rimleg c; Rimord n.
cram-fall propfuld, pakfuld. Se ogs. crammed!
crammer (Eksamens)manudukt0r; L0gner, Digter, *ogs
Skr0nemager; L0gn, Historic, *ogs. Skr0ne c. cram-
ming Propning, Stopning ; is. Manuduktion c ; - hours
Manuduktionstimer.
cramp [kramp] Hindring c, Baand w; Krampe c; arch
(Mur)anker n; Limtvinge, Skruetvinge [cramping
frame]; Skomagers Krumblok ; path Krampe, Krampe
traekning c; writer's - Skrivekrampe ; was seized with
[flk] -. cramp vt holde sammenpresset; hindre; trykke,
indskraenke, binde, hindre; fastskrue; ssette paa Krum-
blok; volde Krampe i; -ed, ogs. ubekvem, F* ogs
ukring [Stilling position]; trang, F* ogs. trangstelt
[Kvarter quarters], gnidret [Skrift writing]; ~ing frame
Limtvinge, Skruetvinge c; be -ed for room bo trangt
el. indskraenket ; — bone Knaesksel n, paa Faar. Tid-
igere brugt som Krampemiddel; he could turn ~s into
chessmen; — flsh undert. Sitterrokke c [electric rayfish,
orpedo]; — iron arch Bindhage c, Bindejsern, (Mur)-
anker; Akseblik n.
crampit f'krampit] Dupsko, ogs.* Dopsko c, paa Slir.
Se cramp-iron ! ~s prov (Is)brodder.
cramponnee [kram'pani]; cross - Hagekors n.
crampons ['krampanz], crampoons [kram'pu'nz] Bjaelke-
ankere; (Is)brodder. Se cramp-irons!
crampy ['krampi] som har Krampe, krampesyg;
Krampe bevirkende.
cran [kran] sc Maalt0nde, opsat Tonde c, af Sild
[barrel, crane].
cranage ['kretoidg] Kranret; Kranafgift c.
cranberry ['kranbari] Tranebaer, *ogs. Myrbaer n,
Trante c : Oocycoccos palustris.
Cranbourne ['kranba'n]. Is. nsevnes « Chase, i det
0stlige Dorsetshire.
crance [kra'ns] & Dodshoved af Jaern, Jaernsesel-
hoved n.
cranch ['kra-n/J vt knase, knaske, knuse, s0ndermale;
_ up [sammenkramme] a paper.
crane [krein] s, se cran! crane [kre'n] >> Trane:
Grus; Kran [hoister]; Jsernarm, Jpernstang c, i Ildsted;
pulled a - from the jamb, crane vt hseve, 10fte med
(el. som med) Kran; strsekke [Hals, Halsen my neck,
their wecfes]. crane vi strsekke sig; is. sp straekke Hals
el. Halsen, vaare G£erden01er » ; -fly ent Skrinkelben,
ogs.* Stankelben, *p Myhank, Mehank c : Tipula. cranes-
bill ^ Storkenaeb: Geranium; chir Slags Tang c.
crang [krai]] Hvalk0d n [kreng, krang].
cranial ['kre'njal] kranial, Hjerneskalle-. craniologi-
cal [kre^jo'lildgikl] frenologisk. craniologist [kre*ni-
'dtedgist] Frenolog c. craniology [kre'ni'aladsi] Freno-
logi c. or a niuiii ['kre^iam] Kranium n, Hjerne-
skal(le) c.
crank [krank] Svingel, *Svev, Sveiv; mevh is. Krum-
tap; Metalvinkel, p. Klokkestreng ; B0jning, Bugt;
Vridning (F* ogs. Vrid) c, Ordspil w; is. amr f Skrue,
Saerling, Grillefaenger; Monoman; git & amr Bedrager,
Lurendrejer c; -ed, ogs. med Svingel (*Sveiv); med
Krumtap. crank livlig, rask git & amr; frisk, rask
paa det, kry, kask, tillidsfuld git & amr; ustedt (*ust0),
vaeltenem; ^ rank, om Skib; pirrelig, kolerisk. crank
vi vende og dreje sig, bugte (og sno) sig; gaa i Siksak.
crank-handle Svingel, *Svev, Sveiv c. crankle ['kraqkl]
Bugt, Bugtning, Krog c; Siksak n. crank-lever braek-
ket Vaegtstang. crankness, is. Rankhed c. crankous
['krankos] a, se cranky! crank-pin Krumtap(s)bolt, *ogs.
Krumtapspinde c. cranky ['kr&qki] a, se crank a! is.
knarvorn, ogs.* gnaven, *graetten; i rank; amr is. egen,
kunstig, saer, underlig ; a ~ oZd brute of a hut-keeper.
Kingsley, G. Hamlyn; she is a very good girl,
but so -.
crannog ['krandg] antiq ir & sc befsestet 0 el. Holm(e)
c i en Inds0.
1 To crane is, or was, an expression used to denote
a gentleman's stretching out his neck over a hedge,
'to look before the leaped'; ... Byron, Note til Don
Juan XIV, Strofe 33. — Det nyttede [paa en Slaebjagt]
ikke at vsere «Grabenspion» eller «Gjaerden01er», alt
maatte tages flying. N. Morgenbladet 1897 661. — No
raning!
[a- i- u-] osr. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [&] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
era
217
ere
cranny ['krani] Spraek, Spraekke c; crannied fuld af
Spraekker, sprukken. cranny vi faa (el. slaa) Sprsekker;
all tenantless, save to the -ing wind, ubeboet undtagen
af Vinden, der suser gennem Spraekkerne. Byron,
Childe Harold III 47.
cranreuch ['kranru'k, sc -x] sc Rim(frost) c.
crantara [kran'tse>ara, -'ta'ra] sc Bavn c, Ildkors n.
crape [kre»p] Florw. crape vt kruse; kreppe; -bound
floromvunden, med Flor om; -fish salt Pressetorsk
(*Persetorsk) c.
crapulence ['krapjulans] Umaadelighed, Umaade-
holdenhed (i Mad og Drikke); Fyldesyge c. crapulent
[-ant] umaadelig, umaadeholdende; fyldesyg; the _
monks; the collective wisdom of the country was in
an excessively ~ state.
crapy ['kre»pi] floragtig.
crash [kraj] vt \ slaa i Kvag, ogs.* slaa i Knas,
knase. crash vi brage, buldre; F traenge sig frem;
- [skaere bragende] right into her centre; - back
into cover stikke bragende (el. bardus) ind i Stadet
igen; _ off in wild alarm, crash Brag, Bulder, F Ra-
balder; mere Krach w, Katastrofe; F Traengsel c;
Saekkedrejl n, *Saekkedreil c & n; theat (Kurv c med)
Glasskaar pi eller Stent0j n, for at efterligne Lyden af
knust Glas &c; _ towel Saekkedrejls (el. grovt) Haand-
klsede; he bounded on his reckless flight, leaving ~es
of glass behind him; end in a _ tage en Ende m. For-
faerdelse, ende m. en Katastrofe. crasher F bragende
Fald n.
crasis ['kreteis] med Vaedskeblanding; Legemsbeskaffen-
hed; gr Krasis, (Vokal)sammensmeltning c.
crass [kras] tyk, grov, kras ; the ~est ignorance, crass-
ament ['krasamant], crassamentum [krasa'mentam] Blod-
kage c. crassitude ['krasitju'd] Grovhed, Plumphed c.
cratch [kratj] Krybbe c \. Se cradle! Jvf creche!
cratch s, se scratch!
crate [kre}t] Pakkurv, (kurvlignende) Kasse c, til
Stent0j, Glas, Fjerkrae; -man Mand med en Pakkurv;
(vandrende) Stent0jhandler c. crater fkreHa] Krater n;
(irsk, i Smug brsendt) Whisky c. crater, is. «Kurvaeg»,
^Eg n som er transporteret laengere Vej. crateriform
['kre'tarifa 9m, kra'teri-] baegerformet.
crannch [kra-n/, kra-n/] v, se cranch!
cravat [kra'vat] Halsbind n; -ted med Halsbind.
crave [kre»v] vt begaere, bede om hst & poet; kraeve,
forlange; the stomach -s food; I ~ your pardon; vi: ~
for begsere, hige (el. t0rste) efter.
craven ['kronen] fejg Person, Kryster, Usling, Kujon
c. eraven a fejg, kujonagtig, krysteragtig. cravenness
Fejghed, Krysteragtighed c, Kujoneri n.
craving ['kre^irj] higende, t0rstende; s Higen, Trang,
T0rst c; this man's _ for blood denne Mands Blodt0rst.
craw [kra-] Kro, Kraas c.
crawfish ['kra-fi/J Krebs: Astacus fluviatilis [crayfish];
F amr (is. en politisk) Renegat, Vendekaabe c. craw-
fish vi traekke sig tilbage; 10be over (t. Modpartiet),
*ogs. snu. crawfishing Krebsefangst c; amr ogs. Over-
10beri, Vendekaaberi n.
Crawford ['kra'fad] s.
crawl [kra'l] vi kravle, krybe, *ogs. krabbe; fig krybe,
F mave sig; (krible og) krable; have en krybende For-
nemmelse ; the flesh -s det kryber i Kroppen ; - about
[kravle omkring i] the room; _ with vermin mylre (el.
vrimle, *ogs. yre) af Ut0j. crawl Kravlen, Kryben,
*ogs. Krabben; Kriblen, Krablen c. crawl Fiskegaard
c (*Fiskegjserde n); Fiskekvase; (Skildpadde)park c.
crawler Kryber, Kravler; fig Kryber c; Kryb n.
Crawley ['kra'li]. Is. som Navn paa en aristokratisk
Familie i Thackerays Vanity Fair.
crawly-mawly ['kra'li'ma'li] si skranten, *ogs. hangle-
syg, haenglesyg.
crayfish ['kreifi/] Krebs c: Astacus fluviatilis.
crayon ['kreten] Tegnekridt n; Pastel, Kridttegning;
elec Kulspids c [carbon point], crayon vt skitsere,
*skissere (m. Kridt). Ogs. _ out; board Karton c;
— painting Kridttegning c, Pastelmaleri n.
craze [kre'z] vt knuse, (fin)st0de, nu mest om Kis;
bringe i Vildrede; g0re forrykt; -d, is. forrykt; he is
always -d about [bar en Mani f.] such, craze vi vaere
(el. blive) forrykt, baere sig ad som en forrykt, *ogs.
vime, vimre. craze Forrykthed; Mani, Lidenskab, Pas-
sion; Mode c; it was quite a ~ with him [en Mani hos
ham] to . . . crazedness s, se crasiness! craziness
Br0stfaeldighed, om Skib ogs. Ledel0shed; Forrykthed c.
crazy ['kre'zi] br0stfaeldig; om Pers. affaeldig, medtaget,
skr0belig; omSkib: skr0belig, Iedel0s; F tompet, ogs.*
rent af Lave, forrykt, tosset, *ogs. skrullet, rusk, p
gselen; -back F naragtig Person c; Jack F forrykt
Kvindemenneske n.
creak [kri'k] vi knirke ; knage ; -ing doors hang for
ever, -ing hinges last longest o: den svagelige lever tit
laengst; over -ing [knirkende] snow; I'll make him ~
in his shoes jeg skal g0re ham Helvede hedt.
Crealock ['krrlak] s.
cream [krrm] F10de c, ogs. fig; the _ of the jest; - of
tartar Cremor tartari, renset Vinsten c. cream vt af-
fl0de, skumme F10den af; komme (*ogs. have) F10de i.
cream vi saette F10de; skumme; in long lines of -ing
billows; look at the wine there, ~ing and curdling! ;
coloured cremegul. creamery ['kri'm(a)ri] is. amr
Maelkehandel c, Schweizeri n. cream (faced hvid, bleg;
—jug F10de-Kande, *-Mugge, -Nebbe c. creamy ['kri'mi]
floderig; fig F uds0gt; salvelsesfuld.
crease [kri's] Foldemaerke w, Fold c, *ogs. Bret c & n;
Stempel n, ved M0ntpraegning &c; J> Rabat, p. Ra-
batjaern; malajisk Dolk, Kris c [kris, kreese]; bowling _
Kastegraense c, i Cricket, crease [kri's] vt folde, *ogs.
brette; sike, i Blikkenslageri ; creasing hammer Sik-
hammer; creasing tool Sikstift c.
creases ['kri'siz] p Karse c [cress(es)]. Is. som
Gaderaab.
creasote ['kri'asout] s & v, se creosote!
creasy ['kri'si] foldet, *ogs. rynket.
creat ['kri'at] f Beriderassistent c [usher to a riding-
master],
create [kri'eH] vt skabe; oprette [et Embede f. ham
an office for him]; udnaevne [ham t. Embedsmand
hint a magistrate]; frembringe. Se furore! _ him a
doctor of divinity (a knight) kreere ham t. Doktor i
Teologien (g0re (*ogs. optage) ham t. Ridder); - (a)
doubt vaekke Tvivl ; - an enemy skabe (el. skaffe) sig
en Uven; -d objects or things, ogs. Skabninger; through
all -d things, ogs. gennem alt det skabte ; - [vaekke]
suspicion; of his own creating selvskabt. create skabt;
you can only see the Uncreate in the Create.
creatic [kri'atik] chem K0d-, kreatisk, som h0rer t.
K0d eller animalsk F0de. creatin(e) ['kri'9t(a)in] chem
Kreatin, K0dstof w. creatiuine [kri'atinain] chem Krea-
tinin n.
creation [kri'e'/an] Skabelse; Forlening med en Vaer-
dighed; Oprettelse; Udnaevnelse; Skabning c; _ Skab-
ningen, (alt; det Skabte; Hawbuck is a new ~, is. H's
Adelskab er af nyere Datum; the Bussia of our day
is the ~ [en Skabning, et Vaerk] of Peter the Great;
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] tte; [>] thin; [/] she; [5] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
ere
218
ere
like all ~ amr F saa det staar (. . . stod) efter; a lord
of the - en af Skabningens Herrer, en af det stserke
Ken. creative [kri'e«tiv] skabende, som skaber; med
Skabennagt; - act Skaberakt; - energy Skaberkraft.
creator [kri'ete] Skaber c. creatress [kri'e'tres] Skaber-
inde c. creature ['krrt/a] Skabning c; Kreatur, Dyr;
V«sen n; - comforts F materielle Nydelser pi, Leve-
maade c ; now do, that's a good - g0r det, saa er du
rigtig rar (*er du snil); poor - arme Stakkel, *stakkers
Krog c; one Ccecilius, a (mere) ~ of Verres, et (blot)
Kreatur af V— s.
creche [kre/] Vuggestue, *Barnekrybbe c.
credence ['kri'dans] Tillid, Tiltro c; arch Kredens-
bord n [..table]; attach - to fseste (el. slaa) Lid til;
find (or gain, obtain) - finde Tiltro [hos with] ; had
given the warning no ~ havde ikke sksenket Ad-
varselen Tiltro; a letter of ~ et Kreditiv n, Fuld-
magt c. credenda [kri'denda] pi Trosartikler pi.
credent ['kri'dant] lettroende. credential [kri'denjal] a:
_ letters Kreditiver pi. credential nt som skaffer Til-
tro, Jsertegn n, pi is. Kreditiver pi, Legitimation c.
credibility [kredi'biliti] Trovaerdighed, Trolighed c.
credible ['kredibl] trovserdig, trolig. credibly ad tro-
vserdig; paalidelig; I was ~ informed [blev fra trovserdig
Kilde (*ogs. trovserdigt Hold) underrettet om] that . . .
credit ['kredit] Tillid, Tiltro; Agtelse, Anseelse, Au-
toritet c, Aktier pi; Indflydelse; mere Kredit; fig Aner-
kendelse; Kreditside c, i Bogh.; be a ~ to g0re (En)
JEre; deserve ~ fortjene Anerkendelse; staa t. Troende;
do ~ to gere (En) ^Ere; find . finde Tiltro; I got ~ for
nothing man havde ingen Tillid til mig; give ~ give
Kredit; give him ~ flgurlig: yde ham sin Anerkendelse;
give him ~ for st, ogs. tiltro ham (undert. give ham
Kredit for1) nt; the author gives us ~ for more than
we deserve, ogs. Forfatteren g0r os bedre, end vi er;
give ~ to, is. fseste Lid til, tro paa; have great ~ with
have megen Indflydelse (el. staa i stor Anseelse, have
en h0j Stjerne) hos ; lodge (or open) a _ with . . . aabne
en Kredit hos . . . ; take ~ to himself for tilegne sig
yEren for; rose sig af, regne sig t. Fortjeneste, til yEre;
took great ~ to himself for, ogs. var ikke lidet stolt af;
he need take no ~ to himself, is. det er ikke noget at
takke ham for; at (or on) twelve months' _ paa tolv
Maaneders Kredit; a letter of ~ on [et Kreditiv paa,
et Kreditbrev paa] you; on a ~ of twelve months paa
tolv Maaneders Kredit; sell on ~, paa Kredit; on the ~
of Mr. N N hvis man kan tro Hr. N N, efter N N's
Vidnesbyrd ; under N N's Garanti ; he is out of ~ han
har ingen Kredit mere ; to his ~, ogs. i hans Fav0r;
place it to his ~ kreditere ham derfor, godskrive ham
det; with full ~ given to . . . med al Anerkendelse af . . .
credit ['kredit] vt tro, fseste (el. slaa) Lid til; mere
kreditere, opf0re til (Ens) Kredit; be ~ed, ogs. finde Til-
tro ; am I to ~ my ears [skal jeg tro mine egne 0ren]
that . . .?; I am prepared to _ any evil of [tro alt ondt
om] the dancing master; ~ a person for money received
kreditere En f. modtagne Penge; the fact was not to
be -ed to [dette skulde ikke godskrives, /Eren herfor
ikke tilskrives] the architects; a more determined ob-
stinacy than he had been ~ed with, end man havde
tiltroet ham; it betokens a paucity of ideas, with which
I should be loth to _ them; _ himself with . . . tiltro
1 Og som hun ssetter Benene — saa let, at jeg gir
hende Kredit for de tyve Mil, hun flyr paa Plakaten,
uden saameget som at blive andpusten. J. Lie,
Lindelin 222.
sig (selv) . . . ; only such a person may be ~ed with
[*ogs. er trolig til at] doing such business, creditable
f'kreditabl] agtvserdig, hsederlig; aerefuld; very ~, is. al
yEre vserd, saerdeles respektabel; be - to vsere en JSre
for . . ., gere . . . /Ere. creditably ad is. paa en Maade
der er al /Ere vserd, meget respektabelt. credit-insti-
tution Kreditanstalt c. creditor ['kredita] Kreditor,
Fordringshaver c; ~'s side Indtsegtsside. credo ['kri'dou]
£ Trosbekendelse c, Credo n. credulity [kri'dju'liti]
Lettroenhed c. credulous ['kredjulas] lettroende. ere-
dulousness Lettroenhed c.
cree [kri-] vt koge, om Hvede. Cree [kri'] Kri, Kri-
sprog n. Crees [kri'z] pi Kri pi, en Indianerstamme v.
James- og Hudsonsbugten. creed v. Af cree. creed
[kri-d] Tro, (Tros)bekendelse c.
creek [kri'k] Indvig, Vig, *ogs. Kil, Polle; d0d Arm;
amr [krik] Aa, Bsek; Bugt, Krumning c; it gives me a ~
in the neck jeg bliver stiv i Halsen af det. Jvf crick!
creeky ['kri'ki] bugtet, indskaaret, udtunget.
cr«el [kri'l] sc & prov (Fiskers) Kurv c.
creep [kri-p] vi krybe, kravle, *ogs. krabbe; fig krybe;
have en krybende (el. kriblende) Fornemmelse; &
drsegge fefter for}; in a tone that made the drunkard's
flesh ~, der bragte det t. at krybe i Drankerens Ryg;
_ along krybe (frem), slsebe sig frem, F* krseke sig
frem el. afsted; the fifteen minutes crept away, ogs.
listede afsted, ogs.* listede sig afsted; many errors
have crept into the book der har indsneget sig (el. der
er ind!0bet) mange Fejl; _ on, om Tiden : hensnige sig,
liste (ogs.* liste sig) afsted; has always a hole to ~ out
at, at smutte (*ogs. smyge) ud igennem; it crept out,
figurlig : det kom (el. sivede) ud; an uneasy feeling crept
over him en F01else af Ubehag lagde sig over ham,
*ogs. han blev ilde ved; _ to the cross krybe t. Korset,
en katolsk Kirkestraf. creep [kri-p] & Drseg c [creepers];
_s F Gaasek0d n, ogs.* Gaasehud c, Kuldegys pi.
creeper ['kri -pa] Kryber c; Kryb n; $ Krybeplante; >
Trse-L0ber, -Pikker, *-Kryber c : Certhia familiaris; .s
& ogs. (Fisker)drseg c, *(Sokne)drseg c. creep-hole
Krybhul. creeping krybende &c; - crowfoot Krybsoleje
c: Ranunculus repens; ~ plant Krybeplante; a ~
sycophant; ~ thing Kryb n. creeping Kryben; Kriblen;
fig Kryben c, Kryberi n. creep-mouse a stille (som en
Mur), rolig ; so you may be as ~ as you like, but we
must have you to look at. Miss Austen, Mansfield
Park ch. XV, citeret af Davies. creepy ['kri'pi] a hos
hvem det kribler, som f01er en Kriblen el. en kold
Gysen, uhyggelig tilmode; uhyggelig ; one's blood grew
curdling and ~ Ens Blod stivnede og det kriblede i
Huden; a ~ feeling.
creese [kri's] Kris, (malajisk) Dolk c [crease, &c].
Creich [kri't/] s.
cremate [kri'meH] vt brsende, is. om Lig. cremation
[kri'me^an] (Lig)brsending c /- of the human body].
cremationist [-ist] Krematist, Tilhsenger c af Ligbrsen-
ding. crematorium [krema'ta-riam] Krematorium n,
Ligbrsendingsanstalt c. crematory ['krematari] a Lig-
brssndings-; ~ furnace.
Cremona [kri'mouna] Kremona w; ^ Kremoneser-
violin, F Kremoneser c. Se ogs. cromorna! Cremonese
[kri'mo'ni-z] kremonesisk; s Kremoneser c.
Cremorne ['kri-mi^n, kri'ma-en]; - Gardens, en Lyst-
have i Chelsea, London.
crems [kramz] Kremserhvidt n. Ogs. — white.
crenate ['kri'neH] $ savformet, ogs.* (rund)takket,
*sagformig. crenated [-id] a, se crenate! undert. kre-
neleret [crenelated], crenelated ['krenile'tid] fort kre-
• i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a'] hurt; [a] inner;
ere
219
en
neleret, udtakket med Skydehuller. crenel(le) ['krenal,
kri'nel] arch Skydehul n.
Creole ['kri'oul] Kreol c, En der er fadt i Amerika
el. i Vestindien af evropseiske Forseldre. En der er
f0dt indenfor eller v. Troperne af hvilkensomhelst
Farve. I New Orleans om en indf0dt af fransk Her-
komst; a kreolsk; i Sydstaterne : indenlandsk, hjemme-
avlet; _ cattle, chickens, corn. Jvf Criollo!
creosote ['krrosout] Kreosot c; vt indssette med Kreo-
sot, kreosotere; ~d deal Hocks.
crepitaculum [krepi'takjulam] (Klapperslanges) Rangle
c. crepitate ['krepiteH] m knitre, sprage. crepitation
[krepi'te^an] Knitren, Spragen c.
crept [krept] v kr0b; kr0bet. Af creep.
crepascle [kri'pAsl, 'krepasl] Tusm0rke n, Dsemring c
/ twilight], crepuscular [kri'pAskjula] Tusm0rke-( Dsem-
rings-. crepuscule [kri'pAskjul, 'krepaskjul]. Se crepuscle!
crepnsculous [kri'pAskjulas] a. Se crepuscular!
crescendo [kre'/endo] ^ crescendo (n). crescent
f'kresant] voksende, is. poet; the ~ moon, crescent ast
voksende Maane; Halvmaane; balvrund (aaben) Plads c.
crescentade [kresan'te5d] Krig for Halvmaanen, (maho-
medansk) Religionskrig c.
cresol j'kresal] chem Kresol n: Ci H* O.
cress [kres] ^ (Have)karse c: Lepidiuwi sativum.
cresset ['krestt] Bavn (*Baun), Fyrgryde; Fakkel-
stander, Marschal, Begfakkel paa Stativ; railw Lan-
terne, Stanglygte c.
Cressid(a) ['kresid(a)]. Is. en Person af dette Navn
hos Chaucer og hos Shakespeare; Troilus and „.
Cresswell ['kreswelj. Is. nsevnes Sir CressweU-Cress-
well, Dommer v. Skilsmissedomstolen.
crest [krest] Kam, Top, p. Dyr; (B01ge)kam, (B01ge)-
top; Hjelmbusk, Fjerbusk; her Hjelm, over Vaaben-
skjold; Kam, Crete c, af Fjeld eller Glacis ; floating on
the ~ of the waves, crest vt pryde med (el. tjene som)
Hjelmbusk; naa op til Kammen &c af; ~ed, om Fugl:
kappet, toppet; ~ed diver ^ Topdykker, toppet Lappe-
dykker el. Silkeand, *Toplom c: Podiceps cristatus;
~ed pigeon Krondue: Columba coronata; ~ed seal
Blseressel, Klapmydse c: Cystophora, Stemmatopus
cristatus; - an eminence, crest vi toppe fsig), hseve
sig (i Topper), om B01ger. crestfallen ['krestf&'lan]
modfalden, sluk0ret.
Creswick ['kresik] 8.
cretaceous [kri'tei/as] Kridt-, kridt-agtig; -rig. Cretan
['kri'tan] kretensisk; s Kretenser c; the ~s, ogs. Kre-
terne. Crete [kri't] Kreta, Kandia n. creticism ['kri1-
tisizm] Kreticisme c: en L0gn.
Cretin ['kri'tin] Kretiner, Idiot c, is. i de lavere
Alpedale. cretinism ['kri'tinizm] Kretinisme, Idioti c.
cretism f'krrtizm] Kreticisme c [creticism].
crevasse [kri'vas] geol Revne, Slette, Sprsekke; amr
Breche c, Brud n, i Flodbred. crevassed [-t] revnet.
crevet ['krevit] Digel i crucible]; prov Flaske c
[cruet].
crevice ['krevis] Sprsekke, *ogs. Sprsek c.
crew [knr] Mandskab; p Kompagnin; boat's- Baad-
mandskab, *sp ogs. Baadlagn; such a~! sikken (ogs.*
saadan) en Bande! crew [knr] v galede, gol. Git f.
crowed, af crow.
crewel ['knral] 10stspundet Uldgarn w; - work Uld-
garnsbroderi n.
Cri [krai] : the -, kort for the Criterion (Theatre).
crib [krib] Krybbe; Baas; Barneseng; Bing(e), *ogs.
B01e; si Kondition, Plads c; si Hus n; iSkolespr.: Over-
ssettelse c, til en Klassiker. crib vt indespserre; ssette
paa Baas; F negle, redde, hugge, ogs.* knibe, rapse
(med sig), annektere, *nappe, kvarte, reisemed; ~bing,
cabining, and confining his subjects, crib vi & abs
stimle sammen; ligge sammenstuvede, som i en Baas
eller i en Seng; i Skolespr.: snyde, *fuske; -bing notes
or slip Snydeseddel c, *Fuskelap c. oribbage ['kribidg]
Pukspil n, Puk c & n; -board Pukbrset. cribbing vet
Krybbebiden c, Krybbedrag; i Skolespr.: Snyderi,
*Fusk n. crib|biter vet Krybbebider c; (gammelt)
Gnav n, *Grinebider, joe Grinatus c; — biting Krybbe-
biden c, Krybbedrag n [cribbing].
cribble ['kribl] groft Sold, *ogs. Hemsesold n. cribble
vt sselde. cribriform ['kr(a)ibrifa'am] soldformig, sold-
lignende.
Crichton ['kraitn]. Is. James ~, "the Admirable",
en Skotte i det 16de Aarh., der fjorten Aar gammel
blev master of arts.
crick [krik] Sprsekke, Revne, Rift c; Hj0rne n, Krog;
lille Donkraft [jackscrew]; path krampagtig Stivhed,
stiv Hals, Rygstivhed c; _s ogs. SkssverpZ, ogs.* engelsk
Syge, Krumning ogr Ledsvulst; Forvridning c [af Skul-
deren in his shoulder] ; it gives me a ~ in the neck
jeg bliver stiv i Halsen af det1; a child born with the
_s. crick vt p forvride; strsekke og myge, i Ledene,
som For0velse t. gymnastiske Kunster.
cricket ['krikit] ent Faarekylling, *Siris c: Gryllus
domesticus. cricket Skammel, *ogs. Krak; sp Cricket c;
which is considered not ~ p flgurlig: hvilket anses
mindre rigtigt; . . . mindre kostumerigtigt. cricket ['kri-
kit] vi spille Cricket; —bat Cricket-K011e, *-Klubbe c.
cricketer ['krikita] Cricketspiller c. cricket-match
Cricketstsevne n.
cricksy ['kriksi] ^ Krsegetrse n: Prunus insititia.
cricoid ['kraikoidj: the ~ cartilage of the larynx
Strubehovedets Ringbrusk.
cried [kraid] v skreg; skreget &c. Af cry. crier
['kraia] Raaber; Udraaber c [common ~]. cries [kraiz]
v skriger. Af cry. cries [kraiz] pi Skrig &c. Af cry.
crikey ['kraiki] int si Herre J0sses! *aa j0ie mig!
J0sses ! J0ssenam(n) ! Oh, -, you don't say so !; it would
make you exclaim, 'twould so forcibly strike ye, If a
Frenchman, (Superbe!'—if an Englishman, 'Crikey!'
Bar ham. Ing. Leg.
crim. con. [krim kan] jur utilladeligt Forhold n, til
gift Kone. Forkortet f. criminal conversation, crime
[kraim] Lovbrud n; (st0rre) Forbrydelse c. Jvf mis-
demeanour! the ~ of high treason H0jforrsederi n.
Crimea [krai'mra]: the ~ Krim n. Crimean [-an]
krimsk; the _ war Krimkrigen.
criminal fkriminal] forbrydersk; kriminal, kriminel;
~ case Kriminalsag, Straffesag; _ conversation, se crim.
con.! make it ~ in any one [g0re det t. en Forbrydelse]
to have . . . criminal Forbryder c. criminalist ['kri-
minalist] Kriminalist, Kriminolog c, Kender af (el. For-
fatter over) Straffelovgivningen. criminality [krimi-
•naliti] Forbryderiskhed; (Straf)skyld c; 92 per cent, are
reclaimed from ~, forte bort fra Forbryderbanen. crim-
inally ad forbrydersk, lovstridig; kriminelt. criminate
['krimine't] vt anklage, sigte; overbevise om (*ogs. over-
fore, fselde for) en Forbrydelse; bevise Ens Skyld;
a man is not bound to - himself, t. at vidne mod sig
selv; ~ him with the heavy charge of [sigte ham for
nt saa alvorligt som] disloyalty and fraud, criminal -
1 but I don't want no more harm in this crick of
life. Blackmore, Springhaven p. 355. Her synes
det at betyde «Rest» [scrap] '.
[e1] hote; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. raklende medfa].
en
220
cro
tion [krimi'neijan] Auklage, Sigtelse c. criminative
['kriminativ] anklagende. criminatory ['kriminatari]
anklagende, Klage-; a . letter, criminologist [krimi-
•naladgist] Kriminolog, Strafferetskender c.
Crlmmell ['krimal] ir P Cromwell ».
crimp [krimp] vt kruse ; knibe, gribe ; - fish faa Fisk
t. at kruse sig; -ing iron Krusejaern [crisping iron];
~ seamen lokke Matroser, i Haenderne p. Hververe el.
Presgsengere. crimp Kulagent; cont Lokkefugl; <J,
Hyrebasse, *Hyrebas c. Nu boardingmaster. crimple
['krimpl] vt bringe til at krympe; kruse, kr011e.
crimson ['krimzan] Kramoisir0dt n. crimson (kra-
moisi)r0d. crimson vt farve (kramoisi)r0d ; vi r0dme
dybt, blive purpurr0d ; Amy's face ~ed Amy blev pur-
purr0d.
crinated ['kraine'tid] haaret.
crincam-crancum ['kriqkem 'kraqkam] krum, vreden,
i Siksak gaaende, sn0rklet (ogs.* snirklet); s Sn0rkler
pi, Krummelurer pi, ogs.* Kruseduller pi- Gnidder n,
gnidret Skrift; Gavtyvestreg c. Ogs. crinkum-crankum.
cringe [krin(d)g] vi krybe sammen, af Frygt, i slavisk
Ydmyghed; krumme sig, krybe, ligge paa Maven [for
to], cringe Kryben c, Kryberi n. cringeling ['krin(d)g-
liq], cringer ['krin(d)sa] Kryber, Krybryg, *ogs. Vekryg
c. cringing Kryben c, Kryberi n.
cringle ['krtqgl] Vidje (t. Led), *ogs. Nesting, Taest;
& L0jert c.
crinigerous [krai'nidgaras] haarbserende, haaret. crin-
ite ['krainait] som en Haardusk; % langhaaret.
crinkle ['krirjkl] vt forkr011e prov [rumple]; b0je;
sno; krelle, kruse; slaa L0kker paa; krympe [shrink];
green ~d [kr011ede, krusede] leaves; ~d (and crepe)
paper Kreppapir, t. Blomsterpotter. crinkle vi bugte
(el. sno) sig; rynke sig; kruse sig; hair which -d [kru-
sede sig] naturally, crinkle Kr01, Kr011e; Krusning;
L0kke, Bugt; Rynke c.
rrinkuin-craiikiim, se crincum-crancum !
erino ['krainou] Slags Indvoldsorm c. PI crinones.
•rinoidean [kr(a)i'noidi9n] Fjerstjerne, S01ilje c. crinoline
['krinol(a)inj Krinoline c. Opr. Sk0rt af Hestehaarsdug.
Jvf Book of Snobs XXXII (XXV) ! crinones [krai'no"-
ni'z] pi, af crino.
crin/e [krinz] \ Slags Baeger n. W. Scott.
Criollo [kri'alo"] (sydamerikansk) Kreol c.
crippnwn [kri'p&'n] ir Art Ledelamhed c, hos Krea-
turer.
cripple ['kripl] Kr0bling; p Klods, Klodsmajor c.
•ripple ['kripl] vt g0re vanf0r, g0re til Kr0bling; lem-
laeste; slaa fordaervet el. helse!0s /_ him for life]; fig
lamme, lamslaa; skamfere, ubrugeligg0re; & forskyde,
g0re udygtig t. at man0vrere; ..stopper p En c (eller
nt n) som draeber p. Stedet; - Snider bullets, crippling
bl. a. St0tte c, mod Siden af et Hus.
crises ['kraisi'z] pi Kriser. Af crisis.
Crishna ['kri/na] myth Crishna c, en menneskebleven,
billedsk0n Guddom, en indisk Apollo, en Inkarnation
af Vishnu.
crisis ['kraisis] Krise, Krisis c, afg0rende (el. farligt)
Ojeblik, Vendepunkt n; mere Krise c ; reach a (or ar-
rive at its) _ komme t. en Krise; when matters came
to a - F da det kom t. Stykket.
crisp [krisp] kruset; sk0r, spr0d; spr0d, spr0dstegt
[ogs. fried .]; frisk, fast; skummende, mousserende
i Endnu den Dag idag er paa (sic) Irland Navnet
Crimmell et Skraemmemiddel overfor B0rn. N. Mgbl.
1894 473.
[brisk; mods, still]; the air was bracing, ~, [frisk] and
clear; the cakes eat short and ., er spr0d(stegt)e ; -
[sk0re] foam-flakes; the laurel yet looks as hale and ~
[frisk] as if it would last ninety years; placing a ~
[frisk] note in the landlord's hand; a _ touch [kort
Anslag] on the piano; received me with the sweetest
and -est of welcomes, crisp vt kruse, kr011e; (sam-
men)flette ; b01ge ; suffering was revealed by the ~ing
of [Traekningerne i] the nervous hands; -ing iron
Krusejaern; -.ing pin Krusenaal. crisp vi kruse (el.
kr011e) sig; -ing ripples krusede Smaaskvulp. crisp:
burnt to a. braendt t. Skorpe. crispate(d) ['krispeH(id)]
kruset, kr011et. crisper Kruser e; Kruseredskab; Nopre-
redskab n.
Crispin ['krispin] Crispin; is. St. ~ St. Krispin, Sko-
magernes Skytshelgen. Deraf Crispin p Skomager c.
crispy ['krispi] kruset; spr0d.
crisscross ['kriskra(-)s] Kors, Maerke n, istedenfor
Navns Underskrift; Triptraptraesko n & c, en Barneleg;
ad: things go _ alting (el. det) gaar sksevt el. *skakt;
things lie _ alting ligger paatvsers(p* ogs. paatverke);
-row Fibelbraet n.
crista ['krista] anat Kam, Fremragning c; _ gaUi,
i Anatomi: Hanekam. cristate(d) ['kristeH^d)] med
Kam; med Busk.
criterion [krai'tiarian] Kriterium, Kendemaerke, Skel-
nemaerke, Saerkende n. Criterion: the ~, Teater og
Restaurant i London. Se Cril
Critias ['kri;(i)ds] Kritias, is. en af de saakaldte tre-
dive Tyranner i Athen.
critic ['kritik] Kritiker, i flere Tilff; Kunstdommer;
Teaterreferent ; Bogaumelder; Dadler c; -s are on to
him, ogs. Kritiken har ham fat. critical ['kritikl]
kritisk, i flere Tilff; kunstforstandig ; n0je, streng;
dadlesyg; afg0rende; betaenkelig, farlig; _ edition, ogs.
Recension c; at the - moment i det afg0rende (el. ind-
gribende, kritiske, psykologiske, i Afg0relsens) 0jeblik;
he is lying in a . state, ogs. bans Tilstand er be-
taenkelig; this great - year, ogs. dette store Mserkeaar.
criticise ['kritisaiz] vt kritisere; bed0mme; dadle. crit-
iclser ['kritisaiza] Kritiker, Kritikus c. criticism ['kri-
tisizm] Kritik c; I can only venture to offer one small
~ jeg skal kun tillade mig en eneste lille (*liden) Ud-
scettelse ; .s on art Kunstkritiker ; pass - on ... kriti-
sere vt ; below (or beneath) ~ under al Kritik. critique
[kri'ti'k] Kritik [over on], Anmeldelse c [af on].
critter ['krita] p Skabning c, &c [creature].
crizzel, crizzle ['krizl] Ruhed c, paa Overfladen af
Glas; Krav, Iskrav n; vi krave (sig), om Vand.
croak [krouk] vi kvsekke, om Fr0 (*Frosk); garpe
(om Krage el. Ravn), *grave, om Kraake el. Ravu;
knurre, skrige, om Indvold; knurre, brumme; F nyle»
jamrc; p bide i Grsesset; fig profetere om (el. spaa)
Ulykke, vaere Ulykkesprofet; - in quod F sidde i Bruin-
men, have en Brummetur, * sidde, vaere indenfor.
croak vt si tage afdage, kverke. croak Garp, *Grav
n, &c; Knurren, Brummen c, &c; ~s, is. sidste Ord, Ord
fra Skafottet. croaker ['krouka] bl. a. F Ravn; Knurre-
potte; Misantrop; Pessimist; Ulykkesprofet; si Tigger; si
d0ende c; he's as good as a ~ han synger p. det sidste
Vers. rroaking(s), is. Ulykkesprofetier pi.
Croat ['krouat] Kroat c. Croatia [krou'e^ija] Kroatien
n. Croatian [-an] kroatisk.
crochet ['kro«/e*, 'kra/e»] v haakle. crochet ['kro^e',
'kra/e'] Haekling c; Haeklet0j n; work _ hsekle vi;
make vests of Turkish _ hakke Veste; — cotton
fa- i- n-] OST. lange som i far, feel, fool; ['be] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [9-] hwrt; [a] inner;
cro
221
cro
Hseklegarn n. crocheting ['krou/eUrj, -a-] Hsekling c;
Haeklet0j n.
crock [krak] Krukke, is. til Sm0r; sp Krallik, Krikke,
Hellemisse, Rallike c, ogs.* 0g n, *Fillehest c; gammelt
Faar n, *ogs. gammel Sau; F vandrende Porcellsens-
bandler c; (billigt) Stent0j; gammelt M0bel w; gammel
Violin c; a - of butter en Krukke Sm0r. crock vt
komme i Krukke, (i)krukke. crock amr Sod c. crock
vt tilsode. crockery ['krak(a)ri] Stent0j n. Ogs. _ ware.
crocket ['kraktt] arch Kragsten, *udkraget Sten c;
L0vv8erk w, is. paa gotisk S0jle; tufts of brakefern
throwing up their bronsy ~s among the russets of last
year's pride, crocket f'krakit] vt udkrage; ~ted pin-
nacles.
Crockford f'krikfed]. Is. -'s Crockfordklubben, en af
de seldre Klubber i St. James's, hvor der spilledes h0jt.
Nu en Restaurant, the Wellington.
crockshop ['krakfap] Stent0jhandel c; Glasmagasin n.
crocky ['kraki] amr sodet.
crocodile ['krakadail] Krokodil c; - tears Krokodille-
taarer. crocodilian [krako'diljan] krokodilinsk, Krokodil-.
crocus ['kroukas] Safran; si omrejsende Doktor, Kvak-
salver c; amr ordineert evropseisk Paklserred n.
Croesus ['kri'sas] Kr0sus c.
croft [kra(')ft] Vsenge n, Toft, *Hjemeng c. crofter
['kra( -)fta] Husmand, lille (*liden) Forpagter, *ogs.
Smaabruger c, is. i sc H0jlande.
Croghan ['krougan] s.
croise(r)s ['kroisi'z, 'kroisaz] Korsbr0dre, Korsriddere.
Cromartie, Cromarty ['kramati, kra'ma-ati] s.
cromby ['krAmi] s, se crummy, crummock!
Cromer ['kroum8]; _ Bay.
cromlech ['kramlek] antiq Kromlek, (keltisk) Sten-
dysse, Jaettestue, Jsetteh0j, Ksempedysse, *Kromlek,
Kjaempehaug c.
cromorna [kro'ma-an9], cromorne [-a>an] J^ Krum-
horn n.
Cromwell ['kramwel] s. Jvf Crimmell! Cromwellian
[kr&m'weljan] cromwellsk; s Cromwellianer, Cromwell-
Tilhaenger c.
cronach ['krounak, sc -ax] sc Ligklage c [coronach].
crone [kroun] gammelt Moderfaar n, *is. gammel Sau;
Kselling, *Kj erring; Havgasse, *ogs. Dragsekjerring;
gammel Mand, Gamling c; .bane ir si 30re, *30ring c;
.berry, se cranberry!
Cronenburgh ['krounanba'g] Kronborg n.
Cronian ['krounjan] : the ~ Sea Nordpolarhavet. Mil-
ton, efter Plinius.
Cronos f'krands] myth Kronos, svarende t. Romernes
Saturn.
Cronstadt ['kro«nstat] Kronstadt n.
crony ['krouni] F gammel Kammerat; fortrolig Ven c;
have become great cronies, fine Venner, *ogs. fine (el.
gode) Busser.
cronycal ['kranikl] ast akronyktisk [acronycal],
crook [kruk] Krog, Krumning, Bugt; fig Krogvej c,
Kneb n; Krog, Hage c, krumt Redskab n; is Krum-
stav, Hyrdestav, Bispestav c [crosier], Jvf hook! the
~ of my lot mit Kors n, Paelen i K0det ; there is a
_ in the lot of every one enhver bar sit Kors; arm in
~ together F Arm i Arm; on the ~(s) si i Tyveri; ved
Tyveri. crook vt kr0ge, krumme; fig fordreje; ~ed, se
ndfr.l crook vi kr0ge (el. krumme) sig; b0je af; back
Krogryg c. crooked ['krukid] kroget; krum, knimmet,
skaev; fig kroget; they are a ~ and perverse generation
bibl det er en forvendt og forvirret Slsegt; - spine
Rygradskrumning, Skoliose c; a ~ stick, figurlig: en
vrang Person, *ogs. en Vrangspiker; en knarvorn Per-
son, en Gnavpotte, *en grsetten Person, F en Grsetten-
peis; set ~ things straight rette det som (v)rangt er; the
love of mischief and of darJc and ~ ways Lyst til at
stifte Ufred og gaa Krogveje. crookedness [-nes] Kroget-
hed; Vanskabtbed; (moralsk) Forvendtbed, Sksevhed c.
croom [kru'm] prov krum Genstand; Krog c; Haand-
tag n; a turnip -.
croon [kru'n] Nyn n. croon [knrn] vt (smaa)nynne,
tralle; smaanynne for. croon vi (smaa)nynne, *ogs.
surle; sc & prov b0ge, ogs.* br01e, *ogs. raute [low];
sc & prov dr0ne, klemte, som en Klokke.
crop [krap] Kro [craw]; Top, is. af Plante; Gr0de,
Afgr0de, H0st, Aarsvsekst; sp Jagtpisk c [hunting ~J;
amr (Tobaks)fad n. Jvf green & neck! bad .s, is.
Uaar n & pi, slet Aar n, Misvsekst c, slette Aaringer
pi ; a short ~ kortklippet Haar n \ a luxuriant ~ of
hair en yppig Haarvsekst ; _ of hay H0h0st ; brought
into cultivation what was once only a ~ of stones, en
Stendynge; -(s) of a year Aarsgr0de c, *ogs. Aarvei c;
with her hair curled in a ~ all over her head med
kort og kr011et Haar : som et Mandfolks. crop vt af-
studse, studse, *ogs. afstubbe; afsksere; (af)klippe; kort-
klippe; afbide, topbide; agr tilsaa; _ the beard (the
hair) close or closely klippe Sksegget . . . kort, her long
locks were now ~ped [afklippede] close to the head.
crop vi. I Forb. m. out & up: _ out, i Grubespr. vise
sig (el. trsede frem) i Dagen; fig ogs. komme (el. trsede)
frem, vise sig, g0re sig gseldende; ~ up, is. vise sig,
dukke op el. frem; fig ogs. ytre sig; the feeling of in-
solence ~ping up again; a new opponent has ~ped up;
ear afstudset (*ogs. afstubbet) Ore; Studs0re, *ogs.
Stut0re, Stub0re n, Person eller Dyr m. afstudsede
0ren; eared studs0ret, *stub0ret, stut0ret; — lifting
Mark-Ran, -Tyveri n.
cropoh ['krapou] &-sl Franskmand c [crapaud].
cropper ['krapa] Kropdue c: Columba gutturosa; F
Fald, F* ogs. Dett n; fig Fiasko c; come (or fall, go)
a _ dratte (el. falde, dejse, F* ogs. dette) ned, *(is. i
Skisport:) trille Melssek; fig g0re Fiasko. Jvf burster!
cropping amr prov Dyrkning c af en Sort; min Lag-
boved n, Lejes Fremdukning c i Dagen [outcrop], Jvf
catch-cropping! the other day an assay of mere ~s
yielded over four thousand dollars to the ton.
croque [krouk] v sp krokere. croquet ['krou'ke',
'krouki] sp Croquet c & n. croquet v krokere. croquette
[kro'ket] Bolle c, af K0d eller af Fisk.
crore [kra'a] hind Crore c, benved 17 Mill. Kroner,
100 Lak, 10 Mill. Rupi.
crosier ['krousa] Bispestav c. crosiered ['krou28dj med
Bispestav(e), stavbserende.
croslet ['kra(-)slet] Bikors, mindre Kors n [crosslet].
cross [kra( )s] Kors, Kryds, i flere Tilff; Kors, f. Eks.
Christi; fig Kors; vet Kryds n, Krydsning [af Ulv og
Svin between a wolf and a hog] ; Bastard ; Avers, paa
M0nt [obverse]; Tvserstreg, gennem Bogstav [score]; si
hemmelig Aftale c, aftalt Spil n, i userlig Hensigt. Se
creep! it was a ~ si bl. a. den ene (Bokser &c) lod sig
overvinde, if01ge Aftale; preach the ~ prsedike Korset;
take up the ~ tage sit Kors (op), bsere sit Kors (m.
Taalmodighed); thieves and murderers took upon them
the ~ [tog Korset] to escape the gallows; play at ~
and pile spille M0nt (el. Plat) og Krone ; on the - paa
skraa, diagonalt [bias]; si paa uffirlig Maade, ved
Tyveri. Mods, on the square; be on the ~ vsere Tyv;
vsere stjaalet; got on the ~ stjaalet; I meet with [bar]
nothing but .es and vexations. cross [kia(*)s] a
lei] hote. [ou] so; [ai] I; [au] owt; [«] the-, [b] thin- [/] sfee; [5] measure; [q] sing; [a, a, e] osr. vaklende med [9].
\
cro
222
cro
Kryds-; Tvaer-, paatvsers, skraa, skserende; ugunstig,
modsat; ulykkelig; knarvorn, tvser, *graetten, grinet;
arrig, ogs.* olm, om Dyr; he had a pretty good idea
that there was st . about the horse, at det var gait fat
m. Hesten, at Hesten var userlig skaffet til Veje (*be-
kommet); as ~ as two sticks knarvorn (*grsetten) som
en Postmester. cross [kr&(-)s] vt krydse, korslsegge, laegge
over (*ogs. i) Kors; gaa (el. k0re; rejse; ssette) over;
satte Kors ved, v. Ens Navn &c; ssette Kors over, ud-
strege, i Forb. m. off, out, over; bestige, ride [en Hest
a horse}; vet krydse; fig komme paatvsers (el. i Vejen)
for, krydse, hindre; kun m. pers. Obj : g0re imod; theol
korse; ~ed, i Stud. sZ: som ikke faar Lov til at tage
Mad var er fra Proviantboden; . each other, is. gaa uden
om hinanden, *omfares; with arms ~ed med korslagte
Arme; ~ed cheque, i Bankv. krydset (el. limiteret) Anvis-
ning; the country is ~ed [gennemkrydses] by railways;
. the fight si for Betaling lade sig overvinde; - the floor
gaa (el. stile) over Gulvet; on the 1st May the lake
was -ed by vehicles, blev der k0rt paa (*k0rtes) S0en
(*ogs. Vandet); _ the letter t ssette Tvaerstregen over t;
_ the Line passere Linien; an idea ~ed his mind en
Tanke krydsede bans Sind el. Hjerne, gennemfor ham;
_ the room gaa (el. stile) over Gulvet; _ the stage gaa
over Scenen; - the staves krydse Staven(e); _ the street
gaa (el. skraa) over Gaden; ~ed swords krydslagte
Sabler; - swords [krydse Klinge] with him; ~ him in
his designs krydse bans Planer; _ him in love gaa ham
i Vejen i Kserlighed; ~ed [ulykkelig] in love, cross vi
ligge (el. staa) korsvis, ligge &c over (*ogs. i) Kors, ligge
&c krydsvis, krydse hinanden; gaa (el. k0re; rejse; ssette)
over; gaa uden om hinanden, ogs.* krydse hinanden,
omfares [fuldst. - on the road]; _ (over) to England gaa
(el. rejse) over til E — d; _ to and fro [gaa frem og tilbage
paa] the stage; ~ over to couple chassere over t. Vis-a-
vis; — accident Streg c i Regningen; action jur Kon-
tras0gsmaal w; — armed m. korslagte Arme; —arrow
Krydsbuepil; ..association forstyrrende Erindring c;
— bar Tvsertrse n, Tvaerstang c; dmp Krydshoved,
*Tvserstykke n; ~s, i Heraldik : Skraabjselker, som Maerke
p. uaegte F0dsel [bars sinister]; . shot Stangkugler pi;
— barred m. Tvaertrseer, m. Tvserstsenger ; tilgitret;
— beam Tvserbjselke ; bearings Krydspejling, Tre-
pejling; v. Krokering: Fremsksering c, Oversnit n;
— bench Tvaerbsenk; ~es, is. de nederste Tvserbsenke,
hvor de neutrale og uafhsengige sidder, i Underhuset;
— bill ^ Korsnaeb c: Loxia; — birth Tvserleje n;
-bones korslagte Dadningeben; ..bow [-bo»] Armbr0st c
[arbalistj; .bowman Armbr0stskytte (*-skytter) c;
— breed Kryds n, Krydsning, Blandingsrace c; breed
vt krydse; — breeding Krydsning c; bun Langfredags-
bolle. I Form Ac omtrent svarende til vore Faste-
lavnsboller. Med et indtrykt Kors; ..buttock Slag n
paa Enden; — chap si langfingret Person, Tyv c;
— country, se across country! . road Genvej, Tvser-
vej; ..cove, se — cfcap/ ..crib si Bordel; Spillehelvede
n ; — eup : barring the -s afterwards blot at han senere
blev knarvorn (*grsetten) af det, han havde drukket.
Ainsw., Rookwood I ch. VIII; ..cut Genvej, Tveervej,
*ogs Benvei c; . saw T0mmersav, *Kapsag, Tvserved-
sag; ..division blandet Votering; ..examination Kryds-
forh0r; — examine krydsforh0re ; eye 0je som ser i
Kors; have her -s straightened; ..eyed som ser i Kors;
—flre Krydsild; —fish S0stjerne, *ogs. Korskrabbe c,
Korstrold n. Asterias; —grain Hjernesnit, Endetrse n,
Tvsersnitside, Marvside c; ..grained hjerneskaaret,
skaaret mod Teksturen; fig forkert, bagvendt; fig knar-
vorn, ogs.* gnaven, *grinet, graetten; the chick is leav-
ing the shell in a somewhat ~ fashion; . person, ogs.
Gnav n, *Grinebider c; ..head Person c hvis Kranium
er markeret m. krydset Pandeben og Pils0mme; krydset
Kranium, Krydshoved; mech Kryds n i Stangledning,
Vendebuk c; dmp Krydshoved, *Tvserstykke n1.
crossing ['kra(')sirj] Krydsning; Overgang, Overssetning;
is. (Gade)overak8ering c, (Gade)kryds n, Korsvej c, (Vej)-
kryds n; railw Vejovergang c; Krydsepunkt; sp Plads-
skifte n, Overgang c, i Cricket; — sweeper Gadefejer.
cross|jack ['kraOsdgak, -kradgak] & Bergine-; —legged
m. Benene over Kors; sitting _. crosslet Bikors, min-
dre Kors n. cross-line Tvserlinie, Tvserstreg. crossly
ad knarvornt, ogs.* gnavent, *grsettent. crossness
Knarvornhed, ogs.* Gnavenhed, *Graettenhed c. crossj-
patch P Gnav n, *Grinebider, joe Grinatus c; piece
Tvserstykke n; & Naglebsenk, Tvserbeddiug c; pur-
pose egl modsat Ojemed, nt n modsigende; som Leg:
fordi og hvorfor; fig Misforstaaelse c; from this time
ensued a series of ~s, en Rsekke Misforstaaelser; be at
~s misforstaa hinanden (Gang p. Gang), lege Blindebuk
m. hinanden; play at ~s lege «fordi og hvorfor»; fig
= be at .s; — question krydsforh0re; — reading Spalte-
Isesning; —reference Henvisning c til et andet Ord, i
Register, i Ordbog; — road Korsvej, Skillevej; — row
Fibelbrset n, med et Kors i Begyndelsen; — ruff M011e-
brug n, i Whist; — sea Krydss0; — sighted som ser i
Kors; skelende; sill railw Ballast c mellem Slipers;
staff Jakobsstav; stitch Korssting ; — tail dmp Un-
derkryds n; - butt Endestykke n til Underkryds; ..talk
elec Overledning c; —tig sp Slags Klinkspil n; — trees
<k Tvsersaling c; — valley Tvserdal; — voting blandet
Votering; — way Tvservej; Korsvej, Skillevej; place me
once more at the ~ of life! — wind Sidevind; Modvind.
crosswise korsvis, i Kors.
crotalo ['kroutalou, 'kra-] ^ Krotalo c, Slags Instru-
ment, i Tyrkiet. crotalum ['krout8lam, 'kra-] Kastagnet
c, is. for Kybeles Prsester. crotalus ['kroutalas, 'kr&-]
Klapperslange c [rattlesnake].
crotch [krat/] K10ft, Gaffel c, hvor to Arme el. Grene
m0des. Jvf crutch!
crotchet, se crochet! crotchet ['krat/tt] gaflet T0m-
mer n, Gaffel; £ Fjerdedelsnode; typ Klammer; fig
Grille c, Indfald n. crotcheteer [kr&tjt'tia] Grillefsenger
c. Ogs. crotchet-monger, crotchety ['kratjttij fuld af
Griller, *ogs. grillet.
croton ['kroHdn] ^ Croton c (Tigliumj, Sleegt af
Vortemselksfamilien ; -.oil Krotonolie: Oleum cro-
tonis.
crouch [krautj] vi huge sig ned, ligge paa Hug; krybe
sammen; ligge sammenkr0ben ; sp trykke [~ motion-
less]; fig krumme sig, krybe, g0re sig lille (*liden); ^
forward krybe fremad, *ogs. huge sig frem.
croup [kru-p] Lsend, Korsryg c. croup [kru-p] path
Stfubehoste c. cronpade [kru'pejd] mng Croupade c,
Hejspring n med indtrukne Ben. croupier ['kru pi9,
kru'pia] Nsestformand, v. Festmaaltid; Croupier c, Bank-
holderens Assistent i Spillehus.
crouse [kru-s] sc livlig; kry, tilsyneladende tapper;
flot.
crout [kraut] Surkaal c [sour-crout].
crow [krou] vi gale; fig hovere [over ham over him];
1 He (a reporter) interviewed the policeman, and
said he had got several good "cross-heads" out of
him — whatever that may be. The Globe 2Ve 1893.
Mindre, med * « * forsynede Afsuit af et Referat.
fa- 1- u-] OST. lange som i far, feel, fool; ['ba} Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [a] hot; [A] hwt; [&•] hwrt; [a] inner;
cro
223
cm
brovte, prale, skraeppe, *ogs. bravere. crow [krou]
Krage, *Kraake : Corvus; Kofod c, *Koben; (Hane)gal n;
Fedthinde mellem Tannene, *ogs. Kringsax; bill Gris c,
Svin n; si Hjselpershjselper c, ved Tyveri. Se crow's!
eat ~ atnr ydmyges; maatte bide i det sure ^Eble,
maatte sluge (el. svselge) den beske Pille; as the „ flies
som Fuglen flyver, Fuglevejen, Luftlinien; gave a long
_ satte i et langt Gal ; had a ~ to pick (or pull) with
him havde en Gaas (el. en H0ne) at plukke m. ham;
pluck (or pull) a ~ amr stride (*ogs. kave) for intet,
stride om Pavens Skseg; a regular ~ ret (ogs.* rigtig)
et Svineheld; -bait amr gammel og udlevet, om Hest;
old ~ horses. Twain, The N. Pilgrim's Progress
ch. XX; -bar Koben, Braekjsern n, Brsekstang, Jsern-
st0r, *ogs. Jernstaur c, Spet; ^ Pinseben n; — berry
Blaabser : Vaccinium myrtillus; Tyttebser, *Tytebser n :
V. vitis idcea; Revling, ogs.* Krsekling c: Empetrum
nigrum.
crowd [kraud] vt sammenpakke, sammenpresse, sam-
mentrsenge; overfylde; trsenge ind paa, trygle; presse,
rykke [press for payment]; prov trille [wheel in a
barrow]. Se crowded! don't _ me! plag (el. pres)
mig ikke! ~ [overlsesse] the memory; ~ sail or all sail
& prange (el. f0re Pres af) Sejl; -ing all sail tinder
Pres af Sejl; thus each map is made to contain, with-
out -ing, [uden Overlsesselse] the names of many more
places; - down the pain trsenge Smerten tilbage ; _
[stoppe] a few shirts into the valise; - out natural
butter trykke Natursm0rret ud (af Markedet); the com-
pany was numerous, even to ~ing, indtil Trsengsel.
crowd vi trsenge sig, stimle, stromme; _ about the fire,
him stimle (el. trsenge sig) sammen om . . . ; ~ in, is.
stimle til ; a man -s [trsenger sig, skubber sig] into a
room; images came ~ing on his mind [Billederne
str0mmede ind p. ham] faster than he could put them
into words; misfortune -ed on misfortune Ulykke
fulgte p. Ulykke, Ulykkerne kom Slag i Slag, crowd
[kraud] (kompakt) Msengde, Hob (*Haug); is. Flok,
Forsamling, Skare, Msengde, Folkemsengde, Menneske-
msengde c [~ of people]; the -, is. Msengden, den store
Hob, hst Hoben; immense ~s of birds and whales
uhyre Svserme (*ogs. stort Brug) af Fugl og Hval;
what a ~ of passengers! hvilket (*ogs. for et) Mylr af
Passagerer! to avoid a „ for at undgaa Trsengsel;
carry a ~ of canvas or sail fare Pres af Sejl ; draw
a ~, is. treekke fuldt Hus; drawing such ~s after him
med (el. og havde) saadant Till0b; a motley ~ moves
along [ogs. et broget Folkeliv bevseger sig paa] the
streets; in ~s bl. a. i Hobetal; i store Skarer, flokkevis;
they mustered in -s ever increasing de m0dte op i
stadig voksende Skarer; somebody in (or one of) the -
en af (Menneske)hoben ; — barrow prov Trilleb0r.
crowded ['kraudid] (sammen)pakket &c; tsetpakket (af
Mennesker), fuld af Folk, *ogs. folksom; his head felt
heavy and ~ han havde en F01else af Tyngde og Over-
laesselse i Hovedet ; was given to (or produced before)
a ~ house gaves f. fuldt (el. udsolgt) Hus; play to ~
houses spille f. fuldt Hus ; one of the most ~ sights en
af de mest bes0gte Sevserdigheder; the theatre will
certainly be very _ der bliver vistnok ganske fuldt i
Teatret; in a _ thoroughfare, ogs. paa et befserdet
Sted; be ~ for time amr have knap Tid; a harbour ~
with shipping, som ligger fuld af Skibe.
crowdy ['kraudi] sc kold Gr0d; Gred c.
crowfoot ['kroufut] $ Scilla. Oftere: Gageurt, Kuk-
kerurt, *Fandens Haand c, Marigrses n, Mariklo, Marie
Haand: Orchis maculata; & flergrenet Hanefod;
Skaffebordsb0jle; ££ Fodangel c [crow's-foot],
crown [kroun] part galet [crowed], crown [kraun]
Krans, Krone; (Konge&c)krone c; Femkronestykke n;
(Hatte)pul; anat Isse /_ of the head]; Tonsur c [shaven
-]; & Kryds, p. Anker; Stoppehoved n, i Torpedo-
vsesen; the Crown, is. det offentlige, Kongen &c; the
Crown Batteries Batteriet Trekroner; and I will give
thee a -of life, Livsens Krone; appointed by the Crown
udnsevnt(e) af Kongen, m. kongelig Udnsevnelse, konge-
lig(e) Embedsmand(msend) ; from the ~ of his head to
the sole of his foot fra Isse t. Fod (el. Saal), fra Top t.
Taa; the orations respecting the _ Talerne om Kransen.
crown vt kranse, krone; krone [ham t. Konge him
King]; g0re til Dam; fig krone, ssette Kronen paa; F
syne [et Lig a dead body] ; and to ~ it all og for at
ssette Kronen p. Vserket . . . ; -ed crane Krontrane:
Balearica; the evening ~s the day Enden kroner
Vserket; -ing effort Glanspunkt n; after -ing [at have
besteget] the heights above; Cromwell's ~ing mercy o:
Slaget v. Worcester i 1651, hvor Karl H blev fuldstaen-
dig slaaet; ~ed with success kronet m. Held; — antlers
0verste Takker p. Kronhjort; — blue Blaastivelse c.
Med paatrykt Form af en Krone; — bobs Slags r0de
Stikkelsbser. N. Mgbl. **/& 1890 (Schubeler). crowner
['krauna] Kranser; Kroner; f Kronbetjent c [coroner];
agv Hatbaand n [capsheaf].
crow-net Fuglenet.
crown|fulls mere Sild c med omcielt Vragermserke,
K0bmandssild c; — glass Kronglas; — grafting Bark-
podning; lands Domsene c, Krongods n, *ogs. Stats-
almenning c; law Straffelov; — lawyer Kronjurist;
Sagf0rer c i Straffesager ; office Kriminalafdeling c, i
King's (or Queen's) Bench; — officer Kronbetjent c;
pleas offentlige Straffesager, Forseelser som paatales
af det offentlige; — prince Kronprins; — scab vet Kron-
skadec; — side Kriminalafdelingc/croww-o/jfice/; — wheel
Kronhjul.
Crowquill ['kroukwil]; Alfred ~ 0: Alfred H. Forrester,
f0dt 1805.
crow's) bill chir Slags Kugletang c; — feet Rynker
under Ojnene; ^ Fodangler. crow-silk $ Strandvand-
haar n: Conferva rivularis. crow's-nest, is. & Krage-
rede, ogs.* Udkigs-Kurv, -T0nde c, *ogs. Kraakerede n,
p. Hvalfanger. crow-stepped arch aftrappet, kamtakket.
Crowther ['krauSa] s.
Croydon ['kroidan]. By syd f. London. croydo»
Slags Gig c.
croylstone ['kroilstoun] Spatkrystal n.
croze [krouz] (B0dkers) Kr0s c. croze [krouz] vt stryge
[Stav staves].
crucial ['knrjal] korsdannet; Kors-, Kryds-; Digel-; fig
indgaaende, skarp, streng; _ amendment indgribende
^Endring; - experiment Korspr0ve c; afg0rende (el.
indgaaende) Fors0g n ; _ incision Krydssnit; - instance
slaaende Eksempel; at the - [afg0rende, indgribende,
kritiske, psykologiske] moment; the weakest boys were
put on unexpectedly at . passages, eksamineredes i
sserlig vanskelige Steder, i Mserkesteder ; - proof or
test, se - experiment! this - [indgribende, kritiske]
time.
crncible ['kru'siblj Digel c; « steel Digelstaal.
crucifer ['knrsifa] $ Korsblomstret c. crnciferons
[kru'sifares] korsbaerende ; ^ korsblomstret. crucifler
['kru-sifaie] Korsfsester c. crucifix ['kni'sifiks] Kruci-
fiks n. crucifixion [kru'si'fik/an] Korsfsestelse c. crnci-
form ['kru'sifa'9m] korsdannet; - church Korskirke.
[e<] hate; [ou] so; [ai] /; [au] out; [S] the; [p] thin; [/] she; [5] meaaure; [rj] si«y; [a, a, e] osr. raklende med ^}.
cru
224
cru
crucify ['kru-sifai] vt korsfseste. cruci§ ['kru'sis]. Geni-
tiv af crux Kors; is. som <t, ast: i Sydkorset; via ~
Koreets Vej.
crude [krvrd] raa, is. om Metaller; ubearbejdet; fig
ufordejet; umoden, ufserdig; _ efforts of an amateur;
_ iron Rujsern. crudely ad raat. crudeness Raahed c.
crudity ['kru'diti] Raahed; fig Ufordajethed ; Umoden-
hed, Ufserdighed; Uford0jelighed c; noget n uford0jet
(el. ubearbejdet, ufaerdigt).
cruel ['kru tl] s. Se crewel! cruel ['knrtl] a grusom,
hst grum; Christian the Cruel Kristian «Tyran» (Kri-
stian II). cruelly ad grusomt, hst grumt; treat ~, ogs.
mishandle, cruelty [-ti] Grusomhed, hst Grumhed;
Mishandling c [af Dyr to animals] ; _ to animals, ogs.
Dyrplageri n; society for prevention of ~ to animals
Dyrebeskyttelses-Selskab n, -Forening c; an act (or an
instance, a piece) of ~ en Grusomhed.
cruet ['kru it] Flaske c, is. i Bordopsats ; — stand
[-stand] Bordopsats c & n, Plat(de)menage c.
crng [krAg] Skorpe c, Br0d n, ved Bluecoatskolen.
cruggy ['krAgi] sulten.
Crulkshank ['kru( )kjaijk] s.
cruise [knrz] vi & krydse, ligge paa Krydstogt.
cruise [kru z] J, Krydstogt, f Kryds n. cruiser &
Krydser c.
cru he [kru'v] (is. Lakse)tene, *ogs. (Lakse)teine c.
cruller ['krAla] f Hjortetakbakkelse c (*n).
crumb [krAm] Smule, is. af Br0d; Krumme, *prov
Myge c; gather (or pick) up his ~s p komme til Hseg-
terne igen, ogs.* begynde at komme sig (saa smaat);
if you can't get _, you must fain eat crust i Mangel
af Tobak man bruger andre Blade; to a ~ F fig aldeles
nejagtig, paa en Prik; be fed with the ~s [Smuler]
which fell from the rich man's table, crumb vt op-
smule; panere [bread]; — cloth Smuledug.
crumble ['krAinbl] Smule c. crumble ['krAmbl] vt
smuldre, opsmuldre. crumble vi falde i Smaadele,
smuldre (sig) ; hensmuldre /_ away or down]; ~ to
pieces F gaa i Stykker.
crumb-tray Smulebakke c.
crumby ['krAmij smulet; myg, b!0d. Se crummy!
Crummies ['krAmlzj; Mr. Vincent ~, en Teaterdirekt0r
i Dickens' Nicholas Nickleby.
cru m mock ['krAmak] lille Himalajako c [crummy].
crummy ['krAmi] a smulet; myg, b!0d [crumby]; si
luset; prov fyldig, f0r; .. doss si smudsig (el. luset)
Seng; . dosser (smudsig, luset) Omstrejfer, L0sgsenger
c. crummy s, se crummock!
crump [krAmp] F Drag, Slag, St0d n, *ogs. Drei,
T0rk c; fetch you a ~ over the head lange dig et Drag.
Anstey, A Fallen Idol 105.
crumpet ['krAmpitj Vandbakkelse c (*n); si Hoved w;
— face si koparret Ansigt.
crumple ['krAmpl] vt forkramme, forkr011e; _ up
kramme (el. kr011e) sammen; F g0re Kaal paa.
crumple vt krelle sig, slaa Folder, *ogs. slaa Skruk-
ker. crumpler sp stygt Fald n. crumpling ['krAmplirj]
Slags runkent ^Eble, *Skrukkeseble n.
crnmpy ['krAmpi] sker, smuldrende.
crunch [krAnJ] vt knase, *ogs. knuspe; those wheels
were ~ing down [rullede knirkende henad] the soft
sand of the beach; the ship ~ed [skar knagende] through
the ice. crunch Knasen c; it is but a ~, and all is
over.
Crnndall ['kiAndal]; Js signal C's Signal, etLyssignal
f. Skibe i Havsn0d.
cruor ['knrd«] lat. (st0rknet, levret) Blod n [gore].
crupper ['krApa] Lsend, Korsryg; Halerem, Bagrem
Krydsrem, *Bagkile, Bagkyle, Bagole c; loop Sadel-
kammer n, paa Sadel.
crural ['kru-ral] Ben-; _ arteries.
crusade [kru'seid] Korstog n\ go on a ~ or to the ~s
drage p. Korstog. crusade [kru'se'd] vi drage (. . . vsere)
p. Korstog; _ against, figurlig ogs. drage tilfelts imod;
- against sense; from crusading times [Korstogenes Tid]
to the present day. crusader [-a] Korsfarer c ; Sigurd
the Crusader Sigurd Jorsalfar(er).
cruse [krirs, -z] bibl Krukke c.
cruset ['kru zit] f Digel c [crucible].
crush [krA/] vt klemme, kryste, presse; slaa (el. ssette)
Buler i; knuse; _ me! som Ed: Gud d0de mig! _ed F
mere Klumpsukker n, st0dt Melis c [~ed loaf-sugar];
deal a .ing blow at .. . tilfeje . . . et knusende Slag;
beautiful women in whose honour bloods had ~ed
many a cup, drukket mangt et Baeger, ladet mangen
Flaske springe. Jvf crack a bottle! ~ed hats bulede
Hatte; ~ing mill, is. Knusevserk n\ . a tear knuse en
Taare; _ the letter [sammenkramme Brevet] between his
fingers; ~ [knaske, knase] between the teeth; the bottom
was ~ed in, indst0dtes; _ out [kvsele] the fire; ~ out
[udrense, udrydde] fraud in every shape; - out [ud-
presse] the juice; ~ his hat over his eyes slaa Hatteu
ned i Panden p. ham. crush vi sammenklemmes.
crush [krA/] St0d, Pres; Sammenst0d n; Sammenpres-
ning; Trsengsel; si Soiree c; go to a ~ gaa i Soir6e.
crusher ['krA/a] St0der; Presser; Knuser c; sp si stygt
Fald I crumpler]; si Slag, Drag n; si Panser, *Kost c
[policeman]; — gauge Stukuingsapparat n, Trykmaaler c.
crush-hat Claque, Gibus, Klaphat, Teaterhat c. crushing
si fortrinlig, utrolig god, *ogs. grum. crushingly ad
knusende; J was ~ superior, knusende overlegen.
crush-room Garderobe c, Garderobevserelse n.
Crusoe ['kru-sou] s; is Miss _ in her island more
solitary? Book of Snobs XXXV (XXVIII). Sigter t.
Life and Adventures of Miss Robinson ~, en Historic
der begyndte at udgives i Punch, men som blev ufuld-
endt og forlader Fr0kenen siddende i Ensomhed paa
den 0de 0.
crust [krAst] Skorpe; Skorpe, paa Saar; Skalk,
Br0dskalk c [upper ~J. Se crumb! snow ~ Skorpe
(*is. Skare) c paa Sne; an honest _ F en serlig Skil-
ling (at fortjene, fortjent); all _ and no crumb surt
Arbejde f. Sultel0n (el. for liden eller ingen L0n).
crust vt belsegge med (el. som med) en Skorpe; _ed
port vel aflagret Portvin; ~ed snow skorpet Sne,
*Skaresne. crust vi skorpe sig, ssette Skorpe, belaegges,
faa (et) Belaeg. Crustacea [krA'ste^ia] pi Krustaceer,
Krebsdyr. crustacean [-J(i)an] Krustace c & n, Krebs-
dyr n. crustaceous [-/as] a: ~ animal Krustac6 c &n,
Krebsdyr n. crustated ['krAste'tid] skorpet, med Skorpe;
med Skal. crustation [krA'ste'/an] Skorpe c, Belseg,
Overtrsek n. crustily ['krAStili] ad vrantent, ogs.* mut,
*ogs. grsettent. crustiness is. Vrantenhed, *ogs. Graetten-
hed c. crusty ['krASti] skorpet; skorpeagtig; F vranten,
knarvorn, prov gnaddrig, ogs.* mut, muggen, gnaven,
*grinet, graetten.
crutch [krAtJ] Krykke; J, Gaffel c, Gaflfelscepter w;
RogaflFel c; walk on ~es or with a ~ gaa p. Krykke;
_ed friar Korsbroder c, Medlem af en tidligere Munke-
orden i Engl.; —stick Krykkestok. crur [krAks] fig
Kors; is. Kors n (el. Marter c) for Tanken; ast Syd-
korset. Jvf crucis! this is the _ of the matter dette
er den ulidelige Vanskelighed ( F det infame, det aekle)
ved Sagen; a ~ for the critics on Horace.
[a- I- u-] osv. langc som i iar, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] h«t; [a1] hurt; [a] inner;
cry
225
cue
cry [krai] vi raabe (*ogs. rope), skrige; graede; sp slaa
an, give Hals; a very little makes him _ Taarerne sid-
der meget Last hos ham; he bade her stop ~ing, or he
would give her st to _ about, at graede for; the little
boy ~ing for [som graeder efter, skriger efter] the moon;
- off sige sig 10s, melde (el. sige) Pas, sige Tak f. sig,
opsige F01geskabet; - out skrige, F saette i; fig skrige
op, raabe (el. skrige) over sig; > out for raabe om,
skrige paa [Hjaelp help}; hejlydt krseve; she nearly
cried [graed naesten] over this most unreasonable de-
mand, cry vt raabe (*ogs. rope), skrige; efterlyse;
kundgore, udraabe; lyse (tilaegte) for [call, ask (in
church)}; udraabe (tilsalgs), raabe med [Sild herrings]
~ treason raabe paa Forraederi ; ~ away [bortgraede
*ogs. hengraede] the afternoon; ~ down bringe :
Vanry, F rakke (el. rive) ned paa; be cried three
times in a country church; _ out raabe, skrige
graede ud; _ her eyes out graede sine 0jne ud, graede
sig t0r; _ out a miracle raabe paa Mirakel; _ up be
r0mme for staerkt, *ogs. opskryde. cry [krai] Raab (*ogs
R6p), Skrig n; Opsang; sp Hals, Halsen, Halsing c, Glam
n, *ogs. L6s c; git Kobbel n; git Flok, *ogs. Smale c. Se
wool! a far ~ et godt Stykke Vej; give _ give Hals, slaa
an; (in) full _ i fuldt Hallo, *ogs. med fuld Los; against
his Life of Milton, the hounds of whiggism have opened
in full ~, aabnet Jagten i fuldt Hallo; more _ than wool
mere af Munden end af Ulden, *ogs. mere Hak end
Havre; — baby Skrighals, Taareperse c. crying fig
skrigende; stamp out a ~ evil; ~ drunk F spr0jtefuld.
cryolite ['kraiolait] Kryolit, Issten c. cryophorus
[krai'afaras] chem Kryofor, Frostflytter c.
crypt [kript] Krypt c: Gravhule; underjordisk Bede-
hus; Skjulested; L0ngang. cryptic ['kriptik] skjult, for-
borgen. crypto- i Smstgg [kripto] ; -gam [-gam] Blad-
plante, Sporeplante, Kryptogam c; ~gamia f-'gamja] pi
Kryptogamer; .gamic [-'gamik], _gramous [krip'tagamasj
kryptogam, skjultblomstrende; _s,'ram ['kriptogramj
Kryptogram, Chifferskrift, Skrift n affattet i Chiffer;
_i,'raphy [krip'tagrafi] Chiffer n & c, L0nskrift c ; -logy
[krip'taladgi] Gaadesprog «.
crystal ['kristal] Krystal; Krystalglas; Urglas n; pools
of ~ [krystalklart] water; shoot into [anskyde i] _s.
crystalline ['kristal(a)in] krystallinsk ; _ humo(u)r or
lens Krystallinse, i 0jet. crystalline krystallinsk Sten-
art c. crystallization [kristalai'ze^an] Krystallisation,
Krystallisering c. crystallize ['kristalaiz] v krystallisere;
krystalliseres, krystallisere sig, anskyde i Krystaller.
crystallography [krista'lagrafi] Krystallografi, Krystal-
laere c.
cuartillo [sp.; kwa-<»'tiljo] 3 Cent jpZ, i Mejico &c.
cub [kAb] Unge (is. af Bjern, Raev, Hval); fig L0mmel
c. cnb vi yngle; be ~bing, ogs. have Unger; yet it will
seldom attack unless when ~bing.
Cuba ['kju-baj Kuba n; ~s, i Handelsspr. is. Kuba-
cigarer. Caban ['kju'ban] kubansk; s Kubaner c.
cnbation [kju'bei/an] f Liggen c. cubatnre ['kju'ba-
tjua, -t/a] mat Kubation c. cube [kju'b] Kubus, Taer-
ning c; Kubiktal n. cube vt kubere.
cnbebs ['kju'bebz] mere Kubeber: Fructus cubebce,
t0rrede Baer af Kubebevaeksten.
cubo|root Kubikrod; spar Anhydrit, vandfri Gips c.
cubical) ['kju-bik(l)] kubisk. cubiform ['kju bifa^m]
taerningformet.
cubit ['kju'bit] anat Forarm, Underarm; engelsk Alen
c, 4 a Decimeter ; which of you by taking thought can
add one „ unto his stature? bibl men hvo iblandt
eder kan laegge en Alen t. sin Vaekst, end og ban be-
kymrer sig derfor? cubital ['kju-bitl] Forarms-; alen-
lang, af 4.6 Decimeters Laengde. cublted ['kju bitid] \
alenlang. Cubittopolis [kju'bi'tapalis] Cubittbyen,
Warwick og Ecclestoo Square Distrikterne i London.
Saa kaldte efter Arkitekt Cubitt. cuboid ['kju'boid],
cuboidal [kju'boidl] taerningeagtig.
cucking-stool Duk(ke)stol c, hvori Folk fastholdtes,
medens man gav dem en Dukkert. Ogs. ducking-
stool.
cuckold ['kAkaldJ Hanrej, bedragen ^Egtemand c; vt
saette (ham) Horn i Pauden, g0re ... til Hanrej; Cuck-
old's Point, et Sted v. Flodbredden i Naerheden af
Deptford. cnckoldom ['kAkeldam] Hanrejskab n, Horn
pi i Panden.
cuckoo ['kuku(')] ^ Kukker, ogs.* G0g c: Cuculus.
Se cuckold! —flower Scilla; G0geurt, Kukkerurt,
*Fandens Haand, Mariklo c, Marigraesw: Orchis macu-
lata; Engkarse c: Cardamine pratensis; G0gemad,
Skovsyre, Surklever, *Gauklefse, Gj0gsyre c : Oxalis
acetosella; — pint, ...pintle ty Engkarse c: Cardamine
pratensis; _'8-meat ^ G0gemad, Surkl0ver, *Gj0gsyre
c: Oxalis acetosella; — spit, — spittle G0gespyt, *Trold-
kjerringspyt n; $ Eogkarse c [cuckoo-pint].
cucnllate(d) ['kju-'kAleHad)] med Haette; haetteformig.
cucumber ['kju'kamba] Agurk; si Skraedder c; « time
flov (el. d0d) Tid, i Skraedderfaget; as cool as a „ saa
koldblodig som muligt, med den st0rste Ro, uden
Genance.
cucurbitaceous [kjuke'bi'te^as] Graeskar-, graeskaragtig.
cucurbit(e) [kju'ka'bit] (orig graeskarformig) Destiller-
kolbe c.
cud [kAd] anglo-hind Dal c. cud [kAd] Dr0v n, *ogs.
Jort, Urt, 0rt c; chew the _ tygge Dr0v, *ogs. jorte,
jortre, 0rte; chew the ~ of tygge Dr0v paa, dr0vtygge.
cud [kAd] streng, i Bluecoatskolen.
cudbear ['kAdbae a] Cudbear, Persio, r0d Indigo c.
Cudd [kAd] ; _'s Channel, p. Kysten af Kent. Ogs.
kaldt Ramsgate Channel.
Cnddalore, Cuddalnr [kAda'la », -'lua] s.
cudden ['kAdn] Jf Sej c: Gadus carbonarius.
cuddle ['kAdl] vi ligge lunt og trygt; grave sig (godt)
ned; kaele; _ in gaa i Seng; but the horse was dumb
and could only - up to [trykke sig (kaelent) op til] his
master, cuddle vt trykke (godt), kaele, kaele for; ned-
grave, begrave i Sengklaeder, laegge lunt; _ each other
kaeles, kaele; ~ himself down to sleep, ogs. krybe dybt
ned i Sengen, brede godt over (el. paa) sig; prayers
said while ~d up in bed. cuddle (kaerligt) Tryk, Kaer-
tegn n, Omfavnelse c.
cuddy ['kAdi] a svaer, vanskelig, i Bluecoatskolen.
cuddy ['kAdi] & (Baad)kahyt, (Spise)kahyt; Kahyt c paa
Ostindiefarer. cuddy ['kAdi] Jf Sej : Gadus carbonarius;
L0mmel, *ogs. Slamp c, ^Esel n.
cudgel ['kAdgal] Prygl, ogs.* Knippel, Kaep, *Lurk c;
cross the ~s opgive Kampen, straekke Gevaer; take up
the ~s tage Parti, begynde en Strid el. Striden; take
up the -s for him or in his favour, ogs. bryde en
Lanse (el. vove en Dyst) f. ham. cudgel vt prygle,
rnnke; ~ his brains about bryde sit Hoved med. Orig
hakespearsk. cudgelling Dragt c Prygl.
cudweed ['kAdwi'd] Evighedsblomst, *ogs. Harefod,
Kattefod c : Gnaphalium; Steulav n, *Korke, Stenskove
, Kviteblik, Stenblik n: Lecanora (s. Parmelia) tar-
area; American- hvid Evighedsblomst c: Gnaphalium
margaritaceum.
cue [kju-] egl Hale; (Nakke)pisk; theat Stikreplik c,
Stikord; fig Vink w; bill K0 c; it was not his - [Poli-
[e'] hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [8] the; [}>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
15
cuf
226
cum
tik] to appear at all conscious of the high honour he
thus enjoyed; change his „, is. sadle (el. slaa) om, slaa
om i en anden Gade, ski fte Position; we need not take
our - from [hente Parolen bos] you; be in good ~, i
godt Lune, i god Stemning, godt oplagt; put hint in _
[wette ham i Stemning] for ... cue [kju-] vt danne til
en Pisk, sno. cueist ['kju ist] sp Billardspiller c.
cuff [kAf] vt klapse, daske; & omtumle. cuff vi
daske hinanden, slaas. cuff [kAf] Slag n (mod aaben
Haand), Dask n, *c, Klaps n, *ogs. c; Opslag n paa
jErme ; Mansket c.
Cuffey ['kAfl] F Neger c; Sambo and - expand under
every sky. H. Beecber Slowe. Jvf ogs. Ccefhis!
cut tin ['kAfin] si Fyr c [cove]; queer „ si Politi-
dommer c.
Cuflc ['kju-fik] kufisk, seldre arabisk. Ogs. Kufic.
oui-bono.' [kai 'bouno] til hvad (praktisk) Nytte?
cuirass [kwi'ras, kju'ras] Kyrads, Harnisk n. cui-
rassier [kwira'sia, kju-] Kyradserc; three officers of ~s
tre Kyradserofficerer.
cuish [kwi/] Laarskiune c.
cuisine [kwi'zi n] Kekken n, Kogekunst c, *ogs. Mad-
stel n.
cnisse [kwis] Laarskinne c [cuish].
Cnldee ['kAldi'] a culdeisk; the ~ Church. Culdees
[-z] Culdeer, egl Guds Tjenere, keltiske gejstlige, der
ikke vilde finde sig i de romerske Kirkeskikke.
cul-de-sac [fr.] Pose, ogs.* Blindgade, Cul-de-sac,
undert. Ssekkegade c.
culerage ['kAl(a)ridg] f ^ Vandpeber, *Vaspepper c:
Polygonum hydropiper.
cnliciform f'kju-lisifa-»m] mygfonnet.
culinary ['kju'linari; \ 'kAl-] kulinarisk, til Koge-
kunsten h0rende.
culls, se cullis!
cull [kAl] vt udplukke, udvselge; samle, sanke; ud-
sortere. cull [kAl] lettroende Person c [gull]; -s ogs.
Udskudstemmer pi.
cullender ['kAlanda] D0rslag n [colander].
culler ['kAla] Udvaalger, Sorterer, Sanker c.
cullet ['kAlit] Glasskaar pi, Glasaffald n, *ogs. Glas-
brot pi, til Omsmeltuing el. soin Tilssetning.
culling ['kAliijl is. Udvalg, Udpluk; Udskud n.
cullion ['kAljan] $ G0geurt, *Marihaand o: Orchis
maculata.
cullis ['kAlis] Bouillon; brun Sauce; (Tag)rende; Rende,
Fure, Skylp c; Derslag n [colander].
Culloden [ka'loudn] s.
cully ['kAli] si Kammerat c; — gorger si (Skuespillers)
Kollega c.
culminate ['kAlmineU] vi kulminere, staa paa (el. naa)
sit h0jeste ; reach the culminating point, sit H0jde-
(el. Kulminations)punkt. culminate a opadvoksende,
om Koraller.
culpability [kAlpa'biliti] Skyld, Strafskyldighed ; For-
d0mmelighed c. culpable ['kAlpabl] (straf)skyldig; for-
d0mmelig. culprit ['kAlprit] Skyldig, Synder, Gernings-
mand c.
Culross ['kAl'ras, 'ku'ras] s.
cult [kAlt] Kultus, Dyrkelse c, the modem fashion-
able _ of the actor.
cultch [kAltf] Ostersrogn c [cutch].
culter I'kAlte] agr Langjeern n [colter].
cultirable ['kAltivabl] dyrkbar; p!0jbar.
cnltiTate ['kAltive't] vt dyrke; dyrke, avle; fig dyrke,
laegge sig efter; forsedle, kultivere; uddanne; . habits
of cleanliness Isegge sig efter Renlighed (*Renslighed);
his tone was that of a ~d gentleman, en dannet Her-
res; ~d people dannede Mennesker; _, aperson, is. s0ge
Omgang med En, gerne e0ge Ens Selskab; sege at be-
vare Ens Velvillie. cultivation [kAlti've'/en] Dyrkning,
Opdyrkning; Uddannelse; Dannelse; Kultur c; be in a
fine (or high) state of -, be under high ~ vsere vel
opdyrket, *ogs. vsere i udmserket Haevd; bring into
(or under) ~ laegge under Dyrkning, under Ploven
(*Plaugen); vast tracts of country under - store, op-
dyrkede Strsekninger. cultivator ['kAltiveHa] Opdyrker;
Dyrker; Uddanner, Forsedler; fig Dyrker; agr ogs.
Grubber, Kultivator c, en Plovharv; the ~s of the
sister arts.
cultural ['kAlt/aral] Kultur-, Dannelses-, kulturel.
culture ['kAlt/a] (Ager)dyrkning ; Dyrkelse, Dyrkning;
Civilisation, Kultur, Dannelse c; in the . of [Dyrkelsen
af] the art for which you are so eminently gifted . . .;
a man of average ~, rned gennemsnitlig Dannelse.
culture ['kAlt/a] vt (op)dyrke; fig danne, civilisere,
kultivere; in old times, when folks were not so ~d,; ~d
people.
culver ['kAlva] t Due c; f Slags Feltstykke n.
cnlverin ['kAlvariu] f art Feltslange c.
culver-keys ^ Askens Frugtstand; Ask: Fraxinus ex-
celsior; Akeleje c: Aquilegia.
culvert ['kAlvat] lukket Rende, Stenrende, *ogs. Hul-
veit c, Huldige n.
culvertail ['kAlveteU] Svalerumpe c, i Skibst0rnring.
culvertail vt svaletrsekke, forbinde ved Svaletraek.
cum [kAm] prcep p med samt; Mr. Gladstone ~ Mr.
Morley and the whole body of patriots.
Cuma ['kju ma], Cumae [-mi1] Kumse n. Ciirasean [kju-
'mi an] kumaeansk, kumseisk.
cumber ['kAmba] vt belemre, besvsere, p bryde; over-
laesse [encumber].
Cumberland ['kAmbaland] Cumberland, nordvestligste
Shire i England; the _ disease Miltbrand c, i Austr.
cumbersome ['kAmbasam] besvserlig, brydsom, byrde-
fuld, hinderlig; ubaandterlig. cnmbrance ['kAmbrans]
Besvser n, Byrde c, P* Bryd n.
Cumbrian ['kAiabrian] cumberlandsk, kumbrisk.
cumbrous ['kAmbras] a, se cumbersome! tung, plump,
svaerfaldende [unwieldy]; ~ pillars, apparently ruins of
some mighty pile. Marry at, Monsieur Violet XXII.
171 T.
cumfrey ['kAmfri] ^ ' Kulsukker n & c, *Valurt c
[comfrey].
cumin ['kAmin] ^ (Spids)kummen c: Cuminum
cyminum.
cummer ['kAma] sc Kvinde; Pige, R* Jente c. Jvf
kimmer!
cummerbund ['kAmabAnd] hind Hoftebindsel, Livsjal
n, som Del af hindostansk Galadragt.
cummin ['kAmin] s, se cumin!
cumshaw f'kAm/a'] Anglo-Chin Dus0r, Forrering;
Praemie c.
cumthach ['kAmta'x] ir firkantet Metalaeske c, hvori
de gamle Irer gemte Skriftvaerker.
cumulate ['kjumjMle't] vt opdynge, sammendyngc.
cumulation [kjumjtt'lei/an] Opdyngning, Sammendyng-
uing; Dynge c. cumulative ['kju-mjwlativ] opdynget,
ophobet; som efterhaanden vinder i Styrke eller g0res
ptaarkere, om Argument &c; som gaar i samme Ret-
ning, om Vidnesbyrd; _ voting kumulerende Stemme-
givning, hvorved den der bar f. Eks. tre Stemmer,
kan lade dem falde p. en og samme Kandidat.
i- u1] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a~] hurt; [a] inner;
cum
227
cur
cumulet [? 'kju-mjulet] Art Due c, en Slaegtning af
Tumleren.
cumulo-stratus [kju'mjuIo'streHas] klodeformig Lag-
sky c. cumulus ['kju mjwlas] Hobsky, Klodesky, Seek-
sky c. PI cumuli [-lai].
cun [kAii] v, se con!
cnnabula [kju'nabjula] pi fig Vugge c; Inkun abler jpZ,
seldste Tfykvserker pi.
Canard [k(i)u'na>9d] s; _ steamer Cunard-Damper,
mellem Liverpool og New York. Cunarder [-a] Cunard-
Damper; F Slags Regukappe c.
cundy ['kAndi] sc Kloak; lukket Rende c [conduit].
cuneal ['kju-njal] Kile-, kiledannet. cuneate(d) ['kjir-
niet, -eHid] kiledannet. cun(e)iform [kju'nrifa'am, 'kju4-
nifa'am] kiledannet, kileformig; _ characters Kileskrift
c; - scholar Kileskriftkeuder c.
canning ['kAnirj] orig kyndig; forslagen, listig; - man
(woman) Spaamand, klog Mand (Spaakone, klog Kone);
run _ rapportere, om Jagthund. canning Forslagen-
hed, List, Listighed c.
Cunningham ['kAnirjam] s.
cunningly ad kyndig; kunstig; listig. Jvf 1. carry!
tvith barge-boards ~ carved.
Cunnuck [ka'iiAk, 'kAnak] s, se Canuck!
cup [kAp] Bseger n, Pokal, bibl Kalk; sp Pris, Prsemie;
Kop, t. at drikke af, t. Kopssetning; Kardinal c, en vis
Drik; - (and ball) Fangbseger n, Bilboquetc; a . and
saucer et Par Kopper; let this ~ pass from me! da
gaa denne Kalk fra mig! in his _s (naar ban er, naar
&c ban var) beruset; crown of ~s, i Elektricitet : Bseger-
apparat n. cup vt ssette Kopper; bearer Mundsksenk c;
-board f'kAbad] (vsegfast) Skab n; - love Madfrieri, Snyl-
teri n, Snylten c; my stomach cries ~, raaber pa a Mad.
cupel ['kju pal] Kapelle, Kupelle; Afdrivningsskaal,
Pr0vedigel. c. cupel ['kju-pal] vt afdrive; — dust Af-
rtrivningsaske c. cupellation [kju'pa'leijan] Afdrivning,
*indrivning c.
cup formed ^ bsegerstillet; ~ful Bseger n; -galls
(ungarske) Knopper.
Cupid ['kju'pid] myth Kupido, Amor; -s Amoriuer.
cupidity [kju'piditi] Begserlighed, Griskhed c.
cupola ['kju-pola] Kuppel; Kuppelovn c; — furnace
Kuppelovn.
cup|marked bsegermserket; _ stones, i Arkeeologi: Stene
m. skaalformige Fordybninger, ^Ebleskivestene; -moss
Stenlav n, *Korke, Stenskove c, Kviteblik, Stenblik n:
Lecanora tartarea; .mushroom Baegersvamp : Pesiza.
cupper ['kApa] Kopssetter c. cupping Kopssetning c;
dry ~ t0rre Blodkopper, Vindkopper pi ; — glass Kop
c, til Kopssetning.
cupreous ['kju prias] Kobber-, kobberagtig. cupriferous
[kju'prifaras] kobberboldig, kobberforende.
cup|stones pi, se cup-marked stones! -tosser Jongler;
amr Spaamand c i Kaffegrums (*-grud). cupuliferous
[kju(-)pju'lifaras] % skaalformig; „ trees.
cur [ka-] K0ter c. Jvf brabble!
curability [kjuara'biliti] Helbredelighed c. curable
f'kjuarabl] helbredelig.
Curasao [k(j)uara'sou] Curasao c.
curacy ['kjnarasi] Kapellani n.
curara [kju'ra ra] s. Se curare!
Curaray [kura'rai] s.
curare [kju'ra-ri] Kurare c, Indianernes Pilegift.
curassow [kju'raso", 'kjuarasou] > Hokko, Hokkoh0ne
c : Crax.
curate ['kjuaret] (Prsests) Kapellan ; P (mindre) Ild-
rager, *Ildrage c. cnrateship Kapellani n. curative
[•kjuarativ] Lsege-, Kur-; laegende; « method Kur-
metode. curator [kju'reHa, 'kjuarata] Kustode, Be-
styrer, af Bibliotek &c ; jur sc Kurator, Vaerge c ; - of
intestate estates Skifteforvalter c.
curb [ka-b] Stang c, i Stangbidsel; Baand n, T0jle,
T0mme; Br0ndindfatning, Br0ndkarm; Bordursten, Rand-
sten [~~stone]; vet Haseledsgalle c. Se chain! put
a strong „ on his temper, is. lagde stserkt Baand paa
sig. curb [ka-b] vt t0jle, styre, fig ogs. holde i T0mme;
indfatte; don't ~ him up too tight! hold bam ikke f.
stramt (i T0jlen)! —bit Kandar c; .-chain Kindksede,
Hageksede; Staalksede, t. Ur. curbless t0jles!0s, ustyr-
lig. cnrbjplate arch Krans c, som bserer Kuppeltaget
eller det runde Tags Bjselke end er; .reins Stangt0jle c;
.roof brudt Tag, Mansardtag; .stone Bordursten, Rand-
sten; Afst0der, ogs.* Afviser, *ogs. Stabbesten c. curby
['ka'bi] si rund; kluntet, klodset, *ogs. klumpet; .
hocks kluutede Ben.
curch [ka'tf] sc Linnedhue c, *Skaut n. Er ligesom
coif & toy den gifte Kones Hovedbedsekning. Modsat
ribbon & snood.
curd [ka-d] Ost; sammen!0bet Mselk, *ogs. Ystel,
Kost c; Fedt n, i Fisk ; _s *som Ret ogs. Dravle c; _s
and cream Tykmselk, prov* R0mmekolle c. curdle
['ka-dl] vi 10be sammen, blive tyk, oste sig, ostes;.
stivne; fig stivne, om Blod. curdle ['ka-dl] vt lade 10be
sammen, *ogs. yste; bringe t. at stivne; my chill blood
is ~d [stivnet] in my veins, curdy ['ka-di] sammen-
10bet, *ogs. ystet; fed, om Laks &c.
cure [kjua] spogefuld Mand; amr si Person, Patron c.
Af curious, curiosity, cure [kjua] Omsorg \ ; Kur,
Kurmetode, (Syge)behandling; Helbredelse c, „ of souls
Sjselesorg c; has he a _ of souls? er ban i Kald?
no ~, no pay bvis Kuren ikke lykkes, betales intet,
betales Honoraret tilbage; it carries its own _ det
straffer sig selv, det hsevner sig; the _s [Helbredel-
serne] exceed fifteen per cent, cure [kjuo] vt helbrede,
kurere [for of], laege; behandle, is. (nedjsalte; _ fish,
hay, meat, tobacco; what cannot be ,d must be endured
det som vorder at vsere, skal man villig bsere; time ~s
every wound Tiden Iseger alle Saar, *(Lang)tiden Ireger
mange Saar. cure [kjua] vi helbrede; helbredes; lade
sig behandle, is. lade sig salte; these fish will not . so
well [er ikke saa god (el. let) at behandle, at tilvirke]
as the others, curer ['kjuara] Helbreder; Tilvirker;
(Ned)salter c.
curfew ['ka-fjuj Aftenklokke c.
curia ['kjuaria] antiq Kurie [Borgerklasse c; Senatn];
jur & fig Domstol c. Jvf amicus! the Roman _ o: den
paveligeRegering. Curiatiifkjuri'ei/iai]: the, Kuriatierne.
curio ['kjuario"] p Kuriositet c, Kuriosum n. curiosity
[kjuari'asiti] N0jagtighed, Omhyggelighed git; Videbe-
gserlighed [liberal -7; Skuelyst; Nysgerrighed [idle .];
Sjseldenhed, Maerkvaardighed, Sevserdighed; Kuriositet,
Raritet c, Kuriosum n. Jvf curio! I have a . to [er
nysgerrig efter at] see it; there were several natural
curiosities, Naturmserkvaerdigheder ; an old ~ shop en
Antikvitetshandel ; for the . of the thing f. Kuriosi-
teteus Skyld; a dealer in curiosities and antiquities
en Kuriositets- og Antikvitetshandler; an object of ~
en Kuriositet; a piece of ~ en Nysgerrighed. curioso
[kjuari'ousou] Kunstelsker; (Kunst)samler ; Antikvitets-
samler c. Jvf virtuoso! curious ['kjuarias] n0je [paa
in]; videbegasrlig, videlysten; skuelysten; interesseret,
som interesserer sig [for after, as to, of, undert. in}-
nysgerrig [idly ~J; kunstig, kunstfserdig udf0rt; interes-
saut; besynderlig, underlig, *ogs. rar; the ~, is. interes-
[e»] hote; [o«] so; [ai] I- [an] out; [8] the; [p] thm; [/] she; [g] measure; [n] sin0; [a, a, e] osv. vaklende med [o].
15*
cur
228
cur
serede ; his ~ [grundige] and exact knowledge of the
Sanscrit language; a subject which demands the most
[den omhyggeligste] investigation; be _ in [interessere
sig f.] faces; I am ~ to [nysgerrig efter at] know.
curlonsness N0jagtighed, Omhu git ; Interesse ; Kunst-
faerdighed c; - in [Smag f., Interesse f.] fine linen.
curl [ka-1] vt kr011e, kruse; kruse [Vandet the surface
of the water}; sno; ~ed wood aaret (el. flammet, masret)
Tree, plettet (*flekket) Tree, curl vi kr011e (el. lokke,
*ogs. ringe) sig; kruse sig; sc sp lege Curl, p Isen; hair
~ing in a crop (in natural ringlets), som lokker sig
frit (som falder i naturlige Kroller). curl [ka'l] Krelle,
F Kr01; Krusning c; a wig out of ~, som er gaaet af
Kr01; —cloud Fjersky, Cirrus c. curler Kr011er; Kruser
c; Kr011ejaern n; sp Curlspiller c.
curlew ['ka-l(j)u'] > Regnspove, stor Spove c: Nu-
menius arcuatus.
curling ['kalirj] is. kr011et, kruset. curling sp sc
Curl c, Curlspil n. curllng|lrons, .tongs Krallejaern n,
Kr01tang c. curl-paper Papillotpapir n ; Papillot c ; -
bill Plakat af tyndt Papir. curly ['kali] kr011et; _
hair, a hasty temper vrangt Haar, vredent Sind;
— pate Kr01top c.
curmudgeon [ka-'niAdgan] Gnier, gerrig Knark, Gnie
pind c.
curmurring [ka-'niArin] sc rumlende, knurrende.
cnrou [ku'nrj hind 100 Lak Rupi [crorej.
curragh ['kAra; 'kurax] ir Vidjebaad [coracle];
Vidjevogn c.
currant ['kArant] $ Ribs: Ribes rubrum; Korende c;
black - Solbaer n: R. nigrum; —jelly Ribsgetee; _ dog
F Harehund c.
cnrranto [ku'ra'nto] Courante c [coranto].
currassow [ka'rasou] ^ Hokkoh0ne c [curassowj.
currency ['kAransij L0b, f. Eks. Tidens; Oml0b n,
Cirkulation; Gangbarhed, Kurs; Vaerdi i Handel og
Vandel; gangbar M0nt (ogs.* Mynt) c, Penge pi i Om-
10b ; Papirpenge pi [paper ~J; si i Australien f0dte pi :
da modsat sterling; the ~ of time to establish a custom
[den Tid der krseves for at erhverve Haevd] ought to
be...; gain general _ blive kurant, vinde almindelig
Gangbarhed el. Indgang; I regret to find that some
_ has been given to the notion [at den Tanke bar faaet
en vis Udbredelse, t. en vis Grad bar vundet Indgang]
that . . .; obtain full _, ogs. faa Hsevd, ogs. om Ord &c.
current ['kArant] 10bende [Regning account}; gangbar,
gaengs, gyldig. Jvf curt., som Forkortelse ! account ~
mere ogs. Kontokurant, Mellemregning c; - literature
Dagsliteraturen; - number L0benurnmer; „ value Vaerdi
i Handel og Vandel; the ~ year indevaerende (el. det
10bende) Aar; the wildest stories were „ der gik de
rnest fantastiske Historier; pass _ have Kurs, gaa, tages
for god, god tages; pass _ as, ogs gaa og gaelde for (el
som) . . . ; an explanation which he seems to have been
able to pass ~ on a country justice and his clerk, som
han synes at have faaet en Birkedommer (*Sorenskriver)
... til at tage for god (Vare); make it pass ~, ogs
skaffe det Kurs. current ['kArant] Str0m c; L0b n; the
~ is strong here Str0mrnen er staerk (el. strid) her
*ogs. her er str0mt; the _ of events (time) Begiven
hedernes Gang c Tidens L0b); the ,s of opinion Str0m
ningerne i den offentlige Meuing; by contrary -s, ogs
ved at have Str0mmen imod (sig). currente calamo
[ka'renti 'kalamo"] med 10bende Pen. currently ad is
ganske almindelig. Currer Bell ['kAra 'bel], Pseudonym
for Charlotte Bronte f 1855. curricle ['kArikl] git (dob
beltspsendt) Karriol c. curriculum [ka'rikjulam] orig
Rendebane c; Kursus n, ved Skole el. Universitet; has
gone through the entire ~ of the school, gennemgaaet
den hele Skole.
cnrrle ['kAri] Karri c &c [curry].
currier ['kAria] Feldbereder c.
currish ['k-rrij] bidsk, vranten; k0teragtig, t01per-
agtig, ubehevlet.
curry ['kAri] vt berede [Laeder leather] ; strigle [en
Hest a horse], garve (Ens) Ryg, varme (Ens) Rygstykker
tan his hide]; ~ favour with g0re sig laekker for.
curry ['kAri] Karri; Frikass6e c med Karri; curried
chicken (veal) Kylling i Karri (Kalvefrikassee m. Karri).
currycomb ['kArikoum] Strigle, Hesteskrabe c; vt strigle.
Aim. curry.
curse [ka s] vt forbande; bande. curse vi bande [ham
at him], curse Forbandelse; Ed c; vulgar people say
hey do not care a ~ for [bryder sig Fanden (ikke)
om] books; not worth a ~ ikke en Snus vserd; mutter
_s smaabande. cursed [ka'st, 'ka'sid] forbandet, F ban-
sat cursedly ['ka-sidli] ad forbandet, F bandsat. curser
a'sa] Forbander; Bander, Bandende c.
cnrsitor ['ka sita] Kancellisekretser, Protokolsekretser
i Kancelliretten.
cnrsire ['ka-siv] flydende, rask; „ character Kursiv c.
Aim. italics; ~ hand Kurrentskrift, almindelig Skrift.
cursorial [ka-'sa rial] skikket til L0b el. Gang; thelimbs
of the horse are ~. cursorily ['ka'sarili] ad i Forbi-
gaaende, i Hast, flygtig, 10selig, kursorisk; he may
have ~ mentioned it to the cook, cursory ['ka'sari]
flygtig, hastig, 10selig ; a - view of et flygtigt (el. 10se-
ligt) Blik paa.
curst [ka-st] forbandet [cursed].
curt [ka t] kort; is. fig kort, but; ~ frittered frag-
ments; sneers and - replies; this ~, unimpassioned
tone, curt., forkortet f. current.
curtail [ka^'te1!] vt afstudse, afstumpe, *ogs. afstubbe;
fig besksere, beklippe [en Rettighed a right}, curtail-
ment [ka 'teHmant] Afstudsning; is. Beskaering, Be-
klipning, Beklippelse c. curt all- step arch Bloktrin.
curtain ['ka't(i)n] Forhfeng; Gardin; Taeppe, Fortaeppe
n, i Teater; Portiere [draped doorway]; fort Kurtine c;
Hatteskaeg, Nakkeskaeg n, draw the _ traekke Taeppet
&c fra; traekke Taeppet &c for; drop the „ lade Taeppet
falde (el. gaa ned); behind the ~, fig ogs. ubemaerket.
curtain ['ka t(t)u] vt behaenge (el. omhaenge) med Gar-
diner &c; afdele ved Gardiner <fcc; the window was -ed
der var Gardiner i (. . . for) Vinduet; red-curtained
windows Vinduer m. rede Gardiner; white-curtained,
ogs. med hvidt (el. hvide) Omhaeng; — lecture Spar-
lagensprsediken, ogs.* Gardinpraeken c; net Gardin-
t0j n; peg Gardinholder c; rest Gardinbraet n;
rod Gardinstang.
curtal ['ka tal]; - friar Portnermunk.
curtana [ka-'ta-na, -'telna], cnrteln [ka-'tein, 'ka'tin]
Curtana c, Edvard Bekenderens stumpe Svaerd, Mild-
hedens Tegn, som v. Kroningen baeres foran engelske
Monarker.
curtilage ['ka'tilidg] f Gaardsplads c, *ogs. Tun n.
curtly ['ka-tli] ad kort; is. kort og godt, but.
curtsey ['ka tsi] s Nejen c, &c [courtesy].
cnrule ['kjuar(j)ul] a: _ chair Kurulstol, Saede f. visse
roinerske Embedsmaend.
curTation [ka 've'/an] Krumning c. currature ['ka1
vat/a] Krumning c. curve [ka'v] a krum; a - line,
surface, curve [ka-v] s Krumning, is. railw Kurve;
surv. ogs. Cote, Kote c; a , in the spine en Rygrads-
krumning, Rygskaevhed. the (railway) line takes a very
[a- i- tv] osv. lan.?e som i far, feel, fool;
Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [9-] hwt; [a] inner;
cur
229
cut
sharp ~ [g0r en skarp Kurve] just at . . . curve [ka*v] vt
krumnie, b0je; svejfe. curve vi krumme (el. b0je) sig;
the road -s [b0jer] to the right; the stream -s with the
land, f01ger Landets Krumninger. curvet ['ka'vit, ka'-
'vet] (Hests) Buespring, Kruraspring n; Courbette; fig
Volte, Streg c. curvet [ke-'vet. 'ka'vit] vi kurbettere,
courbettere; hoppe, danse. curvet vt lade kurbettere;
lade hoppe, lade danse. curvi|lineal [ka'vi'linjal],
.linear [-'linja] krumliniet. curvity ['ka'viti] Krum-
ning, Krumhed c.
Curzon ['ka-zan] s.
cuscus ['kAskas] mere hind Kuskusgrsessets Trevlerod
c, hvoraf laves Maatter og Skserme.
cush [kA/J mere hind Sukkerr0r w, Sukkerdurra c:
Sorghum saccharatum. cush [kA/, ku/j int prov du
godeste Gud ! *ogs. du min ! -, man alive, that beats all!
cushat ['kA/9t] > Ringdue c: Columba palumbus.
cush-cush ['ku/kuj] Kushkush c, en Ret lavet af Ris.
cnshew-blrd ['kA/uba-d] Stenfugl: Crax pauxi.
cushion ['ku/an] Pude; bill Bande c; . tire Cushion-
ring c, paa Cycle, cushion ['ku/an] vt anbringe paa
Pude(r); belsegge med Puder; fig berolige \; fig stikke
under Stolen, *ogs. brede over; ~ing the piston dmp
Affjering, ogs.* Fendring, Kompression c. cnshionet
['ku/anet] lille (*liden) Pude c, pi Smaapuder. cushiony
['ku/ani] b!0d; fed, f0r, korpulent, svser.
cushlamacree 1 [ku-Jlama'krr] ir min Ven, *ogs. Ven-
nen min [my darling].
cnshmawannee [kAjma'wa-ni] hind sens aldrig det!
g0r intet!
cusk [kAsk] f Brosme c: Brosmius vulgaris.
cusp [kASp] Nsese, Spids c, (is. Maanens) Horn n.
cuspidate(d) ['kASpide*tid] tilspidset, spids; _ tooth
0jentand.
cuspidor(e) ['kASpida'9] amr Spyttebakke c [spittoon].
cuss [kAs] p Forbandelse [curse]; Fyr, Person c, i
Ringeagt, i Sp0g; a hard, little, mean ~; shoot the _.
cussed ['kAsidj forbandet; forbistret; vrang, ondskabs-
fuld. cnssedness f is. Vranghed, Ondskab c; that
pure ~ of which the Times has given evidence in
attacking the War Office.
custard ['kAStad] Creme; (syv0res) Omelet c, hos Kon-
ditoren; _ apple Anona c squamosa.
custodian [ka'stoudjan] Bestyrer, Konservator c; the
.s of order Ordenens Haandhsevere el. Vogtere pi, Or-
deiismagten, Politiet. custodianship Konservator-Post,
-Stilling, Bestyrerpost c.
custody ['kAStedi] Forvaring, Varetsegt c, Forvar n;
Varetsegt, Bevogtniug; Arrest c; have the ~ of have . . .
i Forvaring; place him in their ~ overgive ham i deres
Varetsegt; a box in your daughter's ., som Deres Batter
har i Forvaring; the ringleaders are placed in safe ~,
ogs. Hovedmsendene er (bragte) under Laas og Lukke;
take into ~ tage i Forvaring, arrestere, anholde, F tage.
custom ['kAstam] Ssedvane, Vane c; det Tilvante n,
Skik og Brug; mere Usance, Uso, Coutume; mere S0g-
ning c; mere Kunder pi, Kundekreds; Told c. Se an-
cient, breach, customs! the ~s of the trade, is. (Handels)-
coutume(n); as is the _ of som Skik er hos . . .; - is a
tyrant Vanens Magt er stor; it seems to be the usual
(or an established) ~, ogs. hsevdet Skik; levy „ on op-
krseve Told af ; pay ~ for betale (el. erlaegge) Told af;
1 F. Eks. Ainsworth, Rookwood I. XIII: OchJ
cushlamacree; did I ever;
I The Harp of
Erin ed. by Charles Jeffreys: Oh coush la machree!
Jvf acushla!
as of ~ som ssedvanligt. En \ Gallicisme. custom
['kAstsm] vt \ betale Told af. customable ['kAstemabl]
ssedvanlig \ ; toldbar, toldpligtig. customary ['kASta-
mari] almindelig, brugelig, saedvanlig. customer ['kA-
stama] Kunde c. Jvf sorry! a queer . en sser Kegle,
en pudsig Faetter, ogs.* en snurrig Patron; an ugly ~
en slem Karl, p*en farlig (el. fsel) Feier. customhouse
['kAstamhaus] Toldbod c; _ officer Toldmaud, Toldbe-
tjent c. customs ['kAstemz] Told c; Toldvsesen n; -
dues or duties Toldafgiiter pi, Told c; - examination
Toldvisitation c; ~ officer Toldmand, Toldbetjent; si
Appetitpille c; - revenues Told-Indtaegter, -Intrader; at
the ~ paa Toldboden ; a situation in the Customs en
Post i Toldvsesenet, i Toldetaten; get them through the
~, is. ekspedere dem p. Toldboden.
out [kAt] vt hugge, sksere, F kutte; vet gilde (*gjaelde),
skaere; tage af, i Kortspil [~ cards]; fselde [Traer trees],
skaere [Korn grain], slaa [Grses grass; en Eng a
meadow]; klippe, f. Eks Haar; klippe, sksere, f. Eks.
Negle; tilhugge, tilsksere; udhugge, udskaere; slibe
[Glas glass; JE&elstene jewels]; skaere, oversksere, krydse,
gennemsksere ; fig bide, sksere, f. Eks. om Sarkasme; ~
his acquaintance, the connection afbryde Onigangen
(el. ophseve Bekendtskabet) m. ham; ~ the country F
r0mme fra (el. ud af ) Landet; he ~ his finger ban skar
sig i Finger en; . him figurlig: afbryde Omgangen m.
ham, is. ignorere (el. overse) ham, ikke ville vsere ham
bekendt; ~ it tage Rejsaus; > the leaves of a book op-
sksere en Bog; _ a lecture F skulke fra (*ogs. s!0ife) en
Forelsesning ; - lots trsekke Lod; « his teeth fa& Tasn-
der. Med Prseposition eller Adverbium: ~
away bortskaere, borthugge, bortklippe, F af kutte; -
down nedhugge, fselde; sksere; besksere, f. Eks. Skue-
spil; beklippe, f. Eks. Indtsegter; _ in indskaere; _ in a
vessel indvsekke et Skib, gennem Isen; - off hugge
(el. sksere, klippe, F kutte) af; afstaenge [Vandet,
Ledningen the water] ; afskaere [Dampen the steam;
Skibet the ship] ; bortrive, v. D0den ; _ himself off F
stikke af; _ out bortsksere, udsksere; & udsksere [et
Skib a ship] ; tilskaare, tilklippe [et Klaadningsstykke a
garment]1; _ him out figurlig: stikke ham ud; _ out work
for him figurlig: give ham noget at bestille, skaffe ham
noget at tsenke paa; with a good stiff piece of work _
out for them med et stift Stykke Arbejde for sig; -
out for st skaaret til nt, skabt for (el. til) nt; she was
[var; er] not ~ out for an old maid, to be a good wife;
~ under F undersselge ; _ up ophugge, opsksere; fig
rive ned paa; gaa nser, bedr0ve; ~ up, som ptc & a
medtaget; rystet, ulykkelig, bedr0vet, nedbejet, F ude
af det. cut vi & abs hugge, skaare, klippe; lade sig
sksere &c; komme frem, om Tsender; chir sksere [for
Sten for the stone], vet stryge Skank, stryge sig [inter-
fere]; chassere, g0re Chass6, i Dans; p stikke af, stryge
sin Vej, stryge sin Kaas, *ogs. ta Kuten, prov* pale /~
and run]; tage af, i Kortspil; the bearings _ dmp Lejet
(*Lageret) skserer i; the knife >s well, bider (el. skserer)
godt; _ and bind, i Landbrug: skaare og binde; (it is) ~
and come again p der er flere (el. mere) hvor deu kom
fra ; - and run & kappe og gaa under Sejl ; fig tage
L0bepas, stryge sin Kaas, stikke af; _ or slip! & kap
eller stik fra Dem ! . across a field tage en Genvej
(*ogs. Snarvei, Snapvei) over en Mark, *ogs. over et
1 He [Gorgius] should be represented cutting out a
coat, in which art he is said to have excelled. Book
of Snobs II 160 T. I England Iserer enhver Prins et
Haandvaark, og enhver Prinsesse Madlavning.
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; \p] thin; [/] she; [g] measure; [rj] si«0; [a, a, e] osv. vaklende med [»].
cut
230
eye
Jorde; - at one hugge (el. stikke) efter En; so - away!
saa afsted m. dig! - for partners trsekke om Makkere,
om hvem der skal spille sammen; - in, figurlig is. falde
(afbrydende) ind; » into the cattle piske p. Hestene; -
into the mast gore Indhug i Hasten; . into and sink
her & skaere ind i den og 10be den i Ssenk; he - on
ban skyndte sig (*ogs. streg) videre; - up, egl et Slagter-
Udtryk: (ved Oplemningen) vise sig dr0j eller mindre
drej, give gode (. . . mindre gode) Stykker; om Person:
efterlade sig meget eller lidet; svare (. . . ikke svare) til
Forventningerne; solde, ogs.* svire, holde det gaaende
(med Drik), *ogs. ture; slaa sine Volter; the sheep _s up
to advantage; how does the old gentleman . up? hvad
kaii vel den gamle Herre efterlade sig? *ogs. hvor-
dan stiller sig den gamle Herres (efterladte) Forinue?
the favourite _ up very badly, svarede daarlig t. For-
ventuingerne; - up insolvent d0 insolvent; _ up rough
about the business tage p. Vej (el. stejle, g0re Kvalm) i
denne Anledning; ~ up well efterlade sig en smuk For-
mue, p en k0n (ogs.* pten) Skilling; - up for [efterlade
sig] two hundred a year; had been drunk and ~ting
up [holdt Kommers «fec] all night, cut part & a is.
bugget, skaaret; opskaaret [F10J1 velvet], slebet [Glas
glass] ; si oversejlet; - ball Rendekugle; ~ [afskaarue]
flowers; ~ meat Slagteked [butcher's meat]; ~ and
dried (or dry) fiks og fserdig; he had his plans all _
and dry; _ up, se cut vt! cat [kAt] Hug, Skaar, Stik,
Snit; Saar n, Flaenge c; Slag, Rap n; Haan, haansk
Behandling, Formermelse ; Tilsidessettelse ; Steering,
Gennemsksering ; Kanal; Rende, *Raak, i Is; Geuvej,
*ogs. Snarvei, Snapvei [a short ,]; Snitflade c, Snit;
(afskaaret, afhugget) Stykke [. of beef, of wood]; mere
bl. a. ordinaert Seugetseppe; Snit [Traesnit n wood-cut};
Illustration; Aftagning, i Kortspil; fig Facon, Stil c, Snit,
Tilsnit n; a second ~, i Landbrug: en Efterslaet, *en
Efterslaat, en Haa; short _ Genvej, *ogs. Snarvei, Snap-
vei c; a short ~ is often the longest (way) Gensti vor-
der ofte Glapsti, *det beneste er stundorn det seneste,
Benvei bliver tit Senvei; whose „ is it? is. hvem tager
af? draw ~s traekke Papir, trsekke Lod; give him the „
overse (el. ignore re) ham, betragte ham som Luft; have
(or make) a ~ at hugge &c efter; make a ~ in the ice
slaa en Rende i Isen, *slaa Raak; it was a ~ above me
det laa en Streg f. hejt f. mig; det var lidt vel stor-
artet f. mig ; a cake (a joint) in ~ en paaskaaret Kage
(Steg); whafs in the best ~? hvad er mindst paa-
skaaret? with a ~ on [et Saar i, en Flaenge i] her
forehead.
cutaneous [kju'telnjas] Hud-; « disease.
cutaway ['kAtawet] a afskaaret; a skirt quite ~ in
(the) front cutaway ['kAtawe1] (foran afrundet)
Jakke c. Ogs. a - coat.
catch [kAt/] Katechu [catch, catechu]; 0stersrogn c.
cntrha ['kAt/a] hind midlertidig, fore!0big, N0d-;
riugere. Mods, pucka; a ~ roof; a „ seam in a coat.
cutche(r)ry [kAt'Jeri, 'kAt/ari] hind oflfentligt Kontor;
Retslokale n, Retssal c.
cute [kju-t] F skarp, vaagen, fin. Forkortet af
acute. Cute [kju't] : Alderman ~, en Person i Dickens's
The Chimes.
cntlfinger ['kAtfirjga] $ Baldrian, *Vendelrod c: Va-
leriana; -glass slebet Glas; a . decanter en sleben
Karaffel; .grass Risgrses: Leersia oryzoides.
Cnthbert ['kApbe-t]; St. Js beads St. Cuthberti Perler,
Knuder af Enkrinitstammer brugte som Rosenkrans;
St. .'8 duck amr Ederfugl, *ogs. .Efugl c: Somateria
mollissima.
cuticle ['kju tiki] Overhud, Hud c [scarf-skin]'
caticular [kju'tikjula] Overhuds , Hud-.
cutlass ['kAtlas] Huggert c.
cutler ['kAtla] Knivsmed, Cirkelsmed c. cutlery ['kAt-
lari] Knivsmederi n; skaerende Redskaber pi ; _ works
Knivsmederi n.
cutlet ['kAtlet] Kotelet c.
cut|off ['kAt'a f] Genvej, *pgs. Snarvei; dmp Afskae-
ring; elec Afbryder c; -out dec Afbryder c; .purse
Lommetyv; R0ver c. cuttable ['kAtabl] agr moden (til
Afsksering), *ogs. skjaer, p skjserende.
Cuttack [kA'tak].
cuttee [kA'ti-] Platin, i Vaeverstol (*Vsevstol); fig Kaste-
ksep, Spedalsk c, Skumpelskud n. cutter ['kAtal Hugger,
Skterer c &c; skaerende Redskab n; Skaerekniv; ^Eg;
Tand; Skaeretand; & Slup; ^ Kutter; amr Spidsslsede;
gul Formstenc; club Kutterklub, Sejlklub; — out, is.
Tilskterer c. cut-throat ['kAtbrout] Morder; Bandit,
R0ver c.
cuttle ['kAti] sc, se cutty!
cutting I'kAtirj] skaerende, «fec; fig ogs. bidende; -
irony; a ~ [bidende, sur] North East wind, cutting,
is. Skaering, ogs. railw; Hugning, ogs. med Huggert;
Stikling, Ssetteplante, Sfettekvist, *ogs. Plente c; Ud-
klip n [af from] ; Chasse, Chassering c ; (Tands) Frem-
brud n; (log-)cuttings (Planke)kap n & c; —board
Hakkebraet, hos Slagtere; —cattle Slagtekvaeg, *P Slagt
w; engine, is. Fraesemaskine; _~flle Frsese c; — off, is.
Afskfering; Amputation, Afssetning; Afstaengning c;
out, is. Opsksering; Opstykning; Tilskaeriug c.
cuttle ['kAti], se —fish I Captain Cuttle. En Person
i Dickens' Dombey and Son. Et af bans bekendte Ud-
tryk : When found, make a note of; -bone Blseksprutte-
ben, Merskumsben, hvidt Fiskeben n, Hvalfiskeskael pi,
*ogs. hvidt Hvalben, Hvalskum, Hvalspy n: Os (s. Ossa)
sepice; _ftsh Blseksprutte, *ogs. Sprute, Sprut, prov*
Akker, Kaule c: Cephalopoda.
cuttoe ['kAtou] loc. amr (stor) Kniv c.
cutty ['kAti] sc lille, *liden ; kort, *ogs. stut ; hastig,
kort f. Hovedet; slem, *ogs. troldet. catty ['kAti] sc
let Kvinde, T0jte, T0s; Hyldeb0sse, N0gleb0sse [pop-
gun]; Ske [spoon]; Neesevarmer, *ogs. Snadde(pibe);
Hare [hare]; > Tejste c [black guillemot]; one of them
was a proud, saucy ~, the other was a bonny, modest
lassie; _«axe \ Huggert c [cutlass]; _bum si Jakke c;
..clap (Hares) Saat, ogs.* Standplads c, Stade, Leje,
Ssede, Hi(d) n [cover]; —gun. Se —pipe! Cuttykilts
['kAtikilts] : the _ egl «de korte Sk0rter», 78de Liniere-
giment, "the Rosshire Buffs", cnttyjpipe Nsesevarmer,
*ogs. Snadde(pibe) c; — stool Skammel; Bodsbsenk c
[stool of repentance].
cut wal ['kAt'wa 1] hind Politimester c [kottval].
cutwater ['kAtwa'to] ^ Skaeg n.
Cuxharen (kAks'he'van, kuks-] s. Cnyp [koip].
Cu/co ['kubko, 'kusko] s. Cwmcarran [kum'ka>8vanj s.
Cirmdn ['kumdi] s.
cyanic [sai'anik] Cyan-, cyanite ['saianait] Cyanit,
Disthen, Saffirspat c. cyanogen [sai'anodgen] Cyan c
& n. cyanosis [saia'nousis] path Blaasot c.
Cybele ['sibili'] myth Cybele, Kybele.
cyclamen ['siklaman] ^ Alpeviol (*-fiol) c: Cyclamen
Europceum [sowbread].
cycle ['saikl] Cyklus, Kreds, Periode c, Tidsrum n;
sp Cycle c. cycle [saikl] vi cykle, hjule, drive Hjulsport.
cycleallties [sai'klalitiz] pi Cykletilbeh0r n. cyclicfal)
['siklik(l)] cyklisk, Kreds-, kredsformig; _ poets cykliske
Digtere. cyclist j'saiklist] sp Cyklist, Velocipedrytter,
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] h«*t; [a-] hurt; [a] inner;
eye
231
dab
Hjulrytter, Hjulmand, Velocipedist c. cycloid ['s(a)ik-
loid] geom Cykloide, Hjullinie c. cycloidal [s(a)i'kloi-
dal] cykloidal. cyclometer [sai'klamita] Cyklometer n.
cyclone ['saiklo«nj Cyklon, (udstrakt) Hvirvelstorm c.
cyclopean [saiklo'pi'an] cyklopisk; _ architecture; ~
masonry, ogs. Cyklopforbandt n. cyclopedia [saiklo-
'pi'dja] Encyklopsedi c, Konversatlonsleksikon n.
•cyclops ['saiklaps] myth Cyklop c. PI cyclop(e)s [sai-
'klo«pi-z, 'saiklaps].
cygnet ['signit] ung Svane c.
cylinder ['silinda] Cylinder, Valse c; art L0b n, Ka-
liber c & n [~ of a gun]; — engine, is. Hollander c;
—gauge [-ge^ds] Kalibermaal. cylindric(al) [si'lindrik(l)]
cylindrisk.
cyma ['saima] arch Cyma, Cymatium, Hulkehl c,
Karnis c & n. Se ogs. cyme!
cymar [si'ma>a] poet (let) Sjal n [simar],
cymbal ['simbal] antiq Cymbel c ; J^ Bsekken n ; p
(Savoyard)lire c; a sounding brass, or a tinkling ~
bibl en lydende Malm eller en klingende Bjselde.
Cymbeline ['simbal(a)in]. Is. Cymbeline, Kongen i
Shakespeares Drama af samme Navn.
cyme [saim] ^ Kvast c.
•Cymri ['kimri; s-] Kymrere, Vallisere. Cymric ['kim-
rik; s-] kymrisk, vallisisk.
cynanche [si'narjki] med Luftr0rsbetsendelse c.
cynegetic [sini'dgetik] a Jagt-; ~ exhibition.
Cynell Mawr ['kinal maua] s.
cynic ['sinikj cynisk, kynisk [h0rende t. Cynikernes
Skole; knarvorn, menneskefjendsk, *grsetten, merineske-
fiendsk]. cynic ['sinik] Cyniker, cynisk Filosof; knar-
vorn (*grsetten) Person, Menneskefjende (*Menneske-
fiende). Misantrop c. cynical ['sinikl] cynisk. cynicism
['sinisizm] Cynisme c, Cynikers Vsesen; Menneskerjend-
skab n, Verdensforagt c. cynocephalus [s(a)ino'sef9las]
Cynocefal, Figur med Hundehoved; zoo Bavian c. Four
cynocephali [-ai]. cynophagous [s(a)i'nafagas] cynofag,
hundespisende. cynorexia [s(a)ino'reksia, -kja] path
Ulvehunger, glubende Appetit c. cynosure ['s(a)ino,fua,
-sjus] ast Polarstjerne, lille Bj0rn c; fig (Midtpunkt
n for) Tiltrsekning; Ledestjerne c; was the ~ of all eyes
or of every eye var et Maal for alles Blik; sad (som)
p. Forundringsstolen. cynotaph ['s(a)inota'f] Gravskrift
c over en Hund. Is. som Titel p. et Digt i R. Barhams
Ingoldsby Legends.
Cynthia ['sinj>io] s.
cyperns [sai'piaras, 's(a)iparas] ^ Cypergrses n.
oyphosis [sai'fousis] Kyfose, Rundryggethed c.
cypress ['saipres] ^ Cypres c.
Cyprian ['siprian] Venustilbederske ; \ Cypriot c
[Cypriot]; a Sk0ge-, skegeagtig. Cypriot(e) ['sipridt,
-out] Cypriot c. Cyprus ['saipras] Cypern n; wine of ~,
ogs. cyprisk Vin.
Cyrene [sai'ri'ni] Gyrene n. Cyrenian [sai'rrnjanj
cyrenaisk; s Cyrenaiker, Epikurseer c.
Cyrillns [sai'rilas] Cyril(lus).
cyst [sist] med Blsere, Kapsel, Seek; Saeksvulst c. Jvf
encysted! cystic ['sistik] formet som (. . . levende i;
som indeholdes i) en Blsere el. Kapsel; blseret, cystisk,
kapslet. cystocele ['sistosH] Blserebrok n. cystotomy
[si'statomi] Blseresnit n.
Cythera [sai'J>iara] Cythere, Kytere n. Cytherea
[sif>a'ri'a] Cytherea, Venus c. Cytherean [sij?a'ri'an]
cytherisk, Venus-.
czar [za%a; egl tsa'9] Zar, Tsar, (russisk) Kejser c; the
Csar Peter Peter Zar. e/arevna [za'revna] Zarsdatter,
Kejserprinsesse c. czarina [za'ri'na] Zarinde, (russisk)
Kejserinde c. czarish ['za-ri/j zarisk, Zars-. c/arotvit/
['za-rovit/j Zarevitch, Zarsson, is. Storfyrsttronf01ger c.
Czech [t/ek] Tshecher c. Czechic ['t/ekik], Czechian
['t/ekjan], Czechish ['tjeki/] tshechisk.
D
D, d [di-] D, d n, *ogs. c. Forkortelser: d. 0:
denarius (penny), denarii (pence); I haven't a ~ to
bless myself with jeg bar ikke en r0d 0re; for him I
don't care one ~; D. D: deserter; doctor; D. A. Q. 0. o:
deputy assistant quartermaster general; dbk. 0: draw-
back; D. C. L. 0: doctor of civil law; D. D. o: doctor
of divinity; discharged dead; d-d o: damned; D. G. 0:
Dei gratid af Guds Naade ; D. O. M. o : datur omnibus
mori det er enhver beskikket at d0; doz. 0: dozen; Dr.
o: debtor; doctor; Drs. o: doctors; D. Sc. D: doctor of
science; d. s. p. o: died sine progenie d0de barn!0s; the
d. t. o: delirium tremens,; D. T. o: Daily Telegraph;
D. V. o: deo volente om Gud vil; d. w. o.- dead weight;
dwt. D: pennyweight; d. w. t. o: declined with thanks.
D [dr] vt bande [damn]; he even went so far as to
~ Mr. Baps. Dickens. Jvf d-d.
'd v. Forkortet af had, would.
dab [dab] vt ber0re (el. slaa) let, m. noget b!0dt el.
fugtigt, klaske; t0rre, vadske, *ogs. t0rke, dytte; af-
klaske, clichere; opklaske; klapse; she forgets to ~ [terre,
*ogs. dytte] her eyes; a sore should be wiped only by
-bing [reuses . . . ved at t0rre (*ogs. dytte)] it with fine
lint, dab [dab] let Klask n ; lille (*liden) Klump, lille
Klat (*liden Klak) c; Staenk n; pi mere Lumpsukker n,
ogs.* klippet Rafflnade c; jf Slette, *Sletflyndre c:
Platessa limanda; F ogs. f. adept Mester c; he is
quite a . at, en hel Mester (*ogs. en hel Smed i) i at . . .
dabber ['daba] typ Balle; Pudderdusk c [powder _, puff].
dabbing ['dabin], is. Afklaskning, Clichering c [cliche
casting], dabble ['dabl] vt dyppe; staenke, sprsenge,
*ogs. dynke; _ his toes in the water. dabble vi
pjaske, ogs.* plaske, *subbe; fig fuske [i Medicinen
in medicine], *ogs. kvakle [med in], dabbler ['dabla]
Dypper; *Dynker; Fusker c.
dabchick ['dabt/ik] > Dvaergsilkeand, *lille Lappe-
lom c: Podiceps minor [little grebe].
daboia, daboya [da'boia, 'da'boia] soo en indisk Gift-
si ange : Viper a elegans.
dabster ['dabsta] F Mester, Adept, *ogs. hel Smed c
j [adept, dab].
[e1] hate; [ou] so; [ai] I, [au] owt; [f5] the; [^] thin; [!] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
dac
232
dam
dace [dels] f Hvidskalle, *Hfiersling c: Cyprinus
leuciscus.
dacelo [da'si'lo"] Isfugl c: Alcedo [kingfisher].
dacolt [da'koit] hind (Straten)r0ver. dacolty [da'koiti]
Stratenreveri n; R0veruvsesenet; stand his trial for ~.
Dacotah [da'kouta] Dacotah n. Dacre ['de'ka] s.
dactyl f'daktil] Daktyl c. dactylar [-a], dactylic [dak-
•tllik] daktylisk. dactylology [dakti'laladgi] Finger-
sprog n. dactylonomy [dakti'lanami] Fingerregning c.
dad [dad] Fa'r, Papa c, i Barnespr. ; si Faderen ; I
mean to make . suffer for [betale] it. dad [dad] vt
slaa; ryste. dad [dad] vi : ~ about drive om ; ligge og
flyde. daddie ['dadi] s, se dad, daddy!
daddle ['dadl] vi stavre, gaa vaklende el. sagte, *ogs.
stabbe; trippe [toddle]; pille, arbejde smaat (og sent),
*ogs. klutre, krutle. daddle ['dadl] prov Lalle, Pole,
Lab 0: Haand c.
daddock ['dadak], is. amr fr0nnet (*morken, morsken)
Traebul c.
daddy ['dadi] Fa'r, Papa c [dad]; „ longlegs [dadi-
•l&rjlegz] joe Skrinkelben, ogs.* Stankelben n, *ogs. My-
hank c: Tipula [craneflyj; pole git Dosmer c.
dado ['de^o11, 'da-dou] arch Postament n; Bryst-
(nings)hejde c; Brystpanel n.
Daedalian [di'de'ljan] daedalisk; labyrintisk. Daedalus
['di-dalas, 'dedalas].
daff [daf, da-f] vi sc fjase. daff [daf. da-f] vt kaste,
stode; . the world aside. Shakesp.
daffadonndilly ['dafadaun'dili] prov $ Paaskelillie c
[daffodil], daffodil ['dafadil], daffodilly [-i] $ Paaske-
lillie c : Narcissus pseudonarcissus; chequered ~ Vibeseg
n, *ogs. c: Fritillaria meleagris.
Daffy f'dafi] ; infants' ~, Daffy's elixir, en Art vind-
drivende Saft f. Smaab0rn. daffy ['dafi] si Genever c,
Braendevin n.
daffydownadilly ['dafidaun'dili] prov, se daffodil!
daft [da ft] forstyrret, fra Forstanden, tosset, *ogs.
dustet; sc overgiven, *ogs. leken, leksom.
dag [dag] 10s Ende, is. af Uld; Skorem; f Pistol,
Dolk c. Jvf daglocks!
dagger ['daga] Dagger t; typ Obelisk, Daggert c, som
Henvisningstegn ; these tidings were ~s to the heart of
poor W, skar den stakkels (*stakkers) W i Hjertet; look
.8 se bister ud, *ogs. hvsesse 0ine; look ~s at him se
gennemborende paa ham, tilkaste ham et gennem-
borende Blik, laane ham et Par 0jne; they are at -s
drawn mellem dem er det Haand i Haar og Kniv i
Strube; be at -s drawn with leve (el. ligge, staa) paa
Feltfod med. dagger vt dolke, gennembore.
daggle ['dagl] vt drage (el. traekke, F* ogs. drasse) i
S01en, tilsmudse. daggle vi drage (el. slsebe) sig (el.
10be) gennem Sele; -tail Sluske, *Slurve c [draggle-
tail],
Daghestan [da'ga'sta'n, -an] Daghestan n.
daglockg ['dagl&ks] uren Uld c, Udskudsuld c, Flok-
uld c.
Dago ['de'go"] Dag0n. Dago ['deigo«] F 4/Spanier,
Portugiser c.
dagoba ['da-goba] archce Dagoba c & n, buddhistisk
Mindesmserke efter Aleksander d. store.
Dagon ['de»gdn] Dagon c. Dagoiiet ['dagonet] s.
daguerreotype [da'gerotaip] Daguerreotypi c; Daguer-
r6otypi n; vt daguerreotypere.
dag-nool ['dagwul] «, se daglocks!
dah [da-] Dah c, kort birmesisk Svserd.
Dahl [da-1]. dahlia ['deUjo] ^ Georgine c.
Dahomey [da'houme1; 'daho'me'] Dahome(j) n. Daho*
mlan [da'ho"mj8n] dahome(j)ansk: s Dahome(j)aner c.
daily ['deUi] daglig; ad ogs. hver Dag; s Dagblad n.
daintiness ['de'n tines] Finhed; Lsekkerhed; Krsesen-
hed c. dainty ['de'nti] fin, smagfuld; laekker; krsesen;
a „ feeder en Madvrager; _ bit or morsel Laekker-
bidsken, *ogs. Godbid c. dainty Lsekkerbidsken, *ogs.
Godbid, prov Fysemad c.
dairy ['dar«>ri] Mselke-Bod c, -Hus, -Kammer; Meelkeri,
Mejeri, Schwejzeri n, — cattle Mael^ekvaeg; — farm Hol-
Iseuderi, Mejeri, Schseferi n, Mejerigaard c- .^farmer
Mejerist, *ogs. Fj0sholder c. dairying Mejeridrift c,
*ogs. Meieristel, Fj0shold n. dairyist, se dairy-farmer!
dairj [maid Mejerske, *ogs. Budeie c; .man, se .farmer!
.room Mselkestue c.
dais [de»(i)s] Forhejning, Estrade c; H0jbord; H0jsaede
n; H0jsaedeshimmel c.
daisied ['de^zid] tusindfrydklaedt. daisy [-de»zi] $
Gaaseurt, ogs.* Tusindfryd c: Bellis perennis; To the
Daisy, to Digte af Wordsworth ; —cutter lavttravende
Hest c1; — picker egl Tusindfrydplukker(ske) c; play ~
F vsere Skaermbrset (el. Forklaede) f. elskende; time
gode Dage; we had anything but a ~ of it; trotter
Traver c. Scott. Se ogs. cutter!
daitya ['de'tja ?] hind Djsevel c.
dak [da-k] hind Befordring c; Postvsesen n. Se
dauk !
daker ['de»ka] Deger n, ti Skind.
daker-hen ['deikahan] ^ Vagtelkonge, *Agerrixe c
[corncrake].
dakoit, dakoity, se dacoit(y)!
dal [dal, da 1] hind Art spiselig Vikke c [doll].
Dalai-Lama [dalai'la'ma] Dalai-Lama c.
dale [deil] Dal c. Dalecarlia [da'li'ka »lia] Dalarne n.
Dnlecarlian [-lian] dalsk, Dalkarl- ; s Dalkarl c ; - girl,
~ woman Dalkulle c. dalesman ['deHzmdn] Dalbo,
Dalbonde, *ogs D01 c.
Dalgarno [dal'ga-anou]. En Person i Scotts Fortunes
of Nigel.
Dalgetty [dal'geti]. Dugald ~, en Person i Scotts
Legend of Montr ose. Dalhousie [dal'hirzi] s.
Dalila [da'laila, 'dalila] s.
Dalkeith [dal'ki-p] s.
dall [dal] s, se dal! Dalles [dalz] s.
dalliance ['dalians] Fjas, Koeleri n. dallier ['daliaj
Fjaser c.
D ailing ['dalirj] s. Dallinger ['diilirja] s.
dally ['dali] vi gante, gantes, ogs.* fjase; bortfjase
Tiden; ~ing [legende] with moustache and beard, a
constant habit of his.
Dalmatia [dal'me^a] Damatien n. Dalmatian [-/(i)an]
Dalinater c; a dalmatisk; » dog, ogs. Vognhund, dal-
matisk Hensehund. dalmatic(a) [dal'matik(a)] Dalmatika
(katolsk) Messehagel c.
Dalmeny [dal'meni] s.
dalripa ['dalripa] git Dalrype c: Lagopus subalpinus
[Norwegian ptarmigan],
Dalrymple ['dal'rimpl] s. Dalston j'dtHsten] s.
Dalton ['da-ltan] s. daltonlan [da(-)rtounj9n] Farve-
blind c. daltonism ['da'ltanizm] Farveblindhed c.
Daly ['de»li] s.
Dal/.lel 1) ['di-el, de^'el, di'l, 'dalzi'el, 'dal'zi'l; gegl f. y]
dam [dam] (Dyrs) Moder; sp Dam c, til Dam gjort
Brik. dam [dam] Dige n, ogs.* Dsemntng, Dam c.
1 ... at den (Hackneyen) ikke er nogen Puksteii
sparker (daisy cutter). N. Mgbl. 1900. 208.
[a' i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
dam
233
dan
dam [dam] vt dsemme, opdaemme. Forstperket: dam
in or up.
damage f'damidg] Skade c. Se amount! ~s Skader
pi; Skade c; is. Skadeserstatning c, Skadebod c; ~ to
the ship, is. Havari n paaKasko; his claim of £ 700 ~s,
700 Funds (el. Fund i) Skadeserstatning; what's the „?
F hvad bar jeg at b0de 0: belale? before much ~ had
been done to the building far Bygningen havde lidt
(el. faaet) synderlig Skade; lays her ~s at . . . kraever
. . . i (Skades)erstatning ; cost him 200 dols (for) ~s, i
Skadeserstatning; with ~ to [m. Skade (el. Havari) paa]
the rigging, damage ['damidg] vt skade, beskadige;
skamfere, (sergelig) tilrede, fare ilde med; -d, ogs.
skadelidt; medtaget; turned my most innocent speeches
into damaging [farlige, skadelige] admissions; you will
only ~ [skade] your cause; ~ any subject; was ~d, ogs.
led (el. flk) Skade. damageable ['damidgabl] udsat for
(at tage) Skade; udsat.
Damascene [dama'srn] Damaskdistriktet. damascene
[daina'si'n] Damascenerblomme (*-plomme) c [damson].
Damascus [da'maskas] Damask, Damaskus n. Damask
['damask] Damask-, Damast-, Damascener-; -plum, se
damson! ~ rose Damasceuerrose, Maanedsrose; _ steel
Damascenerstaal, Damast n. damask ['damask] Damask,
poet Damast n. damask ['damask] vt damascere [vseve
m. ophejede Figurer; omStaal: indaetse (el. indlsegge)
Figurer i]. damaskeen ['dama'skrn] vt damascere, om
Metal. damaskin ['dama'skin] Damascenerklinge c.
damassin ['damasin] Damassin n, SI. Silkedamask.
dame [deim] Frue f & i nogle Udtryk; Skolebestyrer-
inde, *Skolemoder c\ Dame Fortune Fru Fortuna;
Dame Nature Moder Natur ; the Dame Prior of the
convent Klostrets Priorinde; ~ (or dame's) school privat
Pcnsionsskole, Smaaskole.
dammar ['dama], dammara ['damara] Dammarharpiks,
Stenharpiks c & n.
dammy ['dami] p ford0mme mig [damn me}; F som
Kfeleuavn: Kissekat, *Pus c.
damn [dam] vt ford0mme, naesten altid i religi0s
Forstand; forkaste; theat git udpibe [hiss]. Se .ned,
~ning! _ me! ford0mme mig! Pokker tage mig! Jvf
dammy! ~ reserve! Pokker skulde holde sig tilbage!
and be ~ed to him! Pokker tage ham ! damn vi bande;
instead of ~ing and swearing, damnability [damna-
'biliti] Ford0mmelighed; Forkastelighed c. damnable
['damnabl] ford0mmelig; forkastelig; p ford0mt, band-
sat, forbistret; it's perfectly [ligefrem] _. damnation
[dam'ne'Jan] Ford0mmelse c; whosoever drinketh un-
worthily drinketh ~ to himself, drikker sig selv til
Doms; his _ horse F bans ford0mte Hest. Jvf nation!
damnatory ['damnatari] fordemmende. damned [damd;
poet & theol 'damnid] ford0mt; p ford0mt o:
afskyelig. damnific [dam'nifik] \ skadevoldende.
damnify ['damnifai] vt infamt kassere. His proposal
was ~fied. damning ['dam(n)irj] a, is. faeldende; the _
fact of having fought . . .; these ~ evidences.
Damocles ['damakli z] Damokles; like Damocles' sword
Bom et Damoklessvserd.
damoiseau ['damizou] git Junker c.
Damon ['desman].
damp [damp] fugtig, klam. damp Fugtighed; Dunst,
*ogs. Skodde; fig Nedslagenhed \; fig Daemper, Af-
k01ing c; ~s Fugtighed; Sumpgas, skadelig Grubeluft c
[chokedampj; the ~s of winter; throw a ~ upon [kaste
en Dasmper over, laegge en Daemper paa] their spirits;
give ourselves a - si fugte Talentet, fugte vore Struber.
damp vt fugte; fig k01e, nedslaa, nedstemme, daempe,
ligge som (el. vrcrc") eri Dsemper paa; dsempe [Ilden the
fire; en Streng a string] ; • and draw clothes fugte
(*dynke) og trsekke Klseder; - down the furnaces slukke
(af) Ovnene. damp vi raadne, i Forb. m. off; flower-
seedlings in hotbeds are especially liable to ~ off.
dampen ['dampan] vt fugte; daempe; fig daempe, ned-
stemme; vi blive fugtig, blive klam. damper ['dampa]
Daemper c; Spjaeld; austr mygt Fladbr0d n, *Lefse c; -
pedal J* Fortepedal.
Dampier ['dampiaj.
dampish ['dampij] (noget, lidt) fugtig, klam.
damsel ['damzal] poet & joe Jomfru c.
damson ['damzan] Damascenerblomme (*-plomme),
Svedskeblomme (*-plomme) c; _ cheese Svedskekompot
c; - pie Svedskepaj c.
Dan [dan] F Daniel. Dan [dan] f &;oc Herre c, som
Titel [Don]; _ Chaucer, well of English undefyled
Hr. Chaucer . . . ; Dan Cupid, Sh. Dan [dan] Dan n.
Se Beersheba!
Dana ['deina] s.
danaide ['daneUd] mech Danaide c. Dauaides [da'ne'i-
diz]: the _ Danaiderne.
dance [da'ns] vi danse. Se dancing! ~ in a rope or
on nothing o : ende sit Liv i Galgen ; ~ to (the music
of) a fiddle danse efter en Violin ; his heart ~d with
[hoppede af] joy. dance vt lade danse; _ attendance
on opvarte (sent og tidlig)1; fig antichambrere (el. yd-
mygt staa og vente; sent og tidlig g0re sin Opvartning)
hos; ^ the baby on his arm; what do you _? sydafri-
kansk: hvad Stamme herer De til? dance Dans; Dans,
F* Dansemoro c; there will be a ~ der vil blive danset;
I'll lead you a pretty _ jeg skal g0re Dem nok af det,
ogs.* jeg skal give Dem nok at tsenke paa; with my
heart all in a ~ med hoppende Hjerte, medens Hjertet
hoppede i Livet; go out to ~s gaa p. Dansebal, *p.
Dansemoro, p. Smaaballer; winding up with a supper
and -, og Dans, og en Svingom. dancer ['da nsa] Dan-
ser, F* Dans0r; Danserinde c [lady ~, opera ,]. dan-
ceress f'da'nsares] f Danserinde c.
dancette [da'n'set] a her takket (*tagget), udskaaret.
dancing ['da'nsirj] Dansen, Dans c; _ hell Dansebod,
Dansebule c; „ jack Spraellemand, *Hallingmand, prov
Dansemand c; -, men [dansende Herrer, *ogs. Dans0rer]
are so scarce; ~ master Danselserer; _ pumps Danse-
sko; - room Dansesal c.
dandelion ['dandilaian] ^ L0vetand c: Taraxacum.
dander ['danda] Skael pi (i Hovedet), *Flas n [dan-
driffj; get his _ up, raise his ~, is. amr bringe ham i
Harnisk; get his - up, have his ~ raised komme i
Harnisk, *ogs. ssette Ugg. dander ['danda] vi sc strejfe
(om); slentre (om).
Dandle ['dandi] : Dandie Dinmont, en Person i Scotts
Guy Mannering; Dandie (Dinmont) sp Dandie Din-
mont c, en Varietet af sc Rottehund.
dandify ['dandifai] vt gore lapset, g0re til en Laps;
dandified lapset.
dandiprat ['dandiprat] git p lille Purk, ogs.* Mands-
ling, Pusling, *liden Nurk c.
dandle ['dandl] vt gynge, lade danse, f. Eks. et Barn;
kaele for (*kjaele), kaertegne; lege med; behandle som et
lille (*lidet) Barn; his head was ~d up and down on
the waggon; ye shall be borne upon her sides, and be
1 If you think you will always have a maid . . . to
dance attendance on you when you are married.
Lyall, Wayfaring Men II ch. II T.
ei] hate; [o»] so; [ai] I; [au] ot*t; [«] the; [p] thiu; [/] «fee; [g] measure; [n] einp; [a, a, c] osv. vaklende med (a].
dan
234
dar
~d upon her knees bibl . . . og paa Knaeerne skulle I
ksertegnes. dandier Kseler; Barneven c.
Uando ['dando"]. Is. naevues Dando "the Oyster
Eater", den store Ostersaeder. dande si ^Ededolk,
Tvserfyldiug, Grovfeder, ogs.* Storspiser, Storaeder c.
dandrifft'dandrif], dandruff [-af] Skael pi (i Hovedet),
*Flas, prov Flos n.
dandy ['dandi] a ken, ken lille, ogs.* nydelig, *pen
liden ; a - little hand, dandy Sprade(basse), Laps,
Love; & Slup c med Papegejemast. dandy ['daudi] fin
Metalsigte c, ved Papirfabr. / roller], dandy ['dandi]
ir Glas n Punsch el. Whisky, dandy ['dandi] hind
Baadforer; Bakke c, Braet n; — pock Bantamhane.
dandyish ['dandi]/] lapset. dandyism ['dandiizm] Lapseri
n, Lapsethed c. dandy-rig & Dandyrejsning, *Dandyrig
0: Stor- og Mesanmast med Suejsejl. d n n d. v -roller fin
Metalsigte c, ved Papirfabr.
Dane [de>n] Dansker, *Danske; dansk Hund c dane-
geld, danegelt ['de'ngeld, -It] f Daneskat, Dauskeskat c.
Danelagh, Danelaw ['de'nla'J Danelag, Danelov c (i
England), danewort ['de^wo tj Sommerhyld, *Dverg-
hyld c: Sambucus ebulus.
dang [dan] v. Forvansket af damn; ~ it, but [saa for
Pokker, *ogs. saa til Pokkers] everything seems to go
wrong this blessed day! ~ me if [Gud om, ogs.* nei
Gud om] I do.
danger ['de»n(d)sa] Fare; & Fare c; the .s of [ved]
fhis sort of education; the ~ of ...ing det farlige (el.
betaeukelige) i at, hvor farligt (el. betseukeligt) det er
at . . . ; a „ arises that or lest der bliver Fare for, at . . . ;
there is ~ (afoot) der er Fare paafcerdc; I hope there is
no - of [ikke er (nogen) Fare for] his life; there is _
of the family . . .ing, that the family should, Fare for
at Familien . . . ; all . from fire [Ildsfare] had ceased;
the « I am running in doing so den Fare jeg 10ber
derved ; he saw his _, den Fare, hvori ban svaevede;
be in ~ vsere (stedt) i Fare, svaeve i Fare; be in ~ of
staa i Fare for . . . ; be in (imminent) ~ of his life
svaeve el. vsere i (overhaengende) Livsfare ; in ~ of hell
fire skyldig t. Helvedeslld; he should not even become
aware of his ~, ogs. . . . vide, hvor farlig det stod til
m. ham; on account of the ~ of fire paa Grund af
Ildsfare(n), p. Grand af sin Ildsfarlighed ; out (or
beyond the reach) of ~ udenfor Fare; pronounce the
patient out of „; snatched the lamp out of _ [langt
nok bort] and stood back, dangerless [-les] farefri,
ufarlig. dangerous ['dein(d)3aras] farlig; betaenkelig;
amr F betaenkelig syg [Jy ill]; ~ dog bidsk Hund.
dangle ['darjgl] vi dingle; rave, *dilte, dalte. dangle
vt lade dingle, dingle med [Fedderne the feet], dangle-
ment [-mant] Dinglen; Raven, *Dilten c. dangler Ra-
vende, *Efterdilter, Dalt; Kvindegaek, Kvindenar c.
Danicism ['de'uisizm] Danskhed, Danisme c, danise-
rende Udtryk n.
Daniel ['danjal] Daniel.
danise ['deinaiz] vt dauisere, fordanske.
Danish ['de«nlj; \ 'dani/] dansk. Danism ['de'nizm]
Danisme, Danskhed c.
Dantte ['danait] bibl Danit; the «s Daniterne, Morder-
englene, bl. Mormonerne, en hemmelig Sekt, hvem for-
skellige Forbrydelser tillaegges. Jvf ogs. Marry at,
Violet XL1I. 348 T (Note)!
dank [dank] fugtig. danklsh [-i/] (noget) fugtig.
Dannebrog ['danibr&g] Danebrog n, Danmarks rede
Flag med det hvide Kors ; the Order of ~ Danebrogs-
ordenen.
dannocks ['danaks], is. prov (Haekkebeskaerers)
Handsker.
Dante ['dante] s. Dantesque [dan'tesk] dantesk.
Danube ['danju(-)b] : the ~ Donau c. Dannbian [dfi-
'nju bjan] Donau-; - bridge.
Danrers ['danvaz] s
daplfer ['dapifa] Taffelanretter, Overkegemester,
Drotsete c.
dapper ['dapa] livlig, rask, vever; ken lille, net lille,
*peu (el. net) liden. dapperling [-lin] lille Purk, *liden
Nurk c.
dapple ['dapl] spaettet, *ogs. droplet, dapple ['dapl]
Spaette, *ogs. Drople c, is. i pi. dapple vt spaette, *ogs.
drople; bay redblakket; —grey abildgraa.
dar [da-9] Jf Hvidskalle, *Ha3rsling c [dace].
darbies ['da'3biz] pi si Haandjaern.
Darby ['da-9bi] : „ and Joan, en engelsk Udgave af
Filemon og Baucis, et Mensteraegtepar, som skal have
levet i Lands byen Healaugh i Yorkshire. Darbyite
['da-abiait] Darbyit, Plymouthbroder c. Efter Juristen
Darby, der i en Aarraekke var denne Sekts Organ.
Dardanelles ['da^danelz] : the _ Dardanellerne.
dare [dfe 8] Jf Hvidskalle, *Haersling c [dace, dart].
dare [dee a] v vove, turde; few men ~d this experi-
ment, vovede (el. turde indlade sig p.) Forseget; he _d
not (to) stay, vovede ikke at (el. turde ikke) blive; I
~d not (or did not ~ to) go there, I have not ~d to go
there; I ~ say jeg kan taenke; jeg taenker, jeg formoder;
sagtens. dare vt udfordre; strike me! I ~ you! slaa
mig, om De ter ! _ larks fange Lserker i Garn, v. Brug
af Spejl, Skarlagen &c. dare-devil ['d0e'adev(i)l] Vove-
hals, Lykkefrister, F* ogs. forvoven (el. uvorn) Brand,
p Uvele c. dare-derilry [-ri] Forvovenhed, Dumdristig-
hed c.
Darfoor ['da a'faa] Darfur n.
daric ['darik] Darike, Darejke c, persisk Guldment,
efter Darius.
Darien ['dae 9rian] : the Isthmus of ~ Landtungen v
Darien.
daring ['dse'Tin] dristig; fraek. daring ['dae-arin] Dri-
stighed ; Fraekhed c ; a leader of more than ordinary
-; with a reckless .. daringness Dristighed; Fraek-
hed c.
Darius [da'raias].
Darjeeling [da »'dgi-lin]. Et beremt Sanatorium, 7000
Fod over Havet, i det estlige Himalaja, den bengalske
Regerings Sommersaede.
dark [da>9k] a merk; fig is. sort, nederdraegtig; the ~
ages den merke Tidsalder o: Tiden mellem Karl den
stores Ded og det karolingiske Dynastis Slutning, en
Tid fattig p. laerde Maend; a - horse sp en u(be)kendt
Hest, en Hest om hvis Bedrifter og Evner der ikke
kan faas Oplysning; fig is. amr en (is. i Politiken)
ukendt Sterrelse, ny Sterrelse, ny Hand (der pludselig
stilles t. Valg &c); creep out with the ~ hours [i M0rk-
ningen] and stare at the window; ~ lantern Blind-,
Blaend-, Tyvelygte; ~ plots skumle Anslag; things were
- det saa m0rkt ud; it became (or set in) ~ det blev
merkt, det merknede; his brow grew ~, formerkedes;
get - si holde sig stille, ikke vise sig; keep - about it
or keep it _ si holde Taud f. Tuuge, tie m. det, holde
tset; lie ~ si holde sig skjult; run ~ drive fordaekt Spil,
arbejde i Dybet. dark s Merke n; Merkning c; at . i
Merkningen, i Skumringen; he would be back by ~, i
Merkningen; in the ~ i Merket; here the world is in
the ~ her famler Menneskene endnu i Merke; we are as
much in the „ as before, F ogs. vi er endnu lige kloge;
[a- i' u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] ht*t; [a-] hurt; [a] inner;
dar
235
das
be completely in the ~ as to, ogs. svaeve i Uvidenhed
og M0rke om, i fuldstsendig Uvidenhed med Hensyn
til; kept Mm in the ~ as to holdt ham i Ubekendtskab
med . . .; afraid of the ~ morkersed; you must remain
under the table till ~, til det bliver m0rkt; from day-
light to „ fra Morgen t. Aften ; brown m0rkebrun;
complexioned m0rk (af Hudfarve), brunet, *ogs.
m0rk!6t. darken ['da'akn] vt form0rke, m0rke; blsende
[et Vserelse a room,]; this that ~eth counsel [form0rker
(Guds) Raad] by words without knowledge? Job
XXXVIII 2; if ever you presume to ~ [komme indeu-
for] my doors again, darken vi form0rkes, m0rkue(s).
darkener ['da aku-a] Form0rker c; he was no - of coun-
sel by words without knowledge, darkish ['da-aki/]
noget m0rk, m0rkladen, dunkel. darkle ['da<akl] vi
form0rkes; his honest brow darkling as he looked
towards me. darkling m0rk poet; som s0ger (el. ynder,
opholdcr sig i) M0rket; menneskesky, folkesky; the
bird sings ~, i M0rke; he would sneak up to bed, grope
_ in, i M0rket famle sig op i den ; a rare beetle of ~
habits, som s0ger M0rket; his _ demeanour, ogs. hans
Menneskeskyhed ; alone through the ~ streets, darkly
ad m0rkt, dunkelt; fig ogs. i dulgte Udtryk, paa en
forblommet Maade : it was ~ hinted that . . . der ymte-
des om, at ... darkmnns ['da^kmenz] si M0rke n,
Nat c. darkness M0rke n; sit in the ~, talking, ogs.
holde M0rkning; it was closing into ~ when det m0rk-
nede (el. M0rket faldt paa), da . . . ; works the works
(or does the deeds) of ~ g0r M0rkets Gerninger. dark-
some ['da>aksam] m0rk, dunkel;, a lofty, but very „
hall, darky ['da'9ki] si Neger, Svarting; Blsendlygte c.
Darley ['da'ali] ; „ Arabians sp Barley Arabere, en
Kace Vseddel0bere efter en arabisk Hingst, der ind-
fortes af Darley.
darling ['da-9lirj] Yndling, Kseledsegge, 0jesten c,
Kaalebarn n; my «, F min Snut! her hats are ~sf er
ret (ogs.* rigtig) nydelige, er allerksereste; the ~ of the
people Folkets Yndling. darling som a Yndlings-; _
child Sk0debarn; some _ science en Yndlingsvidenskab;
his ~ sin hans Sk0desynd; hans Orm c. Darling s;
Grace ~, f 1842, Datter af Fyrvogteren p. Longstone,
en af Farne0erne. Gjorde sig 1838 bekendt under
Bjsergningen af Mandskabet p. Damperen Forfarshire.
Se bl. a. Chambers's Miscellany of Instructive and
Entertaining Tracts No. 94.
darn [da-an] v vulg fordemme [damn]; . my buttons!
Gud ford0mme mig ! a ~ed fool, darn [da-9n] vt stoppe
[en Strempe a stocking}, darn s Stopning c, stoppet
Sted n; ~ing cotton Stoppegarn n; ~ing needle Stoppe-
uaal.
darnel ['da anal] ^ Rajgrses n: Lolium; is. Dude,
Svingel c, Svlngelrajgrses n, *Svimling c : Lolium temu-
lentum.
darner f'da^na] Stopper; p Stoppenaal c.
dart [daat] Kastespyd n, Kastepil c; ent Agerfly n:
Agrostis segetum; (Loppes &c) Sugemund. Sugesnabel c.
dart [da at] vt kaste, slynge; stikke; ~ rays of light
kaste Straaler. dart vi kastes, slynges; stikkes, stikke
sig; fare, kaste sig, skyde (sig, afsted), styrte; the deer
-ed from [kastede sig ud af] the thicket; it ~ed on my
mind [det faldt mig pludselig ind] that . . .; .up fare
op. dart Jf Hvidskalle, *H8ersling c [dace], darter
['da'ata] (Spyd)kaster; ^ Slangehalsskarv c: Plotus.
Dartmoor ['da-atmu8, -ma>a] c. Dartmouth ['da'at-
map] c.
dartre ['da'ata] Ringorm c [ringworm].
Darwin ['da<9win]. Is. Charles ~, eng. Naturforsker,
f. 1809, udgav i 1859 Origin of Species. Darwinian
[da'a'winjan] darwinsk, darwinistisk; the ~ theory o: at
Arterne har udviklet sig af hverandre, v. Afaendring,
ikke hver f. sig v. sserskilt Skabelsesakt. Darwinian
Darwinist c. Darwinism ['da'awinizm] Darwinisme c.
Darwinist [-ist], Darwinite ['da'ewinait] Darwinist c.
Dasent ['decant] s.
dash [da/] vt kaste, slaenge; drive (m. Fart); knuse;
fig knuse, kuldkaste, tilintetg0re, 0delsegge; beskaemme,
g0re skamfuld (el. forknj^t, generet); opspaede, *ogs. op-
blande [Vin m. Vand wine with water]; stseuke, slaa,
F" * skvette; understrege [underline]; ~ a stone against
a wall, a basin of water under the blanket kaste en
Sten imod . . ., slaa et Fad (*ogs. en Bolle) m. Vand
\inder . . . ; _ed the door wide open slog (el. st0dte)
D0ren op . . .; - his hopes, his schemes tilintetg0re . . .,
give . . . D0dsst0dei; ~ed away a couple of tears bort-
str0g . . . ; before her you looked ~ed i hendes Nser-
vaerelse syntes De forknyt el. generet; he was ~ed in
her good graces for ever, havde ugenkaldelig forspildt
hendes Bevaagenhed ; windows were ~ed in, sloges
i Stykker, *indsloges; _ off a review, a sermon raskt
henkaste (el. levere) en Anmeldelse . . . ; _ out udslaa;
udslette (F slette), udstryge (F stryge); was ~ed to
pieces sloges istykker; sloges (el. slog sig) istykker; ~ed
with a little [ogs. med et Stsenk af] Yankeeism. dash
vi fare, styrte (sig); slaa, stede; st0de sammen; the
water ~ ed into [slog ind i] the cabin ; the foam ~ed
[slog] over his head, dash Sammenst0d, St0d; Brag;
Afbrask n, Standsning, *F Stans; Kuldkastelse, Til-
intetg0relse c; Afrids n [trace, stroke]; Overstsenkning
c [med koldt Vand of cold water]- Stsenk n [af Regn of
rain]; Tilssetning c; fig Anstr0g, Staank [af Forrykthed
of folly]; ^ Fremst0d, raskt Angreb n, rask Bevsrgelse;
Kaekhed, Raskhed; pralende (el. i0jnefaldende) Optrae-
den; Tankestreg, Streg c; £ Stakkatotegn n; eighteen
hundred ~ Anno attenhundrede og den Tid (el. Gr0n-
kaal, Hvidkaal); cut a (great) ~, make, a great ~ slaa
stort paa; make a bold ~ g0re et dristigt Fremst0d;
his hopes received a _, fik D0dsst0det (el. en kold
Straale, et stserkt Knsek), knustes, tilintetgjordes, kuld-
kastedes; red with a - of purple, ogs. r0d m. blaat
(el. blaaviolet) Skaer; r0dt som spiller (*ogs. skasrer) i det
violette ; wine with a ~ of water, m. en lille (*liden)
Tilsaetning af Vand ; within _es mellem Tankestreger;
board Forskaarm c [splash-board],
dashed [da/t] p ford0mt [damned]; it's going to be ~
unpleasant.
dasher [pda/a] Ksernestang, *ogs. Tverel; Forskserm
[dash-board]; En der slaar stort paa, flot Hand; flot
Herre, *ogs. Fifkavaler; Modedame, *ogs. Fifdame,
Elegante c. dashing ['da/in] fejende, flot, rask; at a ~
rate, i flyvende (el. strygende) Fart, dashing ['da/in]
prov (Mur)puds c; the ~ was off the walls, dash-iron
Forskserm c. dashism ['da/izm] \ Flothed c, flot (el.
fejende) Vaasen n. dash-pot ['da/pat] mech Dsemper
(hvori vandrer et lidt utset Stempel); art Bremse-
cylinder c.
dasinre, so dasyure!
dastard ['dastad] Kujon, Kryster, *ogs. Raadhare c.
dastard fejg, harehjertet, kujonagtig, raad. dastardly
[-li] fejg, mod!0s ; ussel ; ad fejgt, reed, (lastard(li)ness
[-nes] Fejghed, Raadhed, Forsagthed c.
dastnri [dds'tusri] hind Kommission c, Gratiale n,
af Handlende betalt t. Agenter, Tjenere, Bestillings-
maend; a hookum hinting at supervision of ~.
dasyporl ['dasipad], dasypus ['dasipas] Bseltedyr n.
[e»] hate; [o»] so; [ai] 7; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [3] measure; [q] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
das
236
Day
dasyure ['dasijua] egentlig Pung(e)maar c: Dasyurus.
data ['de'ta] pi Data &c. A.f datum, datal ['de'tel]
ir gratis ; my ~ house det Hus jeg bebor frit, datary
['de'tari] Datar, pavelig Kancellichef c; Datarembede n.
date [de'tj Datum, Dato; Tid c, Aar, Aarstal n; Aars-
angivelse c [~ of the year]; the „ of the battle, of his
birth, ogs. det Aar Slaget stod, bans Fedselsaar; his ~
is vague bans Levetid er uvis; bearing ~ (the ninth)
of January dateret (niende) Januar; the captain takes
~ [Kaptajnens Anciennetet regnes] from his appoint-
ment to . . .; a bill drawn after - mere en Datoveksel;
draw at a long ~ mere trsekke p. lang Sigt; between
this ~ [Aar, Tidspunkt] and 1821; my report of (or
under) today's ~, of yesterday's -, af Dags Dato, af
Gaars Dato; fall out of ~ blive aflsegs el. antikveret;
fallen out of ~ aflsegs, antikveret; arrive to ~ ankomme
p. Dagen; inquiries as to the state of growing crops
(up) to ~, til Dato; up to _ fert a jour; fig F tidsmaes-
sig, moderne; a church up to ~, an up-to-date church;
bring up to ., is. mere f0re a jour; fig modernisere; up to
„ in, flgnrlig: inde (el. vel hjemme) i; without a ~ uden
Aarstal, udateret. date [de't] vt datere, forsyne med
Datum; bestemme Tiden for, fastslaa en Tildragelses
Tid; henfere, t. en vis Tid, t. en vis Aarsag; it -s its
existence [daterer sig, skriver sig] from the introduc-
tion of . . .; dating a disease from [henfere . . . til] a
certain cause; on that day it is therefore ~d den Dag
er det . . . dateret. date vi datere (el. skrive) sig [fra
det f0rste Aarhundrede from the first century] ; some
of the statistics _ back more than half a century, gaar
mere end . . . tilbage (el. op) i Tiden ; a race which
could - as high as Charles II, som kunde f0res til-
bage belt op til Karl d. andens Tid. date [deH] $
Daddel c; palm Daddelpalme c: Phoenix dac-
tylifera.
dathollte ['dapolait], se datolite!
dative ['de!tiv] jur nt n som En frit raader over; the
~ (case) gr Dativ c. datire jur som En frit raader
over ; afssettelig [mods, perpetual] ; beskikket ; gr da-
tivisk; . executor beskikket Bestyrer el. Eksekutor.
datum ['deUam] Datum; (Nivellements) Nulpunkt n;
(Nivellements) Standlinie, Grundlinie, Nullinie c /-
line]; data pi is. Data, Kendsgerninger, Oplysninger.
daub '(h'i b] vt tilkline, tilsmere; sammensmere. daub
[da'b] Sm0re c; Sm0reri n. Begge Dele ogs. oni slet
Maleri. dauber ['d&'ba] Sm0rer c. daubery [-ari] Sm0reri
n; (Sh.) Kunstgreb pi.
daughter ['da ta] Datter c, pi D0tre. daughterly [-li]
a datterlig, Datter-. daughtership [-/ip] Datterforhold
n; Barneret c.
dauk [da k] hind Befordringsvsesen, Postvsesen, *is.
Skydsvsesen n, travel _ rejse med Postbefordring (*med
Skyds), isaer pr. Palankin ; . bungalow Stationshotel,
*ogs. Skifte n.
daum [da-m] hind 40re, *40ring c.
Daun [da n] sc Daniel [Dan, Daniel]. Daun [daun].
Navn p. flere tyske Generaler.
dannder ['da'nda] vi drive, flanere, slentre.
daunt [da-nt, da-nt] vt skrsemme; kue; nothing ~ed
uforfaerdet, uforknyt, uforeagt, m. frejdigt Mod; he was
nothing (or nowise) ~ed ban lod sig ikke forknytte; /
am not to be _ed by the devil himself, dauntless [-les]
uforfaerdet, ursed.
Dauphin ['da fin] Dauphin c. Dauphiness [ es] Dau-
phinens Gemalinde c.
daut [d& t] vt sc kaele for.
DaTenant ['davinant] «.
Daren port ['davanpa'9!]. Is. nsevnes the brothers .,
to spiritistiske Bedragere fra Amerika omkr. 1865.
daYenport ['davanpa-«>t] lille (*liden) Skrivepult c (til
at scette p. et Bord); Skrivebord n.
David ['de^id] David ; Js harp ty Salomonssegl w,
Skovkonval, *Storkonval c: ConvaUaria multiflora.
Daridic [da'vidik] davidisk; - psalms. Davies ['de^viz] s.
Davis ['detvis] s.
davit ['davit, 'deivit] ^ Devis, ogs.* David, Jollebom
c agter.
daty ['deJvi] p edelig Forsikring c [affidavit]. Da?y
['deivi] F David; - Jones & Gammelerik; J expect we'll
both be in ~'s locker [vsere paa Havsens Bund, *ogs.
spise Frokost m. Hvittingen] before morning; ~ lamp,
i Grubev. davysk Sikkerhedslampe [aphlogistic lamp].
daw [da-] ^ Allike, Kaa(e), *Kaie c: Corvus mone-
dula.
dawdle ['da'dl] vi sm01e, ogs.* dr0se, *sumle, somle;
fjase, spilde Tiden (m. Bagateller), s!0se (*ogs. t0fle,]
vseve) Tiden bort; dawdling som a dr0sevorn, *ogs.
dr0set; ~ away a whole morning; let us ~ [spadsere
through the wood F- dawdler [-a] Sm01 n, *Sumlekop,
S01emikkel c. dawdy ['da'di] Sjuske, S10je, Slatte,
*Slurve, Sluske c.
Dawes [da-z] s.
dawk [dak], se dauk! dawk si Brud, Hul; Snit,
Indsnit n, i T0miner. dawk vt flsenge, snitte, sksere.
dawm, se daum!
dawn [da-n] vi gry; (op)rinde; the day .s det dages,
*ogs. det gryr (el. lyser lidt) af Dagen ; brighter days
~ed der oprandt lysere Dage [f. Kirken for (or on) the
Church] ; a ~ing recognition [gryende Erkendelse af)
that . . .; it ~ed upon me, upon my mind det dremrede
(el. gryede, gik op) f. mig, det dsemrede frem f. min
Bevidsthed, det gryede i mit Sind; the occurrence -ed
upon his mind, *ogs. det passerede dagede op i bans
Erindring; a light ~ed upon [der gik et Lys op for]
me. dawn Gry n, Dagning, *ogs. Lysing c; early (or
the grey light of) ~ Morgendremringen, *ogs. Graa-
lysingen; at [i] grey ~ next day.
Day [de1]. Is. naevnes « and Martin, to bekendte
Skosvsertefabrikanter. day [de1]1 Dag; Dag c; Dagslys
n; Tid c; four -s and nights fire D0gn (*R D0ger); «
(and night) at sea <t, Sejletmaal n ; - in court, i Retsspr.
Tregtedag; - in and ~ out Dag ud og Dag ind; twelve
.s' journey tolv Dagsrejser; the ~'s newspaper Dagens
Avis; Js paper, ogs. Dag(s)liste c ; ~'s pay & Etmaals-
penge pi ; ~'s work & Middagsbestik, Bestik n pna Et-
maal; all ~ hele Dagen, den hele Dag; all yesterday
hele Gaarsdagen, *ogs. i hele Gaar; all (the) ~ long
den hele udslagne Dag, Dagen lang; (I wish you) good
„ / Farvel ! Adj0 ! ; git Goddag ! as happy as the _ is
long, som Dagen er lang; my (own) ., is. en Dag jeg
selv bestemmer (el. bestemte, bar bestemt); one (or
some) ., one (or some) of these -s engang; the - sc
idag [today]; the - before yesterday i Forgaars; what
- (of the month) is this? hvad Datum bar (el. hvad
skriver) vi idag? carry (or win) the _ vinde Slaget,
gaa af m. Scjren, bsere Sejren hjem; the ~ is ours
Sejren er vor; the ~ of tyranny [Tyranniets Tid] was
past; how goes the ~ with us? hvordan gaar Slaget f.
os? J trust you may have a fine _ jeg haaber De faar
godt Vejr; had happy ~s of it havde gode Dage; the
1 I Sms. som birthday udtalt med fuldt [e1], kun
Ugedagenes Navne og i holiday, yesterday oftest for-
kortet [-di, -de].
- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse,- [?l] hat; [a-] foil; [a] hot; [A] but; [a-] hurt; [aj inner;
Day
237
dea
fashion has had its (short) _, bar levet sin (en stakket)
Tid ; had (or made) a ~ of it gjorde sig en glad Dag;
svirede hele Dagen, *ogs. holdt paa hele Dagen; lose the
_ tabe Slaget; at the last ~, at the - of judgment p. den
yderste Dag, p. Dommedag; at (or to) this ~ den Dag
idag; by ~ om Dagen; « by „ Dag f. Dag; for ~s i dage-
vis, i flere Dage; from - to - fra Dag t. Dag, daglig. in
the ~ om Dagen; in my • [Tid] I have seen eighteen
crises; names which were literary stars in their own
~, i sin Tid; in the present -, in these ~s iiutildags,
nuomstunder, nu om Dagen ; one of the ablest artists
of the ~, Nutidens ; Datidens ; officer of the ~ ^ jour-
havende Officer; on the ~ of his arrival samme Dag
ban kom (el. var kommen); they remain even to this ~
de bestaar endnu den Dag idag.
Dayak ['daidk] s. Dayakker ['daiaka] s.
dayjbook Dagbog; — boy skoles0gende Discipel, Eks-
traner (*ogs. Extran), Skoledreng (*Skolegut) c som bor
hjemme; break, dawn Daggry n, Dagbraekning c;
dream Dr0m c (ved lys Dag), Luftslot, tomt Haab n;
dreamer Dr0mmer c; fly D0gnflue; -go1; — labour
Dagarbejde, *ogs. L0sarbeide; — labourer Dagarbejder,
*ogs. L0sarbeider; -light Dagslys n; Lysning c, tomt
Rum, *ogs. Tomrum n, mellem Vsedsken og Glassets
Rand; pi ogs. 0jne. Jvf blush! no ~s! fulde Glas! it was
yet scarcely ~ det var endnu knapt blevet lyst; as soon as
it was ~ saasnart det var (el. blev) lyst; as long as there
was ~, while ~ lasted saalsenge det var lyst el. Dag,
*ogs. medens det endnu var lyst af Dagen ; let ~ into
you p skyde Dem p. Pelsen; _ returned det blev atter
Dag; by (full) ~ ved (fuldt) Dagslys; — net (egl dare-
net) Lserkegarn; scholar skoles0gende Discipel c. Mod-
sat: Kostskoleelev; school Ekstranerskole, *Extranskole
c. Mods, boarding-school, daysman ['desman] git Vold-
giftsmand, Opmand, Msegler; f Dagl0nner c. day (tail
lejet for Dagen; a ~ critic. Sterne Tristram Shandy
III; time Dag c; in the (or during) ~ om Dagen;
— work Dagarbejde.
daze [deiz] vt blsende; fig ogs. forblinde, *ogs. syn-
kverve ; in a dreamy, ~d way she saw . . . da/e [de*z]
min Glimmer c. daz/,le ['dazl] vt blaende. Ogs. _ his
eyes; of a dassling whiteness, ogs. blsendende hvid.
dazzlement [-mant] Blsendelse c.
deacon ['di'k(a)n] Diakon; sc Fattigforstander, (Prsests)
Medhjaelper; (Lavs, ogs.* Laugs) Oldermand c. deaconess
['di'kanesj Diakonisse c. deaconry ['di'k(a)nri], deacon-
ship [-Jip] Diakonat n.
1. d*ad [ded] a 6.0A [af Sygdom eller ved et Ulyk-
kestilfselde from disease or accident]; afd0d [fra Ver-
den to the world]; & udd0d, udgaaet [Trse tree];
fuldstfendig, uafbrudt, uden Afbrydelse; absolut, ube-
tinget; mat, om Farve; _ alive levende d0d; - from
disease or accident, ogs. selvd0d, kreperet; the man
had been _ three years, var d0d f. tre Aar siden; fall
~ falde d0d oni; fig falde (virknings!0st) t. Jorden; the
book fell ~ from the press, var et d0df0dt Produkt; she
fell into his arms more like one ~ than alive, mere
dad end levende; lie (as one) ~ ligge Lig, ligge p. Lig-
straa (ligge som d0d) ; J had it a . bargain, flk det
1 Forekommer i flere nursery rhymes, som There
was an old man of Tobago, Who lived upon nothing
but sago, . . . Who will to the Dickens some day go.
Sml. ogs. J. O. Halliwell The Nursery Rhymes of
England CCLXIX, og Dickens Our Mutual Friend 1.
17 Tauchn.: a leg-of-mutton ended in daygo o: fik Ende
paa en eneste Dag [in a day's time].
til en ren Spotpris, for R0verk0b; it fell a _ calm
det blev Havblik (el. blikstille, *ogs. d0d dam stille);
a ~ certainty absolut Vished; som Prsed. Ord: (det er)
stemplet; a _ child, ogs. et Barnelig; was delivered of
a ~ [nedkom m. et d0df0dt] child; _ door blind DOT;
was in ~ earnest mente det for ramme (el. i rammeste)
Alvor; - eye & Jomfru c; ~ fire dsempet (el. svag) lid; _
letter uanbringeligt Brev, Retourbrev; fig d0dt Bogstav;
. letter office Kontor f. uanbringelige Breve; - level
ganske vandret Plan; u(af)brudt Flade el. Slette; set it
down for a ~ loss satte det p. Tabskontoen; at ~ lowtide
v. helt udfaldet (*udfaldt) Vande; he is a _ man (they
are _ men) ban (de) er D0dsens; I am not afraid of ~
men, f. D0dninger; it was, to all three, almost as if a
„ woman [en d0d] had risen; ~ men's fingers, se al-
cyonium! „ man's hand D0dningehaand; ^ Glastare:
Laminaria digitata; G0geurt, Kukkerurt, *Fandens
Haand, Hugvendel, Mariklo c : Orchis maculata; the ~
[bortd0de] part of the wound; a ~ patient, ogs. Liget
af en Patient; a ~ shot en Blinkskytte, *Blinkskytter;
there was a ~ silence, is. der blev d0dstille, d0dsens
stille, dyb (el. en d0dlignende) Stilhed; _ sticks t0rre
KvistepZ, iForstv.: T0rt n; - stock agr RedskaberpZ og
Avling c; he made another ~ stop ban stoppede atter
ganske op; in ~ summer time ved Midsommertid, *ogs.
mid(t)sommers ; - well periodisk Br0nd.
2. dead [ded] ad fuldstsendig, n0jagtig; stik, ret; _
beat rent udaset. Se — beat! cut him ~ figurlig: igno-
rere ham ganske, behandle ham som Luft; ~ drunk
pserefuld, d0ddrukken ; _ frightened paa sit bare Liv
[for at of ...ing]; with _ smooth water i ganske smult
Vand(e); _ [svsert] sleepy; ~ sure voldsom sikker, *braend-
sikker, skraasikker, tversikker; _ tired d0d(s)traet, F <10d-
sens trset; _ [stik] against the stream; the wind was _
ahead, stik i Stsevn; go (or run) ~ before the wind
laense plat for Vejret, plat f. Gat; _ down wind plat f.
Vejret; _ on to lige (el. ret) paa.
3. dead [dedj s d0d; is. roligste (el. m0rkeste) Tid c; ~s
min Bjsergbalde pi, *Bergbalder pi; *uholdigt Ty n; the
-, is de d0de; the ~ of night den dybe Nat, P* ogs.
kvareste Natten ; the _ of winter Mid(t)vinter, h0jeste
Vinters Tid c; at (or in the) ~ of night, ogs. i Nattens
Stilhed, midt om (el. paa) Natten, P* ogs. midt i svarte
Natten ; rise from the ~ opstaa fra de d0de ; leave me
alone with my ~, m. min d0de!
deadad ['dedad] amr P Gratisavertissement n. Se
deadhead! dead-and-alive halvd0d; som der er liden
Fart i, kedelig; lunken, slap; rules which have main-
tained a . [f0rt en Slags (halv)d0d] existence down to
our own time, dead-and-burled d0d og begravet; his .
aunt. dead|angle fort ded Vinkel; —beat udaset; a _
[aperiodisk] galvanometer; —born d0df0dt; —centre:
the ~ dmp det d0de Puukt; — colouring Undermaling c.
deaden ['dedn] vt dsempe; d0ve, f. Eks. Smerte; g0re
flov, *gj0re flau, om Vin &c; - [mindske] a ship's
way. dead|eye, se dead eye! —flat J, Middelspant,
Nulkrydsspant n; freight Fautefragt; .head St0be-
hals c, D0dhoved «, i St0bning; Spidsdokke, Penol-
spids, p. Drejelad (*Dreiebsenk) [tailstock of a lathe];
Trseblok, brugt som Ankerb0je; p is. amr Gratist,
Fribillet, Gratispassager, Frigsest (i Hotel, Ac); Parader,
Figurant c; a ~ trip en Gratistur; -head vt lade gaa
(. . . rejse, k0re, spise, se, opholde sig &c) gratis el. frit;
kaste hovedkulds, lade g0re en Saltomortale el. et
D0dsspring; he had been ~ed [havde maattet g0re
D0dsspringet] into the world some fifty years ago; ~
a passenger; -head vi gaa (&c) frit; -header Spring
[e«] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [J>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
dea
238
dea
n paa Liv og D0d (i Cirkus), Saltomortale c; -head Ism
['dedhedizm] Gratissystem, Uvsesen n med Fribilletter
(el. Gratispassagerer Ac) ; -heat sp d0dt L0b n ; -heat
vi ende et L0b som d0dt ; — lift (sserdeles tungt)
L0ft wl; tung Byrde c, tungt Left ft; stor N0d, haab-
10s Stilling c; there may be other . [10ftende, ind-
gribende] ameliorations than a . [L0ftning, Forh0jelse]
of wages; help hint at a ., i N0den ; and so with a ~,
as it were, I got rid of hint; -light & Lsenseport c,
Lem t. Kahytsvindu. dead Illy ['dedlili] ad d0delig;
the man he hated more ~ than . . . dead-lock Laas c
(*Laas c & n) uden Fjeder el. Klinke; fuldstaendig
Standsning, Stilstand, Forsumpning c, Uf0re n. deadly
['dedlij d0delig, d0dbringende, drsebende; - affront
blodig Fornsermelse; - [dedelige] enemies; - nightshade
$• Galnebserw, ogs.* Belladonna c: Atropa belladonna;
. [drsebende] climate, deadly ['dedlij ad d0delig, F
svaert; a - dull [draebende kedeligt] place; ~ pale d0d-
bleg. dead-march £• S0rgemarch. deadness ['dednes]
D0dhed; Mathed, Lunkenhed; (Vsedskes) Flovhed c; _
to [d0d f.] the world, dead) nettle $ blind Nselde, D0v-
nselde, ogs.* Tvetand: Lamium; Agerpibe, *Daae c:
Galeopsis; pay ^ L0nning t. afdode Mandskaber,
haevet af uredelige Officerer; plate dmp D0dplade;
— point, se —centre! reckoning & (Sejlads)bestik n;
— ropes & staaende Gods n; — set sp (H0nsehunds,
*Fuglehunds) Stand f [set]; Stilling som afskaerer videre
Fremgang, Saek c, Uf0re; Samraad n (el. Aftale c) om
at bedrage en Spiller; (djaervt) Angreb; (dristigt) For-
s0g el. Attentat n; malce a ~ at or on; be at a _, ogs.
staa (rent) fast, hverken kunne komme frem eller til-
bage; — shot, ee dead shot! — wall blind Mur; — water
D0dvand [the dead water of the wake]; — weight D0d-
vsegt; tung Last; fig ogs. Byrde, Tyngde, Vaegt; d0d
Kapital c; wind Modvind ; wood & Opklodsning c
paa K01 ; works : the ~ & Sldbet overvands.
deaf [def; amr ogs. \ di'f] d0v, p* ogs. d0vh0rt,
dump; _ nut, is. prov torn N0d; _ and dumb d0vstum;
you stand like one ~ and dumb, som du var baade
d0v og stum; _ of (esp amr in) an ear d0v p. det eue
0re; turn a ~ ear to it vsere d0v derfor, vsere dev p.
det Ore. deafen f'defan] vt g0re d0v; fig d0ve, dsempe;
arch g0re ugennemtraengelig for Lyd, g0re Iydl0s,
dsempe Lyden i (el. paa, af), f. Eks. et Gulv a floor;
~ing, is. 0red0vende; lyddsempende deafly ['defli] ad
d0vt; dumpt. deaf | mute ['defm jut] d0vstura; —mutism
D0vstumhed. deafness ['defnes] D0vhed c.
Deal [di-1] Deal n, By i Kent. Paa Rheden, the Downs,
samles ofte mange Skibe, som venter p. gunstige Sejl-
forhold i Kanalen. deal [di 1] vt uddele, tildele, is.
om Slag &c; give [Kort cards]. Jvf. v crush! blows were
dealt der vankede Hug; -ing [tildelende] him a series
of kicks behind; ~ blows at (or to, upon) bibringe (el.
tildele). . .Hug (el. St0d, Slag), . out uddele; bibringe,
tilfeje, om Skade; the destruction which it would ~ out
to its users would be too awful to contemplate, deal vi
dele ud, give ud; is. give /_ cards]; mere handle [med
in], F g0re [i in]; optrfede, *ogs. have Befatning; maegle
[mellem between] ; it is for you to ~ De giver ; _ well
by behandle godt; - as you would be dealt by! g0r
mod andre, hvad du vil, de skal g0re mod dig! . in,
figurlig: befatte sig med, F gare i; Indian rupee papers
1 Undertiden blot et forstserket lift: you think ...no
dead lift can be given to the condition — in plain Eng-
lish, the wages — of working men, without tht destruc-
tion of property ? K i n g s 1 e y , Yeast.
have been largely dealt in, er omsatte i stor Udstraek-
ning ; • in politics, in sly jokes . . .; ~ with behandle,
om et Mmne, en Person, en Sag; - with a case; there
is no -ing [intet Udkomme] with him; he did not
know what kind of man he had to - with, hvilken
Hand ban havde for sig, m. hvem ban havde at be-
stille ; you are -ing falsely with me du driver ikke
serligt Spil m. mig; - harshly with behandle haardt;
he was roughly dealt with ban fik en slem Medfart
deal [drl] Del, i Forb. m. good, great, considerable;
p (en) hel Del; Kortgivning; givne Kort pi, *Gift;
mere Handel, Forretning [i Hvede in wheat], Trans-
aktion; dadlende: (hemmelig) Spekulation el. Kom-
bination, Forretning, Affsere c; Brset af Gran el. Fyr
(*Bord n af Gran el. Furu) over 7 Tommer1; -s and
boards Flanker og Breeder (*Bord); he has had a con-
siderable ~ to do in [betydelig Audel i] the prepara-
tion of; I expect a great , [grumme meget] of you; I
would a great ~ rather [langt hellere] die; a great ~
of space, of time en god (el. hel) Del Rum, Tid ; a
„ the most of the talk [den ulige st0rste Del af Sam-
talen] was about Slade; whose - is it? hvem giver? a
bad horse-deal en daarlig Hestehandel; cZose large .s
afslutte st0rre Forretninger; had lost a - fbl. a. var
gaaet Glip af en Affsere] on the stock exchange; they
made a ~ for [traf Aftale om] the division of offices;
—board Fyrrebnet, *Furnbord; .-box Trseaeske; Trae-
kasse c; end Brsedeende, *Bordende. dealer ['di la}
Uddeler; Krsemmer, ogs.* Detail handler, K0bmaud; For-
handler, Handlende, i Smstgg. -handler; Kortgiver;
amr Croupier c; wholesale paper _ Grosserer c i Papir;
- in drapery Kleede(vare)handler c; plain . serlig
Mand. Mods, double-dealer ; the puff oblique is a
great - in reports, g0r meget i Forlyderider. dealing
['di lirj], is. Fserd c; -s Befatning c, Forbindelse c;
Fserd c. Sml. double-dealing! plain ~ (aaben og) a>rlig
Fasrd; the ~s of God with man Guds Veje m. Menne-
skene; a man with whom I had formerly had -s, med
hvem jeg f0r havde staaet i Forbiudelse; I wish to
have no _s with him, vil aldeles ikke indlade mig (el.
have noget at skaffe) m. ham; this was made a pre-
tence for very violent _s with [voldsom Fremfserd mod]
the Christians; as straight as a shingle in all his -s
en retskaffen (F* ogs. real) Mand i al sin Faerd. dealt
[delt] v uddelte; uddelt. Af deal.
dean [di'n] prov (lille, *liden) Dal c. Dean fdi'nj.
Is. Dean n, en Forstad t. Edinburgh ; the Forest of ~
Deanskoven, et Distrikt i Gloucestershire, tilh0rende
Staten. Kulgruber & Jsernvaerker. dean [di'n] (Stifts)-
provst, Domprovst, Dekant; Universitetsprovst; Dekanus;
amr (Fakultets)notar c; - and chapter Biskoppens
Raad n, Stiftsdirektion c ; > of faculty sc Dekanus c i
det juridiske Fakultet; - of a guild Lavs (ogs.* Laugs)
Oldermand.
deaner f'drna] si Shilling c, a deuce of _s to Shilling.
deanery ['di n(8)ri] Provsteembede, Provsti n; Provste-
-Bolig, -Gaard, Pnrstegaard c. deanship ['di'n/ip]
Provsteembede, Provsti n.
dear [dia] a dyr; kaer [- in the sense of fondness];
dear, dear! du godeste Gud! *ogs. aa nei aa nei da!
_ me! nej dog! ogs.* Kors! nej da! Gud bevare mig!
*ogs. kaere dig! du Verden! O dear, dear me! bevare
mig vel ! a . year, is. et Dyrtidsaar; they will be a . ten,
1 Man siger sredv. oak planks og elm planks, skj0nt
disse kan vaare af samme Tykkelse som fir deals og
pine deals. P. A. Clausen, S0ordb. Art. Planke.
[a- I' n-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [9-] hurt; [s»J i
dea
239
deb
guineas to you det bliver dig ti dyre Guinea; what is
-est to me, ogs. mit ksereste; the _ ones at home de
ksere hjemme; (all) those ~ to me (alle) mine ksere;
hold _ have kaer, omfatte m. Kserlighed. dear s Kser,
Elsket, Yen c; do, that's (or there's) a ./ g0r det, saa
er du s0d 1 *ogs. gj0r det, (saa) er du snil ! the curate
was such a ., such a perfect love, saadan en sed,
elskelig Mand ; no, my ~ nej, min Ven (*ogs. Vennen
min, Ven min)! dear ad dyrt. Jvf 2 a, cost! you
shall pay _ for it det skal komme dig dyrt at staa !
sell ~; ..bought dyrek0bt. dearie ['diari] p (min,
bans &c) Elskede, Hjertensven(inde) c. dearly ['diali]
ad dyrt; 0mt, b0jt; love him _, h0jt; the loss of the _
loved Tabet af sin H0jtelskede ; pay _ for betale dyrt,
is. dyrt maatte b0de (el. undgselde) for. dearuess ['die-
nes] Dyrhed; Kserhed; 0mhed c.
Dearsley ['diazli] s.
dearth [da'b] Dyrtid [paa of]; fig ogs. Goldhed c; a _
of money Pengeknaphed c, pengeknappe Tider pi; a .
of subjects Stofforlegenhed c.
deary ['diari] a kser &c [dear]; . me! du keere! ksere
du ! *ksere dig ! s Elsket, Ven c [dearie].
death [deb] D0d; sp Dot c; D0dsfald n; D0dsmaade c.
Se meet! 'sdeath! Gud d0de mig! the most barbar-
ous of ~s den mest barbariske D0dsmaade; it would
have been ~, certain ., D0den, den .visse D0d; it was
the _ of him det blev bans D0d; ban tog sin D0d der-
over; speaking in subdued tones, as if there was (or
as though there had been a) . [som der var (el. havde
vseret) Lig] in the house; be (blue) _ on p vaere en
L0ve (el. en Mester, en Adept) i, i at . . .; vsere begserlig
efter (*ogs. grov paa) ; the old doctor was . on fits; he
was ~ on thesherry; he will catch, his ~ of cold ban
kommer t. at fryse ihjel, fryse sig en D0dssygdom p.
Halsen; up, shameless baggage, or thou diest the ~!
eller dn d0r D0den ! die (or have) an easy ~ faa en let
D0d; die such a ~ d0 (el. faa) en saadan D0d; it nearly
gave me my ~ det var nser blevet min D0d, havde nrer
kostet mig Livet; make it _ for any widow to marry
again! sset D0dsstraf f. hver den Enke, som gifter sig
igen! met his _ fandt D0den [f. deres Haand from
them], fandt sin Grav; until a ~ [et D0dsfald] occurred
in the town close by; we all owe Heaven a ~ vi er alle
Vorherre en D0d skyldige; there is no medicine against
~ mod D0den gror der ingen Urt; be in at the ~ vaere
inde t. Doten; how he came by (or to) his _ hvorledes
ban fandt D0den, sin D0d, hvorledes ban kom af-
dage, bans D0dsrnaade ; the loss he sustained in the
~ of his partner, v. sin Kompagnons D0d ; to ,, is.
ihjel, tild0de; do to „ tage afdage, tage Livet af, aflive,
hst omkomme; fig g0re forslidt el. fortsersket; scenes of
Australian life have been done to ~, er saa rent for-
taerskede; dress to ~ gaa frygtelig moderne klsedt;
drink himself to _ drikke sig ihjel [i with] ; you are
going to certain ~ De gaar den visse D0d im0de; fight
you to the _ kaempe med Dem p. Liv ogD0d; put to ~
tage afdage, hst omkomme; could she love to the _•>
til D0den? else it would not be like him who loved us
to the ~; work to _ arbejde ihjel, arbejde Livet af; fig
g0re fortsersket, i Passiv : blive fortsersket ; wound to
the _ saare tild0de, *ogs. til Ulivs; — agony D0dskamp;
— bed D0dsleje n; — bell D0dsklokke; sc Suseu c for
0rene [a tingling in the ears]; — blow Banehug, D0ds-
st0d; fig ogs. Grundst0d w; damp D0dssved c; halloo
sp Dot c, hurt Banesaar n. deathless ['deples] ud0de-
lig. deathjlight, se corpse-candles! -like d0dlignende.
deathliness ['deblines] D0delighed c. deathly ['debli]
d0delig, d0dbringende ; ad: grow _ pale blive ligbleg
el. d0dsens bleg. death|rate D0dsprocent, D0delighed
c; — rattle D0dsrallen c; — roll D0deliste; the « of
Mont Blanc, death's [debs] : be at - door ligge f. D0den,
*ogs. vsere lige inde i D0den; gaa p. Gravens Rand;
.head D0dningehoved; _ moth D0dningehoved n : Ache
rontia atropos. Death Valley D0dsdaleu, i Territoriet
San Diego vest for Rio Colorado i Sydkalifornien :
Colorado -. deathjwarrant (af Majestaeten underskrevet)
D0dsdom, Befaling c til Henrettelse ; received his _• flk
sin D0dsdom, ogs. fig; fig ogs. fik sit Vandrebudskab;
— watch ent D0dningeur n, Vaeggesmed c: Anobium
pertinax; — wound Banesaar n.
debar [di'ba a] vt afsksere, udelukke, udestcenge [fra
from]; she has been ~red [udelukket fra] the society of
her relations.
debark [di'ba-»k] vt debarkere, udskibe; vi debarkere,
udskibe sig, gaa fraborde. debarkation [di(-)ba»'keI/an],
debarkment [di'ba>akni8nt] Debarkering; Debarkering,
Udskibning, Ilandbringelse, Landssetning c.
debarment [di'ba ^mant] Afskaering, Udelukkelse c.
debase [di'be's] vt nedvserdige, nedseette; fordserve,
skeemme; trsekke ned i det lave; forringe, forfalske; ~dr
i Heraldik: omvendt; _ currency, ogs. slaa slet M0nt
(*Mynt). debasement [-ment] Nedva3rdigelse, Nedsa3ttelse;
Forringelse, Forfalskning c. debaser Nedvserdiger c, &c.
debatable [di'beHabl] omtvistelig; omtvistet, stridig,
tvistig; the Debatable Land, en Landstrsekning mellem
Esk og Sark, som baade England og Skotland gjorde
Krav paa; a _ person sc en Person der slaar sig godt
igennem. debate [di'beit] s Ordskifte n, Debat, (is.
parlamentarisk) Forhandling c; the - on the Address
Adressedebatten ; the matter in _ den omdebatterede
Sag. debate [di'beitl vt krempe for f; dr0fte, debnttere
over); _ thy cause with thy neighbour himself! bibl
udf0r din Sag mod din Noeste ! debate vi kaempe f;
debattere [over upon] ; debating society Debatklnb c,
*ogs. Samtalelag n\ I stood debating with myself on
the course [og overlagde m. sig selv den Kurs] I should
follow, debater Debattant c. debative [di'beHiv] debat-
msessig; in a grave, ~ tone.
debauch [di'ba/t/] vt forf0re [en Kvinde a woman],
forlokke; ~ed som a udsvsevende, forfalden, ogs.* for-
ranglet; liderlig; ~ed himself by intemperance blev et
forfaldent Menneske; . the crew from their allegiance
forlokke Folkene. debauch vi skeje ud; solde, *rangle.
debauch [di'ba't;] Udskejelser pi, Udsvsevelser pi, p*
ogs. Rangel c. debauchee [deba(')'/i'; fr.] forfaldent (el.
udsvsevende, p* ogs. forranglet) Menneske n; Solde-
broder, ogs.* Svirebroder c. debauchery [di'ba't/ari]
Udsvaavelser pi, uordentligt Liv n; p * ogs. Rangel c.
Debenham [Mebanom] s.
debenture ['debautjua, -tfa] Gseldsbrev n, Obligation,
Debentur c, Toldvsesenets Bevis n for stedfunden Ud-
f0rsel af drawbackberettigede Varer; Jsernbane- el.
Kommuneobligationer pi ; ~d goods Debenturvarer.
debilitate [dl'biliteH] vt svgekke. debilitation [di'bili-
J/an] Svsekkelse c. debility [di'biliti] Svaghed, Mat-
bed; Svsekkelse, Svsekkelsestilstand c.
debit ['debit] Gaeldspost; Gfeld, Debet; Debetside c.
debit ['debit] vt debitere, belaste; » him (for, to) the
amount debitere ham Bel0bet.
debon(n)air [deba'nse-a] beleven; veblig.
Deborah ['debar a] s.
deboshed [di'b&Jt] p forfalden [debauched], debosh-
ment [di'ba/mant] p Udsvsevelser pi [debauchery].
debouch [di'bu(-)/] vi udmunde [i en Skorsten in a
[e«] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [b] thin; [/] she; [z] measure; fa] sin^; [a, a, e] osv. vaklende med [aj.
deb
240
dec
chimney}; & debouchere [p. Sletten on the plain}.
debouch Udmunding; ^ Debouchering c.
Debreczin [de'bretsin, -t/in] s.
Debrett [di'bret]. Is. usevnes Burke and - som Ud-
givere af Adelskalendere; a person whose name is in ...
debris [fr.; 'de(i)bri'] pi Stumper pi, Stykkerjrt; 10se
Blokke pi ved Foden af et Fjaeld, *ogs. Ur c; Grus n,
Ruiner pi.
debruise [di'bru z] vt her gennemsksere, m. Bjaelke &c.
debt [del] Gseld c; -s Gseldsposter pi; Gseld c. Se
contract vt! ~s active, ogs. (et Bos) Indgaeld c; -s ac-
tive and passive, ogs. Aktiver og Passiver; the _ of
nature Naturens Krav n, D0den ; _ of obligation For-
bindtlighedsgaeld ; his - to [til] her; forgive us our ^!
forlad os vor Skyld ! owed him a ~ stod i Gseld t. ham,
is. skyldte ham Penge; became a prisoner for _ kom i
Gseldsfsengsel ; be in - vsere i (el. have) Gseld; was
deep in - var meget (el. stserkt) forgseldet; go in [ssette
sig i] _ for opera boxes; got into (or ran in) _ gjorde
(el. satte, stiftede) Gaeld, kom i Gseld ; got into the .
of, went in _ to kom i Gaeld til; I ran in ~ about
£ 200, kom i en Gseld paa ca. 200 Pund; got him out
of _ betalte bans Gseld, gjorde ham gseldfri. debtee
[de'ti-] Kreditor c. debtless ['detles] gseldfri. debtor
['deta] Debitor, Skyldner c; ~'s (or -s") prison Gselds-
faengsel, git Slutteri n.
debut [fr. ; de'b(j)ir] Debut, ferste Optraeden c, ferste
Fors0g n. debutant(e) [fr.; deb(j)u-'tarj(t)] Debutant
(-inde) c.
decadal ['dekadal] ti-, bestaaende af ti. decad(e)
['dekad, 'deke^, 'deked] Dekade, Samling (el. Gruppe)
c af ti; Aarti, Tiaar n [. of years].
decadence ['dekadans, di'ke^dans], decadency [-si] Ned-
gang, Tilbagegang c, Forfald n ; the decadence of the
pristine virtue of our soldiers et Forfald i vore Sol-
daters gamle Dyder. decadent ['dekadant, di'ke'dant]
nedadgaaende, som er i Tilbagegaug, som har haft sin
bedste Tid, som er paa Retur; dekaderet.
decagon ['dekagan] Tikant c. decahedron [deka'hi--
drdn] Dekaeder n. decalogue ['dekalag] : the ~ Deka-
logen, de ti Bud; the latest Decalogue, et satirisk
Digt af Clongh.
decamp [di'kamp] vi bryde op (m. Lejren), afmarchere;
fortrsekke, F* ogs. have sig undaf; tage Foden i Haan-
den el. paa Nakken; r0mme. decamp Opbrud n, Af-
march; R0muing c; there was every prospect of a
general . of all my people, decampment [-mant] Op-
brud M, Afmarch c.
decanal [di'keiual] a dekanal, Provste-, Provsti-.
decangular [de'kangjwla] tikantet.
decant [di'kantj vt afhselde, afklare; hselde over paa
Karafler. decantatlon [drkan'tei/an] Afhseld(n)ing, Af-
klaring c. decanter [di'kanta] Af hselder; (Vin)karaffel c.
decapitate [di'kapiteH] vt halshugge. decapitation
[dikapi'te'/an] Halshugning c.
decastlch ['dekastik] tiliniet Digt n.
decay [di'ke'J vi forfalde, komme i Forfald, gaa (el.
ssettes) tilbage; tabe sig; visne; raadne; fr0unes,
*morkne; ~ed som a bl. a. dekaderet, reduceret, om
Person; medtagen, af Tidens Tand, f. Eks. om Mindes-
mserke; bygfseldlg, ogs.* affseldig, brastfrcldig, skr0be-
lig, om Bygningsvserk (*Bygverk); bedservet, f. Eks. om
Brad; fr0nnet, ogs * forraadnet, raadden, om Tree; raad-
den, om Gr0nsager, om Tand; -ed characters deka-
derede Eksistenser. dec*y [di'kei] s Forfald n, Tilbage-
gang; Forarmelse; Bygfaeldighed, ogs.* Affseldighed,
Brestfseldighed, Skr0belighed; Raadnen, Forraadnelse c,
the . of the body, bl. a. legemlig Tilbagegang; Legemets
Hensygnen c; the gradual ~ of the practice at Skikken
efterhaanden table sig el. kom i Forfald; the church fell
down from sheer _, af lutter ^Elde; fell (or passed) into
- kom i Forfald, forfaldt, sattes tilbage; a family falls
into ~, ogs. det gaar tilagters (*ogs. det gaar ud) m. en
Familie ; go to - gaa i Forraadnelse ; he is going fast
to - han gaar hurtig sin Opl0sniug im0de; his failure
was not to be ascribed to intellectual ~, svigtende
(Aands)evner.
Dei-can ['dekan, \ di'kan] : the - Dekkan n.
decease [di'si s] (d0delig) Afgang, D0d c. decease [di-
'si's] vi afgaa ved D0den; (the) -d, the ~d gentleman
afd0de; the wound in the ~d's head.
deceit [di'si't] Bedrag n, Svig c; ignorant of the
~s of the world ukendt m. (denne) Verdens Falsk-
hed c. deceitful [-f(u)l] bedragersk, falsk, svigefuld. Se
appearance! deceitful ness [-f(u)lnes] Falskhed, Svige-
fuldhed c; as one who knew the ~ of this world.
deceirable fdi'si'vabl] bedragelig, som lader sig be-
drage. deceire [di'si'v] vt bedrage, skuffe; svige; be-
daare, vildlede; poet fordrive, om Tid [beguile]; did
not - himself, bl. a. gjorde sig ingen Illusioner; was
~d by, bl. a. lod sig blsende af . . . ; complained that
she had been much ~d in him, over, at hun havde
taget gauske fejl af ham; they were ~d in my nature
de bed0mte min Natur fejlagtig; .d him into a belief
[narrede ham t. at tro] that... deceirer [di'si'va] Be-
drager; Forfarer c; falsk Menneske M; men were -s ever
Mandfolkene have stedse vseret falske. Shakesp.
December [di'semba] December c. decemvir [di'semva]
Decemvir c. decemviral [di'semviral] Decemvir-, decem-
viral. decemrirate [-re!t] Decemvirat n, Timandsstyrelse c.
decency ['di'sansi] S0mmelighed, Anstaendighed c; of-
fence against ~ and morals Saedelighedsforbrydelse c;
an explanation that I could in ~ [m. S0mmelighed,
ansteendigvis] accept; he could not in - see her so
early; on the score of ~ af S0mmelighedshensyn, i
Velanstaendighedens Navn; _ forbids Urenlighed fra-
bedes [commit no nuisance].
decennary [di'senari] Tiaar, Aarti n. decennial [di-
•senial] tiaarlig, Tiaars-. decennium [di'seniam] Tiaar.
Aarti n.
decent f'drsant] s0mmelig, anstaendig; passelig (*ogs.
passe), som gaar an, tilstrsekkelig; anstaendig, rimelig;
a ~ [s0mmelig] conduct; a ~ [anstaendig] fortune, girl;
at a ~ hour i ordentlig Tid; a very ~ [ganske god]
surgeon; if the weather be at all ~, nogenlunde rime-
ligt. decently ad s0mmelig; med S0mmelighed, an-
staendigvis; nogenlunde godt, nogenledes; as soow as /
. [anstaendigvis, m. S0mmelighed, godt] could.
decentralization [disentralai'ze'/an] Decentralisation c.
decentralize [di'sentralaiz] vt decentralisere, fjerne fra
Centret (is. Isegge udeufor Hovedstaden), fordele.
deception [di'sep/an] Svig c, Bedrag; Sansebedrag n
[. of the senses]; the ~ [is. Illusionen] was perfect.
deceptive [di'septiv] bedragelig, skuffende, vildledende.
decern [di'sa'n] vt jur dekretere, anordne.
dechristianlze [di^'krist/auaiz] vt afkristne.
Decian ['di /(i)an] decisk; the _ persecution.
decldable [di'saidabl] som lader sig afg0re. decide
[di'said] vt afg0re; beslutte; jur paakende; that ~s it det
afg0r Sageu ; the case was ~d against him Dommen
gik ham imod; he ,d to [bestemte sig til (el. besluttede)
at] speak to his mother, decide vi bestemme sig,
komme t. en Afg0relse, t. en Bestemmelse ; jur kende
(i Sagen), afgive Kendelse. Se doctor! the Editor has
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; t'bal Trykstavelsc; [c.] hat; [&•] fall; [c.} hot: [A] hut; [o«] hwrt; [a] inner;
dec
241
dec
_d otherwise, bar bestemt det anderledes; bar bestemt
sig t. noget andet; the judges ~d against him Dommen
gik bam imod; the commission had no easy task in
deciding [d0mme] between the rivals; I ~d for [be-
stemte mig f.] war* a right to ~ for yourself Ret(ten)
til selv at trseffe en Afg0relse; din Selvbestemraelsesret;
J -d on [bestemte mig f.j Denmark; - on the case of
Arius d0mme i A's Sag; after our tour was ~d upon,
var bestemt; the plan which has been ~d upon den
Plan man bar bestemt sig for. decided [di'saidid] af-
gjort, bestemt; they had a ~ objection to my becoming
a husband de var afgjort imod, at jeg giftede mig; he
was of a ~ opinion that . . ., var af den bestemte (el.
afgjort, decideret af den) Mening, at . . . ; had a ~ [af-
gjort] taste for... decidedly [di'saididli] ad (ganske)
bestemt; afgjort, decideret; most J. ogs. tilvisse! I am
- of opinion... decider [di'saida] Afg0rer; Opmand, Vold-
giftsmand c; sp MesterLab, afg0rende L0b n, efter d0dt
L0b; the ~, i Spil: Mesteren.
decidua [di'sidjua] physiol Decidua c, Hinde om
^Egget i Livmoderen. deciduous [di'sidjuas] is. ^ af-
faldende. deciduousness Affaldenhed c.
decimal f'desimal] Decimal; - balance Decimalvsegt,
notation or system Titalssystemet, point Prik, foran
Decimalbr0k. decimal ['desimal] Decimal c; the ~s,
ogs. Mantissen, i Logaritmetabel ; circulating (or cir-
culatory, recurring) ~ periodisk Decimalbr0k c; two „
seven to Komma syv, 2.?. decimalism ['desimalizm]
Decimalsystem, tidelt System n. decimalize ['desima-
laiz] vt forvandle (el. reducere) til Decimaler. decimally
['desimali] ad efter Tiere; ved Decimaler. decimate
['desime1^ vt tage Tiendedelen af; decimere [straffe
hver tiende af; bserge (*berje), baardt medtage]. deci-
mation [desi'meifan] Decimering c. decimo ['desimo"]:
man in ~ Menneske i L0mmelalderen.
decipher [di'saifa] vt dechifrere, tyde, udtyde, hst &
poet raade. decipherable [di'saifarabl] tydbar; easily ~,
ogs. let at tyde. decipherment [di'saifamant] Dechifre-
ring, (Ud)tydning c.
decision [di'sigau] Afg0relse; Paakendelse [af on];
Kendelse, Dom [i on] ; Bestemthed [~ of character];
Sikkerbed c, i Optrseden, i Foredrag; a wrong _ on a
case, is. en fejlagtig Dom (i en Sag); give (a) _ afgive
(en, sin) Kendelse, afsige Dom; arrive at (or come to)
a ~ fatte (el. komme til) en Bestemmelse, tage sit
Parti; came on for ~ kom under Afg0relse. decisive
[di'saisiv] afg0rende; bestemt; sikker; a „ campaign;
in an under but ~ tone, decisirely ad afg0rende, &c.
deck [dek] vt dsekke; drapere; pryde, smykke; deko-
rere; & Isegge Daek i; ~ed with flags, flowers flagsmykket,
blomster-klsedt, -smykket. deck Dsek; Spil n Kort, p*
ogs. Kortleg c [~ (or pack) of cards]; sweep the ., figur-
lig: rydde Bordet, g0re rent Bord, i Spil; bucket &
Slagp0s, Admiral c; — cargo Daekslast. decker [deka], is.
Draperer; Pynter c; Draper! w; Taffeldsekker c [table ~J;
a two-decker en Todsekker. deck | hand ^ Daeksmand
c; house 4> Ruf n, p Ruf c; — load Dsekslast.
declaim [di'kle'm] vi deklamere; ivre, tordne [imod
against] ; the landlords ~ed against [raabte paa, skreg
paa] ingratitude, declaim vt deklamere. declaimer
[di'kle'ma] Deklamator; Ivrer c. declamation [dekla-
•mei/an] Deklamation, Deklamationskunst c, kunstmses-
sigt Foredrag n; Tale0velse; Tale c; klingende Fraser,
Talemaader pi. declamatory [di'klamatari] deklama-
torisk.
declarable [di'klse-orabl] f paaviselig. declaration
[dekla'rei/an] Erklaering, (bestemt) Udtalelse c; jur
Klageskrift, Species n facti ; (Told)angivelse ; Selvan-
glvelse, egen Angivelse el. Opgave c, i Skattesager;
a ~ of faith (literser; politisk) Trosbekendelse ; . of
war Krigserklsering ; make one's ~ afgive sin Erklee-
ring; ~s of mercy and love made in the gospel Evan-
geliets Tilsagn om . . . declarative [di'klarativ], declar-
atory [di'klaratari] oplysende, forklarende; erklserende.
declare [di'klse-a] vt forkynde; erklaere [til (el. for) bam
to him] ; angive, m. Hensyn t. Fortoldning eller Be-
skatning; ogs. abs melde, i Kortspil; v. reft: _ oneself
erklsere (el. udtale) sig; erklaere sig, afgores; he ~d
himself a [erklaerede sig for] Roman Catholic; the
heavens ~ [forkynder] the glory of God; the churches
in which I had for so many years -d [forkyndt] the
word of the Lord; he ~d [udtalte] his opinion openly;
a republic was ~d Republiken erklseredes; - war
against (or on) her erklsere hende Krig; well, I „
nu (el. naa), det maa jeg sige . . . ; I do ~ that det
maa jeg sige, at . . . ; I - it is striking ten der slaar
den sandelig ti ! the race was ~d off, blev afsagt; there
is trouble between you and her. Yes, everything is ~d
off, alt er (gjort) forbi. declare vi erklsere sig [for for,
in favour of; imod against] ; jur affatte sin Klage;
melde, i Kortspil; victory .d for she allies; I - off jeg
siger Pas (el. Tak f. mig). declared [di'klse-ad] a er-
klseret; svoren; a _ [svoren] enemy; the ~ [ogs. en er-
klseret] partisan of Napoleon, declaredly [di'klse-aridli]
ad erklaere t.
declension [di'klenjan] (h0fligt) Afslag n: amr; gr
Deklination, B0jning; phys Afvigning, Deklination c
/_ of the needle]; the ~ of a nomination: amr. declin-
able [di'klainabl] b0jelig, deklinabel. declination [de-
kli'neijan] Nedadb0jning, B0jning; fig Nedgang; Afbej-
ning, Afvigelse c; Afslag w; ast, gr &c Deklination c;
the ~ of the compass, of the needle; the Queen's ~
from marriage, Vaegring v. at indgaa ^Egteskab; a
time of ~ and decay en Nedgangens og Forfaldets Tid.
declinator ['dekline^a] Afvigningskompas, Deklinations-
instrument n. declinatory [di'klainatari] afslaaende,
Vsegrings-. decline [di'klain] vi haelde, skraane (nedad);
nedlade sig \; fig dale, gaa tilbage, gaa nedad (*ogs.
nedfor) Bakke, vsere i Nedgang, *ogs. gaa nedover; b0je
af, ogs. fig; svare afslaaende, vsegre sig /~ the offer],
ikke ville; declining [svigtende, vaklende] health; his
declining years [bans Livsaften] were refreshed by . . .;
his affairs began to ~ det begyndte at gaa tilbage f.
bam, bans Aktier dalede (*ogs. var i Synkende), bans
Stjerne begyndte at dale ; his influence began to „, be-
gyndte at dale (el. tabe sig), var i Nedgang. decline
vt b0je nedad; afb0je, b0je tilside; undslaa sig for [at
modtage Hvervet accepting the charge], frabede (*ogs.
undbede) sig [officiel Modtagelse an official reception],
afslaa, ironisk : betakke sig for; (s0ge at) undgaa, b0je af
for; gr deklinere, b0je; _ business oph0re med Forret-
ningerne, m. Forretningen; _ a contest, is. undgaa en (el.
ikke ville indlade sig i) Kamp; _ the course of justice
b0je Retten; ~ the invitation (baflig) afslaa Indbydel-
sen; - a re-election, is. frasige sig Genvalg; „ all res-
ponsibility fralsegge sig etbvert Ansvar; » the responsi-
bility, ogs. skyde Ansvaret fra sig. decline Tilbage-
gang, Affalden, Nedgang, Dalen; Nedgangstid; path
Synken, Aftagen, f. Eks. Febers; Hensvinden, Tsering,
i f0rste Stadium; mere (Kursers) Dalen, Nedgaug,
Baisse c [~ in securities] ; _ and rise Dalen og Stigen,
Ned- og Opgang; there is a ~ [der er Nedgang] in the
price of cotton; in the ~ of life hst ogs. i mit (el. bans
&c) Livs Aften; be in (fall into) a _ have (faa) Taring;
[e«] bate; [o»] so; [ai] /; [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a).
16
dec
242
be on the ~ vsere synkende (*ogs. i Synkende), i Ned-
gang, paa Retur; vsere p. Haeldingen. decliner [di-
'klaina] En der afslaar el. vaegrer sig, Afslaaer c.
declivity [di'kliviti] Skraaning, Hselding (nedad);
Bakke c, Bakkehaeld n. Modsat: acclivity, declivous
[di'klaivds] skraanende, haeldende.
decoct [di'k&kt] vt udkoge; koge; fig ford0je. de-
coction [di'kak/an] Udkogning; Kogning; (udkogt)
Vaedske c, Vand n, *ogs. Laag c; pharm Dekokt n;
superintend the _ of the tea.
decollate [di'kaleH; 'dekdle't] vt halshugge, om Hel-
gen; the -d martyr. Ingoldsby Leg. 412. decollete(e)
[fr.] nedringet.
decolorant [di'kAlarant] Affarvningsmiddel ; Blege-
middel n. decoloration [dikAla're'/an] Affarvning;
Blegning; Farvel0shed; Falmethed c. decolour [di'kAla]
vt aflfarve; blege. decolo(u)rize [di'kAlaraiz] vt affarve.
decomposable [di'kam'pouzabl] op!0selig; forvitrelig.
decompose [di kam'pouz] vt oplase [i into], dekomponere;
geol forvitre; the body was in a very ~d [oplest] state;
become ~d, is. forvitres. decompose vi op!0ses, op!0se
sig; forvitres. decomposite [dr'kampozit] dobbelt sam-
mensat. decomposition [di'kampo'zi/an] Opl0sning;
Forvitring c; the body was in a state of -, i Opl0s-
ningstilstand. decompound [di'kam'paund] vt alter
sammenssette ; op!0se [decompose], decompound ['di'-
kampaund] dobbelt sammeneat.
decorate ['dekare't] vt dekorere, pryde, smykke; my
rooms were newly ~d, malede og oppudsede. decoration
[deka'rei/an] Dekoration, Prydelse, Udsmykning; De-
koration, Prydelse c; Smykke; Ordenstegn w, Dekora-
tion c; Decoration Day, amr Gravsmykningsdagen,
30te Maj, da man gaar p. Kirkegaarden for at pynte
de i Krigen faldnes Grave, decorative ['dekarativ] de-
korativ, Dekorations-, Pryd-; prydende, prydelig. de-
corati veil ess [-nes] Prydelighed c. decorator ['dekareHa]
Dekorat0r, Pryder, Udsmykker c. decorous [di'k&'ras,
'dekarosj semmelig. decorously ad. decorousness
S0mmelighed c.
decorticate [di'ka^tikeH] vt afskalle. decortlcation
[dika-ati'kei/an] Afskalling c.
decorum [di'ka'ram] Dekorum, det s0mmelige el. vel-
anstsendige n, S0mmelighed c; negligent of the duties
and ~s of his station ligegyldig f. sine Pligter og de
for Stillingen gseldende Anstandsregler ; rules of - An-
standsregler.
decoy [di'koi] vt lokke; forlokke; & vildlede, v. falske
Lys Ac. decoy [di'koi] Lokkelse, Lokkemad c, Lokke-
middel n; Lokkefugl; Lokkeplads c; — bird Lokkefugl;
.duck Lokkeand; song Lokkesang, *ogs. Lok,
Kauing c.
decrease [di'kri's] vi formindskes, aftage, p minke
(af); be decreasing, ogs. vaere i Aftagende, *ogs. vsere i
Synkende. decrease [di'kri's] vt formindske. decrease
[di'kri's; 'di'kri s] Formindskelse, Nedgang, Synken,
fogs. Maanens) Aftagen c.
decree [di'kri'] Dekret w, Forordning, Lov; (Kancelli-
rets, Admiralitetsrets; Kendelse, Dom c. decree [di'kri']
vt dekretere, bestemme, forordne, paabyde; d0mme fra
Embedet; it was, however, so ~d, is. det var imidlertid
saa beskikket (af Skaebnen); the divorce was ,d der
faldt Dom for Skilsmisse; the officials cannot be dis-
charged unless ,d by a particular court of justice.
decrement ['dekrimantj Formindskelse, Aftagen c.
decrepit [di'krepit] udlevet, affseldig, skr0belig. de-
crepitate [-e»t] vi chew, forknitre. decrepitation [di-
krepi'te'/an] Forknitring c. decrepitude [di'krepitjud]
Udlevethed, Affseldighed, Skr0belighed c.
decrescendo [it.; dekri'/endo", -'sendo"] «^ dekre-
scendo, (i Styrke) aftagende. decrescent [di'kresant]
aftagende; s Halvmaane c. Jvf crescent!
decretal [di'kri'tal] Forordnings-, forordningsmsessig,
indeholdende (el. givende) en Forordning; a _ epistle.
decretal (is. pavelig) Forordning; Dekretal, Sainliug c
af pavelige Forordninger. decrete [di'kri't] vt sc &
amr dekretere, forordne; a moratorium recently ~d in
the Argentine Republic, decretlst [di'kri'tist] Cath.
univ Kirkeretslserer c. decretive [-tiv] anordnende,
forordnende; God's will _ and preceptive Guds Villie
m. Menneskene og t. Menneskene.
decrial [di'kraial] Nedrakning, Riven ned paa, *ogs.
Vanrygtelse, Nedsvsertelse ; Udskrigelse c. decrier [di-
'kraia] En, der svserter, *ogs. Nedsvserter c. decry [di-
•krai] vt rive ned paa, nedrakke, svserte (*ogs. ned-
svserte), bringe i Vanry (el. i Vanrygte, i Miskredit),
miskreditere ; be decried, ogs komme i Miskredit; was
decried [ogs. udskreges] as an atheist.
decubitus [di'kjirbitas] path Gennemliggen c; Ligge-
saar n. decuman f'dekjuman] uhyre, is.* om B01ge. de-
cumbeuce [di'kAmbans], decumbeucy [-bansi] Liggen,
liggende Stilling c. decumbent [-bant] liggende, is. om
Grene, Haar o. 1.
decuple f'dekjupl] tifold, tidobbelt; vt tidoble. de-
curion [di'kjuarian] ^ (romersk) Halvtropschef, De-
kurion c.
decurrent [di'kArant] $ ned!0bende.
decus ['di'kas] si Specie c [cr own-piece] .
Dedalian [di'deUjan] dsedalisk, slynget, indviklet,
labyrintisk.
dedecorous [di'dekaras] f vanaerende, skaendig; (min-
dre steerkt:) us0mmelig.
dedentition [di'den'ti/an] Tandfselding c.
dedicate ['dedike't] vtindvie [et Alter til an altar to];
vie, hellige [sig t. et Fag himself to a profession] ; de-
dicere, tilegne, om Bog <fec. dedicatee [dedike'ti'] En c
hvem noget er helliget el. tilegnet. dedication [dedi-
•ke^an] Indvielse; Vielse, Helligelse; Dedikation, Til-
egnelse c. dedicator ['dedike'ta] Indvier; Tilegner c.
Dedlock ['dedlak] ; Sir Leicester „, i Dickens' Bleak
House, en Haedersmand, men af en saa forstenet Tanke-
gang, at <iugen Mennesketunge* kunde rokke bans
Fordomme.
deduce [di'dju's] vt udlede; slutte [af from], deduce-
ment [di'dju'smant] Udledelse; f Slutning c. deduci-
bility [didju-si'biliti] Udledelighed c. deducible [di'dju--
sibl] som lader sig udlede el. slutte [af from], dedu-
clve [di'djusiv] \ udledende; sluttende. deduct [di-
'dAkt] vt fradrage, fratrsekke, bringe i Afdrag; ~ing ex-
penses efter (el. med) Fradrag af Omkostninger. de-
ductible [di'dAktibl] fradragelig, fratrsekkelig ; skilbar,
skillelig, som kan skilles; som kan udledes el. sluttes,
Slutnings-. deduction [di'dAk/an] Udledelse, Slutning c
(fra almindelige Principper, mods, induction); Fradrag;
Afslag, Nedslag n [i from], Rabat c. deductive [di'dAk-
tiv] udledelig, som lader sig udlede el. slutte; deduktiv;
sluttende, slutningsvis. deductively ad slutningsvis.
dee [di'] v f bande; forbande [damn]. Jvf d-d!
Dee [di'] s.
deed [di'd] Gerning, is. Daad; Ugerning, Udaad
[foul -]; jur Kontrakt c, Dokument; Sk0de n [„ of con-
veyance]; pi ogs. Brevskaber; « of arms Vaabendaad;
the ~ is done, is. gjort Gerning staar ikke til at aendre,
gjort er gjort; by word and ~ med Raad og Daad; in
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; [a'] hurt; [a] inner;
dee
243
def
word and _ i Ord og Gerning; in very „ git & hs
virkelig [indeed]; carry his sympathy into . f0re sin
Sympati ud (el. omsaette sin Sympati) i Handling,
Gerning. deed [drd] vt tilsk0de, overdrage. 'deed
deed ad F virkelig [indeed]; -ful poet daadrig. deed
less daad!0s. deed-poll [-poul] ensidig Kontrakt c.
deck [di'k] prov Graft; Gr0ftekant c [dike].
deem [di'm] vt tykkes; anse (el. regne) for; if Fate be
what some _; may ~ himself fortunate, ogs. kan prise
sin Lykke el. sin Skaebne. deem vi mene, taenke
deemster ['di'msta] Dommer c, paa 0en Man.
deener ['di'na] si Shilling c [deanerj; a deuce of -s.
deep [di-p] a dyb, ogs. fig; agr med dyb Jord, dyb-
muldet, *ogs. dyblsendt; dybttsenkende, dybsindig;
grundig; fordybet [i Dr0mmerier in reverie; i Sp0rgs
maalet om in the question of]; vel bevandret; dyb, om
Farve [_ blue dybblaa]; a ~ fellow en udspekuleret Fyr
el. Karl, f* ogs. en ful Fant; lay ~ schemes laegge ud
studerede (el. omgaas m. dybt anlagte) Planer [til at
for at to]; on they came, two -, to Mand h0j; they were
seven in the boat, and ~ in consequence, og stak f01ge
lig dybt; the men lay four ~, fire Mand h0j; _ in debt
i Gseld op over 0rene. deep ad dybt; J am engaged
two ~, engageret f. de to nseste Danse; dig (drink) .
grave dybt (tage dybe Drag; se dybt i Flasken); go _
into the matter gaa grundig ind p. Sagen. deep Dyb n;
the .s of the leadline &. Lodlinens umaerkede Laengder;
from the ~s of his mind fra Sjselens Dyb, fra Sjaeledybet;
— drawing ^dybtgaaende, dybtstikkende; — drawn dybt,
om Suk. deepen ['di pan] vt uddybe; g0re (en Farve)
dybere el. fyldigere; fig skserpe, om Sorg, om Indtryk;
J* fordybe; J^ stemme dybere; we were -ing our water J>
vi stod ud paa dybere Vand; vi var ved at komme bort
fra (*paa Afgangen af) Banken. deepen vi fordybes, blive
dybere; rapidly ~ing & stserkt afgaaende; the gloom
(water) is -ing Market bliver tsettere (Vandet bliver
dybere). deep-laid fint (el. klogt) udtsenkt, dybt anlagt.
deeply ['di-pli] ad dybt; grundig; a _ laid [dybt anlagt,
m. Klegt udtaenkt] intrigue; offend ~ saare dybt el. f01e-
lig; play - spille h0jt; _ regret beklage dybt; sigh _
sukke dybt. deepjmouthed ['di'pmauSd, -mauj?t] dyb-
tonet; — read godt belaest, vel bevandret; _sea Hav-, Dyb-
vands-; - anchor S0anker, Flydeanker; _ cod Havtorsk,
*ogs. Revtorsk; _ explorations or researches Dybvands-
unders0gelser ; - fishing Havfiskeri ; _ lead Dyblod ; .
line Dyblodline ; _ thermometer Dybvandstermometer;
— seated dybtliggende ; deeper seated dybereliggende;
— set dybtliggende [0jne eyes] ; fig ogs. indgroet, rod-
feestet; ..sighted dyb(t)seende ; ..thinking dybsindig;
waisted & h0jbordet.
deer [dia] Dyr f; Dyr n (af Hjorteslaegten), Hjort c:
Cervus. PI deer; rats and such small _. Sh.; balls
ty Hjortetr0fler : Elaphomyces; — drive Samling (el.
Flok) c Hjortedyr, sammendrevne Dyr pi; park Dyre-
have, Park c; — stalker Pyrscher, Pyrschjseger, Hjorte-
skytte, *Hjorteskytter, Lurejaeger; Jaegerhat, lavpullet,
bredskygget Filthat c; — stalking Pyrschjagt, Pyrsch-
gang, *Stillea, Lurejagt c, Hjorteskytteri n; — stealer
Vildttyv.
Dee(t)z [di ts] s.
deevil ['di'vl] sc Djaevel c [devil].
deface [di'fe's] vt vanhelde, ogs.* sksemme; makulere;
beskadige, 0delsegge; . the label, is. tilintetg0re Etiket-
ten. defacement [-mant] Vanheldelse; Makulering; Be-
skadigelse, 0delseggelse c. defacer Vanhelder c, Ac.
de facto [di- 'faktouj ogs. faktisk, i Virkeligheden.
defalcate [di'falke^] vt aftraekke, fradrage, fratraekke.
defalcate vi begaa Underslseb el. Kassesvig, underslaa
Penge. defalcation [drfarkei/an] Fradrag n, Formind-
skelse [i from]; Kassesvig c, Underslseb, *ogs. Underslag n.
defamation [di'fa'me^an, def-] serererig Omtale, ^Ere-
krsenkelse, Bagvadskelse c. defamatory [di'famatari]
serekrsenkende, 83rer0rig, bagvadskende. defame [di-
•feim] vt bagvadske, kraanke paa ^Eren. defamer [di-
'fe^a] ^Ereskaender, Bagvadsker c.
default [di'fa(-)lt] Mangel; Forseelse, Fors0mmelse;
Misligboldelse, af Termin, af Betingelse <fcc; jur Ude-
blivelse (uden gyldigt Forfald), Kontumacia c; make a
_ is. ikke m0de, udeblive (uden gyldigt Forfald); if the
buyer makes _ in any instalment, misligholder nogen
Termin, udebliver med noget Afdrag; suffer a .
lade en Udeblivelsesdom overgaa sig; udeblive; by .
if01ge (el. trods) Udeblivelse, in coutumaciam; by his
silence he allows judgment to go by ~, lader ban sig
d0mme in contumaciam ; judgment by _ Udeblivelses-
dom ; the cattle were sold for - in payment of taxes,
solgtes f. Skatter; be in ., is. udeblive m. Betalingen,
misligholde Terminen &c; in . of i Mangel af; in con-
sequence of ., is. som F01ge af at Obligatiouen (&c) er
misligholdt ; by reason of said ~, Misligholdelse. de-
fault [di'fa( )lt] vi forse sig; begaa en Fors0mmelse;
misligholde en Overenskomst, en Obligation &c; ude-
blive (fra Retten; med Betalingen); _ on [svigte, hst
svige] his duty, default vt fors0mme, undlade; ikke
holde, misligholde ; jur kontumacere. defaulter [-a]
jur kontumax, udebleven; udeblivende, udebleven,
kkem0dende; fors0mmelig (Bestillingsmand, Soldat,
Matros); sp uaerlig Person, paa Traverbanen &c; Kasse-
tyv, *ogs. Underslaaer; Restant, mankerende Debitor,
udeblivende Skyldner, *ogs. Efterstander c; -S' book,
s. ^ Bog som f0res over Forseelser, Straffeprotokol c.
defeasance [di'fi-zans] Gyldighedsbetagelse, Ophaevelse,
Annullering; Ugyldighedsklausul c. defeasible [di'fl'-
zibl] ophasvelig. defeat [di'fi t] Tilbageslag n, Tilbage-
laaelse, Afslaaelse [af et Angreb of an attack]; Tilintet-
g0relse, Kuldkastelse, Forpurring c [af en Plan of a
ilan or design]; Nederlagw; Sejr, Sejrvinding c [over
yf] ; give him a great ~, inflict a great _ on him til-
0je ham et stort Nederlag; suffer (or sustain a) _ lide
•t Nederlag; suffer - from besejres af, ligge under for;
le works his own ~ [bereder sig et Nederlag] by . . .
Napoleon's utter _ by Wellington det fuldstaendige
Tederlag W— n tilfajede N— n ; a . like that of [ved]
Culloden. defeat [di'fi't] vt g0re ugyldig; afslaa, til-
)ageslaa [et Angreb an attack] ; skufle [for of], narre
for of], ber0ve [ham noget him of a thing]; besejre,
vervinde, slaa; tilintetg0re, skuffe [Forhaabninger
opes], g0re tilskamme, forhindre, p forpurre [et An-
lag, en Plan a scheme]; ~ himself berede siget Neder-
ag; a conspiracy to ~ the ends of justice en Sammen-
vsergelse mod Retfserdigheden ; was ~ed, om Forslag :
aldt igennem; was ~ed by, ogs. kom tilkort overfor;
. Valg: faldt (igennem) for.
defecate ['defikeH] vt klare, lutre, rense. defecate vi
ave sine Udt0mmelser. defecation [defi'ke^an] Kla-
ing, Lutring, Rensning c; Udt0mmelser pi.
defect [di'fekt] Fejl, Lyde, Mangel c, F* ogs. Manke-
ment n ; Skade c ; a - in (or of) the eye, in timber en
Fejl v. 0jet, en Fejl ved (el. i) T0mmer; _ of the heart
Hjertefejl ; .s of speech Talefejl ; the .s are supplied
[det manglende erstattes] by verbs from other roots; a
line in - et Vers forlidet, *ogs. et Vers i Underskud.
defect [di'fekt] vi git falde fra. defection [di'fek/an]
Frafald n. defective [di'fektiv] mangelfuld; ufuldstaen-
[e1] hate; [ou] so; [ai] J; [au] out; [8] the; [>] thin; [J] sfee; [g] measure; [rj] siwp; [a, a, e] osv. vaklende med [a]
16*
def
244
def
dig, defekt; gr defektiv, ufuldstaendig ; abnonn, om
B0rn; school for . children Abnormskole. defective-
nes8 [-nes] Mangelfuldhed; Ufuldstsendighed, defekt
Tilstand c; to remedy the . of his knowledge for at
b0de p. sine mangelfulde Kundskaber.
defedation [di'fl'del/an] \ Besmittelse c [defcedation
i Disraelis Curiosities, Afsnittet Critical Sagacity].
defence [di'fens] Forsvar; Forsvar, Vsern n; pi Befaest-
ninger, Forsvarsvserker pi [works of ~]; jwr Forsvar,
Forsvarsindlaeg ; Defensorat n; cunning is the natural
~ [ogs. Vaaben] of the weak; the ~ was that . . ., is.
Defensoratet gik ud paa (el. Defensor gjorde gseldende),
at . . . ; make a bold (or brave) ~ forsvare (el. vserge)
sig ksekt; had no . to offer, intet at sige t. sit Forsvar;
for his ~ til sit (. . . bans) Forsvar; appear for (or on)
the ~ mode (el. optrsede) som Forsvarer el. Defensor;
in ~ of til Forsvar for, t. Vsem (el. for at vaerne) om;
in ~ of the Constitution t. Forfatningens Vsern; in her
son's - til Forsvar f. Sennen; in his own _ i Selvfor-
svar, af Nedvaerge ; array themselves in ~ of, is. slaa
(el. slutte) Vagt om; the speech delivered in . of
Roscius Talen for R— s ; fight in (the) ~ of it ksempe
(el. trade i Skranken) derfor, vserne derom; all she could
say in her own -, til Selvforsvar; write in ~ of [i Skrift
at forsvare] their doctrines; put himself (stood vigor-
ously) on his ~ lavede sig t. Forsvar, satte sig i For-
svarsstilling (forsvarede, vsergede sig kraftig). defence-
less [-les] forsvarsles, vaerge!0s. defend [di'fend] vt for-
svare, vserge [imod against, from] ; jur ogs. bensegte;
Heaven _ me against (or from) him! Gud bevare mig
f. ham ! defend vi jur vsere Forsvarer, vaere Defensor.
defendant [defendant] : (the) ~ Indstsevnte c. defen-
dent [defendant], undert. Forsvarer c. A. Trollope,
The Fixed Period, Leipzig 1882 p. 66. defender [di-
•fenda] Forsvarer c. defensible [di'fenstbl] forsvarbar;
holdbar; fig forsvarlig, skellig. defensive [di'fensiv] de-
fensiv, Forsvars-; _ armour, war Forsvars-Rustning,
-Krig. defensive s: act on the _ gaa forsvarsvis til
Vserks, holde sig p. Defensiven; be (or stand) on the ~
staa rede t. Forsvar, t. at made (et) Angreb. -defen-
sively ad forsvarsvis.
defer [di'fa1] vt opsaette, udssette; overlade, henstille,
t. en andens Dom; that which is ~red is not lost gemt
er ikke glemt; -red annuity opsat Livrente; hope -red
Forventning (*ogs. Forventelse) som Isenge forhales; .red
shares Aktier, der f0rst faar Dividende efter en vis Tids
Forleb, f. Eks. efter at debenture, preferred og ordinary
shares bar faaet visse Procenter : Aktier med opsat Divi-
dende. defer [di'fa-] vi opssette; beje sig [for to] ; „ to
established authority; I _ to the President, deference
['defarans] Agtelse c, (skyldigt) Hensyn n; Hensynsfuld-
hed, Hensyntagen c. Se aged! pay _ to, ogs. vise JEr-
b0dighed mod; his too great - to [Hensyntagen t.] the
wishes of; in (or out of) - to af Agtelse for, af Hensyn
til; in _ to his wishes for at im0dekomme (el. af Hen-
syn t.) ham, *ogs. til Im0dekommelse af hans Onsker;
with (every, due) „ to med al Agtelse for. deferential
[defa'ren/al] aerb0dig [mod to], deferentially ad eerb0dig.
defiance [di'faians] Trods c ; bid _ to him, set him at
~ byde ham Trods; glance (. . . glare) ~ on all sides se
udfordrende t. alle Sider ; in . of trodsende . . . ; til
Trods for; in sheer . (bare) p. Trods; a message (yell)
of „ en overbragt Udfordring (et udfordrende Hyl).
defiant [di'faiant] trodsig; udfordrende.
deficiency [di'fl/ansi] Mangel c; is. manglende Bel0b n,
Underbalance, Tilkortkommelse c; Underskud, Under-
maal n, isser v. Levering ogs. Manko c; fig Hul n, La-
kune c; pi is. typ Defekter pj; the ~, ogs. det mang-
lende; - in weight Undervsegt, Vsegtmanko c; make
up deficiencies erstatte det manglende, manglende Be-
10b &c. deficient [di'fijant] utilstrsekkelig, mangelfuld;
som mangier, manglende; - strength utilstraekkelig
Kraft; the cargo turned out ~ vi &c kom tilkort paa
Ladningen; „ [svag, F tynd] in Greek; be _ in energy
mangle Energi (*ogs. Fremfserd); be _ in Greek, ogs.
vaere (ogs.* staa, *ogs. ligge) tilbage i Grsesk. deficiently
ad utilstrsekkelig. deficit ['defisit; 'di'-] Deficit, Under-
balance, *F Subus; Kassemangel c.
defler [di'faia] trodsende, Trodser; Udfordrer c.
defile [di'fail, 'di'fail] Defile, Pasw. defile [di'fail] vi
defilere, marchere rodevis. defile [di'fail] vt besudle;
besmitte. defilement Besudling; Besmittelse c. dottier
Besudler; Besmitter c.
definable [di'fainablj bestemmelig; a quantity of hair
of no ~ [af ubestemmelig] colour, define [di'fain] vt af-
grsense, begraense, bestemme; definere, bestemme Be-
tydningen af; prsecisere; strongly (or well) .d staerkt
(el. tydelig) markeret, udprseget, udformet; afgraenset;
accurate portraits, clearly ~d, ogs. n0jagtige, klart ud
fra hverandre holdte Portrsetter. deflner Bestemmer c,
&c. definite ['definit; 'defnit] afgraenset, begrsenset; fig
bestemt; the ~ [bestemte] article, definitely ['definitli]
ad is. bestemt; endelig, definitivt, en Gang f. alle.
definiteness, is. Bestemthed c. definition [defi'ni/an]
Bestemmelse; Begrebsbestemmelse, Definition c. defini-
tional [defi'ni/anal] til Begrebsbestemmelse egnet, defi-
nerende; fuld af Definitioner. definitive [di'finitiv] be-
stemt; endelig, definitiv; bestemmende, om Ord, om
Udtryk. definitive Bestemmelsesord n.
deflagrability [deflagra'biliti] Forbrsendelighed c. de-
flagrable ['deflagrabl] forbraendelig. deflagrate ['defla-
gre!t] vi forbraende; vt afbrsende. deflagration [defla-
'gre^an] Forbraending; Afbrsending c.
deflect [di'flekt] vi b0je af [mod 0st to the East] ; vt
afb0je. deflection [di'flek/an] Afb0jning; & Forsaetning;
opt Inflektion c; angle of ~, ogs. Udslagsvinkel, paa
Kompas; the maximum ~, is. Pilen (fr. la fleche).
deflorate ['defloreit] afblomstret. defloration [deflo-
•rei/an] Vanserelse, Kraenkelse, Uskyldigheds-Ber0velse;
\ fig Blomst c. deflour, deflower [di'flaua] vt tage
Blomsten af; fig bereve (En) hendes Uskyldighed.
delluction [di'flAk/an] Afl0b n, Bortflyden c; - of
humors Flaad n, Vsedskning, is. Snue c.
Defoe [di'fo«] s.
defoliation [difoili'e^an] L0vfald w; L0vfaldstid c.
deforce [di'fa-as] vt jur forholde; sc g0re Modstand
mod, hindre, om Rettens Folk, om Rettens Ud0velse.
deforcement [-mant] jur Forholdelse; Modstand c.
deforest [di'f&rtst] vt afskove.
deform [di'fa-9m] vt misdanne; skaemme, vanpryde; a
~ed [ogs. forvokset, vanskabt] child, deformation [di--
fa^'me'Jan] Misdannelse; Vanprydelse c. deformity [di-
'fa »miti] Misdannelse, Vanskabthed; Lyde, Fejl c, noget
n der skaemmer.
defraud [di'fra'd] vt besvige [for of], defrander [-a]
Bedrager, Besviger, Underslaaer, Defraudant c.
defray [di'fre1] vt bestride [Udgifterne expenses}, de-
frayal [di'freial] Bestridelse c. defrayer Bestrider, Be-
taler c. defrayment [di'fre'mant] Bestridelse c.
deft [deft] flink, rask, net, *ogs. haandig.
deftcr-dar [defta'da'9] Defterdar, (tyrkisk) Finans-
minister c.
deniy ['deftli] ad flinkt, rask (*raskt), net, *ogs. hsen-
dig. deftness Raskbed c, &c.
[a- i- u-] osv. lange gom 1 for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
def
245
del
defunct [di'fArjkt] a & s afded (c).
defusel [di'fju'zl] vt affusle; .led, ogs. fuselfri.
defy [di'fai] vt udfordre; trodse [Tidens Tand the tooth
of time] ; J _ you to do it jeg vil se (paa), om De kan
(el. ger det); he will make you like him; I ~ you not, jeg
vil se (paa), om De kan undgaa det, om De kan andet.
deg. [deg?] Grad c, Grader pi. Forkortet af degree(s).
degeneracy [di'dgenarasi] Udartning, Vanslsegtuing c
degenerate [di'dgenare't] m udarte, vauslsegte, vanarte
[fra from]; udarte [til into], degenerate [di'dgenaret]
udartet, vanslaegtet. degeneration [didgena'reijan] Ud-
artelse, Udartning, Vanslsegtning c; fatty ~ of the
heart Fedthjerte n: Pimelosis cordis. degeneratiye
[di'dgenarativ] is. vanslsegteude.
deglutinate [di'gnrtineitj vt .10se (el. lade gaa op) i
Limingen, op!0se.
deglutition [di'glu'ti/an] Svselgning, Synkning; Synk-
uingsevne c. deglutitory [di'ghrtitari] Synknings-,
Svselge-.
degradation [degra'deijan] Nedvserdigelse ; Afssettelse,
Degradation; Tilbagegang, Udartning; reduceret Forfat-
ning; Formindskelse c. degrade [di'gre^] vt nedvaer-
dige [sig t. at skrive om himself to write of] ; afssette,
degradere ; _ him from the bar kassere ham som Ad-
vokat, fratage ham bans Autorisation som Sagf0rer;
vice ~s [nedvserdiger] a man. degrade [di'gre'd] vi ud-
arte, gaa tilbage.
degree [di'gri1] Grad, i flere Tilff; Stilling, Rang;
univ Eksamen, Grad; (Slaegtskabs)grad ; Klasse, Orden
c; _ of comparison gr Sammenligningsgrad ; took a
good ~ gjorde en god Eksamen; by insensible (or im-
perceptible) -s umserkelig; by slow ~s langsomt, lidt
efter lidt ; in a ~ til en vis Grad ; it is in a very high
_ [i h0j Grad] improbable that . . .; a difference of _
en Gradsforskel ; the difference is only one of ~ der er
kun en Gradsforskel; curs of low ~ simple K0tere.
Opr. hos Goldsm.; mendacious to a (high) _ i h0j
Grad 10gnagtig; to the last ~ i h0jeste Grad; left the
university without a -, uden at tage Eksamen.
dehisce [di'his] vi ^ springe op. dehiscence [di'hi-
sans] Opspringen c. dehiscent [-ant] opspringeude.
deicide ['di'isaid] Guddrab, Kristusmord n \; Gud-
drseber, Kristusmorder c. deiflc [di-'ifik] guddomme-
Iig(g0rende). deification [di^ijfi'ke^an] Guddommelig-
g0relse, Optagelse c blandt Guderne. deifler ['di'ifaia]
Forguder c. deiform ['drifa^m] gudlig, i Guds Billede.
deify ['di'ifai] vt g0re til en Gud, til Guder, optage
blandt Guderne; fig forgude, g0re Gud lig.
deign [de{n] vt vaerdiges [at bes0ge os to visit us], vser-
•lige, agte vserdig til, tilstaa [os et Blik MS a look; os et
Svar us a reply]; Minna ~ed no reply to this invitation.
dell [di-1] sc Djsevel c [devil].
deipnosophist [daip'nasofist] Middagsfilosof c.
Deira ['diara] Deira n, et Rige i Nordengland i gamle
Dage (nu Yorkshire).
deism ['dHzm] Deisme c, Fornufttro uden Aaben-
baring. deist fdrist] Deist c. deistic, deistical [di--
'istik(l)] deistisk. deity ['driti] Guddom, Guddomme-
lighed; Guddom, Gud c; the Deity Guddommen, Gud.
Dejanira [dega'naira] myth Deianira c.
deject [di'dgekt] vt nedslaa. dejected [-id] nedslaaet,
nedslagen. dejectedness Nedslagenhed c. dejection
[di'dgekjan] Nedslagenhed; Svaghed; med Aff0ring, Ud-
t0mmelse c, Udt0mmelser pi. dejecture [di'dgektjua,
-t/a] Aff0ring c, Udt0mmelser pi.
de jure [di1 'dguari], ogs. efter Loven, juridisk. Mod-
sat : de facto.
Delagoa [dela'goua]; „ Bay.
Delai-Lama, se Dalai-Lama!
Delamere [dela'mia] s.
Deland ['di'land].
delapse [di'laps] vi falde (el. glide) ned; tilfalde, ved
Arv. delapsion [di'lapjan] path Nedfald, Fremfald n.
delate [di'lejt] vt anklage, angive.
de latere [di- 'latari] Internuntius c, underordnet
paveligt Sendebud n, som ikke er Kardinal. Fuldst.:
legatus ~. Jvf a latere!
delation [di'lei/an] \ Overf0relse; Forplantning /"- of
sound]; jur git Auklage, Angivelse c.
Delaware ['delawse'a] s.
delay [di'le{] vt opssette, udssette; forhale; forsinke,
opholde; all's not lost that's ~ed gemt er ikke glemt;
- telling him opssette (*opsaette med; at sige ham det.
delay [di'le1] vi n01e, vente, opssette, hst t0ve, F* ogs.
dryge, dr0ie ; why did the doctor _ [udeblev, lod . . .
vente p. sig] in this unwarrantable manner?; the two
who still ~ed [t0vede] among the flowers; he had kept
-ing [havde opsat det] from day to day; it would be
madness to ~ any longer in [udssette laengere at (*rned
at)] ...ing. delay [di'le*] Opssettelse, Udssettelse; For-
haling ; Forsinkelse c, Ophold n ; Frist ; art Brandr0rs
Efterbrsenden c; _s are dangerous det er farligt at op-
ssette, *ogs. Isenge afdr0id, let afglemt ; the fuse has a
_ of Vso second; make no ~ in [ikke t0ve (F* ikke
dr0ie) med at] ...ing; obtain ~ faa Udssettelse; vinde
Tid; trembled at every moment's ~, ogs. for hvert Minut
som gik. delayer [di'leia] Opssetter; Opholder, For-
sinker; N01er c.
delcredere [derkreidare] mere Delkredere n, det For-
hold at en Kommissionser borger f. K0beres Solvens.
dele ['di'li] typ udgaar! deleble ['delibl] som kan
slettes, sletbar.
delectable [di'lektabl] liflig, lystelig; the Delectable
Mountains, i Bunyans Pilegrimsvandring, en Fjeld-
ksede, hvorfra Himmelbyen kan ses. delectate [di'lek-
teH; 'di'lekte't] vt \ forlyste, forn0je. delectation [dr-
lek'teijen] Lyst, Forlystelse, Forn0jelse c.
delectus [di'lektas] Elementarbog c.
delegacy ['deligasi] Beskikkelse; Reprsesentation c; Ud-
valg n, ogs.* Komite c; appoint a ~ [Komite] of six to...
delegate ['delige't] vt afsende, udsende (som Fuldmseg-
tig); beskikke; betro, overdrage; the power -d to your
hands, som er lagt i din Haand, betroet dig, betroet
i dine Hsender. delegate ['deliget] Udsending, Fuld-
msegtig, Kommissser, Kommitteret; amr Territorial-
reprsesentant; amr Valgmand; Konstituent c, Medlem n
af Rigsforsamling. delegate ['deliget] beskikket. dele-
gation [deli'gei/an] Afsendelse, Udsendelse (som Fuld-
masgtig); Beskikkelse; Reprsesentation c; Udvalg n, ogs.*
Komite; jur Gselds Overdragelse c fra den ene Skyldner
t. den anden.
delenda [di'lenda] pi Udslettelser pi, hvad n der skal
slettes, Steder (el. Ord) pi anmserkede t. Udslettelse.
Jvf addenda! delete [di'li't] vt typ udslette, delere.
deleterious [deli'tiarias] skadelig, 0delseggende, giftig.
deletion [di'lrjan] typ Udslettelse, Slettelse c. dele-
titious [deli'ti/as] som egner sig til (el. som tilsteder)
Radering; - paper.
delf(t) [delf] Fajance c, Delfter Stent0j n [Delft ware].
Delft [delf(t)] s.
Delhi ['deli, amr 'delhai] s. Delhi ['deli]. Egl «dum-
dristig, tapper*; (tyrkisk, is. Storvisirs) Livvagt, Liv-
jseger c; a ~, with his high cap, reined in his desperate
steed. Disraeli, Cont. Flem. V. XII. 286 T.
hate; [o«] so; [ai] J; [au] out; [3] f/w; [p] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
Del
Del
Deliae ['di'ljfik] delisk ; - vase. Delian ['drljan] de-
lisk; the . problem.
deliberate [di'libare'tj vt overveje, overlaegge. deliber-
ate vi overveje (Sagen), betaenke sig; _ on behandle,
drafte, raadslaa om. deliberate [di'libaret] betaenksom,
forsigtig ; rolig ; vel overvejet [L0gn falsehood; Skridt
measure; Mening opinion], overlagt; made a - pause,
ogs. gjorde en Kunstpause. deliberately ad betaenk-
somt, forsigtig; rolig; i en rolig (el. behersket) Tone;
efter moden Overvejelse, med Overlaeg. deliberateness
[di'libaretnes] Betaenksomhed, Forsigtighed ; Ro; Be
herskelse c; roligt Overljeg n. deliberation [di'liba're1-
Jan] Overvejelse; Overlaegning, Forhandling c [om on,
over]; the first ~ over the existing constitution; come
under _. deliberative [di'libarativ] overvejende; over-
laeggende, diskutterende. deliberatively ad diskussions-
vis. deliberator [di'libare'ta] Overvejer; Deltager c i
en Diskussion.
delicacy ['delikasij Finhed; Skr0belighed, Spaadhed,
Svaghed; Delikatesse, Finf01else /_ of sentiment}; Krse-
senhed; Kaelenhed; Saarhed, Omskindethed, Omtaalig-
hed, *ogs. Holdsaarhed /_ of the skin]; Delikatesse,
Laekkerbidsken, *ogs. Godbid c; _ of health Svagelig-
hed c, svagelig(t) Helbred c & n (*Helbred c); she could
not, in ~, push her claim af Delikatessehensyn kunde
nun ikke (el. det var, syntes nun, en delikat Sag at, F
saa sin Sag at) fastholde sit Krav; in _ to- [af Hensyn
til] Edward, delicate ['deliket] fin (i forskell. Tilff.);
finfalende; 0mskindet, 0mtaalig, *ogs. holdsaar; svage-
lig; laekker, delikat; delikat, vanskelig, som krsever
Finhed el. Takt; have a _ ear for music have et fint
(musikalsk) Ore ; a _ health Svagelighed c; be of _
health vaere svagelig, baere p. et sygeligt Legeme; be _
of mentioning 0mme sig ved (el. krympe sig for el.
ved, *ogs. kvie sig for) at naevne. delicately ad fint,
&c; - organised, bl. a. fintbygget, spaedbygget. delicious
[di'li/as] liflig, s0d; dejlig, yndig; delikat, laekker; the
most - [kosteligste, laekreste] dishes, deliciously ad is.
dejlig; feed ~ bevaerte m. kostelige Retter. delicious-
ness [-nes] Liflighed; Dejlighed; Kostelighed; Laekker-
hed; \ Overdaadighed c.
delight [di'laitj Fryd, (Hjertens) Glaede, Lyst c, Vel-
behag n ; Titus was called the _ of mankind, Menne-
skehedens Lyst og Glaede; hunting is his ., bans Lyst,
nans Liv; enjoy the -s of a country life nyde Land-
livets Behageligheder (el. Glaeder); take . in finde
Glaede i. delight [di'lait] vt fryde, glaede ; indtage,
(mindre staerkt.-) tiltale; .ed henrykt, sjaeleglad, (min-
dre staerkt:) glad, lykkelig; dreaming one of those .ing
[glade] dreams ...; and I was ~ed og glad var jeg ; I
shall be ~ed to det skal vaere mig en sand Forn0jelse
(el. Glaede, F Svir) at . . . ; I am so ~ed at the idea of
going! ogs. hvor jeg glaeder mig t. at komme med, t.
at skulle derhen (*ogs. did) ! you will be ~ed with [hen-
rykt over, indtaget i, *henrykt (el. indtaget) i] the place.
delight vi fryde, glaede, (mindre staerkt:) tiltale; played
on new lines, it nevertheless -s; ~ in fryde (el. glade)
sig ved, finde Glaede (el. Forn0jelse) i. delightful [di-
'laitf(u)l] herlig, dajlig, yndig, fortryllende, indtagende;
morsom, interessant, underholdende ; how ~I F ogs.
hvor velsignet! delightless [di'laitles] fryd!0s, glaede-
10s. delightsome [-sam] poet frydefuld.
Delilah ['delila, di'laila] Dalila c.
delimitation [di'limi'tei/an] Graensebestemmelse, Af-
graensning c.
delineate [di'linieU] vt tegne, skitsere (*skissere);
skildre. delineation [di'lini'e'Jan] Tegning, Skitsering
(*Skissering) ; Skildring, Fremstilling c. delineator [di-
'linie'ta] Tegner; Skildrer, Fremstiller c. delineator)
[di'linjatari] tegnende; skildrende.
delinquency [di'linkwansi] Forseelse, Forsyndelse, *ogs.
Forgaaelse c. delinquent [di'Hnkwant] fejlende, som
forser (el. bar forseet) sig, *ogs. som forgaar (el. har
forgaaet) sig. delinquent Skyldig, Forbryder, Gernings-
mand, Delinkvent, F Synder c.
deliquesce [deli'kwes] vi chem delikvescere, henflyde.
deliquescence [-ans] Delikvescens, Henflyden c. deli-
quescent [-ant] delikvescerende, henflydende. deliquiate
[di'likwieH] vi. Se deliquesce! deliqniation [dilikwi'e*-
/an] s. Se deliquescence! deliqnium [di'likwiam] *. Se
deliquescence! fall into a _ delikvescere, henflyde.
delirant [di'lairant] a, se delirious! deliriant [di'li-
riantj Gift c som voider Vildelse. delirious [di'lirias]
delirerende, fantaserende, i (Feber)vildelse, som ligger
(el. taler) i Vildelse, som taler over sig el. er fra sig
selv; vanvittig; _ fancies Feberfantasier, Feberdr0mme;
be ~, bl. a. tale over sig, vaere fra sig selv. deliriously
ad is. i Vildelse, vildt, som et Menneske i Feber-
dr0mme. delirionsness Delireren, Fantaseren c; Van-
vid n. delirium [di'liriam] Vildelse, Febervildelse,
Fantaseren c; Delirium n; . tremens Drankergalskab c.
Jvf the d. t. !
deliver [di'liva] vt fri, befri [for, fra from]; levere,
overlevere, overgive; opgive, tit m. up; levere fra sig,
tit m. up; udlevere, overgive, f. Eks. en Faestning, tit
m. up; anbringe, give, om St0d &c; sende [det glatte
Lag a broadside] ; holde [en Tale an address] ; for!0se;
~ed, bl. a. f0dt, *ogs. fremkommet [~ed in childbed];
be -ed, bl. a. f0de [et Barn of a child], nedkomme,
blive for!0st [med et Barn of a child] ; a happily -ed
blow et velanbragt Slag el. St0d; -ing [afleverende] the
whole as a boy whips out with a message; . us from
evil! fri os fra det onde! was safely ~ed of a blunder
nedkom lykkelig m. en Dumhed; _ over overlevere,
overgive. deliver v. reft: ~ himself befri sig; udtale
(el. ytre) sig, tale; he ~s himself very well han udtryk-
ker sig godt, taler godt f. sig; had evidently just ~ed
himself of st weighty, afleveret noget gedigent. de-
liverable [di'livarabl] at levere, at overlevere [til to],
deliverance [di'livarans] Befrielse, Udfrielse, Redning;
Udtalelse, Ytring c; a . [Udtalelse] was moved and
agreed to, expressing a conviction...; especially after
Sir John's notable „. deliverer [di'livaraj Befrier,
Frelser, Redningsmand ; \ Meddeler c. delivery [di'li-
vari] Befrielse; mere Levering, Leverance; Overgivelse
[af en Faestning of a fortress], Udlevering [af Gidsler
of hostages; af Fanger of prisoners] ; Befordring, Eks-
pedition; Ombringelse, Aflevering, Tilbringelse [af
Varer of goods]; Uddeling, af Sakrament; Fremf0relse,
Fremsigelse c, Foredrag n; Udtalelse [deliverance]; For-
10sning, F0dsel; Frihed, Frelse c; parcels' ~ company
Pakkeombaeringsselskab ; the punctual ~ of a letter is
secured by man kan sikre sig, at et Brev bliver ud-
leveret i rette Tid (*kommer punktlig frem) ved . . .; at
the first .., is. ved ferste Ombaering (*ogs. Ombringelse);
95 for ., [for Levering straks] and 95 to ll» for the ac-
count [pr. Termin] ; the volume is now ready for ~, til
Leveriug, til Omsendelse ; charge for ~ Forsendelses-
omkostninger pi, Omsendelsesgebyr n; Mr. C—n is not
at his best in his latest ~, Udtalelse(r); pipe Udl0bsr0r.
dell [del] (trang) Dal, Dalgang, Fordybning, *ogs.
Dump c.
Delmar [del'ma-»].
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
del
247
dem
Delmonico [del'mounikou]. Is. en verdensbekendt
Restaurant af dette Navn i New York.
Delos ['dHds] Delos n.
Delphi ['delfai] Delfi n. Delphian ['delfian], Delphic
['delfik] delfisk.
Delphio(e) ['delfm] Delfin-; som barer t. Dauphin'en;
~ classics (Udgaver pi af) Klassikere in usum Delphini.
delta ['delta] Delta n, *Delta c & n, graesk A ; Delta
n, Landdannelse i Flodmunding, *ogs. 0r, 0re c; the
- of the Nile Nildeltaet. deltaic [del'teMk] deltaisk,
Delta-, deltoid ['deltoid] deltafonnig, trekantet
delndable [di'Hj)u'dabl] som lader sig vildlede, let at
narre, lettroende, godtroende. delude [di'l(j)u d] vt be-
drage, vildlede, sknife; - himself, ogs. gore sig (el.
vugge sig i) Illusioner; _ himself into the belief that . . .
vugge sig ind i den Tro, tro (el. indbilde sig) at . . .;
they were easily -d into [lod sig let forlede til]
measures which; ~ Mm into thinking forlede ham t.
at tro . . . ; ~ himself with [vugge sig i] vain hopes.
delnder Vildleder; Forleder c.
delnge ['delju'dg] (Vand)flom, Oversv0mmelse c; the
Deluge Syndfloden; after me the Deluge! delnge
['delju'dg] vt oversv0mme; vi flomme, str0mme; the
torrents of obloquy which have ~d upon them, som er
str0mmet (*har flommet) ind over dem.
delusion [di'l(j)u-gan] Vildledelse, Forledelse; Vild-
ledthed, Forblindelse c; Blsendvserk n; Illusion, Vild-
farelse, Skuffelse c, Selvbedrag w; optical _ Synsbedrag
n, optisk Skuffelse c; heighten (help out) the „ for-
h0je (bjselpe paa) Illusionen ; fall into this «, g0re sig
en saadan Illusion; be under a _ svseve i (en) Vild-
farelse. delusire [di'l(j)u-siv] vildledende, skuffende;
skuffende, illuderende; illusorisk, bedragelig; a » [be-
drageligt] hope; but this appearance of concord was
quite .. delusiveness Bedragelighed c. delusory [di-
'l(j)u-sari] a, se delusive!
delTe [detv] vt grave i. delve vi grave; fig slide (og
slaebe); dig and „ rode og grave; in the days when
Adam -d (or dolve) and Eve span, da Adam grov, og
Eva spand.
demagnetize [di'magnitaiz] vt afmagnetisere.
demagogical) [dema'gadgik(l); -'gagik(l)] demagogisk.
demagogue ['demagag] Demagog [Folkeleder; Folkefor-
leder] c. demagogy ['demagadgi; -gagi] Demagogi n.
demand [di'ma'nd] vt krseve, fordre; forlange, bede
om; sperge; krseve, udkrseve, udfordre; - money of (or
from) me forlange Penge af mig; bede mig om Penge;
_ of them the account _ bede dem om . . . ; of him I
did ~ what news? ham spurgte jeg, hvad nyt? demand
[di'ma-nd] Krav, Paakrav, Forlangende n, Fordring c;
Sp0rgsmaal; mere Begaer, Behov n, Eftersp0rgsel ; For-
dring c, Krav n [paa Boet on the estate; t. Menneskets
Villie on man's will; som stilles t. en Roman made
on novels}; jur Paastand ; Behovseddel c ; exacting de-
mands Fordringsfuldhed c; in ~ efterspurgt, begsert,
s0gt; he was in frequent ~, ogs. der var tit Sp0rgs-
maal efter ham; money began to come into ~, at blive
efterspurgte &c. demandable [-8bl] jur inddrivelig,
eksigibel. demandant [-ant], demander [-a] Krsevende,
Fordringsstiller, Fordrer; Klager c.
demarcation, demarkation [di ma^'ke'/an] Afgrsens-
ning; Grasnse c, *ogs. Dele n; line of _ Delelinie, De-
lingslinie.
demean [di'mi'n] v. reft: - himself nedvaerdige sig.
demean [di'mrn] v. reft: - himself forholde sig; te~
sig. demeanour [di'mi'na] Fserd; Opf0rsel; Holdning c;
Ydre n.
(leniency ['drmansi] \, se dementia! dement [di-
•ment] vt g0re afsindig, drive til Raseri. demented
[di'mentid] afsindig, vanvittig; nearly drive him _
naasten g0re ham afsindig, bringe ham fra Vid og Sans
(el. Samling). dementia [di'menJXi)a] Afsindighed c,
Afsind, Vanvid n.
Demerara [dema'ra-ra] s.
demerit [di'merit] Fortjeneste, i dadlende Betydning;
Fejl, Skyld; Forbrydelse c; the merits and the -s of
the system Systemets Dyder og Lyder, Fordele og
Mangier; into her merits or -s I do not enter here; he
shall be punished according to his ~, efter Fort-
tjeneste.
demersed [di'ma'st] nedsaenket, Undervands-. de-
mersion [di'majan] Nedsaankning, Drukning; Over-
sv0mmelse c.
demesne [di'mi'n, di'me'n] jur Hovedgaard c, *ogs.
Hovedb01e n; royal . Domaene c; hold in _ besidde
som Selvejer.
demi ['demi], i Smstgg. Halv-. demi ['demi] Halv-
kollegiat c, ved Magdalenakollegiet i Oxford [scholar].
demi|ditone [-'daitoun] £> lille (*liden) Terts c; -god
Halvgud; -John ['demidgan] Bojan, Damejeanne, Ballon,
p* Dimension c; -man cont Halvmand c, Halvmenne-
ske n; -monde [fr. ; 'demlmand] Demimonde, Halvver-
den c; -pike, — pique Halvpike, Sponton c; rep [-rep]
Demimondedame, Halvverdensdame, tvivlsom Dame c;
~s of science halvstuderede (R0vere).
demise [di'maiz] Overdragelse c til Arving; Tronskifte,
Kongeskifte n [~ of the crown]; (is. Fyrstes) Afgang,
d0delig Afgang, D0d; jur Overdragelse c. demise [di-
'maiz] vt overdrage; testamentere ; vi afgaa v. D0den;
~d suddenly without leaving issue.
demi-semiqnaver ['demi'semlkweiva] ^ 32delsnode c.
demission [di'mi/an] Nedlaaggelse [af suveraan Myn-
dighed of sovereign authority]; Opgiven, Opgivelse;
Nedvaardigelse; Ydmygelse c.
demit [di'mit] vt opgive, nedlaagge [et Embede an
office].
demi-tint ['demitint] Halvskygge c.
demiurge ['demia'dg, 'di-m-] Verdensskaber c.
demobilisation [di-moubilai'zeijan] ££ Demobilisering,
Afvsebning, Saatten paa Fredsfod, Hjemsendelse c. der
mobilise [di'moubilaiz] vt demobilisere, afvaabne, ssette
paa Fredsfod, hjemsende.
democracy [di'makrasi] Demokrati, Folkestyre n.
democrat ['demokrat] Demokrat c. democratic(al) [de-
mo'kratik(l)] demokratisk.
Democritos [di'makritas] Demokrit.
Demogorgon [di'mo'ga<9gan] Demogorgon c, et daamo-
nisk Uhyre. Hos Spenser, Milton, Shelley o. a.
demoiselle [fr.; demwa'zel] fr. Jomfru, Fr0ken; BOO
Jomfrutrane c: Anthropoides virgo [JXumidian crane].
demolish [di'm&li/] vt nedrive; sl0jfe, jaavne med Jor-
den; fig bringe ud af Verden, ramme en Paal igennem;
rakke til, rakke (el. rive) ned paa; 0delaagge; fortaare.
demolition [demo'li/an, di'-] Nedrivning; S10jfning; 0de-
laaggelse c; be in course of ~, is. vsere under Nedriv-
ning.
demon fdi'man] Daemon; Djaavel, ond Aand c.
demonetization [dimanitai'ze'/an] Saatten ud af Kurs,
Inddragelse c, af Penge. demonetize [di'manitaiz] vt
saatte ud af Kurs, inddrage.
demoniac [di'mounjak] daamonisk; djaavelsk; besat; a
_ en besat. demoniacal [dimo'naiakl], demonic(al) [di-
manik(l)] a, se demoniac! demonism ['di'monizm]
Daamontro; Djaavletro c. demonist ['di'monist] daamon-
hate; [o«] so; [ai] J; [au] out; [S] the; []>] thin; [f] she; [z] measure; [n] sing; [a, d, e] osv vaklende med [a].
dem
248
den
troende, Dsemondyrker c. demonolatry [drmo'nalatri]
Dsemondyrkelse; Djsevledyrkelse c. demonology [di-mo-
•naladgi] Daemonlsere; Djaavlelsere c.
demonstrable [di'manstrabl] paaviselig, bevlslig. de-
monstrate [di'm&nstre't, 'demanstre't] vt anglve, anvlse,
fremstille, paapege; bevise, paavise; anat (prosecere og)
forevise ; - the fact, ogs. f0re Beviset. demonstration
[deman'stre'/an] Angivelse, Anvisning, Fremstilling;
Bevisferelse; Paavisning c, Bevis n; Ytring, Demonstra-
tion c, af Sindelag <kc; Bevis, Tegn n [paa of]; anat
Forevisning c Jvf ocular! loyal -s [Ytringer af loyale
Felelser] towards the prince; make a - of war g0re en
krigersk Demonstration, vise Tegn t. at ville begynde
Krig; made no hostile ,s viste ikke Tegn t. Fjendtlig-
heder (*Fiendtligheder); to ~ til Evidens. demonstra-
tive [di'manstrativ] oplysende, klarg0rende; F (altfor)
aaben1, som gerne Isegger sine Felelser f. Dagen; gr
demonstrativ, paapegende; he is not very ~ ban er
gerne rolig, ban bserer ikke sine F01elser til Skue; a
little too ~ of affection som viser sin Hengivenhed lidt
for meget. demonstrator ['demanstreHa] Paaviser; For-
klarer; En der f0rer Beviset; anat Prosektor [~ in
anatomy]; Demonstrant c; the police attempting to dis-
perse the _s. demonstratory [di'manstratari] bevisende,
overbevisende.
demoralization [dimaralai'ze'/an] Demoralisation [mo-
ralsk Fordservelse ; is. & Nedbrydelse af Disciplin &
Selvtillid, Modl0sbed] c. demoralize [di'maralaiz] vt
demoralisere.
Demosthenean [dem&sbi'ni'an] demosthen(i)sk. De-
mosthenes [di'masbini'z] s. Demosthenic [demas'>enik]
demosthen(i)sk.
demotic [di'matik] folkelig, Folke-; demotisk, om
Hieroglyf.
dempster ['dem(p)st9] git Dommer c. Se deemster!
demulcent [di'mAlsant] med beroligende, bledg0rende,
mildnende (Middel n).
demur [di'ma1] vi stille (el. ssette) Sagen i Bero, se
Tiden an, vente; have (el. faa) Betsenkeligbeder [v. at
modtage to accepting], n01e, betaenke sig, vaere i Tvivl;
jttr g0re Indsigelse [mod at, to], ekscipere. demur
[di'ma1] Opssettelse; Betsenkelighed, Tvivl c; what
was the -?
- demure [di'mjua] alvorlig; sat; serbar; from. Aim. om
paatagen Fromhed &c; and yet he looks so ~.
demurrage [di'mAridg] & Overliggedage pi [days on ~];
Overliggedagspenge pi. demurrer [di'mAra] jur Eks-
ception, Indsigelse c [mod to].
demy [di'mai] lille (*lidet) Median n, som Papirformat;
univ Halvstipendiat c [demij.
den [den] Hi w, (Dyrs) Hule; so Dal, Dalgang, For-
dybning, *ogs. Dump [dell, dingle]; F Knejpe (om Vse-
relse), ogs.* Hybel c. den f & poet Aften c [evening];
God ye good den o: God (give) ye good evening.
denarius [di'nae'Tias] Denar, romerek M0nt; Penny c.
denary ['di'nari] tifold, indeholdende ti ; 8 Tallet ti.
denationalize [di'na/analaiz] vt is. & afhsende (el.
overdrage) til en anden Nation, sselge til Udlandet.
denatnration [dinat/a'rei/an] Denaturering c. denature
[di'ne'tja] vt denaturere, om Sprit.
Denbigh ['denbi] ».
dendriform ['dendrifa>em] trselignende. dendrite ['den-
drait] tra- eller busklignende Tegning; Sten c med saa-
dan Tegning. dendritic [den'dritik] med trse- el. busk-
1 I denne Betydning efter Muret mest udt. ['deman-
stre'tiv].
lignende Tegninger. dendrology [den'draladgi] Trseernes
Naturbistorie c.
dene [di'n] sc (lille, *liden) Dal; prov Strandbred,
*ogs. Fjsere c.
dengue ['denge>] path Dandyfeber, Denguis c, en
epidemisk Reumatisme i tropiske Egne.
Denham fdenoml.
deniable [di'naiabl] som lader sig ntegte el. modsige.
denial [di'naial] Nsegtelse, Modsigelse; Fornsegtelse c;
Afslag n; the ~ of God Gudsfornaegtelse; a - of justice
Rettens Fornaegtelse, en Retsnsegtelse ; - of (one)self
Selvfornsegtelse ; his re-appearance gives a _ to the
rumour, giver Rygtet et Dementi, dementerer (el. mod-
siger) dette Rygte ; I'll take no ~ jeg tager ikke imod
nej, et Afslag.
denization [deni'ze'/an] Naturalisation c. denizen
['denizen] naturaliseret (Udlsending) ; poet Beboer,
Borger c. denizen ['denizan] vt naturalisere, give Ind-
fedsret; befolke. denizenship Indfadsret c.
Denmark ['denma-9k] Danmark, poet Dannevang n\ -
satin Lasting, undert. Everlasting n (*c), isser til Dame-
st0vler; > satin shoes T0jst0vler, p* Overlastingssko.
Dennis ['denis] Dines, *ogs. D0nnes.
denominate [di'namine^t] vt bensevne, kalde, betegne
som. denominate [di'naminet] benfevnt, konkret. de-
nomination [dinami'ne^an] Bensevnelse, Betegnelse c,
Navn n- Klasse, Samling; Bekendelse, Sekt c, Samfund
n [religious ~J; dissenters of all ~s, af alle Slags, i alle
Afskygninger. denominational [-al] Klasse-; Samfunds-,
Sekt-; - school (Sekts) Menighedsskole. denomlnation-
alism [dinami'ne'Janalizm] Kla&seaand, Klassepolitik c;
is. Sektvaesen n. denominatire [di'naminstiv] bensev-
nende, Betegnelses-; som bar en (bestemt) Betegnelse,
beteguet; gr afledet af Substantiv eller Adjektiv; the
least ~ part of time is a second, denominative gr
Verbum n dannet af et Nomen. denominator [di'nami-
ne'ta] Bensevner, En som giver Navn(e); En efter hvem
nt er opkaldt; mat Nsevner c.
denote [di'nout] vt betegne; tyde paa,
denouement, denofiment [fr.] (Knudens) L0sning, Op-
10sning c, isser i et Drama; some - to [Opl0sniag paa]
this eocperience.
denounce [di'nauns] vt (h0jtidelig, truende) forkynde;
true med; dadle (i staerke Udtryk), bryde Staven over,
ford0mme, udtale Ford0mmelsesdommen over; for-
ksetre ; angive, anmelde, melde [f. Bigami for bigamy;
f. Politiet to the police]; opsige [en Traktat (the end of)
a treaty]; death was ~d against all who alle som . . .,
truedes m. D0den; ~ [is. undsige, true] the judge for . . .;
•d [stemplede] him as a swindler, denouncer For-
kynder; Ford0mmer; Angiver, Anmelder c.
de novo [di'nouvon] paa uy, fra nyt af, af ny Rod.
dense [dens] tset; sammentrsengt; fig tung, tykhovedet;
« [tyk] ignorance; have a ~ head for figures slet ikke
vsere anlagt (*ogs. falden) f. Tal, *ogs. have tungt f.
Tal; a _ mass [*ogs. tset i tset] of heads, densely ad
taet ; . packed, denseness Taathed c. density ['densiti]
Taethed c. Mods, rarity.
dent [dent] (indst0dt) Bule, *ogs. Bulk c; Indtryk n;
Saenkning, Huling, *ogs. Sekk c. dent [dent] vt bule,
*ogs. bulke. dental [dental] dental, Tand-; . surgery.
dental gr Dental, Tandlyd c. dentate(d) ['dente»t(id)j
tandet. dentation [den'te'/an] Tandforhold n, Dentur,
Tanddannelse, Tandform c. denttcete ['denti'si't]: .
whale Tandhval. denticle ['dentikl] lille (*llden) Tand c.
Se dentil! denticulate(d) [den'tikjulet, -leHid] takket
(*tagget), tandet. dentifrice ['dentifrisj Tandpulver n.
[a- i- tf] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] fnner;
den
249
dep
dentil ['dentil] arch Kalvetand c. dentln(e) [-in] Tand-
stof n. dentist ['dentist] Tandlaege c. dentistical [den-
'tistikl] Tandlfege-. dentistry ['dentistri] Tandlsege-
kunst c; painless -. dentition [den'ti/an] Tandbrud n,
ogs.* Tsendernes Fremkomst c; soo Tan dsy stem n.
dentity ['dentiti] p Identitet, Sammenfalden c
[identity].
denudation [denju'de{/en] Blottelsec. denude [di'nju'd]
vt blotte [for of].
denunciation [dinAnsi'e'/an] Forkyndelse; Trusel [med
of]; staerk Dadel, Ford0mmelse; Forksetrelse; Angivelse,
Anmeldelse; (Traktats) Opsigelse c; pi ogs. (stserke)
Ford0mmelsesudtryk pi, (staerk) Dadel c. denunciator
[di'nAnsieHa, -'nAn/i-] Forkynder; Truer, Truende; For-
d0mmer; Forksetrer; Angiver, Anmelder c. denunciatory
[di'nAnsiatari, -'nAn/i-] truende; Ford0mmelses-, For-
ksetrelses-; anklagende; ~ letters Undsigelsesskrivelser,
Truselsbreve.
Denver ['denve] s.
deny [di'nai] vt nsegte, bensegte; afslaa; nsegte, ikke
yde; fornsegte; fralsegge (el. ikke vedkende) sig; fra-
kende; nsegte hjemme; was denied, is. fik et Afslag;
afvistes (v. D0ren), nsegtedes Adgang; was denied ad-
mittance or entrance nsegtedes Adgang; was not to be
denied, is. lod sig ikke afvise; - oneself fornaegte sig
selv; Dsegte sig hjemme [f. enhver to everybody]; he
denied himself [nsegtede sig] almost every comfort;
there was no -ing that, it was impossible to be denied
det lod sig ikke nsegte; ~ having (be)nsegte at have. ..;
he denied [fralagde sig] all power of making old
people young; „ bread to the hungry nsegte den
hungrige Br0d.
Deo ['di-o"]; „ volente [vo'lenti] lat. om Gud vil.
deobstruct [di'ab'strAkt] vt aabne. deobstruent [di'ab-
struant] med aabnende (Middel M).
deodand ['di'odand] Deodand n, Genstand eller Dyr,
som bar voldt Skade, is. D0dsfald, og derfor hjemfalder
til Staten eller Kirken.
deodar ['di'oda'9] ^ indisk Ceder c: Cedrus deodara.
deodori/.ation [dioudorai'zei/an] Desinfektion c. deodor-
ize [di'oudoraiz] vt desinficere, betage en daarlig Lugt.
Deopham ['di'pam] a.
deota [di'o«ta] hind Helgenskrin n.
depart [di'pa'9t] vi gaa (bort); afrejse, rejse [til for];
trsekke (*ogs. flytte) bort, om Fugle; fig svinde; hst
& bibl opgive Aanden, vandre bort, fare; the ~ed
one den afd0de, bortvandrede, hedengangne, for-
evigede; the -ing [svindende] daylight; antiquities
and ruins of ~ed glory, af svunden Herlighed; I was
then ~ing for [jeg laa da p. Rejse t., *ogs. jeg stod
da p. Rejsen t.] America; the glory it, -ed [Herligheden
er flyet] from Israel; the spirit is not utterly -ed
fveget] from . . . ; we cannot _ from our rules, from
this view, afvige fra vore Regler, fravige vort Stand-
punkt. depart vt : ~ this life omskifte Tiden m. Evig-
heden; ~ the town git & poet forlade Byen. depart-
ment [di'pa>9tm9nt] Afdeling; Kreds, Virkekreds c, Felt
«; (f. Eks. Literatur)gren c; Departement n; the intelli-
gence -, ogs. Efterretningsvsesenet. departmental [dr-
pa9t'mentl] Afdelings- ; departemental. departure [di-
pa-«t;a] Afgang; Afrejse; Bortgang, Hedenfart; Afvigelse
[fra /row], Fravigelse [af from}; & affarende PI ads
[point of -]; ny Maade (el. Metode, Id6), Forandring c,
nt nyt, nt n som ssetter Rekorden [a new (or novel) -];
-s, ogs. afgaaede Skibe; afgaaende Tog; next -, bl. a.
nseste (afgaaende) Skib; nseste (afgaaende) Tog n; this
constitutes a (new) ~ in the photographic art, a novel ~
in the matter of posting; take his ~ gaa; afrejse, rejse,
afgaa; take his - from & tage sin affarende Plads fra;
the book gave a new point of ~ to scientific thought,
gav. . .et nyt Udgangspunkt ; port of _ Afgangshavn;
- platform Afgangsperron.
depasture [di'pa'st/a] vt grsesse, *havne.
depend [di'pend] vi hsenge ned; jur versere [f. Retten
in court]; it all -s det kommer ganske an paa; that -s,
o6s det kommer an paa, F * det sp0rs ; that -8 [af-
hsenger af, kommer an. paa] how hungry they may be;
a gaslight -ing from [som hsenger i, ned fra] the ceil-
ing; _ on, upon afhsenge (el. vsere afhsengig, *ogs.
haenge) af, bero paa, betinges af; gr styres af; stole (el.
forlade sig) paa ; as far as -s upon me, is. forsaavidt
det kommer an p. mig; ~ing entirely upon himself,
ogs. ganske p. egen Haand; men who .ed for their
subsistence on a familiarity with, hvis Eksistens be-
roede p. et fortroligt Kendskab til . . . ; there was no
~ing [man kunde ikke stole] on his promises; had
nothing to ~ upon, is. havde intet at leve af ; _ upon
it! F det kan De stole paa! det kan De forlade Dem
(*ogs. vsere st0) paa! vaer vis p. det! dependable [di-
•pendabl] afhsengig [af on], dependence [di'pendans]
Nedhsengen; Afhsengighed; Sammenhseng, Forbindelse;
gr Styrelse c, styret Ord w; Tillid; St0tte c, Subsistens-
middel n. dependency [di'pendansi] Hsengen; Afhsengig-
hed, Underordning; Sammenhseng; Tillid c; Tilhseng;
Tilbehor, is. i pi; Biland w, *ogs. Tilliggelse c, isser ipl.
dependent [di'pendent] nedhsengende; afhaangig [af on,
upon], underordnet; a - orphan en forseldrelos som
andre maa tage sig af; the - word gr det styrede Ord;
delirium is - [beror] on disease; he was ~ for his
subsistence on the charity [bans Bestaaen afhang af
Almisser] of a monastery, dependent afhsengig Person,
Underordnet, Undergiven ; Tilhsenger c ; a host of -s
on [af Folk i afhsengigt Forhold t.] the court.
depict [di'pikt] vt male; male, skildre; horror was
~ed [stod malet, var at Isese] in all countenances. '
depilation [depi'leijan] Afhaaring; Fjernelse (el. Bort-
tagelse) c af Haar. depilatory [di'pilatari] Afhaarings-;
s Afhaaringsmiddel n; Haarfjerner c.
deplantation [di-pla-n'teijen] Udplantning c.
deplete [di'pli t] vt t0mme; udflske; udjage; rovhugge;
udt0mme, tappe, stserkt medtage; med udt0mme; with
-d [tomme] advertising columns, depletion [di'pli' Jan]
T0mning; Udfiskning; Udjagning; Rovhugst; Udt0m-
melse, Tapning c, &c; the sudden - [Tapning, Udt0m-
melse] of the reserve, depletory [di'pli'tori] udt0m-
mende, Udt0mnings-, Udt0mmelses-.
deplorable [di'pla'rabl] beklagelig; bedr0velig, s0rgelig.
deploy [di'ploi] v ^ deployere, udvikle (sig). deploy
[di'ploi], deployment [-mant] & Deployering, Udvik-
ling c.
depolish [di'pali/j (Glassets) Mathed c.
depone [di'poun] vt jur sc bevidne, *ogs. prove, depone
vi vidne, *ogs. afgive Prov, prove; erklsere sig, afgive
Vidnesbyrd; a witness -s to [vidner om, *prover] a con-
versation, deponent [di'pounant] gr deponent; s jur
Deponent c; gr Deponens n.
depopulate [di'papjule't] vt affolke; -d, ogs. folketom,
mennesketom. depopulation [dipapju'le^an] Affolkning c.
deport [di'pa-»t] vt \ deportere [transport], deport
[di'pa-»t] v. reft: - himself forholde (el. opf0re) sig.
deportation [di pa^'te^an] \ Deportation c. deportment
[di'pa<8tmant] Holdning, Maade at f0re sig; Plastik; fig
Fserd c, Forhold w; lessons in ~ Anstands0velser, Un-
dervisning i Plastik.
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [an] out; [S] the; [p] thin; [/] she; [3] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. vaklende med fa].
dep
250
der
deposable [di'pouzabl] afsaettelig. deposal Afsaettelse c
•lepose [di'po»z] vt afsaette; jur afgive til Protokollen,
udsige, *ogs. prove, depose vi vidne, *ogs. prove [at
have to having], deposit [di'pazit] vt nedlaegge, la?gge;
aflagre, aflejre, afsaette, opslcemme: oplaegge [i et Pak-
hns in a warehouse}; anbringe, henlaegge [i et Gemme
in a receptacle] ; bissette [. in a vault]; anbringe [hos
with], deponere, betro, give i Gemme, give i Forvaring;
indskyde, saette [Penge i en Bank money in a bank];
a crocodile ~s [nedlaegger] her eggs in the sand, de-
posit [di'pazit] Aflagring, Aflejring, Afsaetning c, Bund-
fald; Depositum n, Betroelse, betroet Genstand c; Pant;
Indskud n [i en Bank in a bank]; will you pay a ~?
ofte: vil De betale noget i el. som (*p.) Forskud?; as a -,
in (or on) ~ i Gemme, som Depositum; place of ~ Opbe-
vnringssted; interest on ~s Indlaansrente; lender on ~s
Pantelaaner. depositary [di'pazitari] Modtager (t. Opbe-
varing), Opbevarer, Vaerge c; be the _ of have i sit Vaerge,
i Gemme. deposition [di'po'zi/an, dep-] Nedlaeggelse;
Aflagring, Aflejring, Afsaetning, Bundfselding, Opslaem-
ning c; jur Vidnesbyrd, *ogs. Prov n; Erklaering; Af-
saettelse c; the „ [Nedtagelse] of Christ (front the cross).
depositor [di'p&zita] Betroer; Indskyder c. depository
[di'pazitari] Gemme; Opbevaringssted n. depot ['depou,
•di'po", di'po"] Oplag; & Depot n; amr Banegaard,
ogs.* (Jernbane)station c.
deprivation [drpra've^an, dep-] Fordaervelse ; Udart-
ning, Udartelse c. deprave [di'pre'v] vt fordaerve. de-
pravedness [di'pre^dnes] s, se depravation! depravity
[di'praviti] s, se depravation!
deprecate ['deprikeH] vt bede om Fritagelse for, bede
Gud bevare sig for, 0nske sig fri for, afbede; (0nske at)
afvaerge, vserge sig imod; frabede sig; iron betakke sig
for beklage dybt; a deprecating [afvsergende] gesture;
his purpose was ~d [levende beklaget] by all around
hint, and he was induced to abandon it; he ~d [frabad
sig, afvaergede] all such questions, deprecatingly ad
afvaergende; undskyldende. deprecation [depri'ke^an]
Ben, om Fritagelse, om Tilgivelse; Beden c, Banner pi,
Undskyldning c. deprecative ['deprike^iv] b0nlig, be-
dende, afvaergende; undskyldende. deprecator ['depri-
ke'ta] Afbeder; Bedende c. deprecatory ['deprikeHari] a,
se deprecative I
depreciate [di'pri'/ieJt] vt nedsaette, forringe; under-
vnrdere. depreciate vi falde, synke, i Vaerdi, i Pris;
forringes. depreciation [dipri'Ji'e'/an] Nedsaettelse, For-
ringelse, Nedgang (i Vaerdi), Vaerdiforringelse c. depre-
clative [di'prr/iativ] nedsaettende, forringende. depre-
dator [di'pri /ie{ta] Nedsaetter, Ringeagter c. depre-
ciatory [di'pri'/iatari] nedsaettende; the term is used in
a ~ [ogs. i nfordelagtig] sense.
depredate ['depride1!] v plyndre, haerge (*herje); troops
~ (on) a country, depredation [depri'de'/an] Plyndring,
Hsergning (*Herjing) c; Kaperi n; commit (or make) -s
on haerge, *herje; intemperance commits -s on the con-
stitution; neighbouring states commit (or make) ~s on
each other, haerger hinandens Lande. depredator ['de
pride'ta] Plyndrer c. depredatory [di'predatari] Plyn-
drings-, plyndrende, haergende (*herjende).
depress [di'pres] vt nedtrykke; saenke [Kikkerten the
telescope}; art plongere; fig trykke, gere nedtrykt; ned-
slaa, nedstemme [deres Mod their spirits]; trykke
[Handelen commerce], trykke Prisen (el. Priserne) paa;
doubly shotted and -ed, i Artilleri : m. dobbelt Ladning
og dobbelt Plonge. depression [di'prejan] Nedtrykning;
Saenkning; art Depression, Plonge, Plongering; Synk-
ning, Synken; Saenkning, Huling; Ydmygelse; Ned-
slagenhed, Nedstemthed, Nedtr>'kthed, Beklemthed,
Fortrykthed c [~ of spirits]; mere Tryk n ; chir Ned-
trykning; ast Kimmingdaling c [dip of the visible
horizon]; Hvirvelcentrum n; the . of [Trykket p.] the
money market; the „ of prices de trykkede Priser; a
gun (or shot) fired at _ et Plonge(r)skud ; a centre of
~, i Meteorologi: et Minimum, depressive [di'presiv]
nedtrykkende. depressor [-sa] Nedtrykker; Undertryk-
ker; anat nedtrykkende Muskel c.
deprivable [di'praivabl] usikker i (el. som kan ssettes
ud af) sin Besiddelse, afsaettelig. deprivation [depri-
•ve'/an] Ber0velse c, Tab n; Afsaettelse c. deprive [di-
•praiv] vt bereve; afsaette [en Praest a clergyman]; .
him of a thing ber0ve ham nt, skille ham ved nt; •
him of [betage ham] all desire or inclination to . . .
depriver Ber0ver c.
Deptford ['detfad].
depth [depp, debp] Dybde; Grundighed c; Omfang;
Inderste n; ~ of feeling Dybde i F01elsen; it was the ~
of night (winter) det var midt om Natten, *ogs. det
var i den dybe Nat (det var midt om (*paa) Vinteren,
ved Midvintertid, *ogs. midtvinters, h0ieste Vinters
Tid); be beyond (or out of) his ~, their ~s ikke kunne
bunde, *ogs. ikke have (staa) Bund; fig vaere roet (*have
roet sig) for langt ud, *ogs. have taget sig Vand over
Hovedet; to the _ of til en Dybde af; covered with snow
to the [i en] ~ of three feet, depthless bund!0s.
depurate [di'pjuare1!, 'depjure't] vt lutre. depuration
[depju're'Jan] Lutring c. depuratory [di'pjuaratari]
lutrende.
deputation [depju'te'/an] Beskikkelse; Afsendelse (med
Fuldmagt); Deputation c; send them on a ~ [som (el. i)
Deputation] to Ireland, depute [dl'pju't] vt beskikke;
sende, som Fuldmsegtig, med Fuldmagt. deputise
['depjutaiz] vt beskikke; sende [depute]; - me to con-
sult with you. deputy ['depjuti] Fuldmaegtig, Reprse-
sentant, Stedfortraeder c; .by _ ved Fuldmaegtig; his
duties, so long carried on by ~, bestridt(e) af en konsti-
tueret; on motion of Deputy H, af Repraesentanten H;
_ chairman Naest(ogs.* Vice)formand c; _ landlord
Vicevaert, *ogs. Gaardsbestyrer c ; - pilot Reservelods.
De Qnincey [di'kwinsi] s.
derail [di'reU] vi railw k0re af, spore af el. ud,
komme af Sporet. derailment [-mant] Afk0ring, Af-
sporing, Udsporing c.
derange [di'rein(d)g] vt forstyrre, bringe Forstyrrelse
i ; g0re sindsforvirret ; -d, is. sindsforvirret. derange-
ment [-mant] Forstyrrelse ; Sindsforvirring c /"- of in-
tellect, mental ~]; the - of [i] trade is not likely to be
serious.
deray [di're1] git Forstyrrelse, Uorden c; dancing
and ~.
Derbend [da1 'bend] s.
Derby ['da^bi, 'da'bi] Derby n, Shire & By 1 Eng-
land; the ~ (race, stakes) Derbyl0bet, Hestevaeddel0bet
v. Epsom i Surrey, som aim. holdes midt i Maj; _shlre
[-/a] Derbyshire; _ neck, som Sygdom: Krop c (*ogs. n),
hos Mennesket. Dereham ['diaram, 'deram] s.
derelict ['derilikt] herre!0s, forladt; s herre!0s Ting c,
pi ogs. herre!0st Gods, is. Vraggods n; herre!0st (el.
forladt) Skib n. dereliction [deri'lik/an] Opgivelse;
Fors0mmelse c; « of duty Pligtfors0mmelse.
D'Eresby ['da'zbi] s. Derham ['deram] s.
deride [di'raid] vt spotte. derider Spotter c. derid-
ingly ad spottende. derision [di'rigan] Spot c; in - I
(*paa) Spot, spotvis. derisive [di'raisiv], derisory [di-
raisari] spottende.
[a- 1- u-] osv. lange som i far, fee\, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [a ] foil; [a] hot; [A] ht*t; [o«] hurt; [a] inner;
der
251
des
derivable [di'raivabl] som lader sig aflede &c [af from];
income is ~ from [kan flyde af] various sources; all
honour ~ upon [som kan tilfalde] me. derivate ['deri-
vet] afledet Ting c, nt afledet; gr Afledsord n, Afled-
ning c. derivation [deri've^an] Udledning; Afledning;
tel Afledning [faulty insulation]; Afledethed; Oprin-
delse c. derivational [deri've^ana!] Udlednings-; Af-
lednings-. derivative [di'rivativ] afledet; s, se derivate!
med Afleder c. derive [di'raiv] vt hidlede, faa, som fra
en Kilde; faa, hente, 0se; udlede, aflede; « [hente, 0se]
information from . . .; the black sheep skin whence
they _ [har faaet] their name; _ [0se] vigour from . . .;
the term of cabinet council is said to be ~d [skal
skrive sig] from the cabinet of Queen Henrietta; a
council ~d from [fremgaaet af] election; the revenue is
(or revenues are) _ from [flyder af] the following
sources. derive vi: . from flyde af; stamme fra;
komme af.
derm [da'm] Hud c. dermal ['da-mal] Hud-, derm-
atoid ['da-matoid] hudlignende. dermatology [da-ma-
•taladgi] Hudlsere c. dermestes [da"mestiz] ent Kla(n)-
ner c. dermic ['da'mik] Hud-, dermo-skeleton ['da'mo
•skelitan] Hudskelet.
dern [da-n] prov Led(*ogs. Grind)stolpe, D0rstolpe c
[gatepost, doorpost], dern [da~n] vt p forbande [damn];
this ~ed old country.
derogate ['derogeH] vtjur delvis ophseve, indskrsenke,
begrsense, om Lov; forriuge, nedssette. derogate vi: -
from nedssette ; vanslsegte fra ; afvige fra, stride imod
[almindelige Regler common rules]-, . from oneself
nedvaerdige sig. derogation [dero'ge'Jan] Indskrsenk-
ning; Nedssettelse, Forklejnelse c [&f from, of, to}; and
no contract in _ of [som strider mod] that right is
valid, derogatory [di'ragatari] som indskrsenker ; ned-
Sfettende, forringende, forklejnende [m. from, to}.
dprrias ['derias] soo Kappebavian, graa Bavian,
Hamadryasabe, Parykabe, Tartarin c: Cynocephalus
Hamadryas.
derrick ['derik] ^ Ladebom, Lossebom; flydende
Lettekamel c [floating ,]; teleph Stillads n.
derring ['derirjj. Forvansket af daring; -deed git &
poet Krigerdaad, Krigsbedrift, *ogs. Bragd c. Ogs. deed
of derring-do; -doer (Krigs)helt c.
derringer ['derin(d)sa] amr Lommepistol c.
Derry ['deri] p Londonderry w.
dervis(e) ['da-vis], dervish ['da'vi/] Dervish c, persisk
(el. tyrkisk) Munk, is. Tiggermunk.
Derwent(vfater) ['da 'want(wa'ta)] s.
descant ['deskant] J^ Variation, af en Melodi ; Tale,
Udvikling, Kommentar; Diskant, Sopran; flerstemmig
Sang c. descant [di'skant] vi ^ synge en Variation; fig
udbrede sig [over on], tale vidt og bredt [om on].
descend [di'send] vi stige (el. komme; dale; falde;
flyve; gaa) ned; naa (el. rsekke) ned; falde over, over-
falde, angribe [m. on} ; & g0re Landgang [i England
on England]; nedlade sig; nedstamme, stamme [fra
from} ; nedarves, gaa i Arv; tilfalde ; one royally ~ed
En der er af kongelig Afstamning el. Herkomst; the
rain ,ed [faldt] in torrents; ~ on, bl. a. dale ned paa;
anfalde, gaa 10s paa, p gaa paa; the fire of the Holy
Spirit ~ed on [dalede ned over] the Apostles; let thy
wrath ~ [falde] on thy suitors I; _ to particulars gaa i
det enkelte. descendant [di'sendant] filing, Efter-
kommer c. descendent [di'sendant] nedstigende <fcc;
stammende [fra of}, descendibility [disendi'biliti] Frem-
kommelighed, Farbarhed; Arvelighed c. descendible
[di'sendtbl] fremkommelig, farbar, passabel; arvelig.
descension [di'sen/an] Nedstigning, Nedgang; Synkeii c;
Forfald, Fald n. descensional [di'sen/anal] Nedstig-
nings-; Landgangs-. descent [di'sent] Nedstigning, Ned-
fart, Nedgang; Neddaling c; fjendtligt (*fiendtligt) Ind-
fald, Overfald, Angreb w; & Landgang [i Frankrig on
France]; fig Nedgang; Afstamning, F0dsel, Herkomst,
is. hst Byrd; Arvegang, Gaaen i Arv; Haeld(n)ing,
Bakke c (nedad); ^Etlinger pi, Afkom; Led n, i Slsegt-
rsekke ; Christ's ~ from the cross, into hell, Nedtagelse
af Korset, Nedfart c til Helvede; the ~ of the Holy
Ghost den Helligaands Udgydelse c; the _ of man
Menneskets Afstamning; make a ~ on g0re et Angreb
paa, anfalde; is. g0re Landgang i ; be of Scotch ~ vsere
af skotsk Herkomst el. ^Et, stamme fra Skotland; the
tenth in direct > [i lige (el. ret) nedstigende Linie]
from ...; proud of his long _, af sin lange Anersekke;
a nobleman of thirty -s, som tseller tredive Aner;
angle of ~, i Artilleri : Nedslagsvinkel.
describable [di'skraibabl] beskrivelig. describe [di-
'skraib] vt beskrive [en Cirkel a circle}; beskrive, skil-
dre [(f.) ham to him] ; _ him, ogs. give hans Signale-
ment; quandary is ~d [betegnes] in the dictionaries
as a low word, describe vi skildre, beskrive. de-
scribent [di'skraibant] geom beskrivende Linie c. de-
scriber Beskriver, Skildrer c. description [di'skrip/an]
Beskrivelse, Skildring; Beskaffenhed; Art, Sort c, Slags
c & n; Signalement n [~ of his person, written „/;
answer the _ svare t. Signalementet; beyond _ over al
Beskrivelse, ubeskrivelig ; beautiful beyond all ~ ube-
skrivelig sk0n; of every _ af alle Slags, descriptive
[di'skriptiv] beskrivende; geom deskriptiv; novels ~ of
[som skildrer] Eastern life, descriptiveness [-nes] Egen-
skab c som beskrivende; Beskrivelser pi.
descry [di'skrai] vt opdage, skelne, 0jne, blive var.
Desdemona [dezdi'mouna] Desdemona, Heltinden i
Shakespeares Othello. Ogs. Desdemon ['dezdimoun].
desecrate ['desikre1!] vt vanhellige. desecration [desi-
'krei/an] Vanhelligelse c.
Deseret ['desiret] Deseret n, Mormonernes Navn p.
Salts0staden eller p. Territoriet Utah.
desert [di'za't] vt forlade, svigte, lade i Stikken; is.
desertere (el. r0mme) fra; _ [forlade] his post; ~ed,
rs folketom, forladt, mennesketom, udd0d, 0de.
desert [di'za't] vi r0mme, desertere; gaa over t. Fjenden
(*Fienden). desert ['dezat] 0de. desert ['dezat] ubeboet
Sted n, *ogs. Ubygd; 0rken c; the _ of [0rkenen]
Sahara, desert [di'za't] Fortjeneste c; if our ~s were
dealt to us, if all of us got (or had) our just .s der-
som det gik os (alle) efter Fortjeneste; they will get
their ~s, he will meet his ~, vil faa sin L0n, vil faa
L0n som forskyldt; he has got his ^s, ogs. han ligger
p. sine Gerninger; beyond his ~ over Fortjeneste.
deserter [di'za'ta] Frafalden, Svigtende, Svigter; R0m-
ningsmand, Desert0r; Overl0ber c. desertion [di'za'/an]
Frafald n; £6 Desertion, R0mning; Overgang c til Fjen-
den (*Fienden), Overl0beri n; Forladthed, forladt Til-
stand c.
deserve [di'za-v] vt fortjene; g0re sig fortjent til; for-
tjene, have fortjent el. forskyldt. Jvf deserving! they
do not ~ any [fortjener det ikke] better; men who have
done nothing to ~ it, bl. a. Folk som ikke har for-
skyldt det; deserving of... som fortjener [Ros praise],
is. om Person ogs. fortjent til; _ of praise (punish-
ment), ogs. rosvserdig (strafvserdig). deserve vi g0re
(el. have gjort) sig fortjent [af of]. Nu almindelig: -
tvell of; he had done an action well-deserving of his
country han havde v. denne Handling gjort sig for-
'] hate; [o»] so; [ai] /; [au] owt; [8] the- [b] *Mn;-[/] she; [g] mea«ure; fa] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
252
des
tjent af Faedrelandet. deservedly [di'za'vidli] ad for-
tjent, med Rette; was universally and ~ esteemed n0d
almindelig og fortjent Agtelse ; wen with a - bad re-
putation, som bar et slet Rygte og (som) fortjener det.
deserving fortjent; veltjent; vaerdig. Se deserve! _ offi-
cers, is. veltjente Officerer; indigent, ~ poor vaerdige
traengende; - relatives vaerdige Slaegtninge. deserving
\ Fortjeneste c [desert]; it is in vain to suppose that
traditionary ~s will elicit gratitude, when the present
generation are neglectful. Ch. Lever, St. Patrick's Eve.
deservingly ad fortjenstlig, paa en fortjenstfuld Maade.
desexnalize [dr'seksjuolaiz] vt afkenne.
deshabille [deza'bi( )1, des-] Neglige n, Morgendragt c
[dishabille]; en [arj] ..
desiccant [di'sikant, 'desikant] t0rrende (Middel n).
desiccate [di'sikeit, 'desike't] v t0rre, *ogs. torke. de-
siccation [desi'ke^an] Udterren; T0rhed, T0rke c. de-
siccative [di'sikativ, 'desikeHiv] a & s. Se desiccant!
desiderate [di'sidare^] vt savne; 0nske; the ~d solu-
tion, desiderative [di'sidarativ] udtrykkende et 0nske,
0nske-; s gr 0nskeverbum n. desideratum [disida're1-
tam] Savn; 0nske n; Egenskab c man s0ger [hos in};
meet [afhjaelpe] a „; which is to me the grand ~ som
er det, jeg f0rst og fremmest (*fremst) sp0rger efter;
list of desiderata 0nskeseddel c
design [di'zain; \ di'sain] vt tegne (i Omrids); skit-
sere, *skissere; laegge (el. udkaste) Planen til, plan-
laegge; udtaenke; have til Hensigt [at to or ...ing]; be-
stemme [ham til Advokat him for the bar; til S0mand
for the sea; et Stykke Jord t. Have a piece of ground
fora garden]; ~ed, som a forssetlig, tilsigtet; ~ing
machine Skabelonstikkemaskine; ~ing room Tegnesal c.
design [di'zain] vi laegge Planer, spekulere, have nt for;
-ing, som a beregnende, bereguet, raenkefuld, F ud-
spekuleret. design [di'zain] Tegning, Plan c; Tegninger
pi, Figurer pi, Udsmykninger pi ; M0nster n ; fig Plan,
Tanke c, Forehavende; Forsset n; have .s upon him
have Planer mod ham; Isegge an paa ham; the exhibit
comprises a large number of _s, et stort Antal M0nstre;
carelessly or by _ af Vanvare eller med Forsaet; from
~s [efter Tegninger] by L. designable [-abl] bestemme-
lig, kendelig, paaviselig, *ogs. mserkelig.
designate ['designed] vt angive, betegne, paapege,
udpege; betegue, betyde; bestemme, udpege, udse [til
to, for], designate ['designet] udset, designeret; the
incumbent _. designation [desig'ne'/en] Angivelse, Be-
tegnelse; Bestemmelse; Betydning c. designative ['de-
signe'tiv] betegnende; bestemmende. designedly [di-
•zainidli] ad med Vilje, med Forsaet. designer [di'zaina]
Tegner; Planlaegger; Raenkesmed c, beregnet Menneske
n. designless uforsaetlig; planles.
desilverize [di'silveraiz] vt afs01ve.
desirability [dizaira'biliti] 0nskelighed, 0nskvaerdig-
hed c. desirable [di'zairabl] 0nskelig, 0nskvaerdig; o ~
thing, ogs. en 0nskelighed; it would be a - thing
[vaere 0nskeligt] that . . .; ~ weather Vejr, som man
kunde 0nske sig, *ogs. 0nskeveir, Viljeveir. desirable-
ness 0nskelighed, 0nskvaerdighed c. desire [di'zaia] vt
0nske; anmode, bede, opfordre, hst byde; the weather
was all that could be ~d Vejret lod intet tilbage at
0nske, var som bestilt, *ogs. det var rigtig et 0nskeveir
el. Viljeveir; had the effect -d, produced the ~d effect
havde den 0nskede (el. tilsigtede) Virkning. desire
[di'zaia] 0nske n, Lyst; Anmodning, B0n, Opfordring
c; Begser n; too great a - to please Behagesyge c; have
a ~ to nsere 0nske om (el. det 0nske) at; an eager _
for acquiring knowledge stor Laerelyst; at my own ~
efter (mit) eget 0nske; by „ efter Anmodning, efter
Opfordring; by her ~, is. efter hendes 0nske. desirous
[di'zairas] som 0nsker; lysten [efter, *ogs. paa of]; be ~
of . . .ing, be - to, is. 0nske at, ville; . of the bull tyregal,
ogs * parrelysten, p * yxna ; ~ of the horse brunstig,
hingstegal, *brunstig, hingstgal, F hestgalen, hestvild.
desist [di'zist] vi afstaa [fra at arbejde from working
or to work]; holde op [(med) at spise eating].
desk [desk] Pult ; (Skole)pult c, (Skole)bord ; Kateder
n [master's ~]; intend him for the ~ bestemme ham t.
Prsest; _ work Kontorarbejde.
desman ['desman] soo Desman, Wuchuchol c : Myogale
moschata.
desolate ['desoleH] vt affolke; laegge 0de, 0delsegge.
desolate ['desolet] folketom, 0de; 0de, tr0stes!0s, *ogs.
0dslig, om Sted; forladt, *ogs. enslig, om Person;
haardt hjems0gt. desolation [deso'les/an] Aflfolkning;
0del83ggelse ; Tr0stesl0shed, Uhygge, *ogs. 0dslighed;
Forladthed, forladt Tilstand; bibl 0rk c; a sense of
loneliness and ~.
despair [di'spse'a] vi fortvivle; mistvivle [om of}; -ing
lamentations fortvivlede Klager; his life is ~ed of bans
Tilstand er haables; ban er opgivet af Lsegen. despair
[di'spse 9] Fortvivlelse c; the Giant Despair, i Bunyans
Pilegrimsvandring ; in _ at fortvivlet over; be in - of
mistvivle om. despairingly [di'spse-erinli] ad fortvivlet.
despatch [di'spatj] vt afsende, sende, is. i Hast, i vig-
tigere .^Erinde; aflfaerdige, ekspedere, i Hast; tage af
Dage, g0re det af med, F ogs. ekspedere; F saette til
Livs, ekspedere, *ogs. d0ive ; - a messenger, a note.
despatch [di'spatj] (hurtig) Afsendelse; Affserdigelse,
Ekspedition, hurtig Bes0rgelse el. Udf0relse; Hast,
Hurtighed, Raskhed; Depeche, Embedsskrivelse c; com-
mit the happy ~ foretage en Eksekution p. sig selv,
selv tage Livet af sig, selv tage sig af Dage. Egl om en
Forret f. visse japanske Undersaatter. Jvf disemboweUer
& harikari! she had a good (or quick) ~ at Malaga &
Skibet blev hurtig ekspederet i M— a; use all possible _
(in making off) skynde sig saa meget som (*mest) muligt,
*ogs. gj0re al mulig Fortgang (forfeje sig bort saa hurtig
ban kan el. kunde); with all - i al Hast, m. al mulig Hur-
tighed; box is. ,£ Dokumentkasse; — carrier Depeche-
Baerer, -F0rer c; — money J,Sjoverl0n c for hurtig Ladning.
desperado [despe're'do"] Vovehals, F* forvoven
Brand c. desperate ['desp(a)ret] fortvivlet; the case is
_ bans &c Tilstand er fortvivlet el. haab!0s; a ~
character en meget farlig Person; _ diseases need (or
require) ~ cures or remedies der skal skarp Lud til
skurvede Hoveder. desperately ad fortvivlet; they fight
„, som fortvivlede; m. Fortvivlelsens Mod; - [meget
haardt] wounded. desperation [despe're'/an] For-
tvivlelse c; I am in love with you to ..
despicable ['despikabl] foragtelig. despise [de'spaiz]
vt foragte; forsmaa; ~d [forsmaaet] love; an offer not
to be ~d, som ikke er at foragte. despiser Foragter c.
despite [de'spait] Ondskab [spite]; Trods c ; in . of til
Trods for; in his own - mod sin egen Villie. despite
[de'spait] prcep trods. despiteful [-ful] \ ondskabsfuld
[spiteful].
despoil [di 'spoil] vt udplyndre, plyndre [for of].
despoiler (Ud)plyndrer c. despoliation [dispo"li'ei;an]
(Ud)plyndring c [spoliation].
despond [di'spand] vi opgive Haabet, fortvivle; lade
Modet falde, blive modfalden. despondency [di'span-
dansi] Fortvivlelse; Modfaldenhed c. despondent [di-
'spandant] modfalden, mod!0s. despondently, despond-
ingly ad modfaldent.
[a* i- U'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] but; [a1] hurt; [a] inner;
des
253
det
despot ['despdt] Despot c [Selvhersker; Voldshersker] .
despotic(al) [de'spatik(l)] despotisk, is. enevseldig.
despotism ['despatizm] Despoti n; republics and ~s.
despotize ['despataiz] vt tyrannisere, kujonere.
despumate [di'spju'me^, 'despjumeH] vi skumme.
despumation [despju'me^an] Skumafsondring; Afskum-
ning c.
desquamation [deskwa'meijan] path Afskalling, Skal-
ling c.
dessert [di'za't] Dessert c.
destination [desti'ne\fan] Bestemmelse ; Adresse c, Be-
stemmelsessted n. destine ['destin] vt bestemme [til
for, to}; ~d for the church bestemt til Freest; a squad-
ron ~d on [bestemt (el. udset) til] a particular ser-
vice; I still hold the door of the rooms ~d to you open
for repentance; the profession to which she had been
~d; he was, indeed, ~d to further trials; ~d to eternal
woe. destiny ['destini] Skaebne c; destinies Sksebner;
Sksebnegudinder, Norner, Farcer; there is no resisting
~, thou canst not escape thy „ ingen midgaar sin
Skeebne; Western Europe, on whose destinies he wrought
so notable a change, . . .
destitute ['destitjutj blottet [for of]; ganske blottet,
p* udfattig; fattig; leave (or render) them ~, p ogs.
ssette dem p. bar Bakke. destitute Fattig, Tr?engende c.
destitution [desti'tjirjan] Blottelse; Armod; Fattig-
dom c.
destroy [de'stroi] vt 0delsegge; was ~ed, ogs. forgik,
gik t. Grunde, gik under, p gik i L0bet; ~ing angel
(ogs. mormonsk) Morderengel; _ oneself forkorte sit
Liv. destroyer 0delaegger; Banemand c. destructibility
[distrAkti'biliti] 0delseggelighed ; Forgaengelighed c.
destructible [di'strAktibl] edelaeggelig ; forgsengelig.
destruction [di'strAk/an] 0delseggelse ; Undergang c.
destructionist [-ist] Vandal; Rodhugger, Radikal c.
destructive [di'strAktiv] 0delseggende ; ~ incursion, ogs.
Hfergetog, *Herjetogn; ~ radius Brydningsradius. de-
structive s. Se destructionist! destructor [di'strAkta]
0delaegger; is. Forbrsendingsovn, Opbrsendingsovn c.
desudation [dis^u'dei/an] med Svedning c.
desuetude f'deswitjud] Oph0r n, Gaaen c af Brug;
fatt into ~ gaa af Brug.
desultorily ['desaltarili] ad 10st, plan!0st, springende.
desnltoriness (Plan)10shed, Spredthed, Mangel c paa
Metode. desultory ['desaltari; 'dez-j 10s, planles, om-
10bende, spredt, springende, umetodisk; flygtig, 10st
henkastet [Bemserkning remark] ; ~ fire spredt Skyd-
ning; _ knowledge spredte Kundskaber; ~ thoughts
Str0tanker; _ warfare Guerrilla(krig), den lille Krig; _
work 10st Arbejde, Sjoverarbejde.
detach [di'tat/] vt skille, sondre, 10se; ^ detachere;
,ed, som a adskilt, sserskilt; fritliggende, fritstaaende
[Hus house] ; ~ed [spredte] clouds; a ~ed [10srevet] floe
of ice; ~ed [isolerede] rocks; the crust of the loaf is
~ed from the crumb Skorpen er skilt fra Krummen,
*Br0det er frafaldt; _ a man from [bringe en Mand til
at forlade] a party; a house ~ed from the road et Hus,
som ligger indrykket (el. noget fra)*Gade- el. Vejlinien.
detachable [di'tatjabl] 10s, som kan tages af el. fra.
detachment [di'tatfmant] Adskillelse; Sondring; Afson-
dring, Afsondrethed c; ^ Detachement n; men on ~ ^
detacherede Folk.
detail [di'te1!] vt berette, fortselle (omstsendelig) ; op-
regne; is. ^ udtage, t. saerskilt Tjeneste; one messman
is ~ed as cook for every two sections, detail ['di'te1!,
di'teU] Enkelthed, Detail; (omstaendelig) Beretning,
Fortselling; Opregning; is. ^ Udtagelse; ^ udtaget
Mand c, afgivet Mandskab n; all ~s, detachments,
and other bodies of troops; in ~ omstsendelig, udf0rlig,
i Detail(ler); allowed themselves to be defeated in ~,
enkeltvis; dear enough to such as read in any ,, med
nogen Udf0rlighed ; the assassination was foreseen in
the minutest ~, i de mindste Enkeltheder; enter into
the .s of, ogs. gaa nsermere ind paa; enter into ~, go
into -s gaa i det enkelte, i Detail(ler); the pioneers,
consisting of a ~ of one man for every section
landed, . . . detailer [di'teUa] (omstsendelig) Beretter,
Fortseller; Detaill0r c.
detain [di'te^n] vt tilbageholde ; forholde; opholde;
anholde, stoppe; holde i Forvaring, i Arrest; £ holde,
om Tone [Disraeli, Curiosities, Afsnittet Venice] ; be
-ed, ogs. sidde over (*igjen), i (ogs.* paa) Skolen ; ' she
was ~ed there three days by [maatte ligge over . . . for]
bad weather; be ~ed by contrary winds ligge (el. blive
liggende) f. Modvind; ~ it from him forholde ham det.
detainder [di'tehida] f 3ur tilbageholdt Person c eller
Gods n [detinue], detainer [di'teina] Til bageh older;
Opholder; jur Forholdelse, Tilbageholdelse; Ordre c til
fortsat Faengsling. detainment [di'te'nmant] Tilbage-
holdelse c.
detect [di'tekt] vt opdage, m. en vis Anstreugelse;
opdage, opspore, om Forbryder, om Forbrydelse; - him
lying, in a lie (in gross ignorance) gribe ham i L0gn
(i aabenbar Uvidenhed). detecter Opdager c. detection
[di'tekjan] Opdagelse; Opdagelse, Opsporing c. detec-
tive [di'tektiv] Opdagelses-; s Opdagelsesbetjent, Op-
dager, Detektiv c. detector [di'tekta] Opdager c; Mid-
del t. at opdage; is. Kontrolapparat [watchman's ~],
ogs. <k Sladreur n, Detektor c; lock Sikkerhedslaas.
detent [di'tent] Spserhage [pawl]; Trykfjeder c.
detention [di'tenjan] Tilbageholdelse; Forholdelse;
Anholdelse, Stopning, Tilbageholdelse; Tvang, Ind-
skrsenkning; Vareta-gt; Oversidden, *Gensidden c, paa
Skolen; Ophold n; (is. Skibs) Henliggen c; in case of „
at, is. i Tilfselde af Ophold i el. paa . . .
deter [di'ta'] vt afskraekke [fra from],
deterge [di'ta'dg] vt rense, om Saar. detergent [-snt]
rensende (Middel n).
deteriorate [di'tiariareit] vt forringe. Undert. m.
from; such a process would ~ from its quality, de-
teriorate vi forringes [i Vserdi in value] ; udarte. de-
terioration [di'tiaria'rei/au] Forringelse; Udartning c.
determent [di'ta'mant] Afskrsekkelse c.
determinate [di'ta'minabl] bestemmelig. determinant
[di'ta'minant] bestemmende; s Bestemmer c. deter-
minate [di'ta'minet] bestemt; "I will have no one else,"
interrupted Grace J,y. determination [dita-mi'ne'/an]
Bestemmelse, ogs. afDyr, af Plante&c; Tilendebringelse;
Bestemmelse, Afg0relse; Bestemmelse c, Forsset n- Be-
stemthed, Fasthed c; for the ~ [til Afg0relse] of civil
disputes; a ~ of blood to the head Blodstigning c til
Hovedet. determine [di'ta'min] vt afgrsense, begraense;
tilendebringe; afg0re; bestemme, i flere Tilflf; betinge,
vsere Betingelsen for; bevirke, fremkalde; by way of
determining [bestemme, komme efter] who were to be
detailed for the perilous mission. . .; we have ~d to
[bestemt os t. at] found an establishment ...; he had
_d [ogs. ban var p. det rene med] that . . .; ~d disputes
skilte Trsetter; her mind was irrevocably «,d hun havde
ugenkaldelig bestemt sig. determine vi bestemme; be-
stemme sig [t. en Rejse on a journey; t. at g0re nt on
doing st], beslutte; f oph0re. Forekommer i sidste Bet.
endnu hos Thackeray, Misc. VII 10 Tauchn.; he shall
pay as the judges ~; until the House shall otherwise
[e»] hate; [o"j so; [ai] I; [au] out; [S] the; [J>] thin; [J] she; [g] measure; [rj] King; [a, a, e] osv. vakleude med [a].
det
254
dev
-. determiner Bestemmer; Afgerer c. determinism [di-
'ta-minizm; Determinisme, Teori c om Viljens Lovbe-
stemthed. determinist [-1st] Determinist c. determin-
istic [dita'mi'nistik] deterministisk.
deterration [di'ta-'re'/an] Opgravning, Udgravning c.
deterrent [di'terant] afskraekkende (Middeln); act as
a - virke afskraekkende.
detersion [di'ta'/an] Afterring, Rensning c. detersive
[di'ta siv] afterrende, rensende.
detest [di'test] it afsky. detestable [-abl] afskyelig.
detestation [di'tes'te'/an] Afsky c; hold in ~ uaere Af-
sky for . . .
dethrone [di'proun] vt detronisere, stede fra Tronen;
afsaette. dethronement [di'prounmant] Detronisering;
Afssettelse c. dethroner Afsaetter c.
detinue ['detinju ] jur tilbageholdt Person c eller
Gods n.
detonate ['detoneit, 'di'-] vi eksplodere, chetn ogs.
forpuffe; knalde, detonere. detonate vt lade eksplodere;
^ a torpedo on contact bringe en Torpedo t. Sprseug-
iiing v. Sted; detonating cap (powder) Knaldhsette
(Knaldsats) c. detonation [deto'ne'/an, di--] Eksplosion,
chem ogs. Forpufning c; Knald n. detonator ['deto-
nejta; 'di'-j art Detonator, Taendladning c.
detour [di'tua, 'detua] Bugt [winding]; Omvej c [cir-
cuitous may].
detract [di'trakt] vt borttage \; fradrage \; .
from forklejne, nedsaette, forringe, g0re (et) Skaar i.
detraction [di' Irak/on] Forklejnelse; Bagtalelse c. de-
tractor [di'trakta] Bagtaler c. detractory [di'tiaktari]
forklejnende, nedsaettende [for front}; bagtalerisk.
detrain [di'tre'n] vi & forlade (Baue)toget, staa (*gaa) af
Toget (*ogs. Trsenet); vt lade staa af Toget (*ogs. Traenet).
detriment ['detriment] Skade c, Forfang n; to the ~
of til Skade (el. Forfang) for. detrimental [detri'mentl]
skadelig, til Skade, til Forfang; a - F yngre S0n c,
daarligt Parti n.
detrital [di'traital] detritisk, afslidt, Grus-; ~ accu-
mulations, matter, detrition [di'tri/an] Afslidning c.
detritus [di'traita.s] geol Detritus c & n, Afslid, Grus w,
afslidte Smaadele pi. Mindre end debris.
detrude [di'tru d] vt nedst0de, ueddrive. detrusioii
di'tnrgan] Nedstedning, Neddrivning c.
Deucalion [dju'keUjan] Deukaliou. Deucalioual [-al]
deukalionsk; the . Deluge or Flood.
deuce [dju s] To, i Spil; lige, Deuce c, i Tennis; si
Par n, to pi; a _ of deaners. deuce [dju's] p Fanden,
Pokker c; the ~ is [Pokker staar] in it; play the ~ with
g0re Kaal paa; _ take me Fanden tage mig . . .; _ take
me if 1 [ogs. nej Pokker om jeg] can see it; wish him
at the - 0nske ham Pokker i Void; in a regular ~ of
a hole i et rigtig Pokkers Hul.
deuce-ace, i Terningspil: to og en.
deuced [djirst, 'dju'sidj a, deucedly ['dju'sidlij ad
Pokkers.
deuterfogamist [dju'ta'ragamist] anden Gang gift, gen-
gift; Deuterogamist c, Hylder af Gengiftets Tilladelig-
hed; .ogamy [-mi] Gengifte n; -onomy [dju'ta'ranami]
lemte Mosebog c. deutoxid(e) [dju-'taks(a)id] chem
andet Oksyd, an det Oksydationstrin n.
Deutz [dju ts, doits] s.
DeuxpontK [dju"paq; fr.] Zweibrxicken n [BipontJ.
deva ['de'va] hind Aand, Daemon, Gud c. Beta
['di va] Dee c, en Flod (*Elv) i Cheshire; .'s Vale,
Deedalen, i Poesi.
derachan ['de^vakan] Devachan c & n, i Teosofi: Le-
Kemets Hviletilstand mellem to Inkarnationer.
derail [di'v&'l] vi sc standse, holde op.
Deranagari [de!va'na-gari] Sanskritalfabet n.
deTaporation [di'vapa're'Jan] f Fortsetning c til Vand.
devastate ['devaste't] vt heerge (*herje), Isegge ede.
devastation [deva'stei/an] Haergning (*Herjing), 0de-
laeggelse c.
devata :'de'vota] s, se dewata!
develop [di'velap] vt udfolde, udvikle. Ogs. fig; i
Fotografi: fremkalde; min bringe til at betale sig; » [ud-
folde] great munificence; the boy did not - [udfoldede
ikke] any great talent; ~ [udvikle] his plan to them;
waiting for the children to ~ [vise] similar symp-
toms ...; a fire which rapidly ~ed [antog] alarming
proportions; demands for money wherewith to ~ the
said mines; the mine was a ~ed one; ~ing solution, i
Fotografi: Fremkaldelsesstof n develop vi udfolde
(el. udvikle) sig; udvikle sig [til Lungebetsendelse into
pneumonia] ; vise sig, blive synlig, komme for Dagen;
I have ~ed out of it det er f. mig et overvundet (el.
tilbagelagt) fitandpunkt; jeg bar vaennet mig af der-
med. development [di'velapmant] Udfoldning, Ud-
vikling; i Fotografi: Fremkaldelse ; gr ogs. Efterdan-
nelse, Videredannolse [further .]; Videredigtning c;
await (or wait) _* vente for at se, hvad videre vil
ske, hvad Vending Sagen vil tage, hvad der vil komme,
hvorledes Tingen(e) udvikler sig, afvente Begivenheder-
nes Udvikling; everybody went to see the new ~s, disse
Gruber, der var bragte i 10nnende Drift; a somewhat
unexpected ~ [Tildragelse] took place last week; he was
slow of (or of slow) ~ han udviklede sig langsomt; the
whole of this _ hele denne Udviklingsgang. develop-
mental [divelap'meutl] udviklingsmaessig; Udviklings-;
~ history (stage) Udviklingshistorie (-stadium).
De Vere [dt 'via] s.
Devereux ['dev(a)ru'] s.
deviate ['di'vie'tj vi b0je af, vige ud; fig ogs. afvige.
deviate vt afb0je. deviation [di'vi'e'/an] Afb0jning,
Udvigning; fig ogs. Afvigelse; as£ &c Deviation c; his
personal ~, is. den personlige Ligning.
device [di'vais] Plan c, Anslag w; Opfindelse; Anord-
uing, Indretning c; i Heraldik &c Aftegu w, Devise c;
leave him to his own ~s lade ham selv klare sig, lade
ham sejle sin egen 80.
devil ['devl; 'devil] Djaevel; F Fanden, Pokker; Tryk-
keridjaevel; staerkt pebret (*pepret) Ret; Volf, Vulf, i
Spinderi [willow]; dobbelt Stegerist c [double grill, re-
versible gridiron}; Medet0j n med flere Kroge, *Rykke,
Pilk [killer]; Troldkaelling, *Troldkja3rring, Krudtkjser-
ring c [maroon]. Se devil's! a poor - en (elendig,
fattig) Stakkel, stakkels Djaevel, *ogs. (fattig) Stymper,
*(fattig) Stakker; - a bit! ikke i ringeste Maade! *ogs.
var det ligt sig! - a word the chair would say! aldrig
et Muk vilde Stolen sige! the . on two sticks Halte
fandeu; Slags Hysselkone c; a - of a fellow en Djae-
vels Karl, ogs.* en Fandens (el. allerhelvedes) Karl,
Fanden '(el. Pokker) t. Karl, *ogs. en svare Karl; there
will be the ~ of a row der bliver et Dommedagshus !
der vil ligge et Hus! they started the ~ and all of a
row de begyndte et Fandens Spektakel; they are in a
_ of a hurry de bar et Pokkers (*ogs. svare) Hastvaerk;
the - is [Fanden staar] in it ; give the ~ his due gere
enhver Ret og Skel; play the ~ with holde slemt Hus
med, g0re Kaal paa; wish his philanthropy at the -,
Fa-«den (el. Pokker) i Void ; like the very ~ som bare
Fanden, som (bare) Pokker; drink from day to ~ p
drikke uafbrudt, *ogs. sidrikke. devil ['devl; 'devil] vt
fordjaevle; fig plage; volfe, vulfe; pebre (*pepre) staerkt;
[a- i' u'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [o-] hurt; [o] inner;
dev
255
dia
laese over paa, (f. Anledningen) saette sig ind i, *ogs.
laese efter, is. om Jurister [read up for the subject]; I
tried to . the thing myself, devil vi slide i det, ogs.*
slide (og slsebe); laese over paa Emnet; is. jur udf0re
det forelebige (grovere) Arbejde, laegge Fakta til rette,
om yugre Sagf0rer overfor den seldre; ~ for a barrister;
—driven F besat af den onde. devilish ['dev(i)lij]
djaevelsk; is. som ad forbandet, Pokkers; so - cautious,
cold, derilkiu ['devlkin] Smaadjaevel, Djsevleunge c.
devil-may-care ['devlmei'kfe'a] p dumdristig. devil-
ment ['devlmant] Djaevelskab, Pokkers T0j, *ogs. Fan-
denskab n; L0jer pi, Moro c. devilry ['devlri] Djsevel-
skab, *ogs. Fandenskab n. devil's ['devlz] Djaevels, p
Fandens; Devil's Arrows, tre Druidestene v. Borough-
bridge, Yorkshire; - books p Kortleg c, Spil n Kort;
_ claw Klemhage c; Devil's Den, en Stendysse (*Kjsempe-
haug) i Preschute v. Maryborough; kick up a - delight
holde et svaert Styr (*ogs. svare Leben); ~ dozen si tretten
[baker's dozen]; _ dung Dyvelsdraek c; _ dust Pluk n,
opplukkede Klude (*ogs. Filler)^; Shoddy, Kunstuld
c; . livery sort og gult. Paa Grund af disse Farvers
Brug v. Sorg og Karantsene; the _ own (messmate) si
S0r0ver c; the Devil's Own, i Sp0g: 88de infanteriregi-
ment. Saa kaldt p. Grund af dets Tapperhed 1808—14;
Juristernes Frivilligregiment n; the Devil's Throat, om
den farlige Cromerbugt. deviltry ['devltri] prov & amr
Djaevelskab, *ogs. Fandenskab n.
devious ['di'vjas] afvigende; ~ intricacies vildsomme
Slyngveje ; ~ step Fejltrin ; „ way Afvej ; Omvej. devi-
ously ad, is. ad Omveje.
devisable [di'vaizabl] som kan opfindes (el. optsenkes,
udtsenkes); jur testabel. devise [di'vaiz] vt opflnde,
optsenke, udtsenke ; jur test(ament)ere, om fast Ejen-
dom; - a scheme udkaste eu Plan, devise vi taenke,
overlaegge. devise • [di'vaiz] jur Bortgivelse v. sidste
Vilje; Arvr c, Testament, Legat n. devisee [divai'zi']
Testamentarving c. deviser Opfinder, Udtsenker c. de-
visor [di'vaiza a] jur Arvelader c.
devoid [di'void] blottet [for of]; fri [for of]; the rumour
is „ of [ogs. savner] all foundation.
devoir ['devwa'9, da'vwa'9, -a a] Opmserksomhed c;
pay one's ~(s) to her g0re hende sin Opvartning.
devole [di'voul] Jan c, i Spil.
devolution [devo'lQirJ'an] Tilfalden, Overgang c (ved
Arv), Hjemfald n; \ for stserk Udvikling, Udartuing c.
devolve [di'valv] vt egl rulle fremad el. nedad; over-
drage, overlade, lade tilfalde, lade (aide (el. gaa over)
paa, m. upon, to; the hardships which such a trip
would ~ upon [paalaegge] her. devolve vi tilfalde [ham
upon (or to) him]; udvikle sig; udarte [t. Uforskam-
methed into impertinence].
Devon ['devn] Devon n, Shire i det sydvestlige Eng-
land. Devonian [di'vounjan] devon(i)sk; the ~ forma-
tion, i Geologi. Devonshire ['devn/a] Devonshire; the
~ Poet, O. Jones, en Uldkaemmersvend i 18de Aarh.
devote [di'vout] vt hellige, vie [sin Tid til his time
to], ofre [al sin Kraft paa all his energy to]. Se de-
voted! ~ himself a victim ofre (el. devovere) sig. de-
voted [di'voutid] Undergangen (el. til Undergang) viet,
ulykkelig; hengiven; selvopofrende, opofrende [Hen-
givenhed attachment]; pligttro /« to duty]; were poured
on the „ [ulykkelige] heads of the ministers, devotedly
ad med Hengivelse; be ~ attached to him have ham
inderlig kaer, hsenge m. Kaerlighed v. ham. devoted-
ness Hengivenhed [for to], Hsengen [ved to] ; Opofrelse
[for to]; Gaaen c op [i to], devotee [devo'ti'] En c der
helliger (el. har helliget) sig til (el. gaar op i) nt;
Hseld0re c & n, ogs.* Gudelig, Laeser; Tilbeder, Til-
hsenger c. devotion [di'voujan] Helligelse, Indvielse,
poet* Vigsel ; Hengivelse, Opofrelse ; Selvopofrelse ; Til-
bedelse; Hengivenhed; Fromhed, Gudsfrygt, Religi0sitet;
Andagt; Pligttroskab c /_ to duty]; family ~s Husau-
dagt c; the family were (engaged) at their »s, holdt
Andagt; an act of ~, is. en opofrende Daad. devotional
[-91] andsegtig; Andagts-; _ exercises Audagts0velser.
devotionalist [-alist] Hseld0re c & n, ogs.* Gudelig,
Laeser, prov* B0nnemand c.
devour [di'vaua] vt (op)sluge; fig sluge; a roaring
lion seeking whom he \may _; Honoria was ~ing the
contents of the letter, his words, devourer Opsluger;
Sluger; Fortaerer c.
devout [di'vaut] from, gudfrygtig, religi0s; audaegtig;
_ [oprigtige] wishes, devoutly ad fromt; andaegtig; op-
rigtig, af et oprigtigt Hjerte.
dew [djuj Dug, Dugg; ir (is. smugbrsendt) Whiskey c,
Brsendeviu n [mountain „]; the ~ is falling, ogs. det
dugger; will you have a taste of the ~?
dewaiiee [? di'wa/ni, 'deiwani'] hind Galskab c.
dewata ['deiwata] hind Gud c; Gudebillede n.
dew | beaters p F0dder, Undersaatter pi, Bent0j n;
Sko pi, Skot0j n; — berry Stikkelsbaer : Ribes gros-
sularia; Blaabaer, Korbaer, *Bj0rneb83r, Kolbaer n, Kol-
bring (c?): Rubus ccesius; — drink agr Morgensnaps,
ogs.* Morgendram c.
D'Ewes [dju'z] s.
dew|fall Dugfald; — lap Doglsep, ogs.* K0dlap c;
spangle Dugperle c; — sprinkled dugstaenket; besat m .
Glasperler; — worm Regnorm : Lumbricus. dewy ['dju'i]
dugget.
dexter ['dekstaj i Heraldik & Maleri : h0jre; the - side
of a picture, dexterity [deks'teriti] Faerdighed, Behaen-
dighed c. dexterous ['dekst(a)ras] 0vet, behaendig. d«x-
tral ['dekstral] h0jre. dextrin(e) f'dekstrin] Stivelse-
gummi, Dekstrin c & n. dextrorsal [deks'tia'9sal] hejre-
vreden, h0jresnoet.
dey [de1] sc Mejerske, *ogs. Budeie c [dairymaid].
Ogs. dey-woman. dey [de!] Dey c, Guvern0r i Algier.
dhak(tree) ['da-k(trr)] hind (blodr0dt) Dhaktrae: Butea
frondosa, hvis Ved, Blade og Blomster bruges v. reli-
gi0se Handlinger.
dhalee ['dali'] Guldperlehalsbaand n, i Levanten.
dharma ['da ama] Lov; Leveregel; Religion; Natur
lov c. I Teosofi.
dharua ['da<ana] hind Dharna c, en Maade at frem-
tvinge Betaling, idet Kreditor sidder stadig fastende
udenfor Debitors D0r, til Betaling erlaegges.
dhobi ['do«bi] hind Vadskemand ; Vadskekone c
[***).
dhole [do»l] hind vild Hund c [kholsumj. Jvf Kip-
lings Junglebog p. 193 ff!
dhow [dau] arabisk Kystfarer, Dhow c, Dhowskib n.
dhurna ['da'na], se dharna!
dhyau ['daiau ?] hind Herre c; - chohan h0jere
Aand.
diabetes [daia'bi'tiz] path Sukkersyge; vet Lutterstall c.
diabetic(al) [daia'bi tik(l)] diabetisk.
diablerie [fr.] Djaevelskab n; Laere c om Djaevle.
diabolic(al) [daia'balik(l)] djaevelsk; Djaevle-. diabolism
[dai'abolizm] Djaevle- Art; (-)Besaettelse c.
diaconal [dai'akanal] diakonal, Diakon-. diaconate
[dai'akanet] Diakonat, Embede n som Hjaelpeprsest.
diaeoustic [daia'kaustik] diakustisk; .s Diakustik c,
Lydbrydningslaere c.
[e1] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] toe; [p] thiu; [/] sfee; [g] measure; [13] si*0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
dia
256
die
diadem ['daiadem] Diadem n. diademed ['daiademd]
med Diadem(er).
di»resli [dai'iarisis, -'er-J gr Diaeresis [en Stavelses
Oplosning c i to; Adskillelsestegn, Trema n].
diagnose [daiag'nouz] vt path bestemme (is. Syg-
domme), diagnos(tic)ere [Tilfaeldet the case; Sygdomme
diseases], diagnosis [daiag'nousis] Bestemmelse (is. af
Sygdom), Diagnose c; make a „ stille en Diagnose.
diagnostic [daiag'nastik] bestemmende, diagnostisk; s
(Sygdoms)tegn, Diagnostikum, Symptom n. diagnostic*
ate [daiag'nastike't] vt diagnos(tic)ere.
diagonal [dai'aganal] diagonal; - engine dmp Vinkel-
maskine. diagonal s Diagonal c. diagonally ad diago-
nal t, efter Diagonalen.
diagram ['daiagram] Rids n, (is. matematisk) Figur c.
dial ['daial] Solur n, Solskive; (Ur)skive, (Tal)skive c;
si Fjaes, Fysiognomi, *ogs. Opsyn; ntin Kompas n; ~
instrument, is. Visertelegraf c ; - plate Solskive ; the
Dials, forkortet af Seven Dials, et Tyvestr0g i London
mellem Charing Cross og Oxford Street. Nu omlagt og
ombygget.
dialect ['daialekt] Dialekt c; cut the ~ and come to
the osses (o: horses) R holde op m. Snakken (*ogs. Snak-
ket) og komme t. Sagen (Realiteten) ; talk in [tale] ~.
dialectal [daia'lektl] dialektisk. dialectic(al) [daia'lek-
tik(l)] dialektisk, som h0rer t. Dialekter eller t. Dialek-
tik ; undergo ~ change, dialectician [daialek'ti/an] Dia-
lektiker, Taenker c. dialectics [daia'lektiks] Dialektik,
Tsenkelaere; Ordkunst c.
dialing ['daialirj] Gnomonik c [Tidsmaaling v. Sol-
skive; Konstruktion af Solure]. dialist ['daialist] Gno-
monist c.
dialogist [dai'aladgist] Deltager i en (digtet) Samtale;
Dialogforfatter c. dialogistic(al) [daialo'dsistik(l)] a,
dialogistically ad i Samtaleform. dialogize [dai'ala=
dgaiz] m samtale. dialogue ['daialag] Samtale c. dia-
logue v samtale; udtrykke i Samtaleform, dialogisere.
diameter [dai'amita] Diameter, Gennemsnitslinie c,
Tvaermaal w; a tube 7 inches in clear ~, med 7 Tom-
mers Lysning. diametral [dai'amitral] diametral, dia-
metrical [daia'metrikl] diametrisk, diametral; it was in
_ opposition to [stod i diametral Modssetning til] the
style of Mrs. G's conversation, diametrically ad dia-
metralt; _ opposed or opposite, ogs. stik modsat.
diamond ['dai(9)inan<l] Diamant; typ Diamant; Ruder
c, i Kortspil; ~s, i Kortspil: Ruder coll; - against (or
cut) ~ Trumf og Trumf igen, H0g over H0g, List mod
List, diamond vt besaette med Diamanter; a cobweb
~ed with dew, besat m. Dugperler; cement Diamant-
lim c; cutter Diamantsliber c. diamondiferous [dai(n)-
man'difaras] diamantf0rende. diamond-pin Diamant-
naal.
Dian L'daian] poet Diana; Maane c; ~'s worshiper
Nattesvaermer c. Diana [dai'ana, dai'e'na, dai'a-na]
Diana c; great is the - of the Ephesians, en Tale-
maade, som betegner, at Egeninteresseu forblinder
Menneskene. Ifl. en Beretning om en Guldsmed i
Efesus.
diapason [daia'pe'zan] ^ Oktav; Harmoni c; (Stem-
mes, Instruments) Omfang n.
diapente [daia'penti] £ ren Kvlnt c.
diaper ['daiapa] m0nstret Laerred, Drejl n; Ble, *Bleie-
buxe c, til smaa B0rn. diaper ['daiapa] vt m0nstre,
blomstre, indvaeve Figurer i; give Ble (*Bleiebuxe) paa.
diaphaneity [daiafa'ni'iti] Gennemsigtighed c. dia-
phanie [daia'fanik] t, diaphanous [dai'afanas] gennem-
sigtig.
diaphragm ['daiafram] Skillevaeg, Membran c; Mellem-
gulv n. diaphragmatic [daiafrag'matik] Mellemgulvs-.
diapositlTe [daia'pazitiv] diapositiv, gennemsigtig posi-
tiv, i Fotografi.
diarist ['daiarist] Dagbog(s)forfatter c.
diarrhea ['daia'ri-a] Diane c, tyndt el. 10st Liv.
diary ['daiari] Dagbog c.
diastole [dai'astoli] (Hjertets og Arteriernes) Udvidelse;
gr Forlaengelse c, af en kort Stavelse. Modsat : systole;
the heart was in ~, udvidet.
diastyle ['daiastail] arch Diastyle c, Bygning m. tre
S0jlediametres Afstand mellem S0jlerne.
diati'ssaroii [daia'tesaran] / ren Kvart f; theol Evan-
gelieharmoni c.
diathermal [daia'pa mal] diaterman, gennemtraengelig
f. Straalevarme.
diatonic [daia'tanik] J^ diatonisk, fremskridende i
Hel- og Halvtoner.
diatribe ['daiatraib] Diskurs, Undereegelse; is. (liden-
skabelig) Kritik c; heftige Udladelser pi. diatribist
['daiatraibist, dai'atribist] (lidenskabelig) Kritiker, ilter
Disputant c.
Diaz ['di'dp, 'di'tfzj.
dib [dib] vi synke (*ogs. sige) sagte ned, som Sn0ren
(*Sn0ret) v. Fiskeri m. Kork, Ac. dib s, se dibbsl
dibble [dib] Plantepind, Ssettepind c; vt g0re Huller
i, som med Plautepind; plante; is. dible, *laegge,
plante m. Saettepind. Modsat : at saa. dibble vi. Se dib!
dibbs [dibz] pi F M0nt, ogs.* Mynt c; pocket the -;
he has got the _, is. ban bar M0ut o: Penge.
Dibdin ['dibdin]. Is. naevnes Charles ~, Digter, Kom-
ponist og Skuespiller f 1814. Har forfattet et stort
Antal Viser, bvoraf nogle Sea Songs. Og Thomas F. ~,
Bibliotekar t 1847.
dibs [dibz] pi, se dibbs!
dicacity [di'kasiti] Spottesyge; Snakkesalighed c.
dice [dais] pi Terninger. Af die. dice [dais] vi spille
Terninger; box Terniug(e)baeger n. dicer (Terning)-
spiller c.
dichogamous [dai'kagamas] dikogam, om tvekonuede
Planter, hvor de mandlige og kvindelige Organer mod-
nes til forskellig Tid.
dichotomize [dai'katomaiz] vt tvedele. dichotomy
[dai'katomi] Tvedeling c; the _ of his personality.
dicing ['daisirj] Terning(e)spil n.
Dick [dik] Dick. Forkortet af Richard, dick [dik]
si Ridepisk; Ordbog [dictionary]; edelig Forklariug c
[affidavit]; take my ~ on all the Bibles in the jug; up
to - P med paa Noderne; flot; play dick-duck- drake
= play ducks and drakes. Se duck!
Dickens ['dikinz] Dickens. Is. Charles _, eng. Roman-
forfatter f 1870. dickens ['dikinz] : the . F Fanden,
Pokker, *ogs. Daegeren.
dicker ['dika] Deger n. dicker ['dika] amr Bytte-
handel c, i det smaa. dicker ['dike] vi bytte.
dickey ['diki] Tjenersaede n, paa Vogn; Hundsfot c,
paa Slaede; 10st Skjortebryst n; (Kvindes) Underkrave c;
prov Msel n [donkey]; lille (*liden) Fugl c, i Barne-
sprog [dickey-bird]; second - ^ Andenstyrmand. dickey
['diki] a si jammerlig, elendig, *ogs. klein; in a _ con-
dition; . on his forelegs; it isn't all « det er ikke
vserst, ikke ilde, ikke for Katten, ikke afVejen; —bird
lille (*liden) Fugl c, isaer i Barnesprog.
dicky ['diki] s & a, se dickey!
dicotyledon [daikoti'li'dan] $ Plante c med to Fr0-
blade.
dicta ['dikta] pi Udsagn, &c. Af dictum, dictamen
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] hut; [Q-] hurt; [a] inner;
die
257
dif
[dik'teiman] Diktamen, Paalseg n. dictate ['dik'teH] vt
diktere; fig sige til, *tilsige ; the first thing her heart
~d bed (*ogs. tilsagde) hende; terms which Clive ~d,
som Clive foreskrev ham &c. dictate vi: - to hov-
mesterere, foreskrive Love; be ~d to lade sig foreskrive
Love, dictate ['diktet] Befaling c, Bud; Magtbud,
Magtsprog n; the -s of conscience, of reason Samvittig-
hedens . . . Bud; follow the ~s of her heart lyde sit
Hjerte, sit Hjertes Bud. dictation [dik'tei/an] Diktat c
& n, *is. Diktat c; write a note at (or from) my ~,
efter min Diktat; write to ~. dictator [dik'teHa] Dik-
tator c. dictatorial [dikta'ta'rial] diktatorisk; _ com-
mand, ogs. Magtbud, Magtsprog n; _ language, ogs.
Magtsprog. diction ['dik/an] Ordvalg, Sprog n, Stil,
Udtryksmaade c; distinguished for elegance of ~ ud-
mserket som Stilist, der udmserker sig v. (et) smukt
Sprog. dictionary ['dik/anari] Ordbog c, Leksikon n
(F* Lexikon c); - of the Bible Bibelordbog; _ meaning
Ordbetydning, Ords leksikalske Betydning; speak. ~
tale som en Ordbog; you knock us down with your ~,
med Deres Iserde Ord. dictnm f'diktam] (autoritets-
msessigt) Udsagn n; jur Betsenkning c. PI dicta.
did [did] v gjorde, &c. Af do.
didactic [di'daktik] belserende, Undervisnings- ; .
poem Lseredigt ; ~s Psedagogik c, Undervisningslsere c.
didactylous [dai'daktilas] zoo totaaet.
didapper ['daidapa] \ Dvsergsilkeand, *lille Lappelom
c [dabchickj.
didder ['dida] vi ryste (af Kulde), *ogs. tetre.
diddle ['didl] vi vakle, gaa usikkert. diddle ['didlj vt
prelle, ogs.* snyde, *juxe, lure, diddle Prelleri, ogs.*
Snyderi, *Jux, Juxeri n; — daddle Sniksnak, Nonsens n.
IMddler ['didla] Plattenslager c. Orig efter Jeremy ~,
en Person i Kennys Farce Raising the Wind (1803).
Dido ['daidou] myth Dido, dido ['daidou] : cut a „ si
spille ham &c et Puds; cut up one's ~es 0ve sine Streger.
dido ['daido«] a elendig [dickey].
didst [didst] v. thou . du gjorde. Af do.
die [dai] vi d0; afd0 [fra Synden to sin; fra Verden
to the world]. Se dying! as a dying man to dying
men som en deende t. d0ende ; ~ leaving ... d0 og
efterlade (sig) ; d0 fra . . . ; their' s to do and » f. dem
gselder det kun at handle (el. gore deres (*sin) Pligt)
og d0; never say ~ (while life remains)! aldrig for-
tvivle! giv ikke tabt!; lad (det) bare staa til! J wish I
may _/ ogs. jeg vil d0 p. det! the man who comes
forward, ~s, er D0dsens; be dying vsere d0ende, ligge
f. D0den; _ away d0 bort; svinde bort; „ by [af]
disease, pestilence; _ for (or of, through) love to an
actress, for &c jealousy de af . . .; I will, if I . for it,
vil g0re det, om det saa skal koste mig Livet; all
the colour ~d [svandt, veg] from her face; ~ from [af]
overwork; ~ of cold, of (or with) laughing, of a
disease, of grief, of hunger d0 af . . . ; „ out d0 ud;
hend0 ; I am dying to see him again jeg er lige ved
at d0 af Lsengsel efter at . . ., ogs.* jeg forgaar af Lyst
til at . . . ; and that is what I will (live and) „ upon
og det vil jeg d0 paa; the title ~s [udd0r] with him; 1
am dying with [d0r, forgaar af] thirst; his heart al-
most ~d within him, var nserved at sprsenges. die vt:
_ such a death d0 (el. faa) en saadan D0d. die [dai]
Terning c, ogs. i Fodstykke. PI dice [dais]; (M0nt)-
stempel n. PI dies [daiz]; throw the dice; the ~ is cast
or thrown Loddet er kastet; as straight as a ~ F rav-
ret, ogs.* rank (el. ret) som et Lys.
Diebitch ['di-bit/, di'eibitj] s.
Diego [dai'i'gou, 'djeigo*] s.
die-hard ['dai-ha>ad] djserv Veteran, *ogs. Haardhaus
c af en Krigsmand; pi is. om 57 de Regiment.
Diemen ['di'man] : Van .'s Land Vandiemensland,
Tasmanien n.
die-sinker ['daisirjka] Stempelskaerer c.
dies-non ['daii'z 'nan] jur Ikkeretsdag c.
diet ['daiat] Diset, Levemaade c, keep the dog in full
- fodre Hunden rigelig; be under (on low) - holde
(streng) Diset. diet vt bespise, give Kost; ssette paa
Diset. diet vi spise; holde Diaet. diet ['daiat] Landdag,
Rigsdag; sc Udflugt, Rejse c; -s of worship sc Kirketid
c [hours of worship]; hold a >. dietary ['daiatari] Be-
spisnings-, Diaet-; Landdags-, Rigsdags-. dietary ['daia-
tari] Kosthold n, Kost, Diast; Madportion c. diet-drink
Lsegedrik. dieter ['daiata] Kostholder, Bespiser; Dieet-
holder c. dietetic [daia'tetik] disetetisk; _s Diaetetik c.
differ ['difa] vi vaare forskellig, afvige [fra from]; m.
personligt Subj. ikke vsere enig [med from, with]; they
~ markedly [ogs. de adskiller sig tydelig, *ogs. de
mserker sig tydelig ud] from , . .; att this makes us _
[skiller os ud] from Hottentots; Quintilian, ~ing [af-
vigende] from Cicero, considers all others to be com-
pound; all those who ~ from [ikke deler] our opinions;
I _ with you with respect to. differ ['difa] sc & p
Forskel c; understand the - 'twixt a man and a ghost.
R. Kipling, Soldiers Three, difference ['dif(a)rans]
Forskel c, pi ogs. Forskelligheder pi ; Meningsforskel;
Strid c; Stridspunkt, Konfliktspunkt w; mat Forskel,
Differens; mere Differens c; Tab w, ved Differense-
handel1; that makes all the ~ det er hele Forskellen;
det forandrer Sagen; it makes no ~, ogs. det g0r hver-
ken fra eller til ; it made no ~ to him, ogs. ham var
det det samme; there has been a ~ [ogs. noget] between
them; the only ~ being (or with this sole -) that . . .
kun m. den Forskel, at . . .; with the' (or this) . that . . .
med den Forskel (el. blot, p. det nser) at . . .; with a ~
F med L0gn og Omkostninger, *med Ikke (el. L0gn)
paa; get up the subject with a _ s!0jfe (*ogs. puffe) det
Fag. difference ['dif(a)rans] vt g0re forskellig, adskille,
*ogs. mserke ud. different ['dif(a)rant] forskellig [fra
from, to}; pi ogs. flere; the case is ~, ogs. det er noget
andet, en anden Sag ; spoke of st very ~, om noget
ganske andet; it is - with [der er Forskel p.] him;
varied much at ~ periods, t. de forskellige Tider; when
a couple, who are chained together, pull ~ ways [hver
sin Vej], the sooner they break their chain the better;
is spelt eight ~ ways, differential [difa'ren/al] a & s
differential (n); _ calculus, duty, gear Differential-Reg-
ning, -Told, -Mekanisme. differentiate [difa'ren/ie1!] vt
differentiere, skelne, adskille ; vi skelne [mellem . . .
og . . . between . . . and . . .]. differently ['dif(a)rantli]
ad forskellig; you would have seen this ~ [i et andet
Lys],*/-...
difficult ['difik(d)lt] vanskelig [at faa Adgang til, at
komme til of access] ; ~ of fusion vanskelig at smelte,
*ogs. strengsmeltelig; this is a very . case, ogs. her er
gode Raad dyre; it would be ~ [ogs. det vilde have sine
Vanskeligheder] to... difficulty ['difik(a)lti] Vanskelig-
hed c; - in breathing Vanskelighed v. at aande, Aande-
n0d c; there are difficulties attending all these opinions
alle disse Meninger bar deres (*sine) Vanskeligheder;
there is seldom ~ in [ved at] procuring horses; there
would be much ~ about that det vilde have sine store
Vanskeligheder; a ~ in the way of carrying out [en
1 His losses, or what is technically termed his "differ-
ences". J. A. Temple, Hints upon Finance 37.
[e»] hate; [o«] so; [ai] /; [au] out; [S] the; [p] thin; [/] she; [5] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [9],
17
dif
258
dil
Vanskelighed v. (Udferelsen af)] this scheme ;". has given
[voldt] the artist great -; have (a) ~, have (a) great ~
about (or in) ...ing or to have (stor) Vanskelighed ved
at . . . ; lam afraid we shall have ~, at det vil falde os
vanskeligt; he at first made difficulties; the passage
makes a (or occasions) ~, voider Vanskelighed; no diffi-
culties were raised der gjordes ingen Vanskeligheder;
to this [herved] the United States raised difficulties;
throw difficulties in the way of laegge . . . Vanskeligheder
i Vejen, laegge Vanskeligheder i Vejen for . . ., berede . . .
Vanskeligheder; under difficulties under vanskelige For-
hold; m. Forhindringer; with - kun med Vanskelighed,
vanskelig; med Ned og nseppe; it was with _ that I
could establish my innocence.
diffidence ['difldans] Mistillid; Forknythed, manglende
Selvtillid e. diffident [-ant] mistroisk [overfor of] ; for-
knyt.
dlfform [di'fa>9m] uregelmsessig; ulige, uensartet.
diffract [di'frakt] vt is. opt afb0je. diffraction [di-
'frak/an] is. opt Diffraktion, Infleksion, Afb0jning c.
diffuse [di'fju-z] vt sprede; udbrede, skaffe Udbredelse;
- [sprede] happiness wherever he goes; ~ [udbrede]
literature; I am concentrated, you ~ [spreder] your-
self, diffuse [di'fju-s] spredt, udspredt; vidt!0ftig, bred.
diffnsedly [di'fjirzidli] ad vidt!0ftig, bredt. diffusedness
[di'fju'zidnes] is. Vidtl0ftighed, Bredde c. diffusible [di-
'fju'zibl] spredbar; flygtig, let fordunstelig. diffusion
[di'fju-gan] Spredning, Ddbredelse c; a _ of knowledge
Oplysnings Udbredelse. diffusive [di'fjirsiv] som spreder
sig; udbredt, udstrakt, vidtstrakt. diffusiveness [-nes]
Udstrakthed, Udstraekning ; Spredning, Udbredelse; fig
Vidtl0ftighed, Bredde c.
dig [dig] vt grave i, opgrave, opspade [Jorden the
earth, the ground] ; grave ; grave efter ; opgrave, ud-
grave; - potatoes; ~ [grave, opkaste] a well; _ [bore]
his nails into . . .; _ his way into grave sig ind i; the
pit whence he was dug; ~ out a fox. dig vi grave;
grave sig; fig f tyre, *terpe [ogs. _ away]; -for grave
efter; the blade dug [grov sig] deeply into the boafs
side, dig St0d, Puf n; F Tyren, ogs.* Terpen c, Terp
n; he had a - at his Ccesar han tyrede (ogs.* terpede)
C; a _ in the ribs F et Ribbenst0d. dig., forkortet af
dignitatem: infra ~ [infra 'dig] under Ens &c Vaer-
dighed.
digest [d(a)i'dgest] vt ordne; bringe i System [Love
laws]; ford0je, prov* smelte; chem digerere, op!0se v.
jaevn Varme; fig ford0je, d0je. digest vi ford0jes, lade
sig ford0je; digereres; modnes, om Byld. digest ['dai-
dgest] ordnet Hele, System n; is. Lovbog c; Udtog n;
Pandekter pi [pandects], digester [d(a)i'dgesta] Ordner
c; Ford0jelsesmiddel n; chem Digester, is. Papins
Gryde c. digestible [d(a)i'dgestibl] fordejelig. digestion
[d(a)i'dgest/an] Ordning; Ford0jelse; chem Digestion,
Digerering; med Modning c. digestive [d(a)i'dgestiv]
Ford0jelses-, god for Ford0jelsen; chem digererende,
op!0sende; s Digestiv, Ford0jelsen (el. Modningen) frem-
mende Middel n; a . to his dinner F* (en) Pind p.
Maden.
digger ['diga] Graver; Guldgraver; agr Optagnings-
maskine c, for Kartofler (*Poteter) &c. digging ['diginj
Gravning c; Guldgraveri n; .« si ogs. Sted n\ Bolig c,
PaulunerjiZi; my present .»; I'll give you a hail at
your -s.
digut [dait] vt f & poet ordne; pryde [bedightj.
1 diggings, used for any place, from a continent to
a man's lodgings. Da vies.
digit ['didgit] soo Taa, Finger; joe & p Finger;
Fingersbred c; mat Ciffer, belt Tal n under ti; ast
Digitus eclipticus, Tolvtedel (el. Tomme) c af Solens
el. Maanens Skive ; a number of five ~s et femcifret
Tal. digital ['didgital] Taa-, Finger-; s joe Finger; ^
Taste, Tangent c; -s ogs. Tastatur c. digitalis [didgi-
'teUisj $ Fingerb01, *Fingerb011e, Raevbjelde c: Digitalis
purpurea. digitate(d) ['didgiteit(id)] $ fingret, koblet.
digitigrade ['didgitigre'd] BOO gaaende paa Tseerne; *
Taagaenger c.
digniflcation [dignifi'ke'/en] Ophejelse; fig ogs. Ad-
ling c. dignified ['dignifaid] ophejet; vaerdig; h0jtide-
lig. Se dignify t ~ language sedel Stil c; - manners
Vaerdighed c; ~ parts, is. Anstaudsroller ; _ speech, is.
det omhyggelige Talesprog. dignify ['dignifai] vt op-
h0je; udmserke, haadre; a wild speculation has no pre-
tension to be dignified by or with [beseres med, adles
under] the name of trade, dignitary ['dignitari] h0j
(is. gejstlig) Embedsmand, Dignitser, Dignitar c. dignity
['digniti] Vaerdighed; H0jhed c; below his ~ under bans
Vserdighed; he was a man of particular „, som holdt
strengt p. sin Vserdighed; speak evil of dignities bibl
bespotte Vserdigheder.
digraph ['daigra'f] gr Digraf c, Tvetegn n. Som ea
head, th i bath.
digress [di'gres; dai-] vi afvige; is. skeje ud, fra
Emnet. digression [di'gre/an; dai-] Digression, Ud-
skejelse c fra Emnet. digressional [di'gre/anal ; dai-],
digressive [di'gresiv; dai-] digressionsmaessig.
digynian [dai'dginjan] ^ tohunnet.
dike [daik] Grav, Gr0ft c, *ogs. Dige n, Veit c ; Dige
n, ogs.* Dsemning, Dam; sc ogs. Mur c, Gaerde n; min
Aare c af Kampesten, i Kulleje. dike [daik] vt afdige,
grafte, *ogs. veite; inddaemme.
dilacerate [d(a)i'la88reit] vt s0nderrive. dilaceration
[d(a)ilas8're1/9n] S0nderrivelse c.
dilapidated [di'lapide^id] fors0mt; br0stfaeldig, for-
falden. dilapidation [dilapi'dei/an] Fors0mmelse; Br0st-
faeldighed, Forfaldenhed c.
dilatability [d(a)ileH8'biliti] Udvidelighed c. dilatable
[d(a)i'le«tabl] udvidelig. dilatation [daila'teJ/an] Ud-
videlse c. dilate [d^i'le't] vt udvide; vi udvide sig; >
upon, figurlig: udbrede sig over, dilation [d(a)i'lei/9n]
Udvidelse c. dilatory ['dilatari] n01ende, n01evorn; for-
halende; sildig; . policy Forhalingspolitik, Udsaettelses-
politik.
dilemma [d(a)i'lema] Dilemma n [hornet Slutning;
Forlegenhed]; place him on the horns of a ...
dilettant ['dilitdnt], dilettante [dile'tanti] Kunstven,
Kunstelsker; Dilettant, Halvlaerd c i Faget. PI dilettanti
[-ti-]. dilettant(e)ism [dile'tantizm] Kunstkjerlighed;
Dilettantisms c, Dilettanteri, Libhaveri n. dilettantish
[-tij] kunstelskende; dilettantmaessig.
diligence ['dilidgens] Flid; (fransk) Diligence c [stage-
coach], diligent [-ant] flitlig; make . use of.
Dilke [dilk] s.
dill [dil] $ Dild c: Anethum graveolens.
dilling ['dilirj] Gammelmands Barn, yngste Barn,
*ogs. Alderdoms Barn; Sk0debarn w, Kaeledaegge c.
dillisk ['dilisk] ^ is. ir (^Eti)s01, *Soll, Sauesel n :
Rhodymenia palmata [dilsk, dulse].
Dillon i Milan s.
dillosk ['dildsk]. Se dillisk I
dilljseed ['dilsi'd], se dill! -.weed Baldersbraa, *Bal-
derbraa c: Pyrethrum inodorum.
Dillwyn ['dilwin] s.
dilly ['dili] F Diligence; si Renovationsvogn, *ogs.
{a- i- u'] osv. lange som i far, feel, fool; [*ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hwrt; [a] inner;
dil
259
din
Chokoladevogn c. Ogs. f. daffodill(y); wild ~ $ amr
et lille (*lidet) Sapodilletrse n : Mimusops Sieberi.
dilly-dally ['dili'dali] vi sm01e (ogs.* sale) Tiden bort;
fjase.
dilsk [dilsk] $ 801 w [dittisk, dulse].
diluent ['diljuant] fortyndende (Middel n). dilute
[di'l(j)u t, dai-] vt fortynde, (op)spaede, *ogs. opblande
vi lade sig fortynde. dilation [di'l(j)u-Jan, dai-] Fortyn
delse, (Op)spsedning, *ogs. Opblanding c. diluvial [di
'KJ)u'vjal], (liluvian [-vjan] Oversv0mmelses-, Vandfloms-
Plom-; Syndflods-; Diluvial-, af groft Grus. diluviun
[-viam] Oversvemmelse, Flora, Flod c; geol groft Grus
Diluvium n, hos tyske Geologer.
Dilworth ['dilwap] s. Is. nsevnes the Rev. Mr. ~
Udgiver af en ABC.
dim [dim] uklar; mat; matlysende; taaget, utydelig
his eyes grew ~, is. det sortnede f. bans 0jne ; J have
a sort of - [dunkel, svag] recollection that . . . dim vt
g0re uklar; form0rke.
dime [daim] amr Dime c, Vio Dollar, 37 0re; the ~s
p ogs. M0nt c, Gryn pi, ogs.* Grunker pi, Mynt c,
Skillinger pi, Penge pi; she has got [bun bar] the ~s.
dimension [di'men/an] Dimension c, Maal n; (Maal)-
retning c; the conspiracy assumed serious _s, et be-
teenkeligt Omfang; take the ~s of p ogs. maale.
dimeter ['dimita] Dimeter, Totaktsvers n.
dim-glaring ['dim'glae^rirj] matlysende.
dimidiate [d(a)i'midieH] vt balvere; a [-et] halveret
dimidiation [d(a)imidi'eijan] Halvering; Reduktion c
med (el. til) det balve; an absolute annihilation of
his majority, instead of its ~.
diminish [di'minij] vt formindske; vi formindskes;
minke; all the stars hide their ~ed heads, d01ger deres
(*sine) beskasmmede Personer. Milton; -ing glass
Formindskelsesglas. diminishable [di'minijabl] for-
mindskelig. diminution [dimi'nju'janj Formindskelse;
J> Temas Omssettelse c fra st0rre t. mindre Node-
vserdier. diminutive [di'minjutiv] meget lille (pi smaa),
*meget liden (pi smaa), p 0rliden (pi 0rsmaa); s lille
(*liden) Ting c, lille (*lidet) Vsesen n, pi smaa Ting
(Vsesener) pi; gr Diminutiv, Formindskelsesord n. dimi-
nutively ad i meget lille (*lidet) Format; smaat; for-
ringende, forklejnende. diminutiveness Lidenhed c.
dimity ['dimiti] Demet c & n.
dimly ['dimli] ad uklart, mat &c. Jvf [traditional!
~ lighted dsempet (el. svagt) oplyst. dimness Uklarhed,
Mathed &c; Uklarhed, Dunkelhed (i Luften), *ogs.
Dimme c.
dimorphic [dai'ma 9flk] dimorf, tveformet, sorn antager
(el. findes i) to forskellige Former; _ females among
insects, dimorphism [dai'maV8fizm] Dimorfi, Tveform,
Tveformigbed : (is. Krystallers) Evne t. at antage to
aldeles forskellige Former; 3» to forskellige Blomster-
formers Forekomst p. samme Plante el. paa Planter af
samme Art; soo Forskel i Form (. . . Bygning, Farve) mel-
lem Individer af samme Art; gr Forekomst c i Dou-
bletter eller Dobbeltformer, som fat & vat, ration &
reason, dimorphous [dai'ma-afas] dimorf, tveformet
[dimorphic],
dimple ['dimpl] lille (*liden) Fordybning, p. Legemet;
is. Hagekl0ft, Smilekl0ft c, Smilehul n. dimple vi
danne smaa K10fter el. Huller; ~d isaer: med Hage-
k!0ft(er), med Smilehul(ler). dimply ['dimpli] k!0ftet,
bullet; kruset.
dimpsy ['dimpsi] : apple ~ yEblekompot c.
dim-sighted ['dimsaitid] svagsynet, prov* dumsynt.
din [din] Bulder, Dr0n n. din vt bed0ve ved 8t0j; _
his ears drsebe (*forgive) bam m. Snak; _ his ears
with foresnakke ham . . . ; „ hint for money idelig
mane (ogs.* rykke) ham. Jvf dun! _ his complaints
into everybody's ears plage alle og enhver m. sine
Sygdomme; all the women ~ned it to [prsedikede og
prsedikede f.] Lisa that . . .
Dinah ['daina].
dindle ['din(d)l] $ prov almindelig Svinemselk el.
Svinedild, *Haredylle c: Sonchus oleraceus [common
sowthistlej.
dine [dain] vi spise (til) Middag; . off or on holde
Middag paa . . .; faa (el. have) ... til Middag; - out
spise ude; vsere i Middagsselskab, *ogs. vsere i Middag.
dine vt g0re Middag for; bespise (m. Middag); . a
hundred men, a boat's crew, diner ['daina] Middags-
gsest c, isser p. Spisekvarter ; —out Middagsherre, Sel-
skabsmand, En c der ofte spiser ude.
ding [din] vt is. sc slaa; slaa, kaste, slsenge; fig slaa,
slaa af Marken ; ssette fast [nonplus]; bauke, prygle; I
shall get out these boots and ~ [kaste] mine; ~ed [dre-
vet, *opsnaret] work, ding vi buldre, larme; skraale P ;
ringe ; not to keep ~ing it, ~ing into one so, banke og
hamre det ind saadan. Goldsm., She stoops to con-
quer II. ding ad amr svsert, *ogs. svare; it was ~
hot; ~dong ['diq'darj] Dingeling; Dingdang n\ & vold-
som Kanonade, Musik c; ad p over Hals og Hoved;
a ~ race sp en Kaproning, hvor snart den ene, snart
den and en Baad tager Teten; they went at it ~ de gik
ordentlig 10s p. hinanden, det ene Slag ventede ikke
p. det andet.
dingey, dinghy ['dingi] hind lille (*liden) Baad, Jolle,
*ogs. Kag; ^ Mselkejolle, Mselkebaad c.
dinginess ['din(d)gines] Smudsighed c; M0rke n.
dingle ['dirjgl] (trang) Dal, Dalgang, Fordybning, *ogs.
Dump c; a ~ of wild bushes, dingle ['dirjgl] vi prov
hsenge ned, dingle; — dangle Dingeldangel n.
dingo ['dirjgo"] soo Dingo, Dingohund c, i Australien:
Canis dingo.
dingy ['dirjgi], se dingey! dingy ['din(d)si] smudsig;
m0rk; sortagtig; lurvet, tvetydig; - Christian & si Mulat c.
dining ['dainirj] Middag, Middagsspisning c; — cabin
Spisekahyt; — room Spise-Sal; -Stue c, -Vserelse n; pi
is. Spisekvarter n.
dink [dirjk] sc pyntet, flot.
dinmont ['dinmant] sc Vseder c mellem f0rste og
anden Klipning. Dinmont. Jvf Dandie!
dinner ['dina] Middag, Middags-Mad c, -Maaltid n; ~
is ready, is on (the) table Maden er fserdig . . . ; the _
Maden] looked very good; eat one's ~s (for the bar) p
studere Jura (ogs.* Jus). Se — eating! I gave a -to [gjorde
en Middag f.] them; be at (their) _ sidde til Bords,
sidde og spise, J> skaffe Middag; what's for ~? hvad skal
vi have t. Middag? rise from - gaa fra Bordet; sit down
o ~ ssette sig (el. gaa) til Bords; J wish to be home to
~, til Middag; after-dinner nap Middagslur; —bell
Madklokke; eating Middagsspisning c; p ogs. om. det
at studere Jura ved et af Londons Juristkollegier, hvad
der nu ikke betyder stort andet end i et vist Antal
Aar at have vseret indskrevet hos en af Sagfererne der
og at spise nogle Middage i den kollegiale Spisesal
_ system, eating his terms]; — gong Bordklokke; — hour
Middagstid, Spisetid c. dinnerless uden Middag. dinner)-
at Bordbrikke; — party Middag c, Middagsselskab n;
—pill Appetitpille ; —service Spisestel; — slip Seddel
c (med vedk. Gsests Navn) ved Couverten; — ticket
Spisebillet; .time Spisetid; — vfine Bordvin. dinnery
•dinari] p Middags-; a ~ atmosphere Madlugt c.
hote; [ou] so; [aij J; [au] out; [S] the; []>} thin; [/] she; [g] measure; [n] sin^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
17*
din
260
dir
dint [dint] Mserke n af Sted, Bule, *ogs. Bunk, Bulk c;
by ~ of ved Hjrelp af; by - of patience ved Taalmodig-
hed. dint vt stede Buler i; a ~ed [bulet] brass kettle,
diocesan [dai'asisan, 'daiasi'san] Stifts-; Diocesan
Calendar or Directory gejstlig Stat og Kalender.
diocese ['daiases, -st-s] Stift n.
Diocletian [daio'kli'/an] Diokletian.
diodon ['daiodan] jf Pindsvinflsk c.
Diogenes [dai'adgani'z] Diogenes.
Diomed ['daiomed], Diomedes [daio'mi'di z] Diomedes.
Dlonysiac [daio'nisidk, -ijak], Dionysian [-isian, -i/an]
dionysisk. Dionysius [-'nisias, -i/as] s. Dionysus [-'nat-
sas] 8.
dioptric [dai'aptrik] dioptrisk; L light Linsefyr; ~s
Dioptrik c, Lseren om Lysstraalers Brydning og Farve-
adspredelse.
diorama [daio'ra'ma] Diorama.
dioscorea [daio'ska'ria] $ Yams c.
Dioscuri [daio'skjuarai] myth Dioskurer, Kastor og
Polluks; a worthy pair of -.
dip [dip] vt dyppe; 0se ; afbrsende [pickle]; F d0be
[baptise]; fig F styrte i Vanskeligheder, is. ssette i
Gseld; si pantssette, F ssette, stampe, ssette i Stampe;
~ped candle Spiddelys; have a coat ~ped F lade en
Frakke farve; - a courtesy g0re sin Kompliment; _ the
flags & kippe Flagene; _ tobacco drikke Snus; _ out
0se ud; _ up 0se op; _ up water, dip vi dukke, ogs.
v. Badning; pikke, hakke; hselde; the vulture ~ping
[som hakker] in Prometheus' side; -ping into [gorende
et Greb i] the purse of the English people; that ~ped
considerably into my pocket, gjorde et st0rre Hul i
Kassen; _ into [kige lidt i] the book, dip Dypning,
Neddukning c; Dyp; Duk n, Dukkert c, f. Eks. ved
Badning; F Bad; Hseld n, Hselding; Hseldingsvinkel;
Dyppelse, Sovs, ogs.* Sauce, p* Duppe c; Spiddelys n;
have you had a ~? F bar du badet? „ of the horizon
(needle) Kimmingdaling (Magnetnaalens Afvigning) c;
following the ~ of the land; — chick \ Dvsergsilkeand,
*lille Lappelom c [dabchick].
dtpetalons [dai'petolas] $ tobladet.
diphtheria [dif'piaria], diphtheritis [difpa'raitis] Dif-
terit(is), Difteri c. diphtheritic [difba'ritik] difteritisk.
diphthong ['difpaq; 'dipp-] Diftong, Tvelyd; Digraf c
[digraph]; Bogstav M. diphthongal [difpaqgal], dlph-
thongic [-'pangik] diftongisk, tvelydagtig. diphthongize
['difpangaiz] vt diftongisere, diftongere.
diploma [di'plouma] Diplom n. diplomacy [-si] Diplo
mati, Diplomatik c ; Diplomat! n ; / have been twenty
years in ~, i Diplomatic! diplomatic [diplo'matik]
diplomatisk; the - body det diplomatiske Korps; the -
service, ogs. Diplomatiet; _» Diplomatik c, Palseografl c,
Kunsten at tyde seldre Dokumenter. diplomatist [di-
'ploumatist] Diplomat c. diplomatize [di'ploumataiz] vi
bsere sig diplomatisk (el. fint) ad.
dip-net ['dipnet] Glib, *ogs. Haav c.
Dippel ['dipal] »; ~'s oil Dippelsolie, rafflneret Hjorte-
takolie.
dipper ['dipa] Dypper; F D0ber; F Gend0ber; 0se c;
(Blik)maal; Osekar n; > Baekdrossel, Str0mstaer, Vand
steer, *Baekkefugl, Elvekonge, Fossekal, Fossekonge,
Kvernkal c : Cinclus aquaticus; the Dipper amr Karls-
vognen. dipping ['dipin] Neddypning c (ogs. v. Daaben);
ap Fiskeri n med naturlige Fluer; „ needle Inklina-
tionsnaal.
dlpsM f'dipsdto] Dipsas c, en Slange, hvis Bid efter
Sagnet fremkaldte brsendende T0rst.
dips(e)y ['dipsi] F Dybs0-, Hav- [deepsea]; . lead
Dyblod. dips(e)y, is. amr Blyvsegt c paa Fiskesn0re,
*Blysynk, p Ssekke, S0kke n [sinker].
dipsomania [dipso'me'nja] Dipsomani, T0rstesyge,
Drikkesyge c. dipsomaniac [-jak] T0rstesyg, Drikkesyg,
Dipsoman, Kvartalsd ranker c.
dipsy, se dipsey!
dlpter ['dipta] ent tovinget Insekt n, Flue c [dipter-
ous insect], diptera ['diptora] pi tovingede (Insekterj,
Fluer. dipteral ['diptaral] ent tovinget; arch med dob-
belt S0jlerad. dlpterist ['diptarist] Dipterist c, Render
af tovingede Insekter. Ogs. dipterologist [dipta'rala-
dgist]. dipteron ['diptardn] ent tovinget Insekt n
[dipter]; arch Bygning omgivet (el. Portikus c be-
staaende) af to S0jlersekker. dipterous f'diptaras] ent
& $ tovinget.
diptych ['diptik] antiq Diptyk, Foldetavle; Bispeliste;
Helgenliste c.
diradiation [daire'di'e>/an] Udstraaling c.
dire [daia] skrsekkelig, s0rgelig; they all proved them-
selves to be in ~ need, at de befandt sig i skrsekkelig
Trang; _ necessity den s0rgelige (F sure) N0dven-
dighed.
direct [di'rekt; dai-] lige, ret; direkte, umiddelbar; in
a - [i lige, ret] line; the . road to destruction, direct
ad direkte; imported ~ from China; went - [ogs. lige]
to Mr. Carby's. direct [di'rekt; dai-] vt rette; eigte
med, stille; fig lede, styre, dirigere; anvise; befale,
byde, give . . . Ordre, paalsegge; adressere, skrive uden-
paa [et Brev a letter]; ~ a jury instruere en Jury; _tnp
power (is. Torpedos) Evne t. at holde Kurs; - his steps
to stile (el. styre) sin Gang til . . . : J immediately ~ed
[anordnede] copious venesection; was ~ed to . . . bl. a.
fik Ordre til at . . . ; I am ~ed to [ogs. jeg skulde]
say . . . that . . .; a will, in which he ~ed [ogs. bestemte]
that... direct [di'rekt; dai-] vi & abs is. adressere
Postsager; _ to me at Crompton! — acting, — action
dmp direkte virkende. direction [di'rekjan; dai-] Ret-
ning; Ledelse, Styrelse; cone Bestyrelse, Direktion; An-
visning; Anvisning, Befaling, Instruktion c, Paalseg H,
is. i pi ; Adresse, Udskrift ; Kant, Retning, is. ^ ogs.
Kurs; £, ogs. Led, *ogs. Farled c; ~s, ogs. Brugsanvis-
ning c [~s for use]; changing - ^ Frontforaudring c;
by ~ efter Befaling, &c; the Namur gate, from which
_ [ogs. hvorfra] the noise proceeded; from all -s fra
alle Kanter; in a southerly (in our) ~ i sydlig Retning
(i Retning af os) ; are you often in this _ ? ad (*paa)
disse Kanter? if his fancy lies in that ~, gaar i denne
Retning; take this note to the ~! bring . . . efter Adres-
sen! book ^ Kursbog; post Afviser, Vejviser c.
directive [di'rektiv; dai-] ledende, styrende; - force or
power Retningskraft c. directly [di'rektly; dai-] ad
direkte, lige; ogs. cj straks; he comes _ from Ber-
lin; ~ he comes in. directness [di'rektnes; dai-] Ret-
hed; Ligefremhed; Umiddelbarhed c. director [di'rekta]
Leder, Styrer; Vejleder; Bestyrer, Direkt0r; art Indika-
tor c, Sigteapparat n, for koncentreret lid ; _ of stores
& Ekvipagemester c; - of naval ordnance (Marinens)
T0jmester c. directorate [di'rektaret] Direktorat, Direk-
toriat n. directorial [direk't&'rial; dai-] ledende, sty-
rende; Direktorial-. directorship [di'rekta/ip] Leder-
stilling; Bestyrelse, Ledelse c; took the _ of affairs
overtog Ledelsen. directory [di'rektari] vejledende,
indeholdende Anvisninger el. Vejledning; 8 Adresse
«og, -Kalender, Vejviser c. directress [di'rektres]
Lederske; Bestyrerinde, Direktrice c. directrix [di'rek-
triks], se directress! mat Direktrice c.
[a- i- u-] osv. lange som i for, fee\, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] bwt; [a-] hurt; [a] inner;
dir
261
dis
direful ['daiaf(u)l] skraskkelig, s0rgelig [dire], dire-
ness ['daianes] Skraekkelighed c.
dirge [da'dg] Klagesang, S0rgesang c, hst S0rgekvad
n; Ligsang c [funeral ~J. dirgefnl [-ful] klagende.
dirigent ['diridgent] ledende, styrende f; s mat Direk-
trice c. dirigible ['diridgiblj som lader sig styre, styrbar.
dirk [da-k] Dolk; (stor) Tollekniv c; vt dolke; stikke
(Kniven i, med Kniv).
dirt [da't] Smuds, Skarn n; S01e n, *S01e c; (Skrakle)-
affald, ogs.* Husaffald, *S0pl [dust]; J, stygt Vejr, *ogs.
Styggeveir n; amr Muld c & n (*Muld c), Jord c; eat
_ spise Jord (og lignende uford0jelige Ting); fig lade
sig byde hvadsomhelst, g0re sig t. Hund f. et Ben;
svaelge en besk Pille; sede sine Ord i sig; throw ~ [kaste
Skarn] on political opponents; a barrel of ~ en Skarn-
b0tte, *ogs. en S01eb0tte; heard feet on the - [Jorden]
outside; — cheap t. Spotpris, for R0ver(*ogs. R0vers)k0b;
it is _, det er fundet f. de Penge, det er R0ver(*ogs.
R0vers)k0b; — eating Jordspisning, Geofagi c : Cachexia
Africana; — floor Jordgulv, Lergulv. dirtiness ['da'ti-
nes] Smudsighed c. dirt-road amr ubrolagt Vej. dirty
['da'tij beskidt, ogs.* skid(d)en, smudsig; urenlig,
*urenslig; - habits Skidenfserdighed, Urenlighed, *ogs.
Urenslighed, F Skidtvornhed c; a ~ trick or turn
en gemen (el. smudsig) Streg; _ walker En der trseder
i alle Pytter &c; - weather & stygt Vejr, *ogs. Stygge-
veir; he won't do your ~ work for you F han vil ikke
vsere Deres Dreng. dirty ['da'ti] vt tilsmudse, smudse,
F grise til, tils01e ; the tobacco dirties the pipe Tobak-
ken saucer; _ himself smudse sig til; is. om Barn ogs.
g0re p. sig, *ogs. sksemme sig.
dis [dis; dog diz i nogle folkelige Ord, hvor stserk
(betonet) Vokal f01ger lige efter ; sml. ogs. discern,
dissolve; i flere Tilff. Vaklen].
disability [disa'biliti] Svaghed ; Udygtighed, Ufor-
muenhed; jur Mangel p. legale Betingelser, Inhabilitet,
(lovbestemt) Udelukkelse c (fra visse Handlinger); the
concurrent ~ of not being able to acquire real pro-
perty den medf01gende Udelukkelse fra at erhverve . . .;
were punished with civil disabilities m. Tab(et) af visse
(med)borgerlige Rettigheder. disable [dis'eibl; z] vt
udygtigg0re, ssette ud af Stand [til at from] ; ^ g0re
ukampdygtig; & g0re us0dygtig; jur udelukke, afsksere
(fra visse Handlinger); erklsere udygtig [til at from]; fig
nedsaette, forklejne; ~ her & ogs. g0re Skibet udygtigt
t. at man0vrere; ~d, om Skib ogs. stserkt ramponeret;
om Person is. vanf0r; ~d creature Kr0bling c; -d
soldier, is. Invalid c; ~d from working, is. udygtig til
Arbejde, ikke Isengere arbejdsdygtig (*ogs. . . . arbejds-
f0r). disablement [dis'e^lmant; z] Udygtigg0relse ; is.
Ubrugeligg0relse ; Hjaelpel0shed ; Invaliditet, Vanf0r-
hed ; Usedygtighed ; Ukampdygtighed ; ramponeret Til-
stand c; in the event of my death or _, eller Invalidi-
tet; the cases of _ numbered some 23000.
disabuse [disa'bju'z] vt betage (el. bringe ud af ) Vild-
farelsen Ogs. - him of the error; _ me of the im-
pression, of such a suspicion betage mig dette Ind-
tryk . . .
disaccord [disa'ka<ad] Modstrid, Uoverensstemmelse c.
disaccustom [disa'kAStam] vt afvaenne.
disacknowledge [disak'nalidg] vt fornsegte.
disadvantage [disad'va'ntidg] Ufordelagtighed; Mangel,
Mislighed, Ulempe c, Misforhold, uheldigt Forhold;
Tab n; Skade c. Se advantage! the one _ of, is. den
eneste Ulempe ved ; place him at (or put him at a) -
stille ham uheldig; take him at a -., is. komme ufor-
varende over ham; to your ~, is. i Deres Disfav0r, i
Disfav0r af Dem, nedssettende f. Dem, p. en f. Dem
ufordelagtig Maade; sell to ~, med Tab; under every ~
under saa uheldige Omstaendigheder som muligt. dis-
advantageous [disadvan'te^dses] ufordelagtig.
disaffect [disa'fekt] vt g0re misfom0jet, vsekke Mis-
n0je hos el. iblandt; ~ed misforn0jet, utilfreds. dis-
affection [disa'fek/an] Misn0je c & n, Misforn0jelse,
Utilfredshed c.
disaffirm [disa'fa'm] vt jur underkende.
disafforest [disa'farist] vt aabne, g0re offentlig, ud-
laegge t. Faellesejendom, om Skovstraakning.
disaggregate [dis'agrigeit] vt op!0se, s0nderdele, s0n-
derlemme.
disagree [disa'gri-] vi ikke stemme overens; vaare
uenig [med with]; ikke bifalde [nt to st]; om Mad &
Drikke: bekomme ilde, ikke harmonere; everything «s
with me, is. jeg har ikke godt af nogen Ting; some-
thing has ~d with me, is. jeg maa have nydt noget jeg
ikke har godt af. disagreeable [disa'gri'abl] ubehage-
lig; _s F Ubehageligheder pi. disagreement [disa-
'gri-mant] Uoverensstemmelse; Uenighed; Misfor-
staaelse c.
disallow [disa'lau] vt forkaste ; misbillige, naagte at
bifalde; stryge [f. Eks. en Fritime a recess}; is. om Re-
vision: ikke godkende, ikke lade passere, gere Anteg-
nelse ved. Jvf objection statement! the claim of £ 510
for travelling expenses was ~ed. disallowance [disa-
'lauans] Forkastelse; Misbilligelse ; Strygning; Ikkegod-
kendelse c.
disappear [disa'pia] vi f orsvinde, blive borte, komme
afsyne. Ogs. ~ from sight, from (his, their) view; ~ing
gun-carriage Forsvindingsaffutage, selvsaenkende Lavet;
before the snow had ~ed, var gaaet bort; - into (undert
in) the house forsvinde ind (el. blive borte inde) i.
Huset; had ~ed into air, var (blevet) spor!0st borte.
disappearance [disa'piarans] Forsvinden, Bortebliven,
Borteblivelse c; make their ~ \ ikke godt f. disappear.
Pearson's Weekly 1893 IV. 157.
disappoint [disa'point] vt skuffe; was (or found him-
self) ~ed saa sig skuffet; he was ~ed, ogs. det glippede
f. ham; the tailor has ~ed [narret] me; I'm ~ed in
you De har skuffet mig, jeg faler mig skuffet af Dem;
the number of people who have been ~ed in obtain-
ing seats, som ikke har kunnet faa Plads; - him of
narre ham for; those who are ~ed with earth, som er
blevne skuffede her i Livet; travellers will be ~ed with
[ved at se] the architectural meanness and the out-
ward dulness of so important a place, disappointedly
ad skuffet, i en skuffet Tone, disappointment [-mant]
Skuffelse, fejlslagen Forhaabning c, fejlslaget Haab
n; to our bitter ~ Friday was ushered in by showers
of rain.
disappreciate [disa'pri'/ieH] vt undervurdere, ikke
skatte (h0jt) nok.
disapprobation [disapro'bei/an] Misbilligelse c. dis-
approbatory [dis'aprobeHari] misbilligende. disapproval
[disa'pru-val] Misbilligelse c. disapprove [dise'pru'v] vt
misbillige. Tit m. of.
disarm [dis'a'em; z] vt afvsebne; & desarmere; vi af-
vaebne, afruste; ^ desarmere. disarmament [-amant]
Afvsebiiing, Afrustning; & Desarmering c.
disarrange [disa'rein(d)g] vt bringe i Uorden, forstyrre.
disarrangement Forstyrrelse c.
disarray [disa're1] vt bringe i Uorden el. Forvirring;
afklaade; 8 Uorden; Forvirring c; undert. Neglig6 n;
undert. N0genhed c.
disassociate [disa'sou/ieH] vt adskille, s0ndre.
[e»] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [J>] thin; [/] she; [g] measure; [n] Bing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
dis
262
dis
disaster [di'za'sta] Ulykke c; end in ~ tage en Ende
m. Forfaerdelse ; the scene of the - Ulykkesstedet.
disastrous [di'za'stres] (hejst) ulykkelig; ulyksalig; (_)
accident Ulykkestilfaelde; a ~ campaign.
disavow [disa'vau] vt ikke erkende, ikke (ville) ved
kende sig; fralaegge sig, fragaa; forkaste. disavowal
[-al] Fornaegtelse; Fralseggelse; Forkastelse c.
disband [dis'band] vt op!0se, hjemsende [et Korps a
body of forces]; vi op!0se sig. disband merit Opl0sning,
Hjemsendelse c; the paying up and ~ of cow-boys.
disbar [dis'ba'8] vt fjerne fra Skranken, fratage (el.
fradomme) Sagfererbevillingen.
disbelief [disbi'lrf] manglende Tro [paa in, of], dis-
believe [disbi'li-v] vt ikke tro, vsegre sig ved at tro;
ikke tro paa <fcc; vi: ~ in ikke tro paa. disbeliever En
som ikke tror, Vantro c.
disbranch [dis ' bra n/] vt tage Grenene af; hugge bort,
afhugge.
disburden [dis'ba'dn] vt fjerne en Byrde fra, lette
[sit &c Sind her mind].
disburse [dis'ba-s] vt udtaelle, udbetale. disbursement
Udteelling, Udbetaling c; the sum was handed over to
an officer for ~ to the families, disburser Udbetaler c.
dise [disk] Skive c [disk]; the moon's ~. discal
['diskalj som h0rer til en Skive, Skive-.
discard [dis'ka^d] vt kaste, om Kort; aflsegge, kas-
sere, udrangere, om Brugsgenstand &c; fig om Men-
neske: afskedige, kassere, udrangere, skubbe (el. skyde)
tilside, om Reprsesentant &c ogs. kaste. Jvf limbo! their
old half-discarded [cont ogs. afdankede] leaders; a ~ed
[afskediget] lover; Eduard Schnitzer -ed [aflagde] his
German name; .ed theory forladt (el. udrangeret)
Teori c; tilbagelagt (el. forladt) Standpunkt n.
discern [di'za'n] vt skelne; sk0nne; it was plain
enough to _, at sk0nne, at se. discernible [-ibl] skelne-
lig; forstaaelig, som kan skannes. discerning forstan-
dig, sk0nsom; skarptseende, skarpsindig, skarpsynet.
discernment [di'ze'nmant] Skelnen; D0mmekraft, Ind-
sigt; Takt e, Sk0n n; Skarpsindighed c; he had more ~,
is. ban var mere skarptseende.
discharge [dis't/a^dg] vt aflsesse; & losse; art af-
skyde, affyre ; elec udlade [en Leydenerflaske a Leyden
jar]; udskyde [en Pil an arrow; en Torpedo a tor-
pedo]; bortskaffe, fjerne; give, udgive, yde [Vand &c
water tfrc] ; udst0de [en Ed an oath] ; af be tale, betale,
klare, *ogs. klarere [en Gseld a debt]; r0gte [sin Tje-
neste his duties]; fritage; jur frikende, frifinde; give
fri; udskrive, fra Hospital Ac; afskedige, & afm0nstre;
discharging berth (rod) Losseplads (Udlader) c; the gun
was (accidentally) _d, ogs. Skuddet breendte af (gik
af ) ; - the pilot & kvittere Lodsen ; . urine kvittere
Urin. discharge vi lette sig, af kaste Byrden ; udlade
sig, om Sky; vsedske, om Saar. discharge Aflsesning;
& Loaning; art Afskydning, Affyring; art Udskyd-
ning; elec Udladning; Bortskaffelse, Fjernelse; Ydelse [af
Vand Ac of water]; Udst0delse; Afbetaling; Regtelse,
Opfyldelse; Fritagelse; jur Frikendelse, Frifindelse; Fri-
givelse; i Regnskabsvaesen : Decharge, Kvittering; Ud-
skrivning, Udskrivelse [fra Hospitalet from hospital];
Afskedigelse ; esp & Afsked, J> Afm0nstring c; (Flods
&c) Udl0b n; . of duty Pligtopfyldelse; (Bestridelse af)
Tjeneste c; a . of gunpowder et Skud Krudt; the
river has no apparent (or visible) ~, intet synligt Ud-
10b ; obtained his . bl. a. mere fik sit Bo udleveret (t.
fuld Raadighed) el. ekstraderet; & fik sin Afsked; fik
Udygtighedspas; blunderbusses which threw five or six
musket balls at a ~, i e t Skud; a stoppage for the ~
and loading of cargo, for at losse og lade; — pipe Ud-
10bsr0r. discharger [dis'tja<9dg9] Aflsesser &c; elec Ud-
lader c [discharging rod], dischargejttcket is. Afskeds-
pas n; having received his _; — valve Stigeventil;
— water Spildevand, v. F0depumpe.
disciform ['disifa>em] skiveformig.
disciple [di'saipl] Discipel c. dlscipleship [-/ip] Disci-
pel-Stilling c, -Forhold n. dtsciplinable ['disiplinabl]
modtagelig, Iservillig; modtagelig f. Disciplin; git straf-
vaerdig. disciplinarian [disipli'nse-erian] disciplinarisk,
disciplinser ; s Lseremester; esp (streng) Haandhsever c
af Disciplinen [a strict ~). disciplinary ['disiplinarij
disciplinser; - chastisement, punishment, discipline
['disiplin] Opdragelse, Oplserelse, Undervisning ; Kunst
[e. g. the ~ of war]; Disciplin, Orden; Tugt, Krigstugt,
Mandstugt; git Tugtelse; git Piskning [the . of the
whip]; Disciplin c, Fag, Lserefag n; enforce (or main-
tain) ~ holde Disciplin; the vessel was in a very bad
state of ~ ombord p. Skibet var Disciplinen slet ; hold
under - holde i Tugt, holde i Ave. discipline ['disiplin]
vt oplsere, uddaniie, undervise; disciplinere ; tugte.
disclaim [dis'kleim] vt ikke vedkende sig; fralsegge
sig; formegte; forkaste. disclaimer [-0] Fornsegter, For-
kaster ; jur Opgivelse ; Fralseggelse, Bensegtelse ; For-
nsegtelse c.
disclose [dis'klouz] vt aabne; fig laegge aaben, aaben-
bare, blotte; aaben bare, r0be [en Hemmelighed a secret];
~ himself give sig tilkende. disclose vi springe op,
aabne sig, gabe; aabenbare (el. r0be) en Hemmelighed.
discloser Aabenbarer; R0ber c. disclosure [dis'klouga]
Aabning; Aabenbarelse, Beretning, Meddelelse; R0ben c.
discobolus [di'skabolas] Diskuskaster c, isser om en
ber0mt antik Statue, discoid ['diskoid] skiverund.
discoloration [dis'kAlare'/en, -kal-] Affarvning; Plet,
Skjold, *ogs. Flek c. discolour [dis'kAls] vt affarve,
forandre Farven paa; plette, saette Pletter (*ogs. Flek-
ker) paa; _ed, ogs. misfarvet; skjoldet; the water is
~ed, er aflfarvet, viser en afstikkende Farve; the flowers
had ~ed [farvet] the water green.
discomfit [dis'kAmfit] vt slaa, kaste p. Flugt; skuffe,
g0re Ens Plan tilskamme ; bringe rent ud af Fatning,
fuldstaendig betage Fatningen; g0re fortvivlet el. ulyk-
kelig; -ed, om Pers. ulykkelig, fortvivlet. discomfiture
[dis'kAmfit/a] Nederlag n, vild Flugt; Forstyrrelse; Skuf-
felse c, Uheld n.
discomfort [dis'kAmfat] Ubehag n, Ubehagelighed;
Rummer, Sorg c; the ~s of travel Ubehagelighederne
v. en Rejse.
discommend [diska'mend] vt misbillige, dadle.
discommon [dis'kamon] vt univ ber0ve en (handlende)
Ret til at handle med Studenterne. discommons [dis
'kamanz] vt univ ber0ve (en Student) Ret til commons,
udelukke fra Fsellesmaaltid, som Straf. Jvf board in
commons!
discompose [diskam'pouz] vt bryde, forstyrre, bringe
i Uorden; forurolige; bringe ud af Fatning, betage
Fatningen ; I fear it has ~d you F ogs. jeg er bange
for, at det har bragt Dem ud af det. discomposure
[diskam'poug9] Forstyrrelse, Forvirring; Uorden c.
disconcert [disken'sa't] vt forstyrre, bringe Uorden i,
bringe i Uorden; tilintetg0re, forpurre [en Plan a
scheme]; bringe ud af Fatning el. fra (*ogs. ud af) Kon-
cepterne, g0re forlegen; ~ed, om Pers. is. forlegen, fra
(*ogs. ude af) Koncepterne; be ~ed, om Pers. ogs. gaa
fra Koncepterne.
disconnect [diska'nekt] vt adskille, sondre; dmp af-
koble, ud!0se ; ~ed [10srevne] impressions, quotations;
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [&•] httrt; [oj inner;
dis
263
dis
my letter is ~ed, usammenhsengende; -ing gear (strap)
Afkoblings-Indretning (-Muffe) c.
disconsolate [dis'kansolet] tr0stes!0s.
discontent [diskan'tent] Misforn0jelse c, Misn0je c &
n. discontent [diskdn'tent], oftere: discontented [-idj
misforn0jet.
discontinuance [diskan'tinjuans] Afbrydelse c; Oph0r
n\ S10jfnlng, Nedlseggelse c. discontinuation [diskan
tinju'ei/an] Afbrydelse c. Se discontinuance, discon-
tinue [diskan 'tinju] vt afbryde, standse med; bryde
overtvsert med [en Vane a habit]; afsige, ogs.* opsige
[et Blad a newspaper] ; s!0jfe, nedlsegge [en Skole &c
a school], discontinuous [diskan'tinjuas] usammenhsen
gende.
discord ['diska-ad] Disharmoni; Mislyd; fig ogs. Splid
c; bred ~ in families, discord [dis'ka-9d] vi vsere uenig(e),
ikke kunne forliges. discordance, discordancy [dis'ka/9-
dans(i)] Disharmoni, Mislyd; fig Uover6nsstemmelse,
lukonsekvens c. discordant [dis'ka-adant] uharmonisk,
disharmonisk; stridende, modsat.
discount ['diskaunt] mere Diskonto c, (Veksel)afdrag
n ; Rabat c ; it is published at . . ., but a ~ is allowed
Bogladeprisen er . . ., men der gives Rabat; special _
to dealers Forhandlere faar Rabat; be at a ~ staa under
pari (Kurs); fig ogs. staa i lav Kurs; silks are at a ~,
er tilk0bs t. billige Priser; rate of ~ Diskontoprsemie c.
discount [dis'kaunt] vt fradrage; is. diskontere; fig g0re
sikker Regning paa, (p. Forhaand) tage for givet; bill
give (En) noget forud [give him odds] ; the meaning
of these divisions is understood and ~ed in the coun-
try, forstaas af Landets Borgere, som heller ikke laegger
formeget i dem ; _ his future prospects; ~ the pleasure
of a journey, discount vi diskontere, drive Diskonto-
forretninger ; _ for, figurlig : anse for givet ; garantere.
discountable [dis'kauntabl] diskontabel, anbringelig.
discount-broker Diskont0r c.
discountenance [dis'kauntinans] vt forvirre, bringeud
af Fatning el. fra (el. ud af) Koncepterne; unddrage sin
St0tte, ikke opmuntre el. st0tte, ikke give Tilhold; s0ge
at hemme, modarbejde.
discounter [dis'kaunta] Diskont0r c.
discourage [dis'kAiidg] vt betage Modet, g0re mod!0s;
afskrsekke fra, virke nedslaaende paa, ikke opmuntre
(til); (s0ge at) hemme; he evidently ~d my visits, viste
tydelig, at han ikke sk0ttede om (el. satte Pris p.) mine
Bes0g. discouragement [-mant] Afskrsekkelse ; Modl0s-
hed c; the revolution was commenced under every
possible _, under saa lidet opmuntrende Forhold som
vel muligt; evil examples are great _s to virtue, laeg-
ger Dyden store Hindringer i Vejen.
discourse [dis'ka-as] Tale c, OrdjpZ; Samtale c; Fore-
drag n; Prsediken c. discourse vi tale; holde (et) Fore-
drag [om, over on]; udbrede sig [over on], p laegge ud
[om on], discourse vt git afhandle, tale om; some tune
which in her ears ~s sweetest melody, der i h e n d e s
Ore klinger som den lifligste Musik; some guests un-
der the trees of the grounds _ [yder, prsesterer] sweet
music. Efter Shakespeares Hamlet III 2 : it will _ [af-
give, yde] most excellent music, discourser Taler, ta-
lende c. discoursive [dis'ka'»siv] f i Samtaleform; med-
delsom, snaksom.
discourteous [dis'ka^tjas, -ka'-] uartig, uh0flig, mindre
artig, ugalant. discourtesy rdis'ka^tisi, -ka--] Uartighed,
Uh0flighed c.
discous ['diskas] f $ skiveformig, bred, flad.
discover [dis'kAva] vt afdsekke; vise; aabenbare, g0re
bekenclt; aabenbare, r0be; op dag e; have they ~ed?
abs bar de opdaget det? could we find any one who
could speak English, we might ~, abs opdage det.
discoverable [dis'kAv(a)rabl] som er at opdage, opdage-
lig; synlig; udfindelig; easily _ let at opdage. dis-
coTerer [dis'kAvara] Opdager c. discovery [dis'kAvari]
Opdagelse c.
discredit [dis'kredit] Vanry, Vanrygte n, Miskredit c;
brought ~ on (fell into ~) bragte (kom) i Miskredit.
discredit [dis'kredit] vt ikke (ville)" tro ; bringe i Van-
rygte, i Miskredit. discreditable [-abl] som ikke g0r
En (el. ikke er t. Ens) JEre; beskeemmende, vanserende;
skammelig.
discreet [dis'kri't] varsom, forsigtig; behersket; takt-
fuld.
discrepancy [dis'krepansi] Modsigelse, Uover^nsstem-
melse, Uforenelighed c. discrepant ['diskripant, dis-
'krepant] modsigende, uoverensstemmende, stridende,
uforenelig.
discrete [dis'krrt] afsondret; saerskilt; log adskillende,
disjunktiv; mat adskilt, diskret. discretion [dis'kre/an]
Forstand, Forsigtighed, Klogskab; Diskretion, Takt c,
Sk0n n ; _ is the better part of valour Forsigtighed er
en Borgmesterdyd, Mod vil have Forstand i F01ge;
exercise a ~ bruge Diskretion; follow (or use) his own
_ g0re som han selv synes, handle efter eget Sk0n; at
your own ~ efter (Deres) eget Sk0n; at the ~ of the
Admiralty efter Admiralitetets Sk0n; arrive at (or
come to the) years of _ komme t. Skels Aar og Alder;
surrender at ~, paa Naade og Unaade; act by ~, on
(or within) my own _, efter Sk0n. discretional [dis'kre-
/anal], discretionary [dis'kre/anari] diskretionser, sk0ns-
msessig. discretire [dis'kri'tiv] adskillende, modsaet-
tende.
discriminate [dis'krimineit] vt skille; skelne; betegne
(som forskellig) ; ~ right from wrong g0re Forskel p.
Ret og Uret. discriminate [dis'kriminet] adskilt; sser-
skilt; skmisom. discrimination [diskrimi'ne'/an] Skel-
nen, Adskillelse; Forskel; Sk0nsomhed, (fin) Takt c,
(fint) Sk0n; Saerkende n; use ~, is. bruge Diskretion.
discriminative [dis'kriminativ] saerkendelig, ejendom-
melig, karakteristisk; skarpt skelnende, sk0nsom.
discnrsiTe [dis'ka'siv] fornuftig sluttende; is. om!0-
bende, springende, uberegnelig; _ faculty D0mmekraft
c; a ~ [uberegnelig] imagination.
discus L'diskas] Diskus, Kasteskive c.
discuss [di'skAs] vt med fordele; fig behandle, diskut-
tere, dr0fte, forhandle; F tage t. Indtsegt, nyde, is. om
Mad eller Drikke; elections are being ~ed Valgene
dr0ftes &c; ~ing the [nydende sin] morning hookah.
discusser Dr0fter, Unders0ger c. discussion [di'skA/an]
med Fordeling f; Behandling, Diskussion, Dr0ftelse,
Forhandling, Unders0gelse; Ordveksling, Meningsudveks-
ling, p *Dividering c; subject in (or under, set down
for) ~ Forhandlingsgenstaud, (omdebatteret) Sag c;
..meeting Diskussionsm0de. discussire [dis'kAsiv] f,
discutient [dis'kju-;(i)ant] med fordelende (Middel n).
disdain fdis'de^; z] vt ringeagte; forsmaa [at svare
to answer, a reply], disdain [dis'dein; z] Ringeagt c.
disdainful [-f(u)l] a, disdainfully ad ringeagtende.
disease [di'zi'z] Sygdom c; take [faa] a -; a - of
cattle en Kreatursygdom ; ~s of the chest Brystsyg-
domme ; a sheep that has died of ~, ogs. et selvd0dt
(el. kreperet) Faar. disease [di'zi'z] vt g0re syg; smitte;
sorrow and affliction have ~d [angrebet, omtaaget]
your understanding, diseased [di'zi'zd] syg; sygelig;
a ~ [sygelig] imagination, state of things; _ nail Kart-
negl, *Kattenegl.
[e'] hate; [ou] so; [ai] J; [au] out; [8] the; [p] thin; [J] she; [5] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
dis
264
dis
disedge [dis'edg] vt deve, sieve, om JEg, om Lyst; -d
6y feer meet af hende. Shakesp., Cymbeline III. 4.
disembark [distm'ba-<»k] vt udskibe, debarkere, land-
saette; vi udskibe sig, debarkere, gaa fraborde, gaa
Hand, disembarkation [distmba^'ke'/an] Udskibning,
Debarkering c.
disembarrass [distm1 bares] vt befri, faa ud, F faa
klar, klare. disembarrassment f-mont] Befrielse, p
Klarg0relse c.
disembody [distm'badi] rt lose (el. befri) fra Legemet;
^ oplese [Tropperne Me forces].
disembogue [di8im'boug] vt udt0mme, som en Aa
(*Elv; sit Vand i Havet; vi udt0mme sig, 10be ud,
falde. disemboguemeut [-mant] Udl0b n.
disembowel [distm'bautl] vt udtage Indvoldene af;
om Fisk ogs. mave, mave op; opspraette Maven paa;
. himself sprsette sin Mave op. disemboweller is. Mave
opspraetter c. Dette ogs. om et Svserd, hvormed visse
Rangklasser i Japan havde den Forret at aflive sig selv.
Jvf hari-kari & commit the happy despatch!
disembroil [disim'broil] vt udrede, p *ogs. udgreie.
Misemploy [distm'ploi] afskedige; ~ed ogs. arbejds!0s.
disenchant [disin't/a'ut] vt 10se af Fortryllelsen, haeve
Ens Fortryllelse ; aabne Ens 0jne, rive (En) ud af en
Vildfarelse; skuffe. disenchantment [-mant] Udrivelse
af en (el. denne Ac) Vildfarelse el. af en (el. denne &c)
Illusion; brusten Illusion, skuffet Forventning, Skuf-
felse c; the temperance party were preparing for
themselves a terrible ~, beredte sig en frygtelig Skuf-
felse.
disencumber [dism'kAmbo] vt losvikle, befri, fri. dis-
encumbrance [-brans] Befrielse; Frihed c.
disengage [distn'ge^g] vt 10svikle, frig0re, 10se, befri,
F faa klar; lade undvige, som Varme &c; fritage, f.
Eks. for Krigstjeneste; 10se, f. Eks. fra L0fte. Se dis-
engaged! - himself, is. frig0re sig, g0re sig (el. komme)
10s; boat-disengaging gear & Faldapparat n (for
Baad). disengaged [-'ge'dgd] fri; fri, uforlovet; ledig;
& (fragt)ledig ; will it be long before he is . ? ferend
ban bliver ledig? - [ledig] capital; gave him her first
~ [ledige] dance; my ~ hand den Haand jeg havde fri;
two ~ [fritstaaende] pillars; - vessels, disengagedness
[-'ge'dgidnes] Frihed; Ledighed c. disengagement
[-'geidgmant] L0svikling, Frig0relse; Undvigen; Frihed;
Afgang (fra Lister og Mandtal), Udgang c (af Mandtal).
disenrol(l) [distn'ro"!] \ vt stryge, af Liste, af Mand-
tal. disenrolment [-mant] \ Udslettelse; Afgang (fra
Lister og Mandtal), *ogs. Udgang c (af Mandtal).
disentangle [distn'taqgl] vt udrede, P *ogs. (ud)greie;
vikle 10s, rede ud, m. pers. Obj; • himself ogs. komme
(el. g0re sig) 10s, frig0re sig; got ~d kom (el. slap) 10s.
disentanglement [-mant] Udredning, P *ogs. (Ud)grei-
ning; L0svikling, Befrielse c.
disenthrall [disin'bra'l] vt 10se fra Aaget, befri.
disentitle [distn'taitl] vt betage (el. ber0ve) Adkom-
sten [til to].
disentomb [disfn'tu-m] vt opgrave, optage af Graven.
disestablish [disi'stablij] vt op!0se ; the company was
anxious to be ~ed. disestablishment Opl0sning; Opl0s-
ning, Ophaevelse c, isaer af Statskirke.
disesteem [disi'sti'm] vt ringeagte, ikke agte (el.
saette) h0jt ; bringe i Miskredit. disesteem [disi'sti'm]
Ringeagt; Miskredit c; bring into -. diseslimation
[disesti'me'/an] Ringeagt; Miskredit c.
disfavour [dis'fe'va] Ugunst, Disfav0r; Unaade c; was
in ~ [Unaade] at court; I have nothing to say in her
~, til Forklejnelse (el. Ugunst) f. hende, har intet ufor-
delagtigt at sige om hende; fell into ~ faldt (el. kom)
i Unaade; regard (or view) with - se m. Misgunst, se
skaevt til, ikke se med gunstige 0jne paa.
disfiguration [disfigju're'Janl Vanpryd, Vanprydelse,
Mispryd; Beskadigelse ; Makulering c. disfigure [dis'fi-
g(j)a] vt vanpryde, skaemme, forstygge; beskadige; ma-
kulere. disfigurement [-montj s, se disfiguration!
disfranchise [dis'fra<ntj'(a)iz] vt ber0ve (el. fratage)
Privilegier, is. fratage Repraesentationsretten ; ber0ve
borgerlige Rettigheder.
disfrock [dis'frak] vt ber0ve gejstlig Dragt, frad0mme
Kappe og Krave.- ~ed monks.
disgorge [dis'ga<edg] vt ophulke, opgulpe, opgylpe;
fig give fra sig [en uretmsessig Vinding ill-gotten
gains], disgorgement Ophulkning, Opgylpning c; Op-
hulk n. disgorger Ophulker; sp Krogl0ser, Krogud-
traekker c, et Redskab p. Fiskeri; the ~ is a most use-
ful instrument, by the aid of which hooks are in-
veigled out of fishes' mouths.
disgrace [dis'gre's, diz-] Unaade; Skam c; fell into ~,
i Unaade. disgrace [dis'gre's, diz-] vt bringe i Unaade;
vanaere; g0re . . . Skam, vaere en Skam for; the -d [den
i Unaade faldne] secretary; I had just been ~d by
[var lige (ogs.* netop) faldt i Unaade hos] a misguided
prince, disgraceful [ f(u)l] vanaerende; skaendig, skam-
melig; it was _ of [skammeligt af] both of you.
disgruntle [dis'grAntl] vt p is. amr skuffe; fornaerme,
fort0rne. Is. blot i Perf. Part.
disguise [dis'gaiz; diz-] vt forklaede; fig ogs. maskere,
overdaekke, skjule; in a ~d hand m. fordrejet Haand-
skrift; be ~d (in liquor) have en Kaefert (ogs. *Blyhat);
I could not ~ from [skjule f.] myself that ...; ~d [for-
klaedte] like dancers, disguise [dis'gaiz] Forklaedning;
fig Maske, Forstillelse c, Maskespil n; did not make
the least - of them lagde ikke (det) ringeste Skjul p.
dem; threw off the ~, overfart: togMasken af; Europeans-
in -, ogs. forklaedte Europaaere ; an exciseman in the
~ of a [forklaedt som] Quaker; in this ~ under denne
Forklaedning el. Maske; without _, ogs. uden Omsv0b.
disgust [dis'gASt; diz-] Afsmag, Modbydelighed, Vaem-
melse, Afsky c; ~ of life Livslede c ; take a ~ to faa
Afsky for, fatte Ulyst til; Felton quitted the army in -,
forlod misforn0jet Haeren. disgust [dis'gASt; diz-] vt
vaekke Modbydelighed (el. Afsky) hos; g0re ked [af
with}; be (or feel) ~ed at f01e sig frast0dt af; vsere for-
trydelig (el. aergerlig) over; - him with [g0re ham kedl
af] the world, disgusting a afskyelig, modbydelig, vsem-
melig, aekel; frast0dende. disgustingly ad afskyelig(t)
&c, aekelt; _ misshapen vanskabt indtil Uhyggelighed.
dish [di/] Fadn; Ret [Mad of food}; Hulhed, Konkavi-
tet ; agr Hulning c, *ogs. St0p; min Maaletrug, *Maale-
traug n; min Landslod c; carry the - even (between two-
parties) lavere, ikke laegge sigudm. nogen af Part erne.
dish vt laegge paa Fad, servere [aim. ~up}\ si g0re Kaal
paa, tage afdage [ogs. m. forstaerkende up}; 10fte af
Sadelen, styrte [ogs. m. forstaerkende up] ; snyde [for
out of] ; lure ; the most ancient fallacies are ~ed up
[serveres,' opdiskes] in the crudest fashioti; ~ed (up),
p ogs. leveret, ogs. *fa8rdig, kaput.
dishabille [disa'bi(')l] Neglige n [deshabille]; I have
seen you in much greater [dybere] -.
disharmonious [dis(b)a-»'mounjas] uharmonisk; ilde-
klingende. disharmony [dis'ha-9mani] Disharinoni c.
dlsh|cloth, >.clout Karklud, Fadklud, *Vaskeklud,
*prov Faddug c.
dishearten [dis'ha<8tn] vt betage Modet, g0re forsagt,
nedslaa Ens Mod; ~ed, ogs. forsagt, mod!0s.
[a- i- ;r] osv. lange som i far, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] h«rt; [a] inner;
dis
265
dis
dishevel [di'/eval] vt bringe i Uorden, is. om Haar;
..led hair Haar som er bragt i Uorden; udslaaet Haar;
her hair -led, bl. a. med Haaret i Opl0sningstilstand;
her -led [forkr011ede] nightcap; some of the lords with
their wigs .led, m. Haaret nedover Skuldrene.
dlsh|ful ['di/ful] Fad w [med of}; __mop Karklud
(*Vaskeklud) paa Stang, Vadske-Ugle c.
dishonest [di'zanist; dis-] uaerlig; a - thing noget
userligt, en Userlighed. dishonesty [di'zanisti; dis-]
Userlighed c. dishonour [di'zana; dis-] Vansere c; do
the -s of a country fremhseve Skyggesiderne v. et
Land, dishonour vt vansere; mere lade protestere,
ikke honorere, tilbagevise [en Veksel a bill], dis-
honourable [di'zanarabl ; dis-] vanserende; vanseret;
uhsederlig.
dishjrag. Se dish-cloth! -..water Skyllevand.
disillusion [disi'l(j)u-gan] Desillusionering, Frigorelse
c for Illusioner. disillusion vt desillusionere, befri f.
Illusioner.
disinclination [disinkli'ne*Jan] Ugidelighed, ogs. *Util-
bojelighed, Ulyst c. disincline [disin'klain] vt g0re
utilb0jelig [til for, from], g0re lidet lysten [paa for,
from], betage Lysten [til for, from] ; can you wonder
that I am -d for [lidet oplagt t] amusement?
disincorporate [disin'ka'apereit] vt ophseve (el. oplose)
som Korporation; udelukke, ekskludere (fra Korpora-
tion, fra Selskab).
disinfect [disin'fekt] vt desinficere, rense (f. Smitte);
a steam -ing chamber et Desinfektionsrum. disinfect-
ant [-ant] Desinfektionsmiddel, (smitte)rensende Middel
n. disinfection [disin'fekjan] Desinfektion, Rensning c
(for Smitte).
disingenuous [disin'dgenjuas] underfundig, lumsk,
perfid.
disinherit [disin'herit] vt g0re arve!0s; -ed (gjort)
arve!0s. disinheritance [-ans] Arvel0sg0relse c.
disinhume [disin'hju-m] vt opgrave, udgrave.
disintegrate [dis'intigre't] vt op!0se; geol forvitre.
disintegration [disinti'greijan] Opl0sning; Forvitring c;
an enlargement of the perforation having later been
produced by -, ved Forvitring; was in a state of ~, i
Opl0sningstilstand; meget forvitret. disintegrator [dis-
'intigreHa] Opleser; Stokkem011e, ogs. *Knusemaskiue c
disinter [disin'ta-] vt opgrave; fig ogs. bringe f. Lyset
disinterest [dis'intarest] Mangel paa (el. manglende)
Interesse c [for in], disinterested uegennyttig, uinte-
resseret. disinterestedness Uegennyttighed c.
disinterment [disin'ta mant] Opgravning c.
disjection [dis'dgekjan] Splittelse c.
disjoin [dis'dgoin] vt skille, splitte. disjoint [dis-
'dgoint] vt bringe (el. vride) af Led ; a -ed [usammen-
hsengende] speech, disjunct [dis'dgArjkt] skilt, adskilt
disjunction [dis'dgArjk/en] Adskillelse; disjunktiv Sset
ning c. disjunctive [dis'dgArjktiv] adskillende; s gr dis
junktiv Konjunktion; disjunktiv Ssetning c.
disk [disk] is. $ Skive c.
dislike [dis'laik] Mishag n, Modvillie; Afsky c;
conceive (or take) a -to fatte Mishag til, F faa (noget)
imod . . . ; have a ~ of or to nsere Afsky for, F have
(noget) imod; have Ulyst til ... dislike [dis'laik] vt
ikke lide (*ogs. ikke like), ikke synes om; -d, om Pers
mindre vel lidt, ogs.* ikke afholdt, *ogs. ikke likt, mis
likt; upopulser [hos by].
dislimn [dis'lim] vt udslette, udviske.
dislocate ['dislokeH] vt forrykke; forvride, bringe af
Led, dislocere; min forskyde, forrykke. dislocation
[dislo'ke^an] Forrykkelse; Forvridning; min Forskyd
ning c nedad. Jvf reduce! with a ~ of the ankle m.
Foden af Led.
dislodge [dis'ladg] vt fordrive; flytte; sp opjage, op-
drive, rejse; ^ fordrive, drive ud.
disloyal [dis'loial] falsk, illoyal; utro ; pligtstridig.
disloyalty [-ti] Falskhed, Illoyalitet; Utroskab; Pligt-
stridighed c; the _ of [det mindre loyale i] such a pro-
ceeding.
dismal ['dizmal] trist, s0rgelig; uhyggelig; the -s, the
~ swamp amr om en stor Mose(*Myr)strsekning i
Virginia og Nordkarolina [pocosins]; a relapse into the
-s et Tilbagefald t. det triste; et Tilbagefald t. Tung-
sindighed; betake himself to the -s slaa sig t. Tungsin-
dighed.
dismantle [dis'mantl] vt egl. afklsede; art ubrugelig-
g0re [en Kanon a gun] ; & aftakle, ogs.* afrigge, des-
armere; ^ rasere, slojfe [en Fsestning a fortress]; a -d
[tomt] house, without windows or shutters; ~ the town
s!0jfe Byens Fsestningsvserker.
dismast [dis'ma'st] vt afmaste; -ed, ogs. maste!0s.
dismay [dis'me1] vt skrsemme, forfserde, saette i For-
fserdelse, nedslaa, g0re rsed ; -ed, is. forfeerdet, kon-
sterneret. dismay [dis'me1] Forfserdelse, Konsternation,
Skrsek; Modleshed; Sorg c; the officers looked at each
other in -, saa forfserdede p. hverandre.
dismember [dis'membe] vt sanderlemme; udstykke;
-ed, i parlamentarisk Forstand: ureprsesenteret. dis-
memberment [-mant] S0nderlemmelse; Udstykning c.
dismiss [dis'mis] vt lade gaa, bortsende, diuiittere,
sende fra sig; hjemsende [Soldater soldiers}; afskedige;
& afskedige, give Afgangsordre; op!0se [Forsamlingeu
the assembly; Parlamentet the parliament}; hseve [Ret-
ten the court]; jur afvise [en Sag a case; en Klage a
complaint]; fig slaa af Tankerne. Se animadversion!
-ed! ^ brsek af! he had but a few minutes before
been -ed the room, var . . . bleven sendt (el. vist) ud
af Stuen; he was -ed the service, blev afskediget (fra
Tjenesten); the king -ed him, ogs. Kongen hsevede
Audiensen ; _ the guard dimittere (el. permittere)
Vagten; he had quite -ed the incident [slaaet det ind-
trufne af Tankerne] by the following day; ~ the idea
slaa (el. skyde) denne Tanke fra sig ; the notion was
-ed man slog dette af Tankerne, man kom bort fra
denne Tanke. dismissal [-al] Afskedigelse ; ^ ogs. Af-
brsekning c; the boatswain's pipe rung out shrilly in ~
of the men, som Signal t. at braekke (el. trsede) af.
dismission [dis'mijan] Bortsendelse ; Afskedigelse;
Afvisning c.
dismount [dis'maunt] vi stige ned; aim. staa (ogs.
*s'tige) af, af Hesten; stige ud, ud af en Vogu; Cat)
sidde af; -ed, ogs. ubereden; -ed cavalry, ogs. afsat
Kavalleri. dismount vt kaste af Hesten; art demontere
[en Kanon a gun]; - our horses stige af (Hestene).
dismount able [-abl] is. som kan tages (el. som er t. at
tage) fra hiuanden; ~ dredgers, dismounting, is. Af-
stigning, Udstigning; Afsidden c.
disnatnralize [dis'natjuralaiz, -tja-] vt ber0ve Borger-
el. F0dselsret, denaturalisere. disnatnre [dis'neHfa] vt
g0re unaturlig; -d unaturlig.
disobedience [diso'brdjans] Ulydighed [mod to]; Over-
h0righed c /- of orders], disobedient [-ant] ulydig;
overh0rig. disobey [diso'bei] vt ikke adlyde, ikke lystre,
vsere ulydig mod, F ikke lyde . . . ; vi vsere ulydig,
ikke adlyde (F lyde), ikke lystre.
disobligatlon [disabli'gei/an] Uvillighed, Vrangvillig-
hed; Fornsermelse c. disobligatory [dis'abligdtari] f
10sende fra Forpligtelser, fritagende, Fritagelses-. dis-
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [J>] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing, [a, d, e] osv. vaklende med [a].
dis
266
dis
oblige [diso'blaidg] vt gere imod, vise sig vrangvillig
overfor; fornsenne, stede. disobliging is. uvillig, vrang-
villig, F vrang ; expressed his thanks in cold, „ [i en
uforbindtlig] tones.
disorder [dis'a^da] Uorden; Sygdom c. disorder [dis-
'a-»de] vt bringe i Uorden, bringe Forstyrrelse i, F*
uordne; paavirke, hilde; g0re syg; fordserve; judgment
-ed [hildet, paavirket] by party spirit, disordered a
is. syg; complain of ~ bowels, over at Ens Mave (el.
Fordojelse) er i Uorden; a -, [fordaervet] stomach, dis-
orderliness Uorden c; ~ in the streets Gadeuorden.
disorderly uordentlig; i Uorden, syg; ustyrlig; stor-
mende, tumultuarisk ; charged with being drunk and
_ in the streets anklaget f. Prukkenskab og Gade-
uorden.
disorganization [disa^gani'ze'Jan] Opl0sning c. dis-
organize [di8'a-9ganaiz] vt oplese; bringe i Oplesning,
nedbryde; disorganising [is. samfundsop!0sende, ned-
brydende] principles.
disown [dis'oun; diz-] vt fornaegte; ikke ville vaere
bekeudt ; the Disowned, en Roman af Bulwer Lytton.
disparage [dis'paridg] vt nedssette, forklejne; in a
disparaging [ogs. i ufordelagtig] sense, disparagement
Forklejnelse c; terms of ~ forklejnende Udtryk. dispar-
ager Forklejner c.
disparate ['disparetj ganske forskellig, uforenelig; ~s
ganske forskellige (el. uforenelige) Ting.
disparity [dis'pariti] Ulighed c ; a - in (or of) years
Ulighed i Aar, Aldersforskel c.
dispark [dis'pa'9k] vt aabne (om Park), g0re offentlig.
dispart [dis'pa'9t] art f Forlig, Visir n. dispart [dis-
'pa<9t] vt adskille, skille; splitte; fordele, sprede; vi: ~
with t skille sig ved. F. Eks. Scott, The Abbot IV.
49. Nu: part with.
dispassionate [dis'pa/anet] lidenskabsles, rolig, sindig.
dispatch [di'spatj] vt & s. Se despatch!
dispanper [dis'pS/pa] vt ikke (Isengere) henregne t.
de fattige.
dispel [di'spel] vt sprede; we must, if possible, ~ the
delusion and darkness which . . . ; now that the illu-
sion is at last -led.
dispensable [di'spensabl] som kan uddeles el. tildeles;
undvserJig. dispensary [di'spensari] Apotek n (paa Ho-
spital, p. Skib, f. fattige, Lseges Privat-). dispensation
[dispen'se^an] Uddeling; F0relse, Styrelse, Tilskikkelse;
Fritagelse, Dispensation c; divine ~ Guds F0relse el.
Tilskikkelse; obtain a ~ from faa Dispensation fra;
by the ~ of Providence v. Forsynets (naadige) F0relse;
her hair was now under a new ~, i Sp0g: opsat p. en
anden Maade. dispensative [di'spensativ] fritagende,
dispensatorisk, Fritagelses-, Dispensations-, dispensator
['dispensed] Uddeler, Fordeler; Fritager c. dispensa-
tory [di'spensatari] fritagende, med Dispensationsret,
med Fritagelsesmyndighed ; s Farmakop0 c. dispense
[di'spens] vt uddele; fordele; git anvende, haandhasve,
ivaerksaette ; _ provisions; ~ some 3000 in charity; „
with dispensere fra, fritage for. dispense vi: ~ with
nndvsere; give Afkald paa; a vote is _d with Vote-
ring bortfalder. dispenser Uddeler; Farmaceut c
[chemist's _/.
dispeople [dis1 pi -pi] vt affolke.
dispersal [di'spa'sl] Adspredelse c. disperse [di'spa-s]
vt udbrede, sprede; sprede, adsprede, splitte; -d
[spred harmony; . his strength, is. splitte sine Knef-
ter, sprede sig. disperse vi sprede sig; om R0g &c
ogs. fordele sig. dlspersedly [di'spa-sidli] ad spredt;
the slope on which Cintra lies _. dispersion [di'spa'/anj
Spredning; Udbredelse; Spredthed c; this. [Spredning,
Splittelse] of resources, dispersive [di'spa'siv] spredende,
Sprednings-.
dispirit [di'spirit] vt ber0ve (el. betage) Modet, ned-
slaa; -ed, is. mod!0s. dlsplritedness [di'spiritidnes]
Modl0shed c.
displace [dis'ple's] vt flytte; forskyde, ogs.* forskyve;
forrykke; fortraange, f. Eks. om en Vandmsengde; af-
skedige, fjerne. displaceable [-abl] flytbar; forskydelig,
*forsky velig ; som kan afskediges ; a ~ penfold agr en
Flyttefold, *ogs. Flytfold. displacement [-mant] Flyt-
ning; Forskydning, ogs.* Forskyvning; Forrykkelse;
Fortrsengelse c, isaer ^ D6placement n.
display [di'sple1] vt ndfolde ; udfolde, vise, laegge f.
Dagen; prange med; ~ed, i Heraldik: med udbredte
Vinger; _ the bounteous host vise sig som den gav-
milde Vsert ; _ his learning vise sin Lserdom ; is. ud-
kramme sin Visdom; _ himself vise sig [show off}.
display [di'sple1] Udfoldelse; Udfoldelse, Ytring c, Bevis
w; Fremvisning, Tilskuestillelse ; Brammen, Prangen c.
Se fireworks! special .s of [Opvisning(er) i] bayonet
exercise; a ~ of bunting Flagning c; make a ~ of,
ogs. paradere med; kokettere med; not for ., ogs.
ikke for at paradere dermed, F ikke for a* g0re sig
til; fond of _, is. glimrelysten; pragtelskende.
displease [dis'pli'z] v mishage; ~d misforn0jet, util-
freds. displeasure [dis'plega] Mishag n; Misforn0jelse c;
in considerable ~, is. h0jlig misforn0jet. displeasing
ubebagelig, *ogs. mishagelig.
dispone [di'spoun] vt sc jur overdrage.
disport [di'spa>at] v refl: _ himself boltre (el. tumle)
sig. disport t Forn0jelse, Morskab c.
disposable [di'spouz9bl] havende, til Raadighed staa-
ende el. vserende, disponibel. disposal [di'spouzal]
Raadigbed, Disposition c; in the scanty space at ~,
som staar (el. stod &c) til min (&c) Raadighed; pre-
vent it by all means at his ~; was at (or was left to)
his - stod t. nans Raadighed, t. hans Tjeneste, t. hans
Forf0jning. dispose [di'spouz] vt laegge, stille, ssette;
laagge tilrette, ordne; stemme, g0re stemt [for to] ; saette
istand [til for]; -d to stemt for, tilb0jelig til; be -d to
do so, ogs. finde f. godt at g0re det. dispose vi & abs
ordae; raade; - of raade over; anbringe; af hsende, skille
sig ved, saelge ; faa Bugt med ; bringe ud af Verden [et
Sp0rgsmaal a question]; affeje, aflfaardige, ekspedere;
spise op ; man proposes (or purposes), God ~s Menne-
sket spaar, Gud raa'r; it now became a question how
to - of [hvad man skulde g0re med] the disabled men.
disposer Ordner; Leder, Styrer c. disposition [dispo'zi-
/en] Tilrettelseggelse ; Ordning; Fordeling, Anordning,
Indretning; Tilb0jelighed ; Stemning c, Sindelag; Na-
turel n, Natur c- be at his ~, sjeldnere f. at his dis-
posal.
dispossess [dispa'zes] vt ber0ve [ham det him of it];
~ him, ogs. udssette ham af (el. fordrive ham fra) hans
Ejendom. dispossession [dispa'ze/au] Ber0velse; For-
drivelse, Forjagelse c.
dispraise [dis'pre'z] Dadel c ; say st in ~ of sige nt
dadlende om; a term of - et dadlende Udtryk.
disproof [dis'pnrf] Gendrivelse, *ogs. Afbevisning c;
Modbevis n.
disproportion [dispro'pa^Jan] manglende (el. Mangel c
paa) Forhold, Misforhold n, Uforholdsmaassighed; Util-
straakkelighed c; - to Misforhold til. disproportion
[dispro'pa<8/an] vt bringe i Misforhold; was ~ed to stod
ikke i Forhold (el. stod i Misforhold) til. (Unpropor-
tional [-el] uforholdsmaessig; utilstrsekkelig. dlspro-
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
dis
267
dis
portionality [dispropa-aja'naliti] Misforhold n, Ufor-
holdsmsessighed; Utilstraekkelighed c. disproportionate
[dispro'pa>8Janet] a, se disproportional !
disprorable [dis'pnrvabl] som lader sig modbevise,
*ogs. afbeviselig. disprove [dis'pnrv] vt modbevise,
*ogs. afbevise.
disputable ['dispjutabl, di'spju'tabl] omtvistelig.
disputant ['dispjutantj Disputant, Disputator c. dispu-
tation [dispju'te^an] (Iserd) Strid; Disputation, Dispu-
tats c. disputations [dispju'teijas] disputeresyg. dispute
[di'epju't] vi strides ; ksempe [om for] ; disputere.
dispute vt dr0fte, diskuttere f; g0re . . . stridig ; be-
stride ; ~d [omstridt] authority; - the possession (the
way) with a person g0re En Besiddelsen (Vejen)
stridig; the victory was ~d [der ksempedes (om Sejren)]
with a courage which . . . dispute [di'spju't] (Ord)strid,
Disput; Kamp, Strid c; pi isser Tvistigheder, Stridigheder;
beyond (or without) ~ uomtvistelig, ustridig; in ~ bl.
a. omtvistet; I heard voices high in ~, som f0rte en
h0jr0stet Strid; a matter in _ en omtvistet Sag, et
Tvisteemne. dispnter Disputant, Trsettebroder c.
disqualification [diskwalifi'keijan] Udygtigg0relse;
Udygtighed, Uskikkethed; hindrende Egenskab c eller
Forhold n; Udelukkelsesgrund; Inhabilitetsgrund; Hin-
dring c; illness is a ~ for [g0r udygtig t.] labour.
disqualify [dis'kwalifai] vt udygtiggere, gore uskikket
[til for}; jur udelukke, is. g0re (el. erklaere) inhabil;
disqualified, is. uskikket; udelukket; inhabil; aliens
are disqualified for sitting in the House, ogs. Udlsen-
dinger bar ikke Ssede i Huset'.
disquiet [dis'kwaiat] Uro c; a urolig; vt g0re urolig;
forurolige; Z became restless, ~ed, urolig.
disquisition [diskwi'zijan] Unders0gelse c [over on}.
Disrmeli, Disraeli [dlz'reili; -ra'Mi; -'rili1].
disrate [dis'relt] vt & degradere, nedsaette i Charge.
disregard [disri'ga'ed] vt lade uaenset, ikke sense,
overse, ikke (el. undlade at) tage Hensyn til, ssette sig
ud over; they are utterly ~ed bl. a. man senser dem
slet ikke. disregard [disri'ga>ad] Overseen, Ringeagt;
Ssetten c sig ud over; his _ [Tilsidesaettelse] of their
interests; with his usual ~ of truth m. sin almindelige
lette Omgang m. Sandheden.
disrelish [dis'relij] Modbydelighed; ingenLyst, Ulyst;
Usmag c; have a _ for ikke finde Smag i, ikke have
Lyst til (*paa). disrelish [dis'relij] vt ikke finde Smag
i; ikke have Lyst til (*paa); tage Smageu af; g0re
usmagelig.
disremember [disri'memba] vt p ikke erindre.
disrepair [disri'pse-9] Mangel paa Vedligeholdelse;
Forfaldenhed c; in _ slet vedligeholdt, forfalden.
disreputable [dis'repjwtabl] sksendig; ilde anseet, ilde
omtalt. disrepute [disri'pju't] slet Rygte, Vanrygte,
Vanry n; bring (fall) into ~ bringe (komme) i Vanrygte.
disrespect [disri'spekt] Mangel paa Agtelse, Userb0-
dighed c; respektstridigt Forhold n. disrespectful
[-f(u)l] userb0dig; respektstridig.
disrobe [dis'roub] vt afklsede.
disroot [dis'nrtJ-itfrykkeopmedRode; ryddeaf Vejen.
disrupt [dis'rApt] vt sprsenge. disruption [dis'rApJan]
Sprfengning c; a ~ of the British empire, of their
social intimacy; the Disruption, is. Splittelsen i den
skotske Kirke 1843, som f0rte til Oprettelsen af the
Free Church of Scotland, disrupture [dis'rAptJa] vt
spreenge; - this friendship.
1 Denne sidste Udtale skal Benjamin Disraeli (Earl
of Beaconsfield 1804—1881) selv have brugt.
Diss [dis]. En By i Norfolk; he knows nothing of _
p ban er en uvidende Person. Egl. et Ordspil mellem
Byen Diss og disputationes (or dissertationes), som
forkortedes t. disses.
dissatisfaction [dis(s)atis'fakjan] Utilfredshed, Misfor-
n0jelse c, Misn0je n & c. dissatisfactory [dis(s)atis'fak-
tari] utilfredsstillende. dissatisfied [di(s)'satisfaid] util-
freds, misforn0jet. dissatisfy [di(s)'satisfai] vt g0re util-
freds el. misforn0jet.
dissect [di'sekt] vt s0ndersksere ; anat dissecere, dis-
sekere; obducere; ~ed map Kort (el. Billede) af Dele,
der er til at ssette sammen, Lseggekort n. dissection
[di'sekjan] S0ndersksering ; Dissektion; Obduktion'c.
dissector [di'sekta] Dissektor; Prosektor; Obducent c.
disselboom ['dislbu'm] Stang c, paa en Oksevogu, i
Sydafrika.
dissemble [di'sembl] vt d01ge, skjule, Isegge Skjul paa;
vi forstille sig. dissembler Hykler c. dissembling a
hykkelsk; forstilt.
disseminate [di'semineH] vt saa, udstr0, udbrede.
dissemination [disemi'neijan] Udsaaning, Udstr0ning,
Udbredelse c.
dissension [di'senjan] Splid, Splittelse, Tvedragt c.
dissent [di'sent] vi vaere uenig [med from}; disputere;
nsere afvigende Meninger, is. i kirkelig Henseende;
~ing minister or preacher Dissenterprsest. dissent
[di'sent] Meningsforskel, Afvigelse; Dissens c; declare ~
afgive Dissens el. et dissenterende Votum; I hinted
my » from [at jeg ikke var enig i] the sceptical sneer
of the day. dissenter [di'senta] Dissenter, Ssertroende
c. Dissenterism [di'sentarizm] Dissentervsesen n. dis-
sentient [di'senjant] uenig; dissenterende; s ogs. Mod-
stemme c; with one - mod en Stemme.
dissertation [disa'teijan] Af handling, Unders0gelse;
Disputats c. dissertator ['disateHaj Afhandlings For-
fatter; Disputator c.
dissever [di'seva] vt skille ad, s0nderdele, s0ndre
[sever].
dissidence ['disidans] Uenighed; Afvigelse c, i Tros-
sager. dissident [-ant] uenig; Dissenter-.
dissimilar [di'simila] ulig; among people very ~ from
herself, der var hende selv meget ulige. dissimilarity
[disimi'lariti], dissimilitude [disi'militjud] Ulighed c.
dissimulation [di'simju'le^an] Forstillelse c.
dissipate ['disipeH] vt adsprede, sprede; for0de, 0de,
tilgsette; „ his strength splitte (el. sprede) sine Krsefter,
sprede sig. dissipate vi sprede sig, spredes. dissipated
['disipeHid] forsoldet, ogs.* udsvsevende. dissipation
[disi'pei/an] Adspredelse, Spredning c; Udsvsevelser pi,
vildt Liv n.
dissociate [di'soujie{t] vt (ad)skille; v. reft: . himself
skille sig; fig tage Afstand [fra from} ; the Government
has ~d itself from every suspicion of slight to the
Union Jack, dissociation [disouji'e^an] Adskillelse;
Tagen c Afstand.
dissolubility [di'salju'biliti] Opl0selighed c. dissolu-
ble ['disaljubl, di'saljubl] op!0selig. dissolute ['disoljut]
udsvsevende, liderlig; t0jles!0s. dissoluteness Udsvse-
velser pi, Liderlighed c, uordentligt Liv n. dissolution
[diso'l(j)u-Jen] Opl0sning c; is hastening to ~ gaar
hastig sin Opl0sning im0de. dissolvabtlity [dizalva'bi-
liti] Opl0selighed c. dissolvable [di'zalvabl] op!0selig.
dissolve [di'zalv] vt op!0se; op!0se, hseve, om M0de;
. the charm hseve (el. 10se) Fortryllelsen ; I declare
this meeting -d, erklserer herved M0det hsevet. dissolve
vi op!0se sig, op!0ses; smelte; dissolving figures or
views (kinesiske) Taagebilleder; _ into tears henflyde (el.
[el] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p} thin; [J] she; [g] measure; [rj] singr; [a, a, e} osv. vaklende med [a].
dis
268
dis
hensmelte) i Taarer. dissolvent [di'zalvant] oplesende
(Middel, Opl0sningsmiddel n). dissolTer Opl0ser c;
Opl0sningsmiddel n.
dissonance ['disanansj Mislyd, Dissonans c. dissonant
['disanant] dissonerende, skurrende, uharmonisk; fig
ogs. uoverenstemmende [med to, from], stridende.
dissuade [di'swe'd] vt fraraade [ham det him from
it], dissuasion [di'swe'gan] Fraraadelse c, (Mod)fore-
stillinger pi. dissuasive [di'swe'siv] fraraadende; -
adctce Advarsler pi, (Mod)forestillinger. dissuasive
Grund c (el. Hensyn n) som afholder el. afskrsekker;
an excellent ~ [vel egnet t. at afskrsekke] from bad
company.
dissyllabic [disi'labik] tostavet, Tostavelses-. dissyl-
lable [di'silabl] Tostavelsesord n [disyllabic].
distaff ['dista-f] Rokkehoved w; fig Spindeside c [.
(or spindle) side or half].
distain [di'stein] vt affarve, tage Farven af; berolige.
distal ['distal] fjernere, fjernest; the - extremity of a
bone; the „ ligatures were double.
distance ['distans] Afstand, Frastand, Distance; Fjern-
hed c, hst Fjerne n [far -// Vejlsengde, Strsekning;
fig Tilbageholdeuhed, Kulde /_ of manner]; sp Distance
c. Jvf blue! drag himself that ~ slsebe sig saalangt;
gain a -, is. vinde (el. faa) Forspring (*ogs. Forsprang);
keep his _ holde sig i tilb0rlig Afstand; keep your J.
hold Dem p. Afstand! is. bliv mig tre Skridt fra Livet!
_ run & opsejlet Vejlsengde; at a (or some) ~ i (el.
paa) Frastand, i (el. paa) Afstand; at ten paces _ i (el.
paa) ti Skridts Afstaud; keep him at a - holde ham
p. Afstand, holde ham fra Livet ; from a ~ paa Af-
stand; langvejs, langvejs fra [from long (or great) _s/;
in the (far) - i det fjerne; was out of _, var ikke
(Isenger) p. Hold, is. var udenfor Skudvidde el. Skud-
hold; follow to a greater _, Isengere bort; was within _
var p. Hold, is. var inden (el. paa) Skudvidde; within
easy . of railways m. let Adgang (*ogs. Adkomst) t. Jern-
vej. distance ['distans] vt anbringe i eu vis Afstand;
rykke tilbage; dlstancere, lade bag sig, agterudsejle,
forbik0re &c, fig ogs. overfl0je; _d sp distanceret. En
Hest bliver distanceret (og maa udtrsede), naar den
endnu ikke bar passeret Distancepselen, idet f0rste
Hest passerer Dommerpselen — eller naar den bar
overtraadt de gseldende Baneregler. distanceless uden
Perspektiv; kedelig, kedsommelig. distance] money &
Lodspenge [pilotage ~] ; — post sp Distancepsel. Denne
staar 240 Yards fra Maalet, the winning post. Kan
siges at svare t. «Maksimumstiden». distant ['distant]
fjern, fjerntliggende, Qangt) fraliggende; fraboeude;
langvejsfarende [Rejsende traveller] ; fig reserveret, re-
tire, kold, kelig, tilbageholden(de) ; she is not ., ikke
langt borte ; the journey was _ Rejsen (. . . Vejen) var
lang; we have always been rather ~, temmelig tilbage-
holdne overfor hinanden; equally ~ from i lige Af-
stand fra; was abroad on - business, ude i Isengere
Grinder; where they were they had not the most ~
conception om . . ., havde de ikke det fjerneste Be-
greb; at some not very _ day, at no _ time i en ikke
fjern Fremtid; a ~ meadow en Udeng; ~ relation fjeru
Slsegtning, *ogs. Udslegtning. distantly ['distantli] ad
fjernt; > related langt ude beslsegtet; she would _
suggest [kom m. fjerne Hentydninger til] certain dark
suspicions.
distaste [dis'te'st] Afsmag, Modbydelighed, Ulyst c;
a . for a life at sea Ulyst t. S01ivet; it gave him a
~ for society, gav ham Afsmag p. Selskabslivet; exhibit
their - of. . .; a > to life Lede ved (el. til) Livet. dis-
tasteful [-f(u)l] usmagelig.
distemper [dis'tempa] Sygdom; Hvalpesyge c; o - in
[hos] children; paint in _ male i Tempera.- i Lim- el.
^Egfarve. distemper [dis'tempa] vt bringe Forstyrrelse
i; g0re syg el. sygelig; opirre, bringe i Harnisk; male
i Tempera; ~ed [syg, sygelig] imagination, distemper-
ature [dis'temparat/a] Sygdom; Forstyrrelse c.
distend [di'stend] vt strsekke; udspsende, udspile;
with jaws ~ed med opspilet Gab; a ~ed [struttende,
ogs.* strittende, *sprikende] udder, distend vi strsekke
sig; udspsende (el. udspile) sig; with her ~ing eyes m.
opspilede 0jne. distensive [di'stensiv] udvidende; udvi-
delig. distention [di'stenjan] Strsekning; Udspamdelse,
Udspiling, Udvidelse; Vidde c, Rumfang n.
distich ['.distik] Distikon, Liniepar n.
distil [di'stil] vt dryppe; distillere; vi dryppe, falde
draabevis; the medium through which Christian doc-
trine will _ [falde] as welcome dew on withered souls.
distilUble [di'stilabl] distillerbar, der lader sig distillere.
distillate ['distilet] Distillat n. distillation [disti'leVan]
Dryp, Draabefald w; Distillation c; product of -, ogs.
Distillat n. distillatory [di'stilatari] Distillations-, dis-
tiller [di'stila] Distillat0r, (Brseudevinsjbrsender c. dis-
tillery [di'stilari] Distillation c, Braenderi n.
distinct [di'stirj(k)t] tydelig adskilt, sserskilt, bestemt;
tydelig; forskellig (derfra, herfra); as ~from modsat. . .,
til Forskel fra . . . ; she wrote a beautifully small and
~ [tydelig] hand; a ~ instruction tydelig Besked; en
udtrykkelig Befaling ; a - utterance; keep ~, is. holde
ud fra hinanden. distinct ad tydelig [distinctly]; I
see her quite _ now. distinction [di'stirjkjan] tydelig
Adskillelse, Skelnen; D0mmekraft; Forskel c; Skel,
*ogs. Skille, Skjelne n; Udmserkelse; Anseelse c;
achieve (or gain, rise to) _ vinde Anerkendelse, udmserke
sig; stige t. stor Anseelse ; the ~s drawn by . . . de
Skel, som ssettes af . . .; no sufficient ~ has been drawn
between [man bar ikke gjort tilstrsekkeligt Skel (*ogs.
Skille) mellem, gjort nok Forskel paa] these two
spheres; «s of sex K0nsforskelle; in ~ from or to til For-
skel fra; certain people of ~ visse fornerume Folk;
points of ~ Forskelle, Forskelligheder ; without -
(of party) uden Forskel (uden Hensyn til Parti).
(listiiictiTe [di'stirj(k)tiv] ejendommelig, sserkendelig;
udprseget. distinctively ad ejendommelig; udprseget;
tydelig. distinctly ad tydelig. distinctness tydelig
Adskillelse el. Forskel; Tydelighed, Klarhed c. dis-
tinguish [di'stingwi/] vt (tydelig) adskille, mserke ud;
adskille, ssette Skel mellem, *ogs. g0re Skille mellem;
inddele [i int o] ; skelne, tage ud, opfatte; was ~ed at
college udmserkede sig ved Universitetet; were distin-
guished by their tall hats var kendelige paa . . , *ogs.
mserkede sig ud ved . . . ; was ~ed for [udmserkede sig
ved] eloquence; as ~ed from til Forskel fra; was
(strongly) ~ed from skilte sig (stserkt) fra, *ogs. mser-
kede sig (skarpt) ud fra ... distinguish vi skelne,
skille [mellem between], distinguishable [di'stirjgwi/abl]
som kan skilles (el. skelnes, tages ud); was _ from
skilte sig fra, * ogs. mserkede (el. skilte) sig ud fra ...
distinguished [-t] udmserket; fremragende; forneni; took
a ~ part [deltog m. Udmserkelse] in the storming of S.;
a ~ service reward bl. a. et personligt Tillseg; our
place was visited by a . [notabel] traveller, dis-
tinguishing; _ badge Kendetegn n; Distinktion c; _
letters & Kendingsbogstaver; - mark Skelnemserke.
distort [di'staat] vt forvride, fordreje; fig fordreje,
[a- i u-] osv. lan?e som i far, feel, fool; I'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hwrt; [aj inner;
dis
269
dm
(Meningen af). distortion [di'sta^/an] For-
vridning, Fordrejelse; Fordrejelse, Forvrsengelse c.
distract [di'strakt] vt aflede, bortdrage, bortlede,
f. Eks. Opmserksomheden; forvirre, f. Eks. 0jet; ssette i
Bevsegelse; forurolige, plage; g0re forrykt (el. forstyrret
i Hovedet); betage indtil Vanvid; a .ing [knugende]
sight, thought, distracted [-id] forrykt, forstyrret; ude af
sig selv; rasende ; drive me utterly ~ gere mig rent for-
rykt (el. vanvittig Ac); go ~ gaa fra Forstanden. distrac-
tion [di'strak/en] Afledning, Bortdragelse, Bortledning;
Forvirring, Forstyrrelse ; Sindsforvirring, Forrykthed c;
political ~s politiske Forstyrrelser ; sought ~ to [Ad-
spredelse i] his sorrow by throwing himself into
public life; love to ~ d0delig Forelskelse ; he loves me
to ~, indtil Vanvid.
distrain [di'stre^n] vt jur udeksekvere, tage Udlseg i
[bans Ejendom (him of) his goods] ; ~ed goods udekse-
kverede Sager. distrain, vi: _ upon tage Udlseg (el.
Pant) i; the piano was ~ed upon der blev taget Pant
i Pianoet; „ on [udpante, F pante] him for debt, dis-
t rain able [-abl] som der kan g0res Udlseg (el. tages
Pant) i. distrainer [di'stre^na], distrainor [di'stre^na^]
Udlsegstager, Udpanter c.
distrait [fr.; di'stre1] aandsfravserende, adspredt, dis-
trait, distraught [di'stra-t] poet vanvittig [distracted];
undert. aandsfravserende, adspredt, distrait [absent,
abstracted].
distress [di'stres] stor Smerte c, store Smerter pi;
Hjemsogelse, Modgang; N0d; Fare, Forlegeuhed,
fortvivlet Stilling c ; forpinte Forhold pi ; jur Ekseku-
tion, Udpantning c; alleviate ~es, relieve _ lindre N0d,
hjselpe den n0dlidende; effect (or levy, put in) a _
jur holde Eksekution ; having a flag (or with a sig-
nal) of _ flying &> med N0dflag oppe; I have a ~ on
my mind der er noget som piner mig, jeg bar An-
fsegtelser; suffer > from the [lide meget af] gout ; (a)
sympathy for _ Medf01else f. fremmed N0d ; in ~ i
N0d, *ogs. n0dstillet; J, ogs. i Havsn0d ; in _ for i
stor Forlegenhed for; J am in great _ of soul, i stor
Sjselen0d. distress [di'stres] vt pine; plage, hjemsege;
bedr0ve; bringe i N0d; jur udeksekvere; .ing ogs.
pinlig; knugende; 7 could endure the ~ing [pinlige]
scene no longer; ~ed, ogs. overanstrengt ; betrsengt;
n0dlidende, stedt i N0d, *ogs. n0dstillet; bedr0vet; the
-ed vessel det i N0d stedte (*ogs. n0dstillede) Skib; I am
grieved to have ~ed [bedravet] you; I am ~ed to have
to say... distressful [-f(u)l] elendig, s0rgelig; ~ cries
Angst-, Jammer-, Smerteskrig.
distribute [di'stribjut] vt fordele, uddele; ombaere,
ombringe; omdele; boots are ~d [udleveres] regard-
less of fit; _ justice forvalte Retten; ~ types, is. Isegge
af. distribution [distri'bju-Jan] Fordeling, Uddeling;
Udlevering; Ombsering, Ombringelse; Omdeling; typ
Aflsegning; $ & zoo Udbredelse, Udbredning; jur &
mere Udlodning c, i Bo; the ~ of forests throughout the
country ogs. Skovfordelingen i Landet ; the ~ of power
Magtfordelingen. distributive [di'stribjutiv] fordelende;
inddeleude ; gr distributiv ; . justice delende Retfser-
digbed. distributor [di'stribjuta] Fordeler, Uddeler;
Udleverer; Ombserer, Ombringer; Omdeler c.
district ['distrikt] Distrikt; jur Tinglag [judicial .];
Opland n, Omegn c; the town and its _.
distringas [di'strirjgas] jur Udlsegsordre c.
distrust [dis'trAStj vt mistro, have (el. naere) Mistillid
(el. Mistro) til, ikke have Tro paa. distrust [dis'trAst]
Mistro, Mistillid [til in], manglende Tillid c [til in];
hold in - nsere Mistillid (el. Mistro) til. distrustful
mistroisk; forknyt, forsagt [_ of oneself], distrustfully
ad mistroisk.
disturb [di'sta'b] vt forstyrre, bringe Forstyrrelse i;
(stserkt) paavirke, bringe ud af Ligevsegt, forurolige
[Sindet Ms mind] ; . our mutual relations, ogs. for-
rykke Forholdet imellem os; _ his repose forstyrre
ham i bans Hvile. disturbance [di'sta'bans] Forstyr-
relse; Forrykkelse; Afbrydelse; stserk Paavirkning; Op-
hidselse c; Opl0b n; -s, is. Uroligheder; Opl0b; the
dog resented this ~ to [af, i] his rest, disturber For-
styrrer c, forstyrrende Element n; Fredsforstyrrer c
[~ of the peace].
disunion [dis'ju-njan] Adskillelse ; fig S0ndring, Split-
telse c. disnnionist [-ist] Opl0sningsven, Forenings-
fjende (*-fiende), Unionshader, Splittelsesmand c. dis-
unite [disju'nait] vt skille, op!0se; (ad)splitte, sendre;
vi skille (el. opl0se) sig, adskilles, splittes, s0ndres.
disnsage [dis'ju'zidg] f Gaaen af Brug, Aflseggelse,
Nedlseggelse c, &c [disuse], disuse [dis'ju-s] Ikkebrug,
Ikkebenyttelse ; Ledighed ; Gaaen af Brug ; Aflseggelse;
Afskaffelse; Nedlseggelse; Ubrugelighed c; Oph0r n;
the ~ [is. Afskaffelsen] of the letter h; limbs lose their
strength by ~, ved Ikkebrug, v. ikke at bruges; has
been long in ~ er forlsengst gaaet af Brug; er forleengst
nedlagt; fall into ~ gaa af Brug; nedlsegges, disuse
[dis'ju z] vt oph0re at bruge, ikke mere bruge (el.
ud0ve, 0ve); nedlsegge; afvsenne [med from, in, to];
a ~d bell en (nu; da) s!0jfet Klokke ; a ~d [nedlagt]
graveyard; a term now ~d et nu ubrugeligt (el. ikke
mere brugeligt) Udtryk.
disyllabic [d(a)isi'labik] tostavet, Tostavelses-. disyl-
lable [d(a)i'sil8bl] Tostavelsesord n [dissyllable].
ditch [ditj] Grav, Gr0ft, *ogs. Veit c, Dige; prov
Smuds n, S01e c & n (*S01e c). Mserk at ditch i Mar-
ryat Peter Simple II ch. XIV danner Ordspil m. moat
(mote Skseve); the Ditch p om Suezkanalen & om Den
britiske Kanal. ditch [dit/] vt (af)gr0fte, *ogs. veite;
k0re ud i Greften; prov tils01e; smearing his hands
with spirits, to get off the dirt with which they were
~ed. Besant&Rice, Ready-Money Mortiboy 188; were
~ed, bl. a. gik (hovedkulds) ud (el. kastedes) i Gr0ften.
ditcher ['ditja] Gr0ftegraver c; F Skib n (som er) kom-
met gennem Suezkanalen &c. ditchwater Gr0ftevand;
dull as _ flov (*flau) som lunkent Vand.
dither ['di33J vi P skselve, *F ogs. skake ; gyse,
fryse, *ogs. tetre, grysse, gr0sse, prov* titre; can be
worJced up into a dithering rippling hysteria. R. Kip-
ling, Soldiers Three 65. dither ['diSa] Skselven; Gysen,
(Kulde)gysning c, Gys, *ogs. Grys, Gr0s n; Nerv0sitet,
Feber c; it gave me the ~s jeg formelig g0s, *ogs. det
gr0ssede (formelig) i mig.
dithyramb ['dibiramb] Dityrambe, Drikkevise, Sang c
til Bacchi Pris. dithyrambic [dibi'rambik] dityrambisk;
s Dityrambe c; vildtbegejstret Digt n.
Ditmarsh ['ditma'9/] Ditmarsken n. Ogs. the ~es.
ditone ['daitoun] ^ stor Terts.
dittander [di'tanda] $ bredbladet Karsec: Lepidium
latifolium. dittany ['ditani] ^ Diptam c : Dictamnus.
Se dittander!
ditto ['dito"] a (& ad) ligesaa, ditto; (I say) ~ to Mr.
Burlee F joe enig m. den sidste serede Taler. ditto ['ditou]
det Samme n, nsevnte Ting; Doublet c; a suit of ~es bl.
Skraeddere: hel Dragt, *ogs. hel Dress c (af samme T0j).
ditty ['diti] Vise c. ditty ['diti] vi synge.
ditty-bag i Sypose.
diuresis [daiju'rrsis] Urinafsondring c. diuretic
[daiju'retik] a & s urindrivende (Middel n).
hate; [on] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [J] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [<a\.
diu
270
div
diurnal [dai'9'nal] Dag-, daglig; . arc Dagbue, i
Astronomi. diurnal Dagrovfugl; Dagsommerfugl c.
diT [dlv] sc = do. dly [div] hind <&c Aand c [dive,
djinn].
dlragation [daiva'gei/an] Afstikker (fra Emnet), Di-
gression; Vidtl0ftighed c; let us be set down . . . without
further „. Th., Vanity F.
divan [di'van] egl Bog c; (tyrkisk) Divan, Raad, Stats-
raad n, Divan, L0jbaenk c.
divarication [divari'ke^an] (Gaffel)deling, Spaltning;
Uenighed c.
dive [daiv] hind myth Div, Aaud, Engel c [djinn];
_s and genii, dire [daivl vi dukke; fordybe (el. ned-
saenke) sig [i Oldtiden into antiquity]; si begaa
Lommetyveri(er) ; diving bell .(dress) Dykker-Klokke
(-Dragt); I ~d [gik under Daek, gik ned] to con-
sult the chart. To ~, i Impf. undert. dove, dire
Dukkert c, *ogs. Duk n; antr Smugkro, *Gaukesjap c
[whistling shop]; — dapper %• Dvaergsilkeand, lille
Lappedykker, *lille Lappelom c: Podiceps minor
[didapper, dabchick]. direr Dykker, ogs. >; si Lom-
metyv c.
diverge [di'va'ds; dai-] vi fjerne sig (el. gaa) fra hin-
anden, gaa i forskellige Retninger, divergere; afvige.
divergence [di'va'dgans; dai-], divergency [-'va'dgansi]
Divergens ; Afvigelse c. divergent [-ant] frahinanden-
gaaende, divergerende; afvigende.
divers ['daivaz] (flere) forskellige, flere, P* imse,
ymse. diverse [d(a)i'va-s, 'daivas] forskellig; mang-
foldig. diversely ad forskellig, paa forskellige Maader;
i forskellige Retninger. diversification [d(a)iva'sifilke1-
/an] Afsendring, Forandring, Variation; Variation, Af-
veksling c. diversify [di'va-sifai ; dai-] vt afsendre, for-
andre, variere; variere, bringe Afveksling i; diversified,
ogs. vekslende, afvekslende. diversion [di'va'/an, dai-]
Afledning, f. Eks. af en Flod; (Sindets &c) Bortdra-
gelse; Adspredelse, Forn0jelse, Underholdning ; ^ Di-
version c. diversity [di'va'siti, dai-] Forskellighed;
Selvstaendighed (modsat: identity); Mangfoldighed c; a
~ of opinion (en) Meningsforskel. divert [di'va't, dai-]
vt aflede, bortlede; bortdrage, f. Eks. fra en Syssel;
uretmaessig disponere over, *ogs. forvende, om betroet
Gods; adsprede, more, underholde; ~ing som a is.
morsom, underholdende ; to _ attention from for at
bortlede Opmaerksomheden fra; _ suspicion aflede Mis-
tanken. diverter En c (el. noget n) som bortleder &c;
Forvender; Underholder; Underholdning c.
Dives ['daivi'z] den rige Mand, i Evangeliet.
divest [di'vest, dai-] vt afklsede, aff0re; blotte, berave;
_ myself of... aff0re mig . . . ; I cannot ~ myself (or
my mind) of the feeling (or idea, notion) that . . . fri-
g0re mig f. den F01else (el. Tanke), at ...
divldable [di'vaidabl] delelig. divide [di'vaid] vt
dele [i fire into four parts}; overskaere, overhugge;
dele, uddele; inddele, ogs. om Instrument; mat is.
dividere; parl &c lade afstemme; vsere anbragt (el. ind-
lagt, komme) imellem; fig skille (*ogs. vsere et Skille)
imellem ; fig splitte ; ~d 30 per cent., is. flk en Divi-
dende af . . . ; the political parties which -d [splittede]
the country; . the ladies, is. have en Dame p. hver
Side, sidde (el. ssette sig) mellem to Darner; opinions
were ~d Meningerne var delte, der var delte Meninger;
- the votes, is. splitte Stemmerne ; a vessel .s [k!0ver]
the waves; ~d among themselves indbyrdes uenige; -
[dele] the loaf between; twenty ^d by two, aim. for-
kortet: twenty by two tyve divideret med to, to i
tyve; - [skille] him from them, from the party; - into,
ogs. inddele i ; his reign _s itself into [ogs. falder i]
two parts; »d into [splittet i] parties; the audience
were -d on this point blandt Tilh0rerne var der i
dette Punkt delte Meninger. divide vi & abs dele
[go shares]; dele sig; parl stemme, votere [mod For-
slaget against the bill] ; fig splitte ; there the roads ~;
that design unites us; to go beyond would ~. divide
[di'vaid] (Gr8ense)skel, *ogs. Dele; Vandskel, *ogs.
(Vand)skille n. dividend ['dividend] mat Dividend;
mere Dividende c; the results of. the year enable
them to declare a .. divider Deler; Uddeler; Skiller;
En c (el. noget n) som splitter; _s, ogs. Tegnepasser c,
Stikpasser c.
dividibi ['divi'dibi] mere Dividivi pi, Libidibi pi,
Kaskalotter pi : Fructus (s. Siliqua) dividivi, Bselgene
af Ccesalpinia coriaria.
dividing; . line Delelinie, Delingslinie c, *ogs. Dele
n; ~ spoon Potageske, Op0serske, *ogs. Forlseggerese c.
dividivi ['divi'divi] s, se dividibi I
dividual [di'vidjual], dividuous [-&s] delelig; delt, for-
delt; adskilt.
divination [divi'ne'/an] Spaadom c, Varsel n; gift of
_, ogs. Seergave. divinator ['divineHa] t Spaarnand;
Seer c. divine [di'vain] guddommelig; teologisk; . ser-
vice Gudstjeneste, p Tjeneste. divine Gejstlig; Teolog c.
divine [di'vain] vt vide forud, ane, gsette; forudsige,
spaa; divining rod 0nskekvist c. divine vi gsette; spaa;
_ rightly, divinely ad guddommelig; . handsome.
diviner(ess) [di'vaina(res)] Spaamand (Spaakvinde) c.
divinity [di'viniti] Guddommelighed ; Guddom, Gud;
Teologi c.
divisibility [divizi'biliti] Delelighed c. divisible [di-
•vizibl] delelig. division [di'vigan] Deling; Inddeling c;
Skel, *ogs. Skille, Delen; Skillevaeg; Afdeling, ogs. af
Flaade; Afdeling c, Rum n, f. Eks. i Pengepung; Valg-
kreds; fig Uenighed, Splittelse, hst Tvedragt; parl Af-
stemning, Votering [over on] ; mat & & Division c ; J>
L0b n; ~s & Inspektion c, M0nstring c; ~ of power
Magtfordeling ; long (short) ~ «lang» («kort») Division.
Den «korte» Division synes at kaldes saa, fordi Pro-
duktet af Kvotient og Divisor ikke skrives op, men
frasubtraheres i Hovedet hver Gang; bring ~ between
bringe Splittelse (el. ssette Splid) mellem . . . ; demand
(or require) a _, isser : forlange Afstemning; run a ~ £
g0re et L0b; take a ~ upon lade afstemme over; were
(mustered) at ~s & stod opstillede t. Inspektion; work
sums in ~, work „ sums regne Divisionsstykker ; in
case of an equal _ i Tilfselde af Stemmelighed ; this,
on a ~, was negatived ved Voteringen faldt dette (For-
slag) ; this difficulty was got rid of on a ~ by [med]
116 votes to 63; the hands were turned up to -s ^
divisional [di'viganal] Delings-; Afdelings-; - general
Divisionsgeneral; - line Delingslinie; _ surgeon Distrikts-
Isege. divisive [di'vaisiv] delende; fordelende; splittende.
divisor [di'vaiza] mat Divisor c.
divorce [di'va>9s] Skilsmisse; Separation /". a mensa
et toro, partial ~]; Skilsmissedom e. Jvf decree! get
(or obtain) a ~ opnaa Skilsmisse; sue for a [s0ge] -.
divorce [di'va 9s] vt skille, om ^Egtefolk & fig; separere
[partially ~J; lade sig skille fra; vi skilles; separeres.
divorceable [di'va<9sabl] som kan skilles. divorcee [di-
va-9'si-] Fraskilt c. divoreer Aarsag e (el. Ophav w) til
Skilsmisse. divorclve [di'vaisiv] fraskillende; Skils-
misse-; this ~ law. divert ['divat] amr Vandskel,
*ogs. Vandskille n.
divot ['divat] sc T0rv, *Torv c.
divulgation [d(a)ivAl'ge1/an] Aabenbarelse, Oflfentlig-
Ia- i- u-] osv. lango som I lar, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [a'] hurt; [a] inner;
div
271
do
gerelse, R0ben c. divulge [di'vAl(d)g, dai-] vt aaben-
bare, offentligg0re, r0be. dirulger Aabenbarer, R0ber c.
Dixie ['diksi]; ~ Land (is. i amr Negersange): Eldo-
rado n, JEgyptens K0dgryder pi ; Sydstaterne pi. Ofte
blot Dixie; I wish I was in ~, en Negervise.
dixonary ['diksanri] p Ordbog c [dictionary],
dizen ['daizn, 'dizn] vt udmaje [be~J; pieced, and
-ed out afresh as a toy. Kingsley, Yeast 297 T.
dizziness ['dizines] Svindel, ogs.*Svimmelhed c. dizzy
['dizi] svlmmel; a _ [svimlende] height, ladder; at a -
[svimlende] speed, dizzy ['dizi] vt g0re svimmel. dizzy
vi \ svimle; her -ing brain. Dizzy F forkortet for
(Benjamin) Disraeli.
Djezzar ['dgeza] Slagter(en), som Tilnavn til den for
sin Grusomhed kendte Achmed Pascha i Akka f 1804.
djinn [dgin] (arabisk) Ginn, Aand, Engel c. Deres
Fyrste er Ellis, Iblis, Djsevelen. Djianestan [dgini-
'stan, -'sta'n] Ginnistan w, Orientens Aanderegion.
Dnieper ['ni'pe] s: the ~ Dnieper c.
1. do [dou] do., sammentrukket f. ditto.
2. do [dou] £ do (C). F0rste Stavelse i Guides dia-
toniske Skala.
3. do [du-] vt g0re, vaere sysselsat med, arbejde
paa, bestille paa; fa a faerdig, faa fra Haanden; p
berejse, g0re af, som Turist el. som Handelsrejsende;
spille, give [den barmhjertige Samaritan the good
Samaritan}; si snyde; overliste, *ogs. lure; undert. af-
fserdige, afvise. Se business! MedPronomen som
0 b j : denied having had anything to _ [noget at be-
stille, *ogs. naegtede enhver Befatning] with the robbery;
he is not to be done p ban lader sig ikke lumpe;
undert. ban lader sig ikke afvise ; if I hadn't known
how to swim, I should have been done, bavde det
vaeret ude m. mig, p havde jeg vaeret om en Hals; _
you ~ it then! saager det da! he could ~ nothing, ogs.
ban kunde intet udrette; show me what you can ~!
is. vis (mig), hvad De duer til! what is -ing here?
hvad gaar her for sig? what have you been -ing [bar
du bestilt] since noon? what's done is done sket er
sket. Med Adjektiv som Obj: - evil (good) g0re
ondt (godt); ~ the like by me g0re det samme m. mig;
gere mig samme Skel; there is not much -ing home-
wards (in coal freights) der g0res ikke stort i Hjem-
fragter (i Kulfragter). Med Substantiver: _ the
bacon g0re Skinken fserdig, *ogs. stelle Skinken til;
when my business is done, er bes0rgede; h& had done
[var faerdig m.] dinner; ~ the distance tilbagelsegge
Vejen &c; - [have, laese] geography; - lessons laere
Lektier; _ a room g0re et Vaerelse faerdigt el. istand,
*ogs. stelle et Vserelse; it was a shabby thing to _ det
var lurvet gjort, en lurvet Streg; be ~ing time si sidde
1 Brummen, g0re en Brummetur, ogs.* sidde, *vaere
indenfor; ~ a town ekspedere en By, g0re en By af,
gaeste en By; mere vaere i (el. gaeste) en By; thy will
be done! ske din Villie! To have done: to have
done have faaet fra sig el. fra Haanden, vare fserdig
med, have bag sig; this was a nice thing to have done;
have done! abs bliv nu faerdig!; hold op! nu holder
du op!; have done writing! bliv nu faerdig med det
Skriveri ! ; I have done speaking (writing) jeg bar nu
talt (. . .) faerdigt, jeg bar nu talt (. . .). To do om-
skrivende: what _ you see? hvad ser De?; what do
you think? hvad synes De vel?; - you see? ser De
(det)?; _ I think it possible? om jeg tror det er muligt?;
you don't think so. — Don't I? . . . Ja saa (hvorfor
ikke?). To do udhaevende: it does occur det hsen-
der (el. forekommer) virkelig; when I _ begin naar jeg
(f0rst, engang) begynder; when I did sleep da jeg ende-
lig (var) faldt i S0vn; when he does speak naar ban
taler; and he did come, and come he did og ban kom
(ogsaa) virkelig; / - wish [vilde virkelig 0nske, *skulde
rigtig 0nske] I could find out her tribe; ~ come kom
nu ! kom endelig ! du maa endelig komme ! ; people who
always ask why you don't come, and never say do...
g0r nu Alvor af det (, og kom)! To do erstattende
et tidligere Verbum: I missed her very much; we
all did, det gjorde vi alle; he laughed, and so did I,
og jeg (lo) med, og det samme gjorde jeg; the French
can, and -, live on less than the English, kan leve og
lever . . .; he caressed the tiger, as I would have done
a kitten, som jeg vilde gjort med en Kattekilling
(*Katunge). I Forbindelser med Praeposition
eller Adverbium: _ away fjerne, f. Eks. en For-
dom, et Indtryk ; there is little -ing [liden Omssetning,
*ogs. liden R0relse] in cotton; _ into Danish oversaette
t. dansk, fordanske ; the rooms are not done off yet,
er endnu ikke afdelte; _ out a room g0re rent i et
Vserelse; _ him out of snyde (*ogs. lure, lumpe)
ham for; ~ over g0re om igen; repetere, i Skolespr.;
bedsekke; sm0re; till they were rig'larly done over
[indtil de hverken vidste ud eller ind, var rent ude af
det], and forked out the stumpy. Dickens' s Sk.
(Scenes XVII, p. 144 T); we must find him first, and
then consider what shall be done to him, g0res (el.
ske) m. ham; _ up bl. a. ssette istand (*ogs. stelle
istand, stelle), saette Skik paa, i flere Tilff; opssette, om
Haar; (stive og) stryge, f. Eks. om Kjole; omsy, foran-
dre, modernisere; pynte op, *ogs. opfiffe; oppudse, male
og tapetsere; indpakke; P g0re det af med, ruinere,
*ogs. tage Ryggen af ; udmatte ; there is a pleasure in
~ing up a debtor, which none but a creditor can
know; I'm feeling done up [treet, slidt, *ogs. slitenl,
somehow; _ it up comfortable (Dickens's Sketches,
Scenes IX, p. 93 T), slutte hyggelig ; « with. Se ovfr.
(do m. pronominalt Objekt) ! so ~ you never have any-
thing to ~ with it! befat dig derfor aldrig m. det!
have st to ~ with it, is. have nogen Andel deri ; what
will you - with it? hvad vil du (g0re) m. den?
4. do [du-] vi & abs g0re; handle; baere sig ad; - as
I -I g0r som jeg! - as most ~, ogs. f01ge Str0mmeu;
show me how to ~, hvorledes jeg skal (el. skulde) g0re,
g0re det, baere mig ad; that will ~ det gaar an; det er
ikke saa gait; det er nok; will that ~? gaar det an?;
er det nok?; how ~ you ~? hvorledes staar det til? p
hvor staar til?; god Dag!; asfc how his mother did?
. . . hvorledes bans Moder bavde det? _ better g0re det
bedre, i flere Tilff; komme sig, vaere bedre, om Syg; ~
well g0re det godt; komme sig; vaere flink; if I live
and ~ well, og bar Hilsen el. Helsen; ~ well to g0re
vel i at . . . ; it did just as well det gjorde samme
Nytte; _ and die kaempe og falde; _ or die sejre eller
d0; fig p gaa paa m. D0dsforagt; be (up and) -ing
vaere p. Taeerne, ogs.* vaere i Bevaegelse, have sin Aarer
ude, p r0re Spillet, vsere ude, vaere om sig. Med
Praepositioner & Adverbier: - away with fjerne
[dette Indtryk, denne Taiike, raadeiide Mangier the im-
pression, the idea, existing defects]; afskaffe; s!0jfe
[Fsestningsvaerkerne &c the fortifications}; - (to others)
as you would be done by! g0r mod andre, som du vil
andre skal g0re mod dig ! _ for holde Hus (*ogs. stelle)
for; tjene (el. g0re Tjeneste) som; due til; vaere nok
for; p 0delaegge, g0re Ende (el. Kaal) paa, g0re det af
med, ekspedere; done for, ogs. leveret, ogs.* faerdig,
kaput; was done for, ogs. fik sit Fedt (ogs.* sin Be-
[e«] hate; [ou] BO; [ai] /; [au] out; [S] the; [J>] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [9],.
do
272
dog
komst); - in spirits gore i Spirituosa; have done
with, is. vajre f»rdig med, i flere Tilff; you will return
the book when done with, naar De bar brugt den, efter
Afbenyttelsen; / have done with him, ogs. jeg vil ikke
vide af ham; / have done with life; if you escape from
him, you will have to . [g0re, bestille] with me; done
with you! top! ogs.* lad gaa! - without undvsere,
hjselpe (el. klare, F * ogs. greie) sig uden.
5. do [dir] F Kneb, Lurendrejeri n; Lurendrejer c.
doab I'doueb] hind Landtunge, *ogs. 0re, Hals c,
mellem to sammen!0bende Floder [dooabj.
doable ['du'abl] mulig, garlig. Carlyle.
doat [do»t] vi. ^Eldre Stavning af dote.
dobber ['daba] amr Flyder, *Dobbe, (Vager)duvl,
Varde, V01e c.
Dobbin ['dabin] F 0g w, Hest, *ogs. Gamp, paa Lands-
bygden; Familiehest c.
dobie ['doubi] hind Vadskemand; anglo-hind Vadske-
kone c fdhobij.
Dobson ['dabsan] s.
•lobule ['dabjul] Jf D0bel c: Leuciscus dobula.
doc [dak] F amr Doktor, Lsege c.
docent ['dousant] Docent c. Kun ved enkelte amr
Universiteter.
docile ['dasil, 'do»sail] Iservillig; f0jelig. docility
[do'siliti] Lfervillighed; F0jelighed c.
dock [dak] ^ Syre c: Rumese. dock vt (af)studse, af-
stumpe, kupere, *ogs. afstubbe, stytte, om Hale;
bortskaere, s!0jfe [en Stavelse a syllable] • aftrsekke,
paa (el. i) L0n &c; the ~ing of horses Kupering c af
Heste; -ed tail, ogs. Stumphale. dock solid Del, af
Hale; Halestump, Stub c. dock Dok; Delinkventplads,
Forbryderbaenk c [felon's -]; in the felon's ~, ogs. paa
Tyvebaenken; go to ~ gaa i Dok. dock vt dokssette. dock
vi gaa i Dok, F dokke; the ship will „ shortly, dockage
['dakids] DokpengepZ dock-cress ['dakkres] ^ Haremad
c: La(m)psana communis. docker ['daka] Dokarbejder c.
docket ['dakit] (Indholds)seddel; Mserkelap c, Maerke;
jur Domsuddrag n ; Udtogsprotokol ; Sagliste c, *ogs.
Kart w; Dagsorden c; be on the ~ F staa p. Ekspektance-
listen, vente p. Tur. docket ['dakit] vt forfatte et Ud-
tog af, bringe i Udtog; indfare i Udtogsprotokol, regi
strere; maerke; etikettere.
dockize ['dakaiz] vt anlsegge Dok(ker) i eller ved; .
Cattewater Bay. Engineering 1898 Iste Halvaar 22 ».
dockyard ['dakja-»d] Vaerft n, med Dok.
doctor ['dakta] Doktor, i flere Tilff; si Distillat0r,
Vinlaver; & si Kok c; the ~ F ogs. brun Sherry c; >
si falske Terninger. Doctors' Commons, en Domstol i
Londons City. Her opbevares Testamenter. Se Dickens's
Sketches II VIII! who is to decide, when ~s [de Iserde]
disagree ? ; go t o a ~ (or to the ~'s), til Doktoren. doc-
tor ['dakta] vt F doktorere; flikke (el. pynte, *ogs.
stelle) paa. Ogs. m. forstserkende up; F forfalske, *ogs.
opblande, om Vin; g0re (el. kreere) til Doktor; . ac-
counts F forbedre (el. pynte paa) Regnskaberne. doctor
vi doktorere. doctoral ['daktaral] doktoral, Doktor-; -
gown Doktor-Kaabe, -Talar c. doctorate ['daktaret]
Doktorat n, Doktorgrad c. doctoress, doctress ['dak-
t(a)res] kvindelig Laege, Doktorinde c.
doctrinaire [daktri'nse'"] doktrinaer, teoretiserende
Statsmand c, isser i Frankrig. doctrinal ['daktrinal; \
d&k'trainal] Lsere-, Tros-; . controversy, proposition
doctrine ['daktrin] Undervisning bibl; Lsere, Lserdom c
false ~s falske Laerdomme pi, Vranglaere c.
document ['dakjumant] Bevislighed c; Aktstykke
Dokument n. document ['dakjumant] vt forsyne med
Bevisligheder; dokumentere; forsyne m. Papirer, f. Eks.
et Skib. documental [dakju'mental] Bevis-, til Bevislig-
icder h0rende; som grunder sig p. Dokumenter. docu-
mentary [dakju'menteri] dokumentarisk.
dodder ['dada] vi prov skaelve, sitre. dodder ['dada]
Hjerte-, Kyste-, ogs.* Baevregrses n: Briza media;
Spergel, *Linbendel: Spergula arvensis. Schubeler. —
If01ge andre: H0rsilke, *Snyltetraad c: Citscuta.
doddy ['dadi] prov Dvserg, Mandsling, Pusling c.
dodecagon [do^'dekagan] mat Tolvkant c.
dodge [dadg] vi fare (el. springe, vige) tilside, F* ogs.
vige undaf; sno og bugte sig; fig sno og bugte sig, g0re
Krumbugter, bruge Kunster el. Kneb, "ogs. snu og
vride sig. dodge vt (s0ge at) undgaa, fare (el. springe,
vige) tilside for, *ogs. vige undaf for. dodi?e Sidespring
n, ogs. fig klog Bevaegelse, (klog) Man0vre; fig ogs.
Kunst, Krumbugt c, Kunstgreb, Kneb n. dodger ['dadga]
Fiffikus; prov Nathue ; si Snaps, *Dram, is. om den
sidste Aftensnaps; si Praest c. Jvf corn-dodger! the
Artful Dodger, en ung Mestertyv i Dickens's Oliver
Twist; was I a ~? She (a prostitute) meant a parson.
May hew, London Labour &c.
Dodington ['dadirjtan, 'dou-] ; Bubb ~, senere Lord
Melcombe-Regis. Berygtet f. sine behaendig udfarte
Kovendinger i Politiken.
dodman ['dadman], i Norfolk: Snegl c [snail].
dodo ['do"do] > Dronte c: Didus ineptus. Dodo,
(Heltinden i en) Roman af E. F. Benson (1893).
dodomoa [?doudo'molla]. Et udd0dt australisk Dyr; as
archceologically interesting as the extinct . and mam-
moth kangaroo. Henty, Australiana 5.
Dodsley ['d&dzli]. Is. naevnes R. ~, en dramatisk
Digter.
doe [dou] Daahind; Hun, af Hare, af Kanin; sp Boldt,
ogs.* Bal c, i shinty; — hare Saetter, *ogs. Saette,
Saettehare c.
doer ['du-a] Gerningsmand ; bibl G0rer; Handlingens
Hand, Daadsmand c; he was not much of a talker; he
was a ~; this class of great ~s and small talkers.
does [dAz] v g0r; he, she, it ~.
doeskin ['douskin] Daahud c; mere Doeskind n, Slags
Buckskin.
doest ['du'ist] v g0r; tlion -,.
doff [da(')f] vt affare sig, aftage. Hos Shakesp. &joc.
Modsat: don.
doflfer ['dafa] Kamvalse c.
dog [dag] Hun d, fRakke, *Hund, F Bikje; i Smstgg.
Han, af flere Dyr; Krampe, som Redskab; Jsernbuk,
Brandrytter [firedogj ; Patron c, paa Dreje(r)baenk ; a
lucky - en heldig Kant0ffel, ogs.* en lykkelig Pilot, en
heldig Gris, en Lykkefugl ; an odd - en saer Praas,
ogs.* en underlig Sekser; a sly ~ en snu Rad, *en ful
Fisk el. Fant; _ gone! Se doggone! keep a ~ holde
Hund ; go to the ~s gaa i Vadsken ; om Pers. gaa i
Hundene. dog vt f01ge (utraettelig) i Haelene, f01ge (el.
passe op) overalt, f01ge Skridt f. Skridt, *ogs. fodf01ge,
f01ge Hak i Hael; plage, jage. Ogs. - his heels or steps.
dogate [Idonge1t] Dogat n, Dogevserdighed c.
dog | bane, se dog's-bane! — berry $> vild Snebolle,
*B6nv6d c: Viburnum opulus; 'Melbser n: Arcto-
staphylos; R0n, *Rogn: Sorbus aucuparia; Hunderose,
*Nype(rose), Klunger(rose) c: Rosa canina; Dogberry,
en Person i Shakespeares Much Ado about Nothing.
Df si en enfoldig Panser (*Kost); — brier Hunderose,
*Nyperose, Klungerrose c: Rosa canina; — cake Hunde-
1- u'] osv. lange som i far, feel fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
dog
273
dom
tvebak, *Hundekjex c; —call Jagtfl0jte; ..cart Jagt-
vogn c med Hunderum; — cheap til Spotpris, for R0ver-
(*ogs. R0vers)k0b. Jvf dirt-cheap ! —cook Kok? Davies,
in. Citat fra Th. Hook; -days Hundedage.
doge [doudg] Doge, Hertug c, i Venedig og i Genua.
dog-ear J2sels0re n [dog's-ear].
dogeate ['doudget] Dogat n, Dogevserdighed c.
dogjfancier ['dag'fansia] Hundeelsker; is. Hunde-Op-
drsetter, -Handler c; — flsh Hundehaj c: Squalus cani-
cula; fox Hanrsev; wet as a ~ vaad som en Hund
(*ogs. som en Kraake). dogged ['dagid] bidsk; is. egen-
sindig, stiv; trodsig, umedg0rlig; _ [sejg] resistance; ~
of purpose ihaerdig, som sejgt forf01ger sit Maal. dog-
gedly ad trodsig; sejgt, med sejg Bestemthed.
dogger ['dagaj Doggerflsker c; Doggerfart0j n.
doggerel ['dag(a)ralj uregelmsessig : i Versemaal; bur-
lesk ; s Knyttelvers pi, burleske Vers pi. Ogs. ~ verse.
doggerman ['dagaman] Doggerflsker c.
Doggett ['digit]. Is. nsevnes Thomas „, en Skue-
spiller. Indstiftede 1715 en Kaproning fra London
Bridge t. Old Swan i Chelsea. Roningen finder endnu
Sted hver August, og Kampprisen kaldes Dogget's Coat
(en rigt prydet Tr0je) and Badge (S01vmedalje).
doggish ['dagi/] hundeagtig; bidsk; hundsk. dogjgoue
F & p Fanden gale mig ! ; - my buttons, but I'm
glad I'm goin (Lazyland I XII 238) jeg er (Fan-
den) gale mig glad ved at skulle afsted; ~goned for-
bistret; such ~ economy. Cent. Diet.; — grass Kvik-
grses n, *Kveke c: Triticum repens. doggy ['dagi]
hundeagtig, Hunde-; _ smell Hundelugt. dogjhair Dsek-
haar; Hundehaar, i Uld; — hutch Hundehus; in-the-
manger f-'meindge] se manger! — Latin K0kkenlatin;
— lead Hundekobbel n, Hunderem c; — leech Hunde-
doktor.
dogma ['dagma] Dogme n, Trosssetning, Lseressetning c.
dogmaolatry [dagma'alatri] \ Dogmedyrkelse c. dog-
matic [dag'matik] dogmatisk; selvsikker, suffisant, *ogs.
skraasikker, om Person; afgjort, fast, i en docerende
Tone fremsat; how dare you be ~ enough to...? dog-
matical. Se dogmatic! dogmatically ad is. med Selv-
sikkerhed, med Suffisance, docerende, i en docerende
Tone. Jvf arrogate! dogmatics [dag'matiks] Dogmatik
-c. dogmatism ['dagmatizm] Suffisance, (Selv)sikkerhed,
afgerende (el. docerende) Tone, *ogs. Skraasikkerhed
•c. dogmatist ['dagmatist] suffisant (*ogs. skraasikker)
Person c. dogmatize ['dagmataiz] vi tale (el. udtale sig)
.afg0rende, tale m. (Selv)sikkerhed (el. Sumsance, An-
masselse).
dogrose Hunderose, *Nyperose [dog-brier &c]. dog's|-
bane ['dagzbein] ty *Hunded0d c: Apocynum andro-
scemifolium; — body ^ si uErtep01se c; ear ^Esels0re
n, omb0jet Fold, Omb0jning (p. Blad), *ogs. Bret c &
n, Brsek c; — ear laegge ^Esels0re i, omb0je, *ogs.
brette; forkr011e. dog| shore & Dreng c; — sick meget
syg, saa syg som en Hund, saa syg saa syg; sleep
forstilt S0vn, *ogs. Lensmandss0vn. dog's|meat Hunde-
mad; — Bose Hundensese; F Blanding (*ogs. Pjolter c) af
Genever og 01. dog|star Hundestjerne; — tired udaset;
J sat down ~; — tooth Hj0rnetand, 0jentand; — tricks
Hunde'kunster ; they tried some of their ~ on me;
— trot Luntegang c, ogs.* Luntetrav n, *Lunk, Dilt c;
— vane <£, Spanier c; violet ^ Hundeviol, *Markfiol:
Viola canina; — watches: the ~ ^ Platfoden; — wolf
Hanulv; wood /vdld Snebolle, *Benved: Viburnum
opulus [white ~]; bittersed Natskygge c, *Kipplyng c
& n, Vivang : Solanum dulcamara; r0d Kornel c,
H0nsebsertrse n: Cornus sanguinea; Benved c & n:
Evonymus europcea; T0rstetr3e n, *Brakal, Hundhegg,
Troldhegg : Rhamnus frangula; Hseg, *Hegg c : Prunus
padus.
doily ['doili] Dessertserviet c.
doing ['du'irj] s G0ren c; Vaerk n. Se saying! ~s,
ogs. G0ren og Laden c; much talking, and little ~,
og lidet af Handling; pretty -s here! her gaar det
dejlig til! it's all his ~, altsammen hans Vserk; it was
none of his - det var ikke hans Veerk, hans Skyld.
doit [doit] D0jt c. Git.
Dol [dal] Dorte c. Forkortet af Dorothy.
doldrnm ['daldram] Stilhed c \; thrice [it] shook its
solemn head, and then vanished, leaving me in a ~
of terror, i Rsedselens store Stilhed. Scraps XVIII
515. Doldrums [-z] pi : the ~ & Regnhullet, Vindstillets
Baelte n, i Atlanterhavet; the doldrums figurlig : daarligt
Hum0r; be in the ~ vsere i daarligt Hum0r [in the
dumps]; kede sig, vsere renonce paa Underholdning,
p. Samtaleemner.
dole [doul] Del; Skserv c. dole vt dele; ~ out uddele;
tildele, lade tilflyde (i sparsomt Maal).
doleful ['doulful], dolent ['doulant] hst sorrigfuld,
s0rgelig; melankolsk.
doless ['du'les] sc & amr doven, uvirksom; unyttig.
dolestone ['doulstoun] prov Skelsten.
dolichocephalous [daliko'sefalas] dolikokefal, lang-
hovedet, langskallet.
doll [dal] Dukke c.
dollar ['dale] amr Dollar c, Kr. 8.73; i Engl. (Covent
Garden): fire Shillings. Se norske Univ. & Skoleann.
1893. 211!
dollie ['dali] F (lille, *Uden) Dukke c.
dollman ['dalman] Dolman c [en lang tyrkisk Kjortel;
^ det ridende Artilleris Tr0je].
Dolly ['dali] Dortemor. Af Dorothy & Dol. Is. nsev-
nes _ Varden, en Person i Dickens' s Barnaby Rudge.
Deraf ~ Varden, en Slags Overkjole ophseftet over et
stserktfarvet Sk0rt; en Damedrik: Limonade med Is-
creme; amr Jt en Art kalifornisk 0rred c: Salvelinus
malma. dolly a dukkeagtig; small, ~ features, dolly
s Dukke; met bevaegelig Trseskive c der vandrer op
og ned v. Koncentrationsarbejdet; Forlsengelsesstykke n,
Sk0d, paa Peel der skal nedst0des ; primitiv Vadske-
maskine c. dolly vt koucentrere (ved en vandrende
Trseskive). dolly ['dali] hind Present c (isser af Frugt,
Blomster, Syltet0j &c). dolly-shop Pjaltebod, ogs.*
Marskandiserforretning, *Fillehandel [med a black dott
t. Skilt]; Pantelaanerforretning c uden Bevilling [leav-
ing shop].
dolman ['dalman] s, se dollman!
dolmen ['dalman] egl Bordsten; Dolmen c, keltisk
Stenalter i Frankrig [cromlech],
dolorous ['dalaras] sorrigfuld; sorgelig, trist.
dolphin ['dalfin] zoo Tandhval: Delphinus; is. Delfin,
Springer : Delphinus delphis; Jf Butsnude, Guldmakrel,
ogs.* Dolfin: ICoryphcena hippuris; & is. Fort0jnings-
b0je; Fort0jningspael, Pullert c, ved Dok &c; Afvis-
ningsvserk, Afviservserk n, i Havn <fcc; — flower Ridder-
spore C: Delphinium Ajacis; — striker & Pyntenets-
strseber c.
dols. Forkortet f. dollars.
dolt [do<4t] Klods; Klokker c. doltish [-i/] klodset;
klokkeragtig, tykhovedet.
dol?e [dalv] v gravede, grov. Af delve. Git.
dom [dam] hind Navn p. en lav Kaste: Rakkere &
Natmsend, &c.
domador [do'ma'da'9] Tsemmer c. I sp. Sydamerika.
i] hate; [o»] so; [ai] /; [au] out; [S] the; [}>] thin; [J] she; [g] measure; [n] sin^r; [a, a, e] osv. vaklende med
18
dom
274
doo
domain [do'me«n] Omraade n, Besiddelser pi ; Jord-
ejendom c, iscer omkring Herresaedet; fig Felt, Omraade
n, Enemserker pi.
Domdaniel [dam'danial] Domdaniel n, i orientalske
Sagn Trolddomshule under Havet, Helvedeshule c.
Hos Southey, Byron, Carlyle.
dome [doum] arch Kuppel c.
domesday ['doimzde1, 'du'mz-] f Dommedag [dooms-
day]; Domesday Book Vilhelm Erobrerens Jordebog.
domestic [do'mestik] Hus-, husllg; indre [Splid dis-
sensions}; huslig, om Person; tarn, om Dyr; hjemme-
gjort ; af hjemlig Tilvirkning, af indenlandsk Fabrikat;
animal, is. Husdyr; ~ stories Hverdagshistorier ; -
quarrels, ogs. Familietvist c. domestic (Hus)tyende n,
Tjener c; ~s amr hjemlige (el. hjemmevirkede) Fabri-
kata, is. Bomuldsvarer. domesticate [do'mestike't] vt
g0re husvant, husvsenne, vsenne til Hjemmet; om Dyr
is. toemme; ~d, is. hjemmevant; huslig, f. Eks. om en
Kone; tarn, om Dyr; _ himself with indlogere sig (el.
slaa sig ned) hos. domestication [domesti'kei/an] Hus-
vsennelse, Tilvsennelse t. Huset el. Hjemmet; Taem-
ning c. domesticity [doume'stisiti] Husvanthed, Hjem-
mevanthed; Huslighed; om Dyr : Tamhed; tarn Tilstand
c; those little domesticities [huslige Hygge] which glad-
den the lives of most men; the animal in a state of ~,
i tain Tilstand. domestici/e [do'mestisaiz] vt, se do-
mesticate! is. g0re huslig. Southey, hos Davies.
domical ['doumikel] Kuppel-, kuppelformig.
domicile ['damisil, -sail] Bopsel c, Hjemsted n; vt bo-
fseste, bossette; ~d, is. bosat. domiciliary [dami'siljari]
Hus-, Bosteds-; - visit Husunders0gelse, Ransagning c.
domiciliate [dami'silieH] vt, se domicile!
dominant [' dominant] herskende; fig herskende, frem-
herskende; his ~ passion, dominant J^ Dominant, ren
Kvint c. dominate ['damineH] vt beherske; is. ^ ogs.
dominere, *ogs. overheie ; the strong building domin-
ating the village. domination [dami'ne'/an] Herre-
d0mme n. dominator ['damineHa] Hersker; Behersker c.
domine ['damini] p Prsest; Skolemester c. domineer
[d&mi'nia] vi herske, dominere; -ing spirit Herskesyge
c; - over dominere over, dominical [do'minikal] som
angaar Herren (. . . el. Sendagen); _ letter Sendags-
bogstav; - prayer Herrens B0n. Dominican [-an] do-
minikansk ; s Dominikaner, Prsedikemunk, Sortebroder
c. dominie fdamini] s, isser sc, se domine! dominion
[do'minjan] Herred0mme w; -s Rige n, Riger og Lande
pi; _s bibl Herredommer; the Dominion of Canada
Den kanadiske Federation; an inordinate love of _ en
overvsettes Herskesyge. domino ['daminou] Domino c;
~(e)s Domino c, Dominospil n [game of ~(e)s].
don [dan] Don, Herre, en sp. Titel; F Spanier, Spa-
niol; Storborger, *ogs. Herremand, Stormand; Mester,
L0ve, *ogs. Klipper, Klypper c; the ~s univ Aristokratiet:
Magistre og Stipendiater, tidligere ogs. adelige. don
[dan] si ypperlig, mesterlig; a ~ hand at a knife and
fork en JEdedolk, ogs.* en Mester i at bruge sin Kniv
og Gaffel, *en Mester i Madfadet. Don [dan] s: the .
Don c; . Cossacks donske Kosakker. don [dan] vt tage
pan, ifere sig. Git & joe. Modsat: doff.
Donald ['daneld] s.
donation [do'nel,fan] Gave c; Gavebrev n. donatire
f'd&nativ] sksenket; s Gave c.
Donatus [do'neHas] Donat(us); Donat, grammatisk
Elementarbog c.
Doncaster ['daqkaste]. Se Legerl
done [dAn] v gjort. Af 3. & 4. do. done a kogt; stegt;
om Ost: fserdig, *ogs. gjort, moden. Som int top! ogs.*
del er et Ord! lad gaa /_ with you]! - enough bl. a
gennemkogt; . too much kogt for meget, *ogs. forkogt
&c; overmoden.
donee [dou'ni-] jur (Gave)modtager c.
Donegal ['dani'ga'l, 'danigal] s.
donjon ['dAndgan, 'dan-] Hovedtaarn, Mid^taarn n.
Don Jnan [dan 'dgu'an] Don Juan c. Ogs. et Digt af
Byron.
donkey ['darjki] ^sel; fig Asen w; Typ, Saetter c, i
Typograf-sZ; _ engine Donkeymaskine, mindre Maskine,
som faar sin Damp fra en st0rre; short and sweet as
a ~ ride F Pernilles korte Fr0kenstand c.
Donne [dan] s.
Donnybrook ['danibruk] , en Forstad til Dublin; . fair
Babel, Hurlumhej n, *ogs. Huskestue c.
donock ['danak] amr (i Sydst.) Sten c.
donor ['do^na, -na-»] Giver c.
do-nothing ['du- 'nAbirj] ledig, 0rkesl0s; s Dagdriver,.
ogs. Ladhans c.
Donoran ['danavan, 'dAn-]; -s ir Kartofler, *Poteter.
Don Quixote [dan 'kwiksdt] Don Quijote c.
don't [dount] f. do not; F ogs. f. does not; - care,
ogs. som a: ligeglad; in the ~ care mood.
donzel ['danzel] git Junker c. donzella [dan'tsela]
Fr0ken c, isser i Italien.
dooab ['du-ab] hind Landtunge, *ogs. 0r c [doab].
dood [du-d] anglohind Kamel c.
doodeen [du'di n] s. Se dudeen!
doodle ['du-dl] Ffe, Fjog n, Tosse c.
dookin f'dukin] si (bl. Zigeunere:) Spaadom c [for-
tune-telling]. Jvf dukkering!
dool [du'l] hind Dool c & n, et kasseagtigt Tonered-
skab som anslaas m. Stave, v. Bajaderers Dans.
dooly ['du li] hind Baerestol c; — box Bserestol e.
R. Kipling, His Majesty the King.
doom [divm] vt d0mme [til to] ; fig ford0mme; ~ed'r
is. viet t. Undergang; ulykkelig; he is ~ed, a ~ed man
han er d0dsd0mt (F en D0dens Kandidat), er uden
Redning, staar ikke t. at redde; ~ed [ford0mt] to
struggle with difficulties, doom Straflfedorn, Dom;
(ulykkelig) Lod, Sksebne; Undergang, Ruin, Ulykke c;
tragedy of ~ Sksebnetragedie. dooms [du-mz] sc R for-
bistret [damned]; meget; „ sweer saa forbistret doven;
F* ogs. luddoven. doomsday f'du'mzde1] s, se domes-
day! doomsman, doomster ['du'msta] Dommer c.
door [da>9] D0r; Port c. Door er en massiv Port,
gate en Gitterport, Tralleport (*Traleport); you know
where the ~ lies! der er D0ren! showed him the ~
viste ham D0ren; appear at [i] the open ~; lay it at his
_ flgurlig: Isegge (el. skyde) Skylden p. ham, F* skylde
p. ham ; the fault lies wholly at my - Skylden ligger
belt og holdent hos mig; (with)in -s indenfor Huset,
inden D0re, inde, indend0rs; keep within ~s, is. holde
sig inde; stand in his (in the) ~, in the ~ of staa i sin
D0r, i D0ren, i D0ren til; out of ~s udenfor Huset, i
det fri; the carriage came to the ~, kom f. D0ren,
k0rte frem el. op; my carriage to the - [lad min
Ekvipage k0re frem] directly, if you please! be up to
the - F holde Maal; —case D0rkarm c; — check^fceai
Udgangsbillet c; ..handle D0rgreb w, ogs.* D0rvrider,
D0rtrykker, *ogs. D0rhav(e) c; --keeper D0rvogter;
key D0rn0gle, *ogs. D0rn0kkel; Portn0gle.
Doorm [duam]. En Person i Tennysons Enid (Idylls
of the King).
door | nail Slagptede, Slagknap c, hvorpaa en D0rham-
mer falder; as dead as a ~, som en Sild; — post D0r-
stolpe. doorsman [da>9zman] Kundekaprer c, ved Bu-
[a- i- u-] osv. lange son i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; [a-] hurt; [a] inner;
dop
275
dot
tiksder &c [touterj. door {step (ydre) Trappetrin n;
Trappe c, pi ogs. Trappe c, *ogs. Tram c. Efter enkelte
(som Cent. Diet.) D0rtserskel, *ogs. D0rstok c1; on the
. of [Trappen til] my house; kick me down the -s;
.way D0raabning; Portaabning; Indgang c; stand in
the _, i Daren; i Porten.
dope [doup] Sauce, Saus; Gr0d; (tyk) Sm0relse; Vogn-
sm0relse; Opsugningsmasse c, Opsugningsmiddel n;
50 per cent, nitro-glycerine and - of sodium nitrate
and wood-pulp.
doper ['doupa] s, se dopper! dopper ['dapa] ^ Dyk-
ker; is. lille Lappedykker, *lille Lappelom: Podiceps
minor [didapper]; cont Gend0ber, Anabaptist c, isser om
de gammelortodokse Hugenotter i Transvaal, hvortil
President Kriiger og de ledende blandt Boerne h0rer.
dor [da-9] Humlebi, ogs.* Humle; Drone c. Se _
beetle! give him the ~ git have ham tilbedste, g0re
Nar af ham. Forekommer f. Eks. hos Kingsley, West-
ward-Hoi I 52. 57. 131 T.
dorado [do'ra'dou] jf Butsnude, Guldmakrel, ogs.*
Dolfin [dolphin]; ast Svserdfisk c.
dorbeetle ['d&-»bi-tl] ent Oldenborre c: Scarabceus
melolontha.
Dorcas ['da'9kas] bill Dorkas c. Ap. Gern. IX 39; „
meeting, is. Sym0de; - society, is. Syforening c.
Dorchester ['da-n/tsta] s.
Dordrecht ['da>9drekt] Dortrecht n.
doree ['da-ri] Petersfisk, Solfisk c: Zeus faber.
dorhawk ['da^ha/k] > Aftenbakke, Natravn, Natskade,
Skyfald, *Kveldknar(re) c: Caprimulgus europceus.
dorian ['da'rian ?] ^ se durian! the ~ fruit. Dorian
['da-rian] dorisk. Dorian Dor(i)er c. Doric ['darik]
dorisk. doricism ['darisizm], dorism ['da'rizm] Dori-
cisme c.
Dorking ['da>9kirj] Dorking n, en By i Kent. Kendt
f. sine H0ns. dorking Dorkingh0ne c.
dormancy ['da 9mansi] Hvile, Slummer, hvilende (el.
slumrende) Tilstand c. dormant ['da-9mant] slumrende,
hvilende, sovende; - mine «Slumre»mine, en Art Elek-
trokontaktmine, som holdes nede ved Bunden, indtil
den ved Fjendens (*Fiendens) Nsermelse bringes op til
passende Dybde; - partner passiv Kompagnon; _
[slumrende] passions, dormant arch Underslag n.
dormer ['da 9ma] arch Underslag; Tagvindue, Kvist-
vlndue n [—window].
dormice ['da-8mais] pi Syvsovere. Af dormouse.
dormitive ['da<9mitiv] s0vndyssende ; s Sovemiddel n.
dormitory ['da 9mitari] Sove-Sal, -Stue c, -Vserelse,
-Rum; -Hus n.
dormouse ['da'9maus] Syvsover c: Glis vulgaris,
Myoxus. PI dormice.
dorn [da 9n] jf S0mrokke, *Pigrokke c: Raja clavata
[thornback].
dornick ['dff>9nik], dornock [(da-»nak] Dornockerdug c,
Slags tykt m0nstret Lserred orig fra Dornick (Tournay)
i Flandern.
Dorothea [dara'pi'a], Dorothy ['darapi] Dorothea,
P Dorte c.
dorr [da>8] s, se dor!
dorroTT ['darou] vt sc fiske v. at traekke Snoren efter
Baaden, *dorge [hook].
dorsal ['da'9sal] Ryg-; - line, is. (Ryg)aal c; _ suture
Rygs0m.
D'Orsay ['da'9'se{]. Is. naevnes en Grev ~, en angli-
1 Saaledes: Don't cross the doorstep to-night. Dickens,
The Battle of Life 79 T.
seret Franskmand v. Midten af 19de Aarh. Var tone-
angivende i Modesp0rgsmaal.
dorsel ['da'9sl] K10v c git; Dorsale, Tseppe n, Skaerm
c, bag Trone el. Tronstol [dossal].
dorser ['da>9sa] Kiev c git [dosser].
Dorset [!da'9sit] Dorset(shire), i Sydengland; Dorset
(-sm0r) n. Dorsetian [da^'si'/an] \ dorsetsk; the ~
downs.
Dort [da>9t] Dortrecht n.
dorty ['da>9ti] sc gnaven, ubehagelig.
dory ['da-ri] jf Petersfisk, Solfisk c [doree]. Ogs.
John Dory, dory ['da/ri] ^ Dory c, en Art Tomands-
baad.
dose [dous] Dosis, *ogs. Indgift; Portion, *ogs. be-
skseret Del c ; fig bedske Filler pi (at nedsvselge) ; the
theory of minute ~s de smaa Dosers Teori. dose [dous]
vt dosere; indgive (En) Doser; lade (En) tage ind; fig
is. forgive (En m. Medikam enter &c) ; the sour stuff
you've -d [forgivet] MS with today; ~ himself, is. tage
(noget) ind.
dosel [dasl] Dorsale n. Se dorsel!
doshalla [do'/als] hind Doshalla c & n, Sjal mere end
dobbelt saa langt som det er bredt.
doson ['dousan] Doson, L0ftegiver (og L0ftebryder) c;
Antigonos Doson.
doss [das] Halmpude; Halmseng; si Seng c. Jvf
crummy! doss vi si sove. doss vt prov stange #oss
with the horns, gore]; ~ down [rykke ud med] the
money.
dossal, se dorsal!
dosser ['dasa] Halmkurv git; K10v git; si logerende i
Natteherberge, is. B011e, ogs.* Lazzaron c. Jvf crummy !
a chatty _ en (smudsig, luset) Omstrejfer. doss-house
['dashaus] (billigt) Logihus, Natteherberge n.
dossil ['dasil] chir Charpicylinder, Bourdonnet c.
doss(ing)-ken s, se doss-house!
dost [dASt] v : thou ~ du g0r, &c. Af 3. & 4. do.
dot [dat] Prik c, Punkt; Decimaltegn n, Prik c [deci-
mal -]; describe him to a ~, paa en Prik ; off his ~
forrykt. dot vt prikke, punktere; ssette Prik over [i
an i] ; a ~ted [punkteret] line; -ting pen Punkterpen;
Mng wheel Punkterhjul; a landscape -ted [bestraet,
*ogs. oversseldet] with cottages; people -ted the fields
rundt omkring paa Markerne saa man Folk, dot vi
ssette Prik(ker), punktere; _ and carry one (ssette
Punkt og) laane «en som er ti»; _ and go one p halte,
vsere halt, dot [dat] jur Medgift c [dower].
dotage ['doutidg] (Alderdoms)sl0vhed, S10vhedstil-
stand, Gaaen c i Barndom. Jvf anecdotage!
dotal ['dout9l] dotal, Medgifts-, given i Medgift.
dotard ['doutad] s!0v gammel Hand, Mand c der gaar
i Barndom.
dotation [do'te^an] (Udstyrelse med) Medgift; Gave,
Dotation c.
dote [dout] vi vsere s!0v(et), gaa i Barndom; time
has made you ~ Aarene har gjort dig s!0v; an old
doting [s!0v] woman. The Antiquary XXVII. 266;
- (up)on have stor Svaghed for, forgude; bsere p.
Haenderne; doting love p Abekaerlighed.
doted ['doutid] amr halvraadden; is. fr0nnet, p. Fyn:
bommet, *mor(s)ken; _ wood. Jvf doty!
doter ['douta] Forguder c. Se ogs. dotard!
doth [dAp] v hst: he (she) ~ han (hun) g0r. Af
R. & 4. do.
Dotheboys ['du'fJaboizj; _ Hall, Hr. Squeers' Etablisse-
ment i Dickens' Nicholas Nickleby. Af do snyde.
doti ['douti] Doti c. Et afrikansk Maal = 4 yards.
[e«] hate; [o»] so; [ai] J; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] xueaaure; [n] sinflf; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
18*
dot
276
dou
dotingly ['doutirjli] ad med (naesten) forgudende (*af-
gudisk) Omhed el. Svsermeri.
dottel ['datl] s, se dottle! lille (*liden) Del, Partikel
Hunter]; kvart Pakke c? sold shag by the 'dottel',
[which is even a smaller weight than the half-screw.
R. Kipling, Life's Handicap.
dotterel ['dat^ral] \ Pomeransfugl, *ogs. Boldtite,
Rundfugl c: Charadrius morindlus. Ogs. ~ plover.
dottle ['datl] Prop; Tap; Klump; Polak, ogs.* (ur0gt,
halvr0gt) Rest i Tobakspibe, *ogs. Lensmand c.
dottrel ['datral] s, se dotterel!
dotty ['dati] punkteret; plettet, *ogs. flekket. Af dot;
slovet, s!0v; tosset, forrykt. Af dote. Jvf sc dottlit,
doitit & amr doty! Herpaa er bygget Ordspillet Wot's
wrong with BUI? — Gone dotty. — What, mad? — No —
smallpox. Funny Folks Nr. 975. 77 *; go ~ si blive
forrykt. Jvf off his dot!
doty ['douti] loc amr fr0nnet, *mor(s)ken.
douar ['du'a<a, dau-] (arabisk) Teltby, Duar c.
double [dAbl] a & ad dobbelt ; I have been offered ~,
det dobbelte; - the quantity det dobbelte Kvantum;
_ altitudes, i Navigation: Toh0jder [two altitudes];
_ curtain, i Teater: begge Tsepper c (som gaar ned v.
Slutningen af en Akt) ; as a parting shot he fires the
quotation after them, to be read in the train, and . . .
double curtain!; _ flat £ Dobbelt B c; D - flat J^ Deses c;
. line, is. dobbeltsporet Bane c, F Dobbeltspor n\ _
lines & Havarier, S0skader. Efter Betegnelsen i Lloyds'
Protokoller; _ rhyme kvindeligt Rim; . time £ alia
breve, Dobbelttakt c; ^ Doublerskridt pi, Hurtigmarsch,
Stormmarsch c, Stormskridt pi ; bend - sammenbukke;
carry ~ baere to Ryttere; fig g0re Fyldest f. to; mount
. stige begge to op p. en Hest; ride to p. en Hest;
they mounted ~ and galloped away unhurt; stoop _
bukke sig (el. knsekke) sammen, *P ogs. gaa (. . . staa)
tvekroget. double vt fordoble; Isegge dobbelt. Ogs.
med forstserkende up; folde sammen. Ogs. m. up;
krumb0je. Ogs. m. up; omb0je, *ogs. brette, Isegge
Bret paa. Ogs. _ down; knytte [Nseven his fist]; vsere
det dobbelte af; & omsejle, sejle rundt, doublere; ^
& theat doublere; - down, ogs. slaa (*ogs. brette) ned;
om Seng: slaa Sengetseppet tilside, *is. brede op
[_ down a bed] ; - up, se ovfr ! sammenlaegge ; sam-
menb0je; om Person is. bukke sammen; si g0re
Kaal paa; a doubled-up [sammenlagt] bootjack; ~ up
his fist knytte Nseven [ad at] ; a doubled-up [sammen-
foldet, *ogs. sammenbrettet] five-pound note; . himself
up bukke sig (el. bukkes, knsekke) sammen; .d him-
self up with laughter krummede (el. vred) sig af
Latter, sad &c kroget (*ogs. tvekroget) af Latter.
double vi fordobles; fordoble sig; sp 10be frem og til-
bage (som en jaget Hare), ogs. fig g0re Krumspring
(*ogs. Krumbugter); fig bruge Kneb, gaa Krogveje; ^
gaa (el. marschere) i Stormskridt el. i Doublerskridt,
storme (frem, paa) ; si undkomme ; so E company . . .
~d [stormede frem, gik paa] for dear life, and
in the rear toiled the perspiring sergeant, adjuring
it to . [marscbere] yet faster. R. Kipling, The
Phantom Rickshaw; . back sp vende brat om (mod
sine Forf01gere) og saaledes undkomme; _ up si gaa
sammen [pair off]; slaa sig sammen [chum with] ; .
upon & & & bringe i dobbelt lid ; sp doublere, und-
gaa (sine Forf01gere) v. at 10be tilbage. double s det
Dobbelte; sp (Hares &c) Krydsspring, Tvserspring n, *ogs.
Krumbugt ; fig Krumbugt c, Kneb, Kunstgreb n ; Gen-
part; Doublet; ny Udgave, anden Version c, Sidestykke
n; Dobbeltgsenger; Tagskifer c i mindste Format; &
Doublerskridt, Ilskridt, forceret Marschtempo w, II-
marsch, Hurtigmarsch, Stormmarsch, Fremstormen,
cav Marschmarsch c [—quick]; give (or tip) the . 10be
fra . . .; at the _ i forceret Marschtempo, i Stormskridt,
i Doublerskridt; .bank: . the oars & ro Par, sidde to
p. Toften; (my ship) was a frigate of the largest
class, built on purpose to cope with the large ~ed fri-
gates of the Yankees. Marry at, Frank Mildmay ch.
XXIII. Betyder kanske dobbelt armeret; barrelled
dobbelt!0bet ; ..bass Kontrabas; ..breasted dobbelt-
knappet; ..dealer falsk (el. tvetunget) Person c; ..deal-
ing Dobbelthed, Falskhed, Tvetungethed c, Dobbelt-
spil n; he was quite above ~; -det to Prikker el. T0d-
ler; — dummy Tomandswhist c; Dutch Kragemaal,
*Kraakemaal, Labelendsk n; edged tvesegget; faced
m. to Ansigter; falsk, hykkelsk, tvetunget; first
univ En der har faaet bedste Karakter i klassisk
FUologi og Matematik (i Oxford), dobbelt Prceceterist;
Grad c, som dobbelt Prseceterist ; ..gridiron, ..grill
Dobbeltrist; — Joe Dobbeltjohannes, en portugisisk
M0nt, omtrent = en spansk Doublon; knock
Dobbeltslag, m. D0rhammer; lock egl stsenge dob-
belt; _ the door lukke og laase D0ren; minded
vankelmodig, vaklende; — quick forceret Marsch-
tempo n, Stormgang c &c. Se double time & s double!
Ogs. _ step or pace; disappear in . time F ogs. faa
Ben at gaa paa; — quick vi gaa (el. marschere) i Stonn-
skridt, storme (frem, paa). Se double vi! doublet
['dAblit] to pi af en Slags, Doublet c, Par n\ Tr0je,
Vest; Doublet, doubleret Sten c; throw -s slaa Pasch,
i Terningespil. double] time, se double-quick! tongned
bibl tvetunget; ..tooth Kindtand, *ogs. Jaaxei c. doubl-
ing ['dAblirj] Fordobling; & (Nagle)hud, Forhudning
c; sp pi (Krum)bugter, Krydsspring pi; pi ogs. Kunst-
greb, Krogveje. doubloon [dA'bhrn] Doublon c, en
Guldm0nt, ca. 10 Kr. doubly ['dAbli] ad dobbelt. Jvf
depress! - well-born i dobbelt Henseende af god Byrd.
doubt [daut] vi tvivle [paa of; paa om whether], doubt
vt betvivle, tvivle paa; frygte for, befrygte, W. Scott,
George Eliot m. fl. doubt Tvivl c, pi ogs. Tvivls-
maal. Se benefit s! no ~, is. uden Tvivl; no ~ about
it, is. det er givet; entertain (express) a . nsere (ytre)
Tvivl; _ has been expressed der er (bleven) ytret Tvivl;
I have no (or not a) ~ but that jeg har (el. nsere r)
ingen Tvivl om, at ... (jo) . . . ; I have my own -s [en
stille Tvivl] as to . . . ; I have even my _s of (or on)
that, mine Tvivl om det; make (no) - (ikke) tvivle
[om at that] ; beyond (a) ~, beyond all ~ udenfor al
Tvivl, ingen Tvivl underkastet; place (or put) it be-
yond . stille det udenfor (al) Tvivl ; when in ~, take
the trick, i Tvivlsmaal, i Tvivlstilfselde; his popularity
has never been in ~, vseret tvivlsom; is a subject of
much _ er Genstand f. megen Tvivl. doubted ['dautid]
tvivlsom, usikker. doubter ['dauta] Tvivler c. doubt-
ful f'dautf(u)l] tvivlsom, tvivlraadig, tvivlende; tvivl-
som, problematisk. doubting ['dautirj] Tvivl c & pl\
~s Tvivl, Tvivlsmaal; in the tortured .s of a harassed
mind, doubtingly ad tvivlsomt, tvivlraadig. doubtless
['dautles] a & ad upaatvivlelig, utvivlsom (ad utvivl-
somt). doubtlessly ad upaatvivlelig, utvivlsomt.
douce [dus] sc sat, *ogs. sedat; serbar; agtbar. Douce
[du's, daus] s.
douceur [du''s8'] Dus0r c.
douche ['du7J Douche c, Styrtebad n.
Dougal(l) ['du-gal] s.
dough [do"] Dej(g), *Deig c; ..baked klaeget, ogs.*
dadbagt; —boys i Melboller pi, Br0dbudding (*-pud-
- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [&•] faU; [a] hot; [A] hwt; [Q-] httrt; [Q] inner;
don
277
dox
ding) c; —face 'Nathue, *ogs. Godfjot, Dot c; —faced
nathueagtig, *ogs. dottet; nuts ^Ebleskiver, *Munker.
doughtily ['dautili] ad ksekt, mandig, geevt; drabelig.
doughtiness ['dautines] Ksekhed, Mandighed, Gsevhed c.
doughty f'dauti] kaek, mandig, gaev; drabelig.
doughy ['do«i] dej(g)et, *deiget; bled.
Douglas ['dAglas] ; the (great) ~ case. Boswells
Johnson XVI og Macaulay Critical and Historical
Essays in 296 T, en stor Proces ang. Familien Doug-
las' Adkomst til Titlen og Godset.
doup [daup] sc Ende, Stump c.
dour [dua] sc haard, ubejelig; genstridig, *ogs. strid;
ksek, ursed. dour [?] hind Felttog n.
douree ['duari] i Orienten: Halsbaand n, is. af Guld-
perler.
douse [daus] vt kaste (bums) i Vandet; give en Duk-
kert; <£, losse, lade gaa; si slukke. douse vi gaa bums
(el. plumpe) i Vandet. donsing-rod, se dowser!
Douster-swirel ['dausta' swivel]. Navn p. en tysk
Bedrager i Scotts Antiquary.
dore [douv] v dukkede, &c. Af dive. Almindelig
dived, dove [dAv] Due c. dovecot [-kat] Dueslag n\
there is a flutter in the ., is. hele H0nsehuset kommer
i Oprer, der kommer Uro i Lejren. dorekie ['dAvki]
^ (Grylle)tejste, *Per Drikker, Tejst(e) c: Uria grylle.
dorelet ['dAvlit] ung Due, *ogs. Ungdue c. dovelike
['dAvlaikj duelignende; duefrom.
Dover ['douv9] Dover n; _ court polsk Rigsdag, *ogs.
Huskestue c.
dovetail ['dAvte'l] Svalerumpe c, en Tap som en om-
vendt Kile, dovetail ['dAvte1!] vt (ned)svale; fig sam-
menfoje (kunstfserdig, n0je); vi slutte, passe; _ into
vsere nedsvalet i, ogs. fig slutte ind i; fig ogs. falde i
Traad med.
dovey ['dAvi] min Putte, ogs.* min Snut c.
Dovrefjeld ['douvrafjeld] : the _ Dovre n; far up in
paa] the _.
dow [dau] ^ iwofl Ringeldue, Ringdue, ogs.* (stor)
Skovdue c : Columba palunibus [ringdove], dow [dau]
<t Dow c, et arabisk Sejlfartoj i det indiske Hav
[dhow].
dowager ['damdga] (rig, fornem) Enke , Enkefrue c;
_ duchess Enkehertuginde c; - queen, queen ~ Enke-
dronning.
dowar ['du-a'9, 'dau-] (arabisk) Teltby, (Telt)lejr c
[douarj.
dowark [? 'daua^k] (australisk) Kastetrse n. "A flat
piece of wood, oblong in shape, used for throwing the
spear, sometimes called a throwing stick."
dowd [daud] gammelmodisk Kvinde, Kvinde c som
klseder sig gammeldags [dowdy].
Dowden ['daudn] s.
dowdifled ['daudifaid] gammeldags, gammelmodisk.
dowdy ['daudi] gammeldags Kvinde, Kvinde c som
klseder sig gammeldags; a gammelmodisk, gammel-
dags; a ~ old gown.
dowel ['dauil] S Laaseprop, Trselaas, *ogs. Dop, K6k c.
dower ['dauaj Medgift c, Udstyr; Enkebo n. dower-
less [-les] uden Medgift, uden Formue, fattig, ufor-
muende.
dowf [dauf] sc sl0v; dump.
do-without-able [du'wi'Sautabl] F undvserlig.
dowlas ['daulas] Kreaslserred n; si Hvidevarehandler
c [linendraper] '.
down [daun] Dun n, *Dun c & n; Fnug, Fnok n; -
coverlet Dyne c. down [daun] Klit, ogs.* Kystbanke,
Sandbanke c, ved Kysten; agr Hedeland, *Molaj»d n,
Sandmo c; the Downs, esp [Dynerne, Deals Red, ved
Doverstreedet. Ogs. H0jdedrag i Kent og Surrey, down
[daun]: ups and -s Medgang og Modgang c; there are
ups and _s in theatrical life v. Teatret gaar det op
og ned. down [daun] prcep ned ad, *ogs. ned af.
down [daun] ad ned; nede; art i Hvile, om Gevserhane;
F mere kontant; udgaaet, ud!0bet, om Ur; -/ til Hund :
couche! money ~! Pengene p. Bordet! op med Pen-
gene! is that-? harDe (skrevet) det? you seem rather
~ (in the mouth) today du synes ikke at vsere rigtig
i Hum0r (*ogs. ved det) idag; le ~ for staa skrevet
for; have tegnet sig for; vsere antegnet til, f. Eks.
Straf ; have ivente ; be - on vsere p. Nakken af ; for-
staa; vide hvad der menes, vide hvem En er &c;
_ to our own time lige til Nutiden; ~ to today til den
Dag idag; be ~ under F vsere i daarlig Forfatning, p.
Knseerne ; was . with [laa af (*i)] the measles; take ~,
bl. a. tage til Bords. down tt F foa Bugt med, slaa af
Marken, *ogs. d0ive; he ~ed Mike, but not afore he
got a mark he'll carry to his grave. Chambers', J.
1894. 121 2; I ~ed him with the King of Prussia.
Boswell's Johnson XL. down vi gaa ned git; Isegge sig;
if so, I will give thee an oration ogainst inebriety,
with which thou mayst ~ on thy pillow. Marryat,
Jacob Faithful I. XIII p. 106 T\ —beat J^ Nedslag;
bow £ Nedstr0g n\ .cast nedslagen, nedslaaet;
-come F Fald; Uheld n; East amr i Nyengland;
-fall Fald; that would be rather a _, esp det var at
ssette Bonden p. Herremanden, en Skrsedder p. en
Herremand; -fallen falden; — grade nedadgaaende,
(nedad) skraanende; so many milestones on the -
course, p. Nedgangens Vej ; -haul(er) <f, Nedhaler c;
hearted mod!0s, forsagt, nedslagen, nedslaaet; -hill
a hseldende, skraanende; ad nedad, nedad Bakke,
*ogs. nedover, nedover Bakken, F *ogs. undaf Bakke;
I am going ~, figurlig: med mig gaar det nedad; it's
going ~, figurlig F det gaar den Vej, H0nen sparker;
-hill s Skramt, *Nedbakke c.
Downing ['daunirj] . Street, i Westminster, i Nser-
heden af Parlamentsbygningen. Her ligger Udenrigs-
ministeriet og Skatkamret.
down|pipe ['daunpaip] Nedfaldsr0r n, Stikrende c;
—pour 0se, Skylregn c, ogs.* Regnskyl n, *Skylregn
(c &) n ; in a . of rain i (et) 0sende Regnvejr ; -right
a ligefrem, F* endefrem; ligefrem, absolut, fuld-
stsendig; if this is not plain speaking, there is no
such place as ~ Dunstable in being, saa vil jeg hede
Mads. Jvf Dunstable! it is a ~ shame, sandelig en
Skam, Spot og Skam; Elisabeth was herself plain
and _ of speech; -right ad ligefrem, forrnelig;
-tightness Ligefremhed c; .stairs nedad Trapperne;
ned. Som Paastedsbetegnelse : i Stuen, nedenunder;
-stroke Nedstr0g n; Nedstreg c; -throw min Forskyd-
ning c nedad; train Nedtog, fra London afgaaende
Tog; —trodden nedtraadt, nedtrampet, i St0vet traadt;
poor ~ Ireland dette arme, i Stovet traadte Irland;
-ward nedadgaaende ; «, progress Nedgang c ; in his ~
progress p. Vejen ned; i sit Fald, i Faldet; -wards
['daunwadz] ad nedad.
downy ['dauni] dunet; (dun)b!0d; si snu, snedig,
*slu, ful.
dowry ['dauari] \ Medgift c [dower].
dowse [daus] vt, se douse! dowse [dauz] vi bruge
0nskekvisten, optrsede som Vandf01er (*ogs. Ruten-
gsenger). dowse [daus] p Nsesestyver c, Snudedrag n.
dowser ['dauza] Onskekvist c. Ogs. dowsing-rod.
doxological [dakso'ladgikl] theol doksologisk, lovpri-
[e1] hate; [o»] so; [ai] /; [au] o«t; [8] tJie; [J>] thin; [/] she-, [g] measure; [n] siw0; [a, a, e] osv. vaklende med [e].
dox
278
dra
sende. doxologise [dak'saladgaiz] vi lovprise Gud.
doxology [d&k'saladgi] Doksologi, (kirkelig) Lovsang c.
doxy ['daksi] prov (Spsed)barn; Legetej n, *ogs. Leke;
si (Omstrejfers) Kone, Ksereste c; orthodoxy has been
wittily called our otvn - or pet, and heterodoxy the
~ or pet of other folks.
Doyle [doil] .--.
doyly ['doili] s, se doily!
D oyster ['doista] : Ralph Royster - det aeldste en-
gelske Lystspil, af Udall.
doze [douz] vi halvsove, smaablunde, dose, *ogs.
donne, duse ; - off d0se af. doze Halvs0vn, let S0vn
c, Blund n (*Blund c).
dozen ['dAzn] Dusin n\ Tylft c; you've talked enough
for a ~ F du har talt saa(meget, at) det halve kunde
vaere nok; talk thirteen to the - snakke Fanden et
0re af, snakke i det uendelige, *ogs. snikke og snakke.
doziness ['do»zines] D0sighed c. dozy ['douzij d0sig.
drab [drab] Drap n, Slags brungult (el. graabrunt)
Klaede; ~s esp graabrune (el. lysebrune, drapfarvede)
Benklaeder. drab graabrun; _ boots gule St0vler, ku-
10rte Gedeskindsst0vler. drab Sk0ge c. drab si Gift c
drabble ['drabl] vt (vsede og) tilsmudse, tilsele
[draggle] ; the damp pavements resound with pattens
and are ~d with a never-failing mud. Chambers's J.
1892. 642*.
drab-coloured graabrun, drapfarvet.
drabler ['drabl a] & Underbonnet c.
drachm [dram], drachma ['drakma] Drakme c.
Draco ['dre'ko"] Drake, en graesk Lovgiver; ast Dra-
gen. draco flyvende Drage, i Meteorologi; soo flyvende
Drage c: Draco volans [dragon]. Draco ['dre^o11] s:
~ Point Drag0r n.
Draconian [dra'kounjan], Draconic [-'kanik] drakonisk;
the Draconian code.
draff [dra-f] Baerme, Drank c, Drav, Bundfald; fig
Affald; Udskud n; as the sow fills, the _ sours naar
Soen er mset, er Dravet surt. drafflsh ['dra'fij] baermet;
snaus, slet. draffy ['dra'fi] a, se draffish!
draft [dra'ft] Traekning; Tapning c; ^ Detachement;
& Opbud n, (udskrevne) Mandskaber pi [levy, con-
scription]; mere Tratte, Veksel; Plan, Tegning c,
(Grund)rids; Udkast; J, Specialkort n. Jvf draught!
a ~ contract et Kontraktudkast; _ ewes Udm0nstrings-
faar, *ogs. Udm0nstringssauer; a - [Traekken, Tratte]
upon his resources; one of the new _ ^ en af de ny-
udskrevne (Mandskaber); ale on _ 01 faerdigt t. Tap-
ning. draft [dra'ft] vt tegne (i Grundrids); opsaette (i
Udkast), g0re Udkast til; ^ afgive, detachere; - off
detachere; — horse Traekhest. draftsman [-smon] Tegner c.
drag [drag] vt drage, slaebe, traekke; agr harve;
draegge (*ogs. sokne) i; - along slaebe paa, F* cont
ogs. drasse paa; ~ on (or out) life henslaebe Li vet; _
through the mud traekke i Skarnet, ogs. fig. drag vi
slaebe, i flere.Tilff. ; slaebe sig (afsted); ^ slaebes gen-
nem Vandet, *ogs. subbe; om Anker: slaebe, gaa med;
with drooping heads and ~ging [slaebende] feet; that
habit -s [kniber] under the arms; the sale ~ged, gik
traegt el. slaebende; . away, om Tid : liste afsted, ogs.*
slaebe (el. liste) sig hen el. afsted ; - for draegge (*ogs.
sokne) efter; kaste efter, fiske efter; - on, se _ away!
one anocious hour ~ged on after another; how wearily
[langsomt] time ,s on. drag s Drseg, *ogs. Soknedraeg
c, Soknn; Skrabe, Skraber, til Fangst; KnubsUede,-
*(Sten)slodde , Stenmser c, Drag, Draag; K0ret0j n,
Ekvipage ; esp Charabancs ; agr svaer Harv ; Hemsko,
*ogs. Spaender, Stopper; fig Hemsko c; (Murers) Fils-
braet; sp Slaeb n, til Slaebjagt [an artificial scent drag-
ged on the ground]; that's where the - lies p det er
netop Knuden ( F * ogs. Sygen), der ligger Hunden begra-
vet; he had a ~ in his gait, en slaebende Gang; the -
[Slaebet] was taken up by the hounds; the heaviest ~
[Hemsko] upon social progress; put on the ~; bolt
Kuppelbolt; — chain Spserrekaede, Hemmekaede; railw
Tilkoblingskaetting.
draggle ['dragl] vt tils01e (v. at slaebe), tiljaske, g0re
sjasket; is. om Kjole: faa en Gaere (*S01ebord) om; a
dress darned, and dirty, and ~d. draggle vi slaebe,
slsebes, *ogs. subbe; slaebe (el. drage) sig; tils01es (v. at
slaebe), tiljaskes, faa en Gsere (*S01ebord); the draggl-
ing [langsomt listende] hours; one priest draggling
up through the wet grass to the deserted altar; .tail
Sjuske, Slatte, S10je, *Slurve, Sluske; a _ crowd en
lurvet Hob ; -tailed sjokket , sjokkevorn , *sjusket,
slusket.
dragjhnnt sp Slaebjagt ; -man Vodfisker, *Vadtraekker
c; —net Vod, *Vad n, (Drag)n6t c.
dragoman ['dragoman] Dragoman, Drogman, (orien-
talsk) Tolk c.
dragon ['dragan] Drage, i forskell. Tilff. ; sc sp Drage
[kite]; Drage, Lindorm [worm dragon]; flyvende
Drage [draco]; ^ (Art) Brevdue c [dragoon]; kept a
_ watch upon vogtede . . . som en Cerberus, holdt som
en Drage Vagt over, rugede over; a very ~ at en hel
Mester i, en hel Smed i (el. til), *ogs. en ren K10pper
i . . . dragonet [Waganet] lille (*liden) Drage; Jf F10j-
fisk, *F10jfjsesing c. Callionymus lyra. dragon-fly ent
Guldsmed, Libelle, 0renstikker c: Libellula. dragon-
nade [draga'neid] Dragonade c. dragon's] blood Drage-
blod, esp om en saa kaldt Fernis; -heads $ L0vemule;
ogs.* L0vemund c: Antirrhinum majus. dragoon
[dra'gu-n] ^ Dragon; ^ (Art) Brevdue c : Columba tabel-
laria minima, dragoon [dra'gu'n] vt dragonere, bruge
(Soldater)vold imod. dragoonade [dragu'nett] Drago-
nade c.
dragsman ['dragzman] (Charabancs)kusk c.
drain [dre'n] vt lade flyde bort, udtappe; t0rlaegge,
udtappe; agr afgr0fte, draene, draenere, *ogs. veite, af-
dige; t0mme, drikke ud; flltrere; fig aarelade, tappe,
t0mme [for of], udt0mme. drain vi flyde bort. Ogs.
_ away or off; have Afl0b; t0mmes; dryppe af sig;
gold which at once ~ed away to Europe; small
streams, which - into [har Afl0b i] the river; water
-s through the rocks beneath, drain Udstr0mning,
T0mning; (Aflednings)gr0ft, Kanal, *ogs. Veit c, Dige;
Afl0b w; fig Aareladning, Tapning c; -s prov Drank c,
Drav n [grains]; they have been a heavy ~ on [ogs.
de har taeret stserkt paa] the strike funds; it implies a
_ on [Tapning af] his own pocket, drainage ['dre'nidg]
Afledning; Aftapning; Afgr0ftning, Draening, Drsenering,
*ogs. Afdigning; Rerlaegning c; Kloakvaasen n; it was
called officially a .Sanitarium', for the good reason
that the _ [Kloakvaesenet] was utterly neglected, drain |-
pipe (Aflednings)r0r, Drsenr0r n\ i Skole-sZ Makkaroni
c; — trap Vandlaas c *Vandlaas c & n.
drake [dre'k] Andrik, *ogs. Andestegg c. drake [dre*k]
obs Drage c [earth ~]; ^ prov Flyvehavre, vild Havre,
*Fald-, Flog-, Kryb-, Land-, Svarthavre c: Avena fatua;
dragons and earthdrakes, magicians with their
potent wands.
dram [dram] Drakme [drachm] ; Snaps, ogs.* Dram*
fig Smule c, Gran n git. dram vi snapse, *dramme.
drama ['dra'ma] Drama; reciterende Skuespil n. Se
dram&tis! the ~ of [Dramaet] Marianne, dramatical;
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a'] hwrt; [a] inner;
dra
279
dra
[dr8'matik(l)j dramatisk. dramatis ['dramatis]: _ per-
sonce [pa-'soum] de agerende, Personerne, de hand-
lende pi; Personliste c. dramatist ['dramatist, 'dra--]
Dramatiker, dramatisk Forfatter c. dramatization [dra
matai'zeijan] Dramatisering c. dramatize ['dramataiz,
'dra1-] vt dramatisere. dramaturgy ['dramata'dgi, dra'
Dramaturgi c.
drank [drank] v drak. Af drink; F drukket; we've
~ his health.
drape [dre*p] vt drapere, klsede; tildsekke; in the
manufactories' building most of the exhibits are ~.d
[tildsekkede] and unattended; ~d doorway Portiere c;
~d in [draperet med] black, draper f'dre^a] Klsede-
handler c. Jvf linendraper! drapery [ldreip(a)ri]
Klsedehandel c ; Klseder pi, Klsedevarer pi ; Manufak-
turvarer pi [ogs. _ goods]; Draper! n. drapery
['dreip(9)ri] vt drapere; its upper portion was draper-
ied by one of the loose open sleeves now in fashion.
D rapier ['dreipja] ; Js Letters, en Rsekke Breve (1724,
1735) af Swift t. det irske Folk, i hvilke ban under-
skrev sig M. D. Drapier. draping ['dreipirj] Drapering
c; Draperi n; decorated with flags and other -s.
drastic ['drastik] a & c drastisk, staarktvirkende
(Middel n).
drat [drat] v: -it R saa for Pokker ! *ogs. saa til
Pokkers! - the boy! gid Pokker havde den Dreng
(*Gutten) ! forbistrede Dreng (*Gutunge) !
dratchel ['dratjal] Sjuskemalene, *Slurve c.
drattle ['dratl] v, sedrat! drattle'em! Hughes, Tom
Brown at Oxford ch. XXIII.
draught [dra'ft] Trsek n, Trsekken; Traek, Trsekvind
c; (Fiske)drset n; Fangst c; Drag n (ved Drikning);
Slurk, Drik; med Drik, Mikstur c; & Detachement;
Udkast n, Tegning [rough ~] ; mere Tratte, Veksel;
J> Dybde c, Dybgaaende [~ of water]; svagere Traek-
middel, Sennepsomslag n. Jvf draft! ~s sp Dam c,
Damspil n [game of ~s] ; _s, ogs. Dambrset n; mix a ~
for him lave ham en Mikstur. draught [dra -ft] vt
tegne [Kort, *ogs. Korter, Karter maps]. Jvf draft v!
— beer 01 fra Fadet; -board Dambrset; compasses
Tegnepasser; — horse Trsekhest, Arbejdshest. draughting-
board Tegnebrset. Engineering 1899 Bind 67, 255 ».
dranghtman Dambrik(ke) c. draughtsman [draftsman]
Tegner c. Se ogs. draughtman!
Drare [dre'v] : the (river) _ Drave, Drau c.
draw [dra-] vt trsekke, i flere Tilff; udtage [Penge
af Banken money from the bank]; hseve [Penge money;
Penge i Banken money from the bank]; tiltrsekke,
drage med sig; trsekke for [et Gardin a curtain];
trsekke tilside [et Gardin a curtain]; drage [et
Suk a sigh; et Svserd a sword]; udtrsekke [en Vsed-
ske a liquid]; tappe [01 beer; Blod blood]; udtraekke,
som Gevinst &c, som Jurymand &c; hente [Oplysnin-
ger information]; drage [en Slutning a conclusion];
udlede [en Slutning a conclusion; en Moral a moral];
aabne [Fugl poultry], opsksere [was hanged, drawn,
and quartered]; strsekke, udtraekke, i Lsengden;
spsende [Buen his bow]; skitsere, *skissere; tegne,
aftegne; skildre; affatte, opsaette [en Beretning a
report]; & stikke, stikke saa (og saa) dybt; sp afsege,
gennemst0ve [et Stade a cover]; spopst0de, rejse
[en Rsev a fox; en Grsevling a badger] ; sp tage (en
Vindspiller) tilbage, slette (en Vindspiller) af Listen p.
konkurrerende Hunde; sp affiske, udfiske [en Dam
a pond]. Jvf blank, curtain, drawn! "The idea
of putting John on a jury!" exclaimed Mrs. T., when
she heard that her husband had been drawn; « a
cork trsekke en Flaske op; the Colonists have now
won two, lost two, and drawn two matches, og gjort
to parties remises; when the curtain rose, or
the scene was 'drawn' [(Taeppet) blev trukket tilside],
the audience saw before them a table; they _ their
wages, hsever deres (*sin) L0n ; _ water bl. a. & hale
Vand op; - back, bl. a. faa tilbagebetalt, om Told &c;
~ down bl. a. nedsmede, om Metalstaenger, v. Ham-
ring; he drew down upon himself [paadrog sig] a
severe snubbing from . . .; it ~s off [afleder] his atten-
tion; - off [inddrage] a poet; _ out strsekke, F *ogs.
t0ie; (ud)spsende; udhale, trsekke ud, trsekke hen, om
Tid; udtage, om Folk; udtage, af Bank; . him out
fig give ham Anledning t. at g0re sig gseldende; faa
(el. ssette) ham paa Gled (*Glid), trsekke ham op; „ to
himself bl. a. tillage sig, usurpere, om Magt &c; he
quickly drew the curtain to, til, for. Trilby H 175;
_ up g0re Udkast til; affatte, opssette; ^ opstille, t.
Slag; drew myself up, strammede mig op. draw vi
trsekke, i flere Tilff; sp afs0ge (el. gennemst0ve) et
Stade /- a cover]; bill trsekke sin Kugle tilbage; &
trsekke blank; tegne; mere trsekke, trassere; hseve, om
Penge, om Gage ; trsekkes f o r , om Forhseng ; trsekkes
tilside, om Forhseug; lade sig trsekke; the cart -s
easily, er let at trsekke, F* ogs. er lettrsekkende ; the
cigar, pipe, stove -s (well) Cigaren . . . trsekker godt;
the asbestos pipe _s the freest of any pipe, trsekker
bedst af alle Fiber; the lottery -s [trsekkes] next
month; ~ ahead & om Vind: skrale, skralle; a smart-
sailing pilot-boat will - away from [hale fra] these
lumbering craft; ~ back trsekke sig tilbage, ogs. fig;
the day began to ~ in det led med Dagen, mod Aften;
the days begin to ~ in Dagene kortes; evening was
-ing in det led mod Aften ; „ off esp traekke sig ud af
Kampen; _ on (Prsep.; Adv.) rykke frem; mere & fig
trsekke (Veksler) paa, trassere paa; ^ trsekke blank
mod; traekke (el. drage) ud; as the evening drew on
eftersom det led p. Aftenen; the evening ~s on [kom-
mer, falder paa] a little cold and misty; for how much
longer the war would have drawn on [trukket ud]
cannot be told; -on [trsekke paa] his experience,
imagination; it is on my own personal remin-
iscences that I ~ for [i] the following story; days
drew on to [blev til] weeks; ~ out, bl. a. blive Isengere,
Isenges, om Dagen; the days begin to - out; the wind
drew [det trak, *ogs. det snoede] strongly through the
ravine; - up bl. a. stramme sig op; stille, stille sig
op; holde stille, standse, g0re Holdt; the curtain -s up
on [gaar op for] the entire company dressed in . . .
draw s Traakken c, Trsek ; trukket Lod n, Gevinst c;
uafg0rende Spil, *ogs. Staaspil, partie n remise, Re-
mis c; fig uafg0rende Slag n eller Kamp c; Skuffe, F
*ogs. Skuf c; Udtrsek, is. i Kikkert; theat & fig Trsek-
plaster; theat ogs. Kassestykke, Traekstykke; fig F01e-
horn n [feeler]; -back ['dra'bak] Hage, Ulempe, F
*ogs. (kedelig) Aber; mere Drawback c; a great ~ to
Ulempe ved] the medical line; this is the great _ upon
ved] the town; be a - to, ogs. gore et Skaar i; every
country has its ~s, is. (der er) brodne Kar i alle Lande;
Jbays [-beiz] (Slags) Lasting c, is. til Skot0j ; —bench
(Traad)tra3kkebsenk; -bridge Trsekbro, Vindebro; -bucket
J, Kastep0s. drawee [draV'r] mere & jur Trassat, Paa-
trukken c. drawer ['dra'a, dra-»] Tegner; Tapper;
mere & jur Trassent; Skuffe, F *ogs. Skuf c; _s Under-
benklseder pi, F Underbukser pi; Kommode c [chest
of -s/; consign (be consigned) to the Drawer of Despair
begrave, overantvorde til (vandre i) Kaos; - of
hate; [o»] so; [ai] 7; [an] out; [8] the; [b] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] oev. vaklende med [a].
dra
280
dre
water Vanddrager. Josva IX 21. drawer-up Affatter,
Koncipist c. draw-game partie n remise, Remis c,
*ogs. Staaspil n. drawing esp Traekning, ogs. af Lot-
ten; Tegning c; ~s esp Indtsegter pi, Omssetningsbeleb
n, i Butik &c; fine . esp Kunststopning c; in ~ rigtig
(el. korrekt) tegnet; in the best ~ bedst tegnet; out of
. fortegnet; fortrukket; —back (Skraanings) Anlseg n;
..bench Adjuste^vserk n; —board Tegnebrset; ..master
Tegnelaerer; ...pen Tegnepen; ..pencil Tegneblyant;
pin Tegnestift, F (Tegne)lus c; — power Traekkeevne;
fig ogs. Tiltraekningskraft c; the - of the piece; — room
Sal, Salon, Stads(e)stue, *ogs. Storstue, Bedststue c;
Selskab n ; Kur, Hof kur, for begge K0n ; Tegnesal c;
Tegnekontor n; hold a ~ give Kur; . piece Konversa-
tionsstykke; Proverbe n; — through-needle Traekke-
naal.
drawl [dra-1] vi draeve (*ogs. drsege), tale (el. laese)
slsebende; in a ~ing voice, ogs. med sleebende Stemme.
drawl [dra-1] Drseven (*ogs. Draegen), slaebende (Ud)tale
el. Laesning c.
drawn [drsVn] a bl. a. bleg, i Ansigtet; stram, for-
trukket, skarp, om Ansigt eller Ansigtsdel; looking _
and thin; have ye no more spunk than that, ye blood-
drawn [egl blodtappede] calf? R. Kipling Soldiers
Three; with _ white cheeks; the face became ~ and
hard; his face was white and ~; . features; a -
[uafgerende] battle, game; . [afklaret, smeltet] butter;
looked at him with - [optrukne] eyebrows; a _ fox, is.
F en snedig Karl, en snu Rad, *en ful Fant el. Fisk;
. work Hardangers0m c. draw | night Gage-, L0nnings-,
Pengeaften; well Trsekbr0nd.
dray [dre1] Sluflfe, *ogs. Slodde; 01vogn; Egernrede c,
*Ekornrede n. Draycote ['dre'kat] s. dray|horse Bryg-
gerihest; .man 01k0rer c.
Drayton f'dreHan] 8.
dread [dred] Frygt c; for (or from) . of af Frygt for.
dread a frygtet, frygtelig; imponerende, h0j, msegtig,
aerefrygtvaekkende ; the ~ plague; ~ sovereign; _ tribu-
nal, dread [dred] vt frygte; grue for; the treacherous
Corryvreckan, ~ed of fishermen det lumske C— n,
Fiskernes Gru el. Skraek, det lumske, af Fiskerne frygtede
C— n. dreadful ['dredf(u)l] frygtellg; a penny . F en
nerverystende Skillingsroman, R0verroman, Indianer-
historie. dreadfully ad frygtelig. dreadnought ['dred-
n&'t] a uforsagt; s L0vehjerte n; mere Dreadnought,
Slags Dyflfel; Uvejrskappe c; the Dreadnought, et
Hospitalsskib p. Temsen.
dream [dri'm] Dr0m c; good night and pleasant .s/
. . . og dr0m behageligt ! a . of a bonnet en aller-
kaereste (ogs.* en aldeles yndig) Hat; - face et (yndigt,
Engle)ansigt set i Dr0mme; and he shall hear and
understand "Dream Faces" better than us all, R.
Kipling, Departmental Ditties. Her betegnes en vis
Vals med naavnte Titel; in -s i Dr0mme; like one in
a ~ ligesom i Dr0mme, som en dr0mmende; hen for sig;
a change came over the spirit of his . der foregik en
Forandring med ham; nu flk Visen en anden Lyd, *ogs.
nu kom der en anden Lyd (el. andet Maal, F en anden
Laat) i Bjselden, da blev det en andeii Dans, dream
[dri-m] v dremme; . fortunately dr0mme heldig(t);
they little . [dr0mmer mindst om] that we are close
to them; they none of them dreamt of danger, ogs.
de dr0mte om Fred og ingen Fare, dreamer ['dri'me]
Dr0mmer(ske) c. dreamery ['drf-m(a)ri] Dr0mmen c,
Dremmerier pi- given to .. dreaminess ['dri'mines]
dremmende Stemning c ; Dr0mme pi, Dr0mmerier pi.
dreamy ['dri'mi] dremmende.
drear [dria] poet skummel, uhyggelig, trist [dreary];
chill and . enough, drearily ['driarili] ad skummelt,
uhyggelig, trist. dreary ['driari] skummel, uhyggelig,
s0rgelig, trist; one of the most —looking [tristeste]
streets, dreary some f-sam] trist, s0rgelig. Ingoldsby
Legends cit. af Davis.
dredge [dredg] Drseg; (Bund)skrabe ; (0sters)skrabe;
Mudderpram, Muddermaskine a. dredge [dredg] v
draegge ; skrabe (vt skrabe efter) ; opmudre ; dredging
machine Muddermaskine. dredge [dredg] agr Blan-
dingskorn, *Blandkorn, Halvbyg, Hummelkorn n.
dredge [dredg] vt drysse; mele; dredging box Str0daase
c; .d with grey m. Staenk af graat, m. graa Staenk.
dredger ['dredga] Str0daase; Muddermaskine; Skraber,
0stersflsker c. dredging Draeggen; Skrabning; (Op>-
mudring c, &C; ~s, isaer: optaget Mudder n, Materiale n.
dredgy ['dredgi] ^ si Genfaerd n, af en druknet.
dree [drr] vt sc taale, udstaa, d0je [drie]. Se weird!
dregginess ['dregines] baermet Beskaffenhed, Uklarhed,
Gmmsethed, *F ogs. Gj0rmethed c; Grums, Bundfald
w, *F ogs. Gj0rme, Gurme c. dreggish ['dregij], dreggy
['dregi] grumset, uklar, *F ogs. gjermet, gurmet. dregs
[dregz] pi Bundfald, Grums n, Baerme, * F ogs. Gj0rme,
Gurme ; fig Baerme c ; the . of the people (of society)
Folkets (Samfundets) Bserme; drain (or drink of) it
(even) to the (or its) - t0mme det t. Baermen.
drench [drenf] vt lade drikke; bearbejde (el. maette)
med Drikke; esp vet give nt ind (m. Magt), bearbejde
med (esp lakserende) Medicin; gennemb!0de, gennem-
vaede, g0re vaad; -ed, isaer dyngvaad, pjaskvaad, ogs.*
gennemvaad, driwaad, *dyvaad, dyende vaad, klisvaad,
sivaad. drench [dren/] Drik; vet (is. lakserende) Dosis
c, indgivet m. Magt. drencher ['drenjej B10de, Skylle
c, Skyl, ogs.* Regnskyl n.
Dresden ['drezdan] Dresden n; ~ china saksisk Por-
cellaen.
dress [dres] vt rette; J^rette [Gelederne the ranks};
bringe istand, g0re faerdig; berede, garve, tove, *garve,
taue [Skind skins]; forbinde [et Saar a wound];
h0vle [Breeder, *Bord deals and boards]; pudse [en
Lampe a lamp. Aim. trim]; reuse, *ogs. renske, op-
gj0re [Fisken the fish]; appretere [Klsede cloth];
lave [Mad victuals; Salaten the salad}; besksere
[Traer trees. Aim. prune, trim]; anat prseparere; agr
g0de, *gj0dsle; J, flagsmykke /_ (a ship) with bunt-
ing]; klsede; kostymere; tilk0re, tilride, *indkj0re,
indride [aim. break in]; strigle [curry and rub down];
~ed, om Skind ogs. gar a; Foote ~ed Mr. C to per-
fection Footes Maske som Hr. C (el. i Hr. C's
Rolle) var fortraeffelig, *ogs. var udmserket lagt; .ed
deals and boards, ogs. H0vllast ,c; ~ed furs, ogs.
forarbejdet Pelsvaerk; . [afstryge, oppudse] a silk hat;
. down strigle; fig strigle, banke, give Stribs; laase
(el. synge) op for, *ogs. give ...en Afrivning; -ed
for dinner, is. omklaedt t. Middag(en); the ships
are -ed in [ogs. pranger med] all their flags; ~ out
esp kostumere; -ed up [udklaedt] as a ghost, dress
vi^rettesig [til h0jre by (or to) the right]; klsede
sig, klsede sig paa; klaede sig om, g0re Toilette [til
Middag for dinner; t. Teatret for the play], dress [dres]
Dragt c, *ogs. Antraek n, p Klaedsel; (Dame)kjole,
*ogs. (Bondekones) Stak c; basket Kjolekurv, Kjole-
kuffert c; .-boots lakerede St0vler; —circle theat Par-
ket n; Balkon c; —clothes Selskabsdragt, Galadragt c;
—coat Livkjole. dresser ['dresa] En der retter, En der
g0r fterdig Ac; Paaklaeder; theat Pyntekone, Garderobe-
tjener; chir Forbinder; K0kkenbaenk c, Anretuings-
[a- i- u'] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
dre
281
dri
bord n; Tallerkenrsekke c. dress|fabric Kjole-Stof, -T0j
w; — improver Tournure c. dressing ['dresin] ^ Ret-
ning; (Paa)klaedning ; (Paa)klaedning c, Klaeder pi;
agr G0dning, *Gj0dsling; agr cower G0dning, *Gj0dsel;
Fars c; Vaeverklister n, Appretur, Stivelse c, Gummi
c & n, i T0j; Sauce; arch Gerigt, Gerikt [architraved
~] ! fid F Tugtelse, Revselse, *ogs. Skrabe, Afrivning
c [ogs. - down]-, I will give him such a - as. . .; I
would give that man a ~ that would stop him; —box
Toiletskrin n; case Necessaere, *ogs. Toiletvseske;
chir Forbindtaske c; -.down F Overhaling, *ogs.
Straffepraeken, Skrabe, Afrivning c; — gown Slaabrok
c; room Paaklsedningsvaerelse ; — table Toiletbord.
dressjmaker Dameskraedderinde, *Sydame, Dameskraed-
derske c; — making Dameskrsedderi, *ogs. Kjoles0m c;
— parade Galaparade; — pattern Kjolet0j, T0j n til en
Kjole; — rehearsal theat Generalpr0ve i Kostume;
—shirt Mansketskjorte ; —stock hvidt Halsbind;
- -trousers sorte Benklaeder. dressy ['dresi] alt for
pyntet, *ogs. forpyntet.
drew [dnr] v trak, &c. Af draw.
dribble [dribl] m dryppe; savle, sagle, *sikle, prov
*slseve ; two great tears came dribbling down his
cheeks, dribble vt dryppe; savle, *sikle; _ away (or
through) money bortklatte (*ogs. bortklatre) Penge;
_ the ball (along), i Fodbold & Golf: rulle Bolden for-
sigtig foran sig, skyve (el. sparke) smaat. dribble
Dryp; Sagl, Savl, *Sikl n, prov SlaeverpZ; Rusk, St0v-
regn c, *St0vregn, Duskregn c & n [drissling rain or
weather J; _s joe ogs. Passiar c, (Str0)bemserkninger
pi ; always a little black - from the left corner of his
mouth; and now for a few ~s on things in general.
drib(b)let ['driblit] (lille, *lidet) Dryp n, pi Smaadryp
pi; lille (*liden) Del c (pi Smaadele pi), Bid, ogs.*
Stump, Smule, *(Smaa)bete c; ~s, ogs. Smaasummer;
the food was doled out in -s, tilmaaltes i Smuler, i
smaa Portioner; pay in ~s, esp betale i Smaapluk;
in winter these streams are reduced to ~s.
drie [drr] vt sc taale, udstaa, d0je [dree]. Jvf weirds!
drier ['draia] T0rrer, *is. T0rker c; T0rre(*is. T0rke)-
middel n. drier ['draia] a torrere. Af dry.
drift [drift] sammendreven Dynge; (Sne)drive, *ogs.
(Sne)fann, (Sne)fane; agr Drift [drove]; Drivkraft; Ind-
flydelse; Kurs. Retning; J^ Str0mretning ; £ Forsaet-
ning, Drift [deflection]; fig Retning, Hensigt c, Sigte n;
drivende Genstande pi; geol Drift, Rullestensformation
[boulder (or bowlder) ~], Jvf det hinduiske kunkur!
min Strsekke, lang Stoll, horisontal Drift; 0 Lokham-
mer; art f Saetter; iSydafrika: Vejle c, ogs.* Vadested,
*Vad n; I perceive (or see) your ~ jeg mserker (el. ser),
hvor De vil hen ; I perceive (or see) the . of all, hvad
det hele gaar ud paa. drift vi drive, i Vandet; drive,
fyge, is. om Sne; drive (el. fyge) sammen, *ogs. fanne
(el. fane) sig; min drive [for Ely for lead]; let things _
lade Sagen skotte sig selv, lade Tingene gaa deres
(*sin) Gang, p* ogs. lade det skure; the snow had ~ed
[var faget] in; he had ~ed into [var havnet i] this
quiet nook, drift vt drive; drive sammen, *ogs. fane
op [forstaerket : «, up}; a ~ed [drivende] mist; was ~ed
up, ogs. f0g sammen, *ogs. fanede sig op; — compass
Afdriftskvadrant c; __ flsh vaere paa Drivfiskeri (*Driv-
flske), flske p. Drivgarn; —ice Drivis. drifting ['driftin]
bl. a. Driven; Driven, Fygen c; the „ of the ice Is-
gangen; Isl0sningen. drift) material(s) hidf0rt Materiale
n\ — sand Drivsand, Flyvesaud; torpedo Drivmine c;
— way agr Kreaturvej, *ogs. Driftevej; — wood Drivved,
ogs.* Drivt0mmer n, *Driwed, prov *Raekved c. drifty
['drifti] sammendrevet, sammenf0get, *ogs. fan(n)et.
drill [dril] vt drille, bore; agr drille, drillesaa, radsaa;
^ (ind)eksercere, F* eksere; be ~ed bl. a. eksercere vi;
_ away his time spilde (el. 0de) Tiden; - it into him
indeksercere ham deri; indbanke det i ham. drill
[dril] Drilbor n (*c); agr Radsaamaskine ; agr Fure,
Rad, Rille; ^ Eksercits, F* -fiksis; soo Drill c: Papio
leucophceus; mere Drill n, Slags kipret Bomuldst0j;
he is a bad ~ han eksercerer slet, *ogs. er en slet
Eksers0r; — hall Eksercerhus n; —harrow Drilharv;
— husbandry agr Drilkultur, Radsaaning c. drilling
['drilirj] bl. a. Drillen, Boring; ^ Eksercits c; mere
Drill n, Slags kipret Bomuldst0j. drill|master Instruk-
t0r (i Gymnastik & Vaaben0velser), Gymnastiklaerer,
Eksercermester c; plate Borebraet n; sergeant, se
—master! tool Drilbor n, *Drilbor c (med Skaft).
drily ['draili] ad t0rt.
drink [drink] vi drikke; drikke, vaere drikfaeldig; it
~s well det smager godt; a ~ing man en drikfaeldig
Mand, en Dranker; - to drikke paa; - to him drikke
en Skaal f. ham; drikke ham til; _ up [ud] and have
some more! drink vt drikke; - the ladies drikke Da-
mernes Skaal; the ladies were drunk Damernes Skaal
blev drukket; our spirits were drunk out, opdrukne.
drink Drik c, i flere Tilff ; have a _ drik et Glas ! faa
Dem noget at drikke ! faa Dem en Taar (el. en Sup) !
- [Drik, Drikfaeldighed] and hard living had written
their autographs upon them; his capture is duly
celebrated by a _, ved en Sup; in (his) _, under (the
influence of) - i Drukkenskab; when he was in -,
drukken; fond of ~ F* ogs. glad i det staerke, glad i
det vaade; go on the _ begynde at drikke, gaa paa
Sold (*paa Rangel). drinkable ['drinksbl] drikkelig, F*
drikkende; -s Drikkevarer. drinker ['drirjke] drik-
kende; esp Dranker c [drunkard], drinking ['drinkirj]
Drikken, Drikning; esp Drik c; Drikkeri n; —bout
Svirelag, Sviregilde n; companion Drikkebroder,
Svirebroder c; evil: the - Drikkeondet; — horn Drik-
kehorn. drinkitite ['drinkitait] joe Lyst t. at drikke,
Drikkelyst c; he had — what I have heard termed
— "drinkitite", and he never threw it away upon
water; I have good -. Sp0gende dannet soin appetite.
drink|offering Drikoffer; —traffic Drikketraflk, Drikke-
skik c, Drikkeri n.
drip [drip] v dryppe ; he ~s with perspiration, dryp-
per (el. er drivvaad) af Sved, Sveden driver af ham;
~ping (with) wet drivvaad, drivende (*ogs. dyende
vaad. drip Dryp; Vaterbord n. dripping ['dripirj] Dryp-
pen c, Dryp; Afdryp, (afdryppet) Fedt, Stegefedt n; F
Kok, Kokkepige (*ogs. Kokke); Laekkevin c; — pan
Fedtpande. drip-stone Vaterbord w, Gesims, Kransliste;
Filtrersten c.
Driscoll f'driskal] s.
drive [draiv] vt drive; drive paa; genne, ogs.* jage;
k0re; dampe, om Fjer; rydde, t0mme; amr flaade,
*fl0de, br0te [T0mmer lumber] . Jvf driven! - a bargain
(efter megen Prutten) g0re en Handel, en Forretning;
_ a hard bargain, dadlende: g0re en meget god For-
retning; _ hard bargains vaere ublu i Forretniuger,
lade (Andenmands) N0d g0re K0bet; fig lade ham &c
dyrt undgaelde (el. betale) det; -.s his own car-
riage holder fegen) Ekvipage; - (his) pigs (to market)
F * drage T0mmerstokker o : snorke ; driven for funds
i Pengeknibe; - [jage] me from his door; _ in drive
(el. slaa, stode &c) ind; _ off opsaette, udskyde, ud-
saette. drire vi fare, styrte; drive, drives; k0re; fig
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [J>] thiu; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
dri
282
dro
sigte [til at]; either driving or by rail, tilvogns
eller pr. Bane; a driving storm et forrygende Uvejr;
what are you driving at? ogs. hvor vil De hen
(m. dette)? let ~ at dreje (el. slaa, *ogs. laegge) til; a
carriage drove to the door, kerte op (el. kom) for
Doren; korte frem. dri re Driven, Drivning; Gennen,
ogs.* Jagen, Jagt &c; K0rsel; K0retur; Kerevej, Kere-
promenade; sp Jagtvej; amr Flaade c, Parti n Temmer
(som flaades, *som fledes) [„ of logs]; agr & sp Drift,
Samling, (saniniendreven) Flok, af Kvreg, af Vildt;
amr Kvaags Samling c (for at maarkes), *ogs. Maark-
ningsstaavne ; amr Pres, Hastvaark n, Travlhed, travl
Tid c, travle Tider pi [a ~ of business]; amr mere
forceret Salg; si Salgn til Underpris, Realisation, af en
bestemt Artikel; amr Skose, Stikpille c; a heavy . of
logs; took me a ~ tog mig med (el. ud) p. en Koretur;
charge for two ~s beregne sig (el. tage sig betalt) for
to Ture.
drivel f'drivl] vi sagle, savle, *sikle, prov* sleeve;
fig vraavle, fjotte, ogs.* vaase, vrevle. drivel ['drivl]
Sagl, Savl, *Sikl n, prov* Slaaver pi ; fig Vraavl, ogs.*
Vaas, Vrevl; kedsommeligt Snak n. driveller ['drivl-a]
Savlegris, *Sikler; Vraavler, ogs.* Vaaser c, Vaasehoved
n, Vrevler, *Vaasekop c.
driron ['drivn] ptc & a dreven &c. Af drive; white
as the _ snow, som nyfalden Sne. driver ['draiva]
Driver <fcc; Kusk; Maskinist, esp Lokomotivf0rer
{engine ~J; amr Flaadekarl, ogs.* Flaademand, *F10-
der, Br0ter; Baanddriver [cooper's ~]; 0 Medbringer;
J, Mesan c. drive-up esp Opk0rsel c. drive-way amr
K0revej. driving ['draivirj] Driven &c; esp K0rsel c;
box Kuskebuk; Kuske-Pude c, -Hynde n (*c); road
K0revej; — seat K0repude c.
driz [driz] p Kniplinger pi [lace], drizzle f'drizl] vi
ruske, ogs.* st0vregne, smaaregne, staenke, duske, dusk-
regne, *yre, af Regn el. Dug; drizzling rain Rusk c &
n, ogs.* St0vregn, Smaaregn c (*-regn c & n),
Staank pi, Taageregn, Duskregn c (*Taageregn, Dusk-
regn c & n), *Yr n. drizzle vt staanke, lade perle,
*ogs. yre med; the air ~s dew. drizzle ['drizl] Rusk c
& n, *Yr n. Jvf drizzling rain! drizzly ['drizlij rusket,
*yren, yret.
Droeshout ['drA/aut, 'dnrshaut] s; the ~ picture of
Shakespeare.
drog [droug] & S0anker, Drivanker n. Ogs. drog-
sail. Jvf seakite! drog [droug] vi & ride for et 80-
anker.
droger ['drouga] esp amr (Last)skib, (Fragt)skib w;
Kystfarer c; a cotton ~; a lumber _.
Drogheda I'drahida, 'dragida, egl 'draxida] s.
drogher ['dro»g8] s, se droger!
drogue [droug] s & v. Se drog!
drogueman [dr&gman] Dragoman c, &c [dragoman].
droit [droit; fr.] Afgift; Sportel c; the pUferings of the
orchard and garden I confiscated as ~s. Marryat,
Frank Mildmay I.
droll [droul] pudserlig, pudsig, 10jerlig. droll [droul]
git Spa-smager; Hansvurst c; Marionetspil w; Farce c.
drollery ['dro«l(e)ri] Pudserlighed, Pudsighed, L0jerlig-
hed c. drollic ['droulik] git Marionet-, marionetmaassig;
farcemaassig.
dromedary ['dramidari, 'drAm-J Dromedar, enpuklet
Kamel c: Camelus dromedarius.
dromond ['dramand, 'drAm-J Dromund(e) c, Langskib
n, i Middelalderen.
drone [droun] Drone, Vandbi; fig Dvaskepeter, ogs.*
Dr0nert, Dr0nnert, Ladhans, lad Krop; Brummen, Sum-
men, Snurren, *ogs. Dur; J^ Baspibe c, Basr0r n, i
Saakkepibe; the solemn - of the organ within; endow
new hives to sing the old ~, til at summe i den gamle
Dur. Scott, The Abbot XX 211 T. drone [droun]
vi dovne, dorske, 10je, *dovne (el. lade) sig; brumme,
summe, snurre, *ogs. dure. drone vt hendovne, i
Forb. m. away, out; not for worlds would I have ~d
out a lifetime there. Domestic Stories 264 T. drontsh
['drouni/j doven, lad, traag.
dronte [drant] ^ Dronte c : Didus ineptus.
Drontheim ['drant(a)im] Trondhjem n.
drook [druk?] 5^ Hejre, Rughejre c, *Fax, Havre-
graas n: Bromus secalinus.
droop [dru-p] vi lude, hsenge (slapt, traegt); fig falde,
synke, segne; hst haalde, om Dagen; the conversation
~ed, gik traegt; was in a -ing condition f0rte en syg-
nende Tilvaarelse, *ogs. laa nede.
drop [drap] Draabe; p Slat, ogs.* Draabe, Taar,
*Slant, P Slank [~ of wine]; Oredobbe c; Glasprisme;
Drops n, Bonbon; (Fald)lem c; theat (For)ta3ppe
/ scene]; Fald n, Faldh0jde; fig Forvaerrelse; Nedgang
c; Fald n, ogs. af Priser; 4> (Undersejls) Dybde c; ace,
king, and a ~ Es, Konge og en lille (*liden) ; had
had a ~ too much havde faaet en Taar over T0rsten,
havde nydt vel meget af det vaade ; I had the (dead)
~ on them jeg havde dem p. Kornet; a - in (or to)
the bucket, in the ocean som en Draabe i Havet. drop
vt dryppe; dryppe af; lade falde; fig lade falde [nogle
Ord some words] ; fig lade falde, om Sag, om Emne;
sastte af, om Passager; opgive, om Plan &c; s!0jfe,
holde op at bruge, f. Eks. Alkohol; afbryde [Bekendt-
skabet the acquaintance]; saanke [Resten his voice];
sende (m. Posten), skrive [et Brev a letter] ; sp faelde,
skyde, nedlsegge; vet &c f0de. Se ceremony! ~ anchor
kaste (F* dryppe) Anker; _ a boat & afflre en Baad;
_ the coin P punge ud, spytte i B0ssen ; he was
~ped, ogs. man slog Haanden af ham, han maatte
(*fik) sejle sin egen S0; I have -ped it (smoking
&c) jeg er holdt op (dermed), bar lagt det af; Oh, ~
it, Frank! esp aa lad vaare (m. det), F— k! - one, knit
two together! i Strikning: kast en over...! ~ped
[saankede] eyelids; ~ a letter at the post aflevere et
Brev paa Posthuset; the proceedings were ~ped Tiltalen
haavedes, blev ikke fremniet. drop vi dryppe; falde;
falde om, is. hst segne (om); esp om Dyr: styrte, *ogs.
stupe; blive opgivet, om Plan &c; saanke sig; blive
ledigt, om Kald; ud!0be, om Police; vet kaste, f0de; a
horse -ping with fatigue en Hest som er aldeles segne-
faardig af Traathed, en Hest der er naarved at styrte;
they will fight like heroes and march till they ., til
de segner (el. styrter, *ogs. stuper) ; I've let it . very
much jeg bar naasten ganske opgivet det (f. Eks. Piano-
spil), jeg bar omtrent lagt det p. Hylden; _ astern &
sakke (F* ogs. dryppe) agterud; - in g0reen (uventet)
Visit, se ind til mig (&c), *ogs. komme (el. se) indom;
si braande sine Fingre, gaa i Vandet; faa en lang Naase,
*ogs. blive lurt; - in like a stone falde m. Daren ind
i Huset, dumpe ned i Huset som et Meteor; ~ in upon
g0re (ham &c) en uventet Visit, &c, se ovfr ! _ off (to
sleep) falde i S0vn, *ogs. sove af, sovne (paa); ~ on st0de
paa; i Skole-sZ: vaare p. Nakken af, finde (og straflfe); - on
to P komme bag paa, overrumple; gennembanke; ud-
skaalde; „ out esp falde ud; she ~ped out of my circle,
forsvandt fra min Omgangskreds; _ out of use gaa af Brag;
the prosecution -ped through Sogsmaalet kunde ikke
gennemferes, Sagen faldt; prices .ped [Priserne faldt el.
sank] to £7. 10s a ton; - up [gaa opad] the river with the
- i' u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hut; [&•] hurt; [a] inner;
dro
283
dru
tide; — colour Lakfarve; — cores si «Slippe»gavtyve,
Gavtyve, som slipper vserdi!0se Smykkegenstande ned
p. Gaden, for at de igen kan flndes af en Medvider,
der s0ger at faa Fundet afsat f. tilsyneladende lav Pris
t. en godtroende Trediemand ; curtain, se scene!
drop-down f Skuffelse c. drop|dry drypfri; — eared
med Hsengeeren, *ogs. Iuv0ret; lake, se — colour!
— letter amr Bypostbrev. dropping a dryppende &c
- fire >& vedholdende, sk0nt uregelmsessig lid; _
gear Faldapparat n, f. Eks. i Torpedovsesen ; - travel
Lokaltrafik, Passagertrafik c paa mindre Afstande.
dropping Dryppen c, Dryp n; ~s agr M0g n, Spilding
c, *M0g c, Gjadsel c. drop-scene theat (For)tseppe n.
dropsical ['drapsikl] vattersotagtig, vattersottig.
drop-side '['drapsaid] «Fald»side, Yderside, paafyldt
Side ; the rain of the previous night had rotted the ~
of the Himalayan-Tibet road. R. Kipling, Under
the Deodars 36: den Side, hvor Fyldingen er.
dropsied ['drapsid] vattersotagtig, vattersottig. dropsy
['drapsi] Vattersot c.
drop-wort ['drapwa't] Mj0durt, r0d Stenbrsek, *knoldet
Mj0durt c : Spircea filipendula.
dros(h)ky ['dra/ki, 'draski] (russisk, pr0jssisk) Droske c.
drosometer [dro'samita] Dugmaaler c.
dross [dras] Slag, Slagge n & c, Slakker pi, *Slag(g);
Rust c; fig Udskud, Snavs n. drossy ['drasi] slakke-
agtig, slakket, *slagagtig, slagget; fig snavs, elendig.
drought [draut] T0rhed; T0rke, F* ogs. T0rk; T0rst c.
droughtiiiess ['drautines] T0rhed c. droughty ['drauti]
ter; t0r, t0rstende, t0rstig; a hot and ~ month, drouth
[drau]>] git & poet f. drought.
drove [drouv] v drev &c. Af drive; p- drevet &c.
[driven]. Af drive, drove [drouv] Kreaturvej, *ogs.
Driftevei, Rsekselvei; Drift c, af Kreaturer; Stim(e)
c, *Stim c & n, Jag n; a _ of herrings, drover
['drouv9J Kreaturf0rer, ogs.* Kvsegdriver, *Driftebonde,
Fsekar c. drover \ Skude c, Skib n. Egl. forsaavidt
Fart0jet driver m. Floden? there, ain't much chance of
these -s getting the dry rot. The Globe 12 Juli 1893.
Jvf droger & Spenser The Faerie Queene III VIII 22:
he woke and saw his ~ drive along the streame.
drow [drau] sc Trold, *Draug c [trow]; pi ogs. Elle-
folk, ogs.* Underjordiske.
drovrn [draun] vt drukne; fig d0ve [Tankerne thought};
overd0ve [bans Stemme his voice] ; was (or got) ~ed
druknede; ~ed land Moseland, Marskland, *Myrland
prov. drown vi drukue, is. i Prses. Part. ; left me to ~
lod mig drukne; let them _ and be d-d! M.Scott, Tom
Cringle's Log 93; a ~ing man, ogs. en druknende;
save him from -ing, fra at drukne. drownded
['draundid] p druknet [drowned]. Af drown.
drowse [drauz] vi halvsove, d0se; vt s!0ve. drowse
[drauz] Halvs0vn, D0s c. drowsily ['drauzili] ad d0sig,
S0vnig, i Halvs0vne. drowsiness D0sighed, S0vnighed c.
drowsy ['drauzi] s0vnig, s0vntung, d0sig; s0vndys-
sende.
drub [drAb] vt kle, ogs.* banke, sm0re op; _ it into
him banke det ind i ham, *ogs. indbanke det i ham, ind-
banke ham det. drubber ['drAba] Banker c. drubbing:
a (sound) « ordentlige K10 pi, ogs.* en (god) Lussing,
*et opsmurt Skind, dygtig Peis c & n, dygtig Juling c.
drudge [drAdg] vi slide i det, ogs.* arbejde som en
Neger, trselle, slide (og slsebe), *trsele, „ p maure.
drudge flittig (el. ivrig) Arbejder, Slider c, Slid n,
•flittig (el. ivrig) Arbejder, Arbejdstrsel, p Maur c.
Tit: an honest _. drudgery ['drAdgari] Slid (og Slseb),
Negerarbejde, Trsellearbejde n, Trselletjeneste c, *ogs.
slidsomt Arbejde; fig ogs. Hoveri n.
drug [drAg] Drogue c, Drogueri n, pi ogs. Apoteker-
varer, Materialvarer pi; Drik c, som indgives En i ond
Hensigt; a ~ in (or on) the market (noget som er) til-
stede i Overflod, noget hvoraf man allerede har mere
end nok; usaelgelig, uafssettelig. drug vt blande (med
Gift &c), forgifte, hselde Gift i [Vinen the wine] ; ind-
give En noget (i ond Hensigt), bed0ve; clerk amr
Farmaceut c [chemist's assistant].
drugget f'drAgit] Droguet c & n, Slags grovt Uldt0j.
druggist ['drAgist] Droguist, Droguerihandler, Mate-
rialist; esp amr Apoteker c. drugstore ['drAgsta'9] amr
Apotek n.
druid, Druid ['dnrid] Druide c. drnidess ['dru'idesj
Druidekvinde, kvindelig Druide c. druidic(al) [dru-
'idik(l)] Druide-, druidisk. druid ism ['dru'idizm] Druide-
vsesen n.
drum [drAm] ^ £ Tromme; Tambur, Trommeslager
[drummer]; anat Trommehulhed, Trommehule; arch
Akantuskurv; cylindrisk Blok c, rundt Led, i S0jle;
staaende Led n, over eller under en Kuppel; amr Fu-
stage, til Klipfisk; 0 Tromle; Valse, til Drivrem; f
Soiree ; tidlig Te c [kettledrum]; beat the _ slaa (paa)
Tromme; the ~ is (or the~s are) beating Trommen gaar;
with -s beating under Trommehvirvler ; with ~s beat-
ing and trumpets sounding m. klingende Spil; under
fuld Musik. drum vi tromme; the gentleman sat ~ming
on his papers with his clenched fist, drum vt tromme;
tromme med [Hselene mod Bordet his heels against
the table]; tromme paa [Papirerne med Nseven his
papers with his fist] ; - out a soldier (m. Sksendsel)
tromme en Soldat ud af Regimentet. Jvf rogue's
march! _ up tromme sammen; — brace Tromme-
streng c.
drumble-drone ['drAmbldroun] git & prov Vandbi
[drone]; Humle c. Ogs. d(r)umbledore ; ever since you
used to put ~s into my desk to Bideford school.
Kings ley, Westward-Ho! II 39 T (ch XVIII).
drumbler ['drAmblaj. En Art Skib; a fleet of hoys
and -s. Kings ley, Westward-Ho! II 329 T.
drum-case ['drAmke^s] Trommefor n.
Drumclog [drAm'klagj. En H0j i Skotland. Ogs. en
skotsk Melodi. Oftere neevnt i William Blacks A
Daughter of Heth, f. Eks. I 305 T.
drumhead ['drAmhed] Trommeskind n; ^ Hvidkaal,
*ogs. Hovedkaal c: Brassica oleracea capitata de-
pressa /_ cabbage]; ~ court-martial ^ Standret c.
drumly ['drAmli] a sc opr0rt, i flere Tilff; plumret,
ogs.* uklar, mudret; the rapid and - stream. W. Black,
A Daughter of Heth II 228 T.
drum-major ^ Korpstambur, Tamburmajor c.
drummer ['drAma] Trommeslager, Tambur; ent vest-
indisk Ksempekakerlak ; amr Handelsrejsende (joe
Handelsrasende), Probenreuter c; — boy Tamburdreng,
ogs.* Tambur, p Tamburnisse c.
drnmmerdairy ['drAma'dse^ri] p Dromedar c [drom-
edaryj.
Drummond ['drAmand]; . light drummondsk Lys.
drnm|room ['drAmru(')m] git Salon, Balsal c; ...signal
& Cylindersignal; — sling Tromme-Snor, -Rem c; stick
Tromme-Stikke, -Stok c; (Fugle)ben n.
drunk [drAqk] v drukket. Af drink, drunk a druk
ken [af Champagne on champagne], P fuld; ever ~,
ever dry jo mere man drikker, des mere t0rster man;
get . blive drukken ( F fuld); drikke sig fuld el. druk-
ken; make him (himself) . on drikke ham (sig) fuld . . .
hate; [o«] so; [ai] 7; [au] out; [3] the; [p] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing; (a, a, e] osv vaklende med [a].
dru
284
dud
[i on, with}, drunk [dr/vqk] F Sold, *Rangel [spree J;
Rus c (*Rus c & ri), Fuldskab, p* Fyld; Fuldsnude c;
that was the same old ~ det var gammel Drukkenskab
(*ogs. Fyld); he's getting over [s0ger at forvinde] a -,
so he wanted his beer. M. Del and, John Ward,
Preacher VI. 72. drunkard ['drArjkad] Dranker, Druk-
kenbolt, Vanedrikker c. Ogs. a habitual _. drunken
['drArjkan] fordrukken, drikfteldig; kun som Attribut:
drukken, F fuld: a - sailor, drunkenness ['drArjka(n)-
nes] Drikfaeldighed, F* Fyld c, Fylderi n; Drukken-
skab c.
drupaceous [dru'pei/as] ^ Stenfrugt-, af Stenfrugt-
familien. drupe [drirp] ^ Stenfrugt c; the ~ [Frugten]
of a pandanus.
Druriolanus [drurio'le'nas] Druriolanus. Et populsert
Haedersnavn p. den i 1896 afd0de Direkt0r v. Drury
Lane Teater Sir Augustus Harris. Drury ['druari] ; «,
Lane Drury Lane n, en (efter Familien Drury kaldt)
Gade i London, hvor det kongelige Teater af samme
Navn ligger.
druse [dnrz] geol Druserum, Drusehul n.
Druses ['dnrziz] pi: the ~ Druserne.
drnsy ['dru'zij a druserummet.
druv [drAv] v R drev, &c [drove]. Af drive.
drux(e)y ['diAksij angrebet af begyndende Fyr (*ogs.
Lusraad), *lusraadden; ~ timber.
dry [drai] t0r; agr gold, *ogs. gjseld, afsinet, om
Ko; t0r i Halsen, t0rstig. Jvf drunk a! as ~ as a bone
knastor, *knusende (el. knuskende) t0r; _ air refriger-
ator Luftekspansionsmaskine c; ~ blows t0rre Hug; -
[bart, t0rt] bread; a ~ cow; ~ day, is. Opholdsdag; a
spell of _ and hot weather en Tids (*ogs. en Bolk af)
drivende Vejr; _ wine, ogs. Sektvin; milk _ malke ren,
*maelke t0r, afmselke; run - 10be (ogs.* falde) t0r, om Aa
(*Elv) &c; agr gaa t0r, blive gold (*ogs. gjaeld), om
Ko. dry vt t0rre, *is. t0rke; 3j> udklsenge, om Kogler
(*om Kongler); dried flowers, is. pressede Blomster;
ham of dried mutton Spegelaar, *ogs. Spegekj0dlaar n.
dry vi & abs t0rre, *is. t0rke; a blood-stain on blue
does not ~ [bliver, naar den t0rrer, ikke] red, but
purple; hang (up) to ~ hsenge (vt & vi) op t. T0rring,
*ogs. til T0rk; hung ~ing hang t. T0rring; „ up! si
hold din Bfctte! ogs.* ti stille! hold Snavl!; forduft!
forsvind 1
dryad ['draiad] myth Dryade, Skovnymfe, Trse-
nymfe c.
dry-as-dust ['draiazdASt] T0rpind, T0rfisk, t0r Stue-
Iserd; Antikvar c. dryjbeat ['draibi't] vt m0rbanke, *ogs.
t0rbanke; boots F t0rvittig (Person) c; — cup v ssette
Vindkopper; — cupping Vindkopper pi.
Dryden ['draidn].
dryer ['draia] T0rrer, *is. T0rker c; T0rre (*is. T0rke)-
middel n. dry-goods ['draigudzj amr Manufakturvarer
pi, F Manufaktur c [drapery (goods)], drying ['draiirj]
T0rring, *ogs. T0rk c; _ house T0rre(*is. T0rke)hus;
esp Lsekkevserk n.
dryite ['draiait] Dryit, Trseforstening c.
dryly ['drailij ad t0rt [drily], dryjnurse Goldamme,
*prov T0ramme; vt opflaske; fig, esp ^ vsere Barnepige
for; he _s his captain o: f0rer p. Grund af Kompagni-
chefens Ukyndighed Befalingen i deimes Sted; —rot
^ Hussvamp, Trsesvamp, *(Trse)sop : Merulius destruens
s. devastator; T0rraaddenhed, Koldbrand (i Tree), Bjsel-
kebrand, Fyr c, i T0mmer; -salter Droguist, Kemikalie-
handler c; .saltery Droguerihandel, Kemikaliehandel c;
Kemikalier pi.
Drysdale ['draizde1!] s.
dryshod ['dm/ad] t0rskoet.
d'see [d'si-J p ser De? For do you see?
duad ['dju-ad] Tohed, Dualitet c; iron is a ~, i Kemi:
Jsern er tovserdigt. dual ['dju-al] To-, todelt; tvedelt,
dobbelt; with Helen there was a - life Helene forte en
Dobbelttilvaerelse ; ~ monarchy Dobbeltmonarki ; the ~
number gr Total(let), Dualis c & n. dualism ['dju'a-
lizm] Dualisme, Dobbelthed c. dualist [-ist] Dualist c.
dnallstic [djua'listik] dualistisk. duality [dju'aliti] To-
hed, Tvedeling c.
dub [dAb] vt slaa prov; slaa til Ridder, hos Shakesp.;
skarre, skarve, om T0mmer; rue [Klsede cloth] ; sm0re,
om Lseder, om Skot0j ; iron titulere (for h0jt ; m. et
mindre smigrende Ord), d0be, udnsevne til ; si give;
betale; _ fair slette; - (the comb and wattles of) a
cock sksere Kammen af en Hane; strong uppers weU
~bed; ~ him general; _ him a thief titulere (el. kalde)
ham Tyv, tyvte (*ogs. tyvskjelde) ham; . up, uden Obj.
p spytte i B0ssen, rykke ud m. M0nten. dub si N0gler
Dirk c.
dubash [du'ba'J] anglo-hind Generalagent c.
dubber f'dAbe] hind Lsederflaske, Olieflaske c.
dubiety [dju'baifti] Tvivl c, Tvivlsmaal n & pi.
dubious ['dju'bjas] tvivlsom; tvivlsom, tvivlende. dubi-
ously ad tvivlsomt.
Dublin ['dAblin] Dublin n.
Dubric ['dju'brik]. Is. St. ~, en Munk v. Kong Ar-
turs Hof, i Tennysons Enid (Idylls of the King).
ducal ['dju-kal] Hertug-, hertugelig. ducat ['dAkat}
Dukat c; ~s, i Teater-sZ M0nt (ogs.* Mynt) c, Penge pi.
ducatoon [dAka'tu-n] Ducaton c, en vis M0nt. due
d'albe [fr.] ^ Due d'Albe, Strempsel, Fort0jningsp8el c.
Duchesne [fr.; djir'/ein; ? du'ka<9n] s.
duchess ['dAtJis] Hertuginde c. duchy ['dAtJij Hertug-
d0mme w; the ~ of [Hertugd0mmet] Saxony.
duck [dAk] flamsk Lserred w; ^ Ravendug [Raven's ~];
Russiadug c [Russia ~J; pi (Lserreds)bukser. duck
[dAk] And c; Pus n, ogs.* Snut, *Sukkerunge c; Duk n;
the Ugly Duck Den grimme filing ; a ~'s frost F let
Rimfrost; a _ of a bonnet (veil) F en allerksereste
(ogs.* en nydelig) Hat . . . ; make (or play at) ~s and
drakes sp kaste (el. slaa) Smut, slaa Pandekage, ogs.*
fiske, *flyndre, prov* munke, munkle; make -s and
drakes of his money 0se Penge ud, bruge Penge som
Grses, kaste Penge i Grams, duck vt dukke; & d0be,
v. Linien; - a curtsey p g0re et Kniks, knikse. duek
vi dukke; sp skyde ^Ender, gaa (el. vsere) p. Andejagt.
duckie ['dAki] (lille) Pus n, ogs.* Snut, *Sukkerunge c.
ducking ['dAkirj] Dukkert; ^ Daab, v. Linien; sp Ande-
jagt c; - punt Baad c til Fuglejagt; - stool Dukstol c,
Dukkebur n, hvori trsettekeere Kvindfolk anbragtes og
fik en Dukkert. Duck Lane ['dAkle'n], en Gade eller
et Kvarter i Nserheden af Smithfield, hvor der i Dron-
ning Annas Tid dreves Handel m. gamle B0ger, som
nu i Holywell Street, duck-legged ['dAklegdj kortbenet.
duckling ['dAklin] ^Elling, *Andunge c. duck|meat ^
Andemad c : Lemna; — stone : play at ~ sp slaa Smut,
*ogs. slaa Munk; — weed, se — meat!
Ducnw [dju'krou]. Is. om en Londoner Cirkusejer
af dette Navn, omkr. 1830.
duct [dAkt] anat Gang, Kanal c. ductile ['dAkt(a)il]
som lader sig strsekke, strsekkelig, smidig. ductility
[dAk'tiliti] Strsekkelighed, Smidighed c.
dud [dAd] Pjalt, *Fille c. Se duds!
dudder ['dAda] git Godtk0bshandler c (der oni
angivelig smuglede Sager). dndder ['dAda] vi git &
prov ryste, *ogs. skake. Jvf didder & dither!
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; [Q-] hurt; [a] inner;
dud
285
dul
duddle ['dAdl] vi git & prov ryste, *ogs. skake.
duddy ['dAdi] prov (lille) Pjalt, *(liden) Fille c; a
pjaltet, *fillet.
dude [dju-d] amr Sprade, *ogs. Fifkavaler; Laps c.
dudeen [du'di'n] esp ir kort Kridtpibe, Pibestump,
Nsesevarmer c.
dudgeon ['dAdgan] Fort0rnelse, Harme, Vrede c; in
high ~ i fuldt Harnisk, meget fort0rnet; take in ~ op-
tage ilde, blive fort0rnet over; in a most unusual
fit of ..
dudish ['djirdif] amr not (i Klsededragt), sprademses-
sig; lapset.
Dudley ['dAdli] s ; - locust en Art fossile Trilobiter :
Calymene.
dudmaii ['dAdman] git Fugleskrsemsel c (*n) [scare-
crow]. Dudman ['dAdman] Dudman n, et Forland p.
Kysten af Cornwall, hvor ogs. et andet Forland, Ram-
head, ligger i omtrent tyve cngelske Mils Afstand; when
_ and Eamhead meet F naar der bliver to Torsdage i
en Uge o : aldrig ; ... of we'll have you summoned be-
fore the mayor of Halgaver, and that before „ and
Eamhead meet, og det ret snart. Scott, Kenilw.
ch. IV.
duds [dAdz] gamle Klaeder pi, Gammelt n; F Pakke-
nelliker^ Sager pi. Jvf dud! -man, se dudder!
Dudu [du'du-]. En tankefuld, syttenaarig Pige,
who "never thought about herself at all". Byron,
Don Juan, cantos VI & VII.
due [djir] a pligtmsessig, (pligt)skyldig ; skyldig, til-
b0rlig, beh0rig, rigtig, ret; passende; ssedvanlig; mere
& jur forfalden; &&fig ventet, ventende (if01ge Ruten
&c). Jvf 2 course! the mail is ~ now Posten skal (el.
skulde) komme (el. vsere her) nu; the young man was
then . at his office, skulde da vaere p. Kontoret; surely
the moon is „ by this time egentlig skulde Maanen nu
vsere fremme ; the passage of the comet will not be ~
[indtrseffe] until...; his pay is _ [bans Gage falder]
tomorrow; a large sum of money was ~ to me from . . .
jeg bavde en st0rre Sum tilgode bos . . . ; the respect ~
from a son to his mother, som en S0n skylder sin
Moder, den skyldige Agtelse f. Ens Moder; no more
than is ~ and fitting soni det sig h0r og b0r; when ~,
i Handelsspr. ved Forfaldstid; that was „ to his ability
det skyldtes bans Dygtighed; come (or fall) ~ forfalde vi;
I had a year's pay ~, tilgode ; at a . [i tilb0rlig] dis-
tance; Mrs. C received ~ information, ogs. . . . blev
efter Aftale underrettet; in ~ season i sin Tid; if he
has a „ [tilborlig] sense of his vocation...; came in
for a ~ share of, ogs. fik den ham tilkommende (*ogs. sin
rettelige) Andel i . . . ; keep . time holde ordentlig
Takt; vessels ~ Skibe, der ventes, *ogs. ventende Skibe;
wages ~ & ogs. indestaaende Hyre. due ad & ret,
retvisende; _ East, ogs. stik 0st; by a ~ S. course ret
syd(over). due [dju1] hvad n der skyldes, Skyldighed,
Ret; Afgift c. Jvf devil! his ~s, is. det der tilkommer
ham, *ogs. bans Tilkommende n; taxes and ~s Skatter og
Skyldigheder ; the consideration which was her ~, som
tilkom hende ; when everybody had got his ~, havde
faaet sit; lay down for a full ~ F slog sig til Ro,
*ogs. lagde sig kvar, lagde sig f. godt ; set up for a
full ~ & ssette f. godt.
duel ['dju-el] Duel, Tvekamp c [paa Pistoler with
pistols] ; fight a ~ udksempe (el. have) en Duel, duel-
lere. duel ['dju'el] vi duellere. duelling ['dju'elin] det
at duellere; Duelvsesen n; Dueller pi. duellist ['dju'e-
list] Duellant c. duelsome ['dju'elsam] soni gerne duel-
lerer; duelsyg.
duenna [dju'ena] Duenna, Hovmesterinde c.
Duessa [dju'esa] Duessa. En Troldkvinde i Spensers
Faerie Queene (books I & II), m. Evne t. at klsede sig
i en sk0n Jomfrus Skikkelse.
duet [dju'et] Duet c; play .s, ogs. spille firhsendig.
duff [dAf] Dej, *Deig prov [dough]; & Pudding; prov
amr Vegetation c paa Skovbund; Kulbrokker pi, Smaa-
kul pi, *ogs. Kulsub c ["coals that crumble down
when struck by the fire-irons"]; you're a pretty man
av your inches, an' a good comrade, but your head is
made av ~, men dit Ho ved er af Gr0d. R. Kipling,
Soldiers Three, duff vt opkradse, om Luven p. gamle
Klseder (f. at give dem Udseende af at vsere ny) ; prov
forskrsekke.
duffel ['dAflj Dyffel c & n; amr T0j n, Sager pi.
duffer ['dAfa] Lurendrejer t; Bissekrsemmer; *Skreppe-
handler, Skreppekar; esp Udh0krer af billige (og an-
givelig smuglede) Sager, Forhandler af forloren Guld-
stads; Dumrian, enfoldig Person; Kompagnitraver; Nat-
hue, *ogs. Parad0r; forloren Genstand, slet Efterligning,
daarlig Vare c. Jvf duffing ! when the owner (of the
cycle) comes to look for his machine, he finds the
"duffer" [denne snavs (*skarve) Tingest] in its place;
the board consists entirely of old ~s, gamle Nathuer,
(*ogs. Parad0rer).
Dufferin ['dAfarin] s.
duffing ['dAfirj] si enfoldig, dum; eftergjort, falsk, for-
loren; _ coin falsk M0nt; - electro (Elektro)plet c & n;
a „ fellow, ogs. et Fjog.
dnftar ['dAftaj hind Bog, Protokol c; Kontor n
[ — khana]; — khana, room Kontor n; the mysteries
of the duftar-room. R. Kipling, His Majesty the
King.
dug [dAg] v gravede, grov. Af dig. dug [dAg] vet
Patte, *ogs. Spsene c; Yver, *ogs. Jur n.
Dugald f'du-gald]. Et Drenge(*Gutte)navn.
Dugdale ['dAgde1!]. Is. om en eng. Oldforsker af dette
Navn f 1686. Hans Hovedvaerk er Monasticum Angli-
canum. Jvf Book of Snobs XLIII T!
dugong ['du-garj] Dygong c, Slags S0ko: Halicore
cetacea.
dug-out ['dAgaut] Kano c.
dugpa ['dAgpa1 ?] Sortekunstner, Mester p. «Stien til-
venstre», egoistisk Ud0ver c af Kundskab og Evne. I
Teosofi.
Dukduk ['dAkdAk] Dukduk, Bussemand c, en Justits-
maske i Lighed med Mumbo-Jumbo.
duke [dju'k] Hertug; i Italien ogs. Doge c; ~s si
Fingre; the Duke's Walk, et Sted i Nserheden af Holy-
rood House, Edinburgh : i sin Tid et almindeligt M0de-
sted f. Duellanter; an invitation to meet him in the
Duke's Walk. Scott, Bride of Lammermoor XXXIV;
Duke or Darling Plat eller Krone. Ved en Allusion
t. en Hertug af York og en Mrs. Clarke, dukedom
[-dam] Hertugd0mme n; Hertugtitel c. dukery ['dju'kari]
F Hertugd0mme [duchy]; Hertugssede n- the Dukeries
Hertugssedelandet, i Nottinghamshire.
dukkering ['dAkarirj] Spaaen c, Spaadomme pi, i
Zigeunerslang.
dulcamara [dAlka'mse>9ra] $ bitters0d Natskygge,
*Kiplyng, S0dved, Vivang c: Solanum dulcamara
[deadly nightshade].
Dulcarnein [dAl'ka'anin ?], se Dulcarnon! send him
to ~ git forplumre ham med Gaader; slaa ham af
Marken, maalbinde ham. Dulcarnon [dAl'ka<8nan] git
Dilemmaets Horn pi; vanskeligt Sp0rgsmaal, Kors n for
[e»] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [J>] thin; [/] she; [g] measure; [q] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
dul
286
dun
Tanken; Pons c asinorum, bos Euklid; be at - staa fast,
staa (el. vsere) uvis.
dnlce [dAls] f Hflig, dejlig, sed. Som ren Latin i
Forb. Dttlce Domum ['dAlsi 'doumam], Begyndelses-
ordene i en Afskedshymne [holiday song] v. Winchester
Skole. dnlce [dAls] Most c; sweetness is imparted by
the addition of ~. dulcet ['dAlsit] hst & poet liflig,
sed; - notes, fig ogs. (blede) Moltoner. dulcify ['dAlsi-
fai] vt g0re s0d el. blid. dulcimer ['dAlsima] / Hakke-
breet n, Cymbel, Dolce c melo. Dulcinea [dAl'sinio,
dAlsi'ni'a] Dulcinea: Don Quijotes komiske Elskovs-
flamme /_ del TobosoJ; fig (Roman)elskerinde c.
dnle [du-1] prov & sc Sorg; Smerte c. Ogs. f. dole.
And where is the Catshead, light Spring green [apples]
( Which gave, while eating, such glorious fun, If— after
munching — some dule and teen) ? Punch 1893 July
29 p. 41, Smerte og Sorg (el. ^Ergrelse).
•Julia [du'laia] theol Helgendyrkelse c.
dull [dAl] langsom, trseg; stille [modsat: lively] ; F
dum; kedelig, F* langtaekkelig; slev, om JEg; glans!0s,
mat; falmet; d0sig, om lid «fec; mere flov (*flau), for-
retnings!0s; « of hearing tungh0rt; a _ crash et dumpt
Brag; - music, figurlig amr noget kedeligt (el. trivielt)
noget ; have a _ time of it kede sig; _ [d0dt] weather;
you must be the ~est [dummeste] woman alive, if you
think ...; I wonder whether he is as ~ as we are, om
ban keder sig som vi, *ogs. om det er ligesaa lang-
somt f. ham som f. os. dull vt sl0ve; g0re mat el.
uklar; with uniforms ~ed and unclean med falmede
og smudsige Uniformer. Kipling, Wee Willie Winkie.
dull vi sieves; falme; \ laegge sig, om Vinden; amr sp
drive Snarefiskeri, *fiske p. Snare1; the wind ~ed
(down) about midnight; „ for trout, dull [dAl] amr
sp Snare c, til Fiskefangst. dullard ['dAted] Dumrian,
Dosmer c. dulljbrained ['dAlbre'nd] tykhovedet; —edged
vankantet; eyed mat0jet, s!0v0jet, m. s!0vt Blik; hos
Sh. tungsindig, melankolsk. dullish ['dAli/] noget lang-
som el. trseg &c. dullness s, se dulness! Dull-street
f'dAlstri-t] : in-, sp0gende: i en kedelig Bydel. dull-
witted ['dAlwitid] tykhovedet. dully ['dAli] a langsom,
traeg <fcc ; esp dump ; the ~ sound of human footsteps.
Tennyson, dully ad langsomt, trsegt &c; mat, &c.
il illness ['dAlnes] Langsomhed, Traeghed, &c; Kedsom-
melighed, &c; Mathed c, <fec.
dulocracy [dju'lakrasi] Slavevselde c (*n).
dulse [dAls] $ (spiselig) Sal, *ogs. Soil, Sau(d)es01 c:
Rhodymenia palmata. Ogs. dillisk, &c.
Duluth ['dju-tep] s. Dulwlch ['dAlidg].
duly ['dju li] ad tilb0rlig; - [lovlig] elected; - and
dutifully som det sig h0r og b0r.
Dumachns ['dju'makas] Dumachus, den ubodfaerdige
Tyv. Se Longfellows Golden Legend!
dumb [dAm] stum, umaelende; stum, maal!0s; amr
•lum [stupid]; was struck - blev maal!0s; _ ague stum
Feber, en egen af Parsons beskreven Sygdom ; _ barge
& Slsebepram; - bells, se dumb-bells! ~ cartridge, se
dummy cartridge! ~ show stumt Spil n, Pantomime c;
in „ show pantomimisk ad; _ waiter Stumtjener c.
Dumbarton [dAm'ba'atan] 8.
dumb-bells ['dAmbelz] gymn Haandvsegte, *Manualer.
dum(b)fonnd [dAm'faund] vt forb!0ffe, g0re (rent) for-
b!0ffet. dnm(b)founder [dAm'faunda] vt, se dum(b)-
found !
dumbledore ['dAmblda'9] ent Humle(bi) c.
1 En Beskrivelse af Snarefiskeri efter Gedde findes i
0. N. L0berg, Norges Fiskerier 1864 p. 318.
dumdum ['dAmdAm] hind Dumdum c, Gevserkugle,
hvis Mantel splittes inde i Saaret. Jvf N. Mgbl. 1897.
610 & 1898 656! a .. cartridge.
Dumfries [dam'fri's, -z]; -.shire [dam'fri-(s);a] s.
dumfnngled [dAm'fAngld] p forb!0ffet [dum(b)~
foundered].
dummy ['dAmi] Stumtjener; forloren Genstand; Ud-
stillings-Krukke, -^Eske, f. Eks. i et Apotek; Glieder-
mand, Dukke 0: Menneskeflgur; Parykblok c, Skabilken-
hoved n; sp den blinde Mand, *Blindemand, i Whist;
theat Figurant, Statist; Figurant, Straamand; Sandpaa-
str0er, *ogs. Parad0r c; play (or take) ~ spille med
den blinde Mand; fig (blot) paradere. dummy ['dAmi]
som a forloren, som kun paraderer; „ cartridge &
10s Patron, Eksercerpatron, Ovelsespatron; - copy
Pr0ve-Eksemplar, -Nummer n, esp et blot Omslag
med Illustrationspr0ver &C: an imperfect copy of a
book issued by a publisher to the trade as an indica-
tion of the size & appearance of the book.
dump [dAmp] (brasiliansk) Kobberm0nt, Kobberdank,
D0jt, 2d-0re (*20-0ring); sp Blyskilling; Losseplads,
*Styrteplads, esp Renovationsplads c; he hasn't got a _
F han ejer ikke en r0d Ore; the _s F M0nt c, M0nt-
sorter pi; joe trist (*ogs. trybel) Stemning c; was in the
.s var ganske trist (*ogs. trybel); when a gentleman
jumps in the river at midnight for want of "the
dumps". B a r h a m , The Ingoldsby Legends (Sir Rupert
the Fearless), dump [dAmp] vt prov & amr banke;
kaste, slsenge (af); esp styrte, aflsesse, f. Eks. Sand;
this bag they ~ed down in front of me; anonymous
communications will be immediately ~ed into [ogs.
vandrer straks i] the waste basket; bolt & Stuvbolt.
dumping esp Aflsesning, *ogs. Styrtning c; — car Styrte-
karre, *Styrtekjserre , Stutkjserre, prov Bikvogn c;
— ground Losseplads, *Styrteplads c, for Fejeskarn,
Grus &c. dumpish ['dAmpiJ] F trist, *ogs. trybel. dump-
Hut,' ['dAmplirj] ^Ebleskive, "vEbledumpling c, pi ogs.
tyske Klumper. dump-pile ['dAmppail] Affaldsdynge,
Grusdynge c ; was not in the habit of picking out the
least valuable fragment of rock on his „. Twain,
Roughing it 232 T. dumpty ['dAm(p)ti] lille (*liden) og
tyk. Aim. dumpy. Jvf Humpty! dumpy ['dAmpi]
lille, *liden. dumpy (Art) kortbenet H0ne [creeper];
F ^< Undermaaler c, i Henseende t. H0jde.
dun [dAn] graabrun, (om Hest) ogs. blak, *ogs. borket;
m0rk, m0rkladen; m0rk, skummel. dun [dAn] vt krseve,
rykke; overhsenge, F* ogs. knaegaa; ~ning letter Rykker-
brev. dun (graa)brun (*ogs. borket) Hest; Rykker c;
Rykkerbrev n ; ent Klsege, *Klaeg, Hesteflue : Tabanus;
Brems c: Oestrus; dace also rise well to red-spinners
and yellow .s. dun vt amr brunsalte, om Fisk.
Jvf dunfish!
Dnnbar [dAn'ba19] s.
dun-bird ^ Brunnakke, Blis-, Lys-, Pibeand c: Anas
Penelope.
Duncan fdAi^kon] s.
Duncaunon [dAn'kandn].
dunce [dAns] Dosmer; Sinke c; the ~, is. Fuks, Num-
mer sidst, *ogs. Nummer schak, i Skoleklasse. Dunciad
dAnsiadj: the ~ Sangen om Taaberne, Dosmernes Epos
n, af Pope.
dun-coloured ['dAnkAlad] graabrun; is. brun, blak,
*ogs. borket, om Hest. Dun-cow ['dAn'kau] : the ~ of
Dunsmore heath, et vildt Dyr, der faeldedes af Guy
of Warwick.
Dundas [dAn'daa] s. Dundee [dAn'di'] s.
dunder f'dAnda] amr Bserme c, Bundfald n, isser af
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [v] hurt; [a] inner;
dun
287
dur
R0rsukker v. Romfabrikation; .funk [-fAijk] ^ Besk0jt-
budding(*pudding) c; -head Dosmerpande c; .headed
dosmeragtig, serkedum (ogs.* hestedum); .pate, se
-head! he is a ~, ogs. man kan rende D0re ind (el.
op) med ham, ogs.* ban bar Fedt p. Hjernen, p* ban
er korket.
dun-diTer ['dAn'daiva] \ stor Skallesluger, Sk0rand,
stor Havgasse, *stor Fiskand c: Mergus merganser.
Dundreary [dAn'driari]. Is. Lord .., Hovedpersonen i
Tom Taylors Skuespil Our American Cousin. Df. dun-
dreary vindig Laps, tombovedet Sprade c.
dune [dju'n] Dyne, (Sand)banke c.
Dunedin [dAn'edin] s. Det gamle gseliske Navn f.
Edinburgh. Dunfermline [dAn'fa'(m)lin] s.
dunflsh ['dAnfiJl amr brunsaltet Fisk.
dung [dArj] M0g n, *M0g; si Svend c som arbejder
under «Forenings»10n. dung vt g0de, *gj0dsle.
dung m m0ge sig, *gj0dsle.
dungaree ['dArjgari'] mere Dongry c & n, en Slags
groft, ubleget indisk Kaliko, som is. bruges af S0msend1;
. jumper Dongry treje!
dung-beetle ['dAqbi'tl] ent (almindelig) Skarnbasse,
Torbist, *Tordyvel, Tordivel c: Scarabceus stercorarius.
Dungeness [dAndg'nes] s.
dungeon ['dAndgan] (Fange)taarn, Fangehul n.
dungeon vt ssette i (Fange)taarnet; keep, se dungeon!
dnng'fork agr M0ggreb c (*H), *ogs. Gj0dselgreb n; .hill
M0dding c, *ogs. Gj0dselkast n; ~ cock Hushane,
Gaardbane; —pit M0ggrav, *Gj0dselgrav.
duni(e)wassal ['du'ni'wasal] (gselisk) Adelsmand af
lavere Rang; yngre S0n, i adelig Familie; Junker,
Herre c [gentleman];
Dunkers ['dAnkaz] Tunkere pi, en baptistisk Sekt
[Tunkers].
Dunkirk ['dAnka-k] Dunkerque n.
dunlin ['dAnlin] ^ Strandl0ber, *Strandvibe c:
Tringa.
Dun mow ['dAnmou] Dunmow n, et Sted i Essex. Her
fik det JEgtepar, som beviste ikke at have skaendtes i
(*trsettet p.) Aar og Dag, en Skinke i Forseriug : the .
flitch.
dunnage ['dAnidg] ^ Garnering c, Underlag, for Lad-
ning; F T0j n, Bagage c, Sager pi.
dunner f'dAna] Rykker c.
dunniewassal, se duniwassal!
dunnish ['dAniJ] m0rkladen, brunlig.
dunno [da'nou] v (jeg) ved ikke [(I) don't know].
dnnnock ['dAndk] ^ almindelig Brunelle, Graairisk,
stor Gserdesmutte, Vinternattergal, *Jernspurv c: Ac-
centor modularis.
dunny f'dAni] sc d0v; s!0v, trseg; dum.
Dunsin(n)ane ['dAnsi'ne5n; bos Shakesp. ogs. dAn-
'sinein] s.
Dunstable ['dAnstabl]. Forekommer is. i Udtrykket
plain as the road to _ som Fod i Hose, saa simpelt
og lige til. Jvf downright!
Dnnstan ['dAnstan]. Is. St. ~ den hellige Dunstan,
^rkebiskop af Canterbury f 988; if the good Saint .
had but nipped the evil Spirit's nose with a touch of
such weather as that, instead of using his familiar
weapons ... Dickens, A Christmas Carol. Sigter t. at
Helgenen engang skal have knebet den onde i Nsesen
m. en gloende Tang.
dunt [dAnt] sc St0d, Slag n.
1 Dungaree is the name of a disreputable suburb of
Bombay... The Slang Dictionary.
dniitle ['dAntl] vt git & sc slaa Buler i, *ogs. bulke
[dent, dint]; his cap is ~d in.
duo ['d(j)u-o] ^ Duo, Duet c. duodecimo [dju'o'desi-
mou] Duodez c. Nu hellere twelvemo, duodenum
[dju-o'drnam] anat Tolvfingertarm c. duologue ['dju-o-
l&g] Dialog c, Digt (el. Drama) m. to Personer.
dup [dAp] vt git aabne, st0de op; -p'd the chamber
door. Hamlet IV * [do up].
dupe [dju p] F Doublet c, is. af Frimserke [duplicate] .
dupe [dju-p] En der narres, Nar c, Offer n; be a , to
blive Nar (el. Offer) for, narres af; make _s f0re Folk
bag Lyset. dupe vt narre, f0re bag Lyset, F pudse.
dupeable ['dju'pabl] som (let) lader sig narre, lettroende,
dum nok.
duplicate ['dju-pliket] dobbelt; . Hey falsk N0gle
(*ogs. N0kkel), Tyven0gle; a . plant &c en Doublet;
. portions Reservedele. duplicate ['dju-pliket] Dupli-
kat n, Genpart; Doublet; Assistentshusseddel, Pante-
laanerseddel, *Pante(laaner)seddel c [pawnbroker's ~/;.
by a singular coincidence I had a . of it [ogs.
Mageii dertil] in my pocket; made out in - udstedt
in duplo, i dobbelt Afskrift; run the trains in .,
railw doublere Togene. duplicate ['dju'plikeit] vt
fordoble; Isegge dobbelt; tage en Genpart af; infusoria
. themselves, deler sig; _, the vessel doublere Skibet,
bygge Skibet i dobbelt Eksemplar, bygge to saadanne
Skibe. duplication [dju'pli'keijan] Fordobling; Dobbelt-
Isegning; Deling c, isser af Infusorier. duplicity [dju-
•plisiti] Dobbelthed; is. Falskhed c, Dobbeltspil n.
duply [dju'plai] sc jur Duplik c; answers, replies,
duplies, triplies. Scott, The Abbot 1 11 T.
dupper f'dApe] hind Olieflaske c [dubber].
Dnppy ['dApi] Aand c, Genfserd n. Hos Negrene i
Vestindien.
dnr [due] J^ Dur c [major]; C ~.
durability [djuara'biliti] Varighed c, Hold n. durable
['djuarabl] varig, holdbar. duramen [dju're'man] ^
Malm c, Kserneved n, *Adel, Adelved, Al, Alved, God-
ved, Malme, Kjerneved c.
durance ['djuarans] Varighed c; uopslideligt (*ogs.
uslideligt) Stof; is. engelsk Lseder n, Overlasting c & n\
Fangenskab n, i nogle Udtryk; _ vile (forsmsedeligt)
Fangenskab, Fsengsel n; in ~ vile; came out of . vile
better clothed than he went in.
duration [dju're'/sn] Varighed, Lsengde c; the aver-
age ~ of life, ogs. den gennemsnitlige Levetid; . of
parliament, ogs. Par-laments Samlingstid c ; changes
of character violent enough, but sadly short in .,
kortvarige; a speech of an hour's ~.
Durban ['da ban] s.
durbar ['da'ba'9] hind Audiensvaerelse ; Hof n; Au-
diens c.
Durden f'da'dn] ; Dame _, Heltinden i en Folkevise:
en huslig Kone, der holdt mange Tjenere. Ogs. som
Tilnavn f. Esther Summerson, Heltinden i Dickens'
Bleak House.
duresco [dju'reskou] Duresko c, en Art vadskbar Vand-
farve.
duress [dju'res, 'djuares] Void; (uretmsessig) Tvang c.
tvingende Omstaendigheder pi; concessions such as
scarcely any other sovereign has ever made except
under ., medmindre ban (. . . hun) var n0dt og tvungen.
Durham ['dAram]; . mustard.
dnrian ['duarian, du'ri'an] ^ Durian c, et ostindisk
Trse m. pigget, spiselig Frugt, og denne selv.
during ['djuarirj] prcep under, i L0bet af; . life-
gennem hele Livet, sit hele Liv igennem; f. Livet, f.
hate; [o*] so; [el] I; [au] out; [5] the; [p] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a],
dur
288
dya
Livstid (*f. Livet, f. Levetiden); om Fsengsel: paa
Livstid; - [under] an unsuccessful campaign; „ [under]
the war.
durmast ['da-ma'st] $ Durmast-Eg c: Quercus pu-
bescens.
durn [da-n] R forbistret, forbandet [darned, derned
o: damned]; hadn't a ~ cent [en red 0re] to spare.
durra ['dura, 'dAra] $ Durra, Dura, Negerhirse c,
Negerkorn n: Sorghum vulgare.
durrynacking ['dArinakin] s. Se dukkering!
dnrst [da-st] v turde, vovede. Et i Skrift brugeligt
Impf. af dare. Aim. dared.
dusk [dAsk] m0rkladen, mark; dunkel, (tus)m0rk,
*ogs. skummer; he lit a candle, it being rather ..
dusk [dAsk] m0rk Farve; Skumring c, Tusm0rke n [.
of the 'evening], duskiness M0rkladenhed ; Dunkelhed
c. dnsklsh ['dAskiJ] (tus)m0rk, *ogs. skummer. dusky
['dAski] (tus)m0rk, *ogs7 skummer, som a/n ogs. skymt.
dust [dASt] St0v; Guldst0v n; F M0nt (ogs.* Mynt)
c, PengepZ; Skrald(e-affald), ogs.* Fejeskarn, * S0pl n;
Dagrenovation; sp Dunst c, Dunsthagl pi, mindste Hagl-
sort ; bite the ~ bide i Graesset ; kick up (or raise) a
(or the) - hvirvle St0v op; g0re Spektakel; take the ~,
i Sp0g: gere en St0vpromenade. Som: take the air;
throw _ in the eyes of the public kaste Publikum
Blaar i 0jnene. dust vt afst0ve, st0ve, t0rre (*ogs.
terke) St0vet af; t0rre St0v i; tilst0ve; dyste, *ogs.
duste, om Spsedbarn; . his jacket F give ham en
banket Tr0je, give ham p. Pelsen; — bin Skarnfjerding,
ogs.* Fejebing(e), *S0plkasse c; — brush St0vekost c;
cart Skraldevogu, *S0plvogn ; coat St0vfrak(ke).
duster f'dASta] Afst0ver, St0ver; St0veklud; St0vekost;
F St0vfrak(ke) c; Sold n. dustjheap Skarndynge, *S0pl-
dynge, S0plhaug c; — hole, se — bin I dusting ['dAStirj]
Afst0vning; & Storm c, stormfuldt Vejr n; _s, ogs.
St0vmel n. dustman ['dAstman] Skraldemand, *S0pl-
kj0rer c; the ~ F Ole Luk0je, *is. Haakon (el. J6n)
Blund; he let the ~ get hold of him; —pan Fejespade
c, *ogs. S0plbret n.
dustoori(e) [dA'stuari] hind Kommission c, Procenter
pi, Gratiale n, Dus0r c [dastttri].
dusty ['dASti] stevet; none (or not) so ~ P ikke saa
pukkelrygget, ogs.* ikke (saa) gal, *ikke (som) vaerst.
dusty F Skraldemand, *S0plkj0rer c [dustman].
Dutch [dAtJ] hollandsk; f & Pr°v &mr tysk; the .
Hollaenderne; that's ~ [hebraisk, *ogg. graesk] to me; ~
auction «Auktion» med Afslag, selvholdt Auktion. For
at spare Auktionsomkostningerne kan en saakaldt
cheap Jack (Godtk0bshandler) afhaende Varer p. den
Maade, at de opraabes t. h0je Priser, men som redu-
ceres, indtil et Bud g0res; - clock Schwarzwalderur,
Niirnbergerur ; _ comfort or consolation daarlig Tr0st:
«det kunde vaeret vaerre» ; _ concert Pandaemonium n,
Hurlumhej, *ogs. Huskestue c; _ courage tildrukket
Mod el. Courage; ~ gold uaegte Bladguld n ; Lahn
c, ogs.* Flitterguld n; _ pipe lang Kridtpibe ; _ rushes
$( Skavgrses, *ogs. Skjaeftegraes n : Equisetum hyemale;
~ tile hollandsk Teglflise; - toys Nurnbergerkram n;
. uncle, figurlig : Onkel fra Amerika ; I'll talk to you
like a _ uncle af mig skal du faa Sandheden at
here, jeg vil tage Bladet fra Munden el. Isese dig
Teksten.
Dutchman ['dAtJman] Hollaender; amr F Udlsending
c, isaer af germansk Herkomst ; Dutchmen F i Barne-
sprog : Bobler, Bleerer (dannede af Regn, p. Pytter i
Gaden); the Flying _ den flyvende Hollander; F ogs
om Iltoget p. Vestbanen mellem Exeter og London
I'm a -, if . . . du kan kalde mig Mads, dersom . . .
Dutchwoman Hollsenderinde c.
duteous ['dju'tias] o, poet f. dutiful, dutiable ['dju--
tiabl] toldbar. dutiful ['dju'tif(u)l] (pligt)tro; lydig,
serb0dig; _ and obedient h0rig og lydig. dutifully ad
esp lydig. Jvf duly! duty ['dju-tij Pligt, Skyldighed;
^Erb0dighed ; serbedig Hilsen ; Skyldighed, Afgift, esp
Told; Tjeneste c; duties, esp Pligter pi; *G0remaal pi;
Tjeneste c. Jvf bind vt & bounden! «, off, isaer: ufor-
toldet; humble ~ serbedig Hilsen c; the whole Duty of
Man Menneskets hele Pligt, en Bog af en ubekendt
Forfatter, men som af nogle tilskrives Dr. Chaplin af
University College, Oxf.; it is a simple ~ det er sim-
pelthen en Pligt, bans &c simple Skyldighed; do his ~
g0re sin Pligt, sin Skyldighed. [mod, overfor by or to];
slack in payment of their duties traege t. at indbetale
deres Gseld (*sine Skyldigheder); pay his ~ to g0re sin
Opvartning hos; pay duties on [Afgift af] goods; in ~
to af skyldig Agtelse for; be off ~ ikke have Tjeneste;
^ ogs. ikke have Vagt ; J, ogs. have Frivagt ; be on ~
have Tjeneste; ^ ogs. have Vagt; have Jour [be on -
for the day]; sleep while on ~, isser : sove p. sin (*paa)
Post; -free esp toldfri; paid fortoldet; not ~ ufortoldet.
duuniTirate [dju'Amviret] Duumvirat n. duumviri
[dju'Amvirai], duumvirs [dju'Amva'z] antiq Duumvirer.
dux [dAks] is. sc Duks c, Nummer e t (*e n), i Skole-
klasse [head boy].
Drina ['dvrna] s: the ~ Dvina c.
dnale [dweU] ^ bitters0d Natskygge, *Kipplyng, Vi-
vang c: Solanum dulcamara; Galnebaer n & pi, ogs.*
Belladonna c: Atropa belladonna [deadly _/.
dwarf [dwa-af] Dvaerg c; a . among giants, isaer: en
Spurv i Tranedans. dwarf vt forknytte, forkr0ble, *ogs.
forsfette i Vseksten; fig lade se lille (*liden) ud, stille i
Skygge [~ into insignificance] ; are ~ed by, ogs. falder
igennem v. Siden af; ~ed [forkr0blede] by situation
into scrub; the waterfalls are ~ed into insignificance
by the mountains they descend, svinder ind t. Ube-
tydeligheder v. Siden af . . . dwarfish ['dw8>fi.f] dvaerg-
agtig, dvaerg-, forknyttet; - growth Dvsergvaekster pi.
dwarf-wall lav Mur (under en Etageh0jde).
dwell [dwel] vi dvaele; bo; ~ on, figurlig: dvaele ved.
dwell [dwel] mere & sp (Kursers, Prisers) Fasthed;
Pause c; after a considerable ~, esp efter at Kurserne
havde holdt sig laenge p. samme H0jde. dweller ['dwela]
Beboer c; some Dweller on the Threshold. Brad don,
Eleanor (144). Synes at betyde enHindring/~a lion
in the path], dwelling ['dwelirj] Dvselen; cone Bolig c;
far from any ~ langt fra Folk ; —house Vaaningshus;
..place Bosted; -.room Beboelses-Vaerelse, -Eum.
Dwight [dwait] s.
Dwlna ['dwi'na, 'dwaina] s: the - Dvina c.
dwindle ['dwindl] vi svinde; svinde ind, skrumpe
ind el. sammen; here the spot stopped, and ~d small,
og svandt ind. Far from the Madding Crowd XI;
_ away svinde sammen, _ down svinde ind; _ (in)to
svinde ind til. dwindlement [-mant] Svinden, Indsvin-
den c. Mrs. Oliphant, Salem Chapel ch I.
dwine [dwain] vi sc hentaeres [pine]; lide; aftage,
svinde, *prov tvine; being up early and doun late
wi' his dwining [lidende] daughter. Scott, Bride of
L. XXXIV 349 T.
dwither ['dwiSaj vi prov skaelve, ryste, *ogs. skake;
vaere nerves el. febrilsk [dudder, twitter]; you make
me ~ all over. Ainsw., St. James's (139).
dwyle [dwail] prov Karklud, *Vaskefille c.
Dyak ['daidk] Dyak c, en bornesisk Indf0dt.
[a- i- u'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
Dye
289
ear
Dyce [dais] s.
dydle ['didl ?] vt 0se laens, t0mrne [Idle out].
d'ye? [dji] v p, sammentrukket f. do ye? ~hear?
harer du? Ii0rer De?
dye [dai] vt farve. I Prses. Part, dyeing, dye Farve;
Farvesuppe c; a republican of the reddest ~; house
Farveri n. dyer ['daia] Farver c; ~'s weed Vajd : Isatis
tinctoria; Vav, *Vau : Reseda luteola [Js yellow weed];
Farvevisse, gul Visse c: Genista tinctoria. dyery
I'daiari] Farveri n. dye|stuff Farve-Stof, -Emne w;
— works (st0rre) Farveri n.
dygogram ['daigogram] dmp Kraftdiagram, Kraft- og
Viukeldiagram n.
dying ['daiirj] v d0ende; the ~ acknowledgment of his
marriage hans paa D0dslejet afgivne Erkendelse af
Giftermaalet; _ bed D0dsleje; ~ moments sidste 0je-
likke; ~ speech Tale fra (el. paa) Skafottet, fra Galgen;
_ words sidste Ord.
dyke [daik] s, se dike!
Dykes [daiks]. Is. et (hos R. Kipling nsevnt) Firma
af Vognfabrikanter i Kalkutta.
dynamic [d(a)i'namik] dynamisk; _s Dynamik c,
Kraftlaere c. dynamite ['dainamait, 'din-] Dynamit c.
dynamitard ['dainamita-adj, dynamiter ['dainamaita],
dynamitist ['dainamaitist] Dynamitard, Dynamitmand c.
dynamo ['dainamou] Dynamo c. PI dynamos, dyna-
mometer [daina'mamita] Dynamometer n, Kraftmaaler
c. dynasty ['dinasti; 'dai-] Dynasti n, Hersker-Familie,
-Slsegt c. dyne [dain] phys Dyn c. Jvf megadyne!
d'you [dju(')] v P sammentrukket f. do you. Se d'ye!
Dysart ['dai'za'H, -s-] s.
dysenteric(al) [disen'terik(l)] dysenterisk. dysentery
['disentari] path Dysenteri, Blodgang c. dysopsy [dis-
•apsi] path svagt Syn n, Dysop(s)i c. dysorexy ['diso-
reksi] path Appetitl0shed c. dyspepsia [dis'pepsia],
dyspepsy [dis'pepsi] path Dyspepsi, slet Ford0jelse c.
dyspeptic [dis'peptik] dyspeptisk; s Dyspeptiker c.
dysphony ['disfoni] Dysfoni, Vanskelighed c for at tale.
dyspnoea [dis'pnra] path Aandeu0d c. dysury ['disjuri]
path Urintvang c.
dyvour ['daiva] sc Fallent c; f (Fallents) Kendemaerke,
Aftegn n, Uniform c.
dzegguetai, dziggetai ['dzegatai, 'dzi-] 200 Dschiggetaj
c, (asiatisk) vildt ^Esel (*Vildfesel) n : Asinus (s. Equus)
hemionus.
E
E, e [i1] E, e n, *ogs. c. Forkortelser: E. o: Earl;
East; Ebor o: Eboracum York; E. C. 0: Established
Church; Eastern Central; Ed. o: Editor Red., Redak-
tionen; E. E. o: errors except ed; e. g. o: exempli gratia,
f. Eks.; E. I. 0: East Indies; E. I. C. (S.) East India
Company('s Service); E. M. o: Engineer of Mines
Grubeingeni0r ; E. P. o: eastward position 0stlig Posi-
tion; E. B. o: Elisabeth Regina Dronning Elisabet;
Esq. o: Esquire; et al. o: et alibi og ellers; et alii og
andre, med flere, m. fl.; et seq. o : et sequentia og (de, det)
falgende, ff.; etc. 0: etcetera o. s. v.; ex. o: example;
exception; excli. 0: exchequer; exchange; Ex. Dir. 0:
exclusive of dividend; Ex. Int. o : exclusive of interest;
Exon. o: Exonia Exeter; Exr. o: executor.
e' [i] p De, Dem [ye].
'e [i-] p ban [he].
ea [i'a] git & prov Aa, Bsek c; through mere and ».
each [i'tj] pron hver (isaer), hver (enkelt); cost two-
pence ~, Stykket; we „ keep our opinion vi beholder
hver vor (el. hver beholder sin) Mening; . other bin-
anden, bverandre.
Eachard ['etjad] s. Eadbert ['edba't] s. Saaledes ogs.
andre oldengelske Personnavne.
eager ['i'ga] ivrig [efter at to]; begserlig [efter after,
for, of}; spaendt; utaalmodig [efter for; efter at to];
awaiting us in ~ [spaendt] expectation; the most ~
[ivrigste] sportsman in the Empire; ~ of money penge
-grisk, -kser. eagerly [-H] ad ivrig; begaarlig, med Be-
gaarlighed; spaandt, med spaendt Interesse. eagerness
[-nes] Ivrighed ; Begaarlighed ; Utaalmodighed c ; « for
gain Vindesyge c.
eagle ['i'gl] > 0rn c; amr ti Dollars [gold eagle];
— eyed med Falkeajne, skarpsynet; —owl stor Horn-
ugle, Gaase-, Klippe-, 0rneugle, *Bjergugle, Hubro,
Roper c: Bubo maximus, Strix bubo, eagless Hunorn
c. eaglestone Klappersten, Ornesten, Aetit c. eaglet
['i-glet] lille (*liden) 0rn; Orneunge c.
eagre ['i'ga, 'e^ga] h0j Tidevandsbelge, stor Flodbolge,
*ogs. Str0mskavl c [bore].
ear [ia] 0re; 0re n, paa Kar. Jvf deaf, easy! be all
»s vsere lutter 0re; gain the ~ of finde (el. vinde) 0re
hos ; the elements grant her no ~, laaner hende ikke
0re; have an _ for music have 0re (el. Sans) f. Musik;
have 0re; brought the world about his «s skaffede sig
Alverden p. Halsen; be by the ~s vaere i Haarene (*ogs.
i Luggen) p. hinanden; kouime i Haarene p. hinanden,
ryge sammen; catch him by the _ tage ham v. Sving-
fjedren (ogs.* v. Vingebenet), slaa Klo (*Kloen) i ham;
fall (out, together) by the ~s komme i Haarene p.
hinanden, ryge sammen, ryge i Totterne p. hinanden,
*ogs. komme i Haar sammen; play by „ spille efter
0ret, spille vildt ; grinning (or laughing) from _ to ~
spilende (el. spserrende) Munden op t. begge 0ren,
leende fra det ene 0re t. det andet; head over (or
over head and) -s in debt, in love i Gaeld, forelsket
op over (begge) 0ren. ear [ia, ja-] ^ Aks /"_ of corn];
amr Majsaks n, Majskolbe c; set ~s skyde Aks; be in
_ have (el. staa i) Aks. .ear [ia, ja1] vi skyde Aks, *ogs.
exe. ear [ia] vt t P^Je. ear-ache ['iare1^ 0re-Pine,
•Vserk c; catching i0refaldende ; — drops 0redobber;
drum Tromme-Hule, -Hulhed c. earing ['iarirj] bibl
P10jning c. earing & Nokbarm c, paa Raasejl; Nok-
basndsel; Basndsel n; Stikbovt c; — man J, Maud c
ved Stikbovten.
earl [a-1] Jarl, Greve c; the Earl Harold Harald Jarl;
Earl's Court, et stort Forlystelsessted (Tivoli) v. Lon-
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [p] thin; [f] she; [g] measure; [n] aing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
. 19
ear
290
eas
don ("VV. Brompton); for Brompton talk Earl's Court,
R. Kipling, Departmental Ditties 103: Brompton
taler (som) E. C. o: kun nserliggende Steder (el. be-
slaegtede Mennesker) forstaar hinanden.
earlap f'ialap] Orelsep, ogs.* 0relap c.
earldom ['a-ldam] Jarlevserdighed c; Jarledamme,
Grevskab n.
earless ['iales] oreles.
earliness ['a'lines] Tidlighed c. early ['all] a tidlig;
tidlig, tidlig moden, *ogs. snarkommen, snarmoden;
retire to an ~ bed gaa tidlig i Seng; gaa til Sengs i
borgerlig Tid ; the ~ bird catches the worm Morgen-
stund bar Guld i Mund; the ~ church Oldkirken; at
an ~ date, at (or on) an ~ day i en naer Fremtid, orn
foje Tid; in his ~ days, in the ~part of his life i bans
(. . . sin) Ungdom ; at an « hour tidlig p . Dagen, f *
ogs. tidligdags; an „ pipe en (. . .sin) Morgenpibe; _
prayers Morgenandagt ; an ~ riser en god Morgen-
mand, *ogs. en Morgenfugl; the subject demands an _
isnarlig] settlement; ~ summer, is. Forsommer; an „
tea tidlig Te; you are ~, tidlig ude; he was half an
hour earlier than the time appointed; the day is ~
det er tidligt paa Dagen, *ogs. tidligdags; though the
eason is yet so „ skent det er saa tidligt p. Aaret; it is
_ in the day to talk thus, it is ~ in the day of pro-
phecy det er for (el. lovlig) tidligt at tale saaledes, at
iudlade sig p. Spaadomme; it is too ~ in [paa] the
year; tomorrow at (the) earliest, i det tidligste. early
ad tidlig; - to bed, and ~ rise, makes a man healthy,
wealthy, and wise Morgenstund bar Guld i Mund; how
you were ~ left fatherless; as _ as Spenser allerede ( p
alt) p. Spensers Tid.
ear-mark ['iama-ok] 0remserke; cancel the -s.
earn [a'n] vt tjene, fortjene. earn [a'n] 3fr sc 0rn c
[erne].
earnest ['a nist] Alvor n; I am (quite) in ~ det er
mit (ramme) Alvor; how in ~ you can bet hvor De
kan tage det alvorlig ! work was commenced in „ [for
Alvor] on the railway dock; in good (or real, serious,
sober, very) - for fuldt (el. ramme) Alvor. earnest
f'a-nist] Haandpenge pi; fig Forsmag, Morgengave c.
earnest a alvorlig; alvorsfuld; indtrsengende ; an ~
word et Alvorsord; money Haandpenge. earnestness
Alvor n.
earnings ['a niijz] pi Fortjeneste c.
ear | pi ok, —picker Oreske c; —shot H0re-Vidde c,
-Hold n; within ~ inden (el. indenfor) H0revidde, paa
H0rehold.
earth [a-p] Jord; Jordart; ast &c (Jord)klode; sp Hule
c, Hi, *ogs. Hid n ; sp Udgang c, esp i Rsevehi ; the
planet Earth Planeten Jorden; the „ is round; every ~
was stopped sp alle Udgange var tilstoppede; fig alle
Sund(e) var lukkede; take _ sp smutte ind (i Hiet), *is.
gaa (el. krybe) i Hi, gaa i Berg; the wisest man who
treads this _ of God's, som gaar p. Guds gr0nne Jord;
how on - [hvor(dan) i Alverden] could I see into their
windows?; the greatest monarch upon ~, paa Jorden;
some, again, indulge in flights of fancy, and, like
other soarers, fall to ~, falder t. Jorden. Cornh. Mag.
1889. 660; run to ~ vi sp smutte ind (i Hiet), "is. gaa
(el. krybe) i Hi, gaa i Berg; vt jage i Hi; fig forf01ge t.
det yderste, behandle udt0mmende, faa (endelig) af-
gjort; an unflinching determination to run the question
to - was written upon her brow, earth vt nedgrave;
agr hyppe, ogs. m. forstaerkende up; phys aflede til
Jorden; a conductor (a fox) is ~ed Lederen afledes . . .
er afledet t. Jorden (Raeven jages i Hi ... Rjeven ligger
i Hi), earth vi sp grave sig ned; gaa i Hi; — bob Regn-
orm c / — worm], earthen ['a Jm] Jord-; Ler-; -ware
Pottemagerarbejde n, Lervarer pi, Lerkar pi; _ dish
Stent0jsfad. earth-flax Asbest c. earthiness ['amines]
Jordagtighed; Jordboldighed c. earthite ['a'pait] Jordbo
c. earthliness ['a'plines] Jordiskhed c; verdsligt Sind n.
earthly ['a'pli] jordisk; sanselig; what „ business can
they have there? hvad i Alverden kan de have at be-
stille der? their presence could do no ~ good or would
be of no _ use, vilde ikke vaere t. nogen Verdens (P
Verdsens) Nytte; — minded verdsligsindet, *ogs. ned-
gravet i det jordiske. earthquake Jordskaelv n; vt \
ryste ; overraske ; when he was -d by the query from
Mrs. Bonner: "Why don't you take off your hat"?'
Pearson's Weekly 1893 785; —stopper sp Hi(til)stopper.
En Person, der Natten forud for en Raevejagt tilstopper
Hi(d)ene, medens Dyrene er ude. earthward ad mod
Jorden. earth (work (trinvis afdelt) Jordvold c, *ogs. Ter-
rassement; ^ Jordvserk n; — worm Regnorm, Agnmark,
*ogs. Medemarkc: Lumbricus terrestris. earthy ['a'pi]
Jord-, jordagtig; jordfarvet; bleg, (jord)graa, sygelig
udseende; grov, sanselig; the first man is of the earth,
_ det f0rste Menneske var af Jord, jordisk; is of the
earth, ~, ogs. er fordybet (*ogs. nedgravet) i det
jordiske.
earjtrumpet H0rer0r n; .wig 0re(n)tvist, (i Jyll.)
Tvestjsert : Forficula auricularis; fig 0retuder c ; -wig-
vt indsmigre sig bos (v. 0retuderi); flsle bos; .wigging
0retuderi n; privat Irettesaettelse, Reprimaude c tildelt
under fire 0jne [wigging]; witness 0revidne.
ease [i'z] Ro, Rolighed; Frihed; Lettelse, Lindring;
Mageligbed, Bekvemmelighed ; Lethed, Utvungeuhed,
*ogs. Ledighed c; little ~ «ringe Bekvemhed*, susever
Martercelle, en Celle som var meget for lille (*liden)
for Fangen, brugt som Tortur i Elisabets Tid; enjoy,
(or take) his ~ g0re sig det mageligt (el. bekvemt),
hygge (*ogs. kose) sig, P* ogs. mage sig; at _ i (god)
Ro ; i (Ro og) Mag, magelig, bekvemt ; in the parlia-
mentary conflicts he was not at ~, f01te ban sig ikke
hjemme; be (or feel) ill at ~ vsere ilde tilmode; he felt
his conscience at _ bans Samvittighed var rolig, ban
havde Ro i Samvittigheden ; make him feel at _ lade
ham f01e sig vel (tilmode), *ogs. lade ham hygge sig;
feel well at ~; the servants lay at _ [laa (magelig) og
holdt Hvil] in their quarters behind the house; live at
his _ leve i gode Kaar, *ogs. have det rumrnelig; then
I can put your mind at ~ da kan jeg berolige Dem;
settle himself at ~ ssette (el. leegge) sig magelig tilrette;
stand at _ & staa i R0rstilling, ogs.* have 'p. Stedet
Hvil; for „ in reading t. Letteise under Laesningen &c;
of ~. Jvf chapel-of-ease! a sort of palace of ~ [An-
neksslot] to Whitehall, ease [i z] vt lette, lindre ; ^
ogs. soulagere (om Tov, Skib, Kedel <fcc); si lette 0:
udplyndre; _ a bloke si lette en Mand; _ the blow
lindre Slaget (el. St0det &c); - the engine, ogs. sagtne
Maskinen; „ her! sagte! - the helm lette p. Roret, falde
af ; _ your mind [berolige Dem] as to any responsi-
bility on that score!; ~ the sail live p. Sejlet; - [lette]
the ship; _ away or off fire paa, affire; - him of [lette
ham for] a pocket-book, ease vi: _ up! & & sp lang-
somt!
easel ['i-z(a)l] Staffeli n; . picture Staffelibillede n.
ease-loving magelig. easement [Tzmant] Lettelse c;
jur Servitut c (*Servitut c & n), paabundet Forpligtelse
c. easily ['i zili, 'i'zl-i] ad let, med Lethed; phrases
which run so - from their tongues Talemaader, der
falder dem saa mundret og flydende; in a simple
[a- i- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['be] Trykstavolee; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; [a1] httrt; [o] inner;
eas
291
Ecc
and ~ understood [letfattelig] manner; take life (or
the world) „ tage sig Verden let. easiness Lethed,
F0jelighed c; - of belief Lettroenhed c.
East [i-st] s: the . 0st c; 0sten; Osterland, Orienten
n. east [i'st] a 0st(en). east vi gaa mod 0st; gaa om
i (*til) 0st, 0stre sig, om Vind. Eastbourne ['i'stba^n,
-buan] s.
Easter ['i'sta] Paaske c; Paasken; _ Day (Monday)
forste (aaden) Paaskedag; the ~ recess Paaskeferierne.
Kasterling ['i'stalirj] 0stlsending; Osterlsender ; Easter-
ling c, en gammel M0nt (fra Hansestaederne ?) ; a
Flushinger, or „ of some sort. Westward Ho! 1361 T.
easterly ['rstali] a & ad 0stlig; who goes round the
world once ~ [mod 0st], gains one day. Eastern
['i-stan] fra 0sten; 0st-; 0sterlandsk ; 0sterlands-; -
coast, ~ shore 0stkyst. Eastern 0sterlsender c. eastern*
most [-mast, -moust] 0stligst. easting ['i'stirj] J, 0stlig
Afvigning, forandret Ostlsengde c; try to make much _
se at komme godt 0ster i (*0stover). eastward ['rst-
wad] ad mod 0st, 0sterpaa, *ogs. 0st(er)over; _ posi-
tion 0stlig Position [E. P.]. Et bekendt ceremonielt
Stridssp0rgsmaal blandt engelske Teologer; « of
0stenfor.
easy ['i'zi] a let, vel tilmode, rolig; sorg!0s; magelig,
om Person; let, utvungen, *ogs. ledig; gen, ogs.* let,
simpel, nem; bekvem, magelig; f0jelig, villig; mere
coulant ; an . [magelig ; bekvem] attitude; _ boots be-
kvemt Skot0j ; on an ~ bowline <J> bidevind uden at
vsere kloshalet; in ~ circumstances i gode Kaar; the ~
[velhavende, velstillede] classes; with an ~ [med god]
conscience; ~ diction let(flydende) Sprog; lend an -
ear to villig laane Ore til . . .; an ~ [fri] gait; honours
are ~, i Whist: Honn0rerne er lige fordelte; an _
master en human Arbejdsgiver (el. Arbejdsherre, Prin-
cipal, Chef); under ~ sail for smaa Sejl; ~ temper
jtevnt Hum0r el. Sind n; Sorgl0shed c; „ terms Isempe-
lige (el. moderate) Vilkaar; in an _ [utvungen] Tone;
at an . trot i let (el. mageligt) Trav ; a woman of ~
virtue en let (el. 10s) Kvinde; _ weather &. Magsvejr;
_ to believe, ~ of belief lettroende ; that activity was
not ~ to her, faldt hende ikke let; an ~ farm to work
en letbrugt Gaard; the rest comes very ~, falder meget
let; it came „ to him det faldt ham let; go ~! saa
sagte!; stop nu lidt ! make him ~ berolige ham; make
yourself ~! berolige Dem! vaer De kun rolig! stand _/
r0r! *paa Stedet hvil! easy ad p let [easily]; go ~!
Se ovfr ! take things (or the world) .. Se easily!
chair Lsenestol; — going sorglas; letlivet; the most
miserable afternoon he had ever spent in his whole ~
life.
eat [i't] vt spise; fortsere, tsere paa; amr ogs. bespise;
was Jing [ogs. spiste paa] a slice of bread-and-butter;
I'll - my hat if [du kan kalde mig Mads, om] I don't;
. his heart ruge over sine Sorger el. Skuifelser; . his
words, ~ it up again sede sine Ord, tage sine Ord i
sig; _ his head off, om Hest &C: spise og spise, (ikke
g0re Nytte, men) blot spise, spise sig fordaervet; fig
kede sig ihjel, *ogs. kede sig som en Mops; bide sig i
Fingrene; then you will be ready to ~ your head off
for having missed the chance, eat vi spise; it ~s
very like a [smager omtrent som] herring; it _s
[smager] well; ~ into spise sig ind i; om Dyr & om
Stof : aede sig ind i. eatable [Ttabl] spiselig; -s spise-
lige Sager, Spisevarer pi, p Spisende, p Spisendes n.
eatage ['i'tidg] agr Efterslaat, *is. Haa c [eddish], eater
['i't9] Spisende, Spiser; Fortserer c; JEtsemiddel n\ a big
(or great) ~ en Grovseder, en .Sdedolk, *en Storspiser;
a little (or small) ~ et smaalaarende Menneske, smaa-
taarende (a), *ogs. en liden Madmand. eating ['rtirj]
Spisning; Mad c; good ~ god Mad; house Spise-
kvarter n.
can [ou; fr.] Vand n; — de-Cologne ['oud8ko'loun] Eau-
de-Cologne c. Forkortet: cologne; de-nil, i Mode-
sprog: Lysegr0nt n.
eaye [i-v] \ Tagskseg n [eaves]; a bedstead under
the _. Chambers's J. 1894 338 1. eaie sc (Hjul)nav n
[nave], earedrop ['i'vdrapj vi, se eavesdrop!
eaver ['i'va] ^ prov (engelsk) Rajgraas w:« Lolium
perenne [rye-grass].
eaves [i'vz] arch Tagskaeg n\ «drop [-drap] vi lure,
lytte, staa p. Lur; — dropper Lurer, Lytter c; then
you've been playing (the) ~ saa har De lyttet ; lath
Tagrendekrog c.
ebb [eb] Ebbe c; the ~ makes, kommer; be at a low
~, figurlig: staa lavt. ebb vi ebbe, falde; fig vsere paa
Hseldingen; my money is -ing, ogs. det er p. Hseldingen
m. mine Penge; his life was fast ~ing away, svandt
hurtig. ebberman ['ebaman] Ebbefisker, Strandfisker
c. ebb-tide ['ebtaid] Ebbe c, *ogs. udfaldt (prov* ogs.
udfjseret) Vand n; at ~ i Ebben, *ogs. ved udfaldt
Vand(e).
Ebenezer [eban'i'za] Ebeneser.
Eblis ['eblis] myth (mahomedansk &c) Satan c. Jvf
djinn! the sons of ~.
Eboe ['i-bou] Ibenholtneger, Beninneger c. eboe-tree.
Et mellemamerikansk Trae : Dipteryx eboensis. ebon
['eban] Ibenholt-, -agtig; fig sort; long ~ tresses, ebon-
ize ['ebanaiz] vt sortbejdse. ebony ['ebani] Ibenholt n;
red ~, ogs. Grenadiltrse n ; a bit (or piece) of ~, i Sp0g :
en Neger [the image of God cut in ~. Thomas Fuller].
ebony a (ibenholt)sort.
ebriety [i'braiiti] Drukkenskab ; S N0gterhed c:
Th. Hook, Man of many Friends, cit. af Davies.
Ebro ['i'brou] s: the _ Ebro c.
ebullience [i'bAlians] Opkogning c, &c. Se ebullition!
the annual _ takes no fiercer form than that of hoot-
ing a professor, ebullient [-ant] overkogende, ogs. fig
opbrusende. ebullition [eba'li/an] Kogning; aim. Op-
kogning, Overkogning, fig ogs. Opbrusen, Opbrus-
ning c.
eburin [Tbjurin] chem Eburin n.
Ebury ['eb(e)ri] s.
ecardine [i'ka-9dain] Musling c uden Laas el. Haengsel.
ecarte [fr.; e^a^'te1] Ecarte n, et Kortspil.
Ecbatana [ek'batana] Ekbatana n.
Eccelino [it.; et/e'li'no]. Is. nsevnes „ III da Ro-
mano, m. Tilnavnet den grumme el. Dja3Vles0nnen.
Herskede over en stor Del af Overitalien, f 1259.
eccentric [ek'sentrik] ekscentrisk; fig ogs. lunefuld,
uberegnelig; underlig, original, eccentric mat ekscen-
trisk Cirkel; © Ekscentrik, Ekscenterskive; fig Original,
Skrue, Saarling c. eccentricity [eksen'trisiti] Ekscen-
tricitet c.
ecchymosis [eki'mo»sis] Plet (*is. Flek) c af under-
lebet Blod.
Ecclefechan [ekl'fekgn, sc -xan], i Dumfriesshire,
Carlyles F0deby.
Eccles ['eklz] s.
Ecclesiastes [ekli-zi'asti'z] Praadikerens Bog c. eccle-
siastic(al) [ekli-zi'astik(l)] Kirke-, kirkelig, gejstlig; s
Gejstlig c. Eccleslasticus [eklrzi'astikas] Jesu Siraks
Bog c, en af Apokryferne. ecclesiology [ekli'zi'aladgi]
Ekklesiologi c, Kirkers Bygning og Udsmykning.
Eccloo [e'klo"] s.
[e»] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [}>] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
19*
ecd
edg
ecdysis ['ekdisisj (Fjer)skiftning, (Fjer)faeldniug, *ogs.
Myting; Hamskydniug; Fremkomst c, som Puppens af
Skallen (*Skallet).
cchinoderms [i'kainoda-mz, 'ekino-] 200 pighudede.
echinus [i'kainas] zoo Pindsvin n. Erinaceus; Seborre
c, ogs.* S0£eg, Sopindsvin n, Igelkser, *Kraakebolle c:
Echinus; $ pigget Hoved n; arch Torus, Pude c.
echis ['ekisj soo (Gift)slauge, (Gift)snog c; this viru-
lent little . of Peru- Chambers's Misc. XCVIII 16.
echo ['ekou] Ekko n, Genlyd, *ogs. Ljom; fig Genlyd,
Genklang.; om Person: Haleha?nger, Jaherre, Jabroder,
*ogs. Jadukke, Jattebroder c; that is an „ to [Genklang
af] my opinion; find an - finde Genlyd, finde (el. give)
Genklang; was applauded to the -, saa det rungede (i
Salen); screamed to the -., saa det gav Ekko; ~ verses
ekko(d)iske Vers, Vers hvis Endestavelser gentages som
et Ekko. Eksempler i Disraelis Curiosities (Of Ana-
grams and Echo Verses), echo vt tilbagekaste /- back],
give en Genklang af; gentage, F ekkoe; cont efter-
snakke; you - my opinion, echo vi genlyde [- again];
the amphitheatre ~es to his roaring, genlyder af dens
BroL echoic [e'kouik] ekko(d)isk; esp lydbetegnende,
lydmalende, imitativ; ~ or imitative words, echoism
|'ekouizm] lydmalende Ord, Ononiatopoietikon n. echo-
meter [e'kamita] Lydinaaler c.
eclaircissement [fr.] Opklarelse, Oplysning c.
ecka ['ekal hind Enspamder, Enhests(*ogs. Enbets)-
vogn c. Ogs. for pony; half-starved ponies known
as "~s". The Army & Navy Gas. 1892. 97*. Der skre-
vet ekka.
eclat [fr.; e'kla", R -&•] (fr.) Eclat, (slaaende) Virk-
ning; Glans c. Jvf claw!
eclectic [ek'lektik] udvselgende, eklektisk; s Eklek-
tiker c. eclecticism [ek'lektisizm] Eklekticisme c.
eclipse [e'klips] Formerkelse c; Eclipse sp Navnet p.
en af Englands rnest beromte Vteddelebsheste, en af
de Hingste, hvorfra Fuldblodet stammer f 1789; be in
_ vsere formerket. eclipse [e'klips] vt form0rke; fig for-
dunkle, trsenge i Baggrunden. ecliptic [e'kliptik] ast
Ekliptik-; Formorkelses-; s Ekliptik, Solbane c.
eclogue ['eklag] Eklog c, Hyrdedigt w.
ecnephia [ek'ni fja ?] Orkan c; the circling Typhon
whirled from point to point . . . and dire Ecnephia
reign. Thomson, Summer.
economic [i'ko'namik] okonomisk. econoniical(ly) a
(ad) okonomisk. economics [i'ko'namiks] 0konomi c.
economist [i'kanamist] 0konom c. economize [i'kana-
maiz] vt 0konomisere (el. holde Hus) med, spare paa;
fig spare (paa), fare psent med; vi okonomisere, spare,
holde Hus, vsere hasholdersk; we must ~ on the table.
economizer 0konom, Sparer; dmp F0devandsforvarmer
c, isser i bellevillesk Kedel. economy [i'kanami] Okonomi,
Husholduing; Okonomi, Indretning c, System w; Spar-
sommelighed; Besparelse c, it is ~ [det er en Besparel&e,
man staar sig ved (*paa)] to . . . ; when - in fuel is
desirable; with a view to ~ af Sparsommelighedshen-
syn, for at spare.
ecstasied ['ekstasid] henrykt. henf0rt. ecstasy ['ek-
stasi] Ekstase, Henrykkelse, Henf0relse c; an ~ of rage
blindt (el. lidenskabeligt) Raseri; be in ecstasies vsere
lyksalig el. hhnmelglad, P i.den syvende Himmel; be
in an ~ [vsere faerdig t. at forgaa] of laughter, ecstatic
[ek'statik] ekstatisk, Henrykkelses-; betagende, sjaels-
oploftende. ecstattcize [ek'statisaiz] vt ekstas(i)ere, hen-
rykke, henf0re, op!0fte.
Ecuador [ekwa'da-a, e'kwa-da'a] Ekuador n.
ecnmenic(al) [ekju'menik(l)] 0kumenisk, alniindelig.
eczema ['ekzima] path Ekzem, afskallende Udslset n.
Ed [ed] Edvin. Diminutiv af Edwin.
edacious [i'dei/as] graadig. edacity [i'dasiti] is. joe
Graadighed c. edax [Tdaks, 'edaksj lat. fortaerende;
graadig; time, who has been denominated - rerum,
alle Tings Fortaerer.
Edda ['eda] Edda c. Eddaic [e'deUk], Eddie ['edik]
eddaisk, Edda-; the earlier [seldre] . poems.
eddish ['edi/] agr Efterslset, *is. Haa c [eatagej.
eddoes ['edo»z] pi (spiselige) Aronr0dder, Arumrodder.
Af Arum esculentum [cocosj.
Eddy ['edi] (lille) Edvin &c. Diminutiv af Edwin, Edgar,
Edward, Edmund, eddy ['edi] Bagstr0m, *ogs. Bag-
evje; Nide1, S Strudel, ogs.* Malstrom, Hvirvel, Str0m-
hvirvel, Stromsksering, *Ide, p Sveive; Hvirvelviud c
eddy ['edi] vi hvirvle, male (rundt), *ogs. ide, p sveive
Eddystone ['edistan] s: the ~ Eddystone n. eddy-wind
Vindkastw (under et h0jt Land), Faldvind c.
edelweiss ['eidlvais] $ Edelweiss c: GnaphaUum
Leontopodium.
edematose [i'dem8tous], edematous [i'dematas] path
0demat0s, opsvulmet (af Vand), vattersottig.
Eden ['i'dn] Eden n. Eden ['i'dnj s-. the (river) .
Eden c, i Carlisle; the Luck of - Hall Edenhalls Lykke,
et gammelt Btoger af malet Glas, der antoges at vrere
helligt. "If that glass either break or fall, Farewell
the luck of ~ Hall".
Edensor ['i'dnsa'9 ?]; . inn. Bos well, Life of John-
son XXXV.
edentate [i'dente't] tand!0s; -s soo Gumlere.
Edgar ['edga] s.
Edgbaston ['edgbastan] Edgbaston n, Birminghams
Westend.
edge [edg] (Kuivs Ac) ^Eg; JEg, Rand; Smalside; H0j-
kant ; fig Begyndelse c ; Snit n, paa Bog ; - of a wood
Udkant (af en Skov), Skov-Kant, -Rand c, -Bryn w; give
an _ to slibe JEg paa . . . ; . give an ~ to the appetite
skserpe Appetiten; the razor will not hold an _ Barber-
knivens ^g staar ikke; at the water's ~ i Vandfladen,
i Vandets Overflade, *ogs. paa Vak; my teeth are on ~
det isner i mine Tcender ; on (or placed on its) ~ paa
H0jknnt; set the teeth on _ bringe det t. at isne i Ens
Tsender; with an _ [Brod] of anger in his voice, edge
vt skserpe; kante; rykke, traekke; - his way kile sig
frem; ~d in (or with) black, is. med sort Kant, med
S0rgerand; do ~ in [se til at faa anbragt] a word or
two about my honour! edge vi flytte sig (langsomt, t.
Siden), rykke, sk0ns(k)e; ~ away i kile Skibet af, styre
bort; - down on & sk0ns(k)e ned mod el. paa; _ in
with & nserme sig ... lidt efter lidt; ^ up & kile Skibet
op; -bar: _ needle kantet (el. prismatisk) Magnetnaal;
— bone vet Halebeu [aitchbone],
1. edger ['edga] Skserper; $ Kantblomst c; $ Kant-
blad n; 0 Kantsav, *Kantsag c.
2. edger ['edgaj ^ tidligblomstrende Tulipan c.
edge|rail Kantskinne; tool skarpt Vserkt0j, ^Egjseru,
^Egredskab, ^Egv33rkt0j n, play with~s, figurlig: lege m.
Ilden, m. Skydevaaben. Edgeware ['edgwae'a] s. edgej-
ways ad paa (H0j)kant; med Kanten f0rst, paa Siden;
paa tvsers; you can't get a word in ~ det er umuligt
at faa et Ord indf0rt (naar han eller nun er tilstede),
ban &c snakker for os alle; -wise ad, se -ways' Edge-
worth ['edgwap] s. edging ['edgirj] Skferpning; Kant-
1 «Der sees Str0mskasringer, eller saakaldte Nider. »
(Den d. Lods 2. Udg. S. 5). Citeret af Molbech, Art.
Str0msk8ering.
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hwrt; [a] inner;
edg
293
eff
ning; Kant, Bort c; Kantebaand pi; i Skrsedderfaget
ogs. Forst0d n, ogs.* Passepoil c; Traadkniplinger pi
[, lace], edgy f'edgi] skarp, skserende; om Maleri &c:
med altfor skarpe (el. haarde) Omrids; fig irritabel, op-
farende, hastig; prov ivrig (efter), opsat [p. at komme
did to go there]; prov vel fri, nsesvis [forward, pert],
Edial ['i'djal?]. Boswell, Life of J. ch. 17.
edibility [edi'biliti] Spiselighed, *ogs. Madnyttighed c.
edible ['edibl] spiselig, *ogs. madnyttig; ~ root, ogs.
Rodfrugt c.
edict ['i'dikt] Edikt n, Forordning c.
edification [edifi'keijan] Opbyggelse; F Belserelse c.
edifice ['edifis] Bygning c. edifler [-faia] Opbygger c. edify
['edifai] vt fig opbygge; F belaere. edifying opbyggelig.
edile [Tdail] antiq .Edil c, romersk Bygnings-, Vej-
og Politiiuspekt0r.
Edina [i'daina] poet Edinburgh n. Edinburgh ['ed(i)u-
bara] Edinburgh n.
Edison ['edisan]. Is. Thomas Alva ~, amerikansk Op-
flnder f. 1847; Js incandescent light &c edisonsk G10de-
lampe, &c.
edit ['edit] vt udgive, besorge; udgive, redigere, om
Blad el. Tidsskrift.
Edith I'i-dib] Edit(h).
edition [i'dijan] Udgave c; Oplag n. editor f'edita]
Udgiver; Udgiver, Redakt0r. Forkortet: Ed; i romer-
ske antiq Giver c, om ^Edilen som den der gav (og
ledede) Kamplegene. editorial [edi'ta rial] Udgiver-,
redaktionel, Redakter-, Redaktions-; -article Redak-
tionsartikel, ledende Artikel; - management Redaktion,
Udgivelse c; - staff Redaktionspersonale n, Redaktion c.
editorial esp amr Redaktionsartikel, ledende Artikel c.
editorially ad esp redaktionelt. editorship ['edita/ip]
Redaktion, Redakt0rstilling, Redaktorpost, Udgiverstil-
ling c. editress ['editres] Udgiverinde; Redaktrice c.
Edmonton ['edmamau] s. Edmund ['edmand] s.
edobe [i'doub(i)] amr raa (el. ubrsendt) Teglsten c
[adobe]; ~ cottages are those made of sun-dried bricks,
like the buildings of ancient Egypt, W. Hepworth
Dixon, New America I 16 cit. af E. C. Brewer.
Edomite ['i'donmit] Edomit c.
educability [edjuka'biliti; edg-] Modtagelighed c for
Opdragelse el. Uddannelse. educable ['edjukabl; 'edg-]
opdragelig, uddannelig, modtagelig f. Uddannelse.
educate ['edjukeH; 'edg-] vt opdrage; uddanne [til
Advokat for the bar] ; ~d [dannede] classes; highly ~d
i Besiddelse af megen Dannelse, h0jtdannet; was ~d
[flk sin Uddannelse] at the universities of M & P; _
him out of it vsenne ham af dermed, pille (el. plukke)
det ud af ham; it ~s us up to [opdrager (el. uddanner)
os til at] understand . . . education [edju'ke'/an; edg-]
Opdragelse; Skolegang; Uddannelse; Dannelse; Oplys-
ning c. Jvf compulsory! the Education Act Skoleloven;
board of ~ Skolekommission; the Bureau of Education
Skolekontoret, i Washington, educational [-al] Opdra-
gelses-; Uddannelses-; psedagogisk; tilegnet gennem Op-
dragelse, tillsert; _ book Lserebog, is. Skolebog; _
establishment Opdragelsesanstalt ; Undervisningsanstalt
c. educationalist [edju'keJ/analist; edg-] Opdrager(inde);
Psedagog, Skolemand c. educationally ad ved Opdra-
gelse &c, ad Opdragelsens (&c) Vej; i Henseende t.
Opdragelse, &c. educationist [edju'ke'fanist; edg-]
(videnskabelig) Psedagog c. educator ['edjuke'ta; 'edg-]
Opdrager, (praktisk) Psedagog c. educe [i'dju's] vt ud-
lede, faa frem el. ud. Jvf cosmos! educible [i'dju'sibl]
ndledelig, sorn kan udledes, som kan faas frem el. ud.
eduction [i'dAk/an] Udledelse; 0 Udt0mning; Udstr0m-
ning c; _ pipe Afl0bsr0r; _ valve Udstr0mningsventil.
edulcorate [i'dAlkore't] vt chem edulkorere, fors0de.
edulcoration [idAlko'reVanJ Fors0delse c. edulcorative
[i'dAlkorativ] fors0dende, Fors0delses-.
Edward ['edwad] Edvard.
Edwin ['edwin] Edvin. Edyrn ['i'da'n]. En Person i
Tennysons Idylls of the King.
eel [i'l] > Aal ; vet Aal c, i Hesteryg [dorsal (or
mesial) line], eel vi fange (el. fiske) Aal; out ~ing
(ude) p. Aalefangst; — backed med Aal i Ryggen;
— bed Aaledam; ^ sv0mmende Ranunkel c: Eanun-
cuhis fluitans; —buck stor Aaleruse, Aaletene (*Aale-
teine) c; dam Aalegaard c. eeler ['via] Aalefanger c.
celery [Tlari] Aalestade, ogs.* Aale(fangst)sted n. cell-
fare Aale-Fserd, -Gang, -Vandring ; Aaleyngel c; this -
lasts several days; — fork Aalejern n. eeling Aale-
fangst c. eel|pot Aale-Ruse, -Tene (*-Teine) c; — pout
jf Kvabbe, *Laken: Gadus lota [burbot]; Tangaal c:
Blennius [blennyj; — spear Aalestang c, Aalejern n;
..trunk Aaie-Stue, -Kiste c.
e'en [i-n] ad endog, &c [even].
e'er [se'a] ad nogensinde, &c [ever].
eerie ['iari] a. Se eery, eerily [-li] ad uhyggelig;
vildt. eery ['iari] a uhyggelig; vild.
efacks [i'faks] int R sandelig! min Tro!; du min!
eflfable ['efabl] udsigelig, udtalelig.
efface [e'feis] vt udslette; udviske. effaceable [-abl]
udslettelig; der lader sig udslette el. udviske. efface-
ment [-mant] Udslettelse; Udviskning c.
effect [i'fekt] Virkning; Kraft; art & cont Effekt c;
-s esp Effekter, Sager pi; L0s0re n; no ~s, i Handels-
spr : ingen Valuta, ingen Dsekning ; deliver his ~s op-
give sit Bo ; give ~ to a desire virkeligg0re (el. udf0re)
et Onske; tage et 0nske tilf01ge; have (or produce) an
„ g0re (el. frembringe) Virkning; take ~ g0re Virkning;
ramme, trteffe, F* tage, prov *drage ('dra'); eksplodere;
trsede i Kraft; the title of Master took ~ [ogs. blev gsel-
dende] in 1343; for ~ for Effektens Skyld; strain for ~
jage efter Eflfekt, efter det effektfulde; fail of ~ forfejle
sin Virkning ; art & fig forfejle sit Maal ; carry into _
udf0re, bringe istand, virkeligg0re, omstette i Virkelig-
hed; tage tilf01ge; or words to that ~ eller (nogle) Ord
som sagde (el. gik ud p.) det samme; a written notice
to that . en Meldeseddel (af dette Indhold), skriftlig
Melding derom; a telegraphic despatch to the „ that...
som meddeler, at . . . ; the reply is to the ~ [gaar ud
paa,] that . . .; spoke to the same ~ ytrede sig i samme
Retning; or words to the same (or to a similar) ~
eller noget lignende, eller noget 1 den Smag. effect
[i'fekt] vt bevirke, udrette; ivaerkssette, gennemf0re;
faa til, bringe istand; g0re til Virkelighed. Jvf distress!
a fault in the indictment ~ed his escape en Fejl i
Klagen bevirkede, at han gik fri (f. Straf) ; . a policy
ladetegne en Police; —hunting effekt-jagende, -s0gende;
s Effektjageri n. effectible [-ibl] ivserkssettelig, udf0r-
bar; gennemf0rbar. effective [-iv] virksom; effektiv,
fuldt brugbar, tjenstdygtig [aim. efficient] ; ~ power, i
Mekanik: Nyttevirkning c; 1000 HP -, effektive Hestes
Kraft, *ogs. effektive Hestekrfefter. effectual [i'fektjual,
-tjual] virksom; kraftig, F ordentlig. effectually [-11]
ad kraftig, med Virkning, med Eftertryk, ordentlig,
F saa det forslaar (el. forslog), saa der er (el. var)
Forslag i det. effectuation [ifektju'e'/an, -tju-] Ivserk-
ssettelse, Gennemf0relse; Istandbringelse c.
effeir [e'fl'a] sc (ydre) Tilbeh0r n, Udrustning c;
arrayed in ~ of war rustet t. Krig. effeir [e'fi'a] vi
[c»] hate; [ou] so; [ai] J; [au] <nit; [S] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [q] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
eff
294
eid
sc passe, s0mme ; stemme , staa i Forhold; all that ~s
to war alt hvad der herer t. Krig.
effeminacy [e'feminasi] Kvind(e)agtighed, Bledagtig-
hed c. effeminate [e'feminet] kvind(e)agtig, bledagtig.
effendi [e'fendi] (i Tyrkiet:) hej Civilerabedsmand c,
som Emir, Professor, Overprsest. Ogsaa som Titel, efter
Navnet, i Lighed m. det engelske Esquire: Ali _
Hr. Ali.
effervesce [efa'ves] vi bruse (op), moussere; lime ~s
with [bruser m.] acids, effervescence [efa'vesans] (Op)-
brusen, Opbrusning, F Brus c. effervescent [-ant] bru-
sende, mousserende.
effete [e'fi t] kraft!0s, udlevet; for whose good are
the old and _ [udlevede] to be maintained amid
these troubles?
efficacious [efi'ke'Jas] is. med virksom. efficacy
['efikasi] Kraft, Virkekraft, Virkeevne c. efficiency
[e'fijansi] Virksomhed; Kraft, Virkekraft; fuld Brugbar-
hed, Effektivitet ; Ydeevne; (Hsers &c) Kampdygtighed
c. efficient [e'ri/ant] virksom; kraftig; fuldt brugbar,
effektiv, sorn g0r Fyldest (el. Ret) f. sig; ^ ogs. kamp-
dygtig; prove _ vise sig effektiv, (om Pers. ogs.) g0re
Fyldest f. sig, kurme forsvare sit Arbejde el. siu Tje-
ueste. efficient s phil (virkende) Aarsag c. efficiently
ad kraftig; effektivt; can be discharged „ [med Effekt]
against a ship.
effigy ['efidgi] Billede n; burn in „, in effigie.
effloresce [eflo'res] vi fremblomstre \; chem udblomstre,
udvitre. efflorescence [-'resans] Blomstring c ; path Ud-
slset M; aim: Emorescens, Udblomstring, Udvitring c,
Overtraek n (af Udvitringskrystaller). efflorescent [-'re-
sant] udblomstrende, udvitrende.
effluence ['efluans] Udflyden, Udstr0mning c. efflu-
ent [-ant] udflydende, udstrernmende ; s Udl0b n, ud-
10bende Flod c. effluvia [e'flu'vja] pi. Af effluvium.
effluvium [e'flu'vjam] Udstr0nining ; (esp Gas)udstr0m-
ning, Uddunstningc. PI effluvia, ogs. DunsterpZ. efflux
['eflAks] Udflyden, Udstr0mning c; by the _ of time \
Tidens (el. Tidernes) L0b, i Tidens Lsengde. effluxion
[e'flAk/an] Udflyden c, ogs. fig- om Tid: Forl0b, L0b,
Udl0b n [expiry]. Se effluvium & efflux! the part-
nership having expired by - of time, med Tiden, i sin
Tid; the acts of 1881 and 1885, which are about to
lapse by ~ of time.
effort ['efat] Anstrengelse; Prsestation, Produktion
c, Nummer ; Forseg n ; though it should cost an ~, abs
ogs. selv om det skal koste (nnil. en Anstrengelse,
Overvindelse, tunge Ofre); it was an ~ to him [is.
det kostede ham Overvindelse] to sit still through a
meal; make an ~, ogs. gribe sig an, F ogs. tage et
(alvorligere) Tag, *ogs. tage sig p. Tag; make an _ at
[et Till0b til] cheerfulness; making a strong ~ to
appear composed m. tilkaempet Fatning; use every ~
opbyde alt, g0re alt sit; the centre of ~ of the sails
& Sejlenes Virkningscentrum; with „ med Anstrengelse;
moralsk: med Overvindelse; with an ~ at composure
idet nan &c s0gte at fatte sig.
effrontery [e'frAntari] Fraekhed, Uforskammethed c.
effulgence [e'fAldgans] Glans; Pragt c.
effuse [e'fju-z] vt udgyde; udsende, udstraale; ud-
strsekke. effusion [e'fjirgan] Udgydelse ; path Udtrsed-
else; fig Hjertelighed c; . of blood Blodsudgydelse;
path Blodudtrseden c; Blodtab w; seizing his hand with
-, m. overatr0mmende Hjertelighed. effusive [e'fjirsiv]
udgydende; aim: str0mmende; fig str0mmende, hjer-
telig; overstr0mmende; expressing his thanks in .
[overs tr0mmende, de hjerteligste] terms.
eft [eft] zoo (Vand)firben n, *Firflssel: Triton; is.
Seps: Seps chalcidica; lille Salamander, *Vandsala-
mander c: Triton punctatus.
efter ['efta] si Teatertyv c.
eftsoon(s) ['eftsu'n(z)] ad poet saa fage, hel snart.
egad [i'gad] int for Pokker!
Egan ['i-gan] s.
Eger ['e!ga] Eger n. Egeria [i'dgiaria] s.
Egerton ['edsatan; \ 'egatan] s.
egest [i'dgest] vt udkaste, udstede. egestion [i'dgest/an]
(Ekskrementers) Udst0delse c.
egg [eg] vt a?gge, tilskynde. Ogs. » on. egg [eg] Mg
n; you should not count your ~s before they are hatched
sselg ikke Huden af Bj0rnen, f0r den er fanget ! as sure
as ~s is ~s, som at to og to er fire. Eggs her egl for X.
egg vt dyppe i JEg; carefully ~ed and bread-crumbed,
dyppet i ^Eg og Tvebakker (*Kavringer) ; — feast
Peders Stol c, i Oxf; ~_flip ^Eggesnaps, ogs.* Egge-
punsch c; — hot (varm) yEggesnaps, ogs.* yEggepunsch
c; —iron Pibesaks c ; meat : that's the ~ of his plan,
Kipling, Life's Handicap 191: det er Hunilen, det
er det fine v. Planen; nog amr ^ggesnaps, ogs.*
^Eggepimsch c; — slice yEggespade c; — trot Luntegang,
ogs.* Lunk c, Luntetrav n. Som naar en Kone k0rer
tiltorvs m. yEg i Paksadeleu.
Egliam ['egam] s.
egilops ['i dgilaps] path «Gede0je» n, ^gilops c; ^
<Hare»graes n : JEgilops ovata & triticoides [cegilopsj.
Egina [i'dgaina] yEgina n.
Eginhard ['eginha'ad] Eginhard, Ejnar.
eglantine [peglaut(a)in] ^ Gedeblad w, Kaprifolium, F
Kravlop, *Vivendel: Lonicera periclymena; Hunderose,
*Klunger, Nyperose, Nypetorn : Rosa canina; yEblerose,
ogs.* Vinrose c: Rosa rubiginosa. eglatere [egla'tia]
t & poet = eglantine.
ego ['ego11, 'i-go»] lat. jeg; the Ego Jeget. egotism1
['ego(t)izm, 'i'g-] Egoisme, Selviskhed c; Jegvsesen n,
Jegdyrkelse; Beskaeftigelse (el. Optagethed) med sig
selv; altfor hyppig Brug c af Ordet jeg. ego(t)ist'
['ego(t)ist, 'i'g-] Egoist; Jegdyrker c. ego(t)istic(al) i
['ego(t)istik(l), 'i'g-] egoistisk. egotize ['egotaiz] vi g0re
meget Vsesen af (esp tale meget om) sig selv.
egregious [i'gri'dgas] iron & cont overordentlig, stor;
an ~ ass et stort Fae. egregiously ad overordentlig;
most - [skammelig] duped; he will find himself - mis-
taken, at ban har taget maerkelig (el. skammelig) fejl.
egress ['i'gres] Udgang c; Udl0b n\ Afgang c; an
opening in the roof for the _ of [som Udgang for]
smoke.
egret ['egret, 'i1-] > stor S01vhejre: Herodias alba;
Hejrefjer c. egrette [e'gret] Aigrette c: Diamantbusk;
Baavernaal c.
egriot [Tgriatl Glaskirsebaer n.
Egypt ['i'dgipt] yEgypten w. Jvfcorw/ Egyptian [i'dgip-
Jan] a aegyptisk; s /Egypter c; - Hall. En Sal i Mansion
House, London. Et Lokale f. Antispiritisme i Picca-
dilly, London.
eh? [e»] int hvad?
eider ['aida] ^ Edder-Fugl, -And, *ogs. yEfugl, i be-
stemt Form prov JE& c: Fuligula mollissima; —down
Edderdun; duck, se eider!
eidolon [ai'douldn] Skyggebillede, Fantom n [idolumj.
1 Hyppigt g0res den Forskel, at Formerne med t bru-
ges om den Selvglaede, der viser sig ved at tale meget
om sig selv, Formerne uden t om egentlig Selviskhed,
— hvad vi kalder Egoisme.
[a- i- u-] osv. lar?7e som i far, feel, fool; Vt»] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [9-] hurt; [a] inner;
eid
295
ele
eidouranion [aidu'reinjan] Ejdouraniou n, en Him
melrurnmet &c fremstillende Maskine.
eight [eH] otte ; the Oxford . sp de otte (Kaproere
fra Oxford; secure an , hours' day, en Ottetimers Ar
bejdsdag; the ~ hours' movement, eighteen ['ei'ti'n
atten. eighteenth ['ei'ti-np] attende; s Attendedel c
eighth [ejtp] ottende; s Ottendedel; £ Oktav c. eighthly
['eitpli] ad for det ottende. eightieth ['eHitp] flrsinds
tyvende, *ottiende, (f. Tydeligheds Skyld undert.) otte
tiende; s Firsindstyvendedel, *Ottiendedel c. eight-
square ottekantet ; all yards are made _ in the centre
-s J, Kluns c, paa Stang. eighty ['eUi] firs(indstyve)
*otti, (f. Tydeligheds Skyld undert.) otteti.
eikon ['aikan] (gr.) Billede n; is. i Bogtitelen Eikon
Basilike [ba'siliki1] En Konges Portraet, af John Gauden
Biskop af Exeter f 1662. Eikonoklastes [aikano'klasti'z]
« Billed- eller Portraetbryderen», etSkrift af Milton (1649).
Eildon ['Hdan]; _ Hills. Ved Abbotsford.
Einard ['aina-ad] Ejnar.
eisteddfod [ai'steSvad, ai'stedfad] vallisisk Sk(j)alde-
staevne w, Digterkamp c.
either ['aiSa, rSa] en(afto), den ene eller den anden,
nogen; begge. I nyere Tid ogs: en (af tre, af flere),
en hvilkensomhelst ; in - case i begge Tilfeelde ; on ~
hand p. begge Sider; extending five inches _ side, t.
begge Sider ; if - [nogen] of us is (or are) to fall . . .
either ['aiSa, 'i'Sa] cj enten; heller; they were not
good-looking ~, heller; at one time, and at no distant
period ~, og det heller ikke langt tilbage (i Tiden);
either ... or ... enten . . . eller . . . ; either you or I
am wrong; without ~ [baade] bible or [og] prayer-book.
ejaculate [i'dgakjule't] vt udst0de [et Hjertesuk a
prayer]; ytre, udraabe, udbryde. ejaculation [idgakju-
'leijan] Udbrud, Udraab; Hjertesuk n, kort B0n c.
ejaculatory [i'dgakjulatari] udbrudsmeessig ; _ prayer
Hjertesuk n.
eject [i'dgekt] vt udkaste, udvise; jur udkaste, ud-
saette; afsaette; dmp udspr0jte. ejection [i'dgek/an] Ud-
kastelse, Udvisning; dmp Udspr0jtning c. Se ejectment!
his ~ from his tenement, ejectment [i'dgektmant] jur
Udkastelse, Udkastelsesforretning, Udsaettelse c.
eke [i'k] vt 0ge, i Forb. m. out; _ out skode (*ogs.
0ge) paa, f. Ex. et Klsedningsstykke; fig fuldstaendig-
g0re, supplere; by way of eking out [hjaelpe paa] his
income...; eke out the lion's skin with the fox's:
forbinde Styrke med List; he ~d out a subsistence
[skaffede sig et Udkomme] by . . . eke [i'k] ad & cj f
ogsaa. Ogs. and _.
ekia ['i-kjaj vild afrikansk Hund c.
eking ['i'kiq]; —piece Sk0d c.
ekka ['eka] hind, se ecka!
elaborate [i'laboreit] vt forarbejde; udarbejde; that
alkaloid might be ~d [udarbejdes] in the animal body
as well as in those of plants; the wax is ~d [forarbej-
des] from that honey; we have the same metaphor
more ~d [videre udf0rt] in Henry IV. elaborate [i'labo-
ret] udarbejdet [Sprog, Stil composition] ; cont pyntet;
udspekuleret, fint udtaenkt, raffineret [Streg trick];
the ~ calculations of many years mange Aars m0jsom-
melige Beregninger. elaboration [ilabo're'Jan] Forar-
bejdelse, is. i Fysiologien; Udarbejdelse c; Raffinement
n. elaborator [i'labore'ta] Forarbejder; Udarbejder c.
elaidic [eli'i'dik] chem Elain-; _ acid Elainsyre.
elain(e) [i'le^] chem Elai'n(e), Elaein, Olein, Oliestof n.
eland ['Hand] zoo Wapiti, Vapiti : Cervus canadensis;
Koantilope c: Bubalis.
elaps ['Haps] zoo Pragtslauge c: Elaps.
elapse [i'laps] vi for!0be, hengaa, gaa.
elastic [i'lastik] elastisk, spsendig; fig elastisk, *ogs.
t0jelig, om Udtrj'k; « boots Fjederst0vler, *Spring-
st0vler; - [spsendstig] gait, mind, spirits; „ stockings
Gummistr0mper ; _ waistcoat (strikket) Uldtr0je c.
elastic [i'lastik] Elast, ogs.* Elastik c; he fixed the hat,
with the ~ under his chin, elasticity [ela'stisiti, H-]
Elasticitet: Spaendkraft, Spsendighed; Elasticitet, *ogs.
T0jelighed; Spaandstighed c.
elate [i'le't] opblaest, overmodig; sejrstolt, sejrsalig,
triumferende ; sejrsikker; he departed ~. elate [i'leHJ
vt g0re overmodig, g0re opblsest; beruse; is. iPart: >d
opblaest, overmodig; sejrsalig, triumferende, himmel-
glad, beruset af Sejren; the fancy, the hope ~d me; -d
by reducing [triumferende over at have reduceret] the
majority first to 33, and then to 21; ~d [opblsest] by
spiritual pride; ~d with victory triumferende over
Sejren, sejrstolt, sejrsalig.
elater ['elata] ent Smaelder c: Elater.
elation [i'leijan] Opblaesthed c, Overmod w; Sejr-
stolthed c.
Elbe [elb] s: the _ Elben.
Elboorz [el'buaz] Elbrus n.
elbow ['elbou] Albue; B0jning, Sving, Vinkel c; Kuse,
Kneek n. Elbow, en Retsbetjent i Shakespeares Mea-
sure for Measure; there was even a dark „ [Knaek]
where the staircase jutted out; a dried _ of the stream;
be at the _, is. vaere v. Haanden; out at ~s med Huller
p. Albuerne. elbow ['elbou] vt skubbe, puffe; - his
way albue (el. skubbe) sig frem, bane sig Vej m. Al-
buerne. elbow vi staa ud; b0je af, svinge, danne en
Sving; — chair Laenestol; grease «Albusrn0relse»,
(Sved c af) strengt Arbejde n; they say that _ is the
best furniture oil; pipe Knser0r ; place arch Vin-
duesbrysting c; — room Alburum; — scraper si Violin-
spiller, *ogs. Felespiller c.
Elcho ['elkou] s.
eld [eld] f Alderdom; (Tings) ^Elde c. I nogle citat-
maessige Forbindelser : from boyhood to ~ ; words of
hoary _; astrologers and men of ~. Longfellow.
Elden ['eldan]. Is. naevnes ~ Hole, en dyb Grav (i
Derbyshire Peak) der siges ikke at have Bund; _ Hole
needs filling: en staaende Tilrettevisning overfor
Pralere.
elder ['elda] ^ Hyld c: Sambucus. elder ['elda] prov
Yver, *ogs. Jur n [udder], elder ['eldo] comp a seldre;
aeldste ; the . Cato, Scipio ; Pliny the .. elder ['elda]
aeldre Mand; ^Eldste c; boys will naturally be reserved
and constrained in the presence of an ~, i en jEldres
(el. aeldre Hands) Nservaerelse; when Ethel and her ~
"Fader] were together. Thackeray, Newcomes III 28.
elderly ['eldali] aeldre, aldrende. eldern ['eldan] Hylde-,
af Hyld; s prov Hyld c. eldership f'elda/ip] Ancienne-
tet; ^EldstestilKng, ^Eldstevaerdighed c; ^Eldsteraad n.
eldest ['eldist] aeldst; my ~ son; the ~ of the sisters; ~
'torn f0rstef0dt.
eldorado, El Dorado [eldo'ra'dou, -'re1-] Guldland,
Eldorado, jordisk Paradis n.
eldritch ['eldritj] sp0gelseagtig, uhyggelig, prov *nifs.
Eleanor ['elina'8, -na] Eleonore.
Eleatic [eli'atik] eleatisk.
elecampane [elikam'pe^] ^ Alant, *Alantrod, Alands-
•od c : Inula helenium.
elect [i'lekt] v kaare, vaelge [ham t. Pave him Pope;
nd i, til Senatet to the Senate]; _ to do st vaelge at ...
elect [i'lekt] a udkaaret, udvalgt; his bride ~ hans Ud-
kaarede c ; mine _, is. mine udvalgte ; I am of the ~,
hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [t$] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] siw^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
ele
296
eli
*ogs. jeg er kommet ind i Udveelgelsen. election
[i'lek/an] Valg n, hst Udkaarelse; rel Udvaelgelse c,
Naadevalg n /- of grace]; by his own - af frit Valg;
efter eget Valg. electioneer [ilekja'nia] vi agitere (v.
Valg), drive Valgagitation, vsere virksom v. Valg.
electioneering Valgagitation; Valgkampanje c. Som a
Valg-; ~ address Valgtale. elective [i'lektiv] valg-,
vaelgende; valgfri; - affinity (kemisk) Valgslsegtskab; _
king Valgkonge; - monarchy, is. Valgrige. elective
valgfrit Fag n, valgfri Faggruppe c; the system of [med]
.8. electirely [-11] ad ved (el. gennem) Valg. elector
[i'lekta] Vaelger; Valgmand; Stemmeberettiget ; Kur-
fyrste c; those possessed of the franchise proceed to
choose -s de stemmeberettigede skrider t. at vaelge
Valgmand; the Elector [Kurfyrst] William, electoral
[i'lektaral] Valg-; Valgmands-; kurfyrstelig ; Electoral
Hesse Kurhessen; ~s, is. Elektoral(uld) c, Uld fra de
kurfyrstelige Schaeferier. electorate [i'lektaret] Kur-
fyrst(e)v3erdighed c; Kurfyrstendemme n. electorship
[i'lekta/ip] Vselgerstilling c; Valgmandshverv n\ esp
Kurvserdighed c. electress [i'lektres] Kurfyrstinde c.
electric [i'lektrik] elektrisk; s Uleder c. electrical
[i'lektrikl] elektrisk; _ works Elektricitetsvserk n.
electrically ad elektrisk, v. Elektricitet ; is _ steered
styres v. Elektricitet. electrician [Mek'tri/an, el-] Elek-
triker c. electricity [rlek'trisiti, el-] Elektricitet c;
acquire a weak ~ blive svagt elektrisk. electrification
[i'lektrifi'kei/an] Elektrisering c. electrify [i'lektrifai]
vt elektrisere. electro [i'lektro11] F Elektroplet, Plet c
&n [electroplated work]. Jvf duffing! electro- [i'lektro]
i Smstgg; .contact mine elektrisk Stedmine. electrocute
[i'lektrokjirt] vt amr elektrokuere, aflive (el. henrette)
v. Elektricitet. electrocution [ilektro'kju-Jan] amr Elek-
irokution, Aflivning (el. Henrettelse) c ved Elektricitet.
electrode [i'lektroud] (elektrisk) Pol c. electrolier [ilek-
tro'lia] Elektrokrone c. electrolyse [i'lektrolaiz] vt elek-
trolysere. electrolysis [Mek'tralisis, el-] Elektrolyse c.
electrolyte [i'lektrolait] Elektrolyt c. electrometer
[rlek'tramita, el-] Elektricitetsmaaler c. electromotion
[ilektro'mou/an] elektrisk Bevsegelse el. Bevaegkraft c.
electromotive [-'moutiv] elektrisk Lokomotiv n. electro-
motor [-'monta] Elektromotor c. electrophorns [i'lek-
'traforas, el-] Elektrofor c. electroplate [i'lektrople't]
vt elektroplettere, galvanisk fors01ve; ~d work Elek-
troplet c &n. electroscope [i'lektroskoup] Elektroskop n.
electrnm [i'lektram] Rav n, *Rav c & n.
electuary [i'lektjuari, -tj"-] Latvserge c.
eleemosynary [eliimo'sinari] Almisse-; Fattig-; _ aid
Fattighjaelp. eleemosynary s Almisselem, Fattiglem n.
elegance ['eligans] Smagfuldhed, Skenhed, Elegance,
Stilfuldhed; Forsk0nnelse, Udsmykning c; the _ of his
diction, ogs. den smagfulde (el. elegante, stilfulde)
Fremstilling. elegant ['eligant] smagfuld, sk0n, stilfuld;
formfuldendt, ogs. onx Forfatter; fin, om Person, om
Smag. Jvf extract! ~ arts de sk0nne Kunster; - liter-
ature Skonliteraturen ; a very _ [fin] supper, i ameri-
kansk ; _ writer, ogs. (fin) Stilist c. elegante [ft-.] Ele-
gante, Modedame, *ogs. Fifdame c.
elegiac [eli'dgaiak] elegisk, klagende; s elegisk Vers
n; .s. elegist ['elidgist] Elegiker c. elegy ['elidgi]
Elegi c, Klagedigt n.
element ['elimant] Element: Grundstof n; Grund-
bestanddel; Betingelse [for of], Kilde c [til of] ; Stof n
[til of]; Faktor c; elect &c Element n; ~s ogs. Begyn-
delsesgrunde; the „ of fire Elementet lid; the total
weight of each ~ [Element] is 37 Ib. elemental [eli 'men-
tal] a element-; \ elementser. elementally ad elemen-
taert; efter Ordene. elementary [eli'mentari] elementaer;
an - subject, is. et obligatorisk (el. tvunget) Fag; - sub-
stance Grundstof.
elemi ['elimi] Elemi c, Elemigummi c & n : Resina
elemi. Ogs. _ resin.
elephant ['elifant] zoo Elefant; fig byrdefuld (el. rui-
nerende) Besiddelse (el. Gave, Herlighed, ^Ere) c, noget
n man ingensomhelst Brug bar for eller som man ikke
kan blive af med. Ogs. a white .. Med Allusion t. de
sjseldne og h0jt serede hvide Elefanter i Ostindien,
der maa omgives med kongelig Pragt, og som efter
Sigende stundom af den siamesiske Konge forseres t.
Hofmsend, som ban 0nsker at ruinere; have seen the «
f si have set Stedets Mserkvserdigbeder (esp de mere
intime, de simplere); kende Verden; show the ~. ele-
phantiasis [elifan'taiesis] path Elefanliasis c, en Hud-
sygdom. elephantine [eli'fant(a)in] elefantagtig ; vold-
som(t) stor; the grand _ style of old Egypt, elephan-
toid [eli'fantoid] elefantagtig.
Elensinian [elju'sinjan] eleusinsk, harende til Ceres-
festerne i Eleusis i Attika; the _ mysteries.
elevate ['elive't] vt heeve, 10fte; (aandelig) 10fte ; F
bringe i 10ftet Stemning, perialisere. Jvf elevated!
elevated ['eliveHid] a h0jtliggende ; fig h0jere, h0jere
anlagt, opb0jet, eleveret; F i 10ftet Stemning, 10ftet,
perialiseret, an!0bet, glad, *ogs. ankommen; an - mind
opb0jet Karakter, oph0jet (*ogs. eleveret) Tsenkemaade
c; ~ railway, F elevated H0jbane. elevation [eli've!/an]
Haevning, L0ftning; Opbojelse [p. Tronen to the throne];
H0jhed, Ophejethed, Elevation; H0jde; art Elevation;
arch Opstalt, ogs.* Vertikalprojektion c, Oprids n; «
of mind or sentiment Karakterens Ophejethed , op-
h0jet (*ogs. eleveret) Tsenkemaade c. elevator ['elive'ts]
L0fter c; L0ftevserk, Hejseapparat, Hejsevserk n, Eleva-
tor; anat Leftemuskel; amr Elevator c, (Korn)magasin
n; poetry holds her prerogative as the soother and _
[(Op)10fter] of the human soul.
eleven [i'levn] elleve; the Australian - sp de elleve
(esp Cricketspillere) fra Anstralien; in a manner that
would have excited the audience out of their number
.s F> vilde (bave) bragt Publikum fra Sans og Sam-
ling, eleventh [i'levnj?] ellevte; in the - hour, ogs. i
den yderste Stund. eleventh s Ellevtedel c.
elf [elf] Alf, Alv, Huldr c; pi (elves) ogs. Ellefolk,
Elverfolk, *ogs. Haugfolk; bolt geol Belemnit c,
Vsettelys n. elfin ['elfin] lille (*liden) Alf, Alv, Huldr
c. Som a, RC elfish! elfish ['elfij] alfeagtig, huldragtig.
elf|lock ['elflak] path Marelok, Vejkselpisk, *ogs. Tus-
flette c: Plica polonica; — shot Elleskud, ogs.* Alv-
skud; a elleskudt, ogs.* alvskudt.
Elgin ['elgin]. Is. i Forb. the _ marbles de elginske
Marmorvserker, en af Grev Elgin hjembragt Samling
af gammelgrasske Basreliefs og Statuer, der i 1816
k0btes af Det britiske Museum.
Elia ['elja]1. Et Pseudonym, hvorunder Charles
Lamb skrev en Raakke ber0mte Esays i London Maga-
zine o. a. Steder.
Elias [1'laias] Elias.
Elibank ['elibarjk] s.
elicit [i'lislt] vt fremlokke; bringe (el. faa) frem,
bringe for Dagen, udfinde; ~ a confession aflokke ham
&c en Tilstaaelse ; nothing further of importance was
~ed [fremkom], though several other persons were ex-
1 Saaledes 0nskede Lamb det selv udtalt; nu siger
mange f'Mja].
[a- i- tr] osv. lange som i far, feel fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
eli
297
ema
amined. elicitation [Hisi'te^an] Fremlokkelse ; Udfin-
delse c.
elide [i'laid] vt gr elidere, udst0de.
eligibility [elidgi'biliti] Valgbarhed; 0nskvserdighed,
Antagelighed ; Hensigtsmsessighed ; Godhed c. eligible
['elidgibl] valgbar, som kan vaelges; som er at fore-
trsekke; 0nskvaerdig, antagelig ; god, heldig, hensigts-
msessig; _ living, *ogs. Onskekald; -match, is. an-
stsendigt Parti; an , [enskvserdig] son-in-law; they are
~, is. de(t) er gode Partier.
EHhu [e'laihju, 'elihju] s. Elijah [i'laidga] bibl Elias;
succeed to [arve] the mantle of -.
eliminate [i'limineit] vt mat & fig (bort)eliminere,
bortskaffe ; fig ogs. ssette ud af Betragtning ; esp amr
udlede, opnaa, fremskaffe, f. Eks. en Slutning. elimi-
nation [ilimi'neijan] Elimination, Borteliminering,
Bortskaffelse; amr Udledelse, Opnaaelse c.
Elinor ['elina^, -na].
Eliot f'eljat] s. George ., Navneskjul for Mary-Ann
Evans (1819—1881).
Elisa [i'laiza] Elisa, Elise c [Elisa]. Elisha [i'laija]
bibl Elisa c.
elision [i'ligan] gr Elision, Udst0delse c.
elisor ['eliza] jur Sheriffs Suppleant c ved Opnsevn-
else af Jury.
elite [fr.; eJ'li't] Elite c; the elite: the best of anything.
elixir [i'liksa] med Eliksir, Tinktur; fig Kvintessens
c; . of life, _ vitas Livseliksir.
Eliza [i'laiza] Elisa, Elise. Elizabeth [i'lizabep] Elisa-
bet. Elizabethan [iliza'brpan, i'liza'bepan] elisa-
bet(an)sk.
elk [elk] soo Elg c, Elsdyr, *ogs. Elgsdyr n : Cervus
alces; Irish ~ irsk Elg: Cervus megaceros. Nu udd0d;
start for Ireland in order to shoot the famous _ of
that country. Altsaa som Dutch mountains, snaJces
in Ireland, islandske Lover.
Elkanah ['elkana, el'ke'na] bibl.
ell [el] arch F10j c [aile, L]; rektangulsert Knaeror n.
ell [el] (lang) Alen c: l.u Meter; give him an inch, he'll
take an _ giv ham en Finger — og ban tager hele
Haanden.
Ellen ['elin] Ellen, Elen.
Ellenborongh ['elinbara]. Is. nsevnes Edward Law,
first earl of ~, Generalguvern0r over Indien 1841;
whoever has read Lord ~'s proclamations is able to
form a complete idea of a Carmagnole. Macaulay,
Bertrand Barere 233 T: Lord Ellenborough kundgjorde
saaledes Afghanistans endelige R0mning i en stor-
talende Proklamation.
Ellesmere ['elzmia] s.
ellipse [e'lips] geom Ellipse c. ellipsis [e'lipsis] gr
Ellipse, Udeladelse c. ellipsoid [e'lipsoid] Ellipsoide c.
elliptic(al) [e'liptik(l)] elliptisk.
Ellis ['elis] ; _ Island Ellis 0, ved New York. Lan-
dingssted f. Indvandrere, som tidligere Castle Garden.
elm [elm] % JElm, Ypern, ogs.* Aim c: Ulmus
(montana).
Elmo ['elmou] Erasmus; St. ~; (St.) Elmo's fire or
light Elmsild c, Vejrlys n.
elmy ['elmi] selmebevokset, ogs.* almebevokset.
elocution [elo'kju'Jan] Foredrag n, Foredragsmaade;
(Sk0n)laesning c; ~ cZass, v. Teater &c: Lfeseskole c;
Lseseparti n. elocutionary [elo'kju'/anari] Foredrags-,
foredragsmsessig. elocutionist [elo'kju-Janist Sk0nlaeser c.
Eloi [i'lo«(a)ij Eligius; St ..
Eloisa [elo'i-za] Heloise c.
elongate ['i-laqge't, i'larjge't] vt forltenge ; vi forlaenge
sig, forlsenges; ast elongere sig, afvige. elongation
[i-larj'gei/an] Forlsengelse ; Afstand c, Mellemrum n\
ast Elongation ; chir Foistrsekning c.
elope [i'loup] vi 10be bort, p 10be afgaarde ; - with,
ogs. lade sig bortfare af. elopement [-mant] Bortleben,
Flugt; Bortferelse c.
elops ['Maps] jf (vestindisk) 0glefisk: Slops saurus
[sea gally-wasp]; f soo Slange c som ikke bvisler.
eloquence ['elokwans] Veltalenhed c. eloquent [-ant]
veltalende; fig ogs. talende; „ [talende] evidences; yet
there was a minor chord in the tone ~ of [der talte
om] respect; all was silently ~ of quietude.
elritch ['elritj] a. Se eldritch!
else [els] ad ellers; nothing ~ intet andet; he thinks
of nothing „, tsenker ikke p. andet; somebody - en
anden ; somebody else's hat, is. en fejl ( F gal) Hat;
somewhere ~ et andet Sted, andensteds ; who ~ should
it be? hvem skulde det ellers vsere?; who ~ [hvem flere,
bvilke andre] were there?; or, (glt&poef) eller ogsaa,
ellers; .ways ['elswe{z] p ellers [else]. F. Eks. Kip-
ling, Many Inventions 6 T; -where ad andetsteds
(*ogs. andensteds), p. et andet Sted; from ~ andet-
stedsfra.
Elshender ['eljanda] s. Se (Cannie) Elshie!
Elshie ['el/i] s; Cannie ~, Navnet p. den sorte Dvserg
i Scotts Roman The Black Dwarf. Elsie ['elsi] Else.
Elsinore [elsi'na'9] Helsingor n.
Elspeth f'elspsp] Elsebet.
Elswick ['elz(w)ik] s. El t ha in ['eltam, 'elpam] s.
elucidate [i'l(j)u-sideU] vt belyse, forklare. elucidation
[il(j)u-si1dei/an] Belysning, Forklaring c; gave every
assistance in the ~ of the case, t. Sagens Belysning.
elucidative [i'l(j)u'sidativ], elucidatory [-dfiteri] bely-
sende, oplysende, forklarende.
elude [i'l(j)ird] vt undgaa; omgaa, eludere; fig ogs.
spotte [bans Anstrengelser his efforts]; adroit at eluding
[undgaa] the blows; ~ [undgaa] all other questions; one
band of robbers, however, remained and ~d [undgik]
pursuit, elndible [i'l(j)u'dibl] som lader sig undgaa
el. omgaa. elusion [i'l(j)u-/8n] Undgaaelse; Omgaaelse
c. elusive [i'l(j)u'siv] undvigende, undgaaende [tit m.
of]; listig, snu (*slu); skuffende. elusory [i'l(j)u-sari] a,
se elusive!
elutriate [i'l^irtrieH] vt afsi (*afelle); klare, lutre,
rense; esp udlude.
elver ['elva] Aaleunge c, pi is. Aaleyngel c [eel-fry].
elves [elvz] pi Alfer, Alver &c. Af elf. Elves [elvz]
s. elvish f'elvij] alfeagtig, huldragtig [elfish]; pirrelig;
ondskabsfuld, skadefro, skadelysten.
Elvfall ['elwel].
Ely ['i li] s.
Elysian [i'lizjan, i'ligan] elyseisk, elysisk, paradisisk;
the ~ Fields; _ gleams. Elysium [i'lizjam, -gam] Ely-
sium, Paradis n, orig bos grseske Digtere.
elytra [i'litra] pi ent Vingedsekker. elytrin [i'litrin]
chem Elytrin n.
Elzevir ['elzivia] Elzevir; Elzevir c; a elzevirsk.
em [em] gr m n, *ogs. c. 'em [am] F dem [them].
emaciate [i'me^ieH] vt afmagre; ~d, ogs. afpillet, ud-
tseret. emaciate vi magres. emaciation [ime'Ji'e'Ian]
Afmagring c.
emanate ['emaneH] vi udflyde, udstr0mme; rinde,
udspringe, flyde; all that ~d [fl0d] from her pen.
emanation [ema'nei/an; i'-] Udflyden, Udstr0mning c.
emancipate [i'mansipeU] vt antiq frigive [en Slave a
slave] ; fig frig0re [for from], emancipate [-pet] a & s
frigiven. emancipation [imansi'pe'J'an] antiq Frigivelse;
[e1] hate; [ou] so; [ai] J; [au] o«t; [8] the; [p] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
ema
298
emb
fig Frig0relse; Frigjorthed c. emancipationist [-1st]
Frigivelsesven, Talsmand c for (Neger)slaveriets Ophse-
velse. emancipist [i'mansipist] Frigiven, 10sladt (Straf)-
fange c, i Australien.
emarginate [i'ma-adgine't] vt afrande, besksere i
Randen; a $ udrandet.
emasculate [i'maskjule't] vt kastrere; fig forkaele,
svaekke; a kastreret; forkaelet, svag, umandig. emas-
culation [imaskju'le'/an] Kastrering; fig Forkselelse,
Kaelenhed, umandig Svaghed c.,
embalm [em'ba m] vt balsamere. embalmer [em'ba'mo]
Balsamerer, *ogs. Balsamor c. embalming, embalmment
[em'ba'mmant] Balsamering c.
embank [em'bank] vt opdaemme, opfylde; iiiddige;
kajlaegge, anlaegge Kaj(er) ved el. langs. embankment
[-mant] Opdaemning, Opfyldning; Inddigning; Daem-
ning, Fylding, (laengere) Kaj c.
embarcation s, se embarkation! embarcadere [em-
ba-aka'dia] f cwwr Skibsbro, ogs.* Brygge c.
embargo [em'ba'agou] jur (Skibs) Tilbageholdelse,
Arrest c, Beslag w; lay an _ on a ship, ogs. stoppe et
Skib; take off the _ haeve Beslaglaeggelsen. embargo
[em'ba-ago11] ttf ;wr stoppe, beslaglaegge, laegge Beslag paa.
embark [em'ba-<»k] vt indskibe [til for]; m indskibe
sig [til for; paa de Skibe in (or on) those ships]; fig
indlade sig [i en laengere Unders0gelse on a lengthy
discussion; paa en Dr0ftelse on a discussion; p. en
farlig Affaere in a dangerous affair; p. en Spekulation
on a speculation]. embarkation [emba-a'keijan] Ind-
skibning c.
embarrass [em'baras] vt ssette i Forlegenhed; forvirre,
g0re forlegen el. generet; an ~ing [forlegen, pinlig]
pause; his father's circumstances became ~ed bans
Fader kom i (0konomiske) Vanskeligheder ; in -ed
circumstances, ogs. i daarlig Formuesforfatning, insol-
vent, embarrassment [-mant] Forlegenhed; Vanskelig-
hed, Gene; Forlegenhed, Genance c.
embassy ['embasi] Gesandtskab; Gesandtskabshotel w;
send him on an ~, i et Gesandtskab, som Gesandt.
embattle [em'batl] vt opstille t. Slag, stille i Slag-
orden, hst fylke; arch udtakke, om Mur; an ~d field
en Valplads, en Slagmark, et Slagsted.
embay [em'be1] vt & indeslutte i en Bugt; be ~ed
ligge vejrfast (el. ligge p. en Laeger) i en Bugt.
embed [em'bed] vt lejre. Se bed vt, imbed!
embellish [em'beli/J vt forskanne, pryde. embellish-
ment [-mant] Forsk0nnelse, Prydelse, Prya c.
ember ['emba] g!0dende (el. ulmende) Kul n. Se
embers! Emberday ['embade'j Kvatemberdag. ember-
goose \ Islom, Storlom, Halsbaandslom, (p. islandsk:)
Imber, Himbrim c : Colymbus glacialis [imberj. embers
['embaz] Emmer pi, ogs.* G10der pi, (g!0dende, hed,
ulmende) Aske c, p* Hdm0rje c; it /o: war in Spain]
burns fiercely under the ~, raser i Dybet under
den ulmende Aske. Macaulay. Ember-week Kvatem-
beruge.
embezzle [em'bezl] vt jur forvende, tilegne sig, under-
slaa; ,d sums, ogs. forsvegne Penge. embezzlement
[-mant] jur Forvendelse, Kassesvig c, Underslag n.
embezzler [em'bezla] Underslaaer c.
embitter [em'bita] vt g0re bitter, forbitre ; _ the en-
joyments of this life forbitre ham (el. mig Ac) dette
Livs Nydelser; _ his own life g0re sig Livet surt, for-
bitre sig Livet; - our parting g0re vor Afsked bitter;
be -ed against vaere forbitret paa.
emblaze [em'ble'z] vt git dekorere, smykke, m. glim-
rende Prydelser; pryde, udmale, m. Vaabenfigurer.
emblazon [em'ble'zan] vt dekorere, m. staerke Farver.
Se emblaze! emblazoner Vaabenmaler; Heraldiker;
Udbasuner; Tilskuestiller c. emblazonry [-ri] Vaaben-
maleri n; Vaabenfigurer pi.
emblem ['emblem] Emblem, Sindbillede n [paa of}.
emblematic [embli'matik] eniblematisk, sindbilledlig,
symbolsk ; _ of som (sindbilledlig) udtrykker el. frern-
stiller, (som er) et Sindbillede paa. emblematically
[embli'matikali] ad emblematisk, sindbilledlig. em-
blematist [em'blematist] Emblematiker c. emblematize
[-taiz] vt fremstille sindbilledlig.
embodiment [em'badirnant] Legemligg0relse, Inkarna-
tion, Personifikation ; Opsaetning (el. Samling) i Korps
el. Korpser, Indrullering, Indkadrering; Samling c; an -
of vigour den personificerede Kraft; the very - of [en
(ligefrem) Personifikation af, (ligefrem) et M0nster paa]
flowery youth; who appeared an (or the) ~ of the
genius of revolution i hvem Revolutionens Aand syii-
tes at have faaet K0d og Blod. embody [em'badi] vt
Iegemligg0re, if0re Legeme el. Materie, inkarnere; per-
sonificere; samle, koncentrere; samle i Korps(er), danne
et Korps (el. Korpser) af, indrullere i Korps(er), ind-
kadrere; sammenfatte, nedlaegge, optage, samle, f. Eks.
lagttagelser, i en Bog ; when volunteers were first em-
bodied, bl. a. da der (f0rste Gang) blev dannet Korpser
af frivillige; a book which embodies [hvori er nedlagte]
the results of his researches; all the provisions em-
bodied [som er optagne, som indeholdes] in the Act.
embolden [em'bouldanj vt g0re dristig(ere), gere
modig(ere).
embolism ['embolizm] ast Indskud w; indskudt Tid c.
embolismal [embo'lizmal] f, embolismic [-mik] ind-
skudt, Skud-.
embolus ['embolas] Stempel n; Kile c.
embosom fem'buzam] vt egl tage til sin Barm; inde-
slutte i sit Hjerte; omslutte, omgive; the house was
.ed in [var naesten skjult af, laa lunt i] high wood.
emboss [em'bas] vt uddrive, bedaekke m. Bosser;
pryde med (el. udf0re i) oph0jet Arbejde. Jvf 6oss vt !
embossed [em'bast] (udf0rt) i oph0jet Arbejde; - map
Relief kort; - work oph0jet (el. drevet) Arbejde; op-
h0jet Ornament n ; _ writing Reliefskrift c. emboss-
ment [em'basmant] (Udf0relse c i) oph0jet Arbejde n;
Bosse c.
embowed [em'boud] hvaelvet.
embowel [em'baml] vt tage Indvoldene ud af; aabne,
opskaere. embonelment [-mant] Aabning, Opsksering c.
embower [em'baua] vt omgive med (el. som med) en
L0vsal, lune med Traeer; ~ed in the palms i Palmernes
Ly, lunet af Palmer.
embrace [em'bre's] vt omfavne, hst favne; fig omfatte,
indeslutte; antage [en Lsere a doctrine] ; gribe [et For-
slag a proposal; en Lejlighed an opportunity], em-
brace vi omfavnes, omfavne hinanden. embrace [em-
'bre^j Omfavnelse c, hst Favntag n; in close ~ taet om-
slyngede. embracement [-mant] Omfavnelse c.
embrasure [em'bre'ga] ^ Skydeskaar n; arch (D0r-,
Vindues)fordybning c.
embrocate ['embroke't] vt med indgnide. embroca-
tion [embro'ke'Jan] med Indgnidning c; Lsegemiddel n
til Indgnidning.
embroider [em'broida] vt brodere. embroiderer [em-
'broidara] Broderer c. embroidery [-dari] Broderi n. Jvf
canvas! ~ cotton Brodergarn n; ~ frame Broderramme
embroil [em'broil] vt forvikle, indfiltre; forurolige,
*bringe op i Forviklinger . embroilment [-mant] For-
vikling, *p ogs. Floke, Vase c.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
emb
299
emp
embrown [em'braun] vt brune; the letters tvere some-
what ~ed [*ogs. brunskede] by a burn in the corner.
embrne [em'brir] vt, se imbrue!
embryo f'embrio"] Embryo n, Fosterspire; % Fr0spire c;
a chancellor in ~, i Spiren, i Sv0bet; be in its _ state
b'efinde sig i sit Embryo, i sin allerf0rste Begyndelse.
embryonic [embri'anik] embryonisk.
enibue [em'bju1] vt, se imbue!
Emeliue ['emilain, -li'n] s.
emendation [rmen'de^an] (is. Tekst)forbedring, Tekst-
rettelse c. emendator ['rmendeHa] (is. Tekst)forbedrer c.
emendatory [i'mendatari] (is. tekst)forbedrende.
emerald ['em(a)rald] Suiaragd c; the Emerald Isle
Smaragd0en 0: Irland, p. Grund af dets friske gronne
Farve. Et Udtryk som f0rste Gang brugtes af Dr. Dren-
iian (1820) i Digtet Erin: An emerald set in the ring
of the sea.
emerge [i(')'ma-dg] vi dukke op, stige frem; fig dukke
(el. komme; rage, stikke, staa) frem el. op [af from];
komme tilsyne, vise sig; ~from behind. . . komme frem
(el. tilsyne) bag . . .; ~ from poverty haeve sig fra Armod;
komme ud af sin Fattigdom; _ into [komme ud p.] the
street; he first ~d into notice [blev (el. gjorde sig) f0rst
bekendt] after the revolution; ~d upon [kom ud paa]
the bridge, emergence [i'ma'dgaus] Fremdukning, Op-
dukning; Tilsynekomst c. emergency [i'ma'dgansi] (kri-
tisk, pludselig indtraaffende, modende, paakomniende)
Tilfaelde, (alvorligt, kritisk) 0jeblik, kritisk T ids-
punk t n, (alvorlig, kritisk) Stilling c; should an ~
arise i paakommende Tilfaelde; against (or for) an ~
for (alle) mulige Tilfaalde, f. alle Muligheders Skyld; at
(or in, on) an ~, on emergencies i yderste N0d, i N0ds-
fald, naar det gaalder (Fortid: gjaldt), om det gjaldt,
om noget skulde komme paa, p om noget kommer
(. . . kom) paa i en Fart, naar det kniber, om det kneb,
om gait skulde ske, *ogs. naar det staar (. . . stod)
oni ; for a special ~ for sserlige Tilfaelde ; in (cases of)
- i kritiske (*ogs. m0dende) Tilfaalde; in times of ~ i
kritiske Tider, i indgribende 0jeblikke; i Farens Stund;
be equal to the ~ magte de vanskelige Forhold, magte
Forholdene, vaere Stillingen (el. Situationen) vokseu;
— brake railw &c N0dbremse; — door N0dd0r, Re-
served0r.
emeril ['emaril] f (Glarmesters, *Glasmesters) Dia-
mant c [glazier's diamond].
emeritus [i'meritas] emeritus, udtjent, afskediget.
emerods ['emaradz] bibl Haamorrhoider [hemorrhoids],
emersion [i1 ma -Jan] Opdukken; Tilsynekomst, Op-
traaden; ast Emersion c.
Emerson ['emasanj 8.
emery ['emari] Smergel c; — wheel Smergelspaan,
Smergelskive, Filskive c.
emetic [i'metik] Braakning voldende, Break- ; s Braak-
middel n; _ tartar Brsekvinsten. emetically [-ali] ad
som Braekmiddel.
emeu ['i'mjuj "^ Emu, nyhollandsk Kasuar c: Dro-
mceus Novce Hollandice [emu].
emeute [fr.; e'm(j)u't] Emeute c, Opr0r n.
emigrant ['emigrant] udvandrende, Udvandrer-; ud-
vandret; ~ [esp udvandrede] French Protestants, emi-
grant Udvandrer, Emigrant c. emigrate [-e't] vi udvan-
dre, emigrere; vt lade udvandre, sende ud af Landet;
two hundred children have been ~d to [sendte (over) til]
Canada, emigration [emi'grei/an] Udvandring, Emi-
gration c; Udvandringsvaasen(et) ; - ship (trade) Emi-
grantskib (-fart), emigrationist [-ist] En der beskaaftiger
sig m. Udvandringssp0rgsmaalet, Emigrationist c.
Emilia [i'milja] Emilia n; undert. Einilie c [Emily].
Emilian [i'miljan] emiliansk; the modern ~ [Roma-
gnuolo] pronunciation. Emilius [i'miljas] Emil. Emily
['emili] Emilie.
eminence ['eminans] H0jde, Forh0jning; h0j (el. frem-
ragende) Stilling, Rang; Anseelse c; His Eminence
Hans Eminence, som Titel p. en Kardinal; by way of
~ i udmaarket Forstand, isaar, par excellence; rise to ~
vinde et stort Navn, stige t. stor Anseelse. eminent
['eminant] h0j, h0jtstillet, fremragende, (hejt) anset;
be ~ for udmaarke sig ved. eminently [-li] ad i fortrin-
lig (el. fremragende, udmaarket) Grad, i udmaarket
Forstand; ualmindelig, saardeles; _ qualified, is. kvali-
ficeret dygtig.
emir [e'mia, 'i'ma] Emir, (arabisk) Fyrste c. emirate
[i'miret] Emirat n.
emissary ['emisari] Udsending, Emissaar c; anat af-
f0rende Kar n. Ogs. ~ vessel, emission [i'mijan] Ud-
sendelse; Udkastning; esp dinp & med Udspr0jtning;
Afgivelse, Udstr0mning, Udvikling, som af Lys eller
af Varme ; mere Emission, Udstedelse c ; - of rays of
light; seminal ~s during sleep, ogs. Pollutioner. emit
[i'rnit] vt udsende; udkastej udspr0jte; afgive, give fra
sig, udvikle; mere emittere, udstede; _ [udvikle] an
odour; ~ rays of light kaste Straaler; - [give] a hollotv
sound.
Emmanuel [i'manjual] Emanuel.
Eiumaus ['eme'as] Emmaus n.
Emmeliue ['emilaiu, -li'n]. Ogs. Emeline.
emmet ['emit] Myre, *ogs. Maur c; — hunter ^ Vende-
hals c: Yunx torquilla.
ennuis ['emis] sc foranderlig, variabel, *prov ymse;
kold og m0rk, om Nat; som staar usikkert, som staar
f. Fald; that steen stands very ~, ligger meget usi0t.
Emmy ['emij Emmy, Emma c.
emollesceuce [emo'lesans] B10dhed c, f0r Smeltning.
emolliate [i'malieH] vt b!0dg0re; fig forkaale. emollient
[-ant] b!0dg0rende (Middel n). emollition [erno'lijan]
B10dg0relse c.
emolument [i'maljumant] Fordel, Indtaagt c; Gavn n;
obtain honours and ~s h0ste baade ^Ere og Fordel, (i
Sagastil:) faa Faa og Fraagd.
emotion [i'moujan] (Sinds)bevaagelse, R0relse c,
(Sinds)indtryk n; with ~ bevaaget. emotionable [i'mou-
Janabl] letbevaagelig. emotional [-nal] f01elsesmaassig;
_ nature F01elseslivet.
empale [em'pe'l] vt indpaale; indstage; indeslutte, om-
fatte; paale, spidde. empalement [-maut] Indpaaling;
Indstagning; Paaling, Spidning c; ^ Baager n; her
(Vaabenmaarkers) Sammenstilling c ved en vertikal
Stribe [impale(ment)].
empanel [em'panal] jur Liste c, isaar over Jurymaand; vt
forfatte (el. opsaatte; supplere) Listen over, isser over
Jurymaand [impanel].
Empedocles [em'pedakli'z].
emperor f'empara] Kejser c; the Emperor [Kejser]
Napoleon.
emphasis ['emfasis] Eftertryk n; per emphasim, par
excellence, isaar; naarmest; with an ~ med Eftertryk.
emphasize ['emfasaiz] vt udhaave, fremhaave, laagge
(Efter)tryk paa, laagge Vaagt paa. emphatic [em'fatik]
eftertrykkelig, udhaavet, kraftig. emphatically [-ali] ad
eftertrykkelig; the question must be answered ~ in the
negative, m. et bestemt (el. eftertrykkeligt) Nej; this is
true of all of them, though most „ so [men naarmest]
of Addison.
emphysema [emfi'si-ma] path Emfysem n, Luftsvulst,
hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [S] the; [\>] thiu; [/] she; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
emp
300
Enc
Baelgsvulst c. emphysematous [emfi'srmatas] emfy-
sematisk.
empire ['empaia] Magt c, Herred0mme [over of};
Kejserdomme, Kejserrige; (stort, flere Nationaliteter
omfattende) Rige; (aandeligt) Rigen; the Austrian, the
British -; the - of Russia Kejserd0mmet R— d ; the ~
of reason, of truth Fornuftens . . . Rige; an ~ within the
~ en Stat i Staten; the Empire, en Forlystelsesanstalt i
London.
empiric [em'pirik] empirisk, erfaringsmsessig. empiric
Empiriker; Kvaksalver; Charlatan c. empiricism [em-
'pirisizm] Empiri c; Kvaksalveri n. empirictic [?], em-
piricatic [?] empirisk ; the most sovereign prescriptions
in Galen are but empiricutic. Shakesp., Coriol. II. 1.
128. En Fordrejelse af empiric.
employ [em'ploi] ttfanvende, bruge [Tid til time in;
en Pen til Skrivning a pen in writing; Tegl til Byg-
ning bricks for building]; beskseftige, give Arbejde;
mere disponere [Skibet the ship]; some time was thus
,ed saaledes (el. hermed) gik nogen Tid; we ~ed our-
selves skinning [beskseftigede os m. at flaa] the ani-
mals; my time was fully ~ed in [optaget med at]
...ing. employ [em'ploi] Tjeneste, p Emploj c; Ar-
bejde ; mere (Skibs)rederi n [~ of shipowners]; large
(small) _ det st0rre (mindre) Skibsrederi; enter his ~
komme i bans Tjeneste; give them ~ give dem Arbejde;
leave my _ forlade min Tjeneste; opgive Deres &c An-
ssettelse; my father is in the ~ of the railway company.
employable [-abl] anvendelig. employe [em'ploie*; fr.]
Funktionser c. employer [em'ploia] Anvender, Bruger;
esp Arbejds-Giver, -Herre, Driftsherre, Principal /. of
labour]; Reder c. employment [em'ploimant] Anven-
delse, Brug; Beskseftigelse ; Anssettelse; Tjeueste c; the
alimentary or medicinal _s [Anvendelser] of many
species; obtain ~ on [en Anssettelse (el. noget at be-
stille) v.] the press; _ agent, amr is. Fsestemand c; -
office Engagementskontor, Arbejds(anvisnings)kontor.
emporium [em'paVriam] Stabelplads c, Oplag n.
empower [em'paua] vt bemyndige, give Fuldmagt.
empresario [empri'sa-riou] Impresario c.
empress ['empres] Kejserinde c; the Empress [Kejser-
inde] Eugenie.
emprise [era'praiz] git & poet Foretagende, *ogs. Fore-
tag n.
Empson ['empsan]. I Scotts Peveril of the Peak en
Flojtespiller hos Karl II.
emptier ['em(p)tia] a comp tommere &c. Af empty.
emptier ['em(p)tia] T0mmer c. emptiness ['em(p)tines]
Tombed; Ledighed; fig Tombed; Indholdsl0shed c.
empty ['em(p)ti] torn [for, paa of]; ledig [Stol chair;
Flaske bottle]; fig torn; indholds!0s; tombovedet; return
with his basket ~, med Kurven torn, m. torn Kurv; sp
*ogs. uden Ben i Baaden; instruct (or read to) _
benches Isese for tomme Bsenke; - bottles tomme
Flasker, *ogs. Tomflasker; the bus set off -, gik torn,
*ogs. gik tomrebs; with ~ hands tomhsendet; . vessels
make the greatest sound tomme T0nder buldrer mest.
empty Tom c, Tomt n. Om alle Slags tomme Be-
holdere, is. om Jaernbanevogn. Ogs. i pi empties, sorn
kan forkortes til M. T.'s; the leading ~, is. forreste
tomme Vogn, *ogs. Tomvogn c. empty ['em(p)ti] vt
t0mme [for of]; opsksere, aabne [enKylling a chicken];
_ his glass, ogs. drikke (sit Glas) ud; > itself (or its
waters) into, om Vanddrag: falde i . . .; how white and
worn and emptied of all joy [glaedetom] it looked!
empty vi blive torn, t0mmes; udt0mme sig; where the
creek empties into [udt0mmer sig i] the river; handed
tomhaendet, p* ogs. ubavende; sp *ogs. uden Ben i
Baaden.
empyreal [em'pirial, empi'ri'al] empyreisk, ildren,
himmelsk. empyrean [empi'rran, em'pirian] empyreisk;
s Empyreum n, Ildhimmel, syvende Himmel c. em-
pyreuma [empi'nrma] Empyreuma n, brsendt (el. bran-
ket, sveden) Lugt el. Smag c. empyreumatic [empiru-
'matik] empyreumatisk, branket. empyrical [em'pirikl]
brsendbar, kulstofholdig.
Ems [ems] Ems n.
emu [Tmju] > Emu, nyhollandsk Kasuar el Strudsc:
Dromceus Novce Hollandice, Casuarius emu.
emulate ['emjuleU] vt (s0ge at) kappes med, rivali-
sere med. emulation [emju'le'Jan] Kappelyst; Kappe-
strid; Strid c; for the purpose of kindling worthy ~
[sedel Kappelyst] in the bosoms of the scholars, emu-
lative ['emjulativ] kappelysten. emulator ['emjuleHa}
Medbejler, Rival c. emnlatress [-tres] Medbejlerske,
Medbejlerinde, Rivalinde c. emulous ['emjutes] rivali-
serende, som bejler t. det samme; _ of som rivaliserer
med . . . ; _ of his example (virtues) som strseber at
f01ge bans Eksempel (som rivaliserer med bam i
Dyder).
emulsion [i'mAljan] pharm Emulsion, Mselkevsedske,.
Svaledrik c. emulsive [i'mAlsiv] mselk(e)agtig, formil-
dende; fr0saft-, mselk-, oliegivende.
emunctory [i'mAnkteri] anat Udf0rselsgang c, Afson-
dringsredskab n.
emys ['emis] 200 Sumpskildpadde c. PI emydes
['emidi'z].
enable [e'neibl] vt ssette istand [til at to]; be ~d to,
ogs. blive istand til at; kunue [rajse go].
enact [e'nakt] vt vedtage, en Lov; give . . . Lovskraft;.
bestemme [v. Lov by law]; opf0re, *ogs. afspille [et
Drama a drama]; give, spille, udf0re [en Rolle apart];
fig s^ette i Scene ; it had been ~ed [bestemt, vedtagetl
that no member of the National Assembly should sit
in the Legislative Assembly, enactive [e'naktiv] lov-
givende; forordnende. enactment [e'naktmaut] Ved-
tagelse c, *undert. Vedtag n; Lov, (Lov)bestemmelse;
Udf0relse c. enactor [e'nakta] (Lov)giver c.
enaliosaurian [enaljo'saVrian] Enaliosaur c & n, (ud-
d0dt) Havfirben n.
en ullage [e'naladgi] rhet Enallage c.
enamel [e'namal] Emalje; (is. Tsenders) Glassur c.
enamel [e'namal] vt emaljere ; glassere ; -led [glasseret],
leather, enameller [e'namala] Emalj0r c.
enamoured [e'namad] forelsket [i of, with].
encage [en'keidg] vt ssette i Bur; indespserre. encage-
ment [-mant] Anbringelse i Bur; Indespserring c.
encamp [en'kamp] vt lejre, Isegge i Lejr; lie ~ed ligge
lejret el. lejrede, ligge i Lejr, P kampere. encamp vi
slaa Lejr, lejre (*om Kreaturer, om Kreaturvogtere ogs.
Isegre) sig. encampment [-mant] Lejrslagning, Lejring;
Lejrplads; Lejr c, *agr ogs. (Fse)kege n.
encase [en'ke's] vt overdrage, overtrsekke; forsyne
med (. . . Ifegge i) Overtrsek (el. i Kasse, i Futteral &c),
indpakke, emballere.
encashment [en'ka/mant] mere (Veksels <fec) Betaling c.
encaustic [en'k&'stik] Voksmalings- ; » brick or tile
farveglasseret Mursten. encaustic s Voksmaling c. Ogs.
> painting.
enceinte [fr.] & Enceinte, Indslutning c. enceinte
[fr.] a frugtsommelig, i (interessante, velsignede) Om-
stsendigheder.
Encelados [en'seladas] myth Encelados c.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; [a1] hurt; [a] inner;
enc
301
end
encenia [en'si'nja] pi Mindefester pi; Mindefest, Aars-
fest c; in the report of the Oxford ~ [commemoration].
encephalic [ensi'falik] Hjerne-. encephalitis [ensefa-
•laitis] Hjernebetsendelse c.
enchain [en't/ein] vt Isenke; esp fig fastholde, fsengsle
[Opmterksomheden (the) attention] ; sammenksede ; one
of his ~ing [faengslende] tales; his conversation mas
-ingly interesting, var fsengslende. enchainment [-mant]
Lsenkning; Samrnenksedning c.
enchant [en't/a'nt] vt fortrylle; the ~ed carpet in the
"Arabian Nights"; ~ed with her henrykt over (*i)
hende. enchanter [-9] Fortryller; Tryllekunstner, Trold-
mand c, ~'s nightshade ^ St. StefFensurt, *dunet Trold-
urt c: Circcea lutetiana. enchantingly ad fortryllende.
enchantment [-mant] Fortryllelse c, Trylleri n. en-
chantress [-res] Troldkvinde; fig Tryllerinde, Fortryl-
lerske c.
enchase [en'tfeis] vt iiidfatte, indeslutte; ciselere,
drive [chase]; the Jew's stone with the lion-headed
serpent ~d [indfattet] in it. G. Eliot, Romola I 89 T.
enchaser Ciselor c.
enchiridion [enkai'ridjdn] f Haandbog c.
enchondroma [enkan'drouma] path Enkondrom n,
Brusksvulst c.
encina [en'bi'na] sp. Eg c, Egetrse n; Encina Hall,
et Slags Studenterhjem v. Stanford Universitet i Kali-
ornien.
encircle [en'sa'kl] vt omringe, indringe; slutte i sine
Arme ; indeslutte, *ogs. kringssette.
enclasp [en'kla-sp] vt, se clasp!
enclave [en'kleV, fr.] Enklave c [insulated district],
enclitic [en'klitik] a & s gr enklitisk (Ord, Enkliti-
kon n). enclitically [-all] ad enklitisk.
enclose [en'klollz] v, 'enclosure [en'klouga] s, se inclose,
inclosure !
encomiast [en'koumiast] Lovpriser, Lovtaler, For-
herliger c. eucomiastic(al) [enkollmi'astik(l)] lovprisende,
forherligende, rosende. smigrende. encomium [en'kou-
mjam] Lovtale [over on], Forherligelse c [af on], pi ogs.
Lovord [over on].
encompass [en'kAinpas] vt omslutte; omfatte; ora-
ringe.
encore [fr., aq'ka,'9] int & s da capo (n); an ~ was
demanded Sangen &c forlangtes da capo, encore vt
forlange da capo; he was ~d der raabtes (el. ban maatte
give Sangen &c) da capo.
encounter [en'kaunta] Sammenkomst c, M0de; (fjendt-
ligt, *fiendtligt) M0de; Sammenst0d n; Kamp; ^ ogs.
Marschfsegtning, Rencontfefaegtning c. encounter [en-
'kaunta] vt m0de, st0de (el. trseffe) paa; a sudden cur-
rent of air, which he now ~ed, som nu slog ham
im0de. encounter vi m0des, m0de (el. trseffe) hinanden
el. hverandre; st0de sammen.
encourage [en'kAridg] vt opmuntre, ssette Mod i, *ogs.
opmode; m. upers. Obj : (s0ge at) fremhjselpe, ophjselpe,
fremme, tage sig af, opmuntre; frede, oni Dyr; „ [op-
muntre t.] imitation; these serpents, being goodmousers,
are ~d [fredes] about houses in the country, encourage-
ment [-inant] Opmuntring; Frembjselp, Ophjselp, Fremme;
Fredning c; and much ~ was bestowed by him on liter-
ature megen Opmuntring ydedes Literaturen . . .; I
gave him no ~, esp jeg bar ikke opmuntret ham.
encourager Opmuntrer; Fremhjselper, Ophjselper, Frem-
mer, Ven c. enconraging(ly) a(d) opmuntrende.
encrinite ['enkrinait] zoo Lilliesten, Enkrinit c, For-
stening af en Forverdenens Plantedyrslsegt.
encroach [en'kroutj] vi g0re Indgreb [i on]; -ing spirit
or disposition Overgrebslyster pi; ~ on (the rights of)
a neighbour g0re Indgreb (el. gribe ind) i en Nabos
Ret; ~ upon the highway, encroacher [-a] Indgribende,
(uberettiget) Indtrsengende, Fornsermer c. encroach-
ment [-inant] Indgreb, Overgreb n.
encumber [en'kAmba] vt bebyrde, belemre, besvsere,
*ogs. bryde, F bry; jur behsefte, betynge (m. Hseftel-
ser); the estate is greatly ~ed, ogs. der hsefter stor
Gseld p. Ejendommen; this army was ~ed [sinkedes]
by the necessity of carrying provisions in great quan-
tities; be ~ed with, ogs. (have at, maatte) slsebe paa . . .
encumbrance [eu'kAmbrans] Byrde, Hindring, Klods
(*ogs. Klep) om Foden; jur Haeftelse, Gseld c; though
embarrassed by this unusual ~ of learning, denne
Iserde Bagage, dette Lcerdomskram.
encyclic(al) [en'saiklik(l)] encyklisk; ~ epistle or letter
(is. pavelig) Rundskrivelse, Encyklika c. encyclopedia
[ensaiklo'pi'dja] Encyklopsedi c, Konversationsleksikon
n. Aim. cyclopedia, encjclopedian [-djan] encyklopse-
disk, almenvidenskabelig. encyclopedic(al) [ensaiklo-
'pi'dik(l)] encyklopsedisk, Konversationsleksikons-. en-
cyclopedist [eusaiklo'pi'dist] Encykloptedist c.
encyst [en'sist] vt indeslutte i en Blaere el. Kapsel,
indkapsle; an ~ed tumor; ~ itself, become ~ed ind-
kapsle sig.
end [end] Ende; fig Ende, Udgang c, *undert. ogs.
Endskab c & n; Endeligt; Maal, Formaal, 0jemed n;
sp Omgang, (Om)tur, i Bowlspil [round]; Rest, Stump;
<k Tamp c, af Tov (*af Taug). Jvf continue, rope! candle
~ Lysestump; the ~ of a cigar Spidsen af en Cigar; en
Cigarstump; no ~ of en umaadelig Masse, F Guds Vel-
signelse af ; om det taelbare ogs. en Utallighed (el. et
Utal) af, utallige; no . of time, ogs. Masser af Tid, Al-
verdens Tid; there were no _ of [der var ikke Tal p.]
them; he will be the _ of me, bliver min Bane, Bane-
mand; that was the , of it det blev Enden (p. det, F
paa Legen, p. Visen) ; and there's an ~ (of it, of the
matter) dermed er den Sag afgjort, og denned Punk-
turn, dermed basta ; and there was an _ of it dermed
var det forbi (F slut); it is the - of all, Verdens Ende;
there was no - to [ingen Ende p.] these fond fears;
what is the _ to be? hvad skal Enden blive? F hvor-
ledes skal (el. vil) dette spsende af? mannerism gen-
erally defeats its own .s, modarbejder gerne sit 0je-
med, bar en anden Virkning end tilsigtet; gain his ~s
naa sit Maal, faa sine Formaal fremmet; make an ~ of
g0re Ende paa; om Person : tage afdage; make both (or
two) -s meet komme ud af det, ssette Taering efter Na?
ring, faa det til at slaa til, *ogs. (saavidt) slippe ud m.
sine Indtsegter, (saavidt) soutinere, F * ogs. faa Enderne
t. at naa ih6p; we just make both -s meet vi kan ak-
kurat komme ud af det, F *ogs. det er just saavidt vi
berger os el. at det berger sig; put an _ to gere (en)
Ende paa . . .; F ssette en Pind (*ogs. ssette Pe) for; F
g0re Kaal paa; put an ~ to himself tage sig selv afdage ;
reach the ~ of his journey, is. naa sin Rejses Maal; he
wants both ~s and the middle, vil have baade i Pose
og i Saek, *Bugten og begge Enderne; - on, se end-on!
she is there most an (o: on) _ p hun er der evig
(*ogs. immer) og altid; arrive at his journey's ~ naa sin
Rejses Maal; are expected to arrive at the ~ [i Slut-
ningen, F* i Slutten] of next week; at the . of thirteen
years efter tretten Aars Forl0b; be at an ~ vaere til-
ende, forbi; omme; after his term of office was at an
~, ogs. da bans Tid var omme; it is the best and hap-
piest for us both that all should be at an _ [forbi]
between us; for (or to, with) that - i det 0jemed, til
[e'] hate; [ou] so; [at] I; [au] out; [3] the; [J>] Min; [/] she; [3] measure; [q] sin#; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
end
302
ene
den Ende; change (or shift) a fall ~ for ~ & endevende
en Leber; the chain ran out „ for ~ & Ksettingen 10b
ud, den ene Ende efter den anden, rendte ud med
Tampen ; turn a spar _ for „ & endevende et Rund-
holt; from ~ to ~, from one ~ to the other fra Ende t.
anden, *ogs. fra Eg til Ende; in the - tilsidst, F til
syvende og sidst; cheapest in the _, i Lsengden; on -
paa Ende [endwise] ; for an hour on - en Time i
Tnek, en Time tilende, p* en Time i Rend; stand on
_ stritte, staa tilvejrs, om Haar; it makes one's hair
stand on ~ Haaret rejser sig p. Ens Hoved; to an (or
the) ~ tilende. Se ogs. ovfr.! bring to an _ bringe til-
ende, komme tilende med; come (speedily) to an ~ gaa
tilende; ende, ophere (ende brat, faa en hastig Ende);
after a few moments which he thought would never
come to an ~, vilde tage Ende; the world would not
come to an -if ... Verden vilde nok staa ( p til Paaske),
om . . . ; and he came to an ~ of [kom tilende med]
his adventures...; he came to (or had) a bad (or sad,
tragical) ~ ban fik en sergelig Ende, det tog en s0rge-
lig Ende m. ham; he is drawing fast to an ~, gaar
hastig sin Oplesning im0de, det ntermer sig hurtig
Enden; to the ~ of July t. Slutningen af (el. til sidst i,
*F lil Slutten af) Juli, Juli ud; to the „ of the chapter
or reckoning t. Finds Ende; to the ~ that for at . . ., i
den Hensigt at . . . ; wait to the very ~, til allersidst,
*ogs. til sidste Slut ; world without _ bibl i alle Evig-
heder. end vt ende, slutte, tilendebringe. end vi ende,
slutte; ende, fsptende af, *ogs. gaa af. Jvf s smoke! all's
well that -s well naar Enden er god, er alting godt;
but all things do ~, [alt faar en Ende] and so did this;
how is this to (or how will this) _? hvad skal (el. vil)
Enden blive? hvad skal dette blive til? hvor(dan) skal
dette gaa? there the matter ~s, isser: og dermed Punk-
turn; he had begun by watching her countenance to
find subject for ridicule, but ~ed by ... endte med at
&c; _ in, is. ende med; gr endes (ogs.* ende) paa; fig
ogs. 10be ud i; havne i; a scheme that can but ~ in
ill, som blot kan ende gait; - up p ende; finde sit
Endeligt, d0 ; and we should only ~ up like my poor
friend; he ~ed with saying that...; verbs -ing with a
dental, end-all, se be-all!
endamage [en'damidg] vt skade; \ beskadige [damage].
endanger [en'de5n(d)ga] vt bringe (el. ssette, hst stede)
i Fare; overturned a paraffin lamp and ~ed the house
catching fire. The Standard 31/7 1893: og udsatte Huset
f. Brandfare. Bedre: risked &c.
endear [en'dia] vt g0re kser [for to], g0re afholdt [af
to] ; - him to, ogs. g0re ham elsket af (. . . blandt) ; a
thousand ~ing [elskvrerdige] qualities; Jing ways, ogs.
iudsmigrende Vaesen. endearment [-mant] Kaertegn n;
a term of _ et Kfeleord.
endeavour [en'deva] Bestrrcbelse c; ~s, ogs. Straeben c,
p* ogs. Strsev n; use his best (the most strenuous) ~s
g0re sig saa megen Umage som muligt (udfolde de
ihserdigste Anstrengelser), *ogs. g0re sig mest muligt
Flid. endeavour [en'deva] vi strsebe, p*strseve [at to],
bestrfebe sig [for at to]; fors0ge, pr0ve.
endecagon [en'dekagan] geom Ellevekant c.
endemic [en'demik] endemisk, landsegen, stedegen.
endemic Endemi, Landsot, Landesyge c. endemical
endemisk.
ender ['enda] esp Tilendebringer c.
endermatic [enda'mJitik], endermic [en'do'mik] med
endermisk, endermatisk, gennem (el. anbragt direkte
p.) Huden.
end-grain ['endgr^n] Hjernesnit, Endetne n, Tvser-
snitside, Marvside c [cross-grain].
ending ['endirj] Afslutning, Tilendebringelse ; Ender
Slutning ; gr Endelse c ; would not this be a sad ~ to
[Afslutning paa] such a career?; bring this matter to a
favourable - f0re denne Sag t. en heldig Ende. end-
iron Afstaenger, Afstsengningsplade c, i Kogeovn.
endive ['endiv] $( Endiven, *Endivie c: Cichorium
endivia.
endless ['endles] ende!0s; hensigts!0s; „ saw Baand-
sav, *Baandsag. endlong ['endlarj] ad langsefter, paa-.
langs. endmost ['endmo"st] a & ad fjernest.
endogamy [en'dagami] Indgiftning c, Indgifte n.
endogenous [en'dadginas] endogen, indenfor (el. indeni)
voksende.
end-on ['end'an] ad med Enden farst; paalangs; &,
med Stsevnen (f»rst); ~ fire & Steevnild, lid m. SUevn-
skytset; _ ramming <£,; J. saw him ~, forfra.
endorsation [enda-a'seijan] Paategning, Anm^erkning c
[indorsation], endorse [en'da-as] vt endossere, trans-
portere; paategne (t. Bekrseftelse el. Vedtagelse); tilf0re;
fig godkende, underskrive. endorse vi endossere, kau-
tionere, P skrive paa [for nogle Venner for friends}.
endorsee [enda'alsr] Endossat c. endorsement [en'da9s-
mant] Endossement n, Transport-Paategning ; Tilf0rsel;
fig Godkendelse c. endorser [en'daV8sa] Endossent; fig
Godkender c ; blind , P ogs. Sandpaastr0er c.
endosmose ['endazmo"s, -sm-] Endosmose, Gennem-
Gydning, -Sivning c. endosperm ['endospa-ni] $ Fr0-
hvide, ^Eggehvide c.
endow [en'dau] vt udstyre, dotere; fig udstyre [med
with]; die, and _ a college or a cat. Pope; _ a student-
ship, is. stifte et Stipendium; ~ed with (is. af Naturen)
udrustet med . . . endowment [-mant] Udstyrelse (med
Midler), Dotation; Stiftelse c; Fond c & n (*Fond n),
Midler, Pengemidler pi; Udstyr n; ~s, esp (naturlige)
Gaver, Anlseg pi, Begavelse c; (the) Endotvment House
Begavelseshuset, bl. Mormonerne; _ insurance Kapital-
forsikring, Udstyrsforsikring.
end-paper ['endpeipa] Forsatspapir.
endne [en'dju1] vt udstyre git [endow]; ~d with a
trifling kind of fancy. Bos well, Life of J. XLVHI.
endurable [en'djuarabl] udholdelig; prov varig [dur-
able, enduring], endurance [-'djuorans] Hold n, Varig-
hed; Udholdenhed; Standhaftighed ; Genvordighed,
Lidelse c [hardship]; is my present ~ [Lidelse] none?
their coal _ at 10 knots will be about 2600 deres Kul-
forraad f. en 2600 Kvartmil m. 10 Kn6bs Fart . . . ; al-
most beyond ~ nsesten udover hvad der kan (. . . kunde)
bseres el. taales. endure [en'djua] vt udholde, udstaa;
tilstede. Jvf v cure! endure vi holde, vare; holde
Stand, vaere fast; whilst the world ~s saalsenge Verden
staar; of enduring [blivende] value.
endways ['endweiz], endwise [-waiz] ad paa Ende, op-
ret, paa Kant; bag frem.
Endymion [en'dimjan] s.
Eneid, se JEneidl
enema ['enima, i'nrma] med Klyster, Lavement n,
Tarmeindspr0jtning c; — syringe Klysterspr0jte.
enemy ['enimi] Fjende (*Fiende), Uven c; on an Js
coast p. en fjendtlig (*fiendtlig) Kyst ; seizure of en-
emies' ships, affjendtlige Skibe; he is an~of or to [af]
liberty; Ibsen's "Enemy of the People' , An Enemy of
Society Ibsens «Ea Folkefjende»; a man may be an ~
to himself; the ~ is (or are) not far off; kill the - P
drffibe Tiden, ogs.* slaa Tiden ihjel; what says the ~?
P hvad er Klokken? prov* hvad er Lidelsen? make
[a- i- n-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstayelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
ene
303
eng
an ~ (a great many enemies) skaffe sig en Fjende
(ogs. faa mange imod sig); too powerful to make an ~
of, til at g0re sig Uvenner med.
energetic(al) [ena'dgetik(l)] kraftig, energisk, virksom.
energetically ad kraftig, med Kraft, energisk. energize
I'enadgaiz] vt fylde med Handlekraft, ssette (el. bringe)
Liv i. energumen [ena'gju'man] Rasende, Besat c.
energy ['enadgi] Kraft; Handlekraft, *ogs. Fremfaerd c,
Fremtag, Tiltag n ; phys levende Kraft c ; he notv de-
voted (or directed) all his - (or energies) to, threw all
his (or his whole) energies into (the task of) . . ., lagde
al sin Kraft paa, p. at. . .; he wants _ *f ogs. der er
for lidet Tag i ham.
enervate ['enave't] vt svaekke, enervere, slappe, ud-
marve, *ogs. margstjsele. enervation [ene've^en] Svaek-
kelse, Slappelse, *ogs. Margl0shed c.
enfeeble [en'fi'bl] vt afkraefte, svsekke. enfeeblement
[-mant] Afkraeftelse, Svaekkelse, *R Armod c.
enfeoff [en'fef] vt belene, forlene; f udlevere [sur-
render]; I could not ~ to the gaze of a hundred
strangers the emotions which ... LyttonBulwer,
Devereux III. Ill 188 T. enfeoffment [-mant] Belening,
Forlening c; Lensbrev n.
Enfleld ['enfrldj Enfield n, en By i Middlesex. Med
Gevserfabriker; - rifle.
enfilade [enfi'le'd] & Enfilade: Linie, ret Gang; Stil-
ling som kan beskydes efter Lsengden; Rad, Rsekke,
Suite c, af Vaerelser; vt art bestryge paalangs, enfilere.
enforce [en'fa^s] vt fremtvinge, tvinge til, tiltvinge
sig [Lydighed obedience]; skserpe, styrke, st0tte, under-
stotte [Argumentet the argument] ; (indtraengende,
staerkt) fremholde; indprsege; haandhaeve. Jvf enforced!
the rural mayor holds auctions and ~s [inddriver]
small claims; to ~ this demand for at give dette Krav
Eftertryk; the demand was rejected; it was then ~d
[skaerpet] by the alternative of drinking salt water; ~
[aftvinge] these decisions; ~ the laws (kraftig) haandhaeve
Lovene, (m. Kraft) paase Lovene overholdte; • [skaerpe]
the punishment; the alternative, therefore, is, to bring
up every school to the standard which will shortly be
universally ~d, almindelig kraevet. enforceable [-abl]
fremtvingelig ; jur aftvingelig, om Dom &c. enforced
[-t] fremtvunget ; tvunget; - [tilkaempet] composure;
make an _ [tvunget] visit to England, enforcement
[-mant] Tvang, Magt, *ogs. Tvingsel; Haandhaevelse;
Skaerpelse c ; Tvangsmiddel, Magtmiddel, Middel n til
at haandhaeve eller skaffe Agtelse. enforcer Tvinger;
Haandhsever c, &c.
enfranchise [en'fra-nt.r(a)iz] vt frigive antiq; saette i
Frihed git; optage, som Borger, i Lav (ogs.* i Laug);
om Person ogs. give Stemmeret, g0re stemmeberettiget;
om By &c: give (i Passiv: faa) K0bstadsrettigheder;
give (i Passiv: faa) Repraesentationsret ; gr optage, na-
turalisere, om Ord. enfranchisement [-maut] Frigivelse
antiq; L0sladelse git; Optagelse; Naturalisation; Op-
uaaelse (el. Tilde! else) c af Stemmeret (el. af Kebstads-
rettigheder, Repraesentationsret); women's _ Stemmeret
c for Kvinder.
Engadine ['enga'di'n] s: the « Engadindalen c, Enga-
din n; travellers in the ...
engage [en'geidg] vt forpligte, forbinde; indvikle [ham
i en Samtale him in conversation] ; skaffe, t. Tjeneste,
t. Hjaelp; theat engagere; hverve [Soldater soldiers], &
hyre, forhyre [Matroser sailors] ; faeste [Tjeuestefolk
servants], stede (i Tjeneste); om Ting: bestille, leje;
om Skib: fragte; fig vinde, f. sig, f. en Sag; overtale,
formaa [til at to]; tiltrsekke; beskaeftige, laegge Beslag
paa [bans Opmaerksomhed his attention]; ^ angribe
[Fjenden, *Fienden the enemy], indvikle i Kamp. Jvf
engaged, engaging! be ~d, bl. a. komme i Kamp,
komme i Ilden; vsere engageret; have lovet sig bort,
Vfere optaget; vaere forlovet [~d to be married]; some
were -d cooking their [beskasftigede med at lave] food;
the beds were all ~d, lejede, bestilte, optagne; if (or
when) not better ~d, ved Indbydelse: dersom De ikke
bar noget bedre ; _d in conversation, ogs. optaget af
en Samtale; ~d in reading optaget med at Isese; of all
the battles in which he had been ~d, havde deltaget,
vseret med; be ~d on, is. vsere beskseftiget (el. holde
paa) med ; arbejde paa ; skrive paa ; be ~d on a paper
skrive p. et Foredrag; vaere ansat v. et Blad; several
hundred are ~d [isser deltager, er med] on each side.
engage [en'geidg] vi indlade sig [i en Samtale in (a)
conversation; i Krig in war; p. denne Forretning in
this business] ; deltage [i et Slag in a battle] ; forlove
sig; forhyre sig; hverve sig; faaste sig; ~ in argument
indlade sig i (el. optage) en Diskussion; ~d in [indlod
sig i] battle and were defeated; the armies ~d in a
general battle; „ to forbinde (el. forpligte) sig t. at . . .;
I saw my aunt ~, singlehanded, [optage Kampen, en
Kamp, alene] with a sandy-headed lad of fifteen.
engaged [en'ge'dgd] forpligtet &c; esp forlovet [med Frk.
Smith to Miss S.] Se vt engage ! ~ ring Forlovelsesring.
engagement [en'geidgmant] Forpligtelse; Deltagelse; In-
teresse c; (aftalt) M0de, det n at skulle traeffe nogen;
Beskaeftigelse, Syssels?ettelse c, Arbejde; esp theat En-
gagement; ^ Engagement, Slag n, Kamp, Traefning;
*£• Forhyring; Forlovelse c [marriage ~]; ~s, isaer : For-
pligtelser; Praestanda; my . to [esp Forlovelse m.]
Charlie; their ~ was broken off Forbindelsen (el. For-
lovelsen) haevedes; I have an _ for [skal traeffe nogen,
bar et M0de] Monday; make (make good) an , indgaa,
paatage sig en Forpligtelse (opfylde en Forpligtelse,
praestere Praestanda); meet his ~s opfylde sine For-
pligtelser; esp betale sin Gaeld; she was under an _
to [havde bundet sig til, var bundet af et Lofte til,
havde forpligtet sig overfor] another; ring Forlovel-
sesring. engaging [en'geidgirj] a indtagende, vindende
[Vaesen manners].
engender [en'dgenda] vt fig avle, fremavle.
Enghien [fr.; angi'an, -'garj] Enghien n, By i Henne-
gau, Belgien.
engine ['endgin] (Kraft)maskine l ; (Brand)spr0jte [fire
«/; railw Maskine c, Lokomotiv; fig Middel n; which
would be a dangerous ~ of arbitrary power, et farligt
Middel i Vilkaarlighedens Haand. engine ['endgin]
vt forsyne m. Maskine(r), levere Maskine(r) til; ad-
juster Maskinopstiller c; — driver Maskinist; esp railw
Lokomotivf0rer c. engineer [endgi'nis] Ingeni0r; Ma-
skinbygger; Maskinmester; Maskinist; amr railw Loko-
motivf0rer c. engineer vt (ingeni0rmsessig) udf0re,
bygge, anlaegge ; esp amr p lede, bestyre, styre ; drive
det til, *ogs. greie; you must _ his taking [du maa
faa ham t. at tage] the stuff; the work is splendidly
-ed [ledes . . .] by Mr. Kirk; „ [lodse, bringe] a bill
through Congress, engineering [endgi'niarirj] Ingeni0r-
arbejde ; Maskinvaesen n ; hydraulic ~ Vandbygnings-
kunst c; ~ drawing Maskintegning ; « talent Begavelse
som Ingeni0r. engine|factory mekanisk Vaerksted n;
— framing Maskinstativ n; .man, — minder Maskinist c
engirdle [en'ga-dl] vt ombaelte; through the sea of
cloud which ~d it.
1 Modsat: machine (Arbejds)maskine.
hotc; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [>] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [9],
Eng
304
ens
England ['irjglaud; 'irjland] England; little - 0: Bar-
bados n. English ['irjgli/; 'irjlij] engelsk; the ~ Eugelsk-
maendeue, Englsenderue, (undert.) de Engelske pi; antr
bill Skrue, *Skru c. english ['irj(g)li/] vt anglisere, over-
ssette paa (el. til) Engelsk; - the German "Baum" as
"balm'''. Englishman [-man] Engelskmand, Englsender
c. Englishry [-ri] engelsk Befolkning el. Koloui c,
engelsk Element n. Englishwoman [-wuman] Euglsen-
derinde, engelsk Dame c.
engraft [en'gra ft] vt. Se ingraft!
engrail [en'gre'l] vt her udtakke; ermine, a saltire
,ed yules, engrail vi danne takkede Linjer.
engrain [eu'gre'u] vt, se ingrain!
engrave [en'gre'v] vt gravere, stikke; fig indprsege.
I Part. ogs. engraven, engraver [-a] Graver c. engraving
[-irj] Gravering, Grav0rkunst c; Kobberstik, F Stik n.
engross [en'grous] vt renskrive (rn. st0rre Bogstaver),
parl prente1; fig optage ganske, f. Eks. bans Tanker;
mere opk0be (i det store); Isegge (el. slaa) under sig,
om Handel, om Fabrikation &c; tilegne (el. tillage)
sig; ~ power tiltage sig al Magt. engrosser [-0] Ren-
skriver; Opk0ber c. engrossment [-mant] Renskrivning,
Renskrift1; Fordybelse, Optagethed c; Opl0b n; (udelt)
Tilegnelse c; he worked with more assiduity, and with
such ~ [Fordybelse] in the subject that . . .; this _
[(vilkaarlige) Tilegnelse] of common property.
enhance [en'ha'ns] vt forh0je, 0ge; forh0je; _ the price
skrue Prisen op, *ogs. stramme Prisen; ~d price, ogs.
Overpris; _ the price of skrue Prisen op paa, *stramme
Prisen paa; fordyre . . . enhance vi forh0jes, 0ge(s),
tiltage; skrues op, *ogs. strammes. enhancement [-mant]
Forh0jelse, For0gelse, Ogning; *Stramning c.
Enid ['i'nid] Enid, Heltinden i en af Tennysons
Idyller, et Monster p. segteskabelig Kserlighed og Taal-
modigbed.
enigma [i'nigma] Gaade c; speaJe [tale i] _s. enig-
matic(al) [i'nig'matik(l)] gaadefuld. enigmatically ad
gaadefuldt. euigmatist [i'nigmatist] \ En der freru-
ssetter (el. taler i) Gaader, Sflnks c. enigmatize [-taiz]
vi tale (p g0re) i Gaader, tale som Sfinksen.
enjoin [en'dgoin] vt paalsegge; give Tilhold om, til-
holde; ~ upon him [paalsegge ham] the strictest silence;
„ him [paalsegge (el. tilholde) ham, give ham Tilhold
om] to do it; « him to [paalaegge ham] silence. Det
sidste hos Dickens.
enjoy [en'dgoi] vt nyde; holde af, ssette Pris paa;
have godt af [Maden his meals]; g0re sig tilgode (*ogs.
godgj0re, F n0re) sig med, lade sig smage; more (el.
gotte) sig over ; (kunne) glsede sig ved ; be -ed egl &
fig is. smage vi \ he ~ed [ned] relating this adventure;
I shall ~ my breakfast, is. Frokosten skal smage godt;
I am glad you ~ it, is. det glaeder mig, at det smager
Dem; he really appears to ~ it or the thing ban synes
virkelig at finde Morskab (el. Moro) deri (*ogs. at like
det) ; I ~ it very much bl. a. det smager (mig) meget
godt; - life fryde sig over Tilvaerelsen; I ~ed the repast
Maden smagte mig; the squire did not ~ the tone in
which the remark was delivered, is. den Tone, hvori...,
smagte ikke Proprietseren; v. reft: ~ himself g0re sig det
hyggeligt, *ogs. kose sig; more sig; sit down in a chair,
cock up your feet, and ~ yourself! enjoyable [en-
'dgoiabl] forn0jelig. enjoyment [-mant] Nydelse c; I am
in the . of [jeg nyder en] excellent health.
enkindle [en'kindl] vt opflamme.
i Mserk ogs. Sveistrup, Forfatningslove 117: Lov-
forslagets Prentning (engrossment).
enlarge [en'la-ads] vt udvide; forstorre; bibl 10slade;
enlarging hammer Strsekhammer. enlarge vi udvide
sig; _ upon forst0rre; fig udbrede sig over ; could you
- upon that picture? enlargement [-mant] Udvidelse;
Forsterrelse ; Udbredelse; bibl L0sladelse, Frigivelse c;
space forbids further ~ [Indgaaen] upon this subject.
enlighten [en'laitn] vt oplyse. enlightenment [-mant]
Oplysning c; popular ~ Folkeoplysningen. Se ex-
isting !
enlist [en'list] vt skrive paa Liste, indskrive; J^
& fig hverve; fig vinde [ham f. Sagen him in the cause};
it was a tale to _ [som kunde vsekke] against her all
the hardest animosities of the poor; ~ sympathy with
vinde (el. vsekke) Sympati hos. enlist vi ^ lade sig
hverve, *ogs. hverve sig [i, ved Militsen into the mil-
itia] ; fig (med Liv og Sjael) slutte sig t. Sagen ; ~ for
a soldier, enlistment [-rnant] Hvervning, Indrullering c;
compulsory ~ (tvungen) Vaernepligt c.
enliven [en'laivn] vt oplive; garnere, stafFere, i Maleri.
enlivener Opliver c. enlivenment Oplivelse c.
enmity ['enmiti] Fjeudskab (*Fiendskab), Uvenskab n;
because he bore (or had) that _ to (or towards) him
that . . . nserede det Fjendskab mod ham . . .; put [ssette]
_ between . . .; be at „ with leve i Fjendskab (el. i
Ufred, p. Feltfod) med . . . ; be under _ from ligge i
Fejde (el. Ufred) med.
enneagon ['eniagan] geom Nikant c.
Ennishowen [eni'Jouin] s. Enniskillen [enis'kilan]
Enniskillen n, en By i Ulster, Irlaud.
ennoble [e'noubl] vt adle. ennoblement [-mant] Op-
tagelse i Adelstanden, ogs. fig Adling c.
Enoch ['i'ndk] s.
enormity [i'na^miti] Overordentlighed, Uh0rthed c;
nt n uh0rt el. skrsekkeligt, Afskyelighed, Gruelighed;
Ugerning, Udaad c; stood aghast at the ~. enormous
[i'na'amas] overordentlig, ganske ualmindelig; enorm,
(uhyre, voldsomt) stor; afskyelig, gruelig; his books,
the number of which was ~, var uhyre stort.
enough [i'nAf] a & ad nok; . is as good as a feast
Tarvelighed er en Herregaard; det er bedst at holde
op, medens Legen er god; good ~ is never ought godt
nok er naest det veerste; a hold strong ~, a strong ~
hold et stserkt nok Tag; they're rich ~ people, ogs. det
er Folk, som har deres (*sit) p. det t0rre; there were
always more pirates than ~, mere end (F evig) nok
af S0r0vere; we are men ~ of ourselves vi er selv
rnandstserke nok; there isn't ~ of her F hun er for
uanselig, *ogs. hun g0r ikke nok af sig; ~ of that! lad
det nu vsere nok ! enow [i'nau] git & poet nok [enough].
Egl pi.
enquire [en'kwaia] v sp0rge. Se inquire!
enrage [en're'dg] vt g0re rasende; _d rasende, for-
bitret [paa against].
enrapture [en'rapt/a] vt henrykke.
enrich [en'ritj] vt berige; fig berige; agr is. g0de,
*ogs. gj0dsle; never-ceasing opportunities for .ing your
minds [Aand] by observation and study, enrichment
[-mant] Berigelse c.
enrockment [en'rakmant] arch (Sten)jetee, (Sten)r0s c.
enrol [en'roul] vt indrullere; indregistrere, f. Eks. en
Lov. enrolment [-mant] Indrullering; Indregistrering c.
ensample [en'sa-mpl] git. Se example!
ensanguine [en'sangwin] vt farve med Blod, gore
blodig; -d blodig. Egl poet, men genoptaget f. det af
mange skyede bloody.
ensconce [en'skans] vt forskanse, dsekke; we were
[a- i- u-] osv. langc som i lar, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [o-] hurt; [a] inner;
ens
305
ent
safely ~d [sad trygt inden D0re] in the sanded par-
lour of the "Dolphin".
enseal [en'sH] git vt forsegle [seal].
ensemble [fr.; arj'sarjbl] Hele, Ensemble; Sam(men)-
spil n; the tout - Total virkningen; his tout ~ bans hele
Ydre n, hans hele Person c.
enshrine [en'Jrain] vt gemme i et Skrin; gemme (el.
bevare) som en Relikvie, hegne og frede om; _ it as a
holy relic.
enshroud [en'Jraud] vt (ind)hylle.
ensiform ['ensifa>3m] 3( & anat svaerddannet, svaerd-
formig.
ensign ['ensain] Tegn n; Fane c, hst Maerke; is. &
Kampagneflag n; ££ Faenrik; Sekondl0jtnant c; _ of an
order Ordenstegn; — bearer Fanebaerer c. ensigncy
[-si], ensignship [-/ip] Ansaettelse (el. Rang) som Faeu-
rik el. Sekondl0jtnant; Faenrikspost c.
ensilage ['ensilidg] agr (is. H0s) Behandling i Silo,
Nedlaegning i Gr0nfodergrube, Ensilage(behandling),
*ogs. Syltebjergning c; cower Surh0, Sylteh0 n. ensile
[en'sail] vt behandle (el. nedlsegge) i Silo el. Gr0n-
fodergrube, lave til (*ogs. bjerge som) Sylteh0, ensilere.
enslave [en'sleiv] vt trselbinde, g0re til Slave(r) el.
Trsel(le), *ogs. traelke; fig hilde; om Kvinde: g0re t.
sin Slave, tage Ens Hjerte fangen, bedaare, fortrylle;
~d by [bildet i, en Slave af] prejudice; ~d to [en Slave
af ] intemperance, enslaver [-a] Trselbinder, Underkuer,
*ogs. Traelker; fig is. Tryllerinde, Flamme, Inklination
c [fair ~]; some caprice of his real ~.
ensue [en's(j)u-] vi f01ge, paaf01ge, falge paa. Undert.
m. on; udspinde sig, opstaa; indtrsede; the scene that
„&, som paafulgte, som udspandt sig (heraf ) ; a closer
connection, a conversation ~d. ensuing [-in] paaf01-
gende; v. Citat: sequentia, sqq, ff.
en suite (an'swi't] («fransk» :) f01gerigtig, logisk; til-
svarende, i Smag dermed [to correspond]; that sounds
0. K.1 and ~, ganske rigtig og logisk; then the hat -.
ensure [en'Jua] vt sikre. Se insure!
entablature [en'tablatjua, -t/a] arch Entablatur c, det
horisontale Bygningsparti over Sejlerne.
entail [en'te1!] Stamgods, Stamhus, ^Ettegods, Fidei-
kommis n ; Arvegang, Arve(gangs)maade c ; of ~ fidei-
kommissarisk a ; deed of ~ Erektionspatent n. entail
[en'teU] vt oprette til Stamhus, g0re til et Fideikommis;
testamentere som Stamgods [til on] ; fig medf0re, esp
paaf0re; ~ed estate Stamgods n, *ogs. Odelsgaard c;
the disgrace ~ed upon [som var overgaaet] the country;
it -s [medfiarer, er forbundet m.] a great deal of ex-
pense; a shot might be obtained at one of these large
otters, but it would ~ [krseve] much watching and
patience, entailment [-mant] Oprettelse til Stamgods;
Fastsaettelse c af Arvegangen.
entangle [en'tarjgl] vt spege, ogs.* forvikle, *ugreie,
floke ; indvikle, indfiltre, fig ogs. indspinde ; get -d,
ogs. komme i Urede, *ogs. ugreie sig; fig bl. a. blive
indviklet. entanglement [-mant] Forvikling, *ogs.
Ugreie; fort naturlig Forhugning c; Staaltraadnet, Jern-
traadnet n [wire ~].
entasis ['entasis] arch Entasis c, umaerkelig Udbug-
ning, p. S0jle.
entelechy [en'teliki] phil Enteleki c, Virksomheds-
princip n.
enter ['enta] vt traede (. . . gaa, komme, drage, sejle)
ind i, ind paa; stikke ind; indskrive, indf0re; univ im-
matrikulere, indskrive som studerende; & udm0nstre
1 0. K. o: all correct.
[t. et Skib onboard a vessel]; esp sp lade indskrive,
anmelde; mere angive, t. Fortolding; tiltrsede, om
Ejendom; jur indgive, indkomme med [et Dokument
a document] ; _ the Queen's apartment, esp gaa (el.
trsede) ind til Dronningen; _ the French army, navy
gaa ind i . . . ; gaa i fransk Krigstjeneste ; ~ the career
of improvement betrsede Fremskridtets Bane ; here is
a child ~ed [som bar faaet Anmaerkning; som bar
faaet Krydsj for carving her desk; on ~ing [da ban
var kommet ind i, var blevet Medlem af] the Com-
mons; ~ [komme indenfor] his doors; it ~ed his mind
[faldt ham ind, randt ham i Hu, i Minde] all at once;
~ an optician's gaa ind t. en Optiker; he had an
ambition to - politics [komme ind i Politiken] at home;
his residence was ~ed the other night by burglars
der blev gjort (*ogs. skete) Indbrud af Tyve (el. Tyve
br0d ind) i hans Bolig; _ Rome in triumph i Triumf
holde sit Ind tog (el. drage ind) i Rom; he _s [gaar ind
i] his ninth year; be ~ed onboard a ship, ogs. blive
indrulleret. enter v. reft: ~ himself lade sig indskrive
[v. Mellemtemple of the Middle Temple], enter ['enta]
vi trsede (. . . drage, gaa, komme, sejle) ind; gaa ind,
lade sig indskrive (. . . h verve, immatrikulere) ; & ogs.
gaa ind i Rullerne [ogs. _ for the ship]; tiltrsede, som
Lejer, som Ejer &c. Jvf comparison! _ at [komme
indad, indaf] the door; _ in holde sit Indtog; flytte
ind; ~ in [gaa ind] under the verandah; ~ into gaa
ind til [vor Hvile our rest] ; gaa ind i [sit niende Aar
his ninth year], indlade sig i, knytte [en Samtale con-
versation], gaa ind paa, behandle [Sagen the matter],
indlade sig paa [Spekulationen the speculation], traenge
ind i, om Projektil, om Vand ; lead ~s into the com-
position of [er en Bestanddel i] pewter; it never ~ed
into his head [det faldt ham ikke ind] to suppose that;
~ into his ideas gaa ind p. hans Tanker, saette sig ind
i hans Tankegang; 7 did not _ into it, esp jeg indlod
mig ikke i Samtalen; _ upon tiltraede [en Tjeneste a
situation], tage fat paa [Arbejdet the task], gaa ind
(el. indlade sig) paa [Emnet the subject] ; _ upon the
business of a [begynde en Forretning som] civil en-
gineer ; Burke was only just -ing on [stod endnu kun
v. Indgangen t.] his glorious career; they have ~ed at
once upon [bar straks stiftet Bekendtskab m.] the
stern realities of life, enterable ['entarabl] tilladt,
hvis Indf0rsel ikke er forbudt.
enteric [en'terik] path enterisk, Tarme-; _ fever, is.
gastrisk Feber.
entering ['entarirj]; ~ tap 0 K0rner c.
enterocele ['entarosii] path Enterocele c, Tarmbrok
n. enterology [enta'raladgi] Enterologi, Indvoldslsfere
c. enteromphalos [enta'ramfalds] Navletarmbrok n.
enterprise ['entapraiz] Foretagende, .*undert. ogs.
Foretag n; Driftighed, Foretagsomhed, Foretagelseslyst
c, *ogs. Fremtag n [a spirit of «/. enterpriser [-a]
Entrepren0r c. enterprising [-irj] foretagsom, driftig,
*ogs. med Fremtag.
entertain [enta'te'n] vt underholde, more; bevaerte
[med Frokost with (undert. to) luncheon}; optage, tage
under Overvejelse; behandle; reflektere paa [et For-
slag a proposal] ; naere [en F01else a feeling] ; I
shouldn't . the idea of it jeg vilde aldrig indlade mig
derpaa; the idea was favourably ~ ed, optoges gunstig;
_ the matter tage Sagen under Overvejelse, reflektere
derpaa; such a proposal . cannot be ~ed, ogs. et saa-
dant Forslag kan ikke vinde Tilslutning (*ogs. deles);
- [gaa ind p.] a theme; Convocation -s [behandler] all
questions relating to...; this was a thought ~ed by no
hate; [ou] so; [ai] I; [au] owt; [3] the; [b] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [o].
20
ent
306
env
one, ogs. dette laa ikke i nogens Tanke; . them at
(or to) dinner gene (el. give) en Middag f. dem. enter-
tainer [-9] esp Vffirt c; my .s, ogs. Vtert og Vaertinde,
*ogs. Vsertskabet. entertaining a underholdende.
entertainment [-mant] Underholdning; Bevsertning; Fest
c, Gsestebudn, *ogs. festlig Tilstelning c. Jvf Arabian!
place of ~, house of public ~ (offentligt) Bevaertnings-
sted n, P Bevaertning c.
enthrall [en'pr&'l] vt, se inthrall! fig faengsle.
enthrone [en'proun] vt ssette p. Trone(n); indsaette
[en Biskop a bishop]; be ~d, figurlig: trone vi. enthrone-
ment [-mant] Oph0jelse c paa Tronen. enthronization
[enpn^nai'ze'Jan] (Bisps) Indsaettelse c.
enthuse [en'p(j)u'z] vt amr henrykke, begejstre. en-
thuslasm v[en'p(j)u-ziazm] Begejstring, Henrykkelse,
Enthousiasme c ; Svsenneri n [for about, for] ; there is
much _ felt on the subject der er megen Begejstring
f. Sagen; man svaermer meget derfor. enthusiast [-ast]
begejstret Tilhaenger; Enthousiast, Svaermer; Svaermer-
ske c [lady (or woman) -/. enthusiastic [enp(j)u'zi'astik]
begejstret, enthousiastisk ; be ~ about or for vaere be-
gejstret for; svaerme for.
entice [en'tais] vt lokke, forlokke; thus to - him on
in [forlokke ham til] hopeless love, enticeable [-abl]
forlokkelig. enticement Lokken, Forlokkelse c; Lokke-
middel n. enticer Forlokker c.
entire [en'taia] hel; the . [de samlede] customs
revenues; the _ of [hele] the province; during the _
time of his stay under hele bans (. . . sit) Ophold; his
- [samlede] works, entirely [-li] ad belt, ganske. en-
tireness [-nes] Helhed c. entirety [-ti] Helhed ; Helhed
c, Hele n; in its ~ i sin (el. dens, dets) Helhed.
entitle [en'taitl] vt betitle; titulere [ham Ekscellence
him His Excellency]; berettige [til to]; - to, ogs. give
Adkomst til, give Krav paa; that he might be .d to
a vote, blive stemmeberettiget, faa Stemme.
entity ['entiti] esp phil Vaesen n ; that mysterious _
"public taste".
entomb [en'tu'm] vt gravleegge. entombment [-mantj
Gravlaegning, Gravlaeggelse c.
entomoid ['entomoid] a & s insektlignende (Gen-
stand c). entomological [entomo'ladgikl] entomologisk.
entomologist [ento'maladgist] Entomolog, Insektkender
c. entomology [-dgi] Entomologi, Insektlsere c. ento-
mophagons [ento'mafagas] insektaedende, entomofag.
entozoon [ento'zouan] Indvoldsorm c. PI ogs.
entosoa [-'zona].
entrails ['entreUz] Indvolde.
entrain [en'tre'n] vt ^ railw anbringe paa et Tog
(*o*gs. Traen), paa Toget (*ogs. Traenet); vi tage Plads i
(el. paa) et Tog (*ogs. Trsen); they watched the first
companies -ing. entrain vt \ rive med; (hid)f0re. Fr.
entrainer. Lytton Bulwer, Devereux I. V. 29 T.
1. entrance [en'tra'ns] vt henf0re, henrykke; -d, ogs.
i Ekstase; I have lain -d, I mis, Coleridge; the public
sat -d, ogs. holdtes fangen som af en Fortryllelse.
2. entrance ['en trans] Indtrsedelse; Tiltraedelse [af
Arven upon his inheritance; af Embedet into office};
Indgang, Adgang c; <£, Indl0b n; & Forskibets Form
under Vandet; Indledning; Angivelse c, f. Eks. paa
Toldboden [aim entry] ; at the . of [Indl0bet t.] the
fjord; the - to a town; ..examination Antagelses-Eks-
amen, Optagelses-Eksamen ; fee esp Indskrivnings-
penge pi; ..sermon Tiltrsedelsespraeken.
entrap [en'trap] rflokke i Faalden, fange; hilde; we
are sometimes -ped [fanges] in our own words, entrap-
ment [-mant] Besnaerelse c.
entreat [en'tri't] v (indstaendig) bede, b0nfalde; over-
tale; bede om [Adgang admittance]; _ his aid bede
ham om Hjaelp; I _ your patience jeg beder Dem have
Taalmodighed ; I must _ being [bede ont at blive] in-
formed of his name, entreating [-irj] a bedende, b0n-
lig; s Beden, B0n c, B0nner pi. entreatingly ad
bedende, b0nlig. entreatire [-iv] bedende; an „ phrase.
entreaty [en'tri'ti] Beden, B0n; Overtalelse c; after
some entreaties, nogen Beden, nogen N0den; at my ~
p. min B0n; a glance of _ et b0nligt Blik.
entree [fr.; aq'tre'] egl Indtrseden; esp. Adgang; Biret1
[Smart]; amr Forret, f0rste Ret c; have the . of a
house have Adgang til (el. sin Gang i, *ogs. vanke i)
et Hus.
entremets [fr. ; 'arjta'me1] Mellemret1 c; f Slags Mel-
lemspil n.
entresol ['entasal, fr.] Entresol, Mezzanin(etage) c.
entry ['entri] Indtraeden, Indtraedelse ; Indgang c;
Indtog n; mere (Told)angivelse; mere & & Indekspedi-
tion [clearance inward]; Tiltraedelse [af et Gods upon
an estate]; (bogf0rt) Post; Tilfarsel, Notice c; sp (an-
meldt) Nummer n; Indf0rsel c. Jvf. bill, port! our
Saviour's triumphal ~ into [Indtog i] Jerusalem; make
his „ g0re sin Indtrsedelse, holde sit Indtog [i into]',
make an ~ of, i Handelsspr. indfere, bogf0re; at the „
of [ved Indgangen t.] his long and glorious career;
with immediate ~, i Avertissement &c: kan tiltrsedes
straks; with ~ at Whitsunday first.
entwine [en'twain] vt sammen-tvinde, -flette; ind-
flette.
enucleate [i'nju'klieH] vt egl udpille Kaernen af; fig
faa frem; fig udvikle, forklare.
enumerate [i'nju'mare't] vt opregne; amr ogs. indf0re
(i Mandtal). enumeration [inju'ma're'/an] Opregning;
amr ogs. Indferelse c. ennmerati?e [i'nju'marativ] op-
regnende. enumerator [i'nju'mareHa] Opregner; amr
Mandtals-F0ret, -Optager, -Assistent c [census „].
enunciate [i'nAnJie't] vt udsige, udtale; erklaere.
enunciation [inAn/i'e^an] Udsigelse; Udtryksmaade c,
Foredrag; Udsagn w, Udtalelse c; Udtryk n. enunciatiye
[i'nAn/iativj erklaerende; udtrykkende.
cnrolop [en'velap] vt indhylle; indpakke; konvolut-
tere. envelope ['envtloup, fr., 'arjvlap] Hylster, Daekke
n \; aim. (Brev)couvert, ogs.* Konvolut c; the window-
curtains have disappeared under all sorts of shabby
.s. Thackeray, Vanity Fair, envelopment [en'velap-
mant] Indhylling; Indpakning c ; cone Hylster ; Omslag
n, Pakning c.
envenom [en'venam] vt fig forgifte; - the conflict.
enviable ['enviabl] misundelsesvaerdig. envier ['envia]
Misunder, p Avindsyg c. envious ['envias] misundelig,
P avindsyg [paa of].
environ [en'vairan] vt omgive, omringe; a town ~ed
by hills; a plain ~ed with [af ] mountains, environment
[-mant] Omgivelse c, Omgivelser pi ; the nearest ap-
proach to an art . [kunstneriske Omgivelser] was
enjoyed by John Linnell, whose father was a picture
dealer, environs [en'vairanz, 'enviranz] Omgivelser pi,
Omegn c; the ~ of a city.
envoy ['envoi] Envoye, Sendemand c af 2den Klasse ; t
Efterskrift n. envoyship Envoy6post c.
envy ['envi] vt misunde, p vaere avindsyg paa. envy
1 We now use two words, entrees and entremets,
the former being meats handed round between the
main dishes, and the latter being sweet made-dishes.
E. C. Brewer, Phrase and Fable.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse^ [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] ht«t; [a'] hwrt; [a] inner;
enw
307
eps
['envij s Misundelse, p Avindsyge c; Miss R was the
_ of her friends, var misundt af sine Veninder, var
Genstand f. sine Veninders Misundelse; tve have no ~
for [nserer ikke Misundelse mod] our neighbours;
with an eye of - med misundelige 0jne, med Mis-
undelse.
enwrap [en'rap] vt hylle, indhylle; forvikle.
Eolian [i'o«ljan], se JEolianl Eolic [i'alik] aeolisk,
esp om Sproget. Eolus [Tolas] myth jEolus, Vindenes
Gud.
eon ['i-an] s, se ceon!
Eos ['i'dsj Eos, Morgenr0de c.
Eothen ['roj>en]. Egl 0stenfra, Fra ester, Fra
Osterland. Titelen p. en 1844 udkommen Bog af
A. W. Kinglake.
epact ['I pakt, 'ep-] ast Epakter pi, Tilskudsdage pi,
esp Maanens Alder v. Aarsskiftet.
eparch ['epa ek] Epark, (graesk) Provinsguvern0r c.
epaulement [e'pa'lmant] fort Epaulement, Skulder-
vsern n.
epaulette ['epolet] ^ Epaulet(te); ~d forsynet med
Epauletter, epauletteret.
epergne [i'pa'n] (Blomster-, Frugt)vase c.
ephemera [e'femara] path Endagsfeber c; ent D0gn-
insekt n, D0gnflue c. PI ephemerae [-ri1]. ephemeral
[-rel], ephemeric [efi'merik] d0gnvarig, D0gn-. Se
ephemerous! s D0gnvsesen n. ephemeris [e'femaris]
(is. Stjerne)dagbog , (astronomisk) Aarbog c. PI
ephemerides [efi'meridi'z]. ephemerist [e'femarist] t
Astronom; Dagbogforfatter c. ephemeron [e'femardn]
D0gn-Insekt; -Vsesen n. ephemerous [-ras] d0gnvarig,
dagsvarig, D0gn-, efemer, flygtlg, forbigaaende.
Ephesian [e'fi-gan] Efeser; t lystig Broder, glad Sjsel c;
a efesinsk. Jvf Diana! the youth that fired the ,
dome o : Herostrat ; the _ matron den efesinske
^Egtehustru : som trods heftig Sorg over sin Mands
D0d snart lod sig forf0re af en menig Soldat. Se f. Eks.
Disraeli, Curiosities (Stykket Prior's Hans Carvel)
og Petronii Satyricon (Amsterdam 1669 p. 386 ff).
Ephesns ['efisas] Efesus n. Jvf sleeper!
Ephialtes [efi'alti'z] Eflaltes; path Mare c, Mare-
ridt n.
ephod ['efad] (J0depraests) Skulderklaede n.
ephor ['efa,'9, 'efa] gr antiq Efor c, en spartansk
Magistral. PI ogs. ephori ['eforaij.
Ephraim ['i'fraim] Efraim.
epic ['epik] episk; s Epos, episk Digt n.
epicene ['episi'n] gr epic0n, af begge K0n.
epicure ['epikjua] Epikuraeer c. Ogs. fig. epicurean
[epikju'rran] epikuraeisk; s Epikurseer c. Ogs. fig.
epicureanism [-izm], epicurism ['epikjurizm] Epikurae-
isme c. epicurize f'e'pikjuraiz] m epikuraeisere, leve i
Vellevnet. Epicurus [epi'kjuaras] Epikur c; the fattest
hog in Epicurus' sty,
epicycloid [epi'saikloid] geom Epicykloide c.
epidemic [epi'demik] epidemisk, omgaaende, som gaar
p. Omgang; s Epidemi, (Land)farsot c; an . of fever
en Feberepidemi.
epidermis [epi'da'mis] Epidermis, Overhud c.
epigastric [epi'gastrik] anat epigastrisk, Overlivs-.
epigenesis [epi'dgenisis] geol Epigenesis c, Tilbliven
v. flere Krsafters Faallesvirksomhed [metamorphism].
Mods.: Evolution, Udvikling.
epiglottis [epi'glatis] anat Strubelaag n.
epigones ['epigounz], epigoni [e'pigonai] pi Epigoner.
epigram ['epigram] Epigram n. epigrammatic [epi-
gre'matik] epigrammatisk. epigraph ['epigra'f] Indskrift
c; Motto n.
epilepsy ['epilepsi] path Faldsyge, faldende Syge,
Epilepsd, p* ogs. Nedfaldssyge c, Fang n. epilept
['epilept] \ Epileptiker c; Miss Boffkin's warning
letter on the "wretched epilept". Kipling, Depart-
mental Ditties 13. epileptic [epi'leptik] epileptisk; s
Epileptiker c; Middel n mod Epilepsi.
epilogue pepilag] Epilog, Slutnings-Tale c, -Digt n.
epiloguize [i'pilogaiz] vi fremsige en Epilog; vt fremsige
(. . . tilfeje) som Epilog.
Epiphany [i'pifani] s: the _ Helligtrekonger c; the
6th January is the feast of the _; fourth Sunday
after the _.
epiphora [e'pifora] med Ojenflod n.
epiphyte ['epifait] ^ Luftplante, Snylteplante c.
Epirot(e) Opirat, -out] Epirot c. Epirus [i'pairas]
Epirus n; a famous oracle in _.
episcopacy [i'piskopasi] Episkopal system n, biskoppe-
lig Forfatning c. episcopal [i'piskopal] episkopal, bi-
skoppelig; the religion of Denmark and of Norway is
Episcopal Lutheran, evangelisk luthersk; „ seat Bispe-
stol. episcopalian [ipisko'peiljan] biskoppelig, episkopal;
s Episkopaler c. episcopalianism [-izm] episkopal For-
fatning c, biskoppeligt Kirkestyre n.
episode ['episoud] Episode, Mellemhandling, F Afstikker
c. episodic [epi'sadik] episodisk.
epispastic [epi'spastik] med blaeretrsekkende (Middel,
Traekmiddel n).
epistle [i'pisl] Epistel, Skrivelse; rel Epistel c. episto-
larily [i'pistolarili] ad skriftlig, per Brev. epistolar(y)
[i'pistola(ri)] Brev-, skriftlig, brevlig; . writing Brev-
skrivning; Brevstil c. epistoler s, se epistoller! epistolet
[i'pistolet] lille (*liden) Epistel, lille (*liden) Skrivelse
c. epistoller [i'pistola] rel Oplaeser c af Epistelen; the
Epistoller was the bishop of Liverpool, and the
Gospeller the bishop of London. The Westm. Gas.
29/6 1893.
epitaph ['epita'f] Epitaf n, Gravskrift c.
epithalamium [epij^a'leimjam] Bryllupsdigt n.
epithelial [epi'Jn'ljal] a; _ cancer Hudkrseft. epi-
thelium [epi'>Hjam] anat Epitel n, fin Overhud paa
Slimhinderne.
epithet ['epib6t] Adjektiv, Tillaagsord, Epitet n [til
of]; the - of the [Tilnavnet den] Heroic, epithetic
[epi'J>etik] adjektivisk; epitetrig, rig p. Tillaegsord.
epitome [i'pitami] Udtog n; an ~ of everything [alt]
honourable and elevated; tell her history in ~. epi-
tomist [-mist] Udtogsforfatter c. epitomize [-maiz] vt
bringe i Udtog, forfatte et Udtog af, forkorte.
epizoon [epi'2Oudn] Epizoon, Snyltedyr n. PI ogs.
epizoa. epizootic [epizo'atik] Snyltedyr-; epidemisk
blandt Dyr; s Kvaegsyge, Kvaagpest, Epidemi c blandt
Dyr. epizooty [epi'zouoti] Kvaegsyge, Kvsegpest, Epidemi
c blandt Dyr.
epoch ['epdk, 'i'pdk] Epoke c, iriaerkeligt Tidspunkt
el. Tidsrum; making epokeg0rende.
epode [fepoud] Epode c: en Odes sidste Del; Slags
lyrisk Digt.
eponymous [e'panimas] eponym, navngivende, efter
hvem noget kaldes el. er opkaldt. Is. om mytisk Per-
son, Helgen &c, eller om Embedsmand; the - hero of
the play; the ~ magistrate, at Athens, gave his name
to the year; the - saint of the place.
epopee ['epopi'] Epos; Emne n for et Epos, epopoeia
[epo'pi'ja] Epos n.
Epsom ['epsam] Epsom n, en Flsekke i Surrey,
[e«] hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [S] the; [p] thin; [f] she; [z] measure; [q] sing; [a, a, e] osv. vaklende med (a].
20*
eqa
308
ere
3 Mil sydsydv. for London, m. Englands sterste aarlige
Hesteveeddeteb, the Derby (Day), midt i Maj. To Dage
senere the Oaks; ~ salts Epsomersalt, engelsk Salt n.
Sal anglicum s. amarum.
equability [i'kwa'biliti, ek-] Jsevnhed, Ligelighed c.
equable [Tkwabl, 'ek-J jaevn, ligelig; an _ [jaevn(t)] cli-
mate, mind, temper, warmth, equably ad jsevnt, lige-
lig. equal ['i'kwalj lige; jaevn, ligelig; upartisk, ret-
faerdig. Jvf emergency! . altitudes & korresponderende
Etejder, i Navigation &c; an ~ mind et jsevnt Sind; _
temperament f ligesvsevende Temperatur; other things
(being) ~ under forresten lige Forhold (el. Omstaendig-
heder, Vilkaar); when there is an ~ vote naar Stem-
merne staar (el. naar lige staar mod) lige; _ to the
occasion or thing Stillingen voksen; ikke forknyt; she
felt herself _ [staerk nok] to it; he will not be _ to
[stserk nok (el. istand) til at] attending the review.
equal ['i kwal] Lige, Ligemand c; had no ~, ikke sin
Lige; he has not his _ for or in ban bar ikke (el. ban
s0ger) sin Lige i . . . ; produce his (. . . its) ~ opvise
Magen. equal [Tkwal] vt mat vaere lig (el. aekval)
med; fig kunne maale sig med; in keenness of observa-
tion he has been -led, bar ban baft sine Ligemsend,
staar ban ikke uopnaaet. equality [i'kwaliti] Ligbed;
Jsevnhed, Ligelighed; Ligeberettigelse, Ligestillethed,
Ligestilling, Jsevnlighed, Jsevnstillethed c; be (place,
put) on an _ staa (stille) p. b'ge Fod, staa (stille) som
j33vnlige. equalization [i'kwalai'ze'/an] Udjsevning; Lige-
stillelse c. equalize f'rkwalaiz] vt udjaevne, fordele
jsevnt el. ligelig; stille lige, stille (el. ssette) p. lige Fod.
equally ['i'kwali] ad jaevnt, ligelig; lige, ligesaa, i lige
Grad [as]; his . [lige, ligesaa] famous brother; ~ good;
the - handsome Englishman; other causes « im-
portant; his clothes were shabby, though not all ~ so,
sk0nt ikke alle ligemeget; on a scale ~ costly and
judicious i en lige saa kostbar som forstandig Maale-
stok; a companion _ guilty with himself, der var lige-
saa bredefuld som ban; value _ skatte (el. ssette) lige
h0jt. equanimity [i'kwa'nimiti] jaevnt Sind n, Sindslige-
vsegt, Sindsro c; with _ med (et) jsevnt Sind. eqnan-
imonsly [i'kwanimasli] ad med (et) jsevnt Sind.
Thackeray, cit. af Annandale. equate [i'kwe't] vt ud-
jaavne, reducere til et Middeltal. equation [i'kwei/an]
mat Ligning c; ~ of time Tids-Jsevning, -^Ekvation
c. equator [i'kweHa, -t&-»] «: the ~ ^Ekvator c;
cross [passere] the -.. equatorial [i'kwa'taVrial] a sekva-
torial; s ^Ekvatorial n.
equer(r)y ['ekwari, i'kweri] Staldmester; Hofstald-
mester c [~ in ordinary], equestrian [i'kwestrian]
Ride-, Rytter-; ridende; - performer (Kunst)berider c;
_ statue Rytterstatue. equestrian Rytter; Rytterske c.
equestrianism [-izm] Ridning, Ridekunst c. equestrienne
[i'kwestri'en] (Kunst)beriderske c.
equiangular [i-kwi'angjula] ligevinklet. equidistant
[-•distant] i lige Afstand. equilateral [-'lateral] lige-
sidet. equilibrate [-'laibre't] vt bringe (. . . holde) i
Ligevsegt. equilibration [-lai'bre'/an] (Tilvejebringelse
af) Ligevsegt c. eqnilibrious [-'librias] ligevsegtig, ba-
lancerende. equilibrist [i'kwilibrist; i'kwi'laibrist] Ekvi-
librist, Balancekunstner, Luftspringer c. equilibrium
[i-kwi'libriam] Ligevsegt, Balance c.
equine [Tkwain] Heste-, Hest-, som h0rer t. Heste.
equinoctial [i'kwi'nak/al, ek-] ast sekvinoktial, Jaevn-
d0gns-; s Jsevnd0gnsstorm [„ gale]; Jaevndegnslinie
/- line]; Himmelens ^kvator c. eqnlnoctially [-/ali]
ad i Retning af Jaevnd0gnet. equinox ['i'kwinaks, 'ek-]
Jsevnd0gn n.
equip [i'kwip] vt udruste, udstyre, ekvipere. equipage
['ekwipidg] Udstyr n, • Udstyrelse, Udrustning, Ekvipe-
ring; Ekvipage c, Rejsetilbeh0r n; riding . Ridetej n.
equipment [i'kwipmant] Udstyr n, Udstyrelse, Udrust-
ning, Ekvipering c.
equipoise [Tkwipoiz] Ligevsegt, Balance c; throw him
from his _ bringe ham ud af Ligevsegten. equipoise
['i-kwipoizj vt opveje, vsere Modvsegt til; holde i Lige-
vsegt. equipollent [i'kwi1 patent] ligegaeldende. equl-
ponderance [i'kwi'pandarans] Ligevsegt c. equiponderant
[-ant] ligevsegtig, balancerende. equiponderate [-e't] vt
veje lige med, veje op imod, opveje, balancere. equl-
ponderous [-as] ligevsegtig, balancerende. equitable
j'ekwitabl] (ret og) billig; upartisk, retfaerdig. equitably
[-bli] ad efter Ret og Billighed; upartisk, retfserdig.
equitation [ekwi'te^an] ^ Ridning c.
equity f'ekwiti] (Ret og) Billighed [justice and „];
jur Billighed, ^quitas c; « of redemption Indl0s-
ningsret c; in - billigvis; efter Billighedsret ; court of
_ Billighedsdomstol. equiralence [i'kwivalans] lige (el.
modsvarende) Vserd, Vederlag n; lige Kraft el. Magt c.
equivalent [-ant] ligevserdig, ligevsegtig, ligegseldende,
modsvarende; be ~ to bl. a. modsvare vt; it would be
- to, esp det vilde vsere det samme (el. betyde saa-
meget) som . . ., som at ... equivalent Vederlag, ogs.
chem JEkvivalent M; give an - for...; three -s of
hydrogen, equivocal [i'kwivokl] tvetydig, orakelmses-
sig. equivocate [i'kwivokeH] vi tale tvetydig, afgive
Orakelsvar, saette sine Ord p. Skruer, *ogs. blande
Kortene bort. equivocation [ikwivo'ke'/an] tvetydig (el.
Tvetydighed i) Tale c, Orakelsvar n & pi. equivocator
[i'kwivoke'ta] (sproglig, Sprogets, Talens) Balance-
kunstner c, Orakel n. equivoque [Tkwivouk, 'ek-] Tve-
tydighed c, tvetydigt Udtryk n; tvetydig Tale, dobbelt
Betydning c ; "0, it's plain as the nose in your face",
said Mrs. Hackit, unreflectingly, not perceiving the _
of [det tvetydige i] her comparison: Eliot, A. Barton;
the - between faith and intellectual satisfaction or
insight. Coleridge.
equivorons [i'kwivoras] heste(k0d)spisende.
era ['iare] ^ra c, Tidehverv n. Jvf inaugurate! form
(mark) a new ~ danne (betegne) en ny ^ra.
eradiate [i're»die«t] vi udstraale. eradiation [ire'di'ei-
/an] Udstraaling; Glans c.
eradicate [i'radikeU] vt oprykke (m. Rod) ; udrykke;
ogs. fig udrydde; small tweesers for eradicating [ud-
rykke] hair, eradication [iradi'keVan] Oprykkelse, &c;
Udryddelse c. eradicative [i'radikativ] udryddende; med
radikal, om Lsegemiddel. eradicator [i'radikeUa] Op-
rykker; Udrydder c; corn _ Ligtornmiddel n.
erasable [i're^abl] som kan raderes. erase [i'rete] vt
udradere, udskrabe; udslette. erasement [-mant] Ud-
radering; Udslettelse c. eraser [i're^a] Raderer; Ud-
sletter; Raderkniv c; Rad^rgummi n [indiarubber (or
ink) ~]. erasion [i're'gan] s, se erasement!
Krastian [i'rastjan, -t/an] Erastianer c. erastianism
[-izm] Erastianisme c, Beksempelse af Kirkens Selvstyre.
erasure [i're'ga] Radering; Udslettelse, F Slettelse c.
Erato f'eratou] myth Erato.
'ere [ia] ad p her [here]; this ~ chum of mine denne
hersens Kammerat af mig, *denne herre Kameraten
min. ere [se-aj cj hst & poet forinden, f0r(end). ere [se a]
prcep forinden, f0r; « long inden kort Tid (*ogs. inden
kort), om ikke lang Tid; ret nu; - now, ~ this allerede
f0r, f0r denne Dag. ere [se-a] ad poet nogensinde
[e'er, ever]; as bright as _ in glory fell.
Erebus f'eribas] myth Erebus c; Erebus n.
[a- i1 u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] but; [a-] hurt; [a] inner;
ere
309
eru
erect [i'rekt] opret; ret, rank, f strunk; fig fast,
standhaftig ; staaende, bestaaende ; with head _ med
10ftet Pande; ~ as a dart ravret, ogs.* rank (el. ret)
som et Lys, *strag som en Stage; he grew _ [blev ret
i Ryggen] at the thought; stand ~ staa rank; stramme
sig op. erect [i'rekt] vt rejse, oprejse; opf0re [en Byg-
ning a building] ; opkaste [Batterier batteries] ; fig op-
rette [en Censur a censorship of the press], grunde.
Jvf memory! erecter [-a] Rejser, Oprejser &c; Opretter,
Grundlsegger c. erectile [i'rektil] anat rejsbar, istand t.
at rejse sig el. staa (opret), erektil; ncevus, or ~ tumor,
popularly known as mother's mark: Globe Encyclo-
pedia; . tissue, erectility [i'rek'tiliti] Rejsbarhed, Erek-
tilitet c. erection [i'rekjan] Rejsning; Opf0relse; Op-
kastelse; fig Oprettelse; cone Opbygning; cone Bygning c,
Bygvserk n; canvas ~s Telthytter, sterre Telte; deck ~s
& Opbygninger p. Dsek. crective [i'rektiv] rejsende,
Rejse-. erector [i'rekta] Grundlsegger; Bygherre c.
eremacausis [erima'ka'sis] langsom Forbrsending c
under Tilstedevserelse af Luft og Vand og ledsaget af
en Slags Gsering. H. W. Elliot, An Arctic Prov-
ince 443.
eremite ['erimait] git Eremit c [hermit], eremitic
[eri'mitik] eremitmsessig, Eneboer- ; he embraced the ~
life. Kingsley, Hypatia II 326 T.
Eretrian [i'ri'trian] eretrisk; the „ bull.
erenhile(s) [8e'a'hwail(z)] ad git nylig, nys; the con-
tempt with which the Jew was erewhile treated. The
Daily News 21 Decbr. 1877.
erf [9-f] (Jord til) Have c, i Kapkolonien, aim. ca.
I'/a Acre. PI erfen.
ergo ['a-gou] (lat.) ad altsaa.
ergot ['9'gdt] vet Spore, p. Hest; ^ Meldr0jer, Rug-
drenger c, Drog (n?), Moderkorn n, ogs.* Meldr0je,
*Bogne c : Claviceps purpurea, Secale cornutum [spur-
red rye], ergotism ['a'gotizm] Meldr0jesyge, Krillesyge,
Ergotisme, Rafani c. ergotism ['a'gotizm] Disputeresyge
c; Rethaveri n. Lucas. Wenstr0m.
Eric ['iarik, 'erik] Erik.
Erie ['iarij Erie n.
Erigena [e'ridgina] Irlsender, Ire c, som Led i det
Navn John Scotus (or) _.
Erin ['iarin, 'erin] poet Erin, Irland n.
erin(n)ys [i'r(a)inis] myth Erinnys, Furie c.
eriometer [eri'amita] Uldmaaler c.
Erith ['iari]>] Erith n, et natursk0nt Sted nedenfor
Woolwich.
Eriran ['erivan] Erivan n, By i Transkaukasien.
Erl King ['al kii]] (t.) Ellekonge, Elverkonge c.
Erminage ['oininidgj; „ Street Erminagevej, en af de
fire store romerske Landeveje i England.
ermine ['a-min] 200 Hermelin, stor Vsesel, Lsekat,
(p. Fyn:) den k0nne, *R0skat c: Mustela erminea;
Hennelin(skind) n. I sidste Fald ogs. som Betegnelse
f. Dommervserdighed &c. ermined ['a'mind] hermelin-
klsedt.
ern(e) [a-n] sc 0rn; esp Fiske0rn c [osprey].
Ernani [sea'na'ni] Ernani, en R0verh0vding.
Ernest fa-nest] Ernst.
erode [i'roud] vt taere paa, fortsere; geol udgrave, om
Brae, om Elv.
Eros ['iards] Eros c.
erosion [i'rougan] Fortsering; Krseft; geol udgravende
Evne el. Virksomhed, (Ud)gravning c. erosive [i'rousiv]
tserende, sedende; geol (ud)gravende ; the _ action of
the glacier.
erotetic [ero'tetik] sp0rgende; the ~ method by which
the Greek sage used to extort the truth from his
reluctant opponent. Hampden, hos Murray.
erotic [e'ratik] erotisk (Digt n); - song.
erototheogonic ['erotojn'o'ganik] erototeogonisk ; the
famous „ chorus of Aristophanes' s birds. C. Kings-
ley, Yeast p. 16 T. Se A's Aves, Vers 676-800.
erpetology [a'pi'talodgi] Herpetologi, Krybdyrlsere c.
err [a-] vi forvilde sig; flakke om, vanke (hst irre)
om; fejle, tage fejl, hst irre; forsnakke sig. Jvf
company! to ~ [fejle] is human.
errand ['erand] ^Erinde n. Jvf a bound! do _s ud-
rette Grinder; be doing somebody else's ~, figurlig:
gaa andres .^rinde; run ~s; run of (or on) my ~s 10be
^Erinder f. mig; two or three who were out on [i] the
same _ as themselves; boy Bydreng, *Visergut, prov
L0bergut; ^Erindsvend, f & poet Gangerpilt c; — girl
Pige som gaar ^Grinder, *Viserpige c; -man Bud n, git
^Erindsvend c.
errant ['erant] (om)vandrende, (om)strejfende. Jvf
knight! errantry ['erantri] (Om)vandren, Omstrejfen c,
Vandringer pi. errata [e'rejta] pi Trykfejl. Af erratum.
erratic [e'ratik] omflakkende, omvankende, (om)van-
drende, (om)strejfende; geol Flyt-, Vandre-, erratisk;
fig ekscentrisk, original, underlig; - block; ~ erysipelas
Vandrerosen; - gravel Rullesten c coll', ~ star Vandre-
stjerne. erratum [e'reitam] Trykfejl c. PI errata.
errhine ['erain] a som opsnuses (gennem Nsesen); s
Nysemiddel n.
erring ['a'rirj; 'er-] a vildfarende. erroneous [e'rounjas]
fejlagtig, vrang, vildfarende; „ inference, ogs. Fejl-
slutning; _ notions, ogs. Vrangforestillinger. errone-
ously ad fejlagtig, v. en Misforstaaelse. error ['era]
Vildfarelse, Fejltagelse, Fejl c; Fejlgreb n; & (Krono-
meters, Urs) Stand c; it's worth the whole bob, and no
_ p det er sikkerlig sin Krone vserd. Aim: and no
mistake; _s excepted, i Handelsspr. med Forbehold af Fejl
og Udeladelser, S. E. & O. Jvf E. E.! ~ in calculation
Fejlregning, Regnefejl c ; an ~ in judgment et urigtigt
Sk0n, et Fejlsyn, en Uforstandighed ; _ in syntax syn-
taktisk Fejl; ~ of chronometer Kronometerstand; in (or
under an) . ved en Misforstaaelse; fejlagtig; be in ~
fejle, svseve i (en) Vildfarelse; tage fejl [heri respecting
this, in supposing . . .] ; allow you to remain in _ lade
Dem blive i denne Vildfarelse; the extraordinary -s
of [Forsyndelser mod] taste and good sense into which
Mr. Kinglake occasionally descends; if found free of
-s efter Rigtigtfindende; Comedy of Errors (Shake-
speares) Tvillingerne ; on November 1840 three vessels,
under a similar ~, [der svaevede i en lignende Vild-
farelse] were lost in the roadstead.
Erse [a-s] ersisk, gaelisk, i de skotske H0jlande.
ersh [a1/] prov agr (Korn)stub c [stubble of grain].
Erskine ['a'skin] s.
erst [a'st] ad git & poet f0rst; tilforn. Andre F., -
archbishop of Bourges. erstwhile ['a-sthwail] ad git
tilforn, fordum; a fordums, tidligere; in the . cool re-
cesses of the garden. Author of Molly Bawn, A
Modern Circe II 148 T; the ~ Terror of Pillsbury
Bend. Chambers's J. 1894 778*.
ernbescenee [eru'besans] Redmen c. erubescent [-ant]
r0dlig, rod; r0dmende.
eruetation [irAk'te'/an] Opst0d [ructation]; St0d ; Ud-
brud n.
erudite ['er(j)udait] Iserd. erudition [er(j)u'di/an]
Lserdom c.
eruginons [i'ru'dginas] kobberagtig; irret.
erupt [i'rApt] vi geol vsere i (el. have) Udbrud. erup-
[e*] hate; [o«] so; [al] I; [au] out; [8] the; [b] <Wn; [/] she; [g] measure; [n] aing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
ery
310
esq
tion [i'rAp/an] geol Udbrud; &&fig Udfald; path Udslset
n; an . of lava from a volcano; an ~ of armed men;
aU Paris was quiet, to gather fresh strength for next
day's ~. eruptive [i'rAptiv] udbrydende, frembrydende ;
path Udslags-, forbundet m. Udslaet; geol vulkansk,
hidrorende fra vulkanske Udbrud, eruptiv; ~ rocks; ~
diseases, esp Udslagssygdomme.
eryngo [i'rirjgou] $ Eryngium; Mandstro c: Eryngium
maritimum [sea holly].
erysipelas [eri'sipilas] path Rosen c. erysipelatons
[erisi'pelatas] erysipelatoles, rosenagtig. Erjthrea [eri-
'{?ri'a] Erytrea n, en it. Koloni v. Det r0de Hav. ery-
threan [-an] red. Kun i Forb. the Erythrean Sea Det
rode Hav. erythrocyte [e'rij>rosait] Erytrocyt c & n,
rodt Stof i Blodet.
Esau ['rsaV] Esau; the voice is Jacob's voice, but the
hands are the hands of ~.
escalade [eska'leid] & Eskalade, Storm c (med Stiger);
vt eakaladere, storme (m. Stiger).
esca(l)lop [e'skalap, e'skalap] Kammusling c: Pecten;
runde Udskseringer, Tunger pi [scallop].
escnpable [e'ske'pabl] undgaaelig. escapade [eska'pe'd]
Spaend bagud, (Rests) Kast n; fig gal Streg; esp (ube-
vidst) Bommert, Dumhed c. escape [e'ske'p] vt und-
komme fra, slippe (bort) fra, undgaa; slippe for; gaa
af Minde ; undgaa 0: ikke heres el. mserkes ; a certain
vacillation in the tone of her voice which did not ~
me, som ikke undgik mig; it ~d me, ogs. det slap mig
ud af Munden ; you shan't ~ me p ogs. du skal ikke
gaa Rain forbi ! it quite ~d my memory [er ganske
gaaet mig af Minde] in these terrible events, escape
[e'ske'p] vi undkomme, komme (el. slippe) bort, F*
komme sig bort el. undaf; flygte, und!0be, undvige;
chem undvige; laekke (ud), om Gas; slaa (el. staa) ud,
om Lue, om R0g; slippe (el. sive) ud, om Hemmelig-
hed &c. Jvf abroad! the gas was escaping very much;
~ alive, with his life, with their lives komme (el. slippe)
levende derfra, komme (el. slippe) derfra m. Livet; ~d
safely ashore slap heldig iland; _ [slippe] with impris-
onment, escape [e'ske'p] Undslippen, Undkomst; Flugt
(undert. Undflugt), Undl0beu, Undvigelse; chem Und-
vigen; Utsethed, Laek, esp af Gas; dmp (Dampens) Slip-
ning; (Brand)stige ; arch Apofyge c, S0jles Begyndelse
over Basis; the easiest ~ from [Udvej af] dangers and
difficulties; a great ~ en farefuld Redning; a narrow
_. en kneben Frelse; there is no ~ is. du slipper ikke,
*ogs. du maa til; du skal til! was there no _? var det
ikke muligt at slippe? I have had an ~ jeg er sluppet
heldig; / have had a narrow ~ (of my life) jeg bar
undgaaet en overheengende (Livs)fare, p jeg slap med
N0d og nseppe, *ogs. det var saavidt jeg slap (m. Livet);
make his - komme bort, p* ogs. komme sig vsek (el.
undaf); undvige, undlebe, flygte. escapement [e'ske'p-
mant] Hem(me)v8erk, ogs.* Echappement n, Gang c, i
Ur. escape-valve dmp Sikkerhedsventil ; Bund- el.
Dsekselventil, p. Cylinder.
Escara [e'ska'ra] p baskisk [Euscara].
escarp [e'ska>ep] v fort eskarpere. escarpment [-mant]
(stejl) Skraaning, (brat) Side; fort Skarpe c [scarp].
eschalot [e/a'lat] $ Skalotl0gc: Allium ascalonicum.
eschar ['eska-<»] surg Roe, ogs.* Skorpe, paa Saar;
Eschara, Brandskorpe c. eschara ['eskara] 200 Eschara
c, en Mosdyrslsegt. escharotlc [eska'ratik] skorpesset-
tende, kaustisk, aetsende.
eschatology [eska'taladgi] theol Eschatologi c, Lseren
om de sidste Ting, om D0den &c.
escheat [es'tjrt] jur Hjemfald; hjemfaldet (*hjem-
faldt) Gods n. escheat [es'tfl't] vi hjeinfalde; vt forbryde
t [forfeit]; overtage som hjemfaldet (*hjemfaldt) ; -
to (or be -ed by) the Crown hjemfalde t. Staten
eschew [es'tju-] vt fly, sky; ~ evil sky det onde.
Escobar [esko'ba-a] Eskobar, en sp. Jesuit ; fig Skin-
hellig, Hykler c.
escort ['esk&^t] Eskorte c, ledsagende Mandskab n
&c. escort [i'ska-et] vt eskortere, ledsage.
escritoire [fr., 'eskritwa-a] Skatol n, Sekretaer c.
escuage ['eskjuidg] Escuage, Ecuage, Skjoldtjeneste,
Rostjeneste c, en Vassals Pligt t. selv at g0re Krigs-
tjeneste og stille et Antal Ryttere.
Escnlapian [eskju'le>pjan] seskulapisk, Lsege-; - snake
^skulap - Slange , -Snog c: Elaphis flavescens s.
JEsculapii. Esculapios [eskju'le^ids] myth & fig
jEskulap c.
esculent ['eskjulant] spiselig; s \ nt spiseligt.
Escurial [eskuri'a'l] s geog Escorial n; the - Eskorial
n, Eskurial(et).
escutcheon [e'skAtJan] her (Vaaben)skjold ; (adeligt)
Skjold; Familievaaben ; & Navnebrset; 0 N0gleskilt,
Laaseskilt [scutcheon]; vet Mselkespejl n; a blot in his
_ en Plet paa bans Skjold. escntcheoued [-d] med
Skjold.
Eskimo ['eskimo11] Eskimo c. PI Eskimo(s); the ~ are
excellent draftsmen and carvers.
Esme ['ezmi ?] Esme, et Kvindenavn.
Esmond f'ezmand] Asmund, *ogs. Aasmund. Isser
Henry ~, en ridderlig Kavaler i Dronning Annas Tid,
Helten i Thackerays Roman Esmond.
esophagus [e'safagas] anat Spiser0r n [gullet].
esoteric [eso'terik, ez-] esoterisk, hemmelig, kun (be-
stemt) f. indviede; videnskabelig, Iserd, h0jere. Jvi
acroamatic! Modsat: exoteric; ~s hemmelig (el. my-
stisk) Viden c.
espadon ['espadan] ^ Espadon c, Slagsvserd n.
espalier [e'spalja] (E)spalier n. espalier [e'spalja] vt
(e)spaliere.
esparto [e'spa>8tou] ^ (E)sparto, Spartogrses n: Stipa
tenacissima.
especial [i'spe/al] saerlig, speciel; udmserket, frem-
ragende; the caliph and the emperor were ~ [saerdeles
gode, specielle] friends; in an ~ manner i saerlig (el.
sser) Grad. especially [i'spe/ali] ad specielt, isser, i Saer-
deleshed; naermest, navnlig (da). Tit m. samme Bet.
more ~.
espial [e'spaial] Spejden; t Spejder c. I nogle Forbb :
hole (point) of _ Kighul (Udkigspunkt) n; Gabriel with-
drew front his point of .. Thomas Hardy, Far
from the Madding Crowd.
espionage ['espianidg] Spioneri n, Udspionering c.
esplanade [espla'ne'd] Esplanade; Graesplaene c; Mark-
brystvaern n.
espousal [e'spauzal] Trolovelse; fig Antagelse [af of],
Tilslutning c [til of]; ~s Trolovelse c; Vielse c. espouse
[e'spauz] vt bortgifte, give (tilasgte); trolove [med to,
with}; segte; fig antage sig [bans Sag his cause}; antage,
slutte sig til; forsvare, forfsegte; for before night I hope
to be ~d to [viet til] the blessed Jesus, espouser [-a]
Forsvarer, Forfaegter c.
esprit-de-corps [fr.; esprid(a)'ka'8] Korpsaand, Sam-
fundsaand, Klassef01else, *ogs. Kameratslighed; Lavs-
aand (ogs.* Laugsaand), Kasteaand c.
espy [e'spai] vt 0jne; faa 0je paa.
Esq. [e'skwaia] Hr. Forkortet af esquire. Anbringes
bag Navnet i Brevudskrifter &c; William Brown, -
Hr. W. Bruun; (i Hotelspr.:) W. Bruun ParticuUer.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
esq
311
est
EsQuiniau(x) ['eskimou] Eskimo c.
esquire [e'skwaia] Skjoldbaerer, Ridders Folgesvend
Vaabenskjoldbaerer, Hand af Ridderklassen, som endnu
ikke havde faaet Ridderslaget ; Godsejer [squire];
Rentier, Partikulier c. Jvf Esq.!
essay ['ese1] Fors0g n; Essay, (mindre) Afhandling c;
make an ~; an ~ towards (or in aid of) a grammar
of et Fors0g t. en Grammatik over . . . essay [e'se»] vt
fors0ge; pr0ve; met probere [aim. assay}, essayist
['eseUstj Essayist c, Forfatter af mindre Af hand-
linger.
esse ['esi] lat. v. vsere; a portrait in ~ et Portrset af
vedkommende som ban <fec nu er eller da var; his
situation in ~ bans nuvaerende (. . . daveerende, *ogs.
bans havende) Stilling.
essence ['esans] Vaesen n; (udtrukken) Kraft; Essens c
[DraaberpZ; (lugtende) Vand n]. Jvf camphor! ~ of
asafetida L0gdraaber; . of beef, _ of meat K0dkraft;
it was the ~ of nonsense, det rene (el. vaerste) Vr0vl,
*ogs. den skaere (el. vserste) Usans; Jack was the ~ of
politeness, H0fligheden selv, et M0nster p. H0fligbed;
- of smoke Traeeddike, F R0g c ; in its (very) - i sin
(inderste) Grund, i sit (inderste) Vaesen; like ghostly ~s
som sp0gelseagtige Vaesener, som Sp0gelser; the show-
room lady is of an ~ per se, er et Vaesen (el. noget
eget) f. sig. essence ['esans J vt parfumere.
Essenes [e'si'nz] rel Essener, Essaeer.
essential [t'sen/al] vaesentlig [for to]; vigtig, af vae-
sentlig Betydning; ~ difference, ogs. Vsesensforskel ; ~
oil aeterisk Olie. essential noget n vaesentligt; vaesent-
lig Betingelse c [for of]; Essentials of [Grundtraek (el. det
vsesentlige) af den] English grammar; in all (great) -s
i alt vaesentligt (i det store og bele). essentiality [esen-
/i'aliti] Vaesentlighed; Vigtighed c. essentially [i'sen-
Jali] ad vaesentlig, i sin Grund, overvejende; _ different,
ogs. vaesensforskellig.
Essex ['estks] Essex n; Essex c; _ lion si Kalv c;
- stile Graft c.
establish [e'stablij] vt befaeste; fastsaette, bestemme,
om Lov &c; bevise, godtg0re; anlaegge, grunde, oprette;
etablere, oprette. Jvf established, fact! _ his case
bevise sin Paastand ; « the fact [ogs. fastslaa, konsta-
tere] that . . .; her friends are unable to ~ [bevise, godt-
g0re] her marriage; a regular weekly post was ~ed en
regelmaessig . . . Postgang oprettedes ; » a servant be-
gynde at bolde (*ogs. anlaegge) Tjener ; see her happily
~ed, isaer : faa bende vel fors0rget ; it is well ~ed [staar
fast, er fastslaaet] that ...; whatever was at the time
~ed alt i Ojeblikket (el. det t. enhver Tid) bestaaende;
-ed by usage haevdet v. Brug(en); v. reft: ~ oneself,
i Handelsspr. &c nedsaette (el. etablere) sig; esp ^ saette
sig fast; om Kvinde : blive fors0rget. established [-/t] a
befaestet <fcc. Jvf fact! the Established Church Stats-
kirken; an ~ [gammel] friend of the family; an ~ [fast]
institution; the - [herskende] religion; an - [grund-
faestet, velbefaestet] reputation; an ~ truth, isaer : et Fak-
tum n; ~ usage haevdet Skik. establishment [-Jmant]
Befaestelse; Bestemmelse; Godtg0relse, Paavisning c;
Anlaegw, Anlaeggelse, Grundlaeggelse, Oprettelse; Etab-
lering, Oprettelse; (Kvindes) Fors0rgelse c, Giftermaal
(*ogs. Gifte) n; (borgerlig, gejstlig) Forfatning, Organi-
sation, Indretning ; Statskirke c ; Anlaeg, Etablissement,
Institut; Hus n, Husholdning c; a good ~ bl. a. et godt
Giftermaal (*ogs. Gifte) ; war . & Krigsfod c ; here is
an ~ bl. a. en Fors0rgelse, en Anledning t. at blive
gift; the _ [Godtg0relse] of innocence by this method;
it had an ~ [en Besaetniag, et Personale] of verderers
and keepers; the ~ of the port & Stedets Havnetid,
Havnetiden ; keep up a large - fare et stort Hus; pilot
on the - fast Lods.
estafet, estafette [esta'fet] Stafet, Estafet c, Hbud n.
estampede [estam'pi'd] amr Skraek, vild Flugt c, af
Heste, af Kvaeg. Jvf stampede!
estate [e'steU] Bo n, Formue; esp (st0rre) Gaard,
(Land)ejendom c, (Land)gods n; Stand c, i nogle Tilff ;
man's ~ Manddomsalder c ; the Estates of the Realm
(Rigs)staenderne ; frugality is an ~ Tarvelighed er en
Herregaard; den er rig, som bar nok i det ban besidder;
have fallen from the high - in which [Stade, hvbrpaa]
they once stood*; enter into the ~ of wedlock indlade
sig i (el. indgaa) ^Egteskab, git & com indtraede i
^Egtestand ; Herod made a supper to his . . . chief ^
gav (*gjorde) de 0verste Haedersmaend et Gaestebud; ~
sale Ejendomssalg.
esteem [e'strm] vt skatte; skatte h0jt; agte; an ~ed
[skattet, anset] edition; ~ highly h0jagte. esteem
[e'strm] Agtelse c; Defoe deserves ~ not only [bar ikke
blot Fortjen ester] as a novelist; rose in their own ~
steg i deres (*sin) egen Agtelse.
Estellu [e'stela, -Ija]. Heltinden i Ch. Dickens' Great
Expectations.
Esther ['este, 'esba] s.
esthete ['esbi't, Ts-] (praktisk) ^Estetiker, (en) Sma-
gens Hand c. esthetic [es'betik, i's-j aestetisk. esthet*
ical [-1] aestetisk. esthetician [esbe'tijan, i's-] ^Este-
tiker c. estheticism [es'betisizm, i's-] ^Estetiseren c.
esthetics ^stetik c, Laeren om det skonne.
estimable ['estimabl] agtvaerdig. estimate ['estimeHJ
vt vurdere, vaerdsaette, anslaa [til at]; g0re et Overslag
over; parl &c budgettere; fig agte [for intet at nothing};
gisse; ~d distance & gisset Distance; ~ more,
ogs. saette h0jere; the common liberty to go where we
will is ~d, while we have it, at nothing; ~ them at
[skatte dem efter] their true worth, estimate ['estimet]
Overslag, Sk0n n; Sk0nsforretning; ^ Gisning c; ~s parl
Finanslovforslag n, ogs.* Budget n, Budgetforslag n,
Budgetforelaeg n ; a cheap . of ringe Tanker pi om ;
Ringeagt c for; have earned tt more lofty ~ for them-
selves bar (til)vundet sig st0rre Agtelse, et mere glim-
rende Navn; at a low . lavt fegnet el. sat; miscellan-
eous ~s Budget n for den civile Forvaltning; _s com-
mittee, isaer : Finansudvalg n, *Budgetkomite c. estima-
tion [esti'me^an] Vurdering c; Overslag, Sk0n n;
Agtelse c; a good critic in his own ~, efter egen
Mening, efter hvad ban selv syn(t)es; be high in ~
with vaere h0jt skattet af ; hold in high ~ skatte h0jt;
I rose very much in theiw . jeg steg meget i deres
Agtelse. estimative ['estimativl vurderende, sk0nnende.
estimator ['estime'ta] Vurderer, Vurderingsmand, Taksa-
tionsmand, Sk0nsmand c.
estlfal festival, e'staival] 9c«nmer-; sommerlig. esti-
vation [esti've'/an] Sommerdvale c.
estop [e'stap] vt jur standee, staenge; bill staenge.
Estotiland [e'statiland] EStotiland, et Fabelland ved
Polarkredsen i Nordamerika, angivelig opdaget af
Polakken Johan Scalve; the snow From cold -. Mil-
ton, P. Lost X 685.
estrange [e'stre'n(d)g] vt g0re fremmed [for from],
fjerne [fra from], stille i et fjernt (el. k01igt) Forhold
[til from]; - himself pom, ogs. tage Afstand fra.
1 Efter et Sted i Dry dens Alexander's Feast: Fallen,
fallen, fallen, fallen, FaUen from his high estate, And
weltering in his blood.
[e»] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] toe; [b] thin; [/] she; [5] meaaure; [n] sinflf^ [a, a, el osv. vaklende med [a].
est
312
eum
estrangement [-mant] keligt Forhold n; Tagen c Af-
stand.
estrapade [estra'pe'd] Estrapade c, Spring hvorved
Hesten seger at afkaste Rytteren.
estrajr [e'stre1] jur strejfende (el. herre!0st) Dyr n ; a
(om)strejfende, vildfarende, herre!0s [stray]; vi strejfe
(om); fare vild [stray].
estreat [e'stri't] jur (attesteret) Udskrift c; Uddrag n
af Justitsprotokol (is. i Anledning af idemt Bod), Dom
c. estreat [e'stri't] vt afskrive, tage Udskrift af (og
indlevere t. Skatkammerretten t. Inddrivelse af id0mt
Bod Ac); and show cause why his recognisances should
not be ~ed, hvorfor bans Forpligtelser ikke skulde ind-
drives (el. forf01ges, g0res gseldende).
estro ['estro] Brems, 0strus; Digterbegej string, Inspi-
ration c; the - was working in his brain. Ains-
worth, Rookwood IV. IX p. 295.
estuary ['estjuarij ^Estuar(ium), Mundingsbsekken n,
Flodmunding, *ogs. Elvemunding c (med Ebbe & Flod),
*ogs. Os c & n.
et-cetera [et'setara] og saa videre, o. s. v. ; -s andre
Ting (el. Poster) pi ; Tilbebor n ; with a bath to him-
self, and all the ~s.
etch [et/] v radere. etching ['el/in] ^Etsekunst, ogs.
cone Radering c; — ground ^Etsegrund; — needle ^Etse-
naal, Radernaal; — Tarnish ^Etsegrund c.
Eteocles [e'ti'dkli-z] Eteokles.
eternal [i'ta'nal] evig; p forbistret; life ~ evigt Liv;
det evige Liv; an ~ time p en (bel) Evighed, en
evindelig Tid. eternally ad evig, for Evigheden.
eternity [i'ta'niti] Evighed c; Eternity Tipping, et
Spottenavn p. en vis Bartholomew Tipping, Esq., der
udgav en underlig Brochure om Evigheden; send him
into -, over i Evigheden; through ~, to (all) ~ i al
Evighed, t. evig Tid; never to all ~ aldrig i Evighed.
eternize [i'ta-naiz, 'rtanaizj vt forlsenge i det uendelige;
forevige.
Etesian [e'ti'gan] periodisk, om Vind; . wind Passat,
Passatvind; a fair _ gale.
Ethel ['ebal] Edele. Ethelbert ['e>alba't] |Adalbert.
Ethelbertha [ebal'ba'ta] s.
ether ['rba] ^Eter c. ethereal [i'biarial] seterisk; fig
ogs. aandig; _ [ogs. flygtige] oils, etherealize [i'biaria-
laizj vt forvandle til (el. msette m.) ^Eter.
Etherege ['ebiridg] s.
etherize [Tbaraiz] vt aeterbed0ve. Se etherealise!
ethic ['ebik] etisk, moralsk; s Etik c [ethics]; the
most advanced - of our time, ethical ['ebikl] etisk.
ethics ['ebiks] Etik, Moral, Morallsere c.
Ethlop [Tbi&p] JEtioper c. Ethiopean [i'pi'oupjan]
setiopisk; s ^Itioper c. Ethiopic [-'apikj aetiopisk; s
,Etiopisk n.
ethmoid ['ebmoid] soldfonnig, soldlignende; s Siebenn.
ethnic ['ebnik] etnologisk; hedensk; -peculiarities
Raceejendommeligheder; an Ethnic plot et hedensk
(0: papistisk) Komplot. I Drydens Satire Absalom and
Achitophel. ethnically ['ebnikali] etnologisk, etno-
grafisk; the very distant time when East and West
were as yet . one. ethnicism ['ebnisizmj Hedendom c,
Hedenskab n.
ethnographer [eb'n&grafa] Etnograf c. ethnographic(al)
[ebno'grafik(l)] etnograflsk. ethnography [eb'nagrafi] Et-
nografi c. ethnologist [e>'naladgist] Etnolog c. ethno-
logical [ebno'lad3ikl] etnologisk. ethnology [ep'naladgi]
Etnologi c, Lseren om Folkeslags Slsegtskab.
Ethon pi-ban?] myth.
ethule ['ebjul, e'bju'l], ethyl ['epil, 'i'bil] chem vEty
w. ethylene f'ebili'n] chem .Etylen n.
etiolate ['i'tjolelt] vi bleges, falme, sygne; vt blege,
falme, lade sygne. etiolation [i'tjo'le'/an] (Plantes)
Blegnen, Bleghed, Sygnen c, af Mangel p. Lys.
etiology [i'ti'aladgi] med JEtiologi c, Lseren om Syg-
domsaarsager.
etiquette f'eti'ket] Omgangsformer pi; is. Etikette,
(Hof)skik; Skik og Brug c; it is ~, ogs. det h0rer
(saa) til.
Etna ['etna] s: Mount ~ ^Etnaw. etna Spiritus(koge)-
apparat n.
Eton ['Han] Eton n, en By i Buckinghamshire, 4 Mil
vest f. London, taet v. Windsor, m. en Iserd Skole;
Dametr0je c, kort i Ryggen med lange, 10se Forstykker;
_ boys. Etonian [i'tounjen] etoniansk, etonsk; s Eton-
ianer c.
ettin ['etin] f Jsette, ogs.* Jotun, J0tun c.
ettle ['etl] sc Hensigt c, Formaal n. ettle ['etl] sc vt
have i Sinde, agte; rette, sigte.
Ettrick ['etrik] s: forest of _ Ettrickskoven, i Selkirk-
shire, Sydskotland; the . Shepherd «Faarehyrden
(*Sauegjaeteren)» fra E., den skotske Digter James
Hogg t 1835.
etui [fr.; e'twr], etwee ['etwi'] Etui; esp Syskrin n.
etymological [etima'ladsikl] etymologisk. etymologist
[eti'maladgist] Etymolog c. etymologize [eti'maladgaiz]
vi etymologisere, unders0ge Ords Oprindelse &c. ety-
mology [eti'maladgi] Etymologi c. etymon f'etiman]
Etymon n, Rod c.
Etzel ['etsalj (Hunnerkongen) Atle, Attila.
eucalyptus [juke'liptas] ^ Eukalyptus c, -Trse, Gummi-
trse n. PI eucalypti [-ai].
Eucharist ['ju'karist] rel Eukaristi, Taksigelse c; the
_ esp Eukaristien, Nadveren c, Alterens Sakrament n.
eucharistic [ju'ka'ristik] eukaristisk, Nadver-.
euchre ['ju'ka] amr sp Scherwenzel, Skservindsel c,
en Slags Ecarte [bluff, brag, poker], euchre vt p ud-
ssette, blotte; modarbejde, berede Vanskeligheder;
favourite games of cards have caused such expressions
as "euchred!" to signify that one is exposed or thwarted.
Chambers's J. 1886 31*.
Euclid ['ju-klid] Euklid; Geometri c.
Eucrates ['ju'krati'z] antiq Eukrates. Is. en M011er,
en af Atens Arkonter, bekendt f. sine Kneb og Paa-
skud, naar ban fors0mte sine Embedspligter. Deraf:
more shifts than -.
Eugene ['ju-dgin; ju'(d)gi'n] Eugene; _ Aram, Helten
(en Morder) i Bulwer-Lyttons Kriminalhistorie af samme
Navn. Eugenia [ju'(d)gi-nja] Eugenia, Eugenie. Euge-
nius [ju'dgi-njas] Eugenius. Is. Yoricks Yen og Raad-
giver i Sternes Tristram Shandy.
EHgubine ['ju-gjubain] eugubinsk; the - tables de
eugubinske (Kobber)tavler, et umbrisk Sprogmindes-
mserke.
Eulalia [ju'lenja] Eulalia.
eulogic [ju'ladgik] lovprisende, rosende. eulogist
['ju'ladgist] Lovpriser, Lovtaler, Forherliger, Panegyrist
c. eulogistical) [julo'dsistik(l)] a, se eulogic! eulo-
gistically ad rosende; the word is used -. eulogium
[ju'loudg(j)am] Lovprisning, Lovtale, Forherligelse, Ros
c, Lovord pi; when the - is of [gaelder] Miss N.
eulogize ['ju lodgaiz] vt lovprise, ber0mme, forherlige,
rose, eulogy fju'ladgi] s, se eulogium! pronounce his
> holde en Lovtale" over ham; bestow eulogies on.
Enmasos [jn'mi'ds], Eumiens [-as] Sviuehyrde, *Grise-
juring c. Efter Eumseos, Odysseus' Trsel og Hyrde;
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
eum
313
eva
this second Eumceus strode hastily down the forest
glade. Scott, Ivanhoe ch. I.
Eumenides [ju'menidrz] myth Eumenider, Furier,
Hsevngudinder.
Eumnestes [ju'm'nestrz]. I Spensers Faerie Queen
(II Bog) en Person (Hukommelsen), der i sin Alderdom
bruger en Dreng (*Gut) v. Navn Anamnestes (Under-
segelse) til at hente B0ger ned fra Reolerne.
eunuch ['ju'nak] Eunuk, Kastrat, Gilding c. eunuch
(-ate) ['ju-nak(eit)] vt gore t. Eunuk. eunuchism ['ju'-
nakizm] Eunukskab, Eunukat n.
enpepsy ['ju''pepsi] Eupepsi, god Ford0jelse c. eupeptic
[ju'peptik] eupeptisk, som bar (. . . som staar i For-
bindelse m.) god Ford0jelse.
euphemism ['ju'fimizm] Eufemisme c, k0nnere (ogs.*
tils!0ret, formildet) Udtryk n. euphemistic [ju-fi'mistik]
eufemistisk, formildende, besmykkende, tils!0rende.
enphemize ['ju'fimaiz] vt formilde, forsk0nne, tils!0re,
v. Udtryksmaaden; that slight contortion of the features,
which with a pretty girl is .d as a moue. F. Anstey,
Vice Versa 205.
euphonic [ju'fanik] Vellyds-, Velklangs-; vellydende,
velklingende. euphonious [ju'founj9s] a, se euphonic!
euphoniously ad esp for Vellydens Skyld. euphony
['ju-foni] VeUyd, Velklang c; a licence dictated by ~,
af Vellydshensyn ; it takes the n for _, for Vellydens
Skyld; consideration (or motive) of ~ Vellydshensyn n.
euphrasy f'ju-frasi] ^ 0jentr0st c: Euphrasia.
Euphrates [ju'fre*trz] s-. the ~ Eufrat c.
enphroe fju-fro"] J, Spredbolt n, til Solsejl.
Enphrosyue [ju'frasini'] myth Eufrosyne, Glsedens
Gratie.
Euphues ['ju-fjui'z]. Helten i Lylys to Romaner,
"Euphues, The Anatomy of Wit" (1579) og "Euphues
and his England" (1580). euphuism ['ju fjuizm] Eufu-
isme c, s0gt-sirligt eller affektert og h0jtravende Sprog
med mange Antiteser og Bogstavrim, som i Lylys
B0ger. enphnist ['ju'fjuist] Eufuist c, Efterligner af
Lyly. euphuistic [ju'fju'istik] eufuistisk, h0jtravende,
affektert-sirlig.
eupyrion [ju'piridn] en Slags Forl0ber (1827) for
Taendstikker; each eye of hers [of Bianca] had Love's
Eupyrion in it, That he could light his link at in a
minute. Hood's Oddities (Bianca's Dream).
Eurasia [ju'rei/a] Eurasien, Europa og Asien tilsam-
men. Eurasian [ju're^an] Eurasianer c, Barn af en
Europseer og en Asiat; a eurasisk, h0rende til Eu-
rasien.
eureka [ju'ri ka] heureka! jeg bar (fundet) det! p
funtus! now we clap Our hands and cry "Eureka!"
the ~ overcoat F" Overfrakke af fineste Kvalitet.
Euric ['juarik] Eurik, Evarik.
Euripides [ju'ripidi'z] Euripides.
Euroclydon [ju'raklidan] Euroklydon c, en farlig Syd-
ostvind i Middelhavet.
Europa [ju'roupa] myth Europa c. Europe ['juarap]
Europa, joe (det Land) Europien n. European [ju9ra-
'pi-an] europseisk; s Europseer; Europseerinde c.
Eurus ['juaras] poet Eurus c, 0stenvinden.
euryale [ju'raiali1] 3j> ogs. Victoria regia c.
Enrydice [ju'ridisi'; & 'juaridais] myth Eurydice,
Eurydike.
eurythmy [ju'ripmi] god Rytme, Symmetri c, Lige-
maal n.
Euscara [ju'ska'ra] Euskara, Baskisk, Iberisk n
[Escara]. Enscarian [ju'skse-erian] euskara, baskisk.
Eustachian [ju'ste'kjan] eustakisk; the ~ tube.
Eustace ['juntas] Eustatius; the . Diamond, Titelen
p. en Roman af Antbony Trollope.
Euston ['ju'stan] ; _ road; - square; the ~ terminus.
Euterpe [ju'ta'pi] myth Euterpe. Enterpean [ju'ta1-
pjan] euterpeisk, musikalsk.
euthanasia [ju'pa'nei/a, -ga, -sia, -zia], euthanasy [ju-
'banasi] Eutanasi, let og rolig D0d, Henslumren c.
Eutycheg ['ju-tiki'z] Eutyk(es). Eutychian [ju'tikjan]
theol Eutykianer, Jakobit c. Eutychus ['ju'tikas] bibl.
Enxine ['ju'ksin] s: the - Det sorte Hav [the Black
Sea].
evacuant [i'vakjuant] med aff0rende, udt0mmende
(Middel w). eracnate [i'vakjueH] vt t0mme, udtomme;
r0mme, udr0mme [en Provins a province]; flytte, over-
flytte, evakuere, esp om Patient, evacuation [ivakju-
'eijan] Udt0mmelse [esp ~ by stool]; R0mning, Udr0m-
ning; Flytning, Evakuering c.
erade [i've'd] vt omgaa, undgaa; unddrage sig, spotte;
_ a question; the news that he had -d [var undveget
fra] Elba thrilled them with the joy of expectation.
Cornh. Mag. 1889. 424; a mystery that ~s [unddrager
sig enhver] inquiry, etade [i've^] vi undvige git; und-
gaa Sp0rgsmaalet ; s0ge Udflugter; Charles hesitates;
he ~s [s0ger Udflugter]; at last he bargains to give his
assent for five subsidies.
evaluation [ivalju'e^an] is. amr Anssettelse, Vurde-
ring c [valuation].
Evan ['evan]. Vallisisk Form for John.
evanescence [eva'nesans] Svinden; Flygtigbed c.
evanescent [eva'nesant] svindende; flygtig; forsvindende
(liden), pi forsvindende (smaa); absolutely ~ [forsvin-
dende] when compared with eternity.
evangel [i'vandgal] poet Evangelium n [gospel] ; the
whig Evangel Wbiggernes Evangelium, om Macaulays
Englands Historie. evangelic [i'van'dgelik, evan-]
evangelisk; lavkirkelig; the Evangelic Doctor, om Jobn
Wycliffe f 1384. evangelicalism [-alizm], evangelicism
[i-van'dselisizm, evan-] evangeliske Principer pi ; Lav-
kirkelighed c. Evangeline [i'vandgal(a)in] Evangeline,
Heltinden i Longfellows Digt af dette Navn. evangelism
[i'vandgalizm] git Evangeliets Forkyndelse c. evangelist
f-ist] Evangelist; Prsest c (uden bestemt Kirke og uden
Ret t. at forvalte Nadveren); Evangelist, i Bunyans
Pilgrimsvandring, den kraftige Evangelieforkynder, der
aabner Livsens Port f. Kristen. evangelization [ivan-
dgalai'zeJ/an] Evangelisation [af of], Evangeliets For-
kyndelse c [i; for of]; the - of Central Asia, evangeli/e
[i'vandgalaiz] v evangelisere, forkynde Evangeliet (i; for).
evanish [i'vani/l vi \ svinde, forsvinde. evanishment
[-mant] \ Forsvinden c.
Evans ['evanz]. Det vallisiske Efternavn, der svarer
til Johnson. Is. nsevnes Sir Hugh ., en Pedant i
Shakespeares Merry Wives of Windsor, og William ~,
en ksempestserk Portner hos Karl I. Se Scott, Peveril
of the Peak XXXIII!
evaporable [i'vaporabl] fordampelig. evaporate [i'vapo-
re't] vi fordampe; fig fordunste, bortdunste; F fordufte
o: forsvinde. evaporate vt afdampe, (lade) fordampe;
t0rre; evaporating dish Fordampningsfad; -d [t0rrede]
apples; ~d [dampt0rret] codfish, evaporation [ivapo-
•re'/an] Fordampning; T0rring c. evaporative [i'vaporativ]
Fordampnings-, Fordampning bevirkende. evaporator
[i'vapore^a] Afdampningsapparat, Fordampningskar n.
evasion [i'veJgan] Undgaaelse, Omgaaelse; Unddra-
gelse; Udflugt c; without - uden Omsv0b. evasive
[i've'siv] fuld af Udflugter, kroget; esp undvigende;
an ~ [undvigende] answer; it was almost as good . . .
hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [p] thin; [f\ she; [g] measure; [n] siftflr; [a, a, e] osv vaklende med [a].
eva
314
evi
as riding with Curbar after - [undvigende, undvegne]
Afghans. Kipling, Life's Handicap, evasively ad
esp undvigende.
evat ['evat] prov Sumpfirben n. Lacerta paludosa
[eft, newt]; he is a poor little starved -. Kingsley,
Westward Ho! I 53 T.
Eve [rv] Eva; a daughter of - en Evadatter. ere [i'v]
Aften c. Poet & i smstgg; Christmas Eve Juleaften;
on the _ of the funeral Aftenen (el. Dagen) far Be-
gravelsen ; (when) on the ~ of action, of an engage-
ment lige f0r (el. forud for) en Kamp, naar (en) Traef-
ning forestaar; as I stood upon the ~ of death, p.
Dedens Taerskel. Haggard, Montezuma's Daughter
I 157 T; .-churr ['i'vt/a-] \ Aftenbakke, Natravn,
Natskade, Skyfald, *Kveldknar c: Caprimulgus Eu-
ropceus.
Eveline ['i'vlin] s. Evelyn ['evalin] s.
even ['i'van] poet Aften c. even ['i'vanj a jsevn, ogs.
om Hum0r & om Tal; lige, ogs. om Tal; of ~ date,
amerikansk: af samme Dato; we are ~ vi staar lige; vi er
kvit; most of them swore they would be . with me,
at dette skulde jeg faa betalt, at de nok skulde fiude
mig. even ['rvan] ad netop, just; endog, endogsaa; v.
comp endnu; "You!" — "Yes, . [netop] I!" not ~
ikke engang, selv ikke; if people choose to begin wrong,
they must ~ [ogsaa] end wrong; _ already allerede (nu);
„ as a [allerede som] child; ~ if, _ though selv om,
om ogsaa, om saa; - now allerede nu; fremdeles; _
then allerede dengang; - [endnu] while he was speak-
ing...; in - a less [p. endnu kortere] time; - [lige]
from Norwich and Lowestoft. Haggard, Montesuma's
Daughter I 21; - to lige til, indtil; . to [lige til, lige
under] the walls of Rome; we promise to send all her
trumpery after her, „ to [lige til] the Amal's presents.
Kingsley, Hypatia II 199 T; turgid ~ to absurdity
svulstig indtil (el. lige til) det absurde; _ up to a
recent day indtil (for) ganske nylig. even ['i'van] vt
jaevne ; udjsevne ; 0 planere ; mere balancere; sc vaere
lig; bringe ned t. en vis H0jde; the lassie never ~ed
herself to [holdt sig ikke engang f. god nok t. at] try
on the shoe. I Eventyret Nipped foot and clipped
foot; — handed upartisk.
evening [Tvnir)] Aften, poet, prov & F* ogs. Kvaeld
c; good ~! god Aften! his . of life bans Livsaften;
in the ~ om Aftenen; in the ~ of his days i bans
Cages Aften ; he thought the matter out at length of
~s, om Aftenen, om Aftenerne; on the ~ of the play
(paa) Forestillingsaftenen ; dress Selskabsdragt c,
*ogs. Selskabsantraek n; party Aftenselskab n; Soiree
c [large «/; — school Aftenskole; — suit, se — dress!
evenly ['i'vanli] ad jaevnt; an ~ flowing current.
eTen-niinded af (el. med) et jsevnt Sind. evenness
[Tva(n)nes] Jaevnbed c. evensong [Tvansarj] rel Aften-
sang, Aftensangsgudstjeneste; poet \ Aften c. Dryden.
event [i'vent] Begivenhed, Tildragelse; Ende c, Qd-
fald; sp Nummer n (paa Programmet), Afdeling c;
Tilfaelde n; the fortunate ~ of det lykkelige Udfald paa;
await .s afrente Begivenherne(s Gang); the work is
with [staar t.] us, the ~ [Udfaldet] is with Allah; at
all -s i alle Tilfaelde, i ethvert Fald, i alt Fald; in the
- of [i Tilfaelde af ] dispute, of war; in the ~ of ... ing;
upon this _ ved denne Anledning. eventful [i'ventf(u)l]
rig p. Begivenheder, skaebnerig, begivenhedsrig, betyd-
ningsfuld, indholdsrig.
eventide [Tvantaid] poet Aftentid c.
eventless [i'ventles] fattig (paa Begivenheder), (be-
givenheds)tom. eventual [i'vent/ual, -tjual] deraf f01-
gende, deraf flydende; endelig; undert. mulig, eventuel
[contingent] ; to construct an _ [eventuel] railway on
this road, eventuality [ivent/u'aliti, -tju-] Mulighed, Even-
tualitet; Begivenhed c; stake money, honour, and life
upon its eventualities, eventually [i'vent/uaH, -tjuali]
ad endelig, omsider.
ever ['eva] ad nogensinde, p nogentid; stedse; did
you _ see the like? bar De nogensinde seet Magen?
- since belt siden den Tid; _ since they were children
(lige, *ogs. belt) fra de var smaa; before he had _ [endnu
havde] spoken a word; be as amusing as ~ you [som
De bare] can! though he butty you ~ so, aldrig saa
meget; ~ so rich aldrig saa rig; mother's been ill this ~
so long, p i langsommelige Tider; if you stir ~ so
slightly, aldrig saa lidet; - so many F mangfoldige;
I enjoyed myself ~ so much F jeg morede mig kostelig;
thank you ~ so much! rigtig mange Tak! takker saer-
deles ! - so much longer F 6n hel Del laengere ; for -
for stedse; for evig(t); Pickwick for -.1 leve P— k!
hurra for P— k ! for _ and -, i Spog : for - and a day
evig og altid, i al Evighed, *ogs. immer og altid.
Everard ['evarad] Eberhard. Everest ['evarist] s.
ever|glade amr (oversv0mmet) Grsessteppe c, esp i Flo-
rida; .green eviggr0n; F uforgaengelig, uslidelig; s evig-
gr0nt Tree, eviggr0n Plante; .lasting stedsevarig, stedse-
varende, evig; amr F evindelig; svaer, overhsendig;
it was an _ affair, en Historic som aldrig flk (nogen)
Ende; .lasting Evighed; mere Lasting; fy esp Kattefod,
r0d Evighedsblomst, *Harefod, Jaselab, Katteklo,
Kattelab c: Gnaphalium dioicum; from ~ [Evighed]
to .; -lastingness Stedsevarighed. evermore ['evama'a]
ad stedse, evig; for . for bestandig, for evig(t), i al
Evighed; my _ delight min stadige Fryd. Tennyson.
eversion [i'va'/an] Omstyrtelse \; anat Udkraengning,
Udvraengning, Eversion c; _ of the eyelids.
Eversley ['evazli] s.
evert [i'va't] vt omstyrte \; anat udkraenge, udvraenge.
every ['ev(a)ri] enhver, hver, alle; they treated me
with ~ [al mulig] kindness; he has ~ reason to, al
Aarsag t. at . . . ; every few years m. faa Aars Mellem-
rum; - other hveranden, F* andenhver; - here and
there hvert 0jeblik. everybody ['ev(a)ribadi] enhver,
F nogen (og) hver; good night, ./ Godnat, allesammen!
every(-)day [lev(a)ridei] a hverdags(-), hverdagslig; -
person Hverdagsmenneske n ; of ~ occurrence; ~ word.
everyone enhver. everything ['ev(a)ribinj alt; their
hostility to ~ British, mod alt britisk ; she has . to
[alle Betingelser f. at] captivate; praise ~ and every
person, alt og alle. everywhere ['ev(a)rihwae'a] ad
overalt; - where overall hvor. Aim. wherever.
Evesham [Tvzam, 'i-(v)Jem, 'i'sam] Evesham n, By i
England.
evict [i'vikt] vt jur udkaste, udsaette; .ed tenants.
eviction [i'vikfan] Udkastelse, Udsaettelse c.
evidence ['evidans] Vidnesbyrd; jur ogs. Vidne-Udsagn,
*ogs. -Prov; Bevis, Bevismiddel; Vidne n, Vidner pi;
~ to the contrary Beviser p. det modsatte; Vidner i mod-
sat Retning; call ~ kalde Vidner; carry - indeholde (el.
vaere) Bevis, vaere beviskraftig ; give -s (or an _) of
ability aflaegge Bevis p. Dygtighed; vidne om Dygtighed;
hear ~ afh0re Vidner; perjured ~ m6nsvorne Vidner;
is confirmed by other -, ved andre Vidnesbyrd; the
banners of... were in great (most in) ~, var meget
(mest) i0jnefaldende ; it came out in ~ det kom frem
under Vidnef0rselen, *ogs. det fremgik af Vidneprovene
[at that], evidence ['evidans] vt g0re 0jensynlig el.
indlysende; bevise. evident ['evident] 0jensynlig, ind-
[a- 1- u1] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] but; [a'] hurt; [a] inner;
evi
315
exc
lysende, tydelig, *ogs. paatagelig; by this it is ~ [heraf
fremgaar, heraf er det klart] that . . .; become ~ iadlyse,
vise sig. evidential [evi'den/al] bevisende; bevis-.
evidentiary [evi'den/ari] bevisende, beviskraftig [carry-
ing evidence], evidently ['evidantli] ad 0jensynlig,
tydeligvis, *ogs. paatagelig vis.
evil ['i-vl; 'rvil] ond, slet. Jvf deliver! look with
an ~ eye on se sksevt til, F uglese; the Evil one den
onde, den lede (selv), F den lede noksagt ; nothing ~
[intet ondt] should befal them; ~ to him [Skam faa
den] that thinks ~ [ondt] thereof! ; the mere knowledge
of which is of ~, er af det onde. evil Onde n\ Skygge-
side c; grant that it has its ~s, sine Skyggesider;
— affected, — disposed ildesindet; — doer Ugernings-
rnand, Forbryder, git & hst Ildgerningsmand c; eye:
the . det onde 0je. evilly ['rvllij ad ondt; ilde; -
disposed ildesindet; _ treated, evil (minded ildesindet,
ondskabsfuld ; — speaking bagtalersk; s Bagtalelse c;
— worker Anstifter af det onde, ondskabsfuld Person c.
evince [i'vins] vt vise, bevise; r0be, vise, ytre; their
powers of memory seem to be ~d by the fact [vise sig
i] that . . . evincible [i'vinsibl] beviselig, paaviselig.
evincive [i'vinsiv] bevisende, Bevis-.
eviscerate [i'visareJt] vt udtage Indvoldene af, op-
spraette Maven paa, opskaere, aabne; ~d, ogs. indholds!0s
mager, uden Saft og Kraft, evisceration [ivisa'rei/an]
Indvoldes Udtagelse, Opspraetning, Opskaering, Aab-
ning c.
evitable*['evitabl] undgaaeKg. evite [i'vait] vt is. sc
undgaa [avoid, shun].
evoke [i'vouk] vt fremmane, fremkalde; fig esp frem-
kalde; the inquiry ~d considerable interest; the disaster
will ~ not only universal sympathy, but . . . evoker
[i'vouka] Fremmaner, Fremkalder c; the ~ of all song.
evolution [evo'l(j)u-/an] Udfold(n)ing, Udvikling; mat
Evolution; mat Roduddragning; ^ Man0vre, Evolution
c; the - theory Evolutionsteorien; _ of heat Varmeudvik-
ling; keep abreast of the almost daily _ of new terms;
perform ~s & & <£, °&8- evoluere vi. evolutionary
[evo'l(j)u>/anari] Udviklings-, Evolutions-; _ squadron
Evolutionseskadre. evolutionist [evo'l(j)u-Janist] Til-
haenger c af Udviklingslaeren. evolve [i'valv] vt udfolde,
udvikle; _ [udvikle] heat; how they have ~d such a
dasaling erection [Bygningsvaerk, *Bygvserk] out of
the dirty little place quite passes my comprehension.
evulsion [i'vAl/an] Udrykning, Oprykkelse c.
Ewan ['ju-an]. Ewart ['ju'at] s.
evre [ju-] Hunfaar n, *ogs. S0ie c; Faar n som ikke
bar Isemmet, *Gimmer, Gimre c; -lamb Gimmerlam.
evfer [' ju'a] (Vand)kande, *(Vand)mugge c, til Servante.
Ewing ['ju-irj] s. Ewis j'ju'is] s.
ex [eks] lat. prcep fra; uden. I Smstgg ofte: ex-,
forhenvaerende; are sold . ship, fra Skib. Se cargo!
Ex. Se under Forkortelser !
exacerbate [eg'zasabeit ; ek's-] vt path skaerpe, for-
vserre. exacerbation [egzasa'beijan; eks-], exacerbescence
[-'besans] Skaerpelse, Forvserrelse c.
exact [eg'zakt] n0jagtig; puuktlig; an ~ six inches
n0jagtig ( F akkurat) seks Tommer ; I cannot be very
~, kan ikke sige det saa ganske n0je. exact [eg'zakt]
vt krseve, fordre, m. Myndighed; indkraeve, inddrive.
exacting [-in] fordringsfuld; haard. exaction [eg'zakjan]
Krav n, Fordring; Indkrsevning, Inddrivelse c ; ~s, isaer :
haarde Skatter, Udsugelser, Udpresninger pi. exactitude
[eg'zaktitjud] N0jagtighed; Punktlighed c. exactly
[eg'zak(t)li] ad n0jagtig; punktlig; - so, is. (ja) netop!
is it „ [egentlig] prudent to . . .? not ~ ikke egentlig
(el. netop, F just); at ~ eleven praecis Kl. 11. exactness
N0jagtighed; Punktlighed c.
exaggerate [eg'zadgareH] vt overdrive, exaggeration
[egzadga'rei/an] Overdrivelse ; Unatur c. exaggerative
[eg'zadgarativ], exaggeratory [-eratari] overdrivende,
overdreven; unaturlig.
exalt [eg'zaC)lt] vt op!0fte; ophoje [p. Tronen to the
throne; hende t. Dronning her to be Queen]; opheje,
forherlige, ber0mme ; 10fte, forn0je, henry kke ; hst op-
10fte [sin R0st his voice}, exaltation [egzal'te^n] Op-
10ftelse; Oph0jelse; H0jde; chem Lutring c; the Exalt-
ation of the Cross Korsets Oph0jelse, Korsmesse c,
14 Septbr. exalted [eg'za(-)ltid] oph0jet, h0j ; chem
lutret. exaltedness [-nes] Oph0jethed, H0jde c. exalter
[eg'za(-)lt9] Oph0jer; Forherliger, Ber0mmer c.
exam [eg'zam] F Eksamen c ; read for his _ laese t.
Eksamen. examen [eg'ze'men] \ Unders0gelse; Eksamen
c. examinable [eg'zaminabl] som lader sig unders0ge,
unders0gelig, egnet (el. skikket) t. Unders0gelse. ex-
aminant [-nant] Eksaminator c [examiner], examinate
[-net] Eksaminand; jur Inkvisit c; the ~ found it so
difficult to answer the question that . . . examination
[egzami'ne^an] Unders0gelse; (Told)visitation [customs'
~]; Pr0ve, Eksamen; jur Eksamination, Afh0relse c;
jur Forh0r n\ ~s and commitments [Forh0r og Tiltale]
were of daily occurrence; pass his ~ for barrister tage
sin juridiske Eksamen; go into ~ upon gaa op t. Eks-
amen i . . . ; paper Eksamensopgave c. examine
[eg'zamin] vt undersoge; (told)visitere /_ at the customs];
pr0ve, sp0rge, eksaminere [i upon] ; jur eks«,minere,
afh0re; jur forh0re, holde Forh0r over; luggage -d
[visiteres] at Bayes; examining magistrate Forh0rs-
dommer; the devil was called up, sworn, and ~d; they
were found grossly ignorant of the subjects which
they had previously been ~d upon, examine vi: ~ into
unders0ge ; I had ~d for myself into the value of the
testimony, examinee [egzami'ni'] Eksaminand c. ex-
aminer [eg'zamina] Unders0ger; Eksaminator; jur For-
hersdommer; (Teater)censor c /_ of plays].
example [eg'za'mpl] Eksempel n [paa of; p. det
modsatte to the contrary] ; make an ~ of statuere et
Eksempel paa; set [give] an ~; set him the ~ or a
good - foregaa ham m. et godt Eksempel; you have
set me the . of confidence, bar givet Eksemplet og vist
Tillid ; took _ by him tog Eksempel af ham ; took ~ by
their fate lod hiues Skaebne vaere dem &c et ad-
varende Eksempel; for - for Eksempel.
exanimate [eg'zanimet; ek's-] Iivl0s; skind0d.
exanthemata [eksdn'J>i-mata] pi Udslset n. exan-
thematic [eksanpi'matik] eksantematisk, Udslsets-; -
fever, is. Udslagsfeber.
exarch ['eksa-<»k] Eksark c. exarchate ['eksa-«ke't,
ek'sa »ket] Eksarkat n.
exarticulation [eksa^tikju'leyan] Resektion; t For-
vridning c.
exasperate [eg'zaspare't, -za's-] vt forbitre; skaerpe;
F aspirere f. stserkt [om Bogstav h i Forlyd, som
halvdannede g0r, for at prale m. deres (*sin) Viden];
-d against (undert. at) forbitret paa. exasperation
[egzaspa'reJ/an, -za's-] Forbitrelse; Skaarpelse c.
Excalibar, Excalibur [eks'kaliba] Excalibur c, Kong
Arturs Svserd; no sword on earth, were it the Excalibar
of King Arthur, can cut that which opposes no steady
resistance to the blow. W. Scott, Talisman.
ex cathedra [eks ka'M'dra, 'kapidra] ex cathedra,
med Myndighed; the pope, speaking ~, is said to speak
with an infallible voice.
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out- [S] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [q] si«0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
exc
316
exc
excavate ['ekskaveH] vt udgrave; udhule. excavation
[ekska'vei/en] Udgravning; Udhuling; Ruling c. ex-
cavator ['ekskaveite] Graver, Jordarbejder ; esp Ekska-
vator, Gravemaskine ; Uddybningsmaskine c, Mudder-
apparat n.
exceed [ek'si'd] vt overgaa [vore Forventninger our
expectations] ; overakride [sin >Fuldmagt his powers],
overskride, overstige [mln Evne my powers]; shall
cover not to ~ (or not ~ing) two acres of floorspace
skal have et Gulvareal af ikke over . . . ; ~ed his in-
come overskred sine Indtaegter, levede over Evne.
exceed vi gaa for vidt ; I am not -ing [overdriver
ikke, gaar ikke f. vidt, F * ogs. tager ikke f. stserkt i]
when I say . . . exceeding [-in] overordentlig, over-
vaettes; ad t overmaade. exceedingly ad overmaade,
overordentlig.
excel [ek'sel] vt overgaa, overtraeffe; _ himself; in this
less civilized races _ MS. excel vi vsere fremragende,
udmaerke sig [i, ved in], ekscellere [i in], excellence
['eksalans] Overlegenhed, Fortrinlighed, Fortraeffelighed,
Fremragenhed ; udmaerket Egenskab c, Fortrin n; his
_ [esp bans Styrke] lay in comic etchings; attain to
high ~ opnaa (el. drive det t.) Mesterskab. excellency
['eksalansi] s, se excellence! his Excellency, som Titel:
bans Ekscellence. excellent ['eks(a)lant] udmaerket, for-
trinlig, fortraeffelig, p ekscellent, gild; he had become
_ [saerdeles gode, p fine] friends with . . . ; an ~ good
thing p noget ekstra godt. excellently ad udmaerket;
. well udmaerket godt.
excelsior [ek'selsia-"] (lat.) hejere; P ekstra god.
Is. maerkes _ som De forenede nordamerikanske Sta-
ters og saerlig Staten New Yorks Motto samt som Titel
paa et Digt af Longfellow; the Excelsior State 0:
Staten New York.
excentric [ek'sentrik] a & s, se eccentric!
except [ek'sept] vt undtage. Jvf error! ,ed (efter-
stillet tit:) undtagen. except vi jur ekscipere, gore
Indsigelse [imod against, to], except [ek'sept] prcep
undtagen; all - one, is. alle p. en naer, alle saa naer
som (paa) en; ~ that blot (el. paa det naer) at . . .,
naar undtages at . . .; - for him, I am quite alone bvis
nan ikke var her, saa var jeg alene. except cj undtagen
hvis, medmindre, bvis ikke. excepting [-irj] prcep und-
tagen; - always stedse m. Undtagelse af . . . exception
[ek'sepjan] Undtagelse [fr&from, to]; jur Eksception,
Indsigelse c [mod to]; she forms the only _ to this
uniformity of belief; make an ~ g0re en Undtagelse
[med in the case of; in favour of] ; make -s to g0re
Indsigelser mod ; to this rule we can make no „ fra
denne Regel kan vi ikke g0re Undtagelse; -s prove
[Undtagelsen bekraefter] the rule; take ~ against (or
at, to) tage Ansted af ; optage ilde, f01e sig fornaermet
over; as an (or by) _ undtagelsesvis; as a rare ~
ganske undtagelsesvis; with the (single) ~ of (alene)
m. Undtagelse af ; with a few honourable [haederlige]
-s; there is no rule without an (or some) ~, uden
Undtagelse. exceptionable [-abl] hvorimod der kan
geres Indvendinger el. Indsigelse, tvivlsom; anstedelig.
exceptional [-al] undtagelses-, undtagelsesvis, ualminde-
lig; _ [uregelmaessige] plurals, exceptionally ad und-
tagelsesvis; ualmindelig, sjselden; _ good, exceptious
[ek'sepjas] modsigelseslysten, tilbejelig til at gere Ind-
vendinger. exceptive [ek'septiv] undtagende, som
indeholder en Undtagelse el. Undtagelser, f. Eks. pro-
position, Undtagelses-, f. Eks. law; som danner en Und-
tagelse el. Undtagelser [fra to], uregelmaessig; words «
to this rule, exceptively ad undtagelsesvis. exceptor
[ek'septa, -ta'9] Nedlaegger c af en Indsigelse.
excerpt [ek'sa'pt] vt uddrage; ekscerpere, gore Uddrag
af. . excerpt [ek'sa-pt; 'eksa'pt] Uddrag; Saertryk n.
excerption [ek'sa-p/an] Uddragning, Ekscerpering c;
Uddrag, Ekscerpt n.
excess [ek'ses] Overskridelse c, Overmaal n; (Bevil-
lings, *Bevilgnings)overskridelse ; Umaadelighed c, Ud-
skejelser pi; Overskud, (det) overskydende n; -es, isaer :
Ekscesser, Udskejelser; - luggage Overvaegt c; an -
of expenditure, ogs. en Merudgift; go from one -
[Yderlighedl to another; in the ~ of his gratification
i sin overvaettes Glaede ; when a line is divided between
two speakers, it frequently is in defect or ~, bar den
tit noget for lidet eller for meget; the soda is in ~ of
the brandy der er mere Soda end Kognak; to - til
Overmaal ; carry to (an) „ drive t. Yderlighed. ex-
cessive [ek'sesiv] overordentlig, overvaettes, stserk,
svaer; „ [overordentlig] beauty; ~ [staerk, svser] heat.
excessively ad overordentlig, overmaade, overvsettes,
staerkt, yderlig, sserdeles, p svsert, p ubaendig, p*
ogs. overlag; we have had one ~ [saerdeles] brisk and
pleasant game at football; ~ [svaert] hungry; not ~,
is. ikke saa saerdeles.
exchange [eks't/ein^g] vt bortbytte; bytte; ombytte
[med for]; mageskifte; udveksle [Tanker ideas], ud-
veksle, veksle, skifte [Skud shots; Hug blows] ; _ parts
bytte Roller; they ~ their publications de (f. Eks. to
Aviser) staar i Bytteforbindelse. exchange vi byttes,
tages i Bytte; ££ forsaettes; a dollar _s [kan veksles,
kan byttes] for ten dimes, exchange [eks't/ein(d)g]
Bytte; Ombytte; Mageskifte n; Udveksling; mere Kurs
c [course of ~J; mere Veksler pi; mere B0rs c ['change];
an ~ , is. et Bytteblad; _ of shots ^ Skudveksel c;
buy ~ k0be Veksler; gain the ~ vinde Kvaliteten, i
Skak (*Schak) ; at the - of efter en Kurs af ; in the ~,
is. paa B0rsen, i B0rsbygningen ; in ~ for i (el. til)
Bytte for el. mod; bill of . Veksel c; calculation of -
(Veksel)kursberegning ; difference of - Kursforskel;
. broker Vekselmaegler ; . list Kurs-Liste, -Seddel c;
- office Vekselerkontor; - table Omsaetningstabel ; .
value Byttevaerdi. exchangeable [-abl] som kan byttes
(el. ombyttes, udveksles); - value Byttevserdi. ex-
changer [-8] Byttende, Bytter; bibl Veksel6r c [banker,
money-changer],
exchequer [eks't/eka] Finanshovedkasse c, Skatkammer
n ; p Kasse c ; there is no money in the ~ p ingen
Penge i Kassen; the court of ~ Skatkammerretteu. ex-
chequer [eks'tjeka] vt staevne for Skatkammerretten; —bill
Skatkammerobligation, rentebserende Statsobligation c.
excipient [ek'sipiant] pharm Bindemiddel n.
excisable [ek'saizabl] akcisepligtig. excise [ek'saiz]
vt chir udsksere, bortskaere; fig bortskaere; p kassere,
udrangere, vrage; stryge; print it verbatim, only ex-
cising that part of it which . . . Cornh. May 1888 July
p. 32. excise [ek'saiz] Konsumtion, ogs.* Akcise, (Kon-
sumtions)afgift, f Sise c; the . [Afgiften] on spirits
and malt, excise [ek'saiz] vt laegge Akcise paa. ex-
ciseman [-man] Akcisebetjent c. excision [ek'sigsn]
Udsksering, Bortskaering ; Bortskaering &c; Udryddelse;
Udelukkelse c, fra Kirken.
excitability [eksaite'biliti] esp Pirrelighed; Lethed c
ved (*for) at komme i Affekt. excitable [ek'saitabl]
pirrelig; som let kommer i Affekt, nerv0s, urolig.
excitant [ek'saitant, 'eksitent] a & s pirrende, stimule-
rende; ansporende, vaekkende (Stimulans c). excitation
[eksi'te'fan] Pirring; Ansporelse, ^Eggen c. excitative
[a- i1 tr] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a-] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] hwrt; [9] inner;
exc
317
exe
[ek'saitativ], excitatory [ek'saitatari] a, se excitant!
excite [ek'sait] vt anspore, vaekke, taende, opflamme;
hidse, ophidse, aegge; pirre; stimulere, bringe t. forhejet
Virksomhed; betage; ~d, tit: betagen; begejstret; ,for-
tumlet; nerves; get ~d, tit: komme i Affekt, ivre sig
op [over over]; ~ his diligence anspore ham t. Flid;
an ~d [overspaendt] imagination ; _ a mutiny ophidse
(el. hidse) til (el. vaekke) Mytteri. excitement [-mant]
Ophidselse; Sindsbevsegelse; (stserk) Bevaegelse, (staerk)
Uro [i Polket of the people] ; Pirring, esp Nervepirring;
Spaending; spaendende (el. interessant) Tildragelse c,
noget spsendende, noget interessant; aandeligt Incita-
ment n, Adspredelse; forhejet Livsvirksomhed c; a
family concert . . . great ~ [Begejstring] and thin voices!
puritanism has interdicted to them all art, all ~,
enhver Adspredelse; the ~ of [det spsendende (el. in-
teressante) v.] the game; in the _ of the fight i Stridens
Hede. exciter [ek'saita] Ophidser c; Incitament n,
Stimulans c; _ dynamo, i Elektricitetslseren : Magneti-
seringsdynamo. exciting esp ophidsende; agitatorisk;
betagende; nervepirrende ; spsendende, interessant;
allay those ~ [stormende] feelings that were well nigh
uncontrollable.
exclaim [eks'kleim] vt udraabe; udbryde; vi : ~ against
git skrige op imod, ivre imod. exclamation [ekskla-
'meijanj Udraab ; Udbrud ; gr Udraabstegn n [~ point,
note of ~]. "What will Nelson think of us!" was Eiou's
mournful ~, [Udbrud] when he unwillingly drew off;
give (or make) an ~ lade falde et Udraab, raabe op.
exclamative [eks'klamativ] udraabende; an ~ sentence,
ogs. et Udraab. exclamatory [-matari] a, se exclamative!
exclude [eks'klird] vt udelukke; excluding the
garrison, ogs. eksklusive (el. udenfor) Garnisonen;
m. Udelukkelse af Garnisonen. exclusion [-u'gan]
Udelukkelse; dmp Afskaering c; in (or to the) ~ of
med Udelukkelse af. exclusionary [-u'ganari] Udeluk-
kelses-, som udelukker. exclnsionist [-u'ganist] Ude-
lukkelses-Ven, -Mand c. exclusive [-u'siv] udelukkende;
staengende; fornemt afsondret, sluttet, eksklusiv; af-
visende, stiv, fornemt tilbageholdende, aristokratisk,
eksklusiv. Jvf Ex. Div., Ex. Int.! . [afvisende] con-
servatism; ~ dealing ekonomisk Krig, Unddragelse c
af S0gning, som Valg- eller Partiman0vre ; _ of . . .
eksklusive, fraregnet, uberegnet. exclusively ad ude-
lukkende; efterstillet : eksklusive, fraregnet, uberegnet.
exclnsireness [-nes] Egenskab som udelukkende; Eks-
klusivitet, fornem Tilbageholdenhed c; the ~ of the
platform det fornemt afslutte(n)de i det opstillede
Program.
excogitate [eks'kadsiteH] vt udtaenke, udspekulere,
joe udp0ns(k)e. excogitation [ekskadsi'te\fan] Udfln-
delse, Udspekulering c.
exeommunicable [ekska'mju-nikabl] som fortjener
Kirkens Ban, belagt m. Bansaettelse. excommunicate
[-keit] vt banlyse, saette (el. lyse) i Kirkens Ban, eks-
kommunicere; s banlyst (Person), Ekskommuniceret c.
excommunication [ekskamju'ni'ke'/en] Ban n, Ban-
Lysning, -Ssettelse c.
excoriate [eks'ka'rie't] vt flaa, flaa Huden af; g0re
hudles, F* ogs. skrubbe; ~d, ogs. hud!0s. excoriation
{ekska-ri'ei/an] Flaaning; Hudleshed c; hudlast (F*
ogs. skrubbet) Sted, *ogs. Skrubsaar n.
excrement ['ekskrimant] Ekskrement n, Ekskrementer
pi, Udt0mmelser pi. excremental [ekskri'mentl] eks-
kremental, Ekskrement-. excrementitious [ekskrimen-
•tijas] ekskrementes. excrescence [eks'kresans] Ud-
vaekst c. excrescent [-ant] udvoksende ; overfl0dig.
excretal [eks'kri'tal, 'ekskrital] ekskremental ; ekskre-
ment0s; the ~ experiments of German doctors, excrete
[eks'kri't] vt udsondre, afsondre, udst0de. excretion
[-i'/an] Udsondring, Afsondring, Udst0delse; Udt0m-
melse c, Ekskret, Ekskrement n. excretive [-i'tiv] af-
sondrende, aflferende. excretory [-i'teri, 'ekskritari] a,
se excretive! s Aff0ring>-Gang, -Kanal c.
excruciate [eks'knr/ieH] vt martre; his leg gave him
excruciating pain, voldte ham ulidelige Sinerter.
excruciation [ekskru'/i'ei/an] Marter, Pinsel c.
exculpate [eks'kAlpeH ; 'eks-] vt befri, retfserdiggere,
F renvadske [for from] ; undskylde. exculpation [eks-
kAl'pei/an] Befrielse, Retfa3rdigg0relse, F Renvadskning,
Renvadskelse c. exculpatory [eks'kAlpatari] befriende,
retfserdigg0rende; undskyldende.
excursh [eks'ka-/] vi amr F g»re Udflugter [make
excursions], excursion [eks'ka -Jan] Tog n; Lysttur,
Tur, Udflugt; fig Digression, Afstikker c; railw F
Saertog, ogs.* Ekstratog n [~ train]; the Excursion, et
laengere Digt af Wordsworth ; make ~s, isaer: g0re (el.
foretage) Udflugter; _ steamer Lystdamper; _ train
Ssertog, ogs.* Ekstratog. excursionist [-ist] Lystrejsende,
Turist c. excursive [eks'ka'siv] strejfende; Opdagelses-;
fig springende. excursus [-sas] Ekskurs c.
excusable [eks'kju-zabl] undskyldelig. excusatory
[-zatari] undskyldende. excuse [eks'kju-z] vt undskylde;
fritage; \ frafalde, give Afkald paa [at h0re det
hearing it]; _ me! undskyld! _ my attendance! fritag
mig for at vaere til Stede! _ my answering [undskyld,
at jeg ikke besvarer, fritag mig f. at besvare] the
question now!; I beg to be ~d, ogs. maa jeg vaere fri!
these officers should be ~d [fritages f.] all other duty;
asTc (or beg) to be ~d bede sig fritaget; have me ~d!
hav mig undskyldt ! ignorance of a law does not ~ a
man for violating it, naar han overtrseder den : igno-
rantia juris semper nocet; he would ~ himself from
[bede sig fri (el. fritaget) f.] my company, excuse
[eks'kju's] Undskyldning ; Forfaldsanmeldelse ; Melde-
seddel c [written ~] ; Paaskud n [til for]; amr undert.
Undtagelse c; F Surrogat, nt n som skal betyde nt
andet [apology]. Jvf wet! an _ for a breakfast nt
som skal betyde (el. en let) Frokost ; he is no - to
[Undtagelse fra] the rule; feign (or make) an ~ for
going into the office, ogs. g0re sig et ^Erinde ind i Kon-
toret; the Russians would have an ~ for [et Paaskud
t. at] interfering; make (or offer) an ~ g0re Undskyld-
ning; she made some ~, isaer: hun kom m. et eller
andet Paaskud; this must plead my _ for [tjene t. min
Undskyldning, naar jeg] tolerating his visits; send an
~ (an)melde Forfald, sende Afbud; no self-accusation
to tender as [som, til] - for her; ignorant beyond ~
utilladelig uvidende ; in ~ of t. Undskyldning for ; on
some ~ or other under et eller andet Paaskud; he is
without any [ogs. han bar ingen] ~.
exeat ['eksiat] rel Rejsetilladelse, Permission; univ
Udgangslov, Udgangstilladelse, Permission c (efter
Kollegieportenes Lukning).
execrable ['eksikrabl] forbandelsesvaerdig; afskyvaerdig,
afsky(e)lig. execrate '['eksikreH] vt forbande; afsky.
execration [eksi'kre'Jan] Forbandelse; Genstand c for
almindelig Afsky. execratory ['eksikre'tari] Forbandel-
sesformel c.
execntancy [eg'zekjutansi; -ks-] \ is. theat Udf0relse c;
both as regards the text and the ... executant [-ant] J^
optraedende, ud0vende, foredragende, Eksekut0r c;
all the -s, ogs. alle de eksekverende. execute ['eksi-
kju(-)t] vt udfere; udstede [et Dokument a document];
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
exe
318
exh
eksekvere [Domme sentences}; henrette [en Forbryder
a criminal]; ^ eksekvere, spille, udfere; - well J^ abs
have (esp Finger)fserdighed. execution feksi'kju'/an] Ud-
forelse; Henrettelse; Skade, Odelseggelse c; esp j£
Mandefald n; £• esp Fingerfserdighed; jur Eksekutions-
ordre; Udstedelse c, af et Dokument; do (great) ~ an-
rette (stor) Skade el. Odelseggelse el. stort Mandefald,
F* gore Rusk; put in an _ foretage en Udpant-
ning, F pante; lead out for ~ fore t. Retterstedet; put
in (or carry into) - bringe i Udforelse, ivserkssette,
saette ivserk; take in _ udeksekvere; sell under ~, ved
Tvangsauktion. executioner [-3] Skarpretter, B0ddel c.
execution | ground Henrettelsessted, Rettersted n; I am
sure to go to the ~, unless...; — sale Tvangsauktion.
executite [eg'zekjutiv ; -ks-] ud0vende; the _ den ud-
evende Magt, Lovens Udever(e); . committee Ekseku-
tiv(el. Arbejds)komite; _ officer & vagtgorende Officer,
Officer som bar den Pligt (*ogs. som pligter) at deltage
i Vagthold. executor ['eksikju'ta] Udf0rer; [eg'zekjuta]
jur (Testament)fuldbyrder, Eksekutor c [testamentary
.]. Jvf exors! ~s' sale Tvangsauktion. executorial
[egzekju'ta-ri9l; -ks-] eksekutiv, Eksekutor-. executor-
ship [eg'zekjutaj'ip] Stilling c (el. Hverv) som Ekseku-
tor, Fuldbyrderhverv n. executory [eg'zekjutari ; -ks-]
udovende; at fuldbyrde senere; bestemt t. at fuldbyr-
des (v. Rettens Hjaelp). executrix [eg'zekjutriks; -ks-]
jur Testamentfuldbyrderske, Eksekutrice c.
exegesii [eksi'dgi'sis] theol Eksegese, Fortolkning,
Fortolkningskunst c. exegete ['eksidgrt] Ekseget, For-
tolker c. exegetic [eksi'dgetik] eksegetisk, fortolkende,
Fortolknings- ; s Eksegese c. exegetist [-'dgi'tist]
Ekseget c.
exemplar [eg'zempte] Monster, Eksemplar, Ideal n.
exemplary [eg'zempleri; 'egzamplari, 'eks-] eksemplarisk
i monstervserdig ; afskrsekkende, advarende, om Strafj.
exemplification [eg'zemplifi'keijan] Belysning v. Eksem-
pler; Bekrseftelse; (is. bekrseftet) Afskrift c; it is but
an ~ [Bekrseftelse] of the truth that knowledge is
power, exemplify [eg'zemplifai] vt belyse (el. forklare)
v. Eksempler, illustrere; tage (en bekrseftet) Afskrift af;
bevise v. (bekrseftet) Afskrift; rant which is so often
exemplified [hvorpaa man saa tit bar Eksempler] on
the stage.
exempt [eg'zem(p)t] vt fritage; forskaane [for from].
exempt [eg'zem(p)t] fritagen; path immun; clergymen,
peers, and the infirm are ~; -s of the guards ^ t
Gefrejtere [exons]. exemption [eg'zem(p)/9n] Fritagelse;
Forskaanelse; path Immunitet c.
exequatur [eksi'kweHe] (Regents) Auerkendelse c, af
Konsul; Anerkendelsesdekret n.
exeqnial [eg'zi'kwial, -ks-] \ Ligbegsengelses-, Be-
gravelses-. exequies ['eksikwiz] pi Ligbegsengelse c, Be-
gravelse c.
exercise ['eksasaiz] vt op0ve, ind0ve, 0ve; ^ ekser-
cere, indeksercere ; fig ssette i Bevsegelse, beskaeftige
[Sindet the mind] ; anfsegte ; bruge [sin Myndighed his
authority; Forstand intelligence], ud0ve [sin Magt his
power(s)]; ' git rare, bevsege, movere [air, walk];
a servant exercising [som moverer] a horse; the
piquant music -s [over] all its old sway; Baldwin
was much ~d in mind [syg (el. nysgerrig) efter] to
know what had formerly stood there; the editor
seems to be much ~d over [anffegtet af] the tone of this
paper, exercise vi 0ve sig, F 0ve; tage Motion, movere
(sig), *6gs. motionere; while exercising one day...
exercise ['eksasaiz] Ovelse [for Hukommelsen of the
memory], Op0velse; Ud0velse; (Religions)0velse ; Mo-
tion, Bevsegelse; ^ Eksercits, Ovelse; sp (legemlig)
Idrset [manly .]; Stil; Gudstjeneste (el. Prrediken) c
paa en Hverdag, bl. Puritanerne. Deraf: morning >s
Formiddagsgudstjenester p. Hverdage; do an _ skrive
en Stil; do walking _ gaa for Motionens Skyld, bevaege
sig; take ~ tage (sig) Motion, movere (sig), g0re sig
Bevsegelse, *ogs. motionere; ride a horse at - bevsege
(el. movere) en Hest; walk for _ spadsere f. Motionens
Skyld, movere (sig) ; keep in . holde i Ovelse(n) ; go
through the -s ^ g0re (el. gennemgaa) de forskellige
Tempi; ..book Stilebog; ..ground Ovelsesfelt n; isaar
Eksercerplads c [military ~], exercising-yard esp Fange-
gaard, *ogs. Luftegaard c. exercitation [egza'si'te'/an]
\ Ovelse; Anfsegtelse c.
exergue [eg'za'g; \ -ks-] Eksergue c, paa M0nt (*Mynt).
exert [eg'za't] vt ssette i (kraftig) Bevsegelse, sfette i
Virksomhed; bruge, 0ve; _ [0ve] control; - [udfolde]
efforts; . his influence anvende sin hele Indflydelse,
laagge sin Indflydelse i Vaagtskaalen ; . [anspsende]
every nerve; the amount of power ~ed [som udvikles]
by the engine; . his powers udvikle (el. opbyde) al sin
Kraft, opbyde alt; ~ himself anstrenge sig, F gribe sig
an, F* tage sig p. Tag; . himself in her behalf, is.
tage sig af hende. exertion [eg'za-Jan] (kraftig) Brug;
Anstrengelsec; _ of power Kraftanstrengelse ; use
his utmost -s opbyde (el. udvikle, udfolde) sin hele
(el. al sin) Kraft.
exes ['eksiz] mere si Udgifter, Udlaeg [expenses].
Exeter ['eksita] Exeter n, Hovedstad i Devonshire.
Jvf Exon.! - Domesday, en Beskrivelse af Wilts, Dor-
set, Somerset, Devon og Cornwall, udg. af Ellis i 1816;
_ Hall, et stort Lokale i Londons Strand, is. ber0mt
f. de religiose M0der, som holdes her aarlig i Maj
Maaned. Ejes nu af den engelske Ynglingeforening.
exeunt ['eksiAnt] theat de gaar ud. Jvf exit !
exfoliate [eks'foulieH] vi chir & min (af)blades, af-
skalle(s), afstodes (el. lesne) lagvis. exfoliation [eks-
fouliVJan] Afbladning^Afskalling, (lagvis) Afstedning,
Aflosning c.
exhalable [eg'ze'labl, -ks-] fordunstelig, uddunstende.
exhalation [ekse'leijan; egz-] Uddunstning ; Uddunst-
ning, Dunst c. exhale [eg'zeU, ek's(h)e'l] vi uddunste,
dunste; vt lade uddunste.
exhaust [eg'za-st] vt udtemme ; tomme [for of] ; ud-
fiske; fig udtomme [Taalmodigheden patience] ; ud-
tomme, uddebattere [et Emne a subject]; angribe, F*
tage paa; ud matte; ~ed, bl. a. udtomt; torn; udfisket,
fisketom; opsluppet; mere udsolgt; om Person: ud-
mattet, forkommet; an ~ed [lufttom] receiver; ~ed [ud-
pint, forpisket] soil, exhaust [eg'za-st] dmp Spildedamp
c; Afslipningsror n. exhaustible [-ibl] udt0mmelig.
exhaustion [eg'za'st/an] Tomning; Udtomning, Udt0m-
melse, &c; Udstromning; om Person: Udmattelse c.
exhaustive [-stiv] esp fig udt0mmende; an . inquiry.
exhanstless [-sties] uudtommelig. exhanstfpassage dmp
Vakuumsgang ; pipe Spildedampr0r; — steam Spilde-
damp.
exheredate [eg'zerideit, eks'h-] vt \ & sc g0re arvelos
[disinherit].
exhibit [eg'zibit] vt fremvise; chem fremstille; fig ud-
vise, vise, Isegge f. Dagen; frembyde [et Udseende an
appearance]; jur fremlsegge [et Dokument a document};
udstille [place on exhibition]; (officielt) overrsekke;
indgive [Klage an information]; med anvende, lade En
tage [et Medikament a medicine] ; udssette, (ind)stifte
[en Prsemie a prise; et Stipendium a foundation] ; .
an essay foredrage (. . . fremlsegge) en Afhandling;
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [9] inner;
exh
319
exp
ammonia can only be -ed [fremstilles] pure in a state
of gas. exhibit vi & dbs udstille; vise sig. Jvf 1. ad-
vantage! this artist began to ~ [udstille] in 1890. ex-
hibit [eg'zibit] fremlagt Dokument, Indlaeg w; Udstil-
lingsgenstand c; the four _s upon [Fremstillinger af]
the manipulation of the figures, exhibitant [-ant], ex-
hibiter [-a] esp Udstiller c. exhibition [eksi'bijan] Frem-
visning; Fremlseggelse ; Udstilling c; univ Stipen-
dium, Legat n; med Anvendelse c, af et Laegemiddel;
it was quite an _ F det var et Syn f. Guder; make
an ~ of himself stille sig tilskue, g0re sig latterlig;
period of ~ & (Fyrs) Braendetid; be (place) on ~ vsere
udstillet (udstille). exhibitioner [-9] Stipendiat, Student
c med Stipendium. exhibitive [eg'zibitiv] fremstillende,
Fremstillings-. exhibitor [-ta] esp Udstiller c. exhibi-
tory [-tari] a, se exhibitive!
exhilarant [eg'zilarant] opmuntrende, F muntrende;
s Opmuntring c, nt som opmuntrer. exhilarate [-re't]
vt opmuntre, oplive, F muntre. exhilaration [egzila-
'rei/an] Opmuntring, Oplivelse; Munterhed c; impart
a sense of ~ [Oplivelse] akin to that produced by to-
bogganing.
exhort [eg'za'9t] vt opmuntre, t. det gode; formane.
exhortation [eksa^'tei/an] Opmuntring; Formaning c.
exhortative [eg'za^tativj, exhortatory [-tatari] opmun-
trende; formanende. exhorter [-ta] Opmuntrer; For-
maner c.
exhumation [eks(h)ju'meij'an] Opgravning c. exhume
[eks'(h)ju-m] vt opgrave.
exigency ['eksidgansi] Behov; Krav w, Fordring c; the
exigencies of the time Tidens Krav ; in all exigencies
v. hvert m0dende (el. opstaaende) Krav. exigent
['eksidgant] presserende, uopsaettelig. exigible ['eksi-
dgiblj jur eksigibel, inddrivelig. exiguity [eksi'gju'iti]
Lidenhed, Ubetydelighed, Ringhed c. exiguous [eg'zi-
gjuas] (meget) lille (*liden), ubetydelig, ringe.
exile ['eksail; -gz-] (Lands)forvisning, Landflygtighed,
bibl, poet & joe Udlaendighed c; Forvisningssted n
[place of ~J; Forvist, Landflygtig c; go into ~ gaa (el.
drage) i Landflygtighed. exile ['eksail; -gz-J vt (lands)-
forvise; the Duke voluntarily ~d himself, gik i frivillig
Landflygtighed.
exility [eg'ziliti, -ks-] Smaekkerhed, Smalhed, Tynd-
hed, Spinkelhed, spaed Bygning; Svaghed; Ubetydelig-
hed c.
exist [eg'zist] vi eksistere, leve, vsere til; om Ting:
eksistere, vaere til; bestaa, finde Sted. Jvf existing!
while earth ~s saalsenge Verden staar ; the friendship
that ~ed [bestod] between them; the debt now ~ing {som
nu hviler] on the port; begin (or come) to ~ blive til;
komme istand; that such a treaty will eventually come
to ~. existence [-ans] Eksistens, Tilvserelse c, Liv n;
om Ting: Eksistens, Tilvaerelse; Bestaaen, Stedfinden;
min Forekomst; Faerden, f. Eks. Danskers i England;
cone Eksistens, Skabning c, Vaesen n; have (an) ~
eksistere, vaere til; om Ting ogs. : bestaa; finde Sted;
Captain Baird had no ~, var ikke til, var et finger et
Navn, en fingeret Person; lead an unsettled _ f0re en
ustadig Tilvaerelse; the best man in -, i Verden, som
er til; bring (or call) into ~ bringe ind i Verden; kalde
tillive; come (or spring) into ~ blive til;, opkomme; a
watering place only springing into ,, som ferst nylig
er blevet til; secure a means of ~ skaffe sig et Leve-
br0d, finde et Udkomme. existent [-amt] eksisterende.
existing eksisterende, tilvserende; bestaaende, stedfin-
dende; nuvserende, (i Fortiden:) davaerende; the _ [nu-
vaerende ; davaerende] abbey, bridge, state of the law;
do away with ~ [raadende] defects; ~ [bestaaende, gael-
dende] laws, regulations; in their ~ state of enlighten-
ment m. deres nuvaerende (i Fortiden : davaerende) Op-
lysningstilstand ; ~ (or the . state of) things, isaer: det
bestaaende.
exit ['eksit] v theat gaar (ud), forlader Scenen. Jvf
exeunt! she ~s f hun gaar (ud). exit theat Udgang,
Sortie; fig Afgang (fra Skuepladsen), Bortgang, ved
D0den; typ Udgang c; made his ., ogs. gik ud af Sagaen,
i flere Tilff.
Ex mouth ['eksmap] s.
exodus ['eksodas] Udvandring, Udflytning c, i Flok
og F01ge; Exodus, isaer: Eksodus, 2den Mosebog c; the
~ of Israel; a general ~.
ex offlcio [eks a'fi/iou] ex officio, p. Embeds (el. Be-
stillings) Vegne; selvskreven, som saadan; chairman ~
selvskreven Ordf0rer; . a [selvskrevet] member.
exogamy [ek'sagami] Giftermaal udenfor Stammen,
Udgifte n.
exogen ['eksodgan] ^ eksog6n (el. eksogenetisk)
Plante, Plante c som vokser udvendig. exogenous [ek-
'sadginas] eksogen, eksogenetisk [udvendig voksende;
min tilblevet p. Jordens Overflade].
exomphalos [ek'samfalas] path Navlebrok n.
exon ['eksdn] ^ t Gefrejter c [exempt of the guards].
Nu: lance-corporal.
exonerate [eg'zanare't] vt befri, fri, frig0re, frifinde, f.
Anklage el. Skyld ; the court-martial on the survivors
~d them from [for] all blame, exoneration [egzano're1-
Jan] Befrielse c. exonerative [eg'zanarativ] befriende,
frifindende; losende, fritagende.
exorbitance [eg'za^bitans], exorbitancy [-tansi] Ual-
mindelighed, Overvaetteshed &c; Ubluhed; Urimelighed
c. exorbitant [-tant] ganske ualmindelig, overvaettes;
vild, om Lyst, om Lidenskab; ublu, F blodig [Pris
price, rate]- - interest ublu (F blodige) Renter; _ taxes,
ogs. ub0rt h0je Skatter.
exorcise ['eksa'8saiz; \ eg'za-9saiz] vt uddrive, bort-
mane; fremmane [Aander spirits]; eksorcisere, vie mod
Djaevelskab; a&s uddrive Djaevle. exerciser Djaevleud-
driver, (Aande)maner c. exorcism ['eksa-8sizm; \ eg-
'za'asizm] Aandebesvaergelse, Djaevleuddrivelse ; Be-
svaergelsesformular c. exorcist ['eksa<9sist; \ eg'za>9sist]
s, se exorciser!
exordial [eg'za>9djal] indledende, Indlednings-. ex-
ordium [-djam] Indledning c.
exors ['eksd'9z] jur si Eksekutorer. Forkortet for
executors. Jvf admors (administrators) & as (assigns).
Jvf ogs. Exr.l
exoskeleton [ekso'skelitan] zoo Hudskelet n.
exosmose ['eksazmous] Eksosmose, Udsivning c.
exostosis [ekso'stousis] anat Benudvaekst; Knude c.
exoteric [ekso'terik] offentlig, (bestemt ogsaa) for
uindviede, (mere) populaer. Jvf esoteric!
exotic [eg'zatik] a&s fremmed, udenlandsk, eksotisk
(Plante c, Dyr n).
expand [eks'pand] vt udfolde; udbrede; udvide; dmp
afskaere, ekspandere; a flower -s [udfolder] its leaves;
a stream -s its waters over a plain; heat ~s [udvider]
the air; .ing pitch 0 tiltagende Stigning. expand vi
udfolde sig; udbrede sig; udvide sig, udvides. Jvf
maturity! metals . [udvider sig] by heat; his youthful
intellect begins to ~, udfolde sig; the heart ~s with
[svulmer af] joy. expanse [-'pans] Vidde, vid Udstraek-
ning; Strsekning; Himmelbue c, Firmament n. expansi-
bility [-pansi'biliti] Udvidelighed, Udvidningsevne c.
expansible [-'pansibl] udvidelig. expansion [-'pan/an]
[e»] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [p] thin; [/] she; [g]5measure; [ij] sin^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
exp
320
exp
Udfoldelse; Udbredelse ; Udvidelse; dmp Afsksering,
Ekspansion; Vidde c; stort Rum n. expansile [-'pansiv]
udvidende; udvidelig; vidtstrakt, omfattende, vid, bred;
meddelsom; -policy Udvidelsespolitik; -power Udvid-
nings Kraft, -Evne; the loose ~ [udvidelige] skin, ex-
pansiveness [-'pansivnes] Udvidelighed ; Vidtstrakthed,
Bredde; Meddelsomhed c.
ex-parte [eks'pa'ati] a ensidig; fig ensidig; advokatorisk.
expatiate [eks'pe'/ien] vt \ lade strejfe frit om; give
frit Spillerum ; udfolde ; udvide ; Black Jack, Sorr,
I shuld expaytiate [forklare] to you, is the Ace ov
Shpades. Kipling, Soldiers Three, expatiate vi: ~
(up)on udbrede sig over, expatiation [ekspei/i'eij'8n]
Udbredelse [over on], vidt!0ftig Behandling [af upon],
Isengere Indgaaen c [paa upon].
expatriate [eks'peJtrieH] vt sende ud af Landet, lade
udvandre; forvise; - himself udvandre. expatriation
[ekspeHri'ei/an] Fjeruelse fra Landet; Forvisning; Ud-
vandring, Udflytning c.
expect [ek'spekt] vt vente [fra front; Affront, undert.
in, of; at his hands]; vente sig, forvente, g0re sig For-
ventning om ; I ~, som Indskud : formodentlig, vente-
lig; she is ~ing, absolut : F nun venter sig o: venter sin
Nedkomst [-ing to be confined]; as might have been
-ed, som man kunde vente, som (det) var at vente,
som venteligt var; more than may (or might) be -ed,
ogs. mere end venteligt (p* ventende); he displayed
more generalship than might have been ~ed, end man
skulde (have) ventet; there he stood, awaiting an
answer, and -ing it to be [at det skulde blive] as
open, definite, and plain; England ~s every man to do
[at alle ger] his duty; whenever More came up to
London, he was -ed to live [maatte ban bo] at the
Palace; at your hands [af dig] I did not - this; I -
an answer from [fra] him; I . [venter mig] much
amusement from . . .; great things are -ed from (or of)
you man venter (sig) store Ting (el. grumme meget)
af Dem ; ,. [vente sig] happiness from the conjugal
state; that was not to be -ed in [af] him. expectancy
[ek'spektansi] Venten; Forventning; Ekspektance c [paa
of], expectant [-tant] ventende; afventende; the - clerk;
- [afventende] medicine or treatment; he felt - [var
forventningsfuld] and nervous, expectant Ekspektant
c [til, paa of], expectation [ekspek'te^an] Venten,
*P Vent; Forventning; Udsigt; Ventetid; med af-
ventende Behandlingsmaade c [expectant treatment];
Expectation Week Ugen mellem Kristi Himmelfartsdag
og Pinse; the event answered -, our -s Udfaldet sva-
rede til Forventningen . . . ; your -s then were so re-
mote m. Dem havde det lange Udsigter dengang; form
-s g0re sig Forventninger; of whom the highest -s were
formed t. hvem man knyttede (el. havde) store For-
ventninger; the only living relation from whom I have
-s, af (el. fra) hvem jeg bar nt ivente; beyond (his
own) - over Forventning; benefits in - forventede Vel-
gerninger, Velgerninger in spe; in - of medens man
venter paa, *ogs. i Paavente af; i Forventning om; be (or
hold himself) in - of st vente sig nt; of (great) -
(meget) lovende; there he had contrived, contrary to -,
[mod (al) Forventning] to evade, expecting!? ad ven-
tende; forventningsfuldt.
expectorant [ek'spektarant] a & s brystrensende, Op-
hostning bevirkende (Middel n). expectorate [ek'spek-
tare*t] vt opboste, opspytte; vi hoste, spytte (op).
expectoration [ekspekto're^an] Ophostning c; cone ogs.
Ekspektorat, Opspyt, Sputum n. expectoratire [ek'spek-
tarativ] a, se expectorant!
expediency [ek'spi'djansi] Hensigtsmsessighed, Tjen-
lighed c; personlige Hensyn pi, egennyttige Grande pi;
from _ fordi det er (. . . var) hensigtsmsessigt &c; others
change their opinions from -/a consideration of ~
Hensynet t. hvad der er hensigtsmsessigt el. opportunt.
expedient [-ant] hensigtsmaessig, tjenlig; fordelagtig (for
En selv), opportun. expedient s Middel n ; Udvej c,
Raad n (*Raad c); fall (or hit) upon an _. expediently
ad hensigtsmsessig. expeditation [ekspedi'te'/an] f
jur Fodbaldernes Afsksering c, paa Hunde [lawing].
expedite ['ekspidait] vt fremskynde, paaskynde; af-
sende, ekspedere git [despatch]; udfserdige git [issue
officially], expedite ['ekspidait] uhindret t; let, nem,
rask. expedition [ekspi'dijan] Raskhed, F* ogs. Grei-
bed ; Ekspedition, Faerd c, Tog, esp Krigstog n ; with
- skyndsomt; uden Opssettelse. expeditionary [-'di/a-
nari] Ekspeditions-; an - force, - forces et Ekspeditions-
korps. expeditionist [-'di/anist] Deltager c i en Eks-
pedition, Ekspeditionsmedlem n. expeditions [-'di/as]
rask, ekspedit, F* ogs. grei; hurtig, let, nem, rask.
expel [ek'spel] vt fordrive; med fordrive [Orm worm];
forvise, udstede; udst0de [Ekskrementer excrement];
udvise, F udjage [fra Skolen from school], univ rele-
gere; ekskludere, fra Selskab; was -led the country
blev jaget ud af Landet, forvist; om Forbryder esp blev
udvist af Riget ; was -led the university blev relegeret
(fra Universitetet).
expend [ek'spend] vt anvende, ofre; bruge, udgive,
udlsegge; forbruge, opbruge; udt0mme. Jvf spend!
their ammunition was almost -ed, bortskudt; the
author has -ed [lagt] considerable care in [paa] or on.
expenditure [-it/a] Udgivelse c; Udlseg n & pi, Udgift c,
Udgifter pi ; Forbrug n; _ of matter Stofforbrug ; _ on
[Udgifter til] maintenance; he was also suffering from
great fatigue, arising from his violent exertions and
- of strength, og Kraftforbrug. expense [ek'spens] Ud-
gift, Omkostning; Bekostning c. Jvf exes! a needless -
on the rates en un0dig (Udgifts)post p. Byens &c Budget;
the venture paid -s, dsekkede (kun) Udgifterne; »s
paid, om Pers. esp (med) fri Station; at his own - paa
egen Bekostning; be at the ~ of it bestride Omkost-
ningerne derved; run into ~ ssette sig i Bekostning, i
Udgift; because of the - [Kostbarhed, Bekostelighed]
of the journey; put him to - ssette ham i Bekostning.
expensive [-iv] kostbar, bekostelig, F dyr; London is -
det er dyrt at leve i L., *ogs. L. er et kostbart (F
dyrt) Levested; an - [dyrt] hotel; of - habits med 0dsle
Livsvaner, odsel. expensiveness [-ivnes] Kostbarhed,
Bekostelighed c.
experience [ek'spiarians] Erfaring [i in, of]; Routine c.
Jvf adaptative! -s Erfaringer; esp Hsendelser, Oplevel-
ser, oplevede Tildragelser ; notwithstanding her eight-
een years' - in life, attenaarige Livserfaring ; have
considerable ~ of it, deri ; we have had some ~ of [i;
for] it; should include some little ~ of travelling; know
by (or from) -, af Erfaring ; speak by sad . . . from fatal
(from personal) ~, af s0rgelig (af egen) Erfaring; I know
from my own sad - that...; what one knows from
all - hvad man noksom ved af Erfaring, hvad al Er-
faring Iserer. experience [ek'spiarians] vt pr0ve, for-
s0ge; erfare, faa at f01e (*ogs. faa fele), faa at erfare
(*ogs. faa erfare); opleve; f01e; those who must - diffi-
culty in [have vanskeligt f. at] believing...; the feel-
ings a person ~s [hvad man f01er, Ens F01elser, Ens
Fornemmelser] when . . .; the world had witnessed and
~d [oplevet] much the last few years; this was ~d by
I the man [det fik den Mand at f01e] who . . . experienced
[a- i- u'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [o'j hwrt; [a] inner;
exp
321
exp
[-t] erfaren. experiential [ekspiari'en/al] erfaringsmses-
sig. experiment [ek'sperimant] Forseg, Eksperiment n;
carry out [ogs. anstille] _s with; commence important
.s with new explosives; make (or try) ,s g0re Eksperi-
menter; make the ~ of, try an - in g0re et Fors0g
med; by way of ~, for ~ til et Fors0g, fors0gsvis. ex-
periment [ek'speriment] vi: ~ on eksperimentere (el.
g0re Fors0g) med. experimental [eksperi'mental] Pr0ve-,
Fors0gs-, eksperimental ; erfaringsmsessig ; _ balloon
Pr0veballon ; _ philosophy Eksperimentalfysik ; _ trip
Pr0vetur. experimentalist [-talist] Eksperimentator,
Fors0gsanstiller, *ogs. Eksperiment0r c. experimental-
ize [-talaiz] vi eksperimentere. experimentally ad eks-
perimentalt, ved Eksperimenter, fors0gsvis; proceed ~,
ogs. prove sig frem. experimenter [ek'sperimanta] s,
se experimentalist I experimentum [eksperi'mentam]
(lat.) Pr0ve c, Fors0g n; _ crucis Korspr0ve; streng
(el. indgaaende, afg0rende) Pr0ve [crucial test], ex-
pert [ek'spa't] erfaren; dygtig, 0vet; ~ at [ogs. forfaren
i] all sorts of athletics; ~ in an art, in surgery ; ~
with his rifle 0vet i Brugen af Elflen. expert ['ekspa't,
ek'spa't] (tilkaldt) Specialist, Sagkyndig, Ekspert c; a
naval ~ [s0kyndig Hand] is called in. expertly jek-
'spa'tli] ad med Dygtighed, med Fserdighed, behsendig.
expertness [-nes] Erfaring; Dygtighed, 0velse c.
expiable ['ekspiabl] udsonelig, som kan (ud)sones.
expiate ['ekspieH] vt (ud)sone. expiation [ekspi'e\fan]
Udsoning c; Sonoffer, Sonemiddel n; as some ~ for, in
_ for or of til Udsoning af, til Bod for. expiator
['ekspieHa] (Ud)soner c. expiatory ['ekspiatari] Sone-,
Udsonings-, sonende; ~ sacrifice Sonoffer.
expirable [ek'spairabl] som kan oph0re el. ud!0be.
expiration [ekspi'rei/an, -pai-] Udaanden; Uddunstning;
med &c Udaanding c; aim. Udaanden, Hensoven c;
Oph0r, Udl0b n; mere Forfaldstid c; at the ~ of a
certain time, of the treaty; at the time of ~, isser: ved
Forfaldstid. Se article! expiratory [ek'spairetari] Ud-
aandings-. expire [ek'spaia] vt udaande; uddunste; ud-
sende. expire vi udaande, hensove; gaa (tilende), for-
10be, ud!0be, om Tid; ud!0be, om Traktat; oph0re
(at bestaa), F gaa ind, om Selskab. expiree [ekspai'rr]
udtjent (el. dimitteret) Straffange c. expiry [ek-
'spaiari] Udl0b n; D0d c; he will not vacate his post
on ~ [ved Udl0bet] of his tour of office; on . of their
engagement; until ~ of the stipulated period; butchers
occasionally confuse the system of slaughter with that
of natural ~, med en naturlig D0d.
expiscate [eks'piskeH] vt fig udflske, lirke ud, faa
frem el. ud.
explain [ek'spleto] vt forklare [ham det it to hint]; ~
(yourself) ! forklar Dem ! that ~s, absolut : det forklarer
Sagen el. det hele [that accounts for it]; ~ away bort-
forklare; _ away their fear berolige dem (m. gode
Grunde), m. gode Grunde fjerne deres Frygt; which I
could hardly . to myself, forklare mig. explainable
[-abl] forklarlig, der lader sig forklare ; -, only by
themselves som kun de selv kan (. . . kunde) forklare.
explainer [-a] Forklarer c. explanation [eksple'neijan]
Forklaring c; then Mrs D made _ saa (af)gav Fru D
(en) Forklaring, saa forklarede Fru D sig; offered no
other ~ on the subject gav ingen anden Forklaring i
Sagens Anledning ; by way of ~ til Forklaring ; for-
klarende; in [til] _; a note of ~ Meldeseddel, Forfalds-
skrivelse c. explanatory [ek'splanatari] forklarende,
pplysende; - notes.
expletive ['eksplitiv; eks'pli'tiv] udfyldende; an -
particle, expletive Fyldeord w; Ed c [profane ~];
~s, F ogs. Fyldekalk c. expletory ['eksplitari] udfyl-
dende.
explicable ['eksplikabl] forklarlig, der kan forklares.
explicatiye ['eksplikekiv] forklarende. explicit [eks-
'plisit] tydelig, (tydelig) udtalt, klar, udtrykkelig; ufor-
beholden, ogs. om Person; he was ~ in his statement;
seeing that he was determined not to be ~, bestemt p.
ikke at ytre sig tydeligere, mere udf0rlig.
explode [ek'sploud] vi eksplodere, springe (m. Brag,);
fig bryde ud. explode vt lade eksplodere el. springe,
sprsenge; \ drive ud; fig bringe i Miskredit; bringe ud
af Verden ; theat udpibe [et Stykke a play] ; ~d [for-
kastede] theories, exploder [-9] art Tsendladning c.
exploit [ek'sploit] Bedrift, (Stor)daad, *ogs. Bragd c;
achieve [udfere] such -s. exploit [ek'sploit] vt exploitere,
udnytte.
exploration [eksplo'reVan] Unders0gelse, Udforskning;
min Skserpning c [~ for ore &c]; journey (. . . voyage)
of . Opdagelsesrejse, (Ud)forskningsrejse. explorator
['eksploreHa] Unders0ger, Udforsker c. exploratory
[ek'splarat8ri]unders0gende, Unders0gelses-, Forsknings-;
_ expedition; ~ post ^ Spejderpost. explore [ek'spla-*]
vt unders0ge, udforske; berejse; min skserpe i; the Czar
Peter had the mines of Siberia ~d for ore, lod skserpe
i Siberien. explorer [ek'spla're] Udforsker; is. Op-
dagelsesrejsende, Forskningsrejsende c.
explosion [ek'splougan] Eksplosion, Sprsengning c
(med Knald); Knald; fig Udbrud n. explosive [-'splousiv]
eksploderende, eksplosiv, springende, Sprseng-; _ air
Knaldluft; _ composition Sprsengsats; ~ force or power
Sprsengkraft ; an _ [letfsengende, ildfuldt, fyrigt] temp-
erament, explosive Sprsengstof; Feengstof n.
exponent [ek'spounant] mat Eksponent; fig (Kulturs,
Institutions) Bserer; (Princips &c) Reprsesentant; (Rolles)
Fremstiller c; make the exhibition a truthful _ of
[t. et sandt Udtryk f.] the progress of the nation.
exponential [ekspo'nenjal] mat eksponentiel ; ,. curves,
quantities.
export ['ekspa-H] Udf0rsel, Eksport; Udf0rselsartikel
c; _s, ogs. Eksport c. export [ek'spa>9t] vt udf0re,
eksportere. exportable [ek'spa^tabl] som kan udf0res,
eksportabel, Eksport-. exportation [ekspa^'tei/an] Ud-
f0rsel, Eksport c; make for ~, absolut: fabrikere t. Ud-
f0rsel. exporter [ek'spa'9t9] Eksport0r c.
expose [ek'spouz] vt udlsegge; udstille; udssette [et
Barn a child]; fig fremstille, fremseette; udvikle, for-
klare; blotte; udssette [for to] ; ~d cards must be left
on the table, i Kortspil: Bordet fanger; an ~d [udsat,
vejrhaard, haard, *ogs. haards0gt] coast; ~ his life
ssette sit Liv p. Spil; - himself, isser -. give sig en Blottelse,
stille sig blot, kompromittere sig; g0re sig latterlig; _
for show udlsegge (t. Beskuelse), udstille. expose
[ekspou'zei] Expose, Fremstilling ; F Indiskretion c;
he made a dreadful ~ han begik en frygtelig Indiskre-
tion (i Ord eller i Handling), exposition [ekspo'zi/an]
Udlseggelse; Udstilling; is. amr Udstilling [exhibition];
Udvikling, Forklaring c. expositive [£k'spazitiv] for-
klarende, fortolkende. expositor [-ta] Fortolker c.
expository [-tari] a, se expositive!
ex post facto [eks poust 'faktou] efter sket Gerning,
*ogs. efterpaa, paa Efterhaand; « law Lov givet f. An-
ledningen (og anvendt p. vedkommende Tilfselde).
expostulate [eks'past/ule^, -tju-] vi g0re ham &c
Forestil linger el. Bebrejdelser ; . with him ogs. gaa
skarpt irette m. ham. expostulation [-'le^anj (staerke
Mod)forestillinger pi, Bebrejdelse, Dadel c, Advarsler
pi. expostulator [-le^a] En der g0r ham &c Fore-
hate; [o»] so; [ai] 7; [au] out; [S] the; [p] thm; [J] she; [8] measure; [rj] siw^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
21
exp
322
ext
stillinger, Advarer, Bebrejder c. expostnlatory [-latari]
advarende, bebrejdende, dadlende, Dadels-, gaaende
ud p. at bebrejde. exposure [ek'spon29] Udsaettelse,
Udsathed, f. Fare, f. Indvirkning; Beliggenhed, i For-
hold t. Kompasstregerne [aspect]; fig Blottelse, Be-
sksemmelse, Demaskering; Eksposition, uanstaendig
Blottelse; Eksponering, Eksposition c, i Fotografi; - to
the sun Udssettelse (. . . Udsathed) f. Solen; Beliggenhed
mod Solen; he tvas browned by ~, by frequent „ to
severe weather, brunet af Vind og Vejr; it oxidises
rapidly on ~ to the atmosphere, naar det udsaettes f.
Luftens Indvirkning; mania path Ekspositionsmani;
meter Ekspositionsmaaler, i Fotografi.
expound [ek'spaund] vt fortolke, udtolke. expounder
[-a] Fortolker, Udtolker c.
express [ek'spres] vt udpresse [Olie oif\; frempresse,
fremtvinge; esp udtale, udtrykke, ytre, tilkendegive,
give . . . (et) Udtryk ; vaere et Udtryk for ; sende m.
Ekspres; _ [udtale] an opinion; _ [udtale] his thanks,
a wish; fears were ~ed lest . . . man udtalte Frygt for,
at . . . ; contrary to my ~ed [udtrykkelige] dissent;
_ himself, is. udtale sig. Jvf contrary! express
[ek'spres] n0jagtig, nejagtig fremstillet el. fremstil-
lende; udtrykkelig; ekspres; - boat, isaer: Post-
damper c ; _ bullet Ekspreskugle ; the _ image of his
person hans Vaesens udtrykte Billede; an ~ messenger
en Ekspres, et eget Bud; _ train Kure>tog, ogs.* Iltog,
Hurtigtog. express ad ekspres; a letter sent _, sendt
m. Ekspres; journey (or travel) ~ rejse m. Ekstrapost,
m. hurtig Befordring; m. Iltog. express Ekspres c,
Ilbud n; p Postdamper c; Kur6rtog, ogs.* Iltog, Hur-
tigtog n; Ekspresriffel c. expressage [-ids] Ekspres-
Befordring; -Trafik c. expressible [-tbl] udpresselig;
der lader sig udtrykke. expression [ek'spre/an] Ud-
presning; Fremtvingelse c; Udtryk n; a geographical _
et geografisk Udtryk; fig (kun) et geografisk Udtryk;
et h0jst uegentligt Udtryk; (et) tomt Mundsvejr; _s
of opinion Menings-Udtalelser, -Ytringer; the artist
has caught the - very well, isser : Billedet er veltruffet;
find ~ in finde sit Udtryk i ; give - to . . . give . . . Ud-
tryk; give emphatic _ to give et kraftigt Udtryk for;
beyond (or past) . ubeskrivelig, usigelig, mer end jeg
&c kan (. . . kunde) sige; estimates for large repairs
are invariably sent to him for the ~ of his opinion,
sendes ham t. Betsenkning, t. Udtalelse; sing with .,
udtryksfuldt, m. Udtryk, m. F01else; looked at him
with the ~ of one saying, (m. en Mine,) som om hun
&c vilde sige . . . expressionless udtryksias. expressive
[ek'spresiv] som udtrykker [Ringeagt of contempt}]
udtryksfuld, talende; an ~ [esp betegnende] term; in
an ~ [betydningsfuld] tone, expressively ad udtryks-
fuldt. expressiveness [-nes] Udtryksfuldhed ; Betyd-
ningsfuldhed c. expressly [ek'spresli] ad udtrykkelig.
express-man Ekspresf0rer , Ekspreskusk; amr ogs.
(Jernbane)port0r c.
expropriate [eks'prouprieH] vt ekspropriere ; afgive,
give Slip paa, opgive; _ himself from or of skille sig
ved, afhaende. expropriation [eksproupri'ei/an] Eks-
propriation c.
expugn [eks'pju'n] f vt indtage (m. Storm).
expulsion [eks'pAlJan] Fordrivelse; med Fordrivelse;
Forvisning, Udst0delse; Udst0delse [af Ekskrementer
of excrement]; Udvisning, p Udjagelse [af Skolen from
school], univ Relegation; (Forbryders) Udvisning c af
Riget. Jvf expel! after their _ [Uddrivelse] from
Paradise, expulsive [eks'pAlsiv] fordrivende Ac; For-
drivelses-; an _ bandage.
expunction [eks'pArjk/an] Udslettelse, p Slettelse;
Afgang (fra Lister og Mandtal), Udgang c af Mandtallet.
expunge [eks'pAn(d)s] vt (ud)slette, (ud)stryge.
expurgate ['eks'pa-geU] vt rense. Ogs. om Bog, om
Varer v. Karantaene; an _d edition, expurgation [eks-
pa-'ge^an] Renselse, Rensning; med Aff0ring, Purgering
c. expurgator ['ekspa'geHa, eks'pa-gata] Renser c. ex-
purgatory [eks'pa-gatari] rensende, Renselses-; . index
Liste over B0ger som er forbudne, indtil Udrensning er
foretaget deri, fore!0big Forbudsliste c.
exquisite ['ekskwizit] uds0gt, fortrinlig; ualmindelig,
overordentlig ; ulidelig [Smerte pain] ; fin [Smag taste].
exquisite Sprade, Dukkemand; Modedame c.
exsanguine [eks'sarjgwin] blod!0s. exsanguinity [eks-
saq'gwiniti] Blodloshed c. exsangui(n)ous [eks'sang-
wi(n)as] blod!0s.
exscind [ek'sind] vt udsksere, afsksere.
exsiccant [ek'sikantj t0rreude (Middel, T0rremiddel n).
exsiccate ['eksike't, ek'sike't] vt (ud)t0rre. exsiccation
[eksi'ke'/an] Udt0rring c. exsiccative [ek'sikativ] t0r-
rende.
exsuction [ek'SAkJen] Udsugning c.
exsudation [eksu'deijan] Udsvedning c [exudation].
extant ['ekstant] fremstaaende, overragende; aim. be-
varet, i Behold, endnu havende, som endnu findes
el. haves; the best grammar -, som haves; there are
legends ~, ogs. der gaar endnu Sagn [om of] ; there is
_ a medal, ogs. der findes endnu en Medalje; some of
his verses are ~, ogs. der er bevaret Vers af ham.
extasy f'ekstasi] Ekstase c [ecstasy].
extemporaneous [ekstemps'reinjas], extemporary [eks-
•temparari] ekstemporeret, ex(-)tempore ; _ discourse,
ogs. frit Foredrag. extempore [eks'tempori] ad ogs.
paa staaende Fod, uden Forberedelse ; i frit Foredrag;
a ogs. ekstemporeret, ekstemporal; improviseret. ex-
temporize [eks'temporaiz] v ekstemporere ; improvisere.
extemporizer [-a] En der ekstemporerer; Improvisator c.
extend [ek'stend] vt udstreekke, strsekke; strsekke,
*ogs. t0ie; opspsede, spaede [dilute]; forlaange [TIden,
Fristen the time]; udvide [Rigets Grsenser the limits of
the empire]; udvide, for0ge, 0ge; raekke [ham &c Haan-
den his hand]; sksenke, lade blive til Del, yde. Jvf
protest 1 ~ the same acknowledgment to . . . yde . . . den
samme Anerkendelse ; a favour never ~ed to my
mother's son, som aldrig vistes undertegnede ; if you
will , forgiveness to her, skaenke hende Tilgivelse ; the
list might be greatly ~ed, udvides, for0ges; - mercy
lade Naade gaa f. Ret ; _ protection to yde . . . Beskyt-
telse. extend vi straekke sig; udbrede sig; at the cap-
tain's order Extend! ^ spredt Orden! - to straekke
sig til; ogsaa gaelde; the metrical part ~s to [omfatter]
more than seventeen thousand lines, extended [-id] a
udstrakt ; udf0rlig ; and that is the result of your .
[udstrakte] experience? ~ order ^ spredt Orden, Kaede
c; ~ed protest & S0forklaring c; on an . scale i stor
Skala, i udstrakt Maalestok; an . [udstrakt] and un-
prejudiced study of the laws of the natural world, ex-
tendible [-ibl] udsat for at straekkes (*ogs. teies); straekke-
lig, udvidelig, *ogs. t0ielig. extensibility [ekstensi'biliti]
Strsekkelighed, Udvidelighed, *ogs. T0ielighed c. ex-
tensible [eks'tensibl] straekkelig, udvidelig, *ogs. t0ie-
lig. extensile [-sil] a, se extensible! extension [-/an]
Straekning, Udstraekning, Udvidelse, p* ogs. T0ining,
(undert.) T0i ; Udstraekning, som Egenskab; (Frists,
Tids) Forlaeugelse; amr Tilbygning c; university „ Uni-
versitetsudvidelse c, Folkeuniversitet n, Universitets-
laereres Forelaesninger &c udenfor Universitetets Saede
[a- i' u'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; [a1] hurt; [a] inner;
ext
323
ext
eller udenfor Semestret; in the hope af gaining (or
securing) an _ of time, forlsenget Frist, Henstand c; an
_ of leave, leave of absence in _, isser ^ forlaenget Per-
mission c; by ~, figurlig : i videre Betydning. extensional
[-/anal] vidt udstrakt. extension-table Udtrseksbord.
extensiTe [-siv] udstrakt, omfattende; sZ flot [fast; swell];
vnin msegtig; an ~ merchant en Storgrosserer, Gros-
serer som g0r store Forretninger ; _ repairs Hoved-
reparation; rather „, [flot] that! extensively [-sivli] ad
i stor Udstrsekning; _ read, isser: udbredt, m. en stor
Lsesekreds; has travelled ~ bar gjort udstrakte Rejser;
~ used [ogs. der finder udstrakt Anvendelse] in medi-
cine, extensor [-sa/a, -sa] Strsekkemuskel ; (Halens)
L0fter c. Modsat: flexor, extent [ek'stent] Udstrsekning
c, Omfang ; Omraade n ; min Msegtighed c ; the ~ of
the King's power, esp Kongens Magtomraade; in its full
_ i sin fulde Udstrsekning; to the full _ i fuld Udstrsek-
ning ; to a great (or large) ~ i stor Udstrsekniug; 7 do
not know to what ~ [hvorvidt] the general public
thinks of the scheme.
extenuate [eks'tenjueH] vt fortynde; fig medtage, tage
p. Ens Krsefter, F* ogs. tage paa [exhaust]; for-
mindske ; undskylde, formilde ; besmykke; extenuating
[formildende] circumstances. extenuate vi tyndes,
magres; formindskes, F* minke. extenuation [ekstenju-
'ei/an] Fortyndelse; Afmagring; Medtagethed ; Und-
skyldning; undskyldende (el. formildende) Omstsendig-
hed c; in her ~ til hendes Undskyldning. extenuatory
[ek'stenjuatari] undskyldende; besmykkende.
exterior [ek'stiaria] ydre. exterior Ydre, Udvortes n\
the -s of religion Religionens Udvortesheder.
exterminate [eks'ta'mine't] vt udrydde ; mat elimi-
nere; J~ massakrere [en Melodi an air]; exterminating
war Udryddelseskrig. extermination [eksta'mi'neijan]
Udryddelse; mat Elimination, Eliminering c; war of
(or to) ~ Udryddelseskrig ; waging a war of ~ against
each other, exterminator [eks'ta'mineUa] Udrydder c.
exterminatory [-natari] Udryddelses-; _ warfare.
extern [eks'ta-n] Ekstran, Ekstraner, Ekstern, By-
elev c, en Elev som ikke bor paa Skolen.
external [ek'sta nal] ydre; _ trade Udenrigshandel ; _
to (liggende, staaende, vaerende) udenfor . . . externals
[-z] pi Ydre n, Udvortes n; Udvortesheder pi; externals,
ogs. det ydre; in ~ i det ydre; with all the ~ of [alle
ydre Tegn p.] deep humility.
extinct [ek'stinkt] udslukt [Liv life; Lys light; Vul-
kan volcano] ; udded [Familie family] ; hend0et, ben-
ded [Fejde feud]; opbsevet [Lov law]; forseldet [Gaeld
claim] ; in his death the dynasty became _ med ham
udd0de Dynastiet; the place became ~ Posten inddroges.
extincteur [fr., ek'stirjkta'] Ekstinkt0r c. extinction
[ek'stirjk/an] Slukning; Udd0en; Hend0en; (Laans)
Amortisation; Ophsevelse, Afskaffelse; Inddragning; jur
Forseldelse; Udslukning, Tilintetg0relse, Undergang,
Udslettelse c af de levendes Tal; the _ [Slukning] of
fires; our - [Undergang, D0d] would be no affair of
theirs; devote to ~, om Sag &c: skrinleegge vt; be bored
to _ kede sig grundigt. extinguish [ek'stirjgwi/] vt
slukke ; udslukke [Li vet life] ; ~ed, om Krav : forseldet.
extinguishable [-abl] slukkelig; amortisabel; ophsevelig
&c. extinguisher Slukker; Lyseslukker c, Slukkehorn n;
Ekstinkt0r c [extincteur]. extinguishment Slukning c.
extirpate ['eksta'pe^t, ek'sta'-] vt oprykke (m. Roden);
chir ekstirpere; fig udrydde. extirpation [eksta-'pe^an]
Oprykkelse, Oprykning; chir Ekstirpation ; fig Udryd-
delse c (med Roden). extirpator ['eksta'pe'ta, ek'sta'-]
Oprykker; agr Ekstirpator; fig Udrydder c.
extol [ek'stal] vt oph0je, (lov)prise; afgjort dadlende:
udskrige. extoller [-a] Lovpriser c.
extorsive [eks'ta'asiv] egnet til (el. beregnet paa) at
fravriste. extort [-'ta'at] vt fravriste; fig ogs. aftvinge
[ham et Smil a smile from him] ; _ a confession af-
presse ham &c en Tilstaaelse; _ contributions from
[presse Kontributioner ud af, brandskatte] the
vanquished; an attempt to ~ money et Fors0g paa
Pengeudpresning ; _ a promise aftvinge ham &c et
L0fte; a behaviour that ~ed respect, som aftvang
Agtelse. extortion [-'ta-ajan] (Penge)udpresning, Ud-
sugelse c; F Optrsekkeri n, Optrsekkerier pi; submit to
the ~ of hotel-keepers, extortion [-'ta<ajan] vt brand-
skatte ; F trsekke op ; for which they ~ed me [aarelod
mig for, lod mig b!0de med] three shillings and six-
pence. Marry at, Peter Simple 47 T. extortionary
[-'ta'ajanari] udsugende; optrsekkersk, ublu. extortion-
ate [-'ta^/anet] trykkende, haard ; ~ charges or prices
blodige (el. ubluj Priser; at ~ prices, ogs. i dyre
Domme. extortionate [-e!t] vt \ brandskatte, trsekke
op; the builders _ the poor watermen. Marryat,
Jacob Faithf. Ill IV 287 T. extortioner [-a] Udsuger;
F Optrsekker, J0de c.
extra ['ekstra] ad & a ekstra; I had an ~ lay F Jeg
blev liggende Isengere end ellers; if you pay an ~ four
shillings, fire Kroner ekstra. extra noget ekstra; Ekstra-
nummer n; Ekstraforestilling ; Ekstraret c, &c; ~s F
esp Ekstra-Udgifter; -Omkostninger.
extract [eks'trakt] vt uddrage; trsekke ud; udvinde,
distillere, udtrsekke; ~ [fremlokke] the tender secret;
~ed, i Univ. si benaadet med Eksamen. Jvf (elegant) ~s!
extract ['ekstrakt] Udtrsek, esp i Farmaci; Uddrag n,
Ekstrakt c [aim. abstract] ; mere Kradsuld c; sc jur
Domsuddrag n; elegant ~s, Cambr. univ si med Eksamen
(el. Grad) benaadede Studenter. Saadanne som fik
Eksamen uanset delvis Rejektion. extractible [eks-
'traktibl] udtrsekkelig, uddragelig. extraction [-'trak-
Jan] Uddragning, Udtrsekning; Afstamning, Herkomst,
Ekstraktion; Essens c, Udtrsek n. extractive [-'traktiv]
udtrsekkelig, uddragelig; Uddragnings-, Udtrseknings-,
ekstraktiv; -principle, isser: Ekstraktivstof w. extractive
Uddrag; Udtrsek; Ekstraktivstof n. extractor [-'trakta]
Uddrager, Udtrsekker; is. F0dselstang; Kugletang c
[bullet ~]. extractum [-traktam] Ekstrakt c, Udtrsek n;
_ carnis K0dekstrakt.
extradite ['ekstradait] vt jur udlevere, om Forbryder.
extradition [ekstra 'di Jan] (Forbryders) Udlevering c;
- treaty Udleveringstraktat.
extrados [eks'tre'das] arch Ekstrados, udvendig
Flade, (Bues, Hvselvings) Ryg, Rygflade c. Modsat:
intrados.
extra judicial [ektradgu'di/al] ekstrajudiciel, udenrets,
mindelig; (af Sagen, af Loven) upaakraevet. extra-
judicially ad udenfor Retten, uden Rettens Mellem-
komst, i Mindelighed.
extramural [ekstra'mjuaral] Udenmurs-, udenfor
Murene.
extraneous [eks'tre'njas] fremmed [for from], udenfor-
liggende, udenomliggende; - consideration, ogs. Uden-
omshensyn.
extraordinary [ek'stra-8dinari, -dnri] overordentlig,
ualmindelig; mserkvserdig, mserkelig; extraordinaries
pi nt ualmindeligt w; esp tilfseldige Udgifter pi; he
drank a glass of wine _, ekstraordinsert.
extraparochial [ekstrapa'roukjal] ekstrakommunal,
udensogns(-).
extravagance [ek'stravagans] Udskejelse, Uorden
[e»] hote; [o«] so; rLai] J; [an] out; [S] the; [p] thin;
she; [z] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a],
21*
ext
eye
Uregelmsessighed ; Letsindighed ; Odselhed, F Flothed;
Overdrivelse, Unatur /- of expression, of language];
Overepjendthed, Ekstravagance c; - of anger Voldsom-
bed (el. Utoendighed) i Vrede, voldsom Vrede c; - of
claims overdrevne (el. overspsendte) Krav pi. extra-
vagant [-ant] udskejende, uregelmaessig; letsindig; 0dsel,
F flot; overdreven, unaturlig, urimelig, overspaendt,
ekstravagant, joe fandenivoldsk ; _ [overspsendte]
demands; ~ [ogs. vidtsvsevende] hopes, extravagant
overspsendt (el. ekstravagant) Menneske n- Selvstsendig,
En c der ikke binder sig t. nogen Almenregel; ~8, juri-
disk: Ekstravaganter. extravaganza [ekstrava'ganza]
£ vildt og regel!0st Effektstykke w ; vild Fantasiflugt
c; fantastisk Skrift el. Sted n.
extrayasate [ek'stravaselt] vt lade udtraede (af Blod-
karrene), lade ektravasere; ~d oZood udtraadt Blod,
Ekstravasat n. extravasation [-'sei/an] (Blod)udtrse-
delse c; the ~ of blood after the rupture of the
vessels.
extreme [ek'strrm] yderst; fig ogs. yderlig, over-
ordentlig. Jvf unction ! an ~ case et yderligt Tilfselde;
et overordentligt (el. presserende; fortvivlet) Tilfselde;
to put an ~ case for at vselge et yderligt Eksempel ; -
exterior [st0rste udvendige] diameter; the ~ East det
yderste 0sten; the Extreme Left yderste Venstre n; in
the . north of France yderst (oppe) i Nordfrankrig;
the . punishment (den) h0jeste Straf, den maksimale
Straffesats; _ [yderliggaaende] reformers, extreme Yder
kant, Ydergrsense, yderste Ende; Yderlighed, h0jeste
Grad c, Ekstrem; mat &c Yderled n- ~s [Ekstremerne^
meet; to me personally an ~ of courtesy was shown
vistes den yderste Artighed; Ms conduct consisted of
alternations between the ~s of rashness and timorous
indecision, mellem den yderste Ubesiudighed og den
mest frygtagtige Ubeslutsomhed ; from one _ to its op
posite fra den ene Yderlighed t. den anden; dressed in
the (very) ~ of the prevailing fashion, efter allerh0jeste
Mode; run (or rush) into the other (or into the opposite,
_ gaa t. den anden (el. modsatte) Yderlighed; avaricious
to an ~ gerrig t. det yderste; rash to an ~; carry (or
press) to an _ drive t. Yderlighed, ssette p. Spidsen
ssette . . . paa den yderste Spids ; carry the principle t<
an ~; carry matters to an ~, esp saette Sagen p. Spid
sen; go (or run) to ~s gaa t. Yderligheder ; they wen
to the ~ of slovenliness or foppishness in their dres*
gik t. en af Yderlighederne, Sjuskeri (*ogs. Slurveri) elle
Lapsethed. extremely [-li] ad yderst, overordentlig,
h0j Grad. extremist [ek'stri'mist] Yderliggaaende
Ultra c. extremity [ek'stremiti] Ydergrsense; (yderste
Ende; anat Ekstremitet; fig yderste N0d, Yderlighed c
man's _ is God's opportunity naar N0den er st0rst, e
Hjselpen nsermest ; be at the last ~, isaer : ligge paa si
yderste; to the last ~ til det yderste; defend to the las
~; was driven to ~, til det yderste; til Fortvivlelse
proceed to extremities gaa t. Yderligheder; they wer
reduced to such an ~ [det var kommet saavidt m. dem
that . ..; they were reduced to the ~ of wretchednes
de var bragte t. den yderste Usseldom.
extricate ['ekstrikeH] vt udrede, F* greie; befri, fri
gere, 10svikle; phys udvikle; _ [frigere] his hands;
himself from [frig0re sig f.] debt, extrication [ekstri
•kei/en] Udredning; Befrielse, Frig0relse, L0svikling
phys Udvikling c [af Varme of heat}.
extrinsic [ek'strinsik] ydre, udvortes; the ~ aids o
education and of artificial culture, extrinsicalit
[-'kaliti] Udvorteshed c. extrinsically ad udvortes,
det ydre.
extrude [ek'stnrdl vt udst0de; fordrive, uddrive, ud-
t0de; parentheses thrown into notes or ~d to [forviste
1] the margin, extrusion [-'stnrgan] Udst0delse; For
rivelse, Uddrivelse c; _ from all their dominions.
extuberance [eks'tju'barans] Fremstaaenhed, Bule, F*
gs. Kul c. extuberant [-ant] fremstaaende, udstaaende,
remskydende.
exuberance [eg'z(j)u-barans] overstr0mmende Fylde;
ppighed c; Overmaal n; ~ of joy (over)str0mmende
Grlsede c, Glaedes Overmaal n. exuberant [-ant] over-
tr0mmende; yppig.
exudation [eks(j)u'dei/an] Udsvedning c. exude [ek-
s(j)u-d, -gz-] v udsvede.
exult [eg'zAlt] vi juble; hovere [over in, over].
xultant [-ant] jublende; hoverende. exultation [egzAl-
teijan] Jubel; Hoveren c. exultingly ad jublende;
hoverende.
exurgat [ek'sa'gat]. I det Udtryk: ~ money Penge
som under Borgerkrigen m0ntedes i New-Inn Hall,
Oxford, m. Paaskriften Exurgat Deus dissipentur
nimici.
exuviae [eg'z(j)u1vii-] pi (kastet) Ham c, (kastet) Skal
c (*Skal w); Forsteninger pi, af Skal, af Dyr. exuviate
'vieH] vi skifte (Ham, Hud, Skal). exuviation
(Ham-, Hud-, Skal-, Tand)skiftning c, Skifte n.
eyah ! [ai ' a-] int ak j a ! Kipling, Soldiers Three
12. 14. 31. 82. 93 [heighoj.
eyalet [e'ja'let] Vilayet, (tyrkisk) Regeringsdistrikt n,
Provins c.
Eyam [i'rn] s.
eyas ['aias] Falkeunge c.
eye [ai] f Kuld n, af Fugle, eye [ai] Oje n, i flere
Tilff; & Blink; & Ogle c, i Distinktion; his . and
ear, figurlig: bans betroede Hand, hans vigtigste St0tte
c, hans Faktotum n, hans h0jre Haand c; my ~/ Ih
du gode Gud! *J0sses! du Verden! all my ~! du
primer! Se ndfrl _s right! ^ se tilh0jre! the ~ of the
the mind, my mind's ~ det (el. mit &c) indre 0je; I
ask you "eye", and you answer "elbow" jeg sp0rger i
0st, og du svarer i Vest; be all ~s vaere lutter
0je; esp g0re store 0jne; it is all my ~! ogs. (det
er) bare Vind ! aa snak om en Ting ! there was
a great ~ to character der lagdes (. . . var lagt)
stor Vaegt p. Kostumet; cast your ~s over [kast
et 0je p.] that paper!; give an ~ to have et 0je med;
the catastrophe might have been prevented if Waver-
ley had had his ~s, havde haft Ojnene med sig, havde
haft 0jne i Hovedet, *ogs. havde haft 0jne; have all
(or keep) his _s about him have et 0je p. hver Finger,
have Ojnene m. sig; have an ~ for have Blik (el. Sans,
Syn, Oje) for . . . ; for these beings have a singularly
fine ~ for colours, en maerkelig fin Farvesans; he has
an _ to business ban g0r gerne en god Forretning; he
has an ~ to [et godt Oje t.] her money; keep an ~
(or ~s) upon holde Oje med; keep a sharp . upon
holde skarpt Oje med; keep a strict ~ upon holde et
vaagent Oje med, passe vel paa; make ~s bruge (el.
kokettere m.) Ojnene; make ~s at kokettere med,
g0re Ojne til, *ogs. bruge Ojnene paa; a more fagged-
out set of men I never put ~s on har (. . . havde) jeg
aldrig set f. mine Ojne; have all she sets her -s on
faa alt hvad hun peger paa; before [for] their -s; be-
fore the very -a of the sentinels ligefor Vagtens 0jne;
judge of the width of the stream by the ~ bed0mme
Aaens (*Elvens) Bredde, *ogs. bed0mme . . . efter Ojemaal,
jugere Elvens Bredde; it is a sight for bad ~s [det g0r
mine gamle Ojne godt] to see you; is the sun in
[a- i- u-] osv. langc som i tar, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a1] hwrt; [a] inner;
eye
325
fag
your ~s ? staar (el. stikker) Solen Dem i Ojnene? in my
mind's _ [for mit indre 0je] I can see... ; in the ~
of the law i Lovens 0jne, f. Loven, juridisk; he might
have become great in the world's ~(s), i Verdens 0jne ;
right into the wind's ~ & stik mod Vinden; - to ~
0je mod 0je; see things > to ~ se (*ogs. anskue) alt
under samme Synsvinkel [som with], dele Syn [med
with]- stand _ to ~ staa 0je t. 0je; up to his _s [til
op over 0rene] in difficulties; the forces of disorder
saw a Government pledged up to the ~s [der havde
forpligtet sig med Haand og Mund] to hand over the
whole country to the very men against whom . . .;
under the ~s of fifty thousand spectators, for femti
Tusende Tilskueres 0jne. eye [ai] vt betragte, m0nstre
(m. 0jnene). Ogs. - over; — ball 0jeseble n, 0jesten c;
-.bolt & 0jebolt; —bright ^ 0jentr0st c: Euphrasia
officinalis; — brow ['aibrau] 0jenbryn n; hang on with
your ~s! F l>liv ved, saa Isenge du bare kan! caps
0jendouche c. eyen [ain] pi f poet 0jne [eyes], eyej-
glass Seglas n, Lorgnet c; vt lorgnettere; — glassed
med Lorgnet; — lashes1 0jenhaar. eyelet ['ailet] Sn0re-
hul; & Hul, Rebhul n, i Sejl, t. Raaband, t. Rebsejsing;
i Eyelash. Staar i Book of Snobs XXVIII 252 T for
Iris eller f. Ilus.
_ hole, i Arkitektur: Tagluge c. Se eyelet! a handker-
chief with an ~ hole border, m. Hullefald, m. Hulle-
s0m. eyeleteer [aile'tia] Preii, prov* Prim c. Aim.
stiletto. eye|lid 0jenlaag; hang on by the ~s F fid (saa
at sige) svseve i Luften, have lidet t. at holde sig fast
ved ; saavidt klare sig, svaeve i stor Fare; — piece opt
Okular n; salve 0jensalve; seizing & 0jebsendsel;
servant, server 0jentjener c; — service 0jentjeneri n;
—sight Syn, t 0jesyn; —sketch Kroki n; Eyesketch, et
Forbjerg p. Vandiemensland i Australien; — sketching
Krokering c; sore 0jeusaar n; fig Torn c i 0jet; it is
an ~ to me; — splice <£, 0jespledsning, *0iespleis; — tooth
0jentand ; he's cut his eyeteeth, figurlig : det er en snu
Rad (*en ful Fisk, en ful Fant), ban er ikke f0dt idag;
— witness 0jenvidne. eyn(e) [ain] pi f poet 0jne [eyes].
eyot ['aiat] Holm, *Holme c.
Eyre [se'a]. Is. maerkes Jane ~, en Roman af Char-
lotte Bronte 1847.
eyrie, eyry ['se^ri] (Rovfugle)rede, H0gerede, 0rne-
rede c (*n) [aerie].
Eysel ['aisel] s.
eye|shot Synsvidde c; within ~ of, ogs. i Sigte af . . .;
— water 0jenvand; si Braendevin n, Genever c.
Ezekiel [e'zi'kjal] Ezekiel. Ezra ['ezra] s.
Ezzelino [eza'li-'no] s, se Eccelino!
F, f [ef] F, f n, *ogs. c. Forkortelser: F 0:
fellow; the three F's, i Forbindelse med det irake
Landsp0rgsmaal 0: fair rent, fixity of tenure, free
sale; F. A. A. o: free of all average; F. A. S. (E.)
0: fellow of the antiquarian society (Edinburgh);
F. C. o: free church; fcp o: foolscap; Fig. o:
figure(s); fig. o: figuratively); Fl. o: Flemish; Flo-
rida; florin; F. M. 0: field marshal; F. 0. 0: field
officer; foreign office Udenrigsministerium ; F. 0. B.
0: free on board; F. P. o: fire plug; F. P. S. o:
fellow of the philological society; Fr. o: France;
French; Francis; F. B. C. S. L. o: fellow of the royal
college of surgeons, London; F. R. 6. S. o : fellow of
the royal geographical society; F. B. S. 0: fellow of the
royal society; Ft., ft. 0: feet; F. Z. A. 0: fellow of the
zoological academy.
fa [fa-] J" (Tonen) F n, *c.
fa' [fa ] v sc falde; faa [fall], fa' [fa-] sc Fald n; Lod,
Skaebne c.
fa'ard [fa>9d] sc udseende, som ser (saa og saa) ud, i
Smstgg. [favoured]; it wad be mair purpose1 ~ than
to... det vilde tage sig bedre ud, end at ... Scott, The
Antiq. XX 193 T.
Fabian ['f^bjan] fabiansk; _ policy or tactics; ~
Society, et socialistisk, ikke-revolutionsert Selskab,
stiftet 1884.
fable ['feibl] s Fabel c; Sagn n. fable v fabulere,
skrive Fabler el. opdigtede Historier; fig fable, fabulere,
digte, F* ogs. skr0ne; the Hippocentaurs were ~d to
be [var efter Fabelen, efter Sagnet] a people of Thes-
1 purpose sc a net; passende.
saly; we had come into the land of which poets ~,
hvorom Digtere fabler, fabled ['fe»bld] a i Fabelen (el.
i Sagnet) omtalt, Sagn-, Helte-; beramt, navnkundig;
these ~ giants.
fabric [Tabrik, 'fe^-] Bygning; Tekstur c; Stof n.
fabricate ['fabrikeit] vt bygge; cont fabrikere, lave, is.
digte. fabrication [fabri'keijan] Bygning; cont Fabrika-
tion; is. Opdigtelse c, Opspind, Digt n. fabricator ['fa-
brike'ta] Bygger; cont Fabrikant; is. Opdigter c.
fabulist ['fabjulist] Fabeldigter c. fabulize ['fabjulaiz]
vi digte (el. skrive; fortselle) Fabler, fabulosity [fabju-
•lasiti] Fabelagtighed c. fabulous ffabjulas] Fabel-,
mytisk, omfabuleret; fabelagtig; _ age Sagnalder, Sagn-
tid, Myternes Tid c.
facade [fo'sa-d] Facade c. face [fe's] Overdel: Genesis
n6; (Jordens) Kreds: Genesis IV14; Flade, Overflade c,
Plan n; Side, Sideflade; (Ambolts, Hammers) Bane;
Forside; Retside c, paa Spillekort; Udseende; Ansigt
n; Talskive, Urskive [clock's .]; Mine c, Udtryk n;
F Frsekhed, Dristighed; (kunstig) Farve, f. Eks paa
Te, paa T0j; arch Fascia c, fladt Baand som Ornament
[fascia]; throw himself ~ down [nsesegrus] on the
sand; full ~, om Portraet: en face; put the card - up-
ward laegge Kortet aabenlyst; as in water ~ answers
„, so the heart of man to man ligesom Ansigt er mod
Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet)
Menneske; carry two -s (under one hood) bsere Kap-
pen p. begge Skuldre; have got ~ enough (or have the
.) to.:, vaere dristig (el. fraek) nok t. at . . .; he hadn't
the ~ to deny it; make (up) a ~, make ~s g0re Gri-
masser (*Grimaser), vrsenge, sksere Ansigter, *ogs.
gjsepe; the pivot makes a half ~ to the right ^
[e*l hate; [ou] co; [ai] 7; [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [
fac
326
fac
Pivoten gar halvhejre om ; make a peculiar ~ ssette et
underligt Ansigt op; putt a long . blive lang i Ansigtet;
put a bold (or brave) ~ on it, on the matter tage Mod
t. sig, holde Orene stive, holde sig keek; holde gode
Miner, gere gode Miner t. slet Spil ; put a good - on
the matter, on matters holde gode Miner, gere gode
Miner t. slet Spil, lade som intet; set his . against it
modsaette sig det1; set his ~ homewards vende Neesen
hjemad i*ogs. hjemover); the dye tvill not stand, or the -
[usegte Farve] will wear off; I avoided looking at his
~, at se ham i Ansigtet; before his ~ (lige) for bans
0jne; crawled up and down the ~ of masonry, Mur-
.siden; its reckless prodigality in the _ of [midt under,
trods] daily declining trade; in the , of [under o: trods]
these circumstances; be in the _ of [staa overfor] a
difficulty; so fly in the ~ of custom saaledes saette sig
udover Skik og Brug ; fly in the ~ of danger 10be lige
p. Faren. Jvf fly vi! 1 am goiw in the _ av my own
will, mod min Villie, mod mit 0nske. Kipling, Life's
Handicap 5; laugh in his ~ le ham op i 0jnene; not
daring to look him in the ~, se ham i Ansigtet; slam
the door in his - slaa D0ren i for Nsesen af ham ; in
the very ~ of lige for Ojnene af el. paa . . . ; a slap in
(or on) the _ et Slag i Ansigtet; looking into his _
seeude ham ind i Ansigtet ; the assertion bears on the
_ of it [bserer p. sin Pande] such strong evidence of
untruth; on the „ of these facts [allerede efter dette]
one would be inclined to think that . . .; the paper is a
forgery (the story is false) on the ~ of it, det ser man
snart; on the (very) ~ of it, of the matter, ogs. (straks)
p. Forhaand; told me (up) to my ~, lige op i mit An-
.sigt; _ to _ Ansigt t. Ansigt; retreating with its ~ to
the foe. face [fe»s] vt mode (Ansigt t. Ansigt), stille sig
Ansigt t. Ansigt med; staa (el. ligge) ligeoverfor [hin-
anden each other]; g0re Front imod, se (dristig) i An-
sigtet ; trodse ; have Facade til ; ligge lige imod, vende
(udj til, have Udsigt til, vende mod; staa in. Ansigtet
mod, f. Eks. Solen; bedsekke, klsede, belaegge, is. for-
blsende; kante; pryde m. Opslag; p farve, opfarve [Te
tea]; facing..., ogs. med Ansigtet til . . . ; med Udsigt
til; ~ cards Isegge Kort aabenlyst; - [vaere belavet p.]
the consequences; facing the driver p* ogs. fremlaengs
(i Vognen); _ the gun vende (m. Forsiden) mod Ka-
nonen; om Person: g0re Front mod Kanonen; facing
the gun, om Person is. med Front til (el. mod) Ka-
nonen; _ letters laegge Breve med Adresserne op; _ all
opponents, ogs. gere Front t. alle Sider; _ it out dristig
(. . .fraekt) blive v. sit (den hele Tid). face [fe!s] vi
vende [mod Syd south; mod T— n towards the Thames];
gore Front; Right . . . Face . . . March ! & (fra Holdt :)
Flankemarsch, h0jre om! - about J^ g0re omkring,
ogs.* g0re helt om; facing forward & med Ansigtet
forenefter; (to the) right ~ I hejreom! face. Som Led
i Smstgg: ache, ague Ansigtssmerter pi, Tic
douloureux c; — card Figur c, Herreblad, ogs.* Herre-
kort [court-card]; — entry theat fri Entree c (sk0nt
uden Fribillet); hammer Pinnehammer; — patch
Sk0n(heds)plet; plan (Tegning af) Hovedfacade c;
— plate Planskive c, i Drejning; -..powder Pudder n.
facer ['fe'sa] si en c paa Snuden, Snudedrag; Glas n
Whiskypunsch ; ir Snaps, ogs.* Dram c; deal him a
~ give ham en p. Kassen el. Kajen, *blaekke ham i
1 Mserk ogs. R. Kipling, Soldiers Three 15 (7 T):
There was a Sargint . . . who set my face upon eva-
sions, som kanske betyder: indviede mig i (el. hen-
ledede min Opmaerksomhed paa) Bortf0relser.
Snuden; she shone so much in 'facers' and in 'fibbing'.
facet [Tasit] Facette c; cut in »s, ogs. facetteret. facet
vt facettere.
facetise [fa'si'/ir] pi Morsomheder, vittige Indfald.
facetious [fa'si'/as] sp0gefuld, lystig; there was no sense
in those gawks making themselves so - over it, gjorde
sig lystige derover.
facette [fa'set] s. Se facet! facework Fa^ademur c.
facial ['fe'Jal] a Ansigts-; _ conformation, expression,
muscle, neuralgia.
facile [Tasil] let [modsat: vanskelig]; let overvindelig;
let tilgaengelig ; human, venlig, omgaengelig; let at
overtale, letbestemmelig, uselvstsendig. facilitate [fa'si-
Iite5t] vt lette, m. upers. Objekt1. facilitation [fasili-
•teijan] Lettelse c. facility [fa'siliti] Lethed; Faerdighed;
Humanitet, Venlighed, Omgaengelighed ; Letbestemme-
lighed, Uselvstaendighed c; facilities, is. Fordele pi;
Hjaelpemidler pi; (let) Adgang, Anledning c; great
facilities for ... let Adgang til, til at . . . ; with reindeer
stalking facilities m. Adgang t. R6njagt.
facing ['fe'sirj] a bl. a. modvendt. facing s bl. a.
Kantning c ; Opslag, p. Uniform ogs. Spejl n ; arch
Blinding, Forblsending; arch Brystinur; (Op)farvning c;
~s 5& Vendiuger pi; go through their ~s; — brick
Fa^adesten, Forblsendingssten; — sod Beklaedningst0rv
(*torv).
fac-simile [fak'simili] Faksimile c & n, n0jagtig
Efteriigning c. fac-simile vt faksimilere. fact [fakt]
Sag, Omstsendighed c, Forhold, Tilfselde: Faktum n,
Kendsgerning c [established (or settled) ~] ; pi ogs.
faktiske Oplysninger. Se accessory & ascertain! ~ p
virkelig, i Virkeligheden [in ~] ; the _ of his having
(or that he has) travelled det (el. den Omstaendighed)
at han har rejst; this -, ogs. dette; the real ~s about
[Sammenhseug c med] her birth; the „ [Sagen] is this...;
the hard ~s [den s0rgelige Virkelighed] are that . . .;
it is a _ that . . ., ogs. det forholder sig saa (el. det har
sin Rigtighed), at . . . ; det er en anerkendt Sag, at . . .;
I simply stated the ~, is. det var kun en faktisk Op-
lysning; / state the simple _s (of the case) jeg angiver
simpelthen Sagens Omstsendigheder, den faktiske
Sammenhseng ; as a (matter of) ~, in (point of) ~ i
Virkeligheden, faktisk ; vist er det, at . . . ; i Sandhed,
sandt at sige; (forstaarkende el. overbydende :) ja . . .;
what is known for a ~ [med Vished] is this . . .; was
taken in the ~ (of stealing apples) blev greben p.
fersk Gerning (greben i at stjsele ^Ebler); have a found-
ation in (or be founded on) . grunde sig p. virkelige
Tildragelser, p. Virkeligheden; that would be nearer
the ., nsermere Sandheden; was paid under a mistake
of ~ [ved en faktisk Fejltagelse] in the hurry of busi-
ness; a melancholy perversion of ~, Forvraengelse af
det faktiske ; the present state of ~s [faktiske Tilstand]
cannot be allowed to continue; which is contrary to ~,
strider mod det virkelige Forhold.
faction ['fakjanj (politisk) Parti n, i dadlende Betyd-
ning; Klike; git Usamdrsegtighed, Tvedragt c; -s, ogs.
Partivaesen n; ~ hatred Partihad. factionist ['fakjauist;
Parti-Mand, -Gsenger, P Vyler, P* ogs. Vigler c.
factions ['fakjas] partisyg, urolig; Parti-; ~ discords
Partisplid c; a - oligarchy et egoistisk Faamandsvselde.
1 facilitate m. personligt Obj. er \ i engelsk, men
forekommer jsevnlig i amerikansk: the belief that it
will facilitate him in his desires, lette ham Opfyldelsen
af bans (*sine) 0nsker; it also materially facilitates
brokers and jobbers in their dealings.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['baj Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
fac
327
fai
factish ['f aktij] % som befatter sig med Fakta, saglig,
faglig. factitious [fak'ti/as] kunstig; affekteret, F*
ogs. tilgjort. factitive ['faktitiv] gr faktitiv, factor
['fakta] Kommissionser, Agent; sc Forvalter; mat & fig
Faktor c ; resolve these numbers into their prime [en-
kelte] ~s. factorage ['faktaridg] Kommission c. factor-
ship ['fakta/ip] Agentur c & n. factory ['faktari] Fak-
tori n; Agenter pi; (st0rre) Fabrik c, *ogs. Vserk n;
~ girl Fabrikpige. factotum [fak'toutam] Faktotum n,
h0jre Haand c.
faculse ['fakjuli-] pi ast Solfakler pi.
faculty ['f akalti] Evne, Dygtighed [til for, of] ; Ret,
Myndighed; Etat, Stand c, samtlige pi i et Fag ud-
eksaminerede ; univ Fakultet n, isser det naedicinske.
Jvf dean! the medical ~, tit: Lsegestanden ; one of
the - en (eksamineret) Lsege.
fad [fad] F Grille c, Indfald; Libhaveri, Lysthaveri
n, Ksephest c; pursue one fashionable ~ after another.
faddist En der rider en Kaephest; Teoretiker, Svser-
mer c.
fade [faid] vi visne; falme; a ~d [afbleget, falmet]
beauty; ~d [blege, F* ogs. blasse] cheeks; ~ away
svinde, svinde hen; forsvinde [i det fjerne in the
distance] ; om Person F fordufte ; her partner of a
moment since having somehow ~d away . . .; the colour
-d [veg] from her cheeks, fadeless ['fe^les] uvisnelig.
fadge [fads] «• P passe [fit, suit]; it won't _ det
gaar (el. duer) ikke. fadger ['fadge] si Glar(*Glas-)
mesterramme c [glazier's frame, frail].
Fadladeen ['fadladrn] Fadladeen, Overkammerherre
v. Aurungzebes Harein i Moores Lalla Rookh.
fad monger ['fadmArjga] Kaephestrytter c.
faecal ['fi'kal] a. Se fecal! faeces ['fi'srz] pi Eks-
krementer pi; Bundfald n. Jvf feces !
faery ['fte-»ri] s. Se fairy!
Fag [fag]. En Tjener hos Kaptajn Absolute i Sheri-
dans «Rivalerne». fag [fag] s fig Trsekdyr n, Trsel,
Tjener, Dreng; i Skolespr. ogs. Pennal, yngre Elev c,
som maatte opvarte en seldre; Slid n; it is such a ~
[ogs. saa opslidende], I come back tired to death; I
won't be his ~, bans Dreng. fag m ase, ogs.* slide
(og slsebe), slsebe, trselle; blive traet, *ogs. trsetne; op-
plydse (el. opp!0se) sig, opplydses, *ogs. tafse (el. tufse)
sig; - out, i Cricket: spille, om Udepartiet [field vi].
fag vt bruge som Trsekdyr, lade trselle, *ogs. bolde i
Saelen; udtrsette; he is getting ~ged ban bliver trset
el. udaset; ~ged herself ill slsebte sig en Sygdom p.
Halsen; ~ged out udaset, F* ogs. sliten.
fag-an-bealach. Se faugh-a-ballagh!
fag-end ['fagend] (opplydset, *ogs. optafset) Endekant
c, Frynser pi ; & utaklet Tamp, Hundende c ; Udskud,
Vraggods n; F Tamp, Slutning, Slut c; that is the
consequence of vegetating at the ~ [i Tampen, i en
Udkant] of England; the ~ of the race (of winter)
Tampen af L0bet (af Vinteren). faggery ['fagari] Pennal-
system n, Pennalisme c. fagging [Tagirj] Trseldom c,
Slid, *ogs. Trael n. faggism ['fagizm] Pennalisme c,
Pennalsystem n.
faggot, se fagot!
Fagin ['fe»gin] Fagin, i Dickens' Oliver Twist, en
gammel J0de, der oplserer unge Mennesker i Tyveri.
fagot ['fagat] Bundt c, Knippe n, isser af Pinde el.
Ris; lejet Stedfortrseder. v. M0nstring; fingeret Soldat:
som er d0d, men bvis Gage opf0res og beeves; p Kone,
Kaelling (*Kja3rring) c ; ,s Udhug n, Udhugst c, ogs.*
Kvas, Risbrsende, Grenebrsende n, *Risved c. fagot
['fagat] vt sammenbundte, sammenknippe ; sammen-
skrabe (allestedsfra); si knevle; — Tote Myrmandsstemme;
— voter Myrmand c.
Fahrenheit ['farin(h)ait, 'faT-] s.
faience [fr.; fa'jarjs] Fajance c, fint Porcellsen fra
Faenza &c.
fail [fe'l] vi slippe op; om H0st, Hukommelse, Sanser:
slaa fejl; om Forudsaetning, om Forhaabning: briste;
svinde; om Post, Regn, Vind &c: udeblive; mangle,
i Forb. m. of; falde af, aftage ; om Person, om Sans:
svigte; udd0 [become extinct]; vsere uheldig, ikke naa
sit Maal; ikke lykkes, mislykkes, glippe, slaa Klik; gaa
(til) Konkurs, fallere /_ in business] ; tabe [en Sag in
an action] ; svigte [sin Pligt in his duty] ; gaa rejekt,
dumpe, *ogs. stryge [i (el. for) Matematik in mathe-
matics]; he had ~ed very perceptibly, om en Syg:
det gik synlig nedad Bakke (*ogs. nedover) med ham
[he was breaking up]; he ~ed, ogs. det slog Glip f. ham;
he attempted...,, but ~ed, ogs. dog (el. men) uden
Held; the attempt ~ed Fors0get slog fejl el. Klik, For-
s0get brast &c; his mind ~ed, is. ban blev sindssvag;
the piece ~ed Stykket gjorde ingen Lykke, F Stykket
gjorde Fjasko; ~ing the payment i Mangel af Betaling,
hvis Pengene ikke betales; that -ing, ~ing thai i
Mangel deraf, i manglende Fald ; in this (effort) he
~ed bl. a. dette slog fejl, dette lykkedes ham ikke;
he ~ed in his health bans Helbred begyndte at vakle;
„ in an obligation misligholde en Forpligtelse ; I -ed
entirely in [det vilde aldeles ikke lykkes mig at]
shaking this rooted opinion; ~ of savne, mangle,
ikke have; _ of a stomach mangle Mave; those meetings
never _ of aristocratic patronage; ~ of (their} effect
forfejle sin Virkning el. Hensigt. Se effect! fail vt
skuffe ; lade i Stikken; svigte; ikke formaa
ikke kunne, m. Inf; if I ~ed my appointment >
hvis jeg udeblev (fra Staevnem0det), hvis jeg svig-
tede, F * hvis jeg gjorde Svenske af mig ; my
heart ~s me Modet svigter mig, jeg bar ikke Mod
dertil; could I ~ my promise? . . . svigte mit L0fte?
but time ~s us [vi savuer Tid] to tell of . . . ; ~ed to
appear viste sig ikke, udeblev; he cannot ~ to grow
'at det kan ikke fejle, at ban bliver (el. ban maa
blive) fed ; can anyone ~ to have noticed them ? bar
nogen kunnet undgaa at bemserke dem? the argument
did not _ to produce its effect, forfejlede ikke sin
Virkning ; ~ to prove that, ogs. blive Beviset skyldig f .
at . . . ; he ~ed to see [formaaede ikke at indse] that . . .;
he ~ed to take [det lykkedes ham ikke at indtage] the
town, fail s: without ~ ufejlbarlig, (ganske) sikkert.
failing ['feUirj] part & prcep. Se ovfr ! failing s Fejl,
Svagbed, Brest, Brist c, F* Mankement n.
faille [fa-j, fell] Faille c & n, SI. Silket0j.
failure ['feUja] Mangel c; det n at slippe op; Ude-
blivelse; Mislykkelse c, Fejlslag n; (H0sts) Fejlslaaen;
Ikke-Opfyldelse, Misligholdelse ; (Hukommelsens, Sy-
nets Ac) Aftagen, Svigten; mere Bankerot, Fallit,
Konkurs c, Fallissement [~ in business]; Uheld, uhel-
digt (el. mislykket, fejlslaget, forfejlet) Fors0g, uheldigt
(el. mindre heldigt) Udfald n, F Fjasko; Rejektion c; he
made a ~ of it ban var ubeldig, F han gjorde Fjasko;
prove a ~, prove -s vise sig forfejlet. . .; mislykkes, 10be
uheldig af, faa et uheldigt Udfald; as a motive power it
is a (dead) ~, er det (totalt) forfejlet, (totalt) mislykket;
farming in his case turning out a ~, ogs. da det ikke
vilde gaa m. bans Jordbrug; a ~ of potato crops, is. et
daarligt Aar for (*et Uaar paa) Kartofler (*Poteter); a
crying _ of justice en skrigende fejlagtig Dom; he
resented this ~ [Undladelse] as a personal slight; in
hate; [o»] so; [al] I; [au] out; [8] the; [J>] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sin^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
fai
328
fai
case of a ~ of the royal line i Tilfaelde af Konge-
familens Udd0en ; it missed the heart of Britannia
only through the . of the powder to explode all at
once, derved at Krudtet ikke straks eksploderede.
fain [fe*n] tilfreds, glad. Nu isser i Forbb. som: be
- to do st maatte (F* ogs. faa Lykke t. at) gore nt.
Jvf crumb! fain [fe!n] « f & poet 0nske [wish]; alas,
I „ you died in peace with me. Byron, Mar. Fai.
94. fain ad gerne. Kun i Forb. m. would; the men
would ~ have given up the whole affair.
faineance ['fe'nians] git \ Lediggang, 0rkesl0shed c;
the mask of sneering ~ was gone. C. Kingsley, Hypatia
H 255 T.
faint [fe5nt] s Afmagt, Besvimelse c; recover from
his ~; in a dead ~ i dyb Besvimelse. faint a svag,
mat; mat, udmattet, traet; afkraeftet, kraft!0s; uvel,
P flov (*flau); forsagt ; mat, dunkel ; I haven't the ~est
idea derom bar jeg ikke den fjerneste Anelse; „ and
weary trset og madig. faint vi besvime, falde i Af-
magt, P* faa Uvet; svinde (hen); Grace ~ed dead,
faldt i dyb Afmagt ; fall ~ing [falde besvimet om] on
the floor; ~ing fit, fit of -ing Besvimelse, Afmagt c.
faint-hearted forsagt. faintly ['fe'ntli] ad svagt, mat;
med svag Stemme; were - visible kunde (svagt) skimtes.
faintness Svaghed, Mathed c, &c.
1. fair [fae-a] s Marked, Kebstsevne n, *prov
Samling; Basar c [fancy-fair] ; there had been a ~,
vaeret Marked; a day after (or behind) the - en Post-
dag for sent, post festum.
2. fair [fse-9] vi prov synes [appear, seem]; they
didn't ~ to want anybody to listen. Jvf. det provin-
cielle fare!
3. fair [fae'a] o ren, skaer; favr, fejr, ogs.* fager;
blond, lys, *ogs. lyslet; om Himmel: klar; om Vejr:
godt, *ogs. pent; om Vind: gunstig, fajelig, god; aaben,
fri, uhindret, F* ogs. grei; aaben, aerlig, F* ogs. grei;
billig, rimelig; rigtig; om Tale: god, venlig; om Skrift:
ren, tydelig, F* ogs. grei; ganske god, antagelig.
Ofte til at betegne Hunkennet: his ~ audience
bans Tilhererinder ; a _ one en Kvinde. Jvf field s,
funning! fair, p. Barometer: smukt Vejr; it is but _
and just, ikke mere end (ret og) billigt ; if it were ~
to [ogs. hvis man da kunde] judge of...; it is ~ to
presume [lader sig m. Rimeligbed antage] that...; it
is ~ to say of him [det maa man lade ham] that . . .;
but it was not ~, ogs. men det var ikke rigtigt ; _ copy
renskrevet Eksemplar n, Renskrift c; ~ draft Renskrift
c; it was all in the way of ~ fight det skete altsammen
i aerlig Kamp; - game F en ren Svir, ogs.* gefundenes
Fressen c [for for]; a ~ impression et Rentryk, rentrykt
Blad el. Ark &c ; by ~ or foul means med det gode
eller m. det onde; ~ play serligt Spil; at ingen for-
urettes ; it was not ~ play, ogs. Partiet var ikke lige;
see ~ (play) paase, at alt gaar rigtig for sig, paase at
ingen (af Parterne) forurettes ; there's nothing like ~
play, . play is a jewel Ret skal vaere Ret; _ [rimelig]
price; if it is a ~ question om det er tilladt at sp0rge;
the _ [smukke] sex; a - skin skaer Hud; be in a ~
way for a lunatic asylum (for ruin) aspirere staerkt t.
Daarekisten (vaere p. gode Veje t. at ruinere sig); be
in a _ way of (or towards) recovery vsere i god Bed-
ring; be in a _ way to (Inf.) vsere p. gode Veje til
at . . . ; _ words fagre Ord; (paene) Fraser.
4. fair [fse'a] ad bl. a. aabent; ordentlig; paent, *pent.
Sml. bid vi\ ~ and square aabent og serlig; carry it ~
towards or with holde gode Miner med; copy _ renskrive;
keep _ with holde sig gode Venner (el. holde Venskab)
med, ikke laegge sig ud med, *ogs. holde sig tilvens
med; play ~ spille aerlig; speak him ~ give gode Ord,
ogs.* tale pent til (el. snakke godt m.) ham, tale ham
tilfreds; start - begynde under lige Vilkaar.
5. fair [fse-a] s Sk0nhed, sk0n Kvinde c; the . det
smukke K0n.
6. fair [fae-a] vt slette, m. 0kse, *m. 0x [dub fair]'
Falrbairn ['fse-abse'an] s. Fairfax ['fae-efaks] s.
Fair-Hair: Harold _ Harald Haarfagre. fair-haired
lyshaaret, blond.
fairing ['fse<9rirjl Markedsgave c.
fairish ['fae^rij"] bl. a. ganske (*ogs. noksaa) god el. paen
(*pen); ganske (*ogs. noksaa) rimelig; _ broadly i ret
(*noksaa) bred Almindelighed. fair-leader & Vejviser c;
. block. Fairleigh ['fee- all] s. fairly ['fse-ali] ad klart;
aabent; tydelig; (aabent og) aerlig; formelig, ligefrem, or-
dentlig; paa lige Betingelser, under lige Vilkaar; med
Rimelighed; - and candidly aabent og aerlig; it ought
to be answered „ and squarely, aabent (F *ogs. greit) og
klart, tydelig og klart; when he was ~ awake, ordent-
lig (el. rigtig, *ogs. skikkelig) vaagen; beat him ., i serlig
Kamp; he did very . han gjorde det ret godt, *han
gjorde det ganske godt el. bra; _ earned aerlig for-
tjent; if _ paid mod rimelig Betaling; they must share
as ~ as they can de faar at (*de faar) dele, som de er
Venner (til). fair|minded billigtsenkende, retsindig;
niimledness Retsindighed c. fairness ['fae-anes] Renhed,
Skaerhed; Fagerhed &c; blond Hudfarve; Klarhed &c;
F0jelighed &c; Aabenhed, ^Erlighed, &c; Billighed,
Rimelighed c, &c. Se 3. fair! in (or as a matter of) -
billigvis; naar man vil vaere aerlig; in ~ to [af Hensyn
(el. med billig Hensyntagen) til] the other competitors.
Fairserrice ['fae'asa'vis]: Andrew ~, en skotsk Gartner
p. Osbaldistone Hall, i W. Scotts Rob Roy. fair|sized
mellemstor, middelstor, *ogs. middels; spoken be-
leven; -way (Sejl)led, *ogs. Farled c; - buoy B0je t.
Betegnelse af Skibsl0bet; -weather a Godvejrs-; we
have seen but the - side of each other; William is no
, yachtsman.
fairy ['fse-»ri] Fe, *ogs. Huldr, Huldre c, pi ogs.
Ellefolk, Elverfolk, ogs.* Underjordiske ; —butter $
Skyfald n & c: Tremella; —circle Elle(*Alve)dans c;
comedy Eventyrkomedie c, F6erie n; — cups $ Hane-
kam c, Kodriver c, *Marie N0klebaand n (& c), N0kle-
blomst c: Primula veris; dart Flintespids, Celt,
Kelt c [celt]; —hillock. Se —circle! —king Elle-
konge, Elverkonge, *Alvekonge; — money git fundne
Penge; — ring. Se — circle! — sparks Morild c, af
Fisk, af raaddent Trae Ac; ..spectacle. Se —comedy!
faith [fe'p] Tro, Tillid, Lid; theol Tro; Troskab;
Tro c, givet L0fte; givet Ord n; the Christian - den
kristelige Tro; the - of treaties [Traktaternes Hellighed,
Troskab mod indgaaede Traktater] would have its due
weight; break _ bryde sit L0fte, sit Ord, sine L0fter
[til with], nothing can change my ~ in [Tro paa, Tillid
til] you; have . in have Tro paa, have Tillid til; have
you any - in [tror De paa] dreams? keep ~ vaere tro;
holde Tro og Love; we ought to keep our ~ even with
[vi b0r holde Tro og Love endog overfor] an enemy;
keep the ~ of treaties holde Traktaterne hellige, ubr0-
delig overholde Traktaterne; lose ~ in tabe Troen paa
el. Tilliden til; woe be to the wife who puts her _ in
[saetter sin Lid t.] the proverb! her sad experience had
taught her to put but little _ in kindness and im-
plications of kindness; against (or contrary to) good ~,
imod Tro og Love; in ~ of this virtue i Troen p. denne
Kraft; J die in the - of [Troen p.] Jesus Christ; in -
[a* i' ir] osv. lange som i far, feel fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a/] fall; [i] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
fai
329
fal
thereof dets t. Bekrseftelse ; in good ~ i god Tro; the
instrument was placed under the protection of the
public ~ of the whole civilised world, under Beskyttelse
af ethvert rettaenkende Menneske i . . . ; his 'protesta-
tions of . in [Tro paa, Tillid til] the Irish people ; on
the (good) ~ of this i Tillid hertil; on the (good) „
that ... i Tillid t. at . . . ; lead you to _ in [Troen paa]
the Holy Church, faith ! int min Tro ! R saagu ! sgu !
faithful ['fe»J)f(u)l] troende; tro [mod to], trofast; _ to
his promise sit L0fte tro ; efter Lefte ; _ to his word,
ogs. sit Lefte tro; ordholden(de) ; remain ~ to him
blive ham tro; holde fast v. ham; be _ to the Union,
ogs. vsere Foreningen huld og tro. faithfully ad tro-
fast; trolig; promise - love saa sikkert, saa vist, m.
Haand og Mund; most ~, ogs. paa Tro og Love.
Faithist ['fe^ist] theol Faithist, Shalands Troende c,
i Distriktet Dona Anna i Nymejiko. faithless ['fe^les]
vantro, vantroende; troles. faithlessness Vantro; Tro-
10shed c. faix! [fe*ks] int R min Tro! [faith].
fake [fejk] & Bugt (af Tovrulle, *af Taugkvejl); si
Forretning; (Gavtyve)streg c; Kneb [dodge, trick];
Kunstgreb n; sp si Drik c, givet (en Hest) i ond Hen-
sigt ; dozens of secret dodges, or "fakes", as the term
is in theatrical circles, fake vt si udf0re; is. bedrage
[do]; udplyndre, bestjaele [rob]; slaa f. Pauden; give
(en Hest) noget ind [hocus]; I _ and fudge it jeg ud-
f0rer det (el. faar det island), som bedst jeg kan;
nought is waking save mischief and faking, Tyve,
Gavtyve. Ingoldsby Legends; _ a cly t0mme en Lomme;
«. a screeve sammenskrive et Papir, is. skrive et Tigger-
brev; _ up tilstudse; sammeulave. fake vi si handle,
g0re noget; . away fortssette, gaa videre; pakke sig,
gaa (sin Vej). fakement ['ferment] Gavtyvestreg c;
falskt Papir, is. Tiggerbrev n.
fakir [fa'kia, 'fe^a] Fakir, (0sterlandsk Tigger)munk;
si Berider; Skuespiller c.
falbala ['falbela] git Falbelade c [furbelow].
falcade [fal'keid, -'ka'd] Falkade c, i Ridekunsten;
make ~s falkere vi.
falcated) ['falkeit(id)] seglformet, *sigdformig. falchion
['fa-l/an] kort Huggert c. falciform ['falsifa^m] segl-
formet, *sigdformig.
falcon ['fa/ken; 'falkan, amr ogs. 'falkan] Falk c. fal-
coner ['fa'k(e)n8] sp Falkoner c. falconet ['fa'kanet, 'fal-]
git art Falkonet c. falconry ['fa-kanri] sp Falkonerkunst c.
falda ['falda?] sp (Fjeld)skraaning c; the trailing .
of wild oats and poppies. B. Harte.
falderal ['falda'ral] R Flitterstads; Lystighed, Spas
c; Puds, Skselmsstykke n; Master Jove had his fancies
and fine ~s. Dibdin, cit. Baumann.
faldstool ['fa-ldstu-1] Faldistolium n, Foldestol c.
Falernian [fe'la'njan] a Falerner-; s Falerner(vin) c.
Falkirk ['fa-(l)k8'k; 'fal-] Falkirk n.
Falkland ['fa'kland] s.
1. fall [f&'l] vi falde; falde paa, om M0rke &c;
falde om [- down; ~ dead; -from exhaustion]; synke,
om Modet &c; f0des, *ogs. komme frem, om nogle
Dyr; <t> 10je, om Vind; his countenance fell hans (glade)
Ansigt form0rkedes; nan saa skuffet ud; bibl hans An-
sigt falmede; the wind fell altogether, 10jede ganske
af; and it fell [gik] (even) as he foretold, as he thought;
let « is. tabe, ogs.* miste, slippe; _ about gaa for sig;
gaa til; . at [ogs. kaste sig f.] his feet; _ away &
trsede af; agr tabe Huld (*Hold), tage af; fig falde fra;
~ away from truth falde af fra Sandheden; _ back
gaa (el. trsekke sig) tilbage; i Skraek &c: fare tilbage;
- back upon, figurlig : falde tilbage paa; ty (tilbage) til;
a point to _ back upon ^ et Replipunkt ; fell by [for]
his dagger; _ from, figurlig: falde fra . . . ; that you
should, at the first trial, have fallen from me is bitter
indeed; ~ from grace falde (af) fra Naaden; ~ from the
worship of the true God; - in bl. a. styrte sammen, om
Tag &c; falde ind, om Ansigt &c; ud!0be, om Kon-
trakt &c; bprtfalde, oph0re, om Pension &c; blive
ledigt, om Kald &c; slutte sig t. Toget, slutte (sig) til;
^ traede an, stille. Fuldst. ~ in to the line, _ into
line; ~ in! Opstilling! ~ in on parade stille t. Parade;
- into [g0re sig skyldig i] an error; _ into [henfalde
t.l idolatry; ~ into so desponding a frame of mind
hensynke i en saa haab!0s Fortvivelse; ~ in with ni0de,
traeffe, st0de (el. traeffe) paa; om noget ubehageligt:
komme ud for ; gaa ind paa ; f0je sig efter ; falde i
Traad med, ogs.* stemme med; traeffe [hans Smag his
taste}; ~ off falde af, ogs. &; falde fra [om Venner;
fra en Tro] ; tage af; om Ko: tage af [~ off in milk],
saette af, prov *skvette [~ off in flesh]; om Blad, By,
Forretning &c: gaa (el. ssettes) tilbage; - off from
falde fra .... svigte, forlade; _ (up)on bl. a. st0de paa;
kaste sig over, overfalde, hst falde over; om Ulykke
&c: ramme; a heavy loss will ~ upon [ramme] you;
if this lot had ~en on you; the great sorrow which
has ~en upon them; those who have -en on evil days,
bar seet onde Dage, er komne i N0d; a singular device
was ~en upon man faldt (el. fandt) p. en mserkelig
Udvej; - out bl. a. f0je sig (saa), *ogs. baere (saa) til;
blive uenig(e), blive Uvenner, F ryge uklar, komme
p. Kant; _ out of flesh tabe Huld (*Hold), saette af;
- out of use gaa af Brug ; _ out with, ogs. laegge sig
ud (F g0re sig udtilbens) med; _ over styrte ned; _
through bl. a. gaa istykker, gaa overstyr; the match
fett through; the motion fell through Forslaget
faldt; - to skride t. Vaerket, tage fat; is. forsyne sig,
tage for sig, v. Bordet, af Maden; _ to boiling begynde
at koge: med pers. eller upers. Subj; ~ to blows komme
i Slagsmaal; I fell to the oars again, tog igen Aarerne
fat ; ~ to pieces bl. a. falde sammen ; _ to work tage
fat ; they fell as ~s an ox to [for] the butcher's blow;
- to (Prsep.) ogs. tilfalde, blive tildel /- to his share];
the treatment which fell to him, blev ham tildel; -
under falde for [Indianernes K011er (*Klubber) the
clubs of the Indians] ; fig falde (el. ligge) ind under,
(hen)h0re til.
2. fall [fa-1] s 'Fa Id, i mange Tilff; Vandfald n
[water-]; (Stemmens) Ssenkning c; amr Efteraar n,
ogs.* H0st [~ of the leaf]; Hugst c, faeldede Tracer pi;
sp Faldgreb w; sp Dragkamp; & (Talje)10ber c [tackle-
fall]; & (Bankes) Affald ; £ Laag n, over Pianos Tan-
genter; agr Lsemning, ogs.* Lamning c [~ of lambs];
_s amr Vandfald, Fald, Fossefald w, Fosc; the Fall of
Paris Paris' Fald, is. Indtogsmarschen v. de Allieredes
Indmarsch i Paris 1814; a - of timber amr en Tra^klynge;
have a - g0re et Fald; we had a lucky _ F vi gjorde et
heldigt Trsek; try a - with pr0ve en Dyst (el. Kraefter,
indlade sig p. en Styrkepr0ve) med ; at the ~ of dark-
ness [v. M0rkets Frembrud] we started; he passed a
miserable month of .s and frights. Der sigtes til, at
man dr0mmer, at man falder.
3. fall [fa-1] sc Hval c [whale] i; a J Baadfald !
1 A fall raabes, saasnart Udkigsmanden har signaleret
en Hval. One morning we had just cast loose the
carcass of a fish, which we had cut up, when the man
in the crow's nest, on the look-out for another 'fall',
cried out. . . Aikin. I Nordskotland udtales wh somf.
[e1] hate; [ou] so; [ai] J; [an] out; [8] the; [>] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [o\.
fal
330
fan
fallacious [fa'le'/as] vildledende, misvisende. fallacy
['falasi; Fejlslutning, Falskslutning ; Illusion, Vild-
farelse c; a - of vision en Ojenforblindelse.
fallal ['fal'lal] a torn, forfsengelig ; none of your .
rubbish for me jeg skal ikke have noget af Deres
T0jeri. fallals [-z] pi Stads c, Pynt c; she doesn't fling
her money away in ~. %
fallen ['fa'l(a)n] part & a falden; omstyrtet, ned-
falden; a _ [falden] angel, woman; „ [falden, sunken]
greatness; _ trees; he was among the -; — in indfalden;
--off <k affalden, affseldig.
fall-gate prov (Vej)led n, *ogs. (Vei)grind c.
fallibility [fali'biliti] Fejlbarhed c. fallible ['faliblj
fejlbar; fejlende.
fall-in ['fal'in] & Opstilling c.
falling ['fa'lirj] part & a faldende; . sickness Faldsot,
faldende Syge, Epilepsi, *ogs. Nedfaldssot, Nedfalds-
syge c, Fang w; _ star Stjerneskud n; ~ weather (amr)
Taage c og Rusk n (ogs.* Duskregn w); down Fald
w; Synken c; — in Indstyrtning, Sammenstyrtning c;
— off Nedgang, Tilbagegang c ; — out Uenighed c ; you
have had some _. fall-off Nedgang, Tilbagegang c.
fallopian [fa'loupjan] anat fallopisk; _ tubes.
fallow ['falou] brak, i Hvile; bleggul, gulblak; lie .
ligge brak, *ogs. ligge i Trsede. fallow ['falou] Brak-
mark, ogs.* Brak c, Brakland n\ green - benyttet Brak,
*ogs. .Ekre c; give it a complete summer _. fallow vt
laegge brak, brakke; crop Brakfrugt c; deer Daadyr
n: Cervus dam a, Dama platyceros; flnch > Sten-
smut(te), *Skvette c: Monticola.
Falmouth ['falmab] s.
false [fa(')ls] falsk; fejlagtig, uefterrettelig, urigtig;
forloren, vuegte ; it is . det er ikke sandt ; make my
words come ~ g0re mine Ord tilskamme; a _ alarm
blind Alarm; he had a ~ bottom to [havde dobbelt Bund
i] his trunk; _ ceiling Indskudsdaekke, *Stubbegulv n;
~ keel & Straakol. false ad: play him ~ spille falsk
m. ham, svige (el. bedrage) ham; his pretty wife plays
him ~ with a certain young clerk; thinking his senses
must be playing him ~. falsehood [fa(-)lsud, -shud]
Usandhed, L0gn; Fejlagtighed c; had these accounts
been sifted ever so little, their _ [Fejlagtighed] would
have been obvious, falsely ['fa(-)lsli] ad falsk, *falskt;
falskelig; fejlagtig, uefterrettelig, urigtig. falsetto
[fal'setou] f Falset, Fistel(stemme) c; sing ~, i Falset,
i Fistel. falsiflable ['falsifaiabl] a forfalskelig, som kan
forfalskes &c; som kan besksemmes. falsification [fal-
sifi'ke'Jan] s Forfalskning; Gendrivelse; Besksemmelse,
Tilskammeg0relse ; Forkastelse c, af Regnskabspost c.
falsifier ['fa(-)lsifaia] Forfalsker c, &c. falsify ['fa(-)lsifai]
vt forfalske; gendrive, af bevise; orn Spaadom, om Tro :
beskaemme, g0re tilskamme; svigte, hst svige [sit L0fte,
sit Ord his faith, his word] ; nor was this good faith
falsified og bans Tillid gjordes ikke tilskamme. falsism
['fa(-)lsizm] Saetning c, hvis Falskhed er umiddelbart
indlysende. Modssettes ofte truism, falsity ['fa(-)lsiti]
Falskhed; Urigtighed, Uefterrettelighed, Uvederhseftig-
hed c.
Falstaff ['fa<-)lsta-f, -af] s. Fallstafflan [fal'stafian]
falstaffsk.
falter ['fa(-)lte] m stamme, famle, famle (*ogs. lete)
efter Ordene; vakle, i sin Beslutning, i sin Gang; ,ing
steps, ogs. usikre Skridt; in a voice that only .ed
once, som kun en Gang svigtede hende (&c), som kun
en Gang blev usikker; in a ~ing voice med usikker
R0st, i en famlende Tone, usikkert; vt: - out frem-
stamme. falteringly ad stammende; usikkert, famlende.
famberly ['fambali] p Familie c [family].
fame [fe'm] Rygte; Ry n; known to - navnkundig,
*ogs. rygtbar; and others less known to .. famed
[fejmd] navnkundig, ber0mt. Is. i Smstgg. Jvf far-
famed! Hunter's ~ oatmeal.
familiar [fa'inilja] a fortrolig, intim, p igaaet (*F
indgaaet); fortrolig, kendt; ligefrem, utvungen; kendt,
vel(be)kendt ; old _ gammelkendt; in ~ conversation,
is. i daglig Tale; ~ [kendte] faces; this language is ~
to me jeg er fortrolig m. dette Sprog; _ language, is.
daglig Tale; . spirit tjenende Aand, Fylgje c. familiar
s Fortrolig; tjenende Aand; Familiar, Inkvisitionstjener
c. familiarity [famili'ariti] Fortrolighed c; a „ with,
ogs. (et) fortroligt Kendskab til ... familiarize [fa-
'niiljaraiz] vt g0re fortrolig [med to, with}; _ oneself
to scenes of distress, with a science, familiarly [fa-
'miljali] ad fortrolig, utvungent; til daglig Brug; i
daglig Tale; almindelig; nodded ~ to me hilste kendt.
familistery [fami'listari] Familistere, Familie-Afdeling,
-Bolig c, i Fouriers kommunistiske Samfund. Familists
['familists] pi FarnilisterpZ, Kserlighedsbroderskab n, et
Religionsparti i Engl. og Holl. i 16 Aarh. family
['familij Familie; Husstand c; the Dorrit _ Fainilien
D; his ~, ogs. hans Efterladte; a little - (Smaa)b0rn; a ~
of children (et Kuld) B0rn; a large - of children en
stor Barueflok; being one of a _ of ten da ban havde ni
S0skende; the youngest of a ~ of ten, af ti S0skende;
a - of love lette (el. 10se) Fruentimmer pi, tvetydigt
(el. let) Selskab; it is (or runs) in the ~ det ligger t.
Familien; be of (respectable) ~, af god Familie; — doctor
Huslsege; .man Husfader; F Spidsborger; si Tyv; Heeler
c, a good ~ en god Husfader; —trade Detail(*Detalj>
handel (p. Bog); — tree (Families) Stamtrse; — way: in
a ~ i Familiekredsen, i al Tarvelighed, en fa mi lie;
be in the ~ skulle forage Familien, have Barn under
Bselte, skulle have en lille (*en Liden), vente sig.
famine ['famin] Hungersn0d; N0d, Dyrtid c; there was
a - der var (. . . blev, kom) Hungersn0d ; cry out ~
on a full stomach klage over belt Skind; more die by
food than ~ der falder flere af Drik end af T0rst; the
fear of a forage _ [f. Fodern0d] for the coming winter;
—fever rekurrerende (el. Tilbagefalds)feber ; — prices
Hungersn0dspriser, Dyrtidspriser. famish ['fami/] vt
suite, udsulte, udhungre; _ a city into a [ved Suit, v.
Udsultning tvinge en By t.] surrender, famish vi suite;
suite ihjel; forhungre; could refrain from eating,
when he was ~ing.
famous ['fe'nws] bekendt, ber0mt, navnkundig, i
stort (el. h0jt) Ry, meget omtalt, *ogs. navnspurgt;
prsegtig, udmaerket, ypperlig; ironisk : fames, ber0mt,
ber0mmelig; that's -, Grace; how well you do it!; a
man _ [der er bekendt] for his learning, famously
ad praegtig, udmserket, ypperlig.
famulus ['famjulas] Famulus c, isser om Troldmands
Hj83lper.
fan [fan] Vifte; agr Rensemaskine ; bibl Kasteskovl;
dmp Blseser, Vifte ; Vinge c, paa Propeller, fan [fan]
v vifte; agr rense; fig opflamme, puste til [Hadet
their hatred]; ~ the fire, figurlig: puste t. Ilden; - [vifte
m.] his tail.
fanam [fa'na-m] Fanam c, lille (*liden) sydindisk M0nt.
Fanar [fa'na'8] Fanar n, et Str0g i Konstantinopels
nordvestlige Hj0rne. Fanariot [fe'na riat] Fanariot e.
fanatic [fa'natik] fanatisk. fanatic s Fanatiker c.
fanatical [-tiki] fanatisk. fanaticism [-tisizm] Fana-
tisme c.
fancied ['fansid] part & a indbildt; yndet, afgjort,
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a1] faU; [a] hot; [A] ht*t; [a1] hurt,; [a] inner;
fan
331
fan
s0gt, *ogs. likt. Sml fancy v! fancier ['fansia] Fan-
tast f; Ynder. Is. i Smstgg -Opdrsetter; -Handler c; a
dog-fancier, fanciful ['fansif(u)l] fantasirig; fantastisk;
forunderlig; naragtig.
fan-cricket ['fankrikitj ent Jordkrebs c: Gryllotalpa
[molecricket].
fancy [Tansi] s Fantasi [imagination]; Forestalling;
Indbildning c, 10st (el. 10sere) Indtryk; Indfald n, Idee
[conceit]; Forkaerlighed, Inklination, Tilb0jelighed ;
(Genstand f.) Passion, sedel Passion c, Svsermeri; Lyst-
haveri n ; (gentlemen of) the _ Folk pi med Passioner;
the ., ogs. Folk som bar en Passion i den(ne) Reining,
Amat0rer; if it had been her ~ hvis det havde stukket
hende, om hun havde faaet et saadant Indfald; Feather-
ston had been her first ~, Inklination; people whose
chief _ is [som isser svsermer] for . . .; tell me where is
. [Kserligheden] bred, Or in the heart, or in the head?
Sh; their ~ [Favorit] cantered home a winner; the
food I had no great _ for, havde jeg ikke videre Lyst
paa ; hit (or strike, take) his . netop falde i bans
Smag, netop tiltale ham; please her . vinde hendes
Behag; f0je (hende i) hendes Luner; take a ~ for or to
faa Smag (el. tilovers) for, fatte Godhed for, *ogs. kaste
(el. laegge; sin Elsk paa; in ~ i Fautasien; he had even
got so far as to formulate in _ the sentence . . .; in ~,
she saw little Jenny standing by her side; fall in _
with git blive forelsket (*ogs. kser) i. Kenilworth XX.
fancy vt danne sig en Forestalling om, forestille (el.
taenke) sig; indbilde sig; indbilde sig, formode [sup-
pose]; svaerme for; inklinere for, F have en Tanke
til; dadlende.- flane efter; have (stor) Lyst til (*paa);
opdrsette, *ogs. drive paa Opdrset [af Duer pigeons];
the Ibsenic "Fancy that" ! ... Tsenk det ! Ogs. abs
fancy! tsenk! well-fancied, isser i (el. med) smukke
M0nstre; smagfuld; well-fancied ornaments ; v. reft:
he rather fancies himself ban bar ikke ringe Tanker
(el. Indbildninger) om sig selv, ban f01er sig; - him-
self [indbilde sig at vsere] a prophet, fancy vi & abs
forestille (el. taenke) sig; indbilde sig. Jvf fancy vt!
just ./ tsenk bare! fancy ['fansi] git p k0n (*vakker),
tiltrsekkende, pikant; altogether she was a very _ girl.
Marry at, J. Faithf. I XII 99 T; there's a . kind of
lass in that wherry. Ibid. I XIV 118; my _ girl
[min Pige, *Kjseresten mm] made the pouch for me.
fancy. Som Led i Sammensaetninger: —article
Modeartikel, pi ogs. Modevarer, Galanterivarer ; — ball
Kostumebal; —butter finere (el. fint) Sm0r; —cloth
manstret T0j n; —dog Hund af finere Race; —dress
Fantasidragt c; Kostume n; fair (Velg0renheds-)
basar; -free poet hvis Hjerte er frit, elskovsfri,
uber0rt af Kaerlighed ; — goods faconnerede (el. figure-
rede) Stoflfe el. T0jer; —line <t Stadsline; Nedhaler c
[tripping-line]; .man Ksereste; — paper Brevpapir m.
paatrykte Figurer; picture Fantasibillede ; this is no
~, but a pleasant reality; — price fantastisk (el. fabel-
agtig) Pris; pay ~sfor; — shop Galanterihandel; Broderi-
handel c; —skater Kunst(sk0jte)10ber; ..skating Kunst-
(sk0jte)10b; sketch Fantasibillede w; stationer
Galanterihandler c; store amr. Se shop! wood
finere Trae; — work finere Haandarbejde n eller Haand-
arbejder pi. Modsat : plain work.
fandango [fan'darjgo"] Fandango c.
fane [fe'n] poet Helligdom c. fane git Vindfl0j c
[vane].
Faneuil ['fanil, 'fAnil] ; . Hall, i Boston, Mass., et
offentligt Forsamlingslokale sksenket Byen i 1742 af
Peter Faneuil.
fanfare ['fanfae'a, ft.] £ Fanfare c. fanfare m blsese
Faufare(r). fanfaron ['fanfaran] Pralhans, Skryder c;
he became a - of [begyndte at prale med] vices which
he never had. McCarthy, fanfaronade [fanfaro'neid,
-'na-d, fr.] Pralen c, Pral, Praleri, (Stor)skryderi, f
Skryd n.
fang [fan] (Hugge)tand, (Hug)tand; (Hests) Tand;
Tandrod; Klo c; pi sp ogs. (Forsvars)vaaben pi, Vserge
n; the jockey who attempted to mount him did not
escape his ~; the pump(-well) has lost its ~ Pumpen
vil ikke trsekke (p. Grund af Utsethed); the pump lost
its ~, ogs. det glippede, ban &c var uheldig el. forfejlede
sin Hensigt; fell into his _s kom i bans K10r; the
thief was taken with the ~, sc jur Tyven blev greben,
medens ban endnu var i Besiddelse af Kosterne. fang
vt git \ fange, gribe. Is. kun i : . the (pump-) well
spsede Pumpen; fig give Anledningen; fremkalde nt; faa
paa Gled, *saette paa Glid ; a flowing spring (o : genius)
that needed neither to be "fanged" nor pumped. W.
A. Clouston, Choice Readings (Melbourne, E. W. Cole) 13.
fangle ['farjgl] nyt Paafund, noget Nyt n, i dadlende
Betydning. Df newfangled, fauglement ['farjglmant]
(nyt) Paafund, nymodens Vaesen n; after all his foreign
~s, a course of quiet English life and the tone of
English principles might be of the greatest use to hint.
R. D. Blackmore, Springhaven 70.
fangot ['farjgdt] mere Parti n (isser af Raasilke) paa
1 til 23/4 Centner.
fankwae, fankwai ['fankwai] s, se fanqui!
fanlight ['fanlait] Lunette, (halv)kredsformig Lys-
aabning c, halvrundt Vindue (*Vindu) n, over en
D0r &c.
fanner ['fana] Vifter; Viftebselg c; agr Driftevserk n,
d a isser i pi.
Fanny ['fani] Fanny c; Lord ~, af Pope og Byron
brugt om den lapsede og kvindeagtige Lord Hervey,
efter Lady Fanny Shirley, en ber0mt Sk0nhed p.
Dronning Annas Tid; revives the image of Lord ~
Harvey in the ghastly lines of the hectic Juvenal
who depicted him. W. Barry, Sporting Sketches 222.
fanon ['fandn] Fanon c, Bind p. Messeprsests venstre
Arm; my stole and . set with pearls.
fanqui ['faqkwai] anglokinesisk : Europseer c. Egl.
barbarisk (el. fremmed) Djsevel.
Fans [fanz] Fans, en kobberbrun, spsedbygget Folke-
race i Afrika, is. ved Gabunfloden.
fantail ['fanteU] Viftebreender ; (Kulsjovers &c) Syd-
vest; ^ Etejstjert c, en Dueart: Columba livia laticauda.
fantasia [fanta'zi'a; fan'ta'zia] £ Fantasi [over on];
Fantasia, (is. arabisk) Opvisning i Ridekunst, Heste-
ballet c. fantasm ffantazm] s, se phantasm! fantastic
[fan'tastik] Fantasi-, indbildt; fantastisk; lunefuld.
fantastical, a, se fantastic! fantasticality [fantasti
•kaliti] fantastisk Beskaffenhed ; Lunefuldhed c; Fan-
tasteri n. fantasy, se phantasy!
fanteague [fan 'tig] si Plage c, Plageri; Virvar n,
Hurlumhej; Travlhed; Rastl0shed, Nerv0sitet; Ulempe,
Mislighed c, misligt (el. uheldigt) Forhold n; Forlegen-
hed c; daarligt (el. slet) Hum0r; Kneb n, Streg c;
she was in a regular ~, vidste hverken ud eller ind.
fantee ['fanti] aust: go ~ 10be bort, 10be fra sin
Tjeneste, *ogs. fantegaa, gaa Fantegang; "went Fantee"
— joined the people of the land. R. Kipling, Depart-
mental Ditties 112; go to the bad — take to whisky
or bookmaking, go Fantee, steal stock or do other
things unbecoming the name of a gentleman. The
Globe 26. 5. 1893.
[e*] hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [S] the; [p] thin; [/] she-, [g] measure; [n] sing, [a, d, e] osv. vaklende med [a].
fan
332
Far
fanteeg, fantigne [fan'ti g] s, se fanteague!
fantods [fan'tadz] pi prov Ildebefindende n\ mush-
and-milk journalism gives me the ~, g0r mig forme-
lig syg.
faquir [fa'kia] s, se fakir!
far [fa-9] s Gris c; Kuld w Grise [farrow], far [fa-«]
a fjern, fjerntliggende, fraliggende; it is a -journey,
en lang Rejse, Vejen er lang; in - [fjerne] lands; the
- side of a horse en Hests h0jre Side; - be it [det vsere
langt] from me to . . .! he cannot be ~, langt borte, F*
ogs. langt undaf; how - is Me church? hvor langt er
det t. Kirken ? fcon; _ do you call it [hvor langt er det]
from here to Bristol?; by (very) -, v. Superlative ulige,
nden (al) Samme aligning, far ad fjernt, langt borte;
langt. Jvf 4 as! it was ~ on in the morning [langt op ad
(*op paa) Formiddagen] when. . .; when I awolce, it was -
on into the morning; we have come _ [langvejs, langvejs-
fra] to see you; go ~ figurlig: vsere dr0j, *ogs. dr0je sig;
make it go ~ faa det til at slaa godt til, *dr0je det; goes _
to bidrager (el. g0r) meget t. at. . .; - gone langt p. Vej
[i Forrykthed; i Beruselse]. Jvf feign s! we live so -
vi bor saa langt borte, bar saa lang Vej ; look - into
futurity se langt frem i Tiden; - (and) away the best
p den ulige bedste; - and wide vidt og bredt, viden
om; _ the greater number det ulige st0rre (el. det
uden Sammenligning sterste) Antal; „ more langt mere;
the growth of Christianity was ~ other, var en ganske
and en ; - too much altfor (F* saa altfor) meget; _
rather langt (el. meget) hellere; as (undert. so) _ as
is known saavidt vides; it shall never go as - as that,
komme saa vidt, komme dertil ; I went with him as ~
as the theatre, fulgte ham til Tea tret; by -, se far Adj.!
I came from ~ [langvejs(fra)] to save them; so ~, se
ovfr! so _, ogs. hidtil; 1 have only made a formal
demand for my money so ~; so - as to, med luf: i
den Grad at . . ., saa at . . . ; in so - [for saavidt] he
wronged you; until - in(to) the morning, into winter
til langt ud paa Formiddagen ... far [fa~a] vt prov
flytte langt bort; forvise; F sende t. Bloksbjerg. Jvf
Adv further ! I'm sure I wish the man were -red [sad
p. Bloksbjerg] who plagues his brain with striking
out new words. Cit. Cent. Diet; I wish he'd been -red
before he ever came near this house. . ., Cornh. Mag.
1864. 196.
farad ['farad] phys Farad c, en elektromagnetisk
Kraftenhed. Faraday ['farade']. Is. Michael -, eng,
Fysiker & Kemiker f 1867. faradize ['faradaiz] vt
faradisere, stimulere v. inducerede elektriske Str0mme.
farallon [fa-ra'ljoun] (h0j og stejl) Klippe0 c, isser paa
den kaliforniske Kyst. PI farallones [-ounz, -ounes].
farand ['farand] a sc som synes, tilsyneladende
[seeming]; som ser . . . ud. Jvf auld-farand!
far-branching ['fa^bra'n/irj] vidtforgrenet, vidt!0ftig.
farce [fa-9s] vt farcere, fylde (med Fars). farce Fars,
Farse [force(d) meat]; theat Farce c; fig ogs. Farcespil
n; it is a - ngurlig ogs. det er en hel Komedie. farcical
i'fa>8sikl] farcemaessig.
farcy ['fa^si] Udslaet (*ogs. Udslag), Fnatw, hos Heste.
fardel ['fa'»dl] poet Bundt n (*Bundt c), Pakke; Bylt
c, *ogs. Knyte M; fig Byrde c.
farden ['fa'9din] p Kvartpenny; D0jt, Styver c
[farthing].
fare [fae'a] vi fare, vandre ; faerdes; leve, m. H. t.
Mad og Drikke ; it might have -d no better with him,
he might have -d no better det turde ikke have gaaet
ham bedre ; it would have -d ill with him, gaaet ham
ilde; he -d just the same m. ham gik det ligedan, lige
ens; - comfortably or well leve (0: spise og drikke) godt;
_ you well! hst lev da vel ! farvel ! the money was spent,
and we -d hard, vi levede meget tarvelig; they had
-d rather roughly, ogs. de var blevne slemt niedtagne
(*medfarne); unnoticed by those who - in search of [som
er ude (el. paafaerde) og s0ger] information, fare s
(Person)fragt c, K0repenge pi ; Rejsepenge pi ; (Vogn-)
passager c; Passagerer pj; Kost, Spise, F Levemaade
c. Jvf bttl of ~! you'll lose your ~, is. De gaar glip af
Turen; book of -s (K0re)takst c. fare vi prov synes,
forekomme [2. fair]; how do you _ to feel about it?
often as I was there, the preacher -d to me to go
oftener. farewell ['fse'a'wel] int & s Farvel (n); then
~ all peace of mind!; round under yon hill, or they
will get wind of us, and then ~ to [F* Godnat med]
them! take ~ of, poetisk & fig tage Farvel med, sige
Farvel til. farewell ['fse'awel] som a Afskeds-; a -dinner.
far | famed ['fa^fe'md] vidtber0mt, viden ber0mt;
— fetched (langvejsfra) s0gt, fjerntliggende; his - [lange]
experience. Scott, The Abbot X. 94 T.
farina [fa'raina, -'ri'na] egl Mel; Stivelsemel; Blom-
sterst0v n [aim. pollen]. Jvf farinha! ejusdem farince
af samme Uld el. Surdejg. farinaceous [fari'nei/as] Mel-;
melgivende, melrig, melet; - plants.
faring ['fse'9rirj] Fserden c; Farter pi; away from the
regular - [Fserden, Veje] of teamsters and miners.
farinha [fa'rrnja] Kuskussamel n, af Kassavabuskens
Rod, et vigtigt Nseringsstof i Brasilien.
farm [fa<9m] Avlsgaard, ogs.* (Bonde)gaard c; Scekne-
sand -, the ~ of Sozknesand Gaarden S0knesand;
the barleys are quite green on many -s. farm vt for-
pagte, bortforpagte, ogs. om Skatter; forpagte, tage i
Forpagtning [rent]; drive, bruge, om Gaard; om Fattig
&c: anbringe i Forplejning, udssette, *ogs. bortssette;
I _ my own land; ~ out bortforpagte; anbringe i For-
plejning, udssette. farm vi drive (el. bruge) en Gaard,
drive Jord(el. Gaards)brug, vaere Landmand ; are you
going to -? farmjboy Gaardskarl, *Gaardsgut c; — cart
Bondevogn, *ogs. Bondekjserre c. farmer ['fa<ema] For-
pagter; Bonde, Landmand; (Skatte)forpagter c /- of
taxes]; ~ general Generalforpagter ; Farmer George.
Et populsert Navn p. Georg III; small -s Smaa-For-
pagtere, -B0nder, *ogs. -Brugere. farmeress ['fa^mares]
Forpagterske c. farmery ['fa-9mari] Gaards Byguinger
pi. farm-house Forpagterhus; Bondehus; Vaaningshus.
farming ['fa'9mirj] Gaard(s)brug, Jordbrug n\ - economy
Landhusholdning c. farmlands ['fa^mlandz] pi Gaards
Enge (*ogs. Jorder).
farmost ['fa-9moust] \ fjernest, Isengst borteliggende,
*ogs. borte(r)st. Af far.
farm|servant Gaardskarl c (pi ogs. Gaardsfolk pl)t
*Gaardsgut c; _stea<l (Bonde)gaard c; — yard Gaards-
rum, *is. (Gaards)tun n.
Fame ['fa-9n] ; _ Isles, paa Kysten af Northumber-
land.
Farnese [fa^'ni'z, -'ne'sej Farnese. Farnesian [-'ni-gen]
farnesisk.
farin-ss ['fa-9nes] Fjernhed, afsides Beliggeuhed c.
far-niente [fa'9ni'ente] Far-niente n, 0rkesl0shed c; a
- life et Liv i 0rkesl0shed.
faro ['fae 9rou] ap Faro c, Faraospil n. faro ['faro"]
Faro01 n, brygget i Bryssel & Omegn; refreshing him-
self with a mug of Faro at the bench of a beer-house
on the road to Laeken. Th., Vanity F.
Faroe ['fae-erou] fsereisk; _ legends; the - Islands, the
-s Fser0erne. Faroese [f8e<9ro'i z, -'i s] faer0isk; "gydja"
is - for an aged woman. Faroese Faering, Faer0ing c.
[a- i- u-] osv. lan^e som i far, feel, fool; [l\>&\ Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] ht»t; [Q-] burt; [a] inner;
far
333
fas
far-off ['fa-ra(-)f] fjerntliggende, fjern; . countries.
Farquhar ['fa'9k(w)a, -k(w)a<a] s.
farrago [fa'reJgo"] Sammensurium, Miskmask n\ that
eclectic ~ of his.
farrand ['farand] prov Maade; Skik c. Sml. farand!
Farrar [Tare] s.
far-reaching vidtstrakt; fig vidtrsekkende.
Farren ['farin] s.
farrier ['faria] Beslagsmed, Hovsmed, Hovslager,
Kursmed; Dyrlsege c. farriery [Tariari] Beslagning;
Dyrlsegekunst c.
Farringdon ['farirjdan] s.
farrow ['faro"] Kuld n, af Grise; nine _ ni Grise.
farrow vi fare, ogs.* kaste Grise, *P grise. farrow
['farou] ikke draegtig; prov gold, *ogs. gjeeld; a ~ cow.
far-sighted langsynet, *langsynt; fig fremsynet, *frem-
synt.
fart [fa-ot] Fjert c; vi fjerte.
farther ['fa-a3a] a fjernere, Isengere borteliggende,
Isengere fraliggende; fjernest; fig anden, yderligere. Jvf
further! Farther India Bagindien; our journey was
somewhat ~ [Isengere] than from L to F. farther ad
Isengere, videre; - on Isengere hen; Isengere henne; he
went ~ [videre], and maintained that... farthest
['fa>a3ist] a & ad fjernest; Isengst; it is the best and
goes ~, den bedste og dr0jeste, *ogs. bedst og dr0jer
sig Isengst; at ~, om Tiden: i det seneste.
farthing ['fa^Sirj] Kvartpenny, To0re; fig Styver,
Hvid, D0jt c; sixpence ~ seks og en kvart Penny; he
doesn't care a brass _ F ban bryder sig ikke en D0jt
derom.
farthingale ['fa^Siqge1!] Fiskebenssk0rt n.
fasces ['fasiz] antiq Fasces pi, romersk Liktors med
Risknippe omvundne 0kse (*0x).
fascia [Ta/ia] arch Fascia c, fladt Baand som Orna-
ment; ast (Planets) Bselte n; her Bjselke; anat Sene-
hinde c. fascicle ['fasikl] \ Fascikel c, Bundt n (*c),
Knippe n. fasciculus [fa'sikjulas] Fascikel c.
fascinate ['fasineHJ vt fortrylle, trylle; fig ogs. ind-
tage; daare; _ the gase fastholde Blikket, holde Blik-
ket fast, fascination [fasi'nei/an] s Fortryllelse c, Tryl-
leri n; _ veil Flattersler. fascinator ['fasineHa] For-
tryller; git Slags Skserm c, paa Damehat, under Ophold
V. S0bad &c.
fascine [fa'si'n] Faskine c, Risknippe n; — work Seenk-
vaerk, Pakvserk.
fash [faj] sc & prov Vidtl0ftighed c, Bryderi n;
.flSrgrelse; Bekymring; brydsom Person c; Roe(*Nsepe)-
grses n; Frynse; St0berand [seam]; & uregelmeessig
Nad c; such _/ fash vt skaffe Bryderi, bryde; sergre;
you never ~ yourself! tag Dem ikke det user (*ogs. nser
af det)!; ulejlige Dem ikke!
fashion ['fa/an] Bygning, Form; Facon, Stil c, Snit,
Tilsnit n; Mode; Maade, Vis; Skik (og Brug); Art, Sort
c, Slags c & n [kind]; be the ~ vaere Moden, vsere i
(el. paa) Mode; be all the ~ vsere (paa) h0jeste Mode;
no man who had seen those eyes could, later on, ex-
plain what - of woman she was to look upon, hvad
Slags Kvinde . . . ; become the ~ blive Mode, komme p.
Mode; to make ~ for en Forms Skyld. Scott, The Antiq.
XVI 144 T; set the _ angive (el. beherske, bestemme)
Moden; after a ~ paa en Maade, p. en Vis; the song was
beautiful enough after its ~, paa sin Maade, i sit Slags;
after a ~ of his own paa sin Maade; in the European
~, is. paa (el. efter) europseisk Maade; in the Parisian
~ efter parisisk Maade el. Mode, p paa sin parisisk;
be in - vsere (paa) Mode; dress in the _ klsede sig
moderne, paa (el. efter) Moden; come into - blive
Mode, komme paa Mode(n) ; a man of ~ en Mand af
(den fine) Verden ; go (or grow) out of _ gaa af Mode;
put out of - bringe af Mode, fashion vt danne, forme;
afpasse, tildanne, tilarbejde, tilhugge ; fig ssette Skik
paa. fashionable [Tafanabl] moderne ; fin ; a - lady
(man) en fin Dame, F* Fifdame (fin Mand, F* Fif-
kavaler). fashionable s Modeherre, *ogs. Fif kavaler, Ele-
gant c. fashion-book Modejournal c. fashionist ['fa/a-
nist] cont Modejournal, Modenar c. fashion |paper
Mode-Blad n, -Avis c; —piece & Ransonholt n; —sheet
Modejournal c; — timber & Ransonholt n.
fashious ['fa/as] sc & prov vidt!0ftig, brydsom; serger-
lig [troublesome]; a ~ job.
Fashoda ['fajoda, fa'/o«da] Fashoda n, den sydligste
By & Fsestning v. Ovrenilen.
fast [fa-st] a fast, fastsiddende ; bestandig, holdbar,
varig [Farve colour] ; fast, stserk, (staerkt) befsestet;
fast, trofast; dyb [S0vn sleep; Hemmelighed secret};
hurtig, rask; om Befordringsmiddel : hurtiggaaende;
om Person: som lever raskt; om Kvinde: emanciperet.
Jvf furious ! they had made . friends [var blevne svorne
Venner] with a man called.. .; ~ liver, _ man Levemand,
staerk Viver, *ogs. Rasebasse c; be a _ liver, ogs. leve
raskt el. staerkt; some celebrity whose reputation was al-
ways a - secret out of its own county, but an acknow-
ledged fact within it; be ~, bl. a. staa fast; vsere stsengt
&c; J am too ~, is. mit Ur gaa for stserkt (ogs.* hurtigt,
*fort); 7 am two minutes ~, mit Ur gaar to Minut-
ter for stserkt (ogs.* hurtigt, *fort); make ~ the boat
(door; horse) fort0je Baaden (stsenge D0ren; binde
Hesten); stand ~ holde Stand; holde inde, f. Eks. med
Skydningen; stick ~ sidde fast, fast ad fast; stserkt;
hurtig, raskt. Jvf bind vt! ~ asleep sovende fast, i
dyb (el. fast) S0vn; fall (or go) ~ asleep falde i en dyb
S0vn; we are _ [stserkt, m. stserke Skridt] approaching
this state; she only cried the ~er, (desto) stserkere ; the
snow falls _ det sner stserkt; hold _ holde fast; hold ~
[fast ved] the principle; hold ~ by holde fast ved; hold
(~) on by or to holde sig (godt; fast i ; fig holde fast
ved; the vicar held _ to [holdt fast v.] his opinion
that...; live (too) ~ leve (for) stserkt; leve over Evne,
leve f. raskt; it rains ~, stserkt, *ogs. stridt; rivers
usually run ~est [stserkest, *ogs. stridest] in the centre
of their channels; he ran his ~est [saa stserkt (*fort)
ban kunde] in the opposite direction, fast s Fseste, Tov
(*Taug) n. Isser i Smstgg, som breast-fast, fast [fa~st] vi
faste; SignorSucci, the ~ing man, Fastekunstneren; it is
good -ing, when the table is covered with fish den har
godt v. at faste, der finder Fisk p. sin Disk; den fulde
ved ikke, hvad den fastende trsenger. fast s Faste c;
I have not broken my ~ jeg er fastende, har ikke nydt
noget (idag). fast-and-loose ['fa-stan'hrs] sp git «Fast
og L0st» n, Baandleg, en p. Bedrageri anlagt Leg c
(paa Markeder &c), hvorunder man med en Naai skal
trseffe det Punkt, hvor et Baand eller et Bselte er lagt
dobbelt. Nu : pricking the garter or at the loop; prov
omtr. «hvem frygter f. den sorte Mand» n [prison bars
or base]; play - behandle ham (el. det &c) som en
Legebold; svigte; play ~ with, is. svigte, blive . . . utro;
udnytte og saa slaa Haanden af; years afterwards, the
individual who plays ~ with [forfusker, *ogs. driver Fusk
med] his diary, will believe in his own invention, fast-
coloured holdbar, segte, m. H. t. Farve; ~ brunettes, fast-
day Fastedag. fasten ['fa'sn] vt fseste, fastg0re, (fast)binde;
stsenge [en D0r a door}; sammenf0je; _ an umbrella slaa
en Paraply ned (og rulle den sammen, og *stroppe den);
hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
fas
334
fail
the doors were ~ed back, haegtede belt tilbage, *ogs. var
belt ophukede; the coffin Jid was not yet ~ed down,
paaskruet; she will have her eyes ~ed [fsestede] on her
plate all the time; it had no settled predominant ex-
pression to be ~ed upon [som kunde fsestes i] the
memory; ~ on a lock indsaette en Laas. fasten vi
faeste sig ; - on, om Sygdom : slaa sig paa . . . ; people
in Vanity Fair ~ on [hsenger sig fast t.] rich folk
quite naturally, fastener ['fa-sn-a] Befaester c; Faeste-
middel n. fastening ['fa sn-iq] Fasste n; Holder, *ogs.
Holdert; Knast; (f. Eks. Jaern)forbinding c; pi ogs.
Fsestigheder pi.
fastidious [fa'stidjas] kraesen, fin paa det, pertentlig,
prov* saer paa det. Se please! fastidiously ad krsesent;
I had been ~ nurtured, krsesent (el. pertentlig) op-
fostret, jeg var fint vant.
fasting ['fa-stir)] Faste c. Ogs. i pi; his imagination,
excited by prayers and ~s; an adept in the art of ~
en fuldendt Fastekunstner; — day Fastedag.
fastness ['fa'stnes] s Fasthed; Troskab; Faestning c,
fast Sted w.
fat [fat] a fed; f0r, korpulent, svaer; cut it ~ figurlig :
overdrive, *ogs. skrcre dygtig op; he is cutting (or doing)
it -, ogs. ban slaar stort paa; cut up ~ d0 og efterlade
sig meget; a - lot youll do it p det lader du smukt
vaere el. blive; feed ~ fede, *ogs. gjede. fat s Fedt;
Fedtlag n omkring Indvoldene, Ister c; all the ~ is in
the fire R nu er Pokker 10s, der er hundrede-og-et
ude; the - of the land Landets Fedme c; live off the .
of the land; hard _ Nyrefedt n, Nyretalg c. fat vt
fede, *ogs. gj0de; ~ted calf Fedekalv, *Gj0dkalv; the
-fed calf, bibelsk : den fede Kalv.
fata ['fe'ta, 'fa'ta] pi Fata, Skaebner pi; Fe c, (hekse-
agtig) Kvinde c, i middelalderlige Romaner; _ Morgana
['fa'ta ma-o'ga-na] Fata Morgana n, Luftspejling c.
fatal ['feit(a)l] skaebnesvanger ; fordaervelig, draabende;
d0delig, livsfarlig [~ to life]; . to the sense meningsfor-
styrrende. fatalism ['fe'talizm] Fatalisme, Skaebnetro c.
fatalist ['feHalist] Fatalist c ; a fatalistisk ; this _ belief.
fatalistic [feUa'listik] fatalistisk. fatality [fa'taliti]
uafvaergelig N0dvendighed, *ogs. Skaebnefasthed ; For-
daervelighed, Farlighed; Livsfarlighed, D0deligbed c; pi
Ulykkestilfaelde, is. i Avisspr; there seems to be some ~
in (or hanging over) my attempts to ... der synes at
hvile en Vanskaebne (el. en ulykkelig Skaebne synes at
hvile) over . . . ; day of . Tyge (ogs.* Tycho) Brahes
Dag. fatally ['fe'tali] ad skaebnesvangert ; d0delig; ter-
minate ~ faa (el. have) en d0delig Udgang; though, _
for him [t. sin Ulykke], he took a foolish way of
showing his remembrance of it. fate [fe't] s Skaebne
c; the Fates isaer : Skaebnegudinderne, Noruerne; the -s
of nations Folkenes Skaebner ; the ~ of war Krigslyk-
ken; I suppose it was your ~ to meet me; as ~ would
have it som Skaebnen fajede det; whether he had
really met [faaet] the _ which...; there have been
other prophets who have met [som bar fristet, *ogs. faaet
pr0ve] the same _; (as) sure as ~ p sikker(t) som Amen
i Kirken, *ogs. skaebnefast; there was st like _ in this
det var som bestemt af Skaebnen, skrevet i Skaabnens
Bog. fated ['feHid] skrevet i Sksebneus Bog, saa be-
skikket, F* saa laget; ill-fated ulykkelig; let what
is ~ come!; ~ to af Skaebnen bestemt til at ... fateful
I-ful] skaebnesvanger; from the ~ day when . . .
fat headed [Tathedid] tykbovedet, med Fedt paa
Hjernen, p* ogs. korket; a » fool; hen ^ bl. a. Stolt
Henrik: Chenopodium bonus Henricus; Boghvede c:
Fagopyrum esculentum.
father ['faSa] p Favn c [fathom]; twenty-five ..
father ['fa'Sa] Fader c (pi Fsedre pi), F Far; Fadder
c [god-]; Father [Pater] Felix; the Fathers (of the
Church), the (Christian) Fathers Kirkefaedrene ; stand
~ [Fadder] to; act as - optraede som Fader, v. Brude-
vielse [give the bride away], father vt vaere Fader til
[en Hest a horse}; antage som Barn; _ a fault tage en
Fejl p. sig, overtage Ansvaret f. en Fejl; _ the fault,
ogs. tage Skylden p. sig; _ it (the child) on him til-
skrive ham det, g0re ham ansvarlig derfor (udlaegge
ham som Barnefader). fatherhood ['fa'Sahud] Fader-
forhold, Faderskab n. fatherjland is. poet Faedreland;
— lasher > almindelig Ulk c: Cottus scorpius. father-
less [-les] faderles. fatherliness Faderlighed c. fatherly
[-11] faderlig. fathership [-/ip] Faderforhold, Fader-
skab n.
fathom [TaSam] Favn c = 1 ss m; four _(s); in ten ~s
water p. ti Favne Vand. fathom vt opfavne, maale
(Dybden af); fig udgrunde. fathomable [TaSamabl] lod-
bar, maalbar; udgrundelig. fathomless [TaSarnles]
bund!0s; uudgrundelig.
fatigue [fo'ti-g] Udmattelse, Traethed; Anstreugelse,
Strabads, Strabadseren c; ^ Arbejde n; I was forbidden
all _ of mind, al Aandsanstrengelse ; at ~s, on ~ ^
paa Arbejde ; it had been a day of great ~, en meget
anstrengende Dag; a party of men on ~ ^ ogs. en
Arbejdskommando. fatigue [fa'ti'g] vt udmatte, traette;
anstrenge; strabadsere; fatiguing, strabadserende,
*strabadsi0s, strabadsig; fatiguing journeys; dress
^ Arbejdsdragt ; jacket ^ Arbejdstr0je ; party ^
Arbejdskommando c.
Fatima ['fatima] Fatime, Fatme. Isaer F., Mahomeds
Datter, og F. , den sidste af Blaaskaegs Hustruer; like
fatimemaessig ; _ curiosity. Fatimide [Tatimaid], Fa-
timite ['fatimait] Fatimide c.
fat-lean ['mt'lrn] fedt og magert sammen, *ogs. «feds-
magert», om et vist Parti p. en Hval; *v. Spaekket gjen-
haengende K0d n. fatling [Tatlirj] a fedladen. fatner
[Tatne] Feder, *ogs. Gj0der c; Fedemiddel, *ogs. Gj0de-
middel n. fatness ['fatnes] Fedme c. fatten ['fata] vt
fede, *ogs. gj0de, *om Dyr ogs. fede paa. Ogs. m. for-
staerkende up. fatten vi blive fed, maeske sig, *ogs.
gj0re sig fed; put up to - saatte paa Fede(*Gj0d)stien;
~ing calf Fede(*Gj0d)kalv; -ing stall Fede(*Gj0d)sti c.
fattener ['fatn a] s, se fatner! fatty [Tati] a fed, fed-
agtig. Jvf degeneration! fatty F Tyksak, Tykkert c.
fatuity [fa'tjiriti] Aandssl0vhed, 310velse, Aandssvag-
hed; aandelig Tomhed; Tombed c1; he must now real-
ise the ~ [Tomheden] of that anticipation, fatuous
[Tatjuas] (aands)s!0v, aandssvag, tom(hovedet) ; torn,
skuffende, illusorisk.
fauces ['fa-si-z] anat Svaelg n [throat].
faucet ['faVstt] (dobbelt) Tap, *ogs. Ture c; - and spigot
Taphane, *Tapkran c.
faugh [f«V] int fy! faugh-a-ballagh [fa xa'balax ?].
En gaelisk Forb., som skal betyde ,gaa afVejen!'
[clear the way]; faix, I told him he might as well ~,
make a rid road, and get out of that. Kings ley,
Yeast 169 T. Denne Forbindelse bruges is. som Kamp-
skrig af 87de Infanteriregiment, der af denne Grund
ogs. P kaldes Old Fogs.
1 it is only your own ugly mug which you are
copying with a Narcissuslike conceit and fatuity. Tb.,
Book of Snobs V. 159 T. Her naermest (som p. fransk):
Lapse thed c, Lapseri n.
[a1 i1 u1] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavclse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] rmt; [a-] hurt; [a] inner;
Fan
335
Fay
Faulconbridge ['fa'knbrids] s. Isser i Shaks., King
John. Faulkland ['fa kland] s. Faulkner ['fa'kna] s.
fault [fa(')lt] Fejl; min Forskydning, Forkastning c;
it is not my -, min Fejl, min Skyld ; there were cer-
tainly -s [Fejl, Skyld] on both sides; the - is not with
hint Skylden ligger ikke hos ham; commit a ~ begaa
en Fejl, forse sig; find _ with have noget at udssette
paa, F gnave paa; dadle, kritisere, p rive ned paa,
p & P raesonere; I have no ~ to find [intet at ud-
saette] with it; there was nothing to be found ~ with
(or no . to find) in her appearance der var intet at
udsaette paa . . . ; find but little ~ with ; find some ~ in
his conversation; the noble earl found great ~ with
the government, with the way in which...; lay (or
place) the ~ on him Isegge Skylden p. ham, give ham
Skylden; the _ lies with him Skylden ligger hos ham;
now, do you know where the ~ lies? . . . hvor Fejlen
(el. hvori det) stikker? make a _ gore en Fejl, begaa
en Fejltagelse; be at , sp vsere p. Vildspor, have
mistet Sporet, have taget Change, *ogs. have Tab ; fig
svigte ; on one or two points he thought her memory
was at ~; the system itself was at ~, var forfejlet; we
were at ~ for [vi manglede] words to hide our abhor-
rence; by (or for, from, through) no ~ of his, of his
own uforskyldt, uden egen Skyld el. Erode; losses
brought on by no ~ of his own uforskyldte (el. ham
utilregnelige) Tab ; for ~ of i Mangel af. Sh. ; be in _
have begaaet (en) Fejl, have forset sig; it was none of
my ~, ikke min Fejl el. Skyld ; through ~ of the pilot
v. en Fejl fra Lodsens Side ; cautious to a _ forsigtig
indtil Overdrivelse.
faulter ['falta] vi stamme &c. Aim. falter.
faultfinder ['fa(-)ltfainda] Dadler, Kritiker, R8eson(n)0r
c; finding a dadlesyg, rsesonerende ; s Dadlesyge c;
Dadel c, Udssettelser pi, *ogs. Klander c & n, p Rae-
soneringc. faultily ['fa(-)ltili] ad mangelfuldt; urigtig.
faultiness Mangelfuldhed, Fejlfuldhed, Slethed; Urigtig-
hedc. faultless fejlfri. faulty ['fa(-)lti] fejlfuld, fuldaf Fejl.
faun [fa'n] myth Faun, Skovgud c. fauna ['fa -no]
Fauna, (et Lands, en Egns) Dyreverden c. faunist
['fa'nist] Faunist, Dyrekender, Naturforsker c.
Faust [fa-st, faust] s. Faustina [fa/'staina, -'sti'na]
Faustina. Faustus ['fa/stas] Faust.
fautor ['fa'ta] Ynder, Beskytter c.
faux-pas [fr., fou 'pa'] (is. Kvindes) Fejltrin n.
Favorshani ['favajam] s.
favour ['feiva] Gunst, Naade, Yndest; Gunstbevis-
ning, Naadesbevisning /_ conferred]; Begunstigelse; T j e-
neste; Tilslutning; Gave; mere (seret) Skrivelse, Til-
skrift; Slojfe c [bridal (or wedding) -]; your _ to hand
Deres aerede modtaget; bestow (or confer) a ~ on him
vise ham en Gunst; do him a ~ gore (el. vise) ham en
Tjeneste; find _ with him finde Naade for bans 0jne;
find no - in his eyes ikke finde Naade f. bans 0jne;
gain ~, i Handelssprog : tage Favor; this has an
angry ~ git dette ser stygt ud. Sheridan, The
Rivals V. I 79 T; obtain ~ with komme i Gunst
(el. Yndest) hos; the ~ of an answer is requested Svar
udbedes [S. u.j ; I request the ~ of your communica-
tions jeg udbeder mig Deres behagelige Meddelel-
ser; all in . will raise their hands alle som stem-
mer for, rsekke (el. ville rsekke) Hsenderne i Vejret!
in - of, is. til Fordel (el. Gunst) for, i Favor af; abdi-
cate in .. of [t. Fordel f.] his son; be in ~ of vsere
stemt for, stille sig velvillig til; many of the clergy
were in his ~, var ham gunstige, var stemte for (eller
stillede sig velvillig t.) ham; the wind was now in his
., var f0jelig, var gunstig; be in ~ with staa i Gunst
(el. vsere i Yndest) hos; be in high _ with, high in the
~ of staa hojt i Gunst hos ; declare (or pronounce) in
~ of erklsere sig for; udtale sig fordelagtig (el. gunstig)
om ; if the division goes in its ~ hvis Voteringeu gaar
i dets Favor; we are in receipt of your ~ vi have mod-
taget Deres aerede Skrivelse (*ogs. Tilskriftj; grow into
~ with, be taken into ~ by komme i Gunst (el. Yndest)
hos; be received (or taken) into ~ tages til Naade
(igen); be out of _ with the Emperor vsere i Kejserens
Unaade, i Unaade hos Kejseren ; be restored to ~ tages
til Naade (igen); under _ git med Forlov! ogs.* med
Tilladelse! fortryd ikke paa det! under his . med
bans Tilladelse. favour ['fe'va] vt vsere . . . gunstig,
vsere gunstig for . . ., vsere stemt for, stille sig velvil-
lig til; begunstige [favorisere; lette]. Jvf company! in
-ing [gunstige, heldige] circumstances; -ing wind
fojelig (el. gunstig) Vind, (god) B0r; the most -ed
[yndede, sogte] brands of cigars; fortune -s the brave
Lykken staar den ksekke bi; a popular cause ~ed by
[som fandt (el. vandt) Tilslutning hos] a few great
nobles; the lower and middle classes ~ed [ogs. hang v.]
Christian II; the ~ed few de faa begunstigede; fortune
_s fools Vorherre er alle Daarers Formynder; a wash
to ~ [befordre, begunstige, fremme] the growth of the
hair; a ~ed [gerne seet, velseet] guest; fate (or fortune)
-ed me Lykken fulgte mig, jeg havde Lykken med mig-
(*ogs. Lykken med); the brood ~ed [lignede, *ogs. lig-
nede paa] both parents much1; the context _s [taler f]
this punctuation; these fish do not _ [ynder (el. soger)
ikke] very strong or very shallow swims; will you ~
us? vil De vsere saa artig [at spille, Isese &c]? ~ed by,
p. Brevadresse: v. Godhed af . . . favourable ['feiv(e)rabl]
gunstig; _ side Lysside. favourably ad gunstig; fordel-
agtig; report _. favourer ['feVara] Velynder; Ven;
Fremmer c; a _ of learning, favourite ['feiv(a)rit] a
Yndlings-, (meget) yndet; - dish, ogs. Livret; the „
reading of the young Ungdommens ksereste Lsesning;
his _ [ksereste] resting place; his _ servant bans Liv-
tjener. favourite s Yndling; (en Fyrstes & sp) Favorit;
Favoritinde, Gunstdame c; these colours are without
comparison the ~s, tseller . . . de fleste Velyndere; he is
a ~ with, er i Gunst hos . . .; he is a ~ with ladies ban
gor Lykke hos Damerne, *ogs. ban bar Dametrekke.
favouritism [1feiv(8)ritizm] Favorit vsesen, Gunstsystem n;
Nepotisme, Svogerpolitik c.
favus ['feivas] path Kopskurv c, *M01 n & c i
Haaret.
Fawkes [fa'ks] ; Guy _ Krudtsammensvsergelsens Op-
havsmand, henrettet 1606.
fawn [fa-n] s Daakalv c, Daakid (*Daakj6) n, Raa-
kalv c. fawn a lysebrun, *brunblak. fawn vi kaelve,
ogs.* kalve, *ogs. unge, om Daadyr. fawn vi fig logre
[for on]; coloured lysebrun, *brunblak.
fay [fe»] Fe, *ogs. Huldr c [fairy], fay [fe'] vt ind-
faelde, indpasse; _ a plank on to [fselde en Planke p.]
another, fay vi passe. I Forb. med in, into, together,
with.
Fayal ['fe'al, 'faial, fai'a'l] Fayal n, Hovedoen blandt
Azorerne,.
1 Mserk ogs. T. A. Trollope, Diamond cut Dia-
mond ch. I p. 5: Though both undeniably beautiful,
they differed from each other remarkably. Olivia — to
use the classical old English phrase — favoured her
mother; Giulia, her father. — Saaledes ogs. i Kiplings
Captains Courageous 276, o. a. S.
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [}>] thin; [J] she; [z] measure; [n] sin*;; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
fea
336
fea
feasrue [fi'g] vt si stimulere, kvikke, en Hest, ved
Ingefser &c. Jvf ginger vtl
feal [fl 1] sc Gr£es n; Grsest0rv, *Grsestorv c [sod,
turf]; fuel, ~, and divot. Scott, Waverley XLII
285 T.
fealty ['fi'alti] Troskab, Huldskab; Troskabsed c
[oath of -]; letter of - Hyld(n)ingsbrev ; took an oath
of ~ to him aflagde ham Troskabsed.
fear [fia] s Frygt c. Tit i pi; no ~, no ./ det bar
ingen Fare el. N0d, *ogs. det staar ikke paa! no - for
him det bar ingen N0d (*ogs. det staar ikke paa) m.
ham ; do you think there is any ~ of [Fare for] a
relapse? my worst .s were confirmed mine vserste
Anelser bestyrkedes; hvad jeg mest frygtede, skete;
they had no ~ about [Frygt for] their lives; (I have)
no ~ of that derfor er jeg ikke bange, denned bar det
ingen Fare; be (or stand) in ~ of nsere Frygt for ; hold
it in superstitious . nsere en overtroisk Frygt derfor;
for (or from, from a, through) ~ of af Frygt for ; she
was under no ~ of [nserede ikke Frygt (el. var ikke
bauge) for at] giving offence, fear vt frygte; m. Tingens
Obj. befrygte, frygte for; make himself ~ed g0re sig
frygtet; it is to be ~ed, at befrygte; never ~ us! med os
bar det ingen Fare el. N0d ! *ogs. det staar ikke paa
m. os ! I _ me [jeg frygter for, jeg er bange (el. rsed)
for] that . . . fear vi & abs vsere bange ; don't (or
never) you - ! vser ikke bange ! I almost begin to ~ so,
at frygte for det; _ for frygte for, vsere sengstelig p.
Ens Vegne [be anxious about], feared [fiad] a prov &
sc bange, rsed ; any man would have been even more
~ than 1. Kipling, Life's Handicap 349. fearful ['fia-
f(u)l] bange, rsed; rsed (af sig), frygtsom; frygtelig; _
[frygtblandet] joy. fearfully ['fiafali] ad is. frygtelig.
Feargus ['fa'gas] s.
fear-inspiring frygtindgydende, skrsekindjagende ; -
precipices, fearless ['fiales] frygtlos, uforfserdet, *ogs.
ursed; ~ of [uden Frygt f.] consequences, fear-monger
['fianiArjga] sengsteligt (el. forsagt) Menneske n, Kryster c.
fearnought ['fiana't] Fris n, Vadmel c [dreadnought];
& Portlaken n. fearsome ['fiasam] frygtelig, gruelig.
Is. i Vittigbedsblade. fearsomely ad frygtelig, gruelig;
and ~ they lied.
feasibility [frzi'biliti] G0rlighed, (praktisk) Mulighed,
Udf0rligbed c. feasible ['firzibl] g0rlig, mulig, udf0rlig,
ivserkssettelig ; any thickness that is ~ to be put [som
lader sig (el. som det lader sig g0re at) anbringe] on a
boat.
feast [fi-st] Fest c; Festmaaltid, Gilde, Gsestebud n;
a - for the ears (eyes) en Oresmovs, ogs.* Fest f. 0ret,
Nydelse f. 0ret, 0renslyst (en Fest f. 0jnene, 0jenslyst,
0jensfryd). feast vi feste, holde (el. vsere til) Gilde
el. Gsestebud; - on ... holde Gilde paa; leve h0jt paa,
delikatere (p gasse) sig med. feast vt bevserte, trak-
tere ; . their eyes on or with fryde (el. kvsege) deres
(*sine) 0jne ved. feaster ['fi'sta] Festende, Gsest; Vsert
c; one of the .s. feasting Festen, Spisen og Drikken
c, Gsestebud n (& pi).
feat [ft-t] Bedrift, (Stor)daad, *ogs. Bragd, cont* Kars-
lighed c, Karsstykke n; Kunst c, Kunststykke n; a far
more dangerous . F ogs. et langt farligere Stykke
Arbejde; warlike _ Vaabendaad, Krigsbedrift ; - of
strength Kraftkunst. feat [fl-t] a prov net; behsendig;
stor; o pretty - parcel [a rather large quantity]. Jvf
featly!
feather ['feSa] Fjeder, *Fjser; Fane, p. Fjerpen [the ~
of a quill pen]; Ribbe, t. Forstaerkning, f. Eks. af en
Jaernplade; dmp &c Knast, fast Kile c; arch Skraa-
baand n ; Fejl c, i .Edelsten ; a _ in the (or his) cap,
isser: en Udmserkelse; cut a ~, is. sksere skummende
gennem Vandet ; / haven't got a ~ to fly with jeg har
ikke en r0d 0re; fine ~s make fine birds Klse'r skaber
Folk, *ogs. det er Fjseren som gj0r Fuglen fager; show
the white . vise Tegn t. Fejghed ; be in full (high) -
vsere i fuld Puds (i allerbedste Velgaaende); I'm in
wonderful _, befinder mig mserkvserdig vel; strut in
[prange m.] borrowed -s; birds of a ~ flock together
Krage s0ger Mage, ogs.* Lige s0ger Lige, *Ligt s0ger
Ligt, lige Fugle flyr bedst i Flok; you could have
knocked him down with a _ han stod som himmel-
falden. feather vt befjedre, "befjsere; dsekke, klsede
(ligesom Fjedre), tit om Trseer; fjedre, *fjsere; trsede, om
Hane [tread]; & skive, *skjeDe [Aarerne the oars]; ~ed,
is. befjedret, fjederklsedt; ~ed game Fjeder(*Fjser)vildt,
Fuglevildt; the trees, which ~ed their boughs [strakte
deres (*sine) Grene som Fjedre] down on the sloping
lawns. Marry at, J. Faithf.; . his nest, figurlig:
mele sin Kage, p* ogs. grafse til sig. feather vi
fselde (el. skifte) Fjedre el. Ham, abs fselde, *ogs.
myte, om Fugl; ligge (el. staa, vsere anbragte) som
Fjedre; vsere fjederagtig; schattere sig (fjederagtig);
the cream ~s F10den snerper sig sammen (*snerker sig);
~ing paddles dmp bevsegelige Skovle; the branches
of the trees, ~.ing down as they do to [der ligger
(el. hsenger) som Fjedre belt ned til] the surface
of the water; . out [sprede sig] like a fan; just where
the edge of the wood began to ~ [schattere sig] toward
the hollow; bed Fjeder(*Fjser)dyne c. Som a b!0d-
agtig, kvindeagtig [effeminate]; slap, nonchalant; -
soldiering en Legen Soldat. Is. om Volontserernes
rnagelige Tjeneste; — brained flygtig, tanke!0s; over-
given [giddy]; to a ~ schoolgirl nothing is sacred;
— broom (Isengere) Fjederkost; — brush Fjederkost,
St0vekost, Fjederving(e) c; —driver Fjederdamper c;
edge Ger c, paa T0mmer; — edged angelskaaren, *for-
jynget, bondeskaaret; — game Fjeder(*Fjser)vildt, Fugle-
vildt; — grass Fjeder(*Fj3er)grses: Stipa pennata; head
flygtig (el. tanke!0s) Person c, *ogs. letvindt Menoeske
n; headed flygtig, tanke!0s, taabelig, *ogs. letvindt;
you're too ~ to mind if everybody was dead. G. Eliot,
A. Bede. feathering ['feSarirj] bl. a. (Fjeder)dragt,
(Fjeder)ham c; - time Fseldetid, *ogs. Mytiug; om
^Ender: Rotid, *Fseldetid c; in full autumn ~ i fuld
Efteraarsdragt. featherless fjeder!0s, bseldet, *fjser!0s.
featherlet ['feSalet] lille Fjeder (*liden Fjser) c, pi Smaa-
fjedre. feather|maker Fjeder(*Fjser)fabrikant c; ..moss
*Vsegmose: Hypnum; — shag Felpel c, Hatteplysch n;
weight Fjers Vaegt; is. fig let Skabning, *ogs. Skjsere-
ving(e) c; fancy that little ~ saying: khansamah [Tje-
ner] to my blood-thirsty Mir Khan. Kipling, The
Story of the Gadbys 12; ..white fjer(*fjser)hvid; the sea
was all ~ Ha vet stod i et Skum (*ogs. i Braat og
Brand), feathery ['feSari] befjedret; fjeder(*fjser)agtig.
featish ['fi'ti/] a t & prov k0n, psen, *pen, vakker.
featly ['fl tli] ad prov net [neatly]; behsendig [dexter-
ously]; they generally do their crockery balancing _
with their hands.
feature ['fl't/a] Ansigtsprseg ; Ansigts-Trsek, *ogs.
(-)Drag n; Ansigtsdel c; fig Trsek, Moment n, Side c;
the distinguishing ~ of det ejendommelige ved; a
noble _ in his record, isser : et smukt Trsek i bans Ka-
rakterbog; the noblest ~, tit: Glanspuuktet; pertinacity
was a strong ~ in his character, et stserkt fremtrse-
dende Trsek bos haui; a - of character et (Karakter)-
trsek; the .s of the coast Kystens Karakter c; .8 of the
[&• i' ir] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&'] fall; [a] hot; [A] but; [Q-] hurt; [aj inner;
fea
337
fee
ground Terrsendele; without changing a - uden at for-
trsekke (el. rere) en Mine, featured ['fi't/ad] a med . . .
Treek. Is. i Smstgg; ill-featured grim, ogs.* styg.
featureless ['fi'tfales] uden bestemte Trsek, lidet nd-
prseget, praegl0s.
feaze [fi'z] vt opplydse, udtrevle, optrevle [en Tamp
the end of a rope], feaze vi is. amr vsere febrilsk el.
nerv0s, gaa i nerv0s Spsending, vsere spsendt el. op-
bidset. feaze s Nerv0sitet, Ophidselse, Spsending c.
Feb. Forkortet af February.
febricula [fi'brikjula] let Feber c. febriflc [fi'brifik]
febervoldende. febrifugal [fi'brifjugal, febri'fju'gal]
foberstillende, feber-drivende, -daempende. febrifuge
['febrifju'dg] a & s feberstillende, feberdrivende (Mid-
del, Febermiddel n). febrile ['fi'bril, 'febril] febersyg,
febril; febril, Feber-; - disease, bl. a. Febersygdom; -
state Febertilstand.
February ['februari, p 'febri] Februar c.
fecal ['fi'kal] bsermet, tyk, p* ogs. gj0rmet; fsekal,
Skarn-; „ matters, feces ['fi'si'z] pi Bserme c, p* ogs,
Gj0rme c; Fsekalier pi, Skarn n.
fecit ['fi sit]. Egl «(han) gjorde det», indskrevet paa
et Arbejde, m. Kunstnerens Navn foran.
feck [fek] sc Rum n, Maengde, Kvantitet c, Antal n;
ony ~ of silver (nogen Msengde c af) Penge pi. Scott,
The Antiq. XXXVI 346 T. feckless ['fekles] a sc &
prov svag, i legemlig eller aandelig Henseende; forsagt;
daarlig, slet, F* klein [worthless]; a _ couple; a _
thing like you is not fit to maintain a man.
fecula ['fekjulaj Bundfald (af Planteceller udvadskede
ni. Vand) ; is. Stivelsemel n. feculence ['fekjulans]
Bundfald n, P * ogs. Gj0rme c. feculent [-ant] bsermet,
tyk, P* ogs. gj0rmet.
fecund ['fekand, 'fi--] frugtbar, is. fig. fecundate
['fekandeH, 'fi--] vt g0re frugtbar; befrugte. fecundation
[fekan'dei/an, fi'-] Frugtbarg0relse ; Befrugtning c.
fecundity [fi'kAnditi] Frugtbarhed; Spirekraft c.
fed [fed] v f0dte, &c; spiste, aad, <fec; f0det, &c; spist,
&c. Af feed.
Fedalma [fi'dalma] Fedalma, Heltinden i G. Eliots
dramatiske Digtning The Spanish Gypsy.
federal ['federal] Forbunds-; f0deral. federalism [-izm]
F0deralisme c. federalist [-ist] F0deralist c. fedcralize
[-aiz] vt forene i Forbund, samle. federate ['fedaret] a
f0dereret, forbunden, forenet. federate [-e't] vt forene,
samle (i el. til et Forbund); vi forene sig; it was re-
solved that it was desirable to ~. federation [feda're1-
Jan] Federation c, Forbund n. federati?e ['fedarativ]
f0derativ.
fee [fl1] Honorar, Salser; Gebyr; Len, Lensgods; Gods
n; a ~ on et Gebyr af; a ~ of et Gebyr paa . . ., et Ge-
byr af saa stort Bel0b; I charge no ~s [tager ikke Ho-
norar] for instruction, fee vt betale, honorere, salarere;
give . . . Drikkepenge ; ~ the porter, fee [fi-] vt prov
agr drifte, ogs.* kaste, *dr0fte [winnow].
feeble ['fi'bl] svag; the ~ of the sword det svage.
Modsat: the forte; — minded fattig i Aanden; svag-
sindet; vaklende; raismodig. feebleness [-nes] Svaghed
c. feebly ['fi'bli] ad svagt; mat, med mat R0st.
feed [fi'd] vt fede (ogs. om Maskine), nsere; om Dyr:
fodre, fore; om Foder & om Kvseg : opfodre; om lid &c :
give Nsering, *ogs. n0re; om Spsedbarn & gainmelt
Menneske: made; agr lade afgrsesse, *ogs. lade af beite.
Jvffat! ~ down afgrsesse, ogs.* af beite, afhavne; _ st
into an engine fylde noget p. en Maskine, *f0de nt i
(el. ind i, paa) en Maskine; they were fed on bread
and water de fik Br0d og Vand (at leve af); _ out
opfodre; _ out turnips to the cows fodre K0erne med
Turnips; „ buns to bears, condemned bacon to soldiers,
water to an engine fodre Bj0rne med Boiler, bespise
Soldater m. kasseret Flsesk, fylde (*f0de) en Maskine m.
Vand. feed vi egl kun om Dyr : spise, sede [Turnips on
turnips] ; leve [af on] ; abs tsere sit Foder ; spise, p
fouragere, om Mennesker; when the eels are ~ing
or running naar Aalen bider, p* ogs. naar Aalen
er beit; the fish . on and off all day, s0ger sin F0de
(el. bider) t. forskellige Tider p. Dagen, p* ogs. er
snart beit, snart ubeit. feed [fi'd] s Foder, For n,
Fourage c; Grses w; agr Grsesgang, *ogs. Betesmark,
Havnegang c, Beite; Foder n, Foderportion, Gift c [a
_ of oats et Foder Havre] ; a general - F en ordent-
lig Affbring, *ogs. en stor (el. general) Opvask o : et
st0rre Selskab; tall ~, is. amr h0jt Graes; we had such
a ~ [Maaltid] as we had not had for a week; be (or
get) off his _ gaa fra Foderet; om Menneske ogs.* komme
(. . . vsere kommen) rent af Maden, vsere (. . . blive)
ganske madlei ; being off his _ Foderlede; Madlede e;
when crayfish are strongly on the ~, bider som bedst,
*ogs_. er mest beit. feeder ['fi'da] Fodrer; Mader1; ^Eder,
Spiser, Spisende; Kreaturfeder ; Bikanal, F0dekanal,
Till0bskanal; Biflod, *ogs. Bielv; railw Sidebane c; the
~ Fodreren, v. Rsevejagt: s0rger f. Hundenes Forplej-
niug og passer Betjeningens Heste; a heavy (or huge)
~ en Grovseder, *Storspiser. feed-heater dmp For-
varmer c. feeding, bl. a. F0de c; Foder, For n; Grses-
gang, *ogs. Havn c, Beite n; Forplejning c; — bottle
Patteflaske, *ogs. Taateflaske; — gale & 0gende Ruling;
head St0behals c. feed|line F0delinie; — pipe F0de-
r0r, Spisningsr0r; — pump F0depumpe.
fee|farm ['fi-lfa-8m] Arvefsestegaard ; — farmer Arve-
fsester c.
fee-faw-fum [fi- fa' fAm]. Ord som i Eventyr Isegges
i Munden p. Ksemper og Trolde og gerne indleder et
eller andet blodt0rstigt Forlangende. Nsevnes f. Eks.
i Macaulays Critical and Hist. Ess. I 24; the giant
Fee-Fo-Fum had not a keener scent for supplying his
larder.
Feejee ['fi'dgi] : the - Islands Fidji0erne. Feejeean
['fi-'dgi-an] fidjiansk; s Fidjianer c.
feel [fi'l] vt f01e (F* ogs. kjende), hst fornemme;
maarke, spore; the more sensibly did the Imperialists
_ the distress arising from want of money des f01e-
ligere var Pengemangelen f. de kejserlige ; she felt his
death very much bans D0d gik hende meget nser; .
his ground or way f01e sig for el. frem, F* ogs. kjende
sig for; supply a long-felt need, et Isenge f01t Savn;
drawing the edge and ~ing [f01ende (*ogs. kjendende)
paa] the point of his weapon; I felt (instinctively)
that there was st in the wind jeg f01te, at .... jeg f01te
(F* ogs. kjendte) det p. mig, at... Med tilf0jet
Refleksiv: he felt himself [f01te sig] sufficiently col-
lected to...; they ~ themselves safer. Med udeladt
Refleksiv: ~ sick or unwell f01e (el. befinde) sig
ilde; he felt alarmed, is. ban blev urolig; he felt as-
sured (or sure) that . . . ban f01te sig (el. var) vis paa,
at. . .; how do you ~? til en syg: hvorledes befinder
1 Angaaende feeder v. offentlige Middage, en (hono-
reret) Raadgiver m. H. t. hvilke Retter, Vine &c en
Deltager b0r vselge, og i hvilken Orden de skal nydes.
Se J. Payn, Like Father Like Son I 74 T, der ud-
ferlig behandler Sagen. When you dine with my Lord
Mayor, the question is always asked, Will you have
a feeder, or will you not?
hate; [o»] so; [ai] I; [auj out; [S] the; [p] thin; [/] sfce; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
22
fee
338
fel
De Dem? F hvordan bar De det? I ~ [f01er mig som]
quite another man; /- quite another person myself
selv feler jeg mig som et andet Menneske; - as a
prophet. feelt»f01e; feles, *ogs. kjendes; I felt
similarly (so) jeg havde en lignende (denne) F01else;
the hall ~s cold Forstuen g0r et koldt Indtryk; the air
felt [var, f01tes, *ogs. kjendtes] cooler; it .s soft det er
b!0dt at f01e paa, *ogs. det kjendes b!0dt ; his feet felt
rooted to [var som rodftestede, *ogs. faltes (el. kjendtes)
som nedfsestede i] the ground; _ after f01e (*ogs. kjende;
lete) efter; babies -ing at the breast [som faar Bryst]
catch the expression of their mothers; ~ for f01e (*ogs.
kjende) efter; famle (*ogs. lete) efter; sympatisere (el.
have Sympati) med; when ~ing for an enemy in a
wooded country; "that's awfully good of you", he said,
very slowly, ~ing for his words; ~ kindly to [naere
venlige F01elser f.] him; ~ with f01e for; _ cordially
with sympatisere hjertelig med. feel s Felelse c, i
nogle Tilff; an intense ~ of comfort; all this, the
memory and the - of it, are in Trilby's voice; the dog
did not like the ~ of it [of the leech] on his nose, syn-
tes ikke om at f01e (F* ogs. kjende) den p. Nsesen; I
found it by „ [gcnnem F01elsen], not by sight; of a
greasy, soapy ~ fedtagtig, ssebeagtig at f01e (*ogs. at
kjende) paa. feeler ['fila] F01ehorn n. Ogs. fig; F01e-
traad c, Tentakel c & n; this exclamation was put out
as a ~, ogs. dette Udraab skete for at sondere Ter-
raenet.
feelestt ['fi'les] uden Salaer(er); a ~ doctor en Doktor
uden Patienter.
feeling ['fi'lirj] a felende; sympatetisk, deltagende,
medf01ende; f01som; f01elsesfuld, varm; levende; in a
fervent and _ [f01t] address; 1 have a _ [medf01ende]
heart; in _ [varme] terms, feeling ['fi'lirj] s F01else,
Fornemmelse; Stemning; Misstemning; Irritation c; .s,
bl. a. Harme c ; the general ~, is. Stemningen, Opi-
nionen; public -, is. den offentlige Bevidsthed; a „
against en Misstemning (el. en Opinion) imod; this post
he resigned in 1894, a ~ having arisen against him [da
der var opstaaet en almindelig Misstemning] in conse-
quence of...; a ~ towards, bl. a. Sympati c for; the
. was strong upon him [ban havde en staerk F01else
(el. Fornemmelse) af,] that...; get up a ~ in a totally
different direction oparbejde en Opinion for noget
ganske andet; I had a , [F01else (el. Fornemmelse) af,]
that . ..; I had the - as if ... en Fornemmelse, som
om . . . ; there was not the best of ~s [det bedste For-
hold, den bedste Forstaaelse] between them; the state
of their -.» towards [deres Stemning overfor] me; why
not? said Marmaduke, with a touch of -, Harme,
Vrede, Irritation, ^rgrelsc; the English are more
popular than the Americans, as there is an under-
current of -s [Misstemning, Animositet] against the
latter; sing with ~, bl. a. med Foredrag. feelingly
['fi-lirjli] ad med F01else, f01elsesfuldt; med F01else,
med Foredrag.
fee-simple ['fi-'simpl] Frigods n, Ejendomsgaard c.
feet [fl t] F0dder pi; som Maal: Fod pi. Af foot;
officer of ~, i Si»0g: Infanteriomcer [infantry officer],
fee-tail ['fi-'teU] Stamgods n.
feeze [fi'z] s & v. Se f easel
fegs [fegz] int git mintro [faith, faix &c]; iss . ja
sandelig [yes indeed].
feigh [fel] vt prov rense, g0re ren [en Balje a tub],
oprense [en Br0nd a well].
feign [fe'n] vt fingere, fremhykle, hykle; fordreje, om
Haandskrift; finde paa [en Undskyldning, et Paaskud
an excuse]. Jvf feigned! ~ing disease [det at fingere Syg-
dom, det at simulere, F Skulkesyge] is a common occur-
rence in the army and navy; _ death anstille sig d0d;
- illness, himself sick anstille sig syg, simulere, F
vsere skulkesyg; _ sleep or to be asleep lade som man
sover; . an excuse (for going into the office), ogs. gore sig
et vErinde (ind i Kontoret). feign vi forstille sig, hykle,
simulere ; ~ing [forstilte, simulerende] lunatics often
become really insane, feign s git & \ Forstillelse ; I
made „ to be [jeg lod som jeg var] far gone in dhrink.
Kipling, Soldiers Three 88, feigned [fe»nd] falsk,
fingeret, forstilt; a _ [blindt, forstilt] attack; in a ~
hand m. fordrejet Haandskrift; under a _ [fingeret]
name; make a _ submission p. Skr0mt underkaste sig.
felgnedly ['fe»nidli] ad forstilt; p. Skr0mt. feint [fe{nt]
s List c, Paaskud; Skinangreb, forstilt Angreb n; isser
i Fsegtning: Finte c; make a _ against g0re et Skin-
angreb paa. feint vi g0re et forstilt Angreb.
Feith [fait] s.
feldspar ['feldspa'9] s, &c. Se felspar!
Felicia [fi'liJXJ)a] s.
felicitate [fi'lisite't] vt Iyk0nske, 0nske tillykke [med
on]; gltfryde, glaede; he is to be -d on. . . felicitation
[fi'lisi'tei/an] Lyk0nskning c. felicitous [fi'lisitas] lykke-
lig; om Udtryk, om Virkning : heldig; the most _ [mest
vellykkede, bedst lykkede] sketches, felicity [fi'lisiti]
Lykke, Velsignelse; Lyksalighed; Vellykkethed c; felici-
ties, is. heldige (el. rammende) Udtryk, i Literatslang;
it was difficult to render the exquisite - of the [de
ganske sserdeles heldige el. vellykkede] first two or
three lines.
felinae [fi'lainr] pi: the - de katteagtige. feline
['fi'l(a)inj katteagtig, katte-.
Felix ['fi-liks] s.
fell [fel] v faldt. Af fall, fell [fel] v p falden, faldt
[fallen]. Af fall. Se Abingdon! fell [fel] a grnsom
frygtelig; _ necessity den grusomme (F* sure) N0dven
dighed. fell s Skind n, Pels c. fell s sc & poet H0j
(*Haug) c, lille (*lidet) Plateau n, "ogs. Rab(be) c.
fell [fel] Mark c, *ogs. Jorde n ; o'er ~ and o'er fen,
over mountain and glen, fell vt fselde; om Skov &
om Tree: fselde, (om)hugge; om Skov ogs. afdrive;
s0mme, *falde, i Skrsedderspr. falde op; run and ~
stikke og indre; - to the deck straekke t. Daekket, slaa
tildseks. fellable ['fetebl] moden (el. som egner sig) til
at hugges, *ogs. hugbar.
Fellah ['fela] Fellah, (is. segyptisk) Bonde c. PI
Fellaheen, Fellahin ['fel9hi(-)n], Fellahs.
feller ['fela] s p Karl '(*is. Kar), Fyr c [fellow].
feller ['fela] Hugger, *ogs. Hugstmand ; S0mmer, *Fal-
der, i Skrsedderspr. Opfalder c. felling ['felirj] is.
Hugst, om Skov ogs. Skovning, Afdrivning c ; _ axe
Skov0kse, *Skov0x.
fell-monger ['felmArjga] Skindhandler c.
felloe ['felou, 'feli] (Hjul)fselge c [felly].
fellow ['felou] Faelle, Tilbsenger, Ven; Lige, Jaavn-
lige; Mage c, om Pers. & om Ting; Par n, om Ting;
Kollega, Embedsbroder, Fagfselle; univ (Universi-
tets)stipendiat; Karl (*is. Kar), Person, F Fyr; git
undert. simpel Person c. I Smstgg. is. Med-. Jvf
prunello! but Jack was not the ~ to do that, den
(Mand), som gjorde det; his stockings are not ~s,
Mage, Par; Where's the ~ one? hvor er Magen
el. Parret? —citizen Medborger; —clerk Kontorkam-
merat c; —commoner univ Medkollegiat, Student c
som spiser sammen m. the fellows; — countryman
Landsmand; creature Medskabning c, Medmenneske
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['be] Trykstavolse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] ht*t; [9-] Iwrt; [a] inner;
fel
339
fer
n; feeling Medf01else, Sympati c; — passenger Med-
passager, Rejsefselle c. fellowship [-/ip] Faellesskab,
Faellig, Kammeratskab n; Forbindelse, Omgang c;
(Kollegiats) Stipendium n; mat Selskabsregning c;
Christian ~ Naestekaerlighed, Altruisme c; good ~ godt
kammeratligt (*kameratsligt) Forhold n, Kammeratlig-
hed, *Kameratslighed ; Kollegialitet c; a diploma of
honorary _ Diplom som ^Eresmedlem. fellowship vt
erkende (el. vedkende sig) som Fselle(r), kende sig i
Samfund (el. i Pagt) med. fellow] soldier (Soldats) Kam-
merat; Kampfaelle, Vaabenbroder c; sufferer Lidelses-
faelle; Ulykkesfeelle c; — townsman Bysbroder c.
felly ['fell] ad grnsomt; frygtelig. felly ['fell] s Hjul-
ffelge c.
felo-de-se ['felo di 'si', 'fi-] jur Selvmorder c; Selvrnord
n. felon ['felan] Forbryder, Misdseder; chir Negletrang,
Kattebyld, ogs.* bullen Finger, *Verkefinger c. felon
c* umenneskelig, grusom; forraedersk, tro!0s; ondskabs-
fuld. felonious [fe'lounjas] forbrydersk; _ homicide for-
ssetligt Drab, feloniously ad forbrydersk, i forbrydersk
Hensigt. felony ['felonij Misgerning, (st0rre, stor) For-
brydelse, Forbrydelse c som straffes m. Feengsel eller
med D0den; we make it _ [g0r det t. en stor Forbry-
delse] to... Jvf compound!
felspar ['felspa-a], felspath ['felspat, -b] Feldspat c.
felspathic [fel'spatik, -bik] Feldspat-.
felt [felt] v f01te, &c; f01t, &c. Af feel; supply a -
:f01eligt] want, felt [felt] s Fill; F (Filt)hat c. felt vt
Site; filte, belaegge med Filt; by such slender, and
scarcely perceptible, fibres, is society ~ed together, felt
Hud c, Skind n [fell].
felucca [fe'lAka] & Felukke c, let Krigsgalej, i Mid-
delhavet.
female ['fi me1!] kvindelig; om Dyr: Hun-; - child
Pigebarn; _ elephant Hunelefant; _ screw Hunskrue,
Inderskrue, Skruemoder c; _ slave Slavinde. female
Fruentimmer n; soo Hun c. feme [fern] jur Kvinde c;
_ covert ['kAvat] gift Kone; _ sole ugift Kvinde c.
femineity [femi'nriti] Kvindelighed c. feminine ['femi-
nin] kvindelig; kvindeagtig; gr af Hunk0n, Hunk0ns,
feminin; _ gender Hunk0n, Feminin(um) n; ~ noun
Femininum n; ~ tobacconist Tobaksbandlerske c.
femininity [femi'niniti] Kvindelighed c; Hunk0n n; an
exceedingly rare specimen of ~. feminity [fi'miniti] git
Kvindelighed c, Kvindevsesen n; Kvinder pi; Hector's
understanding, and far more that of ~, is inadequate
to comprehend... Scott, The Ant. XXII. 217.
femoral ['femaral] anat femoral, Laar-.
fen [fenj Mose, *Myr c. fen [fen] v i Barnesprog : jeg
forbyder; ~play du maa ikke lege med ! . larks! ingen
Spilopper !
Fenariot [fa'na'ridt] Fanariot c. Sml. Fanar!
fence [fens] Gaerde n, F* Gar(d); ^ & sp Faegtning,
Faegte0velse c; sp Hinder n; si Heeler c; si Skjulested n,
for Tyvekoster; leap .s hoppe over Gaerder; F* hoppe
Gar(d); sunk _ Grav, Gr0ft c; put the mare at her _s
sp lade Hoppen saette over Forhindringen el. Barrieren;
take lessons in the art of ~, i Fsegtekuusten, i Faegt-
ning; a master of ~ en Mester i Faegtning; be on the
(or sit on a) ~, figurlig amr sidde p. Gserdet, fore!0big
holde sig neutral, fence vt indgserde; fig vaerne om;
afparere, omgaa [et Sp0rgsmaal a question} ; si saelge,
t. en Hseler; „ a court tillyse Tingfred; _ in, ~ round
indgserde. fence vi faegte; fig (s0ge at) omgaa Sp0rgs-
maalet, komme m. Udflugter, ikke ville ud m. Sproget;
-man amr (fore!0big) Neutral c; months Freduings-
tid c; during [i] the ~. fencer Fsegter; sp Hinderrider
c, Hest som tager Hindere godt. fence-season Fred-
ningstid. fencible ['fensibl] Land(e)v8ernsmand, Milits-
soldat c, pi ogs. Land(e)vsern n, Milits c. fencing ['fen-
sirj] (Floret)faegtning c; amr Gaerdefang n-, Gaerder pi;
— crib si Tiggerrede c (*n), Tiggerhule c; hall Fsegte-
sal; _,ken Heelers Hus n; master Fsegtemester, Faegte-
lasrer; — school Fsegteskole; wire Gaerdetraad.
fend [fend] vt: -off afvaerge, afb0de [Slagene the
blows}; ~ off a boat & tage St0d. fender ['fenda] egl
Afvaerger, Afb0der c; is. Kamingitter n; & Fender,
Friholder, Friholt c; four feet on a ~ F P^a Tomands-
haand, under fire 0jne.
Fenella [fi'nela] Fenella. I Scotts Roman Peveril of
the Peak en (foregiven) d0vstum Pige hos Grevinden
af Derby.
fenestral [fi'nestral] a Vindus-; - inscriptions.
fenestrate [fi'nestret] ent gennemsigtig, om Pletter
(*Flekker) paa Sommerfuglevinger.
Fenian ['fi'njan] a irsk; fenisk; the . Brotherhood, et
i Amerika stiftet Forbund for at styrte Englaendernes
Magt i Irland. Fenian Irer, *Ire; Fenier c; the tales
of the bare-armed Fenians.
fennec ['fenik] soo Fennek c : Cams fennec. 4
fennel ['feml] ^ Fennikel c: Fceniculum.
fennish ['fenij] sumpig, sid, *ogs. myrlaendt.
Fennomaniac [feno'meinjak] Fennoman c.
fenny ['feni] Sump-, *ogs. Myr-; sumpig, sid, *ogs
myrlaendt.
fenugreek ['fen jugri'k] ^ (dansk:) Bukkehorn n (& c):
Trigonella foenum Grcecum.
feod [fju'd] Len n [feud].
feoff [fef] Len n. feoff vt forlene. feoffee [fe'fi-]
Lensmand c. feoffer ['fefa] Lensherre c. feoffment
['fefmantj Forlening c.
feracious [fe'rei/as] frugtbar. Carlyle.
Feramorz ['fer9ma>az]. En ung Digter i T. Moores
Lalla Rookh.
ferae natnrse ['fieri- na'tjuari-] lat.: af vild Natur.
ferash [fe'ra'/] hind Stuetjener, indvendig Tjener c.
fere [fia] a sc hel; velbeholden; hale and ~ o: whole
and entire; I trust to find ye baith haill and ~.
Scott, Ant. XXVII. fere [fie] poet & sc Fselle, Stal-
broder, Kammerat c. Jvf fiere! my trusty _. Burns.
fere-owin' [fi9rouirj] ? forlaengst ventet [overdue]. R.
Kipling, Soldiers Three 19 (Heinemann 12).
feretry ['feritri] (transportabelt) Helgenskrin n ; Hel-
genskrins Plads c, i en Kirke; holding a ~ in his
hand.
Fergus(s)on ['fa-gasan]. Is. naevnes en James ~, f0dt
1710 i Keith, Banffshire (Skotland), som i Otteaars-
alderen konstruerede en Klokke af Traa, og Robert ~,
skotsk Digter f 1774.
ferine ['fiarain] vild; barbarisk.
Feringhee [fi'rirjgi] Franker, Europfeer c, pi ogs.
Firenki.
ferly ['fa'li] sc Under, Vidunder n, noget underligt.
Fermanagh [fa>'mana(x)] s.
fermata [fa 'ma ta] J*1 Fennat(e) c.
ferment ['fa'mant] s Gaer; fig Gssring c; be in a (state
of) ~ vsere i Gaering; set in a - bringe i Gaaring. fer-
ment [fa'ment] vt lade gaere, bringe i Gaering. fer-
ment [fa'ment] vi gaere, om Vin ogs. arbejde; om Baer
ogs. safte sig; tage Gaer. fermentable [fa'mentabl] som
kan gaere. fermentation [fa-man'te^an] Gaering c;
insensible ~ Eftergaering ; upper ~ Overgaering. fer-
mentative [fa-'mentativ] gaerende, Gaering virkende.
Fern [fan]; - Isles = Fame Isles, fern [fa-n] ^
re»] hate; [on] so; [ai] I; [an] out; [?5] the; [}>] thin; f/] she; [?}] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
•22*
fer
340
fet
(Orne)bregne, *Bregne, prov Einstap(e), Kjelg c: Pteris
aqnilina. fernery ['fa'nari] Bregneanlseg n, prov* ogs.
Laakmark c. fern|frond Bregnel0v; — gathering,
— harvest Bregnehast, prov* ogs. Laaking c; — owl ^
Natravn, Aftenbakke, Skyfald, *Kveldknar c: Capri-
nniJrjHs Europceus; .shaw Bregnekrat n. ferny ['fa'ni]
bregnebevokset.
ferocious [fi'rou/9s] glubsk, rovbegserlig, rovgerrig,
rovlysten, vild ; looking vildt udseende; frastadende.
ferocity [fi'rAsiti] Glubskhed, Rovlyst, Rovbegserlighed,
Rovgerrighed, Vildhed c.
Ferrara [fe'ra'ra] s Ferrara n; Ferraraklinge c; an
Andrew ~ git et Slagsvserd med dette Mserke; we'll put
in bail, boy; old Andrew _ shall lodge his security.
Scott, Waverley ch. I. Ferrarese [fera'ri'z] a ferra-
rensisk; s Ferrarenser.
ferrel ['fertl] s Drejerulle c [ferril].
ferreous ['ferias] a Jsern-, jsernagtig, jsernholdig.
ferret ['ferit] zoo Fritte c: Foetorius furo; - eyes
r0de 0jne. ferret ['fertt] vt jage (med eller som
med Fritter); forfelge; _ out opst0ve, opsnuse. ferret
['fertt] s Barattes(el. Floret)baand n. ferrety ['feriti] a
rod, om 0jne.
Ferrex ['feriks] ; ~ and Porrex, or Gorboduc, den
reldste eng. Tragedie (1561), af Thomas Norton og
Thomas Sackville.
ferriage ['feriedg] Feergel0n c, Sundpenge pi.
ferric f'ferik] a Jsern-; . chloride Ferriklorid; _ salt
Ferrisalt.
ferricadonzer [ferika'dauza] si Sinkedus, *Haberdu-
das c.
ferriferous [fe'rifaras] jsernf0rende, jsernholdig.
ferril ['ferilj Drejerulle c, i Drejning [ferrel, ferrule].
ferrivorous [fe'rivaras] \ jsernsedende.
Ferro ['ferou] Ferro n. ferro- ['fero] i chem Smstgg;
.cyanic [-sai'anik] a Jsernblaasyre- ; .cyanide [-'saia-
n(a)id] Jserncyanid; .cyanogen [-sai'anodgen] Ferrocyan
n. ferrugineous [feru'dginias]. Se ferruginous! fer-
ruginous [fe'ru'dginas] jsernholdig; rustfarvet; _ spring.
ferrngo [fe'ru'gou] Jsernrust; 3( Rust c.
ferrule ['fertl] Dupsko, ogs.* Dopsko; Hoik; dmp
Bosning, B0sningsring, Klemring, *ogs. Bossing c. Se
ferril! boiler tube ~ Ksedelrerhylse c.
ferry ['feri] Fserge c; Fsergested, *ogs. Sund, Sund-
sted n. ferry vt faerge; .boat Fsergebaad; -man
Fsergemand, *ogs. Sundmand, Skullermand, prov*
Flytmand c.
fertile ['fa 'til, -tail] frugtbar; foldrig; _ in promise
lefterig, lovende. fertility [fa-'tiliti] Frugtbarhed;
(Forfatters) ogs. Produktivitet ; Foldrigdom c ; - of in-
vention Opfindelsesgave, Opflndsomhed c. fertilization
[fa'tilai'ze'/an] Frugtbarg0relse, Befrugtning c. fertilize
['fa'tilaiz] vt g0re frugtbar, befrugte; g0de, *ogs. gj0dsle.
fertilizer ['fa'tilaiza] Befrugter; G0der, *ogs. Gjedsler;
G0dning (*is. Gj0dsel) c, G0dningsstof n.
ferula ['fer(j)ula] $ Ksempefennikel c; (0sterlandsk)
Scepter n. ferule ['ferul, 'fertl] s Ferle c. ferule vt
ferie, give af Ferlen.
fervency ['fa'vansi] Varme, Inderlighed, G10d c.
fervent ['fo'vant] bed, varm; fig brsendende, varm,
inderlig, gledende; a . desire, ferrently ad varmt,
inderlig, g!0dende. ferrid ['fa-vid] brsendende, g!0-
dende. Isser fig; _ wishes, ferrour ['fa'va] braendende
(el. g!0dende) Iver; Varme, Inderlighed, G10d c.
fescennine ['fesanain] fescenninsk; . verses, ogs.
Fescennlner, Smaedevers.
fescue f'feskju] Pegepind, Pegestikke, *ogs. Pegestok
c; — grass Svingel c: Festuca.
fess(e) [fes] her Vaabenbaand n; point (Skjolds)
Midtpunkt.
festal ['festal] Fest-, festlig; . days.
fester ['festa] vi eddres, ssette Edder, blive giftig,
bulne, om Saar; raadne; fig gnave, gribe (el. sede) om sig,
om Lidenskab. fester s giftigt (el. ondartet) Saar n;
Gnaven, Omsiggriben c. festival ['festival] Fest-, festlig,
Hejtids-; the University _ hall Universitetets Festsal.
festival s Festdag, H0jtid; Fest c ; the tumult of a city
at high _, i en By som holder en (eller anden) st0rre
Fest. festive ['festiv] festlig, h0jtidsfuld, H0jtids-;
glad. Jvf board s! festively ad festlig; -decorated.
festivity [fe'stiviti] Feststemning, Festglsede, Festivitds;
Festivitet, Festlighed, Fest c. festoon [fe'stu-n] Feston,
Guirlande, undert. Hsengel c. festoon vt festonnere;
~ed curtain Kappegardin; .ed with cobwebs.
fetal f'fl-tl] f0tal, Foster-.
fetch [fetj] is. ir Dobbeltgsenger, (F01ge)aand, *ogs.
Forfaerd c, Vard0g : Syn n af et endnu levende Menne-
ske. fetch [fet/] vt hente ; indbringe [en vis Pris a cer-
tain price}; fig F fange, tage, g0re Indtryk (el. Virk-
ning) paa [ham him ; Publikum the public] ; slaa med
Forbavselse, forbavse. Jvf fetching, sternway! .and
carry sp apportere, om Hund ; she seldom left off till
she had -ed blood, havde faaet Blod frem; _ him a
blow bibringe (el. tilf0je, p lange) ham et Slag, *ogs. faa
Slag p. ham; . [g0re] a bound, a leap; ~ [g0re, tage] a
circuit, compass, round, turn; ~ a great [lang] compass;
she could not . the harbour (or the point, the town &c)
& Skibet kunde ikke ligge op; . [spsede] the pump; ~
way faa Spillerum; it's her coolness that ~es [forbavserj
me; will you ~ [hente] me some medicine from the
chemist's? .. out faa frem, tage frem, *fremhente; - «p
hente op; F opdrage [bring up]; stoppe, standse; ind-
hente; <£, ankre op med [bring up], fetch vi: ~ and carry
sp apportere; fig vsere Ens lydige Slave (*ogs. Pudel); .
round [knibe op forbi el. rundt] Timor; . round again
F komme sig; _ to windward of [knibe op forbi] a point;
_ up standse, stoppe (op); holde, g0re Holdt; J, ankre
op; fig havne [i Vinhuset at the tavern; i England in
England; i Armene paa in the arms of]; you will be
tired of my story before ever we ~ up at Suliman's
Mountains; ~ up all standing ankre op f. fulde Sejl;
fig standse pludselig el. brat; . up with indhente, F
tage igen. fetch [fet/] s Kneb, (Kunst)greb; listigt (el.
underfundigt) Sp0rgsmaal n; they have the same ~ now
to explain such ugly cases; the _ of the gulf & Bugtens
hele Lsengde c. P. A. Clausen, fetcher ['fet/a] Renter
c; - and carrier apporterende Hund; fig lydig Slave,
*ogs. Pudel c; a ~ and carrier at her command, fetch-
ing ['fet/in] fig F betagende; fortryllende [captivating];
a ~ [fsengslende] story; finish up with a . [kraftig,
virkningsfuld, effektfuld] peroration; they look quite ~.
fete [fe5t] Fest c; - champe'tre Skovbal n, Fest i det
gr0nne. fete vt g0re Fest(er) for; fig fStere, g0re
meget af.
fetich ['fi-tij, 'fetl/] Fetisch c; the . of the bottle
Drukkenskabsdjaevelen, Drukkenskaben. fetlchism [-izm]
Fetischdyrkelse, Fetichisme c.
feticide ['fl-tisaid, 'fet-] Foster-Mord n; -Fordrivelse c.
feticism ['frtisizm] \ Fetichisme c [fetichism].
fetid ['fetid, 'fl-tid] stinkende; . limestone Stinkkalk,
Stinksten, bitumenholdig Antrakonit c.
fetish s, se fetich!
fetlock ['fetlakj Hovskseg n.
[a- i- n-] osv. lange som 1 far, feel, fool; ['be] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] htrt; [a-] hurt; [oj inner;
fet
341
fie
fetor ['fi-ta-a, -ta] Stank c.
fetter ['feta] s (Fod)lsenke, Lsenke orn Foden; fig
Lsenke c (om Foden). fetter vt Isenke, Isegge i Jsern, hst
Isegge (el. slutte) i Bolt og Jsern ; fig binde ; without
~ing himself by the propriety of their application
uden at bindes af Hensynet til, om de passede ; -lock
Lsenkelaas c, *Lsenkelaas c & n; fig Klods (*ogs. Klep)
c om Foden; the confounded ~ clapped on my move-
ments by old Griffiths. Scott, Redgauntlet letter X.
fettle ['fetl] P Orden, Stand, Tilstand; <£, Tru(d)sel c;
•in ~ i Orden, i Stand, F * paa Stel ; I was in good
sound ~ sp ogs. i god Kondition ; being in his finest
vocal ~ [da ban var v. aldeles ypperlig Stemme], he
was just getting a big burst of applause; in walking
~, bl. a. fserdig t. at gaa. fettle vt binde, fastbinde;
g0re (el. ssette) istand, ordne, *ogs. stelle til; f banke,
prygle; min udfore, om Pudleovn; his tail had to be
~d [bindes op] an inch shorter. R. Kipling, Soldiers
Three; when I have ~d them a lal bit, sat lidt Skik
p. dem, *ogs. stelt lidt p. dem. fettle vi g0re sig
island, *ogs. stelle sig til; prov nysle, *krotle.
fetus ['fi'tasj F0tus, Foster n. Jvf fetal!
feu [fju-] sc Fseste w, Forpagtning [lease]; Tomt,
Grund c. feu vt sc bortfseste, bortforpagte ; fseste, for-
pagte; ground for other works is also expected to be
~ed very soon.
feud [fju-d] (Slsegts)fejde c; Len, Lensgods n; be at ~
ligge i Fejde (m. hinanden); for this deed he was held
at ~ by [laa ban laenge i Fejde med] the relations of
the knight, feudal ['fjird(8)l] feudal, Lens-; middel-
alderlig; the ~ system Lensvsesenet. feudalism ['fju'da-
lizm] Lensvsesen w. feudality [fju'daliti] Feudalitet;
Feudalforfatning, Lensforfatning c. feudary ['fju'dari]
Lensmand, Vasal c. feudatary ['fju datari], feudatory
['fju'datari] Lens-, feudal; s Lensmand, Vasal c; Leu n.
feu-de-joie [fr.; fju dagwa-] Salut c; the . resounded.
fenille-morte [fr. ; fu*il'ma'9t] ogs. brungult, merke-
gult n [filemot].
feuilleton [fr.; 'fu'iltarj] Feuilleton (*ogs. F01jeton),
F Kselderetage c.
fever ['frva] Feber c. Jvf lady! have (take, be taken
with) the ~ have (faa) Feber; J arrived in a high _,
med stserk Feber; in a ~ of [i feberagtig] expectation;
the ravings of _ Feberfantasier. fever vt bringe i Feber;
-ed som a febersyg. fever vi faa (el. blive syg af)
Feber; — few ^ Matrem c: Pyrethrum parthenium;
corn ~ Balders(*Baldcr)braa c: P. inodorum. feverish
['fi'varij] feber-syg; -bankende; -agtig. fever jlurdan git
Anfald (*ogs. Rid) n af Ladhed, Skulkesyge c; lurgan.
Se -J,urdan! — lurk Skulkesyge c; ~, neither play nor
work: --pitch Feberh0jde, feberagtig H0jde; public
feeling rose to ~; — point. Se — pitch! this raised ex-
pectation to the ...
Feversham ['fevazam, 'fevajam, 'fi'-].
fever-trap p usund Bolig, Feberhule c.
few [fju1] a faa. Jvf favour vt, fewer, fewest, 1. gay!
_, indeed, had been the days in his life on which [de
fserreste Dage i bans Liv havde de vaeret, hvori] he
could look forward to...; a man of , words en
faamselt Maud; a (or some) ~ nogle faa, enkelte; nogle;
a ~ (ironisk:) lidt, endel o: en god Del; si ogs. (det er)
ikke frit; it will cost him a -; I trembled a _. "Don't
you call this considerably jolly?" "I believe you, my
boy, (just) a ~", jo en lille Kende, *jo lidt saa; in _
cases kun i faa Tilfselde, enkeltvis, tildels; not a (or
no) ~ ikke faa; a very (or quite a) ~ nogle ganske faa;
public buildings are ~ af offeutlige Bygninger er der
(kun) faa ; their visits are ~ and far between, faa og
spredte, adskilte m. lange Mellemrum, p* ogs. det er
rumt imellem deres Bes0g; the first ~ days de flarste
(el. nsermestfelgende) Dage ; of those there were also a
good ~, ikke saa faa; during the last (or past) _ months
i de sidste faa Maaneder; it probably would not take
long to convince that -, de (el. disse) faa; what _ [de
faa] letters I have had to write; ~ in numbers faatal-
lige. fewer ['fju'aj fserre, mere faatallige. M few; in
~ numbers bl. a. mere faatallige. fewest f'fju'ist] fserrest.
Af few; do as most do, and „ [de fserreste] will blame
you! they amounted to forty at the ~, i det mindste.
fewness ['fju'nes] Faahed, Faatallighed c.
fews [? iju'z] $j prov Husl0g, Semperviv, *Tagl0g c,
Tagl0v n: Sempervivum tectorum.
fewtrils ['fju'trilz] prov Smaating, Bagateller pi
[trifles]; T0j ; Bohave n. Dickens, Hard Times I
ch. XI.
fey [fe1] vt prov rense. Se feigh! fey [fe>] a sc «fejg»,
D0den nser [on the verge of death].
fez [fez] Fez, tyrkisk Hue c.
Fezzan [fe'zan, -a'n] Fezzan n.
fl! [fai] int fy [fie]!
flance [fr.; fiaq'sei], fiancee [fr.; fiarj'se5] Forlovet c; a
serious quarrel with his fiancee.
flars [fiaz] pi sc Kapitelstakst c [taking the average
price of corn]; strike [ssette] the ~; striking the _ Ka-
pitelstakstens Ssettelse c.
fiasco [fi'askou] Fiasko, Fjasko c [failure]; the Insti-
tution was a [gjorde] _; the man who made the
miserable ~ of Strasbourg.
flat ['faid't]. Egl det ske! Ordre c; I give my ~
[Samtykke] to that proposal; the ~ [det Bud] went
forth that . . .; bankrupts flying from a ~.
fib [fib] vt git slaa (el. banke) 10s paa. flb vi banke (el.
slaa) 10s git si; nu almindelig p : digte, lyve, *ogs.
skr0ne; . with your right (hand). Tbackeray,
Miscell. VIII. 10 T. flb P L0gn, Digtning, *ogs. Skr0ne
c; tell a ~ lyve, *ogs. skr0ne. flbber ['fiba] p L0gn-
hals, L0gnepose, *ogs. Skr0nemager c. fibbing ['fibirj]
det at faa Modstanderens Hoved ind under sin Arm og
banke 10s derpaa; P Digt, Lyv n, *ogs. Skr0ner
Jvf facer!
fibre ['faiba] Fiber, Streng, Traad, Trsevl c; the boy
is of solid ~ der er god Malm (el. godt Stof) i Drengen
(*Gutten). fibril ['faibril] lille (*liden) Fiber, &C; Rod-
trsevl c. flbrine ['faibrin] Fibrin c&n. fibrous ['faibras]
trsevlet; _ root Trsevlerod.
fibster ['fibsta] L0gnhals, P L0gnepose, *ogs. Skr0ne-
mager c [fibber]; he is a dreadful ~, ogs. ban lyver
saa stserkt, som en Hest kan rende, *ogs. ban lyver, saa
det render af ham.
fibula ['fibjula] Spsende w, *Spsende c&n; Brosche;
chir Synaal c; anat Lseggeben n. flbulated ['fibjuleitid]
spsendeformig; broscheformig.
fickle ['fikl] vankelmodig, vsegelsindet, uberegnelig;
a ~ ally; and ~ [ogs. den lunefulde] fortune certainly
seemed to smile upon him; — minded. Se fickle!
flco ['fi-kou] : a ~ for the phrase! Pokker i Void (el.
bleese vsere) m. dette Udtryk! Shak., Merry Wiv. I.
3. 33 og derefter Scott, The Antiq. VIII. 74 T.
fictile f'fiktil] formet; Pottemager-, plastisk, dannelig;
_ earth, fiction ['fik/an] Opdigtelse, Opfindelse; Op-
digtelse c, Digt, Opspind n, Historie; Fiktion c; prose
_ Romanliteraturen ; a work of ~ en Digtning; is. en
Roman, flctionist ['fik/auist] Romanforfatter c. ficti-
tious [fik'tijas] digtet, opdigtet; Digter-; digtet, fingeret,
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [])] thin; [/] she; [z] measure; [q] siw^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
fid
342
fif
forloren; - gem uaegte (el. forloren) ^Edelsten; demands
made on _ works, Digtervserker, is. Romaner.
fid [fid] <k Slutholt c; Spledshorn, *Spleishorn n
[splicing fid].
fiddle ['fidl] Violin (ogs.* Fiolin), F Fiol, *F ogs. Fele;
si Skaelm, Bondefanger c; isser amr Bedrageri n\ -s &
Pindeskiver, Slingrebrsetter, til Spisebord; play second
- spille anden Violin. Ogs. fig; go out on the ~ si
s0ge efter Bekeudtskaber som kan tages v. Naesen;
drage ud p. Bondefangeri. fiddle vi spille Violin; fingre;
lege; fjase; si fange Bender, snyde Folk; if a boy of
mine takes to fiddling, bliver en Gavtyv; don't ~ about
[ikke svinge (*svinse) omj with your glass that way!
fiddle vt spille, p. Violin; —block & Fiolblok; ..come,
.cam [-kAm] \ fjasende; a ~ tale of a child. Sheridan,
A Trip to Scarborough IV. I; -de-dee [fidldi'dr] int
& s Vrovl, *ogs. Prat, T0v n; -faddle git Passiar c,
Sludder w. fiddler ['fidla] Violinspiller ; Spillemand;
si Gavtyv c; si Sm01 n, *Sumlekop; si Sekspenny
c; there they are, like the four-and-twenty -s, all of a
row. Dickens, Our Mutual Friend III 94 T. Dot
hedder ellers i Visen Four-and-twenty blackbirds all
of a row; drunk as a ~ fuld som en Allike (*Alke);
~'s green & si Himmelen, Matrosers Slaraffenland.
fiddlestick ['fidlstik] Violinbue c; -(s) int Sludder!
Passiar! *ogs. T0v! fiddling si tilfseldig Beskaeftigelse c
paa Gaderne, tilfaeldigt Sjov n, *10s Sjau c [odd jobs];
Spil [gambling]; F Driveri n, 0rkesl0shed c.
Pidele [f(a)i'di'li]. Imogens paatagne Navn, i Shak.'s
Cymbeline. Fidelio [fi'drliou] s.
fidelity [fi'deliti] Troskab c. Ogs. Portraets; there are
witnesses who know the ~ of these representations;
casualty and ~ company Ulykkes- og ^Erlighedsfor-
sikringsselskab, Ulykkes- og Garantiselskab; _ guarantee
Garanti- eller ^Erlighedsforsikring c.
Fides ['faidi-z] s.
fid-fad f'fidfad] F forvsent (el. krsesen) Person c;
prov et Slags Damspil n.
fldge [fidg] s og v. Se fidget! fidget ['fidgitj vi vimse
(om), vsere febrilsk. fidget vt g0re nerv0s; it ~s me.
fidget s Vimsen, febrilsk Uro, Rastl0shed; stundesles,
febrilsk (el. rastlas) Person, *ogs. Vimring c; have got
the -s, be in a (or all on the) - vsere febrilsk, nerv0s,
rast!0s. fidgety ['fidgiti] febrilsk, nerv0s, rast!0s, urolig.
fid-hole & Slutgat n.
fldicinal [fi'disinal] ^ Strenge-, (be)strenget [stringed].
fiducial [fi'dju-Jal] a, se fiduciary!
fiduciary [fi'dju/sri] tillidsfuld ; Tillids-, betroet; the
law regarding - agency or trusteeship, Stilling c som
Tillidsmand, Vsergemaal n; feel himself in such a _
[betroet] position towards his master; a _ power Myn-
dighed som Tillidsmand, som Vserge.
fie! [fai] int fy! fie [fai] a sc «fejg», D0den naer
fief [fi-f] Len n.
field [fi Id] Mark c, *ogs. Jorde; Vaenge n, *L0kke
[enclosed -/; Ager; fig Mark c, Felt; & Slagfelt, Slag-
sted n, Slagmark, Valplads c [. of battle]; her Felt;
opt Synsfelt /_ of mew or vision]; sp Jagtselskab n,
Jagt c, (samtlige) Deltagere pi; sp (konkurrerende) Del-
tagere pi, Konkurrenter pi (mod hvilke en optrseder);
is. Felt (samtlige) m0dte Heste pi, (samtlige) i et L0b
deltagende Numre pi, *ogs. Fremm0de n; sp (i Cricket :)
Angribere pi, Udeparti n; elec F Feltmagnet c /_
magnet]; a fair -, figurlig: rimelige Vilkaar pi [a fair
opportunity for action]; what a _ [Felt] for the plastic
art! railway stations are the most fruitful -s [Virke-
felter] for enterprising thieves; ~ of activity (of labours)
Virkefelt n (Arbejdsmark c); the _ of Culloden Val-
pladsen v. Culloden, Slagstedet C— n; back the _ sp
saette (Penge) p. Feltet, p. samtlige Heste; keep the -
^ holde Marken; fortssetie Operationerne; the whole ~
[Jagt] were now looking on at my mishap; open a
wide . [Felt, Mark] for an ambitious man; quit (take)
the ~ r0mme (rykke i) Marken; in the _ i Marken, i
Terraenet; notes made in the ~; in the ~s ude paa (el.
i) Marken, *ogs. ude p. Jorderne; be early in the ~, isaer
vsere tidlig ude; be first in the ~, f0rste Mand p. Pletten,
vsere ferst ude; bring (or put) into the _ bringe (el.
f0re) i Marken, stille; cont troppe op med; beat him
off (or out of) the - slaa ham af Marken. field vt sp
opfange, standse (og sende tilbage); . the ball field
vi rykke i Marken; vsere (el. g0re noget) i Marken;
selv ops0ge sin F0de, i det fri; sp spille (i Udepartiet),
deltage (is. i Cricket) som Angriber, i Oppositionen ;
the more highly improved breeds of the pigeons will
not ~, or search for their own food; bowling and -ing;
stand -ing for hours under a broiling sun; bed
Feltseng; — book (Landmaalers) Noteringsbog ; — com-
pany feltmsessigt (el. feltstserkt) Kompagni; — day Ma-
D0vredag, 0velsesdag; fig st0rre (Forretnings)dag,
egentlig Arbejdsdag; driver amr Markhyrde, Mark-
vogter, *Bygdeva3gter c : forsaavidt han optager strej-
fende Dyr. fielder sp Opponent, Angriber, Udespiller;
Jagthund; Vseddemaals- Agent, -Spekulant c [book-
maker, layer]. fleld|fare ['fi'ldfaa a] ^ (almindelig,
dobbelt) Kramsfugl, Sjagger, Snarredrossel, *Fjeldtrost.
Graatrost c: Turdus pilaris; force feltmaessig Styrke;
— gate Gitterport c, Gaerdeled n, *Grind c; _>glass
Jagtkikkert. Fielding ['n Idiq] s. fielding sp Opposition
c, Angreb, Spil n ved Udepartiet. field) magnet Felt-
magnet; ..marshal Feltmarskalk ; — marten loc amr
Kongefugl, Tyran c : Tyrannus intrepidus [king-bird];
— notes Notater (el. Noticer) gjorte i Marken; — officer
Stabsofficer; — pea graa ^Ert, Marksert, *Graaert, Ager-
ert : Pisum arvense; piece Feltkanon c ; preaching
Friluftspraadiken, Gudstjeneste c under aaben Himmel.
fieldsman ['fi'ldzman] si Opponent, Angriber, Udespiller
c [fielder], field | sports Friluftsidrsetter; —stool Feltstol,
*ogs. Feltkrak; -^strength feltmaassig Styrke; —trial sp
Hundepr0ve, *ogs. Markpr0ve c, Pr0ves0g n; — vole
R0dmus, Markmus c : Arvicola agrestis; —work Felt-
skanse c
fiend [fi-nd] Djsevel c. Jvf form s! fiendish [-i/]
djaevelsk; he laughed a - laugh, lo djaevelsk.
fierce [fias] vild ; heftig, voldsom ; rasende ; F bister,
*ogs. morsk; _ excitement, ogs. Kamplyst c; _ looks
bistre (*ogs. morske) Miner ; there was a very large -
[slem, *ogs. ond] monkey on board; ~ patriot Kraft-
patriot; —looking bister (*ogs. morsk), bistert (*ogs.
morsk) udseeude.
Here [fla] s sc Fselle, Kammerat c. Jvf fere! and
here's a hand, my trusty ~. Burns.
FI. Fa. Forkortet f. fieri-facias. fleri-facias ['faiarai
•fei/ias] jur Udpantningsordre, Udlsegsordre, Ekseku-
tionsdom c.
fleriness ['fai^rines] bl. a. Edfuldhed, Fyrighed; Hef
tighed c. fiery ['fai^ri] Rd-; fyrig, ildfuld; heftig; om
Hest is. vselig; - characters Flammeskrift, Lueskrift c;
be tried in the - furnace of affliction, i Modgangens
Ildovn; her _ spirits hendes livfulde Aand; hendes
Lidenskabelighed c; (of a) - red gloende r0d, ildr0d,
F ildende red.
fife [faif] J^ Pibe, Pikkolofl0jte c. fife v pibe; —major
[a1 i' u'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] Imt; [Q-] hurt; [a] inner;
fif
343
ill
«Bataljonspiber« c, Leder af Bataljonens Pibere. flfer
f'falfa] ^ Fiber c. flferail ['faif re»l] & Kahytsraeling,
(omkring ophojet Skanse); Mastenaglebaenk; Fangbjelke
c, om Stormast eller Pumpe.
fifteen f'fifti'n] femten; the game of ~ Femtenspillet.
fifteenth ['fif ti-nb] a femtende; s Femtendedel c. fifth
[fit])} a feinte; the Fifth Avenue Femte Langgade,
Millionaergaden i New York; _ monarchy men det
« femte Riges Msend>», en Sekt p. Puritanismens Tid.
Hsevdede, at Kristus stod i Begreb m. at komme
anden Gang t. Verden og grunde det femte Verdeus-
rige. Ogs. kaldte millenarians; I knew I should be
a ~ wheel to the coach, som det femte Hjul t. en Vogn.
fifth s Femtedel; £ Kvint c. Jvf consecutive! fifthly
f'flibli] ad for det femte. fiftieth f'flftitb] halvtredsinds-
tyvende, ogs.* femtiende; s Halvtredsindstyvendedel,
ogs.* Femtiendedel c. flftiethly ad for det halv-
tredsindstyvende (ogs.* femtiende). fifty f'fifti] halv-
tredsindstyve, ogs.* femti.
fig. [fig]. Forkortet f. figure Figur; *s shown in
Figs. 612 to 614 vises Figur (. . . Fig.) 612 til 614 ; (in)
full „ i fuld Puds, fig vt •. - out fikse op, *opfiffe; klsede
i fuld Puds, fig [fig] Figentrae n; Figen c; path Kondy-
lom n, en vorteagtig Fremragning el. Udvaekst; a ~ for
him! f blsese vsere m. ham! jeg blaeser ad ham! ogs.*
jeg blseser ham et Stykke, *jeg blaeser i ham, p blaase
m. ham ! a - for antiquity! ogs. Oldtid mig her, og
Oldtid mig der ! I don't care a _ for it ogs. jeg bryder
mig ikke en Snus (*ogs. en Dust) om det.
flgaries ['figariz] F Streger, Skselmsstykker.
Figaro ['fi'ga'ro11] si Barber c; _ qua, ~ la F her, og
der, og allevegne (F og Straalemester tillige).
fig-eater ['figrta] ^ Graessmutte, Have(gr8es)smutte,
ogs.* Havesanger c: Sylvia hortensis.
fight [fait] m kaempe [med, mod against, with; om
for; for mig for me; f. denne Sag in this cause] ;
slaaes; procedere, gaa t. Rettergang; _ and struggle
kaempe og stride; _ which (or as to who) shall . . .,
slaaes (el. strides) om, hvem der skal . . . ; _ against,
ogs. bekaempe vt; the child was ..ing for breath, ar-
bejdede f. at faa Luft; - up fortssette Kampen, ikke give
tabt, *ogs. ikke give sig over, fight vt kaempe; kaempe
(el. slaaes) med; lade ksempe el. slaaes; konkurrere om;
_ an action levere en Traefning; _ a battle udkaempe
(el. levere) et Slag; here the battle was fought, ogs.
her stod Slaget; he is ~ing his country's battles [slaaes
f. sit Land] and dies gloriously; hard battles to ~
haarde Kampe at bestaa ; _ the case procedere vi, ud-
kaempe Sagen f. Domstolene; _ cocks lade Haner kaempe
m. hinanden, arrangere en Hanekamp el. Hanekampe;
- a (or the) good _ bibl stride den gode Strid; _ a
Scotch seat against . . . konkurrere med (En) om en
skotsk Parlamentsplads; ~ the ship [ogs. holde Kampen
gaaende fra Skibet, m. sit Skib] for two hours; he had
to ~ his way (on), kaempe sig (videre) frem; fought
their wild way kaempede sig frem p. deres (*sin) vilde
Vej ; wrestle with and ~ down [nedknuge, bekaempe]
her grief; _ out udkaempe [en Duel a duel; en Strid
a quarrel}, fight s Kamp; Strid c; Slagsmaal n; he
had yet some ~ left in him der var endnu Kraft i ham
(t. at kaempe) ; we will make a ~ for it vi vil slaaes;
make no ~ of it, [ikke kaempe] but surrender at once;
show - saette sig til (el. yde) Modvaerge. fighter
f'faita] Kaemper; Stridsmand; Slagsbroder, *ogs. Slags-
kjaempe, Slaaskjaempe c. fighting part & a Kamp-;
kampdygtig; _ cock Kamphane; live like ~ cocks
leve overfledig og godt; _ cove p Bokser c; - lantern
& Batterilanterne, Skytlanterne ; _ man Stridsmand;
fig Stridens Mand; six _ men of a frontier clan:
- qualities (ogs. Skibs) Kampegenskaber ; _ spirit,
is. Kamplyst; is. dadlende: Stridbarhed c. flghtist F
Slagsbroder, *ogs. Slagskjaempe, Slaaskjaempe c.
figment ['figment] Opspind, Paafund, Digt, Digt n
og Lagn c.
insurability [figjura'biliti] Dannelighed c. flgurable
['figjurablj formbar, dannelig. figural f'figjural] .git
Figur-, fremstillet i (el. bestaaende af) Figurer eller
Rids, figurant [fr.; 'figjurant] Figurant c. figurante
[fr.; 'figjurant, figju'rant] Figurantinde c. figurate
['figjuret, -e»t] med (el. som har) en bestemt Figur
el. Form; ^ uharmonisk; _ numbers figurerede Tal.
figuration [figju're^en] Formning, Formgivning; J"1 Fi-
guration, Figurering, Blanding c af Harmonier og Dis-
harmonier. figurative ['figjurativ] symbolsk, typisk;
billedlig, figurlig, overfart; billedrig; the Indian
language was bold and -, og billedrigt. figuratively
ad isaer: figurlig, overf0rt. figure ['figa; 'figja] s Figur,
Form, Skikkelse; (Bronse-, Danse-, Legems-, matematisk,
Tale-)Figur; ^ Gallionsfigur [^headj; Skikkelse; Figur
c, Monster, i T0j; mat Tal; Forbillede n, Type c; the
- eight Tallet otte; et Ottetal; what's the ~? P hvad
er Prisen? cut a ~ F g0re Figur, spille en Rolle; op-
traede, vise sig; cut an inglorious (a pitiful, sorry) ~
g0re en tarvelig (ynkelig) Figur, spille en tarvelig
(ynkelig) Rolle; give himself a _ give sig Anseelse,
give sig en Air; the high ~ [Pris] she gave for it; she
has a magnificent ~, en praegtig Figur; she looked
such a ~ hun saa saa forunderlig ud; make a ~, se
cut a ~! she agrees with me in wishing that you
should make the ~ [spille den Rolle] you ought to
make; model a nude _ arbejde efter n0gen Model ; the
goods were sold at a low ~, til lav Pris; clever in ~s,
i Regning; speak in -s, i Billeder, billedlig; this is
shown in Figs. 612 to 614, vises Figur (Fig.) 612 til 614.
figure ['figa; 'figja] vt afbilde, fremstille; mat beregne,
(ud)regne; figurere, pryde; (billedlig) betegne; forestille
sig [ogs. ~ to himself]; ~d, is. m0nstret, M0nster-; _d
dimension vedtegnet Maal n, paa Tegning; - out or
up beregne, (ud)regne; any one who wants to know
what it is may ~ it out for himself; ~ out costs, losses,
profits, figure vi figurere, spille en Rolle; vise sig;
regne; he ~d away in the papers F n&n stod fremdeles
i Avisen; ~ [spille en Rolle] at the court of St. Cloud,
in history; „ at a problem regne (p.) en Opgave; - in
[g0re Chass6, chassere], right and left; ~ off [figurerej
before the glass; ~ on [beregne, anstille sine Bereg-
ninger over] a proposed bargain; after the camel had
done figuring on [anstille sine Beregninger over] my
coat as an article of apparel, he began to contemplate
it as an article of diet; — cutting sp Kunstl0b n;
-head ^ Gallionsfigur c; F Fysiognomi n; -man sp
Kunst(sk0jte)10ber c; —skating sp Kunst(sk0jte)10b n;
-stone Billedsten, Pagodit, kinesisk Fedtsten c.
fig-wort ['figwa't] Brunrod, *Knubrod, Lungerod c:
Scrophularia nodosa.
Fiji ['flCOdgl1]. Se Feejee!
flky ['faiki] brydsom; pertentlig; a _ work; a ~ body
en pertentlig Person, F Pertentligp6r. Se fyke
filaceous [fi'le^as] f streuget, traadet, trevlet. fila-
ment ['filamant] Fiber, Streng, Traad, Trevl; ^ St0v-
traad c; Traadkors n [reticle]; ~s ogs. Fangtraade, hos
Gopler &.c. filamentous [fila'mentas] traadagtig; (fin-)
trevlet.
fllander [fi'landa] vi. Se philander!
[e>] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [p] thin; [/] she; [z] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [aj.
Ill
344
fin
filar ['faila] Traad-. fllaria [fi'lfe-<»ria] Traadorm c.
filature ['filatjua, -t/a] Afhaspning; Snelle c til Afhasp-
ning (af Silken, fra Coconen).
filbert ['filbat] Hasselnod, lambertsk N0d c; cracked
in the ~ F smaatosset, ogs.* (en Smule) forrykt, som
bar en Skrue 10s.
fllbo(w) ['filbou?] Ojebolt c med Mutter. Spons,
Dictionary of Engineering 1874 1464.
filch [fil(tj/] vt F knibe, negle, redde, hugge, ogs.*
rapse, *kvarte, nugge, nype, reise med. filch Rapse-
tyveri; fig Tyveri, Plagiat n; the dictionary is nothing
more than a ~ from earlier works, filcher f'fil/a]
Rapsetyv; fig Tyv, Plagiar, Plagiator c. filching ['filjiq]
is. Smaatyverier, Rapserier pi.
file [fail] egl. Traad; (overspunden) Metaltraad;
Raekke; & Rode; Bundt, Fascikel; Raekke, Samling, is.
af Aviser; Papirholder; Rulle, Liste c; rank and ~ ^
menige (Stridsmaend) pi ; this is capable of proof, as
any old _ [Raekke, Samling] of the Times will show
this to have been the case; face to the right by ~s,
rodevis; move in Indian (or single) ~ gaa e n og (el. for)
e n , gaa Gaasegang ; put on _ opbevare, gemme (i
Raekkef01ge, i en vis Orden), gemme paa, fascikulere.
file vt ordne (is. efter Raekkef01gen), fascikulere; ind-
laegge, indsaette, p. sit Sted, is. i en Dokumentsamling;
laegge til Akterne, *ogs. aktere; indgive, om Ans0g-
ning eller Klage; jur dokumentere, fremlsegge (el. ind-
levere) i Retten, irettelaegge ; _ the Times opbevare
(el. gemme p.) Times; ~ a bill indgive Klage; all claims
on the above syndicate must be ~d [indie veres] at my
office; the latter had entered no appearance, nor ~d
[indgivet] any defence, file vi gaa (el. marschere) en
og e n ; marschere rodevis ; _ off marschere af (en og
en, eller rodevis); defilere. file s Fil; git Lommetyv
[pickpocket]; amr Skureklud, *ogs. Skurefille c; a deep ~
git en hul Broder, en udspekuleret Karl, file v file;
- down affile; he makes most delicate inlay work in
black and white, and -s out to the fraction of a hair;
— closer ^ amr Befalingsreserve c; —cutter Filhugger;
dust Filspaan c; fire Rodeild; leader amr ^
Flejrode c.
file mot ['filimat] git brungult, morkegult, feuillemorte
n [feuille-mortej.
file] pall ['failpe'l] amr Vadskeb0tte c. filer ['faila]
Filer c.
filial ['filjal] barnlig: s0nlig, datterlig. flliate ['fllie»t]
v. Se affiliate! filiation [fili'ei/an] Barneforhold n;
Udlaeggelse c som (Barne)fader.
filibeg s, se filibeg!
filibuster ['filibASta] Fribytter c. filibuster vi drive
Fribytteri.
filiform ['failifa-9m] traadformet. filigrane ['filigre'n]
t Se filigree! filigree ['flligri] Filegran c & n; - glass
Traadglas.
filing ['failirj] Filing; Filspaan c, isserijtf; —pail
amr Vadskeb0tte [file-pail].
fllipeen [flli'pi n] Filippine c [philopina].
fill [fll] vt fylde; fylde, plombere [en Tand a tooth];
fuldtegne [en Liste a list}; is. bibl msette [en saa stor
Maengde so great a multitude]; beklsede [et Embede
an office; Tronen the throne]-, bessette [et Embede an
office; Bispessedet the episcopal see]; indtage [Forsaedet
the chair] ; udfylde [en Vakance a vacancy] ; udf0re
[en Bestilling an order] ; they did eat and were -ed,
og bleve msette; . a bed, is. belaegge en Seng; beds
-ed isaer: (Hospitals) Belseg n; „ [udfylde] his place; _
[fylde] a sail; _ in udfylde [Mellemtiden the interval;
Tiden the time; en Blanket a form] ; the fellowships
are not ~ed in yet Stipendierne er endnu ikke besatte;
_ out udfylde, supplere. Se ~ in! > out [sksenke i]
three glasses; _ up fylde op; tilkaste [en Graft a ditch].
Se - in! ~ up water & fylde Vand. fill vi fyldes.
Ogs. om Baad & om Sejl; brase fuldt [~ the sails];
~ away brase fuldt (efter at have ligget bi); . out
blive fyldig(ere). fill s Msettelse, F* Maette c; a -
of [Pibe] tobacco; drink his - drikke nok; eat his _
spise sig mast, F* faa Maal og Msette; om Dyr *ogs.
mage sig; when all had gased their _, seet sig msette,
sect nok; I had my _ of [spiste mig meet i (*paa)]
gooseberries; look his _ se sig meet p. det; gazing on
his face, as though she could never look her ~; has
slept his ~ har sovet ud, *er udsovet; take one's ~ tage
(el. nyde) saameget man lyster, forsyne sig af Hjertens
Lyst; weep my ~ grsede ud.
flllagree ['filagri]. Se filigree!
fille-de-joie [fr.] Glsedespige c.
filler ['fila] Fylder; (Cigar)vikkel c.
fillet ['filit] Haarbaand, Pandebaand; Stykke n skaert
K0d, is. M0rbrad; arch List(e) c; _ of veal Kalvekelle,
*Kalvem0rbrad c. fillet ['filit] vt pryde med Pande-
baand; arch liste. filleting ['filitirj] Listevaerk n,
Lister pi.
flllibeg ['Qlibeg] sc Fillibeg c, knaesid(t) Plaed.
filling ['filiq] is. Fylding; cone Fylding; ^ arch Kalv
c, Paalaeg n; Plombe^ Plombering, (Tand)fylding c;
wood-filling bl. a. Vogiilak c & n; up bl. a. Besaet-
telse c; the _ of his post.
fillip ['filip] v knipse, knepse. fillip ['filip] Knips,
Kneps n, *ogs. Snuppert; fig Stimulans, Vsekker c.
fillister ['filista] Falsh0vl c. Ogs. - plane.
fill>up ['fil'Ap] Udfylding; is. Fyldekalk c, for Aviser.
filly ['fili] (Hoppe)fole c, Hoppef01 n, p* ogs. Ung-
maer; F vilter Pige, *ogs. Viltring c.
film [film] Hinde; (Spindelvaevs) Traad; Hinde c,
ved Fotografering; I've torn up the ~s. film vt over-
hinde, overtraekke (med Hinde). filmy ['filmi] hiudet;
fin som Spindelvaev.
Filomena [filo'mi'na] s; St. ~. Saaledes kalder Long-
fellow Florence Nightingale.
fllose [fai'lous] a med et traadagtigt Endefremspring.
filoselle ['filosel] s Filoselle c, Slags Floretsilke.
filter ['filta] s. Se philter! filter ['filta] s Filter n;
_ paper Filtrerpapir. filter ['flits] vt filtrere; vi filtreres;
fig sive; all this was ~ed [gik] through me and her to
the writer; the faint notes of a piano which ~ed
[sivede] through the double doors, filtering ['filtarin]
Filtrering c; —bag Filtrerpose; is. Spidspose, ogs.*
Tragtepose; —paper Filtrerpapir; —stone Filtrersten.
filth ['fil}>] Smuds n. filthy ['filpi] smudsig.
filtrate ['filtre't] vt filtrere, si (*sile). filtrate s filtre-
ret Vaedske c. filtration [fil'tre'/an] Filtrering c.
fllum ['failam] s lat. Traad c; _ aquce Dybaalen, i
Aa (*Elv); rivers belong to the riparian proprietors,
opposite proprietors owning ad ~ aquce.
flmble-famble ['fimblfambl] si torn Undskyldning,
tomt Paaskud.
flmble-hemp ['fimbl-hemp] (Hanplanten af) Hamp c:
Cannabis sativa.
Fin [fin] se Finn! fin [fin] (Sv0mme)finne; F Haand,
Naeve; Arm c. Sml. tip vt! a wooden ~ en Traearm.
fin vt opskaere, om Fisk.
finable ['fainabl] som medfarer (el. er belagt m.)
Mulkt, mulktabel. final ['fainal] endelig; fig ogs. af-
g0reude; jur ogs. iuappellabel ; gr udlydende ; by way
[a- i1 u-] osv. lango som i lar, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] fall; [ft] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
fin
345
fin
of a ~ blow som et sidste St0d, for at g0re Ulykken
fuldstsendig; we took our - departure vi afrejste ende-
lig, *ogs. vi rejste for godt; „ examination, is. Afgangs-
eksamen; ~ judgment; ~ object Endemaal. finale
['finale] J^ Finale c. finality [fai'naliti] Endelighed;
Afslutning, (endelig) Afg0relse, Ordning c ; Resultat n;
that offer is a ~, er endeligt ; reach a ~ [komme t. et
(endeligt) Resultat] in a negotiation; I view the ~
[Endelighed] of the compromise as necessary to the
peace; for the sake of ~. Kingsley, Yeast ch VI:
for at faa en Afslutning derpaa, for at komme t. et
(endeligt) Resultat; Finality John. Saa kaldtes Earl
Russell, som f0rst hsevdede, at Reformbillen i 1832 var
endelig [a finality], men senere fremkom med tre
forskellige andre. finally ['fainali] ad endelig, til
Slutning, F tilslut.
finance [fi'nans, fai-] s undert. Finanser pi; i Smstgg.
Finans-, Budget- ; ~s Finanser ; _ proposal is. Budget-
forslag; minister of ~ Finansminister [i Engl. chan-
cellor of the exchequer], finance [fi'nans, fai-] vt be-
styre finansielt; forsyne (el. st0tte) med Penge, skaffe
Penge til, *ogs. finansiere. finance vi lede Finans-
operationer, have den finansielle Ledelse. Tit dadlende.
financeer, vi. Se financier! financial [fi'nanjal] fiuan-
siel, Finans-; _ year Finansaar n, Budgettermin c.
financially ad finansielt, *ogs. i Pengeveien. financier
"fi'nansia, finan'sia] Finansmand c. financier [finan'sia]
vi lede Finansoperatiouer ; be constantly -ing, ofte:
leve p. Laan. financing Finansoperationer pi; finansiel
St0tte c; generally the conversation turned on various
projects of ambitious ~.
finary ['fainari] \ Friskherd c [finery].
finback f'finbak] Finhval c: Balcenoptera.
finch [fin/] ^ Finke c: Fringilla.
find [faind] vt finde; genfinde; skaffe [ham Ar-
bejde, nt at bestille him business, work; Proviant t.
en Hser food for an army}; holde, forsyne [med
Klaeder in clothing] ; skaffe tilveje, opdrive [Pengeue
the money] ; jur afgive [en Kendelse a verdict] ; be
found findes, i flere Tilff; komme Ejermanden i Hsende,
*komme tilrette, om tabt eller stjaalet Genstand; in
Germany there is found [findes] Hendschel's Telegraph,
a replica of our Bradshaw; well found, is. vel ud-
rustet; ~ing that . . . ogs. da man finder (. . . fandt, har
fundet), at . . . ; did you always - this succeed yourself?
har De selv altid fundet, (at) dette var heldigt? wages
£ 14, and all found, og alting frit, is. ^ ogs. og fri
Station ; _ a true bill of indictment autage en Klage
(som velgrundet), dekretere Til tale; the ship will have
to ~ [udrede] the expenses; goods found fundne Sager
pi, Hittegods n; - horses skaffe Heste, laegge Heste til;
_ a loss \ & joe lide (el. have) et Tab [make a loss];
I would have found you [skaffet dig, forsynet dig m.]
the money you required; _ a substitute stille en Hand
(. . . en Vikar &c) for sig; perhaps I may be able to _
[skaffe] you them in Ostia; he was found [ogs. kendtes]
guilty; the court of inquiry found the officer of the
watch to blame, tilskrev den vagthavende Officer
Skylden, kendte den vagthavende Officer skyldig; _
again genfinde; genvinde; Elly , who had found her
good spirits again, genvundet sit fgode) Hum0r; _ out
finde, *ogs. finde frem, finde fat i; ops0ge; udfinde;
komme efter, opdage, p komme under Fund (el. Vejr)
med; gennemskue; winter ~s out what summer lays
up Vinteren 0der, hvad Sommeren f0der, Somrneren
nserer, Vinteren taerer ; well, I can _ out for you
ja, jeg kan (jo) unders0ge det f. Dem, skaffe Dem
Underretning (derom); the designs of His providence
are past -ing out, er uudgrundelige. find, v. reft:
~ himself befinde sig; holde sig [m. Skot0j in shoe-
leather]; wages £ 14 and ~ himself, is. paa egen Kost;
goats will - themselves [s0rger f. sig selv] in the forest
all the year round; how do you ~ yourself? til en Syg &
joe-, hvorledes befinder De Dem? find vi finde for godt,
synes; jur kende-[i Citantens Fav0r for the plaintiff];
let the rest of the world speak as they ~! the jury ~
against him Juryens Kendelse gaar ham irnocl. find
s F Fund; Findested n; make a good -. flndable
['faindabl] findelig, (til) at finde. finder ['fainda]
Finder ; opt S0ger c. finding Fund n ; Opdagelse ; jur
Kendelse c; Sk0n n; amr Skomager-Rekvisiter pi,
-Vaerkt0j n; according to the - of the court (men)
efter Rettens Kendelse (efter Maendenes Sk0n, eftersom
Msendene sk0nner); list Findekatalog c (udeu An-
givelse af Bogens Aarstal, Format, Indhold <fcc); store
Magasin n for Skomagerartikler [grindery store].
Pindlater ['findleHe, -lata] s. Findlay ['findlei] s.
flndy ['flndi] t fuld, tung, dr0j; a cold May and a
windy Make barns fat and - Maj Kulde g0r Bondens
Lader fulde.
fine [fain] a fin; smuk; vel udviklet, stor, F stout;
if it was -, is. naar det var godt (el. smukt) Vejr;
through frost and - F i Kulde og godt Vejr; the _
[sk0nne] arts; he has a ~ beard, smukt Skseg, F* n&n
er god i Skjeg; ~ day Godtvejrsdag, ogs.* Solskinsdag,
Godvejrsdag, prov* Smegedag; the day was ~ det var
godt Vejr; her ear was ~ [fint, skarpt] enough to catch
the sound; a few foibles, such as her love of - [fine]
people; ~ speaking sirligt Sprog, *ogs. Knoteri n; -
weather godt (F fint) Vejr, F* ogs. Penveir; ~ writing
Stilisteri n. fine ad fiut; draw it ~ tage det fmeget)
fint, g0re fine Distinktioner. fine [fain] s jur Iiidfcest-
ningsafgift, Indfsestningssum1; Bod, Mulkt, Kendelse c;
in - endelig, sluttelig. fine vt afklare [Vin wine —
clarify]; afdrive [Metaller metals]; friske; rense; forfine;
jur mulktere, id0mme en Bod, *ogs. d0mme i B0der; he
was heavily ~d, id0mtes (F fik) en h0j Mulkt; you
will be -d (in the sum of) forty shillings du faar
40 Shillings Mulkt; because I have not squeezed money
from the tenants, by fining down [nedssette] rents;
he was ~d in the full penalty, id0mtes hajeste Mulkt.
fine vi afklares, klare sig; blive finere; tyndes; smelte
(hen), svinde (hen, bort); when you see'em (great
stones) thick and blunt tewwards one point of the
compass, and ~d away thin [tyndede] tewwards the
opposite point. Christmas Stories ch III 149 T; the
fog -d away [svandt bort] to the windward; the ale
hadn't had time to _ down, t. at afklares; -draw vt
finstoppe, rentrere; ~n [haarfine, subtile] speculations.
fliieer [fi'nia] vi tiltvinge sig Kredit, v. at lade gore f.
andre uanvendelige Sager og true m. at lade vedkom-
mende beholde dem, hvis . . . fine-grained ['fain'greiud]
finkornet, af fin Tekstur; finluvet. finely ['faiuli] ad
fint; smukt. fine-meshed finmasket. fineness ['fainnes]
Finhed; (Metals) Finholdighed, ogs.* L0dighed, *ogs.
1 fine and recovery. Boswell's Life of Johnson
XXVIII Note. Fine var i engelsk Ret et mindeligt
Forlig med Rettens Samtykke, hvorved Jord tilkendtes
en af Prsetendenterne, og hvorved alle Praeteudenter
udelukkedes, som ikke gjorde deres (*sit) Krav greldende
indeu en kort Frist. Fines and recoveries afskaffedes
ved 3 og 4 William IV ch 74, der anviser simplere
Metoder til at sikre sig Landbesiddelse m. v.
hate; [ou] co; [al] I; [au] out; [S] the; [b] thin; [f] she; [g] measure; [rj] sing, [a, d, e] osv. vaklende nied [a].
fin
346
fir
Fingehalt c; the powdered product is delivered in
several grades of ~, i flere Finheder; of any degree of
_ i alle Finheder; is first crushed to about the _ of
sand, finery ['fainari] Pynt, p Stas; met Friskherd c
[finaryj. flnefspoken som udtrykker sig godt, beleven,
som ved at belaegge sine Ord; ..spun finspundet, ud-
trukket til en fin Traad, t. fine Traade; fig (haar)fiu,
subtil, finesse [fi'nes] s Kunstgreo n; Kunstgreb pi;
game of _, omtr. Tankespil. F. Marryat, Driven to
Bay I 80 T. finesse [fi'nes] vi bruge Kunstgreb (el.
Kceb), g0re Kunster, manovrere fint; i Kortspil: lure,
ogs.* maske, p* mosse. finesse vt: _ the knave knibe
p. Knaegten. finessing s (fin) Man0vreriug c, fine
Man0vrer pi; i Kortspil: Maske c.
Finet f'finet] s.
finga ['finga] ^ (bengalsk) Kongekrage, Finga c:
Dicrourus macrocercus.
Fingal ['firjgal, fin'ga'l] Fingal, en gaelisk Kelt, ^Em-
net f. et Digt af Macpherson. Jvf Bran! ~'s Cave
Fingal(s)hulen, en Basalthule p. Stafla, bl. Hebriderne.
finger ['finga] s Finger; Fingersbred; Fingerfaerdighed
c ; a _ of bread, i Baruespr. en Skive Bred ; a good ~
£ Fingerfserdighed c; -s and toes agr K10vning c
i flere Grene [anbury]; Js end Fingerende, ogs.*
Fingerspids, P* Fingertup c; have it at his ~s' ends
kunne det p. sine Fingre; meanwhile, your ~ on your
lip! imidlertid Tand f. Tunge! have a ~ in it, in the
pie have en Finger med i Spillet; between his ~ and
thumb mellem Tommel- og Pegefinger; / cannot, at
this moment, lay my _ on [finde, (bestemt) paapege]
the passage; so much as to lay (the weight of) his ~
on me saameget som r0re mig m. en Finger; they will
not lift a (or move a single, put out their little) ~ to
prevent it, r0re en Finger for at . . . ; without putting
a ~ to them uden at tage sin Haand i dem; she can
turn (or twist, wrap) him round her ~, tvinde (el.
vikle) ham om Fiugeren, krsenge (*vra3nge) ham ud og
ind som en Handske. finger vt have mellem Fingrene,
*ogs. haandf0re; fingre ved, fingerere paa; lege med;
p knibe, negle, redde, hugge, ogs.* rapse, *kvarte,
nugge, nype, rejse med [filch] ; I swore in my heart
that they should never _ [faa Fingre i] the gold by my
help; so apt to ~ things en Pilfinger, *klaafingret.
finger vi is. £ bruge Fingrene; Aboard £ Gribebraet.
flngerer f'firjgara] is. Pilfinger, *Klaafinger c. finger-
glass Skyllebolle, Skylleskaal c; _es and doilies.
fingering ['firjgarirj] Behandling (el. Ber0ring) med
Fingrene, Fingren, *ogs. Haandf0ring; £ Fingersaet-
ning; J^ god Fingersaetning c; Hsel- og Stoppegarn n.
flnger|post Afviser, Afviserstolpe, Vejviser c; —rug
(imiteret) tyrkisk Taeppe n; —stall Tommellseder n,
Fingerhytte (ogs.* Fingerhaette) c; tip, top Finger-
spids, *ogs. Fingertup c.
flnial ['finjal] arch Korsblomst, Mariesko c, L0v-
prydelse p. Spidsen af en gotisk Gavl ; and the mystic
triple umbrella forming a kind of ~ over its [the
idol's] head. Anstey, A Fatten Idol 14. finical ['finikl]
pillen, pertentlig. finicality [fini'kaliti] Pillenhed,
Pertentlighed c. finicking ['finikin] a. Se finical! Som
s = finnikin. flnik ['finik] si lapset, naragtig; pillen,
pertentlig; s pedantisk Nar c. finikin ['finikin] a & s.
Se finicking & finik!
fining f'fainin] bl. a. Mulktering; Klaring; Afklaring
[clarification]; Afdrivning; Friskning; Rensning c; Klare-
middel n ; Kul0r c, til Kaffe, Ac ; _ hearth Friskherd
[finery].
finis ['fainis] lat. Ende c; if there had been the
customary - to [Ende (el. Slutning) paa] this young
romance . . .
finish ['fini/] vt ende, slutte; 0delaegge, P g0re det
af med ; laegge den sidste Haand paa, afpudse ; appre-
tere [T0j cloth]; aftrsekke [et Ur a watch] ; pudse [en
Vaeg a wall]; Isese ud, udlsese; skrive faerdig; udskrive
[en Bog a book]. Jvf finished! be ~ed ogs. blive faerdig;
having _ed his beer, drukket (el. fortaeret) sit 01; the
chapter is ,ed, ogs. Kapitlet er ude ( p slut); the coffin
was ~ed [afpudset] as well as the nature of the
material permitted ; „ [fuldende, afslutte] her educa-
tion; ~ his glass, abs drikke ud; I have ~ed [ogs. jeg er
faerdig m.] my letter; my pipe is ~ed, er r0get ud,
*er udr0gt; when I have ~ed school naar jeg er
faerdig m. Skolen; -what you are eating! bl. a.
spis af Munden ! _ up. Et forstserket finish ; ~ up the
picture, ogs. give Billedet dets Fuldendelse. finish vi
ende [med with] ; we shall not have ~ed this evening,
ogs. det naar vi ikke iaften; have (p be) ~ed with
vsere faerdig med; blive fserdig med. finish s Slut-
ning; afsluttende (el. sidste) Haand (lagt p. et Arbejde);
Afpudsning; Puds, is. paa Mur; theat &c Slutningsscene;
sp Slutningskamp c; sp ogs. Opl0b, Indl0b; si Slukefter
n, ogs.* Natkafe c. Jvf level! this was a dreary _ to
[Afslutning paa] a most unpleasant week; they soon
made a ~ of it de fik snart Ende (P Slut) p. det;
millstones of good _ vel forarbejdede M011estene.
finished ['finijt] a fuldendt; soigneret; a ~ [fuldendt]
gentleman, finishing ['fini/in]; a _ establishment en
h0jere Dannelsesanstalt; put the ~ hand to the business
Isegge den sidste Haand p. Sagen; _ roll Straekvalse;
_ stroke Naadest0d. Se - touches! the „ touches are
put to it der Isegges den sidste (afsluttende) Haand
derpaa, det faar den sidste Afpudsning. finite ['fainaitj
endelig.
Fiulaison ['finlisan] s.
Finland ['finland] Finland. Finlander ['finlanda]
Finne c. Finlandish ['finlandi/j finsk. Finn [fin]
Finne c
flnner ['fina] Finhval c: Balcenoptera.
flunie ['fini] sc Laks c under et Aar. Se ogs. finnip!
flnnikin ['finikin] Tumler, *ogs. Tummelt c : Columba
gyratrix. flnnikin ['finikin] a. Se finikin!
finnip ['finip] si Fempundsnote c.
Finnish ['finij] finsk.
finny ['fini] finnet; the ~ tribe 0: Fiskene.
fines ['fi-nous] pi mere sekunda Merinould c.
flnscale ['finske1!] jf Asp, Blaaspol(e) c: Cyprinits
aspius. fin toed ['fintoud] med Sv0mmef0dder.
fiord [fja-^d] Fjord c, i Norge.
flp [fip] amr Fempenny c [fippenny bit]. flp(p)ence
f'fipans] p fern Pence. flp(p)enny ['fipani] P = five-
penny; a ~ bit et Fempennystykke; a _, si i Australien:
Foldekniv c.
fir [fo-] ^ Naaletrae, *ogs. Bartrse n: Conifer, Pinus;
Gran: P. abies [white ~]; Fyr, *Fure, Furu, prov Tall,
Toll c: P. silvestris [red (or Riga) _;i; -.apple,
—cone Kogle, *Kongle c.
fire [faia] s lid, P& p Varme; Ildl0s, Ildebrand,
Brand, p Varmel0s; ^ & fig lid; Brand, Braending c,
Baal ; Baal n, *ogs. Nying c /_ lit in the open]. Jvf
s flood! more _ in the bedstraw, figurlig: der er endnu
mere (ondt) i Gaere; there was a ~ in the grate der
var lagt i Kaminen; there were 36 different ~s det
1 Blandt T0mmerhandlere p white som s = Gran,
og red som s = Fyr, *Fure.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel fool; ['baj Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
fir
347
fir
brsendte p. 36 forskellige Steder; carry ~ and sword
through the country haerge (ogs.* haerje) Landet m.
lid og Svaerd; the curtain caught (or took) ~ Gardinet
kom i Brand, der gik (*ogs. det tog) lid i Gardinet, F*
Gardinet tog Fyr; draw the -s & traekke Fyrene ud,
*rage ud Fyrene ; give _ give lid, fyre f ; kommandere
Fyr; I gave _ and went to bag the spoil. Tit-Bits
1893 310 i (oversat fra tysk) ; light (or make) a ~ gere
lid paa, *g0re op (en) lid el. Varme; taende et Baal,
*ogs. g0re op en Nying; Isegge i Kaminen, i (Kakkel-)
ovnen, &c; set ~ to stikke i Brand, F ssette Fyr paa;
the house was set - to, ogs. Ilden var paasat; enclose
between two ~s bringe i en dobbelt lid; die by ~, is.
d0 p. Baalet, blive braendt; throw into (or fling on)
the _ kaste p. Ilden (F* paa Varmen), braende op;
smell of ~ braendt Lugt, Brandlugt ; on ~ (som staar)
i Brand ; his cheeks on ~ med g!0dende Kinder ; a
house on ~, ogs. et braendende Hus; like a house on ~
fig som Kaep (el. Tapper, *som Kjepper, som Tapper)
i Hjul; the kettle was on the _ Kedelen (. . . Gryden)
var sat over ; get dinner on the ~ faa Maden (hsengt,
sat) over; set on ~, se set - to! set men's minds on ~
saette Sindene i Brand; a martyr is led to the ~, til
Baalet; put it to the - ssette den over Ilden; be under
- >& V8ere i Ilden; we shall soon be able to do without
-s altogether vi beh0ver snart ikke at laegge i Ovnen.
flre [faia] vt taende, antsende; stikke i Brand, ssette lid
(F Fyr, Varme) paa; fig opflamme, opildne, ildne,
mindre staerkt:) *belive; vet & om Tegl &c braende;
stege; stege, svide [scorch]; - (up) the boiler laegge
under Kedelen; _ a gun afskyde et Gevser &c; 10sne
Skud (med et Gevser &c); a gun (or shot) was ~d,
ogs. der faldt (el. gik, F * ogs. der smaldt) et Skud; it ~d
his imagination, ogs. det begejstrede ham; _ a shot
affyre (el. afgive) et Skud; 10sne Skud; be ~d with,
ogs. g!0de af . . . flre vi taende, komme i Brand; fig
blusse op; art fyre, skyde [paa at, into, on], F braende
paa; _ away! F begynd!; videre!; bliv vedl; is.
talvaek! , away ; Flanagan! Siges t. en Praler ; -
up, figurlig is. blive varrn; komme i Harnisk [over at],
komme i Fyr og Flamme; alarm Brandalarm c;
Signalapparat n; annihilator Ekstinkt0r c; arms
lid-, Skud-, Skydevaaben; — arrow Brandpil; -ball
Brandkugle; Ildkugle c; -bill J, Brandrulle c; -board
Kaminbraet; —boot [-birt], _-bote [-bout] jur agr
Braende n (*Ved c) til Husbehov; -box Taendstik-Stativ
n, -jEske, *Fyrstikopsats c [Dick., Cricket]; dmp Ildsted
n; -brand Brand c, braendeude Trsestykke n &c; fig
Brandfakkel, besvaerlig Hand c; Lord -, et Ogenavn
p. Lord Palmerston i bans Ungdom, som ban senere
kaldtes Old Pam; -brick ildfast (Mur)sten; -brigade
Brandkorps, Brandvaesen n; -brush Kaminkost; bucket
Brandspand; -cock Brandhane, *Brandkran; cracker
kinesisk Pistol, (lille, *liden, is. r0d) Raket c; -damp(s)
Sumpgas, skadelig Grubeluft c, braendbare Luf tarter
pi, Stank c [choke-damp, blowers]; department
amr Brandvaesen n; it was extinguished by the ~,
which was on hand fifteen minutes after; the _
arrived; chief of the _ Branddirekt0r c ; -dog Brand-
rytter, Jaernbuk c; -drake Ilddrage c t; (Ild)meteor n\
— eater Ildaeder; Slagsbroder; arrig Person, *Sinnetagg,
Hidsigtagg c; engine Brandspr0jte; escape (Brand-)
redningsapparat n; is. Brandstige, N0dtrappe c; -naught
[-fla-t] sc Lyn n; left the castle like a -. The Antiq.
XXXIII 320 T; -fly Ildflue: Pyrophorus; -guard
Kamingitter n; -gun Brandkanon c; Brandskud n;
-hook Brandhage; — hydrant Brandstaender; — insurance
Brandforsikring ; _ patrol. Se fire-patrol! — irons lid
t0j n; -lock Flinteb0sse c; .maker Fyrb0der c; .man
Brandmand, Brandkonstabel c, *ogs. Brandmandskab
n; Fyrb0der c [stoker]; the celebrated ~'s dog. Dickens'
Sk, 156 T. Den bed Bob. Reddede mange B0rn v.
forskellige Ildebfande. Et Digt skreves t. dens ^Ere;
_ waterman S0spr0jtemaud; -master Overfyrvaerker c;
-new flunkende (el. splinter, *ogs. spilder, spildrende)
ny; — office (Brand)assurancekontor ; -pan Fyrfad w;
art Pande c; -patrol (privat, af Assuranceselskaber
oprettet) Redningskorps n; -place Ildsted; -plug Brand-
ventil, Brandhane (*-kran) c; pole? Fyrstav c1;
-proof brandsikker, ild-fast, -sikker; -proofing Ildfast-
g0relse c; Materialier pi til Ildfastg0relse. flrer An-
taeuder; Brandstifter, Ildspaassetter c. flre|raising
Brandstiftelse, Ildspaasaettelse c; — resisting brandfri,
ild-fast, -sikker, -bestandig ; — risk(s) Brandfare c, lids-
Fare c, -Farlighed c; -screen Kaminskserm; 4>Ildskaerm,
v. Magasin; -set Ildt0j n; -ship Brander; git Sk0ge c;
-side (huslig, hjemlig) Arne, (Kakkel)ovnskrog c; at (or
by) the ~ i Kakkelovnskrogen, v. den huslige Arne, *ogs.
rundt Kakkelovnen; -station Brand-Post, -Station, -Vagt
c; — steel Fyrstaal, *ogs. Ildjern n\ stick taendt Stikke,
Brand; Fyrstikke c, Stikke t. at taende v. Gnidning mod
en anden eller v. Boring; — test (Oljes &c) Antaendelses-
temperatur c [flashing-point}; — water Ildvand; wood
Splitved; — work Fyrvaerkeri n\ a, _ display, a display
of ~s (Afbraendingen af) et Fyrvaerkeri; — worker Fyr-
vaerker c; worship Ildtilbedelse ; worshiper Ildtil-
beder. firing ['faiarirjj bl. a. (An)t83nding; Afskydning, Af-
fyring, Skudl0sning; Skydning; vet &c Braending; Ild-
ning, Ilaegning. Fyring c; Braendsel, *ogs. Braendefang
n; was supposed to have been burnt in the „ of Arnwood,
v. Arnwoods Brand; — battery Affyringsbatteri; charge
Taendladning ; — iron Braendejsern ; party ^ Ekseku-
tions-Kommando, -Peloton c; — point Skydebane c.
firkin ['fa-kin] (Halv)anker w, ca. 40 Liter; (Sm0r)-
spand c (*n), Fjerding, Kvartel c, ca. 25»/a Kg.
firm [fa'm] fast, ogs. fig; oats ~, i Markedsber; _ and
fast friends svorne Venner ; but the fisherman was -,
blev v. sit; many who are now ~ in reputation, hvis
Ry nu er befaestet; her will held -, var fast; he held
~ to [holdt fast ved, fastholdt] his intention of going
to London ; I held out ~ to my opinion ; the soldiers
dropped the points of their lances and stood [var] _.
flrm vi blive fast; it is allowed to stand till it sets or
_s. flrm s Firma n. firmament ['fa'memant] Firma-
ment n. flrmamental [fa'ma'mental] Firmamentets-,
Himmel-. firmly ['fe'mli]' ad fast; _ believe fuldt og
fast tro. firmness Fasthed c. firm-set fast lukket,
sammenpresset; with a smile on his ~ lips.
first [fa-st] a f0rst; she was the _ to speak or who
spoke, den f0rste som talte; the first . . ., the second or
last den f0rst(nsevnt)e . . . , den sidst(naevnt)e ; his _
care det f0rste han s0rgede for; chapter the _ f0rste
Kapitel; travel ~ class, p. f0rste Klasse; a _ cZass
[f0rsterangs] hotel; a ~ cousin k0delig Faetter; _ name
(is. bl. J0der) Fornavn; _ night, isaer: F0rsteopf0relse,
Premiere c; at - setting out v. (selve) Begyndelsen af
sin Rejse ; the laying of the ~ stone of Nedlaeggelse(n)
af Grundstenen til; _ strike or stroke sp Udslag; the ~
thing, is. det farste; the letter should be written the ~
thing allerf0rst b0r Brevet skrives; go to this woman's
(the) ~ thing tomorrow morning ! straks imorgen tidlig !
1 ... som indehavde en Ladning Fyrstaver fra
Finland. N. Morgenbl. 1892 450.
[e«] hate; [o»] so; [ai] /; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; fo] siw^j [a, a, e] osv. vaklende med [9].
fir
348
fis
if I do, I am liable to be hanged on the _ [det forste
det bedste] tree; at . forst, i Begyndelsen; for det
ferste; forelobig; fra forst af; at _ [for det farste] at all
events they would go in a contrary direction; at ~ [bl.
a. forelobig] Maggie was alone in the room; why
didn't you say so, speak more plainly at -? straks,
m. det sainme?; they might as well do it at ., straks,
f0rst som sidst; from the ~ fra forst af, fra f0rste Fserd,
p* fra Fersten af; from the ~ to the last fra f0rst t.
sidst. first ad forst1; f0rst, forinden; for det f0rste,
P* ogs. for det ene; far, hellere [rather, sooner];
first . . . secondly for det f0rste (P* ene), for det andet;
more than ten thousand human beings, ~ and last
[Alt i alt], were murdered; you may as well know it
_ as last, faa det at vide f0rst som sidst; _ or last
tidligere eller senere; it'll be long - det bliver laenge
til det (*ogs. det bliver laenge til), dermed bar det
lange Udsigter; it may be years ~ der kan gaa (flere,
mange) Aar, inden det sker; _ come, ~ served den
som kommer forst t. M011en, faar f0rst niale(t); I'll see
you hanged -/ Fanden (el. Pokker) heller! I'll leave ~
for gaar jeg; he would starve _, for (el. heller) suite.
first s £ farste Stemme, Overstemme; Iste Karakter;
Iste Prsemie c; the First J> Naestkommanderende c
/«, lieutnant] ; the ~ of exchange Prirnavekselen;
bom forstefodt; comer forst Ankommende c; the „,
ogs. den der kommer (. . . kom) forst; — chop p prima,
ekstra, patent; fruits Forstegrode c; — hand forste-
haands; ad fra ferste Haand, umiddelbart, direkte [at
-/. firstling ['fa'stlirj] forstefodt Afkom n; the ~s of his
flock, i Bibelen : bans Hjords forste Affoduinger. firstly
['fe-stli] ad git for det f0rste [first]. first [mover egent-
lig Drivkraft; oprindelig Forslagstiller (*Motionser) c;
nighter en der moder ved Forsteforestillinger, *Premie-
rist ; (Teater)nyhed c, for forste Gang opfort Stykke n;
-s, ogs. Premierepublikum n; -night-wreckers theat
Teaterdespoter, Tilskuere som udpiber et Stykke v. Pre-
mieren ; — rate a forsterangs, p prima, patent ; rate
s is. Rangskib n; — year man P is. Rus c [recentior &c].
firth [fa-b] is. sc Fjord c.
fir- tree s. Se fir!
flsc [fisk] Fiskus, Statskasse c. fiscal [-al] a fiskal; -
articles (of commerce), ogs. Kasseartikler. fiscal s
Skatmester; sc jur (i mindre Straffesager:) Referent;
i Spanjen og Portugal: Regeringsadvokat c.
fish [fij] S0dyr, Vanddyr n; Fisk; sp Fisk c, Spille-
mserke n; & Fisk c, til Anker; the reptiles and -, og
Fiskene; James, take those -/ tag den Fisk (P* den
Fisken) ! when _ nibble at the bait ; a loose ~ en 10s
Fugl, en Udhaler; odd (or strange) ~ P underlig Praas,
lojerlig Fisk, snurrig Faetter, snurrig Patron, Original,
Skrue, *ogs. snurrig Sekser, Raring c; ask the _ if it
swim I sporg, om Kongen er af Adel ! all is _ that comes
to (his) net Smuler er ogsaa Brod, enhver Forogelse
hjselper, *ogs. alle Moner drar : ban tager alt med, bar
Brug f. alt; neither _ nor flesh (nor good red herring)
fig hverken Fugl eller Fisk; be as mute as a ~ vaere
stum som en Fisk ; tie som en Mur ; judge by the one
~ in the sea domme alle efter en enkelt (som kanske
er en Undtagelse); generalisere staerkt; he is like a ~
out of water, er ikke i sit Element; drink like a .,
som en Svamp. fish w fiske [efter for]; still he .eth
that catcheth one Smuler er ogsaa Brod; go Jing. Se
3 at be out ~ing vaere ude at (*og) fiske; _ for [efter]
1 I mange P Forbindelser staar first til Overflod:
when we were first married.
compliments; - for trout, is. fiske 0rred; trout are ~ed
for with natural flies, fiskes p. Flue, fish vt fiske;
opfiske; & fiske, kippe [Ankeret the anchor}; spjelke,
skaale, om Tommer; _ [fiske i] a lake; _ out opfiske;
. [lokke] it out of him. flshable ['fi/abl] fiskelig; a
piece of ~ water et Fiskevand; a swim so near the
bank as to be „ with our 15 ft. rods. flsh|chnir railw
Skinuestol; —cultural Fiskeudklaaknings-; a - establish-
ment; — culture (kunstig) Fiskeudklsekning c; .-cultur-
ist Fiskeudklsekker c; —davit J, Devis (ogs.* David)
t. at kippe med. fisher ['fi/a] Fisker, ogs. sp; eoo
kauadisk ^Edelmaar c: Mustela Canadensis; the
men, when not hunters, are ~s; he (she) also is a keen
~; mine host is himself a _. fisherman ['fi.fara.an]
Fisker (ogs. sp), git & poet Fisker mand c; I am a
wretchedly bad -. fishery f'fijari] Fiskeri, i Eutal *ogs.
Fiske n ; fisheries' act Fiskerilov ; fisheries exhibition
Fiskeriudstilling. fish | fag p Fiskerkaelling, *Fiske-
kjerring c; — fosh si Plukfisk c; — gig Harpun c; — glue
Fiskelim; hatching Fiskeudklsekuing; --hook Angel,
ogs.* Fiskekrog, prov * Angel; & Pyntelhage, ogs.*
Ankerfisk, Kiphage, *Fiskekrog c. fishing ['fi/irj]
Fiskeri, *i Ental ogs. Fiske n\ he had taken [forpagtet,
lejet] the ~ for the season ; the lads are away at the
Caithness ~; came up here to the cod and the ling ~;
— box sp Fiskehytte c; some pretty ~es belonging to
British anglers; — establishment bl. a. Fiskerleje n;
— frog Jf Sodjsevel, *ogs. Marulk c: Lophius piscato-
rius; line Fiske-Snor c, *-Sn0re n; rod Fiskestang;
station Fiskerleje, Strandsted, *ogs. Fiskevaar n;
tackle Fiske Redskaber, *ogs. -Greier pi; village
Strandsted, *ogs. Fiskevsern. fish | monger Fiskehaudler;
pass Fiske-Trappe, -Vej c; — plate railw Stodskinne
c; pot Kube, Tene, ogs.* Ruse, *Teine c; — slice
Fiskespade c ; — spear Lyster c ; — stock Fiskekraft c;
..-story Roverhistorie, P* ogs. loeu Historic; —tackle
J, Kiptalje; —turtle forloren Skildpadde af Fisk;
>-wife. Se fish-fag! —woman Fiskerkone. fishy ['fijij
fiskeagtig; som lugter (. . . smager) af Fisk; fiskerig;
om Historic: fantastisk, ekstravagant, vild, *ogs. loen;
(traag og) udtrykslos, intetsigende, som Fiskeoje; is.
om Spekulation: usikker, mislig, tvivlsom, usund; bl.
Fiskere : kaak; paalidelig; st0t (*st0), udholdende, pligt-
tro; this looks ~ dette ser fordaagtigt ud, *ogs. der er
noget lugtende ved denne Sag; this is looking „ [ogs.
misligt] at the bank; a - [usund] concern; the most _
spot, ogs. det bedste Fiskested; a _ story, ogs. en
Roverhistorie [fish-story]; a - venture; a - man; ~ to
the backbone.
flssicostate [fisi'kasteH] med klovede Ribben. fissile
['fisil] klovbar, spaltelig. flssility [fi'siliti] Klovbarhed,
Spaltelighed c. fission ['fi/an] KLavning, Spaltuing c.
flssiparons [fi'siparas] som forplanter sig v. Klovuing
el. Spaltning; fig splittende; the _ tendencies of Jacob-
itism. flssiped ['fisiped] a & s spaltef0ddet (Dyr) n; .s
ogs. Spaltef0dder. fissure ['fi;(u)9] s Revne, K10ft,
Sprek(ke); min ogs. Aflosningsflade, Slette c. fissure
vt klove, spalte.
fist [fist] Nseve c; shake his - at him true ham (m.
knyttet Nseve), *hytte t. ham; at ~s i Naavekamp, P
paa bare (*torre) Naever. fist [fist] p Fis c. fist vi fise.
flste [fist?] loc amr (Hunde)hvalp o [puppy].
fist-fight ['fistfait] N83vekamp, Bokserkamp; the
quarrel to be settled by a -, ogs. ved en Kauip p.
bare (*t0rre) Naaver. fistic ['fistik] Naavekaemper-,
boksermaessig, Bokser-; ~ encounter Nsevekamp, Naeve-
dyst c; his ~ superiority, flsticuflfs ['fistikAfs] Nseveslag
[a- i- u-] osv. lan?e som i far, feel, fool; i'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; [a-] hurt; [aj inner;
fis
349
fix
pi ; Nfevekamp c, Bokserkamp c ; England was pre-
eminently the land of ~, Nsevekampenes Land.
fistula ['fistjula, -stj1-] R0r n; path Fistel c. flstular
['fistjula, -st/-] r0rformig. fistulate ["'fistjuleit, -st/-] vi
blive til et R0r; blive (el. ssette sig) til en Fistel.
flstulous ['fistjulas, -st/-] fistulos.
flt [fit] sc F0dder [feet]; that I havena had my ~
out-ower the door this fortnight. Antiq. XXVI. 256.
flt [fit] v amr ksempede &c; ksempet &c [fought]. Af
fight, flt [fit] tjenlig, skikket, passende; udviklet, fser-
dig, moden; sp om Dyr: fserdig, i fuld Kondition, i bedst
mulig Trseningstilstand ; p rask, frisk, om Menneske
[well]: a ~ horse; a ~ person en dertil skikket Person;
den rette Hand; I was as - [frisk] as a man could be;
I am as - as a fiddle jeg har det ganske storartet; you
look pretty ~ [De ser ganske godt (el. frisk) ud] after
all; how - you look! see (or think) - finde f. godt; be ~
for a sailor due (el. vsere skikket) t. S0mand; _ for
duty tjenstdygtig ; _ for use (fuldt) brugbar, brugelig;
_ to eat spiselig, p spisende; you are not ~ to mention
her name, vserdig t. at tage hendes Navn i din Mund;
she cried ~ to break her heart, p som hendes Hjerte
vilde (el. skulde) briste. flt vt g0re tjenlig, g0re skik-
ket [til for]- afpasse [efter to], indpasse [i to], tilpasse;
udstyre, forsyne; g0re (el. ssette) istand, indrette, is. ind-
rede; & ogs. aptere; passe (i, til); boilers were -ted [ind-
sattes] in 1898; well -ted bl. a. godt sammenpasset; the
~key ~s [passer i, passer til] the lock; the theory does not ~
the occasion, passer ikke p. Tilfeeldet; the hat does not
~ you den Hat (*p den Hatten) passer dig ikke, *ogs.
du passer ikke den Hatten; here is a plane that will ~
[passe f.] you; ~ the prise for sea ssette Prisen i s0-
dygtig Stand ; _ on (Adv) pr0ve; (Prsep) anbringe paa;
he objects to ~ [anbringe] the iron plates on frames as
prescribed; ~ out udstyre; udruste; <£. ogs. ekvipere,
udbale; be -ting out, ogs. ligge under Ekvipering,
vsere under Udrustning, under Tilrustning; _ the pipes
to [ogs. anbringe R0rene i] the holes; a watertight
bulkhead -ted to [anbragt p.] the foreside of the stern-
post; ~ together sammenpasse, is. & ogs. tilsamse; _
up g0re (el. ssette) istand, indrette, &c. Se fit vt! ud-
styre, forsyne, is. ^ ogs. aptere; be ~ted with, om Skib
ogs. have med sig; the binnacle is ~ted with two com-
passes; shells -ted with time fuses, i Artilleri : Bomber
temperede efter Flugttiden. flt vi passe; & ekvipere.
Jvf fitting, foreign! -ting closely, is. tsetsluttende ; _
into passe ind i; slutte ind i; _ in with passe ind i,
passe til. flt s (god) Pasning c, det at passe; the shoes are
just your ~, passer netop Dem, Deres Fod; West End
make, sir, and just your -!; be a bad ~ ikke passe,
*ogs. vsere forpasset; such men would be a tight ~ [vilde
kun saavidt faa Plads] in a kitchen flue; until at last a
_ was obtained til man endelig fandt en (el. et Par, &c)
som passede; to make sure of the - for at sikre sig, at
den (&c) passer el. passede. flt [fit] s Anfald, Udbrud
w, Tur, *ogs. Attake c, Togt, P Rid; Ryk; is. Krampe-
anfald n; the hot (shivering) ~ det hede (kolde) An-
fald, *ogs. Hedebygen; shivering ~, ogs. Kuldegysning,
*ogs. Kuldebyge c; when the ~ comes on naar Anfaldet
(P* ogs. Turen) kommer; send forth -s of flame and
smoke udsende rykvis Luer og R0g; a _ of the gout et
Gigtanfald; a - of laughter et Latteranfald, *ogs. et
Rid af Latter; by -s (and starts) rykkevis, rykvis; it goes
on (or proceeds) by -s and starts, ogs. det gaar i Ryk,
i Sa-t ;. the woman went off in a -, fik (et Anfald af)
Krarnpe; I'll lick him into -s han skal faa ordentlig
p. Hovedet; beat him all to ~s slaa ham saa han mister
Bevidstheden, *slaa ham i Svime; g0re Kaal p. ham;
she will knock you to -s hun vil fordreje Hovedet p.
Dem, g0re Dem dadelig (*ogs. sterbens) forlibt; she
becomes subject to -s of tears hun faar Anfald af
Graad, *ogs. hun faar det m. Graad(anfald).
fltch [fit/] ^ (Foder)vikke c: Vicia sativa [vetch].
fltch [fit/] Ilderskind n; Ilderhale c. fitch-brush [-brA/]
Fiskepensel c1. fltchet ['fit/it], fitchew ['fit/tr] zoo Ilder
c : Fcetorius put orius. fitch-pencil. Se fitch-brush!
fitful ['fitf(u)l] ryk(ke)vis, st0dvis; ustadig. fitfully
ad ryk(ke)vis, st0dvis, i Ryk, i Sset; the story of his
end can be collected but _ [ogs. stykkevis] from
fitly ['fitli] ad passende; s0mmelig. fitness ['fitnes]
Tjenlighed, Skikkethed; om Ting ogs. Hensigtsmfessig-
hed; om Person ogs. Duelighed; Modenhed, Udvikling;
Fserdighed c ; the . of things Tingenes Hensigtsmsessig-
hed [the aptitude of things to their ends]; it is but in
the - of things that... det ligger i Sagens (el. For-
holdets) Natur (el. det er kun, som det sig h0r og b0r),
at ... fit-rod Tolk c, i Skibsbygn. fitter ['fita] s Til-
passer; Indreder c, &c. Jvf coal-fitter, gas-fitter ! fitting
['fitirj] a passende; as is most ~ som det sig h0r og
b0r. fitting s Tilpasning, &c; Indredning; Udrustning
c, &c; _s, is. Apparater, Apteringer, Indretninger pi-
Indredning c; — out Udstyrelse; Udrustning c; Udstyr
n; — up Udstyrelse c; Udstyr n.
Fitz [fits] s S0n. I sammensatte Navne orig om usegte
Konge- eller Fyrstes0nner. Jvf Mac! Fitzgerald [fits-
'dgerald]. Fitzroy [fits'roi].
five [faiv] a fern, five s Fern; Femmer c; Femtal n;
the ~s p de fern Fingre2; — barred sp femtremmet; a
„ gate; -fold femfoldig, femdobbelt; af fern Slags;
-pence ['faivpans; 'fipans] 5 Pence, 40 Ore. Sefippence!
-penny ['faivpani] a som er vserd el. koster 5 Pence.
fiver ['faiva] en 90-Krone-Seddel [five-pound note].
fives [faivz] vet f Fibel, Halskirtelbetsendelse c [vives].
fives sp Haandbold, Haandtennis, Vseggebold c [hand-
fives]; — court Haandtennisplads c. tiresome ['faivsamj
git femdobbelt, Femmands-; s Fern sammen.
fix [fiks] s p Vaande c. Jvf almighty! he was in an
awful ~ p han var skrsekkelig i Vinden, ogs.* han
var vel i et Par Bukser! be in a regular _ ordentlig
vsere i Vinden (ogs.* i Knibe), sidde net i det. fix vt
fseste; indfseste, plante, *ogs. nedfseste; fseste(m.
Naale; m. Riesting, *m. Traaklesting); opslaa [sin Bolig
his residence; sit Hof his court}; ^ paasaette, opplante
[Bajonetterne the bayonets] \ bestemme, fastssette
[L0nnen til the wages at], faststille; chem figere, fik-
sere; fiksere, faststille, give Fasthed; bl. Skibsmseg-
lere: fragte [et Skib a vessel]- P fiksere, *ogs. nidstirre
paa; amr ordne, g0re (*ogs. stelle) istand, *ogs. greie,
stelle paa, stelle til; amr tillave3. Jvf fixed! become
~ed, om Ventil &c: gro fast. Se ogs. ndfr! the -ing
and unfixing the bayonet Bajonettens Paassetning og
Aftagelse; - his flint si ekspedere (el. g0re det af m.)
ham [do for him]; ~ a jury lave en Jury amr; _ the
key dreje N0glen i Baglaas; at the time ~ed til fastsat
1 De saakaldte Fiskepensler burde egentlig be-
nsevnes Fitchpensler, idet Navnet kommer af Ordet
"Fitch", som er den engelske Bensevnelse paa Ilderens
Hale. J. Hjortrj, Varelexikon, Art. Pensler.
2 Vi brugte Naturens brede, femdelte Gafler. F. 0.
Gu Id berg, Kringom Peisen 194.
3 Se Dickens, Am. Notes ch. X, ogs. citeret under
Quotem! Jvf Caleb!
[e«] hate; [o"] so; [al] I; [au] out; [8] the; [p] tain; [J] she-, [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
fix
350
fla
Tid; demand of a waiter whether he called that -ing
'at tillave] God A'mighty's vittles? American Notes X;
maintain the validity of the theory which -es Matthioli
as [som g0r M til] the hero of the melancholy tale;
. the price at ssette (el. bestemme) Prisen til . . .; I am
~ed for him jeg er feerdig t. at tage imod ham amr;
the meeting mas -ed for (or to take place on) the 10th,
var bestemt (el. sat) t. den lOde; ~ in (or on) the
memory faeste i Hukommelsen ; the name became -ed
upon them ever since Navnet bar siden haengt v. dem;
suspicion was ~ed upon [fsestede sig ved ; sad paa]
him ; ... why the Lord should have ~ed stich trouble
on him, havde tilskikket ham denne Sorg; the whole
matter was virtually -ed up [ordnet] some years ago.
fix vi blive fast, fastnes (ogs.* fastne); nedssette sig,
slaa sig ned; - on fseste sig ved; bestemme sig for; if
the preacher begins to specify, to ~ on [fseste sig ved]
any particular act; the man whom my father has
-ed on for my husband, bar bestemt t. Mand f. mig.
fixation [fik'se'Jan] Befsestelse, Fastg0relse; Indfaestning,
Nedfsestuing ; fig Fastssettelse, Faststilling ; Fasthed;
chem Fiksation c. fixative ['fiksativj Fsestemiddel n.
fixatrice ['fiksatris] Kvsedeslim n [bandoline], fix-
ature ['fiksat/a, -tjua] Stangpomade c. fixed [fikst]
fast, ogs. om L0n & om Fyr ; fastgroet, om Ventil &c;
amr fserdig; - air git fiks Luft, Kulsyre c; _ alcalies
fikse Alkalier, ildfaste Alkalihydrater ; in ~ [stum]
astonishment; a - fact en fuldbyrdet Kendsgerniiig, et
fait accompli; a - idea en fiks Ide; a ~ [stirrende]
look; - oils fede Olier; - [faste] prices; a - [stivnet]
smile; ~ star Fiksstjerne; we remained _ [blev staaende
stumme, som fastnaglede] and motionless with horror.
fixedly ['fiksidli] ad fast; _ determined [bestemt paa]
to . . .; Scrooge looked ~ [skarpt] at this phenomenon;
stare - at se stift (el. med stive 0jne) paa. fixedness
'fiksidnes] Fasthed c; my _ of purpose min Ihserdig-
hed. fixed-point ['fikstpoint] stationaer; a ~ sergeant.
Anstey, A Fallen Idol 273; all the ~ (police)tmen
ceased their duty at 1 p. m,, and then the men on the
beats did the whole duty. The Mail 3. 10. 1888. fixer
f'fiksa] Fsester; is. Klinkstensmurer c; eighteen ~s will
be put on.
flxfax ['fiksfaks] Nakkebaand n, *Rygsadel c [pack-
wax, paocwaxj.
fixing ['fiksirj] Befsestelse &c; amr Ordning, *ogs.
Greining; Tillavning, *ogs. Tilstelling c; -s p M0bler
pi; ~s amr Tilbeh0r n, Indretninger pi, *ogs. Greier
pi; Pynt c, Bessetning c [trimmings]; — bath phot
Fikserbad. fixity ['fiksiti] Fasthed c. Jvf the three
F's! -of tenure Fasthed i Besiddelsen (af Jord).
fixture ['fikst/a] fast Tilbeh0r, fast Tilhseng; sp fast
Nummer n, (regelmaessig) Sammenkomst, (aarlig, fast)
Jagt c, (fast, aarligt) L0b, &c; F om Person : fast Inven-
tarium n, obligat Deltager, Stamgaest c; ~s, isser: (fast)
Inventarium n, nagelfaste Genstande pi, nagelfast Bo-
have n; trade -s Butiksinventarium c; the Bibury
Club ~; the one day's sport may be called the prologue
to the ~; it is certain enough that the Home Rule for
Ireland would still be among the -s for blue moons
and Greek Kalends; mode of - Befsestelsesmaade. E.
A. Poe; a point of ~ \ et fast Punkt, et Holdepunkt.
flz [fiz] vi summe, surre; bruse, moussere; -sing p
ogs. udmaerket, patent, flz s Surr, Summen c; Brus c
& n, Brusen, Mousseren ; p Champagne c. fizgig ['fiz-
gig] 8 Harpun [fishgig]; Slags Raket; F Kokette c.
fl/glg ad sporenstregs, *ogs. rat; grabbed him by the
ear and dragged him - into the street, flzzer ['fize]
P en Mand som der er Fart i; ain't he a ~! Be s ant,
Ready-Money M.; a regular _ of a spree en ordentlig
Basseralle (*Rangel). fizzle ['fizl] vi hvisle, sprude,
sprage, *ogs. frase, frsese; fig is. amr staa fast, stoppe
op; g0re det daarlig, g0re Fjasko; - out egl sprutte og
gaa ud, *sprage og slukne, frase og gaa ud; fig g0re
det daarlig, g0re (ynkelig) Fjasko ; gaa rejekt, stryge;
nearly the whole class -d out in calculus; the thing
promised well, but it soon -d out, men det blev snart
t. en ynkelig Fjasko. fizzle vt amr lade g0re Fjasko;
rejicere, *ogs. stryge; the professor -d nearly the whole
class, fizzle s Sprutten, ogs.* Spruden, Spragen c,
Sprag n, *ogs. Frasen, Frsesen; Svideu; amr Fjasko;
Rejektion c.
flabbergast ['flabagast, -a'st] vt F forbleffe, betutte.
flabby ['flabi] slap, is. om Muskier; blegfed; F slat-
ten, slattet, ogs* Iedel0s, *lerpet; undert. klam
[clammy]; three letters, very old, faded, and ~, og
klamme; a ~ perspiration on the walls. Dickens,
D. Copperf.
flaccid ['flaksid] slap; (slapt) haeugende. flaccidity
fflak'siditi] Slaphed; (Ned)h33ngen c.
flag [flag] vi haenge slapt (ned); fig synke hen, ogs.
om Samtale; slappes, tabe sig, s!0ves; -ging, bl. a.
flov, mat, sygnende; conversation ~ged, gik traegt; gik
istaa. flag [flag] (Sten)flise, *ogs. Helle c. flag vt flise-
Isegge, *ogs. hellelsegge flag [flag] ^» Dunhammer,
Muskedonner c, *Dunkjevle n & c-. Typha latifolia;
blue ~ blaa Iris, blaa Svserdlillie c: Iris Germanica;
sweet - Flaeg n, Kalmus, ogs.* Kalmerod c: Acorus
calamus; yellow _ Flaeg n, gul Iris, gul Sveerdlillie,
*Mseke, Sverdlilje c: Iris pseudacorus. flag vt be-
plante (el. dsekke) m. Svaerdlillier. flag [flag] Flag; £
ogs. Kommandotegn w; the ~ of defiance (or the
bloody ~) is out &. si ban bar eu svser Blyhat ; lower
(or strike) the ~ stryge Flag; (bearer of) a ~ of truce
Parlamentserflag n (Parlamentfer c). flag vi amr railw
flage, signalere m. Flag; — basket omtr. Sivkurv c,
*Flisefad n.
flagellant ['fladgalant; \ fla'd^elant] theol Flagellant,
Sv0bebroder c. flagellate ['fladgaleU] vt piske flagel-
lation [fliidsa'lei/an] Piskning c.
flageolet ['fladgolet, -'let] J^ Flageolet c, Slags
F10jte.
flagger ['flaga] ^ undert. Svaerdlillie c; the sedgy
banks, whose tall ~s bow their heads beneath the
ripple. Ch. Lever, Jack Hinton I 20; the -s will be
soon banished. M. Edgeworth, Tales of fashion-
able Life 425.
flagging ['flagiq], bl. a. fliselagt (*ogs. hellelagt) For-
tov (*Fortaag) n; Fliser pi, *ogs. Heller pi.
flaggy ['flagi] slap, mat; flov, af Smag; rig paa
Svoerdlillier.
flagitate ['fladgiteH] vt \ b0nfalde. Carlyle.
flagitious [fla'dgi/as] skaendig; nederdraegtig, rygges-
10s, skam!0s.
flag|man & Flagmand; railw Banevogter, Signal-
mand c; — officer Flagofficer.
flagon ['flagan] (tranghalset) Flaske c
flagrancy ['fle'gransi] Aabenbarhed, Vitterlighed;
virkelig Ud0velse (*For0velse) ; almindelig: Afskyelig-
hed, opr0rende Beskaffenhed c. flagrant ['fle1-
grant] aabenbar, vitterlig; under virkelig Ud0velse;
afskyelig; skrigende; _ abuses; captured in -
delict fanget in flagrant!, flagrantly ad aabenbart,
vitterlig; the ~ disproportionate division of property,
ogs. det skrigende Misforhold i Ejeudommens Fordeling.
[&• i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] b«t; [v] hurt; [a] inner;
fla
351
fla
flagstone ['flagstoun] Flise, *ogs. Helle c.
flag-wagger ['flagwaga] amr ^ & <£, Semaforist, Se-
mafor0r, Signalmand c med Flag.
flail [fleU] agrPlejl, ogs.* Tserskestav, *Plygel, Sligel,
Sloge, Tust c.
flake [fleik] (tynd) Skive, Hinde; Skal c (*Skal n),
Blad, Flag n ; J, Bugt c [fake]; Vang, *ogs. Fnok n,
is. af Sne ; (Fisk)hjaeld ; ^ tofarvet Havenellike c, med
stribede Blomsterblade p. hvid Bund ; _ after - of the
line rushed overboard. Boy's Own Sea Stories 270.
flake vi skive (el. flage) sig. flake vt plette, punktere;
that magnificent attire of sable tissue -d with fire.
Longf. flaky f'fle'ki] skivet; skallet, bladet, flaget; „
pastry Bagveerk med Sm0r (el. Flsesk) tydelig lagret
imellem; a firm and ~ salmon en Laks m. fast K0d
og regelmsessige Fedtstriber ; she had crisped her ~
tresses into stiff, hard ringlets.
flam [flam] ^ Flamme1; si L0gn, Historic, *ogs.
Skr0ne c; Humbug n; bawling forth his marketable
_s; a tale I'll tell without any -, i Gadevise: en Vise
jeg kvseder foruden Bedrag. flam vt lyve (*ogs. skrone)
for, lyve (*ogs. skrone) fuld. Tit m. off.
flambeau ['flambo"] Fakkel; Lysestage c, i dekorativ
Kunst.
Flam borough ['flambara] s.
flamboyant [flam'boiant] flammet; b01geformig, b01-
gende; blomstrende, om Stil.
flame [fleim] Lue, Flamme; git F Flamme, elsket Per-
son c [fancy]; the house is in ~s, staar i Lue(r); many
torches sprang into ~, luede op ; burn with a ~, med
Lue, m. Flamme. flame vi lue, flamme; flaming
[gloende] red; with flaming red [brandr0dt] hair;
flaming yellow brandgul; _ out lue op; „ up lue (el.
blusse) op; but the strife ~d up once more when...;
coloured Iuer0d, ildred; plate dmp Brandplade.
flamingo [fla'mirjgou] 3fr Flamingo c : Phcenicopterus
ruber s. roseus.
Flaminian [fla'minjan] flaminisk; the - Way.
flainmiferous [fla'mifaras] Luer frembringende; flam-
mef0rende, brsendende. flammivomous [fla'mivornas]
\ ildspyende, ildsprudende. flamy ['fle'mi] luende,
flammende; flammet; Flamme-.
Flanagan ['flanagan] s. Jvf. fire away!
flanch [fla nj] her Cirkelsegment n, paa hver Side af
Skjoldet; \ Flange c [flange].
11 urn-oil arte [flarjko'neid] Sidest0d n, i Fsegtning.
Flanders ['fla'ndez, 'flan-] Flandern n; Moll ~, Hoved-
personen i en defoesk Roman af samme Navn.
flange [flan(d)g] (oph0jet) Kant; Liste, *List; mach
Krave; is. (Bund)flange c.
flank [flank] Side c, det tynde af Livet; Slag n, Slag-
side, p. Kreatur; ^ & fort Flanke c; turn his ~ falde
ham i Flanken; attack in ~, i Flanken. flank vt dsekke
Siden af; staa (el. ligge) langs Siden af ; & & fort
flankere. flanker ['flarjka] Flank0r c; fort Sidevaerk,
flankerende Vaerk n; -s, ogs. Marschbevogtning.
flankonade [flarjko'neid]. Se flanconade!
flannel ['flan(a)l] Flonel, *ogs. Flanel c & n; .s, isaer:
Flonelsdragt c; / suppose you are going to row, as
you are in .s. flannel vt t0rre og gnide med Flonel;
klsede i Flonel; -led flonel-klaedt ; -indpakket; weed
$ Conferva c rivularis.
flap [flap] s Klap, *Klaf; Bordklap, Bukseklap;
(0re)lap, Lsep; Spsendetamp; Flig, overfaldende Del c,
1 Flamme kaldes et let Trommeslag, fulgt af et
haardt og kraftigere.
is. paa Konvolut; (Frakke)sk0d n; Smaek c & n, Klaps
n (*Klaps c), Cask n (*Dask c); Smsekke c. Jvf fly-flap!
we had -s of bread [Br0dskiver] for plates; kill two
flies with one _ slaa to Fluer med et Smsek. flap
vt klapse, daske; baske (*ogs. flakse) med [Vingerne
the wings]; git slaa ned, om Hatteskygge; -his napkin
g0re et Slag i Luften med sin Serviet. flap vi
hsenge (og dingle), haenge slapt; baske, slaa, *ogs.
flakse; - and spatter klaske og plaske; doodle
«Narref0de», «Narremad» c: Snak (for Pengene); plump
Smiger; Praleri &c. Macmillan's M. 1861 358 cit.
Hoppe; Marryat, Peter Simple XXVIII; Hughes,
Tom Brown at Oxf. XLI, cit. Davies; the gentleman
has eaten no small quantity of - in his lifetime
it's the stuff they feed fools on; —door Faldd0r, (Fald)-
lem c; dragon (lille) Brand sv0mmende i Brsendevin
t; Nappedrage c, en engelsk Juleleg [snap-dragon]; a
skilful toper would swallow ~s biasing, as we swallow
the biasing raisins of snap-dragons. Se ogs. Note t.
snap-dragon! — eared sluk0ret, slug0ret1, ogs.* haenge-
0ret, klap0ret; — jack J, Pandekage c. flapper f'flapa]
noget n som slaar el. basker (*ogs. flakser); (Flue)-
smsekke [fly-flapper]; Skralde; Vifte; ung (og ikke
flyvedygtig) Fugl, is. ung Vildand; ifl. andre: Vildand-
hun ; git & joe Paamindelse c ; noget n som faester
Opmaarksomheden ; Diversion2; git Paaminder c; ~s si
ogs. Hsender, Poter; go out to shoot ~s; very many fall
to the gun, though generally in the ~ state.
flare [flae'e] vi brsende (el. flamme, lue) ustadig, flagre,
vifte; skimte; flaring, ogs. grel, i0jnefaldende ; flaring
advertisements i0jnefaldende Reklamer; a flaring bow
& en udfaldende Boug; flaring patterns g!0dende
(ogs.* skrigende, *glorede) M0nstre; he had been flaring
away like winking, havde slaaet sig ordentlig 10s,
havde levet rigtig raskt; _ up lue (el. blusse) op; fig
med pers. Subj. blive vred, f* ogs. slaa sig sint;
holde et Leben, *ogs. holde Leven; all his hate ~d up;
there's Leonard, flaring up in a regular rage, som
formelig bliver rasende. flare s (ustadig, skserende)
Lysning c; J> Blus n; — tin J, Bluslygte c [flash-pan];
up Opblusning c; Glimt; J/ Blus, Lys n; p Hidsig-
hed, Vrede c, *ogs. Sinne n; Trsette; Orgie c, vildt
Kalas n; ~ light, is. J> Blus, Lys n.
flash [flaj] s Blink, Glimt; fig (Tanke)lyn n; a _ in
the pan ogs. fig noget n der slaar Klik, *en Klik; no ~
in the pan legislation [ingen kun p. Ojeblikket be-
regnet Lovgivning] will benefit us; a ~ of lightning et
Lynglimt, et Lyn; en Lynstraale; at (or in) a - lyn-
snart, i et Nu; by ~es glimtvis. flash a k!0gtig, ful, snu
(*slu); flot, rask; is. smag!0s; simpel, vulgser; git forfal-
sket, falsk; a _ [flot] air; a bundle of ~ [falske] notes; ~
song Gadevise; slibrig Vise, flash vi blinke, glimte; lyne;
funkle; -ing light J, Glimtfyr; with -ing swords in. blin-
kende Sabler; the remembrance -ed across me [gennem-
for mig] like lightning; fire -ed from his eyes hans
0jne sk0d Lyn; _ in the pan f brasnde for; fig
klikke, slaa Klik; a light (the truth) ~ed upon me der
gik pludselig et Lys (Sandheden gik pludselig) op for
mig; then it ~ed upon [slog det (som et Lyn) ned i]
us who he was; the Master -ed round [drejede sig
1 sluk0ret, (med) dvask hsengende 0ren. Ridning.
Udgivet af Victor Hansen, Kbhvn. Philipsen 1893.
823. Molbech citerer Moth f. denne (oprindelige) Be-
tydning.
2 "in allusion to the flappers of Laputa". Whitney,
Cent. Diet.
[e>] hate; [o«] so; [ai] 7; [au] out; [S] the; [p] thin; [!] she; [5] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
fla
352
fla
lynsuart om] with his quick bright eyes; a thought
~ed through me der skod en Tanke gennem mig, der
for mig en Tanke genuem Hovedet. flash vt udsende
(el. ndskyde) glimtvis, udlyne, fremlyne; tillyne; af-
breende [Krudt gunpowder] ; p ssette overstyr, destil-
lere [Penge money] ; p stille (el. bsere) tilskue, flotte
sig (el. prale) med ; her eyes ~ed fire, sk0d Lyn ; ~ed
glass Maaneglas; _ a message along the wires afsende
en Depesche pr. Telegraf, telegrafere en Depesche;
from Scotland Yard the information was ~ed along
the tvires to the Temple; > conviction on the mind m.
et overbevise, virke umiddelbart overbevisende. flasher
['fla/a] flot Person c [showy or fashionable person];
they are reckoned the _s of the place. Mad. d'Arblay,
cit. Davies. flash-house Tyverede c (*w), Tyveherberge
n. flashiness Flothed; (pralende. smag!0s) Stads c.
flashing arch Falsning c; — point (Olies) Antaendelses-
temperatur [fire-test], flashlight Blinkeindretning c, i
Glimtfyr. flashlj- ['fla/li] ad p flot; _ dressed, flash-pan
& Bluslanterne, Bluslygte c. flashy ['fla/i] (i 0je-
blikket) blsendende, som stikker i 0jnene, prunkende;
flot: i Klrededragt; usegte; bedragersk.
flask [fla-sk] (Kurve-, Laeder-, Trse)flaske; Stebeflaske c;
Krudthorn n [powder-flask].
flat [flat] a flad, jssvn, plan; agr flad, *ogs. flad-
Uendt; fig flad, flov; ensformig; mere flov, trykket;
klar, tydelig, p* ogs. grei; ligefrem [Modsigelse con-
tradiction]; ^ som bar (7 foran; lille, *liden, f. Eks.
om Terts; moll, om Toneart; git gr b!0d, vokaliseret;
a _ affair F noget kedeligt Kram; B - J^ B n; B _s
si Vseggedyr [bugs]; B ~ minor B moll; in a (dead) ~
calm & i Blikstille; _ candlestick Lyseplade, *prov
Blakkert c; until the -test [traegeste, svageste] echo in
the neighbourhood seemed to catch the infection.
Dickens, Bleak H. 1 164 T; F - £ Fes c; the -test
failure [den kompletteste Fjasko] that ever was; boys
with ~ feet, m. Platfod; a ~ [gedigen] lie; point a _
[mat] line in Phedre; ~ nose Braknaese; _ race Flad-
lob; a _ [bestemt] refusal; „ trajectory, i Artilleri:
raserende Bane ; that's ~ F det er klart (som Dagen),
*ogs. det er greit det, det er grei Skuring; spices
are extremely - med Krydderier er det yderst
flovt; Canadian Pacific [shares] are , and J7/8
lower; _ in spirits p trykket, nedtrykt, fortrykt, for-
stemt; fall . falde (el. kaste sig) fladt ned; fig falde
(virknings!0s ; ubemserket &c) til Jorden, falde plat t.
Jorden ; g0re Fjasko, falde igennem ; whenever I make
a joke, it's safe to fall ~; the informer's malice would
fall - ; it seems a pity that the cavalry portion of the
work fell so - ; keep the bottle - / Flasken b0r ligge !
lay _, is. planere vt. flat ad fladt; nsesegrus; J^ falsk(t),
for lavt; Lizzie don't go _ all round (Trollope, Eustace
Diamond), gaar ikke p. fuld Fod; sing - synge falskt.
flat s Plan n, plan (el. jsevn) Flade c ; fladt Land ; Al-
luviallaud, Lavland w; & Grund, ogs.* Plade c, Flak
n, *(flad) Grunde, Grunding; (Laste)pram; amr aaben
J tern bane vogn, uden Tag; Flade, FJadside, Fladkant,
*ogs. Flaske; Bredside; isaer sc Etage; Lejlighed, *ogs.
Bekvemmelighed ; p enfoldig Person, Dompap c; J"
Tegnet p foran en Node; bredskygget, lavpullet
Straahat, f. Kvinder; git Rejektion, Strygning; theat
Baggrundskulisse c, modsat side-scene; ~s si ogs.
(Spille)kort ; the „ of the sword Sabelfladen, den flade
Klinge; a ~ of rooms to let; lease them out as ~s or
offices, til Lejligheder (*til Familiebekvemmeligheder)
eller t. Kontorer ; drawing from the ~ Tegning efter
Fortegning; he enters from . left, fra venstre
Baggrundskulisse ; let it in _s [til Lejligheder, *i Be-
kvemmeligheder] for the season; dratving his sword
he completed the ceremony with a blow of its ~ [af
den flade Klinge] on the neck; on its ~, on their -s
paa Fladkant, *ogs. paa Flaske ; on the - of his back
paa Ryg(gen); beating them with the -. flat vt g0re
flad; jaevne; fig trykke; matte; s!0ve; J^ fordybe m. en
Halvtone; _ in. Se flatten in! flat vi blive flad; slaaes
(el. trykkes) flad; /> synke; . out g0re en god Begyn-
delse, men ellers ikke svare t. Forventningerne, *ogs.
vaere liden i Nedlaget ; —built fladbygget, *ogs. flaa-
bygget; — burner Fladbra3nder; — catcher Bondefanger;
— catching Bondefangeri n.
flate [fleH] a prov bange, rsed ; 1's not _ o' her = I
am not afraid of her. Dramatic Sketches by J. A.
Wheatley 169 [flayed].
flatjflsh Fladfisk; fig Flynder, *Flyndre c; he is a
regular ~; ^^head zoo bl. Fangstmsend: Nsebhval c:
Hyperoodon [bottlenose]; -s ogs. Fladhoveder, en vis
Indianerstamme ; — iron Strygejsern. flatly ['flatlij ad
is. fladt; fig rent ud, ligefrem, P* ogs. b6nt frem, b6nt
ud ; the piece fell very ~, faldt fuldstaendig igennem,
gjorde fuldstsendig Fjasko, faldt plat t, Jorden; I _
refused, ogs. jeg sagde rent ud nej; which I ~ refused,
ogs. hvilket jeg tveert afslog. flat) milk prov skummet
(prov* ogs. fl0dt) Mselk; ~.race sp Fladl0b. flatten
['flatn] vt g0re flad; jsevne, planere; slaa (el. trykke)
flad; laegge flad; kaste fladt ned; platte; fig nedslaa,
trykke; g0re flov el. smag!0s; ^ fordybe; J^ lade synke;
a ~ed third £ en lille (*liden) Terts ; ~ (in) a sail &
braekke op i et Sejl; . in forward! abs hal Stagsejls-
sk0derne flakt ! hal an Kly versk0derne ! bullets are ~ed
on [afplattes (el. trykkes flade) mod] his forehead; -
out si g0re Kaal paa; you remember how you ~ed out
the curate, Pills? B. Harte, Sensation Novels Con-
densed 95. flatten vi blive flad, *ogs. fladne; slaaes
(el. trykkes) flad, afplattes; jsevnes, jsevne sig; fig blive
flov el. smag!0s; f fordybes; £ synke. flattener
['flatn-a] bl. a. D0rslaghammer c.
flatter ['flata] s Planerer; Platter c; Planeringsred-
skab; Plattevserk n; Fladssenk c & n, Fladstempel n.
flatter ['flato] vt smigre, gaa . . . under 0jnene; flattere,
om Billede; everywhere he was received with the most
~ing attentions, m. den mest smigrende (el. med ud-
s0gt) Opmserksomhed ; this portrait is supposed to be
like me, but rather ~ed, men er temmelig flatteret; the
portrait is much too -ing, flatteret; the portrait _s its
subject; the picture rather -ed her than otherwise; v.
reft: „ himself to or that smigre sig m. at ... flatterer
['flatere] Smigrer, Smigrerske c. flatteringly ad paa
en smigrende Maade; most „ paa det mest smigrende.
flattery ['flatarij Srniger c, Smigreri n, Smigrerier pi.
flatting ['flatirj] is. (Ud)platning, (Ud)valsning; Udham-
ring; mat Austrygning c med Oltemaling; —hammer
Pladehammer, Plathammer; mill Plattevaerk n.
flattish ['flati/] fladagtig, fladlig. flatty ['flati] si Gudsord
n fra Landet, Dompap c.
flatulence ['flatjulans], flatulency [-ansi] path Flatu
lens, Vindsyge c, Vinde pi. flatulent [-ant] a vindsyg:
opblaesende.
flatwise ['flatwaizl ad paa Fladkant, paa Fladsiden,
*ogs. paa Flaske.
flaughter ['fla'ta, sc flaxtar] vi sc flagre; flagre, flakke,
spille [flicker]; a glance o' the light ing against
the hazels on the other bank. Scott, The Antiq.
XXL 199 T.
flaunt [fla'nt, fla'nt] vi prange, prunke; brede (el.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; f'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] h«t; [a1] hitrt; [a] inner;
fla
353
fie
bryste) sig, g0re sig bred; saette Nsesen h0jt; flagre, vaje
(pralende, prangende); knejse. Undert. ~ it; where ~s
the hated golden flag of Spain; a ~ing [frsek] laughter;
a ~ing [prangende] show, flaunt vt prale (el. prange)
med, stille prangende (. . . frsekt) tilskue ; no sooner
does Paris open a great exhibition, or Chicago ~ be-
fore us the dimensions of her show . . .; ~ing their
nephew in the faces of less fortunate families, flaunt-
in gly ad pralende; prangende; fraekt.
flautist ['flatist] F10jtespiller, Flejtenist, *ogs.
F10itist c.
flayer ['fle'va] ^ prov Flyvehavre, vild Havre,
*Fald-, Flog-, Kryb-, Laud-, Svart-, Troldhavre c: Avena
fatua [wild oats].
flavour ['fleiva] s Duft, Aroma, Bouquet; Smag, Vel-
smag c; this wine has a fine ~, bar fin Bouquet,
flavour ['fleiva] vt ssette Duft (. . .Smag) paa; krydre.
flavourless a duft!0s ; smag!0s ; flov, fad, uden Saft og
Kraft.
flaw [fla/] s Brsek n & c, Brud n, Sprsek; Fejl, i Me-
tal, i ^Edelsten; i Metal ogs. Utsethed, *ogs. Vele;
Plade, i Klsede ; fig Brist, Fejl, Lyde, Mangel, F Ska-
rank, mere *ogs. Kj0belyde; Klik c [paa sit Rygte in
reputation]; git Vindkast; git Opstyr n, Spektakel c &
n, Strid c; a » in a will en Fejl (el. et svagt Punkt) ved
et Testament, flaw vt slaa Sprsek(ker) el. Revne(r) i;
kusekke; rive; I saw the clouded sky ~ed here and
there with blue, blaa Rifter p. den skyede Himmel.
R Haggard, Montesuma's Daughter I 60 T. flawless
[•fla-les] a uden Brsek, bristfri, fejlfri.
flawn [fla-n] f F10dekage c.
flaw-piece ['fla'pi's] Udskal c, Udskallingsbrat n,
*Bagbon, Bag c. flawy ['flail a sprukken; om Metal:
utset, *ogs. velet; fig fejlfuld, mangelfuld.
flax [flaks] s H0r c, prov & *Lin n: Linum usitatis-
simum; — comb H0rkam, H0rrive, *Linh8ekle c;
dresser H0rsviuger, *Linskaker c. flaxen ['flaksan] a
H0r-, *Lin-; h0r(*liu;farvet; om Haar: straagul; haired
med straagult Haar, blond.
Flaxtuan ['flaksman] s.
flax | plant H0rlillie c: Phormium tenax; — seed amr
Larver pi af den hessiske Flue; — weed Torskeflab,
Torskemund, *Kjerringtand, Kublom, Linurt c: Lina-
ria vulgaris. flaxy ['flaksi] h0r(*lin)agtig; blond; trseet,
*ogs. trtenet.
flay [fie1] vt prov forskrsekke. flay [fle1] vt flaa;
.-bottomist R 0reslider, Skolemester c. flayer ['fle's]
Flaaer c. flay-flint Gniepind c. Tennyson [skinflint].
flea [flr] s Loppe c; a « in his ear, figurlig: noget
at taenke paa, et ubehageligt Vink, en sergerlig Paa-
mindelse &c; put a ~ in his ear hviske ham en Djse-
vel i 0ret; be sent about his business with a ~ in his
ear. flea vt loppe; — bite Loppebid; fig ogs. Knappe-
naalsstik n, Ubetydelighed c; bitten forbidt af Lop-
per; fregnet; plettet, *flekket; simpel, lavbenet, lavt-
liggende.
flead [fli'd] prov Flomme, *(Ister)blomme c; cake
Klejner, *Fattigmand c, Fattigmands-Bakkels n.
flea-lobster ['flrlabsta] Tangloppec: Gammarus pulex.
fleam [firm] vet Flit, Flitte 'c, ogs.* (Aare)ladeJ83rn n.
Fleance ['fli'ans] Fleance, Banquos S0n i Shakespeares
Macbeth.
fleasome ['fli'sam] loppet. R. Kipling, Depart-
mental Ditties 47. fleay ['fli i] loppet. Fleay ['fle'] s.
fleck [flek] Plet, *is. Flek c; Stseuk n. Ogs. ent; she
lashed herself into such a frensy of excitement that
the foam flew in ~s [Stsenk] from her gnashing jaws.
R. Haggard, King Solomon's Mines X 163. fleck vt
plette, *is. flekke; stsenke. flecker ['fleka] vt t plette;
stsenke, marmorere; how bhe looked forward to that
evening walk in the still ~ed [ogs. spraglede, spsettede]
shade of the hollows. G. Eliot, Mill on the F. H 77.
fleckless ['flekles] pletfri, plet!0s [spotless]; children de-
mand that their heroes should be ~, and easily believe
them so. G. Eliot, D. Deronda XVI.
Flecknoe ['flekno"]; Richard „, en irsk gejstlig, som
Dryden g0r t. ubestridt Konge blandt slette Forfattere
[Mac _;.
flection ['flekfau] B0jning c [flexion].
fled [fled] v flygtede, hst flyede; flygtet, hst flyet. Af
flee, fly.
fledge [fledg] vt g0re flyvedygtig; _d flyvefaerdig, *ogs.
flyvef0r. Fledgeby ['fledgbij. En Person i Dickens's
Our Mutual Friend, fledgeling ['fledglirj] netop flyve-
faerdig Unge c.
flee [fli-] vi flygte, hst fly ; undert. flyve [fly]; vt fly,
sky; he fled [flygtede, fl0j] as fast as horse's feet could
carry him; every human being fled before him alle
Mennesker flygtede for (el. flyede) ham; _ from flygte
fra; the colour fled [veg] from his face; ~ fornication;
~ (from) the question undlade at afstemme over dette
Sp0rgsmaal.
fleece [fli-s] (Uld)skind n, (Faars) Pels; (afklippet)
Uld c; Knight of the Golden Fleece Ridder af det
gyldne Skind. fleece vt klippe [Faar sheep]-, fig flaa;
overtrsekke, *ogs. overdrage, (som) med Uld; a sheep
well ~d et Faar m. god Pels, et uldrigt Faar. fleecer
['fli-sa] Flaaer c.
fleech [fli-tj] vt sc smigre [flatter].
fleecy f'flrsi] ulden; uldrig; uldagtig; - cloud Uld-
sky; a - sky en med Uldskyer overtrukket Himmel.
fleer [flia] vi grine, ogs.* haanle, smile haanlig. fleer
s Grin, ogs.* Haansmil n.
Fleet [fli't] s: the ~ Fleet c, et nu forsvundet Vand-
10b i London, hvorefter _ Street er opkaldt; Fleet n, far
et (Gs3lds)f33ngsel. Fuldst.: the ~ prison, fleet [fli't] s
Flaade c; a ~ of merchantmen, fleet [fli't] a rap, rask,
is. om Hest. fleet vi ile (afsted, hen); haste; svseve; a
few ~ing [flygtige] moments; he watched a brown speck
_ rapidly up the opposite hill; the Jing [henilende]
time, fleet vt & afskage, forfare, overhale [en Talje a
tackle]; t (af)skumme, affl0de. Jvf flat-milk! fleetness
Raphed, Raskhed c.
flem [flem], fleme [fli'm] vt sc forvise [banish].
Fleming ['flemirj] Flamleender c. Flemish ['flemi/]
flamsk; the „ Flamlaenderne ; - bond gotisk (el.
polsk) Forband(t); a - coil & skivede Bugter pi, en
Pandekage; - horse & Nokpert.
flench [flenj], flense [flens] vt (aQspaekke, flense, om
Hval [cut away the blubber of].
flesh [flej] s K0d n, ogs. Frugts & fig; Muskier pi;
Huld, *Hold n; - and fell m. Hud og Haar; the one ~
p Manden og Konen, Parret; gather (or make, lay
on, pick up) - Isegge p. Huldet, ogs.* Isegge paa sig,
*tage Hold ; lose „ tabe Huld (*Hold) ; make ~ his arm
holde K0d f. sin Arm; recover his ~ genvinde sit Huld
(*Hold); improve in - Isegge p. Huldet, *tage Hold; I
saw him in the _, i K0det, lyslevende, p* ogs. livs-
levende. flesh vt k0dn83re, f. Eks. om Falk eller Hund;
sp & fig give Blod p. Tand; indvie; hserde; msette;
male m. K0dfarve; a man of medium height, fair,
and well ~ed (Stead, Real Ghost Stories I 52), og i
godt Huld ; Amy as, having as he phrased it "~ed his
dogs" ...; and I so ~ed [iudviede] my maiden sword,
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out: [S] the; [p] thin; [S] sfee; [3] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
23
fie
354
11 i
he ~ed his teeth against, lod sine Taender slide i. . .;
men ~ed [haerdede] in cruelty; _and-blood af K0d og
Blod; her . [jordiske] life; ..-brush Hudb0rste, Frotter-
berste; —creeper joe Raedselsromau c. flesher ['fle/a]
sc & prov Slagter c [butcher]; oor flesher's no been
roond tvi' the cart, fleshjfly Spyflue: Musca vomitoria;
..food K0dspise, K0dmad c; the popularity of ~s;
forming koddannende; glove Frott&rhandske.
fleshings ['fle/irjz] Trikot c. fleshless [-les] k0d!0s;
kedfattig, mager. fleshly ['fle/li] fig k0delig; joe fyl-
dig, k0dfuld, *ogs. k0disk; the huge Yorkshireman,
who was feeling the heat acutely, being of ~ build.
Kipling, Soldiers Three 51. flesh (market F Utugts-
b0rs; (offentlig) Prostitution c; — pot K0dgryde; sigh
for [laenges tilbage t.] the -s of Egypt, fleshy [' fle.fi]
k0det, k0dfuld; skser, om K0d; in ~ tables of the
heart p. Hjertets K0dtavler.
Fleta ['fli-taj. Den latinske Form f. the Fleet, det
gamle Gaeldsfaengsel i London; ogs. Fleta n, et der for-
fattet juridisk Vaerk fra XHI Aarh.
fletch [fletj] vt f befjedre, om Pil. fletcher ['fletJV]
Pile- og Buemager c. Fletcher ['flet/a]. Som Egen-
navn is. om en dramatisk Digter John ~ f 1625, og
om en af Byrons Tjenere.
fletz [nets] F10ts- [floets].
fleur-de-lis [fr.; fla-dali-(s)] $ blaa Iris, blaa Svaerd-
lillie c: Iris germanica.
flew [flu-] v fl0j. Af fly; flygtede [fled].
flew(g) [flu-(z)] (Hunde)snude c, Kaeft c. flowed [flird]
storsnudet.
flex [fleks] vt b0je, is. anat & ved Massage; a limb
in a ~ed position; ~ and extend the limbs and rack
the joints, flexibility [fleksi'biliti] B0jelighed; fig F0je-
lighed c. flexible ['fleksibl] b0jelig; fig f0jelig; altfor
fajelig, letbestemmelig ; . [elastisk] collodium; „ steel
wire b0jelige Staaltraadliner. flexile ['fleksilj a b0jelig
[flexible].
flexion ['flekjan] B0jning c. flexional ['flekjanal]
B0jnings-, b0jningsmaessig ; the _ relations of the
language, flexor ['fleksd'9] anat B0jemuskel c. flexuous
[' fleks ju3s] bugtet, bugtende; slingrende, ustadig, flag-
rende. flexure ['flek/e] B0jning c.
fley [fle1] vt prov forskraekke. Jvf flay & flate!
flibbertigibbet i [flibati'dgibit] f Djaevel, Daemon, Sh.;
fig rast!0s Person, Stundesl0s, *ogs. Vims c. flibber-
tigibbety [flibati'dgibiti] rast!0s, stundesl0s, *ogs. vimset.
fllc-flac ['flik'flak] (h0rlige) Smjek pi, Slag pi. Thack.
flick [flik] vt snaerte, svippe., smaekke (let), *ogs. knerte;
snaerte med ; ~ [knipse] the snuff off her sleeve; he ~ed
it away, bl. a. ban snappede det; ban knipsede det
bort; she doesn't know how she ~ed me on the raw; ~
a whip in his face snaerte ham m. en Pisk i Ansigtet.
flick vi snserte, smaekke [ham at him] ; I vote we _ at
him with towels, flick Snsert c, Smaek n & c, *ogs.
Knert; Knips n; si Karl (*Kar), Patron, Person, Fyr c;
he gave one ~ to the off horse han gav den fjermer
Hest (*den borterste Hest) af Snaerten ; old _ gamle
Dreng, ogs.* gamle Fyr. flicker ['flika] vi flagre, blafre
(*ogs. blakre), flakke, vifte, is. om Lys; flagre, spille,
slikke, om Lue; and then his last gleam of hope
-ed out og denned svandt det sidste Glimt af Haab.
flicker s Flagren; Blafren, Flakken &c; Vippen c, Vip
n, med Hale; with an impudent _ of his tail. flicker-
Ing s Flagren c, &c. Se flicker! the ~ of the flame,
bl. a. Luens Traek c.
1 Med flere Biformer.
flier ['flaia] s Flyver; $£ Desert0r, *ogs. R0mling;
Hurtigl0ber, is. om Skib; sp Flyver c, isser om en paa
korte Straekninger meget rask Hest; arch ret (Trappe-;
trin n; (Ten)vinge c [heck]; ~s, bl. a. Fritrappe c.
flight [flait] (Fugls, Haers) Flugt; fig Flugt c, Sving;
Traek n, Svaerm, Flok, *ogs. Faerd, is. af Fugle; Flugt
c [af Trapper of stairs, of steps] ; Flyvebur n ; a _ of
arrows en Pileregn ; a _ of stairs, ogs. en Trappe ; a
(portable) ~ of steps en Trappe, f. Eks. Gardin-; take
~ tage Fart, ogs.* flyve op, *tage (til) Vingen; time of
~ %t Braendetid, Flugttid ; put (or turn) to ~ drive
(el. jage) p. Flugt; take to - gribe (el. tage) Flugten;
within an arrow's ~ of [et Pileskud fra] the fire.
flightily ['flaitili] ad flygtig; fantastisk, overspaendt.
flightiness Flygtighed; Overspaendthed c, Fantasteri n.
flight-shot f Pileskud, som Afstand. flighty ['flaiti?
flygtig; fantastisk, overspaendt.
flimflam ['flimflam] F Grille c, Indfald; Kneb n,
Underfundighed c; it was not the - of an [en under-
fundig] explanation that was wanted. Flimsej ['flimzi].
Is. maerkes Flora MacFlimsey, Heltinden i Butlers
humoristiske Digt Nothing to wear, flimsincss ['flim-
zines] Tyndhed; L0shed, Usoliditet, Svaghed, Mangel
c paa Hold, flimsy ['flimzi] a tynd; 10s, usolid, uden
Hold, forloren; a ~ [daarlig] excuse; a ~ [intetsigende]
objection, pretext, flimsy s (tyndt) Kopierpapir; si
Nodeblad n; si Banknote, (Penge)seddel ; si Gadevise c;
you might be worth a _ then si da havde du vel
M0nt (ogs.* Mynt).
flinch [flinj] vi vige tilbage, vige; vakle, svigte, F*
ogs. drage sig undaf; krympe sig; _ from [(forsagt) op-
give, unddrage sig] the combat; never _/ ingen Vaklen !
. from [svigte] his duty; face the bull without ~ing,
uden at blinke, F* uden at blunke; without ~ing [ogs.
uden at krympe sig] or complaining, flinch vt braekke
Kanten paa; sk0nske, saette F10jkant paa [snape];
flsekke [en Hval a whale}. Jvf flench, flense! flinching
s is. Vaklen c; any ~, any cowardice, and he is lost.
flinders f'flindaz] pi prov F Stumper, Stykker; all to
_ i Stumper og Stykker, i Smadder.
fling [fliq] vt kaste, kyle, F smide, F* ogs. kile [en Sten
paa (*i) en Hund a stone at a dog]; kaste (overende);
besejre ; the door was flung open, sloges op ; she flung
[tilkastede] him a look of incredulous contempt; the
hard language flung at the heads of [som udslyngedes
mod] the commissioners; Griselda flung the book from
her [kastede Bogen fra sig, F smed Bogen] , as he entered
the room ; ~ off kaste af, om Ry tter ; sp bringe af
Sporet, bringe p. Vildspor, narre; fig ogs. skille sig af
med; she flung herself on [appellerede til] the chivalry
of the brave Hungarians; ~ out [slaa ud med] the
hands; ~ out hard words against udlade sig m. haarde
Ord om . . . ; ~ him over, figurlig : slaa Haanden af
ham; - up [opgive] a design, fling vi kaste, ogs. om
Hest; kaste sig; git stikle, skose. fling s Kast; fig Hib
(*ogs. Hip, Hyp) n, Skose c; have a (or his, their) ~ at
give et Hib til, 0ve sit Vid paa; let him have his ~,
faa (el. have) sin Villie.
flint [flint] Flint c. Jvf fix vt, skin vt! upon these
whims, Edie was - and adamant i Henseende t. disse
Egenheder var E fast som en Klippe (*ogs. fast som
Fjeld). flintiness (Flint)haardhed c. flintjlock Flinte-
laas; ...stone Flintesten. flinty ['flinti] Flint-; flinthaard,
stenhaard.
flip [flip] git Flip c, eu Matrosdrik: 01, Braendevin
og Sukker, varmet m. et Jaern. flip vt knipse; vippe,
lade spraette; prikke, banke, slaa (let), *ogs. dytte;
[a- i- u'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
355
flo
snserte [flick]; kaste ; how a card could be ~ped away
[bortknipses, vippes bort, bortpraktiseres] from under
a penny in a somewhat unexpected manner; list-
lessly ~ [knipse, slaa] the ash from his cigarette; ~ a
brush with paint over [lade en Malerkost fare raskt
henover] the face, flip vi slaa, *ogs. flakse ; pigeons
with -ping wings, flip-flap ['flipflap] si Slags vild Dans
c, bl. Costermongers ; Rundkast w, Kolb0tte; J, si Arm
c. flippancy ['flipansi] Tungeraphed, rap Tunge; L0s-
rnundetbed, Kaadmundethed, *ogs. Flaamundethed,
Flaasethed c. flippant ['flipant] tungerap, raptunget;
10smundet, kaadmundet, rask p. Munden, *ogs. flaa-
mundet, flaaset; a ~ tongue en kaad Mund; hold your
, tongue! F* ogs. hold din rappe Trant! flippantly
ad kaadmundet, *ogs. af 10s Mund, flaaset. flipper
['flipa] s (Fisks) Finne; (Skildpaddes) Luffe; si Nseve c
[fin]; give us your ~! si hid m. Nseven !
flirt [fla-t] vt kaste, slsenge [Vand i Ansigtet p. hiu-
anden water in each other's face}; slaenge (el. vrikke,
sprsette) med; kaste, lege med; _ the dory over [vippe
(el. smide) Baaden henover] the still sea. Kipling,
Captains Courageous 64; _ [lege med] a fan. flirt
vi kokettere, p flirte; med Hank0nssubj. : kurtisere;
all lads ~. flirt s Kast, Slseng; Vrik n; om Person:
Kokette; Kurtis0r, Kurmager c. Se flurt! the jerks
and ~s of birds are ravishing to the lover of nature;
"go on wid ye, corp'ril", sez she. You're a flirrt!
R. Kipling, Life's Handicap 51. flirtation1 [fla-'te*-
Jan] Koketteri n, Kurtise, *ogs. Flirtage; Kurtise c,
Kurmageri n; he got into rather bad odour there,
through some scandal about a ~ [en Historie med en
Dame] I think, flirtatious [fla-'te'Jas] a koket, koket-
terende; kurtiserende. flirtee [fla-'ti1] s den der koket-
teres med, Genstand c (for Kurtise). flirting ['fla'tirj] s.
Se flirtation! given to ~. flirty ['fla'ti] a koketterende,
koket; kurtiserende.
flisk [flisk] vi p hoppe om [skip about], fliskmahoy
['fliskmahoi] s sc flygtig (el. tanke!0s) T0s, *ogs. Floxe
c; that silly ~, Jenny Eintherout. Scott, The Antiq.
XXXV 334 T.
flit [flit] vi flyve, skyde (gennem Luften); flagre,
svseve; flytte; flytte, skifte Bopsel, is. sc; and she says
she canna _ [vandre bort] in peace until she sees you.
Scott, The Antiq. XXVIII. 277; the realised aim which
~s before [foresvsever] man. Martensen v. Spence 5;
the bats began to ~ by in the twilight.
flitch [flitj] sksert Stykke, is. af Helleflynder (*-flyndre),
*ogs. Kveiteflak n; & Baadet0mmer pi. Mariboe 1862;
Flaeskeside c [~ of bacon]. Jvf Dunmow!
flitter ['fllta] s Pjalt, *ogs. Fille c. flitter ['fllta] vi
flagre [flutter], flittermouse ['flitamaus] Flagermus c
[bat].
flittern ['flitan] ung Egebark c.
flitting ['flitirj] a flygtig, ustadig. flitting Flytning c;
Flytninger pi; — day, isaer sc Flyttedag.
flix [fliks] prov H0r c, *Lin : Linum usitatissimum;
git R Dun, Flos, b!0dt Haar n [flax]; path Dysenteri,
Blodgang c [flux]; — weed smaablomstret Gabeklap,
Hundesennep, *finbladet Veisenep c: Sisymbrium
sophia.
float [flout] s (T0mrner)flaade ; Flyder c, Flydholt n,
*ogs. Kavl, Flaa c (pi Fleer pi); i Form af en B0je *ogs.
1 J assisted at the birth of that most significant
word "flirtation", which dropped from the most
beautiful mouth in the world. Chesterfield, The
World. Cit. Webster's Dictionary of Quotations 58.
Varde c, V01e n; dmp Flyder, Flott0r; (Hjul)skovl c
[ — board]; min Vandreblokke pi, Flytblokke pi, erra-
tiske Blokke pi. float vi flyde, sv0mme: ikke synke;
vsere flot; glide: henover Vandet; svaeve: i (eller gen
nem) Luften ; vaje, om Fane ; flyde op [~ to the sur-
face]. Jvf afloat & floating! be Jing, ogs. ligge og
flyde; the buoy is ~ing & is. B0jen vager; with her
hair ~ing down her shoulders med udslaget Haar,
med Haaret ned ad Nakken, med Haaret udslaaet over
Skuldrene; a vessel ~ing [som driver] in without a
crew; the banner of England .s on every sea, vajer
p. alle Have; _ with the tide, figurlig : f01ge Str0mmen.
float vt lade flyde, lade sv0mme; bringe flot; flaade,
*is. fl0de, br0te [T0mmer timber] ; git oversv0mme
[flood, inundate]; pudse [en Mur a wall]; mere P
ssette i Gang, stifte, starte [et Selskab a company];
~ and set a wall pudse en Mur glat; when there is
not water enough to ~ her, Vand nok t. at Skibet kan
flyde; be ~ed, ogs, komme flot; the tide ~ed [f0rte] her
into harbour; she was successfully ~ed off, bragt flot.
floatage ['floutidg] hvad n der flyder om paa Vandet,
omflydende (el. drivende) Genstande pi, drivende Gen-
stand c, prov* Rak, Rek, Rsek n. float-board Hjul-
skovl c. floater ['flouta] Flaader, *F10der, undert.
Br0ter; Flyder, Flott0r; mere p Igangssetter, Starter;
Fedtbolle c, paa Suppeu, i Whitechapel. float-gauge
['flongeidg] dmp Flyder, Flottor c. floating flydende
&c; _ academy si Fangeskib n [hulks], anchor
Flydeauker, battery Flydebatteri, boom sv0mmende
Bom, bridge Flydebro, capital flydende (el. om!0bende,
sv0mmende) Kapital, cargo sv0mmende Ladning,
challenge cup Vandrepokal, conditions sv0mmende
Betingelser, engine is. S0spr0jte, hair udslaaet (el.
udslaget) Haar, light is. Fyrskib; Natlys n, line
Vandlinie, Lastelinie, rumo^tr om!0bende Rygte. *ogs.
L0berygte, stage (Arbejds-, Skanse)flaade, v. Ladning:
Stuvflaade c, wick (sv0mmende) Natlys n. float-lights
\ theat Lampersekke c [foot-lights].
floccillation [flaksi'le^an] path Fnugsamling, Karfo-
logi, Krocydisme c. floccnlence ['flakjulans] Fnokket-
hed, fnokket BeskarTenhed c. flocculent [-ant] fnokket.
flock [flak] Flok, is. af Faar; Flok, *ogs. Fserd, af
Fugle; af st0rre Vildt: Rudel, *Dot, Krull; fig Hjord:
Menighed; (Uld)tot, *(Uld)dot; Seng c med Uldmadras
[—bed]; the ~, tit: Kreaturerne; the ~s (or stands) of
golden plover; woollen ~s isser: Alfaldsuld c, *ogs.
Stampelo c, Stopuld c, Uldnap c; strewn with horse-
hair and ~. flock vi flokkes, flokke sig; str0mnie
(flokkevis, i Flok, i Flok og F01ge) ; - in [flokke sig,
str0mme sammen] from all quarters; • to [flokkes om]
him; — bed Seng m. Uldmadras; — book (renavlede
Faars) Stambog; master Faareejer; Faarepasser c;
mattress Uldmadras; — paper Uldtapet n.
Flodden ['fladn] Flodden n, en Landsby i North-
umberland. Slag i 1513 ; - Field, en Folkevise, udgivet
f0rste Gang i 1664.
floe [flou] (st0rre) Isflag n [~ of ice].
fleets [fletsj min F10ts-, neptunisk. I Smstgg.
flog [flag] vt piske; prygle, banke; ^ tampe; ^ katte;
. the glass & si dreje (f kere) Vagtglasset f. tidlig ; _
the dead horse, figurlig: s0ge at vsekke Interesse for
noget aflsegs, *ogs. ville opgalvanisere et Lig; «. a
stream fiske i (el. langs) eu Aa (*Elv). floggee [fla'gi']
Synder, Delinkvent c: under (el. efter) Afstraffelse.
flogger ['flaga] Piskende, Afstraffer, Strafs Fuldbyrder;
Tugtemester; git si Pisk c. flogging ['flagin] Piskning;
Pisk c, (Dragt c) Prygl pi, Bank pi, *Pisk c, Prygl c &
[e»] hate; [ou] so; [ail I; [au] owt;
the; [{?] thin; [J] she; [3] measure; [rj] sin£r; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
23*
flo
356
flo
n, Bank c & n ; <k Tamp ; & Kat c ; come in for a
good . faa en god Dragt Prygl ; the abolition of ~, is.
Pryglestraffens Afskaffelse; ..hammer mindre Forham-
mer, *mindre Slsegge c.
flood [flAd] Oversv0mmelse, hst (Vand)flod, *ogs.
Flom; Flod c, Flodvande n, mods. Ebbe; poet Flod,
*ogs. Elv ; fig Flom, Overflod c; path (Kvindes) Peri-
oder pi; a . of light et Lyshav; en Lysstrom; when the
^s are out i Flodtiden, *naar det er Flom, i Flom-
tiden; carried me over the river when in ., da der
var Hejvande, *i Flomtiden; follow him through ~
and fire, gennem lid og Vand; farewell to the torrents
and loud-pouring .s, Floder (*Elve)! flood vt over-
svomme; ssette under Vand; be ~ed *ogs. flomme,
F ogs. fl0mme; staa under Vand; Jing cock dmp
Fyldingshane, *Fyldingskran. flood anchor Flod-
anker; dike Stemmedige; gate Goldsluse, Frisluse,
0verste Sluseport; fig Sluse c; the .s of reserve being
once broken; then the .s of Hibernian wrath were
opened, flooding s (stserk) B10dning, Blodstyrtning c,
is. fra Livmoderen. floodjmark H0jvandsm8erke, Flod-
maal n; — season Oversv0mmelsestid, *Flomtid; in the
.; tide H0jvande n, Flod c.
flook [flu-k] & Ankerflig c [fluke, palm].
flookan ['flukanj prov Lerjord c; (Pottemager)ler n.
Hooking ['flukirj] min Forrykkelse, Forskyvning c
[thrum].
floor [fla-a] s Gulv n; Etage ; & (indvendig) Skibs-
bund c; ~s & arch Bundstokke [ timbers]; the _
[Bunden] of the mouth; give him the ~ give ham Ordet;
get the _ faa Ordet; have the . have Ordet; faa Ordet;
take the ~ in the house; I haven't been off the . [af
(Danse)gulvet] this half-hour; on the first . paa f0rste
Sal, *i anden Etage; bring him to the „ ssette (el. slaa)
ham i Gulvet, F * ogs. gulve ham . floor vt Isegge Gulv
i, gulvlsegge; saette (el. slaa) i Gulvet, F* ogs. gulve,
F* ogs. ssette (p bende) i Bakken; univ si ekspedere,
g0re af, besvare; rejicere, stryge; F forvirre, g0re for-
virret; .ed haengt lavest nede, om Maleri, p. Udstilling.
Modsat: skied; si ogs. udmattet, *ogs. kvit, prov* klar;
a four-floored [fireetages] building; I was ~ed, i Univ. si
jeg faldt igennern, dumpede, gik rejekt, blev rejiceret,
*ogs. str0g; he ~ed the paper han besvarede (m. Glans)
samtlige Spergsmaal; . the sun & si skyde Solen.
floorage ['fla-ridgj Gulv-Areal, -Rum n, -Flade c. floor|-
board J, (Bund)tillie c [ - of a boat]; ..cloth Voksdug c,
til Gulv. floorer ['fla-ra] si Slag som slaar En i Gulvet;
fig haardt St0d n; Jobspost c; second _ si Lejer c paa
2den Sal (*i Sdie Etage) ; the first question was a .,
var en haard N0d (at knsekke); you deserve a good _
p du fortjente en god Dragt Prygl. flooring ['fla rirj]
(Planke)gulv; Gulvmateriale n, h0vlede Brsedder (*Bord)
pi; dmp Gulvplader pi ; — plank Gulvplanke. floor)-
manager Baldirekt0r c; ..plan Plantegning; ..plate
Gulvplade; — timber & arch Bundstok c.
flop [flap] s F & P Plump, Klask n; it fell with a ..
flop [flap] ad bums, pladask, bardus ; come (or go) ~
down falde bums ned, falde pladask. flop vi slaa, *ogs.
flakse; slaa, slseuge, *ogs. slamse; dumpe, plumpe,
falde (. . . el. kaste sig) bums el. pladask; dsenge; -ping
away [dsengende 10s] at the fire with a great bough;
my old fool's head prompts me to . [plumpe ned]
upon this floor and cry my eyes out. flop vt slaa
(*ogs. flakse) med; slaenge; . himself [slaange sig,
plumpe] into the standing bed-place, floppy ['flapi] p
slatten, slattet, *slamset. flop-whop! ['flap'hwap] int
bums! pladask! bardus!
Flora ['fla'ra] Flora c. flora Flora, Bloiusterverden c,
Vsekstrige n. floral ['fla/ral] floral, Blomster ; it
[Toulouse] gloried especially in one venerable institu-
tion, called the Academy of the Floral Games, Digter
akademiet. floreated ['fl&Tie'tid] blomsterornamenteret;
. crosses of Sienna. Florence ['flarans] Florents, Fi-
renze n; ~ oil Florentinerolie. Florentine ['flarant(a)inj
a florentinsk; _ work Stenmosaik c. Florentine s Flo-
reutiner(inde); Florentiuersilke c. florescence [fla're-
sans] Blomstring c. florescent [-ant] blomstrende.
floret ['fla- ret] lille (*liden) Blomst c, som Del af en
samrnensat Blomst; pi Smaablomster. Florian [fla'ri'arj,
-'arj] ; St. „ Sankt Florian, Manufakturisternes Helgen.
floriated ['fla-rie«tid] a. Se floreated! floricultural
[fl^Ori'kAlt/eral] Blomsterdyrkniugs-; blomsterdyrkende;
. exposition amr Blomsterudstilling. floriculture ['fla--
rikAlt/a] Blomsterdyrkning c. floriculturist [fla(')ri-
'kAlt/arist] Blomsterdyrker. florid ['flarid] is. spottende,
om Udseende & Stil: blomstrende; - architecture;
a . [frisk og r0d] looking gentleman; a _ youth en
Yngling af blomstrende Udseende.
Florida ['flarida] s.
floridity [fla'riditi], floridness ['flaridnes] blomstrende
Farve; frisk R0dme; (Stilens) Snirklethed c. floriferons
[fla'rifaras] blomsterbaarende. florileginm [flaTi'li'dgam]
Blomstersamling c, ogs. fig. Florimel ['flarimel] Flori-
mel, egl Honningblomst, en sk0n Jomfru i Spensers
Faery Queen. En Troldkvinde eftergjorde hendes Skik-
kelse i Voks, men dette Billede smeltede, og kun Liv-
baaltet blev tilbage ; St. Amand had long since . . . re-
pented of a transient infatuation, had long since dis-
tinguished the true ~ from the false. Sir E. B. Lyt-
ton, Pilgrims of the Rhine III. florin ['flarin] Gylden,
*ogs. Gulden c. Forkortet: fl. Som engelsk M0nt:
Florin c, 2 Shilling, florist ['fla(-)rist] Blomster-Dyrker,
-Gartner; -Render c. Florizel ['flarizel]. Den unge Prins
af B0hmen i Shakespeares Winter's Tale, floroon
[fla'ru'n] arch Blomstervserk n, Fleuron c.
flory ['flaTij; cross . Lilliekors; ..boat [-bo«t] prov
Fsergebaad [ferryboat].
floscnlar ['flaskjula] a. Se flosculous! floscnle ['fl&s-
kjul] s. Se floret! flosculous ['flaskjulas] med rer-
formige Kurvblomster. floss [flas] Dun c & n, paa Fre
b83lg; Flos n; met Slakker pi, ogs.* Slagg c; Floksilke
[—silk]; Aa c; the Mill on the Floss M011en v. Floss,
en Roman af G. Eliot; ..hole met Tappehul; silk
Floksilke. flossy ['flasi] dunet; flosset; a . sky.
flota ['flouta] Flaade, is. om en spansk S01vflaade.
flotage ['flo«tid3] Flaadning, *F10dning, Br0tning c. Se
floatage! flotant ['floutant] her vajende. flotation
[flo'te^an] Flyden, Sv0mmen ; Opdrift c [buoyancy]
flote-grass Mannagraes: Glyceria fluitans. flotilla
[flo'tila] Flotille c. flotsam ['flatsem], flotsou [-san]
jur (flydende, sv0mmende) Vraggods n. Jvf jetsam &
lagan !
flounce [flauns] vi kaste sig (hid og did), arbejde,
sprselle, *ogs. kave; .d out of the room var m. et Sset
(*ogs. Kast) ude af Vserelset. flounce s Plask, ogs.*
^ast, Ryk, Sprael n; Garnering, *ogs. (Kjole)kappe c.
flounce vt garnere, *ogs. ssette Kapper paa.
flounder ['flauuda] Jf Flynder, *Flyndre: Platessa;
Skrubbe c: P. flesus. flounder vi kaste sig, arbejde,
sprselle, vselte sig, tumle, *ogs. kave; tumle, plumpe.
flour [flaua] s (Sigte)mel n. flour vt (fin)male; mele
flourish ['flAri/] vi blomstre, florere; trives; have siu
bedste Tid, vsere i sin Velmagt; slaa ud, svinge, g0re
kunstige Sving; bruge kunstige Sving, spille (el. skrive
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; [«ba] Trykstavelse, [a] hat; [&•] faU; [A] hot; [A] hut; [a1] hwrt; [9] inner;
flo
357
flu
&c) med Kruseduller; udbrodere sin Stil; brovte; the
,ing ages of Greece and Rome, Blomstringstid c, Vel-
magtsperiode c. flourish vt pryde med Blomster (el.
Snirkler, Kruseduller); udbrodere, pryde med Talens
Blomster; svinge [sin Sabel his sword}, flourish ['flA-
ri/j s Prydelse; Snirkel, Krolle (F Krusedulle, F* ogs.
Krull) c, Sving; Broderi w; £ Fanfare c; Sving n, med
Svserd; ~es bl. a. Kruseduller, *ogs. Kruller; ~ after a
signature Snirkel, Parafe c, Navnemaerke n; sound a
_ blsese en Fanfare ; the fact was announced with a _
of trumpets, m. Trompetstod ; with a ~, ogs. slaaende
ud m. Haanden. flourishing a is. blomstrende, flore-
rende. Se flourish m! floury ['flauari] melet, *ogs.
melen, f. Eks. om Kartoffel, *om Potet.
flout [flaut] vt hst & poet haane, spotte ; he ~s the
idea of consulting them, flout vi: ~ at haane, spotte.
flout s Haan, Spot c. floutingly ad haanende, spot-
ten de.
flow [flou] vi flyde, ogs. fig; stige, node, *ogs. flo, om
Tidevaud; a ~ing [langt, bolgende] brown beard; these
women wear their hair loose and ~ing upon [udslaaet
over] their shoulders; ~ing hope & si Frivillige, v. far-
ligt Foretagende [forlorn hope]; ~ing [affirede, op-
stukne] sheets; ~ing [vide] trousers; the verse -s [falder]
well; advantages which have ~ed from [flydt af] the
convention; conclusions which are not just, however
naturally they ~ from the circumstances; the measure
,s [flyder, rinder] over; a land -ing with [som flyder
rued] milk and honey, flow vt oversvomme. flow s
Strom; Indstr0mning, Udstr0mning; (jsevn) Str0m c,
(jsevnt, regelmsessigt) Fald n; Overflod; Flod c [flood-
tide]; the regular _ of the metre Versets regelmsessige
Fald; _ of soul Hjerteudgydelse c; his great ~ of
spirits bans (store) Livlighed c; bans Livsmod n\ an
unceasing ~ of words en ustandselig Ordstr0m ; these
rivulets have an easterly ~, flyder mod 0st, *ogs. ost-
over ; he has a fine (or such a) ~ of language Talen
flyder saa let f. bam; regulate the „ of steam rcgnlere
Dampens Indstr0mning; be in a high ~ of spirits vsere
straalende (*perlende) munter, i ypperlig Stemning; the
tide was on the ~ det flodede, ogs.* det var Flodtid,
*ogs. Tidevandet var p. Indgaaende, F ogs. det fl0dde.
flowage ['flouids] Oversv0mrnelse, *ogs. Flom c; Flom-
vand n.
flower [flaue] Blomst (is. som Urt eller Plante), poet
& i Smstgg. ogs. Blomme; fig Blomst; (Tobaks, Vins)
Bouquet, Aroma ; sc Buket c ; the ~ of the flock, figur-
lig: Fedtet af F10den, la creme de la creme; the
~s of rhetoric Talens (el. rhetoriske) Blomster; you
are welcome as ~s in May, ogs. du kommer, som
om du var kaldet, *du kommer i Grevens Tid;
when the heather is in ~, staar i Blomst ; if so fine
a fellow were cut off in the „ of youth, i sin Ungdoms
Vaar ; fairer blossoms bursting into the full ~ of their
charms, hvis Yndigheder udvikler sig til fuld Blom-
string. flower vi blomstre; -ing ash Manna-Ask:
Fraxinus ornus; ~ing rush Brudelys n : Butomus
umbellatus. flower vt pryde med Blomster; vseve
blomstret; ~ed [blomstret] damask; ~ dressing-gowns.
flowerage ['flauaridg] poet Blommer pi, Blomster pi.
flower-de-luce [flauadi'urs] Flseg, fgul) Iris, (gul)
Svserdlillie, *Mseke, Sverdlilje c: Iris pseudacorus.
floweret ['flaueret] lille (*liden) Blomst c, pi Smaa-
blomster. floweriness ['flau9rines] Blomsterrigdom c;
Blomsterflor c (*ogs. n). flower|line Vignetindfatning c;
—picture, ogs. Blomsterstykke n; — plot Blomster-
stykke n; — pot Urtepotte, ogs.* Blomsterpotte ; hang-
ing _ Ampel c; stand Blomster-Stativ, -Bord n,
Jardiniere c; — work Blomsterarbejde n, (Forfserdigelse
c af) kunstige Blomster pi; Blomster-Prydelser pi,
-Ornamenter pi. flowery ['flauari] a blomsterrig; blom-
strende ; _ pride Blomsterpragt c. flowery ['flauari] s
si Logi(s) n.
flown [flo"n] v fl0jet, &c. Af fly.
fluctuant ['fUktjuant] egl b01gende; ustadig; vaklende
[wavering]. fluctuate ['flAktjue^J vi b01ge; rulle
(ustadig) hid og did, rulle frem og tilbage; vsere van-
kelmodig el. ubestemt, staa vaklende ; mere fluktuere,
gaa op og ned, om Priser; a fluctuating field of air;
prices, however, ~d very much Priserne var ellers
stserkt fluktuerende; _ between different opinions.
fluctuation [flAktju'ei/an] B01gen; Vaklen, Ubestemthed;
mere Fluktuation, Stigen c og Fald n ; the ~ of [de
skiftende Str0mninger i] public opinion.
flue [flu'] Fnug, Dun n; Dun pi, Sengedun pi; fig
Fnug n, *ogs. Dust; sp Flue, Fjer c; he was mildewed,
threadbare, shabby; always had ~ [Dun] upon his legs
and back; you can't smell a ~ [Fnug] of it; a silk ~.
Kingsley, Yeast 132 T. flue [flu'] s: the ~ F Influenza
c; 1 have had a pretty fair share of the ~. Southey,
cit. Davies. flue [flu ] s Luftgang; is. Skorsten, Skor-
stenspibe, R0ggang c, R0gfang; Ovn(s)r0r n; dmp R0g-
gang, R0gkanal; ^ Fyrgang c, Ildsted n; boiler
R0ggangskedel ; faker si (Skorstens)fejer c [chimney-
sweep].
Flnellen [flu'elan] Fluellen, i Shakespeares Henry V,
en pedautisk Valliser, som bl. a. fors0gte en Sarnnien
ligning mellem Henrik V og Aleksander den store; his
parallel is, in all essential circumstances, as incorrect
as that which ~ drew between Macedon and Monmouth.
Macaulay.
fluency ['fhvansi] Flydenhed, is. fig; fig ogs. Lethed
i Foredraget, Talefserdighed c, let (el. flydende) Fore-
drag n [~ of speech]; ~ and perspicuity ; with ~, is.
flydende; with great ~ [m. stor Lethed, m. stor Fser-
dighed] but little grammar, fluent ['flu-ant] flydende,
let; a ~ personage en Person som lader Mundeu lobe;
a ~ speaker en Hand m. et flydende Foredrag, som
bar Ordet i sin Magt, *ogs. en talefer Hand; be ~ in
four languages tale fire Sprog flydende. fluently ad
flydende, med Feerdighed; speak ~ have Ordet i sin
Magt. fluentness ['flivantnes] Flydenhed c [fluency].
fluey ['flu'i] dunet; she had, moreover, frissy and ~
hair.
fluff [flAf] Lu c; Dun n coll; railw si Plus, Overskud
n, som Kontoristerne faar ved at give for lidt (*lidetj
Penge igen v. Billetsalg; a distinct line of ~ on my
upper Up. fluff [flAf] v: ~ it! si v?ek med det! fluffing
['flAfirj] railw si Erholdelse c af Overskud. Se fluff s! ~s
Plus n, Overskud n. fluffy f'flAfi] luet; dunagtig; b!0d.
flugelman ['flu'glman, 'fju'-] For'fsegter; For'turner;
% Forsanger; fig Leder c; Monster, Forbillede n.
fluid ['flu-id] gas- og (. . . eller) vsedskeformig, is. fly-
dende; . form, is. Vfedskeform; - meat, ogs. Pepton n.
fluid ['flu'id] Gasarter og VsedskerpZ, Fluidum n; elastic
~ Gas, Gasart c. Jvf liquid! fluidity [flu'iditi] Gas- og
Vsedskeform, is. Flydenhed c. fluid i/.e ['flu'idaiz] vt
gore flydende, bringe i Gas- eller Vsedskeform.
fluke [flu'k] > sc Pigvar c: Pleuronectes maximus
[turbot]. Jvf bannock J fluke [flu-k] Ankerflig; Haleflig
c, paa Hval; bill Svin n, ogs.* Gris; fig Slump, Slumpe-
lykke c, (Slumpe)tr0ef, Lykketrasf, Svineheld n [more
luck than judgment]; a stroke of the (whale's) ~s; win
by a mere ~ gore et Svin (ogs.* en Gris), grise, ved
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [)>} thin; [J] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
flu
358
flu
Billard; we seem to have discovered, as it were by a
., a most excellent rule for all future arrangements.
fluke vi bill grise; fig vtere svineheldig; he would play
that fluking game which he most affected at billiards,
lade Slumpelykken raade, som naar ban spillede Bil-
lard. fluke(worm) ['flu-k(wa'm)] Faareflynder (*Faare-
flyndre), Leverflynder, Leverikte c: Distomum hepati-
cum. finking ['flu'kiq] Slump, Slumpelykke c, &c. Se
ovfr. ! there's a lot of ~ in that sort of thing, flnkist
['flu-kist] heldig Kantaffel c, ogs.* svineheldigt Men-
neske n.
flummery ['flAmari] Melpap; Smiger c, Kompli-
rnenter pi.
flummox, flnmmux ['11 Amoks; vt si ssette Bete, for-
bleffe; she ~ed 'em all to a coon, satte dem i Forlegen-
hed alle sammen; be ~ed, ogs. blive snuppet (*kneben),
maatte vente at spasere i Hullet el. danse i Arrest.
flump [flAmp] vi dumpe, dratte; vt kaste, smide.
flung [flAij] v kastede, &c; kastet &c. Af fling.
flunk(e)y ['flAqki] Lakaj, *Lakei c. Ogs. fig. flunkey-
dom ['flAqkidam] Lakajernes Felt n eller Verden c.
flnnkeyfled ['flAqkifaid] lakajagtig, *lakeim8essig. flunkey-
ism ['flAqkiizm] Lakajisme, *Lakeiisme c.
fluor ['flu'a] min Flusspat c. fluorescence [flua'resans]
Fluorescens c. fluorescent [-ant] fluorescereude. fluoric
[flu'arik] a Flusspat-. fluorine ['flu-ar(a)in] Fluor n.
fluor-spar ['flu'aspa'9] Flusspat.
Flur [flua] Flur, Cassivelauns Brud: "for whose love
the Roman Caesar first invaded Britain". Tenny-
son, Enid.
flurry ['flAri] s (kort) Vindst0d n [~ of wind]; Forvir-
ring, Befippelse; (Fisks) Dedskamp c; get in a ~ tit:
faa svsert travlt, *faa det svsert trav(e)lt; he is all of
a ~ ban er ganske nerv0s (*ogs. opkavet). flurry vt
ssette i Bevsegelse, forurolige; g0re befippet, forfjams(k)e;
flurried befippet, forfjams(k)et; nerves, *ogs. opkavet;
haes(e)blsesende ; I felt quite flurried, ogs. jeg blev
fonnelig bed om 0rene; what's flurried your milk?
joe hvad bar saaledes forstyrret din Sindsro? v. reft:
- himself blive befippet, &c; blive bed om 0rene; take
it coolly and don't ~ yourself t
flurt [fla-t] Floksilke, Floretsilke c [flirt].
flush [flA/] vi ruse, ogs.* fuse, str0mrae (voldsomt,
pludselig) ; blusse, r0dme ; g!0de, r0dme ; her face ~ed
up red bun blev blussende r0d. flush vt bringe til at
blusse el. redme, kalde R0dmen frem paa; g0re r0d
el. g!0dende; fig beruse, betage, fylde, benrive, gen-
nemstremme; sp bringe paa Vingerne, opjage, opstede
[en Fugl a bird}; skylle, spr0jte, spyle [en Kloak a
sewer; Fa^aden the house-front}; ~ed, is. r0d (og vann),
echaufferet; red i Kammen; the fire has ~ed your cheek,
bar gjort Deres Kinder rede; _ up. joints flugte (el.
udfuge) en Mur; _ed with joy beruset af Glsede, glsede-
drukken ; returned ~ed with successes from [beruset,
stolt af den Lykke ban havde gjort v.] the University;
~ed with victory sejrberust, beruset af sin (ferste)
Sejr, glad over sin Sejr ; ~ed with wine vann af Vin,
red (f r0d i Toppeii) af det ban bavde nydt.
flush s (pludselig) Tilstremning ; Straale, F Sprejt,
Sprud; R0dme, Redmen, Gled, Blussen; Begejstring c;
Flor c, *Flor n [blow]; sp opjaget Flok; Suite, Rsekke c
[af Hjerter of hearts] ; a . of anger en Vredesredme;
a ~ of water en pludselig Tilstremning af Vand; after
the - of youth [den ferste Ungdoms G10d] is over, a
poet must have a wise method if he would move
ahead; in the first „ of my appearance (fame) i min
Optrsedens (Beremmelses) ferste Vaartid ; as he sits by
his bedroom fire in the first ~ [Gled] of supreme and
unalloyed content; in the first - of discovery i den
ferste Opdagelses Rus; in the first ~ of joy, ogs. i
hendes &c Lykkes ferste Rosenskser, i den ferste (hef-
tige) Glsedesrus; then, in the „ of victory, [medens
Sejren endnu var frisk, i den ferste Sejrsrus, i den
ferste Sejrsglsede] he turned his sword again upon
Licinius; I'm all of a ~ mine Kort er alle af en
Farve. flush a frisk, kraftig; overfledig, (tilstede) i
Overflod; som bar Overflod [paa in, of], vel forsynet
[med in, of] ; gavmild [med, paa of] ; arch i Flugt, i
en Flugtlinie, i Niveau, i Plan, i Vater; „ deck & glat
(el. belt) Dsek, Dsek uden Afssetning; money was . der
var ' Overflod p. Penge ; - [blomstrende, *ogs. floris-
santej times; be ~ in the ready have Overflod af Kon-
tanter, *have let for (p ogs. have det flust med) Kon-
tanter; be ~ (of money), ogs. have Penge p. Lonimen;
be ~ with, isser: flugte med; make ~ with Isegge (el.
stille &c) i Flugt &c med. flush ad lige, *bent, *p
rat; 1 came ~ upon him; —decked glatdaekket, hel-
dfekket. flusher ['flAja] Tfr Harpaks, Kvabskade, (al-
mindelig, redrygget) Tornskade, *Hantvark c: Lanius
collurio. flushing ['flA/iq] arch Flugtning, Udfugning c.
Flushing ['flAjiij] Vlissingen n.
flush-joint ['flA/dsoint] Stedfuge. flushness Friskbed
c, &c.
fluster ['flAsta] vt ophede, som v. Drik; forvirre; for-
plumre; ~ed, om Person is. besvaeret, overlsesset, p*
ogs. opkavet ; she felt so red and ~ed that . . . fluster
vi vsere vann, vsere bed; have svsert travlt, ogs.* vsere
besvaeret el. overlsesset, *have det svsert trav(e)lt;
vimse, *ogs. kave. fluster s Gled, Hede, Varme ; Be-
vsegelse, Forvirring; Overlsesselse, *ogs. Opkavethed c,
Kav n. flusteration [flAsta're^an] si Forvirring c.
flustra ['flAstra] Flustra c, en Slsegt af Saltvands-
mosdyr.
flustrate ['flAStreH] vt. Se fluster! flustration [flA'stre1-
Jan]. Se flusteration!
flute [flu't] J^ Flejte; arch Fure, Kannelure, Rifle;
Fold c, i Pibe; f Flute (holl. Fluit) c, Flejtskib; langt
Rundstykke n; armed en _ 6quip6 en flute, udrustet
som Flejtskib: saaledes at en Del af Kanonerne er ud-
tagne. flute v spille Flejte; flejte; fure, rifle, kannelere;
pibe, om Tej ; ~d notes Flejtetoner ; is. Flageolettoner;
>d roof Tag tsekket med Hultegl : soin nu almindeligt.
fluting Kannelure, Rifle; Pibe c, paa Kjole &c; Purer,
Kannelurer, Rifler pi. flutist ['flu tist] £ Flejtespiller,
Flejtenist, *ogs. Fleitist c.
flutter ['flAta] vi flagre, svseve, vaje; vifte; vimse,
sprcette, *ogs. kave; banke, om Hjerte; sitre, ogs. om
Lyn; fig svinge (ubestemt) frem og tilbage, vakle, ikke
kunne bestemme sig; I could see the English colours
~ing [vaje] from her topmast, flutter vt flagre (el.
slaa, vifte) med, bevsege (frem og tilbage); jage,
skrsemme; forskrsemme, forurolige; bringe aflave,
bringe i Forvirring; when I open and ~ [bevseger] my
fan. flutter s Flagren, Svaeven, Vajen; Viften c; Slag
pi, Ryk pi, SprsetpZ; Jag, Opstyr n; Forvirring, Uro;
Uro, ^Engstelse c. Jvf dovecote! the ~ of her spirits
hendes Uro, hendes Nervesitet c; I'll have a ~ for
it si det vil jeg preve en Dyst for, p. det vil jeg ssette
noget ind; jeg vil slaa Plat og Krone derom; be (all)
in a - vsere (ganske) nerves, F vaere bed om 0rene.
fluty ['flu'ti] flejtelignende.
fluvial ['flirvjal] Flod-, *ogs. Elve-; Dam-, Ferskvands-;
- basin is. Nedslagsdistrikt n. fluriatic [flirvi'atik]. Se
fluvial! ~ strata, flux [flAks] chem &c Flus c; Tilslag;
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a*] hurt; [a] inner;
flu
359
fod
path Flod n; bloody ~ Blodgang c [dysentery]; the -
and reflux of waters Ebbe og Flod; they fell sick of
-es and fevers, flux vt smelte. flnxibility [flAksi'biliti]
Smeltelighed c. fluxible ['flAksibl] smeltelig. fluxion
['flAkjan] Flyden c; Flod n; Variation c; .s Fluksions-
regning c, Inflnitesimalregning c: efter Newtons Be-
tegningsmaade. fluxional ['flAk/anal] integral; variabel,
foranderlig; the merely human, the temporary and ~.
fluxionary ['flAk/anari] a. Se fluxional!
fly [flai] vi flyve; om Flag &c: vaje; flygte [flee];
F springe, om Glas &c; taking the straight course
over the fields, as a bird flies, Fuglevejen; shoot a bird
~ing or as it flies, i Flugten; the bird has flown
Fuglen er fl0jen ; ~ing light & uden Ladning og Bal-
last, *ogs. skaaltom ; with her hair ~ing m. flagrende
Haar; time is -ing Tiden iler; as 1 fell, my right arm
struck the root of a tree, and my revolver went -ing,
fl0j langt bort ; let - afskyde [en Pil an arrow] ; ^
affire, losse [Sk0derne his sheets] ; his sheets were let -;
let „ at him lange ham en ud, drive ham en, *lsegge
(el. drive, klemme, klinke) til ham; slaa 10s paa ham;
_ at fare 10s paa, F flyve paa; the hat flew [is. blseste]
away; wolves will attack a woman or child, when they
will _ from [flygte for] a man; ~ in the face of an-
gribe, fare 10s paa; trodse, (ligefrem) modssette sig;
trodse, handle stik imod, ssette sig udover, ssette sig
op imod ; _ in the face of justice; -ing in the face of
Providence Opssetsighed mod Forsynets Vilje; Trods c
mod Forsynet; - out, figurlig : fare (el. bruse) op, i Hid-
sighed; - up & luffe op. fly vt fly, flygte fra; lade flyve;
lade vaje; sp opjage; si 10fte [et Vindue a window];
si kaste, kaste ivejret, vippe op [Halvpennystykkerne
the mags]; sende [dig et Par Ord you a line]. Jvf
kite! • [flygte fra] France, the Kingdom; every battery
-ing the English flag, hvorpaa det engelske Flag vajer;
•every ship ~ing the English flag, ogs. som sejler
under engelsk Flag; the horse flew the lot sp Hesten
satte raskt hen over det hele, tog m. Lethed Hinderet.
fly [flai] s Flue; (Rokke)vinge [flier, heck]; & Flags
Lsengde c, Overlig n; & Kompasrose; F10j c; Svinghjul
n; i Skrsedderi: Gylp, *Gylf; Droske c: unummereret,
med Kusk i Liberi [pi flys]; flies, i Teater ogs. Soffiter,
Loftkulisser. Jvf amber, harm v! and no flies p
det er sikkert [and no mistake]; change a ~ into
[g0re en Flue til] an elephant; crushing a ~ on a
wheel at skyde Spurve m. Kanoner; the char are
rather unwilling to take [gaa paa] the ~; travel by a
~ k0re i Droske; they would die "like flies" in a rude
campaign, fly v k0re (i Droske). fly a si vaagen,
opmserksom; indviet; fiffig, ogs.* fill; once bitten, twice
~ af Skade bliver man klog; the police were - to [op-
maerksomt paa] the coal-stealing; put him ~ to g0re
ham opmserksom paa; give ham et Vink om (*give ham
Anslag paa). fly s i Bokser-sZ : Slag n; be on the _ si vsere
1 Flugt; vaere p. Farten; is. gaa paa Sold (*Rangel);
•you can't prove anything against them unless you
take them 'on the -', egl i Flugten : paa fersk Gerning;
— away ['flaiawe1] flygtig ; rast!0s ; flagrende ; these «,
fflygtige] younglings; a - young woman; a - [flag-
rende] costume; —away sp «Flyver» c, en Art Tricykle;
Cape Fly-away & Sm0rland n; -bane $ en Smselde-
.art : Silene armeria; -block & L0berblok, Vandreblok;
-blow Fluespy n, (Spy)flueseg pi, Flueskarn n; -blow
vt laegge Spy (el. Skarn) i, belsegge med Fluespy; fig be-
klikke; two -n [af Fluerne medtagne (*ogs. medfarne)]
French prints of fashion; a -n [beklikket, Isederet]
reputation; -boat Ilbaad; (holl.) Kystbaad; -boy typ
Aftager c. Modsat : layer Paalsegger ; .catcher ^ Flue-
snapper: Muscicapa; Fluehov, *Fluehaav c; -driver
Droskekusk. flyer art Springkile c, paa B0sse. Se
flier! flyjflsh vi flske med (el. paa) Flue; ~ for chub
fiske Aland (*Aarbuk) p. Flue; -fishing Fluefiskeri,
*ogs. Flueflske; -flap(per) Fluesmsekke c; -foot sp
(omtr.) Bukspringning c. The Old Commodore, Lon-
don, Routledge 1855 P. 83. flying part & a flyvende;
Flyve-; s Flyven, Flugt c; _ angel p Barn n som staar
opret p. en Voksens Skuldre; he gave me a - angel ban
lod mig staa p. Skuldrene; - bedstead aaben Vogn-
bod c, blandt londonske Smaahandlere; _ bridge Kaste-
bro; _ buttress svsevende Buekontrefort n [arch-
buttress]; - [flyvende] camp; come off with ~ colours
komme fra det m. flyvende Faner; ~ [flyvende] column;
~ Dutchman flyvende Hollsender. Ogs. om en Hurtig-
rute p. den store Vestbane; «. fish Flyvefisk : Exocoetus
volitans; ~ fox Kalong, flyvende Hund el. Rsev c:
Pteropus edulis; _ gout Flyvegigt; - horse or mare, i
Bokser-sZ: Faldgreb n, Kastning c; ~ journalist fly-
vende Korrespondent c; _ level 0jemaalsnivellering ; -
match Kapflugt c, af Duer ; be in ~ mess ^ si suge
paa Labben, vsere daarlig provianteret ; - party fly-
vende Korps n; ~ report Flyverygte, L0berygte; -
seaZ flyvende Segl; _ set Pr0ves0et, p. Fiskeri; .
squadron i Parlament : L0sg33ngere, Vilde pl\ - start sp
flyvende Start1; _ visit flygtigt Bes0g n, fransk Visit,
*ogs. Svip c. fly|leaf Forsatsblad; ^inan Droskekusk c.
flymy ['flaimi] si p fiffig, snedig, *ogs. lur. fly|sheet
Ekstrablad n, L0beseddel c; — wheel Svinghjul.
foal [foul] F01 n, Fole c [colt]; mares in ~. Hopper
med F01, ifolede Hopper ; mares with ~s Hopper m.
F01 v. Foden. foal vt g0re drsegtig, ifole; she was
unfortunate enough to be ~ed in the same year, foal
vi fole, f011e; — foot $ Tveblad n, ogs.* Hasselurt:
Asarum Europceum; F01fod, *Hestehov c: Tus-
silago farfara. foaling Foling c.
foam [foum] Skum n; Fraade c. Jvf lash vt! the sea
was all in a ~ Ha vet stod let Skum. foam vi skumme;
fraade; (hvid)fosse; at a -ing speed i susende (*fossende)
Fart; he was -ing at the mouth Fraaden stod ham f.
Munden, ban skummede af Raseri; the Rebiera ~ed
[skar skummende, *ogs. fossede] through the water.
foamy ['foumi] skummende, skumdaekt.
fob [fab] git Urlomme c; don't forget to make a .
in my trousers! fob [fab] mere fob, f. o. b., frit om-
bord [free on board]; net free on board netfob. fob
vt banke, prygle f; bedrage, f0re bag Lyset [cheat,
impose upon]; - off vride sig fra, behsendig skaffe sig
af Halsen; om Person is. afspise. Milton, Shakespeare;
an eminent moralist is -bed off with cold mutton.
Thack., Book of Snobs XXX 259 T.
focal ['foukal] fokal, Brsendpunkt-; _ distance Brsend-
vidde c. focalize ['fouk9laiz] vt bringe i Fokus. foci
['fousai] pi Foci, Brsendpunkter pi. Af focus, focus
'foukasj Fokus, Brsendpunkt n. PI foci, focuses;
bring to a - bringe i Fokus. focus vt bringe i Fokus;
indstille; attention is ~sed on [samler sig om] her acting.
fodder ['fada] (T0r)foder, For n; no provision was
made for food or ~. fodder vt fodre, fore, fodderer
['fadara] agr Foderkarl, ogs.* R0gter c.
1 Man taler om en god, darlig og flyvende start;
den sidste, der sker i galop, forekommer sjelden.
Turfen. Ved G. Sverdrup, Staldmester, Kristiania
1884 P. 58. — Flyvende Start er derimod almiudelig i
Hjulsporten.
[e»] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [q] sing; [a, a, e] osv vaklende med [a].
foe
360
fol
foe [fou] is. hst Fjende (*Fiende), Uven c; friend or
. Yen eller Uven; a - to [af] religion.
fcehn [ty.; fa n, fe'n] Fohnvind c.
foeman ['fouman] git & hst Fjende, *Fiende c.
foetal ['fi'tal], foetus ['fi'tos] &c. Se fetal, fetus.
fog [fag] agr Eftergrses n, Efterslaet, *Efterslaat, Haa
c. fog vt agr lade graesse p. Eftergraesset, *lade havne
p. Haaen; afgraesse Eftergraesset paa, *afbeite Haaen p.
fog [fag] s Taage, F* ogs. Skodde, Tykke c; during -s
i Taage; in a _ [i Taage] off the Folkestone, fog vt ind-
hylle i (el. som i) Taage; formerke; si bringe i Vildrede;
be (or get) ~ged overfaldes af Taage; fig komme i Vild-
rede ; gaa i Taaget (*i Taagen) ; ..bank Taagebanke.
fogey ['fougij s. Se fogy!
foggage ['fagid-s] agr Eftergraes n, Efterslaet, *Efter-
slaat, Haa c.
foggiuess ['fagines] Taagethed, Taage c. foggy ['fagi]
taaget; fig snurrende, ogs.* onitaaget.
fogie ['fougi] s. Se fogy !
fogle ['fowglj si (Silke)t0rklaede n.
fogo ['fougou] R git Stank c [hogo, stench].
fogram ['fougrem] Gnier c; Spirituosa pi. Se ogs. fogy!
Fogs [f&gz]: Old ~ 87de Infanteriregiment. Jvffaugh-
a-ballagh!
fogy ['fougi] F Snegl, ogs.* St0der, Stabeis c; an old
_ en gammel Snegl, &c, *(bl. a.) en gammel D0dbider;
anir en Ultrakonservativ, Stokkonservativ; old.fog(e)y-
ism Ultrakonservatisme c, &c.
fob! [fou] int fy!
fohat ['fouet] Fohat c, den kosmiske Tankes Skaber-
magt. I den objektive Verden er t. Eks. Elektriciteten
en af dens Ytringsformer.
foible ['foibl] Svaghed, svag Side c.
foil [foil] vt narre, krydse (En i nans Bestrsebelser
&c), krydse (el. tilintetg0re) Ens Plan, g0re Ens Plan
til intet; m. upers. Obj. ogs.: faa hindret; he was ~ed
by, ogs. bans Plan blev forpurret af, strandede paa . . .
foil s Nederlag, Uheld; sp (Vildts) Spor n [track of
game]; Floret c, til Faegtning [fencing ~J; wipe out in
English blood the disgrace of her [the ship's] late _.
Kingsley, Westward-Hoi II 85 T; run a . ssette i
Forlegenhed [puzzle]; vildlede, bringe paa Vildspor
[lead astray], foil [foil] s egl. Blad n; Lahn, Folie,
udplattet S01v- eller Guldtraad c; (Spejl)belaeg n, Folie;
til <Edelsten & fig Folie c; be a - to vsere en Folie for,
(tjeue til at) fremhseve [set off1]; a neighbour in green
- smalls, i grenne folierede (el. Folie)benkl8eder. foil-
ing ['foilirj] (Spejl)belseg n, Folie c. foiling sp (Vildts)
Spor n, Ac.
foin [foin] vi stade [efter at], i Fsegtning; cutting and
~ing right and left at...; some new-fangled French
devil's device of scryming and ~ing with his point.
Kingsley, Westward- Hoi foin s St0d n.
folson ['foizn] git Fylde, Maengde, Overflod c.
foist [foist] f Fuste c, Slags Skib. foist [foist] vt:
. in indsmugle, (falskelig) indflikke, indskyde; ~ it on
him prakke det (ind) p. ham, paaliste (*ogs. paalure)
ham det; I have a strong fatherly instinct, and all
foundlings are ~ed on me; a foisted-up affair noget
Snyderi, *ogs. Jux, Juxerf n.
foke [fo»k] v p have Samleje (med).
fokeselia [-faksl] £ Bak c [forecastle].
Maerk ogs. Nordisk Konversationsleksikon 1873, Art.
Folie : Man folierer ogsaa ofte Juveler for at opbringe
deres naturlige Sk0nhed . . .
Ogs. foke-sill, fok'stl.
fold [fould] Fold: overliggende Del; bl. Bogbindere
& Kobberslagere : Fals; agr Fold, *ogs. Kve c, Grinder
pi, prov *Kru c; i Forbb. m. Tal: Fold n; four-fold
firfold(ig), firdobbelt; af fire Slags; bear fruit a thousand-
fold bsere tusindfold (Frugt); wheat generally returns
from ten to twenty - [giver 10 a 20 Fold] in one year;
return the seed of the gospel with the increase of a(n)
hundred ~, hundredefold (for)0get. fold vt folde, ogs.
om Hsender; sammenlaegge (f. Eks. Hsender, Brev);
Icegge overkors, om Anne; agr folde, *ogs. kvee; J,
opduge [et Sejl a sail]; stood with ~ed [korslagte]
arms; ~ their arms and do nothing laegge Haen-
derne i Sk0det; Mrs. G, full of smiles, opened and .ed
her face [slog Ansigtet op og sammen igen] like a
fan; ~ [sammenlaegge] their tents; the angel of resur-
rection with his ~ed [sammenlagte] wings; ~ [slutte]
her in his arms; - her in a closer embrace trykke
hende taettere op t. sig; . in four, into four thick-
nesses Isegge firdobbelt; - up sammenlaegge ; false; «
it up small Isegge det smaat sammen. fold vi folde
sig; ligge (el. Isegge sig) over hinanden, dsekke hin-
anden. folder ['foulda] Sammenlsegger; Falser c; Fals-
ben, *ogs. Filsben n\ S0mfolder c; sammenlaagbart Kort
M, &c; -s, ogs. Dobbeltlorgnet c. folding ['fouldirj] 8
Folding; Sammenlsegning; Falsning; Fals; agr Folding,
*ogs. Kveing c. folding a sammenfoldelig ; sammen-
Iseggelig, *sammenlsegbar; ~ bed Feltseng, boat sammen-
foldelig Baad [collapsible boat], cage Fangbur, camp-
stool Feltstol, doors Dobbeltd0re, F10jd0re, dormer
window liggende Tagvindu, hat Klaphat, machine is.
Falsemaskine, screen Sksermbrset, seat Klapsaede, stick
Falsben, *ogs. Filsben n, table F10jbord, Slagbord, ogs.*
Udslagsbord, *Klaffebord.
foliaceous [foili'eJ/as] Blad-, bladagtig. foliage ['foul-
jidg] Blade pi, L0v n & pi, hst Bladehang; arch L0v-
vserk n; ~ plant Bladplante; _ and flowering plants
were used without stint; ~ tree L0vtrse. foliage vt
pryde med L0vvserk, 10vpryde. foliation [fouli'e'/en]
Bladdannelse ; geol Skifring; Udplatning, Udhamring
(t. Folie); Foliering, Belaegning c med Folie. foliatnre
['foulJ8tju8, -tja] folieret (el. udplattet) Form el. Til-
stand c. foliferous [fou'lifaras], foliiferous [follli'if8ras]
bladbserende, Blad-. folio ['fouljou] Folioark n; Foliant,
Bog c i Folio; mere Folium, Folio n; copying at so
much a ~ Arkskrift, Arkskrivning c. folioing ['fouljouirj]
Foliering c. foliole ['fo«ljoul] lille (*lidet) Blad n, pi
Smaablade. folious ['fo«lJ8s] bladagtig, tynd; bladrig,
10vrig.
folk [fo«k] Folk n git & \; Folk pi. Jvf gentlefolks!
conies are a feeble ~, et svagt Folk, en svag Slsegt; ~
say Folk siger. Tit med s i pi; -s amr ogs. Slsegt-
ninge, *ogs. Skyldfolk; Naboer; I asked her who her
-s were? hvad Folk hun kom af? little -s Smaafolk o:
B0rn; the old ~s de gamle, Far og Mor. Folkestone
['fo«kst9n] s Folkestone n, By i Kent; the - Folke-
stone (Fyr). folklore ['foukla-<»] Folklore c: Folke-
minder pi ; (Folke)sagn pi, Folketradition c ; much ,
is current, is. der gaar mange Sagn. folkloric ['fouk-
•laTik] folkloristisk, Sagn-, sagnmaessig. folklorist
['fook'l&Tist] Folklorist c. folkloristio [fo"kla-'ristik]
folkloristisk. folk-speech ['foukspi'tj] Folkesprog; Lands-
maal n. folksy ['faksij amr populser; folkelig; lige-
frem, naturlig.
follet [fir.] Nisse c; Le Follet Nissen, i sin Tid et
Modeblad; the Book of Fashion, or Le Follet itself.
W. Barry, Sporting Sketches 175.
[a- i1 u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a-] hwrt; [9] inner;
fol
361
foo
follicle ['faliklj ^ Btelgkapsel; anat Kirtelblsere,
Hulhed c.
folliful ['faliful] prov taabelig.
follow ['falou] vt f01ge, gaa (el. komme) bagefter; p
vsere Ksereste med; fig falge; begribe, fatte, forstaa.
Jvf suit! do you ~ me? you ~ me? p er De med?
you are old enough to . [forstaa] me; ~ civil avocations
(their calling) drive borgerlige Haandteringer (deres
Haandtering, *sin Haandtering) ; ~ (his occupation of)
fishing drive (paa) Fiskeri, drive sin Levevej som
Fisker; _ a sealife, the profession of painter, the trade
of a shoemaker fare tils0s, arbejde som Maler, drive
Skomagerprofessionen; _ the horses agr gaa bag Plo-
ven (*Plaugen); _ the hounds sp jage, drive (Rseve)jagt,
vsere en Jagtelsker; _ his nose F gaft lige efter Nsesen;
gaa bus paa; song ~ed [fulgte paa] song; the verb is
,ed by [konstrueres med] "on"; _ him on folge efter
ham; to ~ out the image for at blive i (el. gennemf0re)
Billedet; Oakhurst ~s him to the door, and then re-
turns to his desk; he ought to ~ up [(fremdeles) blive
i] the service; ~ up [udf0re, videre udf0re] the subject;
- up their victory forf01ge Sejren; ~ up Mary P g0re
Haneben til Marie. M a r r y a t , J. Faithf. Ill XIV 367 T.
follow vi f01ge, komme bagefter; paaf01ge; I don't _ jeg
forstaar ikke, F jeg er ikke med; F den kan jeg ikke;
in some of the tales which ~ i nogle af de senere (el.
f0Jgende) Fortsellinger; for ten months to ~ i de f01gende
ti Maaneder; it does not ~ on that account [derfor (el.
dermed) er det ikke afgjort, givet, F sagt] that . . .;
it is clear by what ~s [det er af det f01gende klart, det
fremgaar af det f01gende] that . . . ; silence ~ed on
[fulgte paa] her words; ~ on (Adv.) komme efter; ~
up, i Billard : gaa igenuem Ballen, g0re en Nachlaufer.
follower ['faloua] F01gesvend, Ledsager; fig Tilhsenger;
P (Tjenestepiges) Ksereste c. Ogs. for wallower Lanterne-
eller Stokkedrev n; ~s ogs. F01ge n. Jvf mercenary!
following ['falouirj] a felgende; (the) ~ f01gende;
nedenstaaende; (the) ~ are the names of ships and
captains; the ~ [nedenstaaende] is an instance; a ~
breese god Brise (*Bris); a ~ wind Medvind. follow-
ing s F01ge n\ Tilstr0mning; Tilslutning c; Tilhsengere
pi, Parti n, isser cont Tilhseng n; indeed it was only
love for Otomie that kept our ~ [Tilhsengere, Venner,
Folk] together; propose to him to start a free church
with the promise of a huge ~, Tilslutning; — named
efternsevnt, nedenstaaende. follow-me-lads si «vil du
vsere med, saa hseng paa!» om flagrende Lokker pi
over en Dames Skuldre. follow-my-leader sp Gaase-
gang c.
folly ['fali] Daarskab, Uforstand, F Dumhed c. Jvf
height!
Foiiialhunt ['foum9lhaut, -hollt] as* Fomalhaut c,
Stjernen Alfa i den sydlige Fisk.
foment [fo'ment] vt bade, m. noget varmt; fig nsere,
give Nsering (til), fremelske, opelske, tit i slet Forstand;
.. their hatred, ogs. puste t. Hadet. fomentation [fou-
man'tei/en] Badning c, med varme Omslag; Bademiddel;
Omslag; fig Lindringsmiddel n; Fremelskning, Opelsk-
ning; Naering c. fomeuter [fo'menta] Fremelsker [af
of], Opmuntrer, Tilskynder c [til of].
fond [fand] taabelig i git & poet; svag, 0m indtil
* Mserk Kipling, Life's Handicap 75: ... dinned
it to 'Lisa 'at she were fair fond to take up with . . ,
og sammes Soldiers Three 25: (th)at she were gettin'
fair fond about t'dog, ligefrem vsek i (*ogs. forgjort
efter) Hunden.
Svaghed, altfor overboerende; kserlig, 0m; ~ associations
lyse Minder; shake him out of his ~ delusion rive ham
ud af Illusionen; his ~est [ksereste] dream; this ~
[glade] hope; ~ [blind] love; this ~ [svage] mother; a
foolish, ~ parent en uforstandig, svag Fader eller
Moder; with a ~ sadness m. vemodig Glsede; his ~est
[ksereste] wish; it is a _ word [Keeleord] for whatever
we'd like; ~ of iudtaget (el. forgabet) i, *ogs. glad (el.
kjser) i, kjser for; be ~ of ogs. holde af, *ogs. like; get ~ of
blive indtaget i, *ogs. blive glad i; ~ of glory seresyg;
too ~ of pleasure forlystelsessyg. fondle f'fandl] vt ksele,
ksele for. fondling ['fandlirj] Kaeledaegge c, Kselebarn n;
~ name Kselenavn. fondly ['fandli] ad taabelig git &
poet; troskyldig git & poet; keerlig(t), 0mt; she was ~
hoping [vuggede sig i det (glade) Haab] that . . .; he
~ imagined [levede i den glade Tro] that.. .; well, he
should find that he was not so helpless as he _ [gerne]
imagined, fondness ['fandnes] Taabelighed git &poet;
0mhed, Kserlighed; (stserk) Forkserlighed c [for for};
took a „ [fattede Forkserlighed] for our hero.
font [fant] poet Kilde; rel D0befont c [baptismal ~];
present at the ~ holde over Daaben. font [fant] typ
Kasse c (el. Kasser pi) Skrift af e n Sort; wrong ~ fejl
Skrift [w. fj. Jvf fount!
fontanel [fante'nel] Fontauelle c, i to Tilff.
Foutarabbia [fanta'rabia] git & poet Fuentarabia n,
en spansk By v. Biscayabugten, hvor Karl den Store
skulde vsere falden med alle sine Biddere; when
Charlemagne with all his peerage fell By ... Milton,
Paradise Lost bk I 587.
fonte ['fanti]: de [dr] _, ogs. af selve Kildeu; study
Spinosa de ~.
Fonthill ['fanthil] s.
Foochow [fu't/au] Foochow, Futscheufu n, Hoved-
staden i Fukian; Foochowdialekt c.
food [fu-d; \ fud] F0de, Nsering, Mad; fig Nseriug c;
fig Stof n [til Eftertanke for reflection]; ~ and clothing
Mad og Klseder; _ [Mad] and drink; the principal ~s
de vigtigste Nseringsstoffer (*ogs. F0deemner); spiritual
_ aandelig Nsering; in respect of ~ for his mind i Hen-
seende t. Aandsf0de; _ for powder Kanonf0de ; he had
eaten no ~ [havde ikke spist, havde ikke smagt Mad]
all that day; furnish ~ for amusement (mirth, specula-
tion) yde Stof t. Underholdning (Latter, Betragtuinger);
the men were at their _ Folkene sad og spiste (J>
skaffede); — animal spiseligt (*ogs. madnyttigt) Dyr;
— fish spiselig (*ogs. madnyttig) Fisk; — stuff Nserings-
stof, *ogs. F0deemne n; .^yielding spiselig, *ogs.
madnyttig.
foo-foo ['fu-fu] amr si Uindviet, Udenforstaaende
[outsider]; foragtelig Person c.
fool [fu-1] s Gr0d, Kompot c, i Smstgg. F. Eks.
gooseberry-fool, fool [fu'l] s Daare hst & bibl; Taabe,
Tosse c; F Fjols n, ogs.* Dumrian, Klokker, Torsk, *ogs.
Tosk ; Nar, Hofnar c [court ~ or jester]. Jvf favour
vt! nonsense, Martin, don't be a _.' Sludder, Morten!
skab dig ikke ! a horse that you were ~ [dum] enough to
lend him; I was a ~ to believe him jeg var en Nar, som
(el. at jeg) troede ham; jeg var dum, som troede ham;
he is no such ~ as he looks han er ikke saa dum, som
ban ser ud; the more _ you! hvorfor var du ogsaa
saa dum? every man has a ~ in his sleeve vi har alle
en Rem af Huden, enhver har sine svage 0jeblikke;
make a ~ of him g0re Nar af ham, P spille Halloj (el.
Hejgut) m. ham, *g0re Nar af ham; holde ham f. Nar;
make a _ of himself g0re sig t. Nar, g0re sig latterlig;
vsere hjemfalden til Latter, *ogs. vsere Lattereu hjem-
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [}>} thin; [/] she; [5] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
foo
362
for
falden; Ja cap Narrehue; go (send) on a Js errand blive
narret, narres April, 10be in. Limstangeu (narre April,
lade lebe m. Limstangen) ; Js mate J0detraek n, i
Skak (*i Schak); live in a ~'s paradise leve i et ind-
bildt Paradis, vugge sig i Illusioner. fool vi fjase.
Ogs. med forstaerkende round; I expect they are -ing
round somewhere; Rafferty shot hint for -ing with
his wife, fool vt narre, lure, F* narre op i Stry;
holde f. Nar; . away bortfjase, p* ogs. fante bort; -
him out of [franarre (el. fralure) ham] his money, fool-
ery ['firlarij Narrestreger pi. fool {farmer Bondefanger c;
..hardiness Dumdristighed c; hardy [ftrlha 9di] dum-
dristig. fooling ['ftrlirj] Narrestreger pi, Fjas n, Fjasen
c foolish ['firli/j taabelig, tosset, F dum; naragtig,
latterlig F flov, flad, skamfuld; _ kindness Tossegod-
hed; you might as well say that a man was ~ for
having [en Tosse (el. dum), som havde] insured his
life, because he had not died; he looked very _ F ban
var ganske flov; we made the goose look ~ F vi lev-
nede ikke meget af Gaasen. foolishly ad taabelig,
tosset, F dumt. foolishness Taabelighed, Tossethed,
F Dumbed c. foolscap ['ftrlzkap] Dokumentformat, af
Skrivpapir; (langt) Folioark, (Ark) Skrivpapir n; eight
pages . otte (skrevne) Foliosider.
foont [ftrnt] si Fund w Sterling [sovereign].
Foot [futj: travel by Mr. J$ horse, spogende: rejse
m. Apostle(r)nes Heste. foot [fut] s Fod c [pi feet Fod-
der pi], i flere Tilff; som Maal: Fod c [pi feet Fod
plj; & Fodfolk n; Fod: tykkere Del af Sukker, af Olie:
pi foots; Dimension c, af Slibestene : pi foots; the ~ and
mouth disease Mund- og Klovesyge(n) ; a new ~ (to a
stocking) en ny Fod i en Str0mpe, *ogs. en Paastrik-
ning, en Paabinding; the „ of the class (procession;
sail; table) de nederste i Klassen, *ogs. Klassens K0 (de
sidste i Processionen, *ogs. Processionens K0 c; Sejlets
Underlig w; Bordets nederste Ende c); have the length
(or measure) of his -, figurlig: vide hvad hau for-
maar, kende bans (aandelige) Kaliber; twenty feet
tyve Fod ; a thousand ~ 1000 Hand Infanteri ; put (or
set) ~ on saette Foden (el. sin Fod) paa, betraede; put
his „ in it F komme gait afsted, for!0be sig; fall at
his feet kaste sig f. bans F0dder, kaste sig ned f. ham;
at . forneden, ved Foden, nederst paa Siden, *ogs.
paa Sidens Fod ; under Teksten ; the addresses noted
at „ de forneden (el. ved Foden heraf) opf0rte Adres-
ser ; by (or on) . tilfods ; knock (or throw) him off his
feet vaelte ham, ogs.* spaende Ben for ham, kaste ham
overeude, *ogs. slaa Benene under (F undaf) ham; be
on ~ vsere i Gang; oin Pers. vaere p. Benene, vaere oppe;
come on _, ogs. komme gaaende; get on his feet
komme p. Benene, ogs. efter Sygdom ; Jack got on his
feet first; go on ~ gaa p. sin Fod ; pass on -, ogs. vade
over; set on _ ssette i Gang; the anchor is let go
under _, er gaaet under Forfoden el. forud. foot vi
dause, hoppe, traede poet ; _ it gaa (p. sin Fod), bruge
F0dderne; traede Dansen; - up amr & sp gaa (el. 10be)
op, summere sig op; the receipts are expected to _ up
[belebe sig] to £ 800. foot vt fodse, ogs.* sparke,
spaende git [kick]; traede paa git; is. amr opsummere
[en Konto an account] ; be!0be sig til ; forf0dde [new-
front]; strikke p a a [en Str0mpe a stocking] ; „ a bill
amr F betale (*ogs. klarere) en Regning; gaa i Kaution,
kautionere, F* ogs. skrive paa (en Veksel); a careful
estimate makes the length _ up [briuger Lsengden op
til] a hundred miles; ..ball sp Fodbold; Aboard, is.
railw Trinbrset, *Fodbret ; —boy Lakaj (*Lakei), Page
c; -.bridge Spange, ogs.* Gangbro, *Klop c. footer
['futa] sp Matte c, Taeppe n, hvorpaa de spillende staar
v. bowls; a six-footer En (el. noget) som holder sine
seks Fod. foot | fall Fodtrin; Fejltrin n, Snublen c;
—gear Fodt0j n; the girl's cloth _; — guards Fodgarde,
Livgarde tilfods; ...hill Fodh0j (*Fodhaug), Fodh0jde
c, H0jde v. Foden af et Fjeld, af en Vulkan; hold
Fodfaeste n; Taagaloche, Kautsjukt0ffel c [tip] ; make
a . in faeste Fod i. footing ['futin] Fodfaaste n ; fig
ogs. Fod; Opsummering; Totalsum; Underdel c, Fod-
stykke w; sp Hurtiggang; joe Dans c; undert. Fodspor
pi, her skilful _ hendes dygtige Dans; war _ ^ Krigs-
fod; see, here is her ~, hendes Fodspor; gain (or get)
a _ faa Fodfaeste, faeste Fod; keep his ~ holde sig p.
Benene; Zose (his) ~ tabe Fodfaestet; make good (or
pay) his . h0nse, *ogs. pligte; call upon that member
to make good his ~ by relating to you some trans-
action or adventure in his life; obtain a firm _ faa
fast Fod; on his own ~ paa egen Haand; be on an
equal (or on the same) _ staa p. lige Fod; become on
the most intimate ~ with komme p. den fortroligste
Fod med . . . ; place on an even ~ stille p. lige Fod;
then he asked me if I was ready with my -, om jeg
havde Mulkten faerdig?... om jeg var faerdig til at
h0nse (*ogs. pligte?); — money Mulkt c: som erlaegges
af den der f0rste Gang (eller som uberettiget) beflnder
sig p. et givet Sted. foot|jaw Kaebefod, *Kjaevefod c
[maxilliped] '; — length Forfang, *Forsyn n; — lights
theat Lamperaekke, Rampe c; appear before the ~;
—link. Se —length! -man [-man] Lakaj (*Lakei), Tjener
c, i Liberi; mark Fodspor, F * Fotefar n; muff Fod-
pose c; — note Note (under Teksten, v. Sidens Fod);
—pace Skridt n: ride at a ~ ride i Skridt; .-pad Sti-
mand; — path Fodsti, Gangsti, Gangvej c; — pavement
Fortov, *Fortaag n; —pound Fodpund; —powder Fod-
svedpulver : Pulvis salicylicus cum talco; —print Fod-
spor n; — race Kapl0b; rope & Pert c; Underlig n;
— rot Klovesyge c [claw-sickness]; —rule Tonimestok
c; — soldier Fodsoldat, Infanterist c; — sore 0mbenet,
emfodet, *saarbent, p saarflatt; ..step (Fod)spor n;
— stool (Fod)skammel c; — stove Fodvarmer c; — valve
dmp Sugeventil; -waling & Garnering c; ^.walk Skridt-
gang, Gang c Fod f. Fod; warmer Fodvarmer; way
Fortov, *Fortaag n.
footy ['fu-ti] F tarvelig, (staerkere:) daarlig, elendig;
that ~ battery; their ~ little ordnance; take good iron
to it, and not ~ paving-stones.
foozle ['fu-zl] F St0der c [fogy].
foozlifled ['fu-zlifaid] & si omtaaget, fuld. foozling
['fu-zlirj] p taabelig.
fop [fap] Laps c. fopllng ['faplin] lille (*liden) Laps
c, pi Smaalapse. foppery ['fap(e)ri] Lapseri n, Lapset-
hed c. Foppington ['fapirjtan]; Lord ~, en Laps i Van-
brughs Relapse, hvoraf Sheridans Trip to Scarborough
er en aendret Udgave; the shoemaker in the "Relapse"
tells Lord ~ that his lordship is mistaken in supposing
that his shoe pinches. Macaulay. foppish ['fapijj lapset.
foppishness [-nes] Lapsethed c, Lapseri n.
1. for [fa>9, fa(-)r foran Vokal; aim. fa, far foran
Vokal] prcep for, istedenfor, til Gengaeld for;
give change „ [veksle; give igen paa] a sovereign; an
eye _ an eye, a tooth . a tooth 0je for 0je, Tand for
Tand; he might have it ~ stretching out [blot ban
vilde raekke frem] his hand; for, paa Grund af.
Ogs. om det, der hindrer. Jvf but! I beg pardon -
interrupting [fordi jeg afbryder] so much learning;
sighs the deeper _ suppression, som er desto dybere,
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
for
363
for
fordi de holdes nede ; - that git fordi 1 ; if it were not
~ woman [hvis Kvinden ikke var], few of us would at
present be in existence; weep ~ [af] joy; she loved him
~ himself alone, f. bans egen Skyld; _ her I am glad,
f. hendes Skyld, p. hendes Vegne; the speakers could
not be seen ~ cloud, f. bare Skyer; she could find no
rest - dreams; Holden could not see - [for, p. Grund
af] the rain in his face; I can't open the door - the
wind; med Hensyn til, hvad . . . angaar, hvad
augaar . . . ; he is not a great fellow _ talk, til at tale,
*ogs. i Talevejen; ~ one I, I - ewe2, (as) - me hvad mig
augaar, jeg f. min Del el. Part; i Retning af. Ogs.
om Hensigten: be ~. Se be! ~ the gold cure to be3 a
success [for at Guldkuren skal lykkes], it is necessary
that...; now - it! nu gselder det!; nu gaar det 10s!
now ~ them! nu maa de komme!; frem m. dem! lad
os saa se p. dem ! if _ nothing else om ikke f. andet;
come to him ~ [for at finde] comfort, refuge, sympathy;
drive his sleigh to the wood ~ [for at hente] fuel; go ~
gaa efter, gaa for at hente; i BoksersZ gaa 10s (el. ind)
paa; he lay-to there - you to join him, for at du
kunde st0de til ham; sail _ [til] Genoa; for, til
bedste for; til Forsvar for; af Hensyn til. Jvf.
abandon! the speech - [for] Roscius; we have Scrip-
ture - it [vi have Guds Ord for] that...; it is ~ the
general good, t. det almene bedste; 7 must say that _
him det maa jeg lade ham; every man ~ himself en-
hver sorger f. sig; for [t. at betegne noget saa indif-
ferent, at Ssetningen grsenser t. en Nsegtelse]. Jvf.
aught! he may do as he pleases, ~ all (or anything)
I care, for mig, mig er det ligegyldigt; » all (or aught)
I know for (alt) det jeg ved ; she might as well have
said, I am cold, or I am hot, - any emphasis or soul
that lay on her words, saalidet Eftertryk, saalidet Sjsel
var der i hendes Ord; they might as well have been
firing at the moon, ~ all the harm they did ikke
st0rre Skade end de gjorde, kunde de ligesaa godt
have ...; for, til Trods for, trods, uanset: none
but the best sleepers can rest _ [finde Hvile for] them;
~ all [med alt det at] she was so gifted; ~ all that
med alt det, alligevel, trods alt; _ [med, trods] all
his cunning; ~ all their hacking and hewing alt hvad
(el. det) de hakkede og huggede . . ., *ogs. alt det de
knortede og hug . . . Om Tidens Varighed, is. ved
ubestemt Udtryk: gennem, i; efter Nsegtelse: i,
*paa; ~ days he had tasted no food i (*paa) flere
Dage havde ban ikke smagt Mad; - weeks Uger
igennem, i ugevis, i (nsegtende: *paa) flere Uger;
- [i] three weeks; - years gennem Aar, i aarevis, i
Aaringer. Forskellige Tilftelde: 0, - a horse (powder;
a wind)! den der havde en Hest (Krudt; blot der kom
Vind)! act ~ himself handle (el. optrsede) p. egen
Haaud, selvstsendig ; judge (think) ~ yourself! d0m
...selv! d0m . . . selvstsendig ! speak - yourself! vi
er ej Ordet! whether that be my case, is - others to
decide, det tilkomrner det andre at (el. det maa andre)
1 Denne Forbindelse er ikke ganske ukendt den Dag
idag og h0rer navnlig hjemme i Barnesprog og ^Even-
tyrstil: for det (de!) at; Black Sheep sat at the
bottom of the stairs, the table knife in his hand, and
wept for that he had not killed Harry. R. Kipling,
Wee Willie Winkie 42.
2 I andre Tilfaalde : jeg for Eksempel; jeg ialfald.
8 for ...to, adskilt ved et Pronomen eller Substantiv,
er almindeligt og rigtigt; for to be &c, umiddelbart sam-
menstillet, er derimod forseldet, folkeligt eller komisk.
afgere ; there was (or I had) nothing ~ it but go der
var iiitet andet at g0re (el. der var ikke andet for, F*
ogs. der var ingen anden Raad, der var ikke B0n orn
andet) end at gaa . . . ; you have too much to do ~
that, til det, der til.
2. for [fa-(r)] ad: _ and against for og imod, pro et
contra.
3. for [fa(')r, fa(r)] cj thi, F for; nemlig; „ I had
told him, bl. a. jeg havde nemlig sagt det t. ham.
for'ad ['farad] ad & forud [forward].
forage ['faridg] s Foder, For n, Fourage c. forage
['faridg] vt affouragere, udfouragere; fodre; skaffe
Fourage til; — cap Lejrhue, Staldhue. forager [-a]
Fourageur c. foraging [-irj] Fouragering c; cap
Lejrhue, Staldhue; — party Fouragerings-Trop, -Kom-
mando c, -Mandskab n.
forakers ['farakaz ?] pi ydre Bekvemmeligheder [closet
of decency], v. Winchester Skole.
foramen [fo'reiman] lille (*liden) Aabning c, lille
(*lidet) Hul n.
forasmuch [fdrez'mAtJ'] git eftersom, for saa vidt sorn.
foray ['fare1; amr ogs. fa're1] Strejftog, Plyndretog,
Plyndringstog n, Razzia c. foray er ['fare!a] Strejfer,
Plyndrer c.
forbade [fa 'bad] v forb0d. Af forbid.
1. forbear [faa'b8e'9, 'fa'abse-a] so Forfader c [an-
cestor].
2. forbear [faa'bse-a] vi holde (el. styre) sig; lade det
vsere, undlade det(te), F dy sig; I could not - from an
expression of [afholde mig fra (el. lade vsere) at udtale]
sympathy on their behalf.
3. forbear [fcb'bse-a] vt afholde sig fra, undgaa,
undlade; -ing each other in love saa I fordrage
hverandre i Kserlighed; „ the use of a word of doubt-
ful propriety; the latter forbore [ogs. vogtede sig vel
f.] to say a word, forbearance [fdalbse-9rans] Over-
bserelse, Overbserenhed; Skaansomhed c; and Jack had
the - not to [var skaansom nok t. ikke at] allude
again to the scene, forbearing overbserende.
Forbes ['fa'9bz, sc 'fa'9biz],
forbid [fa'bid] vt forbyde; fig ogs. umuliggore; but
the heat forbade abs men Varmen forbad det; Heaven
- ! det forbyde Gud ! ~ them [forvise dem fra] the court;
- [forbyde] them the house; the doctor had ~den him
painting *; game -den to be sold, som det er forbudt at
saelge; the -den [forbudne] fruit- during the -den [for-
budte] months, forbidding a frast0dende, ubehagelig;'
dignified, reserved, but not -; a - face.
forbore [fd9'ba-a] v lod det vsere; undlod &c. Af
forbear, forborne [-'ba'an] v ladet det vsere; undladt
&c. Af forbear.
forby(e) [faa'bai] ad t is. sc forbi [by, past]; udover
[beyond]; desuden, ovenik0bet; an' LLL forbye. R.
Kipling, Departmental Ditties 94. forby(e) prcep
forbi; tset ved; hinsides; foruden.
1. force [fa'as] vt fylde (m. Fars), farcere.
2. force [fa-as] prov Vandfald n, Fos c.
3. force [fa-»s] s Kraft, Styrke; Magt; Tvang; Arbejds-
styrke, Arbejdsstok c; Korps; is Politikorps n [police
~J; ~s is. Stridskrsefter, Tropper; the ~ of circumstances
Omstsendighedernes Magt; Tingenes egen Magt; apply
(or use) - bruge Magt, bruge Magten; put ~ upon
1 To forbid med from (som interdict og prohibit) :
his self-respect . . . forbade him from imploring my
help. Conan Doyle, Mysteries and Adventures
(Heinemann and Bal. 1893) 114.
[e«] hate; [ou] so; [ai] I; [an] out- [S] the; [b] thiu; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, ej. osv. vaklende rned [a].
for
364
for
himself gere Void p. sig selv; conquer (or meet,
repel, resist) ~ by ~ mode Magt m. Magt, saette Haardt
imod Haardt; by ~ of arms med Vaabenmagt; by _
of memory efter (el. ved Hjaelp af ) Hukommelsen ; be
(be left) in - vaere i Kraft, gaelde (forblive gseldende);
crossed the Rhine in great ~, med store Troppemasser;
come (amr go) into ~ trsede i Kraft; bring into (or
put in) ~ saette i Kraft.
4. force [fa'as] vt tvinge [ham him]; fremtvinge [en
Bekendelse a confession] ; tiltvinge sig [Adgaug an
entrance; Gennemgang a passage; bans Fortrolighed
his confidence]; g0re Void paa [hendes Tilb0jelighed
her inclination]; bruge Void imod; voldtage [en Kvinde
a woman]; j& storme [en Faestning a fortress]; bringe,
braekke, drive, faa, rive, rykke, vriste, m. fig. Adv;
fremdrive [Blomster flowers]; hurtig klare [Vin wine];
forcere. Jvf forced! be ~d bl. a. tvinges; maatte;
_ (open) opbryde; spraenge; the doors were ~d; _ his
hand forcere, i Whist «fec; fig tvinge ham; _ a laugh
tvinge sig t. at le; . a passage, ogs. bane sig Vej (m.
Magt); _ sales forcere Salg; _ his way bane (el. bryde
sig) Vej, spraenge sig (el. traenge, p* ogs. true sig) frem;
- his way through . . .; _ back, is. drive tilbage; he ~d
the book from me, han rev Bogen fra mig; han tiltvang
sig Bogen ; _ consent from her aftvinge hende et (el.
tiltvinge sig hendes) Samtykke; fear _d from him
[aftvang (el. afpinte) ham] a sentence of death; _ on
forcere frem; _ on a war, ogs. fremtvinge Krig; _ up
[drive op] the price, the salaries; ~ up its price at
the sale, ogs. drive det op p. Auktionen; - himself
upon me traenge sig ind p. mig, *ogs. tvinge ( F true) sig
ind p. mig; the same idea _d itself upon my mind,
paatraengte sig mig. forced ['fa-est] a is. forceret;
tvungen; kunstig; there is nothing . [forceret] about
the girl; ~ draught dmp kunstig Traek; . fruit Driv-
husfrugt; by . marches i Ilmarscher, i forcerede Dags-
marscher; a - [forceret, forspraengt, s0gt] metaphor;
a ~ sale is threatened der trues m. Tvangsauktion;
a ~ [tvungent] smile, forcedly [fa/9sidli] ad paa en
tvuugen Maade, forceret, tvungent; - merry, forcedness
['fa^sidnes] Forcerthed, S0gthed, Kunstighed, Unatur c.
forceful ['fa-asful] git & hst maegtig, staerk, kraftig; that
-presence denne staerke Personlighed; a man of clumsy,
but . [kraftige] expedients.
forcemeat ['fa 9smrt] Fars c; _ ball Frikadelle, K0d-
bolle c.
forceps ['fa-^seps] (ogs. chir) Tang c, pi Taenger.
Ogs. a pair of .. "Which tooth is it aches"? inquired
the dentist, poising the ..
force-pump Trykpumpe. forcer ['fa>9sa] bl. a. Pumpe-
stempel n. forcible ['fa>stbl] kraftig, staerk; fig ogs.
indtraengende; voldsom; voldelig; some place at which
he could make ~ entry, hvortil han m. Magt kunde
bane sig Vej; the ~ Feeble school den kraftige Feebles
Skole, en Forfatterskole som skyder Spurve m. Ka-
noner, eller udpensler Ting der ikke lenner Umagen.
Efter Feeble, en Rekrut i Shakespeares Henry IV
2den Del; in the most ~ manner, ogs. paa det kraf-
tigste; obtain (take) > possession of m. Magt komme
(saette sig) i Besiddelse af; another and more ~ [kraf-
tigere] reason, forcibly ['fa-<»stbli] ad kraftig, stserkt;
med Magt; voldsomt; fig ogs. indtraengende, med Fynd
og Klem; be ~ [levende] reminded of. forcing ['fa^sirj]
bl. a. Fremtvingelse ; Aftvingelse; (Blomsters) Frem-
drivning c; —frame (Mist)bsenk c; —house Driveri,
Drivhus n; —pipe Stikr0r; ..pump Trykpumpe.
ford [fa^d] Vejle, ogs.* Vadested, *Vad n. ford vt
vade (over, gennem). fordable ['fa 9d9bl] vadbar.
forder ['fa^da] ? Postkarl, ? *Skydsgut c; the Forders
were drunk. R. Kipling, Life' s Handicap 77.
fordo [fda'du-] vt f & poet 0delaegge; by the glamour
of fordone delights. R. Kipling, Departmental
Ditties 66. Jvf foredo!
Fordyce [fa'dais, 'fa *dais] s.
fore [fa •»] a Fore-; J, Forre-, Fore-; Forud-, forud-
gaaeude. fore [fa>a] ad forud, fortil, F* ogs. fremmen-
til; . and aft & fra for til agter. Jvf fore-and-aft!
fore s & Fortop c; carry the Admiralty flag at [paa]
the «.; to the ~ som Praed. Ord: som haves, (soin er)
ved Haanden, (som er) tilstede; be to the _ haves,
vaere ved Haanden (el. tilstede); vaere i Behold; but
the question of the Scottish Church is also to the -,
foreligger ogsaa; he wouldn't be so bold today, if his
landlord wasn't to the ~, hvis han ikke havde sin
Vaert i Ryggen; when was he away and a storming
party to the ~ ?, naar det gjaldt at 10be Storm ? J
cannot be long to the ~ is. jeg bar ikke laenge at leve;
an adept in bringing to the - [for Dagen] the qualifica-
tions and defects of his fleet; come to the ~ komme
tilstede (p. Skuepladsen), optraede; skabe sig en Posi-
tion (i Verden); have to the . have i Behold, *ogs.
have til Forgangs. fore-and-aft ^ a: - boards Slingre-
skodder, *Slingreskot(ter) ; _ sail Skonnert(*Snei)sejl;
. stays Stag. Modsat: Barduner. fore-and-after ^
Jagtgaleas c. forejarm [faT'a'am] vt forud vaebne;
forewarned is being ~ed varnet Ondt skader mindst;
.arm ['faTa-am] s Forarm; .bode [fa^'boM] bebude,
varsle (om); ane; with a mind -boding evil I
mounted a horse; .boding [-irj] Anelse c; -body For-
skib n; .by [fa>'bai] prcep & ad. Se forby(e)! .cast
Spaadom; is. Vejrspaadom c [~ of the weather];
.castle ['fouksl, faksl; 'fa^ka'sl] & Bak c; Ruf n,
p Ruf c; ~ head, p. Koffardiskib : Bak c; .close
[faa'klouz] vt jur udelukke, staenge; _ a mortgage(r)
realisere Pantet; the embargo with Spain .d
[staengede, *staengte] this trade; ^closure [-'klou58]
Udelukkelse, Staengning; (Pants) Realisation c; .deck
Fordaek; .design vt (forud) planlsegge, forud taenke
paa; .do vt hst & poet 0delaegge [fordo]; .doom
(forud)bestemme, (paa Forhaand) d0mme; a measure
.ed to failure en Forholdsregel som p. Forhaand er
d0dsd0mt, som baerer D0den i sig; .father For-
fader; .fend [faa'fend] vt afvaerge; God ./ det forbyde
Gud! God - [Gud forbyde] it should ever be yours!
-finger Pegefinger; -foot Forfod; & Forfod, Krig c
(*Krig, Kri n); athwart the _, om Skud: foran; -front
Forside ; fig forreste Liuie ; Avantgarde c, Fortrav n;
the - of a building; the _ of a battle; I saw the oaks
on the hill tossed by the ~ [Fortrav, Avautgarde] of
the gale; it is quite possible to be in the - of fashion
and yet abstain from . . .; .ganger J, Forl0ber c, til
Logliue; -gather [fda'gaSa] vi is. sc samles, sarnie sig;
^ stille; m0des, traeffes; . with the fortunate youth;
.gathering is. sc Samling; Forsamling c; M0de; Sammeu-
traef; ^ Samlingssignal n, Sammentromning, t For-
gatteriug c [assembly call]; -go [fd9'gou] v gaa forud
\; opgive, give Afkald paa, naegte sig; ~ing som a:
foregaaende, forudgaaende; he often .es [lader vaere
at] giving a fellow an imposition or the cane; - his
bravado stikke Pibe i Seek; the whole thing was a
-gone conclusion det hele var afgjort p. Forhaand, var
noget man p. Forhaand ventede el. kunde vide, noget
man vidste forud; unwilling to ~ [opgive] a resolution
[a- i- u-] osv. lange eom i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] but; [a-] hurt; [a] inner;
for
365
for
once formed; -gripe s. Se .foot! -ground Forgrund;
-hand (Hests) Fordel, Bov (*Baug) c; -handed dannet
(saa eller saa) i Boven, m. den og den Bov; betimelig;
forsynlig, forsigtig, ekonoraisk; amr velhavende, p*
ogs. velbjerget; if folk won't be ~ and put by when
they have the chance...; a ~ farmer; -head ['fared]
Pande c; strike his ~ slaa sig f. Pauden; cut the sign
of the cross on [i] his -; with bold [frsek] -; -hook J,
Bov(*Baug)baand n.
foreign ['farm] fremmed; fremmed. udenlandsk; uden-
rigsk; minister for - affairs Udenrigsminister ; the
wmcws of the lining is excited by contact with any _
[fremmed] body; ~ minister Udeurigsminister; - office
[F. 0.] Udenrigsministerium n ; - paper is. Postpapir;
- service udenrigsk Tjeneste, Tjeneste udenfor Rigets
Grsenser; - tour Udenlandsrejse c; a dictionary of ~
words en Fremmedordbog ; fit _ J, ekvipere (el. ruste
sig) til udenrigsk Togt; go ~ drage (el. begive sig)
paa udenrigsk Togt ; _ from (or to) the purpose frem-
med f. Sagen, Sagen uvedkommende. foreign s p
Postpapir n [~ paper]; — built bygget udenlands, byg-
get i Udlandet. foreigner ['farina] Fremmed, Udlsen-
ding c. foreign-going i udenrigs(k) Fart (gaaende);
on board ~ ships.
fore|imagine [fa Ti'madgin] vt (forud) forestille sig;
..know [fda'nou] vide forud ; only because he -knew
that . . .; -knowledge [faa'nalidg] Forudviden, Forud-
videnhed c, *ogs. Forevidende n; the gift of ~.
forel [Taral] s Pergament n, af Faareskind.
fore|land ['fa'8land] s Forland; -leech J, Standerlig;
-leg Forben, soo & sp ogs. Forl0b n; -lock Forhaar,
ogs.* Pandehaar n, *p (Pande)lug; & Splint, Split c,
i Bolt; take time by the ~ gribe 0jeblikket i de flyg-
tende Lokker, gribe Lejligbeden v. Haarene el. i Farten;
vsere tidlig paafserde (*ogs. ude), p vsere om sig; _man
[-man] Formand, v. Haandvserk, i Brandkorps; jur For-
mand, Opmand, i Jury; Mestersvend; typ Faktor /"- com-
positor, printer's ~7; amr Sjoverformand, *ogs. Kamerat c
[labourers' ~]; -mast Fokkemast; _ man (menig) Matros
c. foremost ['fai9moust, -mast] a forrest, *ogs. fremst;
first and ~ f0rst og fremmest (*fremst); face - paa An-
sigtet, p* ogs. fremlsengs; feet - paa F0dderne, *paa
Fod (is. ud i Vandet); P med Nsesen i Vejret 0: d0d;
have got out of bed (with) the wrong foot (or leg) ~
vsere staaet ud af Sengen med det gale Ben, * vsere
staaet op med det gale Ben; jump feet ~; head ~
paa Hovedet, P* ogs. hovedstupes; go in head ~
hoppe (ud) paa Hovedet, *ogs. stupe; fig buse (el. gaa
bus) paa; jump head -. forenen(s)t [faa'nen(s)t] prcep
prov & sc ligeoverfor [over against, opposite to], fore-
noon ['fa-alnu-n] Formiddag; - watch J> Formiddags-
yagten (8—12).
forensic [fo'rensik] Rets-, juridisk; a - address, is.
en Tale f. Skranken; _ medicine Rets-Lsegevidenskab,
-Medicin, medicina c forensis; _ orator Skranketaler.
fore|ordain [fS/rcfc'de'n] vt forudbestemme ; -peak:
the ~ & Piggen forud, Skarpen i Boven (*Baugen);
Folkelukaffet, *Folke-Lugaret, -Lugaren; -reach vi: _
upon & hale fra; i Bidevind: hale ind paa; -runner
[fa'a'rAna] Forl0ber; -sail ['fousl, 'fa'9sl; 'fi^seU] Fok c;
-shadow ['fa19Jadou] Forudanelse, Antydning c; -shadow
[fa9'Jadou] vt (forud) autyde, give en (Forud)anelse om,
vsere en Forl0ber for, bebude; -sheet J> Jektalje c; «s
forreste Tofter pi, *Fremskot n, prov* Kjsempe c;
-shore Forstrand, Strandlinie c; -shorten [faa'/a>atn]
forkorte, v. Perspektiv; be ~ed, ogs. forkorte sig;
-shortening Forkortning c; -side Forside; is. J> For-
kant c; a water-tight bulkhead fitted to the _ [anbragt
p. Forkant] of the sternpost; -sight Fremsyn n; Omtanke,
Omtsenksomhed, Forsynlighed, Forsigtighed c; -sighted
fremsynet (*fremsyut), fremvis; orntsenksorn (*ogs.
omtsenkt), forsigtig; -skin Forhud ; -speak vt sc skade
ved stserk Ros; forhekse; threatens me wi' mischief,
and -s me. Scott, Bride of Lamm. XXXIV 349 T.
forest ['farist] (st0rre) Skov c; Skovland; (kongeligt)
Jagtdistrikt n. forest vt bedsekke m. Skov. forestal
[fa'restal] Skov-; Forst-, forstmsessig.
forestall [fa9'sta 1] vt optage (i Forvejen); komme . . .
i Forkebet, komme i Forkobet for . . . ; is. opk0be
(forud); jur spserre [en Vej a way]; standse; opsnappe
(undervejs); what need a man - his date of grief?
antecipere sine Sorger, g0re sig Sorger f0r Tiden ?
Milton, Comus; is. _ the market drive Forprang (ogs.*
Fork0b, Opk0b). forestaller Forpranger, ogs.* Opk0ber
c; _ of grain, ogs. Kornpuger c. forestalling For-
prang, ogs.* Fork0b, Opk0b n.
forester ['farista] Forstmand; Skovvogter; Skovboer
c; amr undert. Skovtrse n [forest-tree] . Jvf A. 0. F! ;
the tulip-tree, the most magnificent of American -s.
E. A. Poe, The Gold Bug. forestier ['faristia ?] f Skov-
(*ogs. Skog)gangsmand c. forestry ['fartstri] Forstviden-
skab c, Forstvsesen n.
fore|taste ['fa'ateist] s Forsmag [paa of] ; vt [fa^te'st]
smage forud, faa en Forsmag paa; -tell [fda'tel] forud -
sige, spaa, varsle; -thought ['fa'^a't] Fremsyn n, For-
synlighed, Fremvished, Omtanke c; -token [fa9'toukn] vt
varsle (om); s (For)varsel n; -top Forremrers; -topmast
Forremsersestaug.
forever [fa'reva] ad is. amr for stedse; i al Evighed;
til alle Tider.
fore|warn [faa'wa>9n] vt advare, underrette (i For-
vejen). Jvf forearm! _yard J> Fokkeraa.
forfairn [fa'fse'an] sc fortabt, forladt [forlorn]; gam-
meldags, aflsegs [old-fashioned]; udslidt [worn-out];
when I found my sell auld and ~. Scott, The Antiq.
XXI. 198 T.
Forfar ['fa'9fa] Forfar «, By i Skotland; do as the
cow of ~ did, take a standing drink! Sigter til, at en
Ko drak et Fad 01, der stod udenfor en Nabos Hus,
og at. dennes Klage blev afvist i den skotske Gsest-
friheds Navn; -shire [-Ja].
forfeit ['fa'9fit] s forbrudt Genstand c, pi ogs. forbrudt
Gods n; B0de, ogs.* Mulkt, Bod c; sp Forfald; Pant
n, ved Panteleg; cry the ~s opraabe Panterne; he who
murders pays the - of his life, b0der derfor m. Livet;
pay a -, i Leg: betale Pant; play at ~s lege Pantelege.
forfeit ['fal9fit] vt forbryde; forskertse, forspilde, fortabe,
miste; b0de; and thereby to have ~ed [forbrudt] all
dominion whatsoever; shall for each such offence ~
[b0de] 100 1; he who misses ~s threepence den som for-
s0mmer, b0der 20 0re; ~ life, is. have sit Liv forbrudt;
down on your knees, for your life is ~ed! ... thi De
bar Deres Liv forbrudt! and had I not fortunately
received assistance, I should have ~ed my life, b0det
m. Livet. forfeit part & a forbrudt; our lands and
wealth are declared ~ to the viceroy; traitors and
deserters, whose lives are - in virtue of the oaths they
took; their lives are ~ in any case, forfeitable ['fa>B-
fitabl] forbrydelig; som kan forspildes el. mistes, for-
tabelig. forfeiture ['fa^fltjua, -t/a] Forbrydelse; Kon-
fiskation ; Forskertsning c ; forbrudt Gods n ; they put
to death some of the rich citizens as well as strangers,
for the sake of the _.
forgather [fda'gaSa] vi samle sig &c. Se foregather!
hate; [ou] KO; [ai] 1; [au] out; [S] the; [p] thin; [J] she; [3] measure; [u] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
for
366
fo.
forge [fa"dg] Smedje; Ease, *prov ogs. Avl c; a
portable -. forge vt smede; fig smede; eftergere, is.
efterskrive; ~d iron Smedejaern; _ [lave, *smede] a Zie;
_ [ogs. forfalske] a signature; - signatures to [p* ogs.
forskrive sig paa] a paper, forge vi skrive falsk; ~
ahead J> pine sig op, vinde lidt op; sp (om Baad):
trsenge sig frem; - [prange sig] over a bank; the ship
was slowly forging [arbejdede sig, vandt] through the
blue water, forger Smeder; Efterg0rer; Efterskriver,
Forfalsker; Falskner c. forgery ['fa^dgari] Efter-
g0relse; Efterskrivning ; Forfalskning c; cone Falsk,
Falskneri; Falsum n [a literary ~].
forget [fa'get] vt, vi & abs glemme, hst forgaette; not
Mng . . . ikke at forglemme . . . ; don't - ! glem det
ikke! I - jeg bar glemt .... jeg husker ikke nu . . .;
a&s det bar jeg glemt, det husker jeg ikke; I (had)
forgot . . . jeg havde glemt . . . , jeg huskede ikke . . .;
a&s det havde jeg glemt ; I think he forgot about my
presence [glemte at jeg i det hele var tilstede] after
this; Mng everything else in [glemmende alt an det
over] her; v. reft: ~ himself (for)glemme sig; for!0be
sig; - myself on [forgribe mig p.] him. forgetful [fa-
fgetf(u)l] som glemmer, forglemmende; glemsom, *ogs.
glemsk; distrait; glemselvirkende; _ of (his) duty
pligtforglemmende; celebrated for his ~ habits, f. sin
Glemsomhed <fcc, for sin Distraktion. forgetfulness
[-n6s] Forglemmelse ; Glemsomhed, *ogs. Glemskhed;
Distraktion c; _ of duty Pligtforglemmelse. forget-me-
not [fa'getminat] ^ Kaerminde, ogs.* Forglemmigej,
*ogs. Glemmigei c: Myosotis.
forgett(e) ['fa^dgit, faa'get] Straale c, i Handske
[forket].
forgettery [fa'getari] i Sp0g: a good ~ en daarlig
Hukommelse, som Modssetning til a good memory.
forging ['fa'adgirj] Smedning; Forfalskning e, &c;
Stykke n Smedejaern; _s ogs. Smedearbejde n; Smede-
jaern n; his beautiful ~s, Smedearbejde(r) ; ~ works
(sterre) Smedevserksted n.
forgiTable [fd^'givabl] tilgivelig. forgive [fa'giv] vt
tilgive, is. hst forlade ; not to be .n, is utilgivelig; J _
you all, all the rest; - injuries; there is one thing
you must ~ me; I'll never ~ you for it, aldrig tilgive
dig det; one may now and then be jn in forgetting,
ogs. det kan nu og da holdes En tilgode, at han
glemmer . . . forgiveness [-nes] Tilgivelse, is. hst For-
ladelse; Mildhed, Barmhjertighed c; and ask _ from
those you have wronged! forgiving som gerne tilgiver;
barmhjertig.
fork [fa«k] Gaffel; agr Fork, ogs.* Gaffel c, Greb;
Delingspunkt, *ogs. Dele; Vejskel, Vejskille n [ogs. .a];
Gren, Arm, *ogs. Kvissel, Kvisle [~ of a river]; Brille
c, i Skak; Gaffelangreb n, i Skak; he is constantly in
a ., altid i Knibe; somewhat long in the ~, lang i
Gaffelen; he threw open the book in the ~ of his fist
and read the passage; he's been drinking vinegar
with a ~ p hans Galde 10ber over, fork vi agr skyde
i Straa, som Korn; gafle (el. grene) sig; min lense (en
Skakt) ; the roads ~ at this point ; ~ out P punge ud,
rykke ud m. Pengene. fork vt forke, ogs.* grebe [H0
hay], 10fte (p. Gaffel); bearbejde m. Fork el. Gaffel
[Jorden the ground]; min lense [Vandet ud af en Skakt
the water from a shaft]. Jvf forked! ~ed, i Skak: i
Gaffelstilling ; _ out or over si punge (el. rykke) ud
med; _ out the chips; . up his food gafle Maden i sig.
forked [fa'kt] gaflet; grenet, forgrenet; _ hair grenet
Haar : Trichosis distrix. _ lightning forgrenede Lyn,
takkede (*taggede) Lyn; Gnistlyn, Zikzaklyn pi; „
fk!0ftet] tongue, forket ['fa'-'kit] Straale c, i Haudske
[forgette]. forky ['fa-akij gaflet; (for)grenet; takket,
*tagget; k!0ftet.
forlorn [fda'la »n] forladt; fortabt; ulykkelig, hjfelpe-
10s; observing the - [ulykkelige] appearance of the
boy; the whole three presented a drooping and ~
appearance; this most ~ [h0jst fortvivlede, ganske
haab!0se] expedition; a ~ hope et blegt (el. svagt)
Haab n; £6 (nogle, en Afdeling, en Tropi) Frivillige
pi, enfants perdus pi; et fortvivlet ' (el. haablest, F
desperat) Foretagende. Jvf ftow(ing hope)! but at
least the attempt, even if it be but a . hope [saa tem-
melig haab!0st], is praiseworthy enough; without show-
ing much surprise at the failure of so very _ a hope;
in the - hope of hitting on [m. det svage (*ogs. blege)
Haab at finde, f. paa haab!0st Maa og Faa at sege] some
means of mitigating his sufferings; with the (or a kind
of) ~ hope of med et lille (*lidet) svagt (*ogs. blegt;
Haab om, om at . . .; serve as a ~ [svagt (*ogs. blegt)]
reminder of the Russian victory; a _ [forladt] tvidow.
forlornly [-li] ad forladt, &c; but poor Helen wandered
~ about the darkened house, forlorniiess [-nes] For-
ladthed; Hjselpel0shed c.
form [fa-am] s Form; Form, Model; typ Form c, satte
Typer pi [forme] ; Formel; Formular [a ~ of prayer
&c]; Blanket [a printed-]; vedtagen Form, Formalitet;
Skikkelse c; Fantom n; (is. Skole)baenk; (Skole)klasse;
sp Saat c, ogs. *Saede, Leje. *Saete n, isaer Hares; i
Travsport & fig Kondition; Praestation; fig ogs. (god,
slet) Tone c. Jvf rise vi! our sixth _ vor sjette
Klasse; his two-year-old ~ dens Praestationer (el. Be-
drifter) som toaarigt F01; a ~ of receipt en Kvitterings-
blanket; that was the ~ of old painters, aeldre Maleres
Maner; it is bad _ [mindre fint, ikke god Tone] to
know so many bookies; Don John proved the ~ for the
cup (Hesten) D J var netop den rette til dette L0b;
the centre quivered, flickered, took ~ [tog Form, tog
Skikkelse] — a face; take the _ [Form, Formen] of...;
it was voted bad ~ [erklaeredes f. mindre fint, f. mindre
god Tone, f. smag!0st] to exhibit decorations on such
an occasion; as a matter (or for the sake) of ~, only
for - (or form's) sake kun f. Formens Skyld ; in _ i
Formen ; a declaration in ~ en formelig (el. formel)
Erklaering; the fiend in human ~, i menneskelig Skik-
kelse; in good ~ sp i god Kondition; fig i god Forfat-
ning; dygtig; the regiment is in splendid _ [Kondition,
Forfatning] after its work in the Afghan war; matter
of ~ Formsag c; out of -, is. i daarlig Forfatning.
form vt forme, danne; skabe; fig danne, udg0re, afgive;
^ opstille, formere. Jvf intimacy! ~ [danne, indgaaj
a conspiracy; we have all come here with opinions
fully ~ed [fuldt faerdige (*ogs. opgjorte) Meninger] a*
to . . .; ~ a plan laegge (el. udkaste) en Plan ; her plan
was ~ed, ogs. hendes Plan var faerdig; books which
usually . the light reading of [afgiver Morskabslaesning
f.] extreme youth; - [fatte] a resolution; the first Eng-
lish settlement was now ~ed [grundlagdes, grundedes]
in North America; ~ed for a soldier som skabt t. Mili-
tser. form vi forme (el. danne) sig; ^ formere sig, stille.
stille sig op; be -ing, is. vaere under Danuelse [be in-
process of formation]; a conspiracy was ~ing, ogs.
en Sammensvsergelse var ved (*holdt paa) at danue
sig; his mind was slow in ~ing ban udviklede sig
langsomt; _ up is. ^ formere sig, stille (sig op); on
this rising ground the companies ~ed up. forma
1 Her er hope egl. det hollandske Hoop Hob.
[a- i- u-] osv. lange som i far, fee\, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a1] hwrt; [9] inner;
for
367
for
['fa'9ma] : sue (suit) in ~ pauperis have faaet fri Pro-
ces (ogs.* Sagf0rsel) (beneficeret Sag c). formal ['fa>9-
mal] formel, udvortes, ydre; formelig, udtrykkelig;
formrigtig; fonafuld, hejtidelig; om Pers. is. afmaalt,
(heflig) formfuld, h0jtidelig, stiv; at first, the proceed-
ings were very _ i F0rstningen gik det meget formfuldt
til. formalism [ fa-9malizm] Formalisme c, (is. religiest)
Formvsesen n. formalist ['fa^malist] Formalist, For-
mernes (el. Formens) Hand c. formality [fa'9lmaliti]
Formelighed, Udtrykkelighed; Formrigtighed; Forma-
litet, Form; Formfuldhed, H0jtidelighed; om Pers. is.
Afmaalthed, Stivhed c; formalities Former, Formaliteter;
a number of books upset, in order that there might
be a due absence of -, for i passende Grad at bryde
Stivheden. formally ['fa'9mali] ad formelt &c; h0jtide-
lig, stift; for en Forms (el. for Formens) Skyld. forma-
UOH [fa ^'mei/an] Dannelse; Dannelse, Bygning; ^ &
geol Formation, ^ ogs. Formering c; be in course (or
process) of ~ vsere under Dannelse, *ogs. holde paa
at danne sig; of volcanic _ af vulkansk Oprindelse.
formative ['fa^mativ] dannende; plastisk; gr Afleds-,
ogs.* Aflednings-. formative s gr Afleds(ogs.* Afled-
nings)endelse; Dannelse, Afledning c, Ord n; this word
is an English ~, Dannelse c. forme [fa-em] s typ
Form c.
former ['fa<9ma] s Former; Skaber; J> Patronform; &
art (Kardus-)Tolk c. former ['fa-9ma] a tidligere; for-
dums ; the _ . . . the latter den f0rst(nsevnt)e ... den
sidst(nsevnt}e; her - life, is. hendes Fortid; in ~ times,
ogs. i fordums Dage. formerly [-11] ad tidligere, i tid-
ligere Dage, f0r (i Tiden); fordum.
formic ['fa-amik] a Myre-; _ acid Myresyre; _ bath.
formicary ['fa^mikarij Myre(*ogs. Maur)tue c [ant-Mil].
formication [fa-ami'ke1J'en] path Myrekravl n, ogs.*
Myrekryben c, i Huden.
formidable ['fa 9midabl] frygtelig, skrsekindjagende;
render himself ~ g0re sig frygtet.
form-master ['fa 9mma-sta] Klasselserer. The Boy's
Own Paper No. 455 20s. formula ['fa9mjula] Formel
c. PI formulce [-li-] & formulas; substitute these values
of x in the formulae given above . . . formulary ['fa'9-
mjulari] Formular; Formularbog; Farmakop0 c. for-
mulate ['fa-injule't] vt formulere.
fornicate ['fa^nikeit] vi bole, drive Utugt. fornica-
tion [fa-ani'keijen] Boleri n, Utugt c, bibl Sk0rlevnet n;
arch Hvselving c, Hvselv n (& c). fornicator ['fa-9ni-
keHa] Boler, bibl Sk0rlevner; Afgudsdyrker c. for-
nicatress ['fa^nikeHres] Boterske c.
forray ['fare1] Strejftog n, &c [foray].
forril ['farilj-Pergament n, af Faareskind [forel].
• forrit ['farit] ad sc frem &c [forward], forrad ['farad]
ad R forud [forward, for' ad]; going ..
forsake [fa'seik] vt forlade; svigte; courage forsook
[svigtede] her. forsaker Svigtende, Svigter; Frafalden c.
forsooth [fa'su'J)] ad i Sandhed, min Tro. Tit
ironisk.
forswear [fa'swse'a] vt forsvserge, afsvserge; _ himself
forsvserge sig, svserge falsk(t); a forsworn [mensvoren]
king.
Forsyth(e) [fa«'saib].
fort [fa-«t] fort Fort n; —adjutant Pladsmajor, Kap-
tajn (*Kaptein) Vagtmester c. fortalice ['fa'9talis]
Blokhus, lille (*lidet) Udenvserk n. W. Scott, forte
[fa-9t] Styrke, stserk Side, egentlig Farve, Force c; the ~,
i Fsegtning: det stserke, Styrken; his - lay [ban havde
sin Styrke &c] in pastoral scenery; beating the feeble
of his adversary's blade smartly and strongly with
the ~ of his own. Ainsworth, St. James's 88. forte
['fa-ete] ad £ forte.
Fortescue ['fa-atiskju'] s.
forth [fa<9J>] ad frem, fremad ; ud. Jvf put, set!
march ~ I fremad . . . Marsch ! from that time _ fra
den Tid af; and so _ og saa videre. forthcoming
[fa-^'kAmirj] a ved Haanden, paa rede Haand; tilstede;
forestaaende ; be ~, ogs. tilvejebringes, skaffes; until
this statement is -, foreligger; when the money did
not appear to be . [ikke syntes at skulle blive tilveje-
bragte], I sued him; there is no evidence ~ der fore-
ligger intet Bevis; the bed and board had been duly ~,
var tilb0rlig prsesterede. forthright ['fa<a]?'rait] a lige-
frem; oprigtig; 0jeblikkelig ; ad lige frem; straks, paa
Stedet. forthwith ['fa/9j>'wi|>, -S] ad ufort0vet, straks,
paa Stedet.
fortieth ['fa-ni«J>] fyrretyvende, ogs.* flrtiende.
fortiflable ['fa-'tifaiabl] forstserkelig ; is. befsestelig.
fortification [fa-9tifi'keijan] Befaestning; Fortifikation,
Befsestnings-Lsere, -Kunst c. fortify ['fa'9tifai] vt styrke,
forstserke; is. befaeste; at one moment Monmouth
thought of -ing [befseste] the town.
fortilege ['fa-Hilidg] % Blokhus, Udenvserk n [for-
talice]. Smart 1865 714.
fortin ['fa'9tin] p Sksebne c, &c [fortune], fortin
['fa>9tin] \ Blokhus, Udenvserk [fortalice].
Fortinbras ['fa'9tinbra-s]. Den norske Prins i Shake-
speares Hamlet.
fortiori [fa^/i'a'rai]: a [e1] „ a fortiori. Se under a!
if he were dead, a -. fortitude ['fa>9titjud] Sjselsstyrke,
Fasthed; Ksekhed c; Grey behaved with a propriety
and - which moved even the stern and resentful king.
fortlet ['fa-Hletj lille (*lidet) Fort n. fort-major ['fa'9t-
me^ga] git Pladsmajor c [f ort- adjutant] .
fortnight ['fa-9tnait; \ is. amr -nit] fjorten Dage;
every ~ hver fjortende Dag; this day ~ idag fjorten
Dage: om Fortid & om Fremtid. fortnightly ['fa-at-
naitli] a Fjortendags-, fjortendaglig; ad hver fjortende
Dag; Fortnightly Review, et opr. Fjortendags-, nu
et Maanedsskrift.
fortress ['fa;9tris] Fsestning c; a ~ town en be-
fsestet By.
fortuitous [fa9'tju-itas] a tilfaeldig. fortuitously ad
tilfseldig(vis). fortunate ['fa^t/anet; -tju-] heldig, lyk-
kelig ; the Fortunate Islands de lykkelige 0er o : Ka-
narierne; it was ~ that . . ., ogs. det var en Lykke (midt
i Ulykken) at . . ., det var et Held (i Uheldet) at . . .; it
was ,. for him that...; he was not _ as to [heldig
med] the weather; the force is ~ in having [Korpset
er saa heldigt at have] two supernumeraries, for-
tunately ['fa-otjanttli ; -tju-] ad heldigvis, lykkeligvis,
til alt Held, til al Lykke. Fortunatus [fa-9t;u'neitas]
Fortunat(us) ; ~'s purse. fortune ['fa'9t/an, -tjun]
Sksebne; Sksebne, Lod; Lykke; Formue c; Formuesfor-
hold pi; Vilkaar pi, Kaar pi. Jvf amend, fickle, join!
a sudden trick in Fortune's wheel en brat Drejning af
Lykkehjulet; Dame Fortune Fru Fortuna; broken ~(s)
Ruin c ; broken (or fallen) ~s, ogs. dekaderede Eksi-
stenser. Se ndfr. ! the fickle ~ of arms den uberegne-
lige (el. lunefulde) Vaabenlykke; she is a ~ hun bar
Formue (el. mange Penge), is. hun er et godt Parti;
his ~ was easy bans Formuesomstsendigheder var
meget gode; it has been my ~ [ogs. det er faldet (*faldt)
i min Lod] to . . .; his second wife brought him a _,,
bragte ham Formue; have a ~ have (. . . faa) Formue; have
the good _ [den Lykke] to . . . ; make his ~ [sin Lykke]
as . . .; his .s [Lykke] are made; send them out to seek
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; []>] thin; [/] she; [g] measure; [n] si«gr; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
for
368
fou
their ~, deres (*sin) Lykke ; tell ~s [spaa] in grouts
of tea; had their _s told, is. lod sig spaa; try his
.(s) prove Lykken, fors0ge sin Lykke; try - [prove
Lykken] to the last; get into a ~ faa Formue; a wan
(woman) of ~ en Mand (Kvinde) m. Formue, en for-
muende Mand (Uame), *ogs. en Formuesmand; it mas a
large house, but one of broken ~s, men det var gaaet
steerkt tilbage; a piece of good ~ et Held, en Lykke;
go to California in search of _ for at s0ge sin Lykke;
she had (she brought him) five thousand pounds to
her ~, i Formue; book Spaabog; hunter Lykke-
joeger, Lykkeseger c: som s0ger at g0re et godt Parti;
..hunting Lykkejsegeri, Lykkes0geri n; —teller Spaa-
maud, Spaakohe c.
forty ['fa^ti] fyrre(tyve), ogs.* firti, *alenestaaende F
ogs. for; „ guts p Isterbug c; take „ winks tage sig et
Blad paa 0jet, ogs.* tage Rig en (el. et) Blund, *ogs.
traekke over Ojnene; the Forties de firti, is. om en be-
rygtet Tyvebande i London fra vor Tid; a Forty Niner
En fra 49: en af de JEventyrere som drog til Kalifor-
nieii i (1848 og isser i) 1849.
forum ['f&'ram] ogs. fig Forum w; the Forum at
Rome (Roms) Forum; „ competens bans &c rette Vserne-
thing [venue], ogs. fig (det) rette Forum; the Forum,
ogs. et anset amr Maanedsskfift.
forward ['fa 9vvad] ad fremad, *ogs. fremover; <J,forud;
one of the Spaniards, understanding what was _,
hvad der var i Gsere . . . ; there are no adventures to
the Indies _ [i Caere] now; the amount brought „ det
overforte Belob; bring the subject ~ [paa Bane] in the
House; charging „, is. Postopkrav n; no creditors have
come _ der bar ingen Kreditorer meldt sig; that the
public would then come „ [traede til] with liberal help;
get _ komme af Stedet ; what was going ~ hvad der
var paafaerde; hvad der var i Gaere; look _ to im0dese;
glsede (*ogs. hygge) sig til; I've been looking . so much
to your visit; ~ march! ^ fremad . . . Marsch ! push -
traenge <fec frem ; fig holde sig fremme ; put himself „
g0re sig gaeldeude; dadlende: traenge (*ogs. pege, stikke)
sig frem; stand (or step) _ staa (el. traede) frem; _ of
forud for ; foran ; anywhere ~ of the mainmast, of my
station; for some time ~ nu (i, *paa) en Tid, *ogs. nu
fremover; commencing from „, forfra, *ogs. forenfra,
fremmenfra; from this day . fra idag (af); fra nu af;
from that time ~ fra den Tid (af). forward ['fa'awad] a
forrest; fremadgaaende ; fig rask, redebon, tjenstvillig,
villig; dadlende: fri, fripostig, F* ogs. vel meget for
sig; naesvis, indiskret; agr &c tidlig, tidlig fremme: i
Forhold t. Aarstiden; fremmelig, F* ogs. forsigkom-
men, is. om Barn; there is not a ~ [fremmelig] boy at
any school in England who does not know . . .; a very
- [fremmeligt; naesvist] child; a _ [fripostig] young girl;
~ play sp Spil m. foroverbejet Krop; - policy Udvidel-
sespolitik; finding me a ~ [villig] and obedient servant
to all his commands...; ~ ships ventede (F* ven-
tende) Skibe, forward Skibe {vessels due]; be in a ~
state vsere langt fremme, langt fremskreden ; it is un-
pleasant for a young lady to be suspected of anything
~ with respect to [f. at have vaeret vel fri overfor] a
man who . . .; he was not always very ~ in obliging us,
rask (el. villig) t. at producere sig ; would it not be
considered too _ [indiskret, naesvist] of me to ask why?
forward ['fa'9wad] vt fremhjselpe, fremme; fremskynde;
mere afsende, ekspedere, forsende; befordre; the things
are not ,ed. forwarder ['fa-»wada] Fremmer; Afsender;
Ekspedit0r, Spedit0r c. forwarding ['fa^wadiq] Afseu-
delse; Ekspedition, Spedition; Befordring c; - agent
Ekspedit0r, Spedit0r c; . (business) Speditions-Forret-
ninger j?Z; -Forretuing c. forwardness ['fa a\vadnes] is.
Iver, Raskhed, Redebonhed, Villighed; Fribed, Fri-
postighed; Indiskretion, Naesvished; tidlig Fremkomst
el. Modenhed c; om Aarstid: tidligt Komme n; fB0rns)
Fremmelighed, F* ogs. Forsigkommenhed c; and now
all was bustle, that the buildings might be in _ [godt
p. Vej, p. god Vej] previous to harvest time, forwards
['fa-9wadz] ad fremad <fcc [forward].
Foscari f'faskari]. Is. Francis ~, en Doge i Venedig;
the two ~, et Drama af Byron.
fosse [fas] fort Grav; anat Hulhed c; the Fosse, en af
de fire romerske Veje i England. Jvf Erminage!
fossil ['fasil] fossil: gravet op af (el. fundet i) Jor
den, jordgravet, jordfunden; forstenet; ~ meal Kisel
gu(h)r c; a ~ human remain, fossil s Genstaud der
er gravet op af Jorden, jordgravet Genstand; For-
stening c, Petrefakt n. fosslliferous [fasi'lifaras] for-
steningforende, som f0rer (el. indeholder) Forsteninger.
fosslliflcatlon [fasilifi'kei/an] Forstening, Petrifikation c.
fossil! sin ['fasilizm] Laeren om Forsteninger. fossili/a-
tion [fasilai'zejj8n] Forstening, Forstenelse c. fossilize
['fasilaiz] vt forstene, fossilisere; fig ogs. stivne; -d,
figurlig isser : stiv, stivnet, f. Eks. i Anskuelser. fossilize
vi forstenes, fossiliseres. fossores [fa'sa'ri'z] pi zoo
Gravere, gravende Dyr. fossorial [fa'sa'rial] goo gra-
vende. foss|road, way romersk (Milit83r)vej c.
foster ['fasta] vt opfostre, hst & fig fostre; fig ogs. af-
f0de, nsere, opelske; circumstances had ~ed these
growing evils. fosterage ['fastaridg] Opfostring c.
foster) brother Fosterbroder, Plejebroder; child.
fosterer ['fastara] Opfostrer, Plejefader, Plejemoder c.
fosterons ['fastaras] p Fosfor c & n [phosphorus].
fother ['faSa] s Foder git [fodder]; Laes n, is. af Ely,
sommesteds = 19'/2 eng. Centner, fother ['faSa] vt: ~
a leak, sail, ship ^ traekke et Sejl under (et Skib, for
at stoppe en Laek).
Fothergill ['faSagil] s; the fothergills fothergillsk(e)
Ansigtssmerte(r) c (pi), Tic doloureux c.
Fotheringay ['faSarirjge1] Fotheringay n, Landsby og
Slot i Northamptonshire.
fou [fu1] sc fuld [intoxicated]. Ogs. ~ drunk.
fongade [fu'ga'd], fongasse [fu'gas] ^ Flagremine,
ogs.* Fladdermine c.
fought [fa't] v ksernpede &C; kaempet, &c. Af fight.
foul [faul] smudsig, F skidden; fig om Tale &C:
plump, smudsig, styg; om Vejr: styg; om Vind: ugun-
stig, kontraer; om Led, om Anker plads : farlig, uren;
om Spil, om Fserd: falsk, userlig; sp uregelmaessig,
mod Reglerne; <£, om Tov, *om Taug: uklar, *ogs.
ugrei. I flere Tilff. modsat fair; a ~ copy en
Kladde, *ogs. en Klad; the ~ deed of the morning
Morgenens Udaad, Ugerning; _ fish utidig Fisk, Fisk i
Legetiden; ~ linen smudsigt Linned, F Skidentej
(*Skidnet0i); a . pipe en sauset (el. sur) Pibe [a rank
pipe]; be - J/ is. sksere uklart; fall ~ rage uklar [med
of\; fall ~ of *ogs. rage ud for; run ~ of komme i
Totterne paa, *ogs. komme (el. rage) uklar af [afoul];
si udskselde. foul [faul] sp Uregelmsessighed, Fejl
c, Brud n paa Reglerne; is. Ber0ring c, Samrneu-
st0d n, Fiskning, Paak0ring, Paaroning c, &c; this was
a ~, and a fresh start was agreed upon, foul vt be-
sudle, tils01e ; forurense [en Aa (*Elv) a river] ; ^ fa*
uklar; ^ komme uklar af; sp k0re (. . . rende, ro, sejle,
st0de) paa; it's an ill (or a dirty) bird that .s [en
daarlig (*ogs. laak) Fugl der g0r i] its own nest; the
tobacco _s the pipe, ogs. Tobakken sauser [clog], foul
[a- i- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] httt; [a-] hurt; [a] inner;
fou
369
fox
vi & komme uklar. fouling ['faulin] bl. a. art Slamning
c; (Krudt)slam n. foully ['faulli] ad is. plumpt; stygt;
skaendig, udenfor serlig Kamp, ved Forrsederi, fra et
Baghold, o. 1.; you can see lie has been _ killed, ogs.
at ban er myrdet. foul-mouthed ['faulmauSd] cynisk
(i sin Mund), grov (i Munden), plump, foulness ['faul-
nes] s bl. a. Smudsighed; Urenhed ; Uaerlighed c; user-
ligt Spil n. foul-spoken ['faulspoukan] cynisk (i sin
Mund), &c [foul-mouthed].
foumart ['fu'ma^t; atnr fau-] soo Ilder c: Mustela
putorius.
found [faund] vt fandt, &c; fundet, &c. Af find;
~ money sc Drikkepenge : som laegges (og findes) p.
Servanten efter et Bes0g. found [faund] vt grunde,
grundlaagge, oprette, stifte; _ us in that [give os
skellig Grund til denne, hjemle denne vor] horror
and antipathy; the right ~ed on [som var bjemlet
i] the laws of the province, found vi bygge, stole [paa
upon}; I ~ upon my own observation, found vt st0be.
foundation [faun'de\fan] Grundlseggelse, Oprettelse, Stif-
telse; Fundamentering ; m. Pengemidler: Fundation,
Dotation; Grund, Grundvold c, Fundament n; (doteret)
Stiftelse c; Stipendium w. Jvf exhibit, fact! lay the _ of
laegge Grund(vold)en til; _ muslin (F6r)gaze c, scholar
Frielev, Gratist c, school doteret Skole, stone Grundsten,
walling Fundamentering c; lie at the „ of ligge til
Grund for; subvert from the ~, fra Grunden (af); be on
the ~ have Friplads, vaere Gratist; fix his habitation
on a ~ of rock bygge sit Hus paa en Klippe, *lsegge (el.
fundamentere) sin Bolig p. Fjeld; since the _ of the
world fra Verdens Grundvold blev lagt; the Empire
was shaken to its very ~, rystedes (el. bragtes til at
vakle) i sine Grundvolde, knagede i alle Sammen-
f0jninger. foundationer [faun'deijana] Frielev, Gratist c.
founder ['faunda] s Grundlsegger, Opretter, Stifter-
(inde) c; Founder's Day [Skolens &c Stiftelsesdag]
was yesterday celebrated . . . founder s St0ber c. founder
['faunda] vi synke, gaa tilbunds; fig vaere uheldig;
mislykkes; snuble; vet snuble og blive halt, founder
['faunda] vt forride, ride halt; sc fselde, draebe, g0re
Ende paa; _ed, is. udreden, forfangen; ye strake ower
hard — I doubt ye ~ed the chield. Scott, Antiq.
XXVI. 263 T. founder s vet Forfangenhed c. foundery
['faund(a)ri] St0beri n [foundry].
foundling ['faundlirj] Hittebarn n; ~ hospital Hitte-
b0rns(*barns)hospital, B0rnehjem (*Barnehjem) w; is.
the Foundling Hospital, p the Foundling, i Great
Guilford Street, London, stiftet i 1739 af Kapt. Coram.
foundress ['faundres] Stifterinde, Stifterske c.
foundry ['faundri] St0beri n.
fount [faunt] typ Kasse c [font], fount [faunt] s is.
poet Kilde c, Vseld n. Jvf Aonian! fountain ['fauntin]
Kilde; Fontaene c, Springvand n; fig Kilde c; the ~ of
Aganippe; — head Urkilde c; Kildevaald; fig (f0rste) Op-
hav n; the stream should be cut off at the ~ i Spring
skal Aa stemmes; — pen Fyldepen, Reservoirpen.
four [f&»] a fire. I Smstgg. tit: fir-; (drive in) a
carriage and ~ en firspsendt Vogn (ogs. k0re m. fire).
four s Firer c ; Firtal n ; ~s sp firaarede Baade ; by _s
fire og fire; marching steadily in ~s, fire Mand h0j; go
on all ~(s) gaa p. (alle) fire. Jvf all-fours! four-and-
twenty fir(e)ogty ve ; - hours is. et D0gn; & ogs. ei
Etmaal, *ogs. et Ja3vnd0gn ; take ~ hours to consider
what you are about!; my watch never loses a minute
in the ~ hours, i D0gnet. four|button fireknaps; _
gloves; — cant & firslaaet; — eyes si Brilleslange c: be-
brillet Person; -fold firfold, firdobbelt; -.handed fir-
hsendet, *firhaendt; £ firhaendig; - whist Firemands-
whist; -.handled firskaftet; _ rammer Firemands-
stempel.
Fourierism ['firriarizm] Fourierisme c. Fourierist
['fu-riarist] Fourierist c.
four-in-hand ad sp med fire Heste (under en T0mme);
s Firspand 'n ; drive _, is. k0re med fire. four|lane si
Korsvej; legged firbenet, *firbent; letter af fire
Bogstaver; a _ man p en Noksagt [a shit]; — oar fir-
aaret Baad, *ogs. Faering, prov Kjex c; posted fir-
stolpet; a - bed. Se —poster! — poster Stabelseng,
ogs.* Himmelseng c; — quarters *Box c, en Dimension
af huggen Trselast ; — score firsindsty ve, *is. otti;
— season : _ rose Damascenerrose : Rosa Damascena.
fourses ['fa^siz, 'fouazizj prov Vesperkost, *Klokkenfire-
mad c [four o'clock meal], foursome ['fa^sam] ad fire
og fire, fire sammen; med fire; a firkantet, firemands;
a ~ reel, foursome s fire Personer pi, Firemandslag n;
of course, there are such things as ~s, but they differ
in degree only, four-stranded ^ firslaaet. fourteen
['fa-a'ti-n] a fjorten; for [i] - days, fourteenth ['{&•<>-
•ti-n>] a fjortende. fourth [f3/9J)] a fjerde; the - Estate
den fjerde Stand, Fjerdestanden : Pressen, Journalisterne;
- part Fjerdedel; the ~ party, om Randolph Churchill
og hans Tilhaangere; - player, ogs. Fjerdemand c; the
- stomach, ogs. L0bemaven, Kallunmaven. fourth
s Fjerdedel, Fjerdepart, Kvart; J^ Kvart; Fjerdemand c;
make a (or the) ~ vaere Fjerdemand ; one ~ of a mile
en (engelsk) Kvartrnil, Fjerdingvej, *ogs. Fjerding; go
to the _, i Cambridge: gaa i Gaarden. fourther ['fa'abaj
P En af fjerde; is. Kvartaner, *ogs. Fje/deklassianer c.
fourthly f'fa^bli] ad for det fjerde. four|way ['fa "we*]
a Firevejs- ; _ cocfc Firegangshane(*kran) ; — wheel(ed)
firhjulet; — wheeler firhjulet Droske (modsat hansom).
fouty ['fu'ti] a p tarvelig, &c [footy].
foveate ['fouviet], foveolate ['fouvjolet] a grubet, smaa-
hullet.
fovilla [fo'vila] ^ Befrugtningsstof n. Git.
fow [fau, ef ou dAbl ju1] mere fow: free on waggon
frit p. Jaarnbane; first open water.
Fowey ['foui] Fowey c (n), eng. Flod og Stad.
Fowke [fauk].
fowl [faul] Fugl c; Fugle pi; is. H0ns pi & coll; pi
-(s); the - of the air Luftens Fugle; _, sir? skal det
vsere H0ns? fowl vi fange'Fugl(e); skyde Fugl. fowler
['faula] Fuglefsenger c; Henry the Fowler, fowling
Fuglefangst; Fuglejagt c; — cage Faldbur; —cliff Fugle
-Bjerg, -Fjeld, *ogs. Nyk(e) n; — piece Fugleb0sse,
Haglb0sse, F* Hagle c. fowlo ['faulo] Fugl c, &c
[fowl]. I pidgin-engelsk. fowl-run H0nsegaard c.
fox [faks] s Raev: Vulpes vulgaris; fig Luks, ogs.*
Rffiv; ,& Fuks c. I Smstgg. Raeve-; polar ~, (white)
arctic ~ Blaaraev, Fjeldraav, Hvidraav, *ogs. Me(l)rakke,
Fjeldrakke c: Canis logopus; make (or twist) ~es J>
fukse ; set the _ to keep the geese saatte Rasven til at
vaare R0gter. fox [(aks] vt forf0dde; si holde skarpt
0je med, P * ogs. ikke slippe 0jnene af; si i Eton Kol-
legium : snyde ; bestjsele ; ~ed, om T0mmer & Papir :
plettet, *is. flekket. fox vi spionere, spejde; surne,
om gaerende 01; _ about snuse (om), spionere. fox-
and-goose: go on. a ~ chase 10be m. Limstangen.
Ainsworth, Jack Sheppard III XIII p. 227 [a wild
goose chase], fox/bat soo flyvende Hund el. Rsev c:
Pteropus c; —brush sp Raavelunte c: Raavehale; —cub
Raaveunge c; — earth Raavegrav, Raevehule c, Raevehi,
*ogs. Raavegraan n; evil Haaraffald n, Raeveskurv,
Alopeki c. foxey ['faksi] Fyr c, i Temmer. foxlglove
hate; [o"] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [p] thiu; [/] she; [5] measure; [q] si«0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
fox
370
Fra
,;'fSksglAv] $ Jomfrufinger c prov. Gladiolus corn-
munis; Kongelys n. Verbascum thapsus; Finger-
belle, *Raevbjelde c: Digitalis purpurea;
—hunt Rsevejagt, Parforcejagt; —hunt vi drive Raevejagt,
•ogs. jage p. Rsev; you ~ in this country, I suppose?
foxing ['faksirj] si Vogten c (paa), skarpt Udkig n
(med); forstilt S0vn, p* ogs. Lensmandssovn [fox (or
fox's) sleep]; theat si en Skuespillers Kritik c over en
anden. foxjllbe rseveagtig; — sleep forstilt S0vn, p*
ogs. Lensmandss0vn [foxing]; — tall Raevehale; I gave
him a flap with a ~, figurlig: jeg smiskede for ham;
jeg narrede ham; trap Raevefaelde, Stampe, ogs.*Raeve-
saks, *Raeveglefs(e) c; —trot Luntegang c, ogs.* smaat
Trav n, *Dilt, Lunk, p Filt c. foxy ['f&ksij a Raeve-,
rseveagtig, lumsk; si r0dagtig, redbrun, is. redhaaret;
stramtlugtende, med Rsevelugt; sur.
foy [foi] sc Afskedsgilde n.
foyer [fr.; fwa-'je1] theat Foyer c.
Foyers ['foiaz, 'faiaz].
fo-yok ['fou'jak] egl Ildmedicin c [fire physic]; Krudt
n [gunpowder]. I pidgin-engelsk.
fracid ['frasidj overmoden ; $ dejagtig (*deigagtig),
dejet.
frack [frak] sc bl. a. kraftig, *ogs. spraek [active,
vigorous]; kaek [bold]; a . carl; one of the ~est youths
in Scotland. Ogs. freck.
fracted ['fraktid] a her forskudt (*forskj0vet) ; flyttet;
a _ ordinary, fraction ['frakfanj Brudstykke n \;
mat Br0k; Br0k, Br0kdel c ; -s, is. Br0k c, Brokregning
c; amount to a - over a penny, fractional ['frak/anal]
a Br0k-, brudden; chem fraktioneret ; _ currency
Skillem0nt c; - [fraktioneret] distillation; ~ numbers;
the _ parts [Br0kdele] of a dollar; sterilised by _
sterilisation, fractious ['frak/as] hastig, p kort for
Hovedet; bidsk; om B0rn is. vauskelig, slem, *ogs.
amper. fractural ['frakt/aral] a Brnd-; beroende paa
Brud. fracture ['frakt/a, -tjua] Braek c & n, is. chir
Brud n; surface of - Brudflade. fracture ['fraktja,
-tjua] vt braekke, knnse; ends of a ~d bone Brudender;
the skull was ~d, ogs. han &c fik (. . . havde faaet) Brud
p. Hjerneskallen. fragile ['fradgil] skr0belig; sker.
fragility [fra'dgiliti] Skr0belighed ; Sk0rhed c. frag-
ment ['fragment] Brudstykke, Stykke n, Stump c; the
_ of a shell en Granatstump; a » of wreck en Vrag-
stump; knock (tear) to ~s slaa i Stumper og Stykker
(rive istykker); tore the letter to ~s. fragmental [frag-
'mental; 'fragmontal] afbrudt, brudstykkemaessig, styk-
kevis, i Brudstykker; geol forvitret; sammensat af Brud-
stykker. fragmentary ['fragmantari] brudstykkemaessig,
fragmentarisk. Se fragmentall
fragrance ['fre'grans] Duft, Vellugt c. fragrant [-ant]
duftende, vellugtende.
frail [fre'l] (Siv)kurv, is. til Fisk eller Rosiner ; Glar
(*Glas)mesterramme [glazier's frame, si fadger]; Kurv
c Rosiner, almindelig ca. 70 Fund; Siv n. frail [freU]
a skr0belig; a - boat, vessel; could Zeno himself have
asked more from _ humanity?; holding on by the ~
tenure of [ved nt saa skr0beligt som] a half-rooted
shrub. Scott, frailty ['freUti] Skr0belighed c.
fralse [fre'z] fort Fraise, Stormpsel c; ~d befsestet m.
Fraiser el. Stormpeele.
frame [fre'm] vt sammensoette, bygge; danne, forme,
indrette; planlsegge, Isegge Planen til; affatte, forfatte,
opsaette, udarbejde; indramme, saette i (Glas og)
Ramrae. Jvf glaze! gilt-framed mirrors Spejle i for-
gyldte Rammer; a powerfully ~d man en kraftigbygget
Hand frame s Bygning; Ramme; agr Hsesje, *ogs. Hes
[drying-frame for hay]; Savbue, *Saggrind c; dmp Sta-
tiv; & Spant n [.timber]; Spile, i Paraply; (Str0mpe)-
vaeverstol, *Vsev, Vsevstol c; Legeme n, Bygning; Form,
Indretning c, System n\ Tilstand, is. Stemning c /"_ of
mind]. I arch tit: Bindingsvserks- [frame-built]; _ of
government Regerings-Form c, -System n • .of mind,
ogs. Sindsstemning, Sindstilstand c; convulsions which
shook the whole - of society, rystede det hele Sam-
fundslegeme, den hele Samfundsbygning, som bragte
det hele Samfund t. at vakle i sine Sammenf0jninger;
in ~ & opspantet, rejst i Spant; tall in - h0jvoksen,
h0j af Vsekst; built of ~ opf0rt af Bindingsvserk, Bin-
dingsvserks- ; the women were perfect amasons, of
large and powerful ~, (Legems)bygning; out of _ af
Lave, i Ulave, *ogs. i Ulag; — built opf0rt afBindings-
vaerk, Biudingsvserks- ; -dam skraa Daemning, *ogs.
Skaadam; embroidery Rammesyning c; food: _
bread Knsekkebr0d; — hive Rammestade n; house
Bindingsvaerks Hus; — knitter Str0mpevaever ; Strikke-
maskine c; — knitting Maskinstrikning; — out-house
Bindingsvaerks Udhus. framer f'fre'ma] Bygger; For-
fatter, Udarbejder; Skaber; Ophavsmand c; the -« of
the constitution Forfatningens Faedre, Konstituenterne;
the ~s of the bill Lovens Faedre, Lovens Koncipister.
frame|san Rammesav, *Rammesag, Opgangssag, Grind-
sag; — timber J> Spant n; -work Ramme c, Ramme-
vaerk; Spilevaerk; <£, Spantevaerk; arch Bindingsvaerk n.
framing s bl. a. Bygning, Formning; Affatning, Af-
fattelse, Formning, Udarbejdelse ; Form ; Ramme c,
Rammer pi, Rammevaerk n.
France ['fra-ns] Frankrig n; Republican [det repu-
blikanske -; the Tordenskjold of -. Frances ['fransiz,
'fra nsiz] Franciska, Fransine. Francfort f'frankfat]
Frankfurt n. Aim. Frankfort, franchise f'fra'nt/iz,
fran-, -aiz] s Privilegium n, Frihed, Rettighed c; Fri-
brev n, Repraesentationsret, Valgret [elective -]; Stem-
meret c; Fristed, Asyl, (privilegeret) Omraade n; a
limited ~ indskraenket Stemmeret; the extension of ~
[Stemmerettens Udvidelse] to all urban citizens; those
possessed of the ~ de stemmeberettigede. franchise vt
git frig0re. Se enfranchise! franchisement [-mant] git
Frig0relse c. Francis ['fransis, 'fra'n-] Franciskus,
Fraus; the order of St. ~ Franciskanerordenen. Fran-
ciscan [fran'siskan] a & s Franciskaner(-) c; - friar
Franciskaner c Franco f'frarjko] i Smstgg. franko-,
fransk-; — English. Franconia [frarj'kounja] Frankcn
n, et tysk Landskab. Franconian [-jan] frankisk; s
(tysk) Franker c.
frangibility [frandgi'biliti] Letbraekkelighed, Sk0rhed,
Skr0belighed c. frangible f'frandgibl] let braekkelig,
sk0r, skr0belig.
frangipane ['frandgipe'n], frangipanni [frandgi'pani]
Slags Mandelkage; Jasminparfum c; - [parfumerede]
gloves.
frank [frank] a aaben, oprigtig; a _ answer, frank
vt scnde franko; frankere, attestere som portofri(t):
hvilket forhen Parlamentsmedlemmer &c kunde g0rc;
lette Ens (el. nogets) Passage, lade frit passere \ ; -
letters; our good chaplain will _ you [give eder fri
Passage, lade eder frit passere] through the purgatorial
fires. R. Haggard, Montestima's Daughter II 115—
16 T; in his great generosity he ~ed [overlod ham] all
his wives to my men. Du Chaillu. frank s frankerct
(el. som portofrit attesteret) Brev n t; Portofriheds-
paategning; Frank c, 72 0re. Frank [frank] s Frans;
Franker c: en af Frankernes Stamme & i Orienten bosat
Europfeer. Frank a frankisk, europaeisk: i Orienten.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; f'ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [a] hot; [A] but; [a1] hurt; [a] inner;
fra
371
fre
frank-almoigne ['frarjkal'moin] Sjaelegave, Sjselebod c.
Frankenstein ['frarjkanstain] s Frankenstein c; the
monster of _ F's Uhyre, i en Roman af Fru Shelley.
En Student af dette Navn skulde af Brudstykker sam-
lede p. Kirkegaarde og Anatomikamre have bygget et
raenneskeligt Monstrum, som han gav Liv ved Gal-
vanisme; the Southern confederacy will be the soulless
monster of ~. Frankfort ['frarjkfatj Frankfurt n; __ on-
Oder F. an der Oder. Frankforter ['frarjkfata] Frank-
furter c. frankincense ['frarjkinsens] Virak, R0gelse c.
Aim. incense. Frankish ['frarjkij] frankisk, gammel-
fransk. franklin ['franklin] (gammeleugelsk) Proprie
tser, Storbonde c. frankly ['frarjklij ad aabent, oprigtig.
frankness [-nes] Aabenhed, Oprigtighed c.
frantic ['frantik] afsindig, rasende, vanvittig, p for-
rykt, desperat; like one ~ som en vanvittig. frantically
ad afsindig, som en afsindig, som afsindige.
frap [frapj vt & surre. frapping si Bank pi, *Bank
& n [a beating].
Frascati [fra'ska'ti] s. By i Italien & Restaurant i
London.
Fraser ['fre^a] s.
frasilah ['freizila] s. Se frazil!
fratch [fratj] s prov Strid, Traette c, noget n ude-
staaende [quarrel]; I have never had no „ afore . . .
voi' any o' my like. Dickens, Hard Times 180 T,
fraternal [fra'ta'nal] Broder-, broderlig; _ affection
Broderkserlighed. fraternally [-nali] ad broderlig.
fraternity [-niti] Broderlighed c; Broderskab n. frater-
nization [fratanai'zei/an] broderlig Enighed c, broder-
ligt Forhold, Broderforhold n. fraternize ['fratanaiz;
•fre1-] vi omgaas broderlig, omgaas (el. forene sig) som
Br0dre, fraternisere ; nsere broderlige F01elser. fratery
f'freit(a)ri] git Refektorium n. fratricidal ['fratrisaidl]
brodermordersk. fratricide ['fratrisaid] Brodermord n;
Broderrnorder c.
fraud [fra/d] Svig c, Bedrageri n [mod on], Besvigelse
[af on]; Bedrager, Svindler c. Jvf pious! a literary ~,
ogs. et litersert Falsum; _(s) on the revenue, is. Told-
svig c; it would be a ~ on his other creditors; you are
a ~, sir! fraudful [-ful] svigefuld, falsk; he will smile
a ~ smile, fraudulence ['fra'djulans] Svigagtighed c.
fraudulent [-ant] svigagtig, bedragersk. fraudulently
ad svigagtig, bedragersk.
fraught [fra t] part & a fragtet, ladet f & poet
[freighted]; fig svanger [paa, med with]; he had come
on some errand ~ with fate, i et eller andet sksebne-
svangert (el. ulykkesvangert) ^Erinde.
fraxin ['fraksin] s chem Fraksinin c, Stof af Aske-
traeets Bark, fraxy1 ['fraksi] s amr Fraxy c, et vist
Tyggemiddel.
fray [fre1] s Slagsmaal, p. oftentligt Sted ; Opl0b n,
Tumult [affray]; Kamp c; flosset (el. opflosset, tynd-
slidt, J, skamfilet) Sted n. fray vt gnide, P* ogs.
gnure; opflosse, tyndslide, slide, fray vi gnides; gnide
(P* ogs. gnure) sig, stryge sig; flosse, flosse sig op.
frayings ['fre'inz] pi Flos n.
fra/.il ['freizil] s mere Frazil c, arabisk Vsegt, varie-
rende mellem 6 og 17 Kilogram ; 54 half ~s of Mocha
sold. The Daily News »s/,8 1877. frazil [frazil, fra-]
s Bundis c, i Kanada [anchor ice].
frazzle ['frazl] \ Kr01 c [frizzle]; my fingers are all
cut to ~s. Kipling, Captains Courageous 87.
1 «Alle Herrer (i Chicago) tygger fraxy, da det
renser Aandedrsettet efter Drik.» N. Morgenbladet
1892 327.
freak [fri'k] Grille, Nykke c, Indfald, Lune n ; Streg
c ; a ~ of nature et Naturspil ; by way of a final ~ of
chance v. et sidste Spil af Tilfasldet ; just for a _ for
at tilfredsstille et (el. ved et blot og bart) Indfald.
freak [fri'k] vt poet stribe, rande. freakish ['frrki/]
lunefuld, *ogs. lunegod, lunet.
freck [frek]. Se fracJc!
freckle ['frekl] s Leverplet, ogs.* Fregne; Plet, *ogs.
Flek c. freckle vt g0re fregnet; plette, *ogs. flekke; a
fine, white china, ~d [ispraengt] with birdseye flowers.
freckle vi blive fregnet, faa Leverpletter (ogs.*Fregner);
faa Pletter (*ogs. Flekker); a skin disposed to ~, som
let bliver fregnet. freckly f'frekli] fregnet; plettet,
*ogs. flekket.
Fred [fred] P Fred(e)rik, Frits. Freddie ['fredi] P
(lille) Fred(e)rikke. Freddy ['fredi] P (lille) Fred(e)rik,
Frits. Frederic ['fred(a)rik] Fred(a)rik. Frederica ffre-
da'ri-ka], Frederique [fr.] Fred(e)rikke, P Rikke.
free [fri1] a fri [for of; from}; ubesat; ubelagt; ube-
laesset, 10srebet; aaben, ligefrem, oprigtig; altfor fri,
fripostig; 0dsel [med of]\ gavmild [med, paa of]; fri,
utvungen; fri, gratis; j, rum, rummelig, om Vind; &
lens [„ from water]. Jvf agent! ~ admission fri Ad-
gang; Fribillet c; - city Fristad; _ fight P almindeligt
Slagsmaal ; _ Zt's^ Fortegnelse over toldfri Varer ; (For-
tegnelse c over) Fribilletter pi; no _ list, i Teater &c : til
denne Forestilling gselder ingen Fribilletter; the ~ list
is never suspended in my case; _ order or ticket Fri-
billet; _ parish Frimenighed c; _ pass, p. Jsernb. & theat
Fribillet c; _ place Friplads; the - proceeds [Netto-
udbyttet] will amount to over..,; ~town Fristad; _ [fri]
translation; a ~ wind, ogs. rummelig Sejlvind; _ from
arsenic arsenikfri; he is not ~ from drinking han er
ikke fri for at drikke, *ogs. det er ikke frit for, at han
drikker; be ~ of his money rutte (el. kaste om sig, str0
om sig) m. Penge; ~ of charges (danger; ice; a vow)
afgiftsfri (farefri; isfri; 10st fra et L0fte); be - to act have
fri Hsender, have (fuld) Handlefrihed; he is ~ to do it
han maa gerne (el. han har frit Lov til at) g0re det;
if it is ~ to a man [dersom det staar en Mand frit for]
to . . . ; 1 am not a nervous man, in a general way,
but I am ~ to own [men tilstaar frit el. aabent] that ...;
Boone got his left arm _; Lord M has been given a ~
hand [har faaet fri Hsender] by the War Office; let
him go ~ lade ham gaa frit omkring, gaa 10s; have
the wind ~ sejle rumt; I leave you . to jeg giver Dem
frit Lov t. at . . .; leave him , to act give ham fri Hsen-
der, fuld Handlefrihed; make him ~ of a city (of a
corporation) optage ham som Borger i, give ham Bor-
gerret i en Stad (optage ham i et Lav, ogs.* Laug); make
_ with tage sig Friheder med ; forgribe sig paa ; set _
ssette i Frihed ; set him ~, ogs. afl0se ham; in order
that the chlorine may be set ., kan blive fri. free ad
is. frit (jur vederlagsfrit), gratis; J, rumt; - of charges
afgiftsfrit; take a passage to England ~ of expense,
frit, gratis; „ on board frit ombord, fob; the Col-
lections are open - daily till 4; when going (or
running, sailing) ~ J> i Rumsejlads; live ~ of cost leve
frit, is. ^ have fri Station, free vt fri, befri [fra from];
holde fri; fritage [for from]; frede; ^ lense; hares are
~d [Haren er fredet] from June 1 to August 15. free
vi J> slaa lens, free-and-easy ['fri-an(d)'rzi] sej, ogs.*
ugenert,flot, friskfyragtig; gemytlig, kammeratlig(*kame-
ratslig), univ studentikos; _ proceedings Flothed c, flot
Vsesen n, *ogs. Friskfyreri n; gentlemen of the ~ [for-
domsfri] sort, free-and-easy s gemytligt (el. kammerat-
ligt) Samvser n, Klub-Sammenkomst, -Aften, Kvartet-
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [\>] thin; [J] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a],
24*
fre
372
fre
aften, Knejpeaften (m. Sang <fec); Klub, Kvartet c1;
"pleasant Sunday afternoons" or, as they have been
called, "religious Free-and-Easies". free|board J, Dseks-
hejde, Vandbordsh0jde c; having a high ~ med stor
D»ksb0jde, h0jbordet; -hooter Fribytter c; — booting
Fribytteri n. freedman ['fri dmdn] Frigiven c. freedom
['fri'dam] Frihed; Frihed, Rettighed c, Privilegium n;
(upassende, vel stor) Frihed, Fripostigbed c; these
singular ~s [Friheder, derme maerkelige Fripostighed]
on the part of Mr. P.; ~ of action (giving) Handlefri-
hed (Gavmildbed, Rundhaandethed) c; _ of the press
(thought) Pressefrihed, Trykkefrihed (Tankens Frihed);
get the ~ of a company blive Mester (i et Lav, ogs.* i
et Laug); take up his ~ tage Borgerskab; if the bird is
in a state of ~, er i Frihed; present him with the „
of [optage ham som ^resborger af] the. city or town.
free|hand ['fri'hand]: in ~ paa Frihaand, p. fri Haand;
. drawing Frihaandstegning; — handed gavmild, rund-
haandet, *ogs. rumhaendt; — hearted aabenhjertig,
aabenhjertet, oprigtig; sedel, gavmild; . mirth; -hold
Ejendomsgaard, Selvejendom c; .holder Ejendoms-
bonde, Selvejer, Selvejerbonde, jordegen Bonde c;
lo?e den fri Kserlighed; lorism ['frrlAvizm] (Lseren
om) den fri Kserlighed. freely ['fri'li] ad f r i t , i flere Tilff;
frisk(t) vsek; villig; drink, eat . tage rigelig til sig (af
Drikkevarerne, af Retterne); this was _ [villig, uden
videre] granted; the cant as to a feeling of fellowship is
« indulged in man svselger i Fraser (*ogs. der frases
frisk vsek) om Broderfelelse; live too ., for flot; speak ~
tale frit, p talefraLeveren; — grained retklevet. freejman
fri Mand; (By)borger c; a ~ of the City; drink at ~'s
quay si drikke frit, faa Drikkevarer gratis; .mason
['fri'me'sanj Frimurer. Fuldst. : free and accepted
mason; masonry Frimureri n; — pass railw & theat
Fribillet c; „ seller amr Frijordsmand c: krsevede at
der af Statsjord skulde uddeles Stykker paa indtil 160
Acres til dem, der forlangte det; .spoken fritaleude,
fri i sin Tale; ..stone Kvadersten, Kvader c; .stuff
knastfrit (el. kvistfrit) T0mmer n; .thinker Fritsenker;
.thinking fritaenkersk ; s Fritsenkeri n; ..trade a fri-
handelsk, frihandlersk; trader Frihandelsven c; will
[fri-'wil] fri Villie; den fri Villie; a frivillig; the ~
offering of the heart; a _ offering of love.
freeze [fri'z] vi fryse [sterkne; om Ssed & undert.
om Menneske]; stivne; blive (el. vsere) iskold; blive
stiv af Kulde ; I am freezing jeg fryser (som til Is) ; _
hard fryse stiv, stivfryse; upersonlig: fryse stserkt; the
carcases immediately ~ hard; it frose very hard F
det fres saa det knagede; ~for* or into hige (p* higste)
efter amr; ~ to death fryse ihjel; he felt his heart
freezing within him, f0lte sit Hjerte blive t. Is. freeze
vt lade fryse, bringe t. at fryse el. stivne; fryse, om
K0d, om Fisk &c; forfryse, om Lem; _ the blood bringe
Blodet t. at stivne i Aarerne; get his ears frozen fryse
0rerne af; the river is frozen (over) Floden (*ogs
Elven) er tillagt, *ogs. bar lagt sig; vessels in which
the water is to be frozen, skal fryses; he is frozen on
[fros(s)en fast] to me; as those fingers, long and white,
1 These gatherings are generally called harmonic
meetings by the landlords, but Free-and-Easy best
indicates the character of the proceedings. The Slang
Diet. — Institutionen er nu d0ende.
8 I engelsk haves Udtryk som : a conviction of the
vanity of the human, earth-bound objects for which
we burn or freeze. E. B. Lytton, The Parisians IV
207 T.
'roze through [gennemisnede] his blood by their touch
that night. Byron, freeze s F Frysning c. freezer
'fri'za] Fryseindretning, Ismaskine c, Fryseapparat n.
F kold Vinterdag c. freezing a is. isnende, iskold
[Eteflighed politeness] ; s Frysning c; mixture Kulde-
blanding; — point Frysepunkt, *prov Frostmaal n; the
thermometer is below the ~ point, staar under Fryse-
punktet, *ogs. det er Kuldegrader.
freight [freH] Fragt c. Ogs. om Betalingen; amr Gods,
Fragtgods [goods on ~]; is. amr F Godstog n /". train];
catch the four o'clock ~; take up its ~, amr ogs. sine
Passagerer. freight vt fragte. Jvf fraught! freight-
age ['freitidg] Fragt, Betaling; Fragt c. freighter
['freHaj Befragter c. freight-train amr Godstog [goods-
train],
Freischiitz ['frai/its, -Jirts] : the „ Jsegerbruden.
French [freu/] fransk ; s Fransk n & c; the ~ Fransk-
msendene; _ bean Sabel-, Snitte-, Svserdb0nne, ogs.*
Stangb0nne: Phaseolus vulgaris communis; . cream
si Konjak c, fakes & slangede Bugler, gout si Syfilis,
horn Valdhorn, lamp Moderat0rlampe, leave fransk
Afsked, det at forsvinde i Stilhed; take _ leave tage
fransk Afsked, forsvinde i Stilhed; fordufte, r0mme
(sin Kaas); _ plum or prune Katrineblomme(*plomme),
polish (M0bel)politur; -window F10jvindun: som vore
almindelige, og som kan gaa belt ned t. Gulvet. Mod-
sat: sash; Glasd0r c; stepping in at the ~ window.
French-fake vt & slange, opskyde i slangede Bugter.
frenchify ['fren/ifai] vt forfranske, is. i dadlende Be-
tydning. Frenchman [-man] Franskmand; — polish vt
polere; .woman fransk Kvinde el. Dame c; his mother
was a ~, var fransk. Frenchy ['fren.fi] F »**on & joe
Franskmand c.
frenzied ['frenzid] vanvittig, afsindig; _ seal, frenzy
['frenzi] Raseri, Vanvid, Afsind n, Afsindighed c.
frequency ['fri'kwansi] Hyppighed, hyppig Forekomst
c; high-frequency [raskt alternerende] currents; 3 is
the number of most ~, det hyppigste (el. hyppigst fore-
kommende) Tal. frequent ['frrkwent] a hyppig, hyp-
pig forekommende. Ogs. - in (or of ~) occurrence.
frequent [fri'kwent] vt bes0ge (hyppig, tit), komme i
(el. paa, hos, til), s0ge; . [bes0ge, *ogs. vanke paa]
cafes; ~ his company, ogs. s0ge Selskab med ham;
a little-frequented cove, ogs. en lille ("liden) Vig,
hvor sjelden nogen fserdedes el. kom; much ~ed
meget bes0gt, meget s0gt, *ogs. folksom. frequent vi
sege did (&c), s0ge Stedet; the number of converts to
the faith who ~ed there, frequentatlon [fri'kwsn'te^en]
Frekveuteren c, hyppigt Bes0g n, Bes0g pi • S0gning
[t. Skolen of the school]; Omgang c [med of, with}.
frequentative [fri'kwentativ] frekventativ, Gentagelse
betegnende ; s frekventativt Verbum, Frekventativ n.
frequenter [fri'kweuta] stadig (el. flittig) Bes0ger, hyp-
pig Gsest c; an assiduous - of the reading-room, fre-
quently ['fri'kwontli] ad hyppig, jaevnlig, R* jamt og
samt; less ~, ogs. sjeldnere.
frere. Fejl for fere [fiere] i Dickens's D. Copperf.
(det Kapitel der er overskrevet Somebody turns up).
fresco [(freskou] K01ighed; Freske c, Freskomaleri,
Kalkmaleri n f, painting]. Jvf al fresco! PI fresco(e)s;
paint in . male al fresco, fresco vt male al fresco.
fresh [fre/] frisk; k01ig; om Rodfrugt, om Br0d Ac :
Qy> ny> andeu, fortsat; fersk, usaltet; fersk, om Vand;
fig gr0u, uerfaren; si lidt an!0ben, animeret, periali-
seret, *ogs. lidt ankommen, som bar lidt paa [excited
with wine]; amr nsesvis, fripostig; don't make yourself
too ~ here! amr vser ikke altfor fripostig [forward]!
[a- i' u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [Q-] hwrt; [aj inner;
fre
373
fri
as ~ as a daisy or as paint frisk som en Rose ; _
butter nyt (el. nyksernet, friskt) Sm0r; _ converts ny-
omvendte; ~ [ny] mistakes; a ~ [k01ig] morning; ~ [ny]
supplies; the young man was a little ~, bl. a. var lidt
gr0n; - from, is. netop kommen fra; he usually did so
when ~ from the presence of [naar ban kom lige fra
(et M0de hos)] his commander; a girl ~ from school
en Pige som netop er kommet ud af (el. bar forladt)
Skolen, en nysluppen Skolepige; while they are still ~
in our memory or minds, ~ in remembrance medens
de endnu er os (el. medens vi endnu har dem) i friskt
Minde; the rustic who is ~ to [ny i] the town is his
prey; start in _ begynde p. en frisk (igen), *ogs. be-
gynde p. ny frisk, fresh ad : ~ caught nyfanget, killed
nyslagtet, laid nylagt, *ogs. nyverpet. fresh [frej] s
Overstr0mning, *(Elve)flom; univ si Rus [freshman];
amr Flod, *Elv c [stream. Modsat tidewater]; ~es,
is. Brakvand n; Allen's Fresh Allen Flod (*Elv); a
pound of the best ~. Underforstaa : butter!; — blacken
vt opsvaerte. freshen ['fre/an] vt g0re fersk; udvande;
>£ friske; fig forfriske; provide -ing [forfriskende] ele-
ments every week ; ~ the hawse J> friske i Klydset ; ~
your memory opfriske Deres Hukommelse. freshen vi
blive fersk; om Vind: friske (i, *paa), *ogs. friskne i.
fresher ['fre/a] univ si Rus c [freshman], freshet ['fre-
JitJ Overstr0mning, *(Elve)flom c. freshly ['frejli] ad
friskt; k01ig; _ painted nymalet. fresh|man ['fre/man]
univ Rus c; water Ferskvand; som a Ferskvands-; ~
fish; ~ lake, ogs. fersk S0; _ mussel Dammusling : Ano-
donta; ~ sailor p rask Gut indenfor Toldboden, *S0
mand tilknaes.
fret [fret] s Fjord c. fret [fret] vt gnide, P* ogs.
gnure; slide paa; sede, gnave (el. tsere) paa; udskaere,
udtunge; tavle; opr0re, saette i Bevaegelse, om Vand &e;
fig irritere, sergre; tirre, p * ogs. prikke; it is the moth
-ting [seder] the garment laid by; ~ted, bl. a. ornamen-
teret a la grecque, gennembrudt v. krydsende Baand
el. Linier, tavlet; her sammenslynget. Jvf interf retted!
~ the water into [piske Vandet til] foam, fret v. reft:
~ himself vsere irritabel; sengste sig &c; if she left the
baby behind, she'd ~ herself to death, blive frygtelig
bange, *sengste sig fordservet. fret vi gnides, p* ogs.
gnure(s); slides; vsere i stserk Bevsegelse, vaere i Opr0r;
fig aede om sig, gnave, tsere; vaere irritabel (el. pirre-
lig, utaalmodig, rast!0s), aergre sig; om B0rn *ogs. vsere
amper ; vaere bange, sengste sig; klynke, *ogs. graate,
sutre. Jvf v fume, fuss! Mng, bl. a. irritabel, utaal-
modig; she used to be Mng at times; he ~ted, ogs. det
kr0b (*ogs. grov) i ham; a -ting [omsigsedende] wound.
fret Brusen c; Skum n\ Irritation, ^Ergrelse c; Orna-
ment n a la grecque, korsvis lagte Baand, Linier, Lister
pi; £ (Tvser)baand n, paa Gribebrset; -s, i Mineralogi:
afslidte (el. udvaskede) Steder pi i et Flodleje, *ogs.
Msel c [frett]; the small tyrannies and ~s, .iErgrelser,
Rivninger, Irritationer. fret vt forsyne med Tvserbaand.
fretfal ['fretf(u)l] pirrelig, irritabel; like the ~ porcu-
pine (porpentine). Et staaende Citat af Shakespeare,
Haml. I 5. 20. fret-saw Stiksav, Frsesesav (-sag); L0v-
sav, *L0vsag.
frett [fret] udvadskede Steder pi i et Flodleje, *ogs.
Mael; Sandbakke, *ogs. Mael c.
fret-work a la grecque (Arbejde) n ; a luscious ~ of
green velvet.
friability [fraia'biliti] L0shed, Letsmuldrelighed c.
friable ['fraiabl] 10s, letsmuldrende, letsmuldrelig.
friar ['fraia] (Kloster)broder, Munk; typ Munk, Mynk
c, blindt Sted : i de Udtryk «at slaa Mynk», og «g0re en
Munk» [make a ~J. friary ['fraiari] s (Munke)kloster n.
friar(l)y a munkeagtig; klosterlig.
fribble ['friblj a fjasende, overfladisk, letlivet [frivol-
ous] git. fribble ['fribl] overfladisk (el. letlivet) Per-
son; Nar; Laps [fop, coxcomb]; Dagtyv c [idler].
fribble vi fjase; lege, pille, fingerere, *ogs. flngre; when
a little recovered, he ~d [legede (*legte) ban] with his
waistcoat buttons, as if he had been telling his beads.
fricassee [frika'si ] Fricassee c; vt fricassere.
friction ['frikjan] Gnidning; Stryguing; 0 Friktion;
med Frottering; fig Rivning, Brydning c; rolling ~ rul-
lende Friktion ; _ of sliding glidende Friktion. fric-
tional ['frikjenal] a Friktions- ; _ gearing Friktions-
transmission c. friction [band Maskinrem c; — glore
Frotterbandske ; — plate Friktionsskive c; — surface
Strygeflade; — tube art Friktionsfsengr0r.
Friday ['fraidi, -e*] Fredag; Man _ Fredag, i Romanen;
fig Dreng, tro Slseber, tro Tjener (*Troslseber, Trotjener),
b0jre Haand c, Faktotum n; ~ face si Bededagsansigt.
fried [fraid] v stegte; stegt. Af fry; ~ eggs Spejlseg.
Friedrichshall ['fri'driksha'l] Friedricbshall (Bitter-
vand) n. F. Eks. Payn, Glow Worm Tales I 155 T.
friend [frend] Ven; Veninde c [lady ~J. Jvf great,
reckoning! ~s, ogs. kendte Folk, Kendinger, *ogs.
Kjendtfolk; his ~s, ogs. bans paar0rende, bans Slaegt,
bans nsermeste; a good ~, ogs. en god Bekendt; -s and
family Slaegt og Venner, bans (&c) nasrmeste ; the
Friends Vennerne o: Kvaekerne; Friends in Council
« Venner i Raad», en Raekke Forelsesninger og dertil
b0rende Samtaler af Arthur Helps 1847 og senere; a ~ of
Mr. Dormer('s), of my father's, an intimate ~ of my
father, a ~ of mine en Ven af Hr. D. , af min Fader, af
mig; a warm - to [af] Ireland; a ~ to everybody is a ~
to nobody alles (el. allemands) Ven, ing ens Ven; her
husband was no ~ to Essex, var ingen Ven af E — x,
var ikke E— x god (*var ikke blid p. Essex); be ~s with
vaere Ven (el. Venner, gode Venner) med; his wife and
sister were bad ~s [Uvenner], because...; have a ~ at
(or in) court bave Fanden (*Bispen) til Morbror; keep
good ~s [holde sig gode Venner (*tilvens)] with;
make a ~ of g0re sig gode Venner (*ogs. tilvens) med;
make _s skaffe (el. vinde) sig Venner; blive Venner
igen, forlige sig, forsone (el. udsone) sig med binanden;
the young man's wit and manners made [skaffede
(el. vandt, *ogs. tilvandt) ham] _s everywhere; make
~s with, is. g0re sig gode Venner (*ogs. tilvens, p * ogs.
Godvenner) med; I wish to make you ~s [forlige Dem]
with the Earl; Falcon stood his ~, var fremdeles (el.
viste sig fremdeles som) bans Ven; have him for a
[til] _; save me from the indiscretion of my ~s [Gud fri
mig for (*ogs. fra) mine Venner], I can save myself
from the hostility of my enemies, friendlily ['frendlili]
ad venskabelig; bjaalpsomt, tjenstvillig. friendliness
['frendlines] venskabeligt Sindelag n, Venskabeligbed;
Godhed, Hjaelpsomhed c. friendly ['frendli] venskabelig;
hjaelpsom; a word of ~ advice et venskabeligt Raad; a
~ breese, figurlig: en gunstig Brise, *gunstig (el. f0jelig)
Bris; ~ [kendte] faces; the Friendly Islands Venskabs-
0erne; the troops of a ~ power; do the ~ thing p
g0re bam &c en Venskabstjeneste; warriors seated on
ministerial side, and usually regarded as Friendlies;
your family are not ~ [staar ikke paa nogen venskabe-
lig Fod] with them; part _ p skilles som Venner; I
should like to part _ with you. friendship [lfren(d)J'ip]
Venskab n; contract (or form, strike up) a (or establish
relations of) ~ with slutte Venskab (el. komme paa en
venskabelig Fod) med, komme i Venskabsforbold til;
hate; [o^] so; [ai] I; [au] owt; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [rj] siM0; [a, a, e] osv. vaklende med [9],
Fri
374
fro
enjoy the - of staa i Venskabsforhold til ; for -'s sake
for Venskabs Skyld.
Friesic ['fri zik] frisisk. Friesland ['M'zland] Fries-
land; a _ [frisisk] peasant.
frieze [fri'z] Fris, Slags Vadmel c & n; arch Frise c.
frieze [fri'z] vt nopre [friz].
frigate ['frigitl Fregat c. frigatoon [Mga'tirn] Fre-
gaton c, lille (*liden) Fregat, is. om et venetiansk Skib
m. bred Agterdel og uden Fokkemast.
friggle ['frigl] vi pirre, ogs.* pirke; vt pirre (*pirke)
. Jvf niggle! those little friggling things [disse smaa
Pirkerier] take a deal of time.
fright [frait] Skrsek c; cone Skrsemsel, Uglebillede n\
she is a dreadful (or horrid) old ~; get (or receive) a
., bl. a. faa en Skrsek i Blodet el. i Livet; to whom he
once gave a deuced _ hvem ban engang gjorde Pokkers
bange; what a ~ you gave me! hvor De gjorde mig
bange ! hvor De skrsemte mig ! she had received such a
. that...; take (a) _ blive bange, blive forskrsekket,
*ogs. blive skrsemt, tage Skrsek; om Hest is. blive sky
[for at], frighten ['fraitn] vt skraemme, g0re rsed, hst
skraekke; ~ed of rsed (prov* fselen) for; you needn't ~
yourself, at eengste Dem; -. him into compliance true
ham t. at samtykke; _ her out of her (seven) senses
skrsemme hende fra Vid (*ogs. Vet) og Sans, *skrsemme
Vettet af hende, vetskrsemme hende. frightful ['frait-
f(u)l] skrsekkelig.
frigid ['fridgid] (is)kold, isnende kold; - climate,
politeness; the . [kolde] zone, frigidity [fri'dgiditi]
(isnende) Kulde c. frigoriflc [frigo'rifik] k01ende, Kulde
frembringende.
frijoles [fri'houlz; sp. fri'xo'les] sp. amr Stangb0nner
[French (or kidney) beans].
frill [Ml] rynket Strimmel, Pibestrimmel ; Krave c;
Kalvekryds w; Mansket; Pibe c. frill vt rynke; pibe.
Jvf parsley! frilling StrimlerpZ <fec; is. Ruche, Brus c;
-s (for hams) Papillotter.
fringe [frin(d)g] s Frynse c; Pandehaar n [bang]; a ,
of feathers > en Fjerbrsem. fringe vt bessette med
Frynser; fringing reef Koralrev, Kystrev. friugy
frin(d)gi] frynset.
frlpperer ['fripara] Marskandiser c. frippery ['fripari]
Marskandiser-Varer pi ; -Bod, -Butik; -Handel; V38rdil0s
Stads c, gammelt Ragelse (ogs.* gammelt Kram) n.
'Frisco ['frisko"] P San Francisko n.
frisettc [fri'zet] s. Se frizette!
Frisian ['frigan ; -zjan] a frisisk; s Friser c. Frisic
['frizik] a frisisk [Friesic].
frisk [frisk] vi hoppe, danse ; logre og g0re sig Isek-
ker (*ogs. gj0re sig til), om Hund; vt si ransage, visi-
tere; - a cly si t0mme en Lomme. frisket ['friskit] typ
Rsemike c. friskily ['friskili] ad hoppende, sprset-
tende; wag his tail ~ logre og g0re sig Isekker (*ogs.
gj0re sig til), om Hund. frisky ['friski] a dansende,
hoppende, livlig, *ogs. spretten.
frist [frist] vt sc udssette; mere sselge paa Tid; what's
~ed is not forgiven gemt er ikke glemt.
frit [frit] Fritte, Glasmasse, Glassats c. frit vt g!0de,
smelte. frit [frit] v R skrsemte, skrsemt [frightened].
frith [frib] Fjord; Slags Rusedam c.
fritillary [fri'tilari] $ Vibeaeg n. Fritillaria meleagris.
fritter [Trite] Lap, lille (*liden) Pandekage; Skive c,
f. Eks. af Mble; cut an apple to ~s, i Skiver, fritter
vt sksere i Stykker, sksere i Skiver, *ogs. opstykke, op-
skive; bryde i Smaastykker, *ogs. opbrokke ; a writer
who traversed a wide extent of country in such haste
that he could put together only curt ~ed fragments of
his own; ~ away bortklatte, *ogs. bortklatre, bortskusle,
forskusle; _ away time borts!0se (el. bortklatte, p* ogs.
fante bort, soinle bort) Tiden. fritter vi gaa (op) i
Smaastykker, smuldre op; - down to, is. smuldre op i.
Friuli [fri'u-li] Friaul n.
frirol ['frivl] in P & joe fjase, more sig, leve; act,
dance, ride, ~, talk scandal, frivol vt sc ugyldigg0re,
erklsere ugyldig, annullere, ophaeve. frivolity [fri'valiti]
Lethed, Tombed, (Indholds)10shed; Lethed, Letlivethed,
Overfladiskhed c, manglende Alvor n eller Dybde; stser-
kere : Letsindighed c; when I saw her give way to an act
of . [en Letsindighed] that utterly disgusted me. frivol-
ous f'frivalas] let, 10s, indholds!0s; bagatelagtig (*ogs. ba-
gatelmsessig), intetsigende, ubetydelig, uvigtig; om Per-
son & om Ting : letlivet, overfladisk; stserkere : letsindig;
om Person ogs. level ysten, forlystelsessyg, som gerne vil
more sig [fond of amusements, of no depth, all on the
surface]. Jvf 4. catch! the greatest chastisement for
the most . [de ubetydeligste] acts; a ~ [intetsigende]
answer, argument, objection, plea, pretext ; she doted
on her daughters who were as - [levelystne] as her-
self; ~ and vexatious litigation, juridisk : un0dig Trsette;
Mrs. T. used to get very excited over very _ things,
for rene Bagateller el. Ubetydeligheder ; a ~ [over-
fladisk, levelysten] woman, frivolousness Lethed, Tom-
hed, (Indholds)10shed ; Bagatelmsessighed, Ubetydelig-
hed c. Se frivolity!
friz [friz] vt kruse, kr011e ; nopre. friz s Krus, Kr01
c; with a tight ~ of hair, friz vi kruse sig; fig si
flaske sig, lykkes; this game won't ~ now, sir, it's very
dangerous. Mayhew, London Labour I 389; the sea
then -zed up [krusede sig da] in showers of spray, friz
[friz] v p fr0s [froze]; frosset [frozen]. Af freeze.
frizette [fri'zet] Kr01, af Haar el. Silke; (Haar)pude,
(Haar)valk c; amr ogs. Pandehaar n [bang], frizzle
['frizl] vt kruse, kr011e &c [friz]; a ~d [kruset] wig.
frizzle ['frizl] Kr01; Paudemad, ogs.* Stegemad c1.
fra [frou] ad: to and ~ frem og tilbage; prcep: cross
to and ~ the stage gaa frem og tilbage p. Scenen.
Frobisher ['frabi/9] s.
frock [frak] Bluse, Kittel [smock-frock]; Blusekjole,
Barnekjole [child's .]; Kjole, Damekjole c [dress,
gown]. Undert. for coat; — coat Diplomatfrakke,
*ogs. Bonjour; ^ Surtout c.
F rod K)I am [Trad/am] s.
froe [frou] s. Se frow!
fromum ['fri-nsm] anat Senet0mme c.
frog [frag] Fr0, *Frosk, prov Lop c (pi Lop pi); vet
Straale, *ogs. Kraake, under Hov; Kvast, Knap; &
(Bajonet)balg, *ogs. (Bajonet)slir c; railw Hjertestykke
n; si Politibetjent, Politimand, *Konstabel c [because,
by a popular delusion, he is supposed to pounce sud-
denly on delinquents. SI. D.]; ~s & si Franskmsend, is.
Parisere. Jvf cropoh! —flsh S0djsevel, *ogs. Marulk c:
Lophius piscatorius [fishing frog]; -lander p Hollsen-
der c [Dutchman].
Frognall ['fragnal] s.
froise [froiz] Flseskepandekage c.
frolic ['fralik] s lystig Streg; Lystighed, Muntration.
Kommers, Spektakel c; just by way of a . bare for Sjov,
ogs.* blot for (*ogs. paa) Kommers, *ogs. kun p. Spek-
takel ; in a ~, ogs. i et lystigt 0jeblik ; be out in a _
vaere ude paa (en) Lystighed. frolic vi drive L0jer, slaa
1 A frizzle or a cutlet. Anthony Trollope,
The Fixed Period 238 T. Efter Wright kan frissle vare
ligt fry.
[a- i- u'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a'] hurt; [a] inner;
fro
375
fro
Gaekken 10s, have (el. gaa paa) Kommers; boltre sig,
lege (F* ogs. lege sig). frolicking ['fralikirj] a lystig,
som er (ude) paa Kommers. frolicsome ['fraliksam]
lystig, fuld af L0jer; legelysten, overgiven, *ogs. leken,
joe springsk.
from [fram, aim. fram] prcep fra. Jvf above, afar!
the yoting men „ New York; ~ N N, som Paaskrift:
Afsender N N; a dinner coming ~ the baker's, fra
Bageren; _ this day fra idag (af); it is to take effect ~
Monday ; ~ [fra] ten till (or to) twelve; a woman of ~
[i en Alder af] forty to fifty ; a Protestant ~ [af] con-
viction; they were called Cavaliers ~ so many of them
being [fordi saamange af dem var] horsemen; Diana,
~ [efter] an ancient statue; ~ all one hears [ogs. efter
alt hvad der forlyder] he is well satisfied with them;
gems dug up ~ among [gravede frem af, opgravede
af] the ruins of ancient temples; she had longed for
ear-rings . among [0renringe, blandt] aZZ the orna-
ments she could imagine; selected ~ among themselves,
af deres egen Midte, iblandt dem selv ; retire ~ before
[traekke sig tilbage fra] the walls of Rome; Peter looked
thoughtfully at the fire ~ between [saa . . . mellem] his
collars; take it . off [af, bort fra] the table; _ out ud
af; - thence, ~ there derfra; Tommy crawled ~ under
[frem under] the table; knock the stilts ~ under [bort
under, *ogs. undaf] him; sold the bed ~ under them,
den Seng de laa paa; stand ~ under! varsko dernede !
*ogs. fald under! _ whence hvorfra.
Frome [fnrm] s.
fromenty ['framanti] Vaelling c [frumenty].
frond [frand] ^ (Bregne)10v, (Palme)10v n, (Bregne)-
blade, (Palme)blade pi.
Fronde [fr., frand] Fronde, i fr. Historic; Opposition
c, Oppositionsparti n; the ~ Fronden; the war of the ~
Frondekrigen.
frondescence [fr&n'desans] ^ L0vspring n, *ogs. L0v-
spret c.
Frondeur [fr.; fran'da1] Frondeur; oppositiouel, Oppo-
sitionsmand c; the ~s, is. Fronden.
frondiferous [fran'difaras] % 10vbaerende. frondons
['frandas] 10v- og blomsterbaerende.
front [frAnt] s Pande c, is. fig & poet; Ansigt; \
Aasyn n; pFraekhed; Fremside, Forside; arch Facade;
J^ Front c; Forstykke, i Skjorte; (10st) Skjortebryst n,
Krave [a false (or loose) ~, a dicky]; Skygge c, paa
Damehat; Spidsbselte; (falskt) Pandehaar n; eyes ~!
J^ se lige ud ! *midtad ! the very head and ~ of my
offending min Erodes Hovedpunkt, den egentlige
Br0de; change ~ foretage en Frontforandring ; fig ogs.
forandre Signaler(ne); vende en ny Side ud ; show a
bold _ saette en dristig Mine op; om B0rs: vise
en fast Holdning; in ~ foran; i Spidsen; my aunt going
in ~; go on in ~; in ~ of foran, *ogs. fremfor, p*
fremmeufor; foran paa; udenfor; in ~ of [foran paa]
the head, of the vehicle; the steps in ~ of [Trap pen
udenfor] the hotel at Larne; in ~ of the line or his
men ^ foran Fronten; the blue cockades arrived at
Palace Yard in ~ of [udenfor] the Parliament House;
~ to ~ [Ausigt t. Ansigt] with; that man, strange to
say, was the very one who should have been to the ~
[den f0rste] in everything; bring to the ~ bringe frem
i f0rste Raekke, bringe frem paa Skuepladsen, give . . .
en fremskudt Stilling; the question which has now
come to the ~, som nu er oppe; it was on the last
night before the regiment entrained to the _, for at
rykke frem i Fronten; servants may thank him for
keeping this to the ~, fordi ban fremhsever (*ogs. frem-
holder) dette; with bold ~ med frsek Pande. front vt
g0re Front imod; m0de (Ansigt t. Ansigt); vende med
Forsiden (el. Fagaden) mod el. ud til; pryde med en
Facade [af with]; ~ all opponents, is. g0re Front t. alle
Sider; „ a house with marble, front vi bave Front
[mod Syd to the south] ; ligge, vende (m. Forsiden el.
Fagaden mod el. til); - to the right ; a party ~ing to
[en Afdeling m. Front mod] the south, frontage
['frAntidg} arch Fayade c frontal ['frantal, 'frAntal] a
Pande-; Facade-; ££ Front-; „ attack Frontangreb.
frontal s Pandebaand; path Pandeomslag; arch Ante-
pendium, Antemensale n, (Tavle c, Broderi n paa)
Alterbords Forside c og Sidevaegge pi; arch Fronton c,
Gavltag n over D0r el. Vindu. front|box theat Loge
overfor Scenen; — door Gaded0r, p* ogs. Fremd0r.
frontier ['frantia; 'frAntia, 'frAnt/a, \ -'tia] Graense c.
Jvf extend! Frontignac [fr.; 'franti'nak] s. frontispiece
['frantispi's; 'frAn-] arch (Hoved)fafade c; typ &c Titel-
Billede; -Kobber n, -Vignet c. frontless ['frAn ties] ufor-
skammet, frsek; _ flattery, vice, frontlet ['frAntlet]
Pandebaand n [frontal]; 3^ T0jle c [lore]; \ Pande-
baar n, p* Lug c; he (the buffalo's) bright, glaring
eyeballs, peering out from his shaggy ~ of hair. Mar-
ry at, Violet XXH 173 T. fronton ['frantdn; 'frAn-] arch
Fronton c [frontal]. front|parlour Dagligstue &c ud til
Vejen el. Gaden, *prov Fremstue c; — rank forreste
Raekke; - man ^ f0rste Mand i Roden, *Overrodemester
c; -.room Vserelse t. Gaden el. Vejen; — row forreste
Raekke el. Rad; _ of benches forreste Baenkerad; —seat
Forsaede; tooth Fortand, *ogs. Fremtand; — view: _
(telescope) Spejlteleskop n, Reflektor c.
frost [fra(-)st] Frost1; Rimfrost, Rim [hoar (or white)
~J; Str0glans c, Glasst0v n. Jvfglase! the damps and
_s [Frost, Kulde c] of winter; blue ~ Str0blaat n; there
had been a hard ~ [det bavde frosset haardt (*paa)]
during the night; very hard . Knagfrost, *kling(r)ende
Kulde c; Jack ~, en Personifikation af Kulden.
frost vt glacere, glassere, f. Eks. en Kage; matslibe;
skrabe, skravere, om Tegning; ~ed glass Isglas; -ed
[mat] silver; bearer Frostflytter c; —bite Frostskade,
Forfrysning c; —bitten frostskadet; (af)frossen; — bound
fastfrosset, indefrosset; — giant myth Rimtburse c.
frostiness Iskulde, Frost c. frost) nail (Is)brodde c, paa
Hestesko; nipped skadet af Frost, frostskadet, frossen;
proof frostfri ; — work Glacering c, glaceret (el. mat)
Arbejde n. frosty ['fra(')sti] a Frost-; frossen; ogs. fig
kold; rimlagt; poet graahaerdet; still ~ ? fremdeles koldt
(i Vejret) ? ~ face si koparret Ansigt.
froth [fra(')>] s Skum n, bst Fraade c. froth vt lade
skumme, bedaekke med Skum ; a horse -s his chain,
tygger Skum. froth vi skumme, hst fraade; a horse
_s at the mouth, tygger Skum. frothiness ['fra(-)>ines]
Skummeu; fig Tombed, Indholdsl0sbed, Intetsigenhed,
P Vindighed c. froth-spit G0gespyt, *Troldkjerring-
spyt [cuckoo-spittle], frothy ['fra(')>i] skummeude;
b!0d, usolid; fig let, iudholdsl0s, indholdsfattig, P
vindig; a - harangue, speaker.
Froude [fru'd; fraud] s.
fronghy ['fraui] a amr harsk; - butter.
fronzy ['frauzi] lugtende, muggen, prov* ogs. ulket;
skyet, smudsig, blakket; prov knarvorn, *graetten; prov
forsviret, ogs.* medtaget, *forranglet, sjaber [seedy
from dissipation],
1 Synes theat at betyde en Skuespiller, som ikke g0r
Lykke: he was such a terrible frost that he had to
leave the stage. Tit-Bits 1893 Aug. 5, P. 307.
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] oul; [S] the; []>] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
fro
376
fud
frow [frau] s Kone, Kvinde prov; (hollandsk, tysk)
Madame c. frow [frou] s Skaftmejsel c, i flere Haandvserk.
froward [fro"(w)ad] a egensindig (*ogs. strid), trodsig,
P* trassig.
frowey ['frauij a & moden, t0r, velmagasineret, om
Temmer.
rown [fraun] vi rynke Panden, *prov saette Nyver;
se truende (el. vredt) [paa at, on]; ~tno:, ogs. med rynket
Pande; ~ing [vredladne, p bistre] looks; - on, figurlig:
se med (staerk) Misbilligelse paa, (stserkt) misbillige,
se skaevt til. frown vt afvise (ved at vise Misbilligelse),
irettessette (el. tilrettevise, straffe, *ogs. stagge) ved sit
Blik, med et (strengt) Blik, tilkaste et straffende Blik;
_ hint down bringe ham til Taushed (*ogs. stagge
ham) ved et misbilligende (el. straffende) Blik; the im-
pudent fellow was ~ed into silence jeg &c sendte den
uforskammede et Blik (el. jeg laante . . . et Par 0jue),
der bragte ham t. at tie, P et Blik fra mig bragte
Knaegten t. at stikke Piben i Saekken (*Pibe i Saek). frown
s Panderynkning c (prov* Nyver pi), rynket Pande c;
straffende (el. strengt, P bistert) Blik n, misbilligende
Mine; fig Misbilligelse c; Kate, however, kept her dark
eyebrows knitted in a piquant _; be under the ~ of
power staa p. Magthavernes sorte Brset; with a ~, is.
med rynket Pande; m. et straffende Blik; m. Misbil-
ligelse. frowningly ['fraunirjli] ad med rynket Pande,
vredt, med vrede Blik; truende; misbilligende.
frowy a. Se froughy, frowey!
frowzy ['frauzi] a. Se frousy!
froyce [frois] s Flseskepandekage c [froise],
froze [frouz] v fr0s. Af freese. frozen ['frouzn] v
frossen, frosset. Af freese.
fructescence [frAk'tesans] Modning, Modningstid c.
fructiferous [frAk'tifaras] frugtbaerende. fructification
[frAktifi'ke'/en] Befnigtning c; Befrugtningsorganer pi;
a general account of their structure and ~. fructify
['frAktifai] vt befrugte; vi \ bfere Frugt.
frugal ['fru -gal] sparsommelig, ekonomisk; tarvelig,
nejsom ; a _ meal amr et overdaadigt Maaltid ; a ~
subsistence et tarveligt Udkomme; _ of time som sparer
paa (el. holder Hus m.) sin Tid. frugality [fru'galiti]
Sparsommelighed, god Okouomi, Okonomisering ; Tar-
velighed, Nejsomhed c. Jvf estate!
frngivorous [fru'dgivaras] frugtasdende.
fruit [fru t] s Frugt c. Jvf forbid! bear ~ bsere
Frugt, abs baa re; forbidden _ is sweet, smager bedst.
fruit [fru't] vi \ baere Frugt; -ing season Modningstid.
fruitage ['fnrtidg] Frugt coll; Frugth0st c. fruiter
['fnrta] «k Frugtfarer, Frugtskude; Paereskude c; ~s and
colliers, fruiterer ['fru 'tore] Frugthandler c. Jvf poul-
terer! fruitery ['fnrtari] Frugt coll; Frugt-Kselder c,
-Oplag, *ogs. -Loft n. fruitful ['fnrtf(u)l] frugtbar [paa
in, sjeldnere of}, fruitfulness Frugtbarhed c. fruition
[fru'i/an] Nydelse; Brug; Besiddelse c; where 1 may
have _ of her love. Sh. fruitless ['fru' ties] ufrugtbar;
fig ogs. frugteslos; . attempts, controversies, fruit loft
Frugtoplag, *Frugtloft; —show Frugt -Udstilling c,
-Skue n- ..stand Frugtvase c; —tree; — tase. fruity
['fru-ti] frugtlignende, frugtagtig, som en Frugt, som
Frugter.
frumentacfous [fru'man'te'/as] af Korn, Korn-, kora-
agtig. frumentation [fnrman'te'/an] antiq Koraudde-
ling c. frumenty ['fru manti] Veiling c.
frump [frAmp] si Spotteglose git; (gammel) Killing,
*Kjerring, (gammel) Hurpe c git [a slatternly woman,
a gossip]; a (regular old) . nu : en stiv (el. pertentlig,
streng, *ogs. sser) gammel Dame, frumpish ['frAmpi/],
frumpy ['frAmpij knarvorn, *gra3tten; overlegen, stiv.
frush [frAj] a sc sk0r; t0r; smuldrende. frnsh [frA/j
s vet Straale, *ogs. Kraake, i Hestehov; raadden Straale
c [trushj.
frusta ['frASta] pi. Af frustum.
frustrate ['frAStreH] vt m. pers. Obj. forstyrre (el.
tilintetg0re) Ens Plan, krydse, P narre; m. upers. Obj.
g0re forgasves, forhindre, forstyrre, krydse, tilintetg0re,
bringe til at strande, P forpurre; jur anullere, om-
st0de; the ~d [forfejlede] aim of his life is to persuade
people . . .; they might perhaps . the attack, bringe
Angrebet t. at strande; forhindre Angrebet; . a plan,
bl. a. forstyrre et Anslag. frustration [frA'stre'Jan] Til-
intetg0relse, Krydsning, Forhindring c.
frustule ['frAstjul] (lille, *lidet) Brudstykke n, Stump
\; Cellevaag, Kiselskal c (*Kiselskal n), paa Stumpalge.
frustum ['frAStam] lat. (Brud)stykke n, Stump c; the -
of a cone (pyramid) en afkortet Kegle (Pyramide). PI
frusta.
frutescent [fru'tesant] ^ (som fra Graes bliver) busk-
agtig, som busker sig. frutex ['fru'teks] Busk c [shrub].
fruticose [fnrti'kous], fruticons ['fnrtikas] buskagtig
[shrubby].
Fry [frai] Is. masrkes Elisabeth -, med Tilnavnet the
Prison Angel f 1845, Filantrop p. Fattig- og Syge-
plejens og is. paa Fasngselsvaesenets Omraade; we have
a great respect for Mrs _, but she certainly ought to
have written more romances than Mrs Radcliffe.
Dickens, Sketches 191 T: Fru Radcliffe maatte
digte rystende Scener, medens Fru _ saa dem i det
virkelige Liv. fry [frai] vt stege: i Pande; spejle [^Eg
edds] • Jvf fried ! - [dryppe] him in his own grease.
fry vi steges; brase. fry [frai] s Flok, Stime c (*Stim
c & n); Fiskeyngel c ; these small ~ denne Yngel ; fig
disse Smaafolk, bl. a. i Bet. Smaab0rn; get away, you
young _/ vaek, Unger! fry s stegt Mad, *ogs. Stege-
mad; agr git Kornharpe c. Jvf pig! frying-pan ['frai-
irjpan] Stegepande; si Stegevender, *Naepe c: gammel-
dags Ur; out of the ~ into the fire af Asken i Ilden.
F sharps si Lopper [fleas]. Jvf B flats!
fubby ['fAbi], fubsy [fAbzi] buttet, *lubben.
fuchsia ['fju-J(j)a] ^ Fuksia, Kristi Blodsdraabe (ogs.*
Bloddraabe), prov* Taare c. fuchsine ['fu'ksin] Anilin-
r0dt, Azalein, Fuchsin, Fuksin, Magenta, Solferino n.
fucivorons [fju'sivaras] som lever af Tang, tang-
aadende.
fack [f/\k] s P Samleje n, Koitus c (*ogs. n). fuck
[fAk] vt P have Samleje med [foke].
fucoid ['fju'koid] Fucit, Tangforstening c. fucoid a
tangagtig, s0graesagtig. fucus ['fju kas] Sminke; ^
(S0)tang c.
fud [fAd] sc Bag; Hale c, isasr p. Hare, Kanin o. lign.
fuddle ['fAdl] vt g0re omtaaget, omtaage, beruse,
drikke drukken; -d snurrende, ogs.* omtaaget, drukken;
. themselves with [drikke sig en Pisk (ogs.* fulde,
drukne, *ogs. p. en Pisk) i] champagne, fuddle vi solde,
ogs.* svire, drikke. fuddle s Drikkevarer pi, Spirituosa
pi, staerke Sager pi, *ogs. Staerkt n • out on the ~ paa
Sold, *paa Rangel. fuddler ['fAdla] P Soldebroder,
com Solderist, *Ranglefant c.
Fudge [fAdgj : Captain (or Mr.) ~ Skipper Fudge, Hr.
Lyvesen, en fantasirig Skibsf0rer i 17de Aarh.; the -
Family in Paris, en Rsekke metriske Epistler af Tho-
mas Moore, fudge [fAdg] s Historie, L0gn, *ogs. Skr0ne
c; Sludder, Vanvid; p falskt (el. usegte, eftergjort,
lavet) Frimasrke n. fudge vt udtaanke, (istand)lave,
[a- i' u-] osv. lange som i far, feel fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
fud
377
ful
sammenlave. Jvf fake vt! ~ a day's work 4> opg0re
sit Tevandsbestik, udregne Middagsbestikket 10selig, p.
en mindre n0jagtig (*ogs. paa en ru) Maade; it was
necessary to sit astride, and so ~ one's way along
[stavre (*ogs. kave) sig frem] for ten or twelve yards;
, in indsmugle, indflikke. fudge vi hviske, soufflere, i
Blue CoaJ-Skolen. fudging1 ['fAdgirj] amr ? Typotele-
grafi c.
Fuegan [fju'eigen]: T(i)erra del ~ ildlandsk; s Ild-
laender c. Fuegian [fju'i'dgan, -'e1-] Ildlsender c. Fuego
[fju'eigo"] s: the T(i)erra del - Ildlandet.
fuel ['fju'ilj Brsende, ogs.* Brsendsel , *ogs. Brsende-
fang n; add ~ to the fire, ngurlig : gyde (el. kaste) Olie
i Ilden, Isegge Brsende t. Hadets Baal, fuel vt forsyne
med Brsende el. Braendsel.
fugacious [fju'gei/as] flygtig; heuilende. Git. fugacity
[fju'gasiti] Flygtighed c. Git.
Fugger ['fuga] s.
fuggies ['fAgizj pi varme Franskbr0d el. Rundstykker,
i Skoleslang.
fugh [fjir] int fy!; uh! *ogs. hututu!
fugie ['fju'dgi]: a ~ warrant sc jur Faengslings-
kendelse c : mod en Skyldner, der antages at ville und-
vige. F. Eks. Scott, The Antiq. XX. fugitive ['fju'dgi-
tiv] a flygtig, (let) bortdunstende; flygtig, upaalidelig,
ustadig; flygtende ; discontented and ~ [flygtende, flyg-
tede] Norsemen. fugitive s Flygtende, Flygtning;
R0mningsmand, *ogs. R0mling c ; he returns from
London, a _ from justice, som en af Justitsen efterlyst
(el. forfulgt) R0mningsmand (*ogs. R0mling).
fugleman ['fju'glman] s Forfsegter c, &c. Se flugelman!
fugue ['fju-g] J^ Fuge, Fuga c. fuguist ['fju'gist]
Fuguist c.
fulcrum ['fAlkram] St0tte c; tnech Drejningspunkt,
Underst0ttelsespunkt; Underlag n (under Brsekstang),
p* Vaagmad c.
fulfll(l) [ful'fil] vt fuldbringe, fuldbyrde; opfylde [sit
L0fte his promise; Spaadommen the prophecy; sin
Pligt his duty; et 0nske a wish] ; be ~ed, ogs. gaa
i Opfyldelse; love is the ~ing of the law, er Lovens
Fylde. fulflller [ful 'file] Fuldbringer, &c; Opfylder c.
fulfilment [ful'filmant] Fuldbringelse, Fuldbyrdelse ;
Opfyldelse c; bring this prediction to ~ bringe denne
Spaadom t. at gaa i Opfyldelse.
fnlgency ['fAldgansi] git & poet Glans c. fulgent ['fAl-
dgant] glinsende, glansfuld. fulgo(u)r ['fAlga] Glans c.
fulguration [fXIgJM'rei/an] Lynen c; Lyn n\ amr Hen-
rettelse c ved Elektricitet [electrocution],
Fulham ['fulam] Fulham n, en Forstad t. London;
- barley Viftebyg: Hordeum seocriton.
fuliginous [fju'lidginas] sodet, tilr0get (*tilr0gt); mark.
fnlimart ['fju-lima^t] f soo Ilder c [foumart &c].
full [ful] a fuld; rig, fuldt tilstrsekkelig; fuldstaeudig;
fuldtallig; om Legeme, om Stemme: fyldig; om Stemme:
sonor; fyldig, udf0rlig; fuldspist, maet; F fuld [drunk].
Jvf length! we are ~, is. vi er* fuldt besatte, vi bar ikke
mere Plads; being actually too ~ for utterance, f. fulde
t. at sige noget; a person of ~ age en fuldmyndig
Person ; a ~ beard Helskaeg ; _ brothers and sisters
Helseskende; ~ dress Selskabstoilette n; the list was
already „, fuldtegnet; - meeting Plenarm0de, samlet
(el. almindeligt) M0de ; _ rehearsal Generalpr0ve ; the
fleet was hastening ~ sail [for fulde Sejl] down the
Channel; _ sister Hels0ster; _ stop, is. Punktum n; it
1 En typografisk-telegrafisk Proces, der udferlig be-
skrives i N. Morgenbl. 1898 603.
is ~ time [p. b0j Tid] that we decide what course we
are to hold; sing with a _ voice, af fuldt Bryst. For-
skellige Rum- og Tidsbestemm elser : _ two
hours, ~ five inches, a ~ fifty years fulde (el. hele) to
Timer, fulde (el. hele) fern Tommer, fulde (el. hele)
femti Aar; for _ an hour, for ~ four hours en hel
Time, i fire fulde (el. hele) Timer. Qdtryk med
Prsepositioner: _ in the face med et fyldigt (el.
rundt) Ansigt; ~ of fuld af; ganske (el. meget) optaget
af; opfyldt af [denne Tanke this idea; disse Efterret-
ninger these news; ~ of [overlsesset m.] business; be ~
of it, ogs. ikke tale om andet (end det); she escorted me
home, and was - of you; he is _ of his subject, full s
Fuldhed; ast Fuldmaane c /_ of the moon]; ~s, isser :
K0bmandssild [crownfulls] '; it was the ~ of the moon
det var Fuldmaane; at ~ and change ved Fuld- og
Nymaane ; the moon was at (the, her) ~ det var Fuld-
maane; in the ~ of the moon v. Fuldmaane; name in .
fuldt (el. fulde) Navn; the proverb is, in ~, fuldstsendig
lyder Ordsproget . . .; my conjecture was now, and in ~,
[og det fuldt ud, og det tilfulde] confirmed; pay in ~
betale fuldt (el. belt) ud; receipt given in ~ Kvittering
f. fuld Betaling, Generalkvittering; to the _ fuldt ud,
tilfulde; i fuldt Maal; fuldt vel; to the ~est i fuldeste
Maal; while enjoying to the ~ [i fulde Drag] the happi-
ness of my fortunate existence . . . full [ful] ad fuldt;
ganske; ~ and by 4> godt fuldt : ved Bidevindssejlas; -
oft, poetisk: belt ofte; . out amr fuldt ud, ganske og
aldeles; it's safer and _ out as profitable as the rael
thing. The ClocJcmaker II ch. XVII; he turned .
round, belt rundt, belt om; _ soow hel suart, saa fage;
I know ~ well . . . fuldt vel . . .; the wind is (or stands)
~ on the house, staar (el. bserer) Hge p. Huset; the light
fell _ upon him, faldt lige p. bam, det fulde Lys faldt
p. ham; he looked me ~ in the face, lige (ind, op) i
Ansigtet; but this time they happened to meet . [m0-
des Ansigt t. Ansigt, trseffe lige p. hinanden], and
Gary could not pass without speaking to him; he shot
the buffalo _ in [midt i] the breast, full vi blive fuld;
the moon .s at midnight, full [ful] vt valke, stampe,
*ogs. t0ve. full vi lade sig valke (el. t0ve).
fullage ['fulidg] Valkel0n, Stampel0n c.
full|blooded ['ful'bUdid] fuldblodig; fig fuldblods;
blown (fuldt) udsprungen; fig fuldblods; a ~ Tory,
ogs. en Tory p. en (*sin) Hals. Jvf blown! . -bodied ['ful-
'badid] fyldig; — bottom Allongeparyk c; — bottomed: .
wig Allongeparyk; ^.bred fuldblods; built fyldig;
dress a Gala-; - costume Galadragt c, *ogs. Parade-
antrsek n; a _ parade of all ranks; — dressed fuldt paa-
klsedt; i Galadragt, i Galatoilette, *ogs. i Paradeantrsek;
sleep _; — drive ad F i fuld Fart; come ~ komme
anssettende (i fuld Fart), *ogs. komme saettende . . .
fuller [cfula] s Valker, Stamper; halvrund Saetham-
mer c; ~s Render, Kehler, i Sabel, i Bajonet; (mindre
Sort) Karteboller, *Kareborrer [female teasels]; ~'s earth
Valkejord; -'s thistle or weed (Vs3ver)Kartebolle,
*Kareborre c: Dipsacus fullonum. fuller ['fula] vt
hulhamre, indhule m. Saethammer. fullery ['fulari]
Valkeri n, Valke (*Stampe) c.
full|face a(d) en face; a ~ miniature et Portrset en
face; faced med et fyldigt Ansigt.
fulling ['fulirj] Valk(n)ing, Stampning, *ogs. T0v(n)ing
c; —mill Valkem011e, Valke (*Stampe c), Valkeri n.
full|length is. i hel Figur; a ~ figure or picture et
Billede i bel Figur; orbed fuld, rund, om Maanens
Skive; rigged fuldrigget; a ~ ship, ogs. et Fregatskib;
--size(d) i fuld Legemsst0rrelse ; is. om Brseder (*om
hate; [o^] so; [ai] J; [au] out; [8] the; []>] thin; [/] she; [g] measure; [13] sing; [a, a, e\ osv. vaklende med [a].
fill
378
fun
Bord): maalholden ; a _ picture of the Medicean
Venus; ~ boards maalholdende Breeder, *Maalsbord; -
lobster *Helmand c; swing frit SpiHerum n; yderste
Graense c; at a ~ gallop i langstrakt Trav; up F fuldt
besat el. optaget, (propjfuld, is. om Keretej; fuld til
Ran den; she entered a ~ Brixton tram. Full-up! said
the guard, fully ['fuli] ad fuldt; om Fremstilling : ud-
ferlig; i fuldt Maal, i fuldt Mon; . clothed fuldt paa-
klaedt, *ogs. i fulde Klaeder; come _ up [komme (el.
naa) belt op, belt hen] to; _ committed (for trial) hen-
vist til Assiseretten, sat under Justitsens Tiltale; he
has ~ enough to do in [fuldt op at g0re med at] . . .ing;
trust ~ in stole fuldt (el. trygt) paa; valued at ~ [til
fulde] 300 1. fully ['fuli] vt si benvise til Assiseretten,
ssette under Justitsens Tiltale /- commit]. Is. i part:
he was futtied.
fulmar ['fXlma; 'fulma] ^ Isstormfugl, *ogs. Havbest
c : Procellaria glacialis.
fulminate ['fAlmineU] vi tordne; fig tordne; knalde,
dundre; fulminating gold (paper; powder) Knaldguld
n (Knaldbrev n; Knald-Sats c, -Pulver n). fulminate
vt lade knalde, lade eksplodere, spraenge. fulminate
s chem Knaldsalt n; - of gold (silver) Knaldguld
(Knalds01v). fulmination [fAlmi'nei/en] Torden c; Knald
n; fig Dundren, Tordenkile; Trusel c, *ogs. Trusmaal
Imine ['fAlmin] vt: ~ out udskyde, fremlyue poet.
fiilminic [fAl'minik] knaldsur; _ acid Knaldsyre.
fulness ['fulnes] Fuldhed; Fylde; Udferlighed c; when
the _ of time shall come naar Tidens Fylde kommer;
in the , time; in the ~ of years i den modnere Alder;
with great ~ med megen (el. stor) Udferlighed.
fulsome ['fulsam] vamlende, vammel; _ flattery, fnl-
someness Vammelhed c.
Fultah ['fulta-J Fultab n, en By i Bengalen v. Hugli.
Ogs. Ankerplads.
Fulton ['fulton] s.
fulvid ['fAlvid]. Sjeldnere f. fulvous, fulvous ['fAlvas]
m0rkegul, matgul, brunlig, redlig, oraugegul, saffran-
gul [tawny]; middle-sised cats have a ~ ground colour.
fumage ['fju'midg] f Skorstensskat c. fuuiaric [fju-
'marik] a: ~ acid Fumarsyre.
fnmarole ['fjumaroull Dampbul n, Dampsprsek(ke),
Dampkilde c, i vulkansk Egn; wherever solfataras
and ~s, or mud and steam vents, exist . . . fumatory
['fju matari] % Jordr0g, *Aakersissel c [fumitory].
fumble ['fAmbl] vi famle, *ogs. fikle, p* fomle; - for
[famle (el. s0ge) efter] an excuse, fumble vt: ~ over
or up kaste hulter til bulter; . out famle frem; — flsted
& klodset, *ogs. trsehsendt. fumblcr ['fAmblo] Fedte-Per,
-Prins, ogs.* Famler, *Foming c.
fume [fju-m] Dunst, R0g c; in a ~ i fuldt Harnisk,
fuysende vred, F* ogs. rygende sint. fume vi dunste,
ryge; fig skumme, fnyse, rase, vaere i fuldt Harnisk,
F* ogs. vaere rygende sint. Jvf fuming! he frets and
.s ban fnyser, er fnysende vred, er vred og vild; _
away fordunste; fig blive rasende (F* ogs. rygeude
sint). fumelessite ['fju-mlesait] r0gfrit Minerkrudt n.
Engineering Vol. LXVII 704 (1899). furnet ['fju'met]
Vildtlugt c [fumette]; .s (Dyre)skarn n. fumette
[fju'met] Vildtlugt, Fumet c. fumiferous [fju'mifaras]
dunstf0rende, rogfrembringende. fumifugist [fju'mi-
fjudgist] Regfordriver c [smoke doctor]. fumigate
['fju-mige't] vt r0ge, is. mod Smitte; parfumere.
fumigation [fju'mi'gei/an] R0gning; Damp; R0glugt c.
fumigatery ['fju'migateri] R0gemiddel n. fuming
['fju'mirj] adunstende, rygende; skummende, fnysende,
rasende, F * rygende sint. fumiter ['fju mita], fumitory
['fju-mitari] $ Jordr0g, *Aakersissel, Fru Mari c: Fu-
maria. fumous ['fju'mas], fumy ['fju-mi] duustfrem-
bringende, r0gfrembringende.
fun [fAn]. En Vaegt (isaer i Kina) = 5.8 grain troy.
Som M0nt (*Mynt) = 2Ve 0re. fun [fAn] s Spaend,
Grin, Sjov n, ogs.* L0jer pi, Moro c, Spektakel c
& n, Hall0j, *ogs. Ap c; the _ of the fair bele Mor-
somheden; Hovedsageu, Pointet i den hele Sag; 1
don't see the ~ of it, ogs. dertil ser jeg ingen for-
nuftig Grund ; Oh, the ~ of [hvad Moro er der ikke
paa] such a meeting! the ~ of the thing den morsomme
(el. komiske) Side af Sagen; Moroen derved; det maer-
kelige derved; there will be ~ enough, is. saa skal vi
se (p.) L0jer! it was such ~! bl. a. det var Kommers!
this is no ~, is. dette er ikke Sp0g: Stillingen er al-
vorlig; nor does he seem to get any - out of [have
nogen Forn0jelse af at spille, *ogs. finde no gen Moro i]
cards; there is not much ~ to be got out of hint ban
forstaar ikke Sp0g, ban er ikke god at bides (el. binde
an) med; have ~ have Spaend, have Grin, ogs.* have
L0jer &c; make - of, poke ~ at g0re (el. drive) L0jer
(el. Hall0i, *ogs. Jaal) med, *ogs. drive Ap med; for - for
L0jer, *paa L0jer &c ; for the ~ of it, of the thing for
L0jers (el. Moro) Skyld ; I was only in ~ det var kun
for Sp0g, det var kun min Spas, det var bare for (*p.)
Kommers; various pieces of ~ forskellige L0jer. fun
[fAn] vi g0re (el. have) L0jer; sp0ge; I was only ~ning.
funambulate [fju'nambjuleH] vi danse paa Line.
funambulation [fju'nambju'le^an] Linedans c. funam-
bulist [fju'nambjulist] Linedanser c.
Funchal [fun'/a'l] Funchal n, Madejras Hovedstad.
function ['fArjk/an] Bestilling, Funktion; F Fest, Fest-
lighed, (st0rre) Anledning, Begivenhed, Ceremoni; mat
Funktion c; ~s bl. a. Funktionslaere c; the garden party
given by her was an exceptionally brilliant ~; wear
the necklace at some great _ or other, function ['fArjk-
Jan] vi fuugere, optraede. functional [-91] bestillings-
maessig, funktionsmsessig. functionary [-eri] Funk-
tionaer, Embedsmand, Bestillingsmand c.
fund [fAnd] Fond c & n, *Fond n\ .s, is. (Penge)-
midler, Kapitaler, Penge pi, F* ogs. Pengemagt c,
Statspapirer, Statsobligationer pi [public -s]. Jvf
appropriate! find (or raise) ~s skaffe (el. rejse) Penge;
be in _s vaere ved (el. pr.) Kasse; invested in the -s
anbragt i Statspapirer; place (or put) him in ~s for
give ham de n0dvendige Midler til. fund vt fundere,
om Gaeld: anvise bestemte Indtaegter t. dens Forrent-
ning og Afbetaling; tillaegge Fondet; anbringe i Stats-
papirer; ~ed property, fundablc ['fAndebl] som kan
funderes, fundabel. fundament ['fAndamant] F Bagdel,
Eude, Finale, Hale c. fundamental [fAnda'mental] a
Gruud-, fundamental, vaesentlig. fundamental s Grund
princip, Grundtraek n. fundamentally ad i sin Grund.
fundament n in [-'mentam] lat. Fundament n, Grund c.
. divisionis Inddelingsgrund. fund-holder ['fAndhoulda]
Obligationsejer c.
Funen ['fju'nan] Fyn n. Som a fynsk.
funeral ['fju'iiaral] a Begravelses , Lig-; - ceremonies
Begravelses-Ceremouier ; -Skikke, establishment Begra-
velsesbureau n, hymn Gravsalme, Ligsalme, note S0rge-
tone; Ligsalme, oration Ligtale, S0rgetale, sermon
Ligpraaken, service Sergegudstjeneste. funeral Begra-
velse, hst Ligbegaengelse c; (Lig)f01ge n. Jvf attend!
it is not (or none of) my _, no . of mine F amr det
vedkommer ikke mig, det er ikke min Sag; perform
a ~, om Praest: forrette v. en Begravelse; udf0re en
Jordpaakastelse. funereal [fju'niarial] begravelses-
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['be] Trykstavolse; [a] bat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
fun
379
fur
msessig, Begravelses-, Lig-; fig trist, skummel; at a ~
pace i Ligmarsch, som v. en Begravelse ; - tapers
Ligkerter.
fungi ['fAndgai, -dgi] pi Svampe, *Sop pi. Af fungus.
fungin(e) ['fXndgin] chem Fungin c & n, Svampstof n.
fungology [fArj'galadgi] Svamp(*Sop)l8ere, Fungologi c.
fungosity [fArj'gasiti] Svampagtighed; svampagtig Ud-
vaekst c. fungous ['fArjgas] svamp(*sop)agtig, skydende
op som Svampe (*som Sop), fungus ['fArjgas] path &
^ Svamp, *Sop c. PI funguses & fungi, fungus vi
vokse frem (el. op) som Svampe, *som Sop.
funicle ['fjirnikl] lille (*liden) Snor, Streng c; anat
Ligament n; Fiber c. funicular [fju'nikjwla] Streng-,
Snor- ; traadagtig ; fibret ; _ railway Tov(*Taug)bane.
fnnis ['fju-nis] anat Navlestreng, Navlesnor c [navel
string).
funk [fArjk] p Stank; (panisk) Skrsek; Fejghed, Kry-
steragtighed ; Kryster c; 1 never saw anyone in a
bluer ~ than you; I ant not naturally a ~; I wouldn't
be a ~; you acted like a ~ yesterday; they were neither
of them ~s, of course, but they lost their heads, funk
vt indhylle i (el. forpeste med) Stank; spark e [kick];
slaa [strike]; skrsemme, g0re bauge; blive (el. vaere)
bange for, (fejgt) vige tilbage for, 0mme (*ogs. kvie)
sig ved (*ogs. for) ; Phil .ing a fall on parade; ~
the fight, funk vi p stinke; blive bange; (fejgt) vige
tilbage, vise Fejghed, vsere en Kryster; don't _ it,
Dick! ingen Fejghed! funkify ['fArjkifai] vt skrsemme,
g0re bange. funky ['fArjki] som sparker el. spsender, is.
om en Hest; F bauge, rsed; fejg, krysteragtig ; amr
ogs. vrippen, ogs.* f01som, *ogs. nsertagende.
funnel ['fADtl] Tragt [tunnel]; Skorsten c; drink like
a ~, som en Svamp.
fnnniment ['fAnimant] p Morsomhed c; and you
can even make your own mild ~s raise a roar by
merely prefacing them "as Antony once said!" Du
Maurier, Trilby I 181 T. funning ['fAnirj] Sp0gen,
Sp0g, Moro c; Gavtyvestreger, *ogs. Sk0jerstreger pi;
Tony ceased his _, for he saw that this was no joke;
all this is very fair ~, er ganske (*ogs. noksaa) mor-
somt. funny ['fAni] s let Baad, *ogs. Sjegte c. funny
['fAniJ a morsom, 10jerlig, pudsig, F* ogs. snaal, *prov
artig; the ~ gentleman, i Teater : Komikeren; i Cirkus:
Bajadsen, Clownen; — bone Skrigeben; — man Komiker;
Bajads, Clown c.
fur [fa-] a p fjern [far], fur [fa-] s Pels c, Skind n;
Skindvarer pi, Pelsvserk ; path (Tunge)belseg n ; dmp
Kedelsten c / — stone] ; arch Spuns c & n [furring].
fur a Pelsvaerks-, Skind-. Jvf fur-game, seal! ~ cap
Skindhue, overcoat Skindpels c. fur vt fore (el. kante)
med Skind; path belsegge; -red animals Pelsdyr.
furbelow ['fa-bilo"] s Falbelade, Kappe c. furbelow
vt bessette med Falbelader, kappebeseette.
furbish ['fa-bij"] vt pudse, polere; _ up [oppudse, mo-
dernisere] old plays, furbisher Pudser, Polerer c.
furcate ['fa'ket] gaflet, grenet. furcation [fa-'kei/en]
Gafling, Gaffeldannelse, Forgrening c. furcula ['fa'kjula]
Gaffelben n, i Fuglebryst.
fur-edge Skindkant.
fnrfuraceons [fa'fju'rei/as] egl. klidet [branny]; sksel-
let, skaelagtig; skurvet.
fur-game Pelsvildt.
furious ['fjuarias] rasende [paa with] ; - [uforsvarlig]
driving; the fun was fast and ~ Salen rungede af
Lystighed, *is. Glseden stod h0jt i Taget, (i det fri:)
Lystigheden stod h0jt mod Sky. furiously ad rasende;
bark - at *ogs. ildgj0 paa.
furl [fa-l] vt & beslaa, indtage; .ing line & Beslaa-
sejsing c, der slanges fra Nok t. Bug; the ladies _ their
fans, slaar deres (*sine) Vifter sammen.
furlong ['fa'l&rj] egl. Furelsengde; halv Fjerdingvej c,
ca. 200 Meter.
furlough ['fa'lou] s Orlov n, *ogs. Forl0velse c. fur-
lough ['fa-lou] vt hjemforlove, ogs.* give Orlov, *ogs.
forlave.
furmen ['fa 'men] p Pelsvserksmsend, Oldermsend i City.
fnrmenty ['fa manti], furmety, furmity ['fa'miti] s
Vaelling c [frumenty &c].
furnace [fa'nes] (Mars)ovn, (Mas)ovn, (Smelte)ovn c;
dmp Fyr, Fyrsted, Ildsted n. Jvf fiery! ~ hackle sp
m0rker0d Flue m. sort Midtparti. Furness ['fa'nes] s.
furnish ['fa'nij"] vt forsyne, udruste; levere, s0rge for,
skaffe, is. mere ogs. fournere; yde; udstyre, m0blere;
„ [udrede] the expenses; ~ men afgive Folk; the uni-
versity ~ed [leverede, stillede] a corps of twelve hun-
dred youths, furnisher Udruster; Leverand0r c.
Furniss ['fa'nis]. Is. mserkes Harry ~, en Karrikatur-
tegner, der arbejder for Vittighedsbladet Punch under
Mserket Lika Joko [like a joke],
furniture ['fa-uit/a] Udstyrelse, Udrustelse, Udrustning
c; isser: Udstyr, Inventarium; Bohave, M0blement n,
M0bler; Rekvisiter pi, Tilbeh0r n. Jvf bed-furniture!
. picture Udstyrs-Billede, -Maleri; Publikumsbillede n;
~ polish M0belpolitur; a piece (set) of ~ et Stykke
Bohave, et M0bel (et M0blement).
Furniyall ['fa nival] s.
furor ['fjuara] Raseri n; Begejstring, Inspiration c.
Furor ['fjuara] Furor, en Troldmand i Spensers Faery
Queen bk II. furore [fu'ra/re] Furore c; Raseri; Svaer-
meri n; create (or make) a ~ g0re Furore; but the -
which exists for the game in the United States has,
so far, not manifested itself here. The Graphic 1893. 406.
furr [fa-] Spuns c & n [furring].
furren ['fa'rin] ^ Kalv c, Paalseg n.
furrier ['fAria] Pelsvserkshandler, Bundtmager c.
furriery ['fAriari] Pelsvserk n, PelsvarerpZ; Pelsvserks-
handel, Bundtmagerforretning c.
furring ['fa'rirj] Spuns c & n, i et Stykke T0mmer;
(Tag)rendekrog c, isser i pi.
furrow ['fArou] s Fure c. furrow vt fure. furrowy
['fAroui] a furet.
furry ['fa'ri] a pelsklsedt; (bestaaende) af Pelsvserk;
belagt, om Tunge; grumset, tyk.
fnrjseal 0ressel; ...stone Kedelsten.
further ['fa'Sa] a fjernere, (om to: fjernest), Isengere
(el. Isengst) fraliggende; fjernere (om to : fjernest), *ogs.
bortre, borte(r)st ; fig videre, yderligere ; there can be
nothing ~ from the thoughts of . . . intet kan vsere
fjenere fra . . . ; the ~ bank den anden (el. modsatte)
Bred; at the . end of the line, is. yderst i Rsekken;
without ~ examination uden videre Unders0gelse;
uden at unders0ge den &c nsermere; without ~ [videre]
explanation; Further India Bagindien; until _ notice
or orders indtil videre; Further Pomerania Bagpom-
mern; on the ~ side of [hinsides] the Alps, further ad
fjernere; Isengere, videre; I don't wish it to go any _,
is. at det skal komme (el. fortselles) videre; what did
prisoner say ~? hvad sagde Arrestanten videre? I'd
see (or I wish) you _ first jeg vilde 0nske, De var vel
afvejen, langt vsek; when she asked you if you were
going to marry me, you said you'd see me ~ first;
those who voted to confer the franchise on the sex
must, by this time, have wished that they were "further",
when they did so; ~ on Isengere frem; videre frem;
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [J>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, d, e] osv. vaklende med [a].
fur
380
fyk
Isengere henne. further vt fremme, befordre. further-
ance ['fa Sarans] Fremme, Befordring; Forfremmelse c;
in _ [til Fremme] of the scheme, furtherer ['fa-Sara]
Fremmer, Befordrer c. furthermore ['fa'Sama 9] ad &
cj ydermere. furthermost [-moust, -mast] fjernest;
yderst. furthersome [-sam] fremmende, befordrende,
virksom; you will not find it .. Carlyle. furthest
['fa'Sist] a & ad fjernest; Isengst. Jvf farthest!
furtive ['fa'tiv] a stjaalen, hemmelig; a ~ glance.
furtirely ad stjaalent.
furtle ['fa tl], ..grass $ (Bsendel)tang c, *Aalegrses,
S0graes n, Mar(e)halm c: Zostera marina.
furuncle ['fjuarArjkl] path Kong, Spidsbyld, Svine-
byld c.
fury I'fjuari] Raseri n; myt Furie c; a perfect ~ for
et formeligt (el. sandt) Raseri efter . . . ; he was as
mad as _ about it, fnysende gal derover; like , som
bare Pokker.
furze [fa'z] ^ Tornblad n: Ulex Europceus [gorse,
whin]; ..ball St0vbold [fuzball] ; ..chat \ Bynke-
fugl, Engdigesmutte, brunstrubet Digesmutte, brun
Stenpikker, *Buskskvette c: Pratincola rubetra.
furzy f'fa-zi] tornbladbevokset.
Fnsberta [fAz'ba ta ?] Fusberta c, Rinaldos Svserd i
Orlando Furioso; this awful sword was as dear to him
as Durindana or ~ to their respective masters. W.
Scott.
fuscous ['fAskas] a brun; smudsig; dunkel, merk.
fuse [fju'z] vt smelte; _ them into [sammensmelte
dem til] the Kingdom of the Netherlands; the two
letters having been .d into one sound; ~ on to sam-
mensmelte med, smelte fast til, *ogs. paasmelte. fuse
[fju'z] art Brandrer n; teleph (Bly)sikring c, *Smelte-
stykke n; time ~ Tidsbrandr0r, Braudr0r temperet
efter Flugttiden; the - is blown Sikringen &c brsender
af. fusee [fju'zr] Spindel, i Ur; Cigartsender ; Flint,
(kort) Musket c. Se fuse!
fusel ['fju zal], — oil Fusel c. Jvfdefusel! this spirit
is remarkably free from fusel oil, fuselfri.
fusibility [fjuzi'biliti] Smeltelighed c. fusible ['fju'zibl]
smeltelig; very - letsmeltelig, letflydende.
fusiform ['fju'zifa 9m] tendannet, tenformig.
fusil [Tju'zil] her Ten, tenformig Genstand c. fusil
['fju-zi(l)] t let Musket c. fusileer, fusilier [fju-zi'lia]
Musketer; nu: Soldat m. Bj0rneskindshue, Grenader
c. fusillade [fju-zi'le!d] s Gevsersalve c. fusillade vt
fusillere, nedskyde (m. en Gevsersalve), skyde; ~ them
all! fuslng-point Smeltepunkt. fusion ['fju'san] Smelt-
ning; flydende Tilstand; Sammensmeltning ; Enhed (i
Komposition), Helst0bthed, hel Stebning c.
fuss [fAs] Kvalm c; Bral n, ogs.* Vind c, Ophaevelser
pi, (stort) Vsesen n; make a ~ g0re mange Ophsevelser,
*ogs. g0re Vind ; a great ~ was made about . . . der
stod et stort Bral om, ogs.* der gjordes meget Vaesen
af, *der gjordes Karesser for, der gjordes (stort) Krus for
el. paa . . . fuss vi have meget travlt, ogs.* vimse, *have
det meget travelt; g0re store Ophsevelser, g0re stort
Vaesen; _ and fret rase (*bsere) og skabe sig; - over
gere Vsesen af; vimse om, plage (m. Opmaerksomheder,
f. Eks. naar En er upasselig); their nephew could be
admired and ~ed over to their hearts' content; he
had answered her with a quiet determination not to
be -ed over, fussickin ['fAsikin] p (store) Ophsevelser
pi, Larm c [fuss], fussock ['fAsak] vi R g0re (store)
Ophsevelser [fuss], fussockin ['fAsakin] p Ophsevelser
pi [fuss], fussj ['fAsi] stundesles, *ogs. opskj0rtet;
vimset.
fust [fAst] arch S0jleskaft n. fust [fAst] s muggen Lugt
el. Smag, Muggenhed c, Mug c & n.
fustet ['fAStit] uaegte (el. italiensk, venetiansk)
Sumak c.
fustian ['fAstjan] orig (is. det svserere) Bommesi c &
n; Manchester, engelsk Lseder, tsetvsevet Bomuldst0j w;
fig Bombast c. fustian a bombastisk. fustianist
['fAstjanist] Bombastiker c. Milton.
fustic ['fAstik] (segte) Gultrse, (gammelt) Fustiktrse,
gult Brasilietrse n: Madura (s. Morus) tinctoria.
fnstigation [fASti'ge'Jan] Pryglen c; (Stokke)prygl pi
(*Prygl c & n).
fustiness ['fAstines] Muggenhed c; Mug c & n; Jord-
slag n. fusty ['fASti] muggen; jordslaaet; _ stain sort
Plet (*is. Flek) c, Jordslag n.
fntharc ['fu'ba-«k], futhorc [-a>9k] gr Runersekke c.
futile ['fju t(a)il] intetsigende, torn; unyttig, forgseves,
*ogs. faafsengt; his reasoning was singularly .; ,.
theories, futilely ad is. forgseves, *ogs. til Faanytte.
futility [fju'tiliti] Tombed; Unyttighed, Unytte c; he
at length realised the . [Unyttigheden] of the efforts
to . . .; the _ of this mode of philosophising.
futteril ['fAtaril ?] min Transportstoll(e) c.
futtock f'fAtak] ^ Sitters, Oplsenger c; —head Op-
Isengerst0d n; — plates Pyttingskinner tilvejrs.
future ['fjut/a; -tjual a fremtidig, kommende, til-
kommende, vordende; gr is. futurisk ; _ ages, is. kom-
meude Slsegter; Percy, the ~ [senere] bishop; in a .
[senere] chapter; it had its effect upon his . life, bans
Fremtid; ~ prospects Fremtidsudsigter; a ~ state, is. et
Liv efter dette; „ tense gr Fremtid c, Futurum n;
through all . time for al Fremtid. future s Fremtid c;
gr ogs. Futurum n. Jvf immediate! _s bl. a. H0stud-
sigter (som Genstand f. Spekulation & Omssetning); no
one can doubt that it has a (great) ~ [en (stor) Frem-
tid] before it; for the „, in . i (el. for) Fremtiden; in
~, ogs. for Eftertiden; in a not distant [i en ikke
fjern] _; in the near ~ i en nser (el. i den nsermeste)
Fremtid; look into the ~ se ind i Fremtiden ; music of
the _ Fremtidsmusik. futurition [fju'tju'rijan] \ Frem-
tidighed c; nothing can have this imagined ~, but as
it is decreed. Coleridge, futurity [fju'tju9riti, -tju-]
Fremtidighed; Fremtid; fremtidig Beglvenhed c; gr is.
det fremtidige, det futuriske. Jvf ceon, far! futurities
is. mere H0studsigter [futures]; all futurities are
naked [alt fremtidigt ligger blot] before the all-seeing
eye; God chose the hour of death to reveal ~ [bl. a.
Fremtiden] to the patriarchs; inquire into [forske i]
-; look steadily forward into -.
fuz [fAz] vi drive, flyve, fyge, *ogs. gyve; si drikke
sig fuld, *ogs. drikke sig drukken. fuz vt si drikke
fuld, *ogs. drikke drukken. fuz s flygtige (el. st0vagtige)
Partikler pi, fygende St0v n, *ogs. Gyv c & n\ — ball $
St0vbold, p Ulvefis, *Ulvesop, p Fissop c: Lycoperdon
bovista.
fuze [fju-z] s Brandr0r n, &c [fuse],
fuzz v & s. Se fus! fuzzy ['fAzl] let og svampet;
st0vagtig; dunet, dunagtig, fnokket; & fr0nnet, *mor-
(s)ken; sk0r; si perialiseret, animeret; Pussies si Uld-
hoveder, Negere. F. Eks. Kipling, Life's Handicap
209; wuzzy [-'wAzi] joe Uldhoved n, Neger c.
tj [fai] int fy [fie]! fy vt: ~ out si flnde, opspore,
opspionere. fye-fye f'fai'fai] \ Natmand c. Bulwer-
Lytton, Night and Morning V II. 387 T. Paa fransk
maitre fifi.
Fyfleld ['fain-Id] s.
fyke [faik] vi sc vsere rast!0s; vimse om; vt sergre;
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] bt*t; [a-] httrt; [a] inner;
fyk
381
plage, fortrsedige; nysle med. fyke Rastl0shed; Stun-
des!0shed; Nyslen; Pertentlighed c; make a ~ g0re store
Ophsevelser [over about, with]; make a ~ about (or
with), *ogs. gere Krus paa . . .
fylcke [flit/] t>. Se filch!
fyle [fail] vt sc besudle [defile]. Burns.
fylfot ['filfat] arch Hagekors n, (indisk) Svastika c &
n [cross cratnponeej.
Pyt [fit].
fytte [fit] f & poet Sang, Afdeling c.
G
G, g [dgi-] G, g n (*ogs. c). Forkor telser : g o:
gold; great; guinea; the G's & Hornsignalet Luk de
vandtsette D0re ! ordered the 'G's' to be sounded on the
bugle; Ga. o: Georgia; G. A. 0: general assembly; Gall.
o: gallons; G. B. 0: Great Britain; G. C. B. o: Grand
Cross of the Bath; G. C. H. o: Grand Cross of the
Hanoverian Order Storkors af den hanoveranske Wel-
ferorden; G. C. M. o: greatest common measure; G. C.
S.I. o: Grand Cross Star (of) India; gen. o: genitive;
Gen. 0: General; Genesis; Genl. 0: General; Gent. 0:
gentleman, gentlemen; Geo. 0: George; Georgia; G. H.
V. L. o : Groot Hertog van Luxemburg (paa M0nt fra
Vilhelm Ill's Tid); G. 0. 0: general order; the G. 0. M.
o: the grand old man, W. E. Gladstone; GOT. o:
governor; G. P. 0. 0: general post office; gr. o- great;
gross; G. B. 0: Georgius Rex; gs. 0: guineas; G. S. I.
o: God save Ireland; G. T. C. (C.) o: grand Victoria
cross (with clasp); G. Y. o: galley-yarn.
gab [gab] s p Kaje, Keje, ogs.* Kseft, *Snud c, joe
Kjseftament n; dmp Ksebe (ogs.* Kaeve), K10ft, *Kjeip
c, i Ekscenterstang ; hold your _/ hold Kseft! the gift
of the ~ et godt Mundlseder el. Snakket0j, en flydende
Tunge; have the gift of the ~, *ogs. have godt af Mun-
den; not much given to ~ ikke egentlig snakkesalig,
ikke den som forsnakker sig.
gabardine f'gabadi'n] Vadmelsfrakke; Kaftan c. Sh.
gabble ['gabl] vi pladre, tjadre, ogs. *plapre, *skravle,
snavle. gabble s Pladren, Tjadren, ogs.* Plapren c,
*Skravl, Snavl; om Person: Sludderhoved n, Plad-
dermund, Pladderpose, *Skravl, Skravleb0tte, Skravle-
hals, Skravler c.
gabbro ['gabrou] min Gabbro, Norit c.
Gabe [getb] F Gabriel [Gabriel].
gaberdine s. Se gabardine!
gaberlunyie [gaba'Unji], gaberlunzie [-zi, -ji] sc Tigger-
pose; Tigger c; ~ man Tigger; Kedelflikker, Kobber-
slager c [tinker].
gabion ['ge'bjan] s fort Skansekurv c. gabionade
['ge'bjaneid] s fort Rsekke c af Skansekurve.
gable ['geibl] arch Gavl c. gabled ['ge^bld] med
Gavl; a _ roof et Tag med Gavlen t. Gaden. gable-end
Gavl c gablet ['goblet] lille .(*lideuj Gavl c.
gab-lever ['gabli'vaj dmp K10ftarm, K10ftstang c.
gablock ['gablak] Brsekstang c, Braekjsern n [gave-
lock]; f 3pore c, til Kamphane.
Gaboon [ga'bu n] s: the ~ Gabun n.
gaboy ['gaboi ?] overgiven (el. vild) T0s, Vildkat,
*ogs. Viltring c [gal-boy],
Gabriel ['geibriel, -ril] Gabriel; Gabriel('s) hounds
Vildgses; the ~ hounds, ogs. den (el. Kong Valdemars)
vilde Jagt, *Aasgaardsreien; _ Lajeunesse, Evangelines
trolovede i Longfellows Evangeline.
gaby ['geibi] F Fjols n, ogs.* Dompap, enfoldig
Person c.
Gacs [ga-tf] s.
Gad [gad] F Gud [God]. Som int for Pokker [egad,
Egad]! gad [gad] s Metalspids; Metalkile; Pigstav c.
gad vi farte, f0jte, rende; vokse vidt!0ftig f; agr bisse,
*skjene; ~ about farte (el. fejte, rende) om; « [farte &c]
from place to place, gad vt : ~ the hoof si gaa bar-
fodet. gad s si Rendemaske, Rendet0s, *Flyfille c
[gadabout], gadabout ['gadabaut] s Omstrejfer, Driver;
is. Rendemaske, Rendet0s, *F10ifille, Flyfille c. gadder
['gada] Omstrejfer, Driver c. gadfly ['gadflai] (Ko)brems
c: CEstrus.
Gadhel ['gadtl ?] Gseler c. Gadhelic [ga'delik, ga'di-lik,
•gadilik] gaslisk.
gadoid ['gadoid] s Fisk c af Torskeslsegten.
Gadshill ['gadzhil] Gadshill n, i Kent, v. Rochester.
gad steel Gadstaal, Mejselstaal; -wall "^ Grses-,
Knar-, Perleand c: Anas strepera.
Gadzooks ['gadzuks] int hille! hilleskam! ogs.* ved
Gud! hillemsend! *mared0d!
Gael [ge»l] s Gseler c. Jvf Gadhel! PI Gael. Gael a
gselisk. Gaelic ['galik, -geUik] a gselisk. Jvf Gadhelic!
gaff [gaf] s Fangstkrog, *Klep ; Lyster; ^ Gaffel c.
Se gaf fie! gaff vt tage paa (el. med) Fangstkrogen,
*kleppe; lystre. gaff si Fjsellebod c, (Skillings)teater
n; Knejpe c [pennygaff]; blow the whole - forraade (el.
r0be) det hele; blow the ~ upon angive, forraade, r0be.
Jvf vt blow! gaff [gaf] \ Hester c [gaffer]. Th., V.
Fair I. 70 T.
gaffer ['gftfa] s F Gamling ; is. i Tiltale prov : Mester
c. Jvf gammer! the Gaffer, provinsielt ogs. Mesteren;
it's not a bad work, Gaffer!
gaffing ['gafirj] sZ Plat og Krone c.
gaffle ['gafl] sp kunstig Spore, p. Kamphane; Aftraek-
kerstang c, paa Krydsbue.
gafftopsail ['gaf'tapsl] & Gaffeltopsejl c.
gag [gag] vt kneble, knevle; volde Kvalme (*ogs.
Brydninger), f0r Opkastelse; si lyve fuld, mystificere,
narre. gag vi have Kvalme, *ogs. bryde sig; si lyve;
theat & J* ekstemporere, improvisere, laegge ind af sit
eget; he began to ~ and gasp, gag s Knebel, Knevl;
dmp Stiver; kvaelende Mundfuld; si L0gn; theat & /
ekstemporeret (el. improviseret, egen) Tilf0jelse, Im-
provisation, indlagt Replik el. Passage c1.
gage [geMg] s Maal n, &c [gauge]; si Portion c, lille
(*lidet) Kvantum n ; Kvartpot c ; a _ of gin (tobacco)
i What a gag you must be. Joe Miller N" 182.
Her synes gag = fool.
[e'] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [b] tain; [/] sfce; [g] measure; [rj] sin^; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
gag
382
Gal
et Glas Genever (en Pibe Tobak). gage [gejdg] s Pant
H, Sikkerhed; Pantssettelse; Fejdehandske [~ of battle];
Udfordring. I nogle Forbb. Blomme, *Plomme c:
green, golden, transparent ~; is. gages Reineclauder
[greengages]; Mr. Sexton, rising with no small heat,
threw down the ~ of battle [Fejdehandskeu] by
moving... gage [ge!dgj vt f ssette i Pant; vove, *ogs.
saette i Vove; _ all on this dreadful and desperate
cast. Scott, Waverley LXVIII 444.
gagement ['ge^gmant] prov Forpligtelse c, &c [engage-
ment],
gagger ['gaga] si Bedrager; theat & £ ekstemporerende
(el. improvise rende) Skuespiller el. Koncertist c. gag-
ging is. improviserede Tilf0jelser pi, egne Indlaeg pi.
gag | Ian Mundkurvlov; — pieces Stykker hvor den
spillende laegger ind af sit eget; — root «Astmaurt»,
• indiansk Tobak* c: Lobelia inflata.
Gaheris ['ge»(h)aris] Gaheris, Broder til Sir Gawain
og Ridder af det runde Bord.
gaiety ['gei(i)ti] Munterhed, Lystighed, Livlighed c;
the Gaiety, et Teater i London, gaily ['ge»li] ad mun-
tert, lystig.
gain [ge{n] vt vinde, faa, opnaa; tilspille sig; vinde
[et Slag a battle; en Proces a lawsuit; en Pris a prise];
naa; met udvinde /«. a metal from its ore or alloy],
Jvf end s, exchange s, point s! - glory or great credit,
ogs. indlaegge sig Mre; _ ground vinde Terraen; fig
ogs. have Fremgang ; when they had some object to „,
ogs. naar de vilde have noget frem; the chronometer's
daily rate was ~ing 4 s Kronometrets daglige Gang
var -f 4 Sek. ; _ the wind of [tage Luven fra] a ship;
thus Henry ~ed [opnaaede, flk opfyldt] his earnest
wish; ~ him over vinde ham. gain vi vinde [fra of];
om Ur: vinde, *ogs. traekke sig for hurtig; the clock
_s; I had .ed [tilbagelagt, *ogs. vundet frem over]
more than two-thirds of the ascent; the leak is ~ing
[tiltager] rapidly; ~ in his opinion stige i bans Agtelse,
vinde i bans Omd0mme ; _ (up)on vinde Terrsen fra,
vinde ind paa, *ogs. vinde paa; k0re (ride, 10be, sejle)
fra; faa Indflydelse hos; the leak ~ed on the pumps &
Skibet kunde ikke holdes p. Pumperne; my behaviour
had ~ed so far upon the Emperor [havde efterhaanden
(til)vundet mig Kejserens Yndest i den Grad] that I
began to conceive hopes . . .; the King ~ed on the affec-
tions of [blev (el. gjorde sig) mer og mer afholdt
blandt] the soldiers, gain s Vinding c; 0 Taphul n;
.s, ogs. Fordel c, Avance c, Profit c; there are no -s
without pains, ogs. vil man have Kaernen, maa man
ogsaa knaekke N0dden. gain [geto] a prov bekvem,
handelig [handy, convenient}; laerenem [docile], gainer
s Vindende, Vinder c; be a _ by vinde ved el. paa, F*
ogs. staa sig (prov stoppe) paa, staa sig ved; they are
considerable ~s by, ogs. de vinder (el. tjener) betydelig
paa el. ved; de g0r gode. Affaerer ved. gainful ['ge»n-
f(u)l] a fordelagtig, indbringende. gainings ['geinirjz]
pi Vinding c, Fordel c, Profit c. gainless ['ge'nles]
ufordelagtig, uprofitabel, bredles. gainliness ['ge'nli-
ues] Behaendighed f; Tsekkelighed, Behagelighed c; the
symmetry and _ of the athlete. Du Maurier, Trilby
II 246 T, gainly ['geinli] a behamdig f ; taekkelig, til-
talende, bebagelig; a singularly ~ and seductive per-
son. Du Maurier, Trilby I 133; a far gainlier sight.
Sammesteds I 62.
gainsay ['gein'se'] vt modsige; there is no .ing this
dette lader sig ikke modsige. gainsayer s Modsiger;
bibl Modstander c.
Gainsborough ['ge'nzb^ra] Gainsborough n, en By i
Lincolnshire; Thomas _ f 1788, eng. Landskabs- og
Portrsetmaler ; a _ hat o: en meget bredbraemmet, lav-
pullet Schseferhat m. temmelig h0je Fjer; a ~ picture.
Gainsford ['geinzfad] s.
'gainst [genst, ge*nst] prcep imod [against].
Gairdner ['gae'adna] s.
gairfonl ['garafaul] Gejrfugl: Alca impennis [great
auk],
gairish ['gae^ri/] g!0dende, grel, &c [garish].
gait [ge't] Gang, Maade at gaa ; Gangart [pace]; sc
Art; Maade c [gate], Jvf anotherguess! the poor silly
- of a lassie det stakkels (*stakkers) tossede Pigebarn.
The Antiq, XV. 132; if you go on that _, paa den
Maade.
gaiter ['geto] Gamaske, Stivelet, St0vlet c.
gal [gal] p Pige, T0s, *ogs. Jente, Jentunge [girl];
Kone c; 'is ole „ p hans gamle Kselling, *Kjerringen
(bans), gal [gal?] amr Storm c [gale]; a heavy -.
Marry at, J. Faithf. II II 144.
gala I'geUe] Gala; F stor Gala c, stort Selskab n.
galactic [ga'laktik] a Maelk(e)-; Maelkevejs-. galacto|-
dendron [ga'lakto'dendran] ^ Kotrae, Maelketrae n;
-meter [galak'tamita] Maelkepr0ver c; .poetic [ga'lakto-
po'etik] maelkafsondrende.
galago [ga'leigo] soo Oreabe, 0remaki : Otolicnus; al-
mindelig Galago c: 0. Galago.
Galahad ['galahad] Galahad, en af Ridderne af det
runde Bord. Se Tennyson Morte d' Arthur.
Galahalt ['gaMis/lt ?]: Sir .. Se Galahad!
galanga(l) [ga'larjga(l)] s Galangarod c: Radix (s.
Rhisoma) galangce.
galantine ['galantin, -tain] Galantine c, K0d i Gelec.
gal anty (-show) [ge'lanti; 'galanti] P Skyggebilleder pi.
Galashiels [gala'Ji'lz] Galashiels n, et Sted i Skot-
land.
Galatea [gala'ti a] myth Galatea, en Havnymfe.
Galatia [ga'lei/(j)a] Galatien n.
galaxy ['galaksij ast Mselkevej; Stjernehaer; fig glim-
rende Forsamling c ; a ~ of beauty.
galban(um) ['galban(am)] Galbanumgummi c & n:
Gummi resina galbanum.
gal-boy ['galboi] s vild T0s c, &c [gaboy].
galbnlus ['galbjulas] % Bserkogle, *Baerkougle c.
Gale [ge'l] s Gale; ~'s compound Gales Komposition c,
et Slags haerdet Glas. gale [ge'l] ^ Pors, *ogs. Post c:
Myrica gale [gales]; a wreath of fragrant ~. gale
[geH] & (staerk) Viud, Storm c [~ of wind]; a moderate
(or fresh) ~ en staerk Ruling ; a strong (or whole) -
en Storm; during a hard (or heavy) ~ i svaer Storm.
gale s prov (periodisk) Betaliug, Terminbetaling, af
Leje, af Afgift &c; Termin c, Afdrag n. Smtr. af gavel.
galeas [galids] (spansk; venetiansk) Galej e.
galeate(d) ['galieHid] $ hjselmdannet.
gale-day Termin, Omslagstermin, Rentedag c.
Galen ['ge'lan] Galenus, Galen; fig Apoteker, Laege c; _
says Nay, and Hippocrates Yea o: de Iserde er uenige.
galena [ga'li'na] chem Blyglans c.
galeny [ga'li'ui] git si Fugl; prov (i Vestengland}
Perleh0ne c: Numida meleagris [Guinea-fowl].
Galeotti [gali'ati] s.
gales [ge'lz] ^ Pors, *ogs. Post c [gale].
Galgacus ['galgakas ?] Galgakus, Kaledoniernes H0v-
| ding i Kampen med Romer-ne under Agrikola t 84.
' Jvf The Antiq. XIV 129.
Galicia [ga'li/(j)a] Galicien n. Galician [ga'lijanj
Galicier c.
Galignani [galin'ja'ni] s. En fra Italien starnmende
\- i- u-] osv. langc som i lar, feel, fool; [!ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
Gal
383
gal
Familie. Is. Giovanni _ t 1821, Stifter af den i Paris
udkommende eng. Avis ~'s Messenger.
Galilean [gali'li an] a galilseisk; s Galilseer c. Galilee
i'galili-] Galilsea n. galilee ['galili-] arch Forhus, Ka-
pel w, ved Klosterkirke. Galilei [gali'leU] s.
galimatias [gali'mei/as; -'matids] Gallimatias c & n.
galingale ['galingeU] $ Cypergraes n: Cyperus. Tid-
ligere ogs. = galanga!
galiot ['galidt] J, Galiot c.
galipot ['galipat] Fyrreharpiks c & n, ogs.* Galipot,
*Furnharpix c: Resina pini. Jvf Burgundy (pitch)!
gall [gal] s p amr Pige, T0s, *ogs. Jente c [gal,
girl], gall [ga 1] s Galde c. gall [ga'l] s % Galseble n;
_ of glass Glasgalle c: FeZ «»Yrt. gall [ga 1] vt gnave
(v. Gnidning), gnide Huden af, g0re hud!0s ; om Hest
ogs. bryde, trykke; & skamfile [chafe]; fig krsenke,
saare; sergre: genere, plage, forulempe; ~ed, ogs. hud-
10s; ~ed by the saddle, ogs. sadelbrudt; -ing [krsenkende]
compassion; a battery whose guns had ~ed them
severely, havde vseret dem h0jst geuerende. gall [ga'l]
s Saar ops/aaet ved Gnavning, 0mt Sted, *ogs. Gnavsaar
n, pi ogs. Gnav n. Gall [gal] Gall, «Frenologiens
Fader» f 1828.
Galla ['gala] Galla, -Neger c.
Gallagher ['galaga] s.
gallant ['galant] a ktek, tapper; sedel, aedelmodig;
glimrende; it was a ~ thing to do det var kaekt (el.
tappert) gjort; with a ~ train [et glimrende F01ge] of
the bravest men in Scotland, gallant [ga'lant] a ga-
lant. gallant [ga'lant] s Galan c. gallant [ga'laut] vt
vsere Ens Kavaler; g0re Kur til; ~ [kokettere med] a
fan. Webster, gallantize ['galontaiz] vt amr g0re Kur
til; there was a gal at Saratoga whom I ~d. E. B.
L y 1 1 o n , The Parisians III 146 T. gallantly [ 'galan tli]
ad ktekt, tappert, &c. gallantly [ga'lantli] ad galant.
gallantry ['galantri] s Ksekhed, Tapperhed; Ridderlig-
hed; Artighed c, Galauteri w1; pi galante ^Eventyr; -
medal Tapperhedsmedalje ; if John showed ~ in shoot-
ing the wolf, he certainly showed little ~ towards his
cousins om Johan klarede sig galant overfor Ulven,
var ban sandelig mindre galant mod sine Kusiner.
gallavant [gala1 van t] vi p g0re sin Opvartning hos
Damer, &c [gallivant].
galleass ['galids] Galej c [galeas].
Gallcgan [ga'li'gan] a galicisk; s Galicier c. Gallego
[sp., gal'jeigo11] a galicisk; s Galicier c; galicisk n.
galleon ['galian] <t Galeon c, git spansk Skib.
galleongee [galian'dgi'] Kommand0r c. Book of
Snobs ch I.
gallerian [ga'liarian] Galejslave c. Marryat, Mid-
shipman Easy XXX 310 T.
gallery ['galari] s Galleri, i flere Tilff; arch Galleri,
Pulpitur n; quarter ~ & Sidegalleri; stern _ Agter-
galleri; play to [for] the ,. gallery ['galari] v. ~ it
spille (. . . tale &c) for Galleriet.
galley fgali] & Galej; Kabys, F* Bysse; typ Galej c,
Skib n; the Adventure ~ Galejen Adventure; the
captain's ~ Giggen, paa Orlogsskibe; — flsh Bidevinds-
sejler c: Physophora hydrostatica ; — foist git Galej-
fuste, Slags Skib i Middelhavet; (Lordmayors) Pragt-
galej c; --news & Luntevagerpassiar c; — nipper amr
(stor) Mnskito c; — pot Apotekerkrukke ; Syltekrukke;
si Apoteker c; slare Galejslave; — worm Tusindben
1 F* ogs. Galantitet. F. Eks. F. O. Guldberg,
Kringom Peisen 48: Vi stolte nemlig paa Herrernes
Galantitet mod Jagtpartiets eneste Dame.
n (& c); — yarn ^ Ende, *ogs. Matrosskr0ne c. For-
kortet: G. Y.
gall-fly ['ga Iflai] ent Gallehveps c: Cynips.
galliard ['galjad] s f Gaillarde c, Slags lystig Dans;
his -s and lavoltas. Westward-Ho! I 93 T. galliard
['galjadj git livlig, munter.
gallic ['galik] a chem Galaeble-; „ acid Gallussyre.
Gallic ['galik] a gallisk. Gallican ['galikan] a galli-
kansk; the _ Church; _ rose Eddikerose : Rosa Gallica
[French rose], Gallican s Gallikaner c. galliranism
['galikanizmj Gallikanisme c. gallicani/e ['galikanaiz]
vt gallicere, forfranske. gallicism ['galisizm] gr Gal-
licisme, Franskhed, fransk Egenhed c.
galligaskins [gali'gaskinz] pi vide Bukser. Scott ; sp
(vandtsette) Gamasker, *ogs. Leggings.
gallimaufry [gali'ma-fri] F Ruskomsnusk c & n,
Miskmask n.
gallinaceous [gali'nei/as] a H0nse-; _ bird, gallina/.o
[gali'na'zo", -neH ^ Gallinazo, sydamerikansk Aadsel-
grib c: Coragyps atratus.
galliuiper ['galinipa] amr stor Moskito c [galley-
nipper].
gall-insect ['ga'linsekt] ent Gallehveps c: Cynips.
Gallio [(galiou] bibl Gallion. Ap. Gern. XVIII 12; fig-
tolerant (og religi0st ligegyldig) Mand, Indifferentist c.
galliolixie ['galjolaiz] vi \ blive (som) en Gallio, blive
indifferent (som Gallio) ; but Lancelot had not as yet
"Galliolised", as the Irish schoolmaster used to call it.
Kingsley, Yeast VI 97 T.
gallipot ['galipat] s. Se galipot & galley-pot!
gallivant [gali'vant] vi F g^re sin Opvartning hos
Damer git; g0re Kur; 10be (om) i Selskaber; solde,
*rangle.
galliyat ['galivat] hind stor (Ro)baad c.
galliwasp ['galiwasp] en vestindisk Giftslange: Ce-
lestus occiduus; defiant of ~s. Westward-Ho! II 24;
sea ~ (vestindisk) Oglefisk c : Elops saurus [elops].
gall-nut ['ga'lnAt] ^ Galaeble n, Galle c: Galla,
Gallus.
gallomania [galo'meinja] Gallomani c. gallomaniac
[-jak] a galloman; s Galloman c.
gallon ['galan] Gallon c, et Maal f. flydende Varer =
4 54 Liter, i Amerika 3.78.
galloon [ga'lu'n] Galon c; ~ed galoneret.
galloot [ga'lu t] s si Rekrut; Klodsmajor; amr ogs..
Fyr, Karl, *ogs. Fysak c [galoot, geelot].
gallop ['galap] vi galop(p)ere; vt lade galopere. gal-
lop ['galap] s (fuld) Galop c, Firspring, *ogs. Firsprang
M; (at) full ~ i fuld Galop; come up, drive round,
at a _, set off in a „, i Galop; break (or strike)
into a ~ ssette i Galop, *fatte Galop; put him to the-
full ~, i fuld Galop, gallopade [galo'pe'd, -a'd] s Ga-
lopade c. gallopade vi danse Galopade. galloper ['ga-
lapa] galoperende; R (rap) Hest c.
gallophobe ['galofoub] Franskhader c. gallophobia
[galo'foubja] Franskhad n.
Gallovidian [galo'vidjan] gallowaysk; s Gallowayensor
c. Galloway ['galowe1] Galloway n. galloway Galloway
Fjordhest c.
gallows ['galouz; 'galas] Galge; R Galgenfugl c; »es
prov Bukseseler; move off, young _.'; if he dies, it will
not be on [i] the ~; come to [ende (sit Liv) i] the .;
bird Galgenfugl, is. uforbederlig Tyv c; young ~
Slavefre n; — face Galgenfjaes, Forbryderansigt n;
hungry R frygtelig sulten, skrup(*skrub)sulten;
poor R ludfattig, ogs.* yderlig fattig, *ogs. udfattig,
armodsfattig.
hoio; [ou] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [}>] thin; [J] she; fg] measure; [n] singr; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
gal
384
gan
gaily ['gall] typ Galej; & Kabysse c, &c [galley].
gaily ['galij vt prov forurolige; skrsemme. F. Mar-
ryat, Driven to Bay II 11; Boy's Own Sea Stories 299.
Shakespeare bar gallotv.
gally-worm ['galiwa'm]. Se galley-worm!
galoche [ga'laj] s Galoche, Oversko c.
galoot [ga'lu't] s si Rekrut c, &c [galloot].
galop ['galep] s Galop c, en Dans.
galore fga'l&'8] s si Overflod, Guds Velsignelse c; ad
i Overflod, over en lav Sko, *ogs. i lange Baner;
newspapers ~ en Guds (el. en sand) Velsignelse af
Aviser .
galoshe [ga'la/] s Qaloche c [galoche].
Gait [ga(-)lt] s. gait [ga(-)lt] geol prov Ler- og Mer-
gellejer pi [gault].
Galvani [gal'va'ni] s. galvanic [gal'vanik] galvanisk;
. chain Gigtksede; _ pile Voltasejle. galvanism ['gal-
vanizm] Galvanisme, Ber0ringselektricitet c. galvanize
['galvanaiz] vt galvanisere. galvanometer [galva'namita]
Galvanometer n.
(ialvcston ['ga(l)vtstan] s.
(Jal way ['ga'lwe1; \ 'gal-] Galway n- _ jury 0: en
oplyst, uafheengig Jury. Galweglan [gal'wi'dgan] a
h0rende til Galway; s Galwaybeboer c.
gam [gam] amr & Flok, af Hvaler; Forsamling af
Hvalfangere; Visit c, Bes0g n. gam [gam] vi forsamles,
snakke sammen; g0re Visit. Opr. i Hvalfangeres si.
Gama ['gama] s.
Gamalie.1 [ga'me'liel] s.
gamashes [ga'mafiz] pi git Gamasker. W. Scott
[leggings, spatterdashes, spats],
gamb [gamb] si & her Ben n. gamba ['gamba] s:
viola di ~ £• Basfiol, Knaeviolin c. gambade [gam'be'd],
gambado [gam'be^o11] Krumspring n, ogs. fig. gamba-
does [gam'be'douz] sp Lsederbukser, Ridebukser, fsestede
til B0jlen.
gambeer ['gambia] ^ Gambir-Katechu, Guttagambir c,
af Uncaria gambir.
gambet ['gambet], gambetta [gam'beta] \ R0dben,
r0dbenet Klire, *r0dbenet Strandsnipe c: Totanus cali-
dris; green . Svalesnseppe, graabenet Klire c : T. ochro-
pus; wood . Tiuksmedfklire), Kaersnaeppe, *gr0nbenet
Strandsuipe c: T. glareola.
gambi(e)r ['gambia] s. Se gambeer! Gambler ['gam-
bia] s.
gambit ['gambit] Gambit c, i Skak (*i Schak).
gamble ['gambl] vi spille Hasard, spille h0jt, spille,
git & hst doble; vt: ~ away bortspille, tilssette i Spil.
gambler ['gainbla] Spiller, F Spillefugl c. gambling
['gamblirj] (h0jt) Spil, Hasardspil n, Hasard c; „ debt
Spillegaeld; . hell Spille-Helvede n, -Hule c.
gamboge [gam'boudg, -'bu ds, 'boug] Gummigut c.
gambol ['gambal] vi hoppe og springe, danse. gam-
bol s (Luft;spring, (Krum)spring, (Glaede,spring, Hop n.
gambrel ['gambral] (Hests) Bagben; Galgetrse n,
Galge, Bjselke c, hvorpaa slagtede Kreaturer ophsenges;
soon crooks the tree that good ~ would be god Krog
maa tidlig kr0ges.
game [ge!m] s Spil, Leg; Spil, F Slag [Kort of cards],
Parti [Domino at dominos, Billard of billiards]; sp
Vildt n ; ten points constitute ., er vundet Spil ; three
~s constitute .[udg0r] a rubber; ah, that's his ~! saa
det er det ban vil! patience is our - F vi maa (*ogs.
faar) sm0re os m. Taalmodighed ; the - is (not) worth
the candle, en Gallicisme: det kraner nok (ikke)
Umagen ; have the . in his own hand, figurlig : have
alle Kort p. Haanden; I know his ~, figurlig: jeg ved,
hvad ban f0rer i sit Skjold, jeg kender (el. gennem-
skuer) bans Planer; make ~ g0re Nar [ad, ogs.* af of};
don't make -/; play the ~, is. sp g0re Tingen med
Sving, stilfuldt ; he has been at this - for [dette Spil
bar ban nu drevet i] fifteen years; do you think that
he is in the „? at ban er med i Spillet? game [geto]
si koradsig, ogs.* kaek, tapper; duelig, dygtig, island
[til for]; Vildt-; the boy is -; a « girl et kaekt Pige-
barn, en dygtig Kvinde; _ women p lose Fruentimmer;
die _ d0 som en Helt; vsere ksek (o: frsek, forstokket)
t. det sidste; he is -for [istand til; med til, ogs.* med
paa] anything ; if you had, you wouldn't have been .
for [vseret Hand for, haft Mod paa] much reading
when you got home. Yeast 203 T; are you , for [op-
lagt til] a spree? game vi spille, lege git; spille, doble;
_ deep spille h0jt. game Ige'm] sc ubrugelig, daarlig,
om Arm &c; Jbag Jagttaske, *ogs. Jagtvaeske c; Jbird
Sportsfugl c, pi ogs. Fjedervildt n, Fuglevildt n; _cock
Kampbane; p ksek (el. rask) Karl, *ksek Kar c; -flsh
Sportsfisk ; -keeper Skytte, *(Jagt)opsynsmand c ; -lavrs
Jagtlovgivning c; -leg F kroget (el. daarligt, Jialt) Ben.
Gamelyn ['gamilin] s.
gameness ['geimnes] F Ksekhed, Tapperhed c, Mod n;
Dygtighed; Oplagtbed c. game-nose sp Vejr n, ogs.*
Lugt, (Spor)nsese c, *ogs. Vejrkorn n, p Tseft c. game-
some ['geimsam] munter, glad, legelysten, *ogs. leken.
gamester ['geimsta] s Spiller c. gaming f'geimirj] (Ha-
sard)spil n; . house Spill ebus.
gamma ['gama] gr Gamma c & n, grsesk g; _ moth
Gammaugle c.- Plusia gamma.
gammarolite [ga'marolait] s forstenet Krabbe el. Krebs,
Krebssten, Gammarolit c.
gammer ['gama] s gammel Kone; prov Madmoder; i
Tiltale: Mor c.
gammon ['gaman] s R0geskinke c. gammon ['gaman]
sp Triktrak c [back-gammon]; F Historier plt Lyv n,
*ogs. Skr0ner pi, Jux n ; Humbug, Vind c. Som Ud-
raab tit : Passiar ! Sludder ! Snak (om en Ting) ! it's no
. det er ikke bare Snak; that's - you're pitching p
det er noget Suak el. bare Vind. gammon vt salte og
r0ge; ^ vule, surre, is. Bov(*Baug)spryd; sp g0re Jau,
i Triktrak; F lure; you can't ~ him over ham binder
De ikke noget p. ^Crmet, ham saetter De ikke et X for
et U. gammoner ['gamana] p Humbugmager; Luren-
drejer c. gammoning ['gamanirj] ^ Vuling, Surring,
Santerning c. • ' .
gammy ['garni] a si daarlig, ugunstig; usegte, forloren.
Gamp [gamp]. Is. Mrs. Sarah ~, en Person i Dickens'
Martin Chuzslewit. Ogs. som 0genavn p. det kon-
servative Blad The Standard; ~s and Harrises F
Vaagekoner i Arbejdshusene [workhouse nurses]; a
Mrs. ~, a Sarah _ F en (Familie)paraply. gampy
['gampi] F (Familie)paraply c.
gamut ['gamat] J^ Skala, Tonestige c; run down the
whole - of accusation gennemgaa den hele Skala af
Beskyldninger, fremf0re sine Beskyldninger i alle_Tone-
arter.
eramy ['getoi] a med en Tanke, med Vildtsmag, *ogs.
fasanderet; prov smudsig [dirty]; ~ flavour -en
Tanke», ogs.* Vildtsmag, Vildtlugt, *ogs. fasanderet
Sinag el. Lugt.
gan [gan] v poet begyndte. Affirm, hv. se!
ganch [ga-nj] vt spidde (paa spidse Hager), i Tyrkiet.
gander f'ganda] s Ga(s)se, *ogs. Gaasestegg c; what's
sauce for the goose is sauce for the ., figurlig: Rege-
len maa vsere e n s f. alle, der maa ikke holdes dobbelt
[a- i- u-] osv. lan?e som i far, feel, fool; I'ba] Trykstavelse; [a] bat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [9-] hurt; [a] inner;
Gan
385
Gar
Vsegt og Maal; — cleugh [-klu'(x) ?] Daareklippen »;
-faced med et Faarefjaes, enfoldig udseende; — month
p (Grses)enkemandstid, den Tid da Konen ligger (i
Barselseng), og" Manden gaar sine egne Veje.
Ganelon ['ganilan] s.
Ganesa [ga'neisa ?] hind myth Ganesa, Klogskabens
Gild, Hinduernes Merkur, S0n af Siva og Parbutta.
gang [gftrj] vi prov & sc gaa [go], gang [gan] s Af-
deliug c, Hold, Parti, Skifte, Sset, *ogs. Lag n, f. Eks.
af Arbejdere ; Bande c, af Ravere, &c ; Hold, Sset n, af
Maskiner, af Vserktej; min Gangart, Gangsten c
[gangue]. Jvf pressgang ! a ~ of gipsies en Zigeuner-
bande, *ogs. et Fantef01ge ; a _ of workmen, *ogs. et
Arbejdslag; they worked in three "shifts" or ~s; -board
Landgangsbrset, Gangbrset n, Landgangsplanke, F
Landgang c; — cask J> Vandfyldingsfad; day Om-
gangsdag, Synsdag: da et Sogns Grsenser opgaaes.
ganger ['garja] Ganger t; (Arbejder)formand, betroet
Hand c; Rolf (the) Ganger Gangerrolf.
Ganges ['gandgi'z] s: the ~ Ganges c. Gangetic [gan-
'dgetik] a Ganges-, gangetisk.
ganging ['gandgirj] s Forfang, *Forsyn n [footlengthj.
gangliac ['garjgliak] a gaglionisk, Nerveknude-.
gangling ['garjglirj] a prov h0jt opskudt, h0jt op-
skydende, slank, smsekker, is. om Planter. Jvf
gangly!
ganglion ['garjglidn] anat Ganglion n, Nerveknude c,
Nervevsev; Overben n, brusket Udvaekst [tendinous
knot], ganglionic [garjgli'anik] a ganglionisk, Nerve-
knude-.
gangly ['garjgli] a amr h0jt opskudt &c [gangling];
om Person: op!0ben; that long ~ lubber they call Hank.
M. Twain, Roughing it 51 T.
gang-plank ['garjplarjk] Landgangsbrset n, &c [gang-
board].
gangrene ['garjgri n] s Koldbrand c ; senile „ Alders-
brand, Gammelmandskoldbrand. gangrene v angribe
med (vi gaa over til) Koldbrand; -d, bl. a. angrebet af
Koldbrand. gangrenous ['gangrinas] gangren0s.
gangsman s (Arbejder)formand c [ganger],
gang-trench f'gaqtrenj] min Skram c. gangue [garj]
min Gangart, Gangsten c. gang|way ['g'arjwe'] Gangvej,
Gennemgang, Gang, Indgang, Overgang, Udgang; &
Kobrygge c, Faldreb n; parl Mellemgang c; members
below the - uafhsengige (sk0nt ikke t. den egentlige
Opposition herende) Repraesentanter ; -week Omgangs-
uge, Opgaugsuge. Jvf gangday!
ganister ['ganista] geol kiselsur Sandsten c; lined with
a siliceous coating called "ganister" [gannister],
ganja ['gandga] hind Hampplante, Hamp c. Ogs.
brugt som Tobak. Ogs. kaldt guasa; the consumption
of - in India.
gaiinet ['ganit] \ hvid Sule, Havsule, Tossefugl, Jan
c van Gent: Sula alba s. bassana.
gannister ['gam'sta] s kiselsur Sandsten [ganister].
ganoid ['gauoid] Jf rudeskaellet ; s Ganoide, rude-
ekaellet Fisk c. ganoidal [ga'noidl], ganoidian [ga-
'noidjan] a. Se ganoid!
gant [ga nt] vi sc gabe [gaunt].
gantlet ['gantlet, 'ga'nt-J Panserhandske, Strids-
handske; lang Ridehandske; i ny Tid is. Handske (el.
Vante) med stridshandskemsessig Forlaengelse opad,
1 that mysterious land where anyone who makes a
fool of himself takes up his temporary residence.
Der boede ifl W. Scott Jedediah Cleishbotham, som
bes0rgede Tales of my Landlord.
Manskethandske ; fig Fejdehandske, Stridshandske c;
take up (throw down) the _ optage (tilkaste En)
Handsken. gantlet vt behandske; she put her ~ed
hands up to smooth it. gantlet ['ga'ntlet, 'gant-]
s >& & fig Spidsrodgang, Spidsrod c; run the ~ 10be
Spidsrod [f. det hele Selskab of the whole company],
running the _ Spidsrodgaug c. gantline ['ga'utlain]
J, Spidsrod [gantlet]; Takkeljolle c [girtline]. gant-
lope ['ga-ntloup] s Spidsrod c [gantlet],
Gantois [fr., garj'twa'j s Ghenter c.
gantrees ['ga'ntri'z] pi T0udelad n [gauntry].
Ganymede f'ganimrd] myth Ganymedes c.
gaol [dgeH] s Faengsel n [jail], gaoler ['dgeUa] s Ar-
restforvarer c [jailer].
gap [gap] s Aabning c, Hak, Skaar, *ogs. Skar n ; i
Terraenet: (Fjeld)kl0ft, Passage c, *ogs. Skar, Glap;
blottet Sted n, Bresche; Lakune c, Hul w; the Water
Gap «Vandporten», det Punkt af Kittanyfjeldene, hvor
Delaware skaerer sig frem mellem h0je, lodrette Vsegge;
stop a ~, is. fig stoppe et Hul; stand in the -, ogs. fig
stille sig i Breschen. gap vt aabne; ~ a knife. Lever,
One of them 312 cit. af Hoppe.
gape [ge'p] vi gabe; gabe, glo, glane, *ogs. kope.
Jvf garp! blue gaping [gabende] crevasses; gaping
about like a country bumpkin, gape s Gaben c, &c;
Gab n. gaper ['gejp8] s Gabende, Gaber; Gabmund,
joe Globist, ogs.* Glaner, *Koper, joe Glanepeis c.
gape-seed si noget n at glo (el. glane) paa; look for
- spejde efter noget at glo paa; staa og gabe (el. glo);
rustics are said to find plenty of - in London streets.
gap-toothed ['gapUr]?t] med Aabniuger mellem Taen-
derne.
gar [ga 8] vt t & sc g0re; lade [make, cause]; _ hide st
lade noget skjule [cause st to be hidden], gar [ga-»] jf
Hornfisk c, &c [garfish], gar [ga'a] si Gud c [God]; be
_, you don't say so! ih (ogs * Gud;. . .!
garb [ga<ab] s hst Skrud n, Dragt; fig Dragt, Iklsed-
ning c, Kostume n. Jvf garbed & nature! the _ of
thought Tankens Iklsedning; holiday - Festskrud, Hel-
ligdagsskrud.
garbage ['ga'abidg] Affald n; isser: Indvolde pi, af
K0d, K0kkenaffald n.
garbed [ga-8bd] iklaedt, if0rt (en vis Dragt).
garbel ['ga'abl] J^. Se garboard! garbel, garble
['ga'9bl] Udpluk n; (isser i pi) St0v n, Smuds n, af
Kryderier &c. garble ['ga'abl] vt forfuske, forhutle,
forkludre, ved Udplukning. garbler ['ga^bla] For-
fusker c, &c.
garboard ['ga-9ba-ad] s: _ stroke & K01planke c
udenbords.
garden ['ga'adn] s Have c ; the ~ p Coventgarden n,
Torv eller Teater; (the) Garden Reach «Havestykket»,
*ogs. «Havestr83kket», Indsejlingeu til Kalkutta; is
there a ~ [er der Have] to the house? garden vi an-
laegge en Have; sysle (*ogs. stelle) i (el. med) Haven;
drive Havebrng el. Gartnt'ri. garden vt dyrke som
Have; engine Havespr0jte. gardener ['ga-8dn-a] s
Gartner; S0ndagskusk, *ogs. Tevaudskusk c, ringe-
agtende i en virkelig Kusks Mund. garden-house Lyst-
hus. gardening ['ga'8dn-irj] Gartneri n, Havekunst c;
Gartneri, *ogs Havestel n, - exhibition Haveudstilling;
- gloves Havebandsker. garden Iparty Haveselskab;
Skovbal n\ plants, ogs. Frilandsplanter; stand
Blomsterstativ, Blomsterbord n, Jardiniere c; stuff
HavevaeksterpZ; -.sweep Havi'sving c. Dickens, Christ-
mas Carol, Stave II; — trap Fodangel c.
Gardes pi-, the cent _ [fr.] Hundredegarden.
[e>] hate; .[o«] so; [ai] I, [au] out; [S] the; [b] thin; [/] she; [3] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
25
Gar
386
gas
Gardiner ['ga'9d(i)na] s. garding ['ga'9diij] s R Have c
[garden].
gmre [gara] t Benuld, Stykuld c, den ringeste paa
Faaret.
garefowl ['gae-afaul] Gejrfugl [gairfowl].
Gareth ['gareb] s. I Tennysons Idylls of the King.
Garfleld ['ga^fi'ld] *.
garfish ['ga-ofif] Hornfisk, *HorngJ8el, Nebsild c:
Belone rostrata.
garganey ['ga-«gani] ^ Atling(and), ogs.* Sommer-
krikand, *Knaekand c: Anas querquedula.
gargarism ['ga 8g8rizm] s Gurglevand n.
Gargery ['ga adsari] s; Joe ~ og Mrs. ~, Personer i
Dickens' s Great Expectations.
gargle ['ga'»gl] v gurgle, gargle ['ga'agl] s F Gurgle-
vand n; vaade Varer pi, bl. medicinske Studenter.
gargle s arch Gargouille c [gargoilj.
gargoil, gargoyle ['ga 9goil] s arch GargouiUe, Tud c
paa Tagrende, is. i Form af en grotesk Figur.
garial ['gse^ridl, 'gar-] 200 Gavial c: Gavialis
Gangeticus.
Garibaldi [gari'baldi, it.] s; - shirt Garibaldibluse,
Garibalditreje c. Garibaldian [-djan] a garibaldistisk;
s Garibaldist c.
garish ['gse^rij] a gledende, gloende, skrigende, pra-
lende, grel, som skaerer i 0jnene; poet sk0n; \ over-
given, vild; so barbarically ~ in colour, garishness
[-nes] pralende Glans, Grelhed c, grelle (el. skrigende)
Farver pi.
garland ['garland] Krans; J, Mastekrans c. garland
vt kranse. garlandry [-ri] s Kranse pi, Kransevaerk n.
Miss Bronte, Villette ch. XIV cit. Davies.
garlic ['ga'9lik] ^ Hvidl0g c: Allium sativum; smell
_ F fig lugte Lunten, ane (el. maerke) Uraad.
garment ['garment] Klaedningsstykke, *ogs. Flag;
bibl Klsedebon n; _s, ogs. Klseder pi, Dragt c, *ogs.
Antraek n.
Gam! [ga>an] int R for Pokker!
garner ['ga^na] Kornkammer, Kornloft; Magasin n.
garner vt indsamle, indhoste, oplaegge, magasinere.
garnet ['ga<9nit] s Granat c, en vis Stenart; ^ Losse-
takkel n.
garnierite ['ga'8njarait] met Nikkelmalm, Garnierit c.
garnish ['ga 9niJ] vt garnere, pryde, staffere; garnere
[et Fad a dish}; besaette [m. Tropper with troops}; si
behaenge m. Laenker; git jur varsle t. Mode, staevne.
garnish s Garnering, Staffering c; si Laenker pi, Jaern
pi; the usual ~ of white ox-tails; ~ seam Staffering c;
pay - hense, *ogs. pligte. garnishment [-mant] s Gar-
nering, Prydelse c. garniture ['ga^nit/o] Garniture,
Bessetning c, Saet n Smykker.
garp [ga>9pj m R gabe [gape].
gar-pike ['ga'9paik] jf Hornfisk c, &c [garfish],
garran ['garon] is sc (lille, *liden) Fjeldhest, Bonde-
hest c. Ogs. - horse, garron; an amphibious kind of
farmer riding his "garran" horse.
garrawachy ['gara'waki ?] geol Graavakke c [grau-
wacke]. M. Edgeworth, Tales of fashionable Life,
Paris 1831 292.
garret ['garit] s Kvistveerelse n, p Kvist c. garreteer
[gari'tia] Kvistbeboer; (literaer) Styverfaenger c. garret-
master mindre Mebelsnedker, Smaamester c i Mobel
faget : som afsaetter sit Arbejde t. et Magasin.
Garrick ['garik] s. Is. David ~, Skuespiller f 1779.
garrison ['garisan] s & Garnison, Bessetning c; do -
duty g0re Garnisonstjeneste. garrison vt laegge i Gar-
nison; besaette, laegge Garnison(er) i el. paa; ligge som
Garnison i el. paa; be ,ed, bl. a. garnisonere vi.
garron ['garan] s (Fjeld)hest c [garran].
garrot(t)e [ga'rat] s (Henrettelse v.) Kvaelning, Gar-
rotering c. garrot(t)e vt garrotere; kvaele og ud-
plyndre. garrot(t)er [ga'rate] s Garroter; is. Kvaeler-
tyv c.
garrulity [ga'ru'liti; -rju1-] s Snakkesalighed c. gar-
rulous [!gar(j)ulas] a snakkesalig.
garter ['ga»ta] s Strempebaand n; -s & si Laenker,
Jaern. Jvf fast-and-loose! the (order of the) Garter
Hosebaandsordenen, Hosebaandet; knight of the Garter
Hosebaandsridder [K. G.]. garter vt binde (med
Strampebaand); tildele Hosebaandsordenen, optage som
(*til) Hosebaandsridder.
garth [ga 9p] s Have, ogs.* L0kke, *Hage poet ; Slags
Rusedam c.
Gartsherrie ['ga^t/eri ?] Gartsherrie n, en By i Lanark-
shire, v. Glasgow, m. Jaernvserker og Kulgruber. gart-
sherrie, is. Gartsberriejaern n. Garvagh ['ga>9v9(g) ?] s.
Garvie ['ga'9vi]: Inch ., en 0 i Forthfjorden. garrie
['ga'9vi] Brisling c [sprat],
gas [gas] s Gasart; Gas; fig Hovenhed c, Blaereri n;
his game is ~ nan optraeder gerne som en Blaere, det
er en hoven Person; give him ~ udskaelde eller prygle
ham, *ogs. lade ham gaa igjennem. gas [gas] vi skva-
dronere; amr tale for at forlaenge Debatten. gasalier
[gasa'lia, -z-] Gaskrone c. gasjburner Gasbraender;
—check art Gastsetter, skaalformig Taetningsring c; »
ring Taetningsring.
Gascon ['gaskan] s Gaskogner c. Gascon a gaskog-
nisk.' gasconade [gaska'neid] s Gaskdnade c, (Stor)-
praleri, F Skryderi, Skryd n. gasconade vi prale, F
skryde; gasconading, ogs. storskrydende. gasconader
[-a] Praler, (Stor)skryder c. Gascony ['gasksni] s
Gaskogne n.
gaselier [gasa'lia, -z-] s Gaskrone c. gaseous ['gasias;
gej-; -z-] a gasartet; fig luftig, tynd; opfarende, kort f.
Hovedet. gas | fitter Gasarbejder; Gasmester; R0rlaegger
c; governor Gasregulator c.
gash [gaj] vt flaenge. gash s (gabende) Saar n, Flaenge
c, *ogs. Flseng n.
gashly ['gaHi] a P uhyggelig, &c [ghastly]; it does
seem so ~ and unchristian altogether. Blackmore,
Springhaven 331.
gasification [gasifi'ke'Jan] s Omdannelse til Gas el.
Luft; Gasdannelse c. gasify f'gasifai] vt forvandle (el.
omdanne) til Gas. gas-jet f'gasdget] Gasblus n, Gas-
flamme c.
Gaskell ['ga-skal, 'gas-] s.
gasket ['gaskit] & Beslaasejsing c.
gasjlight Gasblus n, Gasflamme c; — liquor Gasvand
n; -.main Gasledning c, Gas(hoved)r0r n; — meter
['gasmi ta] Gas Maaler; -Beholder c. gasolene ['gaso-
H-IJ], gasoline [-li(')n] chem Gasolin c, Keroselen n,
Petroleum(s)aeter c. gasometer [ga's&mita] Gasometer n,
Gasmaaler c.
gasp [ga'sp] vi puste (tuugt, stakaandet), gispe,
snappe efter Vejret (el. efter Luft) ; fig hige [efter for];
_ for air snappe efter Vejret. gasp vt puste, gispe;
may I . my last if... maatte dette vsere mit sidste
Aandedraet, dersom &c! - out fremgispe. gasp s (tungt)
Aandedraet, Aandedrag, Gisp n; be at the (or his) last
_ ligge i det sidste Aandedraet, i sine sidste Gisp.
gaspipe Gnsr0r; F Snidergevaer n [~ rifle]; ~ crawler si
t0r (el. mager) Person, t0r Fisk c. gassy ['gasi] a gas-
fa- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] but; [a1] hurt; [9] inner;
Gas
387
gav
fyldt, fuld af Gas; fig opblsest, vindig, skvadronerende;
pirrelig, opfarende.
Gastein f'ga'stain] s.
gastly ['ga-stli] a uhyggelig, &c [ghastly].
gastralgia [ga'straldsQJa] path Gast(e)ralgi, Mavepine,
Kolik c. gastric ['gastrik] a gastrisk, Have-, -Under-
livs-. gastriloquist [ga'strilokwist] Bugtaler c. gastrl-
loquy [-kwi] Bugtaleri n. gastritis [ga'straitis] Gastrit(is),
Mavebetsendelse c. gastronomer [ga'stranoma] s Gastro-
nom, (fin) Madkender, *ogs. (fin) Madsk0nner c. gas-
tronomic(al) [gastro'namik(l)] gastronomisk. gastronom-
ist [ga'stranomist] s Gastronom c. gastronomy [-mi] s
Gastronomi c, *ogs. fint Madsken n. gastrotomy [ga-
'stratomi] s Gastrotomi c, Mavesnit n.
gas-works ['gaswa'ks] Gasvserk n.
gat [gat] v t, poet & bibl fik, &c [got]. Af get.
Gatacre ['gataka; 'ge*-] s.
gate [ge't] s (Spile)port, (Gitter)port, *ogs. (Trale)-
port c1; agr Gserdeled, *Led n, Grind [field-gate];
Sluseport [floodgate]; sc Vej, Sti; (Fjeld)kl0ft c, *ogs.
Skar n; min Stoll(e), horisontal Drift; sp Entree [gate-
money]; sc Maade c. Jvf anotherguess ! the Gate F
Billingsgate n~, free ~ sp fri Entree; the Gate of Tears
Taareporten, Indsejlingen t. Det r0de Hav. T. Moore,
Fire Worshipers, gate vt univ nsegte Udgangstilladelse,
give Portforbud; the offender is ~d for the whole day;
house Portstue c; keeper Portvagt, Brand vagt c;
-.money sp Entree c; — race «Entree»10b, Proformal0b,
L0b iscenesat isser for Entreens Skyld; — saw Ram-
mesav, *Grind-, Opgangs-, Rammesag; -vein Portaare;
_iray Porthvselving, Portgang c, Portrum n; stand in
the ~, i Porten.
Gath [gaj>, ga-J>] Gath n; tell it not [giver det ikke
tilkende] in -/
gather ['gaSa] vt samle; plukke, ogs. om den enkelte
Urt; h0ste, sanke; sammentrsekke, sammenrynke, ved
Trsekkebaand ; rynke, paa en Traad; slutte, sk0nne
[collect]. Jvf carcase, sternway! he began to ~ [sk0nne]
why ...; ~ breath puste ud ; aande frit ; faa et Puste-
rum; trimmed on either side with ~ed [rynket] muslin;
_ way & faa Fart; / _ [slutter] from what he says
that...; ~ in, isser: indavle, ogs.* indbjerge, bringe i
Hus; & indhale, hale ind i, palme ind paa; be ~ed
to their fathers, to their rest samles t. deres (*sine)
Fsedre ; - up & is. opduge. gather vi samles, samle
sig; trsekke op, trsekke sammen, om Skyer, om Uvejr;
path modnes, ssette Materie; I heard everywhere, with
~ing [voksende, stigende] emphasis, since I entered the
States, that ...; a storm is ~ing det trsekker op (til
Uvejr). gather s Rynke c; out of ~s, om Kjole : ude af
Folderne; fig F i N0d, i kummerlige Omstsendigheder.
gatherer ['gaSara] s Samler; Plukker; Sanker, H0ster c.
Jvf tax-gatherer! gathering ['gaSarirj] Samling, ogs.
cone; Forsamling, ogs. cone; theol Indsamling, Kollekt;
agr H0st, Indh0stning, Sankning; path (moden) Byld,
*ogs. Sviil; Materie c [pus]. Jvf Cameronian, fern ./ a _
[Samling] of early prints, of broadsides issued during
the reign of Queen Elisabeth; — coal sc «Dsempe»kul:
et stort Kulstykke der bruges til at dsempe K0kken-
ilden om Natten, og som Isegges p. G10derne, efter at
disse er sammensankede ; the matron of the family,
having laid the ~ upon the fire. Scott, The Antiq.
XXVI 264 T; —place Samlingssted.
Gatling ['gatlin] Gatling; F art Gatlingkanon, (Slags)
Kuglespr0jte, Mitrailleuse c. Fuldst.: _ gun.
1 En massiv Port hedder almindelig a door.
gatten ['gatn] ^ Kvalkved n, (vild) Snebolle, Ulvs-
r0n, *Benved, Krosved, Skoghyld c : Viburnum opulus;
Benved n (*c): Evonymus Europcea. Ogs. gatten-tree.
gatter ['gata] Kvalkved n, &c [gatten]; si 01 n; a
shant of _ en Pot 01. gatter-tree s Kvalkved n, &c
[gatten].
gaub-line ['ga blain] J, Pyntenets Agterhaler c. Ogs.
jib ~ & gobline.
gauche [fr., gouj] kejtet, ubehsendig, klodset. gaucherie
[fr., 'gouj8rij Kejtetlied c.
Gaucho ['gaut/ou, 'ga't/o11] Gaucho c.
gaudeamus [ga'di'e'mas] lat. «lad os glsede os!»; Fest,
Festlighed; Lystighed c; Gilde, Gsestebud n. gaude-day
['ga-didei] sc Festdag. Scott, The Antiq XIV 130.
gandiuess ['ga/dines] prunkende (*ogs. g!0dende, glo-
ende) FarverpZ, *Glorethed; Flitterstas c, *ogs. Glor, F
Jugl n. gauds [ga-dz] pi Flitter n, Flitterstas c, *ogs.
Glor n, F Jugl n; coronets and suchlike ~. gaudy
['ga'di] a prunkende, *ogs. gloende, g!0dende, gloret, F
juglet. gaudy ['ga'dij s git Festlighed c; Gilde, Gseste-
bud ; Oxf. univ (aarligt) Mindemaaltid n. Jvf gaude-
amus & gaude-day! --night Festaften, Gsestebuds-
aften. Sh.
gauffer ['ga(-)f9] vt pibe, &c [goffer].
gauge [ge!dg] vt maale, om et Kars Indhold & fig.
gauge s Maal, Maaleredskab n, Maaler; art (Kugle)-
skabelon; dmp Flyder, ogs.* Flott0r c; Maal, Omfang
n; railw Sporvidde c. Jvf lee-gauge, weather-gauge &c!
—cock dmp Pr0vehane, *Pr0vekran. gauger ['ge'dga] s
Maaler; f Akcisebetjent; ir Brsendevinskontroll0r c.
gauge|rod £ Pejlstok c; — tube dmp R0r paa Vand-
standsmaaler.
Gaul [ga'l] s Gallien n. Gaulish ['ga'lif] a gallisk.
gault [ga(')lt] s geol underste Led n i den 0vre Kridt-
formation, Ler- og Mergellejer pi [gait].
gaum [ga/m] vt amr tils01e.
gaunch [ga-n/j vt spidde &c [ganch],
gaunt [ga'nt, ga'nt] a udtseret, indfalden; mager; _
peaTcs slanke Tinder. Gaunt [ga'nt] : John of -, Ed-
vard Ill's 3die S0n, f0dt i Ghent. Nsevnes tit i Scotts
«Oldgranskeren». Se ogs. Shak. Rich. II. Ganntgrim
['ga-ntgrim] s: ~ (the wolf) Ulven Graaben, Varg, i
Eventyr; Bruin is always in the sulks, and ~ always
in a passion. E. B. Lytton, Pilgrims of the Rhine
ch. XII.
gauntlet ['ga'ntlet, 'ga'-] s Handske &c; Spidsrod c
[gantlet].
gauntry ['ga/ntri] T0ndelad n, ogs.* T0nde-Buk, -Stol
c, i Kselder. Ogs. gantrees.
gaupus ['ga'pas] prov & sc Fae n, Dumrian, Dompap,
enfoldig Person c.
ganr [gaua] zoo Gaur(okse), Jungleokse c: Bibos (s.
Bos) gaurus.
Gauss [gaus] s. gaussage ['gausids] elektromotorisk
Kraft c.
Gautama [gauta'ma-] s: - Buddha or Siddharta ~,
Buddhismens Stifter i 5te Aarh. f. Kr.
gauze [g&'z] s Gaze c. gauzy ['g&'zi] a gazeagtig;
gazetynd.
ga?e [ge!v] v gav, &c. Af give.
gayee [?] s & si Mserssejl n [topsail].
garel ['gaval] s. Se gavil!
gavelkind ['gavalkaind] s git & prov ligedelende
Arvegang c, Landbesiddelse hvorved samtlige S0nner
&c gik i lige Arv efter Faderens D0d.
gavelock ['gavalak] s Braekstang c, Brsekjaern n ; prov
Spade c.
[e<] hate; [ou] so; [ail 7; [au] out; [8] the; [J>] thin; [/] she; [2] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
25*
Gav
388
gee
Gareston f'gavistan]. Edvard II's Yndling.
gavial ['ge'vjal] zoo Gavial, Snabelkrokodil c: Gavialis
Gangeticus. Ogs. garial.
garil ['gavil] s Pudsbrset w, i Muring & i Frimureri;
gives one knock with the -. Text-book of Masonry 1
[gavel].
Gafin ['ge^in, 'ge»in] i s.
garotte [ga'vat] s ^ Gavotte c, Slags livlig Dans.
Gawain ['ga'in, 'ga^n, 'ga'we'n] s: Sir _ the Cour-
teous, Kong Arthurs Neve og en af bans Riddere.
gawf [ga-f] F Rosenaeble, prov* Rosenstribsseble n.
gawk [ga-k] s t & prov G0g [cuckoo]; F Lemme-
dasker, B0nnestage, ogs.* Humlestang; prov & sc Dum-
riau, Klodsc. gawkhammer ['ga khama ?] a ? enfoldig;
a poor ~ mortal. Hardy, Far from the Madding
Crowd X 80. gawky ['ga ki] a klodset, *ogs. klumset,
tafat. gawky s Klods, f *Klodse c [gawk].
1- gay [ge1] ad sc temmelig [pretty]2. Ogs. skrevet
gey; a ~ few nogle (faa), endel; this is gey like a [et
ganske godt] place for them. The Antiq. XXI 203 T;
irreverence suggests that they were "gey ill" to live
with. Black and White 1899. 240.
2. gay [ge1] a livlig, lystig, munter; glimrende, liv
lig, lys; prangende; it is not the - coat makes the
gentleman Kjolen ger ikke Manden; de ere ej alle
Prsester, som bsere lange Kapper; - [prangende, bro-
gede; livlige] colours; a ~ girl et let Pigebarn; a ~
[lystigt, raskt] life; he has been what is called, by way
of palliative, a very . young man, en rigtig glad Sjsel;
the repast was a - one ved Maaltidet gik det muntert
til; the ships are _ with bunting, pranger m. Flag; a _
[let] woman.
gayal ['ge'al, ga'ja'l, 'gaial] s zoo Gayalokse, Pande-
okse c : Bos frontalis s gavceus.
gayety ['ge'(ijti] s Livlighed, Munterhed c, &c [gaiety].
gayly ['ge'li] ad muntert, &c [gaily].
Gaza ['ge'za] s.
Gaze [ge'z]. Is. nsevnes en Rejseentrepren0r af dette
Navn, en Cook i mindre Skala; the sporting ~ who will
bring his patrons upon game throughout Europe and
America. W. Barry, Sporting Sketches 174. gaze
[gejz] vi se (stivt), stirre, F se og se [paa at, (up)on];
spejde ; - in [stirre op i] the air; gazing out to (or
gazing over the) sea spejdende (el. stirrende) ud over
Havel; gazing round her seende sig om. gaze [ge'z] s
(stivt) Blik n, Stirren; Spejden c; stand at ~ sp staa
spejdende, staa stille, *ogs. staa var, is. om opskrsemt
Daadyr &c; fig staa uvis, vakle; stag at ~, heraldisk:
Hjort som vender Ausigtet mod Betragteren ; but of a
sudden they [horsemen] stayed, and stood at _. Scott,
Lay of the Last Minstrel; the American army in the
central states remained wholly at ~. LordMahon,
History. gaze(e bo [ga'zi bou] s F Udsigtspavillon c.
gazehound ['gi^zhaund] Vindspiller (el. Mynde) c, der
jager mere efter Synet end efter Lugten; a brace of ~s.
Scott, The Abbot X 90.
ga/el ['gazl] Gasel n, et vist Slags lyrisk-erotisk Digt
i persisk Literatur [ghazal].
gazelle [ga'zel] zoo Gazelle c: Antilope Dorcas.
1 Pronounced Gay in = Guy on, as Edward [Irv-
ing] once remarked to me. Carlyle, Beminiscences
I 71.
8 Have you many visitors here just now? — Ay, a
gey few. — A gay few? . . . What can he mean?
Why are they gay? - Dramatic Sketches by J. A.
Wheatly, London 1891 20.
gazer ['ge'zaj s Betragter, Beskuer, Tilskuer c.
gazette [ga'zat] s (is. omciel) Tidende, Kundg0relses-
tidende c. Tit som Del af en Avistitel, som the Cologne
Gazette. Jvf declare! the London Gazette den engelske
Rigstidende; your ~ to the company Deres Udnsevnelse
c til Kompagnichef; get into the - komme i Bladet
(som Opbyder), g0re Opbud. gazette [ga'zet] vt be-
kendtg0re, om en Udnsevnelse, om et Opbud; pending
his being ~d out of the service on pension indtil bans
Afsked bekendtg0res ; _ him, bl. a. bekendtg0re bans
Udnaevnelse [t. Kompagnichef to his company]; erklsere
ham bankerot. gazetteer [gazt'tia] s Bladredakter,
Bladmand git; (topograflsk-)geografisk Ordbog [over to],
alfabetisk Fortegnelse c.
gazing-stock ['ge'zirjstak] noget at se paa, noget n
underligt, Raritet c.
Gaznivides ['gaznivaldz] pi Gaznivider, et persisk
Dynasti.
gazogene ['gazodgi n] s Sifon c.
gean [gi n] ^ Fuglekirsebser, *s0dt Kirsebaer n, Morel
c: Prunus avium [~ cherry, ~ tree].
gear [gia] s Apparat n, Apparater pi, Gods, Redskab,
Tilbeh0r n, F* Greier pi; poet Klseder pi, Dragt;
sc (militser) Kkvipering, Udrustning ; sc Ejendom,
Formue c, Gods n; sc Sag, Affsere, F* Greie c [affair,
business]; Selet0j [harness]; dmp Indgreb n, Ind-
gribning, Hjulforbindelse, Udveksling c, paa Cykle:
Gear1 [gearing]; & Underdrejereb n [jeer]; the
studdingsail _ is to be triced up & Lsesejlsgodset skal
opfanges; - for starting Igangsaetningsapparat; be in -
dmp vaere i Indgreb ; in good , i god Stand ; trained
to go in ~ dresseret til at gaa i Selet0j (*til at gaa i
Sselen) ; be out of ~ vsere ude af Indgreb ; throw (be
thrown) out of ~ ssette ud af Indgreb ; fig bringe af
Lave, *ogs. bringe i Ugreie, i Ulag (bl. a. komme af
Lave, *ogs. komme i Ugreie, ulage sig). gear vt F
klaede; lave (*ogs. stelle) til; give Selet0jet paa, *paa-
ssele. gear vi dmp gribe ind [i into, with], gearing
['giarirj] s dmp Indgreb n, Indgribning, Hjulforbindelse,
Udveksling c, paa Cycle: Gear n; frictional ~ Frik-
tionstransmission c. gear-work ['giawa'k] s Udveks-
ling c, <fcc [gearing].
geat [dgi't] s Indgus c, ved St0bning. geat [gi't] sc
cont Unge c, Barn n [gett].
gebang ['geibarj] s: _ palm Gebangpalme, javansk
Viftepalme: Corypha Gebanga.
Geber ['ge!ba, 'gi baj Gheber c [Gheber].
gecko ['gekou] zoo Gekko c, en Sksel0gle: Ascala-
botes.
ged [ged] sc / Gedde c [pike]. Ged [ged] F Gud c
[god]; good ~!
Gedaliah [geda'laia] s.
Geddes ['gedis] s.
gee [dgi ] vi p falde i Traad, ogs.* stemme; harmo-
nere, bekomme vel; it won't-, gee! [dgi] int hop! til
Hest. Jvf ho, wo! gee [dgi']( gee-gee ['dgi'dgr] Hest c,
i Barnesprog.
Geelong [dgi Maq; gi-] s.
greloot [gi'lu t ?] s si Rekrut c, Ac [galloot].
geese [gi s] pi Gses. Af goose Gaas.
geeser ['gi za]. Egl Laekkende c; an old ~ p en gam-
mel Mumie.
geest [gi st, geJst] s Gestland n.
gee|up! ['dgi 'AP] int hop! — upping Raaben c hop!
i I Lighed hermed i andre Tilff. tit: Bevsegelse c,
f. Eks. Luftpumpebevaegelse.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
Geh
389
gen
Hopraab pZ; the ~ of the postillion; — TTO! int pr! *pto!
til Hest [ho].
Gehenna [gi'hena] s Gehenna n.
Geikie ['gi-ki] s.
geisha ['ge'/a, gei'Ja'] s Geisha, (japansk) Hetsere c.
Geith [gi-]? ?] s.
gelastic [dgi'lastik] a Latter-, gelastisk; dilating and
expanding the ~ muscles.
gelatin ['dgelatin] s Gelatin c; Gelatinkort n. Jvf
Note til agar-agar! gelatinate [dge'latineit] vt gela-
tinere. gelatine ['dgelatin] s Gelatin c, &c [gelatin].
gelatinize [dge'latinaiz] vt gelatinere. gelatinous [dge-
'latinas] a gelatines.
geld [geld] vt vet gilde, ogs.* sksere, *gjselde; fig be-
skaere; rense. Jvf gelt! gelder ['gelda] s Gilder, ogs.*
Skserer, *Gjselder c. gelder(s)-rose ^ Kvalkved n, vild
Snebolle, Ulvsr0n, *Benved, Krosved, Skoghyld c:
Viburnum opulus. gelding ['geldirj] s Gilding, ogs.*
Skating, *Gjaelding; Gilding, ogs.* Kastrat c f; gildet
(*gjaeldet) Dyr n, isser : Vallak c.
Gelert ['gelat] s. Navn p. Llewellyns Hund.
gelid ['dgelid] a (is)kold. gelidity [dge'liditi] s Is-
koldhed, Kulde c. gelidly ad (is)koldt.
Gelimer ['gelima] s.
Gellatley ['gelatli] s: Davie ~, Baronen af Brad-
wardines Tjener i Scotts Waverley.
gelose [dgi'lous] s Gelatin c, af kinesisk og ceylonsk
Mos (*Mose). Jvf agar-agar!
gelt [gelt] s f Skat, Tribut; git si Gelt c, Penge pi.
gelt [gelt] part & a gildet, &c. Af geld; _ pig Galte-
gris, *Gjseldgris.
gem [dgem] s ^ 0je n, Knop [gemma]; ^Edelsten;
Gemme [cut ~]; fig Perle, Krone c ; the _ of [Perlen i]
the collection was a Raffaelle; it was a _ of a place.
gem <vt pryde (el. beseette) m. yEdelstene (el. som med
^Edelstene) el. Perler; the night-dew ~ming [som lagde
Perler i, som perlede i] his moustache.
Gemara [ge'ma'ra] Gemara c, egl Udfylding, Talmuds
2den Del.
gemel ['dgemal] her Par n; bars ~; — ring Tvilling-
ring. geminate ['dgeminet, -e!t] a ^ Par-, Tvilling-; „
flowers. Gemini ['dgeminai] pi: the ~, i Astronomi:
Tvillingerne ; Oh! gemini Herre Jemini! geminous
['dgeminas] a dobbelt, Par-.
gemma ['dgema] s ^ Blad0je n, Bladknop c. PZ
gemmae ['dgemi ]. gemmaceous [dge'meijas] a % Blad-
0je-; blad0jelignende.
gemman ['dgeman] s p Herre c [gentleman].
geminary ['dgemari] s Gemmekyndighed c; f Smykke-
skrin n ; in painting and ~ Fortunato was a quack.
gemmate(d) ['dgemeH(id)] a prydet m. sedle Stene. gem-
mation [dge'meijan] s ^ Knopskydning c. gemmeons
f'dgemias] a ^delstens-; Gemme-; sedelstensagtig; gem-
meagtig. gemmiferous [dge'mifaras] ty knopskydende.
gemmiparity [dgemi 'pariti] s 200 Formerelse c ved
Knopskydning. gemmiparous [dge'miparas] soo knop-
skydende, som formerer sig ved Knopskydning. gem-
mule ['dgemjul] s (lille, *liden) Bladknop c. genimy
['dgemi] a besat med sedle Stene; gemmeprydet; per-
lende; glimrende, straalende. Jvf jemmy!
gen [dgen] s si Skilliug c.
gendarme [fr., dgen'da>am] Gendarm c.
gender ['dgenda] s gr Genus, K0n n. gender ['dgenda]
vt f & bibl avle [engender].
genealogical [dgenja'ladgikl, dgi'-] a genealogisk;
_ tree Stamtrse. genealogist [dgeni'aladgist, dgi1-] s
Genealog, ^Etkyndig c. genealogy [dgeni'aladgi, dgi'-] s
Genealogi, Stamtavle c, git ^Ettetal n\ Afstamning,
Herkomst c. genera f'dgenara] pi Genera, Slwgter.
Af genus.
general ['dgen(9)ral] a almindelig; philos generel.
I Smstgg. tit: General-. Jvf. feeling s! his ~ appear-
ance hans hele Ydre el. Udvortes, hans udvortes Men-
neske n; ~ assembly General forsamling : G. A.; there
was a - belief [man troede almindelig] that...; ~
bookseller Sortirnentsboghandler ; _ cargo Stykgods-
ladning, (Ladning c) Stykgods n; in the ~ case i (sin)
Almindelighed; consul ~ Generalkonsul; after some ~
conversation efter nogen (Sam)tale om ligegyldige Gen-
staude, efter nogen Tale frem og tilbage ; _ direction,
is. Hovedretning ; the ~ effect Total virkningen, Total-
indtrykket; ~ goods Stykgods, governor _ Generalgnver-
n0r; _ issue, isser: absolut Frifindelse1; withholding
facts from the shareholders in a ~ meeting, i General-
forsamling; _ officer Generalstabsofflcer; Generalsperson
c; _ pause is. / Generalpause; - post office Hoved-
Postkontor: G. P. 0. ; the - public bl. a. Publikum i
Almindelighed; this ~ human [almenmenneskelige]
rule; ~ servant Enepige; in ~ session bl. a. i Plenar-
m0de, i samlet M0de; _ shop K0bmandshandel c; serve
on the General Staff, ved (el. i) Generalstaben; as a ~
thing i Almindelighed; in a _ way i Almindelighed,
almindelig, almindeligvis ; speak in a ~ way, ganske i
Almindelighed. general ['dgen(a)ral] s Hele n; ^ Hser-
f0rer; is. General2 [a _ in the army]; F Enepige c
/"_ servant]; her , is. hendes (Ene)pige; beat the _ &
slaa Generalmarsch ; act as ~ p fungere som Enepige;
in - i Almindelighed : sk0nt ikke altid ; the benefit of
Europe in _ det hele Europas Vel; in the _ i Almin-
delighed, i det Hele; reason from particulars to ~s,
til det almindelige, t. det generelle. general ['dgenaral]
vt kommandere (som General), anf0re, lede. general-
issimo [dgenara'lisimo"] ^ Generalissimus, 0verste
Krigsherre c. generality [dgena'raliti] s Almindelighed;
Masse, st0rste Del c [(general) run]; generalities, isser :
det generelle ; p (ubestemte) Almindeligheder, Almen-
steder; let us descend from generalities to particulars !;
like the ~ of people som den store Almindelighed af
Folk, *is. som Folk (er) flest. generalization [dgena-
ral^i'zeijan] s Almindeligg0relse, is. Oph0jelse c til en
Regel. generalize ['dgen(a)r9laiz] vt generalisere : bringe
ind under en Sleegt el. Slsegter; anvende paa (el. udvide
til) flere el. alle, almindeligg0re, oph0je t. Regel. gen-
erally ['dgen(a)rali] ad almindelig, i Almindelighed,
gerne; - speaking i sin Almindelighed. generalship
['dgenfa)ral/ip] Generalat n, Generalstilling ; Ha3rf0rsel;
Anforsel c, F0rerskab; Feltherretalent w, Hserf0rer-
begavelse; P Fiffighed, Klogskab, Politik c; it would
be bad _ P daarlig Politik; a piece of good ~ en klog
Man0vre, P ogs. et heldigt Greb; et (Krigs)puds, et Fif;
this (robber) gang had been held together under his
able „, Anf0rsel, F0rerskab.
generant ['dgenarant] s Avler, Frembringer; geom
Generatrice c. generate ['dgenareH] vt avle; frembringe;
udvikle; fremkalde, kalde tillive, volde; - [udvikle] a
quantity of gas; _ [avle, udvikle] steam, generation
[dgena're'Jan] s Avling; Frembringelse ; Udvikling [af
1 "Not guilty" to a criminal charge; "Never indebted"
to a charge of debt.
2 Maerk ogs. at i sp er General ligesom Captain en
almindelig anonym Betegnelse f. Ejeren af en Kapl0bs-
stald eller f. et Kapl0bsselskab, f. Eks. General
Hopes.
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out- [8] the; [p] thin; [f] she; [g] measure; [n] sing; (a, a, e] osv vaklende med [a].
gen
390
gen
Gas of gas], Forplantning c; Af kom; Slsegtled n, Slaegt-
alder, Generation c, *ogs. ^Etlaeg n, Slaegt, Familie c;
_ of gas, ogs. Gasudvikling; the younger _ den yngre
Slaegt ; a man who presumes himself to be wiser than
his -, klogere end sin Samtid; unto the third and
fourth ~ bibl i tredie og fjerde Led. generative ['dge-
narativ] a avlende ; Forplantnings- ; frugtbar ; _ organs
Forplantningsredskaber, Generationsorganer. generator
['dgenare'ta] s Avler; Frembringer c. generatrix ['dge-
na're'triks] s geom Generatrice c.
generic [dgi'nerik] a generisk, Slaegts-; omfattende;
~ designation, is. Faellesbetegnelse; ~ name Slaegtsnavn.
genetically ad generisk; is. med en Faellesbetegnelse,
med et faelles Navn. generosity [dgena'rasiti] s H0j-
sind n, ^Edelmodighed ; Gener0sitet, Gavmildhed c;
the viscount's sense of honour and ~ of character,
sedle Karakter. generous ['dgenaras] a hojsindet, h0j-
modig, sedel, sedelmodig; gener0s, gavmild; - [sedle]
wines; be _ with [mod] me now, and...! hearted
med sedelt Hjerte, sedelttaenkende; all ~ men.
Genesaret(h) [ge'nesareb, -et; dgi-] s Genesaret n.
Jvf Genneseret! Oenesee [dgeni'si-] s.
genesis ['dgenisis] s Avling, Frembringelse ; Frem-
komst, Tilblivelse, Vorden; Tilblivelses-Maade; -Historic
c; Genesis Genesis, f0rste Mosebog c.
Genessaret(h) [ge'nesareb, -et; dgi-J s Genesaret n.
Jvf Genneseret!
genet ['dgenit] s (spansk) Pasgaenger c [jennet], genet
['dgenit] zoo Genette c: Genetta (vulgaris); Katte-
skind n, til Muffer & Kraver &c. Ogs. skrevet genette.
genethliacs [dge'nebliaks] pi t Nativitetsstilleri n.
genetic [dge'netik] a genetisk : Tilblivelses-; Tilblivel-
sen paavisende.
genette ['dgenit] s Kattesklnd n [genet].
Geneurra [gi'nju'vra] s Ginevra c.
Genera [dgi'nrva] s Genf n; the _ Bible Genferbibelen
1560. Genera [dgi'nrva] s Genever c [gin]. Genevan
[dgi'ni'van] a genflsk, Genfer-; the ~ Bible Genfer-
bibelen (1560). Generan s Genfer c. Genevese [dgeni-
'vi'z] a & s. Se Genevan!
Genghis ['dgengis]; _ Khan Dschingiskan.
genial ['dgrnjal] belivende, livgivende, Livs-, Avl og
Vaekst fremmende; (op)muntrende; lun, mild; livsglad,
frejdig; hjertevindende, sympatisk, (livs)glad, jovial,
gemytlig, lun, elskvaerdig, *ogs. gladlynt, letlynt; poet
medf0dt, naturlig; _ [mildt] climate; Christmas is the
season for kindling, not merely the fire of hospitality
in the hall, but the ~ [naturlige] flame of charity in
the heart; ~ humour lunt Humor n, Festivitas c; ac-
cording to a fashion that may be sometimes seen in
the more ~ [lunere, mildere] parts of England as well
as of Italy; his - [bl. a. hjertevindende] smile; her
heart was melting like snow in the - [lune] sunshine;
~ warmth lun Varme, Lunhed c; - weather agr Gr0de-
(*Gro)vejr. geniality [dgi'ni'aliti] s Lunhed, Mildhed;
Livsglaede, Frejdighed; Jovialitet, Gemytlighed, Lunhed,
Elskvserdighed c, *ogs. glad (el. let) Lynne n.
geniculate(d) [dge'nikjulet, -e'tid] a $ (knaeformig)
b0jet, knseet.
genie ['dgi'ni] s Aand c, isser i arabisk Mytologi. Jvf
jinnee ! making him look like an awkward _ just let
out of the bottle. Braddon, Audley 351. genii ['dgi'-
njai] pi Skytsaander, Genier. Af genius; — king: the
~ Aandekongen, ifl. Koranen Salomon.
genital ['dgenital] a genital, Avle-, Avlings-. genit-
als [-z] pi Avlelemmer, Genitalia, K0nsdele. genitive
['dgenitiv] s: the _ Genitiv, Ejeform(en) c. Ogs. (the)
_ case, genitor ['dgenita, -t& 9] s Fader c.
genius ['dgi njas] s (naturlig) Begavelse c, Anlaeg,
Talent, hst Snille; is. Geni n, h0j Begavelse; stor Aand
c, Geni; iro Geni n, Kapacitet; Genius, Skytsaand c.
Jvf genii! Jvf embodiment, inventive! ~es Genier,
h0je Begavelser, store Aander; the ~ loci Stedets Skyts-
aand; den (p. Stedet) herskende Aand, Aanden (el.
Tonen, Luften) p. Stedet, Stedets aandelige Atmosfaere
c; my evil (good) ~ rain onde (gode) Genius; min onde
(gode) Stjerne ; a good ~, ogs. en god Aand ; a _ for
invention, ogs. Opfindsomhed c; the _ of Christianity
(of the language) Kristendommens (Sprogets) Aand;
she has (quite) a _ for it nun har Gaver (et eget Ta-
lent) derfor; a man of ~ en genial Mand, et Geni;
true to the ~ of the language, ogs. med rigtig Sprog-
f01else; a mercantile talent which amounted to -, som
graensede t. det geniale.
gen'lly ['dgenli] ad p almindelig [generally].
genlman ['dgenlman] p Herre c [gentleman].
Genneseret [ge'nesaret] bibl Genesaret n; stood by
the lake of ., ved Genesaret(s)s0, v. Tiberiass0.
gennet ['dgenit] s Pasgaenger c, &c. Se genet!
Genoa ['dgenoa] s Genua n. Genoese [dgeno'i'z] a
genuesisk; s Genueser c.
genouillere [fr.; genu-'ljae-a] s fort Kna9h0jde c, paa
Skydeskaar.
Genovefa [dgeno'vi'fa] s Genoveva, Synn0ve.
genre [fr.] s Genre c & n, Genrernaleri n. Fuldst.
- painting; a ~ painter.
gens [dgens] Gens, Slsegt, ^t c. Isser i Rom. PI gentes
['dgenti-z].
Genseric ['dgensarik] s.
gent [dgent] s si S01v n. gent, [dgent] s. En efter-
stillet Forkortelse af gentleman, gent1 [dgent] s P
Herre [gentleman]; Snob c; _s' boots Herrest0vler.
genteel [dgen'til] a fin. gentes pi. Se gens!
gentian ['dgenjan] ^ Entian, *Skjaers0te c : Gentiana.
gentianella [dgen/a'nela] ^ Markentian, *Marks0te c:
Gentiana campestris.
gentile ['dgentail] a hedensk; - Christians Hedninge-
kristne; ~ name or noun Folkenavn n. gentile s
Hedning; Ikkemormon c; "Gentiles" are people who
are not Mormons, gentilism ['dgentilizm] s Hedenskab
n. gentility [dgen'tiliti] Fornemhed, god Byrd c.
gentle ['dgentl] s Madike, *Mark c. gentle a fornem,
af god Byrd; blid, f. Eks. om Stemme, om Gemyt; mild,
ogs. om Vind; sagtfaerdig, sagtmodig; varsom, nsensom;
from, f. Eks. om Hest; lemfseldig; sagte, let, f. Eks.
om et Slag; daempet, p* ogs. dus, f. Eks. om Musik;
high or low, ~ [fornem] or simple; a _ breese en svag
(el. let) Brise, ogs.* p Damevind, *en svag (el. let)
Bris, P en Jomfrubris; a . disposition, isaer: et bledt
Gemyt; a ~ knock et let Slag; use ~ means bruge
lempelige Midler, gaa lempelig frem el. tilvserks,
fare med Lempe; the _ passion den 0mme Liden-
skab, Kaerlighed(en) ; the _ [den gunstige] reader;
a - [mild, *ogs. lethaendt] rebuke; the ~(r) sex det
blidere K0n; _ shepherd [kaalne Hyrde], tell me
where? tell me where?; on ordinary occasions he was
mild and ~ to [venlig mod] his prisoners, gentle
['dgentl] vt oph0je, adle f; formilde; daempe; taemme;
1 gent, a contraction of "gentleman", — in more
senses than one. A dressy, showy, foppish man, with
little mind, who vulgarises the prevailing fashion.
The Slang Dictionary.
[a- i- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [v] hurt; [Q] inB«r;
gen
391
ger
berolige; ~ [taemme] a colt; there is a look of ~d
[daempet], perhaps we should say broken, feeling; the
horses were still frightened, but they let us "gentle"
[keele, berolige] and make much of them, and put
their heads in our bosoms; ~folk(s) fornemme (el.
bedre) Folk; hearted godhjertet. gentleman ['dgentl-
man1] s (fin) Herre, fin (el. bedre) Mand8; bonnet (F*
ogs. real) Mand [a real ~] ; git Herskabstjener c [a
gentleman's (gentle)man]. Jvf 2. gay, Jack! Gentle-
men! Mine Herrer! the Old Gentleman en vis Mand,
den Skinbarlige, R* Gamlesjur; the Old Gentleman
helps his onm en vis Mand frier (el. hjselper) sine;
gentleman's piece (residence); tyndt, delikat Stykke n,
i Barnesprog (herskabelig Lejlighed, Herskabsbolig c);
when the _ comes to the door, it shows he doesn't
keep many servants, i Kortspil: naar Trumfkonge
spilles ud, maa vedkommende bave kastet de mindre
Trumfer; put the beggar (or a churl) on a (or the) ~
saette Bonden p. Herremanden ; one of nature's gentle-
men en adelbaaren Sjael; _ attendant opvartende
Kavaler [bos on], commoner Student af nsesth0jeste
Rang, velhavende Student c, dog Hanhund, farmer
Proprietor c, jockey Amat0rrytter c, player Dilettant,
Amat0r c, rider Amat0rrytter. gentlemanlike ['dgentl-
manlaik] a fin, dannet, s0mmende sig en Herre el. en
fin Mand, en Herre vserdig. gentlemanliness ['dgentl-
manlines] s dannet (el. fint) Vaesen n. gentlemanly
['dgentlmanli] a fin, dannet, &c [gentlemanlike].
gentleness ['dgentlnes] s Blidhed; Mildbed; Sagtfaerdig-
hed, &c; Varsomhed; Fromhed c, &c. gentlewoman
['dgentlwuman] s Dame; Kammerfrue; t sc Husholderske
c. gently f'dgentli] ad blidt; mildt, b!0dt ; lemfaeldig,
med Lempe, lempelig; sagtfserdig, sagtmodig; varsomt,
naensomt, med naensom Haand &c; stretch ~ down
skraane jaevnt ned.
Gentoo [dgen'tu1] hedensk (ikke-muhammedansk)
Hindu c.
gentry ['dgentri] lavere Adel [baronets, knights,
squires, gentlemen], b0jere Middelstand c, konditione-
rede Folk pi; Herrer pi, Folk pi, isaer iro; these _ disse
Herrer, disse Folk.
genuflect ['dgenjuflekt] vi b0je Knae, g0re Knaefald.
genuflection, genuflexion [dgenju'flekjan] Knaeb0jning
c, Knaefald n.
genuine ['dgenjuin; -ain] aegte, uforfalsket; 10dig, ogs.
dadlende : gedigen; the ~ article F joe den aegte Vare.
Mods: spurious imitation; real _ [bl. a. gedigen]
paganism, genuineness s ^Egthed, Uforfalsketbed c, &c.
genus ['dgi-nas, 'dgenas] s Genus n, Slaegt c. PI
genera, hv. se !
geocentric [dgi'o'sentrik] a geocentrisk. geode ['dgi'-
oud] s min Aetit, Geode, Blsere-, Klapper-, Rangle-,
Ornesten c. geodesic(al) [dgi'o'desik(l)] a, geodesically
ad geodaetisk. geodesy [dgi'adisi] s Geodaesi, Land-
maaling c. geodetic [dgi'o'detik] a geodaetisk. geodetics
f-s] pi Geodsesi c.
Geoffrey ['dgefri] s Gotfred.
Geoghegan f'gi'gan] s.
geognost ['dgi'dgnast] s Geognost, Bjergkyndig c.
1 PI gentlemen aim. udt. ['dgentlmanj, dog i Tiltale
<«Mine Herrer !») som oftest ['dgentlmen].
2 Gentleman and lady have in America no
longer any distinct meaning. The millionaire's porter
is a gentleman. De Vere, cit. i Engelsk Filologi.
— Om Begrebet gentleman se ogs. Th. Sundby, Blaise
Pascal P. 18 med Note!
geognostic [dgi'dg'nastik] a geognostisk. geognesy
[dgi'agnasi] s Geognosi c, Laeren om Jordskorpen.
geogonic [dgi'o'ganik] a geogonisk, geologisk. geogony
[dgi'agani] s Geogoni c, Laeren om Jordens Dannelse.
geographer [dgi1 agrafe] s Geograf c. geographical
[dgi'o'grafikl] a geografisk. geography [dgi'agrafi] s
Geografi, Jordbeskrivelse c; ~ book Geografi c. geolater
[dgi'alata] s Jordtilbeder c. geolatry [dgi'dlatri] s Geo-
latri, Jordtilbedelse, Jorddyrkelse c. geologic(al) [dgi'o-
'ladgik(l)] a geologisk. geologist [dgi'aladgist] s Geolog
c. geologize [dgi'aladgaiz] vi studere Geologi. geology
[dgi'aladgi] s Geologi, Jord(dannelses)laere c. geomancer
['dgi'omansa] s Geomant, Jordspaamand c. geomancy
['dgi-omansi] s Geomanti, Jordspaadom c. geomantic
[dgio'mantik] a geomantisk. geometer [dgi'amita] s
Geometer; ent Maaler, Spander, Spanner c: Geometra.
geometric(al) [dgio'metrik(l)] a geometrisk ; _ drawing
Konstruktionstegning, Projektionstegning ; . stairs
Fritrappe. geometrician [dgiami'tri/an] s Geometer;
ent Maaler c [geometer], geometrize [dgi'amitraiz] vi
gaa geometrisk frem. geometry [dgi'amitri] s Geometri
c. geophagism [dgi'afadgizm] s Geofagi, Jordspisning c
[dirt-eating]. geoponic [dgro'panik] a Jordbrugs-,
Landbrugs-. georama [dgio'ra'ma] s Georama n, egl.
Jordoverblik.
geordie ['dga^di] prov & sc Guinea c, 21 Shilling
pi; min si (stephensonsk) Sikkerhedslampe; prov Grube-
arbejder, Kulbryder c [coalminer, pitman]; Kulskib n,
Kulskude c; ~s deep [dybt nedlastede] with coal; her
sails were covered with - patches.
George ['dga^dg] s Georg, J0rgen c; St. J0rgens Bil-
lede: som bssres af Hosebaandsriddere; p Rugbr0d,
Kommisbr0d n, Kommis c [brown ~] ; the Royal ~, is.
om et Krigsskib af dette Navn, der i 1790 gik tilbunds
udenfor Portsmouth m. sin Besaetning, 800 Mand. Jvf
Dickens' s Cricket, Chirp the First!; St. ~ he was for
England, St. Denis was for France: sigter t. de to
Folks Hserskrig; it rains Duke ~s f det regner Sko-
magerdrenge (*Skomagergutter). Georgia ['dga>9dga] s
Georgia n. Georgian ['dga/adg8n] a georgisk. Georgiana
[dga>'dgana] s. georgic ['dga^gik] a Landbrugs-, Jord-
brugs-; s Georgikon, Landbrugsdigt n.
Georgie ['dga 9dgi]. Diminutiv af George, Georgina.
Georgina [dga^'dgi'na] Georgine, J0rgine.
Gepidae ['dgepidi'] pi -. the _ Gepiderne.
Gepp [dgep] s.
gerah ['giara] s bibl Gerah c, egl. B0nne, mindste
hebraiske Vaegt & M0nt = Vao Shekel.
Geraint [dge're«nt] s. Gerald ['dgerald] s Gerhard, F
Gert. Geraldin ['dgeraldin] s. Gcraldine ['dger8ldi(')n]
s Gerhardine.
geranium [dgi'reinjam] ^ Geranium, Storkenaeb c.
Gerard ['dgerad, -a^d] s Gerhard, F Gert c.
gerboa ['dga'boa, dga'boua] Springmus c [jerboa].
gerfalcon ['dga'fa'kan; -a'lkan, -alkan] Jf Jagtfalk c,
&c [gyrfalcon].
Gergesenes [ga'gi'si'nz] pi bibl Gergesenere.
Gerizim ['gerizim] s bibl Garizim n; Mount ~.
germ [dga'm] s Spire; $ ogs. Frugtknude c; fig Spire
c, Fr0 n; a giant in ~, i Spiren, i Fr0et.
german ['dga'men] a poet naerbeslaegtet; cousins _
k0delige S0skendeb0rn. German ['dga-man] a tysk;
the ~ flag, en vis Slange;.1 . flute (Tvaer)fl0jte; . gold
1 There is one snake that we who collect know as
the German flag, because it is red and black, and
white. R. Kipling, Life's Handicap 267.
hate; [o*] so; [al] I; [au] out; [3] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [9].
Ger
392
get
Flitterguld; the - Ocean Vesterhavet, ogs.* Nords0en;
the „ princes, is. de tyske Rigsfyrster ; . silver Nys01v
[albata] ; , text Fraktur c; - tinder Tender, ogs.* Fyr-
svamp, *Knusk c; - toys Nyrnbergervarer. German s
Tysker c; tysk n; amr Kotillon c; lead things called
"germans". Kipling, Captains Courageous 123.
germander [dga'manda] s ^ Kortlaebe: Teucrium;
Lsegeserenpris, *Laegeveronika, Busleik c, Tegrses n\
Veronica officinalis; ~ speedwell, wild ~ tvesksegget
Veronika c: V. chamcedrys. germane [dga-'mein;
'dgo meto] a (n8er)beslsegtet ; fig beslsegtet [med to]; I
say this, though it may not seem immediately ~ to our
purposes today. Germania [dga^'meinia] Germanien n.
Germanic [dga'manik] a germanisk, germansk. ger-
manism ['dga'manizm] s Tyskhed, tysk Sprogegenhed,
Germanisme; Rationalisme c. germani/.e ['dga'manaizj
vt fortyske. Germany ['dga'mani] s Tyskland n.
germ-bread ['dgo'mbred] s (Slags) Grovbr0d. germen
['dga'men] s Spire [germ]; is. $» Frugtknude c I germ,
ovary], germicidal ['dga'misaidal] a spiredraebende;
the ~ property of cobra poison, germinal
a Spire-, Spirings-; a _ vesicle, germinate
vi spire, skyde. germination [dga-mi'neijan] s Spiring c.
Gerry ['geri] s. Is. en amerikansk Politiker f 1814.
gerrybuilder ['dgeribildaj s Bygningsspekulant c.
Aim. jerrybuilder.
gerrymander [geri'ma'nda, -'manda; i Engl. ogs. dge-]
vt is. amr omlsegge (. . . omkalfatre) Valgkredsene i, abs
omlsegge Valgkredse(ne) ; and metropolitan advocates
of ~ing are all in the same boat.
Gertie ['ga'ti] Gerda. Gertrude ['ga tnrd] Gertrud(e),
F* Trude c.
gerund ['dgerand] s gr Gerundium, Verbalsubstautiv
n; —grinder F Skolemester c. gerundial [dgi'rAndjal]
a gr gerundivisk.
Geryon ['gerian, dg-] s.
Gesmas [?] s Gesmas, i gamle Mysterier den ubod-
fserdige R0ver p. Korset. Jvf Dumachus!
Gessler ['gesle] s.
gcst(e) [dgest] s Bedrift; Historic, Kr0nike c; the scene
of these gestes is laid in ordinary life; the gests of
George's passion [St. J0rgens Lidelseshistorie] are
numbered among the apocryphal writings, gestate
['dgeste't] vt gaa svanger (el. frugtsommelig) med, F
gaa og brygge paa. gestation [dge'ste^en] s Svanger-
skab n, Frugtsommelighed, (Dyrs) Drsegtighed; Svanger-
skabsperiode, (Dyrs) Draegtighedstid ; passiv Motion c.
gestatory ['dgestatari] a Svangerskabs-, Draegtigheds-.
geste [dgest] s. Se gest! gestic ['dgestik] a som herer
til Krigsbedrifter; Saga-, Sagn-1; Motions-, Bevsegelses-;
~ art Dansekunsten, Dans c. W. Scott; skill'd in ~
lore kyndig i gamle Sagn. Goldsmith, Traveller.
gesticnlar [dge'stikjula] gestikulerende, gestikulatorisk;
the often excited and ~ proceedings of foreign assem-
blies, gesticulate [dge'stikjuleU] vi gestikulere. gesti-
eolation [dgestikju'leijan] s Gestikulation ; Gestus c.
gesticulatory [dge'stikjuletari] a gestikulerende, gesti-
kulatorisk. gesture ['dgestja] s Gestus c (pi Gestus pi),
is. Haandbevsegelse, Fagte c.
1. get [get] vt skaffe; skaffe sig; faa; tjene [Penge
money; over 1000 Guinea p. den above a thousand
guineas by it]; faa, formaa, overtale [ham t. at
g0re det him to do it]; .amr ssette i Forlegenhed
1 Disse to Betydninger forkastes af H. Bradley (New
Engl. Diet.), gestic . . . Pertaining to deeds or exploits.
[Goldsmith]. Annandale 1892.
[puzzle]; amr lave, tillave, *ogs. stelle istand [Frokost
breakfast]. Jvf difference, feeling, heart! that's what
~s me ogs. det er d e t jeg ikke forstaar amr; ah, there
you've got me! ogs. ja, det skal jeg lade vaere usagt;
who was it that got [skaffede] you the place?; I'll _
you it, ~ it you, ~ it for you jeg skal skaffe dig
den; what can I - for you? is. som Butiksvends
Sp0rgsmaal: hvad er (el. staar) t. Tjeneste?; I wish you
may - it! F det kunde du li', ogs.* var det ikke mere,
du vilde ha'? fikst du Pseren? *ogs. da vilde du vel
like dig? he'll ~ it nicely! F Jo ban faar! _ it done
faa det gjort el. bestilt; the book you've got there F
den Bog (*ogs. den Bogen) du har der; you've got to
endure that du faar (P* du lyt) taale det; > [laere] a
lesson; _ the tickets 10se Billetter; where did you ~ that
from? isser: hvor har du det fra? ~ in the harvest faa
H0sten i Hus ; before I could ~ in a word, faa et Ord
indf0rt; ~ off faa af; faa bort; could not ~ on his boots,
faa Stavlerne paa; „ him onto ... isser: faa ham ind paa,
faa ham t. at tale om; he could not - out [faa frem] the
word home; ~ the fire under blive Herre over Ilden;
_ up faa istand, arrangere; ssette i Scene. Jvf get-up!
~ up a task Isere en Lektie ; you never got this up at
all dette (Pensum) har du slet ikke forberedt dig paa;
the book (piece) is splendidly got up Bogen (Stykket)
er glimrende udstyret.
2. get [get] v reft: ~ you gone! afsted med dig! *ogs.
kom dig afsted! _ herself up F flkse sig op; she got
herself up for the occasion.
3. get [get] vi faa; komme; v. Adj. & Part: blive.
Jvf drunk, fag, rid ! take your third and ~ ! og pak
dig bort! you ~! p aa rejs (Pokker i Void, *ogs. paa
Vseggen &c) ! before he had got [var kommen] three
paces; it is -ting dark det begynder at m0rkne, det
m0rkner ; _ tipsy blive beruset ; - beaten (paid) faa
Bank (faa sine Penge); but after a little I got musing
[kom jeg til at tsenke] upon how it could have . . .; -
along komme afsted; fig klare (*ogs. greie) sig [dermed
with it]; komme ud af det [med ham with him]; -
along! p rejs Pokker i Void (*ogs. paa Vseggen &c)!
*ogs. (aa) blaas! how is the world -ting along? hvordan
staar det til ude i Verden? you'd belter have some tin
[M0nt, ogs.* Mynt] to ~ along with; American ladies
cannot ~ along [kan ikke leve] without men; ~ at
komme til; naa frem til; faa fat i. Jvf getatable!
what are you -ting at? p hvad sigter De til? hvad
mener De? - away komme (el. slippe) bort; you ~
away! P aa rejs ad Helvede til, *ogs. paaVaeggen, &c!
there, - away, don't begin to cry! se saa (f. Pokker),
begynd nu ikke at grsede! try and - away [komme
bort] from the subject; there's no -ting away from
this det kommer man ikke fra; _ in komme ind, ogs.
i Spil; stige ind, stige op, i en Vogn; when a fellow
-s in co [gaar%i Kompani] with the devil alcohol...;
the old gentleman got into [steg op i] his chaise; ,
into a dress komme i en Kjole; I shall soon ~ into it,
figurlig : jeg kommer snart efter det; ~ off komme af; &
komme af; komme afsted; slippe bort el. vsek, F* ogs.
komme sig vsek; sp komme ind, komme til Maalet; -
off cheap (ly) slippe billig, f. godt K0b; _ off so well
komme (el. slippe) saa vel fra det; - off his flogging
slippe f. Tamp &c; _ off [komme 10s af] the treaty; so
I got off [steg jeg af] my tricycle; he got off for the
fright ban slap m. Skrsekken. En Gallicisme i Scotts
Redgauntlet ch VIII [il en fut quitte pour la peur];
- on komme videre; g0re Fremgang, avancere; komme
frem [i Verden in the world]; trives, f. Eks. om en
[a- i' u'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a1] hwrt; [9] inner;
get
393
gib
Nyf0dt; the young man got upon [satte sig op p.] his
cart; I went to see how he (or the work) was ~ting
on, hvorledes det gik (ham, med Arbejdet); the after-
noon was -ting on det led p. Eftermiddagen; it is
-ting on for [det lakker ad] morning; he is -ting on in
life ban bliver seldre, *ogs. ban kommer op i (el. ban
traekker paa) Aarene; ^ on [komrne (ud) af det] with
him; Jack got on very rapidly with his [gjorde hurtige
Fremskridt i] French; - on to [stige op paa, bestige]
my tricycle; _ on (to) [komme ind p.] a subject; ~ on
[hjselpe (el. klare) sig] with one horse; ~ out komme
ud; komme frem; komme op, f. Eks. af Vandet; stige
ud [af Vognen of the carriage], gaa af; miste Traaden,
*ogs. komme af det; „ out! bl. a. ud med Dem!; pak
Dem!; aa rejs (Fanden i Void, *ogs. paa Vseggen &c)!
undert. bvor vil De hen? . out of bl. a. blive af med,
tabe; _ over komme over; tilbagelaegge; forvinde [et
Tab a loss; St0det the shock]; there was no -ting over
[det var ikke muligt at komme fra el. forbi] the point
about the blanket; _ through komme igennem ; I got,
that Sunday, through [tilbagelagde] three-and-twenty
miles; ~ through with a bill ssette en Lov igennem;
got [kom] to the beach without opposition; where's my
book got to? hvor er min Bog blevet af? - to like [faa
Smag for] liquor; from telling this story two or three
times she got [kom bun] finally to believing that . . .;
they got [kom] together and formed the plot of . . .; ~
up rejse sig, staa op ; my trousers keep -ting up,
kryber op; the wind's Mng up every minute, frisker
(i, *paa), *ogs. friskner i . . .
4. get [get] sp Avl c, Efterkommere pi; git For-
tjeneste, Vinding c, Udbytte; Bytte n; a record of each
win of the ~ of the celebrated running horse sires.
get(-)at(-)ability [get'ata'biliti] F Tilgsengelighed c.
getatable [get'atabl] a F tilgsengelig, *ogs. tilkommelig;
a description of every - nook in the place.
Gethsemane [geb'semani] s Getsemane n.
gett [get] sc cont Unge c, Barn n fgeatj.
getter-up ['getarAp] s Arrangeur; Fremssetter c; the
getters-up of a mere charade, getting s Erbvervelse,
Indvinding; cone Fortjeneste, Gevinst c. get-np ['getAp]
Arrangement n; Iscenessettelse, Iscenessetniug; aftalt Hi-
storic; torn Stas c; (is. Bogs, Skuespils) Udstyr; (Persons)
Udseende, Ydre n; a _ of the Tories.
Gettysburg ['getizba-g] s.
gewgayr ['gju-ga'] s Stykke Glimmerstas, k0nt (ogs.*
pent) Stykke Leget0j n.
gey [ge1] ad prov temmelig. Se 1. gay !
geyser ['gaisa, -za; 'geisa] s sprudlende (el. koghed)
Kilde c.
gharri ['gari, 'gAriJ s hind (Okse-, Pony)vogn c.
ghastly ['ga-stli] a d0dbleg; sp0gelseagtig, uhyggelig;
rsedselsfuld, skrsekkelig; turned - pale blev d0dbleg;
the plough and the spade have not seldom turned up
_ [sp0gel?eagtige, raedselsfulde] memorials of the
slaughter.
ghat [ga't] s hind (Fjeld)pas n, Overgang; ^Bro
(*Brygge), Baadtrappe c, Landingssted ; Fsergested M;
Fjeldksede c.
ghaus [?] s ind Samburhjort c: Rusa Aristotelis
[samb(h)ur].
ghaut [ga-t] s hind Pas n, &c [ghat]; the Ghauts
Ghatesbjergene, to Fjeldkaeder i det sydlige Indien.
gha/al ['gazal]. Se gazel!
ghazi ['ga-zi] s Veteran (i Islams Tjeneste), Kelt (fra j
Kampen mod Vantro), Troshelt c; the fifty were .
half maddened with drugs; a rush of -s against half
a dosen British bayonets.
gheber ['geiba, 'gi'ba] s bl. Ottomaner : Gheber, (per-
sisk) Ildtilbeder, Vantro c.
ghee [gi-] s hind (Sm0r)olie c.
Ghengis f'dgerjgis]; _ Khan Dschingiskan.
Ghent [gent] s Gent n. Jvf Gaunt!
gherkin ['ga'kin] s (lille, *liden) syltet Agurk c.
ghetto ['getou] s J0dekvarter n, J0degade c.
gheva [?] s hind Bomuldssko c med Lsederrand.
Ghibellines ['gibalinz, -ainz] pi Ghibelliner.
ghillie ['gili] sc Karl, ogs.* Dreng, Tjener, *Gut c
[gillie].
Ghizeh ['gi'ze*] s.
ghole [gu-l] s Ghoul c [ghoul],
ghoor [gua] hind Palmesukker n [jaggery].
ghost [goust] s Aande f; Aand, Skygge, Genganger c,
Genfserd, Sp0gelse n\ F Substitut, Stedfortrseder,
Skygge c; -s ogs. Pusleri n, *Skr0mt n. Jvf lay vt!
the Holy Ghost den Helligaand; give up the - opgive
Aanden; the latter has no more right to employ a
substitute than an artist would have to get a
"ghost" to execute commissions. The Globe 27/e 1893;
the ~ walks, i Teaterslang: der er Gage at faa;
he hasn't the ~ of a chance, ikke det fjerneste Haab;
the ~ of his former self, of what he had been en
Skygge af hvad ban bar (. . . havde) vseret; he looks
like the - of his former self, ogs. ban ser ud som sin
egen Skygge. ghostlike ['goustlaik] a gengangeragtig;
sp0gelseagtig. ghostliness s Aandelighed c, &c. ghostly
['goustli] a aandelig; Aande-; sp0gelseagtig; _ [aandelig]
comfort, father; the ~ hour of midnight Aandernes
Time, Aandetimen; this is a strange, a _ place.
ghostjnioth ent Humleborerske c: Hepialus (s Hepio-
lus) humuli; word gr- Skyggeord, Ord som aldrig
bar eksisteret.
ghoul [gul] s myt Ghoul, (menneskeasdende) Daemon
c, i Orienten. ghoulish ['gu'lij] a ghoulmsessig; dse-
monisk, ubyggelig; he would go through a - panto-
mime. Du Maurier, Trilby I 171 T.
ghyll [gil] s Hulvej, K10ft c [gill].
Giafflr ['dgafa] s Giaffir, Pacha af Abydos og Zulejkas
Fader. Byron, Bride of Abydos.
giallo ['dgalou] s : _ (antico) gult Marmor n -. Marmor
Numidicum; _ capitals. giallolino [dgalo'lino11] s
Neapelgult n.
giant ['dgaiant] s Ksampe, Gigant; i nord. myth Jette,
ogs.* Jo tun c. Jvf causeway! Jack the Giant Killer,
Helten i et Folkeeventyr; the Giant Mountains Riesen-
gebirge; a perfect ~ [Ksempe] of a man. giantess
['dgaiantes] s Ksempekvinde; Jettekvinde c, &c.
giaour ['dgaua] s egl Hund; vantro (Hund), Kafir,
Ikkemahomedaner c.
Gib [dgib] s F Gibraltar n. gib [dgib] si Fsengsel n.
gib [gib] s dmp Hagekile, N0gle c. gib [dgib, gib] vt
fastkile. gib [dgib] vi om Hest: gaa bag T0jlen, vsere
staedig (*is. sta). gibber ['dgiba] s Hest som gaar bag
T0jlen, stasdig (*is. sta) Hest c.
gibber ['giba; 'dg-] vi tale uforstaaelig (el. utydelig,
uartikuleret), udst0de menings!0se Lyd, mumle; and
the sheeted dead did squeak and ~ [mumle] in the
Roman streets. Hamlet I 1; old naughtinesses rose out
of their graves, and danced, and smirked, and ~ed
again. Thackeray, Newcomes II 255; a crowd of
-ing figures, gibberish ['gibarij] s Kragemaal, Pludder-
vselsk, *Labelsendsk, Kraakemaal n. gibberish a me-
nings!0s, malebarisk.
hate; [o«] so; [ai] I; [au] <wt; [S] the; [b] thiu; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
gib
394
gibbet ['dgibit] s Galge c; perish on a ~, i Galgen.
gibbet vt hsenge (og udstille i Galgen).
gibbon ['giban] 8 zoo Gibbon, langarmet Abe c:
Hylobates. Gibbon ['giban]. Is. Edward ~, eii engelsk
Historiker f 1794.
gibbose [gi'bous], gibbous ['gibas] a puklet, pukkel-
rygget. gibbousness [-nes] Pukkelryggethed c.
Gibbs fgibz] s.
gibcat [-gibkftt] s f Hankat [tomcat].
gibe [dgaib] v haane, spotte; s Haan, Spot c, Stik-
leri n.
gibel ['gibal] s jf Danikaruds c: Cyprinus gibelio.
Gibelins ['gibalinz] pi Ghibelliner [GhibellinesJ.
Gibeon f'gibian] s. Gibeonite ['gibjanaitj s Gibeonit;
fig ogs. Slaves Trsel, Arbejders Haandlanger, Tusind-
kunstner c.
giber ['dgaiba] s Spotter, Forhaaner c.
giblets ['dgiblits] pi Kraaser. giblet-sonp Kraasesuppe,
*Gaasekraassuppe.
Gibraltar [dgi'bra(-)lta] s Gibraltar w. Jvf Gib!
Gibson ['gibsan] s Jepsen, Ipsen, Ibsen.
giddiness ['gidines] s Svimmelhed; Flygtighed, Lethed,
Forflejenhed, *(om Pige) ogs. Floxethed c. giddy ['gidi]
a svimrnel; svimlende [H0jde height]; hvirvlende; flyg-
tig, let, ubestandig; ubetaenksom, letsindig, forflejen,
vilter, *om Pige ogs. floxet. giddy vt gore svimmel.
giddy vi hvirvle om; g0re svimmel; the ~ing [svim-
lende] precipice.
Gideon f'gidiftn] s.
gier-eagle ['dgiarrgl] > bibl Lammegrib c: Gypaetus
barbatus.
gif [gif] cj f dersom, hvis [if].
giff-gaif ['gifgaf] s Gaver og Gengaver pi, Noget n
for Noget; . makes good fellowship Gaver og Gengaver
holde laengst Venskab, givet skal gaeldes (el. lige for
lige), om Venskab skal holdes.
Gifford ['gifad] s.
giffy ['dgifi] s. Se jiffy!
gift [gift] s Gave, Foraering; (Natur)gave, Begavelse
c, Gaver pi /_ of nature, natural .]; Ret til at bort-
give, Bessettelsesret, is. Kaldsret c [til of]. Se gab!
it was the ~ of [en Foraering fra] my poor mother;
have the . of bl. a. bave Gaver for; they would not
have it as (or at) a ~, om de flk den til givende,
*om de fik den givende; the, living is in his - ban
bar Kaldsretten, bessetter (el. kan bortsksenke) Kaldet;
as if their lives were in his ~ som om deres Liv be-
roede p. ham. The Antiq VII 67; you don't fancy
that you are the only man with a .. [med Gaver] for
humbug?; have st within his ~ raade over nt. gift
[gift] vt begave; _ away sc bortsksenke, bortgive.
F. Eks. Scott, The Abbot 269 T. Se gifted! gift a
given, i enkelte Tilff; you must not look a ~ horse in
the mouth given Hest skal man ikke se i Munden;
— book Bog passeude t. Forsering. gifted f'giftid] a
begavet; a -person et begavet Menneske, en Begavelse.
giftedness [-nes] Begavelse c. giftie ['gifti] sc Gave c;
0 wad some power the ~ gie us To see oursels as
ithers see us! Burns, To a Louse!
Ste [gig] s Gige, Fiol f; si Lystighed, Moro [fun,
spree]; si Kvartpenny c [farthing], gig [gig] s Gig,
tohjulet Enspsendervogn; & Gig; (Uld)kardemaskine;
Harpun [fishgig]; Lyster c; the -s & ogs. Gigroerne.
gig vt barpunere; lystre.
gigantic [dgai'gantik] ksempemaessig, kaempestor,
gigantisk. gigantomachy [dgaigan't&maki] Gigantomaki,
Kamp c med Kaemper.
gigger ['dgiga] si D0r c [jigger].
giggle ['gigl] vi fnise. giggler Fniser c.
giglamps ['giglamps] si Glarojne, ogs.* Briller pi; P
Brilleslange c, bebrillet Person.
giglet ['giglit] git & prov Tejte c; fill the boat with
dirty live lumber for that ~'s sake? Kingsley,
Westward-Hoi I 172 T.
gig-machine Kradsemaskine. gigman ['gigman] Har-
punerer, *Harpun0r; Lystrer; Gigkusk; fig Filister c1
- orig bos T. Carlyle. gigmanity [gig'maniti] Fili-
steri n, Filistre pi; _ [Filistrene] has been avoiding the
St. James'. Pall Mall Mag. 1893. 598. gigmill ['gigmil]
Stampem011e.
gigot ['dgigdt] egl Bedek011e c, *Faarelaar n [leg-of-
mutton]; ~ sleeve Skinkeserme.
Gil [gil]. Forkortet af Gilbert. Gilbert ['gilbat]
Gilbert, Ingilbert, *Ingebrigt, Engebret.
Gilboa [gil'bo"a] s.
Gilchrist ['gilkrist] s.
gild [gild] vt forgylde; fig hst gyldne, *ogs. gylle.
Jvf gilt ! gilder s Forgylder c.
Gildersleere ['gildasli v].
gilding ['gildiq] s Forgylding c.
Gilead ['giliad] Gilead w; balsam of . Mekkabalsam.
Giles [dgailz] ^gidius c; St. Giles's, nml. parish, et
berygtet Kvarter i London, i Nserheden af Seven Dials;
St. ~'s Greek, the dialect of St. ~'s, ogs. Landstryger-
(*ogs. Fante)sprog n. Jvf hobnail & vi hop!
Gilflllan [gil'filan] s. Gilford ['gilfad] s.
Gill [dgil] s ^Egidius; Harry _. Se Wordsworths
Digt Goody Blake and Harry _. gill [gil] s Ravin,
K10ft c, *ogs. Skar n. Fejlagtig ogs. skrevet ghyll.
gill [dgil] Ottendedelspot, Kvartpint c, 0.142 Liter;
Lidk0b n, ogs.* K0bskaal c. gill [dgil] s Pige c [jill].
gill [dgil] s ^ Jordvedbend, Korsknop, Mordrev, Sj01v-
grede c: Glechoma hederacea. gill [gil] s Gselle c,
*ogs. Tokn w; K0dlap, K0dtap c, under Fuglenseb;
Underansigt w; Mund c; -s si ogs. h0je Flipper (*Snip-
per), Fadermordere; grease his ~s gere sig tilgode, *ogs.
n0re sig; lick his ~s slikke sig om Munden; wipe your
~s! F t0r Dem om Munden! pale (or white) about (or
in) the .s bleg om Nsebet (*om Nebbet); — corer Gaelic-
dsekke: Operculum; — net Net, Garn.
Gillespie [gi'lespi] s.
gillie ['gili] s is. sc Karl, ogs.* Tjener, Oppasser,
*ogs. Gut, Dreng; Roer, Rorskarl c; the pay of boat-
men or -s. Gillies f'giliz] s. Gillmore ['gilma-»] s.
gilly ['dgili] s. Se gillyflower! gilly ['gili]. Se gulie!
gillyflower ['dgiliflaua] ^ Levk0j [stock]; Gyldenlak
c: Cheiranthus cheiri [wall (gilly) flower],
Gilpin f'gilpin] s\ John „, Emnet f. en Ballade af
Cowper.
gilse [gils] Jf ung Laks, *ogs. Laexing c [grilse],
gilt [gilt] si Penge pi, *ogs. Gelt c. gilt [gilt] si Dirk c;
use the _, man! Ainsw., Jack Sheppard II XVIII.
gilt [gilt] part & a forgyldt; silver .. gilt [gilt] F
Forgyldning, *Forgylding c, k0nt (*vakkert) Ydre w;
the ~ soon rubs off, ogs. Herligheden varer ikke laenge;
der er lidet v. den Fornojelse; that takes the ~ off the
gingerbread det tilintetg0r Illusionen ; det sluger hele
Profiten, *ogs. Vindingen gaar op i Spindingen; — edge
i Guldsnit; _ butter flneste amerikansk Sm0r; ..edges
1 Denne Betegnelse er af Carlyle taget efter et Vidne-
udsagn i Thurtell's Trial: Q. What do you mean by
"respectable"? A. He always kept a gig.
[a- 1- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] fall; [ft] hot; [A] hwt; [a'] hwrt; [a] inner;
gim
395
fcir
Guldsnit w; -head jf Guldbrasen, (den rette) Dorade c :
Chrysophrys aurata; paper Guldpapir.
gimbals ['dgimblz] pi Balance c, Slingrebojler pi.
gimble ['dgimbl] s. Se gimbals!
gimcrack ['dgimkrak] Leget0j, (Stykke) Smirrepiberi
w; Bagatel c. gimcrack ['dgimkrak] a vserdi!0s, ube-
tydelig; usegte, humbugagtig. gimcrackery ['dgim-
krakari] Snurrepiberier pi • billige (og slette) Varer pi,
billigt Gods n.
gimlet ['gimlitj S0mbor, Svikbor n, *Spikerbor c;
~ eye skelende 0je. gimlet ['gimlit] vt bore; J> dreje
(Anker) om Lseggens Akse.
gimmer ['gima] sc Gimmer, *Gimre c, ungt Faar som
endnu ikke bar haft Lam. gimmer ['dgima] Haengsel
w, med Led [jimmer]. gimmew ['dgimju] Dobbeltringe
pi, is. Slingreb0jler pi [gimbals].
gimp [gimp] s Skruetraad; Guipure c. Ogs. _ lace.
gimp vt overspinde, gennemtrsekke, m. Silke.
gin [dgin] s Genever c. gin [dgin] s austr Kone c
(wife], gin [dgin] s Maskine c; is. L0ftevserk; ,£, lille
(*lidet) Hejsehjul n Jsernblok; 0 Egreneringsmaskine
c, til Bomuld; f Slags Pineredskab n; git Done, Snare c;
a rat - en Rottefselde. Marryat, J. Faithf. 351 T.
gin [gin] v R gav [gave]; P & F givet [given], gin
[gin] cj dersom, hvis git & prov; ~ [sset at, dersom] a
body meet a body, gin [gin] vt poet begynde [begin].
Formen gan ofte som intetbetydende Hjselpeverbum :
monne [did] ; and loudly 'gan his early matins sing.
gin [dgin] a amr net, fin ; _ and tidy net (el. fint) og
pyntelig klsedt. gin-and-tatters P laset Snapse-
(*Dramme)drikker c. ginjbuds ['dginbAdz] P «Genever-
blomstera [brandy blossoms]; — chain & Hejsestrop c.
Ginevra [dgi'nevra] s.
gin-foundered ['dginfaundad] 0delagt af Drik.
gingal(l) ['dginga-1, -gal] anglo-hind (indisk, kinesisk)
Svingb0sse1; lang L\mteb0sse c.
gingelly ['dgindgili] s. Se gingerly! _ oil.
ginger ['dgindga] a prov sk0r; spaed, *ogs. k!0k.
ginger ['dgindga] s Ingefser: Amomum zingiber; sp si
kvik (o: ved Ingefser opkvikket) Hest2; si Judas, r0d-
haaret Person c. ginger vt krydre m. Ingefser; sp si
opkvikke (en Hest) v. Ingefser2. gingerade [dgindga'reid]
p Ingef?er01 n. ginger|beer Ingefser01 n; bread
Honningkage c; p forlorent Kram, usegte Juks n; si
M0nt c, Moneter pi, *Mynt c. Jvf gilt ! your old dad
had the ~; a ~ affair P noget skrebeligt T0jeri; _
battle Slag m. malede Soldater; - hatches J> fint
Kvarter n ; ..hackled si med horgult (ogs.* straagult)
Haar; — haired si radhaaret.
gingerly ['dgindgali] a & ad forsigtig, varsom (ad
varsomt); it was necessary to manoeuvre very ~ indeed;
walk ~. gingerly ['dgindgali] s Sesamfr0 n & pi, af
Sesamum orientale; ~ oil Sesamolie. Ogs. gingelly,
gingily.
ginger jpatod si r0dhaaret; — pop p Ingefser01 n.
gingham ['girjam] Gingam c & n, en Slags Bomuldst0j;
si is. cont Paraply c [gamp].
gingily ['dgindgili] Sesamfr0 n & pi [gingerly].
gingiral [dgin'dgaival] a gingival, Tandk0d-.
1 gingal(l), jingal. Anglo-Ind., fr. Hind, jajal: an
Indian or Chinese swivel-gun. Fen n ell.
2 Mserk The Slang Dictionary Art. flg: "To fig a
horse", to play improper tricks with one in order to
make him lively. The fig is a piece of wet ginger
placed under a horse's tail for the purpose of making
him appear lively, and enhance his price.
gingko ['girjkou] ^ Gingkotrse n: Salisburia. Findes
plantet v. omtrent alle Templer i Japan og Kina.
gingle ['dgirjgl] vi klirre, Ac [jingle].
ginglymoid ['dgirjglimoid, 'gin-] anat ginglymoi-
dal(sk), indf0jet, passende ind i hinanden. ginglymus
['dgirjglirnas, 'girj-] awa£ Ginglymus c, Hsengselled n,
Ledf0jning c.
gin gumbo b ['dgiqgambab] si Stykke Snurrepiberi w;
Tingest, Bagatel c. Jvf thingumbob!
gin [horse ['dginha 9s] Hest v. en Maskine, i en Fabrik;
fig Hest i en Lerm011e; he would make his rounds like
the „ in its circuits, or the prisoner on his wheel;
house is. Egreneringshus.
ginirally ['dgin(i)rali] ad p almindelig [generally].
ginny ['dgini ? 'gini] prov Kalkun, kalkunsk H0ne c.
ginny ['dgini] si Brsekjern n; — carriage railw Material-
vogn.
gin-palace ['dginpalis] Geneverpalads.
ginseng ['dginserj] ^ Gingseng, Kraftrod c; Panax
quinquefolium.
gin-spinner ['dginspina] si Geneverbrsender, Destil-
Iat0r c.
(iiona [dgi'ouna ?] Giona c, en Person i Meyerbeers
Profeten.
Oioranni [dgo'vani, it.] Giovanni, Juan c; Don ~ Don
Juan. Jvf journeyman !
gip [gip] vt knibe (el. tage) Hovedet af, tilrede, *is.
gane, om Sild. gip [dgip] s univ Oppasser c, &c [gyp].
gipsy ['dgipsi] s Zigeuner, Tater, P* (Lang)fant,
Rejsende; sc T0s c, Pigebarn n, *ogs. Jente; p Luks,
ogs.* Rsev c; gipsies, ogs. Kseltringer; female ~ Zigeuner-
kone, Taterkone, *ogs. Tatre, prov Fantefente c. gipsy
vi g0re Skovture (ogs.* Udflugter), drage p. Lystture
(i det gr0nne); you shall show me how you go ~ing in
England! Younge, The Trial II 90 T; —flower
Hundetunge c: Cynoglossum; — gang Zigeunerbande c,
*is. Fantef01ge n; —hat Hat med bred Skygge, Schsefer-
hat. gipsying ['dgipsiirj] Skovture pi, ogs.* Udflugter
pi, Lystture pi, i det Gr0nne; the ~s had not yet taken
place, except at home, gipsyjonions Ramsl0g, *Rams
c: Allium ursinum; party Skovtur, *ogs. Udflugt,
Lysttur (i det Gr0nne), Landtur c; — ring Ring m. Sten
indfattet a jour: uden Underlag; — table lille (*lidet)
Bord, p. tre udstaaende Ben; — woman Zigeunerkvinde,
Taterkvinde, *ogs. Tatre, P prov Fantefente c; .wort
Sveertegrses n, *Klourt c: Lycopus Europceus.
giraflfe [dgi'raf; -'ra'f] soo Giraf c: Camelopardalis
girafa.
girandola [dgi'randola] lldhjul n, i Fyrvserkeri.
girandole ['dgirando"!] (staaende) Armstage c.
girasol(e) ['dgirasal, -soul] ^ Jord-Artiskok c, -^Eble
n, Knoldsikke c, Jordaeble n: Helianthus tuberoses;
~ sapphire Lossafir, orientalsk Girasol c.
gird [ga-d] s (Piske)slag, (Stokke)slag P ; Ryk, Tag n,
af Krampe; Snsert, Sarkasnxe c git. gird [ga'd] vt is.
hst omgjorde; omgjorde sig med; omgive, omgserde,
indgserde, indhegne. Jvf loin! - on a garment, a
sword omgjorde sig med . . . ; _ himself to write it,
sp0gende : omgjorde sine Lsender (el. tage sig saminen)
og skrive det; _ up [opkilte, *opbrette] the clothes; -ed
themselves with leathern aprons tog Lsederforklseder
om sig; „ with the sword omgjorde med Svserdet; is.
= optage i H0jadelen, adle. gird [ga'd] vi: ~ at hst
haane, spotte. girder f'ga'da] Spotter, Forhaaner; arch
(is. Jsern)bjaelke ; Bindebjaelke; Brodrager c /- of a
bridge].
girdle ['ga'dl] s Gjord c, Bselte; Hegn, Lukke n;
hate; [o«] so; [ai] 7; [au] out; [S] the; [p] thin; [J] she; fe] measure; [n] sin0; [a, a, e] osv. vaklende med [e].
396
giv
Jaeraplade (t. Fladbredbagning), *Bagstehelle c; if I
may have what your wife bears under her ~, under
sit Baelte. girdle vt omgjorde, ombselte; ringe [et
Trae a tree]; —belt Livbselte.
girkla ['ga'kin] syltet Agurk c [gherkin].
girl [ga-1; gial, gja-1, gaeal; p gal] Pige, F* Jente;
toaars Raabuk c; the -, ogs. (Tjeneste)pigen, F* ogs.
Jenten ; a little _, en lille (*liden) Pige, *ogs. en Smaa-
pige, F en Jentunge; the little ~s Smaapigerne ; when
I was a _ da jeg var Pige, i mine Pigedage; ...graduate
kvindelig Kandidat c. girlhood ['ga'lhud] Pigestand c,
Pigedage pi, PigeaarpZ; Piger pi, F* JenterpJ; grow
from _ into womanhood fra Pige(r) blive Kvinde(r);
ensnaring the vagrant fancies of innocent but giddy ~.
girlish ['gd'li/j a Pige-, pigemaessig; barnlig (*barns-
lig), ungdommelig; _ hand (voice; whims) Pigehaand
<kc. girl-machinist is. Maskinsyerske c.
girn [ga-n] vi sc grine [grin]; klynke (og grade),
*ogs. sutre, is. om B0rn; Sir Robert ~ed with [af]
pain. Scott, Redgauntlet, Letter XL
giriiel ['ga'nal] sc Kornloft n; Melbing c.
giron ['dgairan] her Giron, Slander c, trekantet Flag
[gyron].
Gironde [fr.; gi'rand, dgi'rand] Gironde n; the . Gi-
ronden, Girondisterne. Girondist [dgi'randist, fr.] gi-
rondistisk; s Girondist c.
gironee ['dgairani ] her gironneret. Jvf giron!
girr [ga-] sc T0ndebaand n [hoop].
girrock ['girak] f Takmakrel, *Taggmakrel c:
Scomber trachurus.
girt [ga't] v omgjordede, &c; omgjordet, &c. Af gird.
girt [ga-t] prov stor [great], girth [ga-p] s (Sadel)-
gjord, *ogs. Gjort; Tykkelse, Omkreds, Periferi c, Om-
fang; & is. Sejlareal n, Sejlflade c; the average . of
the trunk; its [a salmon's] length being 53 in., and its
~ 31llt; three yards in the ~, ogs. om Li vet. girth
[ga-p] vt Isegge Gjord paa; maale (Omfanget <fcc af).
girthing [ga'bin] (Sadel)gjorde pi. girtline ['go'tlain]
& (Takkel)jolle c; stripped to a ~ aftaklet til nogae
Master.
Girton ['ga'tn] Girton n, to eng. Mil fra Cambridge;
_ College (Kvinde)universitet i Girton — d e r beliggende
siden 1873. Jvf Holloway, Newnham, Vassar! Gir-
tonian [ga*'tounjan] Girtonianer, (kvindelig) Student el.
Kandidat c fra Girton; a girtoniansk.
Gis [dgis] git Jesus. En Forvanskning af Jesus; by _
and by St. Charity. Hamlet IV. 5. 58,
gist [dgist] Hovedpunkt n, Kaerne c; the ~ of the
matter, ogs. Pointet, F Humlen.
git [git] v p faa, &c [get], git [git] s Indgus c, ved
St0bning [geat].
Gitano [dgi'ta-nou, sp.] Gitano, (spansk) Zigeuner c.
Gitche Manito ['git/i 'manito"] myth den store Aand
og Livets Herre, bl. Indianerne.
gith [gib] spansk Peber c & n, *spansk Pepper c:
Capsicum.
gittern ['gitan] J*1 Guitar c.
1. give [giv] vt give, F gi; mere udstede [en Veksel
a bill; en Kvittering a receipt]. Jvf annoyance,
given! _ a cry (mew) give et Skrig fra sig, udstode
et Skrig (mjave, *mjaue, jamte) ; _ ear lytte, lytte til;
Miss Morton has been ~n [bar faaet] a month's holi-
day, other things to think about; I gave it him jeg
gav ham den el. det; F jeg gav ham; jeg gav ham
ren Besked; 111 _ it him F jeg skal gi ham ! han skal
faa m. mig at bestille! fire, men! ~ it the black vil-
lains!; . it him finely F gi ham bans varme Mad;
whether I bought it, or had it ~w me, eller fik det til
givende, *is. fik det givende; _ me [ogs. kom med] the
pen! he seldom or never gave [ofrede, sksenkede] her
a thought; ~ tongue sp give Hals, slaa an; _ me [nej,
da priser jeg] the good old times!; he began by saying
how much it had cost him to ~ [volde, foraarsage] her
a moment's uneasiness. Med Prsepositioner (Adv.):
- it against him afg0re Sagen i bans Disfav0r; give ham
Uret; stemme imod ham; he ~s the number as or at
han opgiver Tallet at vsere . . . ; - away bortgive ; fig
aabenbare, ogs. med pers. Obj. r0be, forraade; _ the
bride away optraede som Fader, v. Brudevielse [act as
father]; _ away a secret, the whole thing; ~ it for me
afgere Sagen i min Fav0r; give mig Ret; erklsere sig f.
mig, f. min Mening; stemme f. mig; ~ in indgive, Ind-
levere ; indlevere [Stilene their exercises] ; - off afgive
[Varme heat}; ~ out udgive; udgive, udstede [Befalinger
orders]; udlevere [N0glerne the keys; tilstraekkelig Mad
sufficient food] ; udbrede, *saette ud, som et Rygte; af-
give [Varme heat] ; udst0de [Vanddampe aqueous
vapours]; bestemme (el. bekendtg0re) til Opf0relse [en
Opera an opera] ; ~ out the hymns nsevne Salmerne,
nsevne hvilke Saliner der skal synges; _ himself out as
[udgive sig for] an unmarried man; whether he really
was the compassionate gentleman that he gave him-
self oiit to be, som han udgav sig (el. vilde gselde) for;
it was ~n out [ogs. det bed sig] that...; . over opgive
[Fors0get the attempt; den syge the patient}; ~ him
over for lost opgive ham som fortabt, ganske opgive
ham; ~n over of a decline opgivet for Taring; I'll ~
it to you! is. F Jeg skal gi dig! for all the time and
pains they gave to [ofrede paa] their task . . .; it is not
~n to everybody [enhver givet] to understand . ..; ~ up
hengive, overgive; opgive [et Haab a hope; en Tanke
an idea], slippe [en Tanke an idea] ; gaa fra, opgive
[S0en the sea] ; ~ it up opgive det (hele), give tabt, F
melde (el. sige) Pas; ~ up for lost opgive (som fortabt),
ganske opgive; - himself up to study hellige sig til
Studeringer, leve f. sine Studier; my mind was ~n up
to mit Sind var optaget (el. fyldt) af . . .; won't ~ a
sixpence with her, give hende halvtredsindstyve (*femti)
Ore i Medgift.
2. give [giv] vi & abs give; give efter; svigte; om
Kulde: aftage, *ogs. slaa sig; - and take give og faa,
udveksle Gaver el. Tjenester; noget f. noget; 1 wonder
whether the roof-beams won't ~ [give efter] and kill
her ?; the earth .s [giver efter] under the feet; it's giv-
ing!; the knees-. Med Proposition er: the majority
have .n against [udtalt sig imod, ytret sig i Disfav0r
af] the Russian Jew and voted him a danger to the
State; the Spaniards gave [veg] back pell-mell; ~ in F
give sig, give tabt; _ into \ tiltraede [bans Mening
his opinion] ; \ tage for sig af [de solide Retter the
substantials] ; _ out slippe op ; ikke kunne mere,
vaere udt0mt el. udmattet ; svigte, gaa 10s el. istykker;
amr ogs. opgive det hele, prov* begive; / should have
got there before him, but my horse gave out; his
strength _s out F* ogs. Krsefterne slutter op; if any-
thing is going to ~ out [svigte, *ogs. give Svigt] in a
waggon, or if there is green wood in it; ~ over holde
op; ~ up opgive det; overgive sig, *give sig over; holde
op ; blive fugtig, om Klipfisk (naar Saltet flyder hen).
Se give out! _ upon vende (ud) til [fr. donner sur].
3. give [giv] v P gav [gave].
give-and-take Gaver og Geugaver pi, gensidige Tje-
nester pi, Tjenester og Gentjenester pi, Gensidigheds-
forhold w; there is a - between us and our policemen
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [a-] hwrt; [a] inner;
giv
397
gla
that speaks of a better land, give-away F Aaben-
barelse, R0ben c; Forrsederi; noget n der r0ber, farlig
(el. forrsederisk) Omstsendighed c; spelling with some
people is a gift; with others it is a ~, noget hvorved
man r0ber sig, sin mangelfulde Laerdom. given ['givn]
part & a given, givet; tilb0jelig [til L0gn to lying],
forfalden [t. Drik to drink] ; _ the rights of the many
poor, to find the condition of the few rich naar . . . er
givne, find . . . ! _ name D0benavn; at a ~ [givet] place,
time; on a - [givet] occasion, spot; they are desperately
_ de bar fortvivlede Tilb0jeligheder. S be rid an, The
Rivals V. 1. giver ['give] Giver; mere Trassant, Ud-
steder; sp si god Bokser c.
gizzard ['gizad] Muskelmave, tredje Have c, bos
kornsedende Fugle.
glabrous ['gle'bras] a glat, n0gen.
glace [fr., ghv'se*] glace; silk _ plush, glacial ['gle*-
/al] glacial, Is-; Isbrse- ; -period Istid. glaciate ['gle»-
JieH] vt (is)skure; low ~d islands, glaciation [glejji-
•ei/an] Frysning; Isbraedannelse, J0keldannelse ; Issku-
ring; Is c. glacier ['glasja, 'gle^/a] Isbrae, J0kel, Glet-
scber c; deposit Morsene c, *ogs. J0kelgjaerde n,
Brsebaug c.
glacis ['gleteia, 'gla' 'si ] fort Glacis n.
glad [glad] glad [over at ] ; the ~ news det glsedelige
(is. bst glade) Budskab; a - [glsedeligt] sight; be ~ at,
ogs. glsede sig over; I should have been ~ for the load
to have been [det skulde have glaedet mig, om Byrden
var bleven] taken off my friend's shoulders; I am ~ of
it det glseder mig; so that we were ~ to [var glade ved
(*til) at kunne] compound; was _ enough to do it F
ogs. gjorde det med Kyshaand; I am ~ to hear it det
glseder mig at b0re (det). gladden ['gladn] vt glsede,
g0re glad; „ [fryde] his heart.
gladdon ['gladn] fy prov Dunhammer, Muskedonner
c, *Dunkjevle n: Typha latifolia [common cat's-tail].
glade [gle'd] Skovvej; Gliine, ogs.* (naturlig) Lysning,
*Klaring, Glenne; amr Aabning c (el. aabent Sted n) i
Is, *ogs. 6s c & n; amr (i Nyengl.) Glatis [smooth
ice]; amr Sumpstraekning c med frodig Grsesvsekst
[everglade].
gladiate ['gleidiet] svserdformig. gladiator ['gladieHa]
antiq Gladiator c. gladiatorial [gladja'la rial] gladiator-
msessig, gladiatorisk, Gladiator-; _ games or show Gla-
diatorspil n & pi. gladiole ['gladioli], gladiolus [gladi-
'oulas] $ Jomfrufinger c: Gladiolus; water _ *Botne-
grses, Notgrses n, Vassgro c: Lobelia dortmanna.
gladly ['gladli] ad med Glaede, F (saa) gladelig.
gladness ['gladnes] Gleede c. gladsome ['gladsam] glad;
glsedelig; with her _ [ogs. lyse] smile.
Gladstone f'gladstan] s Gladstone; F (let Skind)kuffert,
raindre Kuffert, *ogs. (storre Rejse)vseske /"_ bag];
si (billigere) R0dvin c1. Jvf G. 0. M.! pack my ~ and
start. Gladstonian [glad'stounjan] a gladstonesk; s
Gladstonianer, Tilhaenger c af Gladstone.
gladwyn ['gladwin] ^ Flseg, gul Iris, ogs.* (gul)
Svserdlilje c : Iris pseudacorus.
glaiket, glaikit ['gleikit] sc letsindig, tankelas.
glair [glse a] s ^E^gehvide c; ^ggehvidestof n. glair
vt overstryge (el. fernissere) m. ^ggehvide.
Glaisher ['glei/a] s.
glaive [gle'v] hst Glavind n.
Glamis ['glamis, gla'ms] s.
Glamorgan [gla'ma agan] s.
glamour ['glama, \ 'gle1-] is. sc Synsforvirring, 0jen-
1 "Gladstone reduced the duty on French wines."
forblsendelse, *F Synkverving; fig Prestige c, Trylle-
skser n; cast a ~ over him, is. forvirre (F* kverve)
bans Syn.
glance [gla'ns] s (Lys)blink; Blik, F Kig n [a _ of
the eye]; cast stolen ~s at; give a _ at (towards) kaste
et Blik paa (henimod); give a side _ towards, et Side-
blik til ; at a - med et (eneste) Blik ; straks ; at first _
ved f0rste 0jekast, F med et halvt 0je. glance vi
blinke, glimte; glide (el. prelle) af /_ off]; kaste et Blik,
se; svippe, fare; their waving plumes, their glancing
[blinkende] spears; _ at ber0re, strejfe; ber0re (i Forbi-
gaaeude), strejfe, hentyde til; bullets ~ off [preller af
mod] his buffcoat; _ sideways glide (el. prelle) af til
Siden. glance vt kaste, i nogle Tilff. Jvf defiance! ~
his eye over kaste et Blik heuover, gennem!0be (med
0jneue); he occasionally ~d a word of explanation and
instruction to Miss W. glance [gla'ns] s min Glans c;
— coal Glanskul, Antracit c.
gland [gland] anat Kirtel, *ogs. Kjertel c; dmp Pak-
daaselaag, Dseksel n.
glandered ['glandadj vet snivet. glanders ['glandaz]
pi vet Springorm c, Snive c.
glandiferous [glan'difaras] n0dbserende, som bserer
Egenodder. glandiform ['glandifa am] kirtelformig, ogs.*
kjertelformig. glandular ['glandjulaj Kirtel-, *ogs. Kjer-
tel-; indeholdende (el. fuld af) Kirtler. glandule ['glan-
djul] lille (*liden) Kirtel c, pi Smaakirtler. glan-
dulous ['glandjulas] kirtel(*ogs. kjertel)agtig. Se glan-
dular!
glaphyrus [gla'fairas] jf «udskaaret Hale» c, en fossil
Fisk.
glar [gla-a] sc Mudder n [mud, mire].
glare [glse-a] s ^ggehvide c, &c [glair], glare [glse-a]
s (skarpt, skaereude) Lys, Skin M; the side-walks are
a perfect ,, ligger spejlblanke; in the full ~ of the
sun. glare vi skinne (m. blseudeude Glans), sksere; glo,
se skarpt; g!0de, stikke i 0jneue; stikke grelt af. Jvf
glaring! their eyes ~d [gloede] as if they would eat
me; persons whose ungenerous prejudice against the
house of Stuart ~s in misrepresentation, glimrer ved
sin skseve Fremstilling.
glareous ['glse^rias] aeggehvideagtig, ssej (ogs.* sejg)
og gennemsigtig.
glaring ['glse-arin] gledende (*ogs. gloret), grel; fig
skrigende [Misforhold disproportion], skserende [Mod-
saatning contrast], i0jnefaldende, i0jnespringende; form
[ogs. staa i] a ~ contrast to...
Glasgow ['gla'sgo", 'glas-, -z ] Glasgow n; . magistrate
si Spegesild c. Jvf Glaswegian!
glass [gla's] s Glas, hst Glar; (Drikke)glas; Timeglas
n [hour-glass]; Kikkert c [spy-glass]; Barometer
[weatherglass]; Spejl n [looking-glass]; ~es, is. Kikkert
c [binoculars]; Lorgnet c [eye-glasses]; Briller pi [a
pair of ~es]; drink a . to [paa] our reconciliation;
he had his ~, ogs. sin Snaps (ogs.* Dram); explain the
thing to me as clear as a ~, soleklart, saa klart som
Bleek. glass vt spejle, is. poet; glassere, that , them-
selves in a river, deep in the Thames; — blower Glas-
puster c; —cement Glaskit n, — cloth Glaslserred n;
— roach lukket (Leje)vogn, Stadsvogn. So called because
originally private carriages alone had glass windows.
Webster.
Glasse ['glas]. En Mrs. _, Forfatterinden til en
Kogebog, paastaaes at have givet f01gende Anvisning
under Art. Hare: "First catch your hare," . . .
glass|eye Glaseje; vet Glas0je, blindt 0je, Vind-
0je [wall-eye]; — eyes si Brilleslange, Person c med
hate; [ou] so; [al] I; [au] out; [5] the; [p] thin; [/] sfte; [3] measure; [rj] siw^; [a, a, e] osv. vaklende med [a]
gla
398
Briller [giglampsj; —float Glasflyder, *(bl. Fiskere) is.
Glaskavl c; —full ['gla'sful] Glas n; three ~s of [Glas]
gin; —gall Glasgalle: Fel vitri; —house Glashytte c;
those who live in -s should not throw stones man skal
ikke kaste Sten, naar man selv bor i et Glashus.
srlassiness ['gla'sines] Glasagtighed; Spejlklarhed; Spejl-
glathed c.
Glassneven [glas'nevin] s.
glass | rod Glasstav; tear, ogs. Glasdraaber pi, Spring-
glas n; things Glastej n; — works Glasvaerk n; — wort
[-wa t] Glasurt, ogs.* Salturt: Sdlicornia herbacea.
Classy ['gla-si] glasagtig; Glas-; spejlblank, spejlklar;
spejlglat; _ deep, stream, surface.
Glastonbury ['ghvsnbari, 'glasn-; 'glastan-] Glaston-
bury n, en By i Somersetshire; _ thorn Hvidtjern,
ogs.* Hvidtorn, *ogs. Hagtorn : Cratcegus oocyacantha;
en Art Mispel c.
Glaswegian [glas'wi'dsan] a glasgowsk, Glasgower-; s
Glasgovv(ens)er c.
Glauber ['gla ba] Glauber c; - salts Glaubersalt n.
glaucoma [gla-lkoum8J, glancosis [gla 'kousis] path
graa (el. gr0n) Stser c [pearl-eye], glaucous ['gla'kas]
s0gr0n, blaagraa; ^ med et fint hvidt Overtrsek
(*ogs. Overdrag). Glancus ['gla'kasj s. glancus ['gla'kas]
Glaukus c, en Form af n0gne Snegle(r).
glare [gle»v] Glavind n. Spenser, Milton &c.
glaymore ['gleima 8] sc Slagsvaerd n [claymore].
glaze [gle'z] vt ssette Glas i; glassere; lakere; polere;
glitte, satinere. Jvf glased! frame and ~ ssette i
Glas og Ramme; a ~d door en Glasd0r. glaze vi over-
traekkes (som) med Glas; briste, om 0je; his own glaz-
ing eyes; in his glasing eye she read. .. glaze [gle'z]
s Glassur; Gelee c; si Glas, is. Vindu n, Vinduer pi;
star the _ knsekke (Vindus)ruden. glazed [gleizd] part
& a isaer: glasseret, med Glassur; blank; skinnende; -
boots lakerede St0vler, cards satinerede (Visit)kort,
frost Isslag n, hat blank Hat, road (Glat)is, *(Isjhaalke
c, starch Glansstivelse, stock lakeret Halsbind, window
Glasvindu. glazer ['gle5za] Glasserer; Lakerer; Polerer;
Glitter; Polerskive c. glazier ['gleiga] Glarmester,
*Glasmester c; your father wasn't a . p var din
Fader Glar(*Glas)m ester? glazing ['gle»zin] Indssetning
c af Glas ; Glar(*Glas)mesterfag n ; Glassur c ; _ colour
Lasurfarve.
glead [gli-d, gled] > Glente c [gledej.
gleam [gli'm] s Straale. skinnende Stribe c; Glimt,
*ogs. Streif ; (Lys)skser n [~ of light]; a silvery _ en
lysende Stribe; a _ [Glimt, Straale] of hope; . of light,
ogs. Strejflys n. gleam [gli'm] vi straale, lyse; glimte;
the white, bright spot ~ed upon the waves, gleam y
['glrmij a straalende, lysende; glimtende; a ~ ray en
Lysstraale. Pope.
glean [gli'n] vt & abs sanke (egl efter H0stfolkene),
eftersanke; fig sanke, indsamle [Data facts] ; fig erfare,
(be)maerke; I -ed [erfarede] nothing; the reader will
already have ~ed [bemserket] that Tom did not live
in college, glean s cone Eftersankning, Efterhest; Efter-
slaet c; the ~s of yellow thyme distend his thighs.
Dryden. gleaner Eftersanker; Indsamler, Samler c.
gleaning ['gli nirj] Eftersankning; Sankning, Indsamling;
cone Samling c; ~s agr Sankeaks pi; the - that I
had made of the sense of all ages and nations.
B. Franklin.
glebe ['gli-b] Jord; Prsestegaards Jord c; —house
Prsestegaard c. gleby ['gli'bi] jordrig.
gled [gled], glede [gli-d] %> Glente c git.
glee [gli-] Lystighed; flerstemmig Sang, Kvartet c;
Charles is in great _ today, er kisteglad; club Kor-
forening, Sangforening, Kvartet c.
gleed [gli'd] sc & poet G10d, *Glo c. gleed [gli'd] sc
skelende; sksev; ganging a wee bit ~, sksevt. Scott.
gleeful ['Rli-ful] glad, munter; skadefro. gleefully
['gli-fuli] ad glad, muntert; skadefro. gleejmaiden f sc-
Danserinde c, i en Troubadours F01ge; -man ['gli-manj
Troubadour, Minstrel c.
gleet [gli't] path Slim n, fra Urinr0ret. gleet vi slime
(ud), vsedske, dryppe; flyde (*ogs. tyte) ud. gleety
['gli-ti] slimet; tynd, gennemsigtig.
gleg [gleg] sc skarpsynet, skarp, *ogs. g!0g; paapasse-
lig, *ogs. gl0g; I was aye . at my duty.
Gleig [gleg] s.
gleii [glen] (trang Fjeld)dal c, *ogs. Skar n.
Glenallan [glen'alan] s.
Glencoe [glen'kou] s; the massacre of [i] _.
glendoveer [glendo'vie] myth Sylfe c, den skenneste bl.
de gode Aander. "In Southey's artificial quasi-Hindu
mythology". Bradley, New Engl. Diet.
Glendower ['glendaua] ; Owen ~, en vallisisk H0v-
ding. Shakespeare, I Henry IV.
glene pglrni] anat Ojehule; Ledhule c.
Glenflnlas [glen'finlas] Glenfinlasn, en Skovstrsekning
i Perthshires H0jland.
glengarry [glen'gari] sc skotsk Hue, *Skothue c.
Glenlivat [glen'livat], Glenliret [-it] sc Glenlivet-
\vhiskey c.
glenoid ['gli'noid] anat glenoi'disk, fordybet.
glensman ['glenzmen] Dalbo(er), *ogs. D01 c.
gliadine ['glaiadin] Indigolim c & n [indigo glutenf.
glib [glib] s git (nedhsengende Haar)dusk; si Tunge c;
slacken your J. si faa Tungen p. Gang! the unkempt
"glib" of hair. Westw.-Ho ! I 269 T; among those poor
Irish kings . . . in their ~s and yellow-saffron gowns.
Carlyle, Early Kings of N 86. glib [glibjaglat,
f. Eks. om Is [slippery]; is. glat, rap, om Tunge; ice
is ~; a ~ [ogs. slebenj tongue, glibly ad glat; rapt;
fig ogs. glat vsek; every vulgar self-ignorant person in
Florence was _ [glat rsek] pronouncing on this man's
demerits. Eliot, Romola II 300. glibness Glathed;
Raphed c; he was evidently not wanting in _ of speech,
Tunge-Raphed, -Fserdighed c. glibskln(s) ['glibskinfz)]
en Art Piletrse n; this aphis has a preference for
Glibskins, white new kinds, and all rods with a sweet
skin. The Globe 13 Juni 1893. glib-tongued ['glibtAqdJ
tungerap, raptiinget.
gliddery ['glidari] slibrig, ogs.* glat, f sleip [slip-
pery]; fig lumsk [treacherous].
glide [glaid] vi glide; glide, svseve. glide s Gliden,
Glidning; Svseven; gr Glidelyd, Overgangslyd c; the
lightsome _ [Gliden] of the skates, glide [glaid] s \
Glente c. Webster, Art. kite.
gliff [glif] sc Glimt n, pludselig Lighed [med of}; Skrsek
c (i Livet) ; I hae given some o' them a - in my day.
Scott, The Antiq. XXI 201 T; and I got a . wi'
seeing the lights and the riders.
glim [glim] si Lys n, Lampe c ; douse the ~! & & git
sZ slukLyset! .lurk [-la k] si Tiggerbrern, med en Be-
retning om en opdigtet Ildebrand.
glimmer ['glima] vi flimre, blinke (el. skinne, lyse)
svagt, *ogs. skimte ; thick copses where day did never
more than wink and ~. glimmer s Flimren c, Blink,
Glimt, svagt Skin el. Lys, Skaer, *ogs. Skimt; Strejflys
n; geol Glimmer c [mica], glimmering ['glimorirj]
Flimren c, Ac. Se glimmer! a ~ [Glimt, Straale] of
hope.
[a* i' tr] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] h«t; [&•] rmrt; [a] inner;
399
glo
glimpse [gliin(p)s] Glimt n, *ogs. Skimt n & c; catch
[opfange, faa] a ~ of; seen by ~s, glimtvis.
glimstick ['glimstik] si Lysestage c.
glint [glint] is. sc Glimt, Blink w. glint vi glimte,
blinke; titte frem; and here her wicked eye ~ed,
glimtede.
glisk [glisk] sc Glimt n [glance of light; transient
view]; get a ~ of . ..
glissade [gli'sa'd, -'se'd] Glidning, Gliden c.
glisten f'glisn] vi glimre, funkle; blinke. glisten s
Funklen, Glaus c; the sight would bring into her eyes
a green ~. C. Bronte.
glister ['glist8] m glimre, funkle; all that _s is not
gold det er ikke Guld alt som glimrer. glister s Glim-
mer, Glans, Funklen c.
glitter f'glita] vi funkle, glimre, glinse, glitre ; the
..ing [blinkende] axe descended, glitter s Glans, Funk-
len, Glitren c.
gloak [glouk] sc & git si Mand.
gloam [gloum] vi sc skumre. gloam [gloum] poet
Skumring c. gloaming ['gloumirj] sc Skumring c, p*
ogs. Skumskot n.
gloar [gla a] vi skele [squint]; glo [stare]; glo, se
vredt [glower].
gloat [glout] vi glo [stare with admiration and
desire]; fryde sine 0jne [view with joy]; glo (el. se)
hoverende el. med Skadefryd; hovere, triumfere, juble;
he ~s on [glor paa, beglor] his treasure greedily; and
for three whole days His Majesty the King ~ed over
[rugede henrykt (el. triumferende) over, frydede sig
ved] his treasure; ~ over [glo paa] his fallen enemy;
he made the pleasure go as far as it would by ~ing
over [fryde sig ved] the anticipation; hiimbly ~ing over
her son's success, gloat [glout] P Triumf c, noget n at
hovere over.
globate(d) ['g1oubet, -beH(id)] a kugledannet. globe
[gloub] Klode ; Kugle c ; 0jeseble /"- of the eye]; Rigs-
seble n [imperial ~]; Kuppel, Lampekuppel; Glasglobe;
Globus, Globe c [artificial ~]; a voyage round the _
en Verdensomsejling. globe [gloub] vt danne som en
Kugle el. som Kugler, runde; the great stars that ~d
themselves in Heaven. Tennyson; animal Kugle-
dyr: Conochilus; — cucumber Stikkelsbsergrseskar w:
Cucumis prophetarum; —fish Kuglefisk: Tetrodon
(hispidus); --flower Engblomme, *Balblom : Trollius
Europceus; — thistle Tidselkugle c: Echinops sphcero-
cephalus; — trotter p Jordomrejser, vidtvankende
Turist c. globose [glo'bous] rund, kugleformig, sfaerisk.
globosity [glo'basiti] Rundhed, Kugleform, Sfsericitet c.
globous ['gloubas] rund &c [globose], globular ['glabjula]
rund <fec [globose], globule ['glabjul] lille (*liden) Klode
c, pi Smaakloder pi; lille (*liden) Kug-le; rund Skive c.
globy f'gloubi] rund; kredsdannet, skivedannet.
glome [gloum] % Hoved n. glomerate ['glamareH] vt
vikle sammen i et N0gle (*N0ste), negle (*n0ste) sam-
men. Se conglomerate! glomeration [glama're'/an]
Sammenvikling i et N0gle (*N0ste), Sammeu-N0glen,
*-N0sting; Sammenhobning; Hob c. glomerule ['glama-
rul] ^ Hoved n.
gloom [glu-m] s Skummelbed c, (uhyggeligt) M0rke,
is. hst Mulm; fig M0rke n, m0rk Stemning, Tungsindig-
hed, P* Graastemning ; T0rreovn c /_ stove]; cast (or
shed, throw) a ~ over them kaste en m0rk Skygge (over
dem), g0re dem forstemte, trykke Stemningen ; dispel
the ~ which sat [hvilede] on his brow, gloom vt
formerke, kaste (m0rke) Skygger over, gloom vi
m0rke, kaste (m0rke) Skygger; ligge dyster, ruge
(m0rk, m0rkt); the sea ~ed vast and black on the
horizon. gloomily ['ghrmili] ad skummelt, m0rkt;
tungsindig, trist. glooming ['glu-mirjj sc & poet Skum-
ring c [gloaming]; the balmy ~, crescent-lit. Tenny-
son, gloom-stove T0rreovn, i Krudtvserk. gloomy
['glu'mi] skummel, m0rk; fig m0rk, tungsindig, trist;
a _ disposition et tungt Sind; always look at the _
side of things, take a ~ view of things in general al-
tid se morkt p. Tingene, kun se graat i graat.
Gloriana [gla ri'&na; -ana, -a'na] Gloriana c, i Spen-
sers Faerie Queen en Betegnelse f. Dronning Elisabet;
Spenser has many passages in compliment to [t. ^Ere
for] the great ., as he calls her. glorification [gla'rifi-
'keijan] Forherligelse ; rel Forklarelse, Herligg0relse c;
the ~ of Christ after his resurrection, glorify ['gla'ri-
fai] vt forherlige, prise; rel forklare, herligg0re; Jesus
was not yet glorified, herliggjort. glorious ['gla'rias]
hsederfuld, serefuld, ber0mmelig, hst rygtbar, is. iron
glorvserdig; herlig, ypperlig; si salig 0: drukken; Burke
was only just entering upon his _ [serefulde] career;
we had a _ [kostelig] lark; a long and _ [hsederfuldt,
daadrigt] life; of ~ memory glorvserdig Ihukommelse;
he made a ~ slide ban klarede Glatisen glimrende,
*ogs. ban skied som en Helt ; this is ~ sport p ogs.
dette gaar galant; this ~ [ber0mmelige, glimrende] vic-
tory ; go ashore and be ~, ogs. blive (*kejserlig) salig.
gloriously ad is. herlig; med ^Ere ; die _, med ^Ere;
he enjoys himself , ban morer sig kongelig; for
some time things went on ~ en Tid gik det herlig
(el. glimrende, P galant); get _ drunk p blive druk-
ken, *blive kejserlig salig. glory ['gla'ri] s Hseder,
JEre, p Honn0r; Ber0mmelse, Pris; Glans, Herlighed;
rel & fig Glorie c. Se height, meridian! the glories of
the coast Kystens Herligheder, Sk0nheder; _ be to
[Mre vsere] God in the highest!; pursue ~ tragte efter
^re ; write for ~, for ./Erens Skyld ; for the _ of God
til Guds ^Ere ; for (the) glory's sake merely kun for
^Erens Skyld; in all his ,, is. i hele sin Glans ; he
was in his ~, rigtig i sit Element; cZao" like Solo-
mon in his ~, i hele sin Herlighed; we left him.,
in his . P vi lod ham sidde ene tilbage (*alene.
igjen) ; career of - Hsedersbane ; give him a crown of-
_ give ham ^Erens Krone ; fall in the field of ~, paa.
^rens Mark; hand of _ (afhugget) D0dningehaand;
her government raised England to a high pitch of ~
[Ber0mmelse] abroad . ..; to the small , of til liden
2Ere (el. Honn0r) for ... glory vt \ g0re glimrende;
forgylde; there it [the sun] goes sinking, ~ing over the
sea, biasing yellow in the west. Miss Thackeray,
The Story of Elisabeth 169 T. glory vi : . in ssette en
JEre i; rose (el. oph0je) sig af, F* vsere Kar af; vsere
stolt af; undert. glsede sig ved, svaelge i, triumfere
over; I shall ~ in showing my devotion by some special
sacrifice; scandal-mongers gloried in the skeleton whose
eocistence they suspected in the family cupboard.
Black and White 1899 225; ~ over triumfere over;
hand (afhugget) D0dningehaand ; — pea «Glorie»aert,
en australisk Bselgplante m. skarlagenr0de Blomster.
gloss [gla( )s] s Glans c; give a ~ to ssette Glans paa;
take the ~ off him tage Glansen (el. hele Forgyldingen)
af ham. gloss vt give Glans; ssette (en bestikkende)
Glans paa; - over besmykke. gloss [gla(')s] gr Glose,
Forklaring, Fortolkning c. gloss vt glossere. glossarist
['glasaristj Glossator, Ordfortolker c. glossary ['glasari]
Glossar n, Ordsamling c. glossator [gla'se'ta] Glossa-
tor c. glosser ['glass] Polerer c. glosser ['glasa] Glos-
sator c. glossic ['glasik] gr Glossik, (A. J. Ellis')
[e«] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out: [3] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [e]...
glo
400
gne
Lydskrift c. glossiness ['glasinesj Glans, glinsende
Overflade; Politur c. glossitis [gla'saitis] path Tunge-
betaendelse c. glossographer [gla'sagrafa] Glossator,
Ordfortolker c. glossography [gla'sagrafi] Glossografi,
Ordfortolkning; anat Beskrivelse c af Tungen. glossy
['glasij glinsende; fig ogs. bestikkende ; her ~ curls; ~
fingers or skin, i Patologien: glinsende Hud c; _ lava
Obsidian c.
Gloster ['glasta] F Gloucester «.
glottal ['glatl] a glottal, sora h0rer til Stemmeridsen;
_ catch gr St0dtone c, St0d n. glottis ['glatis] anat
Stemmeridse c. glottology [gla'taladgi] (sammenlig-
nende) Sprogvidenskab c.
Gloucester ['glasta] Gloucester n; ~ brown: om Haar
som ikke graaner; double -, nml. cheese: S0dmaelksost
fra Gloucestershire.
glove [glAv] s Handske c. Jvf hand s! he bit his - 0:
ban svor d0delig Hsevn; excuse my -! undskyld, at jeg
beholder Handsken paa ! whether he was to have any
.s om ban ventede at faa B0rn. Dickeus, Sketches
244 T. En med en Handske omvunden D0rhaminer
betegner Sygdom i Huset, eller at Fruen ligger i Bar-
selseng; take up (throw down) the ~ optage (tilkaste
ham) Handsken; handle him without -s ikke tage paa
ham m. Flejlshandsker, ikke laegge Fingrene imellem.
glOTe vt behandske; her (kid-) gloved hand ; — money
t Dus0r, Gratification; Sportel c. glorer ['glAvaj Hand-
skemager c. gloveress ['gUvares] Handskemagerske c.
gloving ['glAvirj] prov Handskemageri n.
glow jglo"] vi g!0de; in -ing [g!0dende] colours,
terms, glow s G10d c. Jvf aglow! the _ of health in
his cheek.
glower ['glauaj vi glo (el. se, stirre) vredt; stirre, F
glo, gabe, *ogs. kope; he sat silent, .ing at the fire;
there will be a wheen idle gowks coming to _ at the
hole as lang as it is daylight; the beadle stood in the
shade of the porch, -ing at [gloende paa] me as I
passed by.
glowing ['glo»irj] glohed, ogs. fig gl0dende. Jvf
glow! glowingly ad g!0dende, med Varme. glowjlamp
G10delampe; — worm Sankthansorm, *ogs. Lysmark c:
Lampyris noctiluca.
gloxinia [glak'sinja] ^ Gloksinia c, en naesten stilk-
10s Planteslaegt med klokkeformige Blomster, i det tro-
piske Amerika.
glo/.e [glouz] vi fortolke fejl git; smigre, F sleske;
a false, glozing paradise; so ~d the tempter, and his
proem tuned. Milton, gloze vt daekke over, besmykke
[palliate]; had I been desirous of glosing the truth . . .
Glubdubdrib [glAb'dAbdrib] Glubdubdrib n, Magiker-
nes Land, i Gullivers Rejser.
glucic ['ghrsik] a af Stivelsesukker udvundet; „
acid, glucina [glu'saina], glucine ['glirsin] chem Gly-
cin n. g'ncinum [glu'sainam] chem Beryllium, Glycium,
Glucinium n. glucose ['glu'kous] chem Stivelsesukker,
Druesukker n, Glykose c. glue [glu-] s Lim c & n.
gine vt lime; — boiler Limkoger. glueing ['glu irj]
Liming c. Ogs. cone, gluey ['glu-i] limagtig, klse-
bende, klsebrig.
glum [gUm] a bister, *ogs. morsk; look ~.
Glumrtalclitch [glAm'dalklit/] Glumdalclitch c, en ni-
aars, kun fyrretyve (*firti) Fod h0j Pige, der passede
Gulliver i Brobdingnag. /
glume ['glu-m] ^ Aksehus n. glnmella [glu'mela],
glnmelle. ['glu mal] ^ Inderavue, *Iuderagne c, hos
Grsessene.
glu nip [glAmp] vi si vsere fortrydelig, vaere vranten,
*furte. glumpish ['glAmpi/j vranten, *grsetten, furten.
glumpy ['glAmpi] si! fuld, *ogs. 0r.
glunch [gUn/] sc vranten, *grsetten, furten; look
glum and _.
glut [glAt] vt fylde, maette; mere overfylde, overf0re,
trykke [Markedet the market}, glut [glAt] s Meettelse',
F* ogs. Maette; Overmsettelse ; mere Overforsyning,
Overfylding [overstock]; © Klods c, Underlag n, p*
ogs. Vaagmad, Slags Kile [fulcrum]; & Hauefod c;
such is the - of professionals; there is a ~ of some of
the better kinds of fish.
glutaeus [glu'ti-as] anat Saedemuskel c. gluteal [glu-
'ti'al] Saede-; _ artery, nerve, vein.
gluten ['glu-ten] Gluten n, Plantelim c & n; __bread
Glutenbr0d. glutinate ['glu tineU] vt sammenlime; fig
sammenbinde. glutination [glu'ti'ue'/an] Sammen-
liming; Sammenbiuding c. glutinatire ['glu'tinativ]
(sammen)limende, kleebende. glutinous ['glu'tinos]
klsebrig, sej (*seig).
glutton ['glAtn] s Fraadser, F Tvaarfylding, ^Ededolk,
Slughals, Grovseder, *Fraadser, Storaeder, Slughals; eoo
Jerv, *ogs. Erv, Fjeldfras c : Gulo borealis s. arcticus;
the Glutton of Literature den literaere Fraadser o:
A. Magliabecchi ; belter fill a Js belly than his eyes
Munden bliver meet (el. Vorherre maetter Munden)
f0r 0jnene ; be a perfect - for F vsere en Hund efter
(*paa). glutton ['glAtn] a (for)slugen, graadig. glutton-
ize ['glAtanaizj \ vi fraadse; sluge, vsere graadig el.
forslugen. gluttonish ['glAtani/], gluttonous ['glAtanas]
(for)slugen, graadig, stortaerende. gluttony ['glAtani]
Fraadseri n, (For)slugenhed, Graadighed c.
glycerine ['glisarinj chem Glycerin c, Oliesedt n.
glycerine vt bestryge med Glycerin, glycerinere; dip
Glycerinbad n; —oil Glycerin c. glycine ['glisin] $
amerikansk Jordn0d c: Apios tuberosa, Glycine apios.
Se glycocine! glycocine ['gl(a)ikosiri], glycocoll ('gl(a)i-
kokal] chem Glycin, Limsukker, Glykokol n. glycol
['glfa)ikal] chem Glykol n.
glyn [glin] Dal c, &c [glen].
glyph [glif] arch Glyf, (Hul)kehl, Fure ; Fordybning,
Kaerv (*Kaerve) c, Indsnitw. glyptic ['gliptikj glyptisk,
Stenskaerer-. glyptics [-s] Glyptik, Glyfik, Grav0rkunst,
Stensksererkunst c. glyptodon ['gliptodanj Glyptodont c,
Skjolddyr n, amr fossilt Panserdyr m. furede Taender:
Glyptodon claviceps. glyptography [glip'tagrafl] Glyp-
tografi, Grav0rkunst c glyptothera [glipto'bi'ka], glyp-
totheke ['gliptobi k] Glyptotek, Skulpturmuseum n.
Gmnnden ['gmAndan] s.
gnarl [na 91] Knast, Kvist c. gnarled ['na-eld], gnarly
['na-8li] knastet, kvistet.
gnash [naj] vt: _ the teeth knaske (*gniste), sksere
Taeuder; -ing his teeth taenderskserende ; weeping and
-ing of teeth, i Bibelen : Graad og Taenders Gnidsel c.
gnat [nat] Myg c: Culex; — flower Gyldenlak c:
Cheiranthus cheiri [bee flower],
gnnthonic [nei'banik] git smigrende, smiskende,
slesk; somewhat of a ~ and parasitic soul. Westw.-
Ho! I 210.
gnat|snapper > Fluesnapper: Muscicapa; — worm
Myglarve c.
gnaw [n&'j v gnave; fig ogs. gnave (el. taere) paa,
nage; « a bone gnave (et) Ben; -ing hunger nagende
Suit; -ed scraps of paper itugnavede Papirstumper.
gnawer ['na-a] Gnaver c.
gneiss [nais; \ gnais] geol Gneiss c. gneissic ['nai-
sik] gneissisk, Gneiss- ; _ rock Gneissfjeld. gneissose
['naisous] gneissholdig.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['baj Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hwrt; [a] inner;
Gni
401
enidia ['(g)naidia] Gnidia c, et Tilnavn til Venus.
Oiiidus ['(g)naidas] Gnidus n, en By i Karien.
gnome [noum] Jordaand; Dvserg c; Tankesprog, Ord-
sprog n. gnomic [noumik] gnomisk, sentensrig; ~ poets.
gnomon ['nouman] Viser c, paa Solskive c. gnomonics
[nou'maniks] Gnomonik c, Forfserdigelse af Solskiver.
gnosis ['nousis] Gnosis, Kundskab c. gnostic ['nastik]
a gnostisk; s Gnostiker c.
gnu [nu ] zoo Gnu c, Gnudyr n: Catoblepas Gnu.
1. go [gou] vi gaa, bevsege sig, vaere i Bevsegelse, i
mange Tilff ; drage (afsted), gaa [paa sin Fod by (or
on) foot; med Dampskib(et) by steamer], k0re /_ in a
carriage], rejse [m. Dainpskib by steamer], ride /_ on
horseback], tage [med Dampskib(et) in a steamer];
rsekke, strsekke, om Penge &c; gaa, gaa sin Vej, for-
lade Stedet [, away]; gaa (hst vaudre) bort, F falde
fra; F* stryge med [. to pot]. Se asleep, going, gone!
_ asleep falde i S0vn; - undetected heugaa (el. forblive)
uopdaget; ~ white (with rage) blegne (af Raseri); an
English sovereign will ~ everywhere, gaar, gselder, er
gangbar; _ far rejse langt; fig rsekke langt, *ogs. dr0je
sig (langt); it would not - far, bl. a. det vilde ikke for-
slaa stort; as far as that _es F ogs. hvad det angaar;
he is a very nice fellow as far as it ~es ban er virke-
lig en meget rar (*noksaa hyggelig) Mand; is best and
_es farthest er bedst og dr0jest (i Brug); _ far to show
[drage (el. trsekke) stserkt i Retuing af] that...; as fast
as my horse could ~, 10be; here ~es! F lad gaa! how
,es it? bvordan (*ogs. hvor) gaar det? ; hvad er
Klokken ? ; how do you think your book can have
gone?... at Deres Bog er kommet bort? but let it ~!
men lad det gaa! they have let themselves ~ [sluppet
sig 10s] somewhat more than usual; as bargains _, it
wouldn't be a bad one det vilde vaere en forholdsvis god
Forretning; the business went well, ogs. det gik godt
m. Forretningen ; not a bad clergyman, as clergymen
went in those days, efter den Tids Forbold, efter
Tidens Lejlighed; how ~es the night? hvad lider det
p. Natten? as the phrase ~es som det hedder, som det
kaldes; a non-marrying man, as the slang ,es, som
det hedder (el. kaldes) m. et Slangudtryk ; manager,
or superintendent, as the old term went, 10d, var; I
forget how the text ~es, lyder; as times went, is. efter
den Tids Forhold, efter Tidens Lejlighed, forholdsvis;
_ a certain time, is. gaa (draegtig) en vis Tid; she could
make a little money ~ a great way, ogs. nun kunde
g0re meget ud af Pengene; it ~es but a little way, ogs.
der er intet Forslag (*ogs. ingen Dr0ielse) deri; . a long
way, is. rsekke langt, *ogs. dr0ie sig (langt); kind words
~ a long way et godt Ord finder et godt Sted; how ~es
the world? hvad nyt?; hvordan staar det til? *ogs. hvor
etaardetsig? I Forbindelse med Prsepositioner
& Adverbier: - about gaa en Omvej; tage fat paa,
give sig ifserd med, begynde paa [set about]; &. gaa
over Stag, F * gaa baut; _ about to give sig ifserd med
(el. begynde, give sig til) at; fors0ge at ... Git ; - about
it the wrong way bsere sig gait ad; _ against,
bl. a. vsere (el. stille sig) imod ; tale imod ; the case
must ~ against him Dommen maa gaa ham imod; if
the hirer has any money, and is worth ~ing against
[sags0ge], you may sue him in the County Court;
when everything was ~ing against him, gik ham imod;
judgment must _ against him Dommen maa gaa ham
imod; that will _ against him, ogs. det bliver t. haus
Skade ; when things had gone against them naar Ver-
den var gaaet dem imod; _ at him (it) gaa ham ind
p. Livet (tage ordentlig fat, Isegge Haand p. Vserket,
*ogs. Isegge i Vei, p* peise paa); „ back gaa &c til-
bage. Jvf 3. back! ~ back on svigte amr; ~ back on
his word, ogs. gaa fra sit Ord amr; we won't ~ back
over [ikke komme tilbage til] that; do not think of
that, .do not ~ back [kom ikke tilbage] to it! -be-
fore gaa (el. drage) i Forvejen. Se before! could not
bear the little trifle to ~ beside him, at denne Baga-
tel skulde gaa ham forbi; _ between, is. gaa (el.
Isegge sig) imellem; msegle; _ by gaa forbi; fig
forbigaa; but days went by [Dagene gik] and...;
~ by appearances gaa efter (el. lade sig lede af)
Skinnet ; „ by steamer gaa (el. tage) med Damp-
skib(et); ~ down, bl. a. gaa ned, om Solen &e; Isegge
sig, om Vind; synke, falde, om Vand, om Leje; synke,
gaa tilbunds, om Skib; gaa under, gaa tilgrunde; falde,
*ogs. svagne ned, om Hsevelse; falde, styrte; falde, i
Kamp; nedarves; F gfta ned, d0jes, ford0jes, tages for
god(t); he has gone down in the world det er gaaet til-
agters med ham, F han er gaaet bag af Dansen ; it
won't ~ down with me, ogs. jeg kan ikke faa det i
mit Hoved; det lader jeg mig ikke bilde ind; ~for, is.
gaa efter; hente; fig gaa for, geelde for el. som; F gaa
10s paa; tage sig af, tage i Skole; the war had gone
[var gaaet] badly for the Emperor of Russia; at first
all went well for Montesuma; my juvenile experience
went for [gjaldt] little or nothing ; ~ for nothing or
nought, ogs. ikke gselde; speculators went for [k0bte
ivrig] 2lli; ~ for a drive (a stroll) k0re (gaa ud) en
Tur; _ for him P ogs. skaelde ham dygtig ud; _
in [rejse med] the boat; ~ in a carriage k0re; _
[bseres] in a palanquin; ~ in first, i Barneleg: vsere
F0rstemand, *ogs. vsere fus ; „ in and win gaa paa og
bsere Sejren hjem; the rest ~es in [gaar til] pocket-
money; ~ in at [gaa 10s paa] the butcher madly; what
1 had heard had gone in at [ind ad, ind af] one ear
and come out at the other ; ~ in for bl. a. gaa op til
[Eksamen his examination], gaa op i [et Fag a subject};
F Isegge sig efter [Engelsk English], (begynde at) in-
teressere sig for [Hjulsporten cycling; Musik music; en
Dame a lady], Isegge an paa [at vsere moderne fashion],
befatte sig med; ~ in largely for [is. have stor Omsset-
ning i]- French eggs; he never went in for politics ban
gav sig aldrig af med Politik, F* ogs. ban lagde sig
ikke op i Politiken; _ in on the white ball, i Billard:
for!0be sig p. en hvid Bal; ~ into gaa ind i; fig is. gaa
ind paa; _ into [begynde paa] addition; ~ into [falde i]
ecstasies and shrieks over it; ~ deep into [gaa dybere
i] the matter; ~ into her plan, the question; we won't
_ [komme] into that; ~ a little deeper into things;
what's gone of you? p hvad gaar der af dig? _ off
gaa af; gaa, finde Afssetning; art eksplodere; om Skud:
gaa (F brsende) af; visiie; it will ~ off in time, figur-
lig: det vil give sig m. Tiden; „ on [drage ud paa] an
expedition; _ on horseback ride; _ on, absolut: gaa
paa, f. Eks. om St0vler; gaa (el. drage, k0re <fcc)
videre; gaa fremad, g0re Fremgang; vedblive, fort-
ssette (m. Tingssubj. is. fortssettes), F* holde paa; m.
Tingssubj. ogs. gaa for sig; gaa, om Tid eller med
Adverbium; F bsere sig ad; F tage paa Vej(e). Se
anyhow! (do) ~ on! bliv (endelig, F bare) vedl fort-
sset! (gaa) videre!; Sludder! hvad f. noget? the dance
went on merrily F ogs- Dausen gik muntert over Tilje;
everything went on well alt gik godt; how long have
these meetings been -ing on? hvorlsenge bar det staaet
(*gaaet) paa m. den Slags M0der? so the night went
on og Natten gik; well, how _es on the reading? naa,
hvordan gaar det med Laesningen? thus things ~ on
[e1] hate; [ou] so; [ail I; [au] out; [3] the; [p] thin; [J] she; [z] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a],
26
402
goa
[saadan gaar det (*paa)] night after night; while this
was -ing on, ogs. medens dette stod paa; time went
on Tiden gik; as [eftersom] time went on, London
extended its borders; but the gang which... went on
worst of att men vserst huserede den Bande, som . . .;
the way he went on at [tog p. Vej(e) mod, *ogs. bnigte
sig paa] the waiters is not to be described; ~ on before
drage (el. gaa, k0re, sejle <fcc) i Forvejen ; Mr. John
Dounce "went on" altogether in such an uproarious
manner [slog saadanne (frygtelige) Volter, *ogs. lagde
saa voldsomt i Vei] that...; things went on in this
way [saaledes gik det] for about three years; ~ on in
that way bl. a. bsere sig saadan ad; - on to gaa over
til; went on to say bl. a. fortsatte med at sige (el. sagde
videre) at . . .; we did not - on together quite pleasantly
vi kom ikke rigtig godt ud af det m. hinanden, havde
det ikke rigtig behagelig sammen ; «, on upon [fort-
saette] my journey; ~ on with a woman p g0re stor-
mende Kur (f Stormkiir) til en Dame; _ on with the
world felge (el. holde Skridt) m. Tiden ; just leave me
enough to - on with [leve, holde det gaaende] for a
month, and I'll be satisfied; - out, is. slukkes (*slukne),
gaa ud, om lid; afgaa, om Minister; udtrsede, om Med-
lem, efter Tur; (af)gaa, om Post; gaa af Mode [~ out
of fashion]; mere forfalde, om Papir [fall due]; p &
p sejle af, *ogs. saette til o: d0; _ out hunting gaa p.
(Raeve)jagt; - out by the day gaa ud og arbejde (*gaa
borte, sidde borte) f. Dagl0n; » out of his mind gaa fra
Forstanden, blive forrykt; he has gone out of [er gaaet
fra] what little wits he ever had; his heart went out
to her (in sympathy) ban r0rtes af Medf01else f. hende;
their hearts have perhaps gone out towards [deres
Hjerter bar brsendt imod] their first-born ; _ out with
him, is. gaa ud for Haanden med ham; ~ over gaa
over, ogs. til en Religion, &C; is. gaa over til Katoli-
cismen [join the Church of Rome]; r0mme; gennem-
laese [et Brev a letter] ; gennem-gaa, -se [en Regning
a bill] ; gennemgaa, i Tankerne ; notwithstanding the
centuries which have gone [er gaaede hen] over them;
- through, is. udf0re [en Dans a dance]; opleve
[tre Oplag three editions] ; gennemgaa [en Lektie a
lesson]; gennemgaa, udstaa; opbruge; the ink .es
through Papiret slaar igennem; - through [ogs. opf0re]
a dance; the different games to. be gone through [de
forskellige Lege som skulde afholdes] as a compliment
to the royal visitor; that which she knew that she
must ~ through, udstaa; _ through with it (to the end)
bringe det til Ende; holde Pinen ud; _ to bl. a. tage
ind i [et Hotel a hotel] ; tilfalde, om Mulkt, om Pris;
_ to certain death gaa den visse D0d im0de; twelve-
pence ~ to [der gaar 12 Pence paa] a shilling; these
sums ~ to pay off. . . gaar t. Afbetaling af . . .; this ~es
to prove the contrary, drager (el. traekker) i modsat
Retning; _ to! (Adv) git hvor vil De hen? hvad tsenker
De paa?; _ under, is. gaa under, gaa tilgrunde. Jvf
name s! -up, bl. a. P springe i Luften [blow up];
opstige, om Skrig; stige, om Pris, om Termometer &c;
the thermometer has gone up since yesterday; - upon,
fig gaa (el. rette sig) efter. Jvf come vi, town! give
him some data to ~ upon; -with gaa sammen med,
f01ge [ham til Teatret him as far as the theatre] ; fig
passe (el. svare) til, staa mod; undert. vsere enig med;
it went with him [det gik (med) ham] as with the rest;
in case it ~es ill with me ifald det gaar mig ilde el.
gait, P* hvis det bserer gait afsted ; things went well
with me det gik mig godt; - without, figurlig: und-
vsere, hjselpe sig uden.
2. go [go"] vt: - the gamble sp vove Spillet; .
shares deltage, &c. Se share s! - equal shares dele
lige (*ogs. ligt); _ it P fare frem, fare afsted, drive
det; drive det vldt, slaa sine Volter; I say, though,
you must have been -ing it, rather, du maa have
slaaet nogle frygtelige Volter, *ogs. du maa have vaeret
svser, ogsaa; - it! gaa i Gang! tag fat! p* peis paa!;
giv dig ikke! klem (*ogs. giv) bare paa!
3. go [gou] sxp & si Gang, Marsch ; Fserden ; Hand-
ling ; Sag ; Mode ; Kraft c [energy, stamina]; is. i Lite-
ratsZ Liv w, Fart, Fut (og Fart), *ogs. Spret, Sprit; i
Cribbage: «Go», den Stilling da nseste Kast maa bringe
Tallet op over 31; Vending [turnj; Chance [chance];
heldig Chance c, Held n; god Forretning [fortunate
stroke of business]; Snaps, *Dram; Afsked c, Lobe-
pas n; a high - vaeldigt Sjov n, *dundrende Moro c; a
rum „ en besynderlig Historic, *ogs. en artig (el. rar)
Greie; two ~es of whisky; here's a (pretty) ..' sikken
en Historie! ogs.* dette er en net (el. dejlig) Historic!
*ogs. hei vil du gaa! it's a -! top! lad gaa! these hats
are all (or quite) the ~, er nu h0jeste Mode; (it's) no
_/ den gaar ikke, Granberg ! ogs.* det gaar ikke! det
vil ikke flaske sig, *ogs. der bliver ikke Sm0r af, det
tyr ikke til!; det bjaelper ikke; they're no ~ de duer
ikke, m. dern kan intet g0res ; all his fine plans were
no -, blev t. Vand; it was nearly a „ with me det
havde nser vseret ude med mig; call a ~, bl. Gade-
handlere: opgive det, opgive Haabet om at faa
noget afsat (og flytte t. et andet Punkt); fig opgive det
(hele); cry a - with lade det staa til med; yet the
gentleman of tricycle fame of old has fearlessly cried
"a go" with a system that threatens the best interests
of amateur sport; give them the ~, Afsked, L0bepas;
have a - at fors0ge, pr0ve; long to have a ~ at those
elephants; I vote we stop here and have a - at the
game; they had a fine ~ of it det var en kostelig (el.
ubetalelig) Spas, en hel Komedie; we had a good ~ of
cherries (ices) vi spiste os ordentlig (*ogs. gode og)
msette i (*paa) . . .; full of - and brightness, af Fart og
Lys; full of - and grit, af Liv og Fart; there is plenty
of - in him yet; clearly there was no want of ~ in
the party; while his principal employment keeps him
on the ~ [paa Farten] both early morn and dewy eve;
I heard st, but it was only a rock wallaby on the ~,
som var paa Farten, paafserde.
Goa ['gou8] Goa n.
goad [goud] s Pigstav; fig Spore c; Johnson no longer
felt the daily - [Spore] urging him to daily toil, goad
vt drive fremad (m. Pigstav); fig anspore, spore; aegge;
__8tick Pigstav c.
goaf [gouf] min gammelt (og nedlagt) Arbejdssted
[goave],
go-ahead ['go^'hedj a p fremadstraebende, Frem-
skridts-, tidsmaessig; foretagsom, driftig.
goal [goul] sp & fig Maal n; the chief - of visitors.
gojalonger [gou9'larj8] si enfoldig Person (der lader
sig bruge som Redskab), *ogs. Medgaaer c.
Goanese ['gouani'zj goansk; s Goaner c. Af Goa.
go-ashore ['go^'/a'9] : _ clothes, P go-ashores & Land-
lovsdragt c, S0ndagsklaeder pi.
goat [go«t] Ged c; beard. Se goatsbeard! — chafer
ent Sankthanstorbist c: Melolontha solstitialis. goatee
[gou'ti ] Bukkeskaeg n. goatish ['goutij] bukkeagtig;
gejl, vellystig. goatling ['go»tlirj] Gedekilling c, *ogs.
Gjedekje n. goatmilker ['goutmilka] > Aftenbakke,
Natravn, Natskade, Skyfald, *Kveldknar(re) c: Capri-
mulgus Europceus. goatsbeard ['goHsbiad] $ *Bsenke-
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] -hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [o1] hurt; [a] inner;
goa
403
goi
grses, Maigrses: Spircea ulmaria; Gedeskaeg n: Trago-
pogon. goat|skin Gedeskind; — sucker. Se —milker!
tree Gedeblad w, Kaprifolium, p Kravlop, *Rseveklo,
Vivendel c: Lonicera periclymenum ; willow amr
Vidje, *Selje c, Seljetrse n: Salix caprea.
goave [gouv] min gammelt Arbejdssted [goaf].
gob [gab] Bid, Mundfuld c; min Affald, *Berg,
uholdigt Ty n; i Skolespr. Portion c; R Spyt n\ si
Mund c. Se goaf! throw it back into the « or waste.
gob vt p opspytte.
gobang [gou'barj] sp Gobang c, et japansk Spil med
firkantede Benbrikker.
gobbet ['gabit] git p Bid, Mundfuld, *ogs. Jafs
[gob]; Hob, *is. Haug; si Portion c [gob]; the hounds
were just killing their fox, struggling and growling
in fierce groups for the red ~s of fur. Kingsley,
Yeast 17 T.
gobbin(g) ['gabin, -in] min Affald, *Berg, uholdigt
Ty n [gob]. Se ogs. goave! Jvf gubbings !
gobble ['gabl] vi glukke, klukke, pludre, om Kalkun.
gobble vt sluge, k0re (el. hugge) i sig. Ogs. «. down
or up. gobble s p Kaje, ogs.* Kseft, *Snud c; shut up
your _/ hold Kseft! gobbler ['gabla] Slughals; sZ Kaje
[gobble]; prov Kalkun [turkey]; amr vild Kalkun c.
gobbo ['gabou] $ spiselig Abelmoskus c [gombo,
okro], Gobbo ['gabou] s; Launcelot ~, en Clown i
Shakespeares Merchant of Venice.
gob-box ['gabbaks] \ Snask, Mund c; your charac-
ters make too much use of the _. Scott, Bride of
Lamm. I. 23 T.
Gobelin [fr., 'gabalin] ; _ tapestry Gobelins Tapeter.
go-between ['goubitwi'n] Mellemmand c; Bud n.
Gobi ['goubi] s Gobi c & n.
goblet ['gablit] Bseger n.
goblin ['gablinj Nisse c.
gobline ['gablain] ^ Pyntenetsagterhaler c [gaubline].
goblinry ['gablinri] Nisser pi, Sp0geri n, *ogs.
Skr0mt n.
gob|stick ['gabstik] Krog(ud)traekker c, paa Fiskeri:
et Stykke Trse med en Split i, hvorved Fiskekrogen
trsekkes ud. Jvf disgorger! — stuff min Affald, *Berg,
uholdigt Ty n.
goby ['go"bi] Jf Kutling c : Gobius. go-by ['goubaij
Undvigen [evasion]; Udflugt; Afvisning c; give the
creditors the ~ r0mme fra Kreditorerne ; give him the
~, ogs. forbigaa ham, gaa ham (el. hans D0r) forbi;
ikke sp0rge ham ; tilsidesaette ham ; vise ham Vinter-
vejen, give ham L0bepas el. Rejsepas; with a light
wind he would have had little fear of giving them the
~, skulde han uok have sejlet fra dem. R. D. Black-
more, Springhaven 281; and should a sweetheart
give us the ~ [vise os Vintervejen, give os L0bepas],
we fill the air with moans; this bulky matter, to which
we most often give the _ denne Ophobning af Stof,
hvortil man som oftest siger Hus forbi; give a pro-
posal the ~ afvise (el. ikke sense) et Forslag, sige Hus
forbi; snow and ice are given the ~, faar Rejsepas.
go-cart ['gouka 8t] Gangvogn; Barnevogn c.
god [gad] Gud c; the ~s p Galleriet theat; God and
Man Gudmenneske; God the Father Gud Fader;
among the -s paa Galleriet, P* oppe p. Tolvskillin-
gen theat; the Lord God of Gods den stserke Gud,
Gud Herren.
Godalming ['gadalmirj] Godalming n, en By i Surrey.
Godard ['gadoid] s.
god-child Gudbarn. goddess ['gades] Gudinde c.
god|father Gudfader (P Gudfar), Fadder c; stand - to
[Fadder til] his child; — forsaken gudforladt. Godfrey
['gadfri] Gotfred. godhead ['gadhed], godhood ['gad-
hud] Guddom c.
Godiva [go'daiva] Godiva; Lady ~ at Coventry. Se
A. Tennyson, Poetical Works IV 123 T.
godland ['gadland] Gudeverden c. godless [-16s] gud-
10s. godlike [-laik] gudlig, guddommelig. godliness
[-lines] Gudfrygtighed, Gudsfrygt c. Jvf cleanliness!
godling [-lirj] lille (*liden) Gud c, pi Smaaguder. godly
[-11] gud(s)frygtig, *gudfrygtig. godmother f-mASa]
Gudmoder, (kvindelig) Fadder c.
Gododin [go'dadin ?] Gododin n, et Digt af den
vallisiske Barde Aneuvrin (ca. 500).
Godolphin [go'dalfin] s.
godown [gou'daun] mere Pakhus n. Forvansket af
malajisk gadong, godong.
godjsend ['gadsend] Lykke c, (uventet) Held, (uventet,
upaaregnet) Beneficium n, P fed Steg c; _son Guds0n;
— speed Held; lykkelig Rejse, Lykke c paa Rejsen;
receive him not into your house, neither bid him ~,
og byder ham ikke velkommen! her heart is now set
upon the establishment of her hospital, in which we
must all wish her ~, hvormed vi alle maa 0nske hende
Held; we left amid the loud ~s of both our entertainers;
leave him at the back of ~ sejle ham rent agterud.
A. Trollope, cit. Hoppe.
Godward ['gadwadj ad mod Gud.
Godwin(e) ['gadwin] Godvin c.
god wit ['gidwit] > Kobberh0ne, sorthalet Kobber-
snseppe, Strandsnaeppe c: Limosa melanura; red ~
r0dbrun Kobbersnssppe, Redspove, *rustr0d Langneb(be)
c: L. rufa.
goer ['goua] Gaaende; Ganger; Hest c, i Forb. med
et Adjektiv. Jvf comer ! a fast _ p en rask Herre;
a good (safe) ~ en Hest som gaar godt (som er sikker
i Gangen).
Goethe [lysk, 'ga'te; 'go"te] s.
Gcetz [tysk; gets] Gotz c; _ of [med] the Jron Hand.
goey [*goui] p livlig; fremskredet, tidsmsessig; he
was not raised in Westminster, but in a place
more ~.
goff [ga( )f] s, &c, Golf c, &c [golf].
goffer ['gafa] soo kanadisk Jordmus, Goffer c: Geo-
mys bursarius, Ascomys Canadensis. goffer ['gafa;
'goufa] vt folde, ryuke, pibe; gauffrere, flgurpresse.
goffering bl. a. Figurpresning; — iron Pibejsern.
gog [gag]. Jvf agog! Se ogs. gogs! Gog [gag]. Se
Magog !
goggle ['gagl] vi rulle, om 0jne; glo; skele. Undert.
f. guggle, gurgle; with their mouths open and their
eyes goggling, og rullende 0jne; a goggling noise en
Klukken, *en Klunk. goggle vt rulle (og blinke) med
[0jnene the(ir) eyes] ; glo paa, beglo; skele til; / sat
goggling the object, that lay as lead upon my knees,
like a fool. W. C. Russell, Master Rockefellar's V. 127.
goggle Rullen (og Stirren c) med 0jnene; ~s Konserva-
tions-, Skele-, Sne-, St0vbriller; Skyklapper; si Glarajne,
ogs * Briller [spectacles]; si Glugger o: 0jne; vet ringesyge
Faar; — eyed med h0jtliggende (og rullende) 0jne, *ogs.
frem0iet, hvselv0iet; — eyes hojtliggende (el. fremstaa-
ende) 0jne, fremstaaende (og rullende) 0jne, P Hum-
merejne, Stilk0jne, P* ogs. Fremeine, Hvselveine,
prov* Fiskeboller. gogtrlers f'gaglaz] pi Konservations-
briller &c; si Glugger o: 0jne [goggles],
gogs [gagz] p Konservationsbriller pi [gogglers].
go-in ['gou'in] P Begyndelse, Start [go-off]; Anled-
[e1] hote; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. vakler-de med [a].
26*
goi
404
gom
ning c; if they could once get a fair _ at the enemy,
Anledning t. ordentlig Kamp.
going ['gouin] part gaaende, &c; going ... going ...
gone! v. Avktion: f0rste, anden, sidste Gang! be ~
gaa; is. vaere i Gang; vanke; when people drop in,
they take a bit of whatever is ~, hvad der kan falde
af, hvad der vanker, *hvad der kan falde; where are you
(we) .? hvor skal De (*ogs. hvor baerer det) hen? he is _
fast, is. D0den naermer sig hurtig, F nan g0r det ikke
laenge, *ogs. det lider fort m. ham; lefs be ./ lad os gaa!
I must be ~ jeg maa gaa, jeg maa afsted, *ogs. jeg maa
komme afsted; keep the thing . holde Spillet (el.
det) gaaende; kept us _ in [forsynede os stadig
(el. besergede Forsyningen) med] sherry; he must
be ~ on ninety, gaa i sit halvfemsindstyvende (*ni-
tiende) Aar; 1 have been with him ~ on [P snart
i, *ogs. taet paa, op imod] three months; _ on for
three months p snart et Fjerdingaar; I'm ~ to
[skal netop] get up; he's not ~ to [han skal ikke]
humbug me. going a is. igangvserende ; tilvserende,
eksisterende ; sorn. findes; a~ [is. indarbejdet, opar-
bejdet, i Drift vserende] concern; it is the finest business
~, som findes ; the most natural thing ~, den natur-
ligste Sag af Verden. going s Gang, &c; Bortgang;
Afrejse c; amr F0re n [travelling]; the ~ [F0ret] is
bad, owing to the deep snow in the roads; and he
sees all his ~s, i Bibelen : alle bans Gange ; his goings-
out and comings-in bans Gaaen c og Kommen c.
going-ont Udgaaen; Udgaaen, Sluknen; Afgang; Ud-
trseden c. Se s going, i Slutningen! goings-on F Be-
drifter pi, Adfaerd c, Vaesen n; pretty ~. these! dette er
nydelige Affaerer! I hear of your ~.
goitre ['goita] path Krop n, Brok paa Luftr0ret; ~d
kropsyg, som bar (el. lider af) Krop.
Gojam [go'dga-m] Gojam n, en Provins i Abyssiuien.
gola ['goula] arch Hulkehl c.
golaba [go'la-ba] hind (Rosenvand)flaske, Metal-
Flakon.
golader ['galada] hind Grosserer c, i Korn, i Salt.
Golconda [gal'kanda] Golkonda n.
gold [gould] Guld n; Blink c, isser v. Bueskydning;
as good as ~ F om B0rn: saa artige (*ogs. snille) som
Dagen er lang; he is worth his weight in ~, er Guld
vaerd, kan ikke opvejes m. Guld; backed: _ ones si
*Lunkentasser o: Lus p. Kroppen; barrelled guld-
indvirket; a . sash. Book of Snobs ch. XXXIX T;
— beater Guldslager c; ~'s skin Guldslagerhud; — braided
guldsnoret; a _ waistcoat; — crest Kongefugl, Stjerne-
konge, gultoppet Fuglekonge c. Regulus cristatus.
golden ['gouldnj Guld-, ogs. fig gylden; _ age Guld-
alder; worship the ~ calf, Guldkalven; _ eagle Guld-
0rn, Konge0rn, Sten0ru, *Fjeld0rn, Laud0rn : Aquila
fulva; the Golden Gate, Indl0bet til (Bugten ved)
San Francisko ; _ [is. r0dligt] hair; the Golden Horn,
Konstantinopels Havn, en Vig af Bosporus; the
Golden Legend, en middelalderlig Legendesamling &
et dramatisk Digt af H. W. Longfellow; keep the -
mean holde (sig t.) den gyldne Middelvej ; - number
Gyldental; I have bought ~ opinions from [erhvervet
mig Lovord bos el. fra] all sorts of people, Shakesp.;
win . opinions from various classes; his liberal
conduct to Vittoria also won him _ opinions in
all quarters; _ rod ty Kongelys: Verbascum thapsus;
amr Guldris n: Solidago virgaurea; ~ rule gylden
Regel; mat Reguladetri c; —crested gultoppet; . wren
gultoppet Fuglekonge, Kongefugl, Stjernekonge c:
Regulus cristatus; ..eye > Hvinand, *Fjeldand, Skjser-
and, prov Skjorand, Stokand c: Fuligula clangula,
Clangula glaucion.
golder ['galda] hind Grosserer c [golader].
gold| field ['gouldfi-ld] Guld-Felt, -Leje n; -finch Stil
lids, ogs.* Stillits: Fringilla carduelis; fig Guldfugl c,
rigt Menneske; ~es, ogs. Fund, Suversener, Guldstykker,
Under Guld-S0ger, -Graver c; finny Jf norsk Sav-
(*Sag)gylte c: Crenilabrus Norvegicus; — hammer ^
Gulvserling, ogs.* Gulspurv c: Emberisa citrinella;
—hunter Guld-S0ger, Graver c. goldilocks $. Se goldy-
locks! golding ['gouldirj] 3r Brandenborger, gul Okse0je
c, onde Urter pi, *Mariguld n & c : Chrysanthemum
segetitm; Morgenfrue, *Ringblomst: Calendula; Rei-
nette, Guldpipling c. goldjlace Guld-Brsem; -Galon,
-Tresse c; — laced guld-brsemmet ; -galoneret, -tresset.
goldney ['gouldni] Jf Guldbrasen c, Ac [gilt-head].
golds [gouldz] ^ Brandenborger c, &c [corn mari-
gold], goldjsinny ['gouldsini] jf norsk Savgylte c [gold-
finny]; — size Guldgrund c. goldsmith ['gouldmij>]
Guldsmed. Goldsmith. Is. Oliver -, eng. Forf. f 1774
og Lewis ~, f0dt 1763, fransk Spion, Forf. af The
Crimes of Nations, Medarbejder i Argus og Memorial
Antibritanniqiie. gold-worked guld-indvirket, -broderet.
goldy ['gouldi] ^ Nellikerod c : Geum urbanum. Goldy
['go«ldi]. Et F Navn f. Oliver Goldsmith, goldylocks
['gouldilaks] ^ Jomfruhaar n, *Bj0rnemose : Poly-
trichum; Evighedsblomst c: Gnaphalium.
gole [goul] $» Pors, *ogs. Post c: Myrica gale, goies
[goulz] ^» Brandenborger c, *Mariguld n: Chrysanthe-
mum segetum [golds, &c], Goles [goulz] int: by •/
p ved Gud!
golf [galf; ga(')fj sp Golf c, Golfspil n; vi spille Golf.
Golfe [galf] s: the ~ du Lion L0vebugten.
golfer ['galfa] sp Golfspiller c. golfing ['galfirj] sp
Golfspii n. Jvf link(s)!
Golgotha ['galgoba] Golgata; ved Universitetskirken
i Cambridge: Magistergalleriet n. golgotha univ si
Hovedpandested n o: Hat.
Golia(t)h [go'laiap; go'laia] Goliat c.
golland ['galand] 3f Brandenborger c, *Mariguld n:
Chrysanthemum segetum [corn marigold, goulandj.
gollar ['gala] v sc raabe, br01e.
gollup ['gaUp] vt: -up si sluge [gobble up].
golly ['gali] v sc br01e. Golly ['galij: by - P ved Gud!
gol-mol ['galm&l ?] anglo-hind Paastyr, *Opstyr n
[noise, commotion],
golore [go'la 9] t & prov Overflod c [galore].
golosh [go'la/] Galoche c. golosh vt galochere, for-
f0dde [galoche].
goltschut ['goult;At] (japansk) Guldbarre c, brugt som
M0nt.
Gomar ['gouma-9] Gomarus, teologisk Prof, i Leydeu
t 1641. Gomarlte ['goumarait] Gomarit c, mods. Ar-
minianer.
gomashta [go'majta] hind Kontorist c.
gombeen [gam'bi u] ir Aager c; _ man Aagerkarl c.
gombo ['gambou] $ (spiselig) Abelmoskus c [gobbo,
gumbo, okra, okroj; ~ soup.
gome [goum] ^ (Olie)smuds n. Jvf gaum!
gomeral ['gamaralj, gomeril [-rilj sc Tosse, Taabe c.
gomlah ['gamla-J hind Vandkande c [water jug].
gommed [gamd] p ford0mt. Som Ed.
gompholite ['gamfolait] geol Nagelfluh c.
gomphosis [gam'fousis] anat Gomfose, ubevsegelig
Ledf0jning, is. Tsendernes Indkiling c i Ksebebenet.
gomral ['gamral] sc Tosse c [gomeral].
gomntl [go'mu ti], gomuto [-tou] Gomuti c & n, et
- i' u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
gon
405
goo
fibret Stof af en Sagopalme Saguerus saccharifera,
hvoraf g0res Tov(*Taug)vserk.
gonagra [go'nagre] Gonagra, Knaegigt c.
Gond [gand] Gond c, Mand af en indf0dt Race i Cen-
tralasien og Dekkan; exactly as ~s stand when they
meditate... Kipling, Soldiers Three 73. Gond a
gondisk.
gondola ['gandola] Gondol c; the _ of London o:
den tohjulede Hansomkabriolet. gondolier [gando'lia]
Gondolf0rer c.
gone [ga(-)n] part & a bl. m. a. gaaet; borte; op-
sluppet, opspist &c; F d0d (og borte) [dead and ,];
F forlibt, vaek [i on]. Jvf coon, gone-by, goose! our ~
childhood itself selve vor svundne Barndom ; I told
him (he looked his anxiety) to be ~ jeg bad ham gaa
(ban vilde tydeligvis gerne afsted, F afgaarde); be
-.' afsted (med dig)! gaa (din Vej)! he is ., is. ban er
borte; I am , is. det er ude med mig; the book was
~, borte, forsvunden, F vsek; the bread and meat is
all ~, er altsammen opspist; if Cipher fail, the Constitu-
tion is ~, saa er det ude m. Forfatningen, F saa
Godnat m. Konstitutionen ! but alas ! the day is _ men
desvserre! de Tider (el. Dage) er forbi; hope is _
Haabet er ude ; he is far ~ ban er kommet langt, det
er kommet langt med ham; he can't have been long ~
det kan ikke vsere laenge, siden han gik; they are
usually ~ [borte] from five to seven months; how came
the book _•> F hvordan er Bogen kommet bort? he
was a little bit ~ on himself, desperately _ on both his
cousins; _ up ryddet afvejen, vaek, hsengt, klynget
op &c amr si; be eight months ~ (with child) vsere
otte Maaneder henne. gone ad git & prov for. . .siden
[ago]; that was ten generations -. R. Haggard,
King Solomon's Mines XV 253; two seconds ~. R.
Haggard, Montesuma's D II 131 T. gone-by ['ga(-)n-
bai] part & a forbigangen, forgangen; in times ~ i
fordums Dage; in the years ~. Som ad: a few days
(a year) ~ for nogle Dage (et Aar) siden. Twain,
Roughing it 84. 173 T. goneness ['gannes] is. alminde-
ligt Ildebefindende n, Mathed, Fortrykthed c. "A
woman's word". Bartlett.
Goneril ['ganeril] Goneril c, en af Kong Lears D0tre.
gonfalon ['ganfalan] Fane c, Mserke n. gonfaloneer
[ganfalo'nia] Fanebserer, *ogs. Mserkesmand c. gonfanon
f'ganfanan] Fane c [gonfalon].
gong [garj] Gong(g)ong, Pavke; Klokke (m. Knevelen
udenpaa), is. Bordklokke c [dinner-gong]; steam-gong
& Pavke, t. Taagesignal; (Strikes a -). Waiter! (han
ringer) . . .
gongsang ['garjsarj ?] hind Gongsanggift c. Af gong
Pavke l.
goniometer [gouni'amit8] Vinkelmaaler c.
gonirah [?] stjaalet (el. uaerlig erhvervet) Diamant c2,
i Sydafrika.
gonje [? 'gandgi] hind Sivkurv c.
gonnof f'gandf] si Artist, Mestertyv, Specialist c i
Tyvefaget3.
Gonnows [gan'nouz] F Gud skal vide; «, I ha' none
now that's o' my makin'. Dickens, Hard Times II
IV 180 T.
gonoph ['gandf] si Mestertyv c [gonnof]3.
1 Beskrives i N. Morgenbladet 1896 Nr. 449.
2 "...one who buys "gonivahs", or stones which he
knows to have been stolen or otherwise illicitly come
by..." Pearson's Magazine 1897 vol. II page 66.
3 Ifl. andre ogs. 'a fool or lout'.
gonorrhea [gano'rra] path Gonnorhee, Dryppert c.
Gonville ['ganvil] s; _ College, i Cambridge.
1. good [gud] a god [imod to; for skrofu!0se Syg-
domme against scrofulous disorders]; artig, *ogs.
snil, om Barn; flink [i, til at; i Regning at sums],
F stiv [i at] ; om Formatter F god [i Prsefikser on pre-
fixes]; met gar. Se 2. bad, footing! a ~ book isser: en
opbyggelig Bog; I am not in his _ books F jeg er ikke
vel anskreven hos ham ; a _ [ogs. en bedre] dinner; a
~ fellow en brav Karl; a ~ girl en brav Pige; om Barn
is. en artig (*ogs. snil) Pige ; ten ~ (or a ~ ten) hours
gode (el. godt og vel) ti Timer; the „ people, is. de
underjordiske ; de stille i Landet; and a ~ thing, too
F og vel (el. godt) er det, . . . var det. "You missed
your train?" •- "And a _ thing, too..." "Even a
native can't last long at that. He'll go out." — "And
a _ thing, too . . ." og Lykke p. Rejsen ! *ogs. og godt
Rum efter ham ! it would be a . thing, if . . . det var
godt, om . . . ; one ~ thing is that . . . godt (el. en For-
del) er det, at . . .; say a _ thing sige en Vittighed, en
Aandrighed ; too much of a - thing formeget af det
gode; in ~ time i betimelig Tid, betids; i sin Tid;
that is (or that's) a _ one F den vai god! det er
storartet! it is not _ that the man should be [at Men-
nesket er] alone; he is as ~ as his word han holder
Ord, er en ordholden Mand; _ at (finding) expedients,
ogs. raadsnar, raadsnild ; green [det gr0nne] is ~ for
the eyes; they are ~ for [gode f.] one thousand pounds;
they are „ for another dosen children de kan endnu
godt faa . . . til; everyone is ~ for something enhver
er god f. sig; he has had more than is „ for him,
mere end han har godt af ; nevertheless, it is ~ of you
alligevel er det artigt (*ogs. snilt) af Dem; jeg siger
ellers mange Tak! I gave him as ~ as he brought jeg
gav ham det lige godt igen, gav ham lige f. lige; hold
(or stand) ~ holde Stand; m. upers. Subj. vedvare,
holde sig (uden Forandring), *ogs. staa v. Lag; holde
Stik, vise sig paalidelig; make ~ udbedre ; godtg0re, i
fl. Tilff. [sin Adkomst his claim; al Skade all damage];
udf0re, g0re Alvor af [sine Trusler his threats]; ivserk-
ssette [sit Tilbagetog his retreat] ; I made ~ my escape,
ogs. min Flugt lykkedes; he made ~ his passage han
banede (el. det lykkedes ham at bane) sig Vej; their
answers made my statements ~, bekrseftede mine For-
klaringer; make ~ [indhente] the lost time; the cheese
smelt ~, godt; he has as _ as [saa godt som] adopted
her; he has as ~ as told me that . . .
2. good [gud] a/n & s noget godt, det gode; Gode;
Bedste, Gavn n. Jvf goods! Se augur, 5. mean! the
highest ~ det h0jeste Gode; their real _ deres virkelige
Bedste; scarcely one in a hundred is any ~ naeppe
en ... duer (noget) ; it's no ~ det nytter ikke, det er
t. ingen Nytte [at gemme dem keeping them]; keeping
them is no ~; there was no ~ in blaming [det nyttede
ikke at dadle] the police; there is (some) ~ in him der
er noget godt v. ham, han har sine gode Sider; a
tail without an ox is not much ~ [nytter (el. duer,
hjselper) ikke stort] except to dust with; it does not
seem to have been much -; what's the ~? hvad skal
det tjene til? hvad nytter det? F hvad skulde det
vsere godt for ? ; I don't see what's the ~ of our going,
hvad det skal tjene (*ogs. vaere) til, at vi gaar; no ~
comes [der kommer intet godt] of this sense; do ~
g0re godt; it does one ~ to look at her; do other
people - g0re godt imod andre; he'll never do ~ han
bliver aldrig et ordentligt (el. dygtigt) Menneske, *ogs.
der bliver aldrig Folk af ham; do great _ g0re stor
[ei] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [>] thin; [J] she; [s] measure; [13] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [9],
goo
406
goo
(el. have sin store) Nytte; it is doing him great _ den
er ham t. stor Nytte, han bar meget godt af den <fcc;
he did his cause more harm than ~, mere Skade end
Gavn; it will do you (no) - is. det vil De (ikke) have
godt af; it has done no ~ to [ikke gavnet] the pros-
pects of Amelia; these pamphlets should effect great
., burde stifte megen Nytte, meget Gavn; enjoy the
,8 of this life, Goder, gode Ting; he is after (or
for) no ~ han bar intet godt isinde ; for „ bl. a. i
en god Reining, t. det gode ; for Alvor, for bestandig,
P for godt, *ogs. for godt og alt, med det samme [for
~ and all]; for ~ or for harm bl. a. i god eller i ond
Hensigt; for _ or ill [det fik baere eller briste], his
mind was made up for immediate flight; it is all for
her _, til hendes Bedste; do it for his own ~; influence
them for „ have en god Indflydelse p. dem; have an
influence for „ 0ve Indflydelse t. det gode; in _ [godt]
and evil; some of the wisdom which is of ~, af det gode;
I tried it once on my chilblains, and it wasn't a bit
of ~, og det gjorde ikke det ringeste godt ; nothing is
of much _ [intet hjaelper synderlig] for it; through „
[i godt] and itt; come to ~ trives; the animals will
none of them come to ~, when you're away; be so
much to the ~ have saameget i Behold, tilovers ; i
Fortjeneste, i Overskud ; t. sin Raadighed ; be ten
pounds to the ~; here Mr. Chamberlain paused for a
moment, looked at the clock, which left him [viste at
han havde] half a minute to the ~, and proceeded . . .;
four feet to the _ *ogs. fire Fod t. Forgangs.
goodbye [gud'bai] int & s Farvel (n); bid (them) ~
sige Farvel (t. dem); they may physic the horse,
and ~ [Farvel med] the chances of the favourite on
the morrow! good-day [gud'de1] int & s Goddag,
Farvcl (n); we gave him _ vi hilste Goddag. good-
folk underjordiske. good-for-nothing ['gudfa'nAbirj]
unyttig; ubrugelig, uduelig, slet; a ~ boy et Drog (el.
en Degenigt) af en Dreng (*Gut); a ~ fellow en D0ge-
nigt; little elegant ~ ladylike nick-nacks of all kinds
smaa fine Nipsgenstande for Darner (*ogs. Dameunyttig-
heder) af alle Slags. good-Friday [gud'fraidi, -de«] Lang-
fredag. good-humoured ['gud'ju'mad] godbjertet, god-
modig, *ogs. godhjertig, godslig, godlynt, snil. goodies
['gudizj pi Knas n, ogs.* Godter pi. goodish ['gudij]
ganske god ; a - few nogle (faa); a - many [en god
Del, adskillige] years ago; — sized antagelig o: af be-
tydelig Sterrelse. goodlish ['gudlij] F ganske god
[goodish, goodly], good-looking ['gud'lukirj] ken, ogs.*
vakker; be ., ogs. se godt ud. good-luck ['gudUk] 3>
Kaellingetand, "Hanekam, Guldsko, Marinekkel, prov
Tiriltunge c: Lotus corniculatus. goodly ['gudli] k0n,
ogs.* psen, taekkelig, *vakker; antagelig 0: betydelig;
a _ [antagelig] sise; a ~ while en god Stund; sized
antagelig o: betydelig. good|man ['gudman] Husfader,
Husbonde, F Hand (i Huset), han c selv ; the _ of
[Mauden i] the house; ..nature ['gud'neU/a] Godhjertet-
hed, Elskvserdighed, Godmodighed, *ogs. Godhjertig-
hed c, Godlynne n; — natured ['gud'ne't/ad] godhjertet
&c [good-humoured], ogs. iron elskvaerdig, velvillig;
- friends [nogle velvillige Sjaele] soon brought the lines
to Voltaire, goodness ['gudnes] Godhed c; - of heart
Hjertensgodhed; Goodness (gracious me)! F du Fred-
sens (el. du store, men du forbarmende) Gud! du
Fredsens ! Gud bevare mig vel ! if they could have the
- [have (el. vaere af) den Godhed] to tell me.. .; the
ship was sent _ knows [Vorherre maa vide] where;
thank Goodness! gudskelov! for Goodness sake for
Guds Skyld ; that you would, of your „, blot me out
of your life; I hope to ~ [Gud], mama . . . goods [gudz]
pi Gods n, Ejendom c; mere Gods n, Varer pi; sp
(Vseddel0bs)heste pi, DyrjpZ; F Godstog n [—train].
I carry all my - [alt mit] with me; good „ sp gode
Dyr, gode Vseddeobjekter; a stylish bit of _ F et
fjongt Pigebarn; —train railw Godstog. good [tempered
['gud'tempad] godhjertet, godmodig, *ogs. snil, godslig;
— templar [gud'templa] Goodtemplar c, Medlem af
en Orden m. det Maal at afskaffe Brugen af beru-
sende Drikke; — wife ['gudwaif] p (Hus)moder, Kone
(i Huset), *ogs. hu(n) Mor; Mutter c; as the ~ said
som Ksellingen (*Kjerringen) sa'; will ['gud'wil] Vel-
villie; F Villighed, Fart; mere Kundekreds c, Kunder
pl\ the ~ of the house Husets Kunder; bore no ~ to
[naerede ingen Velvillie f.] this man; buy the _ of the
house k0be Forretningen. Goodwin ['gudwin] Godvin;
_ Sands Goodwin Sands n. goodwoman ['gudwuman]
p Kone c (i Huset). Goodwood ['gudwud] Goodwood
n, i Sussex; ~ Park, hvor Hestevseddel0b afholdes;
the races of Ascot and ~. goody ['gudi] s p Kone;
Mutter c fgoodwifej; - [Mutter, Mor, Madam] Dobson;
Goody Blake and Harry Gill, et Digt af Wordsworth;
my ./ du Fredsens [goodness]! goody ['gudi] a cont
moraliserende, moralsk, velment men flov (*flau),
dydig; reeling off ~ talk by the foot or yard; good(y)
['gudi'gud(i)] a moraliserende, &c [goody]; „ literature;
your propensity to prose and make ~ remarks;
— goodiness Moraliseren c, Moralpraekener pi, Dyds-
praek n.
go-off [gou'a-f] F Begyndelse, Start c, (f0rste) Fors0g
n; he succeeded at his first ~. Du Maurier, Trilby
I 265 T.
gooroo ['gu-'nr] hind (aandelig) Vejleder, Laerer
c [guru].
goosander [gu'sanda] )t stor Havgasse, Sk0rand,
stor Skallesluger, *stor Fiskand c: Mergus
merganser.
goose [gu-s] s Gaas c; Presse(*Perse)jaern n. Jvf bo,
gander, geese! cook his _ si g0re det af med (el. gere
Kaal i>aa, *ogs. kverke) ham; get the ~ blive udpebet
theat ; he is a gone ~, it's a gone ~ with him si han
er leveret (ogs.* fserdig), det er ude m. ham; sound on
the „ (politisk) rettroende amr. goose [girs] vt theat
si udpibe, pibe ad (*til) [hiss]; —bed Gaasedunsdyne
c; berry ['guzb(a)ri; 'gu'z-j Stikkelsbaer n. Eibes
grossularia; F And, Avisand, *ogs. Skr0ne c [canard];
Cape (or Peruvian) - indisk (el. Ananas)Stikkelsbser:
Physalis Peruviana; the latest electrical ~, which hails
from America, is an electrical charwomon; do ~ F vaere
Skaarmbraet, Forklsede (f. to elskende); play (up) old
Gooseberry with him tage ham m. Trumf, *ogs.
tage ham ordentlig afdage ; tage sig store Friheder m.
(el. misbruge) bans Ejendom, ruinere ham; _ fool
Stikkelsba3rgr0d ; F forfaengelig Nar c; _ picker F Ud-
f0rer c af et utaknemmeligt Arbejde; Skaarmbraat,
Forklsede n, for elskende [daisy picker ]. Goose-Dubbs
['gu sdAbz] Goose-Dubbs n, et simpelt Streg i Glasgow,
et skotsk Seven Dials, goosejcap ['gu-skap] is. prov
Fjog n, Taabe c; ..flesh Gaasek0d n, ogs.* Gaasehud c
fgooseskin] ; gog [-gag] prov Stikkelsbaer n; -grass
(Rug)hejre c, *Faks, Havregraes n: Bromus secalinus;
Burresnerre c, Smaaburrer pi, *Drager c, Friergraes,
Klengegraes n: Galium aparine; Gaasepotentil, *Mare
c, Muregraes, S01vgraes n: Potentilla anserina; -herd
Gaase-Dreng, ogs.* -Vogter, *-Gut c; -neck Vinkelb0jle;
& Jaernarm, Svanehals(b0jle), Jaernring c med B0jle
(om Nok); .quill Gaasepen. gooser ['gu sa] si afg0rende
[a- i' u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [3-] hurt; [a] inner;
goo
407
gos
Slag, Naadested n, bl. Boksere; it's a _ with him p
ban er leveret (ogs.* fserdig), ogs.* det er ude m. bam.
goosery ['gu-s(a)ri] s Gaasesti c. goosejskin ['gu'sskin]
med Gaasek0d n, ogs.* Gaasehud c; _step ^ Hane-
marsch c, (Rekruts) f0rste Gang0velser pi; fig paa
Stedet Marsch c [perpetual ~] ; -tansy [-tanzi] prov
Gaasepotentil c, *Muregrses n: Potentilla anserina;
~wing ogs. & Gaasevinge; set the ~s of the mainsail
svigte Storsejlet; -wing vt svigte; she was under ~ed
topsails Skibet laa (til) f. svigtede Stumper, goosey-
gander f'gu'siganda] Dummerhoved n, Dompap c.
goosgog ['gu-sgag] ^ Stikkelsbser n [goosegog, &c].
gopher ['goufa] soo kanadisk Jordmus c [goffer]; „
tortoise Goffer(el. Mungofa)skildpadde : Testudo gopher.
gora ['ga-ra ?] hind Europseer c.
Gorboduk ['ga^bodAk]. Se Ferrex!
gor|cock ['ga'9kak] britisk (el. skotsk) Rype c [red
grouse]; — crow ['ga 9krou] holstensk (el. sort) Krage,
Ravnekrage, *(Sort)kraake, graa Kraake c: Corvus
corone.
Oordiau ['ga'9djan] gordisk; cut [overhugge] the ~ knot.
Gordon ['ga 9dn] Gordon c; ., Hall, ~ Boys' Home, et
Dreuge(*Gutte)hjem i Greenwich _ riots, i 1780. Se
Boswell, Life of J. XLIV og Dickens, Barnaby
Rudge!
Gore [gft-o]. Is. Mrs. Catherine Grace „ t 1861,
Forfatterinde af fashionable Romaner, som parodieredes
af Thackeray, gore [ga'9] (is. storknet, levret) Blod n.
gore [ga 9] s Kile c, kiledannet Stykke w; J> Spuns c
& w; ^ gillet Vinge, *ogs. Goring c. gore [ga'9j vt
gennembore, stikke, hst stinge; stange. gore vt
sksere til en Kile el. Trekant; gennemkile; ~d cloth &
gillet Dug; goring cloth & Goring, gillet Vinge, *ogs.
Sneidug c.
gorge [ga-adg] s Strube; dyb K10ft c, *ogs. (D)juv n;
^ & fort Gorge; f Propning, (rigelig) Nydelse c. gorge
vi proppe (el. fylde) sig; fraadse [i upon, with]; forspise
sig [paa upon], gorge vt sluge, svselge; proppe; _ too
much [proppe sig med] pork and beans for supper.
gorgeous ['ga^dgas] praegtig, glimrende, p gild.
gorger f'ga-9dga] si Slughals, Fraadser; fin Mand
[swell] ; undert. Principal c, f. Eks. (Teater)direkt0r c.
Ogs. f. gorgio.
gorgeret ['ga^dsaret] Stenkniv, Kniv c til Stenopera-
tion.
gorget ['ga'adgit] (Pansers) Halsstykke n; i ny Tid:
Haussecol c.
gorgio ['ga-adsou] Kristen c, Menneske n, i Zigeuner-
sprog; - child Barn af Ikkezigeunere, Barn stjaalet &c
af Zigeunere.
Gorgon ['ga>9gan] myth Gorgo(ne) c; ~ face or head
Medusahoved n. gorgonia [ga'9'gounja] Hornkoral c.
Gorgonian [-jan] Medusa-, gorgonisk, frygtelig, for-
stenende. gorgonize ['ga'»gonaiz] vt gorgonisere, for-
stene; when she had sufficiently _d him. Author of
Molly Bawn, A Modern Circe II 151.
Gorham ['ga'ram] Gorham n, forskellige Steder i
Nordamerika; the Rev. Cornelius _, gav St0det til the
~ controversy i England ca. 1850 — den angik et Barne-
daabssp0rgsmaal.
gor-hen ['ga'9hen] Rypehun c. Jvf gor-cock!
gorilla [go'rila] soo Gorilla c: Anthropithecus gorilla.
goring ['ga rirj] J, gillet Vinge, *ogs. Goring c
[gore &c].
gorm [ga'9m] blaa. Et gselisk Ord, der forekoinmer
i Egennavne som Cairngorm, Kinghorn (f. kingorm).
gorm [ga'9m] vt prov tils01e [gaum]; ~ed, som Ed:
forbandet, ford0mt [gommed].
gormand ['ga 9mand] Fraadser c [gourmand], gor-
mandize ['ga>amandaiz] vi sede, fraadse. gormandizer
^Eder, Fraadser c. gormandizing Fraadseri n.
Gormanstoii ['ga-9manst8n] s; Lord ~.
gorse [ga'9s] $j» Tornblad n [furze, whin].
gorsedd ['gassed ?] (vallisisk) Bardekreds c; archdruid
or president of the ~ ; the circle, or _, of the bards of
the Isle of Britain.
Gortinian [ga'9'tmjan] amr Gortinianer c, Slags
Kvseker.
gory ['ga'ri] blodbedsekket, blodig.
Goschen ['gou/an] Goschen c.
gosh! [ga/] int R (ved) Gud! minsanten! «/ it was
a near thing!
gosha ['ga/a] anglo-hind afsondret, privat, ikke op-
tra3dende oflfentlig; a similar hospital "for caste or ~
women" was established in Madras in 1885.
goshawk f'gashak] Blaafugl, Dueh0g, Graafalk,
H0nseh0g, Sletfalk, *Duefalk, Storh0g c: Astur
palumbarius.
Goshen ['gou/9n] Gosen n; the country (or land) o/"~.
gosherd ['gazad] Gaasedreng, *Gaasegut c.
Goshoot [?] Goshoot n, H0jdedrag i Utah; the ~ In-
dians, the wretchedest type of mankind.
gosling ['gazlirj] Gsesling, *Gaaseunge c; »s ^ Pil,
Vidje, *ogs. Silje c: Salix; % Hanrakler, Gaeslinger,
Palmer, *Hanrakler, Gaaseunger; make ~s in the ashes
sylte Valle, ogs.* ligge hjemme og grave i Asken:
unyttig Beskeeftigelse; — grass, — scratch, — weed Burre-
snerre c, Smaaburrer pi, *Friergrses, Klengegrses n:
Galium aparine.
gospel ['gaspal] Evangelium n; the Gospel of (or
according to) St. Luke Lukasevangeliet ; reviews are
far from being _ det er ikke p. langt naer Gudsord,
alt det som staar i Tidsskrifter; all is not ~ comes out
of his mouth; the Goths were the first to receive the ~,
til hvem Evangeliet kom; it is as true as ~ det er saa
sandt som Amen i Kirken, *ogs. det er en Guds (el.
Gudsens) Sandhed, F* ogs. det er spigerfast; believe it
like ~, som sit Fadervor; grinder si Indremissionser
c, *ogs. Bibelbud n. gospeller ['g&spala] Wicliffit t;
Freest c som oplseser (el. messer) Evangeliet. Jvf
epistoller! hot ~s, et 0genavn p. Puritanerne efter
Restorationen. gospellize ['gaspalaiz] vt evaugelisere,
forkynde Evangeliet for (. . . i, paa). gospel-shop ^ si
Kirke c, Kapel n.
Gosport ['gaspa>9t] Gosport n, ved Portsmouth.
goss [gas] git & amr si Hat c [gossamer], goss [gas]
is. amr bans (&c) Rest, ogs.* bans (&c) Bekomst c, i
nogle Udtryk; he don't need no doctor to tell him
when he's got ~, uaar ban bar faaet sin Rest (ogs.*
sin Bekomst), Christmas Stories 341; give him -.
gossamer ['gasama] flyvende Sommer c, *Lufttraade
pi [air-threads]; fin Vsev c, fint Spind, fintvsevet Stof
n; si Hat c. Jvf goss!
gossan ['gazan] i Cornwall: okkeragtigt Stof n, i
Kobbergang.
Gosse [gas] s.
gossip ['gasip] s opr. Fadder; god Ven(inde); Ny-
hedskrsemmer, f Sladdertaske, Sladrekselling (*Sladre-
kjerring), *ogs. Nyhedspose, Sladderpose [lady ~]; Pas-
siar c; Sladder c & n; ,s om Personer bl. a. (fine, gode)
Kanutter pi; the ~s of the court [Hofsladderen] pre-
tended that . . .; have a ~ with slaa en Passiar (el. en
Sladder) af med; talk _ passiare vi. gossip ['gasip] vi
lei] hate; [o«] so; [ai] /; [au] out: [8] the; [p] tfun; [/] she; [&] measure; [rj] si«^; [a,' a, e] osv. vakleude ined [a].
gos
408
gow
passiare; sladre, 10be m. Sladder. gossiping ['gasipirj]
a sladderagtig ; - stories Sladderhistorier. gossipy
['gasipi] causerimsessig ; in a pleasant, _ fashion does
Diomed deal with his subject.
gossom ['gasam ?] J, Gr0nskolling, Klodrian, daarlig
Matros c [lubber].
gossoon [ga'su-n] ir Dreng (*ogs. Gut), Tjener c.
Gossypia [ga'sipja] Gossypia c, Bomuldsplanten per-
sonificeret. gossypinm [g&'sipjam] $ Bomuld, Bom-
uldsplante c.
got [git] v fik &c; faaet, &c. Af get; he hasn't
(hadn't) ~ any money ban bar (havde) ikke Penge.
gotch [gatj] is. prov Krukke, Kande, *ogs. Mugge c
[jug, pitcher].
Goth [gap] Goter; fig raa Person, F* ogs. Raa as c,
Raaskind n. Gotha ['go"ta] Gotha n; the (river) .
Gotaelven.
Gotham ['g&tam, "goupam] Gotham n, et Sogn i
Nottinghamshire. Ogs. om Byen New York; the wise
men of „ Molboerne. Gothamist ['gatamist, 'goupamist]
Molbo c. Gothamite ['gatamait, fgouba-] Molbo; New-
yorker c; a is. molboagtig, molboersk; supplies of in-
spiration much needed, then as now, in those ~ regions.
Westward-Ho! I 195 T.
Gothenburg ['gatnba g] Goteborg n; the _ system
Goteborgsystemet (f. Brsendevinshandel). Gothic ['gabik]
gotisk; fig barbarisk, raa; . letter, ogs. Fraktur c, Frak-
turbogstaver pi. gothicism ['gapisizm] Goticisme; Gotik
c; Barbari n, Raahed c. gothicize ['gapisaiz] vt gotisere;
fig forraae, fere tilbage t. Barbariet. Gothland ['gap-
land] Gotland, f Gulland. Gothlandic [gap'landik]
gotlandsk, t gullandsk.
go-to! [gou'tir] int t til Sagen!; hvor vil De hen?
go-to-meeting [gouta'mi-tirj] p Kirke(gangs)-, Sendags-;
a _ coat.
gotten ['gatn] git part faaet, <fcc. Af get. Jvf ill-gotten!
perquisites _ by means not strictly honest.
Gottingen ['gatirjan, 'gAt-] Gottingen n.
gouge [gaudg, gu'dg] s Huljsern, Skolpjsern; amr
Snyderi n; Snyder c; Hug n, med Sk01pjsern; si Ud-
krystning c, af 0je; his master's attempt at a ~. E. A.
Poe, The Gold Bug. gouge [gaudg, gu'dg] vt udhule,
udsk01pe; si udkryste, f. Eks. et 0je, med Tommel-
fingeren ; amr snyde, tage ved Naesen, *ogs. juxe.
gouge m: - at1 arbejde (*ogs. strseve) med? bit(t)
Skebor n (*c), J> Tvsersnitter c.
Gough [g&0)f] s.
goujeers ['gudgiaz] pi: the ~ f den slemme Syge.
goaland f'gauland] $ Brand enborger, gul Okse0je c,
onde Urter pi, *Mariguld n: Chrysanthemum segetum
[corn marigold, gollandj.
Goulard [gu'la-ad]; Js extract (or lotion, water)
Blyvand n.
Gould [gu Id]. Is. mserkes Jay ~, en amr Rigmand
t 1892.
gour [gaua] 000 Gavr c [gaur]. Gour [gaua] s.
gourd [g& 9d, guad] ^ Grseskar: Cucurbita pepo;
bibl Kikajon n. Jonas IV. Se ogs. gourde! red _
Centnergraeskar : C. maxima, gonrdal ['gauadal] prov
Stormpetrel c [gourderj. gourde [guad] (spansk, ameri-
1 Martha B and Avice were soon busily working
at the new frock . . . M made no comment on A's
progress ...and gouged at the cotton print and did
not find fault. Wild Flower 21 (unoteret Forfatter).
kansk) Dollar c, i Vestlndien. gourder* ['gauada] ^
prov (Storm)petrel c: Procellaria pelagica [stormy
petrel], gourd-norm ['ga »dwa-m, 'guad-j Faareflynder,
Leverflynder, Leverorm, Sugeorm, ogs.* Leverikte c:
Distoma hepatica.
gourmand ['guamand, fr.] Sluger, Slughals, Fraadser c.
Gourock f'gu'rak] Gourock n, en skotsk Fiskerby v.
Clyde; . ham si Spegesild c.
goustrons ['gaustras] sc st0jende, voldsom.
gousty ['gausti] sc 0de, torn; uhyggelig; a - room.
go fit [gu-] fr. Smag c [gusto].
gout [gaut] poet Draabe; path Gigt; is. Podagra c [~ in
the feet], Jvf martyr! have the ~ have Podagra; die of
~. goutiness ['gautines] Gigtsvaghed c, Gigtsmerter pi;
Podagra c. goutjweed, — wort Skvallerkaal c: JEgopo-
dium podagraria. gouty f'gauti] gigtsyg, gigtisk; po-
dagristisk; _ patient Gigtpatient; . person Podagrist c.
gorern ['gAvan] vt regere; lede, styre; gr styre; what
is your opinion? tell me, and I will be ~ed [lade mig
lede] by it. govern vi & abs regere; styre, vsere (den,
det) ledende; the great ~ing [ledende] families, idea,
principle; I do not desire that my will should ~, vsere
den ledende, vsere bestemmende. governess ['gAvanes]
Herskerinde; Gouvernante c; daily ~ Gouvernante
som gaar t. sine Elever. government ['gAvanmant,
F 'gAvamant] Regering, Styrelse c (*ogs. Styre n),
Ledelse; Regering c, Ministerium n; gr Styrelse c.
Se 3. account! this may serve for your ~, tjene Dem
t. Rettesnor; dette t. Deres Efterretning; — help Stats-
hjselp c, Statsbidrag n; house Gouvernementsbolig,
ogs.* Regeringsbygning c; — office Regeringskontor,
Departement n; — road Postvej. governor ['gAvana]
Statholder, Gouvern0r; Kommandant; Amtmand;
Hovmester, Opdrager, Lserer ; mech Regulator; sp
Slags kunstig Flue e: Kroppen oventil sort, Vinger
brune m. m0rkere Baand. Jvf. guv! ~s, ogs. For-
standerskab n, ved en Skole <fec; the _ F Faderen,
den gamle, ban selv, *ogs. Gammelen, Gamlingen.
Jvf swell s! _ general Generalgouvern0r, Statholder,
Vicekonge c. governorship [-/ip] Statholderskab ;
Kommaudantskab ; Amtmandsembede n; Hovmester-
stilling c.
govran ['gauan] ^ is. sc Gaaseurt, ogs.* Tusindfryd :
Bellis perennis [May ~]; Kabeleje, Koblomme, *Heste-
hov, Gulsoleie: Caltha palustris; geol forvitret Granlt c.
govrdie ['gaudi] Jf almindelig F10jflsk c: Callionymus
lyra [gemmeous dragonet]. gowdies pi prov Leget0j
n, *ogs. Leker pi [toys].
govfdnook ['gaudnuk] Jf nordisk Makrelgedde c:
Scomberesox saurus [saury, skipper],
Gower ['gaua] s.
gowk [gauk] prov G0g [cuckoo]; fig Dumrian, Dom-
pap c; I'm not such a ~. W. Black, A Daughter of
Heth I 185 T. Gowk-thrapple ['gaukprapl] : Maister „,
en kraftig Prsedikant i Scotts Waverley.
govflee ['gauli ?] hind R0gter, (Ko)hyrde, *(Ko)gjseter;
Hyrdekaste c.
govfn [gaun] (Embeds)kaabe, Kappe, Kjole, Talar;
Prsestekjole, Samarie [clergyman's „] ; Professorkappe;
Studenterkappe ; Juristkaabe; Slaabrok [dressing ~];
(Dame)kjole c2, town and ~ row t univ Batalje c med
Filisterne. gown [gaun] vt bekjole, if0re Kjole; vi tage
1 "gourder, or Irish ortolans". M. Edgeworth,
Tales of fashionable Life (Paris 1831 249). Der be-
skrevet som en irsk Delikatesse.
2 dress, frock, gown er nu synonyme.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a~] b«rt; [a] inner;
gow
409
gra
Kjole paa; decently ~ed med en anstsendig Kjole (paa).
gownd [gaund] P Kaabe ; Kjole c [gown]. gown(s)man
f'gaun(z)man] Kappemand; is. Student, Akademikus;
Civilist c.
Gowrie ['gauri] Gowrie c; the ~ conspiracy i 1584,
gik ud p. at bemsegtige sig Jacob VI's Person. Efter
Br0drene -, som deltog deri; the ~s. Macaulay,
Critical & Hist. Ess. II 28 T.
gozzard ['gazad]. Se gosherd.
Graal [greU] Graal c [GrealJ.
grab [grab] s Grab c, Slags to- eller tremastet Sejlskib
n, paa Malabarkysten. grab [grab] Greb n, Bevsegelse
for at gribe; Tilegnelse, *ogs. Tilrift; Fangst c, Kup,
p Hal n; Ligtyv c [resurrectionist]; make a ~ at
gribe (el. snappe) efter; the late session has left a
record singularly free from scandals, and the results
of its work will be searched in vain for "big ~s" or
jobs out of which to make campaign thunder; it is
natural that an all-round policy of ~ [Plyndrings-
politik] should begin with people's pockets, grab v
gribe, snappe, prov* trive; om Politi &c p snuppe,
*ogs. knibe, slaa Kloen i, *ogs. fakke; _ hold of p gribe
(fat i), faa (*fatte) Tag i [take hold of]; too fond of
-.bing altfor grisk el. havesyg; — all grisk (el. havesygt)
Menneske n; — bag Snappepose c, paa Basarer &c, en
Pose m. forskellige Gevinster, hvori Publikum mod
Betaling kan g0re Greb; fig Lotteri n, Hasard c.
grabber ['graba] F grisk Person c [grab-all], grabble
['grabl] vi famle, gramse; kravle, *ogs. krabbe. grab-
hook ['grabhuk] F (firkroget) Pilk, *ogs. Rykke c
[killer, devil, pull-devil].
grace [grete] s Gunst, Velvillie, Yndest; Naade, i
flere Tilff; Ynde, Yndighed; rel Bordb0n; Frist c; For-
spring, *Forsprang; J^ Forslag n [grace-note]; univ
Beslutning c, af Senatet; ~s myth Gratier, Huld-
gudinder pi; sp Ringkastning c, Ringspil n. Jvf heart !
his (her) Grace bans Naade, om Hertug(inde), om yErke-
biskop ; five minutes' (or minutes) ~, Frist, Respit c;
even fever gives a man at least a week's ~; good ~s
Gunst c, Bevaagenhed c; a _ was approved (or _s
were passed) by the Senate at Cambridge for [en Be-
slutning vedtoges om At] founding a Chinese prof essor-
ship; Tom did not seem overjoyed at his prospects,
but he had the _ [den Takt] to say that they were
better than he expected; say ~ Isese tilbords; [say _
"before meat] ; Isese fra Bordet; J am not in his good
.s ban er mig ikke bevaagen, P jeg er ikke i Kridt-
huset hos ham, i bans Kridthus, P* ogs. ban er ikke
god (el. blid) p. mig; an act of ~ en Naade, Naades-
bevisning, Naadesakt; en Eftergivelseslov ; days of ~
L0bedage, Respitdage mere; the one day which, as a
matter of ~, [af Naade] had been allowed to me; they
have despised all means of _, alle Naademidler ; add
one word by way of ., til Tak f. Mad; the King
restored him to his good .s, tog ham t. Naade igen;
with a bad (or an ill) ~ p. en mindre tsekkelig Maade;
ugerne, uvillig; with a good ~ med Anstand, p. en
vserdig Maade; uden at vsekke Anst0d, uden Skam,
*ogs. uskammet; paa en elskvserdig (el. tsekkelig)
Maade; gerne, (god)villig; you can do that with a
good ~ bl. a. uden at vsekke Anst0d, *ogs. uskammet;
I was in a rage but had to pocket the indignity
with a good ~, men maatte smukt . . . ; with as good
a _ as possible, is. idet jeg s0gte at holde Konte-
nancen (saa godt som muligt). Grace [gre's] Grace
c, som Navn. Jvf Darling! the three ~s sp de tre
Br0dre Grace, ber0mte Cricketspillere i vor Tid.
grace vt pryde, smykke; fig pryde, vaere en Pryd for';
rel benaade; this Englishman would ~ [pryde] a
yardarm very well; you are ~d [benaadet] above them
in that you are called to suffer for the true faith;
— card ir si Hjerter seks c; — cup sidste Bseger n;
(Lavs, *Laugs) Festpokal, S01vvase c [loving-cup];
— day mere L0bedag, Respitdag. graceful ['greisf(u)l]
yndefuld, yndig, smuk. gracefully [-fwli] ad ynde-
fuldt; med Anstand, smukt. grace-hoop [-hu-p]: _ and
sticks Ringspil n. graceless [-les] gudsforgaaen, *ogs.
gudsforgangen ; the . florin Florinen «uden Troen».
Paa det f0rst udstedte Sset af denne M0nt (*Mynt)
manglede Bogstaverne F. D., fidei defensor. grace-
note J"1 Forslag n. graciosities [greiji'asitiz] i Literat-
sprog: naadige (el. nedladende) Talemaader; speak ~
tale huldsalig, nedladende. Carlyle. gracious ['gre^as]
uaadig. Jvf goodness ! _ or in the sulks; ~ alive ! (0)
my _/ p du store (el. du Fredsens) Gud ! of ~ memory
hajsalig; most ~ allernaadigst; for _ sake f. Guds
Skyld. graciously ad naadig; om Fyrste & iron (aller-)
naadigst; was -pleased [behagede allernaadigst] to...
grackle ['grakl] > Stserdrossel c: Gracula.
grad [grad] F En som bar taget Eksamen, gradueret
(*ogs. udeksamineret) Elev c [graduate]. gradate
[gra'deH] vt lade gaa gradvis over i hinanden. grad-
atim [gra'deHim] lat. ad trinvis. gradation [gra'de^en]
trinvis (el. gradvis) Fremadskriden, trinvis Ordning,
Gradation c; Trin n; Nuancering c. grade [gre>d]
s Trin n, Grad; vet Krydsningsgrad ; Stigning, Ssenk-
ning; (Vejs, Jsernvejs) Stigning c, Fald, Stignings-
forhold n. Jvf fineness! a cross having threefourths
pure blood is said to be highgrade; sold in three
~s of strength, i tre Styrkegrader ; on a down ~
nedad, nedad (p* ogs. undaf) Bakke, *ogs. nedover.
grade vt gradere, ordne trinvis; vet krydse; railw
planere ; two grading foremen, accustomed to the use
of powder, gradely ['gre'dli] a & ad prov anstsendig,
ordentlig; behave yourself ~! ... ordentlig! a ~ [ret,
*noksaa] fine day.
Gradgrind ['gradgraind] s; Thomas ~, i Dickens Hard
Times, en Maud der maaler alt med Passer og Lineal,
en hjerte!0s Filister (*ogs. Stokprosaist).
gradient ['greidjant] a Held(n)ings-. gradient s Hel-
ding, Heldingsvinkel, Stigning c, Fald n; at [med] a _
of 1 in 80; the descent from the Glencolt is one of the
steepest ~s [Heldinger] in the United Kingdom, grad-
imetry [gra'dimitri] Gradmaaling c. gradual ['gradjual,
-dgual] a trinvis, skridtvis, gradvis; langsom; by _
degrees lidt efter lidt, efterhaanden, sukcessive, *ogs.
lidt efter hvert, p* smaat om senn; his progress was ~
[langsom] but sure, gradual rel Graduale n. gradually
['gradjuali, -dg-] ad trinvis, gradvis; lidt efter lidt, efter-
haandeu, *ogs. lidt efter hvert, lidt af Gangen ; lang-
somt; the fire slackened very ., langsomt. graduate
['gradjueit, -dg-] vt inddele, gradere; is. amr univ
tildele en Grad, graduere, promovere1; tillave gradvis,
gradere; om Salt: afdarnpe, gradere; he was ~d a
doctor ban flk Doktorgraden; ~d meridians Grsense-
meridianer; ~d sector Gradbue c; ~d strength Grad-
styrke; -d taxation stigende Indkomst(*is. Indtsegts)-
Skat. graduate vi tage en Eksamen el. Grad; gaa
1 In England the regular usage is to say that a
person graduates (takes an academical degree); in
the United States it is more common to say that he is
graduated; as, Longfellow was graduated at Bow-
doin College. Imperial Dictionary, Suppl.
[e»] hate; [o*] so; [ai] 7; [au] out; [9] the; [b] thiu; [J] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
gra
410
gra
gradvis over [til, i into]; he did not ~, tog ingen
Eksamen; «. in medicine (theology) tage medicinsk
(teologisk) Eksamen; this milliner had ~d in [havde
taget sin Eksamen i, *var udeksamineret fra] the school
of the court of the Empress Eugenie; after graduating
with distinction [taget Eksamen m. Udmaerkelse] he
took orders, graduate ['gradjuet, -dg-] s Gradueret,
En soin bar taget Eksamen [ved of], Kandidat, *ogs.
En som er udeksamineret c [fra of]. graduate a
graderet, trinvis ordnet. graduation [gradju'ei/an, -dg-]
Inddeling, Gradering; (Salts) Gradering, Afdampning;
univ Promotion, Gradtildelelse c. graduator ['gradju-
e'ta, -dg-] Graderer c; Graderinstrumeut; Graderkar n.
gradus ['gre'das] prosodisk Ordbog c [~ ad Parnassum].
Graeme [gre5m, grrm] s.
graf [gra'f] prov Spadedybde [depth of a spade];
Spade c (fuld), af Jord. Jvf graft! graff [gra-f] f
Gray, Greft c. graffage ['gra'fidg] Dossering, Skraa-
uiug c.
graft [gra'ft] Podekvist c; si Arbcjde n; what . are
you at? si bvad arbejder (*ogs. bestiller) du paa?
graft v pode; si arbejde. Jvf approach s! ~ing in
the bark Barkpodning c. graft [gra'ft] prov Spade-
dybde; Spade, Spadefuld c [spade's .]. grafter ['gra'fta]
Poder c.
Graham ['gre^am] s. Grahame ['gre'am]; Js Dike, en
romersk Void mellem Clyde og Forth.
grail [gre1!] Graduate n [gradual]. Grail [gre1!] Gral
c [Greal]:
grain [grejn] : (a pair of) .s ,£ Ellinger, ogs. *Lyster
c. grain [gre{n] Korn, Frokorn /_ of corn]; coll Korn;
fig Korn, Gran; som Vaegt: Gran = O.oe4 Gram; Gren
n, to Centigram pi; Kochenille, Kermes c; f Skarlagen
w; Tekstur; (Trees) Tekstur c, Aarer pi, Fibrer pi,
Veddets (*Vedens) Retning; (Lseders) Narv c; -s is.
Drank c, Mask c [brewer's ~s]; a ~ of allowance et (min-
dre) Spillerum, lidt mere eller mindre, *ogs. et Lemp-
uingsmon; there must be a ~ of allowance made man
maa ikke tage det for strengt el. for noje; against the ~
mod Fibrerne, mod Teksturen, mod Traeet; fig (meget)
mod min &c Lyst, (saerdeles) ugerne; it goes against
the ~, isaer: det g0r (el. ser <fec) jeg &c u0dig, det koster
(el. vilde koste) Overvindelse, *ogs. det byder imod;
if private differences should ever prejudice by a ~
[med et eneste Gran] the public weal . . .; in _ bl. a. 4
selve Teksturen; i hver Trevl; dybt rodfsestet; there
was Convict in the very ~ of the man; generous and
gentlemanlike in his very _ fin og uobel i hver Trevl;
a coward and a liar in „ en ^Erkekryster . . . ; a
knave in _ opr. en skarlagenklaedt Skselm; en ^Erke-
skaelm, a rogue in ~ en ^Erkeskselm; com en Moller;
dyed in _ kermesfarvet ; farvet i Ulden, (vadsk)aegte;
fig aegte; work leather into _ give Laederet Narv; I
come of that ~ [Mi, Stamme] that it takes a sair wind
to shake it. W. Scott; cut with the ~, om Trae: ret-
klevet; om K0d: skaaret langsmed (*ogs. efter) Trev-
lerne. grain vt aadre, aare; farve (i Ulden); om Laeder:
narve; korne. Isaer i Perf. Part, grain vi korne sig.
grainage ['gre'nidg] Kornafgift c. grain [carrier Korn-
Drager, -Skude c, -Skib w; —cut skaaret efter Fibrerue;
- fir. graiuer ['gre'na] is. Aadrer; i Garveri: Duepyr c.
gralnery ['greinari] is. amr Korn-Oplag, -Loft, -Maga-
sin n [granary], graining bl. a. Aadring; Narving;
Jf Stemskalle, *Hersling c : Leuciscus grislagine, Cypri-
nus leuciscus. graiujtlght ['greintait] korntaet; —tin
Korntiu. grainy ['gre'ui] kornet.
graip [greip] sc Greb c (*w) ; Hakke c, *ogs. Graev n.
graith [gre1])] prov & sc Redskaber pi, Sager pi, T0j
n, *ogs. Greier pi; the ~ of a horse; a collier's, a
sportsman's ~.
grallatorial [grala'ta-rial], grallatory ['gralatari] ^
Vade-; a grallatory bird.
grallock ['graldk] vt udvejde [en Hjort a deer].
gram [gram] (Telepati)gram n; Telefouoptagelse,
nedskreven Telefonmeddelelse c. Se gramme! gram
[gram] hind $ Kikeraert, *Bukert c: Cicer arietinum
[chick-pea]; tons of ~.
gramarye ['gramari] Magi, Trolddom c, Hekseri w.
W. Scott; whatever he did of ~, was always done
maliciously.
gramercy [gra'ma-si] int & s mange Tak t & com;
_ on his soul! Gud vaere hans Sjael naadig! Shake-
speare.
gramfer ['gramfa] git & prov Bedstefader c [grand-
father] ; both ends meet — gramfers and babies.
Westward-Ho! II 303.
gramineous [gre'minias, gre1-] Graes-, graesagtig.
graminivorous [grami'nivaras] graesaedende.
grammalogue fgramalag] Ordbogstav c & n, Sigel n, i
Stenografi [logogram], grammar ['grama] Grammatik
[over of], Sproglsere c. Jvf fluency! 'thine eye which
gleamest' . . . is that ~? er det grammatikalsk ? it is
better ~, bedre, korrektere, rigtigere; speak (or talk)
bad ~ tale ugrammatikalsk, ukorrekt; write ~ skrive
korrekt; an anomaly in ~ en grammatikalsk (el. gram-
matisk) Uregelmaessighed; an error (or a fault, mis-
take, slip) in ~ en grammati(kal)sk Fejl, F en Gram-
matikaler; with little ~, is. ikke synderlig korrekt; _
school laerd Skole, Latinskole, *ogs. Almenskole, Mel-
lemskole [common school], grammarian [gra'mse^rian]
Grammatiker c. grammatical [gra'matikl] grammati-
kalsk, grainmatisk. grainmatici/.e [gra'matisaiz] vt
briuge Grammatik (el. grammatisk Rigtighed) i. gramme
[gram] Gram n.
Grampians ['grampjauz] pi: the ~ Grampianbjergene.
grample ['grampl] f (almindelig) Krabbe, (Strand)-
Krabbe c: Cancer (s Carcinus) moenas.
grampus ['grampas] zoo Spaekhugger, R* ogs. Staur-
hynning, Staurvagn c: Delphinus (s. Orcinus) orca.
granary ['granari] Korn-Loft, -Magasin n; the ~ of
Europe.
Granby ['granbi] s.
grand [grand] a stor; storartet, F storstilet; fornem,
fin; stor, herlig. Jvf G. 0. M.! I'm not - F om Hel-
breden: jeg er ikke rask (*rar); he'll be too ~ [fornem,
F stor p. det] to put his foot in the second cabin; do
the ~ give (el. spille) den fornemme; with ~ effect med
Knaldeffekt, med Knald; a ~ [(meget) fornem] gentle-
man; it is ~ fun, herlige L0jer; she has such ~ ideas;
„ jury Storjury, Tiltalejury, Tiltalemyndighed c1; ..
piano Konsertflygel n\ a ~ [storartet, stolt] sight, grand
[grand] s Koncertflygel n. grandam ['grandam], grand-
ame ['grande'm] F Bedstemama, Bedste (*Bedsta) c. Jvf
sprat! grand|aunt ['granda'nt] Graudtante; — child
['grau(d)t/aild] Bamebarn; cross Storkors. Jvf G. C.
B.I dad F Bedstepapa c; daughter S0nnedatter,
Datterdatter. grandee [gran'di1] Stormand, Magnat;
1 A true bill had been found against him by the
grand jury Klagen var godkendt af Storjuryen. -
Er der i denne mindst tolv Medlemmer, der i Bevis-
lighederne finder Gruud til at aktionere anklagede,
skrives der paa Klagen A true bill. Ellers : Not
found.
[a- i' ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [9-] hwrt; [a] inner;
gra
411
gra
(spansk) Grande c. grandeeship [gran'di'/ip] Graude-
vaerdighed c. grandeur ['grandja, -dga] Storhed, H0j-
hed; Fornemhed; Pragt, F Stas c; ~ mania Storheds-
vanvid n, Storrnandsgalskab, Megalomani c. grand-
father ['gran(d)fa'3a] Bedstefader c; the Grandfather,
et af de hejeste Punkter i Alleghanybjergene, i Nord-
karolina. grandfatherly bedstefaderlig. grandiloquence
[gran'dilokwans] Stortalenhed ; Bombast, Svulst c.
grandiloquent [-kwant], grandiloquons [-kwas] stor-
talende; F storslaaet, storslagen; bombastisk, svulstig.
grandiose ['grandious] storartet [Virkning effect]; dad-
lende: stortalende, pralende; bombastisk, svulstig; a -
[svulstig, styltet] style; the _ [pralende] red tulips.
grandiosity [grandi'asiti] Storartethed, Storslaaethed,
Storslagenhed c; Praleri n, Bombast, Svulst c. Grand-
ison ['grandisan] s: Sir Charles ~, Helten i en Roman
af Richardson (f 1761). En Forening af den gode
Kristen og den fuldendte Gentleman, grandly ['grandli]
ad storartet, p. en storartet Maade; herlig, glimrende;
_ [storartet] beautiful; John remained, sitting ~ on his
chair, blev siddende og knejsede, *ogs. sad igen, h0j i
Ryggen. grand|ma(ma) [1gran(d)(m8)ma>] F Bedstemama;
— mother ['gran(d)mASa] Bedstemoder; motherly bed-
stemoderlig; — nephew ['gran(d)nevju], -.niece ['gran(d)-
ni's] Grand-Neve, -Niece; — papa ['gran(d;papa ] Bedste-
papa; .parents ['gran(d)pse arants] pi Bedsteforseldre;
-sire ['gran(d)saia] Bedstefader, i Prosa kun om Dyr;
Forfader c; -son ['gran(d)sAn] S0nnes0n, Dattersen;
-uncle ['grandArjkl] Grandonkel c.
grane [gre'n] vi sc sukke, sukke tungt [groan]; ye
cut-lugged, graning carles. Scott, Waverley.
grange [grein(d)g] opr. (Korn)lade c, *Lade c & n;
prov & poet (is. enlig, *6uslig) Bondegaard ; Udflytter-
gaard1; amr Agrarforening c, Agrarforbund n, med
Sigte p. Udelukkelse af Mellemmsend. Grangemouth
['grein^gmab] Grangemouth n, S0stad i Stirlingshire i
Skotland. granger ['grein(d)ga] Forvalter, Gaard(s)fuld-
maegtig; amr Agrar c, Medlem n af en Agrarforening;
an impending alliance of important organisations
representing labor and ~ interests. Granger s. En
James - udgav i 1769 en biografisk Englands Historie,
der gav Anledning til den saakaldte Grangerisme.
grangerism [lgrein(d)garizm] Grangerisme, Illustrering
af en Bog ved deri at indbinde Gravurer &c fra andre
B0ger eller selvstaendig udf0rte Tegninger &c;- Lem-
laestelse c af illustrerede B0ger. grangerite [lgrein(d)ga-
rait] Grangerit, Boglemlaester, Bogillustrator c efter
Grangermetoden ; Conrad ab Uffenbach . . . retained
this ardour of the Grangerite to his last days. Dis-
raeli, Curiosities (Amusements of the Learned).
grangerize [lgrein(d)garaiz] v illustrere (B0ger) efter
Grangermetoden. grangerizer s. Se grangerite!
granite ['granit] Granit c; the city of ~ Granitbyen 0:
Aberdeen n; the - state New Hampshire n; — boy amr
Newhampshirenser c; ware solidt (*solid) Stent0j n;
- cooking utensils, granitic [grd'nitik] Granit-, grani-
tisk; - rock Granit c, -Fjeld n.
granivorous [gra'nivoras] kornsedende.
grannam ['granam] F Bedstemama c [grandam].
granny ['grani] F Bedstemama, Bedste (*Bedsta) c; -
bonnet F Bedstemoderhat, Barnehat (f. Piger), som
gaar belt rundt om Ansigtet; -'s knot & Kaerling(*Kjer-
1 Disse Gaarde var i Almindelighed omgivne af en
Grav [moated]. Df. Tennysons Digt Mariana (of the
Moated Grange) efter Shakesp. Meas. f. Meas. Ill 1.
277.
ring)kn6b. granny ['grani] vt si kende; genkende; do
ye - the bloke?
grant [gra'nt] vt overdrage; sksenke, indr0mme, til-
staa; bevilge [Penge til money towards]; indr0mme,
tilstaa, *ogs. medgive; God ~ [give] I find her yet! ~
(or ~ed, ~ing) that saafremt, forudsat at, hvis det ind-
r0mmes at; sset at; _ [lad saa vsere] that it has its
evils...; - [sset at] he had taken it...; even ~ing this
men selv dette givet (*ogs. medgivet) . . .; take for ~ed
anse (for) givet, forudssette, gaa ud fra; an acquaint-
ance with the elementary rules is taken for ~ed, for-
udssettes; he takes it all for ~ed, ogs. hau tror det uden
videre. grant s Overdragelse ; Bevilling, *is. Bevilg-
ning c; Tilskud n; Gave; Forlening c; min Mutings-
brev n, Skserpeseddel c; a ~ from the Treasury, is.
et Statstilskud; the town made him a ~ of the ground,
overlod ham Grunden. Grant [gra'nt, grant] s. grantee
[gra'n'ti-] Bevillings-Modtager, -Indehaver; (Gaves) Mod-
tager; Belenet c. granter ['gra'nte] Overdrager; Be-
lener c.
Grantham ['gra-ntam, 'gran-] s. Granton ['grantan] s.
Grantorto [grau'ta 9tou]. I Spensers Faery Queen
en Jsette (*Jotun) som forholdt Irena (Irland) hendes
Arv.
granular(y) ['granjula(ri)] kornet. granulate ['granju-
leH] v granulere, korne; granuleres, korne sig; ~d
F Krystalsukker n; ~d metal, ogs. Granalier pi ; ~d
silver S01v i smaa Korn, in granulis. granulate [-let] a
kornet, granuleret. granulation [granju'leijan] Korning,
Granuleriug c. granule ['granjulj lille (*lidet) Korn
n, pi Smaakorn pi; $ Spore c. granulous ['granjulas]
kornet.
Granville ['granvil] s.
grape [greip] Drue c, Vinjaaer; art Skraa n, Kartsesker
pi [-shot]; -s vet Muk c; the ~s [R0nne(*Rogne)bser-
rene] are sour, figurlig; the God of the - Vinguden.
grapery ['greip(a)ri] Vinanlseg n. grapeshot art Skraa
n, Kartsesker pi.
graph [gra-f] [grafisk Fremstilling]; Kurve c. graphic
['grafik] grafisk: Skrift-, Skrive-, skreven, i (el. med)
Skrift; tydelig tegnet; meget anskuelig, livagtig, male-
risk ; _ granite Skriftgranit ; his great - power bans
Styrke i anskuelig (el. livagtig) Fremstilliug. graphic
s anskuelig (el. livagtig, malerisk) Fremstilling c, liv-
agtigt Billede n; draw a ~ of. graphical(ly) ['grafikal(i)]
a(d) grafisk. graphite ['grafait] s Grafit, Blyant c.
graphite vt polere med Grafit. graphologist [gra'fala-
dgist] Grafolog, (Haand)skriftkyndig c. graphology
[-dgi] Grafologi, (Haand)skriftkyndighed c. grapho-
meter [gre'famita] Vinkelmaaler c. graphophoue ['gra-
fofoun] Grafofon c, en Slags Fonograf.
graplin(g) ['graplirj, -lin], grapnel ['grapnal] Drseg c,
Drseganker; Anker n, til Ballon; you may drop a
graplin here, grapple ['graplj vt draegge; gribe (fat i);
faa Tag i; komme fast i; they rose and ~d [greb fat i]
him; my umbrella ~d [kom (el. hsegtede sig) fast i] a
bush, grapple vi draegge [efter for]; brydes [med with];
fig give sig i Kast (el. i Lag) [med with], grapple s
Greb, Tag n, i Brydning &c ; Entredrseg c [grappling
iron(s)]; we locked in a deadly ~ vi greb fat (i hin-
anden) t. en Kamp p. Liv og D0d. grappler ['grapla]
Draeg; Hage c. grappling Greb n & pi, Tag n Sc pi;
Greb, Faeste, Tag n; _ irons & Entredraeg c; J> si Fingre
pi; ~ tooth 0jentand.
grapy ['gre'pi] Drue-; drueligneude; _ clusters.
grasp [gra'sp] vt gribe fat i, tage (prov* ogs. trive)
i, holde i (el. om); gribe efter; gribe, tage; gribe om,
[e«] hate; [o»] so; [ai] 7; [au] out; [S] the; [p] thin; [J] she; [g] measure; fo] si«^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
gra
412
gra
omklamre; fig forstaa, vaere inde (el. komme ind) i, faa j
Tag i; fig magte; he summoned a young man who ~ed
the matter in a moment, som p. et 0jeblik var inde i
Sagen ; on his -ing the true position da ban forstod
Sammenhaengen ; when once these rules are properly
~ed, ogs. naar man f0rst bar disse Regler vel inde; so
scared were they that not one ~ed [greb efter] a
weapon, grasp vi gribe, *prov trive [efter at]; fig ogs.
hige, straebe [efter at]; eagerly . at the idea med Be-
gserlighed gribe denne Tanke. grasp s Greb, Tag n\
fig Forstaaelse, Fatteevne c, Begreb n\ fig Magt c; - of
[Herred0mme n over] the subject; I contrived to retain
my ~ of [Tag i, Tag paa] Coleman; whatever is beyond
the ~ of her intellect; he was in the ~ of one [i Ens
Void, i Ens Haand] that never forgave; bringing the
facts in their simple form to the _ of the childish
mind bringe ... til Barnets Forstaaelse ; squeeze her
hand with a good «, trykke hendes Haand med et tro-
fast Tag. grasper ['gra'spa] p grisk Person c. grasp-
ing a grisk.
grass [gra s] s Graes n; min Dagen; i australsk Typo
gr&fsl: midlertidige Ssettere pi, ved en Avis; _ grows
not on the highway der gror ej Graes p. Alfarvej ; he
doesn't let the (or much) ~ grow under his feet ban er
en driftig Mand; reach _ naa (el. komme op i) Dagen1;
be (out) at . gaa paa Grses; give the horse a turn
at . lade Hesten gaa paa Grses (i Isengere Tid); there
is a snake in the ~; ground lying in ~ Jord som
ligger til Eng; lie down on the - Isegge sig i Graesset;
lie (down) on the _ ligge i Graesset; horses (are) taken
in to _ Heste modtages paa Foder; bring him to ~ sp
lade ham bide i Graesset, *ogs. saette bam i Bakken;
slaa ham (af Marken); gone to _ p paa Jordarbejde o:
d0d; vaek, borte; Oh, go to -/ p aa rejs Pokker i Void
(*ogs. paa Vseggen)! turn out to ~ saette paa Graes; land
under ~ Graesland. grass vt graesklaede, graesbinde;
lade bide i Graesset, *ogs. saette i Bakken ; sp skyde
[en Fugl i Flugten a bird on the wing] ; om Fisk :
bringe paa Land [land vt]; agr graesfodre, lade graesse
(*ogs. havne); ~ed, ~ed over, is. graesbunden. grass vi
graesbinde sig; — character i Japan & Kina &c: almin-
delig Skrift [cursive (or running) hand]; — cloth Graes-
laerred n; — comber [-kouma] si Bonde, Bondemand c;
-.cutter Slaa(*Slaatte)karl c; Krislejaern n. grassor
f'gra'sa] sp si (tungt) Fald ; (tungt) Slag n ; some have
terrible _s [viser sig som skraekkelige Graesryttere, *ogs.
giver en forfaerdelig Opvisning i Graesrytteri] in climb-
ing into the pigskin, grass {grown graesgroet, graesset,
gr0nklsedt; — hand. Se character! .hopper ent Graes-
hoppe : Acridium; si Opvarter, i (*ved) Tehave; / Pal
c, i den saakaldte «Spiller» i et Piano. grassiness
['gra'sines] Graesrighed, Graessethed; Graesvaekst c.
grassjmarket H0torv; / like nane o' your sermons that
end in a psalm at the Grass-market. Scott, Old
Mortality XXXV. H0torvet i Edinburgh var i sin Tid
ogsaa Rettersted; — plot Graesplsene c; — widow Graes-
enke; — widower, grassy ['gra-sij graesset; graesrig.
grate [grejt] Gitter n; Rist; P Kamin c; there was a
fire in the _ der var lagt i Kaminen. grate [greH] vt
gnide, p* ogs. gnisse ; rive [Muskat nutmeg]; irritere;
skurre i; tilgitre [et Vindu a window}; _ his teeth
1 It (Christian's stoll) is followed for a distance of
about two kil. to the Kongen's Grube, whence the
visitor will be glad to reach "grass", without proceed-
ing nearly a mile farther. Murray's Handbook for
Travellers in Norway 1892 43 1.
skaere Taender, P* ogs. gnisse m. Taenderne; grating
his teeth, is. taenderskaerende. grate vi gnide, p * ogs.
gnisse; skurre. Jvf grating a! a statement which will
_ in the teeth of Chauvinists, flgurlig: . . . som vil
falde Chauvinisterne tungt f. Brystet; _ upon the ear
(his hearing) skurre i 0rene (i bans 0ren). grate s
Gniden, P* ogs. Gnissen; Skuren c; by the _ [Skuren]
of the punt pole we can hear that the bottom is sandy
gravel.
grateful ['greH^u)!] taknemmelig, erkendtlig; behage-
lig; velg0rende; food . to [som pirrer] the palate; show
our ~ sense of it, vise vor Erkendtlighed derfor, 03
erkendtlige derfor; a _ [behagelig] sensation; - [vel-
g0rende] sleep; it is a _ [taknemmeligt] task to be the
bearer of welcome intelligence.
grater ['greUa] Rivejsern n.
Oratiano [grafi'a'no11, gre1-] s.
gratification [gratifi'keijan] Tilfredsstillelse c; the ~ of
the appetite, heart, mind, palate, senses, soul, taste;
the visitors expressed a ~ at what they saw. gratify
['gratifai] vt tilfredsstille; opfylde [bans 0nske his wish];
gratified a tilfreds, forn0jet; glad; this wish was but
too soon gratified, fik ban &c kun altfor snart opfyldt;
it gratifies me to observe det er mig en Tilfredsstillelse
at se . . .
grating ['gre'tirj] a skurrende, uharmonisk; haes,
rusten; a _ [ogs. skrattende] voice, grating ['greUirj] s
Gittervaerk; Ristvaerk; & is. R0stvserk n; ~ top & R0st-
vaerksmaers.
gratis ['greUis] ad gratis; free, ., and for nothing.
gratitude ['gratitju'd] Taknemmelighed, Erkendtlighed
c; there's _/ det er Takken! there's the ~ of the
world for you! det er Verdens L0n! that is all the ~
one gets for [det er al den Tak man faar, fordi man]
interfering; in „ [til Tak] for your benefits; we owe
him a large debt of ~ vi staar i stor Taknemmelig-
hedsgaeld til ham, vi skylder ham stor Erkendtlig-
hed.
(i rat tan ['griitan] s.
gratuitous [gra'tju'itas] gratis, fri; umotiveret, over-
fl0dig, un0dvendig1, *ogs. upaakraevet; vilkaarlig, gre-
ben ud af Luften; _ statements, ogs. uberettiget Tale c.
gratuitously ad gratis, frit, for intet; umotiveret, *ogs.
i Utraengsmaal; uden Grund, uden gode Grunde; uden
mindste Grund el. Bevis, (ganske) vilkaarlig; worry
himself ~, is. skabe sig Sorger. gratuity [gra'tju'iti]
Gratiale n, Gratifikation c.
gratnlant ['gratjulant] Iyk0nskende [congratulatory].
gratnlate ['gratjule't] vt Iyk0nske [congratulate]; byde
velkommen [welcome], gratulation [gratju'le'/an] Lyk-
enskning c [congratulation].
graramen [gra'veiman] is. jur Besvaering, Klage c,
Klagepunkt n. PI gravamina [-'veimina].
grave [grejv] vt udskaere; gravere [engrave]; fig ind-
praege; ^ om Skibsbund: reng0re (og stoffe og tjaere);
£• fordybe; ~n [udskaaret] image. Bibl. Se ogs.
graven! grave [gre'v] a alvorlig; vaerdig; h0jtidelig,
iron gravitetisk ; rolig, m0rkere [Farve colour] ; dyb
[Tone note]; the ~ accent gravis, i fr. ogs. accent c
grave; . [vaegtige] doubts; keep a _ face, be ~ holde
sig alvorlig; - language hst Alvorstale c; we have ~
reason [vaegtige Grunde] to fear that . . . grave [gre{v]
s Grav c. Se hair! >s, ogs. Fedtegrever &c [greaves];
1 saa den Daab havde slet ikke vaeret n0dvendig,
den Forbrydelse var ganske overfl0dig. Franzos,
Judith Trachtenberg 219 oversat.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] bwt; [&] hurt; [a] inner;
gra
413
gre
with a voice as if from the ~ med Gravr0st; he has
(got) one [han staar med den ene] foot in the ~; long
after they were in the ~, var gaaede i deres (*sin)
Grav; the illness which brought hint to his ~, lagde
ham i Graven ; his wife followed him to [i] the ~ after
very brief delay; clothes Ligklseder, Ligdragt, Grav-
klseder; .digger Graver c.
gravel ['graval] Grus w, R* ogs. Aur; Singel(s) c;
path Nyregrus n. gravel ['gravalj vt gruse, gruslsegge;
si forvirre, bringe fra Koncepterne, g0re perpleks;
prov aergre, tirre; -led, om Have : med gruslagte Gange;
I'm regularly -led si jeg er rent perpleks, jeg er i
Vaande; the old resource of lovers so feelingly depicted
by fair Rosalind, when they are "-led for lack of
matter". Sigter til Shakespeares As you like it IV. 1.
74; bank Grusbanke, ogs.* Grusbakke, *Sandmsel
c; —bind $ Alpeklokke c: Soldanella alpina; __cart
Grusvogn. gravelly ['gravali] Grus-; gruset, P* ogs.
auret; „ bottom & Singel(s)bund. graveljpit Grusgrav
c, *ogs. Grustag n- — rash i SkolesZ forkradsede (og
hud!0se, *opskrubbede) Knae pi; p forkradset (*op-
kloret) Ansigt n; — walk Grusgang.
gravely ['gre^li] ad alvorlig, &c; for fuldt Alvor;
speak ~; walk ~ gaa ined vserdige (iron gravitetiske)
Skridt.
grave-mound f'greivmaund] Gravhoj, *Gravhaug.
graven ['grewen] part udskaaret. Se grave vt! --piece
*£, Spuns c & n [graving piece].
graver fgre'va] Udskserer; Grav0r [engraver]; Grav-
stikke, Gravstik, Stikkel c. gravery ['gre»v(e)ri] f
udskaaret (el. stukket) Arbejde n.
Gravesend ['gre'vz'end] Gravesend n; ~ sweetmeats
si Rejer, *Rseker [shrimps]; ~ twins si faste Partikler
af Kloakskarn.
gravestone ['greivstoun] Gravsten; — yard [-ja>9d] amr
Begravelsesplads c.
gravic f'gravik] a \ Tyngde-; _ attraction, forces.
gravid ['gravid] svanger. gravidity [gra'viditi] Svanger-
skab n. gravimeter [gra'vimita] Synkevaegt, Tyngde-
maaler c.
graving ['greivirj] Udsksering; Gravering c [engraving];
udskaaret (. . . graveret, stukket) Arbejde n; J> Ren-
g0ring, af Skibsbund; fig Indprsegning c; „ dock T0r-
dok, piece Spuns c & n, indfseldet (*indfseldt) Stykke
n, tool Gravstik, Stikkel c. gravitate ['graviteU] vi gra-
vitere, strsebe mod Tyngdepunktet. gravitation [gra-
vi'teijan] Gravitation, Tyngdekraft c; principle of _
Tyngdelov c. gravity ['graviti] Alvor n; Vserdighed,
iron Gravitet; H0jtidelighed, iron Gravitet; Betyduing,
Vaegt, Vigtighed; (mere eller mindre) alvorlig Beskaffen-
hed c, Alvor n; phys Tyngde; J^ Dybde c. Jvf centre!
the ~ of the situation Stillingens Alvor; keep (or main-
tain) his ~ holde sig alvorlig.
gravy ['gre1 vi] Jus, Sky; (Kraft)gelee c [gravy-jelly];
there is more of „ than of grave about you der er
ved dig mere af Maven end af Graven. Dickens.
gray ['gre1] a graa. Se grey! Grayham ['gre^m] s.
grayish ['gre1!/] graaagtig, graalig. graylag ['gre'lag] ^
Vildgaas, ogs.* Graagaas c: Anser cinereus. grayling
['greUirjj Jf Stalling, *Harr, Horr c: Thymallus.
graymil(l) ['gre'mil] ^ Stenfr0 n (& c): Lithosper-
mum.
graze [gre'z] vt strejfe, stryge langs med; skade (el.
Isedere) overfladisk, strejfe, *ogs. skrubbe, snerte,
snerte ind paa; fodre (m. Grses); skaffe Graesgaug
(*Havn, Havnegang, Beite) til, *ogs. havne; graesse
(*is. havne, beite) paa; the bullet ~d the earth, the
wall, graze vi art grsesse, ogs.* rasere; agr graesse,
*havne, beite; afgive Grsesgang (*Havn, Beite);
grazing shot, ogs. Strejfkugle; drive cattle to ~, paa
Grses, *ogs. paa Havn, paa Beite. graze [gre!z] Strejf,
Strejfsaar, skrammet (*skrubbet) Sted, F* ogs. Skrub;
Strejfskud; art Auslag (mod Marken), Nedslag n; turn
the horse out for a ~, paa Grses; get the shell to burst
on „, ved Anslag mod Marken. grazer [-a] grsessende
(*is. havnende, beitende) Dyr n. grazier ['greiga]
Kvaeg(op)dr83tter ; Kvseghandler, *Slagt(e)handler c.
grazing ['gre^zirj] agr Grassning, *is. Havning, Beiting
c, Beite n; Faedrift; Grsssgang, *is. Havn, Havnegang
c, Beite; Strejf n, let Ber0ring c; — ground Graesgang,
*is. Havn, Havnegang c, Beite n.
Greal [gre1!, grial] antiq (den hellige) Gral, Graal,
en underfuld Skaal af en eneste udhulet Diamant,
som Kristus skal have brugt ved det sidste Paaske-
maaltid.
grease [gri's] s Fedt w; Sm0relse, *ogs. Smurning; vet
Mug, Muk, Pindhose c. grease [gri's, gri'z] vt fedte;
sm0re ; p sm0re o : bestikke [tit : _ the palm of a
man's hand]. Jvf lightning! ~d, ogs. beheftet med
Muk [greasy]; you should never ask the ostler whether
he -s his oats, flgurlig : man skal ikke v. sine Ytringer
netop bringe den man taler med ind paa Tanker som
han ellers ikke vilde haft l ; _~cock dmp Sm0rehane,
ogs.* Sm0rekran, *Smurningskran ; — cup dmp Sm0re-
kop. greaser ['grrsa, -za] Sm0rer; amr si Kalifornier
c. grease-wood amr Fedttrae, en Meldeplante af flere
Sleegter som Sarcobates, Grayia, Atriplex, Spirostachys.
greasy ['gri'si, -zi] fedtet; vet beheftet m. Muk; J,
stormende, regnfuld, styg; of a ~ feel; _ heels Mug,
Muk, Pindhose c; climb up the ~ pole; - Sunday, en
af Hoveddagene i Karnevalet.
great [gre't] a stor; om Tid: lang, laengere; flink,
f stiv, *ogs. svaer [i at; on; in}; -er st0rre, &c; ~est
st0rst <fec; the ~ (ones) de store; - and little store og
smaa, h0j og lav; a ~ [ogs. fornem] family; . [gode,
fine] friends; a ~ [is. fornem] lady; on - [st0rre]
occasions; the ~ [st0rste, vigtigste] ornament; little
people and ~ smaa og store, h0j og lav; the - powers
Stormagterne ; J expected ~ things [store Ting, noget
stort, grumme meget] from Smith; the -est trial, ogs.
det tungeste; _ wash Storvask; « at (or in, on) French;
„ at football; this boy likes to tell all he knows; he is
~ at alternative titles; I am growing ~ in Latin verses.
great s: charter by the _ fragte en rouge, F pr. Rus;
_.aunt Grandtante; -coat Over-, Yder-, Vinterfrakke.
greaten ['gre^n] vt forst0rre, forh0je; vi forst0rres,
vokse. greatgrandfather Oldefader; -grandsire vet
Oldefader; — grandson S0nnes0ns S0n; — hearted stor-
sindet. greatly [gre'tli] ad storlig, h0jlig, meget. Jvf
mistake vi! I doubt ~, h0ilig, staerkt; _ to be preferred
langt at foretraekke. great-nephew' Grandnev0. great-
ness ['greitnes] Storhed; cone Storhed, stor Mand c .
of mind Sjaelsstorhed ; the Salviati -es had been of
the civic, not of the dynastic kind; all this ~ was
mine first al denne Herlighed var min f0r; born for ~
f0dt t. uoget stort. great-uncle Grandonkel.
greaves [gri'vz] pi (Fedte)grever, (Talg)grever, *Skrae-
der. greaves [gri vz] pi Benskinner. Greaves [gri'vz]
s: Sir Launcelot _, en eng. Don Quijote. Se Smol-
let, Adventures of Sir Launcelot -!
1 Se L. Hermanstorff til A. Trollope, The
E^istace Diamond II 434 i N. Universitets- og Skole-
annaler 1891 141—2!
[e1] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [}>] thin; [J] sfee; [z] measure; [n] sing; [a, d, e] osv vaklende med [a].
gre
414
gre
grebe [gri'b] > Lapped ykker c: Podiceps.
Grecian ['gri-Jan] o grask; the - fire, language; _
bend grsesk B0jning el. Bue; h0j K0 c, i Modehandler-
indesZ [an exaggerated bustle]. Grecian s Grseker;
Grceker, Hellenist c [Greek scholar], grecism ['grrsizm]
Graecisme c. grecize ['gri'saiz] v grsecisere.
grecqae [grek] Tragt, i Kaffekande; Tragtekande c.
Se a-la-grecque ! painted with quaint _s and figures
of animals.
gree [gri-] f Trin n. Is. i pi. gree [gri-] sc Pris,
Prsemie c [prise]; bear the « gaa af med Prisen ; bsere
Prisen.
Greece [gri's] Graekenland, Hellas n.
greed [gri'd] Graadighed, Griskhed c [efter of, for].
greediness ['gri'dines] Graadighed, Griskhed c [efter of,
for}; - of gain, greedy ['gri di] graadig, grisk [efter of]-,
_ to kill mordlysten; . to know begaerlig efter (el. op-
sat paa) at vide; your eyes are greedier than your
stomach Maven bliver mset for 0jnene; Justice Greedy,
en Person i Massingers Komedie A New Way to pay
Old Debts.
greeirree ['gri'gri] (afrikansk) Amulet c; - man Amu-
letsselger c.
Greek [gri'k] a grsesk ; the ~ calends den 30te Fe-
bruar; defer a thing to the ~ calends; the ~ fire den
grseske lid; the ~ life: en sund Sjsel i et sundt Legeme;
this healthy life, which was the . life, came from keep-
ing the body in good tune. Daily Telegraph; ~ nettle
lille Brajndenaelde, Eddernselde, *Brsendenesle : Urtica
tvrens; ~ rose Pragtstjerne, Skovnellike c-. Lychnis
[campion]. Greek s Graeker; si Lurendrejer, is. Falsk-
spiller; si Irlamder, *ogs. Ire c; grsesk n; a regular ~.
Greek [gri'k]: as merry as a ~. Se grig! greekling
[•gri-klirj] Begynder (el. Stymper) c i grsesk.
green [grin] a gr0n; frisk, f. Eks. om Saar; kraftig,
f. Eks. om Alderdom; umoden; raa, *ogs. raavaad, om
Ved &c; gr0n, uerfaren, dum; _ [det gr0nne] is good
for the eyes; the oats were [stod] ~; the crops were
cut (while) _ Sseden blev skaaret gr0n; _ bag si Advo-
kat, Sagf0rer, Jurist c; what's in the ~ bag? figurlig:
hvilken Ankiage skal der nu fremferes mod mig?1 .
cheese F10deost [cream cheese]; ~ crops Foderurter,
Fodervaekster pi, Gr0nfoder n ; ~ fish raa (o : saltet)
Fisk; a _ hand en U0vet, en Nybegynder, en Rekrut;
the _ isle o : Irland; the - knight, i Romanen Valentine
and Orson. Begserede Fezon tilsegte, men maatte op-
give sit Krav; . knight, ogs. Ridder af Tidsel(*Tistel)-
ordenen; the _ [friske, *ferske] masonry; keep ~
the memory of White holde Whites Minde friskt; it
will keep the name of our loved princess . through
many a generation; the Green Sea o: den persiske
Bugt langs den arabiske Kyst; - stuff Gr0nsager pi;
these insects devour every „ thing, alt gr0nt; . wood
raat Ved, *raa Ved; flourishing in _ and vigorous
youth; as ~ as duckweed p & p saa herlig gr0n, saa
dum som en Gaas. green s grant n, gr0n Farve;
Gr0nning, *Graesvold; gr0n Te; P Jakob c i det gr0nne
[Jack in the ~]; _s gr0nt n, til eller i Krans; Gr0n-
sager pi [green stuff]; gr0nne Farver (el. Tinter, Par-
tier) pi, i Landskab ; mere amerikanske Papirpeuge pi
[greenbacks]; Jack in the _ Jakob i det gr0nne, en
Figur v. Skorstensfejernes Optog Iste Maj. green vi \
& poet gr0nnes; staa gr0n; yonder -ing tree. Ten-
i Sigter til den saakaldte Green Bag Inquiry, som
angik uogle (i en gr0n Pose iudpakkede) Papirer af
opr0rsk Indhold, som forelagdes Parlamentet i 1817.
nyson. green vt \ g0re gr0n; . him up P fylde
ham med L0gn, lyve ham fuld, *ogs. trykke en L0gn
(el. L0gne) i ham. Grecnanay ['gri'nawe1]. Is. maerkes
Kate ~, kendt Illustrator af B0rne(*Barne)b0ger ; fig
malerisk B0rne(*Barne)dragt c i gammel Stil; the
conservatory was crowded with little 'Kate Green-
away' maidens, crowned with fantastic head-dresses
out of the crackers, green (back Fr0, *Frosk, i FiskersZ;
amr Pengeseddel, Banknote c, pi ogs. Papirpenge;
— bone Jf prov Naalefisk, ogs.* S0naal c: Syngnathus
[needle-fish]; — crop Fodervaekster pi, (voksende) Gr0n-
foder n. greener ['grrnaj si mindre 0vet (el. ikke ud-
laert) Arbejder, Nybegynder c [green hand]. Denne
Klasse af Arbejdere, som gerne bestaar af Udlaendinge,
udbyttes ofte af Arbejdsgivere. Jvf sweater! Tressady
knew a good many of them by sight — sullen quick-
eyed folk, who buy their "greeners" at the docks, and
work them day and night at any time of pressure.
Ward, Tressady II 12. Se ogs. II 17! greenery
['griu(9)ri] Vaeksthus [green-house]; grant n; the dark
_ of the tall fir trees behind her; yaliery ? gr0ngul;
_ gowns. Ward, Tressady I 213. green {eye f gr0n
Kugle (*Kixekugle) c: som Leget0j; — eyed gr0n0jet;
mistroisk; _ jealousy; the ~ monster o: Misundelse,
Avindsyge, Skinsyge c; — finch \ Gr0nirisk, Svenske
c: Fringilla chloris; — frog gr0n L0vfr0: Hyla
viridis; .gage [-ge5dg] Reineclaude c; grocer Gr0nt-
handler c; — groceress Gr0nthandlerske c; :grocery
Gr0nthandel c; Gr0nsager pi; _liead P Gr0nskolling c;
— heart Gr0ntr83 n: Laurus chloroxylon. En meget
haard Traeart; .horn snottet Dreng, ogs.* Gr0nsk oiling
c; — house Vseksthus. greenish ['gri-nij] gr0nlig, gr0n-
agtig; of a _ grey gr0ngraa. Greenland ['gri'nland]
Gr0nland; _ shark Havkal, *ogs. Haakal, Havkalv,
Haaskjaerding, Haakjerring c: Scymnus glacialis s
borealis. Greenlander [-a] Gr0nlsender, si Gr0nskolling;
undert. Irlasnder, *ogs. Ire c. Greenland-man [-man]
Gronlandsfarer c. greenness ['gri'nnes] Gr0nhed c, &c.
Greenock ['gri'nak, 'grendk] s.
green | room theat (Skuespilleres) Foyer c; -sand
Gr0nsand, i Kridtformationen [Shanklin sand]; .shank
> gr0nbenet Klire el. Hvidsnseppe, *Glutsneppe c: Tota-
nus glottis; — sickness Blegsot c: Chlorosis; .sward
['gri-nswa^d] Gr0nsvaer c & n, *Gr0nsvser n. greenth
[gri-nb] \ Gr0nhed c [greenness]; Gr0nt n [verdure];
the ~ of summer. G. Eliot, cit. Worcester 1887
Suppl. green-turtle Karettskildpadde, Suppeskild-
padde : Chelonia Midas.
Greenwich ['grinid^; -it/] Greenwich n. Har bl. a. et
Mariuehospital ; get _ ^ blive skudt t. Kr0bling, blive
Invalid; _ barber p Sandhandler, Sandmand c; _ goose
Invalid c i Greenwich, greenwood ['gri'nwud] gr0n
Skov; under the ~, is. i den friske, granne Skov, *ogs.
under det gr0nne Hang.
grees [gri'z] pi f Trin. Jvf gree & grissons!
greet [gri't] vi sc grsede. greet [gri't] v hilse; friends
may meet, but mountains never ~ Venner modes, men
j Bjerge m0des aldrig. greeter [-9] Hilsende c. greeting
['gri'tirj] Hilsen, *ogs. Hilsning c; after morning _s had
I passed on both sides efter at der fra begge Sider var
sagt (*ogs. hilset) Godmorgen.
greeve [gri'v] sc Forvalter, Bestyrer c [grieve].
gregarian [gri'gse^rien] almindelig, som en af Flok-
ken. gregarine ['gregarin] Gregarin n, et vist lille f*li-
det) Snyltedyr. gregarine a gregarinagtig. gregarinidae
[grega'rinidi'] pi Gregarinider. gregarious [gri'gae^rias]
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [Q-] hwrt; [a] inner;
gre
415
Gri
soo selskabelig; be „ leve selskabelig, fserdes i Flokke.
gregariously ad selskabelig.
greggoe ['gregouj, grego ['gregou; 'gri--] & Kavaj c.
Gregorian [gri'ga rian] gregoriansk; _ calendar, chant,
epoch, year. Gregory ['gregari] Gregorius.
Greig [gri g] s.
gremial ['grrmjal] a som h0rer t. Sk0det (*Fanget).
gremial s intim Ven, Hjertensven c f [bosom friend];
Biskops Silkeforklsede n.
grenade [gri'ne^d; -'na'd] ££ Granat c. grenadier
[grena'dia] ^ Grenader c; p langt Register n; » guards
Gar d egren ader er .
Grendel ['grendal] Grendel c, et Utyske som fseldes
af Beowulf i det angelsaksiske Digt af dette Navn.
Grenville ['grenvilj s.
Greshatn ['gre/am]; _ College, i London.
gressorial [gre'sa-rial] Gang-, (som er) skikket t. Gang;
_ birds, feet.
Greta ['gri'ta] Greta n; the poet of _ Hallo: Southey,
som boede p. Greta Hall i Keswickdalen.
Gretna ['gretna] ; _ Green, en Landsby i Dumfries-
shire, Skotland. Her kunde Folk som ikke paa anden
Maade kunde blive forenede i ^gteskab, lade sig vie
af Stedets Fredsdommer, der til 1827 var en Grovsmed.
Greville ['grevil] s.
grew [gnr] v voksede; blev, &c. Af grow.
grewnds [gnrndz] myth Tjenere bos bretagniske
Trolde.
grevrsome ['gnrsam] gyselig, uhyggelig [gruesome].
grey [gre1] graa; om Hest is. hvidgraa, *ogs. ulsblak;
the fire is quite _ det er ganske sort i Ovnen; _ friar
Graabroder, Franciskaner c; _ horse (Graa)skimmel c; a
~ old man en graahaaret (el. graahserdetj Gubbe; the
_ mare si en Rasmus, en Kone som bserer Bukserne,
*ogs. en Huskommand0r; the ~ mare is the better
horse p det er Konen som kommanderer (i Huset),
det er hende som bserer Bukserne (el. som er Rasmus
i Huset); Grey Mare's Tail, et Vandfald som dannes
af Loch-Skene i Skotland; ~ wethers «graa Beder
(*V0edre)», store Rullestene, is. i «Stendalen» v. Avebury
i Wilts, grey s Graat n; graa Hest, Graaskimmel;
Grsevling c; ~s Graat n, graa Farver (el. Tinter, Partier)
pi, i Landskab; mere ublegede Bomulds- eller linnede
Varer. Modsat: whites; si Lus, *ogs. Lunkentasser pi,
the Scotch Greys ^ 2det Dragonregiment; the ~ of the
morning (Dag)gryet, *ogs. Graalysingen; _ of sink Zink-
graat ; in the „ of the dawn ved Daggry, *ogs. i Graa-
lysiugen; --backed [-bakt] graarygget; _ ones s Lus,
*ogs. Lunkentasser; .-beard [-biad] Graaskseg, graa-
sksegget Gubbe c; a venerable ~; a - of [Stenkrus med]
brandy; fly Kobrems c. Milton [gadfly, trumpet-fly];
friar Graabroder, Franciskaner c; — headed graa-
hserdet; -hen Urh0ne, ogs.* Aarh0ne: Tetraonidce.
greyhound Mynde, Vindspiller c: Cam's cursorius s
veltrix; Atlantic ~s p om store transatlantiske, hurtig-
gaaende Dampere. greyish ['gre^i/] graaagtig, graalig; ~
brown graabrun. grey | mottled ['gretoatld] is. stikkel-
haaret; —stone (M011estens)kvarts c; the flat ~ front of
C Hall.
griddle f'gridl] Plade c, til Stegeovn; min Staaltraad-
sold n. griddle vi si synge (paa Gaderne). griddler
['gridlaj si Gadesanger c. gridelin ['gridtlin] a & s
violet som H0r(*Lin)blomsten, gris (n) de lin.
gridiron ['gridaian] (Stege)rist; <J, Rist t. Landssetning
af Skib; si Stsevning c [a county court summons];
the place is a perfect . [en ren Bagerovn] now; the
~ evolution <£,. En Evolution der kunde kaldes en
maritim chasse7 croise"; „ and doughboys & si Stjerne-
banneret.
grief [gri'f] Grsemmelse, Sorg; Smerte; Pr0velse c;
she died for ~of it, af Sorg derover; to the inexpressible
~ of [til usigelig Sorg f.] the nation; come (or go) to ~
P vsere uheldig, have et Uheld; stserkere: forulykke,
& & fig ogs. strande ; & forlise; he came (or went) to
~, is. det gik gait m. ham, P* ban k0rte sig ud i
Ageren; that the MS might have come to ~ at det
kunde vsere gaaet gait m. Manuskriptet; masts and
sails have alike gone to ~; it was a Cape steamer
which had come to _ at the Scilly Isles; this cabinet
came to _ on its foreign policy; worn forgrsemmet.
grievance f'grrvans] Besvsering, (Grund t.) Klage, Grund
c til at besvsere sig, Klagepunkt, *ogs. Kjseremaal n;
he really had a „, Grund t. at besvsere sig; I have
several ~s against him, Besvseringer over ham.
grieve [gri'v] s t & sc Forvalter, Gaard(s)bestyrer c.
Grieve [gri'v] s. grieve [gri'v] vt graemme, volde Grsem-
melse el. Sorg, bedr0ve; ~d, is. bedr0vet [over at; by];
he is ~d [er bedr0vet, s0rger, grsemmer sig] at their
misfortune, by the death of his friend; it ~s me, ogs.
det g0r mig (inderlig) ondt [at h0re det to hear it}.
grieve vi grsemme sig, s0rge [over at; for] ; she is not
worth grieving after, at s0rge for; we ~ for her mis-
fortunes, our sins, grievous ['gri'vas] svser, haard, hst
svar; bitter, tung, om Klage &c; - [graverende] charges,
crimes; _ [forsmsedelig] thirst, grievously ad svsert,
haardt, &c. grievonsness [-nes] Svserhed, Haardhed;
graverende Natur c.
griff [grif] Novice, ay Mand, Nybegynder, Lserling,
is i den indiske Tjeneste; i anglokinesisk : Nyankom-
men (bosat i Kina under tre Aar); ny Hest, Hest c
netop indfanget fra Steppen. griflfdom ['grifdamj. Se
griffinage! griffe [grif] amr Mulat, is. Mulatinde c.
griffin ['griflnj myth Grif; ^ Lammegrib: Gypaetus
barbatus; i angloindisk: Novice, ny Mand, Nybegynder,
Laerling c [griff]; si (aftalt) Tegn, Signal n mellern
Forbrydere. Se griffe! grifflnage ['grifinidg], griffin hood
['griflnhud] Noviciat n, Lseretid c. Griffith ['grifif>] s.
griffon ['grifan] myth Grif c.
grig [grig] Sandaal [sandeel]; prov Lyng; (Lyng)heder
*(Lyng)mo [heath]; prov Faarekylling, *Siris c [cricket];
as merry as a ~ p glad som en Lserke.
grill [gril] vt riste, grillere; pine (og plage), t grille;
on a J,ng [stegende] hot day. grillade [gri'le'd; -'la'dj
Grillade c, ristet K0d n. grillage ['grilidg] arch Slyng-
vserk n, slyngede Ornamenter pi.
grilse [grils] ung Laks, *ogs. Laexing, *prov Tert c.
grim [grim] fsel, styg, uhyggelig; barsk; _ [den
skumle] death; hold on like _ death holde sig fast som
om det gjaldt Li vet (*ogs. paa D0d og Liv), joe *holde
fast f. Konge og Faedreland; _ humour barsk Humor;
Galgenhumor; with a ~ [barskt] smile. Grim [grim] s;
Giant ~, i Bunyans Pilgrimsvandring, s0gte at standse
Pilegrimene p. Vejen t. Himmelby, men nedlagdes af
Greatheart.
grimace [gri'meis] s Grimasse c, P* ogs. Gjep n; pull
a horrible . g0re en uhyggelig Grimasse, P * ogs. gjepe
stygt. grimace vi g0re en Grimasse el. Grimasser, p*
ogs. gjepe; but Charley only ~d. grimaced a forvredet,
P* ogs. gjepende.
Grimaldi [gri'maldi, -'ma Idi]. Is. naavnes Giovanni
Francesco ~, f0dt 1606 i Bologna, Maler &c\ Joseph ~,
f0dt i London 1779, ber0mt Clown; Mr. Bob Sawyer
placed his hands upon his knees and made a face
after the portraits of the late Mr. ~.
hate; [o»] so; [ai] I; [au] cwt; [S] the; [}>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a]~
416
gri
grimalkin [gri'ma'lkin, -'mal-] gamrnel Kat, Mous c.
grime [graim] s Smuds n. grime vt (til)smudse;
svserte; ~d, ogs. sort; his face and hands were not
a little -d with [af] the gunpowder, griminess ['grai-
mines] Smudsighed c; Smuds n; his leathern apron
and subdued ~ can leave no one in any doubt that
he is the village shoemaker.
grimly ['grimli] ad is. barskt; med barsk Humor; m.
Galgenhumor.
Grimm [grim] Grimm c; ~'s law gr Lydforskyd-
ning c.
grimness ['grimnes] Faelhed, &c; Barskhed c.
Grimsby ['grimzbi] Grimsby n.
grimy ['graimi] smudsig, F skiden; svsertet; sort.
grin [grin] vi grine (le saa Tsenderne vises); smile,
le; ~ning [brede] smiles; _ and bear it g0re gode Miner
til slet Spil, F* spytte og haabe p. Variens Magt.
grin s Grin n.
grind [graind] vt male, s0ndennale, knuse; slibe [en
Kniv a knife]; hvsesse, skaerpe; skserpe [en Mellesten
a millstone] ; rive [Farver colours] ; sksere [Tsender af
Raseri his teeth with rage]; univ manuducere; fig
undertrykke, trykke; om Arbejdsgiver el. Arbejdsherre:
udbytte, presse (*perse) Svedeu af, fordre meget Ar-
bejde af, for liden L0n; g0re Nar af, gore latterlig. Se
atom, grinding, 1. ground! ~ the faces of the poor
senderknuse fattiges Ansigter bibl; a barrel-organ
ground [spillet, drejet] by a child; rasors ground,
slibes, opssettes; Sir S died without a will, and his
son has ground us down [reduceret os, flaaet os] to
the last penny law allows and turned us out of Park
Lane, grind vi male; lade sig male; lade sig slibe, &C;
F slide i det, hsenge i, ogs.* trselle, *traele; is. slide i
det, *ogs. sprsenglaese t. Eksamen [work up for an
examinationf. grind s Malen, Maling, Knusning;
Slibning, Hvsesuing; Skserpning; (Farve)rivning; Skureu,
Skuriug c [the sound of grinding or grating]; Haengen
c i, ogs.* Slid (og Slaeb), *ogs. slidsomt Arbejde n;
is. (forceret) Eksamenslsesning, *ogs Spraenglsesning;
Manuduktion; univ si Lsesehest ; univ si Satire, *ogs.
Harcellas; Satiriker, Spegefugl, *ogs. Harcellist; &
Kinke, *Kink, prov Kank c [kink]; the ~, v. Oxf. Univ.
(de akademiske) Idraetter, (den akademiske) Sport; a
long dull . [Skuren], as the Rose sawed slowly through;
and he had found living [det at leve] a desperate
long, hard _; they got a _ on me about [fik Anledning
t. at haane (*ogs. barcellere) mig med] the ceremony;
take a _ spasere, f. Motionens Skyld; one of the ~s
bound to [disse Lseseheste som maa] succeed; it was a
steady ~ of [Slid paa] body and brain.
Grindal ['grindal] s.
grinder ['grainda] (S0nder)maler, malende; Sliber;
Skeersliber [knifegrinder, scissors-grinder]; Farveriver
[colour-grinder]; Kindtand, *ogs. Jsexel [jaw-tooth]; si
Tand; univ si (Eksamens)manudukt0r [private tutor,
coach]; haard Arbejdsgiver el. Arbejdsherre, *ogs.
P16g c [sweater]; take a _ git (omtr.) at g0re lang
Nsese ad ham: idet man afviser en utrolig Historie.
Se Pickwick Club II ch. I 18 T. grindery ['graindari]
i Skomagerslang : Skomager • Artikler, -Materialier,
-Rekvisiter pl\ a _ warehouse. Jvf (amr) finding store!
grinding ['graindirj] s Malen; Slibning c, &c. grinding
a is. haard, trykkende; _ taxation; ..mill Haand-
kvern; Slibem011e c, *Sliberi; univ (Manuduktions-)
Kursus n, Manuduktion c; —slip Oliesten c; —wheel
Filskive c. grindlestone ['grindlsto"n] git Slibesten
[grindstone], grindoff ['grainda(-)f] si M011er c. grind-
stone ['grinstan, nu aim. 'graindsto«n] Slibesten c; si
Slid (og Slseb) n; Scrooge was a tight-fisted hand at
the ~, et (skarpt) Jseru t. at hsenge i; we were kept
with our noses to the _, blev n0dte til at (*vi fik) hsenge
i, vi maatte laegge os ordentlig i Selen, *ogs. vi holdtes
uafbrudt i Sselen, vi gik uafladelig i T0m og Trinse.
Gringo ['grirjgou] amr si Nyankommen, Novice; i
Sydamerika is. Fremmed, Udlsending, Engelskmand,
(Auglo)amerikaner c. Modsat: Criollo.
grinner ['grina] Grinebider, ogs.* Griner, Grinende c.
grip [grip] Greb, Tag1; Haandtag, Greb n. Se grip-
sack! the ~ F amr Influenza c; looked in to give a ~
of the hand [et Haandtryk] and a few words to those
boys . . .; in another moment we should have been in
-s, haft Tag p. hverandre; with an iron ~ med et jsern-
fast Greb. grip vt gribe, hst fatte; gribe fat i; gribe
om; he rose, swaying slightly, -ped the table-edge.
grip vi gribe [efter at]; that burning pain that ~8 at
[river i] the heart-strings . . .
gripe [graip] vt gribe, hst fatte; gribe om; knibe, om
Kolik; fig knuge, pine; & klo op [Ankeret the anchor].
gripe vi gribe; knibe; & vsere luvgerrig. Jvf griping!
gripe s Greb, Tag; Haandtag, Greb, Fseste n; ir Graft1
c; fig Tryk n, Hjems0gelse, Pr0velse c; _s p Kolik c,
Mavekueb (*Knib, Mavetag) pi ; ^ Krig(g) c, *Kri n;
& Baadskrabber pi [boat's gripes]; & Brog n til Side-
far t0j; get a „ of faa Tag paa; bring that worthy
gentleman within the ~ of the law, i Justitsens K10r.
griper ['graipa] Gribende; F Blodsuger, Flaaer c.
grip-hook f'griphuk] Klernhage, i Minelaeren.
griping ['graipirjj a usergaaende, nserig, grlsk; & luv-
gerrig.
grippe ['gri(')p]s: la ~, iamr: Influenza c. Jvf grip!
grippcr ['gripa] p gerrig Knark, Gnier c; .s and
grinders, gripple ['gripl] vt f tage (fat i) [grasp]; if
owt comes to Mulvaney long o' you, I'll „ you, clouts
or no clouts on your ugly head. Kipling, Life's
Handicap, gripple ['gripl] sc som holder fast &c
[tenacious]; rovlysten; grisk f rapacious]. Scott.
gripsack ['gripsak] F amr Rejsetaske, *ogs. Reisevseske;
Haandkuffert c [bag].
Griqua ['gri'kwaj Griqua, Bastard, Bastardhottentot
c, i Kapkolonien Afkom af Boer og Hottentotkvinde.
grisamber ['grisamba] Ambra c. Milton [ambergris].
grise [gri'z, graiz] Trin n. Shakesp. Jvf gree!
Griselda [gri'selda, -z-], Griseldis [-dis] Griselda c,
M0nster p. Taalmodighed og Lydighed mod sin ^Egte-
faelle: the patient Griselda.
grisette [gri'zet] fr. Grisette, Sypige c.
Grisilda [gri'silda] Griselda c.
griskin ['griskin] f Svineryg c [chine of pork].
grlsle ['grizl] vi sc sksere Taender [gnash his teeth];
it is no use a-grislin' over spilt milk (Tauchnitz Mag.
Aug. 1871 37) gjort Gerning staar ikke t. at sendre.
grisled ['grizld] part. Se grissled! grisliness ['grizli-
nes] Fselhed c, fselt (el. gyseligt) Udseende n. grisly
[grizli] a feel, gyselig, uhyggelig; an awful, a - silence.
grison ['graisan] amr 200 «baandet» Jserv c: Gulo
vittatus.
1 then leaping across the ditch or, as he called it,
the grip of the ditch, he scrambled up. M. Edge-
worth, Tales of Fashionable Life (Paris 1831) P. 283.
— so I waited in the gripe of the ditch. Lever, St.
Patrick's Eve 155 T. «Gr0ft» er altsaa udtrykt ved
to enstydige Ord.
[a- i- ir] osv. lango som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
Gri
417
gro
Grisons [fr., 'gri zanz] Graubiindnere; the ~, ogs.
Graubiinden n.
Grissel ['grizt'l, 'grisil] Griselda. Shakesp. [Griselda].
grissons ['grisanz] pi prov Trappe c.
grist [grist] M011egods n, *ogs. Mseld; Forsyning c,
Forraad n git; prov stor Msengde c, stort Antal w;
(Garns) Finhed c; - to the mill Fordel c, Vand n paa
M011en fig; bring ~ to the mill; all is _ that comes to
my mill smaa Bidrag modtages m. Taknemmelighed,
alt som kommer, modtager jeg, (nsermest joe:) alle
Gaver modtages m. Taknemmelighed; that's ~ to his
mill nu gaar bans Plov, ogs.* det er Vand p. bans
Molle fig.
gristle ['grisl] Brusk c. gristly ['grisli] brusket,
bruskagtig.
grist-mill ['gristmil] Melkvern, Melm011e c.
Griswold ['griz(w)ald] s.
grit [grit] (grov, kiselartet) Sandsten; (Mels) grovere
Del c, *ogs. Graap ; Grus n, Sand c & n; (Slibestens)
Struktur; fig Fasthed c, F Fut n (*Fut c), Mands Mod,
Mod i Brystet, Ben n i Nsesen; i Kanada : Ultraliberal c
(saa kaldt af Modpartiet). Se 3. go! ~s (Havre-, Hvede)-
gryn; he's a proud old fool, miss, but to ye, to ye, he's
clar ~ all through. B. Harte, Two Men of Sandy Bar
28 T: mod Dem er ban en rigtig brav Mand, *ogs. en
sand Hsederspascha ; if he hadn't had the clear ~ in
him [hvis der ikke havde vseret saadan Fut i ham],
and showed his teeth and claws, they'd nullified him . . .
Sam Slick; a hone of good ~ en Sten (*ogs. Hein)
som sliber godt. grit [grit] vt. Se grate & grind!
-ting his teeth tsenderskserende. grit vi knirke, *ogs.
gnisse. gritty ['griti] a gruset, sandet; grumset, *ogs.
gruddet; F fig med Fut, med Mands Mod; med Ben i
Nsesen, fast.
grivet ['grivit] soo graagr0n Marekat, (Arabernes)
Abalandj c : Cercopithecus griseoviridis.
grizelin ['grizilin] violet, *fiolet [gridelin].
Grizzel ['grizl] Griselda c [Griselda].
grizzle ['grizl] vi i Barnekammeret: vrsele og skrige,
vsere urolig, vsere umulig, *ogs. vsere amper, skrige
og bsere sig. grizzle s ['grizl] Graat n, graa Farve c.
grizzled ['grizld] graasprsengt, graanet. grizzle-pot
['grizlpat] F Knurrepotte c; skrigende Barn n, F*
Skrigerunge c.
grizzly ['grizli] a graalig, graaladen; - bear amr
graa Bj0rn, Grislibjarn: Ursus ferox. grizzly s F
Grislibj0rn c.
groan ['groun] m sukke (tungt) [efter for] ; st0nne;
om Trsevserk: knage; the Jing [bugnende] tables and
the foaming cups; he ~ed at [knurrede ad, *ulede til]
the blue fire; the table ~s under the weight of the
dishes Bordet bugner af Retter. groan s (tungt) Suk;
St0n n, St0nnen c; give a heavy _ udst0de et tungt
Suk, st0nne tungt. groaning s Sukken; St0nnen; (Trae-
vaerks) Knagen c; hissings and ~s Piben og Knurren
(*ogs. og Uling) c.
groat [grout, gra't] s f Grot, ca. 30 Ore; fig Styver c;
neither did he care a ~ for his old friend's advice;
blood without ~s is nothing Penge regerer Verden, god
Familje uden M0nt duer ikke prov; not worth a ~.
Groat [grout] s; John of ~ en Hollsender, som nedsatte
sig p. Skotlands nordligste Pynt i Jakob IVs Tid; from
John of ~'s house to the Land's End fra Lands Ende
t. anden, *ogs. fra Idefjorden t. Jakobselven. groats
[grits, grouts, gra'ts] pi (Hvede-, Havre)gryn pi; Gr0d-
omslag n. _
grobian ['groubjan] \ Grobian c; he who is a ~ in
his own company will sooner or later become a ~ in
that of his friends. Kingsley, cit. Imp. Diet. Suppl.
grocer ['grousa] Granthandler, Urtekrsemmer, ogs.*
Kolonialhandler, F Kj0bmand, *Husholdningshandler
c. grocery ['grousari] Urtekram n, ogs.* Kolonialvarer,
*Husholdningsvarer pi ; amr Urtekrsemmerbutik, ogs.*
Kolonialhandel c [grocer's shop]; groceries amr Urte-
kram n, &c; — goods amr Urtekram n, &c. Se grocery!
grog [grag] Grog c; he has ~ on board ban er fuld,
F* ban er overseilet; —blossoms Drankerfinner; flght
26 si (Drikke)lag, (Drikke)gilde, *ogs. Groggeras n.
groggery ['gragarij Kro, *Udskjsenkning c. groggifled
['gragifaid] p snottet, ogs.* usikker paa Benene (p.
Grand af Drik), *grogget, overseilet. groggish ['gragij]
drukken, *ogs. grogget. groggy ['gragi] snottet,
*grogget; sp usikker, trset, udpumpet, om Bokser,
oni Hest.
grogham ['gragam] p Krallik, Krikke, Hellemisse,
Rallike c, ogs.* 0g n, *Fillehest; Hest c, 0g n.
grogram ['gragram] Grogram c & n, Slags T0j.
grogjshop Kro, *Brsendevinshandel c; — tnb ^ si
Snapse(ogs.* Br3endevins)flaske c.
groin [groin] anat Lysk, ogs.* Lyske, prov* Laske;
paa Dyr: Laarkrig, ogs.* Lyske, *Svange; arch Grat
(ogs.* Grad) paa Krydshvaelving, Gradbue; Hvselvribbe;
i Vandbygn. : H0fde, ogs.* Indbygning, Bu(h)ne c,
Slags Dsemning. groin vt ribbe; a ~ed ceiling.
Groine [groin] s: the „ f Coruna n. Nu Corunna.
gromill, grommel ['gramil] ^ Stenfr0 c & n: Litho-
spermum.
grommet ['gramit] & Krans; Strop c [grummet];
~ sling Fadelsenge c. Mariboe 1862.
gromwell ['gramwal] ^ Stenfr0 c & n: Lithospermum
[grommel].
Gronger ['grarjga]; » Hill, i Sydwales, hvorom et Digt
af Dyer.
groom [gru'm] Svend, Dreng, *ogs. Gut; Stalddreng,
*Staldgut, prov* Hestedreng; Rideknsegt; f Svend, Brud-
gom [bridegroom]; Croupier c, i Spilleius; - of the
chamber(s) Kammertjener c; _ of the stole Overkammer-
tjener. groom vt r0gte, passe, *ogs. stelle, is. om
Heste; — porter f (Hof)k0gemester, maitre des plaisirs,
*ogs. Muntrationsraad c; I tried once or twice to know
if he was fit for business, but he had scarce talents
to be ~ to an orange-barrow. Goldsmith, The Good-
natured Man II. groomsman ['gru'mzman] (Brudgoms)
Forlover, *ogs. Brudekarl c [bridegroom's man],
groore [gru'v] s (udskaaren) Fals, *ogs. Grop; Sk01p,
Skylp; Fuge; ^ Dam, Udskaering, i Blok; Gsenge, p.
Skrue; Rifle, i Skydevaaben ; fig Slendrian c; let things
go on in the old ~ lade alt gaa i den gamle Gsenge (el.
det gamle Spor), lade det gaa i den gamle Slendrian,
*ogs. frygte Gud og holde Landeveien; he keeps in the
same ~, ogs. ban gaar i samme Spor, driver samme
Haandtering; everything settled down in the old ~,
kom igen i det gamle Spor. groove vt udsksere, false;
sk01pe; fuge, &c; flooring tongued and ~d p!0jede
Gulvplanker pi. groover ['gnrva] Falsejsern n.
grope [group] vi famle, f01e sig for, *ogs. trevle [efter
for] ; fig famle ; we no longer ~d in uncertainty vi
famlede os ikke laengere frem p. det uvisse. grope vt:
_ our way famle os frem. groper Famlende c. grop-
ingly ad famlende.
Grosart [gro'za-at, 'grazaat] s.
grosbeak ['grousbi'k] %. Kirsebaerfugl c [grossbeak].
Grose [grous, -z] s.
gross [grous] a stor, svser, is. om Dyr; grov, plump;
hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [q] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9],
27
gro
418
gro
grov [Uret injustice; Fejltagelse mistake]; tyk, is. om
Luft; mere is. brutto. Se adventure, detect! _ [plump]
adulation; the . amount or sum Totalsummen; _
average Havari grosse. Aim. general average; a .
[tyktj material or medium; on the ~ pott v. den
endelige (Stemrue)optselling ; the terms which are
delicate in one age become ~ [plumpe] in the next.
gross s (Hoved)masse, (Hoved)styrke; ^ Hovedstyrke c,
Gros; mere Gros n. PI gross; the ~ of the enemy, of
the people; in (the) ~ alt i alt; i det store taget; bowing
to the quarter-deck in ~, i (sin) Almindelighed.
Cooper, The Two Adm 292 T.
irrossbeak ['grousbrk] > (Kirseb8er)ksernebider, Kirse-
bserfugl c: Fringilla coccothraustes.
grossly ['gronsli] ad, is. plumpt; grovt.
grossnlar ['grasjulaj $ Stikkelsbser-, stikkelsbseragtig;
-s Stikkelsbaerstene.
Grosvenor ['grouvna] s: - Square, i London; New
- Place is the district novelists call 'Belgravia'.
grotesque [gro'tesk] grotesk, underlig, naragtig, latter-
lig. grotesques pi Grotesker. grotto ['gratou] Grotte,
*ogs. Heller c. PI grottoes; the _ F Grotten, en lille
(*liden) Grotte af 0stersskaller, pry det m. et Billede af
St. Jakob af Compostella. En saadan Grotte forevises
aarlig en Dag f0rst i August af Gadedrengene(*-Gutterne)
i London, som tigger hos de forbigaaende m. de Ord :
pray remember the ~!
1. ground [graund] v malede &c; part malet, &c;
matsleben, &c. Se grind! - glass matslebet Glas; -
[mat(slebet)] globe, window.
2. ground [graund] s Jord, Jordbund c; Gulv n
[floor]; Grund c, ogs. fig; Terrsen n, Lokaliteter pi,
stedlige Forhold pi; & & fig Terraen n, Position; i
Maleri, her &c: Bund, Grund; Bundfarve [ground-
colour]; elect Afledning c [derivation, partial earth].
Se above 1. break, feel, gain! ~s ister: Bundfald n, *ogs.
Grax c, af Tran &c ; Grams, *Grud n, af Kaffe &c;
Anlaeg n & pll, f. Eks. Parkanlaeg n & pi; Begyndel-
sesgrunde pi [elements]; Motivering c, Motiver pi; (is.
Doms)prsemisser pi [~s of a judgment]; the Grounds,
isaer: Drogden n; in 1837 Bulwer broke new _, br0d
B. ny Jord, slog B. ind paa et nyt Felt; change (or
shift) his ~ skifte Standpunkt el. Position fig; he cut
the ~ from under his own feet ban gjorde sin Stilling
uholdbar, gjorde sig umulig; feel the ~, is. naa Bunden,
*Btaa Bund; gain ~ & ogs. hale ind p. dem &c; fig
vinde Indgang; opinion [den Mening] gains _ that . . .;
give ~ vige; give efter; they were prevented by the
troops in rear from giving ~; hold (or keep, maintain,
stand) his ~ holde Marken, holde (el. hsevde) sig, holde
Stand; I see how the ~ lies jeg ser Terrsenforholdet;
fig jeg ser hvorledes Sagerne staar, hvor Landet ligger;
here the ~ lay [var Terrsenet] so that . . .; lose . tabe
Terraen; lose his _ tabe Terrsen; tabe Fodfaestet; ikke
Isenger f01e fast Bund under F0dderne; 1 see no ~ for
[Grund t.] this accusation; take _ slaa ned art; ^
tage Stand el. Stilling; the bullets began to take ~
twenty yards in front of the firers; take decided _
uponjhe subject tage (et) fast (el. afgjort) Standpunkt
i (el. til) Sagen; take high _ stille sig p. et overlegent
Standpunkt, F tage det overlegent; take the ~ & tage
1 grounds findes i dette Tilfselde ogsaa som Ental
med ubestemt Artikel : There was a grounds with old
trees. Anthony Trollope, The Eustace Diamond
ch. IX. Som a wine-vaults, a silver scissors, a
shambles, a golfing links, &c.
Grunden, st0de; take the same „ with indtage (el. stille
sig p.) samme Standpunkt som ... fig; like two duellists
before they take their „, tager Stand el. Stilling; he wor-
ships the very _ [Jord] she treads upon. Sty ret af
Praepositioner: above ~ over Jorden, hst oven
Mulde; one story above the _ to Etager h0jt; in such
heavy „, is. paa saa tungt F0re; a house standing in its
own ~s et Hus med (Have)aulaeg om; run (vt) into the
~ F amr overdrive, saette p. Spidsen [carry to an ex-
treme]; the snow is entirely off the -, er ganske ga&et
bort; the schooner is on the ~, staar p. Grund; on the
~ that m. den Begrundelse (el. Motivering), at. . .; af
den Grund (el. paa Grundlag af) at . . .; on moral (two)
-s af moralske (to) Grunde; on sure ~ paa sikker
Grund; on the ~ of [paa Grund af] ill-health; fall sense-
less on the _ falde bevidstles om; we got over a good
deal of -, tilbagelagde en betydelig Straekning; carry
them to the ~ baere dem til (*ogs. i) Jorden; come to
the ~ komme p. Grund; falde (el. styrte) til Jorden; fall
to the - falde t. Jorden. Ogs. fig; go to (or run to,
take to the) . sp smutte ind, *ogs. gaa i Hi, *om Hare
ogs. gaa i Berg; this ancient family is going fast to
the ~, tilgrunde. Scott, The Antiq. XIII 119 T; run
(vt) to ~ drive (el. jage) ind i Hiet; fig opspore, (gen-)
finde; she looked for the shoes unavailingly in every
possible corner, and eventually ran them to _ on the
feet of a smart young lady; down to the ~ R amr
ganske og al deles [entirely]; this 'ere tipple siiits me
down to the ~, falder ganske og aldeles i min Smag;
under ~ under Jorden; i Jorden; i Jorden, i sin Grav,
d0d og borte. Jvf underground!
3. ground [graund] & vt ssette paa Grund; elec af-
lede til (el. forbinde m.) Jorden; grunde, grund-laegge;
-fseste; begrunde, motivere; grunde, i Maling; ^ tage
(Gevaer) ved Foden; undervise i Begyndelsesgrundene.
Jvf grounded! ground . . . arms! Gevaer v. Foden! „•
children in English undervise B0rn i Begyndelses-
grundene i Engelsk; _ himself in Isere Begyndelses-
grundene i (el. af); befseste sin Kundskab i; have a
well-grounded [have grundet] hope of . . .
4. ground [graund] vi tage (el. skure mod) Grunden,
st0de, grundst0de, komme p. Grund.
gronndage ['graundidg] Opankringspenge, Havne-
penge pi. ground|ash prov & amr ung Ask; — bait
Bundmading, *Flu, Fly c; ball, i Cricket: langsomt
rullet Kugle [sneak]; — beetle ant L0bebille: Carabus.
grounded ['graundid] bl. a. nedfaestet i Jorden. Jvf 3.
ground! be well ~ in vaere vel hjemme (el. funderet)
i. grounder ['graunda] is. i Cricket : langsomt rullende
Kugle c. ground|floor Stue, *lste Etage c; on [i] the ~;
—game Vildt. Modsat: Fuglevildt feathered game;
hog amerikansk Murmeldyr n: Arctomys monax;
ice Bundis. grounding bl. a. Grundst0dning c,
Grundst0d n; Grundering, F Grunding c, i Malerfaget.
ground-ivy ^ Singr0n, Vintergr0n, *Gravmyrt(e) : Vinca
minor; Jordvedbend, Korsknop, *Jordrev, Sj01vgr0de:
Glechoma hederacea; Gaerdesnerle, "Strandvindel c:
Convolvulus sepium. groundless [-les] grund!0s, ugrun-
det. groundlessness Grundl0shed, Ugrundethed c;
convince him of the ~ of [det ugrundede i] his suspicion.
groundline (Nivellements) Grundlinie; Grundsnor (hvor-
til Krogene er faestede), *Grundslo c. groundling [-lirj]
jf Pigsmerling, *pigget Mort: Cobitis tcenia; t Parterre-
gaenger c. ground |malt Mask c; — mine & Bund-
mine; ~_nnt bl. a. Jordn0d [earth-nut]; __oak ung
Eg, *ogs. Ekerisle c; -^pine Markcypresse : Ajuga cha-
mcepitys; Kattehale, Raevehale, Ulvefod, *Kraakefedt,
[a- i- u-] osv. lar^e som i for, feel, fool; i'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [9] inner;
gro
419
gru
Kraakefod, Kraakstig c: Lycopodium clavatum [club-
moss]; plan Grundplan, Plantegning c; — plate Bund-
plade; arch Grundstok c, Fodstykke [ground-sill];
plot Tomt; Grundplan, Grundtegning, Plantegning c;
...rent Grundleje. groundsel ['graundsal] ^ Brandbseger
c & n, Korsurt, *Svineblom c : Senecio. groundsel arch
Syll, Svil, Grundstok c. Milton [groundsill], ground |-
shark Grundhaj : som gaar ind p. grundet (*grundt)
Vand; —sill arch Fodstykke n, Grundstok, Svil c;
squirrel Jordegern (*-Ekorn) : Tamias [chipmunk];
..swell Grunds0 c; —tackle i Ankerfort0jninger pi,
Fort0jningsgods n, Anker(e) og Ksettinger; — tax Hart-
kornskat, *Matrikelskat ; — tow Blaar c & n & pi, *Stry
n; ways & Synkebedding c, Synkebeddinger pi;
— work Grundlag n ; — worm Regnorm.
group [gru p] s Gruppe; Klynge c; by ~s gruppevis
&c. group vt gruppere. grouping Gruppering c.
grouse [graus] isser coll1 Aarfugl c, Aarfugle pi,
Skovh0ns pi, Barfugl c: Tetraonidce; is. (britisk,
skotsk) Rype c: Logopus Scoticus [red _72> black ~
Urfugl, Urbane, *0rfugl, Aarfugl; f Urh0ne, ogs.* R0j
c; pi Urh0ns, ogs.* Aarh0ns pi : Lyrurus (s Tetrao)
tetrix; white (or willow) ~ Dalrype : Lagopus albus (s
mutus, subalpinus). grouse [graus] vi skyde Ryper;
moor Rypefelt n. grousing ['grausirj] Rypejagt c.
grout [graut] grovt Mel n; sc Gr0d c; tynd M0rtel,
Gibsvselling, Lervselling c, *ogs. tyndt Murbrug n; Ce-
mentbinding; 01-Urt, *ogs. V0rter c [wort, sweet liqiwr].
Se fortune! ~s Bundfald n; Grums n, *Grud n. grout
[graut] vt fuge (m. Gibs); udfylde med Cementbinding;
—head^f Hork, *Rusklec: Acerina. grouting tynd M0rtel
c. grouty ['grauti] knarvorn, ogs.* bidsk, *grsetten, vond.
grove [grouv] Lund, lille (*liden) Skov; L0vgang c;
Grove of the Evangelist, i Sp0g f. St. John's Wood, et
Villakvarter i London, nord og nord0st f. Tyburnia.
grovel ['gravl] vi krybe, kravle; fig ogs. ligge lavt,
vsere en lav Sjsel, vsere af en krybende (el. lavtliggende,
terre-a-terre) Aandsretning ; -ling, figurlig: lavsjselet,
lavtliggende; materialistisk, terre-a-terre; J,ing thoughts
bl. a. lavtliggende (el. smaaskaaren) Tankegang c.
groveller ['gravl-a] Kryber, Kravler c; fig lavt Kryb n,
*ogs. Vekryg c.
grow [grou] vi vokse, tiltage; vokse (op, frem),
gro; blive, v. Adj; & vise. Se g rowing, grown! while
the grass ~s the steed starves medens Grsesset gror,
d0r Horsemor (ogs.* Koen); as the week ~s old p i
Ugens L0b; mod Slutningen af Ugen; - stale blive
gammel; F blive kedelig; _ into one vokse sammen;
blive til e t ; she is daily ~ing into beauty nun bliver
smukkere f. hver Dag, vokser sig smuk; the cable (or
chain) ~s on the starboard bow, viser Styrbord; _ out
of vokse op af ; udvikle sig (el. komme) af ; vokse fra
el. af [Frakken his coat]; vokse af sig, vokse sig fra
[Sygdommen the complaint] ; ~n over, is. overgroet;
they gave my hair several pulls, to ascertain if it
really grew to my head, om det var naturligt; the
little acorn you are now planting may „ [vokse op]
to an oak; the wind ~s to a [bliver til (en)] tempest;
days grew (in)to weeks, blev t. Uger; _ to hate (like)
them faa imod dem, faa Afsky f. dem ; Isegge dem f.
Had (faa dem kser, faa tilovers f. dem); _ together gro
(el. vokse) sammen; as it grew towards [led mod]
1 Can you say 'a grouse'? — We can. — Can the
plural grouses ever be used? — Never!
2 Mterk ogs. Marry at, The Settlers in C 123 T:
partridges or grouse, as they are sometimes called.
dusk; _ up bl. a. gro sammen, gro; vokse op, blive stor
el. voksen; forsandes, tilsandes; wait till I. up!; since
I grew up siden jeg blev stor, voksen; in ~ing up, is. i
Opvfeksten; _ upon him bl. a. faa Magt over (el. Ind-
pas hos) ham ; tage Magten fra ham,- vokse ham over
Hovedet; it begins to ~ upon me [jeg faar en altid
stserkere F01else (el. mere og mere Bevidstheden) af]
that...; gluttony had .n upon [faaet Indpas hos,
Magt over] the people from their intercourse with
Asia; bad habits _ upon [faar Magt over] one; this
song ~s upon you, vinder ved nsermere Bekendtskab.
grow vt lade vokse; avle, dyrke, producere [Korn &c
grain &c\; ~ his beard lade Sksegget vokse; Isegge sig
Skseg til (*til Skjeg); in most brooks, especially those
which ~ [hvor der vokser] watercresses. grower
['groua] En c eller Noget n som vokser; Avler,
Dyrker, Producent c; *s a slow ~ vokser langsomt el.
sent, growing ['grouirjj a voksende; there is a ~ belief
among den Tro vinder mei-e og mere Indgang hos . . .;
~ lad Dreng (*Gut) i Opvseksten, p * Fremslsengning c.
growing ['grouirj] Vsekst, p* Voxtr; Avl; J> Visning c;
it is my own ~ den har jeg selv avlet; the ~ of the
chaincable & Ankerets (el. Ankerkaedens) Visning.
growl [graul] vi brumme, knurre; _ at [knurre ad
(*til)] his master, growl s Brummen, Knurren c, Brum,
Knur n ; the dogs gave [lod h0re] a low _. growler
['graula] Brummer, Knurrepotte; P flrhjulet Droske c.
growlery ['graulari] (Mands) eget Vserelse, Sanktum n.
growme [ ? ] T0jramme, Klsederamme c.
grown [groun] part vokset; blevet; a voksen; a ~ man;
~ people; a ~ person, ogs. en Voksen ; a - sea en hul
(el. svser) S0. grown-up voksen; two half ~ girls to
halvvoksne Piger; the ~s p de Voksne; eight -s and
three smalls.
growth [groub] Vsekst, Fremvsekst, *p Voxtr; om et
Onde ogs. Overhaandtagen ; Dyrkning, Avling, Produk-
tion; Bestand, Bevoksning c; Vsekster pi; Aargang [Vin
&c of wine] ; Sort c, isser af Vin ; that fine „ of grass
den smukke Greesvsekst, det smukke Grses; dwarfish ~
Dveergbuske pi, Dvsergvsekster pi; French ~s, is. franske
Vine, Vinsorter; the lower ~s of [simplere Sorter] claret;
a beard of a week's ~ (et) ugegammelt Skseg, *ogs. en
sexdages Stub ; a plant of easy (or free of) ~ en villig
Plante; children of a larger (of an older) „ st0rre
B0rn (seldre B0rn ; Voksne) ; a proof of what new „
[hvor ny] absolutism was; of their own ~ selvavlet,
hjemmeavlet, som de selv avler el. har avlet; true
friendship is rarer than true love, and neither comes
of rapid ~, vokser hurtig; these figures have been of
steady ~, disse Tal har vseret i stadig Vsekst, *ogs. i
stadigt Voxende.
growt-head ['grauthed] Jt Hork c, &c [grout-head].
Groyne [groin] s: the ~ git Coruna n [Corunna, La
Coruna].
grub [grAb] vi si rode, grave; tigge, is. om Mad;
fodre, skaffe o : spise ; - about in parish records ; ~ at
China sede Kina (op), grub vt grave [op up]; p fodre,
fode o: bespise; ~bing ken si Arbejdshus n; Spise-
kselder c. grub s Maddik, *Mark, Mak; p Fourage c,
Foder n, F0de, Mad, Kost c [board, fare]; tungt Ar-
bejde; Arbejde n; ~ and bub Mad og Drikke c; in ~
beskseftiget ; I hadn't a bit o' ~, ikke en Smule (*ogs.
en Bete) Mad; I am on like - jeg lider (*is. liker) godt
Arbejdet; — axe Hakke c, *ogs. (Hakke)grsev n. grubber
Aba] Graver; agr Grubber, Ekstirpator, Kultivator,
Skarifikator c. grubbery ['grAberi] p Madkselder, Spise-
kselder c. grnbbin ['grAbin] lille (*liden) Krabbe c.
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [p] thin; [I] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
27*
gru
420
gua
grubbing ['grAbin] R Fodring, Spisning c; »-ken. Se u.
grub vt! grabble ['grAbl] vi R famle, *ogs. trevle
[grope], grubby ['grAbi] R smudsig, skiden; prov van-
treven [stunted]; prov tarvelig, *ogs. fattigslig [poor];
prov knarvorn, *grsetten; fuld af Maddiker (*Mark);
and his landlady's ~ [smudsige] little daughter gave
hint a note. Besant & R., Ready-Money M 216; ~
work like this, grub] hunting Tiggeri n om Mad;
stake vt R holde med Kost; proviantere (*ogs. ud-
niste) og udruste, f. Eks. en Ertssoger; — stake s Kost-
hold n; Proviantering (*ogs. Udnistning) og Udrust-
ning c; — stealer si Madtyv c, isaer om den der stjaeler
Mad fra andre Tiggere. Grubstreet ['grAbstri't] Grub-
street c (siden 1830 Miltonstreet), hvor mange forulyk-
kede Skribenter boede ; literaert Dusinkram, Juks n.
grnbjtrap si & & Madindtag n; — wages R Kostpenge,
istf. Kost in natura [board wages].
grudge [grAds] vt misunde; formene, nsegte; God
knows I don't ~ it them; they do not ~ us our em-
ployments; he ~s no pains, sparer hverken Flid eller
Umage. grudge vi vsere misundelig. Se grudging!
grudge s Nag, p Horn i Siden; Mellemvaerende, Ude-
staaende n; bear (or owe) him a ~, have a _ against
him bsere Nag t. ham, have et Horn i Siden paa (*til)
ham; he never bore a ~ long ban var aldrig laenge
vred, F * nan var ikke langsint ; the Duke had an old
~ against [ogs. et gammelt Mellemvserende med] him.
grudger ['grAdga] Misunder; Avindsmand, Uven c.
grudging a is. uvillig, modstraebende ; accord a most
~ recognition to her talent kun modstrsebende (el. h0jst
ugerne) yde hendes Talent Anerkendelse. grudgingly
ad (kun) modstrsebende, ugerne.
grue [gru-] vi sc krybe, faa Gaasehud, om K0d; gyse,
F* gr0sse. Jvf gruesome! he said things that garr'd
folks' flesh ~, som gav En Gaasehud, som bragte det
til at krybe i En, som bragte En til at gyse. Scott,
Redgauntlet Letter XI.
gruel ['gnrtl] (Havre-, Hvede)vselling c; give him his
- si slaa ham ihjel. gruel vt sp si slaa, besejre.
gruelling sp si Nederlag n; he got [led] a dreadful ..
gruesome ['gnrsam] gyselig, uhyggelig. Jvf grue &
grewsome! the wounds are said to have been of a
most - character. The Army & Navy Gas. 1892. 2*.
gruff [gTAf] barsk. grnfflsh ['grAfiJ"] temmelig (el.
noget) barsk. gruffness Barskhed c.
grngrn ['gru'gru'] ent Palmeborer c, blandt Negere i
Vestindien : Calandra (s. Rhynchophorus) palmarum.
grum [grAm] git knarvorn (*graetten), sur. grumble
['gTAmbl] vi knurre, brumme; fig p ogs. smaasksende,
give ondt af sig; murre, om Tand; ~ in his beard
brumme (el. mumle noget) i Skaegget. grumble ['grAmbl]
P Knurren, Brummen c, Brumw; with many inward
~s I packed up my books; — guts R. Se grumbler!
grumbler ['gamble] Gnavepotte c, Gnav n, *Grsetten-
peis, Grinebider c. grumbles ['grAmblz] : be all on the
~ R ikke g0re andet end gnave (el. klynke, klage),
klynke og klage. grnmbletonian [grAmbl'tounj9n] p.
Se grumbler! Is. som 0genavn for Land-Oppositionen
mod William III. grumblingly ['grAmbliqlij ad knur-
rende, brummende. Grumbo ['grAmbo"]. En Ksempe i
Eventyret om Tommeliden [Tom Thumb].
grume [gnrm] Klump c, i Vaedske.
Grnmio ['gnrmio"]. Petruchios Tjener i Shakes.,
Taming of the Shrew.
grummet ['grAmit] & Krans [til Mastetop of « mast;
til Rebhul of a sail}; Aarestrop c, Hamlebaand n [~ of
an oar]. Jvf grommet I
grumous ['gnrmas] klumpet, tyk.
grumph [grAmf] sc Grynt, Knur w; communicates her
views on life and love to The Dancing Master in a
set of modulated "~s". R. Kipling, Under the Deo-
dars 70. grumps [grAmps] pi: all on the _. Se
grumbles! grumpy ['grAmpi] P knarvorn, *grsetten;
barsk, bister, *ogs. morsk; sergerlig; the most „ men
living; I was rather ~ about [sergerlig over] it.
Grundy ['grAndi] s: Mrs. ~, en Person i Tom Mor-
tons Speed the Plough; fig Fru c Folkesnak, Folk pi;
what will Mrs. ~ say?
grunsel ['grAnsalj ^ Korsurt c, &c [groundsel].
grunt [grAnt] v grynte. grunt s Grynten c, Grynt n.
Grunth [grAn£>] Grunth c, Sikhernes hellige Bog.
gruntle ['grAntl] vi sc grynte, om Svin; skratte, prov*
ogs. skrate [uto coo, as infants when highly pleased".
Jam.], gruntle s Grynten c, Grynt n; Skratten c,
Skrat n.
grup [grAp] v R greb, prov* trev [gripped, grabbed];
I ~ his shock in my left an' his waist-belt in my right.
Kipling, Life's Handicap.
grushie ['grA/i] sc tyk, fed.
gruyere [fr., gru'jse'a, P 'graia] Schweizerost c.
Gryll [gril] s: let ~ be ~, and have his hoggish mind!
o: det nytter ikke at ville vadske en Morian hvid. Efter
Spensers Faerie Queen bk. II. XII. 87.
gryphon f'grifan] Grif c [griffon].
guacharo [gwa-'tja'rou] ^ ogs. Fedtfuglc: Steatomis
caripensis.
Guadal(o)upe [gwa'da'hrp, ga'-] Guadeloupe n.
Guadalquivir [gwa'dal'kwiva, ga--] Guadalquivir c.
Guadiana [gwa-di'a'na] s.
guaiac ['gwaiak, 'gweijak] Guajakgummi c & n, Gua-
jakharpiks c & n (*-harpix c) : Resina (s. Gummi) gua-
jaci. gnatacnm ['gwaiakem, 'gweijakdm] Guajaktrae,
Pokkenholt n: Lignum guajaci (s Gallicum, s. sanc-
tum). Ogs. f. guaiac.
guana ['gwa'na] zoo Leguan c: Hypsilophus. gua-
naco [gwa'na'kou] soo Guanako, Huanako c : Auchenia
huanaco.
Gnanahani [gwa'na'ha'ni] s.
guano ['gwa-nou] Guano c.
guarantee [garan'tr] s Garanti, Borgen; Garanteret,
Forsikret c. Jvf guarantor! London Guarantee and
Accident Company, Garantiselskab. guarantee vt ga-
rantere, borge for. guarantor ['garanta'9, -te] Garant,
Garantist, Borgen c. guaranty ['garanti] s Garanti,
Borgen c. guaranty vt. Se guarantee!
guard [ga>ad] vt beskytte, skeerme, gardere; forvare;
bevogte; the doors were ~ed, ogs. der holdtes Vagt v.
Portene ; it is sufficient, I think, to ~ our words, at
vogte p. sine Ord, at vaere forsigtig i sin Tale; _ him-
self against, is. gardere sig imod. guard vi holde
Vagt; vare sig, vsere forsigtig; vaere paa sin Post, gar-
dere sig [imod against}; ~ against, ogs. forebygge.
guard s Vagt, Bevogtning; Vagt, Vagtmand c, Vagt-
mandskab n; Garde [~s]; railw Kondukt0r, Togforer c;
Forbehold n, Indskraenkning, Reservation; ^ Parer-
b0Jle; ^ Gardestilling; Urksede c (*ogs. n); Skserm, Kup-
pel c, over Blus &c; Raekvaerk n [ogs. i pi}; & Fender-
list(e) c, paa Skibsside ; J, Raekvaerk n, L0nning ; dmp
Stopper c; Stormbaand [hat-guard]; Gitter n. Jvf fire-
guard! ~s, is. Garde c. Jvf grenadier ~s! form a'-
round slaa Vagt om; keep ~ of, keep a ~ upon holde
Vagt over; mount ~ staa p. Vagt, p. Post; trsekke p.
Vagt; the ~ [Garden] never surrender; a captain in
(or of) the Guards, ved Garden ; he was off his . ban
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [9-] httrt; [oj inner;
Gua
421
Gui
var ikke p. sin Post, tog sig ikke iagt, lod sig over-
rumple; take him off his _ komme bag paa (el. over-
rumple) ham ; taken off his ~, ogs. som ganske glemte
sig (selv); that took me off my ~, ogs. det afledede min
Opmserksomhed; on ~ paa Vagt, p. Post; was (or kept)
on his ~ var p. sin Post [overfor dem against (or with)
them], agtede (el. vogtede) sig; be on _ over staa (paa)
Vagt over; this will make him more on his ~ against,
g0re ham forsigtigere overfor . . .; I put you on your _
jeg advarer (*F ogs. varskoer) Dem, jeg siger Dem det
p. Forhaand; stand upon _ stille sig en garde.
Onardafui [g(w)a-ada'fwi'] s.
gnardant ['ga-9dant] her med fremadvendte 0jne.
gu»rd|boat Vagtbaad, Patruljebaad ; —chain Urksede,
om Halsen. guarded ['ga>9did] a.forsigtig; forbeholden;
a _ reply; I was very ~ in my answer, guardedly ad
forsigtig. guardedness Forsigtighed c. guardeyine
['ga-adivain ?] sc Flaskefoder n [cellaret], guard-house
Vagthus. guardian ['ga'adjan] Varetager; Forstander,
Bestyrer; Formynder c; _ [beskyttende] angel; ~
spirit medf01gende Genius, Skytsaand, Fylgje c;
parish ~s Sogneraad n, Sogneforstandere pi, *Herreds-
styrelse c; a bad ~ [Varetager, Vogter] of his own
interests; .s of the poor, board of ~s Fattigkommission
c. guardianlike [-laik] formynderagtig, formyndermses-
sig, *ogs. formynderlig. guardianship ['ga ^djan/ip]
Varetagelse c; Formynderskab n. guard-iron is.
Jsernb0jle c. guardless ['gaudies] veergel0s, ubeskyttet.
guardo ['ga'9dou] amr & Vagtskib; Logiskib [receiving
ship]. Boy's Own Sea Stories 14 & 40. guardroom
Vagtstue c. guardship Vagtskib. guardsman ['ga-9dz-
man] Garder, ogs.* Gardist c.
Guatemala [gwa'ti'ma'la, ga/-] s.
guard ['gwa'va] ^ Guajave c, Frugten af det ameri-
kanske Tree Psidium.
guaya ['gwa'ja] Guaja c, Blomster- el. Frugtskud af
den kvindelige Hampplante: Cannabis sativa.
Guayaquil [gwaie'krl] s.
Gnayra ['gwaira] : La ~ Guayra n.
gnaza ['gwa'zaj. Se ganja!
gnbbings f'gAbiqz] pi Fiskeaffald n\ Gend0bere pi, i
Nserheden af Brent i Devonshire. Disse levede som
Dyr, under et Overhoved der forte Titelen King of
he Gubbings; we call the shavings of fish (which are
little worth) ~. Westw. Ho! I 330. The King of the
Gubbings. Ibid.
guddha ['gAda] anglo-hind JEsel n; fig Msel c & n.
Guden f'gu'dan]; the ~ Gudenaa c.
gudgeon ['gAdgan] Jf Grundling: Cyprinus gobio,
Gobio fluviatilis; fig Dumrian, Dompap; Mading c, ogs.*
Agii n [bait]; 0 Akseltap, i Balance; J> Fingeling,
Rorhage, Rorl0kke c; „ fish v fiske Grundling; swallow
a ~ sluge Historien (*ogs. Skrenen); gape for ~s 0:
vente p. noget lidet sandsynligt. gudgeon vt tage ved
Naesen, narre, lure.
Gndnla f'gju'djula]; St. ~ Sankt Gudula, Bryssels
Skytshelgeninde. Fremstilles med en Lygte. Ogs.
Gudule.
Gueber, Guebre ['gi'baj (persisk) Ildtilbeder c. Egl
Vantro, Ikkemahomedaner. Saa kaldt af MaLome-
danere.
guelder ['gelda]; _ rose. Se gelder(s)-rose. Gnelder-
land ['geldaland] Geldern n. Guelders ['geldaz] (Byen)
Geldern n.
Guelf, Gnelph ['gwelf] Welfer c.
Guendolen ['gwendolen] s.
guerdon f'ga'ddn] s poet L0n c. guerdon vt poet
10nne.
Guernsey ['ga'nzi] Guernsey n; is. & Jerseytr0je, R*
Genser c /_ shirt]; ~ frock S0tr0je c [monkey jacket].
Jvf Jersey!
guer(r)illa [ga'rila] & Guer(r)illa c; ~ warfare Guer-
rillakrig, p* Gorillakrig.
guess [ges]. Jvf anot herguess ! guess [ges] vt gsette,
gsette sig til; I_, som Indskud, is. amr: antagelig, for-
modenllig, vel, ventelig [I expect, I suppose]; you
would ~ his age at about fifty man skulde gsette, nan
var omkring de halvtreds (*femti) ; I ~ed as much,
is. jeg taenkte mig det; det var det jeg kunde tsenke
[I thought so]; I _ it is he jeg gsetter p. ham. guess
vi gsette; these are most ~ed about der gsettes heist
p. disse ; _ at gsette paa ; gsette sig til. guess s Gset-
ning, Gisning; sc Gaade c [riddle]; is that a near ~?
gsetter jeg meget fejl?; if the ~ is wrong, ogs. hvis
der gsettes gait; form some ~ at danne sig en Slags
Formodning om . . . ; give a _/ gset (engang)! I have a
. [det aner mig] that . . .; make a ~ at gsette sig til; at
whose age it is impossible to make any reasonable ~
om hvis Alder man ikke kan fremssette nogen rimelig
Gsetning el. Formodning; at a rough _ efter en 10s
Gsetning; by ~ efter en Gisning, P* paa Gjset; this is
too serious a matter to be left on ~, til at man kan
slaa sig til Ro med Gisninger, *ogs. til at henstaa som en
Gsetning. guesser ['gesa] Gsetter, Gsettende c. guessing
['gesirj] Gsetten, Gsetning c; this was good ~, godt
gsettet. guess | rope & Trsektov(*-taug), Lykkevarp n;
Forhaler c, fra Fart0j t. Slseberbom; warp. Se rope!
~ boom Jollebom (fra Siden), Svajbom; work Gsette-
vserk, *Gjsetvserk.
guest [gest] Gsest c; the ~ of the evening, of the
occasion Hsedersgsesten ; Jubilaren, *ogs. Jubilanten;
— chamber Gsestevserelse.
Gneux [fr.. gju1] pi: the - Gueuserne, G0jserne.
guff [gAf] Tosse, Taabe, Fjante, *ogs. Tulling git
[oaf, fool]; si Snak, Sniksnak c, Vsev n; that was all
., lutter Snak, bare Vsev. Tit-Bits 1893 191*.
guffaw [ga'fa-] F (h0j) Latter c; Mr. Bowls gave one
abrupt ~ [afleverede et pludseligt Latterudbrud], but
choked the rest; burst out in a ~.
guggle ['gAgl] v & s. Se gurgle! Jvf antiguggler!
Guiana [gi'a'na] Gu(a)yana n.
guidable ['gaidabl] som lader sig lede. guidance
['gaidans] Ledelse c; I entrust him to your ~; I was
placed under his ~. guide [gaid] vt lede, f0re; lede,
styre; $ styre; he was its guiding [ledende] spirit; be
~d by f0res &c af; is. fig lade sig lede af. guide s
F0rer; is. (Fremmed)f0rer, Vejviser; fig Vejleder; Leder,
Styrer ; ^ Retningsrode ; Vejledning, Lserebog [i Regn-
skabsf0relse, *i Regnskabsf0rsel to accountancy]; dmp
Styretap; Styrepinde c, til Ventil; -s dmp Styreramme
c, Styreribber pi, Styreplan n, Guide c; —book Vej-
viser, Rejse(haand)bog c; — plate dmp Styreplade;
— pole, is. Msegler c paa Rambuk; — post Afviser, Af-
viserstolpe c, &c, paa Vej.
Gniderius [gai'diarias]. En Person i Shakespeares
Cymbeline.
guide-rod ['gaidrSd] is. dmp Styrestang c.
Guide ['g(w)i'dou] Guido c.
guidon ['gaidan] ^ is. amr Kvarterfane, Kompagni-
fane; Fanebserer c.
guild [gild] Gilde, Lav (ogs.* Laug) n.
Guildenstern f'gildansta'n]. Hos Shakespeare (Ham-
[e«] hate; [on] so; [ai] 7; [au] owt; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
gill
422
gum
let) er Rosencrantz & ~ Typer paa den servile Hof-
inand.
guilder ['gilde] Gylden, Gulden c.
Guildford ['gilfadj s.
guild-hall ['gildha'l] Gildehus, Lavs(ogs.* Laugs)hus
n\ Guildhall Guildhall n, Londons Raadhus.
guile [gail] ^ Brandenborger c, <fcc [corn marigold].
guile [gailj vt poet besnaere, snsere. guile s Falskhed,
Svig; List, Snare c. guileful ['gailful] svigefuld. guile-
less ['gailles] uden Svig, uskyldig, serlig.
Guilford ['gilfad] s. Jvf foundling!
guillemot ['gilimat] \ langnaebbet Tejste, *Lomvi,
spidsnebbet Alke c: Uria troile; black ~ almindelig
Tejste, Grylletejste, F* ogs. Per Drikker c: U. grylle.
guilloche [gi'la/, -'lou;, fr.] s Guillochering c, et vist
Ornament af sammenslyngede Linier eller Trsek.
guilloshee [gild'Jr] vt guiUochere. guillosheeing Guil-
lochering c.
guillotine ['gilo'trn] s Guillotine, Faldekse (*Fald0x)
c; die at the ~, ogs. d0 guillotineret. guillotine vt
guillotinere. guillotinement [-mant] Guillotinering c.
Carlyle.
guills [gilz] $j> Brandenborger c, &c [corn marigold].
guilt [gilt] Skyld, Strafskyld, Br0de c; incur -. guilt-
iness ['giltines] (Straf)skyldighed, Strafvserdighed c.
guilt-laden skyldbetynget ; by unburdening his ~ soul.
guiltless ['giltles] skyldfri, uskyldig, br0defri. guilty
[•gilti] skyldig [i, oftest: of; til D0den of death];
skyldig, strafskyldig, strafvserdig ; br0defuld; skyldbe-
vidst. Jvf bring in! ~ on every count of the endictment,
i Anklagens samtlige Poster; be ~ of, is. g0re sig skyl-
dig i; prove him to have been ~ on the other charges,
i de 0vrige Punkter ; I feel ~, myself, to having joined
in the laugh. Stevens & Hole, The Senior Class
Reader, Book IV 231; was found _ on the charge
kendtes skyldig i det ban var tiltalt for, *skyldig efter
Tiltalen ; plead ~ erkende sig skyldig [i Tyveri of (or
to) theft; i at have of (or to) having] • plead not ~, is.
naegte sig skyldig; proved ~ of perjury, *ogs. overf0rt
Mened.
guindage ['gwindidg ?] Nummersystem, Sorterings-
system n, for Garn.
Guinea ['gini] Guinea n. guinea ['gini] Guinea c,
21 Shilling, ca. 19 Kr.; _ to a goose sp si om et ulige
Vseddemaal: (jeg vsedder) 10 mod 1, &c. Guinea-,
guinea-, i Smstgg: — corn Durra, Negerhirse c:
Sorghum; — dropper Lurendrejer, Skselm, Bedrager c;
— fowl Perleh0ne c: Numida (meleagris); grass
Guineagrses: Panicum altissimum; hen Perleh0ne;
— pepper Guineapeber, Malaguettapeber c & n (*-pepper
c), Paradiskorn pi : Grana paradisi; Kajenne c; pig
soo broget Kavia, Guineagris, Halvkanin c, Marsvin n:
Cavia cobaya; mere si Direkt0r c, Direktionsmedlem n
. . . som betales med 1 Guinea pr. M0de1; jur si speciel
Jurymand; ^ si Ingeni0rofflcer (som g0r civil Tjeneste)
ved Armeekommandoen ; git Kadet c ombord paa
Ostindiefarer; — worm Medinaorm : Filaria medinensis.
Guines [gi'n] s.
Guinerer ['g(w)iniva], Guinevere ['g(w)ini'vi8].
guiniad ['gwiniad] f Belt c, &c [gwiniad].
Guinness ['ginis] s; Guinness' stout.
Gnisborough ['gizb(8)r9] s.
guise [gaiz] Ydre n, Skikkelse; Maade, Vis ; Maske c,
» I denne Forbindelse bliver guinea-pig tit ligt Figu-
rant, Statist, *ogs. Parad0r c. Jvf Thackeray, The
History of Samuel Titmarsh XII 118 TJ
Skin n. I nogle Udtryk ; another ~ of a man p en
anden Slags Mand. Se Note til anothergiiessl in
strange _ i en saelsom Skikkelse; p. en saelsom Maade;
i et sselsomt Optog, &c ; in ~ of i Skikkelse af ; old
Nicholas under the ~ [i Skikkelse] of a dragon; under
the ~ of religion under Fromheds Maske.
Guise [gwi'z] Guise n, en fransk By; Mary of ~ Marie
de Guise. Guise [gwi'z] guisisk, Guisernes (Gen.); the
~ faction.
guiser ['gaiza] prov maskeret Person, Maske; Jule-
buk c.
Guises [gwi'ziz] pi: the - Guiserne.
Guisian ['gwi'zjan, -sen] guisisk; the false - blood.
guisings ['gaiziqz] pi Julel0jer pi.
guitar [gi'ta<a] £ Guitar c. guitarist [gi'ta'rist]
Guitarspiller c.
Gujerat [gu'dga'ra't] s Gujerat n, Provins & By i For-
indien.
gul [gu-1] $ Rose c. Et persisk Ord. Byron. Jvf
Gulistan!
gulch [gAlt/] Fraadser f; »»wr min Bjergkleft, Ravin,
dybt indskaaret Flodseng c, udt0rret Flodleje n
[canyon].
gules [gju'lz] pi her R0dt n.
gulf [gAlf] Svselg n, Afgrund; (Hav)hvirvel, Malstr0m;
Golf, (st0rre) Havbugt c. Gulf-Stream ['gAlfstri'm] s:
the ~ Golfstr0mmen. gulfy ['gAlfi] dybt indskaaret;
fuld af Malstr0mme.
Gulistan ['gu'li'sta'n] eg! Rosenhave; Gulistan c, en
Samling af moralske Fortaellinger af Perseren Saadi i
XIII Aarh. Jvf gull
gull [gAl] vt p narre, lure, tage ved Nsesen. gull
[gAl] s F Dumrian, Dompap, lettroende (el. enfoldig)
Person c. gull [gAl] ^ Ma age, Fiskemaagec: Larus;
black-backed ~ sort Havmaage, *ogs. Svartbag(maage)
c: L. marinus. guller ['gAla] F Skselm c.
gullet ['gAlit] opr. (Kars) Hals c; (Dyrs) Spiser0r n,
Madpibe; Vandrende c; pi Ulvetaender pi, paa Sav,
*p. Sag [- teeth].
gullibility [gAli'biliti] F Lettroenhed, Dumhed, En-
foldighed c. gullible ['gAlibl] F lettroende, enfoldig,
dum.
Gulliver ['gAliva].
gully ['gAli] Fordybning, Ravin c, udt0rret Flodleje
(*ogs. udt0rret Elvefar) n; austr Dal; Rende, Rende-
sten [gutter]; geol Skorsten [chimney]; sc stor Kniv c.
gully vt hule, udhule. gully vi gurgle, klukke, skvulpe
git ; .fluif si Lommesnavs, ogs.* Lommestev, *Lomme-
rusk, St0v og Rusk n, Lommelo c, blandt Skoledrenge
(*-gutter); -hole Afl0bshul for en Kloak, *Kloakslug
n\ —raker austr si Kreaturtyv SI. D.; Kreaturpisk c
[cattle-whip]. Lentzner.
Gnlnare [gAl'nse'8, -'na'ri] Gulnare c, Haremets Dron-
ning, Heltinden i Byrons The Corsair.
gulosity [gju'lasiti] Forslugenhed, Graadighed c; the
206th number of his "Rambler" is a masterly essay
against ~. Boswell XIV.
gulp [gAlp] v gulpe, gylpe; „ down gulpe ned; skyllo
i sig; fig svselge. gulp s Gulp, Gylp n; he drank it
off at a ~, i et Drag, i en Slurk.
gulpin ['gAlpin] si lettroende Person, Dompap; &
fersk Rekrut c.
gum [gAm] F Gud. I det Udtryk by ~t gum [gAm]
anat Gumme c, Tandk0d n; old mother Gum F tand-
10s gammel Kone c. gum [gAm] s Gummi c & n; elastic
_ Gummi elasticum. gum vt gumm(i)ere, klsebe; si, is.
amr lure, pudse. Jvf gumtree ! gum vi klaebe; this
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; f'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [9-] hurt; [o] inner;
gum
423
gur
oil never ~s, klseber ikke; oil that never ~s klaebefri
Olie; — anime Animegummi c & n, Courbarilharpiks,
Flodharpiks c & n: Resina anime; — arable Gummi
arabicum.
gumbo ['gAmbou] Gumbo c, Slags afrikansk Tromme
{gumby] . gumbo ['gAinbou] Gumbo c, en Ret af Abel-
moskus, Tomater &c.
gumboil ['gAmboil] Tandbyld c.
gumby ['gAmbi] Gumby c, en Art afrikansk Tromme.
gum-dragon ['gAm'dragan] Tragantgummi c&n[(gunt)
tragacanthj. Gumdragon. Nsevnes i E. L. Bulwers
Devereux I. VII. 121 og IV. II. 40 T.
gum-elastic ['gAmi'lastikj Gummi elasticum.
gum-gum ['gAm'gAm] anglo-hind Gumgum c, Slags
Tromme eller Gongong.
gnmlac ['gAmlak], gum-lake [-lejk] Gummilak.
Gummere ['gAmari] s.
Gummidge ['gAmidg] s ; Mrs. _. Se Dickens' David
Copperfield!
gumraiferous [gA'miforas] gummi-f0rende, -ydende.
gnmminess ['gAminesj Klaebrighed c. gumming s Gum-
miflod n. gnmmous ['gAmas] gummiagtig, klsebrig,
klsebende ; tyk, om Ankel &c; oppustet, *ogs. kvabset,
*skvapset, oppuset, p!0set, om Drankeransigt <fec; si
enfoldig. gummy ['gAmi] s p Dummerhoved n, Dom-
pap c.
gnmp [gAmp] p Tosse, Taabe, Dompap c.
gumption [gAm(p)Jan] F Hoved, Oml0b (i Hovedet),
joe* Omsv0b n i Hovedet; Behsendighed, K10gt c;
he has pluck, go, and ~. En hyppig Forbindelse.
gumption ['gAm(p).fan] bl. Malere: Opl0sningsmiddel,
Bindemiddel, Vehikel n [gurjun]. gumptious ['gAm(p)-
Jas] F skrap, ogs.* dygtig, skarp, med Oml0b (joe*
Omsv0b) i Hovedet, k!0gtig, behsendig; it's too ~ for
us det ligger f. h0jt f. os.
gum | resin Gummiharpiks c & n (*-harpix c); sucker
si ung (indf0dt, hvid) Australier c; — tree Gummitrse:
Ficus elastica; he has seen his last _ & si ban synger
paa det sidste Vers, bar faaet et Grundskud; -tree vt
oimr undgaa, omgaa1; lure, pudse; — wood Gummitrse.
gun [gAn] sZ Bondefanger; (Gade)tyv c [gunnof,
gonnof]. gun [gAn] s Ildvaaben2; Gevser n [handgun];
Kanon c [great (or big) ~]; Skud n\ a big (or great) ~
F en Bedsteborger, ogs.* Storborger, Matador, *Stor-
kar, Bixe ; it came on to blow big (or great) _s det
blev en forrygende Storm, & si det blev en hel Ku-
storm ; a salute of 1001 .s, paa 1001 Skud ; son of a ~
& si glad Sjsel, *ogs. lystig Sselle c; stand to your -s/
til Kauonerne ! gun vi skyde f; skyde, jage med B0sse;
go (out) ~ning gaa ud for at skyde (Fugl, Smaavildt),
*gaa ud p. Skytteri. gun vt udspionere, i Tyvesprog;
— barrel Gevaerl0b; — boat Kanonbaad; cap Fseng-
haette c; — carriage art Lavet, ogs. <f, Affutage; <J,
Rapert c; — cotton Skydebomuld, Sprsengbomuld c,
Bomuldskrudt n; deck Kanondsek, Batteridsek, F
Batteri n; fire Skydning c; Skud (som Signal, Morgen
eller Aften), Vagtskud n; — flint amr Rhodeislander c.
gunge [gAndg] hind Kornmagasin n.
gnnjah ['gAndga] hind Hamp c: Cannabis sativa
[ganjaj.
gun-metal Kanonmetal. gunnage ['gAnidg] (Skibs)
Kanoner pi, Armering, Bestykning c.
1 "The favourite haiint of the opossum [Pungrotten]
is among the thick leaves of the gumtree, where it
lies safely hidden from the sportsman." Deraf Verbet.
2 Dog ikke Pistol eller Morter.
gunnel ['gAnalj £ Reeling, *(p. Baad ogs.) JEsing, F
Rip c [gunwale].
gunner ['gAna] Artillerist, Konstabel; & Kanoner c
[seaman ~]; seamen ~s Kanonerens Mandskab n\ kiss
the Js daughter si faa Tamp, blive tampet, idet man
er bundet t. en Kanon.
gunney ['gAni] mere Jute c [gunny].
gunning ['gAnirj] Jagt c med B0sse, *ogs. Skytteri n;
Afskydning c af Kanonskud.
gnnnof ['gAndf] si Bondefanger [magsman]; Tyv c.
gunnnng ['gAnsrj] austr % «staerkt» Gummitrse n:
Eucalyptus robusta. Jvf gunny!
gunny ['gAni] mere Jute c [gunney]; anglo-hind
Saekkelserred, Ssekket0j n [sacking]; Ssek c [sack, bag];
— bag anglo-hind Ssek; Pose c.
gun | port J> art Kanonport; portion Kanonstand c,
i Skydeskaar; powder Krudt n; F Krudtthe, Perlethe c
[~ tea]; ~ factory Krudtvserk n; the Gunpowder Plot
Krudtsammensvsergelsen 1605; reach (Skud)hold n,
Skudvidde c; -room £6 Vaabenvserelse n, Vaabensal \;
*£• (Kadet)messe c1; you have too much sympathy with
_ [Vaabensal] accidents. Kipling, Life's Handicap;
.shot Skud n; Kanonskuds (. . . Gevserskuds) Afstand;
Skudvidde c, Skudhold n; -shot a : ~ wound Skudsaar;
~shy sp skudsky; ..smith B0ssesmed, B0ssemager c;
-stock (B0sse)skaefte ; tackle Styktallie; _ purchase
enkelt Tallie.
Gunter ['gAnta] Gunter. Is. nsevnes Edmund ~ f 1620,
Opfinder af Landmaalerkseden &c; Js chain (scale)
Landmaalerksede (Gynterskala); according to ~ F efter
S0ren Mathiesens Regnebog. Jvf Cocker!
gunwale ['gAnal; \ 'gAnwe1!] &. Rseling, &c; L0nning
c, paa Msers [gunnel]; the frigate had rolled ~ under.
gunya, gunyer ['gAnja], gunyo [-jo] austr Barktelt w2.
gup [gAp] hind, shnp Passiar, Sladder c [gossip];
g up, g up -sh up. In India, gossip; tattle; topics of the
time and place; current rumours. Imp. Diet. Suppl;
and must not be regarded as mere native gossip and
bazaar "gup". The Mail *\s 1888.
gnrge [ga'dg] Hvirvel, Malstr0m c. Milton.
gurgle ['ga'gl] vi gurgle, klukke, F* ogs. klunke;
risle, skvulpe. gurgle s Gurglen, Klukken c, Kluk n,
F* ogs. Klunk c (& n); Rislen, Skvulpen c, Skvulp n.
gurglet ['ga'glit] Vandk01er c, et por0st Lerkar.
gnrgoil, gurgoyle ['ga'goil] arch Gargouille c [gar-
goyle].
Gurha ['ga'ha']; - knife Gurhakniv, Kookrie c, et
Vaaben i Nepal.
gurjnn ['ga'dgan] hind Gurjunbalsam, Gurjunolie c.
Bruges i Medicinen og som Surrogat for Linolie i gro-
vere Farvesorter [gumption].
Gurkhali ['ga-'ka'lij hind Gurkbalier pi, den her-
skende Race i Nepal (forskelligt fra Gurkhas, det
egentlige Fjseldfolk). Gurkhas ['go'ka'z ?] hind pi
Gurkhas. Jvf Gurkhali!
gurlet ['ga'lit] Spids-Hammer, -Hakke c, i Sten-
huggeri.
gnrmy ['ga'mi] min Stolle, ogs.* Stoll c [level].
1 The gun-room is the after-division or room on
the lower gun-deck of a ship of war. In line-of-battle
ships the mates and midshipmen mess in the gun-
room; in small vessels it is used as a mess-room for
lieutenants and other officers. Young, cit. P. A.
Clausen. Jvf ward-room !
2 Ces gunyos, ou tentes d'ecorce. Gerstacker, Les
deux convicts 28.
hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [p] thin; [J] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
gur
424
gurnard ['ga-nad], garnet ['ga'nit] Jf Knur c: Trigla
gurnardus.
Gurnty ['ga-ni] s.
gnr«*y ['ga-ni] \ Rejse c [journey]; such a ~ nobody
ever had in this precious world. I got wet to the skin.
T. Hook, Jack Brag 326.
gmrr [go-] hind Fort n [gurry].
g«rrah ['gAia] hind Gurrah c & n, Slags grovt
Musselin.
gorrawann f'gArawa'n] anglo-hind Kusk c fcoocfe-
manj.
gurry ['gAri] fcind lille (*lidet) Fort n. gurry ['gAri]
s Affald n, af Fisk, p. Hvalfangst, p. Dissektionsstuer;
amr mere Gurry c, en Grad af Sildetran. gurry vt
kaste Affald paa el. ud over; _bnt(t) prov M0gslsede;
amr (i New Engl.) Levertende, Leverdunk c; -fish
Eftern01er, *ogs. Slsenger c, enkelt Fisk som bliver
igen, efter at Stimen bar forladt Stedet.
gurt [ga't] a p & prov stor; they meks a ~ fuss
ower fdog. Kipling, Soldiers three, gnrt [ga't] win
Rusk, Vandrende c.
iiurton ['ga-tn]; Gammer ~, Heltinden i en gammel
Komedie, Gammer Js Needle, fra omkring 1561, af
John Still.
guru ['gu-nr] hind (aandelig) Vejleder, Lserer c
[goorooj. guru-nut Kolan0d.
Gnrwal [ga-'wa'l] s.
gush [gA/] vi fuse, fosse, bruse, *ogs. stridrende;
F snakke (begejstret, f01elsesfuldt, romantisk), ud-
gyde sig, lade Hjertet tale; one poor little hour, and
then we were ashamed that we had ~ed so, udgydt
vore Hjerters F01elser saaledes; why shouldn't he be ~ed
about as much as the others? blive omtalt (med den
sfimme Begejstring) som enhver anden?; a stream of
blood ~ed from [vseltede ud af] his mouth, gush
Strom, Fos; Straale, F Sprud, *F Spreit; Luftb01ge
c, F* Gufs n; F (Hjerte)udgydelser, (f01elsesfulde,
sentimentale) Udgydelser pi, Romansnak c & n; opsigt
vaekkende Artikel, Sensationsartikel c; opsigtvsekkende
Artikler, Sensationsartikler pi, sensationel Journalistik
c; gave me little pecking kisses and ~; he writes so
much flowery „ to the papers, gusher ['gA/a] F roman
tlsk (el. sentimental, overspsendt) Person c. gushing a
is. overspaendt, f01elsesfuld, romantisk; paatrsengende.
gusset ['gAsit] Spjaeld n, isaer i Klaedningsstykke;
Straale c, i Handske [forketj.
gust [gASt] Smag c f ; Velbehag n t [gusto], gust
[gAst] Vindst0d n, F* ogs. Vindkave c [. of wind],
Udbrud n; a _ of passion, a _ of wrath et Vredes-
udbrud. gustatory ['gAstatari] Smags-; „ nerve.
GnstaYus [gA'ste'vas] Gustav.
gusto ['gAsto"] Smag, (god) Appetit c, Velbehag n
[gout]; with great ~ med stort (Vel)behag, med god
Appetit; con _ J* ogs. med Smag. gnstoso [gu'stouzou;
^ ogs. con gusto, med Smag.
gusty ['gAsti] vindig, blaesende.
gut [gAt] Tarm c; Tarme pi, IndvoldepZ; R Graa
dighed; «p Gut c, paa Fiskesn0re; you are fit to carry
-« [Mad] to a bear. Figurlig i Marryats Naval Officer
gut vt udtage Indvoldene af, *ogs. opriste, tilgj0re
•(om Sild) ogs. gane ; F temme [f. sit Indhold of its
contents]; give Uddrag af [Beger i Morgenbladene books
in the morning papers]; plyndre; edelsegge; the popu-
lace had -ted Sir George Savile's house, and burnt
his goods in the street; ..knife *Tilgj0ringskniv, prov
Fiskesax c.
Outhlac ['RAblak]; St ..
Guthrie ['gAbri] s.
gut-scraper ['gAtskre^a] F Birfledler c.
gutta ['gAta] lat. Draabe c; — percha [gAta'pa't/a]
ruttaperka c; serena [-si'rrna] path sort Steer c
drop serene, amaurosis].
gnttate(d) ['gAtet, -eHid] med Stsenk i, ogs.* draabe-
plettet.
gutter ['gAta] s (Tag)rende; Rendesten, F* Rende c;
ap the ~ P drikke sig drukken som et Svin. gutter
vt laegge Rende(r) paa; g0re Rende(r) i. gutter tri
dryppe, 10be, rinde, *rende, is. om Lys ; on one of the
roofs, a hookah is in full blast; and the men are
talking softly, as the pipe .s; — blood sc Sjover, Sjofe-
list, Simpleks, *ogs. P0bel, P0belist c; —bred opvokset
p. Gaden (egl i Rendestenen); — chaunter Gadesanger c»
guttering Render pi ; Dryppen, L0ben, Rinden, *Ren-
den c. gutterjhotel F Bod c, paa Gaden, m. Forfrisk-
ninger; kid Gadedreng, *Gadegut c; — lane joe Hal-
sen, Snapse(*Drammens)vejen; all goes down ~; — ledge
Skserstok c, i Luge ; — pipe Tagr0r n, *Stikrende c;
— snipe Gadedreng, *Gadegut; — stick typ Steg c; — tile
Hultegl.
guttle ['gAtl] vt P svselge; vi fraadse, proppe sig.
Jvf gussle!
guttulous ['gAtjulas] draabeformig.
guttural ['gAt(a)ral] a Strube-, guttural; s Strubebog-
stav c &n, Strubelyd, Guttural c. gutturalize ['gAtara-
laiz] vt gutturalisere, udtale med (el. give) Strubelyd.
gutty ['gAti] her draabeplettet, prikket, punkteretr
spsettet.
guv [gAv] v p gav [gave], guy [RAV]. En F F<>r-
kortelse for governor; I'm not - [stiv, stserk] in the
classics. C. Bede, Verdant Green II. V. 39. guv'ner
['gAvna]s: the ~ P Ophavet, den gamle, Fadereu, *ogs.
den gamle Kavaler [governor].
guy [gai] s <k T0rnende; Forhaler, til Ladetakkel;
Bardun, til Buk; i CirkussZ Velynder, Herre c. Guy
[gai] s Guido; Guy (Fawkes, v. Optog 5 Novbr., Aars-
dagen f. Krudtsammensvsergelsen) ; fig naragtig Figur,
Julebuk c, Skrsemsel n; he looked a regular - han saa
ret (ogs.* rigtig) naragtig ud, saa ud som et (Fugle-)
skrsemsel, *ogs. . . . som en Julebuk ; Js. Underforstaa
hospital! guy [gai] vi si stjaele sig bort, liste af.
Guyon ['gaidn, 'gran] s; Sir - er i Spensers Faerie
Queen (bk II) en Personifikation af Maadehold og Selv-
beherskelse [the golden mean].
guy-rope(s) ['gairoups] arcfe Bardun c, St0ttetov n
(*-taug) ved Hejsning af store Vsegter. Egl guide-rope(s).
guz [gAz] hind Guz c, et Lsengdemaal = 0.914 Meter
= 1 Yard.
Guzerat [gAza'ra't, gu-]. Se Gujerat!
guzzle ['gAzl] vi fraadse, proppe sig; is. fylde sig,
tylde i sig, *ogs. sidrikke; we will put an end to more
gussling [Fraadsen] in the garden for a time. Anstey,
Vice Versa 274. guzzle vt fraadse i, proppe sig med;
tylde i sig; ~ beer tylde 01 i sig. guzzler Fraadser;
Svirebroder, *ogs. Dranker, *Fyldefant, Fyldehund c.
Gwendolen ['gwendolen], Gwendoline [-lin].
gwine [gwain] v. I am _ p jeg gaar [going].
gwiaiad ['gwiniad] Jf Helt, *Sik c: Coregonus lava-
retus [freshwater herring].
Gwynn(e) [gwin] s; Nell ~, Skuespillerinde og Kurti-
sane t 1687.
gy1 [gai] sc Bardun c [guy-ropes]; another line,
1 Jamieson 1867: gy s "A rope", Gl. Antiq. Appar-
ently a term used by Scottish seamen. Antiq.
[a- I- u-] osv. lango .som i iar, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [a1] httrt; [a] inner;
425
hab
which ... may serve by way of gy, as Mucklebackit
expressed it. Scott, The Antiquary VIII 71—2 T.
gyall ['gaia-1] zoo Gayaloksec: Bos frontalis [gayal].
gybe [dgaib] v & gibbe. Se ogs. gibe!
Gyges ['gaidgi-z] Gyges; J ring,
gyle [gail] (01)urt c, *V0rter c & n [tvortji.
gym [dgim] P Gymnastiksal c [gymnasium],
gymkhana [dgim'ka'na] anglo-hind (Sports)klub c,
Kasino; Sportsm0de, *ogs. Sportsstsevne n.
gymnasium [dgim'neizjam, -gam] Gymnastik-Sal c,
-Lokale; Gymnasium n. gymnast ['dgimnast] Gymnast c.
gymnastic [dgim'nastik] gymnastisk. gymnastics [-s]
Gymnastik c ; go through (or practise) ~ gymnastisere,
turne m.
gymnetrns [dgim'ni'tras] Jf Sildekonge, Sildetust c:
Gymnetrus Grillii. gymno branchia [dgimno'brarjkia]
pi n0gengsellede ; .carpons [-'kappas] $ med ubedsek-
ket Frugt; _pters [dgim'naptaz] ent n0genvingede;
-sophist [dgim'nasofist] Gymnosofist c, egl n0gen Vis-
mand, indisk Filosof & Eneboer ; .spcrmous [dgimno-
'spa'mas] n0genfr0et; — sperms ['dgimnospa-mz] n0gen-
fr0ede. gymnotus [dgim'noutas] Jf Gymnot, Zitteraal c.
gymshoes ['dgim/irz] f Gymnastiksko, *ogs. Turnsko.
gynarchy ['dgina^ki] Kvindevselde c & n ^Kvinde-
vselde w), Kvindes Regering c. gynecian [dgi'ni-Jan]
Kvinde-, kvindelig. gynecocracy [dgini'kakrasi] Kvinde-
vselde c & n, *Kvindevaelde n. gynecologist [dgini-
'kaladgistj Gynsekolog, Kvindelsege c. gynecology [-dgi]
Gynaekologi c.
1 gyle er egl Hovedmassen af 01urt (*V0rter), til For-
skel fra lob.
Gyneth ['ginej)] Gyneth, en naturlig Batter af Guen-
dolen og Kong Arthur. Omhandles af Scott, Bridal
of Triermain.
gynophore ['dginofa'9] ^ Frugtstilk c.
gyp [dgip] univ Oppasser, Opvarter c, i Cambridge.
Jvf scout!
gypseous ['dgipsias] Gibs-, gibsagtig; - spar Gibs-
blomster pi. gypsophila [dgip'safila] ^ Gibsurt c,
Brudesl0r n. gypsophilons [-las] som vokser paa Gibs-
eller Kalkgrund. gypsnm ['dgipsam] Gibssten; Gibs c.
gypsy ['dgipsi] Zigeuner c, &c [gipsy],
gyrate ['dgaire^J vi dreje sig i en Kreds, gaa rundt,
rotere. gyration [dgai'rei/an] Omdrejning, Kredsbevse-
gelse, Kredsgang, Rotation, Rotering; Hvirvlen, Kredsen
c; _ centre Traeghedscentrum. gyratory ['dgairatarij
roterende; hvirvlende, kredsende.
gyrfalcon ['dga-fa'kan] Jagtfalk, is. Girfalk: Falco
gyrfalco.
gyromancy ['dgiromansi] Gyromanti c, Spaadom v.
Kredsgang.
gyron ['dgairan] her Giron, Stander c, trekantet Flag
n [giron], gyronny ['dgairani] her giron(n)eret [gironee],
gyroscope ['dgairoskoup] Gyroskop n.
Gyrth [ga->] s.
gyrus ['dgairas] anat (Hjerne)vindinger pi.
gyte [gait, dgait] sc vanvittig, fra Forstanden ; he's
gaun ~, er gaaet fra Forstanden.
Gyula ['dgu-la-, dj-], Gyulay ['dgu'li, dj-] s.
gyve [dgaiv] vt Isenke: his stockings down-gyved
to his • ancle, hsengende ned over Anklerne, ligesom
Lsenker. Shakesp., Hml. II, 1. 80. gyves [dgaivz] pi
(Fod)laenker. Shakesp.
H
H n (*ogs. c); he drops his h'es, udelader sine
h'er. Forkortelser: ho: hour; H. A. 0: hour angle;
horse artillery; H. A. M. o : His august Majesty; H. B.
o: homeward bound, Ogs. en Signatur hvorunder
Richard Boyle udgav sine politiske Karikaturtegnin-
ger1; H. B. M. o : His (or Her) British Majesty; H. G.
o: Horse Guards; H. H.: the _ o: the Huddleston
hounds; HHD, Hhd o: hogshead; H. I. H. o: His (or
Her) Imperial Highness; H. M. S. o: His (or Her)
Majesty's ship (or service); Hon. o: honourable; H. P.
o : halfpay; horsepower; H. R. H. o : His (or Her) Royal
Highness; H. S. H. o : His Serene Highness.
ha [ha-] -in* ha!; ah! ha' [(h)a] v har [have]; I. told
the story, ha' [ha-, ha1] sc Hal c, Herressede n, &c
[hall].
haaf [ha-f] sc (Shetland:) Hav; Havnskeri, *ogs. Hav-
flske n [„ fishing],
haak [he'k] f Kulmule c [hake],
Habakkuk ['habekAk, ha'bakak].
Habeas-Corpus ['heibjas 'ka-opas] jur Habeas-Corpus c.
habeck ['he^bek] Karte, *Karde c, i Klsedefabrik.
1 did you call at Hookham's for the last HB and
the Comic Annual? E. B. Lytton, Money I. 2. 143 T.
habendum [ha'bendam] jur Sk0dningsklausul c.
haberdasher f'habada/a] Krsemmer, ogs.* Garnhandler
c. haberdashery ['habada/ari] Garn, Baand og alle Slags
Sysager, mindre Manufakturvarer pi.
haberdine ['habadi(-)n] Laberdan c [Aberdeen fish],
habergeon ['habadgan, ha'ba'dgan] Brystharnisk n,
Brynjekrave, *ogs. Halsbj0rg c.
habile fhabil] \ behtendig.
habiliment [ha'bilimant] Klaedningsstykke w; Klaed-
ning, Dragt c.
habit ['habit] s Habitus, (fysisk) Tilstand, Beskaffen-
hed; Vane; Dragt, F Habit c. Se cultivate, forgetful,
irregular, nature, riding-habit! ~s, ogs. Levevis c,
LivsvanerpZ [^s of life]; indolent -s Dovenskab c; his
-s of thinking hans Tsenkemaade c; acquire (or fall
into, form, get into) a ~ of komme i Vane (el. i Tur)
m. at . . . ; we know your early ~s, at De er tidlig paa-
fserde; not to lose (or get out of) the ~ for ikke at
komme ud af Vanen, *ogs. for ikke at komme af Tur
dermed; be in the ~ of pleje van at, ogs.* pleje at,
have for Skik (el. Vane) at . . .; until it has grown
into a ~ with her (ind)til det er blevet hende en Vane;
a creature of ~ et Vanedyr ; from sheer force of ~
alene ved (el. paa Grand af) Van ens Magt; be of a full
hate; [o»] so; [ai] 7; [au] out- [S] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] si«0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
hab
426
haf
(spare) . vtere af en fyldig (mager og ter) Habitus,
v;i-re fyMig og blodrig (mager og tor), habit vt poet
& git klwde; they ~ed themselves like rural deities.
habitability [habita'biliti] Bebo(e)lighed c. habitable
[•habitabl] bebo(e)lig [for by}, habitat ['habitat] $ &
TOO Habitat, Findested, Forekomststed, Hjein n, Ud-
bredelse c. habitation [habi'te'/an] Beboelse; Bolig c;
the poefs pen . . . gives to airy nothing a local - and
a name, habitjcuffs (Dames) Ridemansketter; — gloves
(Dames) Ridehandsker; — maker Skraedder c som syr
Dameridedragter; ..shirt Fichu n. habitual [ha'bitjual,
-t/ual] tilvant; vanemaessig; almindelig, saedvanlig [hos
to; i to; paa to]; ~ drinker or drunkard Vanedranker;
when the "thoughtful life" has become ~ to him, er
blevet ham tilvant, blevet ham en Vane, habitually ad
af Vane; ssedvanlig, saedvanligvis, almindelig. habituate
[ha'bitjue't, -tju-] vt vsenne. habitude ['habitju d] Om-
gang, Fortrolighed \ ; Vane; Maade, Vis c\ the verdict
of the judges was biased by nothing else than their
.s of feeling, deres Maade at fele, deres uvilkaarlige
Felelse. habitue [fr, dbi-'twe1, ha'bitjue'] Stamgaest c
[i of; paa of]; a ~ of dratvingrooms, ogs. en Selskabs-
mand, en Salonherre.
Habsburg ['habzba'g] s.
hachure [fr., ha'/ua, 'hat/(u)a] Skravering c, Skraffer
pi; Bakkestreger pi, ved Krokering. hachure vt skravere;
anbringe Bakkestreger paa.
hacienda [(h)asi'enda, (h)abi-j amr (sterre) Gaard,
Plantage, isoleret Gaard c.
hack [hak] vt hakke; forhakke, forhugge, g0re (el.
ssette) Hak i ; F bruge (en Hest &c) til alt muligt; ~ed
corslets forhuggede Brystharnisker. hack s Hak n;
Hakken, Stammen git; Rufferske c f [procuressf; amr
hugget Maerke n (paa Tree), *Blink, Blaenk c [blaze];
make .s of F g0re Kaal paa; make a - of a dress F
bruge en Dragt t. hverdags. hack s Lejehest, lejet
Hest; Familiehest, K0re- og Ridehest, *ogs. Brugshest1;
F Bogneger, Neger c, litteraert Traekdyr n [. writer,
bookseller's ~J. hack a forslidt, fortaersket [hackneyed];
Leje- [hackney]; ..attorney git Lommeprokurator c;
—blade Hugaf c ; -Jbolt. Se puffin! ..but ['hakbat]
Hagebesse c; —bnteer [hakba'tia], ..butter ['hakbataj
Hageskytte (*-skytter) c; ..cab Lejekabriolet. Se
— carriage! carriage Droske, *ogs. Vognmandsvogn
c; — congh kort, t0r Hoste, *Hakkehoste.
hackee ['haki] zoo amr Haki c, amerikansk Jordegern
(•-Ekorn) n. Tamias Lysteri. Jvf chipmonk!
Hackell ['hakal] s; Js Coit «Hackells Diskus», en stor
Sten i Naerheden af Stantin Drew, Somersetshire.
hackery ['hakari] hind (bengalsk) Oksevogn c.
hack 'horse Lejehest; — hunter Ridehest, der ogsaa
kan bruges t. Jagtridt. hacking-cough kort, t0r Hoste,
•Hakkehoste.
hackle ['haki] vt hegle (om H0r, Hamp), *hekle (om
Lin, Hamp); senderflaenge, flaenge (i). hackle s Hegle,
*Hekle; sp Flue; Nakkefjer c, paa Hane; \ Nakkehaar n,
paa Hund ; (Hatte)fjer c, paa Herrehat ; show . rejse
Barster, *reise Buster [set up the bristles]; I could see the
great dog standing, not sleeping, in the verandah, the
-s alift on her back. Kipling, Life's Handicap 230.
hacklet ['haklit] % sort Stormdykker, sodfarvet
1 Under the term hack may be ranked cover, park,
cob, pony and . . . saddle horses of all kinds save
hunters and racers. Encycl. Britt. cit. Century Diet.
- Derimod «Hocfc, h0jt foraedlet Ridehest*. Ridning.
Udgivet af V. Han sen, Kbhvn. 1893.
Petrel c: Puffinus major [hagden, sooty petrel]; the
choughs cackled, the .s mailed. Kingsley, Westward-
Ho! II 354 T.
hackly ['hakli] fuld af Hak, forhakket, forhugget;
ru; . fracture, i Geologi.
hackman ['hakman] Vognmand, Vognudlejer c.
hackmatack ['hakmatak] ^ amerikansk Laerketrae n:
Larix pendula.
hackney ['hakni] s Ride- og K0rehest; Lejehest,
Droskehest, *ogs. Vognmandshest ; sp Traver1; lejet
Ekvipage; fig Neger, (lejet) Trsel; git (offentlig) Sk0ge
c. hackney a Leje-, Hyre-, lejet, is. om K0ret0j; tilfaLs
(f. enhver); fig fortaersket [hackneyed], hackney vt
udleje [~ out]; fragte (el. f0re) i Lejevogn; g0re forslidt
el. fortaersket; -ed. Som a is. udgjort, ogs.* forslidt,
fortaersket, banal, F* ogs. forgnaget, forterpet; a .ed
observation; — carriage Lejevogn, lejet Vogn, Droske,
*ogs. Vognmandsvogn c; — coach Hyrekaret; coach*
man Droskekusk, *ogs. Vognmandskusk ; .man. Se
hackman !
hack] parson theol (Praests) Vikar; Stiftskapellan c; he
was doing somebody else's duty there, being what I
believe is called a -. J. Payn, Not wooed but won I.
81 T; — slater vi si & prov hakke og stamme [stammer
in one's speech]; — watch & Lommekronometer, Obser-
vationsur n; — work Traellearbejde ; Bestillingsarbejde
[task work].
Haco(n) ['ha'kou, -kan] Hagen, Hakon, *Haakon.
had [had, (h)ad] v havde; fik; part haft, havt; faaet.
Af have; after examination „ naar han er bleven
forh0rt bibl; — beens F hvad der havde vaeret. Jvf
havebeens! where is the use of telling you of the ~?
haddick ['hadik] Jf p Kuller c, &c [haddock].
haddock ['hadak] jf Kuller, *Kolje, prov Hyse:
Morrhua ceglefinus; si Pung c [purse], haddocker
Kullerfisker c.
hade [he!d] Skraaning c t; *win Fald n; skraa Drift c.
hade vi skraane, have Fald. Jvf hading!
Hades ['he^di-z] theol Hades n.
hading ['he'dirj] a min donlaegig, tonnlaegig, skraa.
Is. om en Skraaning paa 45 — 75°. hading s min Ret-
ning c af en Forkastning. Se hade!
Hadith ['hadib] s: the - Hadith c, egl. Sagnet: Tradi-
tionen om Mahomets G0ren og Laden, som Tillaeg t.
Koranen.
hadj [hadg] Valfart c, til Mekka eller t. Medina; make
the - to the Prophet's tomb, hadjee, hadji ['hadgiC)]
Hadji, Pilgrim c, Mahomedaner som har valfartet t.
Profetens Grav.
hadn't ['hadnt] v havde ikke; fik ikke [had not].
ha-. Flere her ikke op forte Ord flndes under he.
haemal ['hrmal] Haemal-, Blod- [hemal]. hsematosls
[hi-ma'tousis] Haematose, Bloddannelse c. haemoglobin
['hi-mo'g]oubin] Haemoglobin n & c, Hovedbestand-
delene af de r0de Blodlegemer. haemony ['hi'monij
«Blodvin» c, en Plante i Miltons Comus.
Hfemos ['hi'mas], Haemns [-mas] geog Haemus n; o'er
Hcemus' hills with snows eternal crown' d. Pope.
Hafed ['hetfed] Hafed, en Gheber el. Ildtilbeder hos
T. Moore.
haffet ['hafit] sc Tinding c [temple].
1 Af Hackneyselskabets Stambog — omfattende hack-
neys (Travere) og Ponnier — udkom ifjor 7de Bind.
S. P. i N. Morgenbl. 1891. 107. — hackney, oprindelig
haquenee . . . er det officielle Navn paa den nationale
engelske Traver. N. Mgbl. 1897. 681.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavclse; [a] hot; [&•] fall; [a] hot; [A] h«t; [a-] hurt; [a] inner,
haf
427
hai
haflz ['ha-fiz] (persisk) Beskytter, Bevarer; Skriftkyn-
dig c, som kan Koran og Hadith udenad. Haflz ['ha-fiz]
Hafiz, en stor Lyriker, den persiske Anakreon, i XIV
Aarh.
haft [haft] s Haefte, Faeste; Skaft n. haft vt sksefte.
- hag [hag] Heks; jf Slimaal c [glutinous ~, hag-fish]; ,s
ogs. Brombaer(*Bj0rnebser)buske; git elektriske Gnister
(*Funker), i Menneskehaar, i Hestemanke (*Hesteman)
<kc; bogs and ~s and peaty pools. Chambers's J.
1892 819 2; Js teeth & Ujsevnheder, i Matter, i Sej-
singer.
Hagar ['heiga-a] s.
hagberry ['hagbari] sc Hseg, *Hegg c: Prunus padus
[bird-cherry].
hagbnt ['hagbat] Hageb0sse c.
hagden ['hagdan], hagdo(w)n [-dauu, -dan] %. prov
sort Stormdykker, sodfarvet Petrel c: Puffinus major
[hacklet, sooty petrel],
hag-flsh ['hagfi;] Slimaal, *ogs. Hvidaal, Piraal c:
Myxine glutinosa.
Haggada [ha'ga'da] Haggada c, Rabbinernes fri Skrift-
ortolkning.
Haggai ['hagaai] Haggaj c.
haggard ['hagod] s prov Skur n; is. Stakkehave c
[stack-yard]; firing the ~s and the farmhouses, setting
all law at defiance. Lever, St. Patrick's Eve III
124 T. haggard ['hagadj s vild (el. utsemmet) Falk c;
the Irish hawk flies as wild as any ~ still. Kingsley,
Westward-Ho! 1 113 T. haggard a vild, utaemmet f;
vildtudseende ; forgrsemmet [careworn]; udtaeret, hul-
ejet; vildt, forvildet, om Blik; \ fortvivlet, F despe-
rat, om Foretagende [wild, reckless],
haggis ['hagis] sc Hakkep01se c.
haggish ['hagij] hekseagtig.
Haggisland [-island] F Hakkep01sens Land o: Skotland.
haggle ['hagl] m tinge, prutte [paa about], haggler
Prutter; Opk0ber c, i Gr0nthandelen.
hagiographa [hagi'agrafa, he5dgi-] theol Hagiografa
pi, gammeltestamentlige Skrifter som hverken h0rer t.
de mosaiske eller t. de profetiske. hagiographer [-fa]
Hagiograf c. hagiologist [hagi'aladgist, heidgi-] Hagio-
log, Helgenbiograf c. hagiology [-i] Hagiologi : Beskri-
velse af de hellige Skrifter; Helgenbiografi ; Helgen-
liste c.
hag-knot Hekseknude, Troldknude, i vilde Poniers
Manke (*Man).
haglet ['haglit] > sort Stormdykker c, &c [hacklet].
hag|ridden ['hagridn] hekseredet; .stone aHeksesten*1.
Hague [heig]: the . Haag n.
haguebut ['hagbat] Hageb0sse c [arquebuse].
hah! [ha-] int ha!
ha-ha [ha'ha-] dybtliggende Gaerde n, dyb Gr0ft c
(som f0rst ses, naar man er lige ved). Ogs. _ fence.
Hahnemann ['ha'naman]. Is. om S. C. F. ~, Hom0o-
patiens Fader f 1843. Omtalt i Book of Snobs.
Haidee [hai'di1] Haidee c, en sk0n Grsekerinde i By-
rons Don Juan II. III. IV.
haik [heik] m prov & sc drive om, *ogs. slsenge (om);
vt t slaebe (afsted) ; slaebe af med, stjaele [kidnap]; sc
slsebe om [~ up and down, ~ about]. Jvf hike I
hail [he1!] s Hagl n & c; dispatches arrived as thick
as ~, kom Slag i Slag, hail vi hagle; the perspiration
1 Grose . . . states, "that a stone with a hole in it,
hung at the bed's head, will prevent the nightmare,
and is therefore called a hag-stone". Ainsworth,
Rookwood II II 104.
~ed off his brow, haglede ned ad ham, ogs.* perlede p.
hans Pande, *haglede af ham. hail vt lade det hagle
med . . .; arrows were ~ed on them Pilene haglede ned
over dem. hail vt hilse: modtage saa eller saa; is. &
praje, anraabe; _ a cab, the deck; _ him prophet and
seer, as the child of the Sun hilse ham som . . . hail!
int vel m0dt ! hail vi praje, raabe, *ogs. rope; & praje;
beyond (within) ~ing distance udenfor (paa) Prajehold;
I don't know what he may ~ for [kalde sig, *ogs. rope
sig for] aboard here; ~ from angive sig som kommende
fra, angive som sit Hjemsted; komme fra; h0re
hjemme i el. paa; the place where the vessel -s
from, is. Skibets Hjemsted. hail [he>l] Prajning c,
Raab, *ogs. R6p; univ & sp Bes0g n; I'll give you a
~ at your diggings F jeg skal engang se ind til (*se
indom) dig; give me a „!; within ~ saa nser at man
kan raabe (*ogs. rope); ^ paa Prajehold; p. kort Af-
stand. hail-fellow(-well-met) ['heUfeloCwelmet)] kam-
meratlig, *kameratslig; he could not stoop to that _
drudgery among his subordinates; just as if I was to
be „ [Kammerat, bon camaradej with every footman!
hailjshower Hagl-Iling, ogs.*-Byge, *ogs. -Skurc; stone
Hagl, Haglkorn n; — storm Haglstorm c, stserkt Haglvejr
n. haily ['heUi] haglfuld; Hagl-; _ weather Haglvejr.
hain [he}n] sc Havn, Vig c; Hegn n f. hain [heto]
vt t indhegne. hain [he!n] vt prov forh0je [raise]; „
the building, rent, stack.
hain't [(h)e{nt] v p har ikke [have not]; er ikke
[ain't, am not].
hair [hse'a] s Haar n & coll; his ~ was grey; bring
down his grey ~s with sorrow to the grave bringe
hans graa Haar m. Sorg i Graven; harm (or hurt, in-
jure) a ~ of his head krumme et Haar p. hans Hoved;
keep your ~ on! F blot ikke saa hidsig ! forivre dig
ikke ! (slaa) koldt Vand i Blodet ! he lost his _ han
mistede Taalmodigheden, blev hidsig; take a _ of the
dog (that bit you1) Isegge Hundehaar p. Hundebid,
kurere Sygdommen v. lidt af det samme, fordrive ondt
m. ondt, is. holde Rusen gaaende, kurere T0mmer-
msend v. nye Forfriskninger ; they didn't like to laugh
at the deacon's grey ~s [Haar], but he was queer; he
got in her ~ si han kom i Haarene p. hende; his life
hung from day to day upon a ~, i en Traad; with a
straw hat on the back of his head — on "nine-hairs",
as sailors say. W. C. Russel, Master Rockafellar's
Voyage 204, paa tre Haar; it fits to a _, passer p. et
Haar ; there you hit the portrait-painter's function to
a _, traf du ... p. en Prik. hair vt is. sc rense for
Haar, *ogs. haere; «, butter, hair vi F frembringe Haar;
faa Haar; _ up f. Eks. om 0sters : st0tte en Vegetation
af Polyper, Alger &c; — bag Haarpung c; — brained flyg-
tig, &c. Se harebrained! — breadth Haarsbred c, Haars-
mon n; he had a ~ escape det var (lige) paa et hsen-
gende Haar at han undslap, ogs.* han slap (el. frelstes)
med (yderste) N0d og neppe, (kun) med N0d og neppe
undgik han Faren, F* det var p. nsere Nip ; — cloth
Haardug, Hestehaarsdug, *ogs. Tagldug c; — cutter
Haarskserer, Haarklipper; Frisar; Barber c; ~'s rooms
or shop Fris0rstue; Barberstue c; ..cutting Haarskse-
ring, -Klipning; Frisering c; dress Haar-Pynt, (-)Frisur
c; dresser Fris0r; Barber c; — dressing Frisering; Bar-
bering c; — eve ^ Burresnerre c, Smaaburrer pi, Frier-
graes, Klaengegraes n: Galium aparine; — glove (Heste-
haars) Frotterhandske ; — grass Bunke, *S01vbunke c:
1 Jvf crinis canis rabidi, &c, i Scott, The Abbot
XXXII 361 T!
hate; [on] so; [ai] I; [au] out; [S] the; []?] thin; [J] she; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
hai
428
hal
Aira c&spitosa. hairiness [«h»'«rlnes] Haarethed c.
hairless ['harales] haarlos, n0gen, ubehaaret. hair|moss
$ Jomfruhaar n, *Bj0rne-, Malte-, Sopemose c: Poly-
Mchum; —pencil Pensel; — pin Haarnaal; —powder
Fodder; wear . bruge Pudder, pudre sig; —raising
haarrejsende; what we want, nowadays, is . situations
and detectives; -salt haarformig udblomstret engelsk
gait; seating Hestebaarsbetrsek n; — splitter Haar-
k!0ver c; splitting a haarkleveragtig, *ogs. haar-
kleversk; Haarkl0verier pi.
hairstane ['hse'este'n] prov & sc Grsensesten; St0tte,
versk; s Haarkleveri n, Sten c [monolith] '.
hairjtop is. Hestehaarsbetrsek n; sofa with .; — trig-
ger art Snellert c; wash Haarvand; — worm Haarorm,
*Taglorm: Gordius. hairy ['hse^ri] haaret; laadden,
ogs.* lodden; _ side, is. Narvside.
HaV/imi ['ha-izam?] myth Haizum, ^rkeengelen
Gabriels Hest i Slaget v. Bedr mod Koreishiterne.
hajj [bads] Valfart c [hadj].
hake [hejk] s prov Grydekrog, *ogs. Skjserding c
[pothook], hake [helk] Jf Lysing, Kulmule c: Mer-
lucius vulgaris; we lose in . but gain in herring det
kommer igen, sagde Bonden, ban gav sin So (*Grisen)
Flsesk, vi taber p. en Maade, men vinder p. en anden.
hake vi flske Kulmule; a haking crew, vessel, voyage.
hake v. Se haik, hike!
Hakemite [ha'krmait] ast hakemitisk; - tables.
hakikat ['ha-kika't ?] hind Hindring c [hurkatj.
hakim ['ha ki(')m, ha'krm] hind vis Mand; Lsege;
Hersker, Statholder c.
Hakluyt ['haklait, -hrt] s.
Hakon ['ha'kan] Hakon, *Haakon.
hakot ['hak9t] jf Kulmule c [hake],
Hal [hal] F Henrik [Harry, Henry]; King - 0:
Henrik V ["the glorious bluff King J'] ; 'tis my voca-
tion, ~ : 'tis no sin for a man to labour in his vocation.
halberd ['halbad] Hellebard, Spydekse (*-0ks) c.
halberdier [halba'dia] Hellebardist c.
halcyon ['halsian, -Jian] ^ Halcyon c, beslsegtet med
Isfuglen. Som a halcyonisk, fredelig, stille, fredhellig,
*ogs. lys og ssel; _ days, era, repose, years, halcyonian
[halsi'ounjan] a haleyonisk [halcyon],
hale [he1!] a hel [whole] sc; sund (og frisk), (sund
og) frisk, rask, stserk; him that the ~ town kens
naething about; _ and hearty sund og frisk, hale vt
hale. Ogs. J,; « [slsebe] him before the judge, the
judgment seat. Hales [he'lz] s. Halesworth ['heUzweb] s.
half [ha-f] a halv. Se battle! - an acre1 en halv
Acre; acre and a . halvanden Acre; ~ the day den
halve Dag; I could see it with ~ an eye; you are not
_ a fellow F du er ikke med paa Noderne, ogs.* du er
aldeles ikke inde i Forholdene, *ogs. du er slet ikke
ved det ; . my fortune min halve Formue ; „ the ex-
hibitions Halvdelen af Udstillingerne ; do it for _ the
money, f. det halve; at a distance of three and a „
miles, af tre og en halv (el. halvfjerde) engelske Mil;
a million and a _ sterling; one and a _ million, two
and a . millions; with a . sigh halvt sukkende; in a
. whisper halvt hviskende; the . world Halvverdenen,
Demimonden. half ad halvt; fig ogs. halvvejs;
not . bad F & P ikke saa pukkelrygget, ogs.*
slet ikke saa ilde, *ogs. slet ikke (som) vserst, ikke
1 Paa denne OrdstJlling brydes der tilsyneladende,
naar det folgende Ord indgaar Sammenssetning med
half, uden at Bindestreg saettes. Saaledes a half acre
more, a half hour before. Se ogs. sidst 1 Eksemplerne !
saa borte; he is not ~ a fool, slet ikke saa diun; for ~
nothing F for saagodtsom intet; I don't _ like it F Jeg
kan slet ikke lide det, *jeg lider (el. liker) det slet
ikke; have - a mind to halvvejs have Lyst t. at . . .;
was heard ~ over the house, over det halve Hus; the
leading file wheels to the right, or ~ right, eller halvt
til h0jre (*t. halvh0jre). half s Halv, Halvdel, p Hselft c;
Halvaar, Semester1 «; F Kvartliter c [Porter of stout};
halves bl. a. Halvst0vler; _ and _ i lige Dele (af to
Sorter); som s is. 01 og Porter (i lige Dele); two halves
make [to Halve udg0r) a whole; cry halves fordre
Halvdelen, krseve ligemeget, *ogs. krseve ligt; go him
halves holde (ogs.* dele, gaa) halvt m. ham. Ogs. abs
go halves; will you go halves in [vsere halvt om] the
500 I? he has more sense than _ of them; I got back
the - of it; she did not understand one ~ [Halvdelen
af] the compliments; he didn't do one ~ what [af hvad]
I did; (the, one) - of Silesia Halvdelen af (el. det
halve) Schlesien; it was five and a ~ o'clock, amr
Klokken var halv seks [it was ~ past five o'clock];
that's too civil by _ F det er alt for h0fligt; it's too
much by _ det halve kunde vsere nok; he does nothing
by halves, halvt, halvvejs, ban bliver ikke staaende
paa Halvvejen; come (cut; tear) in ~ F* gaa (skaere;
rive) i to; cut you right in ~ skaere dig midt
over; ..backs sp Spillere tilvenstre og tilh0jre foran
backs; baked halvstegt &c; si smaatosset, halvtosset,
*halvtullet; baptize hjemmed0be; believe halvvejs
tro ; ..binding Vselskbind ; . Jblood Halvblod ; brother
of the _ Halvbroder ; blooded halvblods ; a ~ sheep;
— boarder halv Pensionser, Middagsgsest c; — bound
(indbundet) i Vselskbind; —bred af blandet Race, halv-
blods; halvdannet; breadth: _ plan & Plantegning
c; — breed Blandingsrace c, Halvblod, Kryds n, Kryds-
ning; Bastard c, isaer om Afkom af Indianer og Hvid;
a halvblods, krydset; brother; caste Halvkaste c,
Afkom n af Hiuduer og Europseer. Ogs. som a -. a -
girl; — cock art Halvspaend; vt ssette i Halvspsend;
cracked F smaatosset, halvtosset, *halvtullet; — crown
Tokrone; crowner F bl. Bogh. Tokroneskrift n;
— done halv-gjort; -kogt; -stegt; — door Halvdor; as he
leaned over the ~ of the elder's shop; — feed suite,
sultef0de, sultefodre. halfer ['ha'fa] Halvvsesen n; sp
kastreret Daahjort c. half | foolish halv-tosset, F* -tullet;
gone F halvfuld, halvdrukken; grown halvvoksen;
— grown-up halvvoksen; two ~ girls; — hawse git ^
hejse halvt [—hoist]; — header Halvkop, i Muring;
— hearted lunken ; give him a ~ support; go about it
in a , manner, ogs. tage valent p. Tingen(e); — holiday
Eftermiddag fri, Lov c om Eftermiddagen ; give a ~;
_.hoop ['hafhuOp]: a ~ (brilliant) ring en Ring hvis
ene Halvdel er prydet m. sedle Stene; hose mere
Sokker pi [(half '-) socks] ; mixed - melerede Sokker;
— hour Halvtime ; the ~ has just struck den (el. Klok-
ken) er netop slaaet halv; it wanted but two minutes
to the ~ den manglede . . . i (*p.) halv; — length Knee-
stykke n. Fuldst. . picture; .(.)mast: at ~ paa halv
Stang; exhibit their colours [at flage] at ~; and flags
are everywhere flying at the ~; and hangs his tail at
_ for a week ; measures halve Forholdsregler pi,
Halvhed c; — mourning Halvsorg c; si et blaat 0je;
— pace arch forh0jet Gulv n, ved Karnapvindu [haute-
1 Derimod Baumann, Londinismen 71: half Schul-
sprache : [statt half term halbes Tertial] : it was our
first - es war in unserem ersten Halbtertial (zwei
Monate).
[a- 1- n-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [a1] hurt; [o] inner;
hal
429
ham
pace]; —past «halvt forbi»; at ~ two Klokken halv
tre ; from twelve to ~ fra tolv t. halv et ; — pay l
halv Gage c, Vartpenge pi; go (or retire) on ~ gaa af
med (*gaa paa) Vartpenge; pay a (sat, staaende)
paa Vartpenge [H. P.]; — pence ['he1 pans] Halv-
pence; three ~ halvanden Penny; — penny ['heipani]
Halvpenny; penny (twopence) ~ halvanden (halvtredje)
Penny; a ~ postcard omtr. et femeres Brevkort; a two-
penny - present; _ worth f. en halv Penny . . .; — pike
&c (t) & & Halvpike; —port & Halvport, Ssetport;
price halv Pris; children ~ B0rn det Halve; I bought
it (at) _, til halv Pris; — rocked si smaatosset, halv-
tosset, *halvtullet; — seas-over F halvfuld; — sleeve,
ogs. Overtrseksserme; — step J* halvt Interval n, Halv-
tone c; — sword: be at ~ with vsere i Naerkamp med;
come to ~ komme i Nserkamp; gaa ham naer p. Klingen;
komme t. H0jparade; — tide J> halvt Vande; a ~ rock
Banke c, fladt Skser n (som i Flodtid overskylles), *Flu
c; timber Sitters c paa Kantespant; timer (Folke-
skolejelev c paa halv Tid : som arbejder den ene Halv-
del af Dagen og s0ger Skolen i den anden; — tint,
— tone Halvtinte, Mellemfarve c; — turn halv Drejning;
right ~! halvhojre om! — volley, i Cricket: en Bold
(*Bal), der falder ned tset foran Maalet; -way ['ha-f'we']
ad midtvejs, ogs. fig halvvejs, paa Halvvejen ; meet
him . ogs. fig komine ham im0de p. Halvvejen; _
['ha'fweij house (is. Vserts)hus som ligger midtvejs;
— witted fjantet; — year; — yearly.
Halgayer ['halgava ?] s Halgaver n, en Hede (*Mo) i
Cornwall; be summoned before the mayor of ~, En
Talemaade, der bruges som Trusel overfor en sjudsket
Person.
haliard f'haljad] & Fald n [halyard].
Haliburton ['haliba'tn] s.
halibut ['halibAt, 'hal-] X Helleflynder, *Helleflyndre,
Hellefisk, prov Kveite c : Hippoglossus.
halichondria [hali'kandria] Kiselsvamp c.
halidom ['halidam] f Helligdom; Salighed c; by my
-/ ved min Salighed ! Shakesp.
Halifax ['halifaks] s.
haliography [hali'agrafi] Haliografi, Havbeskrivelse c.
hall [ha-1] Hal; Forstue, Entree, (mere anselig :) Vesti-
bule, Forsal, Forhal [entrance ~] ; jur Retssal, Thing-
stue; Sal c, (Forsamlings)lokale n\ p Knejpe c [music
~]; Herressede; univ (mindre pengestserkt, is. stipendie-
10st) Kollegium n; univ Spisesal c. Jvf acoustics,
aularian, town-hall! the Hall p Leadenhall (Kod)torv
n [Leadenhall Market]; dine in _ indtage sin(e) Mid-
dag(e) i den faelles Spisesal univ, we got to ~ [kom ind
i Spisesalen] in full fig.
Hallam ['halam] s.
hal Ian ['halan] sc indre Vseg, Sksermvseg; Forstue,
*ogs. Skaale c; he's sleeping in his bed outower yonder
ahint the ~. The Antiq. XXVI 261 T.
Halleck ['halek] s.
hallelujah [hali'hrja] int & s Hallelujah n.
halliard ['haljad] J, Fald n [halyard].
hallier ['halje] Haler, Hejser c; Fuglenet n. hallier
['ha'lja] f wnfu Studerende, Student c, ved en hall.
Halliwel(l) ['haliwal] ».
hall | mark ['ha-lma<ak] (Guldsmedlavs, ogs.* Guld-
1 half-pay ... pension. Jvf Army & Navy
Gazette 1897 1088 »; Colonel F. W. B., half pay, late
Lancashire Fusiliers, has retired voluntarily upon
pension.
smedlaugs) Stempel, Pr0vemserke n; — marked stemplet;
_ silver, ogs. Pr0ves01v; she is ~ as dross.
halloo [ha'hr]1 vi raabe (Hallo), *ogs. rope (Hallo);
huje; vt raabe (opmuntrende) til; praje. halloo [ha'lou]
int & s Hallo n.
hallow ['halouj vt hellige; vie, indvie; ~ed be [helliget
vorde] thy name !; ~ed ground, is. hellig Jord.
Halloween ['halou'i-n] sc Allehelgensaften.
Hallowel ['halowal] s. Hallow-Eve ['halo^'i'v] sc
Allehelgensaften. Hallowmas ['halomas] Allehelgens-
Fest, -Dag c.
hallucination [halu'si'ne^en] Fejltagelse; Hallucina-
tion c, Sansebedrag n. hallucinatory [ha'lu'sinetari]
hallucinatorisk, som beror paa (. . . som bevirker)
Sansebedrag.
hallyings ['ha'ljirjz] pi Forstuedraperier pi.
halm [ha-m] \ Halm [straw]; Kornstub c [stubble].
halo ['heilou] Glorie, Straalekrans, Straaleglans; Ring,
om 0je el. Brystvorte; as^ Gaard, Hov, Ring c /_ round
the sun], Jvf areola! cast a _ about Isegge en Glorie
om . . . haloed ['heUoud] med Glorie (&c) om.
halogen ['halodgen] chem Saltdanner c. halogenons
[ha'ladginas] halogen, saltdannende; simple ~ bodies.
haloid ['haloid] a haloid; - salt Haloidsalt.
Hals [ha -Is] s.
halse [ha/s] vt git hisse, ogs.* hejse [hoist]. Jvf ogs.
hawse !
halt [ha(')lt] vi holde, g0re Holdt, holde stille; halte,
ogs. fig; ~ing place Holdested, Hvilested n; Etape c;
_ between two sides, between opposite courses halte t.
begge Sider. halt vt lade g0re Holdt, lade holde, g0re
Holdt med. halt [ha(')lt] a is. bibl halt [lame]; the „.
halt s Holdt n; Halten c; call a ~ g0re Holdt; make a „
g0re Holdt; holde Hvil; make a full ~; order a „
kommandere Holdt; he has a ~ in his gait han halter.
halter ['haO)lta] haltende. halter ['ha(-)lta] Grime;
Strikke c. halter vt Isegge Grime paa, ogs. fig grime-
binde; laegge Strikke om.
halvans ['halvanz] pi min Pukkesten c.
halve [ha-v] vt halvere. halves [ha'vz] pi Halvdele,
&c. Af half. Soicaint: jeg er halvt! halvings ['ha'virjzj
pi Pukkesten c [halvans].
halyard ['haljad] & Fald n.
ham [ham] Hase c, Kneeled; Laar n\ Skinke c. Jvf
squat! sitting on his ~s, paa Hug. Ham [ham] bibl Kam c.
hamadryad ['hama'draiad] myth Hamadryade, Skov-
eller Trsenymfe c. PI ogs. hamadryades f-'draiadi'z].
Hainan ['he-man] s.
hamate(d) ['heimet, -meHid] kroget, besat m. Kroge,
haget; sammenhaget.
hamberline ['hambelain], hambroline ['hambrolain]
^ Amberline c [amberline],
Hamburg ['hamba'g] s.
hamcnred ['hamkjuad] m0rkr0get, om Sild.
Hamerton ['hamatan] s.
hames [he{mz] Stavtraeer, Bovtraeer, *Bogtrser pi, i
Hests Selet0j.
Hamilton ['hamiltan] s. Hamiltonian [hamil'to«njan]
hamiltonsk, hamiltoniansk; s Hamiltonianer c.
hamites ['hetoaits] fossile Cefalopoder, af delvis
indadb0jet (el. kroget) Form.
Hamitic [ha'mitik] bibl kamitisk; hamitisk; -
languages.
hamlet ['hamlit] s lille (*liden) Landsby c. Hamlet
['hamlit] s.
1 In late literary reading ['halo"] or [hal'lu']. Funk.
hate; [o*] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [p] thin; [/] sfee; [g] measure; [rj] siwflf; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
ham
430
ban
hammer ['name] « Hammer; (Geveer)hane c; be brought
(or go) to the - komme under (Avktions)hammeren;
he sent to [lod gaa under] the - every article he
possessed, hammer ['hama] v hamre [10s paa away at;
p. Doren at the door}; ~ [hamre i] the table; . it into
his brain, into hint banke det ind i ham; —beam arch
Stikbjrclke; —cloth Bukdaekken n; ^ Hammerfilt c,
Hammercloth c & n; frame Hammergestell n; -harden
koldhamre, stivhamre; -head Hammerhaj c: Zygoma;
-man Tilslager c; -smith Hammersmed, *ogs. Brugs-
smed; Hammersmith Hammersmith n, et Kvarter i
London; he's been at H~, i Spog: ban bar faaet dygtig
Bank; —works Hammerm011e c, ogs.* Hammervaerk n,
Hammer c; Jaernvwrk n.
hammock ['hiimak] & (Haenge)k0je c; the moon's
stepping out of her _ <£, si Maanen kommer op; go to
his -, ogs. gaa tilkajs, F k0je sig; — berthing Afmaerk-
ning c af Kojepladse; cloth Finkenetsklaede ; — clue-
lines Skjerliner; -man K0jekammerat ; — snatcher ^
cont Matrosvaert c.
Hanio a)/.c [ha'mouz] s-. the _ Hamoaze n, Plymouths
f. Marinen bestemte Vesthavn1 v. Tamars Munding;
the floating castles of the _ have dwindled to a few
crawling lime-hoys. Westward-Ho! II 297 T.
hamous ['he'mas] ^ kroget, krum, krummet.
Hampden ['hamdan] s.
hamper ['hampa] s (Torve)kurv, (Laage)kurv c.
hamper ['hampa] s t Laenke c. hamper vt laegge i
Kurv(e), *ogs. kurve. hamper ['hampa] vt binde,
laenke f; snaere; belemre; forvikle.
Hampshire [1ham(p)J'a] Hampshire, Hants n.
Hampstead ['hamsted] s.
Hampton ['ham(p)tan] s; _ Court Hampton Slot n, i
Middlesexshire, sydvest for London. Jvf maze!
hamshackle ['hamjakl] vt binde, om Hest, med Ho-
vedet til et af Forbenene; fig binde, give en Klods
(*ogs. Klep) om Foden; ~gkin (Flaeskejsvaer, *Sv6r,
Sv61 c.
hamster ['hamstaj zoo Hamster c: Mus cricetus,
Cricetus frumentarius.
hamstring ['hiimstrirj] Hasesene c; vt overskaere Ha-
serne paa. I Participium hamstrung.
Hanaflte ['hanafait] Hanafit c, Medlem af en ret-
troendc Sekt af sunnitiske Mahomedanere, en ma-
homedansk Puritaner.
hanaper ['hanapa] Kurv c t; (Kancelliets) Kasse-
kontor n.
ha n :i ways ['hanowe'z ?] pi min Pukkesten c [halvans].
haneos ['ha-nsiz] arch Ender pi af elliptisk Bue; J,
Laaring c [quarter].
1. hand [hand] s Haand; (p. Abe, Hest, H0g:)Fod; p.
Ur: Viser; som Maalsbetegnelse : Haandsbred, (om Hest:)
Kvart c, Kvarter n\ Side, Retning; Faerdighed, i nogle
Udtryk ; Arbejder, Mand c, pi Folk pi, Folkehjselp ; &
Mand, Matros c, pi ogs. Folk pi; Haand, Haandskrift c
[--writing]; Kort pi, Gift c. Jvf bl. a. green, mend, win!
a ^ of herrings (oranges) fern Sild (Appelsiner); all ~s
(isaer &) alle Mand; a cool - F en nforskammet Karl,
en frejdig Herre; the long (short) _ is. den store (lille)
Viser, *Store(Lille)vi8eren; is two ~s short har to Mand
for lidt (*lidet). Som Objekt (Prsedikatsord) ved
adskilligeVerberrtfte trading community is bewil-
dered at beholding the free - allowed to the French,
ved at Be, hvorledes Franskmaendene faar fri Hamder;
1 den estlige, indbefattende Cattewater og Button
Pool, er ved Plym.
ask her _ (ville) engagere hende: paa Bal; be _ and
glove vaere fortrolige Venner, vaere intime; they are
_ and glove, ogs. det er saa hedt og fedt med (*det er
hedt og fedt mellem) dem; be a bad (good) - at vaere
dygtig til (daarlig i ; daarlig til), en god (daarlig, slet)
. . . ; a bad . at cards (at mathematics) en daarlig
Kortspiller (Matematiker) ; he is a pretty good ~ at a
speech, at whistling ; a very fair _ ganske flink (*ogs.
bra) ; I am rather a poor _ at talking, er temmelig
daarlig til at snakke ; his -s are full ban har Haen-
derne fulde ; he is a new (an old) ~ han er ny fgam-
mel) i Tjenesten, i Faget (F ogs. han er ganimel i
T0jet); there's my ~ on it der har De min Haand (der-
paa); my - is out jeg er ude af 0velse(n), jeg har
mistet Ovelsen; bear a ~ hjaelpe til, gaa tilhaande;
^ & F skynde sig, vaere rask, *ogs. svinte sig; old-
Jane had become a great ~ at sighing, var blevet
fael (*ogs. svaer) til at sukke; call the -s & op fra
Banjerne! force his - tvinge ham. Se 4. force!
so as to get my ~ in saa jeg kan komme i (el. faa)
0velse; get his ~s on faa Fingre i . . .; give him my
~ give ham (el. tage ham i) Haanden ; give him a
_ up give ham en Haandsraekning, hjaelpe ham op; I
gave him my ~ upon it jeg gav ham Haanden (*ogs.
tog ham i Haanden) paa det; have a big (or good) ~,
is. have gode Kort; have his ~s full have Haenderne
fulde; the Ottoman Empire has a very good ~ Tyrkiet
har udmserkede Kort paa Haanden ; have a - in have
Andel (el. Del) i, have noget at bestille med, *ogs.
have Haand med i. . .; had you a _ in her death?;
have a free ~ in dealing with the case have fri Haender
til at . . . ; he has a good ~ on the [megen Faerdighed
paa] violin; hold his ~(s), is. afstaa derfra, lade (det)
vaere; hold ~s with your partners! figurer med Vis-a-
vis! keep his - in holde sig i Ovelsen (*i 0velse);
keep a ~ on himself beherske (el. styre) sig, F holde
sig i Skindet; we ate all we could lay -s on, faa Fingre i,
faa fat (*ogs. Tag) i; I cannot lay my - on it, finde den;
he had never laid a ~ on them, lagt Haand paa dem;
he wouldn't make much ~ of that det var en smal
Sag for ham; J have a difficult ~ to play her gaelder
det at spille fint; put a _ on, is. laegge Haand paa o:
angribe ; put -s on himself laegge Haand paa sig selv;
Miss Binns put her _s on her ears, holdt (Haenderne)
f. 0rene ; without any of them putting his - to it, tog
fat paa det, *tog sin Haand deri; so dark that I
couldn't see my ~ before me, se en Haand for mig,
*se Haand for mig; III show my ~, is. jeg har oplagte
Kort; take my _/ tag mine Kort! take a - (at the
game) spille med, vaere med; he could take a ~ at
anything going on in the way of work han kuncle
deltage i (*ogs. tage i med ved) alt forefaldende Ar-
bejde; the dancers take ~s [tager hinanden i Haanden]
and form a wide circle; try his ~ at fors0ge sig i
(el. med, paa); every man's ~ was turned against
his fellow, ogs. det var en Krig af alle mod alle ; it is
ten years since she washed her hands of us, .. .slog
Haanden af os. Styret af Praepositioner: be at _
vaere ved (el. for) Haanden; staa for D0ren ; cried out
vehemently that the enemy was at -, var dem p. Livet;
the shipping season is at ~ Skibsfartens Aabning stun-
der til; at first ~ paa f0rste Haand; at your ~s [af dig]
I did not expect this; had not my mother died also at
the ~ of a murderer? ... for Morderhaand? at the -s
of the clergy fra Gejstlighedens Side, *ogs. fra preste-
ligt Hold ; that he had been the victim of unceasing
persecution at the ~s of Mrs. D.; came to his death at
[a- i- u-] osv. lange »om i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] fall; [ft] hot; [A] hut; [a-] burt; [a] inner;
ban
431
han
the ~s of the Indians, for Indianernes Haand; by ~, is.
med Haanden, ved Haandkraft; is. om Skriftstykke :
egenhsendig; bring a child up by ~ opflaske et Barn;
is regulated (sewed) by ~ reguleres med Haanden, *for
Haand (haandsyes, *syes i Haanden); Chantry was
taken by the ~ [under Armene] by Nollekens; died by
his own -, for (sin) egen Haand; by the strong _ med
stserk Haand, med Magt; for his own . p. egen Haand;
for egen Regning, i eget Navn; an Irish Parliament
would be a Polish Parliament, with every member
fighting for his own „,• he is playing against the
Blind Mullah for his own ~; from a sure ~ fra sikker
Haand ; from - to mouth fra Haanden i Munden ; in ~
is. iheende; the matter (the treatise now) in ~ den fore-
liggende Sag, denne Sag (den Afhandling som nu er
under Arbejde, under Udarbejdelse, *ogs. som jeg &c
nu bar omhsende) ; money in _ rede Penge, Kontanter
pi; heavy (light) in or on „ tung (let) paa T0mmen,
haard(10s)mundet ; vanskelig (let) at styre; vanskelig
(let) at omgaas ; be in ~ vsere i (el. under) Arbejde,
*ogs. vsere taget ombeende, vaere baandlagt; Pope's
imitations were in every ~, i alles Haand; the men
were well in ~, lystrede godt Kommando; be in ~ with
st have nt i Arbejde (*ogs. omhaende); we must get
these fellows in ~, faa disse Karle til at lystre (Kom-
mando); give him money in ~, paa Haanden; go ~ in
~ with1; have st in _ bave nt i (el. under) Arbejde
(*ogs. under Hsender, omhaende), mellem Hsenderne;
bave noget at 10be paa, bave noget at tage til; have
money in ~, mellem Hsenderne; have the horses well
in ~ have Herred0mme over Hestene, have Hestene
fuldstsendig i Haanden; have his men in ~, ogs. have
sine Folk i T0jlen ; I left the business in the _s of the
clergyman, lagde Sagen i Prsestens Haand; put it in _
ssette det i Arbejde, lade det paabegynde ; take in ~
Isegge Haand paa, paabegynde, *ogs. tage omhsende,
haandlsegge; fig tage sig af, antage sig [hendes Sag her
cause], fremme; m. pers. Obj : tage under Bebandling,
tage sig af, joe tage i Kur; take the matter in ~ tage sig
af Sagen; was taken in ~, med upers. Subj. bl. a. n0d
Fremme; when a horse is trotted in the ~, traver for
Haand; written in [med] your ~; come (or fall)
into the ~s of the French falde i Hsenderne p. Fransk-
msendene; komme p. franske Hsender; the colonel was
no sort of a _ with a dog, have intet Greb (el. ingen
Forstand) paa at behandle en Hund; off my ~s fra
Haanden; af (el. fra) Halsen; be on _ vsere tilstede,
*ogs. vsere tilhaands; staa til Raadighed, vsere (el. staa)
til Disposition; mere vsere i Behold; i Tid: stunde til;
amr ogs. gaa for sig, vsere paafserde ; goods on ~
(Vare)beholdning c; the shipping season is on _ Skibs-
fartens Aabning stunder til ; inform the men of what
was on ~, gik for sig . . . ; the government flung his
contract of damaged beef upon his _s, lod ham be-
holde sin (el. retournerede bans) Leverance af be-
dservet K0d; have on _ have paa Haanden; have i
Behold; have Forraad af, have paa Lager; amr ogs.
have i Arbejde, *ogs. have omhsende [in ~J; a great
long red comforter she had always on ~ for some-
body; I've an idle hour on ~ jeg bar en Time ledig;
I have this upon my ~s jeg bar dette paa mig, p paa
Halsen; having a lady on each . med en Dame under
hver Arm; if, by then, the articles were not ready,
1 For hand in hand forekommer undertiden hand
and hand. 27ms the Rectory and the home studies
went hand and hand. C. Bede, Verdant Green I. 7.
they would be left on his ~s, saa maatte (*fik) han be-
holde dem; on all ~s paa alle Sider; paa (el. fra) alle
Hold, fra alle Kanter; on either ~ paa begge Sider;
heavy on ~, Se ovfr. ! out of ~, is. paa staaende Fod,
straks, hst & joe paa Stand; get out of ~ blive ustyrlig
el. uregerlig; the new first-class gunboat Jason has
been inspected and passed out of _ [afleveret, over-
leveret] as ready for the X reserve; _ over ~, is. &
Haand for (el. om, over) Haand; p hurtig, rask (*raskt),
i al Hast, ilsomt; ascend a rope ~ over _, *ogs. palme
sig op; the frigate was walking up _ over ~; we came
up with her ~ over ~ vi halede raskt ind paa den;
come to ~ falde for Haanden, vsere v. Haanden [come
handy]; komme (bam, mig &c) ihsende; komme' frem;
the Lascars began throwing anything that came to ~,
som faldt for Haanden; your favour, your letter (is,
has come) to ~ Deres Brev er kommet mig &c ihsende,
jeg har (. . . vi have) modtaget Deres serede; the New
York papers to _ [netop modtagne (el. ind!0bue) . . .
Aviser] contain details of...; I have not the name to
my _ [forhaanden], but I think it is Davidson; _ to ~
^ Mand mod Mand, i Nserkamp. Jvf hand-to-hand!
under (his) ~ med Navns Underskrift; under the ~ of
Mr. N; be under the doctor's ~s, under Lsegebehand-
ling; went down with all ~s onboard, forgik (el. for-
liste) m. Mand og Mus; with his own ~(s), is. egenhsen-
dig, m. egen Haand.
2. hand [hand] vt levere, rsekke, P lange, & ogs.
hande ; <£, beslaa [et Sejl a sail] ; bemande ; ~ down
levere (ned) &c; overlevere [t. Efterslsegten to posterity};
be ~ed down, tit: gaa i Arv; ~ed down traditionally,
is. forplantet v. mundtlig Overlevering; ~ in indlevere;
indlevere [et Dokument a document; et Projekt a
scheme], *ogs. indgaa med; _ out udlevere; hjselpe ud;
_ over overlevere, aflevere [Pakken the parcel; Dokken
til Selskabet the docks to the company] ; fig udlevere
[de slaviske Folk til Rusland the Sclavonic races to
Russia]; mere vedlsegge, overrsekke; _ over! abs kom
med den (el. det)! I _ over annexed account of jeg
overrsekker Dem vedlagt Regning over . . . ; ~ round
levere om; ombringe, omdele; _ her to her carriage
(seat) hjselpe hende op i . . ., f0re hende til Vognen (f0re
hende til hendes Plads) ; -bag Pose, *ogs. Vseske;
Haandkuffert c [small ~]; ball Kasteboldt, ogs.*
Kastebold; barrow Baare, B0r c; bell (Bord)klokke;
bill L0beseddel, Plakat c; (T eater )p rogram ; Gselds-
bevis n; Faskinekniv c; book Haandbog; breadth
Haandsbred c; -car railw Drsesine c; cart Haandvogn,
*ogs. Dragkjserre c; — clasp Haandtryk n; there was a
final ~; — cuff Haandjsern n; vt belsegge m. Haandjsern.
Handel ['handal] Handel. Handelian [han'di'ljan] a
handelsk; s Handelianer c.
hander ['hauda] Overleverer, Overrsekker; si Med-
hjselper, Bistand, Sekundant, Assistent c; righthander
Slag n af (el. med) h0jre Haand; ~s, i nogle Skoler:
Slag i Haanden (med Spanskr0r &c); a schoolboy also
remembers what half-a-dozen ~s mean, hand | fire-
engine Haandspr0jte ; — fives sp «Haandbold»spil n,
Haandtennis c [fives]; _ful ['handful] Haandfuld c;
gallop kort Galop. Jvf canter! — glass Glas, over
Planter; — grapnel <£, Entredrseg; — grenade Haand-
granat; — grip Haandtryk n; the value of a word ex-
changed, of a ~, or a smile; — gnn Gevser n; hold
Haandfseste, Tag n, med (el. for) Haanden.
handicap ['handikap] orig Bytteleg c med Mellemlag;
Handicap, et Kortspil der ligner Loo (men hvor Vin-
deren af 1 Trsek g0r dobbelt Indsats, Vinderen af 2
[e»] hate; [o«] so; [al] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [J] sfee; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [9],
ban
432
han
tredobbelt Ac); sp Handicap, L0b n med Vsegtud-
isevning1. Jvf catchweight & scratch race ! Jvf back-
end! handicap vt laegge noget paa (for at udjsevne
Chancerne), belaste, betynge; fig skabe (En yderligere)
Vanskeligheder, stille uheldig; the Lancashire manu-
facturers are already heavily -ped [betyngede, be-
lastede, ubeldig stillede] in this competition with
Indian mills; one vainly striving to be young when
ped by dreary age; both the principal speakers were
~ped [generedes] by the usual difficulty; capable of
being desperately .ped with gamebags; -match Parti,
hvori der gives noget forud, Forgaveparti, i Skak
(•Schak). handicapper ['handikapa] Opmand, i Bytte-
leg; sp Opmand, (V8egt)udjsevner, Handicapper c.
handicraft ['handikra-ft] Haandarbejde, Haandvserk n.
handicraftsman [ sman] Haandvserker c. handily ['han-
dili] ad flinkt; bekvemt, &c. Jvf handy! handiness
['handines] Flinkhed, Fingeraemhed, *ogs. Nethsendt-
hed, Hsendighed; Bekvembed, *ogs. Letvinthed c. handi-
work ['handiwo'k] Hsenders Gerning c.
handkerchief ['banket/if] T0rklsede n; the committee
was at a loss to know whom next to throw the ~ to,
hvem den dernsest skulde tilkaste T0rklsedet, udpege.
handle ['handl] vt behandle, i adskillige Tilff; be-
r0re m. Haanden; bruge, f0re, haandtere [et Stykke
Vserkt0j a tool; en Bue a bow] ; man0vrere [et Skib a
ship] ; sp betjene, bistaa, som Sekundant v. Nsevedyst.
Se glove, mitten! _ [behandle] a person, a subject, a
matter; what have I done to be thus~d?; ~ gently be-
handle med Lempe, tage lempelig (el. let) paa, f*
fare fint med; _ roughly behandle med liden Lempe;
ilde tilrede ; this powerful city parliament ~s heavier
estimates [tumler med st0rre Budgetter] and decides
questions more important than some sovereign states.
handle ['handl] vi bruge Hsenderne, f01e. handle s
Skaft, Haandfang, Haandgreb, Greb n; Hank; (D0r-)
vrider, (D0r)trykker, *ogs. D0rhave c; Redskab n; a ~
to his name et Tilbseng til Navnet o : en Titel. Som
Walter Smith M. D. Doktor W. Smith; get a . against
him faa Haand i Hanke m. ham; give you a _ (against
me) give dig noget at hsenge din Hat paa (lade dig
faa Haand i Hanke med mig); an umbrella with an
ivory _, med Elfenbenshaandtag ; a cup without a ~,
uden Hank, handlelcss ['handl-les] skaft(e)10s; hanke-
10s, &c. handler f'handla] Behandler c, &c; the sharpest
- of a ship in the service den dygtigste Mand i Flaa-
den til at manevrere med et Skib, *ogs. den skarpeste
Man0vrist inden Etaten.
ha ml ili ne ['handlain] (Haand)sn0re c, *(Haand)sn0re,
Dybsagn n, prov Jux c; -liner Sn0refisker, *ogs. Dybs-
agnfisker c.
handling ['handlirj] Behandling; Ber0ring; Pensel-
f0ring c, Ac. Se handle! an impudent _ of facts, ogs.
en frsek Omgang m. Kendsgerninger.
hand|lining ['handlainirj] Sn0refiskeri, *ogs. Sn0re-
fiske n; — made gjort med Haanden; haandsyet, *ogs.
syet i Haanden &c; ..maid Terne, (Tjeneste)pige, bibl
A fig Tjeuerlnde c; the _ of history Historiens Tjener-
inde, en Hjselpevidenskab til Historien ; the . of the
Lord; ..maiden. Se — maid! maker Rapser, Tyv c;
o _ in his office to make his son a great man.
Macaulay, Crit. & Hist. Ess. Ill 81 T; —making git
1 Udjsevningen kan p. Traverbanen ogsaa ske ved
Tilstaaelse af Forspring i Meter eller i Sekunder.
Rapseri, Tyveri n\ — mast & Spantebuk c; mo-downs
['handmi'daunz] si brugte Klseder [second-hand clothes];
.-organ Lirekasse c, Positiv n [barrel-organ]; paper
B0ttepapir, Haand papir, 0st Papir; — rail Brystings-
liste c, *Haandrev n; .rob afgnide, efter Strigling
el. Vadskning; .saw Haandsav, "Haandsag; si Kniv-
handler c, paa Gaden [chive fencer]; he knows not a
hawk from a ~, kan ikke taelle til to. Jvf Note til
heronshaw! hand's-breadth Haandsbred c. hand {screen
Haandskserm [banner-screen]; the _s of chestnut;
— screw (Haand)donkraft c. hands-down ['handzdaun]
sp meget let Sejr c1.
handsel ['han(d)sal] s Hansel c; _ Monday den f0rste
Mandag i det nye Aar. handsel vt give Hansel; ind-
vie, bruge for f0rste Gang; _ a coat; ~ our stvords.
handseller ['handsele] si Gadehandler c [cheap Jack].
handshake ['handjeik] Haandtryk, Haandslag n.
handsome ['hansam] k0n, smuk, P psen, *vakker,
smuk, P pen; sedel, fin; gentil, gavmild; the fare [Pas-
sageren] was by no means a _ man; a - [k0n, ogs.*
psen] fortune; a -flogging en god Dragt Prygl; he
said some ~ [smukke] things of my services and
granted my request; _ is who (or that) . does den er
smuk, som handler smukt, *ogs. han er fager, som
fagert fa'r frem; it is not ~ of (git in) you. hand-
soincly [-li] ad k0nt, &c; & is. jsevnt. Jvf come down!
the restorer to be - rewarded f. Tilbagebringelsen ud-
loves en (passende) Dus0r; lower „! fir saa jaevnt!
handsomeness [-nes] K0nhed, Paenhed, *Vakkerhed,
Penhed c.
hand | sort vt min haandskede, *haandskeide ; span
Spand; measuring the length and breadth of every
room in ,,s; — spike J> Haand-Spag(e), -Spiger, *-Spak
c; .spoke \ Haandspag c; — spring p Kolb0tte c,
*ogs. Rundkast w; chuck .s and summersets slaa
Hjul og Kolb0tter; throw one . after another; .staff
bibl Stav. Ez. XXXIX. 9; ..swab <£, Kabeltegn n;
tight a: haul (it) ~ & hale d0r; to-hand ad & a
Mand mod Mand; a ~ conflict or fight en Kamp mel-
lem Mand og Mand; . scuffle, ogs. Melee c, Haand-
msenge n; — truck Haandvogn; — vice Skru(e)stik;
writing Haandskrift; must apply in (their &c) own ~
to... maa indsende egenhsendig Ans0gning (. . . Billet
&c) til . . .; was in a lady's ~ var skrevet m. en Dame-
haand.
handy ['handi] a praktisk, naeveuyttig, naevedygtig,
*ogs. nethsendt, haendig; flink; om Ting: bekvem, nem,
praktisk, *ogs. hsendig, letvint; _ work bibl Hsenders
Gerning c; ~ with a needle flink i Haandarbejde; these
boys are very _ with tools, forstaar at bruge (el. haand-
tere) Vaerkt0j; come ~ falde for (el. vsere ved) Haan-
den; they might come (in) ~ de kunde komme
vel (el. godt) med, *ogs. de kunde vsere gode at tage
til; have st - have nt ved (*ogs. for) Haanden; if he
has not (got) water .. handy ad. I Forbb. med on og
to; he is . on forty, nser ved de fyrretyve, *tset paa de
firti; - to the church lige (el. tset) ved Kirken; ...blow
Nseveslag; book Haandbog; — cuffs f'handikAfs] Nseve-
slag; —dandy ['handi'dandi] en Gsetteleg: hvilken
i hands-down — En s& let sejer, at ryttefen ikke en-
gang har havt n0dig at animere hesten til skarpere
10b. G. Sverdrup, Turfen Kr.a 1884. p. 44 & N.
Idrsetsbl. 1884. 58 3. — Ogs. (og oprindelig) som Adv:
win ~ vinde en let Sejr.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hwrt; [a] inner;
han
433
han
Haand?1 gripe Haandgreb; stroke Naeveslag, Slag
m. Haanden.
hang [harj] vt hsenge; ophsenge; behaenge, klsede [m.
sort in black] ; tapetsere ; hsenge [i Galgen on the gib-
bet]. Jvf first, hat! he hung his ears (head) han haDg
m. 0rene (Hovedet); _ fire, i Artilleri : braende efter;
fig gaa trsegt, *ogs. ligge i D0dvandet; lade vente paa
sig; the matter is ~ing fire det gaar trsegt, *ogs.
Sagen ligger i D0dvandet; - me if I do! Gu' om
jeg g0r! nej Pokker om jeg g0r! I'll see you ~ed first!
Pokker heller! « it! saa for Pokker (*til Pokkers)! go
and be ,ed! rejs Pokker i Void! . care (: it killed the
cat)/ Pokker (el. en anden) skulde s0rge! all my
earthly goods were hung from [hang paa] nails in the
walls; after -ing up [have bundet] my horse; he had a
horse hung up somewhere; an aristocrat that should
be hung up to a lamp-post, haenges paa en Lygtepsel.
hang [harj] m hsenge; svaeve [over over]. Jvf fatality!
with her head .ing hsengende med Hovedet; a man
~ing si en Mand som er ordentlig i Knibe, i Suppedasen
(*ogs. rigtig ilde ude); _ about drive om; drive om
ved; be ~ing about the house, figurlig: haenge (stadig)
i Huset; _ against [paa] the wall; - back, figurlig:
vtere tilbage, *hsenge (el. ligge) efter; holde sig tilbage;
n0dig ville til; _ back from 0mme (el. krympe) sig
ved, *krympe (F kvie) sig for; ~ by [i] a rope; ~ from
[i] the roof; ~ in the wind J> n01e; _ on haenge paa
[Vaeggen the wall] ; haenge ved [hans Ord his words,
his lips] ; haeuge (el. af haenge) af, bero paa [depend
upon]; ~ on, med Tone paa on: haenge ved; haenge
(el. holde) fast; J> haenge i o: hale med Kraft; tage
(ordentlig) fat (*i); - on her, is. ro vsek! ro paa! _ on
to haenge ved, haenge efter; fig haenge ved [hvert
Ord af ham every word he says] ; - out si holde til,
kampere, bo [live]; ~ over the books; the story does
not ~ together; ~ up hsenge; there hung up in his
room several portraits, hang [ban] s stejl Skraaniug;
& koukav Kantkrumning; fig Indretning, Sammensaet-
ning; Ordning c; I don't care a ~ p jeg bryder mig
Pokker derom ; get the ~ of komme tilrette med, faa
Rede (p* ogs. faa Greie) paa; get the ~ of it, of things
fiude sig tilrette, p* faa Greie p. det; choice sc.Valg
mellem to Onder; .dog : a ~ face, ~ looks et Forbryder-
ansigt, et Gavtyveansigt, et Galgenfjses, et Skurkefjaes;
_ looking fordaegtig udseende, m. et Forbryderansigt.
hanger ['hana] Ophaenger; v. Udstillinger: den der bar
det Hverv at ophsenge Billederne, *Placeringskommis-
saer; sp Hirschfaenger, Fangstkniv, (Jagt)kniv; <£, Op-
hsengningsstjert [~s for hammocks]; Streg c, ved Barns
f0rste Skrive0velser. Jvf pothook! plaiting [slaaeude]
-s for hammocks, hanger-on ['hangar'au] is. cont Til-
hsenger; Snyltegaest; Uundgaaelig c, Haengetrae n\ pi
ogs. Paahaeng n, P* ogs. Atpaaslaeng n\ pi ^ ogs.
Civilister ved Hovedkvarteret, Lejrkammerater, Krigs-
amatorer pi [camp-followers], hangflre art Efterbrsen-
den c ; there was a deal of ~ about it det gik trsegt og
langsomt, P * ogs. Sagen laa laenge i D0dvandet hang-
ing ['harjirj] a haengende; a - affair eu hals!0s Geruing;
.» compass J> ogs. Sladrekompas n, p Sladderhank c;
a dog with fine _ ears en vel behsengt Hund ; the _
1 Den herved brugelige Formel er Handy-dandy,
sugary candy, which good hand(y) will you have? —
Jvf Shakespeare, King Lear IV. 6! — Jvf ogs. G. A
Sala, The Seven Sons of Mammon II 24 T: It was
handy-dandy, give and take, the Doctrine of Com-
pensation, forsooth.
gardens of Babylon; _ knee & vertikalt Kuae, lamp
Haengelampe, valve dmp Klapveutil. hanging ['harjirj]
s Hsengning; Ophaengning; v. Maleriudst. &c Ophaeng-
ning, Placering c; .s, ogs. Draperi n, Draperier pi;
Gardiner pi, Forhaeng n; TapeterpZ; ~ committee Op-
haengnings- eller Placeringskomite. hang|man ['ban-
man] B0ddel c ; the pamphlet was burnt by the hands
of the ~, afB0ddelen; -nail Neglerod c; _slanging-about
p omdrivende, 0rkesl0s.
hank [bank] Haspe, Hsespe, Haspel, Streng, af Garn
[= 7 leas]; prov Vidje, Lukkelse c, til Grind; Tag
n; J, L0jert, prov* Hegde c; afford him a ~ give
ham en Anledning, nt at haenge sin Hat paa ; get a ~
over [faa Haand i Hanke med] him; ~ over _ & Slag
om Slag.
hanker ['harjka] vi hige [efter after, for] ; gruppere
(el. flokke) sig, danne en Klynge, danne Klynger [ved
Kirked0ren about the church-door] ; n01e, vakle ; ~
after a thing p ogs. vaere syg efter nt; she was
not the girl to ~ [som vaklede] betwixt belief and
unbelief, hanker s Higen, Lyst, Laengsel c [hanker-
ing]; they had a ~ to [higede efter at] get this child's
ha'r. Christmas Stories 342 T. hankering ['hankarirj]
Higen, Laengsel c; they still retain many ,s after
their ancient liberty.
hankeychcr ['hankitja] p T0rklsede, p* T0rkle n
[handkerchief],
han key-pan key ['hanki'parjki]. Se hanky-panky!
hankling ['harjkliq] p Higen, Lyst c [hankering]; be
too fond of being looked at, which it does appear to
me you have a bit of _ a'ter. Marryat, Jacob
Faithful II ch. VII. 197 T.
hanky-panky ['hanki'parjki] a uaerlig, fordaegtig, fuld
af Kneb [cheating, tricky]; there's allus a good deal
of what I calls ~ work in the fawn season. J. Payii,
Like Father like Son I 33 T. hanky-panky s P
uaerligt (el. fordsegtigt) Spil n, Kneb pi, Fiksfakserier,
Snyderi, P* ogs. Juxeri n; all the occult ~ in the
world. Anstey, A Fallen Idol 325.
Hannah ['hana] s.
Hannibal ['hanibal] Hannibal.
Hanorer ['hanova] Hannover n. Hanoverian [hano-
•viarian] a hannoveransk; s Hannoveraner c; a ~ token
en Regnepenge, et Spillemaerke.
Hans [bans] Hans; (i Wilhelm Ill's Tid spottende :)
Hollsender c; for ,, after filling the pockets of his...
hose with our money by assuming the character of a
native. Macaulay, cit. Hoppe.
Hansard ['hausad] hanseatisk; s Hanseat c; the ~
merchants, *ogs de kontorske. Hansard ['hansadj
Parlamentstidende c, Stortingsefterretninger pi. Efter
Forlseggerens Navn. Hanse [bans] Hansa c, Hansefor-
bund w; _ town Hansestad; the _ merchants Hanse-
aterne, *ogs. de kontorske. Hanseatic [hansi'atik]
hanseatisk; the - League, Union.
hansel ['hansal] &c. Se handsel!
hansom ['hansam]. I Vestindien: white man's ~
woman sort Maetresse, Negerfrille c. hansom ['hansam].
Forkortet for cab Hansomkabriolet, tohjulet Droske
(*ogs. Kab) c; the Mystery of a Hansom-Cab Vogn-
mordet, en Kriminalhistorie af Fergus Hume.
han't [(h)eint] v P bar ikke [have (or has) not].
hantie ['hantl, 'ha ntl] sc (stor) Maengde c; meget,
pi mange; a _ [Msengde] letters he has written; hae
a - to say about it. The Antiq. XVI & XXI.
Hants [hants] Hampshire n.
han-tun ['han t AH ?] Hundrede n. I Pidgin-engelsk.
hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [p] thin; [J] she; [2] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
ban
434
bar
hanuman ['hanuman, 'ha-n-] eoo Hulman, Huneman,
Indernes hellige Abe: Semnopithecus entellus; Hanu-
mant (egl den stserkksebede), Indernes Abegud c [the
Monkey God}.
Hanwell ['hiimval] Hanwell n, en Landsby i Middle-
sex v. Brent, med en Sindssygeanstalt ; they thought it
was from -, not Putney, I tvas escaping. Thackeray,
Lot-el the Wid. VI 301 T.
bap [hap] vi haende. Isser i Forb. m. may; tin and
manganese, an' it may - [og kanhaende] mica. Kip-
ling, Life's Handicap 254; whatsoever may _ ihvad
der end sker. Kingsley, Westtv. Ho! I 159 T. hap
s gH & hst Hsendelse; Slumpelykke, Lykke c, Lykke-
traef n; Sksebne, Lod c; that rock which I myself
have, I knoiv not by what divine good ~, attained.
Kingsley, Westw. Ho! I 201. hap vt prov & sc be-
daekke, indhylle [wrap up]; brede over (*ogs. paa);
"Well!" said Hereward, ere they hapt themselves up
[tog noget over sig, *bredede paa sip] for the night.
Kingsley, Hereward the Wake II XVI 232 T. hap-
hazard ['haphazad] s (Slumpelykke c, Lykketrsef n, p
Slump c; at - paa bedste Beskub, paa maa og faa,
*paa Maafaa, paa (en) Slump, prov* paa en Hit. hap-
hazard a paa Slump foretaget (&c), hasarderet, *ogs. ha-
sardies; their ~ expedition, hapless f'haples] ulykkelig.
haply [hapli] ad tilfreldigvis; if . he should...
ha'porth f'he'pap] p Halvpennys Vferdi c [halfpenny
worth]; a - of cheese for tre 0re Ost; a poor ~ o' cheese
p fig en Skraelling, en Svsekling; « o' coppers Habeas
corpus c, i jnridisk si.
happen ['hapn] vi haendes, ogs.* haende sig, haende;
traeffe sig; ske. Se anything! what ~ed? men hvad
haender? men hvad sker? it ~ed [gik] as Macduff had
said; he had never come across them, as it ~ed til-
fgeldigvis var ban aldrig st0dt paa dem ; things ~
strangely [det gaar underlig til] in this world; how
-ed that? how did it -? hvorledes gik det til? don't
talk about that: it might ~ p ogs. mal ikke Fanden paa
Vaeggen, *ogs. der kunde gaa Trold i Ordene; just as
it (or the matter) might ~ ganske som det kunde falde
sig; it will ~ so det gaar gerne saa; it so ~ed [det traf
aig saa, *ogs. det bar saa til] that...; „ on st0de paa,
tilfaeldigvis mede el. traeffe; what ~ed to [hfendte, hst
tlmedes] me; and I shan't never ~ home to Mont-
gomery again, prov & p komme hjem til M igen.
Christmas Stories 352 T; I ~ed to mention ... jeg kom
til at omtale, jt-g omtalte tilfseldigvis, *ogs. jeg traf til
at omtale . . .; you don't _ to [De skulde ikke tilfeeldig-
vis] know him? happen Ved Ellipse p & sc som ad:
kanske [perhaps] '; ~ it's na as bad as you think; _
there was a lass tewed up- wi' it. happening: s Haen-
delse; Haendelse, Tildragelse c; persons who saw the
-« of the times with their own eyes; this seemed to
those attached to her a rather merciful _ than other-
wise; the world of incidents and ,s that... happily
['hapili] ad lykkelig; heldig, heldigvis, lykkeligvis;
live _. happiness ['hapines] Lyksalighed ; Lykke; Livs-
lyst; (naturlig) Skenhed, Ynde c; pi Lyksaligheder;
eternal _ Salighed(en); I wish you every - fal Lykke,
alt podt] thro' the new year!; there are not many -es
so complete as those that are snatched under the
shadow of the sword; it was one of the great .es of
his life; with . in their hearts, is. i Feststemning, med
feststomie Hjerter. happy ['hapi] lykkelig; heldig; om
Udtryk ogs. traeffende Jvf Araby! Happy Arabia Det
lykkHige Arabien, Arabia felix; a _ [heldig, lykkelig]
description, expression, idea, thought; you have come
in a - [lykkelig, heldig, god] hour; a . [lykkelig]
man; this is not the - [heldigste] moment to speak
reason to you; a _ thought, ogs. en lys Tanke; Happy
Valley Lykkedal, i S Johnsons Fortaelling Rasselas, et
Paradis i Kongeriget Amhara, de abyssiniske Fyrsters
Residens; be - vaere lykkelig [ved sin Hustru in his
wife; ved sine B0rn in his children] ; trives, *ogs.
synes om sig, like sig; be _ at a reply, heldig i Re-
pliken, heldig naar det gaelder et Svar; be ~ in, ogs.
kunne glaede sig ved (at have) . . . ; he was not ~ [hel-
dig] in the part; the people returned to their homes,
.in [lykkelige ved] the thought that...; the rabble
are too ~ in being permitted to hussa for anything;
we are ~ to add (find) that ... is. det glaeder os at
kuune tilfeje (at finde), at. . .; ~ to see you det glaeder
mig meget at se Dem (is. i mit Hus); live ~; make
himself (quite) ~ ha' det rigtig rart, ogs.* g0re sig det
(rigtig) hyggeligt, hygge sig; — go-lucky ['hapigou'L\ki]
int det faar gaa, som det vil; Lykken staar den kaekke
bi; a sorg!0s, nonchalant, ligeglad; foretaget (el. sagt &c)
paa maa og faa (*Maafaa), hasarderet, *ogs. hasardi0s;
honest, faithful, boosing, extravagant, ~ souls; there is
no ~ way of butter-making Sm0rfabrikationen kan
ikke tages (el. gaa) p. (en) Slump.
Hapsburg ['hapsba-g] Habsburg n.
hara-kiri ['ha ra'kiri]. Se harikari!
haram ['hae^ram] Harem n [harem].
haram/.adeh [?] anglo-hind egl Hores0n c; a uaegte,
frillef0dt.
harangue [ha'raq] Tale; cont Harangue c, Prsek,
Skvalder n. harangue [ha'rarj] vt holde en Tale (el.
Taler) til; cont praske (*ogs. laegge ud) for; vi holde
en Tale el. Taler; cont prseke, *ogs. Isegge ud. bar-
anguer [ha'rarja] Taler; cont Skvaldrer, Ordgyder c.
Harapha ['harafa'] Harafa, en Kaempe fra Gath, i
Miltons Samson Agonistes.
harass ['haras] vt udtraette; forurolige, geuere, plage;
oppressed and ~ed pint og plaget; his ~ed [forpinte]
mind, harass ['haras] s is. hst Uro, Forstyrrelse c;
through all the ~ and hurry of that evening. Young,
The Trial II 113—4 T. harasser ['harasa] Plageaand c.
harassment ['harasmant] Udmattelse c; Plager pi, Uro
c, Forstyrrelser, Ubehageligheder pi; thus freeing her
from the - of [for at generes afj any claim the Eng-
lishman might advance. E. B Lytton, The Parisians
IV 44 T; after two long months of daily and nightly
_. Twain, Roughing it 88 T.
harbinger ['ha^biudga] (kongelig) Kammerfurer c;
ogs. fig Forbud; is. fig Bud n, Budbringer c; _ of
spring (summer) Vaarbxid (Sommerbud n, Sommerbe-
buder c). harbinger vt hst & poet bebude, forkynde,
melde; _ thy birth. Coleridge, Religious Musings v. 8.
harbour ['ha<aba] s Havn c. Ogs. fig; the _ of
[Havnen] Palos; put into [10be ind i] a _; some im-
provements to Portsmouth [i P's] _. harbour vt give
Ly, huse [en Flygtning a fugitive] ; beskytte, skaerme;
omgaas med [en Plan a plan; en Tanke an idea];
huse, nsere [en saa lavtliggende Tanke so base a
thought] harbour vi huse, vaere tilhtise, his heart was
too large for jealousy to ~ in it; accommodation
Havneplads c; captain Havnekaptajn (*-kaptein);
..commiKHioner Havnedirekt0r c, pi ogs. Havnekom-
mission c; — dues Havneafgifter. harbonrless [-les]
havne!0s. harbonrllight Havnefyr; —master Havne-
foged c; works Havneanlaeg n & pi.
Harcourt ['ha^kat, -ka^t] a.
hard [ha>ad] s Havnebro c, ogs.* Landingssted n,
la- i- u-] osv. lange Bom 1 for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] ht*t; [a-] hwrt; [a] inner;
bar
435
har
Brygge, prov* ogs. (Baad)sta c; is. the Common Hard,
i Portsmouth, hard [ha'ad] a haard; ufordojelig, *ogs.
ulempelig, om Fede /_ of digestion]; fig haard, slern,
streng, F* ogs. strid [imod (*ogs. med) upon, towards],
klingende [Mont cash, money; Frost frost] \ haardkogt
[^g egg]; streng [Vinter winter]. Se condition, freese,
line, tack! drive a ~ bargain prutte til det yderste;
lade Nsestens N0d g0re K0bet; it would be a ~ case
[vsere haardt], if he did; _ cash, ogs. Kon tauter pi; _
_ curds Ost, *ogs. Ystel, Kost c; have a _ day of it
have en streng (p* ogs. strid) Dag; _ dollar effektiv
Daler, i Gibraltar, vserd ca. Kr. 8.70; ~ drinker Drauker,
*Sidrikker; - [haarde, n0gne] facts; ~ fare daarlig
stramt ; af al Magt, af alle Krsefter, *ogs. alt det man
orker el. vinder; have got him ~ in limbo, vel forvaret,
i sikker Forvaring; scribbling ~ in her notebook; the
words are „ in Hansard Ordene staar nagelfast i
Rigsdagstidende (*Stortingstidende); -.ami-fast a urok-
kelig, ubevsegelig; fig fast (og ufravigelig), stram; there
are _ [urokkelige, haarde] facts enough to be reckoned
with in the matter; no ~ rule ingen fast og ufravige-
lig (el. ingen jsernhaard, ingen stram) Regel; she is _
& Skibet er ubevsegeligt (p. Gruud); ..bake Sirupsuk-
ker n, Slags Sukkergodt; __bit, —bitted, —bitten egl
haardmundet, tung p. T0mmen; stiv, genstridig, umed-
g0rlig, F* ogs. strid; bear witness, once my comrades,
Levemaade el. Kost c; a - [tung] fate; the ground was \ what a hard-bit gang were we! Kipling, Depart-
~ and ringing to the foot det var fast, klingende F0re
n; a black ~ [stiv] felt hat; _ labour Strafarbejde ; ~
[m0jsommeligt] life; ~ living m0jsommeligt Liv n,
trange Kaar pi ; daarlig (. . . tarvelig) Levemaade, daar-
lig (. . .tarvelig) Kost c; drink and _ living had written
their autographs upon them in another and worse
handwriting; and Kitty must never marry to mere
drudgery and ~ living; ~ names Ogenavne; fig stserke
Udtryk, stserke Praedikater, haarde Udladelser; ~ pan
A(h)l c, ogs.* Bundlag n, *ogs. Aurhelle c; have a
~ seat sidde haardt ; _ stuff (i austr. up country :)
stserke Dri kke, steerke Sager pi [intoxicating liquors];
it is a - thing [det er haardt] that he should; it would
be a ~ thing, if...; the young men had no ~ things
[intet ondt] to say of her; have a peculiarly ~ time of
it have en rigtig streng Tid; hpve det rigtig ondt; _
words vanskelige Ord; knubbede Ord, *ogs. Knubord;
he is a . worker han slider haardt i det, han er et
Jeern t. at hsenge i, ogs.* han er en rigtig Arbejdstrsel,
P * ogs. en Maur t. at trselle ; it is ~ [vanskeligt, ikke
godt] to say when; you're too ~ P ogs. De er for dyr;
_ to kill sejglivet; die ~ vserge sit Liv til det yderste,
slaas til sidste Blodsdraabe ; pines Iseuge ; vsere sejg-
livet; gallant men fighting sternly against ever in-
creasing odds, and dying ~ with their faces to the foe;
keep ~ holde sig tappert; - of belief (hearing; heart)
vantro (tungh0r, *tungh0rt; haardhjertet). hard ad
haardt, &c. Jvf freese! blow _ blsese stserkt; drink „
drikke teet; vsere styg til at drikke; fare ~ leve daar-
lig, faa daarlig (el. tarvelig) Kost; feel ~ towards vsere
vred (p* vond) paa; go ~ is. gaa trangt; when things
go ~ with me naar Verden gaar mig imod; it will go
_ with you det vil svide til dig, ogs.* det vil gaa dig
ilde, P * du faar svi for det; it might have gone _ with
him; hit him _ ramme ham eftertrykkelig, faa godt
Ram paa ham; hold ~l stop! hold an! <£, ogs. vast
(lidt)! staa lidt! knock -er! is. bank stserkere! look „
[skarpt, vist] at him; look him _ in the face se vist p.
ham ; ride ~ ride hurtigt (*skarpt) ; we started ~ on
[vi begyndte med Kraft paa, *ogs. begyndte i haarde
Taget paa (Indstuderingen af)] La Cigale; study ~
studere flittig; people take a joke so ~ [alvorlig, bog-
stavelig] that 1 must explain; Mr. Bunker thought
his ~est, tsenkte efter, saa skarpt han kunde; think
~ of have daarlige Tanker om; try ~ pr0ve m. stor
Anstrengelse, af al Magt, alt hvad man kan, *ogs.
strseve saart ; work ~, strengt ; I have worked ~ at it,
at my task jeg har arbejdet meget med (el. Isest
meget paa) den, p. Lektien; _ behind (by) tset bagved,
*tset bag (tset ved); _ (up)on ved Tal: tset ved, *taet paa;
it was ~ upon one o'clock Klokken var nser ved (*tset
paa) et; _ up p ilde stedt, rigtig forlegen, i stor For-
legenhed, i Pengeknibe; — and-fast ad fast, urokkelig;
mental Ditties 119; — bought dyrek0bt; earned surt
fortjent. harden ['ha-adn] vt g0re haard, haarde; fig
forhaerde, barke [Huden the skin]. Jvf case-harden! ~ed
iron kalybisk Jsern n, Kalybs n & c; ~ed snow Skar-
sne, *Skaresne. harden vi blive haard, hferdes, haerd-
nes; fig forhaerdes. hard|faced, _»fayoured, featured
med grove Trsek; barsk; grim, ogs.* styg; favoured
[barske] portraits of the family heroes; fisted. Se
— handed! — fought sejgt (el. tappert) udkaempet; a -
battle, ogs. et blodigt (el. haardnakket) Slag, en haard
Katnp; — frozen stivfrossen; _ snow, ogs. Skarsne,
*Skaresne; covered with recent ~ snow; --got(ten) surt
fortjent; — handed med haarde (el. barkede) Nsever; fig
haardhsendet, *haardhsendt ; tyraunisk; head Skalle-
kamp (hvorunder de ksempende slog Hovederne sam-
men) git; ^ Nyserallike, *Hvidkomming c: Achillea
ptarmica; — headed skarpsindig; forslagen, snu (*slu);
forstaudig, prosaisk [sensible, matter-of-fact]; he made
no pretensions to literary taste, and was content to
be considered as a ~ and somewhat coarse man of
business; — hit haardt rammet; som har lidt folelige
Tab.
Hardic ['ha-edik] s.
Hardicanute [ha 9dike'nju't] Hardeknud (*-knut).
hardihood ['ha-adihud] Djservhed, Uforfserdethed;
Dristighedc. Jvf hardy ! hardily ['ha'adili] ad djfervt,
ksekt, uforfaerdet; dristig; without venturing for Scrooge
quite as ~ as that uden at ville kavere fuldt ud saa
djservt for Scrooge . . . hardiness ['ha^dines] Haardf0r-
hed c. Se hardihood!
Hardlnge ['ha<»dirj].
hardish ['ha-adij] a noget (el. temmelig) haard, &c.
hard|labour a: ~ convict Fsestningsslave, p Slave c;
— laboured (med megen Flid) udarbejdet. hardly
['ha>adli] ad haardt; neppe; _ ever neppe nogensinde,
nsesten aldrig, ~ . . . when (\ before, than) neppe . . .
f0rend . . . ; - [surt] earned; I ~ recollect det er saavidt
jeg erindrer det; think „ of have daarlige Tanker (el.
tsenke ondt) om; . [haardt] treated or used, hard-
mouthed ['ha'9dmauSd] haardmundet, haard paa Tom-
men; fig stiv, genstridig, umedgorlig, P* ogs. strid;
gnieragtig, kneben. hardness ['ha'8dnes] Haardhed c,
&c. hardjnibbed haard, om Pen: — pan. Se under
hard! — reared p grovt vant, vant til lidt af hvert,
ikke foment, hards [ha'9dz] pi Blaar c & n & pi, Vserk
n, *Drev n, Stry n (& c). hard-set haardt ansat; stiv,
ubevsegelig, urorlig ; skarp, om Traek ; sammenpresset,
om Laeber, om Mund. hardship ['ha ad/ip] Haardhed,
haard Behandling; Uret, Overlast c, Fortryk n\ Meje c;
nt ondt n, Mojsommelighed, Genvordighed, Besvaerlig-
hed c. Se 8. bear! it would be a ~, [vsere haardt] if...;
added to these feelings, I had to endure physical
~s, legemlige Besvserligheder ; to an ordinary boy life
hate; [o«] so; [ai] /; [au] out; [S] the;
thin; [J] she; [g] measure; [n] King; [a, a, e] osv. vaklerde med [a].
28*
bar
436
har
at a boardingschool would not have had any intoler-
able -a, vilde Livet i . . . ikke vsere faldet (*faldt)
utaalelig tungt; staffer great (or severe) ~s deje (*ogs
slide) roeget ondt, deje mange Genvordigheder; his
illness was caused by the -s [Genvordigheder, Besvaer-
ligheder] he had sustained; Gay received yet another
recompense for this supposed ~ [Uret], in the affec-
tionate attention of the Dute and Duchess ...; a year
of scarcity and agricultural - et knapt og for Land-
manden mejsommeligt (el. besvaerligt) Aar. hard-
uppiahness [ha ad'Api/nes] F Pengeforlegenhed, Peuge-
knibe c. hard | ware Isenkram, Jaernkrain n, Metalvarer
pi, Kortevarer pi; wareman Isenkraemmer, Korte-
varehandler c; --wood haardt Trae n, haardere Tree-
sorter pi. . [perennerende] trees; —worked, — working
som arbejder strengt; straebsom, *ogs. straevsom. hardy
['ha -di] prov Sten c [stone], hardy ['ha>9di] a djserv,
keek git; dristig, nu is. om Paastand; om Person isaer:
haerdet; haardfer; $ haardfer; a - [dristig] assertion;
a ~ [modig] exploit; a - fellow en haardfer Karl, F*
en Hardhaus; _ [haardfere] occupations; a ~ [haard-
fer] peasant, plant; years ago, when a - [dristig]
Cambridge scholar dared to publish his doubts . . . ; is
there anybody ~ [dristig] enough to disbelieve? ; make
himself ~ haerde sig.
hare [hae a] 200 Hare: Lepus (timidus); sp *ogs. Jase,
Jasse c; Alpine- Alpe-, Sne-, *ogs. Hvidhare : L.varia-
bilis; the Hare and many [og de mange] Friends;
where we least think, there goeth the _ away der er
ingen som ved, hvor Haren gaar; kiss the ~'s foot,
figurlig : komme en (Post)dag for sent; as fearful [reed]
as a -; --and-hounds sp Papirsjagt, Jagtleg (med ud-
streede Papirstrimlerj, ogs * Schnitzeljagt c Ogs. hares-
and-hounds. harc|bdl ['hae'abel] ^ Smaaklokke: Cam-
panula rotundifolia ; — brained ['hae^brehid] flygtig,
tankeles, ubetaeuksom.
hareem ['har»ri-m, hd'ri'm] Harem n, Kvindebolig c.
hare; foot 3( Nellikerod c: Geum urbanum; -hearted
harehjertet, krysteragtig ; -lip Haremund c, Hareskaar
«; .lipped [-lipt] med (el. som har) Haremund el. Hare-
skaar; be - *ogs. vaere haremyndt.
harem ['haearam; \ 'ha ram] Harem n, Kvinde-
bolig c.
harengiform [ha'rendgifa'8m] dannet som en Sild.
hare-preserre Haregaard c. hare's [hae 9z] ; „ ear ^
Hareeren (& c): Bupleurum; - tail-grass «Flejlsgraes»:
Lagurus ovatus. harestane ['hae ^sie^J git & prov
Skelsten {hoarstone],
harfang ['ha afarj] > (stor) Sneugle, Harfang, *Gys-
fugl, Gysugle, Lemaensgris c: Nyctea nivea.
haricot ['hariko", kat] ty Sabel , Sniite , Svaerdbenne,
ogs * Stangbenne: Phaseolus vulgaris communis [kid-
ney bean]; Ragout c [- of mutton, of veal],
haridi ['haridi ?] Haridi c, en i 0vreaegypten aeret
Slange.
harikarl ['ha'rika-ri, 'harikari] HarikarS c : Svaerd n til
Maveopspraetning [Japanese disemboweller]; Maveop-
sprsetning, Selvhenrettelse, frivillig Aflivelse c. Jvf
despatch! adjuring him to commit -, lest a worse
thing should happen. Kipling, Life's Handicap 201,
hariolatlon [hario'le'/an] Sandsigeri n, Spaadom c.
hark [ha-<»k] vi lytte, here <efter). Is. i Imperativ;
he laughs when they /bullets] whiz over her head,
and tells Billy to .; hark! her! sp hej! . at it! her
(p del) ! . . at that poor man in the padded room ! -
to [paa] that song, girt , to those devils of dogs!
hark [ha <»k] vi gaa, komme; rykke, springe, lie. I
Forb. m. away, back1, forward. Ogs. hawk; _ away
0be bort; - back gaa tilbage; fig komme tilbage til et
Emne [tfecur to a subject]; the story tells itself straight
on to its predetermined end without ~ing back; we ~
back a full century vi gaar fulde hundrede Aar til-
bage i Tiden ; UI suppose", said he, J,ng back [idet
ban kom tilbage] to the subject of his brother; - for-
ward! fremad! he has taken Kinglake's maps, plans,
and figures; paid him due acknowledgment for pains-
taking research; and then politely declined to "hark
forward" [ile fremad, ile videre, slaa Felge] with him
in his frantic abuse of our allies, or to join in the
passionate eulogiums. The Army & N. Gazette 1890
0798. harkec! ['ha-aki], hurkye! ['ha *kji] v her (engang)!
harl [ha-»l] vt slaebe (langs Jorden) [trail] f & sc;
indvikle, spege (*floke) prov; opsplitte (et draebt Dyrs
Bagbeu for at kunne ophaenge det) prov; kalkslaa,
udspaekke, rappe [rough-cast with lime] sc; an old
house was being newly ~ed. Household Words 640.
259 '. harl vi slaebes, traekkes, slaebe [trail] sc; slaebe
sig, drage sig. harl s Slaebninir, Slaeben, Dragen,
Traekning c sc; traeagtige Dele pi (af Her, *af Lin);
Trevlestof n, TrevlerpZ; sp Straale c, i Fjer paa Paa-
fuglehale, brugt paa kunstig Flue [herl, hurl]; Rov,
Bytte n, mindre haederlig Vindiug; Maengde c, sterre
Kvantum sc; sp prov Kobbel n f leash of hounds]; a
bronze peacock ~; a few sprigs of emerald peacock «.
har an ['ha 9lan] %> Spids-, Staert-, Vinterandc: Anas
acuta [pintail duck]. Se harl!
hurled [ha'ald] a prov broget, spraglet, om Kvaeg
[variegated].
Harleian [ha^'li'an, 'ha aljan] harleiansk.
harlequin ['ha>alik(w)in] Harlekin c; is. Harlequin, i
en Pantomime, Columbines elskede, som altid optraeder
med Tryllestav i Haanden. harlequin vt borttrylle,
lade forsvinde [conjure away], harlequinade [ha>eli-
k(w)i'ne{d] Harlekinade, Harlekinforestilling c.
Barley ['ha »li] s; - Street, i London. Her bor de
fleste af Byens mest kendte Lseger.
harlot ['ha'9lat, -lat] Skege c. harlotry ['ha aldtri]
Skegelevnet n.
Harlowe ['ha'alou] s. Is. Clarissa ~, Heltinden i S.
Richardsons Roman af dette Navn.
harm [ha 9m] s Skade; Fortraed c, Ondt n. Se asleep,
2. good, 5. mean! there was no - [intet ondt, intet
gait] in ...ing; what ~ [ondt, gait] is there in that?
if any ~ was to come to her hvis der skulde tilstede
hende nt, hvis hun skulde komme til Skade, hvis bun
skulde komme noget til (* til noget); do him . gere (el.
tilfeje) ham Skade el. Fortraed, it does positive ~, ger
ligefrem Skade; but the bears did him no ~, intet
ondt, &c; - set, - get den som graver en Grav for
andre, falder selv i den; I'll never think any - [(noget)
ondt, noget gait] of any parson any more; the craft
was instantly backwatered out of -'s way, skaadet
(*skaatet) bort fra det farlige Sted; keep out of ~'s way
tage sig vel i Agt; ikke udsaette sig for Fristelse, keep
it out of .'s way, is. holde det i sikker Forvaring
(*ogs. sikkert Forvar); put (or remove) out of ~'s way
bringe i Sikkerhed; tage i sin Varetaegt; bring him to
~ gere ham ulykkelig; come to (or take) ~ komme til
Skade, F komme noget til (*komme til noget). harm vt
skade; fortraedige, gere Fortraed; he wouldn't -afly ban
ger ikke en Kat Fortraed; get ~ed, is. komme t. Skade.
1 Egl som Udraab: hark (hej) back! til Hundene,
naar de har mistet Sporet. Jvf hawk!
[a- i- u-] osv. lange aom i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
har
437
har
harniattan [ha>9'mat9n] Harmattan c, Vind fra Sahara.
harmful ['harmful] skadelig; farlig, ond. harmless
[-16s] skadefri, uskadt; uskadelig; uskyldig,
harml0s, skyldfri; such ~ joys; ~ paper hangings
giftfri Tapeter. harmlessly ad is. uden Sknde; dreams
in which me may occasionally and - indulge.
Harmon ia [haa'mounj9] myth Harmonia, Hermione;
~'s necklace, robe.
harmouic [haa'manik] harmonisk ; _ meeting musi-
kalsk Sarnmenkomst c. Jvf free-and-easy! harmonica
[haa'manika] J^ Harmonika c (*w); child's ~ Mundharmo-
nika c, *ogs. Mundorgel, Mundspil n. harmonics [ha9-
'maniksj / Harmonilsere c; Alikvottoner pi. harmonious
[haa'mounjas] J^ & fig harmonisk; fig ogs. endrsegtig,
fredelig, hyggelig, venskabelig. Jvf blacksmith! a(n) _
family, harmonist ['harmonist] Harmonist; Komponist
c. Harmonite [ nait] rel Harmoni' s)t, Rappist c. Jvf New
Harmony! harmonium [haa'mounj9m] J^ Harmonium,
*ogs. Fysharmonika n harmonization [ha^mouai'zeij^n]
J"* Harmonisering; fig Harmoni c; that the necessary «
may be produced for at frembringe den nedveudige
Harmoni. harmonize ['ha>amonaiz] vt £ harmonisere; fig
bringe i Harmoni el. Samklang (med hinanden); synge
flerstemmig; vi ^ & fig harmonere, stemme; fig ogs.
komme overens, enes. harmony ['ha 9m9ni] J^ & fig Har-
moni c; Samspil, Sammenspil n; fig ogs. Endrsegtighed,
Fred, god Forstaaelse, Venskabelighed c; New Har-
mony, en kommunistisk (eller socialistisk) Koloni ved
Pittsburgh i Nordamerika. Jvf Harmonite &Byrons Don
Juan XV 35 ff. med Note! restore ., tit: skille Trsetteu;
this put a stop to the - of the evening, Aftenens Hygge.
h;irinost ['ha'amast] antiq Harmost, is. Statholder c i
erobret By &c.
harmotome ['ha-amotoum] min Harrnotom c & n, f
Korssten c.
harness ['ha-anis] Rustuing c t & poet; Seletoj n, F *
Ssele c. Jvf vt break! in ~ F fuldt rustet; i T0jet;
arbejdsdygtig ; but that was in early times, before we
were well in -, f0rend vi endnu var komne rigtig i
T0jet; while in ~ f medens du &c er i T0jet; has died
in (political) _ er d0d i Tjenesten (som Politiker); go
in - gaa for Vogn; go in double (single) „ gaa i Spand
(for Euspsendervogn). harness ['ha 9nis] vt ruste, if0re
Rustning f & poet; give Selet0j paa, *paasaele; for-
speende; ~ed in [spsendt for, forspsendt] a little cart;
~ed to it [spseudt for, forspsendt] with ropes; cask <£,
Ransonfad w, til Proviant; —maker Sadelmager c;
— paste Laedersm0relse c.
hams [ha'anz] pi sc Hjerne c [brains]; it will knock
its , out.
Harold ['bflrald] Harald. Haroun [ha-'nrn] Harun.
harp [haap] s J^ Harpe c. harp vi spille Harpe; fig
tygge Dr0v, *ogs. gnaale [paa ow]; . [spille] on another
string; he is (still) -ing on the same string; that's
what he is always -ing on, ogs. det rider ban altid paa.
Harpagon ['ha'ap9gan, fr.] Harpagon; Gnier c.
Harpalyce [ha>9'palisi] Harpalyke c, en trakisk Ama-
zone.
Harpe ['ha'9pr] myth Harpe, Merkurs (og Perseus')
Kniv.
harper ['ha-9pa] Harpespiller, Harpeslager c1. harp-
ing ['ha'apirj] & Hvalsenter, Krumsenter n. harpist
['harpist] Harpenist, Harpespiller c1.
1 The modern professor calls himself a Harpist,
as a distinction probably from the minstrel harper.
Smart 1865.
Harpocrates [ha'a'pakr9ti-z] s.
harponeer [ha'9po'ni9] s Harpuner c. harpoon [haa-
'pu n] Harpun c; vt harpunere. harpooner [haa'pu'n9]
Harpuner c.
harpress ['ha'apres] Harpespillerske, Harpeslagerske c.
harpseal Gr0nlandsssel : Phoca grosnlandica.
harpsichord ['ha-apsika ad] J^ Arpikord, Klavicymbel,
Klavecin n, et Slags f Klaver.
harpy ['ha api] myth Harpy c; - eagle Harpy c: Har-
pyia destructor.
harquebus(e), harqnebuss ['ha'9kwibAs] art t Hage-
b0sse c [arquebuss].
Harraden ['haradan]. Isaer Miss Beatrice ~, Roman-
forfatterinde f. 1864.
harridan ['haridan] s gammel Sk0ge c.
harrier ['harig] sp Harehund; engelsk St0ver c, ved
Parforcejagt. harrier ^ Blaa-, Hede-, Kornfalk, Ugle-
h0g, blaa Moseh0g, '"blaa Sumph0g c: Circus cyaneus
[hen-harrier].
Harriet(te) ['hariet] F Henriette c; „ Lane ^ si hen-
kogt Faarek0d n [potted mutton]. Se XIX Century
1890 Sept., 332!
harrikari ['harika'ri] s. Se harikari!
Harrington ['harirjtgn] Harrington; git Kvartpenny c.
Harris ['haris] Harris, Henriksen. Se Gamp! Sir
Augustus ~, Teaterdirekt0r & Dramatiker f 1896. Jvf
Druriolanus !
harrow ['harou] agr Harv c; Norwegian ~ Rulleharv.
harrow f'haro11] vt harve ; fig s0nderrive, oprive, pine
[harry]; -ing, ogs. rystende; the -ing [oprivende] feel-
ings by which he was agitated, harrow int Hjaelp !
Spenser. Harrow(-on-the-Hill) [1harou(an?59lhil)]. En
Flekke i Middlesexshire med en 1571 stiftet laerd Skole.
Harry ['had] Henrik. Jvf Arry! Lord (or Old) -
den oude, den lede (selv), *ogs. Styggen, Gamlesjur;
play old ~ with him give ham en frygtelig Medfart;
Sir ~ si Natskrin n. harry ['hari] vt plyndre, hserge
(ogs.* hserjel; fig oprive. Se harrow! for the sake of
collection he harries the rarest nest, harrysoph [hari-
•saf] Cambr univ juridisk (el. medicinsk) Student c.
harsh [ha 9J] ubehagelig; ru, grov; bitter, stram;
haard. ildeklingende, skurrende; haard, inhuman;
ublid; haard, *ogs. ulempelig, om Udtryk; _ cloth, feel-
ing, fruit, language, master, measures, sand, sound,
voice; a master _ to his servants; _ to the feeling,
taste, tongue, harshen ['ha a/9n] vt g0re ru eller grov,
forgrove , hserde &c; his brow was wrinkled now; his
features -ed, grove. Kingsley, Westw. Ho! 1278 T.
harshish ['ha*ajij] noget ru, temmelig grov; haard, *ogs.
ulempelig, om Udtryk. harshly ad ubehagelig, haardt,
&c; ublidt; then arose the bustling stir which breaks
so _ on [der saa ublidt ber0rer] the feelings of grief
and love; speak , [haardt] to him; treat him ,, haardt.
harshness Ubehagelighed; Ruhed, &c; Haardhed, Skur-
ren; Haardhed; Ublidhed; *ogs. Ulempelighed c.
harslet ['ha'aslit] Indmad c [haslet].
hart [ha*at] (is. femaarig) Hjort c; ~ of grease sp fed
Hjort. hartebeest ['ha at(i)bi'st] BOO Kafferokse, kapsk
B0ffel c: B^^balus Caffer.
Hartford [ha<atfad] s. Hartlepool ['ha'atlpirl] s.
hart-royal ['haiatroi9l] sp Kongehjort, en af Kongen
jaget Hjort, som er undkommet og senere fredet. harts-
horn ['ha-ats(hja-°n] Hjortetakker pi, Hjortehorn n, med
(raspet) Hjortetak : Cornu cervi raspatum [- shavings];
$ Vrietoru, *Troldved c: Bhamnus cathartica; spirits
of - Hjortetak-Spiritus c, -Draaber pi. hartstongue ^
Hjortetunge : Asplenium scolopendrium.
[e»] hate; [o«] so; [ai] I\ [au] owt; [S] the; [p] thin; [f] she; [z] measure; [n] sing; (a, a, e] osv vaklende med [a].
har
438
hat
harum-scarum ['hje^ram'skse ar9m] a ubesindig, frem-
fusende; neesvis, *flaaset; ryggeslos, udskejende; in a ~
sort of way. harum-scarum ubesindig (el. fremfuseude)
Ac Person c; sp fire Heste forspaendte i en Linie.
harnspex [ha'rASpeks], haruspice [-spis] antiq Haru-
speks c [aruspex].
Harvard ['ha dvad]. Is. maerkes Praesten John ~, som
i 1639 stiftede - College i De forenede Stater.
harvest ['ha-*vist] s Hest, i flere Tilff; Indhestning;
Afgrode c. Jvf get in! the bad ~ of [ogs. Misvsekst-
aaret, *ogs. Uaaret] 1257; ~ prospects H0studsigter, Ud-
sigter for Afgr0den (*ogs. for Aarveien) harvest vt h0ste,
indhaste. harvester ['ha 9vista] H0ster, H0stkarl c, pi ogs.
H0stfolk. harvest] feast H0stgilde n, —fly ent Cikade c.
Cicada; — home H0st-Fest c, -Glide n; — moon H0st-
maane, den naesten fulde Maane der i Hosteu flere
Dage staar op omtrent til samme Tid; — queen git
H0stdronning c, Ceresbillede v. H0stfest.
Harvey ['ha^vij s. Harwich ['harids] s. Harwick
['harik] s.
has [haz, svagt (h)az] v: (he, she, it) ~ (ban, hun,
det) bar; I ~ to p jeg har at . . ., jeg inaa . . .
hash [ha/] vt (op)hakke; (op)plukke; - [plukke] a
fish; -ed meat calces K0dkager. hash s Hakkemad;
Lapskovs; Plukfisk [a - of fish]; F Forvirring, haab!0s
Forkludring c ; they made a ~ of it F de forkludrede
det hele, de k0rte Sagen (el. sig) fast; a pretty ~ he
made of it!; settle his ~ F g0re Kaal p. ham.
hasheesh, hashish ['hft/i/; ha'Ji-J] Hashish c, et Berus-
ningsmiddel i Orienten.
Hiislemerc ['heizlmia] s.
haslet ['haslit; 'he's-] Indmad c, Hjerteslag n, af Svin
[harslet].
hasp [ha-sp] s Hasp(e) c. hasp vt tilbaspe, staenge
m. Hasp.
hnspicoll ['haspikal] f Arpikord n [harpsichord].
Goldsmith.
hassock ['hasak] (KnEe)pude, (Knaele)pude, i Kirken;
Fodpnde, som Skammel i Vserelse; geol kentisk Sand-
sten c.
hast [hast] v. thou - du haver. Af have.
hastate ['haste't] ^ spydformig; ~ leaf.
haste [he^st] s Hast, Skynding c, the more -, the less
speed il med Lerape! _ makes waste Hastvaerk er
Lastvserk, *ogs. braagjort Verk vil ikke vare; make ~
(back, in) skynde sig (tilbage, ind) ; I am in no _ jeg
har ikke Hastvaerk; / am in no ~ for a house of
my own jeg har ikke Hastvaerk m. at faa (et) eget
Hus ; he was in no great ~ [forhastede sig ikke med]
to fulfil his promise; you seem in ~, synes at have
Hastvaerk; with all _ i al Hast, i al Skynding; return
with all - to, ogs. skyndsomst vende tilbage til. haste
[he'st] v \ haste; skynde paa [hasten], hasten ['heisn]
m haste, ile, skynde sig; the fleet was -ing [hastede,
ilede, stod] full sail down the Channel; ~ to (m. Inf.),
is. ile med at; _ to the spot, is. ile til. hasten vt
skynde paa [ham him]; fremskynde, paaskynde [Bryl-
luppet the wedding}, hastener ['he'sn-a] Fremskynder,
Paaskynder c; noget n som fremskynder &c. hastily
['helstili] ad hastig, ilsomt, i Hast; hastig, utaalmodig;
noget forhastet; i Overilelse, i Hidsighed. hastiness
I'he'stines] Hastighed, i flere Tilff; II ; Utaalmodighed;
Hidsighed, Overilelse c.
Hastings ['he'stirjz] Hastings n; Hastings c. hastings
['hetetirjz] pi tidlige (*ogs. snarkomue) Gr0nsager, is.
hasty ['he'sti] hastig, ilsom, skyndsom; agr tidlig,
*ogs. snarkommen; Hastvaerks-; hastig (af Sind), kort f.
Hovedet, hidsig [„ in temper]; ~ pudding Gr0d c.
hat [ha-t] hind Hat c, halv Yard, Halvdelen af 1 guz.
hat [hat] (is. Horre)hat; Kardinalhat c; he hangs up
his - there F fid nan er som hjemme der, hau gaar
ud og ind i Huset; wore blue ribbons in (or on) their
-s havde blaa Kokarde i Hatten; I'll prompt you if
you get into a ., hvis du skulde staa fast. Kipling,
Soldiers Three.
hatnble f'heUabl] afskyvserdig.
hat band Hattesnor; as cross as Dick's ~, is. om B0rn
F uartig, *ogs. uskikkelig; i daarligt (el. slet) Hum0r;
— box Hat-^Eske c, -Futteral n.
hatch [hat/] vt udruge, (ud)kla3kke [ogs. _ out] ; fig
udklcekke; with the evident intention of -.ing them out.
hatch vi ruge, hsekke ; udruges, lade sig udruge ; be
-ing, ogs. ligge i Hsek; begin to ~, ogs. gaa i Haek.
hatch s (udruget) Kuld n; (Ud)rugning, (Ud)klaekning c.
hatch vt skravere, skraffere. hatch s (Halv)d0r, Halv-
del af en D0r; is. ^ Luge c, Lem og Aabning; Stig-
bord n [flood-stay]. Jvf hatchway! under ~es F vel
forvaret; i Jorden, d0d og begravet, d0d og borte;
tight under ~es underkuet, i en andens Void; under-
kuet, (som stnar) under T0ffelen.
hatchel ['hat/al] s Hegle, *Haekle c, til Hamp &c.
hatchel vt hegle, *haekle, fig gennemhegle.
hatcher ['hat/a] Udruger, Udklaekker. Ogs. fig; Ruge
-Maskine c, -Apparat n. hatchery ['hat/ari] Udklaek-
ningsanstalt c; were deposited in hatcheries on the
banks of the Dee.
hatchet ['hat/it] (Haand)0kse, Haandbile, *(Haand-)
0ks, Haandbil(e) c; bury the -, figurlig: haenge Riflen
hen, haenge Svaerdet paa Vaeggen; slutte Fred; sling
the _ J> forstikke sig om Lae [skulk]; take up the ~
saette sig paa Krigsfod; throw the _ lyve, digte, *ogs.
skr0ne. hatchet ['hat/it] v hugge; as the solid bows
-ed into [ned i] the troughs; — face F langt, magert
Ansigt; —stake © Omslagsjaern n
hatching ['hat/in] (Ud)rugning, (Ud)kl8ekning ; Skra-
veringc; — (eggs-)machine Rugemaskine c, Udklaeknings-
apparat n; — place Rugested, Haekkested.
hatchment ['hatj'mant] Vaaben, Vaabenskjold n. Is.
om en afd0ds Vaaben, som ved Begravelse anbriuges
udenpaa Huset og haenger der et halvt Aars Tid ; the
_ was down, tit: der var (. . .havde vaeret) Begravelse
i Huset; two tall gloomy houses, each with a _ over
the middle drawingroom window.
hatchway ['hat/we'] Luge, Lugeaabning c; & si (Mad-)
indtag n, Mund c.
hate [he't] vt hade, F* vaere forhadt paa; afsky, ikke
kunue udstaa, ikke kunne fordrage. Jvf grow! I „
[kan ikke fordrage] pork; you don't know how I _*
[hvor vred jeg er paa] myself . . . hate 8 Had n
[hatred], hateful ['he»tf(u;l] hadsk; forhadt [af; i; hos;
blandt to] ; afskyelig; _ to, ogs. hadet af (el. i); a sys-
tem. ~ to [som er (el. var) forhadt i] the country; the
name of King was ~ to the soldiers, ogs. var Soldaterne
forhadt. hater ['he'ta] Hader c; a good ~ en Mand
(eller Kviude) m. staerke Antipatier.
Hat llelil ['hatfrld] ; - House, Lord Salisburys Herre-
ssede.
luil |fnl ['hatful] Hat (fuld); Slump c; a . of [Hatfuld]
wind; a good . of money en god Slump Penge; —guard
Stormbaand n.
hath [h&])} v bibl & poet haver, har [has]. Af have.
hatha [? 'ha'pa]; - yoga, i teosofisk Sprog: en Skole
hvor der undervises i Opnaaelsen af sjaelelige Evner v.
fa- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
Hat
439
hav
Stillinger, Aandedrsetsregulering og andre fysiske Me-
toder. Mods, raj yoga.
Hathaway ['hajjawe1, 'haS-]. Is. Ann ., Shakespeares
Hustru.
hathi ['ha-pi] hind Elefant c.
hatless ['hatles] hatteles, uden Hat. hat-money <k
Kaplak(en) c1, Hattepenge pi.
hatred ['heHrid] Had n [til against, of, to].
hatted ['hatid] behattet. I Smstgg. -hattet.
Hattemist ['hatimist] rel Hattemist c, Medlem af en
Sekt, sora nsegtede Kristi Forsoning og Arvesynden.
hatter ['hata] Hattemager c; (as) mad as a „ vred (el.
vild, gal, *ogs. sint) som en Tyrk. hatter vt git for-
iirolige, genere, plage [harass]. Dry den.
Hatteraick ['hat9re*k]; Dirk ~, en hollandsk Smugler,
en slet Person, men tro mod sine Principaler. Se
Scott, Guy Mannering.
Hatteras ['hataras] s.
hatti-sheriff [hatija'ri'f] Hattisheriff n, egl hellig
Skrift, tyrkisk Kabinetsordre.
Hatto ['hato11] Hatto, ^Erkebiskop af Mainz, som efter
Sagnet blev sedt af Rotter. Se Sou they, Bishop
Hatto!
Hattou ['hatn] s. Isser mserkes Sir Christopher ~,
Kansler under Elisabet; - Gardens, et Str0g i London,
forhen tilh0rende Christopher ~, nu Londons italienske
Bydel, som isser beboes af Diamanthandlere.
hat-touching ['hatt At/in] som tager til Hatten, hil-
sende; a ~ acquaintance et Hatte- el. Hilsebekendt-
skab; have a ~ acquaintance with F ogs. vsere paa
Hat med . . .
hauberk ['ha/ba'k] (hel) Ringbrynje c.
hand [ha d] vt sc holde [hold]; ~ a care tage sig
iagt, agte sig; Lord ~ a care of us! Gud bevare os!
hanght [ha/t] git & poet hoffserdig, hovmodig; such
-traitors. Byron, Marino Falieri. haughtily ['ha'tilij
ad hovmodig, overmodig, overlegent, hst hoffserdig.
haughtiness [-nes] Hovmod, Overmod n, Overlegenhed,
hst Hoffserdighed c. haughty ['ha/ti] hovmodig, over-
modig, overlegen, hst hoffserdig.
haul [ha-1] vt hale. Jvf coal, handtight! . her (or
the) wind & hale paa (el. dreje til) Vinden, brase op;
~ her wind for, ogs. holde (el. styre) lige ned paa; „
a sheet aft & anhale et Sk0de; ~ in the slack & hale
d0r /_ handtight]; of all ~ &. bras rundt overall! _
him up (before the magistrate) F drage (el. slfebe,
trsekke) ham for Retten. haul vi hale; & ogs. skrale,
skralle, skage sig, om Vind /"_ forward]; ~ off luffe
fra, arbejde sig op, t. Luvart; hale vsek, trsekke sig ud
af Kampen; _ round to the west J> vestre sig; _ up
luffe op. haul s Haling c, Hal; Fed n, i Rebslageri;
Fangst c, Drset; fig Kup, *ogs. Varp, Storkast n, Kugle
c. haulage ['ha-lidg] mere Transportomkostninger pi,
til eller fra Skib ; & Forhalingspenge pi.
haulm [ha-m] Stilke pi, Halm c. Se hames!
haunch [ha-nj; ha'nj] opr. Hofte; arch Hofte /"_ of an
arch]; Bagfjerding; Skank c, Laar, Ben n, paa Hest;
Ende, Bagdel c; he threw his mare skilfully on her
~es [lod sin Hoppe synke ned paa Bagbenene] exactly
a foot before Miss M.; —bone Halestykke n [aitch-
bone, &c].
haunt [ha'nt; ha'nt] vt bes0ge (ofte, tit), stadig s0ge;
stadig s0ge (el. komme) tilbage til; is. sp0ge (el. gaa
i Kaplaken. Holl. Egl T0j til en Hat. & En
Godtg0relse til Skipperen i Tillseg til den betingede
Fragt, f. udvist Omhu f. Ladningen.
igen) i el. paa; forf01ge, overhaenge, plage; stadig staa
for [ham, hans Tanker him], forf01ge; he ~s the club
perpetually han hsenger (*ogs. ligger) bestandig i
Klubben; he ~ed their doors, the place perpetually,
ogs. hau var der sent og tidlig, F* ogs. han laa og
valt der; a ~ed house et Sp0gelsehus, Hus hvor(i) det
sp0ger; the idea, the recollection ~ed [forfulgte] me for
months afterwards; ~ the place, ogs. drive sit Vsesen
der; the ghosts of a shipwrecked crew -ing [som gaar
igen paa] the scene of their destruction; but there are
symptoms that even now this notion ~s some minds,
gaar igen (el. sp0ger) hos visse Folk, haunt [ha nt;
ha-nt] s fast Sted, (fast) Tilhold, Tilholdssted; Sam-
lingssted; (f. Eks. S0r0veres) Smuthul n. Jvf chosen!
where are his _s.p ogs. hvor plejer han at holde til?
the (usual) ~s of roughs, ogs. saadanne Steder hvor L0s-
gsengere gerne er tilhuse ; we expected to see the ~s
of men much sooner vi havde ventet at komme t. be-
boede Steder (*ogs. til Bygden) Isenge f0r ; far from
the ~s of men langt fra Folk, langt fra beboede Ste-
der. haunter ['ha nta; 'ha'nta] stadig Gsest eller Be-
s0ger, Stamgsest c. haunting ['ha/ntirj; 'ha'n-j is. For-
f01gelse c; the ~s of this spectre are the especial curse
of the higher orders.
haustellate ['ha/stilet] ent forsynet m. Sugeapparat.
hautboy ['houboi] J^ Hobo c [oboe]; ^ Anauasjord-
bser n.
haute-pace ['ho^pe's] arch forh0jet Gulv n, i Bue-
vindue [half -pace].
hauteur [fr.; '(h)ou'ta>, (h)a--] Overlegenhed, Stolthed c.
Havana [ha'vana] Havana n; Havaneser c /_ cigar].
Havancse [hava'ni'z] havanesisk, *havansk; s Havaneser,
*Havaner c; Havanesisk, *Havansk n.
1. have [hav, svagt (h)av] vt have, F ha; faa; si
snyde, lure, overliste [take in, overreach]. Jvf give,
having, lend, luck! Med substantivisk Objekt: a
debate was had [en Debat fandt Sted, der stod en De-
bat] on...; I ~ had (my) dinner jeg har spist til Middag,
abs jeg har spist; _ some friends, ogs. se nogle Venner
hos sig; the last word has this man, speak it who will
denne Mand er altid af dens Mening, som han sidst
taler med; ~ some wine! tag Dem (el. drik, faa Dem)
lidt Vin! we had some [vi fik] wine; I've been had
jeg er overlistet, der blev jeg pudset (*ogs. lurt). Med
Objekt mellem Hjselpe- og Hovedverbum: I
had her sent home jeg lod hende hjemsende; I must ~
had it stolen den maa vsere (mig fra)stjaalet ; he had
the vaults searched, lod Hvselvingerne unders0ge.
Sp0rgende: . you any idea [Tanke om] where-
abouts we are? do1 you ~ much snow in Norway?;
~ you (F - you got) a ticket?1 har De Billet?
what ~ you (F ~ you got) there? hvad har De der?
Forbindelser med it: I ~ it! is. jeg har det! she's
had it F hun nar begaaet etFejltrin; so I let the horse
_ it, lod jeg Hesten raade, gav jeg Hesten T0jlen; as
circumstances had it som Forholdeue vilde det, i Om-
stsendighedernes Medf0r; as the song has it som det
hedder (el. som der staar) i Viseu; rumour had it
[Rygtet vilde vide] that...; we shall ~ it wet vi faar
Regn (*ogs. Nedb0r). Med Infinitiv uden to: what
would you ~ me do? hvad vil De jeg skal g0re? he
felt pleased to . her ask [var forn0jet over, at hun
1 Brugen af Omskrivningen er her vaklende. Tildels
forandres Meningen ved at have omskrives. Saaledes
skulde do you have a ticket ? nsermest betyde : beh0ver
De (. . . man) Billet?
[e1] hate; [ou] so; [ai] J; [au] o«t; [0] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
hav
440
haw
gjorde] a question about himself; I wouldn't ~ had
this happen for anything jeg vilde ikke for meget, at
Idette skulde vcere haandet (*haandt;; would you - me
write? kauske jeg skal skrive? 1 had best (as good) go
home jeg b0r heist (kan ligesaa gerne) gaa hjem. Med
Infinitiv og to: I- two letters to tvrite, ogs. jeg skal
skrive to Breve; I had to [jeg skulde; jeg maatte] stop
at several places; you ~ but to say the word du be-
h0ver kun at sige til (prov & *ogs. sige fra); he had
not (or did not ~) to wait long ban slap for at . . . ; it
has to be done det maa g0res el. ske; det maa til.
Erstattende et Verbum: she had deceived you as
he has me, som bun bar gjort m. mig. Med Praepo-
sitioner (Adv): „ it in him (is. naagtende:) vsere istand
dertil; (kunne) naanue det, (kunne) naanne at. . .; to be
had of [faas hos] all booksellers; ~ her cry (laugh)
out grade (le) ud, F * grsede (le) fra sig; Til - this out
of (sometimes ivith) him jeg skal give ham p. Hovedet
for dette, dette skal hau faa betalt el. komme til at
undgaalde for (*ogs. skal ban faa undgjaelde) ; he had
the conversation quite to himself ban bes0rgede selv
(. . . maatte selv besarge) Konversationen ; twice I _
had them up in court to Gange bar jeg ladet dem
indkalde for Retten.
2. have [havj vt & abs have; _ at you! agt dig! tag dig
i Agt ! det gaalder dig ! let us ~ at [gaa 10s paa, *ogs.
gaa ind paa] them with might and main. Vanity
Fair 84; ~ with you ! jeg gaar med !
3. hare [hav] s: the ~s and the have-nots, is. i
Avisspr.: bemidlede og ejendoms!0se, Velhavere og
fattige.
havebeens ['havbi'nz] det forbigangne; it has been
swept into the _, ogs. det er nu en blot Saga.
havelock ['havlakj & Havelock c, Hovedklaade n,
mod Solstik.
haven ['he^n] (naturlig) Havn, Vig; fig Havii c.
havenage ['heivnidg] Havnetold c. havened ['he'vnd] a
skaarmet ; blissfully ~ both from [mod] joy and pain.
Keats.
haver ['hava] $ Saadhavre, ogs.* Havre prov: Avena
sativa [oats]; vild Havre, Flyvehavre, *Fald-, Flog-,
Kryb-, Land-, Svarthavre c: A. fatua. haver ['heiva]
vi sc sludre, *ogs. t0ve. haver(s) "['he^atz)] sc Snak,
Sludder, *ogs. T0v n. haveril ['he'vril] prov Taabe,
enfoldig Person, enfoldig Stakkel (*Stakker) c.
haversack ['havasak] ^ Br0dpose c.
baversine ['havasain] mat *Sinus c versus halve [half
versed sine].
havil ['havil] (lille Art, *liden Art) Krabbe c. m.
Lond. News, vol. XXXI p. 70. Cit. Hoppe.
havildar ['havil'da-a] hind & (Sepoy)sergent c.
having ['havirj] Besiddelse; Ejendom c; everybody is
striving for what is not worth the ., at have, at be-
sidde.
haviour ['he'vja] f & poet Adfaard, Opfersel c [be-
haviour],
havoc ['havak] s 0dela3ggelse c, 0delaaggelsesvaark;
Nederlag, Mandefald n. Som int gaa paa (og spar
intet)! in other places the _ [0delaaggelsesvaarket]
began afresh; create ~ in [forstyrre, volde Forstyrrelse
i] his system; great _ was inflicted [stor 0delseggelse,
stor Skade forvoldtes] here by the "Birchlegs" in the
12th century; make (sad) - husere (slemt); make .
[anrelte 0delaaggelser, husere slemt] in a place; make
- of anrette 0delaaggelse paa, tumle forfserdelig med,
0delaagge ; make - of [0delaagge] his plans; make (or
play) (sad) _ with, ogs. ilde tilrede, fare ilde med.
havoc vt 0del83gge; nedsable; husere i (. . . paa;
blandt).
haw [ha1] anat Blinkhinde c, hos Fugle <fc flrf0ddede
Hovdyr [nictitating membrane], haw [ha-] s Stammen
c. haw vi stamme. Jvf hum and ~! haw! v & int.
Betegner at Hesten skal gaa tilh0jre; ~ and gee about
F fig fare (stundes!0s) fra det ene til det andet; ikke
vide hvad man selv vil. haw vt fare i Ledebaand,
*ogs. styre med (En) efter Bebag. haw [ha1] ^ Hvid-
tj0rn, Hvidtorn, *ogs. Hagtorn c; Hvidtj0rnbaar, Hvid-
tornbaar, *ogs. Hagtornbaar n [-thorn].
Hawaii [ha'waii] Havaji n. Hawaiian [ha'waian] a
havajisk, havajansk; s Havajer, Havajaner c.
Hawarden ['ha-«»dn; \ 'ha^dn] s; ~ Castle, Stats-
mandeu Gladstones Herresaade.
haw|berry ['ha'b(a)ri] ^ Hvidtj0rn, Hvidtorn, *ogs.
Hagtorn c [hawthorn]; Hvidtj0rnba3r, Hvidtornbaar,
*ogs. Hagtornbaar n\ — buck ['ha bAk] prov Fjols n, ogs.*
Tosse, Taabe c; sorrow is making a _ of me. Kings-
ley, Westward Ho! I 136 T; .flnch > (Kirsebaar-)
kaarnebider, ogs.* Kirsebaarfugl c: Fringilla coccothra^^•
stes; -haw [ha- 'ha1] s dybtliggende Gaarde n, dyb Grav
eller Gr0ft c [hahaj; vi stamme, tale med mange
Hemmer og Hummer.
Hawick ['ha'wik] s.
hawk [ha k] s H0g c: Falco; -s will not pike ~s' een
den ene Ravn hakker ikke 0jnene ud paa den anden;
I'll make ~'s meat of him jeg skal lave ham t. Hakke-
mad; ware-! p vaar paa din Post I agt dig! as hungry
as -s, som Ulve, *som Hunde; be (or keep) between
~ and bussard, figurlig: blaese varmt og koldt; be
neither ~ nor buzzard vaare hverken Fugl eller
Fisk. hawk [ha-k] vi jage med H0g [paa at]; jage,
flyve paa Rov /- for food], snappe Bytte i Luften;
flyve; kredse, svaarme. Jvf hark! swallows ~ [flyver]
low; the swallows' bills snapped as they twined and
~ed above the pool; ~ at, ogs. slaa ned paa; the birds
are not bent so much on -ing for food as . . .; the aits
are green, and the swallows , over the stream; the
men would gladly have ~ed [kredset, svaarmet] awhile
round Margarita for another pearl prise. Westward
Ho! II 42; ~ to and fro like swallows; ~ up and
down, hawk [ha-k] v harke. hawk s Harken c. hawk
[ha'k] vi sjakre; he asked me whether I meant to ~ in
London or not? hawk vt h0kre (. . . drive Gadehandel,
sjakre) med; raabe med; udraabe; to travel over the
Kingdom, -ing her for [og udraabe hende som] a
daughter of a marquis. Meredith, hawk [ha k] s
Kalkbraat n [plasterer's -.]; berries [-b(o)riz] Fugle-
kirsebaar, *Moreller: Prunus avium; .berry, ogs. Hseg
c: Prunus padus. hawker ['ha'ke] sp H0gejaager;
mere Sjakrer, H0krer, (vandrende) Gadehandler cr
Jew ~ Sjakrej0de c.
Hawkesworth [ha'ksweb]. Is. John ~, Essayist f 1773.
Hawkeye ['ha'kai] : the ~ State, 0genavn til Iowa.
hawking ['ha/kin] H0gejagt, Falkejagt; Sjakren
(*Sjakring), Gadehandel c.
Hawkins ['ha'kinz] s.
hawkjmoth ['ha-kma(-)b] ent Tusm0rkesvaarmer c:
Sphinx; ~~iiut ^ Jordn0d: Bunium bulbocastdirunt
s. flescuosum; — owl H0geugle, *Fjeldugle, Krakugle :
Surnia funerea (s. nisoria, s. itlula); — weed ^ H0ge-
urt, *Svaave c: Hieracium.
Haworth ['ha'wab, 'heHvab] s.
hawse [hi'z] s & Klyds n; Kaattings Visning c fra
Klydsene; clear ~ klare Kaattinger pi; an open ~;
freshen [friske i] the _; come athwart his ~, flgur-
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] bat; [ft-] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hwrt; [a] inner;
haw
441
hea
lig: komme paa tvsers (el. i Vejen) for ham. hawse vt
git hale [haul]; hejse [hoist}. Jvf half '-hawse! this will
_ [hale] the ship over to Morlaix. J. F. Cooper, The
Two Admirals 239 T; half -hawse his foresail. The
Globe 4. 8. 1893; —bolsters Klydsforing c. hawseful
[-ful] : ride - & ride Klydsene under. hawse|hole
Klyds, Klydshul n; he had entered by (or crept in
through) the _s, tjent sig op (til Officer) fra Matros f;
-hook Klyds(bov)baand, *Klyds(baug)baand n.
hawser ['ha'za] J> Pertline, Trosse c, mindre Kabel-
tov(*taug); — bend & Helling c; — laid trosseslaaet,
kabelslaaet. hawsejtimber, —tree & Klyds-Trse,
-T0mmer n.
hawthorn ['ha'pa^n] ^ Hvidtjorn, Hvidtorn, *ogs.
Hagtorn: Cratcegus oxyacantha. Hawthorne ['ha--
pa>an]. Isser Nathaniel ~, amerikansk Forfatter f
1864.
hay! [he«] ent ej ! *hvad? [hey]; hvad? [eh], hay
[he1] s Hegn, Gserde; Net n, isser til Kaninfaugst. Git.
hay [he1] s Tur c, i Dans [hey]. Git. hay [he1] s H0
n; make ~ bjserge H0, h0e, *ogs. heie; make ~ while
the sun shines, figurlig: smede, mens Jaernet er varmt;
make ~ of \- g0re Kaal paa. hay vi bjserge H0, h0e
(*ogs. h0ie), t0rre (*t0rke) H0; when farmers have done
-ing, er fserdige med H0bjfergningen (*ogs. H0onnen);
asthma H0feber; -basr si Fruentimmer n, Kviude c;
-band H0baand, Vridebaand; — cock H0stak (p.Marken),
*H0saate c.
Haydn ['he'dn, 'haidn] s.
hay | fever H0feber; .-field (H0)mark, *Slaat c. hay-
ing H0bjsergning, H0en, *ogs. H0iing ; om Tiden: H0-
bjserguing, *ogs. H0onn c. Jvf vi hay! „ weather H0-
vejr. haj | kicker H0spreder c; — loft Slyde c, H0-
steenge, ogs.* H01oft n; — milker H0-Spreder, -Vender c;
— making H0bJ8ergning c, &c. Se haying! - season
H0bjsergningstid, *is. H0onn c. Haymarket ['heima^kit],
En Gade i London. hay|rick lang H0stak; stack H0-
stak.
Hayston ['he'stan] s ; Frank -, Laird af Bucklaw, i
Scotts Bride of Lammermoor.
Hayti ['he'ti] Haiti n. Haytiau ['heHjan] a haitiausk;
Haitianer c; haitiansk n.
hayward ['heiwa^d] (Landsbys eller Sogns fselles)
Hyrde, *G]seter c.
hazard ['hazad] s Tilfaelde ; Vovespil n, Risiko; Fare;
sp Hasard c, Lykkespil n; -s of the sea Farer p. Seen,
S0farer; the ~ of ...ing det vovelige (el. risikable)
i at, Risikoen ved at; a losing -, i Billard: en Asperto,
ogs.* en Forl0ber; gain a -, i Billard: g0re et Sviu
(*en Gris), *ogs. grise; make a losing (red) _ for!0be
sig (g0re den r0de Bal); run the - risikere (el. vove)
det; at (a) _ paa Lykke og Fromme, paa Maa og Faa
(*paa Maafaa); at the - of his life (of a tumble) med
Fare for sit Liv, med Livsfare (med Fare for at tumle
ned); play at ~ spille Hasard. hazard ['hazad] vt vove,
ssette i Vove, risikere. hazard vi vove det, vove noget,
10be (*ogs. staa) en Risiko. hazardous ['hazadas] vovelig,
risikabel, hasarderet, *ogs. hasardi0s.
haze [he'z] s <J, Disighed, Dis c; when a ~ is on i
disigt Vejr; there was a _ det var disigt (Vejr). ha/e
[he*z] vt F konfundere, *ogs. fortulle, en underordnet
ved modsigeude, uu0dige og forvirrende Paalseg; J,
skibmande med (Folkene &c); amr F drille, *ogs. erte.
hazel ['he'zl] s ^ Hassel c: Corylus avellana. I
Smstgg. tit: N0dde-, f. Eks. - hedge, hazel a n0dde-
brun; -.grouse, — hen Hasselh0ne, ogs.* Hjserpe c:
Bonasia silvestris.
Hazell ['he*zl] s; -'s tit forkortet for Js Annual.
hazelly ['he'zl i] n0ddebrun. hazel-nut Hasseln0d.
hazimss ['benzines] Disighed; fig Omtaagetbed c.
Hazlitt ['hazlit] s.
hazree ['hazri ] anglo-hind Frokost c [breakfast].
hazy ['heizi] is. <£, diset, disig; fig taaget, ubesternt,
svsevende; fig f omtaaget, *ogs. aukommen [disguised
in liquor]; dum, p* ogs. korket; an uncle from whom
he had but the haziest of expectations.
H-bone ['eH/boun] Halestykke n [aitchbone, edgebone
he [hi-, svagt (h)i] pron han; F & P den, det [it]; -
that, ~ who den som; - [den] must be blind that . . .;
who's ~? i Skolespr. : hvem er'n? I'm - det er mig,
min Tur; shut him [o: the door] up well! luk'n godt
i, igen ! I've got him F & P JeS har'n: den s0gle
Genstand. he [hi-] s Han c; the he's and the she's.
1. head [bed] s Ho ved, F Hode, i flere Tilff; F
Frimserke; sp Gevir n\ Knap, p. Stok, p. Mast; Bue, p.
Vugge; Kalesche c, paa Vogn [top]; Hovedgserde n [~ of
a bed] ; Hovedende c [~ of a grave] ; fig Overhoved,
Hoved n; Leder; univ Forstauder, Rektor [. of a
college]; ^ Tete; Front; 0verste Ende c /_ of the sofa,
of the table] ; agr H0ved, Kvsegh0ved, Stykke Kvseg,
N0d, p* Naut n; Kilde, Begyndelse c, Udspring; Fald
n, Faldh0jde; Vandmsengde [a good - of water]; Bund
[~ of a bay, of a cask]; Afdeling; Rubrik c; Punkt,
Moment; Skum n, Skumkam ; Skumhat, paa 01;
(Fejers) Lodb0rste; J, Staevn; Gallion c [figurehead].
Jvf arrow __ , drum — , ear, front, mill __ , nail, shoulder,
tail! a - of birds sp en Fuglebestand; the ~ of the
expedition Ekspeditionens Fortrop el. Tete c; a _ of
game en Vildt(be)stand; a - of hair (Hoved)haar n;
one pound a (or per) ~, pro persona, pr. Mand, F Pr-
Snude, a patrol and - ^ Patrouille m. Spids; ~s, you
win, tails, I lose Krone, De vinder ; Plat, jeg taber :
De vinder i begge Tilfaelde ; be - and ~ sp vaere jaevn-
sides; I'll bundle you out ~ and heels F JeS vil fure
(*skydse; dig ud sans fafou; blow ~s and points, om
Hvaler: sv0mme hid og did (el. i alle Retninger),
spr0jtende og blaasende; lie (at) ~s and points ligge
saaledes, at den enes F0dder vender t. samme Kant
som den andens Hoved, *ligge tilf0ttes el. andf0ttes
[lie ~ and tail] ; there they (the whales) lay, at -s
and points, like a lot of overgrown herrings. Boy's
Own Sea Stories 242; -,* and posts ^ Hugning c
paa Hovedstok1; moor - and stern & fort0je for og
agter, sviuebinde; neither _ nor tail hverken nugget
eller stukket, ogs.* hverkeu Fugl eller Fisk fig; -s
below there! varsko dernede! se op! *ogs. fald under!
borism is attaining a _ [har udviklet sig i en Grad]
it never reached before; as many ~s, as many wits
saamange Hoveder, saamange Siud; how's her ~? &
hvorledes ligger den an? a sea with what sailors call
a 'head' [Skum] on it struck us; gather - sarnie Styrke;
udvikle sig; when he gets his ~ naar man giver den
(fig ham) T0mmen el. T0mmerne, naar den (fig han)
faar T0mmerne; he's got no - han har ikke Hoved;
it gave me a - next morning F Jeg havde T0mmer-
msend Dagen efter; I gave him [o : the horse] his ~ jeg
gav den T0jlen (el. T0mmerne, T0mmen); he was
given his - too freely, isser fig ban blev k0rt i for slappe
T0jler, han fik f. lang T0mme; have a (good) ~ for
1 the usual lemon- cutting, "heads and posts",
and other contests [at the royal military tournament].
The Standard 25. 5. 1893.
hate; [o»] so; [al] J; [au] out; [8] the; [b] thiu; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
hea
442
hea
have Hoved (el. vaere anlagt, *ogs. vsere falden) for;
have a good . for localities (names) have megen
Stedsans (vsere god t. at erindre Navne); you must
keep your _ De raaa ikke tabe Hovedet, De maa be-
bolde Fatningeu; knock out both ~s [Bunde] of a cask;
the Son of Man hath not where to lay his head, bar
ikke del, hvortil ban kan haelde sit Hoved; lay (their)
.s together stikke Hovederne sammen; make _ rykke
frem; make ~ against (med Held) byde . . . Spidsen;
make _ upon distancere, J> ogs. hale f ra . . . ; one
"head" [et Frimaerke] suffices when your epistle isn't
over an ounce in weight; take the ~ tage Teten; ile
foran; turn on a full _ of steam dmp saette fuld Damp
l>aa. Styret af Praepositioner : a lecture above
the -s of [som ligger f. h0jt f. ] the audience; at the .
of, is. i Spidsen for; at the -s of fjords (of the lake;
of the Mediterranean) i Fjordbundeue (v. Indseens
Bund, *ogs. ved Enden af Vaudet; v. Middelhavets
Bund, inderst inde i Middelhavet) ; appear (or stand)
at the . of [staa 0verst p.] the list; be at the _ of
[sidde overst i] his class; the enterprise of which he
tvas (put himself) at the _, som han stod (stillede sig)
i Spidsen for; was returned at the ~ of the poll valgtes
m. st0rst Stemmetal, m. flest Stemmer; stand at the ~
of, ogs. staa 0verst af, blaudt; stand at the ~ of the poll
have (. . . faa) flest Stemmer; be (trimmed) too much
by the ~ J, vaere forlastet, ligge p. Nsesen; shake from
_ [Isse] to foot; add up (count) in their ~s, i Hovedet;
she has got it in her ~ fhar sat sig i Hovedet] that . . .;
speak in the - rale i Fistel, i et b0jt Register. Jvf
head-voice! the liquor soon got into his ~ (their _s),
steg ham (dem) snart t. Hovedet; put ideas into their
_s [saette dem Ideer i Hovedet] of which they could
only grasp half the meaning; what on earth puts it
into your _ [bringer dig p. den Tanke] to go to Ire-
land?; he took into his ~ [satte sig i Hovedet, fik det
Indfald] to . . .; of his own ~ paa egen Haand; af sit
eget Hoved [out of his own -] ; the pistol may go off
of its own ., af sig selv; he is off his ., ikke rigtig i
Hovedet, F ikke rigtig ; go off his - F gaa fra For-
standen, blive forstyrret i Hovedet; he fell out of a
window on his -, paa Hovedet; on that _ om (el. paa,
i) dette Punkt; hvad det angaar (. . . angik); out of
his - fra Forstanden; out of his own ~ for egen Regning,
selvstaendig, *ogs. af sit eget Hoved [by his own idea
or invention]; get (or put) that (idea) out of your J.
slaa det af Tankerne ! F lad den Fugl fly ve ! over the
~(s) of, ogs. for h0jt for, ud over Hovedet (pi Hovederne)
paa; (hen) over Hovedet paa, m. Forbigaaelse (el. Til-
sidessettelse) af, uden (at tage) Hensyn til . . .; he was
put over my ~, sattes over mig; bring the affair to
this . lade Sagen udvikle sig derhen; opnaa dette Re-
sultat; come (or draw, gather) to a ~ modnes, blive
moden; om Misforn0jelse (*ogs. Misn0ie) &c: tilspidse sig;
draw to a _, ogs. sammenfatte, resumere; vi ogs. samle
sig; go to _ saette Hoved; salad goes to - by the middle
of May; appear with their own .s, med deres (*sit)
naturlige Haar.
2. head [bed] vt anf0re, gaa (. . . staa, stille sig) i
Spidsen for; gaa (. . . komme) foran el. forud for; sp
stikke [sin Makkers Kort, his partner's card}; over-
skrive, give til Overskrift; staa 0verst blandt; staa f0rst
1. 0verst) paa [en Liste a list}; ssette Hoved paa
[Knappenaale pins]; bunde fen T0nde a cask] ; rette,
styre, vende [en Baad mod Land a boat towards the
shore]; vaere imod; gaa rundt om Bunden af el.
Kilden til; a mast that .s itself J, en Mast uden
Topvanger; an article ~ed ... en Artikel overskrevet
(el. med Overskriften) . . . ; >ed by a band m. Musik i
Spidsen; _ the procession gaa forrest i (el. gaa i Spid-
sen f.) Toget; the wind ~s the ship (us) Vinden er (vi
bar Vinden) stik i Staevn ; - the table sidde everet
(. . . prsesidere) v. Bordet; ~ him back drive (el. tvinge)
ham tilbage, lade ham gere belt omkring (*helt om);
the ship was directly ~ed for it Kursen sattes straks
derpaa; _ off (komme foran og) afsksere; standse, stoppe
[en 10bsk Hest a running horse]; komme i Fork0bet;
fig forhindre, hindre, forpurre [en Plan a scheme],
3. head [bed] vi vende; om levende Vaesen : stile,
styre, tage Kursen (el. Vejen), hst staevne [til, henimod
for, towards; paa at]; om Vej : fere, gaa; J;, holde,
ligge (an), staa, styre, staevne; fig have sin Kilde el.
Oprindelse, udspringe; agr ssette Hoved [go to head];
~ing [anliggehde] course; how does the ship ~? hvad
ligger den an? - across the grounds; the Fore and
Aft .ing back bore with them [da ... gjorde belt om
(el. vendte), rev de med sig] their officers; you should
_ for [holde i Retning af, tage Kursen til] the Fields;
the girl reappeared, steadily ~ing northwards, in a
northerly direction; ~ up & styre, ligge; we'll ~ well
up <t, vi vil komme godt op til Luvart. headache
['hede'k] Hovedpine c; have a (or the) . have Hoved-
pine. headachy ['hede'ki] a med (el. som bar) Hoved-
pine; he awoke ~ and feverish; he is constantly
ailing, like a delicate ~ woman, head] band Hovedbaand,
ogs.* Pandebaand w; Kapital c, paa Bogbind; — beetler:
the - R Manden f. det Hele (p. Vaerksted, i Forretning),
f0rste Hane (i Kurven), f0rste Hand c [the bully of the
workshop &c]; — boy Duks, Nummer et (*en), *ogs.
Supremus c; — braces & For(r)ebraser; — clerk Fuld-
msegtig c; cook Overkok; Overkokkepige, *ogs Over-
kokke; - and bottle-washer, i Sp0g: Enepige c; — cringle
<£, Nokl0jert; dress Hovedt0j w, Coiffure c; — earing
& Nokbsendsel. header ['heda] Hovedssetter; i Knappe-
naalsfabr: Vippe; i Muring: Kop, Binder; i Vandbygn:
Kop, Kopfaskine, Bendfaskine; mech Samlingskasse;
agr Aksklipper; F Dukkert c, *ogs. Stup1; F & P
(hovedkulds) Fald, Plump, *Det, Stup n; take a ., ogs.
springe ud p. Hovedet, *ogs. stupe (i Vandet), prov
stikke; he took a sudden - [faldt (. . . kastede sig) p.
Hovedet, slog en Kolb0tte] right over my prostrate
form, head | fast ^ Fortrosse c; — first ad paa Hovedet,
*ogs. hovedstupes; —gear Hovedt0j n, Hat&c; Forrig
c. headily ['hedili] ad raskt, ubesindig. headiness
f'hedines] Raskhed, Ubesindighed; Egensindighed^ Stri-
dighed, F* ogs. Stridhed c. heading ['hedin] s bl. a.
Hoveddannelse, Hovedsaetning c; Hoved n (paa Kappe);
fremstaaende Rynkning over en S0m; min Strsekke,
(lang) Stoll(e), (horisontal) Drift; (Rakets) Forsaetning;
Overskrift, Titel c; Hovedord, Titelhoved n; Bundstave
c, ogs.* Bundstaver pi, Bundstav c coll, til T0nde;
& anliggende Kurs c [. course]; — axe Retter-0kse,
*-0x; —block Skarpretterblok ; —course Kopskifte.
Jvf heading course, ovfr! —machine agr Aksklipper c;
—tool S0rn-Jsern n, -Klov c. head la ml I'hedland]
fremspringende Pynt, Odde c, Naes n; agr Forpl0jning;
Agerkant, Agerren c; —ledge J, Lugekarm c [coaming].
headiest* [-les] hoved!0s. Ogs. fig. head|light railw
For(end)lampe c; —line is. Titellinie; -long ad paa
Hovedet, bovedkulds, *ogs. hovedstupes; fig hoved-
1 Nowadays (ogsaa) a theatrical expression for any
supposedly daring jump of hero or heroine in sensa-
tional dramas. Hotton, The Slang Dictionary.
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [&•] fall; [4] hot; [A] hut; [&] hwrt; [9] Inner;
hea
443
hea
kulds, ubesindig; the Sphinx threw herself ~ from the
Citadel; -man Formand, ogs.* f0rste Mand, Ferstemand,
H0vedsmand c, Hoved n; & (Sjover-, *Sjauer)formand,
*ogs. Kamerat c [labourers' ~J; the _ of a village;
-master ['hed'ma-sta] F0rstelserer, Bestyrer, Rektor;
Oldermand c; -mastership Bestyrerpost c, Rektorat,
Rektorembede; Oldermandskab n; — money Betaling c
per Hoved, Gratiale n, for hver Fange, f. hvert hvervet
Mandskab &c; for each of whom [recruits] he [the
serjeant] receives-. J. Payn, Some private Views 112
T; the crew did not, however, obtain their prise-money
and share of the ~. Marryat, Midshipman Easy 383
T; .most [-moust] forrest; Isengst forud; — on ad med
Boven (*Baugen) foran; keep her „ to [med Boven t.] the
seas; over-heels ad hovedkulds; go (or turn) ~ slaa
eu Kolb0tte; --piece Hovedstykke n (af Rustning);
Hjaelm c [helmet]; f Hoved n, Hjernekasse c; _-pump &
Gallionspumpe; quarters Hovedkvarter n; ved Felt-
man0vre &c ogs. Overledelse c; the - was (or were)
established there; —rails <£, Gallionsrsekker; F Taender;
--rope & Ligtrosse c; Overlig n; — sails Forsejl; --sea
Stampes0, Nseses0; sera IT hind & J> Principal, Bas,
Opsynsmand c; --shaking Hovedrysten c; with many
-s med mangen (en) Hovedrysten. headship F0rer-
stilling c, Chefskab, F0rerskab n\ the ~ of Christ
Kristus som Kirkens (eneste) Hoved; both being rivals
for the - of the tribe, headsman ['hedzman] Skarp-
retter, B0ddel c; beneath the ~'s stroke, head {spring
Kilde c, Udspring n; —stall Hoved-Stol c, -Lag n;
stick typ Kapitalsteg; ~ of a staysail & Spredholt
c i Faldshorn af Stagsejl; -stone Hj0rnesten; (opret-
staaende) Gravsten; --.strong (gen)stridig, p staedig,
*ogs. strid. Jvf mule! voice J^ Falset, Fistel c.
Jvf (speak in the) head! waiter Overkellner; wall
F10jmur, Vingemur, Landpille c, *ogs. Landkar n;
-_waters Udspring; Hovedvand(*vas)drag n; -way Fart
(forover); fig Fremgaug; arch H0jde c; min forbere-
dende Arbejde n; fetch ~ komme i (el. begynde at
skyde) Fart; make ~ skyde Fart, skyde over Stsevn;
fig komme afsted; komme videre, g0re Fremskridt; the
fire had made such -, havde grebet saaledes om sig,
faaet saadan Overhaand; --wind Modvind; —work
Tankearbejde [brain-work], heady ['hedi] egensindig,
genstridig, *ogs. strid [headstrong]; stserk, *ogs. strid,
om Str0m; ubesindig [rash]; berusende, som stiger t.
Hovedet; ~ wines hede Vine.
heal [hi 1] vt hele, Isege, bringe t. at gro; prov tsekke,
is. med Skifer. Jvf hele! ~ed, *ogs. grodd; -ing blade
$ (glat, stor) Vejbred c, *Groblad, Lsegeblad n: Plan-
tago major; Husl0g, Semperviv c, *Tag]0v n: Semper-
vivum tectorum. heal vi (til)heles, Iseges, gro; - over
or up (til)heles, gro (igen). healable ['hrlabl] som kan
Jieles el. Iseges. heal-all ['hi •!&•!] $ Baldrian, *Vendel-
rod: Valeriana; Rosenrod, *Haarvoxtr, Sm0rbuk c:
Sedum rhodiola.
healds [hi Idz] pi Syller, i Vsev [heddles]; lowering _
Forkamme, Grundskafter, Grundredskaber.
healer f'hi'la] Lseger, Lsege; Laegedom c; time is the
only -, Laegedom. healing ['hi lirj] a Isegende; the ~
art Lsegekunsten; _ gold Betaling c for «Kongestr0get»,
f. Kongens Ber0ring af Kirtelsyge.
health [help] (god, godt) Helbred c & n (*Helbred
c), Sundhed, Helsen: Skaal c, Velgaaende n; (to) your
good -! Deres Skaal! p. Deres Velgaaende! t & prov*
Singgott ! drink ~s drikke (el. udbringe) Skaaler, F
skaale; drink (or give, propose) the _ of drikke (el.
udbringe) en Skaal for; give the - of the King udbringe
Kongens Skaal ; here's a ~ to . . .! (en) Skaal for . . . !
in ~ ved (god) Helbred, ved Helsen, rask, frisk; men
in ~ raske (ogs.* friske) Folk; if I am spared and in ~
hvis jeg lever og bar Helsen; be in delicate (or failing,
weak) -, ogs. skrante, F Pylre, hive, *skrante, F vaere
hanglesyg; in good (the best) _ ved god Helbred (i
bedste Velgaaende); in perfect ~ fuldstseudig rask,
fuldkommen frisk, frisk og rask; another glass to the
- of, paa NN's Sundhed. health [help] vi sc drikke
Skaaler, skaale. Healtheries ['helbariz] F Sani-
tets-; _ Exhibition. Jvf Colinderies! healthful ['helpful]
sund: frisk; god f. Helbreden. health-giving suud,
helbredende, helsebringende ; the ~ and nerve-bracing
change so necessary for . . . healthily ad sundt.
healthiness Sundhed c. health | officer J> Karantsene-
betjent c; — resort Kursted; Sanatorium n; mountain ~
H0jfjeldssanatorium healthy ['helpi] sund; a ~ climate,
employment, exercise, situation.
heani [hi m] vet Efterbyrd, *ogs. Efterl0sning c.
heap [hi p] s Dynge, Hob (*Haug), Bunke; Svaerm;
Masse c; (a) ~ opr. bl. engelsktalende Indianere : meget,
mange, *F mye amr; I like him a ~ jeg holder
grumme (el. svsert) meget af ham; that's ~s P det er
mere end (el. rigelig) nok; -s of F Masser af, en
Masse, *ogs. en Braate; it'll do him -s of good, over-
maade godt; make ~s of money *ogs. tjene stygge (&c)
Penge; we saw -s of people, en Masse Mennesker; by
(or in) ~s i massevis; all in a ~ i en Hob, *i en Haug,
i en Vase; fall down in a ~, ogs. med Entalssubj :
falde t. Jorden som en Klump, i en Bylt; sitting in a
_, paa Hug, sammenkr0ben; tumble him, in a ~, om-
kuld, overende; pitch the torches into a ~ kaste Fak-
lerne i Bunke; they were all of a ~ de laa i en Hob,
*de laa i Haug; be struck all of a ., is. staa som
himmelfalden el. tilintetgjort, gaa bagover; be struck
of a - with ecstasy, is. gaa bagover af Henrykkelse1.
heap [hi-p] vt ophobe, opdynge, sammenbunke [. on,
~ up]; fid over0se. Jvf itch! ~ed, ogs. topmaalt, top-
pet; ~ the measure maale m. Top (*ogs. med Haug);
fig Itegge Topmaalet til; ~ed measure Topmaal; the
benefits (favours; humiliations) you have ~ed upon
her, hvormed De bar over0st hende; -ing [overesende]
her with every perfection of body and mind; he ~ed
himself with all manner of superfluous reproaches.
heapy ['hi-pi] a liggende i Hobe (*Hauge), dyngevis
liggende.
hear [hia] vt here [om of]; jur afh0re [Vidner wit-
nesses, evidence]; behandle [en Retssag a case]; h0re i
[Lektierne the lessons]. Jvf acceptance, from, last!
I'll - your catechism jeg vil h0re dig i Katekismen;
- their lessons herself selv h0re dem i Lektierne; we
haven't -d all F vi er ikke fserdige m. den Sag; but
she wouldn't - it men derom vilde bun intet h0re;
what's this I -? hvad er det jeg h0rer? I - that he is
dead; I have ~d say (or it say, it said) that ... jeg
bar h0rt sige, at . . .; she had -d speak of [tale om]
the sea; they cannot be ~d to say [man kan ikke tage
f. gode Varer, at de siger (*de kan ikke h0res m. at
sige)] anything against the written document to which
they have become parties; make himself (or his voice)
~d skaffe sig 0renlyd, trsenge igennem Ogs. fig; ~
out or through h0re t. Ende. hear vi & abs h0re
1 But it's hard for a young chap o' my build to cut
traces from [overhugge Forbindelsen med] the world,
th' flesh, an' the devil all uv a heap, paa en Gang.
Kipling, Life's Handicap 74.
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [J>] thin; [f] sfce; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9]
hea
444
hea
[om of]; . as hog in harvest lade det gaa ind af det
ene 0re og ud af det andet; they ~ so her (. . . der) er
saa lydhert (el. lydt); J have -d jeg bar h0rt det; I
did not . jeg h0rte det ikke; absent four years with-
out being -d front, uden at man herte (. . . bar hert,
havde hert) fra ham, <fcc; and he is ~d of no more
og der h0res ikke mere oni (el. til) ham; og dermed
er ban ude af Sagaen; but she wouldn't ~ of it
men derom vilde bun intet h0re. hearer ['hiara]
Tilh0rer; H0retelefon, Mikrofon c. hearing ['hiarirj] s
Herelse, *ogs. H0rsel; jur Afh0relse [af Vidner (of)
witnesses, (of) evidence]; Behandling [af en Sag (of) a
case], Forhandling [af, i en Sag (of) a case]; J^ Op-
farelse; H0revidde c, H0rehold n\ get (or have, secure)
a _ komme tilorde, blive h0rt, *ogs. faa Ordlyd; they
gave him a respectful ~, h0rte aerb0dig paa ham; the
hall is well adapted for ~ Lokalet er godt i akustisk
Henseende; in his - i bans Paah0r; saa ban h0rer (. . .
h0rte) det ; bring to a _ [til Opf0relse] the rest of the
series ;mwithin _ (distance) inden (el. indenfor) H0re-
vidde, p. H0rehold, saa naer at man kau (. . . kunde)
h0res; — trumpet H0rer0r n.
hearken ['ha akan] vi hst lytte; by ~ing to the voice
of his own heart.
Hearne [ho n, s.
hearsay ['hiase1] Rygte, Forlydende n; Omtale c;
by ~ rygtevis; af Omtale; people whom I never knew
except by ~, af Omtale; I have this from _ dette bar jeg
kun fra andre, dette ved jeg kun af hvad der siges;
speak on [efter] _.
hearse [ha's] Ligvogn c; — cloth Ligklaede [pall].
heart [ha-at] Hjerte w; Malm, *ogs. Malme, *Adel,
Al, Adelved, Alved, i Fyr (*Furu) & Gran [~wood], &
Kaerne, Kalv, i Tov (*i Taug); & Kaebejomfru, en0jet
(men ikke rund) Jomfru c. Jvf broken, eat, heavy, kind
(Adj), mouth, queen, shoe! -s, i Spil: Hjerter; ~ alive!
p retfaerdige Himmel ! du godeste Gud ! he was - and
soul (and mind) an engineer, var Ingeni0r m. Liv og
Sjsel; his _ was not in it bans Hjerte var ikke med;
ban lagde ikke sin Personlighed i det; my _ was in
my mouth (or shoes) mit Hjerte sad (mig) i min Hals;
his _ was in the right place ban havde Hjertet p. rette
Sted; two .s that beat as one to Hjerter og et Slag;
even sinful women have -s in them, bar et Hjerte i
Livet; how could you have the .? hvor kunde De have
Hjerte dertil? a teacher who has his „ [laegger sin
Personlighed] in the work; I had not ~ [Hjerte] to . . .;
/ wonder the wretch could have had (the) _ to [Hjerte
t. at. Mod t. at] come in here; what you have the „
[bar Mod] to see, you shall see; I had no ~ [havde ikke
Lyst (el. var ikke i Stemning) til] to look at any-
thing; it's enough to have one's ~ up p Hjertet vender
sig i Livet, det vender sig i En; keep (a good) _ holde
Modet oppe, vaere (el. blive) v. godt Mod, vaere uforsagt,
hst ikke forsage; lose _ lade Modet falde (el. synke),
tabe Modet; lose . and head tabe Mod og Besindelse;
lose his . tabe sit Hjerte, blive forelsket; recover .
faa nyt Mod ; set his . on ssette sin Hu til; slave his
~ out slide sig ihjel, arbejde sig fordservet, traelle
sig tild0de; speak his ~ sige sin Hjertens Meuiug;
take _ (of grace) skyde Hjertet op i Livet, tage Mod
til sig; fatte Mod; a man after my own ~, efter
mit Sind; at . i Hjertet; i Grunden; a Protestant
at .; good fellows at .; light at . let om Hjertet; sad
(sick) at „ tung om Hjertet (hjertesyg, syg om Hjertet);
the object at her . den Sag der laa hende p. Hjerte;
he had the welfare of the country sincerely at _
Landets Vel laa ham oprigtig p. Hjerte; get or learn
(have, know) by _ Isere (kunne) udenad ; 1 have (or
have got, I can say) it off by . jeg kan det udeuad;
from my . af Hjertet; language coming straight from
the -, fra Hjertet; in the . of [midt i] the foremast;
in (his) - i Hjertet; in his . of ~s i sit inderste Hjerte,
i Hjertedybet; find it in his _ kunne bringe det over
sit Hjerte, overtale sig dertil, nsenne det, p* orke det;
on subjects which were near his ~ om Ting der laa
ham meget p. Hjerte; be of good . vaere ved godt
Mod; in matters of the . i Hjerteanliggender ; I have
so much on my ., saameget p. Hjerte; it cuts me to
[skserer mig i] the » to think . . .; I felt it to my ~
of ~s, i mit inderste (Hjerte), i Hjertedybet; it went
to the young man's ~ (to both our -s) det gik Yng-
lingen (os begge) t. Hjerte; Faust's sad complaint
went straight to the .s of his hearers, gik bans Til-
h0rere lige til Hjertet; lay to - laegge sig p. Hjerte;
take it (so heavily) to ~ tage sig det (saa) naer, *ogs.
tage sig (saa) nser deraf; with all my _ af fuldt Hjerte;
m. st0rste Forn0jelse, hjertens gerne; ....ache [-e*k]
Hjertesorg c; — beat Hjerteslag w; Hjertebanken c;
I'm no stoic to go on seeing her week after week
without a ., uden Hjertebanken; — breaker Hjerte-
knuser c. Ogs. i Bet. Haarlok; — breaking hjerte-
knusende; — broken m. knust Hjerte, (dybt) nedb0jet;
— burn path Halsbrynde, i Slesvig: Braeudsel, ogs.*
Kardialgi, *Haubit, prov Brystve c : Pyrosis; burning
s Gaering, Misforu0jelse c, Misn0je c & n; Graemmelse;
Jalousi c; Nag n. Se heartburn! burning a som
ssetter (. . . bar sat) ondt Blod, misn0jevsekkende;
nagende; — colic sc Kolik, Mavekrampe c; — disease
Hjerte-Sygdom c, -Tilfaelde, -Onde n ; die of ~, af et
Hjertetilfaelde; ease Hjertefred, Sindsro c. hearten
['ha-9tn] vt git & hst opmuntre, *ogs. opmode; be ~ed
under affliction with his cheering speech, heart-felt
dybtf01t, hjertelig; ~ joy, is. Hjerteus Glaede; it will
give me ~ pleasure [det skal glsede mig hjertelig, det
skal vaere mig en sand Forn0jelse] to . . .
hearth [ha ^b; amr \ ha b] Arnested n, Arne, ogs.*
Skorsten, *Grue, prov Aare, Peis; p Kamiu c; dmp Fyr-
sted n; fig Arne c; fig Arnested w; light a fire on the
~ taende p. Skorstenen; plate Skorstensplade; — rug
Kamintaeppe w; stone Arne(*Grue)sten ; Stilsten, i
Masovn; Skuresten, prov* ogs. Stripselsten ; .stone vt
skure, pudse (m. Sten).
heartily ['ha nili] ad hjertelig, af Hjertet; kraftig;
eat ~ spise (hjertelig) godt; eat too ~ of tage f. stserkt
(el. rigelig) t. sig af; forspise sig paa. heartless ['ha<8t-
les] hjerte!0s. heart-rending hjerteskaerende. heart's-
ease ['ha^tsi'z] $ Gyldenlak: Cheiranthus cheiri;
Stedmodersblomst, *Stedmorsblomst, NatogDagc:
Viola tricolor, heartsick ['ha'atsik] hjertesyg, syg om
Hjertet. heartsome ['ha^tsam] a sc glad, munter.
heart|spasm path Brystkrampe: Angina pectoris;
..spoon is. sc Navle c [navel]; — whole m. belt
Hjerte, som ikke bar tabt (el. bortskaenket) sit Hjerte,
hvis Hjerte er frit; ..wood (i Fyr & Gran:) Malm
c, Kaerneved w, *(i Furu & Gran:) Malm, Malme, Adel
(-ved), Al(ved), Kjerneved, Godved c. hearty ['ha'ati]
a hjertelig; ivrig, virksom; kraftig, ogs. om F0de; frisk,
sund. Jvf hale Adj ! a _ appetite god Appetit, eater
Menneske n med god Appetit, *(som Prsed.-Ord ogs.)
flink i Madfadet, meal rigeligt Maaltid, wood sundt
Trae, worker En der arbejder strengt; (as) . as brandy
frisk som en Fisk. hearty; my ~, som Tiltale: min
Ven! *Ven(nen) min! isaer: minDreng! *Gut! that's
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [o'] hwrt; [a] inner;
hea
445
heb
all, my _/; all right, my hearties! heart-yarn ^
Hjertegarn.
heat [hi't] s Hede, Varme; G10dning c; met Ilseg,
ilagt Stof t. Smeltning; sp (enkelt) L0b, *Skeid, Skei n.
Jvf argument, dead-heat, give off! the ~s of the
tropics Tropernes Hede c; -s [Ophidselse, Gsering c]
and jealousies; one ~ expels another m. ondt skal
ondt fordrives; at one ~ i et Ilseg; fig i en St0bning;
Collins used to paint his slcies at one ~; during the
~s of June i Junivarmen; in ~ i Brunst, tyregal, *ogs.
0xen; hingstgal, *hestgal &e, vet; in the _ of action
or battle i Slagets Hede; to bring myself into _ for ret
(el. rigtig) at faa Varme (*Varmen) i mig. heat vt op-
hede; varme; fig ophidse; he had so ~ed himself han
var blevet saa varm; get ~ed, om H0 Sec -. tage Hede; _
the bath! varm Badet! ~ the body, ogs. virke hidseude
p. Legemet; _ red g0re r0dg!0dende. heat vi ophedes;
varmes; blive varm, *ogs. tage Hede [get ~ed]; the
wet mass will _ to some extent, but it will not fire, if
well pressed; a saucepan which was ~ing on the
flames; — apoplexy Hedeslag, Solstik n [sunstroke].
heater ['hi'ta] Heder, Varmer; met Fyrb0der, Ovnpasser;
(Stryge)bolt; amr (mindre) Ovn c1.
heath [hip] ^ Klokkelyng, *Bustelyng: Erica
tetralix; Hedelyng, *Bustelyng, R0slyng: Calluna
vulgaris; Revliug. ogs.* Krsekling: Empetrum nigrum
[blackberried ~]; (Lyng)hede, *Lyngmo c; bell Lyng-
.klokke; — bramble Blaabaer, Korbser, *Bj0rnebser n\
Rubus ccesius; — cock Urbane, ogs.* Aarhane: Lyrurus
tetrix.
Heath cote ['hi'pkat; 'hepkat] s.
heathen ['hi'Sn] s Hedning c; even among the ~,
blandt Hedningerne; the mission to the ~(s) Hedninge-
missionen. Heist uden s. heathen a hedensk; _ ages
Hedenskabets Tid c, hst Hedenold c & n; going in
state to the ~ woman's [ogs. Hedningekvindens] house.
heathendom [-dam] Hedendom(men). heathenish [-i/]
hedensk. heathenism [ izm] Hedendom(men); Heden-
skab:et). heathenize [-aiz] vt g0re til Hedning(er).
heathenry [-ri] Hedenskab n; began openly to murmur
at the cruelty and ~ of it, det grusomme og hedenske
derved. Kingsley, Hypatia II 168; the scolding,
which he deserved for his _. Kingsley, West-
ward Ho!
heather ['heSa] ^ is. sc (Klokke)lyng, &c; (Hede)-
lyng c, &c. Se heath! heathery ['hi pari] Hedebo(er),
*Moing c; Hedeparti, *Mostykke n, i Have, heathery
['heSari] a lyngbevokset, lynggroet; Lyng-; his _ couch
sit (&c) Leje i Lyngen. W. Scott.
heathlgame ['hi-pgeim] Urh0ns pi, *ogs. Aarh0ns pi.
Jvf heath-cock! — pea Jordu0d c: Latyrus tuberosus;
— pout. Se heath-cock! heathy ['hi'pi] lyng-bevokset,
-groet.
heating ['hi'tirj] a ophedende; varmende; fig ophid-
sende. heating s bl. a. Ophedning; Opvarming; Varrn-
K0rsel, -Gang, -L0bning c; steam . Centralopvarming;
- surface Hedeflade. heat|lightning Kornmo(d) c & n;
— rash Hedet0j n, *Hedeblemmer#Z; — stroke Hedeslag,
Solstik n.
Heaufort ['houfat] s.
heave [hi'v] vt 10fte, rejse; <£, hive; F kaste, hive;
_ the lead (log) J> hive Loddet (logge vi); ~ a sigh
drage et (dybt) Suk, twenty ropes' ends had been hove
1 I mindre Huse opvarmes Vaerelserne af en heater,
i st0rre derimod af en furnace, som staar i Kjselderen.
N. Morgenbladet 1897 Ekstranummer 15 [Dr. G roth].
at [til] her from the Ruby; ~ down J> hive (el krsenge)
over, t. K01haling; I bring it for proof — and he -d
on the floor the head; ~ out [hejse] a flag; . to the
ship <J, laegge bi; and the big spurs clanked as the
big men ,d themselves [rejste sig] up and drank the
Queen; ~ up [opgive] a design, heave vi haeve sig,
stige; b01ge, gynge, stige og falde, ssette D0nning;
arbejde, banke hajt, stige og synke, b01ge, svulme, F
gaa, is. om Bryst; k!0ge sig [«det bryder sig (inden)
i en»], ogs.* ville kaste op, *bryde sig; <£, hive; . away
[hive] on the capstan; -. in sight & komme i Sigte;
- to & dreje til, Isegge bi; ~ up F kaste op. heave s
Heevning; B01gegang, D0nning, B01gen; Arbejden,
B01gen, Svulmen c; Kast; (S0ens) Skub, St0d n (opad);
K10gning, *Brydning c; the ~s, isser: Lungepibning c:
Laryngismus paralyticus; a horse that has the ~s,
ogs. en Lungepiber [a roarer]; - of the lead & Lodkast.
heaven f'hevn] Himmel c. Se ascend! ~s, is. Him-
mel c, Himmelrum w; - on earth! Gud i Himmelen!
men du Fredsens! good -s/ F du milde Gud! *ogs.
du store min! so help me Heaven! saa sandt hjselpe
mig Gud! for Heaven's sake f. Guds Skyld; in , i
Himmelen; high in ~ or in the ~s h0jt p. Himmelen;
go to ~ komme i Himmelen, blive salig; the belief that
the Mahdi had been caught up to Heaven, var optaget
i Himmelen (*tilhimmels); — directed himrnelstrsebende;
af Himlen styret; — kissing. Sh. heavenly ['hevnli] a
(& ad) himmelsk; _ body Himmellegeme ; ..minded
gudfrygtig, from; — mindedness Gudsfrygt, From-
hed c, gudhengivent Sind n. heavenward(s) ['hevn-
wad(z)] ad tilhimmels, mod Himmelen ; look heaven-
wards.
heave-oflfering bibl (de hellige Tings) Opl0ftelse c.
heaver ['bi'va] Hsever; ^ Hiver c.
heavily ['hevili] ad tungt, &c. Jvf heavy! drinking
., tset; - [h0jt] insured; lose ~ lide svaere (. . . tunge)
Tab; had to be paid ~, h0jt; make him pay ~, klsekke-
lig; it rained ~, stserkt. heaviness ['hevinesj Tunghed;
Tyngde c, &c ; the ~ of metal Skytsets Svserhed c.
heaving ['hi virj] a is. b01gende, m. h0j S0gang,
gyngende «fec; arbejdende, svulmende, h0jt ban-
kende, &c.
heavy ['hevi] a tung; fig tung, svser; stserk [Regn
rain; Torden thunder]; om F0de: r0rig, tungt ford0je-
lig; om Jordbund: leret; F kedsommelig, kedelig, *ogs.
langtsekkelig; it was a ~ [kedelig] affair; _ amount
betydeligt Bel0b, cavalry, dragoons svaert Rytteri; si
V0egget0j n, *ogs. Vseggedyr pi, estimates spsendt
Budget n, spsendte Budgetter pi, fire (gale) svser lid
(Storm), line tyk Linie, losses svsere Tab, man (bl.
omrejsende Kunstnere:) Tragiker c, metal svsert Skyts
n\ svsere Projektiler pi, ordnance svsert Skyts, price
svser (el. h0j) Pris, sailer slet Sejler, sea svaer S0,
*ogs. Tungs0; Braads0, Styrtes0, *ogs. Skavl c, smoker
svser Ryger (*R0ger), type fed Skrift c, fede Typer
pi, wagers h0je Vseddemaal, store Summer (hvorom
der vseddes), wet si 01 n, wines tunge (*svsere) Vine;
_ at heart tung om Hjertet; the subject which was
(or lay) ~ at [hvilede tungt p.] his heart; - of foot
tung p. Foden; lie (or sit, weigh) ~ on hvile tungt paa.
heavy ad p tungt; tset, <fec [heavily]; drinking ~.
heavy s F svser Dragon, is. Officer c ved det svsere
Rytteri; — laden tungt ladet (*lastet); ..lipppd tyklsebet;
spar Tungspat [barytes]; --type fedtrykt, m. fed
Skrift; _ title-word or heading; ..weight sp svser (el.
robust) Bokser; svser Traver c. Mods, light-weight.
hebdomad ['hebdomad] Uge c. hebdomadal [heb'da-
fe'} hate; [o»] so; [ai] I; [au] out: [S] the; [p] thin\ [!} she; [3] measure; [n] siw^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
heb
446
hee
madal] syv Dages, bestaaende af syv Dage, ugelang; the
beauties who displayed their - finery [som hver Uge
udstillede deres (*sin) PyntJ at the parish church.
Scott, Waverley. hebdomadary ['heb'damadari] a
ugentlig. Se hebdomadal! s rel Ugehavende c.
Hebe ['hi'bi'] myth Hebe c; _ vases drikkeskaal-
fonnede Vaser.
Heber ['hi'ba] s.
Heberden ['hebadan] s.
hebetate ['hebiteH] vt sieve, hebetation [nebi'te^/an]
S10velse; S10vhed c. hebete ['hebi t] a s!0v, s!0vet.
hebetude ['hebitjud] Slevhed c.
Uebraic(al) [hi'breMk(l)J hebraisk. hebraically ad
paa hebraisk Maade o : fra h0jre t. venstre. hebraism
['hi bre'izm, -braizm] hebraisk Egenhed, Hebraisme;
hebraiserende Talemaade c. hebraist ['hrbre'ist, -braist]
Hebraeer, Hebraiskkyndig c. Hebrew ['hi'bru(-)] s He-
braeer c; Hebraisk n. Hebrew a hebraisk. Bebrewess
['hi'brues] Hebraeerinde c.
Hebridean [hi'bridjan] a hebridisk; s Hebrider c.
Hebrides ['hebridi z] pi: the ~ Hebriderne. Hebridian
[hi'bridjan] a & s. Se Hebridean!
Hebron ['hi bran, 'hebrdn] bibl Hebron n.
Hecate ['hekat(i-)] myth Hekate c.
hecatomb [hekatam, -tirm] Hekatombe c; slaughtered
~s around them bleed.
hech [hex] int sc aa pyt!; ih! *ja saa!; ak! _ man!
- airs I
heck [hek] (H0)hsek, (Foder)hsek ; prov (D0r)klinke;
prov Halvd0r [hatch, half -door J; Bugt, Af b0jning, i en
Flod &c ; Tenvinge, Vinge c, paa en Rok [fly, flier];
—berry [-bari] prov Fuglekirsebaer, *s0dt Kirsebaer n,
Morel c: Prunus avium. heckle f'hekl] vt hegle, &c
[hatchelj; is. fig gennemhegle; as Mr. G had reluctantly
to confess, under the pressure of Mr. Chaplin's per-
sistent heckling... heckle f'bekl] s prov sp Flue
/ hackle] ; prov Paatrsengenhed ; prov (ukaldet) Ind-
blanding c.
hectic ['hektikj a almindelig, saedvanlig; hektisk;
svindsottig; s hektisk Feber c.
hectogram (me) ['hektogram] Hektogram n, F* Hekto
c. hectograph [-gra'f] Hektograf c. hectograph vt hek-
tografere.
hectometer ['hektomi ta] Hektometer c.
Hector ['hektd9] myth Hektor c; you wear ,'s cloak
du betales m. samme M0nt (ogs.* Mynt) fig. hector s
Tyran, brutal Person c [bully], hector vt tyrannisere,
kujonere, *ogs. topride [bully]; vi optraede som en
Tyran; opf0re sig brutalt. hectoring ['hektaring] ty-
rannisk Optneden, Kujonering; brutal Opf0rsel, Bruta-
litet c [bullying].
Hecuba ['hekjuba] myth Hekuba c; on to .1 til
(Hoved)sagen !
heddles ['hedlz] pi S011er, Syller [healds].
he'd [hi'd] v han havde [he had]; han vilde [he
would].
hederaceons [heda'rei/as] ^ Vedbend(e)-, bestaaende
af Vedbend(e). hederiferous [heda'rifaras] a. Se heder-
aceous!
hedge [hedg] s Haek c, Hegn, Gaerde; fig Paaskud,
Skalkeskjul n [pretence, cloak]; sp ogs. Hest c som
giver Anlodning t. Vaeddemaal for & imod. Se 3. live,
low! hedge vt indhegne, iudgaerde [- in]; fig hegne
(om), indringe, indeslutte; _ a bet vaedde p. begge
Sider. hedge vi skjule sig, gemme sig, *ogs. gemme sig
bort, som bag en Haek; skulke. Shakesp.; si bringe sig
i Sikkerhed, salvere sig, *ogs. have sig undaf; F holde
sig en D0r aaben; sp si vsedde paa begge C . . . paa flere,
p. alle) Sider; ssette (Penge) p. flere Tal, i Hasard, &c;
si bestikke &c flere Personer (p. forskellige Sider); F
betfeiike sig, studse, faa Betsenkeligheder [~ and
hesitate] ; we saw the slop coming; and ~d at once;
when the man came to clip the ticket, he ~d, studsede
han; / do not ~ and hesitate at burning my boats;
they are eminently risky and disinclined to ~, in all
matters, not excluding money; _bill Buskhugger,
Hsekkekniv, Krumkniv c; .born lavsettet, af ringe
Herkomst; simpel; ubekendt, obskur; -hog ['hedg^h)ag]
(kortpigget) Pindsvin n, *ogs. Bustivel, Bustdivel:
Erinaceus; S0borre, ogs.* Igelkasr c, S0-^g, S0pindsvin
n, *Kraakebolle c: Echinus [sea _/; lawyer Vinkel-
skriver c; — marriage hemmeligt ^gteskab; — mustard
3j» vild Senep, ogs.* Hj0rneklap c: Erysimum; — pop-
ping (Drenges, *Smaagutters) Jagt i Gaarder & Haekke;
mindre (el. lidet) sportsmsessig Jagt c; priest Stodder-
prasst. hedger ['hedga] Haakplanter; Haekkeklipper,
Heekbeskaarer; F durkdreven Karl, snu (*slu) Raav, *ogs.
klog Man0vrist, fin Raev c, som vaedder p. begge Sider
&c. hedge|row ['hedgrou] Laahegu n, Haak c; — school
Friluftsskole, Skole under aaben Himmel, fordum i
Irlaud; tarvelig Skole; the naked _ children; -•sparrow
^ almindelig Brunelle, Graairisk, stor Gaardesmutte,
Vinternattergal, *j8eruspurv c: Accentor modularis;
—tavern Kippe c; writer (literser) Styverfaenger c.
hedging ['hedgirj] is. Indhegning; Haekkeplantning c,
Haekanlaag n\ (kloge) Manevrer pi, Man0vrering c;
—bill Buskhugger c, &c [hedge-bill].
hedonism ['hi donizm, 'hed-] Hedonisme c, den cy-
renaiske Skole: Nydelsen, det h0jeste Formaal;
Lysten, et ubetinget Gode. hedonist [-ist] Hedonist c.
hedonistic [hi'do'nistik, hed-] hedonistisk.
heed [hi'd] vt give Agt paa, agte, aense; never (you)
- such dismal reminiscences! heed [hi'd] s Agt, Op-
maerksomhed c ; he at first did not give you much ~
f'0rst aensede han dig ikke stort; have a - what you
do! se til hvad De g0r! agt Dem! pay (no) ~ to (ikke)
aense, (ikke) laegge Maerke til, (ikke) give Agt paa (lade
uaenset); take _ tage sig i Agt, agte sig. heedful ['hi'd-
f(u)l] agtsom, opmaerksom; varsoni; you must be ~ in
such things; , of [som tager Hensyn til givne] advice.
heedless ['hi'dles] ligegyldig [for of], som ikke aenser
[det of it], uden at aense [det of it], heedlessly ad
ligegyldig, uden at aense det (el. noget <fcc); hen i Vejr
og Vind, *ogs. i Hyt og Veir.
heehaw ['hi 'ha-j vi skryde, som et ^Esel [bray].
Thackeray.
heel [hi'l] s Heel, i forskell. Tilff.'; Slutning, K0, F
Slut, Tamp; Rest; Skalk, Skorpe [~ of a cheese, of a
loaf]; & Underende, Rodende; J> & dmp Hael; J> Sling-
ring; *!, Kraengning c [heeling]; ~s bl a. vet Dragter,
p. Hov; the - of a Dutch cheese; the _ of a discussion,
of a session; the ~ of a keel, mast; cool (or kick) his
~s F vente; antichambrere; J was left to cool my -s
upon the steps man lod mig rolig vente p. Trappen
el. udenfor; that may give us the ~s of her [det kan
1 ogs. af en Haand. F. Eks. Strickland sat with
his chin in the heel of his fist. Kipling, Life's
Handicap 218. — Hertil Whitney, Cent. Diet: (the
heel of the hand). The prominence formed at the
inner side of the hand with the wrist, when the hand
is strongly bent backward; that part of the hand
which corresponds to the heel as the palm corresponds
to the sole.
[a- i- tr] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trylistavelse; [ft] hot; [&•] fall; [ft] hot; [A] hut; fo'] hurt; [a] Inner;
hee
447
hei
give os Fordelen fremfor den, lade os sejle fra den]
in light winds; the ship gave a _ [krsengede] to port;
go ~s over head falde hovedkulds (ned), gaa p. Hove-
det; have the -s of gaa (. . . dampe, 10be, sejle) fra,
agterudsejle, distancere; hunt ~ (or the ~ scent) jage
p. Bagspor (*Bagfod); kick up his ~s F springe og
danse; pick up his -s tage Benene p. Nakken, *ogs.
tage tilbens; your head won't save your -s F hvad man
ikke bar i Hovedet; maa (*faar) man have i Benene;
show the (or take to his) ~s tage Benene paa Nakken,
sm0re Haser, fsegte med Hselene, *ogs. tage tilbens,
tage Benene fat, prise Lseggene, bruge Harevserget (el.
Harens Gevser); his stockings are about his ~s bans
Str0mper hsenger i Aal, ban sselger Aal p. begge
Ben; be at the ~s of, i Hselene paa; be at the ~ of the
hunt komme helt ude i Jagtens Ke; fig komme belt
ude i K0en (el. i Tampen), vsere ganske agterudsejlet;
I'm at the ~ of my service, Isengst nede i Etaten ; be
down at ~(s), out at (the) ~s have Huller p. Str0mpe-
hselene; fig vsere (kommet) rent p. Knseerne, *prov
vsere nedfor; follow him at ~, follow hard on his ~s,
be (or tread) closely on his ~s f01ge ham lige i Hselene,
f01ge lige i Hselene paa ham, F f01ge ham Hak i Heel;
lay him by the ~s ssette ham bag Laas og Slaa, ogs.*
tage ham v. Vingebenet, *ssette bam under Laas (og
Lukke), ssette ham bag Laas og Mur, slaa Klo(en) i
ham; come (down) to ~ sp gaa bag ved, *gaa bag;
fig falde tilfode, falde tilf0je ; it will be well to teach
the dog to come to ~, and to keep there; unless
trained to come to ~, a dog is worse than useless.
heel [hi-1] vt ssette Hsel(e) paa el. i; ssette H8elflik(ker)
under, flikke; sp vsebne (Hane) m. Sporer; awrvsebne1;
<£, krsenge (el. leegge) over; boots toed and ~ed; the
swell ~s her slightly, heel vi hive (el. krsenge) over,
laegge sig over [ogs. _ over} ; git danse ; sp gaa bag
ved, *gaa bag, om Hund. Is. i Jmperativ : gaa bag ved
&c! —ball (Skomagers) Voksstykke n, *ogs. Voxbete
[cobbler's -, blackball}; Clicheballe c, til Pr0veaftryk
[dabberj; cobbler's ~ is useful for the purpose of
straightening gut. heeling is. &, Kraengning; Kluns c,
paa Stnng [eight-squares]; ~ error Krsengningsfejl.
heel | lashing Surringsstrop, Surring c til Rodende af
Klyver- eller Jagerbom; peg Hsel(e)pind; --piece
Hselstykke, i Rustning; Kappelseder; ^ Sk0dningskn0e
n; fig Slutning, f Slut, Tamp, K0; Rest c; piece vt
ssette nyt Kappelseder i; — plate Kappe c, paa Kolbe;
— rope & Udhalerjolle c, til Klyver- eller Jagerbom;
— tap Bagflik; F Skseggelevning, Slat, ogs.* Slump c,
i Glas; bumpers all round, and no ~s! tap vt flikke;
— tool Drejejsern n.
Heely ['hi'li] s.
Heenan ['hrnan]. Is. mserkes _, "the Benicia boy of
North America", der konkurrerede med den britiske
Champion Sayers om Mesterskabsbseltet som Bokser.
Jvf Benicia! in ~ style o: med kraftige Slag og St0d.
Keep [hi p] s; Uriah ., en Person i Dickens' David
Copperfield, en hyklersk (*hykkelsk) Spytslikker.
heer [hia] to Knsek (ogs.* Fed, Led), ca. 600 Meter; in
linen yarns, a spindle of twenty-four ~s is 14400 yards.
1 From the cock's spur, not unfrequently, as in
England, supplied with a steel spur, he [Halliwell]
derives the use of heeled, in the sense of armed
with deadly weapons, and in California, espe-
cially, a man giving an account of a fight, is apt to
be asked: "Were both men heeled?" De Vere. — Jvf
go heeled, Cornhill Mag. 1888 vol. XI 370!
heft [heft] s L0ften f [heaving]; Anstrengelse c f
[effort]; Haandtag, Skaft [handle]; Tag n; prov Vsegt
(ogs. cone), Tyngde; amr Hovedmasse, Hovedmsengde,
*ogs. Tyngde c [bulk]; then it lurched to this side
and to that, to get their _ correctly; a little for
Brigham, and Carson, and 'Frisco, but the _ of it
for the Injuns. Twain, Roughing it 19. heft vt &
abs amr 10fte (paa); we have seen and ~ed, and know
of a surety that... Twain, Roughing it 112. To
heft. To try the weight of anything by lifting.
Bartlett. hefty ['hefti] amr tung; svser; the cheroot
is heftier than a pipe; rather _ chaps to tackle.
Hegel ['heigal] s. Hegelian [he'genjan, -'gi 1-] a
hegelsk, hegeliansk; s Hegelianer c.
hegemon [hi'dgeman, -'ge-] antiq Hegemon, Leder;
Fyrste c. hegemonic [hedgi'rnanik, hrgi-J ledende;
Fyrste-. hegemony [hi'dgemani, -'gem-, 'hedgim-,
'hegim-, 'hi'dgim-, 'hi'gim-J Hegemoni, F0rerskab n,
(Over)ledelse c.
Hfgira ['hedgira, hi'dgaira] egl Flugt; Hegira, Maho-
meds Flugt fra Mekka; fig Flugt c.
he-goat ['hi-'gout] Buk c.
heiduk(e) ['haiduk] Hejduk(ke) c: letvsebnet Soldat i
Ungarn; Tjener i ungarsk Dragt; Port0r.
heifer ['hefa] Kvie, *ogs. Kvige; amr Kvinde, is.
Kone1 [wife]; amr ung Hun c af Havskildpadden,
maalende 5—6 Tommer langs Underskalleu (*Under-
skallet). Jvf plough! a red-headed Mullingar ~ av a
girl. Kipling, Life's Handicap 50; ~ paddock (au-
stralsk) Pigeskole c.
heigh-ho! ['haihou; 'he'-] int ak ja! aa ja! so much
for being in debt — heigh-ho! saadan er det at have
Gseld — ak ja!
Heighinton ['haiutan] s.
height [hait] H0jde c; H0jdepunkt n. Jvf prosperity!
a pole the ~ of a lamp-post en Staup; af H0jde som en
Lygtepsel; she is your ,, paa Deres St0rrelse el. H0jde;
it is the _ of enjoyment (folly; unreason) det er den
h0jeste Nydelse (Toppunktet af Galskab, topmaalt
Galskab; Toppuuktet af Ufornuft); the - of summer
H0jsommeren, poet Sksersommer, *H0isommeren; it be-
comes the ~ of probability [h0jst sandsynligt] that . . .;
according to (or in order of) ~ efter H0jden, efter
St0rrelsen; at its ~ paa sin H0jde, paa sit h0jeste, F*
paa sine H0ider; at the _ of the tourist season da
(. . . naar, medens) Turistssesonen var (. . . er) paa sit
h0jeste, i Turisttidens bedste Del ; fall from the - of
glory [fra ^rens Top] into . . .; in the _ of his con-
fidence i sin overvsettes Selvtillid; then in the ~ of
fashion (of his power) som da var h0jeste Mode
(hvis Magt da var p. sit h0jeste, som da stod p Mag-
tens Tinde). heighten ['haitu] vt forh0je, is. fig; , the
beauties of description, of poetry; foreign states used
their endeavours to - our confusion; ~ the illusion;
~ a tint; ~ virtue, heightening Forh0jelse c.
Heil ['hi il] s.
Heimskringla ['haimskrirjla] s: the ~ Hejmskringla c.
heinous ['heinas] afskyelig, hseslig, styg, meget gra-
verende; a _ crime or sin. heinously ad afskyelig,
hseslig, stygt. heinousness s Afskyelighed, &c, gra-
verende Natur c.
heir [se'a] s Arving [IU en stor Formue to a great
1 I [en Kone] reckon I'm a pretty sociable heifer
after all. Twain, Roughing it 21 T. — Heifer is not
uncommon in the West for wife, and used with all
kindness and respect. De Vere.
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [f] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
hei
448
hel
fortune, to a considerable property}; Arvtager c; - ap-
parent of [nsermeste Arving til] a crown; the -s of
salvation; the - of his savings; fall (or be left) - to
blive Arving til . . . ; the . to the estate, property,
throne, heir [se'a] vt arve; I am going to . my uncle's
estate. heir-at-law ['se-arat'la ] jur Intestatarving.
heirdom ['se'adam] Arv, Arvegang c. heiress ['se 9res]
(kvindelig) Arving; (rig) Arving c, rigt Parti n; she is
an ~; the vast possessions to which you are ~; she was
_ to enormous wealth, heirless ['se ales] blottet for
Arvinger, udeu Arvinger. heirloom [re alirm] Arve-
stykke; Familiestykke n [family _] ; silver -s Arveselv
H. heirship ['se a/ip] Egenskab som Arving, Arveret c.
hejira ['hedgira hi'dgaira] Flugt c. Se hegira!
Hel [hel], Hela ['hi lo] myth Hel c.
hflainys ['helamis] eoo Springhare c [jumping rat or
hare].
helarctos [he'la^ktas] zoo Solbjern c.
helbeh ['helbe] $ Helbehfr0 pi, Fr0et af en Art
Bukkehorn [fenugreek], der i ^Egypten bruges som
F0de.
held [held] v holdt, «fec; holdt, &c. Af hold, held
[held] v amr: I ~ a ball jeg gjorde en Bal [holed].
Helder ['helda] s: the - Helder n, By i Nordholland.
hele [hi 1] vt poet fjsele o: skjule; prov (skifer)tsekke
I heal].
Helen ['helin] Helene; St. Js fire Helene-Ild, Sankt-
elmsild [St. Elmo's fire]. Helena ['helina] Helena. Is.
om en Person i Shakespeares All's well that ends
well; _ College, et Kvindeuniversitet i Baling ved
London; St. - [snt (h)i'li na] St. Helena n. Helenos
f'helinas] s.
' heliacal [hi'laiakl] ast helisk, heliakisk, heliotisk.
helical ['helikl] spiraldannet, skrueformig. helices
['helisi-z] pi Spiraler. Af helix heli cite ['helisait] heli-
citisk (el. skrueformet) Fossil n, Helidt c. helicoid
['helikoid] s Skruelinie c; a spiralforinig, skrueliuiet; „
parabola.
Helicon f'helikan] s -. the ~ Helikon n.
Heligoland ['heligoland] Helgoland.
heling [hi lin] Dsekke, Hylle n f; (Tag)tsekning c;
Tag n [hilling].
hello [hi Ijo «»)], i Smstgg. Helio-, Sol-, helio ['hi'ljo"]
Soltelegraf c. Kort for heliograph, heliocentric [-'sen-
trik] heliocentrisk. heliograph ['hi Ijogra-f] Heliograf,
Soltelegraf c; v heliografere; he ~ed [heliograferede t.]
his wife, heliographic [-'grafik] heliografisk ; - signals.
hellography [hi'li'agrafl] Heliografi, Soltelegrafi c. hello-
later [hi-li'alata] Soltilbeder, Soldyrker c. heliolatry
l-tri] Soltilbedelse, Soldyrkelse c. helionieter [hi'li-
'amita] Heliometer n. Heliopolis [hMi'apolis] Heliopo-
lis, Baalbek n. Helios ['hi lias] myth Helios, Solguden.
lu-lioscope ['hi ljoskoup] Helioskop n, Art Solkikkert.
heliotrope ['hi ljotro"p] ast Heliotrop c, et af Gauss op-
fundet Solspejl n ; ^ Heliotropium Europseum ; min
Heliotrop c, en 10ggr0n Krysopras. lieliotype ['hi Ijo-
taip] Fotografi n.
helispheric(al) [heli'sferik(l)] helisfserisk, drejende sig
spiralformig rundt en Kugle. helix ['hi liks, 'heliks]
Spiral, Skruelinie; Havesnegl c; ydre 0re n. PI helices
['helisi-z].
he'll [hi-1] v han vil [he will].
hell [hel] Helvede ; Spillehus n [gambling „] ; Nap-
kasse [tailor's .] ; t yp Defektkasse c ; a ~ of a row et
Ilelvedes Spektakel; what the Hell's [hvad Helvede
er] up now? his palace was ~, et Helvede ; I'll make
your life Hell to you jeg skal g0re dig Helvede hedt;
it plays Hell with [g0r Kaal paa] his notions of duty;
— eat si Husdrage; Heks c.
hellebore ['heliba •»] $ Nyserod c.
Hellenes ['heli nz, he'li uiz] pi Hellener. Hellenian
[he'li'njan], Hellenic [he'l^nik, -'li nik] hellenisk, grsesk.
lielli'iiism f'helinizm] Hellenisme, Grseskhed c. hellen-
ist ['helinist] Hellenist c: grseskkyndig; grsesktaleude
J0de. Irellenistic [heli'nistik] hellinistisk. hellenlze
['helinaiz] vi hellenisere, bruge det graeske Sprog.
Hellespont ['helispant] s: the _ Hellespont n, Helles-
ponten.
hell-flre Helvedes lid. Se danger! hell-for-leather
['helfa'lfSa] \ sporenstregs, alt hvad T0jet (el. Rem-
mer og T0j) kan holde ; take the note to Single and
ride -. Kipling, The Story of the Gadbys.
Hellgate ['helgeU] Hellgate n, egl Helvedesporten, et
farligt L0b ved Indsejlingen til New York mellem
Great Barn og Long Island, hell-hound Helvedeshund;
fig Helvedesbrand c. hellicat ['helikat] s sc slemt Vsesen
n, *ogs. Styggeting c. hellicate [-ket] a sc flygtig, ube-
tsenksom, *ogs. flokset [giddy]; 1 want to see what
that ~ quean Jenny Rintherout's doing. Scott, The
Antiq. XXXIX 376 T.
hellier ['heljs] T«gt8ekker, *ogs. Tegltsekker c [tiler].
hellish ['heli/] helvedes, djsevelsk.
Hell Kettles egl Helvedesgryderne, nogle Fordybnin-
ger af 4—5 Kilometers Laengde i Oxen-le- field i Durham.
helm [helm] Hjaelm git [helmet]; Hat, paa Retort;
prov Skykappe c. helm [helm] s Ror, hst & fig ogs.
Styre n. Se 1. answer! be at the ~ of affairs, in the
administration vsere ved Roret, v. Styret; with Smith
standing at the ~, tilrors. helm vt git styre; ~ed, ogs.
hjselmklsedt, med Hjselm [helmeted]; ..coat Ror-
brog c.
helmet ['helmit] Hjselm; > Hjaelmdue: Columba
galeata; ^ Overlsebe c. helmeted ['helmitid] hjselmet,
hjaslmklsedt. helmet-flower Munkehsette, Stormhat,
Venusvogn, *Lushat c: Aconitum napellus.
helminth ['helminb] (Indvolds)orm c. helminthic
[hel'minpik] a & s ormdrivende (Middel, Ormemiddel n).
helminthoid [hel'minpoid] helmintoidisk, ormeagtig,
ormformig. helmintholotrist [belmiu'paladgist] Helmin-
tolog, Orm(e)kender c. helminthology [-dgi] Helminto-
logi c, Ormelsere.
helmport ['helmpa'H] ^ Rorbj0rn c. helmsman
['helmzman] ^ Rorgsenger c.
helmwind ['helmwind] prov Fjeldvind, i Nordengland,
i Nseihi-den af h0je Fjelde, som flere Dage i Forvejen
er skjulte i Skyer. Jvf helm SkykappeJ
Heloisa [he'loiza], Heloi'se [(h)elo«'i-z] Heloi'se.
helosls [hi'lo«sis] Ojenlaagenes Udadkrsengning; Mare-
lok, Weichselpisk c : Plica polonica.
helot ['heldt, 'hi'!-] Helot, spartansk Slave; Slave,
Treel c. helotism ['belatizm, 'hi'l-] Helotstand, Slave-
stand c, Traellekaar pi helotry ['helatri, 'Ml-] Heloter,
(spartanske) Slaver pi; Slaveklasse, Trselleklasse c.
h«-lp [help] vt hjfRlpe [ham med him in; med at in
...ing, to]] hjselpe (el. vsere godt) for [en Sygdom a
disorder], hjselpe paa [Indlsegterne his &c income};
forhindre, hindre, undgaa, forsyne [med to]; Isegge for,
ogs* servere, 0se op [Suppen the soup}. Jvf delu-
sion, income, swelp! _ him do it hjselpe ham dermed
amr. Med substantivisk Objckt: it will _
your cough det vil vsere godt f. Deres Hoste ; I can't
, a kindly feeling for [kan ikke andet end sympati-
sere med] the aboriginal Australian. Med Verbal-
substantiv: / could not ~ laughing jeg kunde ikke
[a- i' U'] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [9-] hurt; [o] inner;
hel
449
hem
andet end (el. jeg maatte) le, jeg kunde ikke bare mig
for (el. lade vsere) at le ; he cannot ~ not being . . •
g0re (*ogs. hjselpe) for, at ban ikke er. . . Med pro-
nominalt Objekt: so _ me God! saa sandt hjselpe
m'igGud! Jvf swelp! Heaven ~ing me m. Guds Hjselp;
you have ~ed [givet] me too much; it is ~ed and
must be finished, figurlig : naar man bar sagt A, maa
man ogsaa sige B, *har man sagt A, faar man og sige
B; I can't ~ it or that jeg kan ikke for det; derved er
intet at g0re; it can't be ~ed det maa til, der er ikke
andet for; det staar ikke t. at sendre, det kan ikke af-
hjselpes ; if they could (at all) _ it hvis det stod til
dem (hvis de paa nogen Maade kunde uudgaa det);
not if I could (possibly) ~ it ikke hvis jeg (paa nogen
Maade) kunde undgaa det, ikke med min gode Vilje;
who could have ~ed [undgaaet; hindret] it? he does no
more than he can ~ ban g0r ikke mere end det h0jst
n0dvendige (F mere end ban er pisket til); he never
liked talking more than he could ~ (it), mere end
b0jst n0dvendigt; what's done can't be ~ed gjort Ger-
ning staar ikke til at sendre, gjort er gjort, sket er
*ket. Med Prsepositioner (Adverbier): „ for-
ward, figurlig: hjselpe frem, *fremhjselpe ; _ him on
[frem] in the world; ~ him on with his coat hjselpe
ham Frakken paa ; I think I can ~ out the cause of
[angive (el. tjene Dem med) en Grund t.] your vision;
his even temper ~ed him over [udover] this and many
similar annoyances; - me to my liberty hjselpe mig t.
at faa min Frihed, t. at komme fri. help v. reft: ~
himself hjselpe sig selv; hjselpe sig; forsyne sig [med
Punscb, af Punschen to the punch; med Vin to the
wine], tage for sig; God -s them that ~ themselves.
Jvf 1. aid! he had to ~ himself as he could; she
eould not ~ herself, is. hun kunde ikke andet; F hun
kunde ikke dy (*ogs. bjerge, p berge) sig; he ~ed him-
self to the wine so freely ban tog saa rigelig til sig af
Vinen ; he ~ed himself to it F han forsynede sig der-
med 0: tilegnede sig det, stjal det. help vi & abs
hjselpe til; bidrage (el. g0re) sit. Jvf little! all hashed
Alt bar gjort sit; -to, -in ...ing hjselpe til (m.) at . . .;
whoever ~s to [hjselper (el. bidrager) til at] save this
•city from, pillage . . . ; go up the hill to - fetch a load
of hay, for at hjselpe til med at ... amr. help [help] s
Hjselp c; Hjselpemiddel n; Selskabsdame [lady's -];
<K,mr Tjener, Pige; Forsyning, Portion c [helping]. Jvf
Prsep. past ! there was no - for it det fik ikke hjselpe;
der var intet andet (*ingen anden) Raad, *ogs. der var
ingen B0n; this is my second ~, ogs. anden Gang jeg
forsynes (el. forsyner mig); render [yde] ~; it is beyond
your - De kan ikke hjselpe; by - of [v. Hjselp af] the
two ladders, signs; by God's ~, with the - of God med
Guds Hjselp ; but when the fit was past, her spirit
came to her -, kom hendes Karakterstyrke hende til
Hjselp. helper ['helpa] Hjselper(ske) ; Assistent(inde),
Medhjselper c; a ~ in [Haandlanger c (eller noget) ved]
a stable, helpful ['helpf(u)l] behjselpelig; hjselpsom;
tjenlig; make himself - vsere behjselpelig, hjselpe til.
helping ['helpirjl a hjselpende; give her a - hand,
en Haandsrsekning ; lend a - hand vsere behjselpelig,
hjselpe til. helping s Forsyning, Portion, Servering c,
ved Bordet. Jvf help! he had two good, large -s.
helpless ['helples] hjselpe!0s. helpjmate ['helpme't],
—meet [-mrt] (hst & git) Medhjselp; is. ^gtemage,
^gtefselle c; a worthy helpmeet.
helterskelter ['helta'skelta] ad i Huj (*ogs. Hu) og Hast;
over Hals og Hoved; hulter til bulter; a \ ubesindig,
fremfusende.
helre [helv] s (is. 0kse)skaft n; throw the _ after
the hatchet, heive vt sksefte ; hammer <£, Hseveham-
mer. Mariboe 1862.
Helvellin [hel'velin] s.
Helvetia [hel'vi'KJ)a] Helvetien, Schweiz «. Helvetic
[hel'vetik] helvetisk, schweizisk; the - Confederacy.
helvin f'helvin] min Kelvin c, voksgul Granat.
Helvoetsluys ['helvut'slois] s.
hem [hem] s S0m, *Fald ; Kant c ; the - of his gar-
ment, bibelsk: S0mmen paa bans Klsedebon. hem vt
s0mme, *falde; kante; ~ about (or in, round) omringe,
indeslutte, F* ogs. kringssette. hem! [hm, hem] int
h(e)m! hem [hem] vi harke, r0mme sig. hem s Har-
ken, R0mmen c.
hemacrymes ['hemakraimz] pi koldblodige Dyr.
Smart, hemal ['hi'mal] a Blod-, hsemal [hcemal],
Hemans ['hemanz, % 'hi'm-]. Is. Felicia ~, Digter-
inde t 1835.
hemanthns [he'manpas] Blodblomst c. hematemesis
[hi-ma'temasis] path Blodspytning c. hematherms
['hemapa'mz] pi varmblodige Dyr. hematin(e) ['hema-
tin, 'hi-m-] chem Hsematin n & c : Blodstof & Farve-
stof i Blaatrse. hematite ['hematait, 'hi'm-] min Hse-
matit c; red ~ Blodsten c. hematocele ['hematosrl,
•hi'm-] Blodbrok n. hematogen [he'matodgen] Hsema-
togen n. hematophilia [hemato'filja, hi'm-] path
B10de(r)sygdom [hemophilia].
hemeralopia [hemara'loupja] Dagsyn n, Natteblindhed,
H0nseblindhed c. Mods, nyctalopy.
hemerobian [hema'roubjan] D0gnvsesen n; D0gnflue c.
hemicranla [hemi'kre'nja], hemicrany ['hemikre^i]
path Hemikrani, Migrsene c, ondt i Hovedets ene
Halvdel. hemicycle ['hemisaikl] Halvcirkel c. hemi-
gamous [hi'migamas] ^ hemigam, med Han-, Hun- og
k0ns!0se Blomster i samme Aks.
Heminge ['hemiq]. Is. John -, Skuespiller, Udgiver
af den f0rste Folio af Shakespeares Vserker (1623).
hemiplegia [hemi'pli'dga], hemiplegy ['hemipledgi,
-pli'dgi] path Hemipleksi c, Lammelse i (*paa) en Side.
hemiptera(us) [hi'miptara(nz)], hemipters [hi'miptaz] p
ent halvvingedsekkede. hemisphere ['hemisfia] Halv-
kugle. hemispheric(al) [hemi'sferik(l)] halvkugleformig.
hemistich ['hemistik] Hemistichium, Halvvers n. hem-
istichal ['hemistikl] a Halwers-, hemistichial, som an-
gaar (. . . er skrevet i) Halvvers.
hemlock ['hemlak] ^ (giftig, plettet) Skarntyde:
Conium maculatum; vild K0rvel, *Hundkjex, F Bik-
kjekjex, prov Hundesleik: Anthriscus silvestris; Hem-
lockgran c: Abies Canadensis [~ spruce]; water - Bil-
lebo, Gifttyde, Vandfennikel, *Selsnsepe, Sprsengrod c:
Cicuta virosa.
hemmel ['hemal] prov agr (Kvseg)skur n, (Kreatur)-
fold c [shed or hovel for cattle],
hemmer ['hema] S0mmer, *Falder; S0mlsegger c, paa
Symaskine.
hemmeridge ['hemaridg] p B10dning c [hemorrhage],
hemophilia [hemo'filja, hi-m-] path B10dersygdom c
[hematophilia]. hemoptysis [he'maptisis] path Blod-
spytning c. hemorrhage ['hemoridg] B10dning, Blod-
styrtning c. hemorrhagic [hemo'rMgik] a B10dnings-,
Blodstyrtnings-. hemorrhoidal [hemo'roidl] hsemor-
rhoi'dal. hemorrhoids ['hemoroidz] pi Hsemorrhoi'der,
Takker (*Tagger) pi, den gyldne Aare.
hemp [hemp] ^ Hamp c: Cannabis sativa; have
some - in your pocket vsere en Lykkefugl, vsere svine-
heldig. hempen ['hempan] a Hampe-, af Hamp; .
caudle t «Hampkandel» o: en Strikke; - fever Hampe-
*] hate; [o»] so; [ai] I; [au] owt; [8] the; [p] tain; [J] sfee; [g] measure; [n] siwp; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
29
hem
450
her
feber o: D0d i Galgen; _ widow «rHampe-Enke», Enken
efter en hsengt Hand ; of a . widow the kid forlorn.
Ainsworth, Jack Sheppard. hempjnettle ['hemp-
netl] $ Hanekro, ogs.* Hvasdaae c : Galeopsis tetrahit;
seed Hampefr0.
hemstitch ['hemstitj] S0mmesting n, *Hulfald, Hulle-
fald c; vt s0mme (el. sy) med S0mmesting, *hulfalde.
hen [hen] Hene, F* Tuppe c; —apple ^ Akselbsern,
*(Selje)asal c: Sorbus aria; >bane [ be'n] $ Bulmeurt,
*ogs. Faldurt, Vildrod c: Hyoscyamus niger; his suc-
cesses were ~ [Galde og Malurt] to her; tincture of ~
Bulmeurt-Draaber pi ; ..bit $ lille (*liden) Tvetand c:
Lamium amplexicaule.
hence [hens] ad herfra, poet heden. Jvf hundred!
three hours (a year) „ om tre Timer (et Aar) ; - (it is
that) heraf kommer det at, heraf, derfor ; from ~ her-
fra; -forth ['hens'fa-«>b] : (from) _ fra nu af, herefter,
herefterdags, *ogs. efterdags; .forward [hens' fa1 awad]
ad. Se (from) henceforth!
hench|boy ['hen/boi] git Dreng, Lakaj, Page, *Gut,
Lakei, Page c; -man [-man] opr. (H0vdings) Livtjener;
cont Lakaj (*Lakei), *ogs. Trotjener c; his close friend
and ~ [haandgangne Hand] Dowson.
hencoop ['henkirp] H0nsebur n; & ogs. H0nsebsenk c.
Hendaye ['hende1] s.
hendecagon [hen'dekagan] geom Ellevekantc. hendeca-
syllabic [hendikasi'labik, hen'deka-] gr ellevestavet.
hendecasyllable [hendika'silabl, hen'deka-] gr Elleve-
stavelsesvers, ellevestavet (el. falsekisk) Vers n.
Henderson ['hendasan] s.
hendiadys [hen'daiadis] gr Hendiadys c & n.
Heneage ['henidg] s.
heneqnen ['heniken] Sisalgraes n, i Meksiko.
hen-frigate ['henfraigit] & sZ Skib n hvor Skipperens
Kone f0rer det store Ord.
Hengist ['herjgist, 'hendgist] s.
hen-gorse ^ R0dtop c: Odontites rubra.
Hengwrt ['herjguat] s.
hen|harm, —harrier \ Blaafalk, Hedefalk, Kornfalk,
blaa Moseh0g, ogs.* Ugleh0g, *blaa Sumph0g c: Circus
cyaneus; house R Hus under kvindeligt Regimente.
Henley ['henli]. Is. Henley-on-Thames, en natursk0n
By i Oxfordshire, p. den venstre Thamesbred, et yndet
Sommeropholdssted ; a - regatta.
henna ['hena] Henna c, orientalsk Busk (Lawsonia
alba) og Farvestof t. Negle og Haar.
hennery ['henari] is. amr H0nsegaard c, H0nseri,
H0nsehus n1.
henotheism ['henopHzm] Udjaevning, Udsoning c.
henotic [he'natik] is. rel udjsevnende, udsonende, heno-
tisk; . teaching.
hen {peck ['henpek] vt underkue, have (*ogs. holde)
under T0ffeleu, om ^Egtemand; ye lords of ladies in-
tellectual, Inform us truly, have they not ~ed you all?
Byron, Don Juan I. 22; -ed, ogs. som er (*staar)
under T0ffelen ; he is ~ed, ogs. han bar faaet Kam t.
sit Haar; a ~ed husband, ogs. et (godmodigt) Fjog, en
Teffelhelt, *ogs. en T0ffeldanser; — peckery [-ari] (aegte-
skabelig) Underkuelse, T0ffeltrseldom c; fall from all
the height and pomp of beadleship to the lowest depth
of ~; —roost H0nsesti(ge) c.
1 They said that some of them [Brigham Young's
wives] had grown old and gone out of active service,
but were comfortably housed and cared for in the
hennery — or the Lion House, as it was strangely
named. Twain, Roughing it 103 T.
Henslowe ['henzlou] s.
hen | ware $ *Bladtare, Butare c: Alaria esculenta
[badderlocks]; — wife sc H0nsevogterske c.
hep! [hep] int hip! hep! hep! hep [hep] s $ Hyben,
*Nype c [hip].
hepatic [hi'patik] hepatisk, Lever-; _ vein Levervene.
hepatite ['hepatait] min Hepatit, Leversten c. hepatitis
[hepa'taitis] path Hepatit(is), Leverbetsendelse c. hep-
atize ['hepetaiz] vt hepatisere: msette m. Svovlbrinte-
gas (ogs.* Svovlvandstofgas) ; fortaette, til en leveragtig
Masse, om Lunger; ~d lungs, hepatocele f'hepatosi'l]
Leverbrok n. hepatology [hepa't&ladgi] Hepatotogi,
Leverlsere c. hepatoscopy [hepa'taskopi] Leverbeskuelse.
Leverspaadom c.
Hepburn ['he(p)ba'n] s.
Hephsestns [hi'fi'stas] myth Hefajstos, Vulkan.
hepta [hepta-] ; i Smstgg. hepta-, syv-. heptachord
f'heptaka'ad] J^ syvstrenget Instrument n. heptad(e)
['heptdd, -teid] Antal n (... Rsekke, Sum c) af syv. hepta-
gon ['heptagan] Syvkant c. heptagonal [hep'tagonal]
syvkantet. heptahedron [hepta'hi drdn, -'hed-J Hep-
taeder n, Legeme med syv Grsenseflader. heptarchic
[hep'ta>skik] heptarkisk. heptarchy ['heptaaki] Hep-
tarki n, Syvmandsregering c; the Heptarchy, is. om de
syv angelsaksiske Riger, der senere — i 827 — samle-
des under Egbert, heptateuch ['heptatju'k] s: the -
Heptateuken, Bibelens f0rste syv B0ger.
her [ha-, svagt (h)a(-)] pron hende; poet sig; it's ~,
not him. her pron poss hendes; sin, sit, sine.
Hera ['hiara] myth Here, grsesk Juno c. Heracles
['herakli'z] myth Herakles c.
Heraclitns [hera'klaitas] Heraklit c.
herald ['herald] s Herold; fig Udbasuner; Forl0ber c;
Forbud n; her Vaabenkyndig, Heraldiker c [heraldistj;
~s and genealogists; ~ at arms Vaabenherold. herald
['herald] vt forkynde, melde, som (el. ligesom en) He-
rold ; fig ogs. indvarsle, varsle om ; winter _s its ap-
proach, ogs. Vinteren melder sig. heraldic [he'raldik]
heraldisk. heraldist ['heraldist] Vaabenkyndig, He-
raldiker c. heraldry ['heraldri] Heraldik, Vaabenkyn-
dighed, Vaabenlsere c; a term in ~ et heraldisk Ud-
tryk.
Herapath ['herapa-pj. Is. nsevnes ~'s Railway Jour-
nal Office, i Fleetstreet.
Herat [he'ra't] Herat n.
herb [ha'b] Urt, Plante c. Jvf bouquet! herbaceous
[ha'be'Jas] urteagtig; (urigtig:) planteaedende [herb-
ivorous]; . plants, stem, herbage ['ha'bidg] Planter pi;
Gr0nfoder, *ogs. Beite n; jur Grsesningsret, *Havneret,
Ret c til Havn. herbal ['ha bal] Urtebog c; Herbarium
n. herbalist ['ha-balistj Plantekyndig ; PlantesamJer c.
herbarium [ha- 'b89iariam] Herbarium M, Plantesamling c.
PI ogs. herbaria, herbary ['ha'bari] Urtehave c.
Herbert ['ha'bat] s.
herbescent [ha''besant] der vokser som Urter, som
bliver urteagtig. herbivorous [ha-lbivaras] graesasdende,
plantesedende. herblet ['ha'blet] lille (*liden) Urt c, pi
Smaaurter. herborist ['ha'borist] \ Botaniker c.
herborization [ha'borai'ze'Jan] Botanisering ; L0v- eller
Plautetegning c [arborization], herborize ['ha boraiz]
m botanisere. herbous ['ha'bas] planterig, urterig.
herbnlent ['ha'bjulant] urteholdig, indeholdende Urter
el. Planter, herbwoman Gr0ntkone. herby ['ha-bi] urte-
agtig. Bacon. T. Hardy.
Herculaneum [ha-kju'le'niam] s Herkulanum.
Herculean [ha "kju-ljan] herkulisk, Herkules-; ksempe-
stserk; - [kaampemaessig] effort; ~ labour or task Her-
[a- i' ir] osv. lange som i far, feel fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a-] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
Her
451
her
kulesarbejde. Hercules ['ha'kjuli'z] myth Herkules c;
the pillars of ~ Herkules' St0tter.
Hercynian [ha-'sinjan] hercynisk; the ~ Forest.
herd [ha'd] Hjord, Flok, *ogs. Buskap, is. af Storfee1;
sp Rudel, *Dot; Hyrde, ogs.* R0gter, *Juring, Gjseter
c, isser i Smstgg. Jvf gosherd, shepherd! the common _
den store Hob; the murderers of the ~ Lyden and his
son; she acted as ~ [R0gterske, *ogs. Gjseterske] on the
estate of a gentleman close by. herd [ha-d] vt samle
(i Flok, i Flokke), flokke; that busy and ~ed [i Flokke
levende, selskabelige] tribe of the insect race, herd vi
flokke sig (sammen), samle sig (i Flok, i Flokke).
herdsman ['ha'dzman] Hyrde, ogs.* R0gter, *Gjeeter,
Hyrding, Juring, p Verjer c. herdwick ['ha'dwik]
Bjergfaar n, i Cumberland.
here [hia] ad her. Se leave! _ and now paa Stedet,
straks amr\ ~ and there hist og her; this ~ gent p
denne Hand, *ogs. denne Manden ; ~'s to...! en Skaal
for . . . ! _'s pleasant journey to you! jeg drikker p. en
behagelig Rejse! ~ we are! bl. a. nu er vi der (*ogs.
fremme)! „ you are! bl. a. vser saa god! p vsersgo!
Mr. Coffin was ~, there, and everywhere, var her og
der og Straalemester tillige; that's neither ~ nor there
det h0rer intetsteds (el. ingensteds) hjemme, *ogs. det
er udenfor alle Land; det kommer ikke Sagen ved;
about _ her omkring, i denne Egn, paa disse Kanter, i
disse Str0g; .about(s) [hiara'baut(s)] her omkring; -after
[hia'ra-fta] ad herefter, herefterdags, i Fremtiden, F*
efterdags; rel hisset, i et andet Liv; nedenfor, *ogs.
laengere ude (i Bogen &c); -after s Hinsides, Liv n
efter dette; sometimes they speak of Death and the
Hereafter, ogs. det hinsidige; .at [hia'rat] ad herved;
herover [om Grund]; -by ['hia'bai] ad herved.
heredltable [hi'reditabl] arvelig. hereditament [heri-
'ditamant; ht'redi-] jur Arv, Arvemasse c, Arvegods n\
3000 ~s [Boer] said to have been under-assessed; they
had not merely an easement, but were the owners of
,s. hereditary [hi'reditari] arvelig: arvet; som gaar i
Arv ; ~ bondsmen. Af Byron (Childe Harold II 74)
brugt om Grsekerne. Senere stadig om Irlsenderne;
be - in, is. vaere arvelig hos; fig ogs. gaa igen
hos. heredity [hi'rediti] Arvelighed c; the mysteries,
the great theory of ~.
Hereford ['herifad] s. Herefordshire [-/a] s.
hcrej in [hia'rin] ad heri; -of ad heraf; herom.
Herepath ['heripa'b]. Se Herapath!
here&iarch ['herisia-9k, hi'ri'si-] ^Erkeksetter c. heresy
f'herisi] Ksetteri n. heretic ['heritik] Keetter c. her-
etical [hi'retikl] kaettersk.
here|to [hia'ttr] ad hertil; -tofore [hiata'fa-a] ad f0r,
forhen, git tilforn; the remaining partners will con-
tinue the business as ~, som hidtil.
Hereward ['heriwad, -wa-ad] s; _ the Wake, egl
Hereward d. aarvaagne, en Roman af C. Kingsley.
herewith [hia'wiS; -ib] ad hermed.
heriot f'heridt] f egl Krigsmateriel n, Gave (bestaa-
ende i Krigsforn0denheder) sksenket til Jorddrotten
v. en Fsesters D0d; Afgift c som erlsegges t. Jorddrotten
v. en Fsesters D0d.
heritable ['heritablj arvelig; _ property, i skotskRet:
1 Herd is distinguished from flock as being chiefly
applied to the larger animals; as a flock of sheep,
goats, or birds; a herd of horses, oxen, swine, &c.
Webster. — Undertiden som hos Maunder (Treasure
of Nat. Hist., Art. Shepherd's Dog): the numerous
herds of sheep.
fast Ejendom; _ security, i skotsk Ret: Pantesikkerhed
c, Pant n [mortgage], heritage ['herite'dg, -tidg] Arv,
Arvelod, Arvedel c; and I will give it you for a ~, til
Ejendom, bibl. heritor ['herita] sc Jordejer c [land-
holder in a parish].
Herkomer ['ha'kama] s.
herl [ha-1] s Straale c [harl]; the - of a peacock's
tail.
herling ['ha'lirj] jf Slags 0rred c, i Floden Nith.
Scott, The Abbot.
hernia ['ha'me] antiq Herme, Hermesbuste c. PI
hermce [-mi-].
hermuphrodism [ha 'mafrodizm] Hermafrodisme, Tve-
k0nnethed c. hermaphrodite [ha 'mafrodait] a & s tve-
k0nnet, hermafroditisk (Plante c, Dyr, Menneske n,
Hermafrodit, Tvetulle c); _ schooner & Galeas c. Jvf
mophardite! hermaphroditic ['ha-mafro'ditikj herma-
froditisk, tvek0nnet, tvetullet. hermaphroditism [he--
•mafrodaitizm] s. Se hermaphrodism !
hermeneutic [ha'mi'nju'tik] fortolkende, Fortolknings-,
hermeneutisk ; _ theology; -s Hermeneutik c, Fortolk-
ningskunst c. Hermes ['ha'mrz] myth Hermes c, den
grseske Merkur; volatil _ Kviksalv n. Milton, Para-
dise L. Ill 603. hermes ['ha mi'z]. Se herma! her-
metic [ha-'metik] alkymistisk, kemisk; hermetisk, e. g.
medicine, philosophy, physic; hermetisk, lufttset; the ~
art o: Alkymi c; the _ books, om B0ger nedskrevne
efter Tots (den aegyptiske Merkurs) Diktat, hermetically
[ha-'metikali] ad is. hermetisk, lufttset; _ sealed, ogs.
lukket m. syv Segl.
Hermia ['ha'mia] s. Hermione [ha-lmaionr] s.
hermit ['ha'mit] Eremit, Eneboer c; Peter the Her-
mit Peter Eremit. hermitage ['ha'mitidg] Eremitbolig,
Eneboerhytte ; arch Eremitage; mere Eremitagevin c.
hermitary ['ha'mitari] Eremitcelle c, ved Klosterkirke.
hermit-crab ['ha'mitkrab] Eremitkrebs c: Pagurus.
hermitess ['ha'mites] Eneboerske c. hermitical [ha1-
'mitikl] eremitmsessig, eneboermsessig, Eremit-, Ene-
boer-.
hern [ha-n] pron p hendes [hers]. Jvf hisn! Herne
['ha-n]. Is. nsevnes _ with the deer's horns, _ the
Hunter. Se Shakespeare, Merry Wives! Herne-
Hill [han'hil] Herne Hill n, et Sted i Camberwell
Sogn, London.
hernia ['ha'nja] path Brok n. Jvf incarcerate!
hernial ['ha-njal] Brok-, hernial.
hernshaw ['ha n/a-] s. Se heronshaw!
hero ['hiarou] Heros c (pi Heroer pi); Helt c. PI
heroes; the . of the day Dagens Helt; Jubilaren, Jubi-
lanten; F0dselsdagsbarnet. Hero ['hiaro"] myth Hero c.
Herod ['herad] Herodes. Herodian [hi'roudjan] herodi-
ansk; - disease Lusesyge [phthiriasis]. Herodian s rel
Herodianer c. Herodias [hi'roudjds] s.
Herodotus [hi'r&detas] Herodot c.
heroess ['hiaroes] f Heltinde. heroic [hi'rouik] hero-
isk: heltemaessig, heltemodig; med vovelig, farlig;
the Indian government did not, after all, intend to
take any ~ action, skride t. mere vovelig (el. heroisk)
Handling; _ age(s) or era, is. Helteold n, Sagntid c;
- epistle Heroide c; - medicines; ~ size, heroisk For-
mat, af en Billedst0tte : mellem 6 og 7 Fod. Over
dette bliver den colossal; - verse heroisk Vers: i den
gamle Literatur Heksametret; i nyere Literaturer ti-
stavede lamber. heroically [hi'rouikali] ad is. nied
Heltemod, heltemodig; die ~ in defence of his country
finde Helted0den f. Faedrelandet. heroi-comic [hi(a)roui-
'kamik] heroikomisk. heroine ['herouin] Heltinde c; vi:
[e'J hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [J] she; {?,] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a],
29*
her
452
heu
_ it, spegende t spille Hester, dominere. heroism
['herouizm] Heroismc c, Heltemod n.
heron ['heran, ha'n] ^ Hejre c: Ardea. heronry
['heranri] Hejrerede c (*n). heronshaw ['heranja1] git &
prov Hejre c1.
Herostratos [hi'rastrat&s] Herostrat.
hero-worship ['hiarowa'Jip] Heltedyrkelse, Heroskul-
tus c; (isser Carlyles og Darners) Svsermeri n for store
Msend.
herpes ['ha'pi'z] path Herpes c, Blsere-Udslaet n.
herpetic [ha-'petik] egl krybende; som breder sig.
herpetology [ha pi'taladgi] Herpetologi c, Lseren om
Krybdyr & Amflbier.
Herr [ty., hse-a] F Hr. Titel, isser f. tyske Musikere
& Lserere.
Herrick ['herik] s.
herring ['herirj] Jf Sild c: Clupea harengus. Se red!
(as) dead as a (shotten) ~ d0d som en Sild; king of
the ~s Havmus, Gulhaa c: Chimcera monstrosa; the
Battle of Herrings Sildeslaget, en Sksermydsel under
Orleans' Belejring 1429; -bone Sildeben; Heksesting n
/_ stitch]; i Vsevning : Fiskeryg c 2 ; Opus n spicatum,
Muring c over X [~ masonry or work], herringer
['herirja] Sildefisker c. herring-pond «Sildedam»; the ~
joe & si Oceanet, Atlanterhavet; be sent across the „ si
o: blive deporteret.
hers [ha z] pron hendes; sin, sit, sine; mine, not ~;
a friend of ~, af hende.
herse [ha-s] fort Faldgitter n; Tronhimmel c, ved Be-
gravelse. Git f. hearse.
herself [ha'self] pron hun selv; hende selv; sig selv;
sig; the departure of ~ and husband hendes (egen) og
Mandens Afrejse.
hership ['ha-Jip] git & sc Haervserk n, Plyndring c;
Bytte n ; the committing of divers thefts, reifs, and -s,
Plyndringer. Scott, Waverley.
hersillon ['ha'sildn, fr.] fort Stormbraet n, Stormharv
c, spigerbeslaaet Planke.
Hertford ['ha^fad; amr 'ha'tfad] s. Hertfordshire
['ha-9fad/a], Herts [ha'ts, ha'Hs] Hertfordshire n.
Herrey ['ha-vi, 'ha 9vi] s.
lu-rward ['ha'wad] ad \ i Retning af hende3.
Herwich ['heridg] s.
Hesiod f'hi'siad] s. Hesione [hi'saionr] s.
hesitancy ['hezitansi; hes-] N01eH, Uvished, Tvivl-
raadighed c. Whitney, Century Diet, (med gamle
Citater); that His Siamese Majesty's Government should
exhibit no tendency towards ... The Globe 26. 7, 1893.
hesitate ['hezite1!; 'hes-] m n01e; betsenke sig [paa about,
for, as to; paa at about, at, to, as to], vsere uvis, vsere
tvivlraadig [om whether}; stamme, famle (efter Ordene);
hesitating, som a. Se hesitative! he ~d before tearing
1 'Handsaw', is a corruption of 'heronshaw', or
'hemsew1, which is still used in the provincial dialects
for a heron. In Suffolk and Norfolk it is pro-
nounced 'harnsa', from which to 'handsaw' is but a
single step... Clark & Wright, til Hamlet II. 2.
366—7.
2 Der fandtes Levninger af Ligets Klseder, hvilke
vare af Uld med en egen Vaevning (Fiskeryg). N.
Mgbl. 31. 7. 1889, efter Bergeus Tidende, i Anledniug
af et Gravfund fra seldre Jsernalder.
3 If there be trouble to Herward, and the lie of the
blackest can clear, Lie while thy lips can move, or a
man is alive t» hear! Kipling, Departmental
Ditties 80.
[betsenkte sig, inden han rev] it open; replete with
exact particulars for which he never -d a moment,
hesitate vt f vsere uvis om; usikkert antyde. Pope, hesi-
tatingly ['heziteHirjli; hes-] ad nelende, usikkert; fam
lende. hesitation [hezi'teJ/an; hes-] N01en, Betsenkelig-
hed, Tvivl, Tvivlraadighed, Usikkerhed, Uvished; Stam-
men, Famlen c (efter Ordene); I have no _ in [jeg be-
tsenker mig ikke paa at] saying, hesitative ['heziteHiv;
'hes-] nelende, tvivlraadig, usikker, uvis ; famlende ;
. . . said Scudamore, in his wild ~ way.
Hesper ['hespa] ast Aftenstjerne c. Hesperia [he'spia-
ria] Hesperia, «det vestlige Land», Italien eller Spanien
n- Hesperia c, en af de smaa Planeter. Hesperian [-nan;
vestlig. Hesperides [he'speridi'z] myth Hesperider.
Hesperus ['hesparas] ast Aftenstjerne c [Hesper].
Hesse ['hes; 'hesi] Hessen n. Hessian ['hesjan, 'he-
Jan] a hessisk; _ boots, p ~s Skaftest0vler; _ fly hessisk
Flue, Korn0delsegger c : Cecidomyia destructor. Hessian
s Hesser c; Hessisk n.
hest [best] poet Bud n, Befaling c [behest].
Hester ['bests] Ester c.
hesternal [he'sta'nal] a Gaarsdagens (Genitiv).
Hesychast ['hesikast] rel Hesyk(i)ast, Kvietist, Navle-
beskuer, Navlekiger c. Hesychius [hi'sikias] s.
hetaera [he 'tiara]. Se hetaira! hetarism [he'tiarizm].
Se hetairism! hetaira [he'taira] Hetsere, Sk0ge c, isser
i det gamle Grsekenland. PI hetairai [-ai]. hetairia
[-ria] Broderskab, Samfund; Hetajria, (nygrsesk) For-
bund n mod Tyrkerne. hetairism [he'tairizm] (offent-
lig) Prostitution c, Prostitutionsvsesenet n; Hetserisme c,
alles ^Egteskab med alle, i primitivt Samfund. Lub-
bock. Spencer.
heterarchy ['hetara-»ki] Fremmedherred0mme n,
Fremmedvselde c & n (*-vselde n). heterocercal [heta-
ro'sa-kl] jf heterocerk, sksev, *ogs. skak, om Fiskehale.
heteroclite ['hetaroklait] gr uregelmsessigt Ord; fig
noget n uregelmsessigt. heteroclite a uregelm89ssig;
fig ogs. underlig, afstikkende. heteroclitlc(al) [hetaro-
'klitikl] a. Se heteroclite! heterocrany ['hetaro'kremi]
path Migrsene c, Smerte i Hovedets ene Side [hemi-
cranyj. heterodox ['hetarodaks] anderledestsenkende;
rel anderledestroende; vrangtroende, ksettersk. hetero-
doxy ['hetarodaksi] anden Tsenkemaade; anden (el. af-
vigende) Tro; vrang Tro c, Ksetteri n. heterogeneity
[hetarodgi'ni'iti] Uensartethed, Uligeartethed c. hetero-
geneous [hetaro'dgi njas] heterogen, uensartet, ulige-
artet. heterogeneous ness [-nes]. Se heterogeneity!
heterotropal [heta'ratropal] ^ heterotrop, afvigende,
is. om en Spire der skserer Freets Akse skraat og ikke
gaar gennem Navlen.
Heth [heb] bibl Heth ; a daughter of . En af H's
D0tre o : en Kvinde af et andet Folk ; take to himself
a wife of the Daughters of ~ upon due payment.
Kipling, Life's Handicap 331. Jvf I Moseb. 23!
hethcropper ['hebkr&pa] «Lynggrsesser», «Lyng»hest,
Hest c som er opvokset p. Lynghederne (*Lyngmoerne)
i Dorset.
hetman ['hetman] Hetman, (Kosak)h0vding c [ata-
man].
he-too ['hi 'tu- ?] egl stigende lid ['rise-fire']; Signal -
raket c, i Kauton.
Hetty ['heti] f Ester c [Esther, Hester].
bench, he ugh [hju', sc hiux] sc Fjeldkl0ft, ogs.*
Fjeld-Knat, -Knaus [crag, ravine]; Afgrund c, *ogs.
Stup n; the best craigsman that ever speeled [gled
(*skled) paa] ~. The Antiq. VII. 69; rest thee in Castle
Ravenheuch!
[a- i- u-] osv lan^e som 1 far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [o-] hwrt; [a] inner;
heu
453
hie
heiilamlite ['hju'landait] geol Heulandit, Stilbit c.
hew [hju-] vt hugge; udhugge. I part ogs. hewn;
a portico of hewn [huggen] granite; hewn stone; _ a
passage through, ogs. hugge sig igennem . . .; _ [ud-
hugge] a path; a small path hewn in the rock; ~ out
a monument; ~ up udgrave [excavate], hewer ['hju%a]
Hugger c ; they are merely ~s of wood [Braende(*Ved)-
huggere] and drawers of water. Hewett ['hjuit] s.
hewgag ['hju-gag] amr Skrigetrompet c.
Hewson L'hju'san] s; old ~ the cobbler, Oberst John ~
som svang sig op fra Skomager til Obersts Rang i
Cromwells Hser.
hexad(e) ['heksad, -e'd] Reekke af seks, Heksade c.
hexagon ['heksagan] geom Sekskant c. hexagonal [hek-
'sagonal] sekskantet. hcxahedral [heksa'hi'dral] geom
sekssidet, kubisk. hexahedron [-'hi drdn] Kubus c, pi
Kuber. hexameter [hek'samita, heg'z-] Heksameter n.
hexangular [hek'sarjgjwla] seksvinklet. hexapla ['heksa-
ple] egl det seksdobbelte, Heksapla c, Bibeludg. i seks
forskellige Versioner, is. den af Origines leverede.
hexapod ['heksapad] Heksapode, Seksfod c, seksfodet
Dyr n. hexastich ['heksastik] Heksastikon, seksliniet
Digt n. hexastyle ['heksastail] arch Heksastylon n,
sekss0jlet Hal eller Tempel.
hext [hekst] f h0jest [highest]. Se bale!
hey [he1] s git (Dansejfigur c. hey [he1] int ej ! ogs.*
hvad ! ; hej ! ; hvad [eh]? -presto! vupdi! vupti! ogs.*
vips! heyday ['he^de1] int ho!; hejda!; hopsa! heyday
s fejreste Tid, ogs.* Stortid, Velmagt c, Velmagtsdage
pi, bedste Dage pi, *Kronaar pi ; in the _ of chivalry;
in the _ of life and love; in the ~ of youth i sin fej-
reste (ogs.* bedste) Ungdom, i Ungdommens Vaar.
Heywood ['henvud] s.
Hezekiah [hezi'kaiaj Ezekias c.
hi! [hai] int hej!; ej ! ogs.* hvad! ., damn it,
Svengali, what the devil are you talking to Trilby
about? hiah! ['haia-] int ej ! ogs.* hvad [hy-yaw]. I
anglokinesisk.
hiation [hai'e^an] Gaben c. hiatus [hai'eHas] Gab,
Hul n, Lakune c; gr Hiatus c & n, besvserligt Vokal-
sammenst0d n.
Hiawatha [haia'wa'pa, -'wa'ba] amr myth Hiawatha
c, en Reprsesentant for Kulturens Fremskridt bl. Indi-
anerne. En Digtning herom af H. W. Longfellow, en
indiansk Edda.
hibernacle ['haibanakl, hai'ba'nakl] Vinterkvarter n.
hibernal [hai'ba-nal] vinterlig; Vinter-. Jvf hyemal!
hibernate ['haibane1!] vi overvintre [winter]; ligge i
(Vinter)dvale. hibernation [haiba'nei/an] Overvintring
[wintering]; (Vinter)dvale ; fig Dvale c; despite his
twenty years' ~ at Boscatle.
Hibernia [hai'ba-nia] lat. & poet Hibernia, Irland n
[lerne]; in -'s fields. Hibernian [-njan] a irsk ; s Ir-
Isender, *ogs. Ire c; Irsk n. hibernianism [-njanizm],
hibernicisnt [hai'ba'nisizm] Hibernianisme, Irskhed,
irsk Egenhed c; irsk Indfald n [Irish bull].
hie and none ['hik and 'nAnk] ad F paa Stedet, (nu)
straks.
hiccory-piccory ['hikari'pikari] p et Aff0ringsmiddel
af Aloe og Kanel [hiera-picra],
hiccough ['hikap], hiccup ['hikap] vi hikke. hiccough,
hiccup s Hikke c; Hik n.
hie jacet ['hik 'dge!set] lat. her ligger ; Gravsten c;
by the cold ~s [Gravstene] of the dead. Tennnyson;
may no rude hand deface it And its forlorn ~!
Wordsworth.
Hickathrift ['hikaprift] s; Jack (or John) ~, en fattig
Arbejdsmand paa Erobringens Tid. Da han i Tilney
(Norfolk), kun vsebnet med Akselen og Hjulet af en
Vogn, havde faeldet en farlig Kaempe, blev han adlet
og udnsevnt t. Guvern0r i Thanet.
Hickes [hiks] s.
hickory ['hikari] ^ amerikansk Valdn0dtrse n : Carya;
Old Hickory, et F Tilnavn til President Andrew Jack-
son t 1845.
hickscorner ['hik'sha^na] rel git Spotter c.
Hicksites ['hiksaits] Hicksitere, en Underafdeling af
Kvsekerne.
hickup ['hikap] -o & s. Se hiccough!
hickwall ['hikwa(-)l], hickway ['hikwe1] ^ mindste
Flagspaette c: Picus minor.
hid [hid] v skjulte, &c; skjult, &c. Af hide.
hidalgo [hi'dalgou] Hidalgo c, spansk Adelsmand af
laveste Klasse.
hidden ['hidn] part & a skjult.
hiddles ['hidlz] pi Syller [heddles].
hide [haid] s Hud c, Skind n; tan his ~ R garve
bans Ryg. hide vt is. amr piske, p* ogs. hye. hide
[haid] vt skjule, gemme [for from], hst d01ge, fjsele.
Jvf diminish! thou didst , thy face du skjulte dit
Aasyn. Salmerne XXX; _ away gemme, *ogs.
gemme bort. hide vi skjule (el. gemme) sig; be hid-
ing holrle sig skjult, skjule sig. hide [haid] s jur Hus,
*ogs. Husvsere; agr Bol n, *mindste Gaard, Kvartgaard
c; Skjulested, Gemmested, Smuthul n1. hide-and-seek
[haidn'si'k] sp Skjul, *Gjemsel, (Tvi)braendt c, prov
Gjemmespil n, Spyt paa Kugleu c; play (at) ~. hide-
bound ['haidbaund] vet krapskindet, stramskindet ; ^
strambarket; fig indsn0ret, indsn0rt [i Fordomme by
narrow prejudice].
hideous ['hidjas] frygtelig, fael, hfeslig, styg; .» [isser:
uhyggelige] screams; he alluded to one (institution)
which made Sunday _ [vanheldede (*vanprydede) S0n-
dagen] with a brass band and collecting boxes. Ved
Efterligning af det shakespeareske making night ~.
Hamlet I. 4. 54. hideously ad frygtelig, faelt, hseslig,
stygt, &c.
hiding ['haidiq] prov & amr Piskning, p* ogs. Hying
c; you want a jolly good ~ du skulde rigtig have Pisk.
hiding ['haidin] Gemsel, Skjul n; be (keep) in _ ligge (el.
vsere; holde sig) skjult, skjule sig; go into ~ skjule sig;
come out of ~ komme frem (fra sit Skjul), forlade sit
Skjulested; — place Skjul, Skjulested, Gemmested,
Gemsel n.
hie [hai] vi hst & poet ile ; Sarah had seen the hay-
makers -ing homeward at their accustomed hour; v.
reft: ~ thee (home) ill skynd dig (hjem)! you will ~
you home to dinner. Sbakesp.
hiera-picra ['haiara'pikra] pharm et Aff0ringsmiddel
af Aloe og Kanel [hiccory-piccory].
hierarch ['haiara'ak] Hierark c, (gejstligt) Overhoved
n. hierarchic(al) [haia'ra-akik(l)] hierarkisk. hierarchy
['haiara'9ki] Myndighed c, i gejstlige Anliggender;
Praesteskab n; Prsestevselde c & n (*Prestevaelde),
Hierarki n; Rangstige c; great City Snobs are the next
in the ~, paa Rangstigen. hieratic [haia'ratik] gejstlig,
prsestelig ; hieratisk [modsat : demotic] ; - character
hieratisk (el. Pr8este)skrift, i ^gyptologi.
1 It may be as well to explain to the uninitiated
reader that the secret places where smugglers conceal
their goods after landing are known by the name of
"Hides". G. P. R. James, The Smuggler, Note til
VI. 60 T.
[e«] hate; [o»] so; [ai] J; [au] out; [S] the; [p] thin; [f] she; [g] measure; fa] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [o].
Hie
454
hig
Hieroclean [haiaro'kli'an] hierokleansk ; a - legacy
0: en Arv bestaaende i Bonmots. Hierocles [hai'erd-
kll z] Hierokles, i det femte Aarh., den f0rste Samler
af Vittigheder. Efterlod sig hele 21 saadanne.
hieroglyph ['haiaroglif] Hieroglyf c. hieroglyphic
[haiaro'glifik] hieroglyfisk; s Hieroglyf c. hieroglyph-
ical [-1] hieroglyfisk. hieroglyph! st [haia'raglifist] Hiero-
glyf-kyndig, -kender c. hierology [haia'raladgi] Hiero-
logi, Religions videnskab c, Laeren om de forskellige
Religioner, hierophant ['haiarofant] Hierofant, Over-
prsest; Freest c.
Higden ['higdan] s.
higgle f'higl] vi sjakre, h0kre (paa Gadeu); prutte
[haggle], higgledy-piggledy ['higldi'pigldi] ad (& a)
hultertilbulter, i et Kaos, *ogs. om hinanden ; a - col-
lection en kaotisk Samling, et broget Virvar. higgle-
haggle ['higlhagl] vi prutte; after some little higgle-
haggling [Prutten] he bought it. higgler ['higla] Sjakrer,
H0ker; Prutter c. higglety-pigglety ['higlti'piglti]. Se
higgledy-piggledy !
1. high [hai] a h0j (i mange Tilff, ogs. om Hat,
Hus og tildels om Menneske); h0jhalset, om Kjole
[high-neck]; geog & agr h0jtliggende, *ogs. h0j-
laendt; path hyppig, om Puls; med Vildtsmag, *ogs.
fasanderet [loud]; F amr animeret, i (10ftet) Stemning,
perialiseret [elevated]. Jvf 1. carry, dispute! a young
man, nearly six feet -; the High = High Street, i Ox-
ford; the Most High den h0jeste 0: Guddommen; High
Churchman h0jkirkelig; . (class) music den h0jere
Musik; . flavour, ogs. Vildtsmag; with a very _ hand
m. megen Myndighed; on (the) ~er lands p. mere
hejtliggende (*ogs. h0jlaendte) Steder; _ level H0j-
slette c; . manganese stor Manganholdighed c; I don't
understand the ~er mathematics; ~ policy den h0jere
Politik; Storpolitiken; in resolutions on matters of ~
policy, I storpolitiske Sager; the . road, bl. a. den
slagne Landevej; the _ [h0jere] school; - sea h0j (el.
svaer) S0; if any ship should be taken on the . seas, i
rum S0; it is ~ time [paa n0j(e) Tid] something should
be done; have a . time (of it) have det udmserket;
os he passes an arbour in the garden, he hears .
voices, h0jr0stet Tale; under ~ winds i stserk Blsest;
the articles (shares) were ~, stod h0jt; the sun was .
(in the sky), stod h0jt paa Himmelen; this music is a
trifle too _ [ligger en Smule for h0jt] for me; the snow
is or lies (three feet) _, ligger (tre Fod) h0j ; hold ~,
figurlig: holde h0jt i ^Ere; live ~ leve h0jt; run _ gaa
h0j ; fig saette stserke B01ger, gaa B01gegang, gaa h0jt;
the sea ran ~; the dispute ran ~, is. de blev ivrige el.
hidsige ; factions (partisanship; national feelings) ran
_ Parti vaesenets B01ger gik h0jt (den nationale Stem-
ning gik hejt, var kommet h0jt op); stand _ in his
favour or with him staa h0jt (i Gunst) hos ham, have
en h0j Stjerne hos ham; when the troubles were at their
~est, paa H0jdepunktet, *ogs. paa sit h0jeste; of praise
their is no lack, from ~ or low, fra h0j eller lav; on ~
h0jt [aloft]; they (the flames) caught the flag on ., p.
Toppen; lifting its turret on _; from on . fra det h0je,
fra Himmelen.
2. high [hai] ad h0jt. Jvf 1. carry! hunt [st0ve,
sege] _ and low; if I had looked - and low [s0gt over-
alt (*m. Lys og Lygte)] for a partner, I believe I couldn't
have found one more to my mind.
3. high. I Smstgg; ..admiral Storadmiral; ..and-
dry [haian'drai] & t0rt, h0jt paa Land, strandet; the
vessel is ., ligger (el. staar) t0rt, &c; a . conservativ
en H0j-, Stok-, Ultrakonservativ ; ..bailiff Foged;
— binder amr B011e, *Slusk, P0belist; Pengeudpresser c;
— blown opblsest; -.born fornem, af h0j Byrd, hst stor-
settet; bred (fint) dannet; church H0jkirken, en
katoliserende Retning; — churchism H0jkirkelighed c;
churchman H0jkirkelig c; — class a h0jere; . comedy,
music; coloured steerktfarvet; — day st0rre Dag, Gala-
dag, Festdag; bibl h0jlys Dag [broad daylight].
higher ['haia] a & ad h0jere. higher ['haia] vt p
forh0je; they (the girls) weren't a bit nervous, when I
~ed the rope in my yard. Hoppe.
high-falutin(g) [haifa'hrtin, -in] is. amr bombastisk,
hastemt ; come, none of your ~ games ! vsek med det
storladne Vsesen! high|falntln(g) s (store) Ceremonier,
Omsv0b ; hastemte Toner pi ; extravagant ~ bombasti-
ske Talemaader, hastemte Toner pi; — farming agr
intensivt Jordbrug; fed velnseret; flier nt ualminde-
ligt n, h0jtstilende Person eller Ting; Svsermer, Fan-
tast; pretenti0s Person; stor Gynge, paa Markeder &c;
Flyver, hurtig Vogn, Hurtigl0ber c, Hurtigtog n, &c;
(finere) Industriridder, Plattenslager (som skriver Tig-
gerbreve &c); Cocotte c; ..flown h0jtflyvende; ..fly:
on the _ si paa Plattenslagervis, ved Hjselp af Tigger-
breve; -.flyer. Se -.flier! —flying h0jtflyvende.
Highgate ['haiget] s. high|grade h0jgradet, *h0jgradig;
tearing up the subsoil with ~ explosives; large ship-
ments of ~ ores; ..handed myndig ; skarp, overlegen;
in a _ manner p paa gevorben Fod; — jinks pi. Se
jink(s)! -land ['hailand] H0jland; a H0jlands-, Fjeld-,
h0jlandsk; _ Mary, hos Burns, antages at vsere Mary
Morison; -s H0jlande, *is. Fjeldbygder; .lander ['hai-
landa] H0jlgender, *is. Fjeldbonde; is. Bjergskotte,
Fjeldskotte c [a Scotch ~J; —life (Livet i) den for-
nemme Verden, *ogs. Leveverdenen; — light h0jt Side-
lys; — liyed ['hailaivd] fornem ; -^low-jack engelsk Fir-
kort c [all- fours]; lows Ankelsko.
highly ['haili] ad h0jt; h0jlig; h0jst; we shall have
to pay - [h0jtj for it; think . of have h0je Tanker
om; —coloured stserktfarvet ; a - [ogs. stserkt farvet]
description.
high|main ['haimem] Walsend Kul pi. Muligvis efter
en Forhandlers Navn; -.mettled ['haimetld] fyrig, vaelig;
..minded h0jsindet; bibl hovmodig; hoven, p stor paa
det; they are too blastedly .; —mountain a H0jfjelds-;
try the effect of - air; „ neck(ed), om Kjole: h0jhalset;
a - dress.
highness ['haines] H0jhed c. Ogs. som Titel. Jvf
HIH! the ~ of prices Prisernes H0jde c ; the . of the
wind Vindens Styrke c.
high|pitched ['haipit/t] £ h0jstemt; —place bibl H0j
c, til Afgudsdyrkelse ; — placed h0jtstillet, p (som er)
h0jt paa Straa; relations so -; men higher placed
[mere h0jtstillede] than himself; —plateau Plateau n,
H0jslette, prov* ogs. H0 c; ..policy. Se high (policy)!
politic storpolitisk ; pressure H0jtryk; _ engine
(steam) H0jtryksmaskine (H0jtryks Damp); — priest
Yppersteprsest; ..principled af sedle (el. strenge) Grund
ssetninger; ..proof staerkt alkoholholdig, *ogs. h0j-
gradig; starkt rektificeret; —road Chaussee, Landevej;
Alfarvej, p* ogs. Alman(na)vei; fig slagen Vej c; be on
the _ to destruction (to fortune) ile sin Undergang
im0de, vsere paa god Vej til at ruinere sig (vaere paa
den slagne Vej t. Lykken); seasoned staerktkrydret;
— sonled h0jsindet, hst hugprud; —sounding h0jtra-
vende, bombastisk; ..spirited fyrig, ildfuld; pirrelig,
vredagtig [irascible]; modig [daring]; stolt (i god Be-
tydning); ..stepping sp piafferende; a . horse, ogs.
en Piaff0r. High-Street Storgade. highstrikes ['hai-
[a- i- u-] osv. lange som i iar, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [&] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
hig
455
bin
straiks] hysteriske Anfald pi, et hysterisk Anfald. Jvf
asterisks! my lady has had the [et] ~.
hight [bait] v git & poet heder [is called or named];
hedte, bed [was called or named]; kaldt; with diadem
~ foolscap. Byron.
high|tide & H0jvande, h0jt Tidevand; it's - with
him P ban er ved Muffen, ban er pr. Kasse; toned
bejstemt; b0jr0stet; fig h0jstemt; sedel, h0jere anlagt,
ophejet; — treason H0jforrsederi n; Statsforbrydelse c.
highty-tighty ['haiti'taiti] int. Se hoity-toity ! a over-
legen, afvisende. Se hoity-toity! don't be so _ with us!
don't turn me off in that - may]
high | water ['hai'wa'ta] H0jvande n, Flod, *ogs. flo(d)
S0 c; at _ ved H0jvande, *ogs. ved flo(d) S0; it's ~
with him p ban er ved Muffen, ban er pr. Kasse;
time of ~, is. Havnetid ; ~ mark H0jvandslinie c ; fig
H0jdepunkt n; the . mark of English prose; -way
Chaussee, Landevej c, &c. Se highroad! _ of commerce
fig Handelsvej; .Dayman ['baiweiman] Landevejsr0ver,
Stratenr0ver c (tilhest); when, in ~ fashion, [p. Sti-
mandsvis, p. R0vermaner] millions have been shaken
out of the public; —wrought fint udarbejdet, fuldendt;
*(h0i)spsendt.
hike [haik] vt drage, slsebe; p bale. Se haik, hake!
get out o' that an' _ 'em down! I cud ha' -d the sun
out av the sky for a live coal to my pipe; _ up his
legs. Kipling, hike vi drage sig, &c; - off R & £
stikke af, liste (*liste sig) bort, *ogs. stikke paa sig.
hilar ['hailaj ^ Navle-, som h0rer t. Navlen [hilum].
Hilaria [hi'lae-aria] Hilaria c. hilarious [hi'lee-arias,
hai-] lystig. hilarity [hi'lariti; bai-] Lystighed c; in-
nocent ... Hilar i us [hi'lse^rias] Hilarius c. Hilary
['hilari] Hilarius; Hilaria; aunt ~; St. ~ *Tyvendedag
Jul; ~ term Januarterminen, 11 — 31 Januar jur.
Hildebrod ['hildibrad] s; Dick _, President i the
Alsatian Club. Se Scott, Fortunes of Nigel!
hilder ['hilda] $ prov Hyld c, Hyldetrse n [elder tree].
hilding ['hildirj] git D0genigt; T0s, Tseve c.
Hildreth ['hildrab] s.
hile ['hail] $> Navle c. Jvf hilar!
hill [bil] s H0j, *Haug; Bakke c; Bjerg, Fjeld n.
Jvf down-hill ! this theory, which is as old as the -s,
gammel som Mos p. Trse, *gammel som alle Haugene;
in - and dale i H0jderne og i Dalen, *ogs. fra Fjeld
t. Fjaere; the age of ~s H0j(*Haug)alderen; Lancelot
followed them over ~ and dale, over Bjerg og Dal;
over the ~s and far away p lang Vej vsek, p langt
Pokker i Void; up -. Se up-hill! it is all up _ det
gaar hele Tiden opad (*ogs. op for Bakke, opover); up
~ and down dale opad H0jder og ned i Dale, over
Bjerg og Dal. hill [hil] vt hylle f; tsekke f; byppe
[earth]; git & prov helde, sksenke [pour out], hill vi
vaelge sit Kampsted (el. lign.), om Brushane. Se
Maunder, Treasury, Art. ruff! Hill s. Isser nsevnes
Sir Rowland ~, Pennyportoens Opbavsmand og Post-
vsesenets Reformator f. 1795 f 1879. hill (folk under-
jordiske; —fort Bjergfsestning c.
hilli|hilloa! ['hilihi'lo"], _«ho(a)! [hili'ho"] int Hali-
halo! Halo!
hilliness ['hilines] Bakkethed c. hilling ['hilirj] Dsek-
ning f; Taekning f c; Tag n f [heling]; Hypning c.
hill|lady Fe, *Huldr c; -man ['hilman] p Skralde-
insends (*S0ppelkj0reres) Formand c.
hilloa [hi'lo"] int balo! vi raabe (*ogs. rope) halo,
raabe, give Lyd. Ogs. _ out; he -d out to . . .
hillock ['hilak] (lille) H0j, *(liden) Haug; Tue c. Jvf
ant-hillock! hilljpeople underjordiske ; —side ['hilsaid]
Skrssnt, ogs.* Skraaning c, Bakkehseld n, Bakke c; on
the _ paa Skrsenten, *oppe i Bakken. hilly ['hili]
bakket; bjergfuld.
Hilsea ['hilsi(-)] Hilsea n, en Forstad til Portsmouth.
hilt [hilt] Fseste, poet Hjalte n; live up to the ~ F
leve, som om hver Dag var den sidste. hilted ['hiltid]
a med Fseste, is. her; a sword ~ or et Svserd m. guld-
farvet Fseste.
hilum ['hailam] $ Navle c [hile].
him [him, svagt aim. im] pron ham; den, det; poet
sig; p ban. Jvf he! when - [ban] you're all to is dead.
Himalaya(s) [hi'ma'lajaXz), aim. hima'leJja] s: the ~
Himalaya n. Himalayan [hi'ma'lajan, aim. hima'le^nj
himalayask.
himself [(h)im'selfj pron ham selv; sig selv; sig; the
man (sun) ~ Manden (Sol en) selv; he isn't ~ ban er
ikke det samme Menneske, er ikke til at kende igen;
ban er ikke i sit Es ; every man for ~ enhver s0rger f.
sig. Som Udraab isser: redde sig, hvo (der) kan! the
departure of _ and wife bans og Konens Afrejse.
Himyaric [him'jarik], Himyaritic [himja'ritik] a & s
(gammelt) sydost-arabisk, himyarisk.
hin [bin] bibl Hin c, ca. 6«/2 Liter.
hind [haind] s Bonde, Bondemand; Gaardsdreng,
*Gaardsgut c; village _ simpel Bonde. hind [baind]
s Hind, ogs.* Hunbjort, *Dyrkolle, Hjortkolle c; the Hind
and Panther, en Satire af Dryden. hind [haind] a
bagest, ogs.* Bag-, *ogs. bagre; s bageste (*bagre) Del c;
_ (part) before med den bageste Del frem, *bag frem;
he stooped and put it on mechanically, and ~ before,
med den bageste Del frem, *bag frem.
hindberry ['haindberi] prov Hindbser, *Bringebser
[raspberry].
hinder ['hainda] bagest, ogs.* Bag-, bagerst(e), *ogs.
bagre; the ~ legs of hares [Harens Bagl0b] are much
longer than the forelegs, hinder ['hinda] vt hindre, for-
sinke, forstyrre, genere; opholde, p*hefte. hinder vi Scabs
vsere til Hinder, vaare hinderlig, vsere i Vejen; whafs
to ~? hvad skulde der vsere i Vejen? hinder ['hinda]
s ir Hindring, Gene c; which is a ~ to my mounting
up the ladder. Marry at, Japhet III 13 T. hinderance
['hind(ajr8ns] s. Se hindrance! hindermost ['hainda-
moust] bagest, ogs.* bagerst [hindmost].
Hindi ['hindi(')] Hindi n. Hindle ['hindl] s.
hindleg ['haindleg] Bagben; talk a donkey's ~ off
snakke (el. snikke) og snakke, tale hen i Vejret el. hen
i det Blaa. Hindley ['haindli] s. hindmost ['haindmo«st,
-mast] bagest, ogs.* bagerst [hindermost].
Hindoo ['hindu(-), hin'du'] Hindu(er) c. Hindooism
['hinduizm] Hinduisme e, Hindureligion & -Skikke.
Hindoo-Koosh ['hindu'ku'h s: the range of ~ Hindu-
kusch, Hindukuh n. Hindostan [hindu'sta'n] Hindu-
stan n. Hindo(o)stanee [bindu'sta-ni(>)] hindustansk.
hind-peak ['haind'pi'k] Bagsvissel c /". of a saddle].
hindrance ['hindrans] Hindring, Gene c, Hinder n; be
a ~ (to), ogs. v*re til Hinder (for); something between
a ~ and a help en tvivlsom Hjselp. Wordsworth,
Michael.
Hinds ['haindz] s.
Hindu &c. Se Hindoo! Jvf Gentoo!
hing [hin] anglo-hind Dyvelsdrsek c [asafetida].
hinge [hin(d)g] s Haengsel, Gangjsern n; the _ on
which [den Tap hvorom] the question turned; off the
_s af Hsengslerne; fig aflave, i Ulave, *ogs. i Ulag, i
Ustel; om Person: ude af det. hinge vt ssette Hsengsel
(el. Hsengsler) paa; _ [bygge] his argument on...
hinge vi: ~ on bero paa; — and-pluck Hjerteslag n,
hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [8] the; [p] thin; [J] she; [g] measure; [n] si«^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
bin
456
his
Indmad c, Hjerte, Lever og Lunge; -chisel, — cutter
Afskraaer c.
hinna ['hina] v sc bar ikke [have not}; ~ ye heard?
hinnj ['hini] zoo Mulsesel n: Equus hinnus. hinny
['hini] sc Putte, ogs.* Sukkerunge, Skat, Snut c: som
Kseleord [honey]; -blobs gule Stikkelsbser.
hint [hint] vt antyde, give et Vink om; lade sig for-
lyde (el. maerke) med; insinuere. "Would eighteenpence
be"..., I ~ed [ogs. sagde jeg sp0rgende], after some
hesitation; such a thing had been ~ed man havde
hentydet til (el. slaaet paa) nt saadant. hint vi: _ at
(more rarely: of) antyde, ber0re, *ogs. henspille paa; I
dare not even „ of this; the poet has ~ed of the evan-
escent character of "friendships made in wine", hint
s Vink n, Antydning, Hentydning; Insinuation c; Vink
n, F Pegepind c; Ymt n; drop a , that lade falde et
Vink (. . . et Ymt) om, at . . .; not the slightest ~ was
heard der hortes ikke den mindste Antydning el. det
mindste Ymt ; take (or act on) the ~ benytte (el. f01ge)
Vinket; he can take a ~ ban forstaar en halvkvsedet
(*ogs. halvkvseden) Vise; throw out ~s lade nogle Vink
falde, F* ogs. slaa lidt frempaa.
hinterland ['hintaland] Opland w, is. i Sydafrika; our
colonies had during all these years made little or no
effort to develop their own ~s.
hip [hip] s Hofte; arch Grad, Grat c; we smote him
~ and thigh git vi slog ham fuldstsendig ; vi m0rban-
kede ham; place the hands on the ~s, i Gymn: tage
«i Hotter fsest»; he stood with one hand on his ,, i (el.
paa) Hoften, i Siden; have him on the ~ faa Ram
til (*paa) ham, slaa ham af Marken, gaa af m. Sejren.
hip vt forvride Ens Hofte; arch bygge med Grat;
-ped roof Valmtag. hip [hip] $j> Hyben, *Nype c.
hip! [hip] int hip! hip! hip vt. Se hyp! —bath Ssede-
bad; Badekar n; —gout Hoftevserk, Ischias c [sciatica];
hop P hoppende, m. hoppende Gang; knob1 arch
«Gavl-Aks» n [cresting].
hipped [nipt]. Se Uppish!
hipper ['hipa] (grov) Vidje c, i Kurvmageri; ..holm
Vidjekrat n; — switches Vidjegrene. hippertyhaws
['hipatiha'z] $( Hvidtorn c: Cratcegus oxyacantha.
hippie ['hipik] a hippisk, Heste-; . strength, sp0-
gende: Hestebessetning c, Hestehold n.
hippish ['hipij] F lidt hypokonder, fortrykt, tung-
sindig, ikke i Hum0r.
hippo ['hipouj. Se hippopotamus! hippocamp ['bi-
pokamp] zoo S0hest c: Hippocampus brevirostris.
hippocampus [hipo'kampas] myth Hippokamp c. Se
hippocamp! hippocentaur [hipo'senta <•] myth Hippo-
centaur c, halvt Menneske, halvt Hest. hippocras
['hipokras] Kryddervin, F Hybenkradser, *Kryd(d)er-
vin c. Hippocratean [hipo'kre^an] hippokratisk; the
. school. Hippocrates [hi'pakrati'z] Hippokrat c; Hip-
pocrates' sleeve Hippokrats ^Erme n, manica c Hippo-
cratis, en Slags Filtrerpose. Hippocratio [hipo'kratik]
hippokratisk; . face hippokratisk Ansigt n eller Maske
c. Hippocrene ['hipokri'n] myth Hippokrene c, egl
Hestekilde [Aonian fount], hippodrome f'hipodroum]
antiq sp Hippodrom, Rendebane, Cirkus c (*Cirkus c
& n). hippogryph ['hipogrif] myth Hippogrif, Ganger-
grif, Vingehest c. Hippolyta [hi'palita] myth Hippo-
lyta c, Amasonernes Dronning, Mars' Datter. Hippoly-
tos [hi'palit&s] s. Hippomenes [hi'pamini'z] s. hippo-
pathelegy [hipopa'paladgi] vet Hippopatologi, Lseren
1 9U6re, ©ieielft&re, epi de pignon, hip-knob,
cresting. — H. Rothe, 8lr$aotogifci)e§ 2Bb.
om Hestens Sygdomme. hippophagi [hi'pafadgai] pi
Hippofager, Hestek0dspisere. hippophagous [hi'pafagas]
hippofag, som spiser Hestek0d. hippophagy [hi'pafadgi]
Hippofagi, Spisning c af Hestek0d. hippopodes [hipo-
'poudi'z ?] pi Hippopoder, Hestef0ddede, hos Plinius et
vist skandinavisk Folk, hippopotamus [hipo'patames]
zoo Flodhest c. PI ogs. hippopotami [-mai]. hippo-
therium [hipo'piariem] Hippoterium n, egl Hestedyr,
et fossilt Dyr i den mellemtertiaere Formation, hippnric
[hi'pjuarik] hippurisk, af Hesteurin; . acid Hippursyre.
hippurites ['hipjuraits] pi Hippuriter, Hestehalestene,
en Slsegt af udd0de Mollusker.
hip|roof arch Valmtag; — rose Hunderose, *Nyperose,
Klungerrose: Rosa canina; shot hoftebruden; ~-tree.
Se hip-rose!
Hiram ['hairam].
hircin ['ha'sin] chem Hircin c & n, et Stof i Bukke-
talg.
hire [haia] vt leje; fseste, om Tjenere; fig cont hyre;
& hyre; om Skib: fragte; a ~d girl, is. amr en Tjene-
stepige; ~d man, is. amr Tjenestedreng, *ogs. (Tjene-
ste)gut c; -d servants, ogs. Lejefolk. hire [haia] s Leje;
L0n; & Hyre, Maanedsgage c; be on ., om Person : have
fsestet sig (bort); J> have forhyret sig; —contract bl. a.
Lejekontrakt. hireling ['haialiq] Lejesvend c. hireling
a cont lejet, hyret.
Hiren ['hairan]. Egl Fred; ? Fredsstifter c, Svserd n;
? Brovter, *Brauter. Scott; Sk0ge c. Shakesp.; have
we got _ here? The Antiq. XIX 183 T.
hire-purchase ['haia'pa'tjis] Leje c (eller K0b n) paa
Afbetaling; pay two shillings per week under the ~
system, hires [haiaz] pi bibl L0n c. hiring ['haiarirj]
is. Leje; Forhyring c; a servant engaged on a monthly
~, maanedsvis, i Maanedskondition.
hirling ['ha'lin]. Se herling!
hirple ['ha-pl] vi sc halte, hinke.
hirsute [ha's(j)u-t; 'ha'sju't] stridhaaret, b0rstet
(*bustet), *ogs. ragget.
his [biz; svagt ofte iz] pron bans; sin, sit, sine; he or
„ ban eller bans; an uncle of ~, af ham.
hisk [hisk] vi prov gispe (el. snappe) efter Vejret,
F* ogs. hikste efter Aanden.
hisn [hizn] pron p hanses, *ogs. has [his]; some
pals of ~ noen Kammerater af ban; that 'eart of .
dette hanses Hjerte, det Hjerte hanses.
hispanicism [hi'spanisizm] gr Hispan(ic)isme, Spansk-
hed, spansk Egenhed c. Hispano- [hi'spano-] a, i
Smstgg. hispano-, spansk-; Hispano-American.
hispid ['hispid] (stiv)haaret, stiv, strittende; b0rstet,
*bustet. hispidnlous [hi'spidjulas] ^ stivhaaret, b0r-
stet (*bustet).
hiss [his] vi hvisle, hvsese; art pibe, om Kugle; is.
theat hysse; theat pibe. Jvf groan! the homelike
~ing [sydende, surrende] teakettle, hiss vt hvisle,
hvsese; is. theat udhysse, *ogs. hysse til; udpibe, *ogs.
pibe til; . the dog at pudse Hunden paa. hiss s Hvis-
len, Hvaesen; Hyssen; Piben c.
hisself [hi(z)'self] pron p ham selv, &c [himself].
hissen [hizn] pron p hanses [hisn].
hissing ['hisin] part & a hvislende, &c; - hot koghed,
kogende bed. hissing s Hvislen, Hvaesen c, &c [hiss].
hist! [st, hist] int tys! hys! ., you hussies! hist
[hist] vt P hisse, ogs.* hejse, &c [hoistj. hist [hist] P
Hejsning; L0ftning c, Ac [hoist]; give us a ...' giv mig
en Haandsraakning (m. at 10fte, m. at hejse) !
hister ['hista] ent Stumpbille c [mimic beetle].
histogeny [hi'stadgini] anat Histogeni, Vsevdannelse
[a1 i1 tr] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a'] hurt; [a] inner;
his
457
hoa
c. histological [histo'ladgikl] histologisk. histology
[hi'staladgi] anat Vsevlsere, Histologi c.
historian [hi'sta'rian] Historiker, Historieskriver;
Beretter, Fortseller c; as a faithful ~ [ogs. Sandheden
tro] I have to add . . . historic [hi'starik] historisk; the
~ present, historical [hi'starikl] historisk; some critical
and - essays, historically [hi'starikali] ad historisk; ad
historisk Vej. historiette [hista'ri'et] lille (*liden) Hi-
storie c, pi Smaahistorier. historiographer [hista'ri-
'agrafa] Historiker; Historiograf c. historiography [-fi]
Historieskrivning ; Historiografi c. history ['hist(9)ri]
Historic c; _ [Historien] never repeats itself; the histories
of England and Scotland E's og S's Historie; names
in ~ historiske Navne ; the rest is matter of ~, er
historisk; it has now become (matter of) ~ det er nu
historisk, tilh0rer nu Historien; enter upon a ~ of his
complaints begynde p. sin Sygehistorie; — book Historie,
historisk Leerebog; my ~; — piece Maleri n hvis Per-
soner er Portrsetter.
histrion ['histrian] git Skuespiller c. Pope, histrionic
[histri'anik] Skuespil-, Skuespiller-, Teater-; teatralsk.
histrionicism [histri'anisizm] \, histrionism ['histrid-
nizm] Spil n, Spille-Kunst; -Maade c, Spil w.
hit [hit] vt ramme, trseffe, p* dra. Ogs. fig. Jvf
certainty, mark, nail! feel himself _ f01e sig truffet;
„ him a blow bibringe ham et Slag; tilf0je ham et
St0d; faa Ram p. ham; _ it trseffe det; gsette det,
gsette rigtig; F fig komme ud af det (sammen), enes
[agree]; look here, Jack, you and I don't ~ it; you
(exactly) _ it, figurlig: der traf du det (p. en Prik);
she ~ my fancy hun tiltalte mig netop ; there is
nothing, perhaps, so hard to ~ [ramme, trseffe] as the
happy medium between pride and humility; ~ the
pipe si ryge (*r0ge) Opium [smoke opium]; _ the
popular taste, the taste of the Parisian public trseffe
(el. falde) i Publikums . . . Smag; - off traeffe [Lig-
heden the expression, the likeness], tage p. Kornet;
I didn't ~ it off [kom ikke ud af det] with him some-
how; I know no artist who ~s off a likeness or like-
nesses [som trseffer] so well as he; he ~ off his character
to a hair, bl. a. han spillede sin Rolle t. Fuldkommen-
hed, gennemf0rte fortrseffelig sin Rolle; - me on [ram-
mede (el. traf) mig i] the head, hit vi & abs ramme,
traeffe, P* dra (i Fortid: dro); st0de [imod against;
paa on]. Jvf certainty! ~ or miss, som Adv: paa en
Slump, paa maa og faa (ogs.* paa Maafaa), *ogs. paa
en Hit; read it out, and see if every word of it don't
, at [er rettet mod, er stilet til] me, and at my
daughters! _ out falde ud, st0de, i Fsegtn.; st0de,
lange ud, i Naevekamp &c; ~ (up)on trseffe paa; finde
paa; finde; _ on the right thing (in the right place)
traeffe det rette; he could _ upon [finde paa] no sort
of resource, hit s St0d, undert. Ram1; Slag n\ art
Trseffer c, *ogs. Trsef c &n; fig (lykkeligt) Traef, Lykke-
trsef [a lucky ~]; p Kup w, F* ogs. Kugle; theat &c
Succes, Effekt; lykkelig Tanke c, godt Indfald n; heldig
Vending c; a great _ et godt (el. stort) Kup; a satirical
- at [et Sidehug t.] the church; the song is the .
[store Succes c, Glansnummer n] of the afternoon;
make a _ ramme, trsejfe; art g0re en Trseffer, trseffe;
fig slaa godt an, g0re Lykke; a play makes a _; make
a lucky > p skyde Papegejen; look to your ~s! se dig
vel for ! ; pas nu dit Snit !
1 Da fik han et Ram, hvor Panden var bar; han
faldt overende, saa lang han var. WelhavenHI 226;
hit him (a blow) faa Ram paa ham.
hitch [hit/] vi haenge (*ogs. komme) fast, hsenge sig
op; & g0re Stik; hoppe, rykke, st0de, kippe; rykke,
flytte sig; vet prov stryge Skank, stryge sig [cut, inter-
fere], hitch vt hage (el. hsegte) fast; si sammensplejse,
sammenvie [marry]; p amr t0jre, *tjaare [tether];
hage, hsegte, huke (*ogs. hukke); rykke, hale, prov*
hipse; amr surre, *ogs. strengr0re; he ~ed [rykkede]
his chair towards . . .; there was no place here where
the rope could be ~ed, fasthages, faestes; a spell of dry
weather, during which the sun, to use an Americanism,
seemed to have got "fairly ~ed" for shining, skinne
som om den skulde have Betaling for det; _ horses
(together) F amr gaa sammen, gere fselles Sag, slaa
sine Pjalter sammen [agree, join interests] ; he -ed"
[bandt, t0jrede] his horse to the fence; ~ up his slacks
4> ssette Riggen; he ~ed up his trousers, halede (el.
lettede, tog et Tag) i Bukselinningen. hitch s Stands-
ning, Hindring, F Stands c, nt der holder igen el.
hindrer; Ryk, St0d n, F Stands c; & Stik n; geol
lille (*liden) Forskydning c [small dislocation]; however,
what's the _? men hvad er der ivejen? there is a ~
somewhere der er noget ivejen, F* ogs. der er Ugreie;
there is a ~, however, in [noget ivejen med, *ogs.
Ugreie i] the programme; yes, there's (or there lies)
the ~ ja, det er Knuden, derpaa staar det.
hitchel ['hitjal] vt hegle, &c [hatchel].
hithe [haiS] s Vig, lille (*liden) Havn, Baadhavn c.
Brugt i Egennavne. Som Lambhithe, nu Lambeth.
hither ['hiSa] ad is. hst hid [here], hither a naer-
mest (mig, os), *ogs. hitre; the ~ end of the building;
on the _ side of the hill, hitherao [hiSar'a'o] hind
kom hid1. Kipling, Soldiers Three (18). hither [most
['hiS8mollst] naermest, *ogs. hitterst; to [hiSa'tu',
'hiSatu] ad hid, saa langt bibl; hid til; -ward ['hiSa-
wad, -wa>9d] hid ad.
hit-or-miss ['hitaa'mis] a (gjort, sagt, foretaget) paa
maa og faa, ogs.* paa Maafaa; a _ practice.
hitter f'hita] trseffende, rammende; slaaende, Uddeler
af Slag; St0dende c, &c; he is a hard ~ [han uddeler
dr0je Hug el. Slag] for a time, but he wants stamina.
Hittite ['hitait] bibl Hittit c. hittite ['hitait] si Bok-
ser, Nseveksemper c [prizefighter].
hive [haiv] s (Bi)stade n, (Bi)kube c; Bifolk n. hiie vt
kube; fig indsamle. hire vi bygge og bo sammen, vsere
i Feellig tilhuse. Git. hiver ['haiva] Bir0gter, Biholder c.
hives [haivz] pi Kuber &c. Af hive, hires [haivz]
path Strubehoste c: Cynanche trachealis [croup]; en
Art Vandkopper pi : Varicella globularis.
Write ['haivait] F Hivit c, Studerende ved St. Begh's
(College) i Cumberland. Begh's udtales og staves al-
mindelig Bee's.
ho [hou] int hej ! hej der! t. Hest: pr! *pto! land ./
Land isigte! ho vi raabe (*ogs. rope), praje (ud).
hoa [hou] int & v. Se ho!
hoaky ['houki] s : by the J. & for Pokker !
hoang [ho'arj ?] f Hoang c, hejeste Herre, som kine-
sisk Kongetitel. Hoangho [ho'arj(h)ou, 'hwaqo"] Hoangho
c, den gule Flod.
hoar [ha-a] a graahvid, hvid; graa, graanet, hvid, af
Mlde, af Alderdom. Jvf hoarfrost! - cliffs, waters;
a matron grave and ~; the covert of old trees, with
trunks all ... Byron, hoar s Graahed, Hvidhed; JElde;
Taage, *ogs. Skodde c [fog, thick mist]; covered with
the awful ~ of innumerable ages. Burke.
hoard [ha 9d] s Plankevserk n, ved Bygning under
1 ao! kom! — jao! gaa!
[el] hate; [o«] so; [al] 7; [an] out; [9] the; [b] thm; [/] she; [g] measure; [q] Bing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
hoa
458
hoc
Opf0relse. hoard [h& »d] s Forraad; (skjult) Forraad n,
(skjulte) Forraad pi; Skat c, sammensparede Penge pi;
a _ of provisions, of money; -s of money p ogs.
Grunker. hoard vt (hemmelig) indsamle, oplsegge,
samle; opspare, sammenspare. Ogs. med forstserkende
up; ~ grain, provisions, silver and gold; ~ his (or -
up) money, ogs. samle t. Bunke, ogs.* sammenpuge
Penge, *puge m. sine Penge, muge Penge op. hoard
vi samle (*ogs. indlsegge) Forraad; samle t. Bunke,
ogs.* puge (Penge) sammen. hoarder ['ha eda] Penge-
puger c. hoarding ['ha^dirj] Plankevaerk n [hoard].
hoarfrost ['ha'»fra(-)st] Rim, Rimfrost c. hoarhound
['haahaund] $> Marrube, Rubike c: Marrubium.
hoariness f'haTines] (Graa)hvidbed, Graahed c.
hoarse ['ha-»sj a haes, p* haas; fall [blive] -; talk
himself _. hoarsely [-li] ad haest. hoarseness [-nes]
Hseshed c.
hoarstone ['ha'»stounj Graensesten, Skelsten [hare-
stanej.
hoary ['ha'ri] hvid, graa, is. af Alderdom, af yElde;
graahaerdet, graanet; hvidhaaret; in a - antiquity i
den graa Oldtid, *ogs. i graagamle Dage; -.headed
graahaerdet, graanet; hvidhaaret.
hoax [houks] Mystiflkation, Sp0g; Avisand c [news-
paper ~, canard], hoax vt mystificere, narre, binde
(En) nt paa ./Ermet. hoaxee [houk'si-] Offer n for en
Mystifikation. hoaxer ['houksa] En der binder en anden
(. . . Folk) nt paa JErmet, Mystifaks c.
hoa/.in [hou'atsin] ^ amr Toph0ne, Zigeuner, Stank-
fugl c: Opistocomus cristatus.
Hob [bab] Hob. Sammentrukket af Robin; ~ Colling-
wood (prov si) Hjerter fire c: anset f. et ulykkeligt Kort.
hob [hab] (Hjul)uav n [hub]; Kaminplade c.
hob-aad-nob ['haban'nabj vi F & p gaa sammen,
gere faelles Sag; fraternisere1. Jvf hobnob & hob-
or-nob! he would have liked to ~ [fraternisere; leve i
fortroligt Samliv, kampere] with celebrated pick-pockets.
hob-aud-nob \ fraterniserende ; but for my peer's
privilege I might be _ [kunde jeg nu kampere sammen]
with you now in your dungeon. Thackeray, Vir-
ginians II 296 T.
Hobart ['houbat] s; ~ Town, Hovedstad i Tasmanien.
hobbadehoy, hobbadyhoy ['habadihoij, hobbard-de-hoy
['habaddihoi] ung Kn0s, Dreng c (ogs.* Menneske n,
*Gut) i Lemmelalderen, *ogs. Fremslaengning c; a big,
swaggering ~; the - age Lammelalderen.
Hobbema ['habima]. Is. Meindert ~, en holl. Land-
skabsmaler f. 1638; the English - o : John Crombe den
feldre; the Scotch „ o : P. Nasmyth.
Hobbes [habz] s.
hobbetyboy ['h&bitiboi] s. Se hobbadehoy ! Worcester.
Hobbididance ['blbididans, -da'ns] Stumhedens Fyrste
c. Se King Lear IV. 11
hobbidy ['habidi] prov Dreng (*Gut) i L0mmelalderen,
*Fremslaengning c2.
Hobbism ['habizm] Hobbisme, Skepsis c. Hobbist
['habistj Hobbist, Skeptiker c.
hobble ['habl] vi humpe, *ogs. st0de; fig halte;
hobbling versification, hobble vt hilde, *helle, prov
futle [en Hest a horse}; ~d si sat under (Justitsens)
1 I en Anvendelse nsermere Oprindelsen (ags. habban
have, nabban ikke have) hos Goldsmith, Cit. of the
World, Brev 58: hob and nob [lad os drikke], doctor!
which do you choose, white or red?
2 hobbidy. — A lad, a boy-man. E. R. Suffling,
The Land of the Broads [of Norfolk and Suffolk] 251.
Tiltale; _ over jaske af. hobble s Humpen, Steden,
under Gang; p Kattepine, Knibe, Klemme, Vaande c.
Jvf. hopples! he has a _ in his gait ban halter, *ogs.
ban st0der (under Gangen); get into a _ komme i Knibe,
i Klemme; I got into a nice -; get out of the ~ komme
ud af Klemmen; —bobble [-b&bl] F Vandpibe c [hubble-
bubble]; — bush amr hjertebladet Hyld c: Viburnum
lantanoides s cordifolium.
hobbledehoy ['h&bldihoi] s & a. Se hobbadehoy!
hobbler ['habla] Humper, Humpende; t Bavn(*Baun)-
vogter, p. 0en Wight; & Kendtmand c [hoveller].
hobbly ['habli] a bullet, *ogs. fuld af Huller og St0b:
om Vej.
hobby f'habi] s > Blaafalk, Laerkefalk c: Falco
subbuteo. hobby ['habi] Ksephest. Ogs. fig; prov (Brugs-)
best [hack or common horse]; si Hest c; his conversa-
tional _, ogs. (d)et JEmne han stadig rider (. . . red)
paa; .horse Kaephest1.
hobgoblin ['hab'gablin] Nisse c; pi ogs. Sp0geri n,
*ogs. Skr0mt n.
Hob-Hole [!habhoul] «Hobhullet>, Norddistriktet i
Yorkshire, hvor Ksempen Hob holdt til.
Hobhouse ['habhaus] s.
hobidehoy ['habidihoi] s & a. Se hobbadehoy!
Hobler ['habla] s. Isser maarkes Francis ~, som i
nsesten to Menneskealdre (til 1843) var Sekretser hos
Londons Lord Mayor. Kendt for sit gode Hjerte og
sine vittige Indfald; it is even reported that on one
occasion he [Simmons] ventured to make a joke
which . . . was almost equal to one of Mr. Hobler's.
Dickens, Sketches I.
hobnail f'habneU] Haels0m, Skos0m; Hesteskos0m n;
fig Bondeknold, *Bondekn6k c; GriZes and Hodge appear
to be the favourite - nomenclature, de mest yndede
Bondenavne (*ogs. Landsens Navne).
hobnob" ['blbnab] vi fraternisere; skaale, drikke sam-
men. Jvf hob-and-nob !
Hoboken [ho'boukan, 'houbokan] Hoboken n, en By i
New Jersey v. Hudson, en Forstad til New York, tid-
ligere et yndet Opholdssted f. New Yorks Forretnings-
msend.
hob-or-nob ['habda'nab] vi drikke (sammen, m. hin-
anden), skaale. Jvf Bo swell, Life of J. XLIII!
Hobson ['habsanj. Isaer maerkes en i The Spectator
N° 509 omtalt Tobias ~, Vogn- og Kromand i Cam-
bridge; ~'s choice p denne eller ingen, dette eller
intet, intet Valg; why is the greatest of free communi-
ties reduced to ~'s choice? The Times, hobson-jobson3
f-'dgabsan] anglo-hind Festrus; Fest, Festlighed, Cere-
moni c.
Hoche [(h)o«J] c.
hock [hak] vet Hase c, Haseled n [hough]; pi si
F0dder (og Ankler) pi; curby ~s si kluntede F0dder.
1 Hobby-horse was a character in the old May games,
in which the performer was accoutred with a paste-
board horse ... Smart 1865. — Jvf ogs. Scott, The
Abbot XIV 126 T med Henvisning.
2 Smart 1865: hobnob ad. Take or not take; a
familiar invitation to reciprocal drinking. — Sml.
Shakesp. Twelfth N. III. 4. 262: hob nob is his word:
give't or take't.
3 hobson-jobson. A native festal excitement; a torn-
asha (. . .), but especially the Moharram ceremonies . . .
It is in fact an Anglo-Saxon version of the wailings
of the Mahommedans as they beat their breasts in the
processions of the Moharram. Yule & Burr ill.
[a- i- u-j osv. lange som i far, feel, fool; ['bo.] Trykstavolse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
hoc
459
hog
hock [hak] egl Hochhejmer; Rhinskvin c. hock|cart
sidste (H0)vogn, i H0sttiden. Jvf hoky-cake! — day
opr. anden Tirsdag c efter Paaske: fejret t. Erindring
om de dauskes Nederlag; H0stgilde n [hockey];
.-dockies si Sko pi, Skot0j n.
hockey ['haki] sp Kuglest0dning, *ogs. Isbal c [polo].
Jvf hookey ! bell-ringing and playing at ~ on Sundays.
hockey ['haki] s f H0stgilde n, ogs.* Etestfest c;% — cake
t H0st(e)kage. Ogs. hoky-cake.
hock-herb ['hakha'b] Malva, Katost c: Malva
[mallows].
hockle ['haki] vt oversksere Haserne paa [hough,
hamstring]; agr slaa [mow]; ~ a stubble.
Hockley-i'-the Hole ['hakliiS(8)'ho«l] en offentlig Have
v. Clerkenwell Green, i sin Tid bekendt som Skue-
pladsen f. Bj0rne- og Tyrehidsninger, Hunde- og Hane-
kampe.
hocus ['houk9s] vt lure, narre; g0re Kunster med
(Vin, i ond Hensigt), komme (ogs.* helde) noget i,
*gj0re Jux med; give (En) nt ind : i slet Hensigt; liquor
is said to be ,sed when laudanum has been put into
it. hocus s Lurendrejer; Vin med nt i, prsepareret
Vin c; pocns ['houkas'poukas] s Taskenspiller c;
Taskenspillerkneb n; vt lure, narre.
hod [had] (Murers) Braet; Kalktrug, *Kalktraug n
[mason's ~J; Kulkasse, *ogs. Kulboks c; a _ of bricks.
hoddengrey ['hadngre*] sc ufarvet Uldt0j, T0j n med
den naturlige Uldfarve; wear [gaa i] _ and all that.
hoddle ['hadl] vi sc vralte [waddle]; play us up 'Weel
~d, Luckie'. Scott, Redgauntlet Letter XL
hoddy-doddy ['hadi'dadi] git Vanskabning; naragtig
Figur c. Swift.
Hodge [bids] Rogejr, prov* ogs. Roggert. Et almin-
deligt Bondenavn som vort Lars, Ole c. Jvf hobnail!
what would ~ have got, [hvordan var det vel gaaet en
almindelig Hand,] if he had been the culprit?
hodgepodge ['hadgpadg] P Ruskomsnusk c & n.
Hodges ['hadgiz] s. Hodgson ['hadgsan] s.
hodiernal [ho»di'a-nal] \ Dagens, af idag.
hodman ['hadman] (Murers) Haandlanger c.
hod ma nd od ['hadmandad] git Snegl c med Hus [(shell)
snail].
hodograph ['hadogra f] mat Hodograf c. hodometer
[ho'damita] Hodometer n, Skridttseller c.
Hoe [ho»] Hoe n & c, den sydlige af to H0jder hvor-
paa Plymouth ligger; playing bowls on Plymouth ~
hoe [hou] agr Hakke c; Hyppejsern n; Skyffel [thrust-
hoe]; soo almindelig Pighaj : Acanthias vulgaris; sc
Blaamave, *ogs. Svarthaa, Kulp c [dogfish], hoe vt
hakke; hyppe; skuffe, ogs.* skyfle; ~d crops Hakfrugter;
you're giving me a hard row to ~, figurlig amr De
giver mig der et vanskeligt (el. svsert) Stykke Arbejde,
et langt Lserred at blege ; _ his own row g0re s i t, ud-
f0re sin Del af Arbejdet; passe sit eget, sk0tte sine
egne Sager amr; _ up. Et forstserket hoe; the potatoes
must be ~d up; -cake ['houkeik] amr Majs^e^kage1;
-down ['houdaun] amr Kehraus, ogs.* Slutningsdans,
sidste Dans, (vild) Gallopade c [breakdown], hoer
['houa] agr Hakke c.
hoffl ['hafl] P Affald n [offal].
hog [hag] Svin n; is. Orne, ogs.* Gait, *Raaue c- fig
Svin n, Gris; & Lutrer, Ludder c- si fern Shillings pi,
ir t Shilling c; a - in armour F en opfikset Bonde-
1 In the interior parts of the country, where kitchen
utensils do not abound, they are baked on a hoe.
Bartlett.
knold [som generes af sine Klseder]. Egl a Hodge
<fcc; _ of wool Uld c af Faar i andet Aar mere; drive
(his) _s p save Brsende, *drage T0mmerstokker : snorke
h0jt; go the whole ~ tage Skridtet fuldt ud. Jvf s
animal !; like a ~ in a squall & fig rent fra Sans og
Samling, rent ude af sig selv. hog [hag] vt studse,
klippe [en Manke (*en Man) the mane of a horse]; &
ludre, lutre, oprense m. Ludder. Jvf hog-mane! ~ the
road on the high seas stryge om paa Havets Alfarveje.
Kipling, Captains Courageous 149. hog vt prov
bsere paa Ryggen [hawk], hog vi & faa Katteryg, blive
k01spraengt. Mod sat : sag.
hoga ['houga- ?] vi anglo-hind due, virke; that won't
_ det g0r det ikke, det gaar ikke [that won't do].
Hogan Mogan ['hougan'mougan] git Holland n, Neder-
]andene. Af Ihre Hochmogenden, stormsegtige,
om de hollandske Generalstater.
Hogarth ['houga-<>}>, -ga]>] s.
hog|cholera ['hagkalara] Svinepest c; -cote ['hagkout]
Svinesti c, Grisehus n; — flsh Scorpsena c scrofa;
frame amr dmp Ramme c over Dsekket f. at hin-
dre vertikal B0jning.
Hogg [hag]. Isser mserkes James ~, 'the Ettrick
shepherd', en sc Digter, f0dt 1772 i Ettrickskoven,
Selkirkshire.
hoggan ['hagen] prov Hvidtjernebser, *ogs. Haktorn-
bser n1.
hogger ['haga] min Str0mpeskaft n.
hoggerel ['hag(a)r8l] agr toaarigt Faar n, *ogs. toaars
S0ie c.
hogger-pump ['hagapAmp] min 0verste Kunst c, 0ver-
ste Pumpe.
hoggery ['hag(3)ri] \ Svineri, Griseri n, Svinskhed c;
crime and shame, and all their -, trample your
smooth world. E. B. Browning.
hogget ['hagitj prov Orne (ogs.* Gait, *Raane) c i
andet Aar; F01 n i andet Aar. Se hoggerel!
hogging ['hagiqj bl. a. harpet Grus n. hogging-frame
amr. Se hog- frame!
hoggish ['hagij] svinsk, griset; _ sensuality.
hoggrel ['hagral] s. Se hoggerel! hog|gnm Jamaika-
Sumak c: Rhus metopium; -herd Svinehyrde, *Grise-
Verjer, -Juring c; —louse ent Bsenkebider c, ogs.*
Skrukketrold n : Oniscus asellus [woodlouse].
hogmagundy [hagma'gAndi] si B0rue(*Barne)avling c,
Samleje n. Jvf houghmagandie ! An' monie jobs that
day begin May end in -. Burns, The Holy Fair.
Hogmanay ['hagma'ne1] sc (orig) December; Aarets
sidste Dag, 31. December, Nytaarsaften c; _ night
Nytaarsaften.
hog-mane klippet (el. studset) Manke (*Man), *Staa-
man. Af hog studse.
Hogmany ['hagmani] s. Se Hogmanay!
hog-nose ['hagnouz] s; _ snake fladhovedet Hugorm:
Heterodon.
hogo ['ho«go"] stserk Duft [haut gout]; si (forfaerde-
lig) Stank c [fogo].
hog-ringer Svineringer. hogs|bean ['hagzbi'nj Bulme-
urt c : Hyoscyamus niger [henbane]; -bread $ Alpe-
viol c : Cyclamen Europceum [sowbread]; _head ['hagz-
hed] mere Oksehoved w, oftest = 240 Liter; — mush-
room Svinemselk, *Bj0rnetryft, Turt c: Mulgedium al-
pinum, Sonchus alpinus. hog|sty Svinesti; --wash
Afskyl, Sp01, ogs.* Skyllevand n, *ogs. Skuler, Skyller
1 hoggan, in Cornish, a hawthorn-berry, the tinner's
pasty. John Weale, Dictionary . . .
[&] hate; [ou] so; [ai] I; [an] out; [S] the; [J>] thin; [J] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
hog
460
hoi
pi, Skol, Grisemad c; -weed malurtbladet Ambrosia c:
Ambrosia arteniisicefolia.
ho-gja ['hou'gja- ?] anglo-hind i Klemme, ilde stedt;
s Mislykken, Stranden c, Fejlslag n [failure].
hog-yoke & si K0dben n: Oktant [pig-yoke],
hoi! [hoi] int hop!
hoiden ['hoidn] s vild T0s, 'Viltring; Flane, *ogs.
Floxe c. hoiden a vild, vilter; flanet, *ogs. floxet.
hoiden vi flane, *ogs. floxe. hoidenish ['hoidn-ij] flane-
agtig, *ogs. floxet.
hoise [hoiz] vt f hejse [hoist].
hoist [hoist] vt hisse, ogs.* hejse; F tage paa (sig).
Jvf hist! off went Jack's hat — he hadn't yet .ed a
cap. Th. Hook, Jack Brag 305; ~ an umbrella F
slaa en Paraply op [put up]; ~ in <J, ogs. ssette ind
Baadene the boats]; fig lade sig bilde ind, sluge; -
tvith his own petard egl 10ftet tilvejrs af (el. gaaet
tilvejrs m.) sin egen Petarde: slaaet m. sine egne
Vaaben, fanget i sin egen Snare. Efter et Sted i Shake-
speares Hamlet (III. 4). hoist Hejse-vserk, -Apparat n,
*ogs. Heis; <£• (Flags, Sejls) H0jde; (Sejls) Hejs c; si
Butiktyveri n; si Butiktyv c. hoister ['hoists] Hissende,
ogs.* Hejsende; Kran; Elevator c [elevator, lift], hoist-
ing Hejsning c; si Butiktyveri n, Butiktyverier pi
[shoplifting].
hoity-toity ['hoiti'toiti] int ih nej da! *ogs. det var
som Pokker ! *hei ! heisan ! hei vil du gaa ! hoity-toity a
vild, overgiven, kaad (og gal), *ogs. floxet. Jvf highty-
tighty! in _ spirits lystig, overgiven, *ogs. rigtig
opspilt, rigtig oppe.
hokey ['houkij: by the .. Se hoaky!
hokey-pokey ['houki'pouki] p daarlig, 10s, charlatan-
rasessig; a . concern noget godt Juks el. T0jeri.
hokycake ['houkikeU{] Indhestningskage. Gives Fol-
kene, naar sidste Vogn (the hock cart) kommer i
Gaarden.
Ho-lan-kwoh [ho»lankwou ?] i Pidgin-hollandsk : Hol-
1 sender e pi.
Holborn ['houban] Holborn n, et Distrikt i London;
the ~ Holborn Restaurant(en).
Holbrook ['houlbruk] s.
holcad ['halkad] antiq (grsesk) Lastskib n.
Holcroft ['halkraft] s.
1. hold [ho"ld] vt holde, i adskillige Tilffi; afholde
r(et) M0de a meeting; en Udstilling an exhibition; nyt
Valg a new election] • indehave, besidde [det hellige
Land the Holy Land; Lyceum teatret the Lyceum];
holde besat [et Sted a place; en Stilling a position];
indtage, indehave [en Stilling a position] ; fastholde
[et Forsaet a purpose]; holde, holde tilbage; holde,
indeholde [saamange Liter so many litres], rumme
^ti Mand ten men] ; hylde [saadanne Meninger such
opinions], holde for, agte [consider]; holde, vsedde [en
Krone a shilling]. Se gab, honour, noise! ~ mysterious
(threatening) language f0re et mystisk (truende) Sprog;
- his nose or nostrils holde f. Nsesen; _ [ogs. for-
svare, F holde] a place; he ~s [bar] five shares; the
boat wouldn't „ us, ogs. vi kunde ikke rummes i
Baaden; _ water holde Vand; fig holde Stik; & skaade,
skodde, *skaate, prov* strige, stryge; that doesn't ~
water, holder ikke Stik; these must be held as small
[agtes (for) ringe], when compared with...; I _ it
[holder det for] a bad (or an ill) sign; - in holde an,
1 Saaledes om Gudstjeneste, Marked, M0de, Vejr
(F* Pust), Raad, Rigsdag, Ting, Vseddemaal. — Ang.
et fejlagtigt Participium held, se hole vt!
standse, lade standse; fig Isegge Baand paa, t0jle, *ogs.
stagge; holde [Vejret, F* Pusten his breath]; ~ them
in aversion (contempt) nsere Afsky (Ringeagt) for dem,
afsky (ringeagte, lade haant om) dem; . them in
dread (distrust) naere Frygt for (Mistro til) dem.
Jvf s awe! he should « the crown of him, skulde
bsere Kronen under bans Overh0jhed; some lands held
of the crown [endel Kronland, som havdes i Forpagt-
ning] by a farrier; ~ on fortssette (med), gaa videre
med, ikke slippe ; (fremdeles) beholde ; _ the living on
fremdeles beholde (el. sidde i) Kaldet; _ out holde
frem [Haanden his hand]; st0tte [ham him]; fig fore-
spejle. Jvf inducement! you'll ~ me out [st0tte mig],
my lord, if anything comes of it; to an ordinary boy
the life there would not have held out [frembudt] ex-
ceptional attractions; ~ out an expectation (hopes) to
him that... forespejle ham, at ban kunde vente (haabe)
at . . . ; . out hopes, ogs. give L0fter ; - out some pro-
spects of [give nogen Udsigt til, noget Haab om] life;
~ out a delusive prospect [foreg0gle ham &c] that . . .;
- out [bruge] threats; _ over besidde over Tiden, om
Jord &c; tilbageholde (indtil videre); udssette; the
chapter "My Psychic" is also held over; ~ the handker-
chief to her eyes (to the light), for 0jnene (op mod Lyset,
*ogs. mod Dagen) ; _ up bl. a. holde ivejret ; fig holde
oppe; as many as are for Dr. Johnson being secretary,
~ up your hands! . . . rsekker Hsenderne ivejret! „
up his head, ogs. bsere Hovedet h0jt; God knows
what wild hopes had held her up [oppe] during his
absence! _ up as a model (for imitation) fremholde
som et (smukt) Eksempel til Efterf01gelse, som et
(f01gevserdigt) Eksempel, Forbillede, M0nster; . up his
hands in horror slaa Hsenderne sammen af For-
fserdelse; _ up to contempt g0re t. Genstand f. alles
Foragt, fremvise t. Spot og Spe.
2. hold [ho«ld] vi & abs holde1, i adskillige Tilff;
holde sig2; om Vind ogs. blive staaende; rummes [be
contained]; holde (el. have holdt) sig, (fremdeles) be-
staa, fremdeles g0re sig gseldende; staa ved Magt,
gselde, staa ved Lag, abs staa, om Kontrakt &c /- (or
stand) good]; holde Pr0ve, holde Stik, om Beregning
Ac. Jvf good! it is better to - than to hunt en Fugl i
Haanden er bedre end ti p. Taget, beatus possidens,
beati possidentes; the calculations do not ~; they
looked at each other and held back, holdt sig tilbage;
- by holde fast ved ; _ forth tale (vidt og bredt, *ogs.
i det vide og det brede), snakke, *ogs. Isegge ud; his
imagination ~s immediately from nature [skyldes
umiddelbart Naturen, *ogs. staar umiddelbart under (el.
sogner umiddelbart til) Naturen], and owes no allegi-
ance but to the elements; ~ in holde inde; holde inde
m. Ladningen; holde (el. betvinge) sig; lade det vsere,
ikke g0re det; _ of vsere Vassal under [~ of him in
vassalage]; besidde Jord (el. have en Forpagtning,
vsere Forpagter) under; have sin Magt (el. Myndighed)
fra; vsere afhsengig af, staa under, *ogs. ligge (el. lyde)
under, F sogne til; rel agte, betragte; - off holde
sig tilbage; holde sig borte, ikke deltage; hofte, ogs.*
holde op, *letne, om Regn; make me - off for [holde
mig tilbage for at faa] more; ~ on holde sig, vedblive,
(ved)vare; bevsege sig frem, *ogs. holde frem (i samme)
Retning); standse, stoppe; was allowed to ~ on bl. a.
1 Saaledes ogs. = standse, holde inde ; g0re Holdt;
holde, om Tov (*Taug) &c.
2 Ogs. i Betydningerne vare, holde ved, f. Eks. om
Vejr og Vind; afholde sig.
[a- i- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['bo.] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] httt; [a1] hwrt; [a] inner;
hoi
461
hoi
fik Lov t. at blive staaende; - on (a minute)! stop (et
0jeblik)! she held on [holdt det gaaende, *ogs. holdt
frem] for a few yards towards us; ~ on and lose,
bl. a. brsende inde dermed ; _ on by or to holde sig
fast i, holde (sig) i, have fat i [Baaden the boat] ; fig
haenge (fast) ved, klynge sig til; our English -ing-on
by [Fasthaengen ved] nonsense; let us ~ on to the end!
lad os blive (el. holde) ved t. Enden! _ on to life
klynge sig til Livet; ~ on to office [is. klynge sig til
Tabouretten] though the heavens fall; ~ out vare, ved-
blive; strsekke til; holde sig, ogs. om Fsestning; holde
Stand, vsere standhaftig, ikke give sig; the Lupercalia
held out [holdt sig] to a very late period; I had not
closed my eyes for many a long weary hour, and
nature could ~ out no longer, holdt det ikke ud
Isengere ; _ to holde (sig) fast i, holde (sig) i ; fig holde
med, gaa (el. staa) sammen med, slutte sig til, holde
paa; hylde, holde paa, blive staaende ved; they held
to it [holdt paa] that no man not in the Army could
fraternise with a red-coat; ~ together holde saminen;
arbejde med (el. vise) Sammenhold ; they have held
together well; . up holde sig oppe; ^ & fig holde
Trop; holde op, is. om Regn. "Not an uncommon
thing upon ice, sir," replied Sam Weller. "Hold up,
sir !" . . . staa ret ! whether he held up [udholdt det,
holdt sig, p* ogs. stod det] better or worse than I did;
if the evening ~s up hvis det gode Vejr holder sig,
hvis del er Opholdsvejr; it's Jing up Regnen hofter,
*det letner ; _ up under misfortunes holde Modet
oppe (i Modgang); _ with holde med, gaa (el. staa)
sammen med, slutte sig til; ogs. om Ting: holde paa;
I do not ~ [er ikke enig] with you; ~ with surface
drainage, with matrimony.
3. hold [hould] s Tag, (Fod)fseste, (Haand)faeste, Hold
[foothold, handhold]; fig Holdepunkt, St0ttepunkt w;
Forvaring; Kachot c, Fsengsel; fast Sted n [stronghold];
prov & sc Bolig c [dwelling]; &. (Skibs)rum, (Laste)rum
n ; eT1 Fermat(e) c [pause]; the place was the ~ of [et
fast Sted for] knights and kings a thousand years
ago; catch (or lay, seise, take) ~ of gribe fat i, tage
(*ogs. fatte) Tag i; get (a) ~ of, secure a ~ of faa Tag
i, faa Hold (el. Tag) paa, p* faa Negle i; one cause
why he had such a ~ on or over [havde saadant Hold
paa] the affections of his father . . .; have a ~ of him,
ogs. have (. . . faa) Haand i Hanke med ham, have en
Klemme paa ham ; he has no ~ upon [ogs. Magt over]
me; keep a good ~ of the land & ikke slippe Landet;
keep their ~ on public favour (on the stage) holde sig
i Publikums Yndest (p. Scenen); she daily strengthened
her ~ on [Dag for Dag satte hun sig mere fast i] public
affection; go by ~s, om Smaab0rn: gaa med St0tte
(*St0de) ; before he had been an hour in ~, under An-
holdelse; then Khoda Dad Khan would swagger back
to his ~, vowing th»t . . .
hold | all ['houlda'l] Rejserulle c, Rejsetseppe, *ogs. Rejse-
klaede n, med tilherende Remme; back Holder; Hin-
dring c, Hinder n; .beam ^ Mellemdseksbjaelke.
holden ['houldn] part git, hst &joc holdt, afholdt;
a meeting was ~; a conversation was ~ after dinner.
holder ['houlda] Holder, Holdende; Besidder, Indehaver;
Forpagter; Lejer; Hylder, En c der hylder; Haandtag,
Skaft w; <k Stuver, Sjover (*Sjauer) i Lasten; Skib-
mandsgast c. Jvf fundholder, shareholder &c! the ~
of the office Embedets Indehaver; the -s of [de der
hylder) such opinions; some -s [Lejere] of three or
four contiguous stalls. Holder ['houlda] s. holder-forth
['ho"ld9'fa «b] cont Taler, Praedikant c. holding ['houl-
dirj] is. Besiddelse, (forpagtet) Gaard c, Faeste; fig Hold
n, Indflydelse, Magt c; a fear of his getting them out
of their ~s seals their mouths; — bolt & Samlingsbolt;
— down-bolt dmp Fundamentsbolt. holdwater ['hould-
wa-ta] vi & skaade, skodde, *skaate, prov strige,
stryge.
hole [houl] s Hul n. Jvf black, creep, vt pick, Adj.
round! the ~s of a deadeye & Kejperne i en Jomfru;
a dirty - et smudsigt Hul, en smudsig Rede (*et
smudsigt Rede); look a , through him F flksere ham
skarpt; it made a ~ in my pocket, gjorde et stort Hul
i min Kasse; make a ~ in the water F springe i Van-
det; make ~s in him skyde ham p. Pelsen ; (all) in .s
hullet (Hul i Hul) ; my clothes are shabby and my
boots in ~s, hullede; there's a man in a ~, i Klemme, i
Forlegenhed si- get (or put) him in a ~ bringe ham i
Klemme, i Forlegenhed ; I don't like to see a family
man of your position in such a deuce of a ~, i en
saadan Pokkers Klemme. hole vt hulle, g0re Hul(ler)
i; drive ind i et Hul; ~ a ball, i Billard: gore en BaU.
holethnic [ha'lejmik] udelt, ikke endnu forgrenet.
holethnos [-nas] Helfolk, uforgrenet Urfolk n.
holey ['houli] hullet.
holibnt ['halibAt] jf Helleflynder c, &c [halibut].
holidam ['houlid9m] t s. Se halidom!
holiday ['halidi, -de*] Helligdag; Fridag, Ferie; F
Helligdag, aaben Plet (*Flek) c, uberort af Malerkosten.
Jvf bankholiday, blindman, give! ~s, is. Ferier;
every ~s hver Ferie ; Saturday is a whole ~, ogs. om
L0rdagen er der Fri, ingen Skole &c; it is a „ with
him han er fri, F nan ^ar Fri el. Lov; grant a (half)
„ give Fri, give Lov (en Eftermiddag, i Eftermiddag);
we have a (half) „ vi er (F bar) fri el. har Lov (i Efter-
middag); make (or take a) - tage sig en Fridag,
feriere, F tage sig Fri; he was cutting wood before ~s,
til H0jtiden, f0r Helligdagene, F* °gs. til Helgen; was
at Ventnor on a ~, paa en Ferietur; had come down
on a three weeks' ~, i en tre Ugers Ferie; — garb hst
& fig Helligdagsskrud, Festskrud; __ maker Lystrejsende,
S0ndagsrejsende c; -making a (som er) paa Lystrejse,
p. Lysttur; p. Ferietur; the king and the queens were
_ at their seaside palace; -making s Lyst-Rejse, -Tur c,
-Ture pi. holily ['ho"lili] ad hellig ; fromt. holiness
['houlines] Hellighed; Fromhed, Gudsfrygt c; his Holi-
ness hans Hellighed.
Holinshed ['halin/ed; -inzhed] s.
holl [houl] prov Graft c, ved Kanten af en Mark.
holla! ['hala; 'ha'hv] int hall0j, *hol!0i. holla vi
raabe (*ogs. rope); praje; vt praje. Jvf hollow vt! holla-
balloo [h&laba'lu-] p helvedes Alarm c, nfernalsk
Spektakel c & n [hurlyburly],
Holland ['haland] Holland n, Nederlandene pi. hoi-
land hollandsk (el. ubleget) Lserred n\ ~s, is. (bedste)
Genever c. Hollander ['halanda] f Hollaender c [Dutch-
man].
hollen ['halin] ^ prov Kristtorn c [holly].
holler ['hala] vi P raabe (*ogs. rope), praje; 'stead of
~ing he began crying.
Hollingshead fhalin/ed] s.
holloa ['halo"] int & v. Se holla I
hollow ['halou] vi. Se holla! hollow vt praje; hidse,
aegge, v. Tilraab; he has ~ed [hidset] the hounds upon a
velvet-headed knobbler. hollow ['halo"] a hul; hulst0bt;
om Lyd: hul, dump; fig hul; falsk, skr0mtet. Jvf
i Istedenfor I holed the ball siges F
held the ball.
tit 7
[e'] hate; [o«] so; [ai] J; [au] out; [S] the; [J>] th'm; [J] she; [z] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9],
hoi
462
horn
bargain 1 ~ [ogs. indfaldne] cheeks; - fillet dmp Liste;
quite a _ thing saagodtsom vist prov; ~ truce Skinfred
c. hollow s Hul(n)ing, Hulhed ; i Terraenet : Huluing,
Fordybning, F* ogs. Gr6p, S0k; geol Lavning, *Botn c;
the ~ of his arm Armhulingen ; the _ of the hand det
hule af Haanden, den hule Haand; in the ~ of his
hand he holds the worlds, hollow ad hult; dumpt;
ganske; beat hint (all) ~ slaa ham rent af Marken;
carry (or have) it - vinde med Glans. hollow vt ud-
hule, hule; udgrave [excavate].
Holloway ['halowe1] 8. Is. Professor ~, der tjente en
Formue p. sine Filler. Ogs. Stifter af _ College (for
Women), ved Windsor.
hollow, backed svej(*svai)rygget, sadelrygget, sejlryg-
get; eyed hulejet; —hearted falsk, lumsk. hollowly
ad hult. hollowness Hulhed c. hollow|root bl. a. Hul-,
Slange-, F0dselsurt c: Aristolochia (clematitis) ; — spar
mm Hulspat, Chiastolit c; — ware mere Hulkar pi,
som Gryder og Kedler.
holly ['hali] $ Kristtorn, *ogs. Benved c: Ilex aqui-
folium. holly | boy ^ Krankevsegter c [loblolly boy];
~hock [-hak] $ Stokrose c: Althaea rosea; _ mallow
Sankt Simons Urt c: Malva alcea; — oak Kristtorn c
[holly]; —rose Cistrose: Cistus.
holm [houm] ^ Kristtorn c, i Devonshire [holly].
holm [houm] Holm (i Aa), *Holme, i Elv; (Elve)vang c.
Jvf Hipper-holm J Holme [houm] s. Holmes [houmz] s.
holm | oak, tree Kristtorn c [holm].
Holne [hAn, ho«n] s. Holnicote ['hAnikat] s.
holoblast ['h&lobla'st] Mg n som kun bestaar af Spire-
stof. Mods, meroblast.
holocaust ['haloka st] rel Brsendoffer n. holocryptlc
[halo'kriptik] egl belt skjulende; uudgrundelig, u!0se-
lig; _ cipher.
Holofernes [halo'fa'ni'z] s.
holograph ['halogra'f] egenhsendigt (el. holografisk)
Dokument. holographic [halo'grafik] egenhsendig, holo-
grafisk. holohedral [halo'hi'dral] crystall holoedrisk,
m. samtlige Grsenseflader ; _ crystal, form, bolometer
iho'lamita] Bolometer, Pantometer n, Vinkelmaaler,
Maaleskive t. alle Slags Udmaalinger. holophote ['ha-
lofout] & (Lys)projekt0r, Lyskaster c, Segelys n; 46
'holophotes' , or search-light projectors. The Army and
Navy Gaz. 1892. 220. holothure ['balobjua], holothurian
[halo'bjuarian] zoo S0p01se c. Jvf beche-de-mer !
holp [houlp] v t hjalp [helped], holpen ['houlpan] v
t hjulpet [helped].
Holsatia [hal'se^a] lat. Holsten n.
holsom ['houlsem] a f & som rider magelig (til-
ankers). W. Mariboe 1862 [wholesome].
Holstein ['ho«lstain, 'hal-J Holsten n. Som Adj. hoi-
stensk. Holsteiner [-a] Holstener c.
holster ['houlstaj Fistolhylster n; _ pistol Rytterpistol.
bolstered ['houlst9d] a som bserer Pistolbylstere; a^steed.
holt [hoult] Lund c, Skovstykke, *ogs. Holt n f &
poet; Hulning (i Elvebund), *H01, Kulp; sp Saat c,
ogs.* Stade, Leje, Hi, Ssede n\ osiers are grown in
enclosed plantations which are locally known as ~s;
gone to - gaaet i Hi.
holus-bolus ['hollas 'boulas] ad & over Hals og Hoved.
holy ['houli] hellig; more ~ than righteous, sp0gende:
bullet, Hul i Hul; keep - helligholde; on - days paa
Helligdage; _ ground, is. indviet Jord c; - Joe & si
Gejstlig, Praest c; by the ~ poker t ir ih du Fredsens!
*du store Maskerade! du (store) min! drag things _
[det hellige] into the midst of the fight ; - war, ogs.
Korstog n; the _ week den stille Uge; the Holiest of
I Holies or of all det allerhelligste; -cross-day rel Korsets
Oph0jelse, Korsmesse c om Efteraaret (*H0sten), 14de
September; -day ['houlide'] Helligdag. Holyhead ['hali-
hed] Holyhead n, (0 og) Stad, v. for Anglesa, m. Havn
og livlig Dam pskibsforbind else m. Dublin, holy | of flee
Inkvisition c ; — rood det hellige Kors; _ day. Se holy-
cross-day! Holyrood House ['haliru'd'haus], et Slot (og
Kloster) i Edinburgh; -stone J, Patentsten, Skuresten;
vt bj0rne (el. skure) m. Patentsten; thistle Marie-
tidsel, *Mariatistel : Silybum marianum; Thursday
Kristi Himmelfartsdag [Ascension Day]. Holy well
['haliwel] s. Is om en By i Wales.
homage ['hamidg] Hyldning, Hyldest c; do (or pay) -
hylde; fig ogs. yde Hyldest; owe ~ to staa i Vassalfor-
hold til, vaere Ens Vassal, homageable ['hamidgabl]
som skylder en anden Hyldest, som staar i Vassalfor-
hold, underlydende, afhaengig.
1. Home [hju'm; houm] s.
2. home [ho«m] s Hjem; is. ^ Hjemsted; sp Maal n.
Jvf abroad, at-home, charity! home, ogs. Hjemmet;
east or west, ~ is best ude er godt, men hjemme er
bedst; a suburban residence, in which the old philo-
sopher held his -, var tilhuse, havde sit Hjem ; visit _
bes0ge Hjemmet, sit Hjem; at ~ i Hjemmet; hjemme;
peace at ~ and abroad; he is expected (at) _ [ventes
hjem] every minute; be at ~ in (or on, with) the
subject vaere hjemme i Emnet; feel at _ f01e sig (som)
hjemme, *ogs. hygge sig; make yourself at ~! lad
(*g0r) som De var hjemme! g0r Dem det bekvemt
(*ogs. hjemligt)! here's for -/ is. nu gaar (el. bserer)
det hjemad (*ogs. hjemover) ! away from _ borte fra
Hjemmet, fra sit Hjem; ude; as he walked from ~,
hjemmefra, fra sit Hjem; we have cases nearer _,
naermereliggende Tilfselde; the comforts of _ huslig
(el. hjemlig) Hygge c; go to his long ~ drage til sit
sidste Hvilested, t. det evige Hjem.
3. home [houm] a hjemme-, hjemlig; Hus-, huslig;
fig indre, indenlandsk, Indenrigs-, indenrigs(k); fig efter-
trykkelig, indtraengende, kraftig1; for ~ consumption
t. Hjemmebrug, t. Husbrug; t. indenlandsk Forbrug;
a _ [trseffende; kraftigt] expression; ~ [slaaende] proof;
a . question et kildent (el. nsergaaende) Sp0rgsmaal;
et Samvittighedssp0rgsmaal ; > thrust vel anbragt (el.
velrettet) St0d; tell him some ~ [dr0je] truths.
4. home [houm] ad hjem [~wardj; hjemme [at _; in];
frem : til Maalet; fremme : ved Maalet; ^ vel forst0ttet,
om Fad [safely stowed]; & f o r , om Sk0de; art vel an-
sat. Se Adj bound, vt sheet! arrived- hjemkommen; ^
ankommet t. Hjemstedet; the anchor is ~ & Ankeret
er oppe; / wonder whether they are safe ~ [vel
hjemme] by this time?; that's „ on him! det traf(efter-
trykkelig), det rammede (dybt); det kommer ban ikke
fra; Kit is so improved with the conversation and finds
it so completely ~ to [stemmende m.] his feelings that...;
the wind blows ~, stryger uhindret hen over Land og
S0; bring _ to, is. g0re f01elig for; jur overbevise, *ogs.
overfore; these offences were difficult to bring -, at be
vise, *ogs. overf0re (p faa ind paa, faa paa) Vedkom-
meude; bring it - to every man's door lade det blive
feleligt f. hver og en; the charge was brought _ to him
han blev overbevist om at Sigtelsen var rigtig, *han
blev overf0rt (Sigtelsen); he had conviction brought -
to him han flk Troen i Hsenderne, fik selv Troen
ihaende ; bring ~ the crime to the perpetrators overbe-
i Flere adjektiviske Anvendelser er an-
bragte under Sammenssetninger.
[a- i' u-] osv. lan?e som i for, feel, fool; I'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] h«tt; [9-] hurt; [aj inner;
horn
463
horn
vise Gerningsmsendene om, at de bar begaaet Forbry-
delsen, *overf0re Gjerningsmsendene deres Br0de; bring
_ to the intelligence (or the minds) of voters the effect
of... bringe Virkningen af . . .til Vselgernes (levende)
Forstaaelse; this brought treason ~ to him herved kunde
ban overbevises om Forrsederi, *ogs. herved kunde
Forrsederi overfores bam (el. ban overferes Forrsederi);
carry (or draw) the argument _ belt ud drage (el.
trsekke) Konsekvenserne af denne Tankegang; the
anchor comes ~, gaar med, ripper (med); come _ from
a digression komme tilbage t. Emnet, *ogs. igjen beie
ind fra en Afstikker; it comes _ to me F det er mig
bekendt, jeg kender det igen; it will come ~ to him
det vil falde tilbage (*ogs. gaa hjem) p. ham; but the
fact came forcibly ~ to me of [jeg fik en stserk Felelse
af] how...; nothing but what comes «, [taler (stserkt)]
to their interests, can touch souls of such a sort;
whether it quite came ~ to him [var gaaet op (el. stod
klart, *ogs. lagde sig nser) f. ham] that he was calling
himself 'a regular old sweep' too?; get ~ sp komme t.
Maalet, komme ind; my remark, the shot went ~, traf,
ramte, rammede; go ~ to his own conscience or heart
gribe i sin egen Barm; hand ~ [indhale] a rope; hit
(or strike) him ~ ramme ham eftertrykkelig ; fig ogs.
ramme ham dybt; hit ~ abs ramme ham &c eftertryk-
kelig, &c; trseffe Hovedet p. S0mmet (el. S0mmet p.
Hovedet), ramme midt i Prikken; the questions were
pushed ~, fastholdtes t. det yderste; ram „ nedramme;
art ansaette f. godt; stay ~ blive hjemme; track ~ efter-
spore indtil Ophavet, paavise Ophavet (el. Ophavs-
manden) til.
5. home [houm] vi sp orientere sig, finde (Vejen) hjem,
om Due; a homing pigeon.
homejaffairs indre Anliggender; indenrigske Sager.
Se secretary! — bird F Hjemmesidder, Indesidder c,
Stuemenneske n, F* Stuegris c; -bred hjemmeavlet;
jsevn, tarvelig, *ogs. enkel; — brewed a & s hjemme-
brygget (n); end J, (indre) Ende, Tamp c; in fasten-
ing a cable to a buoy, the ~ is slipped through the
hawsepipe; -farm Hovedgaard; ..felt dybtf01t; stille;
-field Hjemmemark, Indmark, prov* Be c; -like hjem-
lig. homeliness ['houmlines] Tarvelighed, Jaevnhed,
Fordringsl0shed; Simpelhed, Flatbed; F is. amr Grim-
hed, ogs.* Tarvelighed c, tarveligt Ansigt n. home-lot
Hovedgaard c. homely ['houmli] jaevn, fordrings!0s,
tarvelig; F is- «wr grim, ogs.* tarvelig, alt andet end
k0n (*vakker); _ fare tarvelig Kost; home is home, let
it be never so ~ egen Herd er Guld vserd, *Hjemmet er
holleste Herberget1; the sermon was like the service,
simple and -, jsevn og fordriugs!0s, *ogs. enkel og
tarvelig; — looking grim, ogs.* tarvelig, tarvelig ud-
seende. home) made hjemmegjort, hjemmelavet; af
indenlandsk Tilvirkning; „ commodities; mission
Indremission ; — office Indenrigs-Ministerium, *Indre-
departement n.
homeopath [lhoumjopap] Hom0opat c. homeopathic
[houmjo'papik, ham-] hom0opatisk. homeopathist
[houmi'ap8pist; ham-] Hom0opat c. homeopathy [-pi]
Hom0opati c. Jvf Hahnemannl
homer ['houm8] antiq Homer c, et hebraisk Rum-
maal. Homer ['houma] Homer c; good _ sometimes
nods, figurlig: kloge H0ns kan ogsaa g0re i NaRlderne,
*ogsaa kloge H0ns kan verpe i Nesler. Homeric [ho-
'merik] a homerisk; _ verse.
i Heimen er hollaste Herbyrget. I. A as en, Norske
Ordsprog.
home|rule ['houm'ru-lj Selvstyre, isser om Irlands;
— ruler Tilhsenger c af (Irlands) Selvstyre; service
indenrigs Tjeneste; .sick hjemsyg; become ~, ogs. faa
Hjemve, Hjemlaengsel c; be ~ for [Isenges hjem til] old
England; -sickness Hjemve c; ..speaking trseffende (el.
rammende) Tale c; — spun hjemme-spundet, -virket,
-vsevet, -gjort; two countrymen in ~, i hjemmevirkede
Klaeder; -stall, -stead ['ho«msted] Hovedgaard; Hjem-
stavn c, Hjemsted, oprindeligt Hjem ; jur Bosted n;
amr Gaardi c; -ward [-wad] ad hjemad, *ogs. hjem-
efter; _ bound bestemt t. Hjemmet, t. Hjemstedet;
-ward a Hjem-; their _ road Hjemvejen; .wards [-wadz]
ad hjemad, *ogs. hjemover. homey ['houmi] hjemlig.
homicidal [hami'saidl] Drabs-; morderisk, blodig.
homicide ['hamisaid] Drab n; Drabsmand c. Jvf mis-
adventure! justifiable ~ N0dvaergedrab.
homiletic [hami'letik] homiletisk; -s Homiletik, Prse-
dikekunst c. homilist ['hamilist] Homilist, Prsedikant
c. homily ['hamili] Homilie, Prsediken, F Praaken c;
read him a - F Isese ham Teksten ; book of homilies
Prsedikensamling; Homiliebog c.
homing ['houmir)] (Dues) Orientering, Finden c hjem.
Se 5. home! ~ faculty (Dues) Orient eringsevne, Evne
t. at finde hjem langvejs fra; _ pigeon, is. Brevdue.
Ho-mingr ['hou'rnirj], i Pidgin-engelsk : Reuters Tele-
grambureau n.
hominy ['hamini] amr Majsgr0d c; _ grits Montana-
gryn; as coarse as „ yderlig grov amr.
hommock ['hamek] lille H0j el. H0jde, *liden Hauti-
el. H0jde; & Humpel, *ogs. Haus c [hummock]; - land
amr skarp Sandjord c.
homo ['houmou] lat. & soo Menneske n; si Mand c,
Menneske n. Jvf omee!
homocentric [ho«mo'sentrik, ham-J homocentriskr
koncentrisk, m. fselles Midtpunkt. homocercal [Loumo-
'sa'kl, ham-] homocerk, med gaffeldelt Halefinne, med
ligeformet Hale. Mods, heterocercal. homoeopathic
[houmjo'papik, ham-] &c. Se homeopathic, &c! homo-
gangliate [houmo'garjgliet, ham-] med symmetrisk
ordnede Ganglier. homogeneal [houmo'dgi-njal, ham-]
ensartet, ligeartet. homogeneity [houmodsi'nriti, ham-]
Ensartethed, Ligeartethed c. homogeneous [houmo-
'dgi'njas, ham-] a. Se homogeneal!
homogenius [houmo'dgi-nj8s] joe Geni n.
homologate [ho'malogeHJ vt billige, (retlig) bekrsefte;
tilstede; the court _s a proceeding, homologation
[hornalo'ge^en] Bil]igelse c. homolngoumena [houmolo-
•gu'mana] theol Homologumena, som aegte almindelig
erkendte Skrifter. Mods, antilegoumena. homologous
[ho'malagas] ligelydende, ens bensevnt; geom ensbeUg-
gende; fig overensstemmende, samstemmende ; tilsva-
rende. homologue ['hamolag] noget n ligelydende eller
tilsvarende. homology [ho'maladgi] Overensstemmelse
c, isser i Bygning c. homomorphism [houmo'ma afizm>
ham-] Ensdannethed, Ligedannethed c. homomorphous
[-'ma-afas] ensdannet, ligedannet.
homony ['hamoui] amr Majsgr0d c [hominy].
homonym ['hamonim] gr Homonym n. homonymous
[ho'manimas] homonym, enslydende; flertydig. homo-
nymy [-mi] Homonymi, ens Lydelse; Flertydighed c.
homophone ['ho"mofoun, ham-] gr enslydende Bogstav
c & n eller Tegn; enslydende Ord n [homonym].
1 homestead amr en Lod paa 160 Acres Statsland,
som tilstaas enhver som kraever det, p. Vilkaar at det
indhegnes.
[e'] hate; [ou] so; [ai] 7; [an] out; [8] the; [p] thm; [/] she; [z] measure; [rj] si»?gr; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
horn
464
hoo
homophonous [ho'mafonas] enslydende, homofon. homo-
phony [-ni] ens Lyd el. Lydelse, Samlyd c. homoptera
[ho'maptara] pi ent ensvingede. homopterons [-res]
ensvinget. homotype ['houmotaip, 'ham-] tilsvarende
Organ n hos samme Individ. Som Haand og Fod.
homiiiu'iilus [ho'mArjkjulas] lille (*lidet) Menneske n,
Mandsling c.
hondey(bush) ['handi(buj)] i Manchester &c: Omni-
bus c.
Honduras [han'd(j)uards] s.
hone [houn] s Hvsessesten, *ogs. Hein c, Bryne n.
hone vt hvaesse, *ogs. heine, bryue. hone [houn] vi sc
jamre, klage ? ; the spirit will ~ and groan over his
gelt. Scott, The Antiquary XXIV 238 T.
honest ['anistj serlig, redelig; F reel (F* real), bon-
net ; make an ~ woman of her gengive hende ^Eren :
ved at gifte sig m. hende. honestly ad serlig, redelig;
the gold is mine, mine -, *ogs. mit m. Gud og Rette;
I hope now to pay off ~ [serlig og redelig at indfri]
*wt/ bond to Mr. W; can you tell me ~ [med Haanden
p. Hjertet] that the avoidance was not of your male-
ing? honesty ['anisti] /Erlighed, Redelighed; F Reelli-
tet, Honettitet; $ Clematis c vitalba; „ is the best policy
,Erlighed varer Isengst.
honey ['hAni] Honning; F Engel, Sukkerunge c. Jvf
hinney! bag Honningblsere c; -bear [-baa a] Hale-
vikler, Snohalebj0rn, Kinkaju, Honningbjarn, oso
melero c: Cercoleptes caudivolvulus ; -blobs [-blabz] sc
gale Stikkelsbaer [ hinnyblobs] ; —buzzard Biheg c:
Pernis apivorus; .comb [-koum] Bikage; art Grube c.
Se loathe! Will Honeycomb, en fin Herre, Medlem af
den imaginsere Klub, hvorfra The Spectator udgik;
.combed [-koumdj bullet; art grubet; -cup Honning-
bseger [nectary]; -dew Honningdug; mere Honeydew c,
en Art m. Sirup behandlet Tobak; eater Honning-
esder: Myzomela. honeyed ['hAnid] honning-bedsekket;
-S0d; _ smile Honningsmil, honnings0dt Smil. honey |-
guide > Honningg0g c: Cuculus indicator; -month,
-moon Hvedebr0dsdage pi ; -moon vi tilbringe B vede-
br0dsdagene ; go ~ing rejse f. at tilbringe Hvedebr0ds-
dagene; .mouthed [-mauSd] s0dttalende; .suckle [-SAkl]
^ Gedeblad n, F Kravlop, ogs.* Kaprifolium, *Vivendel,
Vendelved: Lonicera periclymenum ; Gserdesnserle,
*Strandvindel : Convolvulus sepium; R0dkl0ver c: Tri-
folium pratense [red ~]; -tongned s0dttalende.
HoiM-yivood ['hAniwud]. I Goldsmiths The Good-
natured Man en Type p. en Jabroder.
hong [ban] (kiuesisk) Pakhus; Faktori; evropseisk
Handelshus n, i Kina ; ~ merchants Hongk0bmsend,
Hongs, K0bmsend der (indtil 1842) havde Privilegium
p. Handel i Kina. Hongkong [harj'karj] s.
honied ['hAnid] honning-bedsekket; -s0d; s0d.
Honiton ['hauitn] Honiton n, en By i Devon; Honi-
tonkniplinger pi /"- lace].
Honolulu [hano'lu'lu] s.
honor ['ana] jur adeligt Herskab n under Kronen.
Ogs. amr f. honour, honorarium [(h)ana'rse-eriam]
Honorar n. honorary ['anarari] a ^Eres-; _ chairman,
crown, degree, member; ~ [u!0nnet] secretary, honor-
ary ['anarari] s Honorar n. honorific [ana'rifik] a
vEres-; .title, honour ['ana] s ,<Ere; /Eresbevisnin g
(mark of respect]; ,Eresf01else c [a sense of ~];
^Eresord n [word of (or and) ~J; _s ^EresbevJsninger
pl\ Udmserkelser pi; & Honner c; i Kortspil: Honn0rer
pi, de fire h0jeste Kort. Jvf ambitious, bind, come out
(184 nederst), confer, emolument, vt name! Your
Honour Deres Velbaarenhed ; _ bright F med frelst
JEre; m. Haanden p. Hjertet. Som Forsikring: paa
JErel Da ofte blot: honour! (all) „ (be) to him who...!
JEre vsere den som . . . ! _ to whom _ is due! Mre den,
hvem .Ere b0r! -s are easy Honn0rerne er lige for-
delte; fig ingen af Siderne (el. Parterne) har Fordelen,
Partierne staar lige; there is ~ among thieves; this
breed has carried chief _s [er gaaet af med Prisen]
among sheep; confer an - upon him tildele (el. vise)
ham en Udmserkelse ; do me the [den] - to...!: it does
you ~ det &c g0r Dem JEre; do ~ to vise (Hseder og)
Mre, *ogs. g0re JEre paa el. af; do the ~s vsere (el.
fungere som) Vsert el. Vsertinde, g0re Honn0r(s); do
him the ~s of the place se ham hos sig, have ham til
Gsest; vise ham om p. Stedet; I shall do myself the -
[jeg skal have den JEre] to . . .; do you give me your -•'
giver De mig Deres .Eresord [paa at that] ?; I have the
„ to be... ^Erbedigst Deres . . .; they lost no ~ de tabte
ikke noget i ^Ere; pay due ~ to a bill honorere en
Veksel; reflect - on him bringe ham ^Ere; render -
to vise (el. yde) . . . ^Ere; he calmly bore all the -s [al
den ^Ere] rendered or shown him; take high -s bestaa
med Udmserkelse univ, four by _s fire (f.) Honn0rer;
for the ~ of til ./Ere for, for at hsedre; for the ~ of God
t. Guds /Ere ; for the _ of the thing f. ^Erens Skyld; 1
hope you will still live long, for the _ of the nation;
in ., is. som en Hand (pi som Msend) af ^Ere; in -
and in conscience p. ^Ere og Samvittighed ; hold in „
holde i jEre; held in ~ to p. ^Ere forpligtet t. at. . .;
a graduate in ~s en Laudabilist; in his _ til ^Ere for
ham, t. bans ^Ere; in ~ of the occasion t. ^Ere for
Dagen; Virginia was so named in ~ of Queen Elisa-
beth; affair (debt; lady; maid; man; word) of _ ^Eres-
sag (.Eresgseld ; Hofdame, Hoffr0ken ; Mand af yEre;
jEresord); a man far more deserving of the ~ bestowed
on him; to his ~ til bans /Ere, t. ^Ere f. ham; to his _
be it spoken! det vsere sagt t. bans ^Ere! build a col-
lege to the - of the Virgin Mary; we afterwards
placed a monument to his ~ in his own village; in a
manner little to their _ paa en Maade som g0r
(. . . gjorde) dem liden ^Ere; rise to [komme til] great
_; upon (or 'pon) my soul and -/ paa ^Ere og Samvit-
tighed! upon my (word and) -/ paa ^Ere! 'Pon ~,
don't know; with full -s med fuld Honn0r; is. med tre
Gange tre (Hurra); he had got through the examina-
tion with full -s, havde bestaaet (Eksamen) m. ^Ere,
F med Glans; graduate with (high) _s faa Laudabilis
(Udmserkelse, Prseceteris) ; march out with the -s of
war, m. militser Honn0r. honour vt sere, hsedre; be-
sere [med with] ; hsedre, oph0je ; mere honorere ; ~ed
sir aerede Herre. honourable ['anCa)rabl] aerlig, hseder-
lig; hsedrende, hsederfuld; h0jstservserdig; is. somTitel:
(h0j)velbaaren : som Titel t. seldste S0n af en Jarl og
t. S0nner af en Marki eller Hertug [right _/; &*'W for-
nem ; _ [hsedrende] mention; an „ salary en stands-
msessigL0n. honourably [-bli] ad serlig; hsederlig; med
jEre. Jvf article! The name of England, observed
Mr. Gladstone, is never - mentioned [nsevnes aldrig m.
^Ere] in connection with Ireland.
honved ['hanved] (ung.) & Honved, egl Fsedrelands-
forsvarer; Forstserkningsmand, ogs.* Landevernssoldat c.
hood [hud] Hue, Kyse; Hcette; R0ghat, Reghaette;
zoo Hat, p. Brilleslange; & Sejldugskappe, t. Rig;
Agterkappe; Klydsforing c [hawsebolsters]. Jvf s face!
hood vt trsekke en Hsette over; -ed crow (graa) Krage,
*Kraake : Corvus cornix; ~ed snake Brilleslange, Cobra
de capello c: Naja tripudians.
(a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] bttt; [a1] hurt; [a] inner;
hoo
465
hop
hooiiuu ['hu'dan] Houdan, Houdanh0ne c; French ~s | sionelle Tyv Alf1. Hooligan som lever af, i og for
and creve-coeurs. Jvf Houdin!
hood-cap BOO Blaeressel, Klapmydse c: Stemmatopus
cristatus. hood(ing)-ends ['hud(irj)endz] &. Ender af
Klaedningsplankerne, som staar i Stsevnspundingerne;
prov Sider i en Kamin.
hoodlum ['hudlam] antr B011e, *Slusk c.
hood-moulding arch Kransliste [dripstone].
hoodoo ['hu'du-] amr F Uregelmsessighed, Uorden;
Humbug c; Nonsens; Sp0geri; Trylleri n. Se ogs.
voodoo!
hood-sheaf ['hudji f ] sc Hatbaand n [cap-sheaf],
hoodwink ['hudwirjk] vt p narre, forblinde, holde et
Bind for (el. kaste Blaar i) 0jnene paa, *ogs. blaare.
hoof [hu'f] Hov c (pi Hove, *ogs. H0ver pi); divided
_ kloftet Hov; beat the ~ F gaa, *ogs. traakke. hoof
[hu-f] v: ~ it si gaa som Kvseg, *traakke, gaa (p. sin
Fod); -bound senghovet, ogs.* tranghovet; print
Hovspor n; — tread Hovslag n.
hooght [houkt, hu kt] H0jslette c, i Sydafrika.
hook [huk] Hage, Krog; Angel, ogs.* (Fiske)krog,
prov* Angel; Stabel, t. Haengsel; agr Segl, *Sigd [reap-
ing ~]; Krumkniv c; _ of the deck & Bov(*Baug)baand n
fbr east-hook J; ~s and eyes Hsegter og Mailer (*Maljer);
take your _s / si forsvind ! gaa (Deres Vej) ! above
my - over min Fatteevne (el. Horisont, *ogs. Begri-
belse); by ~ or by crook F saa eller saa, *ogs. paa Sset
og Vis; off the _s af Hsengslerne &c; af Lave, *ogs. i
Ulag, ustelt; fserdig, leveret; afskediget; vsek, d0d (og
borte) ; drop (or get) off the ~s si sejle af o : d0, om-
komme; on his own . paa egen Haand, f. egen Konto;
alene; keep him on the ~s hold ham til Ilden! yes,
with a _ at the end of it! ja, m. et lille (*lidet) Sp0rgs-
maalstegn efter! hook vt kr0ge; hage, hukke; faa paa
Krogen; fange paa Krog; dorge; si negle, ogs.* nappe,
*nype; hsegte [~ and eye]; stange (og holde fast); care-
fully ~ed and eyed omhyggelig tilhsegtet; I've ~ed [fisket]
your anchor; ~ed bolt & Hagebolt; ~ed nose kroget
Naese, H0ge- el. 0rnenaese; - out & hukke ud. hook
v: ~ it si forsvinde, pakke sig; r0mme; - on & hukke
an; ,, on to hage sig fast til; _ out & hukke ud; _ out
hukke ud; _ out of forsvinde (el. pakke sig) fra, *ogs.
stryge sin Vej fra; he's been ~in' out of Purgathory to
kape company with Mrs. Bragin. Kipling, Soldiers
Three.
hookah ['huka] Huka c, Vandpibe, Tobakspibe hvis
Slange gaar gennem Vand; bnrdar anglo-hind Pibe-
passer c.
hook|and-butt & arch Forl0bning c; — and-eye vt
hsegte; tilhsegte; — and-line Sn0re c, *Sn0re n, Dybsagn,
prov Jux c [ hand-line] ; - fishing; — bolt & Hagebolt;
bone Halestykke n [aitchbone &e]. hooked ['hukt,
'hukid] kroget, krum; haget. Jvf vt hook!
hooker ['huka] Hukkert c, lille (*lidet) Kystfart0j n
[howker]; & si Skude c, Skib n; mere Kundekaprer c.
hookey ['huki] sp Kuglest0dning c [hockey]. Jvf
blind _/ Jvf Walker! play - amr (i New York):
skulke af Skole, skulke; by _/ p Pined0d, Mared0d!
Hookham ['hukam] s. Jvf Note til H. B.!
hook-nose kroget Nsese, H0ge- el. 0rnensese.
hookum ['hu'kam] hind Ordre c.
hooky ['huki] Krog-, kroget; haget, fuld af Hager;
play ~ skulke (af Skole). Se hookey!
Hooligan ['hirligan]: The ~ Nights, en Bog af Clar-
ence Rook (1899 Richards), der biograferer den profes-
Tyveri eller Rov; forvorpen; fig rov-, bytte-, krigs-
lysten, R0ver-/ Jingo]; _ life Tyvelivet, &c; - philosophy;
~ imperialism. Se ogsaa The Review of Reviews 1899
«/7 97 og 1899 «/u 681! Hooliganism ['hu liganizm]
(et Liv i) Tyveri n\ Forvorpenhed; Rov-, Bytte-, Krigs-
lyst; R0venagtighed c, R0veri n.
hoop [hu-p] s Baand, T0ndebaand n, Gjord c; Fiske-
ben n, &c i Sk0rt; Spr0jl(e), ogs.* Ring, B0jle c; drive
(or trundle) the ~ sp lege m. T0udebaand, *slaa Gjord;
go through the ~ si melde Konkurs, overlevere sit Bo
mere, hoop vt beslaa, m. Baand; omfatte, indfatte.
hoop [hu'p] vi huje, raabe (*ogs. rope), *ogs. hauke;
cough and ~ hoste og kige, i Kighoste. hoop s Hujen
c, Raab (*ogs. R6p), *ogs. Hauk n; Sangsvanens Lyd;
\ Hserpop, ogs.* Hserfugl c: Upupa epops. hooper
['hu-pa] B0dker c [cooper], hooper ['hu-pa] Sangsvane,
vild ^vane c: Cygnus musicus /"_ swan], hooping
['hu'pin] (T0nde)baand pi- Baanding, Paassetning c af
Baand. hooping ['hu pirj] Hujen c, &c; _ cough Kig-
hoste. hoop-iron Baandjaern. hoopoe, hoopoo ['hu'pu*]
3fr Hserpop, ogs.* Haarfugl c: Upupa epops. hoop (petti-
coat, — shirt Fiskebenssk0rt; — wood Baandtrse.
hooray [hu're1] int & s p hurra (n) [hurrah],
hoosier ['hu'ga] amr Beboer af Indiana, Indianenser c.
hoot [hu't] vi raabe, *ogs. rope [haanende efter at];
tude, *ogs. ule, f. Eks. om Uglen. hoot vt huje (el.
skrige, *ogs. ule) efter, forf01ge med Skrig; udhuje; ud-
hysse; _ down udhuje; fig ogs.* nedhaane. hoot s
Hujen c, Skrig n, *ogs Ulen c, Ul n. hoot(s)! [hu't(s)] int
sc fy [fie] ; ~, Sir Lieutenant, how came you for to
ken that? hoot-toot ['hu't'tu't] iw£ kukku! Jvf hout tout!
hoove(n) ['hu v(n)] vet Trommesyge c.
hop [hap] a (i Pidgin :) halv. hop [hap] v (i Pidgin :)
have; bar. hop [hap] vi hoppe; hinke; F danse; -ping
Giles si Halt c; you could never have ~ped in [vsere
kommet] at a more opportune moment F • hop [bap]
s Hop n; F Dans, Svingom c; we shall catch 'em on
the ., hjemme. hop vt hoppe. Jvf s twig! hop [hap]
s 3> Humle: Humulus; Hyben, *Nype c [hip], hop vi
heste (el. pille) Humle. hop vt humle, ssette Humle
til; — bind, — bine Humleranke c; — dance Hopsa,
Hopsavals c.
hope [ho»p] s f Skrsent, Bjsergside, *Li, Fjeldside c.
Ainsw. hope [houp] s Haab n [om of]; ~s Haab, For-
haabninger. Jvf ashamed, band, cherish, forlorn, gone,
hold out, past! the youngest ~ F den yngste Pode;
joy in the present, and ~ in the future, Haab til Frem-
tiden; abandon (or give up) ~ or all -(s) opgive (el.
slippe) Haabet; are there any ~s? er der Haab? there
was every ~ of [alle Chancer for, al Udsigt til] reaching
town; his great ~ was in her death ban satte isser sit
Haab til, at hun skulde d0; their ~s were in [de satte
(alt) deres (*sit) Haab til] James; the only - of safety
is in being calm den eneste Chance (el. Mulighed f.
Redning) er at bevare Fatningen; entertain a . or
hopes of or that nsere Haab (el. Forhaabninger) om,
om at . . .; great ~s were entertained of him man
eatte (el. nserede) store Forhaabninger til ham; excite
i I The Daily Telegraph 10 Novbr. 1900 forklares
Ordet (efter Dagonet i The Referee) som en Misfor-
staaelse af et Udsagn f. Retten. En anklaget Blom-
sterhandlerske havde sagt, at et givet Vidne var one o'
the Hooley gang, Medlem af B011en (*Gadeslusken)
Hooleys Bande, hvilketaf en Avisreferent opfattedes
som Hooligan.
[e1] hate; [ou] so; [ail I, [au] owt; [8] the; [{>] th'm; [J] she; [g] measure; [rj] siw^r; [a, a, e] osv. vaklende med [
hop
466
hor
the .s of, raise ~s in vsekke Forhaabninger hos; ex-
press a _ [udtale del Haab] that . . .; fix a ~ on knytte
Forhaabninger til; have a ~ have Haab; have _s of
g0re sig Haab om; place his ~ in ssette sit Haab til;
for him hardly a ~ remained, var der nseppe Haab
(mere); I had set all my ~s on [alt mit Haab til] you;
beyond att ~ over Forventning; in _ (or in the ^s) of
. . . ing or that i Haab om at . . .; be in (great) -s
that . . . nsere (godt) Haab ora at . . . ; live in -, i Haa-
bet; a youth of great (or high) _s en haabefuld ung
Mand. hope v haabe; haabe paa; / (or we, let us) -,
ogs. forhaabentlig ad; I _ so det vil jeg haabe, det
haaber jeg; it is to be -d (so) det er at haabe; it is
rather to be ~d than expected, mere at haabe end at
vente; I (should) ~ not det vil jeg ikke haabe; to
where he ~d that he might [haabede at skulle] find
shelter; I - to [at skulle (kunne)] persuade her; „
against ~ bie med Haab mod Haab; _ for haabe paa,
gore sig Haab om ; we'll ~ for the best vi vil (el.
faar) haabe det bedste; this _d for [forhaabede]
victory; ~ in ssette sit Haab til; _ in (or to) God,
ogs. haabe p. Gud; I had ~d so much of [sat saa
store Forhaabninger til] him; of which I - great
things; ~ on fremdeles haabe, leve i Haabet; J _ to
[til] God that . . . hopeful ['ho«pf(u)l] forhaabningsfuld;
forhaabningsvsekkende, haabefuld, lovende; Hopeful,
Kristens Ledsager efter Faithfuls D0d, i Bunyans Pil-
grim's Progress; young ~ p ung Spire; iron: haabe-
fuld Yngling c, ung D0genigt; each is ~of,of... ing,
naerer Haab om, om at . . . hopefully ad forhaabuings-
fuldt; tr0stig; paa en lovende Maade. hopeless ['houp-
les] haab!0s; it is a _ case det er ganske haablost, det
kan ikke nytte. hopelessness Haabl0shed c. Hope-on-
High ['houpan'hai] s, _ Bomby, en Puritaner hos Beau-
mont og Fletcher; "Well", said Wildrake, "I think I
can make a ~ Bomby as well as thou canst". Scott,
Woodstock ch VIL hopiiigly ad forhaabningsfuldt,
tr0stig.
hopkins ['hapkinz] si Humpegnmpe, Haltefanden,
*Haltepink c. Hopkins. Isjer mserkes Johns ~, Grund-
Iseggeren af det efter ham opkaldte Universitet i Balti-
more, og Matthew ~ fra Manningtree, Essex, en stor
Heksefinder i 17de Aarh ; the great witch-finder of the
age, the Heaven-born ~. Dickens, Master Humphrey
87 T.
hoplite ['haplait] antiq ^ Hoplit, Tnngtvaebnet c.
hop-merchant Humlehandler; joe Danselserer c Ogs.
caper-merchant. hop-o'my-thumb F ['hapomipAm]
Dvserg, Mandsling, Pusling, Pygmse, Tommeliden, *ogs.
liden Nurk c
hopper ['hapa] agr Humle-H0ster, -Filler, -Plukker c;
-Kar n, i Bryggeri. hopper ['hapa] Hopper, Hoppende;
Springer, i Ost, &c [skipper, cheese maggot]; anglo-hind
Riskage; Skruv, ogs.* M011e-Skrue, -Tragt, *-Teine,
(Kvaernjkube, Kupe; J" Pal, i Spiller [grasshopper]; &
Haengselbund, Klap(*Klaf)bund, i Baad, &<;; dmp Si,
*Sil; (Ktil)pram c. Se punt! ~s sp Paradis n, Para-
disleg c [hopscotch, sc peverj; boy Svalemaskine c,
i M011e; ..door ^ Hsengselluge c; — punt Pram med
Haengselbund; (Kul)pram.
hop-picking Humleh0st c.
hopping f'hapirj] Hop pi, Hoppeu ; F Dans, *ogs.
Dansemoro c. hopping Humle-H0st, -Plukning c.
hopple ['hapl] vt hilde [hobble], hopples ['haplz] pi
Hilde c, *Helle c, Hylde c, *prov Futel c. Jvf hobble!
hoppo ['hapou] (i Pidgin :) Inkassator, Kasserer; Han-
delsinspekter; Toldinspekt0r, is. i Kanton; Handels- og
S0ret c, Handels- og Sefartsministerium n.
hop-pole Raft, ogs.* Humlestang c.
hopscotch ['hapskat;] sp Paradis n, Paradisleg c.
hopthalmia [hap'palmia] path si 0jen-Sygdom, -Be-
tsendelse c [ophthalmia],
hopvlne ['hapvain] Humleranke.
Horace ['hares, -is] Horatio; antiq Horats c.
Hone ['ha ri ] pi: the ~ Horaerne myth [the Hours].
horal ['ha ral] Time-, horary ['ha rari] Time-; the _
circle.
Horatian [ho're'/an] horatsisk. Horatii [ho're»/iai] pi.
the ~ Horatierne. Horatio [ho're'fiou] Horatio, is. om
Hamlets Ven.
horde [ha 9d] Horde, Svperm c.
hordeaceous [ha-adi'eijas] ^ Byg-. horde! n ['ha »diin]
chem Hordein c & n, Bygstof n. hordeolnm [ha'a-
'di olam] path Bygkorn, *Sti n [sty on the eyelid].
horehound ['ha^hauhd] $ Marrube c, &c [hoar-
hound].
horizon [ho'raizn] Syns Kreds, -Linie, -Rand, Horisont
c; the sun appears above the .; a sail was descried
at (or in, on) the _, i Horisonten; the sun is at the -;
lost in the wide -; clouds are gathering on the ~.
horixontal [hari'zantl] a horisontal, vandret; s Horison-
tallinie c. hori/.ontality [harizdn'taliti] Horisontalitet
c. hori/ontaliy [hari'zantsli] ad horisontalt, vandret.
horn [ha'9n] s Horn n, i Here Tilff; (Malers) Spartel,
Tempererkniv c. Jvf vt blow, dilemma, plenty, Pusey!
draw (or haul, pull) in the ~s tage F01ehornene til
sig, trsekke F01ehornene ind; take a ~' P & p drikke;
my ~ has been exalted mit Horn har ban oph0jet bibl;
the gate of _ Hornporten, en af de to Dramrneporte.
De herfra udgaaede Dr0mme gaar i Opfyldelse. Mods.
ivory gate. Jvf Macau lay, Crit. & Hist. Ess. II 41 T!
give him a pair of ~s ssette ham Horn i Panden; put
to the ~, figurlig: d0mme som Opr0rer, lyse fredles
(*ogs. utlseg). horn vt ssette Horn paa; danne som et
Horn; fig stette Horn i Panden. Jvf horned! beak
Jf Hornfisk c, &c [garfish]; -beam ^ Avn, Avnb0g,
ogs.* Hvidb0g c. Carpinus betulus; -bill > Naeshorn
fugl: Bucerus; .blende ['ha 9nblend] min Hornblende
c; — blower Hornblaeser; .book ABC c. horned
['ha 8n(i)d] a hornet; hornformig; _ beasts or cattle
Hornkvseg; _ owl (almindelig, lille, Skov)hornugle c:
Otus; ~ poppy. Se hornpoppy! ~ pout. Se horn-pout!
horner ['ha 9na] Hoinarbejder ; Hornhandler; sc jf
Tobisfisk c [launce, sandeel]. Horner ['ha 9na]. En
Mr. _ optog fra Knappen paa St. Pauls Kirke i London
det f0rste Rundmaleri af deune By, et Maleri som ud-
stilledes i Regentstreets Colosseum. Se Dickens
Sketches ch. XII. 110 T!
hornet ['ha 9ntt] ent Gedehams, f Geding, *Gjedehams
c: Vespa crabro; bring a ~'s nest about your ears,
poke your head into a ~'s nest, raise a ~'s nest (about
your ears) r0re ved (el. stikke Haanden ind i) en
(*et) Hvepserede.
horn fish ['ha 9nfi/] Hornfisk, &c [garfish]; —fisted
p med barkede Naever; — foot a med Hove (*ogs.
H0ver), med Klove (*ogs. K10ver). hornie ['ha'9ni] a
sc. Se horny! horning ['ha 9nirj] voksende (. . . af-
tagende) Maane; jur sc f Gselds Inddrivelse c under
Trusel om Fredl0shedsdom ; we have taken out a
charge of ~ against you (Scott, The Antiq XLI 393
T.) vi har ladet Dem d0mme fred!0s i Tilfselde af
Ikkebetaling inden den satte Frist, hornish
hornagtig.
[a1 i' u'] osv. lange ROTH i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a-] fall; [&] hot; [A] hut; [o1] hwrt; [o] inner;
hor
467
hor
hornito [ha a'nrtouj geol (vulkansk) Parasitkegle c.
hornless ['ha anles] kullet, *kollet. horn|owl Horn
ugle [horned owl]; -pipe J^ Hornpibe, Slags vallisisk
F10jte el. Ssekkepibe [pibcornj ; Hornpipe c, Slags
Matrosdans; every word savours of pigtail and ~,
smager af Matrosen; — player Hornblaeser, Hornist c;
— poppy $t Horuskulpe c: Glaucium luteum; —pout
Jf Havkat, *ogs. Stenbit c: Anarrhichas lupus [catfish];
__stone Helleflint c [chert]; swoggle si Vanvid; Spil-
feegteri n, Humbug c; — work fort Hornvserk. horny
['ha ani] Horn-; haard, hornagtig; Auld Hornie sc
Fanden, *ogs. gamle Sjur. horny ['ha 9ni] p i Fantasi-
stil [orne].
horography [ho'ragrafi] Horografi, Timeberegning,
Konstruktion c af Urskiver. horologe ['haroladg] f Ur
n. horologer [ho'raladga], horologist [ho'ialsdgist] Ur-
mager c. horologium [haro'loMgam, -'ladgam] t Ur n
horology [ho'raladgi] Urfabrikation c. horometry [ho'ra-
mitri] Tidsmaaling c; the _ of antiquity, horoscope ['ha-
roskoup] Horoskop n, Nativitet c; cast (or draw, erect)
his ~, the - of stille bans . . . Horoskop. horoscopist [ho-
•raskopist] Nativitetsstiller c. horoscopy [ho'ra>kopi]
Spaadom af Stjernerne, Horoskopi c. Se horoscope !
horrent f'harant] strittende, opstikkende [bristling];
b0rstet, *ogs. bustet; with bright emblasonry and -
arms. Milton; rough and _ with figures in strong
relief. De Quincey. horrible fhartbl] reed som, reed-
selsfuld, grufuld; uhyggelig; a ~ sight, story, horribly
ad rsedsomt, grufuldt;7 saa det er (. . . var) en Gru;
uhyggelig. horrid ['haridj strid, ,b0rstet (*ogs. bustet);
rsedselsfuld, rsedsom; afskyelig. horridly ad reedsomt.
horrific [ha'rifik] rsedselsfuld, haarrejsende. horrify
['harifai] vt forfserde, indjage Skrsek; ~ing forfaerdelig,
haarrejsende; horrified, ogs. stiv af Rsedsel. horripila-
tion [haripi'leifon] Haarets Stritten, Haarets Rejsriing c
paa Hovedet. horror ['hara] Gysen, Feberkulde; Rsed-
sel, Gru; cone Rsedsel, Gyselighed c (ogs. i pi), f*
Styggedom c & coll. Se hold up! the -s, is. Dranker-
galskab c, *ogs. Olkveis c; the - of [det rsedsomme v.]
my situation; give him the ~s bringe ham t. at gyse,
g0re ham uhyggelig til mode; g0re ham nerv0s; have
the (blue) ~s, ogs. have Drankersyner; have a ~ of have
(el. nsere) en sand Rsedsel for; the ~ of ~s det raedsom-
ste af alt rsedsoint; there were two classes of created
objects which he held in the most unmingled _, for
hvilke han userede den mest ublaudede Gru; chamber
of -s Rsedselsafdeling c, Forbryderkammer n, i Voks-
kabinet &c; stricken, — struck gysende; rsedselslagen,
stiv af Reedsel.
hors-dp-combat [fr. ; '(h)a-ad9karj'ba-] ogs. ukamp-
dygtig; place (or put) ~ g0re ukampdygtig, *ogs. ssette
ud af Kamp.
horse [ha as] s Hest; Buk, Opstander c, Stativ; ^
Kavalleri, Rytteri, Hestfolk n; ^ Traehest, som Straffe-
redskab; ^ Hest; Pert c; L0bestag n\ L0jbom, L0jgang;
Klamaj [horsing iron]; si Fempundseddel; Suyde-
seddel, ogs.* Overssettelse, *Fuskelap c, i SkolesZ. Se
battery, carriage! Horse p Horsemonger Lane Faengsel;
a hundred ~, Hand Kavalleri; the „ [Kavallerit-t] were
commanded by Claverhouse; a white - [hvidkammet
Se] came foaming along; keep a ~ holde Hest, pull
the dead „ si oparbejde Forskud ; take - stige tilhest,
ride ud; vet bedsekkes, om Hoppe; min dele (el.
grene) sig, om Aare; is as strong as a _, ogs. bar
en Hestenatur; captain (lieutenant) of - Ritmester
(Kavallerilejtnant) c; Master of the Horse Overhofstald-
mester; be (get, mount, mount himself) on his high _
vsere (ssette sig) p. den h0je Hest; they leaped upon
their ~s, kastede sig p. Hestene; sound to ~ blaese t. at
sidde op; to ~ is sounded, horse [ha 9s] vt forsyne med
Hest(e), levere Hest(e) til; forspsende [en Vogn a
carriage]; vet bedsekke; si piske, rise; git tage (el.
holde) p. Ryggen, under Afstraffelse; they are fairly
~d de bar ganske gode Heste; a mailcart was ~d, ogs.
blev trukket af Heste. Modsat: af Okser, Muldyr &c.
Cornh. Mag. 1900. 20; a royal carriage -d by [for-
spsendt m.J four greys; _ up & klamaje; artillery
ridende Artilleri; .back Hesteryg. Jvf 1. alight, 1. go!
seventeen miles, „ [tilhest], from the city; we finally
left for Esmeralda, -; on ~, ogs. ridende, bereden; be
out on „ veere ude og ride; get on . stige tilhest; go
on _ ride; *ogs. tage Hesteryggen fat; put a beggar
on ~, and he'll ride to the devil naar Skarn kommer
t. ^Ere, ved det ikke, hvordan det vil veere; ride (on)
~ ride vi; -ball vet Pille c, til Hest; Jbean ^ Heste-
b0nne: Vicia faba; -beef Hestek0d n; -block Op- og
Afstigningsblok; -breaker Hesteafretter, Dress0r, Berider
c; pretty - F Halvverdensdame, Demimondedame,
Demimondaine c [anonyma]; -breaking Hesteafretuing,
Hestedressur c; -buss p Smsekkys n, *Morbrorsmask
c; — chaunter [-t/a nta] si Heste-Pranger, *-Bytter;
..chestnut Hestekastanje : JEsculus hippocastanum;
-cloth Hestedsekken n; —collar Kumt(e) c; —comb
Strigle c; -co(u)per [-koup9, -kaupe] (egl sc) Hestehandler
c; —crab ent molukkisk Dolkhale c : Limulus molucca-
nus [kingcrab]; -deal Hestehandel c; a bad -; .dealing
Hestehandel c, -drench Hestemedicin c; -face langt,
grovt Ansigt; -factory amr Hesteslagteri (og P01se-
mageri) n; -fair Hestemarked; -faker si Hestehandler;
Vognmand c; — fancier Hesteelsker; -flesh Hestek0d n;
Heste pi; a knowledge of ~ (god) Forstand p. Heste,
joe Hesteforstand c; be a judge of - forstaa sig (el. have
Forstaud) p. Heste, joe have Hesteforstand; ~fly ent
Hesteflue: Hippobosca equina; -foot ^ Felfod, *Heste-
hov, Lerflvel c: Tussilago farfara [coltsfoot], Se
horsecrab! -godmother p Dragon c, svaer Kvinde;
-gogs ^ Blomrae (*Plomme) c, Blomme(*Plomme)trse
n: Prunus domestica; — gowan hvid Okseoje, ogs.*
Prsestekrave, *ogs. Gaaseblomst : Chrysanthemum
teucanthemum ; Levetand c: Taraxacum; -guard
Ryttervagt c; amr aarevinget Insekt n af Slsegten
Monedula; -s, is. Hestgarde c, Garde c tilhest; the
Horse-Guards Armeekommandoen, i London; -hair
Hestfhaar; Kr01haar; -hoe agr Hestehakke; vt heste-
hakke; -keeper Hesteholder; Heste-Passer, -R0gter c.
Horsel ['h& «sl ?] s; the hollow hill of -. The III.
Lond. News 1892 3671.
horsej latitudes & Heste-Bredder pi, -Str0g, Kreb-
sens Stillebselte n; -laugh raa Latter; .leech Heste-
doktor git; Hesteigle c: Aulastomum sanguisuga;
-leechery Hesteleegekunst c; -litter Rosbaare; .load
Hestelses. horsely ['ha asli] \ hestemsessig, ejendom-
melig f. Hesten. I Lighed m. manly, &c. horse|-
mackerel St0kker, *Taggmakrel c: Caranx trachurus;
-man ['barman] Rytter c; .mansliip Ridekunst c;
Ridekunster, Rytterkunster pi [feats of -]; —marine
joe bereden Marinesoldat, *ogs. Mariner tilhest, <fcc;
Klodsmajor; Dumrian, Dompap c; in the full uniform
of a General of the Horse Marines i fuld Uniform
som schweizisk Admiral, <fec; .milliner Hestedekorat0r;
Saloukavallerist c [a horse-soldier more fit for the
toilet than the battlefield] ; -mint amr $( Hestemynte:
Monarda punctata; -nail Hesteskos0m; -s si M0nt,
ogs.* Mynt c. Jvf brads! —oil Mankefedt n\ —pistol
hate; [o»] so; [al] 1\ [au] out; [8] tae; [b] ffcin; [J] she; [5] measure; [rj] sinflr; [a, a, e] osv. vailerde med [a].
30*
hor
468
hot
Rytterpistol; --play raa Sp0g; raa Leg c; .police ridende
Politi; -power Hestekraft. Jvf HP! a steamer of fifty
_, paa 50 Hestes Kraft, *ogs. paa 50 Hestekrsefter;
Protestant en Protestant som Cromwells Hest1; .race
Hestevaeddeleb; -radish Peber(*Pepper)rod c: Armoracia
ri4sticana; -railway Hestebane, Hestesporvej c; -rake
Hesterive; -remedy Hestekur c; -rider Berider c; -rug
Hestedaekke(n) n; .seating Hestehaarsbetraek n\ .shoe
Hestesko; Brille, Saks, i Drejning; ent molukkisk
Dolkhale c [horsecrab] ; _ head «firkantet» Hoved.
Fr. tele quadriere. T. Kreuzkopf; .show Hesteskue;
-soldier Kavallerist, Rytter c; .stealer Hestetyv; -tall
3> Padderok, *Kj8erringrok, Snelde c: Equisetum ar-
vense; .tamer Hestetsemmer; .thistle Ksertidsel, *Lang-
tistel, Myrtistel: Cirsium palustre; -thoroughfare
K0revej, k0rbar Gade c; -trough Vandingstrug,
*Vandings-Traug n, -Tro c; -twitchers vet Nsesejsern n;
-fetch % Hippocrepis c; .watcher sp Underretnings-
agent, Vaeddel0bsspion c [tout]; --way Heste-Gaiig,
-Vandring c; whip Hestepisk, Ridepisk; <vt give af (el.
prygle m.) Ridepisken; whipping Prygl pi (*Prygl
c <fe n) af Ridepisken; a sound ~; woman Rytterske
c. horsey ['ha-asi] heste-agtig, -msessig, Heste-; Heste-
handler-; lugtende af Stalden; i Ride- el. Amasone-
dragt; af sportsmaessigt Vsesen, sportsmsessig, a la
Jockey, ockeymsessig. horsey s Kaephest c; ride ~ on.
Horsham ['balsam, 'h8>Jam] s. horsing l'ha-asirj] a
brunstig, hingstgal, *ogs. hestgal(en), hestvild. horsing-
iron & Klamaj c. horsy ['ha asij a. Se horsey!
hortative ['ha<atativ] opmuntrende, formanende; raa-
dende. hortatory ['ha atatari] a. Se hortative! a _
speech; 'Law's Serious Call' ... the finest piece of _
theology in any language. B o s w e 1 1 , Life of J. XVIII.
horticultor ['ha'HikAlta] f Havedyrker c. horti-
cnltnral [ha-ati'kAlt/aral] Have-, Havedyrknings-; _
society Haveselskab. horticulture ['ha^tikAlt/a] Have-
dyrkning; Havekunst c. horticulturist [ha ati'kAltJarist]
(Kunst)gartner c.
Horton ['ha^tn] s.
hortns ['hastes] lat. Have c; . siccus Herbarium n.
Horns ['ha'ras] myth Horus c, ^Egypternes Daggud.
hosanna [ho'zana] s Hosianna n.
hose ['houz] Bukser pi, *ogs. Bukse f; Hose, Str0mpe t;
(Spr0jte)slange c [engine ., firehose]. PI hose. Jvf
half -hose, Hans! cleansing the streets by the . and
jets, v. Spr0jtning.
Hoshea [ho'/i'a] bibl Hoseas c.
hosier ['ho"ga] Hosekrsemmer, ogs.* Garnhandler c.
hosiery ['hougari] Hosekrsemmer(ogs.* Uld)varer pi.
hospice ['haspis] Gaestehjem, Herberge; is. Hospitium
n, Fjeldstue c [Alpine ./. hospitable ['haspitabl] gsest-
fri. hospitably ad gaestfrit. hospital ['haspital] Hospi-
tal n; Hospitalsstiftelse c. Jvf lying-in! Christ's Hos-
pital, en Friskole p. Nordsiden af Newgate St., London
[Blue Coat School]; . bar (elektrisk) Reserveledning
c; - fever Hospitalstyfus c; _ gangrene Hospitalsbrand:
Gangrcena nosocomialis; _ sheep sygt (o : smittet) Faar,
i det australske up-country; - Sunday ferste S0ndag
efter Trefoldighed; enter _ indlaegges p. Hospitalet; be
(or lie) in _ ligge p. Hospitalet; he has been in - twice
for a hereditary disease; the fraternity of the Hospital
Hospitali ternes Orden. hospitality [haspi'taliti] Gaest-
1 Cromwell anstillede engang en saadan Sammen-
ligning, idet ban antydede, at visse Mennesker besad
mindre Sk0n p. nogle omtvistede Punkter i den prote-
stantiske Laere end hans Hest havde.
frihed c; show ~ to. hospitaller ['hilspitala] Hospi-
talit c.
hospodar ['haspoda'9] Hospodar c: Fyrste; Guverner,
Statholder, i Moldau & Wallachiet.
hoss [ha(')s] p Hest c [horse]. Jvf dialect!
host [ho«st] Vsert c; the . and hostess Vsert og Vsert-
inde, Vsertsfolkene, *ogs. Vaertskabet; count (or reckon)
without his _ g0re Regning uden Vsert. host [houst]
Haer, Haerskare; fig ogs. (en) Haerskares Mangfoldighed
c; a „ [en (sand) Haerskare] of diseases; he is a - in
himself ban er saa god som hundrede, er god f. mange;
the Lord of .s Haerskarernes Gud. host [houst] rel
Hostie c, Nadverbr0d n.
hostage ['hastidg] Gissel n\ six officers were given,
tendered as ~s.
hostel(ry) ['hast(a)l(ri)] git & joe Herberge n.
hostess ['houstes] Vaertinde c.
hosticide ['hastisaid] \ Fjende(*Fiende)morder c; -Mord
n. hostile ['hdstil, -ail] fjendtlig, *fiendtlig; fjendtlig-
(*fiendtlig)sindet. Jvf demonstration! a _ [fjendtligt]
country; the ~ guns; ~ to [en Fjende (pi Fjender pi)
af ] a sudden change, hostilely ['hast(a)illi] ad fjendtlig,
*fiendtlig. hostility [ha'stiliti] Fjendskab, (*Fiendskab),
fjendtligt (*nendtligt) Sindelag n [overfor to]\ ^ Fjendt-
lighed, *Fiendtlighed c. Se friend! commit hostilities;
begin, carry on, resume, suspend hostilities, Fjendtlig-
hederne-, _ to [Fjendskab mod] everything European;
act in ~ optraede fjendtlig.
hostler ['(h)as(t)la] Staldkarl, ogs.* Stalddreng, *ogs.
Staldgut c. Nu almindelig ostler.
hostlery f'hastlri] git & joe Herberge n [hostelry].
hot [hat] a hed; hed, varm [af with]; hidsig, heftig;
skarp, som braender paa Tungen [_ to the tongue]; ild-
fuld, fyrig; gejl [salacious]; too - and too cold anni-
hilates the charm for meget og for lidt (*lidet) sksem-
mer alt; for meget er for meget; I was not so - upon
it var ikke saa hidsig paa (*ogs. havde ikke saadan
Braahast med) det, havde det ikke saa hedt; London
became too _ for him, figurlig: det blev ham for hedt
i L— n, i London f01te han nu Jorden braende under
sine Fodder; get it . and strong faa at gaa (*faa gaa)
ordentlig igennem; the struggle may prove rather
- det kan blive en ... dr0j Dyst, *ogs. Kampen t0r
blive noksaa hidsig; the machine gets _ bearings, 10ber
(el. gaar) varm; the day is ., it is a . day det er svaert
varmt; _ foot sporenstregs, &c. Se hot-foot! in (or
with) . haste i flyvende (F* flyende) Fart, i flyvende
(F* forrygende) Fart, over Hals og Hoved; paa en
forjaget Maade ; I was not in such . haste for it jeg
havde det ikke saa hedt, *ogs. jeg havde ikke saadan
Braahast; a _ patriot, ogs. en Kraftpatriot ; a . place,
figurlig: et meget dyrt Sted, *ogs. et dyrt Levested;
a . temper et heftigt Sind; there's ~ work det gaar
varmt til. hot|air a Varmlufts-; _ engine; --bed
['hatbed] Varmebed n, Mistbsenk, F Baenk c; fig Arno-
sted n; a . of [Arnested f.] civil strife; .-blast © ind-
blaest varm Luft c; .blooded fig varmblodig.
hotchpot(ch) ['hat/patd)] Miskmask c & n, Ruskom-
snusk c & n [hodgepodge]; jur (omtr.) Afkortning,
collatio c bonorum.
hot|cockles ['hat'kaklz] pi sp Dask i Naeve; —coppers
F Tommermaend, efter en Rus.
hotel [(h)ou'tel] Hotel n; keeper, — manager Hotel-
vaert c.
hot|flue ['hatflu-] T0rre(*ogs. T0rke)stue c, T0rreri n,
i Kalikofabrik ; foot ad sporenstregs; ivrig, hidsig,
skarpt; - upon lige i Haelene paa; — head Brushoved
[a- i- u-] osv. lango som I far, feel, fool; ['baj Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [e-] hwrt; [9] inner;
Hot
469
hou
n, Hedspore, F* ogs. Hidsigtagg c; — headed hidsig; _
fellow or person Brushoved n, Hedspore, F * ogs. Hid-
sigtagg c; — house Drivhus; livered fig varmblodig.
hotly ad varmt; fig ogs. hidsig; - pursued skarpt for-
fulgt el. eftersat; ivrig efterstrsebt. hotness Hede;
Hidsighed, Heftighed c. hot|pot Faarelabskovs c;
press vt satinere, om Papir; short r0dsk0r, *ogs.
r0dbrsekt; spirited fyrig, varmblodig, (som Prsed.-Ord:)
lutter Fyr og Flamme; — spur s Hedspore c, Brus-
hoved n; Hotspur, Tilnavn til Henry Percy. Se Shakes.
Henry IV, First Part. hot|spur hidsig, opfarende;
spurred voldsom; stivsindet, strid.
Hottentot ['hatntat] s Hottentot. Ogs. fig; p Frem-
med c, isser fra Londons Vestkant, i et ofFentligt Lo-
kale i Byens 0stkant. Hottentot a hottentot(ti)sk; -
Buffs, i Book of Snobs om et skotsk Regiment, m.
Hensyn t. Dragtens Luftighed (og dens Farve). _ cherry
& Kassine c : Cassine.
hot-well dmp Varmtvands-Beholder, -Brond, -Kasse c.
houdah ['hauda] hind Teltssede n [howdah].
houdan ['hu dan]. Se hoodan!
houdie ['haudi] sc .Tordmoder c [midwife]; and sits
down wi' his pipe and his gill-stoup ahint the ingle,
like ony auld ~. Scott, The Antiq. XXVI 257 T.
Houdin ['hirdin] p. Se Houdan! _ pullets.
hough [hak] s Hase c, Haseled n [hock], hough vt
oversksere Haserne paa. Hough [hAf] s.
Houuham ['hAfam] s.
honghmagandie [hagma'gandi, sc hax-j sc L0sagtighed
c, Boleri n. Burns. Jvf hogmagundy!
Houghton ['hautn, 'houtn] s.
hound [haundj orig Hund [dog]; Jagthund, Hund;
Staver ; & Topvange ; fig Hund c. Jvf babble, follow,
ride! I can only call you a _ and a liar, hound vt
hidse, aegge. Ogs. _ on; drive (el. jage) med (el. som
med) Hunde; _ a beggar pudse Hundenfe) p. en Tigger;
— flsh Maarhaj c: Mustelus. hounding ['haundingj
bl. a. <£, Masts Overdel c mellem Fisk og Saling. houndj-
piece <k Topvange c' [hound]; — pup St0verhvalp.
Honndsditch ['haunzditf] Houndsditch n, J0degaden i
Londons 0stkant. hound's-tongue ['haundztArj] $»
Hundetunge: Cynoglossum. hound('s)-tree H0nsebser
n: Cornus svecica.
Honnslow ['haunzlo11] s; - Heath.
houqua ['haukwa] mere Houquat6 c, en fin Tesort.
Efter en «Hongk0bmand» Howqua.
hour [aua] Time c; Timeslag [hour-stroke]; Klokke-
slet n, Tid ; fig Stund c ; _s Timeb0nner pi, B0nnebog,
Tidebog c [book of ~s]; myth Horaer [horce]. Jvf need,
small! mislaying things every - in [hver Time p.] the
day; late ~s Nattevaagen c, *ogs. Nattevaag c. Se
late! ask him the ~ sp0rge ham, hvad Klokken er, F*
ogs. sp0rge ham om Klokken; I asked what ~ [Tid] he
would call; keep bad .s komme sent hjem om Afte-
nen; f0re et uordentligt Liv; keep good (or regular)
_s komme hjem i ordentlig (el. borgerlig) Tid; f0re et
ordentligt Liv; the clock strikes the ~, slaar hel, ogs.*
slaar fuldt Slag, *ogs. slaar Fuldslag; after _s efter
(Arbejds-, Kontor-, &c)Tiden; at any ~, at all -s (of
the night) t. enhver Tid (p. Natten); punctually at the
~ of two p. Slaget to, prsecis Klokken to; at a certain
~ til (el. paa) et vist Klokkeslet, til (el. paa) en vis
Tid; take the carriage by the ~ leje Vognen timevis,
f. Timen, pr. Time; by the _ (together), for the ~
together i timevis; make speeches by the ~ together
holde timelange Taler; thus he would sit for ~s, i
timevis; in an evil - i en ulykkelig Stund; in the ~ of
danger, of peril i Farens Stund el. Time ; it is past
the ~(s), over Tiden; till the large ~s p. m., de sildige
Aften timer; to this _ endnu i denne Stund; sitting up
until all -s, saalsenge det skal (. . . skulde) vsere;
—angle ast Timevinkel [H. A] ; — circle Timecirkel
[horary circle]; —glass Timeglas; — hand Timeviser,
lille Viser (*Lilleviser).
houri ['hu-ari, 'hauri] Huri c, i Mahomeds Paradis.
hourly ['auali] a hver Time; stadig, idelig; the
average ~ consumption, Forbrug pr. Time; we live in _
expectation of [vi venter hver Time at] being . . . hourly
ad hver Time; idelig; we expect him „; the _ increasing
[den fra Time t. Time stigende] excitement, hourjplate
Urskive c [dial]; ..stroke Timeslag; wheel Timehjul.
house [haus]1 s Hus, i adskill. Tilff; (Fyrste)hus;
(Handels)hus, Firma n [commercial -7; sc Huslejlighed
c, P* ogs. Husvsere; sp Maal n. Jvf s call, Commons, vt
crowd, s fire! the House, tit: Underhuset [the ~ of
Commons]; P Fattighuset [the workhouse]; p Kroen,
Knejpen; mere B0rsen : modsat the street; ~ of business
Forretningshus n, Forretning c; _ of call (egl Haand-
vserkssvendes) Herberge n; _ of office Vandhus; it was
a full ~ der var fuldt Hus; he begged the House
[Huset, Forsamlingen] to observe that . . .; bring down
the ~ tage stormende Bifald theat &c; the ~ that Jack
built ^ joe Arresten, Kachotten; get capital ~s to
[(oftere) faa udmserket Hus p.] the Bright Poker; keep
_ f0re egen Husholdning; bestyre et Hus, styre Hus;
keep [f0re] a hospitable _; keep ~ for me holde Hus
(el. styre Huset) for mig, bestyre mit Hus; he goes
about looking up forty friends to make a House, for
at faa et stemmedygtigt Antal (Reprsesentanter) tilstede;
set up ~ for himself begynde egen Husholdning; as
safe as a ~ F ganske sikkert; he then gathered them
at his _, ogs. hjemme hos sig, i sit Hjem ; I met him
at your ~, i dit (. . . Deres) Hus, hos dig (. . . Dem);
I have none in the -, hjemme; turn them out of [jage
dem fra] _ and home; we got to ~ [i Hus] at midnight;
70 a year with _ [med (frit) Hus, m. (fri) Bolig],
candle, and coal; without even a ~ over your head
uden engang at have Tag over Hovedet. house [hauz]
vt bringe under Tag, bringe i Hus, is. agr; huse, in-
stallere; <£, art indhale og surre [en Kanon a gun}; J,
stryge [en Stang a topmast]; with her guns ~d med
Kanonerne inde; in the housing position & i faste
Tallier; agent Husbestyrer, *ogs. Gaardsbestyrer,
Ssettevert c; -bell Portklokke; -bote jur T0mmer n
til Husbehov. Jvf firebote! ..breaker Indbrudstyr,
xmdert. Indbryder c. Jvf burglar! -breaking Ind-
brud n; - tools Indbrudsveerkt0j n; _carl(e) t Hus-
karl; -door Gaded0r; while old blue land-crabs sat
in their _s; factor sc Hus- Agent, -Kommissionser
c; -farmer p grisk Husvsert, Kaserne-Ejer c: som
leverer daarlige Lejligheder; -flag Firmaflag, Dag-
ligflag; we covered the corpse with the _ of the
vessel; -hold ['haus(h)o«ld] s Husfolk pi, Husets
Beboere pi • Husholdning, Husstand c; Tyende, Tjener-
skab n; physician of the ~ Huslsege; -hold a Hus-,
huslig; „ bread hjemmebagt Br0d, Husbr0d, duties
huslige Pligter pi, huslig (el. Husets) Gerning c, gods
Husguder, Penater, implements Husgeraad n, stuff
M0bler pi, Bohave, Husgeraad n, suffrage Stemmeret
f. den der i en By bebor et Hus og svarer Skat deraf,
troops Hustropper, word gfengs Ord, (kendt) Mundheld,
*ogs. Ordt0ke n; assist the lady in her - duties, is.
PI houses udt. ['hauziz].
[e'j hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a]
hou
470
how
gaa Husmoderen tilhaande; -holder Husfader, Familie-
fader, Familieforsarger; bosiddende (Person) c; -keeper
Husfader; Husmoder; Husholderske; Oldfrue c;
.keeping Husholdning, *ogs. Husforsel; Gaestfrihed;
Kost c; begin (or set up) ~ (for himself) begynde egen
Husholdniug, saette Fod under eget Bord ; tell me
what's in the pantry? Small _ [smal Kost] enough,
said Phoebe; -knacker p Ejer c af en Lejekaserne
[house farmer].
housel ['hauzl] t Alterens Sakrament n; v meddele
(. . . modtage) Sakramentet.
housejleek $ Husl0g, Semperviv, *Tagl0g c, Tagl0v
n: Sempervivum tectorum; -less husvild; -line Hyssing
c; -linen Linned. Som Haandklseder, Lagener &c.
Modsat bodylinen Ganglinned; -lot Bygge-Grund,
-Tomt c; -maid Kokkepige, F* Kokke c; ~'s knee
Vandsvulst c i Knaeet : Hygroma prcepatellare; .money
Husholduingspenge; -painter Husmaler. Til Forskel
fra Kunstmaler; -physician Underlaege, Reservelsege;
/ had just completed my year as ~ at St. Saviour's
hospital; -place sc & prov Opholdsvserelse n [common
(or living) room]. Christmas Stories 106 T; Kipling,
Life's Handicap 69. Cornh. Mag. 1864. 193. 208. 209;
_rent Husleje; -room Husrum; give ~ to, ogs. huse vt\
_rnle huslig Regel, Husorden c; -sparrow ^ (Hus)spurv,
(Graa)spurv, F* Huskall, Graatass C: Passer domesticus;
-steps Trappestige c, F* Trap c; -steward Hushov-
mester, Overtjener c; -surgeon Underlaege, Reservelsege;
-tile Tagsten ; _top Spids af Hustag, Tagaas c ; Tag n;
proclaim from the ~s forkynde fra Hustagene. house-
to-house (som gaar) fra Hus t. Hus, F* husimellem;
a ~ distributor of printed handbills. house|warming
F Indflytningsgsestebud, prov* Hjemkommer01 n;
— wife ['hauswaif; 'hAZwif, 'b.Azi] Husmoder c. Jvf
hussif! -wifely hus(moder)lig ; — wifery ['hauswaifri,
'hAz(w)ifri] Husmoders Gerning c, Husrnoderpligter pi,
— work Husgerning c, husligt Arbejde n; the ~, isaer:
Husets Gerning; wright Husebygger c.
housing ['hauzin] a (vind)skaev, kroget; a _ brick.
housing ['hauzirjl s Sadeldaekke, Hestedsekke(n), Skab-
rak; Hus, Tag n, som for Skib i Oplag; Indbringelse,
Bringen c i Hus [act of putting under shelter]; Huse,
Husebygninger pi f; Hyssing [houseline] ; Kumtkappe
c [_ of collar, hame-cover]; arch Indsnit, Udsnit n;
Niche c [niche]; dmp Lagerdseksel n [keep].
Iloiissain ['hu-sse'n] Hussejn.
Houston ['hu(-)stan; 'hju stan, 'haustan] s.
houstjr ['hausti] git & prov ondt n i Halsen, Fork01else
c; had a "housty", i. e. sore throat. Kingsley, West-
ward Ho! I 359 T.
hontl [hu-t] int sc fy [hoot]; aa pyt! _ tout tys, ogs.*
hys!; naa, naa! „ tout, leddies, ye're clean twang!
Hou ten ['hautnj s.
Honyhnhnms ['hu 'i(n)mz, 'hu'himz, 'winimz] pi: the
- Houybnhnmerne, i Gulliver's Travels.
hove [houv] v 10ftede, &c; haevede sig, &c. Af heave.
Nu aim. heaved, undt. ,£; be _ to, ogs. ligge under-
drejet.
Hovedon ['luvdan, 'ho"vdan] s.
hove-down ['ho-v'daun] bl. a. &sl sengeliggende.
horel I'havel; 'hAval] Skur n; R0nne, ussel Hytte c;
vt anbringe i et Skur, &c. horeller ['hav(a)la, IJAV-]
Kystlods, Kendtmand [hobblerj; Bjerger; f Vrag-
plynclrer, Strandtyv c.
hoven ['ho«van] part f 10ftet [heaved]. horen
['houv9n] vet hoven, opsvulmet; s Trommesyge c.
horer ['have, 'hAva] vi haenge, kredse, svseve; & & fig
lavere; spille, f. Eks. om Smil; „ about kredse om,
omkredse, omsvseve; (about som ad): kredse, svaeve
om; that the spirit ~ed about the place; be .ing
[svaeve] between life and death; a fleet, ships ~ing on
[som laverer (el. holder det gaaende) langs] our coasts:
an army ,ing on [som kredser langs] our borders:
a smile .ed [spillede] on her lips; the dangers that ~
[svaever] over our heads; the light fog which had been
~ing [havde hsengt] over the river was dispersed.
borer-ground ['havagraund] agr let Jordsmon n.
how [hau] ad hvorledes, F hvordan, git & joe hvor-
luude; hvor, i hvilken Grad; int hvor! amr Skaal!
Jvf 5. as, best, beware, cautious, vt circumstance,
1. come (185)! _ did you come here? hvorledes kom du
hertil? - came you here? hvorledes (i Alverden) kom-
mer du (. . . De) her?1 - do you come to have only five
bodies? - came you to know it, to live here?; that's ~
it was saaledes var det; - comes (or is) it [gaar det til,
har det sig] that . ..?; - then? hvad saa?; hvad da?;
I wondered ~ [hvorledes det gik til, at] he had sworn
at nobody; know ~ to [at kunne] read and write; they
don't know - de kan (det) ikke, de ved ikke hvad det
er; if I only knew _ best I could tell you naar jeg blot
vidste, hvorledes jeg skulde faa sagt Dem det p. bedste
Maade; I'll show you ~, hvorledes det gaar for sig; jeg
skal vise dig; - stupid! hvor dumt! _ large a [hvilket
stort, F* for et stort] room! ~ it does pour! hvor det
regner! how s: the ~ Maaden; as to the ~; play at ~,
when, and where lege Sladderspil, skrive Sedler.
howadji [hau'adgil (arabisk:) Rejsende; K0bmand c,
i Orienten.
Howard ['hauad] s. Is. naevnes John ~, Menneskeven,
sserlig p. Faengselsvsesenets Omraade f 1790; the female
~ o : Mrs. Elisabeth Fry; all the blood of all the .s
Aristokratiets aedleste Blod. Pope. Jvf Norfolk!
howbeit [hau'br(i)t] ad git & poet alligevel, desuagtet.
how-came-you-so [hau'ke'mjuso"] F meget drukken;
he is ~.
howdah ['hauda] hind Teltssede n, anbragt p. en
Kamel eller en Elefant.
Howden ['haudn] s.
howdie ['haudi] sc Jordmoder, F Jormor c. Jvfhoudie!
how-do? [hau'du ] int god Dag! god Dag, god Dag
[how do you do?].
howdy ['haudi] s. Se howdie!
howdy-do? [haudi'du ] int hvordan staar det til?,
*hvor staar til?; god Dag [how do you do?], howdy-do
8 F ne* (• • • slem) Historic; dejlig Forvirring c, *ogs. net
R0re n. howd'yel ['haudji'] int F hvordan staar det
til, *hvor staar til?; god Dag (god Dag)!
Howe [hau] s. Is. Elias _, Symaskinens Opflnder
t 1867 ; ~, when the idea shot through his brain that
for a hundred and twenty generations the eye had
been bored through the wrong end of the needle.
Mark Twain, Innocents abroad ch. XXVI.
howel ['haual] Hul0kse, B0dker0kse, Taengsel, *B0d-
ker0x, Dixel, Texel c [adz &c]; vt taengsle, *dixle.
Howell ['haual] 8.
however [hau'eva] ad & cj hvorledes (F hvordan i
end; hvor (meget) end; dog, imidlertid. Sp0rgendo:
hvorledes (i al Verden) ? a crease denotes a line or
mark made by folding or doubling; hence, a similar
1 I f0rste Tilfselde sp0rges der efter Maaden, Vejen,
<fcc. I andet Tilfaelde betegnes Overraskelse ved at
finde Vedkommende paa et givet Sted. Men denne
Skelnen gennemf0res ikke altid.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
how
471
Hud
mark, ~ produced, frembragt p. (en) hvilkensomhelst
Maade; - that is, - that may be hvorledes det nu (end)
forholder sig, hvorom alting er, F nok er (el. af)
det. . .; _ good or bad [hvor god eller slet end] the
style may be . . .; ~ great his loss was, ogs. sk0nt bans
Tab var stort; _ much I might wish it saa gerne jeg
vilde; prices, ~, fluctuated very much Priserne var
ellers (el. imidlertid) stserkt fluktuerende; ~ did you
conceal? ; or ~ should I get on? hvorledes skulde jeg
ellers komme ud af det? J don't understand ~ he's
going to do it P . . . hvordan ban vil baere sig ad
(dermed).
howf(f) [hauf] sc Tilboldssted n [haunt]; near his
favourite ~. Scott, The Abbot 369 T.
lion irk ['hauikj s. Howitt ['hauitj s.
howitzer ['hauitsa] art Haubits c; -s and mortars,
is. Kasteskyts n.
howk [bauk] vt sc grave [dig]; udhule; - a hole; ~
out; though drill is nearly everything that ~s a regi-
ment through hell and out on the other side. Kip-
ling, Under the Deodars, howk vi sc grave; grave
(sig) Gange [burrow],
howker ['hauka] f J> Hukkert c.
howl [haul] v byle; tudskraale; tude, *ogs. ule, om
Ulv.& om Vind; a .ing cad F en snavs (*snaus) Per-
son; in the waste -ing wilderness p. et 0de Sted blandt
Orkenens Hyl (V Moseb. 32. 10). Deraf a ~ing wilder-
ness den store Stilhed, de ode Vidder; - at. howl s
Hyl n; Tuden, *ogs. Ulen c, Ul n.
Howleglasg ['haulagla's, -glas] Uglspil.
howler ['baulaj Hyleude, Hyler c, &c; go a ~ sp lide
svsere Tab; have professional ~s and mourners.
howlet ['haulit] % Hus-, Kat-, Nat-, Skovugle c: Syr-
nium aluco.
howqua ['haukvvaj mere Howquate c [houqua].
howso ['hausou] ad & cj. Forkortet f. howsoever.
howsoever [bauso'eva], p howsom(ed)ever [hausam(d)-
'eva] ad dog; cj skent, ihvorvel.
howto(v»)die [hau'taudi] sc H0ne som endnu ikke
bar lagt; (ogs. eng.) farceret Fugl c, i Kogekunsten.
hoxter ['haksta] si indvendig Lomme c. Jvf oxter!
hoy [boi] '(hollandsk) <£, Slup c, Hojskib n; powder _
Krudtlfegter c. Marry at, Frank Mildmay. Jvf
Hamoase ! hoy ! [hoi] int aaboj ! halloj !
hoyden, hoydon ['hoid(a)n] s. Se hoiden!
Hoyie [boil] s. Is. en klassisk Forfatter om (*over)
Whist; according to ~.
hoyiuan ['hoimcin] Hojskipper, Slupf0rer c.
hsh! [J-] int tys! ogs.* hys! *hysj ! hsh! she'll hear
you.
huanaco [hwa'na kou] zoo Guauako, Huanako c:
Auchenia huanaco.
hub [tub] Haandfang, Fseste n prov & git [hilt];
Humpel, *ogs. Hump c, i Vej amr [a _ in the road];
fig Aber c & n, Hindring, Ulempe c; Maal, v. Maal-
kastning; (Hjul)nav n [hob, nave]; the Hub, et Uge-
skrift f. Cyklesport ; the Hub of the Universe Verdens
Midtpunkt, en spogende Betegnelse f. Byen Boston i
Massachusetts, f0rst brugt af Humoristen O W. Holmes;
drive a dagger into the body up totthe ~, lige t.
Faestet; up to the ~, figurlig : til op over 0rene (i Van-
skeligheder Ac); ilde stedt. hub [hAb] F Hand c [hus-
band, hubby &c].
Hubbard ['hAbad] s; Father .'s Tales, et Vferk af
Thomas Middleton f 1627; (Old) Mother _* Emnet f. et
gararnelt Barnestuerim; Mother ~, ogs. som en Type p.
den amerikanske Husmoder. Hubberd ['hAbadj; Mother
,'s Tale, et Digt af Spenser.
hubbie ['hAbi] F (HUe) Mand c [husband, hubby];
your own darling old _.
hubblebubble ['hAblbAbl] Talen i Munden p. hver-
andre; Forvirring prov; utydelig Tale, Mumlen prov;
En der taler utydelig prov; VittSghed, Vits prov; F
Huka, Vandpibe c [hookah],
nubbly ['hAbli] a amr humplet, knudret [hubby],
hubbub ['hAbAb] F Hurlumhej, Tumult, *ogs. Vel-
stand c, Gjsestebud, Lurveleven n.
hubby ['hAbi] a amr humplet, ujsevn, knudret; a _
road, hubby ['hAbi] F (HUe) Hand c [husband]. Jvf
hubbie! I've written to my ~.
Hubert ['hju'bat] s. Hubert(u)sburg ['hju'batsba'g;
hju'ba'tas-] Hubertsburg n.
hubs(c)hee, liubshi ['hAbJ"i(')] i 0sten : ^Etiopier, Neger;
himalajisk Pony c (rned kort, kruset Haar); he was
thrashed at school before the Jews and the hubschi
for the heinous crime. Kipling, Wee Willie Winkie.
huck [hAk] Drejl c & n [huckaback]; ~ towels.
huckaback ['hAkabak] Drejl c & n.
huckle ['hAkl] prov Hofte [hip]; Bule, *ogs. Kul,
Fremstaaenhed c; .backed puklet, pukkelrygget, rund-
rygget; -berry [-bari] ^ amr Blaabser: Vaccinium
myrtillus, Gaylussacia resinosa; -bOHe Ankelkode c,
Springben git; prov Hofteben n. huck-shouldered rund-
rygget. Se hucklebacked !
huckster ['liAksts] s H0ker, Smaahandler; is. Gade-
handler c. huckster v b0kre. hucksterage f'hAkstaridg]
\ Hekring, is. Gadehandel c. huckstress ['hAkstrts]
H0kerske; is. Gadehandlerske c.
hud [hAd] Hsette f [hood]; prov Bselg, *ogs. Hylse
c [pod]. Se ogs. hod!
huddle ['hAdl] vi stimle, flokkes, flokke (el. trsenge)
sig; prov (ville) gribe, (ville) snappe; the huddling
[rivende] and tumultuous brook; ~ along stimle (el.
vselte) afsted, vselte sig; _ together stimle (el. str0mme,
trsenge sig) sammen. huddle vt kaste (uordentlig)
sammen, kaste, slseuge (om hinanden); prov omfavne
[hug]; ~ in i en Fart tildsekke; grave over; I ~d [stak
(i en Fart)] our four spoons into my pockets; ~ on his
clothes kaste (el. slaenge) Klsederne p. sig; _ on his
shoes i en Hast tage Skoene paa, *ogs. kippe Skoene
p. sig; I ~d the creature up [viklede (el. tullede) i
en Fart Dyret ind] in my apron; - together slsenge
sammen, kaste i Hob el. Dynge, *ogs. rnaske (el. rive)
ih6p, prov kaste i Kaase; there they remained, knee-
deep in the water, and ~d together, trykkede op til
hverandre, i kaotisk Masse, sammenstuvede, *ogs. (ka-
stede) om hinanden ; - up indvikle, tndtulle ; fig jaske
af, jaske fra sig, *ogs. rive (el. slurve) fra sig; sammen-
makke. Se - together! _ up an affair, undert. ned-
dysse en Sag [hush up]; ~ up their work jaske Ar-
bejdet af, &c. huddle ['hAdl] s Flok, Stimmel, Trseng-
sel; (uordentlig) Hob, Dynge, *Haug, Dynge c; Postyrn,
ogs.* Hurlumhej c, Opstyr n; with knots of steerage
folks and a _ [(sammenstimlet) Flok, Stimmel, Sam-
menstimling] of the ship's idlers, huddler ['hAdla] is.
Fusker, Stymper c.
Hudibras ['hju dibras, -bra's]. Isser nsevnes Sir .,
Helten i et burlesk Heltedigt af Samuel Butler f 1690,
og Sir ~, Elissas eller Sparsommelighedens Ridder i
Speusers Faery Queene (bk. II). Hudibrastic [hju'di-
•brastik] hudibrastisk, i butlersk Smag; - verse (hudi-
brastiske) Knyttelvers.
Hudson ['hAdsan] Hudson c. Is. nsevnes Sir Jeffrey ~,
[e*] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [C] the; [b] thin; [/] sA*e; [g] measure; [n] ring; [a, a, e] osv. vaklende mod [a]
hue
472
hum
en Dvaerg v. Karl d. Istes Hof, omtalt I Scotts Peveril
of the Peak, og George -, en dristig Jernbanespekulant
og Svindler f. 1800; the - Hudsonfloden; _ Bay Hudson-
bugten ; _ Bay pinetree ^ Labradorfyr (*-fure) : Pinus
banksiana.
hue [hju-] vt si piske, *ogs. bye [hide], hue [hju-] s
Farve, L0d, *Farve, p Let c; change the « falme,
afbleges, tabe sig. hue [hju-] jur Skrigen c, Skrig n
(*c): _ and cry egl Skrig og Hujen efter en flygtende;
senere: Forf01gelse c; Stikbreve pi, Efterlysning c; he
was found, when the ~ and cry was up [da Forbryde-
ren eftersegtes], hid in a cornrig; make (or raise, set
up) a (or the) ~ and cry after him, put him in the ~
and cry lade ham efterlyse, forf01ge ham m. Stikbreve.
huel ['hju-al] Grube c, i Cornwall [wheal, mine],
hueless ['hju'les] farve!0s.
huer ['hju-a] Udkigsmand c. Jvf balker!
huey ['hju'i] By, Landsby c, bl. Landstrygere.
huff [hAf] Forternelse, Fornaermelse, Misforn0jelse;
Vrede; Skuffelse; Skvadron0r, Praler c; si Kneb, Puds
[dodge, trick]; prov (stserkt) 01 n ; stand the _ i Dam :
lade sig blaese; take _ at blive fornaermet over; don't
try that ~ on me! m. det Kneb nytter det ikke her!
be in a _ vaere fortarnet (el. fornaermet, opbragt);
buldre, fnyse ; go off (or walk away, leave the place)
in a ~ gaa forternet derfra. huff [hAf] vt opblsese;
hundse, kujonere ; fornaerme, fort0rne ; sp blsese [en
Brik (*Brikke) a man at draughts}, huff-viudvide sig;
raske (ogs.* haeve) sig, om Dejg; fig fnyse, rase, buldre,
F* ogs. baere sig; blaese [ad at}, buffer ['hAfa] Tyran;
hoven Person; Skvadron0r c. huffily ['hAfili] ad bl. a.
vrippent, pirrelig. huffish ['hAfi/J opblaest, hoven.
huffy ['hAfi] opblsest, F* ogs. pusen, puset; blaeret, *ogs.
f6s; fig blaeret, hoven, opblaest; pirrelig, vrippen [ready
to take offence].
huf kin ['hAfkin] Slags Hvedebolle c, i Kent [muffin].
hug [hAg] vt trykke (i sine Arme, op t. sig), favne,
omfavne, kryste; - [haenge ved] a belief; they, how-
ever, appear to ~ their fetters de synes at elske (el.
ksele f.) deres (*sine) Laenker, de synes ikke at have
imod at vaere Fanger, <fec; _ the shore & holde taet til
Landet, kline sig langs Land; _ the wind & knibe (el.
prise) Luven, knibe taet t. Vinden; _ himself glsede (el.
gotte) sig; 0nske sig tillykke [med at, for], hug [hAg]
Tag, Favntag n, Omfavnelse c; bone prov & sc
Hofteben.
huge [hju-ds] uhyre, uhyre stor, F* formaegtig. Jvf
feeder! a _ bulldog, ogs. et Uhyre af en Bulbider; a _
monster et Utyske. hugely ['hju'dgli] ad uhyre; maeg-
tig; he enjoyed it ~, is. han morede sig kostelig. huge-
ness [-nes] uhyre St0rrelse c (el. Omfang n, Dimensioner
pi), Maegtighed, Umaadelighed c.
huggermngger ['hAga'mAga] s p Hemmelighed ; For-
virring; Gnier c; in ~ i al Stilhed, hemmelig, prov*
under Lug; in a state of ~ temmelig omtaaget, i om-
taaget Forfatning [muddled], huggermugger a hemme-
lig, fordsekt, dulgt; speget, ogs.* i Uorden, i Ulave,
*sammenr0rt, ugrei, ugreiet, floket; daarlig, *ogs. klein,
laak; a _ condition; _ doings; with everyone pinched
up , fashion, i broget Forvirring; som Sild i en T0nde.
huggermugger vi gaa hemmelig tilvserks, gaa stille m.
det ; vaere en Gnier, *ogs. knusle ; vt holde hemmelig;
m a secret, stealthy, -ing [fordaekt] kind of way.
hugging ['hAgin] bl. a. Krysten c, Omfavnelser pi.
Huggins ['hAginz] s; „ and Muggins, en sp0gende
Personiflkation af Simpelhed og Fordringsfuldhed,
"Mr. and Mrs. Vulgarity of Pretension Hall". Efter
et Sted i Rejected Addresses; those two personages who
figure so often in our comic literature as Messrs. ~
and Muggins.
Hugh [hju-] Hugo c.
Hughenden ['hju andan, 'hit/andan] Hughenden n, en
By i Buckinghamshire. I Naerheden - Manor, Lord
Beaconsfields Herresaede.
Hugh(e)s [hju-z], Hugo ['hju'go"] Hugo c.
Huguenot ['hju-ganat] Hugenot c; a hugenottisk,
Hugenot-. huguenotism [-ndtizm] Hugenottisme, Kal-
vinisme c.
hujus ['hju-dgas, 'hu-jus] lat. pron dennes. I Marryats
J. Faithf. III. XIV. danner det Ordspil m. huge-ous
(huge): a _ pleasure.
hnkeem [ha'ki'm] hind Lsege, Doktor c [hakeem].
hulk [hAlk] J, Skrog. Nu : hull; is. gammelt Skibs-
skrog; gammelt Skib n, Kasse, & p* Hoik c; Kran-
fart0j, Kranskib [sheer-]; Oplagsskib; Blokskib [armed
.]; Logiskib [receiving ~J; Fangeskib n ; the Hulks f
Fangeskibene, p. Temsen. hulk [hAlk] vt anbringe (p.
Logiskib), iudlogere; sp is. prov opsprsette, *ogs. ud-
veide [brittle]; ~ a hare, hulk vi prov dovne, ogs.*
drive, *dovne sig; si snylte ['hang about in hopes of
an invitation'], hulking ['hAlkirj] is. stor, svaer, *ogs.
stor svaer; (laiig og) op!0ben; tyk og klodset, *ogs.
klumset; a great . fellow; a ~ woman, ogs. en Make-
duse, *en tyk Dundre, en Bumse. bulky ['hAlki] prov
stor, svaer. Se hulking!
hull [hAl] a p hel [whole]; the _ of us (vi) allesam-
men. hull [hAl] s egl Hylster, Hylle, Sv0b n: is.
Baelg, *ogs. Skolm c; Skal c (*n); (N0dde)hase,
*Hams c; ^ (Skibs)skrog n. Jvf ahull, insurance!
she is - down & Skroget er skjult (under Horisonten).
hull vt afbaelge; grubbe, ogs.* afskalle [Korn grain];
pille [^rter peas] ; base, *hamse [N0dder nuts] ; aabne
[0sters oysters}; & beskyde (Skrog) p. naert Hold,
traeffe (m. Skud) i Vandgangen; _ed barley Bankebyg
n, *Halvgryn pi [peeled barley]; -ing machine bl. a.
Grubbevaerk n; -ing mill bl. a. Pilkvaern c. hull [hAl]
v f & prov kysse1. Hull [hAl] s.
hullabaloo [hAlaba'hr] F Tumult, Hallo, Staahej c,
*ogs. Lurveleven n, F* Tullemut c.
hullo(a) ! ['hA'lou] int hallo(j) [holloa].
hullock ['hAlak] & Stump c (af Sejl, f. hvilken man
ligger bi i Storm). W. Mariboe 1862.
hull-whacker ['hAlhwaka] ^ Ophugger c [shipbreaker] ;
such roads would break the heart of anyone outside
of an old ~.
hully ['hAli] a baelget, *ogs. skolmet; skallet. bully
['hAli] s prov Aaleruse, Aaletene c [eelpot].
huloist ['hju-louist] s. Se hyloist! hulotheism ['hju'-
lobi'izm] s. *Se hylotheism!
Hulme [hu-m] s.
Hulse [hAls]. Isaer nsevnes the Rev. John ~, i 18de
Aarh., Stifteren af de saakaldte Hulsean ['hAlsian]
lectures.
hulver ['hAlva] ^ prov Kristtorn, *ogs. Benved c:
Hex aquifolium [holly tree].
hum [hAm] vi summe, surre, snurre; mumle; nynne,
*ogs. surle [croon]; _ and ha(w) bruge mange Hum-
mer og Hemmer, hakke (el. harke) og stamme; have
mange Betaenkeligheder ; cut it short; don't prose,
don't „ and haw!; make things ~ saette (el. faa) Fart
1 Et Ordspil hermed i Kingsley, Westward Ho!
II 348 T: He has been trying to hull, Sir, and caught
a buffet.
[a- i- TI-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a1] hwrt; [a] inner;
hum
473
hum
i Tingene amr; since the American nation fairly got
hold of the holiday [Christmas], . . we have made it ~,
as we like to say. Harper's Mag. LXXVIII 161;
~ming to himself, ogs. smaanynnende. hum [hAm] vt
nynne, *ogs. surle; mumle, fremmumle; F & P smigre,
smigre for, smiske (*ogs. smeike) for. hum s Summen,
Surren, Snurren e, *ogs. Surr n & c\ Mumlen; Bifalds-
mumlen /_ of applause]; Nyunen c, Nyn n; ~s and
ha(w)s Hummer og Hemmer. hum! [hm] iwihem! hm!
human ['hjirman] Menneske-, menneskelig; half-,
[Menneskej half animal; prove that women are not ~,
Mennesker; Crupp, being-, was not saintly; so he [C.,
som var et Menneske og ingen Helgen,] flushed angrily
and said ...; the captain, though a rogue, was ~, var
et Menneske ; even magistrates are (but) ~, er ikke
mer end Mennesker; we are all ~; the stream of
wretched-looking things that call themselves _, Menne-
sker; „ blood, bone, breast, heart, Menneskeblod, &c;
it is _ nature det er menneskeligt. human s p Men-
neske n; they snore like overgorged ~s; trot, walk, or
gallop is all the same to him, like talking, drinking,
or fighting to a ~. Sam Slick, Clockm. III. 2.
humane [hju'me^n] human, menneskekserlig, menne-
skevenlig, filantropisk; venlig, velvillig; it would be a ~
deed [en sand Velgerning, *ogs. (en) Sselebod] to assist
the poor wife; the Humane Society Menneskevenner-
nes Samfund, i London, der is. bistaar m. Anskaffelse
af Midler t. at redde Folk fra Drukning og genoplive
skind0de. humanely [hju'me'nli] ad paa en menneske-
kserlig Maade, humant, godt; the prisoners were
treated ~. humanist ['hjtrmanist] Humanist; git Men-
neskekender c [a judge of character or of humanity].
humanitarian [hjumani'tse-arian] theol Humanitarier c;
a humanitarisk; menneske-kserlig, -venlig [benevolent],
humanity [hju'maniti] Menneskelighed; Menneskehed c,
Mennesker pi [mankind]; Mennesker pi [human
beings]; Humanitet, Menneskelighed, Menneskekserlig-
hed, menneskelig Felelse c [humaneness, kindness];
pi is. sc Humaniora pi. Se bill! the aggregate of ~
and brutes [Mennesker og Bestier] who . . .; black,
diseased, malformed ~, Mennesker; the usual assem-
blage of squalid ~; professor of ~ sc Professor i Latin;
specimen of ~ p Eksemplar af Homo sapiens, Menne-
ske n; acts revolting to ~ Handlinger, hvorved (al) men-
neskelig F01else oprores. humanization [hjumonai'ze1-
Jan] Humanisering, Menneskeligg0relse c. humanize
['hju'manaiz] vt humanisere, menneskeligg0re, g0re til
et Menneske, t. Mennesker. humankind ['hju'man-
'kaindj Menneskehed c, hst Menneskenes K0n w; _ is.
Menneskeheden. humanly f'hju'manli] ad menneskelig;
_ speaking menneskelig talt, menneskeligvis; what is
_ possible [hvad der staar i menneskelig Magt] to do.
humate ['hju'met] chem humussurt Salt n.
If n m (XT ['hAtnbaj. Is. nsevnes en Hunnerkonge af
dette Navn. Spenser, Faery Queene II. 10; the _
Humber(en).
hum bird ['riAmba'd] s. Se humming-bird!
humble ['hAmbl] : eat ~ pie opr. spise med (el. blandt)
Tjenerne1; spise Naadsens Br0d, tygge Sul fra frem-
1 The umbles, with skin, head, chine, and shoulders
of the deer, were the keepers' share in the brittling.
There was a receipt for "umble pie" in the old cook-
ery. To "eat humble pie" was to dine with the
servants instead of from the haunch at the high table.
Glossar til H. Morleys A Bundle of Ballads, Rout-
ledge 1891. — Se humbles!
med Bord; ydmyge sig, falde tilf0je (el. tilfode); g0re en
Undskyldning ; you drank too much wine last night,
and disgraced yourself . . . you must get up and eat ~
pie this morning. Thack., The Newcomes ch. XIV,
cit. af Davies. humble ['hAmbl] a beskeden, for-
dringsles, ringe, tarvelig; ydmyg; overfor Majestseten:
underdanig. Jvf s best, great! (most) ~ bl. a. (aller-j
underdanigst; he was the son of parents in a ~ condi-
tion of life, born in ~ life, S0n af simple Forseldre,
simple Folks S0n, f0dt under ringe Livsvilkaar, f0dt
under tarvelige Vilkaar; the ,r employes de underord-
nede Bestillingsmsend; my _ [uforgribelige] opinion; in
my _ opinion, ogs. efter min ringe Forstand; I am,
(dear) Sir, your ~ servant (som Brevslutning:) Deres
meget aerb0dige . . .; your _ servant, ogs. (v. Afsked:)
jeg anbefaler mig; F min Ringhed, underteguede: jeg
selv. humble ['hAmbl] vt ydmyge; bibl krsenke, om
Kviude: V Moseb. 21. 14; prov & sc agr k0rne, *tine
[hummel]; ~ himself (or his pride) before... ydmyge
sig for; my father almost ~d himself to [for] you;
~ to the dust treede i St0vet. hnmblejbee ent Humle,
undert. Humlebi c: Bombus; ..cow prov & sc kullet
Ko, *Kolle c; ..pie. Se humble pie! .plant f01som
Mimosa c: M. sensitiva.
humbles ['hAmblz] pi f Hjorts Indvolde pi. Jvt
umbles & Note t. humble pie!
humbly ['hAmbli] ad beskedent, i al Beskedenhed;
fordrings!0st; ydmygt; i Underdanighed.
Humboldt [ty., 'hAmboult] s.
humbug ['hAmbAg] Spilfsegteri, Vindmageri, G0gl n,
Vind, Humbug c; Snyderi w; Anstaltmager, Vindmager,
Vindbojtel, Humbugmager c; your distribution society
is (all) ~, er (den rene) Humbug, er bare (el. lutter)
Vind; you are a _, en Hnmbugmager. humbug ['hAm-
bAgj vt F narre, lure; . him, ogs. ssette ham en Voks-
nsese, *ogs. en X for en U; has been cruelly [skam-
melig] ~ged; ~ him into taking it narre ham til at
tage den, *ogs. narre (el. lure) den &c ind p. ham.
humbugger ['hAiabAga] Vindmager, Humbugmager c.
hnmbuggery ['hAm'bAgari] Snyderi n.
humdrum ['hAmdrAm] dagligdags, prosaisk ; kedelig,
ensformig; the chance of getting a ~ [prosaisk, jtevn]
working government out of men among whom Mr.
Sexton is the best, is a very remote one. The Globe
17. 6. 1893; the oldfashioned ~ way F* ogs. Skrangle-
veien1. humdrum f Nathae; p Stol; prov (lav) Enspaen-
der, Karre (*Kjserre); Hverdagsagtighed, ogs.* Prosa,
*Hverdagslighed ; Eusformighed ; Kedsommelighed c,
F (dagligdags, dagligt) Ejnerlej w; Dedbider, kede-
lig (el. kedsommelig) Person c [drone]. Jvf madden!
humdurgeon [hAm'da'dgan] F prov megen Larm for
intet; si Hypokondri, Nerv0sitet, indbildt Sygdom c;
his ravings and ~ will unman all our youngsters.
Lytton, Pelham LXXX, ogs. cit. af Davies.
Hume [hju-m] s.
humectant [hju'mektant] med som 0ger Blodets Fly-
denhed. humectiTe [hju'mektiv] fugtende, vaad.
humeral ['hjirmaral] Skulder-; the . artery, humerus
['hju'maras] anat Skulderben w; Skulder c.
humgruffln [hAm'grAfin] com (styg) Trold c, *(stygt)
Trold w, Stygging c; one horrid Humgruffin. Bar-
ham, Ingoldsby Leg. (The Lay of St. Cuthbert).
1 the oldfashioned humdrum way [Skranglevei I ,
geography as consisting of so many names to be
learned by heart. N. Univ. & Skole-Ann. 1896. 357.
[e1] hate; [on] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [>] thin- [J] she; [3] measure; [n] si«fir; [a, a, e] osv vaklende med
hum
474
hum
humhnin ['hAmhAm] hind hvidt Sirts n, *ogs. hvid
Sirs c.
huniic ['hju-mik]; _ acid Huminsyre.
humid ['hju mid] fugtig; „ air, earth, humidity
hju'miditi] Fugtighed c. humidness ['hju'midnes]
Fugtighed c.
humiliate [hju'milieH] vt ydmyge; _ himself (or his
pride) before... ydmyge sig for. humiliation [hju mi-
li'e'/au] Ydmygelse c. Se blood, 1. make! day of _
(and prayer) almindelig Bededag. humility [hju'mi-
liti] Ydmyghed c; my ~, ogs. min Ringhed D: jeg selv;
/ answered thy _ was quite content to sit in the very
lowest ranks.
hnmin(e) ['hju'niinl chem Humus, Madjord c
[humus].
hiiiiilnck ['hAmlakj $ vild K0rvel, *Hundkjex, F
Bikkjekjex, prov Hundesleik : Anthriscus silvestris;
igiftig, plettet) Skarntyde c : Conium maculatum [hem-
lock], humly ['hAmli] $ Skarntyde c.
hummel ['liAml] sc kullet, *kollet [hornless]. Jvf
humble-cow! hummel ['hAml] vt agr k0rne, *tine [Byg
barley, sc bear], hummeler ['hAml-al K0rne-Maskiue c,
-Apparat, *Tineapparat n.
humming ['hAmirj] Summen c, &c [hum]; a ~ in
my ears en Susen f 0rene. humming summende,
«fcc; prov & si staerk, som stiger t. Hovedet [strong,
as applied to drink], Jvf biib! extra strong ale
is often characterised as ~ October. SI. Diet.; __bird
Kolibri c.- Trochilus; bub staerke Sager pi, F
stserkt n; a silver flagon of 'humming-bub'. Ing. Leg.
(Mrs. Botherby's Story); what men, in our hemisphere,
term 'Htimming Bub'. Ing. Leg. (The Wedding-Day);
— top sp Brumbasse, Rumlepotte, *Knurrebas, Snurre-
bas c.
hummock ['hAmak^ Humpel, *ogs. Hump, Haus;
Humpel (af Is) c; amr (i Florida:) Skovlaud n [timbered
land]. Jvf hommock! huminocking is. (Isens) Antagelse
c af Humpelform. hummock y [ 'hAmaki] humplet, *ogs.
humpet, hauset.
hummnm 'hAin.Mii s. Se humhum! hummums
['hAmAmz] t (Damp)bad n, Badstue; Kaf6 c, Hotel n.
humor ['(h)ju-ma] path Vaedske c. Se humour! the
~ of the eye. humoral ['(h)ju maral] Vaedske-; som
skriver sig fra (onde) Vaedsker; ~ fever Humoralfeber,
Flodfeber; _ pathology Humoralpatologi. humorist
['(h)ju'marist] Humoralpatalog; Original c, e?et Menne-
ske n, F* ogs. Raring; is. Humorist, humoristisk For-
fatter c. humoristic [(h)ju'ma'ristik] humoristisk; _
pleasantry, humorous ['(h)ju'maras] egen, underlig; is.
sp0gefuld, humoristisk; _ story, ogs Humoreske c.
liumorousness Egenhed, Underlighed; is. Humor c,
Lune n. humour ['ju'ma, 'hju ma] path Vaedske
[humor]; Stemning c, Sind [disposition, state of mind];
Hum0r [mood]; Lune n, Humor c; Luue, Indfald n,
is. i pi [whim]; this circumstance heightened the ~ of
his sayings, forh0jede det humoristiske ved hvad ban
sagde; as the - takes him eftersom det stikker ham;
be in a (or the) ~ to (or of ...ing), i Humer (el. op-
lagt) t. at . . . ; when in the _ uaar ban &c var i d e t
Hum0r (el. Lune, F Hj0rne); be in a _ for (or in the
~ to do or of doing) a thing vaere oplagt (el. i Humer)
til nt; catch (or take) him in the _ passe paa (F tage
bam), naar ban er i Hum0r; make him in an ill .
bringe ham i daarligt (el. slet) Humer; put them in
good -, into (a) good _ saette dem i godt Hum0r, F*
ogs. saette Hum0r; this put him in good ~ with [over-
for] himself and with the company; enter into the _
(of the thing) gaa ind p. Sp0gen; komme ind (. . . vsere
inde) i Situationen; 'sallies (works) of - humoristiske
Indfald (Skrifter); out of _ ikke i Hum0r, ikke oplagt,
uoplagt; out of _ with aergerlig (*ogs. lei) paa. humour
['ju ma, 'hj-] vt f0je (el. lempe) sig efter [ham him]-
gaa ind paa [Sp0gen the joke] ; f0je [ham him ; ham i
bans mindste Onsker his slightest wishes] ; I - every
whim; , her with the helm & hjselpe det m. Roret.
humoured ['ju'mad, 'hj-]. I Smstgg: af...Sind, *ogs.
-lynt. humourless ['ju males, 'hj-] blottet for Humor,
uden Humor, t0r.
hump [hAmp] Fremstaaenhed, Udstaaerihed, *ogs.
Kul; \ Humpel c (ogs.* tykt Stykke n, *Snei cj Bred
n [hunch of bread]; Pukkel c; si daarligt Hum0r n,
Fortrykthed c [low spirits]. Se shoulder! wid that he
gave me some _ an' whiskey. Kipling, Life's
Handicap; have the , si vaere i daarligt (el. ikke vaere
i) Humor, vaere trist; have his ~ up si vaere gnaven
(*ogs. graetten). hump [hAmp] vt (sammen)binde; sarnie;
si sergre [huff, vex]; si spolere, forkludre [botch, spoil];
i Knivsmederi &c: afrunde [Saks scissors]; _ cattle in
cold or stormy weather; _ the swag austr. tage T0jet
p. Nakken; baere Bagagen p. sin Ryg; that chap,
feelin' kinder -ed, som var (. . . blev) temmelig (*nok-
saa) aergerlig; v. reft: _ himself, i amr si humme sig,
ogs.* tage sig sammen, gribe sig an, (i *Matrosspr.)
hive sig [prepare for a great effort]; skynde (R*
n0ite) sig; if we ~ ourselves we ken cross the divide
afore the road is blocked; come, , yourselves, gentle-
men! hump 'ti humme sig, ogs.* tage sig sammen,
gribe sig an, (i *Matrossprog:) hive sig; —back Krog-
ryg; pukkelrygget ; zoo Pukkelhval, (Gr0nlaendernes)
Keporkak, Krepokak, *ogs. Kn01-, Trold-, Tuehval,
Langarm: Megaptera boops [, whale]; Jf Pukkel-
laks c: Oncorhynchus gorbuscha; .backed [-kt] krog-
rygget; pukkelrygget; _ salmon «Pukkellaks» [hump-
back], humper ['hAmpa] bl. a. amr En c (el. noget
n) som bar vadsket sig; Pokkers (*ogs. svaer) Karl c.
humph! [hmf] int hm ! vi hemme.
Humphrey ['hAmfrij Humfred c; dine with Duke „ git
spise en Fantasiret, faste; Master Js Clock, en Bog af
C. Dickens.
hump-shouldered ['hAmp/ouldad] rundrygget. humpty
['hAm(p)ti] prov pukkelrygget [hunchbacked], humpty-
dumpty ['hAm(p)ti 'dAm(p)ti] F HUe (*liden) og tyk;
sammenhobet, liggende i en Masse [all together, like
an egg1]; s lille (*liden) Tykkert, Tyksak; pukkelrygget
[hunchback]; Dvaerg; 01punsch c, i Zigeunersprog.
Se Noten t. Adj. ! humpy ['lumpi] puklet; bulet. humpy
['hAmpi] austr Hus n, Hytte c.
hums! m m ['hAm'strAm] is. prov £ Hakkebraet, daar-
ligt Instrument w; Mundharpe [Jew's harp]; Lire c
[hurdy-gurdy. Boswell's Johnson XIII] ; Kviudens
Skamdele pi.
humulus ['hju'mjulas] $ Humle c [hop].
humus ['hju'mas] Muldjord, ogs.* Humus, Madjord,
prov* Muldjord c.
1 Hertil en Gaade (et Barnerim): Humpty Dumpty
sat on a wall. Humpty Dumpty had a great fall.
Not all the king's horses nor all the king's men can
put Humpty Dumpty together (or up) again. What
is Humpty Dumpty? Answer: An egg. Jvf f. Eks.
A. Trollope, The Eustace Diamond II. — Det til-
svarende bos os: Lille Trille (*Bylle) faldt ned fra en
Hylde. Ingen Maud i dette Laud kan laege lille Trille
(*Bylle).
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool- ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [Q-] hurt; [a] ini
Hun
475
hur
Hnn [hAn] Hunne; amr Ungarer c [Hungarian].
hunch [hAnJ] s Fremstaaenhed, Udstaaenhed, *ogs.
Kul [hump]; Klump [lump]; Kile, Humpel c, ogs.*
(tyk) Snei c [_ of bread ] ; git Skub, St0d n [push or
jerk with the fist or elbow], hunch vt skubbe (til),
st0de (til); skydc ud (som en Bule, *ogs. som en Kul);
kroge, *ogs. krege; - the back; -back Pukkelrygget c;
-backed ['hAnJbakt] pukkelrygget. hunchy ['hAn/i] F
F tyk, p* tjuk, kjukV
hundred ['hAndrad; nu \ -dad] s Hundrede; Herred,
*ogs. Hered n. Se 2. in! there are ~s of instances,
ogs. der findes Eksempler i hundredevis; many _s of
men mange (. . . flere) hundrede Hand; by the - hun-
dredevis ; by (or in) _s i hundredevis ; it is a view in
a ~ k0nnere Udsigt <fcc skal man lede (*vakrere Udsigt
skal man lete) efter; a winter in a ~ en rigtig stor-
artet Vinter, *ogs. rigtig en 0nskevinter. hundred a-, a
_ hundrede, F* undert. hundre; the city of a [med de]
_ gates ; that [de] ~ pounds I owe you; once in a ~
times (years) en Gang af hundrede (en Gang hvert
hundrede Aar); it's all one a ~ years hence om hun-
drede Aar er alting glemt; -fold hundrede-foldig; -dob-
belt; s $<> gnl Suerre, Klammerurt, Jomfru Maries
Seugehalm, *(Gul)fegre, Gulmaure c: Galium verum;
.-leaved hundred(e)bladet; - grass R011ike, *Rylk, Ryl-
lik, 01kall c: Achillea millefolium; — mouthed huu-
dred(e)tunget. hundredth ['hAndrad]}] a hundrede; the
Old Hundredth, nml. psalm, en Melodi som endnu
bruges i Kirken. F. Eks. Dickens, Master Humphrey
XVIII 252 T; to the tune of the Old H-. Pickw. Pap.
II ch. IV 60 T; singing the „ psalm, the grand old
Puritan anthem. Longfellow, hundredth s Hun-
drede-Del, -Part c. hundredweight ['hAndradweM;] Cent-
ner n — 50.8 Kilo, i Amerika tit = 45 se Kilo [cwt.]
hung [hAn] v hsengte; hang; hsengt. Af hang. Som a:
sufficiently „ feerdigt, gjort, om K0d; _ beef Spegek0d.
Hungarian [b.Arj'g33'arian] ungarsk ; s Ungarer c; un-
garsk; joe forsultent Menneske n, Sultende, *ogs. Sult-
ihjel c. Hungary ['hArjgori] Ungarn n; - water un-
garsk Vand.
hunger ['hArjga] Suit, hst & fig Hunger c; -is the
best sauce Hunger er den bedste Kok; we were pressed
by the calls of _ Hungerens Krav gjorde sig gseldende.
hunger ['hAnga] vi suite, hst & fig hungre [efter after}.
hunger vt suite; udhungre, udsulte; ~ed, ogs. forsulten;
neither ~ed [hungrig, hungrende] nor athirst. hungerer
['hAngara] sultende c. Hungerford ['hArjgafa 9d, -fad] s.
hungrily f'hArjgrili] ad forsultent. hungry f'hArjgri]
sulten, hst & fig hungrig. Se amiss, hawk!
huninian ['hAniman] zoo Hulman, Huneman, Inder-
nes hellige Abe: Semnopithecus entellus; Abegud c.
Ogs. haniman, langur; the monkey-god _.
hunk ['hArjk] is. amr stor Klump c, stort Stykke n;
Humpel, *Suei c. Jvf hunch! cutting off some sub-
stantial ~s from the flesh of the inco. hunk [hArjk]
amr Sted; M0dested n; Post c; Maal n [goal, home].
hnnk [hArjk] a amr (som er) ved Maalet, fremme ; i
Behold, velbeholdeu [safe]; he is (all) _. Jvf hunky!
hunker ['hArjka] ir Ben n; Hofte; amr Stokkonservativ
c. hunker ['hAnkaJ vi sc sidde paa Hug. hunkerism
['hArjkarizm] amr Stokkonservatisme c. hunks [hArjks]
1 She finished cutting the bread. "Lucy, do give
me that hunchy bit", said Nina. "Hunchy is not in
the dictionary", said Cecilia. "I want it in my plate,
and not in the dictionary", said Nina. A Trol-
lope, Eustace Diamond I, cit. afHermanstorff.
Gnier, gerrig Knark c; an old — hunky ['hArjki] a
amr ved Maalet, &c; i Behold, velbeholdeu; god; glad.
Se Adj hunk! she's all ~, [ogs. i bedste Velgaaende] and
has an appetite. Harte, Drift from two Shores 43 T;
everything went off -, gik godt ; a ~ boy en glad Sjael,
en hyggelig Fyr.
hunooman ['hAnumdn], Se huniman!
Huns [hAnz] pi. the _ Hunnerne, &c.
Hunt [hAnt] Hunt c; like ~'s dog, he would neither
go to church, nor stay at home. Ifl. en Fortselling om
en Hund tilh0rende en Markarbejder Hunt i Shrop-
shire. Svarer t. vort «Kaellingen (*Kjerringen) mod
Str0mmen». hunt [hAnt] vt jage; sp jage, is. Rsev; fig
jage efter, efterstrsebe ; the hunter is now the [den]
~ed; - the mare bruge Hoppen til Jagt; _ down jage
tild0de, sprsenge, jage saalsenge t. Vildtet er spraengt
eller fanget; & jage og opbringe; _ out or up opspore,
opst0ve; _ out, ogs. udjage. hunt vi jage [efter for];
sp ogs. gaa paa Jagt, is. jage (paa) Raev, drive Raeve-
jagt; om Hunden & fig: st0ve, s0ge. Jvf go out, heel,
2. high, 2. hold. Jvf v ulpe cide! I've ~ed everywhere,
high and low. hunt s Jagt; fig ogs. Forf01gelse, Efter-
strsebelse; sp Jagt, is. Rsevejagt; Jagtforening; Jagt- Mark
c, -Felt n [~ing ground(s)]. Jvf heel! she never was
in the ~, figurlig: hun havde ingen Chance (f. at vinde,
&c). hunter f'hAnta] jagende; sp Jseger, is. Rsevejseger;
Jagthund; Jagthest c; Savonnette-Ur, p Blindur n
[~ (or hunting) watch]. Jvf vt hunt! a mighty ~ before
[vseldig Jseger f.] the Lord; - pitching si Maalkastning
c [cockshies]; ~'s swan Trompetersvane: Cygnus buc-
cinator. Hunter ['hAnta] Hunter. Is. mserkes Mr. and
Mrs. Leo -, som opst0vede alle Ber0mtheder til Pryd
f. deres (*sine) Selskaber. Dickens, Pickw. P. hunt-
ing is. Jagen; Jagt c. Som a (i Smstgg.) is. Jagt-. Jvf
leopard! _ box -Ssede n, -Saeter c, coat (skarlagenr0d)
Jagtfrakke, cog dmp Ekstratand (i Hjul), crop -Pisk,
grounds -Mark c, -Felt n, horn -Horn, lodge -Hytte c,
watch Savonnette-Ur, p Blindur, yarn -Historic.
Huntingdon ['hAntirjdan]. Is. mserkes Selina, Countess
of - 1707—91, der sammen m. George Whitefield stod
i Spidsen f. en Sekt af kalvinistiske Metodister, efter at
have skill sig fra Wesley; Nick had a wife possess'd
of many a charm, And of the Lady ~ persuasion.
Ingoldsby Legends (The Ghost).
Huntley ['hAntli] s.
hunt-race ['hAntrete] sp Jagtl0b, L0b af Jagtheste.
huntress ['hAntres] Jsegerinde c; the strategic ~es of
heirs and eligibles, St0vere efter rige Arvinger og godc
Partier.
Hunts [hAnts] p Huntingdonshire n.
huntsman ['huntsman] Jaeger; (ausat) Jaeger, Pik0r c
is. som Leder af Rsevejagt. huntmanship Jeeger-Dygtig-
hed; -Kunst.
Hunyadi, Hunyady ['hunja'di] Hunyades, en ungarsk
Helt: Jdnos Corvin _.
hur(r)-bur(r) ['ha'ba'] ^ Burre, *Borre c, Klaategraes
n: Lappa major.
hurdle ['ha'dl] Horde, ogs.* Risfletning c, Fletvsark;
Risgaarde; Staaltraadgaerde n\ sp Hrek; f jur Karre,
ogs.* (Rakker)slufTe c; race sp H0ekkel0b.
hurds [ha-dz] pi Blaar c & n & pi, Vterk n, ogs.*
Drev n, *Stry n (& c) [hards].
hnrdy ['ha'di] prov & sc Balde c [buttock]; sp Hurdy-
spil n, omtr. = Golf, hurdygurdy ['ha'di'ga'di] J^
(Savoyard)lire, Kaffem011e; p. Fiskeri: Winch c, Spll,
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out- [3] the; [b] thlu; [f] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [9].
hur
476
bus
*ogs. Sveivespil n [dory winch]1, hurdygurdyist [-1st]
Lire-Spiller, -Drejer c.
hurkara(h) [ha-'ka-ra], hurkaru [ha"ka-ru] anglo-hind
Bud n, L0ber c [running footman, messenger].
hurkat ['ha-ka-t] hind Hindring c [hakikatj.
hurl [he'l] ttf kaste, slynge, F kyle, smide; sc trille
(p. Hjulbor); _ defiance at... tilkaste . . . Fejdehandsken;
• javelins in the air. hurl vi slynge; sc k0re, om
Vogn & om Passager; lege, gantes, fjase [toy; dally
amorously], hurl s sc K0retur c. hurl [b.9'1] s. Se
harl! hurler Kaster, kastende; sc Triller, is. T0rve-
(*Torve)triller; prov Bold(*Bal)spiller c. hurley-house
sc stort, forfaldent Hus. hurling bl. a. prov Bold-
(*Bal)spil n.
Hurlingham ['ha'lirjam].
Hurlothrumbo ['ha-lo'brAmbo"]. Et Teaterstykke af
Skuespilleren Samuel Johnson (f 1773), og Hovedper-
sonen deri.
hurlyburly ['ha'li'ba'lij Tumult, Larm c, Opstyr n.
Hos Shakesp. Jvf hullabaloo !
Huron ['hjuardn] Huron(e) c, Indianer af Huroner-
nes Stamme; Lake ~ Hurons0. Huronian [hju'rounj9n]
huron(i)sk.
hurra(h) [hu'ra1, ha'ra' ; -re>] int & s hurra (n); ~'s
nest, i amerikansk: kaotisk Forvirring c, Kaos w;
Hurlumhej c. hurrah vi raabe (*ogs. rope) Hurra; a
sort of ~ing acquaintance et Hattebekendtskab.
Twain, The Innocents abroad ch. XXII.
hurr-burr ['hs b9'] ^. Se hur-bur!
hurricane ['hAriken, -kein] Orkan c; the wind blew
almost a _, som Orkan, orkanagtig; - bridge Kom
mando-Bro c, -Braet n; ~ deck Stormdaek, Overdaek.
hurried ['hArid] a hastig, hurtig, ilsom, skyndsom; _
errand Svipserinde, *Snarerende; flustered and ~, om
Person : meget optaget (*ogs. opkavet) og forjaget;
some _ words nogle hastig udtalte Ord. hurriedly
['hAridli] ad hastig, hurtig, ilsomt, i (Huj og) Hast.
hurroosh [hA'nrJ] v p styrte; storme &c [rush]; the
divils have ~ed us, Ted. A. C. Doyle, The Green
Flag 21 T.
hurry ['hAri] vt paaskynde, skynde paa med; (om Per-
son:) skynde paa, drive (el. jage) paa; f0re hurtig af-
sted; f0re hurtig, bringe i Hast, F praktisere; even
those were hurried along [reves med] by the torrent;
the next wave hurried [rev] me along with it; _ hint
off, ogs. faa ham bort (*ogs. afgaarde); _ on his clothes
kaste Klaederne p. sig, fare i Klsederne ; things are
hurried on, is. der jages paa; _ [hurtig f0re] his
visitors out of the room; ~ over, flgurlig : affeje; ~ them
through Committee at breakneck speed i rivende Fart
faa dem ekspederet gennem K— n; - them to destruc-
tion styrte dem i D0den ; . . . i Fordservelse ; „ [k0re,
*ogs. skydse] the children upstairs; v. reft: _ himself
haste, forhaste sig; he need not - himself, hurry vi
ile, haste, skynde (F* ogs. svinte) sig; _ up! F skynd
(*ogs. svint) dig! hurry s Hast, II, Skynding c, Hast-
vaerk n, & Kulsprud, *Kulsprut c, Stillads n med Kul-
rende; theat tremolando Passage c (for Violiner &
Pavker, v. spsendende Situation) ; • and then the
wrongful heir comes in to two bars of quick music
(technically called a "hurry"). Dickens, Sk.; great
_ stor Hast, *ogs. Braahast; there is no ~, is. det bar
i hurdy-gurdy eller dory-winch, et simpelt sveivespil,
der bruges til at hive ilerne ind, tildels ogsaa selve
grundsloet. Dahl & Nielsen, (haandskreven) Indbe-
retning om en Stipendiereise i Amerika 1887 P. 50.
intet Jag, det jager ikke, ogs.* det haster ikke, det
har ingen Hast; there need be no ~ vi (&c) beh0ver
ikke at forhaste os; what's your (or where's the) „?
haster det? hvorfor saadant Hastvaerk? in a . i Hast;
i en Fart; be (seem) in a ~ have (synes at have) Hast-
vaerk; the great rule of sound teaching: Never be in a
_/; he was in no ~ [forhastede sig ikke m.] to...; not
in a .., figurlig isser: ikke saa snart; in the _ i Skyn-
dingen, F i Farten ; in the ~ of my departure i Af-
rejsens Skynding. hnrryingly ['hAriirjli] ad ilsomt,
skyndsomt. hnrry-skurry ['hAri'skAri] Forvirring; is.
hovedkulds (el. vild) Flugt c; wherever he approached,
it was all -. hurry-skurry a hovedkulds; ad f i For-
virring; huhej, ogs.* over Hals og Hoved.
hurst [ha-st] Skov, Lund c, *ogs. (Skov)holt n. Is. i
Egennavne: Chislehurst, Hazlehurst; beech Avn,
Avnb0g, ogs.* Hvidb0g c: Carpinus betulus.
hurt [ha't] vt g0re ondt, skade, saare ; om Skot0j :
klemme, trykke; skade, beskadige, skaemme, m. pers.
Obj: skade; fig saare, st0def be ., ogs. lide Skade;
is. om Person : komme tilskade ; blive (. . . vsere) st0dt,
f01e sig st0dt [over at] ; the light (the sun) .s my eyes
Lyset saarer mine 0jne, Lyset skserer (Solen stikker)
mig i 0jnene ; _ his feelings st0de bans Felelse ; saare
ham ; I _ my foot against [st0dte Foden paa] a stone;
I don't think he'll _ me, g0re mig nt, nt ondt ; in a
~ tone i en st0dt (el. krseuket) Tone, st0dt; v. reft: ~
himself g0re sig selv Fortrsed, *ogs. g0re sig nt; slaa (el.
st0de) sig; I was afraid he might ~ himself ; did you
« yourself? slog du dig! hurt vi & abs skade; is. g0re
ondt; it ~s fearfully; it doesn't ~. hurt s Skade c,
St0d, Saarw, undert. Men, F*Tryk;j% Skade, undert.
M6n c; I received no ~, led (*ogs. fik) ingen Skade, kom
ikke tilskade; to my (own) - til min (egen) Skade;
come to ~ komme tilskade.
hurtel ['ha-tl] sc Best c [hurtle].
hurtful ['h9'tf(u)l] skadelig, som er til Skade, *ogs.
menlig.
hurtle ['ha'tl] vt fare (el. st0de) imod, t0rne sammen
med; prov pakke (el. trsenge) sammen [crowd together];
f svinge [brandish]; slynge [hurl], hurtle vi st0de
(el. t0rne) sammen [ogs. _ together] ; styrte, fare;
hvirvle, tumle; om Lyd : rasle, skralde, (gen)lyde, suse;
and it lashes the sea-surface into hurtling crests with
yawning gulfs between; under a hurtling [hvirvlende,
fygende] storm of missiles; heard ye the arrow _ in
[suse gennem] the sky?; the noise of battle ~d in the
air. Shakesp. ; the gallant Squire _s over [farer hen
over] him, with a "Stoop your head"!; great stones
and heavy lances ~d through the air. hurtle f'ha'tl]
sc Hest c [hurtel]. hurtleberry ['he'tlberi] prov Blaa-
baar n: Vaccinium myrtillus [whortleberry, hurts].
hnrtless ['ha'tles] uskadelig; uskadt.
hurts [ha'ts] Blaabser pi & coll [whortleberry].
hurt-sickle ['ha'tsikl] ^ prov Kornblomst, *ogs.
Agernellik c: Centaurea cyanus [blue cornflower].
husband ['hAzband] ^Egtemand, Hand; Okonom,
(god) Husholder c. Jvf hubbie, hub(by), husbin! ship's
_ Medreder; is. korresponderende Reder; Direkt0r. Nu
oftest: Rederens (Skibs)inspekt0r c; _ [Maud] and wife;
.s' boat L0rdagsbaad (fra London t. Ramsgate &c;; -'s
tea, sp0gende: slap (el. svag) Te. husband vt holdo
(godt) Hus med, spare paa, holde tilraade med; agr
dyrke, *ogs. bruge. htisbandage ['hAzbendidg] (Skibs-
inspekt0rs) Provision c. husbandman ['hAzbandmdn]
Jordbruger, Landmand, F* ogs. Bumand; bibl Vin-
gaardsmand c. Luk. XX. 9. husbandry ['hAzbandri]
[a- i- U-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] fall; [ft] hot; [A] httt; [o«] hurt; [9] inner;
hus
477
hyd
Okonomi c git; Jordbrug, Landbrug; Gaardsarbejde,
*ogs. Gaardsstel n. Jvf implement !
husbeech fhAsbi'tf] prov Avn(beg), ogs.* Hvidb0g
[ hurst-beech] .
husbin ['hAzbin] p Mand c [husband].
hush [hAj] a stille; tavs, *taus; they are _ as death.
hush vt g0re (el. faa) stille ; stille, dsempe ; neddysse
/_ up]; the court was ~ed det var tyst (og stille) i
Retten; det blev . . .; when the children are put to bed,
and the house is ~ed, og det er stille i Huset; a ~ed
silence dyb Stilhed; in ~ed tones or voices dsempet, m.
Sordine; the church is ~ed into silence i Kirken hersker
dyb Stilhed; ~ up neddysse. hush vi vsere stille el. tyst;
blive stille el. tyst, *ogs. tystne (af). hush! [/-, hA/]
int tys! ogs.* hys! stille! hush s Tysthed, Stilhed;
Tavs(*Taus)hed c ; there was a sudden _ among [det
blev in. et stille i] the crowd; a ~ of expectation en
forventningsfuld Tavshed el. Pause c; it is the ~ of
night, dyb (el. den dybe) Nat. Byron, husher phA/a]
loc amr Bulbider c [bully].
hnshion ['hA/au] sc Stunthose, ogs.* Strempe c uden
Fod, Str0mpeskaft n. Jvf hogger!
hush money ['hA/rnAni] Betaling c (eller Penge) for at
tie, Fortielsespeuge pi; he had been forced to pay ~ to
informers; shop si Smugkro c, *Gaukesalg n.
husk [hAsk] ^ Baelg, Kapsel, Skolm c, Skal c
(*Skal n), Hus n. husk vt af bselge, afskalle ; pille ; _
maize.
huskily ['hAskili] ad rustent, med sleret Stemme, p
gr0det. huskiness [-nes] is. (Stemmens) Rustenhed c.
husking f'hAskirj] Afskalling c; amr Arbejdsm0de n
(*ogs. Dovning, Dugning c) for at afskalle Majsen.
Jvf bee!
Hnskisson ['hAskisan] s.
husky ['hAski] ^ skallet, skolmet; om Stemme : sloret,
tils!0ret, rusten, P gr0det.
huso ['h(j)u'sou] f Husblasst0r c.
Huss [hAS, hus] Huss c.
hussar [hu'za-a] ^ Husar c.
Hussein [hu'si'n] s. Hussey ['hAzi, 'hAsi] s.
hussif ['hAzif] Syetui n.
Hussite ['hAsait, 'husait] Hussit c.
hussy ['hAzi] Laptaske, ogs.* Taske, T0s; dadlende:
T0jte c.
hustings ['hAstirjz] sg & pi fornemste By ting i Lon-
dons City; (Valg)lokale n, hvor Stemmerne modtages;
Tribune, Platform c, hvorfra Valgkandidater talte; the
County Hall is the ~ for the county, Amtets Valg-
lokale; his appearance on the ~ was the signal for a
volley of opprobrious terms.
hustle f'hAsl] vt sammen-kaste, -ryste: i Uorden;
puffe, skubbe, trsenge, give en ublid Medfart; puffe
(el. skubbe) til; be -d, ogs. faa en ublid (el. voldsom)
Medfart ; _ [skubbe] him out of the room, hustle vi &
abs skubbe [push]; trsenge paa, trsenge sig frem
[crowd]; jage, fare, ile ; fig F amr gribe sig an, *ogs.
r0re paa sig [move (or act) energetically] ; sp omryste
M0nterne (*Mynterne), i det Spil pitch and hustle; the
king had ~d along the floor; come, ~ now! hustle s
Skubben c, Skub n; there wasn't the ~ of a dead steer
about our whole outfit. The Century Magazine 1892.
77. Figurlig.
huswife ['hAzif, 'hAzwaif] Syetui n [hussif].
hut [hAt] Hytte c, Skur n, *ogs. K0ie; is. & Barakke;
art Svansskrues bagerste (*ogs. bagre) Ende c. hut vt
anbringe (el. laegge) i Hytter &c; is. ^ barakkere;
the troops ~ted among the heights of Morristown.
hutch [hAtJ] Bing, Binge, Kasse, *ogs. B01e; Kasse c,
f. Eks. til Kaniner; —hook & Knabe, ogs.* Knab c.
Det engelske og det danske hos W. Mariboe 1862.
Hutchinson ['hAtjmsan].
hutkin ['hAtkin] git & prov Fingerhytte, Fingerhsette,
*Smok, Smuk c [fingerstall], hutment ['hAtmant] Ba-
rakker pi, Barakke-Bekvemmeligheder pi, -Rum n &
pi. huts-yellow ['hAtsjelou] $ olief0rende Reliant c:
Helianthus oleifer, Guisotia oleifera.
Hutton ['hAtn] s. Huttonian [hA'tounjan] hutton(i)sk.
Huxham ['hAksam] s. Huxley ['hAksli] s.
huxter ['hAksta] si M0nt, ogs.* Mynt c, Penge pi.
Huygens ['haigenz] s. lluysum ['hoisam] s.
huzza [hA'za-, hu'za1] int (&. s) hurra (n). huzza vi
raabe (*ogs. rope) Hurra; vt raabe Hurra for, hilse m.
Hurra(er).
huzziebaw ['hAzi'ba'] sc Visselulle, ogs.* Vuggesang,
*Bysselulle, Barnetul c.
hya ['haia'] int is. anglokinesisk : ej! *ogs. hvad?
*naa? Ogs. hy-yaw!
hyacinth ['haiasin>] $ Hyacint, Svibel; min Hyacint,
sedel Zirkon c. hyacinth a is. her pomeransgul.
hyacinthine [haia'sinj>'a)in] a hyacintlignende, Hyacint-;
(blaa)violet; kastanjebrun; her hair in ~ flow.
Hyades ['haiadi z], Hyads ['haiadz] ast Hyader.
hyaena [hai'rna] Hysene c. Se hyena!
hyaline ['haial(a)in] a Glas-, glasklar, krystalklar,
gennemsigtig; s krystalklar Flade; Krystalvsedske c.
hyalite ['haialait] min Hyalit, Glasopal c. hyaloid
['haialoid] glasagtig, gennemsigtig; _ membrane, \
Anatomien: Glashinde c. hyaloides [haialo'aidi'z] anat
Glashinde c.
hybernate &c. Se hibernate, &c!
Hybla ['h(a)iblo] Hybla w, By & Bjserg p. Sicilien, be-
kendt f. sin Houning; Mount ~.
hybrid ['haibrid, 'hibrid] a Bastard-, bastardagtig ; ..
species Bastardart. hybrid s Bastard c; a ~ between
[af] a groom and a footman, hybridism ['h(a)ibridizm]
Bastardagtighed, Bastardnatur c. hybridity [h(a)i«bri-
diti] s. Se hybridism! hybridization ^(a^bridai'ze5-
/an] Bastardfrembringelse c. hybridize ['h(a)ibridaiz]
vt g0re bastardagtig; frembringe ved Krydsning. hy-
bridous ['h(a)ibridas] a Bastard-, bastardagtig.
hydarthrus [hai'da apras] Led(de)vand n, Hydartronc.
Hydaspes [hi'daspi'z] s.
hydatid ['haidatid, 'hid-J Blsere-Orm; path Vand-
Kapsel, -Blsere c.
hyde [haid] s agr Bol n [hide]; Hyde Park Hyde
Park n, kgl. Dyrehave og Spadsereplads i London ; go
to Hyde Park r0mme (f. sine Kreditorer), skjule sig joe.
hydra ['haidra] Hydra c, isser om deu lernseiske Vand-
slange & fig.
Hydrabad [haidra'bad] s.
hydracid [hai'drasid] chem Brinte, Brintesyre, *Vand-
stofsyre c. hydrangea [hai'draudgia] ^ Hortensia c.
hydrant ['haidrant] Vandpost; Brandstsender c [fire ~];
a ~ was getting to work, ogs. en Slange blev udlagt.
hydrate ['haidretj vt chem hydrere. hydraulic [hai-
'dra-lik] Vand-, hydraulisk; _ lever St0dhsevert c; -s
Hydraulik c, Lsereu om Vandkraft eller Vandledning.
hydric ['haidrik] som barer t. Brint (ogs.* Vandstof),
Brinte-, ogs.* Vandstof-; _ borate Borsyre c; ~ anti-
monide Antimon-Brint c, * -Vandstof n. hydro-, i Smstgg.
oftest: Vand-. hydro s p Vandkuranstalt c, Badested,
Bad n\ hotels and ~s for tourists, hydrocele ['haidrosi'lj
Vandbrok n. hydrocephalus [haidro'sefalas] Vand n \
Hovedet. hydrodynamics [haidrod(a)i'namiks] Hydro-
[e>] hate; [o«] so; [r.i] J; [au] out- [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
hyd
478
hyp
dynamik c [hydraulics], hydrogen ['baidrodgen] chem
Brint c, ogs.* Vandstof n. Jvf carburet! hydrogenate
['haidrodgane't, hai'dra-] vt forbinde med Brint (ogs.*
Vandstof). hydrographer [hai'dragrafa] Hydrograf,
S0korttegner c. hydrographical [haidro'grafikl] hydro-
srafisk. hydrography [hai'dragrafi] Hydrografi c. hydro-
mel ['haidromel] Honningvand w, Mj0d c. hydrometer
[hai'dramita] Hydrometer n, Flydevaegt c. hydron
['haidran] (Slags) Brandspr0jte c. hydropathic [haidro-
'papik] hydropatisk, Vandkur-; (coast) ~ establishment
Vaudkuranstalt c (Kystsanatorium n). hydropathist
ihai'drapapist] Hydropat c. hydropathy [-pi] Hydropati,
Vandkur c. hydrophobia [haidro'foubjo] Vandskrsek c.
hydrophone ['haidrofoun] & Hydrofon c, et telefonisk
Instrument der varsler Nsermelsen af et fjendtligt
'*fiendtligt) Skib. hydropic [hai'drapik] vattersottig.
hydroscopy [hai'draskopi] Hydroskopi, Unders0gelse c
af Vands Bestanddele; Vandfeleri n. hydrostat ['hai-
drostat] dmp Hydrostat c, Ind reining t. at hindre
Dampkedlers Spraenguing. hydrostatic [haidro'statik]
hydrostatisk; «s Hydrostatik c, Lseren om Vsedskers
Ligevsegt. hydrous ['haidras] vandig, vaudholdig, Vand-;
- suboxide. hydrus ['haidras] Vaudslange c.
hycmal [hai'i'mal] Vinter-, vinterlig. hyemation
[haii'me'/an] Overvintrihg c.
hyena [hai'rna] zoo Hyaene c: Cams hycena; laugh
like a _. Et hyppigt Citat fra Shakespeare, As You
like it IV. 1. 156.
hyetal f'haiatal] som borer til Regn, Regn-. hyeto-
graph ['haiatogra'f] Regnkort n. hyetographic [haiato-
'grafik] Regn-; _ map.
Hygeia [hai'dgra] Hygea c. hygeian [hai'dgran] a hy-
giejnisk, hygieisk, Sundheds-. hygiene ['haidgii-n, 'hidg-]
Hygie(j)nec. hygienic [h(a)idgi'enik; -'i'nik] hygie(j)nisk,
Sundheds-, _s Hygie(j)ne c, Sundbedslsere c. hygicnist
['haidgianist, 'hidg-j Hygiejniker, Hygeist, Hygiast c.
hygroma [hai'grouma] path Led(de)vattersot c, isser
Vand i Knseet. hygrometer [hai'gramita] Hygrometer
w, Fugtighedsmaaler c. hygrometric [haigro'metrik]
bygrometrisk, som opsuger & holder p. Fugtighed.
hygroscope ['haigroskoup] Hygroskop w, Fugtighedsviser
c. hygroscopic [haigro'skapik] hygroskopisk, som ind-
suger Fugtighed eller let bliver belagt.
llyksos ['hiksous] Hyksos, Hyrdekonger [shepherd
kings].
Hylas ['hailas] myth Hylas. hyle ['hwili ]. Egl Skov
c, Tree, T0mmer; philos (raat) Stof, Raastof n, Materie
c. Modsat: Form, hyleosanr ['hailiosS, »] goo Hylesaur
c, fossilt Ksempedyr, en Mellemting af Krokodil og
Firben. hylic ['hailik] philos stoflig, materiel; a poor
fellon) walloiving, like me, in Hylic Borboros, i det
materielle (el. i Materiens) Dynd. Kingsley, Yeast
35 T. hylobate ['hailobeH] soo Gibbon, langarmet Abe
c: Hyldbates. hyloist ['hailouist] Hyloist, Materialist c,
En der tror, at Materien er Gud. hylotheism ['hailo-
'pi izm] Hyloteisme, Materialisme c.
Hymen ['haimen] myth Hymen, Hymenseus, Bryllups-
gud c; ~'s bands Hymens Laenker. hymen ['haimeu]
^Egteskab; Medomsmaerke n. Hymenaeus [haimi'ni'as]
myth. Se Hymen! hymeneal [haimi'ni al], hymen can
[-an] Bryllups-; s Bryllupssang c. hymenoptera [haimi-
'naptara] pi ent aarevingede. hymenopteral [-taral]
aarevinget. hymenopters [-taz] pi ent aarevingede.
Hymettus [hai'metas] Hymettus n, et Bjerg sydest f.
A.teu, kendt f. sit Marmor og sin Honning.
hymn [him] Hymne, Lovsang; Salme c. hymn vt
lovsynge; besynge; > the praises of country life synge
Landlivets Pris; their praise is .ed by loftier harps
than mine, hymnal ['himnal] a Hymne-, hymnemaessig;
Salme-, salmemsessig [hymnicj. hymnal s Salme-Vaerk
n, -Bog, -Samling c [hymn-book], hymnic ['himnik]
Hymue-, hymnemaessig; Salme-, salmemsessig. hymnody
['himnodi] Salmevserk n, Salmer pi. hymnnlogiKt
[him'naladgist] Hymnedigter; Salmedigter c. hymnology
[•dgi] Hymnedigtning; Salmedigtning c; Hymner pi;
Salmer pi.
hyoid ['haioid] buet, bueformig; _ bone Tungeben
anat. hyoidean [hai'oidian] a. Se hyoid!
hyoscyamin(e) [haio'saiam(a)in] chem Hyoskyamin n,
Bulmeurtens Gift.
hyp fliip] s Hypokondri; Tung"sindighed c. Jvf hyps
& hypo! hyp vt gere hypokonder; g0re tungsindig el.
fortrykt; ~ped [hipt] tungsindig, fortrykt, p ikke i
Hum0r.
hypallage [h(a)i'paladgi] gr Hypallage c.
Hypatia [hai'peij(j)a] Hypatia, en aleksandrinsk Mate-
matiker & Filosof i V Aarh.; Heltinden i C. Kingsleys
Roman af samme Navn.
hypersemia [haipa'ri mja] path Hyperfemi, Blodover-
fylding c. hyperbaton [hai'pa batan] gr Hyperbaton c,
Forandring af Ords eller Ssetniugers Orden. hyperbola
[hai'pa'bola] mat H>T3erbel c. hyperbole [-li] Hyperbol
c, overdrivende Udtryk n. hyperbolic(al) [haipa'balik(l)]
mat hyperbolisk; gr hyperbolsk, overdrivende. hyper-
bolism [bai'pa'bolizm] Hyperbolisme c, stserk Brug af
overdrivende Udtryk. hyperbolist [-list] Hyperbolist,
Hyperboliker c. hyperbolize [-laiz] vi tale (el. skrive)
i Hyperboler, overdrive. Hyperborean [haipa'ba'rian]
hyperborpeisk, h0jnordisk ; s Hyperborreer, Beboer c af
det h0je Nord hyporcritic [haipa'kritik] a & s hyper-
kritisk, altfor kritisk, dadlesyg (Person c). hyper-
criticism [-tisizm] Hyperkritik, Dadlesyge c.
hypericum [hai'perikam] $ Perikon, ogs.* Perikum,
*Pirkum c.
Hyperion [hai'piarian, hipa'raidn] myth Hyperion,
Apollo c, et M0nster p. mandlig Skenhed; so excellent
a king; that was, to this, _ to a satyr. Shakesp.
hyperpyrexia [haipapi'reksia] path Hyperpyreksi c,
overvalues stasrk Feber. hypersarcoma [haipasaa'kouina],
hypersarcosis [-sis] D0dk0d n. hypertrophy [hai'pa trofi]
Hypertrofi c, Organs (el. Legemsdels) overdrevne Fyl-
dighed.
Hyphasis ['hifasfs] s.
hypba ['haifa] soo Hyfe c. . PI hyphce [-&•]. hyphen
['haifan] Bindetegn n, Bindestreg, typ ogs. Divis c.
hyphen vt bindestrege. hyphenate ['haifane't] vt binde-
strege; we may count ~d words as one or two.
hypnagogic [hipna'gadgik] s0vn-bringende, -dyssende,
hypnotisk [leading to (or inducing) sleep]; ~ hallucina-
tion Dr0mmesyn. hypnolo^y [hip'naladgi] Hypnologi c,
S0vnlaere. hypnosis [hip'nousis] Hypnose c. hypnotic
[hip'natik] hypnotisk, s0vnbringende ; dvalelignende;
s Sovemiddel n. hypnotism f'hipnotizm] Hypnotisme,
Braidisme c, en vis f01es!0s Sevntilstand. hypnotize
['hipnotaiz] vt hypnotisere, *(K. Knudsen) ogs. ind-
hypo- [hipou-, haipo"-]. I Smstgg. Hypo-, Under-.
hypo ['hipou] p Hypokondri c [hypochondria], hyporaust
['hipokast, 'hai-] gr arch Hypokauston, Ila5g(ning)s-
vaerelse n ved Centralopvarming; Svedestue c; senere:
Fyrrum n, i Drivhus. Jvf bottom-heat! hypochendrcs
[hipo'kaudaz] pi anat Hypokoudrier pi, Underlivet
naermest under de falske Ribben [hypochondrium].
hypochondria [hipo'kandria, hai-] path Hypokondri c.
[a- i' ir] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
479
hypochondriac [-driak] a Hypokondri(e)-; hypokonder;
s Hypokondrist; Tangsindig, Grillefoenger c. hypo-
chondriacal [hipokan'draiakl] hypokonder. hypochou-
drium [hipo'kaudriam] anat. Se hypochondres!
hypocrisy [hi'p&krisi] Hykleri n- Skinhellighed c; -
is the necessary burden of villainy. Dr. Johnson.
hypocrite ['hipokrit] Hykler, f Hyklerske; bibl Ojenskalk
c. hypocritic(al) [hipo'kritik(l)] hykkelsk, hykler(i)sk;
skinhellig; a _ smile, hypodermic [hipo'da mik, hai-J
hypodermatisk, Underhuds-; a small ~ needle, Naal t.
Stik i Hudeu, Hudnaal; ~ injection Indspr0jtning
under Huden. hypodermically [-kali] ad hypodermatisk,
under Huden; one eighth of a grain of morphia was
given _. hypogaeum [hipo'dgi am, hai-] gr arch Hvael-
ving under Jorden, Kselder c. hypogastrium [hipo-
'gastriam, hai-] anat Underliv n.
hypogriff ['hipogrif] myth Gangergrif c [hippogriffj.
Scott, Waverley.
hypostasis [hi'pastasis, hai-] egl Underlag, Vaesen M;
rel Person c, i Guddommen ; (alkymistisk) Element;
med Bundfald n; the three persons of the God and
three hypostases of the Godhead mean one and the
same thing, hypostasize [hi'pasta.saiz, hai-] vt hyposta-
sere, g0re til (el. betragte som) en sserskilt Genstand
eller Substans, tillsegge Personlighed; the pressed New-
tonians . . . refused to ~ the law of gravitation into
an ether. Coleridge, cit. af Webster, hypostatic(al)
[hipo'statik(l)] hypostatisk: vsesentlig, elementser; per-
sonlig; three ~ principles; _ union, ogs. Personers Op-
gaaen c i udelelig Enhed. hypotenuse [hi'patanjirs, hai-]
mat Hypotenuse c. hypothec [hi'pabek, hai-] sc jur
Hypotek, Pant n. hypothecary [hi'pabikari, hai-] Hypo-
tek-, hypotekarisk, Pante-; _ debts, is. Pantegseld c.
hypothecate [hi'papikeit, hai-] vt pantssette, pantstille;
_ a ship optage et Bodmerilaan (p. Skib). hypothe-
cation [hipabi'kei.fan, hai-] Pantssettelse, Pantstillelse c.
hypothesis [hi'pabisiv, hai-] Hypotese, Antagelse c.
hypothetic(al) [hipo'betik(l), hai-] hypotetisk, antageu,
forudsat; causes hypothetical at least, if not real.
hyppish ['hipij] hypokonder, tungsindig.
hyppoeriflf ['hipogrif] myth Gangergrif c [hippogriff] .
hyps [hips] F Hypokondri, Tungsindighed c.
hyrax ['hairaks] soo Fjeldgrsevling c.
Hyrcan ['ha'kan] hyrkan(i)sk. Hjrcania [ha-'ke'nja,
Hyrkauien, mi: Masanderan n, et Landskab i Iran.
hyrse [ha's] ^ git Hirse c [millet].
hyrst [ha-st] git & prov Lund, Skov c [hurst].
Hyson ['haisan] mere Hyson, Hajsan, gr0n Te c;
~ skin Hysonaffald n, Hysonteens lette, mere ordinsere
Blnde.
hyssop ['hisap] ^ Isop c: Hyssopus; from the cedar
to the _.
hyst [haist] amr p stygt Fald n [hoist].
Hystaspes [hi'staspi'z] s.
hysteresis [hista'ri sis] elect Hysterese c, egl Forsin-
kelse, senere Indtrgeffen. Se Thompson, Polyphase
Elect. Curr. 132! hysteria [hi'stiaria] path Hysteri,
Modersyge c hysteric(al) [hi'sterik(l)] hysterisk; -
laughter, ogs. Krampelatter ; the ~ passion Hysteri c;
_ sobs; with no ~ weakness or feverish excitement.
hysterics [hi'steriks] hysterisk Anfald n, hysteriske An-
fald pi. Ogs. fit(s) of ~; both ladies have (or go into,
go off into) ~, faar et hysterisk Anfald, bliver hyste-
riske; then she has a fit of _. hysterocele ['histarosiTj
Moderbrok n. hysterology [hista'raladgi] path Lseren
om Livmoderen; gr Omsaetning c, hvorved det f0rst<>
kommer sidst, og omvendt. hysteron-proteron ['hista
ran'prataran] gr Hysteron-Proteron n & c, et Udtryk.
hvorved det der skulde staa f0rst, ssettes sidst.
hysterotomy [hista'ratomi] anat Hysterotomi c, Kejser-
snit n [cesarian operation or section].
hystrix ['histriks] 200 Gnaverpindsvin n.
hyte [hail] sc gal.
hythe [haiS] (Bnad)havn; Kaj c. Hythe [haiS] s.
hy-yaw ['hai'ja-] int ej! Se hya!
I
1. I i [ai] I, i n (*ogs. c). Forkortelser: I o:
island; the three I' s. SeNoten! ib., ibid. 0: ibidem
sammesteds; id. o: idem den (eller det) samme; I. D B.
a: illicit diamond buyer or buying. Jvf gonivah! i. e.
o: id est det er, det vil sige, d. v. s.; I. G. 0: inspector
general, is. i kinesisk Toldvjesen; inner guard, en vis
Officiant bl. Frimurere; I H P., IHP o: indicated horse-
power indicerede Hestekrsefter; I. H. S. o: lesus homi-
num salvator Jesus Menneskenes Frelser; III. o : Illinois;
Imp. o: imperative; Imp. 0: imperial; impf. o: imper-
fect; incog. Se ndfr! Ind. 0: India; inf. o: infinitive;
in lim. o: in limine paa Tserskelen, straks i (el. fra)
Begyndelsen; inat. o: instant dennes, ds; int. 0: interest
Renter; interjection; lo. 0: Iowa; I. of W. o: isle of
Wight; I. 0. 0. F. o: independent order of odd fellows;
I. 0. (1. T. o: independent order of good templars;
1 "Its characteristics are the three 1's — Inde-
pendence, Interviewing, and Illustration." — Hasell's
Annual, Art. Pall Mall Gazette.
I. 0. U. 0: I owe you (Gselds)bevis; i q. 0: idem quod
det samme som, d. s. s. ; Ir. 0: Ireland; Irish; I. B.
0: insulation resistance; I. B. (legion) o: Irish revolu-
tionary (legion}; I. B. B. o : Irish rebellion (or repub-
lican, revolutionary) brotherhood; isl. D: island; It.
o: Italian; Italy; I. T. 0: Indian territory; I. Hf.-O:
isle of Wight.
1. I [ni] pron jeg; it is _ det er mig; between you
and ~ (and the lamp-post) F mellem os sagt.
3. I [ai] ad f ja [ay].
i' [i] proep F i; - the morning om Morgenen.
lacchua [ai'akas]. Et Navn f. Bakkus. lachimo ['ja-
kimou]. En Person i Shakespeares Cymbeline. lago
['ja'gou; ai'a'go"]. En Person (Skurken) i Shakespeares
Othello.
iambi [ai'ambai] pi Jamber. Af iambus, iambic
[ai'ambik] jambisk; s Jambe c; jambisk Vers n.
Iamb ichus [ai'amblikas]. En af Syvsoverne i Efesus.
iambus [ai'ambas] Jambe c. PI ogs. iambi.
hate; [o»] so; [ai] 7; [au] out: [S] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [q] sing; [a, d, e] oev. vaklende med [a].
Ian
480
ide
lanthe [ai'ftnbi] s. lapetus [ai'apitas] s.
iati [ai'eUi]; —wood Teaktrse, Tiktrse: Tectonia
grandis, p. Java & Amboyua.
iatroehemist [ai'atro'kemist] latrokemlker c, Lsege
som gik frem efter kemiske Principer [chimiater].
laxartes [ai'aksaati z] s: the ~ (river) Jaxartes, nu:
Sir-Darja c
Iberi [ai'biarai] pi Iberer. Iberia [ai'biario] Iberien,
Iberia n: russisk Georgien, Grusien; Spanien (<fe Por-
tugal). Iberian [-an] a iberisk, is. spansk; s Iberer c;
iberisk n.
ibex ['aibeks] soo Stenbuk c: Copra ibex [steinbok].
ibidem [i'baidem] sammesteds, smst. Jvf ibid.!
ibis ['aibis] > Ibis c, segyptisk Stork.
Iblees ['ibli-s], Iblis ['iblis] hind myth Satan c [EblisJ.
Ibo ['ibo" ?] s. Se Eboe! Ibrahim [ibra'hi'm] s.
Ibsen ['ibsan] s. Ibsenic [ib'senik] ibsensk. Jvf
fancy ! the queer creations of the _ brain. Ibsenite
['ibsanait] Ibsenit, Ibsenbeundrer c; the earnest ..
Ibycus ['ibikas] s
Icarian [ai'kfe 3ri9n] ikarisk; fig ogs. vidtflyvende,
(altfor) hejtflyvende, eventyrlig. Icarus ['ikaras] Ikaros.
ice [ais] s Is; Glassering c, glasseret Sukker n- break
the ~ bryde Isen fig. ice [ais] vt islsegge; forvandle
til Is; ise, fryse, lade fryse [freeze]; glassere, glacere,
overtnekke m. Sukker /"_ over, frost]; g0re iskold,
g0re kold; g0re det (is)koldt i; ~d punch Ispunsch;
he (Scrooge) ~d his office in the dogdays: and didn't
than} it one degree at Christmas; bear<vr Frostflytter
c [cryophorus, frost-bearer]; — berg ['aisba'g] Isbjerg
[berg]; ..blink Isblink, Isblik n; -bolt Istap c [icicle].
Bulwer; .bound isbundet: isfast, iudefrosset, indiset;
utilgsengelig paa Grund af Is; .breaking isbrydende;
- steamer Isbryder c, -Dampskib n; -brook: a sword
of Spain, the Js temper et Svserd haerdet i iskoldt
Vand. Shakespeare, Othello V. 2. 256. Egl hser-
det i den iskolde Aa Jalon i Celtiberien ; -candles
prov Istapper [icicles]; — cream (Frugt)is c; .cutting.
Se — breaking! an _ steamer; — escape Rednings
apparat n, paa Is ; -fall Is (paa Jorden), *ogs. Issvull
c; -foot Isbaelte w, langs Kysten, i arktiske Egne.
Iceland ['aisland] Island; _ moss islandsk Mos n, is-
landsk Lav, *Braudmose, Islandsmose, Madmose c:
Cetraria Islandica. Icelander ['aislanda] Islaender c.
Icelandic [ais'landik] a & s islandsk (n). ice | leaf : wild
. $ Kongelys n, *ogs. Kjerringrok c: Verbascum
thapsus; ..needle Ispil c.
Iceni [ai'si-nai] pi f Icener, Beboere af Suffolk-, Nor-
folk-, Cambridge- og Huntingdonshire.
ice|picker Ispil c; plant Isplante : Mesembryanthe-
mum; .safe Isskab; ..sheathing <£, Ishud; .spur Is-
spore, ogs.* (Is)brodde c.
Ichabod ['ikabad] bibl Ikabod. Egl ingen Herlighed!
Herligheden er veget! Jvf I Sam. IV 21! Ichabod!
Ichabod! the glory hath departed from my house.
Scott, Ivanhoe XXXIII 339 T.
Ich dien [ik'di n]. Egl 'jeg tjener'. Prinsen af Wales'
Valgsprog.
ichneumon [ik'nju-man] soo almindelig Ikneumon,
Faraorotte, segyptisk Manguste c: Herpestes ichneumon;
— fly ent Rovhveps, Snyltehveps c-. Ichneumonidce.
ichnite ['iknait] fossilt Fodspor n. ichnographic [ikno-
'grafik] iknografisk, som herer t. et Grundrids. ichno-
graphy [ik'uagrafi] Grund-Rids n, -Plan, -Tegning c.
ichor ['(a)ikaa, -ka] Ichor c: Gudernes hvide Blod;
tynd, misfarvet, stiukende Blodvaedske. ichorous ['ai-
koras] ichoras.
Ichthus ['ikpjus] Ichthys, egl Fisk c. Et mystisk Tegn
f Jesus Kristus, Guds S0n, Frelser. ichthyic ['ikbiikj
iktyisk, Fisk(e)- ichthyocol(la) ['ikbiokal, ikbio'kala]
Fiskelim, Husblas c. ichthyography [ikbi'agrafi] Iktyo-
grafl c, Beskrivelse af Fiskene. ichthyolite ['ikbiolait]
Iktyolit, Fiskeforstening c. ichthyological [ikbio'lad-
gikl] iktyologisk. ichthyologist [ikbi'aladgist] Iktyolog,
Fiskekender c. ichthyology [-dgi] Iktyologi, Lseren om
Fiskene; Fiskeverden c, Fiske pi; the gar is the most
terrible among the American .. ichlhyophagist [ikpi-
'afadgist] Iktyofag, Fiskespiser c. ichthyophagous [-'afa-
gas] iktyofag, fiskespisende, af Fisk levende. ichthy-
ophagy [-'afadgi] Iktyofagi, Fiskespisning c. ichthy-
osanr(us) ['ikbiosa'9, ikbio'sa-ras] Iktyosaur, Hval0gle c,
en udd0d Krybdyrslsegt. ichthyosis [ikpi'ousis] path
Fiskehud c. ichthys ['ikbis]. Se Ichthus.
icicle ['aisikl] Istap, prov* ogs. Isjokkel c. Icily ['ai-
sili] ad iskoldt. iciness ['aisines] Isethed; Iskulde c.
icing ['aisiq] bl. a. Glassering, Oversukring c. Ogs. cone.
ickle ['ikl] prov Istap c [icicle].
Icknield ['ikni'ld]; «. way, en af de gamle romerske
Veje i England.
Icolmkill [ikam'kil] Ikolmkill, lona n.
icon ['aikdn] Billede n [image] ; Icon-Basilica det
kongelige Billede, et Vserk der udkom straks efter
Karl Is D0d. Se eikon! iconoclasm [ai'kanoklazm]
Billedstormeri n. Iconoclast [-klast] Billed-Bryder,
-Stormer c. iconoclastic [aikano'klastik] billedstor-
mende. iconolater [aiko'nalata] Billeddyrker c. icon-
olatry [-tri] Billeddyrkelse c.
icosahedral [aikosa'hi dral; -'hed-]ikosaedrisk, 20fladet.
icosahedron [aikosa'hi'drdn; -'bed-] Ikosaeder n.
icteric [ik'terik] path ikteri(sti)sk, gulsottig; - disease
Gulsot c. icteric s Middel n mod Gulsot. icterus
['iktaras] path Gulsot c [jaundice].
ictus ['iktas] egl Slag n; gr Betoning c, Eftertryk n,
Versakcent, ictus metricus c.
icy ['aisi] Is-; iset; ogs. fig iskold, isnende [chilling];
- was the deportment with which Philip received
these demonstrations of affection.
I'd [aid] v jeg vilde [I would]; jeg havde [I had].
Ida faido] Ida c; Ida n.
idad [i'dad] int prov & amr sandelig! minsanten !
Idaean [ai'di'an] idaisk, idaeisk, fra Ida; - mother o-
Cybele.
Idaho ['aideho"] Idaho n, en af de forenede nord-
amerikanske Stater.
Idalia [al'deUjo] s. Idalian [-jan] idalisk.
Iddesleigh ['idzli, lokalt 'idgli] s.
ide [aid] Jf Emde, *Id, I(d)mort c: Cyprinus idus.
idea [ai'dia] Idee, Forestilling, Tanke c, Begreb n.
Se cross, faint, occur ! the - (of such a thing) ! tsenk
(bare) ! ; nej paa det Lav ! ogs.* det var da ogsaa en
Idee! hvad faldcr dig ind? nu bar jeg h0rt det med!
F* ogs. var det ligt sig? the _ of [Tanken om] death;
the - of him coming to [fman) tsenke sig, at ban skulde
komme og] interfere! the general _ ^ Suppositionen,
v. Feltman0vre, <fcc; it was a good _ of yours [en god
Idee af Dem] to come here; conceive the ~ of [Ideen
til] a work; what is the ~ of...? hvad er Tanken med
(...med at)...? give her a high ~ of, h0je Tanker om . . .;
1 have no ~ det har jeg ingen Idee om; he has no
more ~ of [ikke mere Id6e om] music than a crow;
Turks have no ~ of travelling for amusement, for-
staar ikke (el. kan ikke taenke sig), at man kan rejse
f. sin Forn0jelse; he has a great or high , of [h0je
Tanker (el en h0j Mening) om] his own abilities; you
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hot; [&•] foil; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
ide
481
Idw
haven't an _ [ingen Idee om] how he took on; an ~
strikes me jeg faar en Tanke, en Idee; you talk
vaguely in the ~ of [i den Tanke at skulle] getting
through our interview without . . .; in the ~ that . . .;
of one ~ ensidig a; under the - of more easily finding
[i den Tanke lettere at skulle flnde] shelter among . . .
ideal [ai'dialj a ideal, ideal [ai'dial] s Ideal n [beau-
ideal], idealess [ai'diales] idee!0s; is. ideeforladt.
idealism [ai'dializm] Idealisme c. idealist [ai'dialist]
Idealist c. idealistic [aidia'listik] idealistlsk. ideality
[aidi'aliti] Idealitet c. idealization [aidialai'ze'/an]
Idealisering c. idealize [ai'dialaiz] vt idealisere, gere
(. . . fremstille som) fuldkommen, adle; vi danne sig
Ideer; - real life, ideally [ai'diali] ad idealt; i Tanken.
idealoirue [ai'dialag] Ideolog, Teoretiker c. ideation
[aidi'eijeu] Taankeevne c. ideational [aidi'e^nal]
Tanke-, tankemsessig, aandelig; certain sensational or
~ stimuli.
identic(al) [ai'dentik(l)] selvsamme, samme; enstydig;
enslydende, med (el. af) samme Ordlyd [verbally ~J;
sammenfaldende, identisk ; the same identical person
mho . . .; make an identical proposition, identically
ad identisk. identification [ai'dentifi'keijen] Identifika-
tion, (Begrebers) Sammensmeltning til et og det
samme; is. jur Genkendelse c; is lodged with the gate-
keeper for -, beror hos Brandvagten t. Genkendelse.
identify [ai'dentifai] vt identificere, g0re til et [med
with], lade falde sammen; bestemme (el. fastslaa) Iden-
titeten af; is. jur kende, genkende, F* ogs. drage
Kjendsel paa; every precaution is taken to ~ the
interests of the people and of the rulers; „ [ogs.
kendes ved] stolen property; senator M, who has been
identified with [knyttet til] public life in this country
for half a century; his name is identified with ... til
bans Navn knytter sig . . .; she is identified with the
business hun er blevet t. et med Virksombeden.
identify vi blive (til) et, blive identisk(e) [med with}.
identiscope [ai'dentiskoup] Portrset (el. Fotografl) n i
Legemssterrelse c. identity [ai'dentiti] Ideutitet, Sam-
menfalden, Enhed; ens Lydelse c [verbal .] ; the
Anglo-Israel Identity Society, som bar t. Formaal at
opsage Beviser for den britiske Nations Identitet m.
de ti forsvundne Israels Stammer. Jvf Max O'Rell,
John Bull! he carefully avoided disclosing his ~, ogs.
hvem ban (egentlig) var ; establish the ~ of the stolen
goods bevise, at dette er de stjaalne Sager; know his -
vide hvem ban (egentlig) er; prove his ~, is. legftimere
sig; in indissoluble ~ i u(op)10selig Enhed; a mistake
of ~ en Forveksling.i
ideographic [(a)idio'graflk] ideograflsk, 'som h0rer t.
Begrebsskrift. Ideography [(a)idi'agrafi] Ideografi, Be-
grebsskrift c. ideologist [(a)idi'aladsist] Ideolog c.
ideology [-dgi] Ideologi, Metafysik, objektiv Logik, Be-
grebslsere c.
Ides [aidz] Idus c, i romersk Kalender; beware of
the ~ of March! vogt dig f. den 15de Marts!
idiocy ['idjasi] Idioti, Fjantethed c. idioelectrio [idjo-
i'lektrik] idiolektrisk, i sig selv elektrisk. idiom ['idjam]
Idiotisme, ejendommelig Vending c, *undert. M*al-
merke n; Sprogs Aand; Dialekt c, Idiom n, *ogs. Maal-
gren c. Idiomatic [idjo'matik] idiomatisk. Jvf anidio-
matical! an - phrase, idiomorphlc [idjo'ma-afik]
idiomorf, ejendommelig formet. idiopathic [idjo'pa}>ik]
idiopatisk. idiosyncrasy [idjo'sirjkrasi] Idiosynkrasi,
sseregen Beskaffenhed, Ejendommelighed c; the _ of
the body, idiosyncratic [idjosin'kratik] idiosynkratisk.
idiot ['idjat] Idiot, Fjante c, F Fjols n (*Tomsiog c);
~ fringe F Pandehaar n [bang, bangs], idiotcy
djatsi] \ Idioti c [idiocy], idiotic [idi'atik] idiotisk,
fjantet. idioticon [idi'atikan, -'out-] Idiotikon n, Dia-
lektordbog c. idiotism ['idjatizm] Idioti [idiocy]; Idio-
tisme c. idiotize ['idjataiz] vt idiotisere.
idle ['aidl] a unyttig, 0rkesl0s; ledig, om Person, om
Tid; doven, lad; ubeskseftiget, 0rkesl0s, hst id!0s; his
~ bat bans ubrugte Boldtrse, bans Boldtrse som hang
ledigt; an ~ head is the devil's workshop Lediggang
er Roden t. alt ondt; Idle Lake «Trsegevaud», hvorpaa
Fsedria eller Wantonness krydsede m. sin Goudol.
Spenser, Faery Queen II; ~ talk torn (el. 10s)
Snak; Tom (or Thomas) Idle Ladhans, Doveulars c;
be ~, om Person: vsere (el. gaa . . .) ledig, p* ogs.
skofte; dovne, *dovne sig; how it may be in the
remote future it is ~ to guess, er det 0rkesl0st at gsette
paa, at ville gsette; it is ~ your firing, 0rkesl0st (el.
forgaeves, *ogs. faafaengt), at du skyder; sit -, ogs.
laegge Hsenderne i Sk0det,' *undert. sidde syssel!0s.
idle vi f vaare (el. gaa) ledig; dovne, *dovne sig.
Endnu brugeligt i Prses. Part. Se idling! stand idling
in the market staa ledig p. Torvet; be idling about
gaa og s!0se (ogs.* og drive), *ogs. gaa og slsenge. idle vt:
~ away drive bort (el. hen), spilde, borts!0se, om Tid;
-headed tomhovedet. idleness ['aidlnes] Unyttighed,
0rkesl0shed; Ledighed; Dovenskab, Ladbed; 0rkesl0s-
hed c; _ [Dovenskab] is the mother of all vice, idle-
pated ['aidlpeHid] tomhovedet. idler ['aidla] Ledig-
gaenger, Dagtyv; Driver, Flan0r c; the ~s & Snorke-
vagten, Borgerskabet. idlesse ['aidles] poet 0rkesl0shed
c, Otium n [idleness]; soothed thine - with inglorious
lays. Byron, Ch. Harold II. XCIV. idling ['aidliq] is.
Lediggang c, Driveri n; ~ habits Lediggang, 0rkesl0s-
hed c, Driveri n, *ogs. Slsengevane c, Slsengerliv n; -
time Tid t. at gaa og drive (*ogs. slaenge); there was
no _ time for a pony rider on duty. Idly ['aidli] ad
is. 0rkesl0st; forgseves; dovent; sk0des!0st; the sails
were ~ flapping against the mast Sejlene hang ganske
slappe; look ~ on staa som ledig Tilskuer, kun se
til; talk ~ fare m. 10s Snak; lade Mnnden 10be, tale
rent ud i Luften.
I d'n know [aidn'no"] p jeg ved ikke // do not
know].
Idol ['aidl] Afgudsbillede, Gudebillede n, ogs. fig
Afgud c ; the soldier's god and the people's ~; ~ wor-
ship Afgudsdyrkelse c, Afguderi n. idolater [ai'dalata]
Afgudsdyrker; Forguder, Tilbeder, Beundrer c; an ~
of the ancients; from the hard barren standing
ground of the fact ~, what a strange sight! idolatrize
[ai'dalatraiz] vi drive Afguderi; vt drive Afguderi med;
fig ogs. g0re til sin(e) Afgudfer), forgude. idolatrous
[ai'dalatras] afgudisk; _ worship; an ~ veneration for
antiquity, idolatrously ad afgudisk, som en Afgud,
som Afguder. idolize ['aidolaiz] v. Se idolatrise! ~
the sacred bull, gold, wealth; - [forgude] children, a
hero, a magistrate, idolizer ['aidolaiza] s. Se idolater!
idolum [ai'doutem] Forestilling c, isaer falsk. PI
idola [-18]. Jvf eidolon!
idoneous [ai'dounjas] bekvem, passende, skikket.
Coleridge : the . vehicle of abuse against the establish-
ment.
Idra ['aidra] Hydra n <fe c, en af de grseske 0er i
Arkipelagus; -'* isle. Byron, The Corsair III.
Idria ['idria] s. idrialine ['idridliu] Idrialin n, et vist
harpiksagtigt Stof. Idris ['idris].
Idumaeus [(a)idju'mi-3s] s.
Idwal ['idwal]. Is. et Digt af Peter Bailey.
bate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [Q] the;
thin; [/] she; [g] measure; [n] *ing; [a, a, e] osv. vaklende med [e],
31
idy
482
ilk
idyl(l) ['aidil] Idyl c, Hyrdedigt n. Idyllic [ai'dilik]
I«rne [ai'a'ni] t Irland n.
ier-oe ['iarouj sc Barnebarnsbarn n. Burns.
If [if] cj hvis, dersom; i indirekt Sp0rgsmaal : om;
indr0mmende: omend, skent. Se any, anything!
• he dies [om ban saa skal d0] for it; as _ som, som
TO; make as ~ lade som (dm) . . .; _ but naar blot,
y • s blot, hvis ktm; . not, ogs. i modsat Fald, ellers;
. so i saa (el. i bekrseftende) Fald; - only because om
ikke f. andet, saa fordi . . . ; Oh, ~ I were but (or only)
twenty! ogs. den som var tyve Aar! it wouldn't be
well, ~ he had not, were not, is. det var rkke godt (el.
vel), ellers; casting a critical, _ [om end, sk0nt] loving,
eye over Rhoda; , fairly paid mod (el. for) rimelig
Betaling; ~ anything nsermest, snarest, *dgs. heist;
she's fifty ~ she's a day, f saavist som hun er en
Dag gammel; ~ I were you hvis jeg var (el. var jeg) i
Deres Sted, var jeg som Dem . . . ; - plagiarism there
be hvis der ellers (el. i det hele, overhovedet, da) fore-
ligger et Plagiat; - so be that ... is. p hvis, dersom.
if s hvis, dersom n; without .s or ands uden Omsveb
el. Omstaendigheder, sans phrase, *ogs. uden noget
•hvis dette og dersom hint».
ifags [i'fagz] int p min Tro! 1'falth [i'feib] t min
Tro! Shakesp. ifakins [i'feUdnz] int p D0d og Pine!
Hilleded! Donnerwetter ! Ifecks [i'feks] int. Se ifags!
ifreet, Ifrlt ['ifri(')t, i'fritj (ond) Daemon, Djaevel c
[afreet, ufreetj.
Igerna [i'ga-na, i'dga na], Igerne [i'ga'n, i'dga'n]
Igerna c, Kong Arturs Moder v. Uther.
Igloo f'iglu] (eskimoisk Sne)hytte c.
Ignaro [ig'na ron, -'nse 9rou] Ignaro, Orgoglios Pleje-
fader, i Spensers Faery Queen (bJc. I). "Whatever
question Arthur asked, the old dotard answered 'He
could not tell'".
Ignatius [ig'neij(j)as] s.
igneous ['ignias] lid-, af lid, ildagtig; geol vulkansk,
af vulkansk Oprindelse; an _ appearance; ~ particles;
_ rocks; of ~ [vxilkansk] origin. Ignes ['igni'z]. PI af
ignis, ignescent [ig'nesant] ildgivende, gnistgivende.
igniferous [ig'nifaras] \ ildfrembringende. igniflnous
[ig'nifluas] ildflydende. Aim. molten, ignis ['ignis]
lid c; - fatuus [Tatjuas] Lygtemaud c, *ogs. Blaalys,
undert. Varlys n. I pi ignes fatui [ i'z -ai]. Ignite
[Jg'nait] vt antaende, taende, bringe til at feenge, faa til
at tsende, saette i Brand; ~d, ogs. g!0dende, gloende;
~d brandy Brulot c; ~d charcoal; ~d cinders g!0dende
(el. gloende) Aske c. ignite vi fsenge, t8ende(s), komme
i Brand ; _ spontaneously komme i Brand af sig selv,
fatte lid v. Selvantsendelse. ignitible [ig'naittbl] an-
taendelig, teendbar, faengbar. ignition [ig'ni/an] An-
taendelse, Taending; Braenden, Brand; G10den c. ignitor
[ig'naita] is. Tsendapparat n; Taendpatron c. ignlr-
omons [ig'nivomas] ildspyende, ildsprudende ; - moun-
tains.
ignoble [ig'no«bl] uaedel, lav.
ignominious [igno'minjas] skaeudig, skammelig; for-
smsedelig, sksendselsfuld, vanserende, foragtelig. igno-
minioiisly ad is med Sksendsel, med Skam. ignominy
[ig'namini] Forsmaedelse, Skam, Skaendsel, Vansere c.
ignoramus [igno're'mas] jur «vi vide ikke», vi afviser
Klagen (som ugrundet f- Nil: not found) Som s Igno-
rant, uvidende Person c. Jvf Note til bittl ~ juries Ju-
ryer sora nsegter at dekretere Tiltale. Macau lay, Crit.
Hist. Ess. I 189 T. Ignorance ['ignarans] Uvidenhed c
[om of; i of, on}. Jvf affect, Adj. blank! from sheer
[ren, den rene] _. ignorant ['ignarant] uvidende [om
of; i (on the subject) of, undert. on]. Jvf excuse! .
(on the subject) of Greek; grossly „ of the subjects
which they had previously been examined upon; , of
(the ways of) the world ukendt m. Verden; those - of
the language, is. de der ikke kan Sproget. Ignorant-
lues [igna'rantinz] pi rel Ignorantbredre, Ignorantiner.
ignorantly ['ignarantli] ad uvideude; uafvidende, uden
at vide det; whom therefore ye . worship [dyrker
uden at kende ham], him declare I unto you. Ap.
Gern. XVII. 23. ignore [ig'nd^] vt vaere uvidende om,
ikke keude til; ikke agte paa, ignorere, ssette ud (el.
lade ude) af Betragtning, overse, ikke tsenke paa; ikke
sp0rge efter; „ a bill, om Storjury: afvise en Klage
[throw out a bill]. Jvf ignoramus & Note t. bill ! Crom-
well ~d [kendte ikke til] drinking and gambling,
yet...
Igrayne [i'greto] s. Se Igerna!
iguana [i'gwana] zooLeguanc: Hypsilophus. iguan>
odon [i'gwanodan] (fossilt) Sumpfirben n.
Hiram [i'ra'm] (Mahomedaners) Pilegrimsdragt, Bods-
dragt c.
ijjit ['idgit] P Idiot c [idiot].
Ik(e) [aik] p Isak. Jvf Ikey!
Ikenild [?]; . street, en af de fire romerske Veje i
England [IcknieldJ. Jvf Erminage, Fosse, Watling!
Ikey ['aikl]. Egl Isak; si J0de, Haeler c [Jew fence].
Ham ['ailem] Ham n, i Staffordshire; we viewed a
remarkable natural curiosity at ~. Boswells Johnson
XXXIV.
Ilbert ['ilbatj; the . Bill, som gik ud p. at g0re de
lavere Domstole i Indien tilgaengelige f. Indf0dte.
Ilchan ['ilka n] II kan, en Tatar fyrste. Ilchanic [il-
'kanik] ilkan(i)sk; the - tables de ilkanske (Stjerne-)
kataloger ast.
IlchestfT [Mltjtste] s.
lie [ail] arch t Gang, F10j c, Skib n [aisle, LJ. He
[ail] agr t Aks n [ear of corn]. Ainsworth. lie [ail] p
& amr Olle, ogs.* Olie c [oil]; the nine ~s p Seneolie1
c: en Blanding af fede og flygtige Olier, brugt mod
St0d, Forvridninger, Ac; strike - flnde (el. trseffe paa)
Olie, v. Boring amr; fig g0re et ekstra Kup, skyde
Papeg0jen, *ogs. gj0re en rigtig Kugle, et godt Varp,
et Storvarp.
ileac I'ilirtkj a. Se iliac!
ilco-ca-cal [ilio'si kl] ileoctekal, som h0rer til Krum-
og Blindtarm; the ~ valve Ileocsekalklappen.
Ilerda [i'lo'da] s.
ilenm ['iliam] anat ogs. Krumtarm, Mellemtarm c.
ileus f'ilias] path Ileus, is. Miserere, Tarmslyng n,
Tarmgigt c.
ilex ['aileks] $ Kristtorn c. Jvf tticis!
Ilfracombe ['ilfraku'm] s.
iliac ['ilidk] anat & path iliisk; the . artery Bsskken-
pulsaaren; the ~ passion Tarmslyng &c [ileus],
Iliad ['ilidd] s: the . Ilias c, Iliaden; an _ of ills or
woes en Ilias malorum, et langt Lidelsesregister.
llicis ['ilisis]. Genitiv af ilex Kristtorn. Jvf coccus!
Illon ['ilian], Ilium ['iliam] Ilium, Troja n. Ilium
['iliam] anat Hoftebenets Overside c.
ilk [ilk] sc samme [the same]; hver, enhver [each].
1 Maerk, at G. Arends' Synonymen-Lexikon (Leipzig
1891) blandt de mange Folkenavne paa Seifenspiritus
(der almindelig leveres som «Seneolie») har Gliederol
og Neunerlei.
[a- i- u-] osv. lar?e som i far, feel, fool;
Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [Q-] hurt; [aj inner;
Jvf ilka! of that _ af samme: m. samme Navn i
Titelen, fra Godset af samme NHVII; fig af samme Sort,
af samme Klasse; Grant of that - [Grant of Grant];
all of that .. ilka ['ilka] sc hver, enhver [each].
HI [ail] v jeg skal [I shall]; jeg vil // will],
ill [il] a daarlig, slet; ond, slet; daarlig, syg; she's
as ~ as a witch f hun gsettede (. . . spaaede) rigtig;
hun bar en fin Naese; at length he became very ., blev
ban betsenkelig syg; fall _ falde i en Sygdom; blive syg
[af Sorg of grief] ; it is not worthy of us to say any _
[noget ondt] of her; speak ~ [ilde, ondt] of her; be
taken ~ blive syg; faa F0dselsveer, *ogs. faa Barselondt;
take . blive daarlig (F* ogs. klein). Se ill Adv! for-
give me for the _ [det onde] I have~done you! ill [il]
ad ilde, daarlig, slet. Jvf s ease! conduct herself ~
op fore sig slet (hst ilde); take it ~ tage det ilde op;
take it . from him tage ham det ilde op. ill s Onde
n; Ulykke, Lidelse c, pi ogs Genvordigheder; brooding
over all the ,sof life, Livets Genvordigheder; ..advised
mindre velbetsenkt ; uklog, ubetsenksom ; — affected
ildesindet, mindre velsindet.
illation [i'lei/an]- F01geslutning, Slutning c. illative
[i'le'tiv] Slutnings-, slutningsvis; sluttende; s sluttende
Ord n.
'ill|blood ['il'blAd] ondt Blod; Nag n. Jvf vt breed!
..boding ilde-varslende, -spaaende, uheldvarslende;
bred uopdragen; taktles, uforstandig; ..conditioned
daarlig(ere), mindre god, af daarlig (el. mindre god)
Beskaffenhed ; sygelig, abnorm; to be sure, the one .
[ubehagelige] member of the community grumbled out
st about "soft sawder . . ."; the ~ [ubehagelige] indi-
viduals made twice as much noise and stir as their
more amiable mates; — considered uovervejet, mindre
velbetsenkt, ubetsenksom; ..days onde (el. Tyge Brahes)
Dage; cross out my ~, that I may neither bargain,
nor trust upon them. B. Jon son, The Alchemist I.
3. 195. T.; ..disposed vrangvillig, uvillig; utilb0jelig;
doing som handler ilde el. uret, Uret begaaende; s
daarlig Fserd c; pi Forseelser, Forsyndelser, Ugerninger,
*ogs. Ustykker.
illegal [I'll gal] ulovlig, lovstridig, retsstridig, ulov-
medholdelig, jur ogs. ulovskikket. illegality [ili'galiti]
Ulovlighed, Lovstridighed c, Ac. illegalize [i'li galaiz]
vt gore (el. erklsere for) ulovlig, &c. illegally [i'lrgali]
ad ulovlig, lovstridig, &c; a man ~ imprisoned.
illegibility [iledgi'biliti] Ulseselighed c. illegible
[i'ledgtbl] ulseselig. Jvf unreadable! an . manuscript.
illegibly ad ulseselig; a letter written ..
illegitimacy [ili'dgitiraasi] Urigtighed, Uretmaessighed;
Usegthed; usegte F0dsel c; a considerable amount of
_, af usegte F0dsler. illegitimate [ili'dgitimet] urigtig,
uretmsessig; usegte [Son son; Datter daughter]; urigtig,
nberettiget [Slutning inference] ; uhjemlet [Ord word].
illegitimate [ili'dgitimeH] vt g0re (el. erklsere, erklsere
for) usegte. illegitimately [-metli] ad is. uretmsessig,
uden Berettigelse. illegitimation [ili'dgiti'me'/en] Usegt-
hed serklsering; Uaegthed c; Gardner had performed
his promise of getting her . taken off. illegitimatixe
[ili'dgitimetaiz] vt g0re (el. erklaere, erklsere for) usegte.
iller ['ila] p & i Barnespr: Vserre; sygere [worse];
it is much ~ to try and make him stir, unless . . . R.
Kipling, Wee Willie Winkie & other St.; wasn't I
very ill? — Tiler than I liked. R. Kipling, The
Story of the Gadbys.
iil|fat*d ['il'fe'tid] ulykkelig; fatal, ulyksalig; in an
- moment i en ulykkelig Stund; ..-faroured, — fea-
tnred grim (*styg), alt andet end kon (*vakker); __found
<£, slet forsynet, daarlig (ud)rustet; — gotten uretmaessig,
m. Uret erhvervet [Vinding gains]; ..grace Uvillighed,
Modstrseben c, p sure Miner pi [bad grace]; do a
thing with an ~ gore nt modstrsebende, ugerue,
trevent; . .health daarlig Helbred, Sygelighed c; on the
ground of ..
illiberal [i'libarel] karrig; snseversindet, smaalig, *ogs.
smaaskaaren ; a \ thrifty and . hand. illiberality
[ilibs'raliti] Karrighed; Snseverhjertethed c, Snseversind
n, Smaalighed, *ogs. Smaaskaarenhed c. illiberalize
[i'libarslaiz] vt gore karrig; indsnsevre.
illicit [i'lisit] utilladt, utilladelig; ulovlig. Jvfl.D.B.
& gonivah! . gain, trade, traffic; an ~ still et Smug-
brsenderi. illicit s «Ulovlig» c: Diamanthandler som
forser sig mod de strenge Bestemmelser f. Diamant-
handelen; Kimberley is quite a colony of convicted ~s.
Se Chambers's J. 1886. 823 1. illicitly [-11] ad is. ulovlig,
lovstridig. illicitness [-nes] Utilladelighed, Ulovlighed,
Lovstridighed c.
illimitable [i'limitabl] ubegrsenset, grsetiselos; the
baronet was none of your _ correspondents, var ikke
(en) af disse Brevskrivere som aldrig holder op.
illinition [ili'nijan] Paasmoring; cone (paalagt, paa-
fort) Smorelse c.
Illinois [ili'noi, -'noiz] s. Illinoisan [ili'noi(z)8n] a
illinoisk; s Illinoiser, Beboer af Illinois.
illiqnation [ili'kwe^an] Sammensmeltning c.
illision [i'ligen] Sammenstod n.
illiteracy [i'litaresi] Ulserthed; is. Ulsesekyndighed;
Uvidenhed, Vankundighed [ignorance]; Bommert c. il-
literal [-ral] ikke bogstavelig, fri. illiterate [-ret] ulsert,
ulserd; is. ulsesekyndig ; uvidende, vankundig; . man,
nation, tribe.
illjjudged is. ilde overlagt, uoverlagt, ubetaenksom;
from a feeling that such an outburst would be -;
..kept daarlig(t) holdt (*ogs. stelt), usoigneret, *ogs.
ustelt, uplejet; _ gardens; . hands; ..looking som ser
ilde (fig ogs. betaenkelig; mistsenkelig) ud; sygelig ud-
seende, af sygeligt Udseende; grim, ogs.* styg [ill-
favouredj; luck Ulykke c, Uheld n; bring ~ bringe
Ulykke; as _ would have it ulykkeligvis, uheldigvis,
til (al) Ulykke ; have the ~ to have det Uheld (*ogs.
komme i Skade f.) at . . . ; John narrated his ~, sit
Uheld ; a bringer of ~ en Ulykkesfugl ; 7 have had
a run of ~ ever since jeg bar siden stadig vseret for-
fulgt af Ulykken; -.mannered udannet, uopdragen,
ubeleven, ufin, usleben; nature Knarvornhed c, ogs.*
ondt Sind n, *Grsettenhed ; Ondskab, *ogs. Styghed
c; natured knarvorn, ogs* ond (p* vond), *grsetten;
ondskabsfuld, F* infam [spiteful]; skadefro; this, of
course, was very wrong and ~ [ondskabsfuldt, stygt]
of her.
illness ['ilnes] Sygdom c; Sygdomsforfald n. Se 2.
about, absence ! there was ~ [Sygdom] at home; escape
these ,es; he has had a long [langvarig] .; during
Mr. C's ..
illogical [i'ladgikl] ulogisk, tankestridig ; an . [ulo-
gisk] disputant; an . inference, illotjically ad ulogisk.
illogicalness [-nes] Ulogiskhed, Tankestridighed.Menings-
loshed c; the ~ of, ogs. det ulogiske i . . .
ill omened ['il'oumend] foretagen under ulykkelige
Varsler (el. under en ulykkelig Stjerne); ulykkelig;
regulated mindre godt reguleret; fig is. ensidig,
daarlig af balanceret ; regellos, uordentlig; an „ mind;
_ houses; — seasoned umoden; ubetimelig, utidig;
spoken grov (i Munden;, uvorn (i sin Mund); ~ of
ilde omtalt; — starred foretagen under en ulykkelig
[e'] hate; [o»] so; [ai] I; [au] on': [%] the; [|>] th\n; [J] she; fg] measure; frj] sinp; [a, a, e] osv. vaklende med [»J.
31*
ill
484
imb
Stjerne, af Ulykken forfulgt, ulykkelig; ..temper ondt
Sind (*ogs. Lynne); ondt Lune n, Knarvornhed (*Graet-
tenhed) c; —timed utidig, ubetimelig, (som kommer)
ubelejlig, mindre vel anbragt, malplaceret ; — treat
mishandle; ilde medfare, f* ogs. skamrakke; ..treat-
ment Mishandling; ilde Medfart c; —turn amr ond-
skabsfuld (el. slem) Streg c, *ogs. Peg n; lille (*liden)
Attake c, *ogs. lidet Rid n, af Sygdom.
illude [i'l(j)u'd] vt git skuffe, fere bag Lyset, holde
for Nar.
illume [i'l(j)u-ni] vt hst oplyse, belyse; fig belyse, op-
klare, kaste Lys over, illuminant [i'l(j)u-minant] Be-
1 ysningsmiddel n. Illuminate [-neit] vt oplyse; fig op-
lyse [ham om Faren him as to the danger]; belyse;
illuminere [en Bog, en Side a book, a page] ; illu-
minating arc & Lysvinkel c, gas Belysuingsgas, Lys-
gas, oil Lysolie, power Lysevne, Lysstyrke c; the -d
[den (af Aanden) oplyste] Cobbler, who dubbed himself
Reverend, as Napoleon crowned himself Emperor.
Thack., Van. F. Illurainati [ilflJu'ini'iieHai] pi Illu-
minater, is. tyske Fritaenkere i Slutningen af 18 Aarh.
illumination [ilGJu-mi'ueiJan] Belysniug; Oplysning;
Illumination; Glans c, Lys n; inspired by prophetic ..
illuminative [i'l(j)u-minativ, -neHiv] belyseade; op-
lysende. illuminator [i'l(j)u miners] Belyser; Oplyser;
Illummat0r c; Belysningsmiddel n [illuminant]. illu-
mine [i'l(j)irmin] vt hst. Se illume & illuminate!
Illumine [il(j)irmi'ni-] Illuminat c; he was an ~, and
carried on an intercourse with the invisible world.
Scott, Antiq. XIII. 120.
illupi(e) ['ilupi]; - tree % langbladet Sm0rtrae, Illipe-
trae: Bassia longifolia.
ill|usage ['il'jttzldsl Mishandling c; ..use ['il'ju z]^
mishandle; - her.'
Illusion [i'UjJu'gan] "Blsendvserk n, Illusion; Illusion c,
Selvbedrag; Fantasi foster; chaugeant Stof n. Jvf delu-
sion! it is a splendid ., is. det er yderst skuffende
gjort, det virker yderst illuderende; create an ~ skabe
en Illusion, illudere abs; he cherished no ~s about
(or was under no -as to) ... han gjorde sig ingen Illu-
sioner om (el. med Heasyn til) . . . Illusionist [-1st]
Illusionskuastner, Magiker c; _ and antispiritualist.
illusive [i'l(j)u-siv] illuderende, skufifende. illusory
[i'l(j)u-s9ri; \ -zari] illusorisk, skuffende, falsk, be-
dragelig, indbildt.
illustrate ['ilastrett, i'lAstreH] vt oplyse, belyse; fig
oplyse, illustrere, m. Eksempler &c; skildre; illustrere,
ledsage m. Tegninger; g0re b >r0mt, kaste Glans over; _
a book or manuscript; ~ a nation, in illustrating them-
selves, illustration [ila'strel/an] Oplysning, Belysniug;
Illustration c; (oplysende) Eksempel n, oplysende Sam-
menligning c; by way of ~ til Belysniug, som en Illu-
stration; in - of this fact t. Belysning heraf; in - of
his meaning f. at forklare (el. tydeliggore) sin Meniug.
illustrative [i'Ustrativ] oplysende [herfor of this]; som
belyser, som skildrer [bans Faerd of his conduct]. Il-
lustrator ['ilastre'ta, i'Ustrata] Oplyser; Illustrator,
Tegner; Skildrer c. illustre [I'Usta] vt pryde; both titles
still . the peerage. The Navy & Army III. 1897 9l.
illustrious [i'Ustrias] h0j, ophejet, fremrageude; fornem,
hajfornom; berammelig [Geraing deed}; ber0mt; his _
[h0je] patient; the - traveller, visitor; the . visitors,
ogs. de h0je Herskaber.
llllwill ['il'wil] Uvilje c; Uvenskab; staerkere: Fjend-
skab (*Fiendskab), fjendtligt (*flendtligt) Forhold n.
Jvf Pronomen mine! between those an ~ soon arose;
bear him no ~ ikke naere (nogen) Uvilje mod ham;
pretend - to; — wisher Uven, Fjende (*Fiende) c.
illy ['illi] ad prov & amr slet, ilde [ill, badly].
Illyria [i'liria] Illyrien n. Illyrian [i'lirian] illyrisk;
s Illyrier, f Illyrierinde c; Illyrisk n. Illyrieum [i'liri-
kam] s.
Ilyssus [(a)i'lisas] Ilissos, (nu:) Ilisso c, en lille
(*liden) Flod, der 10ber gennena At6u.
llmen ['ilman, il'men] Ilmen w, en Gren af Ural-
bjaergene; Ilmen c, en S0 v. Novgorod, ilmenite ['il-
manait] min Iltnenit c.
Ilminster i'ihninst. v s.
Ilus ['alias] s. Jvf Eyelash!
im [im]. En Forstavelse. Jvf ogs. em-!
I'm [aim] v F Jeg er // am].
Image ['imidg] Billede, hst Billed n. Jvf carry out!
she sat an . of [som et Billede p.] despair; was
created (or made) after the . and likeness of God
blev skabt i Guds Billede og efter hans Lignelse;
created (or made) after (or in) the _ of God; - breaker
Billedstormer c, . worship Billeddyrkelse [iconolatry].
Image ['imidg] vt afbilde; afspejle [aim. mirror]; fore-
stille sig [imagine]; mountains ~d in the peaceful
lake; ~ back afspejle, genspejle. imagery ['imidgri]
Billeder pi; Billed-Pragt, -Rigdom c [splendid .]; T
wish there may be in this poem any instance of good
-. imaginable [i'madginabl] taenkelig; optseukelig; the
loveliest evening . den dejligst taenkelige Aften, dea
dejligste Aften man kan (. . : kuude) tsenke sig; all
means . alle optaenkelige Midler, ethvert optaenkeligt
Middel. imaginary [i'mMsinari] indbildt; taenkt;
fingeret; 'mat imaginaer; speeches made on _ [taenkte,
flngerede] occasions, imaginary s mat imaginaer (St0r-
relse) c. imagination [imadgi'ne'/an] Indbildningskraft,
Fantasi c. Se body forth! have an . have Fantasi;
give a description from ~, efter Fautasien; in ~ i Fan-
tasien; but she is not the Jeanne Dark of our ., den
Jeanne Dark vi har (. . . havde) forestillet os ; with a
slight effort of ~, is. med en Stnule Fantasi. imagin-
ative [i1 marine1 tiv, -nativ] Fantasi-, paa Fantasien
(el. Indbildningskraften) beroende; fantasirig; opflnd-
som; - lucubration Fantasifoster n; an -picture (of
the scene) et Fantasibillede (af det hele Optrin). imagin-
ativeness [i'madgine'tivnes] is. Fantasirigdom ; Opflnd-
somhed c. imagine [i'madgin] vt forestille (el. taenke)
sig [ogs. _ to himself]; iudbilde sig; optaenke, udtaenke,
*ogs. opfantasere. Se Adv. just! you wouldn't ~ [kan
ikke taenke dig] how much recreation I derive from it I
imaginer [i'madgina] Udtaenker; Opflnder, Ophavsmand
c, Ophavn, cont Fader c. imagining [-nin] Forestilling;
Fantasi, Indbildning, Idee c; wild ~s vilde Fantasier,
Fautasterier, forfl0jne Ideer; but she did not seem in
any way to realise the Nora of our ~s, den Nora vi
havde forestillet os. imago [i'me'go11] egl Billede; ent
fuldkomuaent (el. fuldstaendig udviklet) Insekt n.
Imam [i'ma'm], Iman [i'ma n] (mahomedansk; Praest;
Fyrste c; the Imaum of Muscat.
imaret ['imaret, i'ma'ret] Hospitium, Herberge n, for
mahomedanske Pil(e)grimme.
Imaum [i'ma m]. Se Imam!
Imaus [i'me'as] poet Himalaya n.
imbecile ['imbisi( )1; \ iin'besil] a &, s aandss!0v,
slev, aandssvag, (som s is.) Idiot c; asylum for -s
Idiotanstalt c. imbecility [iinbi'siliti] (Aands)sl0vhed,
Aandssvaghed, Idioti c.
imbed [im'bed] vt lejre, uedlejre «fec [bed, embed]
-ded [ogs. indsaeuket] in the substratum.
[a- i' ir] osv. lange som i far. feel fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [Q-] hurt; [a] inner;
imb
485
imm
imber ['imba] ^ Halsbaands-, Is-, Storlom, (isl.) Im-
bcr, Himbrim c: Colymbus glacialis [ember-goose].
imbibe [im'baib] vt inddrikke, drikke; suge (el.
traekke) til sig; F tage t. Indtsegt, *ogs. drikke; fig ind-
suge; a porous "body ~s a fluid; a sponge -s moisture;
~ errors, a passion for drinking, principles, imbibition
[imbi'bijan] git Inddrikning; Indsugning c.
• imbitter [im'bita] vt forbitre. Se embitter!
Imbosk [im'bask] vt fjsele, d01ge. Milton ; vi skjule
sig; ligge i Baghold [lie in ambush].
imbrangle [im'brarjgl] vt t forvikle, spege (*floke),
*ogs. kaste om hinanden. Butler t 1680.
{inbreathe [im'bri'S] vt indaande [inhale]; inspirere
[inspire].
imbricate(d) ['imbriket, -kestid] indhul; is. taglagt,
over hverandre liggende: som Tagsten eller Fiskesksel
[overlapping], imbrication [imbri'ke'/an] Indhulhed;
Taglagthed fan overlapping of the edges]; indviklet
Bygning c.
imbroglio [im'brouljou] theat indviklet Knude, ind-
viklet Situation; fig ogs. Forvikling, p* ogs. Vase,
Floke c: wrestling to free itself from the baleful _.
Carlyle.
imbrown [im'braun] vt hst & poet brune [Ansigtet the
complexion, the features]; formerke; the mountain
mass by scorching skies .ed, Byron.
imbrue [im'bnr] vt vsede, dyppe; the stream with
blood of Scots ,d; envy, eldest-born of hell, ,d her
hands in blood.
imbriitf [im'bru t] vt nedvserdige, nedssette (t. Dyrs
Standpunkt), forraae, brutalisere. Milton; vi nedssettes,
forraaes. Milton.
imbue [im'bju-] vt farve (stserkt), imprsegnere, msette;
fig ogs. lade indsuge; indgive, bibringe [Ungdommen
gode Grundssetninger the minds of youth with good
principles]; ~d with, ogs. besjselet af; om det slette:
gennemsyrfct af, dybt hildet i [ariansk Vildfarelse the
Arian pravity}; a Chamber - d with a more Republican
spirit^.
instability [imita'biliti] Efterlignelighed ; F01gevaer-
dighed c. imitable ['imitabl] efterlignelig, felgevserdig;
_ characters, qualities, imitate ['imite't] vt efterligne:
efter-danne; -digte; -g0re; fig efterligne; the practice
should not be ~d dette b0r ikke efterlignes. imitation
[imi'tei/an] Efterliguiug : Efter-dannelse ; -digtning;
-g0relse; fig Efterligning ; Efterf01gelse c. Se vt hold
up! worthy of _ efterlignelsesveerdig; f01gevserdig; in ~
of i (el. til) Efterligning af, ligesom. imitation. Som
a: kunstig, usegte. Modsat: genuine; an . diamond.
imitatioiial [imi'teijanal] a som h0rer t. Efterligning,
Efterlignings-; _ propensities Hang t. at efterligne.
imitatire ['imiteHiv] efterlignende; efterlignet, efter
dannet, eftergjort; gr lydbetegnende ; man is an ~
being, painting an . art; ~ power(s) Efterlignelsesevne
c. drum is an ~ word; ~ of som efterligner, (som er)
dannet efter . . . imitatiyely [-li] ad is. ved Efterlig-
ning. imitator ['imiteHa] Efterligner c. imitatrix fimi-
'teHriks] Efterlignerske c.
imkoy ['imkoi?] v (De) burde ikke, «det er Skam».
Et H0flighedsndtryk i kantonsk Pidgin, idet man mod-
tager eller anmoder om en Tjeneste.
Imlac ['imlakj. En Person i Sam. Johnsons Roman
Rasselas, the - who had hastened from the country to
console a distressed mother. Bos well XXIX.
immaculable [i'makjulobl] ubesmittelig. immaculate
i'-let] ubesmittet, ren; _ conception ubesmittet Und-
fangelse.
immalleable [i'maljabl] usmedelig, *ogs. usmidbar.
immanency ['imanansi] philos Iboen. Immanens c.
immanent [-ant] iboende, immanent.
Immanuel [i'manjual] Immanuel, Emanuel, «Gud med
os», en Betegnelse f. Frelseren.
immaterial [ima'tiarial] umateriel, ulegemlig; uvsesent-
lig, uvigtig; it is wholly ~ whether he does so or not.
immaterialism [-izm] Immaterialisme c, La>rcn om at
aandelige Vsesener er eller kan vsere til. immaterialist
[-ist] Immaterialist c. immateriality [imatiari'aliti
Ulegemlighed; Stofleshed c. immaterialize [ima'tiaria-
laiz] vt g0re ulegemlig; -d [ulegemlige] spirits.
immature [ima'tjua] umoden [Frugt fruit}; f for-
hastet; f for tidlig [premature], immaturity [ima'tjua-
riti] Umodenhed c.
immeasurable [i'meg(a)r8bl] umaaltlig; umaadelig; of
depth ~. Milton, immeasurably ad is. umaadelig.
immediate [i'mi'dgit, -djet] a umiddelbar; rigsumid-
delbar; 0jeblikkelig, uopholdelig; nserforestaaende
[Vejrforandring change in the weather]; nsermest;
Immediate! Raster! _ cash or payment kontant Be-
taling c; the ~ [den <fee nsermeste] cause, future, object,
purpose; he is out of ~ danger, er fore!0big udenfor
Fare ; put it into ~ execution 1 straks bringe den i Ud
ferelse; to the . North of straks i Nord for; the ~ [det
I nseimest foreliggende] question; his - [nsermeste] su-
I periors; his ~ troubles, bl. a. de Bekymringer ban netop
! da havde. immediately [i'mi dgitli, -djetli] ad umid-
delbart; straks. Jvf 2. call! cj f straks; _ following,
j is. nsermestf01gfnde ; _ after [lige efter, *ogs. straks
over] Easter; ~ on his absence being observed straks
man opdager (el. straks efter at man bar opdaget) bans
Udebliven.
immemorial [imi'ma'rial] uuaindelig; according to
custom _ efter umindelige Tiders Seedvane; after the -
fashion of the East efter seldgammel 0sterlandsk Skik;
from (or since) time ~, from ~ time, p time ~ fra (el.
ij umindelig(e) Tid(er); time ~ the English have been
famous for making [vsere] the best friends in the
world, immemorially [imi'ma-riali] ad fra gammel Tid,
fra (el. i) umindelig(e) Tid(er).
immense [i'mensj umaadelig, uendelig, uhyre, uhyre
stor; i finere si : storartet, brillant; an ~ [brillant] affair;
_ crowds (of spectators) uoverskuelige Skarer (af Be-
tragtere); - distances; an ~ time som ad ogs. umaadelig
Isenge ; i det uendelige ; these hats will last an _ time.
immensely [-li]'ad umaadelig, uendelig; p svsert. Im-
mensity [i'mensiti] Uendelighed, umaadelig St0rrelse,
svser Udstrsekning c.
immeasurability [imen/ara'biliti] Umaalelighed c. 1m-
mensurable [i'men/orabl] umaalelig.
immerge [i(m)'ma-dg] vt (ned)dukke, (ned)saenke;
(ned)dyppe Aim. immerse; vi ast \ immergere, trsede
ind i et audet Himmellegemes Skygge. Immerse
[i'ma-s] vt (ned)dukke, (ned)saenke; fig fordybe, optage;
.d $ voksende belt under Vandet ; the ,d parts of a
ship's body or hull Underskibet ; -d in business som
gaar op i sine Forretninger ; (staerkt) optaget; Mr.
Sergeant Snubbin was once more deeply ~d in the
case before him; the ship must not be so far ~d in
water [trykkes saa dybt ned i Vandet, *maa ikke
1 Adj. immediate er ofte at gengive saaledes, ad-
verbialt Alaric promised to raise the siege on the _
payment of . . . Take ~ steps to ... An ~ stop ought to
be put to the correspondence. Send us ~ word if you
hear anything!
[e»] hate; [o««] so; [ai] /; [au] out; [8] the; [p] thin; [J] she; [g] measure; [rj] siwflr; [a, a, e] osv. vaklende med(0].
iinin
486
imp
nedlastes saa stserkt] that... immersion [i1 ma Jan]
Neddukniug, (Ned)saeukmng, (Ned,dypning; Synkning,
Synken; fig Fordybelse, Optagethed, Opgaaen [deep
engagedness]; ast Immersion, Forrn0rkelse c; & Dyb-
gaaende n, *ogs. Nedlastning c; the ~ of Achilles in
the Styx; an ~ in the affairs of life.
immethodical [imi'J>adikl] umetodisk, planlos.
immigrant [Emigrant] Indvandrer; (t. By, t. Sogn &c
og.s ) Indflytter c. immigrate ['imigre'tj vi indvandre;
indflytte. immigration [imi'gre'Jan] Indvandring; Ind-
fly tning c; the -s of Arabs into Europe.
imminence ['iminans] trueude Naerhed, overhsengende
Beskaffenhed ; f overhaeugende Fare c ; she did not
understand the ~ of the calamity, imminent 'iini-
nant] umiddelbart forestaaeude ; is truende naer, over-
haengende; the - danger from which Nelson had ex-
tricated himself; at (the) ~ risk of his life m. over-
hsengende Livsfare
inimiscibility [imisi'biliti] Ublandelighed c. im-
miscible [i'misibl] ublandelig, der ikke lader sig
blande.
immission i in, 'mi/an] Indkastelse; Indslipning; is.
Iiidspr0jtning c [injection], immit [i(m)'mit] vt ind-
kaste; indslippe; is. indsprajte [inject].
immitigable [i(m)'mitigabl] uformildelig ; uforsonlig;
the sly, dark, ~ foe.
immobility [imo'biliti] Ubevaegelighed c.
mmodcrate [i'mad(a)ret] overdreven [Fordring
demand; Brug use], urirnelig; staerk, voldsom [Liden-
skab passion] ; umaadeholden, umaadelig; ~ cares, grief ;
the distances he was required to clear in so short a
time mere ~, urimelige. immoderation [imada're'/an]
Overdrevenhed, Urimelighed; Voldsomhed, Umaadelig-
hed c.
immodest [i'madist] ubeskeden; us0mmelig, uanstaen-
dig, - behaviour, books, persons, pictures, words, im-
modesty [i'madisti] Ubeskedenhed ; Us0iumelighed,
Uanstaendighed c; a piece of ~ en Ubeskedenhed, &c.
immolate ['imoleH] vt ofre. Is. om levende Offer &
fig; the altar on which the small states shall be .d...
immolation [imo'leVan] Ofring; Opofrelse c; Offer n,
the - of Isaac.
immoral [i'maral] umoralsk; . conduct, is. Saedelig-
hedsforbrydelse c. immorality [imo'raliti] Umoralskhed,
Umoral c; the _ of det umoralske i . . .
immortal [i'ma'etal] a & s udedelig (c); _ flower
Gomfrene c. Gomphrena; the ~s. immortality [im&a-
•taliti] Udedelighed c; the - of the soul, of fame; he
spoke to me of you and your immortalities, Deres
udedelige Vaerker. immortalize [i'ma'atalaiz] vt g0re
ud0delig, forevige. immortelle [ima^'tel] $ Evigheds-
blomst c everlasting].
immovability [imu ve'bilitij Ubevaegelighed c; his
expression of face (was) at first sight not striking,
except for quiet ~. Bulwer, The Parisians I 21. T.
immovable [i'mu vabl] ubevsegelig, ikke til at bevaege,
urokkelig, hst uryggelig; jur urerlig, fast; _ estate, ~s
fast Ejendom c, urerligt Gods n.
immune [i'mju n] immuu [mod from], uimodtagelig
[for Giften from the poison], immunity [i'mjirniti] Fri-
hed, Fritagelse; path Immunitet [mod from], Uimod-
tagelighed [for Smitte from infection]; Frihed, Rettighed,
Forrettighed c, Privilegium n ; this phenomenon of the
- of certain classes dette Faenomen, at enkelte Klasser
gaar fri, at visse Klasser er immune el. immunicerede;
the immunities of the clergy; _ from error; _ from
the dreariness of age (from pain) Frihed f. Alderdom-
mens Tristhed (Smertefrihed) ; ~ from fire Ildssikker-
hed c.
immure [i'rnjua] vt ind(e)mure f; indemure, som
D0dsstraf; indespaerre; fig indemure; those tender babes
whom envy hath ~d within your walls. Shakesp.
immutability [imju ta'biliti] Uforanderlighed; (Beslut-
nings &c ogs.) Uigenkaldelighed c; - is an attribute
of God. immutable [i'rnju'tabl] uforanderlig ; uigen-
kaldelig; by two ~ things ved to uforauderlige Grunde
bibl.
Imogen ['imodgen] Imogen, Cymbelines Batter, i
Shakespeares Cymbeline.
imp [imp] orig Ympe, ogs.* Pode [graft]; fig Unge,
Pode f; Djsevleunge c, pi ogs. Smaadjsevle pi; f lille
(*liden) Satan, Satansunge; Trykkerdjsevel [printer's ~
or devil]; Sk0d c, tilsat Stykke n prov; sp indsat Fjer
c, paa Jagtfugl f; Forfang, *Forsyu n prov [bottom];
arch Stilladsborn, *Stik c, i Stillas [—pole, scaffold-
ing -]; an ~ of darkness; ~ of depravity Forbryder-
emne, Slavefr0 n. imp [imp] vt f ympe, ogs.* pode;
indsaette, som Fjer i knsekket Viuge; reparere.
impact [iin'pakt] vt drive (el. presse, st0de) ind;
drive (el. presse, st0de) sammen. impact ['impakt] s
St0d, Tryk; Sammenst0d; mech Anslag n, the _ [Tryk-
ket] of a ton or two of fluid was too much for the
fastenings; angle of ~ Anslagsvinkel.
impair [im'pae a] vt svaekke [Sundheden health;
Karakteren character], afkrsefte [Beviserne the force
of evidence], nedssette [Vaardien the value; Hjertets
Livsenergi the vital energy of the heart], impairment
[im'pae amant] Svaekkelse; Afkrseftelse; Nedssettelse c;
the grip of the right hand reveals considerable ~ of
power compared with the left.
impale [im'peU] vt, &c. Se empale, &cl
impalpability [impalpa'biliti] Uf01barhed, Upaatage-
lighed c. impalpable [im'palpabl] uf01bar, upaatagelig;
j - powder; _ distinctions.
impanation [impa'ne'/aDJ theol Konsubstantiatiou c.
impanel [im'panal] vt forfatte (. . . supplere) en Liste
over, is. over Jurymaend; opf0re, paa en Liste . . .; - a
jury, ogs. saette en Jury.
imparity [im'pariti] Ulighed c, Misforhold n [dis-
parity, inequality]; Ujsevnhed c
impark [im'pa ak] vt parklaegge; indhegne; indelukke.
impart [im'pa-ot] vt tildele, yde, give [de fattige Mad
food to the poor] ; meddele [communicate the know-
ledge of]; bibringe : every hair of his beard and head,
every wrinkle of his face, the wanness of his features,
and . . ., were all -ing intelligence to me. impart vi
give (med sig), dele; jur konferere; he that hath two
coats, let him ~ to him [dele m. den] that hath none!
impartation [impa^'te'/an] Tildelelse, Ydelse; Medde-
lelse; Bibringelse c, ~ of permanent magnetism to
an iron needle by medial power. The Spiritualist
1881. 120.
impartial [im'pae/al] upartisk;/an - spectator, is.
den udenforstaaende Betragter. impartiality [im'pa-dji
•aliti] Upartiskhed c. impartially [im'pa^/ali] ad
upartisk.
impartiality [impa^ti'biliti] Udelelighed; jur Med-
delelighed c. impartible [im'pa-9tU.l] udelelig; jur
meddelelig; bibringelig; an ~ estate.
impartment [im'pa atmant] £. 3e impartation!
impassability [impa sa'biliti] Ufarbarhed; Ufrcmkom-
melighed; Uoverstigelighed c. impassable [im'pa sabl]
ufarbar; ufremkommelig [for by; for], fig uoverstigelig,
om Hindring, &e; an ~ gulf, mountain, road; the
la- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [4] hot, [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
imp
487
imp
roads are ~, ogs. det er ufremkommeligt, F0ret er
umuligt ; a barrier almost ~ en nsesten uoverstigelig
Skranke ; - for wheeled transport ufarbar m. Hjulred-
skab. impasse [fr., im'pa's] fig fuldstaeudig Stands-
ning, Forsumpning c, Uf0re n [dead-lock]. I Avis-
sprog.
impassibility [impasi'biliti] Uanfaegtelighed, Uf01som-
hed, Umodtagelighed, Upaavirkelighed; Koldsiadighed,
Kulde, Uber0rthed c. impassible [im'pastbl] f01es!0s,
uanfaegtelig, uf01som, umodtagelig, upaavirkelig [for
to], som ikke lader sig paavirke el. afficere [af to];
kold, koldsindig, uaufsegtet, uber0rt, upaavirket.
Impassion [im'pajan] vt bringe i Lidenskab (. . . i Af-
fekt). impassionable [im'pa/anabl] som let kommer i
Affekt, pirrelig, lidenskabelig. impassionate [-net] vt
bringe i (staerk) Affekt, angribe staerkt; a lidenskabelig.
impassioned [-nd] livfuld, fuld af Liv, lidenskabelig,
ildfuld.
impassive [im'pasiv] a. Se impassible! impassivity
[impa'siviti] Uanfsegtelighed, Uf01somhed, Umodtage-
lighed, Upaavirkelighed c [impassibility],
impastation [impa'ste^an] Sammenaeltning, (Sammen-)
knadning; Cementdejg c. impaste [im'pe'st] vt sam-
menaelte, (sammen)knade [knead]; impastere, male
fedt, male m. fed Farvegivning. impasto [im'pa'stou]
Impastering, fed Farvegivning el. Farvelaegning c.
impatience [im1 pecans] Utaalmodighed; Utaalsomhed,
*ogs. Utaalighed [overfor, ved of]; Heftighed c. impatient*
[im'pei/iens, -enz] ^ Spring-Balsamine c, -Fr0, -Kornw:
Impatiens noli tangere. impatient [im'peijant] utaal-
modig [over, ved at; efter for; efter at to]; utaalsom,
*ogs. utaalig [overfor, ved at, of; under], som ikke (el.
som nedig) taaler; I was ~ for the hour of twelve, utaal-
modig efter at Klokken skulde blive 12; the cow lowed,
- for some human hand to [utaalmodig efter at ...
skulde] unbar the door; they are _ of restraint de
taaler ingen (el. trives ikke ved, finder sig ikke i, er
utaalmodige overfor al) Tvang; each of them had ex-
actly the fault of which the other was most ~, som
den anden mindst kunde taale el. udstaa; _ under
evils utaalmodig (i Lidelse). impatiently [-li] ad utaal-
modig.
impave [im'peiv] vt poet indlaegge [pave in]; an
eagle, ~d with rude fidelity of art mosaic. Words-
worth.
impeach [im'pi'tj] vt hindre t; jw anklage (is. for
Embedsforbrydelse), saette under Anklage, saette i An-
klagestand; anklage for (*ogs. saette under) Rigsret;
kalde i Tvivl [et Vidnes Trovaerdighed (the credit of)
a witness], (s0ge at) mistaenkeligg0re, utrovserdiggore
[et Vidne the credit of a witness] ; afsvsekke, af kraefte
[et Vidneudsagn the credit of a witness]; ~ [mistaenke-
Iigg0re] his conduct, his motives; ~ his honour sigte
ham p. hans JEre; _ his integrity kalde hans MMg-
hed i Tvivl, (R0ge at) mistaenkeliggere ham; - of [an-
klage for] high treason, impeachable [im'pi'tjabl] som
kau anklages; dadelvserdig. impeacher [ina'pi't/a] An-
klager c. impeachment [ina'pi't/mant] Hindring f; iw
Anklage, is. for Embedsforbrydelse; Rigsretsanklage;
fig Anklage, Beskyldning, Sigtelse c; (Fors0g n paa)
Mistsenkeligg0relse; Utrovaerdigg0relse c; I own the
soft -, den s0de Sigtelse. Mrs. Malaprop, i Sheridans
The Rivals; he confessed the soft ~; the ~ of the
Marshal [at saette Marschallen i Anklagestand, under
Anklage, *ogs. under Rigsret] for high treason; an - of
motives, of judgment; committee of ~ Aktionskomite.
impeccability [impeka'biliti] Syndfrihed c. impeccable
[im'pekabl] synd(e)fri; fig ogs. udadlelig, fejlfri; a pre-
face not wholly ~ in the matter of style, impeccancy
[im'pekansi] Synd(e)frihed c. impeccant [im'pekant] a.
Se impeccable!
impecuniosity [impikju'ni'asiti] Pengel0shed, Ufor-
muenhed; Fattigdom c. impecunious [impi'kju'njas]
penge!0s, uformuende, som intet ejer el. bar; fattig;
an ~ beggar F en fattig Per Eriksen.
impede [im'prd] vt hindre, sinke, vsere (. . . blive) til
Gene for, stille sig ivejen (el. vaere hinderlig) for, (m.
upers. Obj. ogs.) besvaerligg0re. Ogs. _ the progress of.
impediment [im'pedimant] Hindring, Vanskelighed,
Gene c; had an ~ in his speech havde en Fejl i Or-
ganet; you would offer no ~? der vilde intet vaere
til Hinder fra Deres Side? De vilde ikke g0re
Vanskeligheder? impeditive [im'peditiv] git hin-
drende.
impel [im'pelj vt drive (fremad; paa); fig tilskynde;
a large boat, ~led on [fremdrevet] by ten oars; „ to,
ogs. vaere en Spore (el. Impuls) til. impellent [im'pel-
ant] a & s fremaddrivende, drivende (Kraft; Drivfjer,
Impuls. Spore c). impeller [im'pela] Tilskynder; Driv-
fjer, Impuls, Spore c.
impend [im'pend] vi hsenge [ud over over]; true,
haenge truende; -ing, ogs. overhaengende [imminent];
the peril -ing over him, som truede ham, hvori han
svaevede.
impenetrability [im'penitra'biliti] Uigennemtraengelig-
hed; fig Utilgaengelighed c. impenetrable [im'penitrabl]
uigennemtraengelig: fig utilgaengelig, f. Grunde, <fec; an
- shield; an ~ mind, heart; ~ by a sermon of the
gospel, impenetrably [-bli] ad uigenuemtraengelig; util-
gaengelig; - armed; ~ dull.
impenitence [im'penitans] Ubodfaerdighed c. impeni-
tent [-ant] a & s ubodfeerdig (c); die ~.
impennate [im'penet] kortvinget (Fugl c).
imperatival [impera'taival] gr imperativisk. impera-
tive [im'perativ] bydende, befalende, imperativ; fig
bydende, tvingende, uafviselig [Pligt duty; N0d-
vendighed necessity]; gr imperativisk; the ~ (mode)
gr Imperativ, Bydemaade c; rendered it ~ upon me
[gjorde mig det t. en bydende Pligt] to... impera-
tively ad bydende; i en bydende Tone; gr imperativisk.
imperceptibility [impasepti'biliti] Umaerkelighed c.
imperceptible [impa'septibl] umaerkelig; fig ogs. for-
svindende, af svindende Betydning ; and their service
to the country was nearly „; by ~ degrees, ogs.
umaerkelig. imperceptibly ad umaerkelig.
imperence ['imparans] p Uforskammethed; uforskam-
met Knaegt el. Fyr c [impertinence, impudence]; hope
you'll know me again, ~, De (*ogs. Deres) uforskam-
mede Fyr. imperent ['imparant] p uforskammet.
imperfect [im'pa flkt] ufuldkommen; ufuldstaendig,
defekt, the _ (tense) gr Imperfektum n. imperfection
[impa'fek/an] Ufuldkommenhed ; Ufuldstaendighed, de-
fekt Tilstand; typ Defekt c; case of s Defektkasse
[hell]; sent to my account with att my ~s on my
head. Shakesp. Imperfectly [im'pa-fiktli] ad ufuld-
komment.
imperforate(d) [im'pa'foret, -reUid] uboret, ugeunem-
boret; uden Aabning(er); uden Porer. imperforation
[impa-fo're'/an] Uborethed; manglende Aabning; is.
path Imperforation, Sammengrouing c (af ellers aabne
Legemsdele).
imperial [im'piarial] Rigs-, Rigets (gen); Kejser-,
kejserlig, Konge-, kongelig, suveraen; britisk (i videre
j Forstand). Jvf average, empire! ~ chamber Rigskam-
[e»] hate; [o«] so; [ai] J; [au] out; [3] the, [p] thin; [J] she; [z] measure; [q] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
imp
488
imp
merret, city Rigsstad, diet Rigsdag, paper Imperial w,
power kejserlig Magt (konkret: Stormagt), Rome Rom
i Kejsertiden, roof Spidskuppel c, Spidskuppeltag n,
taxes Statsskatter, tea Perlete; the Imperial Guards
Kejsergarden; (the) ~ interests, is. det britiske Riges
Interesser. imperial s Spidskuppel c, Spidskuppeltag
[~ roof]; Hageskaeg; (Diligences) Tag n; Perlete [~ tea];
Genstand i (meget) stort Format; (stor, lav, t. Vogn-
taget passende Rejse)kuffert; stor Karaife c; Imperial-
papir n ; all their ~s were packed, imperialism [im-
'piarializm] Kejsermagt; Imperialisme, Kejservenlighed;
Stormagts-Aand ; -Stilling c. imperialist [-list] Impe-
rialist, kejserlig, kejserligsindet; the _s, tidligere isser:
de kejserlige, de kejserlig-0sterrigske Tropper. im-
periality [impiari'aliti], imperially [im'piarialti] kejserlig
Magt, Kejsermagt; kejserlig Rettigbed c, kejserligt Re-
gale n, isser i pi. Jvf royalty!
imperil [im'peril] vt bringe (el. stede, ssette) i Fare,
udssette (f. Fare), impediment [-mant] Steden i (el.
Udsaettelse f.) Fare, Blotstillelse, Udsaettelse c.
imperious [im'piarias] bydende, myndig; herskesyg,
magtsyg; _ spirit Herskesyge c. imperiousness [-nes]
bydende Vaesen n, bydende Optrseden, Myndighed;
Herskesyge, Magtsyge c.
imperishability [imperi/a'biliti] Uforgaengelighed &c;
Uvisnelighed c. imperishable [im'peri/abl] uforgaenge-
lig; uopslidelig; uvisnelig.
impermeability [impa'mja'biliti] Uigennemtrsengelig-
hed, Taethed; Vandtsethed; Lufttaethed c. impermeable
[im'pa-mjabl] uigennemtrsengelig, taet; vandtset /„ by
(or to) water]; lufttaet [~ to air].
impersonal [im'pa'senal] upersonlig; s nt upersonligt;
gr upersonligt Verbum n. impersonality [impa'sa'naliti]
Upersonlighed c.
impersonate [im'pa'sane't] vt personliggere, personi-
flcere ; is. theat & fig fremstille, give, impersonation
[impa'sa'uei/an] Personliggerelse, Personifikation; theat
Fremstilling c. Se vi centre! his ~ of the King; an
_ drama et Drama hvori samtidige Personer fremstil-
les. impersonator [im'pa'sane'ta] is. Fremstiller c.
imperspicuity [impa spi'kju'iti] Uklarhed; Mangel c
paa Overskuelighed el. Oversigtlighed. imperspicuous
[impa'spikjuas] uklar; uoverskuelig, uoversigtlig.
impcrsuasible [impa'sweteibl, -zibl] uovertalelig,
urokkelig.
impertinence [im'pa'tinans] Irrelevans c, det at vaere
Sagen uvedkommende jur; nt n periferisk el. bagatel-
maessigt, Ubetydelighed; Uforskammethed, Impertinens
c. Jvf imperence! if you are a peaceable man, you
can take it [the word impertinence] in the sense of
irrelevance..., that's its legal meaning. S. Brooks,
Sooner or Later II 263 T; this piece of _ denne Ufor-
skammethed; had been offering some ~ to [havde
vseret uforskammet mod] a woman, impertinent [im-
'pa'tinant] (Sagen) uvedkommende /_ to the matter in
hand]; ilde anbragt, malplaceret, anbragt p. uret Sted;
betydningslos ; taabelig; uforskammet, impertinent
[rude]; use ~ language bruge Mund, p* ogs. bruge
sig; a not ~ [ueflFen] remark.
imperturbability [impata'ba'biliti] uforstyrrelig Ro,
Uforstyrrelighed c. imperturbable [impa-'ta'babl] ufor-
styrrelig; with ~ gravity; when joined to ~ good
temper.
imperviable [im'pa'vjabl] uigennemtrsengelig, &c. Se
impervious! strong thick paper, ~ by [for] the curious
eyes of... Scott, Antiq. XV. 134 T. impervious [im-
•pa-vjas] uigennemtraengelig [Taage fog; for Vand to
water]; uvejsom, ogs. fig utilgaengelig ; „ to conviction
or reason utilgaengelig f. Grunde, abs utilgsengelig ; _
to light ugennemskinnelig; _ to the view.
impetiginons [impi'tidginas] path impetigines. im-
petigo [impi'taigou ; -ti'gou] path Impetigo c, isaer:
Mselkeskorper pi.
impetuosity [impetju'asiti] Voldsomhed, Heftighed c.
impetuous [im'petjuas] voldsom, heftig; vild; an -
[vild, vilter] little torrent, impetus ['impitas] Bevaegel-
seskraft, levende Kraft, Fart c, Moment; fig Fremst0d
n, Fart c; give an _ to [ssette Fart i] her animal
spirits; an _ is given to suspicion Mistaenksomheden
tager Fart; a further ~ will be given to trade, ogs.
Handelen vil faa (el. tage) storre Fart, der vil komme
st0rre Fart i Forretningerne; receive a great ~, ogs.
tage Opsving.
impeyan ['impian] ^ Glansfasan c. Ogs. - pheasant.
imphee ['imfi] $ (afrikansk i) Sukkerrer n : Holcus
saccharatus.
impi ['impi] ^ Brigade c, bl. Kaflferne.
impiety [im'paitti] Ugudelighed ; Ukaerlighed (overfor
Fader og Moder), Ulydighed c, slet Forhold n, Pligt-
forglemmelse; Pietetsleshed c.
impignorate [im'pignoreU] vt pantssette, *ogs. paut-
stille [pawn, pledge].
impinge [im'pindg] vi falde, slaa, stede [imod
against, on, to]. Jvf impact! ~ on, ogs. ramme, trseffe;
st0de (op) til; the cause of reflection is not the im-
pinging of light on the solid or impervious parts of
bodies; this arch causes the flame to ~ to the solid
plate surface of the water space.
impious ['impias] ugudelig, gud!0s, hst ufrom; pietets-
10s; _ language, men, writings.
impish ['impij] satanisk; watching the movements of
this ~ looking band (of gorillas). Du Chaillu.
implacability [imple'ka'biliti] Uforsonlighed c. im-
placable [im'pleikabl ; \ -'plak-] uforsoulig; an object
of ~ enmity, implacably ad uforsonlig; hate him ~.
implant [im'pla-nt] vt indplante; fig ogs. indpode,
nedlaegge. implantation [impla'n'te^an] Indplantning;
Indpodning, Nedlaeggelse c.
implate [im'plek] vt plattere, belsegge med en Plade
el. Plader; _ a ship with iron belsegge et Skib med
Jsernplader.
implement ['implimant] Redskab, Vaerkt0j n, pi *F
Doning c, Greier pi. Jvf household! -s of husbandry,
is. Gaardsredskaber, of trade Vaerkt0j n, of war Krigs-
redskaber; genius must have talent as its complement
and _. implement ['implimant] vt fuldbyrde \ [ac-
complish]; forsyne m. Vserkt0j; udf0re, virkeligg0re;
jur sc fuldbyrde, udfere [en Overenskornst a contract;
en Forpligtelse an engagement] ; executed and ~ed by
the hand of Vanbeest Brown. W. Scott, impleiiicntal
[impli1 mental] som h0rer til Vaerkt0j; som karakteri-
seres (v. Brug) af Vserkt0j; _ stage in civilization, im-
pletion [im'pli'Jan] Fylding c [filling]. Ogs. cone; the
- of simple flowers is by the increase either of the
petals or of the nectary.
implicate ['implike't] vt indvikle; fig ogs. inddrage,
implicere; indbefatte, inddrage [ham i Anklagen him
in the charge] ; the evidence does not - the accused
person in this conspiracy : was ~d [is. var indviklet]
i Maerk ogs. Hjorth, Varelexikon : I de nordligste
Egne af Nordamerika dyrker man under Navn af
Imphee en Art af Sorghumplauten, som modnes
meget hurtig.
[a- i- irj osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavclse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
imp
489
imp
in a conspiracy, implication [impli'keij'3n] Tudvikllng;
Inddragning, Inddragelse; Underforstaaelse ; Bibetyd-
ning c; whatever things it was asserted that the king
might do, it was a necessary _ [Underforstaaelse] that
there were other things w}tich he could not do; by ~
stiltiende; indirekte; pretendre is so used in French,
without the ~ [Bibegreb] of falsehood, implicatire
['implikeitiv] implicerende; underforstaaet, stiltiende
forudsat, selvfelgelig. implicatively ad stiltiende,
indirekte. implicit [im'plisit] stiltiende, stille, for-
udsat, underforstaaet [Overenskomst agreement, con-
tract]; blind, ubetinget [Tro belief; Tillid til confidence
(or credit, faith) in ; Lydighed obedience], implicitly
j-li] ad stiltiende; blindt, blindt hen, ubetinget. im-
plied [im'plaid] a forudsat, indirekt(e), selvf01gelig,
selvgiven, stiltiende; an _ [stiltiende] contract, im-
pliedly [im'plaiidli] ad stiltiende, indirekte.
implore [im'pla'9] vt anraabe, bede banligst, be-
svaerge, boufalde, trygle; _ his mercy or mercy from
him anraabe (el. trygle) ham om Barmhjertighed; „ his
pardon benfalde (el. anraabe, trygle) ham om Til-
givelse; I ~d forgiveness for my brother, implore vi &
abs bede (bonlig, benligst), b0nfalde, trygle [om Naade
for mercy; om at udfries to be delivered], implorer
[im'pla'ra] Bedende, Tryglende, B0nfaldende c. im-
ploring [im'pl&'rirj] a is. bedende, b0nfaldende; s
Beden c, Benner pi, Tryglen c; their weeping and _
[B0nner] seemed to titillate him voluptuoiisly. implor-
ingly ad b0nlig, ydmygt (bedende), inderlig.
imply [im'plai] vt indbefatte, indeholde, indeslutte
(i sig); tillige (el. indirekte) antyde; tyde paa; m. pers.
Subj: give at forstaa, antyde. Jvf implied! the one im-
plies [ogs. forudsaetter] the other; as its (or the) name
implies, ogs. hvad der ogsaa (el. allerede) ligger i
Navnet; as your words would „ som Deres Ord lader
formode el. synes at antyde ; a phrase ~ing dishonesty
et Udtryk hvorved man forbinder Tanken om nt user-
ligt; it is implied [det ligger] in the words.
impo ['impou] F Ekstraarbejde, Straffepensum n
[imposition, impotj. I Skolespr.
impolicy [im'palisi] daarlig Politik, Uklogskab; Uhen-
sigtsmsessighed c. impolite [impa'lait] uartig, uh0flig.
impolitic [im'palitik] upolitisk; mindre politisk, uklog;
uhensigtsmsessig; an ~ law, measure, ruler, impolitic-
ally [impo'litikali] ad upolitisk; mindre politisk,
uklogt, &c.
imponderability [impandara'biliti] Vaegtl0shed c.
imponderable [im'pandarabl] uden maerkelig Vaegt,
vaegtl0s.
import [im'pa<9t] vt mere indfere, importere; fig
indeslutte, betyde [imply, signify]; \ vaere af Vigtig-
hed for, angaa. import ['impact] s Importartikel, Ind-
f0rselsartikel c, pi ogs. Import c, Indf0rsel c; Betyd-
ning, Mening; Vaegt, Vigtighed c [importance]; changes
of vast ~ [Vigtighed] have occurred, importable [im-
'p& nabl] som kan indf0res. importance [im'p8>t8us]
Vigtighed, Betydning c. Jvf attach, become! affect _
g0re sig vigtig1, g0re sig til; attach - to, ogs. Isegge
Vaegt paa; give _ to give . . . Vaegt, give ... en vis Vig-
tighed ; make themselves of ~ [g0re sig vigtige] by the
pennant they serve under; on business (matters) of ~
i vigtige Forretninger (Anliggender). important [-tont]
vigtig, betydningsfuld, af Betydning; vigtig, magtpaa-
liggeude; this was an ~ fact, ogs. dette var af Betyd-
1 F at vigte sig.
ning; forgetting the most ~ thing, det vigtigste. im-
portation [impa^'tei/en] Indf0rsel, Import, ogs. cone;
F0rsel, Transport c f; the ~ of fresh blood in the family.
importer [im'pa'He] Indf0rer, Import0r c.
importunate [im'pa'9tjunet, -t/e-] paatraengende, be-
svaerlig; _ curiosity, petitioner, suitor, importune [im-
pa9ltju-ii; \ im'pa'9tjun] vt besvsere, falde (el. vaere)
til Besvser, overhaenge, plage, F * knaegaa ; ~ for over-
haenge om; _ the court with unreasonable demands.
importunity [impa-9ltju-niti] Paatraengenhed c, Over-
haeng, Paahaeng, F* Gnagw. Tit i pi; get quit of their
~ or importunities blive kvit (el. fri for) deres Over-
haeng; overcome with _ and tears.
imposable [im'pou/9bl] som kan paalaegges, &c. im-
pose [im'pouz] vt laegge paa, paalaegge; fig paalsegge [en
Pligt a duty; en Forpligtelse an obligation]; (falskelig)
udgive, lade gaa [for as] ; typ (endelig) ornbrsekke ; -
a fine forelaegge ham (&c) en Mulkt; ilaegge ham
(en) Mulkt; _ a name (a tax, toll, tribute) give ham
Ac et Navn (paalaegge en Skat. . .); she ~d silence on
him [paalagdeham Tavshed] by holding up her finger;
v. reft: _ himself on the public as udgive sig for . . .
impose vi : ~ upon bedrage, bestikke, blsende, du-
pere, f0re bagLyset; imponere1 [awe, overawe]. Jvf
imposing! be ~d upon by... lade sig bedrage (&c)
af . . . ; _ upon [benytte sig af ] his credulity, imposer
[im'pouz8] Paalaeggerc. imposing [-zirj] a imponerende,
imposant, respektindgydende [Mine air; Vaesen man-
ner]; s typ (endelig) Ombraekning c; — looking im-
ponerende, respektindgydende. imposingly ad impo-
nerende. imposingness [-zirjnes] imponerende Beskaf-
| fenhed (el. Evne, Kraft) c. imposingjstone, — table typ
Skib, Skif n [galley], imposition [impo'zi/an] Paa-
laeggelse, Paalaegning; rel Haandspaalaeggelse /_ of
hands]; Udskrivning (af Skatter), Paalaeggelse c; Paa-
laeg, Skattepaalaeg n, (paalagt) Skat; (Strafs, Mulkts)
Ilaeggelse c ; univ Ekstra-Arbejde, Straffepensum; Be-
drag, Bedrageri [imposture]; Optraekkeri n. Jvf impo!
~ of taxes Skatskrivning, Udskrivning c af Skatter;
set [give] him an ~. impositor [im'pazita] typ Om-
braekker c.
impossibile[impa'sibili]: per - hvilket er umuligt, trods
alt; supposing his mind, per ~, a blank on the point . . .
impossibility [imp&si'bilitij Umulighed c. Jvf vt at-
tempt! ask, imagine, require an ~ or impossibilities,
det umulige; it is a moral _ det er en fysisk Umulig-
hed, det forbyder sig selv; the supposed ~ of det for-
mentlig umulige i at. . .; where is the ~ of ...ing?
hvorfor skulde det vaere umuligt at . . . ? impossible
[ira'pastbl] umulig; attempt [pr0ve paa] the .; it is
morally (or simply) ~ det er en fysisk Umulighed, det
forbyder sig selv, F det lader man nok vaere; make
himself - / it is _ to be denied det er umuligt at (el.
det lader sig slet ikke) nsegte; it would otherwise have
been . that the army could have crossed; it is - but
[andet end] that he must have heard the sound; it
was quite _ that Mr. Tangle should be seen, at faa
Hr. T i Tale; this she knew was - to her; with [for]
God nothing is ~; ask for the .; two incidents simply
. of occurrence to ligefrem umulige Episoder; - of
realisation (reconciliation) umulig at udf0re, umulig
(ganske uforenelige).
impost ['impo«st] Paalaeg n, Skat; arch Impost, Pille-
knap c, hvorpaa en Bue hviler.
1 Saaledes i Essays and Reviews, Leipzig Tauchu.
j 1862 p. 17.
[e>] hate; [o»] so; [ai] /; [au] owl; [S] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [q] sing, [a, d, e] osv. vaklende med [9].
imp
490
imp
impost humate rim'p^tjumeH] vi. Se apostemate! vt
bringe til at bulne (ogs.* bolne). Som a = apostematous!
impostliiiination [imp&stju'mei/an] Byld, *ogs. Svtil,
Verk c. Se apostemation!
impostor [im'p&sta] Bedrager, f Bedragerske c. im-
posture [im'pastja, -tjua] Bedrag, Bedrageri n.
ini post 11 mate, impostiimation. Se imposthumate,
-at ion!
impot ['impat] Ekstra-Arbejde, Straffepensum n [im-
position]; _ paper.
impotence ['impotans], impotency ['impotensi] Kraft-
]0shed, Svaghed, p* Armod; fig Afmagt, Vanmagt;
path & jur Impotens, Udygtighed til Avling; undert.
Ufrugibarbed c [barrenness], impotent ['Impotent]
kraftles, svag; fig afmaegtig, vanmaegtig; path & jur
impotent; undert. ufrugtbar [barren]; in ~ [afmaegtigt]
rage; a single traitor could strike _ [magtstjaele] the
faith of thousands, impotently ad uden Kraft, svagt;
afmsegtig.
impound [im'paund] vt jur optage, indssette, tage i
Forvaring, arrestere, om herrelest Dyr &c. imponndage
[im'paandidg] Optagelse, Indsaettelse c.
impoverish [ira'pavari;] vt forarme, udarme; agr ogs.
forpiske, ogs.* udpine; _ families, individuals; ~ land
by frequent cropping. impoverishment [-mant] For-
armelse, Udarmelse; Forpiskning, ogs.* Udpining c.
imp-pole ['imppo"!] Stilladsbom, *Stik c i Stillas
[imp].
impracticability [im'praktika'biliti] Ugorlighed, Umu-
lighed; om Person. Umedgerlighed, F Umulighed
[untractableness] '; (Vejs &c) Ufremkommelighed, Ufar-
barhed c. impracticable [im'praktikabl] ug0rlig, uigen-
nemferlig, umulig; umedg0rlig, p umulig; ufremkom-
melig, ufarbar [Vej road], *ogs. ulaendt; - ground *ogs.
Ulaende n \ _ ice Men-Is ; an ~ undertaking; _ for the
conveyance of ufarbar t. Transport af; - of access util-
gaengelig.
imprecate [Mmprike't] vt enske [ondt over evils on],
nedbede [Ulykker over evils on; Guds Straffedorume
over the vengeance of Heaven on] ; \ forbande, 0nske
ondt over, P bande. imprecation [impri'ke'/an] Ned-
bedelse; Forbandelse c; such horrid -s. imprecatory
['impriketeri, -kat-] forbandende, Forbandelses-.
impregnability [impregna'biliti] Uindtagelighed c.
impregnable [im'pregnabl] uiudtagelig [Faestning fort-
ress]; fig urokkelig, uovervindelig.
impregnate [inrpregneit] vt besvangre, befrugte; fig
befrugte; pharm &c impraegnere, indspraenge, indsaette,
maette [infuse]. Som a [-net] svanger; the scorching
ray here pierceth not, ~ with disease. Byron, im-
pregnation [impreg'ne'Jan] Besvangring, Befrugtning,
&c; Impraegnering, Indsaetning c.
impresario [impri'sa'rio"; -'za'-] theat &c Impresario c
[empresarioj.
imprescriptibility [impri'skripti'biliti] det n at der
ikke kan vindes Haevd paa, *Ufrahaevdelighed; fig Ufor-
tabelighed; selvindlysende Natur c. imprescriptible
[impri'skriptibl] som der ikke kan vindes Hsevd paa,
*ufrahsevdelig ; fig ufortabelig; selvindlysende; the «
[selvindlysende, selvgivne] laws of the pure reason.
Coleridge.
imprese [im'pri's] f Devise c. impress [im'pres] vt
indtrykke, paatrykke, prasge [press (or stamp) in or
upon]; fig praege, indprsege; fig g0re Indtryk paa; im-
ponere; ^ & ^ presse [press into the service]; the
peaceful beauty of the scene seemed to ~ [g0re (sit)
Indtryk p.] even the restless spirits of which our party
was composed; now the first law of the showroom is
that a customer must be "impressed", imponeres ; he
-es everybody; the traveller cannot fail to be deeply
~ed [gribes dybt] by the majestic might displayed in
this fjord by nature; the paper is ,ed with [paa-
trykkes] a stamp; ~ed with his charge i F01elsen
af sit Ansvar; ~ed with the [som (el. idet ban) stod i
den] belief that; ~ them with a conviction (the opinion)
that bibringe dein den Overbevisning (...) at ...; I
was not favourably -ed with [fik intet godt Indtryk
af] the house, impress ['impres] s f (indtrykt) Mserke,
Indtryk, Prseg [impression]; Maerke n, Devise; ^ & <£
Presning c [impressment], impressibility [impresi'biliti]
Modtagelighed (f. Indtryk); Bestemmelighed c. im-
pressible [im'prestbl] modtagelig (f. Indtryk) ; bestem-
melig. impression [im'pre/an] Indtrykning, Praegning
c; Aftryk, Indtryk, Maerke, Praeg, Stempel; fig Ind-
tryk n, Virkning; Grundfarve, Bundfarve c, f0rste
Str0g [ground, ground-colour]; typ Aftryk; Eksemplar;
Nummer, af Avis, &c; Oplag n [edition]. Jvf convey!
the ~s of weather Vejrligets Indflydelse c: proof -
Korrekturaftryk ; feel an _ (or have an ~, have an _
on his mind) that.. . have Indtryk (el. en F01else, en
Fornemmelse) af, at . . . ; J have the _ [det Indtryk] of
Mr. Graham that ...; make (or produce) an _ g0re
(sit) Indtryk; virke, P bide paa. impressionable [im-
'prejanabl] modtagelig (f. Indtryk) ; let bestemmelig;
he was ~; an _ child, impressionism [im'pre/enizm]
Impressiouisme c, en Laeggen Vaegt p. (det f0rste) lud-
tryk, is. om en Kunstretning som s0ger at fremstille et
Sceneri efter dels almindelige og mest slaaende Traek,
efter dets f0rste Indtryk p. Betragteren. impressionist
[-ist] impressionistisk ; s Impressionist c. impression-
istic [impre/a'nistik] impressionistisk. impressire [im-
'presiv] som g0r (el. er skikket t. at g0re) Indtryk,
virkningsfuld [Tale discourse; Scene scene] ; gribende,
hjertegribende, betagende; eflFektfuld; stemningsfuld; „
passage, m. en Smule Ringeagt: Effektsted; m. Ringe-
agt : Kraftsted; it is even here an ~ [anselig] stream,
600 feet across, deep and rapid. Fronde; in ~ terms,
is. med virkningsfulde (*ogs. i anslaaende) Ord. impress-
ively ad is. paa en virkningsfuld (. . . *ogs. anslaaende)
Maade; betagende. impressment [im'presmant] ^ & ^
Presning c; Pres(nings)vaesenet. imprest [itn'prest] vt f
laane, yde som Forskud, *ogs. forskyde. imprest ['im-
prest] s f Laan, Forskud n, isaer af offentlig Kasse /_
money].
imprimatur [impri'me'ta] Imprimatur n, Tilladelse t.
Trykning.
imprimis [im'praimis] ad (farst og) fornemmelig, isaer,
git saer.
imprint ['imprint] typ Titel c (med Trykkested Ac).
imprint [im'print] vt. Se impress & print!
imprison [im'prizn] '•/ fseugsle. imprisonment [-mant]
Feengsling c; Fangenskab, jur Faengsel w; false - ulov-
lig Frihedsber0velse; - for life livsvarigt Faengsel;
three months' ~, Faengsel ; serve a long term of ~ ud-
staa en laengere Faengselsstraf.
improbaWlity [impraba'biliti] Usandsynlighed «. im-
probable [im'prababl] usandsynlig
improbity [im'prabiti] Uaerlighed, Uredelighed c.
impromptu [im'pram(p)tju] a & ad ekstempore,
(gjort, lavet) paa staaende Fod; « Impromptu n; a
verse uttered or written ~; an _ epigram.
improper [im'prapa] uskikket, ubeldig, urigtig;
uegentlig (ogs. i Bet. mindre rigtig); upassende, us0m-
melig [Faerd &c behaviour, conduct] ; an edition of an
[a i- u-] osv lange som i for, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [9] inner;
IHlp
491
imp
exceedingly _ [uanstsendig] Greek comedy; _ [uaegte]
fraction; ~ [bl. a. urigtig] medicine; no great-great-
grandfather of his had knelt at the feet of an _ [uan-
stsendig] princess. Trollope, Orley Farm 15. im-
properly ad urigtig; negentlig; upassende.
impropriate [iin'prouprieH] vt tilegne sig f [appropriate
to private use]; jur overdrage (Bestyrelsen af Kirke-
gods) til en Lsegmand. Som a. overgaaet i Lsegmands
Bestyrelse. impropriation [improupri'ei;en] Tilegnelse;
Overdragelse (el. Overgang) c til Iseg Bestyrelse; Kirke-
gods n under Iseg Bestyrelse; but a superiority which
recognises itself may sometimes please by suggesting
impossibilities of ~ [hvad der er umuligt at overlade]
to the subordinated man. T. Hardy, Far from the
Madding Crowd IV 23.
impropriety [impro'praitti] Uskikkethed, Uheldighed,
Urigtighed, Mislighed, Utilb0rlighed ; Uegentlighed;
Us0mmelighed c; he saw the ~ of his conduct, bl. a.
sin Fserds Utilb0rlighed ; an ~ of costume, is. en
Kostumefejl.
improbability [impru ve'biliti] Forbedrelighed ; God-
hed, Tjenlighed; Dyrkbarhed c. improvable [im'pnr-
vabl] modtagelig for Forbedring(er), forbedrelig; uddan-
nelsesdygtig; god, tjenlig; agr dyrkbar; the essays of
weaker heads afford ~ hints to better; a fine spread
of - lands, improve [im'pnrv] vt forbedre [mend];
agr gruudforbedre ; agr dyrke, opdyrke, bruge [Jord
land] ; udvikle, uddanne, foraedle [hans Aaiid his
mind]; stilisere /_ the style of]; ophjaelpe, fremme;
nyttc, benytte [et Vink, en Idee a hint; hvert 0jeblik
every moment; Lejligheden the opportunity]; mere
g0re frugtbringende [efter 2% at 2 per cent.}. Jvf im-
proving! be -d, ogs. tage Opsving; mere is. gaa op,
forbedres : om Priser; he is considerably ~d (in health),
er adskillig bedre; he was but little ~d, var ikke kom-
met sig (noget) videre, var ikke synderlig bedre; _ the
acquaintance s0ge hans nsermere Bekendtskab; g0re
det gamle Bekendtskab gseldeude; _ acquaintance
with; the rain has ~d the condition of fields, bar
hjulpet godt p. Ageren; _ [forh0je] the effect; _ each
shining hour uytte hver gylden Stund ; his reply did
not ~ matters, gjorde ikke Sageu bedre; - the occasion
benytte Anledningen. I Sektereres (&c) Mund tit m.
Begrebet af at holde en opbyggelig Tale; . the op-
portunity, ogs. udnytte det gunstige Ojeblik, F* nytte
paa; . his talents bruge sit Fund, dyrke sit Talent; -
away fjerne. Du Maurier, Trilby II 256 T; . them
off the face of the earth udslette dem af Jorden, *ogs.
missionere dem ud af Verden. improve v. reft: _ him-
self, is. nddaune sig [i Tegning in drawing], improve
[im'pru-v] vi blive bedre, bedres, gaa fremad, F tage
sig op; om Patient ogs. vaere i Bedring; om Mad &
Drikke: furbedres (m. Tiden), modnes, *ogs. godgj0re
sig; mere om Vare: tage Fav0r; om Priser: forbedres;
gaa op. Jvf improving ! he left his patient very weak,
but improving, men bedre, men i Bedring; he is improv-
ing daily, ogs. det gaar fremad m. ham hver Dag;
speaker Crisp continues to ~; ~ upon forbedre; overbyde,
gere (noget) mere end; m. upers. Subj : tiltale more og
mere; he _d on this, is. han gjorde endnu mere, blev
ikke staaende derved; the work ~d upon me as I pro-
ceeded, improvement [im'pru'vmant] Forbedring; (i Hel-
bred <fec) Bedring; agr Grundforbedring; (Op)dyrkning;
Brug, Benyttelse; Udnyttelse; Udvikling, Uddannelse;
Ophjselp, Fremme, Fremgang c, Fremskridt, Opsving n;
Bys) Opkomst c. Jvf incapable! bespeaks a mental-
in [tyder p. Dannelse hos] the inmates; our Saviour's
solemn admonition to the » [Benyttelse] of that time
which is allowed us to prepare for eternity; a splendid
~ on [Forbedring i] the state of agriculture; _s to
[Forbedringer i] Portsmouth harbour; by this oversight
I lost all the _ [Nytte, Belaerelse ; Udvikling] which I
should have gained by close attention to...; after
making some ~s upon [have foretaget (nogle, visse)
Forbedringer med] his invention ...; quitted England
partly..., partly for ., for sin Uddannelses Skyld. im-
prover [im'pnrva] is. Forbedrer; Udstopning (til For
sk0unelse af den kvindelige Figur), Tournure, F* L0it-
nant [dress-improver]. Jvf bishop! is. i Dameskrsedderi :
nys udlsert, Viderekommen, seldre Lserling c1.
improvidence [im'pravidans] Uforsigtighed, Uforsyn
lighed c, isser i ekonomisk Henseende. improvident
[-ant] uforsigtig, uforsyulig.
improving [im'pnrvirj] a is. dannende, foraedlende;
fremadskridende, i Opkomst (vaereude), i Udvikling
(vserende), Fremtids-.
improvisate [im'praviseit; -zejt] vt improvisere; a [-et]
\ improviseret. improvisation [imprdvi'se^an; -'ze1-]
Improvisation c. irnprovisatize [im'pravisataiz; -iza-] vt
\ improvisere. improvisator [im'praviseita; -iz-j Im-
provisator c. improvise [impro'vaiz] v improvisere.
improviser [-'vaiza] s. Se improvisator!
imprudence [im'pru'dans] Uklogskab; Uforsigtighed,
Ubetsenksomhed c. imprudent [-dant] uklog; uforsigtig,
ubetseuksom.
impudence f'impjudens] Uforskammethed; Frsekhed c.
Jvf imperence, none! Mr. Impudence Monsieur Nses-
vis; I told his - [lod den uforskammede (Knsegt) vide]
j that . . .; ye powers of _ [Frsekhedens Magter] befriend
j me! The Rivals IV. 2. impudent [-dant] uforskammet;
j frsek; nsesvis. impudently [-dantli] ad is. fraekt; uden
i Blusel, uden Blu.
impugn [im'pjirn] vt beksempe [„ with arguments];
bestride, modsige [Sandhedeu heraf the truth hereof}.
impugnable [im.'pju-nabl] som lader sig bestride el.
modsige, modsigelig. impugner [im'pju na] is. Mod-
siger c. impugnment [im'pju'nmant] Bekaempelse; Be-
stridelse, Modsigelse; undert. Indvending c [mod to].
impuissance [impju'isans] Svaghed c. Browning.
impulse ['impAls] Fremst0d, St0d (fremad); Opsving
n; Bevaeggrund, Drift, Impuls, Tilskyndelse ; Indsky-
delse c; his first ~ [Indskydelse, Tanke] was to lean
out . . .; with Emily all is ~ Emilie er et Felelses-
menneske el. Stemningsmenneske, et Indskydelsernes
Barn; give (an) „ to ssette Fart i, *ogs. give . . . et
Fremst0d; from these did the ~ proceed that . . . herfra
udgik det St0d som, dette gav St0det til at . . ., receive
a great ~, ogs. tage Opsving; act from (or upon) -
handle efter (den f0rste) Indskydelse; speak from _ or
on the _ of the moment, ogs. sige hvad der (i 0jeblik-
ket) falder En ind ; Tangle, in the _ of the moment,
was for [T's f0rste Indskydelse (el. Tanke) var at]
dashing on. impulsion [im'pAl/an] Fremdrift c; Tryk
(*ogs. Paatryk\ St0d n. Se impulse! impulsive [im-
'pAlsiv] bevaegende, drivende, fremdrivende; som hand-
ler efter (den f0rste) Indskydelse, umiddelbar; mech
st0dvis, rykvis [acting momentarily]; _ cause; -force;
~ person F01elsesmenneske, Stemningsmenneske n; the
strong _ [umiddelbare] will was for once irresolute.
1 Graderne er: apprentice, improver, dressmaker,
forewoman.
[e'] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sinflr; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
imp
492
ma
impulsive s Drivkraft; Bevaeggrund c. impulsively [-li]
ad is. efter Ojeblikkets Indskydelse; act ..
impunity [im'pju'niti] Strafleshed; Sikkerhed c; with
_ ustraffet; uden slemme F01ger, trygt; uden Skade [f.
Helbreden to health].
impure [im'pjue] uren; - brass, impurity [im'pjueriti]
Urenhed; staerkere: Uhumskhed; fig Urenhed c; im-
purities, is. ForurensningerjpZ, (ogs. moralsk :) Smuds n.
impurple [im'pa pi] vt farve rod ; a field ~d with
"farvet med, r0d af] blood.
imputable [im'pju'tabl] som er at tilskrive; tilregnelig;
som kan tillaegges el. underskydes; a prince whose
political vices were ~ to mental incapacity, imputa-
tion [impju'tei/au] Tilskrivelse, Tillaeggelse ; Under-
laeggelse, Underskydelse; theol Tilregnelse; Sigtelse c
[mod on]; these groundless .s of our enemies; the ~ of
the sin of Adam, of the righteousness of Christ; this
.. on [mod] his own respectability; so black an ~ on
a young prince, imputative [im'pjirtetiv] tillagt, til-
skrevet; underlagt, underskudt. imputatively [-lij ad
tilregnelsesvis ; sigtelsesvis. impute [im'pjirt] vt til-
skrive, tillaegge [attribute]; om det mindre gode ogs.
underlaegge, underskyde; sigte (el. beskylde) for [charge
with]; paadigte [falsely _ to]; theol tilregne; \ be-
tragte [som as]; and therefore it was -d to him for
Tegnet ham t.] righteousness; one vice of a darker
shade was -d to him [beskyldtes (el. sigtedes) ban
for . . .] — envy.
imputrt-Kcibilit) [impjutresi'biliti] Uforraadnelighed c.
imputrescible [impju'tresibl] uforraadnelig.
Imray ['imre*] s.
imrigh ['imrig, sc -ix] sc Indmadsuppe c. Scott,
Waverley.
1. in. Tomme c [inch].
2. In [in] prcep i; paa; om Tiden bl. a.: paa; om;
F amr1 ogs. (ind) i, (ud) i [into]. Jvf arrive, be, field,
guard, hundred, latitude, one! Cranmer met Fox ~
his friend Cressy's, bos bans Ven C, i bans Ven C's
Hus; _ [(ude) i] the wood; go ~ an omnibus, _ a
ship gaa (el. tage) m. Omnibus, rejse m. Skib; a gentle-
man ~ a [med] black hat; mathematical master _
[ved] the school; ~ education ved Opdragelsen; _ [om]
the morning; twice (_) a month to Gange om Maanc-
den; not one _ [af] ten could read; five ~ the hundred,
a shilling ~ the pound fern Procent, (undert.) fem af
hundrede mere; young ~ [af] years; a formality which
had st ~ it of ominous melancholy, havde nt ilde-
varslende trist v. sig; Ireland found _ [i] Cromwell a
tyrant; they were both _ [delagtige i] the forgery; was
_ [delagtig i; Medvider i] her uncle's plot; these are
the people that do the wrong, because no one believes
it is _ them, fordi ingen tiltror dem det; excite com-
passion even _ [hos] an enemy; varieties differ from
specie* ~ that . . . deri at, for saavidt som . . .; _ as
much as for saavidt som; it is sometimes expedient, „
telling [naar man fortseller] a tale of this kind, to . . .;
_ and for itself i og for sig; Rome was not built _ a
[paa en] day; _ [om] three days there will be an
answer.
3. in [in] ad ind ; mere paa Handelen [into the
bargain]; inde; bjemme [indoors, at home, git within],
Jvf be, go, 1. pound, throw! be _, ogs. vsere oppe [t. Eks-
1 F. Eks. he went in the house. Twain, Roughing
it 57 T; as soon as we had eaten breakfast we got in
the boat. Smst. 152. Deniie Brug findes undert. ogs.
i engelsk. Jvf et Eksempel u. dump!
amen for his examination]; sidde i Ministeriet [be -
office]; vaere i Aande [be inspired or in vein]; & vsere
bjerget1 ; the train is - [er her] already; the train will
be - [her] in a moment; just . netop (an)kommet
trains _ ankommende Tog; ~ the old gentleman, i
Fortsellinger: ind kom . . .; _ topgallant sails! giv op
Bramsejl! _ between [samtidig, *indimellem] I had to
listen to tirades against marriage; _ between two classi-
fications, the songs which...; and- between [i Mellem-
tiden] a young barrister must live ...; we are ~ for
it vi slipper ikke; nu staar vi der en ken, ogs.* nu
staar vi der, nu sidder vi net i det, vi er vel rejste,
*ogs. vi bar vaeret vel ude og rejst; she is _ for it p
bun er i (velsignede) Omstaendigheder; I waited - for
you [ventede (el. holdt mig) hjemme] for half an
hour; you never came; be ~ with him staa lige m.
ham; is. vaere indgaaet m. ham; was well _ with [bl. a.
skyldte mange Penge t.] the brewers.
4. in [in] s Medlem n 'af Ministeriet. Is. i pi; Pas-
saged c inde i Vognen [inside (passenger)]. Is. i pi;
the -s and outs alle Kroge og Kanter, alle Krinkel
kroge, *ogs. (alle) Krinkler og Kroger [the ~s and outs
cf a place]; alle (en Sags) Omstsendigbeder; the Ins
and (the) Outs Regeringen og Oppositionen.
inability [ina'biliti] Uformuenhed, Udygtighed [til at
to]; Uduelighed; Uformuenhed, Uvederhaeftighed c /»
to pay]; the editor regrets his _ to [beklager ikke at
kunne] insert...; from an ~ to discover what to do...
inaccessibility [inaksesi'biliti] Utilgsengelighed (ogs.
fig), V* Utilkommelighed c. inaccessible [inak'sestbl]
utilgaengelig, p* utilkommelig; an - document, fort-
ress, prince, rock. .
inaccuracy [in'akjwresi] Un0jagtighed, p Uakkura-
tesse c; notwithstandiny the difficulties and unavoid-
able inaccuracies attendant on the execution; an ~ in
writing en Skriv(e)fejl.;
Inachus ['inekas] s.
inaction [in'ak/an] Uvirksomhed c. inactive [in'aktiv]
uvirksom; traeg; matter is, of itself, ~ Mateiien er trasg;
an - officer; an ~ tragedy et S0rgespil uden Handling.
inactivity [ind'k'tiviti] Uvirksomhed; Mangel p. Aktivi-
tet (*ogs. Fremfserd); Trseghed c; the Commons, faith-
ful to their system, remained in a [fastholdt sin] wise
and masterly ~.
inadequacy [in'adikwasi] Utilstrsekkelighed; Mangel-
fuldhed c. inadequate [ kwet] utilstraekkelig; mangel-
fuld; uhensigtsmsessig, mindre skikket; the _ [util-
strsekkelige] force of Riou's squadron; ~ to the task,
om Pers. : Opgaven mindre voksen; be ~ to (m. Inf.)
ogs. ikke straekke til (el. til for) at ...
inadmissibility [inddmisi'biliti] Uoptagelighed, oge.
fig Uantagelighed c; the ~ of an argument, of evidence,
of a proposal, inadmissible [ind'd'mistbl] uoptagelig,
ogs. fig uantagelig; an _ proposition; . testimony.
inadvertence [inad'va'tans] Uagtsombed; Forglem
melse c ; many mistakes, and some misfortunes,
proceed from _. inadvertency [-tansi] s. Se inad-
vertence! with many lapses and inadvertencies, in-
advertent [-tant] uagtsom. inadvertently [-tantli] ad
af (el. ved en) Uagtsomhed, v. en Forglemraelse ; al
Vanvare.
inalienability [m'eHjena'biliti] Uafhsendelighed; Uop-
1 I Logbegerne udtrykkes vort «bjergede», om Sejl,
ofte ved Ordet in eller down, f. Eks. In all stud-
dingsails... P. A. Clausen, N.-E. S0ordb. 1875.
[a- i' U'] osv. lange som i for, feel, fool; [' ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [&'] hurt; [&] inner,
ma
493
me
givelighed c. inalienable [in'e'ljanabl] uafhaendelig;
uopgivelig; .. rights bl. a. uafhaendelige Retsgoder.
inamorata [inamo'ra'ta] Hjertenskaer, Elsket c. PI
inamorate [-te] inamorato [-to«] Hjertenskaer, Elsket
c. PI inamorati [-ti].
ia-aiid -in ['in9a(d)'in] ad. Se breed! breeding .
Indavl, Renavl, Sambyrd c. in-and-in f (Slags) Taer-
uingespil n.
in-and-out r'inan(d)'aut] & .Ferlighed c ind og ud.
Som a: „ bolt & Knaebolt, Klinkebolt; „ jigger &
Bomgig c [boom-jigger J .
inaue [i'ae'n] toin; fig ogs. indholds!0s; vague and „
instincts, inane [i'ne{n] s \ tomt Rum n, Tomhed c;
the great _, beyond the confines of the world.
inanimate [in'animet] Iivl0s; _ body, substances; _
[dea Iivl0se] nature, inani mated [-meUid] a Hvl0s,
d0d. inanimation [mani'mei/an] Livl0shed; Flovhed
(*Flauhed), Stilhed, Stilstand [i Naeringslivet in trade};
Mangel c paa Liv.
inanition [ina'nij'an] egl Totnhed; Afkrsefcelse, v.
raaagelfuld Eraaering; Salt c [starvation]; the pheno-
menon of ~ or starvation; mental _ is. aaadelig
Karantaene c; feeble from ~, inert from weariness, in-
anity [i'nauiti] Totnhed; fig ogs. Indholdsl0shed c;
wile away moments of ~; what could my readers have
expected but pages of ~?
iaappetence [in'apitans] Madlede, Appetitl0shed c.
inapplicability [inaplika'biliti] Uanvendelighed c [paa
Tilfaeldet to the case}, inapplicable [in'aplikabl] uan-
vendelig; arguments, testimony ~ to [paa] the case.
inapplication [inapli'ke'/anj Mangel (el. Brist) paa Flid,
manglende Flid c.
inappreciable [ina'pri-,f(j)ablj uberegnelig, ubestemme-
lig, overmaade lille (*liden), pi overmaade smaa.
inapproachable [ina'proutfabl] utilgaengelig, utilnser-
melig; uopnaaelig.
inappropriate fina'proupriet] ikke tilh0rende; uskikket;
u passende. I
inapt [in'apt] uskikket; upassende; ueffen; om Elev:
ulaervillig, tung, *ogs. unem; there was a time when
Dickens's description was not „, ueffen. inaptitude
[in'aptitjird] Uskikkethed; Ueffeahed c, Ac.
inarch [m'a-at/] vt afsuge [graft by approach], in-
arching [-in] Afsagning c.
inarticulate [ina *'tikjulet] uartikuleret. inarticula-
tion [ina-nikju'le'fan] mangleude (el. Mangel paa)
Artikulation, Utydelighed c.
inartificial [ina-ati'fi/al] jikke kunstig; ukunstmsessig;
ukunstlet; naturlig; _ argument, character, gratitude.
inasmuch [inaz'mAtr]: _ as cj for saavidt (som);
eftersom.*
inattentiou [iua'tenjan] ' Uopmaerksotnhed, .Uagtpaa-
givenhed c; _ to business Uagtpaagivenhed i Forret-
ninger, For.s0mmelighed c; an _ to diet en Diaetfejl.
Inattentive [-'tentiv] uopmaerksom [paa to; mod to},
uagtpaagivende; be ~ to [fors0mme] her interest.
inaudibility [ina di'bilitij Uh0rlighed c. inaudible
[in'a'dibll uherlig; make (or render) ~, is. overdave
vt; but the storm was loud enough to make all other
founds _. inauilibly ad uh0rlig.
inaugural [i'na gjwral] a Indvielses-, Aabnings-; Ind-
saettelses ; _ address Aabningstale, Indvielsestale; Til-
traedelsestale ; _ ceremony; ~ sermon, is. Tiltraadelses-
praeken. inauarural amr Aabningstale c, &c. inaugurate
[-re>t] vt iudvie; (hajtidelig) indsaette; indf0re, lade be-
gynde, indvie [en ny Mrs. a new era of things};
aabne, iudvie [en Jernbane a railway], arsl0re [en
Statte a statue}; such a work would worthily ~ [indvie]
the new century; _ [indf0re] a new fashion in dress.
inauguration [inaVgjw'reiJan] (h0jtidelig) Indvielse; Ind-
saettelse; Indf0relse; Aabning, Indvielse; Afsl0ring c.
inauaruratory [i'na gjwr9tari] a. Se inaugural! , grat-
ulations Lykanskninger i Anledning af Indsaettelsen,
&c.
iuaurate [i'naTe1!] vt \ forgylde [gild]; a [-ret] for-
gyldt [gilt], inauration [ina-'re'/anj Forgyldning c
[gilding].
inauspicious [ind'spi/as] ond, ugunstig, uheldig,
ulykkelig; an , [ondt, uheldigt, ulykkeligt] omen; the
war commenced at an _ [uheldig, ugunstig] time, and
its issue was _. inauspiciousncss [-nes] Uheldighed e.
in-being ['inbi'iq] Iboen, Imminens, Inhaerens c.
inboard ['inba ad] ad & a indenbords; _ cargo Lad-
niug uuder Daek. Modsat deckload. inboards [-z] ad
indenbords, ombord; he tumbled - like a wooden figure.
inbond ['inband]; _ stone Binder, Kop, Kopsten c
[header].
inborn ['inba'an] medf0dt; _ passions, worth; ~ vices,
ogs. Naturfejl.
inbread ['inbred] Tilgift c, Br0d n paa K0bet, *ogs.
Opgjaeld c1.
inbreaking ['inbreikirj] indbrydende; s Indbrud n.
inbred ['inbred] medf0dt, naturlig, naturgiven ; ind-
avlet, renavlet [bred in-and-in]; ~ affection, worth.
inbreed ['inbri'd] vt avle, frembringe f; agr forplante
v. Sambyrd, indavle, renavle [breed in-and-in].
Inca ['irjka] Inka, (peruansk) Konge c; _ of Peru.
incage [in'ke'dg] vt git saette i Bur, indespaerre [cage].
incalculable [in'kalkjulabl] uberegnelig. incalculably
ad uberegnelig.
incandescence [iiikdn'desans] Hvidgl0d, Hvidgl0dhede
c; _ lamp Gl0delampe. incandescent [-santj hridgle-
dende. Se candle! «. lamp G10delampe.
incantation [inkdn'te'/an] Besvaergelse, f Qalder;
Besvaergelsessang, Heksesang, t Galdresang c. incant-
atory [in'kantatari] magisk, f Galder-, galdrende.
incanton [in'kantan] vt g0re (el. slaa sammenj til et
(*en) Kanton el. et Distrikt, in(d)kantonere.
incapability [inke'pa'biliti] Udygtighed, Uformuenhed
[til at begribe to comprehend]; jur Udygtighed [til at
indehave et Embede of holding an office], Udelukkelse
c [fra of], incapable [in'ke'pabl] som ikke formaar,
som ikke evner [at of ...ing], som ikke kan [lafte
of lifting], som ikke er idtand, som er ude af Stand
[til at of ...ing], om Pers. ogs. uformuende [til at of
...ing}, ogs. dadlende: udygtig [til at of ...ing]; dad-
lende, om Person : uduelig [til at of ... ing] ; uimod-
tagelig [for Uddannelse <fcc of improvement], som ikke
tilsteder [Udbedring of reparation], som ikke lader sig
[udbedre of reparation}; jur ukvalificeret [til Embedet
som of holding the office of], udygtig [til at of . . .ing],
udelukket [fra at of ...ing], som ikke kan [indehave
Embedet som of holding the office of] ; _ of [ude af
Stand til at be?aa] a dishonest deed; _ of falsehood; a
vessel _ of holding [som ikke rummer] a certain
quantity of liquor; be _ of running [ikke kunne
10be] so fast; he is ~ of improvement, of knowledge,
1 Originally the London bakers supplied the re-
tailers . . . with thirteen loaves to the dozen so as to
make up what is known as the overweight, the sur-
plus number, called the inbread, being thrown in for
fear of incurring a penalty for short weight. Slang
Diet., Art. Baker's Dozen.
hate; [o»] so; [ai] /; [au] owt; [3] the; [p] ftin; [J] she; [g] measure; [q] sin0; [a, a, e] osv. vaklende
me
494
me
og». liau iwder sig ikke bibriuge Dannelse (Ac), Kund
skaber; the story is ~ of being either verified or
refuted, lader sig hverken bevise . . . , kan hverken be-
vises . . . incapable s mindre dygtig (e\. duelig) Per-
son, Uduelighed, Undermaaler, *ogs. Undermaalsmand
c. incapacious [inka'pei/as] mindre rummelig, kneben,
trang; fig snseverhjertet, *ogs. trangbrystig. incapacitate
[inka'pasiteH] vt udygtigg0re [t. Arbejde for (or from)
work] ; jwr ogs. udelukke [fra for] ; ssette ud af Stand
[t. at g0re del to do (or from doing) so], incapacity
[inka'pasiti] Udygtighed, Uformuenhed ; Uformucnhed
[inability to pay]; jwr Udygtighed, manglende Adgang,
Udelukkelse c.
incarcerate [in'ka^sereH] vt faengsle, indsaette i Faeng-
sel; ssette, f. Eks. paa en Faestning; fig indestaenge,
indespserre; chir indeklemme; ~d [indeklemt] hernia.
incarceration [inka'ose're'/an] Fsengsling; Indespaerring;
chir Indeklemning c.
incarn [in'ka'9n] vt faa til at gro, hele, vi gro, heles.
incarnadine [in'ka anadin, -dain] a poet kedfarvet,
blegred; red; blodig; his very forehead was ~; when
all is over, you'll be free and merry And calmly wash
those hands .. Byron, Mar. Fal. Ill 2. 68. incarn-
adine s K0dfarve, Karnation c, Blegr0dt, Inkarnat w;
vt farve r0d. incarnate [in'ka-<»neH] vt inkarnere:
iklsede K0d ; Iegemligg0re, personliggere ; vi git heles,
gro (igen, til); my uncle Toby's wound was near well;
'twas just beginning to _. Sterne, T. Shandy ch.
XXX. incarnate [in'ka »net] inkarneret: iklaedt K0d,
i K0d og Blod; personliggjort, legemliggjort ; rel ogs
menneskevorden ; a devil _ en inkarneret (el. skinbar-
lig) Djaevel. incarnation [inka*'nei/an] Keddannelse, i
Saar; Heling, Groning; Inkarnation: K0dspaatagelse ;
ogs. cone Legemligg0relse, Personliggerelse, Personi-
fikation [embodiment]; rel ogs. Menneskevorden; ^
k0dfarvet Nellike, Havenellike, *Havenellik c: Dian-
thus caryophyllus [carnation]; the (very) _ of patience
den inkarnerede Taalmodighed. incarnative [in'ka^na-
tiv] a & s Groningen fremmende, helende (Middel n).
incase [in'ke's] vt overtraekke. overdrage, belaegge
Ac [case, encase], incasement [in'keismant] Overtrsek-
ning, Overdragniug c, &c; Overtraek, Overdrag n.
incask [in'ka sk] vt komme i Fad, ogs.* (paa)fade.
in castellated [in'kastaleHid] indesluttet i et Kastel,
indespaerret p. en Borg. incastelled [in'kastald] ind-
muret, indbygget [castellated]; vet aenghovet, ogs.*
tranghovet [hoof-bound].
incautious [in'ka /as] uforsigtig, mindre varsom ; my
anxiety to get rid of my visitors made me ~ enough
to acknowledge that . . . incautiously ad nforsigtig,
mindre varsomt; nforsigtig nok.
incavation [inka've'/an] Ruling; Indhuling, Fordyb-
ning, f * S0kk c.
incendiarism [in'sendjarizm] Mordbrand,Brandstiftelse,
Ildspaasaettelse c. incendiary [-ri] Mordbraender, Brand-
stifter, Ildspaassetter; fig Brandstok, Opvigler c; that
the fire was the work of an ., ogs. at Ilden var paa-
sat. incendiary Mordbrands-, Brandstiftelses-, Ildspaa-
saettelses- ; fig ophidsende, hidsende, (op)aeggende,
(op)viglende; opr0rsk; an _ fire Ildspaasaettelse c, en
paasat Ildebrand.
incense [in'sens] vt opbringe, optaende; ~d, i Heraldik:
ildspyende; ,d against opbragt paa, optaendt imod.
incense ['insens] s R0gelse, Virak c; burn , to [ogs.
str0 Virak for, berege] him; render . ofre Virak.
incensive [in'sensiv] hidsende, seggende. incensory ['in-
sensarij R0gelsekar n [censer].
incentive [in'seutiv] ansporeude, opmuntrende, til-
skyndende. incentive s Bevseggrnnd, Spore c, Motiv
n, black ~s; _s to an upright life; by abstaining from
making "hell-fire" the chief _ to virtue.
inception [in'sepjon] Begyndelse c; marked with
vivacity of ~, apathy of progress, and prematureness
of decay, inceptive [in'septiv] begyndende; Begyndel-
ses-, indledende; gr inkoativ; an ~ proposition; an ~
verb.
inceration [insi'reJJen] \ Voksning, Vaeksning c.
incertitude [in'sa titjird] Uvished c. Aim. uncer-
tainty.
incessant [in'sesant] uafbrudt, uafladelig, uoph0rlig.
incessantly ad uafbrudt, <kc, p* fortvsek, immer vsek,
uafbrydelig.
incest ['insest] Blodskam c; spiritual -. incestuous
[in'sestjues, -st/-] blodskaendersk; _ connection; _ person
Blodskaender c. incestuously ad blodskaendersk; i
Blodskam.
inch [in/] sc 0, Holm (*Holme) c. Isaer i Egennavne
_ Gael or Gall Hebriderne ; Inch Garvie. Jvf garvie !
inch [in/] Tomme c, 25.399 mm. Forkortet: in. Se ell!
~ stuff een Tommes (*ltoms) Breeder (*Planker); four-
inch (&c). Som a firetommers-, *firtoms(-), &c; a king
(a nobleman) every _ of him Konge (Adelsmand) fra Top
t. Taa, i hver (en) Trevl, lige til fel. ud i) Fingerspidserne;
"he is a soldier, every ~ of him, p . . . ud og ind; he
knows every ~ of the palace, kender Slottet ud og ind;
the dust was lying _es thick, tommetykt; by ~es tomme-
vis, Tomme f. Tomme. Ogs. i Bet. langsomt; dying by
-e»; _ by ~ Tomme f. Tomme; a woman of Mrs. Ellis's
~es, af Fru E's H0jde el. Statur c; each had the same
distance to an ~, paa Tommen; p. en Prik; beaten (or
flogged) within an . of his life or of their lives,
naesten tild0de; terrify me within an ~ of my life
naesten skraemme Livet af mig. inch [in/] vt \ drive
tommevis; tildele (el. lade tilflyde) tommevis, i knapt
Maal; ~ed, i Smstgg. -tommers, *-toms. inch vi skride
langsomt (frem, tilbage), *ogs. sige.
inchastity [in't/astiti] \ Ukyskhed c [unchastity].
Inchbald ['in/ba Id] s. Inchcape ['in/ke'p]; _ rock, en
farlig Klippe i Nordseen, 12 Mile fra Land. Herom
en Ballade af Southey. Inchcolm ['in/koum, -kam] s.
Inchiqnin ['in/ikwin] s; Lord -. Inchkeith fin/'ki pi s.
inchmeal ['in/mi 1] ad tommevis. Ogs. by _.
inchoate ['inkouet] nylig (el. netop) begyndt, paabe-
gyndt, indledet; begyudende [incipient]; elementaer;
ufuldstaendig, ufuldkommen; many ~ acts are inno-
cent, the consummation of which is a capital offence;
many judgments passed upon them in their _ form
are based upon misapprehensions. inchoative [in-
kouativ; 'inkoueHiv] gr inkoativ, betegnende en Be-
gyndelse.
incidence ['insidans] egl Indfalden ; fig ogs. Tildra-
gelse [occurring]; Gang c [course]; Forhold pi <fe n;
phys Itidfald n, a fairer adjustment of the ~ of taxa-
tion, af Beskatnings- el. Skatteforholdene; grouse com-
merce is of varied _, stiller sig forskellig; the ~ of the
trade [Forretningsforholdene] became so simple as to
seem like child's play; axis (angle, line, point) of -
Indfaldslod n (Indfaldsvinkel, Ac), incident ['insidant]
opt indfaldende; tilst0dende; tilfaeldig [casual, fortui-
tous]; mellemkommende, episodisk [incidental]; jur til-
liggende [mods, principal] ; _ proposition (ray) Mel-
lemsaetning (indfaldende Straale); _ to, undert. _ on
som (gerne) f01ger med, som ligger til. . .; - to human
nature som er den menneskelige Natur egen ; such
[a- i- tr] osv lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] ht*t; [9-] httrt; [oj inner;
me
495
me
defects an are mill ~ to [s-om endnn kieeber v.j the in-
stitution; studies _ to his profession t. Faget herende
Studier, Fagstudier. incident ['insidant] s Begivenhed,
Tildragelse ; is. Mellemhandling, Episode; jur Tillig-
gelse c [mods, principal] ; the first words spoken by
her were in contradiction to this, curious _ though it
may seem, skent det kan synes et underligt Traef;
painting of - Genreinaleri ; Genrebillede n, Genre c
(*Genre c & n). incidental [insi'dental] tilfaeldig [Sam-
tale conversation; Begivenhed occurrence}; mellem-
kommende, episodisk, Bi- ; by some persons, religious
duties appear to be regarded as an ~ business, som
Biting, som en Biting, incidental s Mellemhandling;
Episode; Tilliggelse c [incident]; ~s pi is. tilfseldige
Udgifter. incidentally [insi'dentali] ad tilfseldig; i For-
bigaaende; episodevis.
incinerate [m'sinareH] vt brsende til Aske; brsende,
om Lig [cremate], incineration [insina'reijan] Forbrsen-
ding t. Aske; (Lig)brsending c [cremation of the human
body],
incipient [in'sipjant] begyndende; Begyndelses-; grow
an - beard begynde at lade sit Skseg vokse, F * ligge i
Proces m. Gsessene; the ~ light of day; an ~ smile
played upon his lips ban trak p. Smilebaandet (*ogs.
paa Smilet); the ~ stage of a fever.
incise [in'saizj vt indskaere; udsksere; -d designs; ~(d)
leaf fy indskaaret Blad; _d wound skaaret Saar; the
boastful record of two ancient conquerors is deeply
~d on the smoothed face of the rock, incision [in-
'sigan] (Ind)skaering ; Udsksering c; (Ind)snit, Skaar n;
Flsenge c [gash], incisive [in'saisiv] skserende; fig ogs.
skarp; _ teeth Skaeretsender [incisors], incisiveness
[-nes] Skarphed c; she spoke with a certain ~. incisor
[in'saisa] Skserer; Fortand, Skaeretand c. incisory [-sari]
skserende. incisure [in'siga] Snit, Indsnit n.
incitant ['insitant, in'saitant] Spore c, Incitament n.
incitation [insi'te^an] Ansporelse, Tilskyndelse; Spore,
Bevseggrund c, Motiv, Incitament n. incite [in'sait] vt
(an)spore, drive (paa), segge, tilskynde; _ him to [til-
skynde ham til at] join in war. incitement [-mant]
Ansporelse, Tilskyndelse c, &c. Se incitation! inciter
[in'saita] Tilskynder, Opaegger c.
incivility [insi'viliti] Uhoflighed c. incivism ['in-
sivizm] manglende Borgersind n, Mangel c paa Borger-
sind.
inclavated ['inklaveitid, in'kleiveHid] \ indkilet, ind-
tappet. inclave [in'klehr] a egl nedsvalet, i Form af
Svalerumpe [dovetail joint]; her i hinanden gribende,
om Linier Ac.
inclemency [in'klemansi] Uskaansomhed, Umildhed;
(Vejrs) Barskhed, Ublidhed c; the inclemencies of
morning air. inclement [in'klemant] uskaansom,
umild; barsk, ublid; „ weather, sky.
inclinable [in'klainabl] tilb0jelig; gunstig [for to], vel-
villig [mod to], inclination [inkli'nei/an] Held n, Hel-
ding, Heldning, Bejning; Heldingsvinkel [angle of ~];
as^Inklination; fig Tilb0jelighed [for for, to], Lyst c [til
for, towards; til at to]; have an ~ [have Tilbejelighed]
for the fine arts; he has no - whatever to [ingensom-
helst Lyst t. at] marry; I had no - to the sea (to
sleep), Lyst t. Seen (t. at sove;; contract a strong _
towards play or gambling; but this also is a matter
of „ men ogsaa her g0r man, som man (selv) bar
Lyst, men ogsaa dette kommer an p. En selv. incline
[in'klain] vi helde [mod nord to the north; mod hin-
anden towards each other}; danne en Vinkel; fig helde
[t. Deres Mening to your opinion; t. denne Antagelse
towards the latter hypothesis], vsere tilb0jelig [t. at
tro... to think-..]; their hearts .d to follow [b0jede
sig efter] Abimelech. incline [in'klain] vt lade helde,
give et Held; b0je [Hovedet the head]; vende^ fig g0re
tilb0jelig, stemme; - my heart unto thy testimonies!
bibelsk : b0j mit Hjerte t. dine Vidnesbyrd ! ~d, bl. a.
heldende, skraa; fig tilb0jelig, stemt; anlagt; med (en
vis) Ansats; .d plane Skraaplan; sentimentally (sociably;
studiously) ~d anlagt f. det . sentimentale (selskabelig
anlagt; anlagt f. Studeringer) ; if he still feels ~d for
[har Lyst til (*paa)] a personal visit ...; well ~d to me
velvillig (el. venlig) stemt mod mig; _d to baldness
(corpulency) med (el. som har) Ansats t. Skald ethed. ..;
J am -d to [helder til] the belief that; ~d to [anlagt f. ]
the comic; I should be ~d to [tilb0jelig t. at] add...;
I was not (or did not feel) -d to [havde ikke Lyst t.
at] gfo. incline [in'klain; 'inklain] Skraaplan, Held n,
Skraahed, Helding (Stigning c; Fald w).
inclose [in'klouz] vt omgive [m. Hegn with a fence;
m. Mure with walls], indeslutte [m. Tropper with
troops], indelukke; omfatte; indeslutte; indlaegge, lacgge,
f. Eks. i Omslag; vedlaegge, sende indlagt; is. agr ind-
gserde, indhegne; indlsegge /"_ with a fence]; no useless
coffin ~d [indesluttede, omfattede] his breast; I ~d
him [sendte ham (indlagt)] a banknote; I ~ you a [is.
jeg vedlsegger] prospectus; .d please find... vedlagt
(over)sendes . . .; - [indlsegge] as much as he would of
the common marshes, inclosure1 [in'klouga] Indeslut-
ning; Indgserding, Indhegning c, cone ogs. Gserde,
Hegn n; Indlsegning c, af Land; agr ogs. Vaenge n, Kob-
bel, Vang, *Hage, L0kke c; Indlaeg, mere Bilag1 n;
geol Indeslutning c: en Masse indesluttet af en
anden.
include [in'khvd] vt indeslutte; is. indbefatte;
medtage, iberegne, medregne; the shell of a nut -s-
[indeslutter] the kernel; .d [mellemliggende] angle;
Great Britain «s [indbefatter] England, Scotland, and
Wales; this ~s... heri er indbefattet . . .; my brother
and I -d, including my brother and me min Erode r
og mig iberegnet, F med min Broder og mig;
there may be nothing new under and including the
sun, under Solen, denne (selv) inklusive; up to and
including [til og med] Sunday, inclusion [in'khrganj
Indesluttelse, Indeslutning; Indbefattelse, Indbefatning,
Medtagelse, Iberegning, Medregning c. inclusive [in-
'klu'siv] inklusive, iberegnet, medregnet. Ogs. m. of;
undert. omfattende [comprehensive]; from Monday to
Saturday ~, begge Dage iberegnede, fra og med Man
dag til og med L0rdag; from Monday (,) to Saturday
(not ~) fra Mandag inklnsive til L0rdag eksklusive;
Mr. F returned the compliment by an _ and stately
inclination, inclusively [-H] ad inklusive, iberegnet.
inco ['irjkou ?]. Et afrikansk Dyr, omtalt af R. Hag-
gard, King Solomon's Mines VII. 108. Jvf hunk!
incog., incog [in'kag] ad & s inkognito n [incognito];
be in , vsere inkognito. incog a p perialiseret, druk-
ken [disguised in liquor].
incogiiable [in'kadgitabl] utaenkelig. incogitance, in-
co»itancy [in1kddsitans(i)] Tankel0shed, Uklarhed fi
Tankegangen), Mangel c paa Tsenkeevne; folly and ~.
incogitative [in'kadgiteHiv] ikke taenkende; a vegetable
is an _ being.
incognita [in'kagiiita] ubekeudt, forklsedt, inkognito
1 Ogs. skrevet enclosure. Dertil mere Forkortelser
som: 2 Encs 0: two enclosures Hermed to Bilag.
2 Almindelig: incloses.
[e*] hate; [o»] so; [al] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; fij] sing; [a, d, e} osv. vaklende med [9].
inc
UK'
• Kviii'i.-, '•> incoKMli.il I to") a k ad inkog-
nlto(n) Jvf incog! Incognito s tJbekwidt, Forklsedt c;
Inkoitnlto, antaitet Navti n, the strictest ~; his ~ was
endangered; travel under an ., in. rejwe Inkognito.
Inroitnlzablfl [In'k&gnlisabl ; -'k&nl-j uknndellg; a dis-
tinct branch, now become .. Incognlzanee fln'kagnl-
7..»nn. -'kAnl-J Ikkekeuden, Ikki-Kcukcnilnlsn «.
Inr.ohi-rancw, Inooherency |ltiko'hlaran«(i)] Ikkcsarn
iiiL'iihH-ug, ogH. //(/ Mangel paa (el. manglende) 8am-
rnctiliKMiK, Leaned o; the incoherence of arguments,
facts, principles. Incoherent (-r.)iit) unammenhHMigende;
10*; a rambling, . manner; _ *///'''• be - , om Pert*,
tale i VlldelM, fantasere, p tale over Hlg; become ~
hcgynde at tali; i Vil<li-Ki! <•!. at I'unbivrn-.
Incombustibility [inkombAMti'blllll] Uforbn«ndelighed,
ttd, lldbuHtandlghcd c. IncomhuMtlbta [Inkmn-
uforbnendelig, lldfaMt, lldbeMtanrlig.
Income ['InkAm; MnkArn] Indkomst c, Indkomnter pi,
ItldUegt C, I IX It :'Tl ''I Ill .Ivl r/ h <•/),' ,„,,/ . In , OH
•in.lkiiiiixiHkat iil'j nearly a million; a large, limited .
his . it (their .0 are) limited hana (dere«) IndtfeRt^r
or urnaa; people of limited ., persona with good (with
limited) ,s Folk m. Htnaa, m. godct . . . IndUntftor; live
on his -, af Hin<; I'CMIKD; /»w« outride Ms ,, over Kvuc;
acid /o /it'« . Ui«s. Hkull'ir ',H\K en HilndtiRKt, <MI Uifor-
t"'if !•• by...; niaki-r //;/ llaandvinrkur o; /*<• never
mink to [mink ned t. at 1)1 iv| a mere .. Incomer fin-
KAMI.. | tlltnndetidu Lojor <;1. Forpagter o. IncomlnK ['in
i -n. HI Itidkotnmcnde, tlltnudundu [Forpagter tenant};
ankomrnitnde [Tog train}. Incoming \lndt»!Ktc, Ind-
tiRgtcr pi; .« 00 IndkomHter, IndttRgter.
iiKoinm. nsiirablllty [lnk.»'men/.->r.)'bllltl] Inkommon-
fliirablllti't c. IncommnnNurHble [Ink.i'mun/Mr.ibl] inkom-
menHiirabel.
iiiroiiiiiio.il- ;ini .i'in-."'i| vt volde IJIujllghed, volde
(i;l. faldt! til, viore til) Beavtor, ulojlige, benvmre,
genero; . a family; ~d [getierotl by want of room.
IncommoillouH |ltik.>'moudj<)H| nbokvetn [FladH neat;
Ordnlng arrangement}; beNviorllg.
Incommunlciible [Inko'mjii nlk;ibl| umeddelullg; nover-
inii.)ii ; health and understanding are .. Inoommun-
IcatlvA flnko'mju nlkatlv] urneddelNom, InduHliittet;
strutigt iiiMinu.-i,, aom holder Hlg afrondret; the Chinese
ure an _ nation.
Incomparable fin'kamparobl] Hom Ikke kati nammen-
llgned; (noin «r) iidon HldeHtykke, oncstaaende, over-
ordentlig, uforllgnitllg; a merchant of - wealth. In-
comparably ad udon Hammonllgnlng; „ the strongest;
~ the most drunk of the party.
Incompatibility fli)kompiLtri>llltl| Uforunellghed; ff.
KkH. ^KglefolkH) iifcirllguliKhod o /an . of temper],
Incompatible |lnk.Mu'|>iltll>l| ufnnjiii-llg; uforllgi-llg; _
'"1'iurH, medicines, term*; persons of _ tempers.
In. <iiii|ic|,cn<T, iiii-<iiM|ii-li-iir> [Iti'kllinpit.ir^d )) Hill
hi'lf'l; iiskikki.|.li.'.|; (J<lyKilkrb<-<l, (J<lii(i!)llKhivl
(ill /or]; jur Inkompututioe, Iiiki>iii|»ci,i-iis c; he charges
the, ruilway department with criminal incompetency.
liicompi'lMit | l.nil.] utllMl.nnkki'llg; usklkket; mlygtlg,
U'lnfi-)li^ 1 1.. Mvnrvnt, t. HllllingiMi for the chary<-\; jur
mkMiii|,H...iit; falae and . pretexts; , to (ndygtlg til at]
perform the duties of the place; „ to such a tuak.
Incomplotw |iiik.ii,i'|ili |j iil'iil.|Mt:i-ii(|i«; nfii-nlic; ulnM
kommen. lnconi|ilptlon lliik.iin'pli -r-nil iMnl.hi.ii'ii.lir.
bed o, Ac.
' \ forvekMot in. incognito: travelling under the
incognita of the Countess of Mark.
Hl.nji-llL'In-d,
llghed, HtivhiMl; VraiiKVllllKlujd; IkkeopfyldHno, MiHlig-
holilclne c I non- compliance J. Inc.ompllant [ .int| iibojc'-
llg, iirni-dgHrllK, Htlv; vratigvillig, F vrang.
Incompodlte |ln'kampo/Jt] iiHammeiiHat, enkelt; -
interval ^ onk(!lt Interval; „ numbers, ogH. I'rimial
[prime numbers].
lncotn|trflh«nNlblllty [In'karnprlheiiHi'billtll (Jbi-^ribc
li^hi-.l, (Ifattellghed c. Incompn-h.-riMlbl* [lukarnpri'in n
si M | iiljoKrlbelig, ufaUfllu; spaces ..
IncomprchcuiNlre flnkairi|irrheiiHlvj mlndre omfattende,
(in.-irj kortfattet.
IncompreNMlblllty [iiikampr<!Hrbllltl| UNatumentrykke-
llghfd c. IncomprwiNlble [Itikum'proiiibl].
Inconcelrable flnkan'sl vobl) ufattellg; it is _ tn us
how . . .
Inconclimlre (Inkon'klu M!V| hvoraf lldet (og Intel)
kan HltittoH, Ikkc overbeviMende, mlndre (el. lidet)
Hlaaendo, bvorpaa intet (el. hvorpaa d<:r ikkc) kan
byggtiH, IHH, Hvag; ua(g0rondu [Hlag <fec battle <tc}\ an _
argument; . evidence. lnconolunlf«neM f-nftnj Mangel
paa HoviHkraft, mindre (c,\. lldet) Hlaaendc (el. ovorJn-
viaende) Karakter, L0Hhed, Hvaghed; iiafgiironde Ka
raktur el. Nni,m o.
Incondite (In'kandlt, MnkimdaitJ upyntet, upoleret,
plump, orn Llteraturvterk.
lucongrunnce liii'kii.ijcrn.ins) \ UoveniDHstemmelfle,
manglende ICongnienn; IJsklkkuthed c. Incongruent
[•out] uoverutiHNtetntnonde, afvlgondn; nom vanakullg
bCHtaar el. lader sfg forene [mi-d with]. Incongruity
litikan'gnritl, -kdtj'g-] rnanglundu OverenHHtemmelHe;
(Janvondellghed; Uensartcthed, Uforenellghed [med to}\
UrlmellKhed, ModdlgulHe o; Mlsforhold n; prove the ~
off bl. a. dot modslgende 1 . . . ; - of speech HprogHynd,
nprogllg I '..n 1 1 in <• 1 1 o. IncongrnouH fln'kangruafi] uover-
cnHHtutnraende; uanvendelig, utjenlig; uonsartet, ufor-
enullg; urlrnellg, Helvmodnlgunde; _ [bl. a. uoverenn-
Hteinineuduj elements.
InconHoquence 'in'kiinsikw.ni-.| Inkonsokvens, Selr-
modnlgolHc, L0sh(!d, Mangel paa (el. mangletido) Fwlge-
rlgtigh(;d o. Inconnequont [-out] Inkonsekvent, ukonse-
kvent, BulvmodHigende; 108, avag; loose and . con-
jectures. liir.oiiNi-<|ii«ntlal [Inkansl'kwen/al] ubetydellg,
nvlgtlg. 8e inconsequent!
InconMlderable (inknn'ald(o)r3bl] ubetydollg, rlnge; on
. distance; of no [Ikke] _ value. Inoonnlderate finkan-
'Nld.in'-tl ubutiunkHom; lldet (el. mlndre) heiiHyrisfuld;
///«• young are generally ~; . conduct. Inconsiderately
ad ubutflBiikHomt, Ac. lnconnlderatenent |-nes] s.
InconMlntence, IncomlHtency (ink,m'HlHtonH(|)] Uover-
.•M .•.I.-MIIIII-I' .-, Uforenellghed, Strld; Inkonaekvens,
(8«lv)raodslgela«, Mangel o paa Folgerlgtlghed el. Faat-
IP -i itironsiNtHHt [tint] uorerenutommende, uforene-
llg, Mtrldonih-; urlrnellg; Inkonaekvent, (selv)modalgende;
men are often _ as to their conduct, or with them-
selves, kiimni.T iii I deres (*Hlne) llaudllnger I Mod
Hlgelne m. nig selv.
InconNolable |lnk..irHn»l.ibl| utreiitelig.
InconNonaiiiw lin'kaiiH.inonH] UoverenMtMamtiM; lu-
konsi-kvi-ns; / Mliklang, Disharmonl c. Inconsonant
n. mi n. iviTi-iissi.-inin.-n.il-; uforeuellg [med with, to\\
,^ nhiirinonlsk, dlaharmoiiisk.
IncoiiHplounuN [iMk.m'splkjiMMl ll.lt ii.iii.-ral.l.-n.lr;
in-Pi-- i. at opdage [hardly discernible]; uansellg. Jvf
vt paint!
InowiiiUnry iiii'kanMtonfll) Ubeatandlghcd; Uatadighed
0, Ini-oMsUiit |ln'k.lnsl.»iil.| iilmHtamllg; usl.ii.li:;.
>«• I u-] OBT. lange aom 1 for, feel, fool; ('baj lYykntavel«e; [a] bat; [4 •] fall; [a] hot; [A] hwt; [o-] hurt; [9] inner;
luconUmlnate «(lnkan'tam1u6t] ubeamlttet.
inro nt out able [Inkon'toatebl] ubestridellg ; a man of
the moat - bravery; - truths.
IncontlguoiiH [inkon'tlgjuosj ikku ber0rende; ikke til
Ktudondr, adskill, usiiinm<Mih:i'ii:',«-ii<l<-. s.-|.!irnl.
iurontlnenoe [in'kantinanH] T0jlesleshod ; Uafholdon-
li-il. iTkyskbod; path Inkonttnons c; - of the urine
Urinflocl n, i Incontinent [-out] t0jleBl0s;
uafholdende; ukysk; path lldende af Inkontlnens, aom
ikke kan holde p. nine Udtwmmolaer. Incontinently
ad tujleslwHt, &o; til Ovormaal; paa (*ogs. mod) en
(UiiK, p stan to pede; Masher was so - [uforavarlig]
ridden and bethumped that . . .
Incontrovertible (tnkantro'vo'Ubl] uomtviatelig.
Inconvenience [liik.>n'vi-nj.>iiH| lUirkvi'iiilicd , Hcsvirr
li-lir.l, |i|cjli;:lii-.l, IIIrm|.<> <•, I'.CSVUT n, if it i>nl* //<>//
to no . i'\i" det Ikke er t. Ulojligbod, hvla del ikko
ulejllgor Dem. Inconvenience (Iiikou'vl njons] /•/ uloj-
lik'f, hcsv.-riv; I'orslynv; - liinixrlf. hi* iifiijlihnnr. ln-
convenlent f-jont| ubokvem; besviurlig, ubolejllg; for-
styrrende; an - arrangpmc.nl, garment, house; an -
business; it will be ~ [ubekvomt, ubolojllgt] for me to
pay you tomorrow. Inconveniently ad ubekvomt; ubo-
loJHg.
Inconvertible [Inkon'vo'Ubl] uforvandlollg, aom Ikko
lader Big forvandlo (til into] ; mere uombyttollg, ikko
[mod into]; banknotes are sometimes ~ into
Inoonvlnclbl* [Inkon'vlnflrfbl) iioverbevisellg, som ikko
lador Hig ovurboviNo, utilgnmgellg.
incorporate [In'ka'»p9r6t] forenot \; ulogemlig; ikke
inkorporeret, udon KorporatlonHrettigbodor; Is. ndon
K0batadHrettlgheder. Incorporate [In'ka "pore't] vt
blaiule, mionge git; logomllggwro git; tilniiHto, legoro
(Kobber m. Salv copper with silver] git; forono hidor-
llg; ludlommo, optage, *ogs. indforllve [1 in, with}; jur
iukorporore, prlvllegero iom jurldlsk Person; IH. give
(I I'asslv: faa) Kubntadsrottlgheder ; . a bank; this
place having been -d only in 1827...; <l with [Ind-
lommot 1] the city. Incorporate vi forbtndo (el. forono)
Big. Incorporation | Ink/I "p.i'ro'/oni Blandlng, Foronlng
git; LegomllggerulBO git I embodiment J ; IndlemmolHO,
OptagolBo, *ogs. IndforllvolMo [i into, willi\, jur In
k')r|ii>ratlon; Tlldololso (. . . Opnaaelse) o af Kobstads-
ntttlgbod(;r. Incorporeal [lnka"'pa "rial] ulogemlig; .
hereditaments. . luoorporelty [inka •pd'ri'iti] Ulogem-
Incorrnct |lnk.i'mkl| un0Jagtig, fojlagtlg; fojlfuld.
Inoorreotlon [lnk.)'rok/on] Unojagtlgbod, F<>jlagtlK
bed; Fejlfuldhed o. Incorrlglblllty [In'karldgt'bllittj
i i...i,,.,|(,rllgho(l c. Incorrigible [In'kirldglbl] ufor-
boilerllg.
Incorruptflnk.t'rApt] ufordmrvut; uakadt; nforraadnot,
frlBk [undecayedj; ubentukknii; uboMtlkkellg; his
(Olave's) remains having been found in an ~ state . . .
Incorruptibility [Ink.u-Aptrbllltl] Ufordiervellgbed, Ufor-
geengollgbed; Uforrawlnollghed; UboHtlkkellgbod o.
Incorruptible [inka'rApUbl] ufordoervolig, uforgnongi-llg;
uforraaluelig; ube§tlkkellg. Incorruptlon [Ink^'rApJ.m]
ufordwrvet (ol. u«kadt; uforraadiu-t) TIIHUH«I. /..'/./ uior
kr:i-iiki>.llKli<-<l 0; /'/ I.H *nwn in r.orruptinn; it in mixed
in ..
«ncr»NNaU|iii'kniM.'i|.| r/ Inrt.ykki-; ri l.liv lyk, tykno.
lncraMM»U(ui (lnkra'M!'J,m| Fortykk«ilH«, Fciriyknin;- ••
(In'kraHotiv] a Si s forlykk<
.hi. I.
Inoroaiie [in'kri s] vi vokae, tillage, *ogi. Rtigo, 0ge, 0ge
paa ; vokse, stigo, om Vand ; foratrorkon, om Lyd, om
Kraft ; formere Big ; he must ~, [bam bur dot at votae]
but I must decrease; the party .d and became strong,
og>. voksode Big Hteerkt; in an increasing and ever-
fiirri-M.siii!/ dry,;',', o;;s I slcdsr Nlir.iMidr <!rn«l, (NladlK)
mor og mer; the expenditure was constantly increas-
ing, ORH. Udgifterno var i atadig Sllgon, *oga. 1 Htadlgt
Voksende ; . in favour with atlge 1 Yndost hoa; the
cough (the fever) had .d Hoaton (. . .) var tiltaget; the
habit that has .d upon [faaot Indpas bos, faaet Magt
over] him; the wind, increasing to a [som atog til,
*oga. n.i-.vdc (paa) til] storm... Inoreaae [in'krl'a] rt
foroge, «ge, forbojo, foratorro; forntivrko, om Lyd, om
Kraft; lado vokso, brlnge t. at Htige, om Van d« land;
formere; with an ~d band, Is. J^ mud et foratnorkot Or-
kester; . the expense of the journey fordyre Rejnen;
I had intended to offer an .d salary, tilbyde hojore
L0n, on L0u(*L0nH;forli0JolHo. Inoreaiio ['lukrl 8; nu \
in'kri'B] For0gol8o, 0gulng, Vok«on, Tlltagon, For
bojolHo, Forntorrolao; HtlgnltiK, Opgang; ForNtiorkolao,
ForHtuM-knlng; Tv(in(*L<»n«)forli0Jol«o o, Paalnog n [-
of pay .I-.-/. Tllvrokat c [I of], PluH n; ///.- .-./.•„,/// . of
membership, ogn. dot stodso Htigonde (*ogH. ogondo)
ModloniHanlal, don Rtodwo Htlgondo TIlHlutnlng; nil the
~ of thine house (alt <llt HIINOS MangroldlKbodj shall
die; ~ of the moon, ogH. vokMondo Maano; on ///•
(1) opadRaaondo, i Opgang, i siir.cn, *<>:•* i voknondo,
1 BtlgiMido. iiMTi-uii-r [In'kri NO] Forugor, \>- . tel &G
ForHtirrkor o. IncreaNliigly |m'i.i-i suiii ad mor(e) og
incr(o), Htlgnndi\ incd Ktlgcndo («kc) Htyrko, 1 Htigonde
(<ko) Grad ; is . appreciated (distasteful) HkaLU'N mer
og mer (bllvor mor og mor UHmagollg); teoome .
[Htod«o| greater.
nrn-iiiiiiiii.y [Inkrodl'bllltl] Utrollgbod c. Incredible
|in'kro(Ubl| utrollg; put forth energies all but ~. som
noQHten gnunaedo t. dot utrollgo ; to an . degree, ogi.
utrolig ad. Incredibly [ bli] ad utrolig. Incredulity
I mi, r. MIU in 1 1 Vantroc [overfor about, of\. Incredulous
(In'krodjuloa] vantro, undort. vantroondo [ovorfor
about, of].
Incremation [inkrl'mo'/on] Hnnndlng, la. Ligbreen-
ding o [cremation of the human bodyj.
Increment [Mnkrlrnontj Forngolw), 0gnlng, TllvmkHt;
mat TllvmkHt o; ///•• wnoarned . i Jordbrug: don ufor-
tjonto TIlviokHt, de under en ForpagtnlngHtormln vod
Nybygningor &o opstaaode ufortjoute Fordele. In-
creNcont [In'kremmtl tiltagondo, 0gondo; her voksende,
om Maano [orescent, crescent-shaped]; s her vokaende
Maano o.
Incriminate [in'krlmino't] vt anklago, nlgte [ham
him]; paaklage [bans Ytrlnger his utterances],
liiorunt [in'krAflt] vl Indlinggo [m. JanplH with jasper],
belroggo [m. Ir, m. Halt with rust, with salt]. Incrusta-
tion [InkrA'Bte'/en] Imllmgning; Tlolmgning o; Bolmg n;
dmp KodolNten [boiler scale]; Skorpo o.
Incubate f'liikJuboUl vi liggo paa ^Cg, klrokko, ruge;
udvlklc Nig, llggo og ulmo, om Hygdotn. Incubation
|iiik.|ii'bni/on] (Ud)khoknlng, Riigning; path (Sygdoms-
gifts) Modnlng, Inkiihalloii, (Hygdoinsj Udvlkllnr. ill
men o; period of - ituivi'-i. inkxhaMoiiHUd, i-ivii.
llngHtld. Incubator |'iiik|iil..-'i,i| i;ir:.-.,vn, n,lLl:.-k
nlngs-ovn o, -Apparat n. InoubiiH ['lnkjnb.»s, 'In | Nfaro,
Nattomaro o, Man-rldt n\ press (or sit) like an ~ upon
bvlle Hdin < n M in- paa. /'/ ogn. incubi |-balj.
Inculcale lIu'kAlk.-'t, 'Ink./l | vt lndprwge, Indpronte
[de rlgo Ydmyghed humility to the rich; sine Vonner
(e'j hate; [o«J HO, [aij /; [auj out: [C] the., (}>] //»ln; |J] sho; [g] moMuro; [n] ting; [a, d, e] osv. vaklendo med [e].
89
me
498
ind
Vigtigheden af on his friends the importance of...]1.
inculcation [inkal'ke'/an] Indpraegelse, Indpraegning,
Indprentelse c.
inculpate [in'kAlpeit, 'inkal-] vt dadle, laste, paaklage;
jur anklage. inculpation [inkal'pe'/an] Dadel; Beskyld-
ning; jur Anklage c. inculpatory [in'kAlpatari] dad-
lende; jur mistsenkelig, inkulperende, p. Skyld(ighed)
tydende.
incumbency [in'kAinbansi] Paaliggen ; Byrde, Tyngde;
fig Byrde, (paahvilende) Forpligtelse; Besiddelse c (af
Kald, af Praesteembede). incumbent [-bent] paalig-
gende. Jvf accunibent! _ on, i figurlig Brug: paa-
hvilende; be - on, ogs. paahvile, paaligge m. incum-
bent s (Kalds) Indehaver c.
incunabula [inkju'nabjwla] pi Inkunabler, Palaeotyper,
seldste Trykvserker.
incur [in'ka'j vt udsaette sig for [Farer dangers],
paadrage sig [Dadel blame, censure; bans Mishag
his displeasure; Straf penalty, punishment] ; _ debts
ssette (sig i) Gaeld, g0re Gseld; in the event of extra
expenses being -red i Tilfaelde af (at der skulde paa-
10be) Ekstraomkostninger; - penalty, ogs. hjemfalde
til (el. forfalde i, ifalde) Straf; - suspicion, ogs. blive
mistaenkt.
incurability [inkjuara'biliti] Ul&egelighed, (ogs. Per-
sons) Uhelbredelighed c. incurable [in'kjuarabl] ulaege-
lig, (ogs. om Person & som s) uhelbredelig ; _s uhel-
bredelige.
incuriosity [inkjuari'&sitil Uinteresserthed, Ligegyl-
dighed; Uopmserksomhed; Sorgl0shed c. incurious [in-
•kjuarias] uinteresseret, ligegyldig; uopmserksom; sorg-
10s.
incurrence [in'kArans] Paadragelse c [af Skyld of
guilt].
incursion [in'ka'/an] (fjendtligt, *flendtligt) Indfald,
Haerjetog, Indbrud; Strejftog n. incarsive [in'ka siv]
indfaldende, indbrydende, fjendtlig (*fiendtlig), hser-
jende, plyndrende; strejfende.
incnrvate [in'ka ve^, 'inka v-] vt krumme, beje; a
krum. incurvation [inka-'ve^anl Krumning, Bejning,
P* B0i c. incurre [in'ka'v] vt. Se incurvate! incurr-
ity [in'ka viti] s. Se incurvation!
incus ['irjkasj anat Ambolt c, i 0ret.
incuse [in'kju z] vt indprsege; fordybe; a fordybet;
the design is ~ instead of in relief.
Ind [ind] hst & poet Indien w; all the wealth of ~;
the rulers of ~.
indagutor ['indage'ta] git Forsker, Gransker c. Endnu
uridert. som (Del af en) Avistitel.
indebted [in'detid] som skylder, som er (el. staar) i
Gseld. Ogs brugt figurlig; I was - to him (in very
large sums, to a considerable amount) jeg stod i Gseld
t. ham (skyldte ham mange Penge); I am ~ to him for
all these advantages, for all I know jeg skylder ham
alle disse Fordele... indebtedness [-DCS] det n at
vsere (el. staa) i Gaeld, Gaeld, Skyld, Forgseldelse, For-
gaeldethed, fig Forbindtlighed c.
indecency [in'di sansi] Us0mmelighed, Uanstaendighed
c. Jvf s border! indecent [in'di sant] us0mmelig, uan-
Staeudig.
indeciduate [indi'sidjuet] uden Hinde (omkring ^Eg-
1 Andre Konstruktioner: the extravagant views you
are inculcating in them... No doubt they will in-
culcate you with it. Hungerford, Nora Creina II
107 & 134 T.
get i Livmoderen). indecidnous [-djuas] $ ikke af-
faldende, stedsegr0n.
indecipherable [indi'saif(a)rabl] ikke til at tyde, utyd-
bar, ulaeselig, u!0selig, *ogs. utydelig.
indecision [indi'sigan] Ubestemthed; Usikkerhed,
Vaklen c; this was owing to the ignorance and conse-
quent - of the pilot, og hans deraf f01gende Usikker-
hed. indecisive [indi'saisiv] som ikke afg0r [Sp0rgs-
maalet of the question]-, uafgerende [Slag battle}; ube-
stemt; ubestemt, usikker, vaklende; the answer (argu-
ment) is ~ of the question, afg0r ikke Sp0rgsmaalet;
the ~ battle of Aspern; an - character, state of mind.
indecisireness [-nes] uafg0rende Beskaffenhed; Ubestemt-
hed c. Se indecision I
indeclinable [indi'klainabl] uforanderlig, ub0jelig^
gr ogs. indeklinabel.
indecomposable [indi'kam'po«zabl] uop!0selig, Ac.
indecorous [indi'ka-ras, in'dekaras] us0mmelig, upas-
sende. indecorum [indi'ka ram] Us0mmelighed c, An-
st0d mod (el. Brud n paa) Dekorum el. S0mmelighed;
it would be an ~, ogs. det vilde ikke gaa an; talk ~&
tale uanstaendig(t).
indeed [in'di'd] ad i Sandhed, sandelig, virkelig,
sandt at sige, P saamsend, jamaend, rigtignok, *ogs.
jamen, rigtig; ogsaa, ogsaa virkelig; overbydende: ja,
endog [nay]. Jvf s need!; indeed! ja saa! (nej) vir-
kelig? to all I told him his only answer was, indeed!;
now if he had shammed general, indeed . . ., ja da,
(ja) saa: saa var det en anden Sag; indeed . ..but ...
rigtiguok (el. vel, vistnok) . . . men . . .; . he is P det
er ban rigtignok, *ogs. det er ban rigtig; then ~ there
was a dance! da kan det nok haende sig (*da kan det
vel haende) der blev Dans ! do you see it in that light ?
I do ~, ja, det g0r jeg rigtignok; when _ should it be
done [naar skulde det vel (el. ogsaa) ske] if not on
such a day? I won't stand it! - I won't! . . . nej
min Sandten (el. nej saa sandelig) om jeg vill
indefatigability [indifatiga'biliti] Utrsettelighed; Ufor-
tr0denhed c. indefatigable [mdi'fatigablj utraetteligv
(altid) ufortr0den. indefatigably ad utraettelig; ufor-
tr0den(t).
indefeasibility [indifi-zi'biliti] Uomst0delighed ; Ufor-
tabelighed; Uafhaendelighed; Uafviselighed c; the - of
a title en Adkomsts Uomst0delighed; the . of landed
property Uafhaendelighed af fast Ejeudoin. indefeasible
[indi'fi'ztbl] uomst0delig; ufortabelig; uafhaendeJig; uaf-
viselig; . [uomst0delige, uafviselige] claims; an _
estate, title.
iiidcftct Utility [indifekti'biliti] Ufejlbarlighed; Usvige-
lighed c. indefectible [indi'fektibl] ufejlbarlig; usvigelig,
aldrig svigtende; an ~ treasure in the heavens, in-
defectire [indi'fektiv] fuldstaendig; fuldkommen.
indefensibility [iudifeusi'biliti] Uforsvarbarhed, Uhold-
barhed c. indefensible [indi'fenstbl] uforsvarbar, som
ikke lader sig forsvare, a military post may be ~; a
bad cause is ~, lader sig ikke forsvare.
indefinite [in'def(i)nit] ubestemt; ubegraenset; the ~
[den ubestemte] article; for an ~ period or time paa
ubestemt Tid. indefinitely [-li] ad ubestemt; paa ube-
stemt Tid; adjourn, postpone ..
indehiscence [indi'hisaus] $ Ikkeopspringen c. in-
dehiscent [-ant] $ uopspriugende.
indelibility [indeli'biliti] Uudslettelighed c. indelible
[in'deltbl] uudslettelig; - characters, letters; ~ ink, ogs.
Maarkeblaak. indelibly [-bli] ad undslettelig.
indelicacy [in'delikasi] Udelikatesse, Mangel paa rel.
manglende) Delikatesse, Simpelhed, Ufiuhed, Plump-
- i' n-] osv. lange som i far, feel, fool; ['be] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [o-] hurt; [a] inner;
ind
499
ind
bed; Taktl0shed c. indelicate [in'deliket] udelikat,
mindre fin el. finf01ende, simpel, ufln, plump; takt!0s.
indemnification [indemnifi'keVan] Skadesl0sholdelse;
Sikring; (Skades)erstatning c; by way of _ til Erstat-
ning; t. Gengaeld; no reward with the name of an ..
indemnify [in'demnifai] vt holde skades!0s; sikre; in-
demnified, is. skades!0s; v. reft: _ himself holde sig
skades!0s, F* tage sin Mon igjen. indemnity [in'dem-
niti] Skadesl0shed, Sikkerhed; Sikrelse, Sikring; Be-
naadning; Skadesl0sholdelse; Erstatning c [compensa-
tion]; act (bond) of _ Benaadning; parl Decharge, t.
Minister; Lov c om Ydelse af Erstatning (Skadesl0s-
brev n).
indemonstrable [indi'manstrabl] ubeviselig, upaa-
viselig.
indenization [indeni'zei/an] Naturalisation c; Natura-
lisationsbrev n. indenizen [in'denizen] vt naturalisere;
words ~ed, and commonly used as English.
indent [in'dent] vt udtande [et Papir i Margen the
edge of a paper]; fortande; skarve, laske [en Bjaelke a
beam], g0re Hak i, g0re Takker ("Tagger) i; indtrykke,
stemple; saette (el. anbringe) i Laere [hos en Skomager
to a shoemaker]; typ indrykke [en Linie a line]; .ed,
bl. a. takket, *tagget; indskaaret, om Kyst1; be ~ed by,
is. faa Indtryk af; a card with his address -ed thereon,
m. paastemplet Adresse. indent [in'dent; 'indent] s
Indhak, Hak, Skaar, Indsnit n, Indskaering [indenta-
tion]; Fordybning c; Indtryk, Praeg; Dokument, Skrift-
stykke, Aktstykke, egl m. udtandet Margen; amr
Statsgaeldsbevis n, udstedt efter Revolutionen; Papa
could not comply with this modest ~, but sent . . .
R. Kipling, Wee Willie Winkie 33. indentation
[inden'te'/an] Indskaering; Indskaering c, Indsnit, Hak,
Indhak, Skaar n [notch]; typ Indrykning c; form deep
~s in the coast, ogs. skaerer dybt ind i Landet. in-
dentill(e)y [in'dentili] her tandet, indskaaret. indenting
[in'dentirj] Fordybning c, Indtryk n, som af en Tand.
indenture [in'dent/a, -tjua] Udtanding, Indsksering c;
Dokument n; Kontrakt c; ~s, is. Kontrakt c (i to Eksem-
plarer); Laerekontrakt c; in this present _; the ~ of
the transaction, indenture [in'dent/a, -tjua] vt binde
ved Kontrakt; _ an apprentice saette En i Laere.
independable [indi'pendabl] upaalidelig; shifty, _,
and a man to be avoided.
independence [indi'peudans] Uafhaengighed [af from],
Selvstaendighed; (0konomisk) Uafhaengighed, Selvhjul-
penhed; Formue c; enjoy a small _, have a small ~
of my own have en lille (*liden) fast Indtaegt, have
lidt Formue; Independence Day Frihedsdagen. inde-
pendent [indi1 pendant] uafhaeugig [af of, \ on], selv-
staendig; (0konomisk) uafhsengig, selvhjulpen; formu-
ende; an ~ gentleman (lady) en Mand (Dame) m. For-
mue, en formuende Mand (Dame), *ogs. en Formues-
mand; „ property (tilstraekkelig) Formue; _ thought,
ogs. Selvtsenkning c, his first _ [selvstsendige] work;
~ of, som praep foruden; eksklusive; _ of luxuries for
the cabin, independent [indi'pendant] theol Indepen-
1 & Udtrykkene indented column, indented
line, hvorfor intet reglementeret Udtryk findes i vort
Sprog, kan overssettes dobbelt Echelon: The ships
attacked each other in indented columns. The Globe
5 Aug. 1893. — 2)op»rIftoffeUinie (indented line). Wit
tfjeiluitflen au3 bcm ©cb t>c§ ©eeto. 1888 287. — He
wrote me an invitation, on a tool-indent form, [p. en
stemplet Blanket] to visit him. Kipling, Soldiers
Three.
dent c. independently ad uafhsengig, <fce; paa egen
Haand.
indescribable [indi'skraibabl] ubeskrivelig. Jvf some-
thing !
indestructibility [indi'sttAkti'biliti] Uforgsengelighed;
U(op)slidelighed c. indestructible [indi'strAkttbl] ufor-
gaengelig; u(op)slidelig; simply >.
indeterminable [indi'ta'minabl] ubestemmelig; umulig
at afg0re. indeterminate [indi'ta minet] (ogs. mat)
ubestemt; in this - fashion was the case allowed to
rest [saaledes lod man Sagen vaere svaevende] for the
moment, indetermination [indita-mi'nei/en] Ubestemt-
hed c, i forskell. Tilff.
index ['indeks] Paapeger, Anviser; Viser /« hand];
Stift, p. Solur; Vsegttunge /". of a balance]; is. amr
Pegefinger [forefinger]; mat Ekspouent, Karakteristik
c; typ Henvisningstegn ; Register n, Indholdsliste; For-
tegnelse, Liste; is. dmp Indeks; J, is. Alidade c, paa
Sekstant; fig Fingerpeg n. PI indexes & (altid mat)
indices. Jvf expurgatory, indices! do you believe in
handwriting being an ~ to [er et Fingerpeg m. Hen-
syn til] character? is no - [giver intet Fingerpeg] to
their true value; _ error Indeksfejl, Kollimations-
fejl, finger Pegefinger, glass stort Spejl, p. Sekstant,
hand Viser c, plate & Gradplade, rerum Emneliste,
Sagliste. index ['iudeks] vt forsyne m. Register;
(un)indexed, ogs. med (uden) Register.
indexterity [indeks'teriti] Ubehsendighed c.
India ['indja] Indien; Ostindien, Forindien n; berries
Kokkelskorn: Cocculi Indict; — glue Mundlim; — House
det ostindiske Kompanis Forretningslokale i London;
—ink Tusk, Tusch c; —inky tuschsort; ».man Ostindie-
farer c. Indian ['indjan; 'indgan] a indisk [East ~;
West -]; indiansk. Jvf file! _ bread Majsbr0d, canoe
Pirog c, corn Majs c: Zea; _ cress indisk (el. indiansk)
Karse, Blomkarse: Tropceolum majus; ~ gift Gave som
forlanges tilbage, giver Gave til bagetager, *(Gave)gjen-
tager c, grass Jute, Kalkuttahamp c, ink (kinesisk)
Tusch c; Sepiabrunt n, meal Majsmel, painting Graat
n i Graat, red indisk r0dt, af Chayroden; persisk (el.
aegte indisk) r0dt, summer Eftersommer, tobacco ^ «in-
diansk Tobak»: Lobelia inflata. Indian ['indjan; 'indgan]
s Inder, Indier; Indianer(inde) c [American ~J. india-
rubber [indja'rAbe] Viskelseder n, Kautschuk, Gutta-
perka, p Gummi c. Forkortet: rubber; ~s Gummigalo
cher; _ hose Kautschuk- (el. Guttaperka-, Gummi)-
slange; _ man Guttaperkamand, Kautschukmand [con-
tortionist]. Indie ['indik] gr indoevropseisk, arisk (i
Indien).
indican [Mndiken] Indigqstof n.
indicant ['indikantj udpegende; angivende, anvisende.
indicate ['indikeU] vt anvise, vise; angive; angive, vsere
et Tegn (el. vaere Tegn) paa, antyde, tyde paa, betyde;
dmp indicere, indikere; med indicere; I looked anxi-
ously in the direction ,d, i den angivne Retniug;
Nelson, moving the stump of his lost arm in a man-
ner which always ~d [antydede, var et Tegn p ] great
emotion,...; the sky ~d [bebudede] a coming gale;
600 -d horsepower 500 indicerede Hestekraefter [IHP];
great prostration of strength .s the use of stimulants,
ogs. ved stor Afkreeftelse er der Indikation for. ..,
Stimulanser er indicerede for . . . ; the barometer ~s
rainy weather, staar paa (el. bebuder) Regn; a few
villages, the names of which seem to ~ [vise, tyde paa]
that they were once surrounded by waves, indication
[indi'kfci/an] Anvisning; Angivelse; Antydning c;
Maerke, Symptom, Tegu n; min Anvisning; med Indi-
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] o*ut; [8] the; [b] thin; [f\ she; [s] measure; [rj] sinflf; [a, a, e] osv. vaklerde med [9],
32*
ind
500
ind
kation c. Jvf vt mistake ! -s, som Retsudtryk: Indi-
cier [indicia]; faint -s fis. Antydninger, Spor] of . . .;
the -s are that F det ser ud t. at ... indicative
['indikeHiv; in'dikativ] antydende, som antyder, som
tyder (el. er et Tegn) paa. Med of; brows . of great
determination; this change of wind is . of [tyder paa,
bebuder] frost; be - that, is. tyde paa at ... indicative
[in'dikativ] a gr indikativisk ; the imperfect ~ Imper-
fektum Indikativ; the . (mode) Indikativ c. Indicator
['indike'ta] Anviser, Angiver; anat Pegefingerens
Straekkemuskel ; dmp Indikator c; Dynamometer n;
the town _ Adresseavisen. • indicatory ['indikatari,
-keUari] angivende; visende, fremstillende. indices
I'indisi'z] pi is. Eksponenter, Karakteristiker. A3 index.
indicia [in'di/(j)a] pi jur Indicier [indications].
indlcolite [in'dikolait] min Indikolit, blaa Turmalin c.
indict [in'dait] vt anklage; tiltale, ssette under Tiltale
[for for, f of]. Jvf indictment! ~ him for arson.
indictable [in'daitabl] kriminel, for hvilken Tiltale kan
rejses; mod hvem Tiltale kan rejses; an . offence, ogs.
Kriminalforbrydelse ; an ~ offender, indictee [indai'ti']
anklaget, sigtet, *ogs. angjseldende. indiction [in'dik/an]
egl Kundg0relse; ast Indiktion, Cyklus c af 15 Aar; In-
diktionstal n. indictment [in'daitmant] (afStorjury god-
kendt) Anklage; Tiltale; Tiltalebeslutning c, Klageskrift
n [bill of -/. Jvf bill & Note dertil! guilty on every
count of the - skyldig i alle Anklagens Punkter,
skyldig efter Tiltalen el. Saggivelsen.
Indies ['indiz] pi -. the _ Indien n; the East (West) _.
indifference [in'dif(a)rans] Betydningsl0shed, Ligegyl-
digbed; middelmaadig Beskaflfenhed, Middelmaadighed,
Tarvelighed; Upartiskhed f; Ligegyldighed c [for
to]. Jvf assume! an air (a tone) of - en ligegyldig
Mine (Tone); it is a matter of ~ to me det er mig
ligegyldigt, en ligegyldig Sag; it is to me a matter of
perfect _ F det er mig knusende ligegyldigt. indiffer-
ent [in'dif(a)rant] betydnings!0s, indifferent, som
hverken g0r fra eller til, ligegyldig; passabel, ikke saa
gal, *ogs. nok saa god; saa som saa, ikke videre
god; tarvelig, skral; upartisk f, ligegyldig [for to];
he was profoundly (or serenely) - ham var det ganske
(F knusende) ligegyldigt; it is ~ to me det er mig
ligegyldigt, uden Forskel; consider popish rites as
matters ~, som nt indifferent el. ligegyldigt; an .
spectator of the contending parties; after a short
conversation upon ~ subjects, om ligegyldige Genstande,
F om Vejr og Vind; he is but an _ skater, en tarve-
lig Sk0jtel0ber. indifferentism [in'dif(a)rantizm] In-
diflferentisme, Ligegyldighed c. indifferentist [-tist]
indiflferentistisk; s Indiflferentist c; the very large ,
section of his own followers, indifferently [in'diffa)-
rantli] is. ligegyldig; upartisk git; passabelt, *ogs. nok
saa godt; saa som saa, ikke videre; uden Forskel, *ogs.
om hinanden [equally]; they may truly and > [upar-
tisk] minister justice; the cock crows by day and by
night _, uden Forskel.
indigence, indiir-ncy ['indidgans(i)] Trang, Fattigdom
c; new indigencies [ny Trang] founded upon new
desires.
indigene ['indidgi'n] indf0dt; ^ indenlandsk (el.
vildtvoksende) Plante el. Vsekst c; zoo inde-ilandsk
Dyr n. indigenous [in'didginas] indf0dt; indenlandsk;
hjemmeh0rende, som bar (el. h0rer) hjemme [i, paa to,
\ of]. $ vildtvoksende; in America, cotton, being ~,
is cheap; be _ $ ogs vokse vildt.
indigent ['indidgant] som mangier, *ogs som til-
traenger [Midler of means]; abs traengende, fattig. Jvf
deserving! the ~.
indigested [indi'dgestid] uford0jet; fig ogs. umoden
[Plan scheme]-, Uordnet, kaotisk; an _ wound, indi-
gestlbility [indidgesti'biliti] Uford0jelighed c. indi-
gestible [indi'dgestibl] uford0jelig; fig ogs. utaalelig,
som ikke kan d0jes; an ~ affront, indigestion [indi-
•dgestjan] besveerlig (el. slet) Ford0jelse c. Indigestive
[indi'dgestiv] med daarlig Ford0jelse, dyspeptisk ; an .
single woman. Dick., Gr. Expect, ch. XXV.
indignant [in'dignant] harmfuld, indigneret [over at],
harm [over at; paa with] ; the most ~ protest; he feels
. at it ban harmes derover, det banner ham. indig-
nantly [-li] ad indigneret, harm, med Harme. indigna-
tion [indig'neijan] Harme, Forbitrelse; Uvilje c; the only
result they produced on me was violent ~, Forbitrelse;
hide thyself until the . be overpast, i Bibelsproget:
indtil Vreden gaar over; full of ~ against [opfyldt m.
Hastighed mod] Mordecai; a storm of ~, is. en Storm
af Uvilje.
indignity [in'digniti] Krsenkelse, uvserdig Behandling,
Forhaanelse, Skamdighed c. Jvf vt offer! was sub-
jected to the grossest indignities var udsat (el. Gen-
stand) f. den raaeste og mest uvaerdige Behandling.
indigo ['indigou] Indigo c, et m0rkeblaat Farvestof
n; F Blaastr0mpe c [blue stocking]; — bird Indigofinke
c: Cyanospiza cyanea. indigofera [indi'gafara] indigo-
ferende Plante c. indigogen f'indigodgan] Indigogen,
Indigohvidt n. indigolite ['indigolait] min Indigolit,
blaa Turmaliu c [indicolitej. indigetlc [indi'gatik]
Indigo-, indigo-agtig; _ acid Indigosyre. indigotin(e)
['indigotinj Indigoblaat n.
indirect [indi'rekt] ikke lige, skaev; indirekt; - prac-
tices Bagveje, Krogveje; use [gaa] _ practices, indirec-
tion [indi'rek/an] Sksevhed; Omvej c; fig Krogveje pi,
Kunster pi; obstruct the business or lower the dignity
of the court by >. indirectly [indi'rektli] ad ikke lige-
frem; ad en Omvej, ad Omveje, indirekte, paa en in-
direkt(e) Maade. indirectness [indi'rektnes] Sksevhed,
skraa Retning c, <fcc. Se indirection!
indiscernible [indi'za mbl] umserkelig.
indisciplinable [in'disiplinabl] ave!0s (*age!0s), ureger-
lig, tugt!0s, ustyrlig; genstridig, F*ogs. strid; opsaetsig.
indiscipline [in'disiplin] Udisciplinerthed, Tugtlesbed,
Ave(*Age)l0shed c.
indiHeoverable [indis'kAv(a)r3bl] uopdagelig. Aim.
undiscover able .
indiscreet [indis'kri't] uforsigtig, ubetsenksom; ube-
hersket, taktl0s, mindre taktfuld; indiskret, aaben-
mundet; an - [ogs. nsergaaende] question; he is so ~,
ogs. ban kan ikke tie. indiscretion [indis'kre/an]
Uforsigtighed, Ubetsenksomhed ; Ubeherskethed, Takt-
10shed; Indiskretion, Aabenmundethed c. Jrf friend!
the _ of, ogs. det mindre taktfulde i . . .
indiscriminate [indis'kriminet] som ikke g0r Forskel
el. tager Hensyn, uden Forskel, (foretaget, gjort; til-
staaet) iflaeng, blind, ubetinget, kritik!0s; blind or ~
forgiveness, indiscriminately ad iflaeng, uden Forskel,
blindt hen; *om hverandre; for Fode. indiscriminating
[indis'krimineHin] som ikke g0r Forskel el. tager Hen-
syn, blind, hensyns!0s; kritik!0s; the victims of an ~
spirit of rapine.
indispensabllity [indispensa'biliti] Uundvserlighed;
Uvnrderlighed, *Umistelighed c. indispensable [indi-
'spensabl] uundvaerlig; uomgaengelig n0dvendig; uvur-
derlig, *uraistelig; it is . F °&s. det h0rer nu engang
til; be . to, ogs vaere Betingelsen (el. en Forudsaetuing)
[a- i- n1] OST. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] foil; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
ind
501
ind
for . . . indispensably ad: ~ necessary or requisite
uomgsengelig (el. absolut) forn0den.
indispose [indi'spouz] vt g0re uskikket [til for]; indis-
ponere, g0re upasselig; g0re utilb0jelig [til at to];
stemme ugunstig [mod, overfor towards]; ~d [indi-
'spouzd] bl. a. indisponeret, upasselig; uoplagt, ikke i
Stemning; ugunstig stemt; ~d towards, ogs. ikke nogen
Yen af . . . indisposedness [indi'spouzidnes] Uskikkethed
c. Se indisposition! indisposition [indispo'zi/an] Util-
b0jelighed [til at tro to believe, towards believing],
Ulyst; Indisposition, Upasselighed c, Ildebefindende n;
Uoplagthed; Uvilje c [mod, overfor to, towards], the
~ of two substances to combine; it was not ~ which
kept him away; feel an ~ to(wards) him or it nsere
Uvilje mod ham, derimod.
indisputable [in'dispjutabl, indi'spju-t-] uomtvistelig;
ubestridelig, ustridig.
indissociable [indi'sou/8bl] uadskillelig, uop!0selig.
indissolnbility [indi'salju'biliti, in'diselju-] Uopl0se-
ligbed c. indissoluble [indi'saljubl, in'disaljubl] uop-
10selig [i Vand in water; v. Varme by heat]; an ~
covenant, league, indissolubly [-bli] ad uop!0selig; _
united, indissolvable [indi'zalvabl] uop!0selig; an ~
bond of union.
indistinct [indi'stirj(k)t] ikke tydelig adskilt, ikke til
at adskille; utydelig, uklar. indistinctness [-nes]
Utydeligbed, Uklarhed c ; the ~ of a picture, of com-
prehension, of vision, indistinguishable [indi'stiqgwij-
abl] ikke til at adskille; ikke til at skelne, umserkelig.
inditable [in'daitsbl] \ kriminel [indictable], indite
[in'dait] vt sige til git [prompt]; diktere git [dictate];
fere i Pennen, affatte, forfatte, opssette, skrive; my
heart is inditing a good matter mit Hjerte udgyder
en god Tale. Bibelsk. indite vi & abs forfatte, skrive;
digte. inditement [-mant] Diktering, Diktat git; Af-
fattelse, Opssettelse c.
indiridual [indi'vidgual, -dju-] enkelt; individuel,
personlig; ejendommelig, personlig; _ [is. Enkeltmands]
arbitrariness; an ~ being or thing et Enkeltvsesen;
in this ~ [enkelte] case; this is left to ~ judgment om
dette overlades det den enkelte at d0mme, dette over-
lades til den enkeltes Bed0mmelse; each ~ traveller
hver er-kelt (af de) Rejsende. individual s Enkelt-
vsesen, Individ n; Enkeltmand, Person c, Menneske n;
the ., is. Enkeltmand, den enkelte; this _, ogs. Ned-
skriveren heraf [the present writer]; esteem you highly
as an ~, som Menneske; according to the rank of the
_, is. efter Vedkommendes Rang; knowledge of -s
Person(al)kundskab; the first time that it was resolved
in Parliament to raise a monument to an ~, for (en)
Enkeltmand. individualism [indi'vidjualizm, -dgu-] In-
dividualitet, Personlighed ; Individualisme, Selviskhed,
Egoisme c. individuality [individual iti, -dgu-] Indivi-
dualitet; Personlighed c; he is a person of marked ~;
the mass of the seamen . . . were in a state of disunion
and ~ [var splittet og optaget hver af (*med) sit], which
naturally induced every man to look after himself
without caring for his neighbour. Marryat, J. Faith-
ful 111. ch. VIII 323 T. individualize [indi'vidjualaiz,
-dgu-] vt individualisere, kendetegne, udmserke. indi-
vidually [indi'vidguali, -dju-] ad individuelt, sserskilt;
enkeltvis, hver isser, hver for sig; f. hvert enkelt Til-
faelde. Mods, collectively; omniscience, an attribute _
proper to the Godhead; ~ or collectively hver isser eller
samlet.
indivisibility [indi'vizi'biliti] Udelelighed c. indi-
visible [indi'vizibl] udelelig.
Indo- ['indo»-'] Indo-, indisk; —Briton; —China.
indocile [in'dasil, -'dousailj ulservillig, unem, f tung;
fig umedg0rlig. Indoeility [indo'siliti] Ulservillighed,
Unemhed, p Tunghed; fig Umedg0rlighed c.
indoctrinate [in'daktrineH] vt oplaere, undervise [i in,
with]; cont proppe, *ogs. indprseke [nt i ham him with
st]; were thus _d with [*ogs. bibragtes saaledes] the
elements of useful handicrafts; thoroughly ~d with
the ideas of the Union, indoctrination [indaktri'nei/an]
Oplaerelse, Undervisning; Bibringelse; cont Propning,
*ogs. Indprsekning c.
Iwdo English ['indou'irjgli;] indo-engelsk; European
[indojuaro'pi'an] indoeuropseisk, arisk; s Indoeuropseer,
Arier c; — Germanic [indodga'manik] indoeuropseisk,
arisk.
indolence ['indolans] Sorgfrihed, Smertefrihed f;
Dorskhed, Magelighed, Trseghed, Dovenskab c; the
Castle of Indolence, et allegorisk Digt af James Thom-
son 1748. indolent ['indolent] smertefri f; dorsk,
magelig, trseg, doven; - tumor Hsevelse som ikke
smerter.
indomitable [in'damitabl] utsemmeh'g, ubaandig; an
.. will.
indoor ['inda-a] a indend0rs, indre; ~ relief Under-
st0ttelse paa Fattiggaarden (*ogs. . . . i Fattiggaard); „
stroke nedadgaaende Slag dmp; _ work indenders
Arbejde n, om Tjenestepige is. indvendig Gerning c.
indoors [in'da 8z] ad inden D0re, indend0rs; is she .?
er hun hjemme (*ogs. inde)? he has 1001 ~, 1800 Kro-
ner og alt i Huset.
indorsation [inda-o'seijan], indorse [in'da-os] &c. Se
endorsation, &c!
Indra f'indra] hind myth Indra, Jupiter c, Luft-
guden, Firmamentets Gud.
indraught ['indra'ft] Indaanding [inhalation]; f Hav-
bugt, Golf c.
indri ['indri] soo Indri c, en Halvabe: Lichanotus
brevicaudatus.
indubitable [in'dju'bitabl] upaatvivlelig, utvivlsom.
indubitably ad upaatvivlelig, utvivlsomt.
induce [in'dju's] vt indfare [aim. introduce]; phys
inducere; fig betinge, bevirke, foraarsage, fremkalde,
volde [cause]; bevsege, bringe, formaa, overtale, (om
det onde-.) forlede [ham t. at him to]; the motion might
~ [medfare, have] fatal consequences; ~d electricity,
ogs. Induktionselektricitet; a fever ~d [som han &c
bar (. . . havde) paadraget sig] by fatigue and exposure;
this bath -d a severe illness, paadrog ham (el. bevir-
kede, at han faldt i) en svser Sygdom; the conversation
had taken a turn which ~d meditation, som opfor-
drede til (el. som vakte) Eftertanke ; should not these
. [mane (os Ac) til] reflection?; the success of their
arms ~d others to cross over, lokkede ogsaa andre
over; feel ~d to f01e sig opfordret (el. finde sig foran-
lediget) t. at . . . inducement [-mant] Overtalelsesmiddel,
Lokkemiddel n, Opmuntring; Opfordring, Grund c,
Hensyn, Motiv n; jur Motivering c, Motiver pi, Indled-
ning c; there is not now the same ~ [Opfordring] to
live in the country as formerly; the love of ease is an
_ [Fristelse, Grund] to idleness; very few -s were held
out to settlers der gjordes lidet for at faa Kolonister;
more ~s should be held out to officers to join der burde
g0res mere f. at faa Omcerer t. at gaa ind; for want
of sufficient ~ in [Opmuntring t. at tage] northern
freights, inducible [in'dju-sibl] som kan sluttes, som
kan faas frem el. ud; som kan bevirkes, <fec.
induct [in'dAkt] vt indf0re [Kunden i Vserelset his
[e«] hate; [o«] so; [ai] J; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [5] measure; [n] sing; (a, d, e] osv. vaklende med [o].
ind
502
me
customer into the room]; indf0re, praesentere [aim.
introduce]; indssette, om (is. gejstlig) Embedsmand;
the independent orator ~ing himself without further
ceremony into [praesenterende sig uden videre p.] the
pulpit...; ~ him to [i] a benefice or an office, in-
ducteous [in'dAktias] elect induceret elektrisk.
inductile [in'dAktil, -ail] som ikke kan straekkes el.
udvides, ustraekkelig. inductilitj [indAk'tiliti] Uudvide-
lighed, Ustrsekkelighed c.
induction [in'dAk/an] Indf0relse, Indledning [intro-
duction]; Indsaettelse [i et Kald to a benefice; i Em-
bedet into office]; phys Induktion; dmp Indledning,
Paaslipning; philos Induktion, Induktionsslutning c.
imiuctire [In'dAktiv] som bevaeger, som overtaler &c
[til to] ; som betinger, som bevirker Ac [nt of st] \;
philos Induktiv, slutningsvis [Tankegang reasoning],
phys Induktions-; an ~ electrical machine; have a
great ~ capacity.
indue [in'djir] vt ifere sig, tage paa git [put on];
fig hst beklaede, udstyre, forlene [med with] : aim.
endow; ~ the velvet nightcap and branched morning
gown; the baron had -da pair of jackboots of large
dimensions, induement [in'dju mant] git Ifurelse, An-
Iseggelse; Forlening, Udstyrelse c [endowment]. Jvf
indument.'i
indulge [in'dwldg] vt feje [B0rn children], lade
faa (el. have) sin Villie; tilfredsstille [bans, sin Nys-
gerrighed his curiosity]; give efter for, ligge under for
[ait Hovmod pride]; f01ge [sin Lyst, sine Tilb0jelig-
heder his inclinations] ; tillade sig; unde sig; hengive
sig, vaere henfalden [tilDovenskabsZoZfe]; poet forunde,
tilstaa; / suppose they must be ~d man faar vel
f0je dem, de maa vel faa deres (*sin) Villie; an ~d
child et Barn som altid faar (. . . fik, bar faaet Ac)
sin Villie; et forkselet (*ogs. bortskjsemt) Barn [a
spoilt child]; _ a hope (or hopes) that . . . smigre
sig m. (det Haab) at . . .; some of us are greatly
«d in [bseres p. Haender af] the providence of God,
but others have a stern fight of it. Spurge on; - the
children in [unde (el. tillade) Bernene] amusements.
indulge, v. refl: - himself tillade sig [nt in st]; we can
afford to ~ ourselves in experiments vi kan tillade os
Eksperimenter ; _ himself in [hengive sig til, ligge
under f.] sloth or intemperance; - himself with [tage,
drikke, nyde] a glass of wine1, indulge vi & abs
tillade sig det; tillade sig Brugen (el. Nydelsen) deraf;
hengive sig [til in]; a powder so thoroughly pure that
even the most sensitive skin can freely ,, ogs. frit kan
bruge det; harmless dreams in which one may occas-
ionally ~, som man kan tillade sig, hvortil man kan
hengive sig; _ in [tillade sig, bruge] strong expressions;
~ in a joke, ogs. slaa en Sp0g af, *slaa af en Sp0g.
indulgence [in'dAldgans] Overbserenhed, Overbaerelse;
Eftergivenhed; Svaghed [overfor B0rn towards children];
Mildhed (mod, overfor to]; Tilfredsstillelse [af of]; Svag-
hed, f. en Nydelse &c; Gunst, Begunstigelse, Liberali-
et, Imedekommenhed; Frihed (tilstaaet mod Reglerne);
mere Henstand [med Betalingen in the payment],
Brug, Nydelse, Benyttelse [ogs. _ in the use of]; rel
Aflad c ; _ money Afladspenge ; _ passage gratis Over-
rejse, is. fri Overrejse m. et Troppeskib. Se f. Eks.
Chambers's J. 1891 6231! the - [Tilfredsstillelsen] of
their brutal passions; a moderate - in [Nydelse (el.
Brug) af] opium; sell ,8 sselge Aflad; it was very
1 Det enkelte staar med with, det saedvanemaessige
rned in.
seldom that our furious coach halted long enough for
an . [Nydelse, Behagelighed] of that kind; letter of _
Afladsbrev; sale of .« Afladshandel c; had given way
to most culpable -8, ligget under f. ganske forkastelige
Svagheder. indulgent [in'dAldgant] overbserende; svag;
an _ parent; the - censure of posterity; the feeble old, -
of their ease, som plejer deres (*sin) Magelighed. Pope.
indnment [in'dju-mant] Fjederbeklaedning, Fjeder c
[plumage].
induna [in'du'na] Underanf0rer, 0verste c, i Syd-
afrika, isaer bl. Zuluerne; Thaba Induna, egl. 0verste-
fjeldet, en lav, flad Bakke (*Kolle) v. Bulawayo (Rho-
desia).
indurate ['indjureit] vt haerde, g0re haard ; forhaerde;
vi haerdne; forhaerdes; a haard, forhaerdet. induration
[indju'rei/an] Haerdning, Haerdelse; Haardhed; Forhser-
delse, Knude; (Karakterens) Haardhed, Forhaerdelse c;
a certain „ of character had arisen from long habits
of business.
Indus ['indas] s: the ~ Indus, Sind c.
indusial [in'dju-;(j)al, -g(j)al]: . limestone Indusiekalk
c. indusiated [in'dju'/ie'tid, -gi-] $ s!0ret, m. S10r; anat
med (Foster)hinde. indusium [in'dju'/iam, -giam] ^
S10r n; anat Fosterhinde, Lammehinde c [amnion].
industrial [in'dAStrial] industriel; industridrivende;
Industri-; _ arts, is. Industri c, exhibition Industri -
udstilling, school Fag-, Arbejds-, Haandvaerks-, Industri-
skole; Redningsanstalt c, for vansk0ttede B0rn. in-
dustrialism [iu'dAStrializm] Arbejdsdrift, Industri, In-
dustridrift c. industrious [in'dAStrias] flittig, vind-
skibelig; be ~ to or in . . . ing g0re sig Flid f. at, laegge
Vind p. at ... industriously ad flittig; med Flid, m.
Omhu, omhyggelig. industry ['indastri] Flid, Vind-
skibelighed; Industri, Kunstflid; Industrigren c [branch
of «/; the fishing _ Fiskeribedriften; commerce and
the industries, og Industri.
induvi% [in'dju'vir] pi $ Frugtdaekke n.
indwell [in'dwel] vi bo i; vt bebo. Jvf indwelling!
the Holy Ghost became a dove, not as a symbol, but
as a constantly indwelt [beboet] form, indweller ['in-
dwela] Beboer; Indvaaner c [inhabitant], indwelling
['indwelirj] iboende; « Boen (i), Iboen c; the personal
_ of the Spirit in believers.
inebriant [in'i briant] berusende; s Berusningsmiddel
n. inebriate [in'i'brieH] vt beruse, g0re beruset; a & s
beruset (beruset Person; is. Dranker c); put her in an
~ asylum, in a home for -s i et Drankerasyl, Hjem f.
Drikkesyge. inebriation [ini'bri'e^an] Beruselse c.
inebriety [ini'braitti] Drukkenskabi.J
inedited [in'editid] uudgivet, utrykt; fig ny; some
absolutely - [ogs. splinternye] gowns.
ineffability [inefa'biliti] Usigelighed, Uudsigelighed
c. ineffable [in'efgbl] u(ud)sigelig; the -joys of Heaven;
-s F Unaevnelige, Permissioner [unmentionables &c].
ineffaceable [ine'fe'sabl] uudslettelig.
ineffectiye [ini'fektiv] uvirksom, kraft!0s; unyttig.
ineffectual [ini'fektjual, -t/ual] virknings!0s, kraft!0s;
uhensigtsmasssig, unyttig, utjenlig; an - [forgaeves,
*ogs. faafaengt] attempt; the word of God, without the
spirit, is a dead and - letter; but all this was ~ in
[formaaede ikke at] conquering his coldness, in-
1 The words disannul and dissever . . . have
the same meanings as annul and sever; to un
loose is the same as to loose, and inebriety is
synonymous with ebriety. P. M. Roget, Thesaurus
1883. XXII.
fa- i- u1] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] Iwt; [a1] \\uri; [a] inner;
me
503
inf
efficacious [inefi'ke'Jas]. Se ineffectual! inefflcacy [in-
•efikasi] Virkningsl0shed; Uhensigtsmaessighed, Unyttig-
hed, Utjenlighed c. inefficiency [ine'fi/ansi] Ubrugbar-
hed, Utjenlighed; manglende (el. Mangel p.) Driftighed,
*ogs. Mangel c paa Fremfaerd. Se inefficacy! the ~ of
[ogs. det utjenlige i] this system of teaching, inefficient
[ine'fi/ant] ubrugbar, utjenlig, lidet (el. mindre) effektiv;
om Pers. ogs. uden Driftighed, *ogs. uden Fremfserd;
•an - force; as a nurse she was ~ som (el. til) Amme
&c duede hun ikke.
inelegance [in'eligans] Usk0nhed, Smagl0shed; Usle-
benhed, Flatbed c, a confessed ~ of hand, inelegant
[-ant] usken, mindre sk0n el. smagfuld, smaglos; usle-
toen, plat.
ineligibility [in'elidgi'biliti] Ikkevalgbarhed ; Uhen-
•sigtsmsassighed, Uheldighed c. ineligible [in'elidsibl]
ikkevalgbar; mindre heldig el. hensigtsmaessig, uheldig,
uhensigtsmaessig; he is ~ F b.an er et mindre godt (el.
et daarligt) Parti. Jvf detrimental!
ineluctable [ini'Uktabl] uimodstaaelig; uovervindelig;
uoverstigelig ; both realised the pressure of the same
necessities, the same ~ facts.
inept [i'nept] uskikket, uegnet; taabelig, urimelig;
to view attention as a special state of intelligence is
utterly ~. ineptitude [i'neptitju'd] Uskikkethed [til Be-
vsegelse to motion}; Taabelighed, Urimelighed c.
inequality [ini'kwaliti] Ulighed [i St0rrelse in sise; i
Rang of rank]; Ujaevnhed; Utilstraekkelighed c [til to];
the inequalities of [Ujaevnhederne paa] the surface of
the earth or of a marble slab; slight inequalities of
ground, Ujaevnheder i Terraenet. inequation [ini'kwe1-
Jan] mat Ulighed c [inequality],
ineradicable [ini'radikabl] uudryddelig.
inermous [in'a'mas] ^ ubevaebnet, torn!0s.
inert [i'na't] traeg; fig traeg, s!0j (ogs.* slap); matter
is _ Materien er traeg. Jvf sluggish! inertia [i'na-.f(j)a]
phys Traeghed; fig Traeghed, S10jhed (ogs.* Slaphed) c.
Jvf momentum! the power of ~; vis inertice [-/ii']
Traeghed c. inertitude [i'na'titju'd] Traeghed c. inertly
[i'na tli] ad traegt; slapt.
inescutcheon [ine'skAt/an] her Midtskjold, mindre
Skjold inden et st0rre.
inessential [ini'sen/al] uvaesentlig.
inestimable [in'estimabl] uskatterlig, uvurderlig, *ogs.
umistelig; - rights or privileges.
inevitability [inevita'biliti] Uundgaaelighed ; Uude-
blivelighed c, &c. ineTitable [i'nevitabl] uundgaaelig,
*ogs. skaebnefast; uudeblivelig; p uundgaaelig, obligat,
selvf01gelig. Jvf 3. beat! the - red banners; it is
useless to fight against the ~; she resigned herself to
the (or submitted to what was) ~, fandt sig i det
uundgaaelige. ineTitable s uundgaaelig; F ogs. fast
(el. obligat) Figur c; two ~s. inevitably ad uundgaae-
lig, *ogs. skaebnefast; uudeblivelig, ufejlbarlig.
inexact [ineg'zakt] un0jagtig.
inexcusable [ineksJkju-zabl] uundskyldelig; utilgivelig;
an ~ folly.
inexecntable [inek'sekjutabl] uudfarlig, uudf0rbar.
inexecntion [ineksi'kju'/an] Ikke-Udf0relse ; Ikke-Op-
fyldelse, Misligholdelse c; the _ of a treaty.
inexhaustibility [ineg'za-sti'biliti] Uudt0mmelighed;
Uopslidelighed c. inexhaustible [ineg'za/sttbl] uudt0m-
melig; uopslidelig [Taalmodighedpctftewce]; _ flow of
anecdote, stores of provisions; the constant and ~
[uopslidelige] topic.
inexistence [ineg'zistans] Ikketilvaerelse c, *ogs. Ikke-
tilvaer n; Ikke-Stedfinden; Iboen c [inherence], inex-
istent [ineg'zistant] ikketilvaerende; ikke stedfindende;
iboende [inherent].
inexorability [ineksora'biliti] Ub0nh0rlighed c. inex-
orable [i'neksorabl] ub0nh0rlig; an ~ judge, prince,
tyrant; the -. equality of laws.
inexpediency [inek'spi'djansi] Uhensigtsmaessighed,
Utjenlighed c, Ac; the - of a measure, inexpedient
[-ant] uhensigtsmaessig, utjenlig, mindre fordelagtig.
inexpensive [inek'spensiv] mindre kostbar el. bekoste-
lig, prisbillig.
inexperience [inek'spiarians] Uerfarenhed, manglende
(el. Mangel p.) Erfaring c [i in, of]; youth's ~ of the
world Ungdommens Mangel p. Verdenserfaring. inex-
perienced [-anst] uerfaren [i in].
inexpiable [in'ekspiabl] u(ud)sonelig [Forbrydelse
crime, offence]; git & poet uforsonlig [implacable]; -
hate; they are at ~ war with all establishments.
inexplicability [i'neksplika'biliti] Uforklarlighed c.
inexplicable [i'neksplikabl] uforklarlig; an - mystery;
~s F Unaevnelige, Permissioner [unmentionables, &c].
inexplosive [inek'splousiv] ikke eksplosiv, ueksploder-
bar; s ikke-eksplosivt &c Stof n.
inexposure [inek'spousa] Ikke-Udsaettelse, Uudsat-
hed, Beskyttelse, Daekning c.
inexpressible [inek'sprestbl] som ikke kan udtrykkes,
u(ud)sigelig; ~ grief, joy, pleasure; ^s F Unaevnelige,
Permissioner. inexpressive [-siv] udtryks!0s; an -. face.
inexpugnable [ineks'pAgnabl] uindtagelig; uovervinde-
lig; an - fortification.
inextinguishable [inek'stingwi/abl] u(ud)slukkelig
[Lue flame]; . [uslukkelig] thirst; ~ mirth ustandselig
Latter, Latter som ingen Ende vil(de) tage; - rage.
inextirpable [inek'sta-pabl] uudryddelig.
inextricable [in'ekstrikabl] u!0selig, uredelig; an ~
difficulty, knot.
ineye [in'ai] vt ^ okulere. Aim. inoculate; the arts
of grafting and ineying.
Inez ['i'niz; 'ai-] Inez, Agnes.
infair ['infae-*] s. Se infare!
infallibilism [in'falibilizm] ogs. Hylden c af Ufejlbar-
hedslaeren. infallibiltst [in'falibilist] rel Infallibilist,
Hylder c afLaeren om Pavens Ufejlbarhed. infallibility
[infali'biliti] (Persons) Ufejlbarhed; (Tings) Ufejlbarlig-
hed, Ubedragelighed, Usvigelighed c. infallible [in'falibl]
ufejlbar; om Ting: ufejlbarlig, ubedragelig, usvigelig;
their ~ master; ~ evidence, success, infallibly ad ufejl-
bart; ufejlbarlig, &c; he would ~ lose his situation, his
living.
infamous ['infamas] berygtet; jur aere!0s; fig afskyelig,
skaendig; an ~ [berygtet] gambler; an ~ [ogs. infam]
liar; an ~ [aerel0s] person cannot be a witness; it is
an ~ thing det er skaendigt, skammeligt. infamy
['infami] Berygtethed, undert. Berygtelse; jur J5rel0s-
hed; fig Skaendighed, Skaendsel, Skam, Vanaere c, pi
Skaendigheder, Skaendselsgerninger pi; the ~ of [det
skaendige v.] this action; it is an ~, ogs. det er skaen-
digt, skammeligt; one depth of ~ [et Trin dybere i
Vanaere(n)] only remained; and even to that the
prisoner descended; a monument of ~ en Skamst0tte.
infancy ['infansi] Barndom c; undert. B0rn pi; jur
Mindreaarighed c; the ~ of an art; the ~ and the
grandeur of Rome; die in ~, i Barndommen, som
Barn; any one who is familiar with ~, med Barne-
alderen, m. B0rn.
infangthef ['infanpef] t jwr Tyv paagrebet inden et
Gods; (Godsejers) Jurisdiktion c i Tyvssager.
i] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [z] measure; [n] sing; [a, a, e] osv vaklende med [a].
inf
504
inf
Infant ['infant] Barn, is. lille (*lidet) Barn n», pi
Smaaborn pi; jur MIndreaarig; (i Spanien & Port.)
Infant, Prins c [infante]. Jvf propeller! the -s, bl. a.
Pogeskolen, *Smaaskolen c; _ asylum Barneasyl n, *ogs.
Barnekrybbe c; _ baptism Barnedaab; _ toy Barns
Legete n, *ogs. Barneleke c; and a "boy an _ og en
Dreng (*Gut) i den spaede Alder, og en lille Dreng
(*og en liden Gut), infant a Barne-; barnlig. Jvf
Betty! an - girl en lille (*liden) Batter; my ~ imag-
ination min barnlige Fantasi; the _ Saviour Frelseren
som Barn; Jesusbarnet. infanta [in'fanta, -'fa-n-]
(i Sp. & Port.) Infantinde, Prinsesse c. infante [in-
'fante, -'fa-n-J (i Sp. & Port.) Infant, Prins c. in-
fanticide [in'fantisaid] Barnemord n; Barnemorder(ske)
c. infantile ['infantil, -tail] Barne-; barnlig, *ogs.
barnslig; ~ state Barndom c; - years Barneaar. in-
fantine ['infantin, -tain] a. Se infantile! infantlike
['infantlaik], infantly [-li] barnlig, barnagtig: om
Voksne. infantry ['infantri] Infanferi, Fodfolk n; F
(Smaa)b0rn pi, light - let Infanteri. Ogs. i Bet. Lopper
[fleas]; -man Infanterist c.
infarction [in'fa^k/an] path Infarkt n [constipation].
infare ['infsea] Indflytningsgilde, prov* Hjemkom-
merel [housewarming]; Andendagsbryllup w.
infatuate [in'fat/ueH, -tju-] vt daare, forblinde; ~d
[blind] love; men are often ~d [ogs. lader sig tit for-
blinde] by prejudice; ~d by a love of gaming, of strong
drink; be _d about or with [lade sig daare af, blive
(be)daaret af, blive forgabet (*ogs. naragtig glad) i] a
woman. Ogs. _d with the love of . . .; free trade dog-
mas with which they have become ~d, som man bar
stirret sig blind paa. infatuation [infatju'e^an, -tju-]
Bedaarelse, Forblindelse; Forgabelse c; her evident ~
for [Forgabelse i] him.
infeasibility [infi'zi'biliti] Ugerlighed, Umulighed c.
infeasible [in'fi'zibl] ugerlig, umulig.
infect [in'fekt] vt smitte; path ogs. inficere; fig be-
smitte; forpeste; shun him like a person ~ed, som en
Pestbefsengt; ~ed with [smittet af] the plague, infection
[in'fek/an] Smitte; path ogs. Infektion; fig Smitte; Be-
smittelse c; we feared their carrying the ~ [Smitten]
to the seat of the empire; catch (or take) the ~ smittes.
infectious smitsom; fig smittende, som let finder
Efterlignere; - matter Smittestof; - humour, mirth;
there was nothing ~ about his laughter, however.
infecund [in'fekand] \ ufrugtbar, gold, infecnndity
[infi'kAnditi] Ufrugtbarhed, Goldhed c.
infeftment [in'feftmant] sc jur (symbolsk) Ejendoms-
overdragelse, Overd a*. .rt;«akt c. Se enfeoffment!
Se clapperclaw! a violent shake of the paw is the
Jamaica _ to acquaintanceship, besegler p. Jamaika
et Bekendtskab.
infelicitous [infi'lisitas] uheldig; ugunstig. infelicity
[-ti] Ulykke, Uheldighed; Ugunst c; the - of the
occasion den ugunstige Lejlighed; the ~ of the times
Tidernes Ugunst.
infelt ['infelt] dybtf01t [heartfelt]; „ inferiority.
infeodation [infju'de'/an] Forlening c [infeudation],
infer [in -fa] vt slutte, udlede [af from], inferable
[in'fa'rabl; -'fer-] som kan sluttes, udledelig [inferrible].
inference ['infarans] (F01ge)slutning c; draw an -;
what then is the _? hvad kan saa sluttes heraf? in-
ferential [infa'ren/al] som lader sig slutte, som kan
sluttes; slutnings-maessig, -vis. inferentially ad slut-
ningsvis, ved en F01geslutning, v. F01geslutninger.
i indtil syv Aar.
inferiie [in'fiarii'] antiq Mindeofre, Ofre t. Fsedrenes
Minde.
inferior [in'fiaria] nedre; lavere; fig lavere [i Rang
in rank], ringere [end to], underordnet; underlegen;
& subaltern; ast nederst; mere &c ringere, mindre god,
af ringere Kvalitet; undermaals; an ~ [nederste] con-
junction; ~ considerations underordnede Hensyn; _
courts lavere Domstole; _ judge Underdommer; our -
[lavere] nature; the ~ [lavere] nobility; a man of . not e
en mindre betydelig Mand; good pictures and ~ ones, og
mindre gode; the ~ [nederste] planets; be - to, is. vsere
. . . underlegen, staa tilbage for . . . inferior s Under-
ordnet, Laverestillet, Undermand; ^ Underordnet,
Subaltern c; his ~s, isser: bans Undergivne el. Under-
ordnede; a person much her ~ in life, som (socialt)
staar (. . . stod Ac) langt under bende. Inferiority
[infiari'ariti] lavere Stilling; Underordning; lavere (el.
ringere) Stand; Underlegenhed; mere ringere Beskaffen-
hed, ringere (el. daarligere) Kvalitet c. inferiorly
[in'fiariali] ad nedentil, paa Undersiden.
infernal [in'fa'nal] a som h0rer til Underverdenen
el. de d0des Rige; Helvedes (gen & a); djsevelsk; p
infernalsk, Pokkers, Satans; . dealings forvorpen Faerd
c; ~ fig 3» meksikansk (el. tornet) Valmue c: Argemone
mexicana; ~ machine Helvedesmaskine; an - noise p
en Pokkers St0j. infernal s Beboer af Underverdenen;
Helvedesmaskine c; ~s, ogs. Helvedaander. infernally
ad F infernalsk, som bare Pokker. inferno [in'fa'no"}
F Helvede, Pandaemonium n ; the unpaintable ~ of a
hotly contested charge; a heaving - of black sea.
inferrible [in'feribl] som lader sig slutte el. udlede
[inferable],
infertile [in'fa'til, -tail] ufrugtbar. infertility [infe--
•tiliti] Ufrugtbarhed c.
infest [in'fest] vt hjems0ge, g0re usikker, forurolige;
befsenge; - the coasts; ~ed with parasites befsengt med
Ut0j; »ed with robbers (pirates) hjems0gt af (S0)r0Tere,
usikker. infestation [infes'tei/an] Hjems0gelse, Foruro-
ligelse, Usikkerbed; Befsengthed c. infester [in'festa]
Hjems0ger; Plageaand c.
infeudation [infju'de'/an] jur Forlening c.
infibulation [infibju'le'/anj Laasning (v. Spsende eller
v. Haengelaas), Tillaasning; Infibulation c, til Forebyg-
gelse af Samleje.
infldel ['infidal] a & s vantro Cc); an ~ writer, in-
fidelity [infi'deliti] Vantro [unbelief]; Utroskab c;
marital _ (segteskabelig) Utroskab ; the . of a friend,
of servant.
infleld [in'fi Id] vt sc indhegno, indlsegge. Infield ['in-
fi'ld] s sc Indmark, *ogs. Hjem(me)mark, *prov B0 c.
Ogs. - land.
infiltrate [in'filtreit] vi infiltrere sig, trsekke ind, ind-
trsekkes, indsuges, sive ind, sive igennem. infiltration
[infil'tre^an] Infiltrering, Indtraekning, Indsugning, Ind-
sivning, Gennemsivning c.
infinite ['infinit] a uendelig; the Infinite det uende-
lige; the _ canon J^ den uendelige Kanon; Gratiano
speaks an . deal of nothing. Shakesp. infinite
['infinit] mat uendelig (St0rrelse) c. infinitely [-li]
ad uendelig; an ~ large, small quantity, infinitesimal
[infini'tesimal] uendelig (el. forsvindende) lille (*liden),
pi uendelig (el. forsvindende) smaa; - calculus Infini-
tesimalregning; an ~ quantity, infinitesimal uendeli^
(el. forsvindende) lille &c St0rrelse c. inflnitesimally
[-mali] ad i (el. ved) uendelig smaa St0rrelser; - small
forsvindende, svindende, uendelig lille (*liden), pi
bl. a. uendelig smaa. infinitival [infini'taival, in'fini-
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] but; [a1] hurt; [a] inner;
mf
505
inf
tivel] gr infinitivisk. infinitive [in'finitiv] a ubegraen-
set, ubestemt; the „ (mode) Infinitiv c. infinitude [in-
'finitju'd] Uendelighed; cone Uendelighed, stor Meengde
c; an ~ of distinctions, of fanciful shapes; I return
you an ~ of thanks, infinity [iu'finiti] Uendelighed c.
Ogs. cone. Jvf infinitude! the ~ of God and his per-
fections; an ~ of beauties, of distinctions; take an „
of pains g0re sig uendelig megen Flid; he talked an ~;
lines continued to ~, som fortsaetter sig i det uendelige;
with the ~ of shadings the sunlight evolves out of their
ground colours.
infirm [in'fa'm] svag, svagelig; skrebelig, vaklende; an
„ body, constitution, old man. infirmary [in'fa'meri]
Sygehus n; enter (or go into) the „ indlaegges p. Syge-
huset. infirmity [in'fa'miti] Svaghed, Svagelighed, Syg-
dom, ogs. fig Skr0belighed c ; _ of body Legemssvag-
hed ; legemlig Skr0belighed ; the infirmities of a con-
stitution, of government; sin of „ Skr0belighedssynd.
infix [in'fiks] vt ifaeste, indfaeste; gr infigere; plante
[et Spyd a dart, a spear]; fig plante, indplante, prsege,
indpraege. Jvf vt fix! ~ ideas in the memory fseste
Tanker i Hukommelsen, hufseste Tanker; _ good prin-
ciples in the mind indpraege ham &c gode Grundsaet-
ninger. infix ['infiks] gr Infiks n.
inflame [in'Seto] vt saette (el. stikke) i Brand; be-
tsende, inflammere [0jnene the eyes}; ophede; fig
hidse, ophidse, virke hidsende paa, opflamme; ophidse,
optaende, tirre; - his anger, appetite, desire, love, pas-
sion; ~d with [ophedet (el. hed) af] wine, inflamma-
bility [Inflama'biliti] Letantaendelighed c. inflammable
[in'flamabl] letantaendelig, ildsfarlig [highly ,]. in-
flammation [infla'meijan] Antaendelse; almindelig: In-
flammation, Betsendelse; fig Ophidselse c [i Statslege-
met of the body politic] ; cerebral _ Hjernebetaendelse.
inflammatory [in'flamateri] Betaendelses-, inflamma-
torisk; fig hidsende, ophidsende; - fever; . speeches.
inflate [in'fle't] vt oppuste, fylde (m. Luft); fylde [en
Ballon a balloon] ; fig g0re opblaest /_ with pride];
mere udstede i for stort Antal, om Papirpenge ; drive
ivejret Prisen (el. Priserne) paa; «d. Som a isser: op-
blsest; opstyltet, svulstig. inflation [in'fle'Jen] Fylding
(m. Luft), Opblsesning, Udspiling; Fylding [af en Bal-
lon of a balloon] ; fig Opblaesthed ; Opstyltethed, Svul-
stighed; mere for stor Maengde af Papirpenge; (Prisers)
Opdrivning, (kunstig) Hausse c. inflationist [in'flei/a-
nist] is. Frasehelt, Fraseolog, Mundhelt, *ogs. Tunge-
taersker; mere Frembringer c af kunstig Hausse. in-
tlatus [in'fleHas] Indblaesning ; Opblaesning, Udspiling
[inflation]; Inspiration c; the divine breath that blows
the nostrils out To ineffable _. E. B. Browning.
inflect [in'flekt] vt b0je, afb0je; gr b0je, flektere; J^
modulere [Stemmen the voice], inflection [in'flek/an]
B0jning, Afb0jning; geont Infleksion; gr (Ord)b0jning,
Flekgion c; point of ~ Infleksionspunkt. inflectional
[in'flek/enal] B0jnings-; gr ogs. Fleksions-. inflective
[in'flektiv] a b0jelig; afb0jelig; the _ quality of the
air. inflex [in'fleks] vt b0je (indad); krumme. inflex-
ibility [infleksi'biliti] Ub0jelighed c. inflexible [in-
•flekstbl] ub0jelig; _ as steel inflexibly [-bli] ad ub0je-
lig. inflexion [in'flek/an]. Se inflection! inflexure [in-
'flek/a] B0jning c, is. cone; the contrivance of nature is
singular in the opening and shutting of bindweed by
five .s.
inflict [in'flikt] vt tilf0je, g0re [ham Skade damage
(or injury) on him], bibringe [ham et Saar a wound
on him], tildele [ham Straf (a) punishment on him].
Se injury! this slovenly system ~ed medf0rte] many
evils; the harangues which he .ed upon us, som han
plagede os med; the horrors which had been -ed on
[som var overgaaede] Rohilkund; injury .ed, ogs. be-
gaaet Uret; . a punishment on, ogs. bringe en Straf i
Anvendelse paa el. mod; tilkende ("tilfinde) . . . en
Straf; often punishment was ~ed, ogs. tit vankede der
Straf; a speech which I shall not _ upon my readers,
som jeg skal forskaane Laeseren for; - untold suffer-
ings an my people paaf0re mit Folk usigelige Lidelser;
- a wrong begaa Uret ; - myself upon him plage ham
m. mit Selskab. infliction [in'flik/an] Tilf0jelse; Bi-
bringelse; Tildelelse; Tilkendelse (*Tilfindelse); Anven-
delse; Plage, Lidelse; Strafe. Jvf inflict! inflictife
[in'fliktiv] paalagt (el. tilkendt, *paalagt, tilfunden) som
Straf; Straffe-, strafifende; fom medf0rer (en) Lidelse.
inflorescence [inflo'resens] ^ Blomsterstand e.
inflow ['inflou] Indstr0mmen, Indstr0mning; is. Til-
gang c [af, paa of]; secure an ~ of good recruits.
influence ['influans] Indflydelse c [paa on, upon,
undert over; hos with, over]. Jvf drink, mistake! these
considerations exercise great ~, ogs. saadanne Hensyn
spiller staerkt ind; have an ~ [have Indflydelse]
among his comrades; he is open to any ~, lader
sig let paavirke, er let paavirkelig; under the - of
passion i Vrede; he seldom remains long under the ~
of passion, er sjaelden laenge vred. influence ['influens]
vt vifke (el. indvirke, *ogs. indflyde) paa, paavirke;
I wish I could _ [is. paavirke] your decision; ~d by,
ogs. under Paavirkning af. influential [influ'en/el]
som bar Indflydelse [hos with], indflydelsesrig, for-
maaende; ~ characters, friends, influenza [influ'enza]
path Influenza, Grippe, (epidemisk) Katarrhal- el. Snue-
feber c. influx ['infl/\ks] Indstr0mning; Optagelse; fig
ogs. Tilstr0mning, Tilgang c. Jvf inflow! check the ~
of candidates, of merchandise; a great ~ of goods into
a country.
infold [in'fould] vt indhylle, sv0be; omfavne, favne;
- himself [sv0be sig] in...
infoliate [in'foolie^] vt daekke (el. pryde) m. Blade.
inform [in'fa am] vt underrette, oplyse [om of; om
at that]; - him what [om hvad der] had been done;
who the lady was, his friends do not „ us, det
oplyser bans Paar0rende ikke; be ~ed, ogs. vide Be-
sked; well ~ed vel (el. godt) underrettet; kundskabsrig,
belsest; how came Lawrence to be so well ~ed? ogs.
hvorfra vidste Lorents saa god Besked? keep him ~ed
holde ham stadig underrettet, holde ham a jour, in-
form vi & abs angive (el. melde) Sagen; optraede som
(. . . blive) Angiver; - against (or on) him angive (el.
melde) ham.
informal [in'fa^mal] uformel; uregelmaessig, *ogs.
uformelig; jaevn, fordrings!0s; ikke ofliciel, uden Cere-
monier; _ proceeding, visit, writing, informality [in-
fa-a'malitil Uregelmaessighed, *ogs. Uformelighed; Form-
fejl c; the ~ of ...ing det uformelle (*ogs. det uforme-
lige) i at . . . ; the ~ of [Formfejl v.] legal proceedings
may make them void.
informant [in'fa^ment] Meddeler, Kilde, Hjemmels-
mand; \ Angiver c [informer], information [infd*-
'me^an] Underretning, Oplysning c, Oplysninger
pi; Besked; Oplysning c, Oplysninger pi, Kundskab
c; Kundskaber pi [knowledge]; jur Anmeldelse; Tiltale
c; much interesting ~ mange interessante Oplysninger;
all the ~ (that is) at my command, ogs. alle de Kil-
der, som staar t. min Raadighed; receive ~ of, bl. a.
faa Besked (el. Kundskab) om; take- [anlaegge Justits-
sag] against him; take _ on him [indhente Oplysninger
[e»] hate; [o«] so; [ai] J; [au] out; [S] the; [b] thin; [/] she; [z] measure; [rj] sinp; [a, a, e] osv. vaklende med [^.
inf
506
mg
om ham] with you; for the ~ of til Underretning for;
for the _ of yourself and friend; a man of ~ en Mand
m. Kundskaber, en kundskabsrig (el. belaest) Mand; a
piece of (excellent) - en (udmaerket) Oplysning. In-
formationist [infdalme1/anist] Kundskabspsedagog c, en
Paedagog som laegger Hovedvaegten p. solide Kund-
skaber. informatory [in'fa/amatari] oplysende; belae-
rende. informer [in'fa 9ma] jur Kronvidne n; Angiver,
Anmelder c; turn [blive] ... informing [in'fa »min] a
oplysende; belserende.
infra ['infra] lat. prcep nedenfor, under. Jvf 8 dig
(dignity) I infra ['infra] lat. ad nedenfor; see «/
infract [in'frakt] vt bryde, g0re Brud paa, *ogs. bryde
paa [infringe], infraction [in'frak/an] Brud n [paa en
Overenskomst of a treaty], Kraenkelse c [af of], in-
fractor [in'frakta] Bryder, Kraenker, Oyertraeder c. in-
frangibility [infrandgi'biliti] Ubrydelighed ; fig Ubrede-
lighed c. infrangible [in'frandgibl] ubrydelig; ubrede-
lig; _ atoms.
infreqnency [in'fri'kwansi] Sjeldenhed, sjeldnere Fore-
komst c.
infringe [in'frin(d)g] vt fig bryde, overtrsede, *ogs.
bryde paa [en Lov a law}, infringe vi: „ on gribe ind
(el. g0re Indgreb) i; „ on the rights of another, infringe-
ment [-mant] Brud n [paa of], Kraenkelse, Overtraedelse
c [af of] ; Indgreb n [i on, of] ; the ~ of a compact,
constitution, law, treaty ; Bull's Metals are not an ~
of [Indgreb i] the plaintiffs patents, infrlnger [in-
'frin(d)ga] Bryder, Kraenker, Overtrseder; Indgribende,
i Indgreb skyldig c.
infnla ['infjula] antiq Infula c, helligt Bind n; rel
Inful, Infel, Bispehue c.
infundibular [infAn'dibjwla] tragtformig [funnel-
shaped],
infuriate [in'fjuarie'tj rasende [paa against]; vt g0re
rasende, -d, is. rasende [paa against}.
infuscate [in'fAske't] vt g0re m0rk, m0rke; form0rke.
infuse [in'fju'z] vt gyde; indgyde; pharm infundere;
_ courage (life) into saette Mod i, indgyde . . . nyt Mod
(gyde Liv i); - new life into, ogs. bringe nyt Liv i;
_ into it [laegge i den] the richness of nature's
colouring.
infusibility [infju'zi'biliti] Usmeltelighed c. infusible
[in'fju'ztbl] usmeltelig.
Infusion [in'fju'gan] Paagydning; Bibringelse, Ind-
gydelse; pharm Infundering c; pharm Infus n; the ~
of ardour, of seal; the ~ of good principles into the
mind; his folly and wisdom are of his own growth,
not the echo or ~ [Opkog] of other men. Swift. In-
fusoria [infju'sa ria] pi Infusionsdyr, Infusorier. in-
fusorial [infju'sa/rial] a Infusorie-. infusorian [-rian]
Infusorium, Infusionsdyr n. infusory [in'fju-sari ; 'in-
fjusari] a. Se infusorial! s Infusorium n.
ing [irj] prov Eng c, isaer ved en Flod (*Elv).
inga ['irjga] $ Inga c, en Slaegt af Bselgplanter.
ingan ['ingan] prov & p Leg n, *L0g c [onion].
ingate f'inge't] Indgang f [entrance, passage in];
Indgus c, Indl0b n, ved St0bning.
ingathering f'in'gaSarirj] agr (Ind)h0stning, H0st c;
the feast of _ Indsamlingens H0jtid bibl.
inge [irj] f Eng c [ing].
Ingee ['indgi'] p Indien n [India].
Ingelburg ['iqgalba-g] Ingeborg c.
Ingelow ['indgalo"]. Is. maerkes Jean ., eng. Digter-
og Romanforfatterinde f 1897.
ingeminate [in'dsemineH] vt fordoble; gentage; a
[-net] fordoblet, dobbelt; geutagen. ingcmination [in-
Fordobling; Gentagelse c; the iteration
and ~ of a given effect.
Ingen ['iudgan] p Ind(i)er; Indianer c [Indian].
ingenio [in'dgi'njou, in'xe'nio] Sukkerfabrik c. ingeni-
ous [in'dgi'njas] snild, ogs.* sindrig, kl0gtig, opfindsom;
genial, ingenue [fr.; arjga'nju'] is. theat Ingenue, naiv
ung Pige c. ingenuity [indgi'nju'iti] Snildhed c, ogs.*
Snille n, Sindrighed, K10gt, Opfindsomhed; Genialitet
c; exert (all) his ~ to bruge (el. opbyde) alt sit Snille,
for at ... ingenuous [in'dgenjuas] h0jsindet, sedel f;
aaben, frimodig, oprigtig, uforstilt.
inger-rubber ['indga'rAba] p Guttaperka c [india
rubber].
Ingersoll ['irjgasal] s.
ingest [in'dgest] vt git indf0re, indbringe, optage, is.
i Maven. ingesta [in'dgesta] pi (i Organismen) optaget
(el. indf0rt) Stof n, optagne (el. indf0rte) StoflFer pi;
fig optaget (Aands)indhold n. ingestion [in'dgest/an]
Indf0relse, Indbringelse, Optagelse c.
Ingestre ['irjsta] s.
ingle ['ingl] sc lid; Skorsten c, Ildsted n, *ogs. Peis
c. Ingleby ['iqglbi] s. inglejnook Skorstenskrog ; Kak-
kelovnskrog ; «side : the ~ den huslige Arne [the fire-
side]; a charm aft tried at the ~.
Inglis ['irjglis] s.
inglorious [in'gla'rias] uberomt; uber0mmelig ; skaen-
dig [Flugt flight]; the ~ [beskedne] arts of peace. Jvf
figure!
inglnrial [in'glu'vjal] ingluvial, som h0rer til Kroen
hos Fugle el. til Vommen hos Dr0vtyggere. ingluTies
[in'glu'viiz] (Fugles) Kro [crop, craw]; (Drevtyggeres)
Vom [paunch, rumen]; path ^Edesyge c.
in-going f'ingouirj] Indtraadelse; Tiltrsedelse c; a ind-
traedende; tiltraedende [entering, as on an office].
Ingoldsby ['irjgaldzbi]. Is. maerkes the ~ Legends, en
Samling Digte og Fortaellinger af Thomas _ (Pastor
R. H. Barham f 1845).
ingon ['iqgan] p L0g n, *L0g c [onion]. Jvf ingan!
ingot ['ingat; 'iqgat] Blok, v. Smeltning; (Metal-)
barre c; mould Barreform.
ingraft [in'gra'ft] vt indpode; pode; fig indpode [sine
B0rn de bedste Grundssetninger the best principles in
the minds of his children], ingraftment [-mant] Ind-
podning; Podning; cone Pode c [don]; ~ on the stock
of a bank Udvidelse c af en Banks Kapital.
ingrain ['ingre'n] a uldfarvet, farvet i Ulden; fig rod-
faestet; grundig, udlaert [in grain] l; a rogue ~; ~ [dob-
belte] carpets, ingrain [in'grein] vt farve i Ulden;
gennemtraekke, impraegnere, indsaette; indplante, (dybt)
rodfaeste; sin -ed [Arvesynd] and sin committed;
deeply -ed, ogs. dybt rodfaestet; our fields ~ed with
blood.
Ingram ['irjgram] s.
ingrate ['ingre't] (a &) s utaknemmelig c.
ingratiate [in'greJ/ieH] vt bringe i Yndest [hos with];
_ himself with (or into the favour of) saette cig i
Yndest (el. indynde sig) hos, *ogs. gj0re sig likt af.
ingratitude [in'gratitju'd] Utaknemmelighed c.
ingredient [in'gri'djant] Ingrediens, Bestanddel c.
ingress f'ingres] (Lufts, Vands) Indtrsengen, Indstr0m-
ning; Adgang; out Indtraedelse c: all ~ [(enhver) Ad-
gang] was prohibited; the ~ of the moon into the
1 Maerk ogs. Salmonsen: Ingrainfarver . . .
forskellige Diazofarvestoffer, der farver Bomuld di-
rekte, uden Anvendelse af Bejdse (se Azofarve-
stoflfer).
[a- i' u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [a] hot; [A] hut; [Q-] hurt; [a] inner;
mg
507
shadow of the Earth, ingression [in'gre/an] Indtrse-
delse; Indgang c.
Ingria ['iijgria] Ingermanland c.
ingrowing ['ingrouiq] indgroet, ogs.* nedgroet, om
Negl.
Ings finz]. Is. naevnes en James ,, en af Thistle-
woods Faeller. Se Cato (Street Conspiracy)!
ingnen ['ingwen] anat Lyske c [groin], inguinal
['Lqgwinal] anat inguinal, Lyske-.
ingulf [in'gAlf] vt opsluge, sluge; styrte i (el. som i)
«n Afgrund. ingulfment [-mant] Opslugelse, Opslug-
ning; Nedstyrtelse c.
Ingulphns [in'gAlfas] Ingolf c.
ingun ['iqgan] p L0g n, *L0g c [onion]. Ingun
fingan] p Ind(i)er; Indianer c [Indian].
ingurgitate [in'ga-dgiteit] vt (ned)svaelge ; nedsluge.
ingurgltation [inga'dgi'tei/an] Svaelgen, Nedsvaelgning;
Nedslugning c.
inhabit [in'Mbit] vt bebo, bo i [et Laud a country],
bo paa [et Sted a place] ; befolke, bebygge ; besidde;
much ~ed staerkt befolket. inhabit vi bo. inhabitable
[in'habitabl] bebo(e)lig. inhabitancy [in'habitansi] Be-
boelse; Bebyggelse; Bosidden c. inhabitant [-tant] Be-
boer, Bebygger; Indbygger c. inhabitativeness [in'ha-
bitativnes] i Frenologi: (Organet som antyder) Tilbeje-
lighed c til fast Bopsel el. Ophold.
inhalant [in'heUant] indaandende. inhalation [inha-
'leifan] Indaanding c. inhale [inhe'l] vt indaande. in-
haler [in'heUa] indaandende; Inhalator c, Indaandings-
apparat n; Respirator c [respirator].
inharmonic [inhaa'manik], inharmonious [inbaa'mou-
njas] uharmorfisk.
inhaul(er) ['inha l(a)] & Indhaler c.
inhere [in'hia] vi haenge i, haenge ved; fig klaebe
ved, h0re til, falge med . . . i Forb. m. in ; a dart ~s
in [haenger i] the flesh; colours _ in cloth, inherence
[in'hiarans], inherency [-ransi] Vedhaengen; Foreflndelse,
Forekomst c [i, hos in], inherent [-rant] iboende, na-
turlig; uadskillelig knyttet [til in]- „ qualities; the „
right of men to life, liberty, and protection, inherently
.[-rantli] ad naturlig; uadskillelig.
inherit [in'herit] vt arve [efter from, of] ; have arvet;
from his mother he (had) ~ed a delicate constitution,
havde nan arvet. . .; a fowling piece which he ~s from
his father, inherit vi arve; thou shalt not ~ in
our father's house, inheritable [in'heritabl] arvelig.
inheritance [in'heritans] Arv c. inheritor [-ta] Arving,
is. fig Arvtager c. inheritress [-tres], inheritrix [-triks]
(kvindelig) Arving c.
inhesion [in'hi'gan] Vedhaengen c, &c. Se'jnherence!
inhibit [in'hibit] vt hemme, holde tilbage; forbyde
[ham at skrive him from writing], inhibition [in(h)i-
'bi/an] Hemmelse, Standsning c; Forbud; jur Forbud
*», Inhibition c, Befaling fra hojere Ret t. ikke at gaa
videre i en Sag. inhibitory [in'hibitari] hemmende;
Forbuds-; jur ogs. inhibitorisk.
inhospitable [in'haspitabl] ugaestfri, ugaestmild; .
desert, people, person, rock, inhospitality [inhaspi-
'taliti] Ugsestfrihed, Ugaestmildhed c.
inhuman [in'hju'man] umenneskelig, grusom; _ per-
sons, acts, inhumanity [inhju'maniti] Umenneskelig-
hed, Grusomhed c. inhumanly [in'hju-manli] ad umen-
neskelig, grusomt.
inhnmate ['inhjumeH] vt jorde, begrave. inhumation
[inhju'me'Jan] Begravelse, \ Jordelse; chem Inhuma-
tion c. i hume [in'hju'm] vt jorde, begrave.
inia ['inia] soo Amasondelfin c: Inia amazonica.
inial ['inial] anat inial, Nakke-. Jvf inion!
Inigo f'inigo"] Ennicus c; > Jones, Arkitekt & Deko-
rationsmaler f 1653.
inimical [i'nimikl] fjendsk, fjendtlig, *flendsk, fiendt-
lig; fjendtlig^fiendtlig) sindet; fig uforenelig [med to].
inimitability [i'nimita'biliti] Uefterlignelighed; Ufor-
lignelighed c. inimitable [i'nimitabl] uefterlignelig;
uforlignelig.
inion ['inidn] anat Nakke c. inion ['injan] p L0g n,
*L0g c [onion]1.
iniquitous [i'nikwitas] (hejst) uretfserdig; syndig; urig-
tig, forkastelig; an ~ bargain, proceeding, iniquity
[i'nikwiti] (stor) Uretfserdighed; Syndighed; Uret, Synd;
Forkastelighed; f (Skarns)streg c; the „ of war, of the
negro traffic; he was planning some new _, en ny
Streg.
inish ['ini/] ir 0 c [inch]. Inislumon [inis'houin]
Inishowen n, et Sted i Irland; Inishowen Whiskey c.
Inisphall ['inisfe'lj f Irland n.
initial [i'nijal] a f0rst, initial, Begyndelses- ; (when)
~ gr i Forlyd ; _ letter Begyndelses- el. Forbogstav ; -
sound gr Forlyd; _ [f0rste] symptoms; ~ velocity, is.
Udskydningshastighed [mussle velocity], initial s For-
bogstav c & n, typ ogs. Initial n; -s, ogs. Maerke n,
ved Avertering &c. initial [i'nijal] vt ssette Forbogstav
ved; undertegne med Forbogstav(er) a; is. mserke; these
are stamped and -led [maerkes] by the clerks of the
bank, initiate [i'niJieH] vt aabne, begynde, indlede;
indvie [i into, in] ; optage, m. visse Ceremonier [i et
Selskab into a society] ; the Earl of Wemyss -d [aab-
nede, indledede] a discussion upon ...; all enactments
must be ~d [alle Lovforslag maa fremsaettes] in this
section; _ an era of reform indvie en Reformerues
Tid; Dean Ford ~d the proceedings, bl. a. Provst
D. intimerede. initiate vi udf0re den f0rste Akt; aabne
M0det(s Forhandlinger) ; rel intimere, &c; tage Initia-
tivet; fremsaette Forslag. initiate [-et] a begyndt; ufuld-
staendig, om Rettighed &c; indviet [i in]; _ in the
secret of the skies, initiate [-et] s Indviet c; the ~, ogs. de
Indviede. initiation [iniji'ei/an] Aabning, Begyndelse,
Indledelse; Indvielse [i into, in]; Optagelse; Elementaer-
undervisning c [i in] ; Indtraedelsespenge pi ; our ~
[Indvielse] into the sacred mysteries; pay an ~ erlaegge
Indtraedelsespenge ; « dinner, is H0nsegilde n; ~ fee
Indtraedelsespenge pi; on his ~ [Initiativ] and under
his able management, initiative [i'ni/(i)ativ] a Begyn-
delses-, f0rste, Indlednings- ; that the ~ step should be
taken [det f0rste Skridt (el. Initiativet) b0r tages] by...
initiati?e [i'ni/(i)ativ] s f0rste Skridt, Initiativ »; For-
slagsret c; take the ~, tage Initiativet, gaa i Spidsen;
on the ~ of Crown efter (el. paa) Regeringens Initiativ;
act on his own ~, ogs. handle p. egen Haand. initia-
tory [i'ni/(i)atari] ferste, indledende, Indlednings-; Ind-
vielses-; Optagelses-; the ~ rites; an - [et ferste, et ind-
ledende] step.
inject [in'dgekt] vt egl indkaste; indspr0jte; anat
ogs. injicere; the eyes were ~ed, blodskudte [blood-
shot]; ~ st into the mouth or stomach, injection [in-
'dgek/an] egl Indkastning; Indspr0jtning ; Injektion c;
med Klyst6r ; anat injiceret Praeparat n ; give . ..an ~,
bl. a. saette . . . et Klyst6r ; he had his evening ~ of
1 Hertil p Different people have different opinions.
Some like apples, some like inions.
2 Hvor Talen er om en Udslettelse, betyder initial at
attestere Forandringen v. Hjaelp af Forbogstaver.
[e'j hate; [o»] so; [ai] I, [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] sin0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
lnJ
508
inn
morphia; ~ cock, pipe, valve, water dmp Indsprejt-
nings-Hane (*-Kran) c, -R0r n, -Hane (*-Kran) c,
-Vand n.
injeer [in'dgia] vt sc indliste; . into your confidence
some espial of his own. Scott, Th. Abbot 170 T.
injudicious [indgw'di/as] uklog, uforstandig.
Injun ['indgan] p Ind(i)er; Indianer c [Indian].
injunction [in'dgArj(k),fan] Paalaeg n; jur (Interloku-
torie)kendelse c; I laid my _s on him [gav ham Paa-
laeg om] to...; laying strict _s on her [idet jeg gav
hende strengt Paalaeg om] to be careful; lay strong -s
upon a person [ogs. indskaerpe En] to . . .
injure ['indga] vt beskadige, laedere; om Madvarer:
beskadige, bedaerve; m. personligt Obj: skade; svaerte,
saette ondt for [ham hos him with] ; g0re et Skaar i
[bans Nydelse his enjoyment; bans Lykke Tits hap-
piness]; vaere til Skade for [bans Udsigter his prospects];
saare, kraenke [offend, mortify, wound]; forurette, g0re
. . . Uret, g0re Uret imod, fornserme, gaa ... for naer;
he was (grievously) ~d, bl. a. ban led (*fik) Skade,
ban fik (svaere) Laesioner ; he carried himself with the
air of one who felt himself the ~d party ban spillede
den forurettede. injurer ['indgara] is. Foruretter, For-
nsermer c. injurious [in'dguarias] uberettiget, uret-
faerdig; skadelig; fornsermelig; aerer0rig, aerekraenkende;
_ language aerekraenkende Tale c eller Sprog n; be ~,
ogs. gere Afbraek, vaere t. Skade. injury ['indgari] Be-
skadigelse, Skade, Laesion; Skade, Fortrsed; Uret, For-
urettelse, Overlast, P Tort; Kraenkelse, Fornsermelse,
F Tort c. Jvf inflict! do - g0re (el. tilf0je) Skade; do
him an ~ gere ham Fortraed; tilf0je ham en Foruret-
telse, g0re ham Uret; F g0re en Ulykke p. ham;
reproach me, sir, or I'll do myself an . / eller jeg g0r
en Ulykke p. mig selv! - received lidt Forurettelse c.
injustice [in'dgAStis] Uretfaerdighed ; Uret c; the ~ of
[ogs. det uretfaerdige i; det uberettigede i] this asser-
tion; an _ of this kind; do him . g0re ham Uret; that
her father did her brother .; do an act of _ begaa en
Uretfaerdighed. injustly [in'dgAStli] ad \ uretfaerdig
[unjustly]. Thackeray, Pen dennis III 390 T.
ink [ink] Blaek n; typ Farve1, F Tryksvaerte [printer's
(or printing) ~J; Tusch c [Indian „]; make _ saette
Blaek; written in [med] .. ink [ink] vt blaekke; - the
forme, i Bogtryk Ac : bringe Farve p. Formen; III for-
give you if you _ the knife, om der kommer Blaek p.
Kniven; _ in optraekke m. Blaek; optraekke m. Tusch;
belsegge m. Tusch, undert. tusche, tuske; blot Blaek-
-Klat, *-Klak, -Klad c; .-bottle Blaek-Flaske c; -Hus w;
the missing property includes a silver ~, [Blaekbus]
a silver watch & chain; compass Passer m. Ridse-
fjeder.
Ink-ell ['irjkili], i Pidgin: engelsk.
ink-eraser ['irjki're'sa] is. Rade>gummi n.
Inkerman [irjka'ma'n, 'irjk-] s.
Ink | fish ['inkfi/] Blaeksprut(te) c. Aim. cuttlefish;
-horn Blaekhorn; _ terms laerd-pedantiske Ord.
Inkle ['irjkl]; _ and Yarico, Helt og Heltinde i et
Drama af dette Navn af George Colman efter en For-
taelling i Spectator No. 11. inkle vt F gsette [guess,
conjecture], inkle ['irjkl] f Slags Uldgarn; git Baendel-
baand n [tape]; her eldest son went to buy a half-
penny-worth of , at a shoemaker's. Spectator 47;
— wearer Baandvaever, Possementmager c; they are
* Bogtrykkere siger aldrig Svaerte, selv om Farven
er sort.
thick as ~s de haenger sammen som ^rtehalm
(*Erteris).
inkling ['irjklirj] Hvisken, Mumlen c, Ymt; Onske n,
Lyst c; get an ~ of h0re et Ymt om; faa Nys om; my
own - for [Tilb0jelighed for] the Muses had excited
his displeasure.
in-kneed ['inni'd] kalveknseet, *kalvbent.
ink spiller ['inkspila] F Penneslikker, Blaeksprut(te);
Sm0rer c; .stand [-stand] Blaekhus; Skrivet0j n. inky
['irjki] Blaek-; blaekket; fig blaeksort, kulsort; ..black
blaeksort, kulsort; an _ night.
inlaid [in-le'd; 'inle^d] part & a indlagt. Af inlay;
_ linoleum Linoleum m. indlagte Menstre; - work,
is. (Trae)mosaik.
inland ['inland] a (liggende Ac) inde i Landet,
(vaerende &c) i det indre; indenlandsk; _ climate Op-
landsklima, duty Akcise c, counties Oplandsamter,
letters indenlandske Breve, Breve t. Indlandet, naviga-
tion Fart paa lukkede Farvande, Fart c paa Inds0er
og Floder (*is. Elve), sea Indhav, town By inde i Lan-
det, Landstad, waters lukkede Farvande. inland ['in-
land] ad ind (el. op) i Landet; inde (el. oppe) i Lan-
det; mews flying ., som flyver ind over Landet; I
wonder how people can live ~, inde i Landet; an arm
of the sea which runs up far (several miles) ., langt
(adskillige Kilometer) op (el. ind) i Landet; we were
obliged to direct our steps more -, laengere ind i Lan-
det; . from [indenfor, bag] this place the scenery
changes, inlander ['inlanda] Indbygger i det indre (af
Landet), En c som bor i det indre (af Landet). inlands
pi: the _ det indre (af Landet).
inlay [in'le5] vt indlaegge, is. med Mosaik; parkettere,
om Gulv. Jvf inlaid! inlay ['inle1; in'le1] s Indlaeg H;
Indfaelding c [inlet]; indlagt Arbejde n, Mosaik c.
inlayer ['in'le^] Mosaikarbejder c. inlay-work ['inle1-
'wa-k] indlagt Arbejde n, (Trae)mosaik c; most deli-
cate ~.
inlet ['inlet] Indgang c; & Indl0b n; Fjord; Bugt,
Vig c; Indlaeg n, Indfaelding c.
inly ['inli] ad indvortes; i Hjertet, i sit stille Sind;
be - pleased that . . .
inmate ['inme1!; 'inmet] indevaerende; is. Husfaelle;
Beboer c; the .s, tit: Folkene i Huset, Husets Folk
[the .s of the house]; Folkene der i Huset [the .s of
that house].
in-maintenance ['in'me'ntinans] Underhold n i Fat-
tighus.
in memoriam [inmi'maTiam]. Egl til Minde; Minde-
digt, S0rgekvad n, D0dsrune c; In Memoriam, isaer
en Samling Digte af Tennyson til Minde om A. H.
Hallam.
inmesh [in'me/] vt snaere (i sine Garn), faa i sit Garn,
faa i deres (*sine) Garn, omsnaere.
inmost ['inmoust] inderst; in my . heart; our . [ogs.
lenligste] thoughts.
inn [in] Hus f; Herberge, Vaertshus n; Kro c, *Verts-
hus [wayside „]; (Jurist)kollegium n, Juristskole c
[~ of court]; the Tabard Inn Vaertshuset Vaabenkjolen ;
keep an . holde Vaertshus. inn [in] vt herbergerc,
indlogere \; prov agr bringe i Hus, indbjerge, indh0ste
[Korn grain]; prov indelaase.
innard ['inad] p Inderside c [inward]; ~s, ogs. Ind-
•volde prov; fill his _ fylde sin Mave; there's st wrong
with my . det er gait fat (m. mig) indvortes.
innate ['inne't, iO^Wt] medf0dt; naturlig. Med in.
innateness ['inneUnes] s.
innavigable [in'navigabl] usejlbar, ufarbar.
[a- i- u-] osv. lange som 1 far, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
inn
509
mq
inner ['ina] indre; an ~ barrister en indenfor Skran-
ken talende Advokat; the (or his) ~ man p det indre
Menneske, joe f. Maven; after refreshing my ~ man;
you must look well after the _ man; ~ [inderste, 10n-
lige] thoughts; ~ wear Undert0j n; .most ['inamoust]
inderst; -post & indre Agterstsevn c.
innervate [iCnJ'na'veH] vt innervere. innervation [ina-
'veifan] Udstyrelse med Nerver; Nerve-Spaending, -Virk-
somhed; Innervation c; disease of ~ Nerve-Sygdom,
-Svsekkelse c. innerve [i(n)'na-v] vt udstyre m. Nerver;
styrke, hserde, staalsaette [nerve].
Innes f'iniz] s.
inning ['ininj Indbjergning, Indhostning prov; Inde-
tur, Tur til at f0re Boldtrseet, i Cricket, &c; fig Tur,
T0rn c [turn]. Se innings! innings ['inirjz] pi & sg
inddiget (el. fra S0en indvundet) Land n. Se inning!
give him (it) an ~ lade ham (det) faa sin Tur, lade
ham ogsaa komme til; he has had a long ~ han bar
laenge vseret inde; fig han bar Isenge vseret i Skuddet;
han bar tjent Penge som Grses (*Sand).
Innisfail ['inisfeU]. Se Inisphail!
innkeeper ['inki'pa] Vsertshusholder, Vsert; Krovsert,
*Vertsbusholder c.
innocence ['inasans] Uskyldighed, hst Uskyld; Tro-
skyldighed; Enfoldighed c; act calumniated „ spille
den bagtalte Uskyldighed. innocent ['inasant] uskade-
h'g; uskyldig [i of], tilladt; troskyldig; enfoldig; try to
look _, at ssette et uskyldigt Ansigt op; his genius is -
of wit nans geniale Begavelse er kemisk ren for Vid.
innocent s Uskyldig c; Barn n; is. sc Taabe, Fjante c1.
Jyf massacre, murder! The Innocents abroad Naive
Rejsende, en Bog af M. Twain; Innocents' Day, Feast
of the Holy Innocents Barnedagen, 28de December.
Innocent ['inasant] Innocens c. innocently [ li| ad
uskyldig; troskyldig; (quite) ., ogs. i al Troskyldighed.
innocnity [ino'kju'iti] Uskadelighed ; is. Giftfrihed c.
innocuous [i(n)'nakjuas] uskadelig; is. giftfri.
innovate ['inoveH] vt forandre, omdanne, sendre; ind-
f0re (som nt nyt) [introduce as a novelty], innovate
vi: . on foretage (el. indf0re; Forandringer i, omdanne;
dadlende: vende op og ned paa, P* ogs. omkumple.
innovation [ino've^an] Forandring, Omdannelse, ^En-
dring; dadlende: Venden op og ned paa, p* ogs. Om-
kumpling c; opposed to all - or to any ~s en Uven af
alle Forandringer, en Modstander af alt nyt. innova-
tionist [ino've'/anist] Yen c af Forandringer. innovator
finoveto] Indf0rer af Forandringer; Omdanner; Ny-
laver c.
innoxious [i(n)'nak;as] uskadelig; uskyldig.
innuendo [inju'endo"] Antydning; Hentydning, Insi-
nuation c; Sidehug, p Hib n; by _ antydningsvis, in-
direkte; Mercury owns it a marriage by -. Dryden.
Innult ['in(j)uit]. E*l Folket n; EskimoerpZ; -, the
native name of the Eskimos*.
innumerabilitv [inju'mara'biliti] Utallighed c. in-
numerable [i'nju'marabl] utallig; sentences and phrases
_, times ~ utallige Sastninger . . . ; among - other in-
stances; _ others.
innutritions [innju'tri/as], innutritive [in'nju'tritiv]
ikke naerende, af ringe Naeringsvaerdi.
inobservant [inab'za-vant] uopmaerksom.
1 Waverley learned two things from this colloquy:
that in Scotland a single house was called a town,
and a natural fool an innocent. Scott, Waverley
59 T.
2 Derimod er Ordet Eskimo egentlig et Ogenavn.
inoculate li'nakjuleH] vt okulere [bud]; fig indpode,
i Forb. m. with; ~ a person with the matter of small-
pox; ~ them with [indpode dem] republicanism, in-
oculation [inakju'le'/an] Okulering [budding]; Indpod-
ning c.
inodorous [in'oudaras] Iugtl0s; lugtfri; an ~ liquor.
inoffensive [ina'fensiv] harm!0s; fredsommelig, som
intet ondt g0r; beskeden; uskyldig, uskadelig; an ~
answer, appearance, man, satire, sight.
inofficial [ina'n/al] uofficiel.
Inogene ['inodgi'n] Inogene c, Brutus' Hustru i Spen-
sers Faery Queen (II. 10).
inolite f'inolait] Kalkspat c [calcite, calcareous
spar].
inoperative [in'aparativ] uvirksom, virknings!0s ; laws
rendered ~ by neglect; ~ remedies.
inopportune [inapa'tju'n] ubelejlig, mindre belejlig.
inordinate [i'n§. adinet] overdreven, overvsettes, vidt-
dreven; an ~ desire of fame, love of the world.
inorganic [inaa'ganik] uorganisk; anorganisk; „ forces,
substances; - [anorganisk] chemistry, inorganized [in-
'& 9g3naizd] uorganisk; _ earths, metals, minerals.
inosculate [i'naskjuleit] vi is. anat inoskulere, munde
ind [med with} • fig forbinde sig ; one vein ~s with an-
other; vt lade inoskulere; fig forbinde, gere til et. in-
osculation [inaskju'le^an] is. anat Inoskulation, Ind-
munding; fig Forbindelse, Forening, hst Ening c; - of
veins.
inosite f'inosait] chem Inosit c & n, et Sukkerstof
fremstillet af Muskel- eller Plantestof.
inoxidisable [in'aksidaizabl] chem ikke iltelig, ogs.*
som ikke kan oksyderes.
input ['input] sc Bidrag, Tilskud w, Kvota; Rest
[balance]; fig Hjselp ; dadlende : Paavirkning, Indblses-
ning c.
inquest ['inkwest] S0gen f [quest]; Undersegelse [in-
quiry]; jur ogs. Efterforskning c. Se coroner, local!
the grand jury is sometimes called the grand ~; ~ man
p Kronbetjent c [coroner].
inquietude [in'kwaiatju d] Uro; Bekymring c.
inquirable [in'kwairabl] som kan unders0ges el. efter-
forskes; hvorom man kan sp0rge (el. forh0re sig). in-
quirant [in'kwairant] Sp0rger c. inquiration [inkwi-
•re'/an] joe Eftersp0rgsel c, p* Spurlag n [inquiry].
inquire [in'kwaia] vi sp0rge [efter for; om about;
om bans Sygdom about (or as to) his ailment], forb0re
sig [om about, as to]; abs ogs. sp0rge ad, ogs.* sp0rge
efter; - after a person, is. sp0rge om En, om EQS
Beflndende, o. 1.; _ at Mr. A's, i Annonce: man hen-
vende sig til Hr. A. ; -. at [adsp0rge] the oracle; a
philosopher ~s concerning phenomena, unders0ger
Faenomeuerne ; - for, i Handelsspr.: begsere, efter-
sporge; - into unders0ge vt; it is best not to ~ into
their motives too keenly; I shall _ of [sp0rge] his
sister; - of him about it, ogs. foresp0rge hos ham
derom. inquire [in'kwaia] vt sp0rge [mig om of me
whether...}; sp0rge om [Vejen the way; Prisen paa
the price of], forhare sig om; s0ge (efter), unders0ge,
efterforske; - out opsp0rge. inquirer [in'kwaira] Sp0r-
ger; Forsker c. inquirinar [in'kwairirj] part & a sp0r-
gende; forskende; an ~ look; an - mind eu forskende
Aand, Forskeraand; Videlyst c. inquiry [in'kwairi]
Sp0rgen, Foresp0rgsel c; Sp0rgsmaal n; mere Efter-
sp0rgsel c [efter for], Begser n [for for] ; Forakning [i
into; over on], Uuders0gelse [af info; over on]; further
inquiries on oceanic circulation; the _ then (or next)
arises da (el. saa) opstaar det Sp0rgsmaal . . . ; an ~ is
[e»] hate; [o°] so; [ai] I, [au] ot*t; [8] the-, [b] thin; [J] she; [z] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
mq
510
ins
ordered into the disaster, is. Forher er befalet optaget
i Anledning af Ulykken ; make . or inquiries anstille
Unders0gelse(r) ; is. sperge efter, forhere sig; fixed
on me a look of ~ faestede et sp0rgende Blik (el. saa
sp0rgende) p. mig; a polite stare of .; the right of
free ~ den fri Forsknings Ret; on - [ved at foresperge
mig, v. Foresp0rgsel] I find...; — office Forespwrgsels-
kontor, Oplysningsbureau n. inquisition [inkwi'zijan]
(is. retslig) Unders0gelse; (Jurys) Kendelse c; the (Court
of) ~ Inkvisitionen. inquisitive [in'kvdzitiv] spergesyg;
nysgerrig, nyflgen; \ forskende; Miss I~ Freken Naes-
vis, *ogs. Fr0ken Snus; _ as to [nysgerrig efter at
yide] who, or rather what, we might be. inquisitive-
ness [-nes] Sp0rgesyge; Nysgerrighed, Nyfigenhed c
[idle curiosity], inquisitor [in'kwizita] Sp0rger; Under-
seger ; Eksaminator ; jur Inkvirent, Unders0gelsesdom-
mer; Kaetterdommer, Inkvisitor c. inquisitorial [in-
kwizi'ta rial] unders0gende, Unders0gelses«, Forh0rs-;
inkvisitorisk; _ power; . robes', an ~ tragedy.
inroad f'inroud] Indfald [i et Land into a country},
Indbrud; fig F* Indryk; fig Indhug, Indgreb n; make
a great . upon, is. g0re et st0rre Indhug paa el. i, et
stort Indgreb i.
inrush ['inrA/] Indstr0mmen, Indstremning, Ind-
trsengen c; the „ of Russian oil into the market, in-
rushing ['inrA/irj] Indstr0mning c. Ogs. i pi; the ~s of
water Vandets Indstr0mning c, indstr0mmende (el.
indtraeugende) Vand n.
insalivation [insali'vei/an] Insalivation, F0dens Blan-
ding c med Spyt.
insalubrious [insa'l(j)u'brias] usund; an - air,
climate, insalubrity [-briti] Usundhed c; the ~ of air,
climate, water.
insanability [insana'biliti] Uhelbredelighed, Ulaegelig-
hed c. insanable [in'sanabl] uhelbredelig, ulaegelig.
insane [in'se'n] sindssyg, vanvittig; om Ting is. van-
vittig; t som S0r vanvittig; become ~; ~ asylum (amr
also hospital), hospital for the ~ Sindssyge Asyl n,
-Anstalt c; physician of the ~ Sindssygelaege, Alienist c;
the . root (hos Shakesp ) Skarntyde c : Conium macu-
latum1. insanity [in'saniti] Sindssygdom c, Vanvid;
om Ting: Vanvid n\ to have attempted resistance
would have been an act of utter „, vaeret det rene
Vanvid.
insatiability [inse»J(j)a'biliti] Umsettelighed, bund!0s
Appetit c. insatiable [in'se'/(j)abl] umaettelig; an _
appetite, desire; the fellow is «. F ogs. der er ingen
Bund i den Fyr, den Karl bar ingen Bnnd i Livet; .
of [paa] glory, insatiate [in'se'/iet] umsettelig: _ [usluk-
kelig] thirst, insatiety [insa'taitti] Umaettelighed c.
inscribe [in'skraib] vt indskrive [et Vers p. et Min-
desmserke a line on a monument], give til Overskrift,
give til Titel; dedicere [B<>gen t. en Fyrste the book to
a prince], inskribere, tilegne; geom indskrive; fig iud-
prsege [en Saetning i Hukommelseu a sentence on the
memory] fseste; the verses were ~d [have t. Overskrift]
To an Oak Tree; -d on (jndskrevet i] my heart, in-
scription [in'skrip/au] Indskrivning; Indskrift, Inskrip-
tion; Dedikation, Tilegnelse; Omskrift, p. M0nt (*Mynt)
[legend, motto]; <$, (S0;indrullering c [maritime -];
meat ,, is. i Amerika: K0dkontrol c. inscriptive [in-
1 Med samme Betydning ved senere Efterligning heraf:
the insane herb. Was S intoxicated, or had the
mysterious stranger mixed the "insane herb" with the
family pottage? B. Harte, Drift from two Shores
156 T, hvor "verb" er en Fejl for herb.
'skriptiv] paaskrevet, med Indskrift(er); indskriftmsessig,
som en Indskrift.
inscrutability [inskru ta'biliti] Usporlighed, Uudforske-
lighed, Uudgrundelighed, Uransagelighed c. Inscrut-
able [in'skru tabl] usporlig, uudforskelig, uudgrundelig,
uransagelig; the designs of the emperor appear ~;
waiving a question so ~ as this.
insecable [in'sekabl] udelelig.
Insect ['insekt] Insekt; fig lille (*lidet) Krse n. In-
secticide [in'sektisaid] Insekt-Fordriver c, -Middel n.
insectile ['insektil] Insekt-, insektagtig. insection [in-
•sek/an] chir Indsnit, Snitn. insectivora [insek'tivoro],
insrctirores [in'sektiva 9z] pi eoo Insektsedere. InsectiT-
orous [insek'tivoras] insektsedende.
insecure [insi'kjua] usikker, utryg. insecurity [insi-
'kjuariti] Usikkerhed, Utryghed c; a state of -.
insensate [in'senset, -sejt] uden F01else; ufornuftig;
mute, _ things, insensibility [insensi'biliti] F01esl0s-
hed; Bevidstl0shed; Uf01somhed c; in a state of . i be-
vidst!0s Tilstand, bevidst!0s. insensible [in'sensibl]
f01es!0s; bevidst!0s; uf01som [for to; of]; umaerkelig; in
an - condition i bevidst!0s Tilstand; by - degrees
umaerkelig ad; to show you that I am not ~ of this...;
I fell ~, faldt (hst segnede) bevidst!0s om. insensibly
[-bli] ad, is. umserkelig.
inseparability [insepara'biliti] Uadskillelighed c. in-
separable [in'sep(a)rabl] uadskillelig [fra from]; they
are ~(s), uadskillelige; we are two -s now; ~s > Uad-
skillelige, Selskabspapeg0jer : Psittaculce. inseparably
[-bli] ad uadskillelig.
insert [in'sa't] vt indbringe, indf0re, indskyde, ind-
stikke, indsaette; indflette, om Bemaerkning; indtage,
indrykke, optage [i en Avis in a paper] ; tilfare [i et
Dokument in a document]; geom indskrive; .ed ceiling
Overlagsgulv n; _ [indskyde] a line; the difficulty is in
not ~ing [ligger i ikke at indsaette] the m. inserting-
[in's-a tirj] bl. a. Indlseg; Mellemvaerk n. insertion
[in'sa /an] Indbringelse, Indferelse, Indskydelse, Ind-
stikning, Indsaetning, Indsaettelse ; Indfletning; Ind-
tagelse, Indrykkelse, Optagelse c [i en Avis in a
paper]. Jvf parietal! ~s, i Manufakturspr. : Mellem-
vaerk n; six ~s [Indrykkelser], five shillings; was re-
fused ~ naegtedes Optagelse; then the question arose
as to the _ of a novel saa blev der Sp0rgsmaal om
(, hvorvidt) en Roman skulde optages (*ogs. ind-
tages).
insessores [inse'sa-ri-z] ^ pi Siddefugle, Traefugle,
Fugle m. Siddef0dder el. som sidder i Traeer [perchersj.
insessorial [inse'j-a rial] > med 8iddef0dder.
inset ['inset] Indsaet, Indlaeg n; & (Paalands)s0gang,
*prov Opgang c1.
inshore ['in'Ja9] a & ad under Land, inde ved
Land(et); som Tilstedsbetegnelse: ind mod Land; _
squadron indre Eskadre; the mackerel makes its way
. Makrellen glider (ogs * skrider, *siger) ind; a little _
of us [lldt laengere inde under Land end vi], a vessel
lay at anchor.
intslirine [in'Jrain] vt poet gemme (som en dyr
Skat).
inside ['in 'said] prcep indenfor, inde i; - he heart or
mouth, i Pidgin: i sit still e Sind; the noise came from
1 Webster naevner ogs. Inset i Bogbinderi, en Del
af et Trykark, som v. visse Bogformater afskseres f0r
Falsningen og iiidsaettcs midt i det falsede Ark for at
fuldstaendigg0re Pagineringen. Ogs. kaldt off-cut og,
som det synes, ukendt hos os.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
ins
511
ins
~ [inde fra] one of the sleeping berths, inside ['in'said]
ad indenfor; indentil. inside a indre. Jvf calipers!
~ fat (Ister)flomme, ogs.* Ister, (Ister)blomme c [leaf];
_ lining si Foder n, Mad c i Livet. inside ['in'said] s
Indside, Inderside; Passager c inde i Vogn; you
belongey smart ~, i Pidgin : De er en klog Mand ; the
~s det indvendige, det indvortes; Indvoldene; take
out the ~s of herrings, ogs. gane Sild [gip, gut]; he
likes to know the ~ of everything p han vil gerne
stikke sin Naese (*op) i alt muligt, have sin Naese alle-
vegne; I feel queer in my ~ jeg f01er mig ganske flov
(*flau). insider ['in'saida], is. Passager c inde i
Vognen.
insidious [in'sidjas] lumsk. Ogs. om Sygdom; . arts;
an ~ disease.
insight ['insait] Indblik, undert. Indseende n1; fig
ogs. Indsigt c; art Indsyn n; this ~ to [Indblik i] your
nature.
insignia [in'signia] pi Insignier, Vaerdighedstegn.
insignificance [insig'nifikans] Betydningsl0shed, TJbe-
tydelighed; Uanselighed c; fall (or sink) into . blive
ganske betydningslos, blive t. en (ren) Ubetydelighed
eller Bagatel, skrumpe ind t. det betydningslese. in-
significant [-ant] betydnings!0s ; ubetydelig; uanselig;
of small stature and _ aspect, uanseligt Ydre, ube-
tydelig at se til.
insincere [insin'sia] uoprigtig; falsk, hyklersk (*hyk-
kelsk); hyklet, forstilt. insincerity [insin'seriti] Dop-
rigtighed; Falskhed; Forstillelse c.
insinuate [in'sinjue't] vt (sagte, let) indfere, indskyde,
anbringe, indstikke, p lirke ind [introduce gently];
lade indflyde; (m. Takt, forsigtig, fint) bibringe, ind-
give [infuse gently]; antyde, insinuere [hint, suggest];
dirt deeply ~d dybt indtraengt Smuds; - [bibringe ham
Ac] wrong ideas; the water easily .s itself into [faar
let Indpas i] , and placidly distends the vessels of vege-
tables; - himself with (or into the favour of)... ind-
ynde (el. insinuere) sig (el. faa Indpas) hos . . . in-
sinuate vi krybe (el. sno sig, liste sig; flyde, trsenge)
ind; insinuating, som a indsmigrende; his address
was courteous, and even insinuating, insinuation |in-
sinju'e^an] (let) Anbringelse, Indbringelse, Bibringelse;
Indtraengen; Indyndelse; Tsekkelighed c, *ogs. Tsekke n
git; Antydning, Insinuation c [hint, suggestion]; slander
may be conveyed by [indeholdes (el. ligge) i] ~s. in-
sinnatire [in'sinjuativ] indsmigrende, insinuerende; som
bruger Antydninger.
insipid [in'sipid] flov (*flau), flad, uden Saft og Kraft;
- composition, liquor, insipidity [insi'piditi] Flov-
(*Flau)hed c; Dry den's lines shine strongly through
the - of Tate's.
insist [in'sist] vi blive ved, insistere; blive ved sit;
if he ~s, ogs. hvis ban anstrenger sig ivrigt for det,
*hvis ban traenger p. det; _ against fseste (el. hefte)
sig ved: og bekaempe; _ for kraeve; » (up)on dvsele
ved, fseste (el. hefte, opholde) sig ved, urgere, p spigre
fast [dwell or rest upon as a matter of special moment];
kraeve, fordre, (bestemt) forlange; (bestemt) paastaa;
fastholde [sit Krav his claim] ; ville, (absolut, ende-
1 skaffe sig Indseende i Ting af strengt fortrolig
Natur, N. Mgbl. 1892 345. — at saavel Havn som Etab-
lissementets Byggegrund paa Land ligger udsat for
Indseende og Beskydning fra S0en N. Mil. Tids-
skrift 1884. 60. — saa at alt Indblik i Haven ganske
var spaerret for den udenfor staaende. A. Munch,
Den Eensomme 200.
lig, m. Void og Magt, P* plent) ville, endelig ville
have; 1 - upon it, ogs. jeg holder (el. staar) p. det;
jeg fastholder det; jeg vil det; all ~ed on having
[maatte have] him; _ (upon it) that, is. fastholde (el.
holde fast v.) at . . .; kraeve at ... insistence [in'sistans]
Vedbliven; Vedholdenhed c; vedholdende Tryk (*Paa-
tryk) n ; forced (into action) by the ~ of the commun-
ity at large tvunget (t. at optraede) af vedholdende
Tryk (*Paatryk) af det hele Samfund. insistent [-ant]
paahvilende, derpaa hvilende f; vedholdende.
insnare [in'snae'a] vt omsnaere, snaere.
insobriety [inso'braitti] Drikfaeldighed, Umaadehol-
denhed, Umaadelighed c (i Drik).
insolate ['insole't] vt sole, solbage, solbade. insola-
tion [inso'lei/an] Solen, Soling, Solbagning; Solbelys-
ning c; path Solstik n [siriasis].
in-sole ['inso«l] Bindsaal, *ogs. Bindsaale c.
insolence ['insolans] Uforskammethed c. insolent
[-lant] uforskammet; _ behaviour, words.
insolubility [insalju'biliti] Uopl0selighed; fig U10selig-
hed c. insoluble [in'saljwbl] uop!0selig [i Vand in
water]; fig ul0selig [Tvivl doubt; Vanskelighed diffi-
culty].
insolvency [in'salvansi] Insolvens, Uvederheftighed c;
a merchant's ~; the _ of an estate, insolvent [in'sal-
vant] insolvent, uvederheftig; the I. Act Konkursloven;
_ estate, is. Konkursbo; rumours of his being in an ~
position, om at han er insolvent.
insomnia [in'samnia] path S0vnl0shed c [ wakeful-
ness], insomnious [-nias] path s0vn!0s [wakeful].
insomuch [inso'mAtJ] ad saaledes ; _ that . . . saa (el.
saaledes, i den Grad) at ...
inspan [in'spau] vt spaende for; waiting for the cattle
to be ~ned.
inspect [in'spekt] vt bese, m0nstre, tage i 0jesyn,
syne; unders0ge; inspicere [view and examine offici-
ally], inspection [in'spek/an] Beseen, M0nstring, Sy-
ning; Unders0gelse; Inspektion c; Eftersyn n, at a
nearer -, is. ved naermere Eftersyn; naermere beseet;
solve a problem by ~ ^ 10se en Opgave v. Bestik- el.
Triangeltabeller; on a close (or strict) ~, is. naar man
ser n0je til; on a closer . ved naermere Eftersyn &c;
on the first „, is. (straks) v. f0rste Ojekast; the condi-
tions are open to ~ Konditionerne ligger (el. er ud-
lagte) t. Eftersyn. inspector [in'spekta] is. Inspekt0r c.
inspectorate [in'spektaret], inspectorship [in'spekta/ip]
Inspektorat n. inspectress [in'spektres] Inspektrice c.
itfspirable [in'spairabl] indaandelig, *ogs. aandbar.
inspiration [inspi're^an; inspai ] Indaanding; fig Ind-
blaesning, Indskydelse; Inspiration c; the ~ of the scene
Scenens 10ftende (el. vsekkende, beaandende) Magt;
the quantity of air which can be inhaled by the deep-
est possible >; all Scripture is given by „ of God den
gauske Skrift er indblaest af Gud; in a moment of ~ i
et inspireret 0jeblik. inspirator) [in'spairatari] Ind-
aandings-, inspiratorisk. inspire [in'spaia] vi aande
ind. inspire [in'spaia] vt beaande; indblaese; fig ind-
blaese, indgive, indgyde, meddele [infuse]; fig inspirere,
om Gud; fig begejstre; indaande [inhale]. Jvf
activity! be ~d, isaer: vaere inspireret; vaere i Aande
[be in vein]; _ and expire the air with difficulty; ~
[indgyde] confidence; the esteem (terror) ,d by him den
Respekt der stod af ham (Skraekken f. ham); _ courage
in them, ~ them with courage saette Mod i dem, ind-
gyde dem (nyt) Mod; the exhibition which had ~d
Jacquard with [indgivet J— d] the idea of his famous
[e»] bote; ou] so; [ai] /; [au] owt; [3] tJie; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] si«gi; [a, a, e] osv. vaklende med [e].
ins
512
ins
loom; ~ a child's mind with sentiments of virtue ind-
prsege et Barn Dyd.
inspirit [in'spirit] vt belive, opmuntre; staerkere:
ildne, opildne, opflamme; his -ing [ogs. tsendende]
martial lyrics; an ~ing spectacle; the courage of
Agamemnon is ~ed by the love of empire and ambition.
inspissate [in'spise't] vt is. pharm inspissere, for-
tykke [thicken], inspissation [inspi'seUan] Inspissering,
Fortykkelse c.
instability [insta'biliti] Usikkerhed, Mangel paa (el.
man?lende) Fasthed, p* Ust0hed c; - of laws,
measures, plans, temper, instable [in'ste'bl] usikker,
ustet (*ust0).
instal(l) [in'sta'l] vt anbringe, give (el. bringe til)
Saede; indsaette [i et Etnbede in an office}; indlaegge
[elektrisk Lys i an electric light plant in]; - a bishop;
- a guest by the fireside; ~ an ordained minister in
the parish; v. refl: - himself tage Plads; slaa sig ned;
flytte ind; the villa in which the President is about
to . himself, installation [instaV'lei/an; insta-] Anbrin-
gelse, Placering; Indsaettel.se [i Embedet to the office};
Indflytning; Indlaegning c, af elektrisk Lys, Jkc, An-
laeg n; an electric light ~ et elektrisk Lysanlaeg.
instalment [in'sta Imant) Indsaettelse [installation]; jur
Rate, ogs*. Terrain c, Afdrag n; fig Levering, fig For
smag c [paa of]; ~ plan, is. Af betalingssystem n, ved K0b
af Symaskine &C; payable at (or by, rarely in) _s som
betales afdragsvis el. terminvis, som betales i Termi-
ner; by ~s, ogs. lidt efter lidt, portionsvis, F o?s.*
(lidt) efter hvert; buy furniture on the payment by ~s
plan, sell machines on the ~ plan k0be . . . paa Af-
betaling.
instance ['instans] presserende Natur git; (indstaendig)
Begaering, Opfordring c; Tilfselde, Eksempel n [paa of;
paa det modsatte to the contrary}, an _ of bad taste
(of cruelty) en Smagl0shed (Grusomhed); a thousand
small but kind ,s of attention tusende smaa . . . Op-
maerksomheder; at the . of pa* Foranledning af; p.
Opfordring af; p. Begaering af, for , for Eksempel;
in the first _ f0rst, t. en Begyndelse; f. det ferste; f0rst
og fremmest (*fremst); letters in the first ~ to be ad-
dressed to, i Annoncer: man henvende sig skriftlig
til. . .; in this . i dette Tilfaelde; i denne Anledning,
in your _ i Deres Tilfaelde; hvad Dem angaar. instance
['instans] vt naerne (sora Eksempel, eksempelvis), an-
f0re (eksempelvis); I shall not ~ an abstruse author;
his ready wit is ,d by [p. bans slagfaerdige Vid bar
man et Eksempel i] the following anecdote; the later
of the two is -d most distinctly [p. den senere haves
et saerdeles tydeligt Eksempel] in the language of
Johnson, instant ['instant] indstaen-iig, indtraengende;
bibl varagtig; 0jeblikkelisr [immediate]; efterstillet :
10bende, indevaerende. Jvfinst.! continuing , in prayer
varagtige i B0nnen; be _ in season and out of season!
hold ved i Tide og i Utide! there was an _ and dead
silence der blev 0jeblikkelig dadstille, I have no ~
thought of publishing jeg agier ikke f. Ojeblikket at
udgive nt; on the 10th . den lOde dennes (ds); the
tenth July , den tieude i indevaerende Juli. instant
['insunt] 0jeblik n; the . [0jeblikkelig] she comes in;
this (. . . that) « paa Ojebhkket, F straks p. Timen,
he did not choose to answer her at the ., i Ojeblikket;
that he was cruel, did not occur to him for one -,
ogs. faldt ham ikke ind m. en Tanke, on the , pa*
Ojeblikket, 0jeblikkelig, F straks p. Minuttet. instant-
aneity [instauta'ni'iti] Ojeblikkelighed c; the - of the
passage of electricity, instantaneous [instau'te'ujas]
0jeblikkelig; death was _, ogs. D0den (paa)fulgte 0je-
blikkelig; - French exercises franske Ekstemporal-
0velser; the passage of electricity appears to be ~;
photography by the _ process 0jebliks-Fotografering,
-Fotografl c; - photograph (F photo) Ojebliksfotografi
n. Jvf snap-shot! instantaneously [-11] ad 0jeblikkelig.
instanter [in'stanta] ad 0jeblikkelig, joe fluks(ens),
*ogs. p*a flyvende Flekken; the party was compelled
to plead -. instantly ['instantli] ad indstaendig bibl;
0jeblikkelig; cj 0jeblikkelig, straks; - he crossed the
line.
instate [in'ste't] vt saette; is. indsaette; . a person in
greatness, in favour.
instead [in'sted] ad i Stedet, isteden ; _ of i Stedet
for, istedenfor; _ of going away; I wanted this office
to give me two thousand pounds - of take it.
instep ['instep] anat Vrist c; high in the _, figurlig:
overmodig, F* h0j under Hatten.
instigate ['instigeit] vt aegge, ophidse; tilskynde;
anstifte; - to a crime; _ him to evil; it came so near
"instigating" my funeral det var saa naer blevet mln
D0d. Twain, Roughing it 250 T. instigation [insti-
•gei/an] Ophidselse, Tilskyudelse; Anstiftelse c; at his
. paa bans Tilskyndelse. instigator ['instigeUa] Op-
hidser, Tilskynder; Anstifter c.
instil [in'stil] vt lade flyde (draabevis), dryppe, ind-
dryppe, fig iuddryppe; fig bibringe; engaged in the
hopeless labour of -ling discipline into his followers,
bibriage sine Tilhaengere Disciplin; _ it into his mind,
is. bibringe ham det. instillation [insti'le'/an] Ind-
drypning; Bibringelse c.
instinct [in'stinkt] dreven, bevaeget, belivet [&fwith];
- with feeling stemningsfuld ; her every motion was ~
with [var fuld af, bares af] grace; his handsome per-
son was ~ with all the high-bred graces, instinct
['instinkt] Instinkt n, (Natur)drift, (uvilkaarlig) F01else
c; obey [f01ge] a natural ~; the arrogance of Varus
roused in the German people their ~ of liberty, vakte
det tyske Folks -Frihedsfiolelse; that is a matter of ~,
is. det bar man p. Falelsen; by sheer - rent instinkt-
maessig; true to ~ instinkttro; act upon ~ handle efter
et Instinkt. instinctive fin'stiqktiv] iustinktiv, instinkt-
maessig, uvilkaarlig; an - motion; an - presage, in-
stinctirely ad instinktivt, instinktmaessig, uvilkaarlig.
instinctirity [instirjk'tiviti] Instinktivitet, Driftmaessig-
hed, Uvilkaarlighed c.
institute ['institju(')t] vt fastsaette [Love laws; Regler
rules}; indstifte, stifte, oprette, grunde, grundlaegge
[en ny Adel a new order of nobility ; en Domstol a
court}; anstille, indlede [en Unders0gelse an inquiry];
anlsegge [S0gsnnal a suit}; kalde (som Praest), meddele
Bestalling, indsaette; undervise git [instruct]; jur
instruere, is. om underordnet Sagf0rer der oplyser den
overordnede ang. Enkeltheder. institute ['institju( )t]
Lov, Forordning c; Princip; Institut n; ~8, ogs. Laere-
bog c. Jvf Coke! institution [insti'tjir/an] Fastsaettelse;
Givelse, af Lov .fee; Lov, Bestemmelse; Stiftelse, Ind-
stiftelse, Oprettelse, Grundlaeggelse; Kaldelse, Ind-
saettelse, Bestalling; Indretning, Ordning; cone Anstalt,
Indretning, Inst tution c, Institut n; ~s, is. Institutioner
pi, Statsvaescn n; a charitable ~; the . Institutionen,
i sin Tid et Udtryk f. Neg.-rslaveriet i Amerika. "The
~" was a common euphemism for slavery in America.
[a- i- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [4-] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
ms
513
int
Thackeray, Roundabout P. XVII cit. af Davies1;
it cannot be said that knighthood was the ~ [is. et
Vserk] of any one man or time, institutional [insti-
•tju'/anal], institutional-? [-'tju'/anari] bestemt, fastsat,
paabudt; elementaer. institntire ['institju-tiv] (ind-)
stiftende, grundlseggende ; institutionsmsessig, bestaa-
ende. institutor ['institjirta] (lad)stifter, Opretter;
indssettende Freest c.
Instruct [in'strAkt] vt undervise, laere; beleere; instru-
ere, give Anvisninger; aavise; beordre [til at to]. Jvf
empty! ~ [auvise] the officers how to act. instructible
[in'strAkttbl] Iservillig. instruction [in'strAkJan] Under-
visaing; Belsering, Belaerelse; is. ^ Instruktion; Anvis-
ning, Forskrift c; ~s, ogs. Instruktioner pi, Instruks c;
Besked c; give hint full ~s [bl. a. fuld Besked] how to
act; gave them -s as to how they were to act; have _
from tage (. . . faa) Undervisning hos . . .; course of ~
Undervisningskursus; is. ^ Instruktionskursus; with -s
not to, ogs. med det Paaleeg ikke at ... instructional
[in'strAk/anal] belaerende, Undervisnings-, paedagogisk.
instructive [in'strAktiv] laererig, beleerende; affliction
furnishes very ~ lessons, instructireness [-nes] Lsere-
righed c. instructor [in'strAkta] Lserer [i of], is. ^
ogs. Instrukt0r c; the success was equally honourable
to the -s and beneficial to the pupils.
instrument ['instrument] Vaerktoj; Redskab; (viden-
skabeligt, musikalsk) Instrument; Dokument n; (math-
ematical) ~ maker Instrumentmager. instrumental
[instrumental] tjenende som Redskab; om Person is.
medvirkende, virksooa; tjenlig [serviceable]; £ instru-
mental; ~ music Instrumentalmusik; be _ in (some-
times to) medvirke (el. virke hen) til, vsere virksom
ved; bidrage til, vaere behjselpelig med; Franklin was
largely ~ in the recognition of the American republics
[bidrog vsesentlig t. at de amerikanske Fristater er-
kendtes] by this country; those who have been most ~
in [ogs. naermest medvirkende v.] his death, instru-
mentalist [-'mentalist] £ Instrumentalist c. instru-
mentality [-man'taliti] Medvirkning, Virksomhed, Hjselp
c; Bidrag n; the - of faith in [Troen som Middel t.]
justification; by the ~ of ved Hjselp af, ved. instru-
mentally [-'mentali] ad som Vaerkt0j, som Redskab,
som Middel; med (musikalske) Instrumenter. instru-
mentation [-man'tei/an] J"* Instrumentering c. instru-
mciitist ['instrumentistj J^ Instrumentist c.
insubmersible [insab'ma'sibl] synkefri.
insubor linate [insa'ba'adinet] insubordineret, op-
saetsig. insubordination [insaba^di'nei/an] Insubordi-
nation, Opsaetsighed c.
insuetude ['inswitju'd] Uvanthed, manglende Vane c;
absurdities are great or small in proportion to
custom or -, eftersom man er vant dertil eller ikke.
insufferable [in'SAf(a)rabl] uudholdelig, utaalelig; p
utaalelig, afskyelig ; ~ cold, heat, pain, wrongs; pester
the world with their ~ stuff, insufferably ad uudhol
delig, &c; a blaze ~ bright; a person ~ proud.
insufficiency [insa'fl/ansi] Utilstraekkelighed; Udu(e)-
lighed c; the - of provisions for a garrison, of a man
for an office, insufficient [-/ant] utilstraekkelig; udu(e)
1 I amr gaar man temmelig langt i Brugen af in-
stitution = Institution c; maerkeligt (el. nrerkeligere)
Traek n, Ejendommelighed c. Besides speaking of the
.3 of the country American writers mention the
buzzards of Charleston as one of the ~s of that city,
and inform us that a taste for driving is one of the
-s of New York. Chambers's Journal K\* 1875.
ig [t. at r0gte sit Embede to discharge his official
duties] ; the provisions are ~ in quantity, and defective
n quality; the small patches of land they hold are
wholly ~ from which to [utilstrsekkelige t. at] support
themselves or their families.
insufflation [insA'Se'/an] Paaaanding, Beaanding c;
*he ~ and extreme unction used in the Romish
church. Coleridge hos Webster.
insula ['insjula, 'in/ula] arch Bygningscarr6 c, *Kvar-
tal n af Huse. insular ['insjula, 'in/ula] insularisk,
amaessig, 0- ; 0boersk ; _ climate, ogs. Havklima.
insular git 0bo c [islander], insularity [insju'lariti,
in/u-] Omsessighed, insularisk (el. 0maessig) Beliggenhed,
Afsondring; insularisk Opfatning c. insulate ['insjuleJt,
in/u-] vt isolere, afsondre, stille alene; phys isolere.
Jvf enclave, isolate! I am an ~d being; the special
and ~d situation of the Jews; insulating stool, insula-
tor ['insjule'ta, 'inju-j Isolator; tel ogs. Telegrafhat c.
insult ['insAlt] Fornaermelse, Forhaanelse, Haan [mod
on, (offered) to], Tort c; offer (or pay) an ~ to a person
tilf0je En en Fornsermelse, vise En Haan; offer him
an .. insult [in'SAlt] vt fornserme, forhaane, haane;
_ him; -ing, som a ogs. fornsermelig, haanlig. insult
vi hoppe f; hovere [over over]; an unwillingness to ~
over their helpless fatuity, insulter [in'SAlta] For-
nasrmer, Forhaaner c.
insuperability [ins(j)u-p8ra'biliti] Uovervindelighed,
Uoverstigelighed c. insuperable [in's(j)u-parabl] uover-
vindelig, uoverstigelig; - difficulties, objections, obstacles.
insupportable [insa'pa'atabl] uudholdelig, utaalelig;
_ burden, cold, heat, weight; ~ [ogs. forsmsedelig] heat.
insurable [in'/uarabl] forsikrelig; Forsikrings- ;
interest Forsikringsrisiko c. insurance [in'/uarans]
Forsikring, Assurance; Prasmie c; _ against fire, fire ~
Brandforsikring ; _ upon lives, life ~ Livsforsikring;
there was no ~ der var ikke assureret; », on the bottom
(or hull, ship) Assurance p. Kasko; effect an ~ tage
(el. lade tegne) en Forsikring. insure [in'/ua; in'/a>a]
vt sikre, tilsikre; sikre sig [ensure}; ogs. abs forsikre,
assurere [mod Brand against fire], insnree [in/ua'ri'j
Forsikret, Forsikringstager, Assureret c. insurer [in-
'/uara] Assurand0r c.
insurgent [in'sa d^ant] opr0rsk, som har gjort Opr0r;
the ~ provinces, insurgent Opr0rer, Insurgent c.
insurmountability [insa'maunta'biliti] Uoverstigelig-
hed c. insurmountable [insa^'mauntabl] uoverstigelig
an ~ difficulty, impediment, obstacle.
insurrection [insa'rekjan] Opr0r n, Opstand c; make „
against kings oph0je sig mod Konger. Esras IV. 19.
insurrectional [-al] Opr0rs-. insurrectionary [-ari] Op-
r0rs-, opr0rsk; their murderous ~ system, insurrec-
tionist [-ist] Opr0rsveu; Opr0rsmand, Opr0rer c.
insusceptibility [insa'septi'biliti] Uimodtagelighed c
[for of], insusceptible [insa'septibl] uimodtagelig [for
of]; a heart ~ of pity; a limb . of pain. insusceptlTe
[insa'septiv] uimodtagelig.
inswathe [in'swetS] vt poet (ind)sv0be; -d sometimes
in wandering mist.
intact [in'takt] ur0rt; ubeskadiget, uskadet, ubeskaa-
ret, (om Person:) uskadt; leave (or allow to remain) l~,
ogs. ikke r0re ved; remain ,, unchanged; tossing 'the
_ packet into a corner, intactible [in'taktibl] uf01bar.
intagliated [in'taljeHid] (ind)graveret, fordybet, ind-
skaaret. intaglio [in'taljou; in'ta'ljo11] indskaaret Figur;
Intaglie, Gemme c med fordybede Figurer. Modsat :
cameo.
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; fo] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
33
int
514
int
intake ['inte^J Indtagsaabning c, Indtag; Indknib-
ningspunkt n, Indknibning; Luftmaske c, i Strikning Ac.
intangible [in'tandgtbl] ufelbar; umaerkelig; a cor-
poration is an artificial, invisible, _ being.
integer ['intidga] Helhed c; mat belt Tal n. integral
['intigrelj hel, udelt; _ calculus Integralregning; an ~
[integrerende] portion. integral Hele n, Helhed c;
belt Tal, Integral n. integrant ['intigrant] integrerende,
vsesentlig, nedvendig; ~ parts (or particles) of bodies;
att these are ~ parts of the republic, integrate ['in-
tigre1!] vt fuldstsendiggOTe; om Instrument: angive det
hele el. Totalsummen; mat integrere [find the integral
of]; that conquest rounded and ~d the glorious em-
pire; an integrating anemometer, integration [inti-
•grei/an] Fuldstaendiggerelse; mat Integrering c. in-
tegrity [in'tegriti] Helbed, Ubeskaarethed, Integritet;
jErlighed, Retskaffenhed [honesty]; Uforvanskethed,
jEgthed c; the ~ of an empire or territory; language
continued long in its purity and ~.
integument [in'tegjumant] Daekke n, Hud, Beklsed-
ning c.
intellect f'intflekt] Forstand; Fornuft, Intelligens c.
intellection [inti'lek/an] Opfatning, Opfattelse c. in-
tellectual [inti'lekt/ual] Aands-, Forstands-, intellektuel;
forstandig; inteUigent; aandrig [brilliant]; a very ~
[intelligent] forehead; ~ productions Aandsfrembrin-
gelser, Aandsvserker; work, ~ or manual Arbejde,
Aandens eller Haandens. intellectuality [inti'lekt/u-
'aliti] Forstand; Intelligens c. intelligence [in'telidgans]
Forstand, Forstaaelse; Fornuft, Intelligens; cone Intelli-
gens; Forstaaelse, Enighed; Efterretning c, Efterret-
ninger pi. Jvf item! ~ department Efterretnings-
departement; - office Oplysningsbureau; Kommissions-
kontor; is. Jj£ Efterretningsdepartement M; there was
thus a very complete ~ [Forstaaelse] between them; he
has forewarned me what every experienced _ [Intelli-
gens] must look for from such a statement; has re-
ceived good ~, gode Efterretninger ; the man returned
with the - [ogs. den Besked] that . . . intelligencer
[in'telidgansa] (Efterretnings)kommission8er ; (-)agent;
Spion c. intelligent [-dgant] forstandig; intelligent;
an - [ogs. et klogt] child, intelligibility [in'telidgi'biliti]
Forstaa(e)lighed c. intelligible [in'telidgibl] forstaa(e)-
lig; an - account; render myself [g0re mig] - to . . .;
_ to minds of the smallest capacity.
intemperance [in'temp(3)rans] Udskejelse, Umaade-
holdenhed, Umaadelighed; is. Umaadelighed (i Drik),
Drikfseldighed c. Jvf debauch, indulge! intemperate
[in'temp(9)ret] umaadeholden; ustyrlig, voldsom; umaa-
deholden, umaadelig, drikfaeldig; _ in passion; ~
weather voldsomme Vejrforandringer pi; stygt Vejr,
F* ogs. Ruskeveir n.
intenable [in'tenabl] uholdbar; an - fortress; an _
opinion.
Intend [in'tend] vt have for, paatsenke [et Beseg
i det gamle Hjem a visit to the old home], have
isinde; tilsigte; tiltaenke, have tiltsenkt, F* ogs
esle [ham et Brev him a letter]; bestemme; taenke,
agte, have Isinde, have til Hensigt [at rejse to leave,
leaving]. Jvf intended! I ~, ogs. det er min Agt;
- evil to [have ondt isinde mod] the Church; he
thanked me for the honour I ~ed [tiltaenkte, havde
tiltsenkt] his family; I have long ~ed you « long letter;
- going somewhere, is. agte (el. tasnke) sig etsteds
(*ogs. ensteds) hen; ~ed against myntet paa; _ him for
(or to be) st bestemme ham til nt; what do you ~ him
for? hvad har De bestemt ham til? hvad skal han
vaere (*blive)? he ~ed himself for the diplomatic service;
the other one was ~ed for you, var tiltsenkt (F* ogs.
var eslet) dig; _ed* to show that . . . som Participium :
der gaar ud paa (el. der tilsigter) at vise, at . . ., som
skal vise, at . . . ; sigtende til, at . . . ; no action is ~ed
to be taken man agter ikke at tage Affaere, ikke at
foretage nt; an exhibition is ~ed to take place, agtes
afholdt; st in a cloak and cap, ~ed to represent [som
skal (. . . skulde) forestille] a military officer, intend
[in'tend] vi & abs have en Hensigt. Jvf intending!
I -ed well min Hensigt var god. intendancy [in'ten-
densi] (Over)opsyn, Tilsyn n; Tilsynsmands Stilling; In-
tendantstilling c; Opsynsdistrikt, Tilsynsdistrikt n. in-
tendant [in'tendent] Tilsynsmand; Intendant c. in-
tended [in'tendid] part & a paataenkt; *ogs. fore-
havende; his . bride bans Tilkommende, bans For-
lovede c; her . husband hendes tilkommende Mand;
the _ occupant of [den der skulde have siddet i, paa]
the chair; the ~ [kaarede, udseede] victim, intended s:
his . bans Tilkommende, bans Forlovede c. intending
[in'tendirj] part & a som agter . . ., vordende, &c. Jvf
buyer! _ emigrants Folk som agter at udvandre, pur-
chasers Reflekterende, Reflektanter, Lysthavende,
subscribers ogs. tiltraedende Abonnenter; many ~
visitors, bl. a. mange som har (. . . havde) taenkt at
komme Ac.
intense [in'tens] in tens: anstrengt, anspaendt [Flid
application; Studium study; Taenkning thought];
staerk [Kulde cold; Varme heat; Lyd sound]; gennem-
traengende; tset [M0rke darkness], dyb [Stilhed silence];
heftig, voldsom [F01else feeling; Smerte pain]; to the _
[tilstor, F til kostelig] amusement of...; watching with
~ anxiety, i staerk Spsending; an - [ogs. skarp, bi-
dende] cold; ~ [ogs. dybt] darkness; an ~ [bittert,
grundigt] hatred; an object of the most _ hatred to . . .;
with _ [spaendt, levende] interest; ~ [braendende, beftig,
voldsom] thirst, intensely [in'tensli] ad intenst: an-
strengt &c; staarkt &c; braendende; _ Danish ravdansk,
*kavdansk; _ Norwegian ravnorsk, *kavnorsk, norsk-
norsk; otherwise it was _ silent, tyst og stille; he
was ~ sorry [det gjorde bam inderlig ondt] for her.
intensification [in'tensifi'ke'/an] is. Forstaerkelse, Styr-
kelse; Skaerpelse c. intensify [in'tensifai] vt spaende;
styrke, forstserke, 0ge, skaerpe, potensere; vi spaendes,
Ac, stige, optraede m. stigende Kraft; intensified, ogs.
intensiv; be intensified, bl. a. optraede m. stigende (el.
0get) Kraft, intension [in'ten/en] Spaending [af en
Streng of a string]- Forstaerkelse, Styrkelse, Ogning,
Skaerpelse, Potensering c [increase of energy]; philos
(Begrebs) Indhold n; this law is, that the . [Indhold]
of our knowledge is in the inverse ratio of its exten-
sion; antiperistasis, the _ [en Forstaerkelse] of the
activity of one quality by the opposition of another.
intensity [in'tensiti] Spaending, Anspaendthed; h0j Grad,
path ogs. H0jgradighed ; Skarphed; Styrke, Kraft;
Heftighed, Voldsomhed c, &c; - of application, cold,
guilt, heat; deepen the ~ of light; . of will Viljekraft,
Viljestyrke. intensive [in'tensiv] forstaerket, skaerpet,
skarpere [Forsigtighed circumspection] ; ogs. gr for-
staerkende, intensiv; - [intensiv] farming; ~ preposition,
verb; casare, ~ form of cadere. Intensife [in'tensiv]
gr Forstaerkelses-Ord n; -Form c; impressive or graphic
~s; up is used as ., ogs. up bruges forstserkende.
intensively [-li] ad skarpere; is. forstaerkende.
intent [in'tent] (aandelig) anspaendt; ufravendt [Stir
ren stare] ; is. . on or upon (ivrig) optaget af, ivrig i;
is. dadlende: opsat paa [Fortraed mischief]; ~ on [op-
(a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [a] hot; [A] b«*t; [9-] hurt; [9] inner;
int
515
int
taget af] business or pleasure; . upon [ogs. fordybet
i] his reading, intent [in'tent] Hensigt c, i nogle
Forbb; I had no _ [havde ikke t. Hensigt] to run
away; to all ~s and purposes i alle Henseender (*ogs.
Stykker), i et og alt, fuldstaendig; miserable to all ~s
and purposes; rushing at him with [i] an evidently
hostile _; with a good _; with ~ to defraud i Hensigt
at bedrage, i bedragersk Hensigt. intention [in'ten/an]
Hensigt, Tanke c; Forehavende n. Se announce, in-
tentioned! ~ paper, is. et Dokument hvori man er-
klserer det f. sin Hensigt at blive amerikansk Borger;
the punishment did not answer his ~, svarede ikke
t. Hensigten; what his ~s are, ogs. hvad ban ferer
i sit Skjold; it is the „ [ogs. Meningen] to publish
a new edition; have an ~ of, have ~a to . . . have
t. Hensigt at . . .; 7 had no ~ to or of, ikke t. Hen-
sigt at...; heal by the first ~ Iseges per primam
intentionem: uden Materiessetning; with an ~ to i
(den) Hensigt at . . .; I did it with good ~(s), i god
Hensigt, i (en) god Mening. intentional [in'tenjanal]
forssetlig, tilsigtet, anlagt; the act was ~, not accidental;
the fire was . (and premeditated) Ilden var paasat.
intentionality [in1 ten/a 'naliti] Forssetlighed c, Ac. in-
tentionally [in'tenjanali] ad forssetlig. intentioned [in-
1 ten/and] sindet, i nogle Forbb; ill (well) „ ilde(vel)-
sindet; the best „, ogs. (endog) de mest velmenende,
(endog) de der bar de bedste Hensigter.
intently [in'tentli] ad spsendt; ufravendt; med Iydh0r
Opmserksomhed; the eyes ~ [ufravendt] fixed on . . .;
the mind ~ directed to an object.
1. inter [in'ta'] vt begrave, bst jorde.
2. inter ['inta] lat. prcep imellem; iblandt. Se alia!
~ pocula v. et godt Glas. I mange Smstgg : imellem;
indbyrdes.
interaulic [intar'&'lik] mellemhoflig, bestaaende mel-
lem flere Hoffer; » politics.
interbearings [inta'bse>9rirjz] pi Ber0riugspunkter, mel-
lem to Videnskaber &c.
interblend [inta'blend] vt blande (indbyrdes). Lytton-
Bulwer.
interbreed [inta'bri'd] vt vet krydse, blaude. inter-
breeding [-in] Krydsning, Raceblanding c.
intercalar [in'ta'kala] indskudt, Indskuds-; _ day
Skuddag; path feberfri Dag, Mellemdag, v. Feber.
intercalary [in'ta'kalari; inta'kalari]. Se intercalar! an
« verse, intercalate [in'ta'kale't] vt indskyde; indssette
(imellem); beds of freshwater shells -d and inter-
stratified with the shale, intercalation [inta 'ka'le1 Jan]
Indskud n; ~s of freshwater species in some localities.
intercede [inta'si'd] vi egl traede imellem; komme (el.
ligge) imellem f; Saa i Forb0n, F bede [for ham
bos for him with]; he supposes that a vast period ~d
between that origination and the age in which he
lived. Hale, hos Webster; _ between unequal parties.
interceder [inta'si'da] Forbeder, Talsmand c [inter-
cessor].
intercept [inta'sept] vt opsnappe, opfange [et Brev
a letter], afsksere; hemme, *ogs. stemme [et Flodlob,
*ogs. et Elvel0b the current of a river]; spserre,
staenge, staenge for; mat indeslutte; the arc of a circle
~ed [indesluttet] between two objects; we must . his
course, afsksere ham Vejen; _ [opfange] the rays of
light; ~ his retreat afsksere ham Tilbagetoget, afsksere
ham; the captain had orders to „ [afskaere] any ships
that . . .; . the shore, bl. a. staenge Kysten; _ the view
[staenge f. Synet] from shore to shore, intercept ['in-
tasept] mat indesluttet Del c. interception [inta'sep/an]
Opsnappelse, Opfangelse; Afskaering; Hemning, *ogs.
Stemning; Spserring, Staengning; Gene, Hindring; mat
Indeslutning c.
intercession [inta'se/an] Mellemkomst; Forb0n c; your
, now is needless grown; she heaves one long sigh,
and says no more in ~, og beder ikke mere (derom).
intercessor [inta'sesa] Maegler; Forbeder, Talsmand;
Saettebiskop c. intercessory [inta'sesari] maeglende,
Maeglings-; forbedende; » prayer Forb0n.
interchange [inta'tjein(d)g] vt bytte [med, mod for];
ombytte [med with]; udveksle; _ cares, duties, places;
- cares with pleasures, interchange [inta't/e1n(d)g] vi
skifte, veksle. interchange ['intat/e5n(d)g] Udveksling
[af Fanger of prisoners; af Tanker of ideas]; Veksling
c, Skifte n; mere Handel, Handelsforbindelse, Sam-
handel, *ogs. Vareudbytning c; _ of gifts, ogs. Gaver
og Gengaver; the -s [Skifte] of light and darkness;
sweet _ of hill and valley; _ of kindnesses or of kind
offices, ogs. Tjenester og Gentjenester, gensidige Tje-
nester. interchangeable [inta'tjein(d)gabl] som kan ud-
veksles, *ogs. bytbar; skiftende, vekslende [Aarstider
seasons]; meningslignende, ombyttelig, indbyrdes om-
byttelige, som bruges iflseng.
interchapter ['intatjapta] Mellemkapitel, indskudt
Kapitel.
intercolonial [intako'lounjal] interkolonial, mellem
Kolonier(ne); the ~ trade.
intercolnmniation [intako'lAmni'ei/an] arch Inter-
kolumnium, Spillerum n, Rum mellem to Filler el.
S0jler.
intercommon [inta'kaman] vi dele, deltage f; spise v.
samme Bord f; ;wr & agr dele (el. have fselles) Grses-
gang(e), *ogs. have Samhavn el. Sambeite; ~ing. Se
inter commonage! intercommonage [inta'kdmanidg]
jur & agr (Ret til) fselles Grsesgang, *ogs. Samhavn c,
Sambeite n.
intercommunicate [intaka'mju'nikeH] vi staa i (ind-
byrdes) Forbindelse. intercommunication [intaka'mju--
ni'ke'/an] Forbindelse; Samfaerdsel c, Samkvem n.
Intercommunity [intaka'mju'niti] (indbyrdes) Forbin-
delse; gensidig Religionsfrihed c; the ~ of pagan
theology.
intercostal [into'kastal] anat interkostal, mellem
Ribbenene liggende (Del c); ~ artery, muscle, vein.
intercourse ['intaka'9s] Forbindelse c, Samkvem n;
Handels-Forbindelse c, (-)Samkvem; fig Samkvem n,
Omgang; poet Udveksling c; seocual ~ legemlig Omgang;
this sweet ~ of looks and smiles. Milton; have (or
hold) - with staa i Forbindelse med; have Omgang
med.
intercross [int8'kra(-)s] vi krydses, krydse hinanden;
~, cross each other, as lines, intercross [inta'kr&(-)s]
Krydsning c, Kryds n. Ogs. vet & cone, intercrossing
[-irj] Krydsning c.
intercurrent [inta'kArant] mellemkommende.
intercutaneons [intakju'te'njas] anat interkutan, som
er (&c) mellem Hud og K0d [subcutaneous].
interdependency [intadi'pendansi] gensidig (el. ind-
byrdes) Afhaengighed c; - of interests, interdependent
[•daut] gensidig (el. indbyrdes) afhaengige.
interdict [inte'dikt] vt forbyde [ham at him from
...ing]; rel belaegge m. Interdikt; charged not to
touch the ~ed [forbudne] tree. Milton; . intercourse
with foreign nations, interdict ['intadikt] Forbud \;
rel & fig Forbud, Interdikt n; place an ~ upon, lay
(or place) under an ~ belaegge m. Interdikt; place an
_ against nedlaegge Forbud mod; raite (or withdraw)
[e1] hate; [o°] so; [ai] I, [au] owt; [?5] the; [p] th'm; [/] she; [z] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [o].
int
516
int
the ~ hseve Interdiktet; her physician had withdrawn
the ~ on [mod] such exercise; lie under an ~ vaere
belagt m. Interdikt. interdiction [inte'dik/en] Forbud
n\ Forbandelse c. interdictiye [inta'diktiv], interdictory
[-'dikteri] forbydende, Forbuds-.
interduee ['intadju's] arch L0sholt n, *L0sholt c
[crossbar, intertiej. interdnce [inta'dju's] vt p ind-
fare, &c [introduce].
1. interest ['interest] vt interessere: g0re interesseret,
vaekke Ens Interesse [for in, for] ; vedkomme. Se
closely, interesting! all ~ed, ogs. alle (el. enhver)
vedkommende; those ~ed vedkommende, de interesse-
rede; front ~ed motives af egennyttige (el. personlige)
Grunde; closely (or deeply) ~ed [staerkt interesseret] in
the question; I was so ~ed with [af] the sight, that . . .
2. interest ['interest] v.refl: ~ himself in interessere
sig for; he never ~ed himself in the welfare of his
people; ~ myself in his behalf interessere mig f. ham.
3. interest ['int(a)rest; -arest] s Interesse; Rente c,
Renter pi [simple ~]; Indflydelse c [hos with] ; Forbin-
delser pi, Konnektioner pi [connexion]; inter esserede
Kredse pl\ Parti n. Se accumulate, compound, in-
surable, Int., vt join, shipping, s spy! the Epis-
copalian and Jacobite ~, Parti; the fishing ~ fiskeri-
interesserede Kredse; the moneyed ~ bl. a. Finans-
verdenen c, Pengemaendene pi ; his _ in [Interesse for]
the child; „ on [ogs. Forrentning af] debt. Styret af
Verber: awaken an ~ in [vsekke Interesse f.] the
study of . . .; it was his _ [laa i bans Interesse] to...;
bear ~ bsere Renter; bonds bearing ~ at 3 per cent.,
som forrentes m. 3 Procent, 3 Procents (el, 3 %) Obli-
gationer; bolster up one ~ in the country [den ene
Klasse (af interesserede)] at the expense of another;
carry _ baere Renter; an I. 0. U. does not carry ~;
draw ~ traekke Renter [af on]; haeve Renter; feel an
~ about or for interessere sig (el. f01e Interesse) for;
such as find it their _ to [finder sin Fordel i at]
calumniate the Church; have an ~ in the affair
(matter; question) have Interesse af (el. vsere interes-
seret i) Sagen . . .; what ~ could they have in stealing
[af at stjaele] their own niece?; keep their ~s paase
deres Tarv [i Tinget before the House]; if he knows
his own _ [forstaar sin egen Fordel], he will . . .; make
~ with bruge sin Indflydelse hos; he made all the ~
he could [anvendte (el. opb0d) sin hele Indflydelse]
to...; make a large _ faa h0je Renter; pay the ~
on [ogs. forrente] this sum; return (or yield) ~ give
Renter; forrente sig; show a sincere _ in my behalf
vise (en) oprigtig Interesse f. mig; take an ~ about
or in iuteressere sig (el. have Interesse) for; I thank
you for the ~ you take about me.'; take an (a lively)
„ in politics, is. interessere sig (levende) for Politik;
much ~ is taken in this movement denne Bevsegelse
omfattes m. stor Interesse. Styret af Praeposi-
tioner: lie at . staa p. Renter; in the .8 of their
own health, of justice, of the public i deres egen Hel-
breds . . . Interesse; it is in its , to . . . det ligger i dets
Interesse at . . .; payment of ~ on Forrentning af . . .;
it would be to their „ (to the _ of the Church) to det
vilde ligge i deres (i Kirkens) Interesse at . . .; it is
surely to the ~ of the public that they should; -upon
~ Rente(r)s Rente(r); return his fierce looks with ~;
a loan without _ et rentefrit Laan.
Interest-bearing rentebaerende. interesting ['intQ-
restirj, inta'restiq, 'intrastin] interessant; an . story;
be in an ~ condition or situation, om Kvinde: i
interessante Omstaendigheder. interest* tables ['int(a)-
rest'teiblz] Rentetabel c.
interfere [inte'fia] vi st0de sammen, kollidere; komme
(el. stille sig) i Vejen; gribe ind [i in] F* Isegge sig
op [i in]; g0re Afbrsek, gribe forstyrrende ind [i with];
vet stryge Skank, stryge sig, om Hest [cut]; phys in-
terferere, delvis udjaevne (el. skiftevis gribe ind i) hin-
anden; interfering [(mod)stridende] claims, commands;
make him ~ p blande ham (*op) i det; st always ~d
der kom (el. var) altid nt i Vejen; „ between the com-
batants gaa imellem de ksempende, p gaa imellem;
_ in party disputes; _ with, ogs. blande sig (forstyr-
rende) i, ogs. med upers. Subj. forstyrre, stille sig i
Vejen for; that they may not ~ [is. for ikke at komme
i Kollision] with each other, interference [inte'fierens]
Sammenst0d n, Kollision c; Indgreb n, Indgriben,
Indblanding; Mellemkomst; phys Interferens c, Veksel-
indgreb n.
interflow ['intaflou] Gliden over i hinanden, *Flyden
c om hinanden, om hverandre; the subtle ~ of good
and evil. Fronde, Short Studies I 29.
interfoliate [mte'foulieit] vt gennemskyde (m. rene
Blade), interfoliere.
interfretted [inte'fretid] her sammenslynget; ~ bear-
ings, charges.
interim ['interim] Mellemtid c; act as - [tilforordnet,
midlertidig, konstitueret] secretary; receipt ad ~ In-
terimskvittering; in the ~ i Mellemtiden; under Ledig-
heden. interimistic [interi'mistik] midlertidig, interi-
mistisk.
interior [in'tieria] indre; some desert place in -
Africa, i det indre af Afrika. interior [in'tierie] indre;
indvortes; i Malerkunsten : Int6rieur n; Indvolde pi;
the ~ det indre; his ~s hans Indre n; travelling in the
~ [indre] of Africa; secretary of the Interior Inden-
rigsminister c.
interjacent [mte'dseteent] mellemliggende.
interject [inte'dgekt] vt iudkaste imellem; indskyde.
interjection [inte'dgek/en] Indkast, Mellemskud git; gr
Udraabsord n, Interjektion c. interjectional [-el] mel-
lemskudt, indskudt [Bemserkning remark] ; interjek-
tional; some suppose language to have been origin-
ally ~.
interlace [inta'leJs] vt sammenslynge; sammenflette;
lade gaa i et; ~d, undert. interlacing (sammen)slyn-
get, sammenflettet; ~d arches, ogs. (flere) sukcessivt i
hverandre indflettede Buestykker; interlacing fibres;
a black velvet mask, ~d [indlagtj with whalebone.
interlace vi slynge (el. flette) sig sammen; gaa i hin-
anden, i hverandre, gaa i et. interlacement [-ment],
interlacing [-iq] (Sammen)slyngning; Slynge c; inter-
lacings of knots in a diagonal or square form.
interlard [inta'la-9d] vt spsekke; ~ his discourse with
foreign words; ~ a work with passages or quotations
from the ancients.
interleaf ['intali f] Mellemblad; upon the opposite ~.
interleave [inta'li'v] vt indssette et Blad (el. Blade) i;
gennemskyde (m. rene Blade), interfoliere /"_ a book
with blank paper]; blank pages are ~d Bogen er gen-
nemskudt (m. rene Blade).
interline [inta'lain] vt skrive (el. trykke) i vekslende
Linier; skrive &c mellem Linierne, overskrive; typ
ogs. skyde [lead]; _ Latin and English, interlineal
[inta'linjal], interlinear(y) [inte'linja(ri)] mellemskreven,
mellemtrykt, interlinear; an interlinear translation.
interlineation [intalini'ei/an] Mellemskrivning; Mellem-
trykning; Skydning c. interlining [inte'lainirj] Mellem-
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; [9-] httrt; [oj inner;
int
517
int
skrivning c, isser Forandringer (el. Rettelser) pi mellem
Linierne.
interlink [inta'lirjk] vt sammenksede, forbinde (ind-
byrdes). interlink ['intalirjk] Mellemled.
interlocal [inta'loukl] mellemstedlig; passengers for
Maribo tranship at N into the _ steamer, gaar i N
over p. Lokalbaaden.
interlock [inta'lak] w gribe (el. slutte) ind i hinanden
el. hverandre; flyde (over) i hinanden; vt lade gribe &c
ind i hinanden, &c.
Interlocution [intalo'kju'/an] Samtale; jur (Interloku-
torie)kendelse ; Biforhandling c. interlocutor [inta-
'l&kjuta] Deltager (el. Part) i en Samtale; jur Kendelse
c; his „ han, den han taler (. . . talte) med, den anden
o. 1. interlocutory [inta'lakjutari] formet som Samtale,
i Samtaleform, bestaaende af Samtaler; jur interloku-
torisk, indeholdende en (fore!0big) Kendelse; there are
several ~ discourses in the Holy Scriptures; an ~
decree, judgment, order, sentence en (Interlokutorie)-
kendelse.
interlope [inta'loup] vi egl 10be imellem; g0re Ind-
greb (el. gribe ind) i andres Trafik, drive en uretmses-
sig Trafik el. Smughandel; drive Opk0b; interloping
som a ogs. Smug-, Snig-, uberettiget; he dashed into
the thicket, startling a cuckoo which had been calling
to an interloping companion, sin vidt!0ftige Mage.
interloper ['intaloupa] Melleml0ber; Smughandler, Enter-
looper c; the untrained man, the _ as to the profes-
sions, som urettelig trsenger sig ind i disse Fag.
interlude ['intal(j)u'd] Mellemspil n.
interlunar(y) [inta'l(j)u-na, -nari] ast interlunarisk,
Nymaane-, ved Nymaane.
intermarriage [inta'maridg] indbyrdes (el. gensidigt)
^Egteskab. intermarry [inta'mari] vi gifte sig indbyr-
des, forbinde sig v. indbyrdes ^Egteskaber ; it was
declared lawful for nobles and plebeians to ~.
intermeddle [inta'medl] vi indblande sig [i in, with]-
he _s in a matter in which he has no concern; _ in
continental schemes; he ~d very little with [befattede
sig lidet med, F * lagde sig ikke videre op i] politics;
the practice of Spain had been to _ with foreign
states, (ind)blande sig i fremmede Staters Anliggender.
interm eddler [-'media] En der (ukaldet) indblander sig,
ukaldet Mellemmand c. intermeddlesome [-'medlsamj
tilb0jelig til Indblanding, F geskseftig.
intermede [fr., 'intami'd] Mellemspil n. intermediary
[inta'mi djari] mellemliggende ; ~ crystals, planes; ~
projects, intermediary s amr Mellemmand, Formidler;
Formidling c; through the ~ of our friends gennem
vore Paar0rende. intermediate [-'mi'djet, -dg-] mellem-
liggende; mellemkommende; Mellem-; _ education
(schools) Middelskoleundervisning c (Middelskoler) ; _
colours, space, state, terms Mellemfarver . . ., Mellem-
led. intermedium [-'mi'djam] Redskab; chem Inter-
medium, Foreningsmiddel n.
interment [in'ta'mant] Begravelse, hst Jordfsestelse;
place of _ Begravelsessted.
intermezzo [inta'medzou] Mellemspil n.
interminable [in'ta'minabl] ende!0s, uendelig; - dura-
tion, space, suffering, interminate [-net] ende!0s, ube-
grsenset; _ sleep.
intermingle [inta'mrrjgl] vt blande; a field where
tares grow ~d with good corn, intermingle vi blande
sig.
intermission [inta'mijan] Afbrydelse, Standsning (F*
Stans) c, Ophold n; path (feberfri) Mellem tid c; business
resumes after an ~ of one hour; hour of ~ Hviletid c;
without ~ uden Afbrydelse, F* uden Stans. inter-
missive [inta'misiv] af brudt, med Mellemrum. Se inter-
mittent! intermit [inta'mit] vt afbryde, standse, ind-
stille, lade oph0re, f. en Tid. intermit vi afbrydes,
standse, indstilles; oph0re, udeblive, f. en Tid; -ting.
Se ogs. intermittent! intermittence [-'mitansj Afbry-
delse c, &c. Se intermission! intermittent [-'mitant]
intermitterende [Feber fever; Fyr light], som optrseder
(el. indflnder sig, viser sig) m. Mellemrum ; periodisk
[Kilde spring]; an ~ drunkard en periodisk Dranker,
Kvartalsdranker; _ light & ogs. Klipfyr; short, ~ pains.
intermittent path intermitterende Feber, Vekselfeber c.
intermittently [-'mitantli] ad intermitterende, m. Mel-
lemrum, m. Mellem tider; periodisk.
intermix [inta'miks] v. Se intermingle!
intern [in'ta'n] vt J^ internere, (afveebne og) sende t.
det Indre. internal [in'ta'nal] indre [Dele parts; Fred
peace]; indenlandsk, indenrigsk [Laan loan; Handel
trade] ; _ troubles or war ; from „ evidence efter indre
Vidnesbyrd ; ~ to indenfor . . . internally [-nali] ad
indentil, indvendig; indvortes, i sit stille Sind [men-
tally].
international [inta'na/anal] international, mellem-
folkelig; (rules of) ~ law Folkeret c (folkeretlige Ved-
tsegter pi); the I- Internationale n. internationalize
[-'na/analaiz] vt g0re international, &c.
interne [in'ta'n] Indre n. Almindelig: interior; most
interior of the -. E. B. Browning, hos Webster.
internecine [inta'nrsin; -sain] (indbyrdes) 0delseg-
gende, dedbringende, d0delig; its ~ foe dets (. . . sin)
D0dsfjende(*fiende) ; ~ quarrels; in the » wars of the
next century; much _ warfare.
internment [in'ta-nmant] ^ Internering c; arrived at
his place of ~, Intern eringssted.
internode ['intanoud] $ Ledstykke n, Rum mellem
to Led.
internuncial [inta'nAn/al] internuntial. internuneio
[-'nAn/(j)ou] Internuntius, Pavens Repraesentant i Re-
publiker og v. mindre Hoffer; f 0sterrigsk Envoye c, i
Konstantinopel.
interoceanic [intaro'M'i'amk] interocean, Mellemhavs-;
_ communication.
interpellate [inta'peleit] vt afbryde, is. parl interpel-
lere [ask a question], interpellation [-pe'le^an] Af-
brydelse; is. parl Foresp0rgsel, Interpellation [question];
\ Forb0n c. interpellator [iu'ta'pele^a] Afbryder; is.
parl Foresp0rger, Interpellant c.
interpenetrate [inta'penitreH] v gennemtrsenge (hin-
anden), gribe ind i (hinanden). interpenetration [-peni-
'tre^an] gensidig Gennemtrsengen c.
interplead [inta'pli'd] vi jur forhandle et Sidesp0rgs-
maal; procedere om et Depositum. interpleader [-'pli'da]
jur is. Proces c om et Depositum. Fuldstsendig: _ issue
or suit.
interpolate [in'ta-pole't] vt indsmugle, indflikke, i
Tekst; interpolere, forvanske, om Tekst; mat inter-
polere ; a law ~d by him for that purpose, interpola-
tion [inta-po'le^au] (usegte) Indskud n; Forvanskning,
ogs. mat Interpolation c; ~s from a later hand.
interpolator [in'ta-poleHa] isser (Tekst)forvansker c.
interposal [inta'pouzal] Mellemkomst c. interpose
[-'pouz] vt ssette (el. Isegge, anbringe) imellem; laegge
i Vejen ; _ appeal appellere (*ogs. paakjaere) Sagen ; «
a body between the sun and the earth; ~ oneself, i
overf0rt Betydning: traede imellem; it was impossible
to ~ a word, at faa et Ord indf0rt; the common Father
of mankind seasonably ~d his hand and rescued
hate; [ou] EO; [ai] I; [au] out; [8] the; [pj thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med (a].
int
518
int
miserable man. Interpose [-'pouz] vi traede (maeglende)
imellem; gaa i Forb0n [for in behalf of]; falde ind (m.
Ord), P* laegge ind. Jvf quarrel! the prince ~d and
made peace; but, ~s Eleutherius, this objection may be
made against almost any hypothesis, interposer [inta-
•pouza] Mellemmand, Maegler c. interposition [intapo-
•zi/an] Stilling (el. Beliggenhed, Plads; Anbringelse)
imellem; Mellemkomst; Msegling c; the ~ of the Baltic
between Germany and Sweden; the ~ of the magistrate
in quieting sedition; by the ~ of a common (or
mutual) friend the parties have been (or become)
reconciled.
interpret [in'ta'pret] vt fortolke, tyde, hst udlaegge;
oversaette; fig fortolke, (ud)tyde, udlaegge [som into];
theat &c opfatte; theat &c fremstille; fig tolke, ud-
trykke; Immanuel, which, being ~ed, is, [hvilket er
udlagt] God with us; _ [tyde] dreams; ~ away bort-
fortolke. interpret vi & abs fortolke ; vfere Tolk; with
them was a person who was able to ~. interpretable
[in'ta'pritabl] fortolkelig, tydbar, &c. interpretation
[intapri'teyan] Fortolkning, Tydning, hst & bibl
Udlaeggelse ; Oversaettelse ; fig ogs. Udtydning, Udlaeg-
ning; theat &c Opfattelse ; theat &c Fremstilling, Tolk-
ning; fig Tolkning c. Jvf comprehensive, liberal! give
the most favourable ~ to fortolke &c paa bedste Maade;
put such an ~ upon my conduct, is. fortolke min
Faerd derhen ; preach by . praedike v. Hjaelp af Tolk.
interpretative [in'ta'pritativ] fortolkende; fortolknings-
vis; „ lexicography; an ~ siding with heretics, inter-
pretatively [-li] ad fortolkningsvis. interpreter [in'ta^
prita] Fortolker, hst & bibl Udlaegger ; Tolk ; theat &c
Fremstiller; theat &c Tolker c. interpretress [in'ta-pri-
tres] is. (kvindelig) Tolk; Fremstillerinde c.
interregal [inta'ri gal] mellemkongelig; ~ conferences.
interregnum [inta'regnam] Tronledighed c, Interreg-
num n.
interrelationship [intari'leijanjlp] indbyrdes Slsegt-
skab; an inherent leniency towards transgressors,
proceeding perhaps from wide ~ between all classes of
the community.
interrogate [in'terageH] vt sperge; jur afh0re, eksa-
minere; _ a witness, interrogation [intera'ge^an]
Spargen ; jur Af h0relse, Eksamination c ; Sp0rgsmaal;
Sp0rgsmaalstegn , *ogs. Sp0rgetegn n [~ point, mark (or
note, sign) of ~J; my lady looked up in ~, saa sp0r-
gende op; put a note of ~ to saette et Spergsmaalstegn
ved. Ogs. fig. interrogate [inta'ragativ] a & 8 sp0r-
gende (Ord n); an -phrase or sentence; with an ~
inflexion, ogs. sp0rgende a(d). interrogatively [-li] ad
sp0rgende. interrogator [in'terage'ta] Sparger c. inter-
rogatory [inta'ragatari] (jur is. skriftligt) Sp0rgsmaal n;
court of ~ Forh0rsret c. interrogatory sp0rgende.
interrupt [inta'rApt] vt afbryde; forstyrre [ham i bans
Arbejde him in his work]; afbryde, falde i Talen;
don't let me ~ [forstyrre] you! a fall of rain -ed [af-
bred] our journey; the road was not -ed by a single
hill, interruptedly [-tidli] ad afbrudt, med Afbrydel-
ser; rykvis, i Ryk. interrupter [inta'rAptal Afbryder c.
interruption [-'rAp/an] Afbrydelse c, *undert. ogs. Af-
brud n ; Forstyrrelse c ; at such a period a slight ~ to
[i] his studies was not to be lamented; the author met
with many ~s in the execution of his work, inter-
ruptive [-'rAptiv] afbrydende; forstyrrende ; .. forces.
interrupter [-'rApta] elect (Str0m)afbryder c [cut-off].
intersect [inta'sekt] vt gennemsksere; is. geom skaere;
the ecliptic ~s the equator; .ing each other at right
angles; ~ed by deep gullies, intersect vi skaere hin-
anden; the point where two lines -. intersection [-'sek
/an] Genuemskaering ; is. geom Skaering; Skaeringslinie
c; Skaeringspunkt n [point of „]. intersectional [-'sek-
/anal] Skaerings-.
interspace ['intaspe^] Mellemrum.
intersperse [inta'spa's] vt udstr0 (el. indstre, hen-
kaste; anbringe; plante) hist og her; „ shrubs among
trees, interspersion [-'spa-Jan] Udstr0ning, Indstr0-
ning c.
inter-state, interstate ['intasteH] mellemstatlig, Mel-
lemrigs-; a special _ traffic; ~ trade.
interstice ['intastis, in'ta'stis] (lille, *lidet) Mellem-
rum; Hul n, Aabning c. interstitial [inta'sti/al] Mel-
lemrums-; med Mellemrum, med Aabninger.
interstratiflcation [inta'stratifi'ke'/an] Mellemlejring,
*ogs. Mellemlagning, Mellemlagring c. interstratiry
[inta'stratifai] vt lejre imellem, *ogs. lag(r)e imellem;
interstratified deposits or rocks.
intertexture [inta'tekst/a, -tjua] Sammenvaevning c;
Vaev n, knit in nice ~.
intertie ['intatai] arch L0sholt n (*c), Losholt c.
intertrafflc ['intatraflkj Samtrafik.
intertrigo [inta'traigou] path Hudl0shed c.
intertropical [inta'trapiklj (liggende) mellem Troperne;
- [det tropiske] Africa.
intertwine [inta'twain] vt, intertwist [-'twist] vt flette
(el. sno) sammen.
interval ['intaval] Mellemrum n: i Tid, i Sted; Mel-
lemtid, mellemliggende Tid, Tid [imellem between]; £•
Toneafstand c, Interval n [step]; Pavse, *Pause c [~ of
rest; ~ of silence]. Jvf lengthen vi! a breathing ~,
ogs. (et; Pusterum, *ogs. en Pust i Bakken; ladies and
gentlemen, there will now be an ~ of ten minutes, ti
Minutters Pavse el. Ophold; at ~s med Mellemrum; m.
Afbrydelser; stedvis; nu og da, F* ogs. (ind)imellem;
he said little, and that at ~s, og det m. (laengere)
Pavser imellem; at ~s when... bl. a. til de Tider (is.
af Aaret), da . . . ; at two-minute ~s med to Minutters
Mellemrum; at long (or rare) -s med lange Mellem-
rum, (en Gang) i Ny og Nse, p* en Gang hvert Jubel-
aar; in such ~s as he could save from this writing i
de Stunder ban kunde afse fra dette Forfatterskab;
in his ~s of sobriety naar han er (. . . var) aedru.
intervene [inta'vi'n] vi komme (el. ligge) imellem, i
Tid, i Sted /_ between]; komme (hindreude) imellem,
indtraeffe (og hindre); traede (hjaelpende) til, P tage
Haand i Hanke; a deep glen ~d [der laa en dyb Dal
imellem] before . . .; the period that . d between the
treaty of Ryswick and that of Utrecht; unless a (or
some) miracle ~d to medmindre der skete et Mirakel,
som . . . ; events may ~ to frustrate [der kan indtraeffe
Ting som tilintetg0r] our purposes, intervention
[inta'ven/an] Mellemkomst c; let us decide our quarrels
at home, without the ~ of a foreign power.
interview ['intavjir] Sammenkomst c, M0de; Bes0g n
[hos with], interview ['intavju1] vt have en Sammen-
komst med, m0des med; interviewe, bes0ge (og tale
med), is. som Avisreferent. interviewer ['intavju'a]
Interviewer, Bes0ger, (Avis)referent c.
intervisible [inta'vizibl] indbyrdes synlige, is. ved Op-
maaling; ~ stations.
intervital [inta'vaital] (som ligger, som er) mellem
D0d og Opstandelse; - gloom.
intervocalic [intavo'kalik] gr intervokalisk, (staaende)
mellem to Selvlyd.
interweave [inta'wi'v] vt sammenvaeve; indvaeve. Jvf
cherish! threads of silk and cotton interwoven; _
£a- i- u-] osv. lange som i far, feel fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [v] hurt; [a] inner;
int
519
int
truth with falsehood; the conversion of the Indians
and the promulgation of Christianity were steadily
interwoven with the desire of wealth, havde jsevnlig en
Islaet af Vindesyge.
intestable [in'testabl] jur uberettiget til (el. afskaaret
fra) at g0re Testament, intestacy [in'testasi] D0d c
uden gyldigt Testament, intestate [in'testet] a & s
intestat, (Person c som er) d0d uden at have gjort
Testament; utestamenteret. Jvf abintestate! an ~ estate;
curator of ~ estates Skifteforvalter c.
intestinal [in'testinal] Indvolds-, Tarm-; the ~ canal
or tube Tarmkanalen ; ~ fever of swine Svinepest c
[hog cholera], intestine [in'testin] indre, indvortes; _
broils, calamities, diseases, disorders, dissensions, en-
emies, feuds, troubles, war. intestine [in'testin] Ind-
vold, Tarm c (fra Mavessekken til Anus), is. i pi.
inthral [in'bra-1] vt traelbinde, *hst trselke; fig fsengsle.
Ogs. enthral, inthralment [-mant] Trsellebinden, *hst
Traelking; Trseldom c.
intimacy ['intimasi] Fortrolighed, Intimitet c [med
with], fortroligt Forhold n [til with] ; contract an _
[komme p. en fortrolig Fod] with; an . was formed
(was struck up) between them der udviklede sig (snart)
et fortroligt Forhold, de kom (snart) p. en fortrolig
Fod m. hinanden; get into habits of ~ with, ogs. blive
intim med . . . intimate ['intimet] a fortrolig, godt
kendt. Jvf knowledge! an _ [fortroligt] acquaintance;
an ~ friend, intimate ['intimet] s Fortrolig, fortrolig
Ven(inde) c. intimate ['intimeU] vt antyde; tilkende-
give, melde, F varsko om; he ~d his intention of
resigning his office, intimately ['intimetli] ad fortro-
lig; n0je; - [n0je] acquainted, intimation [inti'meijan]
Antydning c, Vink n; Tilkendegivelse c, F Varsko n.
Jvf accept! our friend left us without giving any
previous ~ of his design; have an ~ of, is. faa (. . . have
faaet) Nys om.
intimidate [in'timideH] vt skrsemme, ssette Skraek i;
g0re frygtsom; 0ve (Valg)tryk paa; vi & abs is. 0ve
Valgtryk, 0ve Valgpres [~ at elections], intimidation
[intimi'dei/an] Skrsemmen c; Valgtryk, Valgpres n [~
at elections]; Raedhed, Frygtsomhed, Frygt c.
into ['intu foran Vokal, 'inta foran Konsonant, 'intu'
alene; in'tu1 poet] prcep ind i; op i; ned i; over i; ud
i, ud paa; i; til; be (or pitch, slip) ~ him si gaa 10s p.
ham, ta' ham, prov* ta paa ham; 'old my 'at, Jim, I'll
be ~ him!
intolerable [in'tal(a)rabl] utaalelig [Byrde burden];
ulidelig [Smerte pain; Hede heat; Kulde cold], intol-
erably [-bli] ad utaalelig, &c; - bad. intolerance [in-
'talaransj Utaalsomhed, Intolerance [overfor toward(s)];
Samvittighedstvang c. intolerant [-rant] utaalsom, in-
tolerant [overfor of, towards]; ~ of, ogs. som ikke kan
taale . . ., som ikke taaler . . .; the powers of the human
body are limited and ~ of excesses, intoleration [in-
tala're'/an] Utaalsomhed c, «fcc. Se intolerance!
inton ['int&n ?] Uldtseppe n, i Japan; two flea-
infested blankets or "intons". Tit-Bits 1889. 282.
intonate ['intone1!] vi ^ modulere; solmisere, synge
Noder uden Tekst; rel messe. intonation [into'ne^an]
J^ Modulering; Tonedannelse, Tonetrsefning; Solmisa-
tion c; Klangprseg; Tonefald n; rel Messen, Messe,
*ogs. Messing c. intone [in'toun] vi give (en langtruk-
ken) Lyd; ass ~s to ass; vt messe [Ritual et the church
service].
intorsion, intortion [in'ta^/an] Snoning; Vridning c.
Intoxicant [in'taksikant] Berusningsmiddel n; Rus-
drik, berusende Drik c. intoxicate [-ke't] vt beruse;
drikke fuld (el. drukken); fig beruse; - himself, ogs.
drikke sig drukken; ~d with beruset af; ,d with seal,
af Nidkserhed. intoxication [intaksi'ke^an] Beruselse,
Rus c. Ogs. fig; a kind of . of loyal rapture, which
seemed to pervade the whole nation; while in a state
of ~ i Beruselse, i beruset Tilstand. intoxify [in'taksi-
fai] vt F beruse; you intoxified brute! Ingoldsby
Legends.
intractability [intrakta'biliti] Umedg0rlighed, F*
Stridhed c. intractable [in'traktabl] umedg0rlig, F*
strid; _ child, temper.
intrados [in'treidos; -'tra'-] arch Intrados, (Hvselvings)
Inderbue c.
intramural [intra'mjuaral] (som findes, som forekom-
mer; stedfindende) indenfor Murene, indenfor en Bys
Mure; _ burial; ~ disease.
intransigent [in'transidgant] intransigent, uforsonlig;
s Intransigent c.
intransitive [in'transitiv, -tra'n-] gr intransitiv ; ~
adjective, participle, verb.
intrant ['intrant] indtrsedende; fig tiltraedende; s Til-
traedende c.
intraparietal [intrapa'raittal] (stedfindende) indenfor
Vseggene el. Murene ; an ~ execution en Henrettelse
indenfor Faengselsmurene.
intrench [in'trenj] vt forskanse (m. Void og Grav),
omskanse. intrench [in'trenj] vi: ~ (up)on g0re Ind-
greb i, *ogs. sksere ind paa; ~ on the prerogatives of
the Crown, on the rights of the nobles, intrenchment
[-mant] Forskansning (m. Void og Grav), Omskansning;
cone Forskansning c; fig Indgreb n [i on]; throw up ~s;
the slightest ~ upon individual freedom.
intrepid [in'trepid] uforfserdet, uforsagt, frygt!0s, *ogs.
ursed; an „ soldier, intrepidity [intri'piditi] Uforfserdet-
hed c, &c, Mands Mod n. intrepidly [in'trepidli] ad
uforfserdet, uforsagt, frygt!0st.
intricacy ['intrikasi] indviklet (el. forviklet) Beskaf-
fenhed; Labyrint c; pi ogs. Forviklinger, Knuder,
Vanskeligheder. Jvf devious! the ~ of accounts, of
knots, of a plot, intricate ['intriket] indviklet, forviklet,
filt(r)et, *ogs. floket; we found the accounts ~; ~ mazes,
ogs. snoede (el. slyngede) Labyrinter; an ~ passage &
et indviklet (F* ogs. kranglet) L0b; we passed through
~ windings.
intrigue [in'tri'g] Intrigue, ogs. i Drama; Kserlig-
hedsforstaaelse c, Forhold n [love ~, amour]; ~s, ogs.
Rsenker pi, Raenkespil n; safe from the ~s of court
Hoflntriguerne. intrigue [in'tri'g] vi intriguere, smede
Raenker; staa i Forhold; intriguing, som a intrigant,
rsenkefuld; _ with, ogs. vsere i Forstaaelse med. in-
triguer [in'tri'ga] Intrigant, Raenkesmed; intrigant (el.
raenkefuld) Kvinde c; and he was in his youth a bold
., Elskovsridder, Don Juan c.
intrinsic [in'trinsik] fig indre ; the ~ merit of an ac-
tion en Handlings indre Vserd; _ value indre Vserd n;
Metalvserdi c; the ~ value of Grecian philosophy and
refinement, of gold or silver; the ~ worth of a person.
intrinsically [-kali] ad indvortes; vsesentlig, i sit Vaesen;
_ valuable som har sit indre Vserd, som bar sit Vaerd
i sig selv.
introcession [intro'se/an] path Indsynken, Indsynk-
ning c.
introduce [intra'dju s] vt fare ind; forestille, prse-
s e n t e r e [Dem min Broder to you my brother] ; frem-
stille; indf0re [Kristendommen Christianity; en ny
Mode a new fashion; Brugen af Tobak the use of
tobacco; p. Markedet to the market]; mere is. bringe i
hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [fS] the; [J>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
int
520
inv
Handelen; indbringe [et Lovforslag a bill]; in died e
[Emnet m. et laengere Forord the subject with a long
preface]; bringe p. Bane [~ the mention (or subject) of];
I -d them, forestillede (el. prsesenterede) dem (f. hin-
anden; f. ham &c); be ~d, om Ting ogs. komme i Brug,
bane sig (el. faa) Indpas; - [indfere] hint, speaking; ~
the subject of the races bringe L0bene p. Bane (el.
paa Tale, p. Omtale); he is expected to - [indskyde]
an equal sum on share or loan capital; the Alexan-
drian trade ~d [indferte] in Pompeii the worship of
this goddess; allow me to ~ to you my br other 1; acci-
dent soon after ~d me to [f0rte mig sammen med] him
at the table of...; be ^d to [indferes i, stifte Bekendt-
skab med] Cicero; - the sausages to [indfare P01serne
i el. ved] the army; ~ them to this market indf0re
dem p. dette Marked ; the bird evidently wished to ~
his chosen mate to my notice, at henlede min Op-
maerksomhed paa sin Mage; a very fine breed of sheep,
which he determined to _ upon his plantation, in-
troducer [-'dju'sa] Indf0rer; Indleder c. introduction
[-'dAk/an] Indf0relse; Forestilling, Presentation; Anbe-
faling; Fremstilling; Indledning c; Indledningsforedrag
n; ask an ~ to [is. anmode om at blive forestillet for]
your friend; letter of ~ Anbefalingsbrev; the system
is of recent ~, er nyindf0rt, er nyt; a word of recent _
et ny(optage)t Ord. introductory [-'dAktari] indledende,
Indlednings- ; - chapter, discourse, lecture.
introit [in'trouit] rel Indgang, (Gudstjenestes) Begyn-
delse; Indgangssalme c.
intromission [intro'mi/an] Indsendelse; Indladelse; sc
jur Given Big af (*Befatning c) med fremmed Ejendom,
Ac. intromit [-'mit] vt indsende; indlade, indslippe;
vi sc jur befatte sig (*ogs. have Befatning) m. fremmed
Ejendom, &c; we ~ted, as Scotch law phrases it, with
many family affairs. De Quince y, hos Webster.
introspection [intro'spek/an] Blik paa (el. i) det indre,
Indblik n ; I was forced to make an . into my own
mind, kaste et Blik ind i min egen Sjael; _ of oneself
Selvbeskuelse c. introspectionist [-'spek/anist] is. Selv-
beskuer c. introspective [-'spektiv] introppekliv, selv
beskuende.
introsnsception [introsa'sep/an] Optagelse \; anat
Indkrsengning c i sig selv {intussusception]; the person
is corrupted by the ~ of a nature which becomes evil
thereby. Coleridge.
introvert [intro'va't] vt vende indad; _ed toe.
intrude [in'tnrd] vi traenge ind [hos on], paatraenge
sig; komme ubuden [til on]; komme til Ulejlighed
g0re Indgreb [i on]; I feel I am intruding, ogs. at jeg
er t. Ulejlighed; hope I don't ~; ~ into [trsenge sig ind
i] the place of another; ~ on families [komme t. Folk
at unseasonable hours; - on the lands of another
intrude [in'trird] vt indtvinge; paatvinge [hende en
Forklaring an explanation on her}; if your father
objects to my presence here, it shall not be ~d, paa
tvinges Dem &c; v. reft: ~ himself traenge (sig) ind
~ himself upon him, ogs. paatvinge ham sit Selskab
tiltvinge sig Adgang; poverty had no business to ~
itself in such a paradise, intruder [-da] paatraengend*
Person, indtraengende (Person); undert. Indtraenger1
ubuden (el. uvelkommen) Gaest; Uvedkommende ; jur
uretmaessig Besidder [af on], Intrusus c; strangers anc
.«; they were but ~a on the possession during the
i Den (H0nseflokken) stansede ved Huset, betragted
Indtraengeren med blinkende 0jne og gabende Nseb
E. Welhaven, Fortsellinger fra det gamle Bergen 172
minority of the heir, intrusion [in'tnrgan] Indtraengen
i upon]; Paatraengenhed c; ubudent Komme; jur Ind-
greb n, uretmaessig Besiddelse ; sc Ansaettelse c af en
Freest mod Menighedens 0nske ; why this „? were not
my orders that I should be private? intrusion 1st
-ganist] Indtraengende; Fortraenger; is. Intrusionist c,
Hylder af Patronatsrettens Ud0velse ogsaa i Strid m.
Menighedens 0nsker. intrusive [in'tru'siv] paatraen-
gende; indtraengt; is. gr indtraengt, tilkommet, uaegte,
uorganisk; > cares; nag, from Danish ozg with ~
nitial n.
intrust [in'trAst] vt betro [ham nt st to him, him
with st].
intuition [intju'i/an] Intuition, Anskuelse, umiddel-
bar Opfattelse c; at last she had a happy „, flk hun
n heldig Indskydelse; know by ~, ogs. umiddelbart
anskue. intuitive [in'tju'itiv] klar; umiddelbart er-
kendende; umiddelbar, uvilkaarlig, instinktmaessig ; ~
judgment or knowledge umiddelbar Erkendelse; -
power Anskuelsesevne ; - view or vision klart Syn.
intuitively [-li] ad umiddelbart; perceive truth ~.
intnmesce [intju'mes] vi svulme op, svulme ud; in a
higher heat, it -s, and melts into a yellowish-black
mass, intumescence [-'mesans] Svulmen; Stigen c;
causes of change as much superior to human
resistance as the revolutions of the sky or the ~ of
the tide.
inturbidate [in'ta'bideH] vt plumre, grumse, g0re
uklar; the confusion of ideas and conceptions under
the same term painfully _s his theology. Coleridge.
intns(-)susception [intassa'sep/an] en Dels Optagelse
indenfor en anden; is. anat Indkraengning (i sig selv)
[introsusception, invaginationj; ty indre Ernaering c.
Intyre ['intaia] s.
inula ['injula] $» Alandsrod, Alantrod c [elecam-
pane].
inumbrate [in'Ambre't] vt beskygge [shade],
inundate [i'nAnde't] vt oversvemme. Ogs. fig; the
country was once ~d with bills of credit, inundation
[in An 'de1 Jan] Oversv0mme]se, Flom c.
inure [in'jua] vt vaenne, hserde; ~d to drudgery and
distress; he is ~d to it, ogs. ban er vant t. Turen, ogs.*
han er i god Tur dermed. inure vi gaelde, have Gyl-
dighed; komme til Anvendelse; tjene til Bedste [for to];
a gift of lands -s to [tilfalder] the heirs of the
grantee, or it -s to their benefit, inurement [-msnt]
Vane, Vanthed, Haerdethed, Haerdelse, 0velse; Hyp-
pighed c.
inurn [in'a-n] vt begrave, skrinlaegge, jorde. Sh; ned-
laegge i en Urne, i Urner.
inutility [inju'tiliti] Unyttighed c; its -, even more
than its peril; the ~ of vain speculations and vision-
ary projects.
invade [in've'd] vt bryde ind i, angribe, overfalde,
falde (el. rykke) ind i, g0re Indfald i [Landet the
country]; bryde ind paa [vort Landomraade our terri-
tory]; oversv0mme; omspaende, om Luer; fig gribe ind
(el. g0re Indgreb) i, kraenke [Rettigheder rights]. Jvf
practically! invading som a (om Onde Ac): indbry-
dende, omsiggribende ; invading army angribende (el.
indbrydende) Haer, Invasionshaer ; - the rights of, ogs.
g0re Uret imod. invader [in've^a] indbrydende (el.
angribende) Fjende (*Fiende), indtraengende (Fjende),
Angriber; Voldsmand; Indgriber, Fornaermer c.
invaginated [in'vadgine'tid] anat indkraenget. in-
vagination [invadgi'ne'/an] anat Indkraengning c.
invalid [in'valid] svag; fig svag; fig ugyldig; an ~
[a- i- u-j osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavolse; [a] hot; [&•] fall; [a] hot; [A] rmt; [a-] hurt; [a] inner;
mv
521
mv
agreement or contract, invalid ['invali(')d] syg, svag,
svagelig; - chair Sygestol; _ chamber Sygevaerelse; an
_ [sygelig] daughter, invalid ['invali(')d, inva'li'd] Syg,
Patient ; sygelig Person ; Sygmeldt ; ££ Invalid c [milit-
ary or naval ~J. Se attend! notv she is too much of
an _ to, altfor sygelig (el. nedbrudt) til at ... invalid
['inv8li(')d, inva'li'd] vt gere til Patient; g0re til Inva-
lid ; ssette p. Sygelisten ; opf0re (. . . afskedige) som In-
valid; ~ed [Invalid], bent, and almost blind; be ~ed
home hjemsendes som syg. invalidate [in'valideH] vt
afsvsekke, afkraefte [et Argument an argument]; ugyl-
diggere [en Overenskomst an agreement}, invalidation
[invali'dei/an] Ugyldiggerelse c; so many ~s of their
rights, invalidism ['invalidizm] Sygelighed, Svagelig-
hed c; her ~ had only given her an air of interesting
fragility, invalidity [inva'liditi] Ugyldighed c: the ~ of
an agreement, of a will.
invaluable [in'valju(a)bl] uskatterlig; ubetalelig.
invariability [invae^ria'biliti] Uforanderlighed, Fast-
bed c. invariable [in'vse^riabl] uforanderlig, fast. Jvf
practice! their ~ [ftfste] companion; this is now the ~
rule, er nu fast Regel, F* er nu den faste Takst. in-
variable mat Konstant c. invariably [-bli] ad ufor-
anderlig; uden Undtagelse, gennemgaaende ; overalt;
my coadjutors were not ~ old, ogs. var ikke altid blot
gamle Folk; he is ~ slow, langsom (el. sen) i al sin
Fserd.
invasion [in'veisan] Indbrud, Angreb, Overfald, Ind-
fald n, Indmarsch, Indrykning, Indtrsengen, Invasion c
[armed ~J; Indbrud, Plyndretog n; (Ondes &c) Omsig-
griben c; Indgreb, Indhug n [i bans Ret of his rights],
Krsenkelse c; the ~ of a disease, is. en Sygdoms Om-
siggriben. invasive [in'veisiv] indbrydende, angribende;
Angrebs-; _ war Angrebskrig.
invective [in'vektiv] Haansord pi, Invektiver pi, *ogs.
Smsedelser pi, skarpe Udladelser pi. invective a haansk
haanende, satirisk, skarp.
inveigh [in've'] vi: . against ivre (el. drage tilfelts)
mod, udlade sig skarpt imod el. om, p* bruge sig paa.
inveigher [in've^J Ivrer, (skarp) Dadler c.
inveigle [in'vi'gl; \ -'ve^lj vt forlede, forlokke
lokke [i en Snare into a snare; ind i et Vserelse into
a room; ind i et Parti into a party] ; lirke. Jv
disgorger! inveiglement [-mant] Forledelse, Forlokkelse
c. inveigler [in'vi'gla] Forleder, Forlokker, f Lokke
fugl c.
invendibility [invendi'biliti] Usaelgelighed, Uafssette
lighed c. invendible [in'vendtbl] usselgelig, uafssettelig
invent [in1 vent] vt opfinde; dadlende: opfinde, op
spinde, opdigte, F* lyve op; ~ the machinery of
a poem; ~ a falsehood, invention [in'ven/en] Opfin
delse; Opdigtelse; cone Opdigtelse c, Digt, Opspind n
Opfindsomhed c [inventiveness]; the Inventions o • th(
inventions' exhibition, Udstillingen i 1885; the ~ of the
art of printing, of a fable; the - of a falsehood; the
Invention of the Cross Korsmesse c om Vaaren : 3di(
Maj ; a pure ~ det pure Digt ; are so many ~s, er de
pure Digt, er lutter Opspind; but they have sough
out many ~s men de s0ge mange Kunster. Prsedikeren
VII 29; Many Inventions, en Bog af R. Kipling; a man
of «. en opfindsom Mand, et opfindsomt Hoved;
necessity is the mother of - N0den g0r opfindsom;
with my usual ~ [Opfindsomhed] and presence of
mind I replied . . . inventive [in'ventiv] opfindsom; „
art Opfindelseskunst; _ head or genius, inventiveness
[-nes] Opfindsomhed c. inventor [in'vento] Opfinder c.
inventorial [inven'ta'rial] Liste-, Registrerings- . in-
entorially [-iali] ad som en Liste, registreringsmsessig.
nventory ['invented] (Inventarie)liste c, Katalog n (*c),
legistreringsfortegnelse c [over of]; make up (or take)
an - optage Inventarium el. Fortegnelse; take an ~
yf, ogs. forfatte en Liste over . . . inventory ['inventari]
vt inventarisere, katalogisere, registrere; optage p. (In-
'entarie)liste, Ac.
inventress [in'ventres] Opfinderske c.
Inverary [inv8'rse>ari] s. Invercargill [inv8'ka>9gil] s[
Inverkeithing [inva'ki'Sii]] s. Inverlochy [inva'laki] 8
invernaculo [inva'nakjulou] Drivhus, Vseksthus n
'greenhouse],
Invernahyle [inva'ne1!] s. Inverness [inva'nes] s.
inverse [in'va's; \ 'inva's] a omvendt; - operation;
- ratio; ~ to det omvendte af. inversely [in'va-sli]
ad omvendt; « proportional, inversion [in'va'/an] Om-
vending, Vending; Vrsengning; Venden c op og ned
aaa; Omvendt n; omvendt Orden, Omstilling, Inver-
sion c; the ~ [Vrsengningen] of the cuticle; it is just
the ~ [omvendte] of an act of Parliament, invert [in-
va't] vt vende, vende op og ned paa [en Kop a cup];
vrsenge [Huden the cuticle] ; fig vende op og ned paa
[alle retfserdige Regler the rules of justice], stille paa
Hovedet; vende om [Ordenes F01ge the order of
words; den almindelige Ordning the usual arrange-
ment]; omstille, omssette; ~ed commas Anf0rselstegn w,
Gaase0jne pi. invert ['inva't] arch omvendt Bue c.
invertebral [in'va'tibral] goo hvirvel!0s. invertebrate
[-bret] 200 hvirvel!0s; fig holdnings!0s, Iedel0s; trained
artists would be able to make something even of that
, third act; ~s, pi ogs. Invertebrater, hvirvel!0se
Dyr.
invertedly [in'va'tidli] ad omvendt.
invertible [in'va'ttbl] uomvendelig; uomssettelig.
invest [in1 vest] vt beklsede hst & poet; klaede, pryde,
dekorere poet; beklsede [vest]; indssette, iklaede [en
Biskop a bishop]; forlene, give, skasnke [ham Magt
him with power] ; ^ indeslutte, cernere [en By a
town]; mere frugtbarg0re [Penge money], gere frugt-
bringende; mere anbringe, placere, saette, *ogs. Isegge
[Kapitaler i capitals in]; that all sums received from
this source should be ~ed; his fortune is ~ed [ogs.
staar] in landed property, invest [in'vest] vi & abs
anbringe (el. placere, saette, *ogs. Issgge) Penge [i in];
> in F ogs. anskaffe (el. koste) sig, Isegge (F* ogs.
raade) sig til [Kniv a knife].
investigate [in'vestigabl] efterforskelig, udfindelig.
investigate [in'vestige't] vt efterforske, forske i, under-
S0ge; - the causes of natural phenomena, the powers
and forces of nature, investigate vi & abs forske
(efter), unders0ge, undersege Sagen; I dared not ~
further; wishing to - closely into [n0je at unders0ge]
the matter... investigation [investi'gei/en] Efterforsk-
ning, Unders0gelse c [af of, into] ; the ~ recently made
into the charges preferred against them; make ~s into
the rites of former times; the . of truth, investigative
[in'vestigativ] forskende; Forsknings-. investigator [in-
'vestigeHa] Forsker; Unders0ger c. investigatory [in-
'vestigatari] forskende; Forsknings-.
investiture [in'vestit/a, -tjua] Indssettelse, Forlening;
(Biskops) Indsaattelse, Iklsedning; Indssettelsesret, In-
vestitur; poet & hst Klaedning ; yield to the pope the ~
of bishops; our gross ~ of mortal weeds; make ~ of
offices to persons indssette Folk i (el. forlene Folk m.)
Embeder. investment [in 'vestment] Klsedning, Dragt
git; & Indesluttelse, Centering; mere Frugtbarg0-
[e«] hate; [o«] so; [ai] /; [au] oui; [S] the; [J>] thm; [/] she; [5] measure; [n] si«flf; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
mv
mv
relse; mere (Kapitals) Anbringelse, Anlaeggelse, Pla-
cering c, Placement; cone Placement n, (anbragt) Kapi-
tal c; the - of a fort; before - could be made [kunde
skej, a change of the market might render it ineligible;
a safe - investor [in'vesta] is. Indssetter; Forlener;
Kapitalist c, En som bar Penge at saette eller som bar
sat Penge I nt; become .« scette Penge deri, i Fore-
ugendet, Ac.
inreterac) [in'vetarasi] Indgroethed, Rodfaestelse c;
indgroet (el. rodftestet, grundigt) Had n [til to] ; the ~
of custom and habit, of error, of any evil habit, of
prqudice inveterate [in'vet(a)ret] indgroet, rodfsestet;
invetereret, forseldet [seated]; uforbederlig [Ledig-
g«nger idler]; an ~ abuse; an - disease; our ~ [gamle]
enemy; mas . against na?rede et indgroet Had til ...
inveteration [inveta'rei/an] \ Indgroen, Rodfaestelse c.
Invidious [in'vidjes] misundelig t [envious]; mis-
nndelsesveerdig \ [enviable]; enskvaerdig \; vanske-
lig, delikat, slem, F * °g8 lei; modbydelig, forhadt;
mlndre fordelagtig, nedsasttende, odies [Betydning
seme]; it would be - [odiest, saa sin Sag] to parti-
cularise; Agamemnon found it an ~ affair [at det
var saa sin (el. en betaenkelig) Sag] to give the pre-
ference to any of the Grecian heroes; decline the -
honour, denne delikate (el. betsenkelige) Udmserkelse,
denne Udinaerkelse der let kunde sastte ondt Blod; ^
mission (question) delikat (el. vanskeligt) Hverv . . .
invidiously [-11] ad is. odiest, i odies (el. mindre god,
mindre rosende) Betydning; prelates is often used
_ by dissenters respecting the clergy of the Established
Church. Inridiousness [-nes] Modbydelighed Ac; ned-
sfpttende (el. odies) Betydning; delikat Natur, Betsenke-
lighed c.
invigorate [in'vigare't] vt give Kraft, styrke; we felt
our courage -d. invigoratlon [inviga're'/an] Styrkelse;
Styrke, (ny) Kraft c.
Invincibility [in'vinsi'bib'ti] Uovervindelighed c. in-
vincible [in'vinsibl] uovervindelig ; uoverstigelig [Hin-
dring obstacle]; an ~ [uomstedeligt] proof.
inviolability [in'vaiala'biliti] Ubr0delighed; Ukn-enke-
Hghed, Hellighed c; the _ of letters Brevhemmelig-
heden. Inviolable [in'vaialabl] ubredelig [Pagt, *Pakt
covenant] ; ukraenkelig, hellig ; an _ agreement, pro-
mise, von; an _ shrine, invlolacy [in'vaialasi] Ubrede-
lighed; Ukraenkelighed, Hellighed c; the - of an oath.
Inviolate [in'vaialet] uknr-nket, bellig.
Invisibility [in'vizi'biliti] Usynlighed c. invisible [in-
'vlzibl] usynlig [f. det blotte 0je to the naked eye];
act (or play) the (or make himself) _ gore sig usynlig;
she swept past her cousin as if he was ~, som om
denne var Luft f. hende; - blue dyb-, m0rk-, sorteblaa;
the (fairy) ~ garment Usynligheds-Gevantet, -Kappen,
Delge-Kappen, -Hsetten; wash his hands in . soap
vadske sine Hsender i Luften »; the . world, ogs. Aande-
verdenen.
InTlUtlOB [invi'tei/an] Indbydelse, Invitation c; -
card, card of - Indbydelseskort; so short an . en Ind-
bydelse m. saa kort Varsel ; it was at [paa] her . that
I entered the room with her. invltatory [in'vaitatari]
Indbydende; Indbydelses- ; the „ psalm Indbydelses-
salmen: den 95de. Invite [in'vait] vt indbyde, invi-
til to; til at to; ham t. et Beseg p. sit Landsted
Mm on a virit to his seat], F bede; ogs. m. upers.
Efter et Sted i Hood
Affss Kilmansegg: Seemed
invi8ible 80aP In
Subj. indbyde (el. opfordre) til; lokke; those ~d de
indbudne ; _ her there bede hende did ; _ [indbyde til]
colonisation, confidence, criticism, hostilities, sleep,
slumber; the committee ~d competition, indb0d t. Kon-
kurrence ; - contributions opfordre t. at yde (. . . ind-
byde t. at tegne) Bidrag; the author modestly -s [ind-
byder t. at fremkomme m.] corrections; everything ~d
quietude; subscriptions are ~d for der indbydes t. Sub-
skription paa . . . ; attention is ^d to Opmserksomheden
henledes paa. . . invite [in'vait] vi & abs indbyde; F
bede; everything -d [indb0d] to quietude, invite [in-
'vait] F Indbydelse c [invitation]; give all his old
friends that farewell 'invite'. Ingoldsby Leg. (The
Merchant of Venice), inriter [in'vaita] Indbyder; Ind-
byderske c [fair ~]. inviting [in'vaitiq] a, invitingly
[-li] ad indbydende. invitingness [-nes] indbydende
Beskaffenhed c eller Udseende n; the - of, ogs. det
indbydende ved . . .
invocate ['invoke1^ vt paakalde [invoice]; - his aid.
Milton, invocation [invo'kei/an] Paakaldelse; jur Ind-
kaldelse c ; the - of a deity, of the Muses, of saints;
the - of evidence or of papers into a court, invocatory
[in'vakatari; 'invo-J paakaldende.
invoice ['invois] mere Faktura, Vareregniug; amr
Toldtarif; prov amr Matrikel c;.seW at a loss on the ~
saslge under Fakturapris; per [ifalge] _. invoice ['in-
vois] vt fakturere.
invoke [in'vouk] vt paakalde; jur indkalde; - the
Supreme Being; ~ his warlike spirit; ~ a blessing or
blessings on [nedbede Velsignelse over] the King.
involucel [in'valjusel; 'involju'sal] ^ Smaasvob n.
involucre ['invo(')l(j)u-ka] ^ Kurv(e)daekke( Sv0b n.
involucret [invo'l(j)u-kret] ^ Smaasv0b n. involucrum
[invo'l(j)u-kram] Sf Sv0b n.
involuntarily [in'vdlantarili] ad uvilkaarlig; ufrivillig.
involuntary [in'valantarijuvilkaarlig [Bevaegelse motion];
ufrivillig [Underkastelse submission].
involnte(d) ['invol(j)u't(id)] ^&c indadrullet; fig \
indviklet. involute ['invol(j)u't] geom Involut c.
involution [invo'l(j)u-;an] Indvikling; Forvikling c;
Hylster, *ogs. Hylle [envelope]; gr Indskud, Mellem-
skud n, mellemskudt Ssetning ; mat (Potens)opb0jelse c;
things and causes are mixed by mutual ~s. involve
[in'valv] vt sammenrulle, vikle rundt; indhylle [i
M0rke in darkness, in gloom; i Dunkelhed in obscur-
ity], hst hylle; spege, ogs.* for vikle, *ogs. floke; m.
pers. Obj. ind vikle, implicere; knytte [til with];
indeholde [en (Selv)modsigelse a contradiction],
*ogs. indebsere; forudsaette [et betydeligt Kundskabs-
maal (the possession of) a considerable amount of
knowledge]; indbefatte; have til F01ge; medfore [Straf
punishment; F01ger som consequences which; store
Udgifter a great deal of expense]; mat oph0je [i (el.
til) 3die Potens to the third power], potensere; -d som
Adj. indviklet, forviklet; i Vanskeligheder, is. i Gaeld,
forgaeldet; the language in which he states it is more
than usually ambiguous and ~d; become ~d (in debt)
komme i Vanskeligheder (komme i Gseld, blive for-
gaeldet); Ford became ~d, and had to sell him; that
the measure might ~ something besides . . ., that some-
thing besides... might be ~d in the measure F ogs.
at dette Skridt kunde have mere paa sig end . . . ; the
risk ~d thereby den dermed forbundne Fare, Risiko; a
question involving [som gaelder] the lifelong happiness
of a woman; he could detect an error of a halfpenny
in a problem involving millions, hvor det drejede sig
om Millioner, F* ogs. som gik p. Millioner 10s ; _ me
[a- 1- u ] 08v. lange som i for, feel, fool; ['baj Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] fall; [ft] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
mv
523
in
in... is. indvikle mig (F blande mig, *ogs. blande
mig op) i . . . ; while your character and circumstances
we ~d [ogs. ligger] in such obscurity. Involvement
[in'valvmant] is. Forvikling c; Forviklinger pi; Vanske-
ligheder pi; Forgseldethed, Gseld c.
invulnerability [in'VAlnara'biliti] Usaarlighed c. in-
Yulnerable [in'vAlnarabl] usaarlig.
inward ['inwad] a & s indre, indvortes (ri)\ ~s Ind-
volde pi, Indvortes n. Jvf innard(s) ! inward ['inwad]
<id indad; ^ paa (el. for) Indgaaende [~ bound]; bend
a thing ~; turn the attention ~. inwardly [-li] ad i
det indre, indvortes; i sit indre, i sit stille Sind, i
Hjertet; indad; bleed ~; repine ~; a medicine to be ap-
plied ~, til indvortes Brug; curve ~. inwardness [-nes]
Indvorteshed; fig (indre) Mening, (egentlige) Betydning
c; (virkeligt, dybere) Indhold n. inwards ['inwadz]
ad & s. Se inward!
tnwrap [in'rap] vt indhylle, hylle [i en Kappe in a
cloak]; indvikle i Vanskeligneder.
io ['aiou] s Fryderaab n, pi ogs. Jubel c; int hej! o!
- triumphe! hvilken Fryd (at skue)!
locasta [aio'kasta] lokaste c.
iodate ['aiodet] chem jodsurt Salt n. iodic [ai'adik]
jodholdig. iodid(e) ['aiod(a)id] Jodmetal n; _ of
nitrogen Jodkvselstof n. iodine ['aiod(a)in] Jod n & c.
iodism ['aiodizm] Jodforgiftning c. iodize ['aiodaiz] vt
jodere. iodoform [ai'adof&>am] Jodoform c.
lol ljoul] f & poet Jul c [Christmas, Yule]. The
savage Dane At ~ more deep the mead did drain.
Scott, Marmion.
lolanthe [aio'lanbi] s.
iolite ['aiolait] min lolit, Dichroit c.
Ion ['aidn] myth Ion c. ion ['aidtij chem Ion c, Be-
istanddel af Elektrolyt.
lona [i'ouna] lona, Jona, Icolmkill n, en skotsk 0;
. cross Ringkors; erect a granite monolith in the
form of an ~ cross.
Ionia [ai'ounja] Jonien n. Ionian [ai'ounjan] jonisk;
the ~ Islands. Ionian Jon(i)er c; Jonisk n. Ionic
[ai'anik] jonisk; s Jonisk n; _ accomplishments joniske
Fortrin : Smag i Bevsegelser og Dragt; - dialect, music,
order, robe.
iota [ai'outa] gr Iota, grsesk I c & n; fig T0ddel c.
Se bate! will waive no ~ of their pretensions.
IOU ['ai'ou'ju'] (Gselds)bevis n. Se Forkortelser ! he
gave me an ~ for it, gav mig Be vis f. Gseld en [he
vowelled the debt].
Iowa ['aiawa] s.
ipecac ['ipikak] forkortet f. ipecacuanha [ipikakju'ana]
Brsekrod c.
Iphicrates [i'fikrati'z] s. Iphigenia [ifidgi'naia] s.
ipomoea [ipo'mi'a] Sj> Ipomoea c.
Ipomydon [i'pamidan]. En gammel metrisk Roman
fra ca. 1300.
ipsal dixal ['ipsal 'diksal] si. Se ipse dixit! ipse
t'ipsi] lat pron, selv; - dixit ban selv (o: Mesteren, en
Avtoritet) bar sagt det; bans egne Ord pi; blot (og bar)
Paastand c; «fordi Kalifens Ord nu engang er Sand-
hed»; it is your (or his, their &c) . dixit. ipsissima
[ip'sisima] selveste; ~ verba netop bans (&c) egne Ord.
ipso ['ipsouj; ~ facto i og med dette Faktum, dermed;
~ jure med Rettens Grund, i og for sig.
Ipswich ['ipswit/; nu \ 'ips(w)idg] i s. Iquique [i'ki'-
1 ['ipsidg] er den historisk korrekte Udtale, der skal
vsere bevaret i East Anglia.
iram [i'ra'm] (arabisk) Pilgrimsdragt c [ihramj.
Iran [i'ra'n] Iran, Persien n. Iranian [
i'ra'njan] iransk, persisk.
irascibility [airasi'biliti] Vredagtigbed, Opfarenhed,
Hidsighed c. irascible [ai'rastbl] vredagtig, opfarende,
hidsig. irate [ai'reH] vred, harm; Mr. Jaggers became
most ~; make some _ remonstrance.
Irawad(d)y [ira'w&di, -'wa'di]; the ~ Irawaddy c.
ire [aia] prov Jsern n [iron], ire [aia] Vrede, Harme
c; arouse his ~, ogs. bringe bam i Harnisk. ire vi
poet vredes, forternes. ireful [caiaf(u)l] vred, barm.
Ireland ['aialand] Irland.
Irena [ai'ri'na] Irena c, Irland personificeret i Speu-
sers Faery Queen V. Irenaens [iri'ni'as] s. Irene
[ai'rrni] Irene.
irestone ['aiastoun] min haard Sten.
Ireton ['aiatan] s.
irian ['airian] anat Regnbuehinde-; the ~ nerves.
Iricism ['airisizm] Iricisme, Irskbed, irsk (Sprog-)
egenhed c.
iridal ['airidal] Regnbue-, Regnbuens (Gen), Prisme-,
Prismets (Gen); the ~ colours, iridectomy [iri'dektomi]
Iridektomi c, del vis Udsksering af Iris, iridescence [iri-
'desans] Iridescens, Irisering, Spillen c i Regnbuens
Farver. iridescent [-ant] iriserende, spillende i Regn-
buens Farver. iridian [ai'ridian] anat Iris-, Regnbue-
hinde-. iridium [ai'ridiam] min Iridium n. iridize
['iridaizj vt iridisere, bedsekke (. . . beslaa) m. Iridium.
iridodesis [iri'dadisis] Iridodesis c, en Slags 0jenopera-
tion. Iris ['airis] myth Iris, (Gudinden) Regnbue c,
et af Gudernos Sendebud. iris ['airis] Regnbue; anat
Regnbuehinde, Iris; $ Svserdlillie c. irisated ['airis-
eHid] regnbuefarvet; regnbuelignende. irised ['airist]
regnbuefarvet.
Irish ['airij] irsk. Jvf bull! - apricots o: Kartofler,
*Poteter; - bank sp meterhoj Jordvold c bred nok t.
at Hesten kan springe op og derpaa ned, men uden at
kunne g0re Galopspring; - cockney1 irsk Cockney c,
Barn n f0dt af irske Foraeldre i Sydengland, is. Londoner
c af irsk Herkomst; _ daisy Fandens Mselkeb0tte, ogs.*
Levetand c: Taraxacum; ~ heath vild Rosmarin c,
*Bladlyng, Hvidlyng c & n: Andromeda polifolia; ~
horse & salt(et) K0d n; _ woss irlandsk Mos &c
[carragheen]; ~ pendants & si irske Vimpler, *ogs.
Filler tilveirs; she has many ~ pendants aloft, ogs.
Skuden er meget lurvet tilvejrs; _ stew Faareragout c
med Kartofler (*Poteter); _ theatre &sl (midlertidig)
Kachot c, i Kaserne; _ watch snavs (*skarve) Ur2.
Irish ['airij1] Irsk n; sp irsk Triktrak c; irsk Laerred n.
Se 3. apply! the ~ Irlsenderne, *ogs. Irerne. Irishism
['airi/izm] Iricisme, Irskhed, irsk (Sprog)egenhed c
[Iricism]. Irishman ['airi/man] Irlasnder, *ogs. Ire c;
Liverpool _ Irlsender f0dt i Liverpool; the Wild ~ o :
Kurertoget (ogs.* Posttoget) mellem Holyhead og
London. Irishry ['airi/ri] irsk Befolkning, irsk Koloni
c, irsk Element n. Irishwoman ['airi/wumen] Irlsender-
inde c.
iritis [ai'raitis] path Iritis, Betsendelse c i Regnbue-
hinden.
1 It is a singular fact that Irishmen born profess
great abhorrence of Irish Cockneys, while the
latter despise all Irish, and use the word as one of
reproach. Slang Dictionary.
2 For bliss and Irish watches have the pow'r,
— In twenty minutes, to lose half an hour. Hood's
Oddities 19.
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [f] she; [g] measure; [rj] ting; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
irk
524
irr
Irk [a'k] vt traette; kede; smerte; cergre; the common
sense of att the world ~ed [kedede] her; her steadfast
silence -ed [smertede] him far more than a thousand
low parodies, irksome ['a'ksam] traettende (v. hyppig
Gentagelse), besvaerlig, *ogs. slidsom, slidende, traetsom1;
kedsommelig; - hour; „ task, irksomely ad med Be-
gvaer, med Slid og Slaeb.
Irmen ['a men]; „ street, en romersk Vej i England.
iron ['aian; 'airan] Jam n; -«, ogs. Laenker; cold ~,
overfert: koldt (el. det kolde) Staal; ordeal of carrying
hot ~ Jaernbyrd c; - [Jsernet] is the most useful (or
valuable) of all metals; the - enters into the soul; he
has too many -a in the fire; the ship is in .s, er
jaernbundet, vil hverken falde af eller luve ; in ~s, om
Person \ som hverken kan komme frem eller tilbage;
put him in ~s laegge ham i Jaern, i Laenker; I'm
standing on hot .s jeg staar som p. G10der. iron
;'aien]. Som a: af Jaern, Jaern-; jsernhaard; Frederic's
forks were _, af Jaern; lower masts are -; the ~ shoes
struck on ground that was almost as . [jaernhaard]
as themselves; ~ age Jsernalder, i flere Tilff; the Iron
Chancellor Jaern kansleren o: Fyrst Bismarck; . constitu-
tion Jaernhelbred c & n ("Helbred c); the Iron Duke
o: Wellington; . perseverance Jaernudholdenhed; he
wants an „ rod over him han maa regeres m. et
Scepter af Jaern, rides m. T0mme og Trense, maa hol-
des strengt, F ban maa holdes i 0rene. Jvf iron-rod!
iron ['aian] vt presse, *perse; stryge; afstryge, "opsaette
[en Hat a hat]; laegge i Jaern 0: i Laenker; jaernbeslaa;
. his hands laegge Haandjaern p. ham; _ out udglatte,
m. Jaern. iron vi & abs is. stryge; wash and .; — band
Jaernbaand, Jaernbeslag n; bar Jsernstang c; ~s, ogs.
Stangjaern n; binding Jaernbeslag; — bound jaerube-
slaaet; fast, haard; fig haard, ubejelig, streng; stiv,
ulempelig [hard and fast]; an ~ coast en jaernbunden
(0: stejl & klippefuld) Kyst, en Jaernkyst; his steps
rang out cheerfully on the path _ with frost; the
French, though beyond question the best actors in the
world, judge from . [is. altfor stive] standards; .clad
[-klad] jaernklaedt; is. J, pansret; s Panserskib n, _
squadron Pansereskadre; several ~s; cramp Hage-
krampe c, Befaestigelsesjsern n; — door Jeernport. ironer
['aiana] is. Stryger, Strygemand; Strygerske, Strygekone
c [woman ~]. iron|fastened & jaernfast; gang [-ganj
Parti (el. Hold, *ogs. Arbejdslag) n af Fanger i Jaern.
Jvf chain-gang! — gate Gitterport; — grey isengraa,
staalgraa; bander: Goetz the _ (Gethes) G0tz m.
Jaernhaanden.
ironical [ai'ranikl] ironisk. ironically [-kali]i£ad
Ironisk; speak ., ogs. ironisere 0*.
ironing ['aianirj] is. Presning, *Persning; Strygning
c; — blanket Strygeklaede n; — board Presse(*Perse)-
planke c; Strygebraet n, *StrygefJ33l c; ..cloth Stryge-
klaede; — 8to?e Strygeovn.
ironist ['airanist] Ironiker c.
iron|llqaor ['aianlika] Jaernsvaarte c, mask Jaern-
maske; the man in [med] the ~; — master Jaernvaerks-
ejer; Jaarnhandler, Jaerngroseerer c; -.mill Jaernvaerk n;
..monger [-mAqga] Jaernhandler; -.monger) Jaernvarer
pi, Isenkram n, ..mould Rustplet, *Rustflek c; vt
»tte Rustplet(ter) Ac paa; ..oak burgundisk Eg:
Quercus cerris; — ore Jaernmalm ; plated pansret,
>elagt m. tykkere Ja3rnplader; . ship Panserskib; ..rod
1 Mark ogs. Guldberg, Kringom Peisen 148: Pio-
nererne bar vel et haardt og sinkt Arbejde, men
Lenuen er som oftest liden.
fig Scepter n af Jaern. Jvf iron Adj ! — safe Jaernskab;
is. ( Jaern) pengeskab; — sick <£, jaernsyg, m. forrustede
Bolter og Nagler; sided med Sider af Jaern; fig ogs.
fast som en Klippe, fast som Fjeld; an _ [jcernklaedt]
gunboat; .sides staerk (el. klippefast, fjeldfast) Hand;
(is. cromwellsk) Kyradser c; -smith is. Grovsmed c
[blacksmith]; — steed sp Jaernhest 0: Velociped c;
—studded jaernbeslaaet ; —wire Jaerntraad; —work
Jaern- Arbejde n; -Beslag n &, pi; ~s Jaernvaerk n.
1. irony ['aiani] a Jaern-; jaernhaard; - chains,
particles,
2. irony ['airani] s Ironi; Ironiseren c [over on]; the
_ of Destiny Skaebnens Ironi; deal in ~, ogs. ironisere
vi; half in ~, [ogs. halvt ironisk] half in earnest.
Iroquois [iro'kwoi; 'irokwa'] IrokeserJ c. I pi det
samme.
irradiate [i're'die't] vt bestraale; fig oplyse [Ens Aand
the mind}; vi \ straale. irradiation [ireidi'eVan] Ud-
straaling; (Straale)glans c, Lys n.
irrational [i'ra/(a)nal] ufornuftig; mat irrational
[surd]; brutes are ~ animals; it seemed utterly ~ to
maintain it any longer, irrationality [ira/a'naliti]
Fornuftl0shed, Ufornuft c.
Irrawaddy [ira'wadi] s: the ~ Ir(r)awaddy c.
irreclaimable [iri'kle'mabl] uforbederlig; uigenkalde-
lig; their hearts have perhaps gone out towards their
first-born, and they have mourned over the ~ [uigen-
kaldelige] dead. G. Eliot, Amos Barton ch. V.
irrecognizable [irekag'naizabl; iri'kagnizabl] uigen-
kendelig.
irreconcilability [i'rekansaila'biliti] Uforsonlighed;
Uforligelighed c. irreconcilable [irekan'sailabl] ufor-
sonlig; om Ting is. uforligelig; - contrasts; the Irre-
concilables, som Parti ogs. de Intransigents.
irrecoverable [iri'kAv(a)rabl] ubodelig, uoprettelig;
uerholdelig [Gaald debts]; an ~ injury, loss; that which
is past is gone and -.
irredeemable [iri'drmabl] is. uind!0selig; ~ notes.
irrefragability [i'refraga'biliti] Uimodsigelighed, Uom-
st0delighed c. irrefragable [i'refragabl] uimodsigelig,
uomst0delig; „ argument, evidence, reason; the Irre-
fragable Doctor Doktoren af den uomst0delige Logik,
om Alexander af Hales, den skolastiske Teologis
Grundlaegger.
irrefutable [iri'fjirtabl; i'refjutabl] ugendrivelig.
irregular [i'regjwla] uregelmaessig; ^ uregulaer; mislig;
Irregulars & irregulaare (Tropper); _ habits uordent-
lige Vaner pi, mindre ordentligt Liv n; an - [uordent-
ligt] life; smugglers, horse-jockeys, and other . per-
sons, tvetydige Personer; - treatment, ogs. ureel Eks-
pedition; he was beginning also to be ~ in his habits,
at f0re et mindre ordentligt Liv. irregularity [iregju-
•lariti] Uregelmaessighed; Uorden, Mislighed c, misligt
Forhold n; irregularities, bl. a. Misligheder.
irrelative [i'relativ] uden (indbyrdes) Forhold el.
Forbindelse, uforbunden, (hinanden) uvedkomniende.
irrelevance [i'relivans]. Se irrelevancyl with seem-
ing „, ogs. som lod t. at komme bort fra Sagen. ir-
relevancy [i'relivansi] Uanvendelighed c [paa to]. Se
irrelevance I the - of an argument to a case in
question, irrelevant f-vant] uanvendelig [p. Sagen to
the case], udenforliggende, udenfor Sagen (liggende),
uvedkommende, p som hverken g0r fra eller til;
strictly speaking, this was _; in some respects your
idea is not ~, ikke ueffen.
Irreligion [iri'lidgan] Religionsl0shed; Irreligiesitet c.
irreligious [-dgas] religions!0s; irreligi0s.
[a- I- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] Inner;
irr
525
isi
irremediable [iri'mi'djabl] ulaegelig [Sygdom disease],
uoprettelig [Pejl error; Skade mischief], ubodelig; an
- [ulsegeligt] evil, irremediably [iri'mi'djabli] is. uop-
rettelig; ubodelig1.
irremissible [iri'mistbl] ueftergivelig; utilgivelig.
irremovability [iri'mu'va'billti] is. Uafssettelighed c.
irremovable [iri'mu vabl] is. uafssettelig.
irreparability [i'repara'biliti] Uoprettelighed, Ubode-
lighed c. irreparable [i'reparabl] uoprettelig, ubodelig.
irrepressible [iri'prestbl] ubetvingelig, som ikke lader
sig undertrykke; nsesvis; an ~ [ubetvingelig] conflict,
laugh; an ~ [nsesvis, F* nebbet] boy.
irreproachable [iri'proutfabl] udadlelig, ulastelig.
irresistanee [iri'zistans] Ikkemodstand, passiv Lydig-
hed, Underkastelse c (uden Modstand). irresistibility
[iri'zisti'biliti] Uimodstaaelighed c. irresistible [iri-
'zisttbl] uimodstaaelig; an ~ law of our nature.
irresolute [i'rezal(j)ut] ubeslutsom, vaklende (i sine
Beslutninger), ubestemt, uvis; - what to do uvis (om,
hvad ban skal el. skulde g0re). irresolution [ire-
za'l(j)u-Jan] Ubeslutsomhed, Vaklen, Ubestemthed,
Uvished c.
irresolvability [iri'zalva'biliti] Uopl0selighed c. irre-
solvable [iri'zalvabl] uopl0selig; - nebulae.
irrespective [iri'spektiv] som ikke tager Hensyn [t.
F01gerne of consequences]; _ of (som prcep): uden
Hensyn til, uanset. irrespectively [-11] ad ubetinget, i
og for sig, uden Hensyn t. Omstsendighederne; pros-
perity, considered absolutely and „, is better and
more desirable than adversity.
irresponsibility [iri'spansi'biliti] Uansvarlighed, An-
svars-Frihed, -L0sbed c. irresponsible [iri'spanstbl]
uansvarlig, ansvars-fri, -10s.
irretentive [iri'tentiv] ikke beholdende; upaalidelig,
is. om Hukommelse.
irretrievable [iri'tri'vabl] ubodelig, uoprettelig; - loss.
irretrievably [-bli] ad uoprettelig; uigenkaldelig; red-
nings!0st; - lost rednings!0st fortabt, uden Redning.
irreverence [i'rev(a)rans] Userb0dighed [mod of],
Mangel paa ^Erb0dighed [overfor of]; Pietetsl0shed;
Bespottelse, is. bespottelig Tale c. irreverent [-rant]
uaerb0dig; pietets!0s; bespottelig; - phrase, son,
thought, word.
Irreversible [iri'va'stbl] uomst0delig; som ikke kan
tagee tilbage el. ophseves; an _ decree, sentence; this
rejection of the Jews is neither final nor ~.
irrevocable [i'revokabl] uigenkaldelig; - decree, doom,
fate, promise.
irrigate ['irigeH] vt agr vaude, overrisle; for irrigat-
ing purposes til Vanding. irrigation [iri'geij'an] agr
Vanding, Overrisling c. irrigator ['irigeHa] agr Vand-
ingsmaskine c.
irritability ['irita'biliti] Pirrelighed c. irritable ['iri-
tabl] pirrelig; _ breast, en Kvindesygdom : Mastodyni
c; an ~ temper, irritant ['iritant] jur git ophsevende,
ugyldigg0rende; a clause -. irritant ['iritant] Pirrings-
middel n\ inflammerende Gift c. irritate ['iriteH] vt
pirre, irritere, hidse; tirre, ophidse; ~d, som a: op-
bragt, forbitret, aergerlig [over at; by; paa with]; ~ a
wounded part by a coarse bandage, irritation [iri-
'teVan] Pirring, Irritation; Ophidselse; Forbitrelse c;
the whole body of the arts and sciences composes one
vast machinery for the ~ and development of the
human intellect; muscular fibre may be made to con-
1 Mserk ogs. Brandes, En Politiker 88: men Kon-
toristen gjorde hende saa uophjselpeligt latterlig.
tract by ~ of its nerve, irritative ['iritativ] pirrende,
Pirrings-, irriterende, hidsende; ophidsende; path irri-
tativ; _ fever.
irruption fi'rAp/an] Indbrud n, Indbryden c; the ~s
of the sea; the ~ of the Northern nations into Italy.
irruptive [i'rAptiv] indbrydende.
Irtysch ['iati/, 'a-tij, a-'tij] Irtisch c.
Irns ['airas] Irus, en Tigger i Homers Odyss6e; fig
Fattig, Stodder, Tigger, Job c; poorer than _.
Irvine ['a'vin] s.
Irving ['a'vin] s. Irvingite ['a'viqait] rel irvingiansk;
s Irvingianer c.
Invell ['a'wal] s: the - Irwell c, en Biflod t. Mersey.
Irwin ['a-win] s. Irwine ['a'win; ?-wain] s.
is [iz] v er, 3die Pers. Ental af be; he (she, it) ..
Jvf is-to-bel Fs [aiz] v prov jeg er [I am]. Jvf flate!
Isa ['i'zo] Isa c. Smtr. af Isabella.
Isaac ['aizak] Isak c; _ of York, J0den i Scotts
Ivanboe, Rebekkas Fader. Isaac, Isaac ['aizak] prov %>
Graairisk, *Jernspurv c [hedgesparrow].
Isabel ['izabel] Isabella, Elisabet c. isabel ['izabel]
Isabellafarve c, graagult, gulgraatw. Ogs. Isabel-colour;
Isabelle c, Hest m. gule Haar og citrongul Manke (*Man)
og Hale. Isabella [iza'bela] Isabella, Elisabet c. Ogs. som
Navn paa et Digt af Keats. Isabella-coloured [-'kAlad]
isabellafarvet, graagul, gulgraa, gulblakket.
isagogical [aisa'g&dgikl] is. theol indledende.
isagon ['aisagan] mat Isagon, Isogon, 6ns- el. lige-
vinklet Figur c.
Isaiah [ai'za'ja, -'zaia, -'ze'ja] Jesajas, Esajas c.
Isanri [i'sa'ri ?] Kristus; Kristen c. Blandt Tyrker.
Isanria [i'sa-ria] Isaurien n, et Landskab i det syd-
lige Lilleasien. Isaurian [-rian] isaurisk; s Isaurier c.
Iscariot [is'kariat] s.
ischemia [is'ki-mja] path Isksemi, Blodtomhed c.
Ischia ['iskio] Ischia n.
ischiadic [iski'adik] Hofte-; - disease or passion
Hoftevserk, Ischias c [sciatica], ischiatic [-'atik]. Se
ischiadic! ischion ['iskian], ischinm [-iam] anat
Ischium n, Hoftebenets bageste (*bagerste) og nedre
Del.
ischnretic [iskju'retik] med ischuretisk, god for Urin-
standsning; s Ischuretikum, Middel n mod Urinstands-
ning. ischury ['iskjuri] path Urin-Standsning, -Forstop-
pelse c.
I'se [aiz] so jeg skal, jeg vil [I'll]. Jvflse! „ warrant
[jeg garanterer, jeg vil vsedde om (*skal vsedde)] we'll
sune heave them onboard, Monkbarns. Ise [aiz] v jeg
er [I am]. Jvf 7's/ jeg bar [I've].
Iseult [i's(j)u-lt] Isolde c.
-ish [-i/]. Bl. a. en Formindskelsesendelse, svarende til
«-agtig», «-lig», «temmelig», «noget». Eks. yellowish,
whitish, oldish, coldish, oddish.
Ishmael ['i/mael] bibl Ismael. Ishmaelite ['i/malait]
Ismaelit, Araber c. Ishmaelitish [i/ma'laitij] ismaelitisk.
Ishmonie ['i/moni'] Ishmoni(e) n, en By i 0vresegyp-
ten, fuld af menneskelige Forsteninger. Perry, View
of the Levant — en Id6e som Marryat etsteds bar
laant i sin Pacha of Many Tales.
Isiac ['aisiak] isisk, Isis-; ~ mysteries; the ~ table
Isistavlen.
Isidore ['isida •», 'iz-] Isidor. Isidorian [isi'da'rian, iz-]
isidorisk; the ~ decretals.
isinglass ['aizingla's] Husblas c, (reneste) Fiskelim,
Gelatin c & n; F Marie(n)glas n, storbladet Glimmer
c; _ fish or sturgeon Husblasst0r, Bjeluga c: Acipenser
huso; ~ stone Marie(n)glas n.
[e1] hate; [o»] so; [al] I, [au] out; [S] the; [}>] thin; [f] the; [z] measure; [q] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
Isi
526
iss
lilt ['aisis] myth Lsis c. M* ['aisis] Blodkoral, Konge-
koral c. Isls ['aisis] geog Isis c, Temsen v. Oxford.
Af lat. Tatneti*.
Ilia ['ailo; 'islo] «.
Islam ['isla-m, -lam, 'iz-] Islam, Islamisme c; Islam
n Idlamlsm ['islomizm, 'iz-] Islamisme c. Islamite
{'islamait, iz-] Islamit, Mahomedaner c. Islamitic
[isla'mitik, iz-] islamitisk, mahomedansk.
Island ['ailand] 0 c, poet \ Ejland; Tilflugtssted n,
for Fodgaengere, v. Gadekryds &c; in the _ of
Jamaica p. (Oen) Jamaika1. Islander ['ailanda] 0bo,
Oboer c.
Islay ['aile«; 'is-].
isle [all] arch Gang c; Skib n [aisle]. Isle [ail] 0 c,
poei A som Del af et geografisk Navn. Jvf vt throne!
British Isles; the Isle of Dogs, et Sted v. Temsen;
the Isles of Greece; - of Wight vine $ redfrugtet
Galdebaern: Bryonia dioica. isle vt g0re til en 0 el.
til 0er; omslutte; _d in [omsluttet af] sudden seas of
light... Tennyson, Fatima.
Isledon ['aildan].
Isle-of-Fran<-e [ailav'fra'ns] Ile-de-France n. islet
f'ailet] lille (*liden) 0, Holm (*Holme) c. Isleworth
['ailwab] s. Islington ['izlirjtan] s.
ism [izm] cont Teori, Lsere c. Jvf ologyl
Ismaelian [isma'eljan, iz-] Ismaelianer c, en vis ma-
homedansk Sekterer.
isobare ['aisoba'9] Isobar, Ligetrykslinie c. isobathy-
therm [aiso'baMpa m] Isobatyterm, Linie c for lige
Varme i forskellige Havdybder. isochelm ['aisokaim]
Vinter-Isoterm c. isocheimal [aiso'kaimal], isocheimenal
f-'kaimanol] med (el. som bar; som viser) samme Mid-
deltemperatur om Vinteren. isochimene [-'kaimi n]
Vinter-Isoterm c. isochromatic [-kro'matik] opt lige-
farvet, ensfarvet. isochronal [ai'sakronal] isokron(isk),
ligetidig, jaevntidig, udf0rt i samme Tid(er); _ oscilla-
tions, vibrations; _ line isokronisk Kurve, Isokrone,
Tautokrone, Cykloide c. isochronism [ai'sakronizm]
Ligetidighed, Jaevntidighed, lige Tidslsengdec. iso-
chronous [ai's&kronas] isokron(isk) [isochronal].
Isocrates [ai'sakroti'z] s.
isogonal [ai's&gonal]; - lines Misvisningslinier. isogonic
[aiso'ganik] a. Se isogonal! isohyetal [-'haiatal] a med
(. . . som betegner) ligestor Nedb0r ; _ line or curve
Isohyaet, Isohysetose, Linie c for ligestor Nedber. Ogs.
isohyetal som s.
Isolate ['aisale't, 'is-j vt isolere, afsondre; the heart-
less, _d [isolerede, ensomme] being that my grand-
father was; short, ,d sentences, isolation [aisa'lei/an,
is-] Isolering, Isolation, Afsondring; Ensomhed c.
Isolt [i'so"lt] Isolde c [IseuU].
isomerlc [aiso'merik] chem isomerisk, m. samme
procentiske Sammensaetning, men m. forskellige ydre
Egenskaber; . compounds isomeriske Staffer, isomer-
isai [ai'sdmarizm] chem Isomeri c. isometric [aiso-
'metrik] isometrisk, som bar ligestor Udstrsekning.
iRonephelic [aisoni'felik] som viser en ligestor Grad af
Skyethed. isonomj [ai'sanemi] lige Lov; lige Fordeling
c af Rettigheder. isopod ['aisop&d] Isopode, ensfodet
Ringkrebs c. isopycnic [aiso'piknikj ligeteet; som viser
Ligetssthed. IsoKceles [ai'sasili'z] geom ligebenet; ~
angle. Isosceles ligebenet Figur c. isotheral [aiso-
sa^irel] gom betegner Middeltemperaturen
Sommeren; . Ztnes. isothere ['aisopia] Linie c
» Ved mindre 0er og ved Holme(r) bruges on.
gennem Punkter m. samme Middeltemperatur om
Sommeren. isotherm ['aisopa-m] Isoterm, Ligevarme-
linie c. isothermal [aiso'ba mal] ligevarm; . line Iso-
term, Ligevarme betegnende Linie c. isothermobath
[-'pa mobap] 8. Se isobathytherm.
Ispahan [ispa'ha'n] s. Ispahanee [-'ha-ni] ispahansk;
s Ispahaner c.
Israel ['izrtel, -ral] Israel n. Israelite ['izrialait]
Israeli! ; Politi-Betjent, *(-)Konstabel c, i avstralsk si.
Israelitic [izria'litik], Israelltish [-'laitij] israelitisk.
Israfll ['izrafl 1] Israfll, Opstandelsens Engel, bl.
Mahomedanerne.
iss [is] pro-olja [yes]; ~ fegs or figs ja sandelig [yes
faith].
Issa f'isa] Jesus c.
issnable ['i/uabl] som kan udleveres; som kan ud-
stedes; jur som ferer t. en Afgorelse, hvorpaa der
kan procederes; - plea; no civil process is ~ [ingen
Stsevning kan udfserdiges] on a Sunday, issuance
['i/uans] is. Udlevering; Udstedelse c; the , of rations;
the _ of an order, issnant ['i/uant] her voksende;
bearing _; charge -. Issue ['iju(-); 'isju1] Udgang,
Udflyden; Udstromning [af Vand fra et ROT of
water from a pipe ; af Folk gennem en D0r of people
from the door of a house], Str0m; Udstedelse [af
en Befaling of an order; af Pengesedler of banknotes];
mere Udstedelse, Emission; Udlevering [af Penge
of money; af Brsendevin of spirits]; Udgave c, Nurn-
mer [af et Blad of a paper]; Udslag, Resultat n,
F01ge [consequence]; Udgang c, Udfald [event, end];
jur Afkom n, Livsfrugt c, (Livs)arvinger pi
[progeny, offspring]; Udbytte n [produce]; med Ud-
t0mmelse [evacuation (by stool)]; med Fontanelle
[artificial ulcer]; jur (endelig, af Parterne ved-
taget) Kvsestion, (Sags) Kserne c, Sp0rgsmaal n, det
man lader Sagen bero paa; a dead - et upraktisk
(el. ikke laengere praktisk) Sp0rgsmaal, en Sag uden
praktisk Betydning; the Home Rule _ Homerulesp0rgs-
maalet, Selvstyresagen; side ~ Sidesp0rgsmaal n; this
week's ., is. Ugens Nummer, Ugenumret; _ in law
(omtvistet) juridisk Sp0rgsmaal; _ of fact omtvistet
Faktum n; the ~ [Frugten] of this marriage was a
son and a daughter; we both anticipated a fatal ~,
en d0delig Udgang (p. bans &c Sygdom); await the _
of events (calmly wait for the .). (rolig) afvente Ud-
faldet; an ~ [Fontanelle] was cut in his left arm; join
(or take) - formulere Kvsestionen el. Stridssp0rgs-
maalet; tage (endeligt, bestemt) Standpunkt i Proces-
sen; fig erklaere sig uenig; here ~ is joined bl. a. herom
staar Striden, herpaa kommer det (tilsidst) an, dette
bHver Kvsestionen; dette maa unders0ges'; join ~ with,
is. erklasre sig uenig med [ham i dette Punkt him on
this point], here lies the ~ F heri stikker (el. det er
just) Knuden; an extra _ of spirits is made der ud-
leveres Extrabrsendevin; take the ~ of [tage, hvad der
maa komme] victory or death; be at ~ vaere omstridt,
omtvistet, omprocederet [ogs. lie at .]; om Personer:
ligge i Strid, i Proces Ac [ogs. stand at „]; the indiv-
iduals at ~, is. de procederende (Parter), Parterne; the
matter (or point, question) at ~, ogs. den foreliggende
Sag, Tvistepunktet; at (or in) ~, ogs. omprocederet,
hvorom Striden staar, tvistig; but the education of
woman is not in ~, bl. a. det hvorom Striden staar;
1 ;otn issue to lull him off to sleep \ forener sig om
at dysse ham i S0vn. Fl. Marryat, Open! Sesame!
XVI 173.
[a- I- u-] osv lange som i for, feel, fool, ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [4] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
1SS
527
Ive
bank of ~ Seddelbank; the prospect of a better ~ to
[Udgang paa, Udfald af] the next campaign; bring to
an ~ bringe til (en 0nsket) Afslutning; bring this af-
fair to a speedier ~; this, however, he failed to do
when the matter came to the ~, da det kom t. Stykket;
with the ~s [Udbytte n, Afkastning c], rents, and
profits. Issue ['iju(-); 'isjir] <vi gaa (el. komtne) ud;
flyde ud, str0mme ud [flow out]; komme (. . . rykke)
ud [af Byen from the town]; flyde, komme [af from],
udspringe; udgaa, udkomme, om Skrift; stamme [fra
ham from him], udspringe, udgaa; jur enes om en
endelig Kvsestion, tage Standpunkt i Sagen; ende, faa
en Udgang ; we Jcnow not how the cause will ~, ende;
rents and profits issuing from [som flyder af] land . . .;
smoke was seen issuing [saas at slaa ud] from the
house; cases of mania ~ in [ender med] recovery, in
death by exhaustion, &c; their work ~d in Resultatet
af deres Arbejde var el. blev . . . issue ['iJuC); 'isju1]
vt udstede [Sedler fra en Bank notes from a bank;
en Befaling an order; en Forskrift a precept; en Be-
kendtg0relse a proclamation, &c]; udlevere [Penge
money; Vaaben arms; Proviant provisions] . Jvf s
warrant, s writ! all ~d! (paa Teatret &c): Udsolgt!
issneless [-les] uden (Livs)arvinger, barn!0s. issue-pea
[-pi'] path Fontanelle-^Ert. issuer ['i/ua] Udsteder;
Udleverer c.
Isthmian ['ismian, -stm-, -s)>m-] istmisk; the _ Games.
isthmus ['ismas, -stm-, -sbm-] Istmus, (Land)tange c;
the ~ of Sues Landtangen v. Suez. Sp0gende ogs. om
den overdsekkede Bro ved St. Johannes' Kollegium,
Cambridge.
is-to-be ['iztabi'] F vordende, tilkommende; my ~
father-in-law.
Istria ['istria] Istrien n.
istubbul [i'stAbel] anglo-hind Staid c [stable].
It [it] pron den, det; obs, prov & i Barnespr. dens,
dets [its]; i Barnespr. du, De [you]. Jvf get, give,
go, lord, night, walk! ~ [det] snows; the steamer still
whistled and puffed, as ~ got up its steam1; that
righteousness, and _ alone, was the beautiful; that's
_/ det er rigtigt! ja netop!; that's ~! give us a song!
det var ret ! syng lidt ! that's just ~, is. det er netop
Knuden; no, no, that's not _/ nej, nej, det er ikke
rigtigt, *nei, nei, ikke saa! we had a nice time of ~ vi
tilbragte rigtig en behagelig Tid der &c; a bridge had
been thrown across, and over ~ [denne] they passed.
itacolnmite [ita'kaljumait] min elastisk Glimmer-
skifer el. Sandsten, Ledkvarts c.
Italia [i'ta'lia, -'te»-] (lat. & it.) Italia n; la Giovine
- det unge Italien [Young Italy]. Italian [i'taljan
italiensk; _ catchfly fy hsengende Silene c: Silene
pendula; ~ clover Blodkl0ver: Trifolium incarnatum,
~ iron Pibejsern. Som vt pibe [flute, quill]; _
rocket Vau c: Reseda luteola; ~ warehouseman) Deli-
katessehandel(handler) c. Italian [i'taljan] Italiener c
Italiensk n. Italianism [i'taljanizm] gr Italianisme
italiensk Sprogegenhed c. Italianize [-naiz] vi italiani
sere, spille Italiener. Italic [i'talik] italisk, gammel
italiensk; italic letters, f italics Kursivskrift c, F Kursiv
c; fremhaevede (*ogs. udmaerkede) Typer pi, Spserret n
Jvf italicise ! the italics are mine or my own Udhsevel
serne er gjorte her; in italics m. Kursiv; m. spserret
italicize [i'talisaiz] vt kursivere, udhaeve (v. Kursiv)
Svarende t. vort «trykke m. spserret*; the italicizing is
i Tils0s altid og tillands oftest om Skib og Baad
she, her.
Udhaevelserne er gjorte] in the original. Italo-Gothio
'italo'gabik] italisk -gotisk. Italy ['itali] Italien n;
Young [det unge] _.
itch '[it/] K10e; fig ogs. Lystenhed c; the ~ is. Fnat,
~ Skab n, P* Skabklaaen; an ~ for notoriety Lysten-
ed c (el. en K10e) efter Ber0mmelse; an ~ for scribbl-
ng Skrivekl0e; the ~ of disputing en K10e efter Strid
&c. itch vi k!0 [efter for; efter at to]; heap to them-
selves teachers, having ~ing ears tage sig selv Lserere
Hobetal, efter hvad der kildrer deres 0ren, eftersom
0rene k!0r; Harry was ~ing [k!0ede i Fingrene] to
hrash him at once. Itchland ['it/land] p Skabland
• : Skotland. itchy ['it/i] fnattet, F skabet (*skabbet).
item ['aitem] lat. ad ogsaa, ligeledes. item ['aitam]
Artikel, Post c; Punkt n; an important ~, bl. a. et vig-
igt Punkt; an important _ of intelligence or news en
vigtig Nyhed. item ['aitam] vt skrive, notere [make a
note of]; I have ~ed it in my memory, itemize
•aitamaiz] vt loc amr specificere, opf0re &c enkeltvis;
- the cost of a railway; profitable investments are so
many that it is almost impossible to ~ them.
iterate ['itare{t] vt gentage. Aim. reiterate; ~ ad-
monition, advice; nor Eve to ~ her former trespass
feared, iteration [ita're'Jan] Gentagelse c. iterative
itarativ] gentagende.
Ithaca ['ibaka] Itaka, (nu:) Teaki, Tiaki n.
ither ['i3a] pron sc anden [other]. Jvf giftie!
Ithurlel [i'bjuariel] Ituriel, i Miltons Paradise Lost
en Engel afsendt af Gabriel f. sammen m. Zefon at
opdage Satan ; Ja spear % en kalifornisk Liljeplante :
Brodicea (s. Triteleia) laxa. Med Hentydning til
Par. Lost IV. 810.
Itihasas [iti'ha'sas] Itihasas n, et Fsellesnavn f. de to
indiske Heltedigte Ramayana og Mahabharata.
itinerancy [ai'tinaransi] Rejsen c, Rejser pi; rejsende
Bestillings- el. Embedsmsend pi, Rejsende pi. itinerant
[-rant] rejsende, vandrende; the king's courts were
then ~; ~ preacher, ogs. Vandreprsest. itinerant [-rant]
Rejsende, Vandrer; is. Vandreprsest ; Bissekrsemmer,
Skraeppekar c. itinerary [-rari] Rejsebeskrivelse;
(Rejse)rute; is. Vejviser c, for Rejsende; the Itinerary
of Antoninus, itinerary [-rari] a Rejse-; rejsende; it
was rather an ~ circuit of justice [en Dommers Ting-
rejse] than a progress; ~ jottings or notes Rejseopteg-
nelser. itinerate [-re!t] vi rejse om, vandre (om).
its [its] pron dets, dens; sin, sit, pi sine; F & P
undert. (v. Participialseetn :) det [it]; _ being [da det
var] so cold that day . . . it's [its] pron dets, dens : en
nu forladt Skrivemaade f. its. it's [its] F det er [it is];
\ det bar [it has], itself [it'self] pron det (. . . den) selv;
selv; sig selv; sig; he was coolness (civility) ~, den
personificerede Koldblodighed (H0fligheden selv); a
house standing by _, liggende for sig selv; it is not
in the power of Heaven _ det staar ikke i selve Him-
lens Magt.
Iturbide [i'tuabide*. itua'bi de] s.
itzli ['itsli] min Obsidian c & n [istli].
Iran ['aivan, i'va'n] (russ.) Ivan, Johan; - the Ter-
rible.
Ivanhoe ['aivanhou] Ivanhoe, bl. a. en Landsby i Bucks
og en Opera af Sir Arthur Sullivan f 1900; Sir Wilfred,
knight of ,, forst0dt S0n af Cedric af Rotherwood,
Helten i Scotts Roman.
Ivanovitch [i'va'novit/J Ivanovitch c, isser som typisk
Betegnelse f. Russerne. Som John Bull, &c; Ivan ~,
et Digt af Rob. Browning.
I'fe [aiv] F Jeg har // have].
[e>] hate; [o»] so; [ai] /; [au] out; [8] the; []?] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
Ive
528
jac
[-sen, -pan] ivicansk; s
ITW [aivz]; St. -.
Iflca [i'vi-sa, ->o] *.
Ivlcaner; Ivi?anerinde c.
Irtal ['aividj efeuklaedt, vedbendklsedt.
Iror ['aiv9] Ivar, Iver.
If 017 I'aivari] Elfenben n, Tandsubstans; si Fribillet;
$ prov Efeu c: Hedera helix [ivy]; vegetable -. Se
ivory-nut I ivories Taender [teeth] si; Tserninger [dice];
shorn his ivories p vise Taenderne; a box (or set) of
ivories et Suet (gode) Tsender si ; en Mund; the Coast
of Ivory Tandkysten; — black Elfenbensort, F10jlssort
ti : Ebur ustum nigrunt; — gate «Elfenbenporten», en af
de to Drommeporte. Dremme som gaar gennem denne,
er skuffende. Jvf gate of horn! — nut vegetabilsk
Elfenben n, Elfenbens- el. Taguaued c, af Phytelephas
macrocarpa.
iyy ['aivi] $> Vedbend c, Vintergr0nt n, ogs.* Efeu,
*Bergflette, Vedbende c: Hedera helix; mantled
efeuklaedt.
Ixion [ik'saian] s.
Ixtle ['ikstl] Agavetrevler pi, i Mejiko.
izard ['izad] zoo Gemse c-. Capella rupicapra.
Ize [aiz] jeg vil. Jvf Tse! My pleace is to be nowhere
at all; and so ~ go about my business. Goldsmith,
She stoops to conquer II.
iztli ['istlij min Obsidian c & n.
izzard ['izad] f Bogstav Z n, *Z c & n.
Izzarees [iza'ri'z] hind Izzarees n, Art hvid Kattun.
Izzy ['izi] Isa c, forkortet af Isabella.
J (jay)
Ji J [dge1] J, Jod n (*ogs. c). Forkortelser: J. o:
judge; Jac. o: Jacob; Jan. o: January; Jas. D: James;
J. k. o: junction 6007 Forbindelseskasse; J. C. 0: Jesus
Chrigt(us); J. C. D. D: juris civilis doctor Doktor i
Civilret; J. D. o. juris doctor; J. H. S. 0: Jesus homi-
num salvator Jesus Menneskenes Frelser; Jn(o). o:
John; Jos. 0: Joseph; Josh, o: Joshua; J. P. 0: justice
of the peace; Jr. o : junior; J. U. D. o : juris utriusque
doctor Doktor i begge Retter; Jul. o : Julius; July;
Jan. o: June; Jnn(r). o: junior; Jus. P. D: justice of
the peace; Just, o : justice.
Jab [dgab] v p & amr st0de, stikke; stikke, p* kj0re;
pirre, ogs.* pirke; - a stick [st0de m. en StokJ against
a person; she .s [stikker, p* kj0rer] her pen in, and
about, and around, and at last gets a "flow"; . a
cane into or through a picture; this confounded pitch
plaster they have J>ed over my face; an Afghan
(knife) _s upwards, jab [dgab] St0d, Stik n.
jabber ['dgabaj vi pludre, ogs.* sludre, *ogs. skravle;
- away lade Munden (el. Tungen) 10be, *ogs. skravle
ivei. jabber ['dgaba] Pludren, ogs.* Sludren c, *ogs.
Skravl n.
Jaber(s) ['dgaba(z)]: by (or be) ~(s)I D0d og Pine!
for Pokker dog! Donnerwetter !
Jabez ['dge'bi-z]. Et bibelsk Navn; by _/ D0d og
Pine! Sejaber!
jabirn ['dgabinr] ^ Sadelstork c: Mycteria sene-
galensis.
jacal ['dsakl] amr (med Ler udklinet) Bindingsvaerks
Bygning c.
Jacala ['dga'kola- ?] hind Krokodil c.
jacamar ['dsakama'oj ^ Jakamar, gr0n Glansfugl c-
Galbula viridis.
Jacana ['dgakana', dga'ke'na, -'ka'na] 3
rikansk Sporevinge c: Parra jacana.
[dgaka'randa] Jakaranda n [black rose-
° Marmoset. 8^^. Titi, Uistiti,
Egrern(*Ekorn)abe c: Hapale lacchus.
[-dgaklo] bibl; . and Boa*, Navnene p. de to
la- i- tr] o«v
Hoveds0jler i Salomos Tempel. Af Vigtighed i Fri-
mureriet. Naevnes i Book of Snobs.
jacinth ['dge'sin})] min bibl Hyacint, aedel Zirkon c
[hyacinth].
Jack [dgak] Hans, Jens, Jack; F nsesvis Knsegt; nar-
agtig Figur; Begtreje, *Sj0gut c [~ tar]. Se Note t. Tom!;
the house that _ built. En Remse (*Ramse) i Lighed
m. vort «Om Drengen (*Gutten), som ikke vilde gaa i
Skole (*paa Skolen)»; . is as good as his master de
bliver ikke hinanden noget skyldige; - will never make
a gentleman hvad der er slaaet t. en Skilling, bliver
aldrig t. en Daler; every man ~ hver Morssjael. jack
[dgak] Redskab n; (flytbar) Maskine; Donkrafc [lifting-
jack]; Stegevender [kitchen (or smoke) .]; Laederflaske
[blackjack]; Savbuk, *Sagbuk, Sagkrak; min Slags
Traekile; £ Hammer, i Piano <fec; St0vleknaegt c [boot-
jack]; Maal, Maerke n, ved Boldspil; sp Knaegt [knave];
is. Trumf Knaegt, i engelsk Firkort; Han, f. Eks. af
^Eslet; Ramler, Hanhare [buck-hare]; jf (ung) Gedde
[young pike]; > Allike, *Kaie [jackdaw]; % Have-
nellike, *(Have)nellik: Dianthus caryophyllus [in-
carnation]; & G0s c [union ,]; hydraulic „ hydraulisk
Donkraft; a plate of bread and beef, and a great ~
of ale*. Jack [d3ak] $ Ya(c)ktrae, Yacquejratrae n.
Artocarpus integrifolia. jack [dgak]. Som a: lille
(*liden), mindre; afskaaret, forkortet; _ rafter; _ tim-
ber. Jack [dgakj vt skrubh0vle; ~ed, i Dyrlaegekunst:
som har Spat. Jack [dgak] vt bevaege (. . . flytte) v.
Donkraft; prov smide [chuck]; _ up opgive si; holde
op (el. standse) med si [chuck up]; ~ed up, ogs. 0de-
lagt, faerdig.
Jack-a-dandy [dgaka'dandi] lille (*liden) indbildsk
Laps c.
Jackal ['dsaka-1] eoo Schakal : Cants aureus; fig F
tjenstagtig Ledsager, Dreng, Haandl anger, *ogs. Tro-
1 Blandt de mange Betydninger af Jack (jack) mser-
kes ogs. Haandlanger c, paa Skibsbro (*Brygge) o. 1.
The "Jack" of the little causeway was as slimy and
smeary as if he had been low-water mark too.
Dickens, Great Expectations II 262. T. Jvf II 263.
Kaldes fuldstaendig Jack-in-the-water.
fo,,; [S, ho«;
jac
529
Jac
tjener c; play the _, is. vsere Ens Haandlanger el.
Dreng, yde Haandlangertjeneste, gaa tilhaande ["do
the dirty work of another"].
jackanapes ['dgakene'ps] Abe; fig Abekat, Laps c; ~
on horseback ^ Morgenfrue, *Ringblomst c: Calendula.
Jack-and-Jill ['dgakan'dgil] Hand og Kone, Han og
Hun c. I et Ammestuevers.
jack-arch ['dsaka^t/] enstens Bue c.
jackaroo [dgaka'nr] i det indre Australien: Novice,
nykommen (yngre) Mand c. Ogs. kaldet station cadet.
jackass ['dgaka's] Hansesel1; fig Bagbsest, com Bakkelse-
bsest w; ringere Slags Kopal c; _ rabbit teksansk (el.
sorthalet) Hare c: Lepus calotes.
Jack-at-all-trades [dgaket'a'ltre'dz] Tusendkunstner c.
Jack-at-a-pinch ['dgaksta'pin/] F N0dhja3lper, N0d-
hjaelp c.
jackboot ['dgakbu't] Knse-, Krave-, Rytterst0vle.
Jack-by-the-hedge ['dgakbaiSa'hedg] ^ L0gkarse c:
Alliaria.
jack-daw ['dgakda'j ^ Kaa, Allike, *Kaie c: Corvus
monedula.
jacket ['dgakit] Jakke; Tr0je; Skal c (paa kogt Kar-
toffel), *Skal n, paa kogt Potet; dmp Indklaedning,
(Cylinder)tr0je c; slide _ Indklsedning af Glider(*Sleid-)
skab, Glider(*SleId)tr0je; - water dmp Damp c fortsettet
1 R0rene; tan his ~ F give ham en banket Tr0je,
garve bans Ryg; taking the road down Piccadilly,
where Apsley House and St. George's Hospital wore
red ~s still. Thackeray, Vanity Fair. Sigter t.
at disse Huses Facader oprindelig var af r0d Mursten;
in Ireland potatoes are generally served "with their
-s on", jacket ['dgakit] vt beklsede med Jakke; give
Tr0je paa; dmp indklaede, om Cylinder eller Kedel
[dead]; ~ed, ogs. med Jakke(r) eller Tr0je(r) paa;
..furnace [-'fa'nis] Mantelovn. jacketing ['dgakitin] F
banket Tr0je c; get a good ~.
Jackey ['dgaki] Hansemand; Abe c. jackey ['dgaki]
p Genever c.
jackjflsh ['dgakfij] vi flske Gedde; ~ in the middle of
a hot summer's day; flag ^ G0s c; — fruit Bred-
frugt, af Artocarpus integrifolia.
Jackie ['dgaki] F Jens, Hans c.
Jack-in-a-box f'dgakina'baks] .Esketrold, *TrolddJ8evel,
Springnisse; Trolddaase, Fiks6rdaase, boite a surprise;
^ f Haanddonkraft c [jack-screw], Ogs. Jack-in-the
box. Jack-in-offlce vigtig (el. hoven) Embedsmand,
(Embeds)pave c. Jack-in-the-green ['dgakinSa'grrn]
Manden i gr0nt. En Figur, om hvilken der danses
(dansedes) v. Skorstensfej ernes Fest Iste Maj. Jack-in-
the-water ['dgakinSa'wa'ta] Haandlanger (p. Skibsbro,
&c), *Bryggehaandlanger c. Jvf Note t. Jack!
jackjknife ['dgaknaif] (stor) Foldekniv; —light J,
Blindlygte c; — man opr. Mand klsedt i Pansertr0je
[jack]; Trejeklaedt; Kavallerist, Rytter; Mand, Haand-
gangen, Klient; prov F10deost c [cream-cheese]; prov
Udsteder c af falske Bevillinger el. Pas t. Tiggere
[jarkman]; it is Christie of the Clinthill, the laird's
chief .. W. Scott.
Jacko, jacko ['dgako"] F Abe [Jocko]; Jakob o:
Papeg0je c.
Jack-of-all-trades [dgakav'a'ltre'dz] Tusindkunstner c.
Jack-of-the-clock(house) ['dgak8(v)e58'klak(haus)] F Man-
den i Klokken: en lille (*liden) Figur som slaar Time-
1 Mserk ogs. Knut Dahl, i N. Mgbl. 1895 323:
jackass . . . kaldes ogsaa Laughing Jack (Dacelo gigas),
en Art Isfugle. I Australien.
og Kvarterslagene. Jack-o'-Lantern ['dgako'lantan]
Lygtemand c [ignis fatuus]. Jack-on-both-sides [dgak-
an'bouf>saidz] F Mand som staar i begge Lejre; En der
fors0ger at vsere neutral, L0sgeenger, *ogs. Vild c.
jack|plane ['dgakple^] Skrubh0vl; pot amr sp
«Knegtpulje», i Drawpoker1.
Jack-pudding [dgak'pudirj] Hansvurst, Bajads c.
jack| rabbit. Se jackass rabbit! —saw ^ stor Skalle-
sluger el. Havgasse, Sk0rand, *stor Fiskand c: Mergus
merganser; — screw (Haand)donkraft c; shay Kvart-
literspand c (*n), brugt som Tekedel. I det australske
up-country; — snipe ^ enkelt (el. stum, *ogs. liden)
Bekkasin c: Gallinula (s. Philolimnos) gallinula. Ogs.
kaldt juddock; .Spaniard f Skorpion c; galliwasps
and ^s. K i n g s 1 e y , Westward Ho ! II 24 T; ..staff
& Gesstage, G0sstok c; — stay Straektov n, *ogs. Jekstag
n; -s, ogs. Trselister, p. Raa, t. Sejls Underslaaning;
— straw 3J" prov Haveskade, *Munk [black-cap]; sp
Find c, til Pindespil; pi $ lancetbladet Vejbred c,
*Livgrses n; Blomsterhovederne : Kaemper pi; pi sp
Skrabnsese(spil) n, ogs.* Pindespil n.
Jack-tar ['dgakta-a] F Begtr0je, ogs.* Matros, *Sj0gut;
S0ulk c.
jack|towel ['dgaktauil] Haandklsede uden Ende, p. en
Rulle.
jack-wood ['dgakwud] Yacktrse.
Jacky ['dgaki] Hansemand; "^ Allike, *Kaie [jack-
daw]; zoo Abe c [Jackey]. Jacky Jacky australsk
Indf0dt c. Henty, Australiana 19. jacky ['dgaki]
prov Genever c. jacky2 ['dgaki] Art Skraatobak c.
Jacob ['dgeikdb] is. bibl Jakob c; .'s chariot $
Munkehsette, Stormhat, Venusvogn, *Lushat c: Aco-
nitum napellus; ~'s ladder Himmelstige; ^ bl. m. a.
Jakobsstige, *Fjeldflok, Fjeldfnok: Polemonium cce-
ruleum; & Vantlejder c; .'s shell (Art) Ekspreskugle c;
two of the mines were fired by . . . who had some ~'s
shells for his rifle; ~'s staff Pilgrimsstav ; Dolkestok ; f
as£ Jakobsstav c; ^ Kongelys n: Verbascum thapsus;
~'s sword ^ (gwl) Svserdlillie c : Iris pseudacorus.
Jacobean [dgako'bi'an, dga'koubJ8n] jakobsk, jakobaeisk;
in the ~ times p. Jakobs (. . . Jakobernes) Tid. Jacob-
fan [dga'koubjan] jakobsk. Jacobin ['dgakobin] jakobinsk
s Jakobiner c, i to TUff. Se jacobine! Jacob! ne ['dga-
kobin] Jakobinerinde, Jakobinernonne; Jakobine c. Se
Jacobin! ~ pigeon. Se jacobine! jacobine ['dgakobin]
> Parykdue c: Columba Cypria cucullata. jacobin-
ic(al) [dgako'binikl] jakobinsk, revolutionaar. jacobinism
['dgakobinizm] Jakobinisme c. Jacobite ['dgakobait]
Jakobit c, isaer Tilhaanger af Jakob II & HI. Som a
jakobitisk. jacobitical [dgako'bitikl] jakobitisk. Jacobus
[dga'koubas] Jakobus c, en vis Guldmynt (25 sh) prseget
under Jakob I.
jaconet ['dgakanet] mere Jakonet c & n, Slags T0j.
jacqnard [ga'ka'9, dg9'ka'8d] Jacquardvaev c. Fuldst.
Jacquard loom.
Jacquerie [fr., ga-'kri']: the - Jacqueriet, et Navn p.
en Bondeopstand i Frankrig i XIV Aarh.
1 Jack-pot. In draw-poker, a pot or pool in which
the ante must be repeated until some player can open
the betting with a pair of jacks or better. Whitney,
Century Diet; — let's make a „, a proceeding in the
game of poker, similar to making a pool. Chambers's
Journ. 1886. 31.
Should masticate jacky (a kind of tobaccy), And
scatter its juice abroad. W. S. Gilbert, Fifty "Bab"
Ballads. London, Routledge 1884 P. 164.
[el] hate; [o»] so; [al] I; [auj o«*t; [S] the; [b] thin; [/] she; [5] measure; [n] King; [a, a, e] OBY. vaklende med [9].
34
jad
530
Jan
Jade [dse'd] tnin Nefrit c. Jade Krallik, Krikke c,
ogs.* 0g n, *(Fille)gamp; fig M«r, Tseve c; let the galled
. tvittee, our withers are unwrung! jade [dge'd] vt
forase, ogs.* overanstrenge, udase, udmatte; -d, ogs.
forjaget schakmat; blaseret; -d [blaseret] appetite; -d
by incessant attention to business. Jadish ['dge'di/] vet
vanefuld, fuld af Unoder el. Nykker; slem, om Hest;
fig 10s (p. Traaden).
Jadoo 'dga'du'j anglo-hind Trylleri, Hekseri n, Magi,
Hokuspokus c. jadoogur [dga'du'ge] Heksehus n; Fri-
murerloge c
jag [dgag] prov & amr (lille) Byrde, *(liden) EOT c;
a - of hay; a - of grain in the straw. Jag [dgag] vt
fere, transporter; bsere; - hay. jag [dgag] Tak, Takke,
ogs.* Spids, Tand, *Tagg c; Hak, Skaar n [notch]; $
K10vning, Kleft, Afdeling c. jag vt g0re (sav)takket,
ogs.* udtande, *tagge; besaette m. Hak, *ogs. skaare;
mm anbringe fast(e) Maerke(r) i. Jvf benchmark! ~ged,
bl. a. takket, *tagget. Se jaggy! .ging iron Kagejern.
Jagello [dgo'gelo"]: the -s Jagellonerne. Jagellon
[-Ian] jagellonisk; the - Castle.
jagger ['dgaga] prov & sc Bissekrsemmer, *Skrjeppe-
karl c ' [pedlar]; Kagejern n [jagging iron].
jagghery ['dgagari] hind Palmesukker n.
jaggy ['dgagi] (sav)takket, ogs.* tandet, *tagget; for-
hakket, *ogs. skaaret.
jagheer, jaghir(e) ['dga'gia, dga'gia] hind arvelig For-
pagtning c, Arvefeste n. jaghir(e)dar ['flga giada-a,
dgd'gia-] hind Arvefsester c.
Jaguar ['dgagjua'9, dgd'gwa'8] zoo Jaguar, Onze c:
Felis (s. Leopardus) onza.
Jah [dga-, ja'j, Jaho [? 'dga'ho", 'ja ho11], Jahre ['dga--
ve1, 'ja-ve'J Jehova, Jahve c.
jail [dge'J] Fnengsel n [gaol], Se commit, lodge! jail
'dge'l] vt fsengsle, arrestere; protest against his being
-ed; — bird p Fange; Person c som bar «siddet» (*ogs.
som bar vseret «indenfor»); delivery (Varetaegts)fteng-
slernes Opr0mning c, ved Tingtiderne. jailer ['dgeUa]
Arrestforvarer c. jail | fever (eksantematisk) Tyfus c;
khana [-'ka'noj anglo-hind Fwngsel n.
jain [dgain], jaina ['dgaina] hind Jajn c, ikke-brah-
minsk Sekterer. Jajnerne er almindeligvis K0bmsend,
og nogle af dem bar vseret meget rige.
Jairus ['dge'ras, 'dgairas, dga'airas] bibl Jairus; Ja
[Jairi] daughter.
jak [dgak] ^ Ya(c)ktr83 n [jack].
Jake [dgeik] p Jappe o: Jakob.
Jakes [dge'ks] git Vandbus n.
Jakko ['dgako"] Jakko n, et Fjeld i Pendschab, et af
Himalayas h0jeste, bvorpaa Simla ligger.
Jako i'dgako"] Jakob 0: Papeg0je c [jacko].
jalap ['dgalap] Jalap(pe)rod c: Tubera (s. Radix)
jalapce.
jalouse [dga'lu'z] vt sc have Mistanke om; ane
[suspect]. Jvf jealous(e)! jalousie [fr., ga'lu 'zi'] (Spaan)-
jalousie c [Venetian (or movable) blind].
Jam[dgam]«. Se jammah! jam [dgam] s. Se jamb!
jam [dgam] Trfengsel; (Folke)stimmel, Traengsel; Knude,
•ogs. Floke, af Vogne &c; i Flaader(*F10der)sprog : fast-
siddende T0mmerstokke pi, *(T0mmer)haug c [~ of
logs in a river, log -]; Syltetej n. Jvf cloudberry! she
is real _ p det er en nysselig Pige; be forced along
by the .; be in a great -; logs on a - *en T0mmer-
haug; he was thrust aloft out of the .. jam [dg&m] vt
lemme; presse; trykke; sammenpresse; indkile; the
' Bcott, The Pirate V.
street was -med, propfuld, pakket m. Mennesker; be
(or get) -med, om T0mmer: binde sig; get ~med >$,
beknibe (el. forkile) sig, komme i Bekneb; komme i
Hus. Ogs. get ~med in; - in or up, is. indeklemme;
. up his mouth klemme Munden sammen p. ham Ac;
I -med my foot [fik Foden i Klemme, *ogs. i Beknib]
in the grating of the top; jam-up, som a : perfekt, al-
deles nydelig; a full wardrobe, jam-up, jam vi kile sig
fast, forkile sig, komme i Bekneb, beknibe sig; staa
(el. sidde) fast; holde, holde igen, om D0r; the door
~s; I did so want that ~ to - properly, skulde lykkes,
skulde blive godt.
Jamaica [dga'me'ka] Jamaika n. Jvf island! -pepper
$( Allehaande, Piment c: Amomum, Semen amomi1
[cod pepper].
jamb [dgam] vt. Se jam! jamb [dgam] arch D0rfald,
D0rfang; Sidestykke n, Side c, i Ildsted &c.
Jamblichus ['dgamblikas]. Se lamblichus!
jamboree [dgambo'ri-] si (Drikke)lag n; Lystighed;
amr sp Gift c af Kort som indeholder de fern h0jeste
Kort, i Euchre.
James [dgeimz] Jakob c; the three ~es in the New
Testament; ~'s powder Jakobspulver, Antimonialpulver;
St. ~'s, nemlig Palace, et kgl. Residensslot i London;
i Modscetning til St. Giles Hovedstadens aristokratiske
Str0g. Jameaina [dgeto'zi na] Jakobine c. Jameson
[ldgeim(i)san]. Svarer t. vort Jakobsen. Jamestown
['dge'mztaun]; „ weed Pigasble n-. Datura stramonium.
Jamieson ['dgeimisan, 'dgem(i)san, 'dgimisan].
jammah ['dgama] hind Musselinskjole; Barnekjole c.
jam-nut ['dgamnAt] Klemskrue c.
jampan ['dgampen] hind Bserestol c. jampanee
[dgampa'ni'j Porter, Basrer c.
jampot ['dgampat] Syltekrukke; austr si (meget) h0j
Flip (*Snip) c.
jainrach ['dgamrak] Udsalgssted n for Dyr t. Menage-
rier, &c.
Jamshid ['dgam/id, dga'm'/i'd] Jamshid, Aandernes
Konge, m. et Guldbseger fuldt af Livseliksir. Se
Thomas Moore, Paradise and the Peri!
jam-up amr. Se under jam vt!
jan [dga-n] Sjsel c; Liv n; Aand; ringere Aand c, i
mahomedansk Gudelsere [jaunj.
janapum ['dganapam] hind & mere Madrashamp,
Sunnhamp c [Bengal (or sunn) hemp].
jamlers ['dgandaz] : yellow ~ p Gulsot c [jaundice].
Jane [dgehi] Johanne, p Hanne, Jane (*Janne); My
pretty ~, en Sang af Fitzball. Jane [dge^] s. Se jean!
janee [?] hind (? Sjsel c); at, ., die! Kipling, Life's
Handicap. Janet ['dganet; sc & amr dga'net] is. sc
Jeanette, Hanne; _ flower Havenellike, *(Have)nellik
c: Dianthus caryophyllus.
jangada [dgan'ga da] Flaade, Baad c, af indstrandede
Skibe &c, i Peru & Brasilien.
jangle ['dgarjgl] vi skurre, hvine (el. rive) i 0rene;
kaevles, P *ogs. kjangle. jangle vt g0re ustemt; lyde
skurrende (el. skaere hvinende) ind i; rasle med; ere
monkish rymes Had -d their fantastic chimes; a
voice that sounded to him like sweet bells ~d out of
time, liflige Klokker, som ringes uden Takt. jangle
Mislyd, *ogs. Ulyd c; Kaevl, P* ogs. Kjangl n. Ogs.
jangling.
Janissary ['dganisari]. Se Janizary!
1 Dunkelt er Jamaica paa fig. Sted : The rains inter-
fered with th Jamaica, in the Alameda. The Two
Republics (et mejikansk Blad) 18 Aug. 1887.
[a 1- tr] OST lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstarelse; [a] hat; [& ] fall; [A] hot; [A] hut; [v] hurt; [9] inner;
jan
531
jau
janitor ['dganita] D0rvogter; Portner; (Skole)pedel c.
anitorship [-/ip] Portnerpost; Pedelpost c. janitrix
['dganitriks] D0rvogterske; Portnerske; Pedelkone; anat
Portaare c.
Janizary ['dganizari] Janitschar c; ~ (or Turkish)
music.
jannock ['dgandk] prov Havrebr0d n [oat-bread].
janta ['dganta], jantu [-tu] hind Pumpevserk n.
January ['dganjuari] Januar c.
Janus ['dgeinas] myth Janus; the temple of _; in the
American war, slavery was the hinge on which the
gates of the temple of ~ turned; — faced med Janus-
ansigter; falsk, upaalidelig, som spiller et dobbelt Spil.
jao ['dga-o] vi hind gaa; gaa! Jvf Note t. hitherao!
Jap [dgap] p Japaneser, ogs.* Japaner c [Japanese].
Japan [dga'pan] Japan n. Japan [dge'pan] a japanesisk,
ogs.* japansk. japan fdga'pan] Lakering c; ~ blacking
Jernsvserte. japan vt lakere; blankpudse, blanke, om
Skot0j; si ordinere [ordain]. Japanese ['dgapa'ni'z;
-ni's] a japanesisk, ogs.* japansk; s Japaneser, ogs.*
Japaner c. japanner [dga'pana] Lakerer c. japanning
[dga'panirj] Lakering c. Japannish [dga'pani/] japansk;
som lakeret Arbejde. Carlyle.
jape [dge'p] Sp0g, Mystiflkation c, Puds n; put a ~
upon, is. mystificere; I have not been putting a „ upon
you all this time. W. Scott; well-pleased with the
~ put upon [det Puds, som var spillet] him. Ing. Leg.
(Mrs. Botherby's Story), jape [dgejp] vi git spase,
sp0ge; fortaelle lystige Historier; passiare; we've come
to ~ with you. Kipling, Stalky 106.
Japhet(h) ['dgeifeb, -t] Jafet. Japhetic [dga'fetik]
japetisk; _ languages.
japu ['dga-pu] ^ JApu, Toptrupial c: Cassicus cris-
tatus.
Jaqueline ['dgak(i)lin] Jakobine. Jaques [gak; dge'ks;
hos Shakesp. 'dgakwis eller 'dge»kwiz] Jacques.
jar [dga"9] vi skurre [i 0rene upon the ear], hvine,
vsere (hvinende) falsk; knirke; st0de, slaa, larme, om
Maskine el. Maskindel; a -ring sound; -ring. Som a
ogs. ildeklingende; st0dende; the tone -red on him,
skurrede i bans 0ren; _ with, i overf0rt Betydning:
komme (. . . staa) i Strid med; ligge i Trsette med.
jar vt bringe til at (el. lade) skurre; hvine med; g0re
falsk; ryste, bringe til at dirre; fig forstyrre, bringe
Mislyd i, sksere ind i; _ [sende en dirrende Smerte
gennem, lamme] his arm up to the shoulder-blades;
his rollicking laugh ~red [bragte det t. at dirre i] the
very papers on Mr. Denner's desk; for fear of ~ring
[forstyrre] the perfect peace of their lives, jar [dga-8]
Skurren [harsh sound]; (hvinende, skserende) falsk
Tone c, Hvin n; Klirren c; Klir, St0d, (larmende)
Slag n, af en Maskine el. en Maskindel; ogs. fig Mislyd
[discord]; fig Kollision c, Sammenst0d n [clash,
collision]; Uenighed, Tvistighed c; a trembling ~;
family _s Tvistigheder i (*ogs. inden) Familien; it is
unfortunate that there should be any ~ [at der skal
h0res nogen Mislyd] in the European concert; feel the
_ from blasting, of an earthquake; on the ~ p paa
Klem, *ogs. paa Glyt [ajar]; put the door on the ~
lukke (el. ssette) D0ren paa Klem. jar [dga-9] Krukke;
Flaske c, i elektrisk Batteri. Jvf Leyden! jar [dga<e]
vt nedpakke i Krukke(r). Jvf jar-raisins! -red fruit.
jardes [dga'8dz] vet Kospat c.
jardiniere [fr., ga^din'jse'9] Jardiniere c, Blomster-
bord n.
jargon ['dga>ag8n] min Jargon c de Ceylan, Diamant-
rosetter pi [jar goon], jargon ['dga-9g8n] Kragemaal,
Pluddervselsk, ogs.* Kaudervselsk, *Kraakemaal, Labe-
laendsk n; Jargon c, (Kaste)sprog, (Klasse)sprog, (Fag-)
sprog n, Slang c & n; the . of the schools, jargon
['dga-9gan] vi tale Kragemaal (*Kraakemaal); pludre,
*ogs. skravle; to fill sea and air with their sweet -ing,
Pludren.
jargonelle [dga<9go'nel] $ Jargonelle c, en meget
kaernerig Varietet af tidlig modne Paerer.
jargoon [dga'algu'n] min. Se jargon!
jark [dga-«k] Segl, Signet si f; Pas n Oxf. univ. & \;
.man priviligeret Tigger (udrustet m. Pas fra Betlehem
Hospital); professionel Tigger c (med falskt Pas). Fore-
kommer endnu hos Ainsworth (Rookwood b. Ill ch. V)
to Gange.
Jarndyce ['dga 9ndis]; _ versus ~, en ende!0s Proces f.
Kancelliretten, i Dickens' Bleak House.
jarnut f'dga>9nAt] ^ Jordn0d : Bunium flexuosum.
jarool [dga'ru-1] hind Jarooltrse n, til Skibs- & Baade-
bygning.
jarrah ['dga'ra] Jarraktrse n, en Art Eukalyptus i
Vestaustralien .
jar-raisins ['dga^'reiznz] Konfektrosiner.
jarringly ['dga'rirjlij ad skurrende; hvinende.
Jarvey ['dga-avi] R Gervasius. jarvey ['dga'9vi] si
Droskekusk, (Hyre)kusk, *(Vognmands)kusk; Droske,
Hyrevogn, *Vognmandsvogn c. Jarvie ['dga-avi]; Bailie
Nicol -, en Glasgower 0vrighedsperson i Scotts Rob
Roy. Jarris, jarris [-is]. Se Jarvey, jarvey!
Jas. Forkortelse f. James.
jasey ['dgeizi] si Paryk; fig ogs. stor Haarpur, *stor
Lurv c [shock of hair].
jashawk ['dgasha'k] ung H0g, H0geunge c.
jasmine ['dgasmin; \ -z-] fy Jasmin c: Jasminum; „
gloves Handsker parfumerede m. Jasminolie.
Jason ['dgeisan] s.
Jaspar ['dgaspa, 'dga'spa] Jesper, Kasper. Jasper
['dgaspa, -a--] Jesper, Kasper; the world's at an end —
what's to be done, _? Garrick, Miss in her Teens II.
jasper ['dgaspa] min Jaspis c. jasperated ['dgaspareHid]
blandet m. Jaspis, jaspisholdig; . agate, jaspery
['dgaspari] jaspisagtig; jaspisholdig, jaspoid ['dgaspoid]
jaspislignende. jaspopal ['dgaspoupal] Jaspis- Opal c.
Jat [dga't] Jat pi, en Stamme bl. Rajputerne.
jatamansi [dgata'mansi] hind Spikenarde c.
jaudie ['dga'di] sc Svinemave; Svinefedtbudding,
*Smultpudding c, i Svinemave.
jauk [dga-k] vi sc fjase, 0de Tiden [dally, trifle].
jaumange [go'mang]. Se jaunemange !
jaun [dga'n] myth ringere Aand el. Daemon c [jinn].
Jaun [dga-n]; _ Basar, en af de vigtigste Basarer i
Kalkutta. jann [dga'n] vt sc si opdage.
jaunder ['dga nda, 'dga-nda] vi sc snikke og snakke;
~ about drive (om). jaunder sc Sniksnak n.
jaundice ['dga'ndis, 'dga--] Gulsot c: Icterus; ~ berry
or tree Berberis c: Berberis. jaundiced [-st] gulsottig;
fig avindsyg; all seems infected that th'infected spy,
As all seems yellow to the ~ eye. Pope, Essay on
Criticism.
jaune-mange [go'n'mang] Jaunemanger c, Slags gul
Budding (*Pudding), en Varietet af blanc-manger.
Ogs. kaldt Dutch flummery.
jaunt [dga'nt, dga'nt] vi strejfe om; g0re Smaature.
Jvf -ing! jaunt (kort) Tur, Udflugt, *ogs. Trip c, pi
ogs. Smaature; a ~ to the Continent, jauntily [dga'n-
tili, -a--] ad is. flot. janntiness [-tines] is. Flothed c.
jaunting [-tin]; — car ir Kapervogn, ogs.* Charabancs,
[e1] hole; [on] so; [ai] I; [an] owr; [5] the; [p] thin; fj] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9],
jau
532
Jeh
(mindre) Omnibus c. Jaunty [-ti] o flot; —car ir. Se
jaunting-car!
Janp [dga p] ac Staenk, Skvet, i flere Tilflf.; Bundfald
n [dregs]; vi sprajte, skvette; <rf tilsole, tilskvette.
Jar* ['dga-vo] Java «; F Java Kaffe c [Javan coffee];
sparrow Risfugl, p. kinesisk: Padda c: Amadina
~(s.Emberiza) oryeivora [bobolink &c]. Jaranese ['dgava-
•ni z, -sj javansk; s Javaner c; the ~, ogs. Javanerne pi.
Jarelin ['dgavlin] f (Kaste)spyd n; . man ^ Jalon-
n0r; jur Spydrytter, Stokkemand c; the sheriff, with
his - men, gave solemnity to the pageant 1.
Jaw [dga-] c hind gaa #oo7; gaa ! jaw [dga-] Kaebe,
Kseve; p Kaje, ogs.* Kaeft; zoo Kaebefod, Kaevefod
[foot-jaw]; & Klo c, paa Gaffel, p. Bom; Snak c & n,
isaer p Kaeft, "ogs. Kjaeftlng c, (det n at bruge) grov
Mund; sc B01ge [wave]; Stremmen, Str0m c //Zwsft o/"
water]. Jvf distend! ~s of a vice Kaeft p. en Skruestik;
_a, ogs. Gab n; sZacfc - torn Snak; hold (or shut up)
your ..' p hold Kajen! ogs.* hold Kaeft! this ride
into the ~s of death, ind i D0dens Gab ; I gave 'er a
bit o' my - jeg sagde hende ordentlig Besked; he was
a short, quick man, with a bright eye and plenty of
. [og rneget snaksom], when in good temper; snatch
him out of the ~s of death rive ham lige ud af D0dens
Gab. Jaw [dg&-] vi p bruge Kaeft, kaefte; skvadronere;
snakke vidt og bredt, *ogs. laegge ud; ~ing gear p
Mundlseder, Snakket0j, *ogs. Kjaeftament, Mundbrug n;
what are you .ing about? Jaw [dga ] vt plage med
Snak; is. bruge Mund mod (*paa), *ogs. kjaefte (el.
bruge sig) paa ; he was ~ing me; don't you ~ me in
that way!
Jawab [dga'wa'b] hind Svar; fig Pendant n, tilsva-
reude Bygning c». janab [dga'w&'b] vt svare; afslaa,
give Afslag; the one or two women who have had the
good sense to - me. Kipling, TJie Story of the
Gadbys 86.
Jawbatlon [dga-'bei/an] p Skaendepraeke-n c [jobation].
Jaw|bone ['dga bo"n] Kaeveben n, si Kredit c; L0fter
pi; live on _; . of an ass Asenkaeft c; .breaker Slag
som knuser Kaevebenet, i Bokserslang; Ord som ingen
(Pokker) kan udtale; langt Navn, langt Register n;
.fall egl Kaevefald n; Bliven lang i Ansigtet; Mod-
faldenhed c; .fallen lang i Ansigtet; -foot Ksevefod;
stor Skvadron0r c; .tooth Kindtand,
jawy ['dga-i]
— me-down
*ogs. Jsexel c; .twister. Se -breaker!
kaeve-; kaeftstaerk, mundstaerk.
Jay [dge1] gr Jod n, *ogs. c [the letter .;. jay [dge1] ^
Skovskade, *(N0dde)skrike, (Korn)skrike : Garrulus
glandarius; i Tyvespr. Dumrian, Dompap, lettroende
Person c; flap a „ plukke en Dompap; -bird Skov-
skade, *Skrike c [jay].
jazey ['dge'zi] si Paryk c [jaseyj.
JeafTreson ['dgefasan] s.
jealous ['dgelas] aarvaagen, som vaager sengstelig
[over of, about], nidkaer [for of, about], bange for Ind-
greb [i of, about], som holder strengt [paa of, about],
•ogs. nidkjaer, rsed [om of, about]; jaloux, skinsyg,
1 Den h0je Sheriffs Forretninger bestaar vassentlig i
sage Westminsterdommerne p. deres Tingrejser i
?skabet og s0rge for den reglementerede Eskorte af
Spydryttere eller Stokkemeand, en Levning fra den
. Vejfreden var usikker. Efter J. L0kke.
TV*" aw«^cr; the term is applied to a build-
t0' or bala*™, another, as
iversyg [paa of}. Jvf mistress! for I the Lord am a
, [nidkaer] God; it is your reputation that I am _
about, nidkaer for, *ogs. nidkjser om; _ of his (own)
honour, ogs. aerekaer. jealous(e) ['dgelas, dga'lirz] vt
is. sc mistasnke; mistro; have (en) Mistanke om, ane;
J ,ed 'at he were keen o' savin' 'Lisa Roantree's soul
as well. Kipling, Life's Handicap 71. jealously
['dgelasli] ad bl. a. nidkaert, med Skinsyge, m. skin-
syge 0jne; this acquisition is viewed _ [betragtes m.
skinsyge 0jne] by Russia, jealousy ['dgelasi] (skinsyg,
aengstelig) Aarvaagenhed, Nidkserhed, ^Engstelighed;
Skinsyge, Jalousie, Iversyge c, pi is. Jalousier [jalousies,
movable blinds &c].
Jeames [dgi'rnz] p Jakob [James]; si Lakaj, *Lakei
c [flunkey]. Ogs. et Spottenavn f. det aristokratiske
Morning Post; ~'s Diary, af Thackeray (i Punch), en
Beretning om hvorledes Lakajen Jeames de la Pluche
slaar sig op ved Spekulationer i Jernbaneaktier.
Jean [dgi'n] sc Jenny c; „ cherries Fuglekirsebaer,
*Moreller: Prunus avium. jean [dge'n] mere engelsk
Skind n, Slags Bolsterstof. Jeane [dgi'n] sc Jenny c.
Jeanne [gan]; . Dare [da-ak]. Jeannette [dga'net] s.
jear(s) [dgia(z)] ^ Underdrejereb n [gear, jeers].
Jebusite ['dgebjuzait] bibl Jebusit c.
Jeddart ['dgedat]. Se Jedwood!
jedding ['dgedin]; . axe Murers 0kse (*0x) el.
Hammer c [cavil],
Jedediah [dgedi'daia] s.
Jednood ['dgedwudj; Jeddart (or .) justice1 Henret-
telse c uden Lov og Dom; true „ justice was dealt
out to him. First came the execution, then the in-
vestigation, and last of all, or rather not at all, the
accusation. Ma caul ay, Crit. and Hist. Essays I
313 T.
Jee [dgi-] hind. Et haedrende Tillaeg t, et Person-
navn.
jeejee ['dgi-'dgi'] Hest c, i Barnespr. [gee-gee].
jeel [dgi-1] hind Mose c, grundet Vand n, *Myr c,
grundt Vand n.
jeer [dgie] vi: „ at hst haane; spotte (med, over).
jeer vt haane; spotte. jeer Spotteglose, Skose; Spot c.
Tit i pi; Midas, exposed to all their .s, Had lost his
art, and kept his ears. Swift, hos Webster, jeerer
Spotter, Forhaaner c. jeeringly ['dgiarinli] ad
haanlig; spotsk; i (*paa) Spot, jeer(s) [dgiez] ^ Under-
drejereb n [gear, jear(s)].
Jef [dgef] F Gotfred [Jeffrey, Geoffrey].
Jeff [dgef] Line c, i Cirkusspr.; sZacfc .; tight -.
JefferlR ['dgef(a)ris] s. Jefferson ['dgefasan] s. Jef-
freld f'dgefriid]; the . Jeffreiden, et komisk Heltedigt af
Davenant, omhandlende Dvergen Jeffrey Hudson under
Karl I. Jeffrey ['dgefrij Gotfred [Geoffrey]; Francis .,
bl. a. Redakt0r af Edinburgh Review indtil 1829; to .
go, be silent and discreet, His pay is just ten sterling
pounds per sheet. Byron, English Bards. Jeffreys
['dgefrizj s. Jeffries ['dgefriz] s.
jeg [dgeg] art Vinkelskabelon c.
Jehannum [dgi'hanam] hind Hades, Helvede n; Shitan
and .; wring thy neck, black raven of [fra] ./
Jeholachlm [dgi'hoiakim] Joakim.
Jehoshaphat [dgi 'ha/a fat] Josafat c; the valley of ..
JehOTah [dgi'houva] Jehovah c. Jehorist [dgi'ho"vist]
Jehovist c. JehoTistlc [dgi'ho'vistik] jehovistisk.
1 et Udtryk der skriver sig fra Jedburgh, en skotsk
Graenseby, hvor mange indtraengende Ransmaend skal
vaere haengte uden videre Formaliteter.
for,
fool.
Trykstavelfle. [&] hat. [&.} fall;
^
Jeh
533
Jer
Jehu ['dgi'hju-J Jehu; si Kusk c, egl. forsaavidt ban
kerer grassat. Efter II Kongernes Bog IX. 20; — like:
drive _ k0re grassat.
jehup ['dgi'Ap]. Se gee-up!
jejune [dgi'dgu'n] sulten, hungrig git; fig (tanke-)
fattig, tarvelig, t0r; a - narrative; . in spirit aands-
fattig, aand!0s. jejunum [dgi'dgirnam] anat Tomtarm c.
Jekyll ['dgekil] s.
jellied ['dgelid] a geteeagtig, stiv (som Gelee). Jelly
['dgeli] lille Angelique el. Engel. Af Angelica, jelly
['dgelij klaebrig Masse, p* Glye; is. Gelee; Marmelade
c; currant . Ribsmarmelade; calves-foot .; smash to a ~
F smadre sammen t. en Gr0d, sender og sammen;
-bag (Sie)pose, *(Sile)pose; — broth Kraftsuppe. Jellyby
['dgelibi]; Mrs. «. En Person i Dickens' Bleak House.
jelly|flsh Vandmand, ogs.* Gople, *Manset, *p Kobbe-
klyse c; — flower Gyldenlak c: Cheiranthus cheiri.
jemadar ['dgemada'9] hind (Sepoy)10jtnant c; the
senior _.
Jemeny ['dgemini]; Oh, ~! p aa j0sses!
Jemima [dgi'maima]. Egl Due; Jemima. Almindeligt
Navn f. en Tjenestepige; our .s vore (Tjeneste)piger,
vore tjenende Aander.
Jeminy ['dgemini]. Se Jemeny!
jemmy ['dgimi, 'dgemi] si Faarehoved n [sheep's-
head]; Brsekstang c. Jvf Dickens's Oliver Twist ch.
XX. 159 T! bill St0d n; a long ~ from baulk, jemmy
['dgimi, 'dgemi] a fjong, fin. Jvf gemmy! Jemmy
['dgimi, 'dgemi] Jakob; _ Burty Lygtemand c, *ogs.
Blaalys n, i Cambr; _ ducks J, Plyndregreve c, ~ jess-
amy Laps si, petit-maitre c; « John Damejeanne si,
Ballon, p* Dimension c [demijohn].
jenk [dgerjk] vi strejfe (om), vandre (om), flakke (om)
[ramble].
Jenkins ['dgerjkinz] sp en Selskabsleg m. et Penge-
stykke. Beskrevet i N. Univ.- & Skoleann. 1891. 136
Jenkinson ['dgerjkinsan] s.
jennet ['dgenit] spansk Pasgsenger c [genet].
jenneting ['dgenitirj] Sankthansseble n.
Jenny ['dgini, 'dgeni] Jenny, jenny ['dgeni] Spinde-
maskine c [spinning.]; — ass Hunsesel; — cat Hunkat,
*ogs. Katte c; —goat Ged, *Gjed.
jennyrickshaw ['dgeni'rikfa-J hind. Se jinrik(i)sha
(rickshaw) I
jennysquaw ['dgeni'skwa*]: a ~ P noget vist, jeg ved
ikke hvad, noget eget [fr. un je ne sais quoi].
Thackeray, The Great Hoggarty Diamond 130 T.
jentling ['dgentlirj] jf blaa Aland, *blaa Buke c
[blue chub], i Donau.
jeopard ['dgepad] vt git & hst vove, ssette (el. stede)
i Fare, ssette i Vove. jeopardize ['dgepadaiz] vt. Se
jeopard! a step that mould not ~ anything, som ikke
medferte nogen Risiko. jeopardous ['dgepadas] git far-
lig, vovelig, *ogs. vovsom; his ~ enterprise, jeopardy
['dgepadi] hst Fare, Lsegerval c. Som vt. Se jeopard! a
man cannot be placed in ~ [ssettes under Til tale] twice
for the same offence.
Jephtha ['dgefba] Jefta.
jerboa ['dg8'boua, dga'boua] segyptisk Springmus c:
Dipus (s. Haltomys) cegyptiacus.
jere [dgie]; the good ~ t den slemme Syge [goujeers].
Scott, Kenilw. XV.
jereed [dge'ri'd] bl. Tyrker & Perser: (stumpt) Spyd
n, isser ved Turneringer, &c.
jeremiad(e) [dgeri'maiad] Jeremiade c. Jeremiah
[-'maia] Jeremias c. Jeremy ['dgerimi] Jeremias. Jvf
Diddler!
jer-falcon ['dga-fa/kan osv.] Girfalk [ger-falcon, gyr-
falcon].
jergue ['dga-g] v visitere &c [jerque].
Jericho ['dgeriko"] Jeriko n. Ogs. om Blackmore (v.
Chelmsford), hvor den udsvsevende Henrik VIII ofte
opholdt sig, og om et mindre anseet Str0g i Oxford;
I wish you were at (or in) ~! gid du sad p. Bloks-
bjerg ! I should see him at ~ first ban kan rejse (Pok-
ker i Void) ! send him from - to June P sparke ham
belt ind i nseste Uge; rose of _ Jerikorose : Anastatica
hierochuntica, de gamle Kristnes Symbol p. Opstan-
delsen; he is gone to „ ban er rejst, Gud ved hvorhen;
Oh, go to ~ [aa rejs Pokker i Void (*ogs. p. Vseggen)]
with your wretched greengages!
jerk [dga-k] vt kyle, kaste, sleenge, *ogs. kile [en
Sten a stone]; rykke, *ogs. kippe, prov* lingse; st0de;
puffe [ham i Siden him under the ribs; m. Albuen
with the elbow] ; si lette o : udplyndre ; amr sksere i
Strimler (*ogs. opstrimle) og t0rre (*ogs. t0rke) i Solen.
Jvf cat! Jvf charqui! ~ed beef Spegek0d; ~ed flounder
t0rret Flynder, *Rsekling c; _ him for the lot, i Tyve
spr. lette ham f. Byttet (*ogs. Kaupen); ~ing [rivende,
prov* triveude] his hat indignantly from a peg; ~.ing
out [slaaende ud med] his legs and arms, jerk [dga'k]
vi rykke, rykke til; give et Sset, g0re et Ryk, *ogs.
skvette. jerk [dga k] Kast, Slseng; Ryk, Sset, *ogs. Kip;
Sted, Puf n; give a ~ g0re et Ryk el. Sset; by ~s ryk-
vis, i Saet. jerkers ['dga-kaz] p Sanktvejtsdans c.
jerkin ['dga-kin] Jakke; Tr0je c.
jerky ['dga'ki] rykvis, st0dende, st0dvis; krampagtig;
opfarende; _ action.
Jeroboam [dgero'bouam] s.
Jerome [dgt'roum, 'dgeram] Hieronymus.
jerque [dga'k] vt (told)visitere, om udlosset Skib.
jerquer ['dgo'ka] (visiterende) Toldbetjent c. jerquing
[-kin] Told visitation c.
jerrid [dge'rid] Spyd n [jereed]; a small bundle of
javelins (the ~ of the Persians). Marry at, Monsieur
Violet IX. 61 T.
Jerrold ['dgerald] s. Is. nsevnes Douglas ~, Humo-
rist & Dramatiker f 1857.
jerrow ['dgerou] hind zoo Samburhjort c: Eusa Ari-
stotelis [sambhur].
Jerry ['dgeri] F Gerald, jerry si Knejpe, Restaura-
tion c; Ur n; t Kammerpotte c [chamber utensil].
jerry ['dgeri] vt si harcellere blodig, *ogs. gj0re blodig
Gj0n med. jerry|builder (grisk) Bygningsspekulant,
Spekulationsbygmester c; — built bygget (el. opsat) p.
Spekulation; _ houses, jerry-go-nimble p Tyndskvat,
ogs.* D0rtrip c, d. v. s. Diarrhee. jerry| nicking,
si Urtyveri n, Urty verier pi ; sneak T0ffelhelt, *ogs.
T0ffeldanser; Urtyv c.
Jersey ['dge'zi] Jersey n; ~ City, i Staten Jersey, lige-
overfor New York; _ kale «Ksempe»kaal : Brassica
oleracea procera; (New) ~ pine «virginisk» Fyr (*Furu):
Pinus inops; a ~ treat, i Amerika: enhver betaler f.
sig [a Yorkshire reckoning], jersey ['dga-zi] Kamuld
c; fint Uldgarn; Jerseyliv n; Jersey (Uld)tr0je c; ~ suit
Jerseydragt.
Jerusalem [dgi'nrsalem] Jerusalem, f Jorsal n; -
artichoke ^ Jordartiskok, Knoldsikke, ogs.* Topin-
ambour, Jordskok c, Jordaeble n : Helianthus tuberosus;
. Chamber, Kapitelhuset i Westminster Abbedi; _ cross
^ Hovmod n & c, ogs.* brsendende Kserlighed c:
Lychnis chalcedonica ; ~ pony F -^sel n [donkey];
they'd make a ~ pony split man kunde le sig ihjel (el.
fordservet, *ogs. pukkelrygget) over dem; _ star ^
hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [5] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [rj] singr; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
jer
534
Havrerod c: Tragopogon porrifolius; patience and
perseverance will bring a snail to . Tid og Taal-
modlghed faar Bugt m. Flseskeskinken, op.* (en god)
Taalmodighed overvinder alting, m. Snille og Taal
naar man altid Maal, *ogs. med Tid og Tr6tt kan En
meget vinde.
Jervina [dg8"vaino], JerTln(e) ['dga'vin] chem Jervin
n, et giftigt Alkaloid af Roden af hvid Nyserod.
Jerri s ['dga-vis, 'dga 9vis] Gervasius c.
JOT [dgis] ad p just, netop [just],
Jess [dges] sp Falkerem, Falkesko c.
jessamine ['dgesamin] ^ Jasmin c: Jastninum.
jessant ['dgesaut] her opspringende.
Jesse ['dgesi] bibl Isaj ; there shall come forth a rod
out of the stem of - der skal opgaa et Ris af Isaj Stub.
Jesse ['dgesi] mangearmet Lysestage c, i Kirker. Jvf
Jesse: Isaj Stamtrse ophaengtes fordurn i Kirkerne.
jessed [dgest] her med Falkeremme [jesses].
Jessica I'dgesikct] Jessika c. Jessie ['dgesi], Jessy
['dgesi] Jensine; give him - si give ham p. Pukkelen,
*ogs. prygle ham op.
jest [dgest] vi spege; this is no -ing matter dette er
ikke Speg. jest [dgest] Sp0g; Vittighed, Morsomhed,
F Vits c; there lies the «. deri ligger det morsomme;
break -s on drive Sp0g med ; sige Vittigheder om ; all
men find wit in ~s broken on [som gaar ud over] their
enemies; take a _ forstaa Sp0g; in (or by way of) _
for (el. i, *ogs. paaj Spog; — book Anekdotesamling c,
Vademekum n. jestee [dge'str] \ Sp0gs Genstand c,
den hvem en Sp0g gaar ud over. Mods, jester; the
jester and the.. Sterne, Tristram Shandy XII. 21
T. Jester [klgesta] Sp0gefugl; Nar; is. Hofuar c [king's
.7. jestingly ['dgestirjli] ad spogeude; i (el. for) Speg.
Jesuit ['dgezjuit, -guit] Jesuit c; ,'s bark (powder)
Kinabark (Kinapulver). jesuitic(al) [dgezju'itik(l), -gu-]
jesuitisk. Jesuitism ['dgezjuitizm, -gu-] Jesuiteri n.
Jesuitocracy [dgezjui'takrasi, -gu-] Jesuitvaelde c (*n);
Jesuiter pi.
Jesup ['dgesap].
Jesus ['dgi-zas] Jesus. Se child!
Jet [dget] min Gagat, Jet c. jet [dget] Straale, F
Sprud, p Spr0jt; met Indgus [geatj; Fontsene /.
d'eauj; t Hensigt c [drift, scope]. Jvf hose! a » of
gas et Gasblus; I don't see the ~ of your scheme, Hen-
sigten m. Deres Plan, hvad Deres Plan gaar ud paa.
Sheridan, The School f. Sc. III. 1; condensation by
., ved Indspr0jtning. jet [dget] vt (ud)spr0jte. jet
[dget] vi: . out skyde ud, springe (el. stikke) frem
[jut out], jet-black ['dgetblak] kulsort. jet-d'ean [fr.;
ge''dou] Springvand, Vandspring n, Fontsene c.
Jetb.ro ['dgebro", 'dgi'-] bibl.
Jetsam ['dgetsam], Jetson ['dgetsan] s. Se jettison!
jetteau [dge'to"] s. Se jet-d'eau!
Jettee ['dgeti-J s. Se jetty! Jettee [dge'ti', 'dgeti] hind
Jettee c, et stserkt, silkeagtigt Trevlestof af Planten
Marsdenia.
jettison ['dgetissn] jur & (Overbord)kastning c, af
en Del af Ladningen, i Havsn0d; cone udkastede Varer
pi, udkastet Gods n ; make - of coal(s) udkaste Kul.
jettison ['dgetisan] vt & kaste, udkaste; . part of the
cargo; goods -ed.
Jetty ['dgeti] o Gagat-; kulsort. Jetty ['dgeti] Frem-
>ring n, Udbygning c, "ogs. Udbyg; Karnap n; Jetee,
>aemning, Molo; Skibsbro, *Brygge, Pir c [pier]; ..head
Jeteehoved n; Skibsbros Yderende c, *Pir- eller Brygge-
noved.
Jeu-d'esprit r.; ga'des'pri ] Aandrighed; Vittighed .
jeune [fr.; ga-n] fr. ung; - premier (premiere) f0rste
Elsker(inde) c, i Teaterspr. [juvenile lead].
•lev ons ['dgevanz] s.
Jew [dgu-] J0de c; the Wandering - den evige J0de,
Jerusalems Skomager c; be as thick as two ~s on a
pay-day p vaere yderst intime, stserkt indgaaede; Js
apple ^ ^Eggeplante c : Solvnum ovigerum; ~'s ear %
Judasore n: Pesiza auricula; worth (or as precious
as) a -'s eye yderst vserdifuld; ~'s harp J^ Mund-
harmonika n, Mundharpe c, *ogs. Mundspil n; .s'
house gammel Smeltehytte c, bl. Grubearbejdere. Jvf
Kingsley, Yeast 227 T! -s' quarter J0dekvarter; -s'
tin Tinblokke fundne i gamle Moser (*Myrer). Jvf
Kingsley, Yeast 227 T! Jew [dgu1] J0disk; a -
banker, fencer; _ boy J0dedreng (*-Gut); - girl. Jew
vt tage v. Naesen, lure, *ogs. juxe; he ~ed us right
and left; is it that way you'd ~ one?
Jewel ['dgu'il, -el] Juve"!, ^Edelsten c; hst Klenodle
n; fig (ogs. om Person:) Perle c. Jvf Adj. fair! she is
a ~, en Perle; my ./ min Skat! the Jewel House or
Office Rigsjuve"lkammeret, i Tower; _ weed Spring-
balsamin c, ogs.* Springfr0 n: Impatiens noli tangere.
Jewel ['dgu'il] vt bessette (el. pryde) m. Juveler; -led,
is. juvelbesat; her richly -led [ogs. staerkt beringede]
hand; the watch is -led in two holes Uret gaar i to
Stene el. i to Stenhuller; ..block & Underlsesejlsblok;
house. Se Art. jewel! jeweller ['dgu-fla] Juveler;
Guldsmed c; enter a ~'s. jewellery, jewelry ['dgu'tlrij
Juveler pi, ^Edelstene pi; Guldsager pi; Kostbarheder
pi, Pretiosa pi; ~ robbery Juveltyveri. jewel|offlce,
— weed. Se under jewel !
Jewess ['dgu'es] J0dinde c.
Jewett ['dgu'it] s.
Jewish ['dgu-i/j jodisk; j0deagtig; the -people, ogs.
Jodefolket; a ~ priest en J0deprrest. Jewry ['dgu'8ri]
J0dekvarter n, Ghetto; J0degade c.
Jewsbury ['dgu'zbari] s.
jezail ['dgeze'!?] art Jezajl c, en svaer afghansk Riffel,
som affyres fra et gaflet Anlseg.
Jezebel ['dgezibel] bibl & fig Jesabel. Jvf 2 Kong.
IX. 30!
Jezid ['dgezid] Jezide, Jezidaeer, Djaavletilbeder c, ved
Evfrat [Yesidee].
Jhansi f'dga-nsi] s.
jib [dgib] ^ Klyver [standing .]; dmp Kile, N0gle;
ir univ Rus c [freshman, recentior]; flying - J> Jager
c ; outer ~ Yderkly ver c ; ~ and key dmp Gib c og
Kile; know him by the cut of his „ F kende ham p.
Fysiognomiet, *ogs. paa Opsynet. jib [dgib] Tunge c, i
Landstrygerspr ; Sprog, Maal n. jib [dgib] vi gaa bag
T0jlen, vaere staedig (*sta); a J)ing [staedig, *sta] horse;
the horse is apt to .. jibber f'dgiba] Hest som gaar
bag T0jlen, staedig (*sta) Hest; p Rallike, Krallik,
*Fillegamp c. jibber f'dgiba] vt: . the kibber &
bringe et Skib t. at gaa iland (v. Hjaelp af en p. en
gaaende Hest fzestet Lanterne). jibjboom ^ Klyver-
bom; — door Tapetd0r.
jibe [dgaib] vt & gibbe [gybe], jibe [dgaib] vi &
gibbe [gybe]; bovte (*baute), gaa rast!0st frem og til-
bage; p amr stemme, harmonere [agree; harmonize].
jiboya [dgi'boia ?] Jiboya, Aboma c, en brasiliansk
Giftslange: Boa cenchris.
jiff [dgif] F Nu, Sekund, lille (*lidet) Minut n; wait
a _/ ogs. vent et lille (*lidet) Gran ! in (half) a - i et
lille (*lidet) 0jeblik, i et Sekund, i et Nu, i en Svip,
*ogs. i en (Fyg og en) Fei ; and on with my boots [og
paa var Stevlerne] in a ./
la- i- u-] o«v. lange som i for, feel, fool; ['ba] Tryk»tavelse; [a] hot; [&•] foU; [4] hot; [A] hut; [»•] hurt; [a] inner;
535
jiffle ['dgifl] vi prov vsere febrilsk; vimse om
[fidget].
jiffy ['dsifi] F Nu n. Se jiff I
jig [dgig] Ballade, Vise f; Jig, Gig (Musikstykke &
Dans), f Gigue; sp Pilk, *ogs. Rykke c [tinbait, <&c].
jig [dgig] oi rime, lave Vers f; Jigge, gigge, danse Gig
(f Gigue); trippe, hoppe omkring; prov drive, *ogs.
drive Dank; sp pilke. jig [dgig] vt p spjette (*sprette)
med, slaa ud (el. slingre, slsenge) med [Benene his
legs]; min sortore, skejde [separate, sort]; sp pilke
[snatch].
jiggamaree [dgigama'rr] F & P Puds n, Man0vre;
Tingest c.
jigger ['dgiga] Sandloppe c: Pulex penetrans [chigo,
chigre]. jigger ['dgig9] bl. a. min Sorterer; Sorter(e)-
sigt c, Sorter(e)sold n [separating sieve]; Pottemager-
skive [throw]; <£, Gig, en vis Talje; & & sp Papeg0je
c, Papegajesejl n; & Papeg0jemast, (nu:) agterste (el.
femte, Jigger)mast [~ mast]; Pilkflsker; f amr slup-
rigget Fiskerbaad, Fiskerslup c, ved Cape Cod1; amr si
Glas n Whiskey [drink of whiskey]; is. amr Meka-
nisme, Maskine, Rulle c, Hjul n, is. Velocipede (*Velo-
ciped), Hestesporvogn (uden Kondukt0r), Prisviser,
Anvisermaskine, Anviserskive c, Omssetnings-Ur n (der
paa amr Produktb0rs angiver Salg & Priser, efter-
som Forretningerne foregaar); si D0r c; ^ Arrest-
lokale n, Arrest, Kachot c; dub (strike) the . si lukke
(opbryde) D0ren. jigger ['dgiga] vt ryste (i), p*skake;
rykke (i)2, *ogs. nykke i; _ himself free F rive sig
10s, komme (*ogs. komme sig) 10s; the Jing of [Ryk-
kene i] this instrument imparts a fishlike motion to
the "pilk"; I'm (or I'll be) ~ed! saa for Pokker! *ogs.
saa t. Pokkers! Ill be ~ed if... jeg vil vsere en evig,
om...! jigger ['dgiga] vi & abs rykke; hoppe; (the
riders) did not go ~ing up and down [hoppede, dan-
sede ikke op og ned] after the silly Miss Nancy fash-
ion of the riding schools. Mark Twain, Roughing it
160 T; — dubber si Arrestforvarer c; — mast J> agterste
&c Mast. Se under jigger! jiggish ['dgigi/J is. over-
given, vilter.
jiggle ['dgigl] vi is. prov hoppe, danse; jage; humpe.
jigjog ['dgigdgag] Skump(l)en, St0den c [jolting];
Skump, St0d n [jolt].
Jihon [dgi'han] Amu-Darja, Sihun, Oxus c.
jildy ['dgildi?] gild?; fetch my throlly, an' six av
the jildiest men, and run me up in shtyle. Kipling,
Soldiers Three 33.
Jill [dgil] Julie; every Jack has got his _ hver Mads
bar (faaet) sin Mette, *hver Gut bar (faaet) sin Jente.
jill [dgil] git T0s, *ogs. Jente c. Som Maal, se gill!
jillet ['dgilit] t falsk Kokette c [jilt], jill-mill ['dgil-
•mil] anglo-hind Persienner pi [Venetian shutters].
jilt [dgilt] falsk Kokette c; si Koben n [crowbar], jilt
[dgilt] vt bedrage, svige (i Kserlighed), have tilbedste;
forlade; - her, is. lade hende sidde.
Jim [dgim] F Jakob; - Crow Negerbajads git; fig
Vendekaabe, Overl0ber, Renegat c; black as the crow
they denominate .. Ing. Legends; - Crow car Neger-
1 Aflest af Dorytypen.
2 It (an instrument called the Pilk) is gently
"jiggered" [bevseges let, rykkes der sagte i] at a
depth of about 6 ft from the bottom. Murray,
Handb. f. Travellers in Norw. page 72; a fine line,
"jiggered" at a depth of a yard or two from the
bottom. Ibid. p. 7.
(jsernbane)vogn [a railroad car set apart for the use
of negroes].
jim jams ['dgimdgamz] amr F Delirium c (tremens);
he had a touch of _ and kicked his feet into . . .
jimmer ['dgima] f & prov Hsengsel n [gimmer].
Jimmy ['dgimi] F Jakob, jimmy ['dgimi] bl. a.
Brsekstang [jemmy]; i Sydafr. Nybygger c i det f0rste
Aar.
jimp [dgimp] net; slank; the • waist of; round her ~,
taper waist, jimp [dgimp] ad sc knapt; _ four
months, jimply ['dgimpli] ad sc knapt; there's - enough
for oursels.
jims [dgimz] F Delirium c (tremens); they said I
had the _ on, at jeg havde Delirium (F* Dilla). Kip-
ling, Departmental Ditties 37.
jimson ['dgimsan] % Pigseble n: Datura stra-
monium.
Jin [dgin] F Jenny c.
jingal ['dgirjga'l, dgm'ga'l] s. Se gingal!
jingle ['dgirjgl] vi klirre, klingre, rasle, *ogs. single.
jingle ['dgirjgl] vt klirre (el. klingre) med; that Eng-
land is led by the nose by every blatant fool who can
_ sentences, som kan klingre med (el. bruge klingende)
Ssetninger. jingle ['dgirjgl] Klirren, Klingren c, Klir n,
Raslen c, *ogs. Singl n; Klingklang [af Ord of words];
Lirumlarum; Ramse, *ogs. Rsegle c; Gladstone's cele-
brated ~ [ogs. Stikord] "masses v. classes"; a nursery
. et Barne(kammer)rim. jingle ['dgirjgl] sc & ir Grus
n, *ogs. Singels [gravel]; ir enkeltspsendt (*ogs. 6nbets)
Arbejdsvogn c; -driver.
Jingo ['dgirjgou]. En Forvanskning af Jesus eller af
St. Gingoulf; by (the living) ~ p Guds D0d! D0d og
Pine! Gud d0de (el. straffe) migi! by hell and ~! D0d
og Helvede! jingo ['dgirjgou] (engelsk) Chauvinist,
national Storskryder; krigslysten Konservativ c1. jingo-
ism ['dgingouizm] Fsedrelanderi n, ogs.* Chauvinisme;
kraftig Udenrigspolitik, Krigslyst c. jingoist ['dgirj-
gouist]. Se jingo!
jink [dgirjk] vt prov klirre &c med [chink, jingle].
Se ogs. jilt! jink [dgirjk] vi sc & prov undgaa (*ogs.
vride sig fra) ham &c [elude a person]; bruge Kunster
el. Kneb [cheat, trick]; g0re en hurtig Drejning, vende
sig raskt; bevsege (el. flytte) sig raskt, veere rask i
Vendingen [move nimbly], jink [dgirjk] is. behsendig
Bevaegelse c (for at undgaa En), Sprsel n; high -s
lystige Sprsel pi; stor Lystighed c, *ogs. st0rre Muntra-
tion c, dundrende Moro c. Egl om en (nu glemt) Leg,
der beskrives i Scotts Mannering ch. XXXVI p. 267
T. Jvf Ing. Leg. (Blasphemer's Warning): All play at
'High Jinks' and keep up the ball.
jinn [dgin] pi Aander, Dsemoner, FeerpZ. Se jinnee!
jinnee ['dgini(')] Aand, Dsemon, Fee c, i mahomedansk
Mytologi. Ogs. genie. Jinnistan [dgini'stan, -'sta-n]
Jinnistan, Ginnistan n, Orientens Aanderegion [Djin-
nestan].
1 Det er denne Forbindelse by Jingo, som efter
nogle skulde have affadt den appellativiske Brug af
jingo, idet den forekom i en i 1878 yndet Varietevise,
Macdermott's War Song (Tekst & Melodi af
S. W. Hunt). Det hedder der: We do not want to
fight, but, by Jingo, if we do, We've got the ships,
we've got the men, we've got the money too, &c. De
der stadig ferte denne Vise i Munden, kom t. at hedde
jingoes. Se f. evrigt Chamber 's's Encyclopaedia og
N. Morgenbl. 1898. 267!
[e^ hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] thQ; [b] thin; [/] sliQ; [g] measure; [rj] sing; [a, d, e] osv vaklende med
Jin
536
Joe
Jlmnj ['djini] F Jenny.
jiirik(l)«h« [dsin'rik(i)/a]. Egl «Menneskekraftvogn»;
i Japan Ac: Jinriksha c, tohjulet K0ret0j m. Kalesche,
trukket af en eller to indfadte. Ogs. (jenny)ricJcshaw.
ji unhang ['dsin/arj] amr Ginseng c, en i Kina yndet
Krartrod [ginseng].
Jlit [dsist] ad R just [just].
Jl?» ['dgiva] (kosmisk, universalt) Liv; Individ n;
Monade c; Livsprincip n. I Teosofi Ac.
Jo [dsou] sc Ksereste, Fsestemand c; John Anderson,
my -. John.
Joab ;'dxouob] s.
Joachim ['dgou8kim, 'jou-] Joakim; iwer St. ., Jomfru
Marias Fader.
joakel ['dgoukal ?] Hund c, i Tateropr.
Joan [dgoun] Johanne.' Jvf Darby! Pope [Pavinde] ...
Joash ['dgoud/] bibl Joas.
Job [dgoub] Job, theol ogs. Hiob; Js comfort Jobs
(el. daarlig) Tr0st, comforter Jobs (el. daarlig) Troster,
Overbringer c af ny Ulykkesbudskaber, news Jobspost
c, tears Jobstaarer, Kugler af Taaregrses (Coix lacryma)
brugte som Tandhalsbaand ; as poor as ~'s turkey or
as . fattig som en Kirkerotte, *ogs. armodsfattig, ud-
fettig; by - p ved Jupiter [by Jove]; the patience of ~
en Engels Taalmodighed. job [dg&b] Slag, Sted git &
P; Stykke Arbejde n, Sjov (*Sjau) c & n- Akkord-
arbejde n; cont («god») Forretning, Gesjaeft, Spekula-
tion; (slet) Trafik c; Spekuiationsfelt n. Se odd! a ,
[Slag, Sted] in the eye; occasional ~, is. tilfaeldig Sjov;
it was a ., bl. a. cont det gik m. Lodder; ifs a good
- [det var et Held] he didn't come; it was (such) a _
det var et drejt Stykke Arbejde, en slem (*ogs. en hel)
Historic; what a ~ (it all is)! det er dog en fael Historic
(•saadan en Historic)! det er t. at fortvivle over!
do the ~ for him p g0re det af m. ham, kverke ham;
do little -s bl. a. forrette Smaaarbejder; he had a . to
[havde et belt Arbejde (*ogs. en hel Sjau) m. at] get
it out again; he had a tough ~ of it det var (ham) et
drejt Stykke Arbejde; made a very bad (good) ~ of it,
is. kom ilde derfra (skilte sig godt derved); it's a lie,
or somebody has been putting up a - on [bar be-
draget] you; give her up as a bad _ opgive hende:
som haables, som umedgerlig; / have given that up as
a bad ~ det bar jeg opgivet som en snavs Forretning
(ogs.* som haablost); work by the - arbejde p. Akkord
(Akkordarbejde n); he would be glad of a ~ ban vilde
gerne have Arbejde. job vt slaa, st0de t & P [ham i
0jet him in the eye]-, drive (el. st0de, P k0re) ind f;
p forrette, udfare; is. udf0re (el. overtage) p. Akkord
/- work}; udleje [Heste og Vogne horses and car-
riages}; leje [Vogn eller Heste a carriage or horses];
drive Handel med, k0be og saelge (som Maegler);
aagre med; schakre med; . goods; had -bed to him-
self [tilschakret sig] Poland, job [dg&b] vi arbejde paa
Akkord; udf0re tilfaeldigt Arbejde; cont g0re Gesjaeft
(el. Forretninger, en Forretning), mele sin Kage; mere
kebe og gaelge (som Msegler), handle (isaer m. Stats-
papirer); aagre; schakre; a ~bing carpenter en T0m-
mermand (i det smaa: medens en master carpenter
bar Svende) ; a -bing man en Hand som udf0rer til-
feeldigt Arbejde, som tager tilfseldig Sjov (*Sjau); -bing
tailors Smaaskrseddere Ac; _ in bills, bl. a. drive
Vekselrytteri; . on, bl. a. schakre (el. handle, k0be)
sig frem. job [dg&b]. Som Adj. is. k0bt (. . . solgt) en
loc, over en Bank; lejet; tilfseldig; _ carriage Leje-
vogn, horse Lejehest, lejet Hest, lot blandet (Vare-)
parti, Parti n af diverse (som saelges under et),
diverse Varer pi, master (st0rre) Vognmand, Heste-
holder, Udlejer c af Heste og Vogne, office Akcidens-
trykkeri n, printer Akcidenstrykker, printing Akci-
denstryk; all kinds of - printing; - watch & Obser-
vationsur, Lommekronometer n [hack-watch].
jobation [dso'be'Jdn] P Sksendeprseken, Straflfe-
prseken, Straflfetale c; give him a hearty ~, ogs. Isese
ham ordentlig Teksten.
jobber ['dgaba] Akkordarbejder ; Spekulant, is. Agio-
ter, B0rsspekulant, Diflferencehandler [stock-jobber];
Vognmand; (Vare)msegler ; cont Schakrer, Spekulant,
Jobber c.
jobbernowl ['dgabano"!] P Dosmerpande c. So find
me out 'something new under the sun', Or I'll knock
your three -s all into one. Ing. Leg. (The Lord of
Thoulouse).
jobbery ['dgabari], is. Misbrug af politisk Magt (t.
egen Fordel); Schakren c, Jobberi n; Privatintrigue;
Korruption c. jobbing ['dgabin], bl. a. Akkordarbejde
n; house amr (Vare)m8eglerfirma n. job-horse ['dgab-
ha<9s] <fcc. Se under Adj. job!
Job-like ['dgoublaik] joblignende; _ endurance, is. en
Engels Taalmodighed.
joblillies ['dgabliliz] \ (Landsbys) lavere Noblesse c. I
Modssetning t. Godsejeren (the squire) som the Grand
Panjandrum. Efter Quarterly Rev. XCV 516—7.
jobman ['dgabman] Vognmand c [job master].
Jocelin, Joceljn ['dgaslin] Justus, Just, Jost.
Jock [dgak] Jakob, Jokum. jock [dgak] sp Jockey,
Rideknaegt; Rytter c [jockey]; gentlemen ~s Amat0r-
ryttere pi; Amat0rl0b n.
jockey ['dgaki] sp Jockey, Rideknsegt; Heste-Pranger,
-Handler, -Bytter git; Lurendrejer, Snyder, *ogs. Sk0jer
git; Jockeyparfyme c /". scent], jockey ['dgaki] vt ride;
p lure, tage v. Nsesen, snyde ; her arm [Skibets Raa-
nok] was ~ed by the figure of a sailor doing st; ~
him out of [snyde ham f.j his money, jockey ['dgaki]
vi optraede som Rytter, ride; — belt Kapperem c;
— boots Ridest0vler; — grass Hjertegrses, Rystegrses,
ogs.* Bsevregrses: Briza media, jockey-ism ['dg&kiizm]
Jockeyvsesen n. jockeyship ['dg&ki/ip] Ridekunst;
Egenskab som Rytter; Ryttervserdighed c. jockey-trick
[-trik] Rytterkneb; Hestebytterkneb; Kneb.
Jocko ['dgakou] sc Hansemand; Abe c.
jocose [dgo'kous] sp0gende, sp0gefuld. jocosely [-11]
ad sp0gende, i (el. for) Sp0g. jocular ['dgakjula]
skemtsom, sp0gefuld, om Ting ogs. sp0gende; a _ ex-
pression, person, style, jocularity [dgakju'lariti] Skemt-
somhed, Sp0gefuldhed ; Skemt, Sp0g c. jocularly
['dgakjwlali] ad skemtvis, sp0gende, i Skemt, i Sp0g.
jocund ['dgakand] git & hst glad, lystig; rural sports
and - strains, jocundity [dgo'kAnditi] Glsede, Lystig-
hed c.
jodel, jodel ['jo«dl] v jodle [yodel].
joe [dgou] sc Ksereste c [jo]. Joe [dgou] p Josef;
double ~ git en portugisisk & brasiliansk Guldmont,
af Vaerdi 8—9 Dols; - Miller, en vittig Skuespiller t
1738, hvis Aandrigheder senere optoges i Motleys
Samling - Miller's Jests. Df. a „ Miller en gammel
Vittighed (el. Historic, Anekdote), en Mejdinger; -
Millerism, is. Anekdotekrsemmeri n; not for - ikke for
alt det.
Joel ['dgo»il] s.
Joey ['dgoui] P Josef c; si Firepeunystykke n; a
wood- and- water _ en Mand der kan bruges til (el.
paatager sig) alt muligt, *ogs. Altmuligtmand c, sort
Sk0rt n [a hanger-on about hotels]. I Australien.
[a- I' u-] osv. lange lorn i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [& •] fall; [4] hot; [A] hut; [9-] hurt; [9] inner;
jog
537
J01
jog [dgag] vt st0de (til), puffe (til), skubbe (til), give
. . . et Skub ; fig give . . . et Skub, ssette Fart i [bans
Hukommelse his memory], vsekke; vegne, klinke [en
Nagle a rivet]; _ his elbow skubbe ham paa (*i) Al-
buen. jog [dgag] vi lunte (ogs.* traske, *lunke, rusle,
jabbe) afsted; skumpe [jolt]; I mean to be ~ging jeg
agter nu at lunte afsted (*at rusle). Ing. Leg; ~ along
or on lunte &c afsted; they _ along pretty comfortably
de klarer sig nok saa psent; he understood how to
~ with the majority, at traske (*ogs. sjangle) med i et
Flertal. jog [dgag] (let) St0d, Puf, Skub, *ogs. Dyt;
(Vogns Ac) St0d, Ryk, *ogs. Skump n; St0den, Skump-
len c; amr mech kvadratisk Indsnit [square notch]; ret-
vinklet Spor n eller Fordybning c [right-angled step
or recess]; Indsnit n; Ssenkning, Fordybning c; give
his memory a _ give bans Hukommelse et Skub;
bringe (*ssette) ham paa det; but on we went (pump-
ing) with a rhythmical ~ [taktfaste Tag], working al-
most mechanically.
jogee ['dgougi, 'jougi], joggle ['dgagi] hind Jogee,
Tigger, Asket c.
jogging ['dgagirj], bl. a. Skubben c; Skub, *ogs. Dyt
n, &c ; he wants a great amount of ~ der maa skub-
bes (el. drives) dygtig paa ham.
joggle ['dgagl] vt skubbe (let) til, *ogs. dytte til;
skumple, skumpe, ryste; arch fortande; the struts of a
roof are ~d into the strut-posts and into the rafters.
joggle ['dgagl] vi lunte, *dilte, lunke. joggle ['dgagl]
Trsekhak n, (Slags) Fortanding. Ogs. joggle(d) joint.
joghi ['dgougi, 'jougi] hind. Se jogee (& yogee) !
jogtrot ['dgagtrat] Luntegang c, ogs.* Luntetrav n,
*Lunk, Dilt c. jogtrot a is. routinemsessig; _ man En
der f01ger Landevejen, *ogs. Middelveistraver, Kom-
panitraver c; honest _ men, ogs. Folk der trasker i
Flok, *skikkelige Kompanitravere; go on in the old ~
way gaa i det gamle Spor, aldrig gaa udenfor Lande-
vejen, *ogs. (altid) gaa i den samme Lekse.
jogne ['dgougi, 'jougi]. Se jogee!
jognl ['dgagel] v si spille ud [play up].
Johannesburg [jo'hanisba'g] s.
John [dgan] Johannes, Johan, John; St. ~, i Bibelen:
Johannes; - Bull (en typisk Figur som betegner en)
Engelskmand ; - Georges $j> Kabbeleje, Koblomme,
*Gulsoleie, Hestehov c: Caltha palustris; _ Thomas o:
Lakaj, *Lakei c; St. Ja Wood «Johannesskoven», et
Villakvarter i London, nord & nordest f. Tyburnia.
Jvf grovel St. ~'s wort % Selidon, ogs.* Svaleurt c:
Chelidonium majus; perforated St. ~'s wort prikbladet
Perikon (ogs.* Perikum, *ogs. Pirkum, 01kong) c:
Hypericum perforatum. Johnian ['dganjan] joh(an)ni-
ansk, som h0rer t. Johannes-Kollegiet i Cambridge; „
hogs, i Universitetsslang om Studenter v. Johannes-
Kollegiet. johnite ['dganait] min Tyrkis c [turquoise].
Johnny1 ['dgani] egl lille Johan; p Engelskmand;
Franskmand [. Crapaud]; is. amr Laps [dude]; p
Fyr, (Mands)person c [fellow]; ir si «halvt Glas» n
Whiskey; amr (under Borgerkrigen) : f0deralistisk Sol-
dat; jf plettet Smaaulke: Oligocottus maculosus; &
Art Pingvin c: Pygoscelis tceniata; Nedda, and her
attendant johnnies; (I) fancy I've seen the ~ some-
where before; you threw me over for another ~,
because I was poor; _ bono. I det 0stlige Kina et 0ge-
navn f. Engelskmsend, engelske pi; _ Cranes ^ Kab-
beleje, *Gulsoleie c [John Georges]; _ Darbies si
Gendarmer, Politimsend; Haandjsern [darbies]; , Raw
1 I de appellativiske Anvendelser tit skrevet johnny.
$6 si Nyhvervet, Rekrut; & Gr0nskolling ; Borger-
mand c1; do a ~ Scaparey, i Cirkusslang: r0mme,
*ogs. stikke paa sig; -..cake amr Majskage.
Johns [dganz] s. Se Hopkins! Johnson ['dgansan] s.
Johnsonese ['dganse'nrz, -s] a & s johnsonsk (n), I Sa-
muel Johnson Maner, og denne Maner selv. Johnstone
['dgansten].
1. join [dgoin] vt bringe sammen, sammenf0je,
forene, samle; arch af binde [et Hus (the timberwork
of) a house]; sammenslaa [to Parti er, to Klasser
two classes]; slaa sig sammen med; slutte sig til [et
Parti a party; et Selskab a company; a party; en
Klynge. en Gruppe a group]; gaa ind i [et Selskab a
society; en Klub a club], trsede ind i; tiltrsede [en
Komit6 a committee]; st0de til [Heeren the army;
Skibet the ship; os us]; flytte til, flytte sammen med
[ham him]; gaa over til [et Parti a party; eu Kirke
a church]; st0de (op) til [et Hus a house]. Jvf
majority! ~ him, ogs. slaa F01ge m. ham; vsere med;
„ him or it, ogs. gaa samme Vej2 (som ban, som det),
g0re ham (det) Selskab; _ [forenes m.J him in a better
home; all who desire your welfare will ~ me in hop-
ing [vil m. mig haabe] that...; I cannot ~ you, is. jeg
kan ikke vsere med, kan ikke komme ; I'll ~ you in a
moment, in an hour jeg skal vaere hos Dem om et
0jeblik . . .; jeg kommer efter om et 0jeblik . . . ; and
now a third tribe has ~ed these, bl. a. nu bar . . .
slaaet sig t. disse; just then they were ~ed by Mr.
Smith, is. her st0dte ... til dem, her sluttede ... sig t.
dem, her fik de Forstserkning af. . .; Jehoshaphat ~ed
affinity [stiftede (*gjorde) Svogerskab] with Ahab; -
battle, fight begynde Slaget, begynde (el. optage) en
Kamp el. Kampen [med with]; komme i Kamp, st0de
(el. t0rne) sammen (i Slag, i Kamp); _ their efforts
forene deres (*sine) Anstrengelser, slaa sig sammen;
(by) ~ing their efforts v. forenede Anstrengelser el.
Krsefter, v. fselles Hjselp ; ~ fortunes slaa sig sammen,
p slaa sine Pjalter sammen; - hands tage hinanden i
Haanden, ogs. (& isaer) som forlovede; fig g0re fselles
Sag [med with] ; ~ hands, my dear children ! ; better ~
hands with [slutte sig t.] the practical branches; she
is to ~ [ogs. rejse til] her husband in Paris; ~ interest
g0re fselles Sag; let us _ the ladies! lad os gaa hen
(. . . ind, op, over, ud) til Damerne ! ~ the land, om
Is : vsere landfast ; ~ing the land, om Is : landfast ; ~
the ship, is. embarkere (p. Skibet), gaa ombord.
2. join [dgoin] vi st0de sammen, forene sig; forene
sig [om at to]; om Person bl. a. trsede (el. komme)
til; komme (el. blive ; vsere) med; ^ lade sig hverve
/_ the ranks, the regiment]; this is Mr. Blandford
(Blandford ~s)... trseder til; these boards don't _ [slut-
ter ikke] well; 150 men had ~ed [var kommet til (*til-
komne), var traadte til (*tiltraadte), var gaaede ind;
havde ladet sig hverve] during the year; „ in, abso-
lut : falde ind; stemme i ; ~ in chorus falde ind i Kor;
_ in the chorus istemme Koret el. Omkvsedet; _ in
[blande sig i] the conversation; ~ in the joke gaa ind
p. Sp0gen ; ~ in their prayers deltage i deres B0nner,
bede ligesom de(m); slutte sig t. dem; - in an under-
taking vsere med til (ogs.* gaa med p., vsere med p.)
et Foretagende; ~ in [indlade sig i] war; ~ into a sort
1 I denne sidste Bet. 2 Steder i Ingoldsby Legends
(The Black Mousquetaire og The Merchant of
Venice).
2 Ogsaa f. Eks. falde i Vandet, ramie ned, blive
borte, forulykke . . . i Lighed m. en auden, nt andet.
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [5] the; [>] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv vaklende med [a].
J01
538
of chorus falde ind som en Slags Kor; - (on) to st0de
(op) til; gaa i et med. Jvf adjoin! where the brush-
wood ,ed (on) to the prairie; . to cheat him, *ogs.
Itegge sig om bam (f. at bedrage ham); in this I ~ with
[slutter jeg mig t.] him.
3. Join [dgoin] s F Sammenfejning c, ogs. cone;
Sammenfojuings-Sted, -Punkt n, -Linie c, -Led n
{joint}; Loddefuge c [brazing -]; the latter part of the
sentence was in the same tone as the former; no one
could have noticed the ~.
Joiner ['dgoina] Forener, <fcc; is. (Bygnings)snedker c;
do ~'s work, ogs. snedkre vi. jolnerlng ['dgoinarirj]
Snedkring c, Snedkeri; Snedkerarbejde n. joinery
['dgoinari] Snedkerarbejde n; a piece of - whimsically
dovetailed, join-hand ['dgoin'hand] Sammenskrift c.
Mods, writing in single letters, joining-place ['dgoim'n-
ple's] is. Foreningspunkt ; Sammenleb, *ogs. Aamot n
_ of two rivers].
joint [dgoint] Sammenfejning c fmellem to Styk-
ker Tommer (*ogs. to Tommere) between two pieces of
timber], Sammenf0jnings-Sted, -Punkt; Led [paa et
Dyrs Lemmer in the limbs of an animal]; Led, Knse
[paa Plantestaengel in the stem of a plant] ; Knae,
Kntek n [elbow]; Fuge c, i Snedkring & Muring; i
Muring ogs. Forband(t); St0d n af Planker, af Skin-
ner; Steg c /_ of meat]; & Spanterids, p. Afslagning;
(Spanters) Stod; si Fsellesforetagende n, Tyveekspedi-
tion c; amr si raaskeret Braendevinsudsalg n, Smugkro
c. Jvf fish-joint, nose! ~ of veal Kalvekolle, ogs.*
Kalvesteg c; care must be taken that the stones do not
break _, ikke bryder Forbandet; set into ~ saette i Led;
out of - af Led; af Fugerne; the time is out of ~ Tiden
er af Led, er kommet ud af Fugerne el. ud af sine
Granger, er rent i Ulave, er gaaet af Lave ; get out of
_, hi. a. gaa af Led ; gaa ud af sine Fuger; put out of
., is. bringe af Led. joint [dgoiut] a forenet, samlet;
fcelles; Sam-; Med-. Jvf isser jointstock! on ~ account
for feelles Regning, mere ogs. for halv Regning, a
meta; _ bolt & Samlingsbolt ; - concern Interessent-
skab n; ~ owner Medejer c (pi Fcellesejere ; Samejere
pi); & Medreder c; - ownership Faelleseje, Sameje;
Interessentskab n ; ~ [faelles] property, joint [dgoint]
vt sammenfoje; sammenpasse; (ud)fuge; forsyne med
Led, ledfeje; overhugge (el. kleve) i Leddet; _ boards;
the fingers are ~ed together for motion; ~ed, is. leddet;
-inflr plane Fugh0vl, Plovh0vl, ogs.* Fugbank c
[jointer], joint [dgoint] vi passe; fuge [ind i into] ; the
stones - into each other exactly, jointer ['dgointa]
Fugh0vl, Plovh0vl, ogs.* Fugbank; Kabellodder c;
(Murers) Fugejaern n. joint-heir ['dgoint'se-a] jur Med-
arving. jointing ['dgointirj], is. Ledforbindelse c.
jointly f'dgointli] ad i Forening, i Fsellesskab; samlet;
each for the other _ and separately en f. alle (. . .
begge) og alle (. . . begge) f. en. jointress ['dgointres]
Livgedinghavereke, Indehaverske c af Konelod el.
Enkebo. jointjstock ['dgoint'stak] Aktiekapital, Inter-
essentskabs-Kapital c; _ bank Privatbank; _ company
Aktieselskab, Interessentskab n; ..stool Feltstol.
jointure ['dgoint/a; -tjua] Livgeding n, Konelod c,
Enkebo, Enkessede n. jointure vt afsaette Livgeding &c
for. Jointuress ['dgoint/aresj Livgedinghaverske c, Ac
[jointress].
Joist [dgoist] arch lille (*liden) Bjselke; Gulvbjselke
[flooring .]; Tagbjaelke c. joist [dgoist] vt laegge Bj»l-
ker Ac i.
joke [dgo«k] Speg, Spas ; Vittigbed, Morsomhed, F
Vits c [witticism]. Jvf vt crack, vt humour, 2. ;oiw,
practical! it was a standing . against him, noget
man stadig drillede ham med ; a flogging is a ~ to it,
er intet mod det; it was now no . nu var det ikke
Sp0g, nu blev det Alvor; cut .8 affyre (el. lave, sige)
Vittigheder, *ogs. slaa sig vittig, F vitse ; make a „
lave en Vittighed el. en Vits &c; he never could see
the - of the thing, indse (el. forstaa) hvad morsomt der
var deri; . . . forstaa Pointen deri; setting all .s apart
Sp0g tilside, e t Speg, et andet Alvor ; alvorlig talt ; he
does not understand a ~, forstaar ikke Sp0g; it was
beyond a ~ det var ikke Sp0g ; det var (. . . blev) for
drejt; for (or by way of) a ~, in . for (el. i, *ogs. paa)
Speg; he is in . han sp0ger, nan spaser; enter (or
fall) into the . gaa ind p. Sp0gen. joke [dgouk] vt
sp0ge med; drille [ham m. en vis Enke him about a
certain widow], joke vi sp0ge, spase. Jvf joking! you
must be joking det maa vsere Deres (behagelige) Sp0g.
joker ['dgouka] Sp0gefugl, Spasmager, *ogs. Sk0ier;
amr h0jeste Trumf c, isaer i Euchre1; you hold both
Bowers... but the Joker is with me. Kipling, Life's
Handicap 257. joking ['dgo»kirj] Sp0gen, Spasen, Sp0g,
Spas c. Se apart! ~ aside! Sp0g tilside! et Sp0g, et
andet Alvor! F* i Alvorssnak! this is no ~ matter
dette er ikke Sp0g. jokingly [-11] ad sp0gende, i (el. for)
Sp0g, i Spas, joking-post [-poust] Genstand c for Sp0g.
jole [dgo«l] s. Se jowl!
Joliet ['dgo«liet]. Is. om Illinois' Statsfaengsel.
jollification [dgalifi'keijan] Lystighed c, (godt) Lag n,
*ogs. Muntration c; we have had a ~ or so together.
jollily ['dgalili] ad muntert, lystig, forn0jelig. jollity
['dgaliti] Lystighed, Munterhed, Moro c; an illness
caused by too much ~; all was now turned to ~ and
game, jolly ['dgali] livlig; lystig, gemytlig; forn0jelig,
morsom; trivelig, stovt, *trivelig, staut, gild, vakker
[fine, handsome}. Jvf 6. close! ~ notes; a ~ place; a ~
troop of huntsmen; a _ (good) fellow en glad Sjael, en
lystig Karl, *ogs. en glad Sselle; full - a [en hel stovt]
knight he seemed; the coachman is swelled into ~
[ogs. ganske antagelige] dimensions by frequent pota-
tions of malt liquors; he is a ~ lot too fast han lever
adskillig(t) f. raskt; wouldn't it be . [forn0jeligt] to see?
jolly ['dgali] ad F antagelig, meget, ordentlig, *ogs.
adskillig; we had a . 6ad time of it vi havde det
temmelig ondt; that's . [meget] good; he is _ [meget,
*ogs. adskillig] green; I was . well [ganske antage-
lig] sick of it. jolly ['dgali] Mariner, Mariuesoldat,
S0soldat si f; Jolle c [-boat]; chuck a -/ i Marskan-
disersprog: ros (el. anbefal) mine Varer! jolly ['dgali]
vt p udskaelde, laese . . . Teksten; have tilbedste,
drille, harcellere, *ogs. gj0ne med; they're always -ing
me. jolly vi have det gemytlig(t) \ ; _ for the seller
si selv k0be hos en Handlende f. at lokke omstaaende
t. at k0be.
jollyboat ['dgalibon] (st0rre) Jolle c.
jolt [dgoult] vi st0de, skump(l)e, *ogs. skrangle,
skake; the carriage ~s. jolt vt st0de, skunip(l)e, *ogs.
skake; the carriage (the horse) -s the rider Vognen
(Hesten) st0der. Jolt [dgoult] St0d, Skump, *ogs.
Skak n.
jolterhead ['dgoultehed] Tykhoved, Dummerhoved.
jolterhead ed [-id] tykhovedet; what charms has it for
1 Joker . . . A playing card, either blank or having
some comical or other special device, added to a pack,
and used in some games, as in euchre. It is always
a trump, and generally the highest trump. Often
called jolly joker. Whitney, Cent. Diet.
[a- f u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstaveise; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; i>] hurt; [a] inner;
539
jou
the young and ill-disposed, what allurements for the
most ~ of juveniles? ~ visages.
joltingly ['dgoultinli] ad st0dende, skump(l)ende.
Jonah ['dgouna] Jonas; fig Jonas, Ulykkebringer,
Ulykkesfugl c. Modsat mascot; ~ delivered from the
whale's belly. Jonas ['dgounas] Jonas. Jonathan ['dgana-
ban, -an] Jonatan; Brother ~, (en typisk Betegnelse f.)
Amerikaneren. Jones ['dgounz] egl Johnsen. Et almin-
deligt Navn, som S0rensen eller *Olsen. Jvf Davy!
Mrs. „ Madam S0rensen.
jongleur [fr., 'dgaqgla] Jongleur c, fransk middel-
alderh'g Sanger.
jonk [dgarjk] & Skibmandsgods n [junk].
jonnick ['dganik] si rigtig, korrekt, ordentlig. Om
Person, om Ting.
jonquil(le) ['dgankwil, fr.] 5j» Jonquille c: Narcissus
jonquiUa [common ~].
joola ['dgu la] hind Gynge; primitiv Haengebro, Tov-
{*Taug)bro c, i Himalaya.
joram ['dgaTam] Pokal c, Stob (*St0b) n. Se jorum!
mix a steaming ~ for you.
Jordan ['dga-adan] : the (river) ~ Jordan c.
jordie ['dga-adi] si Grubearbejder c, &c. Se geordie!
Jorkins ['dga^kinz]; Mr. „, af Sagf0rerfirmaet Spen-
low and ., i Dickens's Copperfield, befattede sig lidet
m. Forretningen, men flk af Spenlow stadig Skyld f.
Firmaets skarpe Forretningsf0relse. Df. Forb. I have
a partner — Mr. Jorkins, om en Syndebuk og
Bussemand, som altid holdes i Baggrunden.
Jorrocks ['dgaraks]. Is. Handley Cross, or Mr. Js
Hunt, og -'s Jaunts and Jollities, to Raakker af komi-
ske Sportshistorier fra Midten af XIX Aarh. af R. S.
Surtees, illustrerede af Leech og H. K. Browne ("Phis").
Hertil sigtes i Kiplings Stalky (17 & 247).
jorum ['dgaTam] Pokal c, Stob (*St0b) n; stor Por-
tion, fuld Tallerken c, &c; a _ of grog; a good ~ of
peas [joram].
Joryaulx [ga'9'vo« ?] s.
Jos [dgas] F Josef; Josva. jos [dgous] Gudebilleder,
Penater pi, i Kina [jose, joss].
Josaphat ['dgasafat] Josafat; „ and Barlaam.
Joscelin ['dgas(a)lin] Justus, &c [Jocelin.]
jose [dgous] s. Se jos I
Joseph ['dgouzef] Josef c; St. ~, Jesu Fader, T0mmer-
maendenes Skytshelgen; _ Andrews, Helten i en Bog
af Fielding; not for . F ikke f. alt det, ikke f. alt i
Verden [not for joe]. Joseph ['dgouzef] git (kvindelig)
Ridedragt c; Silkepapir; S01vpapir n; attired in a
drab -. Eliot, Silas Marner 143. Josepha [dga'si'fa]
Josefa. Josephus [-fas] s.
Josh [dga/] Josva [Joshua], josh [dga/J. Se;os/
Joshua ['dgajua] Josva. Josiah [dgo'saia], Josias
[dgo'saios] Josias.
joss [dgas]. Sejos! josser ['dgasa] Praest c, i austr.
si. joss-house ['dgashaus] Tempel, Gudehus n, i Kina;
_ man Praest; Missions c.
jossop ['dgasap] Sirup c, Sirupssul n, blandt Skole-
drenge (*-gutter).
jossjpaper ['dgaspe'pa] Guld- el. S01vpapir som skal
reprsesentere Penge og af Kineserne brsendes som Ofre
for deres Guder og afd0de; — pidgin [-pidgin] religi0s
Ceremoni c, religi0se Ceremonier pi, Gudstjeneste c, i
Kina; _ man Praest; Missionaer o; — stick Guderer n,
R0gepind, Gudestav c: som Kinesere brsender foran
deres (*sine) Gudebilleder.
jostick ['dgastik]. Se joss-stick!
jostle ['dgasl] vt skubbe (el. st0de) til, 10be (el. rende)
paa; skubbe, st0de.
jot [dgat] Jota c & n [iota]; Punkt n, Prik, T0ddel;
fig T0ddel c, (det) allerringeste. Jvf iota! the priests
would abate no ~ of their ceremonies; till heaven and
earth pass, one ~ or one tittle shall in no wise pass
from the law till all be fulfilled, jot [dgat] vt notere;
(raskt) henkaste, skitsere (*skissere). Ogs. - down.
Jotham ['dgoupem] s.
jotting ['dgatirj] Notering; cone Notice, Bemaerkning
c; a few ~s, ogs. nogle raskt henkastede Bemserkninger;
nogle 10se Skitser; travelling ~s, ogs. Rejsebilleder.
jouba ['dgu'ba]. Se juba!
jonder ['dgauda] vi p brumme, tale i en grov Tone;
prov hakke Tsender.
jouk [dgu-k] vi sc b0je sig; vt b0je.
Joule [dgu-1] s. joule [dgaul] Joule c, en elektrisk
Kraftenhed.
jounce [dgauns] vi prov & git st0de, skump(l)e, trave
[jolt]; a jouncing [st0dende] trot, jounce* [dgauns] vt
skump(l)e; ride skarpt; dancin' and jouncin' her up
and down ez if it was a ball-room. B. Harte, Jeff
Briggs's Love Story 24 T; spur-galled and tired by
jouncing.
jour [dgaua ?] vi. Se jouder! jour [dgo1] amr. For-
kortet f. journeyman, journal.
journal ['dga'nal] Dagbog [diary]; mere & ^ Dag-
bog, Journal c ; Dagblad [daily paper]; Tidsskrift,
Magasin n, Tidende [periodical]; mach Tap; Hals c;
keep a ~ holde Dagbog; --book Dagbog; box Tap-
lager, journalese ['dga-na'li z] cont journalistisk; s Jour-
nalist, Bladmand c; Bladsprog, Avissprog n. journalism
['dga'nelizm] Journalisme, Journalistik, journalistisk
Virksomhed c. journalist [-list] Dagbogsforfatter [aim.
diarist] ; Journalist, Bladmand c. journalistic [dga'na-
•listik] journalistisk, Dagblads-; - literature, ogs. Dags-
pressen. journalize ['dge'nalaizj vt journalisere, indf0re
i Journal el. Dagbog; vi drive journalistisk Virksomhed,
vsere Bladmand.
journey ['dg9-ni] Rejse; p Gang, Rejse, Tur, *ogs.
Vending [trip]; P Gang c [time]; prov halvt Dagvaerk
n, med Plov (*Plaug) eller Vogn1; arrive at their ~'s
end naa deres Rejses Maal, *komme frem (t. Rejsens
Maal); this ~. P denne Gang; he is the gentleman
[rette Vedkommende] this .; I am not going out [ogs.
kreperer ikke] this ~; life is a ~; make (or take) a ~
g0re en Rejse; undertake [foretage] a ~; wish him a
good (or pleasant, safe) ~ 0nske ham lykkelig Rejse
el. Lykke p. Vejen; by easy ~s i lette Rejser; i Mag
[by easy stages]; all this priceless st^^ff we bore in
several ~s [i flere Ture, *ogs. i flere Vendinger] to the
crest of a rise; in or on [paa] a _; the Romans kept
the head uncovered, except on a ~, undtagen p. Rejser;
go on a ~ g0re en Rejse. journey ['dga'nij vi rejse, hst
vandre ; Abram ~ed, going on still toward the south.
journeyer ['dga-nia] Rejsende, hst Vandrer c. journey)-
man ['dga'niman] Dagarbejder; (Haandvaerks)svend
c; they had come as .men [Dagarbejdere] with a small
caravan. Marry at, Monsieur Violet XIV. 97 T; ~
tailor Skrseddersvend; I have thought that some of
Nature's .men had made men, and not made them
well: they imitated humanity so badly. Sh., Hamlet;
1 Specielle Anvendelser er ogs. Omgang, Opera-
tion (hvorved Raastof forvandles til Glas); Post c,
Parti n, af fserdig M0nt. Med Hensyn t. det sidste jvf
journey-weight!
[e»] hate; [ou] so; jai] I; [au] out; [8] the; [p] Wan; \J] she; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [aj.
JOtl
540
jud
a - Giovanni en mislykket Don Juan, *ogs. en Dou-
juansvend ; head - Mestersvend ; ..weight M0ntvaegt;
work Svendearbejde.
Jo«st [djASt; dgu-st] Dyst c, Dystrend n; vi dyste
[nut],
JOT« ['dso"vi] lat. Ablativ af Jupiter; sub ~ under
aaben Himmel. Jore [dgouv] myth Jupiter; by „ ved
J.! F Pineded! Jofial ['dgouvjal] jovial, jovialsk, ge-
mytlig; opromt; - temper muntert Sind, *ogs. glad
Lynne n. joylality [dgo"vi'aliti] Jovialitet; Opremt-
hed c. Jorlaii ['dgouvjan] Jupiterbeboer c. Jorinian
[dgo'vinjon] s. JoTinianist [dgo'vinjanist] theol Jovi-
nianist c.
.loTinus [dgo'vainas] s.
Jow [dgau] hind. Se jao! jow [dgau] vi sc bevaege
sig fra den ene Side t. den anden, slingre, gire, rulle;
ringe [toll]; when his coble is ~ing awa in the Firth.
Scott, The Antiq. XXVI. 257 T; ~ in ringe p. del
sidste (i htirtigt Tempo); - on lunte (*is. rusle) afsted
[jog on].
Jowett ['dgauit; 'dgouit] 8.
jowl [dgaul, dgo«l] Kaeve c, Kind c (*Kind n). Jvf
cheek! jowler ['dgaula, Mgo"la] sp git Jagthund c.
jowly ['dgauli, (dgouli] pluskaevet.
joy [dgoi] Glaede, Lyst, Fryd c; - of life Livsglaede,
Livslyst; find great ~ [Glaede] in...; give (or wish)
him - 0nske ham tillykke, gratulere ham [med of,
on]; take . in [flnde Glaede i] thinking that...; in the
„ of his heart; through ~s and sorrows i Sorg og i
Glaede, i gode og i onde Dage. joy [dgoi] vi hst glsede
(el. fryde) sig; yet I will - [vsere lystig] in the Lord;
he would have ~ed just then to hear it... Anstey,
A Fallen Idol 277. joy [dgoi] vt t & hst 0nske til-
lykke; glaede, fryde; my soul was ~ed in vain, joy-
ance ['dgoians] poet Glaede, Fryd; Feststemning c; from
what hid fountains doth thy ~ flow?; some days of ~
are decreed to all.
Joyce [dgois]. Egl spegefuld [sportive]; Jodoka, som
Kvindenavn.
joyful ['dgoiful] hst frydfuld, glad [over of], joy-
fully [-full] ad frydfuldt, glad; med Glsede. joyless
['dgoiles] som ikke gleeder sig, *ogs. uglad; om Ting:
glsedel0s, glaedetom ; _ of [uden at glsede sig v.] the
grove, joyous ['dgoias] hst glad, frydfuld [over of]; ~
of our conquest early won. joyousness [-nes] Glaede,
Fryd c.
Jozzy ['dgdzi], Jozy ['dgo"zi] F Jossa.
Juan ['dgu an] s.
Juba ['dgu ba] zoo Man c [mane]. Juba ['dgu'ba]
Juba. I amerikansk tit som Negernavn. juba ['dgu'ba]
amr Juba c, Negerdans, m. Trampen og Haandklap, t.
Musik af Banjo.
Jubal ['dgu-bal] bibl.
jubarb ['dgu'ba<9b] ^ Husl0g, Semperviv, *Tagl0g c,
Taglev n: Sempervivum tectorum.
jubilant ['dgu-bilaut] jublende ; be - juble vi; we
were not .. jubilantly [-11] jublende; med Jubel.
jubilate ['dgu-bile't] vi juble. jubilate [dgu'bi'leHi] rel
Jubilate c, 3die S0ndag efter Paaske. jubilation [dgu~-
bi'le«Jan] Jubel, com *Jubalon c. Jubilee ['dgu'bili]
Jubilseum n, Jubelfest; Jubel c; these ~s of the heart;
was it for Peveril, in the - of his spirits [i sin over-
stremmende Jubel] to consider how...?; break forth
in (or break into) fun . bryde ud i fuld Jubel; - year
Jubelaar.
Jnekel ['dgAkal ?], Jucko ['dgAko"] Hund c, i Tater-
sprog [joakel].
Judaic [dgu'de'ik] j0disk. Judaism ['dgu daizrn]
J0dedom, Judaisme c. judaize ['dgu'daaiz] vi
judaisere.
Judas ['dgu das] Judas; fig ogs. Forraeder c; . haired
0: r0dhaaret.
judcock ['dgAdkak], juddock ['dgAdak] > enkelt Bek-
kasin c, &c [jacksnipe],
jude [dgu'd]i. Jude [dgu-d] Juda; St. ~, fremstilles
m. en K011e (*Klubbe) eller Stav og en T0mmermands-
vinkel.
Judea [dgu'di'a] Judaea, J0delaud; Judaea n. Jndean
[-an] J0de c. Judee ['dgirdi'] J0deland n; somewhere
down in ~.
judge [dgAdg] Dommer; Assessor [puisne ~J; fig is.
Kender, Sk0nner, Sagkyndig c; Judges Donimernes
Bog c [book of Judges]; cantonal _ Birkedommer,
*Sorenskriver, Lagmand c; he ought to be a ~, is. ban
skulde (el. burde) forstaa sig p. det; be a (no) - of
(ikke) have Forstand paa, (ikke) forstaa sig paa; a ~
of horseflesh en Hestekender, *ogs. en Hestesk0nner;
grave as a ~ h0jtidelig som en Bedemand; duty as a
~ Dommerpligt; set himself as - and censor upon [op-
kaste sig t. Dommer over] my actions, judge [dgAdg]
vi d0mme [efter by, from; i Sagen in the case; om
of]; opkaste sig t. Dommer. Jvf appearance! it is not
ours [vor Sag] to ~, far less condemn; ~ not accord-
ing to the appearance! ; the Lord ~ between thee and
me!; judging [at d0mme] by a case just tried . . .; ~ for
yourself! d0m selv! judging [at d0mme] from the
appearance of those chairs . ..; then he must . of
[ogs. bedemme] others by himself, judge [dgAdg] vt
paad0mme [adjudicate upon, try]; d0mme [den ret-
faerdige og den ugudelige the righteous and the
wicked]; d0mme om, bed0mme; ^ jugere [Afstanden
(the) distance; (the) distances] ; opkaste sig t. Dommer
over; agte at vaere, anse (el. holde) for [deem, reckon].
Jvf s eye! ~ not, that ye be not -d! if ye have -d me
to be faithful to the Lord ...; ...adrocate Audit0r; -
general Generalaudit0r. judgement ['dgAdgmant]. Se
judgment! judgeship ['dgAdg/ip] Dommerembede; As-
sessorat n [puisne ~]; Dommervserdighed c; Birke-
dommerembede, *Sorenskriveri n [cantonal ~]. judg'
matical [dgAdg'matikl] joe fornuftig, forstandig. judg-
ment ['dgAdgmantj jur Dom, is. i Civilsag; phil Dom
[an affirmation or a denial]; F Mening c, Sk0n,
Sk0nnende; Judicium, Jugement n, D0mmekraft;
Smag [taste]; Takt, Konduite; Straffedom [prov-
idential punishment]; theol Dom c [final punishment
of the wicked]. Jvf error, intuitive! ~ of God Guds-
dom ; it was a . from heaven [Guds Straffedom] be-
cause of their cruelty; give _ [afsige Dom] in the case;
have ~ given (or obtain ~) against him faa Dom over
(*paa) ham; their blasphemies had brought these ~s
upon [bragt disse Straffedomme over] the land; use
your own ~ in the matter! f01g Deres egetSk0n! by -;
ogs. efter (et) Sk0n; in my . efter mit Sk0n; rise in ~
against him rejse sig (el. staa op) og sidde tildoms
over ham; in the last ~, at (or in) the day of ~ paa
Dommedag; act on his own - handle efter eget Sk0n;
this is left to individual _, er overladt enhvers Sk0n;
I shall always submit to your better ~; --day Domme-
dag; paper Dom, Domsakt c; seat Dommersaede;
1 jude, i australsk Slang, betyder maaske Hustru el.
Kaereste c [Judy]; plenty of pocket money to spend on
his "jude". The Globe 24 July 1893.
[a- i- U-] osv lanpe som 1 for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [9-] hurt; [o] inner;
jud
541
jum
stand before the ~ of Christ; weather Dommedags-
vejr.
judgular ['dgAdgwla] joe dommermsessig. F. Eks. HI.
London News Chr. N. 1900. 19.
Judica ['dgu-dika] femte S0ndag c i Faste. judicable
['dgu'dikabl] som kan paadommes (. . . d0mmes) [af by].
judicatory ['dgu dikatari] d0mmende; s Domstol; Rets-
pleje c. judicature ['dgu'dikat/a, -tjua] Jurisdiktion,
Domsret, d0mmende Myndighed; Domstol, Ret [court
of ~]; Jurisdiktion c, *ogs. Lagsogn, Lagd0mme n.
judicial [dgu'di/al] Dommer-, d0mmende, retlig, rets-
lig, justitiel; ~ determination, functionary, hardness
of heart, mind, powers, punishment; in their ~ capa-
city i deres Egenskab som Dommere; _ murder Ju-
stitsmord, Retsmord; ~ sale Tvangsauktion. judicially
[dgu'di/ali] ad ret(s)lig; lovformelig; justitielt; efter
Dom; strafferet(s)lig ; a sentence ~ declared; be ~
punished, judiciary [dgu'di/ari] a d0mmende; ret(s)-
lig; „ power, judiciary \ & amr d0mmeude Magt c;
Retsvsesen n, Domstole pi ; Dommerstand c ; an inde-
pendent ~ is the firmest bulwark of freedom, judicious
[dgu'di/as] klog, sk0nsom, forstandig. Jvf minority!
judiciously [-li] ad klogt, klogelig, forstandigvis ; med
Sk0nsomhed ; he acted very ~ [gjorde meget klogt] in
. . .ing; Longinus had ~ preferred the sublime genius,
that sometimes errs, to ...
Judith ['dgu'dib] Judith. Judy ['dgu'di] Judy (Mr.
Punchs Hustru & som Navn p. et nyere Vittigheds-
blad); si (Landstrygers, Stratenrevers) Ksereste c. Jvf
jude! an old ~ p en garumel Heks, *ogs. et gammelt
Hylster.
jug [dgAg] Kande, *ogs. Mugge c; p & si Fsengsel
n [stone ~]. Jvf Dick! a ~ with a handle to it. jug
vt tillave som Ragout; prov sammenpakke [crowd or
nestle closely together]; F & si lade vandre i Faengsel,
putte i Hullet, *ogs. saette indenfor; ~ged hare Hare-
ragout c. jug [dgAg] (is. Nattergals) Slag n. jug [dgAg]
m slaa, isser om Nattergal.
jugal ['dgu'gal] anat Kind-; the ~ bone, jugata [dgu-
'ge'ta] pi .to Hoveder sammenstillede : p. en Medalje.
jugated ['dgu'ge^id] sammenaagede, parrede.
Jnggernau(l)t ['dgAgana't] Dschaggarnat, Jaggernavt
n (c), en indisk By (og Gud).
juggins ['dgAginz] F Fjols n, ogs.* Dosmer c; what a
~ you must be! I never saw such a ~.
juggle ['dgAgl] Hak, Traekhak n (i en Planke, hvori
den smalle Ende af en anden indfseldes). Jvf joggle!
juggle ['dgAgl] m g0re Tryllekunster, trylle, p trolle;
kogle; these juggling [koglende] fiends; it is a juggling
[udspekuleret] lie. juggle vt narre; - men into such
strange mockeries; ~ people out of their money fra-
narre Folk deres (*sine) Penge. juggle ['dgAgl] (Finger)-
kunst, Taskenspillerkunst, Tryllekunst c; Kogleri; Be-
drag n\ a ~ born of the brain; as if he were actually
the schoolboy some hideous ~ had made him appear.
juggler ['dgAgla] Taskenspiller ; Bedrager c; ~ bear
Laebebj0rn, Asvajle c: Prochilus labiatus. juggleress
['dgAglares] Taskenspillerske ; Bedragerske c. jugglery
[' dgAgl ari] Taskenspillerkunst c, ogs. cone. Se s juggle!
Kneb pi, Kunster pi.
juggs [dgAgz] sc Gabestok c [pillory].
jug-jug ['dgAg'dgAg] (Nattergals) Slag n.
juglet ['dgAglet] lille Kande, *liden Mugge c.
jugular ['dgu-gjwla] jugular, Hals ; _ vein, jugular
anat Halsaare; Jf strubefinnet Fisk; ~s, isaer strube-
finnede, halsbugfinnede, Halsflnnefiske.
juice [dgu-s] Saft, Vaedske c, i Plante, i Dyr. juice-
less [-les] saft!0s. juiciness ['dgu'sines] Saftighed, Saft-
fuldhed c. juicy ['dgu'si] saftig, saftfuld; fig F saftig,
pikant.
jujube ['dgu'dgu'b; 'gu'gu'b] $ Brystbserw: Ehamnus
sisyphus; ~ paste.
julap ['dgu'lap]. Egl Rosenvand n\ Svaledrik, Kele-
drik, Laeskedrik, Julep c; mint ..
Jule ['dgu-1] F (lille) Julius c.
julep ['dgu-lep]. Se julap!
Julia ['dgu'lja] Julia, Julie. Julian ['dgu'ljan] ast
juliansk; geog julisk; « calendar, epoch, era, year; the
~ Alps. Julian ['dgu'ljan] Julian(us), is. en romersk
Kejser & en Helgen; St. ~, Skytshelgen f. rejsende &
Gsestfrihed; St. . was he deemed 0: lian gik f. at ville
leve godt. St. Julian var ogs. en Epikurseer bl. Hel-
generne. Julian ['dgu'ljan] ^ Aftenstjerne, *Dagfiol c:
Hesperis matronalis. Juliana [dguli'ana, -'a'na] Juli-
ane. Juliet ['dgu-liet, 'dgu-ljat] Julie, is. Romeos El-
skede i Shakespeares Tragedie; Hjertenskaer, F Flamme
c. Julius ['dgu Ijas] s.
julluk ['dgAlak ?] ? akkurat ligesom [just like]; ~ run-
nin' a craft ashore. Kipling, Stalky 170.
julus ['dgu'las] ^ Rakle c; anat (f0rste) Dun n paa
Hagen.
July [dgu(-)'lai] Juli c; _ flower Gyldenlak: Cheiran-
thus cheiri [gillyflower]; Havenellike, *(Have)nellik c:
Dianthus caryophyllus ; the fourth of ~, is. de nord-
amerikanske Staters Frihedsdag.
Juinala ['dgu'mala] Jumala c, «Himmelens Gud»,
0verste Gud bl. Finner og Lapper.
jumart ['dgu'ma^t] zoo Jumarre c, angivelig Bastard
af Tyr og Hoppe.
Jnmbee ['dgAmbr] & Negerdjsevel c. Jvf mumbo-
jumbo !
jumble ['dgAmbl] vt sammenkaste (i en forvirret
Masse) ; fig sammen-r0re, -blande. Ogs. ~ together; ~
together, ogs. sammenjaske, jaske fra sig, om Arbejde;
these ideas are oddly ~d together, er p. en forunderlig
Maade blandede (el. r0rte) sammen. jumble ['dgAmbl]
Virvar, Miskmask, *ogs. R0re w, Vase, M01je c; they
must make a ~ of all together, according to circum
stances.
Jumbo ['dgAmbou] Jumbo, is. som Navn p. Ameri-
kaneren Barnums store Elefant; fig F Bj0rn c, stort &
klodset Menneske.
Jumna ['dgAmna] s.
jump [dgAmp]1 vi hoppe, F* byxe; git stemme,
harmonere [med with]. Jvf foremost! by the ~ing
Jehoshaphat or Jupiter! com Donnerwetter ! *ogs.
salte min Hat! it made them all ~, hoppe h0jt; great
wits ~ sk0nne Aander m0des, les beaux esprits se
rencontrent*; we all know how the cat ~s that way,
hvordan det har sig m. saadant, m. sligt; he doesn't
know how the cat -s F ban er ikke med, han er uden
Forstaaelse, *ogs. han er ikke ved det; - at (or to)
conclusions straks drage (el. g0re forhastede) Slut-
ninger. Jvf et Eks. ndfr! he ~ed delightedly at the
idea, greb henrykt denne Tanke; - at the offer mod-
tage Tilbudet m. begge Hsender, m. Kyshaand, gribe
dette Tilbud; _ down his throat F fare °P imod ham;
overfuse ham; _ for (or with) joy hoppe h0jt af Gleede;
both our inventions meet and . in one, og gaar i et;
1 jumped udt. [dgAm(p)t].
2 it jumps with my humour. Shakespeare
"I Henry IV" 1. 2.
hate; [o»] co; [ai] 7; [au] out; [S] the; [p] thin; [/] she; [5] measure; [rj] sin0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
jum
542
jun
. in [ud] after him; - into [hoppe ned i; kaste sig i]
o boat; - into (F is. amerikansk: in) the sea; . upon,
- on to hoppe op (; hen; ned; ud) paa; . upon his feet
fare (el. springe) op; - upon him F kaste sig over (el.
gaa los p.) ham, prov* tage paa ham; - to [op i] the top
of the tree; - to the conclusion [straks (ville) slutte]
that ...; - up behind hoppe op bagpaa; mere si skrive
paa {endorse an accommodation bill]; ~ed up. Som a
si indbihlsk, hoven, overlegen; - up and kiss me $
Stedmorsblomst, p Nat og (lyse) Dag c : Viola tricolor.
JIMP [dgAmp] vt hoppe over; lade hoppe; is. amr &
austr bemsegtige sig [en Lod a claim] l ; si udplyndre,
bestjsele [ham him]; snyde [cheat]; si fare ilde med
[maltreat]; i Smedefaget: stuke [join by a butt-weld];
_ his bail, i amr si romme (og lade Kavtionisterne be-
tale den stillede Sikkerhed); when an obdurate refuser
is to be ~ed sp naar en haardnakket Refuser skal
bringes til at hoppe, til at tage (el. gaa paa) Forhin-
dringen (*isaer: Hinderet); - a house si udplyndre
et Hus [rob a house], jump [dgAmp] Hop, F*
Byx ; sp Hop n, Forhindring c, *ogs. Hinder n ; art
Afvigningsvinkel, Fejl c ved Udgangsvinkelen ; austr
si Vindue, *Vindu n; the -s p Delirium c [the
horrors]; it is the _s, Bill, the orrors. Anstey, Vice
Versa 293; three ~s «tre Hop», en Barneleg, hvor den
vinder, som naar Ifengst i tre Hop2; give a _ g0re et
Hop; it nearly gave me the ~s jeg fik nsesten Deli-
rium ; det gjorde mig ganske nerves ; go the -s F
springe ud af Vinduet; take the ~ sp gaa paa (el. tage)
Forhindringen (*is. Hinderet); at a - i et Hop, F* i
e t Byx ; that which a man of little knowledge is at a
~, the fanatic of an experiment untried. Bulwer,
The Parisians IV 184; not by a long _ F ikke paa
langt nser ; front the _ F fra f0rst af [from the start].
jumper ['dgAmpaj Hopper, Springer; Springer, Larve af
Ostefluen; rel Jumper c; Stenbor n (*c); Skindvest;
Busserunde, *Busserul; & Treje; amr (primitiv) Slsede,
*ogs. Slodde [rude kind of sleigh]; amr railw St0d-
pude c [buffer]. Jvf dungaree! -s som Sygclom p Sankt-
vejtssdans c [St. Vitus's dance]; ~ stay & overste
Stag mellem Toppene p. et Dampskib, p Jumperstag.
jumping ['dgAmpin] hoppende, &c; Betty ^ Balsamine
c: Impatiens balsamina; — deer amr sorthalet Hjort:
Cervus Lewisii; -.hare segyptisk Springmus c [jerboa];
— jack Leddedukke, Sprsellemand, *ogs. Hallingmand;
Springbuk c [skip-jack]; — powder sp si Slurk c, Glas
n, f0r man rider, springer Ac. jumpjoint Stedfuge;
—ring Vestering, t. Urbaand; —seat bevsegeligt Ssede
n ; Vogn c med bevoegeligt Ssede ; a med bevaegeligt
Saede; a „ rockaway; — up: Johnny ~ (and kiss me)
p Stedmodersblomst c: Viola tricolor; there were
'Johnny Jump-ups' all round here, and I knew it
was Spring just by that; — weld ['dgAinpweld] vt stuv-
svejse. jumpy ['dgAmpi] hoppende; fig ogs. urolig.
1 To jump a claim, in the U. S. & Australia, to take
possession of public land to which another has previ-
ously acquired a claim, the first occupant, by squatter
law or custom, and under the preemption laws of the
U. S., having the first right to the land. Whitney,
Cent. Diet. — to jump betegner i Guldgraverjargonet
at tage et forelebig forladt Skjerp i Besiddelse. N.
Folkevennen 1894. 178. - Jump his claim kan ogsaa
oversales : lokke (el. drive) ham ud af det af ham
fordrede Territorium, rane bans Skserp.
2 I always beat him at three jumps. Goldsmith,
The Vicar of W. ch. XIV.
juncaceous [dgAij'ke'/as] $ Siv-, sivagtig.
junck [dgArjk] f Siv, ROT n; in the -s, upon the
borders of some lakes. Marry at, Violet XL VI. 370. T.
junction ['dgAnk/an] Forening, Forbindelse c; For-
eningspunkt; is. railw Krydsepunkt, Knudepunkt n,
Sporbrudstation c; Sammenleb, *ogs. Aamot n [, of
rivers]; the ~ of two armies or detachments; Clapham
Junction; Manassas Junction; ~ 6003 Forbindelses-
kasse, i Elektricitetslsere ; . line, is. Forbindelsesbane
c [link line], juncture ['dgArjkt/a; -tjua] Sammenf0j-
ning f; cone Sammenfejning ; S0m [seam]; & Nad,
Nat c [seam]; Led [articulation, joint]; Tidspunkt,
Ojeblik n, Omstsendigheder pi [~ of circumstances];
the ~s of a vessel; at a fortunate . paa et lykkeligt
Tidspunkt; in such a ~.
June [dgu'n] Juni c; _ berry ^ Amelanchier c Cana-
densis.
jungle ['dgAqgl] Dschungel c, Skovland; Vildnis n, tset
Kratskov c; Land n [country, modsat villages]; Indian
_ fowl Bankivahene, Kasintu c: Gallus Bankiva.
jungly ['dgAijgli] bevokset med Dschungel, skovbevokset;
kratbevokset.
junior ['dgu'nja] yngre; junior; yngst. Jvf Jun.! the
two ~ [yngste] lieutenants; _ [yngre] members; so as
to clear the way for more ~ men, f. yngre Folk ; > to
[yngre end] Shakespeare; six months - to... junior
['dgu'nja] Yngre c; yngre Menneske n; Person c med
yngre Anciennetet; my ~ by a year, a year my ~ et
Aar yngre end jeg; a good many years the ~ of him.
juniority fdgu'ni'ariti] yngre Alder; yngre Anciennetet;
Ungdom c; he was, in spite of his ~, [Ungdom] the
greatest authority on the aboriginal Gudels.
junipa ['dgAnipa] $ Genipap, sp. Janipaba c, Frugten
af et sydamerikansk & vestindisk Tree af Krapfamilien,
af St0rrelse som en Appelsin; with acid ~ apples.
Kingsley, Westward Ho! II 24. Ogs. genipap.
juniper ['dgu'nipa] ^ Ene, *Ener, Brisk: Juniperus;
si Genever c [gin],
•lunius ['dgu njes] ; the letters of _: politiske Breve
1769—1772. Hvem Forfatteren var, blev aldrig oplyst.
junk [dgAqk] (kinesisk) Junke c. junk [dgAqk] F tyk
Stump, *ogs. Snei c [chunk]1, junk [dgAqk] ^ gammelt
Tovvserk (*Taugverk), Opslagsgods, Skibmandsgods;
Drev; salt K0d n [salt ~, hard salted beef]; ~s, ogs. Mat
ter, t. Indpakning ; — bottle stor Flaske af gr0nt Glas.
junket ['dgArjkit] Delikatesse c f; (stille) Gilde n,
Smaus c. junket ['dgAqkit] v smause; Job's children
~ed and feasted together often, junket vt bevserte,
g0re en Smaus (pi Smauser) for. Git; _ her neigh-
bours, junketing ['dgAnkitin] (stille) Gilde n; Smaus c;
snug ~s and public gormandigings.
junk|ring dmp Pak(nings)ring; shop amr Marskan-
diserbutik, *ogs. «Oldrope»handel, Skrabhandel c.
Juno ['dgu-nou] Juno; .'s rose hvid Lilje c: Lilium
candidum; -'s tears ^ Jsernurt c: Verbena. Junonian
[dgu'nounjan] jnnonisk; the ~ bird 0: Paafuglen.
junta ['dgAnta] Junta c, (spansk) Statsraad n. junto
['dgAntouj Junto, hemmelig Komite c, hemmeligt Kol-
legium; Partim0de n; Klike c; a . of ministers; the
puzzling sons of party next appeared, In dark cabals
and mighty ~s met. Thomson, hos Webster.
Maerk ogs. flg. Steder: Next, the junk, the
remaining portion of the head (of a whale), was cut
into horsepieces. — With his jaw thrown wide open,
and his junk raised in the air. Boy's Own Sea
Stories 289 & 356.
[a- i- xr] osv. lange som i far, (eel, fool, ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [a] hot, [A] hut; [9-] hurt; [a] inner;
JUP
543
jut
Jupiter ['dgu-pita] Jupiter; ~'s beard or eye Sf Hus-
10g, Semperviv, *Tagl0g c, *Tagl0v n: Sempervivum
tectorum; by ~!
jup(p)on [dgu'pan, 'dgu-pan] f serme!0s Vams c; Sk0rt
n [petticoat]; some wore a breastplate and a light
jupon. Dry den, hos Webster.
jur [dga-] avnr Svend c [journeyman]. Ogs. jour.
Jura ['dguara] Jura n & c, en af Hebriderne; the paps
of ~. Jura ['dguara, fr.]: the ~ Jura n. Jurassic [dgu-
•rasik] geol jurassisk, jurakalkholdig.
jurat(e) ['dguarat, -et]. Egi beediget; Embedsmand,
ved nogle Korporationer ; Oldermand; Sognefogeds
(*Lensmands) Fuldmaegtig; (Dommers, Ovrighedsper-
sons) Paategning, Datering og Underskrift c paa en
beediget Forklaring.
juridical [dgu'ridikl] juridisk, ret(s)lig. jurisconsult
[dguaris'kansalt] Lovkyndig c. jurisdiction [dguaris-
'dik/an] Jurisdiktion ; cone Jurisdiktion, Retskreds c,
*ogs. Lagsogn n. jurisprudence [-'pru'dans] Lovkyn-
dighed, Retslaere c. jurisprudent [-'pru'dant] a & s
lovkyndig (c). jurist ['dguarist] Jurist, Retslaerd e, isser
i Civilret. juristic [dgu'ristik] \ juridisk; legal history
and ~ speculation. The Globe 13 June 1S93.
juror ['dguara] Nsevning, Jurymand c.
jurt [dguat, juat] (sibirisk, centralasiatisk) Hytte,
*ogs. Stue c [yurt].
jury ['dguari]. I J, Sammensaetninger: N0d-; -mast,
rudder, yard; ~ plates N0dplader, Plader som paa-
seettes midlertidig f. at stoppe en Lsek; rig something
~ forward! faa en N0dmast sat op forud! _ leg F
Traeben. jury ['dguari] Naevn n (*Nsevnd), Nsevningeret,
Jury; Bed0mmelseskomit6, Jury c. Jvfl. close, find, fix,
*yrand, pack, petty! trial by „ Jurysystemet; sit on [i]
a ~; _b'ox Jurys Plads c eller Aflukke n; -fixing amr
Jurylavning c; _man Naevning, Jurymand c. Jvf vt
challenge!
just [dgAst; dgu'st] s Turnering, Dyst c, Dystl0b, Dyst-
rend n /joust]. Jvf juste! just [dgAStj dgu-st] vi turnere,
holde Turnering(er), dyste. Jvf justing! just [dgAst]
a retfserdig; ret, rigtig; berettiget. Jvf fair! „ cause
or reason, is. skellig Grund; a - [ogs. berettiget] claim;
it is only - to him [kun simpel Retfserdighed] to . . .
just [dgAst]1 ad just, netop; kun, bare [only]; netop,
nys /_ now]; are you fond of music? . . . Oh, ain't J«/
ja det skulde jeg mene! but it ~ wasn't men det var
det netop ikke; _ [aa] fetch it!; „ imagine! tsenk en-
gang! *ogs. tsenk det ! _ afterwards straks (el. lige) efter;
„ as netop (el. akkurat) som; ~ as you choose! ganske
som De vil ! „ as J spoke idet jeg sagde dette, i det
samme; - barely (netop) saavidt; ,. before [lige f0r,
*ogs. (lige) indunder] Christmas; _ now lige nu, ogs.*
netop, F* ogs. nys; of him I will speak _ now om
ham skal jeg lige (ogs.* netop) tale; only _ netop; ~
so / netop ! it's ~ so with us ganske som hos os ! _ then
netop da; i det samme; don't go to her _ yet, lige
(ogs.* nu) straks! it is ~ [gserne, godt] possible.
juste [dgAst, dgu-st] Turnering c [just]; coursers
apparelled for the juste. Bos well, Life of J.
LIV (Note).
juste-inilieu [fr.] juste-milieu c & n, ret Middelvej c.
justice ['dgAStis] Retfserdighed; Ret og Billighed;
Rigtighed ; Berettigelse ; Dommer c. Jvf administer,
chief-justice, court, distributive, s love, quorum, retri-
butive, sound (Adj) ! the ~ of a claim, is. et Kravs
1 F ofte [dgest, dgist], isser svagt, f. Eks. just now
[dgis'nau].
Berettigelse; _ of the peace Fredsdommer [J. P.]; it is
bare (or the barest, but) „ to him to say that ... det
er kun simpel Retfserdighed (mod ham) at sige, det
maa man lade ham, at . . .; ban . . ., det var Synd at
sige andet; dispense stern ~ holde skarp (el. streng)
Justits [over to], F ikke laegge Fingrene imellem; do
- to yde (el. lade vederfares) Retfaerdighed, lade veder-
fares (el. komme t. sin) Ret; g0re . . . Fyldest; some of
them were, to do them _ [det maa man lade dem],
men of parts; do ~ to every one g0re hver Mand Ret
og Skel; a repast to which our men did great ~, lod
vederfares al Retfserdighed; until ample ~ is done to
our claims indtil Kravene sker Retfaerdighed og Fyl-
dest; I must do French the ~ [yde French den Ret-
fserdighed] to say that . . .; she acts well and does you
~, og g0r Dem .^Ere; dramatic ~ [den dramatiske Ret-
fserdighed] is satisfied; in _ retfserdigvis; in all ~ med
al Ret; bring to , bringe i Retfeerdighedens Haand,
i Justitsens Hsender; desires to have them brought to
~, ogs. 0nsker dem tiltalte, vil have dem straffet; with
(perfect) . med Rette (med al Ret, m. fuld Ret, m. fuld
F0je). justiceship ['dgAStis/ip] Dommerembede n, Dom-
mervserdighed c. Jvf chief -justiceship! justiciary
[dgA'sti/ari] Dommer; Justitiarius c [lord chief justice];
court of ~ sc Etejesteret c. justifiable ['dgAstifaiabl]
forsvarlig; skellig. Jvf homicide! justification [dgAsti-
fi'kei/an] Retfserdigg0relse c, ogs. theol; Forsvar n. Jvf
instrumentality! his disobedience admits no ~; ~ [Ret-
fserdigg0relse] by faith; in ~ of for at retfserdigg0re . . .,
til Forsvar for ... justificative ['dgAStifikeitiv, -kativ,
dgA'stifikativ] retfaerdigg0rende, Retfserdigg0relses-;
Forsvars-. justiflcator ['dgAStifikeHa] Retfserdiggorer;
Forsvarer c. justificatory ['dgAstifikeHari, dgA'stifikatari].
Se justificative! jnstifler ['dgAstifaia] Retfserdigg0rer;
Forsvarer c; typ Spatium n; that he might be just,
and the ~ of him [og g0re den retfserdig] which be-
lieveth in Jesus, justify ['dgAstifai] vt retfserdigg0re,
ogs. theol; forsvare; berettige; typ slutte ud; the end
justifies [Hensigten helliger] the means; curable evils
~ clamorous complaints; the incurable _ only prayers.
Justin ['dgAstin] Justin(us); _ Martyr Justinus
Martyr.
justing ['dgAstirj, 'dgu'-] Turnering, Dystrenden c;
the ~ of Watson and Barbour, en humoristisk Skild-
ring p. skotske Vers af Sir David Lindsay.
Justinian [dgA'stinjan] justiniansk; s Justinian. Jnsti-
nus [dgA'stainas] s.
justle ['dgAsl] vt skubbe (el. st0de) til &c. Se jostle!
justly ['dgAStli] ad retfaardig; med Rette, med Grund;
more (most) ~ med st0rre Ret, m. st0rre F0je (m. fuld
Grund); act . towards all men, ogs. g0re enhver Ret og
Skel. justness ['dgAStnes] Retfaerdighed; Billighed, Be-
rettigelse; Rigtighed c; the _ of a cause (claim; pro-
portions) en Sags Retfaerdighed (et Kravs Berettigelse;
Maalenes Rigtighed); the ~ of his conduct, ogs. det
befejede i bans Optrseden.
jut [dgAt] vi skyde ud, springe (el. stikke) frem el.
ud; .. out, ogs. rage frem; a neck of land Mng (out)
into the sea, som skyder sig (el. som stikker) ud i
S0en. jut [dgAt] Fremspring c, *ogs. Udskud n.
jute [dgu't] Jute c [gunny, &c]. Jute [dgu't] Jyde c.
Jvf Ruric! the Angles, Saxons, and „».
Jutland ['dgAtland] Jylland; a jysk. Jutlander ['dgAt-
landa] Jyde c. Jutlandish ['dgAtlandiJ] jysk.
Jutogh ['dgu-tag ?] Jutogh n, en Krigsstation i Pend-
schab v. Indgangen t. Simla.
jut-room ['dgAtnrm] Udbygning c, Karnap, *ogs.
[e1] hate; [on] so; [ai] J; [au] ou(; [8] the; [J>] thin; [/] she; [g] measure; [13] si«#; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
jut
544
Kal
Udbyg n. jntty ['dgAti] s. Se jut-room! Jetee c [jetty].
jut-window ['djAtwindo"] Karnap(Vindue, *Vinduj n.
Juvenal ['d3U'v(9)nal] Juvenal, Juvenal ['dstrv^nel]
t Yngling c. juyenescence [dgu'va'nesans] Bliven ung,
Foryngelse c. jufenescent I[-ant] som forynges, yngre
blivende. juvenile ['dgu-vtnail, -nil] Ungdoms-; ung,
ungdonimelig. Jvf s lead! ~ age or years; ~ sports;
- party Ungdomslag n. juvenile ['dgirvfaail] F & com
Ungdom c. Juvenility [dsu'vt'niliti] Ungdom [youthful
age]; Uugdommelighed c; juvenilities ungdommelige
Streger.
juvia ['dsu'vja] $ brasiliansk Valn0dtr» n: Ber-
tholletia.
juwansa [dgu'wa'nsa, -wan-] ^ Juwansa c, en Busk
(Alhagi Maurorum), af hvis Blade flyder den saa-
kaldte persiske Manna.
jnwaree ['dgu'wari'] $ «Sukkerdurra» c: Sorghum
saccharatum.
juwaub [dgu'wa'b] anglo-hind Svar; is. Afslag n;
Kurv c, ved Frieri. Jvf jawaub, m. Note! get the ~
bl. a. faa en Kurv. juwaub [dgu'wa'b] vt svare; give
et Afslag; give en Kurv; be ~ed faa et Afslag, faa et
Nej; faa nej; faa en Kurv.
juxtaposit [dgAksta'pazit] vt sidestille, stille ved Siden.
juxtaposition [dgAkstapo'zi/an] Sidestilling c; the con-
nection of words is sometimes to be ascertained by .;
in which „ is a very unsafe criterion; put in ~ the
real truth stille den faktiske Sandhed v. Siden.
K
K, k[ke']K kn (*ogs. c). Forkortelser: K. : Ung;
knight; the three bad K's o : Karians (or Kappa-
docians), Kretans, Kilikians; K. B. o: knight of the
Bath; K. C. 0: king's counsel; knight commander;
knight of the Crescent; K. C. B. o •. knight commander
of the Bath; K. C. M. G. 0: knight commander of St.
Michael & St. George; K. 6. o-. knight of the Garter;
Kg. 0: king; K. G. C. 0: knight of the grand cross;
K. G. C. B. o : knight grand cross of the Bath; K. H.
o : knight of the Hanoverian Guelphic order; kilog.
o: kilogram(me); kilom. o: kilometre; Km. o: kingdom;
Knt. o: knight; K. P. 0: knight of St. Patrick; K. P. S.
o: knight of the polar star Ridder af Nordstjernen;
K. S. E. o: knight of the star of the East; K. S. IT. o:
knight of St. Wladimir; Kt. o : knight; K. T. o : knight
of the thistle; K. T. S. o: knight of the tower and
sword; Ky o : Kentucky.
K ii df I Ord, der kan sk rives med K i Forlyd, maa
soges under C.
kab«b [ka'b&b] s & v. Se cabob!
kabobo [ka'bo«bo« ?] Kabobo n, Br0d bagt af Pan-
dangnodden, p. Karolinerne &C; we live on ~.
Kabyle [ka'bail, -bH] Kabyler c; Kabylisk n. Som
a kabylisk; a colony of ~ Arabs.
kadarite ['kadarait; ka'da'rait] Kadarit(er) c, Maho-
medaner som ikke hylder Lseren om Forudbestem-
melfien.
kadi ['kadi, -ke'di] a. Se cadi!
kadoova [ka'du'va ?] austr si Hoved n: off his _ fra
Forstanden [off his head].
kae [ke«] > sc Kaa, Allike, *Kaie c [daw].
Kaffer, Kaffir f'kafa] Kaffer c [Caffre].
kaflla ['ka fila, 'kaf-] Karavane c. I Tyrkisk-Persisk.
Kaflr ['kafa, 'ka-fa] rel Kafir c, Vantro, En der ikke
hylder Islam. Kaflristan [ka'flri'sta n] Kafiristan n,
et Fjeldland p. Sydsiden af Hindukuh.
kaffle ['kafl] Slavetransport c [coffle].
kag [kag] Bimpel c, Ac [keg]. Jvf nail-kag!
kahlan [ka"la'n; 'ke'lan] zoo Kalan, (aleutisk) Hav-
odder "Havoter) c: Enhydris lutris.
kaidee ['keidi] Kadi, Dommer c [cadi].
kail [keM] prov & sc Kegle c [ninepin]. kail [ke*l]
^ sc Grenkaal [colewort, kale]; Kaalsuppe, Kaal; Mad,
Middag c; get his „ throw (or through) the reek maatte
holde dygtig for, maatte gaa ordentlig igennem, *ogs.
blive dygtig gennemrnenstret; komme t. at angre det;
— runt sc Kaalstok c.
Kailyal ['kailjalj. Heltinden i Southeys The Curse
of Kehama.
kaiiyard ['keUja^d] sc Kaalhave, K0kkenh-7e c;
the Kailyard School, den nyskotske Forfatterskole
(R. L. Stevenson, Barrie, Ian Maclaren m. fl.).
kaim [ke!m] is. sc lav Aasryg [low ridge]; Fjeldkam
c [crest of a hill].
kain [kejn] sc Ydehons pi. Ogs. - fowls.
kainite f'kainait] G0dningssalt n [cainite].
kainozoic [kaino'zouik] geol kajnozoisk, tertiaer, som
hidrorer fra (. . . som viser) endnu levende Dyrearter
[cenozoic]; ~ formation; ~ period.
kairin(e) ['kairinj pharm Kajrin c & n, et alkalisk
Drogueri af feberdaempende Virkning.
Kaiser ['kaizar] (tysk) Kejser c.
kaka ['ka'ka] > Kaka c, en nyseelandsk Papeg0je
eller Kakadue, en Skadefugl, som opriver Ryggen p.
Faar.
Kakahntti [ka'ka'hAti ?] Kakahutti n, en Landsby i
Pendschab p. Vejen t. Simla fra Sletten.
kakapo ['ka'kapo", 'kak-J ^ (nyseelandsk) Kakapo,
Uglepapegoje c: Strigops habroptilus.
kakemono [kaki'mounou] Kakemono c & n, i Japan
et Maleri p. Papir eller Silke, der ophsenges paa Vseg-
gen som et Landkort.
kakhi ['ka ki] ^ Khakit0j, Khakistof n. Se khaki!
dressed in ~ garments.
kakodyl(e) ['kakodil] chem Kakodyl n, stinkende
Base.
kaladana [kala'deina, -'da-na] ^ «Nil»konvolvel c:
Ipomcea (s. Pharbites) Nil.
Kaland ['kaland] s. Se Caland!
kale ['ke1!] ^« Gr0nkaal c: Brassica oleracea ace-
phala [colewort]. Jvf kail! _ yard sc Kaalhave, K0k-
kenhave c. Se kailyard!
Kaled ['ka led]. En Person i Byrons Lara, Gulnare
forklsedt som Page i Laras Tjeneste.
[a- i- u-1 OBV. lange som 1 far, feel, fool; ['ba] Trykstavolse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
kal
545
ked
kaleidoscope [ka'laidoskoup] Kalejdoskop n. kalei-
doscopic [kalaido'skapik] kalejdoskopisk.
kali ['ka-li, 'ke^a)!] $ Glasurt c [glasswortj. kaliiim
['keUiam] chem Kali, Potaske c, Kalium n & c.
kaliyuga [ka'li'jirga] hind myth sort Tidsrum w, Jsern-
alder c, den sidste af de fire Perioder i den store Yuga.
Kalka ['kalka ?] Kalka n, en Villa i Pendschab v.
Foden af Himalaya.
Kalmar ['kalma'8, 'ka'!-] Kalmar n; the Union of ~
Kalmarunionen.
Kalmuck ['kalmAk] kalmukkisk; s Kalmuk c.
kalong [ka'larj] soo Kalong, flyvende Hund eller Rsev
c: Pteropus edulis.
kals [kalz] pi (Reform)underbenkl8eder, for Darner.
kalsomine ['kalsom(a)in] s & v. Urigtigt f. calcimine.
kalydor [kali'da'9] Kalydor c & n, Skonheds- el.
Smiukevand n.
kama ['ka-ma] Kama n & c, Menneskets fjerde Prin-
cip n, Lidenskaber, Begeeringer, Sindsbevsegelser, i
Teosofi &c; ~ loka [-lo'ka-] Kamas Opholdssted n, Be-
gseringslegemets Region, efter D0den; - rupa [-ru'pa1]
Begseringslegeme n [desire body],
kamala [ka'meUa] Kamala c & n, et ormdrivende &
farveydende Drogueri af et asiatisk Tree.
kamarband ['kamarband, -a1-] hind Hoftebindsel w,
&c. Se cummerbund!
kame [ke{m] s. Se Jcaim!
Kames [ke'mz] s.
kamptulicon [kamp'tju'likan] Kamptulikon n, Gulv-
belseg af Kautschuk og pulveriseret Kork.
kamsin ['kamsin] Kamsin, Samiel, Samum c, bed
S0ndenvind i Afrika & i Arabien [Samiel, simoom],
Kamtchadale ['kamt/a'deH] Kamschadal c. Kami-
chat ka [kam'tjatka] Kamscbatka n. Kamtchatkan [-kan]
kamschadalsk.
Kanaka [ka'naka, -'na1-] Kanak(e) c, Indf0dt p. Sand-
wichs0erne.
kanaman ['kanaman] Artillerist c, i Pidgin.
kanaut [ka'n&'t] hind Teltvseg c.
kangaroo [karjga'nr] Kaenguru c, isser af Slsegten
Macropus (giganteus). Jvf w(h)allabee! ~ dog (en Art)
st0rre Vindspiller el. Mynde c; ~ rat Ksengururotte :
Hypsiprymnus [bettong].
Kansas ['kansas] Kansas n; bleeding ~ det b!0dende
K, saa kaldt som det Sted, hvor den blodige Strid be-
gyndte som blev Indledningen t. den amerikanske
Borgerkrig.
Kant [kant, ka-nt] s. Kantian ['kantjan] kantisk; s
Kantianer c.
kantikoy ['kantikoi]. Se cantico(y)!
Kantism ['kantizm] Kantisme c, Kants Filosofl.
Kanuck [ka'nAk]. Se Canuck!
kaolin(e) ['ke'olin] Porcellsenjord c.
kapok [ka'pak] Plantedun c & n, til Pudefyld &c.
Is. af Eriodendron anfractuosum.
karatas [ka'reHas] ^ amr Karatas- Ananas c: Bro-
melia Jtaratas.
karibat [kari'bat] anglo-hind Ris og Karri; F0de, Mad c.
karkee ['ka'ki]. Se kharki (khaki)!
karma ['ka'ama] rel Gerning c, Gerninger pi (som af-
g0rende Ens Lod efter D0den); i Teosofi: Sksebne,
N0dvendighed, uundgaaelig F01ge c.
karn [ka'an] prov Stendysse, *R0s c, &c [cairn].
karoo [ka'nr] (0de Vidde c af leret) Taffelland n,
H0jslette c, i Sydafr.; sweltering sand and ~ scrub.
kaross [ka'r&s] (Pels)plsed, (lodden) Plsed c, *(Pels)-
plaed, (loddent) Plsed n, bl. Indf0dte i Sydafr. [fur
rug]; with a splendid tiger-skin ~ flung over its
shoulders. Ogs. karross.
Kasabi [ka'sa'bi ?] pi: the ~ Kasabie.rne.
Kate [keH] F Karen. Katharine ['kkbarin] Katarina,
F Katrine.
kathenotheism [ka'beno'bi'izm] Katenoteisme c, Ltereii
om den guddommelige Enbed i Forskelligheden.1
Kathleen [kab'li-n] ir Katrine, Karen [Catherine].
Katie ['keHi], Katrine ['katrin] Karen, Katrine; Loch
Katrine [lak (sc lax) 'katrin; \ 'keitrin].
Katskill ['katskil] Katskill n: en Bjergstraekning v.
Hudson, Newyorkernes mest yndede Sommeropholds-
sted & to Landsbyer af dette Navn i Nordamerika
Katskillfloden(*elven). Ogs. Catskill.
Katty ['kati] F Katrine, Karen.
katydid ['keHidid] ent Katydid c, ksempemsessigt
Insekt af en Kolibris St0rrelse, af Lokustidernes Fa-
milie : Platyphyllum concavum; in the locust trees the
~s answered each other with a sharp, shrill cry.
kauri -pine ['kauripain] nyseelandsk Kauri-, Harpiks-,
Opal-, Dammartree n: Dammara australis. Ogs.
cowrie-pine.
kava ['ka'va] Kava c, en polynesisk Buskveekst af
Peber(*Pepper)familien : Macropiper methysticum —
og en deraf lavet Drik.
Kavanagh ['kavana1]. Is. neevnes Miss Julia ~, eng.
Forfatterinde f 1877.
kayak ['kaiak, 'keijak] Kajak c, granlandsk Saelskinds-
baad roet af en Hand. Jvf oomiak! kayaker [-a] Ka-
jakflsker c.
kayar ['kaja] Kojr c. En anden Stavning af coir.
kayl(e) [ke1!] prov Kegle c [ninepin]; sc & ir «Hul-
spil», Knipsespil n, et Spil m. ni Huller hvori en Jaern-
kugle rulles.
ka/(/)ardly ['kazadli] prov udsat for Sygdom eller
Uheld; mager, utrivelig; ~ cattle.
kea ['ki-a] ^ Kaka c [kaka].
Kean(e) [ki'n] s. Keating ['ki'tirj] s. Keats [ki-ts] s.
kebar ['ki'ba] sc Tagbjeelke c [rafter, caber].
kebbuck ['kebak] sc Ost c [cheese].
keblah ['kebla'] rel Kebla c & n, Tilbedelseshj0rnet,
Andagtsretningen, Retningen mod Templet i Mekka,
v. mahomedansk Andagt.
Keble ['ki'bl] s.
keck [kek] vi git & prov k!0ge sig, ogs.* ville braekke
sig, *kli, klie [retch]; the faction (is it not notorious?)
„ at the memory of the glorious. Swift, hos Webster.
keck [kek] s K10gning, ogs.* Anstrengelse c for at
brsekke sig. keck [kek] ^ vild K0rvel: Anthriscus
silvestris; Skarntyde c: Conium maculatum.
keckle ['kekl] vi sc kagle [cackle]; le stille, smaale
[chuckle]; le. keckle ['kekl] indvortes (el. stille) Latter
[chuckle]; K10gning c, &c [keck], keckle ['kekl] vt &
vule, m. gammelt Tovvserk (*Taugverk); _ a cable.
keckling ['keklLq] J, Vuling c; —pins sc Strikkepinde.
kecklock ['keklak] ^ Agersenep c: Sinapis arvensis.
kecksy ['keksi] (t0r) Stilk c, isser af Skarntyden. Ogs.
kex. kecky ['keki] t0r, stilket; a soft, ~ body.
kedge [kedg] Varpanker n. Ogs. kedger. kedge [kedg]
vt varpe, v. Hjselp af Varpanker. kedge [kedg] a prov
overgiven, .livlig, kaad, *ogs. kipen. kedge [kedg] vi p
tigge, betle [cadge], kedger ['kedga] Varpanker n
1 Max Muller, in a lecture on the Veda, has given
the name of kathenotheism to the doctrine of divine
unity in diversity. E. Tylor, Primitive Culture
II. 254.
bate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [>] thiu; [fl she; [5] measure; [n] siMg; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
35
ked
546
kee
fkedgej; prov Fiskemand c [fishman]. kedgeree
•kedgari'] is. &sl Plukflsk c. Kedgeree Kedgeree n,
By og Ankerplads v. Huglis Mundlng. kedgey ['kedgi]
proc overgiven fJcedge].
kedlaek ['kedlak], kedlo«k ['kedlak] * vild K0rvel,
•Hundekjex: Anthriscus silvestris [wild chervil]; Ager-
senep, prov* ogs. Moster: Sinapis arvensis [charlock];
Agerreddike, Klddike c: Raphanus raphanistrum
[jointed (or white) charlock].
kee [ki'J prov K0er pi [cows],
keek [ki-k] vi sc kige [peep]; - in.
keel [ki'l] & & $ K01; (Kul)pram c, isaer paa Tyne;
Kelekar n [keeler, cooler]; Kegle c [ninepin]. Jvf
et?en/ - upward* m. K01en ivejret; front ~ to truck
or sticks fra K01 til Knap, fra nederst t. everst; on-
board a ~ or hopper, keel [ki'l] vi plaje B01gen, sejle;
vende K01en op. I sidste Bet. ogs. - over; British
men-of-war of the most ancient heart-of-oak pattern
~ed over as suddenly as the Victoria with even less
excuse, keel [kl-1] vt: ~ over & kantre, kuldsejle;
it would take more than this to ~ me over, keelage
['ki'lidg] Ret c til at opkraeve Havnepenge; Havne-
penge pi. keel-boat ['kHbout] F0ringspram c. keeler
['ki-te] Prammand, Lsegterf0rer [keelman]; & Beg-
gryde c; Kelekar n [cooler, keel]. keel|haul ['krlha-1]
vt k01hale, som Straf; .hauling K01haling c.
keeling j'kHiij] / Smaatorsk c, hvoraf laves T0rfisk.
keellrlne ['ki-livain]. Se keelyvine!
keelman ['krlman] Prammand, Lsegterferer c. keelson
['kelsan; \ 'kH-] J, K01svin n.
keel) vine ['ki-livain] : - pen sc Blyantspen, F Blyant c.
keen [ki'n] ir Klage, Klagesaug, *ogs. Dodeklage c
[caoine, keene]. keen [ki'n] a ivrig [efter after, on];
skarp, hvas [Kniv knife; Eg edge]; skarp, bidende
[Kulde cold; Sarkasme sarcasm]; fig skarp; a _ [ivrig]
fisher; ~ features, look, satire, understanding; a ~
sense of his duty en levende Pligtfalelse; a - [sur]
wind; bade the lad tell him why he was so ~ after
[ivrig efter at faa fat paa] the horn; why cats are so
. on [er saa staerkt efter] pigeons; was ~ on going or
to go var (meget) opsat paa at rejse &c. keen [ki-n]
vt \ skserpe, hvsesse; cold winter ~s the brightening
flood, keene [ki'n] ir Klage, Klagesang c [caoine];
when we suffer, we give a great cry, a terrible wail,
like a ~ over the dead. Kavanagh, Dora II 290. keene
[ki'n] vi klage; hvine; a keening whistle of bullets
over their heads, keener ['ki'no] ir Graedemand, Hyle-
mand c. keener ['krnaj amr dreven Fyr, *skarp Karl c;
Sirius is a -. Bulwer, Parisians II 46 T. keen-eyed
['ki-naid] skarpsynet. keenly f'krnli] ad ivrig; skarpt,
hvast; bidende; be _ alive to have et skarpt 0je for. . .;
f01e dybt . . .; be _ desirous of ivrig enske . . . ; _ interested
levende (el. stserkt) interesseret. keenness [-nes] Ivrig-
hed; Skarphed, Hvashed; Skarpsindighed c; the _ of
the air, of hunger, of a razor, of satire, of wit. keen-
witted l-witid] skarpsindig, F skarp.
1. keep [ki-p] vt holde: i en given Stilling, 1 en
given Tilstand; beholde [retain]; opholde, under-
holde [en Familie a family of children d>c]; opholde,
F* ogs. hefte [. him <&c long], lade vente /- waiting];
bevare, fastholde, holde; holde, overholde [Orden
order]; gemme, holde, opbevare; mere f0re, holde
[en Varesort on article}- holde: passe, bestyre, have
sin Tjeneste; holde, forsvare [en Fsestning a fortress],
forevare [en Afhandling an act}; holde [Ord his word;
t L0fte hit promise], indfri [et L0fte a promise};
holde, fejre [en Dag o day}. Jvf heart, kept! God
bless and - you! . . . og bevare dig! give it him (or
trust it to him) to - give ham det i Gemme, ogs.* i
Forvaring; - his feet holde sig p. Benene; the wind is
so high that he can hardly - his feet; wett-kept [vel-
soignerede] hands; „ [holde sig p.] the height; _
a horse holde Hest; horses kept, ogs. Hestehold n;
„ house holde Hus; ~ the house, is. holde sig inde;
the whole of this amount was spent upon -ing [under-
holde] the inmates; _ the log & fere Logbogen; . the
saddle, is. holde sig i Sadelen; _ a school (a servant)
holde Skole (Tjener); _ your seats [bliv siddende], ladies
and gentlemen!; excuse me, I shan't ~ you long; „
him at work holde ham i Arbejde; if at any time you
want to forget a person or thing, ~ your head and
hands hard at work!; to be kept at hard labour for
eight months; - him at it holde ham i T0jet (F* ogs.
i Saelen); - down holde nede; afdaempe, dsempe; she
kept [beholdt] the fourth for herself; . in bl. a. til-
bageholde, holde; holde i T0mme, *ogs. stagge; lade
sidde efter (*igen), p. Skolen; vedligeholde ; _ the
fire in holde Ilden vedlige; to ~ his hand in for
at holde sig i Ovelse; he was kept in his class han
sad over i Klassen; _ him in clothing holde ham
m. Klseder; _ him in conversation holde ham m.
Snak; for the whole of that time he had kept it [holdt
den forvaret] in the house; ~ off bl. a. holde fra sig,
holde fra Livet; afvserge; . on beholde . . . paa ; (frem-
deles) beholde. Jvf hair! he kept on [beholdt (frem-
deles)] his lodgings; ~ him out of forholde ham . . .,
lade ham vente (laenge) paa . . .; - him out of the
property; kept the thought (the market entirely) to
himself holdt denne Tanke (beholdt Markedet ganske)
f. sig selv; - the ship to holde Skibet t. Vinden; . her to!
st0t f. Affald ! - body and soul together lige netop klare
sig, *saavidt klare (el. ernaere, livbjerge) sig; - under
kue, underkue ; holde nede ; _ up opretholde ; vedlige-
holde [et Bekendtskab an acquaintance; Kampen the
combat; sine Kundskaber his knowledge]; opretholde,
haevde [sit gamle Ry his old reputation]. Jvf appear-
ance/ - up the combat, ogs. holde Kampen gaaende;
_ up two different conversations holde to forskellige
Konversationer i Gang; but one must ~ up one's [holde
p. sin] dignity a little; _ up your heart! hold Modet
oppe! - it up bl. a. holde det gaaende; holde Spillet
gaaende; fremdeles spille sin Rolle; - it up [holde det
gaaende, *ogs. holde paa] all night; ~ him up [hen-
holde ham] by promises; ~ him up to [holde ham i]
the belief that ...
2. keep [ki-p] vi holde sig, i mange Tilff; kunne
opbevares, lade sig gemme; holde sig, vaere holdbar;
F holde til, bo, is. i Cambridge [live]. Jvf mischief!
fruit that will ~, is.* Gemmefrugt; it won't ~, is. det
kan ikke (el. taaler ikke at) gemmes; there was st you
wished to say to me. — A mere trifle. It will ~, det
taaler at (el. det kan) vente; - feard holde sig tappert,
holde tappert ud; - moving (stadig; fremdeles) vaere i
Bevaegelse; stadig gaa fremad; „ running (working)
vedblive at 10be (arbejde), fremdeles 10be (arbejde); ~
at it holde det gaaende, *ogs. drive paa; we - at it till
dark; ~ in with, is. holde sig gode Venner (*ogs. tilvens)
med; _ off holde sig borte, holde sig tilbage; » on
vedblive, blive (el. holde) ved; he kept on running,
vedblev at 10be, 10b videre, 10b fremdeles; _ out of the
way holde sig afvejen; holde sig borte, ikke lade sig
se; . to [holde fast v.] old customs; ~ to his promise,
a rule, his word; ~ together holde sammen; „ up
holde sig oppe; holde sig oppe o: oven Senge; holde
i- tr] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hut; [a-] hurt; [9] inner;
kee
547
Ken
Stand ; holde Trit (*ogs. Skridt) m. de andre, F holde
Trop [~ way with them]; kept up pretty well bl. a.
holdt Model oppe ; ~ up with holde Trit ( F Trop, *ogs.
Skridt) med.
3. keep [ki'p] Tilstand, Forfatning, Kondition c;
Huld, *Hold; Underhold n, Forplejning c; Slotsfsengsel,
Fangetaarn [dungeon ~]; mech Lagerdseksel n; holdt
Mand, Alphonse c l; half-a-crown a day, and his _, og
Kosten, og Opholdet; the ~ of a horse, of a cow Foder
t. en Hest . . .; no -s, i Barnespr. ikke t. at beholde:
kun (laante) t. at lege med en Stund; he had
nothing beyond his lodging and his ., Kost og Logi;
I performed some services to the college in return for
my _; for ~s F til at beholde (som sin Ejendom); for
Alvor; for bestandig, *ogs. for godt [for good (and
all)]; play marbles for ~s; come into the business for
~s; stay for ~s; be in good ~, ved (*i) godt Huld
(*Hold); live stock are now able to get sufficient
grass from the pastures to do without extra „.
keep-chain art Protseksede [Umber-chain].
keeper ['ki'pa] is. Besidder; En der sidder inde [med
en Hemmelighed of a secret}; Bevarer; Vogter; Vagt-
mester, Arrestforvarer [~ of a prison]; Pedel [school
~]; Opsynsman/l; ^ Bavian [boat-keeper]; Armatur c
[, of a magnet], Jvf gatekeeper, lord ~, shopkeeper,
storekeeper &cl I'm not my brother's , F Jeg er ikke
min Broders Vogter, er ikke ansvarlig for andre.
keeperess ['ki'pares] is. Vogterske; Opsynskone c.
keepership ['ki-ps/ip] bl. a. Vagtmesterpost c. keeping
['ki'pirj] part & a: ~ butter holdbart Sm0r; for _ pur-
poses [i Holdbarhed] it will compete with . . .; _ quali-
ties Holdbarhed c. keeping Bevarelse; Besiddelse; Op-
bevaring, Forvaring c, Forvar [safe _J; Underhold n;
Harmoni; Stil, Holdning, i Maleri &c; F0relse c [af
Protokollerne of the records}; safe ., ogs. sikker For-
varing; the cattle have good ~, godt Foder; in Lady
C's mind, as in some bad paintings, there was no ~
[intet Perspektiv] : all objects, great and small, were
upon the same level; will improve by long ~, ved Isen-
gere Opbevaring; for ~ [i Holdbarhed] Dorset will
compete with any sort of butter; it is in (perfect) ~
•with the rest, ogs. det er (ganske) i Stilen; nothing is
safe in his ~, i hans Forvaring. keeping-room prov
& amr Dagligstue c [sitting-room], keepsake f'ki'pseik]
Erindring c; as (or by way of) a _ til Erindring.
keesh [ki'J] met St0beskorpe c [JcishJ.
keeslip ['ki slip] ^ gul Snerre, Jomfru Marias Senge-
halm, Klammerurt, *Gulfegre, Marifegre c: Galium
verum.
keeve [ki'v] Gserekar w; 01t0nde c; Mseskekar; min
Vadsketrug, *Vasketraug n. keeve [ki'v] vt komme p.
Gseret0nde, i Gserekar; prov kippe ivejret [tip up];
~ a cart, keever ['ki'va] s. Se keeve!
keflr ['kefa] Kefir, mousserende Mselkevin c, et ejen-
dommeligt m. Kumys beslsegtet Gseringsprodukt af
Meelk.
keg [keg] Bimpel, ogs.* (Trae)dunk c, Anker w, *Kagge
c; & Vandanker n.
Kehama [ki'ha-ma] Kehama, en indisk Rajah, i Sou-
theys Digt The Curse of -; the Press, our new despot,
the ~, under whom the world now groans. Hallam i
Tennyson's Life I. 105 T. — Jvf ogs. Kailyall
1 A male keep; one who lives by the prostitution
of a wife, a mistress, a daughter, or any other female
connection. Farmer, Slang and its Concomitants
Art. cunt-pensioner.
Keighley f'ki'bli] s. Keightley ['kaitli, ki'tli] s. Keil(l)
[ki-1] s.
keir [kia] Blegekedel c. Ogs. kier.
Keith [ki-J>] s.
keitloa ['kait'loua] sydafrikansk Nseshorn n: Rhino-
ceros keitloa,
Kekewich ['kekiwit/ ?] s.
kelleg ['keltg]. Se killog!
kelp [kelp] Tangaske, Kelp; $ Sodaurt c: Salsda.
kelpie ['kelpi] Vandaand, *ogs. Draug c [kelpy].
kelpjware f'kelpwse'a] ^ Blseretang, Klevertang,
*Smel(d)tang c: Fucus vesiculosus; _wrack [-rak] *Bole-
tang, Grisetang c: Halicoccus nodosus. Ogs. f. kelp-
ware.
kelpy ['kelpi] s. Se kelpie!
Kelso ['kelsou] Kelso n, en Flsekke i Roxburghshire
i Skotland; „ boots svsere Fodlsenker, *ogs. Fodklaver;
a _ convoy et Medfalge som naeppe fortjener Navnet:
halvandet Skridt fra D0rtserskelen.
kelson ['kelsan] & K01svin n [keelson].
kelt [kelt] s. Se kilt! kelt [kelt] sc ufarvet Klsede
n, af sort og hvid Uld. kelt [kelt] f Hagefisk, *ud-
gydt Lax, Lax c som kommer af Gottet. kelt [kelt] s.
Se celt!
kelter ['kelta] si Grus n; (forvirret) Masse, *ogs.
Braate; M0nt (*Mynt) c, Penge pi. kelter ['kelta] F
Orden, (god) Stand c; Beredskab n; in high _ i fuld
Stand; i fuld Puds; the ship came up in high - for
the battle, i fuldt slagfserdig Stand; out of _ i Uorden,
i Ulave, *ogs. i Ustand, i Ulag; ikke fserdig.
Kelvin ['kelvin]. Is. the _ Kelvin c, en Biflod t.
Clyde; Lord „, tidligere Sir William Thomson, be-
r0mt Fysiker og Matematiker f. 1824.
Kemble ['kembl] s.
kembo ['kembo11] vt f saatte i Siden [set a-kimbo];
~ing her arms. Richardson, Clarissa H. III. 209.
kemp [kemp] Gede-, Hunde-, Stikkelhaar pi, i Uld.
kemp [kemp] ^ lancetbladet Vejbred, *Smaakampe c,
Livgrses n -. Plantago lanceolata.
kemple ['kempl] sc firti Bundter pi, af Halm, af H0;
a _ o' strae. Scott, Waverley.
kemp-seed ['kempsi'd] ^. Se kemp!
kempt y ['kem(p)ti] Stikkelhaar pi, &c [kemp].
Ken [ken] s. ken [ken] v prov & sc kende [know];
vide [know]; ogs. ^ 0jne, skelne1; 'tis he; I ~ the
manner of his gait; we could just ~ land & vi kunde
netop 0jne Land; few folks ~ of [ken der] their place;
I , them from afar, ken [ken] prov & poet Kendskab;
Syn n- ogs. fig & J, Syns-Kreds, -Vidde c; it was a
relief to quit the ~ And the inquiring looks of men;
above the reach and ~ of mortal apprehension; in ~
of shore i Sigte af Land; time and travel had now
brought us in ~ of a very pleasantly situated town;
the stories which are brought within the eager ~ of
Mr. L, som bringes Hr. L. for 0re, og som han saa
gserne lytter til. ken [ken] Hus n, i Tyveslang; a bob
[fint] .; slink into his - gaa hjem i Logiet; boozing ~
Brsendevins-Knejpe c.
kench [ken/] Saltebing(e), Binge i Salteri; Dynge,
oplagt i Binge; prov i Brug vserende Del af enH0stak;
Forvridning c [sprain]; — cured tersaltet.
ken-cracker ['kenkraka] si Indbrudstyv c.
Kendal ['kendal] Kendal w, et Sted i Westmoreland,
i sin Tid ber0mt f. sine Fabrikater i Uld og Bomuld,
is. det gr0nne Klaede, som kaldtes - green.
1 ken [ken, kan] v R kan [can]. Jvf hump!
[e'j hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [S] the; [>] thin; [/] *fce; [5] meaaure; ft] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
35*
Ken
548
ket
Kenelm ['kenalm] «.
Kenllworth ['kenilwa'J>] Kenilworth n, en Flsekke i
Warwickshire, m. Slotsruiner.
kenk [keqk] & Kink c f Wnfc/.
Kenmare [ken'mara] «.
ken-miller ['kenniila] si Indbrudstyr c.
Keamnlr, Kenmure [ken'injua] s. Kennalrd [ke-
•n« ad] a.
kenna qnhalr ['kena'hwse'a; -'kwae'a] sc (jeg) red ikke
hvor; terra incognita n.
Kennard [ke'na^d, 'kenad] s.
Kennedy ['kenidi] Kennedy; si Ildrager, *Ildrage c;
give him . slaa ham ihjel (m. en Ildrager). Efter en
Hand, der blev drsebt p. denne Maade.
kennel ['ken(a)!] Rendesten; Pyt c. kennel ['ken(a)l]
sp Hunde-Hus, -Etablissement n, -Staid; sp (Dyrs)
Saat c, ogs.* Saede, Hi n; what's a pound of butter
amongst a - of hounds? det forslaar (. . . forslog), som
en Skraedder i Helvede. kennel ['ken(a)!] vi bo, have
tilhuse: som Hund el. Raev. kennel vt indsaette (. . .
holde), i Hundestald Ac.
kennel-roal [lkeni'8)lkoul] Kannelkul [cannel-coalj.
kenning ['keniq] Rending c, i oldnordisk og old-
engelsk Digtuing; Syn nf [view, sight]; & Synsvidde1;
sc Kende, ogs.* Smule c, Gran, Korn n; though they
may gang a kennin' wrang sk0nt de kunne fejle en
Kende. Burns; — glass & Kikkert c.
Kennington f'kenintan]; „ Oval, en Cricketplads i den
sydv. Del af London: the Oval, ~ Park.
keno ['ki-nouj amr Lotteri, Lotto n.
Kensal fkensal]; „ Green, en Kirkegaard i London
m. mange Beremtheders Grave.
Kensington ['kenzintanj s.
kenspeckle ['kenspekl] sc letkendelig; velkendt [well-
known].
kent [kent] v kendte, &c; kendt, &c. Af ken. kent
[kent] sc Springstav c, blandt Hyrder (*Gjaetere). kent
[kent] vt kantre [cant], kent [kent] vt & abs sc stage
(en Baad frem). Kent [kent] Kent n, det sydastligste
Shire i England; -'s Hole, en stor Kalkstenshule v.
Torquay, Devon; a ~ street ejectment 0: en Udkastelse
v. at aflofte Gadedoren; a man of ~ en Mand fra Kent,
En der er fadt 0stenfor Medway; the Fair (or Holy)
Maid (or the Nun) of ~ o: Elizabeth Barton, som
foregav at have profetiske Gaver og at kunne gore
Mirakler. Henrettet under Henrik VIII.
Htentbuglo ['kentbju-gl] J" Kenthorn, Klaphorn [key-
bugle].]
Kentish ['kenti/] kcntsk; . fire F stormende Bifald
n, Bifaldssalve c. Orig om de Bifaldsytringer som
faldt i Kent v. Protestm0der i 1828—9 mod Vedtagelsen
af Catholic Relief Bill; - rag, i Geologien : en m0rk,
sejg og p. Fossilier rig Kalksten af den lavere Gren-
sand, som forekommer i Kent.
kentledge f'kentleds] ^ fast Jaernballast c, Ballast-
jsern n.
Kentuckian [ken'tAkjan] kentuckisk. Kentucky [ken-
'tAki] Kentucky n [Ky.]; . coffee $ kanadisk Kaffetrse
n: Gymnocladus Canadensis.
Kenyon ['kenjon] s. Keogh ['ki-o«, kjo«] s.
kep [kep] « p holdt [kept]. Af keep, kep [kep] vt
sc opfange [intercept]; ilk cowslip cup shall _ a tear.
Burns.
kepi ['kepi] & Kepi c, fransk Felthue.
Kepler ['kepla]. Keplerlan [kep'liarian] keplersk;
1 kenning, i. e. a distance of twenty miles.
Kepler's (or the ~) laws de keplerske Love, i Astro-
nomi.
kept [kept] v holdt. Iinpf. & Part, af keep; a ~
mistress or woman en holdt Dame, p* en Holddame.
ker [ka1]. En forstserkende Stavelse i flere p (is. amr)
Ord : kerflummox (Kipling, Captains C. 57), kerswosh
(Mark Twain, Selections 208 T), kerwhop (Ibid. 59).
Ker [ka-, ka'9] s.
kerargyrite [ka'ra^dgirait] chem S01vklorid n.
kerasine [*kerds(a)in] hornagtig.
kerate ['kereltj chem S01vklorid n [kerargyrite].
keratitls [kera'taitis] path Keratitis, Hornhudbetaen-
delse c. keratode ['keratoud], keratose [-tous] horn-
agtige Traade pi i Hornsvampens Skelet.
kerb [ka-b] Br0ndindfatning c, &c [curb]; the bleat
of a tethered goat came from the well-kerb.
kerboodle [ka'bu'dl] p amr Kornpagni n [caboodle];
and down we go the whole - of us.
kerbstone ['ka'bstoun] Kantsten, Randsten, &c [curb-
stone],
kercher ['ka-t/a] P T0rklaede n, &c [kerchief], ker-
chief ['ka-t/if] Hovedklaede, T0rklsede, *is. Skaut; T0r-
klaede n, Dug c. kerchiefed [-t] med (T0r)kl0ede p.
Hovedet, "is. med Skaut (p. Hovedet). '
kerf [ka-f] Indsnit n, isaer dannet m. Sav (*m. Sag).
Kergnelen ['ka'gilanj; - Land.
kerlock ['ka'lak] ^ prov Roe, Turnips, *Nsepe: Bras-
sica rapa rapifera; Agersenep c: Sinapis arvensis.
kermes ['ke-mi'z] Kermes c, et r0dt Farvestof af
Kermesskjoldlusen; _ mineral Mineralkermes.
kermess ['ka'mes] Kermesse c.
kern(e) [ka-n] antiq Kern c, letvaebnet irsk <k skotsk
Infanterist, modsat gallotvglass; Bonde; jur Lasgaenger,
Omstrejfer c; a barelegged Irish -. kern [ka-n] Kvaern
[quern]; Kaerne [churn]; i Skriftst0bning : Signatur c.
kern [ka n] sc & prov det sidste Neg. kerned [ka'nd]
underskaaren, om Type.
kernel ['ka-n(a)l] Kaerne, prov* ogs. Marv; fig Kaerne
c; a - of corn; the ~ of a nut; the ~, once reached, is
by no means large; he that will eat the - must crack
the nut. kernel ['ka-n(a)l] vt ssette Kaerne; -led kaerne-
sat. kernelly ['ka-nali] ksernefuld; kserneagtig.
kern-supper ['ka-nsApa] sc & prov H0stgilde n.
kerosene f'kerosi'n], kerosine [-sin] Kulolie c. Ogs. - oil.
kersey f'ka'zi] Kirsej, et Slags Uldtoj; & Portlagen n.
kerseymere ['ka-simia] Kassimir c & n [cassimere].
kerrorten [ka'va'tan ?] p. Se quartern!
keslop ['keslap] Kaese c, Ac [cheeselep],
Kester ['kesta] F Stoflfer, Kristofer c.
kestrel ['kestral] > Taarnfalk c, &c [castrel].
Keswlck ['kezik] s.
ket [ket] sc sammenflltret [matted]. Ogs. ketty.
ketana [ke'ta'na ?] sort Ris c, fra Peudschab.
ketch [ketj] v p fange, &c [catch]. Impf. ketched
[caught], ketch [ket/] ^ Ketch, Slags Tomaster;
Morterchalup c [bomb-ketch]. Ketch [ket/] s: Jack ~
Baddelen. Se Macaulay, History of E,d II. 194 T!
ketch-anchor Varpanker [kedge- anchor].
ketcher ['ket/a] int. ketcher ketcher! dikkedikkedik !
Sagt t. Smaabarn.
ketchup f'ket/Ap] Katsup c, &c [catchup].
ketlock f'ketlak] ^ Agersenep: Sinapis arvensis,
Agerreddike, Kiddike c: Raphanus raphanistrum.
kettle ['ketl] Kedel; Gryde c, til Fisk; a . of fish
bl. a. en Kogning (*ogs. et Kog) Fisk ; a pretty - of
fish, overf0rt: en dejlig Historie; a watched ~ never
boils en Gryde som man staar og ser paa, koger aldrig;
[a- 1- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['be] Trykstarelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [a-] hurt- [a] inner;
Ket
549
kic
.drum J^ Pavke, *Pauke; p Tidligte c; .drummer
Pavke(*Pauke)slager c. Kettledrummle ['ketldrAmI] :
Gabriel -, en kovenantisk Praest i Scotts Old Mortal-
ity, kettlememler Kedelflikker c.
Ketty f'keti] F Karen, ketty ['keti] sc sammen-
filtret [matted]. Ogs. ket.
keuper ['koipa] geol Keuperformation, 0verste (yngste)
Triasgruppe c.
kevel ['keval] & Krydsholt n & c [cavil]; ..head &
Pullert c.
Kevin ['ki'vin]; St. . Irak sig tilbage t. en 0, hvor
ban gjorde det L0fte, at ingen Kvinde skulde lande.
Om denne Helgen og en vis Kathleen handler en af
Thomas Moores Irish Melodies (IV).
Kew [kju-] Kew n, isser et kongeligt Lystslot i Surrey
v. Temsen, m. botanisk Have, Observatorier &c; Lady
~, en Person i Thackerays Newcomes, en myndig og
herskesyg Dame.
kewsies ['kju-ziz ?] $ vild5|K0rvel, *Hund(e)kjex c:
Anthriscus silvestris.
kex [keks] s. Se kecksy! though the rough _ break
the starred mosaic. Tennyson.
key [ki-] & bllndt Skser n; lav 0 c, isser i pi [cay]; the
Florida -s. key [ki-] git Kaj [quay], key [ki-] N0gle,
F* N0kkel, i flere Tilff; art Split, t. Tapdseksel; dmp
N0gle, Split, Kile; <T Tangent; J^ Klap, *ogs. Klaf;
£ & fig Grundtone [. note]; £ N0gle [clef]; arch
Slutsten /"_ stone]; $( Vingefrugt [samara], is.
Askens Frugtstand [ash (or culver) ~, cats and ~s];
Hovedklo, i H0gefod; fig N0gle; Toneart c. Jvf cipher!
the ~ of [til] a position; it affords (or constitutes) a ~
to his character; apply a ~ ssette en N0gle i Laasen;
have the ~ of the street F & Joe vsere stsenget
(*st3engt) ude, maatte blive p. Gaden; he held in his
hand the - of [til] the mystery; his wife keeps the ~ F
han er Skabdrikker o : en hemmelig Dranker; in a low
musical ~ med dsempet, melodisk R0st; the House
of Keys Underhuset, paa 0en Man ; the office (or
power) of the Keys L0se- og Bindeembedet, N0gle-
magten; and much more to the same ~, i samme
Toneart, F i samme Dur. key [ki-] vt fseste, samle
(m. N0gle, m. Splitbolt, m. Kile), fastkile, forkile; they
say a great deal about the heart, and I reckon it's
likely everything is ~ed there, keyage ['kridg] J> Kaj-
afgift c, Havnepenge pi [quayage]. key|bed Kilespor
n\ ».bit Neglekam &c; -board N0glebrset n; J^ Klavi-
atur c, Tangenter pi; .bolt dmp Splitbolt; .bugle ^
Klaphorn, Kenthorn; .cold iskold; -grooTe Kilespor;
-hole N0glehul; . reporter N0glehulreferent, *ogs.
Ovnsgut c; - saw Rotterumpe c. keying ['ki'irj] Kile-
forbindelse; dmp Forkiling c. keyjnote ['krnout] Grund-
tone, ogs. fig; give the ~ slaa Tonen an. Ogs. fig;
—seat Kilespor n; .steel Kilestaal; .stone arch Slut-
sten; the ~ state o: Pennsylvanien ; .way Kilespor;
-word gr M0nsterord.
khaki ['ka-ki] hind St0v; & Khakit0j n, et gulbrunt
(el. lyst chokoladefarvet), sejldugsagtigt, om «engelsk
Skind» mindende Stof, som Militsere bruger i varme
Lande.
khan [ka'n; ka'n] Herberge, Hotel n, i Orienten;
hind Bolig c [khana]. khan [ka-n; keVn] Khan c.
H0vding, Fyrste (i Nordasien), Guvern0r, i Persien.
Jvf Chagan, cham! khana i'ka'naj anglo-hind Bosted
w, Bolig c; Forraadsrum [storeroom]; Selskab n [enter-
tainment]. Jvf burra! khanate ['ka-ne't, -net] Kanat,
Fyrstend0mme n. khansama ['ka-nsama1] anglo-hind
Overtjener, Kseldermester c [consumah].
kharkee ['ka-»ki]. Se khaki!
Khartoom, Khartum [ka'^'tu m] Kartum n.
khedital [ke'di'val] k(h)edival, K(h)edivs, vicekonge-
lig. khedife [ke'di-v, ke»-] K(h)ediv c, Vicekonge af
^Egypten. khedivial [-vjal] k(h)edival, vicekongelig.
khelaut ['ki-l&'t, ki'la't], khila ['kilo] hind ^Eres-
dragt c.
khitmu(t)gar ['kitmAtga, 'kitmaga] hind (mahome-
dansk) TaflFeltjener, Opvarter; Kammertjener c [valet].
Khiva ['ki'va] Kiva n. Khivan [-van] kivansk; 8
Kivaner c.
kholsun ['koulsan] hind vild Hund c [dhole].
khor [ka-a] Ravin c [gully]. A. C. Doyle, The
Green Flag 244. 245.
Khorassan [ka'ra'sa'n] Korassan n, «Solregionen», en
Provins i Persien; the veiled Prophet of ., Emnet
f. en af de metriske Fortsellinger som udg0r Moores
Lalla Eookh. Profeten g0r bl. a. Krav p. stor Sk0n-
hed, men gaar i Virkeligheden m. S10r f. at skjule sin
Grimhed.
khubber ['kAba] anglo-hind Efterretninger pi, isser i
sp [sporting news].
khud [kAd] hind stejl Fjeldside; dyb Dal c.
khus [kAs] hind ^ Khusgrses n. Dets Rod er vel-
lugtende. khus-khus ['kAskAs] Khuskhus c, Rosenolie
af Khusgrses.
khutput ['kAtpAtj hind Intriguer pi; nejagtig Under-
s0gelse; M0je, Anstrengelse c.
Khyber ['kaiba]; the -pass Khyberpasset, i Afghani-
stan. Khyberee [kaiba'rr] Khyberenser c, Beboer af
Khyberpasset.
Khyraghant [kairaga/t ?], et Holdested v. Simla.
kiabooka [kaia'bu'ka]; -wood Ambojna-, Lingoa-,
Kajabokatrse.
kiaugh [kja-(x)j sc Bekymring, Kummer c.
kibbage ['kibidg] prov Affald n [refuse].
kibbal ['kibl] min Kybel c, Jgernspand c (*n) [kibble].
kibber ['kiba]: jibber the -. Se vt jibber!
kibble ['kibl] vt prov grutte, ogs.* grovniale, *gr0pe;
grovhugge [Sten stones]; vi prov humpe, halte. kibble
['kibl] min Kybel c [kibbal]; .chain Kybelksetting;
one day at the shaft's mouth, reaching after the ..
Kingsley, Yeas* 124 T. kibbling ['kiblin] Grutning,
*Gr0pning c; .s Mading c, *Agn c & n, af Smaaflsk,
p. Newfoundlandsbankerne ; — mill Grubbevserk n,
*Gr0pekvern c.
kibe [kaib] Frostbyld c.
kibitka [ki'bitka] Kibitka c, Slags tatarisk Vogn, tit
brugt som flytbar Bolig.
kiblah ['kibla] Kebla c & n. Se keblah!
kibosh [ki'ba/] si Form; Maner, Maade; Stil, Mode c;
Sludder n; it's all ~ det er idel Sludder; that's the
proper ~, den rette Maner el. Maade; full dress is the
correct - [det rette] for the opera; put the ~ on her
tage hende under Behandling, g0re Ende p. hende.
kick [kik] vt sparke, spaende; prov stikke [sting].
Jvf devil's (delight)! . the beam1 vippe op, vippe h0jt
tilvejrs; fig ogs. vejes og findes altfor let; . the bucket
p sejle af, krepere, *ogs. ssette Piben til, ssette til; -
hay sprede H0 [ted hay] agr; . his heels slaa Hselene
mod hinanden, *ogs. klappe m. Haelene; fig maatte
(staa og) vente Isenge; antichambrere ; - him down-
stairs kaste ham nedad Trapperne; kaste ham ud; _
1 Jvf (Morgiane :;...) Du vipper op, min S0n ! du
vipper op. Hans Majestset, han hsenger dig i R0g.
Oehlenschlager, Aladdin II.
[e>] hate; [o»] so; [ail /; [an] out; [S] the; []?] thin: [/] she; [z] measure; [q] sing; [a, a, e] osv. vaklende med (a].
kic
550
Kil
her on [i] the face; - up a row R gere Mudder. kick
vi eparke, epiende; spjette, ogs.* sprette; art hoppe,
om Kanon; art puffe, spaende, stede, om Gevser; slaa
bagop, ogs.* sparke bagud, om Hest Ac /- behind, lash
out]; sparke imod, stejle, ssette sig p. Bagbenene/recaZct-
tratej; prov stamme, *ogs. stotte. Jvf kick-hammer!
Jvf a trace! the wheel -s ,& Rattet slaar; he is (all)
alive and -ing F • • • spillevende. kick [klk] Spark,
8p«nd [i Ansigtet on the face] ; Spjset, ogs.* Spret n;
at* Rekyl c, Hop; orf Puf, Spaend, St0d; Slag; &
Kolbestod n; Sparken imod, Stejlen, uventet Modstand
[unexpected resistance]; Mode [fashion ]; Nyhed c
[novelty]; nt moderae, nt n nyt; hej Flaskebund, *ogs.
«Samvittighed» c; Fremspring n paa Knivtange; si
Lomme [pocket}; si Sekspence; $ Palma Christ!: Rici-
nus communis; si fig Fart, ogs.* Fut [go]; ~s, ogs.
Benklaeder, Bukser [kicksiesj; a - in his gallop, tit:
en underlig Grille; more ~s than halfpence mere Bank
end Bred; two and a _ to og eii halv Shilling; it's our
., i Fodbold : det er vor Tur; a good . en god (Fod-
bold)spiller sp; 'tis the ~ det er moderne, det er
Moden si; I haven't a - [Skilling] in my pocket; he
had the - ban fik Lubepas si; he has always the ~ on
his side ban bar altid Lykken med sig, ban er altid
heldig, ban falder altid p. Benene si; let's have one
more ~! bl. a. lad os gere endnu et Kast! fig lad os
prove igen! I'll be there in a _, i et Nu; he had a
good deal of - in him der var en god Slump Fart i
ham. kickable ['kikabl] sparkelig, som kan sparkes,
*ogs. sparkbar. G. Eliot, klckee [ki'ki-] joe sparket
(Person), En c der sparkes el. er bleven sparket. kicker
['kika] Sparker; &sl Hest c. Jvf haykicker!
kickeraboo [kikara'bu* ?] Kreperen, Afsejling, *ogs.
Saetten c Piben til [kicking the bucket]. I Vestindien.
kick-hammer ['kikhama] prov En der stammer, Stam-
mihak, *Stammegj0g c. kickish ['kiki/J prov som let
stejler, pirrelig, irritabel. kick-off f'kik'af] sp Udkast,
ferste Kast; Udspil n. kickseys ['kiksiz] si Bukser,
*ogs. Fusker pi [kicks].
kickshaws ['kikja-z] pi si Bagateller; Entreeretter
[French (or made) dishes], aparte Delikatesser; Rariteter,
Fantasigenstande [anything of a fancy description].
kicksies ['kiksiz] si Bukser [kicks, kickseys].
kicksy ['kiksi] si besvserlig, brydsom, ubehagelig,
*ogs. lei.
kick-up ['kikAp] si h0j Flaskebund, *ogs. «Samvittig-
hed» c; Mudder; Opstyr n; F Svingom, Dans; Agter-
hjulbaad c, paa Mississippi [stern wheel steamer],
kid [kid] Kid n, ogs.* Killing, Gedekilling c, *Kje; sZ
Barn n, Unge, *ogs. Barnunge [brat]; & Skaflfebakke
c [messkid]; Traekar n, til Pakning af Fisk1; Faskine
c, Risknippe n, i (eller som) Fangdsemning; i Amerika
& Austr. fig Mystifikation c [hoax]; Sludder, Snak n;
-a F ogs. Glacehandsker; prov lange, rede «Nyre»-
kartofler (*-poteter) [kidney potatoes]; that's all _ F
det er bare Sludder, lutter Snak; no ~, i Amerika &
Austr. : Sp0g tilside ! alvorlig talt [without fooling or
chaffing]; ,'s eye, i Billingsgate: 20 Ore; . shoes Sko
af fint Gedeskind. kid [kid] vi faa Killinger, *ogs.
kjee ; - on to F g0re Kur til ... kid vt have tilbedste;
mystificere, narre; I think he's -ding us, ban bar os
tilbedste; . him on si lokke (el. forfere, segge) ham.
1 Er dette Hyse, Torsk, Flyndre eller anden alminde-
lig Fisk, seelges den som Regel (i Nordengland) i saa-
kaldte kldi, det vil sige Traestampe, indeholdende
11 stones. N. Morgenbl. 1897. 479
kidang ['kidan] zoo Kidang, Muntjakhjort c: Prox
muntjac.
Kidd [kid]. Is. nsevnes Captain _, Kaper og Sorever,
hsengt 1701. Nsevnes oftere i Poes Fortaelling the Gold
Bug. Se Macaulay, History of Engl. X. 16. T.
kidder f'kida] p Kidderminster n (Taappe). Kldder-
minster ['kideminsta], en By i Worcestershire, m. Fa-
brikation af billige Uldtaepper; a - carpet; - poetry 0:
plumpe Knyttelvers pi.
kiddier ['kidja] si Svineslagter c.
klddily ['kidili] ad si fint, smukt; - togged fint paa-
klaedt, i fuld Puds.
kiddle ['kidl] Slags Fiskegserde n, i en Flod.
kiddow f'kidou] i langnfebet Tejste, *Lomvie, spids-
nebbet Alke c : Uria troile [guillemot, seahen, skout].
kiddy ['kidi] si (lille) Kid, *(lidet) Kje n; Yngling,
Dreng (*Gut); velklaadt Tyv, Industriridder c [one of
the swell mob]; the goats furnished milk and "kiddy"
pies, Gedekedpostejer; it was his (Mr. Potter's) ambi-
tion to do something in the celebrated "kiddy" or
stagecoach way. Dickens's Sk. (Making a Night of
it), kiddy ['kidi] vt si have tilbedste, mystificere; tage
v. Naesen [cheat], kiddy ['kidi] (Skaffe)bakke c. For-
mindskelsesord af kid; Gawd 'elp the Mess that 'ave
to put their 'ands into the same . as 'im. Kipling,
Soldiers Three.
kiddydid ['kididid] p ent Katydid c [katydid].
klddyish ['kidiij1] si overgiven, lystig, *ogs. leken.
kidgloves ['kidgUvz] Glacehandsker. kidling ['kid-
liq] lille Kid n, Gedekilling, *Gjedekilling c, (Gjede-)
kje n. kidment ['kidmant] si plump Skemt c, Mor
somheder pi, L0jer pi.
kidnap ['kidnap] vt stjaele, rane, reve, om Menne
sker, is. om B0rn; fig opsnappe, kapre; gentlemen who
are ~ped [kapres] to pay attention to some persons'
daughters, kidnapper ['kidnapa] Menneske-Tyv, -Raner,
-R0ver; Kaprer c. kidnapping [-pirj] Menneskeran; is.
Barnerov n; fig Kapring c.
kidney ['kidni] Nyre c; fig F Kaliber c & n, Surdejg,
Sort c, Slags c & n, *ogs. Slag n; f Opvarter c;
floating [vandrende] -; men of his ~; of that ~; two of
a [af samme] -; «bean $ Sabel-, Snitte-, Svaerdbonne,
ogs.* Stangb0nne: Phaseolus vulgaris communis;
.potatoes «Nyre»kartofler, Slags lange Kartofler (*Po-
teter); _ vetch $ gul Rundbselg c : Anthyllis vulneraria;
— wort [-wa't] ^ Stenbrsek c: Saxifraga.
kidsman ['kidzman] si Lserer c i Tyvefaget, En der
oplaerer Drenge (*Gutter) t. Lommetyve.
kidware ['kidwse'a] Bselgfrugter pi. I Kent.
kie [kai] sc K0er, *p Kuer, prov* Kyr [cows, kinej.
kiefekil ['ki-f(i)kll] Merskum c & n.
Kiel [ki-1] Kiel w; the _ Bay Kielerbugten.
kiender ['kainda] ad ligesom, saa at sige [kinder].
Jvf kyind! I feels - easier under my left ribs. Christ-
mas Stories 346 T.
kier [kia] Blegekedel c [keir]; the explosion of a ~
at R paperworks.
kieselgnhr ['krzalgua] Kiselgur c [siliceous earth].
Kiew [kl'ev, ki'ef] Kiev, Kiew n.
klkekunemalo [kikikAnima'lou] amr Kikekunemalo-
harpiks c «fe n, et opallignende Stof.
kil [kil] Celle; Kirke c, Kapel n. Som ubetonet For-
stavelse i Egennavne. F. Eks. Kilcolman. kil. For-
kortet af kilometre.
Kilauea [kilau'e'o] s. Kilburn ['kilba(-)n] s. Kll-
chattan [kil'katan] a. Kilcolman [kil'kou(l)man] s.
Kilcreene [kil'kri-n] s.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] bat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] Imrt; [a] inner;
Kil
551
Kil
Hilda ['kilda] : St. ~ Sankt Kilda n, den vestligste 0
blandt Hebriderne.
Kildare [kil'dse'a] Kildare n, et Sted i Irlaud; ..'s
Holy Fane, bekendt v. Fire of Bridget, en evigbrsen-
dende lid, vedligeholdt af Nonnerne og St. Birgitta
selv, som hver tyvende Dag vendte tilbage t. Stedet.
kilderkin ['kildakin] lille (*liden) T0nde e; et 01-
inaal: ca. 82 Liter.
Kildonan [kil'dounan ?] s. Kilfenoragh [kilfi'na'ra] s.
Kilhwych [ki'hrt/] s.
kilk [kilk] prov $ Agersennep c: Sinapis arvensis
[charlock].
Kilkenny [kil'keni] Kilkenny n, By i Leinster, Ir-
land; P git Vadmelsfrakke c; - cat p glubsk (el.
desperat) Dyr el. Menneske n. Efter en Fortselling fra
dette Sted om to Katte, der sloges, indtil kun en
Hale tip laa tilbage p. Valpladsen; quarrel like the .
cats trsettes p. Liv og D0d, *ogs. saa Fill erne flyr; _
coal skifrede Glanskul pi, Antraeit c.
kill [kil] T0rreovn c, &c [kiln], kill [kil] is. amr
Kanal, Rende, Havarm, *ogs. Kil; Flod, *ogs. Elv c,
&* ogs. Rover n. Ogs. i Smstgg. som Schuylkill, Cats-
kill; the channel between Staten Island and Bergen
Neck is the Kill van Kull, or the Kills, kill [kil] vt
drsebe, tage Li vet af, aflive; ihjelslaa; om Dyr is.
slagte; nedslagte; ^ & sp nedlsegge, fselde, skyde.
Se s attack, s care, fresh, hard, kilt, outright! be ~ed,
om Menneske bl. a. komme afdage; ~ed [is. faldne]
and wounded; that never ~ed anybody det blev aldrig
nogens D0d el. Bane; you ~ my cat, and I'll - your
dog p slaar du min J0de, saa slaar jeg din J0de; -
grief forslaa Sorgen; the mutton is but new ~ed, er
nyslagtet; ~ed seed agr forfalsket Fr0; ~ time drsebe
Tiden, ogs.* forslaa Tiden, slaa Tiden ihjel; slide p.
Tiden, *ogs. slide Hilsen; look in at one of the picture
galleries to ~ the time, ogs. for at faa Tiden t. at gaa;
a shower of rain ~s the wind, bringer Vinden t. at d0
bort; these abominable calumnies must be ~ed at
birth, maa kvseles i F0dselen; was ~ed by [ogs. faldt
for] a bullet; ~ off udrydde [exterminate]; p fselde,
blive Ens Banemand; p drikke under Bordet; whether
he ~ed off Father Benedictis is not affirmed ; but the
latter died during the controversy. Disraeli, Cur. of
Lit. (Literary Controversy); he was ~ed [ogs. ban
slog sig ihjel] on the spot; ~ out udrydde; sp ogs. ud-
jage, udskyde, skyde ned for Fode; the large business ~s
out [udrydder, drseber] the small; he had three horses
~ed [fik . . . skudt] under him. kill vi & abs d r se b e
&c; slagte; is. sp vsere (el. virke) draebende, vsere et
morderisk Vaaben; vsere probat; the letter ~s Bogstaven
ihjelslaar ; thou shalt not ~, slaa ihjel ! dance to ~ p
amr danse fortryllende, *ogs. vsere en uimodstaalig
Dans0r; she was dressed to «, nun var bedaarende
klsedt, havde et bedaarende Toilet, *ogs. var knagende
fin; the bait known as the Alexandra fly often ~s
well, er (el. viser sig) tit probat; he will not ~ [skyde
noget] at first shot; they had not ~ed [slagtet] at any
of the farms, kill [kil] sp Dot c, Hallali n [death].
Jvf tiger-kill! a case of ~ or cure et yderst kritisk
Tilfaelde; we'll tie him up for a ., som levende Lokke-
mad (*ogs. Aate). Kipling, Stalky 153.
killadar ['kileda'9] hind ^ Kommandant c.
Killala [kila'la ] s. Killaloe [kila'lo"] s. Killarney
[ki'la-ani] Killarney n, By i Kerryshire, Munster, Ir-
land; (the) Lake of ~ Killarney s0.
klllas ['kilas] geol Lerskifer c, i Cornwall.
killjbastard ['kilbastad] $ prov Sevenbom c: Juni-
perus sabina; — crop Skifting, ogs.* Bytting c [change-
ling, oaf]; a ~, who sucked the mother and five other
women dry and, besides, devoured very much.
kllldee ['kildi-], killdeer [-dia] fc en amerikansk
Brokfugl: JEgialites (s. Oxyechus) vociferus.
Killeeser [ki'lrsa] s; „ Avenue.
killer f'kila] Drabsmand; Morder; sp Pilk m. flere
Kroge, *ogs. Rykke [devil]. I Smstgg. ofte: -Drseber;
-Slagter c. Jvf kingkiller, ladykiller! killer ['kila] prov
lille (*liden) Strippe, Balje c [small tub]
killesse [ki'les] Fals [groove]; Rende, K al c [chan-
nel, gutter]; Kvistvindu(e) n [dormer window];
roof Telttag [pavilion roof].
killhag ['kilhag] amr sp Fselde, Faldgrube c. I
Maine.
killlbeate [ki'libjet] p jaarnholdig, staalholdig [chaly-
beate].
killlck ['kilik] amr (lille, *lidet) Anker, Varpanker n
[killock].
Killiecrankle [kili'krarjki] s.
killigrew ['kilignr] > Snekrage, *Snekraake c: Pyr-
rhocorax alpinus s. graculus [(Cornish) chough, red-
legged crow].
killikinick [kiliki'nik] amr. Se kinnikinic!
killing ['kilirj] drsebende; morderisk; som rent kan
tage Livet af En; p virkningsfuld, effektiv, probat; p
joe bedaarende, uimodstaaelig, fortryllende, (ganske)
mage!0s; isnende, tilintetg0rende; an instrument called
the Pilk is very _ in the case of cod, haddock . . .; look
~ p se bedaarende ud; _ eyes; a - pace en Fart som
(rent) kan tage Livet af En; it's ~ [et draebende] work
for men. killing ['kilirj] Drab, w, Aflivelse; Ihjelslag-
ning; Slagtning, Aflivelse; Nedslagtning c; fighting and
_ Slagsmaal og Drab; the ~ of [Drabet paa] Clodius;
the ~ stone Offerstenen, i Louth, en Kromlech der an-
tages at have vaeret brugt v. Menneskeofringer. kill-
iMgly [-li] ad draebende; med Virkning, med Effekt; is.
p uimodstaaelig; isnende, tilintetg0rende. kill-joy P
Glaedesforstyrrer c. Jvf mar-joy!
killock f'kildk] amr (lille, *lidet) Anker, Varpanker
n [killick]. killog ['kildg] amr. Se killock! Perhaps
not, your honour, with a downright hanchor, but
with sum'mat like a ~. But that's no anchor, a'ter
all, but only a kedge, catted hanchor-fashion, Sir.
J. F. Cooper, The two Admirals XXIV T.
killogie [ki'lougi] sc Trsekrum n, foran Ildstedet i en
T0rreovn ['a vacuity before the fireplace in a kiln'];
the muckle chumlay in the Auld Place reeked like a
„ in his time. Scott, Guy Mannering ch. VI.
killow f'kilou] geol Killow c, en sort eller m0rkeblaa
Jordart.
kill|time ['kiltaim] Tidsfordriv c, noget n til at slaa
Tiden ihjel med; wort $ Selidon, ogs.* Svaleurt c:
Chelidonium majus.
Kilmacolm [kilm8'ko«m] s. Kilmaine [kil'mein] s.
Kilmalcolm [kilma'koum] s. Kilmansegg ['kilmanseg];
Miss ~, i Thomas Hoods A Golden Legend en rig Ar-
ving m. et kunstigt Ben af massivt Guld. Kilmarnock
[kil'ma-andk] Kilmarnock n, en By i Distriktet Cun-
ningham, Ayrshire, Skotland; - cowls K— k Nathuer
(som engang var ber0mte over hele Skotland)1; _ wil-
1 Stedet the Greeks had no Kilmarnock — none
(Michael Scott, Tom Cringle's Log ch. XVI 325)
sigter til de Nathuer, Selskabet havde paa v. Maaltidet
og som afgav en alt andet end klassisk Hovedbedaek-
ning.
[e1] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the-, [b] thin; [J] s/*e; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
Kil
552
kin
low Vidle, 'Selje c: So/to caprea. Kilmarth [kil-
'ma-»J)J; - rocks, i Skotland, en Stenhob af 28 Fods
Hejde, ludende som det skceve Taarn i Pisa. Ktlmore
[kfl'ma-o] *. Kllniulr(*) [kil'mjue] «.
kiln fkil(n)] K011ei Terreovn, ogs.* Badstue, *T0rke,
Terkeovn, Kjelle, Kjone ; Kulmlle, Mile [charcoal .];
Ovn c, Braenderi n [limekiln]; Kogerende, Svedeklste
c, Kogerf n, til Flanker [suppling -7; .brick ildfast
Sten [firebrick]; .dried kelleterret, *ovnt0rket.
kilo f'kilon] Kilo n [kilogram], kilodyne ['kilodainj
Kilodyne c, 1000 Dyner. kllogram(me) ['kilogram] Kilo-
gram n. kilolitre ['kiloli'ta; ki'lalita] Kiloliter c.
kilometer, kilometre ['kilomi'ta, fr. ; ki'l&mita] Kilo-
meter c. kilowatt ['kilowat] elec Kilowatt c.
Kilpatrick [kil'patrik] s. Kilsyth [kil'saib] s.
kilt [kilt] 'v drsebte; drsebt [killed]; ir ilde medfaret,
slaaet fordaervet. kilt [kilt] sc (Hejskottes) Sk0rt n,
Kilt; ogs. engelsk: Plisse c, Plisseer pi. kilt [kilt] vise
opkilte, *opbrette [tuck up]; ogs. engelsk: plissere,
Isegge i taette Folder, sora Pynt p. Damekjoler &c; .ed,
ogs. ifert Kilt, m. Kilt, kiltklsedt; ~ their coats; she
~ed up her gown to run; these frills are in silk
muslin, accordion-kilted, kilt [kilt] prov lille, *liden;
smaekker, slank.
kilter ['kilta] Orden, (god) Stand c [kelter). kilter
['kilto] vi prov 0de (el. spilde) Tiden, fjase; pladre,
tjadre, *skravle, snavle.
kilting ['kiltirj] Plisse c, Plisseer pi.
Kilwinnlng [kil'winirjj Kihvinning n, i Grevskabet
Ayr, Skotland, bekendt som Skuepladsen f. en beremt
Turnering i 1839, afholdt af Jarlen af Eglington, og
som det skotske Frimureris Vugge.
kimbaw ['kimba1] vt si tale med [talk to]. F. Eks.
Ains worth, Jack Sheppard I. I.
Kimberley ['kimbali]. Is. nsevnes John Wodehouse,
Earl of _, eng. Statsmand; Statssekretser f. Kolonierne
1870. Df. Kimberley n, By & Distrikt i Sydafrika.
Med Diamant- og Guldgruber.
kimbo ['kimbo"]. Se akimbo!
kimcoal ['kimko"!] Kimkul, Slags Begskifer som Be-
standdel i Kimmeridge Ler.
kimmer ['kima] sc (god) Veninde [gossip]; i Tiltale:
Mor c [cummer]; what's a' the steer, »?
Kimmeridge ['kimridg] ; _ clay Kimmeridge Ler, Art
Lermergel af Oolitformationen.
kin [kin] Slsegtskab n; cone Slsegt c, Slaegtninge,
p* Skyldfolk pi, Skyld c. Jvf akin, kith! are you
any „ to him? er De i Slaegt (el. i Familie) m. ham?
he is no „ of mine ban er ikke i Slsegt (el. i Familie)
m. mig; of . beslaegtet, i Familie; next of . naermeste
Slsegtning el. Paar0rende. kin [kin] a beslfegtet [med
to]. Aim. akin, kin [kin] prov Sprsekke [chap]; Frost-
byld c [chilblain], kin [kin] vt prov tamde [kindle].
Kinahan ['kinahan] s; .'s whiskey.
Kincardine [kiq'ka^dinj; .shire, et Amt p. Skotlands
0stkyst. Ogs. kaldt the Mearns.
klnch [kinj] Saltebing(e) c, Ac [kench]; prov lille
(*lidet) Kvantum n; prov S10jfe, Slynge c. Jvf kink!
klnchen ['kint/an] s. Se kinchin! kinchin ['kint/in]
Barn n, i Tyveslang. kinchin ['kint/in] vt stjsele fra,
bestjaele [et Barn a kid]; ..cove git si Mand der stjseler
Bern; lille (*liden) Mand c; ..lay «Barnefag»,
Tyveri n fra B0rn ; underordnet Rolle c, blandt Tyve
fFag; ..mort Pige c, Pigebarn n; Tyvepige c; the
times are sair altered since I wan a kinchen-mort.
Scott, Guy Mann. XXVIII.
Kinchotsh ['kint/atj] Engelskmamd pi. I Chinook.
kind [kaind] Slaegt; Art c, Slags c & n, *ogs. Slag n;
Genre c; _ of (or o') altered amr ligesom lidt for-
andret [kinder]; farmers and such _ of people, og
saadanne Folk, og lignende ; these (those) . of things
denne (den) Slags Ting, disse (de) Ting; every ~ is
good except the tiresome ~ enhver Genre er god, kun
ikke den kedelige ; he does but follow his ~ [saa er nu
engang hans Art, han er nu engang ikke anderledes],
poor fellow; in . in natura; pay him in _; repay him in
., figurlig: betale ham m. samme M0nt (*Mynt), gore
ham samme Skel ; I answered in their ~, paa deres
Maade, i deres Aand. Disraeli, Contarini Fleming
I. VII. 23 T; nothing of the J is. aldeles ikke ! skudt
forbi! F* var det ligt sig? a good story of its _, i sit
Slags ; (of its .) unique den eneste i sit Slags, ene-
staaende; grow out of - bryde Arten, udarte, van-
slaegte ; om Jagthund : slaa ud af Racen. kind [kaind]
0 venlig, god, F* snil [imod, F med to}\ kserlig; vel-
villig, human; velment [Advarsel warning}. Se office!
a . [godt] heart; with a . intention i (en) god Hen-
slgt el. Mening; -people [gode (el. barmhjertige F*
snille) Mennesker] laid themselves out for him: send
his - respects or wishes, sin(e) kaerlige Hilsen(er); if the
warning is really „, velment; this is very ~ of (git
in) you, venligt (F* snilt) af Dem; and, as it happened,
Fate was - to him [var ham huld] for this once; but
1 thought it only . [en simpel Pligt] to give you a
hint; I shall take it . jeg skal betragte det som en
Venlighed. kinder ['kainda] a venligere, &c. Af kind.
kinder ['kainda] ad amr ligesoin, saa at sige, p* lis-
som, jussom [kind of, kind o']; I felt . stunned; I .
thought . ..; I must say this is ~ a droll [en nok saa
snurrig] way to welcome a friend.
kindergarten ['kindaga>atn] (fr0belsk) Bernehave
(*Barnehave) c; the ~ system, is. det frobelske System.
kinderktn ['kindakin] s. Se kilderkin!
kind-hearted [' kaind 'ha-nid] godhjertet.
kindle ['kindl] vt taende; fig ogs. gennemglode; ~
anger, resentment, wrath optsende Ens Vrede ; the fire
had been -d [var paasat] by the friends of Monmouth;
~ passions optsende Lidenskaber ; so is a contentious
man to - strife, saa er en trsettekser Mand t. at op-
tsende Kiv. Sal. Ordspr. XXVI. 21. kindle [' kindl] vi
taendes, tsende, F fsenge; prov yngle, om Kaniner; .
with anger g!0de (el. vaere optsendt) af Vrede; with
kindling eyes med tindrende (. . . g!0dende) 0jne.
kindler ['kindla] Antsender; Ophidser, Opvigler c; a .
of riots en Anstifter af Opl0b, en Urostifter.
kindliness ['kaindlines] Venlighed; Velvilje; Kserlig-
hed; Humanitet; Mildhed c; . of disposition et venligt
Sindelag n; human Tsenkemaade, Humanitet c; . of
treatment human Behandling, Humanitet c; _ of a
season, of weather mildt Vejr, F* ogs. Mildveir n.
kindling ['kindliq] Antamdelse; Optaandelse; Paasaat-
telse c; Tseudemateriale n, isser Fliser pi, Stikker pi,
Taendeved n (*c), F* Spik, prov* Kve(i)ksle c; prov
Braendeved n, *Brsendeved c [firewood]; . coal G10d,
*Glo c, til Tsending.
kindly ['kaindli] ad venlig, godt, F* snilt; kserlig;
velvillig, humant ; as the chase progressed, my horse
came to his work more ~, gik min Hest villigere i
T0jet; -disposed velvillig stemt; humant tsenkende;
overbserende; it was most . done of you det var meget
venligt (F* ogs. snilt) af dig; feel . towards noere Vel-
vilje (el. vaere velvillig stemt) for; . give me his ad-
dress! vsere af den Venlighed at give mig hans
Adresse! heal . Iseges villig; look _ on se mildt til;
[a- i- n-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [A] hot; [A] hnt; [a-] hurt; [a] inner;
kin
553
kin
- meant velment; my ~ meant attempts; ~ natured
velvillig, venlig; human; take it ~ optage det godt; I
should take it very _ saa var det venligt (p* snilt) af
Dem, saa var De venlig (p* snil); take ~ to it villig
finde (el. f0je) sig deri. kindly ['kaindli] a venlig, vel-
villig, god; gunstig, mild; venskabelig. Jvf s contest!
kindness ['kaindnesj Venlighed, Godhed; Humanitet;
cone is. Venlighed, Villighed c [act of -]. Jvf inter-
change! do a great _; nothing delights the heart of
Bob Smithers more than to do a ~, vise en Mand en
Venlighed ; 1 felt a „ for him, f01te Godhed f. ham;
have the ~ [den Godhed] to . . .! (to) whom I had shown
some ., vist Venlighed, ydet (nogle) Tjenester; show
me this „; in ~ i al Venlighed; i god Mening; by so
trifling an act of ~ red en saa ringe Venlighed; all
the ~ I have met with [ogs. alt det gode jeg har nydtj
at his house.
kindred ['kindrid] Slaegtskab, P Familieskab n, p*
Skyld; Slsegt c, Sleegtninge, p* Skyldfolk pi, Skyld
c ; claim _ with g0re Krav p. Slsegtskab med ; count ~
with regne sig i Slsegt (el. i Familie) med ; I disclaim
~ with him; like her, of equal . to [lige nserbeslsegtet
m.j the throne. Dryden, hos Webster; be of no ~ to ikke
vsere i Slsegt (el. i Familie, p* i Skyld) med. kindred
['kindrid] a beslsegtet. Is. fig; ~ likeness Familielig-
hed; philology and its _ [og dermed besleegtede]
sciences; - sentiments; ~ souls or spirits, ogs. Aands-
fseller, Aandsfrsender.
kind-spoken ['kaindspoukan] venligtalende, venlig (i
sin Tale).
kine [kain] git prov poet K0er, *Kj0r, p* ogs. Kuer,
prov* Kyr. Af cow. Jvf lean-fleshed! a herd of
beeves, fair oxen and fair ~. Milton, lios Webster.
kinematics [kini'matiks] Kinematik c [cinematics],
kinepox ['kainpaks] Kokopper [cowpox],
Ainesipathy [kini'sipabi] Kinesiatrik, Sygegymnastik c
[movement cure], kinesiscope [ki'nesiskoup] Kinesi-
skop n, Indikator c til Hydrofon. kinesodic [kini'sa-
dik] anat kinesodisk, om Nerver der forplanter Be-
vsegelsesdriften. kinetic [ki'netik] kinetisk, bevsegende,
motorisk, Bevsegelses-; ~s Kinetik, Beveegelsesleere,
Mekanik c. kinetograph [ki'ni'togra-f] Kinetograf c.
Kineton ['kinten, 'kainton] s.
kinetoscope [ki'nrtoskoup] Kine(ma)toskop n.
kinfreederel [kin'fri'dral] P Katedral c [cathedral].
king [kin] £ King n, et kinesisk Slaginstrument be-
staaende af 16 Stenplader. king [kin] Konge; sp Dam
c. Jvf channel, Charles, king's! King John Kong J.;
,. Cesar i Skolespr.: Art R0verspil l; Tom King, ber0mt
Pugilist, Amerikaneren Heenans Modstander i 1863; _ of
hearts Hjerter Konge (*ogs. Kong) ; _ of the herrings
Sildekonge : Gymnetrus glesne s. grillii. Jvf ceil (conin) !
where nothing is, the ~ must lose his right, har Kej-
seren tabt sin Ret; drunk as a _ fuld som en Allike
(*Kaie, Alke); the first (book of the) Kings f0rste Kon-
gernes Bog ; the King of Kings Kongernes Konge ; go
to (or move to get a) . sp trsekke i Dam. king [kin]
vt give en Konge \; g0re til Konge. Sh.; sp g0re til
(el. trsekke i) Dam; - it spille Konge; at-arms her
Vaabenkonge; — bird Kongefugl, Tyran c: Tyrannus
1 Den indfangede slaaes tre Gange p. Hovedet under
Raabet One, two, three; I crown my man King Cesar!
- Mferk ogs. Boswell's Johnson (Malone) ch. XII
(Note) : Mr. Sheridan was then reading lectures upon
oratory at Bath, where Derrick was Master of the
Ceremonies; or, as the phrase is, King.
intrepidus: card godt Kort; coach Guldstol. Jvf
king's cushion! carry him - bsere ham i (*paa) Guld-
stol; — cob $• Kabbeleje, Koblomme, *Gjethams, Gul-
soleie, Hestehov, Sm0rblornst C: Caltha palustris;
— crab molukkisk Krebs c: Limulus moluccanus
[horseshoe (or Molucca) crab]; -craft Regeringskunst;
dadlende : Kongelist, Macchiavellisme c ; crow ^
Kongekrage (*Kongekraake), Finga c, i Bengalen:
Dicrourus macrocercus; ~cup. Se — cob! kingdom
['kirjdam] Konged0mme; Kongerige; fig Rige n. Jvf
animal, fuse! the mineral (vegetable) _ Mineralriget
(Planteriget, Vaekstriget) ; the - of God (of Heaven)
Guds (Himmeriges) Rige; my mind to me a ~ is Mands
Vilje, Mands Himmerig, naar Barnet faar sin Vilje,
grseder det ikke; they'll all be in _ come [vsere gaaede
nedenom (og) hjem, ad undas] tomorrow morning; go
to ~ come gaa nedenom (og) hjem, gaa ad undas.
king|eider "fc Konge-Edderand, -Edderfugl, *JEkongec:
Fuligula spectabilis; — flsh Kongeflsk, ogs.* Lakse-
st0rje c: Lampris guttatus; — fisher ^ Isfugl c: Al-
cedo ispida; — killer Kongemorder c. Kinglake ['kirj-
le*k]. Is. Alexander William -, eng. Forf. & Statsmand
t 1891. Jvf Eothen! kingless ['kinles] konge!0s. king-
let ['kinlet] lille (*liden) Konge, Duodezkonge c, pi
ogs. Smaakonger. kinglike ['kirjlaik] kongelig. king-
ling ['kirjlirj]. Se kinglet! kingly ['kirjli] a & ad konge-
lig; _ titles, kingjmaker ['kirjmeika] Kongeskaber c;
piece arch Hsengs0jle c; — pin sp (Kegle)konge c;
—post. Se ..piece! king's, King's [kirjz]. Genitiv af
king. Se bench! ~ counsel Kron jurist c; ~ cushion
Guldstol c. Jvf. king-coach ! carry in a [bsere i (*paa)] _
cushion; the ~ English, is. Rigssproget, *ogs. Rigsniaalet.
Jvf vt clip! ~ evidence Kronvidne n. Jvf approve-
ment, approver! turn ~ evidence, ogs. vidne mod rned-
skyldige; the - evil P Skrofler, Kirtler pi, Kirtelsyge c;
the ~ keys Brsekkejsern (*Jsernst0re) og Hammere1; -
pictures si M0nt, ogs.* Mynt c; _ stone. Se kingston(e)!
_ yellow Kongegult n. kingship ['kin/ip] Kongevserdig-
hed c, Konged0mme n. Kingsley ['kinzlij. Is. nsevnes
Charles ~, Gejstlig & Forfatter f 1875. kingsman
['kirjzman] (Londonner Frugthandlers) T0rklaede n.
Kingston ['kirjstanj; _ valve dmp (en Art) Bundkran c.
kingston(e) ['kirjsten] en Hajart: Havengel c: Squatina
angelus.
Kingstown ['kirjztaun, -tan] is. Kingstown n i Irland,
en Forstad t. Dublin og dettes Havn. Kingswear
['kirjzwse-a] Kingswear n, Dartmouths Villaby.
king] vulture ['kirjVAlt/a] Kongegrib : Sarcoramphus
papa, Gyparchus; -wood Kongetrse, Fikalintrse, sort
Ibentree, sandsynligvis af Ebenum creticum.
kinlc ['kinik, 'kai-] : « acid Kinasyre.
kink [kink] J> Kink(e), prov* Kank; fig Grille c, Ind-
fald [crotchet, fanciful notion]; (nyt) Paafund n, (ny)
Mode c; sc Kig, i Kighoste [fit of the chincough]; Lat-
teranfald n; take [slaa] out the ~s. kink [kink] vi &
slaa Kink(er); sc kige, i Kighoste [hoop].
kinkajon ['kinkadgu'] 200 Kinkaju, Snohalebj0rn,
Halevikler c: Cercoleptes caudivolvulus.
kinkle ['kirjkl] amr Kink(e); fig Grille; Idee, Formod-
ning c [notion]. Jvf kink ! and I am not without a _
[jeg har en Slags Idee om] that you will be enthused.
Lytton, The Parisians 1 194 T.
1 The king's keys are, in law phrase, the crow-bars
and hammers used to force doors and locks, in execu-
tion of the king's warrant. Note t. Scotts The An-
tiquary ch. XXI.
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] tain; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
kin
554
Kit
kinky ['kiijki] underlig, fuld af Griller el. Indfald,
•ogs. grillet.
Kinmont ['kinmantj: _ Willie, William Armstrong
fra Kinmont, Helten i en sc Folkevise.
Kinnaird [ki'narad] 8.
kinnikinir(k) [kiniki'nik] $• Melbaerris, *Melbaer n,
Melbaerlyng c &, n. Arctostaphylos; amr Kinnikinik c,
et Praeparat af Bark og Blade af red Sumak eller Vidie,
t. at r0ge som Tobak, bl. Indianere.
kino ['ki'nou, 'kainou] pharm Kino, -Gummi c & n.
kinsfolk ['kinzfouk] p Slsegtninge pi, Slaegt, *ogs.
Skyld c, Skyldfolk pi ; his ~ and friends, is. Slaegt og
Venner. kinship ['kin/ip] Slsegtskab, Familieskab n,
F* Skyldskab c. kins) man ['kinzmon] Slsegtning, bst
Fraende c; the English and Scotch are -men, Slaegt-
ninge(r); .woman [-wuman] Slaegtning, bibl Fraenke c.
kintal ['kintal] Centner n [quintal].
kintledge ['kintlidg] & fast Jaernballast c [kent-
ledge].
Kinyaig [kin've«g].
kiosk [ki'ask; 'krask] Kiosk c: tyrkisk Have- eller
Lysthus; Bod for Avissalg og lign.
kiotome ['kaiotoum] chir Kiotom c, Slags Kniv, is.
til Bortsksering af Mandlerne.
Klowa(y) ['kaiowa, -we1] s.
kip [kip] Kvielseder n, Kips c & pi [kip leather, kip-
akin]; si Leje n, Seng c; ir (simpelt) Logihus; Bordel,
berygtet Hus n; tatter a ~ holde Hall0j (*Leben,
Leven) p. et Bordel. Goldsmith; Sam Cowell was
ever welcome in the taprooms and 'kips' (low lodging-
houses). Chambers' s J. 1891. 165*.
kipe [kaip] Fiskeruse c, isaer t. Geddefangst.
Kipling ['kiplirjj; Rudyard „, eng. Forfatter, f0dt i
Bombay 1865.
kippage f'kipidg] sc Skibsfolk, Folk pi ombord p. et
Skib, Mandskab n eller Passagerer pi ; Uorden, Forvir-
ring; Vrede c, Raseri n; only he was in an unco ~
[var ban voldsoni (*msegtig) vred] when we sent him
a book instead o' the nick-sticks. Scott, The Anti-
quary XV. 134 T.
kipper ['kipaj ^ *Bj0rnerter pi, Erteknap, Knapurt c,
Kraakerter, MuserterpJ: Orobus tuberosus [heath (or
wood) peasej. kipper ['kipa] a prov forelsket; livlig;
vever, letfodet; lystig, glad; mager, om Laks i (el. efter)
Gydetideni. kipper ['kipa] Jf Laks i (el. efter) Gyde-
tiden, *ogs. Lax i (el. som kommer af) Gottet, prov*
Lug, Redbras; Rogelaks c. kipper ['kipa] vt r0ge, om
Laks & om Sild; ~ed salmon R0gelaks; ~ed herring
r0get Flaekkesild ; —nut Art Jordn0d : Bunium bulbo-
castanum; — time Fredningstid f. Laks i Themsen,
3-12 Maj.
kipsie ['kipsi] i Tyvespr. &c: Leje n, Seng c. Jvf
kypsey!
kipskin ['kipskin] Kvielaeder n, Kips c & pi.
Kircaldy [ka'ka'(l)di] s [KirkaldyJ.
Kirkcudbright [ka'ku-bri] s.
Kirghiz [ka'gi-z] Kirgiser c; the „ Kirgiserne.
Kirjath ['ka-dgab] a.
kirk fka-k, sc kerk] sc Kirke c [church]; Kirk of
Skulls: Gamrie Kirke i Banffshire, p. Grund af de
mange i Murene indbyggede Skaller og andre Ben fra
den nserliggende Slagmark Bloody-Pots, kirk vt f0re
til (el. i) Kirken; . o bride. Kirk(c)aldy [ka'ka'(l)di]
s. Kirkland ['ka'kland] s. kirkjman ['ka'kman] Stats-
1 Salmon are said to be kipper after spawning,
when they are very thin. Da vies.
kirkelig, Presbyterianer c; master Medhjselper
[deacon]; Kirkevaerge c; — mote Kirkem0de n;
— session Menighedsraad n.
Kirkndbrlght [ka'ku bri] s.
kirn [ka-n] Hestgilde n [harvest (or .) supper];
Kaerne c [churn],
Kirriemuir ['kirimjua] s.
kirrik ['kirik] "^ Kirrik, Fasanh0ne, sort Fasan c:
Euplocamus (Gallophasis) melanotus.
kirsen ['ka'sn] vt sc kristne, d0be [christen].
Kirtln ['ka'tin] Kirtin c.
kirtle ['ka-tl] Kjortel c t; prov Ydersk0rt n, *ogs.
Stakk c; ca. 100 Fund H0r (*Lin). kirtled ['ka-tldl
kjortelklsedt, &c.
kish [ki/j met St0beskorpe c. Kish bibl Kis; Saul
the son of -.
Kishmee ['ki/mi ?] Kishme n, en 0 i den persiske
Bugt, bekendt f. sin hvide Vin.
ki shy-pig ['ki/ipig] sort Rujaern n [black (or dark)
pig-iron].
kisky ['kiski] si fuld, 0r [intoxicated].
kismet(h) ['kismet, -rneb] (uundgaaelig) Skaebne c,
Fatum n; it is your ~ [Skaebne], your destiny, good
woman; he was to have it — kismet, ogs. det var saa
beskikket, p* det var saa laget.
kiss [kis] vt kysse [p. begge Kinder on both cheeks;
hende p. Panden her forehead]; - the dust bide i
Grsesset; - goodnight to Norah give Nora et Godnat-
kys, *ogs. kysse Nora Godnat; ^ them goodnight; - his
hand bl. a. kysse p. Haanden; had an audience of her
Majesty and ~ed hands on [og stededes t. Haandkys i
Anledning af] his appointment as Minister at the
Hague; as easy as ~ (my) hand saa let som Fod i
Hose; - the rod. kiss vi & abs kysse; kysses, kysse
hinanden. kiss [kis] Kys n, *F Kys c; bill Ber0ring;
F Klat, *Klak, afLak, ved Segl [- on the seal] ; Baiser,
Marengs, *ogs. Pigekys c ; I know it by the ~es on the
seal, kissable ['kisabl] F kysselig; - lips, kiss-curl
['kiska-1] Favorit, F Spytkr011e c. kissee [ki'si-] joe
Kysset c.
klssen ['kisn] sc Kusine c [cousin].
kisser ['kisaj Kysser, Kyssende c; si Kysset0j n, *ogs.
Tryte c. kissing ['kisirjj Kyssen c; - and hissing
Kysseleg c, Kyssespil n, en Selskabsleg hvorved der
kysses meget [clapping ~and -hissing] ; something about
-. Sheridan, The Rivals IV. 2. Se Shakespeares
Hamlet III. 4! easy as ~ P let som Fod i Hose;
— comfit f Aandepastille c; crust klasgt Sted, ogs.*
St0d n, som Brad bar faaet i Ovnen; — time: half-
past ~, it's time to kiss again F Klokken er f.
Skraeddere og Skomagere. Til B0rn som ofte sp0rger,
hvad Klokken er; —trap i Bokserslang: Kaje, Keje,
*Tryte c. kiss-in-the-ring sp Kat og Mus, H0g og
Due c. kiss-me-quick ['kismi'kwik] F lille (*liden)
Damehat c1.
kist [kist] Kiste f & prov [chest]; keltisk Stenligkiste
[cist], kist hind Landgilde, ogs.* Landskyld c.
Klstiia ['kistno]: the - Kistna c, en Flod i For-
indien.
kistTaen ['kistve'n] (keltisk Stenlig)kiste c [cistvaen].
Kit [kit] F Kristofer; Karen. Jvf canstick! kit [kit]
Kar n; Spand c, *Spand n; Tine, *ogs. L0b; Kurv, is.
1 Vore «Kys-mig-om-du-kan»-hatte er tvsertimod
meget store: Med Kys-mig-om-du-kan-hatte saa
store som Hjul og saa brogede som en Paafuglehale.
N. 0rebladet 1894 177.
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [&•] foU; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inaer;
Kit
555
kna
til Fisk; (fuldstaendig) Udrustning c, Udstyr, (belt) Sset;
Forraad n\ Sager pi, T0j n; £ Stokfiol, Poche, Pochette
[dancing master's ~]; art Slags Brandsats c. Jvf
boodle! a ~ for milk; a - for mackerel; seagoing _
S0udstyr, *ogs. S0hyre n; (articles of) ~ ^ Undermun-
dering c; Mr. Turveydrop then tinkled the strings of
his « with his fingers; ~ inspection & T0jvisitation c.
Kitcat ['kitkat]: the - Club, en Klub, hvoraf bl. a.
Addison, Congreve og Vanbrugh var Medlemmer.
Kaldt efter Christopher Katt, en Eager, som leverede
Lammepostejer t. denne Klub. kitcat ['kitkat]: -
(picture) Kitcatportrset n, Portrset i Formatet 28 (29)
Tommer x 36, et Format som brugtes af Godfrey Knel-
ler, da ban malede Portrsetter af Kitkat-Klubbens Med-
lemmer til Ophsengning i Forsamlingsvaerelset.
kitchen ['kit/in] K0kken n\ & Kabysse, p Bysse c
{caboose, galley]; prov & sc Sul n [anything eaten
with bread]; tin „ Maskine c, Koge-, Stege-, Te-
maskine; — apple Madaeble; — ball prov ent Bsenke-
bider c, ogs.* Skrukketrold n: Oniscus asellus [wood-
louse]; — cleaver K0kkenkniv, Hakkekniv. kitchener
['kit/ina] (Form af) Komfur c. Jvf kitchen-range!
kitchen | furniture K0kkenudstyr; — garden K0kkenhave;
— hunter p K0kkenskriver c; — jack Stegevender c;
— Latin K0kkenlatin; — maid (anden) Kokkepige;
midden K0kkenm0dding ; parlour Kselderstue;
range Komfur c; salt K0kkensalt, Kogsalt; — stuff
Madfedt, Stegefedt n; wench K0kkent0s; Zulu
K0kkenzulu(sprog) n ; mixture of broken English and
Kitchin Zulu. Rider Haggard, King Solomon's
Mines VII. 109.
Kitchi ['kit/i] : - manitou Kitchi Manitou, den gode
Guddom, bl. de vilde i Kanada.
kitching ['kit/in] p K0kken n [kitchen].
Kite [kait]: Sergeant ~, Hververen i Farquhars
Komedie The Recruiting Officer, kite [kait] prov
Have, Bug c [belly], kite [kait] > (red) Glente: Mil-
vus regalis; sp (Papir)drage ; mere Kaelderveksel [ficti-
tious commercial paper]; Jt Slethvar, *Sletvar c:
Pleuronectes rhombus [brill &c]; & S0anker, Driv-
anker n [sea-kite, drog, drogsail]; fly a ~ lege m.
Drage, bave en Drage oppe; fly the ~, i Handelsspr.:
ride p. Veksler, drive Vekselrytteri. kite [kait] m flyve
(som en Glente); mere ride p. Veksler, drive Veksel-
rytteri [fly the kite]; kiting transactions Vekselrytteri
n; — flier mere Vekselrytter c; —flying mere Veksel-
rytteri n, (Brug c af ) Kselderveksler pi; foot $ (en
Varietet af) Tobaksplanten : fin, gul Marylandtobak c;
-keys $» Askens Frugtstand c [ash-keys &c]; Navr c:
Acer campestre. kitekin f'kaitkin] $ prov Vidje, ogs.*
Pil, *Selje c: Salix.
Kitely ['kaitli]. I Ben Jonsons Komedie Every Man
in his Humour Navnet p. en jaloux K0bmand.
kith [kijj] Bekendtskab n, cone ogs. Kendinger pi f
[acquaintance]; and my near ~ for that will sore me
shend. Almiudelig: - and kin fortroligt Bekendtskab
og Slsegtskab n; cone Slsegt c og Venner pi; never let
. or kin of yours take to writing! kithless ['kibles]
uden Slsegt, som staar ene i Verden, enlig(*enslig)-
stillet.
kiting ['kaitirj] mere Vekselrytteri, (System n med)
gjorte Veksler pi. kiting ['kaitirj] prov D0genigt c.
kitish ['kaiti/J glentelignende; Glente-.
kitmegur ['kitmiga], kitmutgar ['kitmAtga] anglo-hind
Taffeltjener, Opvarter c, &c [khitmugar].
kitne [?] hind hvormeget?; hvormange?
Kitt [kit] P Kristoffer, &c.
Kittatiny [kita'tini]; - (or Blue) Mountain, v. New
York.
kitten ['kitn] Kattekilling, *Katunge c; our cat had
many ~s, fik mange Killinger (*Unger); cats and _s, ogs.
Tinmaal: som Genstand f. Tyveri i Vaertsbuse. kitten
['kitn] tJt faa (Katte)killinger, *kisle, faa Unger, om
Kat. kittenhood ['kitnhud] Killinge(*Unge)tid c.
kittenish ['kitn-ij"] killingagtig, *katungeagtig ; she was
. in her manners, kitting ['kitin] p Killing c, &c
[kitten].
kittiwake ['kitiweUcj ^ tretaaet Maage, R0tter,
*Krykje c: LOTUS tridactylus.
kittle ['kitl] s. I det Udtr. a pretty ~ of fish. Se kettle!
kittle ['kitl] vt sc kilde, kildre, krille, *kitle, kile
[tickle]; fig kildre, *ogs. kitle; ssette i Forlegenhed.
kittle ['kitl] sc & prov kilden, *kilen [easily tickled];
fig kilden, vanskelig [ticklish]; farlig, vidt!0ftig, ube-
bagelig, p * lei, brydsom; usikker, om Vejr, &c; sailors
call clergymen a . [farlig] cargo; the sea is a . cast
S0en er en risikabel Haandtering; - cattle to shoe
(behind), i overfert Bet: vanskelige Folk (at have at
g0re med); a _ gait en vanskelig (el. vrang) Vej; a ~
horse, point, question; ~ [vanskelige] words.
kittling ['kitlirj] sc Kattekilling, *Katunge c [kitten].
kittlish ['kitlijj prov & sc kilden, vanskelig, P* lei;
farlig; clergymen are a ~ [farlig] cargo.
Kitto ['kito"] s. Kitty ['kiti] P Karen.
kitty ['kiti]. Se kittywren!
kittyjkeys ['kitiki'zj ^ Navr c: Acer campestre;
— wake [-we'k]. Se kittiwake! -wren [-ren] ^ Gaerde-
smutte, *Tomtit c: Troglodytes (vulgaris, Europceus).
kifer f'kiva] vt p dsekke, &c [cover].
Kiwasa [ki'wasa] myth Kiwasa c, en Gud hos de
virginianske vilde.
kiwi-kiwi ['ki wi'ki-wi] fc Kivi c: Apteryx Mantelli.
Kiyoto [ki'jonou] s.
klang [klarj] Kanal c, i Siam. Ogs. klong.
kleeneboc ['kli-nbak] soo Dvsergantilope c: Cepha-
lopus.
klepht [kleft] \ R0ver, Brigant c. De Quince y.
kleptomania [klepto'metojs] Kleptomani, Stjselesyge c.
kleptomaniac [-'metojdk] Klep toman c.
klick [klik] s & v. Se click! klicket ['klikit] fort
Udfaldsport c, i Palissade [klinket]. Se clicket!
klicketing ['klikitirj] prov (Hares) Ramletid c [bucking
season].
kling [klirj] Kling c, Tjener, is. en Kineser m. lang
Pisk, p. Java; but he wasn't rightly a man. He was
a Kling. R. Kipling, Many Inventions 6.
klinket ['klirjkit] fort Udfaldsport c, i Palissade.
klinkstone ['kliqkstoun] Klingsten &c [clinkstone].
klipdas ['klipdas] zoo kapsk Fjseldgrsevling c: Hyrax
Capensis.
klipflsh ['klipfi/J mere Klipfisk.
Klondike, Klondyke ['klandaik] s.
klong [klarj] Kanal c, i Siam [klang]; the crowded
streets and ~s of Bangkok.
kloof [klu-f] Fjeeldkl0ft, Hulvej c, &c [cloof].
klopemania [kloupi'meinja] \ Kleptomani, Stjaelesyge
c [kleptomania], klopemaniac [-j#k] Kleptoman c.
klucks [kUks] pi prov K10r [claws, clutches].
knab [nab] vt p bide i, gnave paa; gnaske, knaske;
bide sig fast i, snappe; snuppe, ogs.* nappe, *ogs. fakke
[apprehend]. Jvf nab!
knack [nak] Leget0j n, (lille, *liden) Maskine, Ind-
retning c, Snurrepiberi n f- Jvf nicnac! (fint ud-
f0rt, behaendig) Kunst c [nice trick]; (ret) Haande-
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] owt; [8] the; [p] toin; [J] sfce; [s] measure; [n] si«flr; [a, a, e] osv vaklende med [a].
kna
556
kne
lav [med at, of , ogs.* Greb [paa at, of], F* Snit,
•Haandlag, Lag n [med at, of]; Fserdighed [i at, of];
Vane, Tilbejelighed; Uvane c; for how should equal
colours do the -? chameleons who can paint in white
and black? Pope; the dean was famous in his time,
and had a kind of - at ryme. Swift; no person
ever had a better - at [bedre Greb p. at] hoping; he
has no ~ in him, bar ikke det rette Greb (F* Snit);
the boy had a - of [den Vane, den Uvane at] spitting
through his teeth; he has a marvellous ~ of [Greb p.
at] keeping his legs; you must know the . of it F du
maa kende Fiffet (*ogs. Snittet). knacker ['naka] Lege-
tojsfabrikant f; Rebslager & Sadelmager f & prov [rope
& horsecottar maker]; Krikke, Krallik, ogs.* gammel,
udslidt Hest; Hesteslagter, Rakker [horseknackerj; £
Kastagnet, *ogs. Klemme, prov Smellert c, isser i pi;
- s yard Hesteslagteri n. knacker vt p tage afdage,
kvaerke. knack-kneed ['nakni'd] \ kalveknseet, *kalv-
b6nt [knock-kneed], knacky ['naki] kunstfserdig, som
bar det rette Haandelav (ogs.* Greb, *Lag), behaendig.
knag [nag] Knort, Knude, Udvsekst; is. Knort, ogs.*
Knast, "Kvist [knot in wood]; Vorte [wart]; prov
Knag [peg for hanging things on]; ~\ prov nederste
Ende, p. Hjortehorn; prov stejl Klippetop, *ogs. brat
Knaus c, isser i pi. knag [nag] vi prov gnave [gnaw],
knag [nag] vt idelig sksende (F gnave, *gnage) paa,
vsere p. Nakken af [nag, nagnag]; that sort of censure
that is expressively called ~ging. Yonge, The Trial
I 119 T. knairginess ['nagines] Knortethed, Ac; fig
Gnavenhed, Barskhed, Bidskhed, *ogs. Graettenhed c.
knaggy ['nagi] knortet; knastet, *ogs. kvistet; ru,
skrubbet; kuperet [rough]; fig gnaven, barsk, bidsk,
*ogs. grsetten.
knap [nap] vt knsekke, bryde git [break]; si negle,
*nype, kvarte; si faa; he breaketh the bow, and ~peth
(1881: cutteth) the spear in sunder: Salmerne XLVI. 9;
Oh, my! won't he just _ it [ban faar (vel)] when he
gets home! we shall - it! vi faar! knap [nap] vi
smaelde, knsekke [snap]; the people standing by heard
it - in, and the patient declared it by the ease she
felt. Wiseman, hos Webster; —bottle $ Bleere-
smselde, *Smelle c, Gustegrses, Smellegraes n : Silene in-
flata. knapper ['napa] sc (Stenbryders) Hammer, Sten-
pukkerhammer c. knapping-jigger ['napirj'dgiga] si
Chauss6e-Led n, *ogs. -Grind c [turnpike gate], knaps
[naps] mere (Is. blaat) Uldstof n til Matrosklsede.
knap | sack ['napsak] Rejsetaske, *ogs. -Pose; Ransel c; &
Tornister c & n; _scap ['napskap], -skull [-skAl] f
Hjaelm c; -weed $• Knopurt: Centaurea.
Knaresborongh ['nse-azbara] s.
knark [na'ak] si haardhjertet (el. grumt) Menneske n.
Se nark!
knarl [na-al] Knast, *ogs. Kvist c. Aim. gnarl.
knarled [na'ald], knarly ['na-»li]. Se gnarled, gnarly!
knautia ['na Jia] $ R0dknap c : Knautia pratensis.
knave [nejv] Dreng, ogs.* Karl, *Gut f & Joe [boy,
lad]; Karl, Knaegt, Tjener, Tjenestedreng (*ogs. -Gut;
t poet joe [serving lad]; Knsegt, i Kortspil [jack];
Skaelm, Kseltring, *ogs. Fant c1; thou art a well-
spoken _, en veltalende Karl el. Knsegt; the more -
the better luck jo sterre Skselm, jo bedre Lykke, *ogs.
sterste Fanten bar bedst Lykke (f. en Tid) ; more .
1 How many serving-lads must have been unfaith-
ful and dishonest, before knave - which meant at
first no more than boy — acquired the meaning
which it has now. Trench.
than fool; play the - handle som en Skaelrn (F* ogs.
som en Fant); - out of doors, provincielt den Leg : at
bytte Huse, *bytte Ssede, laane Varme [prisoner's bars
or base]; — bairn, — child prov & sc Drenge(*Gutte-)
barn, knavery [Ine1v(a)ri] Kseltringeagtighed c; Kael-
tringestreger pi, F* ogs. Fantestreger pi ; v. godmodig
Overdrivelse : Skaelmsstykker pi [mischievous tricks or
practices]; $ Benbrsek, *Rome c, Romegrses n: Nar-
thecium ossifragum [bastard asphodel]; this is flat ~,
to take upon you another man's name. Sh.; a piece
of . en Kseltringestreg, F* ogs. en Fantestreg.
knaveship ['neMip] sc Melletold c.
knavish ['ne^i/] kseltringeagtig ; \ skaelmsk, skalk-
agtig, *ogs. skalk [waggish, roguish]; a ~ fellow, trans-
action, trick; Cupid is a ~ lad, Thus to make poor
females mad. Sh. knavishness [-nes] Kseltringeagtig-
hed c.
knawel ['na'9l] 3^ Knavel c, Tandgrses n: Scleran*
thus. -
knead [nrd] vt knade (F kna), selte [Dejg dough];
this sensible warm motion to become a ~ed clod, en
seltet Jordklump. Sh. ; ~ing trough Dejgtrug, *Deig-
traug.
kneck [nek] <k Kink(e) c [twisting of a rope or
cable].
knee [nr] Knse n, pi Knse, Knaeer *Knser) pi; Sk0d,
F* Fang n; ~ of the head & Skaeg, *Skjeg n; ever since
I was a ~ high, en Nseve stor ; bend (or bow) the ~
before or to b0je Knse for; is. fig ogs. gore Knsefald
for; he had not bowed the „ to Baal; the troopers
advance stirrup by stirrup, ~ by ~, rykker frern Knse
v. Knse og B0jle v. B0jle; Hse from his _s, fra sin
knselende Stilling; the horse came upon its ~s, faldt
(el. sank, hst segnede) i Knse; fall on his ~s falde paa
Knae [for to]; force him on his ~s, bring (or force) him
to his ~s tvinge (el. knuge) ham i Knse; went on his
_s to [faldt p. Knse f.] her; the Queen ordered all the
nuns to their ~s, at falde p. Knse, at knsele; in which
we sunk to our _s [sank i til Knseerne (*ogs. tilknaes)]
at every step; -brushes soo Knseb0rster pi, hos nogle
Antiloper; ent B0rste, Kurv c, hos Bier; -cap Knseskal
c, *Knseskj8el n; (strikket) Knaevarmer c; chir Knse-
bind; min Knselseder n\ -cords Korduroy Knsebukser.
kneed [ni'd] i Smstgg. knseet. Jvf in-, knock-, out-
kneed! kneejdeep ['ni'di-p] som gaar t. Knseet, alen-
h0j; ad til Knaeerne, *ogs. tilknses; -guard ['ni'ga^d]
Knaeskind n; -halter [-bl(-)lta] vt binde m. Grimerem-
men fast t. Knaeet1; .high [-hai] knaeh0j, som naar (el.
raekker) En t. Kuseet; water -; you are not „ to him
du naar ham ikke t. Knaeet (*ogs. tilknaes); - to a
mosquito. I Sp0g; .holly, -holm ^ pigget Kristtorn c:
Buscus; -joint Knseled.
kneel [ni'l] vi knaele; knaele ned [for to], kneeler
['ni'la] Knselende c. kneel ing-chair ['nrlirjt/ae-a] Bede-
stol.
kneejpan ['ni-pan] Knseskal c, *Knseskjael n; -pine $
Bjergfyr : Pinus montana; -shorts, .smalls Knaebukser;
«stop. Se —swell! -swell J" Knaesveller c; -timber
Knset0mmer, Krunit0mmer.
knell [nel] Slag, Klemt; Skrald n; Ligklokke; Lig-
1 Hestene blev paa almindelig Maade kneehaltered 0:
Grimeremmen blev bundet fast om deres Knse, saa
en opret Stilling af Hals og Hoved forhindres . . .
(for at sikre sig, at Dyrene holder sig i Naerheden).
N. Mgbl. 1897 785 (Sydafrika). Ordet flndes ogs.
sammestedsfra i Army & Navy Illustrated 1900. 546.
(a- 1- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [9-] hurt; [a] inner;
kne
557
kno
ringning c. knell [nel] vi ringe, klemte; skralde,
gjalde; hawks are whistling; horns are -ing, skralder,
gjalder. knell [nel] vt kalde; sammenringe ; ? martre,
pine; if those tyrants yonder had ~ed me under the
worst tortures they could frame ... Ouida,
Idalia 384.
Kneller ['nela]: Godfrey ~, Hofmaler under flere
Konger f 1723. Jvf kitcat!
knelt [nelt] v knaelede; knselet. Af kneel.
Kneph [nef] myth Knef, (gr.) Ammon, en segyptisk
Guddom, tit fremstillet m. Bukkehoved, Gud f. Nil-
oversv0mmelserne og den deraf betingede Frugt-
barhed.
knew [njir] v vidste, &c. Af know.
knibber ['niba] git sp ung Hjort c, paa den Tid Tak-
kerne begynder at bryde frem [knobblerj.
knicker f'nika] prov & amr Kugle af Marmor el. Ler,
*(Kixe)kugle, prov Kixert c.
Knickerbocker ['nikabaka] F Newyorker c Diedrich
~, den imaginaere Forfatter af W. Irvings humoristiske
History of New York, knickerbockers [-z] pi (vide)
Knsebukser. knickers ['nikaz] pi Drenge(*Gutte)bukser,
Barne(*Barae)bukser; the ~ came to his knees.
knick-knack ['niknak] &c. Se nicnac!
knife [naif] Kuiv c; pi knives Knive; the gallows
and the -, og (Dissektions)kniven ; clap the ~ to his
throat saette ham Kniven paa (*ogs. for) Struben; give
the deer the ~ sp give Hjorten Fangst; play a good ~
and fork f spise godt, tage dygtig f. sig, *ogs. vsere
god i Madfadet; (even) to the ~ paa Kniven; war to the
-. knife [naif] vt F knive, stikke. Jvf chive! _ it I si
10b!; hold op! — and-fork [naifan'fa-ak] $ Katte-
hale, Raevehale, Ulvefod, *Kraakefod c: Lycopodium
clavatum; -board Slibebraet; (paalangsgaaende Dobbelt-
saede paa) Omnibustag n, Tagplads c git; & Hytte-
dsek n }[poopj; on the poop (or, as many sailors call
it, the "knifeboard"). F. Marryat, Driven to Bay I
103; -case Knivbestik; -cut Knivstik, Knivskaar n; ~
grinder Knivsliber, Skaersliber; -house Knivhus, en Af-
deling af the scullery ; -rest, -support Kniv-Buk, -Stol
c; tool Knivtyder c, Art Gravstik; -tray Knivkasse
c. knifing ['naifirj] Stikning c (med Knive); and a
glorious - of the men who fought below. R. Kipling.
knight [nait] Ridder; sp Springer c, i Skak (*i Schak).
Jvf vt belt, create, shire! -'s jump or move Springer-
'traek; land held by Js service Ridderlen n; ~'s spur
ty Kornridderspore, *vild Ridderspore: Delphinium
consolida; ~ of the pencil egl Ridder af Blyanten,
Vaeddemaalsagent, Sportsspekulant c [bookmaker], of
the pestle (and mortar) Pilletriller, Apoteker c, of the
road Stratenr0ver, of the shears, of the thimble Skraed-
der c, of the wheel Cyklist, Hjulmand c, of the whip
Kusk c. knight [nait] vt slaa til Ridder; optage til
Ridder, adle. knightage ['naitidg] Ridderskab n, Rid-
dere pZ. knight|bachelor ['nait'bat/ila] Bakkalaureus-
ridder c : Ridder af laveste Klasse ; — banneret Banner-
ridder c; — baronet Baronet; — errant ['nait'erant]
vandrende Ridder; Elskovsridder, Paladin c. PI
knights(-)errant ; — errantry ['nai'terantri] (Ridders)
Omflakken c paa ^Eventyr, Vandreliv n, Vandringer
pZ; romantisk Plan c; (roinantisk) ^Iventyrn; the rigid
guardian [i. e. conscience] of a blameless heart Is
weak, with rank knight-errantries o'errun. Young
hos Webster; head & Judas0re n [bollard-timber],
knighthood ['naithud] Riddervserdighed c, Ridderskab
n; Riddere pZ [knightage]; confer on him the honour
(or order) of - gere (el. optage) ham t. Ridder. knight-
like [-laik] riddermaessig, *ogs. en Ridder (el. Riddere)
S0mmende. knightly [-H] ridderlig. knight-robber
['nait'rabaj Landevejsridder, Rovridder c. Knights-
bridge ['naitsbridg] Knightsbridge n, en Gade i Lon-
don, langs Sydsiden af Hyde Park, en Fortssettelse af
Piccadilly. Her ligger en Gardekaserne.
Knipperdolling['nipadalirj] Knipperdolling (Bernhard),
Hovedet f. de miinsterske Gendebere f 1536; a ~ en
fanatisk Daare, en skerhovedet Fanatiker.
knipper-nut f'nipanAt] ^ * Bjernerter pZ, Erteknap c,
Kraakeerter pZ, Muserter pi : Orobus tuberosus.
knit [nit] vt knytte (*knyte), binde; & sammen-
knobe; strikke, p binde [en Str0mpe a stocking]; fig
knytte; sammenknytte, forene; he ~(ted) the or his
brows, rynkede Panden; a well-knit frame et fastbyg-
get Legeme, (en) fast Bygning ; a J^ed shawl, ogs. et
Strikkesjal ; and now you are -ting me to you for
ever. Kingsley, Yeast 241; - together sammenknytte;
- two together, i Strikning: strikke (el. tage) to sam-
men. Jvf drop! ~ up the ravell'd sleave of care rede
Sorgens spegede (*flokede) Traade. Shakespeare, knit
[nit] m & abs strikke, P binde; vokse (el. gro) sam-
men; ^ knytte sig, ssette Frugtknude; broken bones
will in time - and become sound, knit [nit] \ Sam-
menknytning c; strikket (p bundet) Arbejde n; ~s, ogs.
smaa Partikler af Blyerfcs; back ^ Kulsukker c & n :
Symphytum. knitster ['nitstaj prov Strikkerske c.
knittable ['nitabl] som kan strikkes, *strikbar, strikke-
lig; fig forenelig. knitting ['nitiq] Knytning; is. Strik-
ning, p Binding c; strikket Arbejde; Strikket0j n, p*
Bunding c; Strikkegarn n [~ wool]; _ cotton Strikke-
garn n, needle Strikkepind, p* Bundingsstikke c,
sheath Strikkeskede, wool Strikkegarn n.
knittle ['nitl] Trsekkebaand n, i Pang; -s & Knyt-
telse c, Platplatting c; make -s Isegge Knyttelser.
knives [naivz] Knive. Af knife.
knob [nab] Knude, F Kul [~ in the flesh or on a
bone]; Knap, *ogs. Knot; amr (rund Fjeld)top, *ogs.
Kamp [rounded hill or mountain]; mech Hsevekam,
*Kam [cam, lift]; arch Bosse c [boss, knop]; L0vvserk
n, paa Kapitael [knop]; si Skruebrsekker c, &c [black-
nob, knobstick]; p Hoved n\ J, Officer c. Jvf nob ! ~s
^ Lavendel c: Lavandula spica; a very bald head
with some ugly-looking -s on it; the Pilot Knob; - of
a door D0rvrider c [handle]; - of a horseshoe Optaa
c paa Hestesko [clip], knob [nab] vt bessette med
Knuder, m. Knap(per) <fec; -bed, ogs. knudet; knortet;
a -bed stick, is. en Knortestok, Knortekaep. knob
[nab] vi: - on to F nal>e (el. hsenge) sig fast i; forlibe
sig i; g0re Kur til. knobber ['naba] Hjortekalvc: naar
Hornene begynder at vise sig. knobbiness ['nabines]
Knudethed c, &c. knobbler ['nabla] git & so Hjortekalv
c [knobber]. Jvf vt hollow ! he has hallooed the hounds
upon a velvet-headed _. W. Scott, knobby ['mlbi]
knudet; knortet; sZ gild, *ogs. trestjerners; amr bakket
[hilly], knobjcelery ['nabsalari] $> Selleri c: Apium
graveolens; -locks prov smaa, runde Stenkul; .stick
Knortestok, Knorteksep; si Skraebraekker, ogs.* Strejke-
bryder c; Ikkemedlem n af Fagforening, *ogs. L0s-
gaanger, fri (el. utilsluttet) Arbejder c [blacknob]; lifting
his ~ by way of salute; — weed ^ Kornblomst, *ogs.
Agernellik c: Centaurea cyanus.
knock [nak] vi banke, hamre, slaa; abs banke /"- at
the door], banke paa ; somebody ~s det banker ; come
in without -ing, uden at banke (paa); - about fare
(el. farte) om; omtumles ; om Ting: ligge og flyde,
*ogs. ligge og slaenge [lie about]; - down blive (*ogs.
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] Me; [b] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
kno
558
kno
>raa) tret, p* tra?tne; bukke under; - m, i Stud. Spr.:
komme hjem efter Tiden [come into college after time];
Father Dick, who as soon would 'knock in' or 'cut
chapel' as jump over the moon. Bar ham, Ing. Leg.
(The Brothers of Birchington); - off standse (m. Ar-
bejdet), skeje (*ogs. ske) ud; - under1 give sig, give
tabt, erkende sig overvundet; „ up against stede paa;
I -ed up against a recruiting sergeant, knock [nak]
vt banke, hamre, slaa, stede; slaa, stode [Hovedet mod
en Stolpe the head against a post]; banke paa [D0ren
the door] ; banke (el. hamre) i [Bordet the table] ; slaa
i [Bordet the table], Jvf vt cock, feather, fragment! _
about jage omkring; omtumle; medfare (ilde), skade
/ batter, bruise]; he was a good deal ~ed about [for-
slaaet], but soon came to; he had been a good deal
~ed about by adverse fortune; the building has been
so ~ed about and altered in modern times, that...;
_ backwards slaa bagover, kaste (el. slaa) omkuld;
vaelte; you could have ~ed him backwards with a
feather han stod som himmelfalden ; - down slaa (el.
rive) ned; faelde, kaste til Jorden, kaste overende,
*ogs. Isegge i Gaden, slaa i (el. til) Marken, ssette i
Gulvet, slaa tildseks, <fcc; tilslaa, give Tilslaget paa
[assign to a bidder by a blow on the counter] ; bort-
avktionere, saelge, v. Avktion2; the cat had ~ed down
the dish, revet Fadet ned; _ down an ox; ~ down
fares snyde Selskabet: v. at tilvende sig betalte Pas-
sagerfragter. Sagt om Kondukterer; to whom the lot
was .ed down for, ogs. som blev K0ber af (el. fik
Tilslaget p.) Nummeret for . . . ; the vases were ~ed
down at . . . ogs. gik for . . . ; ~ it down si hamre i
Bordet (m. Glas, m. Krus &c); p. Teatret: klappe,
applaudere; _ them down, p. Teatret: tage Applaus;
~ off, bl. a. affeje; trsekke fra, *ogs. aftrsekke, v. Be-
taling [deduct, dock]; levere, udf0re (raskt), lave (*ogs.
lage) istand; tilslaa, give Tilslaget paa [knock down];
he was ~ed off his legs man spsendte Ben for ham,
*Benene blev slaaede under ham; fig han stod som
himmelfalden; the Druid's bows were _ed off to
[sattes ned i] leeward; . off work, bl. a. indstille
(el. holde op m.) Arbejdet, skeje (*ogs. ske) ud /~ off];
opgive Arbejdet, holde op med at bestille noget; - on
the head slaa . . . f . Panden (joe paa Planeten), p give
... p. Skallen ; gere Ende paa . . . ; forpurre [foil,
frustrate]; ~ out slaa (Ac) ud; si aldeles (el. grun-
dig) tage Luven fra (f. Eks. en Vseddel0ber, saa den
slet ikke bliver placeret), g0re Kaal paa3; 0delsegge,
ruinere; i Avktionsslang : gentagende bringe under
Hammeren, holde flere Avktioner over. Jvf limb! the
schooner ~ed out her half -ports to prepare for action;
a knocked-out [ogs. forulykket, uheldig] backer,
favourite; « over slaa (el. rive) overende; vselte; -
[slaa] overboard; ~ up, is. banke op: vaekke v. at
banke; udtrsette, udmatte; i Bogbinderi: banke (Ar-
kene), slaa (B0gerne). Nu : valse (Arkene, B0gerne); he
~ed me up, i Skolespr.: han blev flyttet op over (*ogs.
opflyttet forbi) mig [he was taken up . . .]; _ up a
little dance F arrangere (el. improvisere) en lille (*liden)
Dans, faa sig en lille (*liden) Svingom; the want of
food -ed up my followers; ~ed up F is. foraset, skak-
(*schak)mat, ogs.* udaset, *udkjaset, kvit; om Hest
1 An expression borrowed from the practice of
knocking under the table, when conquered.
2 Jvf Note t. Robins!
3 Som Bokserudtryk nsermest: bed0ve (m. et Slag),
F* slaa i Svime.
ogs. udredet; forsoldet, ogs.* forsviret, *forranglet /.ed
up with revelry]; wait till I recover my breath, for
I'm quite ~ed up, odelagt; she is ~ed up amr hun er
i (interessante, velsignede) Omstaendigheder, hun skal
have en lille (*en liden) [in the way, enceinte], knock
[nak] Slag, St0d n; Hamren, Banken; Banken c, Bank
n [paa D0ren at the door] ; Bule c, i Hat; apostolic
blows and ~s; a loud ~ at [stserk Banken p.] the
street-door; there was a - at or a ~ came to [det
bankede (el. der h0rtes en Banken) paa] the door; I
could almost have given him a _ on the pate [i Skal-
len] myself; I have the . of [jeg kender Bankemaaden
i, Signalet i] every gaming house in London; opening
the door to her husband's ~, for Manden som (stod
og) bankede; — about a: _ hat Bulehat; - work tilfsel-
digt Arbejde (el. Sjov), *ogs. L0sarbejde n\ the station
hands, men employed to do what is called „ work;
— about sp Nisse c [tumbler]; donn faeldende (el.
overvseldende) Slag, Slag (el. Sted) n som kaster En
omkuld; Overraskelse; slem Nyhed, s0rgelig Tidende c;
— down a overvseldende, knusende, drsebende, uimod-
staaelig; i afpassede Stykker; a „ argument, blow; -
cars; make a ~ wigwam, knockee [n&'ki'j joe Banket
c, &c; the ~ den bankede &c. knock'em-down ['nakam-
•daun] si (simpel) Knejpe c; -s joe Keglespil n [game of
skittles], knocker ['n&ke] Banker, bankende, &c; (D0r-)
hammer; min Bankeaand c1; tie up the ~; up to the
~ F ganske ekstra, ekstra god, superfin, patent, *ogs.
grum, utrolig god [all there]; -.up p Vsekker c.
knock-heads ['ndkhedz] $ lancetbladet Vejbred, *Smaa-
kampe c, Livgrses n: Plantago lanceolata. knocking
['nakirj], is. Bankning, Banken c; -s, ogs. spatholdig
Blyerts c udskaaret fra Gangene. knock-kneed ['nak-
•ni'd] kalveknseet, *kalvbent; a _ [svagt, *ogs. knse-
svagt] argument, knock-me-down ['nakmi'daun] F
stserkt 01 n; Turnmel, Hurlumhej c: hvori man let
kan blive kastet omkuld. knock-out ['nakaut] si Avk-
tion, is. Indskudsavktion c, holdt af Kunsthandlere; he
told me tales of the sales and -s. knock-stone ['n&k-
stoun] Stenblok, Jaernblok c, hvorpaa noget knuses.
Knockwinnock [nak'winak] s.
knoll [noul] v poet ringe, kime, klemte [knell], knoll
[noul] 8 Ringen, Kimen, Klemteu c, Klemt n [knell];
the curfew ~ Aftenklokkens Ringen el. Lyd c; the
far-off roll of your departing voices is the _ of what
in me is sleepless. Byron, hos Webster, knoll [no«l]
H0j (*Haug), Bakke; Bjergknold, ogs.* Fjeldtop,
Fjeldknaus; prov stor Roeart (*Nsepeart) c; _ tobacco
Kr01tobak.
Knolles [noulz] s. Knollis [noulz] s. Knollys [uol'lz] s.
knop [nap] Bule f [knob]; Knap, *ogs. Knot f [knob];
arch Bosse c [boss, knob]; L0vvaerk n, paa Kapitsel.
knoppern ['napan] (Stilkegens) Knopper pi, Udvaekster
pi, Gallerpi. knopweed ['napwi'd] ^ Knopurt: Cen-
taurea [knapweed], knosp [nasp] ^ Knop c. Ogs.
som Ornament; the capital, the moulding, the ~, or
the finial.
knot [nat] Knude; Gigtknude [articular - or node];
fig Knude c; fig Baand n; Klynge, Gruppe, af Menne-
sker &c; (knyttet, *knyt) S10jfe c, modsat: bow; Knse,
Led n, paa Plante [joint]; Knort, ogs.* Knast, *ogs.
Kvist [gnarlj; & Kn6b c; mech Knudepunkt n [node];
1 knocker . . . A spirit or goblin supposed to dwell
in mines, and to indicate the presence of rich veins
of ore by knocking. Whitney, Century Diet. Se ogs.
Kingsley, Yeast 227 T.
[a- 1- n-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [&'] hurt; [9] Inner;
kno
559
kno
"fc. graa Strandleber (*Strandvibe) c: Tringa canutus
s. grisea. Jvf Gordian, inextricable, undo! a little _
[Klynge] of men were gathered round him; a heavy
- of sea [en svser 80], recoiling from the bow of the
ship; a ~ of silk en Dukke Sttke; hard ~ haard Knude,
*ogs. Blaaknude; cut the - (of the difficulty) overhugge
Knuden; when a ship goes eight miles an hour, she is
said to go [g0re] eight _s; make a _ J, slaa en Kn6b;
she makes (or we make) seven -s; run or sail [g0re]
ten ~s an hour', tie a ~ slaa en Knude; as they sat
together in small, separate ~s, they discussed doctrinal
and metaphysical points of belief, knot [nat] vt knytte,
*knyte; fig sammenknytte; g0re knudret; fig forvikle
[entangle]; & knobe; knotted-bar work Macrame c &n;
-ted fringe Knudefrynser, Frynser i Macram6. knot
[nat] vi danne (el. ssette) Knuder; macramere [do
knotted-bar work]; f pane sig [copulate]; -berry ^
Multebser w, *ogs. Multe c, Myrbser n: Rubus chamce-
morus [knout-berry]; -grass ^ Kvik n, Kvikr0dder
pi, ogs.* Kvikgrses n, *Kveke, Exing c, Kvekegraes n:
Triticum repens; -horn: _ moths M01 af Slsegten
Phycita. knotless ['natles] knudefri, is. knastfri, *ogs.
kvistfri. knot-stitch Knude-Sting n & pi, -Syning c.
knotted ['natid] knudet; knortet, ogs.* knastet, *kvistet;
(sammen)slynget ; - [sammenslyngede] adders; a ~
garden en Have m. slyngede Gange <fec; the ~ oak; -
rocks, knottiness ['natinesj Knudethed; Knudrethed;
Knortethed, ogs.* Knastethed; indviklet (F* kronglet)
Beskaffenhed, Vanskelighed c; the _ of his style bans
knudrede Stil. knotting ['natirj], bl. a. f0rste Over-
str0g, f0rste Str0g n, i Maling [first coat], knotty
['nati] knudet; knudret; knortet, ogs.* knastet, *kvistet
[T0mmer timber]; indviklet, vanskelig, F* kronglet;
a ~ head; a - point, question, riddle; a - point to
which we now proceed. knot|weed ['natwi'd] & Kvik
n, &G [knotgrass]; — wort [-W9't] ^ Kornblomst, *ogs.
Agernellik c: Centaurea cyaneus.
knout [naut] : the _ Knut c; get the -.
knout-berry ['nautberi] ^ Multebser, &c [knotberry],
knouting ['nautirj] Knut c; get a - faa Knut.
1. know [nou] vt vide; kende; kende, genkende,
kende igen /_ again, recognise]. Jvf Adam, how,
knew, knowing, known, sinch, job, s present! Som
parentetisk Indskud: Miss Campbell, be it ~n
[maa man vide], did not leave her room until . . .
Med Pronominer & Substantiver : ride all you
- / rid det bedste De bar laert ! when I (first) knew
him da jeg gjorde bans Bekendtskab; not if I _ it
ikke m. min gode Vilje; det skal jeg nok (el. vel)
vogte mig for; he ~s too much for me nan er mig
for k!0gtig, for snu (*slu); I don't - that, is. det kom-
mer an paa, *ogs. jeg ved ikke det; he knew his
lesson, kunde sin Lektie; he must ~ town well, vsere
vel kendt i Byen; he -s a trick or two F han er en
dreven Karl, en snu Rad, ogs.* en listig Krabat;
he had -n many troubles ban havde gaaet meget
igennem, pr0vet noget af hvert; - a woman, bibelsk :
kende en Kvinde. Med at-Ssetning: I don't _
that ... is. jeg ved ikke af, at . . .; I don't - [kan
ikke egentlig sige] that I object; gave us to _ [lod
os vide, meddelte os] that . . .; Heaven ~s [Gud
skal vide, at] my heart is but too yielding. Med
Akkusativ & Infinitiv: I _ it to be [ved (at) det
er] him; I have ~n a young man to write [sect en
ung Mand (. . . unge Mennesker) skrive] for the
stage . . .; I never knew a plot miscarry [bar aldrig
seet en Intrigue strande, erfaret at en Intrigue stran-
dede] but a woman had some share in it; I had ~n
no harm come of these things; grief has been ~n to
change the hair to grey [der er Eksempler paa (el.
man bar seet) at Sorg bar gjort Haar(et) graat] in a
single night. Indirekt Sp0rgsmaal: before you _
where you are inden (el. f0r) man ved et Ord af det,
f0r man aner nogen Ting, *ogs. inden (el. f0r) man
ved Ordet (el. Ord) deraf, f0rend man faar Ord (F
Suk, et Suk) f. sig, f0r man ret faar se sig om. Med
Infinitiv & how. ~ how to read (swim, write)
kunne Isese (svamme, skrive); Gifford broke the news
to his aunt as wisely as he knew how, saa taktfuldt
som ban formaaede el. kunde; one must shoot at
this creature to see him throw his heart into his
heels, and do the best he -s how, det bedste den
(. . . ban) bar laert; when he _s how [naar ban kan
det], then Humphrey shall come out and learn how
to shoot. Med Prsepositioner & Adverbier: 7
- nothing about (or of) paintings jeg forstaar (F*
skj0nner) mig ikke (*noget) p. Malerier; _ all about
vaere fuldstsendig inde i (alt hvad der angaar) . . .; a
tree is ~n by [kendes paa] its fruit; he is ~n by [under]
the surname of Beauclerc; I - too well by my own
case, ved . . . af egen Erfaring, F fra mig selv; - him
for what [kende bam for (el. som) det] he is; -
[kende] good from evil; he does not ~ the north from,
the south; I _ too well from myself jeg ved kun altfor
godt fra mig selv . . .; - off kunne udenad; at last I
knew the speech off.
2. know [nou] vi & abs vide [om about, of]; vide
det; forstaa (sig paa) det; do you - ? ved De det > ; J -
; ved det; jeg forstaar; he speaks as one who ~s,
som den sagkyndige, m. Sagkundskab; all is quiet
now, but those who ~ [(sag)kyndige ; indviede] are
satisfied that it is the lull before the storm; I shall be
able to observe what is going on here, and let you -,
lade dig vide det; . . . begged that if I wanted any-
thing, I would let him - F ogs. sige til, *ogs. sige
fra; I want to ~ jeg 0nsker at vide det; amr (Ny-
englaud :) er det muligt? De overrasker mig [you don't
say so? (is it) possible?]; there is no ~ing det kan
man ikke vide, det er ikke godt at vide; _ about,
ogs. kende til; forstaa sig paa, kende til [Cricket
cricket}; I don't _ about that, tit: jeg anser det for
tvivlsomt, *ogs. jeg ved ikke det; - for git & F vide,
vide om /. of]; _ of, ogs. kende til; Tom had .n of
the book in hand, om den i Arbejde vserende Bog;
not that I . of ikke det jeg ved af, *ikke det jeg ved
(om); Martin knew of a boat there.
3. know [non] P Viden c, Kundskaber pi; he's all ~
det er en rigtig Bogorm; sorrow a ~ I know R ja det
maa Vorherre vide. Bar bam, Ing. Leg. (The Spectre
of Tapp.).
knowable ['nouabl] som kan kendes, *ogs. kendbar;
som kan vides, som kan vaere Genstand f. Viden.
knowableness [-nes] det n at nt kan kendes, *ogs.
Kendbarhed; Egnetbed c (som Genstand) for Viden.
know'd [noud] v p vidste [knew]; vidst [known].
knowe [nau] sc H0j c, Ac [knoll].
knower f'nou9] is. Kyndig; Kender c. knowing ['nouirj]
1 Pronominet it (det) savnes ofte som Objekt v.
Verberne can, discover, do, find out, forget, hear,
know, let, like, permit, promise, say, show, tell, think,
will, wish.
hate; [o»] so; [ai] I; [au] ottt; [8] the; [>] tfan; [f] she; [z] measure; [n] sin0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
kno
560
knu
kyndig [i in], som forstaar sig, som bar Forstand [paa
•»], som er inde fi in], F* med (el- som har) Vet [P**
in}; klog; skaslmsk, polisk; F vel udstyret, vel ud-
rustct [tveU-appointedj; flot, fin, moderne [fashionable].
Jvf 1. come! Oscar tvas too - [klogj to attack it in
that way; his cap mas a ~ affair, en flot Artikel; a -
blade (or card, codger), Slang : en dreven Krabat ; en
Gavtyv, en Spidsbub; driving about in ~ [flotte] gigs;
a - fkyndlg; forstandig, klog] man; a - one En der
forstaar det; en Kender, *ogs. en-Skj0nner; the - ones
bl. a. Kendere, *ogs. Skj0nnere; sp (de) indviede; the -
[forstandigere] and intelligent part of the world; tip a ~
fpolisk] toink at... knowingly [-li] ad forstandig; med
Sagkundskab, med godt Sk0n, som en Kender (*ogs.
Skjenner), som Kendere (*ogs. Skj0nnere) [with Know-
ledge]; med Bevidsthed, med mit (. . . sit) Vidende,
med Vidende og Vilje, jur vidende 1 [deliberately]; I
have handled the machine myself, hence I speak .;
Mrs. Gann conversed ~ about the opera; he would not
. offend, knowledge ['nalidg; affekteret 'nouledg]
Kundskab c [cognition], Kundskaber2 pi, Viden, Lser-
dom c; Kendskab n [til of]; Bevidsthed c [conscious-
ness]; Vidende n. Jvf ardent, belief, carnal, defective-
ness, s desire, diffusion, intuitive, locality! the . of
the country, bl. a. Landets Oplysningstilstand c; a - of
seamanship (of the world) Kendskab t. S0mandskab
(Verdenskundskab) ; a considerable (great, solid) ~ be-
tydelige (mange, grundige) Kundskaber; betydelig . . .
Viden ; much , mange Kundskaber; acquire some ~
of [noget Keudskab t.] Latin and Greek; and what
made the thought more poignant was, her _ [var Be-
vidstheden om] that he was right; it is common (or
a matter of general) ~ [det er almindelig bekendt, en
kendt Sag] that . . .; have some ~ of [ogs. kende noget
til] Latin; have carnal ~ of [Omgang med] a woman;
the intimate ~ they possess on [deres fortrolige Kend-
skat£til] colonial affairs; spread among them a . of
Christ (of Greek), Kundskaben om Kristus (Kendskab
t. Grsesk); I speak not from my own ~ [af egen Kund-
skab, Viden], but from the report of all; in the -
ri Bevidstheden om] that he was dying for a just
cause; the tree of ~ Kundskabens Trae; he relates, of
his own ~ [af egen Kundskab], that . . .; it was brought
(or it came) to the „ of the authorities det kom t.
Avtoriteternes Kundskab; it has not come to my _;
come to a ~ of [komme t. Kundskab (el. blive vidende)
om] her position; come unto the - of the truth, t.
Sandheds Erkendelse; to (the best of) my ~ saavidt
jeg ved; I only saw the person twice in my life, to my
-; to my certain - det er jeg vis paa, efter hvad jeg
m. Vished ved; I am come here with the ~ of Cortes,
med C's Vidende; speak with ~ (of the subject), med
Sagkundskab; without his _ uden bans (. . . dennes)
1 F. Eks. at Strafansvar kan gjeres gjseldende mod
den overordnede, saafremt denne vidende bar ladet
Handlingen ske. Norsk Morgenbl. 1896 597.
2 M*rk Sir W. Hamilton t 1856 (bos Webster):
Knowledges is a term in frequent use by Bacon, and,
though now obsolete, should be revived, as without it
we are compelled to borrow 'cognitions' to express its
import. — Et Eksempel fra nyere Tid: Their desire
to appear so, although they do not, arises from the
circumstance that the knowledges of things im-
material are in the other life represented by crystals!
Citeret af R. A. Proctor, Myths and Marvels of
Astronomy 113.
Vidende. knowledgeable ['n&lidgabl] kundskabsrig, op-
lyst; dannet; forstandig1. knowledge-box ['nalidgbaks]
i Bokserslang: Tankeveerksted n, Hjernekiste c.
Knowles [noulz] s.
knowltonia [noul'tounja] ^ Knowltonia c, en Slsegt
af eviggrenne, fleraarige Planter v. Kap Godehaab.
known [noun] part vidst; kendt; a bekendt; kendt:
som kendes & som kender. Jvf Adv. best, well-
known! his _ [kendte, bekendte] clemency, impartiality:
I like the place - I am - [kendt] there; he is better
_ than trusted ban er for godt kendt (t. at troes);
fireworks were not - to [kendte i] antiquity; he was
_ to the whole neighbourhood, kendt (af Folk) overalt i
Egnen; which . . ., were best ~ to herself hvilket . . .
(det) vidste hun bedst selv; for causes best > to him-
self af ham bekendte Aarsager; „ (to fame) as the
Caoutchouc Child, (almindelig) kendt som Viskelaeder-
barnet; _ as (or for) a fool; these, (as) it is well -,
have [disse bar som bekendt] always existed in a tent-
ative form; become ~, om Ting is. blive bekendt,
rygtes, komme ud [blandt ; i to] ; become ~ to, orn Per-
son: blive (be)kendt med; he wouldn't have it ~ [vilde
ikke vsere bekendt] that...; make . bekendtgere,
g0re bekendt; make our wants ~ give vore Onsker
tilkende; make himself - g0re sig bekendt: udmserke
sig; give sig tilkende [for to]; step from the ~ [gaa fra
det kendte] to the unknown, know-nothing ['nou'nApirj]
Egl 'ved intet'; F Ignorant, uvidende Person c [ignor-
amus]; Dummerhoved n; amr Knownothing c, Medlem
af et i 1853 opstaaet hemineligt Selskab, hvis 0jemed
var at faa Naturalisation afskaffet og saaledes ude-
stsenge alle fremmede. Som Svar p. udenforstaaendes
Sp0rgsmaal skulde der kuu siges I don't know.
knowt [naut] sp Kugle c, i Shiutygolf /"doe/.
Knox [naks] s.
knnb-berry ['nAbberi] ^ Multebser, *ogs. Myrbaer n,
Multe c (pi Multer pi) -. Rubus chamcemorus. knubs
[HADZ] Affaldssilke c, fra Coconerne.
Knack [nAk], (K'nnk) [k(a)'nAk] F Kanuk, Kanadier
c [Canuck], knuok [nAk] si Tyv, Skaelm c; ~s in quod
Tyve som sidder. Ains worth, Rookwood III. V.
185 [thieves in prison],
knuckle ['nAkl] Kno, *Kuok; ^ arch Kno, Kn6k
[nipple]; si Lommetyv c; $ Knse, Led n; have his .8
rapped faa paa Naebet, ogs.* faa over Fingrene (*ogs. paa
Nsesen, p. Tyggen); - of veal Kalveskank, *ogs. Kalve-
knok c; he is down on the ~ P ban er kommet p.
Knaeerne, prov* det er rent nedfor m. ham; ban er i
Pengeknibe, *ogs. i Vaande f. Mynt. knuckle ['nAkl]
vi banke [knock]; spraekke; it [the line] dries soft, and
does not 'knuckle', i. e. crack. John Bickerdyke,
Angling for Coarse Fish 18; ~ to F give sig, give
tabt [knock under]; tage fat p. noget ordentligt, tage
sig noget ordentligt for [buckle to], knuckle ['nAkl] vt
knubbe, slaa med Knoerne, *knugle, knuvle; ~d, git
undert. ogs. leddet, knseet; „ his forehead f0re Haan-
den t. Panden, *ogs. tage til Forhaaret el. Pande-
luggen. Som Hilsen; .bones sp Benspil n; .duster
Jaernkno, *Jernkn6k, Slaashanske; stor og 10jnefal-
dende (*gloret) Ring c; -joint mech Ledforbindelse c;
.timbers & forreste Kantespanter.
knuller ['nAla] f Skorstensfejer c [chimney-sweeper].
knur(r) [na-] Knast f [knarl, gnarl, nur]; sc Dvserg c
» knowledgeable, educated; intelligent. L(atham) has
the word, but in the sense of 'cognisable'. Da vies.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] but; [9-] hurt; [a] inner;
knu
561
kou
[dwarf], knurr-and-spell ['na-ran'spelj sp nordengelsk 1
Boldspil n. Apparaterne er en «Boldsko» [trap],
Kugle, Maalesnor og Stok. Vinder er den der i et
vist Antal Slag kaster Kuglen Isengst; such local
fascinations as knurr and spell. The Graphic 1893.
406.
knurl [na 1] sc Dvaerg c [dwarf]. Ogs. knurr.
Knut [(kjnu t] Knud, Knut [Canute]. Knutsford
['nAtsfd'8d]; Lord ~.
KnysnaJ['(k)nisna]. En By (m. Distrikt) i Sydafrika.
ko [kou] hind Krage, *Kraake c.
koala [kou'a-la] soo (nyhollandsk) Koala, Pungbj0rn
c: Phascolarctos cinereus.
kob [koub, kab], koba ['ko«ba] soo Hesteantilope :
JEgocerus; is. singsingsk Hesteantilope c: Kobus
Sinsing.
Kobe ['ko"be*] s.
kobold ['koubald] Nisse c [hobgoblin, sc bronmie].
kodak ['koudak] Kodak c & n, et fotografisk Haand-
kamera af Eastmans Fabrikat. kodak ['koudak] vt
kodakere; ~ him.
Koenigsberg [ty., 'kounigzba'g, 'ka'n-, 'ken-] s.
koff [kaf] Kuf, *Kof c, et rundgattet Skib, taklet
(*rigget) som Galeas.
Koh-i-noor, Kohinoor [koui'nua] : the ~ Kohinoor c,
egl Lysfjeldet, en stor (den engelske Konge tilb.0rende
og i Towers Jewel House opbevaret) Brillant.
kohl [koul] Kohol, Kohl c & n, et sort Farvestof, is.
brugt som Ojensminke af Orientalerinder. kohlrabi
['koulra-bi] $f Knudekaal, ogs.* Overjords Kaalrabi c:
Brassica oleracea caulo-rapa. kohol ['kou(h)al] Kohol
c & n [kohl]; mix the Kohol' s jetty dye. T. Moore.
koil ['ko»il] \ en australsk G0g: Koel, Kuil c: Eu-
dynamys orientalis; >, the Indian nightingale. R.
Kipling, Glossary.
kokako [ko'ka-ko"] % nyseelandsk Krage (*Kraake)
c: Glaucopis cinerea.
Kokan [kou'ka-n] Kokand n, Hovedstad i Det fri
Tatari i Asien.
kokob ['koukab] soo Kokob c, en amerikansk Gift-
elan ge.
koknm ['koukam] forstilt Venlighed c, i australsk
Faengselsslang.
Kola ['ko^la] s Kola n. kola; ...nut, —seed Kolan0d
n. Stserkt kaffeholdig. Af et vist afrikansk Tree.
kolah ['koula ?] Kolah c, persisk Hue af Faareuld.
Kolarlan [ko'lse-arian] kolarisk, h0rende til en Sprog-
gruppe i Indien, som omfatter bl. a. Santhali.
kolcannon [kal'kanau] ir Kolcannon c, en 0konomisk
Ret (Stuvning) af Kartofler (*Poteter), Kaal og Flsesk
eller Fedt (*Smult).
Kolgn(j)ev ['kalguev, -gwef] Kalgujev n.
kolinski, kolinsky [ko'linski] soo Chorok, sibirisk
Ilder c: Putorius sibiricus; Ilderskind n, p Kalinska
c [Tatar sable].
Kolls [«ko«liz] & Kolis, 51de Infanteriregiment. Efter
Forbogstaverne i King's Own Light Infantry.
1 My readers will not fail to have noticed in the
comic periodicals frequent allusions to a supposed
mysterious game, called Knurr and Spell. This is
nothing more than "Northern Spell"; and a favourite
pastime it has long been in our northern counties,
though I cannot see its peculiar attractions. Alfred
Elliott, The Playground and the Parlour, London
1868 P. 78. — knur-and-spell slaaes af nogle i Hartkorn
med hockey.
kolk [kalk] Vandhul n. I Sydafrika.
Kolo/.syar [koulag'va'a] s.
Kolyma [ko^li'ma1]: the ~ Kolyma c, en Flod i Nord-
asien.
konck [karjk] Strandr0ver, Vragplyndrer c [conk]1.
Koncktowii ['karjktaun] s1.
koodoo ['ku-du-J soo Kudu, Kudu- (el. stribet) Anti-
lope, (arabisk) Tedal, (abyssinisk :) Agassee c: Antilope
strepsiceros, Strepsiceros Capensis s. kudu.
kookrie ['kirkri] Kookri, Krigskniv c, i Nepal
[Gurkha knife].
Koord [kuad] Kurder c; kurdisk n. Koord kurdisk.
Ogs. Koordish [-!/]. Koordistan [kuadi'sta'n] Kurdi-
stan n.
Koorile [ku'ri'l] &c. Se Kurile, &c!
kootee [ku-'ti-] anglo-hind Hus n.
kootoo [kir'tor] vi b0je sig til Jorden; falde (ni
Gauge) paa sit Ansigt. Egl overfor Kejseren af Kina;
amr bukke; smigre, logre, smiske. kootoo vt amr
g0re en Reverens for, bukke for; smigre (el. logre,
smiske) for. kootoo [ku-'tug] dyb B0jning; ydmyg
Knselen, Falden c (ni Gauge) paa sit Ansigt; ydmygt
Knsefald; amr Buk n; do ~ bl. a. bukke vi. kootooing
[-irj] bl. a. Reverenser pi, Bukken; Smiger, Logren c.
kop [kap] Fjeldtop, Top, H0j (*Haug) [hill]; Stenr0s
c. I Sydafrika; a lost [enlig, *enslig] ~. ,
kope(c)k ['koupek] Kopek c, russisk Kobberm0nt
(ogs.* -Mynt), Vwo Rubel.
kopje ['kapji], koppie ['kapij. Se kop! on the very
top of the sand „.
Korah ['ka-ra] bibl: ~ and company Korah og hans
ganske Selskab.
Koran [ka(-)'ra-n, 'kara'n] : the ~ Koranen [the
Alcoran].
Kordofan [ka'ado'fa-n] Kordofan n.
Korea [ko'rio]. Se Corea!
Koreish ['ka'raij ?] : the tribe . Koreischiternes
Stamme. Koreishites [-aits] pi: the ~ Koreischiterne.
korigan ['karigan ?] myth (bretagnisk) Fee, *ogs.
Huldr c.
korin*['kourin, ka'rin] Korin c, afrikansk Antilope.
korrigan ['karigan ?] s. Se korigan!
Kosciusko [kasi'Askou] Kosciuszko; Thaddceus ~, den
polske Stats sidste Overfeltherre f 1817; hope, for a
season, bade the world farewell, and freedom shriek'd
— as . fell. Thomas Campbell, Pleasures of
Hope.
kosher ['kouj"a] koscher, ren. Hos J0derne.
koss [kas] hind 2 engelske Mil, ca. 3 Kilometer; five
~ lower down.
Kossuth fka/u-t] s.
koster ['kastaj. En Art St0r c.
koth [kab] vulkansk Dynd n, i Sydamerika.
kotoo, kotou, kotow [ko'tu1; -tau] s & v. Se kootoo!
kotwal ['k&twal, kat'wa 1] hind Boigermester c [native
mayor], kotwalee [katwd'li1] hind Borgermesterbolig
c, Mairie n.
Konban [ku-'ba'n] s.
koul [kaul ?] hind Kontrakt c, L0fte n\ Soldat c, i
persisk Adelskorps.
keumass ['ku'mas], aim. koumiss ['ku'mis] Kumys c,
tatarisk Drik af gseret Hoppe- eller Kamelmselk. Jvf
kefir!
i koncks, or conks. Wreckers are so called, famili-
arly, at key West; and the place they inhabit is
catted Koncktown. Bartlett.
Je»] hate; [o«] so; [at] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] sin^; [a, a, e] osv. vaklende med [e].
kou
562
kya
konsso ['kuso'1] Kusso c & n, terrede Blade af en
abyssinsk Plante. Ormdrivende.
kow-tow fkau'tau, ku-'tu ] v A a. 8e kootoot
kraml [kra-1; kra 1] Kraal, (sydafrikansk, is. hotten-
totek) Landsby; L0kke c, indgaerdet Plads, hvor
Kvseget drives ind f. Natten.
kralt [kre't] eoo Paragudu, Paktapula c: Bungarus
cceruleus, en indisk Giftslange. Chambers'* Misc.
XCVIU 15. Tit-Bits 1889. 264^.
kraken ['kra-kan, 'kre'-] Kraken c, et fabelagtigt
Seuhyre.
krama ['kra'ma, 'kre'-] hind Trsesandal c.
kramerla [kra' 'miaria] $ Krameria c, en mangestam-
met Busk, i Peru Ac.
kraag [krarj] Hvalk0d n [krengj.
kreasote ['kriasout] Kreosot n, *Kreosot c.
kreatlc [kri'atik] K0d-, kreatisk [creaticj.
k'rect [krekt] p rigtig &c [correct]; the - card sp si
den nejagtige Liste, over de lebende Heste Ac.
kreese [kri's] Kris c, malajisk Dolk [crease, <&c].
kremlin ['kremlin] (russisk) Citadel n, Byfsestning c;
the Kremlin Kreml, Kremlin n, i Moskov.
Kremnitz ['kremnits]; - white Kreinserhvidt.
krems [kremz] Kremserhvidt.
kreng [krerj] Hvalked n [krangj.
Krl [kri-]. Se Creel
krlegsspiel [ty.; 'kri'gspH] & Krigsspil n.
kris [kri' si Kris c [kreese, crease].
Krishna ['kri/noj myth Krishna c, en Inkarnation
af Vishnu, Sen af Devaki. Se Crishna!.
Kriss [kris]; . Kringla Jesusbarnet: the sadly
mutilated form of the beautiful word Christ Kindlein.
Devere.
KriU ['kri-taj hind myth Krita c & n, den ferste af
de fire Perioder i den store Yuga.
krltarchj ['krita-»ki] Kritarki n, Dommervselde c & n
(*-Vselde n) [rule of the Judges]. Sou they, The
Doctor, cit. af Da vies.
Kroo [kru-] Koroman c, Hand af en staerkbygget p.
Liberias Kyst boende Negerrace, der afgiver gode S0-
folk. Ogs. Kru. Ogs. Jboy, -man.
Krook [kruk]. I Dickens's Bleak House, en fordruk-
ken gammel Klude(*Fille)- og Benhandler, der om-
kommer v. Selvantaendelse.
Krooman ['knrman] Koroman c [Kroo]. Jvf back-
bone!
krowdy [kraudi] : - Kit of the wall $ bitter (el. lille)
Stenurt, *Bergknap, Husleg, Moseblom, Stenblom c:
Sedum acre.
Kru [kru ] Koroman c [Kroo].
Kruger, Kriiger ['kru-ga] 8.
kru Her ['krAla] f Hjortetakbakkelse c & n. Ogs.
cruller.
krnm(m)horn ['krAmha^n] f Krumhorn [cromorna].
Krnpp [krup] art kruppsk Kanon, P Knipper c.
Efter Staalfabrikanten F. Krupp i Essen.
KrylOT [kri'laf] s.
Kshatrlya ['k/a'trijo, -k/at-] hind Kshatriya c, Medlem
af 2den (eUer Krigernes) Kaste.
kubber ['kAba] anglo-hind Efterretning c; Efterret-
ninger pi, Nyheder pi [news].
KubU Khan ['k(j)u-bla ka'n] «.
kuck [k'k] int amr (h)0! Hvorved Hest Ac animeres-
while I said 'kuekt' to the pony. R. D. Black mo re,
Springhaven 184.
kndfze ['kju-daiz] vt univ si beremme, prise, *ogs.
lovorde. Is. i Part: kudieed. kudos ['kju'das] univ si
Beremmelse, Ros c; Lovord pi] Hseder c.
kudu ['ku-du-j. Se koodoo!
Kuen-ln(e)n [kwen'lu'n] : the - (mountains) Kuenlyn,
Kynlyn, Kulkun n.
Kufa ['k(j)u'fa] Kufa n, en By v. Evfrat. Kuflc
['k(j)u-fik] kufisk, oldarabisk.
kuh-horn ['ku'ha'9n] J^ Alpehorn n, Lur c [Alp-horn].
Kuklnx ['kju-kUks; kju-'klAks] amr Kukluks n k pi,
en hemmelig Sammenslutning af Secessionister, som
opstod efter Borgerkrigen i 1861—65 og 0vede mange
Voldshandlinger, is. mod Negere og andre fra Norden
indflyttede.
kukrie ['ku-kri] hind Krigskniv c. Se kookrie!
kukupa [?] > Kukupa c, en Art stor nyseelandsk
Skovdue.
kulan f'ku-lan] zoo Kulan, Dsiggetaj c [dziggetai].
kuli ['ku-li] Arbejdsl0n c [hire, wages]. I det sydlige
Indien.
Kullah ['kAla] i Birma: Indf0dt p. Indiens Fastland;
(fra Indien kommen) Vesterlsender; (vesterlandsk) Frem-
med, Udlfending c; he had been to Rangoon, and knew
something of the ways of the ~s. Kipling, Life's
Handicap.
Kullingah [ku'linga]. Se Collinga!
Knniara [ku'ma'ra] myth Kumara c, den hinduiske
Krigsgud. Egl «ung».
kumqaat ['kAmkwdtj Kumkvat c, en Varietet af
Appelsin, af St0rrelse som et Stikkelsbser. Et kine-
sisk Ord.
kunkur ['kArjkaj hind geol Kunkur c. Onitrent sva-
rende t. eng. bowlder drift Rullestensformationen.
kuntul ['kAntAl] hind Bredfrugt c [jack-fruit].
kurbash ['ka-baj ?] Krabask c; the youths refused to
go on, in spite of the blows of the _ which their driver
showered upon them.1
Kurd [kuad] s & a. Se Koord!
kuriko ['kjuariko1'] amr Kuriko c, en Patentmedicin,
indeholdende 50 % Braendevin og yndet af Afholdsfolk.
Kurile [k(j)u'rH, 'k(j)u9ril] : the ~ Islands, the -s
Kurilerne. Kurlllan [k(j)u'rilJ8n] kurilisk; s Kurilisk
n; Kuril(i)er c.
Knrrachee [kA'rat/i, -ra'-] s.
Kurrum ['kurwm] Kurrum n, et Fjeldpas som fra
Pendschab f0rer ind i Afganistan.
Knru ['ku'ru] Kuru c, indisk Sagnhelt, hvis ^tlin-
gers Kampe danner ^Emnet f. de to store indiske
Heltedigte.
kussi(e)r ['kAsio, 'ku'-] f Kussi(e)r c, i Tyrkiet et
Instrument bestaaende af fern Strenge strakte over et
Skind, som dsekker et Slags Bsekken.
kut [kAt] F Katechu c [cutch, catechu]. Bland t
Garvere.
Kutayah [ku'ta'jo] 8. Kutayeh [ku'tajij 8.
kute [kju t] F & P skarp [cute, acute]; I never was
- at my larning. O. Goldsmith, The good-natured.
M. IV.
Kurera ['ku'vara] hind myth Kuvera c, Rigdommens
Gud. Fremstilles k0rende i en af Nisser trukketVogn.
Kuyp [koip] s.
kyabo(o)ka [kaia'bu'ka, -bou-]. Se kiabooka!
kyan [kai'an]. Se cayenne! Ky»n ['kaian]. En
1 The startling Exploits of Dr. J. B. Quies. From
the French of Paul Celiere. New York, Harper &
Brothers 1887 p. 202.
la- i- u-] osv. lange gom 1 far, feel, fool; [«ba] Trykstavolse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
kya
563
lab
M*Kyan opfandt Kyaniseringen. kyanite ['kaianait]
min Kyanit c, Disth6n n & c, Safirspat c. kyanize
[-aiz] vt kyanisere, gennemtraenge (Trse) m. en Opl0s-
ning af Kviks01vsublimat, for at bevare det mod For-
raadnelse. kyanol [-o«l; -&1] chem Anilin f [aniline];
Base c af Kultjsere.
Kyd [kid] s.
kye [kai] si atten Pence pi. kye [kai] so K0er [kine,
cows].
kye-bosk ['kaibask] git si Form; Maner c, &c [kibosh].
kyiml [kjaind]. En gammeldags Udtale af kind
F. Eks. i sidste Kapitel af Book of Snobs. Jvf kiender!
kyldec [kil'di1] Kloster n f; Kirkevaerge o». W. Scott.
kyle [kail] so Sund, Straede n. Tit i pi-, the Kyles of
[Straedet v.] Bute. Kyle [kail] Kyle n, en Del af
Ayrshire.
kyley ['kaili] austr Kastetrse n [boomerang].
kylin ['kai'lin ?] (Stentejs) «Hundel0ve» c; if the
reader has never seen a ky-lin (a cross between the
1 Saaledes Lucas. — Snarere kanske: Freest, Munk c
[Culdee].
lion and the dog of China), he may consider himself
fortunate. J. Payn, Glow Worm Tales I. 222. T.
kylo(e) ['kailou] Kylo c, hebridisk og vesthejlandsk
Ko af lille (*liden) Race.
kymation [kai'me^an] arch Karnis c, *Karnis n
[cyma].
Kynaston ['kinastan] s. Kyneton f'kaintan] s.
kypsey, kypsie ['kipsi] i Tatersprog: Kurv c. Jvf
kipsie, kip!
kyrie ['kirii'] rel Kyrie 0: Herre! ^ Kyrie e, en vis
Afdeling af en Messe; „ eletson egl Herre, forbarm dig !
kyriological [kirio'ladgikl] gr kyriologisk: egl at for-
staa egentlig, i naturlig Fremstilling; fremstillet v.
Tegn eller Bogstaver; _ hieroglyphics demotisk Skrift
c: som staerkt forkorter det oprindelige Tegn og g0r
det billedlige nsesten ganske utydeligt.
Kyrie [ka'l].
Kytches ['kitfiz]: the ~ Kytcherne, et lavtstaaende
Folk i Afrika.
kyte [kait] sc Bug c [belly].
kythe [kaiS] vt sc aabenbare; vise; erklsere; vi sc vise
sig, komme tilsyne; it -s bright . . . because all is dark
around it. W. Scott.
L 1 [el] L, 1 n, *ogs. c. Forkortelser : 1. 0: libra,
Fund, i Penge; lake; league(s); left; line(s); L. 0: lake;
league(s); left; line(s); L (of a house) F10j. Fransk
aile; L (roads and bridge railway) o : elevated . . .; the
three L's & o : lead, latitude, look-out; L. A. C. o : licen-
tiate of apothecaries' company; Ladp. 0: ladyship;
lat. o: latitude; Latin; Ib. o: libra Fund, i Vsegt; L. C.
o: lord chamberlain; lord chancellor; 1. c. 0: loco
citato; L. C. C. 0: London county council; L. C. J. 0:
lord chief justice; L. C. M. o: least common multiple;
L. D. D: Lady Day; Id. o: lord; Ldp. o: lordship;
L. E. L. o: Letitia Elizabeth Landon [Mrs. Maclean];
L. G. o : lifeguards; lieutenant general; L. I. o : light
infantry; Lib. o: liber Bog; librarian; lim., Llm. 0:
limited; L. L. 0: lower limb Underrand; LL. B. o:
legum baccalaureus Bakkalaureus i Jura (*Jus); LL. D.
D : legum doctor Doktor i Jura (*Jus); spogende : long-
legged donkey; L. L. B. 0: line of least resistance
(Mines) korteste Modstandslinje; LL. Whiskey o : lord
lieutenant whiskey; long, o : longitude; Lp. o : lordship;
L. S. 0: left side; L (or £). S. D., 1. s. d. o: librae
(pounds), solidi (shillings), denarii (pence); a question
of -.: et simpelt Pengesp0rgsmaal ; a worshiper of the
. en Mammonsdyrker; Lt. o : lieutenant; Ltd o : limited.
la [la-] f A c, i italiensk & fransk Musik. la [la-]
int se [lo]. L:: [!&•] p Herre Jesses ! ogs.* Jesses ! *aa
j0ie mig [Lord, Law, Lawks].
1. laager ['la'ge] boll. Lejr; i Sydafrika: Vognlejr c.
2. laager ['la ga] sc (paa Shetlandseerne) Helleflynder
c [halibut].
laagte ['la-gte]. I Sydafrika: Slette, aaben Dal c.
Laaland ['la(-)land] Laaland n.
Lab [lab] : Queen ~, i Tusind og en Nat, Dronning
over City of Enchantments, forvandler Mennesker t.
Heste, Muldyr &c.
Labadist ['labadist] theol Labadist c, Tilhaenger af
| Jean de Labadie, en Reformator i XVII Aarh.
Labau pieman] Laban c (i Bibelen).
labarum ['labaram] (Konstantins) Korsbanner n.
Labby [Tabi]. Et 0genavn for Labouchere.
labdannm ['labdanam] Ladanumbarpiks c & n [la-
danumj.
labefactation [labifak'teijan] git Sv83kkelse c, Forfald
w; there is in it (in the Beggars' Opera) such a ~
of all principles as may be injurious to morality.
Boswell's Johnson ch. XXV.
label ['le'bl] Maarkeseddel, Seddel, Mserkelap c,
Mserke n [is. direction (or luggage) _]; Maerkeseddel,
Signatur, Etikette, Vignette c, *ogs. Mserkeskilt, is.
Flaskeskilt [~ of a bottle]; jur Tillseg n, Kodicil c
[codicil]; Silkebaand n, Papirstrimmel, hvori vedhaengt
Segl; her Turn6rkrave c; arch udskaarne Tunger plt
som Dekoration i Vserelse; Liste [fillet]; Kransliste c,
Vaterbord n [dripstone, hood-moulding]. Jvf deface!
label ['le^bl] vt maerke; etikettere; _ [sy Mserke paa] a
hammock; my portmanteaus are strapped and ~led
/br.[mserkede] Pam. labeller ['le^bl-a] Mserker; Etiket-
t0r c. labellnm [la'belam] ^ Laebe c. labial ['leibjal]
gr labial, Laabe-; _ sound, labial Labial, Lsebelyd c,
Lsebebogstav c & n. labialize ['leJbjalaiz] vt gr labia-
lisere, udtale labialt. labially ['le'bjali] ad labialt.
labiate(d) ['le^jet, -ejtid] laabedannet; ^ laebeblomstret.
Labienus [labi'i'nas, le^-] a.
labiodental [l^bjo1 dental] gr labiodental, udtalt
som Lsebetandlyd ; s Lsebetandlyd c. Som f og
v. labiology [leibi'aladgi] Labiologi c, Aflsesning fra
Lseberne. labium ['le^jam] lat. Lsebe; ent Under-
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [an] ou"; [S] the; \\>] thm-t fj] she; fg] measure; [n] sinp; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
36*
lab
564
lac
laebe; conch Indrelsebe c; / Labium n; - pipe J^ ogs.
Flojtepibe.
lablab ['lablab] $ Lablab c, en slyngende, tropisk
Balgplante.
laboratory ['Iabf9)retari] Laboratorium n. laborious
[la'ba'rias, \ le1-] mejsoininelig, hst m0jsom; arbejdsom;
a ~ commentary en Kommentar hvorpaa der er lagt
meget Arbejde; - labour trang F0dsel; o - [arbejdsom]
mechanic; - work Flidsarbejde.
Labouchere [labu'/se 9] s. Jvf Labby!
labour ['le'ba] Arbejde n; mere coll Arbejdere pi,
Anstrengelse, M0je c; F0dselsarbejde n [travail[; Fed-
selssmerter pi, F Barnsn0d [pains of ~, pangs of
childbirth]; & (Skibs) Arbejden c, i S0en; 177 Acres
Land, i Mejiko. Jvf backbone, manual! a ~ of mercy
en Barmhjertighedsgerning; the - of [det Arbejde atj
compiling a history; - is so high Arbejdsl0nnen er
saa h0j, Arbejdspriserne er saa h0je; after dinner they
renewed their ~s, deres (*sine) Anstrengelser ; he had
taken with it no small ~, havde lagt ikke lidet Ar-
bejde deri (*derpaa); havde gjort sig ikke liden Flid
denned; after the _s of the day efter Dagens Gerning,
efter (fuld)eudt Dagvserk; that they may rest from
their -s (at) de skulle hvile fra deres (*sine) Arbejder :
Aabenb. XIV13; the mountain in ~ Bjerget som skulde
fade; we are all in _ for [vi gaar allesamraen og
ponser paa (*vaerker for el. paa)] a name to the play;
raise the price of . hseve (*0ge, stramme) Arbejds-
priserne. labour ['le'be] vi arbejde [paa at; i sit Kald
in his vocation}; & arbejde, oin Skib i S0en; fig ar-
bejde, stnebe, F* straeve; bestraebe sig [for at to]; lide
[af; xinder under], vaere besvseret [af under]; skulle
latifolium. labradorlte ['labrada'rait] min Labrador-
sten c.
labret ['le'bret] Laebesmykke n, bl. vilde Folkeslag.
labrldan f'labridan] Laebefisk c [wrasse], labrum I'le1-
brorn] lat. Laebe; ent Overlsebe; concfe Yderlsebe c.
labrus ['lelbras] Laebefisk c [wrasse].
laburnum [la'ba nam] ^ B0nnetrse n, ogs.* Guldregn
c : Cytisus laburnum.
labyrinth ['labirinb] Labyrint, Irgang c. labyrlnthlan
[labi'riupjan], labyrinthic [-'rinpik], labyrinthine [-'rin-
pin] labyrintisk, labyrintmaessig. labyrinthodon(t)
[-'rinpadan(t)] Labyrintodont c, fossilt Krybdyr m. laby-
rintmeessig Tandbygning.
1. lac [lak] Lak, Gummilak (c &) n, Lakfarve c;
round „ Kuglelak.
2. lac [lak] hind Lak c, hnndredetusinde. Jvfcrore/
a - of rupees.
Laccadives ['lakadaivz] pi -. the ~ Lakkediverne. Ogs.
the Laccadive Islands.
laccic f'laksik] chem udvundet af Lak; - acid Laksyre.
lacclne ['laksin] chem Lakcin, Lakstof n. lacdye ['lak-
dai] Lacdye c & n, Slags r0dt Farvelak.
lace [le^] vi git & ir 10sne, aabne sig; driving in the
gudgeons of their axletrees to hinder them from lac-
ing. M. Edgeworth, Tales of Fashionable Life
Paris 1831. 282. Jvf lache(s)! lace [le{s] s Lidse, *Lisse;
flad Snor; Tresse, Galon c, Tresser pi, Galoner pi;
Distinktioner pi; Kniplinger pi [~ as worn by ladies];
git Spids c, paa Kaffe &c; make - bl. a. kniple vi. lace
vt sn0re; brsemme; is. galonere; <£, lidse, *lisse; git
ssette en Spids paa; gold-laced guldbraemmet, guld-
galoneret; Mr. (yLeary -d [flettede] his fingers behind
fade /_ tvith child, be in travail]; have Fadselssmerter, j his head; I'll ~ your jacket for you, Slang : jeg skal
give dig en banket Tr0je; - her stays sn0re hende;
-d tea Tevandsknsegt c; - it well with brandy, lace vi
sn0res; .bark ^ vestindisk «Knipling»-Busk c: Lagetla
lintearia [gauze tree]; -boot Sn0rest0vle.
Lacedsemon [lasi'di'man] Lacedaemou, Sparta n. Lace-
dsemonian [Iasidi'mounj8n] spartansk; s Lacedaemonier,
Spartaner c.
lacellke I'le'slaik] kniplingagtig. lacejmaker Snore-
mager; Kniplepige, Kniplerske c; .making, is. Knipleu
c, Knipleri n; .man Knipling-Krsemmer, ogs.* -Handler
c; -pillow Kuiplepude.
lacerate ['lasareH] vt 80nderrive ; oprive; ~ the flesh,
the heart, laceration [lase're^an] S0nderrivelse; cone
Flsenge c. laceratire ['las(8)rativ] s0nderrivende, op-
rivende; « humors.
lacerta [lo'sa'ta] Firben n. lacertlan [la'sa-Jan] a
flrbenagtig; s Firben n. lac«rtine [la'sa'tinl flrbenagtig.
lacf-tea ['le'sti'] git Tevandsknsegt [tea punch].
vaere i Barusn0d [suffer the pangs of childbirth], Jvf
s blood! the deep catches of his -ing breath, af bans
besvaerlige Aandedraet; the ~ing classes Arbejdsklassen;
-ing day Arbejdsdag ; -ing force; ~ing man Arbejder
c. Se labourer! ~ing oar; come unto me, all ye that
. and are heavy laden [alle som arbejde og ere be-
svaerede] and I will give you rest!; cure the disorders
under which he -ed, af hvilke han led; a woman ~s
under many disadvantages [arbejder under (el. kaem-
per med) mange Vanskeligheder] who tries to pass for
a girl of six-and-thirty; „ under bad (or ill) health
vaere sygelig; skrante. labour vt arbejde paa, arbejde
med, bearbejde; agr dyrke, bearbejde; arbejde, forfaer-
dige [Vaaben t. Troja arms for Troy] ; sc isaer : p!0je ;
taerske; fig udarbejde, cont udpensle; _ed, dadlende
bl. a. kunstlet, studeret; _ [udarbejde] an argument, a
point; ~ed breath or breathing besvserligt Aandedraet;
his breath grew ~ed, and came at last in little stifled
pants; ~ed [stiv, kunstlet] style; one of the finest and
most ~ed things, bedst udarbejdede Sager el. Steder.
labonrage ['le'baridg] Arbejdspenge pi; & Sjoverl0n c,
Sjover(*Sjauer)penge pi. labourer ['le'bere] Arbejder,
Arbejds-Mand c, pi ogs. -Folk pi; is. Markarbejder »;
rt- Sjover, *Sjauer c; a mason's ~ en Murerhaand-
langer [mason's tender, hodman], labourless ['le1 boles]
let. labour] market Arbejdsmarked ; — saying arbejds-
besparende. laboursome ['le'basam] & urolig, i S0en;
- vessels. labonr|trade ['le'batreid] Handel m. Arbejdere
el. Arbejdskraft ; Slavehandel c; ..union Arbejder-
forening.
Labrador [labra'da^; '!-] Labrador, antiq Helleland
n; . stone; . tea (plant) bredbladet Pors c: Ledum
1 Modsat: workman Fabrikarbejder c.
lace-up ['le'sAp] F Sn0rest0vle c; a pair of common .s.
lacejveil Kniplingsl0r ; __ wing: _ fly Florvinge C:
Hemerobidce; __ winged florvinget; -woman Kniplerske;
Knipliug-Krsemmerske, ogs.* -Handlerske c; — work
Snorevaerk; - embroidery Snorebroderi.
lache [la(t)/J git jur Fors0mmelse, Fors0mmelighed,
Efterladeuhed c. laches ['la(t)/iz] prov moradsige
Steder pi; git jur, se lache!
Lachesis ['lakisis] myth.
lachesness ['lat/iznes] git jur Fors0mmelighed, Efter-
ladenhed c.
Lachtsh ['leiki/J s.
lachryni»> ['lakrimi'] lat. Taarer pi, . Christi ['kristai]
Lacrymaa Christi, Lagrima c de Gallitti, en m0rker0d,
s0d Vin, som kun vokser v. Vesuvs Fod. lachrymal
f'lakrimal] lakrymal, Taare-; the . duct, gland; - sac
i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] bat; [a •] foil; [a] hot; [A] ht*t; [v] hurt; [a] inner;
lac
565
Lad
Taaressek; in a most . tone i en begrsedelig Tone.
lachrymal s Taarekrukke c. lachrymatory ['lakrimatari]
Taarekrukke c. lachrymose ['lakrimous] grsedevorn,
taarerig; taarevoldende, is. theat larmoyant.
lacing ['leisirj] Sneren, Snoring c; Sn0rebaand; <£,
Lidsetov n, Lidsning c, *Lissetaug n, Lisning; & Op-
10ber c, paa Galliou; p Prygl pi, B0rst pi, *Prygl c &
n, .Tilling c.
lacinia [la'sinio] $ smal Flig c. laciniate(d) [la'siniet,
-e>tid] smalfliget.
lack [lak] s. Se lac! lack [Iftk] int: good . git des-
vserre ! Gud bedre det ! lack [lak] vt git & prov be-
brejde [reproach]; nedssette [depreciate]; _ through
git J, beskyde langskibs [rake]; and of all the shot
poured into him, not twenty "lackt him through", kom
ikke tyve ind langskibs. Westward Ho! II. 330 T.
Se ogs. IT. 85 & 256! lack [lak] vt fattes, mangle,
prov vante ; if any of you - [fattes] wisdom, let him
ask of God. lack vi mangle, lide Mangel; fattes,
mangle, skorte; the young lions do ~ [lide N0d], and
suffer hunger; peradventure there shall . five of
[kanske der fattes fern i] the fifty righteous; it ~ed
fifteen minutes of [Klokken manglede . . . i (*paa)]
twelve, lack [lak] s Mangel, Brist, *undert. Skort1 c
[paa of]; let his ~ of years be no impediment. Shake-
speare; for ~ of af Mangel paa; be in ~ of lide Mangel
paa, mangle.
lackadaisical [laka'deJzikl] affekteret tankefuld, *ogs.
fortsenkt [affectedly pensive]; a ~ kind of fellow; a ~
tone of voice en Bedemandstone. lackaday ['lakade1]
int ak (og ve) ! Komisk ogs. lackadaisy.
lackall ['lak&'l] ludfattigt (*udfattigt) Menneske n.
Carlyle.
lacker, lackey. Se lacquer, lacky, lacquey!
Lackland ['lakland] : John ~ Johan uden Land
[Sansterre]. lacklustre ['laklAsta] glanslos. Egl shake-
spearsk; - eye. Scott, lacklustre s saksisk Topas c.
lacky ['laki] vt prov genneinprygle. lacky vt poet \
tjene, opvarte [lacquey]; a thousand liveried angels -
her. Milton, Comus.
lac-lake ['lakle'k] Laklak c.
lacnnis ['lakmas] Lakmus c. Almindelig: litmus.
Laconia [la'ko«nja] Lakonien n. laconic [la'kftnik]
is. lakonisk, (kort og) fyndig; s Lakonisme c, Fynd-
sprog; fyndigt Udtryk n; ~s, ogs. Lakonika n, en Bog
af Pausanias om Lakonien. laconically [-kali] ad
lakonisk, &c; a sentiment ~ expressed. laconicism
[-isizm], laconism ['lakanizm] lakonisk (el. kort og fyn-
dig) Stil; Lakonisme c, Fyndsprog n. laconize ['laka-
naiz] vi tale (el. skrive, udtrykke sig) lakonisk, tale
kort og fyndig.
lacquer ['laka] Lakfernis, Fernis, Lakering c; vt fernis-
sere, lakere; undert. vikse [sine Moustacher his mous-
tachios]. lacquerer ['liikaro] Lakerer c. lacquering
[-rirj] Lakering c. Ogs. cone.
lacquey ['laki] Lakaj, *Lakei; fig cont haandgangen
Mand, *ogs. Skosvend c; _ (moth) Clisiocampa c. lac-
quey ['laki] vt vsere Lakaj (*Lakei) hos; betjene, opvarte.
Jvf lacky! lacquey vi vsere Lakaj; fig age re Lakaj,
tjene som Trael (*ogs. Skosvend).
La Creery [la'kri'vi] en godhjertet Portrsetmalerinde
i Dickens's Nicholas Nickleby.
lacrosse [la'kr&s] sp Lacrosse c, et Boldspil, hvorved
1 Altid vil der vsere Skort paa [a lack of] de for
Engens rette Trivsel nedvendige Befrugtningsemner.
N. Mgbl. 1898. 478. Joh. Schumann.
Bolden feres gennem Modpartiet v. Hjselp af en stor
Ketscher (*Katscher), som kaldes a crosse.
lactarene ['liiktari nj Laktarin n, et pulveriseret Oste-
stof v. Kattuntrykning. lactation [lak'te^an] Diegiv-
ning c. lacteal ['laktial]. Se lacteous! s Mselkegang c.
lacteons ['laktias] Mselke-; mselkeagtig, mselkesaft-
f0rende; the ~ circle Mselkevejen [the milky way]; a ~
vessel, lactescence [lak'tesans] Mselkagtighed; ^ Mselke-
saft c [latex], lactescent [-ant] is. ^ maelkegivende,
mselkesaftf0rende, maelkerig. lactic ['laktik] som h0rer
til (. . . udvindes af ) Mselk, Mselke-; ~ acid, lactiferous
[lak'tifaras] mselkferende; rnselkesaftf0rende ; „ duct
Mselkeaare c. laetiflc [lak'tifik] maelkdannende; mselk-
rig. lactifnge ['laktifju'dg] Middel n mod Mselkafson-
dring. lactine ['laktin] chem Laktin, Mselkesukker n
[sugar of milk], lactometer [lak't&mita] Mselkepr0ver
c. lactoscope ['laktoskoup] Laktoskop n.
lacuna [le'kju'na] Afbrydelse, Lakune c, Hul n, *ogs.
Luge c. PI lacunae [-nr]. lacnnal [-nal] a. Se lacunar!
lacunar [-na] lakunar, som bar (. . . sker med) Afbry-
delser el. Aabninger. Jvf lacunaris! a ~ circulation.
lacunar [-na] arch Kassette c, Lakunar n, flrkantet
Loftsfordybning. lacunaris [lakju'nse-9ris] lat. Se lacu-
nar! angina ~ tredages Hals(e)syge.
lacustral [la'kAStral], lacustrine [-trin] Inds0-, S0-,
som h0rer til (. . . som er dannet i) en Inds0; Mose-,
*Myr-; _ deposits Aflejringer p. Bunden af Inds0er; _
habitation, i Arkseologien : Pselebygning c; - station
Pseleby c.
lacy ['le'si] kniplingagtig; a . tangle.
lad [lad] Kn0s, (stcrre) Dreng, *(st0rre) Gut c. Jvf
mere ! I knew him when he was a boy and a _, under
hele bans Opvsekst.
Ladakh [la'da'k] s.
ladanum ['ladanam] Ladanumgummi, Ladanumhar-
piks c & n.
Ladas ['le'das] Ladas, Aleksanders rappe Bud.
Ladbroke ['ladbrukj s.
ladder ['lade] Stige; J, Lejder (F* Ledder), Trappe c.
Jvf accommodation-ladder, 1. apply! companion « ^
Agtertrappe, Kahytstrappe ; go in ~s p om strikket
Genstand: rives Isengere og Isengere ned, *ogs. rakne
videre og videre, blive t. en "Brandstige*1; he can't
see a hole in a ~ si (han er saa fuld at) man kan
prikke ham p. 0jnene; bladder $ F01fod, *Lerfivel,
Fivel, Hestehov c: Tussilago farfara; — ropes £
Faldtov, *Faldtaugn; ..sight art Klapvisir, *Galge-
sigte n; stitch Stigesyning c; — way J^ Opgangs-
luge c.
laddie ['ladi] sc Dreng, *Gut c.
lade [le!d] f Flodmunding; f & prov Gr0ft c2; sc
Vandl0b n [watercourse]; sc M011erende c [millrace].
lade [le'd] vt belaesse; ^ lade, *ogs. laste; git 0se
[ladle; bale]. Jvf load! Billy the pony was heavy
[tungt] -n when he drew his cart home; legions of -n
mules; - out water, lade vi t »se; \ Isekke.
La-de-dah [la'di'da1] La-de-dah c, en Person i en
Knejpevise ca. 1880, en Type p. den 0rkesl0se Mode-
1 It tore against the caudal fin, And "went in
ladders" soon. W. S. Gilbert, Fifty "Bab" Bal-
lads 145.
2 Jvf Kingsley, Hereward II XI 148 T (Note t.
Cotinglade) : Seemingly a lade, leat or canal, through
Cottenham Fen to the Westwater; probably a Roman
work, now obliterated.
hate; [o»] so; [ai] I; [au] oui; [8] the; [b] thin; [f] she; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
lad
566
lag
herre; do the . to the ladies sige smukke Ting (el. Be-
hageligheder, KompHmenter), kurre.
ladles ['le'dizj pi Fruer; Darner, Ac; . and gentlemen
Darner og Herrer; i Tiltale: mine Darner og Herrer!
ladies'. I Smstgg. oftest Dame-; - company; ~ com-
partment, ogs. Kvindecoupe ; - fever Syfllis c [French
gout]; - man Dameven, F Pigernes Jens; the - mile
Damemilen, en Kerevej 1 Hyde Park v. Serpentinens nor-
dre Bred, hvor Londons Aristokrati viser slg i Spasere-
tiden; _ party; ~ school Skole f. Kvinder; young ~
school Dotreskole, ogs*. Pigeskole; - toilet. Ogs. en
Panteleg, hvorved hver Deltager antager et Navn
som Brosche, Baand, &c.
Ladln [la'di-n] gr Ladin(sk) n.
lading ['le'din] Laes n; J, Ladning; Fragt c. Jvf bill!
furnish a ~, bl. a. levere en Fragt.
Ladino [la'di'nou] gr Ladin(sk) n;*amr Mestits c
[mestizo].
Ladisla(u)s [Tadisla-s, -las] Ladislaus.
ladle ['le'dl] 0se; S10v, ogs.* Slev; is. Potageske,
•ogs. Suppe0se [soup (or tureen) ~]; Skovl, p. M011e-
hjul; 0se, *ogs. St0beskjaenk, v. Masovn; art Lade-
skeffel c. ladle ['le'dl] vt 0se; . out 0se op; - out
soup; -fill 0se c.
Ladoga [la'do"ga] : the _ Lake Ladoga(s0) c.
Ladon ['le'dan] myth Ladon : en af Aktaeons Hunde
&, Dragen v. Hesperidernes ^Ebler. Jvf Lcelaps!
ladrone [la'droun] f R0ver; S0r0ver c; the Ladrones
[-z] Ladronerne, Tyve0erne, Marianerne, en Ogruppe i
Australien. ladroneship [la'droun/ip] i Kina: S0r0ver;
is. Orlogsmand c, Orlogsskib n.
lad-savour ['ladse'va] $ Ambra, *Abrod Artemisia
abrotanum.
lady ['le'di] Husfrue, Frue (el. Kone) i Huset /. of
the house]; Frue, Kone, Hustru [wife]; Frue, Mad-
moder [mistress]; Standsdame, Dame; (fin) Dame. Som
Titel: Lady1; Pave c, i Hummer. Se vt drink, gentle-
man, ladies, ladies'! Our Lady vor Frue, Jomfru
Maria; our _ [hendes Majestset] the Queen; Lord and
Lady Derby, ogs. Lord D med Gemalinde; the Lady of
the Woods 0: Birken; she is quite the _, en fuldendt
Dame; my (or the) old ., i Sp0g : min gamle, F * gamla;
she was then ordered to pack some dresses and linen
in a bundle for her -, t. sin Frue. lady. Som Adj : _
author Skribentinde; Forfatterinde c; . dog Taevehund,
ogs.* Hunhund, Tispe c; - friend Veninde; Kvaeker-
inde c ; „ principal Bestyrerinde c ; - professor Profes-
sorinde c; our young . readers, Laeserinder; - sitter
kvindelig Model c; _ teacher Laererinde c; .birch $
Birk, *ogs. Bjerk c: Betula verrucosa; .bird, .bug (is.
syvplettet) Marieh0ne, *Jomfru Maria c, Mariefly n:
Coccinella (septempunctuata); .chapel Fruekapel, Ka-
pel viet vor Frue; .clock, -cow. Se -bird! -day (Lady
Day, L. D.) Mariae Bebudelses (el. vor Frue) Dag,
Fruedag, 25de Marts; .fern $* Troldblom, Skovburkne
c. Asplenium filix mas; -fly. Se .bird/ -help Dame
t. Hjaelp i Huset; Selskabsdame c; .killer Hjertekuuser
c. ladykin ['le'dikin]. Egl lille (*liden) Frue c. Brugt
af Forfattere p. Elisabets Tid om Jomfru Maria, i den
forkortede Form Lakin. ladylike ['le'dilaik] dame-
msessig, en Dame vserdig, kvindelig. ladylove ['le'di-
IAV] Hjertenskaer, Ksereste c. lady's ['le'diz]. I Smstgg.
Jvf bedstraw! . bower $ Klematis c; - comb $ kam-
brmig K0rvel, Venuskam c: Scandix pecten Veneris;
1 Titelen Lady feres af en Kvlnde, hvis Mand er
knight, eller hvis Fader er Jarl, Marki eller Hertug.
. hair $ Hjertegrses, Rystegraes, ogs.* Bsevregraes n :
Briea media; ~ maid Kammerpige, *ogs. Fr0kenpige;
. shoes or slippers $ Akeleje c: Aquilegia. ladyship
['le^i/ip] Ladyvaerdighed, Ladyrang c; her Ladyship
[hendes Naade] was present; her „ ^ Skuden o: vort
Skib ; your Ladyship Deres Naade. Ladysraith ['le«di-
smi>] s. lady|twist ['le»dltwist] mere Ladytwist o,
fineste spunden Tobak, fin Skraa; .wrack $> Blaere-,
Kl0ver-, K10ertang, *Smeldtang c: Fucus vesiculosus.
Laeken ['la-kon] s. Lnlaps ['li-lapsj myth Laelaps
(Storm), en af Aktaeons Hunde. Ltelios ['li'lias] «.
Laertes [la'8'ti'z] s.
laetare [li'tae^rij lat. Egl fryd dig! . Sunday Mid
fastesendag.
laerogyrate [li'vo'dgairet]. Se levogyrate!
Lafeu [le'fju; la--]. En Person i Shakespeares All's
well that ends well.
lafltte [la'flt] Lafitte c, et bekendt Mserke af Bor-
deaux vin.
lag [lag] a som kommer efter, *ogs. efterliggende;
sidst; the . end den sidste Slutning (*ogs. Slut), F Stum-
pen, Tampen1; the ~ end of life Livets sidste Rest. Sh.
lag [lag] s Eftern01er, *ogs. Efterligger; (aandelig ogs*:)
Sinke [ backward child]; sidste Slutning (*ogs. Slut), F
Tamp; laveste Klasse; jur deporteret (Forbryder);
hjemvendt deporteret, paa Betingelser 10sladt [ticket-
of -leave man]; Udsaetten, Forsinkelse, senere Indtraef-
fen c; the - of [den (. . . de) sidste i] all the flock; the
~ of the valve of a steam-engine; the ~ of the tide.
lag [lag] vi komme bagefter, *ligge (el. haenge) efter;
n01e, hst t0ve; . superfluous overleve sig selv; lamely,
with ~ging [tevende] hoofs and down-drooped head,
comes Rosinante; _ behind komme bagefter, *ligge
(el. haenge) efter; _ behind the times ligge tilbage,
ligge agterud f. sin Tid, *ogs. vaere ude af Tiden;
the slow minutes ~ged on Minuterne listede afsted.
lag [lag] vt jur si deportere2; paagribe, arrestere, *ogs.
fakke ; dmp indklsede [dead, jacket]; she -8 us if we
poach; ~ged at last. Marry at, Midshipman Easy
XVII. 164; . with hair felt.
Lagado [la'geido11, 'lagadou] Lagado n, Hovedstad i
Balmbarbi og ber0mt f. sit store Akademi f. Projekt-
magere. I Gulliver's Travels.
lagan ['le'gan] jur Vraggods n, hvis Plads er maerket
v. en B0je &c. Ogs. ligan.
lagenarla [ladgi'nae^ria] ^» Flaskegraeskar n [gourd].
lag-end. Se under lag Adj. ! lagend ['le'gand] jur.
Se lagan!
lager ['la'ga] is. Vognlejr c [laager]. Ogs. forkortet
f. .6eer. lagerjbeer ['la'ga'bia] Lager01, Eksport01;
-wine vel aflagret Vin, Lager vin.
lag- fever ['lagfi va] si «Deportationsfeber», Skulkesyge
c, Straffanges forstilte Sygdom. laggard ['lagad] a til-
bageliggende, langsom, traeg, *ogs. efterliggende; s
Eftern01er, *ogs. Efterligger, Tilbageligger c. lagger
['laga] si S0mand, Matros git; Angiver c [informer],
Vidne n [one who gives evidence]. Se ogs. laggard!
the blue jacket and trousers of the English .. lagging
['lagirj] is. langsom, u01eude, traeg; a . matter si en
Handling som straffes m. Deportation, lagging s is
1 Egl shakespearsk. Med samme Betydning: fag
end, og undert. tag end: at the tag end of a London
season. Chambers Journ. 1888. 1.
In modern slang to transport, as regards bearing
witness, and not in reference to the action of judge
or jury. The Slang Dictionary.
[a i- u ] osv lange som i for, leel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
lag
567
Lam
Indklaedning c [deciding, jacketing], laggingly [-11] ad
is. n01ende, trsegt, hst t0vende.
lagniappe [lan'jap] Tilglfti; lille (*liden) Kommis-
sion, Diskonto c. I Kreoler-awr.
lagomorphous [lago'ma>afas] hareagtig, leporin.
lagomys [la'goumis] soo Pibehare c [rat-hare] '.
lagoon [la'girn] Lagune, grundet (*grund) Havarm,
Kystsump c.
lagophthalmia [lagafbalmia] path Hare0je n, Lagof-
talmi c, den Fejl v. 0jenlaagene, at de under S0vn
ikke lukker sig ganske. lagopus [la'goupas] ^ Rype c.
lagostoma [la'gastoma] path Haremund, (Mund c med)
Hareskaar n [harelip], lagostomus [-mas], lagostomys
[-mis] soo Viskacha c: Lagostomus trichodactylus.
lagrimoso [lagri'mousou] f lagrimoso, klagende.
Lagnayra [la'gwaira] s.
lagnne [la'gju'n] Lagune c [lagoon],
lagwort ['lagwa't] $ Pestilensurt : Tussilago peta-
sites [butterbur].
La Hogne [le'houg] s. Lahore [la'ha>a] s.
laic [le*(i)k] f Iseg [lay]; s Lsegmand c [layman].
laicallty [leKij'kaliti] f Egenskab c som Lsegmand.
laid [leid] v lagde, &c; lagt. Af lay; p & f laa
[lay, af lie]; ligget [lain], laid. Som Adj : _ paper
stribet Papir. laid [le'd] a prov grim (ogs.* styg), hst
led. Jvflaidly!
Laidlaw ['le'dla'] s.
laidly ['le'dli] poet led, styg; transformed into this ~
or loathsome worm by her stepmother.
laigh [le'g, sc le'x] so lav, ikke h0j [low]; lille,
*liden [short of stature]; a ~ shop en Kselder. laigh
s sc Hulning c; La viand, *ogs. Lavlsende n [plat of
low-lying ground]; an' ye'll tak the highroad, an' I'll
take the ~, den lavere (*nedre) Vej.
lain [le^n] ligget, P & F lagt. Af lie.
Laing [leiq, lag] s.
lair [Ise a] sp Saat, ogs.* Standplads c, Hi, Hid, Leje,
Stade, Ssede [cover]; fig Leje n [couch]; Grsesgang,
*Havn [pasture]; prov Grav c; upon a ~ [Leje], com-
posed of straw with a blanket stretched over it, lay a
figure.
laird [lae'ad, sc Ise'rd] sc Lord; Herremand, Proprie-
tser, Godsejer; F0rer c [leader, captain]. Jvf loon!
Lairg [Ise'ag] s.
lairie ['lse-ari], lairing [-rirj] sc vadende [wading in
snow, mud, &c],
Lai's ['le'is] Lai's, Navn p. to v. Skenhed udmserkede
graeske Hetserer.
laism ['le'izm] \ Lamaisme [lamaism].
laith [le1})] vt prov indbyde. laith pe1])] git & prov
Lade c, *Lade c&n. Ogs. lathe [barn], laith [leip] sc
sekel, modbydelig [loath, impure]. laithfu(l) ['le'bfl,
-fu] sc undselig [bashful]
laity ['leUti] Lasgfolk n & pi.
Lajeunesse [fr., l3ga"nes]. Se Gabriel!
lake [leik] Lakfarve c. lake [le*k] t flnt Linlserred
n*. lake [l^k] vi lege, F*legesig, prov* spille sig
[play, sport]; prov have Forstoppelse. lake [lejk] s
80, Inds0 c, *ogs. Vand w; git & prov Rende, Kanal
c [lade, leat]. Jvf Aral, Constance, Killarney, Ladoga!
(the) Lake Mjcesen, the Mjossen ~ Mj0sen c (& n);
Lake Gjende (Tyri) Gjendin c (Tyrifjorden) ; the
1 I New Orleans bl. a. the thirteenth roll in a
baker's dozen. Se udfarligt Mark Twain, Life on
the Mississippi. London 1887, P. 195.
2 Deraf endnu laker Linnedtyv.
Bygdin and Tyin ~s; Lake of Come- Komos0(en);
— crater gammelt, udslukt Krater; t. Mose (*Myr) eller
S0 forvandlet Krater n, (tysk:) Mar c, i Eifel &c;
..district inds0rigt Distrikt, S0distrikt; the », is. om
det i Cumber- og Westmoreland, hvor S0skolens vig-
tigste Digtere boede; —dneller, i Arkseologi: Paelebyg-
gerc; —duelling Pselebygning ; _flsh Ferskvandsflsk;
-lawyer amr «Mudderflsk» c: Amia calva, Melanura
pygmcea [mudfish], lakelet ['leJklet] lille (*liden) Inds0
c, lille (*lidet) Vand, *Tjern, Kjern n. lakelike [-laik]
inds0agtig. lake-poet [-'po«itj S0digter, Lakist, Forfatter
c af S0skolen. Jvf lakeschool! laker ['le^aj S0digter,
Lakist c [lakist]. laker ['le^aj Linnedtyv c; 'lakers'
from whom not even the hedge linen is safe. Cornh.
Mag. 1892. 300. lakejschool : the . S0skolen, Lakisternes
Skole (af Digtere) : Wordsworth, Coleridge og Southey.
Undert. regnes hertil ogs. Charles Lamb, Lloyd og
Prof. Wilson. Jvf lake- district! ..trout /f S00rred,
*S00rret: Trutta lacustris; -wake ['leJkwe'k] f Ligvagt,
Vaage-Nat, -Stue c [lich-wake].
lakh [lak, la'k] hind Lak c, hundredetusinde [lac].
Lakin ['leikin]. Se ladykin! by'r -/; lamb _s ^
Engkarse, *ogs. Blegurt c : Cardamine pratensis.
Lakist ['legist] Lakist, S0digter, Nyromantiker,
Digter c af S0skolen. Jvf laker, lakedistrict ! Lakist
a lakistisk, nyromantisk; _ tendencies.
Lakshmi [Mak/mi-], Laksmi ['laksmi'] hind myth
Laksmi c, en af Vishnus Gemalinder, Gudinde f. Sk0n-
hed, Rigdom, Forn0jelser.
laky ['leiki] inds0m8essig, Inds0-, S0-, *ogs. Vand-.
Lai [lal] F Lai, forkortet f. Alice, lal [lal] prov
lille, *liden; a ~ bit. Jvf vt fettle, lilly! lal [lal] n &
ad lidt, ogs.* lidet; thoo kens vara ~ aboot it1 [you
know very little about it],
Lalage ['laladgi]. Egl Pjat n, Passiar; Lalage c,
Horats' elskede.
la-li-long ['la-'li'lan] Tyv c, Tyve pi. I Pidgin.
Lalita [la'lita]; ~ Patan [pa'ta'n], en By i Nepaul.
Lalla ['late]; - Rookh [ru'k]. Egl Tulipankinden,
yngste Datter af Stormogulen af Bengalen, Helt-
inden i T. Moores Digt af samme Navn. Jvf Fera-
more!
lallation [la'le'/an] path Lallen, Lambdacisme c, en
Tungefejl hvorved der siges 1 istedenfor r.
lall-shranb [?] anglo-hind R0dvin c [claret]. .
lalo ['la'lou, 'le1-] Kuskussu c. Webster u. COMSCOMS,
hv. se!
lam [lam] vt p & amr (gennem)banke, (gennem-)
prygle, m0rbanke. Ogs. _ it into (him &c); let him
undress now, and we can ~ it into him afterwards
with slippers. F. Anstey, Vice Versa 84.
lama ['la-ma] zoo Lama n [llama]. Lama ['la-ma;
rel Lama, (buddhistisk) Prsest c. Jvf Delai, Tale!
lamaism ['la'meizm] Lamaisme, Buddhisme c, i Kina,
Mongoliet, Tibet &c. lamaist ['la'maist], lamaite ['la--
maait] Lamaist, Lamatilbeder, Buddhist c, i Kina &c.
Lamanites ['letaanaitsj Lamaniter, den ene af de to
Grene eller Nationer af J0derne, der skulde vaere ind-
vandrede fra Jerusalem t. Amerika og der vaere blevne
Stamfsedre t. Indianerne. .Til Forskel fra Nephites.
Jvf Marryat, Monsieur Violet XXXVII 309 T!
lamantin [la'mantin, fr.] zoo. Se lamentin!
Lamarck [la'ma-8k]. En fransk Naturforsker (1744—
1829), Darwins Forl0ber. Lamarckian [Ia'ma-akj8n] la-
Dramatic Sketches by J. A. Wheatly. London
1891 p. 168.
[e1] hate; [ouj so; [ai] i; [au] out; [8] the; [p] ikin; [J] swe; [g] measure; [rj] ning, [a, a, e] osv. vaklende med [9].
lam
568
lam
marcksk; s Lamarckist. Lamarcklsm [-kizm] Lamarcks
Lsere, Lamarckisme c.
lamasery ['la'maseri] Lamakloster n, i Kina &c.
lamb [lam] vt merbanke [lam]. I australsk up-
country ogs. . down. Lamb [lam] *. Umb [lam] s
Lam; Lam, Lammekad n; toe Z,a»»6, ffce ~ of God
Lammet, Guds Lam; lamb's (or lambs') wool Lamme-
uld c; jEbleol n, 01 hvori stegte ^Ebler; drink -s'
wool at Christmas; he wouldn't hurt a - ban g0r ikke
en Kat Fortraed; as mild (or quiet) as a - from som
et Lam; lie down with the - and rise with the lark
Itegge sig og staa op m. Hensene. lamb [lam] vi
Isemme, ogs.* lamme, faa (el. kaste) Lam. Ogs. _
down.
lambast ['lambast] vt gennemhegle; kritisere. Kip-
ling, The Light that failed 124. lambaste [lam1 betet]
vt P amr merbanke [lam], lambasting [-In] Prygl pi,
garvet Skind, 'opsmurt Skind n, Rundjuling c.
lambda ['lamda] gr Lamda c & n, grsesk 1. lambda-
ci§m ['lamdasizm] Lambdacisme c: for staerk Brug af
Bogstav 1 eller fejlagtig Fordobling deraf: fejlagtig
muljeret Udtale af 11. Selallation! lambdoidal [lam-
'doidl] lambdaformig; _ suture.
lambency ['lambansi] spillende Liv n; the beautiful _
and brittiancy of soft genial humour. Carlyle.
lambent [-bant] slikkende, spillende [Luer flames];
blinkende; the - purity of the stars.
Lambert ['lambat] Lambert, Lambrecht, *ogs. Lam-
brigt. Is. naevnes en -, the 'porcupine man', hvis Hud
var daekket af vorteagtige Udvsekster, som periodisk
fseldtes, og Daniel _, fedt 1770, "of surprising corpu-
lency"; - pine $• kalifornisk Fyr (*Furu) c: Pinus
lambertiana [shake (or sugar) pine].
Lambeth ''lamba)>j Lambeth n, et Kirkesogn i Lon-
don. Jvf hithe! ~ Palace Embedsbolig f. ^rkebispen af
Canterbury.
la.ubkin ['lamkinj lille (*lidet) Lam n. lamblike
[-laik] lammeagtig; fig blid (el. from) som et Lam; a -
temper; with ~ [faareagtig] submission.
Lamborn, Lambourn(e) ['liimbanj s.
lamboys ['lamboiz] pi Laardraperier, i den gamle
Vaabenlaere.
Lambro ['lambro", 'la-m-] Lambro. I Byrons Don
Juan en graesk Pirat, Haidees Fader.
lambrns ['lambras] Lambrus c, en Slaegt af korthalede
Krustaceer.
lambskin ['lamskin] Lammeskind n; anat Lamme -
hinde c-. Amnion, Amnios; - men si Dommere. lamb-
sklnnet ['lamskinit] git p Landsknaegt c [lansquenet].
lame [le'm] vanfer; om Pers. is. halt; fig daar-
lig; fig haltende; be ~ of (undert. in, on1) a leg halte
vi, vaere halt; be ~ of [halte p.] the left leg; fall -
blive halt; walk „ halte vi ; a . affair noget som ikke
rigtig vil gaa, en forfejlet Affaere; a . [vanf0r, ubruge-
lig] arm; - duck F uheldig (el. forulykket) Spekulant,
Restant c, paa Fondsbersen; J, daarligt Skib n, sv0m-
mende Ligkiste c; a - [daarlig, torn] excuse; a ~ [van-
tort, ubrugeligt] leg; the prose is fustian, and the
numbers ., og Rytmerne halter; - [haltende] verses.
lame [le'm] vt gere vanfer; om Pers. is. g0re halt; g0re
ubragelig, 0del33gge, fordaerve; - a horse ride en
Hest halt.
Lamech ['leimek] s.
lamel ['lamal]. Se lamella! $ Freskive c. lamella
1 lame upon one of his feet and withered as to one
of his hands. Spurgeon.
[la'mela] Lamelle, tynd Plade, Skive c, tyndtJBlad;
Skael n. PI lamellce [-!•]. lamellar [la'mele] lamellar,
skivet, bladet; sksellet; skiveformig, bladformig. la-
mellated ['lamaleUid]. Se lamellar! lamellibranchiate
[la'melibrankiet] a & s bladgsellet (c).
lamely ['le'mli] ad haltende ; daarlig; mat, uden Saft
og Kraft; an argument _ conducted en Diskussion f0rt
uden Kraft, en mat Diskussion ; a scene _ described; a
figure ~ drawn en mattegnet Figur; walk . halte vi.
lameness [-nes] Halthed, Vanf0rhed; fig Halten; Mat-
bed c; the _ of the arm Armens Vanf0rhed el. Ubruge-
lighed c; the . of the leg; the - of an argument (of a
description) en Bevisf0relses &c Mathed (Matheden i
en Skildring).
lament [la'ment] vt klage, jamre (sig) ; serge ; Jere-
miah ~ed for Josiah; I was still -ing over my hard
fate, when... lament vt begrsede; klage (el. s0rge)
over; beklage ; (late) ~ed foreviget, afd0d, salig; her
late ~ed Majesty Queen Anne hejsalig Dronning
Anna; one laughed at follies, one ~ed crimes, lament
[la'ment] Klage, hst Veklage; Sorg; Klagesang, Elegi c;
ay, the ~ of a man too pure for his age; in the
course of a hurried walk through the row this _ may
be found to be justified, lamentable ['lamintabl] (h0jst)
s0rgelig, beklagelig; cont git ynkelig, jammerlig; -
cries Jammerraab, Jammerskrig, hst Veraab ; a - de-
cline of morals, lamentably [-bli] ad s0rgelig, paa en
beklagelig Maade; i en s0rgelig (el. beklagelig) Grad.
lamentation [lamin'te^an] Klage, hst Veklage, F La-
mentation c; Lamentations Begrsedelsernes Bog c; the
clergy made great ~s, raabte (*ogs. ropte) ak og ve.
lamenter [te'menta] klagende; s0rgende c.
lament in [le'mentin] BOO Seko, Manat(us) c: A/a-
natus.
lamentingly [la'mentirjli] ad klagende, under Ve-
klager.
Lamereck ['lamarek]; Sir . of Wales, en af Ridderne
af det runde Bord.
lamia ['le'mia] myth Troldkvinde, Heks; Bussemand,
*ogs. R0s c. Lamia ['le'mia] s. Lamiaii ['le'rnjan]
lamisk.
lamina ['lamina] (tynd) Plade, Skive, Lamelle c,
Blad, Sksel n. laminability [lamina'biliti] Evne til at
kunne udvalses, *Udvalselighed c. laminable ['lami-
nebl] som kan udvalses, *udvalselig. laminar ['lamina]
som ligger i (el. bestaar af) tynde Plader el. Lag,
laminser, pladedannet, skivet, bladet. laminaria
[lami'nse-aria] $ Bladtang c. lamination [lami'ne^n]
Pladeform, Skiveform, Bladlagthed, Skivedannelse;
Lamination c, manglende Sammensvejsning i Jsernbloks
&c Lag.
lamish ['letaij] neget vanf0r; noget halt; fig noget
haltende; noget mat.
lamiter ['le'mita] sc Krebling c [cripple].
Lamlash [lam'la/j s.
Lammas ['lamas] f & sc Bredfest, Fest f. den f0rste
Indh0stning el. for Br0d af det nye Korn (Iste Aug.);
Peters Laenker, Peters Laenkefest, Iste Aug., *ogs. Pae-
vinkel; scjur Augusttermin, Retstermin c som begynder
Iste Aug.; at latter _, i Sp0g: til 30te Februar, naar
der bliver to Torsdage i en Uge; -day. Se Lammas!
-man sc Hvid0rred, Laks0rred, *Lax0rret c: SoZmo
trutta; -tide. Se Lammas!
lammer ['lama] sc Rav n [amber]; ~ beads. Forhen
brugt som Amuletter.
lammergeier, lammergeyer ['lamagaia] ^ Lammegrib
c: Gypaetus barbatus.
t»- i- u-] osv. lange Bom i for, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] h«rt; [a] inner;
Lam
569
Ian
Lammermoor ['lamamua, -ma<8] Lammermoor n, et
Bj£ergstr0g i Sydskotland ; the Bride of ~, en Roman
af W. Scott; > lion, spegende sc: Faar n, *ogs. Sau c.
tommies ['lamiz] ^ Lserk c, Lserketrse n
lamming ['lamirj] R barket (*opsmurt) Skind n, *ogs.
Rundjuling c.
Lammiter ['IftmitaJ s.
lammy ['lami] si Uldtseppe, Tseppe n [blanket].
Lament [la 'man].
lamp [lamp] Lampe; Lygte c; burn a ~ brsende Lampe;
smell of the _ lugte af Studerelampen, *lugte af Lam-
pen. lampad ['lampad] poet Lys n, Fakkel c. lampadary
['lampadari] antiq Lampadar, Lygte- eller Lampebaerer;
Lampefod c, Lampestativ n; Degn, ogs.* Klokker c.
Lampadion [lam'pe'dian] Lampadion c, vedtaget Navn
f. en Kurtisane i den senere grseske Komedie. lamp-
adist ['lampadist] antiq Lampadist c, Sejrherre v. Fak-
kel!0b. Lampadius [lam'peidias] s. lampadrome ['lam-
pedroum] Lampadrom c, Fakkell0b n. lampas(s) ['lam-
pas] vet t Gummesvulst c [carney]. lamp | black Lampe-
sod, K0nr0g c; __ chimney Lampeglas n; __ cotton
Lampevsege.
lamper-eel ['lampari'l] Jf prov & awir Lampret c
[lamprey].
lampern ['lampan] jf Flodnegen0je : Petromyson
fluviatilis; lille (*liden) Negen0je c : P. Planeri.
lampers ['lampaz] pi. Se lampas!
lampion [Tampian] Lampion, Illuminationslampe,
Papirlygte c. lamp|light ['lamplait] Lampelys; Lygte-
skin n; -lighter Lampetaender ; is. Lygtetsender ; run
like a ~ p 10be som en besat; off like a ~ vips var
ban &c vaek ! kom som en Nysen og gik som en Nysen !
-lit [-lit] lampelys, m. Lampe(r) oplyst; m. Lygte(r)
oplyst; __ mat Lampe-Bakke, *-Brikke; Lysdug, *Lampe-
serviet c [white ~].
lampoon [lam 'pun] Smsededigt n, Nidvise c; vt
paskvillere, skrive Smsededigt(e) eller Nidvise(r) om,
smsede p. Vers; ribald poets had ~ed him. lampooner
[lam'pu na] Smsededigter, Nidviseskriver, Paskvillant c;
the squibs are those who are called libellers, .s, and
pamphleteers. lampoonry [lam'pirnri] Smaededigtning,
Paskvilleren c; Smaededigte, Nidviser, Paskviller pi.
lamp-post ['lamppoust] Lygtepael. Jvf vt hang!
lamprel f'lainpral] s. Se lamprey! lamprey ['lampri]
Jf Ni0je, ogs.* Negen0je: Petromyson; Havnegen0je,
Lampre't: P. marinus [sea ~J; Flodnegen0je c: P. flu-
viatilis [river ~].
Lampridius flam'pridias] s.
lampron ['lampran] s. Se lamprey!
Lampsacns f'lampsakas].
lamp-shade ['lamp/e'd] Lampeskserm. lampyris [lam-
'pairis] St. Hansorm c.
Lanark ['lanak] Lanark n, Shire og By i Sydskot-
land.
lanary ['leinarij Uldmagasin n. lanate(d) ['leJneHCid)]
ogs. ^ ulden; - leaf, stem.
Lancashire ['laqka/a] s. Lancaster ['laqkasta] s.
Lancasterian [laqka'stiarian] Lankaster-, lankastrisk,
som angaar indbyrdes Undervisning ; the ~ method; -
school Lankasterskole. Lancastrian [laq'kastrian] Lan-
kaster-, lankastrisk; s Lankastrianer, Tilhsenger c af
Huset Lankaster.
lance [la:ns] ^ Spyd n, Lanse; Lansedrager, Lansener
[lancer]; Gefrejter [~~corporal]; & Harpun c. Jvf vt
couch ! I'll be a _ then or near to. lance vt gennembore
(m. en Lanse, m. Lanser), spidde; kaste [launch];
stikke op [en Byld an abscess]; & harpunere; -d arch
forhejet Spidsbue, Lancetbue; seised the due victim,
and with fury ~d her back; bucket Lansesko c;
— corporal ^ Underkorporal, Gefrejter c; -head Lanse-
spids, Spydspids c. lancelet ['la'nslet] Jf Lancetflsk c;
Amphioxus lanceolatus. Lancelot ['la-nslit, 'lansilat]
Lancelot, is. en Ridder i Tennysons Idylls of the King;
. du Lac, Helten i og Titelen p. en af de seldste Ro-
maner om det runde Bord. lanceolar ['la'nsjola, 'lan-J
^ lancetformig. lanceolate(d) ['la'nsjolet, -eltid, 'Ian-]
lancetformig; a - leaf; lanceolated window. Se lancet-
window! lance-pesade [la-nspi'se'd, lans-] ^ f Gefrejter
c. lancer ['la'nsa] Lansedrager, Lansener, Spyddrager
c; the -s, ogs. Lancers c, Lancier c, en Dans, lance j-
rest Lansesko c; — sergeant Vicesergent. lancet ['la-n-
set] Lancet c; Spidsbuevindu, gotisk Vindu n; — arch
Lancetbue, forh0jet Spidsbue; — flsh Lancetfisk: Am-
phioocus [lancelet]; — headed : - window Spidsbue-
vindu, gotisk Vindu ; window Spidsbue- (el. gotisk)
Vindu. lance-wood ['la-nswud] ^ Lansetrse n, Guatterie
c, (i Guiana:) Yariyari c & n.
lanch [la-nj] vt kaste, slynge; gennembore, spidde.
Jvf launch & lance! see whose arm can ~ the surer
bolt.
lanchin ['lant/in ?] i Siam: Bern pi af en Lukchin
og en Siameserinde.
lauciform ['la'nsifa-9m, 'Ian-] lanseformig, spydformig.
lancinate ['lansine{t] vt (s0nder)rive, (s0nder)fla3nge.
lancination [lansi'nei/an] S0nderrivelse, S0nderflgengelse,
Opflaangen c.
land [land] s Land n, Jord; Jord c, Jordsmon [soil];
Jordegods n, Landejendom c, Landejendomme pi [real
estate]; Fastland [mainland], modsat : 0 ; hst Land n
[country]; fig Verden1; agr Agerkant, Agerr6n c
[ground left unploughed between furrows]; agr Jord-
stykke n, Rude, Kvadrat, *is. Teig [square piece of
land]; art Bjselke c, *Land n, i Gevaer, i Kanon, mod-
sat : groove; Sk0d c, paa klinkbygget Baad [lapstreak],
Jvf alive, 6 & 8 lay, 6 lie, raise! dry, good, moist,
poor -; far ~s; the ~ of the leal sc Eldorado, Eden,
jordisk Paradis n; de trofastes Land : Himmelen, Salig-
heden2; from Js end to _'s end fra Lands Ende til
anden; see how the ~ lies, overf0rt: se hvor Landet
ligger, hvorledes Sagerne staar; make (the) _ ^ g0re
Land, forfalde; go, view the ~, even Jericho!; by sea
and by ~ tils0s og tillands; go (travel) by ~, ogs. rejse
over Land, *ogs. tage Landvejen; wander from - to
~; in far -s; on ~ paa Land, p. Landjorden; tillands;
the French were victorious on ~, tillands; the croco-
dile runs swiftly on the ~, p. Land, p. Landjorden;
come (leap) to - komme tillands (hoppe iland); they
turn their heads to sea, their sterns to -, mod Land.
land [land] vt bringe (el. saette) iland; landssette, ud-
skibe [Tropper forces}; udlosse, *ogs. oplosse [saamange
Tons so many tons]; trsekke iland [Voddet, *Noten the
seine]; si drage af med, vinde, tjene; ironisk: paaf0re,
paadrage ; saatte af [flere Vognpassagerer several pas-
sengers]; lade havne, lade finde en Havn ; dadlende :
bringe i Forlegenbed, *ogs. bringe (el. f0re, F & P k0re)
op [i en Vanskelighed in a difficulty]; si bedrage, lure;
- the fish bringe Fisken p. Land; at the last Derby we
-ed [drog vi af med] seven flimsies; the speculation ~ed
1 Saaledes is. i mange Smstgg: child-, club-, dream-,
god-, pigland B0rnenes Verden, Barneverdenen, &c.
» Det sidste er nu den vedtagne Betydning efter en
Sang af Carolina Oliphant, Baronesse Nairn
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [p] ffein; [J] she; [z] measure; [rj] sing; [a, a. e\ ;sv vaklende raed [o].
Ian
570
Lan
[bragte, paaferte] me a loss of nearly 4001; I ~ed
him the second one, i. e. the second blow, jeg langede
ham Summer to; he was ~ed at [kom ind med] 100 to
8 by the three parts of a length front, Medora and
Evermore; ~ him in worse difficulties; threaten to ~
France in dangerous entanglements; a laboured ex-
planation that ~ed him more hopelessly in the mire;
_ him in the place of Commissioner of Appeals lade
ham havne som Appelkommissaer; - us on Lie Mount-
ain lade os havne paa . . . ; - him [lade ham havne]
on the Tory side; . him one [give (el. lange) ham et
(Spark)] on the shinbone; I ~ed him a little one on his
left ogle, land [land] vi lande; ogs. fig havne; sp
komme ind /_ home]; sp sejre ; tjene Penge ; I .ed
[tjente Penge] at Ascot and Goodwood; so long as he
_s home first at some cycling festival; we ~ed at [kom
t.] the other end; — agent Landagent, Ejendomskom-
missionser; Godsforvalter c.
landau ['landa-, lan'da1] Landauer, Kaleschevogn, F
Kalesche c. landaulet [Hindu 'let] Landaulet c [demi-
landau, brougham].]
land | beef ['landbi'f] $ Borago, Borasurt c; — breeze
Landbrise, *Landbris; — briars % Blaabaer, Korbser,
*Bj0rneb0er: Rubus fruticosus; — carriage Landtrans-
port, *ogs. landvaerts Fersel; send by „, per Vogn, m.
Hjulredskab; chain surv Maalekaede; — conreyance.
Se carriage! landed ['landid]. Som a is. oplosset;
som besidder Landejendomme ; Landejendoms- ; - in-
terest Godsejeres Interesse c eller Interesser pi • stort
Hartkorn n, ogs.* Godsejere pi; ~ property Landejen-
dom, fast Ejendom; . proprietor Jordejer, Godsejer;
. proprietors. Se ogs. - interest! land|fall ['landf&'l]
& Landkending c; make a good [faa god] .; make
a good (bad) ~, ogs. forfalde rigtig (gait); — flood
Oversv0mmelse, Flom c; — forces ^ Landmagt c,
Landtropper pi; ..gra?e [-gre'v] (tysk) Landgreve c;
gravlate Landgrevskab n; — g ravine ['landgravi'n]
Landgrevinde c; — holder Jordejer c; — hunger Land-
begser n, Udvidelses-Lyst c, -Lyster pi ; — ice landfast
Is. landing ['landirj] Landing; Landgang; Landsaetning
[disembarkation]; Udlosning, Oplosning c [unloading];
Lossepenge pi [charges at ~J; cone Landingssted n; is.
Landgangs-Bro, *-Brygge; arch Trappeafsats, Trappe-
gang, Repos c; make a _ komme Hand; lande vi\ the
horses made a ~, but our saddles were gone; charges
at ~ Lossepenge pi. landing. Som a : _ charges Losse-
penge, Oplosningsomkostninger, net Ketser, *Haav c,
party Landgangsparti, pier Landgangs-Bro, *-Brygge c;
- place Landgangssted n ; arch Trappeafsats, Trappe-
gang, Repos c [landing]; from the top of the - place;
. stage Landgangs-Plads, -Bro (*-Brygge); Trappeafsats
c [landing]; Paul dragged himself up to the highest
- stage. Anstey, Vice Versa 83; _ stroke & Kelgang
[Mariboe: Kjaelgang] c; - waiter Strand vagt; Toldop-
synsmand c, ved Losning. land | jobber Spekulant c i
Landejendomme; — labourer. 8e labourer! & Sjover,
*Sjauer c; -lady ['lan(d)leidi] Jordejerinde, Godsejer-
inde, Godsejerske; Vsertinde c; -laid & ude af Sigte af
Land; ..league (is. t>) Landunion, Landliga c;
—leaguer Medlem n af Landliga; —legs & «Landben».
Modsat: sealegs; ..locked, om Farvand, om Havn:
indesluttet af Land, (inde)lukket, *ogs. ilaendt; a -
harbour; _ waters; -loper ['landloupa], .louper ['land-
laupa, -lu-pa] git & prov Landleber, ogs.* Landstryger,
Omstrejfer c; .lord ['lan(d)la*d] Godsherre, Godsejer,
Jordejer, Jorddrot [ground .]; Vsert, i Vaertshus; Hus-
vaert c; one of the largest ground -s of the country;
-lordism Godsejervsesenet, Godsejervaeldet; .lubber J,
Landkrabbe, Gr0nskolding c; .mark Skel, Skelmaerke,
git Raamserke; Maerke, Maerkepunkt, *ogs. Gjegne; ^
Landmaerke; isaer f. Fiskere ogs. Med, *ogs. Gjegne;
fig Land(e)maerke, Mserkepunkt, Holdepunkt n; thou
shalt not remove thy neighbour's ~, flytte din Nsestes
Markeskel! — measuring Landmaaling c. landocracy
[lan'dakrasi] Godsejervselde c, *Godsejerva3lde; Godsejer-
aristokrati n. land-office Landkontor1.
Landon f'lftndan]. Is. Letitia Elisabeth ., eng.
Digterinde f 1838. Jvf L.E.L! Landor ['landa, -da'»].
Is. Walter Savage ~, eng. Digter t 1864.
land-owner ['landouna] Jordejer; .rail [-re1!] \ Eng-
snarre, Skreepfugl, Vagtelkonge, *(Ager)rixe,
Agersnerpe c: Crex pratensis; .scape ['lan(d)skip;
-ske>p] Landskab; Landskab, Landskabsmaleri n; .
gardening Parkanl8eg(ning)skunst c; - painting Land-
skabsmaleri n ; - piece Landskabsmaleri, F Landskab
n; .scapist [-1st] Landskabsmaler c; .scrip amr Kvit-
tering c for KJabesum f. Jord.
Landsdonne ['lanzdaun] s. Landseer ['landsin]. Is.
Sir Edwin ~, Dyrmaler & Raderer t 1852.
Land's End ['landz'end] : (Cape) ~, Englands Sydvest-
spids, i Cornwall. Jvf Bolerium, Groat! land (shark
['land;a>9k] F grisk Person; Snyder, ogs.* Bedrager; Tyv;
Matros-Kaper, -Kaprer c2; -skip f & poet Landskab n;
many a famous man and woman, town and ..
Tennyson; .slide, .slip Skred, Jordskred n, *(Jord-j
skred c & n, Ras, Udras n. landsman ['landzman]
Landbo, Landboer, cont Landkrabbe, *ogs. Landgardist;
^ Usovant, *ogs. saavidt s0vant, cont Grenskolding;
^ S0vant c3. land | spout ['landspaut] Skypumpe c,
paa Landjorden; spring periodisk Kilde; steward
Gods-Forvalter, -Inspekt0r c; -storm ^ Landstorm
[final levy]; — surveying [-sa've'irj] Landmaaling c;
— surveyor Landmaaler c; — tax Landgilde, ogs.*
Grundskat c; — tie F10j- el. Vingemur c, paa Bro;
— transport Transport c tillands; ^ Treen n [~ corps];
— turn Landbrise, *Landbris c; urchin soo Pindsvin
n, *ogs. Bustdivel, Bustivel c: Erinaceus Europceus
[hedgehog]; — waiter. Se landing-waiter ! .ward ['land-
wad] ad (ind). mod Land; a (liggende) imod Land-
siden, Land-; warrant amr Anvisning c paa (Stats-)
land; — wehr ['la'utvae-8, land-] (i Osterrig & Pr0jssen:)
Landvaern n [militia]; .wind Landvind.
lane [leln] sc ene [alone]. Jvf leesome! his ,, himlane
ban) alene. lane [le*n] s Bivej, Sidevej, Vej, is. mel-
lem Gaerder eller Haekker; (smal) Gade, Sidegade, prov*
Veit; (egl naturlig) Vaage, ogs.* Gade, *Klare, Raak,
Is /_ of water]; Gade c, ved Skovbrand, &c; the
Lane F Drurylane (Teater) n; bill (or cut) a „ hugge
Gade; cut a ., ogs. skaere en Vaage, *slaa Raak; the
'ongest _ will have a turning alt faar en Ende; make
a _ ,£ danne Espalier [line the street]. Lane [le{n].
Se Harriet.
1 Landkontoret ferer Tilsyn med de Staten tilh0rende
Landstraakninger, k0ber Land af Indianerne, tager Be-
temmelse om Opmaaling, Salg og Bortleje af Statens
Landstraekninger. Sveistrup, Forfatningslove 269.
2 land-shark, a sailor's definition of a lawyer. The
Slang Dictionary.
8 Dette som en virkelig Gradsbetegnelse inden-
ibr et Skibsmandskab : the original division of the
crew is into petty officers, able seamen, ordinary
seamen, landsmen, and first and second class
boys.
[a i- u ] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstaveise; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; iV] hurt; [9] inner;
Ian
571
Lao
lang [Ian] a prov & sc lang [long], Jvf auld! lang
[lag] vt prov lange, rsekke; - it hither!
langate ['laqget, 'langeit] chir Charpimlle c.
langets ['larjgits] prov T0jr, *Tjor n; smalle Jord-
strimler pi, *smale Teiger pi.
Langham ['larjam] s. Langholm ['larjam] s. Lang-
land ['larjland] s. Langley ['larjli] s.
langrage ['langridg] art Kardsesker pi [langrel].
laagrel ['larjgral] a prov lang og mager, skindmager,
*ogs. skranglet. langrel ['larjgral] art t Kardsesker pi,
Skraa n. Ogs. - shot; ~ bap Skraassek; - case Skraa-
langsettle ['laqsetl] prov Langbsenk.
Langstaff ['larjsta-f ] : Launcelot ~, det Navn hvor-
under Washington Irving, William Irving og J. K.
Paulding udgav Salmagundi.
langsyne [Tan 'sain]. Se auld!
langterloo ['larjta'lu1] B0ddelspil w, Lanter c, et gam-
melt (i The Toiler nsevnt) Kortspil. Ogs. lanterloo og
langtra.
Langtoft ['larjtaft] s. Langton ['larjtan] s.
langtra ['larjtra] s. Se langterloo!
Langtrey ['larjtri]. Is. nsevnes Mrs. Lilly ~, "the
Jersey Lily", eng. Skuespillerinde, f0dt p. Jersey.
language ['larjgwidg] Sprog, hst Tungemaal n, git
Tunge c, *p Maal; fig Sprog n; F grov Mund c,
Grovheder pi [bad ~]. Jvf hold! such circumstances
of brutality as ~ cannot [som Sproget ikke (el. som
intet Sprog) kan] describe; ~ [Sproget] was given to
men to conceal their thoughts; use (strong) _ bruge
(grov) Mund, vsere grov, F* bruge sig; all the ~ [alle
de Grovheder] you have used; in the German ~ i (el.
paa) det tyske Sprog, p. tysk; i tysk; in the ~ of [ogs.
for at tale med] early philosophers; professor (or
teacher) of .s Sproglaerer, Sproglsererinde c. langued
| 'land] her med udstrakt (og farvet) Tunge. langnente
[la-rj'gwente] J^ languente, Isengselsfuldt, smsegtende.
languet ['larjg(w)et] £ Tunge c, i Tungepibe. languet(te)
[larj'get] lille (*liden) Tunge; £ Klap, *Klaf c; R0rblad,
Blad n, i Klarinet.
languid [Tarjgwid] tr0g, ogs.* trseg, mat, slap; a „
day, motion, movement; be ~, med upers. Subj. gaa
trsegt; discussion [Diskussionen] was rather ~; the
market continued ~ Markedet vedblev at vaere flovt,
*Markedet holdt sig slsebende; the talk grew _, be-
gyndte at gaa trsegt; trade is in a (very) ~ state, ogs.
Forretningerne ligger nede. languidly [-li] ad trsegt,
mat, slapt. languish ['larjgwij"] vi blive mat, blive
trseg, synke hen ; friste en kummerlig Tilvserelse ; van-
smaegte; smsegte [look with softness or tenderness &c];
the dancing (work, the work, their work) ~ed det gik
trsegt med Dansen . . . ; a Jing [hend0ende, sygnende]
existence; the fields of Hesbon ~, ere henvisnede; the
war ~ed [sank hen] for want of supplies, languish
['larjgwij] s Mathed, Trseghed, Slaphed, Hensynken;
Smsegten c, smsegtende Blik n [- of the eye]; Lsengsel
c; Lydia ~, en Person i Sheridans «Rivalerne».
langnishingly [-irjli] ad mat; smsegtende. languishment
[-mant] Mathed t; Smsegten c. languor ['langwa,
•larjga] Mathed, Trseghed, Slaphed; Interessel0shed c
[listlessnessj. languorous ['larjgfwjaras] t & poet mat,
trseg, slap; to wile the length from ~ hours, and draw
the sting from pain.
langur ['larjgua] hind zoo Hulman, Huneman c:
Semnopithecus entellus [hunimanj.
langwort ['lanwa-t] $ Foldblad n, *hvid Nyserod c:
Veratrum album.
laniard ['lanjad]. Se lanyard!
laniary ['le^njari] Slagteri n [shambles]; Hundetand,
0jentand c [canine (or .) tooth].
laniferons [la'nifaras] uldbaerende. lanlfieal [la'niflkl]
i Uld arbejdende. lanlgerons [la'nidgaras] uldbaerende.
laniida [la'naiidi'] pi \ Tornskader.
lank [lank] slap, slunken, F slatten, *slap, slunken;
(lang og) tynd, t0r, mager; poet mat [languid, droop-
ing]; Sfr smsekker, slank; a _ [slap, slunken] bag,
bladder, purse ; _ [slappe] cheeks; _ [svangt, ogs.* let]
corn; ~ ears svangt Korn n, ogs.* tynde Aks pi; long,
_ [slapt] grass; _ [fladt] hair; who, piteous of her
woes, reared her „ [matte] head. Milton, lank [larjk]
s p Lemmedasker c, *Hespetrse w; prov Lysk, ogs.*
Lyske c [groin], laiikish ['larjki/] noget slap, &c;
noget mager, <fec. lankly [Tarjkli] ad slattet, ogs.*
slapt, slunkent, &c. lank-sided ['laqksaidid] mager,
t0r, F* ogs. skranglet. lanky ['larjki] mager, t0r,
tynd, F ranglet (*skranglet).
lanner ['lana] ^ Slagfalk c (Hun): Falco cyanopus
s. lanarius. lanneret ['lanaret] Slagfalk c (Han).
lanoline ['lanolin] Lanolin n, et oliet Stof, som faas
af uvadsket Uld.
lansa(t) ['lansa(t)], lanseh ['lansi] ^ hind Lanseh c,
Frugten af et malajisk Tree.
lansquenet ['lanskinet] ^ Landsknsegt, *(tysk) Lanse-
knegt; sp Landsknsegt c, et git Kortspil.
lant [Iftut]. Se langterloo! lant [lant] prov Urin,
*ogs. Lande c, Land n.
lantern ['lantan] Lygte; J> Lanterne; arch Laterne,
Tagopsats c (over et Ovenlys, *paa Overlys), gennem-
bmdt lille (*lidet) Taarn ; mech Lanternedrev, Stokke-
drev n [lantern-pinion]; dark . Blindlygte; ^ for'
borgen Lanterne; Jack with a . Lygtemand c, *ogs.
Blaalys, Varlys n. lantern ['lantan] vt amr laternisere,
hsenge p. en Lygtepsel [hang with the lantern (or
lamp) ropes]; crank J> Lanternescepter n; — fly ent
(surinamsk) Lygtebserer, Lanternedrager c: Fulgura
laternaria; — jawed hulkindet, m. hule (el. indfaldne)
Kinder; —jaws hule (el. indfaldne) Kinder; —pinion
Stokkedrev; slide Skyde(*Skyve)glas i en Lygte <fec;
lectures illustrated by ~s, med Lysbilleder; — tub Lan-
ternebalje; — wheel. Se — pinion!
lanthanium [lan'Jj^njam], lanthanum ['lanjjanam]
min Lantan n.
lanthorn ['lant(h)a-an, 'lantan]. En t Stavning af
lantern.
Lantun ['lantan] London n. I Pidgin.
lanyard ['lanjad] J, Talliereb, *Taljereb n, Tov-
(*Taug)stjert ; K0jestjert [~ for (or of) a hammock];
B0jeende [~ of a buoy]; Nedhaler, p. Bramraa Nok;
Bekajer, paa Lsesejl [, of a cathook, tripping line];
Portskinkel /. of a gunport]; & art Aftrsekningsline
/~ of the locks]; Sv0ber c [~ of a stopper].
Laocoon [Ie51dkoan, la-] myth Laokoon c, Neptuns
eller Apollos Prsest under Trojanerkrigen ; the ~ Lao-
koon c, Laokoons-Gruppen. Laodamia [le'ada'maia,
la-] myth Laodamia c. Herom et Digt af Wordsworth.
Laodicea [le'adi'sra, la-] Laodicea n, isser en By i Fry-
gien; en anden i Syrien: nu Latakia. Laodicean
[-'si'an] laodiceansk, som de kristne i Laodicea,
lunken; the production of a string of ~ comments on
the Bill; the vast middle space of ~ neutrality which
lay between the Communion people and the drunken
section. Laodicean s Laodiceaner, Laodiceer; Lunken,
[e1] hate; [ou] so; [ai] /; [an] out; [3] the, [b] thin; [/] she; [3] measure; [n] s'mg; fa a e> osv. vaklende med [a].
lao
572
lap
is. lunken Kristen c. laodiceanism [-'sranizm] (is. reli-
gies) Lunkenhed c [lukewarmness in religion].
Lao-klam ['la'o'kiam], Lao-kinn [-an] Laokiun,
Laotse, en kinesisk Filosof A Religionsstifter ca. 600
f. Kr.
Laoinedon [leI(amidan, la-] myth Laomedon, Pri-
amns' Fader.
Laos ['la-ous] Laos n, en Landstrsekning nord f.
Siam; Laos pi, et Folkeslag i Siam.
Laotse i'la-o'tse1]. Se Lao-Mum!
1. lap [lap] « Sked, Frakkesked n [coat-lap. Aim.
coat-tail]; Oreflip, *0reflig c /- of Hie ear]; Sked (af
en siddendes Dragt), Forsked; p. Legemet: Sked,
*Fang; fig Sked n; (overgribende) Sked, Omsked c & n,
Overfald n, overliggende Del [overlapping part]; Klap,
*Klaf, Klaffe [flap]; Fals, i Bogb. [fold]; Kant [edge,
border, hem]; dmp (Gliders, *Sleids) Overlsengde, Daek-
ning1 [cover]; sp Tur, Omtur, Omgang, Laengde, i Kap-
gang, i Skejteleb Ac [circuit]*; Filskive, Polerskive c
[poli shin g-n'h eel]; inside _ dmp indre Daekning; the ~
of a board; the - of fortune Lykkens Sked ; the true
calling of a professional pedestrian is to walk -s [et
vist Antal Lsengder] round the Agricultural Hall; be
shaken like a viper from the _ of society, ud af Sam-
fundets (. . . af det gode Selskabs) Sked; gashed with
honourable scars, low in Glory's . they lie; sit in his ~,
p. bans Sked, *p. bans Fang, p. Fanget bos bam; men
expect that happiness should drop into their ~s, ned i
deres Sked, i Skedet p. dem; everything falls into her
„, ogs. nun kommer sovende t. alt; the latter (skater)
kept an even pace, his hands behind him, until the
last -, when a magnificent spurt brought him in a
victor; here rests his head upon the ~ of earth [i Jor-
dens Sked], a youth to fortune and to fame unknown.
2. lap [lap] vt folde, beje (*ogs. brette) over; vikle
om; hylle, svebe, vikle [ham ind i Folderne him in
the folds]; slibe, file [cut with a lap]; polere [polish
with a lap]; lade gribe over hinanden, laegge (delvis)
over el. over hinanden3, J, ogs. lade lappe over (hin-
anden); sp vsere en hel Lsengde (el. Omgang) forud
for4; _ boards, shingles; ~ a piece of cloth; I ~ped
[viklede] a slender thread about the paper; live ^ped
in luxury svselge i Overflod ; one yard of fishing line,
gut, -ped [omviklet, surret] with wire.
3. lap [lap] vi: ~ over ligge (& ogs. lappe) over, Ac
[overlap]; the wings ~ over.
4. lap [lap] vi la be, *lepje [take up drink with
the tongue]; skvulpe mod Stranden, &c; the dogs -
hastily as they run along the shore; a bench near the
water's edge where the wavelets were -ping half-
heartedly; the water that ~ped against the boat's side
sparkled with stars of phosphorescent fire; the wild
waters -ping on [mod] the crag.
5. Up [lap] vt labe, Mepje [take up with the
tongue]; skvulpe mod, beskylle, hst kysse; a cat
~s milk; _ the gaiter si drikke Ollet op; _ the gutter
1 When used alone, it means outside-lap, or lap
on the steam side. Inside-lap means lap on the
exhaust side.
1 the 'lap' is the length along which competitors
have to go to and fro a certain number of times.
Mariboe, Marine-Ordb. 1862, bar: nedsvale — som
er tvivlsomt.
4 In running a race of any distance one man is
sotd to lap another when he is one entire circuit in
front.
drikke sig drukken som et Dyr; drift down the waters
-ping the sunny Sicilian shore.
6. lap [lap] s Skvulp n & pi, Skvulpen c; si Drikke-
varerpZ1. Jvf catlap I the monotonous whisper and
~ of the water.
1. lap [lap] v sc hoppede Ac [did leap].
laparocele [TaparosM] path Laparocele c, Bug-,
Lyske-, Sidebrok n.
lap | board [']apba-»d] Perseplanke c; —dog Skedehund;
— eared hsengeoret, *ogs. laperet [flap-eared],
lapel [la'pel] Lapel c, Opslag n paa Frakke.
lapful ['lapful] Sked(*Fang) n fuldt; with a _ [Skedet
Ac fuldt] of flowers.]
lapidarian [lapi'darTian] lapidar(isk), i Sten hug-
get el. indristet; a ~ record, lapidary ['lapidari] Sten-
skeerer; Gemmehandler ; Render c af Gemmer el. sedle
Stene. lapidary ['lapidari] a lapidar: som berer t.
Stensksererkunsten ; hugget i Sten; kort og trseffende,
fyndig; - style Lapidarstil, Stenstil. lapides ['lapidi'z,
le1-] pi Stene. Af lapis. Jvf crab's eyes! lapidifloatlon
[lapidifi'ke'Jan] Forstenelse, Forstening, Overgang c til
Sten. lapidify [la'pidifai] vt forstene, forvandle (el.
gere) t. Sten; vi forstenes, forvandles (el. blive) t. Sten.
lapidist ['lapidist] Stenskaerer; Gemmehandler c. lapilli
[la'pilai] pi geol vnlkansk Aske c. lapis ['le^pis] lat.
Sten c. PI lapides, hv. se! - caZamtnarts Kiselgalmej
c, Zinkglas n [calamine]; - infemalis Helvedessten
[caustic]; ~ lazuli Lasursten.
Lapithae ['lapibi'] pi myth Lapiter, en vild Folke-
stamme i Tessalien. Bestod en blodig Kamp m. Cen-
taurerne. Lapithes ['lapibi z] s.
lap-jointed ['lapdgointid] i lapskedet; klinkbygget,
om Jsernfartej. Jvf lap-streak! the plates are ~, ogs.
Pladerne lapper over hverandre.
Lapland ['lapland] Lapland. Laplander [-a] Fin, Lap,
Finlap c. Laplandish [-ij] lappisk.
Lapp [lap]. Se Laplander! a _ woman Finnekone,
Lappekone c.
lappel [la'pel] s. Se lapel!
lapper ['lapa] Folder; Falser c. lapper ['lapa] Laber,
Labende, *Lepjer, Lepjende; si drikkende; a rare .
en rigtig Drukkendidrik, en Stordrikker, *ogs. rigtig
en Super.
lappet ['lapit] (lesthsengende) Snip, Flig; Slejfe c; .s,
i Manufakturhandel ogs. Lappetsmusseliner, en Art
brocherede Musseliner, mest t. Gardiner; plumes, -s
[Slejfer], and diamonds waving over her Ladyship's
sandy hair, lappet ['lapit] vt bedsekke m. Snipper. . .
el. Slejfer.
lapping ['lapirj] Folden; Viklen c, Ac; ~ department
Vikleri, Rullevserelse n, hvor Baand vikles p. Sneller
Ac; - engine Doubler- el. Tvindemaskine.
Lappish ['lapi/], Lapponian [la'pounjan] lappisk.
Laprel ['laprel]. Kaninens Navn, i Reineke Fux.
lapsable ['lapsabl] som kan falde tilbage. lapse [laps]
s Hengliden, (gradvis, umaerkelig) Gang c, Fald; (Tids)
L0b, Forleb n, Henrinden, Gang; Fejl, Lapsus, For-
seelse [error, slip]; Kaldsherres Undladelse c af at ind-
stille inden et halvt Aar; theol (Synde)fald n [fall of
Adam]; den Helligaands Indflydelse, Udgydelse c; the
~ of a stream en Flods (*Elvs) Leb; the . of time
Tidens Gang; Bacon was content to wait the - of
centuries [indtil Sekler var henrundne] for his expected
revenue of fame; after so long a - of time (of years)
1 Lap is the term invariably used in the ballet
girls' dressing-room for gin. — The Slang Dictionary.
•a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [&} hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
lap
573
lar
efter saa lang Tids (saamange Aars) Forl0b, efter
at saa lang Tid (...) var gaaet; a ~ from duty en
Svigten af sin Pligt; in the . of a long series of years
i L0bet af en laengere Aarrsekke. lapse [laps] vi falde,
glide, henglide, skride, gaa [pass slowly, glide]; om
Tid: henglide, forlabe, (hen)gaa [pass]; snuble; fejle,
fors6 sig [fail in duty]; snuble, falde, synde [slip in
moral conduct]; hjemfalde [til to], fortabes [til to]; jur
blive ugyldig; ogs. fig falde i det fri: blive offentlig
Ejendom; -d devise or legacy hjemfalden (el. herreles)
Arv; ~d [forfaldent, *ogs. hjemfaldt] fief; ~d [urekla-
merede, inden sat Frist uind!0ste] post orders; Homer,
in his characters of Vulcan and Thersites, has -d
into the burlesque, er dalet ned i det burleske; _
(back) into [hensynke i (falde tilbage til)] a melancholy
mood; ~ into a smile (into a quiet slumber) trsekke p.
Smilebaandet, F* drage p. Smilet (falde i en rolig
Slummer); _ out of memory gaa af Minde, gaa i
Glemme, *ogs. udgaa af Hukommelsen ; - to, ogs. til-
falde ; if the archbishop shall not fill it up within six
months ensuing, it ~s to the king; ~ to the State.
lap|side ['Iftpsaid] Hseld n, Hselden; ^ Slagside. Aim.
list; sided hseldende, ludende; is. med Slagside,
sksevtbygget. Jvf lop-sided! stone (Skomagers) Klop-
sten; streak & klinkbygget. Jvf lap-jointed! a~
boat; — streak s Sk0d c & n, i klinkbygget Baad;
there was no sound but the whisper of passing waves
against our .. Harte, Drift from two Shores 136 T.
lapsus flftpsas] lat. Lapsus, Fejl, Forsyndelse, For-
seelse c; - calami, ogs. Skrivefejl [clerical error, slip
of the pen]; ~ linguce Forsnakkelse c [slip of the
tongue].
Laputa [la'pju'ta] Laputa n, en flyvende 0 i Gulli-
vers Rejser. Laputan [la'pju'tan] laputisk; fantastisk;
s Laputaner, Beboer af Laputa; fig Dr0mmer, Fantast c.
lap: weld ['lapweld] vt lapsvejse; — wing [-win] ^
Vibe c : Vanellus; _»work & Kliukbygning c [clincher-
work]. Jvf lap-streak!
laquear ['lakwia] arch Kassette c, Felt n i Loft
[coffer].
laquearian [leikwi'se-arian, lak-]; - gladiator Gla-
diator m. Slynge, Slyngeksemper c.
lar [la-a] Rom antiq Lar, Husgud c, Sjselen af en af-
d0d Forfader. Jvf lares! ~ familiaris Sjselen af Fa
miliens Stifter. Lar [la<a] Lar n, Hovedstad i den per-
siske Provins Laristan, engang bekendt f. sine Ba-
sarer.
Lara ['la'ra] Lara c, det Navn Korsaren, Lord Con-
rad, antog efter Medoras D0d — i Byrons Digt.
Laracor [lara'ka19] Laracor n, et Sted i Nserheden af
Dublin, hvor Swift i sin Ungdom var Freest.
larboard ['la-»ba-»d, 'labed] & Bagbord n. Nu aim.
port.
larcener ['la>as(i)na] git jur Tyv c. larcenous ['la-9s(i)-
nas] Tyv-, Tyve-; tyvagtig [given to larceny]; a ~ act;
I would not play her ~ tricks [0ve hendes Ty vestreger]
to have her looks. E. B. Browning; the ~ and burgla-
rious world, larcenously [-li] ad paa Tyvevis, paa
Tyves Vis. larceny ['la-9s(t)ni] jur Tyveri n; com-
pound (or mixed) ~ grovt Tyveri; grand, petit (or
petty), simple ~.
larch [la>at.f] % Lserk c, Lserketrse n: Larix Euro-
pcea. larchen ['la^t/an] a Leerketrses- .
larcher ['la^tja] sp lurende Hund, Krybskyttes Hund
c [lurcher], larching ['la^t/in] fiugeret Blottelse c, i
Faegtning.
larchjpine ['la njpain] $ Laerkefyr, Sortfyr, *Lerke-
furu, Sortfuru: Pinus laricio; tree. Se larch!
lard [la>ad] Svinefedt, *ogs. Dyrefedt, Smult,
Grisesmult n. lard [la'»d] vt spsekke. Ogs. fig. Jvf
interlard! lardaceous [la^'de'/as] Svinefedt- (*Smult-),
som ligner (. . . som bestaar aO Svinefedt &c. lard|-
cheese kunstig Fedost; —cream Fedtfl0de. larder
['hvada] Madbod c; Spisekammer n; the Douglas
Larder. Saa kaldtes Tilintetg0relsen af den engelske
Garnison og al dens Proviant i Douglas Castle i 1307.
larderer ['la^dara] Proviantmester, f Skafferske c.
lardite ['la'9dait] min kinesisk Spseksten, Agalmatolit,
Pagodit c. larding ['la'9dirj] Spsekning c; bacon
Spsekkeflaesk; __pin Spsekkenaal. Larduer ['la^dna] s.
lard-oil Flaeskeolie, Marvolie. lardon ['la-adan], lardoon
[la'a'du-n] Flseskestrimmel c, til Spaskning.
lardos ['la-adas] arch Alter-Skserm, -Vseg, -Tavle c
[reredos],
lardy ['la^di] fed, fuld af Svinefedt (*ogs. Smult).
lares ['lse'ari z, 'la'ri'z] antiq Larer, Lares, Husguder.
Af lar.
larf [la-of] v p le [laugh].
large [la-adg] a stor1; overfl0dig; udforlig; vidt!0ftig;
fig stor, sedel, liberal; _ and small store og smaa; the
ladies too, ~ and small; a ~ army, city, mountain,
mouth, quantity, river, room, sum of money; a ~
[elastisk, frisindet] conscience; a ~ [udferlig; vidt!0ftig]
discourse; a ~ [udstrakt] experience; ~ family (of
children) stor Familie, stor B0rne(*Barne)flok; a ~
[is. aedelt] heart; _ [udvidende] interpretation; ~ letters
or type store Bogstaver; „ letter'*, undert. ogs. stort
(For)bogstav [big (or capital) letter]; _ [svsere] limbs; a ~
mind en stor Aand; tell ~ stories lyve (dygtig), *skr0ne
(dygtig); deal in a ~ way, be in a _ way of business
handle (el. drive Forretninger) i det store; a ~ wind
rum Vind ; she has the wind two points ~, to Streger
rumt; at ~ paa fri Fod, 10s, *ogs. paa Frihaand; ud-
f0rlig [aim. at length]; a convict at ~ en Forbryder p.
fri Fod; en undvegen Forbryder; the country at -
Landet i det hele (taget), det hele Land; electors at _
Statsvalgmsend. Modsat: Distriktsvalgmsend ; a gentle-
man at „ (en Mand som er) sin egen Herre, en Mand
som ikke beh0ver at arbejde, Rentier, Particulier, *ogs.
Rentenist c; be (or go) at _ gaa p. fri Fod (*ogs.
Haand), gaa frit omkring, gaa 10s; your education has
been a little at ~, 10s, usammenheengende, uregelmses-
sig, springende; discourse on a subject at ~; be left at ~
faa Lov t. at gaa (*ogs. faa gaa) frit omkring; they were
allowed to walk about at ~, at gaa frit omkring. large
[la-9dg] ad: run (or sail) ~ & sejle rumsk0ds, gaa f.
en S10r, s!0re vi; (when) sailing ~ for en S10r; taking
them by and ~, figurlig: alt i alt, i det hele (taget),
over en Bank. The Strand Magazine 1900. 25. large
[la-adg] vi *£> s!0re; acred laudrig, m. store Land-
ejendomme; ^boned svserlemmet, grovlemmet; — class:
a ~ vessel et stort Skib; featured med grove Trsek;
..hearted h0jhjertet, aadel, aedelsindet; —limbed svaer-
lemmet, grovlemmet. largely [-li] ad stort; i stor Ud-
straekning, F glatvsek, F* i lange Baner; i rigt Mon;
for en stor Del ; i h0j Grad ; i vide Kredse, &c. Jvf
ascribable, contribute! Livingstone added ~ to [0gede
i h0j Grad] our knowledge of Africa; a mob, ~ [for en
stor Del] consisting of women; the subject was ~ [ud-
1 Isser med sserskilt Eftertryk; modsat lille, *liden.
2 The Beautiful (with a large B). Thackeray,
The Book of Snobs, Prefatory Remarks.
hate; [o«] so; [ai] J; [au] out; [8] the; [p] thin; [f] she; [g] measure; [rjl sing; [a, a, e] osv vaklende med [9].
lar
574
las
fOTlig] discussed; 1 am young to speak so - [vel ung
t at slge saa stort et Ord], but it shall be as I say.
Haggard, Monteeuma's Daughter I. 76 T; from
these she transcribed . af disse udskrev bun store
Stykker el. Partier, F* ogs. disse udskrev hun i lange
Baner; walk - (on the earth) vandre stoltelig, spanke,
stoltsere (henad Jorden). largeness ['la'9dgnes] betyde-
Hg St0rrelse, stor Udstraekning; Udferlighed; Vidtl0ftig-
hed, Storhed; Liberalitet [et Tilbuds of an offer]; Adel
c, Hajsind n [~ of the heart]; a ~ of capacity stort
Rumfang; a ~ of mind Storsind n, Storsindethed,
ophejet (*ogs. eleveret) Taenkemaade c. largejscale
['la 'dgskeU] : - map Kort (*ogs. Kart) i stort Format;
Specialkort, *ogs. Specialkart; the ~ relations Forholdet
i det store taget; — sized [-saizdl i stort Format; stor; a
. [stort] vessel i- largess ['la'9dges; la-9'dges] t & hst
Gave, Skaenk; Bel0nning; Uddeling c; a . of grain en
Kornuddeling ; gave ~ to churches skaenkede (rige)
Gaver t. Kirkerae, betaenkte Kirkerne m. rund Haand.
larghetto [la<9'getou] /• larghetto, noget langsomt.
largish ['la 9dgi/] o temmelig (p* noksaa) stor, sterre.
largo ['Uv9gou] J^ largo, langsomt.
Largs [la-9gz] s; the village of ~.
lariat ['lariat] Fangslynge, T0mmel0kke, Lasso,
Laz(z)o, *ogs. Kastetom c.
Larlce ['la-ris ?] Larice n, et Landskab i Indien.
larick ['larik] $ prov Laerk c, Laerketrae n [larch].
larlek ['larik] prov & sc > Laerke c [laverock, lark].
Larides ['laridi'z] myth Larides, Sen af Daunus.
Larlstan [la ri'sta-n] Laristan n, et Landskab i Per-
sien. Jvf Lart
lark [la-'k] ^ Laerke: Alauda; R Mudderlaerke,
Kloak jaeger [mud-lark]; p Knas, ogs.* Moro, Kommers
c, Lejer pi [frolic]; Streg, Spas c [joke]. Jvf v dare!
a - is better than a kite Smuler er ogsaa Br0d ; tve
had great ~s vi havde raedsomt Sjov, ogs.* vi morede
os storartet, *vi havde herlig Moro ; let's have a jolly
good ~l; knock up a ~ g0re Lejer, gere Grin, *have
Moro; for a - P for Sjov, ogs.* for Kommers, *paa
Spektakel; be out for a ~ gaa p. Sjov, ogs.* gaa p.
Kommers; they were up to their _s de var alter paa
Spil, *ogs. de var ude m. sine gale Streger; stir with
the ~ staa op m. Hensene. lark [hvak] vi fange
Laerker, vaere p. Lserkefangst ; P gere Grin, g0re Sjov,
have Spaend, ogs.* drive Spas, holde (el. have) Kom-
mers, *have Moro; gaa paa Sjov, ogs.* gaa p. Kom-
mers [go on the spree]; the -ing [levelystne] Military
Snob; they were ~ing about de boltrede (el. tumlede)
sig; de gjorde gale Streger (her og der). Jvf skylark-
ing! lark [la-»k] vt sp klare (m. Glans), saette over;
~ing the fence in the meadow. Ainsworth, Rook-
wood IV IX 294; —banting ^ Sne-Finke, -Fugl,
-Vaerling, Vinterfugl, *Sne-Spurv, -Titing c:
Emberiea nivalis [snow-bunting]. larker ['la<9ka]
Laerkefanger c.
larkin ['Uvakin] anglo-hind staerk Krydderpunsch c.
larking ['la>akirj] Lserkefangst c (med Garn); Laerke-
traek n; _ glass Laerkespejl n. lark's-hecl ['la>akshrl]
$ Indlansk Karse, Nasturtium, *Blomkarse-. Tropo-
losum majus. Webster. — Ifl. Schiibeler: Kornridder-
spore c [wild larkspur], larkspur ['Uvakspa'] ^ Torske-
flab, Torskemund, *Flueblomst, Linblomst: Linaria;
Ridderspore: Delphinium Ajacis; Kornridderspore,
*vild Ridderspore c: Delphinium consolida [wild .].
larky ['la-»ki] gavtyveagtig, *sk0jeragtig.
larmier ['la^mia] arch Vaterbord n [corona, drip-
stone]; zoo (Hjorts, Antilopes) Taaresaek, Taaregrube c.
larn-pidgin ['hvanpidgin] Laerling, Tjenerlaerling c. I
Pidgin-Engelsk.
Larrence ['larans] sc . R Lorents c; fig D0dk0d n,
Ladhed, Dovenskab c [lazy Lawrence of Lubber-
land].
larrikin ['larikin] a omdrivende, omslsengende;
b011emaes8ig, B011e-, ogs.* pebelagtig, raa, *sluskeagtig,
Sluske-; a B011e, *Slnsk c. I Australien; the - is essen-
tially an indigenous (Australian) production, as
much so as the marsupial, larrlkinlsm ['larikinizm]
B011evaesen, *Sluskevaesen M ; a dash of - et Staenk af
B011en (*Slusken).
larrup ['larep] vt & abs piske paa; vt piske, banke,
merbanke, *ogs. smere op; - your beast, colonel, we're
woful behind!; I danced on the bare ground and was
-ed with the rope, larruping [-in] (Dragt c) Prygl pi,
*Prygl c & n.
larry ['lari] R Kulvogn, Grusvogn, i Gruber; railw
Tralle, Trilleb0r c [lorry].
larnm ['laram] Larmsignal; is. Vaekkerur n, Vaekker;
dmp Alarmpibe; \ Alarm c, Varsel n.
larra ['la ava] ent & fig Larve; Kaalorm, *ogs. Graes-
mark, Aame ; antiq Larva, fnatlig) Aand c, (natligt)
Genfaerd n; according to Suetonius the _ of Caligula
was often seen in his palace, larval ['la 9val] a larval,
larvemaessig, Larve- ; - state Larvetilstand. larvarium
[Ia-9lvse-<»ri9in] Larvehylster; Udklaekningssted, Klaekke-
sted n, for Insekter. larvated ['la<aveltid] forklaedt,
maskeret, hst formummet; path larveret, maskeret.
larre [la-av] Larve c. Se larva! Som a Larve- [larval].
larriparous [la a'viparas] larvefedende.
laryngeal [larin'dgi -el, la'rindgial], laryngean [larin-
'dgi-an, la'rindgian] til Strubehovedet h0rende, Strube-
(hoved)-; - arteries, larynglsmns [larin'dgismas] path
Krampe c i Strubemusklerne; - paralyticus Lungepib-
ning c [roaring in horses], laryngitis [larin'dgaitis]
path Laryngit(is), Strubebetaendelse c. laryngoscope
[l8'rirjgoskoup] Strubespejl n. laryngotomy [larin'ga-
tami] Bronchotomi, Laryngotomi c, Strubesnit n.
larynx ['larirjks, \ 'lae'9r-] anat Larynks c Sen, Strube-
hoved n; - brush Halspensel c.
lascar [las'ka9, 'laska 9] hind $6, Oppasser [camp-
follower]; & Laskar, (ostindisk) Matros, Sjover
(*Sjauer) c. lascaree [laska 'ri] hind (kort) Jagtspyd,
(sjasldnere:) Kastespyd n. Lascareens [-'ri'nz ?] Spyd-
maend ? ; a native Ceylon force called _ of the guard.
Chambers's Journal 1886 11*.
Lascelles [la'sel(z), 'lasalzj s.
lascivious [la'sivjas] gejl, lysten; vellystig. lascivious-
ness [-nes] Gejlhed; Lystenhed; Vellystighed, Vellyst c;
have given themselves over to ~ have hengivet sig til
Uterlighed. Bibl.
laser-wort ['le'sawa't] ^ Foldfr0 n: Laserpitium.
lash [laJl Piskesnert, Snert c; Piskeslag, Slag, P Rap
n (med Pisk); fig Snert; prov & sc Skylle c, ogs.
0sende Regn, 0sregn [pouring rain]; Maerke n, *ogs.
Blink, Blenk c, til Hugst [mark for felling]; back-lash,
i Mekanik: Dedgang c; ~es, ogs. 0jenhaar [eyelashes];
the moral is a - at [Snert til] the vanity of arrogat-
ing that to ourselves which succeeds well; feel the -
fele Snerten; gave a - to Billy [gav B et Rap], which
set him off at a gallop; have a _ at him give ham en
Snert, udslynge en Sarkasme mod ham, snerte ham;
the culprit received thirty-nine ~es, fik 39 (Piske)slag;
be under his , staa under nans Pisk. lash [la/] vt
give af Snerten; piske; fig hudflette [Lasten vice]; is. &
[a- i- u-] osv. lange som i far, fee], fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] (all; [a] hot; [A] httt; [a-] hwrt; [a] innerj
las
575
las
surre, fastgere [et (*en) Kabel rundt Sprydet a cable
round her bowsprit; en Kanon a gun; Kufferten p
Diligencen the trunk on the coach] ; i Forstv : mserke
*ogs. (nd)blenke, (ud)blinke, blekke [mark for felling].
~ the hair, provincielt: ksemme Haaret [comb the
hair]; big waves ~ [pisker mod] the frighted shores,
the bull ~es [pisker sig med] his tail; the wind ~es
[pisker] the waves; with their hands ~ed behind them,
m. bagbundne Hsender; the sea was ~ed into [piskedes
til] foam; _ him into fury, ogs. bringe ham i (fuldt)
Harnisk, g0re ham rasende; the hammocks are all ~ed
up, er surrede; he falls, and ~ing up his heels [spsen
dende bagud], his rider throws; ~ up the horses piske
p. Hestene. lash vi & abs piske, &c; surre; prov & sc
0se ned, om Regn [~ on or down]; ~ and carry! &
K0jerne op! the rain ~es [pisker] against the wall; ~
at hudflette [Lasten vice] ; _ out slaa sig 10s ; slaa sig
rebelsk (p*rabalsk); omHest: sparke bagud [kick out].
Jvf lash-out! a horse ~es out. lasher ['la/a] Pisker;
Hudfletter c; 0sregn n. lasher ['la/a] Dam, Dsemning,
prov* Stemme c [weir in a river], lasher ['la/a] J>
Sytov, *Sytaug n, &c [lashing], lashing [Ta/irj] Pisk-
ning, <fcc; Surring, Fastgarelse; & Surring c, Sytov,
Surretov (*Sytaug, Surretaug) n; sc & ir Overflod c,
Guds Velsignelse c, isaer i pi-, _s of b eer, Masser af 01,
F * ogs. 01 i lange Baner; our Scotchies an' lashins av
Gurkys was poundin' into some Paythan rig'ments.
Kipling, Soldiers Three; ~ for a hammock Sur re-
line c til en K0je. lash-out [Ta/aut] Spsend, Spark n
(bagud); the horse gave a sudden ~. lashy ['la/i] prov
raakold, kold og fugtig; cold and wet weather is said
to be ..
lask [lask] & Lidsningsl0jert [lasket]; vet git & prov
Diarrhee c. lasket ['laskit] & Lidsningsl0jert c. lask-
ing [Taskirj] ad ^ rumt, rumsk0ds; she went ~.
Mariboe 1862.|
Las Palmas [la's 'pa'lmes]. Hovedstad p. Gran Cana-
ria, den st0rste af de kanariske 0er.
lass [la's] a prov lad, doven [lazy]. Paa 0en Wight.
lass [las] vt lassere, (ind)fange m. Lasso, lass [las,
la's] s Pige, T0s, *Pige, Jente c. lass-bairn [-bse-an] sc
Pigebarn n, Pige, *ogs. Jente c. lassie f'lasi] sc (lille,
*liden) Pige, *ogs. Smaajente c.
lassitude ['lasitju'd] Udmattelse, Trsethed, Mathed c.
lass-lorn ['lasla>n, 'la's-] poet forladt (el. svigtet) af
sin Pige.
lasso ['lasou] Fangslynge, T0mmel0kke, Lasso, Laz(z)o,
*ogs. Kastet0m [lariat]; Grime c [halter]; I fastened
my horse, giving him the whole length of the ~, to
allow him to browse upon the leaves of the canes; for
now the horses were positively mad, and struggling to
break the ~es and escape, lasso ['lasou] vt lassere,
fange (el. indfange; kvaele) m. Lasso eller Lassoer; I
escaped once from being ~ed in that way.
1. last [la'st] s (Skomagers & mere) Lsest c. Jvf
cobbler! put [ssette] on the _; stick to [blive ved] his _.
2. last [la-st] vt Iseste, spsende (el. ssette) paa Laest.
3. last [la-st] a sidst; yderst; forrige [Aar year;
Uge week]. Jvf 3. account, advice, s cast, day, s leg,
Mohican! the ~ but two den tredje sidste, den tredje;
. of all allersidst; _ past sidstafvigte; the season before
~ nsestsidste (el. forforrige) Sseson; this _ [dette sidste]
is a very old expression; the ~ to leave or who left
den sidste som gik; _ ball, ogs. Afskedsbal; here, ~ of
Britons, let your names be read!; Feodor, _ [den
sidste] of the Norman csars; the - [den hejeste] degree;
defend to the _ extremity, t. det yderst e; of the _ [af
h0jeste (el. yderste)] importance; ~ night igaar Aftes,
iaftes ; he is the _ person [den sidste] to be accused of
theft; this is the ~ place in which one might expect to
find him; the ~ thing det sidste; when he locked the
door the ~ thing at night, som var det sidste ban
gjorde om Aftenen ; _ Thursday was a fortnight p i
Torsdags fjorteu Cage [, Thursday fortnight]; . year
forrige Aar, ifjor; this time ~ year ifjor paa deune Tid,
v. disse Tider; it is not until the ~ few years [det er
f0rst i de allerseneste Aar] that . . .
4. last [la-st]. Som s (det) sidste n, Ende c; breathe
(or gasp) his ~ drage sit sidste Suk ; you may be sure
you haven't heard the ~ of [at du ikke er fserdig m.]
him; I shall never hear the ~ of it, ogs. det faar al-
drig (el. ingen) Ende; the lid was not yet fastened
down, and I took it off to look my ~ upon him, for at
se ham f. sidste Gang; the ~ I saw of him [sidste Gang
(el. sidst) jeg saa ham] was at the ball; at ~ tilsidst;
endelig; at the . tilsidst, omsider (Genesis XLIX 19);
paa det sidste : straks f0r sin D0d ; he told me at the ~
that ...; she had the right English blood in her, and
showed it at the ~; he was near his _ det var p. det
sidste med ham, *ogs. ban var p. sit sidste; till (or to)
the ~ til det sidste; to the very _ til allersidst, *ogs.
t. sidste Slut, F til Finds Ende ; towards the • mod
Slutningen, F* mod Slutten, p. Sidstningen.
5. last [la-st] ad sidst; senest; tilsidst; - (but) not
least . . . ikke at forglemme, F soni Rosinen i P01se-
enden.
6. last [la'st] vi vedvare, vare, F staa paa; is. mere
holde sig, vsere holdbar [keep]; om Person: holde ud;
leve. Jvf daylight! it is too good to ~ F det er f. her-
ligt t. at kunne vare ved; this cannot ~, ogs. saadan
kan det ikke gaa laenge(re); a course ~ing two years,
ogs. et Kursus p. to Aar; while the illness ~ed F saa-
Isenge Sygdommeu stod paa; did not think the old
man could ~ [leve] many hours; he is a finely built
young man and would _ [holde ud] some years in the
mines; the old lady will not probably . [F g«r det
rimeligvis ikke] long; strawberries don't ~, holder sig
ikke; it was a merry life while (or as long as) it ~edt
saalsenge det varede1; a loaf which would . him
twice as long, vilde vare dobbelt saa Isenge (*ogs. det
dobbelte); how long will a few hundred pounds ~ [vare
hos] such a chap as that?; enough to - for a week,
is. nok for en Uge; _ on vare (ved); this condition of
things ~ed on till April; ~ out vare2; om Person:
holde ud ; leve ; when once the trick of marrying gets
among one's girls, there's no end to it, as long as they
- out, saalsenge de varer, saalsenge der er nogen igen;
who he really believed could not - out the day, leve
Dagen tilende; you must _ out [holde ud] this voyage,
at least; make the money ~ out slippe ud med
Pengene.
7. last [la-st] s F Varighed; Holdbarhed c, undert.
Hold n; Udholdenhed c; a fair trial of skill and ~ en
serlig Pr0ve i Dygtighed og Udholdenhed.
lastage ['la stidg] ^ Lsesteafgift c.
i Even though I've shattered my skiff on the rocks,
he voyage was sweet while it lasted Og bar jeg end
sejlet min Skude paa Grund, o saa var det dog dejligt
at fare. Ibsen, Kserlighedens Komedie 160 o. a. S.
Mserk ogs. Jeg kan erindre min Bedstemors Br0d-
kurv, som var gjort af Tseger, og som har «slidt ud»
3 M0dre, men ... N. Morgenbladet 1897. 439.
hate; [o«] to; [ai] I; [au] out; [8] the; [\>] Wan; [/] she; [3] measure; [n] sing; [a, a, c] osv. vaklende med [a],.
las
576
lat
lanting [la-stirj] o varig, vedvarende, holdbar ; o -
fvarig(t)] colour, evil, good, impression; wrote nothing
of 'biivende] value during all these years, lasting
['la-stinl Lasting c. lastingly [-li] ad varig, til Ved-
varenhed. lastlngness [-nes] Varighed, Vedvaren-
hed c.
iMtly "'la-stli] ad tilsidst, F til syvende og sidst;
(og) eiidelig, (og) tilsidst.
lastmaker ['la-stme'ka] Lfesteskserer c.
lastnard ['la-stwad] : at the _ p paa det sidste [at
the last]. Kipling, Departmental Ditties.
lat. Forkortet f. latitude Bredde.
Latakia lata'kra, la--] Laodicea, nu: Latakieh, Ladi-
kieh n; Latakia c, Slags tyrkisk Regtobak. Latakle
['lata'ki •; Latakia c. Thackeray, Misc. Ill 210 T.
latch rlat;j Klinke c, paa D0r; Smaeklaas c & n
[spring-latch]; ~es & Lidsuings(*Lisnings)10jert c
I lasket]; on the ~ lukket (uden at vsere laaset), uaf-
laaset, *ogs. lukket i Klinke. latch [latj] vt lukke med
(*ogs. i) Klinke; the door mas only ~ed.
latchet plat/it] bibl Skotvinge c; the ~ of whose shoes
I am not worthy to unloose hvis Skotviuge jeg ikke
er vserdig t. at 10se
latching ['lat/in] £ Lidsuings(*Lisnings)10jert c
[lasket, latches].
latchkey [Tatjki'] Klinkejtern n, Klinketrykker;
Sm0eklaasn0gle, Entreenegle, *ogs. Entreen0kkel c;
pan [-pan] prov egl Stegepande [dripping-pan]; fig
Underlaebe c; hang his . ssette en Trutmund op,
vrippe, pgs.* surmule, *ssette Trut, furte.
late le't] vt prov lede (*lete) efter, s0ge. late [le't]
a sen, hst sildig; forsinket [behind time]; forhen-
vaerende, forrige, tidligere [existing not long ago, but
not now]; f0dt [nee]; afd0d; nylig indtruffet, nylig
[recent]. Jvf hour, lament, later, latest! Dickson,
. [forhen] Kidner; Mrs. Dickson, . [f0dt] Kidner; a
~ [nyere] author; this was in ~ autumn dette var
sent p. Efteraaret, ogs.* sent p. H0sten, *senh0stes; _
corn or grain sildig saaet Korn; _ [nyere] English; a
~ hour of the day et sent Klokkeslet, en fremrykket
Tid; keep ~ hours vaere laenge oppe (om Aftenen, om
Natten); at a ~ hour of the night sent p. Aftenen
(Natten); to a - hour til langt ud paa Natten, *ogs.
til langt (el. sent) p. Nat; my ~ husband min afd0de
(P salig) Mand [my poor husband]; we have received
~ intelligence vi bar (faaet) friske (*ferske) Nyheder, vi
bar nylig faaet Efterretninger; a - period of life
en sildig Livsperiode; our „ pursuers de som nylig
(el. nys) havde forfulgt os, vpre tidligere Forfelgere;
a - [sen(t)] spring, summer; the _ rains Regnen
(*Regnet) f. nylig, den (*det) Regn vi &c nys (el.
nylig) havde; of ~ years i de senere Aar; be ~, om
Pers. is. vaere sent ude; komme for sent [paa Skolen
for; school; t. Toget for the t rain] ; it is ~, isser:
Klokken (el. den) er mange ; was he (it) too -? kom
han (var det) for sent? it is too ~ in the day [det er
nu for (el. lovlig) sent] to offer criticism as to the
general scope of the proposals; don't be too ~ in start-
ing! vent (F* ogs. dr0i) nu ikke forlsenge (m. at tage
afsted) ! he is sure to come ~; don't make it _ kom
ikke for sent! veer ikke for sent ude! Mr. D's medita-
tions made him . at [gjorde at han kom for sent til]
the rectory; of . i den senere Tid, *ogs. i det sidste;
the practice is of . common, late [le«t] ad sent, hst
lde; . [sent] the next afternoon we sailed; as (or so)
- as [endnu i] 1783 a woman was burnt for witch-
craft; Ralph slept . [l»nge] next morning; sit (up) _
sidde Isenge oppe; sit . at dinner sidde Isenge tilbords;
« in [langt op ad, "langt op paa] the day; - (on) in
the morning langt ud p. Formiddagen, h0jt op ad
c*paa) Dagen; comer Eftern01er c. lated ['le'tid] hst
forsinket, Shakesp. Byron, [belated].
lateen [la'ti n]; - sail & Latinsejl [shoulder-of-mutton
sail]; - yard Raa t. Latinsejl. lateen [la'ti'n] \ Latin-
sejler c; only three men were left in the -s. Marry at,
Midshipman Easy XL 394 T1. lateener [la'ti'na] La-
tinsejler c. Lever, Paul Gosslett 194 T.
lately ['le'tli] ad nylig [recently]; i den senere Tid,
*ogs. i det senere; he has - [nylig] arrived from
Italy.
latency ['leHansi] Skjulthed, Latens; Dunkelhed c
[abstruseness]. Jvf latescence! to simplify the discus-
sion, I shall distinguish three degrees of this -. Sir
W. Hamilton, hos Webster.
lateness ['le'tues] Senhed, Sildighed c; sent (el. sil-
digt) Komme n; sen Tid, Fremskredethed, Fremrykket-
hed c; - in life (in the season) fremrykket Alder
(Aarstid) ; the . [Nyhedeu] of a discovery; the - of the
day, harvest, night, spring ; apprising us of the ~ of
the hour, om hvor sent det (el. hvor mange Klokken)
var.
latent ['le'tant] skjult; phys latent, bunden [Varme
heat]; _ buds $ Knopper som ikke inden Perioden er
kouiue t. Udfoldelse; a ~ fault; ~ heat, undert. ogs.
L0uvarrne; - leak ^ Menlaek(ke); _ period, i Patologi :
Latens, Udviklingsperiode; a _ [skjult] poison.
later ['le'ta] a senere, hst sildigere; senere, nyere;
. news senere Efterretninger, nyere Nyt ; he produced
a - [nyere, F* ferskere] paper than anybody had
seen for a week; the barbaric and confused gorgeous-
ness of the _ Roman; the time is ~ [Klokken (el. den)
er mere] than I thought; he was ~ than [kom efter]
the usual dinner hour, later ad senere. Jvf dis-
integration! ~ (on) comes Sheridan; no ~ ago than
Friday, no ~ than yesterday ikke Isenger siden end i
Fredags, end igaar; not ~ than the end [senest inden
Udgangen] of March; - on senere (hen), F* da det
led paa; _ on in the day senere (*ogs. Isengere ud) paa
Dagen.
lateral ['lateral] lateral, Side-; - deflection, deviation,
motion, opening, pressure; judge - Bisidder c; - range,
i Artilleri: Sideretning. laterally ['lateral!] ad til
Siden; i Sideretningen.
Lateran [Tatoran] : the ~ Lateranet, en Kirke (med
tilh0rende Byguinger) i Rom; . councils lateranske
Koncilier.
laterite ['latarait] geol Laterit c, en r0d Lersandsten
i Indien. lateritlc [lata'ritik] lateritisk. lateritlons
[lata'ri/as] murstensagtig ; murstensfarvet ; . sediment
in urine.
latescence [la'tesans] nogen (el. en vis) Dunkelhed,
let Maskering c; this obscuration can be conceived in
every infinite degree between incipient ~ and irrevoc-
able latency. Sir W. Hamilton, hos Webster.
latest ['leHist] a senest, hst sildigst; nyest;
what's the _? hvad nyt? at ~ i det seneste; his repen-
tance was of the ~, kom lovlig sent, *ogs. kom i
seneste Laget.
latenake ['le'twe^J Ligvagt, Vaagestue c [lichwake].
latewanl f'le'twad] a git &, prov (noget) sen ; _ hay
Efterslset, *Haa c; - lands.
latex ['le'teks] ^ Mselkesaft c.
1 Der egentlig latteens.
{a- i- u-] O8v. lanie som i far, feel, fool; I'ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] h«*t; [9-] hurt; [a] inner;
lat
577
Lau
lath [la-b] jur f Rode c, Distrikt n, Afdeling af et
Amt, 3—4 Herreder [lathe], lath [la-b] vt prov byde,
indbyde [invite], lath [la-b; lab]i s Lsegte; Spile c;
Forskallingsbrset, *Forskallingsbord n; as lean (or thin)
as a ~ tynd som en Stage, mager som en Fjsel. lath
[la-b; lab] trf Isegte.
Latham [leibam; 'le'Sem]. Is. Robert Gordon ~,
Etnograf, Sprogmand, Leksikograf t 1888.
lath-and-plaster ['la'ban'phvsta] Pise, Pisemur c.
lath | back p Lemmedasker, ogs.* Humlestage, B0nne-
•stage c; ...brick Lsegtetegl, Tegl t. K011eflage.
lathe [16*8, la'S] f Rode c, Distrikt n, [lath], lathe
[lejS] Drejelad n, ogs.* Dreje(r)bsenk [turning-lathe];
Slagbom c, i V£ever(*Vsev)stol [batten, 3. Za|/7; ffee
interior is bored in [udboret paa] the ~; cut (or turned)
in the ~ drejet.
lather ['laSa] w skumme, om Ssebe; skumme, *ogs.
vaere skumsvedt. Ogs. med forstserkende again; the
~ing ponies; its fat sides ~ed again, lather vt bedsekke
m. Skum, overskumme ; indssebe [Ansigtet the face};
p indsm0re, *ogs. smere op. lather ['laSa] Skummen
c; Skum; Skum n, Skumsved c; a substance causing a
- in water, som bringer Vand t. at skumme; make ~
skumme vi, om Ssebe; the horse was (all) in a ~, var
bedsekke t m. Skum og Sved, *ogs. var skumsvedt; all
in a ~, ogs. drivende af Sved; he was in a'~ av rage
ban skummede af Raseri. R. Kipling, Soldiers
Three; ride a horse into a ~ ride en Hest svedt;
- — wort ty Ssebeurt: Saponaria.
lathing ['la-bin] Lsegtning c; coll Lsegter pi.
lathings ['le'Sirjz] prov Indbydelse c. Jvf vt lath!
j lath|rending ['la'brendirj] Lsegtekl0vning c; — wood
Lsegtetrse. lathy ['la'bi] tynd som en Lsegte el. Stage,
.mager som en Fjsel, spinkel, *ogs. langstrantet.
Latian ['legion] latinsk.
laticiferous [lati'sifaras] ^ (mselke)saftf0rende ; -
vessels.
lati clave ['latikleiv] antiq (Tunica) laticlavia c,
romerske Senatorers bredstribede Purpurkaabe.
Latimer ['latima] s.
Latin ['latin, 'latn] latinsk. Latin Latiner, Beboer c
af Latium; Latin c & n. latinism ['latinizm] Latinisme
c, latinsk Udtryk n. latinist ['latinist] Latiner, Latinist
c [Latin scholar], latinity [la'tiniti] Latinitet, is. Kor-
rekthed c som Latin, latinize ['latinaiz] v latinisere;
Augustine's latinising tendencies. Latinus [la'tainas] s.
latirostrous [lati'rastras] \ brednsebbet.
latish ['leiti/] noget sen, noget sildig.
latitude ['latitju'd] Bredde; ast Bredde, Polh0jde; fig
Frihed c, Spillerum n ; Bredde, Vidde, Udstrsekning o,
i Betydning, i Brug &c. Jvf 3. account, the three Us,
lat.! a ^ of construction en fri Udlsegning; _ by ob-
servation (by dead reckoning) observerede Bredde,
Bredde v. Observation (gisset Bredde, Bestiks Bredde);
_ from (in) affarende (paakommende) Bredde; _ north
Nordbredde, N. B.; was allowed any ~ p bavde fri
Spas ; we got a ~ that day vi fik den Dag en Bredde-
bestemmelse ; in - 54 paa 54 Graders Bredde ; in the
lat. of Riga under Rigas Bredde ; in our northern -s
under vore nordlige Breddegrader; indulge in great ~s
tillade sig store Friheder. latitudinal [lati'tju'dinal] a
Bredde-, i Bredde(retninge)n. latitudinarian [latitjudi-
•nse-orian] ubunden; fritsenkersk ; _ doctrines, opinions.
latitndinarian s Fritsenker c. latitudinarianism [-izm]
Fritsenkeri n; fierce sectarianism bred fierce ~.
i PI laths, aim. udt. [la'Sz], dog ogsaa [la'bs].
Latium ['lei/iem] Latium n.
latomy ['latomi] antiq Stenbrud n [quarry].
Latona [la'to^na] myth Latona, Moder t. Apollo og
Diana.
latria [la'traia] theol Tilbedelse c, som Gud. Mod-
sat: dulia.
latrine [la'tri'n] is. ^ Latrin n & c, *Latrin n [place
of convenience].
latten ['latn] Latunmessing c & n\ — brass Plademes-
sing c & n, Messingblik n.
latter ['lata] sidst (af to); nyere; sldst, sidstnsevnt.
Modsat former f0rst, f0rstnsevnt; the ~, ogs. denne, n
dette, pi disse; dette, dette sidste [ogs. this .]; should
this - happen . . .; in these ~ ages i den nyere Tid; the
_ crop Efterslsetten, *Haaen; the - end Slutningen,
Enden, P* Slutten; den sidste Time, Dadsstunden; p
Halen, Finalen, Enden; towards the ~ end [mod Slut-
ningen, P* mod Slutten] of the week, of December; in
the . [sidste] half of August; during ~ [i de senere]
years; — day Nutids-, Nutidens, nutidig, moderns; the
~ "natural" methods; the ~ saints de sidste Dages
hellige: Mormonerne. latterly [-11] ad nylig; i den
senere Tid, *ogs. i det senere. lattermath [-mab,
-ma'b] agr Eftergrses n, Efterslset, *anden Slaat, Efter-
slaat, Efterhaa, Haa c [aftermath].
lattice ['latisj Sprinkelvserk n, Sprinkler pi, Tralvserk
n, Trailer (*Traler) pi, Gitter, Gittervserk ; Gittervindu
n [~d window]; the mother of Sisera . . . cried through
the „, gennem Sprinkelvserket. lattice ['latis] vt gere
gitterformig ; forsyne med Gittervserk; ~d window Git-
tervindue, Tralvindu(e); —bridge Fagvserks- el. Gitter-
bro; —door Gitterport; ..girder Gitterbjselke c; —plant
« Gitter »plante: Ouvirandra fenestralis; — window Git-
tervindu (e); work Gittervserk, &c. Se lattice! lat-
ticing ['latisirj] is. Gittervserk n; theat Herde c.
latns ['leUas] lat. Side c; - rectum Parameter c, i
Keglesnit.
lauch [la'x] sc Lov [law]; Skik c; ilka land has its
ain ~, bar sin Skik; man skal Ssed f01ge eller Land fly.
Laud [la'd]. Is. William ~, ^Erkebiskop af Canter-
bury, halshugget af Puritanerne i 1645. land [la'd]
Lov, Pris f; Lovprisning c ved Gudstjeneste; .s Laudes
pi, (Mid)natmesse c, tidligere i kat. Kirke ; lauds, the
midnight service of the Catholic Church. Scott, Note
t. Lay of the Last M. I. XXXI1. laud [la'd] vt be-
r0mme, prise; ~ed, dadlende: udraabt (*ogs, udropt),
udskreget; . him (up) to the skies hseve (el. 10fte) ham
t. Skyerne. laudability [la'da'blliti] Rosvserdighed,
Prisvserdighed c. laudable f'la'dabl] rosveerdig, pris-
vserdig; - actions, ambition, motives, laudably [-bli] ad
rosvserdig; paa en rosveerdig Maade; _ got.
laudanum ['ladn-am, 'la'danam] pharm Laudanum,
Opiumsudtrsek n med Malagavin, Opium c [ladanum];
vt \ forgive m. Laudanum, m. Opium.
laudation [la-'de^an] Lovtale c, Lovtaler pi [over of],
Lovprisning c [af of]; self-laudation Selvros c; he was
still more profuse in his . of [Lovtaler over] the
crockery, laudatory ['la'dateri] lovprisende, Lovpris-
nings-; the ~ powers of Dry den. laudatory Lovpris-
ning c. lauder ['la-da] Lovpriser, Forherliger c. Lauder
['la-da] : the . Lauder c, en Flod i Skotland.
Lauderdale ['la-dadeUJ Lauderdal, v. Floden Lauder, i
Skotland; John Maitland, Earl of ~, Statsmand &
Forf. f 1839.
1 Webster henlsegger den til Daggry, mellem matins
og prime.
hate; [o»] so; [ai] J; [au] out-, [8] the; [b] thin; [/] she; [g] meaaure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklerde med [a],
37
lau
578
lau
laudlccenl [lA'di'si'nai] antiq (romerske) Claqueurer
laugh [la f] vi le. Jvf burst out, larf, sleeve! I al-
most ed jeg maatte naesten le; he -s best who -s last,
he who wins may ~ den ler bedst som ler sidst; I .ed
till I cried or till the tears came, lo saa jeg fik Taarer
i 0jnene; - at le ad, le over, ogs.* le af; om Pers.
udle, le af; fig give ... en god Dag; he -s at tariffs
when he chooses the embellishments of his home; I
should only be -ed at man vilde blot le mig ud, man
vilde bare le af mig ; - in my face le mig op i An-
sigtet, op i 0jnene; - on [til] her; _ on (or out of) the
other corner (or side) of the mouth, . on the wrong
side of the face or mouth ikke Isengere have Grund t.
at le el. triumfere, slaa om, stikke Piben i Saekken
(*Pibe i S»k), flaebe istedenfor at le; in my presence he
-ed over [ad, over, ogs.* af] the affair, laugh [la-f] vt
le; - a scornful laugh le haanlig (el. haansk), haanle;
_ him down (or to scorn) le ham ud ; _ it off, - off
matters slaa det (el. Tingen) hen i Latter, laugh [la'f]
s Latter c. Jvf vt attempt, have out, horse-laugh!
enjoy a hearty - faa sig en hjertelig Latter, en ordent-
lig (el. dygtig) Lungerystelse ; have you a mind to
have a good ~ at him?... faa dig en god Latter paa
hans.Bekostniug?; have the . of triumfere over...;
have the _ of him (i. e. another), have the . on his
(i.e. his own) side, ogs. bringe Latteren p. sin Side;
he would show them that they had the - on the wrong
side, at de lo (el. triumferede) f. tidlig, at det ikke var
dem som burde le ; the remark produced (or raised)
a ., vakte Latter el. Munterhed; turn the _ against
him (i.e. another) bringe Latteren p. sin Side; break
(or burst) into a - briste (F* sprute ud) i Latter; on
the - F leende; with a . leende a(d); turn it off with
a . slaa det hen i Latter, laughable ['hvfebl] latterlig;
a - scene, story; I really see nothing - in such a ter-
rible brute, laugher ['la-fa] leende, En der ler; "fc
Latterdue c: Columba ridens; the fair _ den leende
(el. lattermilde) Pige &c; gain the -s to his side bringe
Latteren p. sin Side, laughing ['la-fir)] a leende;
lattermild. laughing ['la firj] s Latter c; I could
scarcely speak for - ; she split her sides with ~, var
faerdig at revne (el. spraekke) af Latter, at le sin Mave
itu; — gas git chem Lystgas [nitrous gas (diluted
with air)], laughingly ad leende. laughingjmatter
Stof n til Latter; this is no ~ dette er ikke t. at
le ad (ogs.* af ); ..stock Skive for Latter, F * Moro-
klud c; become a common ~, ogs. blive t. Grin, ogs.*
blive t. Latter f. Folk, f * blive en Moroklud; when he
(Oliver Goldsmith) talked, he talked nonsense, and
made himself the - of his hearers, t. Skive f. sine
Tilhareres Latter. laugh-provoking lattervaekkende.
laughsome ['la'fsamj leende, *ogs. skrattende; the _
glee of a child, laughter ['la'fta] Latter c, F Grin n,
*Latter c. Jvf s burst, fit, midriff, peal, roar!
..compelling uimodstaaelig komisk, lattervaekkende,
uimodstaaelig; ..lifter theat Komiker, Spasmager c;
..moving lattervaekkende. laughy ['la-fi] lattermild,
oplagt t. Latter, som gaerne ler; let us laugh when we
are >, naar vi har Lyst t. at le, naar vi er i Latter-
hjernet !
Lauk [la-k] int p (du store) Gud! *ogs. du min
[Lord].
launce [la-ns] v & 8. Se lance! launce [la'ns] f &
t Vffigtskaal c [balance]; fortune aU in equal -
loth sway. Spenser, hos Webster, launce [la'ns] Jf
Sandgraevling, *Sandsil c: Ammodytes lancea [sand-
la(u)ncej. Lannce [la-ns]. En Person i Shakespeares
Two Gentlemen of Verona, en bajadsmaessig Tjener
hos Proteus, bekendt f. sine Enetaler t. Hunden Crab;
Lord Dundreary is . polished into a gentleman.
Lanncelot [la'ns(i)lat] Lancelot c. Launceston ['la -li-
sten]. En By i Cornwall.
launch [Urn/; l&-n/] vt udslynge; udskyde; & saette i
(*paa) Vandet [et Skib a ship; en Baad a boat]; ud-
saette [en Baad a boat]; was -ed, bl. a. kom i Vandet,
*gik (el. kom) p. Vandet; launch-ho! lens! lad gaaf
. the boat, ogs. skyde (*skyve) Baaden ud: da iseer fra
Land; _ [udskyde, lancere] a torpedo; a torpedo-launch-
ing apparatus et Udskydnings- eller Lancerapparat f.
Torpedoer; . him on the world sende ham ud i Ver-
den: p. egen Haand. launch [la'n/] vi gaa ud, som et
Skib i Vandet; & gaa (el. 10be) af Stabelen, 10be af,
komme i (*paa) Vandet; . forth (or out) in praise of
udbrede sig i Lovtaler over; _ into a wide field of
discussion indlade sig p. en vidt!0ftig Undersagelse; -
into the wide world drage ud i Verden p. egen Haand.
launch [la'n/] & Afl0bning, Vandsaetning; P Forl0s-
ning, Nedkomst c; si Skrig n & pi, *ogs. Skrig c
& pi; prov Slags Aaleruse; & Barkasse, Storbaad c
[longboat], launching ['la'n/iq] bl. a. Udskydning;
Udsaetning; Vandsaetning; Afl0bning, Vandsaetning c,
Afl0b n; _ planks Afl0bsplanker. launch-wedge <£,
arch Ramkile.
launder ['la'nda; A-] vt t & prov vadske ; reng0re;
starched and ~ed, i Sp0g om Laps: stivet og ny-
str0gen; the brilliancy of the linen which -ing [ Vadsk}
even increases, launder ['Uvnd9; &"] min Vadsketrug
(*-Traug) n; si (Afl0bs)rende c. launderer ['la'ndare; a1]
Vadskemand c [laundryman]. laundress ['la'ndres; ^
•la-n-] Vadskekone; Reng0ringskone c. laundry ['hvn-
dri; 'la'n-] Vadsk, Vadskning c; Vadskeri, Vadskehus
n; French _ fransk Strygning c; including ~ [Vadsk]
and everything; .man Vadskemand; .works Vadskeri n.
Lannfal ['la'nfal]; Sir ~, Kong Arturs Hushovmester,
i Thomas Chestres Digt af samme Navn.
Laura ['la-ra] s. laura ['la-ra] Laura c, i Rusland Ac
flere Eremitboliger under samme Forstander.
laureate ['la'riet] vt lavrbaerkrone, krone; a (lavr-
baer)kronet; (poet) . Laureat, Hofdigter c. laureateship
[-/ip] Stilling c som Hofdigter. laureation [la-ri'e^an]
(Lavbaer)kroning ; is. sc univ Promotion c. laurel
['l&rel, 'la-rel] Lavrbaer, *Laurbaer n: Laurus nobilis
[sweet bay]; he will not rest on his -s. laurel vt kranse
(el. smykke) m. Lavrbaer. Is. i part; — cherry Lavr-
baerkirsebaer : Prunus laurocerasus; — leaved lavrbser-
bladet; . willow Lavrbaerpil, *Istervidje c: Salix pen-
tandra; oak Lavrbaereg : Quercus laurifolia; — water
Lavrbaarkirsebaervand, et Giftvand : Aqua laurocerasi.
Laurence ['l&rans] Laurentius, Lorents. Se Lawrence!
Friar - Broder L, en Franciskanermunk i Shakespeares
Romeo and Juliet; St. ~, ogs. ast St. Laurentius, *ogs.
Larsok, lOde c August. Laurentian [la'ren/(j)an] amr
geol laurentiansk. laurestine ['la'ristinj. Se lauristinus!
Laureta [la-'ri'ta ?] Lavretta c. Laurie ['la-ri] sc
Lars, *ogs. Lasse c. laurin(e) ['la-rin] chem Lavrin n
& c, Lavrbaerstof n.
Laurion ['la-rian] s.
lauristinus [la ri'stainas], laurustine ['la-restin ,
lanrustinus [la-ra'stainas] ty lavrbaerbladet Snebolle c:
Viburnum tinus; the green - arch; a clump of ..
lautu ['lA-tu] snoet Bomuldsbaaud, Hovedbaand n,
hos peruanske Inkaer.
lauwlne ['lauwi'n] Lavine c, Skred n (*Skred c & n).
Byron.
1- u-] oev. lange som 1 far, feel, fool; ['be] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hut; [9-] hurt; [a] inner;
lav
579
lava ['la va; 'leiva] Lava c; — flow Lavastr0m c.
Lavaine [la'veto] : Sir ~, en Bidder, Elaines Broder,
Lancelots Ledsager, i Tennysons Idylls of the King.
lavaret plavaret] f Snsebel, *Sik c: Coregonus
lavaretus.
lavatic [la'vatik] lavaagtig, Lava- [lavic].
lavatory ['lavatari]. Eg! Vadskested; Guldvadskeri;
Toiletvaerelse, Toilette, Aftrsedelsesvserelse, *ogs. Af-
traede n, N0dt0rfts- og Vadskeindretning c; pharm
Vadske- eller Bademiddel, Badevand, Frottervand n.
lave [le!v] sc Rest c, 0vrige pi [remainder]; is gane
with the _. lave [le*v] vt f & poet skylle; vadske,
bade, tvsette; vi skylle; bade (el. tvsette) sig. laTC
[le{v] vt f <& prov 0se : som Vand fra en Baad [lade,
bale out], lave [le!v] \ Skyllen c, Bad n; the waves
came hush, hush, with a ~ and flow of comfort up
to my feet.
laveer [la1 via] vi & lavere, holde det gaaende m.
smaa Slag, krydse [cruise].
lavender ['lavinda] $ Lavendel c: Lavandula (vera);
lay in ~, figurlig ogs. gemme omhyggelig, hegne og
frede om; my watch is laid up in ~ git rait Ur
er pantsat, *mit Ur staar Fadder. lavender a la-
vendelfarvet. lavender vt parfymere m. Lavendel;
corn, cotton 3> Cypres c: Santolina chamcecy-
parissus.
Lavengro [la'verjgrou] s.
laver ['leiva] $ «Laver»tang c, spiselige og tildels
medicinsk anvendelige S0planter af Arterne Ulva og
Porphyra. Ogs. kaldt sloakan og sloke. Jvf dillisk &
dulse! green ~ gr0n «Laver»tang: Ulva latissima.
laver ['le'va] (stort) Vadskebsekken n.
laverock ['lavarak] sc ^ Laerke c [lark]; .s $ G0ge-
mad, Skovsyre, Surkl0ver, *Gj0gsyre c : Oxalis acet-
osella.
laverwort ['le^awa't], Se laver!
lavic ['la-vik; 'le'vik] lavaagtig, Lava- [lavatic].
Lavlnia [la'vinja] Lavinia c; fig Italien n.
Lavls ['la-vis] s.
lavish ['lavi/J 0dsel [med of, in bestowing]- meget
gavmild el. rundhaandet; 0dsel, overfl0dig; be ~ F
ogs. flotte sig; be _ of, ogs. 0dsle med; _ of blood,
censure, encomiums; the payments which some of
these men receive are ~. lavish flavij] vt 0dsle med,
vsere meget gavmild (el. rundhaandet) med; 0de [Penge
p. Laster og Adspredelser money on vices and amuse-
ments}; ~ praise or encomiums; the praise which his
friends ~ed upon him, hvonned nans Venner over0ste
ham el. var saa rundhaandede. lavisher ['lavi/a] Ode-
land, For0der c; be a _ of vsere en 0deland med . . .
lavishly ['lavi/li] ad 0dselt, med 0dsel Haand; (sserdeles)
rundhaandet. lavishness [-nes] 0dselhed, 810sen c,
S10seri n\ Gavmildhed, Rundhaandethed c.
lavolt(a) [la'valt(a), -onl-] Lavolte c, en gammel,
lystig Dans; lavoltas high and swift corantos, Sh; his
galliards and lavoltas. Kingsley, Westward Ho!
I 93 T.
lavrock ['lavrak] sc Lserke c [lark].
Law [!&•]. Is. John ~ t 1729, Ophavsmanden t. Law's
Bubble, Mississippiprojektet, som skulde betale Frank-
rigs Statsgseld. law [la1] prov & sc H0jde, H0j (*Haug)
c, Fjeld n. Jvf s low(e) I Law Street, i North Shields,
«Byens aandelige Kloak». law [!&•] Lov c, i flere
Tilflf [om on, respecting}; jur ogs. Jura pi, ogs.* Jus
c; sp (ydet, tilstaaet) Forspring, *ogs. Forsprang [an
allowance in distance or time]; fig Pusterum, Varsel
n, Tid c. Jvf LLD, lay down, limb! ~ and justice
Lov og Ret; his word was a - to her, var hendes Lov;
become (or pass into, be passed into, pass into a) .,
become the ~ of the land blive Lov; prevent such a
revolutionary measure becoming ~; it becomes on the
third occasion the ~ of the land without the royal
assent; give ~(s) to Europe foreskrive Europa Love;
give him ., give _ to . . . sp give . . . Forspring; fig
give . . . Tid (el. Varsel &c); have fair (six minutes',
a certain amount of, a yard of) ~ faa et rimeligt . . .
Forspring &c; and I know she has right, and shall
have ., at hun bar Ret, og hun skal faa Ret; make
[give] a -; make his ~ f jur g0re Ed; study ~ studere
Jura (*is. Jus); take the ~ into his own hands tage sig
selv tilrette; take the ~ of bruge Loven mod (*paa);
anlsegge Sag imod, procedere med; undergo the ~ of
change komme ind under Forvandlingens Lov. Med
Prsepositioner: according to (against) _ efter
fmod) Loven; at common ~ efter engelsk Ret; good at
(or in) ~ retsgyldig, lovmsessig, lovlig; be at ~ ligge
i Proces, f0re Sag m. hinanden; by ~ efter Loven; ret-
lig; by the French ~s efter fransk Lov; in -. Se ovfr!
i Jura, *i Jus; have a claim in ~ for have et Retskrav
paa . . . ; one person in ~ en juridisk Person ;
brother (daughter)-in-law Svoger; p ogs. Halvbroder
(Svigerdatter ; p ogs. Stifdatter, *Steddatter) ; father
(mother)-in-law Svigerfader; p ogs. Stiffader, *Sted-
fader; (Svigermoder; p ogs. Stifmoder, *Stedmoder);
sister-in-law Svigerinde; p ogs. Halvs0ster c; it
would hold good in [vsere gyldigt efter] Protestant ~;
in strict . strengt (el. strikte) taget; doctor of ~s
Doctor juris; the faculty of ~ det juridiske Fakultet;
go to ~ lade det komme t. Proces el. Sag, procedere,
anlsegge Sag; not a shilling had as yet been claimed
by any one under [efter] that ~; have him punished
under [efter] the _. law [la1]. Som a Lov-, juridisk;
— abiding [-a'baidirj] lovlydig; — abidingness Lovlydig-
hed c; —binding simpelt Skindbind n; —book juridisk
Bog; breaker Lov-Bryder, -Overtrseder c; burrow
sc jur Tilhold n om at holde Fred; — calf simpelt
Skindbind n; — day Retsdag; — directed lov-msessig,
-bundet, -fast; — dog t Hund m. afskaarne Fodbalder.
lawful ['la-f(u)l] lovlig, retmsessig; berettiget [Krav
claim]; was about his - business gik i sit lovlige
jErende; and pay all ~ charges, alle ham &c lovlig
vedkommende Omkostninger; - [segte] children; a -
[retmsessig] owner, lawfully ['la'fttli] ad lovlig, lov-
medholdelig. lawfulness ['la-f(u)lnes] Lovlighed; Ret-
msessighed, Berettigelse ; ^Egthed c. law-giver Lov-
giver. lawing ['la-irj] Fodbaldernes Afsksering, paa
Hunde f jur [expeditation] ; sc Procedure; Retssag,
Retstrsette [litigation]; sc Regning c, paa Restavration
[tavern-bill]; landlady, what's the _? Ogs. lawin.
Lawks [la'ks] int Herre J0sses, ogs.* J0sses ! *J0sse
Nam(n) !
lawless ['la-les] Iovl0s; % ulovlig. law|list juridisk
Kalender c; lords retskyndige (el. juridiske) Lorder,
i Overhuset. Modsat lay lords; —maker Lovgiver c;
..making Lovgivning c; ..merchant Handels-Lov, -Ret
c; monger Lommeprokurator, Vinkeladvokat; Rabu-
list, Lovtrsekker, Tingstud c.
lawn [la-n] mere schlesisk S10rlserred, Flor n, Gaze;
is. Linon c, Slags klar Cambric * ; a saint in crape is
1 En af de flneste Sorter kaldes bishop's lawn, som
sserlig bruges af Biskopperne t. yErmer i Ornaterne.
Deraf lawn sleeves — og lawn som Betegnelse f.
Bispeornat n, Bispevserdighed c.
[e»-] hate; [o«] so; [ai] /; [au] out: [S] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [n] siMfli; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
37*
law
580
lay
twice a saint in _. Pope. lawn [leVn] (aaben) Graes-
plet, i Skov; is. Gr0nning, ogs.* Grsesplsene, Plaene,
•ogs (velpleiet) Graesvold c; —mower [-mo"a\ Gwes-
kUpper c, et Haveredskab; —tennis ['laVn'tenis] sp
lAwntennis, *ogs. Netbal c. lawny ['la ni] Slerlserreds-;
is. Linon(s>. lawny ['l&'ni] jaevn, som en Slette; plaene-
agtig.
law-officer juridisk Embedsmand.
Lawrence ['la(-)rens] Laurentius, Lauritz, Lorents, F
Lars, R* Lasse c. Jvf Laurence ! Sir Thomas ~, eng.
Portraetmaler f 1830; logy ~ of Lubberland Ladhans
af Slaraffenland . Ladhed, Dovenskab c. Jvf Larrencel
St. Js tears or the fiery tears of St. ~, om Stjerne-
skudsvaermen omkring den lOde August; the Gulf of
St. - St. Lorentsbugten.
Lawson ['la'san] Lawson. Svarende t. vort Larssen.
lawsonia [la-lsounja] $ Lawsonie c, en Lythraceslae'gt :
Latvsonia inermis. Deraf Henna <fe Alkanna.
la>v | speaker antiq jur Lovsigemand c; — stationer
juridisk Bog- og Papirhandler ; a Js (shop), ogs. en
juridisk Skrivestue c; fair copies that he requires to
be made, are made at the stationer's; — student juri-
disk Student el. Studerende, Studiosus juris, Stud, jur.;
_suit Retstvist, Proces, Retssag, F Sag c; bring a
- [anlaegge Sag] against him.
lawyer ['l&'ja] Lovlaerd; Jurist, Sagf0rer c; ~s ^
Hunderose c, "Klunger c: Rosa canina; Blaabser n,
*Bj0rnebaer n : Rubus ccesius; a ~'s [elastisk, *ogs. t0ie-
lig] conscience; a countryman between two ~s is like a
fish between two cats, lawyerltke [-laik] sagf0rermaessig;
juridisk; . sagacity, lawyerly [-li] juridisk; the more
~ mooting of this point.
lax [laks] a slap; spredt [L0v foliage\; som bar 10st
Liv; _ cord, fibre, flesh, matter, morals, lax [laks]
Slaphed; Diarrhee c, 10st Liv n [a relaxed stomach]
taxation [lak'se'/an] Slapning, Slappelse ; Slappelse,
Slaphed c [laxity], laxative ['laksativ] a & s aabnende,
aflferende (Middel, Laksativ n). laxity ['laksiti] Slap
bed; L0shed; fig Leshed; fig Slaphed, Lejhed c; 10st
Liv n; the _ [Slapheden] of a cord, of morals; the _
[Lesheden; UbestemthedenJ of an expression, laxly
['laksli] ad slapt; lest; fig paa det 10se; med L0jhed
uden st0rre Interesse. laxness [-nes] Slaphed c, &c
[laxity].
1. lay [le1] hst Sang c, Kvad, Kvaede n; Sang, poe-
tisk Fortaelling c ; a soft [stille, daempet] _ ; a skaldic
-, ogs. et Skjalde(*Skalde)kvad ; the Lay of the Last
Minstrel, et Digt af W. Scott.
2. lay [le1] poet Eng, Vang c [lea]; a tuft of daisies
on a flowery _.
3. lay [lei] Slagbom c, i Vsev(er)stol [batten, lathe],
4. lay [le1] a leeg. Jvf layman! _ habit verdslig
(el. Laegmands) Dragt; - lords, i Parlamentet : ikke
juridiske Lorder. Modsat: law-lords.
5. lay [le1] v laa. Af lie ligge.
6. lay [le1] vt laegge, saette; daempe [Varmen the
heat; St0vet the dust] ; agr nedslaa [Kornet the grain
the field(s)} ; Isegge, saette, plante ; belaagge [m. Halm
with straw}; & slaa [Tovvaerk, *Taugverk ropes]; sp si
holde, vaedde [bet]; si passe op, lure paa, ligge (el. staa
p. Lur efter [. wait for]; holde Udkig med ; laid bl. a
netop tillagt : frosset [just or slightly frozen]; be laid
by violent rain; here's a bad job, I ., det maa jeg
sige; that cove I . [vaedder jeg] would startle you a
bit; . the (table ready for) breakfast daekke t. Frokost,
daekke Frokostbordet; . dinner; . the fires & laegge
Fyrene; _ a ghost (a spirit) bortmane et Genfserd . .
mane et Genfserd . . . i Jorden; - the land & ssenke
Landet: ved at fjerne sig derfra; „ [udlsegge] a mine;
„ the spirits, ogs. mane Aanderne t. Ro; - the scene
at or in henlsegge Seen en til . . .; „ a woman hjselpe
en Kvinde i Barnsn0d. Med Prseposition eller
Adverbium: ~ aside laegge (. . .saette) tilside; henlaegge
en Opera an opera]; afleegge [en Vane a habit]; ~ by,
is. laegge op [Penge money]; henlaegge; afskedige; laid
by p gaaet tilsengs; is. som ligger (i Barselseng); -
down laegge fra sig [Bogen the book; Byrden the
burden], saette fra sig [Stokken the stick]; nedlsegge [et
Embede an office; deres (*sine) Vaaben their arms];
afslaa, p. Spanteloft [lay off]; & saette p. Stabelen,
strakke K01en til [32 nye Skibe 32 new vessels]; tegne,
udarbejde [et Kort over en Kyst a chart of a shore];
afsaette, aflaegge [paa Kort in a map or chart}; frem- V
komme med; fastslaa [en Saetning a proposition; en
Grundsaetning a principle]; opstille [et Princip a prin'
ciple; en Regel a rule]; f brodere, baldyre. Scott,
Monastery XIV; _ down their arms ^ ogs. straekke
Gevaer ; _ down the law forklare Loven ; F tale
m. Myndighed, holde (et grundigt) Foredrag, p
laegge ud [for to] ; ~ down the law to a stupid neigh-
bour; ~ down my life [give mit Liv hen, lade mit Liv]
for the sheep; ~ down [opstille] the principles of his
method; I am not pretending to account for the
population being laid down according to [angives med
(el. angives at have)] such fabulous dimensions; ~ in
indsamle, oploegge [et Forraad af a store of...]; for-
syne sig med, indtage [Proviant provisions]; F stikke
under Vesten, tage t. Indtaegt [put away, stow]; ~ off
aflaegge [et ydre Klaedningsstykke, *ogs. et Yderplag ' *
an outer garment; en Byrde a burden]; F amr (is.
midlertidig) afskedige [en Arbejder a workman]; af-
maale, afmaerke, afsaette; aftegne, tegne, g0re en'Teg-
ning (el. et Rids) af [et Skibs Linjer the lines of a
ship]; is. afslaa, p. Spanteloft /_ off on the floor of the
mould loft]; laegge om, dreje [Baadens Bov (*Baug) the
head of the boat]; „ off [afsaette] distances; - «jf the
estate in lots udstykke (el. udparcellere) Godset; „ on
bl. a. paasaette [Vandettae water]; indlaegge; anlaegge,
anskaffe; an extra boy was laid on [anskaffedes] for
the occasion; the place is well supplied with water,
which is laid on to [indlagt i] most houses; ~ on a
water supply at or in indlaegge Vand i . . .; hearing
fools _ on her [give hende Skylden for] the consequences
of their own lust and laziness; Oh, that's right, - it
on your parents! . . . giv kun dine Foraeldre Skylden!
he is ~ing it on a bit F nan overdriver endel, han
sm0rer vel tykt paa; ~ it on to him p prygle (el.
sm0re, hamre &c) 10s p. ham; _ out bl. a. laegge (el.
saette) frem; anlaegge [en By a city; en Have a garden];
klaede og laegge tilskue, pynte [et Lig a dead person,
a corpse]; om Penge: udlaegge [til, i in], bruge [til in];
p gere ukampdygtig, 0delaegge, *ogs. tage Ryggen af1;
the city is regularly laid out; in any case the money
(every penny) would have been well laid out, vel an-
vendt(e); I laid him out with a single blow, with a
single shot; _ himself out for laegge sig efter [go in
for]; interessere sig (F* laegge sig ud) for. Jvf Adj.
kind I ~ himself out to g0re sig Umage (el. bestraebe
sig) f. at . . .; - over, is. belaegge vt; ~st to . . . tilskrive
. . . nt, give . . . Skylden for nt. Jvf head, heart! the
1 Maerk ogs. First time dad laid me out was the
last — Kipling, Captains Cour. 28: slog (el. straf-
fede) mig.
[a- i- u-] OBV. lange som i far, feel, fool; [«b»] Tryfcrtavelse; [a] hat; [&•} fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurl; [Q] inner;
lay
581
laz
following excesses would have been laid to our persist-
ency man vilde (have) givet vor Haardnakkethed
Skylden f. de paaf01gende Optejer; - up, is. oplaegge,
indsamle, samle ; g0re sengeliggende ; ^ oplaegge [et
Skib a ship}; received an injury to his knee which
laid him up, ogs. saa ban maatte holde Sengen; be
laid up, is. blive (syg og) sengeliggende, blive syg og
gaa tilsengs, Isegge sig syg; ligge (tilsengs), ligge syg
[af Rheumatism e with the rheumatism]; ships laid-up,
ogs. Skibe i Oplag.
7. lay [lel] vi p & & ligge [lie]; abs Isegge; dsekke
[~ the table]; g0re Mg, ogs.* Isegge (Mg)t *verpe [lay
eggs]; J/'lsegS'e, holde, styre ; art sigte, rette Skytset;
- about gribe sig an; _ about him slaa om (el. fra)
sig; _ [gaa] aft, and take the helm, Gray!; ~ [dsek]
for one more!; ~ for P ligge p. Lur efter, passe
o'p' [He in wait for]; Isegge an paa; _ forward & Isegge
forover; _ into p prygle (el. sm0re, hamre) 10s paa; ~
on piske paa, prygle 10s; . out [hale ud, trsekke] on the
oars; . out to... is. amr Isegge an paa at. . .; - [gaa] out
upon a yard; ~ to it [vaedde paa] that. ..; ~to... is. amr
p0nse paa at. . .; . up is. & Isegge op; p blive sengelig-
gende, Isegge sig syg; . upon [ssette Penge paa] a horse.
; 8. lay [le1] s Lag [af Brsende, *af Ved of wood] ; &
Lseg n [af Tovvasrk, *af Taugverk of cordage]; & Slaa-
ning, af Tovveerk (*af Taugverk); & Vindens Hend0eu,
Vindstille; Liggen, Hvilen; p Lur, S0vn [nap]; Belig-
genhed [6. lie] ; Skat [imposition]; Indsats c, Vsedde-
maal n [bet, wager]; Andel, Udbytteandel, Gevinst-
andel, Lod, *ogs. Lot c [share of the proceeds of a
voyage]; prov noget, Stykke n [some, piece]; amr Del
af et^Skaerp1, Skserplod; si (vovelig) Affsere c, Fore-
tagende n; si Metode, Arbejdsmaade, Fremgangsmaade
c '[practice]; is. Fag n, Specialitet, bl. Tyve [his ~ is
pocket picking, the drop game] ; fig Politik, Parole,
Taktik c [cue]; si Kneb n [dodge], Jvf kinchin-lay!
an even ~ lige Indsatser pi, det at vsedde ligt; the
trusting . [Hvilen] of her head upon his shoulder; the
~ of a cord et Tovs (*Taugs) Lseg; Chathamjs ~ of coun-
tenance [Minespil] was wonderful...; the ~ of a country
et Lands Beliggenhed ; Landets Retning c; give me a
~ of pannum! prov giv mig et Stykke Br0d [a slice
of bread]; a . of rock et Klippelag; et Stenlag; J> et
Skser; just now your _ is to turn in, maa De gaa til-
kejs; bowling is the _ for me for mig gselder det at
spille [bowling is my cue]; follow the ~ & f01ge
Laegge^t; I had an extra ~ P jeg laa (i Sengen) Isen-
gere end jeg plejer, jeg tog en Ekstralur; I know your
~ [hvad I er ude efter; Formaalet f. Eders Ekspedition;
Eders Plan Ac] ; and what's more, I mean to stand in
with you; I know the _ of the land jeg ved, hvor
Landet ligger: hvorledes Sagerne staar; looked about
him to see the . of the land, for at lokalisere (el.
orientere) sig; I'll tell you my ~, bl. a. min Plan; at a
good ~, isser amr: til fordelagtige Priser, *ogs. meget
prisvserdig; he agrees for a certain _, isser amr: han
akkorderer om (el. betinger sig) en vis Andel (*ogs.
Lot); the landlord was in the ,, var indviet i Planen,
vidste om «Arbejdet» o: var i Ledtog m. ham &c; be
on the . bl. a', staa p. Udkig, staa (el. ligge) p. Lur;
omgaas m. en Plan ; vsere ude p. en Ekspedition, have
nt for (*fore); be on the same ~, ogs. bruge (el. f01ge)
1 Jvf N. Morgenbladet 1898 197 : Forrige Aar udtog
to Guldgravere et lay. Med (sic !) lay forstaaes, at en
Graver faar Lov til at grave paa et Stykke af et claim,
imod at der deles lige, naar Udvadskningen finder Sted.
samme Taktik; the worst ~ they could get upon, is. den
sletteste Taktik de kunde vselge, det daarligste de kunde
slaa ind paa ; sail on a - fare paa Deling (*ogs. Lot).
Layamon ['legman] Layamon, en Gejstlig fra Tiden
mellem 1155 og 1200, Forfatter af den «halvsaksiske»
Overssettelse af Waces Brut.
Layard ['le^d, 'leia-ad].
lay-brother ['leibrASe] Lsegbroder. lay-day ['le^de1]
mere J> Liggedag. lay-down ['lei'daun] P Liggen; Lur,
S0vn c, Blund c & n, I had a wash and a „, og fik
(el. tog) mig en Lur. lay-down f'leidaun] a liggende,
indrettet t. at ligge, nedfaldende, *ogs. Nedbrets-; -
shirt collars.
layer ['le'a, lae'a] vt ^ aflsegge, formere v. Aflaeggere.
layer ['lete, lae'a] Paalsegger; Aflsegger; .Eglsegger;
Vseddemaalsagent c [bookmaker]; Lag; Skifte n, f.
Eks. i Muring; build in ~s bygge regelmsessig,
*ogs. mure i Lig og Byg. layering ['le^riq, 'lae arirj]
Aflsegning c. layer-out ['le'ar'aut, 'lae-8r-] Udlsegger,
Fremlsegger, &e; Husbestyrerinde, Husholderske ; Lig-
pynterske c. layer-raisins ['leia're'znz, 'lse'9-] mere
Konfektrosiner. layery ['leiari, 'lae-eri] som vokser i
Aflseggere ; ~ beech, lay-figure ['lei'figa] Mannequin c;
chir ogs. Fantom n; i Maleri ogs. Gliedermann; fig
Straamand c [man of straw], laying ['le'irj] Lsegning,
i flere Tilff; (^Eg)lsegning, *ogs. Verpning [act of ~ eggs;
eggs laid]; Lseggetid, *ogs. Verpetid [period of ~ eggs];
i Murfaget: Grovpuds [pricking up] ; Slaaning c, af
Tovvserk (*Taugverk); _ days & Liggedage [laydays];
„ hen Lseggeh0ne; - press (Bogbinders) Beskserepresse;
_ top (Rebslagers) Top; „ walk Reberbane c [ropewalk];
hens past ~ H0ns som ikke mere Isegger (*ogs. verper).
laying-on ['le^rj'an] Paalsegning, &c; & Klsedning c,
det at klsede. layjland ['leUand] agr Hvileland n,
*Atterlege c [fallow ground] ; -lock ^ Siren, Syren,
*Syrin c: Syringa [lilac]; -man Laegmand; .man
Mannequin c, &c [lay-figure]; .stall M0dding, Affalds-
dynge; Staid c (*Fj0s n) for Malke(*Melke)k0r ; a _ of
murdered men.
lazar ['leiza] Spedalsk c; St. ^Egidius or Giles was
the patron saint of ~s and cripples. Jvf hopping
Giles! _ house git &fig Hospital n for Spedalske; shun
my room like a 'lasar house', lazaret [Taza'ret],
lazaretto [laza'retou] Lasaret n. Lazarists ['lazarists],
Lazarites ['lazaraits] rel Lazarister, «Missionens Prse-
ster», fra Begyndelsen af XVII Aarh. lazarlike ['le^a-
laikj spedalsk. Lazarus ['lazaras] ; - bell $ Vibeseg c
& n: Fritillaria meleagris. lazarwort ['le'zgwa't] ^
Foldfr0 c (& n) [laserwort].
laze [le'z] vi dovne, *dovne (el. lade) sig; drive, *ogs.
drive Dank; _ about drive (*ogs. drive Dank), f0re
et Dagdriverliv, flankere (*flanere). laze vt: ~ away
hen dovne; hendrive. lazily ['leizili] ad dovent; d0sig.
laziness ['le^inesj Dovenskab, Ladhed; Trseghed c.
lazing ['leizirj] a doven, lad; traeg; som driver (*ogs.
som driver Dank), flankerende (*flanerende).
lazo ['lazo»] Fangslynge, &c, Laz(z)oc, &c. Se lasso!
lazuli ['lazjulai] Lasursten, Lasurspat, armenisk Sten,
antiq Safir c [lapis ~]. laznlite [-lait] Lasulit c, mindre
staerktfarvet Lasursten.
lazy [le!zi] doven, lad ; ogs. fig trseg ; „ dog Doven-
! Krop, -Lars, -Per, Ladhans, lad Krop, *ogs. Lseting c.
Jvf lubberland! a . [traeg, traegtflydende] stream;
.back amr Rygst0d c, i Vogn; -body. Se lazy dog!
.bones [-bounz]. Se lazy dog & lasytongs! young ~,
ogs. doven Laban c; .boots [-bu-ts]. Se lazy dog!
-man : Js load en Byrde for stor t. at baeres ; -roany
[e»] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [3] Me; [b] thin; [/] she; [g] measure; [13] sing, (a, a, e] osv. vaklende med [a].
laz
582
lea
[-ro«nlj 4, Lazzaroner pi [laeaaronij; -tong« [-taqz]
Ta(g)-op-saks, Gribestok, Gribetang c: hvormed tages
hvad man ikke bekvemt kan naa uden at beje sig.
Uxzaroni [laza'rouni] Lazzaroner, Fattige, i Neapel.
lea [11-] Vang, Bug, Mark, Graesmark c [2. lay, ley],
Fed, Kna?k n; prov Le, *Ljaa c [scythe], Jvf prov lees!
(old) ~ Grenjord c; the lowing herd wind slowly over
the -.
Leabana [?] ; - feme, egl Jaegernes (el. Krigernes)
Senge, Navn p. forskeUige Stenhobe i Irland.
Leach [li'tj] s. leach [li'tr] Ludaske; Lud-Pose c,
-Kar n [letch]; prov Bygdevej c; prov tungt Arbejde n.
leach [li-t/] vt si (*sile) gennein Ludpose [letch]; ._ briae
Moderlud c; tub Ludkar n. leachj ['li'tfi] gennem-
sivelig, pores; - soils.
1. lead [led] Ely; Blylod; & Lod [sounding ~]; Bly-
segl n, Plombe [(lead)tally] ; Stift, i Blyant; Ely
tzekning; sp Synkevaegt c, *Blysynk, Blysekke, Ssekke
n; typ Skydelinie c [space line]. Jvf the three L's!
,s bl. a. Blytaekning c, Blytag n, blytsekket Tag n [~ed
roof]; the ~s of Venice Blykamrene i Venedig, I Piombi;
white - Blyhvidt c & n [~ white, ceruse]; as dull as ~
P (saa) trseg som Ely; til at rende Dere iud (el. op)
ined, ogs.* hestedum ; run by the ~ & gaa (el. 10be,
sejle) p. Loddet; my heart is like _ within me, er
tungt som Ely ; a pretty little pencil case, and box of
_s, ^Eske m. Stifter; sugar of ~ Blysukker.
2. lead [led] vt taekke m. Ely; bessette m. Ely; typ
skyde; i Toldv. <fec forsegle m. Ely, plombere; ~ed,
ogs. blyholdig; -ed at fmed Ely i] one end; get ~ed
bl. a. faa Blysygdommen.
3. lead [li-d] vt fere, lede, ogs. fig; v. Haandeu : lede,
F* leie [guide (or lead) by the hand] ; fig ogs. vaere
den ferste blandt el. af; spille ud, i Kortspil; prov kere
[carry]. Jvf altar, ape, astray, captive, dance! ~ coal
and lead ore; he ~s his class [nan er den ferste p.
Partiet] in Latin; „ a dance fere op (i) en Dans;
„ the field vaere foran (alle andre), vsere (aller)forrest,
vsere i Teten sp & fig; ~ a solitary life (the life of a
dog) fere et ensomt Liv (et Hundeliv) ; - him a life
gere ham Helvede hedt el. Livet surt; the life he used
to ~ [hvorledes ban gjorde Livet surt for] his wife and
daughter; ~ a trump spille en Trumf (ud); _ the way
vise Vej, gaa foran, gaa i Spidsen; fere an; gaa (el.
sejle &c) i Spidsen ; how I was led away [kom bort]
from the subject, I don't know; ~ down (or off) a
dance fere op, i en Dans; - off a ball fere op, aabne
et Bal; _ on fere videre; rive med; forlede; but under
this difficulty I seemed to be sustained and led on
[feres fremad] by the thought of my mother; the boys,
led on [anferte] by the tall boy, raised a shout; I have
got led on, is. jeg er bleven forledet; once or twice I did
endeavour to , him on to [bringe ham ind paa] the
subject; he led me on to reading, opmuntrede mig t.
at laese; holdt mig t. Laesning; - out tage op : til Dans;
a general ~s [ferer] his troops to battle and to victory;
~ [fere] us to a knowledge of ourselves; ~ the conversa-
tion to fere (el. lede) Samtalen hen paa; . [bringe]
him to suppose . . .; far above what his situation led
one to expect langt over hvad bans Kaar lod vente;
1 was led to think . . . ogs. jeg maatte tro . . ., jeg fik
den Tro . . .
4. lead [li-d] vt fere; om Rer <fcc udmunde [uden-
bords overboard] ; gaa foran (el. ferst, forrest), gaa (el.
10be, Ac) i Spidsen, gaa (el. vsere) i TSten; fig ogs.
vsere Foregangsmand (pi -msend) ; komme f0rst, staa
everut [head the list &c]; sp spille ud, invitere; «J- fere
an, dirigere [v. en Konsert at a concert]; vaere For-
sanger, i Kirken Ac; the Amazon ~ing med Amazonen
i Spidsen, i Tfiten; . fair & skaere klart; Macneillie led
away [segte at komme bort, bejede af] from the subject
by asking after the shepherd's son; -ing eastward of,
i Fyrberetning &C: fri estenom . . .; _ off gaa ferst, gaa
(el. drage) i Spidsen; fere an; begynde, gere Begyn-
delsen; gere Begyndelsen, give Eksemplet, f. Eks. ved
en Indsamling. Jvf lead-off! fere op: i Dans; <£,
synge op, vaere Forsanger, vaere Opsanger; - OM fere
frem; om Persdn: gaa foran; gaa i Forvejen [~ the
way] ; but one idea ~s on to [ferer til] another; the
road -s [ferer, gaar] over some hills; - to fare til; <k
fare til; braces -ing to the deck, som farer tildeeks;
that ~s to nothing, ogs. det ferer intetsteds hen, det
ferer ud i det blaa; - up to, flgurlig: fere til [~ to];
forberede, indlede; motivere; the situations are wett
led up to and presented; if a thing be true, let it ~
[fere] where it will; again, I say, do you know whither
your argument ~s?
5. lead [li'd] Forrang c git [precedence]; Forspring,
*ogs. Forsprang n; Ferelse, Ledelse; sp Fering, Ledelse
c; si Indsamlingsmede n, Indsamling, paa oflfentligt
Sted1; sp Invit(e) c, Udspil; Udslag, ferste Slag n,
i Naevedyst [first blow dealt]; Vaage, ogs.* Rende,
*Gade, Raak /_ (or lane) of water]; min Gang [lode];
i Australien: Guldaare [vein of gold]; elect Ledning;
& Fart c; dmp (Gliders, *Sleids) Forspring, *ogs. For-
sprang, is. Forspring p. Dampsiden /_ on the steam
side, outside ~]; Kobbel, (Kobbel)baand n [dog-lead];
the _ on the exhaust side, the inside ~ dmp Forsprin-
get p. Udladuingssiden ; juvenile _ ferste Elsker, jeun-v
premier c; the ~ of the braces & Braserne/: Fart
c; accept the _ of the House of Commons overtage
Fererskabet i Underhuset; by altering the ~ or position
of the guys; it was my - jeg spillede (ud); follow his
~ felge hans Invite; felge bans Eksempel; get a _ bl. a.
faa (et) Forspring; when we get a ~, bl. a. naar vi faar
En t. at vise os Vej; she got a slight _ at the start &
den fik et lille (*lidet) Forspring v. Udsejlingen; get
the ~ bl. a. komme ind, i Spil [get the _ in his own
hand]; have a good _, et godt Forspring; years ago,
when I was a young fellow, playing juvenile ~ in
Castor's travelling company; steal a _ upon [liste sig
t. et Forspring fremfor] them; take the , sp & fig over-
tage Ferelsen (*F0ringen), tage Teten; fere an, gaa i
Spidsen; fig ogs tage Initiative! [til, til at towards];
take my _ felge min Invite; felge mit Eksempel; under
the lee of an iceberg in a comparatively open „, i en
forholdsvis aaben Rende.
lead|cocket ['ledk&kit] Told-Segl n, -Plombe c;
— drawer Blysteber c; — eater prov Viskelaeder n.
leaden ['ledn] Ely-; blygraa /_ grey]; blytung; a . batt;
~ [matte, glanslese] eyes; his face wore a ~ hue; a ~
shower en Kugleregn; _ weight Blyvaegt; coloured
blyfarvet. Leadenhall [ledn'ha'l] ; . Street, i Londons
City. Her ligger India House; a dull and pompous ~
Street Croesus, leaden-hoed ['ledn'hju'd] blyfarvet.
leader ['li da] Ferer, Leder, Anferer; / Dlrigent,
Anferer; ^ Fersteviolin ; fig Foregangsmand; Tone-
1 Lead, or friendly lead, a gathering at a low
public-house, for the purpose of assisting some one
who is "in trouble" (in these cases trouble always
means imprisonment), who has just "come out of
trouble", or who is in want of a "mouthpiece". The
Slang Dictionary.
[a- i- u'] osv. lange Rom i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
lea
583
angivende c [i Modesager of fashion] \ & ferende Skib
n [leading ship]; jur ledende Advokat, Hovedadvokat
[leading counsel]; ledende Artikel, P Leder C [leading
article]; mech Hovedhjul n; Forleber, en af de forreste
Heste, i Firspand; wiin mindre Gang, Anvisning; i
Australien: Guldaare, Guldanvisning c; sp Kobbel n
[lead, leash]; sp Fort0mme c, *Forsyn n, paa Fiske-
snor [footlength]. Jvf admire, follow! .s, ogs. Prikker
pi, Streger pi, i Indholdsfortegnelse ; children's ~s
Ledebaand n pleading strings]; ~ at cards den der
spiller (ud); certain ~s of the ton visse Toneangivende;
both in Norway and Sweden trained dogs are used
in -S [Kobbel] for tracking the elk and are often
loosed to find and bring them to bay. leaderette
[li-da'ret] kort Leder, lille (*liden) Leder c. leader-
ship ['li'da/ip] Ledelse c, Fererskab w; Lederstilling,
F0rerstilling c, &c; under the ~ of the director, is.
under Direkt0rens Ledelse.
Leadgate f'ledgit] s. lead-glance Blyglans [galena].
Leadhills f'ledhilz] s.
1. leading f'ledirj] Ely n, Bly-Plader pi; -Genstande
pi- -Indfatning c; -Indlseg n; typ Skydning c.
2. leading f'li'dirj] a ledende [Artikel, Hand,
Motiv, Aand article, man, motive, spirit], f0rende
[Mand man]; f0rst, Hoved-, vigtigst; toneangivende;
- [ledende; mere vigtigste] article; _ block & Vejviser-
blok; _ card, is. Udspil w; - character Hovedperson;
. fashion herskende Mode; . file [Teten] . . . to the left
wheel ... trot !; _ hand Forhaand c, Udspil n; have
the - hand sidde i Forhaanden, have Udspillet; I'll
give you a ~ hint, et Fingerpeg; _ horse Forl0ber c
[leader]; ~ light J> Led-, Overet-, Indsejlingsfyr ; _
man, ogs. Hovedperson, Hovedmand c; - mark <£, Med,
Indsejlingsmserke, Ledemserke n; ~ motive £ ogs. Lede-
motiv, Hovedmotiv; _ note ^ Ledetone, stor Septime
c; „ part Hovedrolle; & halende Part c; _ question
Suggestivsp0rgsmaal, fangende Sp0rgsmaal, Fange-
spergsmaal: hvorved Svaret laegges En i Munden [a
question so worded as to suggest an answer]; brsen-
dende Sp0rgsmaal ; _ seaman Matrosformand ; - ship
fiarende Skib: i Flaade; _ star Ledestjerne; _ tone. Se
_ note! ~ violinist J" f0rste Violin c; _ wind S10r, god
(el. rum) Vind c; - woman, ogs. Foregangskvinde; ~
word Hovedord, Slagord.
3. leading ['li'dirj] Ledelse, Anf0rsel c; and then,
with one accord, at Jack's ~ [under J's Ledelse], sang
one and all the ninety-fourth psalm.
leading| string ['li'dinstrin] vt f0re i Ledebaand.
Thackeray, Virginians III 173; — strings Ledebaand
n; be in ~ gaa (el. f0res, trsekkes) i Ledebaand.
lead|ladle ['ledle'dl] St0beske; —line & Lodline. Jvf
5 deep! nail Blys0m n, *Blyspiker c; ochre Blyilte,
ogs.* Massikot n [massicot].
lead-off ['li'd'af] F Begyndelse; Indledning; Spids-
artikel c; as a -, ogs. indledningsvis ad.
lead | pencil f'led'pensl] Blyantspen, ogs.* Blyant c;
— pipe Blyror; — poisoning Blyforgiftning ; — shot Bly-
hagl. leadsman ['ledzman] & Lodhiver c. leadjspeiss
['ledspaisj Blyspise c; —tally Blyplonibe c, Blymserke
n. Leadville ['ledvil]. leadwort ['ledwa't] $ Plumbago
c: Plumbago Europcea. leady ['ledi] a blyfarvet.
leaf [li-f] Blad, L0v; Blad n, af Bog, af Metal [, of
a book; gold -] ; D0rfl0j, F10j ; Klap, *Klaf, i Bord;
Faldklap, ogs.* Lem, Faldd0r, *Faldklaf, v. Henrettelse
[drop]; Plade, Indskudsplade c [additional (or sliding)
..]; Skaft n, i Vaevning; Nyretalg; p. Svin: Flomme,
*Isterblomme c [fat lying in a separate fold or layer].
I pi leaves [li'vz]. Jvf s fall, leaves-of -bread! a „ out
of the same book, figurlig : (noget) af samme Sort, af
samme Skuffe ; he has a ~ out of the same book, is.
en Rem af Huden; put forth (or send out) leaves
blades, 10ves v. dep; take a ~ out of his book tage
Eksempel af ham, g0re som ban, g0re ligesaa; turn
over the leaves of a book blade i eu Bog; turn over a
new ~, figurlig: begynde et nyt og bedre Liv, tage
Skeen i den anden Haand; be (out) in _ vsere ud-
sprungen, vsere i L0v; be breaking into ~ staa i Ud-
springet, *ogs. sprette, staa i Spretten; come into ~
blades, 10ves; shake like a _ skselve som et L0v; fall
of the - L0vfald; p Lemmens Fald n, Henrettelse c;
strip of leaves blsede, ogs.* afblade, afl0ve, ribbe;
over _ omstaaende ad [overleaf]; there you have the
Siamese twins, over „ the two-headed nightingale.
leaf [li-f] vi 10ves, blades, *ogs. sprette; the trees ~ in
May. leaf fli'f] vt lufte, befri f. overfl0dige Blade.
leafage ['li'fidg] L0v n & pi, L0vvserk n, Blade pi.
leaf|beet ['li'fbi't] ^ Bladbede, *Mangold c: Beta vul-
garis; — brass Messingfolie c, Flagerguld w; bridge
tofl0jet Vindebro, Klapbro; — cutter ent Rosenbi c:
Megachile centuncularis ; — fat Nyretalg; p. Svin:
Isterflomme, Flomme, *Isterblomme, Blomme c;
— hopper Mannacikade c: Cicada orni, Tettigonia.
leaflness ['lr fines] Bladrigdom, L0vrigdom, L0vtyngde
c. leafing ['li fin] L0vspring n, *ogs. L0vspret c. leaf-
lard ['li-fla-ad] Svinefedt, *Grisesmult n. leafless
blad!0s, afl0vet, skaldet. leaflet ['li-flet] lille (*lidet)
Blad n, pi Smaablade pi, i flere Tilff; I picked up a -
liberally scattered upon all the chairs, leafjmetal
['li'fmetl] usegte Bladguld n; — mould Bladjord, *ogs.
Skovhsevd c; _«stalk Bladstilk [petiole]; — yalre dmp
Klapventil [clack-valve], leafy ['li fi] bladrig, bladtung,
10vrig, 10vtung.
league [li'g] (fransk, italiensk &c) Mil; & League c,
tre Kvartmil, 3 engelske S0mil [sea-league], league
[li'g] Forbund n, Liga c; a _ may be offensive or de-
fensive; the League of Youth De unges Forbund; be
in ~ with staa i Forbund (el. vsere i Pagt; vsere i For-
staaelse) med; everybody seems to have been in a _ to
[for at] deceive me. league [li'g] vi indgaa et Forbund,
slutte sig sammen, forene sig. league [li'g] vt forene,
forbinde; it is not an office of power or trust which
~s him with [binder (el. knytter) ham til] the present
Government.
leaguer ['Iig9] Forbundsfselle c, pi ogs. Forbundne,
Allierede pi ; Liguist c, i fransk Historie ; some of the
old ~s were trampling and clanking about the apart-
ment. W. Irving, leaguer ['li'ga] git ^ (is. en belej-
rende Hsers) Lejr; git Belejring; git J> Ligger, Vand-
ligger, Lseggers c, Slags Vandfustage af Tree; lay '~
before castles begynde at belejre Slotte [lay siege to
castles]; half-way between your ~ and ours. Kingsley,
Westward Ho! I 244; I have it in charge to go to the
camp or ~ of your army. W. Scott, hos Webster.
Leah ['li'a] bibl Lea(h) c.
leak [li-k] Laek c. Jvf vi gain, f other, latent!
a small „ will sink a great ship smaa Aarsager, store
Virkninger, liden Tue vaelter ofte stort Lses; spring
(or start) a ~ springe (el. blive) Isek; she sprang [flk]
a considerable, a small ~. leak [li'k] vi Isekke, vsere
laek, trsekke Vand, vsere utset; P ikke holde tset,
snakke; ~ed *P lak; somebody has ~ed; -out Isekke ud;
fig ogs. sive (el. slippe) ud [ooze out]; the secret will ~
out. leak vt udlsekke; the more I calk up the sources,
and the lighter I get, the more I . wisdom. Twain,
[e»] hate; [o»] so; [ai] I, [au] out; [5] the; [b] thin; [/] she; [z] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9],
lea
584
lea
Roughing it 6 T. leakage ['li'kidg] Laekkads (*Lsekage),
Udlsekning c. leak-box ['li'kbaks] dmp Laekb0sse c.
leakinem ['li'kines] Lsekhed, Utaethed, *ogs. Gistenhed;
Lesmundethed c. leaky ['li'ki] laek, utaet; F 10smundet,
som ikke holder taet, *ogs. flaamundet.
leal [li-]] poet A sc tro, trofast; loyal, aerlig. Jvf s
land! true and -.
learn [li'm] prov & sc Line c, Kobbel n; a large
blood-hound tied in a ~ or band. W. Scott, learner
['li-ma] Ledehund c. Ogs. leatn-hound.
Leamhan [la'va-n] s. Leamington ['lemintan]. Is. et
Badested i Warwickshire; he (Captain Rag) rode the
winner at ~. Book of Snobs X T: Leamington var
tidligere ogs. et Centrum f. Vaeddel0b og Jagt. learn-
ington ['leminton] Leamingtonnerkage c.
lean [li-n] vt f & prov fjaele, d01ge [conceal], lean
[li-n] vi hselde; laene (el. st0tte) sig [imod (el. til) Vaeg-
gen against the wall] ; stotte sig [p. hans Arm on his
arm; p. en Stav on a staff]; fig haelde [til to, towards],
lude [mod to, towards]; stotte sig [til de konservative
on the Conservati ves] ; the -ing [skaeve] tower at (or
of) Pisa; - back laene (el. laegge) sig tilbage; - down
beje sig (nedj; sc laegge (el. laene) sig tilbage; sc ligge;
she ~ed down and plucked a flower; . off [staa ikke
og laen dig til] that chair! with his arm .ing on
[stettet paa] the back of the chair; . to old customs,
to a party, towards the reformed religion; he .ed up
on his elbow, rejste sig, stettet p. Albuen. lean [li'n]
vt laene, stette; 1 .ed [stottede] my arm on the table;
-ing [stettende] her head upon her hand, lean [li'n]
Haeld n, Haelding, Skraahed, Vinkel; \ Retning, Ten-
dens, Hensigt c; an' the Tyrone was yelpin' behind av
us in a way I didn't see the . av at first. Kipling,
Soldiers Three, lean [li-n] mager; (om Dyr, om Jord)
ogs. skarp; tynd; & skarp [Bov, *Baug bow]. Jvf cane,
lath! a . [mager, f tynd] compilation; poor or .
ironstone; . work, bl. Typografer: Jsern n [unprofit-
able work]. Jvf lean s! grow ~, ogs. magres vi; as
as a rake tynd som en Traad (el. som en Tarm), ikke
andet end Skind og Ben. lean [li'n] s Magert; Muskel-
k0d; (v. Spaekket haengende) K0d, p. Hval [fat-lean];
typ Jaernn [modsat: Spaek, Svinesteg fat]; the., is. det
magre; you must take the . with the fat, is. man maa
tage det ene med det audet, det onde med det gode.
lean-away ['li-nawe'] austr si Hand som bserer p. et
Skab, ogs.* drukken Mand c [a tight case].
Leander [li'ande] s.
lean|faced ['Irnfetet] mager, tynd, spids, i Ansigtet;
typ mager; -letters mager Skrift c; —fleshed [-fle/t]
mager; the seven . kine.
leaning ['li-nlrj] haeldende, skaev. Jvf vi lean! lean-
Ing ['li-nin] Hseld n, Haelden, Haelding; fig Tilb0jelig-
hed, Dragelse, *ogs. Ludning c [bias, inclination]; of
Orleanistic -s; ...staff St0ttestav, Statte c. leanish
['li-nij] noget tynd, tyndladen, *ogs. tyndfalden.
leanly ['li-nli] ad magert, tyndt. leanness [-nes] Mager-
hed; Tyndhed; Skarphed c; and he gave them their
request; but sent - into their soul, men sendte For-
diervelse p. deres Sjael. Salmerne CVI. 15. leant [lent]
J Isenede, &c; laenet, &c [leaned], lean-to ['li'ntir]
r ch Skur n, prov Skyne c, *Skur, Skjul n [shed]; a .
lean-Tlsaged ['li'n'vizidgd] mager, tynd, i Ansigtet.
[li'P]1 vi hoppe, springe: paa to, paa fire. Se
Mr horse! the .ing [spillende] flame; look before (or
V you .1 ogg. figurlig: se dig (vel) for! Jvf crane!
1 leaped udt. [lept].
_ at an excuse (begserlig) gribe en Undskyldning;
gribe det f0rste det bedste Paaskud; publishers did
not . at me, overhasngte (F* knaegik) mig ikke; . for
[hoppe h0jt af] joy; his heart ~ed in his breast, hop-
pede i Livet; _ into [springe i] the saddle; . over a
fence; ~ upon [op paa] a horse; ~ (up)on, ogs. springe
]0s paa . . . ; the incongruity of the spectacle ~s to the
eyes, springer i 0jnene, er i0jnespringende; my heart
-s up [hopper h0jt] when I behold a rainbow in the
sky. Wordsworth, leap vt hoppe (el. springe,
saette) over [et Led, *ogs. en Grind a gate; en Mur a
wall]; lade hoppe, &c [over over]; vet bedaekke, be-
springe [cover]; ~ his horse over the gate, leap [li-p]
Hop, Spring; vet Spring n, Bedaekning c [coverture];
fig Spring, *ogs. Sprang, F Hop n. Jvf vt fetch! take
a _ g0re et Hop &C; take a . in (or into) the dark,
into eternity g0re et Spring ud i M0rket, ind i Evig-
heden; by -s i Hop, springende. leaper ['li-pa] Hop-
per, Springer, hoppende, springende; sp Hinderrider,
Hest c der tager Hindere; -s graa ^Erter, *Graaerter
prov [field (or grey) peas]; a horse is called a good „.
leap | frog sp Bukkespringen c; play at ~ springe Buk;
..frog vi hoppe (el. springe) Buk; try to - into [op i]
the saddle, leaping- beetle ent Smaelder c: Elater.
leapt [lept] hoppede, &c; hoppet, &c [leaped], leap-
year Skudaar [bissextile].
lear [lia, Ise-a] vt f & prov laere [learn], lear [lia,
lae-9] t & prov Laerdom c [learning, lore], lear [lie]
a prov hul; torn [empty]. Jvf leer! the . ribs; a -
stomach, lear [lia] prov Faaregraesgaug, *Sauehavn c
[pasture for sheep]. Lear [lie] ; King ., en Tragedie
af Shakespeare.
learn [la'n] vt laere [be taught], hst nemme; git &
P laere [teach]; h0re, erfare, bringe i Erfaring, faa
at (*faa) vide. Jvf s cost! now - a parable of the fig-
tree!; _ a language, good breeding; set [give] him
some hymns to ~; you will ~ by [erfare af ] my circular
of yesterday's date that ...; 1 have .t from [af ] him
my Danish; I have .t good breeding from or of [af]
him; I - from [erfarer af] your favour of . . . that . . .;
- (how) to... laere at . . . ; . how to use them; I'll [jeg
skal] . you to spy on met; can you _ for me [skaffe
mig at vide] where he lives? learn vi & abs laere [af
ham of him]; tage Undervisning [hos of]. Jvf apt,
1. live! you never . or unlearn du har intet laert og
intet glemt; positively Rosa shall - of her!; . of hst
ogs. erfare, faa at vide [learn vt]. learnable ['te'nabl]
som kan laeres, *ogs. laerbar. learned ['te'nid] kyndig
[i in]; laerd; a book unreadable but by a „ few, und-
tagen f. nogle faa laerde; a ~ [laerd] man; a - [laerd]
treatise; . [det laerde] Padua; a . [dresseret] pig; the
~ (ones) de laerde; _ in the law lovkyndig, retskyndig,
retslaerd; judge „ in the law juridisk (uddannet) Dom-
mer, Fagdommer. learnedly [-li] ad med Kyndig-
hed, kunstrigtig; grundig, videnskabelig ; every cox-
comb swears as ~ as they; discuss a question -.
learner ['la-no] Laerling, Elev, Discipel c; / was al-
ways a bad ., en tungnem (el. tung) Elev, jeg har
altid haft tungt f. at Isere; (lady) -, isaer: Laeredatter c
[probationer for midwifery], learning fla-nlrj] Kyn-
dighed; Laerdom; Videnskabelighed c. Jvf lumber,
seat! an oracle on all points of ~, i alle laerde Sporgs-
maal; a man of (great) „ en (grund)laerd Mand.
Learoyd ['liaroid ?]. En Person i Kiplings Soldiers
Three (og paa andre Steder?)
leary ['liari] si k!0gtig, *ogs. glegg; snu, *ful, slu.
Jvf leerily! a . bloke.
[a- 1- ir] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; fe-] hurt; [9] Inner;
lea
585
lea
leasable ['li-sabl] bortfsestelig, bortsaettelig (v. For-
pagtning).
lease [Irz] vt git & prov eftersanke, sanke efter H0st-
folkene [glean], lease [li's] s Skille n, mellem 0vre
og nedre Rendingstraad, i Veevning. lease [li'z] git &
prov Grsesgang, ogs.* Havnegang; Fselled, *Almenning
c. Jvf leasow! lease^flrs] Leje, Forpagtning c; Fseste
n, *ogs. Bygsel [-hold]; Lejekontrakt c, Fsestebrev,
*ogs. Bygselbrev; Lejemaal n, Forpagtningstid [term
of -/; fig Frist c; a long ~ Forpagtning p. langt Aare-
maal; this unusual long ~ of existence denne ual-
mindelig lange Levetid; _ for life, bl. a. Livsfaeste; give
him a new ~ of life give ham en ny Levefrist ; such
patriots as fancy they have a special - of patriotism,
at de sserskilt bar forpagtet Patriotismen ; he fancies
he has a special ~ of [ogs. tror at have slugt al Ver-
dens] wisdom; in exacting th ?'s promise Mrs. T secured
a new ~ of her designs [sikrede Fru T sig paany en
Ret til at Isegge an] upon his Lordship; take a ~ of
leje, forpagte, tage i Forpagtning; indfseste, ogs.* tage i
Fseste, *ogs. bygsle; take a new ~ of existence erh verve
(sig) en ny Levefrist, blive et nyt Menneske, (lige-
som) faa nyt Liv; the land is out on _ Jorden er bort-
forpagtet (el. bortfsestet, *bortsat, &c) ; out of - (leje-)
ledig; fsesteledig, ledig t. Bortfsestning. lease [li's] vt
bortleje, bortforpagte; bortfseste, *ogs. bortbygsle. Ogs.
- out; forpagte; buy or ~ the house; ~ a farm; -hold
Lejemaal n, Forpagtning c; Fseste n, *ogs. Bygsel c;
-hold a lejet, forpagtet; fsestet, *ogs. bygslet; a _ tene-
ment; -holder Lejer, Forpagter; Fsester, *ogs. Lejlsen-
ding, Bygselmand c; — parole raundtlig Forpagtning c.
leaser ['li-za] git Eftersanker, Akssanker c. leaser
['li-zaj f Legner c [liar].
leash [li-;] Kobbelrem c, Kobbel; Kobbel n, tre Styk-
ker pi [a brace and a half]; Baand n; like a fawning
greyhound in the „; the tribe that Orde had kept in
- so well, leash vt koble, sammenkoble; binde.
leasing [Irzirj] f & bibl L0gn c; he (Monkbarns) wad
believe a bodle to be an auld Roman coin, or a ditch
to be a <?amp, upon ony ~ that idle folk made about
it. Scott, The Antiquary XXI 201 T; speak -;
blessed be the lips that such a _ told!; seek after [s0ge]
_; making L0gn t ; sc jur Bagvadskelse c af Maje-
stseten eller Regeringen [verbal sedition]; condemned
to die as guilty of .; it might be brought under the
statute of -.
leason fli'san] Jsevning c [thickening].
leasow ['lrsou, 'lezou] t Grsesgang, *ogs. Havnegang
c [pasture]. Leasowes [-z] s.
least [li st] a mindst; she grew tart on [ved] the ~
contradiction; the ~ insect, mercy; I am the , of the
apostles; the ~ of two evils; the ~ of the urchins; it is
the ~ you can expect him to do [det er det mindste
ban kan g0re] to keep you company; ~ said, safest
man kan lettere fortale end fortie sig; to say the ,
(of it) mildest talt; at - i det mindste; saa dog, ialfald;
F ialfald, eller rettere (sagt), det vil da sige; is he in?
He is, at - I believe so ... Ja, tror jeg da ; Goldsmith
predicted, if not the French revolution, at _ [saa dog]
the fall of absolute monarchy; at the ~ (computa-
tion) i det mindste, git i det ringeste; not in the „
ikke det mindste (el. ringeste), ikke i mindste (el.
fjerneste) Maade ; I was not in the - fatigued, least
[li'st] ad mindst. Jvf Adv last! and it certainly would
not be the _ interesting; the cholera was the _
destructive; they are always forthcoming when we _
expect to see them; play ~ in sight spille den usynlige,
sjelden lade sig se; lege Skjul (*Gjemsel). leastaways
['li'staweiz] ad P eller rettere sagt [at least], leastest
['li'stist] p & joe mindst. leastways ['li'stweiz, -waz]
ad p eller rettere sagt [at least]1.
leat [li't] git & prov Rende, Kanal [artificial water
channel]; Grav, Gr0ft c. Jvf lake, late! a mill-leat;
Plymouth Leat; ugly dykes and muddy ~s; I have a
project to bring down a ~ of fair water from the
hill-tops; in every puddle and _.
leather ['leSa] Lseder n; Huder pi [dressed hides];
Skind [undressed skin] ; sp & joe Skind n, paa Lege-
met; _s P & joe Skindbukser. Jvf prunello, running!
lose _ ride sig hud!0s, *ogs. blive saar v. Ridning;
spare no - 10be af alle Krsefter el. alt hvad man bar
Isert. leather ['leSa] vt beklsede (el. fore &c) m. Lseder,
Isegge Lseder paa; garve [tan]; F garve (el. bearbejde)
Ens Ryg, tampe; the Colonel ~s him once or twice; ~
away, leather vi tampe, bearbejde Ens Ryg; smselde,
dundre; .» away duudre 10s; the drum was ~ing awayf
ogs. Tamburen bearbejdede sit Instrument; — board
Limlseder n [a kind of artificial leather]; — coat prov
Lsederseble, r0dbrunt ruskallet ^Eble n [golden russet
(~ing)]; dealer Lsederhandler; dresser Felbereder c;
— dressing Felberedning ; — eater ent Klaner, Klanner
c : Dermestes. leatheret(te) [leSa'ret] Kunstlseder n, af
Papir eller T0j. leather|flower amr Clematis viorna c;
— gloves Vadskeskinds Handsker; — head prov p Dum-
rian ; amr joe Pennsylvanier c ; ^ Lsederhoved n, en
australsk Sangfugl ; house P Asyl n for Husvilde.
leathering ['leSarirj] bl. a. Klsedning m. Lseder; F Por-
tion c Tamp; _ of oars; she accepted the risk of a -.
leathering ['leSarirj] P vaeldig, farlig stor, *ogs. for-
laeggende. leather] jacket bl. a. ^ Abild c, ogs.* ^ble-
trse n, *Apald: Pyrus malus; Jf «Lsederjakke» c, en
Fisk i det stille Hav; --mouthed karpeagtig, m. Taen-
der i Svselget; when angling for _ fish, leathern
['leSan] af Lseder, Lseder-; _ bottle; a - conveniency1*,
spogende: et K0ret0j. leather (seller Lsederhandler;
— stocking amr joe Indianer c. Is. Natty Leather-
stocking, et 0genavn p. Natty Bumppo i Coopers Ro-
man The Pioneers; wood $ amr Lsedertrse, Sump-
Pebertrse n, -Kselderhals (*-Tysbast), virginiansk Kselder-
hals c : Dirca palustris [moose-wood, wicopy]. leathery
['leSeri] Isederagtig; fig ogs. sej, ogs.* seig; a ~ skin;
som ad: ~ sick rigtig (el. ordentlig) syg; couldn't you
give Grubbins something to make him . sick, M?
B. Harte, Sensation Novels condensed.
leave [Irv] vi $ 10ves, blades, faa (el. skyde) Blade,
*ogs. sprette [leaf, put out leaves]. Tit ogs. - out.
leave [li'v] Lov n, Tilladelse; is. ^ Permission c, git
Orlov /"-. of absence]; Farvel n, Afsked c. Jvf French,
ticket! ~ ashore & Landlov; sick ~ Permission p.
Grund af Sygdom ; ask _ bede om Lov, om Tilladelse
[til at to]; asking -, ogs. Sp0rgespil sp; asfc _ of me
bede om Lov (el. Tilladelse) hos mig, bede mig om Lov
(el. Tilladelse); break _ ^ & & overskride Permissionen;
has (has been granted) _ to England bar (bar faaet)
Permission (el. er hjempermitteret) t. England; you
1 Jvf ogs. Dickens, Bleak House II III 51 T: Mr. and
Mrs. Cheeseming, least which, Imeantersay whatser-
name!
2 A Quaker being reprimanded by the Society of
Friends for keeping a carriage, "contrary to the an-
cient testimonies", said, "it is not a carriage I keep,
but merely a leathern conveniency." The Slang
Dictionary.
[e'] hate; [o°] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [J>] thin; [J] she; [g] measure; [n] sin#; [a, a, e] osv. vaklende med (a].
lea
586
lee
have my free . du bar frit Lov af mig ; take - tage
Afsked [med of], sige Farvel [til of]; he took his (we
took our) ~ ban (vi) tog Afsked ; take - of his senses
F tage Afsked med (el. Skade p.) sin Forstand, gaa
fra (baade) Sans og Samling, gaa fra Sn0vsen; by (or
with) y our ~ P med Forlov, ogs.* med Tilladelse, is
som int : varsko der ! *ogs. se op ! most of them had
gone without waiting for ~; on sick - med Permission
p. Grund af Sygdom. leave [li'v] vt forlade [quit],
efterlade; efterlade, levne; lade ligge (el. staa) igen
Ifegge (el. saette; glemme) efter sig; rejse fra /. behind]
aflevere, levere [bos; til with]; jur efterlade, testamen
tere [~ by will]; lade [ham trseffe en Afgerelse him to
decide]; git oph0re [cease]. Jvf 1. age, 1. alone, Adj
bare, behind, 2. call, Subst. cold, destitute, free, Adj
individual, intact, left, school! the blood left [Farven
(el. Blodet) veg fra] her cheeks; the Albano, Capt. W..
(is) intended to - [agtes ekspederet fra] Copenhagen
every Thursday; ~ the country forlade Landet; rejse
ud af Landet; the impression left [det Indtryk, som
den Ac gjorde] on the simple inhabitants of the
neighbourhood...; - hold of slippe (sit Tag paa)
slippe ud af Haanden ; the event left [ogs. bar (af)sat
marks never to be effaced; - [forlade; gaa fra] the
ship; eight from thirteen -s [otte fra tretten er (*kom-
mer)] five; I - here or this jeg forlader dette Sted (el
Stedet), jeg rejser (herfra); _ here, ogs. forlade dette
Liv; if you don't like it, you may -it p . . . saa kan
du lade det vsere. Med Infinitiv: - go slippe; a
question which we ~ others [overlader t. andre] to
decide; . him to tell [lade ham fortaelle] it in his own
way; this is left to dry denne lader man t0rre (*ogs
t0rke); denne faar Lov t. at t0rre; there being no sale
for them, they are left to decay on the trees; the work
-s little to be desired, lader lidet tilbage at 0nske.
Med substantivisk Apposition: age and rheu-
matism had left him a [gjort ham til] cripple; he left
me [gjorde (el. indsatte) mig til] his executor; he left
me heir to [ogs. ban testamenterede mig] all his pro
perty. Med adjektivisk (adverbial) Apposition
but this left my pockets quite empty, gjorde mine
Lommer ganske tomme, t0mte ganske mine Lommer;
- them neat gere dem nette (el. propre), give dem et
net (el. propert) Udseende; . nothing undone ikke
lade noget ugjort; intet fors0mme; _ [lade (hen)staa]
unexplained; we can never - the thing like this vi
kan ikke lade det blive hermed. Med Praeposi-
tioner (Adverbier): _ st about lade nt ligge og
flyde; _ matters as they found them, _ matters as
they stood before, is. lade alt blive ved det gamle;
- the library (away) from him testamentere Biblio-
teket til en anden; > for after consideration lade
henstaa til senere Overvejelse; lade staa ben; -it
for circumstances to determine overlade det til (el.
lade det komme an paa) Omstsendighederne ; I left
the papers in the care of the consul; _ him [lade
ham blive] in his error; _ off holde op med; af-
laegge [et Klaedningsstykke, *ogs. et Plag a garment];
svigte, opgive [en gammel Bekendt an old ac-
quaintance]; _ off smoking holde op at ryge (*r0ge).
Is. for bestandig; _ off the chace & oph0re m. Jagten;
- off work [ogs. standse (el. slutte) m. Arbejdet] at six
o'clock; by noon the snow left off falling, holdt det op
ine; - out udelade [et Navn a name; et Ord a
word]; glemme, *ogs. udeglemme [omit by inad-
ertency]; udelukke [fra of] ; ikke invitere, forbigaa;
lade ligge fremme; you were sulky because they left
you out of all this; be left out, bl. a. ligge fremme; _
over lade udstaa; „ the matter over; never _ [opsaet
aldrig] that till tomorrow which you can do today!;
be left till catted for egl blive liggende, t. det afhen-
tes. Jvf 2. call, callers' letters! . it all [overlade det
hele] to the captain; - the letter with [efterlade Brevet
hos; levere Brevet bos; levere Brevet til] your son;
be left with, bl. a. mere faa at (*faa) ligge inde med,
F braende inde med; be left [sidde igen] with two
children; the measure left [stillede, *ogs. levnede]
the Crown without any influence, leave [li v] vi holde
op git & hst [~ off]; forlade Stedet; afrejse, rejse [til
for]. Jvf intend! he searched, and began at the
eldest, and left at [endte med] the youngest. Genesis
XLIV 12; just now I am leaving for [*ogs. staar jeg
p. Rejsen (F Farten) til] France; „ off holde op,
standse, hst aflade; she .• jts dancing when the news
reached her, but she le/t off immediately with an ex-
clamation of vexation.
leaved [li vd] bladet; fl0jet. I Smstgg; three-leaved;
a two-leaved gate.
leaven ['levn] Surdej, *Surdeig c; beware of the - of
the Pharisees and Sadducees!; they are all of the
same ~. leaven ['levn] vt syre; fig gennemsyre; a little
leaven ~eth the whole lump, g0r den hele Dej (*Deig)
sur ; _ in syre ; - (in) the dough, ogs. laegge en Sur;
with these and the like doctrines he _s all his prayers;
its patriotic cravings are apt to be largely ~ed with
self-interest, leavening ['levu-irj] Syring; Surdej, *Sur-
deig c.
learenor ['levn-a] anden Frokost c. I Kent. Egl
elevener, eleven-hour.
learenous ['levn-as] git poet indeholdende Surdej;
fordaervelig; _ doctrine.
Leavenworth ['levnwa'b] 8.
learer f'li'va] En der forlader, forladende; Desert0r,
*ogs. R0mling c.
leaves [li'vz] pi L0v n & pi, Blade pi; — of-bread $
Katost c: Malva silvestris.
leave-taking ['li-vte»kin] Afsked, Tagen c Afsked; at
the ~ ved Afskeden.
leaving ['li'virj] part & a bl. a. afgaaende; - examina-
tion Afgaugseksamen ; _ shop (uprivilegeret) Laanehus
n, Pantelaanerforretning c: som tager ublu Renter.
leavings [-z] pi Levninger, Rester pi; Affald n; the - of
Pharsalia.
Leavitt ['levit] s.
leban ['leban] Blanding af (sur) Maelk og Vand, *ogs.
Melkeblande c, bl. Araberne.
Lebanon ['lebandn] s-. (the) ~ Libanon n; the glens
of ~; up there in _.
lebban ['leban] s. Se leban!
lecanora [leka'na-ra] $ Stenlav n. Jvf corkin!
Lecoe ['let/e] Lecce n, i Kalabrien; . gum.
Lech [lek]: the - Lech c.
lecher ['let/a] liderlig Person, Libertiner c, utugtigt
Menneske n. lecherous ['let/aras] liderlig, utugtig.
lechery flet/ari] Liderlighed, Utugt c.
lechman ['let/man] i Barnerim &c : Guldbrand c
rring finger]. Jvf Note t. Peesy-weesy!
Lechmere ['let/mia ?] s.
Lecky f'lekl]. Is. W. E. H. Lecky, eng. Historiker
'. 1838.
lectern ['lektan] Laesepult, Korpult c [lecturnj. lectica
lek'taika] antiq Baerestol c. lection pick/an] Laese-
maade [reading]; theol Lektie c, ved Gudstjeneste; we
ourselves are offended by the obtrusion of the new -s
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [v] hurt; [a] inner;
lee
587
lee
into the text, lectionary ['lekjanari] theol Lektionarium,
(katolsk) Ritual n, Agende c. lector ['lekte] theol t
Leeser, Oplseser c. lectual [lektjuol, -tju-] path som
feengsler (En, Folk) til Sengen, klinisk; _ disease.
lecture ['lekt/a] Foredra^; Kollegium n, ogs.* Fore-
lsesning c [methodical discourse]; F Straffe-Prseken,
-Tale, Prseken [formal reproof]; Fremsigelse c af en
Lektie. Jvf curtain-lecture, vt cut! deliver (or give,
read) ~s, give a course of ~s holde Forelsesninger, F
leese [over on]; read him a ~ holde en Straffetale (el.
Tale) f. ham, *ogs. leese op f. ham. lecture ['lekt/a]
vi foreleese, holde Forelsesninger, F l*se [over on];
they (five young Gradgrinds) had been -d at [bear-
bejdede m. Foreleesninger] from their tenderest years.
lecture vt fig holde en Forelsesning (el. Foreleesninger)
for; holde en Straffetale (el. Straffetaler) for, tale for;
_ him for his faults; Allan ~d them on the iniquity
of the traffic in negroes; —list Foreleesnings- el. Lek-
tionskatalog n (ogs.* c). lecturer f'lekt/ara] Foredrags-
holder; Lektor, Professor; Hjselpepreest c; the - [Fore-
dragsholderen] mentions the difficulty of landing on
an enemy's coast; assistant ~ Universitetsstipendiat,
Amanuensis c. lectureship ['lekt/ajip] Lektorat n;
Stilling c som Hjselpeprsest. lecturess ['lekt/ares] Fore-
dragsholderske; Lektor(inde) c; a celebrated ~ on [over]
cookery, lecturn f'lektan] theol Laesepult, Korpult c.
led [led] v f0rte, &c; f0rt, <fcc. Af 3 & 4 lead. led. Som
Adj : - captain F Snyltegeest, Spytslikker c1; _ farm
sc en Gaard hvor Faesteren ikke selv bor; _ horse
Haandhest, haandfart Hest.
Leda ['li'daj s. Ledehonse ['ledhaus] s.
ledge [ledg] Hylde f [shelf]; Klippeafsats c; & Rev,
Klipperev n, flad Re vie c [ledge (or ridge) of rocks];
Lag [layer, stratum]; min Skeerp n; J, Deeksribbe;
dmp Ribbe; smal Liste, *smal List c [small moulding];
prov Tveertree n, Lukkepind c, til et Led; Anslag n,
paa H0vl <fec. Jvf claimant! ~s J, ogs. Ramstykker
t. Luger0stveerk ; a ~ of sunken rocks en Ksede af
blinde Skser. ledgement ['ledgmant] arch Plantegning
c; lay a house in ~ forfaerdige en (Plan)tegning af et
Hus.
ledger f'ledga] mere Hovedbog; arch flad Sten, is.
flad Gravsten c ; arch Breet n, Str0 c, *Str0bord n, i
Stillads; Hammer, Hovedbjselke c i Pseleaag; —book
mere Hovedbog; line J^ Bilinje, over og under de
fern Hovedlinjer [leger-line] ; — pole Str0 c, Breet,
*Str0bord n.
ledgy ['ledgi] fuld af Afsatser, &c ; fuld af Skeer &c,
uren.
Ledyard fledjad] s.
Lee [li-]; - Boo. Se Boo! lee [lr] Beerme c. Aim.
lees; his full draught of pleasure from the cask ... a
thousand demons lurk within the ~. lee [li-] Ly, Lee
[shelter]; & Lse n; the prise offered a ., ydede Lee;
lay a ship by the - skserpe klos, skeerpe; in (or under)
the - of i Ly (el. i Lse) af; come to the ~ of him, i Lae
af ham; under the ~ of J> i Lse af; we have land close
under our ~, klos i Lse. lee [li1] a lee; on the (or her,
our) ~ beam tveers i Lse (sect fra Skibet) ; she has the
_ gauge or gage & det ligger Isegere (end et andet
Skib); she has the ~ gage of [ogs. ligger i Lse af] the
brig; take care of the - hatch! ^ ikke Isegere! carry
a - helm f0re Lee Ror, vsere affalden el. affeeldig; she
1 Probably from the fact that a real captain leads,
but that a sham one is led — to the dinner table.
The Slang Dictionary.
takes a great deal of ~ helm; ~ shore lee Land; be
caught on a ~ shore veere p. en Leeger; - side; ~ tide;
.board ^ Sveerd n, paa Siden af et Skib; carry .s;
unship the ~s.
Leech [li't/j. Is. John _ ber0mt Tegner i Punch og
andre Blade t 1864. For then we'd no 'Phiz's, no
'H. B.'s, nor 'Leeches', To call Roberts 'Bobs', and
illustrate their speeches. Bar ham, Ing. Leg (The
Brothers of Birchington). leech [li't/] Leege t & hst;
Doktor, i nogle Smstgg; Igle c: Hirudo [blood-
sucker]. Jvf cow-, dog-, horseleech! no ~ could cure
it except one called Death. Haggard, Montesuma's
Daughter II 52 T; the ~ came again: he now opened
a vein. Bar ham, Ing. Leg.; the ~ knows all things.
R. Browning, cit. af Baumann; they clung to him
like ~es, som Igler; application of ~es Iglessetning c.
leech [li'tj] vt behandle (som Lsege), pleje, tilse; leege
[heal]; aarelade, v. Iglessetning; let those ~ his
wounds for whose sake he encountered them. W.
Scott, hos Webster; thus ~ed in a large stream, a
horse will often faint before he can reach the op-
posite shore. Marry at, Violet XLVI 381 T. leech
[li-tj] <k Sidelig, (staaende) Lig n.
leecha ['li'lje]. Se leechee!
leech|craft ['li't/kra-ft] t Lsegekunst [healing art];
— death [-dej>] git Leeged0d, D0d under Lsegens Haand ».
leechee ['li'tji, li"tJT] Longanbser n, Frugten af
Euphoria longan.
leechjline & Nokgording c; lining Ligbolt c paa
Sejl; rope Ligtrosse [bolt-rope]; -wort 3> lancetbladet
Vejbred c, Livgrses n, Smaakampe c: Plantago
lanceolata.
Leeds [Ivdz] s.
leef [li'f] ad gerne [lief]; I'd as , do it as not.
leefang(e) ['li faq, -fandg] J> L0jbom c.
leegage ['li'geidg]. Se lee gage!
leek [li'k] ^ Porre, *Purre, Purrel0g c: Allium
porrum* [common (or French) ~]; bl. Skorstensfejere :
Maskinejer c, blot Ejer af en Fejemaskine, uden at
vsere udleert i Faget; eat the ., iindert. figurlig: sede
sine Ord. Efter et Sted i Shakespeares Henry V.
Leek [li'k] Leek n, en By i Staffordshire; -s embroidery
Tyks0mbroderi i ku!0rt Silke.
Leelanaw ['li lana1] s.
leemers ['li'maz] fy prov Hassel c: Corylus avellana
[hazel].
leer [lia] a si & prov torn [empty]; a _ stomach; ~
words, leer [lia] si noget trykt, Blad n, Avis c; spelt
in the ~ efterlyst [advertised in the paper], leer [lia]
Svaleovn c [annealing oven, cooling arch], leer [lia]
vi skotte [hen til, hen paa at, upon]; se skselmsk [hen
paa, hen til at, upon]; smile [til at, upon], leer [lia]
Skotten c ; (skselmsk ; haanligt) Sideblik ; Smil n ; an
amorous ~; an envious .; malignant ~s; assent with
civil _. leer [Ii9] vt forlokke v. Smil el. skselmske
Sideblik; - his eye kaste et Sideblik [til at], leerily
['liarili] ad \ klogt, k!0gtig. Jvf leary! you very ~
managed to make the other fellow [du fik meget be-
hsendig den anden t. at] shoot him. Cit. Hoppe, An-
hang. leeringly ['liarirjli] ad skottende; skselmsk smi-
1 A leech-death, a priest-death, A straw-death, a
cow's death. Such doom suits not me. Kingsley,
Hereward the Wake I. IV. 123 T.
* Er Vallisernes Nationalsymbol. Deraf hos Gray:
Leek to the Welsh, to Dutchmen butter's dear. — Og:
wearing the leek on St. David's day (March 1st).
hate; [o«] so; [ai] I; [au] owt; [8] the; [b] thiu; [/] she; [g] measure; [rj] sin0; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
lee
588
leg
lende; m. et (skaslmsk; haanligt) Sideblik. leery ['liari].
Se leary!
lees [li-z] pi prov Overdrev n, Faelled, Bymark, *A1-
menning c, Sambeite n [common], lees [Hz] pi Baerme
c [dregs]. Jvf lee! there are ~ to every wine «Roser
sig m. Tome blande».
leese [li z] vt t skade; beskadige [hurt]. Jvf le»e,
Jeze!
leesome ['li'sam] a sc behagelig [pleasant]; med-
lidende, medfelende; and there sat the Laird his ~
lane [saa smukt (o: ganske) alene], excepting that . . .
Scott, Redgauntlet, Letter XV.
Let-son ['li san] s.
leet [li-t] jur git Ting n, Politiret c; Tinglag [juris-
diction for a totvnship]; Kaarings- el. Valgmede; prov
Sted hvor Veje krydses, Vejkryds, Vejskille n; Jt Hvit-
ting, v. Scarborough; sc Indstilling, Indstillingsliste c;
put him on the , saette ham p. Indstillingslisten.
leetle ['li'tl] a F is. sc lille, *liden; just a - bill
leetle ['li'tl] ad lidet [little].
Leetes [li'vz] s.
leeward r'lu-od, 'li wad]1 a is. & Ise; he had gained
his ~ position [var kommet under Vinden] of a fine
buck; the tide has a _ set, ssetter mod Lae; to ~ i (el.
mod) Lae; the ship (farthest) to - det laevartsle Skib;
she fell to _, drev ned i Lae ; drift very much to ~ of
her day's reckoning drive staerkt i Lae af sit Bestik;
the Leetvard Islands Antillerne. leewardly [-li] a: a _
ship en slet Luvholder. leeway ['li'we1] & Afdrift c;
ntake _ have Afdrift, drive af.
Le Fann ['lefonju'] s.
Lefeyre [la'feva, -'fe'va, -'fr-]. Is. naevnes en L0jt-
nant _, hvis Historic fortaelles i Sternes Tristram
Shandy.
Lefroy [la'froi] s.
left [left] v forlod, &c; forladt, &c. Af leave, left
[left] a is. efterstaaende, tilbagestaaende, tilbagevse-
rende, *ogs. genstaaende, genvaerende. Med be &
have-, igen, tilbage; tilovers [remaining]; ~ luggage
office Kontor f. efterladt Rejsegods; there is nothing _
[tilbage] for him but to...; be ~ to be done staa til-
bage (at gere) ; he has nothing ~ (to him), har intet
tilbage. left [left] a venstre; ad til venstre [to the .];
the - hand Kejthaanden, p Kejten, ogs.* venstre
Haand, *Kjeven, p* Kjeiven; on the ~ hand side til
venstre [for of] ; on the ~ hand side of, ogs. paa ven-
stre Side af; marry with the _ hand gifte sig t. ven-
stre Haand; having eyes on the ~ side jf venstre vendt;
eyes „/ J& se til venstre! right and _ til h0jre og ven-
stre. left [left] s Venstre n; is. the (Parliamentary)
Left Venstre. Jvf extreme, 2. leading! on your , til
venstre, p paa venstre Haand; on the - of [til venstre
for] the road; over the - p den anden Vej! *ogs. med
«ikke» paa ! ; naar man bare tror paa det, *ja men sa'
jeg Smer I to (or towards) the . til venstre ; to the .
[venstre om] ... march!; the ace lies to the ~ of me, er
i Baghaand ; ..hand o venstre ; the . corner of the
letter; his „ pocket; „ screw Venstreskrue, venstre-
gsenget Skrue; the _ side of; -.handed [-handid] kejt-
haandet, *kjevhsendt, venstrehaendt; fig kejtet, klodset,
ubehsendig [awkward, clumsy]; uheldig, ulykkelig
[inauspicious, unseasonable]; uoprigtig, ondskabsfuld;
the commendations of these people are not always _
[skremtet] and detractive; pay him a _ [klodset, tvivl-
som] compliment; . [venstrevreden] corkscrew; for
1 Hos Semsend altid den ferste Udtale.
scarce had they heard of this ~ Grace the [denne om
vendte (el. vraengte) Bordbens] last finishing word...;
. marriage ^Egteskab t. venstre Haand, morganatisk
^Egteskab. Ikke i England; - screw venstregaenget
Skrue, Venstreskrue; he was the son, that is in a ~
sort of way [t. venstre Haand] of mad Carew of
Crompton; - widow Enke t. venstre Haand; ..handedly
ad med Kejthaanden, P med Kejten, ogs.* med ven-
stre Haand, *med Kjeven; fig kejtet, klodset. left-
h an »led ness [-nes], leftliandiness ['lefthandines] Kejt-
haandethed, *Kjevhaendthed, Venstrehaandthed ; fig
Kejtethed, Klodsethed, Ubehaendighed c. left-legged
['leftlegd] kejtbenet, *kjevbent. F. Eks. om En der
bruger venstre Ben v. Fodbold. left-off ['left'& f] af-
lagt; have to wear . clothing, leftward ['leftwad] ad
til venstre; hold it back _.
leg [leg] Benn; K011e c, ogs.* Laar n [leg-of-mutton
&cj; mng Skinkel c; Bord-, Stole-, Bukseben; (Strempe-)
skaft, (St0vle)skaft n; & Gren c, af Hanefod; £ Slag n,
i Krydsning [run made by a ship on one tack when
beating to windward]; sp si Starngsest v. Vaeddel0b;
tvetydig Person c, slet Subjekt, mauvais Sujet n; Indu-
striridder [blackleg], Orngang c1; -s bl. a. P Bent0j n;
_ of trousers Bukse-Ben, *ogs. -Laar n ; who is to
return thanks? ...legs! ...tag Ordet! she is all .s
and wings Skibet &c er meget hurtigsejlende, er en
Flyver; change the ~ bytte Fod; mng gaa (el. slaa) over,
skifte Gangart; fetch a very long . g0re en stor Bugt,
tage en lang Omvej; gain his ~s korume p. Benene
igen ; give a ~ hjselpe op ; hjselpe i Sadelen ; the wall
is very low, and your servant will give you a ~ up;
have -s & «have gode Ben», skyde Fart, vsere hurtig-
sejlende; have the ~ of (P on) kere (el. ride, sejle &c)
forbi2; keep his ~s holde sig p. Benene; knock his -s
from under him spaende Ben for ham, *slaa Benene
under (p undaf) ham; kaste ham overende; make a
. g0re et Skrabud; make a wide ~ [g0re en stor Bugt,
tage en lang Omvej] to avoid him; press both _s give
Skinkler, give Hesten Skinklerne; pull his , p stikke
ham en tyk L0gn ud, ogs.* lyve ham fuld, sm0re en
L0gn i ham, *skr0ne f. ham, skr0ne ham fuld [take in,
cram]3; put the best _ foremost saette det bedste Ben
foran; lay him by the . tage ham ved Vingebenet;
shake a (good) „ p danse (vaere en god Danser);
speak from his .s tale staaende ; I've not been off my
_s [jeg har vaeret p. Benene, p paa Farten] all night;
take him off his -s bringe ham ud af Ligevaegten ; be
thrown off his _s kastes overende; be on his ~s (vsere
oppe og) tale; be (or go) on his last -s synge p. det
sidste Vers, staa m. den ene Fod i Graven ; fall on
his ~s falde p. Benene; fig ogs. komme (el. slippe)
heldig fra det, slippe heldig; get (or rise) on his .s
rejse sig (f. at tale), tage Ordet; jump on his -s
springe op; jump on both -s hoppe m. samlede Ben
1 Leg, a part of a game. In some old games there
are so many legs to the chalk, and so many chalks
to the game. Sometimes the legs are called chalks,
and the chalks legs — one word is as good as an-
other, provided an agreement is made beforehand.
The Slang Dictionary.— Jvf leg-and-leg!
2 and so it was the popular Morny had the leg on
the other one with the result that Missing Link was
beaten by a head by Poppyland. The Globe 4/e
1893. Sp.
8 Jvf The Army & Navy Gae. 1890 830 3 og Temple
Bar No. 386.
la- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
leg
589
leg
el. Fodder (*ogs. med samlet Sats), p* hoppe sam-
sides; the horse stands too high on the ~, er for h0j-
benet; stand on his own ~s, paa egne Ben; he has not
a . to stand upon ban ha?1 intet holdbart Argument,
ingen (gyldig) Undskyldning; he is able to think on his
~s, midt under en Tale, efterhaanden som ban taler;
give free play to his ~s stikke af, *ogs. tage Benene
fat. leg [leg]. I sp hejre: fra Boldkasterens Stand-
punkt. leg {leg] vt sp trseffe i Benet; _ it F ogs. bene af.
legacy f'legssi] Legat n, Arv c; I was left a „ of
[jeg fik en Arv paa] 20001; — duty Arveafgift c;
— hunter Testamentjseger.
legal [li'gal] lovgyldig; lovlig, lovmedholdelig, ret-
msessig; ret(s)lig, juridisk; theol lovmsessig, under
Loven; theol gammeltestamentlig, mosaisk; vidnefast.
Jvf tender! ~ adviser juridisk Raadgiver el. Konsulent,
Advokat c; a , [lovlig] claim, procedure, trade;
anything is ~ which the laws do not forbid; ~ gentle-
man Jurist, Lovens Hand c; ~ procedure, ogs. lovlig
Omgang c. legalism ['li'galizm] Holden paa (el. Byg-
gen paa, Haengen ved) Loven, Tro c paa Loven som
det ene frelsende ; the spirit of ~ Tilb0jeligheden t. at
holde p. Loven. legalist ['legalist] lovstreng Hand;
theol lovtroende, bogstavtroende, gerningshellig c.
legality [li'galiti] Lovgyldighed, Lovlighed, Retmsessig-
hed; theol Bogstavtro c. legalization [li-galai'ze^an]
Legalisation, lovlig (el. lovformelig) Stadfsestelse c
legalize f'lrgalaiz] vt legalisere, is. (lovlig, lovformelig)
stadfseste; theol fortolke (el. anvende) efter Lovens
Bogstav; irregular proceedings may be ~d by a sub-
sequent act of the legislature, legally ['li'gali] ad lov-
gyldig; lovlig, lovmedholdelig; juridisk.
leg-and-leg ['Ieg8n'leg] git sp en Omgang vunden p.
begge Sider.
legate ['leget] Sendemand, Legat c, Sendebud n.
legatee [lega'ti*] jur Legatar, Arving c. legateship
['leget/ip] Legatpost; Egenskab c som Legat. legation
[li'ge'Jan] Sendelse, Mission ; Sendemand, Gesandt c,
Sendebud; Gesandtskab n, Legation; Legation, Gesandt-
skabsbolig c, Ministerhotel n\ Legation, Provins c, i
den forrige Kirkestat [delegation]; the divine ~ of
Moses; the capital point of his divine -. legato [li-
'ga-lou] £> legato, bundet, slojfet. legator [li'geHa-a,
lega'ta19] jur Legator, Arvelader c. legatnra [lega-
'tu-ra] f s!0jfede Toner pi. legatns [Ii'ge*t8s] Legat c.
Jvf de latere!
leg bail ['legbeU] sp Find c ved Kasterens h0jre Ben;
give - F sm0re Haser, ogs.* tage tilbens, bruge Hare-
vserget el. Harens Gevaer, *ogs. prise Lseggene; flick
went his ~ up in the air; — bone Skinneben.
Legbourne ['legban] s.
leg-bye ['legbai] sp Kast som trseffer Kasterens Per-
son eller bans Klsedning (ikke Hsenderne); L0b n
.. . . som F01ge af et saadant Kast.
legend ['ledgand, 'li'dg-] Legende, i flere Tilff; Om-
skrift c, paa M0nt &c [inscription, motto]; Sagn; is. fig
Feltraab n; the golden ~; the ~ says (or it is in the ~)
that... Sagnet fortseller, det hedder i Sagnet, at...;
embroiled with fable and ~ forviklet m. Fabler og
Sagn. legendary ['ledgandari, 'li'-] legendarisk; fabel-
agtig; - lore. legendary Legendesamling c, Le-
gendarium; Sagn-Vserk n, -Samling; Legende- el. Sagn-
fortseller c; a gallant ~, full of pleasant incidents.
Leger ['ledga] Leodegar c; the St. -1 (race, stakes)
Legerlebet, i Doncaster, f. 3aarige Heste. leger ['ledga]
1 Udt. ['silindge], nu dog aim. [sent '
noget fastliggende (el. faststaaende), noget fast n f;
Ministerresident /_ ambassador] git; mere Hovedbog c
[ledger(-book)]; _ bait fast Mading (*Agn); . fishing
Fiskeri m. staaende (el. fast) Redskab; . line f Bilinie;
_ tackle staaende Redskab n.
legerdemain [ledgada'me1^ Fingerkunst, Taskenspil-
lerkunst, Behsendighedskunst [sleight of hand]; fig
Kunst c. Ogs. trick of ~; the tricks and ~s by which
men impose upon their own souls, legerdemainist
[ledgada'memist] Fingerkunstner, Taskenspiller, Profes-
sor c i Magi (*ogs. af den hurtige Kunst).
Legge [leg] s.
legged [legd] i Smstgg. -benet, *-bent, long-legged.
legger ['lega ?] mere Legger c, et Maal f. flydende
Varer, p. Ceylon 150, p. Java 160 Galloner; arrack is
sold by the - of 150 gallons.
leggin(g) ['legin, -in] Legging, lang Gamaske c; Ride-
skaft n.
leg-grinder ['leggrainda] gymn Kngeomsving n, paa
Svingstang. leggy ['legij F langbenet, *langb6nt;
Slapper's longtailed „ mare; — peggy ['legi'pegi] Ben
n, i Barnespr.
Legh [li-, lei] s.
Leghorn [le'ga-an, 'legha>an] Livorno n; italiensk
Straahat c [~ bonnet or hat]; ~ sheets italienske Straa-
fletninger. leghorn mere italienske Straafletninger pi.
legibility [ledgi'biliti] Lseselighed c. legible ['ledgtbl]
laeselig; som er (el. staar) at laese; a ~ hand; a fair, ~
manuscript; the thoughts of men are often ~ in their
countenances, legibly [-bli] ad Iseselig, m. Iseselige Trsek.
legion ['li'dgan] Legion c; my name is _ [Legion er
mit Navn], for we are many; they are (or their name
is) _ deres Tal er legio ; the Legion of Honour Mres-
legionen. legionary ['li'dganarij Legions-; utallig; a ~
force; a ~ body of errors, legionary s Legions-
soldat c.
legislate ['ledgisleH] vi give en Lov, give Love [om
on; imod against] ; - against amusement, legislation
[ledgis'le'/an] Lovgivning c. legislative ['ledgislativ,
-leHiv] lovgivende, (undert.) lovstiftende ; a ~ act en
(vedtagen) Lov; secure ~ [Lovgivningens] assistance; ~
body lovgivende Forsamling c; the ~ power, ogs. Lov-
givningsmagten; _ style Lovsprog n. legislator ['ledgis-
Ie5t9] Lovgiver c; Overhusmedlem n. legislatress [-tres],
legislatrix [-triks] Lovgiverinde c. legislature ['ledgis-
le^/a] Legislatur, Lovgivningsmagt, lovgivende Magt,
Rigsdag c (*Storting), Parlament n. Jvf 2. adjourn,
branch! legist ['li'dgist] Lovkyndig c.
legitim ['ledgitim] sc jur Pligtlod, Tvangslod, Tvangs-
arv c. legitimacy [li'dgitimasi] Legitimitet: Lovmsessig-
bed, Lovgyldighed, Lovlighed; segte F0dsel, ^gthed;
Retmsessighed, Berettigelse c; the _ [Berettigelsen] of a
conclusion, of a measure; the ~ [Retmsessigheden] of
a government, legitimate [li'dgitimet] legitim: lov-
msessig, lovlig; segtef0dt, segte [Barn child; Arving
heir] ; segte [genuine]; retmaessig, berettiget ; Tillotson
still keeps his place as a ~ [segte] English classic; a .
[retmsessig] government; a ~ result en berettiget Slut-
ning. legitimate [li'dgitimeH] vt legalisere, g0re lovlig,
legi timer e ; erklsere (for) segte, lyse i Kuld og K0n ; -
bastards, legitimately [-metli] ad lovlig; i ^Egteskab;
med F0je ; born ~ segte f0dt, f0dt i ^Egteskab. legi-
timation [lidgiti'me^an] Legitimering, Lovligg0relse;
^gthedserklsering, Antagelse som segte, Lysning c i
Kuld og K0n ; the coining or ~ of money, legitimist
[li'dgitimist] legitimistisk ; s Legitimist c. legitimize
[li'dgitimaiz] vt. Se legitimate! ~ bastards.
Jet] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out, [8] the, [\>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv vaklende med [a].
leg
590
lem
legless ['legles] benles, uden Ben. leglet ['leglet] egl
Hlle (*lidet) Ben; Fodjjern n [iron anklet]; -8 (sneerpet
eller joe): Bukser [trousers]*.
leglin ['leglin] sc Maelkespand c (*n), Meelkeb0tte c
(*n) [milk-pail J; -girth Gjord p. Mselkespand; cos* o
., flgurlig : s»tte en Klik (el. Plet) p. sit Rygte, tabe
gin Jomfruelighed intake a faux pas]. Jvf Scott, For-
tunes of Nigel XXII!
leg-of-mutton [lega(v)'mAtn] Bedek011e c, ogs.* Faare-
laar n; ;'oc Faarefod c [sheep's foot or trotter]; ~ fist F
stor, kedfuld og benstaerk Naeve, Kelle (*Klubbe) c;
the - school «Bede(ogs.* Faare)stegskolen» *.
legoliterary [li'go'litorari] juridisk- literaer, som an-
gaar juridisk Literatur; an essay on this ~ subject.
Legree [la'gri1]. Is. Navn p. en Slavehandler i Beecher
Stowes Uncle Tom's Cabin.
leguleian [legju'li'Qn, li--] \ juridisk; in the classical
English sense, or in the sense of ~ barbarism. D e
Quincey, cit. af Webster.
legume ['legjum, li'gjirm] Bselg; pi ogs. Bselgfrugter
[pulse], legumen [li'gju'man]. Se legume! I pi ogs.
legumina [-mino]. legumine [li'gju-min] chem Legu-
min, Plantekasein n. leguminous [-minas] Baelg-; bselg-
bserende; - plants.
Leicester ['lesta] s. Leigh [li1 ; le1]. Is. nsevnes
Aurora -, Heltinden i Mrs. Brownings Digt af samme
Navn. Skal vise den sande Kunsts heje Maal. Leigh-
bourne ['li-ban], Leighton ['le'ton] s.
lelki ['laiki] a kineserengelsk f. right; ahl . o: all
right!*
Leila ['li la] Lejla c, et 0sterlandsk Kvindenavn. Jvf
Mejnoun & Th. Moore's Poet. W. Ill 171 T! ., or, the
Siege of Granada, en Roman af Lytton-Bulwer. Leilah
['ll-lo] 8.
Leinster ['lensta, 'linstaj, Leinster n, den syd0stligste
af Inlands fire Provinser.
leiodon ['laiodan] ; _ anceps «ubestemt Glattand» c,
et fossilt S0firben. lelophyllum [laio'filam] $ «Glat-
blad n [sand-myrtle]. Iciotrlchons [lai'atrikas] glat-
haaret, h0rende t. de glathaarede Folk. Ifl. Huxleys
Inddeling. Modsat: ulotrichous,
leipoa [lai'poua] \ Duetalegalla c: Leipoa ocellata.
Leipzio ['laipsik] Leipzig n; the disputation of _
Leipzigerdisputation en .
Leisler ['laislaj s.
leister ['li(-)sta] sc Stangejsern n, ogs.* Lyster c.
leisure ['lega, 'li'ga; 'lige] Fritid, Tid c; Otium n.
Jvf repent! _ hour Fristund, ledig Stund el. Time; _
time Fritid c, ledige Stunder el. Timer pi; employ his
_ in bruge sin Tid til, til at . . . ; a horse which there
was no ~ to [ikke var Tid t. at] saddle; at (my) _
naar jeg bar (. . . havde) Tid el. Stunder; naar jeg faar
(. . .fik) Tid el. Stunder; i Ro og Mag; at his earliest
_ saasnart ban faar (. . . fik) Tid; be at - vaere fri; have
Tid; it was generally only during the morning hours
1 Vistnok begynder bun at grunde over sin uhen-
sigtsmaessige Klsededragt, studerer i ledige Oieblikke
Spergsmaalet "Leglets or Skirts", men bestiller dog
ikke Mandsklaeder. — Univ. & Skoleann. 1891. 179.
8 An epithet bestowed by Lockhart in Blackwood's
Magazine upon that body of rymsters in his day
(1792-1864) who showed their gratitude to their noble
entertainers by celebrating them in verse with fulsome
adulation.
8 Ifl. andre skal det i denne Betydning hedde ahl
light.
that he was at - for [at ban fandt Stunder (el. havde
fri) til] his literary work; in his _ i sin Fritid; under
sit Otium ; the occupation of every moment of his -
bans Beskseftigelse i alle ledige Stunder el. Timer.
leisured ['legad, 'li'-] som bar god Tid, med megen
Fritid; a rich and _ bibliophile, ogs. en rig Bogelsker,
som bar Tiden t. (sin) Raadighed. leisurely ['legali,
•li--] a i Mag foretagen, magelig; at a - pace i Mags
Tempo, i Mag, magelig; at a more -pace, leisurely
ad i (Ro og) Mag, i Mags Tempo; descend very -, i al
Ro og Mag; the others followed more „, i magellgere
Tempo, i et mageligere Trit.
Leitch [li-tf] s.
leith [li-p] sc J, Led, Farled c. Leith [li-p] Leith n,
en Forstad t. Edinburgh ; the Lights of -, et Digt af
R. Buchanan.
Leitrim ['IHrim]. Et Shire i den irske Provins Con-
naught.
Lejeune [fr., la'dgu-n] s. Le Keux [la'ku'ks] a.
Leland ['IHand; 'leland] s. Lelia ['li'lio] s. Lely
['li-li].
Lem [lem] F Lamuel [Lemuel].
leman ['leman, 'li-meu] Hjertenskser, Ksereste git; is.
Boler, f Bolerske c. Leman ['leman, 'li-manj : Lake -
Genfers0en.
lemco ['lemkou] mere Liebigs K0dekstrakt c. Et nyt
Ordi.
lemma ['lema] mat Lemma n, Hjselpesaetning, Laane-
ssetning c ; whatever is — so much I conceive to have
been a fundamental - for Haslitt — is wrong. De
Quincey, bos Webster.
lemme ['lemi] v F lad mig [let me]; . see!
lemming ['lemirj] soo (norsk) Lemming c, *Lemaen n :
Myodus lemmus.
lemna ['lemna] ^ Andemad c [duckweed].
Lemnian ['lemnian] lemnisk; a » act o: en barbarisk
(el. grusom) Handling; ~ earth lemnisk Bolus el. Jord
c: Terra Lemnia [sphragidej; ~ reddle f Malteser-
jord, Mariamselk, r0d Segljord c : Terra sigillata rubra.
Lemnian s Lemnier c; Lemnisk n.
lemniscata [lemni'ske'ta], lemniscate [lem'nisket]
geom Lemniskate, S10jfelinie c, af Form som et liggende
Ottetal.
Lemnos ['lemnas] Lemnos n. Nu: Limno, Sta-
limene.
Lemon ['leman]. Is. Mark ~, ferste Redakt0r af
Punch, fra 1841, f 1870. lemon ['leman] Citron C:
Fructus citri; Citrontrse n : Citrus limonum. lemonade
[lema'ne'd] Lemonade c. lemoujcutting ^ Citronhug-
ning; — dab sc jf Haa Ising c: Hippoglossoides liman-
doldes; —ice Citron-Is ; ->juice Citronsaft; — peel Ci-
tronskal; candied ~ Citronat n, Sukat c; sole jf
Skaerising, Skaerissing, *Tungeflyndre c: Pleuronectes
saaeicola; — squash F Lemonade c; — squeezers Citron-
presse c.
Lempriere [lem'pria]. Is. Dr. ~, som i 1788 udgav
en latinsk Ordbog. Lempster ['lem(p)sta]. En By i Here-
fordshire. Ogs. Leominster.
Lemuel ['lemjuel] Lamuel.
lemur ['li'ma] goo Lemur, Maki c, «Sp0gelse», en
Slaegt af Halvaber. lemures ['lemjuri'z] pi myth Gen-
i The genuine Liebig Company's Extract is now
labelled Lemco — the initial letters of Liebig's Extract
of Meat Co. — to enable the public to distinguish it
from inferior substitutes. The Harmsworth Mag.
vol. V (Avertissement).
la- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] ht*t; [a-] hurt; [a] inner;
Lem
591
len
fserd, Sp0gelser; the Lars and Lemures with midnight
plaint. Milton. Lemuria^ [li'mjuaria] Lemurla n, et
gammelt Fastland, som nu er gaaet under, men som
angivelig strakte sig fra Mozambique t. Australien og
det stille Hav. Ifl. Teosoferne A. Besant & H. Burrows
«det tredie Folks* Bosted.
Len [len] p Leonard c [Leonard?;
lend [lend] vt laane, udlaane; fig laane, yde; is. ir
rsekke [hand, pass]; could he be brought to ~ an ear
[laane 0re] to it?; ~ me your ears! laaner 0re! 'tis
distance ~s enchantment to the view [som forlener
Skuet en magisk Glans], and robes the mountain
in its azure hue; „ him a (helping) hand give (el.
yde) ham en Haandsrsekning ; hjaelpe til; _ a hand
here! is. & tag fat her! . [rsek] me the papers! sum
lent, is. Laanesum; to be sold cheap or lent on hire
billig tilsalgs eller tilleje; there we had clothing lent
to us der flk vi laant Klseder. lend [lend] v. reft: ~
himself to . . . laane Haand til, (m. en Gallicisme
undert.) laane sig til ... lendable ['lendabl] som kan
udlaanes, *ogs. laanbar; som kan ydes. lender ['lenda]
Laaner, Udlaaner, Laangiver c. Jvf deposit! lending
['lendinj Udlaan, Laan n; „ library Laanebibliotek,
ogs.* Lejebibliotek.
lene ['Irni] gr b!0d, svag (om Lukkelyd eller eksplo-
siv Konsonant) ; s Lenis c.
length [lerjb, lerjkb] Lsengde; Sidhed, F* ogs.
Sidde; Vidde, Strsekning c; theat (to og) flrti Linier
pi1; si seks Maaneder pi (i Brummen, *i Fsengsel).
Jvf consecutively, vt measure! ~ over all, is. & Lsengde
overalt; what a miserable ~ the hours were! hvor
s0rgelig lang Tiden faldt ! ; a whole ~ (picture) et Por-
trset i hel Figur [full-length portrait]; ~ of the stroke
dmp Stemplets Vandring c; any ~ of time, is. saa (*ogs.
hvor) Isenge det skal (. . . skulde) vsere ; give him the
~ of her tongue laese ham ordentlig Teksten, *ogs. 0ve
sin Tunge p. ham; few will go that ~, saa vidt, saa
langt; he never went the _ of ...ing han gik aldrig
saa vidt, at han . . .; he wouldn't go the ~ of [saa langt
(el. hejt) som] a sovereign; go the whole ~ tage
Skridtet fuldt ud ; lie full ,, i sin fulde Lsengde, saa
lang han er (. . . var); travel the - and breadth of Eng-
land gennemrejse England paalangs og (paa)tvsers, p.
kryds og tvsers; at ~ i sin fulde Lsengde, saa lang han
er (. . . var) [full ,, at his .]; skrevet fuldt ud [in full];
med Bogstaver; udf0rlig, in extenso; omsider, f
langt om laenge2 [at last]; the sum is written twice,
once in figures, and once at „, med Bogstaver; that
he should be heard at any _ saa Isenge (el. med
den Udf0rlighed) han 0nskede, saa Isenge det skulde
vsere, *ogs. i hvilkensomhelst Bredde ; at great ~ med
stor Udf0rlighed, meget udf0rlig; dadlende: med stor
Bredhed (*Bredde), i det vide og det brede; enter
upon the subject at greater ~, ogs. optage Sp0rgs-
maalet med st0rre Bredhed (*i st0rre Bredde), gaa
nsermere ind p. Sagen; lay down at lasy ~ [strakte sig
magelig] upon the sward; at some ~, bl. a. temmelig
(F* noksaa) udf0rlig; for a (or some) „ i Isengere Tid,
laenge; we had not seen him for a „ of time, i lang
Tid, i Isengere Tid, *paa Isenge, p. Isengere Tid; for
1 An actor says he has one, two, or more lengths
in his part; and if written out for him, the scribe is
paid by the length. E. C. Brewer. —A part [Rolle]
of six lengths.
8 p undertiden: at long length: An' at lung
length it cooms out 'at... Kipling, Soldiers Three.
any ~ of time i Isengere Tid; saa (*ogs. hvor) laenge
det skal (. . . skulde) vsere; for such a - of time i saa
lang Tid; in full _ skrevet fuldt ud [at _/; cut
in short ~s skaaret &c i korte Lsengder; saw [save,
*sage] into ~s; in poems of _ i Isengere Digte; cut of
[i] unequal -.s; throughout the _ and breadth of the
country hele Landet over, *ogs. rundt Land og Strand,
*fra Fjeld t. Fjsere ; pursue the subject to a great ~,
med stor Udf0rlighed; meget bredt, *i stor Bredde;
carry her to such -s as these fore hende saa vidt; he
loved her to the ~ of firing a bullet into his brain,
lige til at skyde sig en Kugle f. Panden; coercion to
the ~ of [ligetil] bloodshed formed no part of their
plan; march to the ~ of Exeter f gaa saa langt som
(el. gaa belt) til E [all the way to...].
lengthen ['lerjbn] vt for Isenge; udvide. Tit m. for-
stserkende out. Se lengthened! - a discourse, a disser-
tation, life, a line, a sound, a syllable; , out, ogs.
strsekke, *ogs. t0ie (ud) ; fig trsekke i Langdrag, trse-
nere. lengthen ['lerjbn] vi forlsenges; forlsenge sig; ud-
vides. Tit m. forstserkende out; as the days ~, so the
cold strengthens naar Dagene Isenges, vil Vinteren
strenges; the secretary's face ~ed Sekretseren blev lang
i Ansigtet; at ~ing [m. stedse Isengere] intervals; ~ out,
ogs. gaa (el. trsekke) i Langdrag, trseneres. lengthened
['lerjbndj a Isengere, lang, langvarig; vidt!0ftig; a ~
[Isengere] visit; for a ~ period for (. . . i) Isengere Tid.
lengthening ['lerjbn-irj] is. Forlsengelse c; - piece, i
Skibsbygn.: Hanger c [short top-timber], lengthily
f'lerjbili] ad noget vidtloftig; lidt langtrukket. leng-
thiness [-nes] Lsengde, Vidtl0ftighed ; Langtrukkenhed
c; the ~ of a discourse, of negotiations, lengthways
['lenbweiz], lengthwise [-waiz] ad efter Lsengden, paa
langs [in the direction of the length], lengthy ['lerjbi]
noget (el. temmelig, F* noksaa) lang, vidtl0ftig; lang-
trukken; a ~ sermon, speech; these would be details too
~; a name somewhat _.
leniency ['li njansi] Mildhed; Lemfseldighed, Lempe c
[lenity], lenient ['li'njant] formildende, b!0dg0rende;
lindrende [assuasive]; mild [clement, merciful]; lem-
fseldig; oils relax the fibres, are ~, balsamic; ~ of [som
lindrer] grief; time, that on all things lays his _ hand,
yet tames not this. Pope hos Webster, leniently [-li]
ad is. mildt; lemfseldig, lempelig; he would deal as ~
with him as justice would allow, ogs. han vilde
d0mme (*anse) ham p. mildeste Maade lenitive ['leni-
tiv] a lindrende; formildende; b!0dg0rende. lenitive
Lindringsmiddel ; Laksativ n, svagt aff0rende Medicin;
Lindrer c; there is one sweet ~ at least for evils, which
Nature holds out; so I took it kindly at her hands,
and fell asleep. Sterne hos Webster, lenity ['leniti]
Mildhed; Lemfseldighed, Lempe c; his exceeding ~ dis-
poses us to be somewhat severe.
Lennard ['lened] F Leonard [Leonard].
lennock ['lenak] prov smaekker, smal, tynd [slender];
myg [pliable]. Lennox ['lenaks] s.
leno ['li-nou] Linon c [lawn, thread gauze].
lens [lenz] opt Linse; anat (Krystal)linse c [crystal-
'ine humor of the eye]; ~ light & Linsefyr ; « shaped
inseformig.
Lenson ['lensen]; - and Pilsen, to H0jder i Dorset-
shire, af S0folk kaldte the Cow and Calf og som fra
S0en ser ud som en H0jde; as much akin as ~ hill to
Pilsen pin 0: aldeles ikke beslaegtede.
lent [lent] v laante, &c; laant, <fec. Af lend. Lent
lent] Faste c, Fasten, Fastetiden; ~s ^ Paaskelillie c,
>aaskelillier pi •. Narcissus pseudonarcissus [~ cocks,
[e»] hate; [o«] so; [ai] J; [au] out; [8] the; []>] thin; [f] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9]
len
592
les
lilie*, roses]; - term, i Universitetssprog : Foraars-
semester(et), Vaartermin(en).
lentando rlen'tandou £ (ral)lentando, med aftagende
Hastighed lent* ['lente] J" lente, langsomt [lento].
Lenten ''lentan] a Faste-; fig tarvelig, mager; .
sermons Fastepnedikener ; - entertainment; ~ fare
Fastekost.
Lenthall ['lental, 'lentha'l] s.
lentlcel(le) ;'lentisel; lenti'sel] $ Barkspore; anat
Unsekirtel c. lenticnla [len'tikjulal opt lille (*liden)
Llnse; $ Barkspore [lenticette]; path Leverplet, ogs.*
Frepne c [freckle], lenticular [-la] linseformig, isser:
dobbeltkonveks. lentlforni ['lentifa am] linseformig.
lentigrinose [len'tidsinous] $ fregnet. lentiginous [-nas]
fregnet ; belagt, skorpet, skurvet. lentigo [len'taigo11]
path fregneagtigt Udslaet n, Fregner pi.
lentil ^lentil] $ Liuse C: Ervunt lens.
lentiner 'lentina]. Se lentner!
lentlsk ['lentisk] $ Mastikstra? n: Pistacia len-
tiscus.
lentner
lanarius.
Falco cyanopus s.
- and
is.
'.'lentnaj > Slagfalk
Aim. lanneret.
lento rL'lentou] J* lento, langsomt.
lentold ^'lentoidj linseagtig, linselignende.
lentous ['lentas] klsebrig, sejg; spawn of a
transparent body.
I'enyoy [ft., len'voi] Efterskrift c, Slutningsvers,
Tilegnelsesvers n A pi, Slutning c. Jvf envoy!
Leo ['li-oul Leo c. Ogs. ast Leven.
leod ['li-ad] f Folk, Folkeslag n.
Leodogran 'li'oudogran, -'ad-] s. Leofric ['li'&frik;
li'af-j s. Leofwine f'li'afwini, li'af-J s.
leosrriff :'lrogrif] Leogrif c, et Fabeldyr: L0ve og
Grif.
Leoline ['li'olain] s.
Leomlnster ['lemsta, amr 'leminsta], Jvf Lempster!
Icon ['li an] zoo Selvleve, Leone, bl. Gauchos. Leon
[li'oun] Leon n, en spansk Provins.
Leonard ['lenad] Leonard c. Leonato [li'o'na'to11] s.
Leonatus [ -tas] s.
Leonese [li'o'ni'z, -s] leonsk, leonesisk; s Leoneser c;
Leonsk, Leonesisk n.
Leonldas [li'anidasj s.
leonine r_'li'on(a)in] L0ve-, leveagtig; «, contract Kon-
trakt, hvorved en enkelt bar Fordelen eller tager
•Levens Part., ensidig Kontrakt; . fierceness; _ verse
leoninsk Vers, en Verslinie, hvls Midte rimer m. Slut-
ningen.
Leonnoys [li'a'nois], et Fabelland, som grsensede t.
Cornwall [Lyonnesse].
Leonora [li'o'na'ra] s. Leontes [li'&ntrz] s.
leontodon [li'antodan] $• Levetand c: Taraxacum.
leopard ['lepadj zoo Leopard c: Leopardus anti-
quorum; the English ., \ Heraldiken: den engelske
Leopard c; fig England n, Engelskmfendene pi; hunt-
ing . Gepard, Jagtleopard, (Arabernes) Fakhad c: Cy-
nailurus guttatus [cheetah]; _ lily ^ Vibeseg n:
Fritillaria meleagris; Js bane $ Etbaer, Fir(e)blad,
•Bjernebser, Tussebser, Tussegraes n: Paris quadri-
folia.
Leopold ['li-opould; f 'lepald] *. Leopoldfllle [11 o-
•po"ldvil] «.
lepadlte f'lepadait] «roo Lepadit c, Andesksel n. lepal
] gold, forvandlet Stevdrager c. lepas
'li pas] goo Lepade, Langhals c, Andesksel n
[barnacle],
Lepe [Ifp ?].
Lepas
leper ['lepe] Spedalak c; _ asylum or hospital Spe-
dalskhedsasyl, Leprahospital, f Leproseri n. lepered
['lepad] spedalsk [leprous].
lepidodendron [lepido'dendran] ^ Lepidodendron,
«Sksel»trae n, et fossilt Tree fra Kulperioden. lepldollte
['lepidolait] min Lepidolit, Litionglimmer c. lepidopter
[lepi'd^pta] ent melvinget (el. skselvinget) Insekt n.
lepldoptera [-tara] pi melvingede, skselvingede (In-
sekter), Lepidoptera. lepldopteral [-terel], lepidopterous
[-taras] melvinget, skselvinget. lopidosiren [lepido'sai-
ran] ^ Lungefisk c [mud-eel], lepldosis [lepi'dousis]
path skrellet Udslset n. lepldosteus [-'dastias] / Sna-
belgedde c.
Lepidus ['lepidas] s.
lepis ['li pis] ^ lille (*lidet) sksellignende Tilhseng n.
lepodactyle [lepo'daktil]. Se leptodactyle !
Lepontlan [li'panfian] lepontisk. Lepontine [li'pan-
tin] s.
Leporello [lepo'relou] Leporello, Don Juans Tjener i
Mozarts Opera.
leporid ['leporid] Leporide, Halvkanin c. leporine
['lepor(a)in] hareagtig.
lepra ['lepra] path Lepra, Spedalskhed c. leprosy
['leprosi] path Lepra, Spedalskhed; (en Form af) Ele-
fantiasis c. leprous ['lepras] lepras, spedalsk.
lept [lept] v hoppede, &c; hoppet &c. Git f. leaped,
leapt. Af leap.
lepto- [lepto-], i Smstgg. tynd-, spinkel-, smal-;
.cephallans [-si'fe'ljanz] Jf Smalhoveder: Leptocephali;
.cephalus [-'sefalas] jf Glasaal c: Leptocephalus Mor-
risii; -dactylic) [-'daktil] tyndtaaet Dyr n, isaer tynd-
taaet Fugl c; -dactylous [-'daktilas] tyndtaaet. lepto-
logy [lep'tdladgil Leptologi c, mange Ord om en Baga-
tel. leptor(r)hine ['leptorain] zoo med smalle (*smale)
Nseseben, smalnseset.
lepus ['li-pas] Hare; ast Lepus c.
lere [lia] a torn. Jvf leer!
Lerida ['lerida] s.
Lerna ['la'na] Lerna n, By (og Flod, S0) paa Pelo-
ponnes, hvor Herkules drsebte den lernseiske Slange
m. m. ; a ~ of ills et stort Onde; en stor Plage, en
Landeplage. Lernean [la-'nran] lernseisk. lernean
[la-lni'an] Gselleorm c.
lerrick ['lerik] vt prov tugte,
['leri] p prov Larm c, Skrig n
h0vling, H0vl, *ogs. Skuring c.
Lerwick ['lerik; \ 'la-wik] s.
Lesbian ['lesbian] lesbisk; the . poets. Lesbos
b&s] Lesbos, Mytilini n.
lese (li z]. Se Use!
lesion ['li'gan] (legemlig) Skade, Lsesion; jur Br0st-
holdenhed, Skade c, Tab n, isaer v. misligholdt Over-
enskomst; - of nutrition utilstrsekkelig Ernaering.
Leslie ['lezli] s.
•less [-les]; i Smstgg. -10s; childless, less [les] a
mind re; ringere; mat minus; F "den [without]. Jvf
lesser! St. James the Less, den mindre; they regarded
William only as the - [det mindste] of two evils;
nothing more nor ~ [hverken mere eller mindre] than
an attempt to...; no (or none the) - certain ikke
(des)mindre vist; and not the _ because og ikke
mindst fordi . . . ; that he might die with one care the
-, med en Sorg mindre; nowhere - so than intetsteds
mindre end . . . ; and no „ so, when og ikke mindre
da . . . ; she presently returned, - [minus, uden] the
pattens; ~ [minus] an agreed upon commission; a
fierce bird that preys on - birds; within a - distance
piske, daenge. lerry
& pi (*Skrig c); Af-
['les-
I- XT] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] TrykstayeLse, [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [v] hurt; [9] Inner;
les
593
let
p. kortere Afstand, naermere (ved); he may be hanged,
as many have for a ~ matter, for mindre; no _ a
person(age) [ingen ringere] than Lord H; a ~ quantity
en mindre Kvantitet, en ringere Maengde; a horse of
~ size or value; no ~ a sum [ikke mindre] than 60001;
in _ [paa kortere] time; in _ than no time i et Nu, i
en Fart; wouldn't ~ do the business? kunde ikke min-
dre gere det? they can't do _ det er (F var) det
mindste de kunde gere; he talked little and ate ~, og
spiste endnu mindre; value ~ agte ringere, saette
lavere ; he may be hanged as many have for ~, for
mindre; he had been a soldier for no [ikke] _ than 75
years; we often require the help of one ~ than our-
selves, en mindres Hjaelp. less [les] ad mindre; -
beautiful, bright, loud; anything ~ than wholesome
noget mindre sundt. less [les] s is. Mindre; Yngre.
Jvf less a! the ~ is blessed of the better den ringere
velsignes af den ypperligere. 'less [les] c; medmindre
[unless].
lessee [le'si'] jur Forpagter, Faester, *ogs. Lejlaen-
ding; Lejer; Indehaver c; the ~ [is. Indehaveren] of a
theatre.
lessen ['lesu] vt formindske; fig nedssette [degrade]; ~
a kingdom or its population; ~ his office; ~ [mindske]
a ship's way. lessen vi formindskes, blive mindre, af-
tage, F minke; fig nedssettes; the apparent magnitude
of objects «s as we recede from them; the objection ~s
much.
lesser ['Ies9] mindre. I visse Udtryk, poet & f. Vel-
lydens Skyld1; the ~ Antilles; Lesser Asia Lilleasien.
Aim. Asia Minor; the Lesser Bear; the ~ brook.
Scott; _ hemlock $ vild Persille, *ogs. Hundepersille
c : Aethusa cynapium; God made . . . the - light to rule
the night; the „ [det mindste] of two evils.
losses ['lesiz] pi sp Udt0mmelse c, Skarn n, Meg n
(*M0g c), Spilding c.
Lesslan ['lesjan, 'lejan] lessisk, lessiansk; _ diet les-
siansk Levemaade 0: stor Afholdenhed. Efter Lsegen
Lessius, som gav strenge Forskrifter m. H. t. Diset.
lesson ['lesff] Lektie, F Lekse; theol Lektie c, Bibel-
stykke n [a portion of Scripture read in divine ser-
vice]; fig Lektion, Laerepenge, Laerdom; Visker, Straffe-
praeken, (Straffe)tale [severe lecture]; Undervisnings-
time, Time; J^1 Stemme c, for et Instrument. Jvf
abroad, deportment! ~s of [Lektioner i] self -denial
and self-sacrifice which would fittingly train them for
the rest of their lives; this has been a ~ to them, vseret
dem en Lserepenge; the ~ cost him dear, ogs. det var
dyre Laerepenge; thus endeth the first ., Lektie; J have
gained a _ [faaet en Laere (*Lserdom), en Lektion],
but not a satisfactory one; give the English a ~, en
Laerepenge, en Lektion; give her a ~ [holde en Straffe-
tale f. hende] for walking so late; give a „ of justice
to the Texans give Teksanerne en Lektion i Retfaer-
dighed; give ~s, absolut is. give (Privat)timer, privati-
sere, informere; give him ~s laese med ham, give ham
Timer el. Undervisning ; he knows (or can say) his ~,
kan sin Lektie; read him a - tage (el. have) ham for
sig, tage ham under Behandling el. i Skole, F* lexe
(el. synge) op f. ham, tale Dunders t. ham; take a .
from, is. tage en Laere (*tage Laerdom) af; take «s from
1 Lesser a and ad. Another form, of less of high
antiquity in the language, which may be used instead
of less whenever the rhythm can be aided, or the
double occurrence of terminational s avoided. B. H.
Smart 1865
(or of, with) him tage Timer (el. Lektioner, Under-
visning) hos (el. studere under) ham; teach him a ~,
is. give ham en Lektion; he taught his officers a ~ in
punctuality; I shall not soon forget the ~ I have been
taught, jeg har faaet. lesson ['lesn] vt \ belaere,
undervise. To rest the weary, and to soothe the sad,
Doth „ happier men, and shames at least the bad.
Byron.
lessor [le'sa-9, 'lesa'"] Bortforpagter, Forpagtnings-
giver; Lejegiver, Udlejer c.
lest [lest] c; for at ikke [that not]; efter Frygtsud-
tryk: (for) at; isaer m. Naegtelse : for det Tilfeelde
at ... Jvf danger! ye shall not eat of it, neither
shall ye touch it, _ ye die; take care . you fall! pas
paa (*ogs. pas dig), at du ikke falder ! Douglas dared not
stay there ~ [af Frygt for at] the English should come
in great force and besiege him; Nelson had hoisted
several flags, _ [for det Tilfaelde at] one of them should
be shot away.
lestrls ['lestris] ^ Rovmaage c. PI lestres.
1. let [-let]. En Diminutivendelse, som i anklet,
hamlet (a little home or house), landaulet, necklet,
wavelet <£c.
2. let [let] vt git holde tilbage; hindre; forsinke,
sinke; my ancient wound is hardly whole and ~s me
from [hindrer mig fra at stige i] the saddle. Tenny-
son, hos Webster.
3. let [let] Hindring; Forsinkelse c. Endnu i det
Udtryk : without „ or hindrance uden mindste Hin-
dring, (ganske) uhindret.
4. let [let] vt lade1; bortforpagte ; bortleje, udleje
[~ (out) on hire]; & bortfragte /_ to freight]. Jvf
1. alone, vi fly! ~ blood aarelade; are to (be) ~ er
tilleje; III relieve you now, if you _ me, om De giver
mig Lov (dertil); well, „ them! naa, lad dem det!; -
[lad] us go!; the gods have ~ [ladet] me perish in
his stead; ~ (or suffer to) fall, ogs. slippe (ned); do
not - me [lad mig ikke] disturb you!; he ~ his voice
be heard han lod sin Stemme h0re; and ~ this be said
[og det skal siges] of him . . .; ~ me not be misunder-
stood man misforstaa mig ikke; a few words „ fall by
the prince, som Fyrsten havde ladet falde ; he ordered
the anchor „ go, lod Ankeret falde; _ drive at him
slaa 10s paa (F* ogs. Isegge til) ham; ~ down saenke,
nedssenke ; slippe ned [ogs. en Maske a stitch] ; is. J,
nedflre; lade slippe (efter Afstraffelse & fig); ned-
stemme; udg!0de /« down the temper; Vaerktoj tools],
adoucere ; svigte [abandon]; I'd have ~ you down
easier [vilde ladet dig slippe lettere] than some people
would; those cursed Irish have ~ us down har svigtet
os. Kipling, Life's Handicap; _ [slaa] down an
umbrella; Elly ~ [slog] down the veil; ~ in slippe (el.
lade komme) ind, i Skriftspr. *ogs. indlade [admit];
indfaelde [insert]; sammenfalse; fig indvikle (*ogs.
bringe op) i noget ubehageligt [involve in st undesir-
able]; is. amr snyde [ham for ti Dollars him for ten
dollars] ; he > me in heavily F ban narrede mig or-
dentlig, *ogs. han tog mig dygtig; that fellow ~ me in
for [paa] mines and tramways; what am I -in for?
hvad maa jeg opleve?; hvad er jeg bleven indviklet
i? *ogs. hvad er jeg vel kommen op i?; my dear
Olympia, I really never thought I should be ~ in for
[skulde blive indviklet i (*ogs. komme op i)] all this;
~ him into [indvie ham i] a secret; ~ off affyre, afskyde
1 Baade i Betydningen tillade [allow, suffer], og i
Betydningen bevirke [cause, make].
hate; [o«] so; [at] 7; [au] out; [8] the; [J>] thin; [/] she; [5] measure; [n] si«0; [a, a, e] osv. vaklende med [9],
let
594
let
[fire]; lade slippe ; bortleje, udleje ; . off her lessons
eftergive hende Lektierae; - him off [lad ham slippe]
this time!; the commissioners may be glad enough to
be - off [glade ved (*is. til) at slippe for at] hanging
your picture; he would have been ~ off [vilde sluppet]
with a severe reprimand; ~ on bl. a. slippe paa
[Dampen the steam]; tilpasse [^Eselhovederne t. Under-
masterne the caps on the lower masts]; „ out slippe
ud; lade komme ud, rebe, p sige, m. personligt Ob-
jekt: robe [betray J ; slappe paa [et Tov, *et Taug a
rope] ; Isegge ud [et Klaedningsstykke the folds of a
garment]; bortforpagte [en Gaard a farm]; bortleje,
udleje [til Kontorer as offices]; the driver said he
would "_ his team out", give Forspandet T0jlen, *ogs.
slippe Forspandet til.
5. let [let] v. refl: . himself, is. lade sig [indhente
be overtaken] ; - himself down *slippe sig ned; fire sig
ned; fig ydmyge sig; _ himself out, flgurlig : udtale sig
aabent, uden Forbehold; slippe sig 10s.
6. let [let] vi bortforpagtes ; udlejes, bortlejes; he
knew what rents the houses ~ at, t. hvilke Priser
Husene bortlejedes; grouse shooting in these hard
times will not ~ at much more than . . .; - on si & sc
lade sig mserke m. noget; sladre [paa against]- I was
a fool to ~ on to you; if he asks you, do not _ on that
you were there; „ out si & amr begynde sin Fortsel-
ling o. 1.; begynde; - out at lange ud (el. slaa) efter;
bruge Mund mod (*paa), *ogs. bruge sig (el. begynde)
paa; - out at him straight from the shoulder; . out
at me and my landing net; the toothache worried
me so that I should have gone mad, if I had not _
out at it a bit, sat en Trumf paa; . up holde op; om
Regn ogs. hofte, *letne; will that scold never - up?
ogs. faar den Skaendeprseken aldrig Ende?; the rain
is beginning to . up; as soon as the weather - up I
made a break over here; ~ up on holde op (el.
standse) med; the man ~s up on his watchfulness; _
up on Miss Jessie; . up on me! ogs. lad mig vsere!
7. let [let] s F Bortforpagtuing; Udleje, Bortleje c,
Lejemaal n; till this coach-house gets a better _ [kan
bortlejes fordelagtigere], we live here cheap. Dickens,
The Chimes II 40 T.
let-alone [leta'loun] a: the . principle Princippet om
Ikke-Indblanding, Princippet laissez-faire, is. i
Statsekonomi.
letch [let/] s & v. Se leach I letch [let/] f Liden-
skab, Mani, p K10e c; some people have a . for un-
masking impostors, or for avenging the wrongs of
others. DeQuincey, hos Webster.
lethal ['li-bal] d0delig, drsebende, d0dbringende; a _
chamber [D0dsvserelse] and crematorium have been
established1; if he carried . [drsebende] weapons.
lethality [li'baliti] D0delighed c.
lethargic [li'ba-adgik] d0sig, sovesyg, tung; letargisk,
dvalelignende [S0vn sleep], lethargize ['lebedgaiz] vt
letargisere, dysse i dyb (el. letargisk) S0vn ; all bitters
are poison, and act by stilling, and depressing, and
lethargizing the irritability. Coleridge, hos Webster,
lethargy ['lebadgi] (sygelig) D0sighed, Sovesyge, Letargi;
D0s, Dvale c; Europe lay under a deep ., i dyb
Dvale.
Lethe ['li bi] myth Lethe; Glemsel c. Lethean [li-
•bl-an] letheisk; glemselvirkende.
1 The Animal World 1891 (? Nr.) 37. Betegner der
it Vaerelse fyldt m. draebende Luft, hvori Hunde (i et
dogs' home) faar en smertefri D0d.
Letheby ['lebbi] s.
lethiferous [li'bifaras] d0dbringende, d0delig.
Letltia [li'tij(j)a] s.
Lett(e) [let] lettisk ; s Lett(e) c; Lettisk n ; the ~ and
Lithuanian races.
1. letter ['leta] \ En der hindrer, Hindrende c.
2. letter ['leta] Udlejer c [letter-out (for hire)]; a ~
of rooms.
3. letter ['leta] Bogstav c & n; typType, Skrivelse
c, Brev n; mere ogs. Tilskrift c; ~s bl. a. Videnskaber
pi, Literatur c; typ Skrift c. Jvf attorney, dead! -s of
respite Moratorium n ; ~ of thanks Takkebrev, Tak-
skrivelse; a ~ to the editor, is. en indsendt Artikel, p*
et Indsendt; French ., ogs. Condom c; receive a . [faa
Brev] from ...; a sealed ~ giving the address of the
author, is. lukket Navneseddel c; he writes an ex-
cellent ~ ban er en god Brevskriver; the - killeth [Bog-
staven ihjelslaar], but the spirit giveth life; proofs
before the ~s Aftryk avant la lettre; by ~ pr. Brev,
skriftlig; painted in [med] big ~s; written in big ~s;
man of ~s Lserd, Videnskabsmand; to the (very) ~, \
to a ~ bogstavelig ad; to the strict ~ strengt efter Bog-
staven, streugt bogstavelig.
4. letter ['leta] vt forsyne (el. mserke, markere) m.
Bogstaver, mserke; ssette (Ryg)titel paa; _ a book; .ed,
is. mserke t; med Rygtitel; boglserd, boglig dannet
[litteratej; Iserd, videnskabelig; a book gilt and ~ed;
the ~ed world.
letter | bag Brevpose, *ogs. Brevvseske ; bill Karte,
ogs.* Kart n, i Postv.; — board & Navnebrset [name-
board]; typ Ssettebrset; — book Kopibog; — box Brev-
kasse; — brush typ Afklapningsb0rste; — carrier Brev-
bud n ; case Brevtaske ; Lommebog ; typ Skrift-
kasse c [typebosc] ; clip Brev-Klemme, -Holder c;
—folder Falsben n, .-founder Skriftst0ber; —head paa-
trykt Adresse; Brevblanket c, Brevark n med paatrykt
Adresse. lettering ['leterirj] Anbringelse af Bogstaver,
Maerkning; Anbringelse c af Rygtitel; Bogstaver pi,
Mserke n; Rygtitel c; brass _ Messingbogstaver. letter-
keyed ['letakrd]: - lock Bogstavlaas. Ogs. letterlock.
lettern ['letan] arch Lsesepult, Korpult c [lecturn].
letter-out ['letar'aut] Udlejer c; a . of horses.
letter I paper Brevpapir. Mods, foolscap; perfect
perfekt; be ~ in or with vsere perfekt i . . ., kunne . . .
paa sine Fingre, kunne . . . Ord t. andet; press
Trykkerpresse, Haandpresse; Tryk; Tekst c. Mods.
engravings; - engravings Illustrationer i (selve) Tek-
sten ; _ printing Bog- og Avistryk(ning) c ; — slit Aab-
ning c i Brevkasse; ...stand typ Skriftkasse c; ..-weight
Brevpresse c; ..wood ^ Bogstavtrse : Epidendron scrip-
turn, Piratinera guianensis; writer Brevskriver;
Brevbog, Brev- og Formularbog [Model Letter Writer]}
Kopipresse c.
Lettes [lets] pi Letter. Jvf Lett! Lettic ['letik] lettisk.
Lettice ['letis] P Lsetitia c.
letting ['letirj] Bortfaestelse, Bortforpagtning ; Udleje,
Bortleje; Bort-Akkordering, *ogs. -Sasttelse c, af Ar-
bejde [~ out in contract]; - of blood Aareladning c;
— down is. Udgl0dning, Adoucering c [annealing of
steel]; ..iu, is. Indfselding; Fordybning c, til Gevserl0b
[bed of the barrel]; —out Bortfsestelse, &c ; Bort-Ak-
kordering c, &c. Se letting!
Lettish ['leti/] lettisk.
lettuce ['letis] $ (Laktuk)salat, *Salat c: Lactuca
sativa.
I- u-1 osv. lan-?e som i for, feel, fool; I'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] but; [Q-] hurt; [aj inner;
Let
595
lev
Letty ['letij F Lsetitia. Jvf Lind! letty [«leti] si &
Lingua franca: Seng c [bed]; vi logere, bo.
let-up ['letAp] F avnr Oph0r; Ophold w; Lettelse,
Lindring c; there was no ~ [Lettelse] in the stock
market today, and the differences paid on maturing
contracts were very large.
let/ [lets] Sjokkedue c.
Leucadia [l(j)u'keidjaj Leukadia, nu Lefkadha, Santa
Maura w, en 0 i det ioniske Hav. Fra dens Sydspids,
den leukadiske Klippe, skulde Digterinden Sapfo have
styrtet sig i Seen (gjort «det leukadiske Spring*) af
ulykkelig Kserlighed, hvori hun ogs. fandt Efterlignere :
thence injured lovers, leaping from above, their flames
extinguish, and forget to love. Pope. Leucas ['l(j)u'-
kas]. Se Leucadia! leuchie ['l(j)u-sin] chem Leucin w,
et Amid der dannes bl. a. ved Kogning af ^Eggehvide-
stoffer m, fortyndet Svovlsyre. Leucippiis [I(j)u'sip9s]
s. leucite ['l(j)u'sait] min Leucit c, et graalighvidt
eller r0dligt Mineral, i Lavaen v. Vesuv. leucocyte
['l(j)u'kosait] Leukocyt c, hvidt Stof, i Blodet. Mods. :
erythrocyte. leucoethiopic [l(j)u-koui'bi'apik] hvid og
sort Jvf leucothiop! leucoma [l(j)u'kouma] path Leu-
kom(a) n, 0jenplet, *ogs. 0ienflek c. leucopathy
[l(j)u'kapebi] Albinisme c. leucorrhea [l(j)u'ko'rra]
path Leukorrhoe c, hvidt Flod n. leucosis [l(j)u'kousis]
s. Se leucopathy! Leucothea [l(j)u'ko"bia, K^u'ko'bi'a]
myth & ast Leukotea c. leucothiop [l(j)u'koubidp]
Albino c af sort Race, lencons ['I(j)u'k8s] hvid, om
Albino.
levant ['levant; 'lr-] a poet 0st, 0stlig; 0sterlandsk;
- . forth rush the ~ and the ponent winds. Milton.
1 ' ' \ Levant [li'vant, -'va-nt, 'li'vant]: the _ Levanten n, 0ster-
landene pi, 0sten n; run a - git tage L0bepas, 10be
sin Vej. Fielding, Tom Jones 1 399. levant [li'vant,
-'va-nt] vi si tage L0bepas el. Rejsaus, 10be sin Vej,
*ogs. stryge sin Kaas [cut and run]; her unfortunate
affliction precluded her from all hope of -ing with a
lover. A. Troll ope, Bar Chester Towers I 331. le-
vauter [li'vanta, -'va nta] stserk 0stenvind, Levanter, i
Middelhavet; si Snydenstrup, Spekulant (. . . vseddende,
Spiller &c) c, der stikker af, naar der skal betales;
no prelusive murmurs had run before this wild ~ of
change, denne vilde B0rsspiller. Levantine [li'vantin,
-'va'n-; 'levantin] 0sterlandsk, levantisk, orientalsk; s
0sterlsender, Orientaler c; mere Levantin n, Slags
kipret Silket0j.
levari-facias [li'vae ^rai'feJJias] jur Ordre c til Udpant-
ning [writ of execution], levator [li'veHa] anat L0fte-
muskel c; chir Levatorium, Elevatorium, Hseve-
redskab n.
levee ['le'vi-] Lever, Kur, Morgenopvartning, f. Her-
rer; Modtagelse c, (Aften)selskab n\ amr Dsemning,
Dam c [embankment]. Undert. f. levy; hold a - give
Kur; the ^s along the Mississippi, levee ['le'vi'] vt
indflnde sig (flittig) v. Leverer hos; inddige, inddaemme;
he -s all the great; _ a river.
level ['levl] a plan, jsevn, flad [Mark field]; vandret,
horisontal; jfevnh0j, (liggende &c) i Jsevnhojde, i Ni-
veau [even with anything else]; jsevn, ensartet [even,
uniform]; etisfarvet; Hge [equal in rank or degree];
each man aimed his _ best, saa godt han bare kunde;
do his ~ best g0re det saa godt som (bare) muligt,
g0re sit yderste; the marvellous precision with which
a ship weighing thousands of tons is docked a ~ six
inches [n0jagtig seks Tommer] from the wharfside;
the _ [gennemgaaende ; jasvne] beauty of the scene; -
country fladt Land, Fladland n, Fladbygd c, Flad-
bygder pi; - crossing, i Jernbv. Niveauovergang, Plan-
overgang, Vejovergang c i Banens Plan, Overgangssted
n; a - finish sp lige Resultat [a tie]; there are no in-
cidents in „ happiness [i den jsevne (el. flade) Lykke]
either for the historian, the biographer, or the poet; a,
_ head, is. amr et vel afbalanceret (el. klart) Hoved;
Koldblodighed, Sindighed; St0thed, *St0hed c; his head
was ~; English stokers have ~ heads; keep his head
-, is. holde Hovedet klart; one moment the ship was
on a _ keel [p. ret K01] in the trough; a nice _ lot et
kent (ogs.* psent), ensartet Parti n, gennemgaaende
god Vare c; "a nice ~ lot", said the Colonel, as he
watched the first companies entraining; ~ money sp
lige Indsatser pi; a _ [flad] route; the extraordinary
~ shooting ^ & sp de mserkvaerdig jaevnt gode Skiver1;
a ~ teaspoonful en str0gen Teske; finish the race on
~ terms, p. lige Vilkaar, p. lige Fod; there was no
anger or indignation in the clear ~ tones, i den klare,
jsevne Tone; _ tract Fladbygd, undert.* Sletbygd; bring
~ with bringe i H0.jde (el. i Jsevnh0jde, i Niveau) med;
fig ogs. bringe p. Trin med . . .; the boats kept ., holdt
sig p. H0jde m. hinanden; keep ~ with holde sig p.
Trin (el. i Niveau, i Jsevnh0jde, p. H0jde) med . . .;
the enormous expanse of land, which runs for miles
perfectly ~ [fuldkommen fladt], assumes . . •; in a
\ language ~ to their minds, som ligger indenfor deres
' Horisont. level ['levl] vt planere, jeevne [en Vej
a road; en Gang a walk]; jsevne med Jorden,
r as ere /_ to (or with) the ground, to the foundation];
afbrsende til Grunden; surv nivellere; fig nivel-
lere [alle Samfundsklasser all ranks and degrees of
men], opheeve Forskellen imellem; stille i Vater;
afrette [en Mur a wall]] art rette [Skytset his pieces];
fig rette, f0re [et Slag imod a blow at]] rette [imod at],
stile [til at] ; _ the bayonet ^ fselde Bajonet; symbols
of that mortality which ~s [udjsevner] all distinctions;
a substantial inclosure was -led [reves ned, *ogs.
lagdes fladt] by the gale; _ your guns! bl. a. retter
Kanonerne ! with her horns -led med fseldede (*fseldte)
Horn; he -s [raserer] mountains, and he raises
plains; ~ his musket sigte (m. sit Gevser) [paa at];
kaste t. Kindeu (*t. Kindet); remarks J,ed at [stilede
til, m0ntede (ogs.* myntede) paa, rettede imod] the
follies of the age; ~ down, is. nivellere; - observations
to the capacity of children afpasse (el. anleegge) sit
Foredrag efter B0rns Fatteevne; - himself to the rank
of a brute nedvserdige sig indtil det dyriske; - him
with the deck (with the ground) strsekke ham t. Dsek-
ket (t. Jorden). level ['levl] vi & abs sigte, laegge an
[paa at]. Ogs. fig; Edward -led at the second high-
wayman; the glory of God and the good of his church
ought to be the mark at which we .; ~ up, flgurlig :
nivellere opad [raise the lower to the higher level].
level ['levl] Plan n, Flade; vandret Linie c, vandret
Plan; Niveau n, Jsevnhojde; Sigtelinie c; fig Stand-
punkt, Trin n [standard]; fig Horisont, Fatteevne;
(fast, tryg) Stilling c ; mech Vaterpas [water ~; plumb
./; Nivellerr0r n; min Stoll [horisontal gallery]; min
Vandrende, Gr0ft, R0sk c [gutter for water to run in].
Jvf 1. dead, keeping! bad -, is. Vankant c [dull-edge,
wane]; the ~ of the water Vandstanden; find his
(. . . its) own - finde sit rette Niveau el. Standpunkt;
tilsidst komme p. sin rette Plads (F Hylde); please
I the level summit, i Murray's Handbook in
Norway, Route 8 p. 49* staar for the summit level,
hv. se!
[el] hate; [o»] so; [ai] /; [an] o«+; [8] Me; [b] Min; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [»].
38*
lev
596
lew
find your .! F lad Hvile(n) falde paa Dem! they took
their .« de nivellerede, de brugte deres (*sine) (Nivel-
lerings)instrumenter; above the _ of the sea over Havet,
over Havfladen; it is six feet above the mean ~ of the
sea, over dagligt Vande; somebody of his own ~, ogs.
en af bans (Jaevn)lige; (be) on a ~ tvith (ligge, staa) i
Plan Ac med, *ogs. jevnstregs med; fig bl. a. (staa)
paa Trin med; bring on a _ tvith bringe i Plan (el. i
H0jde, i Jaevnhejde, i Niveau) med; fig bringe (el.
stille) i H0jde (el. 1 Niveau, p. Trin) med; Providence,
for the most part, sets us on a ~, ssetter os p. samme
Trin*; accommodate himself (or descend) to their ~
lempe sig efter deres Standpunkt, stige ned t. dem; it
was believed that my faculties were up to the - of
[stod i Hejde med] such small requirements, leveller
['levl-a] Planerer; Nivellar; nivellerende Radikal, Rod-
hugger
t om Folkepartiet i 1647. levelling
L'levl-irj] Planering; Udjaevning; Nivellering c; - in-
strument Nivellerinstrument ; - rod or staff Mire, Ni-
vellerstang c. levellism ['levl-izm] Udjaevningstendens
c, Rodhuggeri n. levelly ['levl-i] ad plant, flad, jaevnt
[evenly], levelness ['levlnes] Jsevnhed; Lighed c, Ac.
Leven ['levn, 'li-vn] s. leven ['levn] sc aabent Rum
n, Aabning c, som mellem Skove.
Lever ['li'va] s. lever ['li'va; 'leva is. amr] (enarmet)
Vsegtstang, Haevarm; fig Leftestang, Kraft c; F Cylin
derur n [~ watch]. Jvf crank-lever, hydraulic ! „ power
Vaegtstangskraft c, Vaegtstangsmoment n; arm of a ~
Vsegtstangsarm ; combination of ~s Vsegtstang(s)forbin-
delse. lever ['li'va] vi 10fte; finally he got it [the hook]
under [the ring], and ~ed away gently for fear of
breaking the hook. Rider Haggard, King Solo-
mon's Mines XVIII 290— 1. leverage ['Irvarids; 'lev-]
Vaegtarm-Forhold n, -Forbindelse; Vsegtarm (betragtet
som Faktor i det statiske Moment); Kraftvinding c.
ved Vsegtstang; keeping the _ small.
levfret ['levaret] ung Hare, Hareunge c, i sit f0rste
Aar.
leverock ['lev(a)rak] ^ sc Laerke c [laverock].
lever-prop ['li'vaprap] Underlag n [fulcrum].
levers ['ll-vez ?] $• Flaeg, (gul) Iris, Svaerdlillie,
*Maeke, Sverdlilje: Iris pseudacorus; Diinhammer,
Muskedonner c, *Dunkjevle c & n: Typha latifolia.
lever|watch ['li-vawatj] Cylinderur. Jvf lever! ..wood
$f amr treblomstret (el. virginiansk) Hvidlog c: Ostrya
virginica.
Leyeson-Gower ['l(j)u'san'goua, -g&'9] «.
levet f'levlt] f Trompetst0d n. Levett ['li'vitj «.
Levl ['li-vai] a.
leviable ['levjabl] som kan opbydes (el. rejses, ud-
skrives); som kan rejses; som kan haeves (el. opkrseves),
opkrsevelig; sums _ by course of law, som kan op-
krseves efter lovlig Omgang; a fine is „ [der erlaeg-
ges Mulkt] for the transgression of such rules.
Leviathan [li'vaiaban] bibl Leviatan; Hval c; the . of
literature: Samuel Johnson. Jvf chamt leviathan F
Kolos, stor Forretningsmand, Keempespekulant c, Ac.
Som a kolossal, kaempestor; a - whale, ogs. en Kolos
af en Hval. leviathanlsm [-izm] bl. a. Ksempespekula-
tioner pi.
Levlek ['leyikj.
oga. Og da sp0rger jeg, om du kan ssette
ham paa Baenk sammen med Syndere, om du kan
tille ham paa samme Trin som os andre Mennesker?
Funcke,
P. 291.
Forvandlingerne, overs, af J. Sverdrup
leviable ['levigabl] som kan levigeres el. pulveriseres.
levigate ['levigeH] vt levigere: pulverisere, rive (t.
St0v); glatte, polere; blande t.Tuldkommenhed. levi-
gatlon [levi'gei/an] Levigation, Pulverisering c. leviga-
tor f'levigelta] Sikkerhedsbarberkniv c [safety razor],
levin ['levin] f Lyn n [lightning]; ..brand | Torden-
kile c [thunderbolt]; his burning - in hand he took.
levitate ['leviret]. Se leviraticalt leviratical [levi-
•ratikl] : . marriage Leviratsegteskab, ^gteskab m.
Broders s0nne!0se Enke, bl. J0derne; the first-born
son of a . marriage was reckoned and registered as
the son of the deceased brother. levlr»tton [levi're'Jan]
Leviratsegteskab, Svogersegteskab n.
levitate ['levlte't] vt g0re let, lette; bibringe Opdrift;
10fte, lade svseve, is. i spiritistisk Brug; though he
was now and then 'levitated', i. e. floated up to the
ceiling, or out of the window . . . The Globe Encyclo-
pedia (Spiritism), levitate vi stige, hseve sig, drives
op, gaa tilvejrs1. levitatlon [levi'te'/an] Lettelse; Op-
drift; (spiritistisk) Opl0ftelse, Svseven c, i Luften.
Levite ['li'vait] Levit; cont Praestemand c. levitical
[li'vitikl] levitisk; - degrees, ogs. forbudte Grader.
Leviticus [li'vitikas] Leviticus, tredje Mosebog c.
levity ['leviti] Lethed [lightness]; fig Lethed, Over-
fladiskhed, Flygtighed [frivolity]; is. Letsindighed c,
Letsind n; the ~ of a bubble; his style is equally free
from „ and the stiffness which disfigures the sermons
of some eminent divines.
levogyrate [li vo'dgairet] venstredrejet ; _ circular
polarization, levorotatory [lrvo'routatari] venstredrejet.
Levuka [la'vu'ka] s.
Levy f'lrvai] s. levy ['levi] vt opbyde, rejse [en Haer
an army}; udskrive [Soldater soldiers}; haeve, opkraeve
[Afgifter contributions; Skatter (his) taxation, taxes;
Tribut tribute}; jur op fere, bygge [en M011e a mill; et
Geerde a dike}; jur tage Pant (el. g0re Indf0rsel) i. Jvf
blackmail, custom, distress! „ a ditch opkaste en
Gr0ft; . money indkrseve Penge; - (a) war begynde
Krig ; . war against or on . . . paaf0re . . . Krig. levy
['levi] vi: _ on g0re Indf0rsel (el. tage Pant) i; - on a
person brandskatte En. levy ['levi] s Opbud n, Op-
bydelse, Rejsning; Udskrivning; Opkraevning; Indkrsev-
ning c; cone (udskrevne) Mandskaber pi, Opbud n
[draft]; jur Indf0rsel, Udpantning; si Shilling c, i
Liverpool; bl. Arbejdere: Forskud; loc amr Elleve-
pencestykke n [eleven-penny bit]; levy, the act of
raising men or money; . in mass Masseopbud n
Masserejsning c ; the service of organising and disci-
plining the Irish levies, Opbud, Mandskaber; make a
. foretage en Udskrivning, opbyde Tropper, &c; the ~
was ordered to be proceeded with, i Retsspr. : (Udpant-
nings)forretningen blev tillagt Fremme.
lewd [l(j)u-d] utugtig, liderlig; smudsig; . actions.
lewdness [-nes] Utugtighed c, Ac.
Le welly n [lu'elin]. Se Llewellyn!
Lewes ['l(j)u-is] s.
lewet ['l(j)u-it] %> prov Haerpop, Skidtefugl, ogs.*
Haarfagl, Vubber c: Upupa epops. Aim. hoopoe.
Lewis ['l(j)uis] Louis, Ludvig. Lewis ['Uj)u is] : the
island of „ Lewis n, den st0rste af Hebriderne. lewis
['l(j)u-is] Ojebolt (til L0ftning af store Stene.) Efter
Opflnderens Navn; Slags stor Overskaeringssaks c, for
1 Webster 1884 Supplement: levitate vi. To rise,
or tend to rise, as if lighter than the surrounding
medium, to obey the laws of repulsion, to tend away
front; — opposed to gravitate.
' I
' u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [&•] fall; [4] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
597
lib
Uldtej. Lewisham ['l(j)u i/em, -isam] s. lewisson
['IQju'isan]. Se lewis!
lex [leks] lat. Lov c; - loci Stedets Lov, Lov p. det
Sted, hvor Kontrakt indgaas.
lexical ['leksikl] leksikalsk; the ~ meaning of a word.
lexically ['leksikl-i] ad leksikalsk. lexicographer [leksi-
'kagrafa] Leksikograf, Ordbogsforfatter c. lexicograph-
ical [leksiko'grafikl] leksikografisk. lexicography [-'ka-
grafi] Leksikografi c, Ordbogsarbejde n. lexicologist
[-'kaladgist] Leksikolog c. lexicology [-i] Leksikologi c,
Lseren om Ords rette Betydniug & Brug. lexicon
['leksikan] Leksikon n (*F Lexikon c), Ordbog; is.
grsesk Ordbog c. lexiphanic [leksi'fanik] stortalende;
bombastisk; svulstig. lexiphanicism [leksi'fanisizm]
Stortalenhed; Bombast; Svulst c.
ley [le1, li'j Vang, Eng, Grsesmark, Mark c [2. lay,
lea]; one spot in the - throve rank. Kingsley, Yeast
180 T. ley [lai, lr] Lud c [lye], ley [lei] sp. Lov; fig
forskriftmsessig (el. foreskreven) Beskaffenhed, Godhed;
is. Minimumsgehalt [assay value]; i Derbysh. Normal,
Normalgehalt c, i Tin [the standard of pewter] ; i
Mejiko ogs. Udbytte n [yield, produce], ley [le1 ?] ^
Havenellike, *(Have)nellik c: Dianthus caryophyllus
[carnation &c].
Ley bourne ['li'ben].
leybreck f'leibrek] prov en Gang opp!0jet Mark c.
Leydeu ['laidn; 'lejdn] Leyden n; _ jar (or phial)
Leydenerflaske c. Jvf discharge!
leypewter ['leipjtrtaj ringere (mere blyholdigt) Tin,
sekunda Tin n, til st0ire Kar.
Ltyton fleUan] s.
leze [li'z]; — majesty Majestsetsforbrydelse, crimen c
Isesse majestatis.
liability [laia'bilitij Ansvarlighed c, Ansvar n
[responsibility]; Udsathtd, Udssettelse [for to]', Tilbeje-
lighed [til at to]; Forpligtelse, Pligt c [obligation];
liabilities, i Handelsspr. Forpligtelser, Engagements,
Passiver pi, Gseld, Udgseld c. Jvf lim., limit! _ as-
surance company Garantiselskab ; the ~ of Christians
for military service Kristnes Vsernepligt; there is no ~
of [man er ikke udsat (el. der er ingen Fare) for at]
the engine stopping on the "dead centre"; a ~ to
accidents Faren for Ulykkestilfselde; - to service
Tjenestepligt ; Vsernepligt; _ to military conscription
Udskrivningspligt, Vsernepligt; the ~ of a man to
[Faren for at] contract disease in an infected room;
an officer wishes to discharge himself from his _, at
opfylde sin Pligt. liable ['laiebl] ansvarlig, som svarer,
som hefter [for Gselden for (or to) the debt]; udsat [for
to]; som udssetter sig [for to]; forpligtet, pligtig [t. Tje-
neste to service]; F toldpligtig, toldbar /_ to duty];
skattepligtig /~ to taxation]; be ~, absolut ogs. hefte
vi, this country shall not be . for [*ogs. tilsvarer ikke]
any such expenses; hold him ~ for . . . g0re ham an-
svarlig for . . . ; _ in [hjemfalden til, pligtig til at yde]
the highest damages; I am ' ~ to [ogs. jeg udssetter mig
for] imprisonment . . .; means so ~ to abuse Midler der
saa let (kan) misbruges; _ to death som kan d0, dede-
lig; - to err or error udsat f. at fejle, f. Vildfarelse;
words . to the plural form Ord som kan have (el faa)
Flertalsform ; - to infection, is. smitteferende ; «. to
service tjenestepligtig ; he is - to come in any minute
han kan komme hvert 0jeblik amr.
liaison [fr., liei'zarj] fr. Liaison, Forbindelse c; dad-
lende: Forhold n.
Liakura ['Ijakura ?] Liakura, Parnas n, he that hath
beheld the peak of _ unveiled. Byron.
liana tl(a)i'e«ne, li'ane], liane [liVn, li'a'n] $ Lian,
Slyngplante c, isser i tropisk Urskov.
liar ['laia] L0gner, p L0gnhals, f L0gnerske; sp Hund
c der halser uden at have Fod; he is a good ~, ogs. han
lyver f. et godt Ord; make him a ~ g0re ham t. en
Legner; show me a -, and I'll show you a thief den
som lyver, stjaeler ogsaa; a ~ and the father thereof en
L0gner og L0gnens Fader ; the Prince of Liars L0g-
nernes Fyrste, om Fernam Mendez Pinto, S0farende &
Digter i XVI Aarh., en portugisisk Miinchhausen.
Hard [li'a »] t fr. Liard, Hvid. liard ['laiad] f graa.
Jvf Hart!
Hart ['laiat] sc graaspraengt; graahaerdet, graahaaret;
spettet, broget [spotted]; „ haffits graanede Tindinger,
graa Haar p. Tindingerne.
lias ['laies] geol Lias, den sorte Jura c, seldste Led af
Juraformationen. Egl en prov Udtale af layers Lag. lias-
sic [lai!asik] til Lias (el den sorte Jura) h0rende, Lias-.
lib. [lib]. Forkortet af libitum. Se 2. ad! lib [lib] vt
prov & sc gilde (ogs.* kastrere), om Dyr ogs. sksere,
*ogs. gjselde [castrate] ; si ligge med. lib [lib] prov
Rygkurv, *Bagmejs, prov Kipe c.
Libanus ['libanas] bibl Libanon n.
libation [lai'be'Jan] Libation c, Drikoffer n.
libbard ['libad] f & poet Leopard c [leopard]; ~'s
bane. Se leopard' s-bane I
libber ['libe] prov & sc Gilder, *Gjselder c; sow-libber
Svine Gilder, -Snider, *Grisegjselder c.
libel ['laibl] Smaedeskrift, Smudsskrift n [lampoon];
(is. skriftlig) Injurie, ^Erekraenkelse, (^Eres)forn83r-
melse c, Injurier pi [mod against, on]; i Civil- og
Admiralitetsret: Klage c, Klageskrift n [accusatory ~];
it was no ~, ogs det var intet injurierende; - case or
suit Injurieproces c ; an action for ~ Injurie-S0gsmaal
n, -Procts c ; that he would prosecute the solicitor for
a „, for Injurier; in many of the .s of the period, the
Protector was spoken of as a brewer; in matter of - i
Injuriesager. libel ['laibl] vt seresfornserrne, in j uriere;
jur indstsevne, sags0ge, anmelde; the "True-blooded
Yankee" was -led in [sags0gt for (el. anmeldt) for] the
vice admiralty court of Cape Town.
libella [lai'bela] egl lille (*liden) Veegtskaal; Libelle
c, Vaterpas n.
libeller ['laibala] Forfatter af Smsede- el. Smudsskrift;
(J£res)forn8ermer, Injuriant c; it is ignorance of
ourselves that makes us the ~s of [t. Injurianter mod,
overfor] others, libellous ['laibalas] fornsermende, asre-
krsenkende, -r0rig, injurierende.
libellula [lai'beljula] ent Guldsmed, ogs.* Libellula,
Libelle, Ojenstikker c [dragon-fly].
liber ['laiba] ^ Bast c [inner bark of plants]; . cells.
liberal ['lib(a)ral] fribaaren [free by birth]; h0jere,
sedel, fin [befitting a freeman or gentleman]; gavmild,
rundhaandet [bounteous], F spendabel; rigelig, runde-
lig; liberal, frisindet [enlarged in spirit, catholic]. Se
afford, curiosity!1 the ~ [fri] arts; ~ association fri-
sindet Forening; Venstreforening; by the ~ communica-
tions of [ved velvillige Meddelelser fra] the Rev. Mr.
Williams; a ~ construction en fri Fortolkning; jur
udvidende Fortolkning; a- [rigelig] discharge of matter,
of water; a ~ education en h0jere Dannelse; to this
privileged body has been committed the supreme
direction of ~ education; a check upon too ~ grants,
1 Der skelnes i Eugelsk mellem (liberal) curiosity
Videbegserlighed, Videlyst, Skuelyst, og idle curiosity
Nysgerrighed.
[e1] bate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [S] the, [p] thin; [/] she; [z] measure; [rj] sing; (a, d, e] osv vaklende med [a].
lib
598
lie
ogs. et Middel mod flotte Bevillinger (*Bevilgninger);
• [udvidende] interpretation; an inclination strongest
in - minds, som er stserkest bos hojere anlagte Na-
turer, bos den hejere anlagte; a - [anstaendigt] offer;
. paper, ogs. Venstreblad; he is offered a , [anstaendig]
price; a . salary eu rundelig Gage; all have received
a - share alle bar faaet rigeligt; - [hejere] studies;
a ~ [fri] translation of a classic; _ of [gavmild (el.
rundhaandet) med] praise, liberal s Liberal, Frisindet;
Venstremand c; — hearted hejhjertet, poet hugprud.
liberalism ['lib(a)ralizm] Liberalisme c, Frisind n.
liberality, [liba'raliti] Gavmildhed, Rundhaandethed
[munificence]; cone Gave [donation]; Frisindetbed,
Liberalitet c, Frisind n [largeness of mind]; Upartisk-
hed, Fordomsfrihed, Uhildethed c [candour, impartial-
ity]; a prudent man is not impoverished by his
liberalities; many treat the gospel with indifference,
under the name of ~; it is evidence of a noble mind
to judge of men and things with -. liberalize ['lib(a)-
ralaiz] vt udvide, frigare; g0re liberal el. fordomsfri; _
the mind or the views frigere Sindet, Blikket. liber-
ally ['lib(a)rali] ad bl. a. liberal!; gavmildt, rund-
haandet, med rund Haand; rundelig, rigelig, help him-
self more . forsyne sig rigeligere, forsyne sig bedre;
translate ~, frit, liberate ['llbare't] vt frigive [manumit];
frigive, sfette i Frihed, leslade [en Fauge a prisoner j;
frigere, lese, losse [en Ballon a b—n]; fig frigere; befri;
that accused might be ~d [leslades] on bail; the bal-
loons, when ~d, sailed rapidly along; _ the mind from
the shackles of prejudice, liberation [liba're'Jau] Fri-
givelse [manumission]; Frlgivelse, L0sladelse; Fri-
gorelse, Losning; fig Frig0rel.se; Befrielse c; the Libera-
tion society. Et Selskab m. Statskirkens Ophaevelse t.
Formaal; the agent of the L. society for West London.
llberatlonlst [-'re'/anist] Liberationist c, Medlein n af
Selskabet f. Statskirkens Oplosniug. liberator ['liba-
re'ta] Frigiver, &c; is. Befrier c; the Liberator, is. om
et stort Bygningskonsortium, ledet af det tidligere
Parlamentsmedlem Jabez Balfour, og som ved 1890 gik
i Stykker med et Krach, der ruinerede Tusinder af
Smaafolk. Liberia [lai'biaria] Liberia n, en Negerrepu-
blik v. Guineabugten i Afrika. libertarian [liba'tae «rian]
som angaar (Laeren om) den fri Villie; s Tilhaenger c af
Laeren om den fri Villie. libertarianism [-izm] Laeren om
den fri Villie. llberticide ['libatisaid, li'ba ti-] Friheds-
Mord n; -Morder c. libertine ['libatin; -tain] Frigiven
[freedman]; fri Mand; aim. Libertiner c, rygges!0st
Menneske n [debauchee]; theol Libertiner, Spiritual c,
Medlem af en panteistisk-antinomistisk Sekt p. Reforma-
tionstiden; git Fritsenker, Skeptikerc//ree«M»fcer;. liber-
tine ['libatin; -tain] ubundet; aim. rygges!0s; udsvaevende;
- manners, principles, libertinism ['libatinizm] Rygges-
lashed, Liderlighed c, UdsvaevelserpJ; Fritaenkerin, Skep-
ticisme, Irreligi0sitet c git [freethinking, irreligionj.
liberty ['libati] Frihed, i flere TilfF; Rettighed c,
Privilegium n; Jagt, Jagtret, i nogle Egne af Yorkshire;
& Landlov c [~ ashore]; Omraade n, Enemaerker pi;
liberties Friheder pi, <fec; Omraade n, Enemaerker pi
(inden hvilke visse Rettigheder nydes eller ud0ves1).
* Saaledes the liberties of a city, of a prison.
Mserk ogs. I found myself in a number of small dingy
streets, like those in the liberties of a royal castle.
Disraeli, Contarini Fleming V. XIII. 287 T. -
The south-west division of Dublin, part of which is
catted the Liberties, ...is the most filthy and de-
graded portion of the city. Chambers's Encycl.
Jvf attachment! - of action Handlefrihed; - of the
press, is. Trykkefrihed ; _ of speaking and writing
Tale- og Skrivefrihed, Frihed i Tale og Skrift; the full-
est possible - of utterance, Ytringsfrihed; - of worship
fri Religions0velse c ; allow him ~ of action, ogs. give
ham fri Haender; break their ~ ,L overskride sin Per-
mission, udeblive efter Landlov ; _ given [Lov (el. Til-
ladelse) som gives] o child to play, to a witness to
leave the court; may I take the .? maa jeg vaere saa
fri?; take the . to (or of . . . ing) tage sig den Frihed
at . . .; take (or use) liberties tage sig Friheder [med
with] ; liberties taken by continental powers [ogs. kon-
tinentale Magters Forgribelser, Overgreb] on the coast
of China ; liberties taken with ... ogs. Naergaaenhed c
overfor . . .; at _ i Frihed, p. fri Fod [unconfined];
ledig, fri, ikke optaget [disengaged]; hjemme, ikke
j udlaaut, f. Eks. om Bog i Lejebibliotek ; with their
arms at . med Armene fri ; be at ~ to have (frit) Lov
t. at; I am not at ~ to [har ikke Lov t. at] disclose
the particulars; if I can get my fists at ~, faa Nae-
verne fri; make himself at ~ tage sig fri; set at ~ saette
i Frihed; mere frig0re, om Kapital; the blessings of „
i Frihedens Velsignelser; cap of - Frihedshue, frygisk
Hue ; be on ~ ashore & have Landlov ; attached to ~,
bl. a. frisindet; -.boy & Landlovsgast c; —day Fridag;
..loving frihedselskende ; man & Landlovsgast c;
pole Frihedsstang; Flagstaug c med Frihedssymboler;
i —silk Liberty Silke (efter Fabrikanterne Liberty & Co,
' London & Paris), en ineget glansfuld, atlasklignende
i og vadskbar Silke; „ -ticket Perrnissionskort n.
llbidibi I'libi'dibi] Libidibi, Dividivi c, Kaskalotter
pi, Baelge af Tneet Ccesalpinia coriaria. Afgiver et
I Surrogat f. Galaebler og bruges i Garverier. Se
i dividibi!
libidinist [li'bidinist] Vellystning c. Junius (1639),
cit. af Smart, libidinous [-nas] vellystig; vellystvsek-
kende, pirrende.
Libissa [li'bisa]. Navn p. Fedronningen.
libitum [libitam]. Se 2. ad! Forkortet: lib.
libra ['laibra] Pund n. Jvf?./ Libra ast Libra c,
Vaegten.
librarian [lai'brfe *rian] Bibliotekar c [hos to], libra-
rianship [-/ip] Bibliotekarpost c. library ['laibrari]
Bibliotek; Kontor n, i Privathus; Laesesalon c; o
living (or walking) ~ et vandrende Bibliotek.
llbrate ['laibre't] vt veje; opveje, holde i Ligevaegt;
holde svaevende; vi veje, balancere; svaeve; their parts
all ~ on too nice a beam, libration [lai'bre'/an] Vejning;
Ligevsegt; Balancering; Svaeven; ast (Maanens) Libra-
tion c, en lille (*liden) Afvigelse i Rotationstiden. '
librettist [li'bretist] Librettoforfatter, Librettist, Tekst-
forfatter c. libretto [-to«] egl lille (*liden) Bog; f
Libretto, (Opera)tekst ; sp \ Bog c hvori Vaeddemaal
i nd fares/" book]; he (Captain Rag) is a regular attend-
ant at the Corner, where he compiles a limited but
comfortable ~. Book of Snobs ch. X T.
Libs [libz] lat. liby(i)sk; s Libs, Libyen, Afrika, Nord-
afrika n; liby(i)sk Vind, Vestsydvestvind c; those
\ flatulent folks known in Classical story as Aquilo, -,
Notus, Auster, and Boreas. Bar ham, Ing. Leg.
Libs [libz] pi F Liberale [liberals].
Libya ['libja] Libyen n. Se Libs! Libyan ['libjan]
liby(i)sk; s Libyer c; liby(l;sk n.
lice [lais] pi Lus pi; ^ B'irresnerre c (<fcc), "Klaenge-
graes n [beggar('s) -]; .bane Luseurt, Troldurt, *Myr-
klaeg c: Pedicularis [lousewort].
licence, license ['laisans] Bevilling, (bevilget) R^t,
la- i- u-] osv. lango som i for, feel, fool; ['brj Trykstavolse; [a] hat; [&•] foil; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
lie
599
lie
Autorisation [t. at praktisere som Lsege to practise
medicine]; Udsksenkningsret [a „ to sell spirits]; T0j-
Iesl0shed; (is. digterisk) Frihed, Licentia c; marriage
(or special) ~ Kongebrev n ; pilot's ~ Lodspatent n ; a
• [Frihed] dictated by euphony; indulge in a traveller's
_ bruge en berejst Hands Privilegium o: overdrive,
digte. license ['laisans] vt autorisere, give Bevilling,
give Ret [til for; til at to]; tillade, taale, tolerere. Jvf
victualler! licensing of books Bogcensur c; his are ~d
murmurings man finder sig i bans Knurren; _d porters
faste Bserere; he has a ~d tongue, bar frit Sprog, bar
Frispas, bar Frisprog. licensee [laisan'sr] bl. a. Bevil-
lingshaver, (Privilegiums) Indehaver c. licenser ['lai-
sansa] Bevillings-Giver, -Udsteder; Censor c /_ of the
press]; ~ of plays Teatercensor. Jvf chamberlain!
licentiate [lai1 sen/let] autoriseret Laege [~ in medicine];
(autoriseret) Teolog c [, in theology]^, licentious [-J(i)as]
fri; fraek, t0jles!0s, ut0jlet; om Pers. is. ryggeslos; 10s-
sluppen; - desires t0jles!0se (el. ut0jlede) Begseringer,
vilde Lyster; a „ [10ssluppeu] farce, novel, press; ~
language fr?ekt Sprog; a _ man. licentiousness [-nes]
T0jlesl0sbed; Ryggesl0sbed; L0ssluppenhed c.
lich [lit/] f Lig n [(dead) body].
lichen ['laikan; 'lit/an] ^ Lav; path Ringorm c; the
_s, ogs. Lavarterne; _ acid Fumarsyre. lichen ['laikan;
•lit/an] vt beklsede m. Lav; the ancient, ~ed edifice.
lichenate ['laikanet] chem lavsurt Salt n. Hellenic [lai-
•kenik] : ~ acid Fumarsyre : C4 H4 O4. lichenin ['laika-
nin] Lavstivelse, Mosstivelse, Lichenin c.
Lichfleld ['lit/fi-ld] s. lichgate ['lit/geH] Kirkegaards-
port c, Skur p. Filler, v. Indgang t. Kirkegaard.
lichi ['li-'t/i-; lai'tJT] $ Litchibaer n, jordbjerlignende
Frugt af den kinesiske Nephelium litchi.
lichowl ['litjaul] R Ugle c.
licht [lext] sc Lys, &c [light].
lichten ['liktan ?] s. Se litten!
lichjwake ['lit/we^k] Ligvagt, Vaagenat, Vaagestue c;
-wale ^ Stenfr0 n: Lithospermum ; _way Lig-, Begra-
velses-, Gravvej.
licit ['lisit] \ tilladt, lovlig; - establishments.
Carlyle, hos Webster, licitly [-li] ad \ lovlig [law-
fully].
Lick [lik]. Is. om en kalifornisk Msecen af dette
Navn. Df. Lick Observatory, anlagt ca. 1893 p. Mount
Hamilton v. San Jose\ syd f. San Francisko. lick [lik]
vt slikke, slikke paa; labe, *lepje [Mselk milk]; F prygle,
*ogs. banke op, jule (op); si tage Luven fra, *ogs. vinde
paa [excel, overcome]. Jvf fit! ~ing her bill slikkende
sig om Naebet (*Nebbet); » the dust slikke St0v. Sal-
merne 72. 9; . the spittle of... slikke Spyt hos . . . ; _
[slikke] a wound; it ~s me (to know) how he can do
it p hvorledes . . ., er mer end jeg begriber, *ogs. jeg
begriber mig ikke paa . . .; _ into shape slikke Form
paa; fig ssette Facon (el. Skik) paa; - up opslikke; for-
tsere. lick [lik] Slik; Rap, Slag [blow]; loc amr Slik-
kested, Saltsted n, Sted hvor Kvseget slikker Salt
[salt ~]. Jvf tarbrush! a cat's ~ (or a „ and a
promise) en Slags Toilet, en Kattevadsk, en overfladisk
Vadsk. Jvf apology! give it a ~ and a promise & si
g0re det halvt, fare over det m. en Harefod, *ogs.
slurve det fra sig; do some big ^s, put the -s in, put
1 The term (licentiate) is also applied to a degree
intermediate between that of a bachelor or a doctor
(licentiat), given in some European universities,
but not in England, except at Cambridge, and there
only in medicine... Brand e, hos Webster.
in big _s git, prov, amr gribe sig an, *ogs. tage sig
p. Tag [make great exertions]; g0re noget, *ogs. g0re
noget st0rre ; pile afsted ; go a pretty good ~ & stryge
afsted, gaa strygende; lend me a _ p lad mig faa et
Slik med! licker ['lika] Slikker, Slikkende c, &c;
thafs a ~ to me p det gaar over min Forstand.
lickerish ['likarij] laekkersulten ; kraesen; fristende,
Isekker [dainty]. Undert. f. lecherous; a, palate; with
~ [laekre] baits fit to ensnare a brute; have a _ tooth
vsere en Lsekkermund. lickerous [-ras] git f. lickerish.
lickety ['likiti] amr. , cut (or liner, split) over Hals
og Hoved, i fuld(este) Fart; he went ~ split downhill.
lickidation [liki'deijan] p Fallit c, Opbud n [liqui-
dation].
licking ['likirj] Slikken, Slikning; Laben, *Lepjing;
F Portion Prygl, *ogs. Lusing, Juling c; get a _ ogs.
faa Prygl &c. lick|penny sc Styverfsenger c; platter
Tallerkenslikker c; — spittle Spytslikker c.
licorice ['likaris]. Se liquorice!
lictor ['likta] antiq Liktor c, Retsbetjent, Skarpretter,
Profos.
lid [lid] Laag ; Daeksel ; is. poet 0jelaag n [eyelid];
the ~s clenched themselves together as if in a spasm;
tears, big tears, gushed from the rough soldier's „.
Liddell ['lidl]. Is. nsevnes H. G. Liddell, f. 1811,
Rektor v. Westminster Skole, Provst v. Christ Church.
Udarbejdede samrnen m. Scott en Ordbog: - and
Scott's Greek and Hebrew Lexicon. Liddesdale ['lidz-
deU] s. Liddon ['lidn] s.
lide [laid]: - lily % Paaskelillie: Narcissus pseudo-
narcissus.
Lidford ['lidfad] s. Lidgate ['lidgit] s.
lidless ['lidles] uden Laag, ubedaskket, &c; uden
Ojenlaag; fig poet aldrig sovende, (altid) aarvaagen; a
~ watcher of the public weal. Tennyson, hos
Webster.
Lido ['li'do"]: the _ Lido, en Kystvold der skiller
Venedigs Laguner fra Havet.
1. lie [lai] Lud c [lye].
2. lie [lai] L0gn; joe L0gn, Opdigtelse c, Digt n.
Jvf 2. catch, detect, Adj. white! it (or that) is a _ det er
L0gn; these are mere -s dette er lutter L0gn; give the
.. to beskylde f. L0gn, g0re (*ogs. drive) t. L0gner;
dementere, give . . . et Dementi, bensegte [contradict];
a man's actions may give the ~ to his words, for-
naegte bans Ord, g0re bans Ord tilskamme ; give the ~
to his former principles fornsegte (F 10be fra) sine
tidligere Grundssetninger, *ogs. give sin Fortid paa
Baaden; give himself the ~, is. slaa sig selv p. Munden
[contradict himself]; say (or tell) a ~ lyve vi; tell him
a ~ lyve f. ham; tell -s of [lyve paa] him; the father
of ,8 L0gnens Fader.
3. lie [lai] vi lyve [tell a lie], Fortid & Part. lied1.
Jvf detect, lying! you - in your throat p det er L0gn
i din Hals!
4. lie1 [lai] vi ligge [~, as in bed]; undert. staa;
& styre, staa, ligge [stand, run]; gaa, 10be, f0re, om
Vej; sidde, hensidde [i Fsengsel in prison] ; overnatte
/_ there one night, stop night]; jur lade sig gennem-
f0re; gselde, kunue g0res gseldende. Jvf appeal, bed,
bury, direction, lain, 5. lay, scent! Jvf ogs. 7. lay! ~
fallow, grieving, hid, open, pining, waste ligge brak,
ligge og s0rge, &c; _ a corpse [ligge som Lig] at my
1 Ordspil mellem lie (ligge) og lie (lyve): An am-
bassador is an honest man sent to lie abroad for the
commonwealth. SirH. Wottonf. 1568.
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv vaklende med [a].
lie
600
lif
feet; here .« [herunder hviler Stevet af] NN; my talent
doe* not . that way mine Anlseg gaar ikke i den Ret-
ning, det llgger ikke f. mig ; such actions do (or Witt)
not easily ~ saadanne Sager er ikke lette at gennem-
f0re; an appeal .8 in this case der kan i saa Fald ap-
pellees (*ogs. paakjseres), der er Adgang t. Appel
(*ogs. Paakjaering) ; - about ligge og flyde. *ogs. ligge
og slsenge; but the same objection would equally ~
[kunde g0res gseldende] against any new scheme; - at
the mercy of a creditor vsere i en Kr editors Void; - at
the mercy of the waves; ~ back, is. laene sig tilbage;
envy .8 [bestaar, finder Sted, ger sig gaeldende] between
beings equal in nature, though unequal in circum-
stances; ~ by <i> ligge bi; fig ligge over, hvile, standse;
he has the MS lying by him, (liggende) bos sig; i
Forvaring; we lay by a couple of days; . down Isegge
sig ned; Iregge sig; ligge1; _ down! til Hund: laeg sig!
couche! he was lying down [ogs. ban la a] as he said
this; . down in bed laegge sig, gaa til Sengs; _ in
ligge i Barselseng, F ligge. Med anden Tone fig:
ligge i; bestaa i; bero paa, afhsenge af; he that
thinks that diversion may not ~ in hard labour,
forgets the early rising of the huntsman; he knew his
strength to . in silence; what in us _s hvad der staar
t. os; a solid breakfast lay [stod] on the table*; ~
(up)on, figurlig: paahvile /be a matter of obligation
or duty]; . over udstaa, henstaa; om Papir i Bank &c.
ligge udrekket el. uindfriet; _ to & ligge bi, ligge
underdrejet ; . to his work arbejde m. Kraft, laegge
Kraft p. sit Arbejde, F laegge sig i Selen; - close
together sp ride (Kiise ved Knse og) Bejle ved B0jle;
• under, is. vsere underkastet, vaere Genstand for;
- under his displeasure vsere Genstand for (el.
have paadraget sig) bans Mishag; he would not will-
ingly - under such a charge denne Sigtelse vilde ban
nodig lade sidde paa sig; . up gaa tilsengs; _ with ligge
(. . . overnatte) bos; ligge bos, ligge med git [. with
carnally]; tilkornme, paahvile, staa til [belong to]; it
-s with [staar til] him to choose, to make amends; it
lies with those who say so to show why ; the power of
proposing a new law .s with [er hos] the council; I
endeavoured, so far as lay with me [saavidt det stod
til mig], to copy his expression 3.
5. lie [lai] vt & ligge [en Kurs a course].
6. lie [lai] Leje n [stand]; Beliggenhed c, Ternen-
forhold n & pi, Terrsen n, Situation [~ of the ground];
fig Situation c [the . of the land]. Jvf 8. lay! at
other times the salmon is resting in his "stand" or
"lie"; 1 know the _ of the land, ogs. jeg ved hvor
Landet ligger.
lie-a-bed ['laiabed] F Syvsover c.
lleberkuhn ['li'baku n] Reflektor c, paa Mikroskop.
lied [laid] v 10j; lejet. Af 3. lie. lied [laid] v p lagt 0:
ligget [lain]. Af 4. lie; considerin' how heavy them
muffins must have _ on his chest.
lief [li f] f & poet elsket, kser; as thou art . and
dear to me. lief [li f ] ad gaerne [willingly]. Jvf lieve!
I had (or Pd) as _ go as not F jeg kan gserue gaa.
lie-fraught ['laifra't] fuld af (el. svanger med) L0gn
el. Legne, legnagtig.
1 lie down er en Forstserkelse af lie, som stand up
af stand.
» omvendt siges the house stands [ligger] on the
river.
8 Mcerk ogs. The word lies with you! bl. a. fortsa*
atgereBud! I en Auktionars Mund.
Liege [li'dg, fr., li'e»g] Liittich n. liege [li dg] opr. fri;
haandgangen; tro; _ lord (Lens)herre, Fyrste, Suversen c;
_ vassal; we are the King's _ men. liege [li'dg] haand-
gangen (Mand), Vassal; Fyrste, Suversen c; - of [Fyrste
over] all loiterers and malcontents. Shakesp., Love's
Labour; her Majesty's -.8 hendes Majestaets tro Under-
saatter; alle gode Britter, enhver god Britte; .man
[-man] Vassal, Undersaat c.
lien ['laian, 'li-an, amr Irn] jur Hseftelse, (paabun-
den, paahvilende) Forpligtelse c. lien [lain] v bibl
ligget [lain].
lienterlc [laian' terik] path lienterisk. lientery ['lai-
antari] path Lienteri, Livsyge c.
Her ['laia] liggende c; he wist not that there were .8
in ambush against him, at der var et Baghold p. ham.
Josv. VIII. 14. Her [lia] Svaleovn c, i Glasfabr. [arch,
leer].
lieth ['laiip] v bibl ligger [lies].
lieu [l(j)u-j: in - of i Stedet for, istedenfor. lieuten-
ancy [leftenansi; amr l(j)u t-] L0jtnantspost ; L0jt-
nautsudnsevnelse c ; coll L0jtnanter pi ; Colonel W.
entered the Army as a second lieutenant in August
1846; obtained his first ~ [blev Premierlejtnant] in
February... The Broad Arrow 1880 280 '. lieutenant
[lef tenant; amr l(j)u-t-] Stedfortneder, Reprsesentant;
^ & & Lejtnant ; Premierlejtnant c [first ~]. Forkor-
tet: Lt. Jvf first! lord _ Statholder, (Grevskabs) Gu-
verner c; the Lord Lieutenant [Vicekongen] of Ireland;
the Lieutenant of [Kommandanten i] the Tower;
colonel Oberstl0jtnant c. PI ~s; ..general General-
lejtnant; 0verstbefalende over Rigets samlede Krigs-
magt, Generalissimus c [~ of the kingdom]. For-
kortet: L. G. lieutenant rj [-ri], lieu tenant ship [-Jip].
Se lieutenancy!
Here [li v] a & ad. Se lief! I'd just as - be shot.
life [laif] Liv n, i flere Tilff; Levnetsbeskrivelse,
Biografi ; Akt, i Maleri [nude]; mere Forsikringstager,
forsikret [~ insured]; F Livspolice c; poet Blod; bitt
Hul n1. Jvf attempt, camp, humble, infuse. 3. lead,
letter, newness, 1. spring, start! lives [laivz] pi Liv <kc;
a _ for a . Liv f. Liv; . everlasting det evige Liv n;
^ hvid Evighedsblomst c: Grnaphalium margarita-
ceum; a . and death question et Livssp0rgsmaal [for
to] ; - and limb Liv n og Lemmer pi ; the . of [Livet
ved] European courts; the , of his jurisdiction Livs-
nerven i bans Myndighed ; he was the ~ (and soul) of
the party, Sjselen i Partiet ; Sjselen i Selskabet ; while
[saalsenge] there is ~, there is hope; the spirit giveth „
Aanden g0r levende; give _ to, is. briuge Liv i; each
player has three lives, tre Huller: i a la guerre; while
I have . saa Isenge jeg lever ; saa Isenge der er Liv i
mig; they have a happy _ of it de bar gode Dage;
keep _ in [holde Liv i] a sinking body; he lost his _,
they lost their lives ban (de) mistede Livet, ban (de)
kom afdage, ban (de) lod sit (deres, *sit) Liv, p* ban
(de) satte til; five lives were lost fern Menneskeliv
gik tabt (*ogs. gik tilspilde), fern Mennesker omkom;
/ owe him a ~ jeg skylder ham Livet o: ban bar frelst
mit Liv ; put - into [bringe Liv ij the old fellows, the
statue; a gentleman that has seen ~, som bar vseret
med, som kender Verden; a lad seeing . for the first
time en Kn0s (*Gut), der f0rste Gang er ude p. Livet;
1 Maerk ogs. I'll give you and your sons three lives,
or thirty-one years, from this day,* on your former
farm. Maria Edgeworth, Tales of Fashionable Life
(Paris 1831) 425.
[a i- u-] osv lange som i for, feel, fool, ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [&] hot; [A] hut; [9-] hurt; [a] inner;
lif
601
lif
sell their lives [deres (*sit) Liv] dearly; take his _ tage
Livet af ham ; tage Livet af sig [take his own ~]; we
must not take more . [flere Menneskeliv] than is
necessary; take his ~ in his hand udssette sig f. over
hsengende Livsfare, optrsede (el. handle) m. D0dsfor
agt, p vove sit Skind [take mortal risks]; take the _
out of him tage Livet af ham; we thought . and limb
in imminent danger vi syntes det gik paa Liv og
Lemmer 10s ; worry the _ out of plage Livet af . . .;
a well-written _ [Biografi] of him. Med Prseposi-
tioner &c: as large as - i naturlig St0rrelse; p i
egen h0je Person; both as to - and doctrine i Liv og
Lsere; a dignity held during _ en livsvarig Vserdig-
hed, en Vserdighed som indehaves f. Ens Levetid;
during his ., ogs. i sin Levetid; for ~, isser: for Livet;
for Levetiden; om Fsengsel &c: paa Livstid ; af alle
Livsens Krsefter, for Livet, *ogs. paa bare (el. kjsere)
Livet, p* i haarde Taget [for his ~, for dear (or for
very1) .]; a holder for _ en Livsfsester; as if for dear _;
each man puffed for very . ; rowing for (his) ~, for
their lives; struggle for ., for Livet; an awful struggle
for - and death, p. Liv og D0d; he had been tried for
his ~, var bleven (stillet f. Retten som) sigtet p. Livet;
for the _ (and soul) of him, for his ~ om det gjaldt
(. . . havde gjeeldt) Livet ; don't move for your ~ [hvis
du har dit Liv ksert] till 1 1 ell you to come out!; drawn
from ~ tegnet efter Naturen; fig grebet (el. tegnet) ud
af Livet; in real . i det virkelige Liv; with all the
pleasure in ~ med al nmlig Forn0jelse; sworn friends
in „ and death; be (keep him) in ~ vsere i Live, *ogs.
vsere v. Liv (holde Liv i ham); come into ~ blive til;
it was so like ., saa livagtigt ; the death of the ~ in-
sured den forsikredes D0d ; Zoss of ~ , of human lives
Tab af Menneskeliv ; figures the size of (or as large
as) ~ Figurer i Legemsst0rrelse ; it is a matter of -
and death det gselder (*ogs. staar om) Livet; fig det
er et Livssp0rgsmaal [for to]; power of ~ and limb
Halsret c, Hals og Haand ; at my time of ~ i min Al-
der; larger than ~ i overnaturlig (el. mere end natur-
lig) St0rrelse; terrify him (nearly) out of his _ nsesten
skrsemme Livet af ham; his remark will hold good
through -, for Livet; wound yourself, as you say, in
some place not dangerous to ~, paa et ikke livsfarligt
Sted; bring him to _ bringe (el. faa) Liv i ham; put
an end to his (own) ,, is. tage Livet af sig; to the
(very) _ livagtig, livslevende; it was she to the -;
drawn to the - ; I wrote a drama with a part that
fitted her to the -, der var som skabt f. hende; with -
and spirit med Liv (ogLyst come ashore, escape with
~, with their lives, med ivet, levende.
life | annuitant Livrentenyder, f Livrentenyderske c;
— annuity Livrente; — belt Redningsbselte, *ogs. Liv-
bselte; ..blood Hjerteblod; money is the ~ of the
nation; —boat Redningsbaad, *ogs. Livbaad; ..buoy
Redningsb0je ; ...conditions Livs-Betingelser, -Vilkaar;
ameliorate the _ of the working classes; estate
Gods indehaft f. Levetiden; giving livgivende, be-
livende; — guard(s) Livvagt, Livgarde c. Forkortet
L. G.; in [ved] the lifeguards; — guardsman Livgardist;
— history Livshistorie ; investigate the histories of
centenarians in England; .hold Livsfseste; insurance
Livsforsikring; — interest Livrente; .land Livsfseste n.
lifeless ['laifles] Iivl0s; afsjselet. life|like [-laik] liv-
agtig, greben ud af Livet; _ and deathlike sc for Livs
1 Mserk ogs. when a man is journeying literally for
the dear life. Kipling, Life's Handicap.
og D0ds Skyld ; .likeness Livagtighed ; ..line & Strgek-
tov, *Strsektaug n; -long livslang, for (el. som varer)
hele Livet. Jvf involve! -long: his ~ hans (. . . sit) hele
Liv, hele Livet igennem; he must labour his . under
the imputation of being utterly unrighteous. C.
Kingsley, Hypatia II 256 T; .mate Kammerat c for
Livet ; — model levende Model; office Livsforsikrings-
anstalt c; — preserver Rednings-Apparat n, -B0je; is.
Todtschlseger, ogs.* Blytamp, (Slags engelsk) Politistok
c. lifer ['laifaj si livsvarigt Slaved, Tugthus n paa
Livstid; Livsslave c; he got a -, fik Tugthus p. Livstid.
life | rate Livsforsikrings Bel0b n; — rent Livrente;
..rentrix Livrentenyderske c; — saving Rednings-; _
appliances; _ raft; — size (fuld) Legemsst0rrelse;
size(d) i fuld Legemsst0rrelse ; a . portrait et Por-
trset i . . .; string Livs-Traad, -Nerve c; table
Overlevelsestabel; -thinking: he is living and . sc han
lever (og er) i bedste Velgaaende; .time Menneske-
alder; Levetid c; it seems to me a .; that you would
not discover in a ~'s search, om du (. . . man) s0gte
hele Livet igennem; during his ~ bl. a. i haus levende
Live; the seal of a ~ et helt Livs Nidkserhed; — weary
livstrset; work Livsgerning c.
Liffey ['lifi] : the _ Liffey c, en Flod i Irland. Leber
gennem Dublin ud i Dublinbugten.
lift [lift] vt 10fte, lette, heeve; is. sc flytte [remove,
flit]; p stjsele (bort), rejse med, stjsele med sig [steal];
sc udtage [withdraw from a bank]; indkassere, ind-
krseve [Leje rents], Jvf cake! the amount ~ed was
more than in the previous year by £, 1807 ; I've ~ed
[slaaet mig] a bump over my right eye; ~ his hair skal-
pere ham; _ his hand to his hat tage t. Hatten ; - his
hat lette p. Hatten; _ my rigging J> ssette Riggen; _
him to [hen paa] the bed; ~ up, is. fig 10fte, op!0fte
[Sindet the mind}; ~ up his voice op]0fte sin R0st; ~ed
up with pride opblaest (af Hovmod), hovmodig. lift
[lift] vi & abs 10fte [paa at}; 10fte (el. hseve) sig; for-
dele sig, lette, om R0g, om Taage, &c [clear]; holde
op, lette, *ogs. letne, om Regn; ^ leve, skebre, skevre
[shiver]; the fog .s; the land _s [hsever sig] to a ship
approaching it; when the rain ~ed...; as soon as the
sails ~ed; ~ up [oplofte sin R0st] and pray, lift [lift]
L0ften, L0ftning, Letning, Hsevning [raising]; Vsegt c,
P L0ft(e) n [that which is to be raised]; L0fteh0jde;
(Stempels &c) Vandring c, Slag n [~ of a stamper]; P
Haandsrsekning [assistance]; Stigning [rise]; fig For-
fremmelse c, Avancement n [promotion]; Elevator c,
L0ftevserk; prov Stigbord n [floodgate, liftgate]; Hsel-
flik [heel-lift]; dmp Hsevekam, *Kam t. Ekspansion
[cam, knob]; L0fter, p. Hjulaksel; ^ Toplent [lift-
rope]; is. sc Luft c [air, firmament], Jvf dead-
lift med Note! the last ~ det sidste L0ft, den sidste
Nagle; the hen thought the -s were falling, at Al-
verden skulde forgaa; get a - komme op at age (frit,
f. Eks. m. en Bonde), *faa fri Skyds, faa sidde paa
(m. en Bonde &c); faa en Haandsrsekning; get a _
[avancere, forfremmes] in the army for bravery; he
has got a great-, i Sp0g: han bserer p. et Skab, ogs.*
han er dygtig oversejlet [a tight case]; give him a .
lade ham k0re med sig, *give ham fri Skyds, lade ham
sidde paa m. sig; fig give ham en Haandsrsekning,
tage ham under Armene, tage sig af ham, hjselpe (el.
stette) ham; I feel bound to give you a _ out of it,
hjselpe Dem ud af Deres Vanskeligheder ; on the ~, i
amr Sydst. rejsefserdig, *ogs. som staar p. Rejsen;
D0den nser [on the point of death]; the boat was
thumping against the ship's side on the _ of the sea,
hate; [o«] so; [ai] 7; [au] out; [S} the; [b] thin; [J] she; [g] measure; [n] singr; [a, a, el osv. vaklende med [9],
lif
602
p. Seerne; keep the sails on the - holde Sejlene
levende. lifUble ['liftabl] som kan 10ftes, *ogs. loftbar.
litter ['lifta] Lofter c; is. Leftevaerk n, Elevator; dmp
Hffivekam, *Kam c til Expansion [cam, knob, lift];
met Pukstempel n; F Tyv, is. i Smstgg; sc is. Krea-
turtyv c. Jvf shop-lifter! lift|gate ['liftgeU] Stigbord n;
..hammer Hfevebammer. lifting bl. a. Loftning; is.
sc Flytning c; Tyveri n, isaer i Smstgg. Jvf cattle,
shop, till -! at the . som ligger i (*paa) Flytning; fig i
stserkt medtagen Tilstand. lifting & levende; ~»gear
dmp Lefteapparat ; — pnmp dmp Hasvepumpe; — screw
J, Ophisning(*Opheisnings) Propeller, -Skrue; .. ralve
dmp laftende Ventil; wires Platiner, i Jacquardvsev.
liftllock Kanalsluse. Aim. canal-lock; —rope J, Top-
lent c; —wall Sluse, Tvaervaeg c, i Slusekammer; — way
Elevatorskakt c.
Hg [lig] vi f ligge [lie, as in a bed].
ligament ['ligamant] Baand; anat Ligament, Led-
baand n; interwoven is the love of liberty with every _
of your hearts, ligamental [liga'mental], ligamentous
[-tas] Iigament0s; a strong ligamentous membrane.
ligan ['laigan]. Se lagan!
Hgate ['laigeU] vt chir underbinde [bar, take up];
the portion of the vessel which had been ~d. llgation
[lai'ge'J^n] Binden, Binding c; cone Baand n; a bundle
tied with tape, and sealed at each fold and _ with
black wax. W. Scott, hos Webster, ligature ['ligat/a]
Baand, Bind n; Tilbinding, Sammenbinding; chir Liga-
tur, Underbinding; Stivhed [i et Led of a joint]; /
Ligatur, Slejfebue; typ Ligatur c, sammentrykte (el.
sammentrukne) Bogstaver pi, Dobbeltbogstav c & n;
by a strict _ of the parts.
Ligea [l(a)i'dsra] myth Ligea c, en Havnymfe &
Sirene.
ligeance ['li'dgans] f undersaatligt Forhold n [allegi-
ance].
Ligeia ^'laidgia]. En Fortselling af E. A. Poe.
ligement ['lidgment]. Se ledgement! ligger ['liga]
arch Brset n, &c; Hammer c, &c [ledger].
Liggins ['liginzj. Is. nsevnes the _ controversy, en
Strid i Anledning af G. Eliots anonymt udgivne Adam
Bede, idet en vis - antoges at vaere (og angav sig
som) Forfatter deraf (1859).
1. light [lait] Lys n, i forskell. Tilff; Lysaabning c
[opening for the .] ; isser: Vindue, Vindve, *Vindu n
[window]; Rude, Vinduesrude c [pane of glass]; &
Fyr, Lys n\ & Lanterne [lantern] ; Taendstik, Fyr-
stik(ke), F* Stikke [lucifer match]; Belysning, i
Maleri & fig, P Kredit c; Lys, Lumen n, fremragende
Personlighed [the great ~s of science &c]. Jvf vi can,
commence, dawn, 2. leading, lights! -s bl. a. Indsigt,
Forstand c, F* Vet n; the Light of the Haram «Ha-
remets Lys» , Sultaninde Nourmahal (senere kaldt
Nourjehan), Selims Brud i T. Moores Lalla Rookh;
~s out & Rosignal n; as different as - and darkness,
som Dag og Nat; (including) ~s and service (iberegnet)
Lys og Opvartning; .(*) and shade(s) Lys og Skygge c,
fig ogs. Lys- og Skyggesider pi ; > he is no great ~ F
ogs. ban bar ikke opfundet Krudtet; there was a ~
behind the blinds der var Lys i Vinduet; here is a _
for you, is. her bar De lid; the (or his, Ac) - is out
P ban &c bar ikke Kredit laenger; beg a - for [bede
1 Maerk ogs. sc the Auld Light (. . . Licht) den gamle
presbyterianske Kirke (established church), modsat Fri-
kirken og den unerede Presbyterialkirke. Se f. Eks.
Barrie, The Little Minister, og Auld Licht Idylls!
om lid (F Fyr) i] his pipe; be skilful in the blending
of [forstaa at blande] -s and shades; a „ was (or -s
were) brought in der bragtes Lys; a new _ had burst
(or flashed) upon me or on my mind der var gaaet et
Lys (joe en Praas) op f. mig; get a ~ at a house si
faa Kredit . . . ; I have got ~s upon [faaet Lys i] the
subject today which 1 had not before; give him a „
give ham en Tsendstik ; give ham lid, i Cigar &c; the
lamp gives a strong ~, ogs. Lampen lyser godt ; you
shall have ~s, faa Lys; has his ~s as well as shades,
sine Lys- saavel som sine Skyggesider; Lord, lift thou
up the . of thy countenance! Herre! opleft dit Ansigts
Lys over os ! Salmerne IV. 7 ; ~s were procured der
skaffedes Lys ; I'll put your - out p jeg skal lave dig
t. Hakkemad, *ogs. jeg skal 0ie dig; see the ~, flgurlig:
se Lyset, se Dageus Lys; I saw a - in the room, at der
var Lys paa (i Vserelset) ; set . to stikke (el. saette) lid
(F Fyr) paa; throw (a) - on kaste Lys over, belyse;
nothing helped him, or threw ~ on his uncertainty,
bragte ham Lys i bans Uvished ; I do not understand
these modern _s at all. Med Prsepositioner: they
spoke according to their _s de talte som de havde
Forstand (F* Vet); between the -s F i Skurnringen, i
Tusmerket [in the dusk]; between two -s F inden fire-
ogtyve Tinier [between two days]; i Mulm og Morke,
dsekket af Natten, v. Nattetid, om Natten ; he was
forced to leave town between two ~s; try the results
\ by the „ of reason, i Tel. ved) Fornuftens Lys, i Lys
i af Fornuften ; by the first „, i Irland : ved Daggry [at
! dawn]; consider it in the ~ of a bore, som en Plage,
som nt kedsommeligt; among the Indians, wives are
to be considered more in the _ of his servants [mere
som bans Tjenere] than anything else; I took up a ,(
pen, and held it in the ~, og holdt den op f. Lyset;
he had not looked at matters in that ~; place (or
put) matters in their proper (or real, right, true) -,
set matters in proper ~s, i det rette Lys, i den rette
I Belysning; stand in his (his own) ~ staa i Lyset f.
ham (f. sig selv), skygge f. ham; we rode in the direc-
tion of the ~, i Retning af Lysningen (p* efter Lys-
ken); stand out of the (or his) ~ gaa af Lyset (f. ham);
was brought to (the) - bragtes (el. kom) f. Lyset, f
Dagen, F for en Dag; sit without a ~, uden Lys, i
M0rke; holde Skumringstime el. M0rkning [sit without
a ~, talking <&c].
2. light [lait] a lys; blond [blonde]. I Smstgg.
lys-, lyse-; - blonde hair; . Blues sp lyseblaa : om Re-
praesentanter f. Universitetet i Cambridge; a - com-
plexion; _ summer toilettes; it was - as day quite
across the bog; it will be . [lyst] in half an hour; get
(or grow) ~, ogs. lysne vi; before _ [for det er; far det
er blevet; f0r det var blevet lyst] in the morning; he
would be sure to keep me awake until almost ~,
naesten t. den lyse Morgen.
3. light [lait] vi lyse; the phosnix argands...O!
nothing else ~s now, ingen anden Lampe duer nu!
how her dark eyes lit into lustre [formelig lyste] when
they saw me ? ; - up begynde at lyse ; begynde at
skinne; tsende, f. Eks. en Cigar; orn Ansigt: lysne;
and the stars as they -ed up warned me that I
might continue my journey; let's - up!; his whole
face ~ed up.
4. light [lait] vt tsende [lid, et Baal a fire], *ogs.
taende paa; oplyse [Gaderne the streets; v. Elektricitet
by electricity]; lyse for [mig me], lyse [ham t. bans
Vaerelse him to his room]; the boiler was ~ed der
fyredes op (under Kedelen); - a fire, ogs. g0re lid
[a- 1- u ] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [&'] hurt; [a] inner;
603
paa, tsende op, F* ogs. n0re op, n0re paa; > the
kitchen fire tsende op i K0kkenet; the lamps were ~ing
man var ved (*holdt paa) at tsende Lygterne &c; a
fine room, principally ~ed [oplyst] by a large Gothic
window; ~ up tsende, &c [light]; lyse op i; - up his
dark existence.
5. light [lait] vi dale (el. falde) ned; ssette sig, slaa sig
ned; stige af [alight]. Jvf 1. alight, lit! _ along a rope,
a sail & rede (el. 10fte) efter p. et Tov (*Taug) . . .;
_ from the chariot, i Bibelen : springe af Vognen ; _
off the camel, i Bibelen : stige ned af Kamelen ; _ on
falde paa; dale ned paa, &c; is. st0de (tilfseldig) paa;
a cat will always - [falder altid] on his (or her) legs;
the most wonderful sight that the eyes of living man
ever lit upon; neither shall the sun ~ on them, nor
any heat; the bee ~s [ssetter sig] on this flower and
that; lest suspicion should ~ [falde] on them, and
worse happen; and here we lit [st0dte vi] on aunt
Elisabeth.
6. light [lait] let [not heavy]; let [not difficult,
easy]; ringe, ubetydelig [slight]; & i Ballast, uden
(starre) Last, skaaltom [flying ~]; & laber, 10j, flov
(*flau); knap; let, om Vsegt [short]; let, slet, under-
vsegtig, om M0nt [not of legal weight]; mild [Dom
sentence; Straf punishment}; letbestemmelig [easily
influenced], 10s ; letsindig [indulging levity]; fri ; agr
10s, letsmuldrende [ Jord so»7J . Jvf s hand ! a ~ breese &.
en laber Kuling ; _ burden, fit of illness, food, fumes,
horse, load, mind, rain, repast, troops, vapour let
Byrde . . . ; _ books, is. Morskabsb0ger ; a _ [under-
vaegtig] coin; ~ hand & Letmatros, Jungmand c; a _
\heart, ogs. et let Sind; it is no . matter, ogs. det er
" -i.ngen Spas; treating it as a ~ matter, som en Ubetyde-
lighed; if there was a ~ [undervsegtigt] piece in the
mass; lot 2 is very fast with a ~ mouth, og lasmundet;
_ railway, is. Tertiserbane; - reading Morskabslsesning;
work of ~ reading Morskabsbog c; - task; it is no ~
thing, is. det er ikke Smaating; she was ~ in [laa let p.]
the water, and bore little, except ballast; so my boy
came home as ~ as a feather [glad og let] and gay as
a lark; fall _ <£, 10je (af); my heart grows ~ within me
hst mit Hjerte svulmer, nu 10fter sig mit Hjerte;
make ~ of, set ~ by tage sig let, tage det let med,
ikke sense (stort), lade haant om, agte ringe, F blsese
ad (*af ) ; the ship returned ~ ; it is strange to see
how ~ these scruples weigh [hvor lidet disse Batsenke-
ligheder vejer], even with our severest matrons; ~ of
head 0r i Hovedet; _ at (or of) heart or of mind let
om Hjertet; _ of (i Amerika ogs. on the) foot let paa
Foden, letfodet, rapfodet, fodrap; he weighs twelve
pounds at the very ~est, i det aller mindste.
7. light [lait] ad let; ~ come, _ go or gone let vun-
det ... snart svuudet, hurtig faaet . . , hurtig gaaet;
sleep ...
8. light [lait] vt & lange; George ~ed up the bight
to me.
lightable ['laitabl] som kan oplyses; tsendbar, som
kan taendes.
light|armed ['laita^md] letvaebnet; —ball & &c Lys-
kugle; boat Fyrskib n; — brained tomhovedet;
tankel0s; _. coloured lys, lysfarvet; — dues Fyr-Afgifter,
-Penge.
lighten ['laitn] vt oplyse, lyse op i; g0re lysere /- in
colour]; asking him to - [lyse op i] the darkness by
his wisdom; , my lonely little house; ~ the mind; ~ed
silver Bliks01v; minnows are easily ~ed in colour by
leaving them in a white earthenware basin exposed
to the sun. lighten ['laitn] vi lysne; lyne [flash]; om
S01v: blikke; the purple ,ed into a dusky white;
her face seemed to ~ with [af] sudden hope, lighten
['laitn] vt lette; <J, rede (el. 10fte) efter paa, hjaelpe [et
Tov, *et Taug a rope]. Jvf bodily! . the burden of
grief, the cares of life, the estimates, the grief; they
~ed their task [lettede sig Arbejdet] by singing; -
forward the messenger! & red efter p. Kabelaringen !
- over the sail [hjaelp Sejlet over] to windward!
lightener ['laitn-a] En c (. . . noget n) der letter;
Cajfre's ., i Sydafrika : et helt Maaltid, *ogs. et godt
Maal Mad [a full meal].
lighter ['latta] Tsender; Tsender, Fidibus, t. Pibe &c
[candle-lighter]; Optsender c, til Ovn &c. lighter ['laita]
^ Pram, ogs.* Lsegter, *F0ringspram, Lorje, prov*
Skude c. lighter ['laita] vt Isegtre, pramme. lighterage
['laitaridg] Lsegtring; Pramleje c, Lsegter-Penge, -Udgifter
pi. lightering ['laitariq] Lsegtring c. lighterman ['laita-
mcin] L33gterf0rer, Prammand c.
Hght|flngered ['laitfiqgad] F langfingret; — foot(ed)
letfodet, rapfodet, fodrap ; - Iris; -ful [-f(u)l] \ lys; .
presence l; -ful F herlig [delightful J; it [that partic-
ular pipe of tobacco] was the most soothing and -1
one he ever smoked. Pickwick P. I XVII. p. 250 T;
— grey lys(e)graa; handed <£, med lidet Mandskab;
— headed forstyrret (i Hovedet), som er fra sig selv,
F* ogs. skrullet; svimmel; flygtig; tanke!0s ; a little ~
with thirst and weariness; --headed ness Vildelse,
Vseren fra sig selv; Svimmelhed c, &c; — hearted let
om Hjertet, glad og let, feststemt, munter; livsglad;
began to make jokes about it, in her ~ [muntre] way,
. . .; and Evereld grew ~ to [let om Hjertet v. at] think
that...; horse let Kavalleri; house Fyrtaarn w; _
board Fyrdirektion c. Jvf the Trinity House! ~
charges Fyrpenge.
lighting ['laitiq] Tsending; Belysning, f & joe Oplys-
ning c; electric _.
lightjiron ['laitaian] t Lysestage c [candlestick];
— keeper Fyrvogter c.
lightly ['laitli] ad let; letsindig; paa en mindre ser-
b0dig Maade; rmgeagtende; sc ogs. haanlig; you should
breakfast ~; oaths cannot be ~ [letsindig] broken;
watch what thou seest, and ~ [raskt, hurtig] bring me
word! Tennyson; _ clad; they come - by the malt,
and need not spare it; draw his breath ~; „ dressed;
I had heard my mother spoken _ of, omtalt p. en
miudre serb0dig Maade; take a thing (things) ~ tage
sig nt (Verden) let; talk _ tale hen i Vejret; think .
of have ringe Tanker om; undervurdere, miskende; his
victory had not been «, won; ~ won and ~ lost let
vundet, snart svundet. lightly ['laitli, sc 'lextli] vt \
sc spotte, haane; there is st in majesty, even when
shorn of its beams, that is not to be lightlied by com-
mon men. James, Arrah Neil p. 103, cit. Hoppe.
Ogs. hos Barns; come-by f-'kAtnbai] let erhvervet,
Ietk0bt; these _ contributions.
light-minded ['laitmaindid] let, ustadig; flygtig.
lightness ['laitnes] Lyshed; Klarhed c. lightness
Lethed c ; to the _ of the metal may be ascribed the
duration of the combat.
lightning ['laitniq] Lyn n; si Genever c, Brsendevin
n. Jvf colly, vt conduct, flash! - glance Lynglimt,
1 Davies har bl. a. Betydningerne glorious;
joyous. Med Citatet Tho' my heart was lightful and
joyous before, yet it is ten times more lightsome and
joyous now. Pilgrim's Progress Pt. II p. 60.
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] tf,in; [J] she; [3] measure; [r] sin0; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
604
lik
Lyn; lynsnart Blik n, rapidity Lynsnarhed c, speed
Lynets Fart; _s $ Kornvalmue c: Papaver rhceas; a
_ before death en sidste Opblussen ; his eyes shot out
-a, sked Lyn ; like greased ~, spegende : som et smurt
Lyn, som om Fanden var i Hselene p. ham Ac; flash of
, si (Il)snaps, *(Il)dram c; with the speed of - i Lyn-
fart, i lynende Fart; —bug amr (Slags) Ildflue c;
conductor Lynafleder; ...proof lynfast; the chimney
is fire and -; — rod Lynafleder c.
light-o'loYe ['laitalAv] «/*> Light-o'love, en gammel
Dansemelodi f; Letsindighed, i Elskovssager f; let
Dame, Kurtisane c git & hst; the drunkard and the .;
respect each other's lights of love; best sing it to the
tune of ., Shakesp.
lightjplant Lysanlseg n; — room Lys-Skakt, -Scbakt c,
i en Bygning; J, Fyldekammer, Lanternekammer n,
til Krudtmagasin.
lights [laits] pi bl. a. Lys, i fleie Tilflf; si 0jne; si
Lunger, is. Dyrelungtr pi; Skrab- el. Udskudsked n; si
Tosse c; _ list & Fyrliste.
light-ship ['laitjip] Fyrskib.
lightsome ['laitssm] lys; poet lys, munttr, glad. Jvf
delightsome, glide, lightful! the „ realms of love; of a
spirit less gay and _.
light|souled letlivet; — water: . line & Tomskibs-
linie; _ mark Tom&kibsmserke; — weight sp let Rytter,
let Bokser c; -s, active and wiry; -wood Taendeved n
(*c) [kindling]; .-wort *Fjaeie- el. Strandportulak c:
Pulmonaria maritima [sea bugloss].
liglag ['liglag] sc forvinet Lyd af Stemmer; (vidt-
leftig) Passiar c, (megen) Snake, *ogs. (meget) Snakn.
liglagger ['liglaga] vi \ passiare, snakke; sometimes 1
saw him -ing with women. James M'Levy, Curiosi-
ties of Crime 106, cit. Hoppe.
lign-aloes [lig'iialouz, lai-] bibl Agalloche-, Aloe-,
Aquila-, Paradis-, Ornetrae n: Lignum aloes s. agal-
lochi vert.
lignam ['lignam]. Se linga(m)!
ligneous ['ligniasj Tiae-, tiaeagtig; . marble mar-
moreret Tree n. ligniflcation [lignifi'kei/en] Fortraeelse
c. lignify ['lignifai] vt fortisee; vi fortrsees. lignin(e)
['lignin] chem Liguin n & c. ligniperdous [ligni'pe das]
ent traeedelseggende. lignite ['lignaitj Ligmt c, Brun-
kul n; _ vegetables, i Sp0g: stenhaarde Gronsager.
lignitic [lig'nitik] lignitisk, Brunkul-; . clay, lignitif-
erons [ligni'tifaras] Iignit-f0rende, -holdig. liguose ['lig-
nous], lignous ['lignas]. Se ligneous! lignum ['lignemj
lat. Trae n; „ vitce Pokkenholt n.
ligula ['ligjula] lille (*liden) Tunge; $ Bladplade, p.
Grses; Skedehinde c. ligulatt(d) ['ligjulet, -leHid] $
tungeformet ; . flowers, llgule ['ligjul] Remoim c. Se
ligula !
ligure ['ligja, -jua] bibl Lossafir c.
Liguria [li'gjuaria] Ligurien n. Ligurian [-rian]
ligurisk ; . arts o : bedragerske Kunster, Kneb ; the .
Republic, ligurite ['ligjurait] min Ligurit c
ligurrition [liga'ri/an] \ Slikken, Slikning c [lick-
ing]; the emptying of wineglasses and the „ of dishes.
F. H. Farrar, Julian Home 94, cit. Hoppe.
llgwort ['Hgwa-t] Kongelys n: Verbascum.
lihaf [?] ^ Lihaf c, stukket Sengetseppe n [quilt].
Angivelig et persisk Old; I took our best lihaf - silk
it was, fine work of Iran... R. Kipling, Life's
Handicap.
Lika ['laika]; . joko. Se Fumissl
likable ['laikabl]. Se likeable!
1. like [laik] o lige; lig, lignende [similar]. Jvf 1.
against, anything, fair, master, moderation, suchlike!
rise up, Hydra-like, ligesom en Hydra; a Julia-like
sigh et Suk a la Julie; these and the ., og lignende;
of - age with himself jsevnaldrende, jsevngammel m.
ham; under _ [lige] circumstances; ~ cover, - cup som
Hfcrren er, saa f01ge ham hans Svende; exciting in his
readers feelings ~ his own og vaekker beslsegtede
Stemnicger hos Laeseren; in _ manner p. lignende (el.
paa samme) Maade, ligeledes; _ mother, ~ child jEblet
falder ikke langt fra Stammen; the latitude from and
the latitude in have _ names, bar samme Navn ; for
the . reason af samme Grund ; in times ~ [som] these;
there is nothing _ [intet er saa godt som] competition;
but with nothing ~ [ingenlunde (el. langtfra, ikke p. langt
naer) med] the zeal he used to display; London had
then nothing _ [havde p. langt naer ikke] the powerful
police force which...; nothing ~ so old langtfra saa
gammel; something - it noget i Lighed dermed, nt
lignende; that's something ~1 det kan jeg lide (*og
like) ! ; det lader sig here ! ; something very _ [nt som
stserkt lignede] a quarrel; have things in something -
order, i nogenlunde Oiden; that's something ~ dancing
det kalder jeg at danse; there's none „ it [der findes
ikke dets Lige] in England; be ~, ogs. ligne v\ that is
just _ you det ligner ganske Dem, det ligner Dem p.
en Prik; what is (or what's) he - (in appearance)?
hvorledes ser ban ud? . . . ; be ~ to... vsere nserved at
. . .; rimeligvis g0re Ac uoget [be likely to...]; ...said
I, ~ to cry, naerved at gisede, (nsesten) grsedefserdig,
*ogs. paa Graaden; laughing ~ to die (to split himself)
saa ban var faerdig at forgaa (icvne); he was - enough
to have done it det kunde ganske ligne ham; as _ a.'
not p som Prsed. Ord ogs. rimeligt, meget muligt; ac*£
verbialt: rimeligvis [as likely as not]. Jvf 3. like!
I feel ~ it vsere oplagt (dertil), have Lyst dertil (*ogs.
I derpaa) ; do you feel ~ eggs this morning P amr bar
du Lyst til (*paa) ^Eg? when 1 think..., I feel ~
killing, kunde jeg have Lyst t. at myrde nogen ; feel _
seeing, is. have Lyst t. at se; do you find it ~.9 synes
De det ligner? he had ~ to have fallen p ban var (el.
havde) naer faldet [he had nearly fallen]; the missis
had ~ to 'a died; look ~ se ud som ; tage sig ud som;
ligne; he (. .. it) looks ~ it ban (. . . det) ser ud t. det;
it looks (very) - him det ligner (ganske) ham; it looks
(very) - rain det ser ud t. Regn ; he looks ~ taking
the rooms ban ser ud t. at ville leje Vs^relserue.
2. like [laik] s Lignende, Sligt n; Lige, Mage c. Jvf
3. do! these people and their ~(s), og deres Lige; _
cures _ Ligt heler Ligt1; III do my possible that the _
[at saadant, at sligt] does not happen again; - likes ~
Kiage fceger Mage, Lige seger Lige; there are more of
his ~s [flere af bans Lige, flere som ham] up above;
my blessings on you and the ~s of you! ... og eders
Lige ! _ (will) to ~ Lige soger Lige, Krage seger Mage;
associate with the ~s of me, med Folk (el. slige) som
mig, m. mine Lige.
3. like [laik] ad ligesom, F * liksom, lissom, jus-
som2; sandsynligvis [very likely]; Solomon in all his
glory was not arrayed . [som] one of these; shivered
to atoms _ so much [som] glass; thinking, - a fool,
that... idet jeg, dum som jeg var (f * idet jeg mit
Nar), troede, at . . . ; as . enough he will som ban for-
modentlig ogsaa vil.
1 Som Oversaettelse af lat. similia similibus
curantur. — Ogs. «med ondt skal ondt fordrives».
1 p bl. a. som en erkesles efterhaengt TilfojeUe.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] Lwt; [a ] hwrt; [a] inner;
lik
605
Lil
4. like [laik] cj F & p som [as] ; I can't shine in
society ~ he does; _ it used to be; a couple of junks
came shouldering through from the north, arm in
arm, ~ junks go; ~ as ligesom bibl; ~ as a father
pitieth his children . . .
5. like [laik] vt lide (*ogs. like), synes om, ynde;
ville heist [rather choose, prefer]; f behage, hue
[please] '. Jvf 1. all, m cram, 2. get, grub, liked! I
rather ~ him jeg kan godt lide ham, jeg synes
ganske godt om ham ; I ~ him of all things, synes
saerdeles godt om ham; fair and softly, an it _ your
gilt jacket, om det behager (el. huer) ... Scott, The
Abbot IV; I wish any . . . bachelor that reads this may
take the sort (of woman) that ,s [huer] him best.
Thack., Van. Fair; the picture he ~s best, synes
bedst om, F* ogs. liker bedst; _ a place synes om et
Sted, F* ogs. like (el. synes om) sig p. et Sted; I
don't ~it F* Jeg har ingen Hau p. det; that he should
~ it very much, ogs. at det havde han stor Lyst til;
As you _ it (Shakespeares) Livet i Skoven; I _ that
(now)! det var jo rart! ogs.* det kan jeg lide (*ogs.
like)! F det kan jeg li!; ironisk: Tak, Skaebne!
hvad gi'r I mig? this is what I _ dette kan jeg lide
(F li); what would you ~? hvad skal det vaere?
F. Eks. ved Bordet; Charles _s to [ogs. vil heist] be to
himself; I should „ to ["jeg vil(de) gaerne] dine at five;
I should. ~ to know ... is. jeg gad vide, F gad vide
what hour of the night is this, I should ~ to know,
ogs. hvad mon (el. hvad mon tro) Klokken er? J
should not _ to [jeg vilde nedig, ikke gaerne] rent a
house; I - to see, is. jeg ser gaerne; I should _ to see,
ogs. jeg kunde have Lyst til at se, *jeg skulde have
Lyst at se; he rather ,d having, ogs. han var meget
(*noksaa) glad v. at faa . . . ; papa does not _ me to
[synes ikke om, at jeg] cram that way.
6. like [laik] s F Sympati c: likes and dislikes
Sympatier og Antipatier. Aim. liking; strong in his
~s and dislikes.
7. like [laik] 'v (saa) synes, ville, 0uske (det); F
amr vsere naerved [avoid with difficulty]; he may
go or stay, as he ~s, som han selv synes; if you _
hvis De saa synes; hvis De vil; he ~d to have been too
late han var naer kommet for sent; he ~d to have
[havde naer] lost his hat; I ,d to have died with sea
sickness.
likeable ['laikabl] tsekkelig, *ogs. godlidende, god-
lidelig; hyggelig. liked [laikt] afgjort, yndet, *ogs.
(vel) likt. Jvf Note t. Chloe! much ~. likelihood
['laiklihud] Sandsynlighed, Rimelighed c [for of; for
at of that]; there does not seem much ~ of it now;
there is but little ~ of his returning; in [efter] all
_, Hkeliness ['laiklines] Sandsynlighed, Rimelighed;
Tsekkelighed, tiltalende (*ogs. vakker) Person c, til-
talende (*ogs. vakkert) Ydre n. likely ['laikli] a trolig
[worthy of belief]; let tsenkelig, sandsynlig, rimelig
[probable]; behagelig, tsekkelig; k0n, ogs.* paen; amr
ogs. dannet; lovende [promising]; as ~ as not, very ~,
som Praedikats-Ord : rimeligt; ikke udelukket, gerne
muligt1; he is not a very ~ candidate han har ikke
store Udsigter (som Kandidat); he is not a very ~
customer F ban er mig den rette! you'll be the like-
lier man, den bedste, den rette; a „ man or woman;
your cousin is the most „ person to [den som bedst
1 Som Indskud (elliptisk) at gengive adverbialt : rime-
ligvis. Eller som en Parentes: hvad der er rimeligt
(nok), hvad der ikke er udelukket.
vil kunne] answer the question; the one ~ person (to
do it) would be Mr. F den eneste skulde (el. det
skulde da) vaere Hr. F; a ~ story; be ~ to do st rime-
ligvis (el. saudsynligvis) g0re nt; there is - to be some
trouble der bliver rimeligvis endel Vidtl0ftigheder <fec;
I know nothing so ~ to [som er saa egnet t. at] effect
this object; consequences that were „ to ensue, ogs.
forudselige Falger; when the phrase is not _ to be
misunderstood naar Forbindelsen ikke let kan misfor-
staas; he is _ to be well received, ogs. der er al Udsigt
til, at han bliver vel modtaget; he is not ~ to return,
ogs. det er rimeligt, at han ikke kommer tilbage.
likely ['laikli] ad sandsynligvis, rimeligvis. Se ovfr.
Adj. likely! likeminded ['laik'maindid] ligesindet.
Hken ['laikan] vt ligne, sammenligne [med to], likeness
['latknes] Lighed [med to] ; isaer bibl Liguelse c; cone
Billede n. Jvf vt hit, image! ~ to life Livagtighed;
Portraetlighed c; the portraits have been pronounced
to be speaking ~es, erkleerede f. at vaere af en talende
Lighed ; take his ~ tage ham af, f skildre ham ; the
portrait has been attested as an excellent _ [som
meget veltruffdt] by . . .; begotten in his father's . avlet
i sin Faders Lignelse, af en talende Lighed med sin
Fader, likening ['laikanirj] Sammenligning c.
likejowl ['laikaul] t Ugle [lich-owl]; —wake Vaage-
nat c [lichwake].
likewise ['laikwaiz] ad ligesaa, ligeledes, hst & joe
ligervis; ditto; do thou -/ g0r du ligesaa! would to
Heaven that all mortal men could say ~, det samme !
liking ['laikirj] Lyst, Forkaerlighed, Smag c, Behag n;
_s and dislikings Sympatier og Antipatier; get a ~ for
faa kaer, faa tilovers for; have a ~ for have kaer, have
tilovers for, *ogs. like1; take a . to faa kser, faa til-
overs for; be (go; take) on _ vaere (gaa; tage) paa
Pr0ve; to his ~ efter hans Smag, F* ogs. saaledes som
hau liker (. . . likte) den &c ; efter hans Hoved ; an
amusement to his ~; every one to his ~! hver sin
Smag! hver sin Lyst!
Ill [lil] Bog; Lommebog c [pocket-book]. Paa Zi-
geunersprog.
lilac [(lail9k] $ Siren, Syren, *Syrin: Syringa vul-
garis-; Lilla c; handfuls of ~ blossom [Syrener], both
white and purple, lilac a lilla, lillafarvet [mauve],
Lilburne ['lilba(-)n]. Is. naevnes en John ~, en strid-
bar Rodhugger under Republiken. Df. if no one else
were alive, John would quarrel with ~. Altsaa yppe
Kiv m. sig selv — som Daniel Heire, der engang
skulde have indkaldt sig selv f. Retten.
lilacine ['l(a)ilasin] chem Lilacin n & c.
liliaceie [lili'e'sii1] ^ ogs. Liliaceer, Lillievsekster.
liliaceous [lili'e^as] lillie-, -agtig, -lignende. Lilian ['li-
lian] Lilian, et Kvindenavn. lilied ['lilid] lillie-smyk-
ket, -bevokset; by sandy Ladon's ~ banks.
Lilis ['l(a)ilis], Lilith ['l(a)ilib] Lilis, Lilith. Ifl. Tal-
mudisterne Adams Hustru f0r Eva; (J0dernes) D0ds-
engel c, Kvindegenfaerd som isaer efterstrseber B0rn.
lill [lil] sc J^ Hul n. i Blseseinstrument. Jvf back-
lill! lill [lil]: _ for lall sc lige f. lige [tit for tat].
1111 [lil] i Negersprog: lille, *liden [little]. Jvflilly!
LilHas ['lilids]. Et (is. sc) Kvindenavn.
Lillibnllero [liliba'liaro11] Lillibullero c, en Folkevise
p. Jakob d. 2dens Tid. Se Macaulay, History III
241 T, og Percy, Reliques II bk. 3! the ballad of -.
Lilliput ['lilipAt] Lilliput n, Pygmaeernes Land; the
1 He had a liking to Lebeau.
Parisians II 142 T.
Bulwer, The
[e«] hate; [o«] so; [al] /; [au] ou(; [8] the; [b] ^in; [/] she; [g] measure; [13] sing, [a, d, e] osv. vaklende med [9],
Lil
606
Lim
imaginary kingdom of -. LIlllpotl.il [lili'pjir/an]
lilliputiansk, lilliputsk; g Lilliputianer, Tommeliden c.
Lilly ['lilij. Is. en Stjernetyder og Almanaktrykker
af dette Navn i Midten af XVII Aarh.; talk of -, Al-
bertus, Jack Dee! Bar ham, Ing. Leg. Lilly ['lili] is.
sc Lillias, et Kvindenavn. lllly ['lili] R lille, "liden.
Jvf Jal! a . while. Marryat, Easy XIII 110 T.
1111 jpilly ['lilipili] $• Lillypillymyrte c, et australsk Tree.
Hit [lilt] sc & prov rask Visestump (*ogs. Visestub),
(rask) Vise, (munter) Sang; let Rytme c, rytmisk Fald;
Sving, Liv n, Fart c [swing, flow, go] ; ye heard mair
than Mary's -s yestreen; a - of the light dragoons;
how admirably the ~ of [Rytmen i] Bret Harte's verse
is preserved in the imitation; a step with a ~ [Fart]
like a two-year-old, lilt [lilt] vi sc & prov udfere nt
raskt el. behsendig, vips g0re nt; svinge sig, (vlps)
flyve, (vips, raskt) hoppe; bevsege sig rytmisk el. takt-
maessig; synge (raskt, glad), tralle ; whether the bird
flew here or there, O'er table -, or perch on chair.
Wordsworth; as she warbles that long, smooth,
~ing [rytmiske], dancing laugh; its loyalty is unim-
peachable, and it is written in a pleasant -ing metre;
Jenny, whose shrill voice I have heard this half hour,
.ing [syngende, trallende] in the Tartarean regions
of the kitchen. lilt [lilt] vt synge, tralle; "simple
rule of two will prove it", ~ed back the tongabar.
Kipling, Departmental Ditties 73; a classic lecture
. . . lilted oiit by violet-hooded doctors.
lilting ['liltin] sc halt [limping].
Illy ['lili] $ Lil lie: Lilium; Agersnerle, *Vindel c,
Vindelgrres n : Convolvulus arvensis [lily-bind]; sc path
Mfelkeskorper pi, Frosk, Mundsvie, Tr0ske c [aphthce].
Jvf Langtrey! the Lilies, is. Lilliebanneret; . of the
valley Lilliekonval, *ogs. (Lille)konval, prov* Bitte-
konval, (Gjede)rams c: Convallaria majalis; Ben-
jamin si hvid (Over)frakke c; bind ^ Agersnerle,
*Vindel c: Convolvulus arvensis; — daffodil ^ Amaryl
c : Amaryllis; — encrinite Enkrinit, Lilliesten, forstenet
S01illie c: Encrinitis moniliformis ; — oak $ prov &
sc Sir6n, Syr6n, *Syrin c: Syringa vulgaris [lilac];
-pad loc amr Vandlilliens svommende Blad n.
lim. Se Forkortelser ! Llm [lim] Lim n, et Sted ved
Mersey, kendt f. sit udmaerkede H0. Df lick it like
_ hay.
Lima ['laima]. By i d^e forenede Stater. Lima ['IrmaJ.
Perus Hovedstad. lima f'laima] Lima c, et Skaldyr.
limaceous [li'me^s] som h0rer t. Vejsneglen [slug],
Vejsnegl-. limacina [laima'saina] conch Limacina c &
n, et vingef0ddet B10ddyr; _ arctica *Flueaat c.
llman ['laiman] Dynd n, ved Flodmunding.
limation [lai'me'/an] Filing [filing ]; Polering c [polish-
ing], limature ['laimat/9] Filing; Filspaan c [filings].
Limaraddy ['limavadi]. Et Sted i Irland; Peg of -,
et Digt af Thackeray.
limb [lim] Kant, Yderkant [edge, limit]; is. ast Rand;
Limbus, paa Sekstant &c; ^ Krave c [limbus]; Lem
[member]; affekteret & spegende: Ben n [leg] ; Gren,
Trsegren [branch]; i nogle Udtr. haandgangen (Hand),
F* Udsending; p vidt!0ftig (lille, *liden) Krabat, slem
Dreng (*Gut) c [troublesome or precocious child]. Jvf
life! upper „ of the sun Solens Overrand; I began to
examine the upper - of the tree; you're a perfect - (of
the devil, of Satan) du er ligefrem en Djsevleunge,
*du er et Haar af Fanden ; he is a - for knocking out
his clothes, en Gris t. at 0delaegge (*ogs. fare med) sine
seder; a - of the church (law), i Sp0g & med An-
g af Dadel: en Prsestemand (en Lovens Mand, en
Sagf0rer); the _ of Galen [^Eskulapen] drew back; blow
off my last - but it's true! & Fanden gale mig, om
det ikke er sandt! tear . from -, Lem f. Lem; whole
in ~ med hele Lemmer, m. alle Lemmer i Behold;
trembling (in) every ~, in all his ~s, over hele Krop-
pen, paa alle Lemmer. limb [lim] vt forsyne (el. ud-
ruste) m. Lemmer; s0nderlemme; om Slagtekvaeg is.
oplemme; P rive istykker, myrde; ~ed [med Lemmer]
like the Few-western Hercules.
limbat ['limbat] Limbat c, Nordvestviud p. Cypern.
limbate ['limbet] $ kantet, randet (m. anden Farve).
limbed [limd]. I Smstgg. -lemmet. Jvf vt limb I
clean-limbed, large-limbed.
limber ['limba] b0jelig, myg, smidig; so_ that they can
stretch it anywhere, limber ['limba] vt art protse paa.
Ogs. . up; g0re smidig(ere) el. b0jelig(ere), myge. limber
['limba] Skagle (*Skaak) c, pi Skagler (*Skjseker) pi
prov; _s, i Artilleri isser : Forstilling c; £ ogs. Sandspor,
Vandl0bsspor pi, Nsese c [ — holes]; — board ^ Sand-
sporlem, Sandsporplanke c; chain art Protsksede.
Limberham ['limbaram]; - or, the Kind Keeper, en
Komedie af Dryden.
limberjholes £ Sandspor [limbers]; — plate. Se
Umber-board! — strake, — streak Garnering c, i Lasten.
limbo ['limbo"] Forhelvede n, Region grsensende t.
Helvede, Helvedes Forgaard [region bordering on hell];
p Kachot c, Hul n; F Urydskurv c [wastebasket]. Se
limbus! they'll all be in > [i Kachotten, i Hullet]
again before long; the lawyers have got him hard
and fast in ~; he's laid up in ~ ban sidder i Brum-
men, han faar sig en Brummetur, *han sidder, han
er indenfor [he is doing time]; consign them to
_; dismiss them to the ~ [Omraade, Rige] of discarded
theories, limbns ['limbos] Forhelvede n, (Helved)for-
gaard, Helvedrand; % Krave c [modsat unguis Negl].
Jvf limbo! ~ infantum (patrum; puerorum) udebte
B0rns (Patriarkers ; Drenges, *Gutters) Forgaard; -
fatuorum Daarers Paradis [fools' paradise].
lime [laim] $ Lind c, Lindetrse n [~ (or linden)
tree], lime [laim] $ s0d Lemon, s0d Citron, Lumie,
Limette c : Citrus limetta Bergamica. lime [laim]
Fuglelim [birdlime]; sc Lim [glue]; Kalk, p* Lim c
[quicklime]; prov Kobbel n, Kobbelrem c [leash].
lime [laim] vt overstryge m. (Fugle)lim; agr kalkg0de,
*kalkgj0dsle [manure with lime]; fange p. Limpind;
fig fange, snsere; sammenbinde [cement]; catch with
~d twigs fange p. Limpind ; land may be improved by
draining, marling, and liming; we had ~d ourselves,
with open eyes; — burner Kalkbraender; austr. Stodder
c; hound f Jagthund; Blodhund.
Llmehouse ['laimhausj. Et Distrikt v. Temsen.
limeljuice Citronsaft; — jnicer &sl Langvejsfarer;
Engelskmand c; -kiln [-kil] Kalk-Ovn c, -Braenderi w;
-light Kalklys; -milk Kalkmselk.
Limenean [li'menjan, -'mi'n-] limansk; s Limaner c,
Beboer af Lima, i Peru.
limelpickle Lemon- Asie c; -pit Kalk-Grube, i Garveri;
-Grav c; -Brud n; .plant «skjoldet Fodblad* M: Podo-
phyllum peltatum [May apple]; -quarry Kalkbrud n.
Limerick ['limtrik] Limerick w, en By i Irland; p
Rundsaug, Sang (m. Korj, Kdnon1 c [4. catch] ; make
1 I Smag med den bekendte Won't you come up,
come up . . . to Limerick — hvor Won't you come up,
come up gentages en Masse Gange, indtil Forl0sningen
iudtrseder v. Ordet Limerick. — Denne By er som
andre Havnebyer et godt Sted f. Drik og Svir.
[a- i- u-1 osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] httt; [v] hurt; [ej innerj
lim
607
Lin
up a good catchy ~, and let the fags sing it. Kipling,
Stalky & Co. 216 T.
lime|shells sc ulsesket Kalk c; -sink Kalkhul n,
Fordybning i kalkfarende Jord ; .spar Kalkspat;
.stone Kalksten; - beads sc St. Cuthberti Perler [St.
Cuthbert's beads]; -tree Lind c, Lindetrse : Tilia parvi-
folia; vestindisk Citrontrse n : Citrus Americana [~ of
the West Indies]; -twig Limpind c; enter the very ~s
of his spells; -wash vt kalke; a pitiful knot of ~ed
barns; -washing Kalkning c.
limine ['limini] : a [e1] _ fra ferste Fserd. Egl fra
Tserskelen; in ~ straks i Begyndelsen; straks p. For-
haand [at the outset]. Egl paa Tserskelen.
liming ['laimirj] is. agr Kalk-G0dning, *-Gj0dsling c.
limit ['limit] Gr sense [for of; to], Grsenselinie; Yder-
grsense; mere Limito c, Limitum n. Jvf convivialism !
(prison) ~s Fsengsels Enemserker: Omraade (i eller uden-
for Fsengsel) inden hvilket Fanger frit kan fserdes. Jvf
rules! the necessary ~s of the book Bogens nedven-
dige Begrsensning c; the -s of human capacity, is. de
menneskelige Evners Begrsensning c; the „ of cereals
Korngrsensen; - of growth Vsekst- el. H0jdegrsense; the
~.s of human knowledge; there are reasonable _s to
everything der er (el. maa vsere) Maade m. alt, alting
m. Maade; our ~s [Rummet] do not permit us to dis-
cuss the point at large; reach its ~s naa sin Yder-
graense; I am not sure to what ~ [ogs. hvor langt] his
knowledge may extend; fly even to the full - which
their fetters would allow, limit ['limit] vt afgraense,
begrsense [bound]; begrsense, indskrsenke [circumscribe,
confine] ; mere limitere. Jvf income, lim., Ltd. ! ~ed
[indskrsenket] franchise; ~ed liability company Kom-
mandite c, kommanditsert Selskab, anonymt (el. uan-
svarligt) Aktieselskab n; my means are very ~ed p*
ogs. det er ikke stort jeg bar at fare med; ~ed [ind-
skrsenket] monarchy; the constitution is a ~ed
monarchy Statsformen er indskrsenket monarkisk; in
a more ~ed [i mere indskrsenket, i snevrere] sense;
my time was ~ed, is. var knap; we are ~ed for room
here det er knapt om Plads, Pladsen er knap el.
kneben. limitable ['limitabl] begrsenselig; indskrsenke-
lig. limitary [-tari] Grsense-, Vagt-, hst; indskraenket;
proud „ cherub; _ king; the ~ ocean; the poor, _
creature calling himself a man of the world, limita-
tion [limi'teijan] Begrsensning; Indskrsenkning; Grsense
c [limit]; Enemserker pi, Distrikt n, for Tiggermunk
&c; lovlig (el. tilladt) Tid, f. Tiggermunk &c; jur
Prseskription, *ogs. Forseldelse; jur (Bos) Afvikling c
[settling]; »s of thought; am I yourself but as it were
in sort and .? Shakesp. limitedly ['limitidli] ad med
Begrsensning; i begrsenset Udstrsekning, i indskraenket
Grad. limiter ['limita] Begrsenser; (priviligeret) Tigger-
munk c. limitless ['limitles] graenseles, ubegrsenset.
linim [lim] sc Tojte c [limmer]; a wild ~.
limma ['lima] gr ^ diatonisk Halvtone c. Modsat:
apotome.
limmer ['lima] Jagthund, Blodhund f; Bastardhund
(egl af Stover: hound, og Dogge: mastiff) git; sc
D0genigt, *ogs. Fant; T0jte, Mser [limm]; prov Skagle,
*Skaak c. Jvf limber! thieves, -s, and broken men of
the Highlands. Scott, hos Webster; a fair bargain!
when ye gied the - [den T0jte] a full half o' what
she seekit! Scott, The Antiq. XIV 129 T.
limn [lim] vt git & hst tegne, male, f skildre1; is.
1 Se Note p. f01gende Spalte !
male m. Vandfarve & om Portrsetter; illuminere
[illumine]; fig tegne, male.
limnaea [lim'ni'9] Dyndsnegl c.
limner ['limna] Tegner, Maler, f Skildrer1; Akvarel-
maler; Portraatmaler c.
lim niad ['limniad] myth Kser(ogs.* Dam)nymfe c.
limning ['lim(n)irj] Tegning c, Maleri, f Skilderi;
Akvarelmaleri; Portrsetmaleri n; Illuminering c.
limnite ['limnait] Limnit c, Sten med Aftryk af Busk-
vserk og Damme, limnophilous [lim'nafilas] limnofil,
som gserne lever i Damme og Moser (*Myrer).
Limoges [li'moug] s.
limonlad [li'mounied]. Se limniad! limonite ['lai-
monait] Mosejsernsten, ogs.* Limonit c, *Myrjern n.
limosis [lai'mousis] path Ulvehunger, glubende Suit c.
limotherapeia [I(a)imoj>er8'pai9] Faste- eller Sultekur c.
Limours [li'muaz] s.
Limp [limp]. En jakobitisk Skaal i William d. 3djes
Tid. Af Forbogstaverne i Louis James Mary Prince.
limp [limp] vi halte; hinke; fig halte; I ~ed seven
miles upon my road; ~ing very much, *ogs. lavhalt;
a ~ing line, limp [limp] Halten; Hinken c; have a ~
in his gait, walk with a ~ halte vi. limp [limp] a
svag, kraft!0s prov; Iedel0s [Paraply umbrella]; sjattet,
slatten, *lerpet, hsengslet, sjasket, slasket [Halsbind
cravat], prov & i nogle Tilff. b0jelig, myg; - cloth
(cover), _ cover mygt Bind: som p. Rejsehaandbog &c;
he walked home in a truly dismal state of ~ terror,
i ligefrem Iedel0s (el. hjaelpel0s) Raedsel. limper
['limpa] Halt, Haltende c.
limpet ['limpit] Albuesksel, ogs.* F10ska3l, *Knseskja3l
n: Patella.
limpid ['limpid] klar, vandklar, gennemsigtig; a ~
stream, limpidity [lim'piditi], limpidness ['limpidnes]
Klarhed c, &c.
limping ['limpirj] haltende; hinkende. Se vi limp!
limpingly ad haltende; hinkende. limply ['limpli] ad
is. slattent, *lerpet, sjasket, i en Sjaske.
Limpopo [lim'poupou] : the ~ Limpopo c, en Flod i
Sydafrika.
limpsy ['lim(p)si] amr Iedel0s; sjattet, slatten &c
[limp]. Jvf limsy! limp-wort ['limpwa't] Lemmike,
*Vasflesme c : Veronica beccabunga [brooklime]. limsy
['limsi] prov & loc amr svag, *ogs. vek; veg, ogs.*
b0jelig, smidig [flexible]; 10s [flimsy]. Jvf limpsy!
limule f'limjul], limnlus ['limjulas] molukkisk Krebs
c [kingcrab &c],
limy ['laimi] klsebrig [viscous]; Kalk-; kalkholdig;
kalkagtig; _ snares; ~ soil.
Limyra [li'maira, 'limira] s.
lin [lin] sc Dam c, isser v. Fos; Vandfald, Fossefald
n, Fos c. Ogs. linn, lyn. lin [lin] vt sc udgrave, ud-
hule, om Vandet. lin [lin] vi t stanse, oph0re; vt t
stanse, oph0re med.
Lina ['Irna] F Lina, Line. Linacre ['linaka] s.
linament ['linamant] chir Tampon, Bourdonnet,
Charpikugle c [tent of lint].
Linares ['li'na'res] s.
linchpin ['lin/pin] Lun(d)stikke, Lunt(e)stikke c.
Llnclnden [lin'klu'dn ?] s.
Lincoln ['lirjkan] Lincoln, By- og Mandsnavn. Jvf
Abe! ~'s Inn, et af Juristkollegierne i London; -'s
1 Skolemesterens S0n, der giver sig af med at
«skildre Folk>», havde malet . . . J. C. Collet, Amt-
mandens D0tre I 107. — I 1690 tager han (Coning) fast
Borgerskab som «Skildrer». N. Mgbl. 1900 229.
[e*] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [p] thin; [/] she; [z] measure; [n] sing; [a,
. e;
vaklende med [©].
lin
608
lin
Inn Fields; -.green lincolngrent, nemlig Klaede, tid-
ligere fabrikeret i Lincoln i det ostlige England, og
tit typisk ora Jfegeres Dragt; the gentlemen who don ...
llactuf f'liqkt/a], Hactus ['liijktas] git pharm Line-
.•t c, Lfegemiddel som opslikkes; is. endnu:
linctus boracinus Troskesaft.
Llini ;iind] Lind; Letty ~, en fremragende Serpentine-
danserinde. Hnd [l(a)ind] $ \ Lind c, Lindetrae n
[limetree].
LtndabrideH [lin'dabridi /.] Lindabrides, Heltinden i
"The Mirror of Knighthood"; Maitresse, *ogs. Hold-
dame c Scott.
linden ['linden] $ Lind c, Lindetne n. TUia; the
Linden Avenue Unter den Linden n, i Berlin.
Under' > [linda] so Undervest c, Liv n.
Ltndesay ['lin(d)zij s. Llndisfarne ['lindisfa-n] s.
Lindley ['lindlt]; - Murray, amerikansk Grammatiker
(1795); Mrs. Blosa, with a supreme contempt for the
memory of ~ Murray, answered the various questions:
paa ugrammatikalsk Engelsk.
Ltndor ['lindd9] Lindor c, Navn p. en forelsket
U age rs vend. Jvf Corydon! do not, for Heaven's sake,
bring down Corydon and ~ upon us! W. Scott.
Lindsay ['lin(d)zi] s.
1. line [lain] Line, Snor, Su0re, *Line, Snor c, Snere
n [slender cord]; Linie, i forskell. Tilff.; Linie, Streg
c, Traek n [extended stroke]; Stribe c; et Par Linier,
nogle Ord pi [short letter]; Rad, Rsekke [straight row;
series]; & Raekke c, Geled n [, of soldiers]; & Linie,
ogs. i Modsaetning t. Milits &c; F Levevej, Branche c,
Fag n [business, calling, profession, trade] ; (Ens)
Specialitet c; Genre c & n; Vers n, Verslinie [verse];
mere bl. a. Ordre, Bestilling, hos Rejsende [order];
mere (effektueret) Ordre c, (sendt) Parti; mere Assorti-
ment Udvalg n, Forsyning c [stock on hand of any
particular class]; paa Fondsbersen: Parti n Aktier,
som overtages af en Spekulant; si Mystifikation, Faelde c
[hoax, fooltrapj. Jvf2 vt confine, vi connect, clothes-
line, vt cross, defect, vi delight, fall in, L. L. R., take up!
the . ^ Ltnien Linietropperne ; the Line, is. Linien,
.Ekvator c [the equinoctial .]; the (regimental) -s, i in-
disk Garnison &C: Husraderne, Kasernerne8; -, level,
and row Muring i Lig og Byg; a ~'s breadth en Linie,
F* et Dragsmon; - of acting Rollefag n; ~ of action
Linie, Kurs c; the ~ of action adopted by him, *ogs.
den Handlingens Linie som ban er (. . . var) slaaet
ind paa; _ of argument Argumentation, Tankegang c,
Raesonnement n, Bevisf0relse c; - of battle Slaglinie;
- of conduct Fremgangsmaade, Holdning; Fserd c;
a good ~ of cottons godt Udvalg i Bomuldsvarer; a _
of kings en Kougersekke; a long - [Raekke] of Venetian
nobles; advocate a different _ of policy g0re sig t.
Talsmand f. en anden Politik; _ of sight Synslinie; -
of thought Tankeretning; Tankegaug c; he declines to
pursue this _ of thought [Tankegang] at all; it would
be hard -« F det vilde vaere haardt; this is hard ~s
F dette er haardt (at gaa paa); a 20000 - isaer: et
1 Forekommer ogs. Storm, Dialogues francais eng.
Udg. Pag. 26.
2 Jvf ogs. Den der (i Amerika) kan skaffe st0rst Lot,
kaldes high-line, den mindste Lottager low-line. Dahl
A Nielsen, (haandskrevet) Indberetning om en Sti-
pendiereise i Amerika 1887 P. 29.
8 I Forbindelse hermed Steder som Kipling, Life's
Handicap 44: Go to the married lines, til de gifte
Mandskabers Rader o : gaa selv hen og gift dig !
Parti p. 20000; the ~s are down, is. der er Liniebrud;
a full - of which we carry in stock hvoraf vi ferer
et komplet Udvalg p. Lager; draw the -, isaer: traekke
Graensen ; when . . ., then I draw the ~, saa siger jeg
stop, da tager jeg Afstand; the _ must be drawn
somewhere; draw the . above (or at)... ogs. blive staa-
ende ved, ikke gaa laengere end; tage Afstand fra;
undtage; nor do we draw the ~ at outdoor sports;
draw the first -s of [g0re de f0rste Traek til] a figure;
drop me a „/ skriv (el. send) mig nogle Ord! the -«
are fallen unto me in pleasant places [Snorene faldt
inig p. de liflige Steder], yea, I have a goodly heritage.
Salmerne XVI. 6; give ~ fire vi; run a ~ traekke en
Linie; slaa en Streg; take a ~ bestemme sig1; take the
-s of . . . gaa samme Vej som . . .; felge Ens Eksempel,
g0re som . . . Med Praepo si tioner: all along the
- &c & fig over hele Linien; read between the _«,
mellem Linierne ; go beyond the ~, isaer : gaa over
Stregen ; by ~ and rule efter Vinkel og Lineal ; fifteen
miles down the ~, isser: femten Miles Jasrabane fra
London; in (or on) a _ i Linie [med with] ; in the
talking _ i Retning af at tale, i Retning af Konversa-
tion, F* i Talevejeu; lights in - & Over-et-fyre; the
engine is in ,, i Orden ; a shop in the general -
en Detailhandel, K0bmandshandel [general shop]; in
the oil and colour ,, i Olie- og Farvebranchen ; what
~ are you in? hvad Fag arbejder De i? hvad er Deres
Fag ? ; he is uncommonly powerful in his own ~ [Fag,
Specialitet] , but it is not the _ of a firstrate man; it
is more in his ~ det ligger mere indenfor hans Fag
/_ of business]; det ligger bedre f. ham; peaceful arts
(jokes) are not in his ~, ligger ikke f. ham, er ikke
hans Sag; get him in a _ have L0jer (el. Moro) m.
ham si [get some sport out of him]; keep his Light
and the Wurlee Light in ~, over e t ! ; keep in the ~,
is. holde Stregen; stand in - [is. staa i K0] all day;
four sail of the ~, Linieskibe; ship of the . Linieskib;
a ship of fine ~s, med smukke Linier; get (play him)
to the end of his ~ 10be (lade ham &c 10be) Linen ud;
be off the ., bl. a. vaere kommen bort fra Sagen ; get
off the ., isaer railw gaa (el. komme) af Sporet, spore
(el. k0re) af, spore ud; on the ., om udstillet Maleri:
(ophaengt, anbragt) i den rette H0jde ; on the >s of . . .
efter samme Tegning (el. Model) som . . . ; i Smag (el.
i Genre) med; (built) on the same ~s, flgurlig bl. a:
bygget (. . . lavet &c) over samme Lsest, efter samme
Model; conducted on charitable -s, efter humane Prin-
ciper; the meat is cooked on very economical ^s;
played on new _s, paa ny(e) Linier, ud af en aendret
Opfattelse; i ny Indstudering ; steamers run on the
same ~, som gaar i samme Rute; the engine is out of ~,
i Uorden, F* i Ugreie; it is out of my ~, ligger uden-
for mit Fag; ligger ikke f. mig, er ikke min Sag ; keep
to the „ bl. a. holde sig t. Sagen.
2 line ['lain] vt strege [mark with strokes]; stribe;
rynke, fure, om Ansigt; fore [et Klaedningsstykke a
garment}; spaekke [en Pung a purse with money]; &
spsekke, besaette [Faestningsvaerker m. Folk works with
soldiers]; vet bedaekke, parre sig med [impregnate];
& bl. a. afslaa. Se line out! double(single) -lined, om
Jaernvej: dobbelt(enkelt)sporet ; _ bees, i Amerika:
fange Skovbier el. vilde Bier"; the dog -s the bitch
1 . . . his dread of being forced to take a line, to
face anything certain and irrevocable. Mrs. Hum-
phrey Ward, Robert Elsmere vol. Ill 228.
* Dertil s beehunter.
{&• i- u-] osv. lange eom i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hot; [ft-] fall; [A] hot; WhMt; [9-] hurt; [Dinner;
lin
609
lin
Hunden parrer sig; the boat was cased and -d [klaedt
og foret] with cork; his face, though ,d [furet], bore
few traces of anxiety; ~ the gangway J> give Faldreb;
_d [overtrukket, pletteret] gold; ~ his pockets fylde
sine &c Lommer; trees ~ the roads, staar i Rader (*ogs.
rader sig) langs Vejene ; . the route (streets) is. staa
opstillede langs Vejen (danne Espalier i Gaderne); a
~d saucepan en emailleret Kasserolle; _ a ship bl. a.
afslaa Gangen; the walls were ~d inside and fenced
outside [forede og klsedte] with wood; ~ the wall, p.
Bal &c: varme Bsenke(n), ogs.* sidde som (el. vsere)
Vaeggepryd; _ out, i T0mring: afline, ogs.* afslaa, m.
Kridtsnor; v. skotsk Gudstjeneste t oplsese linievis1
[Salmen the hymn]; ~ through overstrege, overstryge; _
up the brasses of an engine dmp afrette en Maskine;
the river was ~d with lofty Umber, kantedes af h0j
Skov, af heje Trseer.
3. line [lain] vi & abs strege, <fcc; _ up stille sig op
i Linie(r), *ogs. rade sig; danne Espalier; the junior
officers ~d up at the entrance.
line-abreast ['lainabrest] J, Frontlinie, Linie. Fuldst.
line formed abreast; farm single column in ~, lineage
['linjidg, -nieds] Linie, Slsegt, Stamme c. lineage
['lainidg] Antal n Linier; Liniebetaling c, Honorar n;
if there be anything due for ~, please remit it anonym-
ously to the Land League Fund. Punch 1887 253*.
lineal ['linjal] linear, Linie-; nedstammende i ret
Linie [fra of]; in ~ ascent i ret opstigende Linie; -
descent ret nedstigende Linie; - measure Lsengdemaal.
Aim. linear measure; ~ succession, lineally ['linjali]
ad i ret Linie; be ~ descended [stamme i ret ned-
stigende Linie] from the Conqueror, lineament ['lin-
jamant] Lineament, Ansigtstrsek, Trsek n. linear ['linja]
Linear-, Linie-; ret, lige; a _ [linieformigt] leaf; ~
measure Lsengdemaal [measure of length] ; ~ perspec-
tive Linearperspektiv ; shaped [-/e{pt] linieformig.
line|breeding agr Renavl; .fisherman Snwrefisker;
Linefisker; -fishing Snoreflskeri; Linefiskeri; .man
['lainman] (Opmaalers <fcc) Assistent, Medhjselper, Line-
mand; Kabelmand, v. elektrisk Linie; Liniemand, Ar-
bejder v. Telegraflinie &c; railw Banevogter c.
linen ['linin] Linlserred; Lserred; Linned, Lint0j w;
Vask c [washed ~J. Jvf house-linen! Jvf vt mount!
body-linen Ganglinned; foul (or soiled) ~ smudsigt
Linned; the taste for washing our soiled _ in public.
linen a linned, linnet, Iserreds-; hst fig hvid, bleg.
linen ['limn] v joe udstyre med (a&s levere) Lint0j; he
carpeted, and curtained, and mirrored, and ~ed, and
blanketed. A. Trollope, Doctor Thorne I. 46 T, cit.
Hoppe; — cloth Lserred n; draper Hvidevarehandler
c; drapery Hvidevarer pi, Lingerie n; — proTer,
— teller Lserredsmikroskop n; thread Lintraad;
— wearer Lserredvsever.
line-ef-battle [lainav'batl] : . ship Linieskib. line-of-
battler [-a] F Linieskib n.
lineolate ['linjolet] $ flnstribet.
liner ['laina] Linieskib n [line-of -battle ship]; Paket-
baad, Paket c, ogs.* Ruteskib, Passagerskib n; p Blad-
neger [penny-a-liner]; Sn0reflsker [handlinerj; Foring
c, mellem Maskindele; an Allan Liner, linesman
['lainzman] ^ Liniesoldat c, pi ogs. Linietropper. line-
steamer Paketdamper c, ogs.* rutegaaende Dampskib
n. liney ['laini] p rynket.
1 This custom of reading or lining or, as it was
frequently called, "deaconing" the hymn or psalm in
the churches, was brought about partly by necessity.
ling [lirj] jf Lange, *prov Lsenge c: Lota molva.
ling [lin] $ Klokkelyng c, *Bustelyng c & n: Erica
tetralix; Hedelyng c, *R0slyng, Bustelyng c & n.
Calluna vulgaris; Tornblad n: Ulex Europceus;
crimson heather and purple ~.
linga ['lirjga] hind Linga, Lingam, Fallus o, mand-
ligt Lem som Symbol p. Naturens avlende Kraft, og
som Genstand f. Kultus; ~ sarira, i Teosofl &c: det
andet Princip i Mennesket: "it is the counterpart
of the physical body, its double, formed of astral
matter", lingam ['lingam]. Se linga! lingamist ['lirjge-
mist] hind Lingamist, Lingamprsest c.
Lingard ['lirjgad] s.
lingayet f'lingajet] hind Lingaist c, Medlem af en vis
Sekt. Bserer en S01vdaase m. en efterlignet Fallus.
ling-berry ['lirjberi] ^ Hedelyng, paa Fser0erne:
Lingur c, *Lyng, Bulyng, Bustelyng c & n: Calluna
vulgaris; Tyttebserbusk c, *Tytebserlyng c & n: Facet-
nium vitis idcea.
linge [lindg] vi prov arbejde dygtig, i Yorkshire;
rsekke Tungen ud, i Oxford.
linger ['linga] w t0ve, n01e, dveele [delay]; n01e, be-
tsenke sig [hesitate]; dvsele, forblive Isenge; lide (laenge),
pines, F sejgpines, *ogs. langpines /_ painfully] ; the
traces of these customs ~ still, bar endnu holdt sig,
findes fremdeles; yet the patient would ~ [endnu leve]
some days; . after, is. i Kent: Isenges efter [long for];
the patient .s in (or on a bed of) sickness, ligger
endnu (og lider) p. Sygelejet; he ~ed on [levede endnu]
for some years;b ut let me not ~ over [dvsele ved] this
scene! linger ['lirjga] vt forhale t; - out [henslsebe]
his days, lingerer ['lirjgara] bl. a. (endnu) tilbage-
vserende, tilbageblivende ; Eftern01er; sidste Udl0ber c;
the -s. lingering -riq] lang, langvarig, F langsomme-
lig, hst dvselende, joe langelig; langsom; the last ~
[den sidste] adherent of an old abuse; the last _ ad-
herent [den sidste Udl0ber] of this school; with ~
[dvaelende] admiration; to die is the fate of man; but
to die with _ [i langvarig] anguish is his folly ; die a
~ [faa en langsom] death; ~ [snigende] fevers, poisons;
a ~ [langvarig] disease; if there is any ~ goodness [en
Rest af Godhed] in your nature...; one longing, ~
[langt] look; . [langsom] recovery; for eight ~ [lange,
F langsommelige] weeks, lingering ['liqgarirj] s T0ven,
N01en, Dvselen c; (langt, fortsat) Ophold n; Langvarig-
bed; Langsomhed; fortsat Bestaaen, Vedbliven, Leve-
dygtighed, Overleven c; the ~s [ogs. svage Rester]
of holiday customs, lingeringly [-li] ad n01ende, ta-
vende, dveelende, langsomt; langtrukkent ; and she ~
dwelt over it in description, opholdt sig dvaelende (el.
Isenge) (*ogs. feestede sig) derved i sine Skildringer,
. . . med dvselende Behag. lingerly ['lirjgali] ad \ lang-
somt. C. Bronte, Jane Eyre ch III.
linget ['lingit] git Blok c [ingot]. Ogs. lingot.
linglsm ['lirjizm] lingsk (el. svensk) Gymnastik c.
lingo ['lirjgou] p Maal, *ogs. Spraak n; your out-
landish ~; gods use a different ~.
lingot ['lingdt] git Blok c [ingot].
lingua ['lingwa] lat. Tunge c; Sprog n; (the) -franca
Lingva franka n, Frank ernes Blandings- og Omgangs-
sprog i Orienten; spoke the ~ franca with facility.
lingual ['lingwal] Ungval, Tunge-; gr sproglig, Sprog-;
_ arteries, muscle; ~ affinity; passing the qualifying
» test, lingual gr Tungelyd c. linguiform ['lingwi-
fa'am] tungeformig. linguist ['liqgwistj Linguist, Sprog-
mand, Sproglserd c. linguister ['lingwista, 'liqkista]
amr & & Tolk c. Jvf linkister! linguistic [lirj'gwistik]
[e«] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [J] she; [5] meaaure; [q] siw^; [a, a, e] osv. vaklecde med [9].
lin
610
lio
linguistisk, sprog(videnskabe)lig ; -a Linguistik, Sprog-
videnskab c. Ungulate ['liqgjulet] tungeformig [ligu-
latej.
llBgwort ['IJqwat) Foldblad n, *hvid Nyserod c:
Veratrum album. Hngy ['liqij lynggroet; a _ moor.
llBgy ['Hndxij prov hej; prov myg f limber]; prov staerk,
udholdende.
JInhay ['linhe1] (aabent) Skur, *ogs. (aabent) Skjul n,
ved en Bondegaard. Blackmore, Lorna Doone, cit.
Davies. Kipling, Stalky d' Co. 34 T.
llnigerous [li'nidgaras] h0r(*lin)ydende.
liniment ['linimant] pharm tynd Salve c; rose ~
Rosenpomnde c.
lining ['lainiq] is. Udforing, Foring c; For n; Foring,
findvendig) BekUedning c ; Belaegn; Email(le), i Gryde
Ac; .1, Fordobling, dobbelt Sejldug c; street - & Ac
Opstilling c i Espalier; for the ~ [til Spaekning] of one
or two pockets; - paper Makulatur c, graat Pakpapir
n; - tube, i Artilleri : Kaerner0r. lining-out bl. a. Af-
lining c, ogs.* Snoreslag n.
link [link] Fakkel c. link [liqk] Led n, ogs. fig;
B0jle; \ Laenke c; Forbindelsesled [connecting ~] ; fig
Mellemled; fig Sambaand, Baand n [associating (or
common) -/; dmp Kulissebevaegelse [link-motion]; pi
F ogs. Laenkeknapper pi [link-buttons]; pi ogs (sam-
menhaengende) Pelser pi; pi ogs. Fortemme, *Forsyn
n [leader, foot-length]. Jvf connect! bar-links dmp
Stangkulisse c. link [liqk] vt sammenksede ; forvikle,
vikle i hinanden; is. forbinde [med to; with]; ~ed sweet-
ness long drawn out den lange, liflige Toneleg; I ~ed
[lagde] my arm in his; - off faa fra Haanden, faa
(hurtig) bestilt. link [liqk] vi prov & sc sammenksede
sig, forbindes; gaa Arm i Arm; gaa hurtig, pile; trippe;
stremme ind, om Penge; faa noget bestilt, ekspedere
(el. udfare) noget hurtig; she is ~ing away at the wheel
hun spinder flittig, driver paa med sit Spindearbejde.
link [liqk] is. sc Bugtning, Lekke, af Elv; Halve c, ved
Elv. Isaer i pi; -s, ogs. Sandbanke, Sandslette, Dyne
[downs]; Golfplads c1 [golfing link(s)] ; --boy Fakkel-
baerer c; buttons Lsenkeknapper.
linkister ['liqkista] amr & J, Tolk c [linguisterj.
Linklatcr ['liqkle'to] s.
linkjline ['liqklain] Forbindelsesbane c [junction-line];
— man Fakkelbasrer c; — motion dmp Laenkebevaegelse,
ogs.* Lokomotiv- el. Kulissebevaegelse. links [liqks]
sp. Se link (med Note)!
Linlatham [lin'leipam] s.
Ltnley ['linli] s. Linlithgow [lin'libgou] s.
linn [lin] s. Se lin!
UBUMB [li'ni-an] linnesk. Linnaeus [-95] Liune.
Linae [lin]; the Heir of ~, en Ballade i Percys
Religues, II ch 2.
Linnell ['linal] s.
linnet ['Unit] > Tornirisk c: Fringilla cannabina.
lino ['lainou] Linon c. Nu leno, &c.
linoleum [Ii'noulj3m] mere Linoleum n, et Gulvtaeppe-
stof af Kork, Lsederaffald og Linolie.
ling [linz] sc Ruller, *ogs. Lunner pi [rollers].
lingeed ['linsi d] H0rfr0, *Linfr0; ..cake; —oil Linolie.
linsey ['linsi] Hvergarn, *Hverken, Verken n: — wool-
sey Hvergarn n, Ac. Som Adj. simpel.
linstock ['linst&k] f Luntestok.
1 I Betydningen «Golfplads» ogs. Entallet link: on
golf link or cricket field. Omvendt bruges links ogs.
som Entalsord: there is an excellent golfing links.
Jvf Note t. grounds!
lint [lint] Charpi c, Linskav n. Jvf vt dab! —bow
$ H0r, *Horr c, Lin n: Linum usitatissimum. Aim.
flax.
lintel ['lintal] arch Holm (*Holme), Dseksten c, *Ram-
stykke n.
Untie ['linti] \ Tornirisk c [linnet].
Linton ['lintan] s.
lintjscraper ['lintskre'pa] ;oc «Charpiskraber», Kirurg
c; —seed t H0rfr0, *Linfr0 [Unseed]; .stock. Se lin-
stock!
llntwhite ['linthwait] > Tornirisk c [linnet].
Linus ['lainas] s.
liny ['laini] stribet, furet. Jvf liney!
lion flaian] L0ve; fig L0ve; Ber0mthed, Taer0mt
Mand Ac; Sevaerdighed, Maerkvserdighed, Mserkelighed
c. Se I ion's! the Golfe du Lion Levebugten; _s, i
Oxford : Filistre, Borgere; Gaester; American , Kuguar,
Puma, S01vl0ve c: Puma concolor; the - of the day
Dagens L0ve; there is a ~ without or in the way der
er en L0ve derude, p. Vejen. Sal. Ordspr. XXII 13 &
XXVI 13. Df: a .. in his path en frygtelig Hindring;
this was, indeed, kicking the dead _, et ^Eselspark;
show him the -s and tombs, Stedets Maerkvserdigheder;
ant ent Myrel0ve c [ant-lion], lionced ['laianst]
her (prydet) med L0vehoveder. lioncel flaiansel] her
L0veunge c. lionel ['laianel] L0veunge c. Lionel
['laianel] s. lioness ['laianes] L0vinde; p rniaerkelig
Dame; univ Damegaest c, Damebes0g, kvindeligt Bes0g
n. lionet ['laianet] L0veunge, lille (*liden) L0ve c.
lion|hearted 10vehjertet, med L0vemod. Se Richard!
—house L0vehus. Se hennery! — hunter F En der
jager efter Ber0mtbeder, Celebritetsjaeger c. lionism
['laianizm] Ber0mthed, Maerkeligbed; Jagt efter Be-
r0mtheder, Celebritetsjagt c. lionize ['laianaiz] vt be-
s0ge, bese, gaaste [visit as a curiosity]; beundre, cont
begabe, beglo; behandle som en Sevaerdighed, som en
maerkelig Personlighed; fremvise (som en Mserkelighed
Ac); vise om, vaere Cicerone (el. Omviser) for; and he
has an honest horror of being ~d, vises frem; places
which I had not ~d before, lionize vi vaere (el. spille,
give) Dagens L0ve. lionlike ['laianlaik] vild som en
L0ve. lion-lizard amerikansk Basilisk c .- Basiliscus
Americanus. lion's ['laianz]. Se eke! Daniel in the
- den, i Levehulen; plunge (or rush, run his head)
into the ~ jaws or mouth styrte lige i L0vens Gab;
do the ~ share of the talking bes0rge Broderparten
(el. selv bes0rge det meste) af Konversationen ; do
the ~ share [Broderparten] of the work; step into
(or take) the ~ share faa L0vens Part, Broderparten;
foot $ Rasleblomst c: Catananche; — paw ^ L0ve-
fod, *Faellestak, Fruekjole c: Alchemilla; -.snap &
L0vemule, ogs.* L0vemund c . Antirrhinum majus;
teeth $> L0vetand c: Taraxacum [dandelion].
lip [lip] Laebe; Kant, Rand c; p Snak cAw [talk];
Praleri n, Bravader pi [bounce]; p Kaeft c, Grovheder
pi [impudence]. Jvf bite, vi hang! the - [Enden] of
a scarph; give (his) _ to snakke med si; udskaelde,
*ogs. bruge sig paa si; all the regiment knows that he
has given O'Hara more - than any man of us; make
(or make up, put up) a - saette en Trutmund op,
mule, *saette Trut, furte; one won't be able to open
one's -s next [man t0r snart ikke lukke Munden op]
before you; pass his -s komme over hans Laeber; it
was the first morsel that had passed her ~s for many
a long hour; nothing had passed our ~s [ogs. vi havde
hverken faaet vaadt eller t0rt] for two days; it shall
not pass my ~s; I don't believe that you, for all your
la- i- tr] osv. lange som i for, feel: fool; ['bo] Trykstavelse, [a] hat; [& ] faU; [&? hot; [A] hwt; [9'] hurt; [a] inner;
lip
611
Lis
_ [med alt dit Snak], were in that business; from his | tion]1. liquefy ['likwifai] vt smelte; op!0se; vi smelte,
own -s af (el. fra) bans egen Mund; are put into the | vaedske sig; op!0se sig. liquescence, liquescency [li-
~s of laegges i Munden paa . . . ; come, none of your
_/ na'a, ikke nogen Snak! <fcc; they hung, so to speak,
palpitating on fved] his ~s; his praises are on every
~, on everybody's -s bans Ros er i alles Mund; up to
the -s [til opoverOrene] in difficulties, lip [lip] vt hst
udtale1 [utter]; si synge [en Sang a chant}; git & hst
kysse [kiss]; isser sc forhakke, g0re Skaar i, *ogs.
skaare [notch]; sksere ind i; I've ~ped my penknife;
the swift waters that for ever ~ the gloomy highway.
lip [lip] vi git & hst: - to kysse; the pale waves
whispering and -ping one to the other. Kipling,
Captains Courageous 81; the lip, lipping of the water
over the side as the brig gathered way; the water's
-ping up to the edge of her rail. Jvf 4. lap !
Lipari ['lipari] Lipari n, italiensk 0 & By. 0en tjener
bl. a. som Forvisningssted. Lipari ['lipsri] liparisk;
the ~ Islands.
liparocele ['liparosH; li'par-] path Fedtbrok n [stea-
tocele].
liplbom ['lipba-an] \ Isebef0dt, som ikke bar nogen
dybere Betydning. G. Eliot, Middlemarch LXXX
oit. Davies; deep blot udtalt (m. Lseberne); devotion
Gudsfrygt (el. Gudfrygtighed) m. Lseberne ; —glue
Mundlim.
lipic ['lipik] Fedt-.
lip-labour ['liple^a] tornme Ord pi, Mundsvejr n.
Lip-lap ['liplap] hind cont Liplap c, Bastard af Eu-
ropaeer og Hinduer.
lipless ['liples] Isebel0s. liplet [-let] lille (*liden)
Lsebe c, pi Smaalseber.
liplip ['liplip] v koge [boil]. Paa Chinookspro.s.
lipogram ['l(a)ipogram] Lipogram n, Skrift hvor et
bestemt Bogstav er ganske undgaaet. lipogrammatic
[I(a)ipogr8'matik] lipogrammatisk. lipogrammatist
[-'gramstist] Lipogrammatiker c.
lipoma [Ii'pouni9] path Lipom(a) n, Fedtsvulst c
[steatoma].
lipothymic [laipo'pimik] besvimende. lipothymous
[lai'papimes] Besvimelses-, Afmagts- ; tilb0jelig til Be
svimelse; besvimet, afmsegtig. lipothymy [-mi] path
Besvimelse, Afmagt c.
lippening ['lipanirj] sc lejlighedsvis [occasional]; til-
fseldig [accidental].
lipper ['lipa] ad sc meget, overmaade ; - fat smsek-
(*smeld)fed; the cattle are „ fat.
lippie ['lipi] sc halvt Fjerdingkar n; a ~ of short-
bread. Barrie [quarter of a peck].
lippitude ['lipitju'd] path Sur0jethed c, sure 0jne pi.
lip-salre ['lipsa-v] Lsebepomade c.
Lipscomb ['llpskam] s.
lip|service Mundsvejr n, tomme Ord pi; wisdom
Visdom i Ord.
liqnable ['likwabl] smeltelig, *ogs. smeltbar. liqua-
tion [lai'kwe'/en; li-] Smeltning; Smeltelighed; smeltet
Tilstand; Udsmeltning c [eliquation]; a substance
congealed beyond ~, saa det &c ikke kan smeltes.
liquefaction [likwi'fakjan] Smeltning; Opl0sning;
smeltet (... oplest) Tilstand; Fortaetning c [condensa-
1 Davies citerer Keats' s Endymion: Salt tears were
coming, when I heard my name Most fondly lipp'd,
and then these accents came. — Baumann fra Punch:
Millions lip thy name.
'kwesens(i)] Smeltelighed; Smelten c. liquescent [-ant]
smeltelig; smeltende. liqueur [li'ke-; li'kjua] Lik0r c.
liquid ['likwid] flydende ; fig smeltende [Toner accents,
music, notes; B10dhed softness] ; gr likvid [Bogstav
letter]; .manure, liquid ['likwid] Vsedske2 [incom-
pressible fluid]; gr Likvid c. liquidambar, llquidamber
['likwidamba] $ Storakstrse n -. Liquidambar Orientalis:
pharm flydende Storaks (el. Styraks) c. Styrax liqui-
dus. liquidate ['likwide't] vt g0re flydende ; fig klar-
g0re, klare [Betydningen af the meaning of] ; afvikle,
om Bo, om Forretning [wind up]; afg0re, betale [en
Gseld a debt], liquidation [likwi'de^anj is. Afvikling,
Likvidation e; go into - gaa til (el. under) Likvidation,
afvikle Forretningen. liquidator ['likwideita] Opg0rer;
Bobestyrer c. liquidity [li'kwiditi] Flydenhed; gr Li
kviditet; fig smeltende B10dhed c. liquidize ['likwidaiz]
vt g0re flydende; g0re likvid. liqnidly ['likwidli] ad
flydende; smeltende b!0dt.
liquor f'lika]. Egl Vsedske [liquid]; Saft c, S0,
Vand; Vand n, (udkogt) Vsedske, p* ogs. Laag [de-
coction]; flydende Vare, ((alkoholisk, spiritu0s) Drik c;
Brsendevin, F & P (noget) stserkt n. Jvf tin-liquor,
worse! cabbage - Kaalvand; what's your ~? F bvad
vil du drikke? bvad skal det vsere? mix his ~s blande
(o: drikke) forskellige Sorter; be in _ vsere drukken; a
man in ~. liquor ['lika] vi drikke (om Vin eller
Brsendevin), snapse (*dramme). Forstserket: „ up; vt
behandle m. en Vsedske; _ out the day drikke bele
Dagen; and he may die before the dawn Who ~ed out
the day. Kipling, Departmental Ditties; ..dealer
Brsendevinshaudler.
liquorice ['likaris] Lakrits c; lozenge Lakritspastil,
*ogs. Reglisse c.
liquorish ['likarif] p Isekker [lickerish]; in so ~ a
fashion. J. F. Cooper, The Two Adm. VII 100 T.
lira ['lira] Lira, Lire c, italiensk M0nt, 72 0re,
nsesten 10 eng. Pence.
liricon-fancy ['lirikenfausi] ^ Lilliekonval c, &c
[lily of the valley].
Lirima [li'rrma ?] s.
liriodendron [lirio'dendrdn] ^ Tulipautras: Lirioden-
dron tulipiferum; Tulipan-Tree n, -Ved n (-Ved c)
[canoe-wood].
Liris ['lairis]. En ung Kvinde bos T. Moore, Loves
of the Angels.
lirocone ['lirokoun] som ligner et bvidagtigt Pulver.
lis [liz] Indelukke n, L0kke, Have; Fsestning e.
Som Del af Egennavn. F. Eks. Lismore «den store
L0kke».
Lisa ['laize] F Lise, *\ Leis c. Lisbeth ['lizbeb] F
Lisbet. Lisboa [lis'bo«a], Lisbon ['lizban] Lisboa, Lis-
sabon n. Liscombe ['liskom] s.
lish [li/] prov kaek, stovt (*staut); a ~ chap like
thee.
lisiere [fr., liz'jaa-a] ^ Lisiere, (Skovs) Udkant c,
Skovbryn n.
lisk [lisk] f & prov Lysk, ogs.* Lyske, prov* Laske
[groin]; Side c.
Liskeard [lis'ka-»d] s. Lisle [li'l] Lille n; ~ gloves,
1 I sidste Betydning f. Eks. A. Jamieson, Steam
and Steam Engines Eleventh ed. page 105 (Lecture
XIV).
2 Til Forskel fra fluid, som er en Fsellesbetegnelse f,
Gasarter og Vaedsker.
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out: [S] the; [b] thin; [J] she; [g] measure; [13] sing, [a, d, e] osv. vaklende med [e].
39*
Lis
612
lit
Slags fine Traadvanter. Liileburgh ['IHbara]. Et an-
giveligt seldre Navn f. Edinburgh. Lismahago [lizma-
'he«gou] ; Captain ., i Smollets Humphrey Clinker, en
fettig, men stolt Skotte, Miss Tabitha Brambles Bejler.
Llsmorf [liz'ma'9]. En af Hebriderne. En By i Mun-
ster, Irland; the Dean of ~'s Book, en Samling af
gamle, mest h0jskotske Folkevlser, nedskrevne af Sir
James Macgregor, Provst af Lismore i XVI Aarh.
lisne ['lisn, lain] f Hulning, Fordybning c [cavity].
lisp [lisp] vi laespe, *ogs. vaere laesp, klisse; fig laespe,
fig lalle. Jvf number! lisp vt laespe, fremlaespe; lalle.
lisp [lisp] Laespen, *ogs. Klissen c, Klis n, Lallen c.
lissp [lis] glat. Hssencephalous [lisan'sefalos] lissen-
cefal, m. glatte Hemisfaerer el. med faa Hjernevin-
dinger.
Il88om(c) ['lisam] myg, smidig; let, rask; straight, but
, as a hazel wand.
Lissoy ['lisoi?] s.
lissom ['lisam] a. Se lissom(e)!
list [list] Liste (*List), Kant; Liste, *List [listd];
Liste, Fortegnelse c. Jvf civil, 2. close, desideratum,
Adj free, vt head! ~ of trains Togtabel c; the ~ will be
issued (or out) tomorrow Listen fremlaegges (*udlaeg-
ges) (univ is. Censuren falder) imorgen; the subscrip-
tion - opens [fremlaegges, *udlsegges] today; when the
(University) -s are published, is. naar Censuren falder;
be in the ~ staa p. Listen, list [list] vt liste ; is. tsette
[Dere og Vinduer doors and windows]-, indhegne (el.
indrette) t. Kampplads [enclose for combat]; indregi-
strere [enter in a list]; ^ hverve [enlist, enrol]; on
battleplains or ~ed spot. Byron; I will . you for [som,
til] my soldier, list [list] vi F lade sig hverve, *ogs.
hverve sig [enlist]. Ogs. - for a soldier; „ under [til
Tjeneste under] him. list [list] Skranke c; pi ogs.
Kampplads c, Rendebane c; enter the ~(s) against
traede i Skranken mod, binde an med, poet & joe
drage i Leding mod ; enter the ~s for; judge of the ~s
Kampdommer. list [list] & Slagside c; she had a - to
port; the vessel took [fik] a ~ to starboard, list [list]
vi hst lyste, ville [desire]; the wind bloweth where it
.eth. Johannes III. 8; I have a right to speak of the
other sex as I ~. list [list] vi poet lytte [listen]; ~
and hear!; Oh, ~ to the vow! list vt poet lytte til,
here paa; accusers like thee I ~ no further.
listel ['listal] arch Liste, *List c [fillet, moulding].
listen ['lisn] vi lytte (F* lye), h0re efter; _ to here
paa, (isaer hst:) lytte til; _ to a debate, is. felge en
Debat. listen ['lisn] s: be on the ~ F lytte, here efter.
listener ['lisn-a] Tilharer; cont Lytter c; 0re n, i
Bokser-sZ; there are _s and spies everywhere; _s never
hear any good of themselves.
Lister ['lista] s. Is. Sir Joseph -, britisk Kirurg f.
1827, den antiseptiske Saarbehandlings Fader, lister
['lists] amr Listeferer c. lister ['liste] sc Stangejsern n,
ogs.* Lyster c [leister].
Listerian [li'stiarian] chir listersk, antiseptisk.
lliterism ['listarizm] chir Listerisme, antiseptisk Saar-
behandllng c.
listing ['listirj] bl. a. Indregistrering ; Listning; Taet-
ning ; i Temring : Udskaering c af Spuns i en Planke;
cone Spuns c & n udtaget af en Planke.
listless ['listles] apatisk, interesseles, ligegyldig,
trseg, udeltagende; slap; touched my _ [slappe] hand;
the ~ [slappe] position of that hand; his - length at
noontide would he stretch, listlessly ad apatisk, tragt
&c; was lotting - on a sofa laa henslaengt p. en Sofa,
uden at gide nt. llstlessness Apati, Interesseleshed,
Ligegyldighed, Trseghed c.
list-shoe ['listju-] Listesko.
lit [lit] v F oplyste (part oplyst); taendte (part
tasndt); dalede (part dalet) ned, &c. Af 3—5 light!
Jvf fire! the flame that - the battle's wreck; tobacco
that keeps well ~, som holder godt Fyr; he noticed me
the minute he . [steg af ] at our inn.
litany ['litani] theol Litani ; fig (langt) Litani n [long
unmeaning effusion].
litchi ['li't/i]. Se lichi!
lite [lait ?] vi sc indstille, foreslaa, naevne, *ogs. op-
naevne, nominere [propose for election, present]; vt &
abs: - out indstille, foreslaa, *ogs. nominere1. lite sc
Indstilling c, Forslag n, *ogs. Nominering c. Jvf leet!
lite ['laiti]. Se pendente!
literal ['Iit(a)r8l] bogstavelig, bogstavret; you are
too ~, isaer: De tager det for bogstavelig; in most -
earnest, ogs. for ramme (*i det rammeste) AlVor; the
„ meaning of a phrase; ~ notation Betegnelse v. Bog-
staver; a ~ [ogs. en ordret] translation, literalism
['Iit(a)r8lizm] Bogstavelighed ; bogstavelig Forstaaelse
(el. Opfattelse, Fortolkning), Haengen c ved Bogstaven.
literalist ['lit(8)ralistj Bogstav-Dyrker, -Troende c.
literalize ['Ht(a)r9laiz] vt opfatte (. . . fortolke) bogstave-
lig el. efter Bogstaven. literally ['Iit(a)r8li] ad bog-
stavelig, efter Bogstaven; bogstavelig (taget, talt); a
man and his wife cannot be ~ one flesh; translate ~,
ogs. ordret, literalness [lit(9)ralnes] Bogstavelighed;
bogstavelig Betydning; Bogstavdyrkelse c.
literary ['Iit(9)r9ri; \ 'Iit9rae-9ri] literaer, boglig; lite-
raert (el. boglig) anlagt; ~ critic, bl. a. Literaturanme?-
der; ~ history Literaerhistorie ; _ man, is. Literatur-
kender, belaest Mand c; _ property Skriftejendomsret c;
_ [literaert; laerd] society; ~ words, ogs. Ord f. de h0jere
Begreber; _ work literaert Arbejde; Forfatterskab n.
literate ['lit(9)ret] boglaerd, boglig dannet; the ~ now
chose their emperor, as the military chose theirs.
literate ['lit(9)ret] (boglig) dannet, boglaerd Mand; Lite-
raturkender, belaest Mand c. literati [lita'reHai] pi
Laerde, Videnskabsmaend. literatim [litg'retom] ad
bogstavelig, bogstavret. Iteration [lita'reJ/gn] Beteg-
nelse c ved Bogstaver. literate [lita'reHo11] Laerd,
Videnskabsmand c. I pi literati, literator ['litarettoj
literaert dannet Mand; Videnskabsmand c. literature
['Iit(a)ratj8; -tjua] Literatur c, Bogvaesen n, *ogs. Bog-
avl ; Laesning ; Belaesthed c [range of reading]; the ~
of the subject Emnets Literatur, hvad der er skrevet
over Emnet ; of (or on) the history of ~ literaturhisto-
risk; take to _ slaa ind p. literaer Virksomhed. literatus
[lita'reitas]. Se literato! I pi literati.
lith [lip] git & sc Ledemod, Led [joint]; Lena n
[limb]; ~ and limb, lith [lip] vt oplemme.
lithagogne ['lipagag] med Litagogon, stenafferende
Middel n. lithanthrax [lip'anbraks] min Stenkul n.
litharge ['libadg] met Selvergled c.
lithe [laiS] Jt sc Lubbe, Lub, ogs.* Lyr c: Gadus (s.
Merlangus) pollachius [pollack], lithe [laiS] bejelig;
myg, smidig. Ogs. lithesome [-sam]. lithe [laiS] vi git
& poet lytte; now _ and listen!
lither ['laiSa, 'liSa] sc lad, doven; sevnig; that ~
lad.
1 Hertil den sp0gende Brug af lite out i Bret Hartes
Drift from two Shores 92 T, hvor Dyret ligesom «be-
stemmer sig» med Hensyn til den Genstand dets Spark
skal ramme.
[a- i- n-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;
lit
613
lit
lithejnale ['laiSwe'l] $ Stenfr0 n. Lithospermum;
»IT ort en Art Kvalkved n (*Skovhyld) : Viburnum Ian-
tana; Sommerhyld, *Dverghyld c: Sambucus ebulus.
lithia ['UJ>io] chew Lithia c: its 0, et Oksyd af Me-
tallet Lit(h)ium; _ water, lithiasis [li'paiasis] path
Sten c, Stensmerter pi, Blaeresten c. lithlc ['lipik]
litisk, Sten-; Urin-; „ actd Urinsyre [uric acid]; ~
salts Litiumsalte. Hthinm ['lipjam] met Lit(h)ium,
Lit(h)ion n.
litho ['lipou] F Litografi n [lithograph], litho- i Smstgg.
Sten-; .carp ['lipoka>ap] forstenet Frugt c; -chromics
[lipo'kramiks] Litokromi, Oliefarvetryk c; .colla [-'kala]
Stenlim c & n; -dendron [-'dendrdnj «forstenet Trse» n,
Slags Koral; ..dome ['lipodoim] Stendaddel c, et B10d-
dyr boende i hule Stene <fec; -domous [li'padomas] lito-
domisk, boende i hule Stene &c, borende; _domus [li-
'padomas]. Se -dome! PI -dorni [-mai] ; -genous [li-
'padginas] stenfremlfringende, koraldannende, om Po-
lypper; glyph ['lipoglif] Gravering i sedle Stene, Sten-
sksering c; -glyphite [li'paglifait] (jordgravet, fossil)
Billedsten, Sten c med Figurer; -glyptics [lipo'gliptiks].
Se -glyph! -graph ['libogra-f] Litografi, Stentryk; Kon-
tratryk n; vt litografere; kontratrykke ; -grapher [li'pa-
grafa] Litograf c; .graphic [lipo'grafik] litografisk; kon-
tratrykt; -graphy [li'bagrafi] Stentryk, Litografi c.
lithoid(al) ['lipoid, li'poidal] stenagtig.
litholine ['lipolin] Litolin n, et Middel mod Kedel-
sten. Se Chambers' s Journal 1887. 240!
litho|logic [lipo'ladgik], -logical [-kl] litologisk, mine
ralogisk, h0rende t. Sten, t. Stenlseren ; .logically ad
litologisk, mineralogisk ; consider a stratum -; -legist
[li'paladgist] Litolog, Stenkender, Mineralog c; -logy
Y-dgi] Litologi, Stenlaere, Mineralogi; Lserebog c i Sten-
sygdomme; -mancy ['lipomansi] Litomanti, Spaadom c
af Stene; _marge ['lipoma^dg] en Jordart: Litomarga,
Stenmarv c.
llthon|triptic [lipan'triptik] med stendrivende (Mid-
del n); -triptor [-ta] chir Lithotriteur, Litotrit, Sten-
knuser c.
litho|phagi [li'pafadgai] pi Litofager, Sten- eller Grus-
sedere; -phagous [-fagas] litofag, sten- eller grussedende;
borende, om visse B10ddyr; .phane ['lipofein] Litofani,
Diafanbillede n, gennemskinnende Billede, paa (el. af)
Sten, paa (el. af) Porcellaen &c; ~phyl [-fil] Bladfor-
stening c; -phyte [-fait] «Stenplante» c, som Koral
eller S0vifte; -tint [-tint] Farvelitografi, Olietryk n;
-tomlc [lipo'tamik] litotomisk, Stensnits- ; ..tomist [II-
'patomist] Litotom, Stenoperat0r c; -tomy [-mi] Sten-
snit n- -tripsy ['lipotripsi]. Se Jtrityl -tri(p)tlst [-'tri-
tist] Stenoperat0r c; .trltlc [-'tritik] som angaar Sten-
knusning; .tritor [-traita]. Se lithontriptor ! -trity
[li'patriti, lipo'traitij Stenknusning, Litotresi, Litotripsi
c; -type ['lipotaip] (Slags) Stereotypplade c, Litotypi n,
vt litotypere; -typy [-taipi] Litotypi c.
Lithuania [lipju'etoja] Lithauen n. Lithuanian [-jan]
lithauisk; s Lithauer c; Lithauisk n.
llthy ['laiSi] b0jelig, myg, smidig.
litigable ['litigabl] omtvistelig, hvorom der kan
tvistes eller procederes. litigant [-gant] stridende, pro-
cederende; the parties , de stridende Parter, Parterne.
litigant (procederende) Part c. litigate [-ge>t] vt proce
dere (om), fere en Sag om ; _ a cause or question.
litigate vi procedere, have en Retstvist. litigation
[liti'gei/an] Rets-Trsette, -Tvist, Proces c. Jvf frivolous!
be in _ vsere Genstand f. Proces, vsere omprocederet.
litigator ['litigeita]. Se litigant! litigious [li'tidgas]
traettekser, processyg [fond of litigation]; omtvistelig
[disputable]; juridisk, Rets-; sc P vidt!0ftig, omstsen-
delig, langtrukken [prolix]; a pettifogging attorney or
a _ client; acres of ~ grounds; cite to the - bar.
litigionsly ad is. af Trsettekserhed. litigiousness
Trsettekserhed, Processyge c.
litlin ['litlin] sc lille (*lidet) Barn n, lille Dreng
(*liden Gut) c; when he was a _.
litmus ['litmas] Lakmus c, et blaat Farveemne; ~
paper.
litorn ['litauj % almindelig (el. dobbelt) Kramsfugl,
Sjagger, Snarre(r), Snarredrossel, *Fjeldtrost, Graatrost
c : Turdus pilaris.
litotes ['litoti-z, 'lai-] rhet Litotes c.
litrameter [li'tramita] Litrametern, Instrument t. Be-
stemmelse af Vsedskers Vsegtfylde. litre ['li'ta] Liter c,
1.76 imperial pint.
litt [lit] sc Indstillingsliste c [leet]; vt indstille, *ogs.
opneevne. Jvf lite!
litten ['litn] git & prov Have; Kirkegaard c. litten
['litn] poet & \ oplyst; through the red-litten windows.
E. A. Poe, Tales of Mystery (The House of Usher).
litter ['lita] Baare, Bsereseng, Bsereb0r; agr Str0else,
Halm c, *ogs. Str0 n; Halm c over Mistbaenk
[covering of straw]; Rageri, Uryd, *(udoverliggende)
Rod, Rusk n, *p M0rje [scattered rubbish]; Uorden,
*ogs. Uryddighed c; agr Lseg, Sset, ogs.* Kuld, *Bol,
B01e n, isser af Grise [pigs &c born at once]; a - of
straw noget Halmragelse, *endel Halmrusk; here is a
~ ready; lay him in it! litter ['lita] vt bestr0; agr
str0 (el. Isegge) Halm under, str0 under [ogs. „ down,
up]; ligge street udover el. henover, ligge paa (*ud-
over) [Gulvet the floor; Bordet the table] ; g0re det
uordentligt (*ogs uryddigt) i, *ogs. rode (el. ruske)
udover [Stuen the room]; saette, f0de; with which it is
the vogue in winter to - [bestr0] the church porches.
litter ['lita] vi g0re det uordentligt, *ogs. rode (el.
ruske) udover; faa Unger (is. om Grise), *prov ogs.
grise, b01e sig.
litterateur [fr., litara'ta'] litersert dannet Mand;
Literat c.
litterman ['litaman] prov Stalddreng, *ogs. Staid-
gut c [stable boy].
little ['litl] lille (*liden, vesle, n lidet, F vesle),
pi smaa; m. bestemt Artikel: lille, pi smaa. Jvf 3.
all! every one of the gods and goddesses, - and big,
smaa og store ; great and ~ store og smaa ; _ people
and great, ~ and great people smaa og store, Smaa-
folk og Stormsend (*Storfolk); with - [med liden, uden
st0rre, uden synderlig] change in her appearance; the
- [lille, F* smaa] child; the . [det lille, den Smule,
F* det vesle] French I know; the ~ reason he ever
possessed; they are suited to ~ minds [smaa Sjsele],
but not to me; _ one du lille, F du smaa; a ~ one en
lille (*en liden), et Barn ; sp en let Rytter, Stalddreng
(*-gut); when 1 was ~, a „ one da jeg var lille (*liden);
the ~ one den lille, F * Smaaen ; the ~ ones de smaa,
Smaab0rnene; - Sunday F Mandag (da Tjenerne bar
Frihed istedetfor S0ndag) ; from a ~ one fra han (. . .
hun) var lille (*liden). little. Substantiveret:
~, if anything, _ or nothing lidet eller intet ; a . lidt;
a very . makes her cry Taarerne sidder meget 10st hos
hende, hun grseder f. et godt Ord; not a ~ [ikke lidet]
surprised; a very _ milk en lille (*liden) Smule Mselk;
every ~ helps mange Bsekke smaa g0r en stor Aa,
*ogs. alle Moner drar; our ~ den Smule (*ogs. det
lille, F det vesle) vi bar (. . . havde); you have
changed some - [lidt] in the seven years; the (of
[e'] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [9] the; [p] thin; [J] sue; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a]
lit
614
liv
what) . there is den Smule (*det lille, F det vesle) der
er; the Chaplain taught me what „ I do know; - and
often fills the purse, many a . makes a mickle mange
Beekke smaa gar en stor Aa ; / have ~ left to say jeg
bar ikke stort mere at sige; make ~ of it g0re lidet ud
afdet; ikke komme langt; slaa det hen; ikke bryde
sig om det; after a - om lidt, lidt efter; you said a ,
ago 'f. Udt siden] that . . .; - by -, by ~ and _ lidt
efter lidt, *undert. lidt om lidt; for a ~ lidt, en lille
(*liden) Stund, et Ojeblik; dwell for a - on; pause for
a ~; draw in - tegne i Miniatur ; she was within a
very > of [var lige (ogs.* meget naer) ved at] doing it.
little ['litl] ad lidet; ikke stort, Ikke synderlig; . did I
expect this dette havde jeg mindst ventet; he , thought
[anede ikke, havde ingen Tanke om] that I stood near
by; and-pretty ^ Porcellaensblomst c: Saxifraga
umbrosa. Littlejendians [litl'endjanz] Smalendianere,
i Kejserdemmet Lilliput de der knsekkede deres (*sine)
Mg i den smalle (*smale) Ende. Jvf Big-endians!
-JEnglanders ['litl'irjglandaz] cont Smaaengelskmsend,
Liberale. Modsat Imperialists, Jingoists; — CJo Cambr
univ F Andeneksamen, Filosofikum c [Responsions,
smalls]. littleman ['litlmdn] lille Peter Spille-
mand, "(lillebitte) Goddannemand c: Lillefingeren.
littleness [' litlnes] Lidenhed [- of size]; Knaphed; fig
Ubetydelighed, Bagatelmsessighed; fig Smaalighed,
Smaaskaarethed c; the _ of his means, ogs. hans
knappe (el . ringe) Midler pi ; the vanity and _ of [det
tomme og intetsigende ved] all human plans and
aspirations; the ~es [Smaaligheder] which cling to the
round of common life; fade into _ svinde ind t. det
betyduingslese, blive t. en Ubetydelighed, til Ubetyde-
ligheder ; this very tall lady stooped to the _ of [den
Smaalighed at] listening, littler f'litla], littlest ['lit-
list]. Git, prov & Barnesprog f. less, least; wilt thou
pray for him, father? — Surely, littlest, du lille (F*
Smaaen)! Kipling, Life's Handicap. Littleton
['litltan]. Isaer en eng. Retslaerd i XV Aarh., til hvis
Vaerk Coke i XVII Aarh. skrev en Kommentar. Jvf
Coke! llttlewale ['litlwe1!] $ Stenfr0 n : Lithospermum
flithewhalej.
littocks ['litaks] pi prov Pjalter, Laser, *is. Filler,
prov* Traver.
littoral ['literal] littoral, Kyst-, Strand-; _ zone Bselte
me Hem H0j- og Lavvandsmserket.
lituate ['litjuet], Htuiform ['litjuifa-»m] krum, krum-
met (i den ene Ende). lituite ['litjuait] Bispestav c, en
vis Skaelforstening : Lituites.
Hturgic fli'ta-dgik] liturgisk, gudstjenstlig ; _« Litur-
gik c. liturgical [-kl]. Se liturgic! liturgy ['litadgi]
Liturgi c, Kirkeskikke, gudstjenstlige Former pi ; (ka-
tolsk) Messe c [mass].
lituiiN ['litjuas] antiq Lituus c: Augurers Krumstav
& en Slags Krigstrompet.
lity ['laiti]: all ~ alt (er) i Orden; vel! godt fall
right]. I Kineser-engelsk.
1. HT« [liv] w leve [have life, &c]; leve, nyde
Livet; fserdes, holde sig; bo, hst huse, F holde til
[reside]; & bjerge (el. klare) sig, vage, holde S0en,
om Baad /„ at sea]; leve, med Hensyn til Mad og
Drikke [fare]. Jvf 1. air, alms, 5. as, bounty,
charity, 3. do, fat, s hope, living, manage, wise! he is
too clever to _ ban lever ikke laenge : han er for klog;
~ as if each day was the last; ~ hard [tarvelig] and
temperately; we , and learn man laerer, saalaenge
man lever; proceed on the - and let ~ principle gaa
frem efter Principet : leve og lade leve; even as they ~
and move (saaledes) som de gaar og staar, som de
gaar omkring (iblandt os), lyslevende, *ogs. livslevende;
Corbould, as I ~! ja saa sandelig er det C— d! but the
fact will be remembered as long as the old boat her-
self .«, er til; he quite -s there der bar han stadig
Tilhold, han er som hjemme der, *ogs. det er hans
stadige Tilhold, F* ogs. der holder han til stedt og
stadig, cont han ligger og velter der; while we ~, let
us ~! skal der vaere Gilde, saa lad der vaere Glide!
ogs.* skal det vaere Jul, saa lad det vsere Jul ! ~ again
leve op igen, faa nyt Liv; ah, 1 - again in him; man
shall not . by [leve af] bread alone; ~ by chase, fish-
ing, labour, his pen; ~ for leve for; those amusements
which others appear to ~ for; she had now a purpose
for which to -, et Maal (el. noget) at leve for; yes,
there was that left, for which to ., endnu det (. . .
noget) at leve for; they have -d for today and cared
for today de bar kun levet for den Dag i Dag, *de
bar levet f. Dagen og kun f. Dagen; _ [bo] in a room;
the room is unfit to ~ in F* der er ikke vaerende
(f. Mennesker) ; no boat could ~ [vage] in such a sea,
in such weather; she (the annals) ~d into our own
time bun levede (Annalerne bestod) belt ind i vor
Tid; _ off [leve af] these miserable earnings; ~ on
leve af [K0d, Grses, Korn flesh, grass, corn; sine
Midler his means; denne Gage that pay; sin Pen
his pen1}, *undert. leve paa; leve paa [sine Slaegt-
ninge his relations}; leve (el. tfere, *ogs. flyde)
paa [sit gamle Ry its old reputation}. Med on
som Adverbium : _ on leve (fremad, frem gennem
Tiderne) ; _ on with, is. blive boende bos ; fremdeles
leve sammen med; _ through gennemleve; overstaa,^,-**'
bestaa; opleve; we had ~d through many dangers;
what she had lately ,d through; the vessel can't ~
through [klare, klare sig i] such a storm; it seemed to
me as though I could not ~ through it, overleve det;
- to a hundred (to be a very old man) blive hundrede
Aar gammel (blive en meget gammel Mand); _ to know
(see) opleve at faa at vide (opleve); why did I _ to see
this day?; he will _ to thank me den Dag skal
komme, da han takker mig; _ up to leve efter, efter-
leve, iagttage; leve op, bruge [alle deres (*sine) Indtaegter
their income}-, -with leve sammen med; bo hos [reside
with]; fserdes iblandt, fterdes imellem ; the dogs were
rather slow, and the horses were able to . [f01ge,
*holde F01ge] with them.
2. life [liv] vt leve [et Omstrejferliv a roving life;
et mageligt Liv a life of ease] ; you should take your
position and . it [leve i den] when and how it
pleases you; ~ down forvinde [denne Sorg that grief],
overstaa; ved sit Liv g0re tilskamme, f. Eks. Bag-
talelse; bringe i Forglemmelse ; China has in the past,
by her strong conservatism, ~d down [overstaaet] the
attacks of the West; that the man had quite ~d down
his past, bragt sin Fortid i Forglemmelse; - out
overleve [outlive].
3. live [laiv] levende; amr fig kraftig, levende,
livlig, som der er Liv i [active]. Jvf lumber, stock!
a _ [betalt] advertisement2; _ [skarp] ammunition; .
coals levende Kul, G10der, F* og8- Vannegl0der; -
embers g!0dende Aske; a _ hedge (tree), amerikansk:
et levende Gserde el. Hegn (Trae); a . [levende] hen,
1 that he lived on his pen. Bulwer, The Parisians
I 115 T.
* Modsat: dead advertisement, F deadad. Ameri-
kansk.
[a- 1- tr] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelae; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [«>•] hurt; [a] inner;
615
liv
lobster, ox1; a _ man, amerikansk: en Mand med Liv,
med Fart, en Mand som der er Liv (el. Fart) i; sup-
pose you were to turn a ~ [levende] model at the
Academy?; „ oak. Se live-oak!; a _ orator, ameri-
kansk : en kraftig Taler; - shell fyldt Granat.
lived [laivd]. I Smstgg. Jvf bl. a. high-, long-,
short-lived I
livelihood ['laivlihud] Livsophold, Levebred n; earn
(or gain, get, make) a (or his) ~ tjene sit Livsophold,
skaffe sig et (el. have sit) Udkomme, tjene sit Br0d,
ernsere sig [som Bladreferent as a reporter]; I will
teach you how to gain your own ~s; he tried various
ways of gaining a ~; gain a scanty _ skaffe sig et
tarveligt Udkomme. livelily f'laivlili] ad git levende;
livlig; that the White Hussars . exhibited un-
Christian delight and other emotions. Kipling,
Life's Handicap, liveliness f'laivlines] Liv w, Livlig-
hed, p Kvikhed c [animation, vivacity]; Liv n,
Livagtighed ; (Vins &c) Fyrighed, Skummen c [brisk-
ness]; the ~ of the countenance or the eye in a por-
trait; nothing but the ~ of my faith [min levende Tro]
could have solaced and supported me; the . of youth,
contrasted with the gravity of age. livelong ['livlarj]
lang, i nogle Udtryk [long in passing]; f varig; the ~
day, all the (or the whole) ~ day den hele lange (el.
udslagne) Dag, saa lang som Dagen er (. . . var) ; (all)
the ~ night, livelong ['livlarj] 5j> hvid Evighedsblomst :
Gnaphalium margaritaceum ; St. Hansurt, *Husl0g c:
Sedum telephium. lively [laivli] levende [Haab hope;
Erindring recollection; F01else feeling}; livlig, rask
[ung Mand youth], p kvik; livagtig [Efterligning af
Naturen imitation of nature}; glad, munter. Jvf
interest! conceive a „ [levende] admiration for; he
has still a _ recollection of the punishment which
followed ...; ~ stones, bibelsk : levende Stene o : hellige
Mennesker. lively ['laivli] ad livlig \; livagtig f;
rask, *raskt, isser <£,; look ~ skynde (p* raske, svinte)
sig; lower away now, ~, my lads!
livener ['laivana] p Opkvikker, Hjertestyrkning c:
Snaps, ogs.* Dram.
live-oak ['laivouk] «eviggr0n Eg»: Quercus virens.
liver ['liva] vt sc J> losse, udlosse [unload, sc ogs.
oss]. liter ['liva] %> evropseisk Ibisc: Ibis falcinellus.
liver ['live] En der lever, levende; Beboer, Indvaaner
cl [af B-n in BrooTdyn}. Jvf fast! and try if life be
worth the Js care; a bad ~ et Menneske som f0rer et
slet Liv ; a clean ~ et renlivet Menneske ; if all men
were as clean ~s [saa renlivede] as he . . . ; a Christian
~ et Menneske som f0rer en kristelig Vandel ; a free
(or good, hearty) _ Eu der lever (. . . vil leve) godt; en
Bonvivant, Levemand, Viv0r; the longest ~ den Isengst-
levende; the ~s [de der lever] in a degenerate age.
liver ['live] anat Lever c; fig Lidenskaber pi, Tempe-
rament n; he had a kind heart, but no ~; the _ side
(wing) h0jre Side (Viuge); — colour Leverfarve c,
M0rk(e)r0dt n\ — eater Leverspiser c, indiansk Trold-
mand; —fluke vet Faareflynder, Leverflynder, ogs.*
Leverikte c: Distoma hepaticum.
liveried f'livarid] livreeklsedt, liberikleedt, i Livree,
i Tjenerdragt. Jvf lacky! a „ servant, ogs. en Liberi-
tjener.
liver jleaf ['livali f ] $ Blaasimmer, *Blaaveis c: Ane-
mone hepatica; — oil Levertran.
Liverpool ['livapu'l] ; _ Irishman si Irlaender f0dt
1 Sp0gende i Lighed hermed: a live member-of-
parliament, &c.
i Liverpool. Liverpoolian [liva'pu'ljan], si Liverpudlian
[-'pAdlian] Liverpooler c.
livers ['livaz] ty Flseg, (gul) Iris, ogs.* (gul) Svserd-
lillie: Iris pseudacorus; Dunhammer, Muskedonner c,
*Dunkjevle n & c: Typha latifolia.
liver] sick [livasik] prov Nitnagle, *Klinknagle c;
spots Leverpletter; stone min Leversten, Hepatit c;
— wort *Lungensever c: Sticta pulmonacea.
livery ['livarij jur Overdragelse, Overlevering c, af
Jord &c ; Overdragelsesdokument n ; (til Undergiven)
leveret Naturalydelse c f; Livree, Liberi n, Tjenerdragt;
(ejendommelig) Dragt, Korporations- eller Lavs(ogs.*
Laugs)dragt, Uniform; fig Dragt c; (samtlige) Lav (ogs.*
Laug) pi i London ; Valgborgere pi, Valgborgerskab n,
en Komit6 af Lavene. Jvf bait-stables! ~ and bait,
som Skilt ofte: Heste modtages p. Foder; keep a horse
at _, paa Foder. livery ['livari] vt if0re (el. klsede i,
forsyne med) Liberi. Se liveried & lacky! coat
Livreefrakke ; — company Lav Cogs.* Laug), Glide n;
horse Hest p. Foder; Lejehest; .man Liberitjener c
[livery-servant]; Lavs(ogs.* Laugs)medlem n, Valg-
borger, i Londons City; Fodervsert c; — servant Liberi-
tjener; stables Foderstald(e); Lejestald(e).
lives [livz] v lever, bor &c. Af live, lives [laivz] pi
Liv, &c. Af life.
Livia ['livja] Olivia, Livia, Olive, Live.
livid ['livid] blygraa, blyblaa, graablaa, sortblaa;
blaa (som F01ge af Slag), blodunder!0ben; bleg, lig-
bleg; askegraa: i Ansigtet; livid: black and blue, dis-
coloured, as flesh by contusion; ~ lips; a ~ spot.
lividity [li'viditi], lividness f'lividnes] blygraa &c
Farve c.
living ['livirj] Participium af live; ~ apartment or
room Opholdsvaerelse, Beboelsesvserelse ; a - price en
Pris der giver Sselgeren sit Udkomme. living ['livirj] a
levende. Ogs. fig; nulevende, dalevende. Se memory!
, dead levende d0d [dead alive]; be _ leve; vsere i
Live [be alive]; many still . mange nulevende . . .; have
three sisters „, i Live; the first of ~ [nulevende; da-
levende] English authors; - [levende] faith, force,
spring ; within the recollection of ~ men i nulevendes
(. . . dalevendes) Erindring ; she is the ~ [livagtige]
picture of her mother; he was a ~ [levende] refuta-
tion of all such calumnies; the _ rock, is. fast Fjeld1;
cut out of the . rock hugget i Klippen selv, udhug-
get i det haarde Fjeld (*ogs. i haarde Fjeldet); I saw
his own ~ self, saa ham lys(*ogs. livs)levende; I'll never
breathe it to a [nogen] - soul; spare no ~ thing ikke
skaane noget levende ; in the land of the ~. living
f'livirj] Leven c, Liv [act of living]; Liv, Levnet n,
Livsf0relse c [conduct]; Levebr0d, Livsophold, Under-
bold; Udkomme [means of subsistence]; Pastorat, ogs.*
Kald, Prsestekald n [benefice, charge]; Levemaade c
[fare]. Jvf hard, Saturday (bairn)! the ~ [Opholdet]
is cheap; the ~ [Levemaaden] onboard the John Bright
is exceedingly good; there is no - [det er ikke muligt
at leve] without trusting somebody or other in some
cases ; he could not get a deanery, a prebend, or even
a ~, eller i det hele noget Kald; make a ~ tjene sit
Br0d; have sit Udkomme; if you understand what
good - [isser: god Levemaade] means...; obtain a ~,
ogs. komme i Kald ; Madame L told fortunes for a ~,
i «Murfundamenter, som er ferte ned til fast
Fjeld*, o. 1. Jvf ogs. N. Mgbl. 1897 490: en Kultur
plantet fast, dybt og sikkert paa Tankens Bundfjeld.
hate; [o«] so; [ai] 7, [an] out; [8] the; [pi thin; [J] she, [3] measure; [n] sing [a, a, e] osv vaklende med [a].
liv
616
loa
spaaede Folk for at leve, gjorde Big et Levebred af at
spaa Folk ; work for his - arbejde f. Udkommet ; the
furrows of disease and much evil .. lirlngly [-li] ad
levende; how . do you gush upon my heart!
LlTlBgfitone ['livinstan] *. Llronia [li'vo»njo] Lifland
n. Llvonian [-jan] llflandsk; s Lifleender c; lif-
landsk ti
livraison [fr., Hvre^ziq] Levering c; Hefte n.
llrre ['li-va] Livre, Frank c.
Ll?y ['livi] Livius. Llry ['livi] Olivia, Olive, Live.
lixivial [lik'sivjal] Lud-; ludagtig; . salts Ludsalte.
lixiTiate(d) [-vjet, -vie'tid]. Se lixivial! lixiviate [-vie«t]
vt chem udlude, lude. lixhiation [liksivi'eljan] chem
Udludning, Ludning c. lixivious [lik'sivjas]. Se lixivial!
lixivium [-vjam] chem Lud c.
Liz [Hz] sc Lise c.
lizard ['lizad] zoo Firben n, *ogs. Firfissel : Lacerta;
F Alabamenser, som Ogenavn; ^ Vandrekovs (*-kaus)
c ; small ~ Ogle c ; the Lizard (Head) Lizard n,
Corn walls sydligste Spids; tail ^ Oglehale: Sauru-
rus cernuus.
Lizzie ['lizij Lise.
llama ['la-ma; 'Ija'ma] 200 Lama c, "Lama n: Au-
chenia lama.
Han [Ian] Indhegning; Kirke c. Et vselsk Ord, isser
brugt i Egennavne, som Llandaff [-'daf], egl Kirken
ved (Floden) Taff. Llandeilo [-'dailou] Llandeilo n, et
Sted i Wales ; - flags det nederste, m0rkfarvede Lag i
Silurfjeldet. Llandndlo [-'didlo", -'dAdlo»j s. Llanelly
f-'epli] s.
llanero [l(j)a'nae'8rou] Llanero, Steppeboer c, i Syd-
amerika. Jvf llano!
Llanfyllin [lan'viplin] s. Llangollen [Iftn'gaplon] 8.
llano ['l(j)a'nou] Llano, Steppe, Slette c, i det nord-
lige Sydamerika. Jvf llanero!
Llanrwst [lan'nrst] s.
Llaaricocha [l(j)auri'kout/a] s.
Llewellyn [l(j)u'elin] Llewellyn, Leonellus, den sidste
britiske Fyrste i Wales.
Lloyd [loid] s; .'s Lloyd's, Lloyds n, Skibsassurance-
og Skibsefterretningskontor, is. i London; en Del af
Londons B0rsbygning, hvor al S0assurance tegnes [Js
Rooms].
lo! [lou] int se! _ and behold! Lo [lou] amr joe In-
dianer c. Efter Popes Linie Lo, the poor Indian,
whose untutored mind . . .
loach [loutj] Jf Smerling c: Cobitis barbatula; stone
~ Dyndsmerling : C. fossilis.
load [lo«d] Byrde, VsegU [burden, weight]; fig Byrde
c; Lses, p* Las n [cartload &c]; art Ladning; J, Lad-
ning c1; dmp sterste Arbejde n, min Gang, Aare c
[lode]; -s of p fuldt op af [lots of]; a . of hay et
Lees H0; a . of water, is. en Vending (el. Fterd) Vand;
what a _ you take from my mind! du vselter en Sten
fra mit Hjerte; life is a ~ to me, er mig en Byrde.
load [lo»d] vt belaesse [en Kamel a camel], laesse paa
[en Kamel a camel; en Karre, *en Kjserre a cart]; art
lade [et Gevaer a gun]- J, lade, laste [et Skib a ship];
betynge; belaste [en Ventil a valve]; overlsesse [Maven
1 Som Maal f. tarre Varer = 10.46 danske Tender.
Det samme Maal kaldes ogsaa wey. Sserlig mserkes a
load of timber: a measure which contains 40 feet
of rough timber, averaging in weight about one ton
- og (som Maal f. Stenkul) : 1 ship-load = 20 (New-
castle) keels, ca. 404 Tons
the stomach with food; Hukommelsen the memory];
overese [ham m. Ksertegn, Hsedersbeviser, Gaver; Be-
brejdelser him with caresses, honours, presents; re-
proaches]. Jvf lade! - and unload, is. lade og losse;
_ the accounts F forskenne (o: forfalske) Regnskabet;
- a cane betynge en Stok, laegge Ely ind i en Stok; a
-ed cane en Stok m. Blyindlseg; ~ed dice falske Tser-
ninger; the tongue is ~ed, er belagt; ~ed whip Pisk m.
Ely i Skaftet ; the wine is ~ed, er forfalsket ; der er
noget (bedovende) i Vinen; the boat, which was >ed
(or laden) with fish, with men . . . loader ['louda] Paa-
Isesser; Lader; Lader, Laster c. loading ['loudir)] Paa-
Isesning; Byrde; art Ladning; ^ Lastning, ogs. cone
Ladning [cargo]; mech Belastning; mere (p. en Police
faldende) Andel c i Administrationsudgifter1; the ship
is (in) ~ for, under Ladning for . . . ; at port of ~ paa
Ladestedet; ..berth Lasteplads; —turn Lastetern.
loadline ^ Lastelinie c, Lastemserke n. Jvf construc-
tive! load sman ['loudzman] f Lods c [pilot], load [star
poet & fig Ledestjerne, Polarstjerne ; stone Magnet c.
Ogs. lodestone;. — waterline. Se loadline t
loaf [lo«f] (tyk) Klump, (tyk) Masse c; Bred n [~ of
bread]; Top c /- of sugar]. PI loaves. Se loaves! a .
of ryebread et Rugbr0d ; half a ~ is better than no
bread noget er bedre end intet; Smuler er ogsaa Br0d;
throw up his loaves and fishes opgive sit Levebred,
sin Syssel ; the clamour of the working classes for a
"bigger J' [billigere Br0d] at last became irresistible;
toil for his loaves and fishes Arbejdet f. det daglige
Br0d, F* ogs. Madstrsevet; sugar in _ Sukker i Toppe,
Topsukker; be in a bad _ git si vsere ilde faren; I've
got my loaves and fishes to attend to jeg maa passe
Levebr0det (*ogs. Madstrsevet). loaf [louf] vi (gaa
og) drive, spadsere, gaa ledig, *ogs. drive Dank, gaa
og slsenge; vt: ~ away time drive Tiden hen, *ogs.
drive Dank, loaf-bread <£, Br0d. I Modssetning t. Be-
sk0jter. Jvf soft tommy! loafer ['loufa] Flan0r, ledig
Person, Lediggaenger, Dagdriver; L0sgsenger, Om-
strejfer c. loaferess ['loufares] Lediggsengerske ; Om-
strejferske c. loafing ['loufin] ledig, lediggaaende, fla-
nerende; omstrejfende; s Lediggang; Omstrejfen c,
L0sgsengeri, *ogs. L0sdriveri n. Jvf chuck! loaf-sugar
['louf/uga] Topsukker. Jvf crush! single refined (.,)
Melis c.
loam [loum] (muldblandet) Ler, magert Ler n, *ogs.
Ler, Lere c. loam [loum] vt lere, daekke m. Ler;
— board <k Skabelon c; — earth Lerjord; cofferwork of
_ Pis&nur c; — moulding Lerformning; Lerform c.
loamy ['loumi] leret; fig, isser sc doven, dorsk, lad
[slothful].
loan [loun] sc Malkeplads, *Maelkeplads c. Se ogs.
lane! loan [loun] Laan n. I Smstgg. oftest: Laane-;
have the ~ of... faa laant . . ., *ogs. faa laane...;
promise (want) the . of love (...) at laane . . . ; on ~
til Laans; som Laan; interest on „ Udlaansrente ; be
out on - vaere udlaant, F* vaere (ude) paa Laan; put
out to ~ udlaane; will you favour me with the _ of
this book? loan [loun] vt & abs laane (til sig); amr
(bort)laane, udlaane. loanable ['lounabl] som kan
laanes, *ogs. laanbar. loaning ['lounirj] sc Bivej, Side-
vej c, mellem Gaerder eller Haekker [lane].
loan-office ['lo"n'ans] Laanekontor.
loath [l&'p] a. Se loth! loathe [lo«S] vt vaere (. . .
blive) led ved, ogs.* have (. . . faa) Lede til ; fig vsem-
1 Saaledes : Sun Life Office. All loadings returned.
Reklame i The Army & Navy Gas. 1892 Novbr.
[a- i- u-] osv. lange som i far, leel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hwrt; [aj inner;
loa
617
loc
mes (F sekles) ved, afsky, have Modbydelighed for;
the full soul -th an honeycomb en fuld Sjsel trseder p.
Honningkage bibl; naar Musen er mset, er Melet besk.
loathful ['louSful] afskyelig, vsemmelig, F sekel. loath-
ing ['Iou3irj] Lede; Afsky, Vsemmelse c; the mutual
fear and ~ of [Afsky mellem] hostile races; a ~ of food
Madlede. loathingly [-li] ad med Modbydelighed, med
Afsky. loathsome flotsam] vsemmelig, modbydelig,
afskyelig.
loarer ['Ionv9] Penge pi, Ment (ogs.* Mynt) c, i
Lingua franca; they don't mind tipping (up) the ~,
rykke ud m. M0nten.
loaves [louvz] pi, is. Br0d. Af loaf; —of-bread $
Bulmeurt c : Hyoscyamus niger [(common) henbane].
Lob [lab]; ~'s pound Fsengsel n; Stok [stocks]; Laby-
rint c. lob [lab] Klods, Klodrian f; sidste Hand, i et
L0b prov; Klump; F Knap c, Hoved n [nob, nut]; si
Pengeskuffe ; i Brygning : Blanding, Tilssetning t. Ho-
vedmassen af 01urten (*V0rteren). Jvf gyle! Sandorm,
*ogs. Fjseremark c [-worm]; i Tennis: hejt Slag n:
hvorved Boldten (*Ballen) flyver over Modspillerens
Hoved ned i Pladsens Baggrund. Se ogs. lobs! the _s
of Humphreys again proved most destructive; some
thousand of _s. lob [lab] vt slippe tungt (el. dovent);
kaste (sagte, langsomt); sp kaste h0jt, kaste over Mod-
spillerens Hoved, i Lawntennis; prov sparke, spsende
[kick]; and their poor jades ~ down [hsenger medj
their heads. Shakesp.; carbines that would , a bullet
into an enemy's camp at one thousand yards. Kip-
ling, Life's Handicap, lob vi & abs kaste; g0re et
h0jt (el. h0je) Kast; gaa (el. kastes) h0jt; great escapes
and some wounds from ~bing roundshots already.
Russel, My Diary in India I 268, cit. Hoppe, An-
hang.
lobar ['louba] som h0rer til en Flig el. Lap; is. path
lobser; ~ pneumonia. Jvf lobular! lobate(d) ['loubet,
-beitid] is. $ fliget; a . leaf.
lobb [lab]. Se lob! Jvf wedgelobb !
lobby f'l&bi] Forvserelse n, Forsal; Korridor; theat
Korridor, (Publikums) Foyer; ^ Forbindstue c, Lasaret;
agr Indelukke n (*L0kke, Hage), Indhegning c, for
Kvseget, ved Gaarden; _ member, amr: Korridorpoli-
tiker c [lobbyist]; the bill will cross the lobbies, vil
blive forelagt Overhuset; go into the ~ against stemme
imod, ikke stemme med. lobby vt amr paavirke, egl. v.
Korridorbes0g. lobby ['labi] vi drive Korridorpolitik.
lobbyism ['labiizm] Korridorpolitik c, Korridorpoli-
tikeres (U)vsesen n. lobbyist ['labiist] Korridorpoli-
tiker c.
lobe [loub] Flig, Lap c ; ~ of the ear 0relap. lobed
[lo«bd] fliget. lobe-footed ['lo«bfutid] ^ lappefodet.
lobelet ['loublet] lille (*liden) Flig, lille (*liden) Lap c.
lobelia [lo'brljg] $ Lobelia c.
lobeplate ['loibple'tj dmp Bundramme, Fundament-
plade c [baseplate &c].
lobiped ['loubiped] \ lappefodet Fugl c.
loblolly ['lablali] Vselling git ; & Skemad, Grynvasl-
ling, Gryngr0d git [grit gruel, or hasty pudding]; F
Lsekkermund; & Krankevsegter c [ boy], loblolly
['lablali] a F forkselet, b!0dagtig; —bay $ amr lang-
stammet Gordonie c: Gordonia lasianthus; boy &
git & cont Sygepasser, Krankevsegter c [surgeon's
mate]; — pine «Virakfyr (*-furu): Pinus t ceda [frankin-
cense pine]; — tree hvidt Brystbaertrse : Varronia alba.
lobs [labz] si Ord pi, Tale, i Zigeunersprog; si Under-
vagtmand, Vogter c [under gamekeeper]; lobs! som
int i Skole-sZ: der kommer ban (Lsereren)!
lobscouse ['labskaus] git Lapskaus c [hash, mystery],
lob-sided ['labsaidid], Se lapsided!
lob-sneaking ['labsnrkirj] si Tyveri n fra (el. af)
Pengeskuflfe.
lobster ['Idbste] Hummer: Homarus gammarus; si
(Ogenavn f.) Soldat, R0dkjole c; she has married a „;
raw (or unboiled) ~, i Sp0g f. policeman; -box Hum-
mer-Tene, *-Teine; si Kaserne c; car Hummerkvase
c; — toad sc stor Stank elbenskrabbe c : Cancer araneus,
Maja squinado [spider (or deepsea) crab].
lobular ['labjule] path lobulser; _ pneumonia, lobu-
late(d) ['labjulet, -le^tid] fliget, lappet, lobule ['labjul]
lille (*liden) Flig, lille (*liden) Lap c.
lob- worm ['labwa'm]. Se lob & lug-worm!
local ['loukl] lokal: stedegen, stedlig; provinsiel. I
Smstgg. tit: Sted(s)-; _ affection Lokal affektiou; . agent
Pladsagent; _ (government) board Kommune-Bestyrelse,
*ogs. -Styrelse c; paa Landet: Sogneraad n, *Herreds-
styrelse c; with very accurate - colouring, Lokalfarve;
~ designation Stedbetegnelse; _ government bill Lov
om Kommunebestyrelsen, &c; Sogueraadslov, &c. Jvf
_ board! (the poet's pen) . . . gives to airy nothing a
. habitation and a name et tomt og luftigt intet giver
den Sted og Bolig og etNavn1; > inquest Aasteds-Befa-
ring, -Forretning c; ^ memory or sense Stedhukommelse,
Stedsans c; _ name Sted(s)navn; provinsielt Navn ; ~
option lokalt Valg n, kommunal Selvbestemmelsesret,
is. Kommunes Ret c til v. Afstemning at afg0re Sp0rgs-
maalet om Salg eller Ikkesalg af Brsendevin; _ option
bill, system; ~ Parliament politisk Debatklub c (*ogs.
Samtalelag w), efter parlamentarisk M0nster; - taxes
Kommuneskatter; Sogneskatter, *Herredsskatter [rates];
~ traditions Stedsagn, Bygdesagn. local ['lollkl] amr
railw Lokaltog n; lokal Nyhed c, til Avis^. local
['loukl] vt sc udligne, om Prsests L0n(s)forh0jelse ; a
process for -ling his last augmentation of stipend.
Scott, The Antiquary XIX 178 T. Jamieson.
locale [lo'ka'l] Lokale, Sted, Hus; noget lokalt n; Pro-
vinsialisme c. localism ['loukalizm] lokal Natur; For-
kaerlighed for et Sted [affection for a place]; gr Pro-
vinsialisme c, stedegent Udtryk n. locality [lo'kaliti]
lokal Tilvserelse, stedlig Forekomst; Beliggenhed c,
(geogransk) Sted ; geol &c Forekomststed , Findested
/_ of a mineral or a plant]; Sted n, Lokalitet [place];
jur Stedbundethed, Begrsensning til et givet Sted /.
of trial]; sc jur Udligning c, i nogle Tilff. Jvf head,
sense! the inhabitants of the ~, is. Stedets Folk; we
left them to their own cunning and knowledge of the
localities, Lokalkundskab c; acquainted with the ~
lokaliseret, lokalkendt, F kendt; that the soul and
angels are devoid of quantity and dimension, and
that they have nothing to do with grosser _. localiza-
tion [lowkalai'zeijan] (stedlig, lokal) Anbringelse, Hen-
Iseggelse, Henssettelse ; Lokalisation, Begrsensning;
Stedfsestelse, f. Eks. af et Sagn; Paavisning (af Stedet
for), Finden c, Fund n [location], localize ['lo^kalaiz]
vt anbringe, henlsegge, henssette; lokalisere, begrsense;
stedfseste [et Sagn &c a legend &c\ • paavise (Beliggen-
heden af), finde; the professor -d [paaviste] some deep-
seated bullets with mathematical accuracy, locally
['lo«kali] ad stedlig, i (el. med Hensyn t.) Sted, lokalt;
p. sine Steder; _ situate (stedlig) beliggende, som lig-
ger . . .; be ~ separate or distant; the close season for
1 Edv. Lembcke t. Midsummernight's Dream V. 1.
2 Ved sidste Betydning ssetter Webster 1884 : Not well
authenticated.
[e»] hate; [o«] so; [ai] I, ;au] out- [8] the; [p] <Wn; [/] she; [3] measure; [n] sing- [a, d, e\ osv vaklende med [9].
loc
618
Loc
these birds varies -, varierer efter Stedet; squally,
showery; thunder -. locate ['lo'ke't, lo'ke't] vt an-
bringe, (hen)l«gge, (hen)saette; bestemme (el. udse)
Plads (el. Stedet, Tomt) for [en offentlig Byguing a
public building; en Kirke a church]; bosaette; amr
opgaa, afstikke, udstikke [en Landstraekning a tract of
land; anvi^t Land a land-warrant}; paavise (Beliggen-
heden af). finde; through the Texan country to where
the Comanches were -d, til det stod hvor C— me var
bosatte, hvor C— me boede; the Rontgen rays have
done splendid service in locating [v. Paavisning af]
bullets; ~ a claim, i amr Grubesprog: udmaale (og
afnwrket et Skaerp. locate vi amr bosaette sig, slaa
sig ned; tage ind. location [lo'kei/au] Anbringelse,
Henlfeggelse, Henscettelse ; Beliggenhed c [situation];
Boated; Land n, Ejendom; Kafferhytte, udenfor en By
— i Sydafrika; jur Bortforpagtning ; sc jur Leje; amr
Opgang, Opgaaelse, Afstikning, Udstikning c. loeatire
f'lakativ, 'lo'1-] a lokativ, Steds-; _ adjective, case, noun;
s Lokativ c f~ case], locator ['lo»keltej amr Ejer, Ret-
tighedshaver, Praetendent c.
loch [lak, sc lax] sc S0, Iuds0 c, *is. Vand n flake];
Fjord, Bugt c [bay, arm of the sea] ; Loch Lomond.
loch [Ink] pharm. Se lincture!
Lochaber [la'xa-ba, la'k-] Lochaber n, et Distrikt i
Grevskabet Inverness, Skotlaud; __ax(e) Stridsokse,
(*-0x>.
lochan ;'lakau, sc 'l&xan] sc lille (*liden) S0, Dam c,
*ogs. Tjern n; a pond or ~ rather than a lake.
loche [l&kj pharm Linktus c [loch, lincture].
lochla ;'lo"kja, lo.'kaia] Lokier, Lochier pi, Lochial-
flod n, Barselkvindes Renselse efter Fedselen. loehial
f'loukjal] lokial, loehial.
Lochiel ;i&x'i'l, -k-]. Et Herressede i Skotland. Ogs.
om Evan Cameron, Lord of ~, med Tilnavnet the
Black, Hevding f. Klanen Cameron, og om nans S0nne-
s0n Donald [the Gentle ~]; the war-note of _ D:
Cameronernes Krigsmusik (el. Samlingssignal, Appel).
Jvf Cameron! Lochinvar [laxin'va'-*, -k-]. En Person
i Scotts Marmion. Bortf0rer en forlovet Dame: the
fair Ellen of brave ~. Lochlann [lax'lan, -k-] f Norge;
Skandinavien n; ~s Nordmsend; Skandinaver. Loch-
leren [lax'levan, -k-]. Et Slot, hvor Maria Stuart en
Tid sad fangen. Lochlin [lax'lin, -k-]. Et keltisk
Navn f. Norge eller f. Skandinavien; stern ~Js sons of
roving war. Scott. Lochnagar [laxna'ga'9] s. loch-
reed ['lakri d] Baandgrses, spansk (*engelsk) Grass n:
Phalaris arundinacea. Loehwinnoch [lax'winax, -k-k,
loci ['lo"sai] lat. Steds, Stedets, stedlig. Se genius!
Jvf locum, locus! the _ maximum & minimum errors,
i Navigation: stedlige Maksimums- og Minimums
rettelser.
lock ;lak] Laas c, *Laas c (<fc n), paa D0r (<kc), p.
Gevser; Indelukke, Aflukke n [place locked up]; Sluse,
Kammersluse [guard-lock, weir]; Slusekum [lift-lock];
Haarlok, Lok /. of hair]; prov & sc Smule c, noget,
lidtn; sc Tot, *Dot [H0 of hay}; Fedtstreng [. of
wool]; Sving, Svingel c, paa Keretej. Jvf. 1. break,
1. dead! a . of bacon lidt Skinke; a street closed by
a - of carriages, af fastsiddende Vogne, en Traflk-
knude; -s and keys $ Ask c: Fraxinus excelsior;
Blomsterlyre c: Dicentra spectabilis; walk . and ~
with, isaer F amr gaa Arm i Arm med [arm in crook
together]; ., stock, and barrel det hele Gevser; fig det
hele; Rub og Stub; a proposed to reorganise Dublin
university and to hand it over, ., stock, and barrel
[m. Hud og Haar] to the priests of . . .; at a ~ (som
staar) fast, (som er) i Klemme. Jvf deadlock! he was
on the -, is. ban havde Vagt ved (. . . i) Porteii; find-
ing the door on the single ~ [lukket, men ikke laaset],
he opened it, went out . . . ; under (his own) ~ and key
under (el. bag) Laas og Lukke, *ogs. bag Laas og
Mur; cZop [saette] her under ~ and key; put away
under his own _ and key, ogs. laase (F* ogs. laese)
ned. lock [lak] vt laase, aflaase, tillaase, lukke i Laas,
*ogs. igjenlaase, p Isese (igjen); Indelaase, p inde-
staenge /_ up]; laase ned /_ away]; standse, ssette ud
af Bevaegelse [et Hjul a wheel]; udstyre m. Sluser,
bygge Sluser i [en Kanal a canal] ; sluse [op up; ned
down] ; legere, ligere, i Faegtekunsten ; svinge, om
K0ret0j [turn]; with ~ed arms, ~ed arm in arm Arm i
Arm; with ~ed doors f. lukkede D0re; as the butts,
with ~ed [flettede] horns, were furiously pressing each
other; ~ed jaw Mundklemme c: Trismus; take the
papers, and - them! . . . og laas dem inde (*ned) ! _
away laase (p* laase) inde (*ned); - in laase (p staenge)
inde; - [slutte] her in my arms; be ~ed in prison
indespserres (i et Fsengsel), faengsles; _ out (of doors)
laase ude, p staenge ude; _ up laase, laase af, p
staenge [Haven the gardens], laase inde (*ned) [Pa-
pirerne the papers]; ~ed up [bunden] capital; rear
ranks were properly ~ed up, sluttede godt paa; the
frost _s up [staenger] our rivers; , up the types slutte
Formen; _ the door upon them laase D0ren efter dem;
laase dem inde. lock flak] vi laases (P* lasses), lade
sig laase (p* laese); gribe ind i hinanden; slutte;
the door _s close; we ~ed [f6r (P r0g) sammen] in a
deadly grapple; they ~ into each other de griber ind
(el. slutter) i hinanden; _ up ^ slutte paa.
lockable f'lakabl] som kan laases, *ogs. laasfaerdig.
lockage ['lakidg] Sluse-Materiale ; -Vaark n; -Penge pi,
(Sluses) Fald n, H0jde c,
lock [bands, — bonds Bindere, i Muring; — chamber
Slusekammer; —cramp Stolpe c, i Laas; — down amr
Soppemaskine c, Indretning t. at samle T0mmerstokke
i Flaader.
Locke [lak]. Is. John ,, eng. Filosof, f. 1632 ; Alton
~, tailor and poet, en Fortaelling af Charles Kingsley
(1850).
locken-gowans ['lakangauanz] ^ prov Kabeleje, Ko-
blomme, *Gulsoleje, Hestehov, Soleihov c: Caltha
palustris [lockron gowlans].
locker ['laka] Laedik^e), *Leddik, Lerk, v. Enden af
en Kiste; & Baenk, Kistebaenk c, (vaegfast) Skab, Vseg-
skab n; Kiste, Kaelder c; Gemme, Forraadskammer n;
sc $ Ranunkel c. Jvf Davy, shot, shot-locker! chain-
locker Ksettingkelder c; -s, ogs. Dueslag, udenpaa
Husets Mur (*paa Husvseggen).
locket ['lakit] (lille, *liden) Laas, som p. et Armbaand
&c; Kapsel, Medallion; Patsch c, i Halsbaand.
lock fast ['Ink fa-st | prov & sc tillaaset; —furniture
Laasbeslag n & pi; — gate Sluseport.
Lockhart ['l&kat; 'lak'ha-n]. Is. John Gibson ., britisk
Forfatter, W. Scotts Svigers0n t 1854.
locklhatch Stigbord n; ..hole sc N0glehul [keyhole];
., hospital Synlishospital.
locking ['lakiq] is. Laasning; Slusning c; prow Hofte-
led n; —link dmp Muflfe c; — nheel Stighjul, i Ur
[count-wheel].
Lockist ['lakist] Lockist c, Tilhaenger af Locke.
Lockit ['lakit]. En Fangevogter og Spidsbub i Gays
Beggar's Opera, ligesom Peachum, en Hseler samme-
[a- i- u-j osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [a] hot; [A] hwt; [Q-] hurt; [a] inner;
loc
619
lod
steds. Se D. Jerrold, Men of Character 1 145 T. og
Chambers, Encyclopedia of Literature!
lockjjaw ['lakdga-j path Ksevebaand n, Mundklemme
c : Trismus; keeper Sluse-Vogter, -Hester c; .man sc
Skarpretter c [public executioner]; — nut Klemskrue c
[jam-nut].
lock-out ['lak(')aut] Lockout, Arbejdsstandsning (fra
Principalens Side), Kontraskrue (ogs.* Kontrastrejk) c.
lock|picker ['lakpike] Dirik, Dirk [picklock]; Tyv c;
— plate Laaseblik n.
lockram ['lakramj mere Locrenan c & n, Slags Sejl-
dug af stferkt Hampegarn; Vaas; Kragemaal n, &c. Se
lockrum! jawed git si hulkindet.
loekrand ['lakrand] Binderskifte n, i Muring [course
of bond-stones].
lookron f'lakran] : „ gowlans. Se locken-gowans !
lockrnm ['lakram] amr Meningsl0shed c, Vaas [non-
sense]; Kragemaal, Pluddervselsk, *Labelsendsk, Kraake-
maal n [gibberish], Ogs. f. lockram.
lockjserew art Laaseskrue; —sill Porttserskel, Sluse-
trempel c.
Locksley ['lakslij. Saa kaldes undertiden Robin Hood
efter sin Fodelandsby; ~ Hall, et Digt af A. Tennyson.
locksman f'laksman] Slutter c [turnkey]. Scott, The
Abbot XXIII. 255 T. lock|smith ['laksmib] Laasesmed,
Klejnsmed; .'s daughter, i Sp0g: N0gle c [key]; ..step
Gaasegang c; ...stitch Stikkesting. lock-up ['lakAp] is.
som kan laases, *ogs. laasfserdig; „ hour Lukningstid.
lock-up Arresthus n, *ogs. Lensmandsarrest c [cage].
Ogs. . house.
Lockyer f'lakja] s.
loco ['louko«]. Af locus, hv. se! ,. citato, ogs. paa
det anforte Sted [I. c.J; in _ parentis i Forseldres Sted
[in place of a parent]; ~ parentis som s En der op-
trseder i Forseldres Sted. loco ['loukou], Egl et sp.
Ord : gal; ^ Locoplante, hvis Nydelse i st0rre Msengde
voider Galskab hos Kvseg og Heste. Ogs. crasy (or _)
weed; «Loco»galskab, «Loco»sygdom c. Jvf Chambers's
Journ. 1892. 815! loco [(loukou] vt g0re locosyg; a ~ed
[locosyg] horse.
locodescriptive [loukodi'skriptiv] stedbeskrivende, to-
pografisk. locofoco [louko'foukou] amr Tsendstikke; t
si Ultra-Demokrat; Radikaler c. locofocoism [-izm] amr
t ultrademokratiske Principer pi; Radikalisme c. loco-
mobile [louko'moubil] Lokomobil n [portable steam
engine], locomotion [louko'moujan] Bevsegelse; Befor-
dring, Befordringsmaade c, *ogs. Fremkomstmiddel n,
F* Skyds c [conveyance, means of -]; plants have
life, but not (loco)motion ; the pleasantest ~ tve have
ever known, locomotife [louko'moutiv] som bevseger
sig; som kan bevsege sig, med Bevsegelsesevne, selv-
bevsegende, vandrende; Bevsegelses-; a ~ animal; a ~
[selvbevsegende, vandrende] hearse; ~ organs (powers)
Bevsegelsesredskaber pi (-Evne c); _ power Lokomotiv-
eller Flyttekraft; a _ [selvbevsegende] torpedo, loco-
motive [louko'moutiv] amr railw Lokomotiv n, p Ma-
skine c. Fuldstsendig : _ engine; Befordringsmiddel,
*ogs. Fremkomstmiddel n. Jvf engine! locomotivity
[loukomo'tiviti] is. fri Bevsegelighed, Selvbevsegelse c.
locomotor [louko'mouta] som henb0rer t. Bevsegelsen,
Bevsegelses- ; _ ataxy lokomotorisk Ataksi, en Art
Lamhed.
Locri ['lo«krai, 'lak-] pi Lokrer pi. Locrian ['Io»kri9n,
'lak-] lokrisk; s Lokrer c.
Locrine [lo'krain] Lokrin, Lokris, i Sagnhistorien en
S0n af Kong Brutus, Konge i Lo(e)gria.
Locris ['loukrisj Lokrin(us), Lokris c. Se Locrine!
Locris f'loukris] : the ~ Lokris n, i Graekenland.
loculament ['lakjulamant] ty Fr0-Celle c, -Rum n.
locular ['lakjulaj Celle-, Rum-, locnllcidal [lakjuli'sai-
dal] rumdelende. loculous ['lakjulas] cellet, afdelt i
Rum el. Fag, Iokul0s.
locum ['Io«k8m] lat. Sted n. Af locus; _ tenens
Stedfortrseder, Substitut, Vikar c. locus ['loukas] lat.
Sted n. Jvf genius! ~ poenitentice. Egl Sted n til
Anger; Adgang (el. Tid) c til at trsede tilbage, fra en
Handel &c. Isser sc jur; . sigilli Seglets Plads, det Sted
hvor Seglet skal staa (L. S.); he has no ~ standi [aner-
kendt Stilling, Ret c, Krav n] in society ; _ in quo
Aasted(et); the , of all these points det geometriske
Sted f. alle disse Punkter.
locust ['Iouk9st] ent Grseshoppe; $• amr hvid Akacie
c [—tree], locusta [lo'kASta] S« lille (*lidet) Aks n, pi
Smaa-Aks pi, paa Grses [spikelet], locust-bean mere
Johannesbr0d n : Fructus ceratonice. locustic [lo'kAstik]
chem Graeshoppe-, lokustisk; _ acid, locust-tree, is.
amr hvid Akacie c : Robinia pseudacacia.
locution [lo'kju'/an] Tale [speech]; gr Talemaade,
Forbindelse c; figures in _ Talefigurer. locutory ['la-
kjutari] Tale-Vserelse n, -Stue c, isser i et Kloster.
loddon ['ladan] : _ lilies $ Dortealillier : Leucoium
cestivum [summer snowdrop].
lode [loud] min Gang, Aare [vein, 5. lead]; Gr0ft,
*ogs. Veit c, Dige n; down that dark, long _ he and
his brother skated in triumph lodesman ['loudz-
man] min Hauer c. lodejstar. Se loadstar! -stone t
Magnet; bl. korniske Grubefolk: Tinsten c; -works
Tingrube c
Lodge [ladg]. Is. en Udgiver af Adelskalendere. Som
Burke, Debrett, Dod. lodge [ladg] vt anbringe, saette,
henlsegge; nedlsegge [deres (*sine) Vaaben i Arsenalet
their arms in the arsenal}; ssette, indssette [Penge i en
Bank money in a bank], deponere [en Sum hos en
Bankier a sum of money with a banker}; indlevere, ind-
give [til with}; fremkomme (*indkomme) med [et Krav
a claim}; fremf0re, ogs.* indgive [Klage a complaint,
an information}; fseste; plante [en Pil i Brystet an
arrow in the breast]; indlogere, *ogs. huse [afford place
for; harbour], indlsegge, indkvartere [Tropper troops};
indssette [i Gal way Distriktsfsengsel in Galway jail],
henssette, ssette [i Faengsel in prison}; agr nedlsegge,
nedslaa, *ogs. klappe til Jorden, nedklappe [Kornet
the grain}. Jvf archives, credit! .d, i Heraldik: lig-
gende [lying down]; be ~d, ogs. laegge sig, *ogs. gaa i
Lsegd agr; ~ money, ogs. anbringe (el. placer e) Penge;
the power ~d [som er lagt] in our hands; these powers
are ~d in [er hos, er tildelt (*ogs. er tillagt)] one or
more officers; ~ themselves ^ logere sig [effect a
lodgment], lodge [lads] vi logere, (ogs. fig) bo, hst
huse; sp ligge, holde til, have sit Hi; & vsere indkvar-
teret, ligge; agr nedlsegges, nedslaaes, *ogs. klappes
til Jorden, nedklappes, gaa i Lsegd [be beaten down].
Jvf board! and _ such daring souls in little men?;
the snow ~s [bliver liggende] on the roofs; let the cap-
ital remain lodging with [blive staaende hos] them.
lodge [ladg] lille (*lidet) Hus n (pi Smaahuse pi), Hytte
[small house in a park or forest]; Portstue, Portner-
stue [gatekeeper's house]; univ Rektorbolig [master's
(or president's) .]; sp Hule c, Hi, *ogs. Lsege n [den];
Loge [masonic ~J; \ theat &c Loge [box]; f Samling,
Gruppe c. Jvf vt tile! a hunting ~ en Jagthytte, *ogs.
en Jagtsseter; the Maldives, a famous ~ of islands.
De Foe; .gate Parkiudgang, Indgang c til et Gods;
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [&} measure; [n] sing; [a, d, e} osv. vaklende med [a]
lod
620
log
.keeper Portner c. lodger ['lAdge] Logerende, Lejer,
•ogs. Leieboer c. lodging ['ladgin] Log! n, (midlertidig;
lejet) Bolig c; (Soldats, Rejsendes) Kvarter n. Tit i pi,
fig Bolig, Bo c (*Bo n); agr Lejessed, *Laegd c; take -s
leje en Bolig, leje Vserelser Ac; such as take .8 in a
head That's to be let unfurnished. Butler, Hudibras;
at his -s i bans Bolig, hjemme hos ham; live in .s
leje Vserelser, bo tilleje, leve en garcon; logere;
..allowance & Kvartergodtgerelse c; ..house Logihus;
flnere: Hotel garni, Privathotel n; — knee ^ horison-
talt Daeksknae. lodgment ['I&dgmant] Anbringelse, Op-
Iseggelse; Samling; Indlogering; (Soldats, Rejsendes)
Indkvartering c; cone Logi; Kvarter; ^ Logement n,
effect a - & foretage et Logement, logere sig, besaette
en de belejrede fratagen Post.
Lodl ['lo«di] I Italien. Lodl ['lo«dai]. I Amerika.
Lodona [lo'donna] Lodona c, en Biflod t. Temsen i
Windsor Forest. Se Pope, Windsor Forest!
Lodore [lo'da*] s.
Loegria ['li'grio] Loegria n, England, hos Geoffrey of
Monmouth. Jvf Locrine!
loess [Ma's, 'loues] geol Less c, en Blanding af Ler,
Kalk og Sand.
Lofoten [lo'foutn] : the ., the . islands Lofoten n,
Lofoten0erne.
loft [lA-ft, laft] arch Loft; Galleri, Pulpitur; theat
Snoreloft [machine ~]; git Stokvserk n, Etage c, bibl
Loft n. Jvf cock-loft, hay-loft, organ-loft! Eutychus . . .
fett down from the third ~. Ap. Gem. XX. 9. loft
[la-ft, laft] vt lefte; is. lefte (Benene) h0jt under Gang;
a ~ed house sc et toetages Hus; ~ing iron, se lofter!
lofteri ['lu(')fta] sp Leftekelle, *L0fteklubbe c, i Golf-
spil.
loftily ['la ftili, 'laf-j ad hejt; stolt, overlegent, over-
modig. Jvf lofty! loftiness ['la ftines, 'laf-j H0jde; fig
ogs. Hojhed, Oph0jethed; Stolthed; dadlende: Over-
legenhed, Anmasselse c, Overmod n; . of carriage
stolt Holdning c; _ of sentiment oph0jet Taenkemaade,
Elevation c. lofty ['la-fti, 'lafti] h0ja; anselig; fig h0j,
ophejet; stolt; i Gang, i Vaesen &c : vaerdig, gravitetisk;
dadlende : overlegen, anmassende, overmodig. Jvf air,
estimate! - of mind hojsindet; a . room et hejt Vse-
relse; . sails & Bovensejl; . [vserdige, gravitetiske]
steps; — minded h0jsindet, hst & poet hugprud.
log [lag]. I hind Smstgg. Folk pi, Mennesker pi*.
Ogs. logue. log [lag] antiq Log c, et hebraisk Maal f.
flydende Varer. log [lag] Knude, ogs.* (Trse)kubbe;
Bui, Traestamme [trunk]; T0mmerstok, Stok; <£, Log;
Logbog, P Log c [ — bookj. Jvf Christmas-log, compare,
1. keep! King Log Kong Klods, i ^Esops Fabel; heave
the . logge in; if he don't mind, hell find himself in
1 « lofter (or lofting iron) is a kind of golf -club with
a spoon-shaped iron head for striking the ball when
it gets into a hollow — i. e. in order to lift it, or
strike it aloft."
* Tall and lofty both designate a more than
ordinary degree of height; but tall is peculiarly j
applicable to what shoots up or stands up in a per- \
pendicular direction: while lofty is said of that \
which is extended in breadth as well as in height . . . j
By this rule we say that (a house is high,) a chimney
tall, a room lofty ... Crabbe.
8 Af sanskrit-hinduisk lok(a) Verden ; Afdeling af
Verdeu, Himmel, Jord &c; Menneskehed c, Mennesker,
Folk pi. Jvf babalog, babalok, mem-log! - the Gidur-
log [the jackal people]. Kipling, The Jungle Book 4.
the .s [sat fast] some of these fine days, log vt faelde*
hugge [T0mmer wood]; J, indf0re i Logbogen; . down
& indf0re i Logbogen, journalisere ; fig opnotere,
notere sig; III . [notere] you for insubordination; I
can't speak without they ~ it down again me [til min
Skade] for wit. log [lag] vi amr vsere paa T0mmer-
1 hugst, p. Hugst; k0re T0mmer.
logan ['lagan] Rokkesten, *ogs. Ruggesten c [loggan].
logarithm ['lagaribm, \ -iSm] mat Logaritme c; table
of -s Logaritmetabel. logarithmetical [lagarib'metikl],
logarithmic [laga'ribmik] logaritmisk.
log|bo»rd ['lagba^d] ^ Logbrset; ..book & Logbog,
Journal; Journal, Dagbog c, i Skole &c; — bridge Bul-
bro, Spange, *Stokkebro, Klop c; cabin Bjselkehytte;
..chip <t, Logflynder (*-flyndre); cuttings, ends
Plankekap c & n, Knubved n (*Kubbeved, Kubved c);
..flre Stokild.
loggan ['lagan] Rokkesten, *ogs. Ruggesten c. Ogs.
. stone. Ogs. logan.
logger ['laga] amr T0mmerk0rer; undert. Flaader,
*F10der c.
loggerhead ['lagahed] Klods, Klodrian, Dumrian;
Tjserekugle, Tjaerebraender c; Linet0mmern1, paa Hval-
fanger; zoo Karette(skildpadde) c: Chelonia (s. Eret-
mochelys) imbricata [~ turtle]; _s Kornblomst c, *ogs.
Agernellik c : Centaurea cyanus; come, Lory, lay your
- to mine [lad os laegge vore Hoveder i B10d], and
contrive his destruction. Sheridan, A Trip to Scar-
borough I. 2. 325 T; be at ,s F ligge i Haarene (el.
vaere i Totterne) p. hinanden; fall (or go) to -s komme
op at toppes, ogs.* komme i Haarene (el. Totterne) p.
hinanden, ryge sammen, *ogs. ryge i Klsederne p. hin-
anden. loggerheaded [-hedid] klodset, dum.
loggia ['ladga] arch Loggia, Loge c, aaben, hvaelvet
Forhal langs en Bygning. PI loggie [-ge].
logging ['lagirj] T0mmerhugst; T0mmerk0rsel c; -
track T0mmervej c.
logging-stone ['lagirjstoun]. Se loggan!
log-glass ['laggla-s] <£, Loggias.
^oggy F'^gi] Pr°v is- a9r liile (*liden),pZ smaa; tynd2.
loggy ['lagi] amr. Se logy!
logjhoase, hut Blokhus, Bjselkehus n.
logic ['Tadjik] Logik c. Jvf chop! logical [-1] logisk,
tankerigtig; - reasoning, subtleties, thinker, logicaliza*
tion [ladgikalai'ze'/en] Logiskg0relse c; the . of thought.
E. A. Poe, cit. Davies. logicalize ['ladgikalaiz] vt
g0re logisk. logically ['ladgikali] ad logisk, tankerigtig;
argue ~. logician [la'dgijan] Logiker c. logicize ['!&-
dgisaiz] vi 0ve sin Logik, udeve sin logiske Evne.
logie ['lo»gi] sc Trsekrum n [killogie]. logic ['lougij
si Teater-Juvel c; -Juveler pi [stage jewelry].
logfisland ['lagailand] amr «Stokke»-0, en 0 dannet
af sammendrevne T0mmerstokke eller Flaader; ..Jam
(under Flaadning) fastsiddende T0mmerstokke pi,
*T0mmerhaug c; there was a _ on the river, *ogs.
noget T0mmer havde bundet sig p. Floden ; -line <t>
1 An operation which would take out line nearly as
fast as the first sounding; were it not that it is held
back by several turns about the loggerhead in the
stern. Boy's Own Sea Stories 270. — Et Sted i J. F.
Coopers The two Admirals (ch. XXI 313 T) betyder
the loggerhead maaske «Salamanderen», et gammelt
Antsendelsesmiddel.
• Mserk ogs. N. Fiskeritidende 1888. 35 : Den oplossede
162000 Fund flitches (af Helleflynder), deraf 2000 Pund
tynd eller mind re god (saakaldt "loggy") Fisk.
[a- i- u-j osv. lange com i far, feel, fool; ['be] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [9-] hurt; [9] inner;
log
621
lorn
Logline; .man amr T0mmerhugger, Hugslmand;
T0mmerk0rer c.
logocracy [lo'gakrasi] Logokrati n, Ordvselde c (*Ord-
vaelde n), Regering v. Ordets Magt. logodadaly [lougo-
•di'dali] \ behsendig Ombytning af Ords Vserdi, tasken-
spillermsessig Overgang c fra den ene Betydning af et
Ord t. den anden; for one instance of mere logomachy,
I could bring ten instances of ~, or verbal leger-
demain. Coleridge. logogram ['lagogram] Ord-
bogstav c & n; i Stenografi ogs. Sigel n (& c) [~ for
shorthand], logography [lo'gagrafi] Logografi c: Tryk-
ning med et belt Ord i en Type istedetfor et enkelt
Bogstav; Referatoptagelse v. en Flerhed af Skrivere,
der efter hinanden kun nedskrev tre— fire Ord. logoi.
PI af logos, logomachist [lo'gamakist] Ordstrider, Kaem-
per c i (. . . om) Ord. logomachy [-ki] Ordkamp, Ordkrig
c, Kamp blot i (. . . om) Ord; a _ between myself and
the chief of the faction logomania [lago'meinja] path
Logomani c, Tab af Evnen t. at flnde Ord ene, sk0nt
Tankerne staar klart f. En. logometrio [lago'metrik]
chem logometrisk, som tjener t. at maale (el. bestemme)
JEkvivalenter; the ~ scale.
logos ['lagas] Ord n; Fornuft c; theol Logos, det gud-
dommelige Ord n, Kristus c; Logos w, i Teosofi. PI
logoi; there are three logoi (in theosophy).
logothete ['lagopi-t] antiq Logotet: Regnskabsf0rer;
Oppeb0rselsmand under Konstantin; Departementschef;
Kansler, F0rsteminister c. logotype f'lagotaip] typ
Dobbelttype, Ligatur c.
log] pavement Kubbebro, *Kubbebrolsegning c; par-
ing Kubbebrolsegning c; reel J, Logrulle.
Logres ['lougriz], Logria ['lougria] t England n. Jvf
Loegria !
Logris ['lougris]. Se Locrine!
log] roll ['lagroul] vi amr rulle (el. k0re) frem T0m-
merstokke; (vsere med t. at, *vsere med og) samle
Knub (*Kubber) til Brsende; si st0tte en anden : i Haab
om (eller for ydet) Vederlag; drive Kompromispolitik,
yde noget f. noget; — roller [-a] amr is. Kompromis-
mand c; rolling [-in] T0mmer-Rulling; -K0ring c1;
si Kompromis-Vsesen n, Kompromisser pi; Rosiflengeri
n; -.ship J, Log-Flynder, *-Flyndre c [log-chip];
— slate J, Tavle.
logue .[lo»g, lag?] Folk pi. Se log! Logne [?]. Is.
Dr. ~, Kardinalprimas i Irland.
log-wood Blaa-, Blod-, Kampechetrse : Hcematoxylon
campechianum [blood (or Campeachy) wood].
logy ['lougi] amr tung, trseg, sen; dum; a ~ horse; a
~ man, is. en Mand der er sen i Vendingen; a ~
preacher; it looks kinder ~ [kedeligt, *ogs. langtsekke-
ligt], and stupid*.
lohock ['louhak] pharm Linktus c [loch(e)J.
loimio ['loimik] Pest-, som barer t. Pest.
loin [loin] anat Kryds n, Lsend, *F ogs. V^kryg c.
Oftest: loins; Lsendestykke, Nyrestykke n, af slagtet
Dyr; _ of mutton Bede(ogs.* Faare)steg c; ~ of veal
Fedekalvsteg, *Gj0dkalvsteg ; gird up his -s omgjorde
sine Lsender; he girded the sword on his .s, omgjor-
dede sine Lsender m. Svaerdet; come out of the ~s of
Abraham udkomne af A's Lsend.
1 Ved disse Arbejder slaar de forskellige «Lejre» af
Hugstmsend sig sammen f. skiftevis at hjselpe hver-
andre. Deraf den overf0rte Brug.
* He's a logy (i Kiplings Captains Courageous 62)
synes at betyde: det er en svser Prygl (*Rusk).
Loire [lwa-9; lwa-«»] s: the _ Loire c.
loiter ['loita] vi vsere sen, hsenge (el. ligge) efter;
give sig god Tid [med Frokosten over his breakfast], i
Skriftspr. ogs. n01e, F sm01e, *n01e, p* sumle, dr0se;
drive (og slaenge); _ about, is. give sig (god) Tid; _
away drive af, slentre bort; rated the man soundly
for having ~ed [givet sig saa god Tid] on his journey.
loiterer ['loitara] Efterligger, Eftern01er; Dagdriver c.
loiteringly [-rirjli] ad trsegt; langsomt, magelig, hst
n01ende.
loke [louk] prov privat Vej, Sti; Bivej, Sidevej
[narrow lane]; D0r, Halvd0r c, i en Port [wicket (or
hatch) of a door].
Lola ['loula] Lola, et Kvindenavn forkortet af Dolo-
res; _ Montes, en spansk Danserinde & ^Eventyrerske
t 1861; i austr. si Geneverpunsch c med Ingefser &c.
Lolah ['loula]. En Haremsdame i Byrons Don Juan
canto VI.
loligo [lo'laigou] soo Kalmar c.
lolinm ['Ioulj3m] $ Rajgrees n [ryegrass].
loll [lal] vi laene sig magelig, sidde (. . . ligge) hen-
slsengt; ligge og dovne (*dovne sig)i; dingle, *ogs.
slsenge hid og did ; is. hsenge ( F dingle) ud, om
Tunge ; lade Tungen hsenge ud ; void of care, he ~s
supine in state; with ~ing [ogs. hsengende] tongue;
the ox stood ~ing in the furrow; his head ~ed [ding-
lede, *ogs. slang hid og did] upon his shoulders; ~
about F drive (om), *ogs. drive Dank; dovne, *lade
(el. dovne) sig. loll [lal] vt stikke (el. rsekke) ud,
om Tunge; ^lade hsenge ud. Ogs. ~ out; fierce tigers
couched around, and ~ed their tongues, loll [lal] vt
prov kaele for [fondle]; berolige [soothe], loll [lal]
forkselet Barn n, Kseledsegge c. I Oxford.
Lollard ['lalad] Lollard, Wiclifflt c. lollardism ['lala-
dizm], lollardy [-di] Lollardisme c. Loller ['lalaj. Se
Lollard!
lollipop ['lalipap] Sirupsukker [taffy, toffy]; pi
Sukkergodt, Sukkert0j n.
lollop ['lalap] vi F ligge (magelig) henslsengt [loll];
slentre [lounge]; dingle, *ogs. slaenge; ~ about, is.
omskumples, omtumles, p* svolke p. Sj0en.
lolly ['lalij Knap c, Hoved n, i Bokserspr. [lob(b)J;
banger prov Peber(*Pepper)kage c med Rosiner;
cock prov kalkunsk Hane, *Kalkunhane [turkey
cock].
Lombard ['lAmbed, 'lam-] lombardisk. Se circlet! be
ill of the ~ fever F i Sp0g : plages af Dovenskab c; -
Street, i London. Her har mange ledende Bankierer,
Pengemseglere og Forhandlere af m0ntet Guld og S01v
deres (*sine) Lokaler. Df. _ Street, overf0rt: Londons
Penge Magt c, -Msend pi [the moneyed interest of
London]; _ Street to a china orange, overf0rt: Alver-
den mod en Bagatel [very long odds]. Lombard Lom-
barder c; ~s, i B0rsspr. Lombarder(e), lombardisk-
venetianske Jernbaneaktier. lombard ['lAmbad, lam-J
Bankier, Vekselter c; Assistenshus n, ogs.* (offentlig)
Laaneindretning c [ogs. _ house]. Jvf lumber! Lorn-
bardic [lAm'ba-edik, lam-] lombardisk ; the - alphabet.
Lombardy ['lAmbadi, 'lam-] Lombardiet; ~ poplar ty
italiensk Poppel, ogs.* Pyramid epoppel : Populus
fastigiata s. pyramidalis.
loment ['loumant], lomentnm [lo'mentam] ^ Ledbaelle,
ogs.* Ledbselg c.
1 'He would loll upon the handle of the
door' — said of an incorrigibly lasy fellow. The
Slang Dictionary.
hate; [o»] so; [ai] J; [au] owt; [3] the; [p] thin; [f] she; [g] measure; [n] aing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
lorn
622
Lon
lo»«y ['loumi ?] prov forkselet Barn n, Kaeledaegge c
[spoilt child].
Lomond 'loumand]; Loch ~. En natursken, erig S0,
mellem Dumbarton og Stirling, i Skotland.
lonaehiee [?J $ prov Kvik c, Kvik-Graes n, -Redder
pi, -Hvede, *Kveke c: Triticum repens.
loacheres ;iarj'kiari z ?] soo Pigrotte c [echimys],
lonekopter ;iank'apta] spyd- el. lansevinget Skabning
c, om visse fossile Vsekster.
Londlnlum [lAn'diDjdm] lat. London n.
London ['Lmdan] London n; som a: Londonner-,
londonsk; _ basket % Nellikerod c: Geum urbanum;
_ bobs $ Busknellike, *Busknellik c: Dianthus bar-
bat us: - day Londonner Ler, den betydeligste eocsene
Tertiaerformation i det britiske Rige, under og omkring
London; - lace Baandgraes, spansk (*engelsk) Graes n:
Phalaris arundinacea; the ~ ordinary Londonnernes
-saedvanlige» (Udflugtssted n), Stranden ved Brighton,
hvor Pttetimersturister spiser deres (*sin) Middag i det
fri; . pride Porcellaensblomst c: Saxifraga umbrosa;
Hovmod n (& c), ogs.* braendende Kaerlighed c: Lych-
nis chalcedonica. Se ogs. _ bobs! ~ stone, det romer-
ske Londons Centralmilesten ; _ tuft, se . bobs! ~
white Blyhvidt n [white lead]. Londonderry [lAndan-
•deri]. En irsk By (Ulster). Jvf Derry! C. W.
Steward, marquess of ~, Officer og konservativ Stats-
mand f 1854. Londoner ['lAndana] Londonner c.
Londonese [Unda'ni'z] londonsk, Londonnersprog n.
Londonesque [lAndd'nesk] londonsk londonism ['!AD-
danizmj Londonisme c. londonize ['Undanaiz] vt lon-
donisere. Londriz ['landriks] si London n.
lone [loun] sc Indkersel, Allee c [avenue], lone [loun]
sc Ly, Lae [place of shelter]; prov Logi(s)hus, Gaest-
giveri n. lone [loun] bst ensorn [lonely]; from that ~
post of death; like some - Titan, lurid and sublime.
lonelily [']ounlili] ad ensomt; he went his way _
to the cemetery. loneliness [-lines] Ensomhed c.
lonely ['lo"nlij ensom ; it is _ [(saa) ensomtj here;
we were then entering a very _ road; he found
himself very _; it must be ~ for her in this part
of the country; still it seemed ~ for Ivy. lone-
scout [*lounskaut] enlig (*enslig) Jaeger c; the _ or
solitary hunter type. Chambers' s Journal 1888 253 '2.
lonesome ['Iouns8m]. Se lonely! be _, is. fele sig
1. long [larj] a lang; sid. Jvf bl. a. day, divi-
sion, face, home, illness, longer, longest, oddst he
read me a lecture of an hour ., af en Times Laengde,
som varede en Time; a fine avenue of a mile -, af
halvanden Kilometers Laengde; a causeway miles _
en milelang Chauss6e; be ~, i amr Handelsspr.: have
kebt Papirer at levere naarsomhelst de forlanges; the
evenings became _ and tedious; go _, i amr Handels-
sprog: k0be Papirer f. at saelge v. indtraedende Kurs-
opgang; a castle capable of resisting a _ assault; .
bills, i Handelsspr.: langsigtige Veksler; . boots, is.
Slagstevler [men's ~ boots]; _ cloth, is. Bomuldstaj.
Jvf long-clothes! it will be a _ day before [det bliver
leenge, til] he...; a _ dozen tretten; in the _ end til
syvende og sidst; both wore very , faces, var meget
lange i Ansigtet; . firm si Svindlerbande c; a _ head,
overfert: et klegtigt Hoved; en forsigtig General; a ~
[stort] hundred; cast a , look that way; . price stiv
Pris; mere is amr Detailpris; . [stor] profit; . purchase
Papirer kebte t. Salg v. Kursstigning ; a . sigh; ,
songs, is. Viser trykte i dette Aar ; said she had not
seen him this . time, sect ham i al den Tid, *paa (saa)
laenge; that will not be for a ~ time yet der er (el. det
bliver) laenge t. det, dermed bar det lange Udsigter; _
tailblock & Violblok; a ~ year [(godt og) vel et Aar]
older than his opponent; _ years ago for mange
mange (el. mange Herrens) Aar siden; „ in the fingers
F langfingret: tyvagtig.
2. long [Ian]. Som Substantive (noget) langt n;
lang Tid, i nogle Forbb; p lang Ferie; [~ vacation];
mindre Traekanal [long-torn]; £ Longa c, i den gamle
Musik. Jvf ere! ~s bl. a. Latriner, v. Brasenose, Oxf;
~s and shorts si arrangerede Kort, Spill ekort indrettede
p. Bedrageri; the _ and the short of it is Summa sum-
marum; that was the _ and the short of it dermed var
alt sagt el. udtalt; know the ~ and the short of it
vaere n0je inde i Tingen ; before ~ inden lang Tid,
*ogs. inden kort; during the ~ i Sommerferieu ; I feel
as if I'm not for ~ in this world, som om jeg ikke
har laenge at leve, laenge igen. Jvf 3. long!
3. long [Ian] ad laenge; for laenge siden, forlaengst,
undert. laengst /_ before this]. Jvf disengaged, disuse,
first, longer, take! are you [har De vaeretj _ in Eng-
land?; I shan't be ~ jeg bliver ikke laenge (borte); it
was [varede] not ~ before . . .; they wouldn't be [det
vilde ikke vare] very _ before they found out ...; he
is not - for this world han har ikke laenge igen, ikke
langt igen (at leve), p han g0r det ikke Isenge; he was
~ about [om] it; be _ in... is. vaere laenge om [sine
Forberedelser his preparations]; he is always very -
(in) getting done or ready, ogs. det varer altid syv
lange og syv brede, f0r han bliver faerdig; it is sadly
~ coming (det er sergelig laenge om at komrne,/, det
lader vente sergelig laenge p. sig; he had not _ dined
[havde spist f. ikke laenge siden], and could eat no-
thing; the children have ~ been gone to [er forlaengst
gaaede (el. er forlsengst) i] bed; ~ gone by forlaengst
forbi; has he left you ~? er det laenge siden han gik?
he had not - to wait han slap for (*han slap) at vente
laenge; as _ as saa laenge som; _ and ~ ago for laenge,
laenge siden ; as _ as six months ago allerede f. et
halvt Aar siden; for ~, isaer m. Naegtelse: laenge; the
reason she has not written for so ~, i saa lang lid,
*paa saa laenge ; the mist parted for ~ enough to show
them that . . .; how _ has he left? hvor laenge er det
siden han rejste?; how ~ have you been returned [hvor
laenge er det siden De kom tilbage] to England?; in
times ~ past i laengst forsvundne Tider ; the first thing
of summer and sunshine that she had seen so - i saa
lang Tid, *paa saa laenge, p. saa lang Tid; so _/ f
farvel, saalaenge! p. Gensyn!
4. long [l&rj] ad (prcep): all the evening _ hele den
udslagne Aften, hele Aftenen igennem. Jvf livelong!
all (or for all) night - hele Natten (igennem), den
hele Nat, undert. Natten lang; all the summer ~; go
./ aa rejs Pokker i Void (*ogs. p. Vaeggen) [get (away),
get out]!; , of git ved Ens Br0de, ved Ens Fejl. Jvf
1. along! all this coil is ~ of [skyldes] you. Spenser,
the mischief is - of you, is. det er altsammen din
Skyld, dit Vaerk.
5. long [Ian] vi laenges, hst* laengte [efter Bryl-
luppet after the marriage; efter bans Komme, efter
ham for his arrival; efter at that; efter at se ham to
see him; efter at de f0rste Dage skal vaere forbi for the
first few days to be over] ; he ~ed that Frank would
open the matter; - for [ogs. stunde efter, stunde til]
repose; ,ed for. Som Adj attraaet, laenge 0nsket, *ogs.
efterlaengtet.
6. Long [Ian]. Is. naevnes en St. John -, en Kvak-
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool- [(ba] Trykstavelse; [ft] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] but; [&•] hurt; [a] inner;
Ion
623
loo
salver f 1834. Behandlede mest Tseringssyge. Omtales
i Book of Snobs XXX.
7. long. Kort f. longitude.
Long- Acre ['larje^aj. En Gade i London mellem
Oxford St. og the Strand. Her ligger de mest ansete
Vognfabriker ; the unfathomable softness of that ~
carriage.
longan ['laqgan] hind ^ Longanfrugt c, af Nephelium
longan. Ligner litchi.
longanimity [larjga'nimiti] Langmodighed c.
long|bill ['larjbil] > Kobbersneppe, *Langneb c: Li-
mosa (melanura & rufa); -.boat J, Storbaad c; -bow
t Haandbue; draw the (or shoot a) _, figurlig: lyve
(*ogs. skr0ne) dygtig [tell large stories]; overdrive;
chair Chaiselongue c; — clothes Bserekjole c; she is
an old friend of my mother's and has known me
since I was in _; crown snu Rad, ogs.* udspekuleret
Fyr el. Karl c, forslagent Hoved n, * p ogs. ful Fant c;
that caps Long-Crown, and he capped the Devil den
L0gn (*ogs. Skr0ne) kunde Fanden selv ikke stikke;
— distance: _ race sp Distance-, Lsengde-, Udholden-
heds!0b; — drawers vide Underbenklseder m. Trsekke-
baand [pyjamas]; — drawn trukket langt el. i Lseng-
den; langtrukket [long-spun]; the ~ aisle det lange
rel. langstrakte) Kirkeskib; with a - [dybt] sigh; the -
undulation.
longe [lAndg] Sted, Udfald n. Aim. lunge.
long-eight ['lane1!] : a tallow-dip of the „ description
et Spiddelys af den Sort hvoraf der gaar otte lange p. |
et Fund. G. Eliot.
longer ['larjga] a Isengere; - [mere lang(t)] than
broad, longer ['lango] ad Isengere; I cannot live (any)
_ [leve Isengere] without you; until it became impos-
sible to remain ~ at the pumps; I could think no ~,
ikke tsenke Isengere. longer ['larja] stundende, En c
der Isenges el. stunder, *ogs. Isengtende.
longest ['laqgist] Isengst; I'll take such measures for \
silencing you as you shall remember the _ day you \
have to live, saa Isenge du lever; at the _ i det
Isengste.
long-established som bar bestaaet Isenge, gammel.
Jvf bribery!
longeval [lan'dgrval] \ Isengelevende, langlivet
[longevous], longevity [lan'dgeviti] lang Levetid, h0j
Alder c, langt Liv M; the instances of ~ are, chiefly
among the abstemious, longevous [lan'dgrvas] Isenge-
levende, langlivet, som opnaar en h0j Alder.
Longfellow ['laqfelou]. Is. H. W. _, amerikansk
Digter f 1882.
long|fleld: _ off, i Cricket: spillende (. . .Stilling) c
tilvenstre for den rullende (the bowler) og noget bag-
ved "mid-on"; „ on spillende (. . . Stilling) c tilh0jre
for den rullende (the bowler) og bag "mid-on"; — firm.
Se 1. long! Som a svindlermsessig, Humbug-, humbug-
agtig; _ financing; — hand almindelig Skrift. Modsat:
short-hand; — headed skarpsynet, skarpsindig; k!0gtig,
forslagen. I Komparativ: longer-headed; — heath ^
Lyng, *ogs. Bustelyng, R0slyng c & n: Cdttuna.
longicorn ['landgika'9n] ent langhornet Insekt n.
longimanous [lan'dgimanas] langhaandet, *ogs. lang-
hsendt. longimctry [lan'dgimitri] Lsengdemaaling, Af-
standsberegning c.
longing ['laqin] Isengselsfuld, *ogs. Isengtende; cast -
eyes at (or upon) them, longing ['larjiq] Lsengsel c; -
and yearning, longingly [-li] ad med Lsengsel, Iseng-
selsfuldt.
longipalp ['landgipalp] langhornet Insekt n.
longish ['larji/] noget lang, langagtig, langelig. Long
Island [larj 'ailand], en 0 i Staten New York. Paa
Nordvestenden ligger Brooklyn overfor New York.
longitude ['landgitju'd] ast & & Lsengde c. For-
kortet: long. Jvf the three Us! ~ from (in) aflfarende
(paakommende) Lsengde; « by chronometer Krono-
meterlsengde, by dead reckoning gissede (. . . Bestiks)
Lsengde, by lunar distance Lsengde v. Distanceobser-
vation, by observation observeret Lsengde. longitudi-
nal [landgi'tju'dinell Lsengde-, paa langs; _ distance
Lsengdeafstand ; in a ~ direction i Lsengderetningen;
paa langs, efter Laengden; _ valley Lsengdedal. longi-
tudinally [-nali] ad i Lsengderetningen; efter Lsengden,
paa langs.
longjlawn ['larjla-n] mere scblesisk S10rlserred n;
— leaf ^ Miltbregne c : Scolopendrium; — legged [-legd]
langbenet, *langbent; i Komparativ: longer-legged;
—line Line, *ogs. Bake, Bakke, Rev c [bulter, bultow];
— lived [-laivd] Isengelevende, langlivet; (lang)varig;
steeple-chasing was my longest-living [Isengstvarende]
hobby; .man Langemand, *Langestang c : Langfingeren;
— measure Lsengdemaal; moss ^ amr <Langmos,
*Langmose»: Schubertia disticha.
Longmynd ['larjmindj; the ~ Hills, i Shropshire.
long-necked ['larjnekt] langhalset; \ hejhalset.
Longobardi [larjgo'ba>edai] pi Longobarder. Ogs.
Longobards [-'ba-adz].
longjon ['lan'anj sp. Se long-field on!; — poil Felb c;
primer typ Korpus c; -run ['lan'rAnj: in (sometimes
at) the _ i Lsengden; tilsidst; —shanked langskanket.
longshore ['larjja a] ; butcher ^ si Kystvagt c;
-folk P Strandsiddere pi, ved. Temsen nedenfor Broen ;
lawyer £ si Sagferer, Spidsbub c; — lubber Land-
krabbe c; .man Strandboer, Strandsidder, *undert. Ud-
vsering; Bryggesjover (*-sjauer) c; — population Kyst-
befolkning; sailor S0mand paa korte Farvand.
long|shot ['lan/at] langt Skud n; & si droj L0gn
(*ogs. Skr0ne) c; -.sighted langsynet, *langsynt;
— spun langt udspundet, langtrukken, vidtleftig;
— stop sp Kuglestopper c; — stop vi stoppe (en langt-
gaaende Kugle); —sufferance [lan'SAfarens] Langmodig-
hed c; suffering [-rin] langmodig; s Langmodighed c;
we should have ~ with those who...; — tail langhalet
Hund, Herskabshund, Jagthund f; P Mynde [grey-
hound]; Fasan [pheasant]; & si Kineser c; — tailed
langhalet; - beggar & sp0gende: Kat c; .one si
Pengeseddel, Banknote c; termer P Fange c (d0mt,
*indd0mt) p. langt Aaremaal; the lifer or _; — torn
mindre Trsekanal c, mindre Trug (*Traug) n, ved
Guldvadskning. Jvf sluice-box! -wall: the _ (or
Shropshire) method, en vis Metode v. Kulbrydning.
Chambers's Journal 1886. 649*; -ways ['laqweiz] ad
efter Lsengden, paa langs [lengthwise]; — winded [-win-
did] med langt Aandedrset; fig langtrukken, vidt!0ftig;
vidt!0ftig, *ogs. tungvindt; a tedious, ~ harangue;
-wise [-waiz] ad. Se longways! — wished-for Isenge
0nsket; Isenge attraaet, *ogs. efterlsengtet ; —wort Ber-
tramurt: Anacyclus officinarum.
Lonna ['lana] poet f. (Cape) Colonna, i Attika.
lony ['lo^ni] sc lun, beskyttet, vsernet, i Lse liggende
[sheltered].
Loo [lu ] P Louise [Louisa], loo [hr] t Halvmaske
c [half mask]. F. Eks. Ainsw., Jack Shepp. II. II.
loo [lu ] vt sc elske, holde af [love]; lang hast thou
^ed and trusted us fairly. Westw.-Ho! II 99 T. loo
[lu1] sp is. Trekort c [threecard ~J. loo [lu ] vt g0re
storeslem, i Trekort ; fig besejre, slaa af Marken, P
hate; [o°] so; [ail I; [au] out; [9] the; []>] thin: [J] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
Loo
624
loo
g0re Kaal paa Loo [lo«]: (the) - Loon, et kgl. nederl.
Lystslot v. Flekken Apeldoorn i Provinsen Geldern.
loomrd ['hredj & 1« [leeward].
loobilj flu-bill] ad klodset; p. en lemmelagtig (*ogs.
slampet) >faade. looby ['lu'bi] Klods, Klodrian; Telper,
Lemmel, *ogs. Slamp; Taabe, Fjante c [loony, luny];
who could give the ~ such airs?
looch [lu'k, -x] S0 c, *ogs. Vand n, Ac [loch]. Se
ogs. liticture!
looeher f'lu-t/a?] anglohind B011e, *Slusk c.
loof [lirf] sc Haandflade c [paint of the hand]. PI
looves. loof [lu-f] <t rundeste Del o af en Skibsbov
(*-baug). Se ogs. luff!
loofa r) ['lirfo] Loflfa c A n1, japansk Frottersvamp.
Ogs. lufa(r).
loofjfftker ['lu'ffe'ka] si Skorstensfejer c [chimney-
sweeper]; hook & Halstallie c; — piece J, art Baks-
kanon c.
1. look [lu(')k] vt prov luge [weed],
2. look [luk] vi se [paa at, undert. (up)on; ind i
into]; se ud, have et (vist) Udseende; vende [mod Nord
towards the North]. Jvf 1. bad, 1. black, closely,
2. course, crane, dinner, forward, futurity, fool, leap,
1. like, sharp, slippery! catch them reading, when no
one is -ing! . . . naar ingen ser del! - you, F ~ ye,
som Indskud: ser De (vel) . . .; if you'll „ [se efter],
you'll see...; matters ~ed bad [det saa slemt (p gait)
ud] for...; - black F ssette et fortrydeligt (ogs.* for-
traedeligt, sergerligt) Ansigt op ; he -s fit (or healthy,
well) ban ser rask (ogs.* frisk, godt) ud; he -s good ban
ser venlig (F* ogs. snil) ud; - high, figurlig: stile h0jt;
- higher; how you (do) ~! hvor du ser ud ! it ~s rainy
det ser ud t. Regn ; this -s (or things ~) serious dette
ser betaenkeligt (F gait) ud; it ~s so det ser saadan
ud, det ser ud til det, *ogs. det ser saa ud; it ~s well
det ser godt ud, F* det rigger godt [it -s to ad-
vantage]. Med Praepositioner & Adverbier: _
about (him) se sig om; fig se sig for; on -ing about
he discovered . . .; you moralize too much; - about you
rather!; - after se efter; fig ogs. passe (paa), have et
0je med; - after his interests varetage bans Tarv,
se ham tilgode, mere* vigilere f. bans Interesse; „
around se sig om; _ at se paa; ~ at [paa; i] the book;
- at the clock, at the time se p. Klokken, se hvad
Klokken er ; _ at himself in the glass se sig i Spejlet,
spejle sig; my way of -ing at life min Lirs-Anskuelse,
•Betragtning, mit Livssyn; _ twice at his money vende
Skillingen to Gange; he does not ~ twice at his money,
ban ser ikke p. Skillingen; let me - at the paper!
. . . se Avisen ! go and „ at [se sig om i, *ogs. bese,
bese sig i] the town; they are fine enough to ~
at, at se til ; a streak of water so narrow that, to ~
at it [naar jeg saa p. den], I didn't think a boat could
have passed; - away se bort, se en anden Vej; _ back
to, is. se tilbage paa. Ogs. fig; - back upon, tit: tsenke
tilbage paa; _ before him se sig for; _ behind se sig
om [efter for] ; _ for se efter ; vente ; vente (sig) ; for-
udse; without -ing for [vente] reward; those things
happen for which we - the least; Nelson seems to
have .ed for [forudseet] death with almost as sure an
expectation as for victory; they were almost .ing for
him to r.ventede naesten, at han skulde] come back; -
in [se (efter) i] the traverse table for [f. at flnde] the
course; - in upon us se ind t. os, *ogs. h0res (el.
1 vaske dem (Armene) daglig med et St. (Stykke)
Loffa. (Damebladet) Urd 1900. 168.
lydes, lyes, stikke) indom (el. opom Ac) os [call in]; ~
into se (ind) i . . . ; fig unders0ge ; om Vindue Ac :
vende ud til [Gaden the street]; -into his face se ham
ind i Ansigtet; - into the glass se i Spejlet; this must
be -ed into; . on se paa [- at]; fig betragte. Med OM
som Adverbium: se til, vaere Tilskuer [v. alt dette at
all this] ; _ on the same book with him se (i Bog sam-
men) m. ham; be well -ed upon vaere vel anset; he is
so very bad, they're just .ing on him F sc han er
saa daarlig, at der intet Haab er mere; - out se ud [af
Vinduet of window; over S0en at (or on) the sea, to
seaward]; staa p. Udkig, se [efter for]; om Vindue &C:
vende ud [til, mod upon]; se sig for; _ out! se Dem
for! se op! varsko!; now then, ~ out! will you? saa se
Dem dog for! ~ out for the ship <J, ogs. passe Vagten
el. Skibet; - round se sig om [- about; - behind];
- to is. se ben til ; se til, passe [B0rnene, Kvaeget
the children, the cattle}; tilse [vore Saar our wounds];
„ to the end se hen t. End en ; ~ing to the fact [naar
man ser hen (el. naar hensees) til] that...; ~ to his
own interests, is. se p. sin Fordel; if my profession
failed, I had nothing else to ~ to, at ty til, at falde til-
bage paa; he would naturally ~ to [vente] compensa-
tion; this -s to [ser ud til] murder; ~ to him for aid
vente (sig) Hjaelp fra ham; we are the King's liege
men, and only ~ to him for [og sp0rger kun ham] for
permission; - to it if he does not do it! se (saa) til,
om han ikke ger det ! ; an old chap who -ed to me
like a professor, der saa mig ud som ( F for) en Pro-
fessor; it .s to me [det ser f. mig ud] as if he knew
he was in danger; -to, m. Infinitiv: se ud til
at . . . ; vente at . . . ; she -ed to have been a vessel of
about three hundred tons; she .ed [hun havde ventet]
to see him very much affected; 1 -to you not to bring
[venter (af Dem), at De ikke blander] my name in; -
towards se hen (*ogs. bort) paa. Jvf towards! - up
se op; fig stile h0jt; mere gaa op, stige, tage sig op,
tage Opsving, om Priser &c; business, trade is -ing
up; prices, things are -ing up; things - up, ogs.. det
bliver bedre, Stillingen bedres; _ up to, ogs. fig se
op til.
3. look [luk] vt udtrykke, antyde: v. Blik, v.
Mine, v. Udseende; theat fremstille kostumerigtig
&c, have lagt sin Maske godt som . . .; vente [at Fjen-
den (*Fienden) skulde that their foe should.. .]; se til
[at man busker that you remember ...; at han ikke
gaar m. skjulte Vaaben that he hide(s) no weapon].
Jvf black (doses), dagger, gone, sight! she -s her age
hendes Udseende svarer t. Alderen; she does not - her
age hun ser yngre ud (end hun er), hun bar holdt sig
godt; he -ed his anxiety to be gone [man kunde se p.
ham, at han gerne gik] at once; ~ his blackest se ud
som et Tordenvejr; - carving-knives at him, sp0gende :
se gennemboreude p. ham, tilkaste ham et gennem-
borende Blik, laane ham et Par 0jne; she -ed the
character, the part (Captain Therese) remarkably
well, to the life, to perfection hendes Maske (som Kap-
tajn T) var udmserket anlagt (*lagt), var livagtig, var
fuldkommen illuderende; he -ed his delight, saa h0jst
lyksalig ud, var aabenbart i den syvende Himmel ; he
-ed himself or his old self, saa ud som almindeligt; he
-s a beadle all over han er Kirkebetjent fra Top til
Taa, *Kirketjeneren ligger udenpaa ham ; he ~s it, all
over; he does not - it han ser ikke ud til det, F* det
syns ikke p. ham ; soft eyes -ed [milde 0jne talte om]
love; the girl -ed her thanks, takkede m. et Blik; -
unutterable things udtrykke det usigelige; she -ed
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [a-] fall; [a] hot; [A] hut; [o-] hurt; [9] inner;
loo
625
loo
[hendes Ansigt (el. Blik) sagde] yes; in England, his
rank mas not sufficient to ~ down these little peculiar-
ities, t. at lade Folk overse disse Ejendommeligheder;
- out udse, udtage, vaelge [pick out, select]; opsege,
*ogs. finde frem [search for and discover]; slaa efter,
slaa op [et Ord, et Sted a word, a passage] ; - out
the winding & klare; _ over gennemse, gennemgaa;
se sig om, *ogs. bese sig [p. Gaarden the farm], bese;
fig overse 0: tilgive; if Captain W, would ~ over it; I
cannot ~ over this; ~ him over rather critically men-
sire ham temmelig kritisk; _ up ops0ge, *ogs. finde
frem [search for and discover]; efterse, tilse [80-
raserkerne the seamarks]; m. Personsobj.: se ind til,
*ogs. se indom /"- in upon]; slaa efter, slaa op
fet Ord, et Sted a word, a passage]; opfriske (i Hu-
kommelsen), Isese over (paany); se (el. Isese) efter i
[Bogen the book; Bayards Historie the history of
Bayard; en Biografi af Locke a life of Locke; sin
Instruks his orders]; slaa efter (el. op) i [en Ordbog a
dictionary]; ~ up [gennemgaa, efterregne] my calcula-
tions; - up the items of [de enkelte Poster i] an ac-
count; - him up and down maale ham (m. 0jnene)
fra Top t. Taa, maale ham op og ned.
4. look [luk] Blik n; Mine c; isser i pi Udseende n;
angry ~s vrede Miner; pale ~s, is. blege Kinder; he
gave an appealing - [kastede et banligt Blik] towards
the jury; let's have a ~ (at it) ! lad (os; mig) se ! I did
not know him by ~, af Udseende ; I can see by the -
of you, paa dit Ansigt ; J can see it by your -s jeg
kan se det p. Dem; only for the ~ of the thing kun
f. Udseendets (el. for et Syns) Skyld, p* bare paa
Mssoin ; he carries physician in his every ~ han er
Lsege fra Top til Taa, *is. Lsegen ligger udenpaa
ham; vamp them into good ~s pynte (el. fikse, fiffe)
dem op.
look-ahead ['lukahed] \ fremadseende, Fremsyns-;
February is essentially the ~ month for London
sports and pastimes (Barry, Sporting Sketches 211),
den Maaned da man trseffer Anstalter t. Idraetstiden.
look'ee ['luki] v F ser De [look you].
looker ['lu(')ka] prov agr Lugejsern n [weeding hook].
looker ['luka] En der ser, Seende c.
looker-on f'lukar'&n] Tilskuer; (blot) Tilskuer c. look-
in ['luk'in] : give him a ~ se ind t. ham, *ogs. se
indom ham. looking ['lukirj] udseende, med (et vist)
Udseende; just such a ~ fellow as you; what sort of
-personages might they be? looking-for1 [' lukirj1 fa- a]
bibl Forventning c; a certain fearful ~ of judgment.
Hebr. X. 27. looking-glass ['lukirjghvs] Spejl; si
M0bel n, Natpotte c. looking-to ['lukirj'tvr] Tilsyn
n, Pleje c, *ogs. Pas n; sc Udsigt c [a prospect
in regard to the future]; her young mistress had
far more need of rest and ~ than she; a good _.
look-out ['luk(')aut] Udkig; Udkigssted n; Udkigs-
mand, F* Udkig [- man]; Udsigt c [a prospect in
regard to the future]. Jvf the three Us I a good -
Forsigtighed, Forsynlighed c; & godt Udkig n\ this is
a bad -, is. dette ser gait ud; it's his own „ det bliver
bans Sag, han (el. ham) om det; have the - have Ud-
kigst0rn ; keep a - holde Udkig ; I shall keep a good
(or sharp) - on you, on your proceedings, holde
skarpt Udkig m. Dem, m. Deres Skridt; keep good ~s;
be on the „ staa p. Udkig [efter for] ; fig passe paa,
1 Nu: expectation.
tage sig iagti, *ogs. passe sig; Humphrey continued
on the _ during the whole day.
look-see-pidgin ['luksi1 'pidgin] Skin n, Humbug, Vind
[sham]; Forstillelse c, Maskespil n, en Maske. I Pid-
gin-engelsk.
lool [lu-1] met Trug, *Traug n, ved Ertsvadskning.
loom [lu-m] > Islom c [loon], loom [urm] Vseverstol,
*V3evstol, F Vsev; Skudstol [lacemaker's -]; & Aarelom;
<t (utydelig) Fortoning, F* ogs. Numming; sc Taage,
Skodde [mist, fog]; prov Skorsten c [chimney, prov
lum]; prov & sc Stykke Bohave n, Ejendel c ; that ~'s
[den Genstand, den Tingest er] an auld acquaintance
o'mine. Scott, The Antiq. XXXIII; he don't savvy
the _ from the blade & han kender ikke 0st fra Vest
o. I.; as I watched the ~ [Omridsene] of his tall figure
through the darkness . . .; woven in the ~ vsevet. loom
[lu-m] vi fortone sig (utydelig, st0rre end Genstanden
er), haeve sig (i utydelige Omrids); fig rage op, staa
frem, udhseve sig [rise and be eminent]; a -ing [op-
ragende] bastion fringed with fire; Alice's father had
never -ed [fortonet (el. vist) sig, syntes] so big and
impressive before; the land ~s high; on no occasion
does Paul _ so high, and shine so gloriously, as in
the context; the ship ~s [fortoner sig, toner] large; war
-s lurid in the East; ifs -ing in the distance det for-
toner sig fjernt. Ogs. i Betydningen: det kan lade
vente laenge p. sig.
loo-mask ['Ur'ma'sk] f Halvmaske [loo].
loom-card ['lu-mka'9d] Kort, i Jacquardvsev.
loomery ['lirmeri] Vseveri n. loomery ['lu'mari]
Lommers Heekkested, *ogs. Lomvser n. Jvf rookery
o. lign. !
loom-gale ['hrmge1!] J, Mserssejlskuling c.
looming f'lu'mirj] (utydelig) Fortoning, F*ogs. Num-
ming c; the ~ of the land.
loomy f'lu'mi] sc taaget [misty].
loon [lu'n] ^ Halsbaands-, Is-, Storlom, p. islandsk:
Imber, Himbrim c : Colymbus glacialis; I should say
he was as crasy as a „, ligefrem forrykt. loon [lu'n]
git & sc D0genigt; sc Dreng, *Gut; Tjener c, Tyende n.
Ogs. loun; a wheen kithless ~; the waiter ~; neither
for laird or -, gentle or semple, will I leave my ain
house, loon [lu'n] git Lune, Indfald n, Grille c.
loon(e)y ['lirni] a & s. Se luny!
loop [lu'p] L0kke; Strop, *ogs. Hempe; L0kke, paa
Bogstav; St0vlestrop; S10jfe, Bue, Krumning c; 0je n;
& 0gle c, i jErmedistinktion [eye]; fort Skydeskaar
[..hole]; & 0jestik n; 0jebolt c, til Styktallie; met
Smeltestykke w, (halvcylindrisk) Jsernblok, F Smelte,
p Blomst, Bloom c [bloom]; prov Gserdestykke n, Sta-
kitlsengde c [length of paling]; prov D0rhaengsel n
[hinge of a door], Jvf fast-and-loose! Pablo caught
the ~ [fik lagt L0kken] round the animal's neck.
loop [lu-p] vt stroppe; stroppe, faststroppe, *ogs. fast-
hsempe, hefte; - the circuit sammenkoble Ledningerne,
forbinde to (Telegraf)ledninger i den ene Endestation;
- up ophefte, f. Eks. en Kjole. Adverbiet ogs. kun
forstserkende. loop vi stroppes, &c; lade sig stroppe,
&c; the netting .s [ogs. heftes, kan heftes] each
way.
looper ['lu-pa] ent Maaler, *ogs. Landmaaler, Span-
ner c: Geometra.
loopha(r) ['lu'fa] Loffa c & n. Se loofa(r)l
1 Her anf0res det syntaktisk maarkelige: if he did
not be on the look-out, his own turn would come
shortly. E. A. Poe, Narrative of Gordon Pym ch. III.
hate; [o"] so; [al] 1; [auj out; [8] the; [J>] thin; [J] sfce; [g] measure; fa] sin0; [a, d, e] osv. vaklende med [e].
40
loo
626
lor
loop I hole ['lvrphoul] Skydeskaar; Smuthul n, Smutvej
c; the -a of retreat; -Moled med Skydeskaar; rig paa
Smuthuller.
loopie ['lu pi] o. Se loopy!
looping ['lu-piQ] «•«* Smeltning c til (halvcylindriske)
Blokke (*Blokker).
loopllace ['lu-plete] Frakkesnor, Brandebourg c; .light
Skydeskaar n; -line railw S10jfelinie c, Slejfespor n;
..maker Snoremager.
loopj ['lu-pi] «c forslagen, listig, snu (*slu), F* ogs.
ful [cunning],
loose [lu s] vt 10se [et Dyr an animal]; 10se op [un-
fasten]; laase op, aabne [unlock]; slippe 10s, slippe
[release]; . his hold 10sne sit Greb, 10sne Taget; slippe
Taget; the joints of his loins were -d bans Laenders
Baand bleve slappede. Daniel V. 6; - a sail & losse
et Sejl, kaste et Sejl los ; whatsoever thou shalt - on
earth shall be ~d in heaven, loose [hrs] vi lose; lese
op; <k saette Sejl; afsejle, bibl fare bort; _ away [g0re
los] and sheet home; _ off, is. lesne Skud, braende (F
smselde) af [paa on], loose [lu's] 10s, i mange Tilff;
fri [for of, front]; 10sthaengende ; lestsiddende, vid
[Kjole dress; Dragt costume] ; fig 10stbygget, 10st sam-
mensat, usammenhaengende [unconnected, rambling];
slap [Moral morality] ; m. 10st Liv ; om Kvinde : 10s-
agtig; slibrig, lessluppen [Epistel epistle]. Se vt shake!
_ analogy, argument, money, papers, sheet, style,
texture, way of reasoning; _ box. Se loose-box! at
_ ends i Uorden; fors0mt, vanrogtet, vansk0ttet, *ogs.
ustelt, vanstelt; uden (regelmaessigt) Arbejde; be
after (or at) _ ends F gaa ledig, spadsere; ~ fish,
figurlig: 10s Fugl c; forkommet Menneske n; a band
of - [vilde] revellers; a _ talker En der lader Munden
10be, F* en Flaakjaeft; _ trousers (lange og) vide Ben-
klaeder; break , slide (el. rive) sig 10s, F* om Dyr
ogs. slide sig; bryde ud; cast ~ kaste los; 10se, f. Eks.
efter en Afstraffelse; hang ~ haenge 10st ned; hsenge
og dingle (*ogs. slaenge), P* (haenge og) slarke; om
Stremper: hsenge i Aal; let _ slippe 10s; saette i Fri-
hed; make ~ 10sg0re, kaste los, losse; turn - the cattle
lese Kreaturerne. loose [lirs]. Som s: give (a) ~ to
give . . . frit L0b (el. Spillerum, slappe Tejler), slippe
. . . 10s ; give a ~ to his indignation ; be (or go) on the
~ gaa p. Trsek; F vaere p. Sold (*Rangel).
looseibox ['lu-sbaks] 10st Spiltov (*-taug), 10st Spilt n;
si Vogn c for Selskabsdame ; kirtle git let (el. 10s)
Kvinde c.
loosely ['lu-sli] ad last, i flere Tilff; talk - tale let-
sindigt, tale p. det 10se, tale af en 10s Mund.
loosen ['lu-sn] vt g0re 10s, 10sne, 10se; 10se op; be-
come -ed, is. gaa 10s; the travellers' tongues were ~ed
de rejsende fik Munden (*ogs. Tungen) p. Gang,
loosen vi blive 10s el. 10sere; 10sne (sig). loosener
['lu-sn-a] \ Laksermiddel n [laxative], looseness
['lirsnes] bl. a. Leshed; 10s Bygning el. Sammenf0j-
ning; Vidde; L0sagtighed; Slaphed c; 10st Liv n [~ of
the bowels].
looser* ['in-sea] & Sejllosg0ringsgaster.
loosestrife ['lu-sstraif] $ Fredl0s c: Lysimachia;
purple . pilbladet Kattehale, *Kattehale, Silkedokke c :
Lythrum salicaria [long purples].
loosing ['lu sin] & Losg0ring c.
loot [lu-t] v sc lod, tilled [did let, permitted], loot
[lut] hind Plyndring e, iseer i erobret By; F Bytte,
Rov n; begin the - of the town, loot [lu t] vt plyndre;
bestjsele [rob]; r0ve, tage som Rov el. Bytte; stjaele;
after .ing the buildings they set them on fire; he ~s
his masters largely ban udplyndrer (Tundstjaeler) sit
Herskab. loot vt <fe abs plyndre, g0re (el. tage) Bytte;
stjfele; -tngf parties, looter ['lu'ta] Plyndrer; Tyv c1.
loorer ['lu va]. Se louver!
loores [lu-vz] pi Haandflader. Af loof.
lop [lap] vt afhugge, afkappe; bortskaere; om T0m-
merstok *butte, kabbe; ogs. fig beskaere [Traeer trees];
haenge med [0rene his ears]; here has been such
-ping and topping; I never saw excrescences so ex-
peditiously ~ped; the ~ping of a hand or foot, lop vi
haenge (slapt) ned; \ drive, *haenge (0rkesl0st); loll
and ~ around. Besant, All Sorts I. lop [lap] afkap-
pede Kviste pi, *ogs. Afkap, Kap; Affald n. lop [lap]
prov Loppe c [flea], lop [lap] amr Skvulp n, Skvul-
pen c [6. lap].
lope2 [loup] v poet & p hoppede [leaped], lope
[loup] vi f prov hoppe, springe ; 10be, springe ; prov
lange (el. skridte) ud, tage lange Skridt; prov amr
galop(p)ere [gallop]; frolic and _. lope [loup] f &
prov, amr Hop, Spring; L0b, Spring n; the rabbit
comes down to a long, graceful ~. lope [loup] vt si
negle, *nype, kvarte.
lop | eared med nedhaengende 0ren, hsenge0ret, *ogs.
Iap0ret, luveret; — grass ^ Strandhejre c. A. Larsen
1888 og senere.
lophiodon [lo'faiodan] Loflodont c, et fossilt Dyr som
ligner Naeshorn og Tapir.
lopho. Et Praefiks : Busk-; -branchiates [Idfo'braqkiets,
lou-] Jf buskgaellede ; .phorus [lo'faforas] hind \ Mo-
naul, Glansfasan c : Lophophorus resplendens [monaul
Impeyan pheasant], lophotes [lo'fouti'z] Jf Lofot c,
en Slaegt af Baandfiske.
lopper ['Iap8] Afkapper, &c; Beskaerer c, «fec. lopper
['lapa] vi sc kruse sig, skvulpe [ripple]; 10be sammen,
oste sig [coagulate]; ~ed milk, is. opsat Maelk; gowan
[-gauan] sc Sm0rblomst, *ogs. Soleie c: Ranunculus
[buttercup].
lopping ['lapirj] bl. a. prov halt, lopping ['lapirj] Af-
kapning; Bortskaering ; Beskaering c; cone afkappede
Kviste pi, *ogs. Afkap, Kap; Affald n; Levninger pi;
the ~s from that stock.
lop-sided ['lapsaidid] sksev; fig skaev, daarlig afbalan-
ceret, F* skakkj0rt. Se lap-sided & lob-sided! replicas
of the young scene-painter's sketches, with all the
houses ~.
loquacious [lo'kwe^ss] snakkesalig; aabenmuudet.
loquacity [lo'kwasiti] Snakkesalighed ; Aabenmundet-
hed c.
loqnat, loqnot ['loukwat] ^ Loquot-Trae n, -Busk :
Photinia japonica; Loquotfrugt c.
Lor [la-a] int P Gud! J0sses! Jvf bl. a. Lawks!
lorate ['la ret] ^ tungeformet [ligulate].
Lorbrulgrnd [Id 9'brAlgrAd] Hovedstaden i Brobding-
nag: -Universets Stolthed».
lorcha ['la-9t;a] Lorcha c, junkrigget kinesisk Kyst-
fartej.
Lord [la'9d] : Js (cricket ground) Lords Cricketfelt, i
St. John's Wood, London; at Js, when the two schools
are having it out at the wickets, lord [la 8d] si Puk-
kelrygget c [humpback]. Ogs. mylord. lord [la^d]
Herre, i flere Tilff. Som Titel: Ix)rd; ^gteherre [.
1 Hertil Scott, Guy Mannering XII 101: some of
these Looties, a species of native banditti who were
always on the watch for prey, poured in upon us.
1 Lope, this old form of leap is often heard in the
streets. The Slang Dictionary (1874).
[a- i- u-1 osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [9] inner;
lor
627
los
and waster, wedded ~j; agr Jorddrot c [~ ofWte land
or manor]. Jvf creation, lieutenant, lord's, 1. lose,
manor, misrule! Lards [Lorderne] B and G-; Lord
General, om O. -Cromwsll.; the ~s secular or temporal
de verdslige Bferrer, i Overhuset; the ~s spiritual de
gejstlige Herrer el. Lorder: Bisper og jErkebisper i
Overhuset; the ~* q'f the creation Skabningens Herrer,
det stserke K0n ; to l>e Supreme Lord of and over [i
og over] the Transvaal; Lord deliver us! F Gild fri
og bevare osl Lord .knows F Ja» Gud ved (det)! as
drunk as a - pserefuld, *ogs. fuld som en Alke (el.
Kaie); in the Lords i Lordernes Hus; die inifoe Lord,
i Herren ; the House of Lords Lordernes Hus, Over-
huset. lord [laad] e: ~ (it) -over spille Herre (el.
Mester) over^ — keeper fitorseglbevarer <c .,/_ of the
great seal].
lordlike ['l&^dlaikj] herremfeesig ; fornem. lordliness
[-lines] Foroeatnhed, 3i0j -Stilling, (h0j) Vserdighed c;
Hovmod n. lordling [-lirj] lille (*liden) Herre c, pi
Smaaherrer p?; lille (-*liden) Lord c, pi Smaalorder pi.
lordly [-11] herremsessig, herskabsmsessig, fornem; h0j,
sedel; hovmodig; the ~ [stolte] Buffalo ; live in ~ style
fore (el. leve) et Herreliv, tilbringe Herredage. lord-
mayor ['la^d'mse-a] Lordmayor, Overborgennester c.
Jvf feeder! ~s 'fool, en imaginser Person, som holder
af alt hvad der er godt og tilstede i Overflod ; the ~'s
show Optoget p. Loud may orsdagen, 9de Novbr., da
den nyvalgte Overborgermester tiltrceder sit Embede.
lordolatry [I3,«"dal9tri] Lordolatxi, Tilbedeke c af for-
nemme Folk. Book of Snobs.
lordosis [la^'do^sis] path Pukfceiryggethed:; fiksevhed
•c. Jvf mylordJ
lord's, Lord's [la>adz]^ the ~ day Herrens Dag: S0n-
dagen; den yderste Dag; the _ day bill baronet: Sir
Andrew Agnew f 1849- Havde sat sig t. Maal at be-
virke en streagere Overholdelse af S0udagen; the ~
supper Herrens Bord n, Nadveren; it's the ~ truth, en
Herrens (*en Gudsens) Sandhed.
lordship ['la-^d/ip] Herskab, Omraade n; Afgift
[royalty]; Myndighed, Magt c, Herred0mme w; his
Lordship, som Titel: Lorden, Hans Herlighed; a _ on
[Afgift af] every ten; give them the _ [Herred0mme(t)]
over it; love and _ like no fellowship Kserlighed og
Herskab lider (*ogs. liker) intet Selskab.
lore [!&•<->] is. hst Leerdom, Vidskab, Viden, Kundskab
c, Kundskaber pi. Jvf folk-lore, gestic, legendary!
man's dimnest _ Menneskehedens helligste Viden.
Byron; skilled in antiquarian _ oldkyndig; the linguist,
learned in Asiatic ~; his - in the dead tongues, lore
[!&•»]. Egl Rem [thong]; > T0jle c [frontlet]. Ogs.
det Parti der hos Insekter og Krybdyr svarer t. «T0j-
len» hos Fugle.
Loredano [la ri'dagnou] ; James ~, i Byrons The two
Foscari, en venetiausk Patricier, Medlem af Timands-
raadet. Lorenzo [lo'renzo11]. I Youngs Night Thoughts,
en Ateist, der ender i Fortvivlelse.
lorette [lo'ret] Lorette c, 10sagtig Kvinde, forhen i
Paris.
lorgnette [fr., la-an'jet] Teaterkikkert c [opera-glass].
lorica [lo'raika] antiq Lorica c, Lsederkyras m. Me-
talplader. loricate ['larike't] vt pansre; overtraekke,
belsegge; is. loricere, give et ildfast Belseg; a pansret;
s Panserdyr n. lorication [lari'ke^an] Pansring; Be-
laegning c; (styrkende, is. ildfast) Belaeg, Lorikat n\
forstaerket (is. ildfast) Overflade c.
lorikeet ['l&ri'ki-t] \ broget Lorikit c: Psitteuteles
versicolor.
lorimer ['larima] Spore- og Sadelmager f; sc Urmager
c. loriner ['larina] t Spore- og Sadelmager c.
loriot ['!&(• )ri*t] / Bylovpirol, Gulddrossel, ogs.*
Pirol c: Ot-iolus galbula [golden oriole].
loris ['laris] soo Lori, Dovenabe c: Stenops.
lorn [la-^n] hst fortabt; forladt; enlig, *enslig. Jvf
forlorn, lovelorn! there was nothing of the dowdiness
of the lone, _ woman about her. A. Trollope, Orley
Farm.
Lome [la-an] s.
Lorraine [la're'n] Lotringen n. Som a lotringisk,
Lotringer-; _ wine Lotringervin. Lorrainer [-a] Lot-
ringer c.
Lorrequer ['larika]. Helten i Charles Levers Roman
Confessions of Harry „.
lorrie, lorry ['lari] Kulvogn, Grusvogn, i Gruber
[larry]; Trilleb0r, Tralle c [larry].
lory ['la-ri] 3fr Lori C: Lorius ; collared _ Loriket,.
Lorikit c : L. domicella.
lorymer ['larima] arch Vaterbord n [larmier].
losable ['lu'zabl] som kan tabes el. mistes, *ogs. for-
tabelig, mistelig.
losange ['lazandg]. Se lozenge!
1. lose [lu z] vt tabe [bans Yndest his favour],
miste [Folk i Slag men in battle], hst forlise; f. Eks.
paa Gaden : tabe, *is. miste, F * miste bort [en Porte-
monnse a purse]; ^ & mere tabe; gaa glip af [not to
gain, fail in obtaining, miss]; spilde [waste]; forspilde
[forfeit]; 0delsegge [ruin]. Jvf chance, day, ground,
heart, life, lost, Adv. next! be lost tabes, mistes, gaa
tabt, F gaa i L0bet; blive borte [disappear <&c]; om
Menneske ogs. forgaa; omkomme [p. S0en at sea], *p
blive ; om Skib ogs. forgaa, forlise; get lost tabes, &c;
om Menneske is. forvilde sig, gaa vild, *ogs. gaa sig
vild [„ his way, - himself]; the amendment, the motion
was lost by [faldt (el. forkastedes) med] a large ma-
jority; ~ a battle; and this disobedience lost the battle,
det var denne Ulydighed som bevirkede, at Slaget
tabtes, som forspildte Sejren; the bill was lost
[faldt, forkastedes] in the Lords; that which lost
the case det der gjorde, at Sagen tabtes; _ [miste,
komme (bort) fra, blive ski It fra] his companion in
the crowd; ~ company at sea skilles fra Konvoj; he
almost lost [var naer gaaet glip af] his dinner; ~ flesh
tabe Huld (*Hold), agr ssette af; this lost [kostede]
him a fortune, his place; who lost me [skilte mig v.j
my friends?; all hands lost hele Besaetningen omkom-
met; - his head, overf0rt- tabe Hovedet; the passion
which lost [forspildte] an angel Heaven; I lost him on
the road, is. han blev borte f. mig undervejs; it will
be all labour lost (or lost labour) with her det vil
vsere spildt Arbejde el. M0je; Love's Labour's lost
Elskovs Gsekkeri n; it ~s [isser: Uret taber, *ogs. Uret
sagtner] five minutes a day; the only investment that
had lost him money, hvorpaa han havde tabt Penge,
sat Penge til; she was lost & Skibet gik under, forliste,
ogs. forgik [m. Mand og Mus with all hands]; you ~
us a tide & De lader os forlise en Tid; - time, om Ur:
tabe a&s, gaa (*ogs. trsekke sig) for langsomt; there
was no time to ~, to be lost, ingen Tid at spilde, F
ingen Tid at gi bort; . no time in waiting (or to
wait) on . . . (spild ingen Tid, men) indfind dig ufor-
t0vet hos . . . ! I've no time to ~ about it, at spilde
derpaa; he was sorry to ~ me from [ikke laengere at
skulle have mig v.] his court; lost [forvildet] in the
maze of words; a swordsman was lost [er gaaet tabt]
in you; was lost on [forsvandt efterhaanden (*ogs.
[e1] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [C] the; [p] thin; fj] she; (%] measure; [rj] sin#; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
40*
los
628
lot
Ubte slg) i] the horiton; the advice, the joke was lost
[spildt] on him.
2. low [luz; v. refl. - oneself forvildes; is. fare
vild, forvilde sig, gaa vild, *ogs. gaa sig vild, F gaa
sig bort /- his may]; fortabe sig; slumre, sove; gaa
over, *tabe sig; water and sand seem in many
places to . themselves [gaa op, gaa over] in each
other.
3. lose [lu-z] vi & abs tabe; tabe, ssette Penge til
[ved by; p. en Forretning by a bargain}; om Ur: tabe,
ogs.* gaa for sent, *traekke sig for langsomt, sinke.
Jvf heavily! he will not ~ by [ved en] comparison with
Washington; you shan't ~ by your honesty!; ~ in their
(good) opinion synke i deres Omdemme, i deres
Agtelse.
4. lose [lu'z] F Tab n; points are awarded for a
win and ..
losel ['lo«zl, 'lu-zl] f A poet Odeland ; lad (el. for-
s0mmelig) Person, *ogs. Laeting; daarlig Person c, slet
Subjekt n; one sad ~ soils a name for aye. Byron.
losel f <fc poet 0dsel; lad, fors0mmelig.
loser ['hi za] tabende, Taber c; he has been an im-
mense -, bar tabt umaadelig(t) ; shareholders will not
be (the) -s, vil ikke tabe [derpaa by it], vil ikke vsere
brostholdne [derved by it}\ come off a ~ tabe, ikke
komme derfra uden Tab; traekke det korteste Straa; /
rose from the table a considerable _, efter at have tabt
adskilligt.
losh [Id/] int Ih du store Gud ! *du min ! Forvansket
af Lord. Ogs. ~ me; but ~ me! if they nobbut kent
what . . .
losh-hide ['lajliaid] fedtgar(v)et Hud.
losing ['lu zirj] part & a tabende; som bringer Tab,
tabbringende, ikke lennende, *ogs. u!0nsom [Forret-
ning business, concern; Spekulation speculation]. Jvf
hazard! a . battle et uheldigt Slag, et Slag hvori En
ligger under, hvori En traekker det korteste Straa; he
fights a - battle to the very end, ligger under (i Kam-
pen) fra farst t. sidst, f0rer en haab!0s Kamp (fra f0rste
Stund); _ cards daarlige Kort, Foser; Styrvolter; it
turned out a ~ concern, ogs. Forretningen bragte
Tab, ban &c satte Penge til derpaa; fulfil a _ contract;
a ~ game et Spil (el. Parti; som tabes, et uheldigt Spil
(el. Parti), et Uheld; the . game, i Billard isser : Skurre-
murre c; the _ party den tabende Part, den tabende;
_ [tabbringende] prices; its daily rate was -\- 5s „
& Kronometrets daglige Gang var -+- 5 s. losing
['hrzirj] Taben c; Tab n & pi; get back [indvinde]
their -s; by _ rendered sage af Skade bleven (hst vor-
den) vis, klog af Skade. loslngly [-li] ad med Tab
[in a manner to incur loss].
loss [las] vt sc losse, udlosse [unload; sc liver], loss
[l&0)s] Tab n [af faldne in ki lied] ; Bortkomst; (Menne-
skes) Bortgang c; & Skibbrud, Forlis n /. at sea].
Jvf 2. course, death, heavy, v. land, suffer, sustain,
Adj. utter! his (Alonzo's) ~, ogs. Tabet af hain (af A),
bans (A's) Bortgang; _ of appetite (of time) Appetitles-
hed c (Tidsspilde n & c); there was a . on the exhibi-
tion Udstillingen bragte Tab, man table p. denne Ud-
stilling; it wouldn't be much . der vilde ikke vsere
meget (el. stort) tabt; 1 am no _ jeg kau (let) und-
vseres, jeg er ikke uundvserlig; our troops had [led] a
severe .; many persons had made [lidt, haft] ~es
during the year; be at a „ om Hund sp have (et)
Tab, have mistet Foden; fig staa fortabt; staa forlegen,
staa (el. vaere) i Forlegenhed [for et Ord for a word],
vaere i Ned, *ogs. staa fast, F vsere opraad; at a - for
[ogs. renonce for, paa] arguments; is never at a - for a
reply er aldrig i Forlegenhed (*ogs. i Bete) f. Svar(et),
bliver aldrig Svar(et) skyldig; be at a ~ (how) to wile
away time vsere i Forlegenhed (*ogs. opraad) m. sin
Tid, vsere i Forlegenhed (el. i Urede) med, hvorledes
man skal fordrive Tiden; at a - what to do, ogs. raad
vild, f * opraad; at a considerable _ (as to) how to act,
how to proceed; she was at no ~ to understand hun
forstod (det) straks; be at the _ bsere Tabet; do so at
any ~, for enhver Pris; sell (work) at a ~, med Tab;
can be resold at a small [m. ringe] - on departure;
to the - of [til Tab f.] the master; we entered the
harbour with _ of masts; without - of time.
lossing ['lasirjj sc Losning c [unloading].
lost [la( )st] v tabte, mistede &c. Af lose, lost [la(-)st
part & a tabt, mistet, &c; bortkommet, forsvundet,
som er (bleven) borte, *ogs. bortebleven, som er En
frakommet. Jvf Jeopl a ~ boy, is. en forsvunden (el.
savnet) Dreng (*Gut); en Dreng (*Gut) der bar forvildet
sig; the ~ [forsvundne, savnede, bibl fortabte] sheep:
my innocence was numbered among the . things of
the past, regnedes blandt bortkomne Sager; he is .,
is. ban er fortabt, det er ude m. ham, F nan er
leveret (ogs.* fserdig, kaput); the woman that de-
liberates is .; - [fortabt] in admiration; be . in [ud-
t0mme sig i, g0re tusinde] apologies; ~ in [hensunken
(el. fordybet, fortabt, F vsek) i, optaget af] his own
contemplations; be ~ in thought, is. sidde (hensunken)
i Tanker, i dybe Tanker; a woman who drinks is ~ to
everything, bar brudt m. alle Hensyn; _ to [blottet f.]
I feeling, gratitude, reason; he is ~ to shame, bar bidt
j Hovedet af al Skam, bar kastet al Blufserdighed over-
bord.
Lot [lat] bibl Lot. lot [lat] Lod, Sksebne; mere Post
c, Parti, Vareparti n [. of goods]; Slump, Del c; F
Kompani [set]; Nummer n, paa Auktion; agv Lod,
Jordlod; Tomt c [building (or house) .] ; Lod n, ved
Lodtraekning, i Lotteri. Jvf vt cut, s fall, vt fly,
knock, shot! ~s F ogs. stor Msengde; ~s of money en
hel Hoben (el. fuldt op af) Penge, Penge i Hobetal
(el. i Massevis, over en lav Sko, *ogs. i lange Baner),
all the - of them F hele Kodillen (*ogs. Slumpen,
Smelten); an awful ~ of [en farlig Hoben (*ogs. Haug
med)] money; a bad - F daarligt Selskab, Pak n; F
en daarlig en; is. et slet Subjekt, et mauvais sujet,
en daarlig Fyr; a fat ^ I care about that! F det var
ogsaa noget at bryde sig om! *ogs. det bryder jeg mig
saa pas om! a hard ~ en tung Lod; the whole ~ hele
Partiet; F hele Redeligheden (ogs.* Kodillen, Kom-
mersen, Krammet, Stasen, *Slumpen, Smelten); here's
.s of wood!; _ [Nummer] 2 is very fast with a light
mouth; it has been my . [det er faldet i min Lod]
to...; cast .s kaste Lod; I determined to cast my
~ [slaa mig ned] in this pleasant and fruitful
land; cast in his _ [staa Last og Brast] with . . .;
draw .» traekke Lod [om for] ; the ~ fell on . . .;
we shall have -s to do vi faar fuldt op at gere el.
bestille; thou hast neither part nor ~ in, i Bibelen.
du bar hverken Del eller Lod i . . . ; join her ~ with
knytte sin Sksebne til; staa Last og Brast med . . .; set
~s by saette megen (el. stor) Pris paa. . .; take the ~!
tag hele Redeligheden (ogs.* Krammet, Stasenj ! he'd
think such a - of that, vilde ssette (el. skatte) det saa
hejt; vilde saette saa stor Pris derpaa; is divided by -
[fordeles v. Lodtrsekning, udloddes] among . . .; sell by
(or in) small ~s, i Smaapartier, i mlndre Poster; in a
(or one) ~ under et; paa et Braet, p. en Gang; offered,
[a- i- u-j osv. langc som i far, feel, fool; ['be] Trykstavclse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] but; [9-] hurt; [9] inner;
lot
629
lou
sold in a -; fall to his ~ falde i bans Lod, times ham,
blive bans Skaebne; submit the case to ~ lade Sagen
afgere v. Lodtraekning ; / took up with a rough ~, et
vildt Kompani. lot [lat] vt tildele [allot]; fordele
[distribute]; fordele i Lodder (; i Partier; i Numre).
lot [lat] in: _ upon vaere interesseret i; agte, tsenke,
have t. Hensigt amr; ~ upon going.
lote [lout] ^ Lotustrse, Nselde(*Nesle)trae n: Celtis
australis [...tree], lote [lo"t] / Kvabbe, Aalekvabbe,
*Lake(n) c [burbot, eel-pout].
loth [loub] uvillig. Jvf vt credit! wring from him a
very ~ consent to . . . ; and he, nothing _ to go, [som
gerne gik] accompanied her; be ~ to, ogs. n0dig ville . . .
Lothalr(e) [l&'bae'a] Lotar. Lotharingia [louba'rindga]
Lotrlngen n [Lorraine]. Lothario [la'bse-ariou] Lotario.
Is. en Person i Rowes Tragedie The Fair Penitent.
Df. a gay ~ en Don Juan, Elskovsridder, Forf0rer.
Lothian ['louSjan]. I Smstgg. som East-Lothian.
Lothians [-z] pi: the - Lothiandistrikterne, i Sydskot-
land.
lothly ['loupli] git & poet led, afskyelig; a ~ plume
fallen from the wing.
Lothrop ['la>rap ?] s.
lotion ['lou,fan] Vadskning, Badning c, isser af Huden;
Vadskemiddel, Bademiddel, Vand; Middel n til Ind-
gnidning; eye-lotion 0jenvand n.
loto ['loutou] hind Malm-Potte, -Gryde c [brass pot].
loto ['loutou] Lotto, Lotteri n, et B0rne(*Barne)spil.
Jvf keno !
lotos ['loutouz] pi. Afloto. lotos ['loutasj. Se lotus!
eater Lotusspiser, Lotofag c; the Lotos-eaters, et
Digt af A. Tennyson.
lot-seller ['l&tsela] «Partihandler», Gadehandler, som
saelger Kortevarer i Partier a 1 Shilling.
lottery ['latari] Lotteri n; Udlodning, Lodning c
I Smstgg. oftest: Lotteri-; annual lotteries aarlige
(Ud)lodninger el. Traekninger; the ~ [Udlodningen] of
the articles will not take place until . . .; dispose of . ..
by ~, is. bortlodde vt; play in (put into) the ~ spille
(ssette) i Lotteriet; office -Kollektion c; _ keeper
-Kollekter c; — receiving-house -Kollektion c; —ticket
Lodseddel c.
Lottie ['lati] Lotte.
lotto ['latou] Lotto n, &c [loto].
lot-tree ['lattri'] Akselbser n, *Asal c: Sorbus aria.-'
lotas ['loutosj $ Nymfsea, Vandlillie, *ogs. Punge, is.
Nymphcea lotus; Lotus c, Lotustrse n, et nordafrikansk
Tree (Zisyphus lotus) med bedovende Baer, som des-
uden — nydte af rejsende — skulde bevirke, at de
glemte Fsedrelandet. Jvf lotos-eater!
Lou [lu ] (lille) Ludvig.
loud [laud] h0j, om Stemme &c; lydelig; hajlydt;
larmende; skrigende, grel, om Farve &c [flashy, showy];
som bar en Tanke, som bar Vildtsmag, *ogs. fasanderet
[gamy, high]; h0jmselt, h0jr0stet [ — voiced]; st0jende.
Jvf knock! she wears , [skrigende, larmende] bonnets;
a . [ogs. stserkt] cry; _ [larmende] elegance; a ~ [staerk]
knocking; - [grelle] patterns; . [stserk] thunder; in a
_ voice m. hej R0st, h0jlydt; Elisabeth preferred that
which was _ and boisterous, grelt og larmende; the
flesh is decidedly ~; be ~ [udtale sig kraftig, protestere
hejlydt] against . . .; be ~ for, is. hajlydt forlange . . .;
the printers were - for copy, bad om (mere) Manu-
skript; be _ in praise of prise (el. rose) i h0je Toner; be ~
in his praises, ogs synge bans Pris; were ~ in protest
var h0jr0stede i deres (*sine) Protester, kom m. h0j-
lydte Indsigelser. loud [laud] ad h0jt; she dresses very
~, i grelle Farver, meget paafaldende ; ... she said
out (quite) _ [sagde bun (ganske) b0jt] to . . .
louden f'laudn] vi blive (el. h0res, lyde) b0jere el.
stserkere «fec; an angry growl from the westward
heavens rolled and ~ed nearer and nearer (Westw.-Ho!
II 346) og tog til (*ogs. 0gede), eftersom den kom naer-
mere og nsermere.
loudly ['laudli] ad h0jt, lydelig, b0jt og lydeligt,
*ogs. h0jt og lydt; they had complained ~ [h0jlydt
over] that . . .
loud-mouthed ['laudmauSd] h0jmselt, hojr0stet.
loudness ['laudnes] (Lyds) H0jde; Kraft, Styrke c;
SkrigpZ; H0jr0stethed; Larm; Grelhed c; cone grelle (el.
larmende, skrigende) Farver pi; Vildtsmag, *ogs. fasan-
deret Smag c; the ~ of a voice; the ~ of thunder.
London ['laudn] s.
londjtongned ['laudtArjd], voiced f-voist] hojmaslt,
b0jr0stet.
lough [lax, lak] 80 c, *ogs. Vand n, &c [loch]. Jvf
2. Allen! lough [lak] pharm. Se lincture! -lough
[? lAf] sp Blsendlys n, til Fuglefangst. Lough [Uf] s.
Longhborough ['Ufbera]. Longhor [lau'gd<a] s.
Loughrea [lax'ri', lak-].
Louie ['lui] (lille) Louise. Louis ['hri(s)] Ludvig.
Louisa [lu'i'za] Louise, louis-d'or ['lu'ida'9] Louis-d'or,
Louis c, tyve Frank. Louise [lu'i'z] Louise. Louisiana
[luizi'a-na] s. Louisquatorze [fr., 'luika'ta^z] is. over-
lassset og skrigende, om Arkitektur og Udsmykning.
Louisville ['lu'i(s)vil] s.
loun [laun] sc Dreng, *Gut; (Tjeneste)karl, ogs.*
Dreng, *Gut [menial]; Lumpenbund, ogs.* Fillefant
[ragamuffin]; T0jte, let Kvinde c (Burns). Jvf lown!
lounder ['launda] vt prov & sc baske, smsekke; s
Bask n, Smsek n & c. lonndering ['laundarirjj sc &
prov: a - K10 pi, ogs.* en Lussing, Bask pi (*Bask
c & n).
lounge [laundg] in vaere 0rkesl0s; gaa og drive (*ogs.
slsenge), flanere, drive, slentre om [stroll]; 10mle sig,
ogs.* ligge (el. sidde) magelig henslaengt [loll]; slentre,
spasere [saunter, stroll]; a man of a lounging
[magelig], careless temper; a boy who was lounging
[bl. a. som stod og hang] at the door; lounging
back, is. tilbagelaenet; _ into [drive (el. spasere, slentre
(p* slsenge) ud i] the park; after dinner I _ perhaps
into [slentrer jeg maaske til (*ogs. slaenger jeg kanske
indom)] the opera, lounge [laundg] vt: . away life
slose Livet bort, *ogs. henslentre <fec Livet. lounge
[laundg] Driven, Slentren, Flanering; Slentren, Spaser(e)-
tur; magelig Stilling c; Sted n hvor man flanerer el.
spaserer, Promenade c; Sted n hvor man tyr hen (i
ledige Timer); L0jbsenk, Chaiselongue, lille (*liden)
Sofa c; git & sc St0d, Udfald n [lunge in fencing]; a
favourite _ et yndet Tilholdssted (i ledige Timer), et
fast Hvilested, Sted hvor man gerne tyr hen; I went in
a - [magelig, m. magelige Skridt] to the shelter of my
umbrella lounger ['laundga] 0rkesl0s Person, F Bro-
(sten)slider, Fortov(*Fortaag)slider, Flan0r, Dagdriver,
Asphaltier c. lonnging-chair ['laundgirjt/se'a] bekvem
Lsenestol.
loup [laup] vi sc hoppe [leap], lonp [laup] sc Hop;
Vandfald n, Fos c; a salmon ~ et Laksehop.
lour [laua] Penge pi. I Zigeunersprog. lour [laua] in
hsenge (truende, skummel, m0rk) ; traekke (truende)
sammen ; form0rkes, overskyes, graane ; se m0rk ( F
bister) ud, om Person; -ing, som a is. truende,
m0rk, skummel; the weather began to _, at se truende
ud; some horrid purpose ~ing on [som form0rkede]
hate; [o»] so; [al] I, [au] ou ; ff5] the; [p] thin; [/] she, [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [9].
lou
630
Lov
their brows; the storms that - on [truer (el. trsekker
s&mmen) i] the horizon of society, loury ['lauTi] tru-
ende, m0rk, uvejrsvanger.
louse [lauz] v so 10se; oplosse; the cow is lousing,
begynder at faa Maelk i Yveret; after lousing time.
louw [laus' Lus c. PI. lice; as mean as a - p meget
nserig, luset (*lusen). louse [lauz, laus] vt lyske, leske;
-berry-tree ['lausbaritri'] Benved n: Evonymus euro-
pcea; -wort Luseurt, Troldurt, *Myrklseg c. Pedi-
cularis; yellow - Skjaller, *Engekall c: Rhinantus.
lousy ''lauzi] luset; fig luset, *lusen; . disease Luse-
syge [ptiriasis].
lout [laut] Bengel, L0mmel, T01per, *ogs. Slamp;
Bondeknold, *Bondeknok; Filister, Borger c, modsat
en Skoles Elever.
Lonth [laub] s.
loutish ['lauti/J bengelagtig, 10mmelagtig, t01peragtig,
•ogs. slampet.
Lonvain [lu've'n, fr.] Lowen n.
louver ['hrva] Lyre (*Ljore), Luge c til Afledning af
R0g; arch (Taarn n paa) Tagrytter c; _ boards or
boarding Riste(r),' Traejalousier pi, til Luftning; _
holes Duehuller prov; ~ turret (Taarn n paa) Tagrytter
c; - window Glamhul, ogs.* Lydhul n, i Kirketaarn;
Tagluge c. louvered ['hrvad] : - battens & 0verste Del
c af Pompesudet (*Pumpesoden); - boards. Se louver-
boards !
Lou vet [fr., Hr've1]; - de Couvray, en fransk Forf. &
Politiker f 1797. Skrev en slibrig Roman Les amours
du chevalier Faublas; ~, too well known as the author
of a very ingenious and very licentious romance.
Macaulay, Bertrand B. 214 T. Louvre ['lu'va] s: the
. Louvre n. Lony ['lu'i] (lille) Louise.
lovable ['Uvabl] elskvaerdig; elskelig.
lovage ['lAvidg, 'lav-] 3( Lostilk, L0vstok c: Ligusti-
cum levisticum.
Lovat ['lAvat].
1. love [!AV] Kaerlighed [til for, of, to], hst Elskov;
fig Trang [t. Kundskab of knowledge]; Sans [for Orden
of order]; Smag; Lyst [til Forandring(er) of change],
dadlende : Syge; kaerlig Hilsen c [til Moder to mother],
sp Intet, Nul n. I Smstgg. oftest: Kaerligheds-. Jvf
1. bear, charity, cottage, country, vt cross, dear, des-
peration, despise, distraction, dominion, lordship,
love's! ~s and graces Amoriner og Gratier; five (sets
to) - sp fern Point(s) mod intet; my ~! min Skat!
quite a , saadan en elskvserdig (el. elskelig) Mand &c;
om Ting: allerkaereste, ogs.* uydelig; . in idleness $
Stedmodersblomst, *ogs. Nat og Dag c.- Viola tricolor;
Love in a Village, en gammel, komisk Operette af
Isaac Bickerstaff f 1787 ; - of ease Magelighed c ; her
sense of dignity, and - of form, og stferke Sans for
(el. Holden paa) Forraerne; - of justice Retfserdigheds-
felelse c; our ~ of [Smag for] good living; my un-
bounded . of knowledge, Kundskabstrang; such a -
of a 'saadan en allerkaereste (ogs.* nydelig, F nysselig)]
bonnet; your daughters too, what -s of girls!; you're
a - of a man du er en Perle (af et Menneske) !; go to
bed, there's a - / saa er du s0d ! ; this is ., this is
matrimony! F dette er Medgang, og dette er Mod-
gang! Siges F med en bekendt Haandbevaegelse; /
bear him no -, ogs. jeg er ham ikke god, *jeg er ikke
god (el. blid) p ham; the ~ I bear to you; bestow
[kaste] her - on; I desire my affectionate - to her jeg
beder hende venlig hilset! hils hende venlig fta mig!;
the interest which the .s of Petrarch [P's Elskov]
excited in his own time; he exhibited a great - of
[I
order, megen (el. stor) Ordenssans ; feel (or- have) a _
for naere Kserlighed til el. for, omfatte m. Kserlighed;
I give (or send) them my ~ jeg sender dem mine
bedste Hilsener ; the military authorities have little _
[bar lidet tilovers] for special correspondents; old -
lies deep gammel Kaerligbed ruster ikke ; _ lies
(a~)bleeding $ Rsevehale : Amarantus caudatus;
Blomsterlyre c: Dicentra (s. Diclytra) spectabilis;
there is no , lost between them de bar ikke meget til-
overs (el. svsermer ikke just) f. hinanden, de er ikke
de bedste Venner; make „ to gere Kur til, kurtisere,
F* kure for; make fierce (or furious, violent) ~ to
gere stormende Kur (F Stormkur) til; for - bl. a. af
Tilb0jelighed ; for intet, f. ingenting ; sp uden Indsats;
not for „ or money hverken f. gode Ord eller Penge;
commit suicide for _, af ulykkelig Kaerlighed, paa
Grund af Kaerlighedssorger; fight him for ~; marry for
_ gifte sig af Tilb0jelighed, indgaa et Inklinations-
parti; be (become, fall) in _ with vsere (blive) forelsket
(*ogs. kjaer) i; fall in « with, figurlig: se sig blind (el.
forse sig) paa; make him in - with g0re ham forelsket
i; what a ~ of ~s that baby is! saadant et allerksereste
(ogs.* nysseligt) Barn ! a labour of ~ et kaert Arbejde;
a marriage of - et ^Egteskab af Tilb0jelighed, et
Inklinationsparti.
2. lore [!AV] vt & abs elske1, F holde af; is. amr
synes om, ynde, holde af, lide (*is. like), svserrne for
[like]. Jvf best, dearly, distraction, loved! - me little,
, me long! elsk mig lidt (*lidet), og elsk mig Jsenge!
Ogs. Begyndelsen af et anonymt Digt fra 1570; Lord ,
you (or it)! Gud velsigne Dem!; God _ it! F nain-
santen, sandelig!; Lord ~ you, no! nej, Gud velsigne
Dem!; - freedom too well, f. h0jt; - one's love sp
Amor kommer &c2; men _ to be flattered Folk vil
gerne smigres; and were you ~d again? og blev De
genelsket?
love-affair ['lAvafse'a] Kserlighedshistorie c.
loveage ['Uvidg] si Lsekkevin c, Tapdryp n, af Spiri-
tus [alls]. Se lovage!
lOTe-and-idle ['Uvand'aidl] ^ Stedmodersblomst, *ogs.
Nat og Dag c: Viola tricolor.
lOTejapple ['Uvapl] Kaerlighedsseble n, ogs.* Tomatc:
Lycopersicum esculentum; — begot sc Elskovsbarn,
usegte Barnn; bird Selskabsfugl : Psittacula; -. -child
Elskovsbarn.
lored [lAvd] part & a elsket; a man universally
respected and ~; his ~ name; the ~ place; the ~ one
den elskede; make himself ~ by ...
lovee [lA'vi'] int min Skat! minSnut! minVen! *ogs.
Veu(nen) min! you see, ., what you have brought on
yourself.
lorejfeast ['lAvfl'st] Kaerlighedsmaaltid n; knot
Kserlighedssl0jfe c [true-love knot].
Lovel ['lAval]. Is. Lord -., hvis Brud forsvandt paa
Bryllupsdagen, ifl. Samuel Rogers' Italy 1 18. Love-
1 Til vort «Hun elsker af Hjerte, med Lsengsel og
Smerte, overmaade meget, en lille bitte Smule, slet
ikke» (*«Hun elsker af Hjertet, m. Laengsel og Smerte,
lidet bitte Korn, slet ikke») svarer p. eugelsk: She
loves you . . . she don't . . . she will have you . . . she won't
. . . she would if she could . . . but she can't.
2 Her f01ges love af et rosende Omsagn, skiftende
med hate og et dadlende: / love my love with a B,
because she is Beautiful; I hate my love with a B,
because she is Brazen.
i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [&•] fall; [4] hot; [A] hwt; [9-] hwrt; [a] inner;
lov
631
low
lace ['Uvtes, -le»s]. Helten i S. Richardsons Clarissa
Harlowe. Df. (samvittighedsl0s) Forf0rer, Don Juan c.
lore] lass ['lAvlas] \ Hjertenskser c [sweetheart];
— letter Kserlighedsbrev.
loreHly ['lAvlili] ad elskelig; yndig; shone . [saa
yndig] bright, loveliness ['lAvlines] Elskelighed; Yndig-
hed, Dejlighed c.
Loyell ['lAvelJ.
love|lock f'lAvlak] git Lok, Krelle c; — lorn svegen
(af sin elskede), forladt; the _ nightingale.
lovely ['lAvli] elskelig, elskvserdig; yndig, dejlig, bil-
Iedsk0n; om Landskab ogs. smilende. Jvf imagin-
able!
love] maker ['lAvmeika] Kurmager, Kurtiser c; -mak-
ing Kurmageri n, Kurtise c; .man ty Burresnerre c,
Smaaburrer pi, *Friergrses, Klsengegrses n: Galium
aparine; .match Inklinationsparti ; — passage Elskovs-
handel, ogs.* Kaerligheds-Forstaaelse, -Historie c;
.philter, .potion Elskovs- eller Kserlighedsdrik.
lover ['lAva] Elsker; Tilbeder; Ksereste, Forlovet; fig
Ven c ; pi F isser : Kserester, Kserestefolk ; .'s part El-
skerrolle; -s' parts, ogs. Elskerfaget (n i bestemt Form);
the two -s Kseresterne, Kserestefolkene ; -s of their
country Fsedrelandsvenner ; a couple of ~s, is. et for-
lovet Par, F et Par Kserestefolk.
love's [IAVZ]: _ laces % Baandgrses, spansk (*engelsk)
Grses n: Phalaris arundinacea.
love | sick syg af Kserlighed, elskovssyg; .smitten
skudt, forelsket, F forlibt; _tale Kserlighedshistorie c;
-token Elskovsminde n; .troubles Kserlighedssorger, F
Kaerestesorger; -trist (elskendes) Stsevnem0de, M0de.
lovey ['lAvij. I Tiltale: min Skat! min Ven! Se
lovee!
loving ['lAvirj] elskende; kserlig, 0m; I suppose he
has been unusually-, kserlig; . kindness Miskundhed,
Barmhjertighed c; — cup (Lavs, *Laugs) Festpokal,
Selvvase c [grace cup], lovingly [-11] ad kserlig, 0mt.
lovingness [-nes] Kserlighed, 0mhed c.
lovf [lou] vi b0ge, ogs.* br01e, *raute. low [lou]
B0gen, ogs.* Br01en, *Rauten c; Br01, *ogs. Raut n.
love [lou] prov H0jde [rising ground]. Jvf law I Df.
mange Egennavne, som Hounslow, Dudlow. lovf [lau,
lou] prov & sc Lue c; in light [lys] .. low [lau, lou] vi
prov & sc lue. low [lou] lav, i flere Tilff; nedringet,
*udringet [Kjole dress]; sagte, dsempet [Stemme voice};
£ dyb [Tone tone]; hul, dump [hollow]; fig lavtlig-
gende, simpel, usedel, mindre sedel [mean, base, vul-
gar]; ydmyg [humble]; dyb [Kompliment reverence};
svag [Puls pulse]; fortrykt [Sind spirits]; snigende
[Feber fever}. Se cash, cur, diet, lower, 2. mass!
~ [lavtstaaende] animals, plants; a ~ bow et dybt
Buk; . comedy den lavere Komedie; _ comedy
parts lavkomiske Roller; reduced to a . condition
stserkt reduceret (*ogs. nedsat, tilbagesat), F (som er)
kommen p. Knseerne; om Sjsels- eller Legemsevne is.
meget reduceret, *ogs. stserkt nedsat; _ diet or fare
tarvelig (el. simpel) Kost; mager Kost; a ~ [lav] fore-
head; . German(ic) nedertysk; . ground lavtliggende
Terrsen; Lavland n; where the hedge is ~est all men
go over; _ life Li vet blandt de lavere Klasser; Folke-
liv, Folkets Liv n; cone de lavere Klasser pi, Folket;
of - origin af simpel Herkomst; . [simple] people; ~
spirits, ogs. Forstemthed, Nedslagenhed c; daarligt
Hum0r; be in . (or be . in) spirits vsere nedtrykt, for-
stemt, nedslagen; i daarligt Hum0r; Low Sunday p
Iste S0ndag efter Paaske ; _ water Lavvande ; be in _
water, ngurlig: have Ebbe i Kassen, have det knapt
med (*ogs. om) Penge [be . in cash]; ~ wine Lutter c;
quandary is described as a ~ [plat] word; be _ bl.
a. staa lavt, om Himmellegeme; ligge [lie prostrate];
mere staa lavt, i lav Pris; fig vsere nedtrykt el. for-
stemt /". in (or in .) spirits]; vsere sat tilbage, F vsere
kommen p. Knseerne ; I was so tired and _, og ussel;
is ~ in price, er (pris)billig ; be _ in [ligge lavt paa]
the water; is very . with the [er ussel (el. meget daar-
lig) af] influensa; bring _, is. reducere, ssette staerkt
tilbage; ruinere; a bodice cut „ et ned(*ud)ringet
Kjoleliv; get (or run) _ minke, vsere paa Hsel-
dingen; the coals are getting rather _ det minker
stserkt (el. er staerkt p. Hseldingen) m. Kullene ; lay .
fselde, strsekke t. Jorden (el. til Dsekket, &c); Isegge i
Graven; was laid ~ by... ogs. strakte (el. maatte
strsekke) Hals f<5r . . . ; lie - ligge (begravet), hvile ; the
gas was turned ., blev nedskruet. low [lou] ad lavt;
dybt ; mere billig, t. lav Pris ; sagte, dsempet. Jvf 2.
high! bow _ bukke dybt; fall (...sink, stoop) so ., saa
dybt; live _ leve tarvelig, faa mager Kost; holde
(streng) Diset ; it is playing it _ on me det er simpelt
Spil; will be rented „, billig ; especially when she sang
. down, naar nun gik dybt (ned); stoop as _ as the
ground [belt ned i Jorden, i St0vet] before...; as ~
down as, om Tiden : belt (ned) til ... 'low [lau] v.
Kort f. allow.
lowance ['lauans] p det n der tilkommer En, *ogs.
Tilkommende n; Portion, J, Luns c; prov Drikkepenge
pi [consideration, tip].
low|born ['louba-9n] af ringe Herkomst, hst lavsettet;
— bosomed [-buzamd] nedringet, *udringet, om Dame-
kjole; — browed [-braud] lavpandet; fig lav; the little .
house; ..ceiled, ..ceilinged [-srl(irj)d] lavloftet, lav(t)
under Taget; church ['lou'tJVtJ] Lavkirke: med den
reformerte Kirkes Lsere; crowned [-kraund] lavpullet.
lowe [lau, lou] prov & sc Lue c [low]. Lowe [lou] s.
Lowell ['lo<>8l] s.
lower [laua] vi. Se lour! lower ['loua] comp lavere;
nedre, Under-; _ animals lavere (el. laverestaaende)
Dyr; _ boom & Slseberbom; _ cap & Underseselhoved;
the ~ chronology den nyere Tidsregning; _ deck &
Banjerdsek n, P Banjer c; clear . deck! alle Hand op!
Lower Egypt Nedre-^Egypten ; the Lower Empire det
vestromerske Rige; cannot be estimated at a _ figure
kan ikke anslaas m. et lavere (el. mindre) Ciffer,
kan ikke ssettes lavere; _ limb, i Astronomi: Un-
derrand; _ limbs Underekstremiteter; the ~ limit Grsen-
sen nedad, Minimumsgrsensen; « mast Undermast; the
_ part of his face Underansigtet; - port dmp underste
Dampaabning c. lower ['loua] ad lavere; dybere.
lower ['loua] vt ssenke, g0re lavere; ssenke, nedssenke;
^ affire, nedfire, laare [en Baad a boat; Bommen the
boom]; Isegge ned [Masten the mast; Skorstenen the
chimney]; si tage t. Indtsegt, stikke under Vesten; fig
nedssette, formindske, reducere [Priserne prices];
dsempe [Lysene the lights; Stemmen the voice]; yd-
myge [Ens Hovmod his pride}. Jvf amain, cap,
cheerly, handsomely! ~ing line & Nedfiringstov
(*-taug) ; . a cask, is. rulle et Fad ned, ved Hjselp af
Tove, Ac; - [nedssette, vsere nedssettende f.] the
dignity of the court; ~ [stryge; kippe] the flag; .
j [skrue ned] the gas; . herself [nedvserdige sig] by
| leaving him; ~ down, is. ned-fire, -hejse; though it
i may _ me in your opinion, nedssette mig i Deres Om-
i cl0mme (el. Agtelse); „ [dsempe] his voice into (or to)
a whisper, lower ['loua] vi synke; aftage; nedssettes,
i reduceres ; dsempes ; here the speaker's voice ~ed [ssen-
hate; ion] so; [ai] i; [au] out; [S] the; []>] thin; [J] awe; [g] measure; [r] sing; (a, a, e] osv. vaklende med [aj.
632
luc
kedes, sank, dsempedes] into (or to) a whisper; a
mast which -ed down, var t. at Isegge ned.
lower|cast ['lo^'ke'sj typ som herer t. de nedre Fag
,'hvori de smaa Bogstaver), Underfags-; -most [-moust]
lavest; nederst, underet.
lowery ['lau'ri] o. Se loury!
Lowest oft ['lou(a)staft] s.
lowing ['lauin, 'louin] prov & so Luen c. lowing
['louinj B0gen, ogs.* Brelen, *Rauten c, Raut n.
lowland ['lo-'land] Lavlaud; the Lowlands Neder-
landene o: Holland & Belgien; det skotske Lavland; _
ridge Lav(de)drag n; Lowland Scotch lavskotsk. low-
lander Lavlsender c. low-life ['loulaif]. Se low life!
lowllhead ['lo"lihed] \ poet Ringhed; Ydmyghed c.
Tennyson, lowliness [-nes] Ringhed; Uanselighed; Yd-
myghed, Beskedenhed; \ Simpelhed c; _ of mind Yd-
myghed c; walk with all - and meekness med al Yd-
myghed og Sagtmodighed. lowly [(louli] ringe; uanse-
lig; ydmyg, beskeden; be _ p spegende: ligge paa
Gulvet, vaere anbragt p. nederste Hylde; beside the .
[ringe, uanselige] hearth; these rural poems, and their
~ strain; the poor and ~, ringe ; / am meek and ~ in
heart, sagtmodig og ydmyg af Hjertet; Uncle Tom's
Cabin; or, Life among the Lowly, de ringe. lowly
f'louli] ad ydmygt; ringe; be - wise!; Musceus was ~
born [af ringe F0dsel], and I was noble; highly
[staerkt] fed, and . [svagt] taught.
lowjlylng ['loulaiirj] agr lavtliggende, *ogs. lavlsendt;
- land(s), *ogs. Lavlsende n; on ~ lands; — minded
[-maindid] lavttsenkende, lavhjertet, lavsjselet.
lown [laun] git & poet simpel Person, *ogs. Simplex;
Kanalje c; we should have both lord and ~. Shakesp;
and so he called the Tailor _/ Bar bam, Ing. Leg.
(Lay of St. Aloys), lown [laun] a sc stille, rolig, i Lse.
Lowndean [laun'di'an] lowndeansk; _ professor.
Lowndes [laun(d)z]. Is. Thomas ~, Esq., som ind-
stiftede et Professorat i Astronomi & Geometri i Cam-
bridge 1749.
lowness ['lonnes] Lavhed; Ringhed; Fortrykthed,
Nedslagenhed /_ of spirits]; Dybde /. of tones]; redu-
ceret Tilstand, Tilbagesaettelse, Nedsaettelse [. of cir-
cumstances]; Fattigdom c ; mere lave Priser pi ; mere
lav Kurs; mere Trykkethed c, Tryk n, paa Markedet;
- of heat (of temperature) lav Varme (Temperatur); -
of mind lavtliggende Taenkemaade c, en lav Sjsel ; .
of the voice, is. Stemmens Lindhed el. Bledhed c;
lavt Msele n; . of zeal ringe Iver, mindre Nidkserhed,
Lejhed c.
low | pressure ['loupre/a] Lavtryks-; - engine; ..priced
[-praist] prisbillig, Godtkebs ; . books, edition.
Lowrie ['lauri; Muret: 'la-ri] sc Lorens {Lawrence];
Mikkel, som Tilnavn til Raeven.
lowry ['lauri]. Se lorrie!
lowse [lauz] vt sc lese [loose].
low|gpirited ['louspiritid] forstemt, fortrykt, nedtrykt;
..studded [-stAdid] lav, lavloftet, lav under Taget; the
dining-room was _; ..tension(ed) [-ten/an(d)] is. dec
lavspaendt, af lav Spaending.
Lowth [lauS, -J>] s. Lowther ['lauBa].
lowjthoughted ['lo^'ba tid] lavttsenkende; — voiced
lavmaelt ; dsempet, sagte, stille ; with a - good-night;
—water lavt Vand(e), Lavvande; - mark Lavvauds-
maerke, p* ogs. Fjaeremaal n.
loxodromle [lakso'dramik] loksodromisk; . curve, line
D : den Kurve ... som vilde beskrives af et Skib,
der bestandig styrede samme Kurs. loxodromlcs [-s],
I loxodromy [Idk'sadromi] Loksodromi c. loxotomy |lak-
's&tomi] chir Skraasnit n.
loy [loi] agr lang og smal Spade c (til stenet Jord).
loyal ['loial] loyal, lorlydig, tro mod Lov og bestaa-
ende Myndigheder; (huld og) tro, trofast, i Ksertighed,
i Venskab; redelig; a - [trofast, tro] heart; _ [tro,
loyale] subjects, loyalist ['loialist] lovlydig Borger
eller Undersaat; Loyalist, Regerings-tro, -Yen c. loyally
['loiali] ad trofast; redelig; loyalt. loyalty ['loielti]
Loyalitet; Lovlydighed; Troskab; Redelighed; Rege-
ringstroskab c ; Loyalty Islands, i Nykaledonien.
Loyola [loi'o«la] s.
lozenge1 ['l&zindg] Rhombe, (ligesidet) Rude, Tavle c;
Bolsjer, ogs.*Brystsukkern, Karamelle, Pastille; pharm
Morselle c; meat . Bouillonkage o; chlorodyne -s Klo-
rodynpastiller. lozenged ['lazindgd] rhombisk. Ogs.
losenge-shaped. lozengy ['Idzindgi] her rudret, ogs.*
tavlet, rudet.
In [lu-J s. Se loo!
Luath ['lu-ab] Luath c: Cuchullins Hund i Ossians
Fingal. I R. Burns' The Twa Dogs Fattigmandens
Hund, som betegner Bondestanden, medens Csesar er
Herremaudens ; and in process of time the noble dog
slept with Bran, ., and the celebrated hounds of
ancient days. Scott, The Abbot III 40 T.
i lubbard ['lAbad] git & sc. Se lubber!
lubber ['lAba] Knold, ogs.* Klods, L0mmel, *Slamp;
J, Gronskolling, Klodrian, Fusker, daarlig Matros
[gossomj; Dagdriver c. Jvf landlubber! ~'s hole &
Bjern c, Bj0rnehul n ; .'s point & Styrestreg. lubber-
cock ['lAbakakj, i Cornwall: kalkunsk Hane, *Kalkun-
hane [turkey cock], lubberish ['lAbari/] \. Se lub-
berly! Lubberkin ['lAbakin] ir «hamrende Skomager*
c, et overnaturligt Vaesen i Skikkelse af en gammel
Mand, der driver Skomageri p. afsides Steder. lub-
berlaud ['Ubaland] Slaraffenland. Jvf Lawrence! lub-
berly [-li] klodset, lommelagtig, *ogs. slampet; fusker-
agtig; ^ ogs. landkrabbeagtig; om Ting & uskibsmaes-
sig, us0mandsmaessig [unshipshape] '.
Lubbock ['lAbak]. Isaer Sir John ., Lord Avebury,
f0dt 1834, "Banker, Scientist, and Holiday Maker".
Det sidste m. Hentydning t. hans Virksomhed for at
faa indfert Bankferier, fastslaaede v. Lov; St. ~('s feast)
— bank holiday.
Lubec(k) ['lu b6k] Lybeck n. Som Adj. lybecksk,
lybsk. Lubecker [-9] Lybecker c. Lubis ['lu'bis] sc
lybecksk, lybsk.
lubra ['lu'bra] (australsk) Kvinde, Kone c.
lubricant ['I(j)u'brik9nt] Sm0restof n, Sm0relse, *ogs.
Smurning c. lubricate [ll(j)u<brikeit] vt g0re glat el.
slibrig; sm0re; lubricating oil, is. F0niks-, Globe-,
Mineral-, Vulkanolie. lubrication [l(i)u-bri'ke»/9n]
Slibrigg0relse; is. Sm0ring c. lubricator ['I(j)u-brike»t8]
Sm0relse Ac [lubricant]; Selvsm0rer; dmp Sm0rekop c.
lubricity [l(j)u'brisiti] Glathed, Slibrighed; fig Slibrig-
hed c [lasciviousnessj; the . of fortune.
lucania [lu'ka-mo] Lukama c, chilensk Pa-re.
Lucan j 'hj nrk.ni] s.
lucanidw [lu'kanidi •] ent Tnehjorte.
lucarne [l(j)u'ka-»n] Tagvindu(e), *Tagvindu n [dormer
(or garret) window.
1 Mserk Thackeray, Van. Fair: the junior part-
ner of Hobbs and Dobbs leads her smiling to the car-
riage with the losenge upon it. Enker og ugifte Kvin-
der har deres (*sit) Vaaben i Form af en Rhombe,
medens Msend bruger Skjoldformen.
la- i- u-1 osv. laD-?e som i for, feel, fool; I'ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hut; [9-] hurt; [aj inner;
Luc
633
luc
Lucas ['l(j)u-kdsj. Is. Henry ~ Esq., eng. Politiker.
Stiftede 1663 et matematisk Professorat i Cambridge.
Og Newton Ivory ~, eng. Leksikograf v. Midten af
XIX Aarh. Lucasian [l^u'kei/an, -san] lucassisk; .
professor. Lucayos [lu'kaious] : the . De lukayiske 0er,
Bahama0erne.
luce [l(j)u-s] Jf (fuldvoksen) Gedde c. luce [urs] s.
Se flower-de-luce! Luce [lirs] p Lucie.
lucent ['l(j)u'sant] git lysende, skinnende; as polished
and ~ as glass.
lucern ['l(j)u'sa-n, lu'se'n] $• (blaa) Lucerne, Foder-
lucerne, *Lucernc: Medicago sativa. lucern ['I(j)u's9-n]
t Lampe c. lucernal [lu'sa-nal] Lampe-, som barer t.
en Lampe (eller andet kunstigt Lys); « microscope
Lampemikroskop. lucernarian [Iju'sa'nse'arian] Lysdyr
w. lucerne ['Kjju-sa'n, lu'sa'n]. Se lucern! Lucerne
[lu'sa'n] Luzern w; the Lake of ~ Vierwaldstadters0en.
Luchese [lA'ki'z] a lukkensisk, fra Lucca; s Lukken-
ser c.
Lucia ['l(j)u'/ia] Lucia, Lucie. Lnciana [l(j)usi'ana,
-Vna] Luciane.
lucid ['l(j)u-sid] lysende, skinnende, straalende; gen-
nemsigtig; fig klar; overskuelig, oversigtlig; _ [over-
sigtlig] arrangement; _ conciseness, is. Oversigtlighed
c; - intervals lyse Mellemtider el. 0jeblikke, hos
Sindssyge; - vision, is. (magnetisk) Klarsyn n, Clair-
voyance c. lucidity [lu'siditi] Klarhed; f Glans c.
lucidness ['l(j)u'sidnes] Glans; Klarhed; Overskuelighed,
Oversigtlighed c. lucidus ordo ['l(j)u sides 'a'adouj. Egl
klar Orden; Overskuelighed, Oversigtlighed c.
Lucifer ['l(j)u'sifa] Morgenstjernen; Lucifer, Satan c;
proud as ~. lucifer ['l(j)u-sifa] Tseudstik(ke), Fyrstik(ke)
c [- match]; ~ snappers Smseldbonbons. luciferian
[l(j)u si'fiarian] lucifersk, satanisk; s theol Luciferianer
c. luciferous [lu'sifaras] lysende, lysgivende; fig op-
lyseude. lucifngal [lu'sifjugal], lucifugous [-gas] lyssky.
lucimeter [lu'simita] Lysmaaler c.
Lncina [lu'saina] myth Lucina c, Lysgudinde; Fadsels-
gudinde. Lucinian [lu'sinjan] luciniansk, Fadsels-, til
F0dselsgudinden herende; the _ mysteries of lying-in
hospitals.
luciodon [lu'saiodan] Luciodont, forstenet Gedde-
tand c.
Lucius ['l(j)u-;ias] s. Jvf O'Trigger! -
Luck [lAk] p Jesses [Lord]; Oh _/ luck [Ukj Til-
faelde, Traef, Slumpetrsef, Lykketrsef w, Slumpelykke
[fluke]; Lykke c, Held n [good .]. Jvf befriend,
Eden, fluke, knave! Jvf ogs. ill-luck! -for any fools,
and chance for the ugly Tosser bar den bedste Lykke,
•Lykken er tit bedre end Forstanden; bad ~ Uheld n;
better ~ next time bedre Lykke en anden Gang; good
_ (to you)! god Lykke! god Lykke til! more ~ than
judgment Lykken bedre end Forstanden; the more is
my _/ saa meget bedre (el. heldigere) f. mig! that's
(just like) my (beastly) .! sa' jeg det ikke nok? ogs.*
det er mit ssedvanlige Uheld ! *ogs. se saa ! er det ikke
som udgjort?; no such ~! saa godt gik det ikke! *det
var ikke det gode! worse ~! the worse - mine! desto
vserre, ogs.* desvserre! worse ~ that I bought [desvserre
kebte jeg] a ball of string yesterday . . .; ~'s all alt
kommer an p. Lykken; there is _ [Lykke] in odd
numbers; give a man ~ and throw him into the
sea naar det skal vsere Held, kselver Tyren saa
godt som Soen, *naar Lykken er god, saa gaiter
Raanen (el. saa griser Galten, saa skyder Pistol-
hylsteret); as (good) . would have it t. al Lykke,
t. alt Held, lykkeligvis, heldigvis; have _ have
Lykken med, have Held m. sig, vsere heldig; / had no
, [ikke Held] with these dear children of mine; have
the ~ [den Lykke, det Held] to...; if good ~ serves
hvis Lykken er god; I want to try my ~ [prove (el.
fors0ge) min Lykke, fors0ge mig] on the stage; by ~
ved et Slumpetrsef; it was by great good ~ [det var en
stor Lykke] that . . .; pick up a horseshoe (a pin &c),
for „, som et godt Varsel, «det skal betyde Lykke»;
be (always) in ~, in the ~ of it, in Js way (altid)
have Held m. sig, vsere heldig; i Kortspil: sidde i
Held; we are in Js way to [vi er heldige, som] get
hold of him like this; he is in hard ~ ban er uheldig;
I am not in the ~ of it jeg er uheldig; a piece of good
_ en Lykke, et Held; all depends upon _ alt kommer
an p. Lykken; naar det skal vsere Held, kselver Tyren
saa godt som Soen. Se ovfr ! he is down on his - hau
er iForlegenhed; ban eri Vanskeligheder; det er gaaet
tilbage m. ham; undert. ban er forstemt, fortrykt;
swells out of ~ reducerede Storheder.
lucken ['Ukan] vt sc laase; rynke, om Ojenbryn [knit];
rynke, folde [pucker], lucken ['lAkan] sc Mose, *Myr
[bog]; sc halvt0rret Kuller, *boken (el. buknet) Kolje
c [unsplit haddock half dry].
luckily ['lAkili] ad lykkelig, heldig; lykkeligvis, hel-
digvis; they ~ escaped injury; ~ for her t. Held f.
hende.
lucking-mills ['lAkirjmilz] i Kent: Stampem01le, Valke-
m011e, *Stampe c [fulling mill].
luckless ['lAkles] ulykkelig; uheldig; a . [uheldig]
gamester; born in a ~ [ulykkelig] hour; a ~ maid.
Lucknow ['lAkuau] Laknau n.
luckjpenny sc lille (*liden) Rabat c; piece Amulet,
Talisman c.
lucky ['lAki] lykkelig, heldig. Jvf dog! more ~ than
wise Lykken bedre end Forstanden; . hit Lykketrsef;
heldigt Kup n; ~ measure sc overfl0digt Maal, Top-
maal; cut (or make) his _ p tage Rejsaus, ogs.* tage
tilbens, forsvinde; -bag Lykkepose; — penny Lykke-
skilling [pocket-piece]; -proach Jt sc almindelig Ulk c:
Cottus scorpio [fatherlasher].
lucrative ['l(j)u'krativ] lukrativ, indbringende, 10n-
nende. lucre ['l(j)u-kaj Fordel, Vinding; Aager c; the
lust of ~; given to - vindesyg, (penge)grisk, stserkt
efter Fortjenesten.
Lucrece ['l(j)u kri's] Lukretius. Lucretia [lu'kri-;(j)aj
Lukretia.
lucrous ['l(j)u-kras] som angaar Vinding (el. Fordel,
Fortjeueste), Profit-.
lucubrate ['ICDu'kjubreHJ vi lukubrere, studere v. Lys
(el. om Natten), arbejde v. Lys; vt udstudere (el. udar-
bejde) v. Lys. lucubration [l(j)u'kju'breijan], (natligt)
Studium n, (natlige) Studier pi, Natarbejde n; Frugt c
af (natlige) Studier, Aands-Foster, -Produkt n. Se
imaginative! the most trifling ~ was denominated a
"work", lueubrator [ll(j)u-kjubreita] natlig Arbejder,
flittig Gransker c. lucubratory ['l(j)u'kjubratari] ud-
arbejdet om Natten; omhyggelig (udarbejdet), forfattet
(el. udarbejdet) m. stor Flid.
lucule ['l(j)u-kjul] ast Lysplet, *ogs. Lysflek c, i Solen.
luculent ['l(j)u'kjulant] git lys, klar; gennemsigtig.
Luculline [lu'kAl(a)in] lukullisk. lucullite [lu'kAlait]
min Lukullit c, sort Marmor, Lukullan c & n, en sort
Varietet af Kalksten. Lucullus [lu'kAlas] s.
lucuma [lu'kju'ma] ^ Lukuma c, en Slsegt af Sa-
potaceer.
Lucy ['lu-si, 'lju'si] Lucie c; St. ~, de 0jensyges Pa-
[e»] hate; [o«] so; [ai] /; [au] out; [8] the- [p] thin; [/] she, [&] measure; [13] si«^; [a, a, e\ osv vaklende med [a],
lud
634
lul
tronesse; - and Colin, en Folkevise af Thomas Tickel;
- locket $ Engkarse c : Cardamine pratensis.
lid [tod] p Herre c [lord]. I nogle Tilff. Se Lud!
M'lud iHr. Dommer] and gentlemen of the jury! Lud
[lAd] P Jesses ! Lud [tod] Lud, en britisk Sagnkonge, af
hvem London skulde have faaet Navn; in the days of
King - da Adam grov og Eva spandt, *ogs. anno
Harald Haarfagre; ~'s bulwark o : Ludgate Fsengsel n; Js
town o: London. Shakesp. Lud(d) [tod]; General ., et
Xavn der anlagdes af Ned ., Fereren f. nogle Uro-
stiftere der I 1811 (og 1816) s0gte at hindre Indf0relsen
af Dampvaevstole <fec. Jvf luddite &c ! luddism ['todizm]
Luddisme c. Se (General) Lud(d)! luddite ['todait]
Luddit, Luddist c. Se General Lud(d)! Ludgate ['tod-
git J Orig en af Londons Byporte ; > Hill (Street), et
Distrikt (en Gade) i Londons Centrum.
ludtcroni ['Kjjirdikras] grinagtig, ogs.* 10jerlig,
pudserlig, pudsig, komisk. ludicrousness [-nes] s.
Lud lam ['todlam], en Troldkvinde fra Surrey, der
boede i en Grotte v. Farnham, ~'s cave; lazy as -'a
dog luddoven.
lue [lu-] vt sc elske, holde af [loo, love], lue [l(j)u-] vt
prov min sigte, saelde [sift]. Miss Edgeworth, cit.
Da vies; the sieves for lueing.
luen ['l(j;ugau ?] > Argusfasan c: Argus giganteus,
Phasianus argus.
lues ^'lu'i-z; Gift, Pestilens, Pest; venerisk Gift; vene-
risk Sygdom c /- venerea, the pox].
lufa 'lu f^l Loffa c & n. Se loofa! Ogs. lufar.
lufe rlu f] prov Haandflade, prov* Love c [palm of
the hand].
luff [lAf] s. Se lufe! luff [tof] P Lejtnant c [lieutenant];
the first _ & Nsestkommanderende c; a couple of
sprightly ~s of nineteen, luff [lAf] <£, Luv c; Forlig
(paa Snejsejl), Lidse(*Lisse)lig, Standerlig n; rundeste
Del c af et Skibs Bov (*Baug); keep your _/ hold
Luven! . upon - treskaaren Tallie c paa treskaaren
Tallie: put ~ upon -. luff [tof] vi luffe, luve ; luffe til
/. up]; _ (you may)! luf ! _ and shake (or touch) her!
lob(e) op og skevre ! luf klos bidevind ! - [sejle bide-
vind] into a harbour.
luffer ['tofa]. Se louver! — boarding. Se louver
boarding!
Inff-tackle ['toftakl, p -teikl] & treskaaren Tallie.
Ogs. _ purchase.
Lufra ['tofra] Douglas' rappe Hund, i Scotts Lady of
the Lake. Se V. XXV!
lug [lAg] vt & abs hale, trsekke; rive og slide (i); slide
[ham i 0ret him by the ear] ; lugge, haartrsekke [. at
his hair]; traekke (el. drage) afsted (el. af) med; be
~ged into a thing (with great reluctance) maatte trsek-
kes dertil ved Haaret (el. ved Hals og Haar), *ogs.
maatte nedtrues (el. pukkes) dertil; - all sorts of
quotations [trsekke alskens Citater efter Haarene] into
the conversation; let each ~ off [drage af m.] his
share! . out, i burlesk Stil: traekke fra Lsederet /. out
his sword]; F punge ud; . out handsomely, lug [tog]
svsert (el. tungt) Hal ; cone svsert Hal n, (tung) Byrde,
tung Bar ; sc & prov 0relap c, Ore [(lobe of the) ear];
0re n, 0sken c; Haandtag n, *ogs. Hav [handle];
Draglekke, *Ore, Ole, i Selet0j; prov Vaand, ogs.* myg
Gren, Pisk [pliable rod or twig]; Sandorm, *Fjsere-
mark c /Zob(or lug)wormj; & Luggersejl n [..sail]; $
(gul) Svaerdlillie, *ogs. Mseke c: Iris pseudacorus; -s
si ogs. affekteret Vaesen, Skaberi n, Affektation, *ogs.
Tilgjorthed c, F * Laater pi [airs]; give him a - slide
(el. traekke) ham i 0ret; put on -a si g0re sig til, g0re
sig vigtig, give sig en Air, skabe sig, vigte sig [put on
airs]; at the - of sc taet ind paa ; at the _ of the law
for Domstolen, f. Retten; my togs are in _ si mit T0j
er stampet 0: pantsat. Jvf — chovey! if he were worth
his ~s sc dersom ban gjorde som ban burde, hvis ban
handlede som det semmede sig ham; we sailed north-
wards under a bit of a ~; — ehorej ['togt/ouvi] si Assi-
stenshus n, ogs.* Pantelaanerbutik c.
luggage ['togidg] T0j, Rejset0j n, Bagage c; -check.
Se —ticket! .label Maerkeseddel, Maerkelap c; .office
Bagagekontor ; .ticket Garantiseddel, *Coupon c, for
Rejset0j; .train Godstog; -tan Bagagevogn.
lugger ['toga] ^ Lugger c, to(el. tre)mastetSkib m.
Rseer & Klyver p. Bovsprydet; .wise [-waiz] ad : rigged
_ luggerrigget.
luggie ['togi] sc bl. a. Balje, *ogs. Balj c. Luggle
['togi]. En Troldmand som i stygt Vejr sad p. Luggie's
Knoll og fiskede fserdiglavet Mad.
Luggnagg ['tognag] Luggnagg n, i Gulliver's Travels
en 0, hvor Folk lever evig, men ikke er evig unge og
friske.
lughaee [?] Graver c: en Grad bl. Tugerne [grave-
digger]. Se A. C. Doyle, The Doings of Raffles Haw
241 Heinemann!
lng|line(s) ['toglain(z)] Line, *ogs. Bake, Bakke, Rev c;
go the round of crab-pots, or of inshore lug-lines. R. D.
Blackmore, Springhaven 147; ..mark is. sc Oremaerke,
indklippet p. Faar (*ogs. Sau); ..sail Luggersejl, Raasejl
p. mindre Fart0j; . boat luggertaklet (ogs.* -rigget) Fart0j.
lugubrious [lu'gju'brias] sorgfuld, trist; m0rk; be-
dr0velig, s0rgelig, trist. lugubriously ad m0rkt;
s0rgelig; m. et begrsedeligt Ansigt.
lugworm ['lAgwe'ra] Sandorm, *ogs. Fjseremark, Agn-
mark c: Arenicola piscatorum [lob-worm],
Luk-chin ['tokt'/in] i Siam: Lukchin pi, B0rn af Ki-
neser og Siameserinde. Jvf Lanchin!
luke [lu'k] prov si intet, p* intenoe n [nothing].
Luke [l(j)u-k] Lukas; St. _'s (hospital), et Sindssygeasyl
i London. luke [l(j)u'k] p lunken [.warm]; nine
penn'orth o' brandy and water ..
lukewarm ['l(j)u-kwa'<»m] lunken; fig lunken, 10j ; .
water, patriots, obedience; ~ [moderat, tempereret]
heat, lukewarmness [nes] Lunkenhed c, &c; the ab-
sence of zeal is - or coldness in religion.
lull [tol] vt bringe til Ro, berolige, *(om Baru) ogs.
stagge [hush the crying of a child]; is. visse, ogs.*
dysse, lulle, *bysse [i S0vn asleep, to sleep] ; fig bl. a.
fjerne [al Mistanke all (or every) swsptcton]; the ~ed
[slumrende] lake; ~ pain dulme (el. d0ve) Smerten ; to
_ the police for at fjerne Politiets Mistanke; ~ suspicion
asleep or to sleep; so as to - every suspicion, ogs. saa-
ledes at al Mistanke fjernedes el. maatte vige; - them
into (sometimes in) security lulle dem i Sikkerhed,
indlulle dem i Tryghed, g0re dem trygge el. sikre.
lull [tol] vi l83gge sig, blive stille, stilne, om Vind ; the
wind had .ed with sunset. lull-[tol] beroligende Evne
el. Egenskab; Pause, (midlertidig, forbigaaende) Stands-
ning c, stille 0jeblik, Ophold n, F Stands c, F* Let
(i Vejret); is. (kortere) Stille n, *Stille n & c; Havblik n.
Jvf 2. know! the - (or ~ing) of a stream den sagte, ris-
lende Baek c, Bsekkens dyssende Skvulp n; there is a -
in the wind der er et Ophold (F* ogs. et Let i Vejret);
he took advantage of a - ban drog Fordel af et 0jeblik
da det var (. . . blev) stille, *ogs. ... da det stilnede (af).
lullaby ['tolabai, \ -bi] Visselulle n, ogs.* Vuggesang,
Vuggevise, *Bysselulle, Barnetul c; —cheat si Patte-
glut, Glut c; my stars! here's a pretty - to make a
[a- i- u ; osv lange som i for, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] fall; [ft] hot; [A] hwt; [9-] hurt; [ej inner;
lul
635
lum
fuss about...! Ainsw., J. Sheppard L II. ; song.
Se lullaby!
luller ['L\l9]. En c eller noget n som dysser eller
luller; Barneven; Fjaser, barnagtig Person; Kseler c.
Lnllian [lA'li-an] lullisk; the - method den lulliske
(eller «store») Kunst, en skematisk Anordning af al-
mene Begreber. Efter R. Lullus i XIII Aarh.
lully ['lAlij si Skjorte c [shirt]; -prig Skjortetyv,
Linnedtyv: som stjaeler fra Klsedesnore. Jvf laker!
lam [Um] prov skovbevokset Dal; prov dyb Hulning,
*ogs. dyb H01 [deep pool]; prov & sc Skorsten c [chim-
ney]. Jvf loom! ~ hat h0j Hat prov & sc [tall chim>
ney, chimney pot hat].
lnmachel(le) ['lirmakel], lumachella [hrma'kete] geol
Lumachello c & n, en Art smukt opaliserende Mus-
lingmarmor.
lumb [lAm] sc Skorsten c [lum]; but away it flew
up the ~, wi' a lang train of sparks at its tail.
Scott, Redgauntlet.
lumbaginons [lAm'badginas] path Iumbagin0s. lum-
bago [lAm'be'go"] path Lumbago, Lsendegigt, Laende-
vserk c; six foot six, with the ~ [med Lumbago], might
have done it. Dickens, The Cricket . . .
lunibal ['lAmbol]. Se lumbar!
Inmbar ['lAmbaj lumbar, Laende-; the ~ region Laende-
regionen, *ogs. Korsryggen; _ vertebrae. Lumbar(d)
['lAmba(d)]: _ pie git (stserktkrydret) K0dpostej c.
lumber ['L\mb8] orig Assistenshu? n, ogs.* Pante-
laanerbutik c [pawnbroker's shop or room]; Skramleri,
Rageri, ogs.* noget n som fylder op og g0r urydde-
ligt (*uryddigt), Husfyld c & n, Skrammel n, *Braate
c, Lummer, Rask, Rusk n [anything useless and
cumbrous thrown aside as of no use]; prov Skade,
Fortraed [harm, mischief]; prov tosset (el. smudsig)
Passiar c; isaer amr Tommer n, Trselast, F * ogs. Last c,
(isaer som Genstand f. Flaadning, *F10dning) Brug n
[timber]; & svsere Stuvholter pi ; (live) _ & levende
Last c: Soldater eller andre Passagerer; ^ of learn-
ing, learned . Laerdomskram n, laerd Bagage c; loads
of learned ,. lumber ['lAmba] vt stampe, saette i
Stampe, saette o: pantssette [put up the spout]; op-
dynge (i Uorden), kaste hulter t. bulter; fylde op i
[Huset the house; Stuen the room] ; ~ed, ogs. arre-
steret, *ogs. opsat i Arrest si; -up fylde op i; over-
fylde ; if one of these dealers be ~ed up, faar f. stor
Beholdning, bliver overfyldt; the room is ~ed up with
old muck, lumber ['lAmba] vi (ligge og) fylde op, ligge
(i Vejen) ; slaebe sig afsted, *drage (el. slsebe, trsekke)
sig (tungt), F drasse sig, isaer i Praes. part [move
heavily]; ramie, rumle, skramle, *ogs. skrangle
[rumble, jolt], isaer i Praes. part; prov snuble, p*
snaave, prov stumpe [stumble]; is. amr vaere (el.
ligge) p. Temmerhugst [cut and prepare timber]. Jvf
lumbering! delivering kicks at the heels of things
which had no right to be ~ing there; as the train ~ed
across the bridge; it came ~ing down with a crash;
another shock, and the mainmast was -ing and
rasping over the side; st came -ing up [skramlende,
dejsende] against my heels; a post-chaise ~ed up be-
hind him; — closet Pulterkammer, *ogs. Skrab-
kammer.
lumberdar flAmbada'9] hind (Landsbys) 0verste,
Borgermester c [head man].
lumberer ['lAmbara] T0mmerhandler, *ogs. Lastehand-
ler; is. amr Hugstmand c. lumber-house ['lAmbahaus] is.
Skjulested, Gemmested n, for Tyvekoster. Se lumber-
closet! lumbering ['lAmbarirj] ramlende; tung (isaer i
sine Bevaegelser, i Vendingen), klodset, *ogs. tung-
vindt; klodset, uformelig. Jvf vi draw! - cart or
vehicle Rumlekasse c, Skrummel n af en Vogn ; the ~
craft; a ~ crash; a ~ old fabric et gammelt Skrummel
(el. Skrammel) af en Bygning; a ~ hulk of a thing,
ogs. en uformelig gammel Kasse; you » Irishman.
lumbering ['lAmbarin] bl. a. Rumlen, Skramlen, Ram-
len, *ogs. Skranglen c, Skrangel n; isaer amr Skovaf-
drivning, Hugst, Skov- eller T0mmerhugst c. lumberjken
si Pantelaanerkontor n; -man Traelast- eller T0mmer-
handler, *ogs. Lastehandler c. Se lumberer! room
Pulterkammer n, &c. Se lumber-closet! sofa Skrum-
mel n af en Sofa, *cgs. (gammeldags) vidt!0ftig Sofa c;
— state: the „ T0mmerstaten, F om Staten Maine;
— trade T0mmerhaudel, Trselasthandel; Skovafdrivning,
Hugst c.
lumbric ['Umbrik] Orm, *ogs. Mark [worm]; is.
Regnorm c [dew-worm], lumbrical ['lAmbriklj orme-
agtig, *ogs. markagtig; _ muscles Spolemuskler (i
Fingre og Taeer). lumbrical anat Spolemuskel c.
lunibriciform [lAm'brisifa'3m] orm-formig, -dannet.
hi in head f'lAmhed] sc Skorstenspibe c [chimney-
top].
luminary ['I(j)u'min8ri] lysende; s lysende Legeme;
is. Himmellys ; fig Lys, Lumen n ; he is no great ~ F
ogs. ban bar ikke opfundet Krudtet; this legal . dette
juridiske (el. Lovkyndighedens) Lys. luminiferous
[I(j)u<milnifar8s] Iysf0rende, lysgivende, lysende;
ether, luminosity [-'nasiti] Lysen; Lysstyrke c. lu-
minous ['I(j)u-min8s] lysende, skinnende; straalende,
skinnende ; lys ; Lys- ; oversigtlig ; place in a ~ aspect
saette i klar Belysning; the sun is a most ~ body; ~
buoy Lysb0je; a - colour; his large ~ [lysende, lyse]
eye; mould the crude matter into a _ order. Jvf luci-
dus! the slumber was nothing less than a _ trance,
lys Dvaletilstand. luminously ad lyst; klart. lumin-
ousness [-nesj Lysen c ; Lys n ; Klarhed ; Oversigtlig-
hed c.
Lumisden plAmizdan] s. Jvf Lumsden!
Lumley ['Umli] s.
lummox ['lAmaksj prov L0rnmel, *ogs. Slamp c.
lummy ['lAmi] si praagtig, af f0rste Skuffe, gild, *ogs.
grum, glup [jolly, first-rate], Jvf plummy!
lump [lAmp] Klump; Klump c, Stykke n [Sukker
of sugar] ; J, Skurpram, Lettepram, ogs.* Pram,
Lsegter, *Lorje, Faringspram, prov* Skude [lighter];
(blandet) Masse ; bibl Dejg c. I Kor. V. 6. Se lump-
fish! .s, i Handelsspr. hugget hvidt Sukker, Lump(en)-
sukker n, ogs.* knust Melis c, Klumpsukker n; the -
si Arbejdshuset, ogs.* Fattiggaarden, *Arbejdsanstalten
[workhouse]; -, thump, whack p hulter t. bulter; a -
of affectation et skabagtigt Menneske, et Skabedyr; a
(great) , of a fellow or man en stor Prygl (*ogs.
Rusk, p Svolk); a (good) ~ of [en god Slump] money;
I felt a _ in my throat, f01te at noget steg op i Hal-
sen p. mig; he gave such a - at [buldrede saaledes
paa] the door; swallowing a great ~ in the throat idet
jeg &c kvalte noget der steg (el. kom) op i Halsen p.
mig; sell by the -., en bloc, Rub og Stub; work by
the ~, paa Akkord, *ogs. paa Forsagt; in a (or one) ~
samlet, under et, en bloc, sammen, tilsammen, Rub
og Stub; paa et Brset [at one sum]; pay it in a -;
promiscuously in one ~, is. alle paa en Gang, *om
hinanden. lump [Ump] vt kaste (el. slaa) sammen i
en Masse; tage en bloc, leje &c i sin Helhed, leje
Rub og Stub, fragte per Rus el. en rouge [charter
for a lump sum]; anbringe (el. laegge, saette; vove) en
[e*] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] the, [p] thin; [Jj she; [g] measure; [jj] sing; \a, a, e] osv. vaklende med [a|.
lum
636
lun
bloc el. i sin Helhed; fig klumpe (el. slaa) sammen,
slaa i Hartkorn :med with], sksere over en Kam [take
in the gross]. Tit: _ together; si prygle; the expenses
should be -ed, slaaes sammen; if you don't like it, you
may ~it... saa faar du lade vaere si ; - the lighter
blive deporteret si; - it down, is. drikke (ud) i en
Shirk, i et Drag; whether to ~ the money [ssette alle
Pengene] on the horse or to keep it, I didn't know;
I'd - it all [saette (is. vove) det hele] on my system;
not forgetting all others, whom for brevity, but out of
no resentment, I - all together, lamp [Ump] vi prov
vaere gnaven (*is. grsetten) el. muggen, *ogs. tvere.
lump a i Klump, i Klumper; omakkorderet under et.
I nogle Udtryk ; the sugar is _ Sukkeret er i Stykker,
<let er knust Melis el. klippet Raffinade; a . sum en
rund Sum, en sterre Sum betalt p. et Brtet; charter
for a _ sum fragte per Rus, en rouge; . work Ak-
kordarbejde, *ogs. Arbejde p. Forsagt.
lumpen ['Umpan] en lang, gr0nlig, stribet Fisk.i
lumper ['lAmpa] Sammenklumper, &C; Entreprener;
Havnesjover, *Bryggesjauer ; F Militssoldat, Soldat.
Jvf coolie! Skibs- eller Lagertyv c. lump-fish ['lAmpfi/]
Havpadde, Stenbider, Rundemave, *Rognkjex, Skvabso,
Stenbit c: Cyclopterus lumpus. lamping f'lAmpirj] p
kluntet, *ogs. klumpet; tyk, *ogs. diger; rigelig; a .
lot et tykt (*ogs. digert) Stykke ; a ~ pennyworth P
meget f. Pengene; the .est tub of a wessel. lumpish
[-if- klumpagtig, klumpet; tung, traeg; the ~ [tunge]
snoring of the crew.
Lompkin ['lAm(p)kin] : Tony _, en Landjunker i Gold-
smiths She stoops to conquer; "with the vices of a
man and the follies of a boy".
lump lac Kagelak; sucker. Se lump-fish! ..sugar
hugget hvidt Sukker n, *klippet Raffinade c, — work
A k k ordarbe j de .
lumpy ['lAmpi] klumpet; fig p klodset, kluntet, *ogs.
klumpet; oversejlet, drukken; tyk, *ogs. diger o : frugt-
sommelig; om Vand : opr0rt, *ogs. sj0et, grov; _ water,
ogs. hej S0; the water became more and more ., ogs.
gik h0jere og h0jere.
Lumsden ['lAinzdan]. Jvf Lumisden!
lun [L\n] si Harlekin; F (st0rre) Hvedebolle c
[Sally ~7-
Luna !'l(j)irna] Maane(n); Queen _ sails the clouds
among, luna her & chem S01v n; - cornea or cornua
Horns01v, Klors01v [horn (or chloride of) silver].
lunacy ['l(j)u-nasi] egl Maanesyge; Sindssyge, Sinds-
sygdom, Galskab c, ogs. fig Vanvid n; commission(ers)
of - Sagkyndige pi (el. Kontrolkommission c) i Sp0rgs-
maal om Sindssyge, om Indlaeggelse p. Sindssyge-
anstalt.
lunan [?] Pige c, i Zigeunersprog [girl].
lunar ['l(j)u nal Maane-, Lunar-; maaneformig, kreds-
dannet, (kreds)rund [orbed]. Jvf caustic! _ day
(month, table, year) Maane-Dag (-Maaned, -Tabel,
-Aar); „ distance apparent Distance mellem Maane og
Himmellegeme ; _ method Lunarmetode ; . observation
Distanceobservation. lunar ['l(j)u'na] Maanedistance c.
Isser i pi; star . Distanceobservation c, ved Stjerne;
sun - Distanceobservation c. lunarian [lu1 median]
Maaneboer c. lunary ['l(j)u nari] a. Se lunar! lunary
['l(j)irnari] $ Maanerude, *MarIen0kkel : Botrychium
lunaria; Maaneskulpe c: Lunaria biennis (s. annua,
s. inodora). lunate(d) ['l(j)u-net, -eHid] halvmaane-
formig [crescent-shaped]. lunatic ['l(j)u-natik] egl
1 Ifl. Mnret — lamprey.
maanesyg; vanvittig, F daarekistegal; _ asylum Sinds-
sygeasyl. lunatic egl Maanesyg; Vanvittig c; Daare-
kistelem n. lunation [lu'ne'/an] Maaneomleb n; Maaue-
maaned c; a _ & F et Maaneskin.
lunch [IAU/J stort Stykke n, ogs.* Humpel, *ogs.
Snei (af Ost, af K0d Ac) prov & sc; Lunch, anden Fro-
kost c; Frokoststed n; vi spise (el. indtage) Lunch, F
lunche. luncheon "Un/an . Se lunch!
lundy I'lAndi] prov tung1; klodset, ubehjselpsom,
ubehjselpelig, *ogs. klumset. Lundy f'lAndi] Lundy n,
en 0 i Bristolkanalens Udl0b; on the Mortestone or the
back of .. Kingsley, Westw. Ho! II 344 T.
lune [l(j)u-n] halvmaaneformig Genstand, Halvmaane
c \; f & hst Anfald (af Vanvid) ; Indfald n, Grille c
[freak]; these dangerous, unsafe ~s of th' king. Shakesp;
last year her ~ was for fresco-painting; pshaw! I am
"at my old -s" again, lune [l(j)u'n] Line c, Baand,
Kobbel n [leash]; the ~s of a hawk.
lunette [lu'netj egl lille (*liden) Maane; fort Lunette,
Brilleskanse, detacheret Bastion; Maane, halv Heste-
sko c (afskaaret t. f0rste Somhul); plant Urglas n; opt
konvekskonkav Linse c; Filtstykke n, over 0jet p. en
vanefuld Hest; arch Lysaabning, i hult Loft; arch
Stikkappe, Orehvselving c.
lung [lAij] anat Lunge c; -s si lungestaerk Person; _s
Blseser, Puster c, en Alkymists Medhjaelper; cry at
the top (shout with all the strength, whistle with the
full power) of his -s, med sine Lungers fulde Kraft;
~s of oak fy Lunge- Lav c, -Mos n, *Lungenrever c:
Sticta pulmonacea.
lunge [lAn(d)g] St0d, Udfald n, isaer i Fsegtning; mng
Longe, (Beriders) Line c; make a - at rette et St0d
(el. g0re et Udfald) irnod. lunge [lAn(d)g] vt tage (en
Hest) i Longen, longere; prov prygle, gennempiske ; -
a colt, a horse, lunge vi st0de [efter at], g0re et Ud-
fald [imod at]. Egl i Fsegtning. Ogs. ~ out; tage
Dyret &c i Longen, longere. lunge [lAn(d)g] vi gemme
fel. skjule) sig, *ogs. gjemme sig bort, p holde sig
undaf; prov ogs. f. plunge.
lunged [lArjd] forsynet med Lunger, *ogs. lunget;
lungelignende.
lungeous ['lAndgas] f & prov klodset [awkward];
raa, ubeh0vlet [rough]; grusom [cruel]; haevngerrig
[vindictive]; traettekaer [quarrelsome]; ondskabsfuld,
skadefro; vranten, gnaven, *grsetten [ill-tempered].
lunsjre-whii) ['lAn(d)ghwip] mng Chambriere c, lang
Beriderpisk.
lung-flower ['lArjflaua] Lunge-Entsian, *Smals0te C:
Gentiana pneumonanthe.
luuglglasses ? Spirometer n; ..grown med sammen-
voksede Pleurablade, efter Pleurit.
lungie ['lAndgi] sc > langnaebbet Tejste, *Lomvie c
[guillemot].
lunging ['lAn(d)girj] mng Longering c; _ ring Lon-
geringsbane c.
lungis f'Undgis] t Sm01 n, *Sumlekop c.
lungless [Unles] Iungel0s. lung-wort [-wa't] Lunge-
urt: Pulmonaria.
lunicurrent [KJ^'ni'kArant] lunikurrent, som angaar
Str0mfaser afhaengige af Maaueskifterne. 1 uniform
['Kftu-nifa-'m] maaneformig. lunisolar [l(j)u-ni'soula]
ast lunisolar, Maanesol-, som flyder af en forenet Virk
1 Heraf den i Ingoldsby Legends (A Legend of
Sheppy Note) imaginerede Svaghed: that the skeleton
is that of a great patriot much addicted to Lundy-
foot.
[a- i u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['baj Trykstavelse; [a] hat. [&•] fall; [a] hot, [A] hut; [a ] Lwrt, [a] inner;
lun
637
Lus
somhed af (el. herer t. et gensidigt Forhold mellem)
Sol og Maane ; - cycle, period, year. Innitidal P(j)u'-
ni'taidl] herende t. Tidevandets Bevsegelser som af-
haengige af Maanen.
lunka ['lArjka] anglo-hind Lunka c, stserk Cerut
(Cigar) fra Bengalen.
Junkers ['Urjkaz] min st0rre, 10se Stykker, hvori
Jsernstenen findes.
lank-hole ['lArjkhoul] sc Gserdeaabning c, til Brug for
Hyrder (*GJ33tere). lunkle ['lArjki] sc. Se lunk-hole!
Lunnen ['lAn(a)n], Lunnnn ['L\nan] p London. Lun-
miner ['lAnana] p London(n)er c.
Lunsfort ['Unzfat]. Is. Sir Thomas ~, Kommandant
i Londons Tower. Et Navn brugt t. at skrsemme Bern.
Jvf Crimmel!
lunt [Unt] prov mut, but, tvaer, sur; vranten, *graet-
ten. lunt [Unt] f «*** Lunte ; sc R0gs0jle [column of
smoke]; Ilds0jle c. lunt [Unt] vi sc ryge; gaa hurtig,
stryge, pile.
lunula [l(j)u-nula] egl lille (*liden) Maane; lille
(*liden) Halvmaane [crescent]; halvrund Plet (*Flek) c
ved Roden af en Negl. lunnlar [-la] halvmaaneformig.
lunulate(d) [-let, -leHid] som ligner en lille (*liden)
Halvmaane, halvmaaneformig. lunule ['l(j)U'njul]. Se
lunula! lunulet [-let] ent lille Plet c, pi Smaapletter
pi, *liden Flek c, pi Smaaflekker. luny ['l(j)irni] f
forrykt, tosset, *ogs. skrullet; a _ sort of chap; a ~
dancing, luny ['l(j)u-ni] forrykt (Person), *ogs. Skrul-
ling c.
lunyie ['lAnji] sc Rejsetaske, Tveersaek c [wallet], Ogs.
lunsie ! Jvf gaberlunyie !
lupercal ['l(j)u-pakal; lu'pa'kal] luperkal. Lnpercal,
pi Lupercalia [Kj)u-pa'keUja] : the (festival of the) ~, i
romerske antiq Luperkalfesten, t. ^Ere f. Luperkus
0: Pan.
lupia ['l(j)u-pia] path Sseksvulst c; . juncturce Led-
svamp c.
lupin ['l(j)u-pin] $ Lupin c [lupine], lupinaster
[l(j)u-pi'nasta] $ Bastardlupin, fembladet Lupin c: L.
pentaphyllus. lupine ['l(j)u-p(a)in] ulveagtig, glubende.
lupine ['l(j)u-pin] ^ Lupin c: Lupinus (perennis).
lupons ['l(j)u-pas] ulveagtig [wolfish].
lupnlin(e) ['l(j)u-pjulin] chem Lupulin n & c, Humle-
stof n. lupulug [-las] Humle c [hop], lupus ['l(j)u-pas]
lat. Ulv ; ast Ulv ; path Lupus c, omsigaedende Hud-
udvsekst el. Krseft : Lupus (vorax); ~ et agnus Ulven
og Lammet (i Fabelen); et tomt Paaskud t. Strid.
lurch [la-t/] & Overhaling; p amr Tilb0jelighed c,
Anlaeg n [inclination]; sp Kvadrupel c, i Whist; lee „;
a sudden ~ overboard . . . som tog den &c overbord,
hvorved den gik overbord; when the sledge gave [tog]
a ~; she has a natural ~ [af Naturen Anlseg] for
learning; leave him in the ~ lade ham i Stikken,
prov* lade ham staa i Snerren. lurch [la'tj1] vi & tage
(en) Overhaling, hive over. Se ogs. lurk! lurcher
['la-t/a] lurende \; Krybskytte \ [poacher]; sp (lu-
rende) Hund; is. Krybskyttes Hund; si! Politibetjent,
Konstabel, Gendarm, joe Gripomenus c1. lurch-line
['la-t/lain] sp Dragbaand n, Dragline c, i Fuglegarn.
lurdan(e) ['la-dan, -e'n] f & poet klodset; dum;
bondeagtig, bondsk ; aerkelad, ogs.* luddoven. Jvf
fever-lurdan ! lurdy f'la'di] prov lad, doven, traeg.
lure [l(j)ua] sp Lokkefjer; Madding, ogs.* Lokkemad,
1 Jvf Ainsw., Jack Sheppard 1. II, hvor Politiet i
samme Aandedraet kaldes lurchers, traps, shoulder-
clappers, bandogs.
Mad c, Agn n, *ogs. Aate c & n; fig Lokkemiddel
n [enticement]; the -s of beauty; the -s of gain;
bring me within his ~s fange mig i sine Garn. lure
[Kj)u9] vt lokke, tillokke. Ogs. - on; luring sweet
music from [lokkende . . . frem af] his rude violin; ~d
on by the pleasure of the bait, lure [l(j)ua] sc Yver,
*ogs. Jur n, som Mad [udder, bag].
lurgy ['la-dgi] a. Se lurdy!
lurid ['l(j)uarid] bleg, gusten [wan]; d0dbleg, lig-
farvet [ghastly, ghastly pale]; bleggul, r0dliggul,
brandr0d /. red]; skummel, uhyggeligi [dismal,
gloomy]; $ smudsigbrun, lidt skyet [of a dirty brown
colour, a little clouded]; a _ red shadow; wrapped in
drifts of ~ smoke; war looms ~ in the East; the whole
western horizon was . with a dark red light, saaes i
et uhyggeligt, brandr0dt Skser.
lurk [la'k] vi ligge paa Lur [efter for], lure [efter,
paa for] ; ligge i Skjul, holde sig skjult, ogs. fig skjule
sig. Jvf lurking! they could without difficulty detect
the ~ing [dulgte, snigende] but terrible alarm; a ~ing
[snigende, stille] doubt; Jing rocks Blindskser, Under-
vandsklipper; the defendant ~s and wanders about in
Berks; let us privily ~ for [skjule os imod] the inno-
cent! Sal. Ordspr. I 11; under this word may ~ some
long-forgotten tradition; ~ about snige sig (el. luske,
omkring. lurk [la'k] si Svindel c, Bedrageri, Platten-
slageri, is. Tiggeri med falske Papirer; Tyveri n. Jvf
glim-lurk! the _ I was then working den Gren af (Tig-
ger)faget jeg dengang drev; the dead ~ si Indbruds-
tyveri n under Gudstjeneste(n). lurker ['la-ka] Lurer; En
der holder sig skjult; R0mningsmand, *R0mling; si
Svindler, Plattenslager, is. Tigger (m. falske Papirer);
(luskende) Tyv c.
lurkey ['la'ki]; - dish ^ prov Polej, Polejmynte c:
Mentha pulegium.
lurking ['la-kin]; - hole (place) Smuthul (Skjul,
Skjulested, Gemmested) n.
Lurline ['la'lin] Lorelej c.
lurry ['Uri] (forvirret) Dynge, *ogs. Braate \; (for-
virret, uartikuleret) Lyd, Larm, Raslen; Tumult c; a
- of worlds; we are not, therefore, to turn prayer into
a kind of ~. Milton, cit. af Webster.
Lnsatia [lu'seijia] Lausitz n. Lusatian [-ian] lausitzsk,
Lausitzer-; s Lausitzer c; Lausitzsk n.
luscious ['lA/as] s0d, delikat; (vammel)s0d, vammel.
Ogs. fig; saftig, smudsig \ [smutty, obscene]; raisins
keep their ~, native taste; a tedious, - way of talking;
_ [vammel] flattery.
Luscombe ['Uskam] s.
luseru ['l(j)u-san] t zoo Los, *Gaupe c [lynx].
lush [lAj] is. poet saftig; si pirum o: drukken; the
foliage is thick and ~; through . green grasses; the
noble ox who revels on ~ Althorpian oil-cakes, lush
[!A/] si (Drikke)varer pi, stserkt, is. 01 n\ the ~; too
fond of ~, i det stasrke. lush [!A/] vi si drikke, drikke
sig drukken. Ogs. - up; crib Brsendevins-Knejpe,
-Handel c, Udsalg, *ogs. Drammesalg n. lushey ['lA/i].
Se lushy! Lnshington f'lA/irjtan] si Fuldsnude, *ogs.
Fyllik c; he was a great _. lush-ken ['lA/ken]. Se
lush-crib! lushy ['lA.fi] si snottet, ogs.* pirum, oversejlet,
011et.
Lusiad [r(j)u-siad] egl Lusiade, ^Etling af Lusus,
1 Da «uhyggelig, skummel» er Ordets ejendom-
melige Bismag, kan lurid bruges endog hvor den sser-
lige Farve er blaat: a pall of lurid, steel-blue cloud.
W. Black, A Daughter of Heth II 228 T.
[e1] hate; [o«] so; [ai] 7; [au] out; [8] the- [p] thin; [J] she; [g] measure; [n] s\ng; [a, a, e] osv vaklende med [a].
Lus
638
lux
Lusitanier, Portuglser c; the - Lusiaden, Os Lusiadas, et
Epos af Camo6ns 1 1579. Laslai [-an] lusitansk; s Lusi-
tanier c. LusitanU [Ujjirsi'te'nja] Lusitanien, Portugal n.
Usnore ['lAsma a] $ prov A ir Fingerbelle, *Rsev-
bjelde c: Digitalis purpurea.
lusoriou* [lu'sa-rias] Spille-, som herer t. Spil; spille-
syg; - lots Hasardspil \. lusory ['l(j)u-sari] Spille-,
som herer t. Spil [used in play] ; legende; spegende;
morsom, lystig; - lots Hasardspil \; - skirmishes
Skinfcegtninger, Simulakrer, Feltmanevrer.
IUKS [!AS] sc Sksel pi (i Hovedet), *Flas, prov Flos n :
Pityriasis capitis [dandriff].
luNsmore ['lAsma ••] s. Se lusmore!
lust [Ust] Kraft t; Lyst, Villie c, Onske t; Begser
n, Begserlighed, Lyst; is. (kedelig, Kedets) Lyst,
Lystenhed c, sanseligt Begser n; the ~ of gain or lucre
Vindelyst; Havesyge c; the ~ of power Magt-Begaer n,
-Syge c; the ~ of reigning; deny unto themselves the
,s of the flesh, K0dets Lyster; my _ shall be satisfied
upon them, bibelsk: min Sjsels Lyst skal stilles p. dem.
lust fust] vi lyste f [list]; bibl & hst lyste [efter after,
for], vaere lysten [efter after, for]; whosoever looketh
on a woman to ~ after [for at begsere] her . . .; we
should not ~ after evil things, have Lyst t. det onde;
they -ed for the battle and were glad. Rider Hag-
gard, King Solomon's Mines XIV 238.
luster f'lASta] Lysten, Lystende c. luster ['lAsta]. En
amr Skrivemaade f. lustre.
lustful ['Ustful] kraftfuld, kraftig f; lysten, is. vel-
lystig; vellystvfekkende, pirrende. lust fulness [-nes]
Kraftfylde, Kraft t; Lystenhed, is. Vellystighed; Pirren
c. lustihood ['Ustihud] hst Kraftfylde, Kraft, Livs-
glsede c, *ogs. glad Lynne n; he is so full of ~ he will
ride joust for it, and win. Tennyson hos Webster.
lustily [-li] ad kraftig, med Kraft, p lystig, lystelig,
frisk (*friskt), *ogs. paa Kraft. Se bend! the heather
burnt ~ Lyngen brsendte frisk (*friskt), det brsendte
lystig i Lyngen; was - cheered hilsedes m. kraftige
Hurraer; drink (eat) _ drikke tappert (lade sig Maden
smage, spise dygtig); at dessert he maintained - [tap-
pert, kraftig] that he was . . . lustiness [-nes] Kraft-
fylde, Kraft, Vigor c.
lustra ['Ustra] Lustra, Femaar. PI af lustrum, lus-
tral [-tral] lustral, Renselses-; _ days; _ water Ren-
selsesvand; i kristelig Betydning: Vievand. lustrate
[-re't] vt & abs rense (v. Sonoffer), *ogs. vigsle; opgaa;
syne, besigte; thrice through Aventine's mount he
doeth _. lustration [lA'stre'/an] Renselse; antiq Lustra-
tion c, Renselsesoffer n.
lustre ['lAsta] Offer n, Ofring c. Se lustrum! lustre
i'lASta] Glans, Lysglans; fig & min Glans c; mere
Lustre c & n, en Art fint changerende, merinolignende
T0j; Lysekrone c; false „ falsk Glimmer, forloren
Glans c; the . of the diamond, of silken stuffs, of the
sun; reflect (or shed, throw) a . on or over [kaste
Glans over] the whole party, lustreless [-les] glansles,
mat; eyes utterly .. Jvf lacklustre!
lustrical ['lAStrikal]. Se lustral!
lustrinic ['lAstrin, 'l(j)u'-] mere Lustrin(e) c & n, Glans-
taft c. lustrous ['Ustras] glinsende, skinnende, lysende.
lustrum ['lAstramj Lustrum, Femaar n. PI lustra.
Jvf lustre! once in about a -.
lust-wort ['lAStwa t] ringbladet Soldug c (p. Island),
*ogs. Dugblad, Dug-, Ringorm-, Vortegrses n: Drosera
rotundifolia.
lusty f'lAsti] kraftig, stserk [vigorous]; omfangsrig,
svaer, p* diger / bulky]; korpulent, fer, trivelig, fyldig,
som Pnedikatsord ogs. vel ved Magt, i godt Huld
(*Hold) [in good condition]; p i velsignede Omstaendig-
heder, frugtsommelig, p tyk [pregnant]; t & sc k0n,
ogs.* smuk, "vakker [handsome]; tending to be _, as
the saying is — that is, in good condition; last noon
beheld them full of - life, ogs. i deres (*sin) fulde
Livskraft; to -purpose ordentlig, af alle Kraefter, *ogs.
saa det har (. . . havde) godt Lag; af fuld Hals; roar
to - purpose.
Lnsns ['l(j)u'S9s] Lusus c, efter Plinius Bacchi Led-
sager p. bans Rejser og Grundleegger af en Koloni i
Portugal; the race (or sons) of - 0: Portugiserne. Jvf
Lusiad! lusus ['l(j)u'sas] lat. Leg c, Spil n; - naturce
Naturspil [freak of nature].
lutanist ['l(j)u tanist] J^ Lutenist, Lutspiller c.
lutarious [lu'tse^rias] Dynd-, Mudder-, som h0rer til
(. . . lever i) Dynd el. Mudder; dynd- el. mudderfarvet.
Intation [lu'te'/an] Kitning c.
lute [l(j)u't] J^ Lut c. lute vt ^ spille paa (el. som
paa) Lut; knaves are men that - and flute fantastic
tenderness, lute [l(j)u't] chem Kit n. lute vt kitte;
tilkitte.
lutenist ['l(j)u-tinist] J^ Lutenist, Lutspiller c.
luteolelne [l(j)uti'ouliin], luteoline ['l(j)u'tiolin] chem
Luteolin n & c, gult Farvestof i Vav (*Vau). luteoun
['I(j)u'ti8sl dyb-, guld-, orangegul.
Inter ['I(j)u't9] £ Lutenist, Lutspiller c.
lutescent [lu'tesant] gullig, gulagtig.
lutestring ['l(j)u'tstrirj] £• Lutstreng. lutestring
['l(i)u-strirj, 'lAStrirj]. Se lustring! speak in • git f0re
et bombastisk Sprog.
Lutetia [lu'ti'fia] Lutetia n, egl Dyndr0nuer plt det
gamle Navn p. Paris. Fuldst. ~ Parisiorum.
Luther ['I(j)u'b8] s. lutheran ['I(j)u'p8ran]. Seluthern!
Lutheran ['I(j)u-par8n] luthersk; s Lutheraner c. luther-
aiiyism ['I(j)u-p8r(an)izm] Lutheranisme, Lutherdom c.
luthern ['l(j)u-pan] arch Tagvindu(e), Kvistvindu(e)
n [dormer].
luting ['l(j)u-tin] Kitning c; Kit n.
lutist ['l(j)u'tist] f Lutenist, Lutspiller c.
lutose ['l(j)u-to«s, lu'tous] leret; dyndet.
lutra ['l(j)u'tra] zoo Odder, *Oter c [otter].
hitter pUta] vt prov str0 omkring, kaste om; — putch
prov uordentligt (*ogs. slurvet) Menneske n, *ogs.
Slurv c.
Lutzen, Liitzen ['Kj)u-ts8n] Liitzen n; the battle of ..
luwack [lu'wa-k; 'l(j)u'wak] zoo almindelig Palme-
maar, Luwack c: Paradoocurus Typus [palm-cat],
luxate ['lAkseH] vt forvride, bringe (el. st0de) af Led
[dislocate], luxation [Uk'se^an] Forvridning c.
luxe [fr.; l(j)u-ks] fr. Luksus c [luxury]; a de ~
edition [en Pragtudgave] of . . .
Luxemburg ['lAksamba g] s. Lnxemburger [-a] Luxem-
i burger c.
luxfer ['lAksfa ]. Egl lysbringende, Iysf0rende: •
prisms Luksfer-Prismer. En Art ildfaste Glasprismer,
der i Ildsikkerhedens Interesse skulde aflese de store
Glasruder i Forretningslokaler.
Luxoor ['lAksa'9] Luksor n, segyptisk Landsby nser
Teben; the temple of ~.
luxuriance [Ug'suarians, -gzj-], luxnriancy [-si] Yppig-
hed, yppig Vsekst; Fylde c; flowers grow up in the
garden with the greatest luscuriancy and profusion.
luxuriant [lAg'guariant, -gzj-] yppig; fyldig, rig; over-
fledig. Jvf crop ! prune the ~; a ~ growth of grass.
luxuriate [lAg'suarie't, -gzj-] vi vokse yppig, gro i
yppig(t) Flor; svaelge, leve h0jt el. i Overdaadighed
[a i- u-] osv lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner;.
lux
639
lyn
[revel]; ogs. fig fraadse; ~ in description svselge (el.
fraadse) i det beskrivende, leve h0jt p. Skildringer.
luxuriation [lAgguari'eiJan, -gzj-] yppig Vaekst c.
luxurious [lAg'guarias, -gzj-] vellystig; yppig, over-
daadig, Iuksuri0s, luksues, overfl0dig [Rigdom wealth];
Iuksu0st (el. rigt) udstyret; Iuksu0st (el. rigt) besat
[Bord table]; velbehagelig [Hvile ease]; seated in
a - [yppig, svulmende] armchair. luxuriously [-li]
ad vellystig; overdaadig, luksuest, overfl0dig &c; vel-
behagelig; upon which we and our horses stretched
ourselves most ~ [velbehagelig] before eating, luxurious-
ness [-nes] Vellystighed ; Yppighed, Overdaadighed
c; Iuksu0st (el. rigt) Udstyr w; rig Bessetning c.
luxury ['lAkJari] Vellyst f; Vellyst c, (stserkt) Vel-
behag n; Overdaadighed; Luksus, Behagelighed,
Herlighed, Nydelse ; Delikatesse c [any delicious food
or drink]; pi Luksus-Artikler, -Genstande, Over-
daadigheds-Artikler, • Genstande [articles (or objects)
of ~]; Herligheder; it was a _ [en sand Nydelse] to
have a bathe; revel in the luxuries [Herligheder] of
Unyanyembe; given to the luxuries of the table hen-
given t. Bordets (el. Taffelets) Glaeder.
luz [!AZ] : the bone ~ det uforgsengelige Ben n. Ifl.
rabbinske Forfattere; fig Opr0rets Kserne c. Efter en
Fortselling om Hadrian og Joshua Ben Hananiah hos
Lightfoot.
luzerne ['l(j)irza-n]. Se lucernt
lu/.ula ['hrzMla] ^ Frytle c [wood-rush].
ly [-li]. En Endelse i Adjektiver og Adverbier.
Lyseus [lai'ras] myth Lyseus, den 10sende, som Til-
uavn t. Bakkus; fig Vin c; bumpers of purple _.
Lyall ['laialj; Edna _, Navneskjul f. Romanforfatter-
inden Miss Ada Ellen Bayly.
lyart ['laiat] sc af blandet Farve, graa; graahserdet.
Burns.
Lybia(n) ['Iibj9(n)]. Se Libya(n)!
lycsena [lai'si'na] ent Lycsena c, en Slsegt af Sommer-
fugle.
lycanthrope [lai'kanproup, 'laikan-] Varulv, Lykantrop
c, En der tror sig forvandlet t. en Ulv eller som op-
graver Lig og s0nderslider dem. lycanthropy [lai'kan-
>ropi] Lykantropi c. Lycaonian [laike>'ounjan] lykao-
nisk, efter en Lykaon, der v. en vis Lejlighed serverede
Menneskek0d; ~ tables et afskyeligt Maaltid : Lycaonice
mensce. Lycean [lai'sran] lyceisk, is. som Omsagn t.
Pan; the . Pan. lyceum [lai'si'am] Lyceum w, isser:
Iserd Skole c.
lychgate ['lit/geit]. Se lichgate!
lychnis ['liknis] $ Klinte, *R0dklint c: Agrostemma
githago [corn campion]; scarlet ~ brsendende Kserlig-
hed c: Lychnis chalcedonica. lychnobite ['liknobait]
Nattearbejder og Dagsover c. lychnoscope [-skoup]
arch smalt Vindu(e) n nede v. Jorden.
lychwale ['lit/weU] $• Stenfr0 n [lichwale].
Lycidas ['lisidcis] s. Lycisca fli'siska] lat. Navn p. en
Hyrde(*GJ8eter)hund; en af Akteeons Hunde.
lycium f'lisiam] ty Lycium c, isser Lycium barbarum.
lycoid ['laikoid ?] path Lykoid c, Slags Raseri.
Lycoming [lai'kAmirj] s.
lycoperdon [laiko'pa'dan] $ St0vbold, Bofist, *Ulve-
sop c [puff-ball], lycopersicon [laiko'pa sikan] 3j» Kaer-
lighedsseble w, ogs.* Tomat c [love-apple, tomato].
lycopod ['laikopad] $ Kattehale, Ulvefod, *Kraakefod
c : Lycopodium [club(by) moss], lycopode [-poud] pharm
Heksemel n: Pollen (s. Semen) lycopodii [vegetable
brimstone], lycopodite [lai'kapodaitj Lykopodit, fossil
Ulvefod (*Kraakefod) c, i Stenkulsleje &c. lycopodium
[laiko'poudjam]. Se lycopod! ~ powder Se lycopode!
lycosa [lai'kousa] ent Ulveedderkop, Jagtedderkop c
[wolf -spider].
Lycurg(e)an [l^i'ka'gan, -a'dgian] lykurgisk. Lycurgns
[l(a)i'ka-gas] Lykurg.
Lydd [lid]. Is. en lille (*liden) By i Kent. Jvf lyddite I
Lydda ['lida] s.
lyddite ['lidait] art Lyddit c, Lydditkrudt n, et
Sprsengstof hvis Bestanddele er ren Pikrinsyre i Korn-
form og lidt Nitrocellulose. Fabrikeret i Lydd; . shetts.
Lydford ['lidfad]. En By i Devon; _ law git f0rst
Straf, saa Rettergang. Jvf lynch law! Lydgate ['lidgitj s.
Lydia f'lidja] Lydia c. Se Languish! he (Farquhar)
was rather scandalised at my setting the tune of
'Lydia', at jeg begyndte (en Salme) t. Melodien Lydia.
G. Eliot, Amos Barton ch. II. En Melodi af den
Slags, Dissentere gerne vselger t. deres (*sine) Salmer.
Lydia ['lidja] Lydien n. Lydian [-jan] lydisk; fig ogs.
kselen; lap me in soft ~ airs; ~ mood lydisk Toneart
el. Musik 0: klagende og kselen; _ stone Kiselskifer,
Lydit, lydisk Sten c. Lydian ['lidjan] Lydier c.
lye [lai] chem Lud c; chamber ~ Urin c. Shakesp.
& joe. lye [lai] railw Gennemgangssidespor n.
Lyell ['laial] s.
lyencephalous [laian'sefalas] 200 lyenkefal, med tifol-
dede Hjernehemisfserer, om Nseb- og Puugdyr.
lyer-in ['laiar'in] Barselkone, Barselkvinde c.
lying ['laiirj] part lyvende; a 10gnagtig;'s L0gn c-,
- and thieving, og Tyvagtighed. lying ['laiiq] liggende;
_ panel, lying ['laiirj] s Liggen c; _ along Liggen,
tilbageb0jet Stilling [recumbency]; & Overkrsengen c.
lying-in ['laiirj'in] Barselseng c; ~ charity F0dsels-
stiftelse (p Stiftelse) c, for trsengende; _ hospital F0d-
selsstiftelse, p Stiftelse c; - society Selskab for traen-
gende Barselkoner; _ visit Barselbes0g. lyingly ['laiirjli]
ad 10gnagtig. lying-to ['laiin'tu'] & Tildrejning c; a
topsail is often used for ,, til at ligge underdrejet med.
lylo ['lailou] int anglo-chin kom hid !
Lyly ['lili] s. Se Euphues!
Lyme [laim] s. Ogs. kaldet _ Regis [_ 'ri'dsis].
lymegrass ['laimgra's] Marehalm, vild Rug c, Strand-
grses, *Ruggrses n, S(tr)andrug c: Elymus arenarius.
lymexylon [lai'ineksilan] ent «V3erft»bille c.
lymfad ['limfad] sc her Galej c [galley].
Lynifjord ['li mfja-ad; 'lu-m-] Limfjorden. Lymington
['limirjtan] s. Lymm [lim] s.
ly m list' a [lim'ni'a] Dyndsnegl c [limncea].
Lymne [limn] s.
lymnite ['limnait] Lymnit, forstenet Dyndsnegl c.
lymph [limf] Kildevand n; klar Vsedske; is. Lymfe,
vandagtig Legemsvsedske c. lymphad ['limfad]. Se
lymfad! lymphadenoma [Iimfadi'noum9] Lymfadenom
n, Sygdom i Lymfekirtlerne. lymphatic [lim'fatikj
lymfatisk, Lymfe- ; fig git vildt begejstret, rasende;
\ vandig, tyndblodig; ~ gland (trunk) Lymfekirtel
(-Stamme); _ vessels; with Mr. Audley's ~ nature,
determination was so much the exception. Brad don,
Audley 97. lymphatic [lim'fatik] anat Lymfekar n.
lymph-duct, lympheduct ['limf(i)dAkt] anat Lymfekarn
lymphography [lim'fagrafi] Lymfografi c, Laeren om
Lymfekar. lymphy ['limn] lymfeagtig; Iymfef0rende.
Lympne [limn] s. Lymps [limps]. En F Forkortelse
af Olympic Theatre.
lyn [lin]. Se lin(n)!
lyncean [lin'si an] Los-, Losse-, los(se)agtig, *Gaupe-,
gaupeagtig. Lynceus [lin'si'as, 'linsias] myth Is. en
af Argonavterne, kendt for sit skarpe Syn.
hate; [o"l so; [ai] I; [au] out; [S] the; [p] thin: fj] she; [g] measure; [nl sing [a, d, e] osv vaklende med [a].
lyn
640
mab
lynch [lin/] vt lynche, gate kort Proces med, eve
Lynch- el. Folkejustits paa. Ogs. give him &c Lynch
law. lynch [linf «' sc halte [limp].
lynchet ['lin/itj prov Agerren c [balk]; Grsenseskel n
[divide].
Lynde flind] a. Lyndhnwt ['lind(h)a-stj s. Lyndsay
r'lin(d)zi] s. Lynedoch ['linddx, -ak] s. Lynmouth ['lin-
maj>] a. Lynn [lin]. Navn p. flere eng. & amr Byer; -
Regis "ri'dsis] or King's -, i Norfolk. Lynton ['linten] s.
lynx [links] eoo Los, *Gaupe c. Lynx; fullgrown ~
•ogs. Ulvegaupe; ..eyed los(*gaupe)0jet; fig skarpsynet,
*ogs. skarpsynt.
Lyon ['laian] Lyon n. Endnu almindelig: Lyons.
Lyon ['laian]; - Court sc. Egl L0vegaarden, Skotlands
heraldiske Kollegium; - king-at-arms Skotlands Vaa-
benkonge, «L0vegaardens» Overhoved. Lyonnese [laia-
ni-z] lyonsk; « Lyonner c. Lyonnesse [laia'nes] angive-
lig en Landstraekning mellem Landsend og Scilly-
oerne. Nu firti Fod under Vandet; that sweet land of
.. Lyonora ['laianaaz] s. Lyons ['laianz] Lyon n. Som
a Lyoner-, lyonsk; the Gulf of .. Se (Golfe du) Lion!
the Lady of -, et Drama af Bulwer-Lytton.
lypogram ['lipogramj Ac. Se lipogram, &c!
lyr»te(d) ['lairet, -eHid] lyredannet. lyre [laia] £ &
ast Lyre c; touch the ~ slaa Lyrens Strenge, *ogs. r0re
Lyren; -bird Lyrehale c: Menura superba; -tree Tuli-
pantrae : Liriodendron tulipifera.
lyric ['lirik] lyrisk; . poet, ogs. Lyriker c. lyric ly-
risk Digt n, pi ogs. lyriske Vers pi; pi ogs. Lyrik c.
lyrical [-1] lyrisk. lyricism ['lirisizm] lyrisk Digt n,
lyrisk Digtning; lyrisk Form c.
lyrie ['lairi] f sc Panserulk, *Stenulk c [armed
bullhead].
lyrist ['lairist] Lyrespiller c.
lys [laiz] Lys c (pi), kinesisk Lsengdemaal, ca. 480
Meter.
Lysander [lai'sanda] s. Lysias ['lisjds, 'li/ias] s.
Ijsimachia [lisi'meikja] $ Fredl0s c [loosestrife].
Lyslmachus [lai'simakas] s.
lysis ['laisis] path Lysis, L0sning c, Sygdoms gradvise
Opher uden kritiske Symptomer.
lysol ['laiso"!] chem Lysol n.
Lysons ['laisans] s. Is. nsevnes S. Lysons, eng. Old-
forsker. Jvf Pusey!
lyssa ['lisa] Vandskreek c [hydrophobia]; ~8 t Gal-
skabsblserer under Tungen, v. Vandskrsek.
lyterian [lai'tiarian] path lyterisk, som h0rer til (el.
tyder paa) Slutningen af en Sygdom.
lythe [lai>, 8] Jf sc Lubbe, Lub ogs.* Lyr c: Mer-
langus pollachius [pollack],
lythrodes [lai't>roudi-z] geol r0dlig Fedtsten c. lythrum
['lip ram] ^ Fredl0s c [loosestrife],
^ Lyttleton ['litltan] s. Lytton ['litn]. Is. Edward
Bultver ,, eng. Forfatter f 1873.
M
M m [em] M n (*ogs. c). Forkortelser: M. o:
madam; majesty; marquis; married; master (of);
member (of); mille; minute(s); Monday; the five ~s o : j
Mansa, Matsya, Madya, Maithuna, .and Mudra \
( K0d, Fisk, Vin, Kvinder, Gestikulation). De fem
Former af hinduisk Askese ; m. o : minute(s); morning; I
M' o : Mac (S0n), i sc Navne; 'm o : madam Frue; yes'm j
ja, Frue; M. A. o: master of arts; Mad. o: madam(e); \
Maj. 0: major; Maj.-Geu. 0: major-general; Marq. 0:
marquis; M. A. S. 0: mutual admiration society;
nias(c). 3: masculine; Mass, o: Massachusetts; M. B.
a : medicince baccalaureus; ~ coat, i Sp0g : lang Frakke
som baeres af nogle Gejstlige. Bogstaverne skulde her
staa f. mark of the Beast «Dyrets Tegn» ; M. C. o:
master of ceremonies; member of congress; M. C. C.
o: metropolitan cricket club; Men. 0: March; M. C. S.
o: Madras civil service; M. D. o: medicince doctor;
>Min. o: madam(e); M. E. o: mining engineer; Med.
o: medicine; Mem., mem. o: memorandum; remember;
memo, a: memorandum; memorial; Mess., Messrs. 0:
messieurs Herrerne, (de) Herrer, d'Hrr, M. F. B. o:
metropolitan fire brigade; M. F. H. 0: master of the
foxhunt (or hounds) ; H. Hon. 0: most honourable;
Mich, o: Michael; M. I. J. o: member of the institute
of journalists; Mil. o: military; min. D: minute(s);
minister; Mia. o: Minister; Mkt. 0: market; M. L. 0:
muzzle loader; M. M. o: messieurs; M. M. M. A. 0: I
member of the medical missionary academy; Mon(d). i
o: Monday; M. P. o: member of parliament l ; an ~;
two ~s; an ~'s daughter; Mr. o: master, hv. se!
M. R. A. S. o: member of the royal academy of
science; Mrs. 0: mistress; M. S. o: memories sacrum,
sacred to the memory (of); MS. 0: manuscript; M. S.
& L. 0: Manchester Sheffield Lincolnshire (railway);
M. S. M. A. o : member of mutual admiration society;
Msrss. o : messieurs; MSS. o : manuscripts; M. T's o :
empties. Se empty! Mas. o: museum; music, musical;
Mus. Doc. 0: musices doctor, doctor of music; M. y. o. b.
0: mind your own business!
ma [ma'] p Mama c [mamma], ma J*1 men. Ma
[ma-] myth Ma c, Sandhedens og Retfserdighedens
Gudiude, bl. JEgypterne.
maad [ma d] sc graa Plsed c, *graat Plsed n [maud].
maak [ma k] prov Maddik, *Mark c [maggot].
maakins ['ma'kinz]: by the J. git Mare D0d! min santen!
Ma'am [mam; ma'm] p Frue [madam]. I Vokativ.
maar [ma-a] geol Mar c, (gammelt, udslukt) Krater n,
isaer i Eifel [lakecrater],
maasha f'ma'/a] hind Maasha c, en M0iit, ca. en
Tiendedel af en Rupis Vaegt.
mab [mab] Barn n, isser Dreng (*Gut), i Wales; barn-
agtig Person prov; sjusket (el. sk0des!0s, *ogs. slurvet)
Person, Gris, *ogs. Slusk prov [slattern]; myth Fe-
dronning [Queen Mab]; F Droske, Lejevogn c [cab,
i I Slang ogs. for member of (the) police.
[a- i- u j osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstaveise; [a] hat; [&•] fall; [S] hot; [A] hut; [a-] hurt; [Q] inner;
Mah
641
Mac
hackney-carriage]. Mab [mab] myth Fedronning c
Mab [mab] F Mabel [Mabel].
maban ['maban] prov lille (*lidet) Barn n. Formind
skelsesord af mab.
mabby ['mabij Kartoffel(*Potetes)braendevin n, i Bar
badoes. Jvf mobby!
Mabel ['meibl] Mabel, et Kvindenavn.
Mabinogion [mabi'noudsian] pi. Egl Underholdning
(el. Belserelse) c for de unge; vallisiske Folkeeventyr pi.
Mac [mak, aim. mak]. En ubetonet Forstavelse i sc
Navne: S0n; fighting ~, et Hsedersnavn p. General
Macdonald i Slutningen af XIX Aarh; _ Adam. Svarer
t. engelsk Adams og vort «Adamsen». Is. nsevnes
~ Adam som de stenslaaede og konvekse Vejes Op
finder; the ~s o: Skotterne; the Fitses sometimes
permitted themselves to speak with scorn of the Os
and -s. mac [mak] Skarn (el. Aflald) n bortskrabet
fra makadamiseret Vej.
macabaw I'makaba/] mere Makuba c, Art fin Snus
fra Martinique.
Macaber ['makaba]: the dance ~ Dadedansen. Jvf
Dutch series! Macaberesque [ma'keiba'resk] h0rende
til D0dedansen.
macacus [ma'keikas] soo Makak(o)abe c [macaque].
macadam [mak'adam] Stenslag n, paa Landevej; ~
road makadaraiseret Vej. Se Mac (Adam)! macadam-
ization [makadamai'zei.fan] Makadamisering c. mac-
adamise [ma'kadamaiz] vt makadamisere, stenslaa og
bygge ophejet i Midten; \ overdaenge, m. Projektiler;
the enemy's centre should have been ~d by our seven
threedeckers, some of which . . . had little share in the
action. Marryat, Frank Mildmay.
Macaire [ma'kae-a] Makarius, bl. a. et Helgennavn;
Robert ., bl. a. en Person (Bedrager) i Romanen I'Au-
berge des Adrets; undert. f. Frenchman.
macalive [?]; _ cattle, p. Hebriderne: Kvaeg som an-
vises B0rn der saettes ud t. Opfostring.
Macamut [ma'kamat ?] Makamut c, Sultan af Cam-
baya, bekendt som levende af Gift, hvormed han var i
den Grad maettet, at bans Aande eller en Ber0ring
af bans Haand medf0rte D0den.
Macao [ma'ka'o] Macao n, en 0 i Kantonflodens
Delta, og en By p. en derfra udgaaende Halv0.
macao fma'ka'o] 3t r0d Ara c: Ara macao; tree
(vestindisk & sydamerikansk) Tornpalme c: Acrocomia
sclerocarpa.
macaque [ma'kak]. Se macacus!
macaroni [maka'rouni] Makaroni c; fig Allehaande,
Mikstuni-Kompositum n; t N&r; t Laps, Sprade,
L0ve c1 [exquisite]; ~s Makaroni(s), Lapse, et Korps
fra Maryland, som i Revolutionskrigen fik dette Navn
p. Grund af dets prsegtige Uniformer. macaronlan
[-'rounjanj a. Se macaronic! macaronic [-'ranik] nar-
agtig t; lapset t; makaronisk, om Vers. macaronic
Allehaande, Blandingsgods, Mikstum-Kompositum;
makaronisk Digt n: latiniserede Ord fra nyere Sprog
(eller moderniserede latinske) blandede m. segte Latin,
macaroon [maka'nrn] Makron; f Laps, Sprade c
[macaroni].
Mac Arthur [mak'a'apa] s. Macarthy [ma'ka^pi] s.
Macaskie [mak'iiskij s.
Macassar [ma'kasa] Makassar, Vlaardingen n, en By
p. Celebes; Makassarolie c /_ oil]; in virtues nothing
earthly could surpass her, Save thine "incomparable
1 Flertallet macaronies citeres af Baumann som fore-
kommende i Ainswortbs Rookwood.
oil", Macassar! Byron, D. Juan I. XVII; _ poison
Makassar (Pile)gift.
macauco [ma'ka'kou] soo Makoko c: Lemur catta.
Macaulay [me'kali]. Is. Thomas Babington (Lord)
~, Forf. og Statsmand f 1859.
macaw [me'ka1]. Se macao!
Macbeth [mak'bep]. En skotsk Fyrste i XI Aarh.
Myrder Kong Duncan, sin Overherre. Macbrier [mak-
'braie]. Is. Ephraim ~, en svsermerisk Prsedikant i
Scotts Old Mortality.
Maccab:eus [maka'Was]. Egl «den hamrende», et
Tilnavn t. Judas Asmonseus. Maccabean [-an] makka-
bseisk; .princes. Maccabees ['makabi'z] Makkabaeer;
the „, ogs. Makkabseernes B0ger.
maccaboy ['makaboij mere Makuba c [macabaw].
MacCarthy [ma'ka^pi] s.
Macclesfleld ['maklzfi-ld] s.
macco ['makou] sp Macco n, en Art Hasardspil.
maccoboy ['makaboi], macconba ['makubaj mere Ma-
kuba c [macabaw].
Macdermott [mak 'da -mat] ; Js War Song. Se An-
mserkning til Jingo! Macdonald [mak'danald]. Se
(fighting) Mac! Miss Flora ~, en ivrig Tilbaenger af
Stuarterne, gjorde sig fortjent af Prins Edward Stuart
p. bans Flugt i 1746. Macdonnel [mak'danal] s. Mac-
dougal [mak'du'gl] s. Macdnff [mak'dAf]. Is. ., Thegn
af Fife, som til Slut nedlagde Macbeth. Se Shake-
speares Macbeth!
mace [mete] : give it him (o : a shopkeeper) on the „,
strike the ~ si slaa ham (0: en handlende) Plader for
Varer. mace [mete] vt si slaa Plader, *ogs. plade [for
of], mace [mete] ^ Muskatblomme c: Flores macidis.
mace [mete] ^ (Strids)k011e, *(Strids)klubbe ; Stay c
(som Myndighedstegn), Scepter n\ bill Mas, Maas,
Masse c [heavier rod used in billiards]; sway the
royal ~; -bearer Stavbserer, Scepterdrager c; -cove si
Plattenslager, Industriridder c.
Macedo [ma'se^do11]. Is. om en portugisisk Jesuit af
dette Navn.
Macedon ['masidan] Macedonien n; ~ is not worthy
of thee. Macedonia [masi'dounja] Macedonien n. Mace-
donian [-jan] macedonisk ; s Macedon(i)er c.
maceman ['meteman] si Plattenslager, Industri-
ridder c.
macer ['metea] Stavbaerer, Scepterbaerer, Pedel c; an
apparitor or _. Ogs. f. maceman.
macerate ['masareit] vt afmagre, udtaere; spaege [deres
(*sit) Legeme their bodies]; svaekke, afkraefte; pharm
macerere, udb!0de; his ~d frame, maceration [masa-
're^an] Afmagring, Udtaering; Spaegelse; pharm Mace-
rering, Udbl0dning c; the saliva serves for the ~ and
dissolution of the meat into chyle.
macereed ['meteri'd] ^ Dunhammer, Muskedonner c,
*Dunkjevle n & c: Typha latifolia.
Macewen [mak'ju'in] s.
Macfarlane [mak'fa-alan] s. macfarlane [mak'fa>alan]
Macfarlane, Havelock c, Kappe m. Slag, men uden
JErmer. Macfarren [mak'faran] s. MacOarel [ma'garal]
MacGee [ma'gi-] s. Macgillicuddy [ma'gilikAdi] s.
MacgilliTray [ma'gilivri] s. Macgregor [ma'grega] s.
machaerodus [me'kiarodas], machairodus [-'kair-j. Egl
Svaerdtand» c, en fossil Art k0daedende Pattedyr.
machan [?] hind Platform c, af Bambusstaenger, paa
fire Paele, hvorfra holdes Vagt mod Fugle &c.
Mac Heath, Macheath [mak'hi'p] : Captain ~, en
Stratenr0ver, Helten i Gays The Beggar's Opera. Jvf
Dickens, Oliver Twist (Pref. VI & VII T.)!
hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [b] thin; [f] she; [5] measure; [rj] sing; [a, a, e] osv. vakleude med [a],
41
mac
642
mac
[mo't/eHe1] Machete, Fasklnekniv c, kort,
bred Sabel, som af sp. Amerikanere bl. a. bruges t. at
hugge Vej gennem Tykninger. machetes [ma'ki'ti'z] >
Kamphane c [ruff].
MachiaTel ['makjavel] Machiavel, Machiavelli, en
itallensk Statsmand & Forf. fra Florens t 1527. Ma
rhlarellan [niakja'vi'ljan] machiavellistisk ; tvetunget,
lumsk; 8 Machiavellist c. machiareHanism i-izm],
macbiarelism ['makja'velizm] Machiavellisme c.
m»chicol(l)ated [ma't/ikole'tid] machicouleret, med
nedadvendte Skydeskaar <fec; _ to pour boiling oil and
lead down; . turrets, machicolation [mat/iko'le'/anj f
fort Machicoulering c: (udstaaende Galleri n med)
nedadvendte Skydeskaar pi ; Nedkastelse af (eller Bear-
bejdelse c med) Projektiler eller smeltet Bly &c. ma-
chicoulis [fr., ma/iku'li-] f fort Machicoulis c & n, ud-
staaende Galleri n, &c [machicolation J.
machln ['mat/in] Kobmand, Handelsmand c. I
Pidgin.
machinal [raa'Ji'nol; 'makinal] Maskin-, maskinel.
machinate f'makine't] vt planlfegge, Isegge; is. ud-
klaekke, smede, spinde; _ a plot smede et Komplot; -
a scheme, ogs. spinde Raenker. machination [maki'ne1
Jan] Planlaeggelse; is. Intrigue, Rsenke c, (underfundigt)
Anslag n; pi ogs. Rsenkespil n, *ogs. Stemplinger pi ,
she tvas forced to carry on, for fear of discovery, ~s
which she had at first resorted to in mere wanton-
ness, machlnator ['makine'ta] Rsenkesmed, Intrigant c.
machine [ma'Ji'nj Maskine, i flere Tilff; is. Arbejds-
maskine c; ogs. fig Maskineri n; sc Droske, ogs.* Vogn c
[carriage, cab]; poet overnaturligt Maskineri n [super-
natural agency]. Jvf Note t. engine! Jvf duffer!
an artist is not a - to work with machinelike preci-
sion; the whole ~ of government det hele Regerings-
maskineri; like a god out of a - som en deus ex ma-
china, machine [ma'Jrn] vt arbejde (. . . sy &c) paa
Maskine; is. maskintrykke; vi arbejde &c paa Maskine;
passe en Maskine el. Maskiner [tend a machine, &c]; _
them on, bl. a. sy dem paa m. Maskine; — doul [-daul]
& art Coaksbor n. W. Mariboe 1862; — gun Maskin-
kanon, Revolverkanon c, pi ogs. Orgelskyts n, ogs.*
Maskinskyts, Revolverskyts n; -laid J, maskinslaaet.
machinelike [ma'/i'nlaik] maskinmsessig; with - pre-
cision, machine-loft [-1& ft] theat Snoreloft. machiner
[ma'Jrna] git Arbejdshest, is. Vognhest; sc Droskehest
c. machinery [m3'Ji'n(a)ri] Maskineri n. Ogs. fig; the _
of a watch; _ of war; invent the - of a poem; defects
in the ~ of government; an almost indispensable part
of the , of state, machlnejshop Maskin vserksted, meka-
nisk Vaerksted; —tool Vaerkt0jsmaskine c. machin-
ing [ma'/i-nirj] Maskinarbejde n; is. Maskin-Syning,
S0m c. machinist [-nist] Maskin-Bygger ; -Kyndig;
-Mester; -Arbejder, is. -Syer, -Syerske c [girl &c ~].
macies ['me'sii z] path Magerhed, Afmagring c.
macigno [ma't/injo"] geol Macigno c, Mergel-, Kalk-
og Sandstenslag, i Italien, v. Middelhavet.
Macintosh [mak'intaj, 'makintaj] 8. Mac Intyre
['makin'taia]. Is. Captain Hector -, en Person i Scotts
The Antiquary. Mac Ivor [mak'aiva, -'i va]: Fergus,,
Hevding f: Glennaquoich og Broder t. Flora Mac Ivor,
Heltinden i Scotts Waverley. Mackay [ma'ke', -'kai,
'maki] 8. Mackenzie [me'kenzi; egl -ji] 8.
mackerel ['makaral] Jf Makrelc: Scomber scombrus^;
raise . lefte (*lodde) Makrel; —back: . sky Makrel-
skyer pi, ..breexe, «.gale laber Kuling c: egnet til
1 I seldre si ogs. Kobler, f Koblerske; Sk0ge c.
Makrelfangst; gull ^ Haettemaage, *Lattermaage :
Larus ridibundus; mint 3( gr0n Mynte: Mentha
viridis [spearmint]; — sky Makrelskyer [cirrocumuli] ;
__sture sc Tunfisk, Makrelst0rje, St0rje, Tanteje c
[tunny].
Mackie ['maki] ; Js monarch $ Monarkb0nne c, en
Varietet af Vicia faba.
Mackinac ['inakina ] s. Mackinaw ['makina-], en
Landsby i Kanada; Mackinaw- Fart0j n, en Art Fart0j
eller Baad t. Flodfart, bl. Trappere; four _ blankets;
a ~ company. Mackinlay, Mac Kinley [ma'kinli] s.
mackintosh ['makinta/J Mackintosh c, Slags Regn-
frakke; a dripping ~.
mackish ['makij] prov pudset, pyntet, pyntet og
sn0rt, fin og opstrammet, fin og slikket.
mackle ['maki]. Se macule! mackle ['niakl] vt prov
sselge til Detaillister : om vsevede Sager; finde paa
[contrive].
Macklin [mak'lin, 'maklin]. Is. en Skuespiller af
! dette Navn f 1797. Egl Charles M'Laughlin.
MacLaren [mak'laran] s.
made ['maki] min Chiastolit, Hulspat; i Krystallseren :
! Hemitropi c, en ejendommelig Tvillingdannelse.
Maclean [mak'le'n, -'li'nj s.
macled ['makld] min plettet.
Macleod [mak'laud] s.
macling ['maklirj]. Se macule!
Maclise [mak'li's] s. Maclure [mak'lua] s.
Mac Mahon [makma'(h)o"n] s. Macmillan [mak'mi-
Ian] s. Macmillanites [-aits] sc theol Macmillaniter,
j Cameronianere, «det reformerede Presbyterium». Mac-
neil [rnak'ni'l] s. Macon ['makan, 'me'kan'j poet Mekka
n; Mahomed c. Mac-Pherson [mak'fa san\ Egl Praeste-
s0n; the ~s, isser om B0rnene af en Abbed af Kiugussie,
der efter sin Broders Dod blev Clanh0vding og fik
Dispensation t. ^Egteskab. Macpherson [mak'fa-san].
Is. James ., en skotsk Chatterton, Forf. af Fingal og
Temora t 1796. Macquarie [ma'kwari]; Port -, et Sted
i Australien.
macrauchenia [makra'ki'nja] «langhalset Dyr» n, om
et vist Pattedyr i sydamerikansk Tertiferformation.
Macraw [ma'kra,-] s. Macready [ma'kri'di] s. Macreons
['makri-anz ?]; the Island of the _ «de langlivedes 0» c,
Storbritannien n.
macro- [makro-], i Smstgg. lang-; .biotic [-bai'atik]
langlivet, Isengelevende [long-lived]; -cephalous [-'sefa-
las] storhovedet; ~cosm ['makrokazm] Makrokosmos c,
Universet. Modsat: microcosm; -dactyl [makro'daktil]
> langtaaet Vader c; ^dactylic [-dak'tilik], ^dactylous
[-'daktilas] langtaaet. macrometer [ma'kramita] Makro-
meter n, Instrument t. Maaling af utilgsengelige Gen-
stande. macron ['me'kran, 'mak-] gr Lsengdetegn nt
Lsengdestreg c. macronosia [makro'nousja] kronisk
(el. langvarig) Sygdom c. macrophthalmns [makraf-
'palmas] «lang0jet Vsesen» n, om en vis fossil Fisk.
macrophyllous [makro'nlas] langbladet. macropnwa
[makrap'ni'a] path Makropn0a c, Aanden m. Mellem-
rum. macropod ['makropad] ent langstrakt Edderkop
c: Camposcia retusa, Tetragnatha extensa. macropus
['makropAs] 200 Ksenguru c. macroscelides [makro-
'selidi'z] is. Springspidsmus c. macroscopic(al) [-'ska-
pik(l)] synlig m. det blotte (el. for det ubevsebnede)
0je. Modsat: microscopical, macrotone ['makrotounj
gr Laengde Tegu n, -Streg c [macron], macroura [ma-
'kruara] pi langhalede Krebsdyr. macroural [-ral]
langhalet. macronran [-ran] langhalet Krebsdyr n.
macrourons [-ras] langhalet.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [&] hot; [A] h«t; [o'l hurt, [a] inner;
mac
643
Mad
niactation [mak'te'/an] antiq Slagtning c, af Offerdyr.
mactra ['maktra] Dejgtrug(*traug)musling c. I pi
mactrce [-trr].
macula ['makjula] anat & ast Plet, *ogs. Flek c. I pi
maculce [-lr]; > gertninativa Kimplet [germinal spot];
~ lutea den gule Plet. maculate ['makjule'tj vt plette
(*ogs. flekke), ssette Plet (el. Plotter, *ogs. Flek, Flekker)
paa, tilsmudse; om Bog &c ogs. makulere. maculatiou
[makju1 le»Jan] Tilsmudsning; Makulering; Plet, *ogs.
Flek c. macule ['makjul] vt typ makulere. Se ma-
culate! macule ['makjul] typ makuleret Sted n.
maculose ['makjulous] Plet-, *ogs. Flek(ke)-; plettet
(*ogs. flekket), tilsmudset; om Bog <fec ogs. makuleret.
mad [mad] Regnorm c [earth-worm, made], mad
[mad] gal, vanvittig, F forrykt, F* ogs. galen; elle-
vild [af Glaede with joy}; F gal, forgjort [efter
about, after, for; sometimes upon] ; bibl rasende [paa
against]; isser amr gal (i Skralden), vred, *ogs. sint,
lei [paa at, with}. Jvf career, hatter, March hare,
raving! mads, i Veterinsersprog : Drejesyge, Ring(e)-
syge, prov* ogs. Tullesyge c; a , [gal] dog; - dog's
berries $ bitters0d Natskygge, *Kiplyng, Vivang c:
Solanum dulcamara; the - parliament, om Oksforder-
parlamentet under Henrik III; ~ schemes forrykte
Projekter; such a ~ thing [en saadan Galskab] as
to...; be - to... vsere gal (el. forgjort) efter at . . .; you
are ~ to do it, ogs. du er gal, som g0r det; I am ,
with [paa] myself; drive him ~ drive ham t. Vanvid;
it's enough to drive one - det er t. at blive gal, t. at
gaa fra Forstanden; fall (or go) ~ blive gal, gaa fra
Forstanden; don't get ~ at [paa] me!; run ~ after 10be
(el. vaere) gal efter ; like - F som en forrykt, pi som
forrykte, lig gale; caper and dance like „; like one ~
som en forrykt. mad [mad] vt g0re gal, g0re vanvit-
tig. Sh. [madden], mad vi git vsere (. . . blive) gal el.
vanvittig; fantasere, tale over sig; -ding git gal, van-
vittig; far from the ^ding crowd's ignoble strife. Gray.
Heraf Far from the Madding Crowd, som Titel p. en
Bog af Thomas Hardy.
Hadagascan [mada'ga'skan, -'gas-] madagassisk, F
gassisk. Madagascar [-ka-«», -ka] s. Madagasy ['mada-
gasi] Madagasker, F Gasse c.
madam ['madam] i Frue; Fr0ken. Begge i Tiltale; sc
Frue, Hustru, Kone c; a minister's ~; -s, i Sp0g ogs.
Darner; no, no, my pretty -s; this always reminds me
of . your mother, om Deres Fru Moder. madame
[ma'dam; 'madam] Fru, foran Kunstnerindenavn. I
Tiltale : min naadige, is. Deres Majestset ! ; Mr. Drake
and Madame Duck Fatter Andrik og Mutter And; a -
bishop, australsk: en «Fruebisp», af Portvin, Sukker
og Muskat.
madapollam [mada'palam] Madapolam n & c, en Art
Bomuldstej.
mad-apple ['madapl] 3( .5Cgplante c: Solanum me-
longena.
madarosis [mMa'rousis] path Haartab, Haarfald; is.
Tab n af 0jenhaarene.
madcap ['madkap] Galfrans, Galer0js, ogs.* Gaining,
*Vildstyring ; arrig Person, *Hidsigtagg c; Madcap
Harry, om den senere Henrik V.
madden ['madn] vt g0re gal, drive til Vanvid; g0re
rasende; -ing, is. til a blive vanvittig (over); drsebende
kedelig; this ~ing humdrum denne drsebende Ens-
ibrmighed; this -ing [betagende] passion; the thought
1 Of late, however, shopwomen say ['madam] very
distinctly. Ellis.
was -ing; a -ing [is. forfserdelig] thought shot across
his brain; the clergy seemed -ed, syntes grebet af
Vanvid ; this sort of -ed [vanvittigt] fury; -ed at [van-
vittig over] this intimation; -ed with [vanvittig af ] the
pain of his fall, madden ['madn] vi blive gal; bsere
sig ad (F* bsere sig) som en vanvittig, som vanvittige;
rase ; they rave, recite, and ~ round the land. Opr.
hos Pope.
madder ['mada] galere, &c. Af mad. madder ['made]
5j» Krap c, Roden af Rubia tinctorum ; ~s, i de vest-
lige Provinser ogs. stinkende Kamilleblomst c: An-
themis cotula; — carmine Kraplak c & n. maddering
['madarirj] Krapfarv(n)ing c. madderlake ['madaleik]
Kraplak c & n.
Maddington ['madirjtan, lokalt 'madntan, 'ma-9ntan] s.
maddish ['madi/J F noget forrykt, sk0rhovedet.
maddle ['madl] vi prov vsere forgabet; svserme [for
after]; fantasere; veere forstyrret el. forvirret. maddle
vt forvirre; g0re forstyrret. mad-doctor ['maddakta] F
Sindssygelaege, Alienist c.
Maddy ['madi] sc F Magda, Matta, Milde.
^made [mejd] Regnorm; Maddike, *Mark, Mak c.
made [meid] v gjorde, &c; gjort, &c. Af make, made
[meid] part &, Adj : > block & sammensat Blok; _ dishes
Bi-, Entree-, Mellemretter. Modsat: joints; distance ~
& beholden Distance; _ eye & flamsk 0je; , floor J>
sammensat Bundstok ; - land indvundet Land ; a -
man en Mand hvis Lykke er gjort; he is a - man
bans Lykke er gjort; _ mast sammenlagt Mast; _ of
gold F om Person: hovedrig, stenrig, ogs.* grundrig,
*storrig.
Madecass ['madikas] Madagasker, F Gasse c. Made-
cassee [madi'kasi1] a madagassisk, F gassisk. Som s
se Madecass!
madefaction [madi 'fak Jan] \ Vsedning, Fugtning c;
that ~ of pocket-handkerchiefs which I have before
described. Th., Virginians IV 75.
Madeira [ma'diara, -'dse49ra] Madeira n [the Isle of
-]; Madeira c; the -s Madeira0erne; ~ cake Sandkage;
-. chair1 Mahognistol; _ nut Madeira Valn0d; - wood
Madeira-Mahogni n, af den vellugtende Kajlcedra,
Cedrela odorata.
Madeleine [fr.] ; the - Madeleinekirken, Madeleinen, i
Paris. Madeline ['madilain] s.
made-up ['me^dOAp] bl. a. kunstig [Sk0nhed beauty};
kunstig, lavet [Vin wine; Ord word]; feerdig, fserdig-
syet, &c [ready made]; she is none of your - beauties
— her charms are of the lasting kind; ~ clothes; ~
dishes Entreeretter [made dishes].
Madge [madg] F Grete ; f & Prov S10rugle, *Perle-
ugle: Strix flammea [, owlet]; fig Nattel0berske c;
master _ F Uglen.
madgetin ['madgtin] «Margrete£eble» n, et velsma-
gende Sommerseble.
Madhava [ma'da'va] hind Madhava c, et af Navnene
p. Guden Vishnu.
mad-house fmadhaus] Galehus n, Daarekiste c.
madhuca[ma'du'ka?]: -tree Madhuka, Madhubrama
c, bredbladet Sm0rtrse n: Bassia latifolia. •
madia ['me'dja, 'ma'dja] ^ Madia c: Madia saliva;
- seeds, ogs. Madfr0.
madid ['madid] \ fugtig; his large deep-blue eye, _
and yet piercing. B. Disraeli.
Madison ['madisan] s.
1 Rider Haggard: King Solomon's Mines 15.
[e1] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out: [8] the; [>] thin; [/] she; [g] measure; [rj] ting; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
41*
mad
644
Mag
madjoon, madjoun ['madgu-n] hind Konserve c af
Opium eller af Bang.
madllBg ['madlirj] vanvittig, F forrykt. madly
[•madli] ad vanvittig; rasende, vildt; blindt; - [rasende]
in love with... madman ['madman] gal Mand, Gal,
Vanvittig, Afsindig, Sindssvag c, gait (F forrykt) Men- j
neske n, F* Gaining c; thy great learning hath
turned thee into a -, bar gjort dig rasende ; fight like
madmen, som (de var) afsindige ; the act of a . Gal
mandsvaerk n.
madnep fmadnep] $• Pastinak c: Pastinaca sativa.
— Ifl Whitney: Heracleum Spondyliunt.
madness ['madnes] Galskab, Afsindighed c, Vanvid;
Raseri n.
Madning ['madnin]; _ money, om nogle i Naerheden
af Dunstable fundne romerske Menter (ogs.* Mynter).
Madoc ['madak, 'meldak] yngste S0n af Owen Gwyn-
eth, Konge i Nordwales, som d0de i 1169. Skulde
have grundlagt en Koloni v. Missouri. Under Titelen
Madoc haves et Digt af Southey.
madoline [? 'madalin] ? Appelsin c med vid, 10s Skal
(*vidt, 10st Skal); plenty (of) ~, as he always called
the orange with the large, loose skin. The Globe
22 Juui 1893. Muligvis f. mandarin, hv. se!
Madoni n)a [ma'daua] Madonna, Guds Moder c. Aim.
the ~ ; Madonnabillede n ; a picture of the ~, af Ma-
donna; - lily $fr hvid Lillie: Lilium candidum.
Mador ['me'da'9] : Sir ~, en skotsk Ridder, der faldt i
Tvekarup m. Sir Launcelot of the Lake, som havde
overtaget at forsvare Dronning Guinivers Uskyld.
madpash ['madpa/] prov Forrykt c, forrykt Men-
neske n.
Madras [ma'dras, -a's] Madras n; - system of educa-
tion, et (af A. Bell indfort) System f. indbyrdes Under-
visning. Madrassi [ma'drasij Madrassi c.
madreperl ['ma dripa'l, 'mad-j \ Perlemor n [mother-
of-pearl J. Longfellow.
madreporal ['madri'pa'ral] madreporal, som h0rer til
Madreporer el. Stjernekoraller. madrepore ['madripa'3]
Madrepore, Stjernekoral : Madrepora; F grenet Koral;
Koral c. madreporite ['madriporait] geol bladet Kalk-
spat c.
Madrid [ma'drid] Madrid n. Som Adj. Madrider(-),
madritensisk. Madridlenian [madrid'li'njan]. Se Ma-
drilenian!
madrler ['madria, ma'dria] art f Madril c, Underlag
n, isaer f. en Petarde.
madrigal ['madrigal] Madrigal c, lille (*lidet) Elskovs-
digtn; £ Madrigal c. madrigaler fmadrigala], madri-
gallst [-list] Madrigalforfatter c.
madrtl ['madril?]. Se maundrill
Madrilenian [madri'li'njan] madritensisk, Madrider-;
s Madrider, Madritenser, f Madriderinde c, &c.
madstone ['madstoun] «Vanvid(s)sten», bl. amr Kvak-
salvere en Slags por0s Sten, der angivelig kurerer for
Slange- og Hundebid.
Madtig ['ma-dvig]. Isaer J. N. _, dansk klassisk
Filolog f 1886.
mad-wort ['madwa t] $ Alyssum c.
madza ['madze] p halv, bl. Cirkusfolk o. 1.; > poona;
~ saultee, Ac.
Mascenas [mi'si'nds] Maecenas; fig M33c6n, undert.
Maecenat c. Maelstrom ['ma'lstram, 'rne'l-] : the „ Mal-
stremmen, Mosk0str0mmen, i Lofoten (Norge); a
Descent into the -, en Fantasi af E. A. Poe. Mtenad
['mi-ndd] Msenade, Bakkantinde c. mtenadic [mi'nadik]
bakkantisk, vild. Mseonla [mi'o«nja] Mseonia n, i Lille-
asien. Mteonian [-jan] raseonisk; the ~ poet o: Homer.
Mwonides [mi'anidi'z] Mseonides o : Homer. Maeshowe
[ma'Jou] Maeshowe n, paa Mainland (Pomona), de bri-
tiske 0ers storste og mserkeligste Kaampehej (*KJ3empe-
haug).
maestoso [ma'es'tousou] ^ maestoso, majestaetisk.
Maestricht ['ma-strikt] s.
maestro [ma-'estrou] Maestro, Mester c, isser J^.
mafeesh ['ma fl/ ?]. Se mafish!
Mafektng ['me'fikin, 'mafikirj] s.
inaffla ['mafia] Maffia c, en i Italien (is. paa Sicilien)
fra 1860 bestaaeude Bande af Bedragere, R0vere og
Mordere.
mafflcatlon [mafi'kdi/an], mafficking ['mafikin] «Mafe-
king»jubel, (vild, stormende) Jubel c. Egl om de
kraftige Glaedesytringer, der fandt Sted i London ved
Efterretningen om Mafekings Befrielse 1900. Dannet af
Pall Mall Gas. Se ogs. The Sketch, July 24, 1901. 22".
mafl ['ma-fi ?] hind eftergivet; fri: om Landejendom
der er fritaget f. Afgifter.
mafia ['ma-fia]. Se maffia!
maflsh ['ma-fl/] ? eftergivet; fri [mafi]; simply Mafish,
is it? Kipling, The Story of the Gadbys.
maffle ['mafl] vi prov stamme; brumme (uforstaaelig).
in af fling ['maflirj] prov Dumrian c.
mafoo ['mafu- ?] Staldkarl, *ogs. Stalddreng, Staid-
gut, prov* Hestedreng c [groom]. I Pidgin.
mafted ['maftid] prov overvasldet (el. opgivet) af
Varme.
Mag [mag] Mag pi, Indf0dte i Arakan. Kipling, Glos-
sar. mag [mag] git & si Halvpenny1; sc Drikkeskilling
c. Jvffly! not a (blessed) . ikke en r0d Ore; without
a . to bless themselves with uden en (r0d) Ore i Porte-
monnseen; it can't be worth a - to him. mag [mag]
si Magasin n. Jvf Magal mag [mag] si Snak; Mund-
laeder n, Mund, *ogs. Snask c [mug]; what a ~ you
are! sikken Pluddermund! *saadant et Skravleb0tte !
hold your ~! hold B0tte (*Snavl)! mag [mag] vi pludre,
ogs.* snakke, *snavle.
Maga ['me!ga]. En F Forkortelse af (Blackwood's)
magazine; Wilson, the presiding genius of ~.
Magalona [maga'louna] Magdelone; the History of
the Fair „.
magazine [maga'zi'n; amr ogs. 'mag8zi(')n] Magasin
n, i flere Tilff. Jvf mag, Maga! magazine [maga'zi'n]
vt magasinere, oplaegge; opsamle. magazlnist [-'zi nist]
Medarbejder i (el. Bidragsyder c til) et Magasin eller
Magasiner.
magbote ['magbout] f jur Fraendebod c.
Magdala ['magdala, mag'da'la] s.
Magdalen ['magdalin]* Magdalena. Dette ogs. om en
bodfserdig Synderinde. Magdalena [magda'li'na], Mag-
dalene ['magdalrn] Magdalena; Mary Magdalene2.
magdalene ['magdalrn] Magdalenastiftelse c. magdalen-
ism ['magdalinizm] Prostitution c.
magdaleon [mag'de'lian] pharm Br0dpille; Plaster-
rulle c.
Magdeburg [ty., 'ma'gdabuag] s.
1 Hertil Forbindelsen he has not a tnag to rattle on
a tombstone, ejer ikke en rod Ore, *ogs. bar ikke
Naalen p. Kroppen — hvor tombstone skal vsere ligt
pawnticket: "because a pawnticket costs halfpenny for
smaller amounts."
8 Magdalen College i Oxford udtalt ['madlin];
samme Udtale ogsaa undertiden om Mary Mag-
dalen(e). Jvf Maudlin (maudlin) !
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] faU; [ft] hot; [A] hwt; [9-] hurt; [9] inner;
Mag
645
mag
Magellan [ma'dgelan] Magelhaens, Magellan; the
straits of . Magellanstraedet. Magellanic [madgi'lanik;
\ mag-] magellansk; the ~ clouds J> ogs. Kapskyerne
[the nubeculce].
Magenta [ma'dgenta] Magenta n, en Flsekke i Lom-
bardiet-Venetien. Slag 1859. magenta [ma'dgenta] Ani-
Iinr0dt, Azalein, Fuchsin, Magenta, Solferino; undert.
(anilinredt) Flag n.
Maggie ['magi] F Grete.
maggot ['magat] Larve; Maddike, *Mark, F Mak; p
Grille c, Lune, Indfald n; ~s' meat, isaer sc Ormef0de
[food for the worm]; just as the ~ bites eftersom det
stikker ham &e; when the ~ bites naar det stikker ham
&c [when the fancy takes him &c]. maggoty f'magati]
fuld af Larver; fuld af Maddiker (*Mark), *ogs. market,
levende; som bar Fluer i Hovedet, lunefuld, fuld af
Luner (el. Griller, Indfald), *ogs. lunet; — headed som
har Fluer i Hovedet, &c.
Maggy ['magi] F Grete.
magh [ma-] Slette c [plain]. Som Bestanddel i kel-
tiske Egennavne. Ekss. Armagh, Maynooth.
Maghavan [ma-'ga'van ?]. Ligesom Purandara et
Tilnavn t. Indra, Luftguden.
magi ['meidgai] Magere. PI af magus, magian
['me'dgan] magisk, som horer t. Magerne; s Mager c.
magianism f'me'dganizm] Magisme c. magic ['madgik]
Magi, Tryllekunst, F Troldkunst; fig Trylleevne, Trylle-
kraft, magisk Kraft el. Virkuing c; the ~ of his char-
acter was his patience; there seems a _ [at vsere en
magisk Kraft] in the very name of Christmas; dis-
appeared (or gone, vanished) as (if) by ~, som hekset
bort, *ogs. som str0gen bort; the spirit acted liked-,
virkede som et Tryllemiddel. magic ['madgik] magisk;
_ lantern; the ~ square; ~ music sp Tampen brsender;
_ song Tryllesang, antiq galdrende Sang. magical
['madgikl] a. Se magic! magically ['madgikali] ad ad
magisk Vej; is. (som) ved et Trylleslag; the figures of
the judges vanished as if _ from before me. magician
[ma'dgi/an] Magiker, Tryllekunstner, Professor i Magi
(*ogs. Professor af den hurtige Kunst), Troldmand c.
magilp [ma'gilp] Mastiksfernis, Linoliefernis c med
Mastiks som Bindemiddel.
magilus ['madgilas] Magilus c, en Bleddyrslsegt :
Magilus antiqvus.
Magi nn [ma'gin]. Is. William _, som 1819—42 skrev
i Blackwood's Magazine under Maerket Sir Morgan
O'Doherty.
magisterial [madgi'stiarial] herremsessig; is. bydende,
myndig, F hovmestererende ; chem Bundfaeldings-,
bundfseldt; pretences go a great way with men that
take fair words and , looks [ogs. en Magistermine]
for current payment, magisterially [-li] ad is. myn-
dig, i en myndig Tone, magistery ['madgistari] f
Herredomme n, Magt (isaer over en Sygdom); chem
Bundfselding c, Prsecipitat; Magisterium, Mesterpulver
n, de vises Sten c. magistracy ['madgistrasi] Embeds-
vserdighed, Magistratur; Magistratur, 0vrighed, F Ma-
gistral c; one who had worthily filled the highest _ of
[ogs. det hejeste Embede i] a republic; duelling is not
only a usurpation of the divine prerogative, but it is
an insult upon -. magistrate ['madgistret] Magistral,
Ovrighed, 0vrighedsperson ; F Fredsdommer, Politi-
dommer c Jvf examine! the case went before a ,,
kom f. Politiretten ; was brought (or tried) before a ~
om Person ogs. blev bragt for Politiretten, *sattes under
politiretslig Tiltale.
magma ['magma] (egl seltet) tynd Masse, Paste;
Bundfselding, Rest c, Bundfald, tykt Residuum n-
Salve, af en vis Grad af Fasthed; Konserve c [con-
fection].
magna ['magna] lat. stor; ~ charta egl stort Papir
el. Dokument; is. Magna Charta n, det store Friheds-
brev, eng. Grundlov fra 1215; Grundlov c; Magna Bri-
tannia Storbritannien. Dette ogs. som Titel p. et Veerk
af Lysons (London 1806).
magnanimity [magna 'nimiti] H0jmodighed, ^Edel-
modighed, Sjselsstorhed c. magnanimous [mag'nani-
mas] h0jmodig, sedelmodig, sjaelsstor.
Magnano [man'ja-nou]. En af de P0belh0vdinger der
angreb Hudibras v. en Bj0rnehidsning. Butler, Hudi-
bras, Iste Del.
magnase f'magne's] hurtigt0rrende (og stserk), om
Farve; - black.
magnate ['magnet, -et] Magnat, Rangsperson, Stor-
mand c; literary ~s.
Magnes1 ['magni'z] lat. Magnesier; Magneto, magnes
['magni'z] f Magnet c. Magnesia [mag'ni-.fja ; -gja] bl.
a. Magnesia, (nu.-) Manissa n, i Lilleasien. magnesia
[mag'ni'/ja; -gja] chem Magnesia, Bittersaltjord c : MgO;
sulphate of _ svovlsur Magnesia c, Bittersalt, engelsk
Salt n. magnesian [-/jan; -gjan] magnesial, magnesia-
holdig; _ limestone permisk Formation c. magnesium
[-/jam; -gjam] chem Magnesium n. magnet ['magnet]
Magnet; Magnet-Stang, -Stav, kunstig Magnet c [mag-
netic bar, artificial ~J. magnetic [mag'netik] mag-
netisk, Magnet-; _ bar Magnet-Stang, -Stav c, bearing
misvisende Pejling, iron Magnetjsernsten c, needle
Kompasnaal, sailing misvisende Sejlads. magnetician
[magni'ti/an] Magnetiker c. magnetics [mag'netiks]
Magnetisme c, som Videnskab. magnetiferous [magni-
'tifaras] som frembringer (el. leder) Magnetismen.
magnetism ['magnitizm] Magnetisme; fig magnetisk
Kraft, Tiltrsekning c. magnetist ['magnitist] Mag-
netiker c. magnetite ['magnitait] Magnetjsernsten c.
magnetization ['magnitai'zei/an] Magnetisering c. mag-
netize ['magnitaiz] vt magnetisere; fig ogs. tiltrsekke
(magnetisk); _ a needle; thoroughly fascinated, ,d, as
it were, by his character, magnetize vi \ blive mag-
netisk. magnetizer ['rnagnitaiza] Magnetis0r c.
magniflc [mag'nifik] git & poet storartet ; pragtfuld.
magnificat [mag'nifikat] theol: the _ Magnificat n,
Marias Lovsang. Luk. I 46 ff; sing the ~ at matins o:
g0re nt til urette Tid eller Sted. magnificence [mag-
'nifisans] Storhed, Storartethed ; Pragt, Herlighed; f
Gavmildhed c; cloudy ~ Skypragt c, pragtfulde Skyer
pi ; one of the noblest monuments of Roman ~ now
existing, magnificent [-ant] stor, storartet; pragtfuld,
prsegtig, herlig; f gavmild [munificent]. Jvf figure!
the ~ cathedral; Lorenso the Magnificent, den praeg-
tige; a _ view en storartet (el. herlig) Udsigt; Jack
walked his first watch in the "magnificents" ,
[ganske kry, *ogs. som en Storkarl] as all middies
do when they cannot go on shore. Marry at, Easy
XXVI. 278 T. magniflco [mag'nifiko«] (venetiansk)
Adelsmand, Magnifiko; Magnificens, (tysk) Universi-
tetsrektor; fig Storborger, ogs.* Stormand, *Storing
c. magnifier ['magnifaia]. Egl Forst0rrer; Lovpriser,
Oph0jer c; Forst0rrelsesglas n, Loupe c. magnify
['magnifai] vt forst0rre; fig ogs. overdrive; fig is. lov-
1 Jvf Bulwer-Lytton, Devereux II. VIII 124 T: she
was like the magnet and received her name from the
very first person sensible of her attraction, hvor person
i en Note oplyses at vsere Magnes.
[e*] hate; [ou] so; [ail I, [an] out; [8] the; [\>] tain; [/] she; [g] measure; [n] sin0; [a, a, e] osv. vaklende med (a).
mag
646
mai
prise, prise, opbeje ; o convex lens magnifies the bulk
of o body to the eyes; anxious people often . [over-
driver tin an evil; a -ing glass et Forst0rrelsesglas,
en Loupe ; under high .ing powers under staerk For
sterrelse; - himself opheje sig i sit Hjerte. Daniel
Vm. 2"> magnify vi & abs prov virke, frugte, udrette
noget; this magnified but little with my father, mag-
niloquence [ruag'nilokwaus] Stortalenhed, Storskrydeu c.
magniloquent [-ant] stortaleude, storskrydende. mag-
nisonant [miig'nisonant; miigni'sounant] (hejt)klingende.
magnitude ['niaguitju'dj is. mat & ast Sterrelse; (Fyrs)
Sterrelse, Orden; fig Storhed; fig Vigtighed c; algebraic
.; affairs of . vigtige Anliggender.
magnolia ;mag'noulja] $> Magnolie c.
magnum nmagnam]. Egl stor(t); (stor, syv Psegles)
Flaske c; bonnm (stor/ Flaske; $ Magnum bonum c,
isaer om en Slags store Bloramer (*Plommer). Magnus
['inagnos; Magnus, F Mogens, Mons, *ogs. Mens.
Magog "me'gng]: Gog and ~ Gog og Magog, som
Betegnelse f. Asiens hedenske Folk, sandsynligvis Sky
terue <fe om to Stenkolosser i Londons Guildhall.
magot ['magat; \ ma'go11] zoo Gibraltar- Abe, Magot
c: Macacus (s. Pith ecus) inuus [Barbary ape].
magpie ['magpai] fc Skade, *Skjaere, prov* Skj6r:
Garrulus, is. Pica caudata; si Halvpenny [mag]; sp
nsestyderste Ring c i firdelt Skydeskive '; „ moth Harle-
kin, Stikkelsbsermaaler c: Abraxas grossulariata.
mags [miigz! f Magasiner <fcc. Af mag.
magsman nmagzman] si Bondefanger c.
maguey (ma'gwe1, 'magwe'j Maguey c, i Mejiko Fa?l-
lesuavn f. amerikansk (el. hundredaarig) og mejikansk
Agave. Jvf pulque!
Maguire ^ma'gwaiaj, et irsk Navn. Jvf Molly!
magus ['me'gasl Mager c, esterlandsk Filosof el.
Priest &c. I pi magi, hv. se !
Magyar [ma'd;$ald; ma'dja'3, 'madga''*, -dj-, 'magjatd]
magyarisk; s Magyar c.
mag) dare ['mads;idae-a] ^ Foldfre n [laserwort].
inaha ['ma'ha ]. Et hind Praefiks som betyder stor.
F. Eks. mahatma (maha-atma) stor Aand. Mahabarata
[ma'ha'ba'rata], Mahabharatam [-tdm] hind Mahabarata
it, egl den store Bharatas, et stort Epos som skildrer
en Krig mellem to gamle Herskerhuse. Mahadeo [ma
ha'de'o;, Mahadevo [-'de'voj Mahadeo c, en indisk Gud-
dom eller egl et af Sivas Tilnavne; deposit offerings to „.
Mahaffy [ma'hafi] s.
mahajun [ma'hodgu'n V] hind Baukier c.
mahaleb ['ma hak-b, ma'ha'leb] $ Wejchseltrse n:
Cerasus mahaleb; - cherry.
mahaljr [?] Hunlaks c, i Kalifornien.
maharaja(h) [ma ho'ra dga] hind Storfyrste, Konge c.
Jvf rajah! maharanee [-'ra'ni] hind Storfyrstinde,
Dronning c. Jvf ranee! I serve the „ of England.
mahat ['ma'hat] tredie Logos n, kosmisk Tanke c.
I Teosofl.
mahatma [ma'ha'tma] Mahatma, Storaand, Mester e.
I Teosofi. Jvf arhan, arhat, atma, maha!
mahclieen ['ma't/i'n] Kebmand, Handlende c [mer-
chant]. I Klueserengelsk. Jvf machin!
Mahdi ['ma-di] Mahdi c, den 12te Imam af Alis Slaegt;
det Navn hvorunder flere alidiske Sekter venter eu
Profet, der skal grunde en ny Religion. Mahdlan
['ma-djan] mahdistisk; s Mahdist c. mahdiism ['ma'di-
izm], niahdism ['ma'dizm] Mahdisme c. Mahdist ['ma'-
dist] Mahdist c.
1 Ordenen er bullseye. inner, magpie, out-and-outer.
mahee [ma'hi-] ^ Tamarisktraeets Galaeble n.
mahlstlck ['ma'lstik, ma--] Malerstok c [maulstick].
Mahinadlf [ma ma'di1]. Se Mahmudieh! the - canal
tvas not yet open. Disraeli, Contarini Flem. 329 T.
Miihinm ud [ma'mu'd] Mahmud c. Mahmudle [ma--
mu'di1] : the - (canal) Mahmudiekanalen, mellem den
vestlige Nilarm og Aleksandrias Havn.
mahiny ['ma'mij i australsk up-country: Politikaptajn
(*-kaptein) c.
mahng [ma'rj ?] Storlom c, &c [loon]. I Indianer-
sprog.
mahoganize [ma'h&ganaiz] vt mahognimale, mahogni-
finere. mahogany [ma'hagani] Mahogni, F Mahoni n
(*c) ; sZ Bord [table]; si Brsendevin « ; amputate his _
i Sp0g: tefle af, *ogs. forfoje sig [cut his stick]; bring
the question on the ~, si paa Tapetet, p. Bane; have
his feet under his own ~ have sat (. . . saette) Foden
under eget Bord; have his feet under another man's ~
sidde (poet tygge Sul) v. fremmed Bord, vaere i af-
hfengig Stilling; flat si Taege c, Vreggedyr n [bug].
Mahomedan [mo'hamidanj. Se Mahometan! Mahomet
[ma'hamet; \ 'me'homet, 'ma ho-] Mahomed, Muhamed;
the . > hvid Numidier el. Kilke c : Columba Numidica
alba. Mahometan [ma'hamitan] mahomedansk; s Ma-
homedaner, Muhamedaner c. mahometanism [-izm] Ma-
hotnedanisme, Muhamedanisme c. mahometanize [-aiz]
vt mahomedanlsere, omvende t. Mahomedanismen.
Mahon [m9'(h)ollu; \ -'hu'n, 'me'an] s.
niiihone [ma'holln] Mahon(e) c, tyrkisk Galeas.
Mahonn(d) [ma'haun(d); 'ma'haund] cont Mahomed;
Mahomedaner; Maurer, Saracener, f Blaamand c; isaer
sc Djnevel(en), Fauden ; worship ~; the adventures of
Solway sailors, with ~, in his bottomless barges.
mahout [ma'haut, -'hirt, 'ma hu't] hind Elefantferer c.
Mnhratta [mo'rata, -'ra'ta] mahratta; s Mahratta c;
Mahratta n, i Central-Indien.
mahseer ['ma'sia] hind Jf Mahsir c, en Karpeflsk:
Barbustor, Barbus Mosul; a ~ rod.
Malm ['ma'hu'] Tyveriets Djaevel, i Shakespeares
King Lear. Jvf Obidicut!
maian ['me^n] ent laugstrakt Edderkop c [macropod].
maid [me'd] jf S0mrokke, *Pigrokke c : Raja clavata
[thornback]. maid [me'd] Jomfru, Pige, Froken; Pige,
Tjenestepige c [servant ~J; there are more ~s than
Mary, and more men than Michael der er flere brogede
K0er (*flere flekkede Hunde) end Praestens; an old ~
en gammel Jomfru, joe en Peberme; die a ~ do ugift;
- of all work Enepige; - of honour Hofdame, Hof-
froken; Kammerjomfru c; _'s room Pigekammer n.
Maida ['me'da] «.
maidan ['maidan] hind Slette; Plads, Esplanade;
(V?eddel0bs)bane c ; Torv n. Is. the Maidan Kalkuttas
Park, den fine Verdens Promenade og Troppernes
Exercerplads.
maiden ['me'dn] Jomfru (hst M0), Pige; Vadskemaskine;
austr si Pebermyntesnaps, *Peppermyntedram c; the
Maiden t sc Jfernjomfruen, Guillotinen. Jvf Scott,
The Abbot XX 205 & XVII 177 T! the Maiden &
isjer om nogle Skser p. Irlands Nordkyst. maiden. Som
a isaer: jomfruelig [Tilbageholdenhed reserve]; Pige-,
Fr0ken-; fig bl. a. f0rst; . assizes or session Kredsting
n uden Kriminal- eller Livssag > ; Sophist made his -
bow over the country (Hesten) Soflst gjorde sit f0rste
Ridt f. Almenheden, del tog f0rste Gang 1 et (Vaedde)-
» i hvilke Tilfaelde Sherififen plejer at foraere Dom-
meren et Par hvide Handsker.
la- i- u-} osv. lange som i fcr, feel., fool; ['ba] TrykBtavelse, [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [9-3 hurt; [a] inner;
mai
647
mai
10b; the ~ city den jomfruelige By, is. om Londonderry;
_ convent Fr0kenkloster ; in her ~ days i hendes
(. . . sine) Pigedage, som Pige; - engagement f0rste
Batalje, Ilddaab c; „ lady ugift Dame; - lobs mindre
Orm (*Mark)i sp; - name Pigenavn; _ speech (nyt
Medlems) f0rste Tale, Jomfrutale; _ stakes jomfrueligt
L0b o : mellem Heste som ikke bar sejret f0r; _ sword
jomfrueligt Svserd. Jvf vt flesh! the ~ town, is. om
Edinburgh; -hair ^ Benbrsek c, *Romegrses n, Valsaks :
Narthecium ossifragum; gul Snerre, Jomfru Maries
Sengehalm, Klammerurt, *Gulfegre, Gulmaure, (Mari)
Fegre : Galium verum; Clematis c vitalba; - head [-bed]
Jomfrustand; Jomfruelighed , Jomfrudom c; -s ^ Bakke-
rod, Kvaesurt, ogs.* Pimpinelle c: Sanguisorba; -hood
[-hud]. Se maidenhead! -like jomfruelig; cont om
Mand: jomfrunalsk. maidenliness [-lines] jomfrueligt
Vaesen, Jomfruelighed c. maidenly [-li] jomfruelig;
serbar, tilbageb olden . maiden | pink ^ « Jomfru »levk0j
c: Dianthus virgineus; plum amr «Jomfrublomme
(*-plomme)» : Comocladia, hvis Saft ssetter nsesten uud-
slettelige sorte Pletter.
maidhood ['me'dhud]. Se maidenhead! Pigedage pi.
maidish ['me'di/]. I Forbb. m. et andet Adj: old ~
gammelfr0kenmaessig ; prim and old ~. maid|marian
[meid'mse-arian] Majdronning; theat Rolle udfert af en
kvindeklaedt Mand; £ Maid-Marian c, en gammel
Dans; .-servant Tjenestepige c. Maidstone ['me'dstan]
s. maidsweet ^ Mj0durt c: Spiraea ulmaria.
maieutic [mei'jirtik] F0dselshjaelp-, Jordmoder-, som
h0rer t. F0dselshjselp.
maigre ['ineiga] jf 0rnefisk c: Scicena aquila.
raaigre-food ['meigafu'd] theol mager Kost, Fastekost c.
maihem f'meihem] t Lemlsestelse c [maim].
mail [me1!] Ringpanser; Panser n; t lille M0nt (*liden
Mynt), is. Halvpenny af S01v; prov Afgift, is. Forpagt-
ningsafgift c. Jvf coat, blackmail! mail [me1!] vt
klsede i (Ring)panser; pansre. mail [me1!] (stor) Kuflert
t; Post-Seek [~ bag]; -F0rer /_ guard]; -Vogn c /"-
carriage]; -Tog n [~ train]; Post c. Jvf due! the -s
[Postgangen] were irregular; by (today's) _ m. Posten
(idag, m. Dagens Post), mail [me1!] vt forberede til
Postforsendelse ; sende paa Posthuset (*ogs. Isegge i
Posten), indie vere. mailable ['me'labl] forsendelig m.
Posten. mail|agent (is. rejsende) Postekspedit0r c;
-bag Postssek; -cart Postkarre, *Postkj3erre; Barnevogn
c, for noget st0rre B0rn; -clad panserklsedt, harnisk-
klaedt. mailen ['maUin] sc Gaard c [farm]. Jvf mail-
ing I mail-guard Postf0rer c. mailing ['meUirj] Af-
sendelse, Indlevering, Ekspedition c (med Posten).
mailing ['merlin] sc Gaard c [farm]. Ogs. mailen.
mail | man Postf0rer c; -room & Postekspedition c;
-route Postvej; -sack Postssek; — setter sc Post-
aabner(ske) c; -shirt Panser-Skjorte, -Sserk c; stocks
(bedste) gul Formsten c. Jvf cutter, malm-bricks!
tender Post-Ekspeditionsbaad; — train Posttog.
maim [meJm] vt lemlseste, g0re t. Kr0bling(e), P
skamslaa. maim [meim] Lemlsestelse c. maimedness
['meimidnes] Lemlsestelse, lemlsestet Tilstand c.
Main [me'n, main] : the ~ Main c. main [me'n] f
Kast; Spet n Kamphaner; Hanekamp c; a most valiant
_ of gamecocks; fling a ~ with vove et Spil med; fig
binde an (el. tage det op) med. main [me'n] Kraft;
Hoveddel, Hovedmasse c [chief part, „ portion,
1 the smaller ones (lobs), without this ring, are
termed maiden lobs. Bickerdyke, Angling for
Coarse Fish 58.
bulk]; aabent Hav, (Verdens)hav [the high sea]; Hoved-
land [modsat : island] ; Kontinent, Fastland [J,and,
continent]; Hovedr0r n, Hovedledning [principal duct
or pipe]; railw Hovedlinie c [~ line]; sp Gennem-
snit n af Points som skal kastes; Pakkurv c. Jvf
hamper! Se might! main [me{n] Hoved-, vaesent-
lig(st), vigtigst; p (rigtig) stor. I & Smstgg. oftest :
Stor(e)-; the - army Hovedbseren; - battle Hovedslag;
the _ body Hovedafdelingen ; the - body of the fleet;
though I am a _ [stor] bungler at a long story . . .; have
an eye for (or a care of) the ~ chance se p. det solide,
*ogs. have Nseringsvet; _ connecting rod dmp Forbin-
delsesstang, Vevstage c ; perceiving that _ force [Magt
alene, fysisk Kraft] could not clear the passage . . .;
use (~) force bruge Magt; by ~ force m. Magt, m. Void,
v. Magtanvendelse; ~ sea aaben (el. rum) S0, aabent
Hav; the long ~ street, Hovedgade, the „ stress Hoved-
vaegten ; the _ thing det vigtigste, Hovedsagen ; it is a
- [fuldstsendig, stor] untruth; in the ~ i Hovedsagen,
i det vsesentlige; it's true enough in the ~; a little of
everything is nothing in the _ lidt af hvert er intet i
Grunden. main [me{n] ad R & amr svsert; John here
is ~ clever at it; we was - pleased.
Malna ['maina] Majna n, det sydlige Morea.
main|boom £ Stor(e)bom; couple Binderfag n;
--deck Hoveddsek: 0verste Dsek, p. Handelsskib; Dsek
mellem Bak og Hytte; 0verste Batteridsek.
Maine [me^n, main] : the ~ Main c [Main]. Maine
[mein] Maine n; , law Forbudslov, streng Afholden-
heds(*N0kterheds)lov, i Staten Maine.
main! guy ['meingaij i Cirkusspr: Ejer, Bas, Mand c
for det hele; hamper Haandkurv; keel fast K01;
-land ['meinland] Fastland, Hovedland.
mainly ['me'nli] ad isser, vsesentlig, hovedsagelig,
nsermest. Jvf consequent!
mainmast ['me'nma'st] Stormast.
Mainote [mai'nout] Majnot c, Beboer af Majna, det
sydlige Morea; like boat of island pirate or _ (Byron,
The Giaour). Majnoterne hjems0gte som S0r0vere tit
Afrikas Kyster.
mainour ['me'na] : taken with the - t ?wr grebet p.
fersk Gerning, m. Kosterne i Haanden eller p. sin
Person, mainpernor ['meinpa na] f jur Kautionist c,
for Anklagedes M0de i Retten p. bestemt Dag.
main [pin Slutnagle; Hovedbolt c, paa Vogn; — plot
Hovedhandling c, i Drama.
mainprise ['me'npraiz] s & v L0sladelse c (10slade)
mod Kaution.
main | rig ['me'nrig] sc jur Blanding af Jordstykker
tilh0rende forskellige Ejere, *Teigb'landing c. Ogs.
runrig; ^sall ['me^sl] Storsejl; — sheet Storsk0de;
—spring Hovedfjeder; Fjeder, i Ur; fig Drivfjeder;
..stay Hovedst0tte, vigtigste St0tte c; i Stor(e)stag n;
this admirable comedian, long the „ of the Gymnase;
.stream Hovedstr0m.
maintain [men'te'n, man-, me!n-] vt holde; vedlige-
holde [Samtalen (the) conversation]; opretholde; opret-
holde, hsevde, fastholde, forsvare [en Paastand an
assertion, a contention]; holde, hsevde [en Stilling a
position]; underholde, fors0rge, ernsere [en Familie a
family]; haandhseve; ogs. £ gennemf0re [en Fuge a
fugue]. Jvf dead-and-alive, gravity! the impossibility
of ~ing this act, af at opretholde (el. gennemfare)
denne Lov; _ [hsevde, opretholde] his present char-
acter or reputation; ~ [isser: holde p.] her dignity; ~
[vedligeholde] the fertility of the soil, a certain degree
of heat in a furnace; what _s one vice would bring
[e1] hate; [o»] so; [ai] I; [au] owt; [Q] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] sin^, [a, a, e] osv. vaklende med [»].
mai
648
mak
up two children, maintainable [men'te'nabl, osv.]
holdbar; som kan opretholdes (el. forsvares, haevdes,
Ac), maintalner [men'te'na, osv.] is. Opretholder;
Haandhsever; Ha>rd«r; Forsvarer; Forserger c. main-
teaaiee f'me'nttnans] Vedligehold n, Vedligeholdelse;
Opretholdelse; Htevdelse c, Forsvar [af Paastand, Ret,
Stilling of an assertion, of a right, of a position];
Underhold n, Ernaering; Naering c. Jvfs care, in-main-
tenance! find a _ for skaffe . . . Underhold, skaffe
Underhold for . . ., forserge . . . ; cap of _ Hertughue;
(Borgermesters) Forvserkshue.
Maintenon fr ; - cutlets Koteletter i Papir.
main-top ''me'ntap] J.. 8tor(e)maers.
Malnwaring ['manarirj; 'me'nwae-orin] s. Jvf Manner-
ing!
main-yard [Ime1nja »d] J, Stor(e)raa.
nai-pin nme'pinj Agent, Forretningsferer c. I kan-
tonsk Pidgin [comprador, steward].
malr [mae'8, mae r] sc & prov mere [more]. Jvf
Swithin! inaist [me'st] a(d) sc & prov mest [most];
mesten o : naesten [almost], maist Uns [-linz] sc & prov
for det meste; i Almindelighed [generally].
niaistrj ['me'stri] anglo-hind Formand; Mestersvend;
Haaudvaerker c. Ogs. mixtry.
maize fme'z] $ Majs c : Zea [Indian corn]. Jvf cob,
earl even the blood-red ear (of maize) to Evangeline
brought not her lover. Longfellow. Det er en Overtro,
at hvis en Pige finder et blodredt Majsaks, vil nun
have en Bejler, inden Aaret er omme. mai7.ena[me!'zi-na]
Majssttvelse c.
majestic [ma'dgestik] nuijostaMi.sk. majestically [-all]
admajestaetisk. majesty ['madgisti] Majestaet c. Undert.
ogs. i Tiltale; his (or her) Majesty's enemies Rigets
Fjender (*Fiender); allow me, your Majesty, to present
to you . . . Aim. sir(e), madame.
majolica [ma'dg&lika, -'jou-] Majolika c, farvede og
emaHlerede Lervarer. Ogs. - ware.
majooii [ma'dgu'n]. Se madjoon!
major ['meidga] sterre [Akse axis}- J" stor [Ters third],
sterst [Del part]; _ key or mode J^ Durtoneart c; the
_ establishment de hejere Bestillingsmaend, Embeds-
maand1; surrender to the _ force, til vis major.
Kipling, Stalky & Co. 34 T; - interval ^ stort
Interval; the _ part or portion, ogs. St0rstedelen;
Phrygia Major Storfrygien ; _ premise Forsaetning c, i
Slutning; _ saultee Halvpenny c si [madsa saultee].
major ['me'dga] & Major; Bataillonschef; jur fuld-
myndig (Person); log Forsaetning; ^ Dur. Undertiden
Borgermester c [mayor], major ['me'dga] vi sc spanke,
stoltsere; . about, major at [ma'go'ra-] jur Majorat n,
F0rstef0dselsret c; i Frankrig ogs. Stamgods n eller
Stamejendom c knyttet t. en arvelig ^Erestitel. majorate
['me'dgoret] J£ Majors Rang; Majorspost c.
Majorca [ma'dga^ka] s. Majorcan [-kan] majorkansk;
s Majorkaner c; Majorkansk n.
major|domo ['me'dga'doumo"] Husfoged, Hushov-
mester, Forvalter; Majordomus c. I sidste Betydning
aim. mayor of the palace; — general Generalmajor c.
Forkortet : Maj.-Gen. majority [ma'dgariti] ^ Majors
Rang; Majorspost; jur Fuldmyndighed; Flerhed, Majori-
tet c, Flertal n [the greater number]; parl is. Majori-
tet c; the great . of Massen (el. den store Flerhed)
af . . ., de allerfleste . . .; have a - have (el. vaere i)
i The higher officials, or "major establishment", as
we should can them in England - i. e. clerks, post-
masters, &c. The Globe 10 June 1893.
Majoritet; join the ~, figurlig: gaa over t. Forstserk-
ningen (ogs.* til den store Brigade) 0: afgaa v. D0den;
by a . of 500 votes (by the - of one) m. en Majoritet
af 500 Stemmer (m. en Stemmes Overvsegt) ; he got in
on [valgtes med] an amassing ~; a ~ party «Myndig-
heds»selskab, Selskab (F Glide) n i Anledning af Ens
22de Fedselsdag. majorship ['me'dsa/ip] & Majors
Rang; Majorspost c.
majoun [ma'dgu n] hind Konserve c af Opium eller
af Bang [madjoon, &c].
Majuba [me'dgu'ba]. Is. _ Hill, et Slagsted i Syd-
afrika.
majum [ma'dgu 'm]. Se majoun &cl
majnsculae [ma'dgAskjuli'] Majuskler, store Forbog-
staver, is. i aeldre Haandskrifter. majuscule [ma'dgAS-
kju'l] Majuskel c, stort Forbogstav n.
1. make [me'k] sc Lige; Kammerat; Fselle c [mate].
2. make [me'k] sc Halvpenny c, bl. Skoleborn [mag],
3. make [me'k] vt g0re, F lave (p*lage), forfser-
dige [St0vler boots], fabrikere, tilvirke, (is. i st0rre
Maengder:) producere; g0re, ska be [create]. Med
Obj. & Apposition: g0re [ham til Konge him king;
Kaptajnen (*Kapteinen) til sin Fortrolige the captain
his confidant; ham lykkelig him happy; det bekendt
it known; det offentligt it public]. Med Infinitiv:
lade [ham gere det him do it], bringe . . . til at . . .;
udg0re, danne [en staerk Majoritet a strong major-
ity; en Trekant a triangle]; naa, naa frem til [gain,
reach]; & gore [Land the land; en Havn a harbour],
faa Rending af /_ out]; bevirke [en Forandring a
change]; F fortjene, tjene [Penge money}; si g0re
o: stjsele [steal]. Jvf bl. a. 2. course, vi cry, enemy,
fast, made, nothing, peace, purpose, speech, value!
be making vaere i Arbejde &c ; a praise or condemna-
tion might ~ or break me, kunde blive min Lykke
eller min Ulykke. Andre TilfF. med substantivisk
Objekt: „ arms F slaa staerkt ud (*ogs. kave) med
Armene; my character is to ~ in the service rnin fag-
maessige Anseelse skal endnu f0rst oparbejdes, skabes,
grundlaegges; child ~s [hedder, *heder] children in
the plural; cigars well made vellagte Cigarer; . the
[tilbagelsegge denne] distance; making [hvilket g0r (el.
bliver)] a florin each; two and (or twice) two - four,
er fire; _ herring sc tilvirke (*ogs. virke) Sild [cure
herring]; I really cannot make money jeg kan da ikke
lave Penge; thus there was made an opening, isaer:
saaledes dannedes (el. blev) der en Aabning <fec; he
will never _ a painter der bliver aid rig nogen Maler
af ham; _ (him) a good wife blive (ham) en god
Hustru; what do you ~? & hvad g0r De det ud til?
hvad Kending bar De (af Land)? I Passiv med
Infinitiv og Infinitivsmaarke: children should
be made to rise at an early hour man b0r lade B0rn
staa tidlig op ; the fastest train can be made to go
[is. kan bringes (el. kan bringe det) op til] 55 kilo-
metres an hour; the humiliation which she had been
made to undergo, som hun havde maattet underkaste
sig. Med adjektivisk Apposition: this fact
made her looked up to by her relations dette gjorde,
at hendes Familie saa op t. hende. Med Praeposi-
tioner: he was made for [ban er som skabt t. at]
teaching children; they are made on purpose for it
det er deres Bestemmelse, deres Bestilling, F* de bar
sligt at gj0re; what they _ from [tjener paa] their
skins they spend as soon as . . .; ~ into . . . gore . . .
til . . .; it -s us into dignified persons det giver os
Vaerdighed ; . a farmer of him g0re ham til (el. lade
i- tr] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hwrt; [a] inner;
mak
649
mak
ham blive) Landmand; what do you ~ of it? hvad faar
du det t. at vsere ? I don't know what to ~ of it, hvad
jeg skal tro (el. tsenke om det); „ out opdage, faa 0je
paa, skelne [discover, descry]; udfinde [find out]; faa
Rede paa [ascertain] ; begribe, fatte, opfatte, sk0nne
[comprehend]; forklare sig [account for]; be vise, godt-
g0re, vise [prove, show]; levere [furnish]; skaffe, til-
vejebringe, opdrive (*ogs. fremskaffe) [Pengene the
money; hele Summen the whole sum]; udfserdige, ud-
skrive [en Regning a bill], opssette; gere til . . ., frem-
stille som [represent as]; & gere, faa Kending af. Jvf
3. case! . out his case bevise sin Paastand; - it out
F isser: klare (*ogs. greie) sig, slaa sig igennem, *ogs.
soutinere; we must ~ it out [klare (*ogs. greie) det] as
we can; I can't ~ it out, ogs. jeg kan ikke blive klog
(*ogs. jeg begriber mig ikke) paa det ; I must see how
I can ~ matters out, klare (*ogs. greie) Sagen, f*
klare Braserne; he could „ nothing out han fik intet
udafdet; how do you- that out? *isser: hvorledes
faar De det til?; not so bad as report ~s (or they ~)
it out ikke saa slemt som der gaar Ord af, som det
har Ord for (at vsere), som man vil g0re (el. have) det
til, bedre end sit Rygte; what do you ~ her out? &
hvad g0r du den ud til? a light which the captain
made out to be that of Scilly, som F0reren gjorde ud
til Scilly !; _ him out to be [fremstille ham som] a man
of very vindictive temperament; ~ out to eat it klare
(*ogs. greie) at spise det; he made out [det lykkedes
ham endelig] to reconcile them; ~ over omg0re, om-
lave; forandre, omsy; over dr age; afhsende [dispose
of]; dadlende: voldgive, give i Ens Void udlevere;
that the Christian Church was made over in its very
cradle to [udleveret . . . til] lies and the father of lies;
„ up bl. a. samle, slaa sammen [til into]; gore, lave
[en Masse t. Filler a mass into pills]; (sammen)lave,
digte, opspinde [fabricate]; g0re (el. lave) istand [en
Bylt a bundle]; Isegge sammen [et Brev a letter]; bi-
laegge [en Uenighed a difference; en Strid a quarrel];
udfylde [det manglende the deficiency, deficiencies];
supplere, udfylde, f. Eks. ved nye Valg; danne, udg0re
[form, constitute, compose]; erstatte, godtg0re [Tabet
the loss; ham Forskellen the difference to him]; opg0re
[Regnskabet the accounts]; bringe i Rigtighed, berig-
tige [settle, adjust]; bringe a jour [bring up to date];
typ (endelig) ombrsekke. Ogs. a&s; & beslaa [et Sejl
a sail]. Se 3. account, conduct-mark! ~ up a face (a
garment) ssette et Ansigt op (lave et Klsedningsstykke);
- up his face, om Skuespiller &c: sminke sig, Isegge sin
Maske; ~ it (or the matter) up again g0re det godt igen,
bilsegge Trsetten, blive Venner, blive Venner m. ham
&C; he ~s it up as he goes along han digter det (op)
efterhaanden ; - up his mind bestemme sig [til at to],
fatte (el. komme t.) en Bestemmelse, blive enig m. sig
selv, tage sin Beslutning, tage sit Parti, g0re op m.
sig selv; you shall have a husband; so ~ up your
mind to it, bestem dig derfor ! ~ up his mind to . . .
(Inf.), bestemme sig til (el. beslutte) at . . . ; 7 had
made up my mind [gjort op (med mig selv)] that he
was attached to you; _ up his mouth for F spidse
Munden efter; my opinion is made up jeg er bleven
enig med mig selv, *ogs. jeg har opgjort min Mening;
_ up a parcel (a prescription) g0re en Pakke istand
(udf0re en Recept); _ up a story out of the whole
cloth opdigte en Historic, *ogs. lyve en hel Historie op,
1 Mserk ogs. & where do you make us to be? *hvor
gj0r du os ud til at vsere?
p* lyve ih6p; . up a sum fylde en Sum; be making
up a sum for (or to buy Ac), isser: samle Penge til. . .;
- up the lost time indhente det fors0mte ; what he
wanted in bulk, he made up [havde (el. tog) han igen]
in spirit; fellows with no small vices usually ~ it
up [tager gerne Erstatning (*ogs. sin Mon igen)] in
big ones; all bodies are made up [bestaar] of atoms;
society is made up of [bestaar ikke af andet end] de-
ception; what I lacked in strength I made up with
[b0dede jeg paa v.] the dexterity arising from con-
stant practice.
4. make [me'k] v. reft: ~ himself g0re sig; theat &
fig maskere sig, *ogs. Isegge sin Maske; sminke sig;
_ themselves seen and felt lade sig se og fale; 7 don't
wish to ~ myself out (to be) better than I am, isser:
jeg vil (*skal) ikke g0re mig bedre, end jeg er; we
forget to ~ ourselves up [maskere os, *ogs. stelle os
til], and for once our genuine tastes show themselves
freely.
5. make [me{k] vi & a&s lave (R* lage), fabrikere,
sy <fcc [for mig for me]; gaa (i en vis Retuing), drage,
10be, stile, styre [i Retning af: for or towards], tage
Retningen, egl om Skib ogs. ssette Kursen; stige, is.
om Tidevand & om Vand i Skib [rise]; & fortone sig
[i lave H0je (*Hauser) in low hummocks], Jvf ebb, ex-
portation, if, tide! ~ and break, i Elektricitet is.
lukke og aabne Str0mmen [close and open a circuit];
water was making [V andet steg] in the hold; the sea
was making rapidly and the ship was pitching . . .; ~
against tale (el. vidne) mod, gaa . . . imod, vsere
ugunstig (el. til Skade) for; _ as if or as though . . .
lade som, lade som om . . .; „ as if (or as though)
to . , . g0re Mine til at . . .; _ at gaa imod; the tiger
made at the sportsman; he made at me with his
neive han stak mig en ud (*lagde til mig) in. Nseven
sc; _ away with skaffe (el. rydde) afvejen, g0re det af
med, tage (iPassiv: komme) afdage, drsebe; 0del?egge;
mere &c afhaende, sselge [dispose of]; _ away with
himself; ~ for, ogs. stile henimod, stile paa, tage
Vejen (el. ssette Kursen) til, gaa i Retning af, tage
Retningen henimod, styre mod; fig (m. upers. Subj:)
vsere gunstig (el. til Fordel) for; tale for, drage i Ret-
ning (el. gaa i Fav0r) af /» (or tell) in favour of];
when it ~s for [er til] his advantage; ~ for good vaere
t. det gode; _ for the happiness of our people; ~ in
favour of. Se ovfr! _ in with sc blive indgaaet rued,
komme i det med [make thick with]; _ off skynde sig
afsted el. vsek, begive sig (skyndsomt) bort, *ogs. ssette
afgaarde; pakke sig; _ off with the money, ogs. ssette
Pengene overstyr; _ out, absolut: fremstille det (el.
Sagen); klare (*ogs. greie) sig; he is not so bad as
people ~ out, som Folk g0r ham, han er bedre ends
Rygte; if this fine weather lasts, we shall ~ out very
well with our meals up here [on a steamer's fore-
castle]; _ to g0re Mine til at . . .; _ towards. Se ovfr!
_ towards home drage (el. tage Vejen) hjemad (*ogs.
hjemover); _ up bl. a. forlige sig, blive Venner (igen),
F g0re det godt igen; theat kostumere (el. maskere, is.
male & sminke) sig; fig maskere (el. forklsede) sig, paa-
tage sig en Maske, F * ogs. stelle sig til [disguise oneself];
~ up for lave sig til [at 10be a run]; erstatte; indhente
[det fors0mte lost time]; they seemed to ~ up in wonder
for the want of [ved Undren at b0de p. deres (*sin)
manglende] intelligence; - up on, isser sc indhente; ~
up on them; condense morning worship into a single
sentence to _ up on the clock, for at vinde ind p.
Tiden, for at spare Tid; - up to nserme sig; nserme
hate; [o«] so; [al] I; [au] out; [3] the; [J>] thin; [/] she; [g] measure; fo] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9],
mak
650
Mai
sig, sage en Tilntermelse med; g0re Kur (F Hane-
ben) til [en Dame a lady], F* ogs. kure for; - up to
him for ferstatte ham; all he has lost; . up with
blive forsonet (el. forligt, forsone sig, forlige sig; med;
. up with her lover F ogs. gere det godt igeii ; the
night made upon us Natten faldt paa; - with vaere
enig med.
6. make ;me'k] Bygning; Form, F Fa?on; Beskaffen-
hed, Natur; Tilvirkning c, Arbejde, Fabrikat w; si
Forretning c o: Tyveri. Jvf s fit! a bad or good _;
only our on-n ~, Fabrikat; he's not the _ of man to
take [ikke den (Mand) cler tager] that quietly; of
English _, Tilvirkning &c; commended for excellence
of - anbefalet f. udmaerket Arbejde; be on the _ si
vsere stiv i sine Priser, (sege at) trrckke Folk op; om
Tyv: vtere ude i Forretninger, ude p. Rov, *ogs. paa
Udkig efter nt at hale. Jvf cadge!
makeable ['meikabl] gerlig, *ogs. lavbar. make|bate
git Fredsforstyrrer, Urostifter, Opvigler c; .beggar $
Spergel. *Linbendel, Skorvc: Spergula; —belief \. Se
—believe! believe (blot; Skin, blot Paaskud n, For-
stillelse c, en paatagen Maske. maker ['me'ka] Til-
virker, Fabrikant, Forfserdiger ; Producent; Skaber
[creator]; jur Udsteder c, af Egenveksel; the genuine
article at _s' prices, til Fabrikpriser. maker-up bl. a
Ombnekker; theat Sminker c. makeshift ['me'kjiftl
midlertidigt Hjselpemiddel, Nedmiddel, Surrogat n,
N0dhjaelp. midlertidig Udvej (*ogs. Raad) c. make-up
Udstyr; Ydre n, Person c; theat ogs. Sceneydre n;
Maske; Forkkeduing; Maling, Sminke; F L0gn, Historie
c, Digt, Opspind n; \ Fabrikation, Tilvirkning c; a -
box; a bottle of hand ~; hundreds of patches towards
[til] the . of that motley counterpane which we call
society, make-weight ['me'kweH] Fyldekalk c.
maki ['ma'ki, 'maki, 'me'ki] zoo Maki, Rseveabe c,
Sp0gelse n. en Slregt af Halvaber [lemur],
making [' me'kirj] bl. a. Dannelse; Tilblivelse [genesis];
Lavning, Forarbejdelse, Forfserdigelse, Fabrikation,
Produktion, ogs. cone Tilvirkning c, cone Arbejde,
Fabrikat n. Se 6. make! we are the „ of you os
skylder De alt (hvad De er); that was the _ of him der-
ved gjorde ban sin (el. det grundlagde bans) Lykke;
there is the ~ (or there are the ~s) of a good soldier
in him, he has the -.(s) of a good soldier der er Stof i
ham t. en god Soldat, *ogs. ban er et godt Soldater-
emne; there were the -« of an hour-long discussion . . .;
to see his opinions in the ~ [under Dannelse, under
deresTilblivel.se], still rude, still inconsistent...; of
your &c own . af egen Fabrik, af eget Fabrikat;
troubles of his own _ selvforskyldte Genvordigheder;
— Iron >£f Rabatjaern; up bl. a. Komplettering, Ud-
fyldning; Udstaffering c; Udstyr n; theat Maskering;
Forsoning c; F Lavsammen, Lyv, Digt, *ogs. Lavement
n; scenes which have no other existence than the con-
fused ,s of an author's invention.
mal rmar. En Forstavelse: slet, mislig, mindre god,
uheldig.
mala ['me'la] lat; _ fides ond Tro; - fide mod bedre
Vidende.
Malabar ['mala'ba-«>] Malabar-, malabarisk; the . coast
Malabarkysten ; . plum; , Hill, en af de to Halv0er,
hvorpaa Byen Bombay ligger, m. mange Villaer, Par-
sernes Begravelsesplads («Tavshedens Taarne»), Ac.
malacatune [malaka'tju n] $ Kvaede c [quince]. Ogs.
melocoton, &c.
Malacca fma'lako]; . beans Malakka-B0nner el.
•Nedder, nstindiske Acajounedder, af Semecarpus ana-
cardium; ~ cane Sumatrarur : Calamus scipionum;
_ root malakkisk Pilblad n : Sagittaria alexipharmaca.
Malachi ['malakai] Malachias, Maleachi.
malachite ['malakait] mm Malakit, Poppelsten c.
malaria [ma'le'sia] path Malaki, Lyst til (*paa) ejen-
dommelige Spiser1; \ B10dhed c. malacoderm ['mal9-
koda'm] ent b!0dvinget Insekt n, Bladvinge c, pi ogs.
Malakodermata. malacolite [-lait] win Malakolit,
Sahlit c, gr0n Augit el. Pyroksen. malacologist [mala-
'kaladgist] Malakolog c, Render af Bleddyr. mal-
acology [-dgi] Malakologi c. malacopterygian [mala-
kapta'ridgjan] jf B10dfinnefisk c. malacopterygions
[-'ridgjas] jf b!0dfinnet. malacosteon [mala'k&stiAn]
path Benbl0dhed c. malacostomoiis [-'kastamas] blod-
mundet, -ksebet, tand!0s. malacostracan [ 'kastrakan]
Malakostrace c, bladskallet Krebsdyr n. malacostracous
[-'kastrakas] b!0dskallet. maladjustment [malo'dsASt-
mant] mislig (el. mindre god) Ordning c. maladminis-
tration [miiladmini'stre'Jan] daarlig (el. mislig, mindre
god) Bestyrelse c, Vanstyre n. maladroit [mala'droit]
ubehaendig. maladroitly ad ubehsendig. maladroit-
ires s s.
malady ['maladi] Sygdoin c.
Malaga ['malaga] Malaga n; Malaga c.
Malagash [raalo'gaj']. Se Madecass & Madecassee!
Malagas(s)y [mala'gasi]. Se Madecassee! Malagese
['malagi'z, -i's]. Se Madecassee!
malagma [ma'lagma] Malagma, b!0dg0rende Omslag,
Gr0domslag n.
Malagrowther ['malagrauSa]; Sir Mungo «, en pessi-
mistisk Hofmand i Scotts Fortunes of Nigel; Malachi
-, et af Scotts Navneskjul.
malaguetta [mala'gweta]; - pepper, ogs. Guineapeber
c & n (*-pepper c), Paradiskorn pi.
malaise [ma'le'z, fr.] Upasselighed c, Ildebeflndende,
Uvelbefindende, Ubehag n.
Malakoff ['malakaf] s; the famed ~ Tower.
malambo [maTambo"] ; „ bark Malambobark, af et
tropisk-amerikansk Tree af Krotonslaegten.
malanders ['maloudaz] vet Raspe c.
malapert ['malapa t] nsesvis, F* ogs. nebbet; ube-
tsenksom, ubesindig, F* ogs. flaaset. malapert nsesvis
Person c, F* ogs. Neb, Nebbedyr w; ubetaenksom Per-
son, F* Flaas c. malapertness [-nes] Ntesvished, F*
ogs. Nebbethed; Ubetaenksomhed, Ubesiudighed, F*
ogs. Flaasethed c.
Malaprop ['malaprap] ; Mrs. ~, en Person i Sheridans
The Rivals. Jvf Costard, Partington! malapropism
['malaprapizmj Malapropisme c, sproglig(e) Bommert(er)
i Fru Malaprops Stil. malapropos [malapro'pou] ad
mal a propos, i Utide, p. urette Sted.
malapternrns [malapta'ruTas] Jf elektrisk Malle,
(arabisk) Rasch c: Malapterurus electricus.
malar ['me'la] malar, Kind-, Kindben-; s Kindben n.
malaria [md'lae>9ria] slet Luft; is. Sumpgas, Sump-
luft, Sumpmiasma, Aria cattiva c; - fever Malaria,
Malaria-, Marsk-, Sumpfeber c. Ogs. malarial fever.
malarial [ma'lae^rial], malarious [-rias] som h0rer til
(. . . som er smittet af) Malaria, Malaria-.
malassimilation [malasimi'le^an] is. daarlig For-
d0jelse c.
malate ['meUet, 'maletj chem seblesurt Salt, Malat,
Sorbat n.
Malay [ma'le'J Malajer c, egl Indf0dt p. Malakka; Ma-
lajisk n. Som a malajisk. Malayan [ma'le'an] rnalajisk.
i Andre Ord er: Allotriofagi, Pika, Pikacisme c.
[a- i- u-j osv. lange som i far, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [&] hot; [A] hut; [a1] hwrt; [a] inner;
Mai
651
mal
Malaysia [ma'lei/ja, -sja] Malajsien n, det malajiske
Arkipel.
Malbecco [mdTbekou] Malbecco, en Person i Spensers
Faery Queen (III 9 <& 10), en Selvplager "who dotes,
yet doubts: suspects, yet fondly loves". Malbrook ['mal-
brukj. Et Navn der efter Slaget v. Malplaquet (1709)
populaert overfartes p. Marlborough. Malchns ['malkas]
s. Malcolm ['malkam]. malcomia fmal'koumja] $ «Hav-
strands »levk0j, *-levk0j(e) c-. Malcomia, Cheiranthus
maritimus [searocket].
inalconforiiiation [malkanf8lmeij'an] Misdannelse;
Mangel paa Forhold mellem Delene, Uforholdsmsessig-
hed c. malcontent [malkan'tent] (a &) s misfornejet,
utilfreds, p malkontentc; liege of all loiterers and ~s.
malcontented [malkan'tentid] misfornejet, utilfreds, F
nialkontent. malcoutentedness [-nes] Misfornejelse,
Utilfredshed c, Misneje c & n.
Maiden ['ma'ldn; ? 'maldn] s. Maldive ['maldaiv]
maledivisk; _ people; the ~s Malediverne. Maldivian
[mal'divjan] maledivisk; -islanders. Maldon ['ma'ldn] s.
male 'mal(i)]. Et Ordled m. samme Betydning som
mal. male [me1!] mandlig; soo ogs. Han-; ^ ogs. han-
lig; \ mandig [manly]; ~ child Drenge(*Gutte)barn ; _
heir or heir ~ mandlig Arving, Mandsarving; ~ line,
ogs. Mandslinie; _ prisoner, *ogs. Mandsfange. male
[me1!] zoo Han; "^ ogs. Hanfugl, *ogs. Stegg; ^ Han-
plante; undert. Mandsperson c; - descending from -
[Mand af Mand] succeeds to the throne,
Malebolge [mali'baldge] Malebolge n, egl det slemme
Dyb, den 8de Kreds i Dantes «Helvede». Malecasta
[mali'kasta] Malecasta c, en Personifikation afVellysten,
i Spensers Faery Queen.
malediction [mali'dikfan] Forbandelse c. malefactor
[mali'fakta] hst Misdseder, Forbryder c; the two ~s, is.
de to R0vere (p. Korset). malefeasance [mal'fi-zans]
hst Misgerning, Forbrydelse c. maleformation [rnalfa>a-
'me'/sn] Misdannelse c.
Maleger [ma'ledsa] Maleger c, Anf0rer for den mod
Maadeholdets Borg fremstormende Hob, i Spensers
Faery Queen; ~ (wretchedly thin).
maleic [ma'li-ik, 'meUiik, 'maliik] chem Malein-; _
add.
malengine [ma'lendgin] f onde Rsenker pi, Svig c;
Malengin, i Faery Queen en Person som p. Ryggen
bserer et Net "to catch fools", malepractice [mal'prak-
tis] mislig Adfaerd (el. Fserd, Omgang), Fejl, Misbrug c;
is. (af Laege begaaet) Fejlgreb n; electoral ~s Valg-
misligheder.
malet ['malitj f Mantelsaek, ogs.* Vadsaek, Randsel c
{bag, portmanteau]. Malet f'malit]. Is. Lucas ~,
Navneskjul f. Mrs. Harrison, nee Kingsley.
inaleTolence [me'levolans] Ondskab; ond Villie, Uvil-
lie c; Fjendskab, *Fiendskab n; Skadefryd c. male-
volent [-ant] ond, ondskabsfuld ; fjendtlig(*fiendtlig)-
sindet; skadefro. malfeasance. Se malefeasance!
malformation [malfa^'me'/an] Misdannelse c. mal-
formed [marfa-8md] misdannet, vanskabt. Jvf human-
ity!
malgoozar [mal'gu'za] hind Kronforpagter c. mal-
goozaree [malgirza'rr] Domsener pi, Kronland n.
malic ['me'likj ^Eble-; ^blesaft-, seblesur; „ acid
^blesyre.
malice ['malis] Ondskab c; Had, Nag n, hst Avind;
jur ond Hensigt; $ prov Lsegestokrose, ogs.* Altaea c
[guimauve]. Jvf aforethought, prepense! bear _ baere
(el. n»re) Nag, nsere Had [til against, to], hst bsere
Avind. Ogs. bear him ~; bear him so much _; they
can't bear „ for six months; he bore no ~, ogs. han
var ikke laenge vred; out of mere ~ af pur Ondskab.
malicho ['malit/b11, ma'litjo11] : this is miching _ dette er
en arg Streg. Shakesp. & Citater efter ham. Sandsynl.
spansk malhecho. malicious [ma'lijas] ondskabs-
fuld; skadefro; jur uberettiget; jur i ond Hensigt
foretagen, (som sker) mod bedre Vidende; the ~ [onde
Tunger] whispered that... maliciously [-li] ad ond-
skabsfuldt; skadefro, m. Skadefryd; jur mod bedre
Vidende, i ond Hensigt; it was _ whispered [is. onde
Tunger ymtede om] that . . .
maliferous [ma'lifaras] ondartet, skadelig, farlig; fell
a victim to the ~ [farlige] climate of China.
malign [ma'lain] ondskabsfuld, ildesindet; ugunstig;
\ ondartet; ~ spirits; a ~ aspect of planets, malign
[rna'lain] vt tale ilde om, bagtale, beklikke. malign-
ancy [ma'lignansi] Ondskab, Hadskhed; Ugunst; path
Ondartethed, ondartet Beskaffenhed c [virulence]; the
~ of a fever, of an ulcer, malignant [ma'lignant] ilde-
sindet, hadsk, ondskabsfuld; is. path ondartet, giftig
[virulent]; s Ildesindet, Kavaler c, fordum i puritansk
Brug. malignation [nialig'ne'J'an] \ Bagtalelse c.
maligner [ma'laina] Avindsmand; Bagtaler, Skumler c.
malignity [ma'ligniti]. Se malignancy! malignly [ma-
'lainli] ad ondskabsfuldt, med Ondskab; ugunstig.
malikana [mali'keina] hind Pension c for tidligere
Kronforpagtere.
Malines [ma'li'n] Mecheln n; ~ lace, lace de ~
mechelnske Kniplinger.
malinger [ma'linga; \ -ndgs] vi is. ^ vaere skulkesyg,
simulere, skulke, forstille sig; ,ing shirk Simulant c,
&c [malingerer], malingerer [ma'lirjgara] is. $£ Skulker,
Skulkesyg, Simulant c. malingery [ma'lirjgari] is. ^
Skulken, Skulkesyge, Simulering, Forstillelse c. Ogs.
malingering [-rirjj.
malison ['malizan, -san] hst <fc poet Forbandelse c;
God's ~ on his head that this gainsays! Scott; and
his ~ (had) Placed in the hand of the Devil's own
'pal' his son ! B a r h a rn , Ing. Leg.
Malkin ['ma'(l)kin] f Diminutiv af Mary, malkin
['ma(l)kin] Ovnvisker; Skure-Klud, -Visk, *is. Skure-
-Fille, -Visk [mop]; prov Rsede c, ogs.* Fugleskraemsel
n, *Fugleskr33mme [scarecrow]; p Sjuske, S10je, Slatte,
*Slurve, Sluske [slut]; p gammel Kat, Mons [gri-
malkin]; prov Pus, Morten, Hare c [puss, Wat].
mall [mel, mal] git (offentlig) Spadseregang, Prome-
nade, A116ec; git Tinghus; Ting n. Endnu: the Mall,
en Allee i St. James's Park, London; councils, which
had been as frequent as diets or ~s, ceased, mall [ma 1]
Mukkert, Trsek011e, ogs.* Trsehammer, *Trseklubbe c.
mall [mal] vt banke (m. Trsehammer), bearbejde.
Se maul! Mall [mal] sc Malle, Rie: Kaelenavn for
Mary.
mallard ['malad] > Andrik, *ogs. Andestegg [drake];
Stokand, Vildand, *P Blaahals c: Anas boschas; Mal-
lard Night «Andrikaftenen», tidligere ved Alle Sjseles
Kollegium i Oxford 14 Januar, da en gammel Hymne
(the ancient Mallard Song) udf0rtes t. Minde om
Fundet af en stor Andrik under Gravningen v. Kol-
legiets Anlseg.
malleability [malia'biliti] Straekkelighed (v. Hamring),
Smedelighed, *ogs. Smidbarhed, Smidighed c. malle-
able ['maljabl] strsekbar, smedelig, *ogs. smidbar,
smidig. malleableize ['maljabl-aiz] vt g0re straskkelig
(*ogs. smidig) under Hammeren. malleate ['malieH] vt
hamre, udhamre. malleation [mali'e!/an] Hamring, Ud-
hamring c.
hate; [o«] so; [ai] I, [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she, [%} measure; [q] sing [a. a, e] osv vaklende med [a].
mal
652
mam
mallecho ['malit/o"]. Se malicho!
mallemock ['malimak], mallemoke [-o«k] > Isstorm-
ftigl, *ogs. Havhest c. Procellaria glacialis [molle-
moke].
raallenders ['malandaz]. Se malanders!
malleolar [ma'lrola, 'maljola] anat som angaar
(. . . h0rer til) Knoklerae, is. Ankel-. malleolns [ma-
'li'olasj. Egl lille (*liden) Hammer; anat Malleolus,
Ankel, Ankelkode c. mallet ['malit] N0dde, K011e,
*Tnehammer, Kjelle, Klubbe; i Croquet: K011e,
•Klubbe; i Cornwall: Fejsel c. malleus [malias] anat
Hammer, i Orel; Hammer-Musling, -0sters: Malleus
vulgaris; Hammer, hammerformig Ksebe c, hos Snabel-
hjuldyr Ac.
mallcy, inalll(e) ['mali] hind Gartner c [gardener].
Mallorqaine [me'l&^kin]. Se Majorcant
mallotns [ma'loutas] Jf Lodde c [capelanj.
mallow(K) ['malo«(z)] $ Malva, Katost c.
malls [malz] prov Mseslinger [measles].
mallum ['malam] Mallum, bl. Frankerne: Soldaternes
Forsamling c om Foraaret (*is om Vaaren) p. Mars-
marken; Ting; Tingsted n.
Mally ['mali] sc Maja [Molly, Mary].
malm [mam, ma'm] geol «Malm», Kalkjord, i det
sydvestlige England. Isser skikket t. Humleavl; gul
Fonnsten c [~ bricks]. Jvf mailstocks!
Malmesbury ['ma mzbari] s.
malmsey ['ma'mzi] Malvasier c: en saa kaldt Drue- &
Vinsort.
malocotoon [maloko'Urn]. Se melicotoon!
malodour [mal'ouda] Stank, slet Lugt c.
Haloes ['ma'louz]; St. _ Saint Malo n.
Malone [ma'lolln] s. malone [ma'loun] mere Malone
n, et Stof forfserdiget af Banantrsevler.
Malory ['malari, ma'la'ri] s.
Malpas ['malpas]. Et Sted i Cheshire.
Malpighi [mal'prgi]. Is. Marcello ~, italiensk Ana
torn t 1694. Malpighian [-gjan] malpighisk; . bodies,
tuft.
malpractice [mal'praktis]. Se malepractice !
m alpresen tation [mal ' prezan ' te1/ an ] ussed vanlig (Foster)-
stilling c; . of the head; the rectification of a ,.
malstick ['ma'lstik] Malerstok. Aim. maulstick.
malt [ma(')lt] Malt; p 01 n; as merry as mice in _
glade som var de i den syvende Himmel, *ogs. saa
glade som Mus i Melbing. malt [m&r)lt] vt malte,
maelte ; vi blive (el. gere sig) t. Malt ; p drikke 01 ; I
-8. Marryat, J. Faithf. II. IX. 209 T.
Malta ['ma(-)lte] Malta n. Jvf Melita! knight (order)
of _ Malteserridder (-orden); cross of ~ Malteserkors.
maltage ['maC)ltidgj Maltafgift c. malt-dust Malt-
spirer pi.
Maltese [mal'ti'z, -s] maltesisk, Malteser- ; s Malteser
c; the _; - cross.
malt-floor Malt-Loft n, -Fjsele pi.
maltha ['malba] Malta c & n, Asfaltolie, Bjergtjsere c.
maUjhorse Malthest; F T0rvetriller, *Saapekoger c;
— house Maltgereri n.
Malthns ['malbasj. Is. Thomas Robert ~, eng. Stats-
ekonom f 1834. Hovedvserk : Essay on the Principles
of Population, hvori anbefales forskellige Skridt til
at indskrsenke Befolkningens Foragelse og t. at haeve I
Livsvilkaarene. Malthusian [marbju'san, -Jan] mal-
thusi(an)sk; s Malthusianer c. malthnsianism [-izm]
Malthuslanisme.
maltina [mal'ti'na], maltine ['ma(')ltin] Maltin n & c,
medicinsk Maltprseparat ; the maltina bread company.
malting ['ma(-)ltin] Maltg0ring, Maltning c. maltjkiln
['ma(-)ltkil(n)] Maltk011e, *ogs. Maltkj011e c; .long vet
Spraekke, *ogs. Sprek c, paa Hestelaar; .man Malt-
g0rer c.
Malton ['ma-ltan] s. Maltravers [mal'travas].
maltreat [mal'trrt] vt mishandle. Aim. ill-treat.
maltreatment [-mant] Mishandling c.
maltster ['ma(-)ltsta] Maltgerer c. malt-worm ['ma(-)lt-
W3 m]. Se malt-long!
maliim ['ma'lam] anglohind & navigerende Kaptajn
c [sailing master], malum ['meUam] lat. jur noget
ondt, Onde n; - in se noget der er urigtigt i og for
sig; - prohibitum noget der er forbudt.
malurus [ma'l(j)uaras] ^ Malurus c, en nysydvallisisk
Spurveslsegt.
malva ['raalva] $ Malva, Katost c [mallows], mal-
vaceous [mal've'/as] katostagtig, af Katostfamilien.
malvaise ['malve'z], maWaisy ['malvizij. Se malmsey f
Malrasia [malva 'si- o] s.
Malvern ['ma-(l)van] s.
malversation [malva'seijan] urigtigt Forhold n, Utro-
skab, is. i Bestilling, i Embede; Bestikkelighed c [cor-
ruption in office]; Underslseb, Underslag n.
malvesie ['malvizi], malroisie ['malvoizi]. Se malmsey t
Ogs. Malvoisie wine dbc.
MalTolio [mal'vo»liou] Malvolio, Forvalter hos Olivia
i Shakespeares Twelfth Night; he addressed them with
all the dignity of ~ himself. Scott, The Abbot IV.
44 T.
Ma'm [mam] p Frue c, i Tiltale [Madam], mam
[mam] F Mamma c [mamma], mama [ma'rna' ; p pg
amr ogs. 'ma-ma]. Se mammal
Mamaluke ['rnamalu'k] Mameluk c, forhen i yEgypten
en Krigsmand i Sultanens beredne Vsebning af tscher-
kessiske Slaver.
mamble ['mambl] prov klsebrig, *ogs. klisset, om
Jordsmon.
Mambrino [mam'brrno11] Mambrino, en Maurerkonge;
,'s helmet, en Vidunderhjselm, som Don Quijote paa-
stod at have fundet.
mamelon ['mainilan] fr. rund Bjaergtop (*Fjeldtop),
*H0 c.
mameluco [mami'hrko11] Mameluko c, et Barn af en
hvid Fader og en Negerkvinde, i sp. Amerika. Mam-
eluke, Mamlouk ['mam(i)lu'k]. Se Mamaluke!
mamma [ma'ma; amr ogs. 'ma-ma] p Mam(m)a c.
Jvf ma! mamma ['mama] anat Bryst n [breast];
Patte c [teat]; vet Yver, *ogs. Jur n [bag, udder]. PI
mammce [-i']
mammal ['mamal] zoo Pattedyr n. PI ogs. mam-
malia [ma'meUia]. mammalian [md'meUjan] Pattedyr-,
Pattedyrs-. mammaliferons [mama'lifaras] geol patte-
dyrf0rende, om Lag indeholdende Rester af Pattedyr.
mammalogist [ma'maladgist] Mammalog c, Forsker
over Pattedyr. mammalogy [-dgi] Mammalogi c, Lseren
om Pattedyrene. mammary ['mamari] anat Bryst-;
Patte-; ~ arteries; _ veins.
mammee [ma'mi-] 3j> Mammeitrse n: Mammea. Jvf
sapota & (natural) marmalade!
Mammet ['mamet] t Mahomed [Mahomet], mammet
['mamet] git Afgud c, Gudebillede n [mawmet]; Af-
gud, Yndling; git Dukke c; this is no world To play
with .s, and to tilt with lips. I en Vise i Marryats
J. Faithf. II. XI. 238 T.
mammifer ['mamifa'] Pattedyr n. mammiferous [ma-
•mifaras] Pattedyr(s)-. mammiform ['marnifa^m] patte-
formig. mammilla [ma'mila] anat Brystvorte, -Papil c
[a- i- u-] osv. lange com i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
mam
653
man
maniniillary ['mamilari] mammillser, Patte-, pattelig-
nende.
mammock ['mamdk] f (uformelig) Brokke c. Scott.
mammodis ['mamodis] pi mere Mamoodies, Mamudis
pi, simplere, glatte Musseliner fra Ostindien.
Mammon ['maman] Mammon c; Sir Epicure ~, en
Person i Ben Jonsons The Alchymist; the ~ of un-
righteousness; worshiper of ~ Mammon(s)dyrker.
mammonish ['mamanij] mammon- eller pengedyrkende.
maminonism ['mamanizm] Mammon(s)dyrkelse c. mam-
monist ['mamanist], mammonite ['mamanait] Mam-
moni(s)t, Mammon(s)dyrker c. mammoni/ation [mama-
nai'zei/an] Liggen under f. Mammonismens (el. Penge-
dyrkelsens) Aand, Hammond yrkelse, Pengedyrkelse c.
mammose ['ma'mous] fy bryst- eller patteformig.
mammoth ['mamdp] Mammutdyr n, Mammutelefant
c, en udd0d Elefantart: Elephas primigenius; the M~
Cave, Verdens st0rste Hule, i Edmonson County, Ken-
tucky, mammoth. Som a mammutagtig, kolossal,
vseldig; . folios; a ~ ox.
mammy ['mamij Mama; F* i Tiltale ogs. Mamsen
min; i Vestindien: aldrende Negerinde, is. gammel
Amme [old nurse]; sp Munk c, i Legen at «slaa
Munk» [playing at duckstone]; his pappy a Paddy;
his ~ a Jew; a ~'s darling [et Mors Kselebarn, *ogs. en
Mamadalt], a cry-baby sort of a chap; .sick et Mors
Kaelebarn n, *ogs. en Mama-Dalt, -Dilt, Mamagut.
Mamore [ma'mo'reij. En af Madejras Kildefloder.
1. Man [man] : the Isle of ~ Man w, 0en Man.
2. man [man] Menneske n [~ or woman, ~ and
woman]; Mand; Tjener, Betjent, *ogs. Gut [. servant];
F Mand, JEgtemand [husband]; univ F Student, Stu-
derende [college ~]; sp Brik, ogs.* Brikke c [piece,
chessman &cj; & Mandskab n\ Menig; & Matros c.
Jvf Adam, constitute, dispose, Friday ! PI men, hv. se!
man, is. Mennesket*; the _ Smith, i Referater &c
(denne, nsevnte, samme) Smith; a ~'s man et Mand
folk og intet andet, og kun skikket for Mandfolkesel-
skab. Modsat: a lady's-. Jvf Thackeray, English
Humorists 96 & 189 T! in ~'s society i Herreselskab,
F i Mandfolkeselskab ; _ and boy fra Dreng (*Gut) af,
fra jeg &c var Dreng (*Gut); I have been here ~ and
boy [som Barn og som Voksen] for twenty-six years;
(a) ~ and (a) brother Menneskebroder : et almindeligt
Stikord under Agitationen mod Negerslaveriet ; _ and
wife Mand og Kone [husband and wife]. Se ndfr!
an officer, petty officer, or ~, eller et Mandskab, eller
en Menig; no one was ~ enough for that ingen kla-
rede det, *ogs. ingen var god til (el. for) det; send
you back to London a new ~, som et nyt Menneske;
his outward ~ bans ydre Menneske. Se ndfr! the
wounded ~ den saarede; he is a - now, er nu en
voksen Mand, er nu voksen; he was not a ~ of [en
Mand som gjorde, var ikke for] many compliments;
wilt thou put thy hands between my hands and be
my ~? . . . og vsere min (haandgangne) Mand ? he is not
your ~ nan er ikke Deres Mand, en Mand f. Dem ; it
is not good that the ~ should be alone, at Mennesket
er f. sig alene; he is not a (or the, the sort of) _ to
do ... ban er ikke den Mand som g0r . . . ; he is not
the ~ to do it, is. ban er ikke Mand en dertil; part ~
and wife, ogs. Isegge sig mellem Bark og Trae; play
the (or prove himself a, play the part of a, show
himself a, show himself to be a) ~ vise sig som en
Mand; play Man or Woman spille Plat og Krone;
i Maerk ogs. at i Vestengland p siges man for him.
woman was created after ~, efter Manden; between
(or betwixt) ~ and _ Mand (og Mand) imellem; the
camp rose to its feet as one _, som en Mand; in his
outward _ i sit ydre Menneske; had he done so, he
would have been st more than ~, end et Menneske; to
a ~ alle som en, *ogs. mandgrant; to the last _ til
sidste Mand.
3. man [man]. Som a mandlig, Mands-; a _ child
et Drenge(*Gutte)barn ; „ cook Kok c; _ dame git Be-
styrer c af en Smaaskole ; _ midwife Fedselshjselper,
Accoucbeur c; ~ milliner Modehandler, Modist, Galan-
terihandler; F Nittengryn, Pedant c; - millinery Mode-
varer, Galanterivarer pi; a ^ nurse en Diakon, en
Sygeplejer; . servant Tjener, *ogs. Tjenestegut c.
4. man [man] vt bemande; & ogs. mande [Rseer
yards, ship] ; _ the boats & fald i Fartajerne ! _ the
capstan &. ssette Folk t. Spillet. Som Kommando: til
Spils! *suk Spillet! _ the starboard guns J> Overgang
t. Styrbords Batteri! _ the side <£, give Faldreb. Som
Kommando : Faldreb !
5. man [man] v. reft: ~ himself mande sig op.
Manaar [ma'na'9] s.
manablins [ma'nablinz] si Gnaldinger, ogs.* Mad-
rester, Spiserester, Levniuger [broken victuals], Jvf
manavellins!
manacle ['manakl] Haandjsern n, *ogs. Haandklave c;
vt belaegge med Haandjsern, Isegge Haandjsern paa;
laenke; his ~d hands.
manada [ma'na da] sp. Hjord, Flok; sp. amr Hjord
c af Stodhopper m. Hingst.
manage ['manidg] vt haandtere, behandle; is. ^ ma-
nevrere [Skibene the vessels. Aim. to handle]; be-
handle, styre, om Person; styre, bestyre, lede
[conduct]; bestyre, forvalte [et Gods an estate];
mere disponere [Damperen the steamer]; git vinde, v.
klog Behandling; klare, *ogs. greie, raade med, re-
gjere; orn Hest & fig om Person: tumle; overkomme
[saamange Forretninger so much business]; mng git
dressere [train (in the manege)] ; git spare paa, holde
Hus med [husband]. Se 1. along, managing, mis-
manage! I've an idea that you'll find that boy very
useful, if properly ~d, hvis De tager ham p. den rette
Maade; one can't ~ everything, is. man kau ikke over-
komme (*ogs. rsekke) alt; _ a farm, ogs. drive en
Gaard; show paces like a ~d [dresseret] filly, horse;
learn how to ~ the guns Isere at betjene Kanonerne; ~
it klare (*ogs. greie) det, F klare Braserne; magte (at
bsere &c) det, *ogs. orke det; I suppose it can be ~d,
ogs. det kan nok lade sig g0re, *ogs. der bliver nok
Raad t. det; I cannot conceive how he ~d it, ogs.
hvorledes ban bar sig ad dermed, *ogs. hvorledes nan
stelledesig; it is a matter that could be ~d, isser: det
kunde nok lade sig g0re; - [styre] money; I am a
person easily ~d [et medg0rligt Menneske] in small
matters; his method of managing [behandle] his
slaves; ~ things (his own way), ogs. skalte og valte,
*ogs. stelle, styre, raade Grunden; bachelors' wives are
always best ~d (or old maids' husbands are always
well ~d), they say; ~ to klare (*ogs. greie) at . . .; over-
komme (el. naa, *ogs. raekke) at . . . ; she ~d to fall in
with him, is. hun magede (el. passede, F* ogs. stellede)
det saa, at hun traf ham; I ~d to [ogs. jeg drev det
(endelig) til at] find out . . .; they all ~d to get out,
ogs. det lykkedes (saavidt) alle at komme (el. samtlige
praktiserede sig) ud; I (just) ~d to hold . . ., isser : jeg
kunde knapt nok holde . . . ; a poor man just ~s to
live on [lever som ban kan, F* ogs. lever p. Sset og
lei] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] tain; [J] sue- [5] measure; [n] sing; [a, a, c] osv. vaklende med [<d]
man
654
Man
Vis] from hand to mouth; he -d to place the parcel
in [ogs. ban flk praktiseret Pakken ind i] the carriage.
manage ['manidg] vi &, dbs styre, have Ledelsen, F*
(styre og) stelle; klare (*ogs. greie) sig, klare (*ogs.
greie) del; hjtelpe sig; I think I can ~; we .d better;
you must - for yourself du faar at (*du faar) hjselpe
dig, saa godt du kan. manage ['miinidg] t Styre n,
Bestyrelse [management]; git Dressur [training]; git
Manege c [manege].
manageability [manidga'biliti] is. Medgerlighed; Re
ijerlighed; Letbestemmelighed, Paavirkelighed c.
manageable ['manidgabl] is. medgorlig; regerlig; let-
bestemmelig, paavirkelig. manageless ['manidgles]
ustyrlig, urege>lig, F * ogs. age!0s. management [-mant]
Haandtering, Behandling [handling]; git & Man0vre-
ring; Betjening [af Kanonerne of the guns]; Bestyrelse,
Ledelse [conduct]; Bestyrelse, Forvaltning [af et Gods
of an estate; af Statssager of state affairs]; Admini-
<tration c, abs *ogs. Stel, Styr og Stel n ; agr Drift c,
*ogs. Stel n ; om Person : Behandling, F Maade at
tage; Finhed, Klogskab, Konduite, konduitemsessig
Optrwden, Takt [skilful conduct of matters]; cone
Bestyrelse, (Banks, Klubs, Teaters) Direktion c, *ogs
Styre n [board of managers <&c]. Jvf editorial, mis-
management! bad ~ F* ogs slet Stel, Vanstel n;
the superior „ [Drift] of their farms; the _ [Behand-
lingen] of dogs; the _ [Bestyrelsen, Direktionen] beg to
announce that . . .; he lives on the estate of which he
has the _, som han bestyrer; one must have a little .
in this world F ogs. man maa sno sig gennem Verden;
go in ~ expenses medgaa til Administrationsudgifter,
t. Administration, manager ['manidga] bl. a. Bestyrer,
Leder [conductor]; Bestyrer, Forretningsforer, Dispo-
nent [business „]; Vaerksmester [~ of a factory]; For-
valter, Inspekter [steward of an estate]; Arranger [af
et Bal of a ball]; Impresario; theat Leder, Direkt0r /"_
of a theatre]; theat Regiss0r [stage ~] ; (god; slet)
Okonom; god 0konom [good economist]; Person m.
Konduite el. Takt, Praktiker, praktisk Mand; Diplomat,
F* (klog) Man0vrist c. Jvf floor ~! what a ~ you
are! is. hvilken praktisk Mand De dog er! F* ogs.
godt ifra! acting ~, \ Handelsspr. administrerende
Direkt0r; & bestyrende (el. korresponderende) Reder;
a bad (keen) en slet (skrap, *skarp) 0konom ; > of a
ball (lottery), ogs. Baldirekt0r (Lotterikollekt0r) c; the
- of a circuit den ledende Advokat i et Tinglag
[leader]; the .s of the prosecution Aktorerne, Aktoratet.
manageress ['manidg(a)res] Bestyrerinde , Lederske;
Forretningsf0rerske ; Inspektrice; Direktrice c, «fcc; the
- of a theatre, of a hotel, managerial [mani'dgiarial]
Bestyrelses- ; Direktions-, Ac. managing ['manidgirj]
part & a ledende, bestyrende, &c. Som rent Adj : prak-
tisk; diplomatisk; _ committee Bestyrelse, Direktion c;
_ [administrerende] director; . man Forvalter, Inspek-
ter; theat &c Impresario; praktisk Mand c; a , man
of the world; a ~ mother; ~ owner bestyrende (el.
korresponderende) Reder, Disponent c.
manakin ['manakin] Mandsling [manikin]; ^ Mana-
kin, Pragtfugl c: Pipra.
man-ape ['mane'p] Menneskeabe : Anthropomorphon.
manas ['manas] Menueskets femte Princip n, det
hejere Jeg. I Teosofi &c.* manasa ['manasa ?]; _ putra
(Verdens)sj8elens S0nner, Menneskenes reinkarnerende
Jeg'er.
J Manas is sometimes called the Rational, or Human,
Soul. A. Besaut & H. Burrows, A Short Glossary.
[a- i- u-] osv. lange som i far feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [a] hot; [A] h«*t; [a-] hwrt; [a] inner;
Manassas [ma'nasas] s. Manasseh [ma'nasi] s.
man-at-arms ['manat'a^mz] f (is. tungtvsebnet) Krigs-
mand; Politisoldat c.
manatee, nianati [mana'ti1]. Se manatus! manati
['manatai]. PI af manatus. manatns ['manatas] zoo
Manatus. Manati c, et grsessedende Havdyr: Manatus;
smalsnudet Manati c: M. australis.
inamiTel [ma'naval] vt & si uegle, ogs.* naske, *nype,
kvarte, is. Spisevarer. nianarellins [ma'navalinz] ^ si
Levninger pi, Rester pi, Affald fra Bord og Kabys,
Kabysaffald n; (is. Kokkens) Sportier pi [menavellins].
manbote ['manbout] f Mandebod c, Drabsb0der pi.
manche [fr.; ma-n/, man/] her ^Erme n.
mancheel ['mant/i 1 ?] hind (is. i Goa) Baare c [litter].
Jvf mansil!
Manchester ['mant/ista]; ~ man, ogs. Bissekroemmer
(•Skreppekar) c med Bomuldsvarer [- packman]; the
~ Party or School Manchesterpartiet . . . Forftegter is.
Frihandel og Statens Ikkeindblanding i 0kouomiske
Forhold; the ~ Poet 0: Charles Swain f. 1803. man-
Chester ['mantjista] Bomuldsfl0jl n (& c).
manchet ['mantjetj f & poet Hvedebr0d n [, bread];
Hvedekage, F Hvede, *Hvedekage c.
manchial ['mant/ial ?]. Se mancheel!
manchineel [mant/i'ni'l] ^ Mancinelle c, -Trae n, et
h0jt Trse m. sebleagtig Frugt & giftig Saft : Hippomane
mancinella.
Manchoo, Manchu [man't/u ] &c. Se Mantchoo &c!
manciple ['mansipl] Forvalter; Kontrakter; Leveran-
d0r c. Scott.
mand [ma'nd] git & sc Kurv c [maundj.
Mandalay [manda'le1] s.
mandanie ['man'de'm]. Se 3. man!
mandamus fman'de'mas] jur Skrivelse, Ordre c, Paa-
laeg n, fra h0jere Ret.
Mandana [man'de'na], Handane [-ni] Maudane, et
hyppigt Kvindenavn i seldre Romaner. Mandara [ma-n-
•da'ra] s.
mandarin [rnanda'rrn] Mandarin, kinesisk Embeds-
mand; Mandarinorange c, lille (*liden) maltesisk Appel-
sin: Citrus nobilis [~ orange]; bowed like the -s [Man-
darinfigurerne] in a grocer's shop; ~ language Manda-
rinsprog, (kinesisk) Omgangssprog, Faellessprog, Kuan-
hoa n; — duck Mandarinand: Anas galericulata.
mandarinic [-'ri(-)nik] mandarinsk, mandarinmsessig.
mandarining [-'ri'nin] Mandarinering, Maudarintryk c,
en Behandling af et T0js Fibrer m. Salpetersyre.
mandarinism [-'ri nizm] Mandarinisme c, Mandariu-
vaesen n.
mandatary ['mandatari] Mandatar, Fuldmaegtig c.
mandate fmandeU] Befaling c, Paalaeg; Hverv n; Fuld-
magt c; royal _ bl. a. kongelig Plakat c. mandator
[man'de'ta] Mandant, Principal c. mandatory ['man-
datari] befalende, bydende; om Ting: bydende; s Fuld-
msegtig c; a wasteful legislature that forces "-" in-
creases in municipal expenses.
mander ['ma nda] si atter ( . . for anden, for tredie
Gang) fremstillet Arrestant, Varetsegtsarrestant c [re-
manded prisoner].
Mandeville ['mandivil] s.
mandible ['mandibl] Kindbakke c. mandibular [man
'dibjula] mandibulaer, Kindbakke-. mandibulate(d)
[man'dibjulet, -e'tid] med Kindbakker.
inamlil ['mandil] Pragtturban c [mundilj.
Mandingo [man'dingou] Mandingo c, Menneske af en.
Negerstamme i Vestafrika; the . language.
man
655
man
mandioc ['mandiak], mandisc1 ['mandisk]. Se manioc!
mandlestone ['mandlstoun] min Mandelsten [amy-
gdaloid].
mandolin ['mandolin] J^ Mandolin c, en Lut m. fire
Dobbeltstrenge.
mandor ['manda a ?] hind Opsynsmand c.
mandore [man'da a] t £ Pandore c [bandore].
inandouslans [man'du'zjanz ?] f «Mandosiere» pi,
et Slags korte Svaerd, som bragtes p. Moden af en
Spanier Mendoza.
mandozy ['mandozi ?] si Ksereste c, et J0deord i
Londons Ostkant.
mandragora [man'dragara]. Se mandrake ! mandrake
F'mandreik], mandrakes [-s] ^ Alrune, bibl Dudaim c:
Atropa mandragora; American _ «Ande»fod c: (Ana-)
podophyllum peltatum.
mandrel ['mandral] 0 L0bdorn, ogs.* Patron, Akse,
Kaerne, Valse c. Ogs. mandril.
mandrice ['mandris ?] Mandrise c, en gr0n, aaret
Trsesort fra Madagaskar, egnet t. finere Snedkerarbejde.
mandril ['mandril]. Se mandrel!
mandrill ['mandril] zoo Mandril c, en afrikansk
Bavian : Papia mormon.
mandncable ['mandjukabl] % tyggelig, *ogs. tygbar.
Coleridge, manducate ['mandjukeH] vt \ tygge [chew];
spise.
mane [mein] Manke2, ogs.* Man c, p* Fax; F Pur w,
ogs.* stor Lurv c [shock of hair].
man-eater ['mani'ta] Menneskeaeder; menneskeaedende
Tiger (. . . Jaguar &c) c.
maned [me}nd] med Manke, ogs.* med Man, *med
Fax; -manket, ogs.* -manet, *-faxet.
manege [fr , ma'ne'g] Ridning, Dressur; Manege,
Rideskole c.
man-engine ['manendgin] min Leftevserk n, for Ar-
bejdere.
inanent ['me'nant] lat. v theat (de) bliver tilbage;
_ Mauprat and Julie.
manequin ['manikin] (Kunstners) Leddedukke, Glie-
dermand, Mannequin c.
manes ['meinrz] pi myth Manes : Underverdenens
velvillige Guddomme; de Hedenfarnes Aander eller
Skygger; appease his ~. Manes ['meinrz] Manes c, i
Kirkehistorien .
Manetho ['manibou; ma'nebo11]. Var Prsest og Arkivar
i Heliopolis under de to f0rste Ptolemseer og skrev p.
Graesk to Vaerker om ^Egyptens Religion og Historic.
Manfred ['manfrid] s. Is. om et Drama af Byron.
manful ['manf(u)l] mandig; ksek, tapper, manfully
[-fwli] ad mandig; kaekt, tappert, p som en Helt, som
Helte; fight ~ in his cause; fight most _; she goes on -.
mang [marj] vt sc bedeve [stupefy]; 0delaegge, for-
daerve [mar]; lemlaeste [maim]; overvaelde. mang [man]
vi sc snakke, passiare [talk], mang [marj] prcep sc &
prov iblandt [among], mang [marj] hind $( Baelgfrugt;
zoo Flagermus c [bat],
mangaby ['marjgabi] zoo hvidejet Marekat, Makkabaeer
c: Cercopithecus fuliginosus.
manganate ['marjganetj chem mangansurt Salt w;
potassic ~ mangansurt Kali, manganese [manga'nrs,
-z] chem Mangan n: Mn. manganeslan [ 'ni'/an, -'ni'gan]
Mangan-; -agtig, -holdig. manganesium [-'ni'sjam, -ni'-
Jam, -ni zjern, -'ni'gam] chem undert. Mangan n. mang-
1 Denne Sideform hos Webster og hos Smart (Supple-
ment, mandisk).
2 «<Manke» betyder p. Norsk «Hasretop» [withers].
anic [marj'ganik]: - oxide Mangan-Ilte, ogs.* -Oksyd n.
manganite ['marjganait] Manganit c. manganium [man-
'geinjam] undert. Mangan n [manganese].
mangcorn ['marjka an] agr prov Blandingskorn, *is.
Blandkorn, Halvbyg, Hummelkorn n.
mange [mein(d)g] vet Skab n.
mangel-wurzel ['marjglwa'zl] ^ Runkelroe, *ogs.
Foderroe c: Beta vulgaris crassa. Ogs. blot: mangel.
manger [Imein(d)g8] Krybbe c; & Batteridsek n nser-
mest Klydset, p Pissebak c; the dog in the ~ «Hunden
p. Laasset», en lumpen Egoist; he plays the dog in the
_ ban er som Hunden p. Lsesset : ikke spiser den selv,
og ikke tillader den andre at spise; put his nose in
the ~ F give sig ifaerd m. Madfadet; board & Agter-
skud (*Agterskot) n for the manger, p. eng. Skibe.
manginess [lmein(d)giues] Skab(b)ethed c.
mangle ['marjgl] vt sander-flaenge, -rive, -hugge, op-
flaenge, flaenge i, bedsekke m. Saar; lemlfeste; you ob-
serve how he ~d the metre; they have ~d my play in
a most shocking manner. mangle ['marjgl] Rulle;
Pladerettemaskine c; has your mother sold her _ yet?
p er ban (o: De) ude idag? Et nsesvist Spergsrnaal
uden Mening. mangle vt rulle. mangle ['marjgl] $(
Mangletrae n [mangrove].
mangier ['marjgte] Lemleester c. mangier ['marjgla]
I Ruller, Rulleinand c.
Mangnall ['rnarjnsl, -na 1] : _^s Questions Mangnalls
Sp0rgsmaal el. Eksaminatorier, i Sp0rgsmaal og Svar
formede Udtog i forskellige Fag.
mango ['marjgou] lat. Slavehandler c. mango ['marjgo"]
$ Mango, -Blomme (*-Plomme), Frugten af Mangifera
Indica; (syltet) Bisammelon c; -bird Mango c: Lamp-
ornis mango, Oriolus k^^ndoo; ^fish Paradisfisk : Poly-
nemus paradiseus.
mangold-wur/el ['marjgldwa'zl] ^ Runkelroe c, &c
[mangel-wursel].
mangonel ['marjgonel] t art Elide c.
mangonism ['marjgonizm] ^ si Slavehandel; t Op-
pudsning c og Salg n af gamle Sager. mangonize
[-naiz] vi & si drive Slavehandel; t oppudse og sselge
gamle Sager.
mangostan ['marjgostan], mangosteen [-sti'n] ^ Man-
gostan, -Frugt c, af Garcinia mangostana.
mangotree ['marjgotri'] Mangotrae: Mangifera Indica.
Jvf mango!
mangouste [man'gu'st] soo Ichneumon, Mauguste c:
Herpestes.
mangrove ['marjgrouv, -ng-] ^ Mangletrse, Mangrove-
trae n: Rhisophora; Jf Paradisfisk c [mangofish].
mangy ['mein(d)gi] vet skabet, *skabbet.
in an had en [man'he'dn]. Se menhaden!
man [handle f'manhandl] vt egl flytte ved Haandkraft;
si tage haardt paa, fare ilde med, *ogs. 0ie, tyne: v.
at tage En tilfange, kaste ham ud, prygle ham &c;
we ought to send him to hospital; he's been ~d; -hater
Menneskehader, Misantrop c.
Manhattan [mau'hatan] Manhattan n, en 0 hvorpaa
New York ligger.
man|headed ['manhedid] med Menneskehoved(er);
winged, - bulls; -hole Mand(e)hul, i Kloak, i Maskine
&c. manhood fmanhud] Menneskelighed; Manddoms-
alder, Manddom [age (or years) of -] ; Manddom,
Mandighed c, (Mands) Mod n [courage]; my ~ forsook
me Model svigtede mig; my - [menneskelige F01else]
overcame my philosophy; grow to ~, blive Mand
(. . . Maend), vokse op t. Mand (. . . Maend), modnes t.
Mand (. . . Maend). man hunter ['manhAiita] Menneske-
hate; [ou] so; [ai] I; ;au] out- [8] the; [b] thin; [J] she; [g] measure; [n] sing; (a, d, e] osv vaklende med [el.
man
656
man
jjeger; .hunting Menneskejagt ; .hunting: be. vaere
(ude) p. Menneskejagt.
»••!• ['me'nja] Vanvid n, Galskab; F Mani, Orm;
(hos mange samtidig ogs ) Bevaegelse c. Jvf exposure,
grandeur! have a - [en Mani, en Orm] for, for ... ing;
she became possessed of the - of persecution, af For-
felgelst-smani. maniac ['me'njak, -niak] Maniakus, Van-
vittig, Gal, Afsindig c, gait (el. afsindigt) Menneske n,
•ogs. Gaining c. Se forskellige Smstgg ! Som Adj : se
maniacal! maniacal [ma'naiakl] maniakalsk, vanvittig,
gal, afsindig, forrykt.
manica 'manika] lat. yErme n. Jvf tnanche! _ Hippo-
cratis, o?s. Sie(*Sile)pose, Tragtepose ; anat Tragt c, i
Hjernen.
Manlchean [mani'ki'an] manikfeisk ; s Manikfeer c.
Manichee ['maniki'] Manikaeer c. Jvf Manes! mani-
rheeism ['nianikHzm] Manikreisme c.
manicon ['miinikdn] $> Galnebaer n, ogs.* Belladonna
c: Atropa belladonna.
manicure ['manikjua] Haand- og Negledoktor, Mani-
kur(ist) c; a _ set et Saet Apparater t. Haenderues og
Neglenes Pleje. manicure ['manikjua] vt manikure(re),
pleje, om Hsender og Negle. manicuring ['manikjuariril
Haaud- og Neglepleje, -Forskennelse c.
manifest ['manifest] aabenbar; s Ladningsangivelse c
{shipping -]. Ogsaa f. manifesto, manifest ['manifest]
vt aabenbare, laegge for (*ogs. i) Dagen; ytre [en Til-
bojelighed a disposition]; mere angive [declare at the
customs]; there is nothing hid which shall not be ~ed.
manifestable ['manifestabl] som kan aabenbares, &c; a
_ way. manifest a lit [mani'festant] Manifestaut, De
inonstrant c fdemonstratorj ; warn the ~s of the ap-
proach of the troops, manifestation [mauifes'te'/an]
Aabenbarelse, Fordagenlseggelse; Ytring, f. Eks. af en
Kraft; (offeutlig) Manifestation, Demonstration c; the ~
of God's power in creation, manifestly ad aabenbart.
manifesto ;mani'festou] (is. Fyrstes) Manifest n, Kund-
g0relse, Erklaering c; a . declaring the purpose of a
prince to begin war and explaining its motives.
manifold ['raanifo"ld] mangfoldig, af mange Slags,
mange. Jvf many fold! . grace, wisdom, works; .
paper Hektografpapir; _ writer Hektograf c. manifold
['manifo"ld] vt laegge mangedobbelt ; rnangfoldigg0re.
manifolds ['manifo"ldz] loc amr Bog, Salmebog, Folde-
mave, Formave, tredie Mave, p* ogs. Marlake c.
maniglion [ma'niljan] git art Haandtag n, paa en
Kanon.
manihoc ['manihak], manihot [-hat] $ Maniok, Ma-
nihot c, pulveriseret Rod af Kassavabusken, og denne
Busk selv: Manihot utilissimum.
manikin ['manikin] Mandsling t [pygmy]; Ledde-
<lukke, Leddemand, Gliedermand c; anat Ac Prseparat
(i Pap Ac), Fantom n [dummy (or lay) figure].
manil ['manil] s. Se manilio!
Manila [ma'nila] Manila, Lueon n; Manilahamp;
Manilacigar c.
manilio [ma'niljo"] Manille c: Arm- eller Fodring;
hesteskoformet Kobberment (*-mynt), i Afrika. manilla
[ma'nila]. Se manilio! manllle [ma'ni'l] sp Manille c,
anden Trumf i 1'Hombre Ac. Se manilio!
maniple ['manipl] Manipel : Haandfuld c, paa Recept;
J& romersk Kompani n; rel Stola c, Klsede om venstre
Arm. mantpular [ma'nipjula] haandterende, Haand-
terings-; Haand-; manipulaer, Manipel-. manipulate
ima'nipjule't] vt behandle, haandtere, have (el. fere)
mellem Hsenderne, *ogs haandf0re; fig bearbejde [ham
Mm}; g0re Kunster med, F* stelle paa [tamper with];
and by manipulating the books I have drawn for two
years double my share of the profits, manipulate vi
bruge Haenderne; phys &c bruge (el. haandtere) Appa-
rater, eksperimentere, holde praktiske 0velser; (magne-
tisk) manipulere. manipulation [manipju'lel/an] is.
Haandtering, Behandling (m. Haanden), *ogs. Haand-
fering [handling]; Brug af Haanden, Haandfserdighed
c; Haandgreb n; Manipulation, (magnetisk) Ber0ring
(el. Bef01ing, Strygning) c, Str0g n [pass]; of easy ~
let at haandtere, bekvem, *ogs. haendig. manipulative
[ma'nipjulativ], manipulatory [ma'nipjulatari] som g0res
(el. sker) med Haanden.
manis ['me'nis, 'ma uis] zoo Manis c, Skseldyr n.
Manito ['manito"]. Se Manitou! Jvf Gitche! M»n-
itoba [rnanito'ba-; -'to"ba] Manitoba n, forhen Red-
River-Kolonien, i Kanada. Manitou ['ma'nitu1] Aand,
Gud; Djasvel c. Blandt Indianerne. Jvf Gitche! the -
speaks softly to his ears.
manitrunk ['mauitrAnki ent Forbryst, Forbryststykke,
Halsskjold w: Prothorax.
mankiller ['mankilaj Drabsmand; Condom c [French
letter], mankind [man'kaind] Menueskehed, Menneske-
slaegt c [human race]; Mennesker pi; bibl Mandk0n l
n, the proper study of ~ is man. Pope; forage for
beasts, and provisions for ~, for Mennesker; for hours
we saw nothing of ~, til Mennesker; the rabble of ~
Udskuddet af Meuneskeheden.
Manks [manks]. Se Manx!
Ma n Man ['manlian] manlisk; _ orders, ogs. drakoniske
Bestemmelser.
manlike ['manlaik] menneskelignende; mandlig; man-
dig; om Kvinde: mandhaftig, *ogs. karslig; her harsh
. voice, manliness ['manlines] Mandighed, hst Mand-
dom c; Mands Mod n.
Manlins ['manlias] s.
manly f'manli] mandig. Jvf exercise! Manly, en
Person i Wycherleys Plain Dealer, og i Vanbrugh &
Gibbers Provoked Husband.
man-man [man'man] ad lidt efter lidt. I Pidgin.
man-mountain ['man'mauntinj <-Mandefjeld», Lilliput-
auernes Navn p. Gulliver.
manna ['mana] Manna c, i flere Tilff; — croup Manna-
gryn, Fr0ene af Glyceria fluitans; Semoulegryn, prov*
Eiergryn pi; -fly Mannacikade c: Cicada orni; -grass
Mannagrses : Glyceria fluitans; .seeds. Se manna-
croup !
manner ['mana] Maade, F Vis [way, mode]; Skik c
[custom]; Vsesen n; Maner, Stil, Smag c; pi is. Vsesen
n; Manerer pi, (god) Levemaade, F* ogs. Folkeskik
[good ~s]. Ogs. f. mainour, hv. se! Jvf engaging,
matter, plausible! _, absolut, i Ringeagt: Maner c; .s
and customs Saed(er) og Skik(ke); . of being Vaeremaade;
was allowed to choose the . of his death, sin D0ds-
maade; all ~ of alle Slags, alslags, allehaande, alskens;
bad -s, ogs. Ubelevenhed c; 7 believe it only to be _
[(en) Maner], but...; he offered me a glass of spirits,
which was no -s to [ikke var god Levemaade overfor]
a decent young woman; it is .s in my country for a
man to speak [i mit Fsedreland tilsiger (el. er det) god
Tone, at en Mand taler] when spoken to; she has -s,
Levemaade, Pli, F* ogs. der er Vsesen p. hende; you
might have had the .s to offer [saamegen Levemaade
(F Folkeskik), at du b0d] an old friend st refreshing;
have the ill ~s [is. vsere ubeh0vlet nok t.] to say so;
1 I denne Betydniug ogs. udtalt ['mankaind] som
Modsaetning til womankind.
[a- i- u-] osv. lange som i for, leel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hwrt; [aj inner;
man
657
man
he hasn't the ~s of a pig F ban bar ikke Levemaade
f. en Pibe Tobak, f. to danske Skilling; make your -s!
isser: Mis k0nt (*pent)! teach him (better), ~s Isere
ham Levemaade (F Mores, F* ogs. Folkeskik); after
the ~ of efter Ens Maade, i Ens Smag, a la den og
den; by no ~ of means p. ingen (mulig) Maade; in a
_ paa en Maade, F P^a sn (*ogs. et) Vis; in a certain
_ paa en vis Maade ; in like _ i lige Maade, ligesaa
[likewise]; in this _ paa denne Maade; in a ~ of
speaking i forbigaaende sagt, i Parentes bemserket;
saa at sige; p. en Maade; caught in (or with) the
., paa fersk Gerning, p. fersk Fod; quite in his ~, i
bans Smag (el. Maner, Stil); charm of - indtagende
(el. vindende) Vaesen n, Charme c; it is of no ~ of
consequence [der ligger ingen(somhelst) Vsegt paa]
whether I am or not; how much in life depends on ~,
paa Manererne, Ens (ydre) Vsesen; to the ~ born opf0dt
denned, (fra F0dselen) vant dertil, gammel vant; skate
like one to the ~ born, ogs. som det var ham &c i
K0det baaret. mannered ['manad] med . . . Seeder, med
. . . Mauerer ; af '. . . Sseder &c ; manieret ; his tout en-
semble had become, so to speak, better ~, ogs. hele
Skikkelsen havde faaet ligesom mere Pli over (el. paa)
sig; nor were the universities better _ og v. Universi-
teterne var Ssederne (. . . Tonen) ikke bedre.
Hannering ['manarin] s. Egl Mainwaring. Is. Guy
.., en Roman af Scott.
mannerism ['manarizm] Maner, Manierthed c. man-
nerist [-rist] Manierist c. mannerless f'manales] uden
Pli eller Manerer, ubehovlet; is. om B0rn: uopdragen,
*ogs. uskikkelig. mannerliness ['manalines] (god)
Levemaade, god Tone, F Manerlighed, F* ogs. Folke-
skik c. mannerly ['manali] artig, h0flig, F manerlig,
F* ogs. folkelig; om Barn: artig, velopdragen; get
more ~ faa mere Pli over (el. paa) sig, F blive Men-
neske(r), F * ogs. folke (paa) sig.
Mannheim f'manhaim]; _ gold Halvguld, Mannheimer-
guld n, Semi lor c & n [orsedew].
mannlkin ['manikin] s. Se manikin! manning
f'manin] is. Bemanding; & ogs. Raabemanding, Man-
den c Rseer. Manningham ['manirjam] s. Manningtree
['manintri'] s. mannish ['mani/J git mandhaftig [man-
like]; git mandlig.
mannite ['manaitj cJiem Mannit c, Mannasukker n.
Mannyng ['m'anin] 8.
Manoa [ma'noua] Manoa n, Eldorados Hovedstad,
hvis Huse var tsekkede m. Guld.
manuHirre [ma'mrva; \ -nju-] ^ & fig Man0vre c;
vi man0vrere; manoeuvring capacity Man0vredygtighed.
rnanoeuTrer [ma'nu v(a)ra] Man0vrerende; fig Man0vrist,
Intrigant c.
man-of-war lmana(v)'wa'a] Krigsmand git; Orlogs
Mand c, -Skib, Krigsskib n. Jvf Portuguese! with
twenty tall men of war. Kingsley, Westw. Ho! II
209 T; _ bird Fregatfugl: Tachypetes aquila; accord-
ing to ~ fashion orlogsmsessig, p. orlogsmsessig Maade,
som det bruges til Orlogs; Js man Orlogsmatros, F
(-)Gast c; serve onboard a ~, isser: fare t. Orlogs.
manometer [ma'namita] dmp Manometer n, Tryk-
maaler c. manometrical [mano'metrikl] manometrisk.
manor ['mana] Hovedgaard; Herskabsrettigbed, jord-
drotlig Jurisdiktion; amr Fsestegaard, *is. Leilsendinge-
gaard c [fee-farm]; court in the _ Patrimonialret; lord
of the _ Godsherre, Jorddrot c; — house Herregaard c.
manorial [ma'na'rial] jorddrotlig, herskabelig, Herskabs-;
Hovedgaards-, Herregaards- ; _ lord Jorddrot, Gods-
herre c; «, rights, manor-seat. Se manor-house!
manoKcope ['manoskoup] dmp Manometer n [mano-
meter], manoscopy [ma'naskopi] Trykmaaling c.
manovery [ma'nouvari] jur git Indretning c, Redskab
n, til ulovlig Jagt.
manrope ['manroup] ^ Faldfe)reb, Fald(e)rebstov
(*Faldrebstaug); L0bestag paa Spryd, *Holdtaug n; >
knot Fald(e)rebskn6b.
mansard ['mansard, -sad]; „. roof Mansarde-Tag, en
Art brudt Tag [curb roof].
manse [mans] Has n, Bolig git; isser (sc): Prsestegaard;
git Gaard c [farm].
Mansel ['mauslj. Is. Henry Longueville „, eng.
Gejstlig & Filosof f 1871.
mansion ['manjan] (st0rre) Vaaningsbus n, Vaaning,
Herskabsbolig; Herregaard c, Herressede [manor-house];
i Astrologi: Hus c; in my Father's house are many
~s, Vserelser; when the moon is in her fifteenth ~;
— house Vaaningshus n, prov* Vaanegaard c; the Man-
sionhouse Mansionhouse n, Embedsbolig f. Londons
Lordmayor.
man [slaughter rL'mansla-ta] Manddrab, Drab; jur
uagtsomt Drab n; .slayer [-sleja] Drabsmand c; — stealer
Mennesketyv.
Mantaiini [manta'li ni]; Madame ,, en Modehandler-
inde, i Dickens's Nicholas Nickleby.
Miintchoo [mau't/u ] Mantschu, mantschuisk; s Mant-
schu, Mantschuer c; Mantschu n. Mantchooria [man-
'tjuaria] Mantschuriet n.
manteau [fr., 'mantou] fr. Kappe; Kaabe c [mantle].
mantegre ['mantiga] her Mantegre c, et hornet Dyr
m. L0vekrop & Menneskehoved &c.
mantel f'mantl] arch Mantel, Kamingesims; Mantel c,
i Masovn. Jvf mantle! mantelet ['mant(i)let]. Se
mantlet !
Mantell ['mantl] Is. Gideon Algernon ~, eng. Laege
& Geolog f 1852.
manteljpiece, --shelf Kamingesims c; — shoulder
Skulder, ogs.* (Skrsedders) Galge c [stretcher].
mantichora [manti'ka-ra], manticor(e) ['mantika-a] her
Mantegre [mantegre]; ent kapsk Sandleber c: Cicindela
manticora.
mantiger ['mantiga, -dga] zoo Mandril [mandrill];
her Mantegre c [mantegre].
mantilla [man'tila] Mantille, is. en kort Silkekaabe
c; i Spanien & i Mejiko: (langt) Flor, (langt) Blonde-
s!0r n.
mantis ['mantis] ent Knseler c: Mantodea; praying ~
andaegtig Kuseler: Mantis religiosa.
mantlspa [man'tispa] Mantispa c, et netvinget Insekt.
mantissa [man'tisa] mat Mantisse c, en Logaritmes
decimale Del. PI mantissce [-!•].
mantle ['mantl] Kappe, (is. Kvindes) Kaabe [cloak];
fig Kaabe, Maske [cloak]; \ Skumhat c, Skum [froth
on a liquid]; her Hjelmdsekke n [mantling]; hos B10d-
dyr: Kappe, Skalkappe c. Se mantel! Jvf Elijah!
ladies' ~ ^ L0vefod, *Fsellestak, Fruekjole, Kaabe c,
Kaabegrses n: Alchemilla vulgaris. mantle ['mantl]
vt bedsekke, indhylle; fig ogs. skjule, maskere [cloak];
prov omfavne [embrace] ; a deep blush ~d [steg op i,
g0d sig udover] her cheek; ~d from head to foot in
his cloak; _ up \ lade skumme. Thackeray, Misc.
HI. 201 T. mantle vi (stige og) brede sig; skumme,
bruse, sprudle; the mantling [den sig frit bredendej
vine; the blood mantling in [gpm stiger op i, som over-
gyder] her cheeks, mantlet ['mantlet] lille Kaabe,
*Kufte; Skserm; ^ & ^ Slendering, Blindering; arch
hate; [o»] so; [at] I; [auj owt; [8] the; [b] thin; [/] sfce; [g] measure; [q] siw^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
42
man
658
Map
Kamingesims c [mantel-piece]. mantle-tree Kainin-
gesims c.
Mantling ['mantlirj] her Hjelmdaekke n.
Manton ['man tan] Mantongevaer n. Efter Joseph ,,
en fransk Bessemager.
mantra ['mantra, 'ma'ntra]. Egl (i Sanskrit) Raad n;
(rytmisk) ordnet Saetning, i Teosofi; Amulet, Talisman
c, i persisk myth; ~s, i Hindostani : Mantras, B0nner
i en af de helligc Beger, indeholdende guddommelige
Aabenbaringer. mantram ['mantram]. Se mantra (i
forste Betydning) !
mantrap ['mantrap] Saks; Fodangel c; beware of -«/
Mantua ['mantjua] 8. mantna ['mantjua, -tjua, -tju'l
f Kjole c [dress, frock, gon-n]; .maker Dameskrrcdder-
inde, ogs.* Kjolesyerske, *Sydame, Dameskraedderske
c [dressmaker].
Miintuan ['mantjuan] mantuausk; s Mantuaner(inde)
c; the . bard (or swain, swan) o : Virgil, hvis F0de-
stexi var Mantua.
inant) maker ['mantime'ka] p Kjolesyerske c [man-
tua-maker].
manu ['ma'nu]. Egl Taenker(en); Laerer, Hersker c,
Hoved n, Type c, for en sterre Menneskefamilie. I
Teosofi Ac. manu [(')manju-]. I Ords Begyndelse tit:
Haand .
manual ['manjual] Haand-, manuel. Jvf intellectual!
, fire-engine Haandsprejte ; the ~ exercise ^ Haaud-
grebene pi, ~ force Haandkraft, *p Haandmagt c; -
labour U-gemligt Arbejde, F* ogs. Kropsarbeide ; -
labourer Arhejder, P* ogs. Kropsarbeider; a deed under
the King's sign ., med Kongens egenhsendige Under-
skrifl; _ training, i-sser: S10jdundervisuiug, F S10jd c.
manual Haandbog [i of], / Manual, p. Orgel; Haand-
spr0jte c /- engine]; rel (katolsk) Ritual n, the ~ of
arms ^ Haaudgrebene pi. manually ['manjuali] ad
med Haaudeu, v. Haandkraft, p* med Haandmagt.
manubrium [ma'njcrbriam] egl Skaft, Haaudtag; anat
Manubrium n, 0verste Del af Brystbenet.
manufactory [manju'faktari, -tfari] Fabrik c [factory].
ma n n fa. tu nil [mauju'faktjaral] Fabrik-, som angaar
Fabiiker. manufacture [-'faktja] Fabrikation, Forfser-
digelse, Tilvirkning [making]; cone Tilvirkning c,
Fabrikat n [make]; the cargo was chiefly ~s, bestod
. . . af Fabrikvarer. manufacture [-Takt/a] vt fabrikere,
forfaerdige, tilvirke [make]; arbejde i, bearbejde, for-
sedle, *ogs. virke [work]; _ cotton, iron, silk, wool;
«d goods, isjer: Fabrikvarer; ~d F cont lavet [made
up, coined], manufacture vi & abs isser : drive Fabriker,
have Fabrikdrift ; manufacturing district (industry)
Fabrikdistrikt n (-Drift c). manufacturer f-'fakt/ara]
isaer: Fabrikant, Tilvirker c.
manumission [man ju 'mi Jan] (Slaves) Frigivelse c.
manumit [manju'mit] vt frigive.
maniimotive [manju'moutiv] som bevaeges med Haau-
den el. ved Haandkraft; a - carriage, manumotor
f-'mouta] Vogn at bevsege v. Haandkraft i alle Ret-
uinger, «Haaudmotor» c, til Motion.
manurable [ma'njuarabl] som kan g0des (*gj0dsles);
dyrkbar. manure [ma'njua] vt agr g0de, *gj0dsle; 8
Qedning, *Gjedsel c; _ water, liquid - G0dningvand n,
Ajle, flydende G0dning c, *Gj0dselvand, Land n,
Lande, flydt-nde Gj0dsel c. manurial [ma'njuarial]
Gednings , *Gj0dsel-; largely used for - purposes [som
G0dning (*Gj0dsel)] in agriculture; . value, manuring
[ma'njuarin] G0dning, *Gj0dsling c.
Manus ['manas ?] ir Mogens, Mons [Magnus], manus
['me'nas] zoo Hannd c.
mannserlpt ['manjuskriptj haandskreven ; i Haand-
skrift, i Manuskript. Tit forkortet : MS; a heap of ~
music, skrevne Noder; some MS novels nogle Romaner
der ligger (. . . laa) i (el. som) Manuskript. manuscript
Manuskript, Haandskrift n; and some still remaining
in -, der endnu ligger (. . . laa) i Manuskript.
Manutius [ma'nju7ias]. Is. Aldus ~, en it. Bogtryk-
ker i XV & XVI Aarh. Jvf Aldine!
manvantara [ma n'va ntara] Cyklus (el. Periode, Tid)
c mellem to «Manus». I Teosofi. Jvf manu!
manworthy ['manwa 8i] menneskeveerdig ; a better
and more ~ order of things.
Manx [miiijks] a & 8 mansk (n). Jvf 1. Man! the
. Manboenie; .man [-man] Manboer c; -people Man-
boere pi; .woman Mauboerske c. Jvf 1. Man!
many ['meni] mange; flere, adskillige [several]. Jvf
invention! ~ a mangen (en), mangt et; this ~ a day,
for ~ a long day i (mange) lange Tider; efter Nsegtelse :
i (*paa) lange Tider, nu i (*paa) lang Tid, F* paa
mangen god Dag; (so) _ men, (so) . winds saamange
Hoveder, saamange Sind; _ things, -ogs. mangt (og
meget) n; they are ~, ogs. de er mandstserke; are there
- of you? er I mange? be one too ~, is. om Person:
vsere tilovers; two hats are too ~ [formeget] for a man
who has no head; he (...it) was too ~ for me p nan
var mig f. stserk, *ogs. jeg klarede ham (. . . det) ikke,
jeg raadde ikke med ham (. . . det), jeg greiede ham
(. . . det) ikke ; not one too ~ ikke en eneste (el. det
inindste) formeget; „ [ogs. flere] hundred persons.
many ['meni]. Substantiveret : the ~ de mange; Mseng-
den, Flertallet; the unsophisticated _ det ufordaervede
Flertal; the - were ruled by the few; a good (or a
great) ~ en stor Msengde, en Msengde, en hel Del; a
great ~ salmon; seek the one in the ~ s0ge Enheden i
Mangfoldigheden ; — coloured mangefarvet; corm red
mange-kantet, -vinklet; _fold ['manifould] s. Se mani-
folds! the river Many fold, en Flod (*Elv) i Stafford-
shire. Falder ud i Dove, lidt nord f. Ashbourn; .headed
['menihedidj mangehovedet, F mangehodet; the public
is a . monster. Deraf: the ~ F Publikum n1; .plies
vet. Se manifolds! .sided mangesidet; fig mangesidig,
flersidig [versatile]; he is a _ man, ogs. ban bar en
flersidig Begavelse.
man/ana [man'za'na] sp. amr ^Eble n; Karr6 c
(*Kvartal n) af Huse; offentlig Plads, Square c, som. i
Lima, manxanita [manza'ni ta] ^ amr Melbaerris,
*Melbaer: Arctostaphylos officinalis; *Bj0rneb8er, Rype-
baer n. A. alpina; _ bushes; a dense growth of dry -
chapparal.
man/il ['manzil ?] hind Station c, *ogs. Skifte2 [stage,
station]; Hus; Palads n.
Maori ['ma-ori, 'mauri ; 'me'ori] maori(sk), nysee-
landsk; « Maori, Maorier, (indfedt) Nyseelsender c.
Modsat: Pakeha.
map [map] Kort, Landkort, Stjernekort, *ogs. Kart n;
it is seldom laid (or marked) down in [markeret paa]
_*; this hill is not shown on the ~s; a collection (or
volume) of _s et Kortvaerk. map [map] vt tegne; kort-
laegge, *ogs. kaitlsegge /_ out]; _ down afsaette, p.
Kort; there is no modification of mind that is not _ped
in our great atlas of Intelligence.
Map(es) [map, me'ps]; Walter _, en romansk-latiusk
1 Oprindelig the many-headed monster of the pit.
Pope, Epistle to Dr. Arbuthnot.
Manxil [Hindustani] A stage, a station; thence the
Goanese word man chial, alitter... Whitworth.
£r I' U-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstaveise; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; fa'] hurt; [a] inner;
map
659
mar
Digter, Forfatter af et satirisk Vaerk the Confession of
Golias.
maple ['meipl] ^ Ahorn, Navr, ogs.* L0n c: Acer;
Norway _ Ahorn, svensk (el. tandbladet) L0n: Acer
platanoides; .-sugar Ahornsukker; — tree Ahorn c, &c.
map-mounter Kortopklseber c, &c. mapping ['mapirj]
bl. a. Korttegning c. mapstick. Se mopstickl
Mar [ma'9] Mar n, den sydvestlige Del af Al erdeen-
shire i Skotland; ~'s year 0: Aaret 1715, efter Jarl
Erskine af Mars Opstand. mar [ma>9] vt & abs van-
helde, ogs.* beskadige, skasmme, fordeerve, F spolere;
it tends to ~ [forstyrre] the impression; striving to
better, oft we - what's well det bedste er ofte det
godes Fjende (*Fiende); the events of this day will
make or ~ me, bliver min Lykke eller min Ulykke; I
will neither make nor ~ jeg vil ikke have nt at be-
stille dermed. mar [ma 9] Lyde, Skade, p Skavank c.
mar [ma 9] (lille) 80 c, *Tjern, Vand n [mere], mar
[ma-a] p Mama c [ma].
Marables [?] s.
marabou ['mara'bu ] Marabu, -Stork, Adjutant, Ar-
gola, Filosof: Leptotilus crumenifer; Marabu c, Af-
kom af Mulat og en «Griffe»; - hat Hat m. Marabu-
fjeder.
marabout ['mare'birt, 'ma'-] (maurisk) Troshelgen,
Trosksempe, Marabut c; ^ Paryktrse n: Rhus cotinus.
Haracaibo [ma ra'kaibo11] s.
maracan ['marakan] \ Marakana, Anakana c, en
brasiliansk Papeg0je : Macrocercus severus, Ara severa.
marace [?], maracock ['marakak] $ Passionsblomst c:
Passiftora incarnata.
Harah ['mse-ara] Marah n, egl Bitterhed, et Sted i
0rkenen Shur.
marai [me're1, -'rai] Maraj n & c, Tempel eller hel-
lig Indhegning, p. 0er i Det stille Hav.
mar-all ['ma'ra'l] Glsedesforstyrrer, Fredsforstyrrer c.
maranatha [mara'na'pa, -'nape]. Egl Vorherre kom-
mer (for at tage Hsevn): som Del af en j0disk For-
bandelse; he is anathema ~ [ban er forbandet] for
ever.
Maranon [mara'njoun] : the _ Maranon c, Amason-
floden.
maranta [ma'ranta] $ Maranta c, amerikansk (el.
egentligt) Pilerodtrse n : M. arundinacea.
maraschino [mara'ski'nou], marasqnin ['maraskin],
marasqnino [mare 'ski "no"] Maraskino c, Slags fin (*fint)
Kirsebaerbrsende vin .
marasmus [ma'razmas] Hensvinden (uden Feber eller
anden Sygdom), Afkrseftelse, Kraftl0shed; Tsering c; „
settilis Alderdomssvaghed c.
Marathon ['marap&nj; on the plain of [ved] -.
Maratti [ma'rati] Marattier pi, en s0r0versk Stamme
p. Madagaskar.
maraud [ma'ra d] m isser ^ marodere, strejfe orn p.
Rov, plyndre. maraud s Plyndretog n. marauder
[ma'ra do] Marod0r c. marauding [-dirj] s Marodering,
Plyndring c.
maravedi [mara've'di, -'vi di] Maravedi, gammel sp.
M0nt (*Mynt); fig Ore c; there was not a single ..
marble ['ma »bl] Marmorn, *Marmor n & c; Marmor-
arbejde w; sp Marmel, *Kugle, Kixekugle, Klinke-
kugle, prov Kixert, Mnblis c. Jvf Arundelian, Elgin!
Jvf ogs. marbles! marble ['ma-9bl] vt marmorere; _d
binding Marmorbind ; _d cut, ogs. spraengt Snit;
— coyer Marmorbind, *ogs. Marmorperm; edged mar-
moreret, m. sprsengt Snit; flower Valmue c: Pa-
paver somniferum. marbleize ['ma abl-aiz] vt mar-
morere.
marbles ['ma-abiz] si L0s0re n, Mobilier pi [movables];
money and _. marbles ['ma 9blz] pi. Af marble;
play at -.
marble-top Bordplade af Marmor; a - table et Marmor-
bord. marbling ['ma'9blir)] Marmorering c; marmoreret
Udseende n, af K0d m. skiftende fedt og magert.
marc [ma'9k] Skaller pi, Kvas nt isser af Druer.
marc [ma'ak] Mark c, som Vsegt & som M0nt (*Mynt).
Marc [ma-»k] Markus Jvf Mark & Marks! . Antony.
marcasite ['ma'ekasait] met Straalkis, Markasit, Vis-
mut c ; carry their jewels to town, and bring nothing
but paste and ~s back? Goldsmith, She stoops to
conquer III.
marcassin [ma^'kasin, 'ma-akasin] her ungt Vild-
svin n.
Marcella [ma-a'sela] s. Marccllus [-las] s.
marrescent [ma a'sesant] . som visner uden at falde af;
falmende; forraadnende.
1. March [ma at/] Marts (Maaned), f Tormaaned; ^
Dnnhammer, Muskedonner c, *Dunkjevle n (& c):
Typha latifolia; Selleri c: Apium graveolens. Jvf
Ides! ~ beer Tormaaneds01 ; _ daisy Gaaseurt, ogs.*
Tusindfryd c.- Bellis perennis; mad as a . rundtosset,
skrubtosset, ogs.* rasende. Ogs. „ mad; - violet Marts-
viol, *Martsfiol : Viola odorata.
2. march [ma>9t/] git Grsense, (i nogle Udtryk:)
Mark c, the ~ of another country; ride [opgaa] the ,es;
the Spanish March; the Welsh Marches; the Marches
Markerne.
3. march [ma-9t/] vt git afgrseuse, opgaa Green-
seme for.
4. march [ma'9t/] vi isser ^ marchere [til for;
mod on]; drage, rykke [modtcpon]; marchere af, bryde
op. Se marching! ~ on the Austrians, on Vienna; ~
out all men *ogs. gaa Mand af Huse; „ past [defilere
forbi] Her Majesty.
5. march [ma 9t/] vt lade marchere el. rykke, mar-
chere (el. rykke) med; saette i Bevsegelse, lade mar-
chere af, lade bryde op, bryde op med; f0re [ham did
him to that place]; - his army there; the prisoners
were ~ed [f0rtes, maatte gaa] through the streets.
6. march [man/] isser ^ & J^ March; (afmaalt)
Gang c. Jvf forced, strike up ! the _ of civilisation den
stigende Civilisation ; steal a - ^ & fig foretage en
hemmelig March; steal a - on rykke i al Stilhed
mod; faa et Forspring (*ogs. Forsprang) for..., komme
...i Forkebet; overliste; by slow ~es i korte Dags-
marcher; be on their (or the) _ vsere p. Marchen [til
to]; nothing stops the lemming, when once on the ~;
go with the ~ of the times f01ge m. Tiden.
marching ['ma at/irj] bl. a. March-; full (or heavy) ~
order Feltudrustning c; in full ~ order, is. med fuld
Pakning; „ regiment Linie- eller Marchreglment,
Regiment i aktiv Tjeneste.
Marchington ['ma at/irjtan]. En By i Staffordshire, be-
kendt f. en Art spr0d Kage [short cake]; he is as
short as ~ wake-cake o: ban er meget kort f. Hovedet.
marchioness ['ma 9/9nes] Markise; F (smudsig, tarve-
lig) Enepige, *ogs. (skidtvorn) Jente c. Efter en Tjene-
stepige i Dickens's The Old Curiosity Shop.
march-man ['ma^tjman] Graenseboer c.
march-out ['ma-n/'autj Udmarch c.
marchpane ['ma'H/p6*n] Marcipan c.
march-past ['ma 9t/'pa st] Forbimarch, Parademarch,
Defilering c.
[e*J hate; [o«] so; [ai] /; [an] ou ; ffi] the; [p] thin; fj] she; [z] measure; [n] King; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
42*
mar
660
mar
march-ward ['ma »t/\v& «d] Graensevogter c.
Marrlon "ma'-'/iftn] s. Marclonite ['rna-'Janait] Mar-
cionit c Asket af en gnostisk Sekt. Marcius ['ma 9Ji9s] I
8. Mmreomannl [ma -ko'manai] Markomanner. Marconi j
[ma ''kounr : Guglielmo ~, fedt 1874, Opfinder af wire- i
less telegraphy. Marcus ['ma'*kosj «.
mardle ['ma *dl] prov Passiar c, Snak c (*Snak c &n); !
vi bortpassiare Tiden, 0de Tideu m. Snak.
ManloniiiN [ma a'dounias]. Mardyke ['ma>9daik]
mare [rare a] a & ad prov mere [more]. iu»re [
path Mare, Nattemare c [nightmare]; off with the - /
slaa Sorgen fra dig! mare [mae a] Hoppe c. Jvf grey!
Js nest, spegende: Aud, Reverhistorie, Mystifikation,
*ogs. Skrone c; he has discovered (or found) a Js
nest (and is laughing at the eggs) ban tror at have
gjort et Fund, en vigtig Opdagelse; Js tails p Fjer-
skyer pi [cirri]; whose ~ is dead? git hvad er paa
fserde?; money witt make the _ to go, 'tis money makes
the old - trot Penge regerer Verden, er almsegtige;
win the - or lose the halter, ngurlig : spille kvit eller
dobbelt, spille va-banque; -blob ^ Koblomme, *Myr-
solcie c : Caltha palustris.
mareca [ma'ri kaj > brasiliansk Vildand c.
maremma [ma'remaj it. Maremma c, usund Slette.
I pi maremme, Maremma [ma'rema]: Cassimir _, Tite-
len p. en orientalsk Fortaelling i Helps' Friends in j
Council.
marena [ma'ri'na] Jf Marsene, *Vem, Laagsild c:
Coregonus (albula).
uiareorama [mario'ra mo] Mareorama n, et Panorama
forestillende en Serejse.
marcHco [ma'reskou] indlagt Snedkerarbejde n i sort
og hvidt.
marestone ['m8e'asto"n] geol forhaardet Mergel c.
Marforio [ma 8'fa riou] Marforio, en St0tte i Rom,
hvor alleslags vittige eller satiriske Indfald opsloges;
Paskvil, Satire c.
Margaret ['ma'9g(a)rit, -garet] Margrete, F Grete; „
apple « Margrete » ae ble [madgetin]; Queen ~'s College,
et Kvindekollegium v Glasgow Universitet; Lady ,'s
College, et Kvindekollegium v. Oxford.
margaric [ma 9'garik] Perle- ; - acid Margarinsyre.
margarin(e) ['ma9g9rin] Margarin(e) n & c. marga-
ritaceae [ma ^gari'te'sii1] Perlemuslinger pi. margari-
taceous [-'te'/as] som herer til (el. ligner) Perler, Perle-,
perleagtig. margaritiferous [-'tifaras] perlef0rende.
Margate ['ma-»git] «.
margay ['ma ^ge1] eoo Marguay c: Leopardus
tigrinus.
marge [ma adg] git & hst Rand, Kant c [margin];
hurry out to the sea ...
Margery fma^dgari], Marget ['ma<9dgitj P Grete.
Margherita [ma-aga'ri'taj it. Margrete; Queen -.
margin ['ma adgin] Rand, Kant [border, edge]; Rand,
Margin, *Marg; mere Netto, Forskel c mellem Indk0bs-
og Salgspris, Overskud /- of profit]; noget n at 10be
paa; *Prutningsmon c [„ for haggling]; fig Spillerum n
[latitude, scope]; _ of cultivation Dyrkniugens (eller
Dyrkbarhedens) Graense c eller Yderpunkt n. del
Punkt udover hvilket Dyrkniugen er ekonomisk umu-
lig; allow (or leave) a _ levne et Spillerum [for ufor-
udsete Udgifter for unforeseen expenses], F levne nt
at 10be paa; abs ogs. regne lidt rummelig (*ogs. rumt);
she should be allowed a certain J [Spillerum, Frihed]
in telling her story; in (or on) the - i Margen; the
British ship as per _ det i Margen anf0rte (el. op-
f0rte),.. Skib. margin ['ma-9dgin] vt rande, kante;
saette i Randen, i Margen; levne et Overskud af . . .; abs
levne et Overskud (. . . et Spillerum), F skaffe sig nt
at lobe paa. marginal ['maedginal] marginal, Rand ;
- gloss, note, marginalia [ma ^dgi'ne'lja] Randbemaerk
ninger, BemBarkninger i Margen. marginally ['ma'9dgi-
nali] ad i Rauden, ogs.* i Margen. marginate ['ma'"
dginet] med Rand el. Marg.
margosa [ma 9'gousaj hind Margosatrae n. Melia.
margot ['ma<9gdt ?] / amr. En Aborreart, i Carolina.
margravate ['ma^gravet] Markgrevskab n. margrare
['maegre'v] Markgreve c. margrayiate [ma 9'grelvjet]
Markgrevskab n. margravine ['ma-9gravi'n] Markgrev-
inde c.
Maria [ma'raia] Marie. Jvf black! Marian ['mse'9-
rian] Mariane; a mariansk. Mariana [mae^ri'a-na, -'ano]
Mariaue; isaer Augelos forladte Elskede i Shakespeares
Measure for Measure: - of the moated grange, som
ogs. er Titelen p. et teunysonsk Digt.
in arid ['marid] Marid c, ond Aand af den maegtigste
Klasse, i arabisk myth.
mariet ['mariet] ^ Lilliekonval, ogs.* Lillekonval c.
Convallaria majalis. Usikkert.
marigenous [md'ridginas] havfodt, frembragt i (el. af)
Havet.
marigold ['marigould] ^ Brandenborger, gul Okseeje
c, onde Urter pi, *Mariguld n & c: Chrysanthemum
segetum [corn ~]; Morgenfrue, *Ringblomst:
Calendula; mere si Million c Pund Sterling; ~ window
Rosettevindu(e).
mari graph ['marigra'f] Vandstandsmaaler c.
marikina [mari'ki na] zoo Binch, rodhalet Midasabe c.-
Hapale (Edipus.
marimba [ma'rimba] £ Marimba c, Toneredskab af
21 Bambusstykker i graderede Laengder p. to Tvaer-
staenger. Jvf Harper's M. 1887. 677!
Marina [ma'ri na]. I Byrons The Two Foscari Dogen
Jacopo Foscaris Hustru.
marinade [miiri'ne'd] Marinade c [pickle], marine
[ma'ri'n] Hav-, Marine-, S0-; _ bath Sebad; . blue (clay;
glue) Marineblaat ( Ler; -Lim); - hotel Badehotel; _
soap Slags Kokossaebe t. Vadsk m. S0vand; painter of
~ subjects Marinemaler. marine [ma'ri'n] Marine, i
flere TilflF; Marine c, S0stykke n, i Malerkunsten /„
piece]; ^ Mariner, Marinesoldat, S0soldat c; landscapes
and -s; the mercantile _ Handels- eller Koffardi-
flaaden; the royal „ Flaaden, ogs.* Marinen, Orlogs-
marinen. Aim. the (royal) navy, forkortet JR. N.; a -
officer en Marineromcer ; a - officer or recruit si en
torn Flaske, *ogs. en Tomflaske1; - store. Se ndfr!
tell (that to) the -s! & det kan De indbilde B0nder!
marined [ma'ri nd] her fiskeagtig, m. FiskeskJkkelse.
mariner ['marina] S0farende; Semand, Matros c; Ye
Mariners of England, et Digt af Thomas Campbell
1801; ~'s compass Kompas; notice to ~s Bekendtg0relse
c for Sefarende. marine-store [ma'ri'nsta »] Marskan-
diserforretning (is. med gamle Sager fra Skibe), *Old-
ropehandel, Skrabhandel c; - dealer Marskandiser,
*Oldropemand, Skrabhandler c.
Marini [ma'ri'ni] a. Marino [-nou]; - Faliero, 49de
Doge af Venedig, valgt 1354, is. som Emne f. et by-
ronsk Digt.
marinorama [marino'ra ma, marrno-J Marinorama n,
Fremstilling af et S0stykke.
mariolater [mae'^ri'alata] Mariadyrker c. mariolatry
1 III en gammel Aandrighed: "one who has done
his duty, and is ready to do it again."
[a I- u-] osv lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [a ] fall; [&] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] Inner;
Mar
661
mar
[-tri] Mariadyrkelse, Mariolatri (undert. Marialatri),
Madonnakultus c.
Marion ['maridn] F Maja.
marionette [maria'net] Marionette, Dukke c [puppet].
mariposa [mari'pouS8] sp. Sommerfugl c [butterfly];
Mariposa, Flod, Grevskab & Landsby i Kalifornien. I
*ogs. markant Personligbed ; Sterrelse, Notabilitet; of
chief (or high) _ betydelig, fremragende, Ac ; of less ~
mindre betydelig; that is (or you are) wide of the ~,
langt fra det rette ; skudt forbi ! ; det kommer ikke
Sagen ved; go boldly to the ~ gaa dristig 10s p. Maalet;
be up to the ~ holde Maal, fylde Maalet; I am not (or
Naerheden en Gruppe af Kaempetraeer: _ Big Trees, \ I don't feel) up to the _ F Jeg er ikke i mit Es; he is
af Sequoia gigantea. not (or does not come) up to the ., ogs. ban er ikke
maripnt ['maripAt] soo Zorilla c: Zorilla mustelina \ Opgaven voksen, svarer ikke t. de stillede Krav; come
j up to my -, isaer: svare t. mine Fordringer; keep up
to the .., figurlig: holde Trit (m. de 0vrige); vt: holde
[sorilj.
marisclial ['mari/ol] git f. marshal.
inariKh ['marij]] bibl & poet Mose, ogs.
sid Jord,
*Myr c [marsh]; % Kvalkved n & c, (vild) Snebolle,
Ulvsren, *Benved, Skovhyld c: Viburnum opulus; but
the miry places thereof, and the ~es thereof, shall not
be healed, og dets Pytter skulle ikke blive sunde. Ez.
XLVII. 11 ; - berries Tranebaer, *ogs. Myrbaer n, Myr-
i Aande; ikke lade sakke agterud. mark [ma>9k] vt
maerke, markere, betegne ; fig betegne ; sp markere
[Ryper grouse] ; i (*paa) Skole &c : give . . . Karakter;
om Arbejdet: bed0mme, censurere; laegge Maerke til
[notice]; iagttage '[observe, watch]; agte paa [heed].
Jvf marked! by these words Hamlet -s [betegner]
tyte, Trante c: Oxycoccos palustris. marish ['mariT] a\ his contempt; his next work ~s [betegner] an un-
sid, *ogs. sidlaendt, myret, myrlaendt [marshy]. I fortunate episode in his career; dive's administration
Marist ['mae 8rist] maristisk, som h0rer til Jomfru i was ~ed by wisdom and success; stationed himself
Maria, Madonna-. j there to ~ [iagttage] the departure of the lords; let's
withdraw and _ [iagttage] them !; _ me (or my words)!
maerk mine Ord
time ^ markere Takten; gere paa
marital ['marital] JEgtemands-, joe aegtemandig.
maritime ['maritim; \ -taim] .maritim, S0-; Kyst-;
the Maritime Alps S0alperne ; _ law S0ret c ; _ [s0- j Stedet March ; fig ligge i D0dvandet ; Mark time ! paa
farende] nations; ~ population Kystbefolkning ; _ war j Stedet. . .March! _ down markere, afmaerke; it was
S0krig. | seldom ~ed down in [is. afsat paa] maps; they won't ~
Marias ['mae<arias] s. \ you [give dig Karakter] for hymns got by heart; _
marjoram ['ma^dgaram] 3» Merian, *Berg-, Skar-, j him for his prey maerke sig ham som sit Bytte; ~ off
Skovmynte c, Kongsgraes n: Origanum vulgare; Have- j from udmaerke blandt, *ogs. maerke ud fra el. blandt;
merian, *Merian c: 0. majorana.
Marjoiibanks ['ma^t/banks] s. Marjory ['ma-adgari] s.
mar-joy ['ma 9dgoi] Fredsforstyrrer c.
Mark [ma ak] Markus; _ Lane, i Londons City, mark
[ma 8k] Maerke, Tegu [sign, token]; Maerke, Bomserke n
[character made instead of signature]; Karakter c, i
_ out udmaerke, *ogs. maerke ud; udpege; a dog's
track will ~ us out when we could wish our track to
be doubted; 1 am ~ed out for suffering, til at lide.
mark [ma'ak] vi & a&s maerke; sp markere, is. laegge
Maerke til hvor opjaget Fugl atter saetter sig; ~, I pray
you, and see how . . . sk0nner og ser dog, at ... 1 Kong.
(*paa) Skole Ac; sp A fig Maal, hvortil der sigtes XX. 7.
[point or thing aimed at]; & ogs. Skudmaal; & Maerke, j Markab ['ma akab] ast Markab c.
Vartegn; (Fiskers Ac) Med n [leading .]. Jvf conduct- \ mark-book ['ma^kbuk] is. Karakterbog.
mark, vi level, maximum, measure, vt miss, save! Jvf
ogs. marc & marque! ~s and beacons
Maerker; the .s adjudged de givne (.
Vartegn og
. erholdte) Ka-
rakterer pi, Censuren; I still carry the .s jeg bar
endnu Mserker deraf, derefter; hit the ~ traeffe; fig
traeffe det rette, F traeffe S0mmet p. Hovedet; a cut
which hit the face, leaving its ~, og satte (sit) Maerke;
events which will leave their _; I've lost my ~ if ... p
<iu kan kalde mig en Usling, om . . . ; make a ~ saette
Maerke ; his birth makes its ~ [praeger sig, har sat
Maerker] in his writings; make his ~, figurlig: ud-
maerke sig, gere sig bemaerket, skabe sig (el. vinde) et
Navn, skaffe sig en agtet Plads; they make their ~s
[saetter deres (*sit) Bomaerke] instead of signing their
names; ornaments which rendered him so con-
spicuous a - [Skive c, Maal n] for the enemy; fire
(or shoot) at a ~ skyde tilmaals; below the ~
under Geinemsnittet, under det almindelige (Stand-
puukt); speaking below the _ mildest talt; be beside
the , skyde forbi, ogs.* forfejle sit Maal, fejle, F*
bomme; fig isaer: tage fejl, skyde forbi; by the _ five...
seven & fern . . . syv Favne : med Haandlod, naar ulige
Favne er afmaerkede ; you are very near the ~, flgur-
lig: naer det sande (el. Sandheden, det rette), F ogs.
nu braender Tampen ; nearer the ~, figurlig : naermere
det sande Ac ; you dreamt nearer the ~ than I did,
•ogs. du var mere sanddr0mt end jeg; with its flagstaff
for use on days of ~, paa Maerkedage ; a man of ~ en
fremragende (el. betydelig, *ogs. fremstaaende) Mand,
marked [ma akt] par£ & a maerket Ac. Som rent a
ogs. markeret, (tydelig) udpraeget; a ~ foreign accent;
these are _ days with [Maerkedage f.] her; a ~ [be-
kendt; maerket] man; _ pawn; is beautifully ~ with
[har smukke Tegninger i] scarlet, black, and yellow.
markedly ['ma akidli] ad markeret, udpraeget; i ud-
praeget Grad; they differ very ~ from de udmaerker
sig tydelig (*maerker sig tydelig ud) fra . . .
markee [ma'a'ki']. Se marquee!
marker ['ma^ka] Maerker; bill Mark0r; ^ & sp An-
viser [~ at the butts]; sp Anviser, p. Fuglejagt; ^ Ret-
ningsrode, i 2det Geled; univ Listef0rer c, ved Guds-
tjeneste; Spillemaerke [fish; Hanoverian token]; Bog-
maerke n [bookmarker].
market ['ma »kit] Torv; fig Marked n. Jvf drug, in-
troduce! make a good ~ g0re en god Handel; in the ~,
isaer: paa Torvet; is not in ~ er ikke (laengere) p. Mar-
kedet, i Handelen; bring (come) into the _ bringe i
Handelen (komme i Handelen, p. Markedet); put into
the ., place (or put) on the ~ anbringe p. Markedet,
bringe i Handelen; throw them [kaste dem ind] on the
- ; carry (up) to ~, bringe til Torvs, *ogs. torvfcre
vt; go (have been) to ~ gaa (have vaeret) p. Torvet.
market ['ma'akit] vt sende til Torvs, *ogs. torvfore;
handle med; (gaa p. Torvet for at) kebe. market vi &
abs handle, k0be og saelge. marketable ['ma »kitabl] af-
saettelig, salgbar, kurant. Jvf flam! market|accommo-
dation Torv(e)plads c, Torverum w; — bunch bl. Torve-
handlere: Buket c. marketeer fma^ki'tia] sp si vel-
[e»] hate; [o«] so. [ai] /; [an] out; [5] the; [b] thin; [J] she; [g] measure; fnl siwr/ [a, n, e] osv vaklende med [9],
mar
662
mar
underrettet Mand c i alle Veeddelehssager. marketer
['ma »kita] Torvsegende, Torvgaest c. market |garden(s)
Handelsgartneri, Gartneri n; —gardener Haudelsgart-
ner; ..gardening Handelsgartneri n; — hall Basar,
Torvehal c; —horse sp si Papirhest, Hest der kun er
til p. Papiret. marketing ['ma akitiq] Torve-Handel c,
-Keb n; cone Torvevarer, *ogs. torvferte Varer pi,
Torvek0b; Indkeb n & pi (paa Torvet, p. Basaren); .8,
ogs. Penge (tagne, tjente) p. Kurven; the old mother
coming in blithely from her small -s. marketplace
Torv n, Torveplads c; stand idle in the ~ staa ledig p.
Torvet; ..prices Torvepriser; Kurser; —report Markeds-
beretning; town Kebstad; — trot Luntegang c, ogs.*
Luntetrav n, *ogs. Lunk, Dilt c. Jvf egg-trot /j
Markhani ['ma'-'kanf s.
mnrkhor(e) ['ma-ak(h)a>a] zoo Markhorged c: Capra
megaceros, en vild Ged i det vestlige Himalaja; a
silver-mounted ~ horn snuff-mull.
marking ['ma -'kin] Mrerkning c, Ac; cone Maerke n,
MaerkerpJ; _«, is. Aftegn, Tegninger pi [conspicuous
spots d'cj; sp Skarn n, Spilding c, af Bekkasiner &c; «,
hammer (ink; iron) Maerkebammer &c; ~ nuts 3j»
Acajounedder, Auakardier, Elefantlus: Semecarpus
anacardium & Anacardium occidentale.
Hark men ['ma-akman] Markomanner [MarcomanniJ.
Marks [ma aks] Markus; the Church of St. ~ St. Mar-
kuskirkeu.
marksman ['ma <*ksman] (god, sikker) Skytte, *Skyt-
ter; Kunstskytte, *Kunstskytter ; Uskrivekyndig c: der
saetter Maerke f. Underskrift. marksmanship [-/ip] Skyd-
ning; Kuustskydning; Skydefaerdighed, Traefsikkerhed,
Sikkerhed c; rewards offered for good ~. markswoman
;'ma akswuman] is. (kviudelig) Bueskytte, *Bueskyt-
terske c [archeressj.
marl [ma'9l] Mergel c; vt agr mergle; J, merle.
marlaceous [ma^'le'/as] mergelagtig.
Harlborough ['ma Ibra, -b(a)ro; 'ma'l-] s. Jvf Mai-
brook! ~ dog Blenheim Vagtelhund [Blenheim]; ~
House, Prinsen af Wales' Residens i London ; statutes
of ~, nogle Love vedtagne under Henrik III af et Par-
lament i M— gh Slot.
marled ['ma ald] sc broget, spraglet [party-coloured];
~ seas and a thousand isles.
Marley ['ma-»li]. En Person i Dickens' A Christmas
Carol, Scrooges afd0de Kompagnon.
marl-grass ['ma'algra s] R0dkl0ver c: Trifolium
pratense.
marline ['ma alin] & Merling c, smaekker Line. Jvf
amberlinet marline vt merle; - a rope; spike Merl-
spiger. marling [ lin]. Se marline!
marlite ['ma **lait] min Marlit c, en Art luftbestandig
Kalkmergel.
marlock ['ma'aldk] prov Nar; Sp0g, Leg c. marlock
Di lege, danse [frolic]. Mrs. Gaskell.
Marlon ['ma'alouj. Is. maerkes to Pensoner af dette
Navn i Goldsmiths She stoops to conquer; Young _ er
undselig i Dameselskab, men dristig overfor Kvinder j
af lavere Rang. Marlow(e) ['ma '"lo"]. Is. Christopher \
~, Dramatiker, Shakespeares samtidige f 1593.
marl-pit ['ma »lpit] Mergelgrav c. marly f'ma^li] ;
Mergel; mergel-rig; -agtig.
inarm [ma am, mam] p Frue, prov & git Madam c. |
Is. i Tiltale; stuck-up .s.
Marmaduke ['ma «madju'k]. Egl maegtig idling c.
Et eng. Mandsnavn.
marmald(en) ['ma-»me«d(n)] p Havfrue c [mermaid].
marmalade ['ma amaleid] Marmelade, Gr0d c (af
Frugt); natural ~ (syltet) Frugt af Mammeitneet; -
tree Mammeitrae : Mammea americana.
Marmara ['ma»mara]: the Sea of ~ Marmoraharet .
Marmion ['ma »mj9nl. En tapper, men udsvaevende
eng. Herremand, Helten i Scotts Digt af samme Navn,
og som faldt v. Flodden.
mariuolite ['ma>amalaitj min Marmolit c, en Varietet
af Serpentin.
Marmora ['ma'amaraj. Se Marmara!
inannoraceous [ma^mo're^as] Marmor-; -agtig. mar-
morate(d) ['ma amaret, -eHid] \ broget som Marmor,
marmoreret; klaedt (. . . indlagt) m. Marmor. marmoreal
[ma-alm&Ti8l], marmorean [-rian] Marmor-; -agtig, -lig-
nende; (gjort) af Marmor.
marmose ['ma »mous] zoo Musepungrotte c : Didclphys
murina. marmoset ['ma'aniozet ; -'zet] zoo Marmoset,
Saguin, Uistiti, Titi c, en lille Egernabe (*liden Ekorn-
abe): Hapale iacchus. marmot ['ma^mat; -mat] zoo
Murmeldyr n: Arctomys marmota; German ~ (mel-
lemeuropseisk) Hamster c: Cricetus frument arius; Lap-
land ~ (norsk) Lemming c: Myodes lemmus, Lemmus
borealis. marmoset. Se marmoset!
Marner ['ma^noj. Silas ~, the Weaver of Ravelhoe,
en Roman af George Eliot.
Maro ['mae-arouj s. Marocco [ma'rako11] Marokko n.
Aim. Morocco.
Maron ['mae^ran] s.
marone [ma'roun] M0rk(e)r0dt n, Vinfarve c.
Maronite ['marouait] rel Maronit c, Kristen fra
Libanon.
maroon [ma'ru n] Marronneger, r0mt (*ogs. fante
gaaet) Neger, i Vestindien &c; efterladt Matros (p. en
0de 0) ; sp & art Troldkaelling, *Krudtkjerring, Trold
j kjerring c [devil], maroon [ma'nrn] vt forlade, efter-
lade, *ogs. ssette igen, om S0mand, p. en ubeboet Kyst
eller 0; vi : go ~ing, i Arnerika: rejse ud p. en flere
Dages Picnic. Deraf : a ~ing party flere Dages Picnic c.
maroon [ma'ru n] m0rk(e)r0d, vinfarvet; a pelisse of
thick „ silk, maroon [ma'ru'n] s. Se marone! col-
oured [-kAlad], Se maroon! marooner [ma'nrna] bort-
r0mt Neger; efterladt Matros c [maroon].
marplot ['ma>apl&t] Klokker, tanke!0s (*ogs. gesjaeftig)
! Person c der spolerer en Plan.
marque [ma 9k) Kaperbrev n ; Kaper c ; letters of ~
\ Kaperbrev; letters of - and reprisals Represaliebrev n
marquee [ma'9'ki ] (stort) Telt n, isaer Ofllcerstelt.
marquesal ['ma^kwisal] Marki-, *ogs. markisal. Mar-
quesas [ma^'ke^as; -'kwi'sas]; the ~ Marquesas0erne.
marquess ['ma akwis] Marki c [marquis], marquessate
['ma akwiset] Markisat n.
marquetry ['ma'8kitri] Marketteri, indlagt Snedker-
arbejde n.
marquis ['maakwis]. Se marquess! marqnisate
['ma'akwiset]. Se marquessate!
Marquoi ['ma8kwa']; .'s rulers or scales Kruin-
linealer. Ogs. marquois (pi).
marram(-grass) ['maram] Marehalm, vild Rug c,
Strandgraes, *Ruggraes n S(tr)andrug c: Elymus are-
narius [lymegrass &c].
marrer ['ma'ra] En der vanhelder, <fcc; Forstyrrer
c, <fec.
Marri ['ma-rl ?] hind. En Bjerg(*Fjeld)station med
Sanatorium, i Punjaub.
marriage ['marid.^ ^gteskab, Giftermaal n; ^Egte-
skabsstiftelsc c, Bryllup n [wedding; med to]. Jvf cele-
bration, contract, 1 love, solemnization, solemnize!
- articles J5gteska^skontrakt c; - bed ^gteseng; _ day
la- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foU; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner,
mar
663
mar
Bryllupsdag; _ finger Ringfinger; - license Tilladelse c
til jEgteskab; Kongebrev w; - lines p Vielsesattest [,
certificate]; .s are made in heaven ^Egteskaber sluttes
i Himmelen; by his first . [i sit (el. af) f0rste vEgte-
skab] he had a daughter; relative by ~ to besvogret
med; ask in - begsere tilaegte, F fri til ; bestow her in
- on him give ham hende tilsegte; give (take) in ~,
tilsegte. marriageable ['maridsabl] giftefserdig, voksen.
married ['marid] a gift; segteskabelig ; - couple gift
Par, .ffigtepar n, ^Egtefolk pi ; their _ [segteskabelige]
felicity; - life ^Egteskab, Samliv; Liv n som gift Hand
eller Kone; he is not a ~ man, er ikke gift; her -
name hendes Fruenavn; the ~ state jEgtestanden; enter
the _ state indtrsede i ^Egteskab; he's much -, i Sp0g :
ban staar under Toffelen, bar faaet Kara t. sit Haar.
Harriott ['mariatl s. Marriotte [fr., mari 'at] s; Js
law.
marron [me'nrn; 'maran] Kastaniefarve c.
marroon [ma'ru'n] s & v. Se maroon!
marrot ['marat] > Alke c: Alca [auk],
marrow ['marou] sc Par n, Mage; Karumerat; Kamme-
rat c, ved Grubearbejde; these gloves are no(t) -s, er
ikke Mage el. Par [are not pairs or a pair]; he's the
. o'it [Magen dertil] on his top-coat, marrow ['maro11]
Marv, *F" Marg; ^ (vegetabilsk) Marv c, Frugten af
det segformige (persiske) Grseskar Cucurbita ovifera
[custard (or vegetable) ~J; spinal ~ Rygmarv ; seemed
to pierce to the very ~ of the sufferers, at gaa de
ulykkelige gennem Marv og Ben. marrow ['maro"] git
b!0d, mer. marrow ['marou] vt fylde m. Marv el. Fedt;
stoppe, proppe, overfylde; S sm0re, k!0, ogs.* m0r-
banke, sm0re op ; I'll ~ you till . . . Kipling, Soldiers
Three 18; -bone Marvben; ~s, sp0gende: Knaeben;
Knse; ~s and cleavers Marvben og K0dknive: hvor-
med Slagtere ledsagede Musiken v. deres (*sine) Optog;
ride in the ~ coach p rejse m. Apostle(r)nes Heste,
bruge Apostle(r)nes Befordring el. K0ret0j ; some stone
saints were brought on their ~s, kastedes p. Knse, om-
kuld; go down on his -s p falde p. Knse; -fat Mar-
rowfat c, en Sort Pil(le)serter. marrowish ['marouij]
marvagtig. marrowless marv!0s. marrow) peas Marv-
serter, en Sort Pil(le)serter. Ogs. wrinkled peas; -pud-
ding Marvbudding(*pudding) ; Grseskarbudding(*pud-
ding); .skying [marou'skaiirj] Medicinerslang c & n,
Krage(*Kraake)maal n, blandt Medicinere indbyrdes;
.squash Grseskarbudding(*pudding) c. marrowy ['ma-
ro11!] marvfuld.
marrnbinm [ma'nrbjam] ^> Rubike, Marrube c: M.
vulgar :e [hoarhound].
marry ['mari] int git & joe Mare ! Mared0d ! marry
['mari] vt forene (i ^Egteskab); vie, segtevie, brudevie;
bortgifte, gifte [dispose of in wedlock]; giftes med,
ogs.* segte, gifte sig med, F faa, p gifte [take for
husband or wife]. Se believe, married, marrying!
ladies with daughters to ~, med gifte fserdige D0tre;
be (or get, F get oneself) married, ogs. staa Brud eller
Brudgom; holde Bryllup; we were married, ogs. vort
Bryllup stod; - a fortune, - money gifte sig t. Penge,
faa Penge m. sin Kone; ask her to ~ him fri t. hende;
married in May, rue the day. En folkelig Overtro;
- his son into indgifte sin S0n (el. faa sin S0n ind-
giftet) i . . .; married to, isaer : gift med; ~ his daughter
to . . . give sin Datter til . . ., give ... sin Datter; be
married to, ogs. lade sig vie til. marry ['mari] vi
giftes, ogs.* gifte sig [med with], hst indtrsede i JCgte-
skab; his mother married twice, var to Gange gift;
- for love (for money), af Kserlighed (f. Pengenes
Skyld); _ into [indgifte sig i] a family; a position to -
on. marry ['mari] s: be on the - p ville gifte (el.
forandre, *ogs. gifte paa) sig.
Marryat ['mariat, -at]. Is. Frederick ~, S0offlcer k
Romanforfatter f 1848, og Florence ~, Romanforfatter-
inde t 1899.
marrying ['mariirj] som tsenker (paa) at gifte sig; a
_ man, ogs. en ^Egteskabskandidat; I am not a ~ man
bl. a. jeg taenker ikke p. Giftermaal.
Mars [ma-az] myth & as>t Mars c; f chem Jseru n.
Marsala [ma a'sa Is] s.
Marsden ['ma-azdan] s. marsden ['ma'azd9n] Kalvepaj
c. marsdenia [ma'az'denja, -'di'nja] ^ Marsdenia c, en
indigoydende Planter M. tinctoria.
MarseiJlais [fr., 'ma-asei'ljei] marseillansk; s Marselll-
auer c. Marseillaise [fr., 'ma osei'ljeJz, ma-asi'le'z] mar-
seillansk; s Marseillanerinde; Marseillaner c; the ~,
ogs. Marseillaisen ; these ~ make ~ hymns. Twain,
Inn. abroad XI; the ~ have a vague idea of its use.
Twain, Inn. abroad XIX. Marseilles [Oma-a'se'lz]
Marseille n ; R0geeddike, *R0gedik c [thieves' vinegar].
marsh [ma 3J] Marsk c, Marskland n; Mose, *Myr c,
Myrland; Morads n, Sump c.
marshal ['ma^/l] Marschal, Marskalk; amr Foged; sc
Forvalter c [steward]. Jvf firemarshal! marshal
['ma'9/!] vt opstille, ordne; (opstille og) f0re, i bestemt
Ordeu; fere [conduct]; berede Vejen for; her ordne,
anordne ; _ an army, troops; ~ them the way [fare
dem] to the high altar. Marshall ['ma'ajl] s. marshaller
['ma-a;i-9j Opstiller, Ordner; F0rer c. Marshalsea
['ma-9jlsi'] : the ~ Marshalsea n (Fsengsel), i Southwark,
London, marshalship [-Jip] Marschallat; amr Foged-
embede n.
?^marsh|cinquefoil ['ma^J'siqkfoil] ^ Kragefbd, *Kraake-
fod, Myrhat c: Comarum palustre, Potentilla palustris;
.-elder ^ Kvalkved, (vild) Snebolle, Ulvsr0n, *Skovhyld
c: Viburnum opulus; gas Sumpgas; harrier ^
Kserh0g, Moseh0g, ogs.* Sumph0g c: Circus; — lock:
purple -. Se marsh-cinquefoil! — mallow Kabeleje,
Koblomme, *Gulsoleie, Hestehov: Caltha palustris;
Lsegestokrose, ogs * Altsea: Althaea officinalis; Katost
c : Malva silvestris; — marigold Kabeleje c, &c : Caltha
palustris [marsh-mallow]; — pennyworth $( Hydroco-
tyle c; — rosemary vild Rosmarin c, *Bladlyng, Hvid-
lyng c &n: Andromeda polyfolia; — trefoil Bukkeblad
n: Menyanthes trifoliata; whortleberry Moseb011e,
*Skindtryte, Tryte c, Mikkelsbser, prov Blokkebser n.
Vaccinium uliginosum.
marshy ['ma'8/!] marskagtig; moset, *myret, myrlsendt;
Mose-, *Myr-; Sump-.
Marsi ['ma'asai], Marsians [-s onz, -J'ianz] Marsere.
marsipobranch ['ma asipobrarjk], marsipobranchiate
[-'brankiet] Jf punggsellet.
Marston ['ma-astan] s.
marsupial [mal9's(j)u-pjal] Pung-; Pungdyr-; ~ bones
Pungben. marsupial Pungdyr n. marsnpiate [ma-a-
'sO^u'piet] Pungdyr-; -agtig. marsupite ['ma'a.s(j)upait]
Marsupit, pungagtig Forstening c, forstenet B10ddyr n.
marsupinm [ma 9's(j)u-pJ3m] zoo Pung c.
Marsyas ['ma^sias, -Jias] myth.
mart [ma-et] sc Ko (. . . Okse) c slagtet t. Vinterbrug,
j *Slagt n...; intr -omitting also with his ~ and his meal
ark. Scott, Wav. X 69 T. mart [ma -«t] orig Marked,
i Torv ; Auktionslokale [auction ~, saleroom(s)] ; fig
Marked w; the very - for scandal ret (ogs.* rigtig) et
Sladderhul, en Sl«dderb0rs; sell at the -.
[e»] hate; [ou] so; [ai] I, [au] out; [8] the, [p] ffciii; [/] she; [3] measure; [n] si«0; [a, a, e] osv vaklende med [a].
mar
664
mas
marUgon ['ma -lagan] $ Turbanlillie o: Lilium
martagon.
marlello [ma-»'telou] it. Hammer c; - tower rundt
Kygttaarn.
marten ['ma'atn]. Se martin! marten ['martin]
soo Maar c: Maries, Mustela.
mar-text ['ma »tekst] Tekstfordaerver c, slet Praedi-
kant.
Martha f'ma *J>a] Marta, Marte; led as -to the stakes.
Sigter t. en skotsk Martyr af dette Navn, der bundet
t. en Peel p. Solwayfjordens Strand omkom i det
stride Tidevand; St. -, Husm0dres Skytshelgen.
marthy ['ma api] f Pigvar c, ved Hudsonbugten
[turbotj.
martial [ma-*;i] Krigs-; krigersk; militeer. Jvf court
_/ _ ball, i Farmaci. Jaernbolus c, pi Jsernboli; -
chuck sc Soldaterkaereste, Lejrhygge c. Burns; with
his ~ cloak [Soldaterkappe] around him. martiali/.e
['ma'9Jalaiz] vt g0re krigersk, haerde; _ a people, mar-
tially ['ma 8/ali] ad krigersk. Martian ['ma ajan] Mar-
tianer, Marsbeboer c.
martin ['martin, -tn] \ By-, Hvid-, K0bstad-, Tag-
skaegsvale, *Tagsvale c: Hirundo urbica. Martin
['ma<atin, -tn] Martin, Morten; the celebrated Mr. ~, i
Dickens's Skitser P. 79 T, en Frugthandler (coster-
monger), der i mange Aar virkede f. en bedre Behand-
ling af Trsekdyr, is. de blandt bans Standsfaeller al-
mindelige ^Esler; St. -'s-le-Grand, en Gade i London,
hvor Hovedpostkontoret ligger. Ogs om dette selv.
Marti ueau ['ma atinou]. Is. Miss Harriet - t 1876,
politisk, stats0konomi.sk og novellistisk Forfatterinde.
martinet ['ma ninet]. Se martnet! martinet ['ma a-
ti'net] & streng Officer; (militaer) Formalist, Pedant c;
a domestic ~ en Hustyran. martinetism [-'neti/m] ^
Strenghed; Formalisme c, Pedanteri n.
martingal(e) ['ma-niqgeU, -gal] mng Springrem, Stejle-
rem c, Stikt0j ; ^ Pyn tenet n ; sp Fordobling c af
(tabt) Indsats; stay & Forhaler c til Pyntenet.
Martini [ma'3'ti ni] Martini c; Gevaer n; the trigger
of his ~; Henri, en i den eng. Haer antaget Gevaer-
type, hvis Baglademekanisme skyldes Martini, og hvis
Leb skyldes A. Henri. Martinmas ['ma-at(i)nmas] Mar-
tinsmesse, Mortensdag c, lite Novbr.; . eve Mortens-
aften.
martlet ['ma^tlit] git Bysvale, &c [martin]; her
Svale, lille (*liden) Fugl c.
martnet ['martnet] & Slags Dsempgaarding c, paa
engelske Skibe.
martyr ['ma'ata] Martyr c [for Sandheden for the
truth; f. den gode Sag in the good cause; f. den Sag
som to the cause which . . .], Blodvidne n; be a ~ to
chilblains (to the gout) lide (el. vsere meget plaget) af
Frost . . ; be a ~ to pain stadig lide el. vaere lidende,
have Smerter; fall a - falde som Martyr [for to], martyr
['ma-ata] vt martyrisere, g0re t. Martyr, lade lide Mar-
tyrd0den; the ~ed saint Martyrhelgeuen. martyrdom
[-dam] Martyrium n, Martyrdom, Martyrd0d c; suffer _
lide Martyrd0den; he had suffered ~ with the smallpox,
udstaaet Koppernes Martyrium, lidt af Kopper; crown
(halo) of . Martyr-Krone (-Glone). martyrization
[ma "tirai'ze'Jan] Martyrisering c. martyrize ['ma attraiz]
vt \ raartyrisere [martyr], martjrolojnc(al) [ma atiro-
'ladgik(l)] martyrologisk. martyrologist [ma ati'r&]8dgist]
Martyrolog, Martyrhistoriker c. martyrology [ dgi]
Martyrhistorie; Martyrliste c.
marnm-grasses ['maramgra siz] Katteurt c: Marum
verum.
marrel ['ma avalj Under, Vidunder n; Undren, For-
undring c; use lessens ~, it is said; Ik Marvel, Navne-
skjul f. den amr Forfatter Donald G. Mitchell, i XIX
Aarh.; _ of Peru ^ Underblomst c: Mirabilis dicho-
toma; for a ~ underlig(t) nok, mirabile dictu. mar Tel
vi undre sig; forundre sig [over at, over], the House
roared, and he -led [spekulerede (*ogs. undrede sig)
paa] what he could have said, mar Tel ['ma »val] p
sp Marmel c, &c [marble],
Marvell ['ma aval]. Is. Andrew ., eng. Forf., Miltons
samtidige.
marffllous ['ma avalas] vidunderlig; ganske mserkelig,
ganske mserkvaerdig; the - boy, is. om Thomas Chatter-
ton t 1770. marvellously [-li] ad vidunderlig; ganske
maerkelig. marvel-monger ['ma avalmAnga] Menneske n
som bar en Mani f. det vidunderlige ; Nyhedskrsem-
mer c.
marver ['ma>9va] Plade, Form c, ved Glasst0bning &c.
Marwood ['ma>awud]. Is. om en B0ddel af dette
Navn i Slutningen af XIX Aarh.
Mary ['mse »ri] Marie, Maria. Jvf maid! - Blane,
en Negermelodi, der f0rst h0rtes paa St. James'
Teatret; - bud Morgenfrue, Ringblomst c, hos Shakefip
[the flower of the marigold]; ~ gowlan Morgenfrue,
*Ringblomst c [marigold]; ~'s thistle Marietidsel,
*Mariatistel : Silybum marianum. Mary-Ann Mary-Ann.
Is. i Sheffield ogs Betegnelse f. det mystiske Vsesen
der p. flere Maader straffer Principaler, som ikke
straks lystrer Fagforeningens Paabud. Maryborough
['mae aribara] s. marygeld ['m83'arigo«ld] f Million c
Fund Sterling. Se ogs. marigold! Maryland ['mae^ri-
land] ; - senna plant vild Senna c : Cassia marylan-
dica. Marylebone ['mariban, -boun; \ 'mae-aril«boun]
et Str0g i London ; . Cricket Club, en i alle Cricket-
sager toneangivende Forening.
Marzials ['ma'azialz] s.
Mas [mas]. Git. Forkortet f. Master.
masal ['rna'sal] hind Jt Mahsir c [mahseer],
Masaniello [ma'sa'ni'elo"]. Is. om en neapolitansk
Fisker, der ledede Opstanden i Juli 1647. Herom Au-
bers Opera Den Stumme i Portici.
masaro [ma'sa rou] lille (*liden) Perle c, brugt som
M0nt (*Mynt) i Afrika.
Mascagni [ma-'ska'nji] s. mascagnin [ma-'ska'njin,
md'skanjin] chem svovlsur Ammoniak c, fundet i vul-
kanske Egne.
Mascat(e) [md'skat] s.
muscle ['maskl] her torn (el. hul) Rude c [lozenge
voided], mascled ['maskld] her med tomme (el. hule)
Ruder.
mascot ['maskat] is. amr lykkelig Fetisch, (ogs. om
Person:) Lykkebringer, om Person: Lykkefugl c. Isaer
modsat Jonah; in their hearts (they) considered Har-
vey something of a _ by consequence. Kipling,
Captains Courageous.
masculine ['maskjulin, -skalin] maskulin, mandlig
[male]; fig mandig, kraftig [manly]; om Kvinde:
mandhaftig, mandfolkeagtig, *ogs. karslig [manlike];
gr maskulin, Hank0ns-, af Hank0n. masculineiy | -li)
ad inaskulint, mandlig, &c. masculinity [maskju'liniti]
Maskulinitet, Mandlighed c, &c.
maseer ['ma si a]. Se mahseer 1
maser ['me'zaj. Se mazer!
mash [maj] vt s0nderst0de, s0ndermase, knuse, mase
[^Ebler i en M011e apples in a mitt]; om Malt: maeske,
roste [mix (malt and water) in brewing]; p g0re Kur
til, kurtisere [make love to]; F bedaare, indtage, for-
[»• 1- \r] osv lange som i far, feel, fool; fba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [aj inner;
mas
665
mas
dreje Hovedet paa, lage m. Storm; _ the gals; ~ it,
isser: agere (el. spille) den fuldblods L0ve el. Dandy,
den uimodstaaelige. Jvf masher! ~ed potatoes kar-
toffelmos, *Potetestap c; be (go) ~ed on vsere (bli) ind-
taget (el. vsek) i. mash [maj] m mase, &c; F rase,
*ogs. bsere sig; F g0re Kur, kurtisere [flirt]; go ~ing
around gaa Berserk (er)gang. mash [ma/] st0dt Masse
el. Blanding; is. Mos, *Stap, Stappe c [mashed potatoes
&c]; cont Miskmask n [jumble]; Msesk c, ved Brygning;
Bledfoder n, *isser: S0rpe, t. Hest; F Flamme, Skat,
Kaereste, Hjertenskaer c [sweetheart]; give him a warm
~ tonight!; you're always on the _ [g0r altid Kur]
when there are any lasses about; I'm bruised almost
to a - der findes snart ikke et belt Ben i min Krop.
mashallah [ma7a"la-, ma'Jala] int mashallah! Egl
som Gud vil [as God wills], Et Udraab af Forundring
eller Beundriog, bl. Persere, Tyrkere og Arabere.
Masliam ['niasam, 'ma/dm] s.
mashee [ma'/i ] F (elegant) Demimondedame, Halv-
verdensdame, Cocotte c. masher ['maja] S0ndermaser,
Knuser; F fuldblods L0ve el. Dandy, uimodstaaelig,
Hjerteknuser [dandy, ladyJciller] ; Dandyflip, *Dandy-
sS*p c; potato - Kartoffel(*Potetes)knuser, -Maser c.
mashery ['ma/an] F Dandy vsesen n.
mashie ['miiji] sp. Se mashy!
mashing ['ma/in] p lapset; opblsest; a ~ looney.
inashi tig-tub Mseskekar n.
niashlinn ['ma/lam] sc agr Blandkorn n [maslin].
Mashobra [mallj'oubra ?]. En Laudsby og H0jde i
Punjab v. Simla.
mash|tnb, —tun Roste c, ogs.* Mseskekar, Rostekar w.
mashy ['ma/i] moset, ogs.* s0ndermaset; blandet,
*ogs. s0rpet, som B10dfoder; F forlibt. Jvf mashed
(on), mashy ['ma/i] sc sp Mashy, Mashie c, en Slags
Golfk011e (*-klubbe). Ogs. mashie.
masjed ['masdgid] arch Moske c [mesjid, mosque].
mask [mask, ma'sk] vt sc mseske, roste [mash];
trsekke [infuse]; I hope your honours will talc tea . . .
and I maun gang and ~ it for you. Scott, Waverley
XLII 287 T. mask [ma'sk] Maske c; Visir [visor]; sp
Hoved n [isser: a food's _]; Maskerade [masquerade];
git Maske c, Maskespil n, Slags tragisk Forestalling;
fig Maske c. Jvf assume! the -s have fallen to the
ground Masken er faldet (*faldt); throw off [kaste] the
~; four men in ,s fire maskerede Personer. mask
[ma-sk] vt maskere; & °gs. skygge; ~ed ball Maskebal
w, Maskerade e; a ~ed battery; only a ,ed [maskeret,
overdsekket] civil war; the lights [Lantern erne] are
~ed by the sails, mask vi optrsede (el. vsere) maskeret,
F gaa udklaedt; vsere p. Maskerade; forklsede sig, F
klsede sig ud [disguise]; vsere forklsedt.
maskallonge ['maskalandg] Jf amr Estorgedde c.
Esox estor [muskallonge].
Maskat [ma 'skat] 8.
maskee [mas'kr] int si rigtigt! vel [all right]; g0r
intet [never mind, no consequence]. Orig i Pidgin.
Maskelyne ['maskilin; -lain]. Is. _ and Cook, et
illusionistisk og antispiritistisk Firma i sidste Trediedel
af XIX Aarh. med Lokale i Egyptian Hall, Piccadilly,
London.
masker ['ma ska] maskeret Person, Maske c.
maskinonge ['maskinandg], Se maskallonge!
maslin ['maslin, 'mazlin] Blanding c; agr Blandkorn
n. Se ogs. masslinn! Som a blandet, Blandings-, p*
samfaengt, ~ bread.
mason ['meten] Murer, is. i hugget Sten [stone _.
Mods bricklayer, fixer]; Murer, Frimurer, Broder c
[free .]; free and accepted [antagen] _. mason ['me'sn]
vt mure; — bee Murbi : Chalicodoma muraria. masonic
[ma'sanik] Frimurer-; - hall or lodge Frimurerloge,
Loge; -Bygning c. masonry ['me'snri] Muring c; Murer-
haandvserk; Frimureri n; - tanks murede Beholdere;
of ~ af Mur(vserk), muret; the wall is of good ~, er godt
muret. mason | wasp Murhveps: Oxybelus uniglumis:
— work undert. Murvserk [masoury].
Masoola [ma'su'la]; _ boat, en stor ostindisk Baad p.
Koromandelkysten .
Masora [ma'sa'ra, 'masora] Masora c, en gamme!
Kritik t. den hebraiske Bibel. masoretic [maso'retik]
masoretisk. Masorite ['masorait] Masorit c, en af Ma-
soras Forfattere.
masque [ma'sk]. Se mask! masquerade [maska'rekl]
Maskerade c, i flere Tilff ; _ warehouse Marskaudiser-
forretning c; mutton en „, i Kogekunsten : maskeret
Faarek0d 0: hakket, lagt tilbage p. Benet, grilleret
og stegt. masquerade vi opf0re (. . . vaere paa) en
Maskerade; gaa maskeret. masquerader [maska're'da]
Deltager 1 en Maskerade, Maske, maskeret (Person^;
forklsedt, udklsedt (Person) c.
mass [mas] rel Messe c. Jvf attend! low [stille] _;
~es for the dead, ~es for departed souls Sjselemesser;
celebrate [holde] -; perform (or say) - Isese Messe; the
~es which had been said for his soul, mass [mas; ma s]
Masse c. Jvf jingle! the ~es Masserne, den store
Msengde ; the force threatens to resign in ~, i Masse,
en masse, mass [mas; ma's] vt samle (t. en Masse).
Ogs. . together; ^ massere, formere i sluttet Kolonne,
i sluttede Kolouner; _ them together, and they are
terrible indeed; all the evidence ~ed within the covers
of this number. Mass. [mas]. Kort f. Massachusetts.
Massa ['masa] Herre c; Hr. ... I Negersprog [master].
Massachusetts [masa'tju -sets; \ -zets] s. Forkortet :
Mass.
massacre ['masaka] Blodbad, Myrderi n, Massakre,
(almindelig) Nedsabling c; the ~ of [i] Glencoe; the -
(or murder) of the innocents Barnemordet i Betlehem;
parl Massenedslagtning (el. Massehenlseggelse) c, af
Lovforslag &c, henimod Sessionens Slutning. massacre
['masaka] vt anrette et Blodbad paa, nedsable (forfode);
drsebe (i Masse).
massage [ma'sa'g, 'masidg] Massage c; do the - on
. . . massere vt; ~ woman Mass0se c. massage [ma'sa'g,
'masidg] vt massere.
Massagetae [ma'sadgiti ] pi Massageter.
massagense [IV., ma'sa'ga z] Massose c. massagist
[ma'sa'gist, 'masadgist] Mass0r c.
massamore ['masama'3] Hovedfsengsel n, i et fendalt
Slot. Ogs. massymore.
mass-book ['masbuk] (katolsk) Messebog. masse r
['masa] Messeproest, Messende c.
masseter [ma'si'ta, 'masita] anat Tyggemuskel c.
masseur [ma'sa1] Mass0r c. masseuse [ina'.--rx
Massose c.
Massey ['masi]. Is. Gerald _, Digter og Romauforf.,
f. 1828.
massicot ['masikdf] chem Massikot c, Blygult n
Massilia [ma'siliaj s.
massiness ['masines] Massivitet, Kompakthed; Tyngde,
Vaegt, Svaerhed c; the - of his skull.
Massinger f'mastndga]. Is. Philip -, Dramatiker, f.
1584.
massive ['masiv] massiv, kompakt, svser; min og>.
djerv, *derb; the mineral occurs ,; - [svsert] timber.
masslinn ['raasliu] ^ prov Mistel c [mistletoe].
[e1] hate; [ou] so; [ai] J; [au] out; [8] the, [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] siw.9; [a, a, el osv. vaklende med r,a|
mas
666
mas
-meeting ['masmi tin; 'ma's-] Massem0de, p*
Almannamede.
Ma»«on ['masan]. Is. David -, Forfatter, f. 1823.
MMMOOU [ina'su la]. Se Masodlal Massouah ['masuo],
Mamovrah i'masowa] s.
•atsy ['masl). Se massive! all of ~ [massivt] silver.
•musjmore ['maaima ej. Se ntassamore! drag her
to the -.
mast [ma-st] Olden c, ogs.* Ege- eller B0gen0dder
pi, *Aakorn n. mast [ma st] <t Mast; & Stang c [upper
.]; before the ~ forud; man before the ~ (menig) Ma-
tros c; ship before the - tage Hyre som Matros. mast
[ma st] vt maste, indsaette Mast(er) i.
mast»x ['mastaks] goo Muskelmund m. to bejede,
hammeragtige Kaeber (*KJ8ever), hos Hjuldyr.
masticarling ['ma stka^lit]] & Mastegrette c; ..cloth
Mastekrave c; coat & Stutlap c.
1. master ['ma sta] Masteskib n [vessel having masts].
2. master ['ina sta]1 Herre; Husherre, Husbond c,
pi Herskab n, Mester; Mester, Haandvaerksmester /_
mechanic}; Principal, Chef [head]; Arbejdsherre [em-
ployer]; Bestyrer, Skolebestyrer, Rektor [head .];
Laerer, isaer i Smstgg. som writing -. Aim. instructor,
preceptor, teacher; J> F0rer, Kaptajn (*Kaptein), Skibs-
ferer, p Skipper /_ of a merchant vessel]; & Styrmand,
Navigationsofficer /_ in the service, of a ship of war.
Nu: navigating lieutenant]; ^ navigerende Kaptajn
[sailing .]; & Ekvipagemester; univ Magister c [~ of
urts}. Se sidst i Artiklen ! Jvf buck-hound, desk, easy,
M. A.! -- builder, carpenter, chimney-sweeper, mason,
workman Bygmester, Temmermester, Skorstensfejer-
mester. Murmester (ogs. Frimurermester), Vaerksmester;
_, som p Tiltaleord: Herre, *Husbond; hold a Js certi-
ficate, isaer: have Skipperpatent; ~'s table Herskabets
Bord; -s [Herskabet] are out; perceiving that we should
be .s, vilde blive de staerkeste, vilde faa Overtaget;
second _, bl. a. Medbestyrer, Konrektor; <J, anden Navi-
gationsofficer c. Nu: navigating sublieutenant; be his
own ~ vaere sin egen Herre el. Mand; young ~'s come to
town Madamen har vaeret her (. . . der) med en lille
Dreng (*med en liden Gut); ~ in Chancery Kancellirets-
referent c; be a ~ of vaere Herre over; -raade over;
vaere Mester i [sit Fag his trade}; be a - of the flute
vaere en Mester p. F10jte; be . of himself vaere Herre
over sig selv; beherske sig; J was „ of [Herre over] my
subject; _ of arts Magister c. Forkortet : M. A.; _ of the
horse Staldmester; _ of the hounds (Hof)j8egermester; _
of the mint Overm0ntmester; joe Gartner c; . (general)
of the ordnance (General) feltt0jmester; _ of the rolls
Rigsarkivar (og Hjaelpedommer i Kancelliretten); joe
Bager c; he shan't get the ~ of me p han skal ikke
blive Herre over (el. faa Bugt med) mig; make him-
self _ of g0re sig t. Herre over. Jvf mistress! have
the benefit of the best ~s for [nyde Undervisning af . . .
Lserere i] French and music; pass the degree of ~.
3. master ['ma'ste] vt betvinge, blive (el. g0re sig
til) Herre over [control, subdue]; magte, mestre, faa
Bugt med, p* raade med [manage]; vinde Herre-
d0mme over, tilegne sig, magte, mestre, p komme
ind i [en Videnskab a science]; (when) once all these
facts are well ~ed, ogs. naar man ferst bar alt dette
vel inde ; . the language vaere (. . . blive) Sproget
1 Master, forkortet Mr. (eller Mr) foran et Navn, ud-
tales ['mista]. Undtagen i Forbindelse m. et D0benavn:
Master Henry den unge Hr. Henrik, Monsieur Henrik
- Som pi til Mr bruges Messrs (messieurs).
maegtig, undert. mestre Sproget; so young that h» did
not _ the letter k, ogs. at han endnu ikke var kommet
efter at sige k; _ [ogs. overskue] the question in all its
details.
master-at-anns <J, Skibssergeant c. masterful rnester-
lig; ogs. dadlende: myndig; egenmsegtig; his ., pale
face; ~ and irascible, masterfully ad mesterlig; myn-
dig, med Myndighed; egenmaegtig; a lawless and
rebellious man who held lands ~ and in high ton-
tempt of the royal authority, master) hand fig Mester-
haand; Virtues c; — key Hovedn0gle; the only ~ to
unlock every science, masterless ['ma'stales] herre!0s.
masterliness [-lines] Mesterlighed c, Mesterskab n\
Virtuositet c. masterly [-li] mesterlig; virtues, virtuos-
maessig; myndig, egenmaegtig [masterful] ; a ~ design,
performance, stroke of policy; - shot, ogs. Mesterskud.
mastermind overlegen Aand; — minstrel Mestersanger
c; piece Mestervaerk n. mastership [-Jip] Mesterskab
n; Virtuositet c; Herred0mme n\ Overlegenhed; Be-
styrerpost c, Rektorat n. masterjsinew vet Hovedsene,
i Hestens Haseled; ..singer Mestersanger; — spirit stor
(el. overlegen, oph0jet) Aand; ..spring fig Drivfjer,
Sjael c; the - of Drivfjeren (el. Sjaelen) i . . .; ..square:
the _ sp den Rude (p. Skakbraettet) hvorpaa man vil
g0re Modspilleren mat; stroke mesterlig Produktion
c, Mestervserk; Mestertraek, mesterligt Trcek n, i Politik
Ac; — tree Navr c: Acer campestre; ..weed «Mester-
urt»; the rattlesnake _; ..work Hovedvaerk; Mester-
stykke n; workman Vaerksmester, Arbejdsbestyrer c;
— wort Astrantie, Stjerneskaerm : Astrantia major
[great black ~J; Mester-Rod, -Urt c: Imperatoria
obstruthium [great ~], mastery ['ma stari] Herred0mme
n, Magt c [over of]; Mesterskab n; Forrang, Rang c
[pre-eminence, superiority]; but the elderly gentleman
had the ~ [Overvaegten], for he was uppermost; those
who are stronger and have the _ [Magt] of your fate;
the fire obtained . [Herred0mme, Magt] over the pre-
mises . . .; when pride and vindictive feelings obtain
the ~; my right is everywhere borne down by ~, af
Magten; as if town and country were struggling
together for the ..
masthead ['ma'sthed] ^ Mastetop, Top; Top c af
Undermast [lower ~] ; ~ lantern Toplanterne; at the
~ i (el. paa) Toppen; all her flags were at the ,, var
hejste tiltops; flying her flag at the ~ med Flag i Top;
the American colours flew to the ~, hejstes tiltops;
order (be ordered) to the ~ saette (komme) p. Salingen.
raastjhead [ma-st'hed] vt ,£. saette paa Salingen1. mast-
house Rundholtskur n.
mastic ['mastikj $ Mastikstrae n. Pistacia lentiscus
flentisk]; Mastiks, -Gummi: Resina mastix; dinp &e
Mastikscement; ^ Mastikstimian c: Thymus mastichina;
. tree Mastikstrae. masticable ['mastikabl] tyggelig,
*ogs. tygbar. masticador [ma-sti'ka-dd 9] Mundbid c
[slavering bit], masticate ['mastikeH] vt tygge; - food.
mastication [masti'ke^an] Tygning c. • masticatory
['mastikatari] tyggende; Tygge-; s Tyggemiddel n.
mastich ['mastik]. Se mastic!
masticot ['mastikdt]. Se massicot!
mast iff ['mastif, 'ma's-] Dogge c: en stor engelsk
Hund, hvoraf bulldog er en mindre Afart.
mastigador [ma sti'ga da<8]. Se masticador!
masting-houae ['nia stinhaus] ^ Rundholtskur n
1 All three (yards) were fairly mast. headed in two
minutes. J. F. Cooper, The two Admirals XVII
240 T. Ikke almindeligt.
la- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [a ] foil; [a] hot; [A] ht*t; [a ] hurl; [a] inner;
mas
667
mat
mastitis [ma'staitis] path ogs. Betsendelse c i
Brysterne.
mast-leech ['ma'stli tj] J, Lidselig, *Lisselig, paa
Gaffelsejl. mastless [-16s] masteles; afmastet. mastless
[-16s] agr oldenles, *aakorn!0s; a _ beech, oak.
mastlin ['mas(t)lin] . Se maslin!
mastodon ['mastodan] «oo Mastodont, udd0d Kaempe-
elefant c: Mastodon giganteus. mastodontio [masto-
'dantikj mastodont-agtig, -msessig; - dimensions.
mastodynia [-'dinjajjKrffe Mastodyni c [irritable breast].
mastoid ['mastoid] anat mastoid, brystvortelignende;
the ~ process of [Vorteudvseksten paa] the temporal
bone, mastoideal [ma'stoididl] Vorteudvaekst-, soin
h0rer t. Vorteudvseksten. mastology [ma'staladgi]
Mastologi c, Lseren om Pattedyrene [masology].
mast-rim ['ma'strim] <£, Bomkrave c, paa Mast.
masturbation [masta'beijan] Selvbesmittelse, Onani c.
Masula [ma'su'la]. Se Masoola! Masnlipatam [ma-
su'lipa'ta'm] s.
Mat [mat] F* Tejs; F Marta; Folks were not then
enlighten' d by good Father -. Bar ham, Ing. Leg.
Se Matthew! mat [mat] Maatte, ogs.* Matte; ^ Matte,
i Epaulet [solid (or close-worked) surface]; Bakke,
*Brikke [bead ~]; Lysdug, Serviet [lamp -]; speget
(ogs.* filtet) Masse, *ogs. Floke, Vase c; a . of hair, of
weeds, mat vt mattelsegge; (sammen)flette; spege, ogs.*
sammen-filte, -tave, *ogs. (-)floke; ~ted hair, mat [mat]
vi speges, ogs.* filte (el. tave, *ogs. floke) sig sammen;
fig F blive iudgaaet el. intim. mat [mat] met. SP
matt(e)!
ma-ta ['ma 'ta'] Moder c. I Pidgin.
Matabele [mat9'brl(i)] Matabeler c, Beboer af Mata-
belelandet, det nuvserende Rhodesia, nordenfor Trans-
vaal (Sydafrika).
matabi [?] hind Silkevsev n med S01vfolie.
matachin [mata'tjin] f Svaerddans c [sword-dance].
mataco ['matakou] zoo Kuglebseltedyr n, Matako,
Apar, (Spaniernes) Bolita c: Euphractus apar.
matador(e) [mata'da •»; 'mat-]. Egl Drseber; Matador
c, ved Tyrekamp & i Kortspil.
matamata [ma'ta'ma ta; mata'mata] Matamata, brasi-
liansk Frynseskildpadde c : Chelys fimbria.
niatamore ['matama'9]. Egl Maurerdrseber ; Ejsen-
fresser, Storpraler c. Jvf mattamore! matamoros
[-'ma ras] \ Storpraler, Ejsenfresser c [matamore].
Scott, Kenilworth XVI. Matamoros [mato'maTas]. En
By i Mejiko.
matanza [ma'tauza] sp amr Slagteri n" Mataii/as
[-zas] s.
Matapau [mata'pan]; Cape -.
1. match [mat/] Tsendstik, Svovlstik(ke), *Fyrstikke,
F Stikke [lucifer]; art Lunte [slow-match]; art Stupin
c, Luder n [quickmatch]; kindle (or light, strike) a „
tsende (el. slaa af, stryge af) en Taendstik (*Fyrstikke);
set the _ tseiide paa.
2. match [infttj] vt svovle [et Fad a cask].
3. match [mat/] Lige, Ligemand c; noget n tilsva-
rende. Mage [companion]; sp Vseddekamp, Vseddestrid,
Dyst c, Parti [contest]; sp Staevne; Parti, .Egteskab,
F* Gifte [marriage]; cone Parti n [candidate for
matrimony]. Jvf cricket-match, draw! a ~ at wrestl-
ing en Brydekamp; it's a _ top! ogs.* lad gaa! det
gselder ! it will be a _ between [der bliver et Par af]
him and Kitty; be a - for kunue maale sig (el. hamle
op) med, holde . . . Staugeu, F* greie . . .; passe til;
found some buttons that were an excellent ~ for the
dress: he is no ~ for [han kau ikke maale sig med
<fcc] Frederic; he is no ~ [ikke noget (passende) Parti]
for her; what a ~ was I to a reasoner like this?
I hvorledes kunde jeg tage det op (el, maale mig) m.
I en saadan Dialektiker? find (or meet) his ~, ofte: finde
I sin Mand; he has found his ~, om en gift Mand over-
i for sin Kone: han har faaet Kam t. sit Haar; make a
I _ of it blive et Par, gifte sig m. hinanden ; she made
j a good -, et godt Parti; row (run; sail; shoot) a ~
kapro, ro omkap (kaplebe, 10be omkap; kapsejle; kap-
skyde); mamma would then think it a suitable ~.
4. match [mat/] vt kunne maale sig med, kunne
ssettes v. Sideii af, komme op imod [equal] ; skaffe
Mage(n) til, finde M*gen til [dette Garn the wool];
kunne opvise Magen (el. et Sidestykke) til, kunne op-
| vise bans <fec Mage [bring an equal against]; opstille
I imod: som Ligemand, som Sidestykke; afpasse [efter
j to]; bringe i Harmoui [med to]; ~ed boards Rustik c
j [matchings]. Jvf match-boards! evenly ~ed, isser:
jaevngode pi, partie egale; they are ill ~ed, isser : de
passer daarlig sammen; well ~ed horses vel magede
Heste; they are well ~ed, om Personer: det er et pas-
sende Parti; Partiet er lige, det er partie 6gale; the
preserves are hardly to be ~ed [til disse Stader finder
man nseppe Magen, disse Stader har nseppe deres (*sit)
Sidestykke] in the kingdom; we tried to ~ the vase.
5. match [mat/] vi parre sig, om Dyr; blive et Par,
forenes; om Ting: vsere Par, vsere Mage; svare, passe
sammen, stemme [correspond] ; a pair of shoes that
did not ~; and boots to ~ og tilsvarende St0vler; one
of the most extraordinary families that ever man of
quality ~ed into, indgiftede sig i.
matchable ['mat/abl] passende.
matchfboards ['mat/ba-adz] Rustik c, Gulvplanker pi
med Fjeder og Not; --girl Pige m. Tseudstikker (*Fyr-
stikker); — holder Taendstikstativ n, *Fyrstikopsats c.
matching ['mat/in] Isaer: passeude, svarende; s
Overensstemmelse, *ogs. Samsvarighed c; -s Kamuld,
langstaplet Uld c; Rustik c Jvf match-boards!
spirited action and good _ in colour and size.
matchless ['matjles] uforlignelig, der savner sin Lige.
match jlock ['mat/lak] art Luntelaas; Lunteb0sse c;
—maker T£endstik(*Fyrstik)fabrikant; Partistifter(ske),
F Giftekniv c; -.making Tamdstik(*Fyrstik)fabrikation;
Partistiftning c, Gifteri n; women like _; — making op-
sat p. Gifteri; — paper art Stupinr0r w; --plane N6t-
h0vl; — tnb git art Lunteballie (*-balj) c.
mate [me>t] Fselle; Kammerat [companion]; ^Egte-
faelle, hst Mage; om Dyr: Mage c, Par n; & Styrmand;
J, Math: Medhjselper; Jsevnlige, Lige c. Jvf introduce!
- of the watch anden Officer c paa Vagten; he (0.
Goldsmith) presented himself at Surgeons' Hall for ex-
amination, as - to [Hjselpelaege (el. Underlsege) ved]
a naval hospital, mate [me't] vt parre, forene; hst
gifte [marry]; you are -d [gift] and happy. Fl. Mar-
ryat, Open! Sesame XXIX 304. mate [meH] vi parre
(el. forene) sig; gifte sig; money is always anxious as
well as ready to _ with money, mate [me't] sp Mat c,
i Skak (*i Schak). Jvf checkmate! mate [meH] vt &
abs g0re (el. ssette) mat. Jvf checkmate! white ~s in
two moves, mate [rae't] ir & amr K0d n, &c [meat].
mate ['ma'te']. Se mate!
mate ['ma'te1] Apallachete, Mate, Paraguay te, Yerba
c, af Stikpalmen Ilex paraguayensis.
mateless ['me'tles] uden Mage, enlig (*enslig).
matelote ['matilout] Matelotte c, Ret bestaaende af
flere Slags Fisk m. pikant Sauce.
[e»] hate; [o»] so; |ai] i; [au] out; [8] the; [}>} thin; [f] swe; [z] meaeure; [r] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9].
mat
668
mat
['me'ta] lat. Moder; F Mutter; anat Hjerne
hinde e. Jvf Alma! dura (pia) - den haarde (tynde)
Hjernehinde; his governor and - Fatter og Mutter.
•aterfamillaa ['meHafe'milias] lat. Husmoder; F
Mo'er, Mutter c. Jvf mater!
matfria [me'tiario] lat. Materie c, Stof n; - medica
o: Lieren om L«gemidler og deres Virkninger [acology,
doctrine of remedies], material [ma'tiarial] legemlig,
materiel, stoflig; massiv, solid; alvorlig, vsegtig; vsesent-
Hg; undergo no - [vcesentlig] change, material [ma-
'tiariel] Emne, Materiale, Stof; Materiale, Mudder n
[dredged _/; -* Materiale n, Materialier pi, Ac; til Bog
ogs. ForarbejderjjJ; dress ~ Kjoletej1, Kjolestofn; _ for
quarrelling Stof t. Strid el. Treette(r); ~s for Latin
prose compositions Materialier t. latinske Udarbejdel-
ser ; buy a house for its -s, til Nedrivning, *ogs. til
Fraflyttelse fra Tomten. materialism [-izrn] Material -
isme c materialist [ ist] Materialist c. materialistic
matiaria'listik] materialistisk. materiality [matiari
•aliti] Stoflighed, Legemlighed; Vigtighed, Vsegt; Vee-
sentlighed c materialize [ma'tiarialaiz] vt materiali-
sere; - thought, materially [-li] ad stoflig, materielt;
(sranske) vjesentlig, i betydelig (el. vsesentlig) Grad, for
en vaesentlig Del; help ~ to...
materiel [fr.; matse »ri'el] Materiel n.
maternal [ma'ta nal] Moder-, moderlig; m0drene; _
affection or love Moderkserlighed ; his ~ parent bans
Moder; on the ~ side p. medrene Side; his - uncle
bans Morbroder maternally [-li] ad moderlig. mater-
nity [ma'ta niti] Maternitet; Modervaerdighed c, Moder-
skab, Moderforhold n; Moderlighed; v. en Galli-
cisme undert. F0dselsstiftelse c, f. Eks. Nineteenth
Century Dec. 1891. 979.
matey ['meUi] f Kamnierat [mate]; J> Vferftsarbej-
der c. Jvf maty!
mat felon ['matfelan] $ Knopurtc: Centaurea [knap-
weed], matgrass ['matgra s] Katteskeeg, *Fingraes, Fin
skjeg, Vindskjeg, Vildgraes, Vildstraa n, Boste, Bust c :
Nardus stricta.
math [ma b; mab] SUet, *Slaat c. Nu kun i Smstg^.
Jvf aftermath!
mathematical [mapa'matikl] muteinati.sk. mathema-
tically [-kali] ad matematisk. mathematician (maj)o-
ma'ti/an] Matematiker c. mathematics f-'matiks] Mate-
matik c. Jvf applied, mixed! pure (or speculative) -;
_ has not a foot to stand upon which is not purely
metaphysical.
mathemeg ['mabimeg] Mathemegtorsk c, i Hudsons-
bugten.
Mather ['maSaJ. Isser the Reverend Cotton ~, ameri-
kansk Kirkehistoriker & Heksefinder f 1728. Mathers
'maSazj. Is. Helen -, Navneskjul f. Mrs. Reeves, nee
Matthews.
mathes ['mabizj ^ Praestekrave c: Chrysanthemum
leucanthemum.
iiiathesiH [ma'bi sis] \ Laerdom; \ Matematik, F
Matesis c. Pope.
Mathew ['mabju] s. Mathews f'mabjuz] s.
Mathurin ['mabjurin] Mathuriner, Trinitarier c, Med-
lem af en Sekt m. Formaal at leskebe kristne Fanger
fra deres mahomedanske Herrer.
•atico [ma'tiko«] ^ pharm Matikoblade pi. Folia
matico.
•at I rs ['niatiz; 'me'tizj ac Fedsild c [mattiesj.
Matilda [ma'tilda] Matilde.
1 Forskelligt fra dress pattern.
matin ['matin] Morgen- ; - trumpet, matinal ['mati-
nal] Morgen-; Ottesangs-. matinee [fr., mati'ne'] theat
£ &c Matinee c. matins ['matinz] Morgengudstjeneste,
Froprseken, Fromesse, Ottesang c. Jvf gin! ring for
[til] -.
matrass ['matras; \ ma'trfts] git chem Kolbe,
Retort c.
matriarch ['meHria °k] Matriark, Moder som Familie-
hoved; Patriarks Hustru c. matriarchal [me'tri'a »kl]
matriarkalsk. matriarchy ['meitria^ki] Matriarki, Ma-
triarkat n, Moderens Egenskab som Familiehoved <kc,
som hos nogle oprindelige Stammer, matrice ['me'trisj.
Se matrix! matiices ['me'trisi z, 'mat]. PI af matrix.
matricidal imatri'saidl] modermordersk. matricide
['matrisaidj Modermord w; Modermorder c. matricul-
ate [ma'trikjule't] vt univ &c immatrikulere, indskrive,
optage; indskrive, protokollere ; agr jur skyldsaette; a
& s immatrikuleret (c). matriculation [matrikju'le^anj
univ <fec Immatrikulering, Indskrivniug, Optagelse;
Indskrivning, Protokollering; agr jur Skyldssetning c;
_ degree Eksamen artium; - paper Artiumsopgave.
matrimonial [matri'mounjal] ?egteskabelig, JEgteskabs-;
ifolge (el. ved) ^Egteskab; - alliance, duties, power,
rights, matrimonially [-li] ad ved ^Egteskab(er) ; som
i (et) ^Egteskab. matrimony ['matrimani] ^Egteskab n,
vEgtestand c. Jvf love! be joined in holy - forenes i
den hellige ^Egtestand.
matrix ['meHriks, 'mat-] anat Moder c, Fosterleje n;
fig Form, St0beform, Matrice, Cliche [mould]; min
Gangart, Gangsten c [gangue]; pi matrices ogs. (fern)
Grundfarver, bl. Farvere [simple colours].
matron ['meitran; \ 'mat] orig gift Kone; Matrone;
Gangkone [hospital nurse]; Oldfrue [chief .]; Opsyns-
kvinde c [lady superintendent]; the - of the family f
undert. Husmoderen. matronage ['me'tranidg; 'mat]
Matroneforhold w; Matroner pi. matronal ['me'tra-
nal, 'mat-] matronemsessig, alvorlig, sat; moderlig.
matronhood ['meitranhud] Matrone Forhold n, -Stand,
-Veerdighed c matron i/.e ['me'tranaiz, 'mat-] vt g0re
matronemsessig (el. alvorlig, sat); F ledsage (som An-
staudsdame), bolde under sine Viuger [chaperon].
matronly ['me'tranli]. Se matronal!
matrosg [ma'tras] f <wt Troskneegt c.
matt [mat] met Raasten c Se concentration! first
(thin) - Sksersten (Koncentrationssten, Tyndsten).
mattamore ['matama «•] agr Hvedesilo, Hvedekaelder c.
Mattathias [mata'baias] bibl.
matte [mat]. Se matt!
matter ['mate] Stof w, Materie [material]; Sag, Gen-
stand c, Anliggende n [subject]; Genstand, (ubestemt)
Del [indefinite quantity]; path Materie, Vaedske c
[pus]; typ Manuskript n [copy]; typ Sats c [type set
up]. Jvf 2. course, fact, 1. hand, history, instinct, jest,
knowledge, laughing, libel, mend, mince, taste! a ~ of
danger en farlig Sag ; a - of (great) doubt en (meget )
tvivlsom Sag; a - of fact en Kendsgerning, et Fak
turn. Jvf matter-of-fact! a ~ of twenty feet (pounds)
en tyve Fod (Pund); it is no -, f no ~ ligemegetl det
er det samme! det er ligegyldigt! (det) g0r (el. siger)
intet! det g0r ikke noget!; (there is) no - for that det
er ikke farligt, *ogs. det staar ikke paa; no ~ hotv
ligegyldigt hvorledes; as the - may be efter Omstasn
dighederne ; what is (or what's) the _ ? hvad er der i
Vejen el. paafaerde? *ogs. hvad staar paa?; what's the
~ with ...? hvad er der i Vejen med . . . ?; joe hvad bar
De (at indvende) imod . . .?; is anything the , [er der
noget i Vejen] with him-'; he had st the . with his
[a- i- u-j osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavclse; [a] hot; [&•] fall; fa] hot; [A] ht*t; [a-] rmrt; [a] inner;
mat
669
man
heart (lungs) ban led af en Hjertefejl (der var nt i
Vejen m. bans Lunger); we like neither the manner
nor the . of this reply vi synes ikke om Svaret, hver-
ken (*enten) fra Formens eller fra Indholdets Side; it
made no ~ [det gjorde intet t. Sagen, ingen Forskel]
that...; a widow the more will make little .; what .
(does that make, provided) hvad g0r det (naar blot);
printed . trykte Sager pi, Tryksager pi ; thus ~s stood
saaledes stod Sagerne; for the ~ of five shillings f. fern
Kroners Skyld; for that ~, for the ~ of that f. den
Sags Skyld; in the ~ of bills (love) i Vekselsager (i
Kaerlighedsanliggender) ; in ~s of discipline i Sager
som angaar Disciplinen, i disciplinsere Sager; let's go
into the _.' lad os undersege Sageu!; lad os komme t.
Sagen ! to the ./ til Sagen ! furnish him with fresh -
for [nyt Stof til] displeasure, matter ['mata] vi vsere
'en Sag) af Betyduing, have Betydning; it ~s not, it
does not ~ det g0r (el. siger) intet, bar intet at betyde,
F det g0r hverken fra eller til; it does not greatly ~,
ogs. det g0r ikke synderlig (fra eller til) ; it ~ed little
whether, ogs. det kora lidet (el. mindre) an paa,
om . . .; not that it ~s, ogs. det er nu det samme.
matterate ['matareH] vi \ p vaedske; these things
suppurate and - and spread. Kipling, The Story of
the Gadbys.
matterful ['mataful] stofrig, indboldsrig [pregnant];
ksernefuld [pithy], matterless [-les] fattig, indholdsl0s,
uden Saft og Kraft, matter-of-course ['matarav'ka'as]
selvf01gelig, selvgiven ; the - prominence given to this
name, matter-of-fact ['matarav'fakt] prosaisk, prosaisk
anlagt; - man, ogs. Menneske uden Fantasi, Forstands-
menneske n, *ogs. Stokprosaist c. mattery ['matari]
path vaedskende; a _ cough.
Matthew ['mapju] Mattseus; St. »; Father ., en kendt
Maadeholdspraedikant 1833 og senere ; - Walker knot
Sjover(*Sjauer;kn6b. Matthews ['mabjuz] s. Matthias
[ma'baias] Mathias, F Mattis.
mattit's ['matiz] Fedsild, Istersild c.
matting ['matin] Belsegning c med Maatter (ogs.*
Matter); Mattebelaeg n, Matter pi; Matte-Stof, -Ma-
teriale n.
mattock ['matak] agr Ryddehakke c, *Hakkegrev n.
mattress ['mfttrts] Madras c.
Matty ['matij F* Malta o: Matilde.
maturant ['matjnrant] pharm modnende Middel, Ma-
turansw. maturate ['matjureit] vt modne; vi modne(s).
maturation [matju'rei/an] Modning; Modenhed [ripe-
ness]; path Vaedskedannelse, Materiessetning c [sup-
puration], inaturative ['matjurativ, ma'tjuar-] mod-
nende (Middel n). mature [ma'tjua] mod en, i flere
Tilff; a man of . [sat] age; after . consideration; give
the subject . consideration; on [efter] _ reflexion.
mature [ma'tjua] vt modne, bringe t. Modenhed; vi
modne, modnes; mere forfalde t. Betaling; until these
bills -, 1 can do nothing; maturing fruits; maturing
notes Papirer som naermer sig Forfaldstid. matnrescent
[matju'resant] der uocrmer sig Modenhed(en).
Maturin ['matjurin]. Is. Charles R. ., irsk Forf, f
1825.
maturity [ma'tjuariti] Modenhed c; mere Forfald n;
Forfaldstid c; on acquiring . naar den &c er moden,
bar opnaaet Modenhed; at ~ (naar den &c er) moden;
mere ved Forfaldstid; this newly-planted holt will be
at . in three years; well on into the . of manhood
et godt Stykke iud i den modnere Alder; expand to
full ~ udfolde sig t. fuld Modeiihed; komme t. sin rette
Udfoldelse.
matutinal [ma'tju-tinal, matju'tainal] Morgen-, tidb'g.
matjweed ['matwi'd] $ Marehalm, vild Rug,
*S(tr)andrug c, Ruggraes: Elymus arenarius; Katte-
skseg, *Finskjeg n, *Boste : Nardus stricta; Dunham-
mer, Muskedonner, *Dunkjevle c: Typha latifolia,
— work arch Netvserk, Netornament n.
maty ['mati] hind (indfedt) Tjener c; the kitchen ..
maty ['meUi] F Kammerat c [matey].
maud [ma-d] sc ufarvet Uldplsed c (*Ulaplaed n) el.
Uldshawl n, graa, stribet Plsed c (*graat, stribet Plsed
M); Hyrdekappe, *Gjseterkappe c. Maud [ma'd] Magda;
*Matta.
maudle ['ma dl] vt t bringe i Forvirring el. Uorden;
| t betage, daare; g0re sentimental, henrive til F01eri;
i instead of wasting and maudling away [0de i F01eri]
| the next few best years of your life... Miss Thack-
eray, The Story of Elisabeth 227 T.
Maudlin ['ma dlin] p Magdalena; $ gul Leverurt:
Achillea ageratum [sweet ~]; Balsom, ogs.* Balsam c:
Tanacetum balsamita; the ~ F Magdalenakollegiet, i
Oxf. [Magdalen College], maudlin ['ma dlin] lidt be-
ruset, fugtig, omtaaget, an!0bet; aim. sentimental, F
011ebr0ds- [sickly sentimental]; elegant sentimentalists,
sometimes ~ and semi-poetic, i taagede, halvpoetiske
Stemninger; is this the time for ~ [sygelig, sentimental]
tenderness?; from these ..s [dette F01eri, disse sygelige
Stemninger] we gladly sought refuge in amusements;
~ drunk drukken og b!0d, omtaaget og sentimental.
maudling [Tin]. Se maudlin! maudlinism ['ma dlinizm]
Fugtighed, Omtaagethed, omtaaget Tilstand c. Dickens.
maudlin-wort Gaaseurt, ogs.* Tusindfryd: Bellis per-
ennis; Prsestekrare c: Chrysanthemum leucanthe-
mum.
Maudsley ['ma-dzlij s. Maughan ['ma'n] s. Mau-
grabin [ma"grabin] s.
mangre ['ma ga] prcep trods, til Trods for f & poet.
maukin ['ma kin] Ovnvisker c, <fcc. Se malkin! ye
-s whidding [Rarer som hopper] through the glade . ..
Burns.
maul [ma'l] Tr8ek011e, Mukkert, ogs.* Traehammer,
*Traeklubbe [mall]; & Boltehammer c [doubleheaded
~], maul [ma'll vt bearbejde, banke (m. eller som m.
en Trsek011e &c); F mule, ogs * forslaa, maltraktere, fare
ilde med; mishandle; forulempe; murder, hock, and
-; don't ~ her over p tryk hende ikke fordaervet (m.
Ksertegn) !
mauley ['ma li] si Naeve, Haand [fist]; Haand, Under-
skrift c, Navu ; Slag n, Ens Nseves Kraft c ; if Newton
could handle the ,s; tip us [rsek mig] your -./
mauling ['ma lirj] K10, ogs.* ilde Medfart c, *Mal-
traktement n.
Maul main [ma 1'main]. Se Moulmain!
maulstick ['ma Istik] Malerstok [mahlstick].
m a urn [mam]. Se malm!
maumer ['ma' ma] aldrende Negerkvinde, is. gammel
Amme c, i Vestindien [mammy].
Maun [ma-n] F Lena c. maun [ma'n, man] v sc maa
[must], in a mi a ['ma-na, 'mana] v sc maa ikke [must
not].
maunch ['ma'nf] her .3Srme n [sleeve]. Ogs. manche.
maund [ma nd, ma nd] sc Haandkurv, Kurv c. maund
[ma-nd] hind Maund c, en Vsegtenhed; basar ~ 0:
37. SB Kg.; Madras. 0: 11.84 Kg ; Bombay, o: 12.7oKg.
maunder ['m&*nda, 'ma'n-] vi klynke (som en Tigger);
knurre, mumle, mukke; slippe Traaden, tale usammen-
hsengende; tale i Vildelse, tale over sig, fantasere;
plapre; rail and . skrende og knurre; dawdling and
PB»] hate; [o»] so; [ai] I, [au] ou ; [«] the; [p] ^in; [J] afoe; [g] measure; [q] sin^, [a, a, e] osv. vaklende med [9].
man
670
May
,mg over [mumle om] Simple Poetry. Maundering
'mandarin, 'ma'n ] isaer. usammenhaengende Tale,
Fantaseren c.
naundril ['ma'ndrll] min Dobbelthakke c.
Maundy I'ma-ndi] ; - money Almissepenge, smaa
Selvmenter, hvoriblandt Topenny- og Pennystykker,
der uddeles hver Skaertorsdag, men isaer p. Monarkens
Ptedselsdag, og da i et Antal som svarer til bans eller
hendes Aldersaar; - Thursday Skaertorsdag; the royal
. gift.
maun* [ma'ij] «t belle, tigge. Bl. Zigeunere. Hin-
dnisk maugna.
Mauresque [ma'resk] a. Se Moresque!
Maurctania [ma-ri'te-nja] s. Se Mauritania ! Maurice
'mat )ris] Maurits, Merits s. Mauritania [maTi'te'nja]
Mauri tanien n. Mauri tanian [-jon] raauritanisk; s Mau-
ritaner c. Mauritius [ma'rij'as]: (the) ~ Mauritius, Isle-
de-France n\ at _. Maury ['ma-ri]. Is. Matthew F. ~,
atnr Seofficer & Fysiker f 1873.
nmusoh an [ma so'li an] Mausole-, som borer t. et
Mausoleum; monumental, mausoleum [-am] Mausoleum,
(3t0rre) Gravminde n. Mausolns [ma 'so"las] s.
maure [mouv] Lilla n. Som a lilla, -farvet.
Maverick ['mavarik]. Is. Colonel ., i Texas, hvis
Navn er bevaret i det felgende Ord. Se Nineteenth
Century 1893 7891 maverick ['mavarik] umserket Dyr,
i Ranchsprog; fig noget n uaerlig tilvejeskaffet (*bekom-
met); her Majesty's Royal Loyal Musketeers, com-
monly known as the 'Mavericks', because they were
masterless and unbranded cattle . . . Kipling, Life's
Handicap, maverick ['mavarik] vt stjaele (et umaerket
Dyr). mavericker [-a] Mavericktyv c.
mavis ['me'vis] > poet Sangdrossel, *Maaltrost c:
Turdus musicus. mavish ['me'vij] > prov Drossel,
*Trost c.
mavonrneen [ma'vd 9ni n] ir min Skat, min Snut,
*ogs. Ven(nen) min. Jvf avourneen!
man [ma] Skrut(te), Skrot, *Belgo: Mave; (Fugls)
Skrutte, ogs * Kro [craw]; p Kaje, ogs.* Kaeft c
[mouth ]; hold your _/
mawkish ['ma ki/] vammel, ogs* sedladen, *emmen;
sekel, *ogs. ekkel; so sweetly ~, and so smoothly dull.
Pope.
mawks [ma ks] p lang Sjokke, *lang Lurvedokke c,
lurvet Langspil n.
maul [nniTj, mawlcy ['m& lij. Se maul, mauley!
mawmet ['ma mil] t Dukke c. Jvf mammet!
mawNeed ['ni&'si d] Valmuefr0 pi, til Fuglef0de.
mawther ['ma Sa] prov Pige, *ogs. Jente; $ Praeste-
krave c. Chrysanthemum leucanthemum.
maw-worm ['ma'wa'm] Askaride, Springorm: Ascaris
vermicularis; F Hykler, Tartufe c: efter Navnet p. en
Person i Bickerstaffs Komedie The Hypocrite.
max [maks] si Genever c, Braendevin n. a glass of ~.
maxillar(jr) [mak'sila(ri)] Kaebe-, *ogs. Kaeve-, maksil-
Iser; _ bones, glands; - sinus Gulk c1. maxilliped [mak-
'siliped] Kaabefod, *Kjaevefod c [foot-jaw]; bagre Kaebe-
par n, hos Leddyr.
Maxim ['maksim] F" Maximkanon c. maxim ['maksim]
Maksime, Grundsaetning; Regel c; we make it a - det
er vor Maksime. maxima ['maksima] pi Maksima. Af
maximum. Maximilian [maksi'miljan] s. maximization
[maksimai'ze'/an] 0gnmg c til det hejeste. maximize
I'maksimaiz] vt 0ge fel. bringe) t. Maksimum, lade stige
t. det hejeste. maximum ['maksimam] Maksimum,
i Ogs. kaldt Kaebebule, Highmores Hule c.
H0jmaal, (det) hejeste, st0rste n\ then came . . . confis-
cation, bankruptcy, the assi gnats, the ~, civil war.
Macaulay, Crit. and Hist. Ess. II 287 T. Der sigtes
t. den saakaldte lot du maximum, hvori Kouveutet i
1793 fastsatte den hejeste Pris p. de ferste Livsfor-
nedenheder; the - of marks, isaer : hejeste Karakter c;
the ~ of wage for the minimum of work den bejeet
mulige Len for det mindst mulige Arbejde.
Maxwell ['makswal] s.
mazy ['maksi] min Tingangs Udartning c til Markasit.
1. may [me1] v kan, formaar f & git /can/1; maa,
ogs.* kan, kan gerne [is allowed toj; kan (muligvis,
maaske), ter; kan, i Hensigtsstg.; skal, i naegtende
Hensigtsstg. Jvf 3. easel he ~ [kan] do as he pleases;
if you like to ride, you _ do so, saa kan De (gerne) det,
*ogs. saa gjerne det; Oh! if it might but [blot kunde,
blot vilde] last!; you _ say that, ogs. det maa De nok
sige, *ogs. De kan (el. maa) saa sige; if I ~ say so om
jeg saa maa sige; he begged that he might not be [om
ikke at maatte blivej invited; _ I [maa (el. kan, *ogs. faar)
jeg] walk with you?; you ~ not du maa (*faar) ikke;
that - be det ter (el. turde) nok haende; det kan saa
vaere; it _ be [det kan (el. ter) haende] that . . .; enjoy
them while you ~, saalaenge De kan ! ; / - not see him
again jeg maa (*faar) ikke se ham mere; oftere:
det kan (el. ter) haende, at jeg ikke ser ham
mere; he ~, or ~ not, do it ban ger det maaske.
maaske ikke; as it might be saa at sige, ligesom [as
it were]; as quietly (with as little delay) as „ be, som
rnuligt; as the case ~ be som det kan falde sig, efter
Omstsendighederne ; be this as it - dette vaere nu som
det kan (el. vil) . . . ; they might [kunde nok] still
acknowledge him; in truth, however, . . .; give him the
cup that he ~ [kan] drink!; that they might not [for at
de ikke skulde] sink; ~ he [gid ban maa, maatte ban]
live long!
12. May [me1] Som Kvindenavn: Maja.
s. May [mo1] Maj; ^ Hvidtorn, *Hagtorn c: Cratcegus
oxyacantha [hawthorn (flowers)] ; the month of ~.
4. may [me1] vi plukke Majblomster; go -ing gaa
og plukke . . .
maya ['ma ja] Illusion c, ydre Faenomener pi. Mods.
Aandeu som den skabende Virkeligbed. 1 Teosofi.
Maj-apple ['meiapl] $ amr .skjoldet Fodblad. n.
Podophyllum peltatum [limeplant],
may-be ['me'bi] ad terhaende, kanhaende. Jvf might-be!
Maylbeetle, bug ent Oldenborre c: Scarabceus me-
lolontha [cockchafer]; bush ^ Hvidtorn, *Hagtorn c
[hawthorn]; _.day [-de1] Iste Maj c; —dukes Fugle-
kirsebser, ogs.* sede Kirsebaer, Moreller: Cerasus (s.
Prunus) avium.
Mayence [fr., meJ'jaqs, -'Jens, 'me'ans] Mainz n [Mente].
May-Fair ['me'fse a]. En Gade i Londons Westend.
May-flower [-flaua] Majblomst; is. Hvidtjern, *Hagtorn
c: Cratcegus oxyacantha; the ~, det Skib, hvormed
endel eng. Separatister i 1620 udvandrede t. Amerika;
chairs that certainly came over in the -. The Lamp-
lighter 127 T; -.fly [-flai] Majflue; sp f Flue c; he
(Will. Wimble) makes a - to a miracle. Swift; — gowau
$( Gaaseurt c, &c. Se gowan!
mayhap 'mc'hiip; ad kauhaende, terbaende.
mayhem [1mei(h)em] f jur Lemlaestelse c.
Mayhew ['me'hju'] 8.
1 We may endure it no longer. Scott, The Abbot
237 T. Jvf et Eks. under Adv. best! May (might)
Hensigtsstg. er en anden Rest af samme Brug.
[a i- tr] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat, [a-] fall; [&] hot; [A] hut; [a1] hwK; [a] inner;
May
671
mea
May (lady Majdronning c; —lily $ Lillie(*Lille)konval
c: Convallaria majalis; — lord Majgreve c; — meetings
Majm0der, is. religiose. Jvf Exeter Hall! _~morn
Xajmorgen, Ungdomsfriskhed c. Sh.
Mayn [mem] s. Mayne [meto] s. Maynooth [me^mrb,
ma-; 'meimrbj. En Flaekke i Leinster (Irland) m. et
katolsk Praesteseminarium. Jvf magh!
mayn't [me'nt] v maa ikke &c [may not]; we ~ go.
Maynwaring ['manarin; 'meinwae^rirj] s.
Mayo ['meio11] s.
mayor [mae-a] Borgermester, Bormester; (fr.) Maire c.
Jvf alderman, lord! rural „ Sognefoged, *Lensmand
c; _ of the palace Majordomus c. mayoralty ['mae-aralti]
Borgermesterembede ; (fr.) Mairie, ogs. cone; Major-
domusembede n. mayoress ['mse^res] Borgermesterinde;
Maires Frue c. mayorship ['mae ajip]. Se mayoralty!
Mayjpole Majstang; joe B0nnestage, Lemmedasker,
ogs.* Humlestang c, langt Litani, langt Register n;
— queen Majdronning; __ weed Praestekrave : Chrysan-
themum leucanthemum; Matrem : Pyrethrum parthe-
nium; vild Kervel, *Hundekjex, prov* Hundesleik c:
Anthriscus silvestris; scentless . Linhartsurt, Balders-
braa, *Bal(d)blom, Balderbraac: Pyrethrum inodorum.
inu/agan ['mazagan] Hesteb0nne, *ogs. Agerb0nne c:
Vicia faba [~ lean].
Ma/agon [?]. En Forstad til Bombay, m. store
Havnebassiner.
mazard ['mazad] Kaeve, ogs.* Ksebe t; Skalle c,
Hoved n t; ^ Weichseltrae n. Ogs. massard; ~ cher-
ries Fuglekirsebaer, *Moreller: Cerasus avium.
mazarine [maza'rrn] merkeblaat [~ blue]; theat Rum
n (el. Platform) under Scenen, nedre Scene c; the sky
up above was a bright ~; __ gown Byraadsmedlems
(*Formands) Kaabe.
Mazatlan [mazat'lan] s. Mazawattee [maza'watr] s;
_ coffee, tea. Mazdao [maz'da ou] Mazdao, Ormuzd c,
de gamle Perseres Hovedgud. Ma/dean ['mazdian]
mazdeisk. mazdeism ['mazdiizm] Mazdeisme c.
maze [meiz] Labyrint; Forvirring c, Vildrede n. Jvf
intricate, 1. lose! the ,, tit om den af Grantraeer be-
staaeude Labyrint i Haven v. Hampton Court; in a
~, ogs. 0r i Hovedet. maze [me'z] vt forvirre, F * for-
tulle; g0re forstyrret (i Hovedet). Jvf amase! ~d.
Som a oftest: forstyrret [crasy]; are you ~d? ; I think
the danger of last night has ~d the poor lad; I'm
'mased at [forbauset over] him.
ma/.ell [ma'zel ?] $» prov Pebertrse n, Kaelderhals,
*Ty(s)bast c: Daphne mesereon.
Mazeppa [ma'zepa] Is. Jan _, en Kosakhetman f
1709, om hvem et byronsk Digt.
mazer ['meiza] (stor) Pokal, Pragtpokal c. Orig af
Valbirk.
mazi ['me^i] pi GaUer [galls]. Tyrkisk.
Mazikeem ['ma ziki'm ?] Aander, Genier, Dsemoner
pi. I j0disk myth. Ogs. Shedeem; swell out like the
~ ass. Med Henspillen p. et ^Esel, der efterhaanden
svulmede op under sin Rytter i H0jde med de h0jeste
Bygninger.
ma/.ily ['me^ili] ad i (forvlklede) Slyngninger, laby-
rintisk; forvirrende [perplexing]; forstyrret, 0r; like
those _ cut valentines one sees in windows, mazi ness
[-nes] labyrintisk Forvikling; Forvirring [perplexity];
Forstyrrethed, Forrykthed c.
mazology [ma'zaladgi] Mastologi c, Lseren om Patte-
dyrene [mastology].
maz(o)urka [ma'zuaka; -za*-] sp & J^ Masurka c.
mazy ['meizi] labyrintisk, forviklet, (lagt, fert) ivild-
somme Slyngveje; - error; trace the ~ round.
mazzard ['mazad]. Se masard!
Mazzini [ma-'tsi'ni] Mazzini. Is. Giuseppe ~, it. Forf.
& Revolutionsmand f 1872. Mazziniism [-izm] Mazzini-
isme c.
me [mi1, svagt mi] pron mig. Af I; poor ~ bore all
the blame F jeg Stakkel (*jeg min Stakker) fik Skyldea
f. alt; Oh, miserable _/ ak jeg elendige! it's - F det
er mig [it is I]; I'll buy , a sheet of creamlaid. En
sp0gende-poetisk Udtryksmaade. me [mi ] s Jeg w;
the me and the not-me. Jvf ego !
meach [mit/] vi git & poet skjule sig, ligge i Skjul
[meech, miche].
mead [mi'd] Mj0d c. mead [mi'd] poet Vang, Eng c
[meadow].
meadow ['medou] Eng, *ogs. Void, Grsesvold c; go
round the ~, figurlig: gaa over Baekken efter Vand;
bouts Kabeleje, Koblomme, *Hestehov, Sm0rblomst
c: Cattha palustris; campion Pragtstjerne, Grses-
nellike, *Hanekam c: Lychnis flos cuculi; — grass
Vandgrses, ogs.* Rapgraes n, *ogs. Rap c: Poa; -.hay
Engh0, *is. Voldh0 [hay of natural grasses]; —pink. Se
--campion! rue Fr0stjerne c: Thalictrum; — sage
Engsalvie : Salvia pratensis; sweet Mj0durt : Spircea
ulmaria; knoldet Mj0durt C: S. filipendula. meadowy
['medoui] Eng-, som h0rer til (. . . bestaar af) Eng.
meag [mi'g] prov agr (langskaftet) Segl, ^ErtesegU
*Sigd c.
meager ['mi'ga] git. Se meagre!
Meagher ['ma xa, 'mi ga] s.
meagre ['mi'ga] mager; fig ogs. tarvelig, fattig, kum-
merlig; so - a comfort; ~ days, is. Fastedage; hi*
education was ~ [tarvelig] and imperfect, meagrely
[-11] ad magert; kummerlig. meagreness [-nes] Mager-
hed; Tarvelighed, Fattigdom, Kummerlighed c.
meagrim ['mi grim]. Se megrim!
meak [mi'kj. Se meag!
meal [mi 1] Maaltid, F* ogs- Maal w; have a full .
on, make quite a . of or off spise sig maet i, *holde
et fuldt Maaltid (el. spise sig maet) paa; the daily
number of ~s supplied, leverede Madportioner ; be at
home to his ~s. meal [mi 1] (grovere, usigtet) Mel; amr
Majsmel n; - and water Klidvand [bran-gruel], meal
[mi'l] vt mele; is. i Krudtfabr. melere, pulverisere;
-ed powder Melkrudt; ^.beetle Melbille: Tenebrio;
Melskrub, *M011er: T. molitor; Larven: Melorm c.
mealer ['mi la] Melerkugle c, Rivetraa n, i Fyrvaerkeri
&c. mealie ['mi'li] i Australien & Sydafrika: Majs-
Kolbe c, -Aks w; isaer -s Majs c [maise, Indian corn],
a sack of .s. mealiness [-nes] Melagtighed; Melethed,
*Melenhed c.
meai|man Melhandler c; —moth Melm01: Asopia
farinalis; .-mouthed. Se mealy-mouthed! —time
Spisetid. Jvf s run! —tub Melt0nde; the Meal-Tub
Plot, en Sammensvaergelse i 1679, ledet af Dangerfield,
mod Jakob, Hertug af York. Saa kaldt, fordi Planen
opbevaredes i en Meltende; —worm Melorm. Se meal-
beetle!
mealy ['mill] melagtig; melet, *melen [Kartoffel,
*Potet potato], melet, 8t0vdsekket; undert. 80dttalende,
slesk [.mouthed], a - apple; the - wings of an insect;
I didn't mince the matter, I am never _ with 'em.
Dickens, Hard Times, cit. Hoppe; —bug ent ? Driv-
husbille c: Coccus adonidum; —mouthed [-mau8d] for-
sigtig (el. varsom) i sin Tale; is. glattunget, sedttalende,
slesk; hykkelsk; _moutheduess Forsigtighed, Varsom-
[e*| hate; [ou] so; [ai] I; rau] out: [8] the- [p] <Hin; [J] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e\ .^sv vaklende med [a}.
mea
672
Mea
bed; is. Glattungethed, glat Tunge, Sleskhed c; Hyk-
leri, Tartuferi n.
1. mean [mi'n] ringe [destitute of distinction, com-
mon]; simpel: lav, lavsindet; ussel, smaalig, smaa-
skaaren; p lusset, *lusen, knegen, knuslet. Jvf assign!
a pugilist of no ~ [ikke ringe] ability; no - advantage;
teas no ~ [daarlig, ueffen] amateur on the flute; great
Cesar found our fathers no ~ foes; it tvas a - thing
to do det var daarlig (el. usselt) gjort, det var daarligt
el. usselt; - white daarlig hvid, hvid Mand uden
Landejendom. Blandt Negere i Slaveriets Cage; how
_ [simpelt] of them! feel - F amr skamme sig [for,
for at about].
2. mean [mi'n] ad P amr ret, ogs.* rigtig, *farlig;
the dog is - vicious; didn't he look what the Yankees
call ~ ugly?
8. mean [mi'n] Mellem-, Middel-; gennemsnitlig
[average]; mat is. Middel-, midlere. Jvf s level! the
_ duration of life Middellevetiden, den gennemsnitlige
Levetid; . time, i Astronomi &c: Middeltid c, Middel-
klokkeslet n. Som ad imidlertid. Se -time!
4. mean [mi'n] Mellem-Punkt, -Sted; -Led; Medium,
Middeltal n [average]; midlere Grad, Mellemgrad;
Middelvej, Moderation c; \ Middel n [means]. Jvf
golden! - proportional Mellemproportionalled w; the
arithmetical ~; a single - et enkelt Middel. Disraeli,
Contarini Fleming IV I 240 T; there is a _ in all
things der er Maade m. alt; hold the (or strike a,
strike the) ~ holde Middel vejen; a patience which
struck the _ between dignity and humility.
5. »r»n [mi n] vt tsenke, have isinde, ville [have
in contemplation, intend]; mene, ville sige [- to say];
mene, sigte til [allude to]; med upers. Subj. ville
sige, betyde [denote, signify]. Jvf business, mischief !
~ evil have ondt isinde, p0nse paa ondt; _ no good
(no harm) ikke have nt godt (nt ondt) isinde; does he
_ it? mener ban det (alvorlig)? take offence where
none is meant blive st0dt, hvor ingen Fornsennelse er
tilsigtet; no offence meant! ogs. godt Ord igen ! what
do you «? hvad mener De? hvad er det De siger?;
hvor vil De hen?; I don't believe you ~ a word you
say, mener et Ord med det hele; ~ work agte at Cel.
ville) arbejde. Jvf business! he, -ing you, nemlig
De; he meant it as [det var bans Mening, det skulde
vsere] a gift; do you ~ that for an answer? skal det
betyde (el. vaere) Deres (. . . dit) Svar?; he ~s every-
thing for the best, ger alt i den bedste Hensigt, mener
alt saa godt; she moved the muscles of her face into
what she meant for [til nt der skulde betyde] a smile;
my neighbour ~s his daughter for your brother, bar
tiltaenkt (p* esler) Deres Broder sin Datter, bar bestemt
sin Datter f. Deres Broder; the lady it was meant for;
it was meant for you, ogs. det (o: Bemserkningen &c)
var m0ntet (*myntet) p. Dem; det skulde betyde Dem;
you don't - to say [det er da ikke Deres Mening]
that . . .?; I - him to [agter at lade ham; vil at ban
skal] run on all my errands.
6. mean [mi n] vt & abs mene; have en ... Mening
el. Hensigt, mene det . . .; / don't , about [mener ikke]
the invitation; „ fairly mene det aerlig; _ fairly
(kindly, well) by (or to, towards) me mene det serlig
m. mig (mene det godt m. mig, mene mig det godt);
I meant for the best jeg mente det saa godt.
mean-born ['mi nba «n] af ringe (el. simpel) Herkomst,
hat lavpettet.
Meander [mi'anda] : (the) Mseander, (nu=) Meinder,
Mender c, en for sine mange Bugtninger kendt Flod i
Lilleasien (Frygien); grsesk Monster n, i Eroded [Greek
pattern]; by slow -'s margin green, meander [mi'anda]
vi bugte (el. krumme, slynge) sig. meandering [mi-
'andarirj] bugtet, slynget, joe slyngelagtig; a Bugt,
Krumning, Slyngning c, *ogs. Slyng n. meandrian
['mi'andrian] mseandrisk, mseandrinsk, bugtet, slyuget.
meandrina [mi'an'draina] Hjernekoral, Labyrintkoral c.
meandrous [mi'andras], meandrjr [-dri]. Se meandrian!
meaning ['mi nirj] betydningsfuld, megetsigende; with
a - look, meaning ['mi nirj] 0jeined, Sigte n, Hensigt
[aim, object]; Mening, Betydning c [import]. Jvf
assign! is there any - in (or to) it? ...nogen Mening
deri ? . . . which indeed gives a -, [giver Mening,] but
scarcely that which is required; gather -from faa (el.
finde) Mening i; words having a ~, som der er Mening
i; the words would hold [have, rumme] no - for me;
the - he might place upon [laegge i] the words; casting
a glance of ~ at, et betydningsfuldt Blik hen til. . .; an
offence under (or within) the ~ of the act, i Lovens
Forstaud; smile with ~, betydningsfuldt. meaningless
[-les] menings!0s, uden Mening; intetsigende [Traek
features}. I sidste Bet. aim. unmeaning, meaning-like
[-laik] ad p betydningsfuldt; for fnldt Alvor [mean-
ingly], meaningly [-H] ad betydningsfuldt; m.
Hensigt; f. fuldt Alvor.
mean-looking ['mi nlukirj] af simpelt (el. tarveligt)
Udseende; is. uanselig; a little - house, meanly
['mi'nli] ad simpelt, tarvelig; smaalig; - descended af
simpel Herkomst, hst lavsettet; they were ~ paid de
var elendig gagerede, havde ussel Betaling el. usle
L0nninger; speak _ [daarlig, ilde, nedsaettende] of our
kindred; think _ of taenke ringe om, have ringe (el.
smaa) Tanker om. meanness [-lies] Ringhed; Simpel-
hed, Tarvelighed; Lavhed, Lavsindethed ; Usselhed,
SmaaHghed ; p Lussethed, *Lusenhed c, Knusleri n
[sordidness], Jvf disappoint! the ~ of its appoint-
ments dets (mer end) tarvelige Udstyr n.
means [mi'nz] Midler pi [resources, income]; Mid-
del n [instrument for gaining an end], Midler pi.
Jvf 3. fair, manner! the school has been the ~ of [bar
stiftet] much good; he was the _ of your getting
kicked out, var Skyld i, at du blev jaget bort (*ud-
kastet); raise the ~ of [Midler til] a crusade: each
gave according to (or to the extent of) his ~, e He .sine
Midler, efter Evne; live beyond his (...our &c) ~ leve
over Evne; go and meet him by all (manner of) ~!
endelig! for Guds Skyld! frem for alt! p* ogs. i Alver-
dens Navn ! by any _ paa nogen Maade; by no (or not
by any) ~ paa ingen Maade, ingenlunde, F ikke paa
nogen Vis ; paa langt nser (ikke) ; endelig (el. fremfor
alt) ikke ; by his _ ved bans Hjaelp, ved (Hjaelp af)
ham; by (or through) its ~ ved Hjaelp deraf, derved;
by this ~, ogs. saaledes; a man of ~ en bemidlet
Mand; a man (...persons) of small ~, med smaa
Midler.
mean-spirited ['mi'nspiritid] lavttaenkende ; fejg,
forsagt.
meant [ment] v tsenkte, mente, &c; tsenkt, ment, Ac.
Af 5 & 6. mean.
meantime ['mi ntaim] Mellemtid; (in the) ~ imidler-
tid, imedens, under alt dette. meanwhile [-hwail]. Se
meantime!
mear [mis] git & prov Graense c, *ogs. Dele n [mere];
min (i Derbyshire:) 82 Meter Terrsen i Gangen.
Mearn [mian]; - Castle. Mcarns [mianz]: the ~ Mearns
n, et Grevskab i Skotland [Kincardineshire] '.
[a- i- u-] oev. lan?e som i far, feel, fool;
Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [4] hot; [A] but; [9-] hurt; [aj inner;
mea
673
med
mease [mi's, mi'z] Maal n, T0nde c, 500 (Slid), *ogs.
£ Vol l; a ~ of herrings.
measled f'mrzld] som bar Mseslinger; prov om Svin:
tintet [measly]; om Tree: masret, aaret, flammet
[curled, speckled], measles ['mizlz]: the ~ Mseslinger
pi, prov* Krille c, Krsegde c: Morbilli; (Svins) Tinter
pi; German (or the false) ~ R0dlinger, de r0de Hunde
pi [roserash, roseola]; take (be in) the . faa (have) Mses-
linger. measly ['mi'zli] syg af (el. som bar) Maeslinger;
om Svin: tintet; fig elendig, jammerlig, foragtelig; re-
duceret, forkommet, lurvet [seedy]; what a ~ looking
man!; offer a ~ [lumpne] hundred pounds.
measurable ['meg(a)rabl] maalbar, beregnelig; mode-
rat, ikke meget (el. for) stor; we are now within a ~
distance of seeing vi kan i en overskuelig Premtid
(*ogs. i en paaregnelig Tid) se . . . measurably [-bli] ad
med Maade.
measure ['mega] Maal, i flere Tilff; Maalebaand n
[tape _, tape]; Maade, Moderation [moderation]; £
Takt c; £ &c Tempo; gr Versemaal, Metrum n [metre];
gr Fod [foot]; Forholdsregel c, Skridt n [means to an
end]; pi is. Lejer, Felter [strata]; Forholdsregler,
Skridt. Jvf capacity, foot, heap, lineal! coal (lead) ~s
Kullejer . . .; a common . et fselles Maal. Jvf G. C. M.I
liquid (long) ~ Maal f. flydende Varer (Lsengdemaal);
- for _ lige f. lige. Is. som Titel p. et shakespearsk
Drama ; a _ of reform en Reform ; he is our ~ p ban
er Manden, den rette Mand (f. os); human intellect is
no ~ of [Maal for] the power of God; ~s, not men,
[Sag, og ikke Person] have always been our mark;
there is a _ in all things der er Maade m. alt; when
we have danced the first ~, Dans git; give the ~ of,
flgurlig ogs. vsere en Vaerdimaaler for. . .; give short ~,
is. maale knapt; his ~ was taken der blev taget Maal
af ham [til for] ; how exactly they had taken the ~ of
their horses, taget Maal af deres (*sine) Heste, bestemt
deres (*sine) Hestes Ydeevne; the tailor took my ~
for. . tog mig Maal (el. Maal af mig) til . . . ; take -s,
isaer: tage Skridt el. Forholdsregler; tread a (gay) _
round the Maypole (muntert) trsede Dansen . . . ; as a
first ~ til en Begyndelse; beyond (or without) ~ over
al Maade; in (or with) ~ med Maade; in a (or some)
_ til en vis Grad, *ogs. i nogen Mon; in good - i fuldt
Maal ; in a great (or large) ~ i rigt Maal el. Mon ; i
vsesentlig Grad, for en vsesentlig Del; in ~ with i
samme Grad som, Side om Side med. Disraeli, Con-
tarini Fleming I. XXIII 101; speak within . ikke sige
formeget, ikke overdrive; made to -, efter Maal.
measure ['mega] vt maale; maale, holde et vist Maal;
afmaale, a fpasse [efter by] ; tilbagelsegge [cover, go
over]. Jvf measured, mete! seven ~s [gaar op i] forty-
nine; the job of measuring the interval between the
two craft; ~d his length on the ground faldt om i sin
fulde Lsengde el. saa lang ban var, *ogs. faldt langflad
t. Marken; ~d mile geometrisk .Mil ; - himself (or his
strength) against maale (el. preve) Styrke med . . . ; -
other people's cloth by his own yard d0mme andre
efter sig selv ; - him for [tage ham Maal til] a coat.
measured ['megad] is. afmaalt; taktfast; maadeholden;
forbeholden ; with slow and ~ steps; the ~ [taktfaste]
stroke of the oars; in no ~ terms i ikke just forbe-
holdne Udtryk. measuredly [-li] ad afmaalt; forbehol-
dent; aloud and ~. measureless ['megales] umaadelig,
uendelig. measurelessness [-nes] Umaadelighed, Uende-
ligbed c. Ogs. cone, measurement ['megamant] Maa-
1 6 Vol gav n0jagtig 486 Sild.
ling c; cone Maal n; external (internal) ~ ydre (indre)
Maal; _ across Tvsermaal; ton ~ goods Ton Maalegods;
of nearly three hundred tons ., Tons Drsegtighed; bill
(or certificate, register) of _ Maalebrev n; will the
gentleman furnish us with his ~s? measurer ['megara]
Maaler c. measuring [-rirj] Maale-; a _ rod. measuring
[-rirj] Maaling; (Skrsedders, Skomagers) Maaltagning c.
meat [mi -1] Mad c, i Bibelen & i nogle Forbbi; K0d
n, som F0de. Jvf butcher, maceration! one man's ~ is
another man's poison Ens D0d, en andens Br0d; ~ and
drink Mad og Drikke; i Vestindien F ^Eggecocktail c; sit
at ~ sidde og spise; as full of good-nature as an egg's
full of ~ saa god som Dagen er lang. meat [mrt] vt
sc fodre, f0de; — ball K0dbolle; — bill amr Spiseseddel
c; — breakfast Gaffelfrokost ; — carrier, is. Madspand c
(*n); --cutter, is. K0dkvsern c.
Heath [mrb] s. meath(e) [mi'b] f Mjed c; t & prov
Valg w, Foretrsekken c.
meat|offering Madoffer; — pie K0dpostej ; safe, is.
Flueskab; — tea Te og koldt (K0kken).
meatus [mi'e'tas] anat Gang c. Jvf auditorius!
meaty ['mi ti] kadfuld; skser, ikke fed.
meaw [mju ] vi mjave, *mjaue [mew].
mea/Aing [mi zlin] smaaregnende, &c. Se missling!
mebbe f'mebi] ad p kanhsende, t0rhsende [maybe],
Mecca ['meka] Mekka n; balm of ~ Mekkabalsam.
Meccan ['mekan] mekkansk; s Mekkaner(inde) c. Mec-
ca wee [meka'wi']. Se Meccan!
mechanic [mi'kanik] Haandvserker c; stoker ~ & Fyr-
b0der og mekanisk Arbejder. mechanic [mi'kanik]
mekanisk. Se mechanical! mechanical [mi'kanikl]
mekanisk, i alle TilflF; Haandvaerker-; fig mekanisk,
ubevidst, uvilkaarlig; dadlende: spidsborgerlig ; - ac-
tion, movement; ~ draughtsman Maskintegner. mech-
anically [-kali] ad mekanisk,, &c. mechanician [me-
ka'ni/an] Mekaniker; Maskinbygger c. mechanics [mi-
•kaniks] Mekanik; Maskinlsere c [applied ~]. mechan-
ism ['mekanizm] Mekanisme c, Maskineri n. mechan-
ist ['mekanist] Maskinbygger; Mekaniker c. mechanize
['mekanaiz] vt udf0re (. . . danne) ad mekanisk Vej.
Mechlin ['meklin] Mecbe]n n\ mechelnske Kniplinger
pi. Jvf Malines!
mechoacan [mi'tjouakan] ^ amr Mechoacan (Rod-
knold), hvid Jalaperod c. Af Planten Convolvolus
mechoacanna.
meconate ['mekonet] chem Mekonat, Mekonsyresaltn.
meconia [mi'kounja]. Se meconina! meconic [mi'ka-
nik] Mekon-; - acid, meconina [meko'naina], meconlne
['mekonin] Mekonin c & n, en Bestanddel i Opium.
meeonium [mi'kounjam] Valmuesaft c f> Mekonium,
Barnebeg n [first feces of infants].
medal ['medl] Medaille, *Medalje c; strike [slaa] a _.
medalet ['medalet] lille (*liden) Medaille c, pi Smaa-
medailler. medalist ['medalist] Medaill0r, Stempelskse-
rer, Grav0r; Medaillekender, Medaillist [one skilled in
medals]; Medaille-Mand, -Vinder, -Tager, Medailleret c;
among the -s in the Salon of 1900. medallle [mi'dalik]
Medaille-, som angaar Medailler; our « history, med-
allion [mi'daljan] Medaillon c. Ogs. arch; ~ portrait
Portrset enmedaillon, rundagtigt Portraet. medal-
lurgy ['medala'dgi] Medaillestikning, Medallurgi c.
medder ['meda] p Eng c [meadow].
meddle ['medl] vi blande sig ind [i with, sometimes
i Maerk ogs. Ifs better to eat and burst than let the
good meat waste hellere revne end levne. En sc Tale-
maade.
hate; [o»] so; [ai] 1\ [au] out; [&] the; [b] thin; [J] she; [g] uieoaure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklerde med [a].
43
med
674
med
in], F gaa i Bedene [bos with]; gore Kunster, tillade
sig Eksperimenter, *ogs. klusse, handskes [med with];
you must always be meddling F du maa nu have din
Nsese allevegne; - and make, make and ~ blande sig
andres Sager, F £*» * Bedene hos andre Folk;'*/
this is not a case of - and muddle, [en Forkludring,
en Bessermachen] I'll allow...; - in, ogs. befatte sig
med, rode i [min Kommode my drawers}; no one ever
seemed to derive any satisfaction from meddling [is.
befatte fig] with it; - [g0re Kunster, *ogs. klusse] with
documents; the uselessness of meddling with [rokke
ved] established spellings, however wrong; so apt to ~
with things (som Praed.-Ord) en Pilflnger, *ogs. klaa-
fingret. meddler ['media] geskaeftig (*gesjaeftig) Per-
son; om Barn tit: Pilfinger, *ogs Klaafinger c.
meddlesome ['medlsam] geskaeftig (*gesjaeftig), som
blander sig (*ogs. laegger sig op) i alt. meddling
['medlirj). Se meddlesome! the unauthorised inter-
ference of a ~ preacher, meddling is. Indblanding;
Geskaeftighed (*Gesjaeftighed) c; Regereri n [official .].
Hede [mi d] Meder c.
Medea [mi'di a] Medea c.
medecin(e) [? 'medisin eller fr.] Medicinmand, Trold-
mand c [medicine man]; a man of dark deeds (a
Medecin). Marryat, Violet XXIV 192.
Media ['mi dja] Medien n. media ['mi'dja] pi Medier.
Af medium.
media>Tttl [medi'i'vlj. Se medieval! medial ['mi'djal]
Middel-, Mediums-; gr medial, gr indlydende; i Spiri-
tisme: medial, mediumistisk ; when _, om Lyd: i Ind-
lyd; importation of permanent magnetism to an iron
needle by - power, medially ['mi djali] ad medialt; gr
ogs. i Indlyd.
Median ['mi djan] medisk; ~ apple Citronaeble [pome-
citron], median ['mi'djan] Midler-, ogs.* Midt-; -
groove; _ line, ogs. anat Midtlinie.
medianimlc [mi dja'uimik] mediumistisk. mediant
['mi-djaut] f Mediant, Ters c. media* ['mi dias] : in ~
res, ogs. ganske uformidlet, udeu Overgang. median-
tlnal [mi di'a-stinal, -d'stainal] som h0rer til Brystmel-
lemgulvet mediaRtine [mi di'astin], mediastinum [mi -
did'stainam] anat Mediastinum, Brystmellemgulv n.
mediate ['mi djet] mellemliggende, Mellem-; fig middel-
bar. mediate ['mi die't] vi mediere, maegle; leave him
to _ between them, mediate vt maegle, istandbringe
(v. Maegling); . a peace msegle Fred mediately ['mr-
djetli, -dg J ad middelbart; . or immediately, media-
tion [mi di'e'/en] Formidling; Maegliug c; Middel n; by
the . of... mediatixation [mi djatai'zei/an] Mediati-
sering c. mediati/e ['mi djataiz] vt mediatisere, is. gere
middelbart afhaengig, som i Tyskland forhen en miu-
dre Stat af en sterre. mediator ['mi dieHa] Maegler; is
bibl Midler c; Christ is catted the Mediator media-
torial [mi dja'ta rial] maegltude, Maegler-, Maeglings-; -
character Maeglerrolle; . office, mediatorlally [-11] ad
som Maegler(ske) mediatorship ['mi dieUaJip] Maegler-
stilling c, rel Midlerembede n. mediatory ['mi djatari).
Se mediatoriall a - plan, medial ress ['mi'di'e'tres],
mediatrix [mi di'e'triks] Maeglerske Maglerinde c.
medic ['medik] $ (blaa, Foder)lucerne, *Lucern c:
Medicago sativa [common (or purple) ,]; . fitch
Esparsette, *Esparset c: Onobrychis sativa. medic
['medik] si Mediciner c. medicable ['medikabl] hel-
bredelig. medical ['medikl] medicinsk, Laege ; obtain
- advice faa (. . . s0ge) Laegehjaelp ; . attendance Laege-
tilsyn n; _ attendant Laege c; - care lasgekyndig Om-
sorg el. Pleje c, Laegetilsyn n; royal army , corps
Armeens Sanitetsvaesen n; ~ comforts Sygekost c; -
examination Laegeunders0gelse ; - director Medicinal -
direkter; - Greek (Londonuer) Medicinerslang c & n.
Jvf marrowskying ! . jurisprudence, is Retsmedicin c;
- man Laege, Mediciner c; chief ~ officer Stadsfysikus
c ; - rubber Frotterhaandklaede n ; be under _ treat-
ment, ogs. ligge under Kur. medically ['medikali] ad
medicinsk; efter (Laege)kunstens Regler; be - inspected
underkastes Laegesk0n. medicals ['mediklz] pi (blandt
studerende:) Medicinere. medicament ['medikamant]
Medikament, Laegemiddel n, Medicin c. Aim. medicine.
Jvf apply! medicamental [medika'mental] medicinsk,
laegende, sund. medicate ['medikeH] vt (medicinsk)
praeparere; (medicinsk) behandle; ~d, ogs. medika-
ment0s; »d baths, is. medicinske (el. medikament0se)
Bade; ~d paper praepareret Papir, Lokalpapir; ~d vin-
egar Kryddereddike; ,d [mineralske] waters, medica-
tion [medi'ke'/an] Praeparation ; Medicinering, Kur c.
medicative f'medikativ] medicinsk, laegende.
Medicean [medi'si an] mediceisk; s Mediceer c; the _
Venus. Medici ['meditji ] s.
medicinal [mi'disinal, 'medsinal] medicinal, Medicin-;
laegende; _ drugs; _ springs Sundhedskilder ; - treat-
ment Laegebehandling c ; the plant is _ denne Plante
bruges i Medicinen. medicinally [-11] ad medicinsk;
take it ~ bruge det som Medicin. medicine ['meds i)n]
Medicin, medicinsk Videnskab; Medicin c, i pi isaer
Medikamenter pi; bl. Indianere: noget n mystisk el.
uforklarligt, Trolddom; Medicinmand c [ — man]. Jvf
death! carry -, is. bringe Medicin om, udbringe
Medikamenter; — bag, is. Medicinmands Pose; --chest,
is. Rejseapotek n\ — joss, i Pidgin : Laegekunstens Gud;
— man Medikamentmand, Forhandler af Patentmedicin,
paa Gaderne i London &c; Medicinmand, Troldmand,
Angekok c, blandt Indianere. Som Shamaner i Sibirien.
Jvf Marryat, Violet IX 10 T!
Medicis ['medit/i z] Medici pi; Venus de _ den medi-
ceiske Venus.
medico ['medikou] is. ^ Laege c; his back muscles
were the delight of the -s. medicoljurist [-'dguarist]
Retsmediciner c; .-legal [-'li'gl] ogs retsmedicinsk.
medictas [mi'daiitas] ; _ linguce ['lirjgwi ] blandet
Jury, Jury c bestaaende halvt af indf0dte, halvt af
fremmede.
medieval [medi'i'vl, mid-] middelalderlig; Renaes-
sance-; the ~ ages Middelalderen. medievalism [-izm]
Middelalderens Skik el. Aand; Begejstring (el. Interesse)
c for Middelalderen, f. Renaessancen. medievalist [-1st]
for Middelalderen (. . . Renaessauoen) begejstret el. in-
teresseret, Forsker c over Middelalderen (...Renaes-
sancen). medievalize [-aiz] vi vaere begejstret (el. in-
teresseret) f. Middelalderen, f. Renaessancen ; studere
Middelalderen (. . . Renaessaucen) ; she deluged the
library with medievalising [middelalderlige] tracts
about saints and martyrs.
medlu [mi'di n, 'me'din] i ^Egypten : Medin(o) c, Fir-
tiendedelen af en Pjaster.
Medina [mi'drna] Medina n, By i Arabien. Medina
[mi'daina]. En Person i Spensers Faery Queen (II Bog),
Stifsester af Elissa og Perissa, med hvem him levede
i stadig Ueuighed. Medina [mi'di na]; - Sidonia [si
'do«nj9] a.
medino [mi'di no"]. Se medin!
medlo ['mi'djou] Mediogarn, stserkt spundet Mulegarn
n [. twist]; Medio c, en mejikansk M0nt (*Mynt) t=
6'/4 Cents; an omelette in - eri Frugtomelette? cook-
ing an omelette in ~, G. A. Sal a, The Seven Sons of
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] hurt; [aj inner;
med
675
Meg
Mammon I VI T. mediocre f'mrdiouka; 'med-] mid-
delmaadig; s middelmaadig Person, Middelmaadighed c.
Se mediocrity! mediocrity [mi di'akriti; med ] Middel-
maadighed ; cone tarvelig Fyr, F * ogs. Flaadeholder,
Kompanitraver c; he does not rise above «., over det
middelmaadige.
Mediolanum [mi djo'leinam] s. Nu: Milano, Majland n.
meditate ['mediteH] vi tsenke (efter) ; tsenke, F fun-
dere [over on, over]; ~ in, bibelsk : grunde paa. medi-
tate vt tsenke paa, overlsegge; taenke (el. studere, F
spekulere) paa, paatsenke, have isinde; ~d, is. paa-
tsenkt; _ suicide, is. omgaas m. Tanken (el. Tanker)
om Selvmord, m. Selvmordstanker. meditation [medi-
'tei/an] Tsenkning, Eftertanke, Overvejelse; fogs, reli-
gi0s) Betragtning c; book of ~s, isser: Andagtsbog;
leave them to their own _s overlade dem t. deres egne
Betragtniuger. meditative ['meditativ] tsenksom, tsen-
kende, spekulativ ; egnet t. Eftertanke ; a man of ~
mind; a ~ mood; ~ natures.
Mediterranean [medita're^jan] Middelhavs- ; the ~
Middelhavet; ~ trader Middel havsfarer c. mediterrane-
ous [-njas] Indlands-, i det indre; - mountains. Aim.
inland mountains.
nieditullium [medi'tAliam] anat Meditullium n, Diploe
c, Marvkar mellem Paudeskallens Benplader.
medium ['mi'djam, 'mi dgam] Medium, i flere Tilff;
Medium n, Seer(ske) c; Middel [means]; Medianpapir n
[~ paper]; Mellemsort; Middelvej c [mean]. Jvf circu-
late! a ~ for barter or of exchange et Byttemiddel;
- of communication Forbindelsesmiddel ; Meddelelses-
middel ; the happy ~ [Middelvej] between pride and
humility; there is a _ in all things der er Maade m
alt; these men never know any ~ [Middelvej] in any-
thing; at a ~ i Gennemsnit, *ogs. i Middel; by (or
through) the ~ of gennem, ved; remonstrate with him
through the _ of his brother; was viewed in a false ~,
Medium, Lys w, Belysning c, a man of „ capacity, af
middelmaadig Begavelse; of the ~ stature af Middel-
h0jde, *ogs. af middels H0jde. mediumistic [mi dja'mi-
stik] mediumistisk, egnet til (spiritisk) Medium; ~
babies, medium-sized ['mi djamsaizd] af Mellemst0r-
relse, af Mellemformat, middelstor, *ogs. middels.
mediiis ['mi dias] anat Middelflnger, Langfinger c
[middle finger].
Medjidie [mi'dgidii]: the (order of the) - Medjidje-
ordenen.
medlar ['media] ^ Mispel c; -Trse n: Mespilus.
medley ['medli] Blanding c; Lavsammeu, Miskmask,
Skrabsammen; J^ Potpourri, f. Sangstemmer; jur Slags-
niaal, Sammenst0d n f. Jvf chance (Adj.)!
Hedoc [mei'dak] s. Mrdora [mi'dara]. Korsarens for-
lovede, i Byrons Digt. Jvf Lara!
medrissa [mi'drisa] (mahomt-dansk) H0jskole c.
medulla [mi'dAla] anat & $ Marv c; _ oblongata den
forlsengede Marv; „ spinalis Rygmarv. medullar [mi-
'dAla]. medullary [mi'dAlari, 'medalari] Marv-; ^ marv-
fuld, fyldt m. Marv; « column, ray, sheath, substance.
med u Hi ne [mi'dAlin] chem Medullin n & c, Marv
stof «.
Medusa [mi'dju-sa]mj/<fe. medusa [mi'dju-saJVandmand,
Brsend(e)gople, ogs.* Manset, F Brsendemanset, *undert.
Marnsete c. I pi medusas [ si'], medusian [mi'dju'sian].
Se medusa! medusidae [mi'dju sidi ] Meduser, Manseter
pi. medusidan [-sidan], Se medusa!
Medway ['medwi, -we1]: the - Medway c, en Flod i
Kent. Fulder v. Sheerness i Temsen.
meech [mi'tj] vi f & amr ligge (el holde sig) skjult,
forstikke sig; luske om, skulke; fig krybe. Ogs.
mich(e). Jvf malicho!
meed [mi d] poet & hst L0n, Bel0nning c; for this ~
I have toiled hard; for ~ or for money f. gode Ord
eller Penge.
meek [mrk] sagtmodig; ydmyg; spagfserdig. meekly
[-li] ad sagtmodig; ydmygt; spagfaerdig; the gong was
sounded very „, sv«gt \. meekness [ nes] Sagtmodig-
hed; Ydmyghed; Spagfserdighed c. Jvf lowliness!
meerschaum ['mia/am, -Jam, -/aum] Merskum c & n;
F Merskumspibe, Merskummer c. meerschaumite [-ait]
F Tobaksryger, Ryger, *Tobaksr0ger c, &c; an arrant
[stserk, svser] _.
Meerut ['miarAt] s.
1. meet [mi t] passende, skikket, egnet; tilberlig; as
is » and fitting som (det) sig h0r og b0r; all this shall
go to his Lordship's ear; it is ~ it should, det er i sin
Orden, at saa sker; whatever was ~ for present [egnet
t. 0jeblikkelig] use.
2. meet [mi t] vt m0de, trseffe ; dsekke, bestride [Ud-
gifter(ne) expenses]; opfylde [en Forpligtelse an obli-
gation], mere saldere, afg0re [en Regning a bill]. Jvf
approbation, approval, fate! ~ death gaa (el. traede)
D0den im0de; _ his death flnde D0den, finde sin D0d;
- a demand m0de et Krav; _ his fate, ogs. ksekt
trsede sin Skaebne im0de; to _ all interests (tastes) for
at ramme alles Tarv (alle Smagsretninger); _ his liabil-
ities daekke sine Forpligtelser; _ all opponents g0re
Front t. alle Sider; his eyes met [faldt paa] the follow-
ing paragraph . . .; porters ~ [m0der frem til] all
trains; if it ~ [trseffer, rammer, stemmer med] your
wishes, I will; to ~ his wishes, ogs. for at im0de-
komme ham ; a puff of stifling air met us, slog os
im0de; ~ him half-way, flgurlig: komme ham im0de
p. Hal we jen; go to ~ him gaa ham im0de, *ogs. gaa
imod ham.
3 meet [mi t] vi m0des, trseflfes [fall in with one
another; join]; st0de (el. trseffe) sammen [have an
encounter]; amr railw krydse [cross]; m0de, m0des,
samles, komme (el. trsede) sammen. Jvf kindness! the
Reichstag -s [sammenirseder, samles] on December 1st;
trains -ing, anglice: trains crossing; till we ~ again!
p. Gensyn ! assemble and ~ together samles og m0des
(m. hveratidre); - with m0des med [ham him]; komme
over, st0de paa [light upon], flnde; om det ubehage-
lige: erfare, lide, udstaa, F* komme ud for [suffer];
_ with an accident have ( (- * vsere ude for) et Uheld; _
with [bestaa, opleve, have] an adventure; ~ with much
courtesy m0des m. megen Artighed; „ with his death
fii.de sin D0d, komme afdage; the encouragement he
met from, som ban fandt hos . . .; _ with [g0re] a fall;
they met with [fik] a furious gale; - with [lide] a loss;
. with [faa, flude] a kind reception.
4. meet [mi't] sp M0de; M0dested n.
meeten ['mi -In] vt git g0re skikket.
meetei ['mi ta] a comp mere passende, <fec. meeter
['mi'ta] M0dende c.
meeting^ ['mi'tin] M0de; Gensyn; Samvser n; rel Sam-
menkomst, Opbyggel>e c (Floders) Sammenl0b, *ogs.
Aamot n [confluence, ~ of rivers]. Jvf camp-meeting,
dissolve, numerous(ly) ! meetinger ['mi tirja] prov Bede-
husmenneske n, *ogs. Opt'yggelsesgjsenger(ske) c. meet-
inglbnnint Kirke-, Kirkegangs-. S0ndagshat [go-to-
meeting bonnet]; —house Bedehns; — place M0dested.
meetly ['mi tli] ad passende; tilb0rlig. meetness [-nes]
Passelighed; Tilh0rlighe<1 c
Meg [meg] F Grete c [Margaret]; sp prov Maal n, ved
hate; [o»] so; [ai] J; [au] ot*t: [8] the; []?] thin; [/] »he; [g] measure; [rj] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [9].
43*
meg
676
mel
Boldspil; Afotw -, en gammel Kanon 1 Edinburghs
Kastel ; Burton says music is a roaring - [et Stykke
svsert Skyts] against melancholy; - in her bratvs sc
Grete i stn bedste Stads; Laks c.
meira [(')niega]. I Smstgg. mega-, stor-; v. Multipli-
kation: Mega-, Million-. F. Eks megadyne. Modsat:
micro-, hv. se! meiracephalous [-'sefales] megacefal,
storhovedet. megadjrne f'megadain] elec Million c Dyn.
meitier* [mi'dgiara] myth Megsere c.
megafarad [mega'farad] Million c Farad.
Morale [mi'gali]. Egl «den store*, som Tilnavn til
Kybele. Megaleslan [mega'li sian, -Jan] megalesisk,
Kybele-; - games.
megalichthjH [mega'likpis]. Egl «Storflsk» c, en vis
udded Fiskeslaegt. megalithic [mega'lipik] storstenet,
(dannet) af store Stene. mevalocytes ['megalosaits] Me-
galocyter, abnormt store r0de Blodlegemer. megalo-
mania [megalo'me'nja] path Hejhedsvanvid, Storheds-
vanvid n, Stormandsgalskab, Megalomani c. megalonyx
[mi'galoniks, mega'laniks] Ksempeklodyr n: M. Jeffer-
sonii. megalosaur(n8) ['megalosa'9, -'s&'ras] Kaempe
Firben, -Krokodil (*-Krokodille) c. megalotis [mega-
'loutis] zoo Fenek, Orkenrsev c [fennecj.
Megantic [rni'gantikj s.
megaphone ['megafoun] Lydforstserker; is. Raaber,
*ogs. Roper c. megapode ['megapoud], megapodius
[mega'poudjas] %> Megapode; «Storfod», is. australisk
Megapode c: Megapodius tumulus.
Megara ['megara] s. Megarian [mi'gse-arian], Megaric
[mi'garik] megareisk, megarensisk; the _ school.
m*g»88(e) [mi'gas] Bagasse c, Rester pi af Sukkerr0ret
[bagasse, canetrashj.
megatherium [mega'biariam] Megaterium, Paraguay-
dyr n, et Kaempedyr : Megatherium Cuvieri. mega-
weber f'mega'we'ba] elec Million c Weber.
Meggy ['megi] F Grete [Meg],
megilp [mi'gilpj. Se magilp!
megohm ['megoum] elec Million c Ohm.
megrim ['mi grim] path Migrsene c, Hovedpine, isser
p. den ene Side af Hovedet.
meharl [mi'ha'ri ?] Mehari c, en afrikansk Kamelrace,
som udmaerker sig ved Hurtighed og Udholdenhed.
Naturen 1887. 254.
Mehemet ['me«himet]; - AH.
mehteh ['me'te'], mehter ['meka] hind Gadefejer (og
Renovationsmand, *Renovat0r) c. Jvf dom! the ~, or
sweeper caste.
Heibomian [naai'boumjan] anat mejbomsk; „ glands
mejbomske Kertler, Slimkertler i Ojelaagene. Mei-
bom ins [mai'boamjws] s Mejbom.
meibosg ['maibas ?] terret Aprikos c, t0rrede Apri-
koser pi. Et malajisk Ord.
met Ian ['maidan] hind Slette c [plain]; Overdrev n1
Faelled, *Almenning c [common]. Se maidan 1
Melgle ['mi-gtj. Et Sted i Strathmore. Her begrave-
des Guinevere, Kong Arturs Dronning.
melocene ['maiosi n] geol mellemtertiaer [miocene].
meiosis [mai'ousis] rhet Mejosis, tilsyneladende For-
ringelse c.
meinenang ['mi'sanarj ?] Missionaer c. En anglokinesisk
Udtale af missionary. Jvf missil
meiwell ['maiwal] lille (*liden) Torsk c. Jvf mel-
well I
meiKOHeiftmic [maizo'saismik] mejzosejsmisk, om den
Kurve eller Linie som betegner et Jordskaelvs storste
Virkning.
Hejnonn ['medgnu'n] ; ». and Leila, en persisk Kser-
lighedshistorie, som p. engelsk Romeo og Julie.
melaconise [me'lakonais], melaconite [-ait] chem Me-
lakonit c, et Slags sort Kobberoksyd.
melada [mi'la'da, -'le'da] mere Raasukker n, fra
Karret.
melaena [me'li na] path Blodbrsekning c, i gul Feber
[black vomit], melain ['melin] Melain c & n, sort Stof
i Blaekspruttens Blaekvaedske. melanwmia [mela'ni'mjaj
Melanjemi c, Ophobning af m0rkt Farvestof i Blodet.
melancholic ['melan'kalik] git melankolsk, tungsindig.
melancholy ['melarjkali, -nkdli] Melankoli, Tungsindig-
hed c. melancholy ['melarjkali, -nkali] s0rgelig, be-
dr0velig; melankolsk, tungsindig, s0rgmodig, trist; it
is a ~ fact [ogs. det er s0rgeligt, men sandt] that . . .;
- gentleman $ Natviol, *Natflol C: Hesperis tristis; ~
thistle Hvidblad n, *Hvidbladtistel c : Circium hetero-
phyllum. M da n ch tli on [mi'larjbdn, ty.1 s. Melanesia
[mela'ni sia] Melanesien n, «Sortes 0gruppe», de st0rre
og nsermere 0er om Australien. Melaneslan [-'ni'/an,
-'ni'gan] melanesisk; s Melanesier c; the - islands.
melange [fr.; 'melandg] Melange, Blanding c.
melanlc [nie'lanik]. Se melanotic! tndanisin finela-
nizm] Melanisme c, overvaettes Udvikling af Farvestof
i Huden &c. Mods, albinism, melanite ['melanait]
min ogs. sort Granat c. melanochroic [melano'krouik]
sort, -farvet, -hudet, om Menneskeracer. melanosis
[mela'nousis] path Melanose c, «Sortsyge», hvorunder
Legemets Vaev gaar over til sort, haardt Stof. melano-
tic [mela'uatik] melanotisk, melanoseagtig. melanure
['melanjua], m da minis [mela'njuaras] / Guldbrasen c:
Chrysophrys. nidasma [me'lasma, -zma] path Melasma
c, sorte Pletter (*ogs. Flekker) el. under!0bet Blod paa
Huden, hos gamle Folk.
mdassic [me'lasik]; _ acid Melassesyre.
Melbourne ['melba(-)n] s. Melchi/edec [mel'kizidek] s.
Melcombe ['melkam]; ..Regis ['ri'dgis]. Jvf Dodington!
melder ['melda] sc Korn som skal males, *ogs. M011e-
gods n, Mteld c [grist].
Meleager [mi'li'eidsa].
meleagris [meli'e'gris] ^ Kalkun c: M. gallopavo.
melee [fr., me1'^] Melee c, Haandmaenge; Slagsmaal
n; join the ~, ogs. blande sig i Kampen.
Melesigenes [meli'sidgini'z]. Egl melesf0dt, om Ho-
mer, hvis F0dested efter nogle laa ved Floden Meles i
lonien. Meletian [mi'li'/an] rel Meletianer, i .Egypten,
af en Sekt der dyrkede Afguder for at undgaa Diokle-
tians Forf01gelser; fig (religi0s) Vejrhane c. Melibe
I'melibi-]. Se Melibeus! Melibea [meli'bi a] Melib0a n,
en By i Tessalien, Filoktets F0dested. Melibean [-'bi'an]
melib0isk; tessalisk; skiftevis svarende, afvekslende.
Melibeus [meli'bi as] Melib0us c. En af de talende i
Virgils Iste Eklogon. En ung, m. Prudens gift Rig-
mand i Chaucers Canterbury Tales. Viser en maerke
lig Evne t. at tilgive Forurettelser.
raelic ['melik] melisk, Sang-; lyrisk. melic ['mellkj;
- grass Flitteraks n. Se melical
melica ['melika] Flitteraks, *Hsengeaks n: Melica.
in- liccris [meli'siaris] path Honningbyld c.
Mellcertes [meli'sa'ti'z] myth Melicertes, Sehavuenes
Gud.
melicotoon [meliko'tu n] Kvaede f [quince]; Slags
stor Fersken c. melilot ['melilat] ^ Stenkl0ver, ogs.*
Melotenkl0ver c: Melilotus; ~ plaster Melotenplaster.
melinite ['me'linait] chem art Melinit c.
meliorate ['mi'ljorek] vt forbedre, foraedle; - fruit by
grafting; ~ soil by cultivation: have a meliorating
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; [»ba] Tryhstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; fo-] hurt; [a] inner;
mel
677
in em
[forsedlende] influence on mankind, meliorate vi for-
bedres, foraedles. melioration [mi-ljo're^an] Forbedring,
Forsedling; Grundforbedring c [„ of the soil], meliorator
['mi-ljoreUe] Forbedrer, Forsedler c.
meliphagous [me'lifogas] honningsedende, mellifag.
melissa [mi'lisa] $ Hjertensfryd, ogs.* Melisse, Citron-
melisse c: Melissa. melissic [mi'lisik] ; _ alcohol
Melissespiritus c.
Mellta ['melite] Melita n, et seldre Navn p. Malta.
Ogs. som Kvindenavii.
mell [mel] vt sc melde; vi indblande sig [meddle].
mellate ['melet] chem mellitsurt Salt n.
mellay, melley ['melij. Git f. melee.
mellic ['melik]. Se mellitic! melliferous [me'lifarss]
honning-frembringende, -ydende. melliflc [me'lifik].
Se melliferous! melliflcation [melifi'ke^an] Tilberedelse
(el. Frembringelse) c af Honuing. mellifluent, melli-
fluous [me'lifluant, -as] s0dtflydende, glatflydende,
honnings0d; in a mellifluous voice, melligenous [me-
'lidginas] honningagtig. melligo [me'laigou] Houning-
dug c [honey-dew], melinite ['melilait]. Se mellitet
mellit f'melit] vet Slags t0r Muk c paa Hests Forben.
mellite ['melait] Mellit, Honningsten c. mellitate ['me-
litet] chem mellitsurt Salt n [mellate]. mellitic [me-
'litikj; - acid Mellitsyre. mellon(e) ['meloun, -Ian]
chem Mellon n, en Kulkvselstofforbindelse.
mellow ['melou] b!0d, m0r; m0r, moden; b!0d, srni-
dig; fig b!0d; jovial; P perialiseret, glad, pirum; of a
~er [b!0dere] hue; of a kind, docile, - nature, mellow
vt modne ; fig give en b!0dere Tone, afdaempe ; agr
10sne, smulre; earth is .ed [10snes] by frost; a friend-
ship strengthened and ,ed [modnet] by time; the
whoop of children, ~ed [afdsempet, dsempet] by dis-
tance into a confused, yet thrilling sound, mellow vi
blive b!0d; blive smidig; om Frugt, om Vin &c : mod-
nes, modne; blive fserdig, *ogs. g0re sig; blive m0r,
*ogs. m0rne; fruit, when taken from the tree, soon ~s;
wine ~s with age. mellowly [-11] ad b!0dt; daempet,
&c. mellowness [-nes] B10dhed, &c; Modenbed &c;
Smidighed c, &c; leather remarkable for ~ [Smidig-
hed] and firmness of grain, mellow-toned [ tound]
b!0d (i Tonen, i Stemmen); rnolstemt.
mell-supper ['melsApa] agr git H0stgilde n [harvest-
supper].
Melnotte ['melnat]; Claude -, Helten i Lyttons Drama
The Lady of Lyons.
melocotoon [meloko'tu'n]. Se melicotoon!
melodeon [mi'loudidn] J^ Melodeon n; Caf6 chantant,
Knejpe c, Koncertlokale af lavere Rang [music hall].
melodic [mi'ladik] sangbar; Sang-, melodies [mi'ladiks]
Melodik c. melodious [mi'loudj8s] melodisk, velklin-
gende; musikalsk. Jvf Christy! ~ strains, voice.
melodiously ad melodisk, &c. melodiousness [-nes]
Velklang; Musik c. melodist f'meladist] Sangkompo-
nist; Sanger c. melodrama [melo'dra'ma] Melodrama,
egl Sangdrama, isaer Folkeskuespil n med indlagt Mu-
sik. melodramatic [-dra'matik] melodramatisk; fig b0j-
travende. melodrame ['melodre'm] f- Se melodrama!
melody ['meladi] Melodi; Musik c. Jvf discourse! set
...to - ssette Melodi til ... Aim. set (to music).
meloe ['meloui'] ent Oliebille c [oil-beetle].
melon ['inelan] ^ Melon c: Cucumis melo; thistle
Pindsvinetidsel, ogs.* Melonkaktus c : Melocactus.
melopiano [melopi'anou] £ Melopiano, et musikalsk
Instrument. melopO3ia [melo'pra] ^ Melop0ie, Tone-
ssetning, Komposition; Melodi c
Melos ['mi-las] Melos, Milo n.
melosis [mi'lousis] chir Sondering c.
Melpomene [mel'pamini'] Melpomene c: Tragediens
Muse; 18de Asteroide.
melrose ['melrouz] Rosenhonning c. Melrose ['mel'rouz];
_ Abbey.
melt [melt] prov & sc Milt [milt]; Leg, *Kr01 c
[milts], melt [melt] vt smelte; fig rere [touch]; it ~s
one's heart man bliver b!0d om Hjertet; _ down ind-
smelte. melt vi smelte, P* braane; fig op!0ses,
svaekkes ; fig r0res, lade sig r0re ; - into henflyde i
[Taarer tears]; glide over i. melting ['meltirj] Smelt-
ning; si ordentlig K10 c (*Bank c & n); after the - of
the snows efter Snesmeltningeu. melting smeltende;
_ moments f Lummerhede c; _ point Smeltepunkt;
_ pot Smeltedigel; during the _ time, is. i Snesmelt-
ningen. meltingly ad srneltende.
Melton ['meltau]; ~ Mowbray ['moubri] en By i Lei-
cestershire, med fortrinlige Jagtheste. Raevejagtens
Hovedkvarter. Ogs. Udf0rselssted f. Flseskepostejer
(pork pies) og f. Stilton Ost. Meltonian [inel'tounj8n]
melton (ian)sk; Rsevejseger ; _ ardour. Meltonian Mel-
tonianer; Reevejseger c. Melusina [melju'si-na], Melusine
[fr., melju'si n] Melusine, en fransk Fee.
melrie ['melvi] vt sc g0re melet, mele, tilsmudse in.
Mel.
Melfille ['melvil] s.
melwell ['melwal] Jf Kulmule : Gadus merlucius
[hake]; R0dsk8er, Titling c.
Melyhalt [?] : Lady _, en msegtig Undersaat af Kong
Artur. Galiot faldt ind i hendes Land og blev hendes
Elsker.
Mem [mem] F Frue c [madam, marm, &c]. Jvf
mem-log, mem-sahib! mem, Mem [mem] notabene,
meerk, NB. Kort f. memorandum. Se mems! ~ book
Notebog, Notits(e)bog c.
'member ['memba] vt F mindes, &c [remember].
member ['memba] Leni; fig & mat Led n- Del [part],
Ssetningsdel c, &c; Medlemn, af Forening, af T(h)ing,
&c ; parl ogs. Repraesentant c /- of parliament]. Jvf
M. P.! the . for [Repraesentanten fra] Oxford; be -
for, ogs. represser) tere vt. membered ['membad] i
Smstgg: med (en Slags) Lemmer; her om Fugl: med
Nasb og F0dder af forskellig Farve. Jvf dismembered!
membership ['memba/ip] Stilling (el. Egenskab) c som
(el. det n at vaere) Medlem el. Medlemmer; coll Med-
lemmerpf [body of members]; Medlemsantal; Samfund
n [society]; the ~ numbers 359 Selskabet tseller 359
Medlemmer; every candidate for - enhver der 0nsker
at optages (som Medlem) ; 10s for a year's ~ Aarskon-
tingent n (*c) 10 Sh ; the advantages (a condition) of _
Fordelene v. at vsere (en Betingelse f. at blive) Med-
lem.
membranaceons [membra 'ne'/as] membran0s, hinde-
agtig, hudagtig; Wndet; tynd og gennemskinnende ; a
, covering, membrane ['membrein, -bren] Membran,
tynd Hud, Hinde C; Overtraek n. Jvf mucous! mem-
braneous [mem'breinjasj. Se membranaceous ! - croup
Strubehoste, Croup c. membrane-winged aarevinget.
memento [mi'mentou] lat Imperativ: erindre dig! _
mori erindre dig D0den ! memento [mi'mentou] Erin-
dring, Mindelse; cone Erindring, hst Afmindelse,
Amindelse c [souvenir]; the ring is a _ of [Erindring
fra] my aunt.
mem-log [memlag] hind europseiske Kvinder, Euro-
| pseerinder, hvide Darner pi , not even though the mem-
log — the white women of thy own blood — love thee?
Kipling, Life's Handicap 131.
hate; [ou] so; [ai] J; [au] out; [8] the, [b] tain; [Jl she; [g] measure; [n] sing; (a, a, e] osv vaklende med [oj.
Mem
678
men
MemaoH ['memndn] myth Memnon; Memnon(s)s0jle c;
the statue of the vocal ~ den klingende Memnon(s)-
sejle.
nemo ['memo"]. Kort f. memorial, memoir ['me-
mwi8; \ 'mi'ma1"] Notits, Optegnelse c. Se memoirs!
Jvf obituary! memoirist ['memw&'rist] Memoirefor-
fatter c. memoirs ['memwa az] Memoirer, Erindringer,
Optegnelser; (Selskabs) Forhandlinger, Skrifter pi [pro-
ceedings], memorabilia [memara'bllia] lat pi minde-
vaerdige (el. maerkelige) Begivenheder ; Erindringer.
memorability [memara'biliti] Minde vaerdighed; Ufor-
glemmelighed c. memorable ['mem(a)rabl] mindevaer-
dig, maerkelig; by ~ deeds; ever ~, ogs. uforglemmelig.
memorandum [mema'randam] Anmaerkning, Note, No-
tits, t. Stette f. Hukommelsen ; (diplomatisk) Note c;
kort Referat; (kort) Udkast, Udtog, Koncept n. Jvf
mem. & mems! PI ogs. memoranda; entered a ~ in
my pocket-book; ~ book Notebog, Notitsebog; mere
Memorial c; _ check Nota c. memoria fmi'ma rie] lat.
Hukommelse c. Jvf in memoriam! - technica, is.
Hukommelsesmidler pi. memorial [-rial] som bevarer
Mindet [om mit Navn of my name], til Minde [om of],
Minde-; bevaret (el. gemt) i Hukommelsen. Jvf brass!
~ day Minde- eller Erindriugsdag ; amr isaer: Grav-
smykningsdagen [decoration day]; ~ gift Mindegave;
_ stamp Mindefrimaerke; ~ sword ^ressabel. memorial
Erindring c, Minde; Minde, Mindesmaerke n [monu-
ment]; Mindegave [- gift]; Memorial, (skriftlig) Fore-
stilling c; Andragende n [petition]; the plough and
the spade have not seldom turned up ghastly -s of
[Minder om] the slaughter; by way of ~ som et Minde.
memorialist [mi'maVrialist] Forfatter af en Promemoria;
is. Andrager, Ans0ger c. memorialize f-laiz] vt indgaa
med en Forestilling (el. et Andragende) til, ans0ge,
F s0ge [petition]; \ faeste i Erindringen; betegne;
optegne [record, git memorise]; you speculate upon
the human anguish she (a wreck at sea) ~s. Clark
Russel, Master Rockafellar's Voyage VIII 137.
memoriter [mi'm&rita] lat. ad efter Hukommelsen
[from memory]; udenad [by heart], memorize ['me-
maraiz] vt faeste i Erindringen, optegne git [record];
laegge p. Hukommelsen, laere (udenad), memorere.
memory ['memeri, 'niemri] Hukommelse; Erindring c,
Minde n [reminiscence]. Jvf commit, escape, fix, force,
fresh, glorious, gracious! very agreeable memories of
(Minder om, Erindringer fra] the visit; his memories of
[Erindringer fra] this time and this place; he has no ~
F ogs. ban busker ikke fra Naese til Mund (*ogs. fra
Klokken tolv t. Middag) ; a weak ~ makes weary legs
hvad man ikke bar i Hovedet, maa (*ogs. faar) man
have i Benene; if (as far as) my ~ serves me om jeg
mindes ret (saavidt jeg mindes el. busker); for years
beyond the ~ of man i Aaringer tidligere end nogeu
nu kan (...da kunde) erindre; from - efter Hukom-
melsen; keep him in ~ have ham i (el. bevare ham i sin)
Erindring; in (or within) the - of man i Mands Minde;
in - of til Minde om; from time whereof the ~ of
man is not to the contrary i Mands Minde, saalsenge
nogen kan (. . . kundel erindre ; of blessed - velsignet
(el. salig) Ihukommelse; this plain of many memories
denne minderige Slette; pass out of - gaa af Miude;
bring to _ bringe i Erindring; call (back) to - (or
mind, remembrance) kalde i Erindring, minde om;
genkalde nig i Erindriugen, drage (el. fere, kalde) sig
t. Minde [recall (or call) to mind]; erect a tablet
(tomb) to the - of, to his -, til Minde om . . ., t. bans
Minde ; lay to - laegge sig p. Minde ; within living - i
nulevendes (. . . dalevendes) Erindring; — box p Hjerne-
kasse c; — ponder: you want a little _ F du traenger
nok til en Huskekage, du busker jo ikke fra Naese til
Mund (*ogs. fra Klokken tolv til Middag).
Memphimn ['memfjan] memfisk; - [aegyptisk] dark-
ness. Memphis ['memfis] s Memphremagog [memfri-
•meigag] s.
mems [memz] F Optegnelser, Notitser. Af mem
(memorandum).
mem(-)sahib ['mein'sa'ib] hind Europseerinde, hvid
Dame; Frue (i Huset), Madmoder c. Blandt indf0dte
Tjeuere; my -.
men [men] Mennesker, Folk; Folk (D: Arbejdere; Ma-
troser); Menneskene; Msend, F Mandfolk; Maendene, F
Mandfolkene pi. Af 2. man. Jvf inconsistent! 6000 ~,
Mand; we - and women [vi Mennesker] are rarely
contented; I knew my ~, mine Folk, F mine Pappen-
hejmere; _ [Maendene, F Mandfolkene] make the laws
and break them; all _ [Mennesker] must die; his .
[FolkJ are badly paid; he had learned to look upon
negroes almost as ~ and women, naesten som Menne-
sker; he is the man of ~ ban er (netop) Manden. men'
[men] vt sc forbedre &c [mend].
menace ['menis] vt true [med with]; true med [Fare
danger]; if the dog went mad and ~d danger, truede
m. Fare, blev farlig f. Mennesker, *ogs. og blev mand-
vond. menace ['menis] Trusel c, pi Trusler. menacer
['rnenise] truende; Trusel c, noget n truende. men-
acingly ['menisirjli] ad truende.
Meuaecbml [me'ni kmai] pi.
menage [fr., mel'na gj Dressur, af Heste f; Manege c
t [manege]; Menageri n t [menagerie]; Menage, Hus-
holdning c; most of the articles of their ~, de fleste af
deres Husholdningsgenstande (pi), det meste af deres
Husgeraad (n). menagerie . [me'na(d)gari, -'na-gari']
Menageri; theat si Orkester n.
Menah ['meina ?] Menah c, en stor Sten der tilbedes
af nogle Araberstammer mellem Mekka og Medina.
Menai ['mene1, -nai] s. Menalcas [mi'nalkas] Meualkas;
fig Hyrde, Bonde c. Isaer hos Virgil og hos Teokrit.
menall [mi'nal]. Se minaul!
Me n am [me'na'm]: the _ Menam c, en Flod i Siam.
Menamber [mi'nftmba]. En Rokkesten i Sithney, Corn-
wall. Menasseh [me'nasi] bibl Manasse.
menaTellin(g)s [mi1 navel irjz, -nz] Levninger, Mad-
rester, Spiserester pi [manablins]; isaer & Kabysaffald;
isaer railw Overskud n, ved Kasseopg0r: som Kas-
sererne deler [overs]. Jvf fluff!
mend [mend] vt istandsaette, reparere, udbedre [re-
pair]; lappe [patch]; stoppe [en Str0mpe a stocking];
fig rette paa, forbedre [alter for the better]; raade Bod
paa [Tingen the matter]; we cannot ~ it, isaer: vi kan
ikke g0re nt ved det, derved er intet at g0re; - the
fire laegge mere Braende (. . . Kul, &c) paa; his reply
does not ~ matters, g0r ikke Sagen bedre; she sits
-ing [og b0der] her nets at the door; ~ his pace gaa
staerkere til, ogs.* gaa raskere; - a pencil spidse en
Blyant [sharpen a pencil]; - sails & losse og beslaa Sejl
[loose and refurl sails], mend vi & abs istandsaette,
reparere; blive bedre; forbedre sig, F tage sig op; om
Patient: bedres, *F kvikne til. Jvf moil! make and
„, absolut: lave (el. fabrikere) nyt og reparere gam-
melt; it was threadbare and would ~ no more, og lod
sig ikke mere istandsaette; matters at worst are sure
to _ naar N0den er st0rst, er Hjaelpen naermest; in the
end (all) things will - alting retter sig i Enden ; be
-ing, in a ..ing condition, F on the -ing hand vaere i
[a- i- u-] osv. lango som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [Q-] Imrt; [a] inner;
men
679
men
Bedring, *ogs. paa Bedringsveien. mend [mend]: be
on the ~ P vaere i Bedring, *ogs. paa Bedringsveien.
mend able ['mendabl] som lader sig istandssette &c.
mendacious [men'dei/as] 10gnagtig. mendacity [men-
•dasiti] L0gnagtighed c. mendacium [men'deisiam] lat.
L0gn c; ~ Wraaeallianum.
Mendeli [men'deli?]; Mount ~, det tidligere Pentelikon.
mender ['menda] Istandssetter, Reparat0r c, &c. Jvf
bellows-mender!
mendicancy f'mendikansi] Betleri, Tiggeri n. mendi-
cant f'mendikant] betlende, tiggende; „, friar Tigger-
munk. mendicant Betler, Tigger; Tiggermunk c.
mendicity [men'disiti] Betlen, Tiggen c, Betleri, Tiggeri
n; Armod c; an officer of the ~ society or of the soci-
ety for the suppression of ~ en Funktionser v. Sel-
skabet t. Modarbejdelse af Betleri ; _ ticket Anvisning
p. Selskabet t. Modarbejdelse af Betleri; habits of.
mere encouraged Betleri(et) opmuntredes ; Betleriet
tog Fart.
mending ['mendirj] Istandssettelse, Reparation, Ud-
bedring c, &c; Stoppegarn n. Jvf past!
Mendip ['mendip] : _ Hills, i Somersetshire; _ miners
Mendoza [men'douza]. Is. - the Jew, en Naevekaemper
v. Slutningen af XVIII Aarh. Aabnede i 1791 Lyceum
i Londons Strand f. at under vise «i den aedle Bokser-
kunst».
Mene ['mi-ni] ; . Tekel ['ti'kall. Egl «talt (*t8ellet),
vejet»; Mene-Tekel n, alvorlig Advarsel c.
Menelaus [meni'leias] s. Mene's ['mrni'z] s. Menevia
[mi'ni'vja ?] s.
men-folk ['menfo«lk] is. so Mandfolk, joe* Mand-
timmer pi.
menhaden [men'heidn] Jf Menhaden, en amr Silde-
-art: Brevoortia tyrannus; Menhaden(el.Silde)tran c
/ — oil], Jvf bunker, gurry, moss-bunker!
menhir ['menhia] archce Druidestene pi.
menial ['mi'njal] tjenende, lejet; Tjener-, ringe, sim-
pel; _ dogs; perform the most ~ offices, menial [mi'njal]
Tyende w, Tjener; fig lav Sjsel c.
Menie ['mi'ni] sc Mariane.
meningeal [mi'nindgial] anat meningeal(-), Hjerne-
hinde-. meninges [mi'nindgi'z] Meninger pi (Ental:
Meninks c), Hjernehinder pi. meningitis [menin'dgai-
tis] path Meningit(is) c, Betsendelse i Meningerne.
meninx ['mi'nirjks] anat Meninks c. I pi meninges.
Menippos [mi'nipas]. Is. en cynisk Filosof af dette
Navn.
meniscus [mi'niskas] opt Meniskus c, egl Maane,
Linse som er hul p. den ene, oph0jet p. den anden
Side; anat Menisk, fibr0s Ledskive c.
meniver f'meniva]. Se minever!
Menlo ['menlo"] : the Wizard of ~ Park, om T. A.
Edison.
Mennonist ['menonist], Mennonite [-nait] rel Mennonit,
•Gend0ber c, Medlem af en vis Sekt i Tyskland.
menology [mi'naledgi] Menologium n: Kalender over
Begivenheder efter Maanedsdagene ; Helgenkalender c.
menopause ['menopa'z] Menopausis c, Menstruationens
Oph0r w. menorrhagia [meno'reidgia] Menorrhagi c:
rigelig Menstruation; Blodstyrtning fra Livmoderen.
menostasis [mi'nastasis]. Se menopause!
menonder [mi'nauda ?] vi \ g0re sig s0d, kokettere.
Kipling, Soldiers Three. Jvf minowder !
menjpleaser ['menpli'za] bibl Ojenskalk c; ...pleasing
Ojenskalkhed c.
mensa ['mensa] lat. Bord c. Jvf mesa! a _ ['mense1]
•et toro fra Bord og Seng.
mensal f'mensal] Bord-; som sker v. Bordet \. men-
sal ['mensal] maanedlig. Jvf bimensal!
mense [mens] sc god Tone c; Dekorum n.
mensem ['mensam]: per _ pr. Maaned. menses ['men-
si'z] pi : the ~ (Kvindens) Perioder, Tider pi, det maa-
nedlige, Menstruation(en); have the ~. menstrual ['men-
strual] git maanedlig; chem op!0sende; ~ orbit of the
moon; ~ flux, menstruate ['menstrue1!] m menstruere,
have sine Perioder. menstruation [menstru'e^an] Men-
struation c. menstruous ['menstruas] som menstruerer;
Menstruations-, menstruum ['menstruam] chem Opl0s-
ningsmiddel n.
mensurability [menjara'biliti] Maalelighed, *ogs. Maal-
barhed c. mensurable ['menjarabl] maalelig, *ogs.
maalbar. mensuration [men/w're'Jan] Maaling c.
mentagra [men'tagra, 'mentagra] path Mentagra,
Hageskurv, Skaeggepest, Skseggesyge c.
mental ['mental] Hage-; > region, mental ['mental]
mental, Sinds-, Aands; aandelig, indre. Jvf note! ~
arithmetic or computation Hovedregning c; evidence
as to his _ condition, bans mentale Tilstand; _ con-
fusion, is. Begrebsforvirring ; ~ faculties Sjaels- el.
Aandsevner; bid a ~ farewell to i Tankerne sige (el.
sige et stille) Farvel til . . .; work a sum by the ~
process, i Hovedet; _ reservation stiltiende Forbehold.
mentality [men'taliti] Aandsvirksomhed ; Forstands-
virksomhed; Forstand; aandelig Habitus c, Aandsprseg
n, Aandstype, Aand c [mental cast or habit]; Aands-
evuer, Evner pi; Aandrighed c; strong ~; Hudibras
has the same hard ~, [ub0jelige Aandstype] keeping
the truth at once to the senses and the intellect; a
lady of more than ordinary ~. mentally ['mentali]
ad sjselelig; i (el. med) Tanker; i Tankerne, i sit stille
Sind; mat i Hovedet; the calculation is done ~; ~ de-
ficient svagt udrustet (med Evner); abnorm; was ex-
cused school as ~ deficient; „ and physically efter
Aanden og efter K0det, i Sind og Skind, aandelig og
legemlig, p. Sjsel og Legeme. mentation [men'te^an]
Sjselsvirksomhed, Aandsvirksomhed c.
Menteith [men'ti b]. Is. Sir John _, som forraadte
Sir William Wallace t. Kong Edward. Det aftalte
Signal var at vende et Br0d p. Bordet. Df. Talemaaden
never turn a loaf in the presence of a ~ !
menthol ['menboul, -bal] chem Mentol n, et hvidt,
krystallinsk Stof af Peber(*Pepper)mynteolie, t. udvor-
tes Brug mod nerv0s Hovedpine.
mention f'men/an] Omtale; Nsevnelse c. Jvf very!
make - of omtale vt; naevne vt; make the above
honourable ~ of my friend give min Ven deune heed-
rende Omtale. mention ['men/an] vt omtale; nsevne
[for to], Jvf cursorily, honourably, 3. worth! be ~ed,
ogs. komme p. Tale, p. Omtale; not to ~ for ikke at
tale om . . .; don't ~ it! isser: intet at tale om! ingen
Aarsag! intet at takke for!; selvTak! Efter Undskyld-
ning: jeg be'er! alt forladt! do not let that be ~ed!
isser: tal ikke om det! above ~ed ovenomtalt, oven-
nsevnt; 1 have heard it ~ed, ogs. jeg har h0rt tale
derom; ~ing that, [siden jeg taler om det, apropos
derom] I may tell you, between ourselves . . .; in the
attitude ~ed, ogs. i den beskrevne Stilling; hearing my
name ~ed, mit Navn naevne; _ no names! nsevn ikke
STavne ! some little puppy not ~ed, som skal (. . . skulde)
vsere unsevnt ; now you ~ the subject (or it) . . . nu da
De siger det . . . ; among his works' may be ~ed, kan
maerkes . . . ; no harm worth .ing ingen nsevnevserdig
Skade, ingen Skade at tale ( p snakke) om. mention-
able ['menjanabl] som kan omtales el. nsevnes.
fe1] hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [3] the; [b] thin; [/] s/>e; [g] measure; Fnl sing; [a, a, c] osr. vaklende med [a]
Mr,,
680
mer
Meatone [men'toun(e)J 8.
Mentor ['menta 8, -ta] myth Mentor, mentor ['men-
tA'», -to] Mentor, (vis, tro) Raadgiver, Vejleder c; the
of his youth, mentorial [men'ta'rial] raadeude,
raadgivende, vejledende.
Mentz [mentsj Mainz n, the surrender of -.
menu [mi'nju', fr.] fr. Menu, Spiseseddel c [bill-of-
farej.
menjie ['menji], menzie ['menji; 'menzi] sc Familie
c; (Hevdings) F01ge n [followers]; Hser [army]; Maengde
c [multitude, crowd]; before all the ..
Menzies ['miniz, 'menjiz; 'menzizl s. Meols [melz,
me'lz] 8. Mephistophelean [mefisto'fl Ijan] mefistofelisk.
Mephistophele* [mefi'stafili'z] Mefistofeles, (forkortet:)
Meflsto. Mephistophelian [mefisto'fl Ijan] mefistofelisk.
mephitlc [mi'fitik] mefitisk, forpestet, stinkende; _
acid or air undert. Kulsyre c [carbonic acid], mephitis
[mi'faitis] mefitiske Uddunstninger pi, forpestet Stank
c; zoo Stinkdyr n [skunk], niephitlmn [-tizm] mefitiske
Uddunstninger pi, forpestet Stank c [mephitis],
mercantile ['ma kantil; -tail] Kebmands-, Handels-,
merkantil; _ gymnasium Handelsgymnasium ; the ~
line Forretningsvejen; Handelsstanden.
mercaptan [ma-'kaptan] chem Merkaptan n. CsHeS,
en Vsedske sammensat af Vinaand, hvis lit (Surstof)
er erstattet af Svovl.
Mercator [ma-'keita] Mercator, egl. (Gerhard) Kauf-
mann, Matematiker & Geograf t 1594; -'s projection.
mercenarily ['ma sinarili] ad som en Lejesvend, som
Lejesvende; af egennyttige Hensyn. mercenary ['ma -
sinari] lejet, hyret; salgbar, (kun som Prsedikat:) tilfals;
krsemmeragtig; egennyttig, lav; his _ followers, i Hinge-
agt: bans hyrede Felge n; a - soul en Krsemmersjsel.
mercenary ['ma'sinari] Lejesvend c; pi ogs. Lejetropper.
mercer ['ma-sa] Manufakturhandler c, Silke- og Uld-
varehandler. mercery ['ma'sari] Manufaktur-Handel c;
-Varer pi, F Manufaktur c.
merchandise ['ma tjandaiz] Varer pi, the people's _
was flowers; much [mange] _. merchant ['ma'tjant]
Haudlende; is. (storre) Handlende, Grosserer, *ogs.
Grossist [wholesale ~] ; sc Handelsmand, K0bmand,
Detailhandler, Detaillist c [shopkeeper]; law ~ Handels-
ret c; / would have law ~ for them too. Sheridan,
Sc. f. Scandal II. 2; _ captain Koffardikaptajn(*-kap
tein), service Koffardifart c, tailor Skraedder m. Vare-
lager. merchantable ['ma'tjantabl] gangbar, afsaettelig,
kurant. merchant {man [man], — ship Handelsskib,
Koffardiskib n, F Koffardimand c.
Mercia ['ma-sia, -<f(i)a] Mercia n, et git Rige som
strakte sig fra Havet p. begge Sider af Trent t. Wales.
Mercian ['ma7(i;an] mercisk; s Mercier c.
merciful ['ma-sif(u,l] barmhjertig, naadig; skaan-
som [mod to]. Jvfagent,happening! mercifully [-fulij ad
barmhjertig, &c; skaansomt; v. et naadigt Forsyns Til-
skikkelse, heldigvis merciless ['ma'silesj ubarmhjertig
[mod on]; hjerteles; skaanselles, uskaansom; the -
tempest, waves; a - tyrant. mercilessly [-11] ad
ubarmhjertig; skaansell0st; uden Naade og Barmhjer-
tighedj caned him _.
mercurial [ma'kjuarial] merkurmaessig; livlig, fuld af
Liv og Kraft; kebmandsmsessig, handelsmsessig, listig
[crafty]; chem Kviks01v-, merkurial(sk); a , nation,
youth; - medicines, preparations ; _ wand Merkur(s;-
stav; the _ wand of commerce, mercurial [ma'kjuarial]
chem Merkurial(e), Kviks01vprseparat n. mercuriale
[makjuari'a'l] fr. dr0j Irettessettelse, F Nsese c. mer-
curialist [ma'kjuarialist] Person f0dt under Merkurs
Tegn; livlig (. . . flygtig, ustadig) Person; Le^e c som
gerne ordinerer Merkurialia. mercurialize [-laiz] vt
behandle med Kviks01vmidler; behandle med (. . .
bade 1) Kvikselv. mercuriflcation [makjuarifi'ke'/an]
chem Udtraekning af Kvikselv; Amalgamation, For-
kvikning c. mercurify [ma'kjuarifai] vt udvinde Kvik-
s01v(et) af; amalgamere, forkvikke. Mercury ['ma1-
kjwri] Merkur, Merkurius; fig Budbringer; Avis o; -
docken, wild - $ stolt Henrik c: Chenopodium bonus
Henricus; ~'s finger $ vild Saffran c [wild saffron];
it is not from every wood that we make a ~ o : hvad
der er slaaet t. en Skilling, bliver aldrig t. en Daler
(e qvovis ligno Mercurius non fit), mercury ['ma kjuri]
chem Kvaegselv, ogs.* Kvikselv; Kviks01v-Prseparat,
-Middel, Merkurial(e) n; the ~ [ogs. Barometret; Termo-
metret] rises; the ~ stood at sixty-two.
Mercntio [ma'kju /iou]. Romeos vittige og fine Ven i
Shakespeares R. og Julie.
mercy ['ma-si] Barmhjertighed ; Naade c. Jvf 4. lie,
tender! „ on me! barmhjertige Gud! Gud forbarme
sig! cry _ bede om Naade, F °ede om godt Vejr; it
was a . [en Guds Lykke] none of them were drowned;
have _ have Barmhjertighed [med on], forbarme sig
[over on]; God have ~ upon them! Gud vsere dem
naadig ! not to show him ~, show him no ~; be at the -
of... (at his .) vaere i Ens (bans) Haand el. Void, vaere
udleveret til En (ham) ; drift about at the ~ of wind
and current drive (om) f. Vind og Str0m; entreat for ~
bede om Naade ; for ~'s sake for Guds Skyld ; in ~ af
Barmhjertighed; af sin &c Naade; for Barmhjertigheds
(*ogs. Saelebods) Skyld; in - to yourself f. Deres egen
Skyld; a labour (or work) of - en Barmhjertigheds-
gerning; a sister of ~ en barmhjertig S0ster; left to
the tender mercies of its enemies udleveret t. sine
Fjender (*Fiender), t. sine Fjenders (*Fienders) Naade;
recommend him to the King's -~, til Benaadning;
..seat: tine _ Naadestolen.
mere [mia] prov & poet Vandpyt, Vanddam; 80 c,
*ogs. Vand n. Jvf ea! mere [mia] git Grsense c, Skel
n. mere [mia] blot (og bar), idel, ren, simpel, lutter.
Jvf accident, conjecture, 2. lie, malice, nothing! by a
~ accident, by the ~st of accidents v. et rent Tilfselde;
a - boy or lad en pur (*ogs. blottende) ung Dreng
(*Gut); the ~st [(allerede) de f0rste] elements of the
problem; the _ idea den blotte Tanke, allerede Tanken;
the ~st schoolboy knows that, is. del ved hvert Barn;
the ~st trifle den st0rste Bagatel; all these are ~ [lutter]
words; a , youth en pur (*ogs. blottende) ung Mand.
Meredith ['meradib]. Is. George -, Romanforf., f0dt
1828, og Owen ~, Navneskjul f. Robert Lord Lytton
f 1891.
merely ['miali] ad blot (og bart), ene og alene; not ~
ikke blot, ikke alene, F ikke bare.
merenchyma [mi'rerjkima] ^ Merenkym n, sfserisk
Cellevsev.
Meres [miaz] s.
merest ead ['miasted] prov & poet Gaard c [farm].
meretricious [meri'tri/as] Sk0ge-, sk0geagtig, -msessig;
g!0dende, grel, skrigende, *ogs. gloret [gaudy, showy,
tawdry]; _ arts; ~ dress, ornaments.
merganser [ma'gansa] > stor Skallesluger, stor Hav-
gasse, Sk0rand, *stor Fiskeand c: Mergus merganser.
merge [ma dg] vt nedssenke; fig lade opsluges, lade
gaa op ; slaa sammen [t. en, t. e t into one] ; insen-
sibly ~d, bl. a. som gaar umaerkelig over i hverandre;
the outlines become ~d, flyder sammen, flyder ud; be ~d
in, isaer : gaa op i, smelte sammen med; the individual
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool- ['ba] Trykstavelse, [a] hat; [&•] fall; [&1 hot; [A] but; [&•] hwrt; [9] inner;
mer
681
Mer
is to be obliterated, or -d in the mass, merge w
synke ned; opsluges, sluges; smelte sammen; jur hjem-
falde, fortabes; bortfalde [lapse]; ethereal and softly
merging [sammensmeltende] colours; my right over
Glenallan ~s; ~ in or into, bl. a. smelte sammen (el.
gaa let) med. merger ['ma'dga] Nedssenker; Opsluger,
Optager; jur Opgaaen, Indgaaen c [absorption of one
estate &c in another],
Meribah ['meriba'] bibl.
mericarp ['merika <>p] $ Merikarp n, «Delfrugt», bl.
de skaermblomstrede.
meridian [mi'ridjan] Middag git; H0jde c, -Punkt,
h0jeste Punkt w; rigeste Blomstring, Middagsh0jde
[noonday]; ast Meridian; sc git Formiddags- el. Mid-
dagssnaps (*-dram) c. Se Ch's J. 1897, 27 '/ to-morrow
afore ~ p f0r Middag [ante meridiem]. Marry at,
J. Faithf. 145 T; when in the „ of his glory (da ban
var) i sin Glanstid, p. H0jden af sin Hseder el. An-
seelse; she is on [i] the . at sunset; come to the _
komme i Meridianen, kulminere. meridian Middags-;
h0jest; the hero enjoyed his ~ glory, meridional [mi-
'ridjanal] Meridian-; Syd-, sydlig; « arch Meridianbue;
_ distance; ~ parts, meridionality [miridja'naliti]
Vseren i Meridianen, Kulmination; Sydlighed, sydlig
Beliggenhed c.
merils ['merilz] sp M011e, *Triptraptrsesko c [five-
penny (or ninemen's) morris]. Jvf bumblepuppy!
meringue [ma 'ran, fr.] fr. Marengs, *ogs. Pigekys c
[kiss]; ~d apples glasserede ^bler, i Kogekunsten.
merino [mi'ri-nou] Merino-, af Merinofaaret. af
Merinould; s Merino; -Faar n : Ovis aries [~ sheep],
meriones [meri'o^ni'z] amr soo L0bernus c.
Merioneth [(')meri'anip]. Egl «Mejeri», et Shire i
Nordwales.
merismatic [meris'matik, -riz-] soo ^ merismatisk,
som foregaar v. Deling i Celler &c; _ growth.
merit ['merit] Fortjeneste; fortrinlig Egenskab, Dyd
c, Fortrin n. Jvf demerit, intrinsic, submit! .s bl. a.
Fortjenester pi, Fortjeneste c; Vserd c; the ~s of the
case Sagens Realitet ; Sagens Beskaffenhed c ; I claim
no ~ in (or make no ~ of, take no ~ to myself for)
declining the [regner mig det ikke t. Fortjeneste, at jeg
afslaar dette] offer; discuss the .s of the bill [realitets-
behandle Loven] in committee; the _ of the trick lies
[Kunsten stikker] in the celerity with which . . .; make
a ~ [Dyd] of necessity; in order of ~, isser: efter Ka-
rakterordenen, efter de erholdte Karakterer; a man
(work) of great ~ en meget fortjent Mand (et fortjenst-
fuldt Arbejde) ; more on account of his Majesty's
favour than any _ of my own, end af egen (el. min)
Fortjeneste; no cause was decided upon its own ~s,
afgjort efter sit eget Indhold, sin Realitet; looking at
it on its own ,s naar man betragter det i og for sig. . .;
through no ~ of my own uden egen (el. min) Fortje-
neste; arrogant (ugly) to a „ F hoffaerdig (grim, ogs.*
styg) som en Ulykke. merit ['meritl vt fortjene [Tak
thanks], merit vi g0re (. . . have gjort) sig fortjent.
meritedly ['meritidli] ad med Rette; efter Fortjeneste.
meritorious [meri'ta'rias] fortjent [well-deserving]; om
Ting: fortjenstlig, fortjenstfuld; a „ action; a ~ man;
recommendation for _ passing Indstilling c, til Eks-
amen. meritoriousness [-nes] Fortjenthed c, Fortjene-
ster pi, Fortjenstfuldhed c.
Meriral(e) ['meriveU] s. Meriweather ['meriweSa] s.
merken, merkin ['ma kin] orig Paryk t [wig]; Kanon-
visker f; si Mus c [woman's privities].
merle [ma'l] f & »c Sortdrossel, *Sorttrost c [black-
bird], raerlie ['ma'li] git & poet. Se merle! the mavis
and ~ are ringing.
merlin ['ma-lin] %. Blaa-, Dvserg-, Stenfalk, lille
Spurveheg: Falco lithofalco s. cesalon; Troldmand c.
Merlin ['ma lin] Merlin, en Troldmand i Sagnene om
Kong Artur.
merling ['ma'lirj] jf Hvidling, F Hvilling, *Hvitting
c: Gadus merlangus [whiting].
p ^merlon ['ma'lan] fort Merlon, Murtakke, Murtinde c.
mermaid ['maTne'd] Havfrue c; ~'s glove, den st0rste
britiske Svampart; the Mermaid, ogs. et londonsk
Vaertshus, hvor Shakespeare, Ben Jonson o. a. m0dtes.
Derefter the Mermaid Series, en Rsekke Udgaver af de
gamle Dramatikere. merman ['ma'man] Havmand.
meroblast ['marobla'st] Meroblast c, i Biologi: et Mg
som bar baade en spirende og en naerende Del. Mods.
hole-blast,
merocele ['miarosi 1] path Laarbrok n.
Merodach [mi'ro«dak, 'merodak]. En babylonisk
Konge; Bogyn-Merodac-ap-Mogyn. Thackeray, Snobs
VII T,
Meroe ['meroui ] s. Merope f'meropr] myth & ast
Merope, en af Plejaderne.
meropidan [mi'rapidan], merops ['miaraps] "^ Biseder c.
merosome ['merosoum] soo Merosom n, en af de Dele
I hvoraf et Dyr er dannet.
Merovingian [mero'vindg(i)an] merovingisk; s Mero-
vinger c. Merrilies ['merili z] : Meg ~, en gammel
Zigeunerske i Scotts Guy Mannering.
Merriker ['merika] p Amerika n. Merrikin ['merikinj
p amerikansk; s Amerikaner c.
merrily ['merili] ad lystig.
Merrimac f'merimak]; the ~ Merrimac c, en Flod i De
forenede Stater, og the _ Merrimac n (& c), et Panser-
skib der p. Hamptons Red i 1862 laa under i Kampen
m. Monitor.
merriment ['merimant] Lystighed c. merry ['men]
rask, livlig; lystig; - Andrew Bajads c; - dancers
Nordlys n [aurora borealis, northern lights]; ~ Dun
of Dover & den store Mangfoldighed : i Matrosfortsel-
linger et Skib af fabelagtigt Omfang; the Merry
Maidens, et Stenmindesmserke v. Penzance (Cornwall);
the ~ monarch, om Karl II; make ~ holde sig lystig,
more (el. muntre) sig; leve lystig; make ~ with (or at
the expense of) g0re sig lystig over; made themselves
. [gjorde sig tilgode] with the stolen liquor; — go-
round ['merigou'raund] sp Karussel c; —go-rounder
[-9] si Moro c, L0jer pi; Oh, my eye! here's a _/
.make vi leve lystig; g0re sig tilgode [med OM]; -
together on the proceeds; ..making Lystighed c, lystigt
Lag n; bound for some ~; _man git Krigsmand; Mr.
Merryman, p. Markeder &c: Hansvurst, Clownen, *ogs.
Muntrationsraaden. Ogs. Mr. Funnyman; .thought
Spore c, N0gleben, Gaffelben n, paa Fjederkrfe; a _
brooch.
Merse [ma's] t Merse, (nu:) Berwickshire n. Mersey
['ma'zi]: the ~ Mersey c, en Flod i Vestengland. Falder
i Havet noget nedenfor Liverpool.
mersion ['ma'/an] Nedssenkning c, &c [immersion].
Merthyr ['ma pa]: —Tydvil ['tidvil], By i Glamorgan-
shire (Wales). Merton ['ma t(a)n]. Is. Walter de ~,
Biskop af Rochester i XIII Aarh., Stifter af - College
(Oxf.), og Tommy ~, en af Hovedpersonerne i Thomas
Days Sandford and ~. Mem ['meru ] hind myth Meru
n, et Fabelbjerg i Verdens Midte, Vishnus Bolig, Hin-
duernes Olymp.
[e»] hate; [o»] so; [ai] I, [au] out; [S] the; [b] thin; [/] she, [g| measure; [rj] sing [a. a, e] osv vaklende med [a].
mer
682
mes
•eras ('miaras] arch Merus c, plan Flade mellem en
Triglyfs Fordybninger.
Merf [ma v] Merv, Merw w, en By i Turkmannernes
Land. Merfale ['ma've'l] «. mervousness ['ma'vasnes]
joe Russerfrygt c. Dannet ca. 1880 af Merv, Lighed
m. nervousness.
mesa ['me'so] sp Bord [table]; geol Taffelland n; on
</»e edge of this - ore found the ancient workings of
the mine.
mesalliance [fr., mezali'arjs] fr. Mesalliance, uligebyr-
dig Forbindelse c.
meKaraic [mesa're'ik] an at til Kreset herende fines-
enteric].
mesaticephallc [mesatise'falik] mesatikefal, med (el.
som bar) en Hoved-Indeks mellem kort og langskallet
im-sdames [fr., mellda'm, 'mezdamz] fr. mine Damer;
Fruer(ne). I Ental: madame.
meseeras [mi'si mz] r mig tykkes, (som Indskud:)
tykkes mig. Jvf methought !
in*-M-nii>ry:i nt IM-III urn [rnesembri'anbimam] ^ Isplante c.
mesencephalic [mesensi'falik] mesenkefal, anbragt
midt i Hovedet.
mesenteric [mesen'terik] anal mesenterisk, Kres-; _
arteries, glands, mesentery ['mesantari, 'mez-] anat
Mesenterium, Kr0s n.
mesfaith [mes'feip] Vrangtro c. Tennyson.
mesh [me/] Maske c (coH Masker pi), i Fiskenet;
Netbor n (*c); Filerpind c; Net, Garn n; Msesk c
[mash]; a net of rather fine -; of large ., ogs. stor-
masket, grovmasket. mesh vt snsere, fange (i sit Garn,
sine Garn). meshed [me/t]. I Smstgg: -masket;
small-meshed.
meshumet [me'/Amet] d0bt Jede, Apostat c.
meshy ['me/i] masket; fileret, knyttet.
mesial ['mesjal, 'mi zjal, 'mi-gal] Midter-, ogs.* Midt-,
Halverings-, halvereude; undert. vendt mod (el. sect
fra) Midtplanet; the ~ aspect of an organ et Organs
Udseende seet fra Midtplanet; - line Midtlinie, Hal-
veringsliuie; - plane.
mesjid ['mesdsid] Moske c [masjid].
incslin ['meslin, 'mez-j. Se maslin!
Mesmer ['mezmaj. Is. Friedrich Anton _ t !815, en
Schwejzer, der paastod, at Magnetisme v. visse Haand-
greb (Ber0ring, Strygning &c) kunde vsekkes i og over-
fares p. det dyriske Legeme. mesmeree [mezma'ri-j
mesmeriseret, magnetiseret c. mesmeric [mez'merik]
mesmerisk, mesmeristisk; „ trance, ogs. magnetisk
S0vn. mesmerism ['mezmarizm] Mesmerisme, (dyrisk)
Magnetisme c. mesmerist [-rist] Mesmerist c. mesnirr-
ixation [-rai'ze'/an] Magnetisering c. mesmerize ['mez-
maraiz] vt maguetisere. mesmerizer f-a] Magnetis0r c.
mesae [mi-n] jur Mellem-. I nogle Udtryk: . lord
Underlensherre; - process Procedure c; - profits Ud-
bytte i Mellemtiden o : Udbyttet af en Ejendom i den
Tid En med Urette bar vaeret ber0vet den. F. Eks.
Macaulay, History 1 176 & 191 T.
meso [meso-] i Smstgg. Mellem-, Middel-. mcso-
blatt f'mesobla st] Cellekaerne [nucleus]. mesocarp
[-ka-»p] ^ Mellem(fr0)hinde c. mesocephalic [-si'falik],
mesocephalous [-'sefalas] mesokefal, mellemskallet.
mesognathous [me'sagnabas] mellemksebet, *mellem-
kjaevet, i Antropologi.
mesole ['mesoul] chew, Mesol n.
mesophloeum [meso'fli'am] ^ Barks midterste Cellelag
n. Mesopotamia [mesopo'te'mja] Mesopotamien n, F
ogs. om Eaton Square og Streget derom [Cubittopolis],
•amt om en Spadserevej ved Oxford ; the true _ ring,
spottende: «den aegte niesopotauiiske Klang», om nt
h0jtravende og ubegribeligt. Mesopotamian [-mjan]
mesopotamisk. mesosperm ['mesospa-m] ty anden
^Eggehinde c [secundine]. mesothetic [meso'betikj
\ mellemstillet ; \ formidlende; the „ art of the
future. Kingsley, Yeast 277 T; by action alone you
prove the _ fact which underlies and unites them.
Ibid. 320. mespthorax [-'pa raks] ent Mellembryststykke
n. mesozoic [-'zouikj geol mesozoisk; the - age or era,
ogs. Middeltiden.
mespilus ['mespilas] $ Mispel c.
mesquite ['meskit, me'ski t] amr ^ Mesquite-Trse n,
Busk c.
1. Mess [mes] t Mester, Magister c, som Titel f.
Gejstlige; - John.
2. mess [mes] (forvirret) Blanding, (forvirret, blandet)
Masse c, Miskmask, Sammensurium n [medley, mix];
Forvirring [confusion]; Uorden c [disorder]; Roderi,
Rod [litter, jumble]; Griseri, S01 [nastiness]; Smuds n
[dirt]; I hate paint, dyes, and those .es, og sligt
S01eri, og sligt S01 [messy things]; make a ~, isser:
s01e vi; make a ~ of bringe i Forvirring, *ogs.
kaste om hinanden ; fig ogs. forplumre, forkludre;
spolere, 0delaegge [sine Klseder his clothes]; tilsele,
tilsmudse [sine Klseder his clothes]; make a (great) •
in a room bringe et Vserelse i (stor) Uorden, rode (el.
husere) i Vserelset, kaste alting hulter t. bulter, *ogs.
rode udover; make a ~ of himself, is. s01e sig til; make
a _ of it bringe det (. . . det hele) i Forvirring (*ogs.
i Floke, i Vase), kaste det hulter t. bulter; fig ogs.
forplumre (el. forkludre, forvr0vle) Sagen; forplumre
(el. forvr0vle) sig; he made a ~ of it, *ogs. det gik i
Vase f. ham ; what a nasty ~ [hvor (*ogs. saa) du bar
s01et] on your napkin!; the house was in a ~, i den
st0rste Uorden; be in a fine (or nice, pretty) ~ sidde
net i det; we are in a fine .1 ogs. saa staar vi der! I
found the room in such a ~, i saadan Uorden, saa
uordentligt, saa rodet; make a place in a ~, bl. a.
husere slemt p. et Sted; get (himself) into a ~ paa-
drage sig Ubehageligheder, komme i Ulejlighed, komme
ilde afsted, F* ogs. faa Fortraeder; he got into a ~
with his accounts, is. der var Uorden (F* ogs. Ugreie)
i bans Regnskaber.
3. mess [mes] vt isaer: rode i; forplumre, forkludre;
spolere, 0delaegge; tils01e. Se make a ~ of! it ~es
one's things so to pick them to pieces; ~ a pair of
trousers; . the whole business forkludre Sagen.
4. mess [mes] vt F rode; kludre; fingerere, *ogs.
klusse [meddle]; s01e; indblande sig1 [interfere,
meddle}; ~ about svseve (el. flyde, lavere, *ogs. vaeve,
p svive) om ; svseve . . . om i, om paa ; ~ with, bl. a.
blande sig i [uvedkommende Sager what is no business
of his]; forstyrre [ham i bans S0vn his sleep]; fingerere
(el. r0re) ved [Vserket the insides], *ogs. klusse paa;
fare ilde med, spolere, F g0re Kaal paa.
5. mess [mes] Ret, Servering [dish (or quantity) of
food set on a table at one time]; Portion; J£ Portion,
Luns [allowance]; & Messe c, Teltlag n; J,
Messe, Bakke c, Bakslag n. Jvf flying! a ~ of
oeas for dinner; a ~ of [et Foder] oats for a horse;
a - of pottage*; these heaps were called out the same
as ~es in a barrack room; dine at - spise i Messen;
1 Costermongers refer to police supervision as
messing. The Slang Dictionary.
» Disse to Udtryk t0r nu naermest vsere provinsielle
og amr).
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [& ] fall; [a] hot; [A] hut; [a~] hwrt; [a] inner;
mes
683
Met
divide the men into ~es & fordele Mandskabet baksvis;
lost the number (or was scratched out) of his ~ gik
over t. Forstserkningen, gik nedenom og hjem, ogs.*
gik ad undas, gik al K0dets Gang, *ogs. gik nedenom
hjem; maatte bide i Grsesset.
6. mess [mes] vi spise, <£, skaflfe; _ together, ogs.
vaere i samme Teltlag, & vsere i samme Bakke.
7. mess [mes] vt bespise; is. prov & amr fodre
[Kvaeg, Kreaturer cattle] ; inddele i Teltlag (& i Bak-
slag).
message ['mesidg] Bud, Budskab n [communica-
tion]; Depeche; Depeche c, Telegram n [telegram,
wire, cable]; Besked [information]; Udfordring c [chal-
lenge]; Budskab, f. Eks. en Fyrstes t. National forsam-
ling; ^Erende; git & sc Gesandtskab n [ambassadors].
Jvf defiance, flash! deliver a ~, ogs. afgive en Besked;
go -s gaa ^Erender; send a - of excuse sende Afbud;
come of a ~, i (el. med) .ZErende; run of -s 10be
JErender; be absent on a ~ vsere ude (i) et ^Erende;
form Telegramblanket; lad Bydreng, *Visergut.
Messalina [mesa'laina] s.
niessan ['mesan] sc: - dog lille (*liden) Hund; Bonde-
keter c; - page lille (*liden) Page ? Scott, The Abbot 186 T.
mess|boy ['mesboi] & Baksdreng; — caterer Messe-
forstander.
messenger ['rues(t)ndga] Bud ; Forbud w, Forl0ber
[harbinger]; Depechef0rer, Kurer [king's (or -queen's)
~]; jur Konkursforvalter, Skifteforvalter; & Kabelaring
«. Jvf express! bring to the ~ 4> kaste Kabelaringen
tilspils; at-arms sc Staevningsmand c.
Messenia [me'srnja] Messenien n. Messenian [-jan]
messeuisk; s Messenier c.
Messiad [me'saiad] : the - Messiaden. Messiah [me-
'saia] : (the) ~ Messias c; when ~ comes; the sufferings
and triumph of the -. messiahship [-Jip] Messias-
Egenskab c, -Hverv n. messianic [mesi'anik] messiansk;
the ~ office, character. Messias [me'saias] Messias c.
messidor ['mesi'da a] Messidor, H0stmaaned c, lOde
Maaned i den republikanske Kalender, 19 Juni— 18 Juli.
messieurs ['mesaz, 'me/az, fr.j Herrerne, de Herrer,
d'Hrr. Se Note til 2. master! Forkortet: Messrs.
in ess in ['mesin] sc lille (*liden) Hund c [messan dog], \
Messina [me'srna] s. Messinese [mesi'nrz; -s] mes-
sinsk; s Messiner c.
mess | mackerel salt Makrel (i hermetisk lukkede Daa-
ser); .man ['mesmanj ^ & & Restaurat0r c; mate
Messekammerat, & ogs. Bakskammerat; ~ tree «skraat»
Gummitrae : Eucalyptus obliqua; — orderly Kok c;
pork is. Skibsflsesk; — president Messeforstander c;
room Officersmesse c.
Messrs ['mesaz, 'me/azj. Kort f. messieurs.
mess | thin us Messet0j, & Skaffet0j n; —time Spisetid,
4, Skaffeticl; ..traps, is. Kogeredskaber.
messuage ['meswidg] jur Vaaningshus n med Jord,
Landgaard, Ejendom c; this property consisted of five
~s, Gaarde.
messy ['mesi] gr0det, tyk; p klsebrig, *ogs. klissen,
klisset; a soft ~ dish, as porridge; such ~ things, ogs.
saadaut S01eri (el. S01).
mestee [mes'ti'] Mestits c. meste/, ['mesti'z ?] anglo-
hind Halvkastemenneske n. mestiuo [mes'ti'no"],
mestizo [mes'ti zou] Mestits c.
mestrlal fmestrial] maanedlig. I Smstgg. som bi-
mestrial.
mesty f'mesti]. Se mestee & mestes!
met [met] v ni0dte &c; m0dt, &c. Af meet; j maalte;
maalt. Af mete.
meta [meta-]. Et Prsefiks som betyder: udover, over,
efter, bag; med; mellem; omveudt. Meta ['mi'ta] F
Meta, Mette.
metabasis [mi'tabasis] rhet Overgang; path Forandring
c. metaboliau [meta'bo«ljan] Insekt n med (el. som
undergaar) Forvandling. metabolic [meta'balik] For-
vandlinga-; - process, isser: Stofskifte n. metabolism
[mi'tabolizm] Stofskifte n, i Fysiologi. metabolize [ laiz]
vt assimilere, optage. metacarpus [meta'ka 8pas] anat
Mellemhaand c. metacentre [meta 'sen ta] Metacentrum,
Overfaldspunkt, Stivhedspunkt n. metachronism [mi-
'takronizm] Metakronisme, Fejl c i Tidsregningen,
hvorved nt ssettes senere end dels virkelige Tid. meta-
cism ['metasizm] Metacisme c, mangelfuld Udtale (. . .
for stserk Brug) af Bogstav m. metagallic [meta'galik]
_ acid Metagallussyre.
metage ['mi'tidg] Maaling c, af Kul; Maalepenge pi.
metagenesis [meta'dgenisis] ogs. Generationsskifte n,
Forplantning uden Avling. metagenetic [metadgi'netik]
metagenetisk. metagrammatism [meta'gramatizm] Bog-
stavomflytning c. Jvf anagram, <fcc !
metal ['metl] Metal n; fig Malm c & n; Stenslag n,
Skaerver pi, Makadam [road ~J; Glasmasse c; J> art
Skyts n [~ of a ship]; .s, ogs. Skinner [rails]. Se ogs.
mettle! purchased at very little above their ~ value,
over Metal vserdien; leave the ~s k0re (el. spore) af,
spore ud, komme af Sporet [derail]; give her a means
of testing the true ~ of her lover, hvad Malm der er i
hendes Bejler; showed him that they were of the ~
which he wanted. metal ['metl] vt metalforhude;
stenslaa, rnakad ami sere; ~ a road sc ogs. udbedre en
Vej. metallic [mi'talik] metallisk; Metal-; „ currency
metallisk Valuta, klingende M0nt (*ogs. Mynt) c; _
packing dmp Metalpakning; _ tiles haardbraendte Sten,
Klinkers pi. metal lician [meta'li/an] sp si Vaeddemaals-
agent c [bookmaker, bookie, penciller], metalliferous
[meta'lifaras] metal- f0rende, -holdig. metalline ['metl-in,
-ain] metallinsk; . water, metalling ['metl-in] cone
isser: Stenslag, Uuderdaakke n, Makadam c; the . of
the road, metallize ['metl-aiz] vt metallisere [form
into metal], metallography [meta'lagrafi] Metallografi,
Metallaare c. metalloid ['metaloid] metallignende;
metalloid; s Halvmetal, Metalloid n; metallisk Base c.
metalloidal [meta'loidl] metal-formig; -lignende. metal-
lurgic [meta'la'dgik] metallurgisk. metallurgist ['meta-
la'dgist] Metalarbejder [metalman]; Metallurg c. metal-
lurgy ['metala-dgi] Metallurgi, *ogs. Bergvidenskab c.
metalman ['metlman] Metalarbejder c.
Metalogicus [meta'ladgikas]. Et V83rk af John of
Salisbury i XII Aarh., rettet mod Tidens Disputere-
vsesen. metamere fmetamia] Led n i en Raekke. meta-
morphic [meta'ma^fik] metamorfisk; - rock(s), ogs. Grund-
fjeld n af Iivl0se Skifere. metamorphism [-'ma^fizm],
Se epigenesis! metamorphose [-'md'9fouz] vt forvandle
[til into], metamorphosis [-'ma'afosis] Forvandling c.
PI metamorphoses [-si z]. metaphor f'metafa] Metafor
c, billedlig Talemaade. Se carry out! without a ~,
ogs. i egentlig Forstand. metaphoric(al) [meta'farik(l)]
a, metaphorically ad metaforisk, billedlig, uegentlig.
metaphrase ['metafreiz] (ordret) Overssettelse c; Svar n;
the manly art of phrase and .. metaphrast ['meta-
frast] Overssetter c. metaphrastic [meta'frastik] ordret,
bogstavelig. metaphysic(al) [-'fizik(l)] metafysisk, over-
sanselig, filosoflsk. metaphysician [-fi'zi/an] Metafysiker
c. metaphysics [-'fiziks] Metafysik, Filosofi c. metaplasm
['metaplazm] gr Ords Omdannelse c, ved Tillseg (. . . Fra-
drag &c) af en Stavelse eller et Bogstav. Metastasio
[e1] hate; [ou] so; [al] J; [auj o«tt; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] si«flf, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
met
684
mew
[mete'eta sio»J. En italiensk Digter f 1782. metastasis
imi'tftstasis] path Metastase, (Sygdoms) Flytning c til en
anden (el. fjernere) Legemsdel. metatarsus [met^'ta^-
sas] Mellemfod c. metathesis [mi'tapisis] gr Omssetning
c, af Lyd. metathorax [meta'ba'raks] ent Bagbryst-
stykke n
metayer [mi'te'ja, fr.] Forpagter c paa halv Part, i
Frankrig & Italien.
metazoa [meta'zo"a] Metazoa pi, Dyr som staar p. et
hojere Livstrin end Urdyrene.
Metcalf ['metka-fj s.
Mete [mi t] v bst & bibl uiaale; with what measure
ye ~, it shall be measured unto you; ~ out the same
measure to him maale m. det samme Maal overfor
ham; he was ready to - out [udmaale] punishment or
reward to his enemies or friends, as they deserved.
mete [mi't] Maal n; Grsense c. Isrer i det Udtryk _«
and bounds.
metempsychose [met'empsikouz] vt overfare, lade
vandre, om en Sjsel, fra det ene Legeme t. det andet.
metempsychosis [metempsi'kousis] Sjselevaudring c. PI
metempsychoses [ si'z]. metempsychosis! [-sist] Til
liaenger c af Troen p. Sjselevandringen; a serious ~.
meteor ['mi tja] Meteor n; - flag. Undert. om det
engelske Flag, fordi det er r0dt. meteora [mi ti'&'ra]
pi. Se meteoron! meteoric [mrti'arik] meteorisk;
Meteor-; _ iron Meteorjsern, gedigent Jaern. meteorite
['ini'tjarait], .meteorolite [mrti'arolait, 'mi'tjaralait]
Meteorsteu c. meteorological [mi tiaro'ladgikl] meteoro-
logisk; the conversation was chiefly confined to ~ topics.
meteorologist [mi tjd'r&ladgist] Meteorolog, Vejrkyndig
c. meteorology [mi'tjd'raladgi] Meteorologi, Vejrkyndig-
hed c. meteoron [mi'ti'a ran] arch h0jtliggende Byg-
ning c, isser : H0jfjeld.skloster n, i Orienten. PI meteora
meteoroscope [mi ti'araskoup] Meteoroskop n.
meter ['mi'ta] Maaler; Maaler c, Maaleredskab n- is.
amr Meter c [metre]. Jvf coal-meter! meterage
['mHaridg] Maaliug c.
Heteyard ['mi tjad] s.
metheglin [mi'peglin] Mj0d c.
Methel [? 'mebal] s.
methinks [mi'pirjks] v mig tykkes; tykkes inig.
Method ['mepad] Metode; Planmaessighed c, there
was ~ in his folly, in his madness; he had a ~ [ogs.
ban var en metodisk Mand] in all he did; a suitable
. of [til at] carrying on business; the only _ of safety,
Udvej c (til Frelse); reduce to ~ bringe Metode i. me-
thodic(al) [mi'|5adik(D] metodisk. methodics [mi'padiks]
Metodik c. methodism ['mepadizm] Metodisme c.
methodist [-dist] Metodist c; a _ preacher, methodistic
[uiepa'distikj metodistisk. methodize ['mepadaiz] vt
bringe Metode i.
methought [mi'ba't] v mig tyktes; tyktes mig.
Met how f'mepau]; . river.
Methuen ['mepjuen, 'mepwen; mi'pu'in] s.
•ethnle ['mebjulj chem. Se methyle!
Methuselah [me'pju-sala] Metusalem.
methyl(e) ['mepil] chem Metyl n. CH8, Radikalet i i
Traespiritus. methylated ['mepileUid] indsat (el. 1m-
pregneret) m. Metyl; - alcohol or spirit Metylalkohol, |
Trsespiritus; denatureret Spiritus c.
metier ['meUie*] Metitr, Fag n.
»eUf [(')mi -tif] amr Mestits c
Metis ['mi Us] ast Metis c, en af de smaa Plaueter.
Melon ['mi tan] «. Metonic [mi'tanik] : . cycle or
year Melons Cyklus, Maanekreds c, 19 Aar.
•etonymic(al) [meto'nimik(l)l rhet metonymisk
metonymy [m6't&nimi] rhet Metonymi, Navneombytning
c. metope ['metopi'j arch Metope, Mellem-Vidde, -Dybde
c, kvadratisk Rum mellem Bjselkehoveder i dorisk
Frise. metoposcopical [metopo'skapikl] metoposkopisk,
som herer 1. Ansigtstydning ; the ~ science, meto-
poscopy [meto'p&skopi] Metoposkopi, Ansigtstydning c.
metre [fr., 'mi'ta] Metre, Meter c. metre ['mi'ta] Me-
trum, Versemaal n, Metre, Meter c; for the purpose
(or sake) of the ., for the ,'s sake f. Versemaalets
(el. Versets) Skyld. Ogs. metri causa, metric ['metrik]
mat Meter-, metrisk; the _ system, metrical ['metrikl]
metrisk. Se ogs. metric! « art Metrik c. metriclst
['metrisist] Metriker c. metrics f'metriks] \ Metrik c.
inetrochronie ['metrokro"m] Farvemaaler c. metrology
[mi'traladgi] Metrologi c, Videnskab om Maal og Vsegt.
metromaiiia [metro1 me'nja] Metromani c, poetisk
Skrivekl0e. metronome ['metronollm] ^ Metronom,
Taktmaaler c. metronomy -[mi'tranami] Taktmaaling c.
metronymic [metro'nimik] Metronymikon, Moders
Navn n. metropolis [mi'trapalis] egl Moderstad; Hoved-
stad c. Jvf midland! PI metropoles [-11 z], \ metro-
polises; the ~ Hovedstaden, is. om London eller om
Londons City, metropolitan [metro'palitan] egl Moder-
stadeus; Hovedstads-, Metropolitan-; Loudons, londoner,
londonsk. Jvf Mets! South _ sydlondonsk; the _
country Moderlandet; the ~ railway, is. Londons
underjordiske Bane, metropolitan Metropolit, JErkebi-
skop c; - see ^Erkessede. metropolitical [metropo'litikl]
Hovedstads-; serkebiskoppelig. metrotomy [mi'tratomi]
chir Kejsersnit n [hysterotomy].
Mets [mets] mere p Aktier pi i den underjordiske
Bane [Metropolitans].
mettle f'metl] egl Metal, Stof [metal]; Liv n, Fyrig-
hed, Kraft, lid c, Mod [constitutional ardour, spirit];
Mod n (i Brystet); Stenslag n [metal], Se metal!
the Prince, though an old man, had much ~ in him
or was full of ~, var en Mand m. Mod i Brystet, havde
Mauds Mod; the servants will be on their _, vil g0re
deres (*sit) yderste, opbyde alt (el. al deres Kraft); put
him on (or to) his _ udfordre (. . . bringe) ham t. at
gere sit yderste, lade ham opbyde sin hele Kraft; g0re
ham det t. en ^Eressag1.
mettled ['metldj. Se mettlesome! mettlesome j'metl-
sam] livlig, fyrig, modig; om Hest: fyrig, vselig; and
my Lord Rigmaree on his ~ grey.
Metz [mets] s.
men m ['mi'amj mit n; . and tuum mit og dit.
Meuse [mjii'z, ma z] : the - Maas c.
Mevagissey [meva'dgisi] s.
mew [mju'j 3f Maage, *prov Maase c: LOTUS, Mew
[mju-] vi fselde, skifte, faelde (el. skifte) Fjer el. Ham,
*ogs. myte [moult]; fig skifte Ham. mew vt inde-
spserre, indestsenge. Ogs. m. forstserkende up; ~ a
hawk indssette en Falk; ~ me up in this place of mel-
ancholy seclusion, mew [mju-] Bur, for fseldende
Falk ; Falkehus /_ for hawks]; fig Bur, Faengsel; Inde-
lukke n, Indhegning c. Se mews! mew [mjir| vi
mjave, *mjaue, *prov jamte. mew [mju-] Mjaveu c, &c;
Mjav, *Mjau, prov Jamt n.
m f ward ['mi wad] ad \ i Reining af mig. Jvf her-
ward! does the P. and 0. bear you ~? Kipling, De-
partmental Ditties 32.
1 Maerk ogs. Fl. Marryat, Driven to Bay I 12H T:
Indeed, I am a very peaceable person by nature. But
some things put one on one's metal. Her naermest .
saetter Ens Taalmodighed paa Preve.
la- 1- u-] osv. lange som i for, feel, fool, ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] fall; [&] hot; [A] hwt; [a1] hurt; [a] inner;
mew
685
mid
mewl [mju 1] vi skrige, som et Barn; skraale [squall];
s Skrig; Skraal n. mewler ['mju'la] Skrigende; Skrig-
hals c.
mews [mju-z] Rsekke (st0rre) Stalde, Stalde, Stald-
bygninger pi; Staldgade; Staid c. Orig pi af mew
Falkehus; Mr. Turveydrop's great room was built out
into a ~ at the back; the Royal Mews.
Mexican ['meksikan] mejikansk; s Mejikaner c.
Mexico ['meksiko"] Mejiko n. Mexitli [mek'sitli, -gz-]
Mejitli c, Aztekernes Skytsgud. Hvoraf Navnet
Mejiko.
Meyrick ['me'rik, 'mse 9rik] s. Meywar ['meiwa'9] s.
Mezentius [mi'zen/ias] s.
mezereon [mi'ziariau] ^ Pebertrse n, ogs.* Kaelderhals,
*Ty(s)bast c: Daphne mesereum [daffadowndilly &c].
mezzanine ['mezanin, -nain, 'mets-j Mezzanin, -Etage,
Halvetage c [~ story, entresol]; lavt Vindu, Halv-
vindu n.
me/./,o|riHeyo [it., medzorili'e^o11] Halvrelief, halv-
oph0jet Arbejde n; — soprano [-so'pra nou] £ Mezzo-
sopran; .tint ['me(d)zotint, 'mets-j sort Kunst el.
Maner, maniere noire c: Kobberstikning efter den
aeldre Maade; -tinto [-'tintou]. Se messotint! vt udf0re
(el. stikke) i den sorte Maner.
mhorr [ma>a] zoo egentlig Hjorteged, Sasi c: Gasella
mohr, Cervicapra besoartica [mohrj.
mi [mi-] J^ EC.
Miami [mai'a'mi, -'ami] s.
mia-mla ['mai'mai; 'maia'maia] Seng c [bed]. I det
indre Australien.
miasm ['maiazm], miasma [m(a)i'azma] Miasma, (i
Luften svsevende) Sygdonas-Stof n, -Gift c. miasmal
[m(a)i'azmal], miasmatic [maiaz'matik] miasmatisk.
miaul [mi'a'l; -'aul] vi mjave, *mjaue, prov jamte
[mew]; I mind a squalling woman no more than a
.ing kitten. W. Scott.
mica ['maika] min Glimmer-S01v, -Guld n, ogs.*
Glimmer c, F* ogs. Kraake-S01v, -Guld n. micaceous
[mi'keijas] Glimmer-, glimmer-agtig, -holdig; bladet
(som Glimmer); _ schist.
Mlcah f'maika] Iribl Mika c.
Micawber [mi'ka'ba]. Is. Mr. Wilkins ~, en sorg!0s
Person i Dickens's David Copperfield: generally hope-
ful and waiting 'for something to turn up'. Mic-
awberism [-barizm] Micawberisme c, let Sind n, Leven
c i Haabet.
Mice [mais] Mus pi. Af mouse; ~'s holes Musehuller;
dirt Museskarn; pea % Fuglevikke, Musevikke,
*Grsesert c, Ertegrses n: Vicia cracca.
mich '[mitf] p meget [much], mich [mitj] vi. Se
miche! Mich. [mif]. Kort f. Michigan.
Michael ['maikl] Mikal, p Mikkel. Se maid! St. Js
St. Miquels (el. azoriske) Appelsiner pi ; St. ~'s Mount,
en Granitklippe i Nserheden af Penzance ( Corn wall).
Michaelmas ['miklmas] Mikkelsmesse, Mikgeli c; -
crocus ty n0gne Jomfruer pi, Tidl0s c : Colchicum au-
tumnalis; . day Mikkelsdag.
miche ['mit/J vi f & amr ligge skjult &c [meechj. Se
malicho! micher ['mit/a] Skulker c [truant], Endnu
bl. Skolebarn.
Michigan ['mi/igan]; Lake .. Michigander ['mi/i-
ganda] Micbigander c.
michimite ['mit/imait]. Se midshipmite!
Michni ['mitjni ?] Michni n, et Fort i Punjab. Mick
[mik], Mickey f'miki] F Mikkel c. Mickiewiteh [mits-
•kje'vitj] s.
mickle f'mikl] sc stor; megen; ad stort, ; meget. Se
little! Mickleham ['mikl(h)9m] s. mlckle-mouthed ['mikl-
'mauSd] sc med stor Mund.
micky ['iniki] austr vild Tyr c [wild bull].
Micmacs ['mikmaks] : the _ Mikmakerne, en Indianer-
stamme.
mlco ['mi-kou, 'mai-J soo Faunabe, Miko, Sapaju c:
lacchus argentalius, Cebus fatuellus.
micro- [maikro- ; mikro-]. Som Preeflks: lille (*li-
den), smaa. Ved Division: Milliontedel. Modsat:
mega-, microbe ['inaikroub] path Mikrobe c, meget
lille (*liden) Organisme, som Ba(k)cille eller Bakterie.
inicrococcus [maikro1 kakas] Kokke, Kuglebakterie c.
microcosm ['maikrokazm; 'mik-] Mikrokosmos c & n,
lille (*liden) Verden c ; these were the ~ of my infant
imagination, microcosmic [maikro 'kazmikj mikrokos-
misk. microcoustic [maikro 'kaustik] lydforstserkende,
som forstaerker svage Lyd; s lydforstaerkende Apparat;
is. H0rer0r n. microcytes ['maikrosaits] path Mikrocyter,
abnormt smaa r0de Blodlegemer. microfarad [mai-
kro'farad] elec Mikrofarad, Milliontedel c (af en) Farad.
micrography [mai'kragrafi] Mikrografl c, Beskrivelse af
mikroskopiske Genstande. microhm [mai'kroum] elec
Milliontedel c (af en) Ohm. microlite ['maikrolait] min
Pyroklor c & n. microlithio [maikro 'libik] smaastenet.
Micromegas [mai'kramigas]. En voltairesk Efterligning
af Gulliver's Travels, micrometer [mai'kramita] Mikro-
meter n, Redskab t. Maaling af sinaa Genstande. Jvf
reticle, spider-lines! micrometry [-tri] Mtkrometri c.
Micronesia [maikro'm-KJJa] Mikronesien n, en Del af
Polynesien. micro-organism [maikro'a^ganizm] ogs.
mikroskopisk Organisme. micropantograph [maikro-
'pantogra'f] ogs. Storkesnabel c til Udf0relse af meget
fin Skrift eller Stikning. microphone ['maikrofoun] H0re-
r0r n [microcoustic]; Mikrofon, H0retelefon c. micro-
pyle ['maikropail] egl lille (*liden) Port c; $ Kimhul n;
soo Aabning c til ^Eggets Befrugtning. microscope
['maikroskoup] Mikroskop, Forst0rrelsesglas n. micro-
scopic [maikro 'skapikj mikroskopisk. meget lille (*liden),
pi meget smaa. microtome ['maikrotoum] Mikrotom n,
Apparat t. at lave «Snit» t. mikroskopiske Unders0gel-
ser. microzyme ['maikrozaim] (svaevende, mikroskopisk)
Partikel; Sygdomsspire c.
micturition [miktju'ri/an] Trang t. at urinere; hyp-
pig Urinering c.
mid [mid] F S0kadet c [midshipman]. Jvf middy!
'mid, mid [mid] prcep poet & F midt i, iblandt; under,
i [amid]; ~ troubles and misfortunes you are still a
gentleman, mid [mid], i Smstgg. mid-, midt-, mellem-.
mida ['maidaj Larve c af B0nnebillen (Bruchus
rufimanus).
mid-air (den) fri Luft ; stare at ~ stirre (lige) hen
for sig; in ~ (svsevende) mellem Himmel og Jord, i
Luften.
Midas ['maidas]; -'S ear $ «Midas0re» c (& n) :
Auricula Midce; i Konkyliologi : Kaempe c: Strombus
gigas; eared midas0ret, m. Midas0ren.
mid| Atlantic [midat'lantik] : at . midt p. Atlanter-
havet; channel Midtvaters n; keep, pass ~; in _ ^
midtvaters: midt i Sundet, midtsunds; midtfjords;
midtstr0ms; .day ['midde1] Middag. Aim: noon. Som
a Middags-; the _ sun.
midden ['midn], midding ['midirj] prov <k sc M0dding
c. Jvf kitchen-midden ! a cock is crouse on his ain
midding.
middle ['midl] Mellem-, Middel-, Mid-, Midt-; *mid-
dels. Jvf voice! the „ age den midlere Alder, Livets
Midte c; the _ ages (or Middle Ages), undert. the
;e'l hate; [o«] so; [ail J; [au] out; [8] the; [p] thin; (f] she; [3] measure; [n] sing; [a, d, e] osv. vaklende med [a].
mid
686
mig
Middle Age1 Middelalderen ; - class, is. Middel-Klasse,
Stand c; the Middle Ground Middelgrunden ; - life,
bl. a. Middelstanden ; a man of - life, bl a. en mid-
(del)aldrende Mand; _ term Mellemled; the . watch &
Hundevagten: 12—4 Morgen; some _ way [Middelvej]
might be found, middle ['midl] Midte c. Jvf end!
about the - of [omtrent midt paa] the bridge; at the .
of [midt i] last week; the line parted in the -. gik af
(el. over) p. Midten ; in the - of (i Midten af, midt i]
the last century; in the . of [midt paa, midt om]
summer; Til knock you into the _ of next week p
(jeg skal gi' dig saa) du skal faa at se (*faa se) bxade
Sol og Maane, du skal blive slaaet i Smadder; sink up
to their ,s [til Livet] in water, middle ['midl] vt flnde
(el. traeffe) Midten af, traeffe midt i ; _ a rope J, sam
menlaegge begge Tampe(r)ne (for at finde Midten);
_.age [-e'dg] middelalderlig; the _ monks did not
sanction it; —aged [-e'dgd] mid(del)aldrende, halvgam-
mel. Hiddlebie ['midlbi]. Et skotsk Sogn i Dumfries-
shire, middlelground (Maleris) Mellemparti n, — man
[-md'n] Mellemmand, i flere Tilff; \ Mand af Middel
standen, borgerlig Mand [commoner]; ir Storforpagter
c: som igen fremlejer Jofd t. miudre Brugere; _most
[-moust] mellemst, midterst. Middlesbro ['midlzbra] s.
Middlesex ['midlseks] s. middle-sized [-saizd] af Mel-
lemsterrelse, mellemstor. Middleton ['midltan] s.
middle-watch. Se middle (watch)!
middling ['midlirj] af Middelgrad, *ogs. af Middelsrang;
mellemstor, *ogs. middels; passelig, *passe; u'ow are
ye?" — "Pretty middlin'" p . . . Aa, saa lala, saa som
saa; in - big [mellemstore, *ogs. middels] pieces.
middlings ['midlirjz] mere Kringlemel n (af Hvede);
Rugmel, blandet med Klid og brugt som Kvaegfoder,
*Rugdernaest c & n, Dernsestmel n af Rug. middling-
sized ['midlirjsaizdj. Se middle-sised!
middy ['midi] F (lille, *liden) Sekadet c.
midfeather ['midfeSa] dmp vertikalt Vandrum.
midge [midg] Myg, F* Knot c; S10r n [veil]; ..net
Mygnet; si Sler n. midget ['midgit] F lille (*liden)
Myg; lille (*liden) En, En c eller noget n lille (...) i
sit Slags, pi smaa pi ; lille (*lidet) vaevert Barn, kvikt
lille (*)idet) Barn n ; pi ogs. ganske smaa Fotografler,
Fotografier i mindste Format, Miniaturer.
Hidhat [mi'da-t]; . Pacha.
mid-hearen ['midhevn] poet Himlens Midte; Meri-
dian c.
Midian ['midjanj s. Hidianite ['midjanait] Midianit c.
mid. land ['midland] indre, inde i Landet; Indlauds-;
the _ metropolis Indlandets Hovedstad o: Birmingham;
-leg Bens Midte; - (deep) til midt p. Benet; stand -
[til midt p. Benet] in water; —Lent ['midlent] Mid-
faste; —life ['midlaifj Midalder, ogs.* Middelalder c.
Mid-Lothian [mid'louSjan] Midlothian, Edinburgh n,
Grevskab i 0stskotland syd f. Forthfjorden ; Heart of ~
Edinburghs gamle (i 1817 nedrevne) Faengsel, the Tol-
booth of Edinburgh, og Titelen p. en Roman af Scott.
mid I most ['midmoust, -mast] midterst, mellemst; in the
~ wave; .-night ['midnait] Midnat. Som a Midnats-,
midnatlig; natlig; - came det blev Midnat, the - mis-
sion Midnatsmissionen ; burn the ~ oil sidde laenge
oppe; studere v. Lys; _ studies; the land of the Mid-
night Sun Midnatsolens Laud; ocean Oceanets (el.
Havets) Midte c, & ogs. Midthavs n; in - midt paa
Havet.
1 m the days of the Middle Age. Ouida,
Idalia 295.
Hidrash ['midra/, rni'dra-J"] Midrash c, en j0disk Ud-
laeggelse af det gainle Testament. PI Midrashim.
midjrib ['midrib] is. Midtnerve; — riff ['midrif] Mel-
lemgulv n\ shake the _ with laughter, is. ryste bans
&c Lunger; one ray of hope darts through his -.
midship ['mid/ip] o midtskibs; - beam Daeksbjaelke c;
Middelspant n; _ frame Middelspant; in (the) ~ midt-
skibs ad; -man [-man] & Kadet, -Underofficer c; passed
- eksamineret Kadet; -mite [-mait] joe lille (*liden)
Sekadet, S0kadet c i Duodez. Jvf michimite! The
Midshipmite, et Digt af Clement Scott. Se Chambers's
Elocution 1894 35! midships ['midfips] ad midtskibs
[amidships]; s: the - Midtskibspartiet.
midst [midst] Midte c; carry off the horse from the
- of [midt iblandt, F lige f. Naesen af] seven grooms;
the spar was broken in the -, gik (. . . var gaaet) midt
af el. midt over, gik (. . . var gaaet, var) af (el. over)
paa Midten; but he stopped in the -, midt i det; ban
tog sig i det; in the - of midt i, (om flere:) midt
iblandt; midt under [Festlighederne the festivities];
midt i den &c hedeste (. . . vaerste) . . . ; in the - of us,
in our -, ogs. i vor Midte ; in the . of a [under] dead
silence; in the ~ of life we are in death midt i Livet
ere vi udi Dadsens Vaade; drag things holy into the -
of the fight.
mid-stream ['midstri'm] Midtstr0ms n; the _ linet i
Vanddrag (*Vasdrag): Midtstr0mslinien, "isaer: Dyb-
aalen. midsummer ['midsAma] Mid(t)sominer ; about _
*p ved J6nsokleite; daisy $ Praestekrave c: Chrys-
anthemum leucanthemum; day Sankthansdag. about
_ *p ved J6nsokleite; — ere Sankthansaften ; fires of
Midsummer eve Sankthans-Blus, -Baal; —men ^
Rosenrod, "Haarvoxtr, Sm0rbuk c: Sedum rhodiola;
Sankthansurt, *Husl0g c: Sedum telephium; night
Sankthansnat; A Midsummer-Night's Dream En Skser-
sommernatsdr0m, et Eventyrdrama af W. Shakespeare;
— silver $ Gaasepotentil, *Mure c, Muregraes, S01vgr8es,
n: Potentilla anserina.
midwald ['midwa Id ?] > Biaeder c. ?
midway ['midwe'] Midtvej; a & ad midtvejs, halv
vejs; about . of [omtrent midtvejs i] the valley; about
- on the stage, halvvejs oppe p. Stilladset; halvvejs
fremme p. Scenen; halvvejs p. Skiftet; in the - paa
Midtvejen.
midwife ['midwaif, 'midif] Jordemoder F Jormor;
Accoucheur, F0dselshJ8elper c [man ~]; vi optraede som
Jordemoder, Ac; vt bistaa (el, betjene) som Jordemoder,
&c, for!0se. midwifery ['midw(a)ifri] Jordemoderkunst,
F0dselshjaelp, Obstetrik c.
mien [mi nj Mine; Person c, Udseende n.
miff [mi f] F Fornaermelse, Muggenhed; Uenighed c;
they have had a _ der er kommet en Kurre p. Traa-
den; go away in a ~ gaa, fornaermet. miffed ['mift] F
fornaermet, st0dt.
Miggs [migz]. I Dickens's Barnaly Budge Fru Var-
dens skarptungede Pige.
might [mait] v maatte &c; kunde, <fec. Af 1. may.
might [mait] Magt; Kraft, Evne c. Nu kun i visse
Udtryk; _ is above right Magt gaar f. Ret; „ [Magtenj
was stronger than right; by ~ or by sleight m. Magt
eller v. List; man of _ fast kraftig (el stserk) Mand;
with - and main, with all his . (and main) af al
Magt, af alle (Livsens) Kraefter, *F paa Kraft; —be
[mait'bi ] ad kanhaende, t0rhaende, maaske.
mightily ['maitili] ad maegtig; F maegtig, svsert,
saerdeles. Se mistaken! mlghtineHS [ nes] Maegtighed;
H0jhed; iron cone Stormasgtighed c, said st which put
[a- i- u-] osv. lange -om 1 far, feel, fool; [(ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [A] bot; [A] but; [a-] httrt; [a] inner;
nug
687
mil
his ~ upon the high ropes; these high ~es and right
honourables. mighty f'maiti] maegtig; kraftig; maegtig
svaer; p & p gild, *ogs. glup, grum [excellent, fine],
the - [kraftige, staerke] ale that they brewed. Scott
in her opinion, the like of him was not so ~ a catch
[gildt Kup] for ladies beyond their girlhood; there
arose a _ famine [en svar Hunger] in the land; a _
swell p en storre Personlighed, en Ber0mthed, en Ce-
lebritet; - waters, works, mighty ['maiti] ad P svaert,
joe maegtig; _ drunk, methodical, thoughtful, wise.
mignonette [minja'net] $ Reseda: R. odorata
[garden ~J; Vau c: R. luteola [wild -].
migrant ['maigrant] vandrende, traekkeude; s Traek-
fugl; Str0gfugl c; Vandredyr n. migrate ['maigreH] vi
flytte, flytte ud, fra Land, fra Stat; vaudre, traekke
(bort), om Dyr; migrating fish Str0gfisk; Traekfisk.
migration [mai'gre^en] Flytning, Udflytning; (ogs.
Dyrs) Vandring c. migratory ['maigratari] vandrende,
is. nomadisk, Flyt-; _ bird Trsekfugl; Str0gfugl; „
Tartars.
Miguel [mi 'gel] s.
mikado [mi'ka dou] Mikado c, egl den aervaerdige,
den japanske Kejsers Titel; the Mikado, en Operette
af Sir Arthur Sullivan.
Mike [inaik] P Mikal, Mikkel; si Irlsender, *ogs. Ire;
si irsk Haandlanger el. Arbejder c. mike [maik] vi si
dovne, *dovne sig; gaa ledig, spadsere. mike [maik]
si Fyraften, *Fyrovnt, 101 B0i c; do a ~ lade som man
arbejder, drive (*ogs. slaenge) om, p. Arbejdsstedet;
he would stop the machine and get a ~, og tage Fyr-
aften (*Fyrovnt) . . .
mikerscope ['maikaskoup] p Mikroskop n.
Milan ['milan, mi'lan] Milan c; Majland, Milano n;
~ cabbage Savojkaal: Brassica oleracea bullata.
Milanese [mila'ni'z, -s] milanesisk; s Milaneser c; it
was agreed that France should have the ., det mila-
milch [mil(t)J] maelkende, som giver Maelk; ~ cattle
Malke^ogs.* Maelke)kv8eg w, *ogs. Li v- Dyr, -Kreaturer
pi; _ cow Malkeko, ogs.* Maelkeko, *Livko.
mild [maild] mild, lind, fig mild [lenient]; svag
[Drik beverage}; let [Cigar cigar; 01 ale] , path let,
godartet [mitigated]; p andenrangs, sekunda, ringere
[second-rate, inferior]; svag [feeble, inefficient]; a ~
[svagl] attempt to...; a ~ attempt at, is et svagt Til-
10b til . . . ; _ bloaters Iysr0gte Sild ; si Lapse (el Spra-
der) i Sportskostume &c; he is regarded as something
of a ~ lunatic, ufarlig sindssyg; in ,er phrase m. et
mildere Udtryk ; _ steel b!0dt Staal ; - weather mildt
Vejr, p Mildvejr, f* Linneveir; draw it -, tigurlig:
vaere moderat (i sine Udtryk), ikke overdrive; ikke
vaere f. streng (*ogs. strid)
Mildendo [mil'dendo"]. Hovedstaden i Lilliput, med
Kejserens Palads Belfaborac i Midten.
mildew ['mildju ] Honningdug, ogs * Meldug c, Jord-
slag n; - of corn Graesrust c: Puccinia graminis.
mildew ['mildju ] vt jordslaa; ~ed, ogs. jordslagen; _ his
brain \ taere p. bans Hjerne. mildewy ['mildju i] jord
slaaet ..
mildly ['maildli] ad mildt, lindt, &c; saa smaat; to
put it ~ for at bruge et mildt Udtryk ; isser : mildest
talt. mildness ['maildnes] Mildhed c, &c; - of the air,
of the winter. Mildred ['mildrid] s. mild-spoken
['maild'spoukn] mild i sin Tale, mildttalende.
mile [mail] engelsk Mil c, 1.609 Kilometer. Se long,
measure, 4. miss, wide! -s, som Adv. ogs. milevidt
[for ~s]; it was worth coming ~s to see det 10nnede
Umagen (el. sig) at rejse lange Veje for at se det;
make short -s & skyde god Fart, strsekke dygtig ud;
by the . per Mil; for -s milevidt; paa lange Veje, P*
paa lauge Leder. mileage ['mailidg] Mile pi, Miletal n;
Milepenge pi; train - Banemil pi. Mile End ['mail-
'end]. Et Str0g i Loudons Ostkant. milepost ['mail-
po"st] Milepael, Milestolpe. miler ['maila] sp Milel0ber
c, Vaeddel0bshest som kan 10be en Mil. milerun
['mailrAnj railw Banemil c [train-mile]. Jvf mileage f
Miles [mailz] Miles, et almindeligt ir Mandsnavn.
Milesian [mi'li Jan, -gau] Miles(i)er, Beboer c af (el.
Indf0dt i) Mil6t; a milesisk; kaad, overgiven ; _ fables,
Historier af Antonius Diogenes; _ story, tale. Milesian
[mi'li'Jan, -gan] milesisk; irsk; s Irlaender1, *ogs Ire c.
milestone ['mailstouu] Mile Sten, -Pael, *ogs. -St0tte c;
— monger [-mArjga] P rast!0s Vandrer, *ogs. Storturist c.
Jvf globetrotter!
Miletus [mai'li-tas] Milet n, en By i Lilleasien.
milfoil ['milfoil] ^ R011ike, *Rylk, Ryllik, 01kal c:
Achillea millefolium [nosebleed, yarrow].
Milford ['milfddj. En S0stad i Pembrokeshire; .Bay.
miliaria [mili'ae aria]. Se miliary fever! miliary
['miljari] birsekornagtig, sona Hirsekorn ; a ~ eruption;
~ fever Frisler pi, Maelkekopper pi •. Miliaria crystal-
Una (alba).
militant ['militant] stridende, kaempende; the church
. den stridende Kirke. militarily ['militarili] ad mili-
taart; p. militaer Vis, m. Vaabenmagt. militarism ['mili-
tarizm] Militarisme c, Sabelherred0mme n. military
['militari] militaer; krigersk; Kriger-, Krigs-; > chest
Krigskasse; - historian Krigshistoriker, krigshistorisk
Forfatter; - history Krigshistorie ; - man Militaer c; -
mast Militaermast : til Anhringelse af Skyts i Maers &c;
. skill, bl. a. Krigerdygtighed. military ['militari]
Militaer n. Jvf call out! militate ['militeitj vi fig
tale [imod against; for in favour of] ; sc ogs. virke,
have Virkning [have effect, operate], militia [mi'lija]
Milits, Forstserkning c (ogs * Landevern w); .man [-man]
Militssoldat, Forstaerkningsmand c (*Landevernsmand-
skab w).
milk [milk, mj(u)lk] Maalk; p ^Ertekgelling, *Pist c
[milksop]. Jvf cat! - of lime Kalk-M^lk, Vaelling c;
if you press his nostrils there will flow out ~ p ban
er ikke t0r bat? Orerie enduu ; it's no use crying after
(or talking of) spilt _ gjort Gerning staar ikke til at
aendre; this accounts for the ~ in the cocoa nut p
sp0gende: det forklarer Sagen; cow in „ maelkende
Ko, Ko som maelker; be in ~ maelke, have Maelk; the
cow is not in _ *p ogs. Koen staar borte. milk [milk,.
mj(ujlk] vt forsyne (f. Eks. en Familie) m. Maelk;
komme (*have) Maelk i [Kaffen the coffee]; maelke;
• a horse si indgaa VaeddeniHal mod sin egen Hest,
profitere af at Ens egen Hest ligger under (eller til-
sidst slet ikke deltager) milk [milk, mj(u)lk] vi-
maelke, *melke o : yde Maelk ; it is by the head that
he cow -s. milk-aiKl-nical sc Maelkegred c [milk
porridge], milk-and-water Maelk c og Vand n, *ogs..
STaelkeblande c Som vi drikke . . . Som a opspaedet,
udvandet, \ felelsesfuld, sentimental. Som a ogs milk-
and-watery. milker ['milka] Malker. *Maelker, Malkeko,
Maelkeko, Maelker c, Livdyr n, pi ogs. Livkreaturer
pi; a good ~. milk|fe?er Maalkefeber; — food Maelke-
mad; girl ^ Eugkarse c: Cardamine pratensis;
1 Efter Sagnet stammende fra Kong Milesius af Spa-
nien, hvis to S0uner underlagde sig Irland 1300 Aar
f0r Kristus og grundede en ny Adel.
[e»] hate; [o«] so; [ai] /; [au] out; [?5] the; [p] th\n; [J] she; [g] measure; [n] sinflr; [a, a, e] osv. vaklende med [a]
mil
688
mil
..fow»n 9f Lovetand c: Taraxacum ; —hedge Msvlko-
busk c, paa Koromandelkysten. milkiness ['milkines]
Mselkeagtlghed ; Lindhed, Mlldhed c; my netv com-
panion poured out his complaints in no ~ of mood, i
en ikke blid Stemning. milk|jug Maelke Krukke,
*-Mugge c; Hrered hst fejg, krysteragtig ; — maid
Ma?lkepige; Malkepige, ogs.* Mejereke, *Budeie; $
Engkarse c [milk-girl]; -man ; ..meat sc Mfelkegr0d c;
molar Maelketand-; s Mselketand c, hos Dyr; — mash-
room ^ Maelkehat, *Riske c: Agaricus (s. Lactarius)
deliciosus; pan Mselke-Bette, *-Bunke, -Kolle, -Ringe
c; parsley vild (Sump)persille : Selinum palustre;
punch Maelkepunsch : Mandelmaelk, Rom og Sukker;
reek [-ri k] path «Milkreek> c, en Rysten, som aii-
falder Blyarbejdere; saver Madbeskytter c; ..scab
Maelkeskorper pi: Aphthae; sile ^ Engkarse c
[milk-girl]; — snake amr «Maelkesnog»: Ophibolus exi-
mius. milksop [-sap] egl Br0dstykke n dyppet i Maelk;
fig Tevandskarl, Kaellingepraest, ^Ertekaelling, ogs.*
Fledeskaeg, *Vekling, Pist c; Mors eget Barn, Dsegge-
lam n. milksopism [-sapizm] Forkselelse, B10dagtighed
c. milklthistle Marietidsel, *Mariatistel: Silybum ma-
rianum; -.thrush. Se milk-scab! tooth Maelketand;
tree amr Kotrae n, Palo c de vaca: Galactodendron
utile [cow-tree]; — trefoil $» Guldregn c: Cytisus. Ifl
Webster; ..retch $ Kaffeaert, Kaffevikke, svensk Kaffe
c: Astragalus bceticus. Fuldst. triangular-podded ~;
walk Maelkemands Distrikt el. Bystreg n- when I
was in a ~ da jeg forsynede et Distrikt som Maelke-
mand, da jeg k0rte (. . . gik) m. Maelk; da jeg var i
Mejerifaget (*ogs. Mejeritraden) ; — weed Svalerod c:
Asclepias cornuti; .wine ^ Periploca Graeca; ..wort
Maelkeurt, Korsblomst, *(almindelig) Blaafjser c: Poly-
gala, milky ['milki] Maelk-, Maelke-; mse]k(e)agtig; .
maiden $ Engkarse c [milk-girl]; _ ones si Linklude,
•ogs. Linfiller; . waj/.Maelkevej. milky f Mselkemand
c [milkman].
Mill [mil]. Is. John Stuart -, eng. Filosof f 1873. mill
[mil] Mill c, en amr Regningsm0nt (*-mynt), Tiende-
delen af en Cent, mill [mil] si Dyst c, Basketag, *ogs.
Tag n. mill [mil] vt mule, ogs.* bearbejde (m. Slag),
banke (*ogs. jule) 10s paa, banke (op), prygle (op).
mill [mil] M011e, Kvaern [grinding ~]; Fabrik c, *ogs.
Verk, Brug, is. i Smstgg; Valsevaerk; min amr Puk-
vaerk n [stamping .]; Trykvalse, v. Kalikotrykning; sc
(cylindrisk) Snusdaase c [snuff-mull]. Jvf grist! -s,
ogs. M011eri, *M0llebrug n; Fabrik c, *ogs. Verk n; the
_ f ogs. Traedem011en [the treadmill]; the mill's better
than the Sessions bedre (er det) at gaa i Trsedernel-
len (straks) end at vente t. Kvartalstinget. Dickens,
Sketches 269 T; the _ should be always going, flgurlig
isaer: Forretningen maa passes el. holdes gaaende; go
round like a horse in a ~ gaa som en Hest i en Ler-
m011e; he has been through the _ (himself) ban har
selv vaeret med (el. prevet det); ban kender Rummelen
(el. Fiffene, Knebene), ban er en gammel Praktiker;
go thro' the . t opgive sit Bo [surrender his estate].
mill [mil] vt male [grind]; valke [full]; valse [roll];
moulinere [Silke silk]; rande [M0nter, *Mynter coins];
praege, m0nte (*mynte) [coin]; molettere; piske, *vispe
iChokolade chocolate}; sc hugge, negle, *kvarte, nype
[steal]; double-milled cloth, is. Lfederlserred n; .ed
lead valsede Blyplader pi.
Millals [mi'le' ; 'mile'z]. Is. John Everett ., engelsk
Genre- og Portraetmaler t 1856. Millamant ['milamant]
Mrs. ., en Person i Congreves Komedie The Way of
the World. Millar ['mils] s Se Andrew! Millhank f'mil
bank]. Is. om et Sted i London (Westminster). Her laa
f0r et Forbedringshus (*Bodsfaengsel) : - Penitentiary;
the . Dwellings.
•millibar ['milba'9] pudlet Jaernstang, Raaskinne, Pla-
tiue c; .board formet Pap, tyk(t) Pap; boy M011er-
dreng. Jvf slash! -dam Melledsemning; M011edam sc <k
hos Tennyson; _ hatch Stigbord n, ved M011e ; -dust
Melst0v, St0vmel, *ogs. Sopemel n.
mtlle ['mili] mere Mille, Tusinde n; 40 per [per,
pro] „.
MilledgeTillc ['milidgvil] s.
milleflori [milifi'ari] Millefiori c & n, en Art Glas-
mosaik. milleflenrs [mil'fla'l: (eau de) ~ Millefleurs c
& n, en Slags Parfyme.
Mille Lacs [miOl'lak] s.
millen(n)arian [mili'nfe^rian] tusindaarig ; h0rende t.
Millenniet; s Kiliast, Millennarier c. Jvf fifth! millenary
['niilinari] tusindfoldig; s Aartusinde n; Tusindaarsfest c.
Se millen(n)arian! millennial [mi'lenjal] Tusindaars-,
Millenniums-; a _ period; the - happiness den tusind-
aarige Lyksalighed. millennlalist [-list]. Se mill-
en(n)arian! millennium [mi'lenjam] Aartusinde, Mil-
lennium n\ iseer: the - Millenniet, det tusindaarige
Rige, Kristi forventede Rige p. Jorden; den evige
(Verdens)fred.
milleped ['miliped] Tusindbenn (& c): Julus. millepore
['milip& 9] Millepora c, en tropisk Koralslaegt. mille-
porite ['milipa'rait] Milleporit c, forstenet Millepora.
miller ['mila] M011er c; drown the - spsede f. stserkt,
komme (*have) for meget Vand i; g0re for meget af
det; .'s thumb Jf Flodulk c: Coitus gobio. Miller
['mile] M011er. Se Joe! Daisy -, en Historie af Ameri-
kaneren Henry James. Millerson ['milasan]: Joe ., et
af Thackeray (Snobs XXXIX 298 T) dannet Egennavn
t. Betegnelse af en Anekdotekrsemmer.
millesimal [mi'lesimal] tusinde: som Ordenstal; tu-
sindedelt; - fractions Tusindedele.
millet ['milit] ^ Hirsec: Panicum miliaceum; Milie-
graes n: Milium; .-grass Miliegraes; seed Hirsefr0.
mill|eye sc Kv83rn0je; — force, — fors sc Kvaernfos;
— head Drivvand, Kvaarnvand, opstemmet Vand n. Jvf
head! — hopper M0lle-Skrue, -Tragt, *ogs. Teine, Kupe,
Kvernkube c.
milliard ['miljad] mat Milliard c, tusinde Millioner.
milliary ['miljari] Mile-; s Milesten c; a _ column.
milligram(me) ['miligram] Milligram, millilitre ['mili-
li-ta] Milliliter. millimetre ['milimi'ta] Millimetre,
Millimeter.
milliner ['milina] Modehandlerinde c. Jvf horse-
milliner, 3. man! millinery ['milin(a)ri] Modepynt c.
Jvf 3. man !
milling ['milin] bl. a. Malen; Valkning; Molettering c;
M011eri n; low ~ Lavtm011eri; there was nae ~ in the
darkmans, ingen Karap i Mulm og M0rke. Scott,
Guy Mann. XXVIII 195 T; —machine, is. Randevaark
n; —wheel Molette c, Staalhjul m. Praeg [cording tool].
million ['miljan] Million; stor Maengde c, Utal n; a
million million en Million Millioner; the - Massen, den
store Maengde, Folket; six _s of [Millioner] inhabitants;
six - six hundred thousand inhabitants; food for the
_ Naering f. Maeugden ; is. Almenlaesning c ; wealth in
.8 Rigdom (el. Penge) i Millionvis; he is worth a _
(of money) ban er Milliomer. million ['miljan]. Som
a mangfoldig(e), utallig(e); over the ~ paths of eaeistence.
millionaire ['milja'nae-e] Millioaasr c. milllonary ['rnil-
janari] Million-; . chronology, millionth ['miljanp]
millionte; s Milliontedel c.
[a- i- tr] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [&•] foil; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
mil
689
mm
milllped(e) ['miliped, -pi'd]. Se milleped!
mill|iron(s) isser: Valsejsern w; leat ['milli't] sc &
prov M011erende, Kvsernrende c [will-race].
mill-mill ['mil'mil] vt se. I austr Buskslang; you ~
blood.
mill-mountain ['milmauntin] $ vild H0r c, *Vildlin
c & n. millooracy [mi'lakrasi] Fabrikaristokrati n.
mill-race ['milre's] M011erende, Kvsernrende c, Driv-
vand n.
millfrea, _ree ['milri'", _reis [-ri's] Milrejs c, en por-
tugisisk M0nt (*Mynt). "
mill|sawn ['mils&'n] maskinsavet (*-saget); — scales
Gladeskal; -stone [-stoun] M011esten, Kvsernsten; firm
as the nether ~ fast som et Stykke af den underste
M011esten; see into (or through) a ~ se dybt i en Sten,
vaere skarpsynet, vsere skarpere end skarp; _ grit Kul-
sandsten [coal grit]; -tail Spildevand n.
Mill wall ['milwa lj; - docks. Millwood ['milwudj. Is.
Sarah -, den Kvinde der forlokkede George Barnwell
til at bestjaele sin Principal og myrde sin Onkel.
mlll|work ['milwa'k] Malevserk, M011ev£erk, Maskineri
n; — wright M011ebygger c.
Milly ['mill]. Formindskelsesord af Mildred.
Milne [miln] s. Milner ['railna] s. Milnes [milnz,
niilz]. Is. Richard Monckton -, Lord Houghton, f0dt
1809, Digter, Prosaist, Politiker. Milnethorpe ['mil-
J>a-apj s. Milngavie [mil'gai] s.
Milo ['mailou] Milo c, en Atlet fra Krotona. Milo
['mi-lou] Milo n, the Venus of [fra] „.
milord [mi'la ad] sc skotsk Hakkepelse c [haggis].
"From the idea of its being the 'chieftain of the pud-
ding race'".
Milqnham ['milk warn] s.
milt [milt] Milt c; -s Mselke, i Fisk; som Ret: Leg,
*Kr01, prov Issel c. milt [milt] vt befrugte, om Rogn.
milter ['milta] Mselkeflsk, prov* Isselfisk e.
Milton ['milt(a)n]. Is. John -, Digter f 1674.
Miltonian [mirto«njan], MHtonic [mil'tanik] miltonsk.
milt-wort ['miltwa't] Radel0v n (<fe c), *Burkne c:
Asplenium [spleentvort].
milvader [mil've^da] vt si prygle, banke, *ogs. jule.
mllrine ['milvain] Glente-, glentelignende; s Glente c
[kite], milrns ['milvas] \ Glente c.
Milwaukee [mil'wa ki] s.
mim [mim] sc snerpet [prudish]; pertentlig, stiv
[prim]; som g0r sig kostbar, som lader sig n0de (t. at
spise og drikke); skrupu!0s, som n0dig indr0mmer det
soleklare; stille, tavs (*taus) [mum].
mime [maim] Mime c, Slags Farce & Lavkomiker.
mimesis [m(a)i'mi-sis] rhet Efterligning c af en andens
Stemme og Manerer. mimeteue ['mimiti'n, 'mai-] min
Mimetesit c, ars^nsurt Blyoksyd n. mimetic [m(a)i'me-
tik] mimisk anlagt, anlagt f. Mimik; efterlignende,
efterabende, vrsengende, *ogs. (efter)hermende; educa-
tion pursued either by oral, _, [efterlignende] or
autophonic methods; children possessed of - qualities,
Efterlignelsesevne c. mimetism ['mimitizm] zoo Be-
skyttelseslighed c, &c [mimicry], mimic ['mimik] efter-
lignet, efterabet; eftergjort, mimisk; eftergjort, efter-
lignet, kunstig, usegte. Se mimetic! hail with real or
~ [kunstig] awe; „ beetles Stumpbiller: Histerini; _
[vrsengende, *ogs. hermende] gestures; ~ hootings.
mimic ['mimik] Mimiker; Efleraber, *ogs. Efterhermer
c. Ogs. i Bet. slavisk Efterligner. mimic ['mimik] vt
efterligne, efterabe, vrsenge efter, *ogs. herme efter; .
his manner of speaking, ogs. vrsenge (el. tale, *ogs.
herme) efter ham. mimicry ['mimikri] Efterligning,
Efterabelse, Vrsengen, *ogs. Herming; zoo Efterabelses-
evne; is. Beskyttelseslighed, Forklsedning, Formumning
c; power of - Efterligningsevne.
mini ination [mi(m)'mei/8nj gr Mimmation c, hyppig
og ejendommelig Brag af m.
mini-mouthed ['mimmauSd]. Se mim!
mimographer [mi'magrafa] Mimograf, Farceskriver c.
mimosa [mi'mousa, -za; mai-] % Mimosa, Mimose; mere
Mimosabark c [wattle-bark], mimulus ['mimjwlas] ^
Mimulus, Abeblomst c.
min' [main] vt sc erindre, mindes. Burns. Min [mi'n] :
- Allah! det forbyde Gud! Et tyrkisk Udraab. min
[min] prov mindre [less].
Mina ['mrna] Mine c. mina ['mains] 3^ Mejnate,
Mino c, en hind Stserdrossel (*-trost): Gracula musica
s. religiosa. mina ['maina] Mine c, grsesk Vsegt & M0nt
(*Mynt).
minander [mi'nanda] vi \ kurtisere, fjase [philander];
so he wint menowderin', and ~in' and blandandhering
roun' an' about the Colonel's daughter. R. Kipling,
Soldiers Three 14 (Heinemann & B 5).
minar [mi'na-a] Fyrtaarn; Taarn n; Minaret c, i ma-
homedansk arch; below the mosque _. minaret ['mina-
ret] Minaret c, rundt Taarn p. Mosk6 eller Bedehus.
minatorially [mina'ta riali], minatorily ['minatdrili] ad
truende; som en Trusel. minatory ['minatari] truende;
Trusels-; the ~ scale of fines.
minaiil [mi'na-1] > hind Glansfasan, Monaul c:
Lophophorus resplendens. Ogs. menall, monaul &c;
two -.
minawae [mina'we1] sc Menuet c [minuet]. Burns.
mince [mins] Fars, Farce c. mince [mins] vt flnhakke,
finskaere, hakke [K0d meat]; formindske, beklippe
[cut off, clip], udelade nt af, f. Eks. noget af Ord
under Udtalen; besmykke, afdsempe, formilde, pynte
paa [extenuate]. Jvf mealy ! _ the matter pynte paa
Tingen, F g0re Dikkedarer; not to ~ the matter, ogs.
for at tale rent ud, f. at tage Bladet fra Munden; _
matters, ogs. brede over abs; ~ his meaning; ~d meat,
Se ogs. mince-meat! od, a ~d oath en beklippet (el.
mutileret) Ed; the time has gone by for mincing words
det er ikke Isengere Tiden t. at skrselle Ordene. mince
vi smaatrippe, trippe; tale paent, *ogs. knote; turn
two mincing steps into a manly stride. Sh; the
daughters of Zion are haughty, . . . walking and
mincing as they go, gaa og trippe; a mincing dialect;
-meat KJadfars, Bolledejg c; make ~ of you lave Hakke-
mad af jer, hugge jer s0nder og sammen. mince(d)-pie
['mins(t)'pai] indbagt Fars, K0dpostej c.
Minch [minj] : the _ Minch n, et Sund (el. Leb) mel-
lem Kap Wrath og Lewes p. Skotlands Vestkyst.
Mincing Lane ['minsirjle1^. I Londons City.
mincingly ['minsirjli] ad i beklippet (... besmykket,
formildet &c) Form; F med Dikkedarer.
Mincio ['mint/o"]: the ~ Mincio c, Flod i Nord-
italien.
1. mind [maind] Sjsel, Aand c; Sind n, Mening;
Lyst c, 0nske, Sind n1; Tanker pi [thoughts]; Erin-
dring c. Jvf alter, apply, change, cross, ease, enter,
eye, force, fresh, go out, grasp, make up, memory!
I'm a great _ to R jeg har stor (el. god) Lyst t. at. . .;
express (or speak) their ~s sige deres (*sin) Mening, ud-
1 the mind(s) of. Tit brugt omskrivende for en
Person (Personer) og heist ikke at overssette: without
exciting much suspicion in the mind of any one, hos
nogen.
hate; [o«] so; [ai] I; [au] out; [6] the; [p] thin; [/] she; [5] measure; [q] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [e].
44
mm
690
mm
tale (el. ytre) sig; have a ~, isser: have Lyst [til at to],
faa Lyst; waterman, have you a -for [Lyst til (*paa)] a
good fare?; haw a ~ of his own have bestemte (*ogs.
opgjorte) Meninger ; vsere egensindig el. egen ; I never
had so great a ~ to [Lyst paa] my dinner; he had no
. to [isaer: var ikke tilsinds at] suffer this; put his
whole - to Isegge alle sine Aandskraefter i, *laegge sin
hele Aand paa; he had set his - on the journey han
var nu engang bestemt p. at rejse, han vilde nu en-
gang afsted ; you set your - on him, kaster dit Valg
(el. dine 0jne) paa (hst saetter din Hu til) ham; speak
his ~ out to sige sin Mening (el. tale rent ud af Posen)
til, tage Bladet fra Munden overfor . .. MedPraepo-
sit loner: get the idea from his ~ faa denne Id6e (el.
dette) af Tankerne, faa denne Tanke ud af Hovedet;
in _ [paa Sjael] and body; uneasy in his ~ ilde tilmode;
while I'm in the ~ medens jeg er i Stemning, i Hu-
m0r; medens jeg er i den Stemning; ferend jeg skifter
Sind; be still in the same ~ about going fastholde sit
Forsset at rejse <tc; you are not in the same ~ two half-
hours together om dig gaelder det: femten Sind over
et Dertrin; be in two ~s about the matter vaere i Tvivl,
vaere tvivlraadig, vakle (i Valget), p* ogs. vsere i begge
Sind; the lines were evidently in Scott's ~, Scott
evidently had the lines in his _ [Scott havde disse
Linier f. 0je, disse Linier stod for Scott] when...; bear
in _ have f. 0je, have i Erindring, erindre; betsenke;
have this in his _, ogs. have dette isinde; keep in ~
have i Erindring, erindre, F beholde i(n) mente; keep
him in ~ of ... minde ham om . . . ; stadig minde ham
om . . . ; put him in _ minde ham [om at that] ; I'll
take her in the ~, medens hun er i det Sind (el. Lune);
I am not quite of her _, af hendes Mening ; they were
not by any means of one „ [enige] in the matter,
about ..., as to.. .; if we are still of the same ~, frem-
deles er ligedan tilsinds; be of two ~s vaere (el. staa)
tvivlraadig, staa tvivlende, p* vsere i begge Sind;
every perfection of body and of . ethvert legemligt og
sjaeleligt (el. aandeligt) Fortrin; the only question is
one as to the state of the - of the accused, Sigtedes
mentale Tilstand ; get it off his „ faa det af Tankerne;
lette sin Samvittighed derfor; remove a great anxiety
off his _ vselte en stor Byrde fra bans Sind, tage (el.
10fte) en Sten fra hans Hjerte; it is always on my ~
det Hgger mig altid paasinde; the reflection will force
itself on our ~s, vil paatvinge (. . . paatvinger) sig os;
have (got) st on his _ have nt paa Hjerte; have nt som
trykker ham; it left no doubt upon my ~, efterlod
ingen Tvivl hos mig; go out of his _ gaa fra Forstan-
den (*p fra Vettet); time out of ~ fra (el. i) uminde-
lige Tider; a man to her . efter hendes Sind; he has
had beating enough to my _, i mine Tanker, synes
jeg; everything was to our ~s, var (. . . gik) efter (vort)
0nske; call to ~ erindre sig, mindes, drage (el. fare,
kalde) sig til Minde; minde (ham Ac) om . . ., erindre
(ham Ac) om . . .
2. mind [maind] vt agte (el. give Agt) paa [attend
to]; passe, *ogs. stelle [tend, take care of]; m. Naeg-
telse: sense [give (or pay) heed to]; p paaminde,
minde [put in mind, remind]; prov & amr minde,
erindre [remind]; prov & amr mindes, erindre [re-
member]. Jvf coat, minded, M. y. o. b.I ~ you. Som
Indskud : forstaar (el. skenner) De ; she had hinted as
much to me. Mind [vel at mserke], only hinted; this
~* [minder] me of what I was going to say; it's weel
-edferindresgodtjtfea*...; leave to be ~ed efterlade for
at passes; is. saette i Pleje, udsaette t. Forplejning, ud-
saette, *ogs. bortssette, is. om Bern; _ your book! pas
din Bog (p* Bogen din)!; se i Bogen! _ your own
business! pas Deres egne Affaerer! p pas Dem selv!
Jvf M y. o. b.l I don't . that dock jeg bryder mig
ikke om den Klokke (*den Klokken): den gaar gait; _
your eye! bl. a. hav 0jnene m. dig! „ the helm &
passe Roret; _ her helm, om Skib: lystre Roret; _
_ the house (the shop) passe Huset (Butikken); tage
sig af Husvsesenet; there were two boys pig-minding,
som passede Svin (*som gjaetede Griser); never _ him!
bryd dig ikke (el. aldrig) om ham! sens ham ikke!
never ~ me! bryd Dem ikke om mig!; gener Dem
ikke ! I ~ him working [erindrer, at han arbejdede] in
the shrubberies; he wouldn't ~ [han vilde gerne, vilde
ikke have (noget) imod at] going; they do not _ [tager
ikke i Betaenkning at] raising complications; should
(or would) you ~ telling . . . vil De vaere saa god
at . . .?; you needn't ~ [du kan gerne] reading it
aloud.
3. mind [maind] v. reft: - himself, is. tage sig i Agt,
*ogs. passe (el. agte) sig; if you do not . yourself . . .
4. mind [maind] vi & abs sense det; passe paa;
tage sig i Agt, *ogs. passe sig; . and go [pas (. . . husk)
paa at gaa] straight!; if he doesn't ~, [tager sig i Agt]
the critics will tear him piecemeal; you needn't ~, isser:
det kan vaere det samme; never ~1 tag dig det ikke
naer, *is. tag dig ikke nser af det! *aldrig sens det!;
det g0r ingenting ! ; det kan vaere det samme I never
you ~, isaer: bryd (De) Dem ikke! *ogs. bare ikke bryd
Dem! don't you ~ about me! bryd Dem ikke om mig!
minded ['maindid] a tilsinds, sindet; af. . . Karakter.
Jvf even-minded, evil-minded! be ~ to vaere tilsinds at,
ville; agte at; have Lyst til at; \ mindes at; I was
(half) ~ to shoot him, to turn my bike; strong-minded
karakterfast.
Minden ['mindan]. En By i Westfalen. Slag 1759;
. boys 20de Regiment, efter dets Tapperhed v. Minden.
minder ['mainda] Passer, *ogs. Steller; p Kostgaenger
c, i Pleje sat (el. til Forplejning udsat) Barn, Plejebarn,
*ogs. bortsat Barn n. Jvf engine-, horse-!
mindfor [?] met Mindfor c & n, en Legering af Kob-
ber, Zink, Tin og Antimon.
mindful ['maindf(u)l]: be ~ of komme . . . i Hu; agte
(el. give Agt) paa . . . minding ['maindirj] is. Pasning
c, *ogs. Pas c & n, Stel n; — school Plejehjem n, For-
plejningsanstalt c, for Plejebern. mindjer ['maindga]
p forstaar (el. sk0nner) De [mind you], mindless
['maindles] sjselles, aandlos; som ikke Isegger Maerke
[til of]; som glemmer [nt of st]; taabelig [stupid].
mindyer ['maindja]. Se mindjer!
mine [main] pron min, mit, pi mine. Jvf cousin,
elect! ~ uncle git & joe min Onkel [my uncle]; ~ host
Vaerten; your hat and ~; the ill-will he bears me and
~; come to -/ p kom op (el. ind, ud, over, *ogs. opom
&c) til mig! *prov kom til mini go down to ~; a
word, a look of ~, fra mig; a great-aunt of - min
Grandtante ; a number having anything of ~ [mig] in
it. mine [main] Grube c, Bjergvserk (*Bergverk) n;
& & & Mine; fig Guldgrube, Fundgrube c. Jvf ex-
plore, 6 lay! school of ~s Bjerg(*Berg)skole ; be con-
demned (as slaves) to the ~s demmes t. Arbejde i Bjerg-
(*Berg)vaerkerne; the book is worth -s of gold [er Guld
vaerd] to students, mine ['main] vi & abs grave Gruber;
min drive Gruber, *ogs. drive Bergverksdrift ; minere,
& anlaegge (J, laegge, udlaegge) Miner; zoo grave, grave
(sig) Huler el. Gange; if they ~ [minerer], do you coun-
termine! the mining cony, mine [main] vt undergrave,
la- i- H-] osv. lan-?e gom i for, feel, fool; Vba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [9-] hurt; [9] inner;
mm
691
mm
underminere ; min bryde [work]; udvinde; . copper
and gold; the total amount of ore ~d; the bulk of the
silver -d by them. mine|actioii, — adrenture Kuks c
— barrier, — block ^ Minespserring c; — captain min
Stiger c [overseer of a mine]; — defence <k Minefor
svar.
Minella [mi'nela] F Mint.
miner ['maina] Grubemand c (pi is. Grubefolk pi)
Grubearbejder, *ogs. Bergmand; $£ Minegraver, ogs
^ Minor; "fc Honningseder c, paa Vandiemens Land:
Mysantha garrula [garrulous honey-eater], mineral
['minaral] mineralsk; the _ kingdom Mineralriget, Sten
riget; _ weed, i Minnesota: «Bly-Urt», som p for-
modes at tyde paa blyf0rende Jord. mineral ['mineral]
Mineral n (pi Mineralier pi), Stenart c. mineralize
['minaralaiz] vt mineralisere : g0re t. Mineral(ier); gore
mineralholdig ; vi foretage mineralogisk(e) Udflugt(er).
mineralogic(al) [minara'ladgik(l)] mineralogisk. min
eralogist [mina'raladgist] Mineralog c. mineralogy [-dgi]
Mineralogi c.
Minerva [mi'na'va] s; invita _ mod Minervas Villie
o: nden tilstrsekkeligt Anlseg; _ press, et Trykkeri i
Leadenhall Street (London) i XVIII Aarh., kendt f. de
derfra udgaaede f01elsesfulde, m. slyngede Intriguer
udstyrede Romaner.
minerer ['miniva] Graavserk, Egern(*Ekorn)skind n.
mingle ['minglj vt blande; with a ~d expression
[med en Blanding] of fear and astonishment; with ~d
feelings; ~d seed must bear a ~d crop; a very ~d
sensation; a cry of ~d surprise and hilarity, hvori
Overraskelse blandede sig med Munterhed. mingle
['mingl] vi blande sig [med with; among] ; there was
another reflection, also, which ~d [forenede sig] with
these melancholy thoughts, mlngledly ['mingldli] ad i
forvirret Blanding, *ogs. om hinanden, om hverandre.
minglemangle ['minglmangl] git Blandingsgods, Misk-
mask, Sammensurium n [medley].
mingwort ['minwa't] $j> Havemalurt, ogs.* Malurt c:
Artemisia absinthium.
miniate ['minieH] vt m0nje. miniate ['minjet] M0nje-.
miniature ['minit/a, -tjua, -nja-] Miniatur n & c, Mi-
niaturmaleri; Miniaturportraet; Portrset n. Jvf full-face!
in ~ i Miniatur, en miniature [in little], miniature
vt male (el. tegne) i Miniatur. miniaturist ['minitjarist,
-tjuarist] Miniaturmaler; Portrsetmaler c.
Minie [mini'e1]. Is. om en fransk Kaptajn (*Kaptein),
som i 1849 anbefalede et 4riflet Gevser m. konisk Pro-
jektil &c; . ball, . rifle, minie ['mini, mini'ei] art
Minieriffel c.
minify ['minifai] vt nedssette, forklejne; lade haant om.
minikin ['minikin] Yndling, Kseledsegge f [darling,
favourite]; Baandnaal c /"_ pin]. Som Adj : lillebitte (pi
smaabitte, bittesmaa), *bitteliden, 0rliden, pi bittesmaa,
0rsmaa [diminutive]; . pins Baandnaale.
minim ['minim] lillebitte (el. bitteliUe, *bitteliden, 0r-
liden, 0rende liden) Tingest; Draabe; prov lille (*liden)
Fisk; Jf prov is. Elritse, Elbutte, *0rekyt: Phoxinus
[minnow]; Minimer, -Munk [friar ~]; £ halv Node
[half note]; typ Mignonne c [minion]; a paltry friar ..
minima ['minima] Minima, &c. PI af minimum. Minimi
['minimal] pi Minimere, Minimermunke. minimize
['minimaiz] vt lavlsegge, bringe ned t. et Minimum, til
det mindst mulige. minimum ['minimam] Lavmaal,
Minimum n, (det) mindst mulige. PI minima; the »
number, is. Lavmaalet, Minimum n; - of wages, „
wage, ogs. Mindstel0n c.
mining ['mainin] is. Grubedrift, *ogs. Bergverksdrift;
Brydning c; Grubearbejde n. Jvf bank! ..company
Grubeselskab ; ..district Grube-Distrikt, -Pelt n;
..engineer Grubeingenier [E. M.]; —timber Grube-
t0mmer; — town Bjerg(*Berg)stad.
minion ['minjan] (is. Fyrstes) cont Yndling, Favorit,
f Favoritinde, Gunstdame; Parvenu, *ogs. Opkomling;
Ksereste; typ Mignonne c; the . of fortune et Lykke-
barn n, Lykkens udkaarede, Lykkens kaarede Yndling,
Lykkens Guldfugl (el. Kseledsegge, git Pamfllius) c; .s,
ogs. Haandlangere, Msend, Folk, Betjente; the ~s of
the law (Lovens) Gripomenuser, (Bud og) Snaphaner;
the ignoble ~ of the senses. Bulwer, Devereux II VII.
minionette [minja'net] typ Mignonette c.
minish ['mini/] vt bibl formindske; again they are
~ed saa minkede de igen. Salmerne CVII. 39.
minister ['minista] Tjener bibl & fig; Minister, *ogs.
Statsraad [cabinet ~]; Minister, Gesandt; (Dissenter-)
prsest [dissenting ./; amr Prsest c ; become _ plenipo-
tentiary at the court of Madrid; be appointed _ pleni-
potentiary to [i] the United States; the American - to
[i] England, minister ['minista] vt levere, yde, give;
bringe. Nu bibl. minister vi tjene. Se administer!
~ing spirit; _ to tjene, gaa tilhaande; s0rge for [bans
Forn0denheder his necessities] ; a blessed angel has
~ed unto me. ministerial [mini'stiarial] tjenlig, frem-
mende \; Minister-, ministeriel; ministeriel, regerings-
venlig; git & amr prsestelig, gejstlig [sacerdotal]; „
officers eksekutive Embeds- eller Bestillingsmsend pi,
den civile Forvaltning og Politiet. Modsat : judicial offi-
cers; those uses of conversation which are _ to intel-
lectual culture. De Quincey, cit. Webster, ministerial-
ist [-ist] Ministeriel, Regeringsvenlig c. ministrant
['ministrant] tjenende, underordnet; s Tjener, f Tjener-
inde c; make all that life borrows from grace and
beauty your ~. ministration [mini'stre'/an] (is. prseste-
lig) Tjeneste, Virksomhed; Medvirkning c; their widows
were neglected in the daily ~, ved den daglige Ud-
deling. Ap. Gern. VI. 1; as soon as the days of his ~
were accomplished da bans Tjenestes Dage vare fuld-
endte. Luk. I. 23. ministress ['ministres] Tjenerinde c,
&c. ministry ['ministri] Tjeneste, Virksomhed, Med-
virkning [ministration]; prsestelig (el. gejstlig) Virk-
somhed el. Stilling c, Lsereembede; Ministerium [cabi-
net]; Prsesteskab n, Gejstlighed c [clergy]; the ~, ogs.
Embed et. Jvf cloth! enter the . blive Prsest; komme
ind i Ministeriet; study for the ~ studere (p Isese) til
Prsest; all these were in the ~, tilh0rte Embedet, var
Prsester.
minium ['minjam] Menje c.
miniver ['miniva] Graavaerk, Egern(*Ekorn)skind w.
mink [mink] zoo Mink, Flodilder, Nirts, amerikansk
Norka c: Mustela (s. Vison) lutreola.
Minna ['mina] Minna; . Troll, Heltinden i Scotts The
Pirate. Minneapolis [mini'apalis] s. Minnehaha [mini-
ha'ha]. Egl leende Vand, Hiawathas Hustru i Long-
ellows Digt H— ; the falls of ~, i Amerika.
minnesinger ['minisina] Minnesanger, Elskovssanger,
Troubadour c.
Minnesota [mini'souta] s.
Minnie ['mini] Mine; lucky _'s nes $ *Kjerringhaar
n: Chorda filum. minnie ['mini] sc Moder, Mor c.
minnow ['minon] Jt Elritse, Elbutte, *0rekyt, Gorkyt,
Gorkim c: Phoxinus; sp Slug n & c [artificial (or
phantom) .].
linny ['mini] moset (*myrlsendt) Smaaskov c. I
Kent. Minny ['mini]. Se Minnie!
linor ['maina] mindre; ^ mol. Se Asia! - chord
[e1] hate; [ou] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [}>] thin; [J] she; [g] measure; [n] sin^i; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
44*
692
Mir
Molakkord; - key Moltoneart; - term Underssetning; .
third «T lille (*llden) Tere. minor ['mains] jur umyn-
dig, mindreaarig; i Loglk: Undersaetning [~ term]; rel
Mlnorit, Franciskaner c. Mlnories ['minariz] : the _
Mlnories-Gaden, -Streget, i London, mellem Aldgate og
Tower. Orig et Minimerindekloster ; Ben de ~, af
Thackeray joe brugt om Benjamin Disraeli, der synes en-
gang at have boet i Minoriesgaden. minorite ['inainarait]
Minorit, Franciskaner c. minority [mi'nariti; \ mai-]
Mindreaarighed, Umyndighed; Minoritet c, Mindretaln;
a -, ogs. et Faatal; the judicious are always a .; be
in a (or the) ~ vaere i Minoritet; as I am quite in the
-; be left in a [komme i] ..
Minos ['mainas] s. Hinot ['mainat]. Is. Laurence ~,
eng. Digter ca. 1350. Minotaur ['minota-<»] myth Mino-
taur c, et Uhyre, halvt Menneske, halvt Tyr. Minotti
rmi'nati]. Is. om en Guvern0r over Korint i 1715,
Franceskas Fader. Se Byron, The Siege of Corinth!
minowder [mi'nauda ?] vi \ g0re sig s0d, kokettere;
the voice av a minowderin' woman. Kipling, Soldiers
Three 63 (Heinemann & Balestier 72).
minshull ['min/al] ; - crab $ Mispel c: MespUus
germanica.
minster ['minsta] Klosterkirke; Domkirke c.
minstrel ['minstral] Sanger, Skjald (*Skald) c. Jvf
Christy! minstrelsy ['minstralsi] Sang, Skjalde(*Skalde-)
kunst c, Skjald(*Skald)skab n; Sangere, Skjalde (*Skalde)
pi; Skjaldesange pi, Digtning c.
mint [mint] S Mynte c: Mentha. mint [mint] M0nt
(*Mynt), -Fabrik; f ubegrsenset Forsyning, Guds Vel-
signelse, hel Hoben c; prov & so Sigte n [aim];
these women do a ~ of mischief [uendelig megen
Skade] among them; it is not the Mint, is. ban &c spin-
der ikke Silke derved (*derpaa); gain a ~ of money, store
(p glubske) Penge; he has a ~ of reasons, ogs. ban bar
Argumenter Ac paa Lager; claim the privileges of the
Mint? Ainsworth, Jack Sheppard I. II. 17. 8tr0get
om den gamle M0nt i Londons Southwark var indtil
Midten af George Ill's Regering et Fristed f. Skyldnere
Ac. mint [mint] vt m0nte, *mynte; fig smede, lave.
mint [mint] tri prov & sc sigte [paa at, to]; komme m.
Hentydninger; the Protestant ~s at us with his sword.
mintage ['mintidg] M0nt, *Mynt; M0ntskat, Slagskat c;
if it could be transformed into an honest and respect-
able .. mint|man M0nter, *Mynter c; — master M0nt-
mester c.
M'Intyre ['makin'taio]. Is. Hector _, en Person i
Scotts The Antiquary.
minuend ['minjuend] mat Minuendus, *Minuend c.
mlnnet ['minjuet] Menuet c. Jvf walk! minum ['uiinam]
typ Mignonne [minim]; f Halvnode c [minim], minus
['mainas] mat mindre; negativ; uden; - sign Minus n;
_ [ogs. med Undtagelse af] the ornithologist; be ~
vaere uden [Penge funds]; vaere lettet for [600 Pund
£ 600], vaere skllt ved [sit T0j his luggage], the land-
lord was . three pounds, ogs. var tre Pund letter e;
der var blevet tre Pund borte f. Vaerten; leave him ~
some money lette ham f. nogle Penge. minuscule
[mi'nAskjul] Minuskel c, lille (*liden, lidet) Bogstav c &
n, i Middelalderen.
minute [mi'nju't, mai-] (meget) lille, *(meget) liden,
pi (meget) smaapl; (h0jst) ubetydelig [slight]; n0jagtig,
neje, som gaar i de mindste Enkeltheder [particular];
haarfin, minuties; smaalig, (altfor) n0jeregnende [too
particular]. Jvf detail, dose! ~ observation, philo-
sophy; the . subdivision of land Jordens store (el.
vldtdrevne) Udstykning c. minute ['minit] Minut, i
flere Tilff; Notat n, Notits [memorandum]; Anf0rsel,
Tilf0rsel c, til (el. i) Protokol; Udkast n [draft]; -s,
bl. a. (kort) Referat n, Forhandlingsprotokol c [~s of
the proceedings]; the ~s, ogs. det protokollerede; we
expect him back each », ogs. hvert 0jeblik; that . paa
Minutten; this ~ i dette Minut el. Nu; f. et Ojeblik
sideu; enter (or make) a „ of protokollere vt, f0re t.
Protokols; record his ~ of dissent afgive sit dissen-
terende Votum; take ~s [Notater] of a contract, con-
versation, debate; to a (or the) ~ paa Minutten. minute
['minit] vt g0re (et) Udkast til; optegne, nedtegne,
notere; protokollere. Ogs. ~ down; — book Notitsebog;
Kladdebog; Forhandlingsprotokol c; — guns Minutskud;
— hand Minutviser; — jack Time-Slager, -Varsler c [Jack
of the clock-house], minutely [mi'nju'tli, mai-] ad
(meget) n0je, n0jagtig, i de mindste Enkeltheder;
haarfint; smaalig; .perforated m. fine Huller. minutely
['minitli] ad hvert Minut; hvert 0jeblik. minuteness
[mi'nju-tnes, mai-] Lidenhed; Finhed; N0jagtighed;
Haarfinhed c; - of distinction, of observation; with
the utmost ~ of detail m. den sterste N0jaglighed i
Enkelthederne ; i de mindste Enkeltheder. minutia
[mi'njtr/ia] Specialissimum n, h0jst ubetydelig Enkelt-
hed c. Isaer i pi (minutiae.) [-/ii-] Specialissima, ubetyde-
ligste Enkeltheder.
minx [minks] vilter Pige, Vildkat c, viltert Pigebarn
n; Hunhvalp [she puppy]; soo Flodilder c [mink], .
miny f'maini] gruberig; underjordisk.
miocene f'maiosi'n] geol mejocsen, miocaen, mellem-
tertiser; s miocaene Lag pi.
miqnelet f'mikwilet] sp. irregulaer Soldat, Partisan c.
Miquelon [miki'lan] s.
Mira ['maira] ast Mira c, egl «den vidunderlige», en
Stjerne i Hvalfisken: Omicron ceti. Er periodisk for-
anderlig fra 2den St0rrelse t. fuldstaendig Usynlighed.
Mirabel fmirabal]. Is. en Person i Beaumonts og Flet-
chers Wildgoose Chase. Mirabelle ['mirabel]. Is. om
en Person i Congreves The Way of the World og om
to Personer i Farquhars The Inconstant, mirabelle
[mira'bel] gul Blomme (*Plomme) c. mirabile dlctu
[mai'rabili 'diktju'] ogs. maerkeligt nok [wonderful to
relate].
miracle ['mirakl; -rikl] Mirakel, Undervaerk, (Guds)
Under, Vidunder n, Undergerning c; f Mirakel, -Skuespil
n [- play]. Jvf cry out, short of! do (or perform,
work) _s g0re Mirakler; the ~ of [med] the loaves; by
what . I escaped destruction, it is impossible to say;
as if by [som ved et] _; the age of ~s [Mirakl ernes
Tid] is past; it appears to me a ~ of -s [et Under
over alle Undere] that . . .; pretend to the gift of
prophecy and power of ~s, Magt t. at g0re Mirakler;
to a ~ indtil det miraku!0se; vidunderlig (godt); succeed
to a ~; monger Mirakel-Kraemmer, -Mager c. mir-
aculous [mi'rakjwlas; mai-] Mirakel-, miraku!0s, under-
fuld, vidunderlig; there was st ~ in it. miraculously
ad paa en underfuld Maade; (som) ved et Under.
mirador [mira'da ••] arch Udsigtsbalkon c, Udsigts-
galleri n.
mirafra [mi'ra fra ?] %> Mirafralaerke c, paa Afrikas
Sletter og i Nysydwales. Isaer M. Horsfieldii.
mirage [mi'ra'g] Fata Morgana n, Luftspejling, *ogs.
Hildring c; I crossed the desert in a constant _.
Miramare [mira'ma re] s. Et Lystslot v. Triest.
Miramichl [mirami'/i-]. Flod & Bugt i New-Brunswick.
Miramon [mira'moun] s. Miramont ['mirainantj. Is. om
en uvideude, knarvorn (*graetten) gammel Mand, en
stor Beundrer af Laerdom, i Fletchers The Elder Brother.
[a- i- u-] OBV. lange som i far, feel, fool; [«ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
mir
693
mis
Miranda [mi'randa]. Prosperos Datter, i Shakespeares
The Tempest.
mire [maia] (dyb) S01e c, Dynd, Mudder n. mire
vt ssette fast i S01e(n), i Mudder(et); drag out -d cows.
mire vi synke ned i S01e(n), Ac, synke i; — blobs
[-blabz] ty Kabeleje c, Koblomine c, *Gjethams c,
Gulsoleie c: Caltha palustris; -.crow Hsettemaage,
*Lattermaage c: LOTUS ridibundus [laughing gull,
seacrow]; -drum ^ R0rdrum c : Ardea stellaris [bittern].
Miriam ['miriam] Mirjam, Maria. Jvf beebee! Miriam
['miriamj ast Miriam c.
miriness ['mairines] Dyndethed c.
mirk [ma'k] prov & hst m0rk, dunkel; in the temples
~. mirk [me k] prov & hst M0rke, Mulm n; I stole
awa' in the ~ o' night. R. Buchanan, The Lights
of Leith.
mirkles ['ma'klz] ty *Bladtare, Butare c: Alaria
esculenta [badderlocks].
mirky ['ma ki] m0rk, dunkel; skummel [murky].
miroton [fr., miro'tarj] Miroton c, K0dskiver m. L0g
og Kryderier; „ de pommes (Slags) ^Eblepuree (el.
•kompot) c med ^Eg.
mirror ['mire] Spejl n; it's the ~ held up to your
defects det er nt at spejle sig i. mirror vt spejle, af-
spejle; udstyre (el. forsyne) med Spejl(e); ~ed room
(wall) Spejlkammer n (-vseg).
mirrot ['mirat] prov $( Gulerod c: Daucus carota
[carrot].
mirth [ma J>] \ Myrrha c [myrrh]; the _ and
frankincent that they speak of in the Holy Scripture.
Scott, The Antiq. XXI 203 T. mirth [ma ]>] Munter-
hed, Lystighed; Latter c. Se 2. course., food, inex-
tinguishable! express - at g0re sig lystig over, mirth-
ful [-f(u)l] lystig. mirth-moving lattervsekkende.
miry ['mairi] s01et, dyndet, mudret, b!0d.
mirza ['ma-za, 'miaza] foranstlllet : Herre, Hr.;
efterstillet : Pyrste c [prince]. Persisk. Mirza ['ma za,
'miaza]. I The Spectator Nr. 159 en flngeret Person,
som bar et allegorisk Syn af Menneskelivet.
mis [mis]1. .En Forstavelse: fejl-, urigtig, mislig.
misadventure [misad'ventja] Ulykke c, Uheld n;
homicide by _ uforssetligt Drab, Vaadedrab; the boat
was launched without -, uden Uheld. misartnce
[misad'vais] slet Read w, slette Raad pi. misadvise
[-'vaiz] vt raade ilde; -d. Som a: mindre vel betsenkt
[ill-advised], misallege [mlsa'ledg] vt urigtig angive;
-d, ogs. uefterrettelig, urigtig. misalliance [misa'laians]
Mesalliance c, uligebyrdigt Parti n; make [indgaa] a -.
misallied [-a'laidj mesallieret, gift m. en uligebyrdig.
misanthrope ['misanbroup] Misantrop, Menneskefjende
(*-fiende), -Hader c. misanthropical) [misan'brapik(l)]
misantropisk, menneskefjendsk(*-flendsk). misanthrop-
ist [mis'anbropist]. Se misanthrope! misanthropy
[-pi] Misantropi c, Menneske-Fjendskab (*-Fiendskab),
-Had n.
misapplication [misapli'keijan] fejl (el. urigtig) An-
vendelse, Misbrug c. misapply [misa'plai] vt anvende
fejl el. urigtig, misbruge. misapprehend [misapri'hend]
vt misforstaa; ~ my meaning, ogs. misforstaa mig.
1 I Reglen bar mis svagere Tryk end den f01gende
Orddel. Dog er der nu en Tilb0jelighed til ved Ny-
dannelser, hvor hver Bestanddel f01es som et Hele for
sig, at give mis et meget stserkt Bitryk, der kan blive
lige saa stserkt som sidste Orddels Tryk. Efter Sweet
er level stress Reglen: 'misconduct, 'mis'judge; dog
undt. mis'take, fordi det er isoleret fra take.
misapprehension [-'ben/an] Misforstaaelse, *ogs. Mis-
opfatning c. misappropriation [misaproupri'ei/an] urigtig
(el. mislig) Anvendelse, Misbrug c. misbecome [misbi-
'kAm] vt ikke passe for, ikke s0mme (sig for); misklsede,
ikke klsede, *ogs. vanklsede; such drudgery as did not
~ an honest man. misbecoming f-irj] upassende, us0m-
melig; uklaedelig. misbecomingness [-irjnes] Us0mmelig-
hed; Uklsedelighed c. misbegotten [misbi'gatn] uaegte
f0dt, usegte, naturlig. misbehave [misbi'he'v] vi & v. reft:
~ (himself) opf0re sig slet; ~d. Som a: uopdragen.
misbehaviour [-heivja] slet Opf0rsel. misca' [mis'ka1]
vt. Se miscall sc udskselde, overfuse [abuse]; give
et fornsermeligt Navn el. fornsermelige Navne, p*kalde
[call names]. F. Eks. hos Burns, miscal [mis'ka 1] vt
kalde urigtig, kalde med urette; sc ogs. udskselde &c.
Se misca'! other -led [saakaldte] improvements; what
is -led lighting en saakaldt Belysning, en Belysning
der spotter sit Navn. miscalculate [mis'kalkjwleU] vt
beregne fejl, fejlregne, forregne sig paa. miscalculation
[-'lei/an] Fejlregning c. miscall vt. Se miscal! mis-
carriage [mis'karidg] daarligt Udfald, Fejlslag, Uheld w,
Stranden, Mislykken, Mislykkelse [failure]; Forulykken,
Forulykkelse [loss, wreck]; (Brevs &c) Ikkefremkomst,
Bortkomst; utidig (el. mislykket) F0dsel, for tidlig
Nedkomst, Abort c [premature birth]; a _ of justice
en fejlagtig Dom, et fejlagtigt Domsudslag. miscarry
[mis'kari] vi slaa fejl, mislykkes [fail]; lide Nederlag
[suffer defeat]; forulykke [perish]; gaa gait, ikke
komme (rigtig) frem, komme bort, om Brev &c; ned-
komme (F komme) for tidlig, abortere, p fare ilde;
the parcel had -carried, ogs. det var gaaet gait m.
Pakken; I never knew a plot ~ [strande] but a woman
had some share in it.
miscellanarian fmisila'n8eiarian] Miscellanist c. mis-
cellaneous [misi'leinjas] blandet. Jvf estimate! _ public-
ation Skrift af blandet Indhold; - rabble, society.
miscellanist ['misilanist] Miscellanist, Forfatter c af
blandede Skrifter. miscellany ['misilani, mi'selani]
Blanding (af alle Slags); Samling c af blandet Indhold
c; miscellanies, is. blandede Skrifter. mischance [mis-
'tJVns] Uheld n, Streg c i Regningen. mischanter [mis-
'tfa-ntaj sc Uheld n, Ulykke c [accident]. Burns. Jvf
mishanter! mischarge [mis'tJVdg] vt mere &c fejlagtig
opf0re; s fejlagtig opf0rt Post c.
mischief ['mist/if] Fortrsed, Skade c, *ogs. Ugavn, F*
ogs. Ugagn w; isser sc (ren) Satan c, Satans Menneske n,
(i rnlldere Bet.) Skselmsmester [- itself]; isser sc Pokker,
Fanden c. Jvf brew! the -s [Skadeligheden] of indis-
cipline; the more (sc mair) ~, the better sport jo
galere, des bedre; he is ~ itself han er en Skaelms-
mester; ... en lille Rivihjel, en Spilopmager, *en liden
Ugagnskraake; the - [Ulykken, F det gale] is that . . .;
there is ~ in the wind der er Ugler i Mosen; that's the _
of it F det er det gale (v. det), det er Ulykken; there
will be some ~ out of this der kommer nt gait ud af
dette; some - might have befallen [det kunde vsere gaaet
gait m.] the MS; cause (or do) „ g0re (el. volde) Fortrsed,
g0re (el. stifte) Ugavn; do him a «, g0re en Ulykke p.
ham; make - stifte (el. vsekke) Ufred, ssette (el. vaekke)
Splid; mean (F be up to some) - have ondt isinde,
p0nse p. noget, f0re nt i sit Skjold; have en Skselrn
bag 0ret; suspect some - ane Uraad, F lugte Lunten;
what (in) the - |hvad Pokker] do I know of him?;
he is always at ~ han er altid paa Spil; delight in -
bl. a. Skadefryd c; get into - with komme gait afsted
med . . .; the pure love of ~, Lyst til at g0re Fortrsed
(*ogs. Ugavn), t. at stifte Ufred, <fec; keep out of ~, isser:
hate; [o»] so; [ai] /; [au] owt; [S] the; [b] thin; [/] sfee; [g] measure; [n] sing; (a, a. e- .->sv vaklende med [a].
mis
694
mis
ikke g0re (vt afholde fra) gale Streger; it ntay come to
gome - der kan komme nt gait ud af det; he's gain to
the - [Pokker i Void] as fast as he can; — maker is.
Ufredsstifter, F* Hidspaafant c; ..making ufreds-
stiftende. mlschlere ['mist/i'v] vt sc skade, fortrsedige
[hurt]; - the bride and bridegroom. Scott, Br. of
Lamm. XXIV. mischievous ['mist/ivjas] p skadelig,
Ac [mischievous]. mischievous ['mist/ivasj skadelig;
skadelysten, ondskabsfuld; skadefro; - boy slem Dreng
(•Gut); vidtl0ftig Krabat c; birch „ [ogs. uskikkelige]
boys; a - disposition, man. mischiefously [-li] ad bl. a.
skadelig; ondskabsfuldt; in. Skadefryd, skadefro.
Mischna ['mi/naj. Egl Undervisning; Mischna c,
Talmuds Iste Del, Teksten t. den jediske Talmud, t.
Forekel fra Gemara.
miscible 'misibl] blandelig, som lader sig blande; is
not . with water; less -.
misconceive [miskan'si'v] vt misforstaa, mistyde, *ogs.
misopfatte; miskende. misconception [-'sepjan] Mis-
forstaaelse, Mistydning, skaev Opfattelse (*Opfatning),
*ogs. Misopfatning; Miskendelse c; a deplorable ~, ogs.
. . . Vildrede n i Opfatningen. misconduct [mis'kandAkt]
urigtig Opfersel (el. Faerd, Optraeden), Forseelse, Mal-
konduite c, Fejlgreb n; may no ~ in [af] any one
tarnish the victory! misconduct [miskan'dAkt] vt lede
slet, *ogs. vanstyre; v. reft: _ himself forse sig, begaa
(et) Fejlgreb, vise Malkonduite; prostituere sig. mis-
conjecture [-'dgekt/a] vi gsette fejl; vt gaette fejl paa; s
Fejlgaetning, Fejlgisning c. misconstrue! f-'strAkt] vt
bygge fejl; misforstaa, mistyde. misconstruction
[-'strAk/an] fejlagtig Bygning; fejlagtig Fortolkning,
Misforstaaelse, Mistydning c. misconstrue [mis'kanstru]
vt misforstaa, mistyde. miscount [mis'kaunt] vt fejl-
taelle, fortaelle sig paa; vi tselle fejl, fortaelle sig; s Fejl-
taelling; Taellefejl c.
miscreant f'miskriant] Vantro git; Niding, Usling c
[vile wretch], miscreant a \ vantro; . [hedensk]
unbelief. Thack., Snobs (Pref. Bern.).
miscu ['miskju ?] Misku c & n, Slags indisk Tand-
pulver.
misdate [mis'dejt] vt fejldatere; s fejlagtig (F fejl)
Datum, misdeal [mis'drl] vi sp give fejl el. gait, om
Kort; « Fejlgivning c; there is a ~ der er givet gait;
make a _ give gait, misdeed [mis'di'd] Udaad, Mis-
gerning c, he sorely repented all his .8, sine Mis-
gerninger. misdelivery [misdi'livari] fejlagtig Afleve-
ring, Fejllevering c, <kc. misdemean [misdi'mi'n] vi
fejle, forse sig. misdemeanant [-'mi nan t] fejlende, For-
bryder c; his position as a ftrstdass .. misdemeanour
[-'mrna] Fejl, Forseelse, Malkonduite; jur Forseelse,
Forbrydelse c [any crime less than felony]. Jvf
crime! crimes and ,s st0rre og mindre Forbrydel-
ser, Forbrydelser og Forseelser; high _ (grovere) For-
brydelse. misdescription [-'skrip/an] fejlagtig (F fejl)
Beskrivelse c, Ac; fejlagtigt Signalement n. misdirect
f-'rekt] vt fejlrette; vildlede, belaere fejl; vise fejl;
sende fejl, *ogs. fejlsende [en Passager Ac a passenger
<fcc]; fejladressere [et Brev a letter]; ~ed [fejlrettet]
patriotism, misdirection [-'rekjan] Fejlretning; Vild-
ledelse; fejlagtig Retsbelaerelse [error in charging
the jury]; fejlagtig Anvisning; Fejlsendelse; Fejladres-
sering; fejlagtig Adresse c. misdo [mis'du-] vi fejle,
forse (el. forsynde) sig, handle uret el. ilde. misdoer
[-'du-a] fejlende; Synder, Gerningsmand, hst A joe
Misdseder c. misdoing [-'du'in] Fejlen, Misgerning c;
the consequences of his .. misdoubt [-'daut] vt have
(en) Mistanke om; om Person: mistaenke, have Mis-
tanke til, have . . . mistaenkt [suspect]; vaere bange for,
frygte, ane; p tvivle paa [doubt]; I . 'tis cruel hard
on my father; do you -me? I _ anythin' will come
av permiscuous hunting . . . misemploy [-em'ploi] vt
uiisbruge, anvende ilde.
mise-en-scene [fr., mi'zaij'se^] theat Iscenesaetning,
Opsaetning c.
misentry finis'entri] mere fejlagtig Indferelse; fejl-
agtig Post c.
Misenum [mi'si'nam] Misenum n, Forbjerg A By i
Kampanien.
miser ['maiza] Gnier, Gerrig, Pengepuger c; we were
~s of [gerrige paa] every coin in that exhaustless
treasury. miserable ['miz(a)rabl] elendig, ynkelig,
(h0jst) ulykkelig; cont elendig, ynkelig, jammerlig,
F gudsjammerlig, *ogs. armodslig; s Kakaobennens
Baelge pi; the ~s p Temmermaend pi [coppers]; Hypo-
kondri c, trist Stemning c [the mumps].
miserere [mizi'riari] theol A /* Miserere n, Bodssalme,
Davids LI; Miserere, en Aftensaugsgudstjeneste i Fa-
sten; Underside c af bevaegeligt Kirkesaade.
miserly ['maizalij gnieragtig, gnisk.
misery ['miz(a)ri] Elendighed; Usseldom, *ogs. Stak-
kersdom; Daarlighed; Ulykke c; it is ~ [s0rgeligt, en
Ynk] to remain there now; the women suffer miseries
[ynkelig] of home-sickness; make his life a ~ to him
g0re ham Li vet surt; cup of - Lidelsesbaeger.
misesteem [mise'strm] Ringeagt; Userb0dighed c.
misestimate [mis'estime't] vt vurdere fejlagtig, mis-
kende. misfaith [mis'feib] Vantro; Mistro, Mistillid c.
Tennyson, misfielding [-'fl-ldiq] sp slet ledet (el.
mislykket) Angreb n, i Cricket, misfit [-'fit] Ikkepas-
ning c, det n ikke at sidde el. passe; ikkepassende
(*ogs. forpasset) Genstand c, *pl ogs. forpassede Sager;
the coat is a ~, passer (el. sidder) ikke, *ogs. er for-
passet; that's a _ F det er en daarlig Vittighed; det
passer som en knyttet Naeve t. et blaat 0je; vexed at
the _, over at den Ac ikke passer (. . . passede). mis-
fortunate [-'f8>tj9net; -tju-] isser sc ulykkelig [un-
fortunate]; poor - creature that I am. Marry at,
Jac. Faithf. 1. XII. 100 T. misfortune [-'fa njan, -tjun]
Ulykke c. Jvf 2. hold (up)! my . was [isser: Ulyk-
ken vilde] that . . .; I have known him, to my ~, for
years; under ~s i Modgang. misgUe [-'giv] vi f give
fejl; \ slaa fejl?; Catherine's conjecture misgave not,
nor deceived her. Scott, The Abbot 392 T. misgive
[-'giv] vt fylde m. bange (el. onde) Anelser, lade ane;
\ betvivle; my heart (or mind) ~s me jeg aner intet
godt; det aner mig; my heart misgave me lest [jeg var
bange for at] he should meet with some accident; I
much ~ [betvivler meget] the prudence of the phlebot-
omy ye practised among ye. Cooper, The Two
Admirals XII. 180 T. mlsglTlng [-'givin] Tvivl; (bange,
m0rk, ond) Anelse, Bekymring; Mistillid c; grave .8
were felt man nserede bange Anelser, alvorlig Bekym-
ring; view with „. misgoggle [-'gagl] vt sc spolere,
forkludre [spoil]; he's fairly ~d that job. mlsgorern
[-'gAvan] misregere, *ogs. vanstyre, vanstelle. mls-
gOTernment [-'gAvanmant] Misregering c, Misregimente,
*ogs. Vanstyre, Vanstel n. misguidance [-'gaidansj
fejlagtig Ledelse; Malkonduite; Vildledelse c. misguide
r-'gaid] t>t mislede; vildlede.
misgum Fmis'gAm ?], mlsgurn [-'gd'n] Jf Muraene c:
Gymnothorax murcena.
mishandle [mis'handl] vt haandtere gait; p mishandle
[maltreat]; ~ his own rifle, mishanter [-'hanta, mi'/anta]
sc Ulykke c. Jvf mischanter! go to the ,, Pokker i
[a- i- u] osv. lange som i far, (eel, fool; [-ba] Trykstavelse; [a] hat; [a] fall; [a] hot; [A] hut; ia-Jhwrt; [9] inner;
mis
695
mis
Void, mishap [mis'hap] Uheld (*ogs. Misheld) n, F
Malheur c. mishear [-'hia] v here fejl. mishearing
{-'hiarirj] cone H0refejl, *ogs. Feilharsel c.
mishmash ['mi/ma/j isser sc Miskmask, Sammen-
surium n.
Mishua ['ml/no]. Se Mischna!
mi si m prove [misim'pnrv] •»£ misbruge. mlsimprore-
ment Misbrug c. misinform [-in'fa'9m] vt underrette
fejl. misinformation [-infa^'mei/an] fejlagtig Underret-
ning. misintelligenee [-in'telidgans] fejlagtig Efterret-
ning el. Underretning; Misforstaaelse, mindre god For-
staaelse, Uenighed c [disagreement], misinterpret [-in-
'ta'pret] vt mistyde, misforstaa. misinterpretation [-in-
tapri'tei/an] fejlagtig Fortolkning, Mistydning, Misfor-
staaelse c. misjudge [-'dgAdg] vi & dbs d0mme fejlagtig;
vt bed0mme fejlagtig.
misk [misk] sc Moseland n (med Grses & Mos), Mose-
eng, *Mosemyr c, Myrlsende n.
misken [mis'ken] vt sc prov ikke vide [not know];
overse [overlook]; fors0mme [neglect]; lade uvidende
om [seem to be ignorant of]; lade vsere [forbear];
ikke ville erkende; - himself glemme sig [forget his
proper station]; were I you, I would be for -ning
[forbigaa, ssette ud af Betragtning] Sir D., keeping my
own secret. Scott, Montrose, cit. af Hoppe. miskick
[-'kik] sp Fejlspark. mislay f-'le1] vt laegge fejlagtig;
Isegge med urette; forputte, ogs.* forlaegge, F* ogs.
somle bort; Mrs. Peerybingle lost her temper, or mis-
laid it for an instant, misle ['mizl] vi. Se missle!
mislead [mis'lrd] v vlldlede. misleared [mis'lae'ad,
-'liad] sc uopdragen [unmannerly]; si em, uskikkelig
[mischievous], misled [mis'led] v vildledede; vildledt.
Af mislead, mismanage [-'manidg] vi forplumre (el.
forkludre) Sagen, vsere klodset, vise Malkonduite; vt
bestyre daarlig, lede slet, F forkludre, forkvakle, *ogs.
vanstelle; agr drive slet, *ogs. vanbruge [en Gaard a
farm}; ~ public affairs, mismanagement [-mant] mislig
Styrelse, slet Ledelse c, *ogs. Vanstel, Ustel, slet Stel
n; klodset Fremgangsmaade, Klodsethed, Malkonduite,
mindre heldig Optrseden, uklog Fserd c, F* ogs.
Klodseri n; through a ~ & <fc J, ogs. ved fejlagtig
Man0vrering. mismanners [mis'manaz] prov & sc
Uopdragenhed, Uartighed [ill-breeding]; Taktl0shed c
[indiscretion] ; I hope your honour will excuse my ~
to whisper before you. Sheridan, A Trip to Scar-
borough IV. 1. mismatch [-'mat/] vt parre urigtig;
m6salliere. mismatchment [-mant] urigtig Parring;
\ Mesalliance c. Mrs. Gore, Heckington II 278, cit.
af Hoppe. misname [mis'neim] vt bensevne fejlagtig.
Misnar [mis'na<a ?]. Navnet p. en Sultan; the illus-
trious -. Scott, The Abbot, Note I.
Misnia ['misniaj Meissen n.
misnomer [mis'nouma] jur Navnefejltagelse, fejlagtig
Benaevnelse c, fejlagtigt (F fejl) Navn; F uheldigt
Navn n, Misbrug c & n af Ordet; "Times" is no ~,
svarer ganske t. sit Navn, som Times' Navn er, saa er
det (selv); many of the changes, by a great ~, called
parliamentary 'reforms' . . .
misocapnic [miso'kapnik] som hader (. . . ikke kan
udstaa) R0g, is. Tobaksr0g; that ~ Solomon James I.
Kingsley, Westward-Ho! I. 194 T. misogamist [mi-
'sagamist] Misogam, Hader c af ^gteskab. misogamy
[-mi] Misogami, Sky (el. Afsky) c for (el. Had n til)
^Egteskab. misogynist [mi'sadginist, -agi-] Misogyn,
Kvindehader c. misogyny [mi'sadgini, -agi-] Misogyni
c, Kvindehad n.
mispickel f'mispikal] min Arsenikkis c.
misplace [mis'pleis] vt anbringe urigtig (el. ilde, p.
uret Sted) ; sksenke til en uvserdig; ~d confidence ilde
anbragt Fortrolighed, &c; _ his confidence; no right
have I to claim, ~d [paa uret Sted, v. en Forveksling],
The welcome of expected guest. Scott, Lady of the L.
I. XXII. misplacement [-mant] urigtig Anbringelse,
Fejlplacering; i Gynaekologi : Deviation c; ladies suffer-
ing from weakness, ~, or prolapsus, misprint [mis-
'print] vt fejltrykke; s Trykfejl c. misprision [-'prigan]
Misforstaaelse t; Fors0mmelse, Overseelse f; Fejltagelse,
Forglemmelse, f. Eks. af Protokolfarer; lovstridig Und-
ladelse c; « of felony (treason) Fortielse af en For-
brydelse (Undladelse c af at anmelde H0jforr3ederi).
misprize [-'praiz] vt undervurdere, ssette for lavt. mis-
pronounce [pro'nauns] vt udtale fejlagtig (F fejl). mis-
pronunciation [-pronAnsi'ei/an] fejlagtig (F fejl) Udtale.
misquotation [-kwoultei/an] urigtig Anfiarsel c, cone ogs.
urigtigt (el. fejlagtigt) Citat n. misquote [-'kwout] vt
fejlcitere; vi citere fejl. misrepresent [-repri'zent] vt
fremstille fejlagtig; fordreje, forvraenge; ogs. med pers.
Obj. stille i et falsk (*falskt) Lys, m. pers. Obj. ogs.
bagtale. misrepresentation [-reprizan'te'/an] fejlagtig
(el. skaev) Fremstilling ; Fordrejelse, Forvrasngning;
Bagtalelse c. Jvf glare! misrule [-'ru'IJ Uorden, For-
virring; Tumult c, Opt0jer pi; lord of . Muntrations-
raad c; the reign of ~ en polsk Rigsdag, *ogs. en
Huskestue.
1. miss [mis] Fr0ken c. Forkortet: Frk.; Miss Smith
(tit: den seldste) Frk. Smith; the Misses Smith, sjeld-
nere : the Miss Smiths Fr0knerne Smith; will you
hold your tongue, ~? ; yes, _/
2. miss [mis] vt fejle, forfejle, i flere Tilflf; art &
sp skyde forbi til, ogs.* skyde bom paa, ikke
traeffe /_ the mark &c]; fig ikke naa [fail to catch];
ikke faa, gaa glip af [fail to obtain]; overspringe,
udelade1 [skip, ~ out or over]; overse; overh0re; fig
savne [ham him; his presence; ham p. hans Plads
him from his place; Penge i Skuffen money from the
till]. Jvf bench, missing, narrowly! _ his aim, is.
skyde forbi; - the chance fors0mme Lejligheden, F*
fors0mme sig; gaa glip af Lejligheden; - deal fors0mme
sin Tur (t. at give, nml. Kort); you . everything, ogs.
du trseffer (jo) aldrig, *ogs. du skyder bestandig bom;
and yet it ~ed failure by a very little, is. og dog havde
det p. et hsengende Haar gjort Fjasko; og dog var det
. . . gaaet gait, - fire klikke, art ogs. forsage; fig slaa
klik; „ his footing trsede fejl; I just ~ed it, om en Post
&c F ogs. den gik min Nsese forbi; ~ed labour, i
F0dselsvidenskaben : forgseves Fedselsarbejde ; . a
lesson fors0mme en Time; „ the mark, ogs. skyde
forbi, *fejle sit Maal, F skyde bom, bomme vi; _ the
place gaa glip af (el. ikke komme i Betragtning t.)
Pladsen; _ their road or the way tage fejl af Vejen,
gaa (. . . k0re, ride) fejl; - school fors0mme Skolen,
vsere (. . . blive) borte fra Skolen; _ stays & nsegte at
vende; _ the steamer, ogs. komme for sent til (el. ikke
komme med, *ogs. miste) Dampskibet; this caused us
to _ by ten minutes [gjorde, at vi kom ti Minuter f.
sent til] the steamer at F; if he ~ed [undgik, slap]
having the dirk in his side; if I ~ed killing them hvis
det mislykkedes f. mig at drsebe (*ogs. dersom jeg ikke
fik drsebt) dem; 1 was so unfortunate as to ~ seeing
you [ikke at traeffe (*ogs. at forfejle) Dem], when i
called; we ~ from [savner i] the account any mention
of . . .; for some time money had been ~ed [aim.
i med eller uden Forsset.
hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [8] the; [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] si«0, [a, a, e] osv. vaklende med [»].
mis
696
mis
missing] front that drawer; - out or over udelade,
springe over.
3. miss [mis] vi & aba gaa forbi, *ogs. gaa bom;
ogs. om Person .- fejle, ikke traeffe; om Person : skyde
forbi, ogs.' skyde bom, bomme /_ his mark]; forsemme
[fail to appear or attend]. Jvf forfeit! he fired, and
again ~ed; he never -ed, bl. a. ban fors0mte aldrig;
these pictures could never ~ of [andet end eve] a deep
fascination to me; - out springe over.
4. miss [mis] Savn n [felt absence]; art Fejler
«, ogs.* Fejlskud n, Ikketraeffer, *ogs. Bom c, Bomskud;
sp Fejlkast; Fejlslag; Fejlst0d n; i Keglespil isser:
Pudel c; bill isser: Fejlsted n, Kiks c & n; a _ is
as good as a mile naerved skyder ingen Hare; (it's) a
good ~ F godt at vaere det'kvit! *ogs. godt Rum efter
det ! / feel the ~ of them more than you P jeg savner
dem . . .; according to the artillery's hits or ~es.
missal ['inis.il] Missale n, romerskkatolsk Messebog.
mlsscrfpt [mis'skript] Fejlskrift, Fejlskrivning, Skriv-
fejl c.
missel ['misl], .bird, .thrush fc Misteldrossel, dob-
belt Kramsftigl, Simmersnarre, dobbelt (el. hvid)
Snarrer, *dobbelt Trost, Bjerke-, Due-, Jerpetrost c:
Turdus viscivorus; -toe. Se mistletoe!
niis(-;send [mis'send] vt fejlsende, fejlekspedere.
miss-fire [mis'faia] Klik n, Klikken, art ogs. For-
sager c.
misshapen [mis'Je'pau] vanskabt, misdannet, om Men-
neske ogs, forvokset.
missi ['misi] p Missionaer c. I det australske Arki-
pelag, ice.
missile ['misil] Kaste-; wing the _ dart, missile s
Kastevaaben; Projektil n, pi ogs. Kasteskyts n.
missing ['misiq] isaer: bortebleven, forsvunden,
manglende; ikke at flnde; savnet, som savnes; two ~
[savnede] vessels; be ~, isser : savnes ; he was ~ from
his partner ban var borte (. . . kom bort) fra sin Dame;
the number of - [savnede] in the Hotel fire . . .
Missinippi [misi'nipi] : the _ Missinippi, Churchill c,
en Flod i Hudsonsbugtlandene i Nordamerika.
mission ['mi/an] Mission, i adskill. Tilff; Sendelse c;
Bud, Budskab; ^Erinde, Hverv [charge, commission];
Kald n, Opgave c [business, vocation]; Sendemaend pi,
Gesandtskabn [embassy]. Jvf city! bring a _ [Bud-
skab] from the Council of State; send a „ [bl. a. Mis-
sionserer pi] to Britain; state his _ fremfere sit .flSrinde;
his ~ in (or of) life bans Livskald, bans Livsopgave;
the _ for (or to) the heathen Hedningemissionen; . to
teach Lsererkald ; be on a . [i Sendelse] to . . .; is
sent on a foreign - sendes i en Mission t. Udlandet,
gaa t. Udlandet i offentlig Sendelse. missionary ['mi-
Janari] Udsending; is. Missionaer; Laegpraedikant c; go
out as a [is. drage ud som] .; . field Missionsmark.
missioning ['mi/anin] is. rel Missions-Arbejde n, -Virk-
somhed c.
missis ['misiz] F Frue c [mistress]. Jvf missus! I'll
tett my _, sige det til Fruen. Is. i en Tjeners Mund.
missish ['misij] frekenmaessig ; affekteret; felsom,
sentimental. missishnesg [-nes] Fr0kenmaessighed;
Affektation; F01somhed, Sentimentalitet c.
MisHlsslppl [misi'sipi] ; the . Mississippi c; the -
Bubble Sydseboblen, John Laws Projekt.
missive ['misiv] Sende-; Kaste-; letter . Sendeskrivelse;
a _ weapon.
Hlssolonghi [miso'langi] «.
MiMouri [mi'suari] : the . Missouri c; - buffalo berry
$ «S0lv(b8er)trae» n: Hippophae (s. Shepherdia) ar-
gentea; ~ currant Guldribs: Ribes aureum.
mis-spell [mis'spel] vt bogstavere fejl, stave (el. skrive)
gait, mis-spend [-'spend] vt anvende ilde, 0de; 0de, for-
0de, saette overstyr; labour mis-spent bortkastet Ar-
bejde; . life, money, time, misstate [-'ste't] vt angive
(el. fremstille) fejlagtig el. urigtig. misstatement [-'steH-
ment] urigtig (el. ukorrekt) Angivelse (el. Fremstilling;
Paastand), Uefterrettelighed, Urigtighed c; a - of facts
in testimony, of accounts in a report, misstayed
[-'ste'd] <f> som nsegter at vende. misstep [-'step] Fejl-
trin; a _ in waltzing, misstep [-'step] vi traede fejl.
missus ['misas, -az] Frue c. I Tjeneres Mund. Jvf
missis! the ~es don't know it; I'll tell my _, til Fruen.
missy ['misi] fr0kenmsessig, a la (el. som) en ung
Dame; affekteret; f01som, sentimental [missish]. missy
['misi] hind: - baba ung Dame.
mist [mist] (lettere, mindre taet) Taage c; Rusk c &
n, St0vregu, Duskregn c, *St0vregn, Duskregn, Yr n
[Scotch -]. mist [mist] vi ruske, ogs.* duskregne, *yre.
1. mistake [mi'ste»k] vt tage fejl af [det it; Huset
the house; ham him}; misforstaa [mig me] ; for-
veksle [ham med en Tjener him for a servant]. Se
mistaken, other! don't - me! misforstaa mig ikke!
indications not to be .n Tegn som ikke er t. at tage
fejl af, umiskendelige Tegn; if so, he has ~n his man,
ogs. da er ban kommet t. den urette (ironisk: t. den
rette); there was no mistaking them de var ikke t. at
tage fejl af ; these two words are easily ~n, forveksles
(el. sammenblandes) let; _ the cause for the effect for-
veksle Aarsag og Virkning; I mistook him for [ogs. jeg
tog ham for] the servant.
2. mistake [mi'ste^k] vi fejle, tage fejl; forsnakke
sig [~ in speaking]; if I ~ not; unless I greatly ~, om
jeg ikke tager meget fejl; you ~ there.
3. mistake [mi'steik] Fejltagelse; Fejl, f. Eks. i en
Stil; Misforstaaelse; Forveksling c; Misgreb, Fejlgreb n
[wrong move, blunder]. Jvf error, fact, identity! it
was all a ~ det hele var en Misforstaaelse; there is [fore-
ligger] a ~; mannerism is always a ~, uheldig, nt
uheldigt ; that kind of schools are certainly a -, er
forfejlede, er ikke heldige; it was a bad ~ in [af] the
old gentleman; and no - P det kan du ta' Gift paa,
sikkerlig, det er sandt og vist, det er sikkert (, det); a
true Briton and no - ogs. en aegte Britte, en fuldblods
Albions S0n. Jvf error! that's your - deri tager De fejl,
P * der bar De Fejl; make a ~ begaa en Fejltagelse; g0re
en Fejl; by (a) ~, in -, through (a) ., ved en Fejltagelse;
v. en Forveksling; in ~ for, ogs. (ved en Fejltagelse) i
Stedet for, istedenfor; v. en Forveksling med; I had
got hold of his boots in _ for my own; kill a sentinel
in ~ for him; the attention paid me in . for another,
ved en Forveksling; be [g0re sig skyldig] in a great ~;
be (or labour) under (the influence of) a ~ svaeve i en
Vildfarelse; you are under a ,, if you consider . . .
mistaken [mi'ste'kn]. Som a isaer: misforstaaet [Iver
seal]; forfejlet [System system]; fejlagtig, urigtig, uefter-
rettelig [erroneous]; fejlende, som tager fejl [erring].
Jvf egregiously, notion ! leaving my forgiveness to my
. [fejlende, vildfarende] child; it is a case of -identity
der foreligger en Forveksling, en error in persona;
represented in a , light, i en fejlagtig Belysning ; a ~
[forfejlet] marriage; be . tage fejl, bedrage sig;
taenke fejl. Jvf Foppington! if so, you are mightily
~, tager du mserkelig (el. skammelig) fejl; find him-
self -, ogs. se sig skuffet. mistakenly [-11] ad red en
Fejltagelse &c; fejlagtig, urigtig.
la- i- u-] osv. lange som i ifar, fe«l, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] ht*t; [a-] hurt; [a] inner;
mis
697
mit
mister ['mista]. Udtalen af Mr. Hr. Som p Til tale:
min (ksere) Herre. Isser ironisk. Jvf master! well, ~,
what's the matter?; d'ye think if Anketell had been
plain ~, I'd have had him? (Hungerford, Nora Creina
II 116), hvis A havde vaeret (Hr.) Anketell ret og
slet: uden sir foran Navnet. mister ['mista] vt sige
Hr. til, kalde Hr. ; we don't _ each other, mister
['mista] f & sc Fag, Haandvserk n. Jvf 2. mystery!
Slags n & c (*ogs. Slag n1), Sort; N0dvendighed, ogs.
cone Fornedenlied ; N0d, Trang c; this ~ wight denne
(mislige) Person. Scott; what . wight? hvad f. en Per-
son? beit a ~ sc afhjselpe et Savn. mister ['mista] vt
sc beh0ve, trsenge, trsenge til [need]; vi vsere nedven-
dig, beh0ves, trsenges; vsere i Forlegenhed, vsere i
Trang [be in straits].
misterm [mis'ta'm] vt kalde fejlagtig. inisthouffht
[-'bat] urigtig Tanke. Milton.
mistily ['mistili] ad taaget.
mistime [mis'taim] vt anbringe (. . . foretage) i Utide;
tage fejl af Tiden til el. for; this ~d [ogs. utidige, ube-
timelige] vaunt; golden words, but ~d above twelve
hundred years, men som kommer . . . 1200 Aar for
silde; som kom ... for tidlig; they had ~d their train.
mistiness ['mistines] Taagethed; Omtaagethed c. Jvf
misty!
mistitle [mis'taitl] vt fejltitulere.
mistle ['misl] vi ruske, ogs.* duske, *yre. Aim.
mizzle.
mistlejbird ['mislba'd]. Se misselbird! -toe ['misltou,
'mizltouj ^Fuglelim, Mistelten, *Mistel, Misteltein,
Ledved c: Viscum album. Se W. Irving, The Sketch-
book (Christmas Eve)!
mistral ['mistral] Mistral c, stserk Nordvestvind i
franske Middelhavsegne.
mistranslate [mistra-ns'leH] vt fejloverssette. mis-
translation [-'lei/an] fejlagtig (F fejl) Overssettelse.
mistress f'mistris] Herskerinde; Mesterinde; Frue,
Husfrue /_ of the house], overfor Tjenere ogs. Mad-
moder c, Herskab n; Lsererinde / lady teacher, instruc-
tress]. Da is. i Smstgg; Ksereste, Forlovede2 git
[fiancee Ac]; Maitresse, Msetresse, *ogs. Holddame
[kept woman]; fig isser: Herre; Mester c. Forkortet
Mrs. ['misiz; -s] foran et Navn; Mrs. Jebb Fru J.; Pro-
fessor and Mrs. Jebb Professor J. med Frue; the ~ of
the house Husets Frue, undert. Husets Herskerinde; -
of the world Verdens Herskerinde; the ~es' room Lserer-
indevserelset ; art is a jealous ~, er en skinsyg Her-
skerinde el. Dame, taaler ingen Medbejlerinde; she is
her own _, sin egen Herre; had she been at the
moment _ of [Herre over] herself...; I'm not ~ of [er
ikke inde (el. indviet) i] half the facts; make them-
selves ~es of [blive fuldstaendig Herre over, hjemme
(el. perfekte) i] Wing ate' s Arithmetic.
mistrust [mis'trASt] vt have Mistillid til, mistro [dis-
trust]; ane, formode [surmise]; s Mistro, Mistillid c
[distrust], mistrustful [-f(u)l] mistroisk. mistune [mis-
•tju-n] vt f forstemme; ~d, ogs. ustemt.
mistura [mi'stjuara] git med Mikstur c [draught,
drink].
1 Denne Form altid uden Styrelse. En (el. et) Slags
Baade. Baade af dette Slag.
2 Eksempler af nyere Datum : stood before his mis-
tress. Domestic Stories 1862. 306 T. — The poor boy
looked at the carpet, the ceiling, and at his mistress's
face. Besant A Rice, Ready-Money Mortiboy
1886. 198.
misty ['misti] taaget, ogs. fig; i Maleri: duftig; f
omtaaget; feel vague and ~, usikker og omtaaget.
misunderstand [misAnda'stand] vt rnisforstaa. mis-
understanding [-in] Misforstaaelse; Misforstaaelse, Uenig-
hed c. misnsage [mis'ju'zidg] Misbrug c & n; Mishand-
ling c. misuse [-'ju'z] vt misbruge; mishandle [en
Hund a dog]; \ fors0mme; make amends for one's
life's opportunities ~d. misuse [-'ju's] s Misbrug c A
n; \ Fors0mmelse, for liden Brug c1.
misy ['misi; 'mai-] min Guljsernmalm c.
mit [mit] v p kunde [might].
Mitcham ['mit/am], Et Sted i Surrey. Df. mitchan
['mit/am] mere Mitcham c, bedste Lavendelolie.
Mitchell pmitjl] s. mitchell ['mitjl] (Stykke n) hugget
Purbecksten c, bl. Arbejdere.
Mite [maitj; Sir Matthew ,, en Person i Footes Skue-
spil The Nabob ca. 1772, en pengestolt ostindisk Gros-
serer, som overalt stiller sin Rigdom tilskue. mite
[mait] Mid, Mide: Acarus; fig Skserv, Hvid; '/2o Gran;
lille (*liden) Smule c, Gran n; F lille (*liden, F vesle)
Tingest c, lille (*lidet) Krse n; the widow's ~, Skserv;
such an absurd little _ (of a thing) ; poor little -/; it
ain't a _ of use p det er ikke t. ringeste Nytte; con-
tribute my ~ [Skserv] towards ...; we haven't had a ~
of [Smule, Gran] grub; it isn't hurt a ~; laying his ~s
of [bittesmaa, *ogs. 0rsmaa] hands together...; how I
was going to rear this ~? Sagt f. Eks. om en Katte-
killing (*Katunge); to the uttermost ~ t. sidste Hvid.
mitella [mi'tela] ^ Bispehue; chir Bandage c, Bind n
[sling].
miter. Se mitre!
mither ['miSa] sc Moder, Mor c [mother]; .'s pet.
mither ['miSa] vt prov plage, besvsere, ulejlige, F* bry
[trouble]; forvirre, forplumre [perplex]. Jvf moider!
Hoppe cit. Gaskell, Mary Barton p. 64.
Mithra(s) ['mi>ra(s)] myth Mithra(s), egl Ven, den
h0jeste af de gammelpersiske Guddomme af anden
Rang, Universets Behersker; undert. Sol c.
mithridate ['mif>ride*t] Modgift c. Mithridates [mi^ri-
•deHi-z] s. mithridatic [-'datik] modgiftig.
mitigant ['mitigant] formildende; lindrende. mitigate
[-geit] vt formilde; afdsempe, dsempe; lindre [Smerte
pain; Sorg grief; bans Lidelser his sufferings], Jvf
forlorn! ~d, om Sygdom: godartet, mildere, i en mil-
dere Form; mitigating [formildende] circumstances; ~
[formilde] the calamities (or evils) of life, a penalty
punishment, the severity of the season; ~ [formilde,
linde] cold; ~ the frowns of unrelenting beauty, miti-
gation [miti'gai/an] Formildelse; Lindring; formildende
Omstsendighed c; forsonende Trsek n [redeeming
feature], mitigative ['mitigativj. Se mitigant! miti-
gator ['mitige'ta] Formilder c, &c. mitigatory ['miti-
gdtari]. Se mitigant! ~ [formildeude] circumstances.
Mitis ['maitis]; -metal. Dette beskrives i Chambers's
Journal 1886 527*.
Mitra ['mi tra, 'mai-] hind myth Mitra, Middagssolens
Gud.
mitraille [fr., mi'tra'j] art Granatkartsetske c rued
Forkammer. Modsat shrapnel Ringgranat. mitraillenr
[fr., mitra-'ja-j, mitrailleuse [fr., mitra-'ja'z] art Mi-
trailleuse c. Jvf Gatling! mitral ['maitral] af Form
som en Bispehue, hueformig; _ valves [Mitralvalvler]
1 Nature has her revenge upon neglect as well as
upon extravagance. Misuse, with her, is as mortal a
sin as abuse. Drummond, Natural Law 110. Aim.
disuse.
[e«] hate; [o«] so; [ai] JL; [au] o«t; [S] the; [b] tfan; [f] she; [g] measure; [rj] sin^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
mit
698
mob
of the left ventricle of the heart, mitre ['malta] Bispe
hue, Kardinalhue, Inful, lafel; © Kegleventil [. valve];
halY ret Vinkel; i Snedkring: Ger, Afskraaning, sksev
Vinkel c; the Mitre (tavern), i Londons Fleetstreet, et
hyppigt Medested for Dr. Johnson, Goldsmith og Bos-
well, mitre ['maita] vt infulere; sammengere ; a -d
abbot; -ralre Kegleventil; —wheel dmp konisk Hjul:
Tandhjul, hvis Akser danner en Vinkel paa 45° med
hinanden. mitrlform [lm(a)itrif&**m]. Se mitral!
mitt [mit]. Se mitten! mitten ['mitn] Luffe, ogs.*
Baelgvante, *Baelgvott, Helvot, Lov(e)vot, Tommel-
hanske; Halvhandske, Halvvante c; a gent's .; give
him the ~ F give ham en Kurv, Kurven; handle him
without a ~ ikke tage paa ham m. F10jls(*ogs. Silke-)
handsker. mitten ['mitn] vt if0re Baelgvanter (...Halv-
vanter); he shook the little ~ed [vanteklaedtej hand
away.
mittimus ['mitimas] jur egl «vi sende»; Arrestbe-
faling; Befaling c til Dokumenters Udlevering (t. anden
Domstol).
Mitton ['mitn]. Et Slagsted: the chapter of _ o:
Slaget v. Mitton, i 1319, saa kaldet fordi saa mange
gejstlige deltog deri.
mitn ['m(a)itju] > Mutung c: Crax carunculata.
mity ['maiti] middet, midet, midret.
Mitylene [rniti'li-ni] s.
MiTArt ['maiva-n]. Is. St. George ~, Naturforsker
f. 1827.
M'lvor [mak'aiva, -Tva] «.
mix [miks] vt blande; lave, F brygge [et Glas a
glass]; fatigere [Salat salad]; f bringe i Vildrede, for-
virre [ham him]. Ogs. med forstaerkende up. Jvf
mixed! .the cards vadske abs; ~ him up in blande
ham ind i (*op i); ~ed up [indviklet] in a conspiracy;
~ed up with blandet med; udr0rt i; grey ~ed [ispraengt]
with black, mix vi blande sig [med with] ; amr slaas;
kaevles; _ freely in the gaieties of the court jaevnlig
deltage i Hoffets Forlystelser ; a man who has ~ed
[faerdedes, faerdes] in the very best society; ~ with, ogs.
omgaaes med; faerdes blandt; „ with [faerdes ude i] the
world and know how things are going on. mix [miks]
F Blanding, Masse, *ogs. Velte, Merje c.
mixable ['miksabl] som kan blandes, *ogs. blandelig.
mixed [mikst] blandet; uklar, F*r0ret; i Vildrede,
forvirret; sc syg; sc omtaaget, 0r o: noget drukken.
Som s i sc Sildehandel: ringeste Slid c; _ cargo Styk-
gods n, Stykgodsladning ; „ checks Matroslaerred(er) ; -
[blandet] company, train; with ~ feelings; with ~ [en
Blanding af] hope and terror; ~ [anvendt] mathema-
tics; _ school Simultanskole, bekendelses!0s Skole;
Pogeskole (*Smaaskole), med Faellesundervisning, t.
omkring det syvende Aar [infants' classes]; junior ~
school Pogeskole (*Smaaskole) m. enkelte aeldre Elever
imellem; he is hopelessly ~, is. han er i et haablest
Vildrede ; Tm a. bit ~ in [i Vildrede med] my count;
get . komme i Vildrede, Ac.
mlxen ['miksan] f & poet Kompostdynge, Medding,
*ogs. Gjedseldynge c [dunghill]. Jvf Mixon! cast it
on the _. Tennyson; that thou crowest so lustily upon
thine own .? C. Kingsley. mlxhill ['mikshil] f & prov.
Se mixenll
mixle-maxle ['miksi'maksij. Se mixtie-maxtie!
mixon ['miksan]. Se mixenl Forekommer i det
cheshireske Mundheld better wed over the . than over
the moor o : bedre at aegte en Cheshirekvinde end e n
fra London (over Staffordshire Hede): bedst at tage
en af sine egne.
mlxplenton ['miksplentan ?] $ prov sort Natskygge c :
Solanum nigrum [garden nightshade].
mixtie-maxtie ['miksti'maksti] sc Lavsammen, Misk-
mask, Sammensurium n. Som ad hulter til bulter,
*ogs. om hinanden. Burns, mixtilinear [miksti'liniaj
blandetliniet.
mixtry ['mikstri] anglo-hind Formand c, Ac. Se
maistry!
mixture ['mikst/a; -tjua] Blanding; pharm Mikstur c;
mere m&leret T0j n; ~ [melerede] trousers; with a -
of [med blandede] feelings.
mix-np ['miksAp] F Forvirring; Forvikling, Knude c.
mlzen ['mizn] ^ \ Mesanmast c /- mast]. I Smstgg.
Mesan-, Kryds-; mast Mesanmast; 3dje Mast; rig-
ging Krydsgods n; ..staysail Mesanstagsejl; under the
lee of the _, i. e. ganske privat. mizzen ['mizn]. Se
misen!'
mizzle ['mizl] vi ruske, ogs.* duskregne, duske; F
fordufte, forsvinde; cut your stick, sir — come, misde!
be off with you! — go! Barham, Ing. Leg. mizzle Rusk
n <fc c, *Duskregn n Sc c. mizzle ['mizl] vt sc plette (*is.
flekke), gore spaettet el. broget [speckle]; ~d, isaer: spaet-
tet, broget [variegated], mlzzler ['mizla] si Forsvindings-
kunstner [one clever at effecting an escape]; praktisk
(el. raadsnar, aldrig raadles) Mand c [rum ~]; a needy
- en trasngende Stakkel (*Stakker), en Stodder.
HJcesen [mi'a'san] : Lake ~ Mj0sen c & n.
mlech [ralek, rnlctj ?] Kasteles c [one without cast9].
Kipling, Glossary.
Mnason f'ne'sau] bibl.
mnemonic [ni'manik] mnemonisk, Hukommelsen st0t-
tende; -s Mnemon(eut)ik c, Hukommelseskunst c.
mnemonician [ni'mo'nijan] Mnemoniker c.
Mnemosyne [ni'masini ] s. Hnesieles [ni'sikli'z] s.
mo [mou] a & ad f flere; mere [more].
moa ['moua] ^ Moafugl c, en udd0d Slaegt af ny-
seelandske Kaempefugle : Diornis giganteus.
Moab ['mouab] bibl Moab; git si Turban c, turban-
agtig Kvindehat. Moabite ['mouabait] bibl Moabil c.
Moabitish [moua'baiti/] moabitisk; this - woman. Scott,
The Abbot 329 T.
moachibo [mo'at/ibou] Bomuldsplante c. Paa nogle
Stillehavs0er.
moan [moun] vi ynke (el. vaande, klage) sig, st0nne;
tude, *ogs. ule [paa at] ; - like a dog at the moon.
moan vt: . out fremstanne. moan s Vaandesuk, Ynk
n; Klage c.
moat [mout] fort Grav, Faestningsgrav, Bygrav,
Slotsgrav c. Jvf ditch! moat [mo«t] vt befaaste med
Grav. Jvf grange! a ~ed castle et Kastel m. Grav (om).
Moairiyah [moua'wi ja] s.
mob [m&b] P0bel; P0bel-Hob, -Skare, -Svaerm, raa
Hob [disorderly crowd]; Hjord, Flok c, i australsk
up-country [herd, flock]; si F01ge n, (Tyvs) Kamme-
rater, Folk pi ["our own ."]; F01ge, Parti n, af Gade-
handlere [gang, school]. Jvf originative, swell ~l King
Mob den almaegtige P0bel; the Mob Quadrangle, en
indre Borggaard i Merton College, Oxford; some classes
of patterers work in 'schools' or 'mobs' of two, three,
or four, mob [mab] vt stimle sammen om, flokke sig
om (i ond Hensigt), *ogs. kringsaette, prov sanke Sold
paa; bruge Mund mod ('paa)1; was -bed, isser: blev
1 Deune Betydning forudsaettes i Marryat, The
Children of the New Forest XI 114 T: Won't I be
mobbed, when I go back! Jeg bliver vist ordentlig
skaeldt ud . . ., Meg faar vel en grov Kaeft . . .
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
mob
699
mod
forfulgt af en Pebelsvaerm. mob [mab] Natkappe c
[mob-cap], mob [mab] vt formumme, indhylle i en
Hsette eller i et S10r.
mobbish ['mabi/] P0bel-; tumultuarisk, opl0bsmsessig;
p0belagtig. mob-cap ['mabkap] Natkappe c.
Moberly ['moubali] s.
Mobile [mo'bi'l] s. mobile ['mo"bil; \ 'mabil, mo-
'bi'lj bevaegelig; his curiously « face; ~ features, mo-
bility (mo'biliti] Bevaegelighed ; Flygtighed, Ustadig-
hed; F joe P0bel c [mob]; the select , den finere P0bel.
Byron, Note t. Don Juan XL 19. mobilization [mou-
bilai'zei/an, mab-] ^ Mobilisering, *ogs. Opsaetning c
(paa Feltfod). mobilize ['moubilaiz, 'mab-] vt & mobi-
lisere, saette p. Feltfod, *ogs. opssette; mobilising store
Mobiliseringsdepot n.
mob-law ['m&bla'] Folkejustits, Lynchlov c. mobo-
cracy [ma'bakrasi] P0bel-Herred0mme, -Regimente n,
-Vaelde c & n (*-Vselde n). mobocratic [mabo'kratik]
mobokratisk. mob-rule ['mabnrl]. Se mobocracy!
mobsman ['mabzman] (velklsedt) Industriridder c [dressy
swindler]. Ogs. swell -. mob-story ['mabsta, ri] P0bel-
historie.
moccado ['makadou] git Mocade, Moncade, Moquette
c, Slags fransk Plysch; shag, damask, and ~, plush,
and grogram. Scott, Kenilworth XXIV.
moccas(syin ['makasin, -sn] Indianersko (af Dyreskind),
Mokassin, *ogs. Komag, Finsko; zoo Mokassinslange c:
Trigonocephalus piscivorus; ~ flower *Marisko c: Cy-
pripedium calceolus [lady's slipper], moccasson ['ma-
kasan], Se moccassin!
nocha ['mouka] Mocha n, i Arabien; Mokkakaffe c;
- moths M01 af Slaegten Cyclophora; ~ stone Mokkasten,
dendritisk Agat c [moss agate].
moche [mou/j mere Balle c Raasilke.
mochi ['moutji] hind Skomager c.
moche ['mollkou] egl Mokkakaffe; p Kaffe c; a
cup o' _.
mock [mak] vt (spottende) efterligne, *ogs. herme
efter, efterherme; undert. spotte over; spotte [deride;
baffle]; spotte, skuffe, narre [disappoint, tantalise]; ~
expectation skuffe Ens &c Forventning; thou hast ~ed
[bedraget] me and told me lies. Dommerne XVI. 13;
Bran, whose fleetness ~s the wind, mock [mak] vi
spotte. mock [mak] (spottende) Efterligning, *ogs.
Henning \ ; Spot, Latterligg0relse ; Genstand f. Spot
<fec; prov Bagatel [trifle]; f forloren Skildpadde c
[ — turtle]; make ~ git & genoptaget : drive Spot; make
(a) ~ of, make ~(s) at drive Spot (*ogs. gj0re Gj0n,
drive Gj0n) med. mock [mak] forloren, uaegte, falsk;
proforma [Fejde controversy]; forstilt; ironisk; with a
look of ~ [forstilt] indignation; took off his can to me
with „ [ironisk] politeness.
mockado ['makadou] f. Se moccado!
mock-chervil ['inak'tja-vilj $ Havek0rvel, *Kj0rvel:
Anthriscus cerefolium.
mocker ['maka] Spotter, F Spotteg0g; git Bedrager c.
mockered ['makad] si bullet, Hul i Hul [holey];
maerket : paa en ubehagelig Maade ; arret, isser : kop-
arret; a ragged handkerchief and a blotched or pitted
face are both said to be _. The Slang Diet.
moekernut ['makanAtj; - hickory $ amr «filtet» Val-
ned c: Juglans tomentosa.
mockery ['makari] (spottende) Efterligning, *ogs.
Herming; Spot [over on], Latterligg0relse c [af on];
Spilfaegteri, tomt Skin, Blsendvaerk n, Ceremoni, Farce
c ; make a ~ of drive Spot med; And Mockery [falske
Guder] sits on Salem's throne. Byron; in ~ i (*paa)
Spot, spotvis. mock-heroic ['makhi'ro«ik] travesteret-
heroisk; a _ poem, is. et komisk Heltedigt. mocking
['makirj] is. spottende, spotsk; a ~ smile; bird
Spottedrossel, ogs.* Spottefugl c: Mimus polyglottus.
mockingly [-li] ad isaar: spottende, spotsk; i (*paa)
Spot, spotvis. mock[king Skyggekonge; --lead Blende
c; — moon Bimaane, Drabant c [paraselene]; orange
$ falsk Jasmin, * Jasmin c: Philadelphus coronarius;
— ore Blende c [mock-lead]; — sun Bisol, Solglans,
Solulv, Solur, Ur, Vejrsol c; —turtle forloren Skild-
padde; --velvet Tripfl0jl [imitation velvet].
moco ['moukou] ZQO Aperea c: Cavia aperea [rock-
cavyj.
modal ['mo»dl] modal; formel. modality [mo'daliti]
Modal itet, Maade, Form c.
modder ['mada] Mose, *Myr c, i Sydafrika. Modder
['rnada]: the ~ (river) Modder c, i Sydafrika. modder
['mada] prov T0s, ogs.* Pige, *Jente c. Jvf morther
&, mor!
mode [moud] Maade [manner]; Mode [fashion]; Grad
c, Trin n [gradation, degree]; gr Modus, Maade
[mood]; ^ Toneart c. Se major! the -, isaar: Moden
[fashion]; it is the _ [Mode] everywhere; I really can-
not devise any better - for [til at] securing him; ~ of
death (thought, thinking) D0dsmaade (Taenkemaade c,
*ogs. Tsenkesset n}. Jvf vt countenance! I had
hitherto seen no ~ of [til at] closing my part with
dignity; to directly oppose a person in his opinions is
a certain ~ of [et sikkert Middel (el. den sikre Vej)
til at] confirming him in his errors.
model ['madl] M0nster w; Model c, ogsaa f. Kunstner;
fig M0nster, Ideal, om Pers. ogs. Eksemplar; fig
Forbillede n. Jvf 1. hold (up), 3. live! the Model F
M0nsterfsengslet [Pentonville Model Prison], i London;
make me her ~ [tage mig til M0nster, t. Forbillede]
in everything; he might have sat as a ~ for that pic-
ture, for a hero, sat for the _ of the Dissolute Miner,
siddet Model til . . .; an artist in search of the living
_; form a government on the - of [efter Forbillede (el.
M0nster) af, efter Forbilledet i] the British constitution.
model ['madl]. Som Adj. (i Smstgg) m0nstervaerdig,
m0nstergyldig; M0nster-. Jvf letter-writer! ~ farm
M0nster-Gaard c, *ogs. -Brug n; a - husband; you are
a ~ [et M0nster (el. et Eksempel) af et] young man.
model ['madl] vt forme; modellere [i Voks in wax], Jvf
figure! I -led my character upon [formede . . . efter]
that of my father, modeller ['madl-a] Former, for-
mende; Modell0r c. modelling ['madl-irj] Formning;
Modellering c.
Modena ['madina] s. Modenese [madi'nrz; -s] mode-
ne(n)sisk; s Modene(n)ser c.
moderate fmadfajret] maadeholden; moderat, *ogs.
middels; middelmaadig; a man of „ fmiddelmaadige]
abilities; a - breese & en frisk Brise (*Bris): 17 Kvart-
mil i Timen; a - [moderat] cold, heat, winter; a ~
gale & staerk Ruling: 34 Kvartmil i Timen; ~ [ogs.
rimelige] prices; the -s, the _ ones de moderate.
moderate ['madareH] vt betvinge, beherske, Isegge Baand
paa, holde Maade med; daempe, formilde, moderere;
amr \ f0re Forsaedet (el. lede Forhandlingerne) ved;
- a town meeting, moderate vi laegge sig, aftage, gaa
ned; amr dirigere, lede Forhandlingerne; univ fungere
som Praeses; it _s ^ det bedager sig. moderately
['mad(a)retli] ad moderat; passende, til Maade, *ogs.
passe, middels; _ warm, moderation [m&da're^an]
Betvingelse, Beherskelse c; Maadehold n, Moderation
c; jaevnt Sind n [equanimity]; Sindsro, Sindighed c; -S,
hote; [o«] so; [ai] I; [au] out; [8] the, [p] thin; [/] she; [g] measure; [n] sin0; [a, a, e] osv vaklende med [a].
mod
700
Moh
ved Oxf. unit) anden Eksamen, Philosophicum c. Jvf
Mods! the . of her acting, bl. a. det beherskede i
Spillet, hendes diskrete Spil n; in ~ med (el. til) Maade,
m. Moderation; there is nothing like - in all things
alting rn. Maade; bear prosperity or adversity with ~.
MOderatlsm ['madaratizm] Moderatisme, Moderation,
moderat (el maadeholden) Reining c, isser i Politik &
Religion, moderate [mada'ra'to11]^ moderate, moderator
r'madare'ta] Betvinger, Behersker; Dsemper; is. amr
Forhandlingernes Leder, Dirigent, Ordstyrer; unit?
Prseses; mach Moderator c; .. lamp Moderaterlampe.
modern ['madan] nyere, moderne, Nytidens, Nutidens,
Nutids-; the only - [nyere] except Coray; the ~s de
nyere, Nutidens Mennesker; in ~ days, is. nutildags;
_ [nyere j languages; the ~ department (or division,
side), i Skolevaesenet : Real-Afdelingen, -Linien. Se
..sidet ~ times den nyere Tid, Nutiden. modernism
['madanizm] ny Skik el. Maade; Nyhed; cone Nyhed,
Modernisme, is. gr Nydannelse c; many other _s.
modernist ['madanist] Beundrer af (el. Svaermer for)
de nyere (el. det nye), Modernist c. Som a moderni-
stisk; that vile - naturalism, modernity [mo'da'niti]
Nyhed c, det n at vsere ny(t); Hsengen c ved (el. Svser-
meri n for) det nye; the least attractive side of his
many-sided nature, its -, its dreary scepticism, mod' |
ernization [m&danai'ze^an] Modernisering c. modernize !
['m&danaiz] vt modernisere, omforme, *ogs. omgore i
(el. efter) nyere Smag <fcc. modernly f'madanli] ad i
den nyere Tid; more _ i endnu nyere (el. senere) Tid.
modern-side ['madansaid] is. realistisk, Real-; _ ped-
ants; ~ subjects, is. realistiske Fag, Realfag.
modest ['madistj beskeden; fordringsles; om Kvinde :
anstsendig, aerbar [decent]; beskeden, moderat. Jvf
quencher! to ~ ears f. heviske 0ren; a _ estimate,
man, request, style, modestly [-li] ad beskedent; ser-
bart. modesty ['madisti] Beskedenhed; Fordringsl0shed;
Anstsendighed, ^Erbarhed c [decency]; piece Modest,
Fichu; Brystdug c, til firkantet udskaaret (*firskaaren)
Kjole.
modicam ['m&dikam] Smule, (knapt) tilmaalt Del c;
dub together their little _ F slaa deres (*sine) Pjalter
sammen.
modifiable ['madifaiabl] omformelig; tillempelig, som
lader sig tillempe. modification [madifi'kei/an] Modi-
fikation: Omformning, Omdannelse, ^ndring; Lemp-
ning, Tillempning [adaptation]; Variation, (sendret,
egen) Form, Tilstand, F Udgave [form, manner, state];
n0jere Bestemmelse, Indskrsenkning c [qualification,
restriction]; the various ~s of light, of sound; ~ of the
vowel, i Gram.: Aflyd; Omlyd c. modificatory ['madi-
fikeltari] sendrende; tillempende; gr aflydende; om-
lydende; . consonant.
modify ['m&difai] vt modificere: omforme, omdanne,
sendre; variere; tillempe, lempe [adapt]; nejere be-
stemme, begrsense, indskrsenke [qualify, restrict]; for-
milde; gr aflyde; omlyde. Jvf 1. admit! _ light,
matter, sound, the terms of a contract; between
poverty in the extreme, and poverty modified mellem
tarveligt og bekymringsfuldt; the same rule, modified,
[med nogen Tillempning Ac] held good with Miss G.;
modified o, u d. e. 6, ii.
•odllllon [mo'diljan] arch Modillon c, (udskaaret)
Bjselkehoved n [cantalever].
MOdifth ['moudif] moderne, paa Moden; h0jst moderne;
a . dress, feast; Lady Betty Modish, en Person i
Gibbers The Careless Husband. modishness [-nea]
Modernitet; Modesyge c. modist f'moudist]. En c der
felger Moden. modiste [rao'di'st] Modehandlerinde;
Dameskrsedderinde, *Dameskr8edderske c.
Modo ['moudou] Modo c, den Djaevel der tilskynder
t. Mord, en af de fern hvoraf poor Tom var besat, i
Shakespeares King Lear. Modred ['madred, 'mo11-]
Modred, Nev0 af Kong Artur, mod hvem han gjorde
Opr0r.
mods, Mods [madzj F Mtiiv Philosophicum c [mod-
erations]; -man [-man] Studerende c til Philosophicum.
modulate f'madjwlek] v modulere, fere, tilpasse
(Stemmen, &c). modulation [madjM'lei/an] Modulation,
Tonefarelse c, &c. modulator ['madjwleHa] Modulator
c; Skalakort, Tonetrsefningskort n, et engelsk System
f. Tonetrsefning, t. Skolebrug &c, tit ophsengt som et
Vsegkort. module ['madjul] Model, Fremstilling; arch
Modul, Maalsenhed c. modulus ['madjwlas] Modulus,
Koefficient c. modus ['moudas] Affattelse gltj'ur; Maade;.
sseregen Betingelse; Erstatning for (el. Afl0sning c af)
Tiende [~ decimandi]; ~ operandi, ogs. Fremgangs-
maade, *ogs. Omgangsmaade; _ vivendi, ogs. Forhold
n, (isaer mellemstatlig) Ordning, Forstaaelse c.
modwall ['madwa'l] > Biseder c [mudwall].
moe [mou] a & ad poet mere; flere [more], moe
[mou] vi f vrsenge Mund, *ogs. gjsepe [make mouths]
Jvf moey! moe [mou] f Grimasse, *Grimase c, Gjfep n.
Moeso-Gothic [mi-so'ga>ik] m0sogotisk.
mocy ['moui] Mund c. Hinduisk & Zigeunerspr.
Moffat ['mafat]. En By i Skotland.
niof(f)nssil [mo'fAsil] (anglo)hind Provins c, Distrikt
n, modsat Prsesidentskabets Hovedstad. mofussilite
[-silait] Provincial c.
Mogador(e) [maga'da-o] s. En By i Marokko.
mogford ['magfa^d] ^ prov graa Bynke, *Burodr
Burod Malurt c: Artemisia vulgaris [mugwort].
moggans ['maganz] sc (lange, strikkede, taetsluttende)
^Ermer, for Kvinder; Str0mpeskafter.
Hograbian [mo'gre^jan] Moghrib(i)aner, Beboer af
Moghrib i det nordvestlige Afrika; Moghribaner c, i
det tyrkiske Infanteri.
Mogul [mo'gAl] Mogul, Mongoler c; the Great _ Stor-
mogulen, Kejseren af Delhi; . breeches git vide Under-
benklseder m. Traekkebaand1.
Moguntia [mo'gAn/ia] lat. Mainz n [Mente, Mayence].
Mognntine [nio'gAUtin] mainzi.sk.
moha ['mouha] ^ Mohar, «tysk Hirse» c: Setaria
Germanica, Panicum Germanicum.
Mohacs, Mohacz [mo'"hat;, -'ha tj] s.
mohair ['mouh8e-9] Mohair, Angora-Uld c, Kaemel-
haar; Mohair n; — yarn Ksemelgarn2.
Mohakabad [mo«haka'ba-d ?] : Abu Rihan al - (or
al Chowaresmi), en arabisk Astrolog og Geograf.
Mohammedan [mo'hamadan] &c mahomedansk; »
Mahomedaner c. Se Mahometan &c!
moharram [mo'haram]. Se mohurrum!
Mohawk ['mowha-k]: the . Mohawk c, en Flod i Nord-
amerika; .8 Mohawksindianere, Mohokindianere, en af
«de fern Nationer»; t londonske B011er (*Gadeslusker),
som drev deres (*sit) Spil om Natten. Mohican [mo-
'hi-kan, 'mouikan] mohikansk; « Mohikaner c; the last
of the ~ den sidste Mohikaner, ^Ettens (&c) sidste. Egl
efter en Roman af J. F. Cooper 1826. Mohocks ['mou-
haks]. Se Mohawks!
1 Mogul breeches. Apparently an early name for
what we call long-drawers or pyjamas. Yule A
Burnell.
« ksemel — af arabisk chamal: fin, b!0d.
[a i- u-] osv lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hot; [a ] fall; [A] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
moh
701
mol
moholi [mo'houli] 000 Moholigalago c : Galago moholi,
en Oremaki, af Halvaberne.
mohr [ma>9] soo. Se mhorr!
Mohan ['mouan]; Lord -.
mohnr ['mouha-] hind Mohur c, en Guldm0nt (*-mynt)
= Kr. 26.11.
mohurr urn [mo'hAram] Mohurrum, egl lite Maaned i
<iet mahomedanske Maaneaar; (hinduisk) Faste- og
S0rgetid c, til Minde om Hasans og Husajns D0d.
moider ['moida] vt prov forvilde, forvirre [bewilder];
vi slide i det, ogs.* slide (og slsebe).
moidore ['moida'8] Mojdor c, en portugisisk Guldm0nt
(*-mynt), 24—26 Kr.
moiety ['moiiti] Halvdel, R* Hselft; ^gtehalvdel,
Halvdel c; the ~ of an estate, of goods, of profits; the -
of a jury, of a nation.
moil [moil] vt klatte, plette; tils01e, tilrakke; letters
~ed with my kisses. E. B. Browning, hos Webster.
moil [moil] Klat, Plet, *ogs. Flek c; the - of death
upon them. Browning, moil [moil] vi & s. Se toil!
mend and ~ lappe og slsebe. Kingsley, Two Years
ago.
Moir [moia]. Isser D. M. -, skotsk Laege <fe Digter f
1851. Moira ['moire]. Is. Frederic, Earl of ~, eng.
Statsmand, Generalguvern0r i Ostindien.
moire [mwa 9] vatret Udseende n, Vatring, Moirering;
vatret Silke c; — antique Moire c antique. moire-
metallique [fr., -meta'li'k] f Metalmoire c.
moist [moist] fugtig; ~ sugar Farin, Puddersukker n.
moisten ['rnoisn] vt fugte; _ your chaffer! drik en
Taar! si; ~ed chicken Harehjerte n, Kryster c.
Thackeray, The Virginians III. 233 T. Fr. poule
mouillee; _ the clay p fugte Talentet; _ his throat
fugte sin Strube. moistener ['moisn-a] Fugter c; Fugte-
middel n. moistness ['moistnes] Fugtighed c; oosing
clammy juices and irrepressible ~es. Besant & Rice,
The Seamy Side 172. moisture ['moist/a] Fugtighed c.
moither ['moiSa] v prov. Se mither & moider!
Mokanna [mo'kana]. Tilnavn til Hakem ben Haschem
efter det S10r af S01vgaze, som han bar. Se (The
Veiled Prophet of) Khorassan!
moke [mouk] prov Maske c, i Net &c. moke [mouk]
si .Esel n; fig Dumrian; Varietekunstner (*ogs. Varietist)
paa flere Instrumenter; Neger c; a coster and his _
are almost inseparable terms; what a - you are!
moko ['moukou] sp Fasan skudt af Vanvare f0r den
lovlige Tid, Septemberfasan c.i
moky ['mouki] git & prov mark, taaget; smudsig,
s01et. Jvf mucky & muggy! the streets are -.
molar ['moula] malende, knusende; s Kindtand, *ogs.
Jaexel c. Fuldst. - tooth.
molasse [mo'la's] geol Molasse c, en b!0d Sandsten,
almindelig i Schweiz. molasses [mo'la'siz] Sirup c; -
cask Sirupsfad.
Moldau ['m&( )ldau] : the ~ Moldau, Moldawa c. Mol-
davia [mal'deivja] Moldau n. Moldavian [-vjan] mol-
dauisk; s Moldauer c. Moldo-Wallachia ['maldowa'leikja]
Moldau-Wallakiet.
Mole [mo"l] : the . Mole c, et af Temsens Till0b.
mole [moil] sc Forbjerg, (bredt, rundagtigt) Nses n,
*ogs. Mule c [mull], mole [moul] anat Modermaerke n;
is. F0deplet, *F0deflek c. mole [moul] Maanekalv c,
Maaneds- Foster n. mole [moul] arch Molo c, pi Mol(o)er
1 They (sportsmen) pull out their tails, and roundly
assert that they are no pheasants at all, but mokos.
— The Slang Dictionary.
pi; antiq Moles c, Slags Mausoleum, mole [moul] zoo
Muldvarp: Talpa; fig Blindebertel; amr Slags Under-
jordsplov (*-plaug) c, til at grave Gr0fter. mole [moul]
vt reuse f. Mulvarpeskud prov; grave i, udgrave; _ the
earth, iseer: grave sig Gange (el. Huler) i Jorden; -bat
[•bat] f Maanefisk c, sv0mmende Hoved n : Orthago-
riscus mola; ~cast Muldvarpeskud n; -cricket Jord-
krebs c: Grryllotalpa.
molecular [mo'lekjwle] molekular; „ attraction, forces.
molecule ['malikju'lj Molekyl n, usynlig lille (*liden)
Del.
mole | eyed ['moulaid] med 0jne som Muldvarpens;
smaa0jet ; halvblind ; -head Molohoved, Jet6ehoved;
-hill Muldvarpeskud n; make mountains of ~s g0re
en Elefant af en Myg, en Myg t. en Elefant.
molendinary [mo'lendinari] M011e-, som h0rer t. en
M011e; s \ M011e c, Maleveerk, *ogs. Kvernbrug n.
Scott, The Pirate XI.
molerat ['moulrat] soo Muldvarperotte, Blindmus:
Spalax typhlus; (afrikansk) Strandmuldvarp c : Bathy-
ergus maritimus.
moles [moulz] P Molskin(s)bukser pi [moleskin
breeches]. I prov australsk. moleskin ['moulskin] Mol-
skin n, isser et tykt, taetvsevet Bomuldst0j, t. Ben-
klaeder.
molest [ino'lest] vt molestere : g0re . . . Overlast (*ogs.
Forfang), fortnedige, forulempe; be ~ed, ogs. lide
Overlast (*ogs. Forfang). molestation [mali'ste^an,
mo11-] Molest, Overlast, Fortrsed, Ulempe c; offered
[gjorde] MS no ~.
moletrack ['moultrak] Muldvarpegang c.
molinary ['moulinari] \ a. Se molendinary! mol in c
['mo«lin] M011ej83rn n. Moline [mo'li'n] Molina, en
spansk Jesuit f 1600. molinism f 'mo«linizm] Molinisme
c, Molinas Naadelsere. Molinist ['moulinist] Molinist c.
moll [mal] £ mol [minor]; A _. Moll [mal] p Maria,
Maja; take away this bottle, it has got - Thomson's
mark on it o : den er torn. Jvf M. T. ! moll [mal] git
si Pige, *ogs. Jente c.
molla(h) ['mala] Molla(h) c, mahomedansk Lserd Ac.
Jvf mulla !
mollcoddle ['malk&dl] s. Se mollycoddle!
molle ['mali] f (med en Halvtone) fordybet [flat];
E -.
moiled [maid] P i kvindeligt Selskab, i Dameselskab.
Ogs. - up. Jvf moll!
mollemoke ['malimouk] ^ Isstormfugl, *ogs. Havhest
c [mallemock],
mollle ['mail] M0de n, Sammenkomst c, af Fangst-
skippere ombord i et af Fart0jerne, medens de ligger
faste i Isen. Ogs. f. molly. Jvf gam!
mollient ['maljant] b!0dg0rende; lindrende. molli-
fication [malifi'keijan] B10dg0relse; Lindring; Formil-
delse c. mollify ['m&lifai] vt b!0dg0re, lindre; fig b!0d-
g0re, formilde; be mollified, om Person: lade sig for-
milde, *undert. mildne sig.
mollinet ['malinet] lille (*liden) M011e, *ogs. Kvern c.
mollipnff ['malipAf] $ St0vbold c: Lycoperdon
bovista.
mollisher ['mali/a] si T0]te; (Tyvs) Ksereste, Kone c.
mollities [ma'li/ii'z] path Bledhed c.
moll|sack ['malsak] si Torve-Net n, -Pose, -Kurv c;
tooler ['maltu'le] si kvindelig Lommetyv c.
mollusca [m&'lASkajpZ Mollusker, Bloddyr. molluscan
[ma'Uskan] Mollusk-, B10ddyr-. Semollusk! molluscoms
[-kas]. Se Adj. molluscan! mollusk ['malAsk] Mollusk
c, B10ddyr n.
[ei] hate; [o»] so; [ai] I; [au] out; [S] the; [b] thin; [J] she; [%} measure; fa] si«^, [a, a, e] osv vaklende med [9],
mol
702
Mon
•oily ['mali] hind Gartner c. Og8. mallie &c. Molly
['m&li] F Maja, Marie; - Baton, en Roman af Mrs.
Hungerford (Argles); - Maguire Medlem af en hem-
melig Forening i Irland, ister med det Formaal at for-
ulempe Godsbestyrere, Stsevningsmaend og andre der
har at bestille m. Fsesteres Udssettelse. molly ['mail]
p Kekkenskriver, *ogs. Kjerring c [cot-betty, molly-
man}; -coddle [-kadi] F Kvindekarl, (jErte)kaelling, ogs.*
forkselet Person, *Vaatt, Kjerring, Sygling c, Persille-
blad n; Kekkenskriver c1 [mollyman] ; -grubs. 8e
mulligrubs! -man Kekkenskriver c [molly ].
Moloch ['moulak] egl Konge; Moloch, en ammonitisk
Guddom, bvem Menneskeofre bragtes i Tofets Dal; -
Heard Molok c, en australsk Skaelegle: M. horridus.
molochlze ['mou]dkaiz] vt ofre, som t. Moloch.
moloman ['mouloman] Maurer, Morian; Neger c. I
Pidgin.
molothrus ['malobras] > Kofugl; Kostser c: M.pecoris.
molrowing ['malrauiij] si ude paa Sold (*Rangel) i
Dameselskab. Jvf moll(ed)!
molt [moult]. En amr Skrivemaade f. moult.
molten ['mo11! tan] smeltet [Guld gold]; geol ildflydende
[ignifluous]; stebt [Billede image]. Jvf melt I the
planet consists of a solid crust and a ~ interior. A.
Geikie, Text-book of Geol., Ld. 1882 49.
molto ['maltou, 'mou-] it. £• molto, meget.
Molton ['moultan] s.
Molucca [mo'lAka]; - bean or nut $ Ricinus-Fr0 n,
-Ned c: Semen ricini; „ crab molukkisk Krebs,
Dolk(e)hale c [king crab]; the ~ islands Molukkerne.
Holurcan [-kan] molukkisk; s Molukkaner c. Moluccas
[-kaz, -kas] : the _ Molukkerne, Kryddereerne.
molunshie [mo'lArjgi'j hind Saltfabrikant, Saltsyder c.
moly ['mouli] $( vild Leg: Allium moly; myth Molys
c, Underurt m. sort Rod og hvid Blomst; the great -
of Homer.
molybdena [malib'di'na] ntin Molybdsen-Glans, -Kis c.
molybdenum ['-di'nam; mo'libdinam] min Molybdsen,
Vandbly n.
Molynenx ['malinu^ks)] s.
moment ['moumant, -mint] Moment8, i flere Tilff;
Ojeblik /_ of time]; sc R Sekund n [second]; fig Vig-
tlghed, Vsegt c. Jvf spur! enjoy the - nyde 0jeblikket,
leve fuldt i Nuet; the . [i det 0jeblik, i det samme,
straks] / saw him; this _ for et 0jeblik siden, i dette
Ojeblik; I expect to receive at any ~ [hvert 0jeblik]
my orders to embark; at that very ~, ogs. i det samme;
at the _ i 0jeblikket; i dette Ojeblik; write them down
at the ~; everything indicates at the - that . . .; from
~ to ~ hvert 0jeblik; of ~ af Betydning, af Vigtighed;
magtpaaliggende, vigtig; it is of -, ogs. der ligger Magt
(*ogs. Lag) paa; of a _ stundom, *ogs. stundimellem,
P stundomtil; to the ~ paa 0jeblikket; punktlig; be in
readiness to the _ ; was at the appointed place to the
_. momenta [mo'menta]. PI af momentum, moment-
arily ['moum9ntarili] ad hvert 0jeblik. momentary
['monmantari] ejeblikkelig; som varer et 0jeblik, kort-
varig, forbigaaende; a . pang, moment-hand sc Sekund-
viser c [seconds hand], momently ['moum9ntli] ad for
et 0jeblik; hvert 0jeblik [from moment to moment];
we , expect the mail to be in. momentous [mo'mentas]
betydningsfuld, vigtig, indgribende; kritisk, skaebne-
1 Denne sidste Betydning nsegtes af nogle og er nu
muligvi.s gammel.
2 I Betydningen 0jeblik i Regelen i Norge m.
fransk Udtale.
svanger; we live in _ times, momentum [mo 'men tan i]
mech Moment n, Bevaegelsesmsengde c. PI ogs.
momenta.
momier ['mamje, 'moumja] rel egl Formummet,
Hykler; Momier, schweizisk Metodist, Dissenter c,
omkr. 1820.
momma ['mama]. Amerlkansk Udtale af mamma.
Jvf poppa! Ogs. skrevet mommer.
Momonia [mo'mounia]. Et gammelt Rige i Irland.
Nu Munster.
momot ['moumat] ^ Hulu c, en brasiliansk Spurve-
fugl : Momotus [motmot].
Monipesson f'mampj'san] s.
Momng ['moum9s] myth Momus, Gud f. Spot og Dadel;
now Mars, now -. Byron, Don Juan VII. 55.
Mon [man]; Hevfa -, en vallisisk ^Erkedruide (egl
Prsesten Williams) ca. 1900. mon [min] v sc maa
[must], mon [man] sc Mand c [man].
monachal ['manaklj klosterlig, Kloster-, Munke-.
moiiachism [-kizm] Klosterliv, Munke-Liv, -Vsesen n.
Monaco ['maneko", mo'na'kou] s. Jvf Monagasque!
monad ['manad, -ad] Monade c: udelelig Enhed;
Slags Infusionsdyr; the metal is a ~, er envserdigt. Jvf
duad, &cl monadelph ['manedelf] monadelf Plante c:
hvis Stevdragere er sammenvoksede i et (*en) Bundt.
monadic(al) [mo'nadik(l)] monadeagtig. monadolotry
[mane'daladgi] Monadelsere c.
Monagasque [mane'ga sk] monagask, fra Monaco; s
Monagasker c.
Monaghan ['manaxan, -ban] s.
monaghs ['managz ?] ^ Revling, ogs.* Kraekling c:
Empetrum nigrum.
monal [mo'na 1, -'na'l] zoo. Se minaul!
Monaldeschi [manal'deski]. Is. Giovanni ., Dronning
Christine af Sveriges Yndling f 1657.
monandria [mo'nandria] ^ ogs. Enhannede.
monarch ['manak] Mon ark, Enehersker; si Sovereign
[sovereign]; $ Monark-B0nne c, en Varietet af Heste-
bennen; the . of the forest 0: Egen [the - oak]; I'm -
of all I survey here F ogs. dette er min hele jordiske
Rigdom, jeg har alt mit med mig; — bean: early ~
Monarkbenne, en Varietet af Hestebennen. Monarchiaas
[mo'na »kjanz] rel Monarkianere. monarchic(al) [mo-
'na<9kikfl)] monarkisk. monarchist ['manakist] Monar-
kisto. monarchy ['manaki] Monarki: is. Kongedemme,
Kejserdemme; cone Kongerige, Kejserd0mme, Kejser-
rige n. Jvf limit vt!
monas ['mandsj Monade c, Art smaa Infusionsdyr.
monaRterial [mana'stiarial] klosterlig, Kloster-. mon-
astery ['manastari] Kloster ; is. Munkekloster n. mon-
astic [mo'nastik] klosterlig, Kloster-, Munke-; * Munk c;
- ruin Klosterruin. monastically [-kali] ad klosterlig;
som en Munk, som Munke. monasticiam [mo'nasti-
sizm] Munkevaesen n. monasticon [mo'nastik&n], mo»-
astlcum [-kam] Monastikon n, Klosterhistorie c. Jvf
Dugdale!
monatomic [mana'tamik] chem 6nmaegtig, envserdig.
monaul [mo'na 1] ^ Glansfasan c, &c. Se minaul!
Monboddo [man'bado"]; Lord -. Monck [mArjk] s.
Monckton ['mAnktan] s. Moncreiff [man'kri-f]. Mon-
crieff [man'kri f] 8.
mondamln [man'damin] Majs c. I Longfellows
Hiawatha.
Monday ['mAndi; -de1] Mandag. Jvf blue, collop, 2. Pop!
shake hands with the sheriff some of these fine ~
mornings o: ende sit Liv i Galgen Eksekutioner sker
i Regelen Mandag Morgen Kl. 8, efterat Vedk. Dagen
[a- i- u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavolse; [a] hat; [&•] foil; [A] hot; [A] hut; [a-] hurt; [a] inner,
mon
703
mon
i Porrejen bar hort en saakaldt condemned sermon;
Saint ~ Blaamandag; it is her ~ out Pigen bar (Ud-
gangs)lov. raondayfled ['mAndifaid], mondajish ['mAn-
dii/] F mandagsagtig; uoplagt (t. Arbejde); feel mon-
dayish, ogs. (allerede om Sendagen) taenke p. Man-
dagen, have (. . . faa) Mandagsfeber, grue f. Ugen.
monde [fr., mand, mand]. Egl Verden c; Folk pi-
Selskab n, Kredse pi [society]; her Rigsseble n [mound,
globe], Jvf demimonde! le beau ~ Beaumonden, den
fine Verden [fashionable society].
moneker ['manika] Navn n, Underskrift c, i Land-
stryger-sZ; put a few ,s to [paa] the paper.
monetary ['mAnitari; 'man-] M0nt- (*Mynt-), Penge-;
~ conference Mentkonference; - power Pengemagt; the
~ relations of Europe; ~ unit, monetization [mAnitai-
'ze'/an; man-] M0ntning, *Myntning c; the ~ of silver.
monetize ['mAnitaiz, man-] vt m0nte, *mynte.
money ['mAni] M0nt, *Mynt c [coin]; Penge pi; F &
p Kapital-Anvendelse, -Anbringelse c, Placement n
[way of investing „]. Jvf more, much! all this ~
alle disse Penge; moneys, monies M0nt c coll, *Mynt c
coK1; Penge2 pi, Sum c, Summer, Kapitaler pi [money,
sums]; ~ and account, i Kurslister: K0ber og Sselger;
„ of account Regningsm0nt ; there is no ~ in [Penge
at tjene paa] fruit-farming; you're not everybody's _
du vil(de) ikke tiltale mange ; green fruit's (she's) not
my ~ P & F umoden Frugt (bun) er ikke noget for
mig; pay your ~ [Entree] and pass on, gentlemen!;
he's the man for my ~ F nan er just min Mand,
Manden f. mig; it's like eating _ p man spiser sig
fattig derpaa, det koster Flsesk; the man of ~ Penge
-Manden, -Matadoren; about 11 of our ~, i vore Penge.
money ['mAni]. Som a Penge-; betalende; the . [be-
talende] part of the audience, money ['mAni] vt for-
syne m. Penge \; m0nte (*mynte); g0re i Penge; at
the worst, he [a butcher] weighs ounces in avoir-
dupois, and -s them out in troy. The Globe June 17
1893; —belt Pengekat c; —bill Pengebill, Lovforslag
om Majestaeternes Civilliste; — box Pengeskrin n;
Spareb0sse; Pengeskuffe c; — broker, — changer Vek-
seller c; — drawer Pengeskuffe; — dropper si Pecgeslip-
per (jvf dropcoves): som under Paaskud af at dele m.
Finderen letter ham f. bans Kontanter. Jvf ogs. Mac-
aulay, History I 364 T! moneyed ['mAnid] bemidlet,
F godt beslaaet med Penge, *ogs. pengestserk, F penge-
beslaaet; - aristocracy Pengearistokrati; ~ capital (con-
tributions) Kapital (Bidrag Ac) i Penge; - people.
mon«-yer ['mAnia] \ Pengemand c. Thack., Newcomes
IV. 140. money|flower Maaneskulpe c [lunary]; lender
Pengeudlaaner, Diskontor c; lending Diskontering;
Aager c. moneyless ['mAniles] penge!0s, som ikke bar
(el. ejer) nt, fattig. moneyjorder Pengeanvisning; is.
Postanvisning c; — plant ^ Maanerude c: Lunaria
biennis; —power Pengemagt; —price Pris (i Penge),
Pengevserdi c; value things by their .; —spider red
Edderkop: Epiblemum scenicum; —table is. Reduk-
tionstabel, Omssetningstabel ; —taker Billett0r c;
—wort $ Pengeurt : Lysimachia nummularia.
Monflathers ['manfla8az, -fleJ3az] s.
1 The moneys, weights, and measures used at Cadis
are those of Castile.
2 He has given the monies he left to the missions to
seamen. — He himself has not the moneys by him, but
is forced to sell stock. — Mrs. T owed me certain
monies. Flertalsformen bar altid et mere eller mindre
embedsmsessigt, juridisk Prseg.
monger ['mArjga] -Handler; -Krsemmer e. I Smstgg.
monger ['mArjga] vt handle med, g0re i. I Smstgg.
F. Eks. motive-mongering.
Mongol ['marjgal] mongolsk; s Mongol(er) c. Mon-
golia [marj'goulia] Mongoliet. Mongolian [-lian] a & s.
Se Mongol!
mongoos(e) ['marjgu's, 'mArj-] soo Manguste, Mungo,
Ikneumon c: Herpestes.
mongrel ['mAngral] blandet, Bastard-; usegte; s Ba-
stard c.
'mongst1 [mArjst] prcep iblandt.
fflongul ['marjgAl]. Se Mongol!
Monica ['mounika] s.
monie ['m&ni] sc mangen, pi mange [many].
monied ['mAnid]. Se moneyed! monies ['mAniz] pi.
Se money!
moniliform [mo'nilifa-9m] perlebaandformet; _ an-
tenna, root.
Monimia [mo'nimia]. Heltinden i Otways Tragedie
The Orphan, over hvem i sin Tid en Masse Taarer
udg0des.
moning ['mounirj] mere Moning c, en fin, sort Te.
Moniplies ['maniplaiz] : Richie ., Tjener bos Nigel
Olifaunt, i Scotts Fortunes of Nigel.
monish ['mAni/] p Penge pi. Isser bl. J0der.
monism ['manizm; 'mou-] Monisme, Enhedslaere c.
moiiist [-ist] Monist c.
monition [mo'ni/an] Advarsel ; Paamindelse [admoni-
tion]; Stsevning c, for Admiralitetsretten. monitive
['manitiv]. Se admonitive! monitoire [fr., manit'wa'9]
Monitorium, Manebrev n, Erindringsskrivelse ; Varsels-
seddel c, (skriftligt) Varsel n; it was well you gave
your readers a sound Monitoire with respect to that
circumstance. Bos well, Life of J. XXXI. monitor
['manita] Advarer; Paaminder, antiq isser: Barnelserer;
Monitor, Bihjselper, v. Undervisning; amr Ordensduks,
*Ordensmand, i Skoleklasse; soo Varsler; ^ Monitor c.
Jvf Merrimac! git Rygbrset n, Braet anbragt p. Ryg-
gen af Skoleb0rn f. at give dem en rank Holdning.
Jvf backboard og Cowper, The Task II 580 ff.
monitorial [mani'ta rial] paamindende, Paaminders;
udf0rt af Bihjselper(e) el. Monitor(er); - instruction
Undervisning v. Bihjselpere. monitory ['manitari] git
manende, paamindende; advarende [admonitory]; s
Erindringsskrivelse c. monitress ['manitres] Advarer-
inde; Paaminderske; Monitrice c; my future guide
and ~.
monk [mArjk] Munk; typ si Klat (*Klak) c, Bogstaver
pi som bar fyldt sig. Jvf monk's! the Monk King,
Edvard Bekenderen; Monk Lewis «Munkelewis», M. G.
Lewis, Forfatter af Romanen The Monk f 1818; putt a
_ slaa (el. g0re) en Klat (*Klak). monk [mArjk] vt \
monke, behandle som General Monk.
Monkbarns ['mArjkba 8nz]; the Laird of „, Mr. Jon-
athan Oldbuck, Titelpersonen i Scotts The Antiquary.
monkerony [mArjka'ro"ni] \ Spradebasse c [maca-
roni]; we shall see the Devon ~ in all the print-shops
in Bath. Sheridan, The Rivals III. IV.
monkery ['mArjkari] Muukeliv, Munkevsesen n git;
the ~ Bondelandet, Landet n, *ogs. Landsbygden c;
Landstrygerlivet n; Landstrygere pi [tramps]; copes
and mitres, and wretched medieval monkeries, Munke-
vsesen n, Munkerier pi. Carlyle.
i 'Mongst them were several Englishmen of pith,
Sixteen call'd Thomson, and nineteen named Smith.
Don Juan VII. 18.
[e»] hate; [o«] so; [ai] I; [au] owt; [3] the- [p] thiu; [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
men
704
mon
monkey ['mAijki] (is. langhalet) Abe: Simia. Jvf
ape! F (vilter) Krabat, Vildbasse1; © Ramklods c, Ram-
lod n; & Jomfru, til Inddrivning af Bolte; art si
Raketsvans c; sp si 500 Fund Sterling, amr 500 Dol-
lars. Jvf pony, sling, suck! ~ with a long tail Pante-
haeftelse c, Pant n, i jur si [mortgage]; come the
double ~ «gere den dobbelte Abekunst*". Dickens,
Sketches 54 T; the wild - F den balstyrige Krabat;
when his ~'s up si naar ban rejser B0rster, naar ban
bliver vred; have his . up or the ~ on his back si
rejse Berster, *ogs. saette Ug, vise Uggen; take the -
. off your back! vaer (. . . bliv) nu ikke saa hidsig!
isn't that ~'s allowance [Lodl, more kicks than half-
pence?; Js face $ Stedmodersblomst, *ogs. Nat og
Dag c •. Viola tricolor; Js hood $ Munkehaette, Storm-
hat, Venusvogn, *Lushat c: Aconitum napellus.
monkey ['mArjki] vi lege, fjase [trifle, fool]; don't _
with [leg ikke med, ikke pille ved, *p sens ikke] that
gun!; their incessant fussiness and perpetual .ing
over [Fjasen (el. Leg) med] some unnecessary contriv-
ance or other; — block & Hvirvelblok; .board Kon
dukt0r-Braet, -Trin n, paa Omnibus; -boat (lang, smal)
Kanalbaad, Dokbaad; .bread Abebred. Jvf baobab!
.catcher kiegtigt Hoved n, skarp Karl (*ogs. Kar) c. I
Vestindien; .coat Treje c; .cup $• Kandebserer c-.
Nepenthes distillatoria [pitcher plant]; — flower Abe-
blomst, Mimulus c; —forecastle [-fouksl, -faksl] &
Skejerbak. monkeyism fmAqkiizm] Abevaesen; Fjas,
Aberi n, Narrestreger pi. monkey (jacket J^ S0tr0je
[Guernsey frock]; nut Jordn0d; pot ^ storblom-
stret Lecythis c: Lecythis grandiflora; ..puzzle ty
Araukaria c; — rail & lettere Reeling over Laarings-
nekke; — spanner universal Skruen0gle; — tail <£, Ko-
ben n; si fabclagtig Historic, *ogs. Skr0ne c; hold on
by his ~ sluge Historien; trick Abestreg; wrench
universal Skruen0gle.
monk-fish ['mAnkfiJ] Havengel c: Squalus squatina
[Kingston, Ac]; a great black „. monkhood ['mArjk-
hud] Munkestaud c. monking ['mAnkirj] \ munkeagtig
[monkish]; monasteries and other „ receptacles.
Coleridge, monkish ['mArjki/j Munke-; munkeagtig;
klostcrlig; _ dress; ~ manners; . solitude, monkly
['mArjkli] muuke-agtig, -msessig. monk's [mArjksj; .
cowl Munkehrette; Munkekutte; ^ Munkehsette, Storm-
hat, Venus^ogn, *Lushat c. Aconitum napellus; ~
head % Levetand c: Taraxacum; ~ hood $ Korn-
ridderspore, *vild Ridderspore c: Delphinium con-
solida. Se - cowl! ~ rhubarb Munkerabarber, ogs.*
engelsk Spinat, *Havesyre c: Rumesv patientia; .
seam & Stolpesem.
Honmonth ['rn&nmap, 'mAn-J; - cap git Soldaterhue;
_ Street, m. et nyere Navn Dudley Street, i London,
i XVIII Aarh. Hovedmarkedet f. brugte Klaeder, nu
isaer f. gammelt Skot0j. Jvf Dickens's Sketches (Scenes
VI) og Bulwer-Lytton, Devereux III 1 172 T.
raonnlker f'mnniko]. Se moneker!
mono ['mounou] zoo sort Breleabe, Caraya c: Mycetes
niger s villosus. mono [mano-]. I Smstgg. Mono-, En-.
monobasic [mano'beisik] chem enbasisk. monoceros
imo'nasaras] f & ast Enhj0rning c. monochord ['mano-
1 "in either real or pretended disapproval: some-
times expressing endearment". Whitney, Century
Diet.
2 Noget i Lighed med Akrobatkunsterne monkey og
double tricks, som skal vsere omtalte i Mayhews Lon-
don Labour and London Poor.
ka 9d] J> Monokord; Salmodikon n. monochromatic
[manokro'matik] 6nfarvet. monochrome ['manokroum]
enfarvet Billede, Mouokrom n. monoclinic [mano'kli-
nik] monoklinisk, m. tre skseve Akser, hvoraf to er
hinanden lige. monocotyledon [manokati'li'ddn] ^ 6n-
fr0bladet (el. monokotyledon) Plante c. monocotyle-
donoiiN [-'li'danas] 6nfr0bladet, monokotyledon. mono-
cracy [mo'nakrasi] Monokrati, Eneherred0mme n.
monocrat ['mauokrat] Monokrat, Euehersker c. mono-
cular [mo'nakjula] 6n0jet; f. 6t 0je; - vision; - micro-
scope, monoculous [-los]. Se monocular! monodist
['manodist] Monodist c, Forfatter af Sergesang f. en
enkelt foredragende. Jvf monody! monodon ['mano-
dan] Narhval c [narwhal], monodonta Imauo'dantoJ
Entandsnegl c. monodrama1 [mano'dra'ma] Mono-
drama, Melodrama udf0rt af en Person, monody ['ma-
nodi] S0rgesang c for en Person, monodynamic [mano-
di'namik] monodynamisk, 6n-evnet, m. kun 6n Evne;
. men, men of a single talent, are rarely misappre-
hended. De Quincey, hos Webster, moncecla [mo'ni1-
Jia] $ Enboplanter pi. monogamic [mano'gamik] $
r0rhannet m. enkelte Blomster. monogamist [mo'naga-
mist] Monogamist, Hylder af Engifte; t Modstander c
af Gengifte. monogamous [-gamas] monogam: som
lever i Engifte; soo ogs. parvis levende. Se mono-
gamic! monogamy [-garni] Monogami, Engifte; BOO
ogs. parvist Livn. monogram ['manogram] Monogram,
Navne-Trsek, -Cifferw. monogrammal [mano'gramal] \,
monogramm(at)ic [-'gramik, -gra'matik] monograinma-
tisk. monograph ['manogra'f] Monografl, Sserafhand-
ling c. monographer [mo'nagrofo] Monograf c. mono*
graphic [mano'grafik] monografisk, sserskilt. mono-
graphist [mo'nagrafist] Monograf c. monography [-grafi]
Skitse (*Skisse) c, Linier pi uden Farver [a mere
sketch]; Affattelse af Monografl er; Monografi, Sseraf-
handling c. monogyn ['manodgin] ^ Plante c med 6n
Stevvej. monogynian [mano'dsinjan], monogynons
[mo'nadginas] ^ med kun 6n St0vvej, monogyn.
monogyny [-ni] Monogyni, Samliv n med 6n Kvinde.
monolatrist [mo'nalotrist] Monoteist c [monotheist].
monolith ['manolib] Sten, St0tte (af en Sten); Bauta c.
monolithal ['manolibal], monolithic [mano'libik] af en
Sten; som bestaar af St0tter eller Bautaer. monologist
[mo'naladgist] Enetaler, En der taler m. sig selv ; For-
pagter c af hele Konversationen. monologue ['mano-
lag] Monolog, Enetale c. monology [mo'naladgi] Ene-
tale(n) c. monomane ['inanotne'iij. Se monomaniac!
monomania [mano'me'njo] Monomani, Mani, fiks Id6e c;
stille Vanvid n. monomaniac [-njak] som bar en fiks
Idee el. en Mani, monoman; s Monoman c. mono-
maniacal [manoma'naiakl] monoman; be ~ in vsere
monoman i . . ., have en Mani for ... monome ['manoum]
mat Monom n. monometallism [mano'matl-izm], ogs.
Enkeltm0ntfod c. Modsat: bimetallism &c. monomial
[mo'nouuijal] monom, enleddet; s Monom n. mono*
myaria [inanomai'ae^ria] pi 6nmusklede Muslinger.
Monongahela [monanga'hi-la] ; the . Monongahela c,
en Flod i Pennsylvanien, i hvis Naerhed der distillere-
des meget Rugbrsendevin. Df. monongahela amr Rug-
braendevin; amerikansk Braendevin n.
Mononia [mo'nounia]. Et gammelt Rige i Irland.
Nu Munster.
monopersonal jmano'pa-sonal] theol £npersonlig.
monophagoun [mo'nafagas] monofag, som kun spiser
1 monodrame ['manodre'm]. I Marryats The Naval
Officer XVII.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [o-] hurt; [aj inner;
mon
705
Mon
en Slags F0de. monophysite [mo'nafisait] theol mono-
fysitisk; s Monofysit, Eutyehianer c, Hylder af Lseren
om at der kun var en Natur i Kristus. monopody
[mo'napodi] Monopodi c, Versemaal n bestaaende af
en Fod. monopolist [mo'napolist] Monopolhaver c.
monopolistic [monapo'listik] monopolistisk, monopol-
maessig. monopolitical [manopo'litikl] monopolitisk, som
angaar ( . . udgaar fra) et snsevert, politisk Standpuukt.
monopolize [mo'nap^laiz] vt faa (. . . have) Monopol paa,
faa (. . . have) Eneret til, korame (. . . vaere) i Enebesid-
delse af; is. mere laegge (*ogs. slaa) under sig, tilrive
sig mere ogs. opkebe alt .... t. Eks Sukker [engross];
P forpagte [al Kon vernation conversation], optage f. sig
alene; « advantages, sugar, tea, the Indian trade; ~
his society, ogs tage hum ganske t Indtaegt; ~ his
beautiful companion to himself, monopolizer [mo'na-
palaiza] Monopolhaver, Eneberettiget, Enebesidder; F
Forpagter c. monopoly [mo'napali] Monopol n: Ene-
handel; Enehesiddelse; F Forpagtning c; pi ogs. Mono-
pol vaesen n [system of monopolies ]; a ^ of sugar et
Sukkermonopol . what God has given us a _ of [givet
os Monopol p ] them? ; have a (or the sole) - of have
Monopol paa, p have forpagtet . . . ; the church had
no longer a ~ of learning, monopterus [mo'naptaras]
Jf enfinnet Fisk c. monoptote ['manoptout] gr Monop-
toton n, Ord som kun bruges i en Kasus. monorail
['manoreUj ensporet (el. enskinnet) Jaernbane c. mono-
sperm [-spa-m] 3j> enfr0et Plaute c. monostich ['mano-
stik] Monostichium, Monostichon n, Digt p en Linie.
monostrophe [mo'nastrofi] en Strofe, et Vers. mono-
syllabic [manosi'labik] enstavet, Enstavelses- ; „ lan-
guages, monosyllable f'm&noftlldbl] Enstavelsesord n.
monotessaron [mano'tesaran] theol Evangelieharmoni c.
monotheism ['manobi izm] Monoteisme c, Lseren om en
eneste Gnd. monot heist [-ist] Monoteist c, paa en j
eneste Gud troende. monotheistic [manobi'istik] mono-
teistisk. monotomous [mo'natamas] met monotom, m.
(tydelig) K10vning i eu Reining, monotone ['mano-
toun] Entone, Entonighed, Monotoni c; the deep _ of
the evening wind, monotonous [mo'n&ianas] entonig,
monotou; fig ogs ensformig. monotony [-ni] Entonig-
hed, Monotoni; fig ogs Ensformighed c. monotope
pmanotoup] \ en»jste Samtaleemne n (som en Person
indlader sig paa); find out the ~ and set the critter off
on it. Ch Reade, Love me little... 23 T, cit. Hoppe.
monotninata [nmno'tremato] pi Kloakdyr. mono-
trematous [ tas] Kloakdyr-. monotr«-me ['manotri m]
Kloakdyr n. nion<iva!eiit [mo'navalant] chem enmaeg-
tigt Stof n
monox I'ma'aks?]; _ heather ty Tranebaer n: Oxy-
coccos palustris; Revling c, ogs.* Kraekling c: Empe-
trum nigrum. Jvf monaghs!
monoxylon [mo'naksilan] Baad (el. Kano) c af et
Stykke T0mmer [dug-out], mouoxylous [-las] af et
Stykke Temmer, dttraeet.
Mourn [mAu'rouj. _>8 foramen Hullet mellem Side-
ventriklerne og tredje Ventrikel i Hjernen: Foramen
Monroi. Monroe [mAii'rou]. Is. James ,, amerikansk
OflRct r & Statsmand f 18:U the - doctrine Monroe-Dok-
trinen fra 1823, senere sammenfattet eller forklaret som
America for the Americans. Monrovia [man'rouvia]
Monrovia n, Hovedstad i Negerfristaten Liberia. Mons
(fr , rnarjs, mouns] ogs. Bergen n, By i Belgien; _ Meg.
Se Meg! MOII-*. [mans]. Ferkortet f monsieur, mon-
^igneur [fr., marjseln'p ] Monseignenr, Deres Naade c.
Til fyrstelige Pt-rsoner, Marschaller, ^Erkebisper, Bisper.
[fr., m&'sjs'; -sju ] Monsieur c. Ogs. spot-
tende f. Frenchman. Jvf Messrs. & wooden shoe! the
~s F Fransosen.
Monson ['mAnsanj. Is. W. Monson, eng. S0offioer;
the - society, stiftet f. at udgive sjseldne og utrykte
Vaerker over S0vaesen.
monsoon [man'su'n] Monsun c; at the breaking up
(or shifting) of the -, ved Monsunskiftet.
mouster ['mansta] Uhyre; Uhyre, Monstrum, Mis-
foster nt Vanskabning c; fig ogs. Afskura n [wretch];
~ meeting K8empem0de. monsterer ['manstara] \ Over-
driver c; these -s of nothings. Mrs. Gore, Two Aristo-
cracies II 165 cit. Hoppe.
monstrance ['manstrans] rel Monstrans c, Kapsel
hvori Hostien stilles tilskue.
monstricide ['manstrisaidl \ Uhyre-Mord n; -Morder
c. monstrosity [man'strasiti] Vanskabthed, Monstrosi-
tet, Uhyrlighed; cone Vanskabning c. monstrous
['manstras] uhyre, Kaempe-; unaturlig, vanskabt, mon-
str0s, uhyrlig; afskyelig [horrible]. Som p ad, se
monstrously! a ~ height en uhyre H0jde; a - [et
Uhyre af et] mountain, tree; - [unaturlig] birth; a _
production en Vanskabning. monstrously [ li] ad
uhyre; F uhyre, grsesselig, voldsomt, svaert; ~ wicked;
~ in love.
Moutacute ['mdntakju't, lokalt 'mAnikju] s.
montagnards [fr., marjtan'ja 9z] : the - Bjergpartiet,
Bjerget, i det fr. Nationalkonvent [the mountain
party].
Montagu ['mantagju]. Is. Lady Mary Wortley .,
eng Forfatterinde t 1761. Montague ['mantagju]. Is.
the -s and Capulets Montacuterne og Capuletterne, de
to fjendtlige (*flendtlige) Familier i Shakespeares Romeo
and Juliet. Montaigne [man'tein, fr.] s. Montana
[man'ta'na] s.
montanic [man'tanik] montan, Bjerg-, Fjeld-.
mo n taut I'mauUmtj arch Opstander c.
Montanto [m&n't&nto8]; Signior „, en Person i B. Jon-
sons Every Man in his Humour, en god Fsegtem ester
og djaerv i sin Tale. Montblauc [fr., mam'blarj] s.
Moiitralni [maut'ka'm] s.
mont-de-piete [fr., maqdipiei'te1] amr Assistenshus,
ogs.* Laane-Kontor n, -Indretning c.
monte ['manti] Monte, sp. Hasardspil m. (40) Kort
eller med Taerninger1; amr Skov c [forest].
Monteagle [mau'ti gl] s. Monteflore [m&utifl'a ri] s.
Monteith [mdn'ti'p] s.
monteith [radn'ti b]. Se monteth!
Montem ['mantam]; ad (or an Eton) ~, en Pinseud
flugt, af Eleverne v. Eton Skole hvert 3dje Aar.
Montemayor [mantima'ja,'9] s. Montenegrin [manti-
'negriu] montenegrinsk; s Montenegriner c. Monte-
negro j-'neSgro", -'ni'grou] s. Montepulciano [manti-
pul't/a'no0]. Et Sted i Toskana; Montepulciano(vin) c.
Mont> rey [m&nti're1] s.
montero [man't8e-arou, -'tiarou] sp. Jaeger; Jagt-,
Rejse-, Ridehue c, med Klap, *med Klaf [~ cap].
Monte Bosa ['manti >rouza] s.
monteth [man1 tip, -'tep, 'mantep] Slags Glasskyller c,
Skyllekar n. Efter Opfinderen.
Montefidean [manti'vidian] montevideansk, monte-
videisk. Montevideo [-'vidiou] s. Monte/.uma [-'zu ma];
.'s Daughter, en Roman af Rider Haggard Mont fort
['mantfatj Is. Simon de ~, Anf0rer f. et Korstog mod
Albigenserne t 1218; the appearance of a new breed
1 Det af Hoppe 1871 (Anhang) uasvnte monte kunde
formelt vaere, Imperativ af sp. montar stige op.
[e»] hole; [o«] so; [al] I; [au] out; [8] the; [b] ^in; [/] sfce; [5] measure; [nj sinfl; [a, a, e] osv. vaklerde med [a].
45
Mon
706
moo
of De -a and Dominies in the full light of the nine-
teenth century. Macaulay. Montgolfler [ft-., maut'gal-
fje] «. Ogs. Montgolfiere c, om den af Bredrene M byg-
gede Luftballon. Montgomery [man'gAmari, mant ] 8.
month [mAnb] sc Bjerg, *ogs. Fjeld n gang over the
Month, over Grampianfjeldene. month [mAub] Maa-
ned c. Jvf old! a .'s mind S0rgefest c for eu afded
Maanedsdagen efter Dedsfaldet ; a - of Sundays P en
Bvighi'd; en Tid som aldrig faar Ende; six -S, ogs. et
halvt Aar; three ~s, ogs. et Fjerdiugaar; that day .
en Maaned fra den Dag; moved that the bill should be
read that day six -s foreslog Lovforslaget (*ogs. Bil-
len) henlagt; for .8 i maanedsvis.
monthly ['mAnbli] maanedlig; ~ girl Maanedspige.
monthly Maaned(s)skrift n. monthly ad maanedlig,
(en Gang) hver Maaned.
monticle ['mantikl] H0j, *Haug c.
montpagnote [mant'pagnout] f fort sikkert Udsigts-
punkt n, under et Slag Ac.
Montpelier [fr., mant'pi lia, 'pelja] Montpellier n.
Montreal [mantri'a 1] s. Montrose [man'trouz] s. Mont-
serrat [mantsa'rat, -'ra t] s.
monument ['manjttmant; -mint] Monument, Mindes-
maerke. Miude n; Mindesten c. Jvf bearing-monument!
Won't the ~ come round? Thack., V. Fair. Staar for
at betegne del umulige i, at Osborne skulde lade sig
formilde. Der sigtes til the ~, en dorisk S0jle v. Enden
af King William Str., London, t. Minde om Byens
Brand Ki66: the Fire Monument, monumental [nmnjw-
'mentl] monumental, Minde-; the Monumental City,
i. e. Baltimore.
moo [mir] in sige bu, *ogs. m0e. Et Barneord for
Koens Brelen. Jvf moo-cow!
mooch [mu-t/] vi si snylte; liste sig bort fog lade en
anden betale Gildet) ; prov skulke (af Skole); ~ about
drive om; vagabondere; vaere p. Udkig efter en eller
anden Fordel, s0ge tilfaeldig Indtsegt &c. Ogs. be -ing,
be on the mooch.
moocha ['mu t/a] Livklsede n [waist-cloth], R. Hag-
gard, King Solomon's Mines 111 48 & VIII. 123.
moorher ['mu tja] si Driver; Vagabond c.
moochy ['mu tji] anglo-hind Lsederarbejder c. Af
lav Kaste.
moo-cow ['mu'kau] Bnko, ogs.* Ko, *ogs. M0 c. Et
Barneord. Th., Misc. V. 364 T.
mood [mu d] Maade git; gr git Modus c [mode], mood
[mu'd] Sindsstemning, Stemning c, Sind, Hum0r n;
undert. m0rk Stemning c; her smile . . . wiled the old
harper's _ away; was in no giving . var ikke i Stem-
ning t. at give nt, ikke gavrnild stemt, F" ikke i det
gavmilde Hjerne ; I'm exactly in the _ for it, i Stem-
ning (dertil); neither the pope nor the government is
(or are) in the ~ for [stemt for] concessions.
moodily ['mu'dili] ad vrantent, *graettent; m0rkt,
tungsindig.
moodlr ['mu-'dia] Guvern0r c [mudirj.
moody ['mu di] vranten, knarvorn, *graetten; m0rk,
nedslagen, tungsindig. Jvf broody! his brow was ~;
her . [tnngsindige] little head. Moody ['mu di]. Iswr
Dwight L. ., f0dt 1837 i Northfleld, Mass., Laegpraedi-
kani; Sankey and ...
moohel ['mouhel] (jedisk) Omskaerer c.
mool [mn 1] «c T0ffel c. mool [mu 1] vt sc smuldre,
smulre. mooU [mu'lz] sc Jord, Mtild c. Burns.
Hooltan [mu 1'ta-n] Multau n, et Distrikt i Punjab.
['mu-lvi- ?] anglohind Dommer, Lovlasrd c.
[mu n] Maane ; poet Maaned [month]; p Maa-
ned c, isaer p. Tale om Fsengselsstraf. Jvf blue, full!
believe the ~ coagulated cream, at Maanen er gjort af
gr0n Ost; one ~ en Ugemannedi; knows no more about
It than the - knows about Sunday F bar ingen
Anelse (el. ikke det fjerneste Begreb) derom; shoot the
„ p flytte f0r Daggry ; at the full ~ ved Fuldmaane;
we continued our journey by the most brilliant _, i
det mest glimrende Maaneskin ; it is no good crying
(or wishing) for the, o: graede for (. . . enske) det
man ikke kan faa; the man in the ~; till the blue _
Gud ved hvorlaange, i al Evighed. moon [mu u] vi egl
handle som en maanesyg; vandre (el. svseve) dr0m-
mende omkring, *ogs. vimre; dr0mme, fantasere;
Elsley was ~ing down the river by himself; you will
have two good hours to ~ undisturbed with him in
the library, moon [mirn] vt: ~ away hfndr0mme,
dr0uime bort; -ing away his time with some rubbishy
poetry book.
moonak ['mu'nakj Moonak c & n Et mytisk Dyr,
som kun kendes af Negere. At trseffe det er at blive
vanvittig eller at faa eu eller andeu Sygdom.
moon beam ['mu nbi m] Maanestraale, the ~s, ogs. Maa-
nens Straaler; ..blind maaneblind ; ..blindnesg Maane-
blindbed; blink Maaneblindhed c, som F01ge af at
sove i Maaneskiu, i tropiske Egne; ..calf Maanekalv c,
utidigt Foster, M«anedsfoster n [mole]; .-creeper $
kanadisk «Maanefr0» n: Menispermum canadense;
daisy ^ Prfestekrave c: Chrysanthemum leucanthe-
mum; ..dial Maaueskive.
mooner ['mu-na] Dr0mmer, Fantast c. mooney
['mu'ni] a. Se moony!
moonjeye ['mirnai] maaneblindt 0je n; Maaneblind-
hed c; ..eyed maaneblind; — flsh Maanefisk, Klump-
fisk c, sv0mmende Hoved n: Orthagoriscus mola;
flower Brandenborger, gul Okse0je c, onde Urter pi,
*Mariguld c (& n): Chrysanthemum segetum.
mooiii,' [mu'rj] hind Moongb0nne c, en Varietet af
Phaseolus.
mooning ['mu nirj] Omvandren, Omsvaeven, *ogs.
Vimren, Dr0mmen c, Drammeri n moouish ['mu-nij]
maaneagtig. foranderlig (som Maanen), ustadig, vari-
abel, vaegelsindet. moonite ['mu nait] \ Maanekiger;
Dr0mmer (i Maaneskin) c; I am an inveterate star-
gazer and moon-ite. J. F Cooper, The two Admi-
rals X 142 T. moonless ['mu nles] maanem0rk
mo»n| light ['mirnlait] Maaneskiu; si smuglet Braende-
vin n; by [i] -/ there was a . det var Maaneskin,
maanelyst; .light maanelys; Maaneskins-; . lamp
Maaneskinslampe [twilight lampj; a ~ night; take
_ promenades tage Spadsereture i Maaneskin; . flit
or flitting sc natlig Flytning; R0mning (el. Flugl) c
ved Nattetid; .light vt ir overfalde, hjem*0ge, efter
Solnedgung, om «Ma«neskin8maeiid» ; their hay (was)
burned and their houses (were) .ed; .lighter Maane-
skinsmand c, Forbryder som 0ver sit Va*sen efter Sol-
nedgang; .lighting Forbrydelser pi 0vede efter Solned-
gang, natligt Haervaerk n, -lit [-lit] maauelys.
moonog ['mu nag] $f prov Tyttebaer pi, -Busk c, *Tyte-
baer vl, Tytebserlyng c & n: Vaccinium vitis idcea;
TranebaerpZ: Oxycoccos palustris; Revling, ogs.* Kraek
ling c: Empetrum nigrum. Ogs. - heather.
mooniraker ['mu'nre'ka] ^ Maaneraekker ; ;oc Molbo
c. I sidste Tilf. egl om en Wiltshire Bonde, der s0gte
at rage Mnanen ud af et Kaer (*en Dam). Se James
Payn, Glow-worm Tales I 116 T!; -.rise Maane-
1 Isaer p om fire Ugers Faengsel.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelae; [a] hot; [&•] fall; [&] hot; [A] hwt; [v] hurt- [a] inner;
moo
707
mop
Opgang; ,sail & Maanersekker c;" — seed. Se moon-
creeper! — set Maanenedgang.
moonshee ['mu n/i ] hind (mahomedansk) Professor i
Sprog, Lserd, Lserer; Tolk c.
moon (shine ['nnrnjain] Maaneskin. Nu aim. moon-
light; si indsmuglet Brsendevin [moonlight]; Blsend-
vaerk n, Vind, Humbug c, Snak c & w; Slud-
der n; all ~ bare Vind; gilded . si falsk Veksel
c, falske Veksler pi; once in a ~ F en Gang hvert
Jubelaar; talk a lot of ~, ogs. give ham &c en Sludder f.
en Sladder; .shiny maanelys, Maaneskins-; in a ~ night.
nioonsiff ['mu'nsif] hind Dommer c, i Bagatelsager
(indtil 30 Fund).
moonlstone Maanesten, ArtFeldspat m. blaaligt Skaer;
f Meteorsten c; ..struck maanesyg; p smaatosset,
ogs.* halvforrykt, som bar en Skrue 10s; -..wort
['mu nwa't] Maanerude, *Marinekkel : Botrychium
lunaria; Maaneskulpe c: Lunaria biennis.
moony ['imrni] Maane-, -agtig; bserende en (Halv-)
maane; F dr0mmende, fantastisk; p taabelig, dum.
Jvf luny! a pleased ~ smile; what a ~ grandmother
you are after all!
moon-year Maaneaar.g
moop [mu p] vt sc afnippe, afbide, som Faar [nibble].
Burns.
Moor [mu 8; ma8] Maurer, Mor, Morian c. moor
[mua; ma 9] orig S0, Sump, Mose (*Myr) /were, lake];
Lynghede, *Lyngmo c. moor [mu9; ma 9] vt & fort0je;
foratikre [en Mine a mine]. Jvf head! she was ~ed
in the same armchair.
moorage ['muaridg; 'ma'r-J Fort0jningsplads c; For-
ankringssted n; Fort0jningsafgift c, T0ndepenge pi.
moorband ['muaband; ma-9-]; - pan Abl c.
moor|berry I'mu9b(a)ri; 'ma'9-] Tranebser n, *ogs.
Trante e: Oxycoccos palustris; — burn sc Lyngbraen-
ding c; — buzzard > Moseh0g *Sumph0g c [marsh
harrier].
moorcha ['muat/a] hind ^ Batteri n; be in charge
of a,.
moorfchalk ['muat/a'k, 'ma'a-j min Guhr c; ..cock
> britisk (el. skotsk) Rype, *ogs. Morype c: Tetrao
(s Lagopus) Scoticus.
Moore [mua, ma9]1 s; Old ~, isser om en gammel
amr Spaamand; Old _'s Predictions; Old Js Almanac
for the year of Redemption 1902.
moor|fov,l ['muafaul; ma9-]. Se moor-game & moor-
cock! ..game Skovhens pi, *ogs. Bariugl c [grouse].
Moorgate ['muagit, ma »-] s.
moorgie ['muAgi-j hind Kylling c [morghiej; tiffin
on .. Wide World Mag. 1899 160.
moorlprass ['muagra s, 'ma'9-] Katteskseg, *Finskjeg c
(&. n): Nardus stricta; Kseruld, *Myruld c, Myrdun n:
Eriophorum; Soldug c, *Duggrses n-. Drosera rotundi-
folia; Gaasepotentil, *Mure c: Potentilla anserina;
Blaa-Aks n. Sesleria-, -.hen gr0nbenet R0rh0ne, r0d-
blisset Vandhene, *r0dblisset Rixe: Gallinula (s Fu~
lica) chloropus; Hunrype, Rypehun c. Jvf moor-cock!
mooring ['muorin; 'ma riq] Fort0jning; Foraukring c.
Begge ogs. cone, .s, ogs. Fsestigheder, Moringer. Jvf
3. break! „ barge, isser: Udlaeguingsfart0j n, for Miner;
_ line, isaer: Ankertov(*-taug), f. Miner.
Moorish ['muari/; 'ma'r-] maurisk. moorish ['muari/;
'm&r-l Mose-, moset, *Myr-, myrlsandt, myret.
moorland ['mualand, 'ma a-] Mose(*Myr)land n, Mose-
1 Deu sidste Udtale var den 'gsengse paa Thomas
Moores Tid (1779-1852).
(*Myr)straekning c; H0jlaud n, H0jde c, mods, dale-
land. Jvf moreland!
Moorman ['muamen; 'ma,'9-] Moorman, indf0dt Mahom-
edaner c, paa Ceylon &c.
moor|myrtle ['muama tl, 'ma9-] ^ Pors, *ogs. Poster
Myrica gale; ..pawns ^ Kser(*Myr)uld c: Eriophorum.
Moorshcdabad [muafida'ba'd] s
moorJKtone ['muastoun; 'ma'9-] Mosesten, Slags Granit;
— titling > Bynkefugl, brunstrubet Digesmutte, brun
Stenpikker, *Buskskvette c: Pratincola rubetra [stone
chat(ter)J.
moorva ['muava] hind Moorva c & n, et steerkt
Silketrevlestof af en Lillieplante.
moor-wort ['muawa t; ma,'9-] ^ vild Rosmarin c,
*Bladlyng, Hvidlyng c & n: Andromeda polifolia;
Soldug c, *Duggrses n : Drosera rotundifolia.
moory ['muari; 'ma'ri] moset, *myrlsendt. moory
f'muari] hind Moory n, Slags brunt T0j.
moose [mu s] soo amerikansk Elsdyr n (*Elg), Orignal
c: Alces americana s orignal. Ogs. ~ deer.
moot [mu t] vt af handle, diskutere, drefte, dispu-
tere om1. Tit kun t. 0velse; - the question; you
mustn't ~ it about F du maa ikke bringe det ud (bl.
Folk), moot m diskutere, disputere moot [mu't]
omstridt, stridig, omtvistet, tvistig; uafgjort; . points.
moot Diskussion, Draftelse; Disputats c, Disputatorium
n. mootable ['mu tabl] omtvistelig; aabent, om Sp0rgs-
maal. mootlcase Genstand f. Diskussion, omtvistet
Sag c; aabent Sp0rgsmaal; ..court jur Disputatorium
n, fingeret Procedure t. 0velse.
mooted ['mu tid] her oprykket med Rod(en).
mooter ['mu ta] Disputant, Deltager c i et Disputa-
torium. niooter ['mu'ta] & Nagleskserer c.
moot|hall ['mu'tha 1] t Raadssal; Retssal; —hill f
Tingh0j, *Tinghaug.
mooting ['mu tin] Diskussion, Draftelse c; jur Dispu-
tatorium n mootlpoint ['mu'tpointj omtvistet (*ogs.
tvistigt) Punkt. Se moot-case! -.society isaer jur
Diskussions- eller Debatselskab.
mop [map] w f sc vraenge, vraenge Mund, *ogs. gjsepe.
Tit: ~ and mow. mop [map] Vrsengen, forvrsenget
(*vrsengt) Mund, Grimase c, *ogs. Gjaap n. mop [map]
Skrubbe, *Tue, Skuretue; & Dvselg, Svaber c; p Fylde-
b0tte n & c, Fuldsnude [drunken fellow]; Sold, *Rangel
c [spree]; prov Eftermarked n, for Tyende som ikke
bar faaet Tjeneste under det egentlige Marked, statute
market; _s and brooms drukken si; I feel all ~s and
brooms F JeS f01er mig miserabel (p. Legeme og Sjsel);
on the . paa (en Isengere) Sold, *p. (en) Rangel. mop
[map] vt skrubbe, skure; ^ svabre; viske, terre; -ping
his eyes (. . . forehead) with his handkerchief; _ up
skrubbe, &c; & si t0mme, drikke (ud), stikke ud,
skylle i sig; p taa fat paa, faa, hole, hale; ^ & ^ slaa
(af Marken), g0re Kaal paa [crumple up <&c]; _ up the
malt; . up a shilling; ..board arch Fodliste (*Fodlist)
c, Fodpan61 n [skirting board].
mope [moup] vi maabe; d0se [drowse]; vaere ned-
slagen eller tankefuld, *sture; I can't . here by myself.
mope [moup] vt betage Modet, g0re nedslagen (*ogs.
sturen); forkue. Git; you must come about with me,
and not ~ yourself, og ikke blive t. en Dvaskepeter
(ogs.* D0dbider). T. Hughes, Tom Brown's Sch. D.
1 Lucas bar ogs. moot prov opluge (m Ryddehakke).
— P. A. Clausen (S0ordbog) bar: _ a treenail gj0re
en Nagle n0iagtig cylindrisk og af den forlaugte Tyk-
kelse. Jvf mooter!
hate; [o«] so; [ai] /; [au] o**t: [8] the; [J>] thin; [/] she; [5] measure; fo] si«£r; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
45*
mop
708
in or
//. II. »ope [moup] Maaher; Dvaskepeter, ogs * Dr0n-
nert, D0dMder c [drone]; get the -s F blive trist (el
raelankoKk, hypokouder) fget the blues]. moper
['mo»pa] & al Deserter c. mope-eyed staerblind, naer-
synet (*n»r8ynt).
mophar.Hte ['mftfedait]; - brig P Muftvtej c, Herma-
frodit- eller Skonnertbrig Af hermaphrodite.
mop-head ['maphed] Skrubbehoved, *Hoved p. en
Skuretue; fig koufust Hoved.
mopish ['ruoupi/] maabende; d0sig; nedslagen og
tnnkefuld, *stur, sturen. mopishness [-nes] Maaben;
Desighed; Nedslaeenhed, Tankefuldhed, *ogs Sturen c.
Moplah ['maplo] Moplah c, indf0dt Mahomedaner, i
Malabar
mopoke ['moWpoufc] > Uglesvale c, en australsk
Natravn [more-pork]; let him hoot thrice like the _.
Chambers's J. 1893 348*.
moppet ['mapitj Pjalte *Fille)dnkke; Dukke c, Dnkke-
barn n, som Kaeleord t. en Kvinde; (Slags) krellet
Hund c mops [maps] Mops, F Moppe, *Mops c Cants
fricator [pug-dog], mopsejr ['maps!]. Se moppet! mop-
sicai ['inapsikl] F staerblind, nsersynet fuaersyut), prov
trist, *ogs. stnr(en).
mopstick [mapstik] Skrubbeskaft, *Tureskaft; & Sva-
berskafi n; J" Daemperhaever c [mapstickj; F Fjog n,
*ogs. Daase, Daasemikkel c.
mopuH ['moupas] F Dr0mmer; Dvaskepeter, ogs.*
Dr0nuert c /drone/1, mopus ['mapas] si Penge pi,
M0nt (Mynt) c. Ogs. (og isaer) i pi; --box Penge-
skrin; the old gaffs ~. Thackeray, Vanity Fair 1.
70 T.
mopy ['moupi Se mopish! grew quite sad and ~.
mor [ma'a] hind Paafugl c. m-»r [ma a] stor. Et
keliisk Ord i Egennavue, som Benmore, egl det store
Bjerg8 Jvf Lismore! mor [ma ••] S0en, Havet Et kel-
tisk Ord i E^ennnvue som Moray, Glamorgan, mor
[ma9] prov isaer i THt*le: Mor o: Pige, Kone. Jvf
bor! Jvf og". morthert
mor* ['ma TO] anglo-hind Stol uden Ryg, *Krak;
Skammel c [stool]. mor» ['ma ra] jur Mora, N01en gr
Mora, en kort Stavelses (el. Vokals) Varighed c. mora
I'maTa] sp. Se morrat
Moray [?]. Et sc Kvindenavn.
moraine [md'reluj geol Moraene, *ogs. Brsehaug,
J0kel-Vold c. -Gjaerde n.
moral ['maral] moralsk, saedelig Jvf impossibility!
a - certainty, ogs en t. Vished graensende Sandsynhg
bed - philosophy Moralfilosofi, Saedelaere c. moral
['mar.)l] us. Frti>els &c) Moral. Se ogs. morale! si
(moralsk) Vished, Sikkerhed [certainty]; t eller F
Afbilduing c, Billede, Kontrafej n [exact likeness]; ^s
Moral c, tnorrilskf Grundsaetninger; Saeder pi. Jvf code,
decency! bad .8 slette Saeder; public . s den offentlige
Moral; took pains to explain to her that his winning
was a -, en moralsk Sikke-hed; as for the long chin,
it is the very _ of the governor's. Smollett, Hum-
phrey Clinker, cil. Hoppe dram the . uddrage Morale n
(heraf. dernf); we thought it a . for the Cantabs vi
ansaa Cambridgernes Sejr f. sikker el. sikret; match
to a „ passe p. en Prik si. mo ale [mo'ra 1] is. Jj£ mo
ralsk Kr-.ft, SelvtilHd, god Stemning c, (krigersk) Mod;
git (Haers, FUades) Personate, Personel. undert. System
n; the steadiness and quiet which it is a material
1 mopus-mock-monkery et dva«k, forlorent Munkeliv.
Bes«ni & Rice, The Seamy Side XX 172.
2 I d« une Anveudelse modsat beg, t. Eks. Avonbeg.
part of the - of discipline to inculcate. J. F. Cooper,
The Two Admirals XX VIII. 409 T; the fact was a
sufficient evidence of the ~ of the troops, moraltam
['maralizm] \ Moral praedi ken c; the ~s of his 'con-
genial friends'. F W. Farrar, Julian Hope 257, cit.
Hoppe moralist [-ist] Moralist; Moral praedikant c.
morality [mo'raliti] moralsk Forhold, Forhold n til
Moral'-n; Moralitet, Dyd c; t Moralitet n [- play];
analyse an action to ascertain its -, for at bestemme
dens Forhold t Moralen. inorali/ation [mar^aji'zei/an]
(moralsk, moraliserende) Anvendelse c; moralske Be-
tragtninger pi. morali/.e ['m&r.»laiz] vt bruge i raoralsk
0jemed; forklare i moral«k Betydning; uddrage en
Moral af; levere en Moral til; moralisere, bibringe Mo-
ral; vi moralisere, levere moralske Betragtninger, tale
(. . skrive) Moral morally ['mar^li] ad moralsk; -
certain; _ impossible F plat umuligt, en fysisk Umu-
lighed.
morass [mo'ra's, -'ras] Morads n, Mose (*Myr c); ~
ore Jaernahl c, Mosejaern, *Myrjern n, Myrmalm c.
morassy [ i] moradsig, moset (*myret).
Morat [rao'ra t, -'ra] Murten n. morut ['m& rat] Drik
c af ttonning og Morbaersaft.
MOTH via [mo're^ja] Mahren n Moravian [-vjan]
mahrisk; herrnhuttsk; - brethren mahriske Br0dre,
Herrnhutter(e). Moravian F-vjan] Mahrer; Herrnhut(ter)
c. moraflanlHm [-vjanizm] Herrnhuttisme c.
Moray fmAri, -re1] s
morbi ['m&'hai]: historia . Sygehistorie c. morbid
['ma 9bid] sygelig Naest^n kun om Ting; - constitution,
fancy, state, temperament; ~ dyspeptics, morbldezza
aebi'dets..] Morbid^zza c, i Mnlerkunsten Ac (fuld-
endt Gengivelse af) Hndens B10dhed og Farve. mor-
bidity [ma9'biditi] Sygelighed c; unable from some
defect or -; to ~ indtil Sygeligh.d; sore, to „, at...
morbidly ['ma »bidli] ad sygelig; - sentimental; ~ [ind
til Sj'gelighed] sensitive as to his reputation, morbid-
ness [-ne-] Sygelighed c. morbific [ma-a'bink] syg-
dom(s)vaekkende, Sygdoms-; _ cause Sygdomsaarsag;
. matter or principle Sygdoms Stof n, -Vsekker *.
morbilli [m&»'hilai] path Maeslinger [measles], mor-
bilious [ma-e'hilss] maeslingeagtig. morbose [ma'a'bous]
usund. . excrescence, tumor.
mordarious [ina'-'Me'Jas] bidende, skarp. mordacity
[-'dasiti] bidende Beskaflfenhed, Skarphed c. mordant
['ma ad.mtl bidende, skarp; bejsende, Bejse-; s Bejse c;
weak . Forbejse mordant ['ma »dant] vt bejse.
Mordaunt ['ma «daut] s. Monacal ['m&^dikai] Mardo-
kaj c
mordent ['ma»d^nt], mordente [ma a'denti] J^ Mor-
dent, Halvtrilie c
more [ma9] Se mor (stor)! Jvf Lismore! More
[ma'e] 8 more ['ma ri] lat. efter . . . Skik ; „ suo efter
bans Ac Skik el. Vis, som er (. . . var) hans Vis more
[ma 8] prov Bjerg, *Fjeld n Jvf mor! more [ma'9]
prov Rod c [root], more [ma9] mer, mere, pi flere.
Jvf less! in - respects than one, in ~ than one re-
spect i mere end en Henseende; _ times than one
mere end en Gang; one word ~ endnu et Ord; another
glass . . . one . I nok et ! with - or less skill med mere
^1. st0rre) eller mindre Dygiighed; all this and ~, og
mere, og mere til , there might be a little . of her, is.
hun er lidt (for, vel) uan^elig; expressed a wish to see
_ of me [se mig oftere] in future st ~ and other [nt
andet og mere] than...; little - than ikke stort (el.
synderlig) andet end . . .; a little _ than [lidt over
forty-five years; ~ than this, what is _, F more hvad
[a- i- u-] osv. lingo :x>m i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [ft-] fall; [ft] hot; [A] hwt; [a-] hurt; [a] inner;
mor
709
mor
mere er . . .; that is ~ than 1 can inform you, sige
Dem; what do we want (or what can we ask for) ~?
hvad mere kan vi forlange? there is _ of it, there are
_ of them der er mere (. . . flere); der er mere (. . . flere),
hvor den (de) kom fra; this is only one irregularity
the ~, en Uregelmsessighed mere, more ad mere, mer,
~ and ~; his spirits became ~ and ~ depressed; ~ or
less mere eller mindre, paa en Maade (el. Vis) f det
er ikke frit [rather]; in a state of intoocication, ~ or
less i mere eller mindre drukken Tilstand; that it had
taken place „ or less at [omkring, lidt f0r eller lidt
efter] the same hour; will they ever seek me - ?; never
will I see her ~, till she is married; and now I will
never speak of these ladies .; no ~ aldiig mere; not
(any) ~ ikke mere; not any ~ than, ogs. (lige)saa lidt
som.
Mores [mo'ri'a]: the . Morea, Peloponn6s n. More-
cambe ['ma 9k9m] s.
moreen [mo'ri'n] Uldmoire, Moireen c & n.
more-ish ['ma rif] a. Se morish!
morel ['maral, mo'rel] $ Morkel: Morchella esculenta.
Se morello! morel ['maral] $ sort Natskygge c: Sola-
num nigrum [petty ~].
mort land ['ma 9land] i Staffordshire: Bjerg- eller
Bakkeland.
Morell [mo'rel]; Sir ~ Mackenzie.
morelle [mo'rel] ^ sort Nat*kygge c [morel].
morello [mo'relo"] $( Kirsebser n: Prunus cerasus
[pudding cherry].
Morelos [mo're'lous] s.
Morena [mo're'na] : the ~ mountains Sierra Morena n.
moreover [ma-lrouva] ad desuden, endvidere.
more-pork ['ma,9'pa9k] > Morepork, Uglesvale c, en
australsk Natravn. Jvf mopoke!
Moresco [mo'reskou] arch maurisk; the . palace of
the doges. Moresque [mo'resk] maurisk, m. Arabesker
el. Moresker, i Arabeskestil; s Moreske, Arabeske c.
Morestone ['ma'9atoun, -stan]. En stor Klippe v. Ind-
lebet t. Mort Bay, Devon; would you remove ~? figur-
lig: vilde du flytte Himmelbjerget (*Galdh0piggen &c)?
Se Mortstone!
Morgan ['ma 9gan] s. Morgana [ma 9'ga'na] s. Se fata!
morganatic [ma'9ga'natik] morganatisk. Jvf left-
handed '; _ marriage.
morgay ['ma^ge1] jf smaaplettet R0dbaj c: Scyllium
canicula.
morghie ['ma-9gi] hind Kylling c [moorgie].
Morgiana [madgi'a'na] Morgiane, Ali Babas flinke
Slavinde i Eventyret om de firti Tyve.
morglay ['ma 9gle1] f Glavind n.
morgue [ma'8g] Lighus n.
mori ['ma ri] lat. v de. Jvf memento!
Moriah [mo'raia]. Mount - Moria Bjerg.
Moriarty [mari'a 9ti] s.
moribund ['mariband] deende; s D0ende c; accompany
the sacrament to the house of a _.
Morier ['maria]. Is James -, eng. Romanforf. t 1849.
morll ['maril] $ Morkel c [morel].
morillon [mo'rilan] > Hvinand, *Skjserand c: Fuli-
yula clangula [golden-eye].
morinel ['marinel] > Pomeransfugl c, &c [dotterel].
flforinga [mo'rirjga] ^ (arabisk, ostindisk) Moringatrae
n: M. pterigosperma. Hvoraf Behenu0d Jvf ben(-nut)!
morion ['u3a(')ridn] f aabeu Hjaelm, Stormhue c.
1 I England kendes ikke morganatisk, men vel hem-
meligt (og derfor ugyldigt) ^Egteskab.
morioplasty ['ma'rioplasti] Morioplastik c, kunstig
Efterdannelse af en tabt Legemsdel
Mori sco [mo'riskou] a. Se Moresque! ..Italian
manro-italisk.
moriKh ['ma rij] : taste ~, have a - flavour F smage
af mete, have Mersmag.
Morisite ['m&risait] ? Morisonianer c. Twain, Rough-
ing it 102 T.
Morison ['marisan]. Is. James ., Stifter af en religies
Retning. morisonianism [mari'sounjanizm] Morisonia-
nisme c, som hylder almindelig Forsoning og Menne-
skets Uformaaenhed til uden Hjselp at modtage eller
afvise Evangeliet.
Morley ['ma-alij. Is Mrs ~, et Navn hvorunder
Dronning Anna skiftede Breve med "Mrs. Freeman",
Hertuginden af Marlborough; Henry -, Sprogmaud,
Biograf og Literaturhistoriker t 1894 ; John ~, Forf. &
Statsmand, f. 1838.
morling ['ma-alir)] d0d Uld c [mortling].
mormolyce [ma a'malisi] ent Mormolyce c, en javansk
L0bebille : Af. phyllodes.
Mormon ['madman] Mor'mon; Mormon' c; the Book of
„. Moriiionisni [-izm] Mormonisme c. Mormonite [-ait]
isaer cont Mormon' c.
mormyrus ['ma^miras] Mormyrus c, en geddeagtig
Fisk i Afrika.
morn [ma'an] isser poet & fig Morgen c [morning];
the ~, provinsielt & sc: denne Morgen [this morning];
imorgen [tomorrow]; as fair as ~, som Dagen; from
~ till night; passed at once from the ~ of civilisation
into its full noon.
Mornay ['ma-9ni] s.
morning ['ma anirj] Morgen; Formiddag c: indtil
Klokken 1; _s. Som Adv. p om Morgenen; one , en
Morgen ; one (or some fine) ~ en sk0nne (*eu vakker)
Dag; my ~'s coffee min Morgenkaffe; the ~ [Dagen]
streamed through the shutter holes; the Morning Post,
et (forhen meget fashionabelt) Dagblad i London, at
early _ tidlig om Morgenen; in [om] the ,; in the (or
of a) . om Morgeneu; on the - of [om Morgeuen] the
3d June; —call bl. a. Morgenvisit Formiddagsvisit; ^
Reveil c; sound [blsese] the ~; —gift MorgengMve /wor-
rowing gift]; --glory $ purpurfarvet Snerle (*Viudel) C:
Ipomcea purpurea; gown Slaabrok. (Kvindes) Mor-
genkjole; Fris^rkaabe c; ..gun Vagtskud om Morgenen;
room Dagligstue c, Opholdsvserelse n [sitting room];
— service rel H0jmesse c; early ~ Froprseken, Ottesang
c; —star Morgenstjerne, i flere Tilff; _ -watch ^ Dag-
vagt, fra 4 til 8.
Moroccan [mo'rakan] marokkansk ; s Marokkaner c.
Morocco [ kou] Marokko n. morocco [-ko»] Saffian,
tyrkisk Lseder, Maroquin n [Morocco leather].
morone [mo'roun] git. Se maroon!
morose [mo'rous] knarvorn, vranten, ogs * sur, *saer,
grsetten. moioseness [-nes] Knarvornhed c, &c. morosis
[mo'rousis] Irlioti c.
Morpeth ['ma 9ptp] s.
morphaea [ma a'fi'a] Morfsea, Hudplet c.
Morpheus ['ma 9fias, -fju's] myth Morfeus, Dr0mmenes
Gud. Jvf Murphy!
morphia ['ma 9fja], morphine ['ma 9fin] chem Morfiri
n & c: Morphium. morphi(n)omania [ma ^(njo'meinja]
Mornnisme c. morphi(n)omaniHC [-jok] Morflnist c.
morphology [ma 9'faladgi] Morfologi : (Laeren om) or-
ganiske Legemers Dannelse og Forandriug, gr Form-
leere c.
morpion ['ma'9pjan] Fladlus c: Pediculus pubis.
hate; [o«] so; [el] I; [au] out; [8] the; [p] thm- [f] she- [&} measure; [n] sinp; [a, a, e] osv. vaklende med [a]
in or
710
mos
•orpunke* [ma "pAijki-j hind stor Lystbaad c, paa
Ganges.
•orra ('mAroj sp Morra, Mora c & n, italiensk Fin-
genpil, omtr. -Effen eller Ueffen. [game of -].
•lorrlce ['marls]. Se morris! morris ['marls] manrisk
Dans; Narredans, Majdans [. dance]; Melle c, Mellespil
t», ogs.* Triptraptraesko c [merits, ninemen's -]. morris
•inaris] vi si tage Foden p. Nakken (el. i Haanden);
stikke af, romme [decamp], morris ['maris] f Glasaal
c Leptocephalus Morrisii; —apple $ Abild, *Apald
c: Pyrus mo/us. — .dance inanrisk Dans &c. Se
tnorrisl
Morrison ['m&risn]. Is. nsevnes en Doktor _ ea. 1840,
^om Pillefabrikant; Js pills.
morrow ['maro1'] git & p Morgen; aim. Morgendag
c. Jvf tomorrow! good - to you, neighbour!; how-
ever, there is a _ men imorgen er del alter (en) Dag;
the -, ogs. den Dag imorgen. Ogs. som Adv; how the
_'* sun would serve me; on the _ (den Dag) imorgen;
bibl om anden Dagen. morrowing 'L'marouin]; . gift
Morgengave.
morse [ma*«sj git Agrafe), Haegte c, isser af aedelt
Metal, morse [naa 8s] zoo Hvalros c: Trichechus ros-
marus Morse [ma^s1, Morse c, deu elektriske Skrive-
telegrafs Opfinder t 1872; F Morseapparat n; the . (or
dash-and-dot) alphabet.
morsel ['ma 8sl] Bid, *ogs. Bete c.
mort [man] p Kalk c [mortar]; mart! mort! Bl.
Murere. Pearson's Weekly 1893 673. mort [ma'H] sp
Halnli n, Dot c. Ogs. som int, sound a treble ,. mort
[ma-»tj p svser (el. svare) Maengde; Kvinde, is. blandt
Omstrejfere; prov Laks c i 3dje Aar. Jvf kinchin-mort ! l
there was a . of merrymaking der var Spaend (ogs *
Moro) uden Ende. Dickens. Sheridan; drink a ~ of
outlandish liquor.
mortal ['ma'»tl] d0delig: som kan d0; livsfarlig;
naenneskelig; sc deddrukken [dead drunk]; a ~ [ogs.
draebende] blow; a ~ combat or strife en Kamp p. Liv
og Ded; in _ fear i den dedeligste Angest, p* ogs.
livende raed ; _ enemy or foe, ogs. D0dsfjende, *D0ds-
flende; any _ thing F alt hvad du &c bare vil, hvad-
somhelst; the whole - [udslagne] time, mortal ['ma«tl]
ad P ganske, absolut, formelig [dead]; svsert; . certain;
it's _ [svaert] cold for the time o' year; it must be _
hard, mortal ['ma-»tl] d0delig c; we are all weak -s,
ogs. vi er alle Mennesker; to us ordinary .s for al-
mindelige dadelige. mortality [ma «"taliti] D0delighed,
Menneskehed c, Mennesker pi; Old Mortality. En
Person i og Titelen paa en Roman af Scott; bills of ~
Mortalitetstabeller, D0delister. mortally ['ma ->U-ij ad
dedelig, hst til Ulivs; „ wounded.
merUr ['mA-'ta] Mertel, Kalk, Murkalk, Kalk-
m0rtel c Jvf mort! mortar ['ma *»to] vt kalke, kalk(e)-
»laa; it was instantly fitted and .ed. mortar ['ma na]
Morter; art Morter c. Jvf howitzer! >. battery art
Kastebatteri ; — b«d Morterblok c; ..board Kalkbraat
fhawk]. Ogs. om studerendes Ac stive, flade, oventil
firkantede Hue; boat Bombekanonbaad; portion
Morterstand c.
Mort* d' Arthur ['ma-at 'da »pa] Arthurs D0d. Is. om
Malorys Ridderroman og om et Digt af Tennyson.
mortgage ['ma*gedg] jur Heftelse, Panteheftelse /.
1 Mserk ogs. A ins worth, Rookwood HI ch 5:
Moris, autetn .r.oris, dells, doxies, kinching morts, and
their coes . . . Autem mort forklares senere som gift
Kone.
lien]; Pauteobligation c [. deed]; Pant n; Prioritet c.
Jvf foreclose ! . of personality brugeligt Pant a first
_ Iste Prioritet; get him a - of... skaffe ham Pant
i . . .; have (got) a ~ on, have the _ of . . . have Pant
i . . .; a - is given on [der gives Pant i] the property;
put out at „ anbringe i Panteobligationer; give in ~
pantssette, *ogs. pantstille vt; book of _s Pantebog.
mortgage ['m&»gedg] vt pantssette, *ogs. pantstille; fig
forpligte; deed Panteobligation; si Assistenshusseddel,
*Pante(laaner)seddel c [pawnbroker's ticket], mort-
gagee [m& »ge'dgi-] Panthaver, Obligationsejer c. mort-
gage-foreclosure Pants Realisation c; . sale Tvangs-
auktion. mortgagcor ['m& 9ge'dga a], mortgager ['m& 9-
gedga] Pantsaetter, *ogs. Pantstiller c. Jvf foreclose!
morther ['ma 98a; prov Mor, Pige c [mawther, mor];
1'sy, ~, come hither I
mortiferons [m&'8ltifarasj dedbringende, 0delaeggende.
mortification [ma nifl'ke'/on] path (Legemsdels) Hen-
daen, Koldbrand; rel Spasgelse ; fig Ydmygelse
[humiliation]; Krsenkelse; Sorg; Skuffelse [dis-
appointment]; sc jur Overdragelse til den d0de Haand
[giving in mortmain]; Ejendom c paa den d0de Haand
[property given in mortmain] ; ~ set in der gik Kold-
brand i Saaret; you will find, to your „, [Sorg, Skuf-
felse] that . . . mortify ['m& nifai] vt angribe m. Kold-
brand; rel d0de, spsege; fig ydmyge [humble], nedslaa;
kraenke; sc jur overdrage t. deu d0de Haand [give in
mortmain]; there is no necessity for mortifying my
pride any farther; he will be deeply mortified [krsen-
ket] when he finds . . . mortify ['ma-»tifai] vi hende;
angribes af Koldbrand; rel spaege sit K0d, spaege (el.
d0de) sine Lyster; the wound mortified der gik Kold-
brand i Saaret. mortifying [-in] is. ydmygende; kraen
kende.
Mortimer ['md%atim9] s.
mortis ['maetis]; a ~ causa donation en D0dsgave.
mortise ['mantis] Taphul, Sinkehul; & Skivehul w,
Dam c, i Blok; vt indtappe, tappe; — chisel © Dorn,
Koldbraad, ogs.* Lokmejsel c, Stemmejern n; ..gauge
© Stregmaal, Ridsmaat n, — lock indstukken Laas.
Mortlake ['ma «tleik]. Et Sted v. Temsen. Med dette
Sted og Putney som Yderpunkter foregaar aarlig en
Kaproning mellem Oxford og Cambridge Universiteter.
mortling ['ma »tliq] d0d Uld c [morling].
mortmain ['ma-nme'n] jur Mortuarium w, den d0de
Haand; alienate (or give, transfer) in ~ overdrage t.
den d0de Haand.
Morton ['miL'at8n] s.
mort-safe ['m&^tse^] sc St0bejaernskapsel c, omkring
Ligkiste.
MortKtone ['mA 8tstoun, -ston]. En Klippe som blo-
kerer Mort Bay. Se Morestone! he may remove -, i
Devonshire: ban er en svser Karl Oftest ironisk, om
en Hand som foregiver at vaere Herre i sit Hus.
mortuary ['manjuari, -tju-] Grav-, Lig-; - chapel
Gravkapel. mortuary Begravelsessted; Lighus, Grav-
kapel n; at the ..
morula ['m&r(j)ula] physiol rundagtig Cellemasse c.
Morven ['ma evan] Morven n, et Bjergparti i Nord
skotland (p. Grsensen af Caithness og Sutherland), af
Macpherson gjort t. Skuepladsen f. Fingals Bedrifter.
Mosaic [mo'zeMk] mosaisk. mosaic [mo'ze'ik] Mosaik
c /. work], mosaic mosaisk, musivisk, Musiv-, Mosaik-;
. gold Musivguld [or-molu]. mosaiclst [mo'ze'isist]
Mosaikarbejder c
mosasaurus [mo"S8'saTas] Maasflrben n, fossilt Firben
fundet ved Maestricht 1780: M. Hofmanni.
[ft- i' u-] osv. l&nge som i for, (eel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] hwt; [Q-] hurt; [Q\ inner;
mos
711
mot
moschatel ['maskatel] ^ Desmerurt c-. Adoxa mos-
chatettina.
Moschelles ['ma/iles]. Is. Ignas ~, b0hmisk Pianist
& Komponist f 1870. Nsevnes i Dickens' Skitser.
mosclius ['maskas] 200 Moskushjort c [muskdeer].
Moscow ['maskou] Moskau n.
Moselle [mo'zel] Moselervin c, the ~, isser : Mosel c.
Mosely ['mouzli]; _ bottom.
Moses ['mouzizj Moses; Lastepram, Lsegter c, i Vest-
indien Moses' law Moseloven; Moses' rod.
mosey ['mouzi] vi amr p gaa sagte, spadsere. *ogs.
rusle [toddle]; ~ along; I guess I'll be ~ing along saa
taenker jeg jeg gaar (el drager, *ogs. rusler).
Moslem ['mazlem, 'mas-] mahomedansk, muhame-
dansk; s Muselmand, Mahomedaner c; Muselmaend pi,
Mahomedanere pi. Modsat: giaour. I Flertal ogs.
Moslems, Moslemim.
moslings ['mazlirjz] pi Falsespaan c, Affald v. Garv-
ning.
mososanrus [mouso'saTas]. Se mosasaurus!
mosque [mask] Moske c, mahomedansk Gudshus
[mesjid].
mosquito [md'ski'to11] Moskito c, stikkende Flue;
__bar Moskitonet n, Mosqnitero c; — fleet F Torpedo-
flotille c; __net. Se bar!
moss [mas] Mose, *Myr [bog]; T0rvemose, *Torvmyr
c [peat-bog], Ogs. i Stedsnavne, som Chatmoss. moss
[mas] ^ Mos n, *Mose c; a stone that is rolling can
gather no ~ der gror ej Grses p. rullende Sten. moss
[mas] vt overgro m. Mos (*Mose); agate Mokkasten,
dendritisk Agat c; back stor, gammel Fisk, Patriark;
fig S0ulk; amr mosgroet (el. forstenet) Konservativ;
under Borgerkrigen ogs. Skulker c: som skjulte sig
for at undgaa Krigstjeneste; acting to be genewine ~s.
Kipling, Captains Cour. 132; — berry Tranebaer: Oxy-
coccos palustris: — bummer > sc R0rdrum c [bittern];
— bunker / amr Menhaden c [bunker, menhaden];
— campion $ kortstsenglet Smelle c: Silene acaulis;
—cheeper ^ Eng(pip)l8erke, Piplserke c: Anthus praten-
sis [meadow pipit]; corns ty Gaasepotentil c, *S01v-
graes n: Potentilla anserina; — crops Sj» Kseruld c, *Myr-
dun n & c, Myruld c: Eriophorum Se moss-corns!
HosRgiel [mas'gi-1! s.
mossltfrown mosgroet; — hags sc clod og udvadsket
Kaermose, Haengessek c, *Hsengedy n. mossiness ['ma-
sines] Mosgroethed c. moss|lltter agr T0rvestr0else,
ogs.* Mosestr0else c, *Torvstr0 n; — millions $ Trane-
baer w: Oxycoccos palustris.
mossoo [md'su'] p Fransos c [monsieur].
Mossop ['masap]. Is. om en Skuespiller af dette Navn,
Garricks samtidige, kendt f. sin Udf0relse af Zanga.
mossjpink ty prenformig Floks c: Phlox subulata;
— rose Mosrose: Rosa muscosa; — rush $ B0rstesiv:
Juncus sguarrosus; — thistle Kaertidsel, *Lang-, Myr-,
Sne-, Spaatistel: Cirsium palustre; — troopers «Mose-
(*Myr)ryttere», Banditter som beboede den side Liddis-
dale; the moss-trooper school, en carlylesk Betegnelse
af Scotts og andres Poesi.
mossy ['masi] mosset, ogs.* mosgroet, mosklaedt; ^-cup-
ped [-kApt]: ~ oak $( burgundisk Eg: Quercus cerris.
most [moust] ad amr nsesten, p* mesten [almost];
- all of them, most [mo"st] a sterst, i nogle Tilff;
mest, pi flest; de fleste Jvf fewest! she gave
the - [flest, de fleste] dinners; this last loss, of all the
~. Byron, Prisoner of Chilian; for the _ part f
St0rstedelen; _ people de fleste (Mennesker) ; as good
as _ people F slet ikke saa gal, *ogs. slet ikke (som)
vserst ; « of all aller mest ; (the) , [de fleste] of us can
learn how to . . .; the ~ [det meste] of the day; if she
knows her letters, it's the _ she does, saa er det ogsaa
det b0jeste, H0jden; make the ~ of bringe (el. g0re)
det mest mulige ud af, udnytte, nytte; g0re et stort
(el. st0rre) Nummer af; rigtig lade sig smage,
*ogs. godg0re (el. n0re) sig med; make the ~ of his
talent (time), ogs. aagre med sit Pund (m. sin Tid);
the ~ [det h0jeste] that can be said is that . . .; at
(the) ~ i det h0jeste ; for the - [St0rstedelen] of the
time, most [moust] ad mest: meget, sserdeles [very,
excessively]. Se Christian! a _ [ogs ganske] excellent
speech; the . western [det vestligste] county; . learned,
ogs h0jlserd; a ~ [ogs. ganske] singular man; _ flatter-
ingly p. det mest smigrende; - willingly sserdeles
gerne; the action of the President was , wise; she
cried the _, greed mest; the one he values (the) ~,
ssetter h0jest.
Mosta:ranem [ma'sta'ga'nem]. En By i Algier.
mostahiba [masta'hi'bo]. Se mustaiba!
mosted ['mastid ?] sc studs0ret, *stub0ret, stut0ret
[crop-eared].
most-favoured ['moustfeivad] mestbegunstiget; continue
the ~ nation treatment to Britain.
moNtick ['mastik] Malerstok [maulstick &c].
mostihiba [raasti'hrbaj. Se mustaiba!
mostly ['moustli] ad mest, for det meste, isser, vae-
sentlig, *ogs. heist; that's _ the reason F * ogs. det er
meget det som g0r det.
Mosul ['mousal, mo'su'lj. En By v. Tigris. Jyf
Moussul!
mot [mat, mou]. Egl Ord; Bonmot; sp St0d, Signal
n, hos Scott, mot [mat] si T0jte, *ogs. T0s, Jente c.
Jvf mot-cart!
motacil ['matasil] \ Vipstjert, *Erle c.
mot-cart ['matka'H] si. Se loose-box!
mote [mout] v f kan, maa [may]; t kunde, maatte
[might]; maatte [must]; so ~ it be! maatte det saa
vsere!; det ske! mote [mout] M0de n. I Smstgg. som
burgh-mote, folk-mote, mote [mout] St0vgran, Gran,
Fnug n; bibl Skseve c Jvf ditch! the - in thy brother's
eye; a ~ [et Rusk] in the eye.
motella [mo'tela] X Havkvabbe c.
motet [mo'tet] £ Motette c (& n), religies Kantate,
Koral c.
moth [ma,J> ?] sc varm, lummer, trykkende [sultry].
moth [ma-p, map]1 ent Falsene, Natsommerfugl c:
Phalcena, Nocturna; M01 n: Tinea; fig stille Fortserer,
snigende Skade c. Jvf death's-head, hawk-moth!
clothes _ Klsedem01: T. vestianella; every „ has its
candle, and every man his destiny; Moth, Page hos
Don Adriano de Armado, i Shakespeares Love's
Labour's Lost; __ eaten [-i tn] melsedt.
mother [mASa] Mo der, F Mor c, pi M0dre. Jvf
Carey, extend! ~'s boy forkselet Dreng, Mors Dreng,
F* Mammadalt, Mammadilt, Mammagut c [~-coddle];
~'s heart ty Hyrdetaske c, Taskegraes n: Capsella
bursa pastoris; every Js son hver (eneste) Morssjael,
hver levende Sjsel; she went down with every Js soul
Skibet forgik m. Mand og Mus; become a „ blive
Moder; what'll your ~ say? did you tell your ~? go
home to your ~! F gaa hjem og laeg Dem! was as a
_ to him, is. var ham i Moders Sted. mother ['mASa]
vt vsere (som) en Moder for, tage sig moderlig af;
Doreen -s everybody, mother ['mASa] Moder c, getee-
PI. moths [ma('
Iej] hate; [ou] so; [ail /; [an] out; [8] the; []>] thin: [/] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med (a].
mot
712
mou
agtig, svampet Vsedske, f. Eks. i Eddike. mother
['mA«a] vi modres M .fherbank ['mAS^bank] Mntherbank
n, Koffrtrdihavn v. Portsmouth. mother|bee Bidronning,
Viser c; -_co«ldle Mors Dreng, *Mamma-Dalt, -Gut c
—country Moderland; _-hen Kyllinghene. motherhood
[-hud] Mod er Stand c. Kald n. mothrrlnfr [-rirj] moderlig
Pleje c, moderligt Tilsyn n, the pauper girls wanted
_, and that this society aimed to supply, mot her (land
Moderland; „. liquor Moderlud c; — lore Moderkser-
lighed. motherly [-li] a & ad moderlig mother-naked
[-ne'kid] sc splituru0gen [stark naked].
•other-ofjbent $ Marehalm, vild Rug c, Strandgrses,
•Ruggrses n, 8(tr,andrug c: Elymus arenarius; -C al
• mineralsk TraekuN n [mineral charcoal]; — millions
$ en Art Torskemund c Linaria cymbalaria; -.pearl
Perlemor n: Perlarum mater; — thousands Se
—millions! —thyme [-taimj vild Timian c. Thymus
serpyllum.
mother (j u pen Eukedronning; __ ship Moderskib, Depot-
skib (der ogsaa kan indeholde Reparationsvserksteder
Ac). Mfdsendes Eskadrer p. Isengere Togter; -8 for
destroyers; -.»l.-k: be ~ Isenges efter sin Mamma;
__ water Moderlud c.
Hotherwell ['mASawelJ. Is. William, -, skotsk Jour-
nalist, Digter og Roman forf. f 1835.
motherj »» it ['mASawit] medfedt (el. naturligt) Vid
(F* Vet) n, sund Forstand c, F Mutterwitz c & n;
— wort $ L0vehale c: Leonurus cardiaca.
mothery ['mASari] modret.
moth hunter ['ina(-)|)liAiita! > Natsvale c. Capri-
mulgus; — mulle(ijn [-mAlin] ty enligi*enslig)blomstret
Kongt-lys n, M01urt c: Verbascum blattaria; _.wort
^ graa Bynke c, *Bugrses n: Artemisia vulgaris.
mothy r'ma( )pi] mellet.
motif [fr , mou'ti f] Motiv, JSmne n.
motile ['moutil] selvbevaegende, bevaegelig; the ~
spores of some sea-weeds.
motion ['mou/an] Bevsegelse; zoo &c Bevsegelse,
Bevaegelsesevne c [locomotion]; ^ Tempo n. pi Tempi
P*. &c & <L Mauevre; fig R0rt-lse, F01rlse, Indskydelse c
[movement of the mind, mental act, impulse]; Tegn,
Vink; parl For slag n, Motion c [proposal made]; f
Dukkespil, Marionetteater n [puppet- show] ; .8, ogs.
Aabning, Affering, Stolgang c Se deputy! the ~ of
a planet; a - to [om at] adjourn; a ~ for introducing
a bill; how are your ~s? ogs bar De Aabniug?; follow
.s, ogs. som Signal: felge Man0vrerne; plants have
life, though not (loco)motion, men ikke Bevaegel>e;
make a single ~ [Bevaegelse], and it is your last!; he
was seen to make ~s with his hands; a ~ is made for
[der stilles Forslag om Uduaevnelse ('Opnsevnelse) af]
a committee; watch his ~s, isaer: iagttage bans Skridt,
bans Faerd; at the _ [paa Forslag; p. et Vink] of the
Strawberry; by a second _ [1 andet Tempo] the sword
is to be drawn; be in „ vsere i Bevspgelse; all the town
was in an unusual .; put (or set) in , ssette i Be-
vsegelse; put himself in .; gave constant information
of your -s, ogs. . . . om h^ad du foretog dig; on a (or
the) . of paa (el. efter) Forslag af . . . motion ('mou/an]
v give (el gerej Tegn, give . . . et Viuk, vinke (til . . .);
- and point, is. vinke og pege; he peremptorily ~ed
silence, gav mig &c Tegn t at tie; / .ed the crowd
away, gav Msengden Tegn t at fjerne sig; _ for the
young man to advance; just ~ him here! aa vink ad
(•paa) h«m ! . him out of the room give ham Tegn t at
forlade Vserelset ; - the rest to be silent; ~ (to) Tom to
take a chair; . him to a chair, motionless ['
ubevsegelig. Jvf fixed! motlonisbaft [-Ja-ft] dmp Aksel
i Parallelogram; wiper dmp Slikkekop c.
motive ['moutiv] bevsegende, Bevsegelses-, Driv-; .
power. Jvf failure! motive ['montiv] B*-vspprgmnd c,
Motiv; / Motiv n [motivoj. Jvf assign, leading! no
one would have a . in [have not;en Grund til at]
doing it; on many .s af mange Grunde; from ,s of
delicacy af Delikatessehensyn. motire ['moutiv] vt
motivere, begrunde; the divine punishments are ~d
by the divine wisdom, motiveless [-le*] umotiveret,
ubegrundet. motlvity (mo'tiviti] Drivkraft, Bestemme-
lighed c. motivo [mo'ti vo«] J^ Motiv n.
motley ['m&tli] broget, spraglet Jvf crowd! a -
style, motley ['matli] broget Dragt, Narredragt; fig
Mosaik c; if any one should read . . . the story of my
early life, he will remember that the tale of the death
of a certain Isabella is pieced into its -. Haggard,
Montesuma's D. II 171; men of - (privilegerede) Narre,
Narre i Liberi, 0, brother wearers of ~! Kolleger i
Narrefaget! Th , Vanity F. Motley ['matli]. Is John
Lothrop ., amerikansk Historiker & Statsmand 1 1877.
mot mot ['matmat] ^ Hulu c: Momotus prionites
[momot].
moto ['moutou] J^ Bevaegelse c, Tempo, is. hurtigere
Tempo n; con - o: hurtigere. moto-cycle ['monto-
saikl] Motorcykel c.
mot on ['moutdn] antiq lille (*liden) Plade c som
dsekker Armhulen p. en Ridderrustning.
motor ['mouta] Drivkraft, Bevaegkraft, (hevsegende)
Kraft, Motor c; the - spring of [Drivfjeren i] his con-
duct, motor ['mout9] vi kere i Motor; ..car Motor
vogn (F Motor) c, Automobil n. motoring ['mo«Urin]
Motork0rsel, Automobilkerst-l c ntotomeer [mouta'ni9]
amr Motormand, Kusk c paa elektrisk Sporvogn Eks.
The Electrician, February 12, 1897 p 512 (W H Preece).
motor|pathic [mouta'papik] sygegymnastisk; .pathy [mo-
'ta 9papi] Sygegymnastik c [movement cure], motory
['moutari] motorisk, bevsegeude; ~ muscles.
Motteux ['m&tju ] s.
mottle f'mati] a. Se motty!
mottle ['mall] vt g0re spraglet (el. spsettet, broget);
inarmorere. Is. kun i part: spraglet, Ac. mottled
['m&tld] broget, spraglet, spflPttet; marmoreret; - iron,
is spraglet St0beJ8ern; - [marmoreret] meat, soap; ~
pigeon Grejser c; --grey is, stikk* lhaaret. mottling
['matlirj] is. Marmorering c. Ogs. cone.
motto ['matou] Motto; Valgsprog n, Devise. Omskrift
c [inscription, legend]; with "Pax in bello" for a ~,
til Motto.
motty ['ma,ti] sc fnld (*ogs. yrende) af St0vgran. Af
mote; the ~ dust-reek raised by the workmen.
motu ['moutjuj: - proprio at egen Drift.
mouch [mu tj, mautj] vi Se mooch!
monchard [fr., mu'/a »] Politispion c [police spy].
moucher ['mu't/a, 'mautja] Snylter, Suyltegsest Ac;
Driver, Flan0r c.
mouchey ['maut/i] J0desmovs, Smovs (*Smaus), J0de-
tamp c.
moudle ['mu di] sc Muldvarp c [mole]; -wart [ wa-tj
Muldvarp c. Burns.
moue [mu ] Trutmund, Grimasse, *Trut, Grimase c,
Gjsep n. Jvf euphemiee!
moufflon ['mu flan] eoo Mufflonfaar, europaeisk Vild-
faar n: Oois musimon.
moufle [mu fl ?] vid Nsesehud c, hos Elgen; the . or
loose covering of the nose of the great moose-deer.
Chambers's J. 1892 318*.
[a- i- u-] osv. lange com i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] h*t; [9-] hurt; [9] inner;
mou
713
mou
nought [maut, ma't] v kunde [might], Foraeldet &
tildels amr, f. Eks. i Negres Sprog. Jvf mote, mout!
him not so berry well as ~ be. E. A. Poe.
mould [mould] Muld, *Jord, prov Muld c [fine, soft
earth]; fig Stof n [material, matter]; Skimmelsvamp
(*Mugsopj, Skimmel c, Mug c & n, *prov Mygl, f Plet,
*is. Flek c [spot, mole]. Jvf iron-mould! in the - of the
(garden) bed. mould [mould] vt mulde. Jvf moulding!
mould vi skimle, mugne. mould [mould] Stebeform,
Form [matrix]; art Kokil [shot _}; is. & Skabelon
[shipbuilder's &c pattern], Patron; anat Sulur, i Hjerne-
skalle; fig Form, Type, Karakter c, Praeg n, F Skabelon
c; F Formlys n [-.candle]; ten-penny ~s [Lys] of four
to the pound; no heart cast [som er st0bt] in a similar
~; a group, whose faces are all of the Anglo-Saocon ~,
Type; they were of English - as well as English blood,
engelske i Sind og Skind ; I was not of this ~. mould
[mould] vt forme, danne, modellere, st0be, is. om Lys;
& skabelonhugge ; selte, knade, F* °gs- kna [DeJg
dough, bread]; staffe; liste; ~ed breadth & st0rste
Bredde i Ridset; depth ~ed & Bredde(n) til Spantets
Yderkant, Dybde(n) i Ridset1. mouldable ['mouldabl]
formbar, dannelig. monld|board Formbraet n; agr
Muldfjsel, ogs * Vseltefjsel c, paa Plov (*Plaug); — box
Stebeflaske c [flask]; __ candle Formlys.
moulder ['mouldd] vt smuldre, forvandle t. St,0v <fcc;
vi smuldre, hensmuldre. Jvf Brown! moulder ['mould9]
Former c; J was a - by trade.
mould-frame ['mouldfreirn] Lysestoberbord n. monldi-
nesw ['mouldines] Skimmel, Mug, prov* Mygl c. mould-
ing ['mouldirj] Mulding; f Madjordens Optagning c,
v. Bygning af en (*et) Cirkus. moulding ['mouldirj]
Formning; St0bning, &c; arch Stafning; Listning; cone
Staf, Liste (*List) c; Listevserk n, Lister pi; Karnis c
(*n , Frise c; ~ for framing pictures; ~s and staves;
gilded ~s forgyldte Lister; bottom - Fodliste; top ~
Tagliste; — edge Malkant; __ house Formeri n\ — mill
H0vleri n, Listefabrik c; _.plaue Karnis-, Kehl-, Liste
hevl; — sand Formesand.
mouldwarp ['mouldwa ap] f Muldvarp c [mole],
mouldy ['mouldi] skimlet, muggen, prov* myglet; si
graahaaret, graahserdet [greyheaded]; — grubbing si
Friluftsforestillinger pi, af Forevisere, af Akrobater <fec.
Jvf f moulding! --grubs si Friluftskunstnere; —pates
«graahserdede Skaller», Gadedrenges (*-gutters) Be-
tegnelse f. pudrede Lakajer (*Lakeier).
moulin [fr., mu^'lan] Gletscherm011e, *Br8em011e c,
cylindrisk Hul i en Gletscber. moullnage ['mu'linidg]
Moulinering c [twisting and doubling (raw) silk],
mouline ['mu-llrn], moulinet ['mu linet] ^ Spilstamme,
Spilkrop; Snurre, ogs.* Korsbom c [turnstile].
Moulmain, Moulmein [maul'main, mu 1-] Moulmein w,
en S0stad i Distriktet Amherst i britisk Birma; - teak;
„ rice. Mou 1st y ['maulzi ?] 8.
moult [moult] vi faelde, skifte (Ham, Fjeder), *ogs.
myte; faelde (el. miste) Haar, *ogs. r0te, f. Eks. om en
Kat; skifte Horn [cast (or shed) the horns] ; mallards
in the -ing state, ogs. afslaaede Andriker. moult
[moult] Fselding c, Skifte, Hudskifte n, &c, *ogs
Myting c, Ac. moulting [-irj]. Se moult! , season, om
ogs. Rotid t*Fseldetid).
1 Hertil P. A. Clausen, S0ordbog: Naar Taleu er
om et Skibs T0mmere, bruges istederifor thick saedv.
moulded, ligesom sided istf. broad. — Floors sided
lOin, moulded 13in (10" brede og 13" tykke el. dybe).
Moulton ['moultan] s. Moultrie ['mu'trij. Is. naevnes
John -, Praest & Digter f 1874.
mound [maund] her Rigsseble n [globe, monde],
mound [maund] Void, Dsemning; Banke, ogs.* Jord-
vold H0j, Jordh0j,*Haug, Jordhaug c [hillock,
knoll]; the Mound City, om St. Louis, i Amerika.
mound [maund] vt befseste m. en Void; dsemme for,
opdaemme; bird. Se megapodius! — builders archce
Dyngedannere, H0jbyggere.
mounge [maundg] vi. Se munge!
mounseer [maun'sia], mounsheer i-'.|'io| p cont Fran-
sos(en), Franskmand(en). Ogs. Mounseer Cockoolu.
Jvf ogs. mossoo!
Mounsey ['maunzi ?] 8.
mount [maunt] Bjerg, *Fjeld n, i Forbindelse m.
Egennavn & poet; bibl Void c [mound]; Pap c & n,
Lserred, til Opklaebning; Ridedyr n, isser^Hest,
Ridehest c; Beslag n; art Montering c; _ of piety. Se
mont-de-piete! Mount Holyoke Bjerget (*is. Fjeldet)
Holyoke; Mount Sinai Sinai Bjerg; a good ~; have the
~ on... sp ride . . . ; more than half the cavalry want
-s; Hotchkiss rapid fire guns on field battery ~s,
Monteringer;. a cane with gold-plated ~, Beslag.
mount [maunt] vi stige. Tit m. up; is. stige tilhest,
sidde op; sc g0re sig fserdig (is. til Afrejse, til at
bryde op); dragoons, ~!; the wine ~s into [stiger (ham
Ac) til] the head; but the colour would always ~ up
in his cheek; - (up) to... be!0be sig (el. gaa op) til
hele. . . mount [maunt] vt bestige [Brechen the breach;
en Hest a horse; Prsekestolen the pulpit; Tronen the
throne], staa (el. stige) op paa, ogs. paa en Hest;
ride; anbringe, anlsegge; F laegge sig til [Paryk, et
svsert Kindskseg a wig, an immense pair of whiskers],
tage paa [en Hue a cap]; ssette paa [en Kokarde a
cockade] ; montere, bringe tilhest; skaffe Hest(e)
til [procure a mount (or mounts) for]; montere
[en Kanon a gun; en Morter a mortar; en Juvel a
jewel] ; theat montere, opseette [et Stykke a piece] ,
ssette i Scene; opklaebe [et Kort (*ogs. Kart) p. Laer-
red a map on linen] ; vsere monteret (el. bestyk-
ket) med, om Skib ogs. f0re [tyve Kauoner twenty
pieces of ordnance]. Jvf guard, mounted! be .ed,
ogs. sidde tilhest; ride. Se ndfr! _ a chair, is. staa
op p. en Stol ; - a gaslight anbringe et Gasblus ; _
[ogs. affutere] a gun, a mortar ; - a horse, ogs. stige
tilhest; - microscopical objects, is. indlejre mikro-
skopiske Snit [i in]; ~ed on bl. a. ridende paa; I was
,ed on [jeg blev sat (op) paa; jeg red (paa)] a tall
horse; a fan ~ed on [stillet (el. anbragt) paa] a kind
of swivel; be ~ed on wheels staa p. Hjul.
immutable ['mauntabl] is. bestigelig.
mountain ['mauntin] Bjerg, *Fjeld n. Jvf labour,
molehill! the Mountain Bjerget, La montagne, i Kon-
ventet; it was a ~ on my breast det hvilede centner-
tungt p. mig ; you can move a ~ [flytte Bjerge] if you
will only believe that you can move it; a ~ had been
taken off his bosom der var 10ftet en Sten fra bans
Hjerte; on the ~s, ogs tilfjelds; ..ash $ Bsevreasp,
^Esp, *Asp, Esp, Osp: Populus tremula; R0n, *Raun,
Rogn c: Sorbus aucuparia; ~. bramble Sir Multebser
n, &c. Se cloudberry! — cat BOO Kuguar, Puma c
[catamount]; —blue Bjergblaat, et mineralsk Farvt-
stof; —chain Bjergkaede, *is. Fjeldkjaede; _.cock >
Tjur, *Tiur c: Tetrao urogallus [capercailzie]; — dew
(segte) skotsk Whisky c.
mountaineer [maunti'nia] Bjergbo, Bjergbonde (*is.
Fjeldbo, Fjeldbonde) c, pi ogs. Bjergbefolkning (*is.
[e»] hate; [o«] so, [ai] I; au] owt; [8] the, [b] thiu; [/] she; [g] measure; [q] siw*;; [a, a, e] osv vaklende med [a].
niou
714
mou
Fjeldbefolkuing) c, *ogs. Fjeldfolk n; Fjeldligger c.
mountaineering [-'niarirj] Faerden c (*ogs. Fserder pi)
tilfjelds, Fjeld-VandringerpZ, -Liv n; - in Norway, ogs.
tilfjelds 1 Norge.i
monntain-nn-al ['mauntinmi'l] Kiselguhr c [berg-
mehl, fossil meal], mountainous ['mauntinas] bjerg-
fuld, *ogs. bjerglaendt; Bjerg-, *is. Fjeld-; bjerghej, *is.
fjeldh0i. mountain|pecker ['mauntinpekaj si Bede-
(*Faare)hoved n; -.pine $ Bjergfyr: Finns montana;
range. Se chain! mountains-high ['mauntinzhaij
bjerghej, *is. fjeldhei. mountain |sllde Bjergskred n,
•Fjeldskred c & n, Fjeldskrid n (& c); ..tobacco $• Nyse-
blomst, Tobaksurt, Volverlej, *Guldblom, Hestesoleie c :
Arnica montana. mountainwards ['mauntinwadz] ad
mod (el. i Reining af) Bjergene, *is. tilfjelds.
mountebank ['mauntibaqk] Berider f; Markskriger;
Kvaksalver; Charlatan c mountebankery [-ari] Mark-
skrigeri; Kvaksalveri n; Charlatanisme c. mounte-
banking [-in.] t Beriderkunster pi, Cirkusridning c.
mountebankism [-izm]. Se mountebankery!
mounted f'mauntid] ridende, bereden; well ~ vel
bereden; - money Tillseg n, til Underofficerer af det
ridende Artilleri. mounting ['mauntiq] is. Montering,
i flere Tilff. Ogs. cone; Opklsebning c; Beslag w; theat
Opsaetning, Iscenesaetning [mise-en-scene] ; art cone
Affutage, Lavetage c; the ~ of a sword, of a diamond;
the amount of elevation permitted to the guns by
their _s or ports, mounting ['mauntiq] stigende &c;
_ fluid Indlejringsvaedske.
moup [mtrp ?] vi sc tage af [fall off, fail]; vaere
overgiven, *floxe [romp]; he's beginning to ~, ogs. det
gaar nedad Bakke in. ham. Burns, bos Jamieson.
mourn [ma'9n] vi serge [for for; over over]; _ for a
child, mourn vt serge for; begraede; . a child; placed
a cross upon his grave and ~ed him long, mourner
j'ma»na] s0rgende; Deltager c i Ligfelge. Jvf howler!
the chief ~ den som (i Ligf01get) gaar lige bag Kisten,
naermeste paar0rende (i F01get) ; the ~s, ogs. F01get.
mourn ful ['ma'anf(u)l] sorgfuld, s0rgmodig; s0rgelig;
S0rge-; _ death; ~ music; ~ widow ^ R0dknap c:
Scabiosa atropttrpurea, Knautia. mournfully [-full]
ad s0rgmodig; s0rgelig; looking ~ round upon the
watts, mourning ['ma •'niq] Sor.tr c. Ogs. om Dragten;
deep (or first, full) _ hel Sorg; half (or second) -
Halvsorg. Jvf half-mourning! there was great „ at C
over the losses suffered by...; put off - laegge (el.
kaste) Sorgen; put on (or go into) _ anlaegge Sorg;
wear (or be in) _ bsere Sorg [for for}; wear half
(whole) _ si gaa rned et blaat 0je (to blaa 0jne); his
death has placed some of our first families in ~, some
of our first families have been brought into ~ by his
death nans D0d bar bragt Sorg ind i . . . ; a suit of .
en S0rgedragt; a full suit of _ si to blaa 0jne; she
was out of „ hun havde lagt (el. kastet) Sorgen.
mourning ['ma^nirj] sergende; S0rge-; a _ apparel,
coach, piece, picture; — dove kolumbisk Turteldue:
f'olumba Carolinensis. mourningly [-11] ad serg-
raodig.
mous [maus] sc Sp0g c [jest]. Jamieson (mows); it's
hardly . to think how uncanny they are. J. M.
Barrie, The Little Minister I ch. VIII.
mouse [maus] Mus; ,J, Mus, Musing; Bule c, i Bokser-
-sl. Se —buttock, —piece! PI mice, hv. se! Jvf church-
i Mterk ogs. the dreadful u Mountain Meadows
Massacre." Twain, Roughing it 119 T. — Se herom
Chambers's Miscellany No. 46 32!
mouse, mum! when the cat's away, the mice will
play, danser Musene p. Bordet; raise a . slaa en Bule
si; be as mute (or silent) as a ~ tie som en Mur, sidde
stille som en Mus (*ogs. som Pus); as poor as mice
fattige som Kirkerotter; I lay as quiet [stille] as a _.
mouse [mauzj vt fange Mus, gaa p. Musefangst; snuse,
snuse om. mouse [mauz] vt & muse; _ a hook; buttock
['mausbAtak] Skank c; — dun musefarvet, muset, mus-
blakket, musgraa, *ogs. musen; ..ear ^ H0geurt, 'Svaeve:
Hieracium; Forglemmigej c: Myosotis; . hawkweed,
golden ~ Mus-0re n (<fe c), *Haarsvaeve c: Hieracium pilo-
setta; — hawk ^ Musvaage, *Mnseh0g, Ormeh0g, p Vas-
pipe c: Buteo vulgaris; .hole Musehul; creep in at a _;
..hunt Musejagt; Musefanger, Kammerjaeger c [mouser].
mousekin ['mauskin] lille (*liden) Mus c. mouseplece
['mauspis] Skank c, paa Slagtekvaeg. Ogs. mouse-
buttock, mouser ['mauza] Musefanger; is. Musekat c.
Jvf encourage! monse|tail ['niauste1!] % bitter (el.
lille) Stenurt, *Bergknap, Bergknup c: Sedum acre;
-trap Musefaelde; every man to his _/ Skomager bliv
v. din Lsest! mousing ['mauziq] Muse-Fangst, -Jagt; ^
Mus, Musing c [mouse].
mousme ['mu's'me1 ?] Datter; Pige c. Japansk. Ogs.
musume!
mousseltne [mu-s(i)'li-n] Musselin n [muslin]; ~ de
laine Uldmusselin. Moussul ['mussu(-)!] Mos(s)ul n. Som
Adj. Mossuler-, fra Mossul; « merchants.
monst [mu(')st] vt sc pudre [must]; the carle mi' the
black coat and the ~ed head. Scott, Waverley 244 T.
moustache [mu'sta-J] Moustache c. monstached [-t]
med Moustacber.
mout [maut] v kunde. Se mought! Bret Harte,
Gabriel Conroy II 16 33, cit. Engl. Philol. 1S9« 869.
mout [mo"t] vi sc skifte, faelde [moult], moat |mH't]
vt: ~ awa' borttage stykkevis sc.
month [maub]1 Mund; Munding c; *ogs. (Elvs) 6s n
(& c) ; min Dagaabning [, of a pit, adit in the open];
sp Hals, Halsen c, Glam n, *is. L6s; p Gri masse,
*Grimase c, P Gjsep [mow(e)]; P h0jr0stet Menneske
n, *ogs. Skravlekop c. Jvf down, make up! give ~
sp halse, give Hals, slaa an; give . to P udtrykke
(i Ord), ytre (h0jt); give it ./ p tal h0jere! faa Dam-
pen op [speak up]! Sagt t. Skuespiller &c; he has
made his ~ ban bar gjort det godt; make _s at (or
upon) vraenge Mund til, P* ogs. gjaepe til; make up
his - with a thing benytte noget t. sin Fordel; mele
sin Kage, tjene store Penge (derpaa); open his - wide
spserre Munden op; fig tage Munden rigtig fuld; stop
the ~ o/"stoppe Munden paa; take the ., om en Hest:
tage Mundbiddet (*Mundbiden) mellem Taeuderne,
10be 10bsk; by (word of) . mundtlig; I am glad to
hear it from [af] your own _; pas* [gaa] from ~ to -;
be in everybody's ., on the ~s of men vaere i alles
Mund;. the thing is in everybody's - even now, ogs.
der gaar endnu Ry deraf, det gaar endnu som Sagn
over Land; the legend remains in the ~s of people,
lever i Folkemunde; which is constantly in (or hardly
ever out of) his _ som ban stadig f0rer i Munden;
down in the ~ lang i Ansigtet, modfnlden, *ogs. som
baerer Hageskjegget lavt. Jvf down! have his heart in
his - staa (Ac) med Hjertet i Halsen; it does not lie in
their -s [det tilkommer ikke dem] to say... Macau-
lay, Crit. & Hist. Ess. I 299 T; my heart leaped into
my ~ Hjertet sad i min Hals; these epithets were put
' PI mouths [manfSz].
[a i- u-1 osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a] fall; [&] hot; [A] hwt; [a ] httrt; [a] inner;
mov
715
mow
into my ~, lagdes mig i Munden; do not take her
name into [i] your -, sir!; the words were scarcely
out of his ~, when... neppe havde ban sagt dette,
f0rend; out of the full heart the _ speaks hvad Hjertet
er fuldt af, 10ber Munden over af; a horse with a
fine ~ en Hest som er 10s i Munden el. paa Temtnen.
mouth [mau$] vt udtrykke (i Ord), ytre h0jt; is. frem-
deklamere, deklamere /- out, spout]; sp traeffe i Mun-
den; sp tage i (el. med) Munden: som en Fisk Madin-
gen (*Agnen); tygge, tygge paa; sp anskaere, ogs.* be-
skrige, om Jagthund; \ bruge Mund (*ogs. bruge sig)
paa [jaw]; , (out) their dogmas [forkynde (el. prae-
dike) deres (*sin) Lsere] late and soon; - the worm,
feel the hook, and leave it. mouth [mauS] vi dekla-
mere; a ~ing firebrand, is. en Praler, Storskryder;
-.almighty p Pjattegaas, *Skravleb0tte, Skravlehals,
Skravler c. mouther ['mauSa] (affekteret) Deklamator c.
mouthful ['maubful] Mundfuld. Ogs. fig; eat them up
at (or in) a _ F * ogs. tage dem i et Jafs; with a ~
[ogs. med Munden fuld] of toast, mouth | glass Mund-
spejl; -.organ Mund-Orgel, F* ogs. -Spil n; — piece ^
Mundstykke; fig Taler0r n; si Sagf0rer, Advokat, Ju-
rist, Forsvarer c; thieves and their associates always
speak of a counsel as a ~; — poke sc Mulepose, ogs.*
Foderpose, p* ogs. Skrytpose [nosebag]. mouthy
['mauSij is. fraseagtig.
morable ['mu'vabl] bevaegelig. Ogs. om Fest; r0rlig,
om Ejendom; -s r0rligt Gods, L0s0re n, Mobilier; ^
si Lemmer pi. morably ['mu'vabli] ad bevaegelig.
more [mu v] vt bevaege, saette i Bevaegelse, fremdrive;
drive; flytte; flytte, r0re [stir]; sp flytte [en Brikke
a man]- ^ forflytte, forlaegge; opflytte, i Skoleklasse;
parl & F foreslaa [en Beslutning a resolution]; fig
bevaege, r0re [t. Taarer to tears]; fig vaekke [Med-
lidenhed our &c pity; et Smil a smile}. Jvf closure,
deliverance, fortitude, mirth-moving I it is well ~d, is.
det er et godt Forslag; I ~ [foreslaar] we go; - an
amendment stille et ^ndringsforslag [til Adressen on
the address}; boy not ~d, ogs Oversidder c; no man
shall make me _ [r0re] a foot against my will; _
heaven and earth saette Himmel og Jord i Bevaegelse;
Mr. H. then ~d [fremsatte, optog] his motion; _ our
passions saette vore Lidenskaber i Bevaegelse; give me
where to stand, and I will ~ [bevsege] the world; he
was easily ~d [lod sig let paavirke] by eloquence; no
argument would ~ him from [rokke (ham i)] his
opinion; ~ him from his purpose rokke ham i bans
Forsaet; ~ him into the chair, isser: foreslaa ham til
Dirigent &c. move [mirv] vi & a&s bevaege (el. r0re)
sig; flytte sig; g0re en Bevaegelse; ssette sig i Be-
vaegelse; ££ rykke, marrhere, drage; drage bort [de-
part], F* drage; is. flytte, f. Eks. fra et Hus; J£ for-
flyttes, forlsegges; parl &c fremsaette Forslag; fig saette
sig i Bevaegelse, *ogs. rare p. sig, i en Sag [stir in the
matter]; vaere Motor, i en Sag. Jvf amend, 1. live! -
slowly F* ogs. sige; if one of you ~s, [g0r en Be-
vaegelse] he is a dead man; be moving bevaege sig,
vsere i Bevaegelse; ligge i Flytning; give sig p. Vejen,
F * drage ; (it's) time I was moving F * ogs. det er
paatide, at jeg rusler p. mig; I heard some one
moving [nogen r0re sig, en Bevaegelse, *ogs. det (el.
nogen) rusle] at the further end of the house;
countries where millions of his own kindred are
living and moving, lever og faerdes; he's ~d, isaer:
ban er flyttet; I ~d [rejste mig] from my seat; ~ of
arves efter, gaa i Arv fra sc; -. on drage (. . . gaa &c,
^ rykke) videre. Som Tmperativ isaer: parser Gaden !
*spred Dere! * let us _ on!; ~ on before drage (. . .gaa
&c) i Forvejen; through this passage they all ,d [drog
alle] at dead of night; the girdle of Venus was of
magical power to ~ to [til at vsekke] ardent love; ~
up, is. rykke sammen; Charles ~d upon [rykkede mod]
Fredrikshald. more [mu'v] Bevaegelse; Flytning; ^
Forlaeggelse, Forflyttelse, Flytning c; sp Traek, f. Eks.
i Skak (*Schak); fig Skak(*Schak)tr8ek n. Jvf knight!
one ~ [Bevaegelse], and ye stand before the throne!; a
wrong - et Fejltraek ; fig ogs. et Misgreb ; know (or be
up to) a ~ or two si kende Knebene, forstaa (el.
kende) Rummelen ; they made no ~, ogs. de r0rte sig
ikke ; ready for a ~, bl. a. faerdig t. Flytning ; on the
- i Bevaegelse; i Bevaegelse, ude, paafaerde, paa Farten;
he is up to every - F ban er en g&mmel Praktikus,
kender (el. forstaar) Rummelen. moveless ['mu'vles:
hst & poet ubevaegelig, urokkelig. movement ['mirv-
mant] Bevaegelse c; Vaerk, Gangvasrk n, F* Inven-
tion c, i Ur [works]; £ & ^ Tempo n, pi Tempi
pi ; J" Sats ; fig Bevaegelse c ; fig Skridt n. Jvf eight,
fetterlock! make a ~; watch his ~s, is. iagttage nans
Skridt, holde 0je med hvad ban foretager sig (F hvad
ban tager sig til); iagttage bans Faerden; the machinery
is not in -; in this ~ [Bevaegelse] the Swiss took the
lead; he has not been in the ~, bar ikke fulgt med
Tiden ; as for Aubrey, I was in perfect ignorance (or
I knew nothing) of his ~s, bl. a. vidste jeg aldeles
ikke, hvor ban faerdedes; — cure (Syge)gymnastik c;
party Bevaegelsesparti. mover ['mu'va] Motor; For-
slagsstiller ; Motiouaer c. Jvf first-mover! move-up
['mu'v'Ap] Sammenrykning ; isaer J£ almindelig Opryk-
ning c, almindeligt Avancement n.
Moville [mo'vil, 'mouvil]. En Havn i Nordirland.
moving ['mu'vin] part & a bevaegende; bevaegelig;
fig bevaegelig, r0rende [pathetic]; ~ force bevae
gende Kraft, Bevaegkraft; fire at a _ [bevaegelig] object;
- plant «bevfegelig» Esparsette c: Hedysarum gyrans;
_ power bevaegende (el. drivende) Kraft, Bevaegkraft,
Drivkraft, Motor c; fig ogs. Drivhjul n; drawing what
he intended for a ~ sigh; he was the . spirit of the
game, Legens ledende Sjael; „ spore Svaermespore.
movingly [-li] ad isaer: i bevaegelige Ord; speak so -
in his behalf, movingness [-nes] Evne til at bevaege
el. rare, Pathos, Varme c.
mow [mo«, mau] si Kaje, Keje, ogs.* Kaeft; Grimasse,
*Grimase c, Gjaep n; hold your _.' hold Kejeu (ogs.*
Kaeft, Kaeften)! mow [mou, mau] vi is. sc vraenge,
vraenge Mund, *ogs. gjaepe. Jvf mop! mow [mau]
Bunke, Hob (*Haug) c. mow [mou] v slaa, om Grses,
om Eng; fig nedmeje. Jvf mown! and there, with-
out the possibility of annoying the enemy, they were
~ed down.
Mowbray ['mo"bri]. Jvf Melton!
mowburn ['mouba'n] vi agr braende (sammen),
om H0.
mower ['mou8] agr Slaakarl, *Slaattekar c, pi ogs.
Slaattefolk.
Mowgli f'maugli]. En Dreng (*Gut) af dette Navn er
Helten i Kiplings Junglebooks.
mowing ['mouin] Slaet, H0slaet, *Slaat; cone ogs. Eng
c ; _ machine Slaamaskine ; during the ~ season i H0-
h0sten, *isaer: i Slaatten, i Slaatonnen, prov i Slaatte-
vinnen. mown [moun] v slaaet. Ogs. mowed. Af wo»v-
1 I amr siges (sp0gende): Move on, Ananias . . .
don't crowd the form! — som en heflig Antydning af
Tvivl.
[e»] hate; [o«] so; [aij /; [au] out; [8] the; [\>] thin; [J] she, [g] measure; [rj] siwp [a. a, e] osv vaklende med [a].
I110X
716
nine
moxa ['m&kaa] chir Moksa, Brsende-Kugle, -Cylinder
G, til 8ygt Sled. moxibustion [mAksi'bASt/an] chir
Moksibustion, Branding (el. Kauterisation) c ved en
Moksa
•oya ['nioio] vulkansk Dynd n.
nnjrder ['m«>jda] vt. Se moider!
MoyN* [m«>iz] s. Hoy wry ('moizi] s.
Mozambique [mouz.»ni'l)i-kj : Me . Mozambik n,
-Kysten. Mozart [mo'za at, 'moutsa>at] s. M'Qual [ma-
•kwa-1 ?] ».
Mr. ['mista] Hr. Se master! Mrs. [inisiz, -s] Frue.
Se mistress!
Mttons. mere. Kort f. Muttons, om det tyrkiske
F>aan (af 1865) p. Faarehjorder.
mucati ['mju'kei] cfeew slimsurt Salt n.
muee [mjirs] s. Se muse & muset!
niucciliii ci ['mju'sidin; mju'si'din] $> Skimmelsvamp,
*Mugsop c mucrdinouH [mju'sedinas] skimmelagtig.
much [mAt/] a megen, meget, *p mye. Jvf Buck-
ingham, coin, in! without _ [synderlig, (nogen) sterre]
difficulty; 1 feared as _ det var det jeg var bange
for; I thought as - det var (nok) det jeg taenkte el.
vidste; it is as ~ as I can do f jeg bar mere end ( p* evig)
nok med] to . . . ; it was as ~ as she could do to [him
kuude med Nod og neppe, *ogs. det var (kun) saavidt,
at hun kunde] speak, when...; at present it is as - as
this increased demand can be met by local manu-
facture; as , again, as - more. Se again! half as .
again en balv Gang til saameget; how ~? isaer: hvad
er Priseu?; F hvad (f. noget)? hvad sa' De? *ogs.
hvor meget? how _ are pigeons a doeen? hvad ta'r
De for (el. hvad erPiisen paa, hvad koster) Dusinct af
Duerne? how _ for (or is) this chair? hvad koster . . .?;
not - F l«ugt fra (*ifia) fno such thing]; so - for his
promises, isaer: nu ved man altsaa, hvad hans Lofter
betyder el er vaerd ; so _ for being in debt! saadan er
det at have Gaeld ! the captain was (his feelings were)
too - for him Kaptajnen var ham f. staerk (ban over-
vseldedes af sine Felelser); a stone-mason, who had
had too _ to drink, som havde faaet for meget. much
[mAt/] meget n; en Maengde; anything _.y F noget
videre? nothing _ ikke meget; intet videre; nothing
~ is known of his father; it isn't ~ of a play der
er ikke stort (el. videre) ved Siykket; they were
evidently not - of seamen de duede tydeligvis ikke
stort som Semaend, *ogs. de var ikke rare (el videre
til) Semaend ; Jack on no subject was . of a talker,
var ikke nogen videre Canseur; var aldrig videre
talende af sig; I haven't got . of a salary [jeg bar
ikke nogen videre L0n] yet; make . of gere meget af;
agte (el. saette) h0jt; om Person isaer: fetere; dadlende:
gere Stads af, *ogs. g0re Krus for, kruse for; local
anglers are making _ [ogs. g0r et stort (el. st0rre)
Nummer] of this fact, much [mAt/j ad meget, p*
inye; omtrent [about]. Jvf 4. as, 3. carry (on), mar-
ried, 2. very! , admired, loved, moved, occupied,
pleased, renowned; he has travelled ~; very _ afraid; \
hard enough to keep myself, - less (or more) a family,
endsige en Familie; - more [ogs. ganske anderledes]
important; I find this type - [uden Sammeuligning]
the best; ~ too altlor, F * saa altfor; just as _ afraid
[akkurat lige bange for] to...; he did not like to show
how » he was affected, hvor bevaeget ban var; were
*• - occupied [saa optagne] with their work that...;
not so-08, ogs. ikke engang [not even]; I desire
nothing so - as [inlet hellere end] that you should
. . .; so , so [saaledes, I den Grad] that . . .; _ to
the amusemetit (...prejudice, surprise; ^<>^^_t_slor For-
n0jelse . . . for . . . ; I passed _ such a [en omtrent lig
nende] night; . such another as omtrent Magen til
den som . . . ; she treated me ~ as she did [behaudlede
mig omtrent som] Tiger; ~ as usual omtrent som al-
mindeligt; left the world . as they found it. much
[mAt/] vt prov g0re m*get af [make ~ ofj.
much-loved ['inAtJ'Uvd ; is. h0jtelsket; his _ child.
muchly ['mAt/li] ad joe meget [much]. mu< h-nef ded
['mAt/'ni'did] hojlig tiltraengt, *ogs. vel beh0velig
j ninchiifSK :'niAt|iH'-s; \ Kvantum n, KvantitetC: much
' of a - p Hip som Hap, *ogs. en D6n; / know a fact,
\ much of a - with, af samme Skuflfe (el. Uld) som . . .
j much-iiRcd ['mAt/'ju zd] meget brugt, meget brugelig; a
- prefix.
muclc ['mju sik] chem: ~ acid Slimsyre. murid
['mju sid] skimlet, muggeu; slimet. muciflc [mjn'sifik]
i slimdannende. muciform ['mju \sifa am] slimagtig.
j mucilage ['mju silidg] Planteslim n; Gummi(op)10s
j niug, Gummi c; animal ~ Slim n [mucus]; form
i a -, slime vi. mucilaginouK [mju 'si'ladginas] slimet
i [slimy]; slimagtig [Plante plant] , Slim-, -afsondrende
[Kirtler glands}; op!0selig i Vand (men ikke i Alkohol);
- extracts. mucin(e ['mju sin] chem Mucin, Slimstof n.
muciparouH [mju'siparas] slimafsoudreude. mucivore
['mju sivfi »] slimaedende Instkt n.
muck [niAkj: run a -. Se amuck! muck [nuk]
', (fugtigt) M0g n, G0dning, *(fugtig) M0g, Gj0dsel c,
j prov Lo c &. n\ (vaad, slimet) Masse c, raadne Gr0n-
sager pi [decayed vegetables]; Skarn, Suavs (*Suaus) f»;
j f Penge pi [money]; chief ~ P forslagent Ho ved n,
ogs.* fin Diplomat c; that nasty little ~ p det vsem-
melige lille Skidt, ogs.* den vaemmelige lille Tingest;
it's all , p det er det rene Vanvid, det pure Vr0vl
[rot]; a heap o' ~ p en Dynge Skarn; she was all of
(or was in) a ~ of sweat hun svedte Trail, *ogs. hun
var aldeles gorsvedt, the room is lumbered with old ~,
gammelt Rageri (ogs.* Skrimmelskrammel, Skrammel,
Kram). muck [nuk] vt agr gode, *gj0dsle, prov loe
[manure]; bortt«ge G0dningen (*Gj0dselen) fra, si g0re
Knal paa, tage Luven fra [beat, excelj; . it spolere
det hele, forkludre det si; - out si blanke af, ogs.*
plukke, *ogs. ribbe [clean out]. Jvf muck-snipe! - me
clean out. muck [mAk] vi prov svede, slide, traelle
[toil]; this here ~ing job was never to my taste. Tit-
Bits 1893 197*.
muckender f'mAkinda], muckenger i-tndga] p Lomme-
t0rklaede n.
'mAkaj Haeld0re n, ogs.* Pietist, Hykler,
raa Person, *ogs. Raabengel, Raaas c,
Raaskind n; they think me a "mucker", as they call
it out here. R. Kipling, Captains Cour. 260.
muck-fork M0g-Greb c, *-Greb n, *prov -Kvittel,
-Sting c.
mucklnder ['niAkinda]. Se muckender!
mucking ['mAkirj] p fedtet, klaebrig; vaemmelig, askel
(*ekkel); a _ daub et elendigt Smereri.
muckinger ['mAkindga]. Se muckender!
muckin(g)tog8 ['niAkirjtagx, -int-,1 p Mackintosh c.
muckle ['raAkl] Mukkert, N0dde, K011e, *Klubbe c
[maul, provincielt: nockle] muckle ['niAkl] prov &. sc
stor [micklej; meget. Mucklebarklt f 'mAklbakit]. Et
Familienavn i Scotts The Antiquary, mucklejchalr sc
(gammel) Bedstefaderstol; „. horned langhornet. that's
the . Clootie himself. Mucklenrath ['mAklra-p]: Hab-
akkuk ,, en fnnatisk Praest, i Sootts Old Mortality;
mucker ['
*ogs. Laeser;
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['be] Try] itavolse; [a] hat; [&•] fall; [A] hot; [A] hwt; fc- hurt; [o] inner;
muc
717
muf
John ., Smeden i Landsbyen Cairnvreckan — i Scotts
Waverley.
muek|8nipe ['mAksnaip] si plukket Spiller c; ._sweat
p staerk Sved (*ogs. Svette) c. mucksy ['mAksi] prov
beskidt, ogs.* skidden [mucky]; m0rk, skummel.
miick|thrift ['mAkprift] p gerrig Knark, Gnier, Gnie-
pind c; -_weed $ prov Meldestok c. Chenopodium
album; —worm M0gorm; Torbist, *Tordyvel c. Se
_ -thrift! mucky ['mAki] p beskidt, ogs.* skidden; -
white skiddenhvid.
mucocele ['mjirkosi 1] path Mukocele: Legemssteds
Udvidelse v. Slirasaekdannelse; Taaresaekvattersot c
[dropsy of the lachrymal sac], mucopiirulrut [tnju ko
'pjuaralant] edderagtig; a _ discharge from a sore; .
e.vpectoration. mncor ['mju'ka] Skimmel c, Mug c & n
[mould], mucoslty [mju'kasiti] Slimetbed, Sejghed c;
eonc Slim n. mucous ['mju'kas] sliinet, sejg; a ~
substance; ~ membrane Slimhinde.
mnrronate ['mju'kronet] 3j> & soo spids, broddet.
mucncnrled ['mju kjuka'ld] \ slimkrellet, klsebet (f.
Eks. med Kvasdeslim), gnmmeret; the fuszy, ~ hair of
the wearer was twisted into a Greek knot. Modeartikel
i The North 1892 32. Jvf spit-curl! mueulent ['mju -
kjwtent] slimet, sejg, noget klsebrig. mucus ['mju-kos]
Slim; Vand n, Vaedske c, f. Eks. Leddevand [(animal)
fluid].
mud [mAd] Mudder, Dynd; Pladder w, P10re c
k n, Sale n, ogs.* ^Elte, *S01e, Gj0rme, Gurme c;
Slam n, *Gytje c [bathing ~J; P Grums n, *ogs. Gjerme
c. I Smstgg tit: Jord-. Jvf drag! let us not throw
- at [kaste Skarn paa] them!; it's as clear as ~ F *
det er klart som Drank; one's as much in the ~ as
the other's in the mire P den ene er ligesaa god som
den anden mud [mAd] vt begrave i Dynd \; tils01e;
plumre, *is. grumse, p* gj0rme [muddy].
mudar ['mju'da; mju'da 9] $ Madar c, Asklepiade-
arter, isser Colotropis procera & gigantea.
mud|bath['mAdba p] Slambad, *Gytjebad; -.crusher si
Infanterist, *ogs S01jer c. ringeagtende bl. Kavallerister.
mnddiness ['mAdines] Dyndethed, Mudrethed; Grumset-
hed, Uklarhed; fig Grumsethed, Form0rkelse, Mangel c
paa Oml0b [intellectual cloudiness]; the ~ of a stream.
muddle ['mAdI] Dyndethed, Mudrethed c; fig Roderi,
Rod, *ogs. Rode, R0re n\ Forsumpning c; (aandeligt)
Merke n, Form0rkelse, Taage c; 'tis a ~, and that's
aw det hele er noget Roderi, Forsumpning — det er
Ordet. Stephen Blackpool i Hard Times; be in a .,
is. ligge hulter til bulter, i et Kaos, *ogs. om bin-
anden; a pretty ~ we should have been in, [vi vilde
(have) siddet net i det, *ogs. siddet i et net R0re] had
we done so; we both grub on in a _, ihlinde, i Taaget
(*1 Taagen); when will the Demon of Muddle [Konfu-
Kionsraageriets (el. Vr0vlets) Daemon] complete his
work? muddle ['mAdl] vt plumre, *is. grumse; fig g0re
omtaaget; sieve; fig forplumre, forvr0vle, forsumpe;
bringe i Vilderede. Jvf meddle! ~d, om Person ogs.
omtaaget o: drukken; _ away bortklatte, *ogs. bort-
klatre; _ away money without method or object.
mnddle ['mAdl] vi & abs pjaske (el. sjaske, ogs.* rode,
*subbe, sjappe, baske) om i Dynd el. i S01e, grave i
501et (*i 801en); grave i B0gerne; - about; we have -d
out right in the end vi er tilsidst slumpede til (*op i,
*ogs. vi har tilslut slarvet ^el. basket) os frem til) det
rette; headed vrevlet, konfus, uklar; a „ fellow bl. a.
et konfust (el. uklart) Hoved, et Vr0vlehoved.
muddy ['mAdi] dyndet, mudret, s01et; plumret, *ogs.
grumset, uklar, p gj0rmet; fig grumset, taaget, uklar;
fig tung, tykhovedet, dum [dull, heavy, stupid]; fig
uklar, umetodisk, 10s; _ boots, ditch, road, stream,
understandings; „ [grumset, "gruddet] coffee; ~ pie«e
of ground S01e n (*S01e o, S01epyt c. muddy vt til-
s01e; plumre, *is. grumse; fig grumse, forplumre, for-
m0rke, laegge Taage over, omtaage [cloud, make dutt
or heavy]; — headed vr0vlet, konfus Ac. Se muddle-
headed!
mudjeel ['mAdi 1] Sirene c: Strew lacertina; __ engine
Muddermaskine [dredger]; — flsh Dyndsmerling : Cobitis
fossilis [loach]; Lungefisk c: Melanura pygmcea
[lepidosirenj; — flat Mudder-Grund; -Pram c; --floor
Jordgulv; __ fog. Et af Ch. Dickens i 1836 opfundet
Ogenavn p. det britiske Videnskabsselskab ; -.head
Vr0vlehoved; ,s, ogs. Tenessensere, Beboere af Tenessee;
Chuma, you're a .. Kipling, Life's Handicap 181;
__ hen nordamerikansk Blishene: Fulica Americana;
virgin(i)sk R0rh0ne (ogs.* Vandrikse) c: Rallus cre-
pitans; — hole dmp Mandhul; . doors Slam(ogs.*
Mudder)d0re; --hook & si Anker w; hoisting our ~,
the yacht gently turned on her heel.
Mudian ['mju dj^n] f Mudianer c, Mand fra Bermu-
dasoerne; I had reason to thank the nMudian" for
his good advice. Marry at, Frank Mildmay XIII.
Mudie ['mju di]. Is. Js (lending library) Mudies
Lejebibliotek, i London. Driver Udlaan over hele det
britiske Rige.
mudir [mu 'dia] Guvern0r c, i Tyrkiet, &c.
in n (I; lark ['mAdla^kJ si «Mudderlserke», Kloakjseger:
en Person der g0r sig en Forretning af at s0ge brug-
bare Genstande i Temsens Mudder1; Kloakrenser e;
Bud n, Karl (*Gaardsgut, Gut) c, ved Bank &«;
--lighter Mudderpram; __ lump Dyndvulkan c, i T0rve-
mose (*Torvmyr), v. heftig Sumpgasgaering; — patty
sp Lerkage, Smeldkage c; pi ogs. Krigsspil n. Se f. Eks.
Thomas Hughes, Tom Brown's School Days I. III.
61! —platform Jordvold,' Terrasse c af Jord; —sill
Grundstok, f P^ov & ogs.* Syld, *ogs. Grime, Grime-
stok, Svill c; ..student si Landbrugs(skole)elev c, isaer
ved H0jskolen i Cirencester; __ tipper si ? Murerslask •;
an' I'm only a ~ wid a hod on my shoulthers. Kip-
ling, Soldiers Three; __ turtle Dyndskildpadde:
Cinosternum Pennsylvanicum; — vent Se fumarole!
__ volcano Dyndvulkan, Luftvulkan, Bollitore, Makalube
c; —wall klinet Vaeg, ogs.* Lervseg, Jordvseg; \ Bi-
seder c [merops] ; __ walled med klinede Vsegge «fee;
— wort «Dyndurt»: Limosetta.
mneddin [mju'edin], muezzin [mju'ezin] Muezzin,
Udraaber c, af Bedetimen, v. en Mosk6.
muff [mAfJ Muffe; fig Vante, Nathue, *ogs. Daase,
Daasemikkel, Vaatt [duffer]; bl. Arbejdere: Stymper,
Fusker c [bungler]; a regular ~; a _ of a curate.
muff [mAf] vt F forkludre, forfuske; - the shot, is.
skyde forbi, ogs.* bomme; - it, ogs. forkludre (el.
spolere) det hele, forkludre Sagen ; .ing work Fusk-
vserk. muffatee [mAfa'ti ]. Se muffetee! muffcap ^
Bjarneskindshue. A. Hoppe.
muffetee [mAfi'ti ] Muflfedise c [wristlet].
muffin ['mAfin] Hvede, ogs.* Hvedebolle, Bolle; Des-
serttallerken ; joe Herre c med flere Darner under sin
Beskyttelse; —cap flad Uldhue. mnfflneer [mAn'nia]
Bollefad n: hvori Boiler holdes varme. in uf flu | face
F jomfrunalsk Ansigt, Maelkefjses, *ogs.
1 Jvf ogs. Mi Edgeworth, Lame Jervas III:
He . . . became a mud-lark; that is, a plunderer of the
ships' cargoes that unload in the Thames.
[e*] hate; [o«j so; [ai] -?; [au] ::t; [j] "7te; [p] tlin; [/] she; [g] measure; [n] sing, [a, a, e] osv. vaklende med [a].
muf
718
mill
Xfelkesuppefjaes n: —freed [-fe'st] m. et jomfrunalsk
Anaigt; —worry [ WAriJ si Teslabberas; Sladderselskab n.
muffish ['mAfl/j p eimpel, lavsindet, *ogs. lavbent
[mean}; dum [stupid].
muffle ['mAfl] vt indhylle, hylle; omvikle: for at
d»mpe Lyd; & mufle, ogs.* omvikle; daempe [Aarerne
the oars; Trommerne the (strings of the) drums]; om
Tromme J& ogs. deve; F stoppe Munden paa, *ogs.
bigsle [silence, shut up]. Ogs. m. forstaerkende up.
Modsat: unmuffle; to the sound of .d drums t. Lyden
af devede Trommer; in a _d [dfempet] tone; a .d
[deem pet] peal tolled from the cathedral; the thick -d
logs, slarede] voice of . . .; he was so -d up [indpakket]
that . . .; ~d up [tvungen] to blind obedience, muffle
'mAflJ vi mnmle, tale utydelig. muffle ['mAfl] Snude
c. Jvf mouflel muffle ['mAfl] chem & met Muffelovn
c; —colour Muffelfarve; — furnace Muflfelovn.
muffler ['mAfla] egl Hylster, *ogs. Hylle; S10r; (Dame-)
^chal n; Vante, Halvvante; Tvangshandske, t.
Vanvittig; Bokserhandske c [booting glove]; she wore
shapeless worsted shoes; I might say, -s, Hylstere; a
gay lady, in her -, or silken veil. Scott, The Abbot
161 T; we shall arrive at the strait-waistcoat and ~s
soon.
muffles ['mAflz] sc Vanter pi [mittens].
mufflon ['mAfl.Hi]. Se moufflon!
muffly-np f'mAfli'Ap] F \ tilpakket; they (strings of
black velvet tied under the chin) looked hot and
muffly up, but... The Globe »/6 1893.
mufti I'mAfti] Mufti c, tyrkisk Overpraest. mufti
I'mAfti] F civil Dragt, F Civil c [civilian (amr also
citizen's) dress]. Jvf cite! Modsat : militaer og gejstlig
Dragt; be (... go) in -.
mug [mAg] Krus n, *Mugge c, til at drikke af;
Baeger n, isasr t Forsering; si Kaje, Keje, ogs.* Kseft,
*Snud, Stryte c, Kjaeftament [mouth]; si Fjaes, Ansigt
[face, phiz]; si Kosthold n, Kost c. Jvf faro, fatuity!
we were well fed, though. Best ~ on the Banks.
Kipling, Captains Courageous 228; cut -s skaere
Ansigter gore Grimasser (*Grimaser), i theat si; make
a _ of himself f g0re sig til Nar, gere sig latterlig;
pull a long . blive lang i Ansigtet si muir [mAg] vt si
proppe, is. med Kundskaber; vadske om Kajen (ogs.*
Kaeften); banke, *ogs. banke op, *ogs. jule (op), plyn-
dre [rob]; prelle, ogs.* tage v. Naesen, snyde [cheat];
_ himself drikke sig en Ksefert, ogs.* drikke sig p. en
Kant, *prov blive snydt; _ up, is. svede over, *spraeng-
laese paa; pugge, *ogs. pnge. Jvf mug vi! I've been
.ing up that beastly drill [Ekserserreglement] and
can't remember a line of it. Kipling, Soldiers Three;
'twon't take us long to ~ up the drill. Kipling,
Stalky & Co 211 T. mug [mAg] vi & abs bl. a. skaere
Ansigter, gere Grimasser (*Grimaser), *gjaepe [til at], ~
up, i Teaterspr. kostymere (. . . male, sminke) sig; &
& <k slide i det, ogs.* proppe sig (t. Eksamen), *sprseng-
laese [swot]; undert. proppe sig, skaffe; hookin' fried
pies and .gin' up when ... Kipling, Captains Cour-
ageous 233.
muggart ['mAgat] sc $ graa Bynke c, Ac [mugwort].
nuggent f'mAgant] *± en Art vild Ferskvandsgaas c.
Webster.
mugger ['mAga] sc & prov (vandrende, rejsende)
Stentejhandler c. mugger ['mAga] $. Se muggart!
mugget ['mAgit] $ Lillie(*ogs Lille)konval c [mug-
wet]. mnggctH I'mAgits] prov Kalveindmad c, Kallun n.
mugging ['mAgirj] si Bank, Piygl pi, *Bank, Prygl c
A n, Juling c.
muggins ['mAginzj Suit, Bunkehanrej, *Svelte, et
Kortspil; F Nar, Tosse c; Tosseri, Vanvid n. Mugginft
['niAginz]; Mr.~, tildels om en Landsbys «storeMand».
Se ogs. Huggins!
mupgish ['mAgi/J a. Se muggy!
muggle ['rnAgl] vt. Forndssettes af Udtrykket -d goods
slette Varer (som gives Udseende af at vaere gode). Jvf
duff vt, duffer, duffing! ,d or duffer's goods, cit Hoppe.
Muggleton ['mAgltan]. Is. Lodovic -, en Skraedder-
svend, der ca. 1651 udgav sig f. en Profet. Haggle-
Ionian [mAgl'tounj9ii] muggletoniansk; s Muggleton ianer
c; like a _ asoide of a Fye-Fye. Bulwer Lytton,
Night and Morning V. II. 387 T.
muggy ['mAgi] fugtig [moist, damp]; lummer, lum-
mervarm, lumret, *ogs movarm [warm and humid];
skimlet, mutrgen, *prov myglet [mouldy]; si fuld,
drukken; _ air; ~ weather i stJSt Vejr, *ogs. Stygge-
veir [dirty weather].
mugil ['mju dgil] Jf Multe c [grey mullet], mugilold
['mjirdgiloid] Multe c.
mug|>veed ['mAgwi d] Burresnerre c, *Klaengegr3es n.
Galium aparine. Lucas; Valantia c. Webster; — wet
[•wet] ^ Lilliekonval, *ogs. Lillekonval, Gjeterams,
! Rams : Convallaria majalis; Bokar, Mysike, Skovmaerke,
j *Mysk(e> c: Asperula odorata; Kvalkved n (& c), vild
| Smbolle, Ulvsran, *Beuved, Skovhyld c: Viburnum
opulus; -wort graa Bynke, *Burod, -Malurt, Graabu C:
Artemisia vulgaris. mugwump ['mAgwAmp] amr parl
Lesgsenger, Uafhaangig c. Modsat: stalwart; break
away from the party organisation at the risk of
being stigmatised as "~s". mugwunipery ['mAgWAmpari],
mugwiimpiKm [-izm] L0sgaengeri n.
muil [mju 1] sc Teffel c [slipper]. Jvf mule! he
seldom wore shoon, unless it were .s when he had
the gout. Scott, Redgauntlet (Wandering Willie's Tale).
muir [mjua] sc Hede, *Mo c [heath, moor]; —crops
$ K8er(*Myr)nld c: Eriophorum. Muirhrad ['mjuahed].
Is. James Fullarton -, eng. Forfatter i XIX Aarh.
Muirkirk [mjua'ka k] s.
in ula ['mju-la]: - prakriti egl Rodstofn, ferste Hinde
c (film) paa Rummet; Guddommens S10r n. Et hin-
duisk, i Teosofi &c brngeligt Udtryk.
mulatto [mju'lato"] Mulat c. mulattress [mju'latres]
Mulatinde c
mulberry ['mAlb(e)ri] ^ Morbaer; -Tree: Morus; Brom-
baer, *Bj0rnebaer n: Rubus fruticosus; _ calculus
Morbaersten c, i Urinblseren ; ..blight ^ Sminkebser
n, ogs.* Jordbaerspinat c: Blitum; —bramble Brom-
beer, *Bj0rnebaer n: Rubus fruticosus; >«bush Mor-
baerbusk. Ogs. om en B0rnet*Barue)leg, som fore-
gaar under Afsynge-ls^n af et Vers Here we go round
the ~ Ac; —faced [fe'st] plettet (*flekket), m. mange
Pletter (*Flekker) i Ansigtet.
Hu caster ['nulkasta] s.
muli-h [mAl(t)J] agr lang, hairnet G0dning (*is. Gjed-
sel) c, lagt v. Foden af et Trae; vt g0de (el. lune) med
lang, halmet G0dning (*is. Gj0dsel).
Mulciber ['mAlsibd] myth Mulciber, Vulkan.
mulct [mAlkt] B0de, ogs * Bod, Mulkt c, vt mulktere,
ilaegge en Bod el. B0der [fine]. I part tit: mulct; -
him (in, of, in the sum of) 400 pounds ilfegge ham
en Bod af . . .; _ him of, ogs. skille ham ved . . .; for
holde ham . . . mulct(u)arjr ['mAlktari], -t/uari] Mulkt
ilseggende, mulkterende; Mulkt-, erlagt som Mulkt.
mule [mjul] «c Teflfel c [slipper]. F. Eks. Scott,
Waverley 329 T. Jvf muil! mule [mju-1] © Mulestol,
Haaudmule c, Slags Spindemaskine [jenny], mule
[a- 1- u-] osv. lange som i far, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [a] hat; [a ] foil; [a] hot; [A] hut; [a'] hurt; [a] inner;
mul
719
mul
[mju'l] zoo Muldyr : Asinus vulgaris mulus; fig Tosse-
hoved, Fae n, ^ Bastard [hybrid]; ~s, i Dyrlsege-
kunsten ogs. Spraekker p. Hestens Bagben; she can't
persist in being a ~, fremture i sin Stsedighed, i sin
Halsstarrighed; as headstrong (or obstinate) as a _ on
that head staedig (*is. sta) som en Droske(*Vognmands)-
hest i dette Stykke; .back Muldyrryg; five miles on _,
paa Muldyr(ryggen); -.driver Mul(dyr)driver; —headed
staedig (*is. sta), halsstarrig, *ogs. strid; _,jenny Mule-
stol c, <fec [mule]; —production Bastardfrembringelse
muleteer [mju li'tia] Muldriver c. mule|twist Muletvist,
wort kantet Hjortetunge, «Gitter- eller Netbregne» c:
Hemionitis.
mulej ['muli; 'mju'li] stiv Langsav (*-sag) c. Webster.
mulirbriety [mju'li'ebriti] (Kvindes) Voksenhed, Mo-
denhed, Mandbarhed; Kvindeagtighed c. mulier ['mju'-
lia] jur Kvinde; Moder c; aegte Barn, ^gtebarn n.
mulierty ['mju'liati] aegte Fedsel c,
mulish ['mju lij] muldyragtig; staedig, *is. sta, strid;
in his - obstinacy.
mull [mAl] Moll, Mull c & n, Slags Musseliu [—mus-
lin]; stiff - Forgaze c [Victoria lawn], mull [mAl]
Smuld, St0v [dust]; Fejeskarn n, *ogs. S0pl c & n.
Jvf mullock! Mulls, ogs. som 0genavn p. Tjeneste-
maend i Praesidentskabet Madras [mullock], mull [mAl]
is. sc Forbjerg, Naes n, *ogs. Mule c [mole]; Suushorn
n, (cylindrisk) Snusdaase c, af den smalle Ende (*Smal-
enden) af et Horn [mill, snuff-mull]; the Mull of Can-
tyre, of Galloway. mull fmAl] Svigten c, Fejlslag,
det n at en Top (pegtop) ikke vil gaa; Fjasko, *ogs.
Mislykke'se [failurej; Dumhed, Bommert, Fadaese c
[blunder]; make a ~; make a ~ of it, of the job spo
lere det hele ; g0re Fjasko; g0re sig til Nar si mull
[mAl] vt daempe; is. (krydre og) afbraende; ~ed claret,
afbraendt R0dvin; Radvinstoddy c; ~ed wine, ogs.
Kryddervin; .ed beer.
mulla ['mula] Molla(h): laerd Muselmand; Moske-
forstander; Lovkyndig, Dommer, Skolemester; Distrikts-
forstanderc. Det sidste tit hos Kipling, i Mulla ['niAla]:
the bard of .'s silver stream. Saa kaldes Spenser af
Shenstone efter Mulla (Awbeg), en Biflod t. Blackwater,
Irland, som 10b tset forbi Spensers Hjem.
mullagatanny [mAlaga'ta ni] hind Karrisuppe c.
mullah ['mula]. Se mulla!
mulle [mAl] s Se mull-madder!
mullein ['mAlin] $ Kougelys n: Verbascum thapsus
[. dock, white .].
Mulier ['mAla] s. mnller ['mAla] bl a. Afbrsender c
Afbraendingskar n. mnller ['mAla] Rivekugle, Farve-
river, L0ber c, til Farverivning; Ris n, Pisker, *ogs.
Visp, is. Chokoladepisker c. the mass of pulp in the
pans was kept constantly stirred up by revolving ~s.
muliet ['mAlit] Jf is. Mulle c: Mullus; her Sporehjul
n, som Aftegn f. tredje S0n; grey ~ Jf Multe: Mugil;
plain red - R0dskaeg c: Mullus barbatus.
mulley ['muli] Ko c. Et Barneord, vi mee, br01e som
en Ko
mulligatawny [mAliga'ta ni] hind Karrisuppe c [mulla-
gatawny].
1 Mulla' [Arabic] A learned Musalman. Also the
name of a mosque officer whose duty it is to call to
prayers and on ordinary occasions to lead the pray-
ers ... — Among the Fords the - is of much higher
rank, the head of each separate settlement having
that title, and the chief , of all is the spiritual and
temporal head of the whole community. Whitworth.
mulligrubs ['inAligrAbz] si Knib pi, Kolik c, *ogs.
Mavetag pi [molly grubs]; Vrantenhed, *Graettenhed c.
Mullingar [mAlin 'ga a]. En By i Irland; _ heifer
Pige (*ogs. Jente) c med svaere Ankler si
mullingong ['mAlingan] soo Naebdyr n, undert. Vand-
muldvarp c: Ornithorynchus paradoocus [duck-bill, &c].
mullion ['mAljan] arch Post, i Vindu, i Skaerm, i
Paneling; is gotisk Vinduspost c Ogsaa munnion,
og modsat transom, mullion ['niAljan] vt anbringe
Post(er) i, afdele; ,ed lacework Prydelser p. gotiske
Vinduer &c.
mull {madder ['mAlmada] Mullkrap, Mulekrap; _,mns-
11 n [-mAzlin] Mull, Moll, Organdi(s) c & n Undert.
mulled muslin.
mullock ['mAlak] Aflfald, Skarn, Snavs (*Snaus),
Smuld, St0v n [mull] t undt. i australsk Grubesprog.
Ogs. som 0genavn p. Tjenestemsend i Praesidentskabet
Madras. Jvf Ducks (i Tillaeg) & Quihis!
mully ['muli]. Se mulley!
nntlniiil ['mAlmAl] hind. Se mull-muslin !
Mulmntine ['mAlmjutain] mulmutinsk; „ laws. Mul-
mutius [mAl'mju Jiasj. En britisk Sagnkonge. Se
Shakespeares Cymbeline III. I. (469 T.)
Malock ['mju lok]. Is. Miss (Dinah Maria) ~, senere
Mrs. Craik, eng. Forfatteiinde t 1887.
Mulready ['mAl'redi]. Is. William ., britisk Maler t
1863; a ~ (envelope), en Brevkonvolut som fordum
brugtes i det auglo-indiske Postvaesen. Dennes Ud-
skriftside havde Mulready prydet m. en Tegning, som
kom t at omslntte Adressen.
mulse [mAls] Vinmj0d, Honningvin c.
mulsh [mAl/] Se mulch!
Multan [muTta-n] En By i Afghanistan.
multangular [mAl'tangJMla] mangekautet [polygonal].
mul tee ['multi'] si meget; _ kertiver meget slet. I
Beriderslang. It. molto cattivo.
multi [niAlti], I Smstgg. mange. multlcarinate
[ 'karinet] mangek01et, i Konkyliologi. multifarious
[ 'fa3 Ties] mangfoldig(e), mangehaande, af forskellige
Slags; as soon as he can wind up his . . [ogs vidt
10ftige] concerns, mnltifld ['mAltind] mangek!0vet.
multiflorous [mAlti'fla ras] mangeblomstret. multilateral
[-'lataral] mangesidet, mangesidig mnltiloeular [-'la
kjwla] mangerummet. multimillionaire [-'milja'naa'a]
Mangemillionaer. multinomial [-'noumi9l] mangenavnet
\ [multinominal] ; mat mangel ed(d,et; s Multinom,
Polynom n, mangeled(d)et Sterrelse c; t'o return to the
_ young man. DEsterre Keeling, The Professor's
Wooing 22 T. multinominal [-'naminal] mangenavnet.
multiparous [niAl'tiparas] mangef0dende. multipartite
[mAlti'pa9tait, mAl'tipa9tait] mangedelt. multiped
['mAltiped] mangefodet (Insekt n) multiple ['mAltiplj
mangfoldig(e), mangefold; s Mangefold, ogs.*
Multiplum; sc ogs Autal, Tal, Kvautum n, St0rrelse c.
Jvf L. C. M.! poinding jur dobbelt Udpantning c
[double distress]; raise an action of ~. multiplex
['uiAltipli ks] mangfoldigte) [multiple]. multipliable
['niAltiplaiabl] flerdoblelig, &c; mat multiplikabel
[med by}, multiplicand ['mAltiplikand] mat Miiltipli-
kand c multiplication ['mAltipli'kfiJan] Mangfoldig-
g0relse, Flerdobling, *ogs. Forflerelse; mat Gang-
ning, ogs* Multiplikation c; the - [ogs. Formerelsen]
of the human species by natural generation; the ~
table Multiplikati«»n«tabellen multiplicative ['mAltipli
kativ] mangtoldigg0rende, *ogs. forflerende multipli-
cerende multiplicity [mAlti'plisiti] Mangfoldighed c.
Ogs cone; a ~ of gods, objects, roads, thoughts; he has
hate; [o«] so; [ai] I; [au] owt; [S] the; [}>] thin; [/] she; [3] measure, [n] sing; [a, a, e] osv vaklende med fa].
mill
720
mum
cured a - of headaches; among the - of roads, mul-
tiplier ['mAltiplaia] Flerdobler, *ogs. Forflerer; For-
merer; mat & phys Multiplikator; f Guldmager, Alky-
mist c [alchymistj. multiply ['mAltiplai] vt mangfoldig-
gere, flerdoble, *ogs. forflere; formere. mat gange, ogs.*
mnltiplictre [med by, into]; constantly engaged in his
own plied [mangfoldige] affairs; -ing lens, multiply
vi formere sig; vok«*e, have Fremgang; when men began
to . on the face of the earth; the word of God grew
and .plied. mulllHerial [mAlti'siarial] % mangeradet.
multifttriate [-'straiet] mange-furet, -riflet. miiltltubnlar
f.'tju-bjuU] mangereret; - boiler dmp Mangererskedel.
multitude ['mAltitju d] Mangfoldighed, (stor) Maengde,
F Manse c. Jvf caviar, fill! the ., is. den store
Msengde, Maengden, den store Hob, Hoben; shall hide
a - of sins, Synders Maugfoldighed ; are found in ~s
[i Maengde, i Masse(r)] on the seashore; noun of ~
Mfengdeord n. multitudinous [mAlti'tju'dinas] mang-
foldig, mnngfoldige; the . sea, tongue: ~ flaring and
flickering tongues of emerald and violet fire, multi-
talre ['mAltivalv] maugeskallet (Dyr n>; -«, isser:
maDgeskallede. multlvalvul»r [mAlti'valvjula] mange-
Bkallet. multiviouR [mAl'tiviasl f & joe mangevejet;
they seised their hats and dispersed, ., (ad) mange
Veje. Be s ant & Rice, Shepherds All and Maidens
Fair, multirocal [niAl'tivok], 'mAlti'vouklJ mangetydig,
an ambiguous or . word.
multoca [mAl'touka] Lovbog c. I Tyrkiet.
inultiim j 'niAltain] Udtrsek n af Kvassia og Lakrits.
Som 01forfalskning.
multure ['mAlt/a] Maling c, af Korn [grinding];
Mellegods n, *ngs. Maeld; sc Malelen c, Malepenge pi.
Mulraoey fmAl've'ni; -'va-nij. En af Personerne i
Kiplings Soldiers Three.
muly ['mulij amr kullet, *kollet; - cattle, cow.
mum [mam] F Frue c [madam]; yes, J. mum [mAm]
F tavs (*taus), stille; be (or keep) , tie, tie stille;
holde Tand f Tunge, F holde tset; .'s the word!
Tand f. Tunge! ikke mine Ord igen!; tys! ogs.* hys!
sit quite ~ hverken sige Bu eller Bae, ogs * sidde som
ban Ac hverken havde Mund eller Maele; as _ as mice
(som tier) bomstille, stille som Mus, *ogs. kurrende
(el. musende) stille. mam [num] int tys! ogs* hys!
mam [mAm] Mumrae c, Slags staerkt 01; Brunswick -.
mumble ['uiAmblj in mumle; gumle, F* °£8 maule.
mumble vt mumle, fremmumle [Benner prayers]
gumle (F* niaule) paa [et Ben a bone]; as they lazily
_o* the bones of the dead; he and 1 sat mumbling
confidences [og vekslede mumlende Tilstaael.ser (*Be-
troelser)] in the inner room; ~d [muuilende, fremmum-
lede] prayers, mumble ['niAmbl] Mnmlen c; with
many .8 [inegeu Mnmlen] and grumbles at his
daughter's want of foresight. C Doyle, The Doings
of Raffles Haw (Heinemann & Bil.) 7; -.news Ny-
hedspose; Sladderhank c. Sh; --p<-g bl. Zigeunere sp
• Paelebidninkr» c, en Leg hvorved en i Jordeu ned-
faestet Psel skal rykkes op m Taenderne. mumbler
i'nnAinblf)] Mumler c. mumbllngly [-blirjli] ad mum-
lende.
Muinbo-Jumbo ['mAmbouldgAinbou] Mumbo-Jumbo c,
en Gud (. . . Bussernand) hos nogle Negerfolk & om
enhver mystisk Genstand f. folkeligt Afguderi. Jvf
Dukduk! H)kuspokus, Markskrigeri n; (meaiugsles)
Jargon c.
niumcliani-o ['mAmtJa us] p Tavshed, *Taushed; f
Mum-'hanoe c, et gamraelt Terningspil : hvorved Tttis-
hed kraevedes; prov En der hverken har Mund
eller Maele, Tosse, Maaber c; play -. mumcliance p
stille, tavs (*taus). Som int Tand f. Tnnge!; tys! ogs.*
hys! sit -. Se mum! a prudent youth tvill just hold
his tongue, - [tie, tie bomstille], and swim with the
stream Kings ley, Westw. Ho! I 236.
MII in ford ['mAmfad]; _ bean ty almindelig Windsor-
b0nne.
mumglAR* ['mAmgla's] Pasglas, hejt Glas som v. Ringe
er afdelt i flere Rum t. et vist Maal.
mu mm [mAm] vi gaa maskeret (el. i Forklsedning);
,ing and masking (Fester pi med, OptogpZ med) For-
klaedniug og Maskering c, Maskerader pi, git Mumme-
spil n & pi.
mumma-cliog ['inAmat/ag]. Se mummy-chog!
mummer ['mAma] maskeret (Person), Maske; git si
rejsende Skuespiller el. Artist; prov optraedende c ved
Juleforestilling. mummery ['mAmari] Maskerade c,
Narrespil, Mummespil n, fig Komedie, Forstillelse c;
this frigid -, ogs denne kolde Ordbram.
miimmickcr ['mAmike] \ D Mimiker c [mimic].
mummification [mAmifi'ke'JVMi] Mumisation, Munii-
ficering, Mumiflkation c, Balsamering (og T0rring;.
mum mi form ['mAmifa9m] mumieagtig. mummify ['mA-
mifai] vt mumificere, balsamere (og t0rre).
mumming |'niAinii]|. Se u. mumm!
Mu in mius ( 'niAiiii.ts, s.
mummy ['mAmi] egl Voks n; Mumie c; Mumiegummi
c A n. Stags Podevoks n; beat to a ~ F slaa sender
og saramen, skamslaa, pulverisere, slaa til Krebling,
joe slaa t. Pensionist, *ogs. gj0re Mel af, rundjule.
mummy ['mAmi] vt mumisere, muraificere, balsumere
(og t0rre). Jvf Apis! mummied animals.
mummy-chog ['mAmit/aur] / Mummychog c, en lille
(*liden) Fisk af Karpeslaegten.
mummy cloth Miiinie-KUedo, -Dug; — wheat « Mumie-
hvede» l.
mump [mAmp] vi mumle; klap.e m. Taenderne; vise
Taender, *ogs glise, som en Abe; vrsenge, skaere An
sigter, grimassere (*grimasere); si gaa og tigge [ogs go
.ing}; bl. Haandvaerkere : faegte, *ogs. slaa Faegt [beg
his way]; prov snylte [sponge]; prov vmnte, ogs.*
vaere i slot Hum0r. Jvf mumps! she is a bad hand
at ~ing t. at tigge duer him ikke; .ing day anden
Juledug, i Lincolnshire [boxing day], mump [niAmp]
vt gnave paa, (smaa)hi.ie i, *ogs gnavle, som Egern
(*Ekorn), gumle (F* ogs. maule) paa [mumble]; mumle,
mumle om, si overliste, pudse, lure; bedrage [for of];
si tigge (el. betle) i (el paa. hos>; prov st0de til, slaa
(til); - the shops tigge i Butikerne. mumper ['mAmpa]
si Tigger, Betler; Omstrejfer, «Rejsende»; Indsamler (af
Bidrag, v. Hejtider), Gratulant c {collector of holiday
tribute]. JvfMarryat, Japhet LXVI12 310 311 T!
mumping ['mAmpirj] si Udhytie n at' Betleri, (detj sam-
meubetlede; - day. Se Art. mump! mumpish ['mAm-
pi/] tung; knarvorn, vrauten, ogs.* i slet Hum0r,
*graetten trist, foitrykt feel., mumps [mAmps] • the
~ Knarvoruhed c, ogs.* slet Hum0r n, Graavejrstem-
ning c, Graavejr n, *Gr83ttenhed c [the dumps, the
miserablesj; path Famvsyge, *is Kusma, prov* Kind-
laske c: Parotitis epidemica s. polymorpha. mumps
[mAmps] prov ina-ikerede, Masker, &c [mummers].
inuN ['mAmpsiuias] : 1 am not going to change
1 muininy-nrli'-at. Af one time it was believed that
the grains of wheat found in Egyptian graves were
capable of growth! hence the name M. W. — The
Globe Encyclopedia.
[& i- u-] osv. lauge som i far, feel, fool, ['ba] Trykstavelse, [aj hot. [a] fall; [&] hot; [A] hut; [a] hurt; [a] inner;
mum
721
mur
my old ~ for your new sumpsimus, i Sp0g: jeg skal
ikke have noget af de ny Moder, af det ny Vsesen.
mumpus ['mAmpas] si Udbytte n af Betleri [mumping].
mun [mAn] v prov maatte [be obliged]; maa [is
obliged, must], mun [nun] prov & sc Mand [man].
Provinsielt ogs. som pron f. he, him, it, they, them.
F. Eks. i Westward-Ho I 97. 98. 98. 145. 145. Mun
[mAn]. Forkortet f. Edmund. Mun [mAn] f «Mun»,
natlig Rolighedsforstyrrer, Nattesvsermer c, i XVII
Aarh ; the ~s and Tityre Tus had given place to the
Hectors.,. Se Macaulay, History I III 355 T!
mun [mAn] prov raadden.
Muncerian [mAn'siarian] theol Miinzerianer c.
munch [mAn/] vt p gumle (paa), *ogs. mumle (p*
maule) paa; vi mimre, ogs.* gumle, tygge, *ogs. mumle
P* maule; he ~es his dirty bit of bread,
Muuchausen [mAn'tJa'sn] Miinchhausen.
muncher ['mABja] Mimrer, ogs.* Gumler, *ogs. Mum-
ler c.
mundane ['mAnde^n] Verdens-; verdslig, jordisk; _
affairs, passions, thoughts; the ash Yggdrasil, that
huge ~ tree, Verdenstrse.
Mundella [mAn'dela]. Is. Anthony John ~ eng. Stats-
mand f. 1825, Ophavsmanden til the ~ (or Nottingham)
system Mundellas System af 1860 : en Forligskommission
(board of conciliation and arbitration) i Stridssp0rgs-
maal mellem Arbejdsgivere og Arbejdere.
mundic ['mAndik] Jsernkis c, i Cornwall [iron pyrites],
mnndil ['mAndil] Pragtturban c.
munds [mAndz] R Kseft c [muns].
mundul ['mAndal] hind Byforstander, Landsbys Over-
ate c, i Bengalen. Ogs. pradhan. Jvf potail!
mnndnngus [mAn'dAngas] git p simpel Tobak, *\
Bondepaul; Polak, Rest, *ogs. Lensmand c, i Pibe [topper],
muugarly ['mArjgali] si Mad c; _ casa Bagerbutik c.
imiiig-corn ['mAnka^n] agr Blandkorn [mangcorn].
mnnge [mAndg] vi prov & si mimre, &c [munch];
mumle; klynke [whine]; tigge; I sold small articles of
Tunbridge ware, perfumery etc, and by 'munging'
(begging) over them . . , got a better living. Hoppe.
mun go ['mAngou] finere Shoddy c; Affaldsgarn n /"-
shoddy]. Jvf devil's dust! Mungo ['mAngou]. Et Mands-
navn.
mungofa [mAn'goufa] : - tortoise kanadisk Jordmus,
Goffer c [gopher].
mungoos ['mAngu(')s] soo Mungo c: Herpestes Java-
nicus.
Munich ['mju'nik] Miinchen n. Som a Miinchener-.
Munlcher ['mju'nika] Miinchener c.
municipal [mju'nisipl] municipal, By-, Stads-, kom-
munal [local]; Rigs-, Stats-; _ privileges, is. Byprivile-
gier; _ tax, is. Octroi c; ~ town By, Stad, K0bstad.
municipality [mjunisi'paliti] Municipalitet, Byterrito-
rlum n, By, Kommune c; the hospital is supported
principally by the Crown and the ~, Byen, Kommunen.
munificence [mju'nifisans] Gavmildhed, Rundhaandet-
hed c. Jvf develop! all the virtues of liberality and
_. munificent [-sant] gavmild, rundhaandet.
muniment ['mju'nimant] Forsvar git; Forsvarsmiddel,
Vsern git; fast Sted git [stronghold]; Hjaslpemiddel n,
St0tte c git [assistance]; git jur Dokument, Papir n,
Bevislighed c; - house or room Arkiv n munition
[mju'ni/an] Krigsforraad pl\ Ammunition c; - ships.
munjeet [mAn'dgrt] $ hind Munjistarod, Mxmjeet,
Manjit, ostindisk Krap c.
Munkacs ['mirrjka-tj: s. Muukats [-ka'ts] s.
munlee ['mAnli'] Penge pi. I Pidgin.
munnion ['mAnjan] s & v. Se mullion!
Munro [mAn'rou] s. Se Monroe!
muns [mAnz] p Kaeft, Trut, *ogs. Tryte c [mouth
and chaps]; put them in your _/
munshock ['mAn/ak] ^» prov Tytte(*Ty te)baer n : Vac-
cinium vitis idcea.
munsiff ['munsif]. Se moonsiffl
muntin(g) ['mAntin, -irj] arch Opstander c, i D0r,
mellem Fyldingerne. Jvf montant!
mnntjac ['mAntdgak] zoo Kidang, Muntjakhjort c:
Prox Muntjac, Cervulus vaginalis.
Mnntz [mAnts]; „ metal & Muntzmetal, Slags Messing
t. Bolter og t. Forhudning.
muraena [mju'ri'na] Jf Mursene c: Gymnothorax
murcena.
mural ['mjuaral] Mur-; lodret, stejl [Styrtning pre-
cipice]; ~ circle Muralkvadrant c; - crown Murkrone,
i romerske antiq; ~ painting.
Mnrat ['mjuarat, fr.] s.
Murchison ['ma'kisan, 'ma't/isan]. Is. Sir Roderick
Impey ~, eng. Geograf & Geoguost f 1871; Sir Roderic
~ saw him working in the Ural mines. Th., Book of
Snobs I. Murchisons Bog Russia and the Ural Moun-
tains var nys udkommet, da Thackeray skrev.
murder ['ma 'da] Mord n [paa of]; ~ in the second
degree Drab n; the ~ of the innocents Barnemordet i
Betlehem; _ of innocents Massehenlaeggelse c, af Lov-
forslag; _ will out Mord kan ej d01ges, Blod vil frem;
Bedrag kommer igen; the ~ is out, isser: Hemmelig-
heden er kommet f. Dagen; nu er det sagt; thou shalt
do no ~! du skal ikke slaa ihjel! murder vt myrde;
fig isser: forkludre; J^ massakrere [exterminate]; _
characters myrde Folks gode Navn og Rygte; ~ a tune;
case Mordsag. murderer ['ma'dara] Morder c.
murderess ['ma dares] Morderske c. murderous ['ma'-
daras] morderisk; a „ fire.
Murdoch ['ma'dak, sc -dx]. Is. nsevnes „ of Alpine,
Red _, en Person i Scotts Lady of the Lake, Fitz-
James's trolase F0rer, der falder f. Sakserens Svserd.
Canto IV (7 & 26). Murdstone ['ma'dstan] s.
Mure [mjua]. Is. William ~ (of Cadwell), britisk
Forfatter f 1860. mure [mjua] vt mure \; indemure
[immure]; fig ogs. indestsenge; they had . . . neither
ditches nor ~d escarps. The Daily News »8/ia 1877; ~
up indemure; tilmure; be ~d up [is. kukkelure] in
prison; not a little tired of being ~d up in a cottage.
mure [mjua] sc. Se moor, muir!
mnrenger ['mjuartndga] f Murinspekt0r, Voldmester c.
murerk [?] si Husfrue, Kone c i et Hus.
Muret [fr.] bl. a. Muret n, en By i Frankrig; the
battle of ..
mnrex f'mjuareks] Pigsnekke c. murexide [mju'rek-
s(a)id] chem Mureksid n, Purpursyrens Ammoniumsalt.
Murfreesborough ['ma'frizbara]. En By i Staten Ten-
murgeon ['ma'dganj sc Mumlen c [murmur]; pi
Grimasser, *Grimaser; girn and laugh, and mak ~s.
muriate ['mjuariet] chem saltsur Forbindelse c, salt-
surt Salt n; -of lime (silver) kalksur Kalk (kalksurt
S01v). muriatic [mjuari'atik] saltsur; _ acid Saltsyre.
mnricate ['mjuariket] med Spidser, tornet, pigget.
mnrlcated [-keHid]. Se muricatel concrete with chalk,
. with [hvori er indsat] flint.
Muriel ['mjuarial] s.
muriform ['mjuarifa<9m] ^ mur-formig, -agtig, i regel-
msessige Skifter; a - variety of cellular tissue.
mnrine ['injuarin] museagtig, Muse-.
hate; [ou] so; [ai] I; [auj ot*t; [S] the; [>] thin; [/] she; [g] measure; [n] sin^; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
46
mur
722
mus
••riosnlphnrle [mjueriosAl'fjuarik] chem salt- og
svovlsur.
murk fma'k] Aflfald, Kvas n, (udpressede) Skaller pi
[marc].
murk 7 ['ma'ki] m0rk, skummel ; the sky was one of
uniform - solemn grey; deep beneath the ~ water.
•mi-lilts ['ma-linz] $ *Bladtare, Butare c: Alaria
esculent a [badderlock*].
mnrloch ['ma'lak] sc Haaunge c [young piked
dogfish].
Murman ['ma'man ?] Murman n.
mnrmnr ['ma'ma] Mumlen; Susen, *ogs. Dur c, Sus
c A n; Knur n, Knurren, Murren c; without a ~ uden
at kny, uden Knur, P uden at mukke. murmur
['ma'ma] vi mumle [om of]; suse, *ogs. dure, sulre;
suse; af Misforn0jelse &C: knurre [over at], murre; the
waters -ed of their names, mnrmnr vt mumle, frem-
mumle. Ogs. „ out; a low, ~ed [mumlende] conversa-
tion, mnrmnrer ['ma'mara] is. En der knurrer, Mis-
forn0jet, Malkontent c. murmuring [-rirj] is. Knurren,
Murren c. Jvf license! murmuringly ad knurrende.
murmurous [-ras] ledsaget af Knurren; som vaekker
Knurren (el. Klage, Misforn0jelse, Misn0je), misneje-
vaekkeude, upopulser; knurrende.
Murphy ['ma'fi]. Et irsk Egennavn. Mnrphy ['ma'fi]
p Morfeus; in the arms of ~. murphy f'ma'fl] ir p
Kartoffel, *Potet c.
murrain ['mArin] Kreaturpest c; red _ Blodajle c;
~ take him! a - upon him! (saa) gid ban faa den
slemme Sygei murrain pestsyg. murrained ['mArind]
pestsyg, syg; _ sheep. Ouida, Iddlia 295.
Hurray ['mAri, -re1]. Is. John ,, en bekendt Lon-
don erforlsegger f 1843, og Dr. J. A. H. ., Leksikograf
v. 1900. Jvf ogs. Lindley -/ thou printest all and
sellest some, My ~! Byron.
murre [ma-] f & prov Alke [auk]; langnsebbet Tejste,
*Lomvie c [guittemot].
Mnrree ['mAri']. Se Marri!
mnrrey ['mAri] git M0rk(e)r0dt n, Morbaerfarve c.
Murrhine ['niAr(a)in] murrhinsk, af Murrha el. Flus-
spat; . vases.
murrion ['mArian]. Se morion!
murry ['mAii] jf Mursene c [murcena].
murza ['ma-zo] (arvelig) Adel c, hos Tatarerne.
mus [mAs] zoo Mus c.
musa ['mju-za] $ Musa, Pisang c. nmsaceous [mju-
•ze'/as] : „ plants Musaceer.
Musffius [mju'si'as] «.
musalchee [mu'salt/i] hind Fakkelbeerer c [torch
bearer].
mnsang [m(j)u'san, - 'sa-q] eoo Musang c (en Slsegt-
ning af Palmemaaren) : Paradoxurus musanga.
musar ['mju'sa] git ^ Saekkepiber, Musettespiller c.
Musarabic [muza'rabik] mozarabisk. Se Musarabict
muwa ['mAska] ent Flue c. I pi muscce ['mAsi'].
mnsoadel ['mAskadelj Muskateller-Drue; -Psere; -Vin,
Muskatvin c. muscadine ['niAskadin, -dainj. Se
muscadel! - pear.
muscardine ['mASka*3d(a)in] Svamp, *Sop c, paa
Silkeorme.
muHcari [mAs'kse^rai] ^ Druehyacint c.
mnHcarine ['mAskarin; mAS'kse »rin] Muskarin n & c,
Gift i Fluesvamp (*-sop).
Muscat [mAs'kat] Maskat n; the imaum of _. muscat
['mAskat], muscatel ['mAskatel]. Se muscadel!
mnschelkalk ['mu/alkalk, -ka-lk] geol Muslingkalk c
mnscl ['mAsai] ^ Mosser, *Moser [mosses].
muscicapid [mAsi'kapid] > Fluesnapper c.
mnscite ['mAsait] Muscit c, forstenet Mos n (*Mose c).
muscle ['mAsl] anat Muskel c. Se mussel! she did
not change (or move) a ~, fortrak (el. r0rte) ikke en
Muskel (el. Mine); without the change of a ~, without
changing a _ (of his features); — grinder [-grainda]
gymn Albusving n; a (or the) ~ p Muskelen. muscling
mAslirj] \ Muskulatur c, i de sk0nne Kunster; must
have good -.
u scold ['mAskoid] ^ mosagtig (Plante c). muscology
roA'skaladgi] Mos(*Mose)lsere, Muskologi c.
mnscoTado [mAsko've^o", -va--] Muskovade c, Raa-
sukker, uramneret Sukker n.
Muscofia [mA'skouvja] t Moskovien n. Muscotite
['mAskovait] Moskovit c. muscofite min Glimmer e
[mica]. Muscovy ['mAskovl] Moskovien, Rusland n; -
duck Moskusand, tyrkisk And : Anas moschata; ~ glass
Glimmer c, Marienglas n; _ leather Ruslseder n, Jufter
pi [Russia leather].
muscular ['mAskjwla] Muskel-; muskul0s, muskelstaerk,
*ogs. muskelf0r; „ fibre, motion, strength; a - arm,
body; ~ Christianity livsfrisk og frejdig Kristendom:
der modig optager Livskampen. muscularity [mAskjw-
•lariti] Muskelstyrke, *ogs. Muskelf0rhed c.
musculine ['mAskjwlin] chem Muskulin, Muskelstof n.
muscnlite ['mAskjwlait] Muskulit, forstenet Musling c.
imisculocutaneous [mAskJMlokju'te'njas] anat som
h0rer t. Muskier og Hud, muskulokutan : om Nerver
som afgiver motoriske Grene t. Musklerne, men ender
i Huden som F01enerver.
muse ['mju-z] myth Muse c; fatigue [pine] his ..
muse [mju'z] Aabning c (i Gserde), Hul, Smutbul, p*
Krybind n. Jvf muset! find a hare without a ~!
muse [mju'z] Grublen, p* Fundering c; be in a ~
sidde (. . . gaa, staa) i Tanker, muse [mju-z] vi studere
[paa on, over], gruble, grunde, taenke, p* fundere
[over, paa on, over], sidde (. . . gaa, staa) i Tanker;
vaere aandsfravserende. Jvf 3. get! he ~s, som Ind-
skud : grander nan, siger ban grundende (el. hen for
sig); as I walked musing, gik i mine egne Tanker;
~ aloud tsenke b0jt; - over this circumstance.
museless ['mju zles] uden Sans for Poesi, poesi!0s.
museographist [mju zi'&grafist] Museograf c, En der
klassificerer eller katalogiserer et Museum.
muser ['mju'za] Grubler, grundende; Dr0mmer; aands-
fravserende Mand c.
mu fees- stank ['mju'ziz starjk] Musernes Dam c [. . . pond,
pool]; I never drank the ~, Castalia's burn, an' a
that. Burns, The Jolly Beggars.
muset ['mju-zet] Aabning c, Smuthul n. Se muse!
Ogs. musit; the many ~s through the which he goes . .
Sh., Venus and Adonis 683.
musette [mju'zet] <£ Musette c, isaer om en mindre
Saekkepibe og om en Dans f. dette Instrument.
museum [mju'zi'am] Museum n; a walking ~.
Mnsgo ['mAzgou ?] Musgo n, et Negerrige i Sudan.
Mnsgrare ['mAzgre'v, -grav]. Is. W. ~, eng. Laege &
Arkaeolog; Little „, den unge Mand i en gammel
Folkevisestump .
mush [mA/] p Paraply c. Forkortet af mushroom.
mush [mAj] vt musere, pryde v. Stempeltrykning i
Kanterne. mush [niA/] prov Mos c, ogs.* Gred, Kom-
pot c; prov Fejeskarn, *ogs. S0pl n; amr (Majs)gr0d c.
mnsha ['noA/a] ir min Ven (*Vennen min). *ogs. kjaare
Dem [darling].
mush-and-mllk amr Gr0d og Mselk. Som Adj. flov
(*flau), slap, Maelkepaps-. Jvf fantods! mushed [mA/t]
(a- i- n-] osv. lange som i far, feel, fool; [(ba] Trykstavelse; [&] hot; [&•] fall; [a] hot; [A] hut; [a-] bwrt; [aj inner;
mus
723
mus
prov forkuet, fortrykt ; a poor ~ creature. G. Eliot,
Silas Marner. mushfaker ['mA/feika] p Paraply-Doktor,
•Reparat0r c. mushing pmAjirj] Musering c. Jvf vt
mush !
mushkodasa [?] Skovhens pi, *Barfugl c [grouse].
Indiansk.
mushroom ['mA/ru'in] Svamp, Paddehat, *is. Sop:
Fungus; Champignon, *ogs. Sop, t. at spise; F Para-
ply [mush]; fig Paddehat, Parvenu, *ogs. Opkomling c
[upstart]. Som Adj. svampagtig, *is. sopagtig. Som vi
art platte ud (som en Svamp.. .)*; ..anchor Paraply-
anker; ketchup; sinker Paddehatanker n, i Tor-
pedovsesen; spawn Champignonfr0 n coll.
music ['mju-zik] Musik c; Musikalier, Noder pi. Jvf
dull, ear, magic! face the _ F amr tage fat (p. noget
ubehageligt, p. noget vanskeligt), spytte i Naeverne,
frejdig bide i det sure Mble; holde Stand; we had
some ~ der blev musiceret; make (or perform, play) .
musicere, spille vi; ~ performed during dinner Taffel-
musik; the beefeaters who played the ~ [musicerede,
spillede] outside, came in...; be at - (sidde og) spille;
fondness (portfolio) of ~ Musikalskhed (Nodemappe);
to the - [under Musik] of fiddles and banjoes; set
verses to . ssette et Digt i Musik, ssette Musik til et
Digt; sing verses to the _ [til Tonerne] of his lyre;
play without ~, uden Noder. musical ['mju'zikl] musi-
kalsk. Jvf composer! ~ box Spilledaase; - chairs sp
•musikalske Stole », en Selskabsleg, nogenlunde sva-
rende t. «at bytte Ssede»2; - clock Ur med Spillevaerk;
_ glasses Glasharmonika8 n; Mabel [is ~; make the
decks . with [lade Daekkene genlyde af] piping to
dinner, musical p musikalsk Underholdning, Musik -
soir6e c. musicjbook Nodebog; — box Spilledaase,
*undert. Sangdaase; f Lirekasse c [barrel organ];
..desk Nodepult; —hall Variete, (musikalsk) Knejpe,
Cafe-chantant, Sangerbule c, Koncertlokale af lavere
Rang; - singer Knejpesanger, f Sangerinde (p. en Cafe-
chantant); - song Knejpevise. musician [mju'zi/an]
Musikus c (pi Musici pi), Musikant; musikalsk Person;
En der spiller selv, *ogs. Eksekuter c, paa et Instrument;
scientific ~ Musiker, Komponist c; she is not _ [musi-
kalsk] enough to appreciate Wagner; Mabel is musical,
and one _ is enough in a family; although no ~ [ikke
En der spiller selv, *ikke selv Eksekut0r], he is passion-
ately fond of music, music-master Musiklserer. music-
omania [mju'ziko'me'nja] Musikomani, Musikmani.
music|paper Nodepapir; ..printer Nodetrykker; -.rest
Nodestol c; ..stand Nodeetagere c; —stool Pianostol.
Musidora [mju'zi'da'ra]; Damon and ~, to elskende i
Thomsons Summer.
musimon ['mju'siman, 'UIAS-] zoo Moufflonfaar n
[moufflon].
musing ['mju'zirj] grublende, grundende, tankefuld;
s Grublen, Grunden c, (dybe) Tanker pi, F* Fundering
c, Funderinger pi; Aandsfravserelse, Distraktion c.
Ogs. .s; be in a fit of „ have et Anfald af Aandsfra-
1 It's easy to make a bullet mushroom by a little
manipulation of the tip of it. A. C. Doyle, The Green
Flag 248 T.
1 I et Vserelse, hvor Stoleues Antal er 1 mindre end
Deltagernes, spaseres der om under Pianomusik. Idet
denne pludselig standser, seger enhver en Stol og . . .
8 Shakespeare and the musical glasses, et hyppigt
Citat fra Goldsmith's Vicar of Wakefield, ch. IX, hvor
de nsevnes blandt andre Genstande for Damepassiar
som blot fashionable topics.
vasrelse, vsere langt borte (m. sine Tanker), musingly
[-li] ad isser: i en grundende Tone; hen for sig.
musit ['mju'zitj s. Se muset!
musk [mAsk] ^ Druehyasint: Muscari; Erodium c
moschatum. musk [mAsk] Moskus c; zoo Moskus-Dyr
n, -Hjort c: Moschus moschiferus. musk vt parfymere
m. Moskus.
mnskallonge ['mAskalandg] jf Estorgedde c [mask-
allonge],
muskat ['mAskat] Muskateller-Drue; -Vin c [muscadel],
musk | ball Desmerkugle; —beetle ent Moskusbuk c:
Aromia moschata; cat Desmerkat, Zibetkat : Viverra;
— cherry Muskatkirsebser ; — deer Moskusdyr [musk];
— duck Moskusand, tyrkisk And [Muscovy duck].
muskeet-grass [? 'mAski'tgra s] ? Marryat, Violet XLIV
366 T.
Muskegou [mA'ski'gdn] s.
mnskelnnjeh ['mAskilAndgij. Se muskallonge!
musket ['mAskit] Musket c; Gevser n; ^ lille (*liden)
Spurveh0g c: Falco lithofalco s cesalon. musketeer
[mAski'tia] Musket^r c. mnsketoon [-'tu'ri] kort Musket;
Muskedonner [blunderbuss]; Musketer c. musket-proof
['mAskitpnrf] skudfri, skudfast, f. Musketter, f. Ge-
vserer. musketry ['mAskitri] Musketter pi ; Infanteri n;
Skydning c med Haandvaaben [almindelig : - fire] ; a
return showing the progress in _; a sustained fire of
. en vedholdende Gevaerild ; school of ~ Skydeskole
for Gevserer; -.committee Gevserkommission ; _^flre
Musketild; Gevserild. musket-shot Gevserskud n; Gevser-
kugle c.
mnskiness ['mAskines] Moskusagtighed; Moskusduft c.
Muskingum [mA'skirjgam] s.
muskjmallow ['mAskmalou] ^ Moskuskatost : Malva
moschata; ..milfoil [-milfoil] «Moskusryllik» : Achillea
moschata; — ox Moskusokse : Ovibos moschatus; — pear
Desmerpsere; yellow ~ Knauspaere; rat Moskusrotte:
Mus pilorides; F Delawarenser c; — rose Moskusrose:
Rosa moschata; seed Abelmoskus c: Hibiscus abel-
moschus; —thistle nikkende Tidsel (*Tistel): Carduus
nutans.
musky ['mAski] moskusduftende; duftende.
Muslim ['mAzlim, -si-]. Se Moslem!
muslin ['mAzlin] Mousseline, Musselin n, t Netteldug;
Musselinskjole c; si Fruentimmer n. Jvf foundation!
Se ogs. mousseline! Som Adj : Musselins-; a clear ~,
ofte : en klar Kjole; he picked up a bit of _ si han flk
fat p. et Fruentimmer. muslinet [mAzli'net] Mousse-
linet n.
muslin-kail ['mAzlinkeU] sc Vaelling med Gr0nsager,
Gr0ntsuppe c [meslin kail].
mnsmon f'mAsman] Moufflonfaar n [musimon].
musn't ['mAsnt] v F niaa (. . . maatte) ikke [mustn't,
must not].
mnsnnd ['mAsnAd] hind Hyndessede n; Trone; Suve-
rsenitet c; then (she) sat her down Upon a ~'s edge.
Moore, Vetted Prophet.
musomania [mju'zo'meinja]. Se musicomania!
musquash ['mASkwa/J amr Moskusrotte c [musk rat];
~ root ^ Skarntyde c: Conium maculatum.
musqueet [mAs'ki'tJ, mnsquite [mAS'kait ?]. Se mes-
quite! Ogs. -tree! musquito [mAs'krto11]. Se mosquito!
musrole ['niAzroul] Nseserem c, paa Bidsel.
muss [mAs] is. amr Gramsen, Gramsning, *ogs. Kraf-
sen, Krafsing [scramble]; Uorden, Forvirring [mess];
Trsette c, Mundhuggeri [squabble]; Slagsmaal, Opl0b n
[row], muss [UIAS] vt F a**r bringe i Uorden; kaste
hulter til bulter [tumble]; forkramme, ogs.* forkrelle
[e»] hate; [o«] so; [ai] J; [au] ou\; [C] the; [J>] thin; [J] she; [g] measure; [n] sin^r; [a, a, e] osv. vaklende med [a].
46'
mus
724
mut
[rumple], Forsteerket: - up; it ~es my clothes; I'm
att ~ed up. Jvf mux!
mnssack ['mAsak] hind Laedereaek c, til Vand.
muMalchee [ma'sa-lt/i] hind Fakkelbaerer c/Vnt*saZcJ»ee7.
muftsel ['mAsI] spiselig Blaamusling c, *Agn-, Kraake-,
Blaaskjrcl n : Mytilus edulis; horse ~ stor Blaamusling
c: M. tnodiola. Musselburgh ['mASlbara]. En lille
(*llden) By et Stykke fra Edinburgh p. Vejen t. Dun-
bar. HuBselerag ['mAslkrag]. Et Fiskerleje p. Skotlands
Vestkyst; and there tvasna the like o' him drew a net
betwixt this (Musselcrag) and Buchan-ness (o: over
hele Landet, fra Kyst t. Kyst). Scott, The Antiq.
XXXI. 299 T.
musslUtlon [mAsi'le'/an] t Mumlen c.
Mussulman ['mAselman] Muselmand, Mahomedaner c.
I pl \ °&s- Mussulmen. Mussulmanic [mAsal'mauik].
HuRKulmaniKh ['mAsalmani/] mahomedansk.
niussy ['mASi] p Monsieur c. Ogs. forvansket af
mercy; Lawk-a-mussy me! Vorherre forbarme sig!
Jacobs, Many Cargoes 177 T.
must [mASt] hind gal, rasende, om Dyr, isser om Ele-
fant i Brunst [in a state of periodical excitement].
Ogs. musth. must [mASt, svagt m9s(t)] v. I _ jeg
ma a (n0dvendigvis); jeg maatte (n0dvendigvis). Jvf
mustn't! if I ~, ogs. naar gait skal vaere; well then, if
I ~, I ~, ogs. ja saa faar jeg at (*faar jeg) gere det, &c,
prov* ja saa faar jeg Lykke til (at gj0re det) ; if it _
be, isaer: siden det maa til, siden det maa saa vsere; if
I _ [naar jeg endelig skal] say it; this ~ suffice [ogs. faar
a (*faar) vaere nok] for today; all ~ out, maa komme
f. Dagen; maa frern; we ~ [maa gaa, maa drage, maa
afsted] to our friends, must [mASt]. 8om s: that is a
case of _ det maa ske; det maa til. mast [mASt] sc
Pudder n. must [mASt] vt sc pudre. mast [mASt] Most
c. mast [mASt] Skimmel, Mug; Surhed c. mast [mASt]
vi skimle, mugne; surne must'w£g0re skimlet el. mug-
gen, bringe til at skimle el. mugne.
musta ['mASta] anglo-hind & mere Prove c1 [pattern,
one of a sort; sample]. Egl f. muster.
iiiuatac ['mAStak] "Moustache- Abe» c: Simla cepphus.
mustache [mu'sta/], mnstachlo [mu'sta'/ou] Overskaegn,
ogs.* Knebelsbart, Moustache, p* undert. Knebel c.
mustachioed [-Joud] med Moustacher; a - person.
mnstaflna [mAsta'fi'ne] amr Kvarteronkvinde c.
mustaiba [mASta'rba] Mustaibatrse n, svsert Tree fra
Brasilien.
mustang ['mAStarj] amr Mustang c, halvvild Praerie-
hest.
Mnstapha ['mAStafa] s.
mustard ['mAstad] Sennep, *Senep c; Mustard and
Cress Blandinger pl, Allehaande n, som Avisrubrik,
f. Eks. i The Referee, mustard ['mAstad]. I Smstgg.
8 e n n e p s - . Jvf application ! — plaster -Kage c ; — pot
-Krukke; ..poultice -Omslag; —seed -Fr0; grain of ~
Sennepskorn.
muHtee [niA'sti1] Mestits c [mestee].
musteline ['niAStil(a)in] Vessel-, vaeselagtig; a _ colour.
muster ['mASta] vt menstre, lade stille, samle (t. Pa-
rade Ac); fig opbyde; opdrive. Jvf division! -ing
officer amr Mensterskriver c; J could not ~ resolution
[opdrive (el. praestere) Villiekraft] enough to leave it;
-ing [opbydende, m. Opbydelse af] all his strength . . .;
I couldn't _ [kunde ikke opdrive, raadede ikke over]
five shillings; in as careless a tone as I could ~, som
1 This word is very generally used in commercial
transactions all over the world. The Slang Dictionary.
jeg kunde opdrive el. overkomme, formaaede at pree-
stere; _ troops into service paamenstre (el. hverve)
Tropper ; _ out of service afm0nstre ; _ up. Forstaerket
f. muster; is. opdrive, praestere; - up a smile, master
['mASto] vt m0netre, stille, m0de, *ogs. m0de op el.
frem. Jvf number! ~ strong m0de mandstaerk(e). master
['mASta] M0nstring c, *ogs. Fremm0de n; Forsamling,
Styrke c, *ogs. Fremm0de n\ mere Pr0ve, i Kina Is.
Tepr0ve; sp Flok c, Kuld n. Jvf musta! a - of
peacocks; a false _ ^ en blind Rode: som kun f. et
Syns Skyld staar i M0nsterrullen ; of one - [Sort] all
of us; that night there was an unusually strong ~,
medte man ualmindelig mandstserk, var der et ual-
mindelig godt bes0gt M0de, *ogs. var der et ussedvan-
lig godt Fremm0de, var de m0dte ualmindelig mand-
staerke op el. frem ; there was a strong ~, ogs. der
medte (. . . var m0dt) mange; pass „ antages, gaa, pas-
sere; only pass ~ saavidt blive antaget (el. kunne an-
tages, passere, gaa an, gaa); pass _ before... m0nstre
(el. stille) for . . . ; it will pass - everywhere, ogs. det
staar f. alle Retter; book, file. Se roll! master
M0nsterskriver c; — roll M0nsterrulle; (Skibs)beman-
dingsliste, Folkerulle c.
musth [mASt, ? -sb] hind gal, rasende, om Dyr
[must]; a commissariat elephant had suddenly gone ~.
mustiness ['mAStines] Skimlethed, Muggenhed; Skim-
mel, Mug c.
mustn't ['mAs(t)nt] v maa (. . . maatte) ikke. Jvf
musn't! - it? ogs. ikke sandt? ikke saa?
musty ['mAsti] skimlet, muggen; fig rusten; _ books,
cask, corn; grow _, orn Person: ruste; grow ~ and
unfit for conversation, musty ['mAsti] anglo-hind Itv-
lig, overgiven, kaad, om Hest, om Elefant [exhilarated,
violent through high spirits].
musume [mu'su'me1 ?] Plge; Datter c. Japansk [musmej.
mutability [mju-ta'biliti] Foranderlighed; Ustadighed
c ; during all the mutabilities of her fortune, Lykkens
Omskiftelser. mutable ['mju'tabl] foranderlig; forander-
lig, skiftende; ustadig; its _ fortunes, skiftende Skseb-
ner; things of the most accidental and ~ nature; the
rabble, _ as usual, hussaed; most - in wishes.
mutacism ['mju'tasizm] Mutacisme c, en Art Stam-
men: Vanskelighed f. at udtale Lsebebogstaver.
mutage ['mju'tidg] Svovling c, af Most, f. at standse
Gaeringen.
mutation [mju'te'Jan] Forandring, Omskiftelse c; the
evils which may arise from any ~ or vacillation in
his royal resolution; his active mind was liable to
such sudden ,s of thought, mutatis mutandis [mju-
'te^is mju'tandis] ogs. med forn0dne Forandringer, m.
den nedvendige Tillempning.
mutch [mAtJ] sc Kappe, for en Kvinde; undert.
Nathue c; Luckie's (or old wives') ~ ^ prov Munke-
haette, *Lushat c : Aconitum napellus; —cap Natkappe;
Nathue c. mntchkln ['mAt/kin] halv Pot, Halvflaske c
[pint]; a - stoup of usquebaugh.
mute [mju't] vi kaste Skarnet (fra sig), *ogs. gj0dsle,
om Fugl. mute [mju't] (Fugles) Skarn n. mute [mju't]
stum. Ogs. gr; tavs, *taus. Jvf fish, mouse! stand in
_ despair; - e stum(t) e; _ letter; - personage; I am
_ upon this subject jeg tier om denne Sag. mut«
[mju't] stum, ogs. om Serailt jener ; stum Person, theat
ogs. Statist [supernumerary]; Betjent hos Begravelses-
entrepren0r, Stavbaerer, (lejet) Marskalk; gr stum Bog-
stav; stum Lyd, Muta; J^ Daemper, Sordine c [sordine];
I'm the - with the bowstring; ,s at funerals could not
look more glum than the domestics of Mr. Osborne.
[a- i- u-] osv. lange som i far, feel, fool; [pba] Trykstavelse; [a] hat; [&•] fall; [a] hot; [A] h«*t; [Q-] hurt; [a] inner;
mut
725
Myc
Th., Vanity F.1; they stood there like _s, stive og
tavse (*tause) som Bedemaend. mute [mju't] vt J"
dsempe, sordinere; with ~d strings.
mute-hill ['mju-thil]. Se moot-hill!
mutely ['mju-tlij ad stumt; i Tavshed, *i Taushed.
muteness [-nes] Stumhed c, &c.
muth [?] sc udmattet, trset.
mnticous ['mju'tikas] ^ stak!0s, *snerp!0s.
mutilate ['mju-tile't] vt lemlseste; fig ogs. mutilere,
F skamfere; ~ the body, the person, a poem, a statue.
mutilate ['mju'tilet, -le1^] ^ mutileret ; s S0pattedyr n
uden Baglemmer. mutilation [mju'ti'lei/an] Lemlsestelse;
fig ogs. Mutilering, F Skamfering c. mutilator ['mju'ti-
le*ta] Lemlsester; fig ogs. Mutilator, F Skamferer c.
mutineer [mju'ti'nia] ^ Opsaetsig, Oprerer; Oprerer c.
mutineer [mju'ti'nia] vi vise sig opssetsig, g0re Mytteri.
muting ['mju'tirj] bl. a. Fugleskarn n [mute].
mutinous ['mju'tinas] opr0rsk, opssetsig; the city was
becoming ~; turn ~, isser : g0re Mytteri. mutiny ['mju--
tini] Opsaetsighed c, isser: Mytteri n. Jvf excite! ~
act(s) git Hserlov, Lov c hvorved Tilladelsen t. at
holde en staaende Hser fornyedes. Nu army act(s);
raise a _ stifte Mytteri; in every . against the disci-
pline .of the college, he was the ringleader; break into
actual - forinelig g0re Mytteri. mutiny ['mju'tini] vi
vise sig opssetsig, g0re Mytteri.
mutism ['mju'tizm] Stumhed c. Jvf deaf -mutism!
mutoscope ['mju'toskoup] opt Mutoskop n, et lille
(*lidet) Apparat (i Lighed m. Kinetoskopet) til An-
skueligg0relse af saakaldte levende Fotografler. Jvf
biograph! mutoscopic [mju'to'skapik] mutoskopisk.
mutter ['niAta] vi mumle; vt mumle, fremmumle. Jvf
curse! ~ a prayer; ~ between her teeth mumle mellem
Tsenderne. mutter ['mAta] Mumlen c. mutteriuglj
[-rirjli] ad mumlende.
mutton ['mAtn] orig Faar n, *ogs. Sau c. Endnu sc
& com; Bedek0d, ogs.* Faar, Faarek0d n; git si
T0s c. Jvf vt dry, mttons! poor dear lost ~s, ko-
misk : fortabte Faar ; give (or show, tip) him the cold
shoulder (of ~) F vise ham afgjort Kulde; let us return
to our .«/ lad os komme tilbage t. Sagen! — candle
Tsellelys, ogs.* Talglys; — chop Lammekarbonade,
Faarekarbonade ; ~s ^ prov Burresnerre c, Smaaburrer
pi, *Kl3engegrses, Friergraes n: Galium aparine; _
whiskers F Koteletskseg n. Mutton Cove, v. Plymouth.
mutton | cutlet Lammekotelet, Faarekotelet ; ~ whiskers
F Koteletskseg n ; ..eating : the ~ King o : Karl n af
England; — flst F K011e (*Klubbe) c af en Naeve; ..fisted
med Nsever som K011er (*Klubber); — gosht [-ga/t] anglo-
hind Faarek0d n; ham Spegelaar w; roast Faaresteg;
tops. Se $> — chops! — walk git si «T0segang», om
Salonen i Drury Lane Teater, endnu brugeligt i Str0-
get om Covent Garden.
mutual ['mju'tjual, -t/ual] gensidig, indbyrdes; fselles.
Jvf consent, disturb! a _ admiration society [M.A.S.]
en Assuranceforening til gensidig Beundring; . aid
society gensidig Underst0ttelsesforening ; a ~ [faelles]
benefactor, enemy, friend; _ [fselles] interests; on the .
system, isaer: paa Arbejdsbytte. mutuality [mju'tju-
'aliti, -t/u-] Gensidighed c; there must be . in all con-
tracts; remote from any relation of _ with [Gensidig-
1 Ved mutes forstaas i saadanne Tilff. (to) sortklsedte
Personer, der staar v. D0ren t. S0rgehuset med Stave i
Haanden, forinden F01get ssetter sig i Bevsegelse — en
Skik der svinder.
hedsforhold til] such as... mutually ['mju'tjuali, -t/u-]
ad gensidig, indbyrdes. Jvf attractive, understand^!
mutnle frnju'tju'l] arch Mutulus c, firkantet Bjselke-
hoved n, paa dorisk Gesims.|
mutuum ['mju't/uam, -tjuem] sc jur Laan n til Eje.
mut-walla ['mAt'wala] hind gal Mand c; an' you as
_ [gal, rasendel as Davey's sow. Kipling, Soldiers
Three (Heinemann 12).
mux [mAks] prov Smuds; T0jeri, elendigt Stads (*Jux)
w; he made a ~ of it ban forkludrede det [made a
mess of it], mux [mAks] vt amr (i New Engl.) bringe
i Uorden, &c [muss]; don't ~ my crinoline!
muxy f'mAksi] prov skidden, <fcc [mucksy],
Muzarabio [muza'rabik, mu'zarebik] mozarabisk; the ~
liturgy. Muzarabs ['muzarabz, mu'zarebs] Mozarabere,
kristne under maurisk Herred0mme i Spanien.
muzhik [mu-'gik] Mujik, (russisk) Bonde c.
muz-web ['mAzweb] prov Spindelveev c [cobweb],
muzziness ['mAzines] Aandsfravserelse; Forvirring c.
muzzle ['rnAzl] Mule, Snude c; art Hoved n, Mun-
ding [the -. of a gun]; Mundkurv, *ogs. Grime^c, til
Hund &c; R Fjaes n; R Kaje, ogs.* Kaeft c [mouth];
with golden -s all their mouths were bound, muzzle
['niAzl] vt Isegge Mundkurv (el. biude Munden til) paa,
belsegge med Mundkurv, *ogs. mulebinde; fig ogs.
stsenge Munden paa, maalbinde; ksertegne med Mulen
[fondle with the mouth]; R prygle, *ogs. banke op
[thrash]; R kvsele [garrotte]; thou shalt not ~ the ox
when he treadeth out the corn! du skal ikke binde
Munden til p. en Okse, naar den tsersker ! — loader art
Mundladningsvaaben n, Mundlader, Forlader c. Ogs.
mussle-loading gun. Modsat: breech-loader; — pre-
ponderance art Forvsegt c. muzzier ['niAzla] si Snude-
-Drag, -Slag n; Snaps, ogs.* Dram c. muzzle-Telocity
art Initial-, Udgangs-, Udskydningshastighed.
muzzy ['mAzi] is. amr aandsfravserende; forvirret, for-
tumlet, F* fortullet; 0r [dased; tipsy]; doven, om
Vsedske; a very _ old Maverick; stared at me with a
whimsical, ~ look...
ITweelrea [mwiTrrj. En H0jde i Mayo, Irland.
my [?] : per _ et per tout i Faellesskab, *ogs. i Fsellig,
i blandede Tejge ; of which they were formerly seised
per - et per tout. Macaulay, Ess. 1850 I. Ill T. my
[mai]1 pron min, mit, pi mine. Jvf eye, mine!
_ every leisure hour hver eneste af mine Fristunder,
hver (eneste) Fristund, hver Stund jeg havde fri. my
[mai] int sc du min Gud! *ogs. aa gid! Oh ~/ du
min Gud! Ih du gode Gud! R du Mads! *aa du! aa
gid! aa nej da! men du og du!; (aa) du slette Tid!
niya ['maia] Sandmusling, (Sand)mige c.
myalgia [mai'aldgiajpo^ Muskelsmerter pi; Krampe c.
Myall ['maial] * nordaustralisk Indf0dt, Sort c; „ wood
Myalltrse, en haard, violduftende Trsesort fra Austra-
lien, t. Tobakspiber <fcc; scented cedar and ~ wood.
myasthenia [maiasbi'naia] ogs. Muskelsvsekkelse c.|
Mycale ['mikali'] s.
mycelia[m(a)i'sHja]Mycelia.pZ. Af mycelium, mycelioid
[m(a)i'si-lioid] svamp(*sop)agtig. mycelium [m(a)i'8Hjam]
Mycelium, Vsev n af Svamptraade (*Soppetraade).
Mycenae [mai'si'ni-] s. Mycene [mai'si'nr] s.
1 Udtalen [mi] i svag Stilling bruges nu ikke meget,
undtagen paa Scenen.
2 Webster bar Udtalen [mi'a 1], der nseppe er rigtig.
I alt Fald giver Edw. E. Morris, Austral English,
Formen mail som det indf0dte Ord, der ligger til
Grund for det engelske.
hate; [o»] so; [ai] I, [au] out; [8] the; [b] thin; [/] she; [z] measure; [n] sing; [a, a, e\ osv vaklende med [a],
niyc
726
mys
mycetM [mai'si ti z] Breleabe c [howling monkey].
myeologitt [mai'kaladgist] Mykolog, Svampe(*Sop)ken-
der c. mycology [-dgi] Mykologi, *Svampe(*Sop)l£»re c.
mycteria [mik'tioria] > Keempestork c.
mydrlasls [mi'draiasis] path Pupiludvidelse c uaf-
htengig af materielle Forandringer i 0jets Indre.
my«»l- [malel-]. I Smstgg. Marv-; is. Rygmarvs-. myel-
itis [maia'laitis] Rygmarvsbetsendelse c. myeloid ['maia-
loid] marvagtig.
Myers ['maiaz] 8.
M'yes [maiz] int p ih du gode Gud ! &c [tny eyes],
Mygale ['migali'] «. mygale ['migali'] ent Fugleedder-
kop; almindelig Fugleedderkop c: Mygale avicularis.
myliobatls [mailio'be«tis] (fossil) 0rnerokke c. PI
myliobates f-ti'z].
Hylne [uiiln] 8.
mylodon ['milodan, 'mai-j. Et fossilt Kaempedyr, egl
Kindtanddyr n. Mylodont c. mylo-hyoid [mailo1 haloid]
mylohyoid, Kseve- og Tungebens-; ~ muscle, nerve.
mylord [mai'la ad. mi-]. Som Tiltale: Deres Herlig-
hed! si Pukkelrygget, Pukkelryg c [hunchback]. Jvf
lordosis! mylord [mai'la^d, mi-] vt titulere . . . «(Deres)
Herlighed.
mynchen ['mint/an] t Nonne c [nun], mynohery
['mint/arij Nonnekloster n f undt. i Egennavne.
Mynheer [inain'hae a, min'hia] (holl.) min Herre; joe
Hollsender c [~ Closh or Claus].
myodynamios [maiod(a)i'namiks] Myodynamik c, Laeren
om Muskelkraftens Principer. myodynla [maio'dinia]
path Muskelsmerter pi. myography [mai'agrafi] Myo-
grafi, Muskellaere c. myolemma [maio'lema] anat
Muskelhinde c. mrology [mai'aladgi] Myologi, Muskel-
laere c. myonlcity [maio'nisiti] Myonicitet c, Muskel-
vaevets ejendommelige Livsytringer. myopathlc [maio-
'pajrik] myopatisk, som angaar Muskelsygdomme.
myope ['maioup] Naersynet, *Naersynt c. myopia [mai-
'oupia]. Se myopy! myopic [mai'apik] naersynet, *naer-
synt. myops ['maiaps]. Se myope! I pi myopes ['mai-
opi'z].
myopsls imai'dpsis] path Myopsis c, det at se sorte
Pletter (Fluer).
myopy I'maiopi] path Nsersynethed, *Naersynthed c.
myoftln ['maiosin] Myosin c & n, Muskelstof n.
myosls [mai'ousis] ogs. (vedvarende) Pupilsammen-
twekning c. myosltlc [maio'sitik] Pupillen sammen-
traekkende, myotisk; - drugs.
myositis [maio'saitis] path Muskelbetaendelse c. myo-
sotls [maio'soutis] ^ Forglemmigej c [forget-me-not ].
Myote [maiout ?]; the island of ~
myotic [mai'&tik] myotisk [myositic]; s myotisk
Middel n.
myotlllty [maio'tiliti] Musklers Sammentraekkelighed
c. myotomy [mai'&tomi] chir Myotomi, Muskelover-
skaering c. myoxus [mai'aksas] 000 Syvsover c [dor-
mouse],
myriad ['miriad] Myriade c, egl 10000; Tusinder pi,
utallig Msengde c, Utal n. Som a tnsinde, mangfoldige,
utallige; a naked ridge, the last of the ~s we have
crossed; the air was filled with ~s of sparks; one of
the ~ shapes of the Protean Aversion; — mlnded'mang-
foldig begavet, rigt udstyret; ovennaade alsidig [of
vast intellect or great versatility of mind], myrla-
gram(me) ['miriagram] Myriagram n, 10000 Gram.
myrlalitre ['miriali'ta] Myrialiter, 10000 Liter, myrla-
meter, myrlametreCmiriami-ta] Myriameter, 10000 Meter.
myrlapod ['miriap&d] Tusindben n. myrlare ['miriae'a]
Myriar. 10000 Ar.
myrlca [mi'raika] ^ Pors c.
myrlorama [mirio'ra-ina] egl (Ti)tusindskue, Myrio-
rama n, Slags Kalejdoskop.
myrlstlca [mi'ristika] ^ muskattrseagtig Plante c.
myrmecobtus [ma'mi'koubias] eoo Myrepungdyr n:
M. fasciatus. myrmecophaga [rna mi'kafaga] ent Myre-
sluger, *ogs. Myrebj0rn c [ant-eater], myrmeleon [ma1-
'mi'lidn] ent Myreleve c [ant-lion], myrmidon ['ma'mi-
dan] Myrmidon, en af Myrinidonerne el. Achilles' Sol-
dater; raa Kriger; (raa) Bandit, Hjselpershjaelper c; _
of the law Lovens Haandlanger, Gripomenus, Snap-
hane c [law menial]. Myrmtdones [ma-'midoni'z] Myr-
raidoner pi, et Fo^k i Tessalien, hvorover Achilles
herskede, og som fulgte ham p. Toget t. Troja.
myrobalan [mi'r&balan], myrobolan [-bolan] Myroba-
lan c, umoden Frugt af flere hind Terminaliaarter &c,
anvendt som Galaeble. myrosperinum [mairo'spa mam]
^ Myrosperm c, amr Art af balsamydende Traeer.
Hyrra ['miraj. En ionisk Slavinde, Sardanapals Med-
hustru, i Byrons Sardanapalus.
myrrh [ma-] Myrrha c. Hyrrha ['mira] myth. Se ogs.
Myrra! myrrhlc ['mirik, 'ma-rik] Myrrha-, af Myrrha.
Hyrrhine ['mirin, 'ma-rin] a. Se Murrhinet
myrrhophores ['mirofa 9z, 'ma'r-] Myrrhoforer, Myrrha-
baarersker: de tre Marier, som gik til Kristi Grav med
Myrrha og R0gelse.
myrtaoeous [ma-'te'Jas] ^ myrteagtig. myrtlform
['ma'tifa-am] ^ myrte(b8er)lignende. myrtle ['ma'tl] ^
Myrte, *F Myrt c: Myrtus; —flag, «-graB8, ..sedge
Kalmus, ogs.* Kalmerod c: Acorus calamus; -.sparge
Euphorbia c lathyris; wax amr ^ Porsvoks, af
Myrica cerifera.
myself [mai'self; mi-] ' pron (jeg) selv; mig selv; mig;
J ~ told him jeg selv sagde ham det; I know - jeg
ved selv . . . ; jeg kender mig selv ; 1 felt ~ [mig] suffi-
ciently collected; the third is ~, er mig, er jeg; J am
never so much _ [saadan i mit Es] as when I have a
quarrel to fight out; 1 am not (or don't feel) quite ~, er
ikke rigtig i mit Es, *ogs. er ikke rigtig ved det.
Mysia ['rnigia] Mysien n, et Landskab i Lilleasien.
Mysle ['maizi] sc. Forkortet f. Marjory & f. Marianne.
mysls ['maisis] «Pungdyrreje», *Pungdyroeke c: M.
vulgaris [opossum shrimp].
Mysore [mai'sa^; -'sua] Mysore, Meissor n, Stat og
Stad i Forindien. mysorlne f'maisdrin] min Mysorin n.
mygtagogue ['mistagagj Mysteriefortolker ; Foreviser c
af Relikvier. mysterious [mi1 sti arias] mystisk; p my-
stisk, gaadefuld, hemmelighedsfuld; in ~ terms, mysteri-
ously [-li] ad paa en mystisk Ac Maade. mystertze
['mistaraiz] vt udtrykke p. en mystisk Maade; fremstille
i Gaader.
mystery ['mistari] Kunst c, Fag, Haandvserk n git;
hind (Arbejder)formand, Mestersvend [foreman];
Haandvasrker c [artisan]; the gipsy women plied their
. [0vede sin Kunst] in by-corners; mysteries of woods
and rivers o : Jagt og Fiskeri. mystery ['mistari] My-
sterium; Mysterium n, (dyb) Hemmelighed; Gaade
[puzzle]; Gaadefuldhed, Hemmelighedsfuldhed; F Labs-
kovs, *Lapskaus c [hash]; t Mysterieskuespil n, pi
ogs. Mysterier pi [„ play]; the . of God Ouds Hemme-
lighed ; the . of mysteries det store Mysterium, den
store Gaade; the . of [det hemmelighedsfuld e (el. det
mystiske) v.] the thing; why it should be so, is a (per-
petual) „ to me, er mig en (evig) Gaade; make no . of
ikke g0re nogen Hemmelighed af . . .; there has been a
1 Sml. ovf. under my!
[a- i' u-] osv. lange som i for, feel, fool; ['ba] Trykstavelse; [ft] hat; [a ] fall; [ft] hot; [A] hut; [a1] hurt; [a] inner;
rays
727
nag
•great deal of ~ observed man bar iagttaget stor Hem-
melighedsfuldhed, bar vseret meget hemmelighedsfuld
[med Hensyn til over] ; Mr. E, who was quite in a -
[som var ganske mystificeret, som ikke vidste hvad
han skulde tro], was led in; bag of ~ «Hemmeligheds-
pose», is. Pelse c. mystic ['mistik] mystisk: ubegribelig,
dunkel; allegorisk; gaadefuld, hemmelighedsfuld; _
Babylon; ~ dance, mystic ['mistik] Mystiker c. mys-
tical [-kl] a. Se wysticl mystically [-kali] ad mystisk,
p. en mystisk Maade. mysticism ['mistisizm] Dunkel-
hed, i Laere; rel Mysticisme; Mystik c. mystification
[mistifi'kei/an] Mystiflkation c, Gsekkeri n, det at f0re
Folk bag Lyset el. holde Folk f. Nar; play off a ~ on
g0re t. Genstand f. en Mystifikation, have . . . tilbedste,
F ssette ... en Voksnsese paa. mystiflcator ['mistifi-
keHe] Mystiflkator, F Mystifaks c [hoaxer], mystify
['mistifai] vt mystificere, gsekke, f0re bag Lyset, narre;
have tilbedste, ssette (En) en Voksnsese paa; g0re be-
flppet el. perpleks; mystified, is. beflppet, perpleks;
tnystified humanity menneskelig Befippelse. Dickens,
Sk. 162 T; the false nose which mystified his physi-
ognomy, gjorde bans Ansigt ukendeligt. Scott, The
Abbot XV. 139 T; look mystified bl. a. se ud som man
ikke ved, hvad man skal tro.
My tens ['maitanz] s.
myth [mib] Myte c; —history, mythic ['mibik] rny-
tisk ; the ~ t^^rf, where danced the nymphs, mythical
['naibikl] mytisk; „ persons, mythographer [mi'bagrafe]
Mytograf, Myte-Forfatter, -Skriver c. mythological [mi-
bo'iadgikl] mytologisk. mythologist [mi'baladsist] My-
tolog, Mytekender c. mythologi/.e [-dgaiz] m mytologi-
sere. mythology [-dgi] Mytologi c, Gude- og Heltesagn
pi. mythopoeic [mibo'piik] mytedannende ; the same .
vein, mythopoetic [mi>opou'etik] mytedannende.
mytilaceans [miU'le^anz] musling(e)aglige, Muslinger.
Mytilene [miti'li'ni] s.
mytilite ['mitilait, 'mai-] forstenet Musling c (*ogs.
Skjaal n). mytilold ['mitiloid, 'mai-] muslingagtig.
myxine [mik'saini, 'miksini] / Slimaal c [hag].
myxon ['miksan] f- Slimflsk c.
myzantha [mai'zanpa ?] \ Myzanta c, en austral(i)sk
Honningseder [miner]
[e1] hate; [o<»] so; [ai] J; [au] out; [S] the- [p] thin; [f] she; [g] measure; [n] sing; [a, a, e] osv. vaklende med [9],
PD
3640
B78
pt.l
Brynildsen, John
A dictionary of the
English and Dano-Norwegian.
languages
PLEASE DO NOT REMOVE
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET
UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY
S*c
/ i- 4*